Full text of "Samlede værker"

See other formats

LIBRARY OF THE

UNIVERSITY OF ILLINOIS

AT URBANA-CHAMPAIGN

339.3^

Ib?
1393
v. 4

The person charging: this material is re-
sponsible for its return to the hbrary trom
^^■hich it was withdrawn on or before the
Latest Date stamped below.

Theft, mutilation. ond underlining of book» ore reasons
for disciplinory action ond moy result in dism.ssol from
the University.
To renew coil Telephone Center, 333-8400

UNIVERSITY OF ILIINOIS HBRARY AT URBANA-CHAMPAIGN

-L a i

.■U';.

\.}

MAY 1 i 19

Auo 0 3 v^

L161— O-1096

HENRIK IBSEN

SAMLEDE VÆRKER

ilEMlIK li;SKX

SAMLEDE VÆRKER

FJERDE BIND

KØBENHAVN

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SON")

CHÆBES BOOTH YKKE Kl

1899

INDHOLD:

Sido
Bibliografiske Oplysningeh ved J. B. Halvorsen. I-X Vill

De unges forblxd. Lystspil i fem akter 1

DiGTE 225

>./ •

«05

i;ii;ij( MULxnsKE oplysmxgi^Pi

VEU

J. B. HALVORSEN.

De unges Forbund, hvortil Planen blev iid-
kastet under Digterens Ophokl i Italien ISfiS, blev
skrevet i Dresden om Vinteren 18G8 — 1)9. Det var fær-
digtrykt i Septbr. s. A. og blev samtidig med Udgi-
velsen indleveret til alle Hovedtheatre i de nordiske
Lande, hvor det ogsaa kort derefter kom til Opførelse.
Før denne havde dog Læseverdenen allerede gjort Be-
kjendtskab med det den 31. Septbr. 1869 udkomne

De ung-es Forbund. Lystspil i fem Akter Udgaver.
af Henrik Ibsen. Kbhvn. 1869. 8. 225 S.

Dette tørste Oplag var paa :20(M> Exemplarer,
men allerede i Novbr. 1869 var et nyt paa 1500
lO.xemplarer i Boghandelen. hvorefter Rækkefølgen
af Skuespillets Cdgaver i Originalsproget, alle uden
anden Ændring end Retskrivningens, som fra 2.
Udff. blev bragt i Samklang med Stockholms-
inødets Beslutninger fra Sommeren 1869, er bleven
lolgonde :

De unges fori)und. Lystspil i fem akter.
Andet oplag. Kbhvn. [4. Novbr. J 1869. 8. 2:25 S.
— Tredje oplag. Kbhvn. [12. Decbr.] 1874.
s. 230 S. — Fjerde oplag. Kbhvn. [12. Febr. |

1880. 8. 230 S. — Femte oplag. Kbhvn. |22.
Novbr.l 1883. 8. 232 S. — Sjette oplag. Kbhvii.
1 17. Dccbr.] 1895. 8. 231 S.
Over- Tbe League of Youth. Translated by Wil-

sættelser, liam Archer. [Trykt S. 1 — 154 i Vol. I. af „Ibsens
Prose Dramas". Autborized Translation. Ed. by
William Archer. London 1890. 8.]

Lunion des jeunes. Tradiiction Pierre Ber-
trand et Edmond de Nevers. [Trykt S. 146 —
309 i T. VII. af „ThéAtre d'Henrik Ibsen". Paris
1893. 8.]

Sojuz Mo lo de z i. Drama v 5-ti dcistvijach.
Perevod I. Jurovskago. [Trykt S. 1 — 151 i T. II.
afSobranie sotinenij Henrika Ibsena. Izdanie
I. Jurovskago. S. Peterb. 1896. 8.]

Der Bund der Jugend. Lustspiel in fiinf
Aufziigen. Nacb dem Norwegischen Henrik Ibsens.
Deutsch von Adolf Strodtmann. Berlin 1872.
8. 220 S.

Der Bund der Jugend. Lustspiel in fiinf
Aufziigen. Deutsch von Adolf Strodtmann. Ein-
zige vom Verfasser autorisierte deutsche Ausgabc.
Zweite Auflage. Berlin 1890. 8. 2 Bl., 143 S.
(0. m. T.: ,,Nordische Bibliothek herausgegeben von
Julius Hoffory, Bd. IX.", og deretter indlemmet i de
hos Forlæggeren S. Fischer, Berlin, udkomne ..Hen-
rik Ibsen's Werke, hg. von Julius Hoffory: „Moderne
Dramen", L, 123 — 265.)

Der Bund der Jugend. Schauspiel in fiinf
Aufziigen von Henrik Ibsen. Deutsch von Wilhelm
Lange. Unter Mitwirkung des Verfassers veran-
staltete deutsche Biihnenl)earbeitung. Leipzig [1881 1.
8. 99 S. ((». m. T.: Reclam"s Univ.-Bibl. No. 1514. og

senere indlemmet i samme Forlæggers „Ibsen's Ge-
sammelte Werke, II." Lpz. [1889].)
Konimen- H. Jæger: Henrik Ibsen (Kbh. 1888), S. 211 —

tarer.

-2-2i: H. Jæger: Henrik lltsen og hans værker (Kra.
l^i):>), S. N7 — 95; G. Brandes: Henrik Tbsen iKMi.
IMt.si, S. 105—107; G. Ih-andes: Kritiker ug IVr-
træter. 1. Udg. S. 24G-254 og 2. Udg. S. 339-
348; E. Brandes: Dansk Skuespilkunst, S. 131 fg.
og 218 fg.; (Mir. M(dlie(li: Fra Danaidt-rnes Kar. S.
440-449; A. Schatk: Udviklingsgangen i H l.'s
Digtning (Khli. 1S97), S. 84 — 89;''V. Vasenius: Hen-
rik Ibsen (SHilni. 1SS2), S. 202 — 271; L. Passarge:
Hrnrik Ibsen (Lp/.. 1SS3|. S. 239 — 251; E. Reich:
Ibsen's Drani.Mi (Dresden u. Lp/. 1894). S. 77 — 88:
A. Garde: Der Grundgedanke in Ibsens Dichtung
(Lp/. 1.S98), S. 29 — 31; Ad. von Hanstein: Ibsen
als Idealist (Lp/. 1n97), S. 85 — 88; (>. Brahni:
Henrik Ibsen (Berlin 1887), S. 35— 40; H. H. Boye-
sen: A Commentarv on the Writings of Ibsen (New
York LS94). S. 12*9 — 140: A. Ehrhard: Ibsen et le
Theatre contemporain (Paris 1892), S. 245 — 262;
Aftenbladet 1869, No. 241 og 247 [af Kr. Elster];
Nord. Tidskr.. utg. af G. K. Hamilton, 1869, S.
759 — 765 af G. Rosenberg.

Da A. Strodtmanns tyske < >versættelse af dette Opførelser.
Stykke var udkommen, blev det af en Anmelder i
..Kohl. Zeit." s. A. vtret, at det mere var et Læse-
drama end et Scenestykke. D<nine Dom er dog
ikke ble ven stadfæstet i Digterens Fødeland i det
mindste, hvor intet lbsen's Stykke har oplevet saa
mange Opførelser. Det gik forste Gang paa Kri-
stiania Theater 18. Oktbr. IS69 og oplevede sin
lOOd.- (Ipforelse 14. Septbr. Ls91: og det har til
Marts IMHI gaaet ialt 121 Gange. Det fremkaldte
den forstf, men navnlig den anden og tredje, Fore-
stillingsaften i lsr)9 en heftig politisk-æsthetisk Me-
ningskamp niellem Tilskuernes Klappere og Pibere
med elterfolgf-nde Bladfejde, hvorom Efterretningen
naaede Forfatteren under hans < ►phold i Ægypten ;

i Digtet „Ved Port Said" (ndfr. S. 3(39 fg.) gav han
Udtryk for den Stemning, som herved vaktes hos
ham. (Angaaende Theaterslaget og den dermed
sammenhængende Bladfejde henvises ellers til Norsk
Forf.-Lex. III., S. 51 fg. samt til de senere frem-
komne Meddelelser i Dagspst. 1895, No. 326 af E.
Vullum og i Stav. Avis 1896, No. 98 af Fr. Liitke).
Paa den nationale Scene i Bergen har det oplevet
en Række af Opførelser fra 27. Februar 1877 til
11. Marts 1896. Paa andre norske Theatre er
Stykket opført af rejsende Selskaber (norske eller
danske) fra 1871 af, sidste Gang af Direktør Otto's
norske Theaterselskab paa Kristiania Tivoli 15. Maj
1897. — Paa det kgl. Theater i Kjøbenhavn
var „De Unges Forbund" det første Stykke af Ibsen,
som Theatret opførte; denne Forestilling, sat iscene
af Fru Heiberg, fandt Sted 16. Februar 1870; det
gjenoptoges paa Repertoiret i Sæsonen 1876 — 77,
men har ialt hidtil blot oplevet 24 Opførelser. —
Den ll.Decbr. 1869 kom Stykket første Gang frem
paa Dramatiska Theatern i Stockholm, hvor det
oplevede en lang Række Forestillinger og sidst gjen-
optoges i April 1894 i Anledning af Knut Almløfs
Gjæstespil i Daniel Hejres Rolle. — I 1887 gik det
første Gang paa det svenske Theater i Helsing-
fors, hvor det ogsaa har været spillet i 1893 og
1894: det finske Theater i Helsingfors var imidlertid
den første Scene dersteds, som bragte Stykket frem,
nemlig i Septbr. 1885 i en utrykt Oversættelse
{„Xiiorteii liitto^^} ved Professor E. Aspelin. — I
Berlin var Stykket 1889 antaget til Opførelse af
den daværende Direktør for Neues Theater og Resi-
denztheater, Lautenburg, som imidlertid kom i Proces
med Stykkets tyske Scenebearbejder, W. Lange,
lige før Førsteopførelsen , som saa blev udsat ad
calendas græcas, idet denne Proces endnu ikke

liavde fundet sin endelige Afgjorelse i 1896. I
Strodtnianns < >versættelse er dog Stykket bleven
sjtillet i D.rliii af ..Freie Volksbiihne" i' ( )ktl)r. 18U1.

Digte. For niigle Aar siden erhvervede Univer-
sitets-Bibliotliekft i Kristiania blandt andre Ibsen'ske
Haandskritter tVa bans tidligste Forfatteraar et lidet
sirligt indbundet Oktavbiiid. som, renskrevet med
hans egen Haand, imlebolder „ Blandede Digt-
ninger. Fra Aarene 1848, 1849 og 1850".
(8. 78 S.) Der findes heri ^2{\ Digte, hvoriblandt
de under hans Grimstadophold skrevne og i hans
Fortale til :2. < ^jtlag af ..Catilina" omnævnte .,Til
Ungarn" og hans Sonetkrans ,,Vaagner, Skandinaver!"
samt „Balminder, et Livsfragment i Poesi og Prosa".
Samlingen, for hvis Indhold Henrik Jæger delvis har
redegjort i sit Festskrift fra 1888 (S. 49 — 63), har
vistnok været bestemt til Udgi velse efter Forfatterens
Ankomst til Kristiania, men er rimeligvis blev en
afvist af Forlæggerne, ligesom .,(]atilina" blev det.
Næste Gang Forfatteren tænkte paa at udgive en
Samling Digte var i 1858, men den Gang er For-
sættet stanset af Digteren selv, tbi i det opbevarede
Haandskrift (ogsaa paa Universitets-Bibliotbeket i
Kristiania), hvilket har Titlen ,,En Li v svaa r.
Digte af Henr. Ibsen. 1858". (4. 4 upag.
Bl.) har ban stoppet op midt i et Digt paa Side 7
og nogen Fortsættelse synes aldrig at have existeret.
Blandt andre Ting af Interesse i dette Fragment
fra 1858 tør man vel regne følgende profetisk-selv-
bevidste Slutningsstrofe i det første Digt:

„Overbord med Fornuftens Ballast Ivun!
Sæt til sau den sidste Klud!
Kanhænde jeg sejler min Skude paa Gnind,
Men je:^ sejler jer agteriid!"

Som man ser den første Form for Falks og
Studenterkorets Slutningsstrofe i „ Kjærlighedens Ko-
medie".

Ibsen havde mere end tyve Aars lyriske Pro-
duktion hag sig, da han for Alvor tog fat paa at
samle et Udvalg af sine spredte Digte. I det lille
Duodezhind, som udkom i de første Dage af Maj
1871, havde han udeladt ikke faa af sine lyriske
Frembringelser fra sit Forfatterlivs første Tiaar og
underkastet adskdlige andre, som han godkjendte
ved at optage dem i Samlingen, en mere og mindre
gjennemført Omarbejdelse. I det senere udkomne
^det ( >plag blev enkelte Digte fra den mellemliggende
Tid føjet til, men ellers er i de senere Udgaver
ingen Ændring ble ven foretagen enten i den Form,
Forfatteren ved sin første kritiske Samling havde
givet dem, eller i den — forøvrigt ikke kronologiske
— Orden, hvori de var meddelt. Først i nærvæ-
rende Udgave er Samlingen bleven øget med et Par
i tidligere Udgaver ikke optagne Digte (S. 371.
405, 434 og 43C)).
Udo^aver. Dig^te af Henrik Ibsen. Kbhvn. 1871. 12.

2 BL, 178 S.

Der gik 4 Aar, før dette Oplags 4000 Exem-
plarer var udsolgt, hvorefter Rækkefølgen af Udga-
verne er bleven:

Digte af Henrik Ibsen. i2det forøgede
oplag. Kbhvn. |Decbr.| 1875. 1^2. 206 S. --
Tredie oplag. Kbhvn! 1879. 12. 2 BL, 202
S. — Fjerde oplag. Kbhvn. 1882. 12. 2 BL.
202 S. — Femte oplag. Kbhvn. 1886. 12. 2
BL, 203 S. — Sjette oplag. Kbhvn. 1891. 8.
2 BL, 203 S. — Syvende oplag. Kbhvn. 1896.
8. 2 BL, 203 S.
Over- Gedichte von Henrik Ibsen. In deutschen

sættelser.

VII

Xti ell bi hl unge a von Dr. Hermann Neumann.
Wolfenbiitfel INNC. S. VI S., SU S.

G ed i (lite von Henrik Ibsen. Vollslandige
Ausgabe. ('bertragen nnti erliiutert von L.
Passarge. Leipzig |18.sl|. S. 140 S. I<>. m.
T.: Reclanis rniv.-I^ibl. No. ^2\:\0.)

H. Jæger: Henrik Ibsen (Kl)bvn. ISSN), S. Kuinmen-
48- Uo (»g"-J:{S -^44: II. Jæger: Henrik Ibsen og larer,
hans værker I Kra. iSOri), 5.96-105, 1^20—120 og
2:24 fg.; Rudolf Scbmidt: Ad egne Veje (Kbbvn.
JN84), S. 2C>4 — 2s:{; P. H. Wicksteed: Four Le.-
tures on Henrik Ibsen, S. 1-^27; H. H. Boyesen:
A Connnentary on the Writings of Ibsen, S. 141 —
!(■)<■); La Nouvelle Revue l8'Jo. 15. Juli af Gustav
Ivalin: Nær og Fjern, V., No. 171 af 0. Borchsenius
og Skill. -Mag. 1891. S. 504 50(5. de to sidste Steder
om Diglcyklusen ,.I Billedgalleriet" fra 1859; Norsk
Skoletidende 1880, S. 305 fg.

Efter den Orden, hvori Digtene er meddelt i
de foreliggende Udgaver, gives her nedenfor til
bedre Forstaaelse af deres Text Oplysninger om
Tidspunktet for hvert enkelt Digts Tilblivelse eller
første Olfentliggjorelse samt om metriske Oversæt-
telser af dem til fremmede Sprog, udenfor de oven-
nævnte tyske Sandinger og de til hans dramatiske
Arbejder horende, hvilke findcs paa sit Sted i disses
( Kersættelser. En Række Prosaoversættelser til
engelsk af Ibsen'ske Digte fmdes i det ovfr. anførte
.Skrift af P. H. Wicksteed: „Four lectures on Ibsen"
og til fransk ved E. Lie og van Bever i „Le Ma-
gasin international" (Paris 1890) [af .,Edderfuglen".
..ForvikHnger", ,,Lysræd" og „Med en Vandlilje"],
amt i ..L"Aube" (Paris 189(5) [af „Til min Ven
Revoiutionstaleren"). Oversåt til eller rettere gjen-
givet paa fransk Prosa af E. Tissot er endvidere
..Med en Vandlilje", ,,En Svane", „Borte", ,,Mindets

VIII

Magt", „Troens Grund" og .,Forviklinger", alle trykt
i ,,Le dranie norvégien" (Paris 1S93), S. 249 — 256.
Endelig er tre Digte i fransk Oversættelse ved Leon
Matthey trykt i „Revue Blanche" for 15. Juli 1897.
En Stjerne ved hvert Digts Titel ndfr. betegner, at
den Text, som fra Forfatterens Haand foreligger i
Udgaven af 1871 og senere, er forskjellig fra Formen
i de første Tryk; for en textkritisk Redegjørelse
herfor i det enkelte er her ikke Stedet; dens Ud-
førelse vil dog være lettet ved disse Henvisninger.

Spille mænd* — i den oprindelige Form trykt
i „Andhrimner" 1851, 2. Kv., Sp. 46, indlagt som
Bygdeskræddernes Vise i Brynjolf Bjarmes fortællende
Digt „En Lørdagsaften i Hardanger".

Kong Håkons gildehal* — lU. Nyhedsbl.
1858, No. 9, 28. Februar, som Text til et Billede
af Kongehallen i Bergen. I samme Blads No. 37,
12. Septbr. , er ellers trykt den Iste Sang af et
ufuldført fortællende Digt med samme Navn, hvori
Ibsen skildrer den unge Kongsdatter Margretes (,,Pi-
gen fra Norge "s) Afrejse til Skotland efter Trolovel-
sesfesten i Haakonshallen i Oktbr. 1290.

Byggeplaner*; Markblomster og potte-
planter*; En fuglevise* — 111. Nyhedsbl. 1858,
No. 11, 14. Marts, alle tre skrevne tidligere og af
Bladets Redaktion meddelt her, efter Udvalg af en
da utrykt Samling; rimeligvis menes hermed den
ovfr. omtalte Digtsamling „En Livsvaar", som da
har været bestemt til at give et Udvalg af Forfat-
terens hidtil skrevne Digte med de i Haandskrift-
fragmentet bevarede og flere andre som Indledning.
— ., Byggeplaner" er oversåt paa tysk i ,,Preuss.
Jahrbiicher" Bd. 82 (1895), S. 99, og paa engelsk
af Hj. Hj. Boyesen i hans „A Commentary on the
Writings of Ibsen", S. 158. „En Fuglevise" er

(•versal juui tugelsk i ..Translations from the Norsc"
(GloiR-esler i^7(»), S. til; i)aa Ivsk i „Preuss. Jalir-
biklier", Hd. 82, S. 100 %.

På Akershus* — Amlhrininer 1.S51, I. Kv.,
Sp. 4i> fg., derefter omarhejdet i 111. Nyhedshl. l<S(i3,
No. 1 og atter i ny Textrcdaktion i Digte af 1<S71.

Edderfuglen* Audluiiiiner lM51, i>. Kv.,

Sp. <)2 %. — Oversåt paa engelsk i „Translations
ironi the Norse" (Gloueesier 187G), S. 62; paa hol-
landsk i Ffstiuuneret af „De Lantaarn" (Amsterd.)
1"). Marts 1SS>S; paa tvsk i .,Preuss. Jahrhiicher".
LM. .s:>, S. UcS.

Med en vandlilje* — 111. Nyhedsbl. 18G3,
No. 4. — Oversåt paa tysk i „ Album nordgerm.
Dichtung'-. I., (Lp/. iS(kS), S. 275.

Fugl og fuglefænger — skrevet i Begyn-
delsen af oO-Aarene, første Gang trykt i 1871. —
Oversåt paa engelsk af Hj. Hj. Boyesen i hans „A
(lommentary [osv.]", S. 149 fg. ; paa polsk i L. v.
Engestroms Biografi af Ibsen (Warszawa 1875), S.
b»i fg.

Bergmanden* — Andhrimner 1851, 2. Kv.,
Sp. 143 fg., derefter omarhejdet i III. Nyhedsbl.
1N03, No. 5 og i tredie Textredaktion i Digte af
1^71. — Oversåt paa engelsk af Hj. Hj. Boyesen
i hans ..A Commentary [osv.J", S 151 fg.

Min unge vin — skrevet i Bergen omkring
1S5(), første Gang trykt i Digte af 1871, jfr. Sonnet
XXI i Digtcyklusen „I Billedgalleriet'" i 111. Nyhedsbl.
lcS51), se efterfolgende Anm.

Lysræd* - III. Nyhedsbl. 1859, No. 39, 25.
Septbr., tilhørende den der optagne Digtcyklus „1
Billedgalleriet" (Sonnet XVIII), som indeholder Er-
indringer og Stemningshilleder fra hans første Besøg
i Dresden-Galleriet Sommeren 1852. Bladets Redak-
tion havde udvalgt denne Oyklus af den ovfr. om-

talte Samling; Digtet var skrevet tidligere, omkring
Midten af 50-Aarene, blev i ny Omarbejdelse trykt i
111. Nyhedsbl. 1863, No. G og atter lidt ændrefc i Digte
af 1871. — Oversåt paa tysk i „ Album nordgerm.
Dichtung", I. , ^Tti fg. ; en anden tysk Overs, i
„ Preuss. Jabrbucher" Bd. 82, S. 105.

Digte r ens vise — skrevet 1860 som Falks
Sang i Komedien „ Svanhild" og derfra, blot med
Rettelse af et Par Udtryk, overflyttet til dennes Om-
arbejdelse fra 1862: „Kjærlighedens Komedie". —
Oversåt paa engelsk i E. W. Gosse: „0n viol
and flute'" (Lond. 1873), S. 62 fg. og i samme
Forf.s „ Studies in the literature of northern Europe"
(Lond. 1879). S. 41.

Kløften — skrevet under Forfatterens første
Ophold i Italien ca. 1864 — 65 og første Gang trykt
i Digte af 1871.

Højfjeldsliv* — skrevet som Text til et
Tableau af K. Bergslien („En Aften paa Sæteren"),
stillet paa Kristiania Theater ved en Aftenunder-
lioldning 9. Decbr. 1859 og fremsagt af Fru Gunder-
sen, hvoretter Digtet blev trykt i 111. Nyhedsbl.
1860, No. 5, 29. Januar.

På sangertog* — skrevet ombord paa Damp-
skibet „Lindesnæs" paa Rejsen til Sangerfesten i
Bergen i Juni 18(53 og trykt i 111. Nyhedsbl. s. A.
No. 26, 28. Juni.

En svane — skrevet under hans første Ophold
1 Italien ca. 1865. første Gang trykt i Digte af
1871, jfr. dog Sonnet III i „I Billedgalleriet". —
Oversåt paa polsk i L. v. Engestrøms Biografi af
Ibsen (Warszawa 1875), S. 90 fg.

Priset være kvinden! — skrevet til og sun-
get paa Ballet ved Sangerfesten i Arendal 13. Juni
1859, trykt i 111. Nyhedsbl. s. A. No. 26 og med
nogle ubetydelige Ændringer optaget i Digte af 1871.

4 ile Juli 1^59 — skrevet til Morgbl. 1S50,
No. 181, 4. Juli. og onidelt i Sa-rliyk ved en Folke-
fest paa den da dodssyge Kong ( >skar I.s Fødsels-
dag 18')V> ved St. (Mafs Bad paa Modum, ved hvilken
bl. a. ,,Andlirininer"s tre Tdgivere, Ibsen, P. Botten-
Hansen og A. ( >. Vinje, var tilstede som indbudne
Gjæster.

Skolehuset* — skrevet til og sunget ved
Indvielsen af Lillehammer Latin- og Realskoles nye
Bygning 5. Novbr. 1858, derefter trvkt i Skolens
Indbydelsesskrift for 1859, S. 23 fg.

Folkesorg* — skrevet for Morgenbladet 1859,
No. 21H. 8. August, Kong Oskar I.s Begravelsesdag.

Til Thingmændene* — skrevet til og sunget
ved Festlighederne i Kristiania 17. Maj 1860, trykt
i et særskilt Hefte ,,Sange ved Festlighederne 17.
Mai 1860" (S. IV fg.) og derpaa i 111. Nyhedsbl. s.
A. No. 21.

Hils l-n til Svenske r ne — skrevet og sær-
skilt trykt til Storthingets Fest for den svenske
Rigsdags Deputation ved Kroningen i Trondhjem 5.
August 1860, derefter aftrykt i Samtidens Blade.

Til de genlevende* — skrevet i Anledning
af J. L. Heibergs Død og trvkt i Morgbl. 1860,
No. 251.

Til professor Sch we i gård* — skrevet og
særskilt trykt som Studenternes Hyldingssang ved
S.s 25 Aars Jubilæum 13. Maj 1860, derefter trykt
i 111. Nyhedsbl. s. A. No. 21.

Vuggevise — af ..Kongsemnerne" (1863), 3.
Akt. 1. Udg. S. 102. Oversåt paa engelsk i ..Trans-
lations from the Norse" (Gloucester lN7(>j, S. 63;
i P. H. VVicksteed: Lectures on Ibsen (Lond. 1892),
S. XIII; paa tvsk af W. von Bory i ..Preuss. Jahr-
bucher" Bd. n2, S. 110 fg.

Borte! ^ skrevet i Genzano Sommeren 1864

XII

efter en privat Fest for en besøgende norsk Familje,
første Gang trykt i Digte af 1871. Oversåt paa
tysk i „Preuss. Jahrbucher" Bd. 82, S. 100.

Stormsvalen — Omarbejdelse af en tidligere
utrykt Text fra 50-Aarene. — Oversåt paa polsk i
L. v. Engestrøm: Henryk Ibsen (Warszawa 1875),
S. 89 fg.

Agnes — af „Brand" (1865). — Oversåt paa
engelsk i E. W. Gosse's „0n viol and flute" (Lond.
1873), S. 60 fg., og derefter i samme Forf.s „Studies
in the literature of Northern Europe" (Lond. 1879),
S. 52; i P. H. Wicksteed: „Lectures on Ibsen", S.
XIII fg.; paa hollandsk i Festnummeret af „De
Lantaarn'- (Amst.) 15. Marts 1888, S. 47.

Stambogsrim — skrevet ca. 1866, jfr. Sonnet I
i A Billedgalleriet".

Min dets magt — skrevet i Italien ca. 1864,
første Gang trykt i Digte af 1871. — Oversåt paa
hollandsk i „De Lantaarn" (Amst.) 15. Marts 1888,
S. 45; paa polsk i L. v. Engestrøm: Henryk Ibsen
(Warszawa 1875), S. 88; paa tysk i „ Preuss. Jahr-
bucher" Bd. 82, S. 110.

Åbent brev — skrevet i Novbr. 1859 og trykt
i Aftbl. s. A. No. 288 som Svar paa H. 0. Bloms
Digt „Til Skuespiller V. Wiehe" i Morgbl. s. A. No.
337 i Anledning af Wiehes da besluttede Afgang
fra Kristiania Theater. Ibsens Rimbrev fremkaldte
et nyt fra H. 0. Blom i Morgbl. 1859, No. 343.

Til en bortdragende kunstner* — skrevet
til og sunget ved en Afskedsfest i Kristiania Kunst-
nerforening 30. Maj 1863 for den til Danmark til-
bagevendende Skuespiller Chr. Jørgensen og derpaa
trykt i Aftbl. s. A. No. 124.

Ørnulfs drapa — af „Hærmændene" (1857),
4de Akt, 1. Sc, paa et Par enkelte Udtryk nær

XIU

stemmende med Texten i det oprindelige Haandskrift
fra 1857 og i ( )riginaludgaven fra 1858.

Frederik den sv vendes minde — skrevet
til og. efter en Tale af Lektor Tlmasen, sunget ved
det norske Studentersanifnnds Fest til Fædrenes
Minde 13. Januar 1864, derefter trykt i 111. Ny-
hedsbl. s. A. No. 3: den eneste Textforandring i
Udgaven af 1871 er næstsidste Linjes ..Tysken,
Slaven og Kroaten" til ..Slaven, Venden og Kro-
aten".

En broder i nod — skrevet i Decbr. 1863
og trykt i 111. Xybedsbl. s. A. No. 50, hvoraf en
Del Særtryk toges til Omdeling i de nordiske Riger.
Optaget i Digte af 1871, blot med Ændring af to-
tre Ord. — Oversåt paa polsk i L. v. Engestrøm:
Henryk Ibsen (Warszawa 1875), S. 63 — 65.

Troens grund — skrevet i Rom kort efter
Forfatterens Ankomst dertil 1864. — Oversåt paa
polsk i L. v. Engestrøm: Henryk Ibsen, S. 67 fg.;
paa tysk i „Preuss. Jahrbiicher" , Bd. 82, S.
117 fg.

Stort hings-gården* — Prolog ved en Fest-
forestilling i Anledning af Nedlæggelse af Grund-
stenen td den nye Stortbingsbygning 10. Oktbr.
1861, trykt i Morgbl. 1861, No. 281.

Terje V i gen — skrevet i Slutningen af 1860
og forste Gang trykt i „I11. Nyhedsbl.'s Nytaarsgave for
1862", S. 41 — 51, bvorfra Diglet, blot med Ændring
af et eneste Ord, optoges i Udgaven af 1871. Med
Iliustrationer af Aug. Jerndorff trykt i „Ro-
mancer og Digte", udg. af Cbr. Richardt (Kbh. 1882),
S. 127 — 143. Med Tegninger af Cbr. Krohg
i en særskilt Pragtudgave (Kbb. 1892. Fol.). —
Oversåt paa engelsk af Johan A. Dahl i „ Norwe-
gian and Swedish Poems" (Bergen 1872), S. 4 — 25;
af Emil Nicolaysen i ..Indbydelsesskrift fra Aars og

XIV

Voss' Skole" (Kra. 1874), S. 5 — 15; i „Translations
from the Norse" (Gloucester) 1876, S. 42 — 54, dels
i metrisk Form, dels i Prosagjengivelse; i P. H.
Wicksteed: Lectures on Ibsen, S. 5 — 8, dels et
Referat, dels en Prosaoversættelse; paa polsk, del-
vis i metrisk Form, i L. v. Engestrøm: Henryk
Ibsen, S. 91 — 94; paa tysk i A. Strodtmann: „Das
geistige Leben in Dånemark", S. 231 — 243. —
En Eftertryksudgave af Digtet udkom i Bogform
i Minneapolis og Chikago 1888 (8. 15 S.) med
Omslagstitel ..Skandinavisk National-Bibliothek No.
35". — En plagieret Efterdigtning, dog ikke i
Originalens Versemaal, men en udvandet og talentløs
Gjengivelse Linje for Linje af Originalens Indhold,
med en saakaldt original Indledning paa 13 Sider,
er ,,Terje Wigen. Eine nord'sche Mahr von R.
Echtermeier". (Braunschweig 1889. 8.)

Forviklinger* — 111. Nyhedsbl. 1862, No.
37, med nogle faa, lette Sprogændringer i Digte af
1871. — Oversåt paa engelsk af Hj. Hj. Boyesen
i hans ,,A Commentary [osv.]"', S. 155 fg.

Fra mit Husliv — skrevet i 1864, paa den
Tid, da de første Planer til „Kejser og Galilæer"
sysselsatte Digteren, ikke trykt før i Digte af 1871.

En kirke — Omarbejdelse fra ca. 1865 af et
ældre utrykt Digt.

I Galleriet — skrevet i Dresden Vinteren
1868 — 69 efter Gjensynet af Galleriet der; jfr. „I
Billedgalleriet" i III. Nyhedsbl. 1859, No. 38 og 39
(se ovfr. S. IX fg. )

De usynliges kor — af „Brand" (1865).

På vidderne — skrevet i Kristiania Vinteren
1859 — 60 og første Gang trykt i „I11. Nyhedsblads
Nytaarsgave for 1860", S. 57 — 70. Uden mindste
Ændring optaget i Digte af 1871. Jfr. Kommen-
tarer af Dr. C. Rosenberg i Dansk Maanedsskrift

18«'tO, II. 477 {'ii.\ af Villi. Poulsen i Nord. måneds-
skrift 1874. 1. 401 fg.; at" A. Schack i „Udviklings-
gangen i 11. • liisens Digtning", S. 33 — 3*J, cfr.
S. :>(>:>.

Kvindernes bon — af „Kongsemnerne'" (18(J3).
— Oversåt paa polsk i L. v. Engestrøm: Henryk
Ibsen. S. '.>() fg.

Tak - skrevft i l\oni paa den Tid, da For-
fatteren syslede med den kritiske tijennemgaaelse og
Sanding af Digte fra 1871.

Abrabam Lincolns mord — skrevet i Rom
1865 og første Ciang trykt i det danske Fædrelandet
s. A. No. 111. — Oversåt paa engelsk af Th. A.
Schovelin i Scandinavia, Vol. I. (Chicago 1883 — 84),
S. i>59 fg.

Til min ven revolutions-taleren! — skrevet
til en svensk Ven og Politiker, A. H., 1869. —
Overs, paa engelsk af Hj. Hj. Boyesen i „A Com-
mentary [osv.j", S. 162; paa polsk i L. v. Enge-
strøm: Henryk Ibsen. S. 6r» fg.

Uden navn — skrevet efter Samvær med
Kong Carl XV. i 1869, dog aldrig sendt til ham
og forst trykt i Digte af 1871. — Oversåt paa
polsk i L. v. Engestrøm: Henryk Ibsen, S. 70 — 73.

Ved Port Said — skrevet i Ægypten i Novbr.
1869 ved Etterretningen om l^dpibningen paa Kri-
stiania Theater af „De Unges Forbund".

Til Frederik Hegel — skrevet 1870 og første
Gang offentliggjort i nærværende Udgave.

Ballonbrev — skrevet i Dresden i Decbr.
1870, adresseret til Fru Frederika Limnell f. Forss-
berg (j i Stockholm 1892), i hvis Salon Brevet blev
læst hojt for Husets Cjæster samme Aften, det kom,
af den eneste tilstedeværende norske Gjæst, Fru
Laura Kieler (se dennes „Silhouetter", S. 4). Først
noget senere blev Digfet trvkt i det svenske Afton-

XVI

bladet og i det norske Morgenbladet 1871, No. 8,
hvor Forf. nu havde foretaget den (forresten eneste)
Ændring: Originalbrevets „Husk paa Dybbøls faldne
Helte" var bleven til „Kongedybets muntre Helte"
(ndfr. S. 388). I Passarge's tyske Oversættelse er
Digteren paa et Par Steder bleven underkastet Over-
sætterens Censur paa Grund af „die darin enthal-
tenen peinlichen Angriffe auf die deutschen Waffener-
folge des Jahres 1870". Han har nemlig i Over-
sættelsen udeladt de fire Linjer „0g saa tænk Dem
Dagens Mænd" osv. (S. 388), foretaget Ændringer
og Strygninger i det følgende Afsnit (S. 389), og
endelig gjengivet de berømte Linjer (S. 390): „Thi
mod Skjønhed hungrer Tiden, men det véd ej Bis-
marcks Viden" saaledes: „Denn die Zeit nach
Schonheit hungert, wie ein Bettler steht und lun-
gert". Allerede i 1871 var ellers Ibsen i Tidsskriftet
„Im neuen Reich" bleven angrebet for enkelte Udtryk
i sin Digtsamling, hvorved han paastodes at have
krænket Tyskland og det tyske Folk, dels i „Ballon-
brevet", dels i „Abraham Lincolns mord" (S. 360:
„De tusend fra Løgnens Land"). Dette Angreb blev
den Gang besvaret af Digteren i et Brev til Tids-
skriftets Udgiver, som i Oversættelse er trykt i
„ Norsk Forf. -Lex." III. 53 fg. — I Udtog er „Ballon.
brevet" overs, paa polsk i L. v. Engestrøm: Henryk
Ibsen, S. 79 fg.

Rimbrev til fru Heiberg — skrevet i Dresden
i Paaskeugen 1871 og kort efter Afsendelsen trykt
i Digte fra samme Aar.

Ved et bryllup — skrevet 1874 til Forlags-
boghandler Jacob Hegels Bryllup, for første Gang
offentliggjort i denne Udgave.

I en komponists stambog — skrevet i Ed-
vard Griegs Stambog, Rom i Februar 1866, første

XVII

Gang trykt i IIainiltun*s Nordisk Tidskrift 1870,
S. 90.

Bræiidte ski he — skrevet 1871 ved Afslut-
ningen af Digtsaiulingen fra sainiiie Aar. — Oversåt
paa liollaiulsk i „De Lantaarn" (Amst.) 15. Maris
1888, S. 45. — Efter sin nye Bosættelse i Norge
skrev Ibsen foran i et Exemplar af „Catilina", der med
hans ovrige Værktr blev skjænket til Kunstnerfestens
Marked i Kristiania i Januar 1892, følgende Variant
til dette Digt:

Mod Snelantlets Hytter
fra Solstrandens Krat
red hjemløs en ixytter
hver eneste Nat —

Nys steg han af Hesten,
fandt aalien hver Dør —
kunde hjemløse Gjæsten
kansko kommet lidt før?

Sangerhilsen til Sverige — skrevet til og
sunget af de norske Sangere ved Studenterniødet i
Upsala 1875.

Langt borte — skrevet i Munchen Juni 1875
i Anledning af Studenterniødet i Upsala s. A., hvortil
Digteren havdt- modtaget Indbydelse, og trykt kort
Tid efter i Tidsskriftet „Det nittende Aarhundrede",
April — Septbr. 1875, S. 265 fg. — Oversåt paa
tysk med en Indledning af Ad. Strodtmann i Paul
Lindaus „Die Gegenwarf VIII (1875), S. 57 fg. —
Ibsens Digt fremkaldte Svaret „Nissen, Rimbrev til
H. 1. fra M. J. Monrad" (Kra. 187G. 8. U> S.).

Kt rimbrev — skrevet 1875 til Dr. G. Brandes
og der paa offentliggjort i „Det nittende Aarhundrede"
1875, April — Septbr., S. 345 fg. — Oversåt paa bol-

XVIII

landsk i „De Lantaarn" (Arast.) 15. Marts 1888,
S. 46 fg.

Ved tusendårs-festen — skrevet til og i
Særtryk uddelt ved Tusendaarsfesten i Kristiania 18.
Juli 1872; ogsaa oplæst ved den officielle Fest i
Haugesund samme Dag.

Et vers — oprindelig skrevet paa tysk som
Tilegnelsesdigt til en tysk Dame foran i en ny Bog,
senere trykt i „Deutsche Rundschau" Novbr. 1886,
S. 219, indflettet i Brahms Essay om H. I. som Ytring i
et Brev fra Digteren: ,.Alt, hvad jeg har digtet, hænger
paa det nøjeste sammen med det, jeg har gjennem-
levet, om end ikke opievet. Enhver ny Digtning
har for mig haft det Maal at tjene som aandelig
Befrielsesproces; thi man staar aldrig ganske uden
Medansvarlighed og Medskyld i det Samfund, til
hvilket man hører. Derfor skrev jeg engang som
Tilegnelsesdigt følgende Vers:

„Leben, das heisst bekriegen
In Herz und Hirn die Gewalten ;
Und dichlen : iiber sich selber
Den Gericlitstag halten."

I sin norske Textredaktion havde Digteren alt
henimod et Tiaar tidligere meddelt Verset i .,Illu-
streret Tidende" 1877 — 78, No. 969.

Stjerner i lyståge — skrevet i Miinchen
1886 og første Gang trykt, med Illustrationer af
Carl Larsson, i Ernst Bojesens Revue ,.Norden",
H. 1.

De sad der, de to — skrevet i Kristiania i
Marts 1892 som Stemningsintroduktion til Udarbej-
delsen af „Bygmester Solness".

FØRSTE AKT.

(17de Maj. Aften. Folkefest. En lund ved hovedgården. Miisik og
dans i baggrunden: brogede lamper på traeerne. I midten, noget tilbnge,
en talerstol; til liojre indgang til el stort buværtningstelt; foran samme
et bord med bænke. Over pi\ den anden side i forgrunden et andet
bord, [lynlet med tilomster o? oiiigivet af lænestole.)

(STOR FOLKEMASSE. GAHDBRUGER LUXDESTAD, med komiteslojfe i knap-

hnllet, står på talerstolen, værksfobvalter ringdal ligeledes med

komiteslojfe, ved bordet til venstre)

LUNDESTAD.

— — Og derfor, ærede sognefolk, en skål for
vor frilied! Således, som vi har tåget den i arv fra
vore fædre. således vil vi bevare den for os selv
og for vore sønner! Hurra for dagen! Hurra for
17de Maj!

TILUOKERNE.

Hurra, hurra, hurra!

V.ERKSFORVALTER RINGDAL
(idet lundestad stiger ned).

< >g Mu et hurra for gamle Limdestad!

E.NKELTE STEMMER.

Hys! Hys!

tIENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. |

MANGE STEMMER

(overdøvende).-

Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve!
Hurra !

(Tilhørerne spreder sig. proprietær monsen, hans sgu Bastian, sagfører
STENSGÅRD Og BOGTRYKKEK ASLAKSEN trænger sig frem gennem sxærmen.)

MONSEN.

Ja minsæl blir han aflægs nu!

ASLAKSEN.

Det var vore lokale forholde han snakked for!
Ho-ho!

MONSEN.

Den tale har han nu holdt i alle de år. jeg
kan mindes. Kom så her — !

STENSGÅRD.

Nej-nej-nej! Ikke den vej, herr Monsen! Nu
kommer vi jo rent bort fra Deres datter.

MONSEN.

A, Ragna tinder os nok igen.

BASTIAN.

Hun har ingen nød; kandidat Helle er med
hende.

STENSGÅRD.

Helle?

MONSEN.

Ja, Helle, (pufter ham venskabehgt.) Men jeg er uied
Dem, ser De. Og det er vi da allesammen. Kom
så! Her sidder vi i ly for kreti og pleti; her kan
vi snakke lidt nærmere om det, som — (har imidlertid

sat sig ved bordet til venstre.)

RINGDAL

(træder till.

Indskylii, lifrr Monsen. — det bord er for-
beholdt — "

STE.NSGÅRD,

Forlteholdt? For liveni?

RINGDAL.

For kammerherrens.

STE.NSGÅHD.

A hvad. kammerherrens! Her er jo ingen af
dem tilstede.

RINGDAL.

Xej, men vi kan vente dem hvert øjeblik.

STENSGÅRD.

Så lad dem sætte sig et andet steds, (tager en stol.)

GÅRDBRUGER LUNDE.STAD
(lægger hånden på stolen).

Nej. bordet får nu stå, som sagt er.

MONSEN
(rejser sig>.

Kom. herr Stensgård; der er ligeså god plads
derborte. («år over ill hojre.i Opvartcr! Hm. ingen op-
vaiter heller. Det skulde nu festkomiteen sorget for
itide. A, Aslaksen, gå- irid og hent os fire flasker
Champagne. Forlang af den dyreste. Sig, Monsen
betaler!

(ASLAKSEN g.ir ind i teltet ; de tre ovrige sætter sig.)

LUNDESTAD
(går stilfærdigt over til dem og vender sig til stensoXkdI.

De får nu endelig ikke ta'e det fortrydeligt op —

MONSEN.

Nej, fortrydeligt — ! Gudbevares! Langtfra det!

LUNDESTAD

(fremdeles til stensgård).

For det er jo sletikke mig personligt: det er
festkomiteen, som har besluttet —

MONSEN.

Forstår sig. Festkomiteen har at befale og vi
skal lystre —

LUNDESTAD

(som før).

Vi er jo her på kammerherrens grund. Han
har velvilligt overladt os både lunden og haven for
ikveld; og så mente vi —

STENSGÅRD.

Vi sidder fortræffeligt her, herr Lundestad, —
når vi blot får sidde i ro, — jeg mener, for folke-
sværmen.

LUNDESTAD

(venligt).

Ja, ja; så er det jo godt og vel altsammen.

(går mod baggrunden.)

ASLAKSEN

(fra teltet).

Nu kommer opvarteren strax med vinen.

(sætt er si^.)

MONSEN.

Eget bord; — under særligt tilsyn af festkomiteen.
Og det på selve frihedsdagen ! Der har De en prøve
på det hele stel.

STENSGÅRD.

Men herrejjjuil. 1 gode skikkelige mennesker. —
hvorfor fiuHer I jer i sligt?

MONSEK.

(iannnel nedarvet slendrian, ser De.

ASLAKSEN.

De er ny her i egnen, herr sagfører Stensgård.
Men kendte De bare en liden smule til vore lokale
forholde, så —

OPVARTEHEN
(bringer Champagne).

Det var jo her, der blev bestilt — ?

ASLAKSEN.

Ja visst. Se så; skænk i!

OPVARTEREN

(skæoker i).

Ja, det var jo for Deres regning, herr Monsen?

MONSEN.

Altsammen; vær ganske rolig.

(Opvarteren går.)

MONSEN
(klinker med stensgIrd).

Nå, velkommen iblandt os, herr overretssagfører!
E)et glæder mig særdeles at ha'e gjort Deres bek ndt-
skab; og jeg må sige, det er en ære for distriktet,
at slig en mand, som De, slår Dem ned her. Vi
har læst sa meget om Dem i aviserne, både fra
sangermøder og andre møder. Herr sagfører Stens-
gård, De har store talegaver og De har hjerte for
det almindelige vel. (iid De nu rigtig med liv og
Ivst måtte gribe ind i, — hm, gribe ind i —

ASLAKSEN.

I de lokale lorholde.

MONSEN.

A ja; i de lokale forholde. Skål for det!

(de drikker.)
STENSGÅRD.

Liv og lyst skal det ikke skorte på!

MONSEN.

Bravo! Hør! Et glas til for det løfte!

STENSGÅRD.

Nej, stop; jeg har allerede i forvejen —

MONSEN.

A snak! Et glas til. siger jeg; — det er et
løftets bæger!

(de klinker og drikker igen; under del; følgende vedbliver bastian flittigt

at fylde glassene. I

MONSEN.

Forresten, — siden vi nu engang er kommet
ind på slige ting — , så må jeg sige, at det ikke
egentlig er kammerherren, som holder alting under
aget. Nej, den, som står bagved og styrer slæden,
det er gamle Lundestad. De!

STENSGÅRD.

Ja, det har jeg hørt fra flere kanter. Jeg be-
griber ikke, at sådan en frihedsmand —

MONSEN.

Lundestad? Kalder De Anders Lundestad fri-
hedsmand? Ja, han gav sig rigtignok ord for det.

i -sine unge dage, <la ild gjalill al svinge sig op.
Derfor tog han ogsj\ storthingslivervet i arv efter
faderen, (iudltevars: alting går mi i arv her!

STENSGÅRD.

Men alt (K^tte uvæsen måtte der da kunne gøres
en ende |»a.

ASLAKSEN.

Ja. dod (»g pine, herr sagfører. — bare gør
ende på I

STENSGÅRD.

Jeg siger jo ikke at jeg —

ASLAKSEN.

Jo, netop De! De er manden. De har snakke-
toj. som folk siger; og De har det, som mere er,
^e har penneførhed. Min avis står Dem åben, det
ved De.

MONSEN.

Men skulde noget ske, så måtte det rigtignok
ske snart. Valgmandsvalget skal holdes en af dagene.

STENSGÅRD.

Og Deres mange private affærer vilde ikke være
til hinder, dersom valget nu faldt på Dem?

MONSEN.

Mine private affærer vikle vistnok lide under
det: men dersom man mente, at komnmnens tarv
fordred noget sligt, så fik jeg naturligvis finde mig
i at sætte personlige hensyn tilside.

STENSGÅRD.

Ja-ja, sa er det brav. Og et parti har De
allerede, det har jeg godt lUierket.

MONSEN.

Jeg smigrer mig med, at flertallet af den unge
virkelystne slægt —

ASLAKSEN.

Hm, hm; her er snushaner ude.

DANIEL HEJRE
(fra teltet; nærsynet, spejder omkring og kommer nærmere).

A, turde jeg ikke bede om at få låne en ledig
stol; jeg vilde gerne sætte mig derborte.

MONSEN.

Her er faste bænke, som De ser; men kan De
ikke sidde her ved bordet?

DANIEL HEJRE.

Der? Ved det bord? A jo, såmæn! (sætter sig.)
Se, se! Champagne, tror jeg.

MONSEN.

Ja. De drikker kanske et glas med?

DANIEL HEJRE.

Nej, tak! Den Champagne, madam Rundholmen
leverer, den — ; nå ja, et lidet glas kan jeg jo
sagtens for godt selskabs skyld — ; ja, den som nu
bare havde et glas.

MONSEN.

Bastian, gå ind og hent et.

BASTIAN.

A, Aslaksen, gå ind og hent et glas.

(ASLAKSEN går ind i teltet. Taushed.)
DANIEL HEJRE.

Herrerne generer sig da vel ikke for mig?
Lad mig endelig ikke — ! Tak, Aslaksen! (hilser på

stev«.;hi).) Freiiinu'(l aiisigt. Nylii; aiikoinmeii. Fcu-
modentlig ov(>rret.s.saglorer Stensgård. livis jeg ikke
fejler.

MONSEN.

Ganske rigtig. (præsenierer.i OveiTetssagførei* Stens-
gård, herr Daniel Hejre —

BASTIAN.

Kapitalist.

[DANIEL IIEJBE.

Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skilt
mig ved det hele; er gået fra det, kan man gerne
sige. Ja. ikke fallit! Det må De død og pine
ikke tro.

MONSEN.

Drik. drik nu, mens det skummer.

DANIEL HEJRE.

Men kæltringstreger, s^r De; kneb og sligt noget,
— noksagt. Nå ja, jeg vil håbe, det blot er forbi-
gående. Når jeg får mine ældre processer og nogle
andre afltærer fra hånden, så skal minsæl den høj-
velbårne herr Mikkel for en dag. Skål! Drikker De
ikke på det? Hvad?

STENSGÅRD.

Ja, matte jeg ikke først spørge, hvem den høj-
velbårne herr Mikkel er?

DANIEL IIEJRE.

He-he; De skal såmæn ikke se så forlegen ud.
De tror da vel aldrig, jeg sigter til herr Monsen?
Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbåren
ialiald. Nej, det er kanunerlierre Bratsberg, min
kære unge ven!

STENSGARD.

Hvad for noget? I forretningssager er da vel
kammerherren en hæderlig mand.

DANIEL HEJRE.

Siger De det, unge menneske? Hm; noksagt!
(rykker nærmere.) For en snes år siden var jeg værd
en tønde guid. Fik stor formue efter min fader.
De har vel hørt tale om min fader? Ikke det?
Gamle Mads Hejre? De kaldte ham Guid -Mads.
Han var skibsrheder; tjente ustyrtehge penge i
licentz-tiden ; lod sine vinduesposter og dørstolper
forgylde; havde råd til det; noksagt; — derfor kaldte
de ham Guld-Mads.

ASLAKSEN.

Forgyldte han ikke skorstenspiberne også?

DANIEL HEJRE.

Nej, det er bare en avisløgn; — den opstod
længe forinden Deres tid forresten. Men penge brugte
han; og d^t har da jeg også gjort. En kostbar rejse
til London — ; har De ikke hort tale om min rejse
til London? Førte formelig hofstat med mig; — har
De virkelig ikke hørt tale om det? Hvad? — Og hvad
har jeg ikke smidt væk til kunster og videnskaber?
Og hvorledes har jeg ikke holdt unge talenter frem?

ASLAKSEN

(rejser sig).

Tak for mig, mine herrer!

MONSEN.

Nå? Vil De gå fra os?

ASLAKSEN.

Ja, jeg vil røre lidt på mig.

(går.)

UAMEL llliJlii;
|dwiii|>etl.

Han er også en af dem. Lunner som alle de
andre: he-he! Ved Dr vel, je^^ har luddt li.iiii cl
hell ai- til studeringer?

STENSGÅKD.

Virkelii,'? Har Aslaksen studeret?

DAMIX IIIMUE.

Ligesom den unge Monsen: — blev aldrig til
noget: også ligesom, — noksagt, — hvad jeg vilde
sige: måtte opgive ham; mærkede allerede tidligt
denne usalige hang til spirituosa —

MONSEN.

Men De kom rent bort fra, hvad De vilde for-
talt [wrr Stensgård om kammerherren.

daniill'''he.ihe.

Ej, det er en vidtloftig historie. Da min fader
stod på sit højeste, så gik det nedad for den gamle
kammerherre, — den nuværendes fader. for.står De:
for h a n var også kammerherre —

BASTIAN.

Naturligvis: alting går i arv her.

DAMEL HEJRE.

Alle tækkelige egenskalier iberegnet. Noksagt.
Pengereduktionen, — nforsigtigheder, vidtløftigheder.
som han roded sig ind i anno 1816 og derudover,
tvang ham til at sælge af jordegodset —

.STENSGÅRD.

Og Deres fader kohte?

DANIEL HEJRE.

Både købte og betalte. Nu! Hvad sker? Jeg
tiltræder arven; jeg gør forbedringer i tusendtal —

BASTIAN.

Naturligvis.

DANIEL HEJRE.

Skål! — Forbedringer i tusendtal, som sagt;
jeg lufter ud i skogene; en årrække går, — så kom-
mer min herr Urian, — jeg mener den nuværende, —
og laer handelen gå om igen!

STENSGÅRD.

Ja, men højstærede herr Hejre, det måtte De
da kunnet forhindre.

DANIEL HEJRE.

Ikke så let! Nogle små formaliteter var for-
glemte, påstod han. Jeg befandt mig desuden den-
gang i en momentan pengeforlegenhed, som efter-
hånden gik over til at blive permanent. Og hvor
langt rækker man vel nutildags uden kapitaler?

[monsen.

Nej, det er så Gud et sandt ord! Ja, i visse
måder rækker man ikke langt m e d kapitaler heller.
Det har jeg fået føle. Ja, selv mine uskyldige
børn —

BASTIAN

(dunker i bordet).

Uf, faer, — havde jeg visse folk her!

STENSGÅRD. "

Deres børn, siger De?

MONSEN.

Nå ja; se for exempel Bastian. Kv lian ikke
lilt'Vt>n vpI (tpkrrt k.insk*- — ?

DANH:!, HI.IHK.

Trefold! Forst i rctnini: lnMiimod student; så i
retning heniniod maler; og så i retning — . nej, det
er sandt. — (mn ilingenieur. det er lian «la.

BASTIAN.
I

.la, det er jeg, død og pine!

MONSEN.

Ja. det er tian; det kan jeg bevise både med
regninger og med examensattester! Men hvem har
faet komnmnalarbejdelV Hvem har faet vejania^ggene
her — især i de to sidste år? Det har udlændinger
faet, — eller ialfald fremmede, — folk, kortsagt, om
hvem man ingenting véd!

DANIEL HEJRE."

Ja, det går skammeligt til i det hele. Da man
til nytår skulde have en sparebankforstander, gik
man herr Monsen forbi og valgte et subjekt med
forstand Uiositri med forstand på at holde pnngen
hikket, — hvilket vor splcndide vært åbenbart ikke
har. Gælder det et tillidsliv(!rv i kommunen; —
ligedan! Aldrig Monsen: altid en. der nyder tillid^
hos magthaverne. Nå; commune sufragium, som der
står i idintMietten; det vil sige, man lider skibbrud
i konununalfaget, faor! Fy, for pokker? Skål!

MONSE.N.

Tak! Men for at komme til noget andet. —
hvorledes går det nu med Deres mange processer?

DANIEL HEJRE.

De er fremdeles under forberedelse; jeg kan ikke
sige Dem mere for øjeblikket. Ja, hvilke chikaner
er jeg ikke udsat for i den anledning! I næste uge
blir jeg desværre nødt til at indkalde hele formand-
skabet for forligelseskommissionen.

BASTIAN.

Er det sandt, som folk siger, at De engang har
indkaldt Dem selv for forligelseskommissionen?

DANIEL HEJRE.

Mig selv? Ja; men jeg mødte ikke.

MONSEN.

Ha-ha! Ikke det, nå?

DANIEL HEJRE.

Havde lovligt forfald; skulde over Grønsund, og
så var det uheldigvis det år. Bastian havde bygget
broen; — plump; De véd. det gik ad undas —

BASTIAN.

Nå, så skulde da fanden — !

DANIEL HEJRE.

Besindighed, unge mand! Her er så mange,
som spænder buen til den brister; brobuen, mener
jeg; alting er jo arveligt — ; noksagt!

MONSEN.

Hå-hå-hå! Noksagt, ja! Drik nu De, noksagt!
(til sTENSGÅRD.) De liører, herr Hejre har fribrev på at
yttre sig, som han lyster.

DANIEL HEJRE.

Ja, yttringsfriheden er også den eneste stats-
borgerlige rettighed, jeg sætter pris på.

STKNSGAHD.

Kun skade, ai ilt-ii reltighed t-r l»egrænset af

IflVCllC.

nAMF.I. IIEJRE.

Ile-lifl ILmi- overrclssai^lorereius tæiuler lober
kaiisko i vand flter en injuiieproces? Hvad? Læg
endelig ikke hånden inielleni, liojstærede! Jeg er en
gammel jtraktikus, jeg!

STRNSGÅRD. ,

Med liensyn til injurier?

DANIEL HEJRE.

Deres tilgivelse, unge mand! Den harme, De
foler, den gor isandhed Deres hjerte ære. Jeg beder
Dem glenmie, at en olding har siddet her og talt
frimodigt om Deres fraværende venner.

STENSGÅRD.

Fraværende venner?

DANIEL HEJRE.

Sonnen er visst al ære værd; noksagt! Datteren
ligeså. Og når jeg i forbigående kom til at kaste
et stænk |iå kammerherrens karakter —

STENSGÅRD.

Kammerherrens? Er det kammerherrens, De
kaldrr mine venner?

DANIEL HE.) RE.

Ja, man gor da ikke visiter hos sine uvenner,
véd jeg?

BASTIAN.

Visiter?

MONSEN.

Hvad for noget?

DANIEL HEJRE.

Au, au, au! Her har jeg visst røbet noget,
som — !

MONSEN.

Har De gjort visiter hos kammerherrens!

STENSGÅRD.

Sniksnak! Forvanskninger!

DANIEL HEJRE.

Sandehg, højst fatalt! Men hvor kunde jeg også
tænke, at det var en hemmehghed? (til monsen.) For-
resten må De ikke tåge mine ord altfor bogstaveligt.
Når jeg siger visit, så mener jeg kun sådant et for-
melt besøg; — rigtignok i livkjole og gule handsker;
men hvad — !

STENSGÅRD.

Og jeg siger Dem, jeg har ikke talt et levende
ord med den familje!

DANIEL HEJRE.

Er det muHgt? Blev De ikke modtagen anden-
gang heller? Ja, for førstegang nægted man sig
hjemme, det véd jeg nok.

STENSGÅRD

(til MONSEN).

Jeg havde noget skriftligt at overbringe fra
tredjemand i Kristiania; det er det hele.

DANIEL HEJRE

(rejser sig).

Der er, Gud døde mig, noget oprorende i sligt!

DtT kdiiiiiitM- (]v\\ unijo, tillidsriildc. ncrr.irin' |i;i livets
baiif: (i|isomT dni pi-ovede vit(Iiii-.iii;iii(I i li.iiis Ims;
tyr til liaiii. der li;ir sit pa <\r\ lone. Ini- at be-
lære. — nokså i;l ! \'erdensiii,iii(lrii slår (jorcn i: man
er ikke lijiMiinif : - n«^j. man n- aldrij:; lijcmnH'. iiar
(let irirldtT, — iioksau:! I miiII.iviI.ikIc.i Men det cv jo
tien skaiinneligste gruvhed uvenikoliel !

STENSGÅRI).

A. lad lin i\r\\ ked(di,i^e sag faro.

UAMKi, iiK.nu;.

Ikke hjemme! Han, som går der og siger: jeg
er altid liiiMnnie for skikkelii^e mennesker!

stens(;ard.

Siger lian ilel?

DANIEL HEJRE.

SådanI d mimdlicjd. I lerr Monsen blir heller
aldrig modtaget. Men jeg begriber ikke, hvorfor han
har lagt Dem for bad. .la, jeg siger bad: for véd
De, il vad jeg horte igar?

STENSGÅRD.

Jeg vil ikke vide, hvad De borte igår.

I)ANU',L HEJRE.

Punktum altså. Yttringen var mig forresten
ikke påfaldende; — i kammerherre Bratsbergs mund
da! .leg kan blot ikke forstå, hvorfor ban skulde
Jægge „rodhngger" til.

STENSGÅRD,

Rodhngger?

DANH^.L nK.Uii;.

Xar De ab.solnl tvinger mig, så må j(!g ind-

HENRIK IBStNS SAMLEDE VÆRKRR. IV. 2

rømme, at kammerherren har kaldt Dem en rod-
hugger og en lykkejæger.

STENSGÅRD
(springer op|.

Hvad for noget?

DANIEL HEJRE.

Rodhugger og lykkejæger, — eller lykkejæger
og rodhugger, jeg tør ikke indestå for hvorledes
ordene faldt.

STENSGÅRD.

Og det har De hørt på?

DANIEL HEJRE.

Jeg? Havde jeg været tilstede, herr sagfører
Stensgård, så skulde De visselig ikke savnet det
forsvar, som De fortjener.

MONSEN.

Der ser De, hvad der kommer ud af at —

STENSGÅRD.

Hvor tor den uforskammede person understå
sig — ?

DANIEL HEJRE.

Nå, nå, nå! Ikke så ivrig! Det har været
figurligt ment, det gier jeg min hals på. Kanske
blot en spøgefuld vending. Imorgen kan De jo bede
om en forklaring. Ja, for De skal da vel i den
store middag? Hvad?

STENSGÅRD.

Jeg skal ikke i nogen middag.

DANIEL HEJRE.

To visiter og endda ingen indbydelse — !

STENSGARD.

Kotlliutjger og lykkcjcfger ! ITvad skulde «let
sigtti til".-'

MoNSKN.

Se dcrborte! Mar inaii tal» r (nii fanden, sa er
lian na-rniesl. Kom, Bastian!

(MOKSEN Og UASTIAN liorl.l

STKNSGÅUD.

ITvad skulde det Itetyde. herr Hcjre?

ua.nh:l ukjke.

Kan virkelig ikke tjene Dem med noget svar. —
De lider? Deres hand. nng(> niand ! Tilgiv, om jeg
ved min triniodiglied har såret Dem. Tro mig, De
har endnu mange bittre erfaringer at gere på livets
hane. De er ung; De er tillidsfuld og godtroende.
Det er smukt; det er rørende sågar; men, men, —
godtroenlied er sølv; verdenserfiiring er guid; — det
er et ordsprug af min egen opfindelse, faer! Gud
være med Dem !

(daniki. iiEJBE tr:ir.)

(KAMMEKIIEIIRK BRATSBERC, KANS DAITEK O^ DOKTOR FJELDBU komnier

fru venslrt'.)

ANDERS LUNDESTAD
(ved talerstolen, slår til lyd I.

Herr værksforvalter Ringdal har ordet.

STENSGARD

iruliLTJ.

Herr Lundestad, jeg forlanger ordet!

LUNDESTAD.

Siden!

STENSGÅRD.

Nej, nu! Straks!

LUNDESTAD.

De kan ikke få ordet nu. Herr Ringdal har det.

RINGDAL

(på talerstolen).

Ærede forsamling! I dette øjeblik har vi den
ære at se i vor midte manden med det varme hjerte
og den åbne hånd, — han, som vi i en lang årrække
har vant os til at se op til, som til en fader; han,
som altid er rede til råd, som til dåd; han, hvis
dør aldrig er stængt for noget hæderligt medlem af
vort samfund; han, han — ; vor ærede hædersgæst
ynder ikke lange taler, og derfor, en skål og et
hurra for kammerherre Bratsberg og hans familje!
De leve! Hurra!

MÆNGDEN.

Hurra! Hurra! Hurra!

(stormende jubel; man omringer kammerherren, som takker og trykker
de ns&rmestes hænder.)

STENSGÅRD.

Får jeg nu ordet?

LUNDESTAD.

Vær så god. Talerstolen er til tjeneste.

STENSGÅRD

(springer op på bordet).

Jeg bygger min egen talerstol !

DE UNGE

(stimler om ham).

Hurra !

KA MMI iMii i:i;i;n
lill ilukldivii).

Il\<iii rr (|i'l lialslvrilic infiiiirsl';»'?

KJKLI»I!<>.

Suj^fnrcf Sl('iisii:ar«l.

KAMMl HIM.niil.N.

.\a. lia II!

.STE.NSr;AI!l).

Hor iiiijj;. I fcstsleiiilc Itrodre og sostre! Hør

mii:. 1. semi liar IVilKMlsdaneiis jiilæl og sang i eders

lijertcr. selv din tlcii liiriror hunden. Jeg er en
rreiniiHMl ililaiidl jer —

ASI.AKSKX.

Nej!

STENSGARn.

Tak lur det nej! Jeg tacr det si nu et læng-
seleiis og trangens vidnesl»yrd. Dog, fieninied er
jeg; men det er svoret, at her står jeg med stort
og friskt hjerlehig for eders sorg og glæde. f()r eders
savn og sejer; havde jeg såsandt derover nogen
magt, da — da — !

ASLAKSEN.

Dfl har Uc. herr overretssagforer !

LUNDESTAD.

Ingt-n atlirydclse! De har ikke onhl.

STENSGÅUP.

I)i- riKJnii iiiiiidro! Jeg afsa^llfr Irslkinnileen !
Friln-d |ia l'rih('ds(higen, gutter!

DE r.NCJK.

Hurra for frihcd.n I

STEXSGARD.

Man vil nægte jer mælets brug! I liørle det.
Mau v\l gøre jer til umælende! Væk med sligt
voldsherredømme ! Jeg vil ikke stå her og holde tale
for en målhunden klynge. Snakke vil jeg. Og 1
skal snakke med. Vi vil snakke fra leveren!

MÆNGDEN

(under stigende jubel).

Hurra !

STENSGÅRD.

Ikke mere disse golde kisteklædte festmøder!
En gylden, en dådstung grøde skal skyde frem af
vore syttende-Maj-lag herefter. Maj! Det er jo spire-
tiden; det er årets unge svulmende jon)fruniåned.
Til Iste Juni blir det netop to måneder siden jeg
satte mig ned ber iblandl jer. Og hvad har jeg
ikke set af storhed og af småhed, af stygt og af
vakkert ber!

KAMMERHERREN.

Hvad er det egentlig ban taler om, doktor?

FJELDBO.

Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale
forholde.

STENSGÅRD.

Jeg har set evner glimte og glittre nede i folket.
Men jeg bar også set den fordærvelsens ånd, som
ligger knugende over evnerne og holder dem nede i
det lave. Ja, jeg har set unge, varme, tillidsfulde
hjerter storme til møde, — men også dem, som
stængte døren for sig!

THORA.

0, Gud!

KAM.MERHEHREN.
Hv;ul iiioiitT liaii iiicd ilet ?

STENSCÅKD.

.1.1. Itrodic (»g SGstre i frejdiglied ! Dei- er i
vejitt. i liillrii. en inagt. et .spogel.sc fra rådnc dage.
Slim la-gger tyngsel uy iiiorke ndover der, hvor der
skulde være lys og Ihigl. 1 jorden igen med dette
spogelse !

M.ICXGDE.V.

Hurra! Hurra lur ITde Maj !

THORA.

Kom. fa er — !

KAMMERHERREN.

Hvad pokker er det for spøgelse? Doktor,
hvem taler han om?

FJELDBO

(liurtigt).

A. det er om —

(hvisker et pur ord.)

KAMMERHERREN.

Aha! Nej, gør lian virkelig?

Tak!

THORA

(sagte).

STENSGARD.

\ il ingen anden knuse dragen, så vil jeg! Mea

vi uia holde sammen, gutter!

MANGE STEMMER.

Ja! Ju!

STENSGÅRD.

VI er de unge. Vi ejer tiden; men tiden ejer
også os. Vor ret er vor pligt! Albuerum for enhver
dådskraft, for enhver vilje, som er af det stærke!
Hør mig! Vi vil stifte et forbund. Pengesækken
har ophørt at regere i sognet!

KAMMERHERREN.

Bravo! (til doktoren.) Pengesækken, sagde han;
altså dog virkehg — !

STENSGÅRD.

Ja, gutter, vi, vi er valutaen, så sandt der er
malm i os. Vore viljer, det er det klingende sølv,
som skal gælde mand og mand imellem. Krig og
nederlag for hver den, som vil hindre, at vi ud-
mynter os!

MÆNGDEN.

Hurra!

STENSGÅRD.

Man har slængt mig et hånligt bravo i ansigtet
her ikveld —

KAMMERHERREN.

Nej!

STENSGÅRD.

Ligemeget! Hverken tak eller trusel gælder for
den, der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet!
Ja, han; thi det er dog hans ærinde, vi går i vor
unge tillidsfulde gerning. Ind til restauratøren altså;
— i denne time vil vi stifte vort forbund!

MÆNGDEN.

Hurra! Bær ham! Bær ham!

(han løftes på guldstol.)

■2:>

-I I MMIIt.
Tal! Mrir! .Mriv!

STENSGÅRD.

Siimlinld, si<j;cr yj:.'^ M<'<l il<' unges inrliiiiid ei-
et t'(>rs\ II i |iakt. \h\ slår lil (i>. mn \i vil >iyre
vcnltii lier i dislriktrl I

lliaii baiL'.'^ iiid i liltcl uiiiler sturnieiuiu juljul.)

MADAM 1{1'NDH<)LME.\

(It)irer ojneiii.'!.

A in'j. tor fil 1111111(1 iler sidder på det menneske!
Kiiiidt* fil ikke gerne kysse liain, herr Hejre?

DANIEL IIEJKE.

Xej. kysse ham. det vilde jeg dog ikke.

MADAM KLNDllOLMEN.

Xej, De! Det tror jeg nok.

DANIEL HEJRE.

Vililf 1)(- kaiiske kysse ham. madam IJundhohiifn?

MADAM RUNDHOLMEN.

V W hvor fad De er!

(hun gnr ind i teltet; daniel hejre ligeså.)
KA.MMERHERREN.

Spogelse, — og drage, — og pengesæk! Det
var lorskrækkeligt grovt. Men vel tilpas!

LUNDESTAD
(nærmer sig|.

Det gør mig riuiig indorhg ondt, herr kammfr-
lierre —

KAM.Mi;iiHKItKI..\.

.la, hvtir har De liavt Deres meiineskekundskah

henne? Nå, nå; det kan times enhver. God nat,
herr Lundestad, og mange tak for iaften. (vender sig
til THORA og DOKTOREN.) Men fy for pokkcT; dette jirægtige
unge menneske har jeg jo været grov imod!

FJELDBO.

Ja så?

THORA.

Visiten, mener du — ?

KAMMERHERREN.

To visiter. Det er sandelig Lundestads skyld;
han havde skildret mig ham, som en lykkejæger og
som — som noget, jeg ikke husker. Nå, heldigvis
kan jeg bøde på det.

THORA.

Hvorledes — ?

KAMMERHERREN.

Kom, Thora; vi vil endnu iaften —

FJELDBO.

Å nej, herr kammerherre, er nu det værd at — ?

THORA

(sagte).

Hys!

KAMMERHERREN.

Har man forløbet sig, så får man gøre det godt
igen; det er simpel skyldighed. God nat, doktor!
Så fik jeg dog en fornøjelig stund. Det er mere,
end De har beredt mig idag.

FJELDBO.

Jeg, herr kammerherre?

KA.MMKIUir.KKKN.

A j.i. ja. ja: — Itailc De ol; amlrc —

1 .11 i.niKi.
Mrii malte )(■::; ikkr >|p(irir<'. livad jo^ — ?

KAMMKIillKHlJKX.

Herr værkslæge, — ingen jtalrængeiilnd. Jeg
er aldrig |iatra'iigt'ii<l('. Na. I fiiKls navn forresten, —
god nal!

(KAMMERHERREN Og TIIORA glir Ild til vc-listle; IJELDUO SCT tllllkefuld

efler dem.)

BOGTRYKKER ASLAKSEN
(fra teltet).

Hej. opvartcr! Blæk og pen! -To. nii gar det
los, herr doktor!

FJELDBO.

11 vad går løs?

ASLAKSEN.

Han stiller iurhundet. Det er næsten stilt (;t.

LUNDESTAD

(liur nærmet sig s.igte).

Skriver der sig mange ind?

ASLAKSEN.

Vi har nu omkring 37 foruden enker og sligt.
Pen og blæk, siger jeg! Ingen op var ter lilstede; det
er de lokale forholdes skyld.

(ud bagved teltet.)
LUNDESTAD.

l'uh; dette her har vieret en varm dag.

FJELDIid.

Jeg er hauge, vi får varmere dage herefter.

LUNDESTAD.

Tror De kammerherren blev meget vred?

FJELDBO.

Å, sletikke; det så De jo. Men hvad siger De
om det nye forbund?

LUNDESTAD.

Hm; jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige?

FJELDBO.

Men det er jo begyndelsen til en kamp om
magten her i distriktet.

LUNDESTAD.

Ja-ja! Kamp er god. Han er en mand med
store gaver, han, Stensgård.

FJELDBO.

Og en mand, som vil frem.

LUNDESTAD.

Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde også frem,
da jeg var ung; der er ingenting at sige på det.
Men en kunde kanske gå indenfor døren —

DANIEL HEJRE

(fru teltet).

Nå, herr Lundestad, skal De ind og interpellere?
Hvad? Gøre opposition? He-he! For så må De
skynde Dem.

LUNDESTAD.

Å, jeg kommer vel altid tidsnok.

DANIEL HEJRE.

Forsent, faer! Med mindre De vil stå fadder.
(Hurraråb fra teltet.) Der Synger degnene Amen; nu er
dåbsakten over.

LUNDKSTAI).

Kil f;ir vri |(i\ lil at Inne: jei,' skal IkiMc iiiii>;
stille.

(Ul''!' ilxl.l

IIAMKI, IIIMlvK.

Dft t'r (>'^sn et nf de taldriulc træei! Maii.i^l
ug mange vil koiiiiiie til al lalije iiii ! Her vil komme
til at se Ull, som en skog efler slonn. A, det er
dejligt. er det I

F.IKI,nH(l.

Men sig mig. Iicrr llejre, livad kan det egent-
lig interessere Dem?

DANIEL UEJRE.

Interessere mig? Jeg er ingen interesserel mand,
herr doktor! Nar jeg fryder mig, .så er det på mine
medhorgeres vegne. Her vil blive liv, indliold. stof!
For mig |)ersonligt — gudbevares, for mig kan det
være ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde
om kejseren af Østerrig og kongen af Frankrig : Det
er mig det samme, enten svinet æder bunden eller

blUldeii svinet.

(11(1 i baggrundeii lil Imjie.)

MÆNCiDEN

I i I ul lut I.

Sagfører Stcnsgard leve! Han leve! Hurra!
Hmra for de unges forbund! Vin! Punsch! Hej;
hej! Oi: Hurra!

BASTIA.N MO.N.SEN
I fru leitet).

(iiid velsigne Dem (»g alle mennesker! inuil irue-
kvHlt ,teiiiiiiu.) Uf, doktor, ji-g keiider mig sa stieik
ikveld. Jeg må gøre noget!

FJELDBO,

Gener Dem ikke. Men hvad vil De gøre?

BASTIAN.

Jeg tror, jeg går ned på dansesalen og prygler
et par af mine venner.

(ud bagved teltet.)
(STENSGÅRD koiiimer ud fra teltet, iiden hat og i stærk bevægelse.)

STENSGÅRD.

Kære Fjeldbo, er det dig?

FJELDBO.

Til tjeneste, herr folkehøvding! Ja, du er da
vel kåret — ?

STENSGÅRD.

Naturligvis; men —

FJELDBO.

Og hvad skal det så videre kaste af sig? Hvilke
tillidshverv i kommunen? En bankbestyrerpost? Eller
kanske — ?

STENSGÅRD.

Å, snak ikke til mig om sligt! Du mener det
heller ikke. Du er ikke så flad og tom i brystet,
som du gerne vil synes.

FJELDBO.

Nu skal vi høre!

STENSGÅRD.

Fjeldbo! Vær mig en ven, som før! Det er
blevet øde imellem os. Der var så meget uhyggeHgt
hos dig, spas og spot, som stødte mig tilbage.
A, det var dog uret af mig! (siAr armene om ham.) 0, du
evige Gud, hvor jeg er lykkelig!

KJELDBO.

Du ogsi\! Jeg nifil; jeg med!

STENSdÅUD.

.1.1. iiiattf jeg ikke vaTe den iisleslc usling på
j(ti(len. livis ikke al denne velsignelse gjorde mig
god og lira\ ? Hvormed har jeg fortjent det. du?
Hvad har jeg syndige skaMials gjort, at jeg blev så
rigt henadet?

FJELDBO.

Her er min hand! Ikveld holder jeg minsæl
at" dig!

STENSGÅRD.

Tak! Vær trofast og sand. Jeg skal være det.
— Ja, er det ikke en usigelig lykke, således at
kunne rive dem med sig, alle de mange? Må en
ikke l)live god af taknennnelighed? Og hvorledes
må en ikke elske alle mennesker? Jeg synes, jeg
kunde kryste dem i favn allesammen, græde og bede
dem <»m forladelse, fordi (iud har været så partisk
at gi ve mig mere end dem.

FJELDBO

Istille).

Ja; så usigelig meget kan den enkelte få. Ikke
et kryb. ikke et gront blad langs vejen kunde jeg
tra'de på ikveld.

STENSGÅHU.

Du ?

FJELDBO.

Punktum! Derom er ikke talen. Jeg vilde kun
sige. at jeg forstod dig.

STENSGARD.

Hvad for en dejlig nat! Musiken og jubelen
klinger langt ud over engene. Dernede er det
stille. — Ja, den mand, hvis liv ikke taer sin dåb
af slig en time, han fortjener ikke at leve på
Guds jord.

FJELDBO .

Ja, men sig mig nu, — hvad skal så videre
hygges — imorgen, og alle ugedage?

STENSGARD.

Bygges? Først gælder det at rive ned. — Du,
Fjeldho, jeg har engang drømt, — eller kanske jeg
så det; dog nej, jeg drømte; men så levende; jeg
syntes der var kommen dommedag over jorden. Jeg
kunde se hele rundingen af den. Ingen sol var
der; kun et gult uvejrslys. Der gik en storm; den
strøg fra vest og strøg alting med sig; først strøg
den vissent løv, så strøg den mennesker; — men
de holdt sig på benene endda. Kapperne slog tæt
ind om dem, så de fo'r som siddende i flugten.
Først så de ud som borgerfolk, der løber efter sine
hatte i blæst; men da de kom nærmere, så var det
kejsere og konger: og det, de løb efter og greb
efter, og som de altid var nærved at nå, men
aldrig nåde, det var kroner og rigsæbler. Å, der
kom hundreder efter hundreder af alle slags, og
ingen vidste, hvad det gjaldt; men mange jamred
og spurgte: hvorfra er den dog kommen, denne
forfærdelige storm? Da blev der svaret: én røst
talte, og denne ene røst gav slig genlyd, at stormen
vakles!

FJELDBO.

Når drømte du dette?

;sTENStiAi!n.

A, eni^aiii:. jrg frimin-r ikkr; fur llcrt; ur

sitleii.

r.ii;i.i)ii(».

Der liar været opior elstcds i Kuiopa, og .-sa liar
«lu spist tiiii'j;t til aften og la'st aviser ovenpå.

STENSGAUD.

Den sanniie isnen , den samme rislen nedad
ryggen har jeg folt ikveld. Ja. jeg skal gore lyl-
dest for mig. Jeg vil være røsten —

FJELDBO.

Hor. kære Stensgård. du skal standse og tænke
ilig oui. Du vil være rosten, siger du. Godt! Men
hvor vil du være rosten? Her i fogderiet? Eller,
hvis det kommer hojt. her i amtet! Og hvem skal
være genlyden, der slår, så stormen vækkes? Jo,
folk, som jtroprietær Monsen og hogtrykker Aslaksen
og det fedryggede geni, herr Bastian. Og istedet
for de tlygtende kejsere og konger vil vi få se
gardhruger Lundestad, som løber efter sin slorlhings-
hddmagt. Hvad hlir su det hele? Det blir, hvad
syntes forst i drømmen, — spidsborgere i blæst.

STENSGÅRD.

I den nærmeste nærhed, ja! Men ingen véd,
hv(»r langt et uvejr slår.

FJELDBO.

Sniksiiak med dig og dit iivejr! Og nar sa
dertil kuinunr, al ilu, hlind og besnakket og for-
lokket, S(jm du er. vender dine våben neto|) mod
det hæderlige og det dygtige ihlandt os

HENHIK IBSE.N8 SAMLEUt VÆHKEII. IV. 3

STF.NSGÅKD.

Det er ikke sandt!

FJELDBO.

Det er sandt! Monsen på Storli fik tag i dig
straks du kom her til bygden; og gør du dig ikke
fri for liam, så blir det din ulykke. Kammerherre
Bratsberg er en hædersmand; det kan du stole på.
Véd du, hvorfor herr proprietæren har lagt ham for
had? Jo, fordi —

STENSGÅRD.

Jeg tåler ikke et ord mere! Ikke et eneste ord,
som fornærmer mine venner!

FJELDBO.

Se tilbunds i dig selv, Stensgård! Er herr
Mons Monsen virkelig din ven?

STENSGÅRD.

Proprietær Monsen har med al velvilje åbnet
sit hus for mig —

FJELDBO.

Han åbner forgæves sit hus for de bedre her.

STENSGÅRD.

Å, hvem kalder du de bedre? Nogle storsnudede
embedsmænd! Jeg véd det nok. Men hvad mig
angår, så har man på Storli modtaget mig med en
forekommenhed og en anerkendelse, som —

FJELDBO.

Anerkendelse; ja desværre, — der er vi ved
kernepunktet.

STENSGÅRP.

Alilflfs ikke! ,U'iX <'r iiiniid lur ;it se iiliililtl.
I'ri>|iiii'lii'r M(iii>fii liar inikt, liaii liar hesiiiii^, lian
liar sans for de oIIVmiIIIj^o anliggender.

F.IELDltd.

Evner? A ja. pa sin vis, Ijæsning også; han
hulder Iliadene ug har derat" nuerket sig. hvilke
taler dn har luddt, og livilke artikler du har skrevet.
Ug at han har sans lor de olVentlige anliggender,
det liar han naturligvis lagt for dagen ved at sam-
stemme både i dine taler og i dine avisartikler.

STEN SG A Hl).

Hur, l'jrl(lhu. nu kommer igen hundtaldet op i
dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette
skidenfærdige i tankegangen? Hvorfui- all id fornd-
sætte enten usle eller latterlige bevæggrunde? A,
du mener det ikke! Xu ser du så trofast ud igen.
Jeg vil sige dig det bedste, det rette kernepunkt.
Kender du Ragna?

FJELDBO.

Ragna Monsen? Ja: sådan på anden hånd.

STENSGÅRD.

Ja, hun kunmier undertitlen til kammerherrens.

FJELDBO.

I al slilhed. Hun og froken Bratsberg er ven-
inth-r lia konlirmationstiden.

.STENSGÅRD.

Og h\ad siger du su om hende?

FJELDBO.

Jo, efter alt, hvad jeg har hørt, må hun være
en meget fortræffelig pige.

STENSGÅRD.

Å, du skulde se hende i hjemmet. Hun har
ingen anden tanke end de to små søskende. Og
hvorledes skal hun ikke have plejet sin moder!
Du véd, moderen var sindssyg de sidste år, hun
levede.

FJELDBO.

Javisst; jeg var selv læge der en tid. Men sig
mig, kære ven, jeg skulde dog vel ikke tro at — ?

STENSGÅRD.

Jo, Fjeldbo, jeg elsker hende virkelig; til dig
kan jeg sige det. Ja, jeg skønner godt, hvad der
undrer dig. Du fmder det påfaldende, at jeg så
hurtigt ovenpå — . Ja, du véd jo, jeg har været
forlovet i Kristiania?

FJELDBO.

Ja, man har fortalt det.

STENSGÅRD.

Det hele forhold var en skuffelse. Jeg måtte
bryde det; det var bedst for alle parter. Du kan
tro, jeg har lidt nok under den sag; jeg har følt
mig pint og knuget — . Nå, gudskelov, nu er jeg
ude af det; det var også min grund til at flytte bort.

FJELDBO.

Og ligeoverfor Ragna Monsen er du sikker på
dig selv?

•M

STE.NSGARD.

•lii. (let vy jt'k,^ (lu! Her IT iiiLjfii IVjltagelse
imilij^;.

IMII.DIiK.

Meil sa i (iiuls navn. i^or alvor af del! Det
er en st«»r lykk»! O, jeg kiimli' sige dig så
meget

STENSnÅKD.

Kan lill virkelig det? ll.ir linn yllrel noget"?
Til IVdken Hratsl>erg kanske?

FJKLDRO,

Dn forstår mig ikke. Men hvtjrlcdes er det

ninligt. at dn midt nnder alt delte kan gå her og

svire i politiske orgier? At bygdsladderen kan få
iniipas i et sind som —

STENSGÅRD.

Og hvorfor ikke? Mennesket er da ikke en så
aldeles enkelt maskine heller. Jeg er det ialfald
ikke. Desuden, netop igennem disse kampe og bryd-
ninger går vejen til hende.

FJELDBO.

En iurliaudcl Iriviel vej.

STENSGÅRD.

Fjeldho, jeg er ærgærrig; det véd du godt. Jeg
ma frem i verden. Når jeg tænker på, at jeg er
Iredive ar. og endnu står ved hegyndelsen, så kender
jeg samvittighedens tænder i mig.

F.iri,i>iio.
Ja. men del er ikke dens visdomstænder.

STENSGARD.

Det kan ikke nytte at snakke til dig. Du liar
aldrig følt denne jagende og æggende trang. Du
har drevet og dovnet alle dine dage, — som student,
til examen, i udlandet, og nu her —

FJELDBO.

Å ja, kanske; men det har ialfald været dejligt.
Og der følger ingen slappelse efter, som den, man
føler, når man stiger ned af bordet, efterat —

STENSGÅRD.

Alt andet; men dette tåler jeg minsæl ikke!
Du gør en ond gerning med sligt. Du tager
løftelsen fra mig —

FJELDBO.

Ja, men véd du hvad; når løftelsen sidder så
løst —

STENSGÅRD.

Lad være, siger jeg! Hvad ret har du til at
bryde ind i min lykke? Tror du ikke jeg er ærlig
kanske?

FJELDBO.

Jo, det ved himlen, jeg tror!

STENSGÅRD.

Nå, hvad skal det så til at gøre mig tom og
ækkel og mistroisk mod mig selv? (lami og råb i teltet.)
Hør; hør! De drikker min skål! Hvad der kan
gribe så mange, — ved den evige Gud, det har
sandhed i sig!

v{fRØKEN BRATSBERG, FRØKEN MONSEN Og KANDIDAT HELLE frO Venstre går

over pladsen i mellemgrunden.)

KANDIDAT HELLE

llil IHUKKN llltATSllKnc).

Se (ler. IVokcii: der star nelop sa^forcr Slms-
gard.

1 lIHliA.

Ja, så f()lfi;t'r je^ ikke langere. Godnat, liagna!
Godnat; sirodnal I

Godnat; godnat!

(de gnr ud til liojre.)

THORA
(nærmere).

Jeg er jern værkse jer Bratsbergs datter. Jeg har
ef Itrev til Dem fra facr.

STENSGÅRD.

Til mig — ? . -

THOKA.

Vær så god; lier er det.

(vil gu.)
FJELDBO.

Får jeg ikke lov at folge?

rn OKA.
Xej tak; folg ikke. Godnat!

(ud Id VLMistre.)

STENSGÅRD
(læser ved en pupirlygte).

Il\ail for noget?

FJELDUO.

Men, kære, — livad skriver kaiinnerherren?

STENSGÅRD

(brister i latter).

Det liavde jeg dog ikke ventet!

FJELDBO.

Men sig mig da — ?

STENSGÅRD.

Kammerherre Bratsberg er en ynkelig karl.

FJELDBO.

Og det vover du —

STENSGÅRD.

Usel; usel! Sig det igen til hvem du vil.
Nå, lad forresten være. (gemmer brevet.) Det blir
imellem os ! "

(Forsamlingen kommer ud af teltet.)
PROPRIETÆR MONSEN.

Herr formand! Hvor er herr Stensgård?

MÆNGDEN.

Der står han! Hurra!

LUNDESTAD.

Herr overretssagføreren har glemt sin hat.

(rækker ham den.)
BOGTRYKKER ASLAKSEN.

Værsågod; her er punsch! En hel bolle!

STENSGÅRD.

Tak; ikke mere.

MONSEN.

Og så husker vel medlemmerne, at imorgen
samles vi på Storli hos mig for at —

STENSGARD.

Iiuorgen? Noj, det \;ir j<i ikke iinor^cn ?

MONSEN.

.1(1 \ issl : iui- at vedliitjc »lt'ii ruiulskrivelse, som —

STENSCÅUD.

.\i'j. imorj^fii kan jeg sandelig ikke godt — .
Jeg skal se ioverinorgeii eller dagen derefter. Nå,
godnal, mine herrer: hjertelig tak for idag, og hurra
for tVenitideii!

M.KNGDEN.

Hurra I Vi folger iiani hjem?

STENSGARD.

Tak: tak! De må endelig ikke —

ASLAKSEN.

Vi folger Dem allesammen.

STENSGARD.

Lad gå. Godnat, Fjeldbo; ja. for du følger
vel ikke?

FJELDBO.

Nej. Men det vil jeg sige dig, at hvad du
yttred om kammerherre Bratsberg —

STENSGARD.

Hys, hys; det var overdrevet i udtrykket. En
streg over det ! — Na ja, mine ærede venner, vil I
være med, så kom; jeg går i spidsen.

MONSEN.

Deres arm, Stensgård.

BASTIAN.

Sangere! Stem i! Noget rigtig fiedrelandsk!

MÆNGDEN.

Sang; sang! Musik!

(En folkesang spilles og synges. Toget marscherer ud til hojre i bag-

grunden.)

FJELDBO
(til LUNDESTAD, som er bleven tilbage).

Et stadseligt følge.

LUNDESTAD.

Å ja. Men en stadselig fører også.

FJELDBO.

Og hvor går så De, herr Lundestad?

LUNDESTAD.

Jeg? Jeg går hjem og lægger mig.

(han iiilser og går. doktor fjeldbo blir alene tilbage.)
(Teppet falder.)

ANDEN AKT.

(Hiivesliie lios kiinimerliciTeii.s. Elegante nioblor, pianoforte, blomster og

sjelilne planter. Iiidgangsdor i bajjgninden. På venstre side dor til

spisesalen; til liojre flere åbne ^^lasdore ud til haven.)

(BuiiTRYKKEH ASLAKSEN står ved indgangsdoren. en piue er ifærd med
at bære et par frugtskiler ind til venstre.)

riGEN.

Ja, men De horer jo, selskabet sidder tilbords
endiui. De niu komme igen siden.

ASLAKSEN.

Nej, får jeg så heller lov til at vente?

PIGE.N.

.Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem
der sålænge.

(bun går ind i spisesalen. Aslaksen sætter sig ved doren. Opliobl.
DOKTiiii FJELDUo kommer fra buggrunden.)

FJKLDBO.

Nå, goddag, Aslaksen; er De her?

i'n.i;N

I koiiinier tilba ol.

A. hvor .sent doktoren koninicr!

FJELDBO.

Jeg blev kaldt iid i sygebesøg.

PIGEN.

Både kammerherren og frøkenen har spurgt så
meget efter Dem.

FJELDBO.

Så det har de?

PIGEN.

Ja doktoren må endelig gå ind. Eller skal jeg
kanske sige til at — ?

FJELDBO.

Nej, nej; lad være. Jeg skal altid få en bid
mad sidenefter; nu venter jeg her sålænge.

PIGEN.

•Ja, de er snart færdige.

(hun går ud i baggriinden.)

ASLAKSEN
(lidt efter).

Og De kan lade sligt gæstebudsbord gå fra Dem,
— med kage og fin vin og alt godt?

FJELDBO.

Ja, for pokker, man får snarere formeget end
for lidt af det gode her i egnen.

ASLAKSEN.

Det kan jeg ikke være enig med Dem i.

FJELDBO.

Hm. Men sig mig, — det er nogen. De venter på?

ASLAKSEN.

Det er nogen, jeg venter på, ja!

KJii.niit».
Ug lijfiiiiiir >l.ir ilfl lalclii;! til? hcirs kom- -?

a;slaksi:.n.
Li,irir<'r tilscni^s som saulvMiiliul; Imslcr on

tcLTCS Vifk.

KJl.l.DUO.

Ujj: iliu lUL-sLifldste?

ASI.AKSKX.

A, hau er og Mir nu vaulnr; del véd De ju.
Det skal så være for os; — hvad fanden kan det
nytte at snakke oui sligl!

F.IELDBO.

Lad mig se på Dem. Aslaksen!

ASLAKSEN.

Nå; hvad vil De se?

FJELDBO.

Idag har De drukket.

ASLAKSEN.

Det gjorde jeg igår også.

F.) EL DBG.

Igår; ja, det tik endda så være; men idag og —

ASLAKSEN.

End de derinde da? Jeg synes de også drikker.

FJELDBO.

Ja, ka-re Aslaksen, De har ret pa en made;
men vilkårene er nu sa forskellige her i verden.

ASLAKSEN.

Jeg ii.ir ikke valgt luiue s ilkar.

FJELDBO.

Nej, Vorherre har valgt for Dem.

ASLAKSEN.

Nej, det har han ikke. Det er mennesker, som
har valgt. Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud
af trykkeriet og satte mig til at studere. Og kammer-
herre Bratsberg valgte, da han ruinerte Daniel Hejre,
så jeg måtte gå tilbage til trykkeriet igen.

FJELDBO.

Nu taler De mod bedre vidende. Kammerherre
Bratsberg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel
Hejre ruinerte sig selv.

ASLAKSEN.

Lad gå! Men hvor turde Daniel Hejre ruinere
sig selv, når han havde sligt ansvar mod mig? Vor-
herre har også sin skyld, forstår sig. Hvorfor skulde
han give mig evner og anlæg? Nå, dem kunde jeg
da endelig brugt som en skikkelig håndværksmand;
men så kommer den gamle sludderbøtte —

FJELDBO.

Det er stygt, hvad De der siger. Daniel Hejre
tog sig dog visst af Dem i den bedste mening.

ASLAKSEN.

Ja, hans gode mening kan s'gu lidet hjælpe
mig. — Derinde, hvor de nu sidder og klinker og
drikker skåler, der sad jeg også; var som en af de
andre; var fint opklædt — ! Det var vel noget for
mig, det; for mig, som havde læst så mangt, og
som havde tørstet så længe efter at få del i alt det,
som herligt er i verden. Jo, pyt! Hvor længe var
Jeppe i paradis? Knald og fald, ud af det igen; —
hele herligheden faldt i fisk, som vi siger i trykkeriet.

FJELUmt.

Ja-ju; iiKii De var j(» (l(»g ikke sa .sitiiil ^tillei;
De havde jci Deres haiulværk at ty til.

ASLAKSEN.

Det er en irud snak, ilet. Etter sligt iiou;et er
ens staiul ikke litiij^ere ens sland. De tog lodtæstet
viek muler mig ug satte mig ud på en glat is. —
og så nia jeg endda hore slængord. fordi jeg snubler.

FJELDBO.

Na; jeg vil visselig ikke gå liartlt iretle med
Dem —

ASLAKSEN.

Nej, det gor De også ret i. — Det er et under-
ligt rorel Daniel Hejre og forsynet og kammerlierren
og skæbiien og omstændighederne — og jeg selv
også! jeg har tidt tænkt pa at klare det ud fra hin-
anden og skrive en hog om det: men det er så for-
bandet indliltret at — (skotter moil doren til venstre.) Sc Så;

nu gar de fra bordet.

(J?ei>kubet, DAMER og hekrer, går under munter samtale fru spisesalen

ud i haven. Mellein gæslerne er sagforek stensgård med thora under

den venstre og selma under den hojre urni. doktor kjelddo og bog-

TRYKKER ASLAKSEN står oppe Ved doren i baggrunden.)

STENSGÅUD.

Ja, jeg er jo fremmed her; damerne får sige,
hvor jeg skal fore Dem hen.

SELMA.

Ud i det fri; De må se liavtn.

.STE.NSGÅUD.

O ja, det skulde være dejligt!

(ud genneni deo forreste gla.r>dur til hnjre.j

FJELDBO.

Men i Guds navn, det var jo Stensgård!

ASLAKSEN.

Ja, det er ham, jeg skal have fat i. Jeg har
rendt længe nok efter ham; heldigvis traf jeg da
Daniel Hejre —

(DANIEL HEJRE Og ERIK BRATSBERG koiiiiiier fra spisesaloii.)
DANIEL HEJRE.

He-he; det var minsæl en excellent Sherry! Jeg
har ikke smagt magen, siden jeg var i London.

ERIK BRATSBERG.

.Ja, ikke sandt? Den kan live et menneske op?

DANIEL HEJRE.

Ak, ak; det er en sand fryd at se sine penge
så vel anvendte!

ERIK BRATSBERG.

Hvorledes? (leende.) Nå; ja, ja vel, ja!

(de gar iid i liaveii.)
FJELDBO.

De skal tale med Stensgård, siger De?

Jeg skal så.

I forretninger?

ASLAKSEN.
FJELDBO.

ASLAKSEN.

Forstår sig; festberetningen i bladet —

FJELDBO.

Ja, véd De hvad, — så må De vente derude

sålænge —

ASLAKSEN.
FJELD no.

I lorsliieii. j;il ll«r er hverken tid eller sted — ;
jei,' skal passe pa, iiar .Slensgard Mir et øjeblik
alene; horer De — I

ASLAKSEN.

Bevares vel; jeg skal vente til min tid kommer.

(gar ml i baggrunden.)

(KAMMKIIIIEKRC ORATSBEnC , GÅnDDRUGCR LUNDESTAD, VÆRKSFORVALTER

niN<;DAL og ET PAR ANDRK HERRER fra spiscsalen.)

KAMMEKHEUREN

(i samlule, til lu.ndestad).

Uvorrent, siger De? Nu, formen vil jeg ikke
videre opholde mig ved; men der var guldkorn i
den tale: det kan jeg forsikkre Dem.

LUNDESTAD,

Ja-ja; nar kammerherren er fornojet, så kan
sagtens jeg være det.

KAMMERHERREN,

Det skulde jeg også mene. Nå, der har vi da
doktoren! Og med en tom mave sandsynligvis?

FJELDBO.

Siger intet, herr kammerherre; her er ikke langt
til spisekammeret; — jeg hetragter mig halvvejs som
hjemme i huset.

kammi:i;iii:hhi:n.

Se, m;; gor De det? Det skulde De dog ikke
gore før tiden.

HENRIK IIIIKNS HAMLEDE VÆHKEI'. [W i

FJELDBO.

Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde op?
De har jo selv tilladt mig —

KAMMERHERREN.

Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. — Nå,
nå; hetragt De Dem som hjemme, og se De kan
tinde vejen til spisekammeret, (slår ham let på skuldren og
vender sig til lundestad.) Se, det er en; ham kan De
kalde en lykkejæger og — og det andet, som jeg
ikke husker.

FJELDBO.

Men. herr kammerherre!

LUNDESTAD.

Nej, jeg tbrsikkrer —

KAMMERHERREN.

Ingen disputer ovenpå maden; det er ikke tjen-
ligt. Nu får vi snart katteen derud.

(går med gæsterne ned i haven.)
LUNDESTAD

(til FJELDBo).

Skulde De hørt så underlig, som kammerherren
er idag?

FJELDBO.

Det mærkede jeg allerede igåraftes.

LUNDESTAD.

Tænk, han vil endelig, at jeg skal have kaldt
herr Stensgård for en lykkejæger og sligt noget!

FJELDBO.

Å, pyt, herr Lundestad; om nu så var? Men
undskyld; jeg må ned og hilse på husets damer.

(går ud til højro.)

LUNDESTAD

itil iiiNUDAL, som ordner ut spillebonl).

Hvorledes luvnger tiet i\o^ saiunien. al sajjifforer
SteMSL:.ir<l kiiiimier lier?

UINGDAL.

.lu, sig De inijj; det. H.iii sfdd ikke pji listen
fra forst af.

LUNDESTAD.

Altså bagefter? Rfler den tiltale, kaninierlierren
lik igar — ?

KINGDAL.

.la. kan De skonne sligt?

LUNDESTAD.

Skonne ilet? A jo: å jo.

KINGDAL

(suglere).

Mener De. kammerherren er ræd for ham?

LUNDESTAD.

.Jeg mener, hau er varsom, — mener jeg.

(de går samtalende up mod baggrtiiiden og derpå ud i liaveii; på samme
tid kummer selva og stensgåhu frem i den forrest« havedur.l

SELMA.

Jo, vil De nu se; der horte over trætoppene
skimter vi hade kirketårnet og hele den overste del
af hyen.

.STENSGARD.

.1,1 virkelig; det havde jeg ikke tnjet.

SELMA.

Synes l)<' ikke iidsigten herop[)efra er dejlig?

STENSGARD.

Al ting er dejligt her; haven og udsigien og sol-
skinnet og menneskene! 0, du gode Gud, hvor det
altsammen er dejligt! Og her bor De hele sommeren?

SELMA.

Nej, ikke jeg og min mand; vi kommer og går.
Vi har et stort prægtigt hus inde i byen, meget
prægtigere end her; ja, De skal nok få se det.

STENSGARD.

Og Deres familje bor kanske også i byen?

SELMA.

Familje? Hvem skulde den familje være?

STENSGARD.

Ja, jeg vidste ikke —

SELMA.

Vi eventyrprinsesser har ingen familje.

STENSGARD.

Eventyrprinsesser?

SELMA.

Idethøjeste har vi kun sådan en ond stedmoder —

STENSGARD.

En heks, ja! Og De er altså prinsesse?

SELMA.

Over alle de sunkne slotte, hvor det spiller om

thorsdagsnatten. Doktor Fjeldbo mener, det må

være en meget behagelig livsstilling; men, — ja, nu
skal De høre —

EIMK IlHATSHEHG

I fr; I linvfiil.

\a. «rMlflii: liinltr- iii.iii «la den lillf IViicI

SF.l.MA.

.la. iVinMi lnrta'll<'r licrr Slfiisu:ar(l sil Ir\ iictsloli.

EIMK HUATSHEKt;.

Se, se; <»jl; Ijvail lii^Mir s|>illt'r ægtenianden i
fruens levnetslol)?

SELMA.

rriiis. iialiirligvis. (til srRNSGlno.i De véd, der
kommer altid en prins og loser trolddomnien, og så
er alting godt og vel. og så er der glæde og gratu-
lation i verden, og så er eventyret ude.

STE.NSGÅRD.

A; det var f(tr kort.

SELMA.

.la kanske. — på en made.

EHIK BKATSBERO
(slår uimeii om hende).

Men nd af det eventyr spandt der sig et nyt,
og der lilfv |>rinsessen dronning!

SELMA.

På samme vilkår, som de rigtige prinsesser?

ElilK UHATSBERG.

Hvilke vilkår?

SELMA.

De nia iidenlands; Itort I il •'! fremmed rige.

KlilK liKATSBr:i<(i.

En iii:,ii-. herr Stensf^ard?

STENSGÅRD.

Tak; ikke nu.

(doktor fjeldbo og THORA fra liaven.)

SELMA
(imod dem).

Kaere Thora, er du der! Du er da vel ikke syg?

THORA.

Jeg? Nej.

SELMA.

Jo, jo; det er du visst; jeg synes, du kon-
sulerer doktoren så ivrigt i de sidste dage.

THORA.

Nej. jeg forsikkrer dig —

SELMA.

Snak; lad mig føle! Du brænder. Kære doktor,
tror De ikke den hede går over.

F.TELDBO.

Alting skal have sin tid.

THORA.

Frost er da heller ikke bedre —

SELMA.

Nej, den jævne middelvarme, — så siger min
mand også.

KAMMERHERREN

(kommer fra haven).

Hele familjen samlet i fortrolig klynge? Det
er just ikke meget høfligt mod gæsterne.

THORA.

Kære faer, nu skal jeg straks —

KA MM Klin Kl! HEN.

Alia. (i<'l er l)«'iii. (laiiieriie uor kiii- I il. Iieir
Sten.^^ganl. Det skal jejr l«'sor^e.

niiv:

TIUiHA

(sagte til FJCLiiRO).
I

(hun g(\r Ull i liaven.)

EKIK BH.VTSUEHG
(Lyder sei.ma arincnl

Har IriKMi nuget iinuil — ?

SELMA.

Kom :

(begge 11(1 lil liojre.l

KAMMEKHERHEN

(ser efter ilenil.

Af ta cIl' tu skilt ad. det er nu ikke til at
tæiike på.

FJELDBO.

Det vilde også være en syndig tanke.

KAMMERHERREN.

Ja. hvorledes dog Vorherre er dårernes formynder !
(råber ud.i Thora. Thora, sa hav dog et øje med Selma!
Hent et shawl til hende; og lad hende ikke lohe så-
ledes omkring; hun forkoler sig! Ja, vi mennesker
er kortsynte, doktor! Véd De noget middel mod
den fejlV

FJELDBO.

Ja; lærepengene. Dem skal man anhringe hag
øret, så ser man klarere en anden gang.

KAMMERHERREN.

Ej-ej! Tak tor <let rad. Men De, som regner

Dem for hjemme her, De skal såmæn også tåge Dem
lidt af Deres fremmede.

FJELDBO.

Ja, vel; Stensgård, skal kanske vi to — ?

KAMMERHERREN.

A nej, kære, — derude går min gamle ven,
Hejre —

FJELDBO.

Ja, han regner sig også for hjemme her.

KAMMERHERREN.

Ha, ha, ha! Han gør så, ja!

FJELDBO.

Nå,|]vi [to skal slå os sammen og prøve vort
bedste.

(går ud i haven.)
STENSGÅRD.

Herr kammerherren nævnte Daniel Hejre. Jeg
må sige, jeg blev forundret over at se ham her.

KAMMERHERREN.

Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er skole-
kammerater og ungdomsvenner. Vi har desuden
stødt sammen i såmange livsforholde —

STENSGÅRD.

Ja, om de sammenstød gav herr Hejre adskilligt
tilbedste igåraftes.

KAMMERHERREN.

Hm!

STENSGÅRD.

Havde han ikke været, så skulde jeg visselig

■ » /

ikke saltilfs i min ^tomiiiiii; kotrt ovor. som jeg
gjorde. M«'ii lian liar en niaile at omtale |K'rsuner
og t)egivenlie<ler på. som — ; idellieletaget. der sidder
en slem nimid |>a iiani.

KAM.MKHMEliltKN.

Min ku-re unge ven. — herr Hejre er min giest;
det far De ikke lov at glemme. Fnld frilied i mit
Ims: men med forbehold : intet uridderligt i omtale
af dem. jeg omgåes.

STENSGÅRD.

.leg lieer meget om forladelse — !

KAMMERHERREN.

\å. nå. nå: De horer til den unge slægt, som
ikke regner det så noje. Hvad herr Hejre angår,
Sil tvivler jeg på, at De kender ham tilhunds. Herr
Hejre er ialfald en mand, hvem jeg skylder over-
made meget.

STEXSGÅRD.

.ia. det påstod han rigtignok; men jeg troede
ikke. at —

KAMMERHERREN.

Jeg skylder ham det bedste af vor familjelykke.
herr Stensgård ! Jeg skylder ham min svigerdatter.
Ja. det er virkelig så. Daniel Hejre tog sig af hende
i hendes barndom; hun var et li«let vidunder; gav
allerede koncerter ti år gammel; ja. De har da visst
hort hende nævne? Selma Sjoblom — ?

STENSGÅRD.

Sjoblom? .la. ganske visst; hendes lader var
svensk.

KAMMERHERREN.

Musiklærer, ja! Han kom hertil for en hel del
år siden. En musikers kår er, som De véd, i regelen
ikke de bedste; og hans livsvaner er vel heller ikke
altid til fromme for — ; nå, herr Hejre har stedse
været en talen tjæger; han tog sig af barnet, fik hende
sendt til Berlin; og da så faderen var død og Hejres
formuesforfatning havde forandret sig, kom hun til-
bage til Kristiania, hvor hun naturligvis snart blev
optagen i de bedste kredse. Derved, ser De, blev
der en mulighed for at hun og min søn kunde støde
sammen.

STENSGÅRD.

Ja, på den vis har gamle Daniel Hejre rigtig-
nok været et redskab —

KAMMERHERREN.

Således griber det ene ind i det andet her i
livet. Redskaber, det er vi allesammen; De også;
det vil da sige, et nedbrydende —

STENSGÅRD.

Å, herr kammerherre, jeg beer Dem: jeg er
ganske skamfuld -

KAMMERHERREN.

Skamfuld?

STENSGÅRD.

Ja, det var i højeste grad upassende —

KAMMERHERREN.

Mod formen kunde der maske være et og andet
at indvende, men meningen var god. Og det vil jeg
bede Dem om: når De herefter har noget på hjerte.

.v. I

>a kolli til iiiiu: lai aliciil iiicd iiii.^. uTJint o^ ligo-
IViMii. Ser \h\ vi vil jn Aoij; alle dfl ln'(l.s|f; det er
|() iiiiii |>li;^t

STKNSC Alil».

Og l>f lilladt-r, ai jf.i: lait-r aliciil iiumI Dciu?

KAMMEHIIEHHEN.

Ja, det ved Gud, jeg gor. Tror De ikke. jeg
laMige har set, at livet lier pa visse hold har laget
en retning, som er all amjit end oiiskelig? Men
hvad sknlde jeg gøre? 1 liojsaHg kong Carl Johans
lid levede jeg for det meste i Stockhohii. Nu er
jeg gannnel; det er desuden min natur iniod at hryde
frem med reformer, eller at blande mig personligt
ind i hele dette oiVentlige røre. De derimod. herr
Stensgrtrd. De har alle betingelser; derfor vil vi holde
sammen.

STENSGÅRD.

Tak. herr kammerherre! Tak, tak!

( VÆKKSFOIIVALTtR HINGDAJ. 0{? HAMEL IIE.IIIK fni lniven.1

lUNGDAL.

Og jeg siger Dem. det må være en misforståelse.

UAMEL HE.IHE.

Ja så? Det var lojerligt! .leg sknlde misforstå
njjne egne oren?

KAMMEHHERHEN.

Noget nyl, Hejre?

I>AME1. IIEJRK.

Ikke andet, end at Anders Liindeslad er dard
med at gå over til Storliparliet.

KAMMERHERREN.

A; nu spaser du!

DANIEL HEIRE.

Beer om forladelse, højstærede; har det fra hans
egen mund. Gårdbruger Lundestad figter på grund
af svækket helbredstilstand at træde tilbage i privat-
livet; og så kan man jo slutte sig til resten.

STENSGÅRD.

Og det har De fra hans egen mund?

DANIEL HEJRE.

Ja såmæn; han forkyndte den vigtige begiven-
hed midt i en lyttende klynge dernede; he-he!

KAMMERHERREN.

Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette
hænge sammen?

DANIEL HEJRE.

Å, det er da ikke vanskeligt at gætte.

KAMMERHERREN.

Jo, tilforladelig. Men dette er jo en stor sag
for distriktet. Kom med. Ringdal; vi må sandelig
tale med manden.

(han og RINGDAL går ned i haven.)

DOKTOR FJELDBO

(fra den hageste liavedor).

Er kammerherren gået ud?

DANIEL HEJRE.

Hys; de vise skal holde råd! Stor nyhed,
doktor! Lundestad frasiger sig storthingshvervet.

(11

i'.ir.i.i'H<i.

A. ilrl i'|- ikke lllllliL'1 V

STENSn.\l(|).

.I;i. kan <lii l»egril)c tli'l?

DANIKI. IIK.IRE.

•Il», lill Mir luT rore og riiiniiicl. Det er de
miges loiluiiiil. som begyniler at virke, lu^rr Stens-
gard I \'('d De. livad De skulde kalde den forening?
.Ta. jeg skal sige Dem del siden.

SIKNSIJAUD.

Tror De virkelig, det er vort forbund — ?

DANIEL UEJRE.

Det er (1<|- minsæl ingen tvivl om. Nå, så får vi
altså dog den glæde at skikke lierr proprietariussen
afgårde som storthingsmaud. A. gid han allerede var
afgårde! — jeg skulde såmæn gerne skydse ham — :
noksagt; he-he!

(går mi i huven.)
STEN.SGÅRD.

Men sig mig, Fjeldbo, hvorledes rimer du alt
dftte sammen?

FJELDbO.

Der er andre ting, som er vanskeligere at rime
saunneii. Hvorledes konuner du her?

STENSGÅHD.

Jeg? Ligesom de ovrige, naturligvis; jeg er
indbnden.

F.IEI.DHO.

.la, det blev du i;,Mraffes. horer jeg; — efter
din tale —

STENSGÅRD.

Nu ja?

FJELDBO.

Men at du modtog den indbydelse — !

STENSGÅRD.

Ja, hvad fanden skulde jeg gøre? Jeg kunde
da ikke fornærme de skikkelige mennesker.

FJELDBO.

Så! Kunde du ikke det? I din tale kunde du
det dog.

STENSGÅRD.

Snak! I min tale var det principer, jeg angreb,
ikke personer.

FJELDBO.

Og hvorledes forklarer du nu kammerherrens
indbydelse?

STENSGÅRD.

Ja, kære ven, der er jo kun én made at for-
klare den på.

FJELDBO.

Nemlig, at kammerherren er bange for dig?

STENSGÅRD.

Han skal, ved Gud, ikke få grund til det! Han
er en hædersmand.

FJELDBO.

Det er han.

STENSGÅRD.

Og ligger der ikke noget rørende i, at den
gamle mand tager sagen på den made? Og hvor
frøken Bratsberg var dejlig, da hun bragte brevet!

(•,:{

F.IELDHn.

Mfii sig iiiig, o|)liliii'l tV.i iiTfir it da vd

ikki' koiiiiiicf |i/i t.ilt' lifi?

SiEN.suÅHD.

A laiit;ttVa ; i\v er altfor «iaiiiifde mennesker til
at rort' veil sligl. MtM» det liidcr nii^: i sanivittig-
ln'(len: siden vil jeg gore en nndskyldning —

KJEI.DIttl.

Nej. det nia jeg best<Mnt fraråde! Du kender
ikke kannnerlierren —

STENSGÅRD.

.la-ja: sa skal mine handlinger tale tor mig.

KJELDBO.

Du vil da ikke bryde med Storliiolket?

STENSGÅKD.

Jeg vil bringe en udsoning tilveje; jeg har jo
min forening: den er allerede en magt, som du ser.

FJEI.DBO.

Ja, men én ting, mens jeg husker det; — din
kæriighed til frøken Monsen — ; jeg råded dig igår
til at gøre alvor af den sag —

STENSGÅRD.

Ja. ja, ilet kan vi altid —

KJELUliO.

Nej. hor; jeg har tænkt nøjere over det. Du
skal slå den plan af tankerne.

STE.NSfiARO.

■la. det tror jeg du har ret i. liifter man sig

iiul i eii udannet familje, så gifter man sig på en
made med hele familjen.

FJELDBO.

A ja: både af den og af andre grunde —

STENSGÅRD.

Monsen er en udannet person, det ser jeg nu.

FJELDBO.

Ja. han er just ingen beleven mand.

STENSGÅRD.

Nej, det er s'gu visst! Han går og taler ilde
om folk, som han ser i sit hus; det er uridderligt.
På Storli lugter der af dårlig tobak i alle stuer —

FJELDBO.

Men, kære, — at du ikke har mærket den
tobakslugt, før nu — ?

STENSGÅRD.

Det er sammenligningen, som gør det. Jeg kom
på en falsk fod her i bygden fra første færd af.
Jeg faldt i kløerne på partigængere, som tuded mig
ørerne fulde. Det skal være forbi! Jeg vil ikke gå
her og slide mig op som redskab for egennytte eller
for råhed og dumhed.

FJELDBO.

Men hvad vil du så bruge din forening til?

STENSGÅRD.

Foreningen blir uforandret; den er grundlagt på
en så temmelig bred basis; — ja, det vil sige, den
er stiftet til at modarbejde slette indflydelser; —
jeg ser først nu, fra hvilken kant de indflydelser
kommer.

K.IEI.DIU).

Men tmr du „(.lc uiigc" vil se det sainine?

STENSGÅHD.

Det skal de. Jej; lor vel foriiuiL^M'. af slige
kailf i-ftttM' sig eftcr iitiit licdro iiidsigt.

FJELDBO.

Meil II vis (le nu ikkf vil?

STENSGÅRD

Så kan de gå sin egen gang. Jeg behøver dem
ikke længere. Og mener du desuden, at jeg, i hals-
starrig hlindhed, og for et uselt konsekventsmageris
skyld, skulde lade min fienitid glide ind i et fejl
spor og aldrig komme til malet?

FJELDBO.

Hvad mener dii uicd målet?

STENSGÅRD.

Et liv, som svarer til mine evner, og som fylder
alle mine interesser ud.

FJELDBO.

Ingen svævende talemåder! Hvad mener du
med målet?

STENSGÅRD.

Nå, til dig kan jeg sagtens sige det. Med målet
mener jeg: engang i tiden at blive storthingsmand
eller statsrad, og at blive lykkelig gitt i en rig og
anset familje.

FJELDBO.

Se, se; og så tænker du, ved hjælp af kammer-
herrens forbindelser, — ?

HENHIK IBSKNS SAMLEDE VÆHKER. IV. 5

STENSGARU

Ved hjælp af mig selv tænker jeg at nå det!
Det vil komme og det skal komme; men ganske af
sig selv. Nå, det har forresten lange udsigter; —
lad det kun! Indtil da vil jeg leve og nyde her i
skønhed og solskin —

FJELDBO.

Her?

STENSGARD.

Ja, her! Her er fine sæder; her er ynde over
tilværelsen; her er gulvet lagt ligesom hlot til at
trædes på af lakerte støvler; her er lænestolene dybe,
og damerne sidder smukt i dem; her går samtalen
let og elegant, som en kasteleg; her plumper ingen
råhed ind og gør selskabet stille. Å, Fjeldbo, —
her først føler jeg hvad fornemhed er. Ja, vi har
dog virkelig vor adel; en liden kreds; en adel i
dannelse; og den vil jeg tilhøre. Føler du ikke selv,
at man luttres her? At rigdommen her er af et
andet slags? Når jeg tænker på Monsens rigdom,
så forestiller jeg mig den i skikkelse af store hunker
fedtede papirsedler, af ølsmudsede panteohligationer;
— men her, her er det nietal, skinnende sølv! Og
med menneskene er det ligedan. Kammerherren, —
hvilken prægtig, fin gammel gubhe!

FJELDBO.

Det er han.

STENSGÅRD.

Og sønnen, — djerv, ligefi-em, dygtig!

FJELDBO.

Ganske visst.

stensgAho.

Ojj^ s\ i.m rdatlcren. du! Hun or ru p«Mle! —
gode (lud. hvilke 11 ritj (tj; ejeudonunelij,' natur —

FJFLUlio.

Det liar Tliora — dit har frokeu iiratsberg også.

STENSGÅRD.

Ja vel; nieu se. liuu er nu mindre betydelig.

FJELHBO.

Å, du kender hende ikke. Du véd ikkf, hvor
hun er dyb og stille og trofast.

STENSGÅRD.

Men svigerdatteren da! Så ligefreni, næsten
hensynsløs; og så anerkendende, så erobrende — !

FJELDBO.

Jeg tror virkelig, du er forelsket i hende.

STENSGÅRD.

I en gifl kone? Er du gal, menneske! Hvad
skuhle det fore til? Nej, men jeg blir forelsket;
det foler jeg godt. Ja, hun er rigtignok dyb, stille
og trofast !

FJELDBO.

Hvem ?

STENSGÅRD.

Frøken Bratsberg, naturligvis.

FJELDBO.

Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig på — ?

STENSGÅRD.

Jo, det ved Gud, jeg gør!

FJELDBO.

Nej, men jeg forsikkrer dig, det går aldeles
ikke an!

STENSGÅRD.

Hoho! Viljen er en verdensmagt, du! Vi skal
se, det går an.

FJELDBO.

Men dette er jo den rene skære letsindighed!
Igår var det frøken Monsen —

STENSGÅRD.

Ja, se, det var en overilelse; men det frarådede
du mig jo selv —

FJELDBO.

Jeg fraråder dig på det bestemteste at tænke
på nogen af dem.

STENSGÅRD.

Så? Du agter kanske selv at erklære dig for
en af dem?

FJELDBO.

Jeg? Nej, det forsikkrer jeg dig —

STENSGÅRD.

Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig
tilbage, om så var. Vil man stå mig ivejen, vil
man spærre fremtiden for mig, så kender jeg ingen
hensyn.

FJELDBO.

Vogt dig, at ikke jeg siger det samme!

STENSGÅRD.

Du! Hvad ret har du til at gøre dig til for-
mynder og værge for kammerherre Bratsbergs familje?

KJELUIUl.

Jt'^ liar fil Vfiis rt'1 i(l<■lIllilnl.■^l('.

STENSGAHD.

Pyt: den snak fanger du ikke mig med. Du
har egennyttens ret. har du! Det tilfredsstiller din
smålige forfiengeliglied at gå og vaTe pot og pande
her i huset; derfor skal jeg holdes horte.

F.IELDHO.

Ja, det var det hedste, som kunde times dig.
Du står her på en hul grund.

STENSGÅRD.

Gør jeg virkelig? Tusend tak! Den grund skal
jeg vide at hygge støtter under.

FJELDBO.

Prøv; men jeg spår dig, det rander forinden.

STENSGÅRD.

Hå-hål Du har rævestreger bag oret? Godt, at
kom for dagen. Jeg kend
uven; den eneste, jeg har her.

det kom for dagen. Jeg kender di{^ nu: du er min

FJELDBO.

Det er jeg ikke!

STENSGÅRD.

Det er du! Du har altid været det; lige fra
skoletiden. Se dig omkring her. hvorledes alle aner-
kender mig, uagtet jeg er frennned for dem. Du
derimod, du, som kender mig, du har aldrig aiier-
kendt mig. Det er overhovedet det usle ved dig, at
du aldrig kan anerkende nogen; du har gået derinde
i Kristiania og drevet om i thevandsselskaher og fyldt
tilva;relsen med at sige smaviltigheder. Sligl hævner

sig, du! Sansen for det, som er mere værd i livet,
— for det, som der er løftelse og flugt i, den sløves,
og så står man der og duer til ingenting.

FJELDBO.

Duer jeg til ingenting.

STENSGÅRD.

Har du nogensinde duet til at anerkende mig?

FJELDBO,

Hvad skal jeg da anerkende?

STENSGÅRD.

Min vilje, om ikke andet. Den anerkendes af
alle de andre; — af det menige folk ved festen igår,
af kammerherre Bratsberg og hans familje —

FJELDBO.

Af proprietær Monsen og hans dito, af — ; død
og plage, det er sandt, — herude står en og venter
på dig —

STENSGÅRD.

Hvem er det?

FJELDBO

(går mod l)aggiunden).
En, som anerkender dig. (åbner doren og kalder.)

Aslaksen, kom ind!

STENSGÅRD.

Aslaksen?

ASLAKSEN
(koniiner).

Nå, endehg da!

FJEI.niU).

l'a ^iiis\ II : jeg skal ikke forstyrrr vrinHini .

(^&r ud i havuii.l
STENSCiÅRn.

M<ii li\;i(l i |Mikk<TS navn vil !)<■ lnr?

ASLAKSEN.

Jeg niA nodvcnilig lal<' nicd Dem. Do lovte
niii; iiiiir en Iwirtning om turcningfus stiftcls»; og —

STENSGÅRD.

D«'n kan ikk»' koninif — ; det må vi vente med
til en anden gang.

ASLAKSEN.

Lniuligt, lierr Stensgård; avisen skal nd imorgen
tidlig —

STENSGÅKD,

Sniksnak ! D<'t hele må forandres. Sagen er
trådt ind i tt nvt stadium: her er kommet andre
momenttr til. Hvad jeg yttrede om kammerherre
Bratsberg, må aldel<'S omredigeres, før det kan bruges.

ASLAKSEN.

Nej, det om kammerherren, det er allerede trykt.

STENSGÅRD.

Nå, så ud med det igen!

ASLAKSEN.

Ud med det?

STENSGÅRD.

Ja. jeg vil ikk»' lia'<- dit |»å den mådf. De ser
på mig? Tror \)i- ikke jeg forstår at styrr t'or<'iiiii-
gens anliggender, kanske?

ASLAKSEN.

Jo, gudbevares; men jeg må bare sige Dem —

STENSGÅRD.

Ingen indvendinger, Aslaksen; sHgt tåler jeg
minsæl ikke!

ASLAKSEN.

Herr sagfører Stensgård, véd De, at den smule
tørre brød, jeg har, den sætter De på spil? Véd
De det?

STENSGÅRD.

Nej, det véd jeg sletikke.

ASLAKSEN.

Jo, så er det. I vinter, før De kom hertil, var
mit blad i opkomst. Jeg redigerte det selv, skal jeg
sige Dem; og jeg redigerte det med princip.

STENSGÅRD.

De?

ASLAKSEN.

Ja, jeg! Jeg sagde til mig selv: det er det store
publikum, som skal bære et blad; men det store
publikum er det slette publikum, — det ligger nu i
de lokale forholde; og det slette publikum vil have
et slet blad. Se, så redigerte jeg bladet —

STENSGÅRD.

Slet! Ja, det er ubestrideligt.

ASLAKSEN.

Ja, og det stod jeg mig på. Men så kom De
og indførte ideer i distriktet; og så fik bladet en
farve, og derfor faldt alle Anders Lundestads venner
fra; de, som er tilbage, de betaler slet —

;{

STENSGAltD.
Ja. iiifii Madil Iilcv Ljdilt.

ASI.AKSKN.

J«\l: kan ikkr levr al" <i ^jodl IJail. Nii skuldr
her vtfkkis rori': her skulde gorcs endt' pa, som De
lovtf ij^ar: .stonuæiidfin' .skiildf slilics i j^^ahcstokkcn;
der skulde koninic slii;.' liiig iud, soui alle inaltt'
læse, — og så svigtcr De —

STENSCiAKD.
Ho-llol |)< IlliIKT, jfiT skulde tjene i)ein Og

skandalen? Xej, mange tak, min gode mand!

ASLAKSEN.

Herr sagfører Stensgård, De må ikke drive mig
til det yderste, ior ellers går det galt.

STENSGÅRD.

Hvad mener IJe med det?

ASLAKSEN.

Jeg mener, at jeg så må gøre bladet indhringendt;
på en and<'n vis. Gud skal vide, jeg gor det ikke
med lyst. Før De kom, ernærte jeg mig red«'ligt
med ulykkelige liændelser og selvmord og slige uskyl-
dige ting, som tidt ikke var passeret engang. Men
nu har De fået vendt op og ned på det altsammen;
nu må her anden kost til —

STENSGÅRD.

Ja, det vil jeg bare sige Dem: gar De pa egen
hand, går De et skridt udentor mine ordre og gør
bevægelsen her til et middel lui Deres smudsige
egennytte, så går jeg til bogtrykker Alm og stifter
et nyt blad. Vi har peng<\ vi, ser De! Og så skal
Deres avislap viere ødelagt inden tjorten dage.

ASLAKSEN

(bleg). .

Det gør De ikke!

STENSGARD.

Jo, det gør jeg; og jeg skal være mand for at
redigere bladet, så det får det store publikum for sig.

ASLAKSEN.

Så går jeg i denne stund til kammerherre Brats-
berg —

STENSGARD.

De? Hvad vil De der?

ASLAKSEN.

Hvad vil De her? Tror De ikke jeg skønner,
hvorfor kammerherren har bedt Dem? Det er, fordi
han er ræd for Dem og for hvad De vil gøre; og
det drager De nytte af. Men er han ræd for hvad
De vil gøre, så er han vel også ræd for hvad jeg
vil trykke; og det vil jeg drage nytte af!

STENSGARD.

Det skulde De vove? De! Slig en stymper — !

ASLAKSEN.

Ja, det skal jeg vise Dem. Skal Deres skåltale
ud af bladet, så skal kammerherren betale mig for
at ta'e den ud.

STENSGARD.

Vov det; vov det bare! De er drukken, men-
neske — !

ASLAKSEN.

Ikke mere end til made. Men jeg blir som en
løve, når man vil tåge den fattige brødbid fra mig.

/••

Dt' kiiii ikke sætte Dem iml i. hvorledes jeg liar det
hjeninn-: tii seni:eliij<r<ii(|. kiuic, «t vanfoif liaiii —

STENSGAHI».

Pak Dem! \ il De sole mig ned i Deres gemen-
hed? Hvad kcmiiuer Deres vaMkluiidiie koner og
vanskabte nnger mig ved? Vovt-r De al stille Dem
ivejen for mig, understår De Dem hare at spærre en
eneste udsigt. så skal De komme til at ligge på
fattigkassen for Aret er oiiunel

ASLAKSEN.

Jeg skal vente en dag —

STENSGÅRD.

Nå; De begynder al få fornuftens brug igen.

ASLAKSEN.

Jeg skal i et extraimmmi'r underrette abon-
Henterne om, at redaktøren, som følge af en ved
festgildet pådragen upasselighed —

STENSGÅHD.

Ja, ja; gor det; senere kan det jo nok hænde,
vi konnner tilrette med binanden.

ASLAKSEN.

Gid det var så vel. — Herr overretssagforer
Stensgård. — busk på: den avis, den er mit eneste lam.

(ud i baggrunden.)

GÅHDBRUGEH LUNDESTAD

(i den forreste liuvedor).

Nå, berr sagfører Stensgård?

STENSGÅRD.

Na. h<rr gårdbruger Lundestad?

LUNDESTAD.

De går her så alene? Dersom det var Dem
belejligt, vilde jeg nok gerne tale lidt med Dem.

STENSGÅRD.

Med fornøjelse.

LUNDESTAD.

Først må jeg nu sige Dem det, at dersom De
har hørt, jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt
om Dem, så må De ikke tro det.

STENSGÅRD.

Om mig? Hvad skulde De have sagt?

LUNDESTAD.

Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her
findes så mange ørkesløse mennesker, som bare går
omkring og syr folk sammen.

STENSGÅRD.

Ja, i det hele tåget, — vi to er desværre
kommet i en noget skæv stilling til hinanden.

LUNDESTAD.

Det er en ganske naturlig stilling, herr Stens-
gård. Det er det gamles stilhng til det nye; det
går altid så.

STENSGÅRD.

Å bevares, herr Lundestad, De er da ikke så
gammel.

LUNDESTAD.

Å jo, å jo, jeg blir gammel nu. Jeg har nu
siddet i thinget siden 1839. Nu synes jeg det
kunde være på tiden at få atløsning.

STENSnAKO.

Atlosiiiiij;?

LUNDESTAD.

Tideriu' skifter, ser De. Nye opgaver faer
vækst: o-j til at bære dem frem kræves der nye
kriffler.

STENSGARD.

Ærligt og oprigtigt. herr Lundestad, — vil De
altså virkelig vige for Monsen?

LUNDESTAD.

For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige.

STENSGARD.

Men så forstår jeg ikke — ?

LUNDESTAD.

Sæt nu, jeg veg for Monsen; tror De så, han
havde udsigt til at blive valgt?

STENSGARD.

Ja, det er vanskeligt at sige. Valgniandsvalget
skal jo riijtignnk allerede foregå iovermorgen, og
stemningen er vistnok endnii ikke tilstrækkelig be-
arbejdet; men —

LUNDESTAD.

Jeg tror ikke det vilde lykkes. Mit og kammer-
herrens parti vil ikke stemme på ham. Ja, „mit
parti", det er nu sådan en talemåde; jeg mener
ejendomsmændene, de gamle slægter, som sidder fast
pa sin jord og hører hjemme her. De vil ikke ken-
des ved Monsen. Monsen er en indflytter; der er
ingen, som ved noget sådan rigtig tilbunds om Mon-
sen og hans sager. Og sa har han nu måttet imgge

meget ned omkring sig for at vinde plads; hugget
ud både skoge og familjer, kan en sige.

STENSGÅRD.

Ja, men hvis De altså mener, at der ingen
udsigt er —

LUNDESTAD.

Hm! Det er sjeldne gaver, De har fået idet-
heletaget, herr Stensgård. Vorherre har udrustet
Dem rigeligt. Men der er en liden ting, som han
skulde givet Dem på køhet.

STENSGÅRD.

Og hvad skulde det være?

LUNDESTAD.

Sig mig, — hvorfor tænker De aldrig på Dem
selv? Hvorfor har De sletingen ærgærrighed ?

STENSGÅRD.

Ærgærrighed ? Jeg ?

LUNDESTAD.

Hvorfor går De her og spilder Deres kræfter
på andre? Kort og godt, — hvorfor vil De ikke
selv ind i thinget ?

STENSGÅRD.

Jeg? Det er ikke Deres alvor!

LUNDESTAD.

De har jo skaffet Dem stemmeret, hører jeg.
Men nytter De ikke lejligheden nu, så kommer der
en anden ind, og han hlir kanske fast i sadlen, og
da er han ikke så let at fordrive.

STENSGAllD.

-Mcii. fur (iiuls skyld, mener De. Inad l)e si;,n'r,
herr Luiulestml?

LLNDESTAP.

Det t(trer jo ikke til ii<.-el; iiar De ikke vil,

STENSGAHD.

VilV Vil? Jeg må oprigtig tilstå Dem, jeg er
ikke srt aldeles blottet for ærgærrighed, som De tror.
Men iintager De virkelii,'. at sligt kan ske?

LUNDESTAD.

Ske kunde det nok. Jeg skulde gøre mit bedste.
Kammerherren viJde visst også gøre sit; han kender
jo Deres talegaver. De unge har De for Dem og —

STENSGÅRD.

Herr Lundestad, De er, ved Gud, min sande ven!

LUNDESTAD.

A. det mener De nu ikke så stort med. Var
jeg Deres ven, så tog De byrden fra mig; De har
unge skuldre; De kunde bære den så !< f.

STENSGÅRD.

I^åd over mig i sa henseende; jeg skal ikke
svigte.

LUNDESTAD.

Så De er altså ikke uvillig — ?

STENSGÅRD.

Her er min handl

LUNDESTAD.

Tak! Tro mig, herr Stensgård, De konuiier

ikke til at angre på det. Men nu må vi fare var-
somt frem. Valgmænd må vi begge to sørge for at
blive, — jeg for at foreslå Dem til min etterfølger
■og examinere Dem lidt i forsamlingen, og De for
at gøre rede for Deres meninger —

STENSGÅRD.

A, er vi først så vidt, så er vi ovenpå. I valg-
mandsforsamlingen er jo De almægtig.

LUNDESTAD.

Der er made med almægtigheden; — De må
naturligvis bruge Deres talegaver; De får se at bort-
forklare det, som kan være mest kantet og stødende —

STENSGÅRD.

De mener da vel ikke, at jeg skal bryde med
mit parti?

LUNDESTAD.

Se nu bare sindigt på sagen. Hvad vil det
sige, at her er to partier? Det vil sige, at her på
den ene side tindes endel mænd eller slægter, som
«r i besiddelse af de almindelige borgerlige goder, —
jeg mener ejendom, uafhængighed, og andel i magten.
Det er det parti, jeg hører til. Og på den anden
side findes der mange yngre medborgere, som gerne
vil erhverve sig disse samfundsgoder. Se, det er
Deres parti. Men dette parti kommer De jo ganske
naturligt og ligefrem til at træde ud af, når De nu
får andel i magten og derhos skaffer Dem en stil-
ling her som rigtig fast ejendomsmand; — ja, for
det er nødvendigt, herr Stensgård!

STENSGÅRD.

Ja, det tror jeg også det er. Men tiden er
knap; en sådan stilling erhverves ikke i en hånde-
vending.

LLNDESTAIt.

A nej. (len gor nok ikke det : men De kunde
vel kanske også lij;elpe Dem Imre ine(| udsigten —

STENSGARl).

IMsigten?

LUNDESTAD.

Skulde De have så svært niegel iniod at tænke
på et godt gifte, herr Stensgård? Her er rige ar-
vinger i bygden. En inand. sum De, med fremtiden
for sig, — en mand. som kan gore regning på at
komme ind i de hojeste poster, — tro mig. Dem
vil ingen vrage, når De spiller Deres kort tint.

STENSGÅRD.

Så hjælp mig med spillet! For Guds skyld — !
De åbner vidder for mig; store syner! Alt det, jeg
liar luUtet og higet efter; at ga som en frigører
fremst i folket; alt det fjerne, jeg har drømt on»,
<let rykker mig nu sa levende nær!

LUNDESTAD.

Ja, vi skal være lysvågne, herr Stensgård!
Deres ærgærrighed er allerede på benene, ser jeg.
Det ir godt. Resten vil gå af sig selv. — Nå, tak
salænge! Jeg skal aldrig glemme Dem, at De vikle
tåge magteiis hyrde fra mini' gande skuldre!

^GÆSTEK Og HUSETS FOLK koiiiiiier efterhåiiileii ind fra liuven. to tjeneste-
PIOER bringer lys og byiier forfriskninger om under det følgende.)

SELMA
(går op mod pianoet til venstre i biiggrunden).

Herr Stensgård, De må være med: vi skal legi-

Jiantelegc.

IIENHIK IBSE.tS SAMI.EUE VjERKEH. I\°. U

STENSGARD.

Med fornøjclse; jeg er udmærket oplagt!

(går ligeledes mod baggninden, træffer aftale med hende, sætter stole

tilrette o. s. v.)

ERIK BRATSBERG
(dæmpet).

Hvad pokker er det, faer fortæller, herr Hejre?
Hvad er det for en tale, sagfører Stensgård skal
have holdt heroppe igår?

DANIEL HEJRE.

He-he; véd man ikke det?

ERIK BRATSBERG.

Nej; vi byfolk var jo til middag og bal inde
i klubben. Men faer siger, at herr Stensgård har
aldeles brudt med Storlifolket, at han var så for-
skrækkelig grov imod Monsen —

DANIEL HEJRE.

Imod Monsen? Nej, der har De visst hørt fej^
højstærede —

ERIK BRATSBERG.

Ja, der stod rigtignok så mange omkring, så
jeg fik ikke rigtig rede i det; men jeg hørte ganske
bestemt at —

DANIEL HEJRE.

Noksagt; vent til imorgen, da får De historien
til h-okost i Aslaksens avis.

(går fra ham.)
KAMMERHERREN.

Nå, min kære Lundestad, holder De endnu fast
på de griller — ?

,s:"5

I.INDESTAI».

I)i| ir iiii^fn i;rill<r, litrr kaiimnilniri' : iiar rn
mkiikI st.ir I*;!!!' lur at tortni'iiti;rs, .s;i hor lian \ igt;
rrivllliiil.

K AMMFIJIU ItUI .\.

Tall iiiadi r! Ilvnii ta-nkcr \i\ |);i al luitiJiMiy».'
D.in?

LINI)E>-'1A1».

IIiii: \i'j. <v 111 L^aminil vijiprDlrl. Hit n- nm-
s^lai; i lun«ii. Xa. yj. har all .st<'(lff)rtni'iliriii. Say-
fon r St«-iisijar<l ir \ illii; —

KAMMEItHERKEN.

SagfortT Stcnsgånl?

LUNDESTAD.

Ja. var ilil ikke meningen? Je^ tog det for
«•I vink, ila kainmorhfrn-u sagdi-. al tlt-n mand måtte
«•Il stottf. i)ii at «Il skuldr slutte si^; til ham.

o > -

KAMMEKHEUREN.

.la. jeg mentf i hans optræden mod alt d<'tte
liirdarvi-lige svindlirva-siii. sum drivis jia Storli.

LUNDESTAD.

Mill hviirhdis kunde kanmierlierren være så
sikkii |»a, at Sti-usgard vildr hrytle mrd (U- folk?

KA.MMEKHERKEN.

Kære, det viste sig jo igåraftes.

LUNDESTAD.

Igåraftes?

KAM.MEKHEKUEN.

.la. <la han taltr nm Monsens fordærvelige ind-
llydrlsr I sognrt.

84 .

LUNDESTAD

(med åben miiiid).

Om Monsens — ?

KAMMERHERKEN.

Ja visst; på bordet —

LUNDESTAD.

Oppe på bordet; ja?

KAMMERHERREN.

Han var forskrækkelig grov; kaldte barn en
pengesæk, og en basibsk, eUer en bndorm, elb-r
noget bgnende. Ha, ha, det var virkelig morsomt
at høre på.

LUNDESTAD.

Var det morsomt at børe på?

KAMMERHERREN.

Ja, jeg nægter ikke. Lundestad, at jeg under
de folk, bvad de får af den slags. Men nu må vi
støtte barn; tbi efter et sligt blodigt angreb --

LUNDESTAD.

Som det igår, ja?

KAMMERHERREN.

Ja vel.

LUNDESTAD.

Det på bordet?

KAMMERHERREN.

Ja, det på bordet.

LUNDESTAD.

Om Monsen?

KA.MMr.miKHIIKN.

.la, (HU Monsen iig lians slivn;;. Nu \il H<'
uaturliiivis soi^c at ha'viu' sii^: (»t; (l<t kau man <la
ikkf fdrlænkc tlcni i —

i.r.Nni;si.\ii

(aff^jorll.

Sagtbiir Stcnsgard nia stoltrs, — dtl «r klart!

TIIOHA.

KiiMV faiT. lill skal vanv lUid i Ici^m,

K AMMEKHEItREN.

A snak, ha rn —

riiniJA.

Jo visst: kum; Siliua vil dit undt-lig.

KAMMKItllEltliEN.
.la, ja, sil får jeg vel foji- mig. (dampet iiltl «le gur.)

|)i| ir dog sorgeligt med Lundi-stad; han hegynder
virkelig at hhve sløv; tænk, lum har sletikke for-
stået, hvail Stensgård —

riiiiHA.
U. kum, kom; nu skal vi lege!

1 1 lun druger liuiii med iml i kredseii, livor legen er i fnld gang meilpin

ile iiiigc.)

EltlK HltATSKEKG
(råber fr;i sin plads'.

Herr Hejre, De er udiiaviit til pantdoiumer!

UANIEL IIUUE.

He-he; det er saiuieii min lorste uihuevnelse i
Verden.

STENSGARD

, (ligeledes i kredsen).

På grund af Deres bekendtskalt med justitsen,
herr Hejre!

DANIEL IIEJRE.

Å, mine elskelige unge venner, det skulde være
mig en fryd at dømme jer allesammen — ; noksagt!

STENSGÅRD
(smutter hen til lundestad, som står i forgrunden til venstre).

De talte med kammerherren. Hvad var did
om? Var det noget om mig?

LUNDESTAD.

Desværre; det var om dette her igåraftes —

STENSGÅRD
(vrider på sig).

Død og plage!

LUNDESTAD.

Han syntes, De havde været forskrækkelig grov,
sa'e han.

STENSGÅRD.

Ja, tror De ikke det piner mig —

LUNDESTAD.

De kunde nu bøde på det. '

ERIK BRATSBERG
(råber ned).

Herr Stensgård, raden er til Dem!

STENSGÅRD.

Jeg kommer! (imrtigt, til lundestad.) Hvorledes bøde
på det?

Il .NUKSTAD.

Fiiiilir \),- l.jli^hfd. så uor IvMiiiiinilicrnii .n
uiulskyltliiiiiL;.

STENsnÅUD.
Det bkal jr-;, vcil (iiul, nore!

SELMA.

Skyiul Drill : skviid Drin !

STEN SG Å li D.
•Irj; kullinirr. 1'nirl Hrr rr jry !

<Legen fortsættes under lattur og lystiglieil. Nogle ældre lierrer spiller
kort til hejre. llndestau sætter sig til venstre; DA^-IEL iiejrh: nier ved.)

DANIEL HEJHE.

Drii livalp siyrr, jry luir liavt iiird justiUrii
at goro!

LUNDESTAD.

Han er nug<-'t uvorren i sin mund, d<l kan
ikkr nægU-s.

DANIEL HEJRE.

Drrfdr yår også lirlc fainiljrn og logri-r for ham.
Hi-lir; drt rr ynkrligt at sr, livor rædde de er.

LUNDESTAD.

Nrj, drr srr Dr galt, lirrr Hrjrr; kammerherren
er ikkr ræd.

OA MEL IlEJHE.

Ikkr drt? Trur De jeg rr blind, liojslærrdr?

LUNDESTAD.

Xrj, men — ; ja. Dr kan da vel tie? Ciodt:
jrg skal sigr Drill, livorlrdrs drt hcunger sainiiirii.
Kaiumerherren tror, det var Monsen, det gjaldt igar.

DANIEL HEJRE.

Monsen? A, visvas!

LUNDESTAD.

Minsæl, herr Hejre ! Ringdal eller frøkenen har
vel hildt ham det ind —

DANIEL HEJRE.

Og så går han hen og be'r ham til stor middag!
Nej, det er, Gud døde mig, udmærket! Nej; véd
De hvad, det kan jeg ikke tie med.

LUNDESTAD.

Hys, hys! Husk, hvad De lovte mig. Kammer-
herren er jo Deres gamle skolekammerat; og om han
end har faret lidt hårdt frem imod Dem —

DANIEL HEJRE.

He-he; jeg skal betale ham det med renter —

LUNDESTAD.

Vogt Dem vel; kammerherren er mægtig. Leg
ikke med løver.

DANIEL HEJRE.

Bratsberg en løve? Pyt; han er dum, faer;
det er jeg ikke. A, hvilke dejlige chikaner, hvilke
spydigheder, hvilke stikpiller jeg skal lave ud af
dette her, når jeg engang får vor store proces i

SELMA

(råber fra kredsen).

Herr dommer, hvad skal den gøre, som ejer
dette pant?

EUIK HHATSHKHG
(uboiiiurkt-l, til iiAMKi. iicirkI.

Del .r Sti'iisj;årtls! Fiiid på iingd inorsoiiit.

DA.MI I. lIE.IliF,.
1)<'| |p;iiit? Ilr-h.', lad iiiiLr se: luiii kiiinlc ju
[•••r fksfinpcl, - iiuksaut. Il.iii skal Imldc cii talt'!

SELMA.

Drt IV li«rr Striisgårds paiil.

EIUK UHATSHERG.

H<rr Sliiisj;aril skal holdr m tal<!

STENSGÅRD.

A iKJ; lad inij^ slippe; ji-g kom slet ii<ik tia
dtt iiiiir.

KAMMERHERREN.

F^uilriiiligt, Ikit StiMisgård; jeg forstår mig også
lidt |ifi viltajridicd.

LUNDESTAD

(til DANItL IIEJRB).

CJudsdod; bare lian nu ikke lurpliimnr sig.

DANIEL IlEJRE.

Forpiumr<'r sig? H«'-lio. De er fm, De! Et

velsignet in<lfald! (iiuivimjt lii stensgIrd.) K(jm De galt

fra di't igår, så kan De jo slå Dem s<'lv på mim-
den idag.

STENSGÅRD
(fur en pludseli^' iilé).

Limdcstad, lier er IfjIii^dnMlcn !

LLNDESTAI»

(iimlvigijiide).

Spil Drns knrl tint.

(søgur sin lial ug lister sig «fturliåiideii mud duruii.!

STENSGÅRD.

Ja, jeg skal holde en tale !

DE UNGE DAMER.

Bravo ! Bravo !

STENSGÅRD.

Tag Deres glasse, mine damer og herrer! Nu
holder jeg en tale, der begynder i et eventyr; thi
jeg føler eventyrets strøm af livsmod lufte igennem
mig i denne kreds.

ERIK BRATSBERG

(til damerne).

Hør! hør!

(kammerherren tager sit glas fra spillebordet til højre og bliver stående

der. RINGDAL, DOKTOR FJELDBO Og ET PAR ANDRE HERRER kommer ind

fra haven.)
STENSGÅRD.

Det var i vårdagene. Da kom der en ung gøg
flyvende ind i lien. Gøgen er en lykkefugl; og der
var stort fuglegilde nedenunder ham på den flade
mark, og både vildt og tamt kræ floklvedes der. Ud
fra hønsegårdene tripped de; op fra gåsedammene
kom de vaggende; ned fra Storlien strøg en tung
tiur i lav, braskende flugt, tog fæste og bruste med
fjærene og kradsed med vingerne og gjorde sig
endnu bredere, end han var; og alt imellem galte
han: ki-ak, krak, krak, hvilket vil sige så meget
som: jeg er kaksen fra Storlien, jeg!

KAMMERHERREN.

Fortræffeligt! Hør!

STENSGÅRD.

Og så var der en gammel hakkespæt. Langs-

• flir Iriebtunninriic \iiii.sttl lian rakt up u^ iicd.
Itorfd nicd sit spidse iiæl). gramsed ornH' i sig, og
alt dtl. snill sielttT galde, og til liojn- og til vt-iistrc
horte iiiaii: juik. piik. prik; (l<t var liakke-

spættrii —

KItIK BRATSBEln..

Nfj, (lill luiladfls. . var ikkr drl en stdik eller
i-ii — ?

liAMKI, IIE.IHE.

Nnksairt!

STENSGARD.

Det var den gamle hakkesjiæt. Men så kom
der liv i laget; tlii de fandt en at kagle ondt om;
og så stimled de sammen og kagled i kor, så længe,
til den unge gøg begyndte at kagle med —

FJELDBO

(iiLeiiiuBrkel).

Fur (inds skyld, menneske, ti stille!

STENSGARD.

Men den, det gjaldt, det var en ørn, som sad
i ensom ro på et brat tjeld. Um ham vare de alle
enige. „Han <'r en skræmsel for bygden", sa'e en
hæs ravn. Men ornen skar md i skrå flugt, greb
gogen. og har ham op i hojden. — Det var et
hjerterov! Og der oppe fra, der så lykkefuglen vidt
og dejligt ud over det lave; der var stilhed og sol-
skin; der lærte han at dømme sværmen fra hønse-
gårdene og fra d« uryddede lier —

FJELUBO

Punktinn: iiunktinnl Musikl

KAMMERHERREN.

Hys; forstyr ham ikke..

STENSGÅRD.

Herr kammerherre Bratsberg, — her ender jeg
mit eventyr, og træder frem for Dem i de manges
nærværelse og beder Dem om tilgivelse for igår.

KAMMERHERREN

(et halvt skikll till^age).

Mig — !

STENSGÅRD.

Tak for den made, hvorpå De har hævnet Dem
over mine ubesindige yttringer. I mig har De fra
nu af en rustet stridsmand. Og dermed, mine damer
og herrer, en skål for ørnen på fjeldtinden; en skål
for herr kammerherre Bratsberg.

KAMMERHERREN

(famler etter bordet).

Tak, herr overretssagfører!

GÆSTERNE
(de tleste i pinlig forlegenhed).

Herr kammerherre! Herr kammerherre Brats-
berg.

KAMMERHERREN.

Mine damer! Mine herrer! (sagte.) Thora!

THORA.

Faer!

KAMMERHERREN.

Ah, doktor, doktor, hvad har De gjort!

STENSGARD

(merl glasset i hånden, strålende fornøjet).

Og nu på plads igen! Hej, Fjeldbo, kom med,
i de miges forbund! Her har vi legen gående!

DANIEL HEJRE

(i forgrunden til venstre).

Ja minsæl har vi legen gående!

(lundestad forsvinder i bagdøren.)
(Teppet falder.)

TREDJE AKT.

(Elegant forværelse med indgang i baggrunden. Til venstre dør til

KAMMERHERRENS kontor; længsre tilhage dor til dagligstuen. Til hojre

en dør til værksfgrvaltere.ns kontorer; foran samme et vindu.)

(thor A sidder grædende på sofaen til venstre, kammerherren går heftigt

op og ned.)

KAMMERHERREN.

Ja, nu har vi eftcrspillet. Grad og jammer —

THORA.

0, Gud give vi aldrig havde set det menneske!

KAMMERHERREN.

Hvilket menneske?

THORA.

Den afskyelige sagfører Stensgård, naturligvis.

KAMMERHERREN.

Du skulde heller sige: gid vi aldrig havde set
den afskyelige doktor!

THORA.

Fjeldbo?

KAMMERHERREN.

Ja. Fjeklbo; Fjeldbo, ja!~ Var det ikke ham,
som løj mig fuld — ?

THORA.

Nej, kære velsignede faer, det var mig.

KAMMERHERREN.

Dig? Begge to altså! I ledtog sammen; bag
min ryg! Det er dejligt!

THORA.

0, faer, dersom du vidste —

KAMMERHERREN.

Å, jeg véd nok; mere end nok; meget mere!

(doktor fjeldbo kommer fra baggrunden.)
FJELDBO.

Godmorgen, herr kammerherre! Godmorgen,
frøken.

KAMMERHERREN
(vedbliver at gå op og ned).

Nå, er De der, — De, ulykkesfugl —

FJELDBO.

Ja, det var .en højst ubehagelig begivenhed.

KAMMERHERREN

(ser ud af vinduet).

Finder De dog det?

FJELDBO.

Jeg tror, De må have bemærket, hvorledes jeg
hele tiden holdt øje med Stensgård. Ulykkeligvis,
da jeg hørte der skulde leges pantelege, tænkte jeg
der ingen fare var —

KAMMERHERREN

(stamper i gulvet).

Stilles i gabestokk(ui af slig en vindmager! Og
livad har ikke mine gæster måttet tro om mig? At
jeg var usel nok til at ville købe denne person,
denne — denne — , som Lundestad kalder ham!

Ja, men —

Tal ikke!

FJELD150.

THORA
(ubeniærket af faderen).

KAMMERHERREN
(efter et kort ophold, vender sig mod fjeldbo).

Sig mig oprigtigt, doktor, — er jeg virkelig
dummere, end de fleste andre mennesker?

FJELDBO.

Hvor kan De spørge så, herr kammerherre?

KAMMERHERREN.

Men hvorledes kunde det da gå til, at jeg rime-
ligvis var den eneste, som ikke forstod, at den for-
bistrede tale var myntet på mig?

F.JELDBO.

Skal jeg sige Dem det?

KAMMERHERREN.

Ja visst skal De så.

FJELDBO.

Det er, fordi De selv ser Deres stilling her i
bygden med andre øjne, end befolkningen forresten.

KAMMERHERREN.

Jeg ser min stilling, som min salig faer så sin
stilling her. Min salig faer vilde man aldrig vovet
at byde sligt.

FJELDBO.

Deres salig faer døde også omkring året 1830.

KAMMERHERREN.

A ja; her er kommet mangt og meget i opløs-
ning siden den tid. Men skylden er forresten min
egen. Jeg har blandet mig formeget med de godt-
folk. Derfor må jeg nu fmde mig i at stilles sam-
men med gårdbruger Lundestad!

FJELDBO.

Ja, rent ud sagt, det ser jeg ingen forklejnelse i.

KAMMERHERREN.

A, De forstår mig meget godt. Jeg pukker
naturligvis ikke på noget slags fornemhed, eller på
titler eller shgt. Men hvad jeg holder i ære, og
hvad jeg forlanger at andre skal holde i ære, det
er den gennem alle slægter nedarvede retskaffenhed
i vor familje. Det er det, jeg mener, at når man,
som Lundestad, griber ind i det offentlige liv, så
kan man ikke bevare sin karakter og sin vandel
så aldeles pletfri. Derfor får Lundestad også finde
sig i, at man søler ham til. Men man skal lade
mig i ro; jeg står udenfor partierne.

FJELDBO.

Ikke så ganske, herr kammerherre. De glæded
Dem ialfald, sålænge De troede, at angrebet gjaldt
Monsen.

HENlilK IliSENS SAMLEDE VÆRKEU. IV. 7

KAMMERHERREN.

Nævn ikke det menneske! Det er ham, som
har shippet den moralske sans her i egnen. Des-
værre har han da også gjort min herr søn svimmel
i hovedet.

THORA.

Erik?

FJELDBO.

Deres søn?

KAMMERHERREN.

Ja; hvad skulde han ind i de handelsforretninger?
Det fører jo dog ikke til noget.

FJELDBO.

Men, kære herr kammerherre, han må jo dog
leve og —

KAMMERHERREN.

A, med sparsomhed kunde han såmæn godt leve
af sin mødrenearv.

FJELDBO.

Ja, kanske han kunde leve a f den; men hvad
skulde han leve for?

KAMMERHERREN.

For? Nå, hehøvte han absolut noget at leve
for, så er han jo juridisk kandidat; han kunde jo
leve for sin videnskab.

FJELDBO.

Nej, det kunde han ikke; thi det er hans natur
imod. Han kunde heller ikke tænke på at komme
i embede for det første; bestyrelsen af Deres ejen-
domme har De forbeholdt Dem selv; Deres søn har

ingen børn at. opdrage. Og når han så under slige
omstændigheder ser fristende eksempler for sig, —
ser folk, som fra ingenting er ifærd med at skabe
en balv million —

KAMMERHERREN.

En balv million? A, véd De bvad, lad os nu
blive ved de hundred tusend. Men hverken den
balve million «dier de hundrede tusend skrabes sam-
men med så aldeles rene bænder; — jeg mener ikke
ligeoverfor verden; gudbevares; lovene kan man jo
nok holde sig efterrettelig; men ligeoverfor ens egen
bevidsthed. Sligt noget kan jo naturligvis ikke min
søn bekvemme sig til. De kan derfor være ganske
rolig: grosserer Bratsbergs virksomhed kaster såmæn
ingen balv million af sig.

(SELMA, i spadseredragt, kommer fra baggrunden.)
SELMA.

Godmorgen! Er ikke min mand ber?

KAMMERHERREN.

Godmorgen, barn. Søger du efter din mand?

SELMA.

Ja, han sagde, han skulde berud. Proprietær
Monsen kom til ham tidligt i morges, og så —

KAMMERHERREN.

Monsen? Kommer Monsen til jer?

SELMA.

Engang imellem; det er mest i forretninger.
Men, kære Thora, bvad er det? Har du grædt?

THORA.

A, det er ingenting.

100

SELMA.

Jo, det er! Hjemme var Erik forstemt, og her — ;
jeg ser det på jer allesammen; der er noget ivejen.
Hvad er det?

KAMMERHERREN.

Nå, nå; det er ialfald ikke noget for dig. Du
er for fin til at bære byrder, min lille Selma. Gå
I to ind i dagligstuen sålænge. Har Erik sagt, at
ban kommer, så kommer ban vel også.

SELMA.

Lad os gå; — og vogt mig endelig for træk-

luften ! (slår armene om hende.) 0, jeg kunde knUSe dig,

søde Tbora!

(begge damerne går ind til venstre.)
KAMMERHERREN.

De er altså kommet op i det med binanden, de
to spekulanter. De burde gå i kompagni sammen.
Monsen & Bratsberg, — det vilde klinge smukt! (det

banker i baggrunden.) Kom ind !

(sagfører stensgÅrd træder ind af doren.)

KAMMERHERREN

{viger et slcridt tilbage).

Hvad for noget!

STENSGÅRD.

Ja, ber bar De mig igen, berr kammerberre!

KAMMERHERREN.

Jeg ser det.

FJELDBO.

Men er du gal, menneske?

101

STENSGARD.

De tråk Dem tidligt tilbage igåraftes. Da Fjeldbo
havde oplyst mig t»m sammeiihængeii, var De alle-
rede —

KAMMERHERREN,

Jeg bed(!r Dem, — enhver forklaring vil være
overflødig —

STElNfSGÅRD.

Ganske visst; De må heller ikke tro, det er
deifor jeg er kommen.

KAMMERHERREN.

Ikke det, nu?

STENSGARD.

Jeg véd, jeg har æreskændt Dem.

KAMMERHERREN.

Det véd jeg også; og forinden jeg laer Dem
jage på porten, vikle De kanske sige mig, hvorfor
De kommer her.

STENSGARD.

Fordi jeg elsker Deres datter, herr kammerherre !

FJELDBO.

Hvad — !

KAMMERHERREN.

Hvad siger han, doktor?

STENSGARD.

Ja, De kan ikke sætte Dem ind i det, herr
kammerherre. De er en gammel mand; De har ikke
noget at kæmpe for —

102

KAMMERHERREN.

Og De understår Dem -7- !

STENSGÅRD.

Jeg kommer for at hede om Deres datters hånd,
herr kammerherre.

KAMMERHERREN.

De — , De — ? Vil De ikke tåge plads?

STENSGÅRD.

Tak; jeg står.

KAMMERHERREN.

Hvad siger De til dette her, doktor?

STENSGÅRD.

A, Fjeldho siger alt godt; han er min ven; den
eneste virkelige ven, jeg har.

FJELDBO.

Nej, n(!J, menneske; aldrig i evighed, dersom

KAMMERHERREN.

Var det derfor herr værkslægen fik ham indført
i vort hns?

STENSGÅRD.

De kender mig kun af min optræden iforgårs
og igår. Og det er ikke nok. Ji^g w heller ikke
idag den samme, som før. Samværet med Dem og
Deres w faldet som en vårregn over mig. I en
eneste nat er der slået spirer ud! De må ikke støde
mig tilbage i det uhyggelige igen. Jeg har aldrig
siddet ind(! med det dejlige i livet, før nu; det har
været som fuglo på tåget for mig —

103

KAMMERHERREN.

Men min datter — ?

STENSGÅRD.

A, hende skal jeg vinde,

KAMMERHERREN.

Så? Hm!

STENSGÅRD.

Ja, fordi jeg vil det. Husk på, hvad De for-
talte mig igår. De var også misfornøjet med Deres
sons giftermål: — se, det har vendt sig til det gode.
De skal skrive lærepengene hag øret, som Fjeldho
sagde —

KAMMERHERREN.

Nå, det var sådan ment?

FJELDBO.

På ingen made! Kære herr kammerherre, lad
mig få tale alene med ham —

STENSGÅRD.

Sniksnak; jeg har ikke noget at tale med dig
om. Hør nu, herr kammerherre! Vær nu snild og
fornuftig. En familje, som Deres, trænger til nye
forhindelser, ellers fordummes slægten —

KAMMERHERREN.

Xej. nu hlir det for galt!

STENSGÅRD.

Hys, hys; ikke hidsig! Lad alle disse kedelige
fornemme griller fare; — for fandenj det er jo dog
ikke andet end narrestreger igrunden. De skal se,
hvor glad De vil hlive i mig, når De bare lærer

104

mig at kende. Jo; jo; De skal blive glad i mig, —
både De og Deres datter! Hende skal jeg tvinge —

KAMMERHERREN.

Hvad tror De, herr doktor?

FJELDBO.

Jeg tror, det er galskab!

STENSGÅRD.

Ja, for dig vilde det være galskab; men jeg,
ser du, jeg har en gerning at gøre her på Guds
dejlige jord; — jeg laer mig ikke skræmme af vrøvl
og fordomme!

KAMMERHERREN.

Herr sagfører; der er døren.

STENSGÅRD.

De viser mig — ?

KAMMERHERREN.

Døren.

STENSGÅRD.

Gør det ikke!

KAMMERHERREN.

Ud med Dem I De er en lykkejæger og en —
en; er det dog ikke forbandet! De er —

STENSGÅRD.

Hvad er jeg?

KAMMERHERREN.

Det er det andet; det, som ligger mig på tungen,
er De!

105

STENSGÅRD.

Stænger De min livsvej, så vogt Dem!

KAMMERHERREN.

Hvorfor?

STENSGÅRD.

Jo, for så vil jeg forfølge Dem, skrive imod
Dem i bladene, bagtale Dem, undergrave Deres ære,
om jeg kan komme til. De skal skrige under svøbe-
slagene. De skal tro at skimte ånder i skyen, som
slår ned imod Dem. De ska! krøge Dem sammen i
skræk, holde Deres arme krumt over hodet for at
bøde af, — krybe, lede efler ly for mig —

KAMMERHERREN.

Kryb selv i ly — i dårekisten; der hører De
il j em me!

STENSGÅRD.

Haha; det er et godtkobsråd; men De skønner
ikke bedre, herr Bratsberg! Jeg vil sige Dem det;
Vorherres vrede er i mig. Det er hans vilje, De
står imod. Han har tænkt det lyseste med mig.
Skyg ikk(>! — Nå, jeg ser nok, at jeg kommer ingen
vej med Dem idag; men det gør ingenting. Jeg for-
langer ikke andet end at De skal tale til Deres
datt(>r. Forbered hende; giv hende dog lejlighed til
at vælge! Tænk Dem om, og se Dem omkring her.
Hvor kan De vente at finde en svigerson mellem
disse dosmere og landevejstravere? Fjeldbo siger,
hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu véd De alt-
sammen. Farvel, herr kammerherre; — De kan få
mig som De vil, til ven eller uven. Farvel!

(lid i Laggrunden.)

106

KAMMERHERREN.

Så vidt er det altså kommet! Sligt vover man
at byde mig i mit eget hus!

FJELDBO.

Stensgård vover det; ingen anden.

KAMMERHERREN.

Han idag; andre imorgen.

FJELDBO.

Lad dem komme; jeg skal tåge stødet af; jeg
skal gå gennem ild og vand for Dem — !

KAMMERHERREN.

Ja, De, som er skyld i det hele! — Hm; den
Stensgård, det er dog den mest uforskammede slyngel,
jeg har kendt! Og dog, alligevel, — hvad pokker er
det? Han har nogiet ved sig, som jeg synes om.

FJELDBO.

Der er muligheder i ham —

KAMMERHERREN.

Der er åbenhjertighed i ham, herr værkslæge!
Han går ikke og spiller bag ens ryg, som såmange
andre; han — han!

FJELDBO.

Det er ikke værd at strides om. Blot fast, herr
kammerherre; nej, og atter nej til Stensgård —

KAMMERHERREN.

Å, behold Deres råd for Dem selv! De kan
stole på, at hverken han eller nogen anden —

107

VÆRKSFORVALTER RINGDAL
(fra døren til højre).

Med tilladelse, herr kammerherre; et ord —

(hvisker.)
K AM M E R HERREN.

Hvad for noget? Inde hos Dem?

. RINGDAL.

Han kom ind bagdøren og beer indstændigt at
få Dem i tale.

KAMMERHERREN.

Hm. — A, doktor, gå et øjebhk ind til damerne;
der er en, som — ; men sig ingenting til Selma om
herr Stensgård og hans besøg. Hun skal holdes
udenfor alt dette væsen. Hvad min datter angår,
skulde det også være mig kært, om De kunde holde
ren mund; men — — . Å, jeg gider ikke — ? Nå.
vær så god at gå ind.

(fjeldbo går ind i dagligstuen, ringdal er imidlertid gået ind i sil
kontor igen. En kort stund after kommer proprietær monsen ud derfra.)

MONSEN
(i doren).

Jeg beer herr kammerherren så meget om for-
ladelse —

KAMMERHERREN.

Nå, kom ind; kom ind!

MONSEN.

Jeg håber da, det står vel til med familjen?

KAMMERHERREN.

Tak. Er det noget, De ønsker?

108

MONSEN.

Kan ikke sige det. Jeg er, Gud ske lov, den
mand, som omtrent har alt det, han kan ønske sig.

KAMMERHERREN.

Se, se; det er såmæn meget sagt.

MONSEN.

Men jeg har også arbcjdet, herr kammerherre.
Ja, jeg véd. De har ikke noget godt øje til min
virksomhed.

KAMMERHERREN.

Det har visst heller ingen indflydelse på Deres
virksomhed, hvad øje jeg har til den.

MONSEN.

Ja, hvem véd? Jeg tænker ialfald nu så småt
på at trække mig ud af forretningerne.

KAMMERHERREN.

Gør De, virkelig det?

MONSEN.

Jeg har havt lykken med mig, skal jeg sige
Dem. Jeg er nu kommen så langt, som jeg bryder
mig om at komme; og derfor mener jeg det kunde
være på tiden lidt efter lidt at vikle af og —

KAMMERHERREN.

Nå, det gratulerer jeg både Dem og mange
andre til.

MONSEN.

Og hvis jeg så med det samme kunde vise
kammerherren en tjeneste —

KAMMERHERREN.

Mig?

109

MONSEN.

Da Langerudskogcne for fem år siden kom til
auktion, så gjorde De bud —

KAMMERHERREN.

Ja, men efter auktionen gjorde De overbud og
fik tilslaget.

MONSEN.

De kan nu få dem med sagbrug og alle herlig-
heder —

KAMMERHERREN.

Efter den syndige udhugst, som der er drevet — ?

MONSEN.

A, de har betydelig værdi endnu; og med Deres
driftsmåde vil De om nogle år —

KAMMERHERREN.

Takker; jeg kan desværre ikke indlade mig på
den sag.

MONSEN.

Men her var meget at tjene, herr kammerherre.
Og hvad mig angår — ; jeg skal sige Dem, jeg har
en stor spekulation fore; der står meget på spil; jeg
mener, der er meget at vinde; en hundrede tusend
tusend eller så.

KAMMERHERREN.

Hundrede tusend? Det er i sandhed ingen
ringe sum.

MONSEN.

Ha-ha-ha! Ret vakkert at tåge med og lægge
til det øvrige. Men skal en slå så store slag, så
trænger en til hjælpetropper, som det heder. Kon-

110

tanter er her ikke mange af; de navne, som duer
noget, er svært brugte —

KAMMERHERREN.

Ja, det har visse folk sørget for.

MONSEN.

Den ene hånd vasker den anden. Nå, herr
kammerherre, slutter vi så ikke en handel? De kan
få skogene for spotpris —

KAMMERHERREN.

Jeg vil ikke have dem for nogen pris, herr
Monsen.

MONSEN.

M(!n et godt tilbud er dog et andet værd. Herr
kammerherre, vil De hjælpe mig?

KAMMERHERREN.

Hvad mener De?

MONSEN.

Jeg stiller naturligvis sikkerhed. Jeg har jo
ejendomme nok. Her skal De se. Disse papirer — ;
må jeg få lov til at sætte Dem ind i min status?

KAMMERHERREN

(viser papirerne tilbage).

Er det pengehjælp, som De — ?

MONSEN.

Ikke rede penge; langtfra. Men kammerherrens
støtte — . Mod vederlag naturligvis; — og mod
sikkerhed, og —

KAMMERHERREN.

Og med en slig anmodning kommer De til mig?

111

MONSEN.

Ja, netop til Dem. Jeg véd, De har så mangen
gang glemt Deres nag, når det rigtig har knebet
for en.

KAMMERHERREN .

Nå, jeg må på en vis made takke Dem for
Deres gode mening, — især i en tid som denne;
men alhgevel —

MONSEN.

Herr kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad
det er. De har imod mig?

KAMMERHERREIV.

A, hvad kan det nytte?

MONSEN.

Det kan nytte til at rette på forholdet. .Jeg véd
ikke jeg har lagt to pinde i kors for Dem.

KAMMERHERREN.

Ikke det? Da skal jeg dog nævne Dem ét til-
fælde, hvor De har stået mig ivejen. Jeg stiftede
værkets lånekasse til gavn for mine undergivne og
andre. Men så begyndte De at drive bankforret-
ninger; folk går til Dem med sine spareskillinger —

MONSEN.

Begribeligt, herr kammerherre; thi jeg gier en
højere indlånsrente.

KAMMERHERREN.

Ja, men De taer også en højere udlånsrente.

MONSEN.

Men så gør jeg ikke så mange vanskeligheder
med kaution og sligt.

112

KAMMERHERREN.

Desværre; derfor ser man også, at her sluttes
handler på ti-tyve tusend species, uden at hverken
køber eller sælger ejer to danske skilling. Se, dette,
herr Monsen, det har jeg imod Dem. Og desuden
noget, som ligger nærmere endda. Tror De, det var
med min gode vilje, at min søn kastede sig ind i
alle disse vilde foretagender?

MONSEN.

Men det kan da ikke jeg for!

KAMMERHERREN.

Det var Deres eksempel, der smittede ham. lige-
som de andre. Hvorfor blev De ikke ved Deres læst?

MONSEN.

Tømmerfløder, ligesom min fader?

KAMMERHERREN.

Det var kanske en skam at stå i min tjeneste?
Deres fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin
stand.

BIONSEN.

Ja, indtil han havde arbejdet sig helseløs og
tilslut gik i fossen med tømmerflåden. Kender De
noget til livet i den stand, herr kammerherre? Har
De en eneste gang prøvet, hvad de folk må døje.
som slider for Dem inde i skogtrakterne og nedover
langs elvedragene, mens De sidder i Deres lune stue
og ta<n- frugterne? Kan De fortænke et sligt men-
neske i, at han vil arbejde sig ivejret? Jeg havde
nu fået lidt bedre lærdom, end min fader; havde vel
kanske lidt bedre evner også —

113

K AMMERHER R EX.

Lad gå. Men ved hvilke midler er De kommen
ivejret? De begyndte med brændevinshaudel. Så
køble De usikkre gældsfordringer; inddrev dem ubøn-
hørligt; — så gik De videre og videre. Hvor mange
har De ikke ruineret for at komme frem!

MONSEN.

Det er handelens gang; det går op for en og
ned for en anden.

KAMMERHERREN.

Men måden og midlerne? Her er agtværdige
faniiljer, som tynger på fattigkassen for Deres skyld,

MONSEN.

Daniel Hejre er heller ikke langt fra fattigkassefl.

KAMMERHERREN.

Jeg forstår Dem, Men min færd kan jeg for-
svare for Gud og mennesker! Da landet, efter ad-
skillelsen fra Danmark, var i nød, hjalp min salig
fader over evne. Derved kom en del af vore ejen-
domme til familjen Hejre, Hvad førte det til? Der
sad levende væsner på disse ejendomme; og de led
under Daniel Hejres ukloge styrelse. Han hug skogene
ud til skade, ja, jeg kan gerne sige, til ulykke for
distriktet. Var det ikke min ligefremme pligt at
hindre sådant, når jeg kunde? Og jeg kunde det;
jeg havde loven for mig; jeg var i min gode ret, da
jeg tog mine ejendomme igen på odel.

MONSEN.

Jeg har heller ikke forgået mig mod loven.

KAMMERHERREN.

Men mod Deres egen bevidsthed, mod Deres
samvittighed, som De dog forhåbentlig har noget af.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆBKER. IV. 8

114

Og hvorledes har De ikke nedbrudt al god orden
her? Hvorledes har De ikke svækket den agtelse,
som rigdommen skulde give? Man spørger ikke
længere om hvorledes en formue er erhvervet, eller
hvorlænge den har været i en familjes besiddelse;
man spørger blot: hvormeget er den eller den værd?
Og derefter dømmes han. Under alt dette lider også
jeg; vi to er blevet som et slags kammerater; man
nævner os sammen, fordi vi er de to største ejen-
domsbesiddere her. Det tåler jeg ikke! Jeg vil
sige Dem engang for alle: det er derfor jeg har
imod Dem.

MONSEN.

Det skal få en ende, herr kammerherre; jeg skal
slutte min virksomhed, vige for Dem på alle kanter;
men jeg beer Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!

KAMMERHERREN,

Jeg gør det ikke.

MONSEN.

Jeg er villig til at betale, hvad det så skal
være —

KAMMERHERREN.

Betale! Og det vover De at —

MONSEX.

Om ikke for min skyld, så for Deres søns!

KAMMERHERREN.

Min søns?

MONSEN.

Ja, han er med i det; jeg tænker, der kan
komme en tyve tusend daler på hans part.

115

KAMMERHERREN.

Som han vinder?

MONSEN.

Ja!

KAMMERHERREN.

Men, du gode Gud, hvem taber så de penge?

MONSEN.

Hvorledes — ?

KAMMERHERREN.

Når min son vinder dem, så må der jo være
en, der taber dem!

MONSEN.

En fordelagtig handel; jeg har ikke lov at sige
mere. Men jeg trænger til et aglet navn; blot Deres
navns underskrift —

KAMMERHERREN.

Underskrift! På dokumenter —

MONSEN.

Bare for 10-15,000 daler.

KAMMERHERREN.

Og De har et eneste øjeblik kunnet tro, at — ?
Mit navn! I slig en affære! Mit navn? Som kau-
tionist altså?

MONSEN.

Kun for en forms skyld —

KAMMERHERREN.

Svindleri! Mit navn! Ikke for nogen pris. Jeg
har aldrig skrevet mit navn under fremmede papirer.

116

MONSEN.

Aldrig? Det er nu overdrivelse, herr kammer-
herre !

KAMMERHERREN.

Bogstaveligt; som jeg siger Dem.

MONSEN.

Nej; det er ikke bogstaveligt. Det har jeg
selv set.

KAMMERHERREN.

Hvad har De set?

MONSEN.

Kammerherrens navn, — på en veksel idet-
mindste.

1 KAMMERHERREN.

Usandt, siger jeg Dem! De har aldrig set det!

MONSEN.

Jeg har! Under en veksel på 2,000 daler.
Tænk Dem dog om!

KAMMERHERREN.

Hverken på to tusend eller på ti tusend! På
min ære og mit højeste ord, aldrig!

MONSEN.

Så er det falskt.

KAMMERHERREN.

Falskt?

MONSEN.

Ja, falskt; efterskre vet ; — thi jeg har set det.

117

KAMMERHERREN.

Falskt? Falskt! Hvor har De set det? Hos
hvem ?

MONSEN.

Det siger jeg ikke.

KAMMERHERREN.

Ha-ha; vi skal nok få det for en dag!

MONSEN.

Hør mig — !

KAMMERHERREN.

Ti! Så vidt har man bragt det! Falskt!
Blandet mig ind i smudsighederne! Ja, så er det
intet under, at jeg stilles sammen med de andre.
Men nu skal jeg spille med dem!

MONSEN.

Herr kammerherre, — for Deres egen og manges
skyld —

KAMMERHERREN.

Bliv mig fra livet! Gå Deres vej! Det er Dem,
som er ophavsmanden — ! Jo, det er! Ve den, fra
hvem forargelsen kommer. Det er et syndigt levned,
som føres i Deres hus. Og hvad er det for om-
gang. De søger? Personer inde fra Kristiania og
andetsteds, som kun går ud på at æde og drikke
godt, og som ikke regner det så nøje med i hvis
selskah det sker. Ti! Jeg har selv set Deres noble
julegæster fare langs landevejen, som en flok hylende
ulve. Og der er det, som værre er. De har havt
skandaler med Deres egne tjenestepiger. Deres kone
gik fra forstanden over Deres udskejelser og Deres
rå behandling.

118

MONSEN.

Nej; det går for vidt! De skal komme til at
angre de ord!

KAMMERHERREN.

A. Pokker i vold med Deres trusler. Hvad vil
De kunne gøre mig? Mig? De har spurgl, hvad
jeg havde imod Dem. De har nu fået besked. Nu
ved De, hvorfor jeg har holdt Dem ude fra det gode
selskab.

MONSEN.

Ja, men nu skal jeg drage det gode selskab
ned —

KAMMERHERREN.

Den vej der!

MONSEN.

Jeg véd vejen, herr kammerherre!

(ud i baggi-Linde.n)

KAMMERHERREN

(går hen, åbner diiiéii til hojre og råbeii.

Ringdal; Ringdal; — kom ind!

RINGDAL.

Herr kammerherre?

KAMMERHERREN
(kalder ind i dagligstuen).

Herr doktor; å vær så god — ! Nu, Ringdal,
nu går mine spådomme i opfyldelse.

FJELDBO.

Hvad er til tjeneste, herr kammerherre?

RINGDAL.

Har kammerherren spået?

119

KAMMERHERREN.

Hvad siger De nu, doktor? De har altid ment,
at jeg overdrev, når jeg påstod, at Monsen for-
dærvede befolkningen her.

FJELDBO.

Nu ja; og hvad så?

KAMMERHERREN.

Man gør vakkre fremskridt, kan jeg fortælle
Dem. Hvad synes De? Her er falske papirer i
omløb.

RINGDAL.

Falske papirer?

KAMMERHERREN.

Falske papirer, ja! Og med hvis navn, tror
De? Med mit!

FJELDBO.

Men for Guds skyld, hvem har gjort det?

KAMMERHERREN.

Hvor kan jeg vide? Kender jeg alle keltringer?
Men det skal for en dag. — Doktor, gør mig en
tjeneste. Papirerne må være anbragte enten i spare-
banken eller i værkets lånekasse. Kør op til Lunde-
stad; han er den af bankbestyrerne, som har bedst
rede på alting. Få at vide om der er noget sligt
papir —

FJELDBO.

Straks; straks!

RINGDAL.

Lundestad er her på værket idag; han har møde
i skolekommissionen.

120

KAMMERHERREN.

Såmeget desto bedre. Sog ham; få ham med
herop.

FJELDBO.

Uopholdelig; det skal snart være besørget.

(ud i baggrunden.)
KAMMERHERREN.

Og De, Ringdal, må forhøre Dem i lånekassen.
Såsnart vi har rede på sagen, så anmeldelse til fogden.
Ingen barmhjertighed med de bedragere!

RINGDAL.

Godt, herr kammerherre. Gud bevares vel;
sligt noget havde jeg da ikke troet.

(går ind til hojre.l

(kammerherren går et par gange op og ned ad gulvet, derpå vil han gå
ind i sit kontor. I det samme kommer erik Bratsberg fra baggrunden.)

ERIK BRATSBERG.

Kære faer — !

KAMMERHERREN.

Nå. er du der?

ERIK BRATSBERG.

Jeg må nødvendigt tale med dig.

KAMMERHERREN.

Hm; jeg er sandelig lidet oplagt til at tale med
nogen. Hvad vil du?

ERIK BRATSBERG.

Du véd, faer, at jeg aldrig før har blandet dig
ind i mine forretninger.

121

KAMMERHERREN.

Nej, det skulde jeg også meget havt mig frabedt.

ERIK BRATSBERG.

Men idag er jeg nødt til —

KAMMERHERREN.

Hvad er du nødt til?

ERIK BRATSBERG.

Faer, du må hjælpe mig!

KAMMERHERREN.

Penge! Ja, du kan lide på, at — !

ERIK BRATSBERG.

Blot for en eneste gang! Jeg sværger dig til,
at jeg aldrig oftere — ; jeg skal sige dig, jeg står i
visse forbindelser med Monsen på Storli —

KAMMERHERREN.

Det véd jeg. I har jo en smuk spekulation fore.

ERIK BRATSBERG.

En spekulation? Vi? Nej. Hvem har sagt det?

KAMMERHERREN.

Det har Monsen selv.

ERIK BRATSBERG.

Har Monsen været her?

KAMMERHERREN.

Ja, nu for nylig; og jeg har vist ham døren.

ERIK BRATSBERG.

Faer, hvis du ikke hjælper mig. så er jeg
ødelagt.

KAMMERHERREN,

Du?

ERIK BRATSBERG.

Ja; Monsen har forstrakt mig med penge. De
er faldet mig forfærdelig dyre; og nu er de desuden
forfaldne —

KAMMERHERREN.

Der har vi det! Hvad har jeg sagt — ?

ERIK BRATSBERG.

Ja, ja; det er for sent at tale om —

KAMMERHERREN.

Ødelagt! Efter to års forløb! Ja, hvor kunde
du vente dig andet? Hvad vilde du iblandt disse
taskenspillere, som går her og blænder folks syn
med formuer, der aldrig har været til? Det var jo
dog ikke selskab for dig; — mellem de karle må
man fare med kneb, ellers kommer man tilkort; det
ser du nu.

ERIK BRATSBERG.

Faer, vil du frelse mig eller ikke?

KAMMERHERREN.

Nej; for sidste gang, nej; jeg vil ikke.

ERIK BRATSBERG.

Min ære står på spil —

KAMMERHERREN.

Å, bare ingen højttravende talemåder! Det er
sletingen æressag at være heldig forretningsmand
her; tvertimod, havde jeg nær sagt. Gå hjem og
gør rede for dig; giv enhver sit, og lad det få en
ende jo før jo heller.

123

ERIK BRATSBERG.

0, du véd ikke — !

(SELMA Og THORA komnier fra dagligstuen.)
SELMA.

Er det Erik, som taler? — Gud, hvad er der
påfærde?

KAMMERHERREN.

Ingenting. Ind med jer igen.

SELMA. •

Nej, jeg går ikke. Jeg vil vide det. Erik, hvad
er det dog?

EIUK BRATSBERG.

Det er det, at jeg er ødelagt.

THORA.

Ødelagt!

KAMMERHERREN.

Se så!

SELMA.

Hvad er ødelagt?

ERIK BRATSBERG.

Alting.

SELMA.

Mener du dine penge?

ERIK BRATSBERG.

Penge, hus, arv, — alting!

SELMA.

Ja, det er alting for dig.

124

ERIK BRATSBERG.

Selma, kom lad os gå. Nu er du det eneste,
jeg har igen. Vi får bære ulykken sanmien.

SELMA.

Ulykken? Bære den sammen? (med et skrig.) Er
jeg nu god nok!

KAMMERHERREN.

I Guds navn — !

• ERIK BRATSBERG.

Hvad mener du?

THORA.

0, men så fat dig!

SELMA.

Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke tie og hykle
og lyve længer! Nu skal I vide det. Ingenting vil
jeg bære!

ERIK BRATSBERG.

Selma!

KAMMERHERREN.

Barn, hvad siger du?

SELMA.

0, hvorledes har I mishandlet mig! Skændigt,
allesammen! Altid skulde jeg tåge; aldrig fik jeg
give. Jeg har været den fattige iblandt jer. Aldrig
kom I og kræved noget offer af mig; intet har jeg
været god nok til at bære. Jeg bader jer! Jeg af-
skyr jer!

ERIK BRATSBERG.

Hvad er dog dette?

125

KAMMERHERREN.

Hun er syg; hun er fra sig selv!

SELMA.

Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en dråbe
af eders sorger! Men bad jeg, så havde I ikke
andet end en fin spøg at vise mig bort med. I
klædte mig på som en dukke; 1 legte med mig, som
man leger med et barn. 0, jeg havde dog en jubel
til at bære det tunge; jeg havde alvor og længsel
mod alt det, som stormer og løfter og højner. Nu
er jeg god nok; nu, da Erik intet andet har. Men
jeg vil ikke være den, man griber til sidst. Nu vil
jeg intet have af dine sorger. Jeg vil fra dig! Før
skal jeg spille og synge på gaden — ! Lad mig
være; lad mig være!

(hun iler ud i baggrunden.)
KAMMERHERREN.

Thora; var der mening i alt dette, eller — ?

det.

THORA.

0, ja; nu ser jeg det først; der var mening

(ud i baggrunden.)
ERIK BRATSBERG.

Nej! Alt andet; men ikke hende! Selma!

[(bort igennem baggrundsdøren.)

RINGDAL

(kommer fra højre).

Herr kammerherre —

KAMMERHERREN.

Hvad vil De?

126

RINGDAL.

Jeg kommer fra lånekassen —

KAMMERHERREN.

Fra lånekassen? Nå ja, vekselen —

RINGDAL.

Alt er i orden; der har iildrig været nogen
veksel med Deres navn på.

(doktor fjeldbo og gIrdbkuger lundestad kommer fra baggrunden.)

FJELDBO.

Blind allarm, herr kammerherre!

KAMMERHERREN.

Ja så? Ikke i sparebanken heller?

LUNDESTAD.

Sletikke. I alle de år, jeg har styret banken,
har jeg ikke set Deres navn engang; — ja, det vil
da naturligvis sige: undtagen på Deres søns veksel.

KAMMERHERREN.

Min søns veksel?

LUNDESTAD.

Ja, på den veksel, tidligt ivåres, som De accep-
terte for ham.

KAMMERHERREN.

Min søn? Min søn! Hvad understår De Dem — !

LUNDESTAD.

Men, Gudbevares, tænk Dem dog om; Deres
søns veksel på 2,000 daler —

KAIVLMERHERREN

(famler efter en stol).

0, du forbarmende — !

127

FJELDBO.

I Jesu navn!

RINGDAL.

Det er da ikke muligt — !

KAMMERHERREN
(er sunken ned i stolen).

Rolig; rolig! Min søns veksel? Accepteret af
mig? På 2,000 daler?

FJELDBO

(til LUNDESTAD).

Og den veksel, den er i sparebanken?

LUNDESTAD.

Ikke nu længer; i forrige uge blev den indfriet
af Monsen —

KAMMERHERREN.

Af Monsen!

RINGDAL.

Monsen er kanske endnu på værket; jeg vil
straks —

KAMMERHERREN.

Bliv her!

DANIEL HEJRE
(kommer fra baggrunden).

Godmorgen, mine herrer! Godmorgen, højst-
ærede; ærbødigst tak for den behagehge aften igår.
Nu skal De høre historier —

RINGDAL.

Undskyld; vi har travlt —

128

DANIEL HEJRE.

Der er andre, som også har travlt; proprie-
tariussen på Storli, for eksempel —

KAMMERHERREN.

Monsen?

DANIEL HEJRE.

He-he; det er en udmærket historie! Valg-
kabalerne er i fuld gang. Véd du, hvad man har
isinde? Man vil bestikke dig, højstærede!

LUNDESTAD.

Bestikke, siger De?

KAMMERHERREN.

Man dømmer fra æblet til stammen.

DAMEL HEJRE.

Ja, det er. Gud døde mig, det groveste, jeg
har hørt. Jeg kommer ind til madam Rundholmen
for at få mig en bitter snaps. Der sidder proprietær
Monsen og sagfører Stensgård og drikker portvin;
noget skidt; tvi for fanden, jeg vilde ikke tåge det
i min mund; nå ja, de bød mig da heller ikke
noget, det var synd at sige. Men så siger Monsen,
hvad vædder De, siger han, at kammerherre Brats-
berg skal slutte sig til vort parti ved valgmands-
valgene imorgen? Så, siger jeg, hvorledes skulde
det gå til? A, siger han, ved hjælp af denne
veksel —

FJELDBO og RINGDAL.

Veksel?

LUNDESTAD.

Ved valgmandsvalget?

129

KAMMERHERREX.

Nå! Og hvad så?

DANIEL HE.IRE.

Ja, jeg véd ikke mere. Det var en veksel,
hørte jeg. — på 2,000 daler. Så højt takserer man
fornemme folk. A, det er skammeligt, er det!

KAMMERHERREN.

En veksel på 2.000 daler?

RINGDAL.

Og den har Monsen?

DANIEL HEJRE.

Nej, han overdrog den til sagfører Stensgård.

LUNDESTAD.

Ja så.

FJELDBO.

Til Stensgård?

KAMMERHERREN.

Er du viss på det?

DANIEL HEJRE.

Ja Gu' er jeg viss på det. De kan bruge den,
som De bedst véd og vil, sa"e han. Men jeg be-
griber ikke —

LUNDESTAD.

Hør her, herr Hejre; — og De også, Ringdal —

(alle tre tale dæmpet sammen mod baggrunden.)
FJELDBO.

Herr kammerherre!

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆEKEK. I\'. 9

130

KAMMERHERREN.

Ja.

FJELDBO.

Deres søns veksel er naturligvis^ægte —

KAMMERHERREN.

Man skulde jo tro det.

FJELDBO.

Naturligvis. Men hvis nu den falske veksel
kommer for dagen — ?

KAMBIERHERREN.

Jeg vil ingen anmeldelse gøre hos fogden.

FJELDBO.

Selvfølgehg; — men De må gøre mere.

KAMMERHERREN

(rejser sig).

Jeg kan ikke gøre mere.

FJELDBO.

Jo, jo, for Guds skyld; De håde kan og må.
De må frelse den ulykkelige —

KAMMERHERREN.

Og på hvilken made?

FJELDBO.

Simpelt hen; vedkend Dem underskriften.

KAMMERHERREN.

De mener, herr værkslæge. at man i vor familje
kan begå noget af hvert?

FJELDBO.

Jeg mener det bedste, herr kammerherre.

131

KAMMERHERREN.

Og De har et eneste øjeblik kunnet tro mig
istand til en logn? Til at spille under dække med
falsknere?

FJELDBO.

Og véd De, hvad det ellers drager efter sig?

KAMMERHERREN.

Det blir en sag mellem forbryderen og straffe-
loven.

(han går ind til venstre.)
(Teppet falder.)

fl*

FJERDE AKT.

(En gæstestue hos maham rundholmen. Indgangsddr i baggrunden ;

mindre dore på begge sider. Til hojre et vindu; foran samme et bord

med skrivesager; el andel bord, iioget lilbage, midl i sluen.)

MADAM RUNDHOLMEN
(højrøstet indenfor til venstre).

Ja, det gier jeg en god dag! Du kan sige, de
er kommet her for at stemme og ikke for at drikke.
Vil de ikke vente, kan de gøre hvad de vil.

SAGFØRER STENSGÅRD

(kommer fm baggrunden).

Godmorgen! Hm; hm! Madam Rundholmen!

(går til doren til venstre og banker på.) GoduiOrgeU, madam

Rundholmen !

MADAM RUNDHOLMEN
(indenfor).

Uf, hvem er det?

STENSGÅRD.

Det er mig, — Stensgård. Må jeg komme ind?

MADAM RUNDHOLMEN.

Nej Gud må De ikke, nej! Jeg har ikke fået
klæderne på.

133

STENSGARD.

Hvad for noget? Er De så sent oppe idag?

MADAM RUNDHOLMEN.

A, jeg har såmæn været oppe, før fanden fik
sko på; men en må da se ud som et menneske,

véd jeg. (med et kastetørklæde over hovedet, kiger ud ) Nå, hvad

er det så? Nej, De må rigtig ikke se på mig, herr
Stensgård. — Uf, der er nogen igen!

(smækker døren i.)

BOGTRYKKER ASLAKSEN
(med en pakke aviser, fra baggrunden).

Godmorgen, herr Stensgård?

STENSGÅRD.

Nå, står det der?

ASLAKSEN.

Ja, det står der. Se her: ..Ejdsvoklsdagens høj-
tideligholdelse", — ,,fra vor specielle korrespondent".
Her, på den anden side, kommer foreningens stiftelse;
Deres tale står deroppe; jeg har sat alle grovhederne
med spærret.

STENSGÅRD.

Jeg synes altsammen er spærret.

ASLAKSEN.

A ja, det hlir omtrent altsammen.

STENSGÅRD.

Og ekstranummeret er naturligvis blevet ud-
delt igår?

ASLAKSEN.

Forstår sig; hele sognet over, både til abon-
nenterne og til de andre. Vil De se?

(rækJcer liani et eksemplar.)

134

STENSGÅRD

(lobor bladel igonnem).

— — „Hædersmanden Anders Lundestad agter
at frasige sig storthingshvervet" — jjl^iig og tro
tjeneste" — .,soni digteren siger: nu hvil dig, borger,
det er fortjent!" Hm; — ,,den på frihedsdagen stiftede
forening: de unges forbund" — „sagforer Stensgård,
foreningens ledende tanke" — .,tidsmæssige reformer,
lettet adgang til lån" — Nåja, det er ret velskrevet.
Er valgforretningen begyndt?

ASLAKSEN.

Den er i fiild gang. Hele vor forening er mødt
frem; både de stemmeberettigede og de andre.

STENSGÅRD.

A, fanden ivold med de andre, — ja, mellem
os sagt da. Nå, gå nu ud og snak med dem, De
holder for tvivlsomme —

ASLAKSEN.

Ja vel; ja vel!

STENSGÅRD.

De kan sige dem det, at jeg og Lundestad er
så omtrent enige —

ASLAKSEN.

Stol De på mig; jeg kender de lokale forholde.

STENSGÅRD.

Og så én ting til. Vær nu snild, Aslaksen;
drik nu ikke idag —

ASLAKSEN.

A, hvad er det — !

135

STE3VSGARD.

Siden skal vi ha"e os en lystig aften: men husk
på, livad det gælder for Dem selv også ; Deres avis — :
ja, kære, lad mig nu se, De holder Dem —

ASLAKSEX.

A, jeg vil sgu ikke høre mere; jeg tænker en-
hver kan passe sig selv.

(går ud ti) liojre.)

MADAM RUNDHOLMEN
(pyntet, fra venstre).

Se så, herr Stensgård; her har De mig. Var
det så noget vigtigt — ?

STENSGÅRD.

Nej, ikke andet, end at De må være så god at
sige mig til, når proprietær Monsen kommer.

MADAM RUNDHOLMEN.

Han kommer såmæn ikke her idag.

STENSGÅRD.

Kommer han ikke?

MADAM RUNDHOLMEN.

Nej, han kørte forbi imorges klokken fire: han
ligger nu altid i landevejen. Og så kom han her
indom og tog mig på sengen, som de siger. Han
vilde låne penge, skal De vide.

STENSGÅRD.

Vilde Monsen?

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja. Det er en svær mand til at bruge penge.
Gid det nu bare må gå godt med ham. Og det vil

136

jeg da ønske Dem også; ja, for der er nogen, som
siger, at De skal vælges på thinget.

STENSGÅRD.

Jeg? Snak. Hvem siger det?

MADAM RUNDHOLMEN.

A, det var nogen af Anders Lundestads folk.

DANIEL HE.IRE
(Ira baggruoden).

Se, se! Godmorgen! Jeg forstyrrer da vel ikke?

MADAM RUNDHOLMEN.

Nej, bevares vel!

DANIEL HEJRE.

Gudsdød, hvor strålende! Det er da vel aldrig
for mig De har pyntet Dem?

MADAM RUNDHOLMEN.

Jo visst er det så. Det er jo for ungkarlene
en pynter sig, véd jeg.

DANIEL HEJRE.

For frierne, madam Rundholmen; for frierne!
Desværre, mine mange processer optager al min
tid —

MADAM RUNDHOLMEN.

Å, Pokker; til at gifte sig har en altid tid.

DANIEL HEJRE.

Nej Gud har en ikke. nej! At gifte sig, det er
netop noget, som kræver sin mand. det. Nå, hvad
skal en sige? Kan De ikke få mig, så kan De vel
få en anden. Ja, for gifte Dem skulde De.

137

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja, véd De hvad; jeg tænker stundom på det.

DANIEL HEJRE.

Begribeligt; når man engang har prøvet ægte-
standens lyksalighed — ; salig Rundholmen var jo et
pragteksemplar —

MADAM RUNDHOLMEN.

A, det vil jeg ikke sige; grov var han, og dråk
gjorde han også; men en mand er nu en mand
alligevel.

DANIEL HEJRE.

Det er et sandt ord, madam Rundholmen; en
mand er en mand, og en enke er en enke —

MADAM RUNDHOLMEN.

Og forretninger er forretninger. A, det er færdig
at løbe rundt for mig, når jeg tænker på alt det, jeg
har at stå i. Købe vil de allesammen; men når
betalingsdagen kommer, så må en bruge både stæv-
ning og eksekution og plynder. Jeg mener snart,
jeg får lægge mig til en fast prokurator.

DANIEL HEJRE.

Ja, men hør, madam Rundholmen, — så skulde
De minsæl lægge Dem til sagfører Stensgård; han
er løs og ledig —

MADAM RUNDHOLMEN.

Uf, De er så fæl i Deres mund; jeg vil rigtig
ikke høre mere på Dem.

(ud til hojre.)
DANIEL HEJRE.

Et solid fruentimmer, De! Ferm og fejende;

138

ingen børn til dato; penge på rentr. Dannelse har
hun også; en meget udbredt læsning, faer!

STENSGÅRD.

Udbredt læsning; ja så?

DANIEL HEJBE.

He-he; det skulde jeg mene; hun har stået to
år i bogtrykker Alms lojebibJiothek. Nå, men idag
har De vel ganske andre ting i hodet, kan jeg tænke.

STENSGÅBD.

Sletikke; jeg afgiver neppe min stemme engang.
Men hvem skal nu De stemme på, herr Hejre?

BANIEL HEJRE.

Jeg er ikke stemmeberettiget, højstæred(>! Her
var jo kun ét matrikuleret hundehus tilkøbs, og det
fik De.

STENSGÅRD.

Skulde De blive husvild, så skal jeg afstå det.

DANIEL HEJRE.

He-he; De er spøgefuld: — ak ja, den kære
ungdom, den har et velsignet humør. Men nu vil
jeg såmæn ud og se på menageriet. Hele Deres
forening skal være mødt frem, hører jeg. (ser doktor

FJELDUO, som kommer fra baggrunden.) Der har vi doktorCn

også! Ja, det er vel på videnskabens vegne, De
indfinder Dem?

FJELD BO.

På videnskabens?

DANIEL HEJRE.

Ja, i anledning af epidemien; her er jo udbrudt

139

en ondartet rabies agitatoria. Vorherre være med
jer, mine kære unge venner!

(ud til hojre.)
STENSGÅRD.

Hør; sig mig i en fart, har du set kammer-
herren idag.

FJELDBO.

Ja,

STENSGÅRD.

Og hvad sagde han?

FJELDBO.

Hvad han sagde?

STENSGÅRD.

Ja visst; jeg har skrevet ham til.

FJELDBO.

Har du det? Hvad har du skrevet?

STENSGÅRD.

At jeg holder fast ved håbet om hans datter;
at jeg vil tale med ham om den sag, og at jeg der-
for kommer til ham imorgen.

FJELDBO.

Du skulde ialfald opsætte besøget. Det er
kammerherrens fødselsdag imorgen; der kommer en
hel del mennesker —

STENSGÅRD.

Just derfor; jo flere jo bedre. Jeg har store
kort på hånden, skal du vide.

FJELDBO.

Og de kort har du kanske ladet dig forlyde med?

J40

STENSGÅRD.

Hvorledes?

^ FJELDBO.

Jeg mener, du har kanske prydet din elskovs-
erklæring med sådanne nogle små trusler eller sligt?

STEN S GÅ KD.

Fjeldbo, du har set brevet!

FJELDBO.

Nej, jeg forsikkrcr dig —

STENSGÅRD.

Nå ja, ligefrem, — jeg har truet ham.

FJELDBO.

Ja, så har jeg på en made et svar til dig.

STENSGÅRD.

Et svar? Frem med det, menneske!

' FJELDBO

(viser ham et forseglet papir).

Se her. Kammerherrens stemmeseddel.

STENSGÅRD.

Og hvem stemmer han på?

FJELDBO.

Han stemmer ialfald ikke på dig.

STENSGÅRD.

På hvem da? På hvem, spørger jeg?

FJELDBO.

På amtmanden og provsten.

141

STENSGARD.

Hvad for noget? Ikke på Lundestad engang?

FJELDBO.

Nej. Og véd du hvorfor? Fordi Lundestad vil
opstille dig som sin eftermand.

STENSGARD.

Så vidt vover han at drive det!

FJELDBO.

Ja, han gør. Og han tilføjede: træffer De
Stensgård, så fortæl ham, hvorledes jeg stemmer;
han skal vide på hvad fod han har mig.

STE>^SGÅRD.

Godt; han skal få det, som han vil.

FJELDBO.

Betænk dig; det er farhgt at rive et gammelt
tårn, — en kan selv gå i løhet.

STENSGARD.

A, jeg er hleven klog på et par dage.

FJELDBO.

Så? Du er dog ikke hleven klogere, end at du
fremdeles laer gamle Lundestad trække om med dig.

STENSGARD.

Du tror ikke jeg har gennemskuet Lundestad?
Du tror ikke jeg skonner, at han vendte sig til mig,
fordi han mente jeg havde vundet kammerherren,
og fordi han vilde splitte vor forening og holde
Monsen ude?

FJELDBO.

Men nu, da han véd, at du ikke har vundet
kammerherren —

142

STENSGAUD.

Han er gået for vidt til at kunne træde til-
bage; og jeg har nyttet tiden, sendt blade ud; de
fleste af hans tilhængere møder iki^e frem; alle mine
er her —

FJELDBO.

Der er et stort spring fra valgmand til stor-
tliingsmand.

STENSGÅRD.

Lundestad véd meget godt, at svigter han mig
i valgmandsforsamlingen, så er jeg mand for at
agitere ham ud af kommunalbestyrelsen.

FJELDBO.

Ikke så ilde beregnet. Men for at alt dette skal
lykkes, føler du selv, at du må være groet fast her
med solidere rødder, end nu.

STENSGÅRD.

Ja, disse mennesker kræver jo altid materiel
betryggelse, lighed i interesser —

FJELDBO.

Rigtig; og derfor skal frøken Bratsberg offres.

STENSGÅRD.

Offres? Da var jeg en skurk, simpelt hen.

Men jeg føler det så godt, det skal blive til hendes

lykke. Hvad nu? Fjeldbo, hvad er det dog? Også

du har noget bag øret —

FJELDBO.

STENSGÅRD.

Ja, du iiar! Du går i stilhed og arbejder imod
mig. Hvorfor gør du det? Vær ærlig — ! Vil du?

143

FJELDBO.

Oprigtigt talt, nej. Du er for farlig, for sani-
vittighedsløs, — nå-nå-nå, for hensynsløs ialfald, til
at man tør være ærlig imod dig. Hvad du véd, det
bruger du uden betænkning. Men så sandt jeg er
din ven, så sandt råder jeg dig: slå frøken Brats-
berg af tankerne.

STENSGÅRD.

Jeg kan ikke. Jeg må frelse mig ud af al den
styghed, jeg her står i. Jeg kan ikke leve længere
i dette røre. Her må jeg gå og lade mig tåge
under armen af Ole Persen og Per Olsen, må hviske
i krogene med dem, drikke dramme med dem, slå
en latter op over deres Bajerølvittigheder, være dus
med seminarister og slige halvstuderte røvere. Hvor-
ledes kan jeg bevare mig frisk i min kærlighed til
folket midt i alt dette? Det er som det lynende ord
svigter mig. Jeg har ikke albuerum; ikke ren luft
at ånde. 0, det kommer stundom over mig som en
længsel efter fine kvinder. Jeg vil noget, som der
er skønhed i! Jeg ligger her som i en grumset
bugt, og derude skyller den klare blå strøm forbi
mig; — å, hvad forstår du dig på sligt!

GÅRDBRUGEH LUNDESTAD

(fra baggrunden).

Her træffer en jo godt folk. Godmorgen!

STENSGÅRD.

Nu skal De høre nyt, herr Lundestad! Véd De,
hvem kammerherren stemmer på?

FJELDBO,

Ti stille; det er uredehgt af dig!

144

STENSGARD.

Det bryder jeg mig ikke om. Han stemmer på
amtmanden og provsten.

LUNDESTAD.

Å ja, det måtte vi vente os. De har jo for-
dærvet det med ham; — jeg bad Dem dog så vak-
kert at spille Deres kort fint.

STENSGARD.

Jeg skal også spille fint — herefter.

FJELDBO.

Tag dig ivare, at ikke andre gør det samme.

(nd til hojre.l
STENSGARD.

Der er noget, som stikker bagved med det men-
neske. Kan De skønne, hvad det er?

LUNDESTAD.

Nej, jeg kan ikke. Men det er sandt, — jeg
ser, De har været ude i avisen.

STENSGARD.

Jeg?

LUNDESTAD.

Ja, med sådan en pen ligpræken over mig.

STENSGARD.

Det er naturligvis Aslaksen, det bæst —

LUNDESTAD.

Deres udfald mod kammerherren står der også.

STENSGARD.

Det kender jeg ikke noget til. Vil jeg kammer-
herren tiliivs, så har jeg hvassere våben.

145

LUNDESTAD.

Ja så?

STENSGÅRD.

Kender De den veksel der? Se på den. Er
den god?

LUNDESTAD.

Om den er god? Den veksel der?

STENSGÅRD.

Ja visst; se rigtig på den.

DANIEL HEJRE

( Ira højre).

Men hvad i Pokkers skind og ben kan det
dog — ? Ah. se der! Nej, jeg beer Dem, mine
herrer, bliv dog stående! Véd De, hvad De så
levende minded mig om? De rainded mig om en
sommernat i det høje Nord.

LUNDESTAD.

Det var en underlig lignelse.

DANIEL HEJRE.

En meget ligefrem lignelse. Den nedgående og
og den opgående sol i øm forening. A, det var
dejligt, var det! Men å propos, hvad Pokker er der
ivejen derude? Statsborgerne farer omkring som op-
skræmte høns, og kagler og galer og véd ikke, hvad
pind de vil sætte sig på.

STENSGÅRD.

Ja, det er også en dag af vigtighed.

DANIEL HEJRE.

A, De med Deres vigtighed! Nej, det er noget
ganske andet, mine kære venner! Der hviskes om

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 10

146

en stor ruin; bankerot, — ja, ikke politisk, herr
Lundestad ; Gudbevares !

STENSGÅRD.

Bankerot?

DANIEL HE.TRE.

He-he, nu kom der liv i sagføreren. Ja, ban-
kerot; der er nogen, som står for fald; øksen ligger
ved roden af træet; — noksagt; der skal være kørt
to fremmede herrer forbi; men hvorhen? Hvem gæl-
der det? Véd ikke De noget, herr Lundestad?

LUNDESTAD.

Jeg véd den kunst at tie, herr Hejre.

DANIEL HEJRE.

Naturligvis; De er jo en politisk figur, en stats-
mand, he-he! Men jeg må minsæl afsted og få lys
i sagen. Det er så inderlig morsomt med disse
vekselryttere; de er ligesom perler på en snor: triller
jørst én, så triller de allesammen.

(Ull i baggrunden.)
STENSGÅRD.

Er der noget sandt i al den sladder?

LUNDESTAD.

De viste mig en veksel. Jeg syntes, jeg så
grosserer Bratsbergs navn på den.

STENSGÅRD.

Kammerherrens også.

LUNDESTAD.

Og så spurgte De mig, om den var god?

147

STENSGÅRD.

Ja visst; se blot på den.

LUNDESTAD.

Den er s'gu ikke meget god.

STENSGÅRD.

• De ser det altså?

LUNDESTAD.

Hvilket?

STENSGÅRD.

At den er falsk.

LUNDESTAD.

Falsk? Falske veksler er gerne de sikkreste;
dem indfrier man først.

STENSGÅRD.

Men hvad mener De? Er den ikke falsk?

LUNDESTAD.

Det er nok ikke så vel.

STENSGÅRD.

Hvorledes?

LUNDESTAD.

Jeg er ræd, her er formange af den slags, herr
Stensgård.

STENSGÅRD.

Hvad? Det er da vel aldrig muligt, at — ?

LUNDESTAD.

Triller grosserer Bratsberg af snoren, så triller
vel også de, som nærmest er.

148

STENSGÅRD
(griber ham i urinen).

Hvem mener De med nærmest?

LUNDESTAD.

Er der nogen nærmere end fader og søn?

STENSGÅRD.

Men du gode Gud — !

LUNDESTAD.

Det kommer ikke fra mig! Husk på, det var
Daniel Hejre, som snakked om bankerot og ruin og —

STENSGÅRD.

Dette her er som et lynslag over mig.

LUNDESTAD.

A, der er så mangen en holden mand, som
ryger af pinden. En er for god af sig; går hen og
kautionerer; kontanter er ikke altid at få fat i; og
kommer ejendommene til auktion, så sælges de for
en slik —

STENSGÅRD.

Og alt dette, det rammer naturligvis, — det
rammer hornene også!

LUNDESTAD.

Ja, frøkenen gør det mig rigtig ondt for.
Mødrenearv har hun ikke stort af; og Gud véd, om
det er sikkret, det lille hun har.

STENSGÅRD.

0, nu forstår jeg Fjeldbos råd: han er dog den
gamle trofaste!

149

LUNDESTAD.

Hvad har doktor Fjeldbo sagt?

STENSGÅRD.

Han er for trofast til at sige noget; men jeg
forstår ham alKgevel. Og jeg forstår også Dem nu,
herr Lundestad.

LUNDESTAD.

Har De ikke forstået mig før nu?

STENSGÅRD.

Ikke tilbunds; jeg glemte historien om rotterne
og det brændende hus.

LUNDESTAD.

Det var ikke videre vakkert sagt. Men hvad
fejler Dem? De ser så ilde ud. Gudsdød, jeg har
da vel aldrig gjort en ulykke?

STENSGÅRD.

Hvad slags ulykke?

LUNDESTAD.

Jo, jo; jeg ser det. A, jeg gamle fæ! Kære
herr Stensgård, når De virkelig elsker pigen, hvad
gør det så, om hun er rig eller fattig?

STENSGÅRD.

Hvad det gør? Nej, ganske visst -^

LUNDESTAD.

Herregud, et lykkeligt ægteskab grundes da
ikke på penge, véd jeg.

STENSGÅRD.

Naturligvis.

150

LUNDESTAD.

Og med stræbsomhed og flid kan De nok en-
gang komme påfode. Lad ikke trange kår skræmme
Dem. Jeg véd, hvad kærlighed er; jeg læste meget
om det kapitel i min ungdom. Lykke i huset; en
trofast kvinde — ; kære, kære, far således frem, at
De ikke skal leve i anger bagefter.

STENSGÅRD.

Men hvorledes skal det så gå med Dem?

LUNDESTAD.

Det får gå, som det kan. Tror De, jeg vil
kræve et sligt hjertets offer af Dem?

STENSGÅRD.

Men jeg skal bringe offeret. Ja, jeg skal vise
Dem, jeg har kraft til det. Derude står et folk i
ængsel; de begærer mig ligesom i en ordløs klage.
0, hvor skulde jeg her turde vægre mig!

LUNDESTAD.

Ja, men ejendomsmanden — ?

STENSGÅRD.

Jeg skal vide at fyldestgøre mine medborgeres
krav i så henseende, herr Lundestad! Jeg ser vejen,
en ny vej; og den slår jeg ind på. Jeg gør afkald
på den lykke at arbejde i forsagelse for hende, jeg
elsker. Jeg siger til mit folk: her er jeg, — tag mig!

LUNDESTAD
(ser i stille beundring på ham og trykker hans haud).

Sandelig, De har fået store gaver, herr Stensgård!

(ild til liojre.)

151

(STENSGÅBD går et par gange op og ned ad gulvet; snart standser tian

ved vinduet, snart river han sig i håret. Lidt etter kommer Bastian

MOKSEN fra baggrunden.)

BASTIAN.

Her ser du mig, du!

STENSGÅRD.

Hvor kommer du fra?

BASTIAN.

Fra nationen.

STENSGÅRD.

Nationen? Hvad A'il det sige?

BASTIAN.

Véd du ikke, hvad nationen vil sige? Det vil
sige folket; det menige folk; de, som ingenting har
og ingenting er; de, som ligge bundne —

STENSGÅRD.

Hvad fanden er det for abekatstreger ?

BASTIAN.

Hvilket?

STENSGÅRD.

Jeg har mærket i den sidste tid, du går og
etterligner mig; ligetil min påklædning og min hånd-
skrift så skaber du den efter. Du skal holde op
med det.

BASTIAN.

Hvad nu? horer ikke vi to til samme parti?

STENSGÅRD.

Ja, men jeg tåler ikke sligt; — du gør dig selv
latterlig —

152

BASTIAN.

Gør jeg mig latterlig ved at ligne dig?

STENSGÅRD.

Ja, ved at abe efter. Vær nu snild, Monsen,
og lad sligt fare; det er så ækkelt at se på. Men
hør, sig mig en ting, — når kommer din fader tilbage?

BASTIAN.

Det véd jeg ikke noget om. Han er rejst ind-
over til Kristiania, tror jeg; kanske kommer han
ikke tilbage på de første otte dage.

STENSGÅRD.

Ikke det? Det vilde være slemt. Men han har
jo en stor forretning igang, siges der?

BASTIAN.

Jeg har også en forretning. Hør du, Stensgård,
du må gøre mig en villighed.

STENSGÅRD.

Gerne; hvad skulde det være?

BASTIAN.

Jeg kender mig så stærk. Det kan jeg takke
dig for; du har vækket mig. Jeg må gøre noget,
du; — jeg vil gifte mig.

STENSGÅRD.

Gifte dig? Med hvem?

BASTIAN.

Hys! Her i huset.

STENSGÅRD.

Madam Rundholmen?

153

BASTIAN.

Hys! Ja, hende er det. Læg et godt ord ind
for mig, du! Jeg må ind i noget sligtnoget. Hun
sidder i en stor rørelse; står sig godt med iiammer-
herrens siden den tid liendes søster tjente som hus-
holderske der. Får jeg hende, så får jeg kanske
kommunalarhejderne med. Ja, i det hele tåget, —
jeg elsker hende, død og pine!

STENSGÅRD.

Å, elske, elske ! Lad det væmmelige hykleri fare.

BASTIAN.

Hykleri!

STENSGÅRD.

Ja; du lyver for dig selv ialfald. Her snakker
du i ét åndedrag om vejarbejder og kærlighed. Kald
dog enhver ting med sit rette navn. Der er noget
smudsigt i dette her; jeg vil ikke have noget med
det at bestille —

BASTIAN.

Men så hør da — !

STENSGÅRD.

Lad mig være udenfor, siger jeg! (til doktor fjeldbo,

som koninier fra hojre.l Nå, hvorledeS går valget?

FJELDBO.

For dig går det visst udmærket. Jeg talte nu
med Lundestad ; han sagde, du får sågodtsom alle
stemmer.

STENSGÅRD.

Nej, gør jeg det!

154

FJELDBO.

Men hvad Pokker nytter det? Når du ikke er
ejendomsmand, så —

STENSGÅRD
(dænipet).

Er det dog ikke forbandet!

FJELDBO.

Nå, man kan jo ikke skotte to ting på engang.
Vil man vinde på en kant, får man finde sig i at
tabe på en anden. Farvel!

(ud i baggrunden.)
BASTIAN.

Hvad mente han med at vinde og tabe?

STENSGÅRD.

Det skal jeg sige dig siden. Men hør, kære
Monsen, — for at komme tilbage til det, vi talte om;
jeg lovte at lægge et godt ord ind for dig —

BASTIAN.

Lovte du ? Jeg syntes du sagde tvertimod — ?

STENSGÅRD.

Sniksnak; du lod mig jo ikke komme tilorde.
Jeg vilde sagt, at der er noget smudsigt i dette her,
at blande sin kærlighed sammen med vejarbejder og
sligt; det er synd imod det bedste man har i sit
bryst; — og derfor, kære ven, når du altså virkelig
elsker pigen —

Enken.

BASTIAN.

STENSGÅRD.

Å, ja-ja; det er jo det samme. Jeg mener, når

155

man virkelig elsker en kvinde, så er dette noget,
som i og for sig bør være afgørende —

BASTIAN.

Ja, det synes jeg også. Og så vil du altså tale
for mig?

STENSGÅRD.

Ja, det vil jeg med stor glæde. Men det er på
en betingelse.

BASTIAN.

Nå?

STENSGÅRD.

Lige for lige, kære Bastian; — du skal tale for
mig igen.

' BASTIAN.

Jeg? Hos hvem?

STENSGÅRD.

Har du virkelig ikke mærket noget? Det ligger
dog så nær,

BASTIAN.

Det er da vel aldrig — ?

STENSGÅRD.

Ragna, din søster, du! Jo, hende er det. 0,
du véd ikke, hvor det har grebet mig at se hende
gå der i stille fordringsløs huslighed —

BASTIAN.

Nej, skulde det være muligt?

STENSGÅRD.

Men at ikke du, med dit skarpe blik, har kunnet
mærke det?

156

BASTIAN.

Jo, før syntes jeg nok — ; men nu snakkes der
så meget om, at du er bégyndt at vanke hos kam-
merherrens —

STENSGÅRD.

Å hvad, kammerherrens! Ja, Monsen, jeg vil
oprigtigt sige dig, der var et øjeblik, da jeg ligesom
stod uviss; men, Gudskelov, det drev forbi: nu er
jeg klar over mig selv og den vej, jeg har at gå.

BASTIAN.

Her er min hånd. Jeg skal snakke, kan du
tro. Og hvad Ragna angår, — hun lør ikke andet,
end det, som jeg og faer vil.

STENSGÅRD.

Ja, men din faer, — det var netop det jeg vilde
sige —

BASTIAN.

Hys; død og plage, der hører jeg madam Rund-
holmen: tal nu for mig, — hvis hun ikke har altfor
travlt; for da er hun så striks på det. Ja, kære, gør
nu dit bedste; resten skal jeg selv besørge. Har
du ikke set høgtrykker Aslaksen her?

STENSGÅRD.

Han er visst ved valgforretningen.

(BASTIAN går ud i baggrunden; i det saiiiine kommer madam rundholmen

fra højre.l

MADAM RUNDHOLMEN.

Nu går det rigtig som det var smurt, herr
Stensgård; alle så stemmer de på Dem.

STENSGÅRD.

Det er dog besynderligt.

157

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja; Gud véd, hvad Monsen på Storli vil sige.

STENSGÅRD.

Hør; et ord, madam Rundholmen!

MADAM RUNDHOLMEN.

Nå, hvad er det?

STENSGÅRD.

Vil De høre på mig?-

MADAM RUNDHOLMEN.

Jøsses, det vil jeg så gerne.

STENSGÅRD.

Nu vel. De talte nylig om Deres enlige stand —

MADAM RUNDHOLMEN.

Å, det var jo den fæle gamle Hejre —

STENSGÅRD.

De klaged over, hvor svært det er at sidde som
enke —

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja, Gud. De skulde bare prøve det, herr Stens-
gård !

STENSGÅRD.

Men hvis der nu kom en rask ung mand —

MADAM RUNDHOLMEN.

En rask ung mand?

STENSGÅRD.

En, som længe havde gået i stilhed og holdt
af Dem —

158

MADAM RUNDHOLMEN.

Nej, véd De hvad, nu vil jeg ikke høre mere
på Dem.

STENSGÅRD.

De må! En ung mand, som også finder det
svært at stå alene —

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja, hvad så? Jeg forstår Dem sletikke.

STENSGÅRD.

Når De nu kunde skabe to menneskers lykke,
madam Rundholmen, både Deres egen og —

MADAM RUNDHOLMEN.

Og en rask ung mands?

STENSGÅRD.

Ja vel; svar mig på det —

MADAM RUNDHOLMEN.

Å nej, Stensgård, det er da vel aldrig Deres
alvor?

STENSGÅRD.

Hvor kan De tro, jeg vil narre Dem! Skulde
De så ikke være villig — ?

MADAM RUNDHOLMEN.

Jo, det véd Vorherre jeg er! Kære søde —

STENSGÅRD
(et skridt tilbage)

Hvad?

MADAM RUNDHOLMEN.

Uf, der er nogen!

(FRØKEN MONSEN kommer ilsomt og urolig fra baggrunden.)

159

RAGNA.

Med tilladelse, er ikke faer her?

MADAM RUNDHOLMEN.

Deres faer? Jo; nej; — jeg véd ikke; — und-
skyld —

RAGNA.

Hvor er han?

MADAM RUNDHOLMEN.

Deres faer? Nå; nej, han er kørt forbi —

STENSGÅRD.

Indover til Kristiania.

RAGNA.

Nej, det er umuligt —

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja, forbi er han kørt. det véd jeg. A, men
frøken Monsen, De kan ikke tro hvor glad jeg er!
Vent nu lidt, mens jeg løber ned i kælderen og
henter en flaske af den ægte.

(ud til venstre.)
STENSGÅRD.

Sig mig, frøken, — er det virkelig Deres fader.
De søger?

RAGNA.

Ja, det hører De jo.

STENSGÅRD.

Og De har ikke vidst, at han er rejst hjemmefra?

RAGNA.

0, hvad véd jeg? Man siger mig ingenting.

160

Men til Kristiania? Det er umuligt; de måtte have
mødt ham. Farvel!

STENSGÅRD

(træder ivejen).

Ragna! Hør! Hvorfor er De så forandret imod
mig?

RAGNA.

Jeg? Slip mig frem! Lad mig gå!

STENSGÅRD.

Nej, De får ikke gå! Jeg holder det for en
forsynets styrelse, at De kom i dette Øjeblik. 0,
ikke denne skyhed; før var De anderledes.

RAGNA.

Ja, det er. Gud være lovet, forbi!

STENSGÅRD.

Men hvorfor — ?

RAGNA.

Jeg har lært Dem bedre at kende: — godt, at
jeg lærte det itide.

STENSGÅRD.

Ah, så? Man har løjet på mig? Ja, jeg har
maske også selv skyld; jeg har været som vævet
ind i en forvildelse. Det er over nu! 0, når jeg
ser Dem, blir jeg et bedre menneske. Det er Dem,
jeg holder sandt og inderligt af; det er Dem, jeg
elsker, Ragna, — Dem, og ingen anden!

RAGNA.

Slip mig forbi! Jeg er ræd for Dem —

161

STENSGÅRD.

0, men imorgen, Ragna, — må jeg da komme
og tale med Dem ?

RAGNA.

Ja, ja, for Guds skyld, blot ikke idag-

STENSGÅRD.

Blot ikke idag? Hurra! Jeg er ovenpå; jeg er
lykkelig!

MADAM RUNDHOLMEN

(med vin og kager fra venstre).

Se, nu skal vi såmæn drikke et glas på held
og velgående.

STENSGÅRD.

På lykke i kærlighed! Kærlighedens og lykkens
skål ! Hurra for den dag imorgen !

(han drikker.)

KANDIDAT HELLE

(fra højre til ragna).

Har De fundet ham?

RAGNA.

Nej, han er her ikke. Kom, kom!

MADAM RUNDHOLMEN.

Men, Gudbevares, hvad er det?

KANDIDAT HELLE.

Ingenting; der er blot kommet fremmede til
Storli og —

RAGNA.

Tak for al Deres venlighed, madam Rund-
holmen —

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆKKER. IV. 11

162

MADAM RUNDHOLMEN.

A; har De nu fået fremmede på nakken igen?

RAGNA.

Ja, ja; undskyld; jeg må hjem. Farvel!

STENSGÅRD.

Farvel, — til imorgen!

(kandidat helle og FRØKEN MONSEN bort i baggrundeu.)

DANIEL HEJRE

(fra hojre).

Ha, ha; nu går det som kæpper i hjul! Stens-
gård, Stensgård, Stensgård, kagler de; de vælger
ham allesammen. Nu skulde De også vælge ham,
madam Rundholmen!

MADAM RUNDHOLMEN.

Hl; De siger noget. Men stemmer de alle-
sammen på ham?

DANIEL HEJRE. .

Jo, de gør såmæn; herr Stensgård nyder folkets
tillid, som det heder. Gamle Lundestad går omkring
med et ansigt, som en sødsyltet agurk. A, det er
en inderlig fryd at se på.

MADAM RUNDHOLMEN.

De skal ikke ha'e valgt ham for ingenting. Kan
jeg ikke stemme, så kan jeg traktere.

(ild til venstre.)
DANIEL HEJRE.

De er nok rigtig en enkernes Jens, De, herr
Stensgård ! Ja, véd De hvad, — hende skulde De
bide Dem fast i, så var De velberget, faer!

163

STENSGÅRD.

I madam Rundholmen?

DANIEL HEJRE.

Ja, netop; det er et fruentimmer, som er solid
i alle retninger; hun blir første høne i kurven, så-
snart pindeværket på Storli er ramlet overende.

STENSGÅRD.

Der er da ikke noget galt fat på Storli?

DANIEL HEJRE.

Ikke det? De har en svag hukommelse, højst-
ærede. Taler man ikke om ruin og bankerot og — ?

STENSGÅRD.

- Ja, ja, og hvad så?

DANIEL HEJRE.

Hvad så? Ja, sig De mig det. Her har været
bud ude efter Monsen; der er kommet to herrer til
Storli —

STENSGÅRD.

Et par gæster; ja, det véd jeg —

DANIEL HEJRE.

Ubudne gæster, min kære unge ven; man hvi-
sker om politi og om glubske kreditorer; — der er
galt fat i papirerne, må De vide! Ja, å propos, —
hvad var det for et papir. De fik af Monsen igår?

STENSGÅRD.

Å, det var et papir. Galt fat i papirerne, siger
De? Hør; De kender jo kammerherre Bratsbergs
underskrift ?

11*

164

DANIEL HEJRE.

He-lie; det skulde jeg mene.

STENSGÅRD

(tagei veksten frem),

Nå, så se på dette her.

DANIEL HEJRE.

Herhid; — jeg er rigtigiiok noget nærsynt,
men — (etter at iiave set.i Det der, højstærede? Det har
aldrig været kammerherrens hånd.

STEiVSGÅRD.

Aldrig? Altså dog — !

DANIEL HEJRE.

Og den er udstedt af proprietær Monsen?

STENSGÅRD.

Nej, af grosserer Bratsberg.

DANIEL HEJRE.

Passiar! Lad mig se. (ser og giver den tiibage.) Den
kan De bruge til at tænde Deres cigar med.

STENSGÅRD.

Hvad for noget? Også udstederens navn — ?

DANIEL HEJRE.

Forfalsket, unge mand; forfalsket, så sandt, som
jeg heder Daniel. Man behøver jo bare at se på den
med mistroens skærpede blik —

STENSGÅRD,

Men hvorledes var det da muligt — ? Monsen
må ikke have vidst —

165

DAMEL HEJRE.

Monsen? Nej, den karl véd nok hverken besked
om sine egne eller andres papirer. Men det er godt,
det får en ende, herr Stensgård! Det er en tilfreds-
stillelse for den moralske følelse. Ah. jeg har tidt
følt mig optændt af en ædel harme, om jeg selv tør
sige det, ved at måtte gå her og være vidne til — ;
noksagt. Men det morsomste ved det, er det, at
når nu Monsen dratter, så trækker han først og
fremst grosserer Bratsberg med sig; grossereren
trækker kammerherren —

STENSGÅRD."

Ja, det sagde Lundestad også.

DANIEL HEJRE.

Men der er naturligvis methode i bankerotten.
Pas på; jeg er en gammel spåmand: Monsen kommer
i tugthuset, grossereren kommer i akkord og kam-
merherren kommer under administration; det vil sige,
hans kreditorer forærer ham et par tusend daler
årlig i livsvarig pension. Det er sådan det går, herr
Stensgård! Jeg kender det; jeg kender det. Hvad
siger ikke klassikeren? Fiat justitia, pereat mundus;
det vil sige: Fy, hvilken justits i denne hedærvede
verden, faer!

STENSGÅRD
(op og ned ad gulvet).

Både den ene og den anden! Begge veje
stængte!

DANIEL HEJRE.

Hvad pokker — ?

STENSGÅRD.

Og det netop nu! Nu, — nu!

166

BOGTRYKKER ASLAKSEN
(kommer fra hojre).

Tillykke; tillykke, herr valgmand!

STENSGÅRD.

Valgt?

ASLAKSEN.

Med 117 stemmer, — og Lundestad med 53.
De andre er spredt i vind og vejr.

DANIEL HEJRE.

Altså Deres første skridt på ærens bane, herr
Stensgård !

ASLAKSEN.

Og det skal også koste en bolle punsch —

DANIEL HEJRE.

Ja, det er jo det første skridt, som koster,
siger man.

ASLAKSEN ,
(ind til venstre, råbende).

Punsch på bordet, madam Rundholmen! Den
nye valgmand trakterer!

(gårdbruger lundestad og FLERE VÆLGERE kommer etterhånden ind

fra højre.)

DANIEL HEJRE

(deltagende til lundestad).

53! Det er den gråhærdede borgers lon!

LUNDESTAD
(hvisker til stensgIrd).

Står De nu rigtig fast i det, som — ?

STENSGÅRD.

Hvad nytter det at stå fast, hvor alting ramler?

167

LUNDESTAD.

Mener De, spillet skulde være tab t?

ASLAKSEN
(tilbage fra venstre).

Madam Rundholmen koster punschen selv; —
hun er nærmest til det, siger hun.

STENSGÅRD
(slagen af en tanke).

Madam Rundholmen! Nærmest til — !

LUNDESTAD.

Hvilket?

STENSGÅRD.

Spillet er ikke tabt, herr Lundestad!

(sætter sig og skriver ved bordet til højre.)

LUNDESTAD
(dæmpet).

Hør Aslaksen; kan jeg få noget ind i avisen
til iovermorgen?

ASLAKSEN.

Jagud kan De det. Er det grovt?

LUNDESTAD.

Nej visst er det ikke grovt.

ASLAKSEN.

Ja, det er det samme; jeg taer det alligevel.

LUNDESTAD.

Det er mit politiske testament; jeg skriver det
ikveld.

(går opover gulvet.)

168

E.N TJENESTEPIGE

(fra venstre I.

Her er punsch fra madamen.

ASLAKSEN.

Hurra; nu kommer der liv i de lokale forholde!

(han sætter bollen på det midterste bord, skænker for de øvrige og
drikker flittigt un()er del følgende, bastian monsen er imidlertid kom-
me ii ind fra hojre.)

BASTIAN

(sagte).

Ja, De husker vel på mit hrev?

ASLAKSEN.

Vær rolig; (banker sig på brystionmien.) jeg har del her.

BASTIAN.

Og så besørger De det så fort De kan: — når
De ser hun har stunder, forstår De.

ASLAKSEN.

Forstår; forstår! (råber.) Kom nu. her er glassene
fyldte!

BASTIAN.

De skal fanden ikke gøre det for ingenting.

ASLAKSEN.

Godt; godt. (til pigen.) En citron, Karen; — vær
som en vind !

(BASTIAN fjerner sig.)
STENSGÅRD.

Hør et ord, A.slaksen; kommer De her forbi
imorgen aften?

ASLAKSEN.

Imorgen aften? Ja, det kan jeg gerne.

169

STENSGARD.

Vel; så går De indoni og gier madam Rund-
holmen dette brev.

ASLAKSEN.

Fra Dem?

STENSGARD.

Ja. Put det i lommen. Se så. Imorgen aften
altså.

ASLAKSEN.

Akkurat; vær De rolig.

(pir.EN briuger det forlangte. stensgÅed går heuimod vinduet.)

BASTIAN.

Nå, du, — har du så talt til madam Rund-
holmen?

STENSGARD.

Talt? A ja; jeg har talt lidt —

BASTIAN.

Og hvad tror du?

STENSGARD.

Ja, — jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige
dig noget bestemt.

BASTIAN.

Jeg frister det alligevel; hun klager svært over
enkestanden. Om en times tid vil jeg ha'e det afgjort.

STENSGARD.

Om en times tid?

BASTIAN

(ser MADAM RUNDHOLMEN, soni træder ind fra venstrel.

Hys ; lad ingen mærke noget !

(går opover gulvet.)

170

STENSGÅRD
(hen til aslaksen, sagte).

Giv mig brevet igen.

ASLAKSEN.

Vil De ha'e det igen?

STENSGÅRD.

Ja, hurtig; jeg skal selv besørge det.

ASLAKSEN.

Værsågod; her er det.

(STENSGÅRD stikker brevet i lommen og blander sig mellem de øvrige.)

MADAM RUNDHOLMEN

(til Bastian).

Hvad siger så De til valget, Monsen?

BASTIAN.

Alt godt; jeg og Stensgård er fine venner, skal
jeg fortælle Dem. Det skulde ikke undre mig, om
han kommer på thinget.

MADAM RUNDHOLMEN.

Men det vilde nok ikke Deres faer se blidt til.

BASTIAN.

A, faer har så mange jern i ilden. Desuden,
skikker de Stensgård, så blir æren lige fuldt i fa-
miljen, tænker jeg.

MADAM RUNDHOLMEN.

Hvorledes det?

BASTIAN.

Han går på frierfødder —

MADAM RUNDHOLMEN.

Gudbevares; har han sagt noget?

171

BASTIAN.

Ja; og jeg har lovet at tale for ham; det skal
gå; jeg tror visst, Ragna har et godt øje til ham.

MADAM RUNDHOLMEX.

Ragna?

LUNDESTAD

(kommer nærmere).

Nå; hvad snakker De så ivrigt om, madam
Rundholmen?

MADAM RUNDHOLMEN.

Tænk, han siger, at Stensgård går på frier-
fødder —

LUNDESTAD.

Ja vel; men kammerherren er ikke let at bøje —

BASTIAN.

Kammerherren ?

LUNDESTAD.

Han holder hende sagtens for god til en simpel
sagfører —

MADAM RUNDHOLMEN.

Hvem; hvem?

LUNDESTAD.

Frøkenen; datteren, naturligvis.

BASTIAN,

Han frier da vel aldrig til frøken Bratsberg,
véd jeg?

LUNDESTAD.

Minsæl gør han så.

172

MADAM RUNDHOLMEN.

Og det bander De på? .

BASTIAN.

Og iil mig har han sagt — ! Hør; lad mig
tale med Dem!

(LUKDtSTAD Og BASUAN niocl bugglUIuleil.)

MADAM RUNDHOLMEN

(nærmer sig til stensgård).

De må være på Deres post, Stensgård!

STENSGÅRD.

Mod hvem?

MADAM RUNDHOLMEN.

Mod slette mennesker; her ei- folk, som går og
lægger ondt for Dem.

STENSGÅRD.

Lad dem det, — når de bare ikke lægger ondt
for mig hos én.

MADAM RUNDHOLMEN.

Hvem er den ene?

STENSGÅRD

(stikker brevet lioniuieligt til hende).

Se der; læs det, når De blir ensom.

MADAM RU.NDHOLMEN.

Ak, det vidste jeg nok!

(ind til venstre.)

VÆRKSFOKVALTEK RINGDAL

(fra hojre).

Nå, jeg hører, De er gået af med sejrcn, herr
sagfører.

178

STENSGARD.

Ja, jeg er, herr forvalter; og det tiltrods for
Deres højvelbårne principals bestræbelser.

RINGDAL.

Hvad har han bestræbt sig for?

STENSGARD.

For at stemme mig ud.

RINGDAL.

Han gør brug af sin valgfrihed, som enhver
anden.

STENSGARD.

Det er kun skade, at han nok ikke oftere kom-
mer til at gøre brug af den.

RINGDAL.

Hvad skal det sige?

STENSGARD.

Jeg mener, eftersom det er så og så fat i pa-
pirerne —

RINGDAL.

I papirerne! Hvilke papirer? Hvad har De
tåget Dem for?

STENSGARD.

Å, De behøver ikke at spille, som om De
ingenting forstod. Er her ikke et uvejr ivente?
Fallit i stor målestok?

RINGDAL.

Jo, det hører jeg fra alle kanter.

174

STENSGARD.

Og er kanske ikke både kammerherren og
grossereren med i det?

RINGDAL.

Med tilladelse, er De gal?

STENSGARD.

Ja, det er jo naturligt, at De søger at skjule det.

RINGDAL.

Hvad skulde det nytte? Kan sligt skjules?

STENSGARD.

Er det da ikke sandt?

RINGDAL.

Ikke en stavelse, hvad kammerherren angår.
Men hvor har De kunnet tro sådant noget? Hvem
har bildt Dem det ind?

STENSGARD.

Det siger jeg ikke for øjeblikket.

RINGDAX.

Ligemeget. Men hvem der end har gjort det,
så ligger der en hensigt under.

STENSGARD. .

En hensigt — !

RINGDAL.

Ja, tænk Dem om; er her ingen, som kunde
se sin fordel i at holde Dem horte fra kammer-

rren

STENSGARD.

Min salighed ; jo, jo ; det er her !

175

RINGDAL,

Kammerherren har meget tilovers for Dem
igrunden —

STENSGÅRD. •

Har han?

RINGDAL,

Ja, og det vil man forspilde; — man bygger
på, at De ikke kender forholdene her, at De er op-
brusende og godtroende, at —

STENSGÅRD.

0, de øgler! Og madam Rundholmen, som har
ri^t brev!

RINGDAL.

Hvilket brev?

STENSGÅRD.

Å, ingenting. Men det er ikke for sent endnu!
Kære herr Ringdal, træffer De kammerherren iaften?

RINGDAL,

Det gør jeg sikkert,

STENSGÅRD.

Så sig ham, det var vås med de trusler, han
véd nok; sig ham, jeg kommer selv og forklarer
alting imorgen.

RINGDAL.

Kommer De?

STENSGÅRD.

Ja, for at bevise ham; — ah, bevise! Se her,
herr Ringdal; giv kammerherren denne veksel fra mig.

176

RINGDAL.

Vekselen — !

STENSGÅRD.

Ja, ja; det er noget, som De ikke forstår; men
giv ham den blot —

RINGDAL.

I sandhed, herr Stensgård —

STENSGÅRD.

Og så kan De bare tilføje de simple ord fra
mig: det er således jeg handler mod de folk, der
vil stemme mig ud ved valgmandsvalget.

RINGDAL.

Det kan De lide på.

fud i baggrunden.)
STENSGÅRD.

Hør herr Hejre, — hvorledes kunde De fare i
mig med den historie om kammerherren?

DANIEL HEJRE.

Hvorledes jeg kunde fare i Dem — ?

STENSGÅRD.

Ja visst"; det er jo den sorteste løgn —

DANIEL HEJRE.

Ej; se-se; det glæder mig inderligt! Tænk
Dem, herr Lundestad, det er logn, det med kam-
merherren.

LUNDESTAD.

Hys; fejl spor; det er nok nærmere.

177

STENSGÅRD.

Hvorledes nærmere?

LUNDESTAD.

Jeg véd ingenting! men folk snakker om madam
Rundholmen —

STENSGÅRD.

Hvad!

DANIEL HEJRE.

Ja, har jeg ikke spået det! Disse forbindelser
med proprietariussen på Storli —

LUNDESTAD.

Han kørte afgårde imorges, før det blev lyst —

DANIEL HEJRE.

Og familjen er ude og leder after ham —

LUNDESTAD.

Og sønnen har travlt med at få søsteren vel
forsørget —

STENSGÅRD.

Forsørget! „lmorgen", sagde hun; og hendes
uro for faderen — !

DANIEL HEJRE.

He-he; De skal se, han er gået hen og hængt
sig, faer!

ASLAKSEN.

Er der nogen, som har hængt sig?

LUNDESTAD.

Herr Hejre siger, at Monsen på Storli —

HENIUK IBSENS SAMLEDE VÆRKEll. IV. 12

178

PROPRIETÆR MONSEN
|t'r;i lia;jgi'iiiuleii).

Champagne på bordet!

ASLAKSEN Og FLERE.

Monsen !

MONSEN.

Ja, Monsen, ja! Champagnemonsen ! Penge-
monsen! Vin, i fandens skind og ben!

DANIEL HEJRE.

Men, højstærede — !

STENSGÅRD.

De! Hvor kommer De fra!

MONSEN.

Fra forretninger! Tjent hundrede tusend! Hej;
imorgen gør jeg dundrende middag på Storli. Alle
ere indbudne. Champagne, siger jeg! Tillykke,
Stensgård, De er jo bleven valgmand.

STENSGÅRD.

Ja, jeg skal forklare Dem —

MONSEN.

Pyt; hvad rager det mig? Vin! Hvor er
madam Rundholmen?

(vil iiul til venstre.)

TJENESTEPIGEX
(som nylig er trådt ud).

Der får ingen komme ind; madamen sidder og
læser et brev —

BASTIAN.

A, død og pine!

(ud i baggninden.)

179

STENSGÅRD.

Læser hun et brev?

TJENESTEPIGEN,

Ja, og så er hun rent som forstyrret.

STENSGÅRD.

Farvel, herr Monsen; imorgen middag på Storli

arvel ; unorgen

MONSEN.

STENSGÅRD

(dæmpel).

Herr Hejre, vil De gøre mig en tjeneste?

DANIEL HEJRE.

A, såmæn, såmæn.

STENSGÅRD.

Så mal mig en liden smule sort for madam
Rundholmen; tal lidt tvetydigt om mig; — De gør
sligt så udmærket.

DANIEL HEJRE.

Hvad Pokker er det for noget?

STENSGÅRD.

.Jeg har mine grunde: det er en spøg, skal jeg
sige Dem, — et væddemål med — med en, som De
liar et horn i siden til.

DANIEL HEJRE.

Aha, jeg forstår — ; noksagt!

12*

180

STENSGARD.

Altså, fordærv ingenting; gør hende bare en
smule tvivlsom i sin dom om mig; sådan lidt uviss
indtil videre, skønner De.

DAMEL HEJKE.

Vær tryg; det skal være mig en inderlig for-
nøjelse —

STENSGARD.

Tak ; tak, sålænge ! (over mod bordet.) Herr Lunde-
stad, vi to tales ved imorgen formiddag hos kam-
merherrens.

LUNDESTAD.

Har De håb?

STENSGÅRD.

Et tredobbelt!

LUNDESTAD.

Tredobbelt? Men jeg begriber ikke —

STEXSGÅRD.

Behoves heller ikke; fra nu af skal jeg hjælpe
mig selv.

(ud i baggiunden.)

« MONSEN

(ved puiischbolleii).

Et fuldt glas til, Aslaksen! Hvor er Bastian?

ASLAKSEN.

Han foer på døren. Men jeg har et brev at
besørge for ham.

MONSEN.

Har De det?

181

ASLAKSEN.

Til madam Rundholmen.

MONSEN.

Nå endelig!

ASLAKSEN.

Men ikke før imorgen aften, sa'e han; hverken
før eller senere; akkurat på slaget! Skål!

DANIEL HEJRE

(til lundestad).

Hvad Pokker er der for maskepi mellem denne
herr Stensgård og madam Rundholmen, De?

LUNDESTAD

(sagtere).

Han frier til hende.

DANIEL HEJRE.

Tænkte jeg det ikke? Men han bad, jeg skulde
sværte ham lidt, gøre ham mistænkt — ; noksagt —

LUNDESTAD.

Og De lovte det?

DANIEL HEJRE.

Ja, naturligvis.

LUNDESTAD.

Han skal ha'e sagt om Dem det, at hvad De
lover i øst, det holder De i vest.

DANIEL HEJRE.

He-he; den kære sjæl, — da skal han sandelig
ha'e forregnet sig dennegang.

182

MADAM KUNDHOLMEN
(med et åbent brev, i døren til venstre).

Hvor er sagfører Stensgård?

DANIEL HEJRE,

Han kyssed Deres tjenestepige og gik, madam
Rundholmen !

(Te|)j)L'l falder.)

FEMTE AKT.

(Stort modtagelsesværelse hos kammerherrens. Indgaiig i baggrunden;
døre til hojre og venstre.)

(VÆRKSFORVALTER RINGDAL står ved et Ijord og blader i nogle papirer.

Uet banker.)

BliNGDAL.

Kom ind!

DOKTOR FJELDBO

(fra baggrunden).

Godmorgen !

RINGDAL.

Godmorgen, herr doktor!

FJELDBO.

Nå, alting står vel til?

RINGDAL.

Jo, tak; her står det nok så vel; men —

FJELDBO.

Men?

RINGDAL.

Ja, De har da sagtens hørt den store nyhed?

184

FJELDBO.

Nej. Hvad er det for noget?

RINGDAL.

Hvad? Har De ikke hørt det,

som er hændt

på Storli?

FJELDBO.

Nej!

RINGDAL.

Monsen er rømt inat.

FJELDBO.

Rømt? Monsen?

RINGDAL.

Rømt.

FJELDBO.

Men du gode Gud — ?

RINGDAL.

Her gik allerede underlige rygter igår; men så
kom Monsen tilbage; han må have vidst at for-
stille sig —

FJELDBO.

Men grunden? Grunden?

RINGDAL.

Umådelige tab på trælast, siges der; et par
huse i Kristiania skal være standset og så —

FJELDBO.

Og så er han rømt!

RINGDAL.

Indover til Sverig, rimeligvis. Imorges kom
øvrigheden til Storli; der skrives op og forsegles —

185

FJELDBO.

Og den ulykkelige familje — ?

RINGDAL.

Sønnen har nok altid holdt sig udenfor; ialfald
lader han nu som ingenting, hører jeg.

FJELDBO.

Ja, men datteren da?

RINGDAL.

Hys; datteren er her.

FJELDBO.

Her?

RINGDAL.

Huslæreren hragte hende og de små herover
imorges; frøkenen har tåget sig af dem i al stilhed.

FJELDBO.

Og hvorledes bærer hun dette?

RINGDAL.

A, jeg tænker, nok så tåleligt. De kan vide,
efter den behandling, hun har lidt hjemme — ; og
desuden kan jeg fortælle Dem, at hun — Hys; der
er kammerherren.

KAMMERHERREN

(fra venstre).

Se, er De der, kære doktor?

FJELDBO.

Ja, jeg er temmelig tidligt ude. Må jeg nu
ønske Dem til lykke med fødselsdagen, herr kam-
merherre !

186

KAMMERHERREN.

Å, Gud bedre os for hvad lykke den bringer;
men De skal have tak; jeg véd, De mener det vel.

F.JELDBO.

Og tør jeg så spørge Dem, berr kammerherre —

KAMMERHERREN.

Først et ord; De skal heretter lade den titel fare.

FJELDBO.

Hvad skal det sige?

KAMMERHERREN.

Jeg er jernværksejer, slet og ret.

F.JELDBO.

Å, men hvad er dog dette for urimeligheder?

KAMMERHERREN.

Jeg har frasagt mig titel og bestilling. Min
underdanigste skrivelse afgår endnu idag.

FJELDBO.

Det skulde De dog sove på.

KAMMERHERREN.

Når min konge viste mig den nåde at optage
mig i sin nærmeste omgivelse, så skete det på grund
af en anseelse, som min familje gennem lange slægter
havde vidst at bevare.

FJELDBO.

Ja, hvad så videre?

KAMMERHERREN.

Min familje er beskæmmet, ligeså fuldt, som
proprietær Monsen. Ja, De har da vel hørt om Monsen?

187

» FJELDBO.

Jo, jeg har.

KAMMERHERREN

(tjl ringdal).

Véd man intet nærmere?

RINGDAL.

Intet andet, end at han trækker en hel del af
de yngre gårdhrugere med.

KAMMERHERREN.

Og min søn?

RINGDAL.

Deres søn har skikket mig et opgør. Han kan
svare enhver sit; men der bhr ingenting tilovers.

KAMMERHERREN.

Hm. Ja, vil De så få min ansøgning renskrevet.

RINGDAL.

Det skal ske.

(ud genneni den forreste dør til liøjre.)
FJELDBO.

Men har De hetænkt Dem? Det hele kan jo
ordnes i al stilhed.

KAMMERHERREN.

Så? Kan jeg gøre mig selv uvidende om hvad
der er sket?

FJELDBO.

A, hvad er der igrunden sket? Han har jo
skrevet Dem til, tilstået sin nbesindighed, tryglet om
tilgivelse; dette er jo den eneste gang, han har gjort
sig skyldig i sligt; hvad er det så, spørger jeg?

188

KAMMERHERREN.

Vilde De handle, som min søn har handlet?

FJELDBO.

Han vil ikke gentage det; det er hovedsagen.

KAMMERHERREN.

Og hvoraf véd De, at han ikke vil gentage det?

FJELDBO.

Om ikke af andet, så véd jeg det af det optrin,
De selv har fortalt mig; det med Deres svigerdatter.
Hvad der end kommer ud af det forresten, så vil
det ryste ham til alvor.

KAMMERHERREN

(opover gul vel).

Min stakkels Selma! Vor jævne fred og lykke
forspildt!

FJELDBO.

Der er noget, som står højere. Den lykke har
været et skin. Ja, jeg vil sige Dem det: De har i
det, som i så meget andet, bygget på en hul grund;
De har været forhlindet oi? hovmodia;, herr kammer-
herre !

KAMMERHERREN

(standser).

Jeg?

FJELDBO.

Ja, De! De har pukket på Deres familjes hæder-
lighed; men når er denne hæderlighed bleven sat på
prøve? Véd De, om den vilde stået i fristelsen?

KAMMERHERREN.

De kan spare Dem enhver præken, herr doktor;

189,

disse sidste dages begivenheder er ikke gået sporløst
hen over mig.

FJELDBO.

Det tror jeg også; men lad det så vise sig i
en mildere dom og i en klarere erkendelse. De be-
brejder Deres søn; men hvad har De gjort for Deres
søn? De har sørget for at uddanne hans evner,
men ikke for at grundlægge en karakter i ham. De
har holdt foredrag over, hvad han skyldte sin hæder-
lige familje; men De har ikke ledet og bøjet og
formet ham således, at det blev ham en ubevidst
nødvendighed at handle hæderligt.

KAMMERHERREN.

Tror De det?

FJELDBO.

Jeg både tror det og jeg véd det. Men det er
jo så almindeligt her; man sætter opgaven i at lære,
istedetfor i at være. Vi ser også hvad det leder til;
vi ser det i de hundreder af begavede mennesker,
der går halvfærdige omkring og er ét i følelser og
stemninger og noget ganske andet i værk og handle-
sæt. Se nu blot til Stensgård —

KAMMERHERREN.

Stensgård, ja! Hvad siger De om Stensgård?

FJELDBO.

Stykværk. Jeg har kendt ham fra barnsben af.
Hans faer var et vissent drog, en pjalt, et ingenting;
han drev en liden høkernæring og pantelånerforret-
ninger ved siden af; eller, rettere sagt, det var
konen, som drev det. Hun var et grovslået fruen-
timmer, det mest ukvindelige, jeg har kendt. Manden
fik hun gjort umyndig; ikke en hjertetanke var der

190

i hende. Og i dette hjem vokste Stensgård op. Og
så gik han i latinskole tillige. „Han skal studere",
sagde moderen; ,,der skal blie en dygtig inkassator
af ham". Styghed i hjemmet: løftelse i skolen; ånden,
karakteren, viljen, evnerne, — altsammen hver sin
vej. Hvad kunde det føre til, andet, end til split-
telse i personligheden?

KAMMERHERREN.

Jeg véd ikke, hvad det kunde føre til. Men jeg
gad vide, hvad der er godt nok for Dem. Af Stens-
gård kan man ingenting vente; af min søn heller
ikke; men af Dem, naturligvis; af Dem — !

FJELDBO.

Ja, af mig; netop af mig. A, De må ikke smile;
jeg hovmoder mig ikke; men jeg har fåt det, som
grunder ligevægten, og som gør sikker. Jeg er
vokset op under ro og harmoni, i en jævn middel-
standsfamilje. Min moder er en kvinde, helt og
holdent; hjemme hos os har der aldrig været ønsker
udover evnerne; intet krav er forlist på forholdenes
skær; intet dødsfald har grebet forstyrrende ind og
efterladt tomhed og savn i kredsen. Der var der
kærlighed til skønhed; men den lå inderligt i livs-
betragtningen, ikke jævnsides langs med den; der
var der hverken forstandens eller stemningens ud-
skejelser —

KAMMERHERREN.

Se, se; det er derfor De er bleven så overmåde
komplet?

FJELDBO.

Langtfra at jeg det tror. Jeg siger kun, at livs-
vilkårene har stillet sig så uendelig gunstigt for mig;
og jeg føler det som et ansvar.

191

KAMMERHERREN.

Lad så være; men når Stensgård intet sådant
ansvar har, da er det desto smukkere, at han alhge-
vel —

FJELDBO.

Hvilket? Hvad?

KAMMERHERREN.

De dømmer ham falskt, min gode doktor! Se
her. Hvad siger De til dette?

FJELDBO.

Deres søns veksel?

KAMMERHERREN.

Ja, den har han sendt mig tilbage.

FJELDBO.

Frivilligt?

KAMMERHERREN.

Frivilligt og uden betingelser. Det er smukt;
det er nobelt; — og derfor står også fra idag af mit
hus åbent for ham.

FJELDBO.

Betænk Dem! For Deres egen, for Deres datters
skyld —

KAMMERHERREN.

Å, lad mig være! Han har meget forud for
Dem; han er ligefrem idetmindste; men De, De går
skjult tilværks.

FJELDBO.

Jeg?

192

KAMMERHERREN.

Ja, De! De er bleven den styrende her i huset:
De går ud og ind; jeg tager Dem på råd i alting,
— og så alligevel —

FJELDBO,

Ja, ja; alligevel — ?

KAMMERHERREN.

Alligevel så er der noget bagved med Dem:
noget forbandet; noget — noget fornemt, som jeg
ikke udstår!

FJELDBO.

Men så forklar Dem dog!

KAMMERHERREN.

Jeg? Nej, De skulde forklare Dem, skulde De!
Men nu kan De have det så godt.

FJELDBO.

Herr kammerherre, vi to forstår ikke hinanden.
Jeg har ingen veksel at sende tilbage; men det
kunde dog hænde, at jeg bragte et større offer endda.

KAMMERHERREN.

Så? Hvorved?

FJELDBO.

Ved at tie.

KAMMERHERREN.

Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde
have lyst til? At blive grov, bande, gå ind i de
unges forbund! De er en højfornem stivnakke, herr
værkslæge; — og det passer ikke i vort fri samfund.
Se Stensgård; han er ikke noget sådant; og derfor
skal han få komme her i huset; han skal — : han

193

skal — ! Å, jeg gider min sæl og salighed ikke — !
Nu kan De have det så godt; som man reder, så
ligger man.

GÅRDBRUGER LUNDESTAD

(fr.i biiggrundeii)

Til lykke med dagen, herr kammerherre! Og
må jeg så ønske Dem hæder og alt godt —

KAMMERHERREN.

Å. Pokker i vold, — havde jeg nær sagt. Det
er lapperi altsammen, min kære Lundestad. Der er
ingenting, som holder prøve tilbunds i denne verden.

LUNDESTAD.

Så siger proprietær Monsens kreditorer også.

KAMMERHERREN.

Ja, dette med Monsen! Kom det ikke over Dem,
som et lynslag?

LUNDESTAD.

Å, De har nu spået det så længe. De, herr
kammerherre.

KAMMERHERREN.

Hm, hm; — ja visst har jeg så: det er ikke
længere siden, end i forgårs; han kom her for at
prelle mig —

FJELDBO.

Kanske for at frelses.

LUNDESTAD.

Ugørligt; han var kommen for dybt i det; —
og det, som sker, det er nu allid det bedste.

KAMMERHERREN.

Velbekomme! Finder De det også bedst, at De
blev slået ved valget igår?

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 13

194

LUNDESTAD.

Jeg blev da ikke slået; det gik jo altsammen
efter min egen vilje. Stensgård skal en ikke stanges
med; han har det, som vi andre må bide os i
fingrene efter.

KAMMERHERREN.

Ja, det udtryk forstår jeg ikke ganske — ?

LUNDESTAD.

Han har evne til at rive mængden med sig.
Og da han nu er så heldig, at han hverken hindres
af karakter eller af overbevisning eller af borgerhg
stilling, så har han så svært let for at være fri-
sindet.

KAMMERHERREN.

Jeg skulde dog i sandhed mene, at vi også er
frisindede.

LUNDESTAD.

Ja Gu' er vi frisindede, herr kammerherre; der
er ingen tvivl om det. Men der er det ved det, at
vi bare er frisindede på vore egne vegne; men nu
kommer Stensgård og er frisindet på andres vegne
også. Det er det nye i tingen.

KAMMERHERREN.

Og alt dette omvæltningsvæsen vil De fremme?

LUNDESTAD.

Jeg har læst i gamle historieboger, at der før
i tiden var folk, som kunde mane spøgelser frem;
men de kunde ikke mane dem bort igen.

KAMMERHERREN.

Men, kære Lundestad, hvor kan De, som en
oplyst mand — ?

195

LUNDESTAD.

Jeg véd nok, det er papistisk overtro, herr
kammerherre; men det er med nye tanker, som med
spøgelser; en kan ikke mane dem bortigen; og der-
for får en se at komme ud af det med dem, så godt
en kan.

KAMMERHERREN.

Ja, men nu, da Monsen er faldet, og rimeligvis
hele dette slæng af rolighedsforstyrrere med ham —

LUNDESTAD.

Var Monsen faldet en to-tre dage før, så var
meget blevet anderledes.

KAMMERHERREN.

Desværre; De har været for snar —

LUNDESTAD.

Jeg havde også hensyn til Dem, herr kammer-
herre.

KAMMERHERREN.

Til mig?

LUNDESTAD.

Vort parti må bevare sin hæderlighed i folks
øjne. Vi repræsenterer den gamle, grundfæstede,
norske ærlighed. Havde jeg svigtet Stensgård, så
véd De han har et papir —

KAMMERHERREN.

Ikke nu længere.

LUNDESTAD.

Hvad?

KAMMERHERREN.

Her er det.

13*

196

LUNDESTAD.

Har han sendt Dem det tilbage?

KAMMERHERREN.

Ja. Personlig er han en hædersmand; det skuds-
mål må jeg give ham.

LUNDESTAD

(tankefiild).

Sagfører Stensgård har gode gaver.

SAGFØRER STENSGÅRD
(fra basgiunden, standser i døren).

Får jeg lov at komme nærmere?

KAMMERHERREN

(Imod haml.

Det kan De trygt.

STENSGÅRD.

Og De vil tåge en lykønskning af mig?

KAMMERHERREN.

Det vil jeg.

STENSGÅRD.

Så tag den både varm og inderlig! Og slå så
en streg over alle skrevne dumheder —

KAMMERHERREN.

Jeg holder mig til handlinger, herr Stensgård.

STENSGÅRD.

0, Gud velsigne Dem!

KAMMERHERREN.

Og fra idag af — siden De så ønsker det —
fra idag af er De som hjemme her.

197

STEXSGÅRD.

Må jeg? Må jeg det?

(det banker.)
KAMMERHERREN.

Kom ind!

(flere bygdemænd, medlemmer af formandskabet o. s. v. kammerherren
går dem iinøde, modtager lykønskninger og taler med dem.)

THORA

(som imidlertid er trådt ind fra den bågeste der til venstre.)

Herr Stensgård, må jeg takke Dem stille.

STENSGÅRD.

De frøken !

THORA.

Fader har sagt mig, hvor smukt De har handlet.

STENSGÅRD.

Men -?

THORA.

0, hvor vi har miskendt Dem!

STENSGÅRD.

Har De - ?

TH0R.\.

Det var jo også Deres egen skyld; — nej, nej;
det var vor. 0, hvor inderlig gerne vilde jeg ikke
gøre det godt igen.

STENSGÅRD.

Vilde De? Vilde De selv? Vilde De virkelig —?

THORA.

Allesammen; kunde vi såsandt —

198

KAMMERIIERREN.

Forfriskninger til herrerne, mit barn!

THORA.

Nu kommer de.

(hun går op igen mod døren, hvorfra pigeri straks efter kommer med vin
og bagværk, der bydes omkring under det følgende.)

STENSGÅBD.

Kære, fortræffelige Lundestad; jeg føler mig som
en sejrende gud!

LUNDESTAD.

Så følte De Dem vel igår også.

STENSGÅRD.

Pyt; idag er det noget andet; det bedste; kronen
på det hele! Glorien, glansen over livet!

LUNDESTAD.

Åhå; elskovstanker?

STENSGÅRD.

Ingen tanker! Lykke, lykke; kærlighedslykke !

LUNDESTAD.

Så svoger Bastian har bragt Dem svaret?

STENSGÅRD.

Bastian — ?

LUNDESTAD.

Ja, han ymted om noget igår; han havde nok
lovet at tale for Dem hos en liden pige.

STENSGÅRD.

A, hvad sniksnak —

199

LUNDESTAD.

Vær ikke ræd for mig. Hvis De ikke véd det
endnu, så kan jeg sige Dem det: De har sejret,
herr Stensgård; jeg har det fra Ringdal.

STENSGARD.

Hvad har De fra Ringdal?

LUNDESTAD.

Jomfru Monsen har givet sit ja.

STENSGÅRD.

Hvad siger De?

LUNDESTAD.

Sit ja, siger jeg.

STENSGÅRD.

Ja? Ja? Og faderen er rømt!

LUNDESTAD.

Men ikke datteren.

STENSGÅRD.

Sit ja! Midt under en sådan familjeskandale !
Hvor ukvindeligt! Sligt må jo stode enhver fint-
følende mand tilbage. Men det er en misforståelse,
det hele. Jeg har aldrig anmodet Bastian — ; hvor
kunde så det bæst — ? Ligemeget, det kommer mig
ikke ved; hvad han har gjort, må han selv svare for.

DANIEL HEJRE

(fra baggrunden).

He-he; stor forsamling; ja, naturhgvis; man gør
sin opvartning, sine hoser grønne, som man siger.
Kanske jeg også må få lov —

200

KAMMERHERREN.

Tak, tak, gamle ven!

DANIEL HEJRE.

Gudbevares, højstærede; gør sig endelig ikke så
gemen, (nye gæster kommer.) Se, der har vi retfærdiglicdens
håndlangere; — exekutionsmagten — ; noksagt! (hen til
STENSGÅRD.) Ah, min kære, lykkelige, unge mand; er
De der? Deres hånd! Modtag forsikkringen om en
oldings uskrømtede glæde.

STENSGÅRD.

Hvorover?

DANIEL HE.JRE.

De bad mig igår tale en smule tvetydigt om
Dem til hende, De véd nok —

STENSGÅRD.

Nå ja, ja; hvad så?

DANIEL HEJRE.

Det var mig en inderlig fryd at efterkomme
Deres ønske —

STENSGÅRD.

Hvad så; hvad så, spørger jeg? Hvorledes tog
hun det?

DANIEL HE.JRE.

Som en elskende kvinde. naturligvis; stak i at
græde; smækked døren i lås; vilde hverken svare
eller vise sig —

STENSGÅRD.

Ah, Gudskelov!

201

DANIEL HEJRE.

De er barbarisk! At sætte et enkehjerte på
slig grusom prove; at gå her og glæde sig over
skinsygens kvaler — ! Men kærligheden har katte-
øjne; noksagt; thi idag, da jeg foer forbi, stod madam
Rundholmen frisk og frodig i det åbne vindu og
kæmmed sit hår; så ud som en havfrue, med per-
mission at sige; — å, det er et dygtigt fruentimmer!

STENSGÅRD.

Nå? Og så?

DANIEL HEJRE.

Ja, så lo hun, som hun var besat, faer; og der-
med rakte hun et brev ivejret og råbte: Et frierbrev,
herr Hejre; jeg er bleven forlovet igår!

STENSGÅRD.

Hvad? Forlovet?

DANIEL HEJRE.

En hjertelig lykønskning, unge mand; det glæder
mig usigeligt, at jeg var den første, som kunde
melde Dem —

STENSGÅRD.

Det er sludder! Det er snak!

DANIEL HEJRE.

Hvad er snak?

STENSGÅRD.

De har ikke forstået hende; eller hun har ikke
forstået — ; forlovet! Er De gal? Nu, da Monsen
er falden, så er rimehgvis hun også —

202

DANIEL HEJRE.

Nej, minsæl er hun ej, faer! Madam Rundhol-
men står på solide ben.

STENSGÅRD.

Ligemeget. Mine tanker går i en ganske anden
retning. Det med brevet var bare en spøg, et vædde-
mål, det hørte De jo. Kære herr Hejre, gør mig
den tjeneste, ikke at tale et ord til nogen om denne
dumme historie.

DANIEL HEJRE.

Forstår; forstår! Det skal holdes hemmeligt;
det er det, man kalder roinantik. Ak, ja; den ung-
dom, den skal nu altid være så poetisk!

STENSGÅRD.

Ja, ja; ti blot; jeg skal lønne Dem for d(!t, —
føre Deres processer — ; hys; jeg stoler på Dem.

(fjerner sig.)

KAMMERHERREN

(som imidlertid har talt med lundestad).

Nej, Lundestad, — det kan jeg umuligt tro.

LUNDESTAD.

Nu svor jeg, herr kammerherre! Jeg har det
fra Daniel Hejres egen mund.

DANIEL HEJRE.

Hvad har De fra min mund, om jeg tør spørge?

KAMMERHERREN.

Sig mig, — har sagfører Stensgård vist dig en
veksel igår?

203

DANIEL HEJRE.

Ja, død Og plage, det er sandt! Hvorledes

hænger det sammen?

KAMMERHERREN.

Det skal jeg sige dig siden. Men du fortalte
ham jo —

LUNDESTAD.

De bildte ham jo ind, at den var falsk?

DANIEL HEJRE.

Pyt: en uskyldig spøg, for at gøre ham lidt
betuttet i sejersrusen --

LUNDESTAD.

Men De sagde jo, at begge underskrifter var
falske?

DANIEL HEJRE.

Ja, for Pokker, hvorfor ikke ligesågodt begge,
som den ene?

Altså dog!

KAMMERHERREN.

LUNDESTAD

(til kammerherres).

Og da han det hørte —

KAMMERHERREN.

Så var det han gav vekselen til Ringdal!

LUNDESTAD.

Den veksel, som han ikke længere kunde bruge
til at true med.

204

KAMMERHERREN.

Spiller den højmodige: fører mig bag lyset
påny; — åbner sig adgang til mit hus; afnøder mig
taksigelser, — den, den — ! Og den person — !

DAMEL HE.TRE.

Men hvad er det dog for lojerlige fagter, liøjst-
ærede?

KAMMERHERREN.

Siden; siden, kære ven! (trækker lundestad tilside.)
Og den person er det. De beskytter, skubber fremad,
hjælper ivejrct!

LUNDESTAD.

End De selv da?

KAMMERHERREN,

0, jeg kunde have lyst til — !

LUNDESTAD

(tyder mod STENSfiÅBD, som taler med thora).

Se derborte. Hvad tanker tror De ikke folk
gør sig — ?

KAMMERHERREN.

De tanker skal jeg bringe dem ud af.

LUNDESTAD.

For sent, herr kammerherre; han hjælper sig
frem med udsigter og skin og sandsynligheder —

KAMMERHERREiV.

.Jeg kan også manøvrere, herr gårdbruger Lunde-
stad !

LUNDESTAD.

Hvad vil De gøre?

205

KAMMERHERREN.

Pas på! (går hen til FJELDBo.) HeiT værkslægc Fjeldbo,
— vil De vise mig en tjeneste?

FJELDBO.

Med glæde!

KAMMERHERREN.

Så fordriv den karl derhenne.

FJELDBO.

Stensgård ?

KAMMERHERREN.

Ja, lykkejægeren ; jeg tåler ikke at høre hans
navn ; fordriv ham !

FJELDBO.

Men hvorledes kan jeg — ?

KAMMERHERREN.

Det blir Deres egen sag; jeg giver Dem frie
hænder —

FJELDBO.

Frie hænder! Det gør De? I et og alt?

KAMMERHERREN.

Ja, for Pokker; ja!

FJELDBO.

Deres hånd på det, herr kammerherre!

KAMMERHERREN.

Her er den.

FJELDBO.

I Guds navn da; nu eller aldrig! (højiydt.) Må
jeg et øjeblik lægge beslag på de tilstedeværendes
opmærksomhed ?

206

KAMMERHERREN.

Doktor Fjeldbo har ordet!

FJELDBO.

Jeg har den glæde, med kammerherre Bratsbergs
samtykke, at meddele Dem min forlovelse med hans
datter.

(Udbrud af overraskelse, thora udstøder et let skrig; kammerherren er
ifærd med at sige noget, men faiter sig i det. Støj og lykønskninger.)

STENSGÅRD.

Forlovelse! Din forlovelse — !

DAMEL HEJRE.

Med kammerherrens — ? Med din — ? Med —
med — ?

LUNDESTAD.

Er doktoren fra viddet?

STE.\SGÅRD.

Men, herr kammerherre — ?

KAMMERHERREN.

Hvad kan jeg gøre? Jeg er frisindet. Jeg slutter
mig til de unges forbund!

FJELDBO.

Tak, tak, — og tilgivelse!

KAMMERHERREN.

Vi befmder os i associationernes tid, herr sag-
fører; den fri konkurrence leve!

THORA.

0, min velsignede fader!

207

LUNDESTAD.

Ja, vi befinder os i forlovelsernes tid også; jeg
kan melde en forlovelse til —

STENSGÅRD.

Det er opspind!

LUNDESTAD.

Nej, visst er det ikke; jomfru Monsens for-
lovelse —

STENSGÅRD.

Usandt; usandt; siger jeg!

THORA.

Nej, faer, det er sandt; de er her begge to.

KAMMERHERREN.

Hvem? Hvor?

THORA.

Ragna og kandidat Helle. Derinde —

(mod den øverste dør til højre.) t

LUNDESTAD.

Kandidat Helle? Ham altså — !

KAMMERHERREN.

Og her; hos mig! (op mod døren.) Herud, kære
barn!

RAGNA

(vigor sky tilbage).

0, nej, nej; her er så mange mennesker!

KAMMERHERREN.

Ingen undseelse; hvad kan De for det, som er
hændt?

208

KANDIDAT HELLE.

Herr kammerherre, hun er hjemløs nu.

RAGNA.

0, tag Dem af os!

KAMMERHERREN.

Det skal jeg. Og hjertehg tak, at I tyede
til mig!

DANIEL HEJRE.

Ja, minsæl lever vi i forlovelsernes tid; jeg kan
såmæn supplere listen —

KAMMERHERREN.

Hvad? Du? I din alder; — hvilken letsindighed!

DANIEL HETRE.

Å — ! Noksagt.

LUNDESTAD.

Spillet er tabt, herr Stensgård.

STENSGÅRD.

Så? (iiojt.) Nej, nu skal jeg supplere listen,
herr Daniel Hejre! En meddelelse, mine herrer;
også jeg har nået en haA-n.

KAMMERHERREN.

Hvorledes?

STENSGÅRD.

Man spiller dobbelt spil; man skjuler sine sande
hensigter, når det behøves. Jeg anser det for til-
ladeligt, når det sker i almenvellets tjeneste. Min
livsgerning ligger afstukken foran mig, og den går
mig for alting. Min virksomhed er viet til dette
distrikt; en ideernes gæring er her at bringe klarhed

209

i. Men det værk magtes ikke af en lykkejæger.
Sognets mænd må slutte sig om en af sine egne.
Derfor har jeg nu bundet mig fast og uløseligt til
interesserne her, — bundet mig med hjertets bånd.
Har jeg vakt misforståelse hos nogen, så må det
tilgives. Også jeg er forlovet.

KAMMERHERREN.

FJELDBO.

DANIEL HEJRE.

De?

Forlovet !
Bevidnes.

KAMMERHERREN.

Men hvorledes — ?

FJELDBO.

Forlovet? Med hvem?

LUNDESTAD.

Det er da vel aldrig — ?

STENSGÅRD.

En frugt af hjertets og forstandens overvejelser.
Ja, mine sognemænd, jeg er forlovet, med enke-
madame Rundholmen.

FJELDBO.

Med madam Rundholmen!

KAMMERHERREN.

Landhandlerens enke?

LUNDESTAD.

Hm. Ja så!

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. "*

210

KAMMEKIIERREN.

Men jeg løber surr i alt dette. Hvorledes kunde
De da — ?

STENSGÅRD.

Manøvrer, lierr jernværksejer!

LUNDESTAD.

Han har godo gaver.

BOGTRYKKÉR ASLAKSEN
(ser ind af doren i baggrunden).

Beer mangfoldig om forladelse —

KAMMERHERREN.

Nå, kom ind, Aslaksen! Vil De også gratulere?

ASLAKSEN.

Nej, Gudbevares, så grov er jeg ikke. Men jeg
må nødvendigt tale med herr Stensgård.

STENSGÅRD.

Siden; De kan vente udenfor.

ASLAKSEN.

Nej, død og plage, jeg må sige Dem —

STENSGÅRD.

Hold Deres mund! Hvad er dette lier for på-
trængenhed? — Ja, mine herrer, så forunderlige er
skæbnens veje. Distriktet og jeg trængte til et fast
og varigt bånd imellem os; jeg traf en moden kvinde,
som kunde skabe mig et hjem. Nu har jeg kastet
lykkejægerhammcn, og her har I mig i eders midte,
som den jævne folkets mand. Tag mig. Jeg er rede
til at stå eller falde på enhver post, hvor eders til-
lid måtte stille mig.

211

LUNDESTAD.

Han har vundet.

KAMMERHERREN.
I Sandhed, jeg må sige — (til pigen, som har nærmet
sig ham fra døren i baggrunden.l Nå, nå; hvad er det? Hvad

fniser du af?

PIGEN.

Madam Rundholmen —

DE OMSTÅENDE.

Madam Rundliolmen ?

KAMMERHERREN.

Hvad hun v

PIGEN.

Madam Rundliohnen står udenfor med sin
kæreste —

DE FLESTE
(i munden på hverandre).

Kæreste? Madam Rundhohnen? Men hvor-
ledes — ?

STENSGÅRD,

Hvilken snak!

ASLAKSEN.

Ja, jeg sagde Dem jo —

KAMMERHERREN

(mod døren).

Herind ; herind !

(BASTIAN MONSEN med MAiJAM RUNDHOLMEN Under armen fra haggrunden;

almindehgt røre.)

14*

212

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja, herr kammerherre, De må endeHg ikke blive
vred —

KAMMERHERREN.

Bevares; bevares!

MADAM RUNDHOLMEN.

Men jeg måtte rigtig op og vise Dem og frøkenea
min kæreste.

KAMMERHERREN.

Ja, ja, — De er jo bleven forlovef; men —

THORA.

Men vi vidste ikke —

STENSGÅHD

(til ASLAKSEN).

Men hvorledes er det dog — ?

ASLAKSEN.

Jeg havde så meget i hodet igår; så meget at
tænke på, mener jeg —

STENSGÅRD.

Men hun fik jo mit brev, og —

ASLAKSEN.

Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres.

STENSGÅRD.
BastiansV Og her — ? (kaslcr cl ojo \<å iidskiiflon,
krammer brevet sammeu og pulter ilet i lommen.) 0, De for-
bandede ulykkesfugl!

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja, såmæn slog jeg til! En skal vogte sig for
de falske mandfolk; men når en har sort på hvidt

213

for at en mandsperson mener det redeligt så — . Nej,
se; der er sagfører Stensgård også! Ja, De, herr
Stensgård, De vil da visst gratulere mig?

DAMEL HEJRE
(til lundestad).

Hvor glubsk hun ser på ham. De!

KAMMERHERREN.

Det vil han visst, madam Rundholmen; men vil
ikke De gratulere Deres tilkommende svigerinde!

MADAM RUNDHOLMEN.

Hvem?

THORA.

Ragna; hun er også bleven forlovet.

BASTIAN.

Du, Ragna?

MADAM RUNDHOLMEN.

Ja så? Ja, min kæreste sagde jo. at en viss
en gik på frierfødder. Til lykke begge to: og vel-
kommen i familjen, herr Stensgård!

FJELD BO.

Nej, nej; ikke ham!

KAMMERHERREN.

Nej, kandidat Helle: et fortræifeligt valg. Og
min datter må De såmæn også gratulere.

MADAM RUNDHOLMEN.

Frøkenen! Nå; så havde Lundestad ret allige-
vel! Gratulerer, frøken; gratulerer, herr sagfører!

FJELDBO.

Doktor, skal De sige.

214

MADAM RUNDHOLMEX.

Hvad ?

F.IELDBO.

Doktor; det er mig.

MADAM RU.NDlJOLMEiV.

Nej. nu véd jeg hverken ud eller ind!

KAMMERHERREN.

Men nu véd jeg først både ud og ind!

STENSGÅRD.

Undskyld; en nødvendig forretning —

KAMMEIUIEHREN

(sagte).

Lundestad, hvad var det andet —

LUNDESTAD.

Hvilket andet?

KAMMERHERREN.

Ikke lykkejæger; men det andet —

LUNDESTAD.

Rodhugger.

STENSGÅRD.

Jeg anbefaler mig!

KAMMERHERREN.

Et ord, så godt som ti, herr sagfører Stensgård!
Et ord, — et ord, som længe har ligget mig på
hjertet —

STENSGÅRD

(lieiiimod udgiiiigen).

Undskyld; jeg har hastværk.

215

KAMMERHERREN

(efter ham).

Rodhiigger!

STENSGARD.

Farvel; farvel!

(ud i biiggrunden.)

KAMMERHERREN'
(kommer nedover igen).

Nu er luften ren. mine venner!

BASTIAN.

Og kammerherren lægger ikke mig til last, hvad
der er hændt hjemme?

KAMMERHERREN.

Enhver får feje for sin egen dør.

BASTIAN.

Jeg har heller ingen del i det.

SELMA

(som uuder det foregående har lyttet ved den overste dor til højrelj

Faer! Nu er du glad; — må han nu komme?

KAMMERHERREN.

Selma! Du! Du beder for ham? Du, som ifor-
gårs —

SELMA.

Pyt; det er længe siden iforgårs. Alt er godt.
Nu véd jeg, han kan gøre gale streger —

KAMMERHERREN.

Og det glæder du dig over?

216

SELMA.

Ja, over at han kan; men han skal ikke få
lov til det.

KAMMERHEFmEN.

Ind med ham.

(SELMA ud igeii til højre.)

VÆRKSFORVALTER RIXGDAL

(fra den forreste dor til hojiel.

Her er afskedsansøgningen.

KAMiMER HERREN.

Tak; men istykker med den.

RINGDAL.

Istykker?

KAMMERHERREN.

Ja, Ringdal; det er ikke på den made. Jeg
kan sone alligevel; alvor og gerning —

ERIK BRATSBERG
(med SELMA fra højre).

Har du tilgivelse for mig?

KAMMERHERREN

(rækker ham vekselen).

Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end skæbnen.

ERIK BRATSBERG.

Faer! Endnu idag skal jeg standse med min
forretning, som er dig så meget iniod.

KAMMERHERREN.

Nej, tak; nu blir du stående. Ingen fejghed!

217

Ingen flugt fra fristelsen! Men jeg står hos. (iiojii
Ja, véd De nyt, mine herrer? Jeg er gået ind i
firmaet med min søn.

FLEBE AF GÆSTEKNE.

Hvad? De, herr kammerherre?

DANIEL HE.JRE.

Du, højstærede?

KAMMERHERREN.

Ja; det er en hæderhg og velsignelsesrig virk-
somhed. Eller kan ialfald være det. Og nu har
jeg heller ikke længere nogen grund til at holde
mig udenfor.

LUNDESTAD.

Ja, véd De hvad, herr kammerherre Bratsberg, —
vil De tåge fat til gavn for distriktet, så var det
rigtignok håde spot og skam, om jeg gamle arbejds-
træl skulde svigte min værnepligt.

ERIK BRATSBERG.

De! Virkelig?

LUNDESTAD.

Jeg får jo. Efter den elskovssorg, som har
rammet sagfører Stensgård idag — ; Gud bevare mig
for at tvinge mennesket ind i statssager nu. Han
bør friske sig op; ud at rejse, bør han, og jeg skal
se at hjælpe til. Og derfor, mine sognemænd, har I
brug for mig, så tag mig.

SOGNEMÆNDENE

(under håndtryk og bevægelse).

Tak, Lundestad! De er dog den gamle! De
svigter ikke!

218

KAMMERHERKEN.

Se, det er, som det skal være; nu kommer
alting i sin rette gænge igen. Men hvem er igrunden
skyld i alt dette?

FJELDBO.

Ja. De, Aslaksen, De må kunne gøre rede
for - !

ASLAKSEN

(forskrækket).

Jeg, herr doktor! Jeg er så uskyldig, som harn
i moers liv!

FJELDBO.

Men det hrev, som -^ ?

ASLAKSEN.

Det var ikke mig, siger jeg! Det var valg-
mandsvalget og Bastian Monsen og skæbnen og til-
fældet og madam Rundholmens punsch; — der var
ikke citron i den, og så står jeg just med pressen
i næven —

KAMMERHERREN
(nærmere).

Hvilket? Hvad; hvad?

ASLAKSEN.

Pressen, herr kammerherre!

KAMMERHERREN.

Pressen! Der har vi det! Er det ikke det,
jeg altid har sagt, at pressen har en overordentlig
magt i vore dage?

ASLAKSEN.

Nej, men, herr kammerherre —

219

KAMMERHERREN.

Ingen utidig beskedenhed, herr boglrykker As-
laksen. Jeg har hidindtil ikke læst Deres avis; her-
efter vil jeg læse den. Må jeg bede om ti eksem-
plarer.

ASLAKSEN.

De skal gerne få tyve, herr kammerherre!

KAMMERHERREN.

Nå ja, tak; lad mig så få tyve. Og trænger
De forøvrigt til penge, så kom til mig; jeg vil
støtte pressen: men det siger jeg Dem på forhånd,—
jeg vil ikke skrive noget i den.

RINGDAL.

Nej, men hvad hører jeg! Deres datter for-
lovet!

KAMMERHERREN.

Ja, hvad siger De til det?

RINGDAL.

Velsignet, siger jeg! Men når skete det?

FJELDBO

(liurtigt).

A, det skal jeg siden —

KAMMERHERREN.

Det skede såmæn sidstleden 1 7de Maj.

FJELDBO.

Hvorledes — ?

KAMMERHERREN.

Samme dag, som lille frøken Ragna —

THORA.

Faer, faer; har du vidst — ?

KAMMERHERREN.

Ja. mine kære; jeg har vidst det den hele tid.

FJELDBO.

0, herr kammerherre — !

THORA.

Men hvem har — ?

KAMMERHERREN.

En anden gang skal I småpiger tale lidt mindre
højrøstet, når jeg sidder og blunder i karnappet.

THORA.

0, Gud; sad du indenfor gardinerne?

FJELDBO.

Så forstår jeg Deres adfærd —

KAMMERHERREN.

Ja, De, som kunde gå her og tie.

FJELDBO.

Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før
idag?

KAMMERHERREN.

De har ret, Fjeldbo; det mellemliggende måtte til.

THORA

(sagte, til fjeldbo).

Ja, tie kan du. Alt dette med Stensgård; —
hvorfor fik jeg ingenting at vide?

FJELDBO.

Når en høg kredser over dueslaget, så vogter

221

og værger man sin lille due, — men man ængster
ikke.

(de afbiydes af madam rundholmen.)

DANIEL HEJRE

(til kammerherren).

Hør; du får virkelig undskylde; men vi kommer
til at opsætte vore procesanliggender på ubestemt tid.

KAMMERHERREN.

Gør vi det? Nå ja, ja!

DANIEL HEJRE.

Jeg skal sige dig, jeg har overtaget en stilling
som nyhedsreferent i Aslaksens avis.

KAMMERHERREN.

Det fornøjer mig.

DANIEL HEJRE.

Og du vil selv indse, — de mange løbende
forretninger —

KAMMERHERREN.

Vel, vel, min gamle ven; jeg kan godt vente.

MADAM RUNDHOLMEN

(lil thora).

Ja, jeg har såmæn grædt mine modige tårer
for det slette menneske. Men nu takker jeg Vor-
herre for Bastian. Den anden, han er falsk, som
skum på vand; og så er han så uvorren i tobaks-
vejen, frøken; og så vil han ha'e alting så lækkert
til hverdags; det er en ren madhest.

PIGEN

(fra venstre).

Bordet er dækket.

KAMMERHERREN,

Nå, så tager De vel allesammen tiltakke. Herr
gårdbruger Lundestad, De sidder hos mig; og De
også, herr typograf Aslaksen.

RINGDAL.

•lo, her vil rigtignok blive stof til skåler!

DANIEL HEJRE.

Ja; og det er vel neppe ubeskedent, om en
olding forbeholder sig skålen for de kære fraværende.

LUNDESTAD.

En fraværende kommer igen, herr Hejre.

DANIEL HEJRE.

Sagføreren ?

LUNDESTAD.

.Ja; pas på, mine herrer! Om ti-femten år sidder
Stensgård i folkets eller i kongens råd, — kanske i
dem begge på engang.

FJELDBO.

Om ti-femten år? Ja, men da kan han ikke
stå i spidsen for de unges forbund.

DANIEL HEJRE.

Hvorfor ikke det?

FJELDBO.

Nej, for da vil han være af en temmelig tvivl-
som alder.

DANIEL HEJRE.

Men så kan han jo stå i spidstn for de tvivl-
sommes forbund, faer! Det er også det Lundestad
mener. Han siger omtrent som Napoleon: de tvivl-

223

somme, siger han, det er det stof, hvoraf man gør
politikusser; he-he!

FJELDBO.

Ja, hvorom alting er, — vort forhund skal
bestå både gennem unge og tvivlsomme dage. Og
det skal vedblive at være de unges forbund. Da
Stensgård stiftede sin forening og løftedes på folkets
skuldre under frihedsdagens jubel og rus, da sagde
han: med de unges forbund er et forsyn i pakt!
For vort vedkommende tænker jeg selv theologen
der tør lade det ord gælde.

KAMMERHERREN.

Det tænker jeg med, mine venner; thi sande-
lig, — vi har tumlet og famlet i dårskab; men gode
engle stod bag.

LUNDESTAD.

A, Gud bedre os; englene, de har nok været
så middels.

ASLAKSEN.

Ja, det ligger i de lokale forholde, herr
Lundestad !

(Teppet falder.)

^ff-Jtfo^

DIGTE

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 15

Spillemænd.

lil hende stod mine tanker
hver en sommerlys nat;
men vejen den bar til elven
i det duggede orekrat.

Hej, kender du gru og sange,
kan du kogle den dejhges sind,
så i store kirker og sale
hun mener at følge dig ind!

Jeg måned den våde af dybet;
han spilled mig bent fra Gud; —
men da jeg var bleven hans mester,
var hun min broders brud.

I store kirker og sale
mig selv jeg spilled ind,
og fossens gru og sange
veg aldrig fra mit sind.

15*

228

Kong" Håkons gildehal.

Du gamle hal med de mure grå,
hvor uglen bygger sin rede, —
så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på
kong Lear på den vilde hede.

Han gav sine døtre kronens skat,
han gav dem sit dyreste eje;
da jog de ham ud en uvejrs-nat,
at færdes på vildsomme veje.

Du hal, som tynges af tidens vægt,
du måtte det samme friste: —
du gav en utaksom efterslægt
den dyreste skat, du vidste.

Du gav os mindernes gyldne høst,
en saga med billeder rige.
Men hørtes en eneste sønne-røst
sit „tak" gennem natten skrige?

229

Der måtte du stå, som Albions drot,
til leg for de kåde vinde;
sex hundrede år hven stormens spot
omkring din grånende tinde. —

Nu dages det, gubbe; dit folk er vakt;
nu prøver vi fejlen at rette:
vi flikker med klude din kongedragt;
du har alt en narrehætte.

Og derfor, du hal med de mure grå,
hvor uglen bygger sin rede, —
så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på
kong Lear på den vilde hede.

230

Byg-geplaner.

Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt,
den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent.
Der sad jeg på min hybel og med dampende drag
jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag.

„Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord.
To fløje skal der være ; en liden og en stor.
Den store skal huse en udødelig skald;
den lille skal tjene et pigebarn til hal. — "

Mig syntes at i planen var en herlig harmoni;
men siden er der kommet forstyrrelse deri.
Da mester blev fornuftig, blev slottet splittergalt :
storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt.

231

Markblomster og* potteplanter.

„iVlin Gud, jeg kan ej Deres smag forstå,
véd ej, hvor De har Deres øjne!
Hun er ingen skønhed, og regnes må
så halvvejs til de forfløjne." —

Ja, vistnok det mere stemmende var
med tonen i dagens dramer,
ifald jeg mig kåred et exemplar
iblandt de normale damer.

De pranger, som vinterens blomsterflor,

så sirligt i vinduskarmen;

sum potteplanter i lunken jord

de grønnes ved kakkelovns-varmen.

Og regelmæssigt hver blomstergren
forynges efter sin dvale; —
ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en
imellem de mange normale.

232

Hvad hjælper fornuftens kløgtige garn!
Dens røst er mig led og vammel;
thi hun er et markens friluftsbarn
og sexten skærsommere gammel!

233

En fug-levise.

v i gik en dejlig vårdag
alleen op og ned ;
lokkende som en gåde
var det forbudne sted.

Og vestenvinden vifted,
og himlen var så blå;
i linden sad en fuglemor
og sang for sine små.

Jeg malte digterbilleder
'med legende far\'espil;
to brune øjne lyste
og lo og lytted til.

Over os kan vi høre
hvor det tisker og ler; —
men vi, vi tog et smukt farvel,
og mødtes aldrig mer. —

234

Og når jeg ensom driver
alleen op og ned^
så har for de fjærede småfolk
jeg aldrig ro og fred.

Fru Spurv har siddet og lyttet,
mens vi troskyldigt gik,
og gjort om os en vise,
og sat den i musik.

Den er i fuglemunde;

thi under løvets tag

hver næbbet sanger nynner om

hin lyse forårsdag.

235

På Akershus.

oommernattens slør med milde
folder sig om jorden spænder;
enkle stjerner, store, stille,
blege bagom skodden brænder.

Fjorden letter nu sit trange
bryst med dump og dæmpet stemme.
Hør, det er som barndomssange,
dem en aldrig ret kan glemme.

Gamle Akershus ser roligt
gennem tågen over sjøen;
stundom nikker han fortroligt,
tykkes mig, mod Hovedøen.

Akershus, den gamle hvide,
står såvisst i stærke drømme;
sikkert styrer han med stride
åretag mod mindets strømme.

236

Ja — de gæster ham, de svundne
blodværksmænd fra mørke tider; —
linombundne, floromvundne
gennem hallen stilt de skrider.

Og se der — , jeg ser og gruer,
snart i brand og snart i frysning
bag de høje salsvinduer
dirrer der en blålig lysning.

Hvem er han, hin tunge ridder
med den røde glød i øjet, —
han, som stur i salen sidder,
i sin stol fremoverbøjet?

Ja, for visst! Kong Kristjern er det!
Panden skrukket, kinden gusten; —
hånden famler efter sværdet,
sliren er af blodskvæt rusten. —

Lig en gravlagt storheds minde.
f}Tstefager end at skue,
i karnappet står en kvinde;
det er visst Knut Alfsøns frue.

237

Danske flåden er i fjorden;
hendes husbond gik at værne
værgcløs om fædrejorden, —
kom som gæst til Gyldenstjerne.

Liglagt ror de ham tilstrande
uden sang og uden kærte; —
hugget i Knut Alfsøns pande
var et hugg i Norges hjerte.

Se den bundne mand i kåben.
Let, jeg tænker, navnet gættes;
hundred hærmænd under våben;
Herlof Hyttefad skal rettes.

Bål er rejst i Ormegården;
blodet blommer dødning-linet;
fire. svende står ved båren, —
Kristjern glytter bag gardinet.

Rige frihedsmand, som strøde
for dit folk i døden roser!
Mer end kirkevirak søde
blodrøg, som fra bålet oser!

238

Martyrblod med sædens kræfter, —

sæd fra Norges ulivs sårdag,

som tre hundred år derefter

sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag!

Og se der — ! Nej, undat gled det.
thi „løs af" det lød fra vagten; —
Akershus har åndeklædet
byttet bort mod hverdagsdragten.

239

Ederfug'len.

hiderfuglen i Norge bor;

der holder han til ved den blygrå fjard.

Han plukker af brystet de bløde dun,
og bygger sig rede både varm og lun.

Men fjordens fisker har stålsat hug;
han plyndrer redet til sidste fnug.

Er fiskeren grum, så er fuglen varm:
han ribber igen sin egen barm.

Og plyndres han atter, så klæder han dog
sit rede påny i en velgemt krog.

Men røves hans tredje, hans sidste skat, —
da spiler han vinger en forårs-nat.

Da kløver han skodden med blodigt bryst; -
mod syd, mod syd til en solskins-kyst!

240

Med en vandlilje.

oe, min bedste, hvad jeg bringer;
blomsten med de hvide vinger.
På de stille strømme båren
svam den drømmetuna; i våren.

'fe

Vil du den til hjemmet fæste,
fæst den på dit bryst, min bedste;
bag dens blade da sig dølge
vil en dyb og stille bølge.

Vogt dig. barn, for tjernets strømme.
Farligt, farligt der at drømme!
Nøkken lader som han sover; —
liljer leger ovenover.

Barn, din barm er tjernets strømme.
Farligt, farligt der at drømme; —
liljer leger ovenover; —
nøkken lader som han sover.

241

Fug"! og" fug-lefænger.

(jutte-kåd, af granepinde
snitted jeg en fuglefælde.
Førend jeg til ti kan tælle,
flakser fuglen stængt derinde.

Og jeg bar med grusom glæde
fælden ind i barnestuen,
skræmte fangen med mit vrede
blik, med fagter og med truen.

Da jeg ret mig havde moret,
og til gagns min grumhed mættet,
lod jeg fælden stå på bordet, —
åbned så forsigtig brættet.

Ej, hvor bruger han sin vinge!

Liv og frihed er ham buden; —

ud mod lyset vil han svinge

sig, men tumler knust — mod ruden ! —

HENltlK IBSENS SAMLEDE VÆRKEH. IV. 16

242

Fugl i fælden, du er hævnet !
Nu er selve gutten hildet
i et stængsel, hvor han evned
kun at flakse om forvildet.

Også ham et øje stirrer
skræmsomt på igennem gittret.
Dette blik hans sind forvirrer;
rædsel har ham gennemsittret.

Og når han på gab tror ane
vinduet, som til frihed bringer,
dratter han med brudte vinger,
bums, ifra sin stængte bane.

243

Bergrnanden.

iJergvæg, brist med drøn og brag
for mit tunge hammerslag!
Nedad må jeg vejen bryde,
til jeg hører malmen lyde.

Dybt i fjeldets øde nat
vinker mig den rige skat, -
diamant og ædelstene
mellem guidets røde grene.

Og i dybet er der fred. —
fred og ørk fra evighed; —
bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer!

Engang sad som gut jeg glad
under hindens stjernerad,
trådte vårens blomsterveje,
havde barnefred i eje.

16*

244

Men jeg glemte dagens pragt
i den midnatsmørke schakt,
glemte liens sus og sangC'
i min grubes tempelgange.

Dengang først jeg steg herind,
tænkte jeg med skyldfrit sind:
dybets ånder skal mig råde
livets endeløse gåde. —

End har ingen ånd mig lært,
hvad mig tykkedes så sært;
end er ingen stråle runden,
som kan lyse op fra grunden.

Har jeg fejlet? Fører ej
frem til klarhed denne vej?
Lyset blinder jo mit øje,
hvis jeg soger i det høje.

Nej, i dybet må jeg ned;
der er fred fra evighed.
Bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer! —

245

Hammerslag på hammerslag
indtil livets sidste dag.
Ingen morgenstråle skinner;
ingen håbets sol oprinder.

246

Min ung"e vin.

Uu kaldte dig min unge vin,
mig karret løvomkranset.
Du dufted sød, du perled fm.
du gæred hed, og du var min; -
da blev processen standset.

Min vin blev stjålen af en Høs;
men karret bærmen aver.
Jeg skal ej knalde dig af døs;
jeg exploderer ej, min tøs, —
jeg falder blot i staver.

247

Lyspæd.

jJen tid jeg gik i skolen
var mod nok i mit sind, —
at sige, så længe til solen
gik under bag bergets tind.

Men lagde sig nattens skygge
udover ås og myi",
da skræmte mig spøgelser stygge
fra sagn og fra eventyr.

Og bare jeg lukked øjet,
jeg drømte så meget og mangt, —
og alt mit mod var fløjet —
Gud vide må hvor langt.

Nu er der en forandring
med alting i mit sind;
nu går mit mod på vandring
ved morgensolens skin.

248

Nu er det dagens trolde,
nu er det livets larm,
som drysser alle de kolde
rædsler i min barm.

Jeg gemmer mig under fligen
af mørkets skræmsels-slør;
da ruster sig al min higen
så ørnedjerv som før.

Da trodser jeg hav og flammer;
jeg sejler som falk i sky,
jeg glemmer angst og jammer —
til næste morgengry.

Men fattes mig nattens foerværk,
jeg véd ej mit arme råd; —
ja, øver jeg engang et storværk,
så blir det en mørkets dåd.

249

Digterens vise.

(Af ,,Kærlighedens komeiiie".)

Solglad dag i hegnet have
skabtes dig til lyst og leg;
tænk ej på, at høstens gave
tidt-nok vårens løfter sveg.
Æbleblomsten, hvid og vakker,
breder over dig sit tjeld, —
lad den så langs alle bakker
drysses vejrslåt næste kveld.

. Hvad vil du om frugten spørge
midt i træets blomstertid?
Hvorfor sukke, hvorfor sørge,
sløvet under slæb og slid?
Hvorfor lade fugleskræmmen
klappre dag og nat på stang?
Glade broder, fuglestemmen
ejer dog en bedre klang!

250

Hvorfor vil du spurven jage
fra din rige blomstergren?
Lad den før som sangløn tåge
din forhåbning en for en.
Tro mig, du ved byttet vinder,
tusker sang mod sildig frugt;
husk moralen „ tiden rinder" ;
snart din frilufts-lund er lukt.

Jeg vil leve, jeg vil synge,
til den dør, den sidste hæk; —
fej da trøstig alt i dynge,
kast så hele stasen væk!
Grinden op; lad får og kviger
gramse grådigt, hver som bedst;
jeg brød blomsten; lidt det siger,
hvem der tar den døde rest.

251

Kloften.

Tungt tråk det op; en regnsky brast,
og kløften blev en elv i hast.

Og alt som uvejrs-flommen steg,
den bobled, bruste, sang og skreg.

Det tråk forbi; det lufted væk,
og elven skrumped ind til bæk.

Der hvisled dråbers regnbu-støv;
der rasled perler over løv.

En vakker hundedag — som før
lå kløftens grusbund ganske tør.

Men klangen blev: der hvisled støv,
der knirked kvas, der rasled løv.

Det minded fjernt om kildevæld.
Jeg selv har sværmet der en kveld.

-t)

252

Hojfjeldsliv.

1 dalen er der sommernat

med lange skyggers slør;

i højden går om bergvæg brat

en sjø for kveldens bør:

der vælter skyens bølger grå,

og intet syn når op

til jøklen, som i dagen lå

og vidt udover bygden så,

med solguld om sin top.

Men over tågebølgers brand,
i glans af guid og rav,
der højner sig et fredlyst land,
lig øflok spredt i bav.

253

Den store fjeldfugl sejler slig
som skibet videst ud,
men tinders rad bag jøkelflig
står, hærklædt troldefylking li
og truer vest mod Gud.

Dog se, derborte sel og kvé

i slør af fonnens bræm!

Der blåner fjeld, der glittrer sne

omkring det stille hjem.

Det er en verden for sig selv,

og folket er som den, —

fra bygden skilt ved urd og elv,

det har et større himmelhvælv,

og bedre sol til ven.

Se sæterjenten lydløs stå

i glød og skygger svøbt.

Den alvors-alf, hun stirrer på,

har intet ordlag døbt.

Hun véd ej selv hvor langt han vil,

så lidt hun véd hans navn;

men under lur og bjældespil

det bærer bort i solfalds ild; —

mon tru, der findes havn? —

254

Det er så kort, dit højlands-liv

på sætervold ved bræ;

snart foldes snevejrs-kåben stiv

udover sel og kvé.

Da sidder du ved ovnens kul

i vintrens vante færd; —

men spind du trøstig hamp og uld;

et syn på højfjelds-kveldens guid

er vel sin vinter værd.

255

På sangertog.

r rem gennem holmernes række,
den hellige skinnende dag,
damper vor stolte snekke,
pyntet med hundrede flag.

Ungdommens sang inden borde,
jubel fra bryst og raund,
vælter sig vidt over fjerde,
fvlder de trange sund.

Fremmest i stavnen klinger
hornets og tubaens slag.
Kirkeklokkerne ringer; —
dem hører ej Strilen idag.

Han hører ej klokker kime,
han glemmer sin salmebog,
han glemmer højmessens time
for sangernes søndags-tog.

256

Men, tro mig, som der han sidder
og undres og stirrer ud
over de tonende vidder, —
han er ikke langt fra Gud.

Han skønner ej togets tanke,

véd ej, hvad slig færd har voldt, —

men kender nok blodet banke

i veksling, snart varmt, snart koldt.

Han letter sig fra sin tue
derborte på næssets knat;
og sangeren svinger sin hue,
og Strilen tar til sin hat.

Gennem leden, skaldet og nøgen,
vi stryger på rulhnger blå;
han sidder og ser efter røgen
så langt, som øjet kan nå.

Vi flyver med flagrende faner,
vi synger os fuglefri;
han sidder igen og aner:
nu strøg noget stort forbi.

257

Vi stævner til strålende fester
med blomster og lampe-skær:
han kender ej andre gæster,
end alvorets tause hær.

Og dog, lad det aldrig dig nage,
du hindred hans kirkegang;
visst tog han fra mødet tilbage
en afglans af lys og sang. —

Se, slig skal vi brødre, vi unge,
på livsfærden, festlig og rig,
vidne med vækkende tunge
langs landet i bugt og vik.

Der er ej så taus en hule.
lidt genlyd ejer den jo.
V i er som de sjungende fugle
med frøkorn i næb og klo.

Hvorhelst end vingerne stryger,
langs fjeldryg, som lavt over fjord,
et frøkorn fra flokken fyger^
til trivsel i længtende jord.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 17

258

En svane.

iVI in hvide svane,
dn stumme, du stille;
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.

Angst beskyttende
alfen, som sover, —
altid lyttende,
gled du henover.

Men sidsté mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne, —
ja da, da lød det!

I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden; —
du var dog en svane!

259

Priset være kvinden !

(Ved en sangerfest. I

Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord :
livsmodet svulmed i bølgende kor.

I løvspring under led,

i fuglesangen med,
fandt vi samme higende drift, som i os. —

længsel imod lyset med jubel og trods!

Ja. sangerens sind er som birken i solvarm vår;
gærende saft gennem årerne går;

der modnes den tilsidst

som løvkrans over kvist;
se. da er hans fylde i kvad sprungen ud:
længsel imod lyset er livsgådens bud.

17»

260

Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem;
kvad-frøets spirer fra hende gik frem.

Til hende de på ny

som voksne kvad skal tly.
Priset være kvinden, hvor sangbølgen går:
hun er fagrest dag-glans i sangerens vår!

261

4de Juli 1859.

(Kong (tskiirs fødselsdag. I

Unge Norge, sænk dit flag,
lad det foldes tungt om stangen ;
der er sorg i glædens lag,
• gråvejrs-tyngsel over sangen.
Sommersol i li og lund
bær (') smil til folkemund :
helbud over landet rider,
melder at kong Oskar lider.

Ja, han lider langt herfra,
har ej syn for sol og sommer.
Unge Norge, ræk ham da
folkehjertets fagre blommer!
Luft fra livets friske væld
tør ham lindre for en kveld.
Sæt dig stille ved hans leje,
skænk ham, hvad du har i eje!

Han for dig har stridt og tænkt,

from og folkekær i lande.

Nu har fulest sot sig sænkt

som et slør om kongens pande; —

gæst ham nu med vuggesang,

tag ham som dit harn i fang,

lad mod drømmens strand ham stævne,

fager drøm har lægdoms-evne.

Kongen lider. Højt og hult

går hans bryst som sjø for stormen;

kongens bryst, så rigt og fuldt,

er nu hjem for helsots-ormen.

Unge Norge, hvert dens hugg •

svale du med sangens dugg: —

folkets kvad for kongens helse

lindring har, om end ej frelse.

Sænk dig, konge, sødt i blund;
folket om dit leje sidder;
gæst i drømme Norges lund.
furumo og fjeldets vidder.
Langs med led i hver en bugt
er der søndagsligt og smukt:
kvæg dig, konge; — fromt og stille
fejres folkesorgens gilde.

263

Did i drøm, hvor elvesus,
under urd og højtjelds-rygge.
dugger bondens bjelkehus,
mellem liens løv i skygge!
Gubben med det hvide skæg
står på hellen udfor væg,
standser mænd, som opad rider,
spør om kongen endnu lider.

Styr din flugt udover vik.
Ser du guttens leg i haven?
Se, hvor han den røde flig
fæster højt på gærdestaven.
Han har hørt af for en dag:
flaget er kong Oskars flag: -
derfor han fra lysthus-taget
leger konge, — frigør flaget.

Svanevinget under sejl
kløver briggen bølgetoppe
Konge, læs dit navn i spejl;
konge, hils, — dit flag er oppe!
Skuden træder, let og kæk,
havfru-dans med krænget dæk; -
Norges sejler evigt bære
Norges flag til Oskars ære!

264

Ak, min konge, — stakket drøm
folkets vuggesang dig skænker;
ormens helhid, smertens strøm,
magtløs dig til lejet lænker.
Men så tidt en lindring sval
vifter over al din kval, —
tag det for en bøn, som svinger
sig mod Gud fra folkets bringer!

26?

Skolehuset.

(Ved iiidvielsen I

Mens lien gulner og skogens flor
for løvfalds-stakken må vige,
her vier ind vi en urtegård
for åndens evige rige.
Den ligger højt på klippegrund,
den står med mure trygge; —
Gud signe mildt fra denne stund
det værk, vi her fik hygge!

Vi fjeldets sønner, vi véd så vel,
at urt kan artes på hejen,
at tallens top, der den gror på fjeld,
mod himlen kækt finder vejen; —
vi véd, at strå hag hergets urd
kan aksets kronguld hære;
så trives og hag skolens mur
den grøderige lære!

266

Thi Gud vil sende sit godvejr ned

til urtegården lierinde,

så tankens spirer, så åndens sæd

sig frem til modning kan vinde;

han skænke frimarks luftning mild.

og lys fra livets vidder;

thi friluft trænger tanken til.

som våren fuglekvidder. —

Så vær da viet til sjælerøgt,

du åndens fredlyste have!

Det frø, her lægges, det spire trygt

udover slægternes grave!

Skil aldrig livets vårnatur

fra lære-hjemmets tanke, —

og hvælv dit tag og højn din mur

som værn, men ej som skranke!

^{\1

Folkesorg.

Nu bær de tusend klokker bud

vidt over fjord og fjeld;

to frændefolk i sorgeskrud

tar med sin drot farvel.

I hjemlig krog, på alfart torg,

er tanken én idag, —

fra bjelkehus og kongeborg

en æt i grad, to folk i sorg

om Oskars sarkofag.

Tilsaumien længst har folk og drot

i smertens nætter lidt.

Nu er det stilt pa kongens slot;

thi ud har kongen stridt.

Snart gravkapellets port blir lukt;

der blunder han i fred; —

men udenfor skal blomstre smukt

en sæd igennem tiders flugt, —

den skær ej døden ned.

268

Hans ben i kirken hviler sødt,

hans ånd mod højden foer.

For visst han far og søn har mødt

i kårne sjæles kor.

Som sagnets helt til himmelport

i faldnes følge kom,

så foer kong Oskar sejrrig bort;

han gik med vidners følge stort

ind til sin herres dom.

Men følget var ej valens høst,

sværdbidte niænd på rad:

hans sag er talt med bedre røst

i folkets takke-kvad.

Fra Oskars milde kongespor

slog alfers fylking ud;

de gik at vidne der han foer, —

og derfor var hans hird så stor,

da ind han tren for Gud. ^

Så hvil (lig, drot, hos Herren iid,
her er din gerning endt;
dit virke står i sommerskrud,
som fagrest monument.

269

Den sorgens sky, som har sig bredt

om land, vil spredes ad, —

men Oskars kamp for sandt og ret

skal bo hos folk og konge-æt

i Nordens minders rad.

270

Til thingmændene.

(17de Maj ISOO.l

J hingniænd, mindes
1, livad findes
gemt fra sagnets nat?
Eller mon I glemte
Egils tog til Jæmte-
j arien gæve
for at kræve
norske kongens skat?

Egils følge
ræd sig dølge
gad, der gubben foer.
En for en ham svigter
Jæmten står og sigter •
skjult i lien; —
rodt på stien
blodets roser gror.

371

Da går brede

drag af vrede

over gubbens bryn:

rundt sig fiender floivked;

skjoldeløs han lokket

står i fælde.

Saga melde

monne da et syn :

Bergets helle,

brudt i vælde,

surred han nn-d bast,

bandt den frempå bringen,

skred, skønt fulgt af ingen,

bent Ul od målet; —

Jæmte-stålet,

Jæmtens hærniod brast.

Jarlen fandt han.
skatten vandt han,
sad i Jæmtens hal.
Vennesælt lød ordet;
mjøden gik om bordet,
slut var striden; —
aldrig siden
ønsktes Egils fald. —

272

Frihedsbårne,

folkekårne

mænd fra dal og strand,

Egils hverv er eders:

thi skal og hans hæders-

klædte minde

sagabinde

hver, der står som han !

273

Hilsen til Svenskerne.

{1 Trondhjem, ved storthingets fest lor den svenske kronings-deputatioii.)

1 emplet så I med de brustne buer

i det høje kor;
eadnu, grå som gubben, vidt det skuer,

mæler mindets ord:
engang kvad derinde Svenskens sanger

kækt om sejr og blod;
og ved Olafs-skrinets alterfod
bandt den djærve svenske mand sin ganger.

Landet så I med de trange dale,

I så bræen hvid;
også den kan med om mindet tale

fra vor ufreds-tid:
templets sprængte mur kan pragt ej dække,

knust er Olafs skrin;
men deroppe, under viddens lin,
sover stilt en hær i rad og række.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 18

274

Svenske broder! Over grænse-fjelde

banet vej nu går.
Templet har et yngre sagn at melde:

sagnet fra iår.
Her. hvor hedest had i hærtid brændte,

samles frænder nu;
mindehallen for en fortids gru
står, som løftets hal, med sejr ivente.

Ja. skønt Olafs-kirkens skat gik under,

lever folket end;
og om Svenskens mænd på vidden blunder,

han har fler igen.
Signet være da hans hæders-fane

og vort unge flag; —
fælles vaje de for Nordens sag
under fælles drot på fælles bane!

275

Til de genlevende.

-Niu er pris i mængdens munde; —
først dog måtte kæmpen blunde.

Han et lys i landet tændte;
I med det hans pande brændte.

Han et sværd jer svinge lærte;
I det prøved mod hans hjerte.

Hvast han stred mod døgnets trolde;
I ham klemte mellem skjolde.

Men en glansfuld vindings stjerne
tog I efter ham at værne. —

Slør den ej, hvis tornekronet
høvding sove skal forsonet!

18*

276

Til professor Sehweig-ård.

(Studenternes sang ved hans jubilaimi.)

Lig et nybyg i de tykke skoge

lå vort fædreland.
Gagnløst grov sig bondens gamle ploge

gennem moens sand.
Det, som trængtes mest, var sol derinde,

det var dagens bad; —
frem da gik, med bilens blanke blad,
gæve rydningsmænd i signet minde.

Da kom liv iblandt de trøskne stammer,

på den golde mo;
der. hvor tyriroden sprat i flammer,

kunde kornet gro; —
og da rydningsværket først var øvet,

rejstes grænd ved grænd,
vokste op en slægt af stærke mænd, —
enkelt sanger kvad vel og blandt løvet.

277

Gæve rydningsmand i åndens rige !

Du er en af dem,
for hvis dagværk mørket måtte vige

i vort fædrehjem.
Solgud sænktes mellem vindfalds-graner

ved din biles blad; —
derfor hilses du ikveld med kvad,
som et taksomt sind fra hjertet maner.

For hvad spredt i livet var dit virke,

gør dig Saga skei;
vi, som sønner kun af tankens kirke,

hylder dig ikveld.
Længe glimte dine klare syner

over vidden ud; —
sagnet siger, sædens unge skud
trives fagrest, når i vest det lyner.

278

Vug-gevise.

(Af ,.Kongs-emnerne"

Nu løftes laft og loftc
til stjernehvælven blå;
nu flyver lille Håkon
med drømmevinger på.

Der er en stige stillet
fra jord til himlen op :
nu stiger lille Håkon
med englene til top.

Guds engle små, de våger
for vuggebarnets fred;
Gud sign' dig, lille Håkon,
din moder våger med.

279

Borte!

JJe sidste gæster
vi fulgte til grinden;
farvellets rester
tog nattevinden.

I tifold øde
lå haven og huset,
hvor toner søde
mig nys berused.

Det var en fest kun,
før natten den sorte;
hun var en gæst kun.
og nu er hun borte.

280

Stormsvalen.

Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; —
jeg har hørt det selv af en gammel skipper.

I skumkammens fråde vingerne djTiker hun;
rullingen træder hun: aldrig synker hun.

Med havet hun daler; med havet hun stiger;
i havblik hun tier; mod storm hun skriger.

Det er en faerd mellem flyven og svømmen,
som midt mellem himmel og afgrund drømmen.

For tung for luften, for let for bølgerne — ;
digterfugl, digterfugl, — der har vi følgerne!

Ja, og hvad vaerst er, — i lærdes øjne
gælder det meste for skipperløgne.

281

Agnes.

(Af „Brand".

Agnes, mill dejlige sommerfugl,
dig vil jeg legende fange!
Jeg fletter et garn med masker små,
og maskerne er mine sange!

„Er jeg en sommerfugl, liden og skær.
så lad mig af lyngtoppen drikke;
og er du en gut, som lyster en leg,
så jag mig, men fang mig ikke!"

Agnes, min dejlige sommerfugl,

nu har jeg maskerne flettet;

dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt, -

snart sidder du fangen i nettet!

„Er jeg en sommerfugl, ung og blank,
jeg lystig i legen mig svinger;
men fanger du mig under nettets spind,
så rør ikke ved mine vinger!"

282

Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd
og lukke dig ind i mit hjerte;
der kan du lege dit hele liv
den gladeste leg, du lærte!

283

Stambog-srim.

Jeg kaldte dig mit lykkebud;
jeg kaldte dig min stjerne.
Du blev da også, sandt for Gud.
et lykkebud, der gik — gik ud; -
en stjerne — , ja, et stjerneskud.
der slukned i det fjerne.

284

Mindets mag-t.

-blør, véd De hvordan en dvretæmmer

får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemme i?

I en bryggerkedel han binder dyret; —
så blir der tæt under kedlen fyret.

Imidlertid han på positivet

spiller for bamsen: „Fryd dig ved livet!"

Af smerte knapt kan den lodne sanse;
han kan ikke stå, og så må han danse.

Og spilles siden den melodi ham, —
fluks farer en dansende djævel i ham. —

Jeg selv sad engang i kedlen nede,
under fuld musik og forsvarlig hede.

285

Og dengang brændte jeg mer end skindet:
og det går aldrig mig ud af mindet.

Og hvergang genklang fra den tid lyder,
det er som jeg bandtes i gloende gryder.

Det kendes som stik under neglerødder; —
da må jeg danse på versefødder.

286

Abent brev.

(Til digteren H. 0. Blom.)

Kristiania, 1S59.

Da det til agters gik for Nordens guder,
da Balder fældet var og Odin sad
som sløvet bedstefar på Lidskjalfs puder
iblandt de blundende einherjers rad, —
mens selve Tor lar stå det fyldte fad,
og Brage døsig over harpen luder, —
da spade Vaia: „ Snart står verden tom!''
Nu rejser Wiehe; — nu spår H. 0. Blom.

Du er den Vaia, som profetisk lyner,

imens for folket du poetisk spår:

du melder metrisk om de sikre „ syner",

som foran råheds-sildestimen går;

af svartalf-flokken, som ved grænsen står.

du skimter alt et ghmt af horn og tryner; —

men hvad du så, på vingehesten flyvende,

blev trykt i ,,Morgenbladet" for den 7de.

287

Du ræddes for et ragnarok, som alt

står med „barbaries" for døren truende.

For så vidt klæber tankehalen luende

til digtkometens korpus, tyndt og skralt;

men, tro mig, alle muser finder gruende

dit billed-figenblad for spædt og smalt.

Hold derfor op, som skald, vor kunst at kværke;

gør prosa: — verset kommer dig på tverke.

Husk, af din gerning kendes skal din tro;
lad derfor ej på glat-is ud dig narre.
Du tror dig selv en smagens ridder jo, —
og dog du vil vor gamle moder „ parre"
med en af kobbelet for Thespis karre, —
ja, Gud forlade dig, med begge to!
Den køter-tanke er i kernen radden; —
den tanke-køter er på vers for lodden !

Du digter om et rollefags doublering,
men folket kræver krigssang for sin kamp;
du fantaserer over ,,remplacering" ;
dit øje blænder thevandsbordets damp; —
du har en hippogrif med god dressering,
men lejer læredigtets vognmands-gamp; —
højt foran står en borg med tind og takke;
du vælger farten baglængs nedad bakke.

288

De tråk engang fra pyramidens indre

et balsameret lig i dagen ud.

Det lå så stolt i sit forstenings-skrud ;

det havde glemt, hvor dejligt sol kan tindre;

hvad nyt det så, det skatted tifold mindre,

end sunkne oldtids bankerotte gud.

„Et bittert smil" om mumiens mund mon spille,

med hån mod tiden — for den ej stod stille.

På samme sæt du åbned denne dyst.
Med vold du tiden vil i slummer tvinge;
du harmes ved at høre livet klinge,
du længes ned igen i gruben tyst.
Dog var der engang sangbund i dit bryst;
derinde mangen skønheds-alf fik vinge,
fløj ud, erobred land, forplanted ætten;
men du — fornægter ægtefødsels-retten!

Dog, nu tilbage til din mørke spådom.

at ragnarok er ventendes bag jul.

Op, alle mand, mød frem og læg nu råd om

det bedste surrogat for kunstens sul!

Vor egen barkekost er besk og ul;

det hjælper hverken bønner eller grad om.

Men verdensborger kunsten er, véd læserne; -

så før en trup da hjem fra — Japaneserne.

289

Nej, tingen er at Kongens København

har eneret på den trafik i landet; —

thi som Madeiras most, skønt falsk og blandet,

blir ædel vin på fad i skudens stavn,

så skibes op til os mangt navnløst navn,

som først far værd ved farten over våndet.

Her bænkes den ved kunstens højbords-brædder,

som hist kun gældte for en sjællandsk skrædder.

Din skylden var, ifald jeg nu tog post.
og passed op i lejren hver som snøvler,
og brændte løs på hver en udslidt vrøvler,
som tapper dig din Dry-Madeira-most.
Mon ej kothurnen blev til gamle støvler,
og smagens gudeflesk til husmandskost
ved analytisk plukken-op i kransen
for nummer 3 til korets formand Hansen?

Dog, lad det fare til en anden gang: —

jeg findcr snart igen vel tid og stunder

at kikke indom dor til hint vidunder,

hvis nære fald begrædes i din sang.

Vi vil ej veje nogen enkelts rang;

men på dit eget kvad min dom jeg grunder:

den tid, som kommer, ragnarok du kalder; —

så er det altså Valhal da, som falder.

HEKBIK IBSENS SAMLEDE VÆBKEH. IV. J9

290

Thi foran Valhals fald går ragnarok,
det véd vi alle fra vor første lærdom.
Andhrimner har man, det er sikkert nok,
og ingen tvivler på hans kost er nærsom, —
for torsdags-maver da, — om ej så svær som
det fordum krævedes af åsers kok.
Einherjer mangler ej; kritiken slår dem,
men ej ihjæl; thi publikum dog får dem.

JNIen hvor er Tor med hammeren dernede?
Den stærke Tor, som kløver fjeldets væg
og henter Freja hjem til Nordens glæde,
mens troldet bider ræd i eget skæg.
Og hvor er Freyr, som ejer magt at brede
ud over land et skrud af birk og hæg?
Og hvor er Yduns-æblet? Find det, kjære;
jeg kan kun se en overmoden pære.

Nej, Yduns-æblet fattes, det er sagen,
og Balder flytter senest i April;
se, derfor lakker det mod endskabs-dagen,
trods slag af køller og trods skud med pil;
hæng altså tålsomt dit gevær i hvil, —
stig op på bordet, sy de faldnes lagen;,
thi det du vide må: en gud, som blunder,
kan aldrig ruskes op; han får gå under.

291

Men vær du trøstig. Ragnarok får ende,
der gryr en fremtids sol bag åsens bryn; —
det dæmrer alt for slægtens friske syn,
den bedre morgen er alt grant at kende.
Du skal få se, at dagens lys kan brænde,
bvor trøskne stammer knak for nattens lyn;
du skal få se: den højeste Itlandt himle
er ikke Valhal. men det unge Gimle.

19*

292

Til en bortdrag-ende kunstner.

^Veil afskpds-festen for skuespiller .Jørf,'ensi'M,|

Aordpå, fra de danske strande,
djærv og frisk han foer;
al hans arv var ånd i pande.
høvdings magt i ord.
Viking lig han vilde prøve
værgets vægt, og storværk øve,
vikle vokse, vilde stige,
vinde sig et rige,

J hans sind var ungdomsfloden.

vårflom i hans mod;

i den norske fjeldgrund foden

slog som granen rod.

Der gik ry, hvor helten ni ødte;

stundom hændtes vel, han blodte;

men det får nok hver mand sige,

at han vandt sit rige.

i93

Nu står gubben ved sin banes

mål og ser mod sjø,

lyster høre hjemmets svanes

sang ved Sundets ø.

Sænk dit skjold, lægg sværd og bile;

du har stridt, kan trøstig hvile. —

sent skal tidens storme vejre

bort din sagas sejre!

Thi som bautastenes række
langs med Norges hav
mæler mægtigt om de kække,
der gik længst i grav, —
så skal du i skønheds rige
mindes gennem tusend slige, —
vidne for en rad af slægter,
hvad en høvding mægter!

294

Ørnulfs drapa.

(Af „Hærniænclene på Helgeland".

oind, soin svær-mod stinger,
savner Brages glæde ;
sorgfuld skald så såre
kvides ved at kvæde.

Skaldeguden skæiiked
evne mig at sjunge; —
klinge lad min klage
for mit tab, det lunge!

Harmfuld norne hærged
hårdt mig verdens veje,
listed lykken fra mig,
ødte Ørnulfs eje.

Sønner syv til Ørnulf
blev af guder givet; —
nu går gubben ensom,
sønneløs i livet.

Sønner syv, så fagre,
fostret meil em svivrde.
værned vikings hvide
hår, som gævest gærde.

Nu er gærdet jævnet,
mine sønner døde;
glædeløs står gubben,
og hans hus står øde.

Torolf — du, min yngste!
Boldest blandt de bolde!
Lidet gad jeg klage,
fik jeg dig beholde.

Vén du var, som Vc\ren,
mod din fader kærlig,
arted dig at ædles
til en helt så herlig.

Ulivs-sår, usaligt,
værste ve mon volde,
har min gamle bringe
klemt, som mellem skjolde.

296

Nidsyg norne nødig
nægted mig sit eje, —
dryssed smertens rigdoni
over Ørnulfs veje.

Vegt er visst mit værge.
•^^k j^S guders evne,
én da blev min idræt:
nornens færd at hævne.

En da blev min gerning:
nornens fald at friste, —
hun, som har mig røvet
alt — og nu det sidste!

Har hun alt mig røvet?
Nej, det har hun ikke:
tidligt fik jo Ørnulf
Slittungs mjød at drikke.

Mine sønner tog hun:
men hun gav min tunge
evnen til i kvæder
ud min sorg at sjunge.

297

På min mund hun lagde
sangens fagre gave; —
lydt da lad den klinge,
selv ved sønners grave!

Hil jer, sønner gæve!
Hil jer, der I rider!
Gudegaven læger
verdens ve og kvider!

298

Fredrik den syvendes minde.

(Sang i slii(leiilL'i-sanifiiii(li-l.)

Dansken står på Dannevirke,
spejder spændt mod syd.
Fredriks hjem er Roskilds kirke,
stængt for stridens lyd.
Dansken slår for liv og æren;
Fredrik kommer ej til hæren:
„Jens" om Nordens grænsestene
værge må alene.

Nej, — går blodværk frem af tvisten
ved (len jydske grind,
rejser Fredrik sig af kisten.
kløver nattens vind,
suser frem, som Ossians helte,
svingende sit sværd fra helte:
„Fremad, børn, til kamp for æren: --
Fredrik er i hæren!'"

291»

Thi han lever stærk i mindet,
Danmarks danske drot, —
kongemod i folkesindet
vidner det så godt.
Derfor frem til sandheds-sejren!
Fredrik er i danskelejren: —
Slaven, Venden og Kroaten
slår ej landsoldaten !

300

En broder i nod!

(December 1863.)

?\u flokker sig om Tyras borg,
kan hænde, sidste gang, —
et folk i nød, et folk i sorg,
med flaget halvt på stang.
Forladt, forlad t på farens dag,
forladt i stridens stund!
Var sådan ment det nævetag,
der loved godt for Nordens sag
i Axels tad og Lund?

De ord, der flød, som um de kom
fra hjertet lige hid, —
de var da kun en frase-flom;
og nu er tørkens tid!

301

Det træ, som blomstrings-løfter gav
i festens solskinsvæld,
det står, af stormen kvistet af,
som kors på Nordens ungdoms grav
den første alvorskveld!

Det var da løgn i gildeskrud.

kun giftigt Judas-kys,

hvad Norges sønner jubled ud

ved Sundets strande nys!

Hvad taltes melle lu drot og drot

ved sidste kongefærd?

O, legtes om igen da blot

kong Gustafs leg på Stockholms slot

med Karl den tolvtes sværd!

Et folk i sorg, på dødsens tog
af liver en ven forladt, —
så ender Danmarks sagabog. —
Hvo har dens Finis sat?
Hvo tålte fejgt, den slutted slig:
og tysk blev Tyras vold,
mens Dannebrogs forrevne flig
slog om den sidste Danskes lig
sit rosenlagens fold?

302

Men du, min frelste norske bror,
som står på fredlyst, grund
i kraft af løftets fagre ord,
forglemt i farens stund, —
stryg du på flugt fra fædrestavn,
jag over havets hvælv,
gå glemselsgang fra havn til havn,
og list dig til et fremmed navn,
og gem dig for dig selv!

Hvert stormsuk, som i Norge går
langs li fra Danmarks hav,
dig spørgende med rædsel slår:
min bror, hvor blev du af?
Jeg stred en livsens-strid for Nord;
mit hjemland blev en grav; —
jeg spejded over belt og fjord
forgæves dine snekkers spor.
Min bror, hvor blev du af? —

Det var en drøm. Vagn stærk og kæk
fra folkesøvn til dåd!
En bror i nød! Hver mand på dæk; —
her gælder rappe råd!

303

End kan det stå i saga slig:
dansk, dansk er Tyras vold.
End Dannebrogs forrevne flig
kan over Nordens fremtid rig
slå ud sin røde fold!

304

Troens g-rund.

Jeg slynged på rim et klokke-klemt
over landet ud; der blev ingen skrænit.

Min gerning var gjort; jeg steg ombord
og stævned for damp fra det kære Nord.

Vi lå for tåge på Kattegat;

der var ingen som sov den første nat.

Kahytten var bleven en krigsråds-hal;
passagererne drøfted Dybbøls fald.

De drøfted alting, fortalte adskillige
vilde traek om de unge frivillige.

Fra en var en attenårs brorson rendt;
en anden havde mistet sin handelsbetjent.

305

Så var det naturligt man næsten led;
man var jo selv på en made med.

I sofaen, ret under lampens skærm,
sad en aldrende frue, frejdig og ferm.

Til hende var vendt de flestes røster;
enhver vilde være den bedste trøster.

Og damerne yttred med suk og støn
sin angst for fruens eneste søn.

Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker,
og smiler og siger : for ham er jeg sikker !

Hvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde
med grundmuret tro i syn og sinde.

Det risled mig varmt gennem marg og blod;
det satte stål i mit slappe mod.

„Dit folk er ej dødt, om end det blunder; —
det lever i kvinde-troens vidunder!"

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKEU. I\ . 20

306

Dog siden jeg fandt hende mere klog
på livets gang end på livsens bog.

Og derfor blev hun mig også en gåde.
Hvor kom den fra, denne trygheds nåde?

Forklaringen lå så snublende nær:
sønnen var krigsmand i vor norske hær.

307

Storthings-gården.

Kirkespir og kongeborg,
rejst i store fædres dage,
står på hæld, i landesorg,
som en stum, forstenet klage,
Norges gamle røde flag
slog sin vinge der en dag,
slakked så, og sørged siden,
halvt på stang, i ulivs-tiden.

Folkekne, fri og stærk,
fly v igen for fjeldets vinde;
bølg dig om vort nutids-værk,
som du bolged om vort minde.
Blæs det livsens-ånde ind,
viftende fra tågets tind;
lad din treklangs-tunge tale
gennem mænd fra strand og dale.

308

Hvisk dem til, at folkets gård
bygges ej af døde stene;
mind dem om, at år for år
højnes den med ånd alene.
Ve, om ingen der forstod
tanken i din tales flod; —
sænk dig da i sørgefolder,
som du engang sank ved Svolder!

Ve, om ej din røst fik nå
inderst til den kårnes øre; —
lad da korsets stærke blå
sorgtungt sig om stangen sløre;
lad dit friske friheds-rødt
foldes sammen, tungt og dødt; -
stryg da, flag, dit rene hvide,
sne-skavl lig om fjeldets side!

Nej, så vil det aldrig ske!
Frilufts friske pust fra fjeldet
løfter nok de farver tre,
bær til dem nok livsens-vældet.
Højt sig spænder hallens tag;
der er rum for åndens sag.
Haralds store norske tanke
aldrig husvild der skal vanke.

309

Folkets gård og kongens gård
over mod hinanden højne!
Frit som grander to de står,
ser hinanden ind i øjne.
Der går lyn af ånd og ild
ud fra delte øjenspil; —
Sverres, Håkons, Oskars skygger
stilt men stødt i dagen bygger.

Minders hærvagt, sejersstærk,
vogt og værg om folkets virke;
skærm udover alt dets værk
i vort unge samfunds kirke!
Lad så murens sten forgå! —
dådens støtte dog skal stå,
løfte land og mægtigt bære
folket op mod lys og ære.

310

Terje V i g-en.

JJer bodc en underlig gråsprængt en

på den yderste, nøgne ø; —

han gjorde visst intet menneske mén

hverken på land eller sjø;

dog stundom gnistred hans øjne stygt.

helst mod uroligt vejr, —

og da mente folk, at han var forrykt,

og da var der få, som uden frygt

kom Terje Vigen nær.

Siden jeg så ham en enkelt gang,

han lå ved bryggen med fisk;

hans hår var hvidt, men han lo og sang

og var som en ungdom frisk.

Til pigerne havde han skjemtsomme ord,

han spøgte med byens børn,

han svinged sydvesten og sprang ombord;

så hejste han fokken, og hjem han foer

i solskin, den gamle ørn.

311

Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt

om Terje fra først til sidst.

og skulde det stundom falde lidt tort,

så er det dog sandt og visst;

jeg har det just ej fra hans egen mund,

men vel fra hans nærmeste kreds. —

fra dem, som slod hos i hans sidste stund

og lukked hans øjne til fredens hlund,

da han døde højt opp'i de treds.

Han var i sin ungdom en vild krabat,

kom tidlig fra far og mor,

og havde alt døjet mangen dravat

som yngste jungmand ombord.

Siden han romte i Amsterdam,

men længtes nok hjem tilslut.

og kom med ..Foreningen", kaptejn Pram;

men hjemme var ingen, som kendte ham,

der rejste som liden gut.

Nu var han vokset sig sniuk og stor,
og var dertil en velklædt knægt.
Men døde var både far og mor,
og sagtens hans hele slægt.

312

Han stured en dag, ja kanhænde to, —
men så rysted han sorgen af.
Han fandt ej^ med landjorden under sig, ro;
nej, da var det bedre at bygge og bo
på det store bølgende hav!

Et år derefter var Terje gift, —

det kom nok på i en hast.

Folk mente, han angred på den bedrift,

som bandt på et sæt ham fast.

Så leved han under sit eget tag

en vinter i sus og dus —

skønt ruderne skinned, som klareste dag,

med små gardiner og blomster bag,

i det lille rødmalte hus.

Da isen løsned for lindvejrs bør,

gik Terje med briggen på rejs;

om høsten, da grågåsen fløj mod sør,

han mødte den undervejs.

Da faldt som en vægt på matrosens bryst:

han kendte sig stærk og ung,

han kom fra solskinnets lysende kyst,

agter lå verden med liv og lyst, —

og for bougen en vinter tung.

313

De ankred, og kammeraterne gik

med landlov til sus og dus.

Han sendte dem endnu et længselsblik,

da han stod ved sit stille hus.

Han glytted ind bag det hvide gardin, -

da så han i stuen to, —

hans kone sad stille og hespled lin,

men i vuggen lå, frisk og rod og fin,

en liden pige og lo.

Der sagdes, at Terjes sind med et

fik alvor fra denne stund.

Han trælled og sled og blev aldrig træt

af at vugge sit barn i blund.

Om søndagskvelden, når dansen klang

vildt fra den nærmeste gård,

sine gladeste viser han hjemme sang,

mens lille Anna lå på hans fang

og drog i hans brune hår.

Så lakked og led det til krigens år
i attenhundred og ni.
Endnu går sagn om de trængsels-kår,.
som folket da stedtes i.

314

Engelske krydsere stængte hver havn,
i landet var misvækst og nod.
den fattige sulted, den rige led savn,
to kraftige arme var ingen til gavn,
for døren stod sot og død.

Da stured Terje en dag eller to,

så rysted han sorgen af;

han mindtes en kending, gammel og tro:

det store bølgende hav. —

Der vester har endnu hans gerning liv

i sagnet, som djerveste dåd:

„da vinden kuled lidt mindre stiv,

Terje Vigen rode for barn og viv

over havet i åben håd!'"

Den mindste skægte, der var at fa,

blev valgt til hans Skagensfart.

Sejl og mast lod han hjemme stå, —

sligt tyktes han bedst bevart.

Han mente nok. Terje, at håden bar,

om sjøen kom lidt påtvers;

det jydske rev var vel svært at gå klar,

men værre den engelske „Man of war"

med ørneøjne fra mers.

315

Så gav han sig trøslig lykken i vold

og tog til årerne hvast.

Til Fladstrand kom han i god behold

og hented sin dyre last.

Gud véd, hans føring var ikke stor:

tre tønder byg, det var alt;

men Terje kom fra en fattig jord, —

nu havde han livsens frelse ombord;

det var Imstru og barn det gjaldt.

Tre nætter og dage til toften bandt

den stærke modige mand ;

den fjerde morgen, da solen randt,

han skimted en tåget land.

Det var ikke flygtende skyer han så,

det var fjelde med tinder og skar;

men højt over alle åsene lå

Imenæs-sadlen bred og blå.

Da kendte han. hvor han var.

Nær hjemmet var han; en stakket tid
han holder endnu vel ud!
Hans hjerte sig løfted i tro og lid,
han var nær ved en bøn til Gud.

316

Da var det som ordet frøs på hans mund;

han stirred, han tog ikke fejl, —

gennem skodden, som letted i samme stund,

han så en korvet i Hesnæs-sund

at duve for bakkede sejl.

Baden var røbet; der lød et signal,

og det nærmeste løb var lukt;

men solgangsvinden blafrede skral, —

mod vester gik Terjes flugt.

Da firte de jollen fra rælingens kant,

han horte matrosernes sang, — —

med fødderne stemte mod skægtens spant

han rode så sjøen fossed og brandt,

og blodet fra neglerne sprang.

Gæslingen kaldes de blinde skær

lidt østenfor Homborg-sund.

Der bryder det stygt i pålandsvejr,

under to fod vand er der hund.

Der sprojter det hvidt, der glitrer det gult,

selv stilleste havbliksdag; —

men går end dønningen aldrig så hult,

indenfor er det som tidest smult,

med brækkede bølgedrag.

317

Didind Terje Vigens skægte foer

lig en pil niellem brått og brand;

men bag efter ham, i kølvandets spor,

jog jollen med femten mand.

Da var det han skreg gennem brændingens sus

til Gud i sin højeste nød:

„inderst derinde på strandens grus.

sidder min viv ved det fattige hus,

og venter med barnet på brød!"

Dog, højere skreg nok de femten, end han:

som ved Lyngør, så gik det her.

Lykken er med den engelske mand

på rov mellem Norges skær.

Da Terje tørned mod båens top,

da skured og jollen på grund;

fra stavnen bød ofTiceren „slop!"

Han hæved en åre med bladet op

og hug den i skægtens hund.

Spant og planker for hugget brast,
sjøen stod ind som en fos;
på to fod vand sank den dyre last,
dog sank ikke Terjes trods.

818

Han slog sig gennem de væbnede mænd
og sprang over æsingcn ud, —
han dukked og svømmed og dukked igen;
men jollen kom los; hvor han vendte sig hen
klang sabler og rifleskud.

De fisked ham op, han fortes onihord,

korvetten gav sejerssalut;

agter på hytten, stolt og stor,

stod chefen, en attenårs gut.

Hans første batalHe galdt Terjes håd,

thi knejste han nu så kæk ;

men Terje vidste ej længere råd, —

den stærke niand lå med høn og grad

iknæ på korvettens dæk.

Han køhte med tårer, de solgte ham smil.

de ågred med spot foi- høn.

Det kuled fra oster, tilliavs med il

stod Englands sejrende søn.

Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,

nu tog han sin sorg for sig selv.

Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort

et noget var ligesom vejret bort

fra hans pandes skyede hvælv.

319

Han sad i „prisonen" i lange år,

der siges, i fulde fem;

hans nakke bøjed sig, gråt blev hans hår

af drømmene om hans hjem.

Noget han bar på, men gav ej besked, —

det var som hans eneste skat.

Så kom attenhundred og fjorten med fred r

de norske fanger, og Terje med,

førtes hjem på en svensk fregat.

Hjemme ved bryggen han steg iland

med kongens patent som lods;

men få kun kendte den giåsprængte mand,

der rejsle som ung matros.

Hans hus var en fremmeds; hvad der blev aV

de to. — han derinde erfor:

„da manden forlod dem og ingen dem gav,

så fik de til slutning en fælles grav

af kommunen i fattigfolks jord."

Arene gik og han røgted sin dont
som lods på den yderste ø;
han gjorde visst intet menneske ondt,
hveikon pa land eller sjø;

320

men stundom gnistred hans øjne stygt,
når det brød over båer og skær, —
og da mente folk, at han var forrykt,
og da var der få, som uden frygt
kom Terje Vigen nær.

En måneskinskveld med pålandsvind

kom der liv i lodsernes flok;

en engelsk yacht drev mod kysten ind

med revnet storsejl og fok.

Fra fortoppen sendte det røde flag

et nødskrig foruden ord.

Lidt indenfor gik der en båd over stag,

den vandt sig mod uvejret slag for slag,

og lodsen stod stout ombord.

Han tyktes så tryg, den gråsprængte mand;

lig en kæmpe i rattet han greb; —

yachten lystred, stod atter fra land,

og håden svam efter på slæb.

Lorden, med lady og barn i arm,

kom agter, han tog til sin hat:

„jeg gør dig så rig, som du nu er arm,

hvis frelste du bær os af brændingens larm."

Men lodsen slåp ror og rat.

321

Han hvidned om kinden. det lo om lians mund,

lig et smil, der omsider får magt.

Indover bar det, og højt på grund

stod lordens prægtige yacht.

„Den svigted kommando! I badene ned!

Mylord og mylady med mig!

Den slår sig i splinter, — jeg véd besked —

men indenfor ligger den trygge led;

mit køl-spor skal vise jer vej!"

Morilden brændte der skægten fløj
mod land med sin dyre last.
Agter stod lodsen, stærk og høj,
hans øje var vildt og hvast.
Han skotted i læ mod Gæslingens lo|i.
og til luvart mod Hesnæs-sund;
da slåp han ror og stagsejl-strop.
han svinged en åre med bladet op
og hug den i badens hund.

Ind stod sjøen med skumhvidt sprøjt — —
der raste på vraget en strid — :
men moderen løfted sin datter højt
på armen, af rædsel hvid.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆBKER. IV. 21

322

„Anna, mit barn!" hun skreg i sin ve;
da bævred den gråsprængte mand;
han fatted om skødet, drev roret i læ,
og håden var fast som en fugl at se,
slig foer den i hrått og brand.

Den tørned, de sank; men havet var smult

derindenfor hrændingens kreds;

opover rak sig en langgrund skjult,

der stod de i vand tilknæs.

Da råbte lorden: „kend, — båens ryg —

den svigter, — det er ingen flu!"

Men lodsen smilte: ,,nej vær De tryg!

en sunken skægte med tre tønder byg

er båen, som bær os nu."

Der jog et minde om halvglemt dåd

lig et lyn over lordens træk — ,

han kendte matrosen, som lå med grad

iknæ på korvettens dæk!

Da skreg Terje Vigen: ,,alt mit du holdt

i din hånd, og du slåp det for ros.

Et ojeblik endnu, og gengæld er voldt —

da var det den engelske stormand stolt,

bøjed knæ for den norske lods.

323

Men Terje stod støttet til årens skaft,

så rank som i ungdommens år;

hans øjne brandt i ubændig kraft,

for vinden flommed hans hår.

„Du sejled imag på din store korvet,

jeg rode min ringe håd;

jeg trælled for mine til døden træt,

du tog deres brød, og det faldt dig så let

at håne min bittre grad.

Din rige lady er lys som en vår,

hendes hånd er som silke fm, —

min hustrus hånd den var grov og hård,

men hun var nu alligevel min.

Dit barn har guldhår og øjne blå,

som en liden Vorherres gæst;

m i n datter var intet at agte på,

hun var, Gud bedre det, mager og grå,

som fattigfolks børn er flest.

Se, det var min rigdom på denne jord,
det var alt, hvad jeg kaldte for mit.
Det tyktes for mig en skat så stor;
men det vejed for dig så lidt. —

21*

324

Nu er det gengældelsens time slår, —
thi nu skal du friste en stund,
som vel kommer op mod de lange år.
der bøjde min nakke og blegte mit liar
og sænkte min lykke på grund."

Barnet han greb og svinged det frit.

med den venstre om ladyens liv.

,,Tilbage, mylord! Et eneste skridt, —

og det koster dig barn og viv!"

På sprang stod Britten til kamp påny:

men armen var veg og mat; —

hans ånde brændte, hans øjne var sky,

og hans hår — så kendtes ved første gry

blev gråt i den eneste nat.

Men Terjes pande bar klarhed og fred.

hans bringe gik frit og stilt.

Ærbødig løfted han barnet ned,

og kyssed dets hænder mildt.

Han ånded, som løst fra et fængsels hvælv,

hans stemme lød rolig og jævn:

„nu er Terje Vigen igen sig selv.

Indtil nu gik mit blod som en stenet elv;

for jeg måtte — jeg måtte ha'e hævn!

325

De lange år i „piisonens" kvalm,

de gjorde mit hjerte sygt.

Bagetter lå jeg som hejens halm,

og Sl i et brådyb stygt.

Men nu er det over; vi to er kvit;

din skyldner foer ej med svig.

Jeg gav det jeg havde, — du tog alt mit,

og kræv, om du tror du har uret lidt.

Vorherre, som skabte mig slig."

Da dagningen lyste var hvermand frelst;

yachten lå længst i havn.

Med nattens saga taug de nok helst,

men vidt foer dog Terjes navn.

Drømmenes uvejrsskyer grå

fejed en stormnat væk;

og Terje bar atter så rank, som få,

den nakke, der krøgtes hin dag han lå

iknæ på korvettens dæk.

Lorden kom, og mylady med,

og mange, mange med dem;

de rysted hans hånd til farvel og Guds fred,

der de stod i hans ringe hjem.

326

De takked for frelsen da stormen peb,
for frelsen fra sjøgang og skær:
men Terje strøg over barnets slæb:
„nej, den som frelste, da værst det kneb,
det var nok den lille der!"

Da yachten drejed for Hesnæs-sund,

den hejste det norske flag.

Lidt længere vest er en skmnklædt grund, —

der gav den det glatte lag.

Da tindred en tåre i Terjes blik;

han stirr ed fra hejen ud:

„stort har jeg mistet, men stort jeg fik.

Bedst var det, kan hænde, det gik, som det gik,

og så får du ha'e tak da. Gud!'

!«

Slig var det jeg så ham en enkelt gang,

han lå ved bryggen med fisk.

Hans hår var hvidt, men han lo og sang,

og var som en ungdom frisk.

Til pigerne havde han skemtsomme ord,

han spøgte med byens børn;

han svinged sydvesten og sprang ombord,

så hejste han fokken, og hjem han foer

i solskin, den gamle ørn.

327

Ved Fjære kirke jeg så en grav,

den lå på en vejrhård plet;

den var ikke skøttet, var sunken og lav.

men bar dog sit sorte bræt.

Der stod „Thærie Wiig hen" med hvidmalt skrift,

samt året, han hvile fandt. —

Han lagdes for solbrand og vindes vift,

og derfor blev græsset så stridt og stivt,

men med vilde blomster iblandt.

3^8

Forviklinger.

Der stod i en have et æbletræ;

det var dryssende fuldt af blomster-sné.

Der vimsed i haven en liden bi;
en æbleblomst han forelsked sig i.

Så misted de begge sin hjertero.
Men så forloved de sig, de to.

Bien fløj vidt på sin sommerfart.

Da hjem han vendte, var blomsten kart

Bien sørged og karten led!

men det var nu intet at gøre ved.

Tæt under træet, i murens grus,
leved en fattig men dydig mus.

329

I løn han sukked: du kart så fin,

min kælder var himlen, hvis du var min!

Den trofaste bi gik atter på flugt.

Da hjem han vendte, var karten frugt.

Bien sørged og frugten led;

men det var nu intet at gøre ved.

Tæt under tagskægget hang, som en kurv,
et fuglerede; der hode en spurv.

I løn han sukked: du frugt så fin,
mit rede var himlen, hvis du var min.

Og bien sørged og frugten led,

og musen kæmped og spurven stred.

Men alt gik stilt; der fik ingen besked;
den ting var jo intet at gøre ved.

Så trilled frugten fra grenen og sprak.
Og musen faldt død i et halvkvalt ak!

330

Og spurven faldt ligervis; — i sit skjul
lå han da kornstangen rejstes til jul.

Da bien var fri, stod nøgen hver hæk,
og alle sommerens blomster var væk.

Så gik han i kuben; der fred han fandt,
og døde omsider som voxfabrikant. —

Se, al denne jammer og nød var spart,

var bien bleven mus, da blomsten blev kart.

Og alt kunde endt så godt og smukt,

var musen bleven spurv, da karten blev frugt.

331

Fra mit husliv.

I liuset var stille, på gaden dødt.
Jeg sad med 'skærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt; —
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør af Havana-dampen.

De kom, mine vingede børn, på rad,
vUtre gutter og piger
med kinder blanke, som efter et bad.
Hej, hvor legen gik yr og glad
gennem alle de dejlige riger.

Men just som legen gik allerbedst,
jeg traf til at se mod spejlet.
Derinde stod en adstadig gæst
med blygrå øjne, med lukket vest,
og med filtsko, hvis ej jeg fejled.

332

Der faldt en vægt på min viltre flok;
én fingren i munden putter,
en anden står som en klodset blok; -
i fremmedes nærhed, véd De nok,
forknyttes de raskeste gutter.

333

En kirke.

Kongen han bygged
dagen lang.
Når natten skygged.
kom troldet og rygged
med spid og stanj

lg-

Så rejstes kirken
til spirets pil;
men kongens virken
og troldets lirken
gav dobbelt stil.

Døgn-folk flytted
dog ind i tro;
thi dags-udbyttet,
til nattens knyttet,
er døgnets jo.

334

I galleriet.

bom dejlig kvinde,
ved staffeliet,
hun sad derinde
i galleriet.

Hvilke Kastaler
drikker hun mon af —
Hun eftermaler
Murillos Madonna.

Men øjets svømmende
langsyn siger,
hun bygger drømmende
skønheds-riger. —

Atten år senere
kom jeg tilbage,
hilste de renere
gamle dage.

335

Som falmet kvinde,
ved staffeliet,
hun sad derinde
i galleriet.

Men hvad er dette?
Det samme spil jo!
Den samme nette
kopi af Murillo.

Hun sidder og virker,
og livet frister
med pynt for kirker
og stas for turister.

Og så har hun siddet
i alle årene,
og længslen spiddet,
og bleget hårene.

Men øjets svømmende

langsyn siger:

hun bygger drømmende

skønheds-riger.

336

De usynlig-es kor.

(Af „Brand".)

Aldrig, aldrig blir du lig ham, —
thi i kødet er du skabt;
gør hans gerning eller svig ham,
lige fuldt er du fortabt.

Orm, du aldrig vorder lig ham, —
dødens bæger har du tømt;
følg ham efter eller svig ham,
lige fuldt din dåd er dømt.

Aldrig, drømmer, blir du lig ham, -
arv og odel har du tabt;
alt dit offer gør ej rig ham;
for dit jordliv er du skabt!

337

På vidderne.

Nu skræppen over ryggen slængt,

og riflen ladt i hånd,

og spjeldet lukt og døren stængt

med tap og vidjevånd;

så indom til min gamle mor

i stuen nærmest ved, —

et håndslag til farvel, — et ord, —

„jeg kommer hjem så snyg jeg foer, ^

og indtil da — Guds fred!"

Opefter bugtes vejen smal,
det bær i holtet ind;
men bag mig ligger fjord og dal
i disigt måneskin.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 22

338

Jeg iber forbi min grandes væg,
på gården var så stilt;
men bortmed grinden under hæg
det lød som løv på linets læg,
det ringled let og mildt.

Der stod hun i det hvide lin.
og hilste mig godkveld;
hun var så væn, hun var så fm,
så frisk, som blom på fjeld.
Et øje lo hun med, og ét
hun gøned med så småt! —
jeg lo som hun, og med et sæt
jeg stod ved grinden ganske t.el,
men da var ojet vådt.

Jeg slog min arm om hendes liv,
og hun blev rød og bleg;
jeg kaldte hende for min viv,
og barmen faldt og steg.
Jeg svor, at nu — nu var hun min
tilbunds, — ej lidt — ej halv ^ I
Hun så — jeg tror, på skoen sin, —
der ringled løv på bringens lin:
det var fordi hiui skalv.

339

Hun bad så vakkert, og jeg slåp,

og spøgen gik som før;

men hjertet mit gik klap i klap.

min hug var vild og ør; —

jeg bad så vakkert, og hun taug.

vi fulgtes ad, vi to;

mig tyktes som det sang i haug,

som elverfolk og nøk og draug

indunder løvet lo.

Så bar det opfor vejcn smal,

det bar i holtet ind;

men nedenfor lå fjord og dal

i disigt måneskin.

Jeg sad så bed, hun sad sa mat

tæt udpå stupets kant;

vi hvisked i den lumie nat. —

jeg véd ej selv hvor det var fat.

mén véd min pande brandt

Jeg slog min aim om hendes liv,
hun hvilte på mit fang, —
så fæstcd jeg min unge viv,
mens nøk i natten sang;

340
• —

om draugen lo, da hun blev min,
det mindes jeg kun halv; —
mig skræmte ingen vættes grin, -
jeg så kun hun var ræd og fin,
og kendte hvor hun skalv.

II.

Jeg lå i skardet vendt mod sør.

og så hvor solen randt;

om dybet lå et skyggeslør,

mens fonn og jøkler brandt.

Det røde hus. min mors og mit,

herovenfra jeg ser;

der har hun strævt, der har hun stridt,

der blev mit sind så frisk og fi-it, —

Gud véd hvad det blev mer!

Hun er alt oppe; røgens svev
jeg tror ivejret slår,
på blegen ved den hvide væv
det tykkes mig hun går.

341

Ja, driv du kun dit vante stel;
for det dig signe Gud!
Hos renen på det vilde fjeld
jeg henter dig en vakker feid.
og to-tre til min brud!

Ja, hvor er hun? Hun færdes visst
i drømmens spredte spil.
Kom ingenting ihug fra sidst,
drøm om det, hvis du vil!
Men er du vågen, — riv det ud
af mindet, — så gør jeg.
Lid ]iå, du er min væne brud.
væv lin og sy dit bryllupsskrud:
kort er vor kirkevej!

Det tykkes tungt at skilles ad,

fra den ens sjæl har kær; —

men længslen er et tvætningsbad,

til mig den helse bær.

Her står jeg som påny besjælt,

så svalt er nu mit blod; —

et liv, ej halvt — langtmindre helt,

et liv i synd og anger delt,

jeg træder under fod.

342

Hver mørkets lyst, hver vild begær

af hugen drives ud ;

jeg er så frisk, jeg står så nær

mig selv og nær min Gud!

Et syn udover ås og fjord.

udover furutop, —

og så tilfjelds i renens spor;

farvel, min viv! Gudsfred, min mor

Og nu på vidden op!

III.

Ibrand står skyen lavt i vest,

det flammer over fjeld;

men over dalens sidste rest

sig spænder tågens tjeld.

Tungt var mit syn og træt min fod,

og tankefuldt mit sind;

men udfor stupet, der jeg stod.

lå lyng og lyste som i blod,

og skalv for kveldens vind.

343

Jeg brak en kvist af lyngens dusk,

og stak (len i min hat;

tæt bag mig stod en fattig busk.

der lå jeg Innt den nat.

Og tanker gik og tanker kom.

som folk på kirkesti;

de flokked sig og så sig om,

de satte ret og de holdt dom.

og skred så stilt forbi.

Var jeg dig nær i denne stund,

du blom, igår jeg brak, —

jeg lagde mig som trofast hund

for sømmen af din stak.

Jeg svam i dine øjue ind.

Der tvætted jeg min sjæl;

det trold, som heksebandt mit sind

igårkveld ved din faders grind.

jeg slog med spot ihjel!

Op sprang jeg sejersvarm og bad
en vinget bøn til Gud
om sol på alle dages rad
for dig, min lyse brud!

344

Dog nej, til det jeg er for stærk,

til det jeg er for ung;

jeg véd og vil et bedre værk,

og derfor, Gud, min bøn dig mærk;

gør hendes livssti tung!

Stem elven op hvorhelst hun går,

gør kloppen smal og glat,

lad urden gnage foden sår,

gør sætervejen brat;

jeg løfter hende højt på arm

igennem stridets flom;

jeg bænker hende ved min barm, -

frist der at volde hende harm,

det vil vi strides om!

Langvejs sørfra er han kommen,
kommen over brede vande;
tause tanker ligger som en
nordlysbrydning om hans pande.

345

Graden leger i hans latter,
læben taler, når den tier;
men om hvad? Jeg bedre fatter
vindens kvad i lund og lier.

Jeg er ræd hans kolde øje
har så lidt dets dybde fundet,
som det sortblå tjerns, af høje
jøklers barme født og bundet.

Tunge tankefugle stryger
lavt og langsomt over spejlet;
snart igen i råk det fyger, —
berg dig da, — tildæks med sejlet!

Midtpå vidderne vi mødtes,
jeg med rifle, han med hunde:
mellem os et forbund fødtes,
som jeg brød, ifald jeg kunde

Hvorfor har hos ham jeg tøvet?
Tidt jeg gad mig fra ham skille;
nu jeg tror, han har mig rovet
selve evnen til at ville!

346

„ Hvorfor længter du om kA^eldeu
nedad til din moders stue;
sov du bedre under feiden,
end på viddens brune tue?'"

Hjemme sad på sengestokken
gamle mor med mig og katten,
spandt og sang. til drømmeflokken
bar mig ud til leg i natten.

„Drømme, drømme, — hvorfor drømme?
Tro mig, dagens dåd er bedre!
Bedre livets støp at tomme,
end en blund blandt fældte fædre!"

„Over vidden flyger renen;
efter den i vind og væde! —
Bedre det, end bryde stenen
op af fattig jord dernede!"

Men jeg hører klokken ringe
op fra kirken ndpå tangen !
„Lad det ringe, lad det klinge,
bedre klang har fossesangen!" —

347

Gamle mor og hun til kirke
går med bogen svøbt i klædet.
,,Tro mig, mand, du bedre virke
kan, end slide kirkeledet!"'

()iglel synger indfor grinden;
der er lys ved altertavlen.
,,Bedre synger slorm om tinden,
bedre skinner sol på skavlen!"

Nu, så kom! I vejr og væde
over viddens hvide bølge!
Lad så kirkestien træde
hvo som vil, — jeg slår ej følge!

VI.

Høsten kommer; hør den sidste
bølings bjelder under åsen!
Viddens frihed må den miste,
får igen et liv — på båsen!

Snart er vintrens tæpper hængte
foldrigt udfor stupets vægge;
snart er alle stier stængte, —
hjemad må jeg vejen lægge.

348

Hjemad? Har da der jeg hjemme,
hvor min hug ej længer færdes?
Han har længst mig lært at glemme,
selv jeg lærte mig at hærdes.

Dagens dåd har intet mærke,
slig som den dernede drives;
her blev mine tanker stærke,
kun på vidden kan jeg trives.

I den øde sæterstue
al min rige fangst jeg sanker;
der er krak og der er grue,
friluftsliv for mine tanker.

Der er vættespil i natten,
klogtig skytte faren vejrer.
Han har skænkt mig tryllehatten;
jeg kan fristes, men jeg sejrer!

Vinterliv på vilde vidder
sætter stål i veke tanker, -
intet sagn om fuglekvidder
sygt igennem åren banker.

349

Er til vår i stål jeg drevet,
henter jeg de to fra dalen, —
løfter dem fra hverdagsstrævet,
bænker dem i højfjeldssalen,

lærer dem min nye visdom,
lokker latter over hjemmet;
snart er livet på de isom-
spændte vidder dem ej fremmed.

VII.

Her jeg sad i lange uger, —
kan ej ensomheden bære;
mindekrigen kraften sluger,
nedad må jeg til de kære.

Kun en dag, og så jeg stiger
op igen fra mor og hende, —
op til mine høje riger,
som til vår skal rumme trende.

Ud jeg må; — Hu, sneen fyger!
Lidt forsent jeg mig betænkte.
Vintervejr langs vidden stryger,
nu er alle stier stængte.

350

Vin.

Uger gik og jeg vandt mig selv,
min hjemve kom aklrig tilorde;
under isklædcts folder lå btek og elv,
månen stod rund over fonnens livælv,
og stjernerne tindred sig store.

For frisk jeg var til at sidde stur

i stuen da dagen hælded ;

så lidt som min tanke jeg trives i bur,

over vidden jeg jog, til den styrtende urd

standsed mig yderst på fjeldet.

I det gabende dyb lå dalen stilt;

da toiu'd det ude på tangen — !

Jeg lytted — , det lød både lindt og mildt;

hvor hørte jeg før den slåtten blev S|iilt —

Da kendte jeg klokkeklangen!

De ringedc julens højtid ind
med de gamle hjemlige klokker.
Det lyser bagved min grandes grind,
fra min moders stue går ud et skin,
som Sielsomt mig maner og lokker.

Hjemmet med alt sit fattige liv
blev en saga med billeder rige!
Heroppe lå fjeldvidden stor og stiv,
dernede havde jeg mor og viv, —
til dem jeg måtte vel hige.

Da lo det bag mig så kort og tørt;
det var den fremmede skytte.
Han havde min ordløse tanke hørt:
..mig synes min unge ven er rørt, -
ak ja, den hjemlige hytte!"

Og atter jeg stod med stålsat arm,
og kendte jeg var den stærke;
viddernes luftning kolte min barm,
aldrig den mere skal banke sig varm
for et vinkende julemærke!

Da lyste det op om tun og tag

udfor min moders stue;

først var det som dæmrende vinterdag,

så rulled sig røgen i tunge lag,

og så kom den røde lue.

352

Det lyste, det brændte, det knak i grus;
af kvide jeg skreg i natten ;
men skytten trøsted: „hvi så konfus?
Det brænder jo bare. det gamle hus.
med juleollet og katten!'"

Han talte så klogt i al min nød,
at fast mig voldtes en gysning:
han viste, hvor virksomt luens glød
over i månens strejflys flød
til en sammensat natbelysning.

Han kikked gennem den hule hånd
til vinding for perspektivet;
da toned en sang over fjeld og fonn,
da skønte jeg grant, min moders ånd
i englenes vold var givet:

,. Stille du stelled, stille du led.
stille du vandred i vrimlen;
så lempeligt bære vi dig afsted
højt over vidden til lys og fred,
til julekvelds-glæde i himlen!"

358

Borte var skytten og månen dækt :
i blodet var brand og frysning, —
over vidden jeg bar min kvides vægt, —
men det kan ikke nægtes, der var effekt
i den dobbelte natbelysning !

IX.

Midsommerdagen lå som bedst
og dirred hed over hejen;
klokkerne ringed til bryllupsfest,
dybt dernede foer folk tilhest
langsefter alfarvejen.

De skød fra min grandes låvebro,
der var birkebusker ved grinden,
på tunet var folksomt nok, kan du tro;
men jeg lå yderst på stupet og lo,
mens tårerne brandt i vinden.

Det var som jeg hørte gønende stev

og tankehvas latter at runge,

mig syntes et spottekvad op mod mig drev;

jeg lå over stupet; i lyngen jeg rev.

og bed i min egen tunge.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 23

^54_

Afgårde de red i staselig flok,

bruden sad rank i sadlen,

sidt over lænderne svam hendes lok,

den glittred, den lyste, — jeg kendte den nok

fra den sidste kveld-stund i dalen.

Over bækken red hun skridt for skridt
tæt indved brudgommens side. —
Da havde jeg sørget mit hjerte fri I,
tilende havde jeg kampen stridt,
jeg havde ikke mere at lide.

Jeg stod for stupet med stålsat ånd,
og højt over sommerlivet.
Toget så ud som et blinkende bånd,
jeg holdt for øjet den hule hånd
til vinding for perspektivet.

De flagrende skaut, det skinnende lin.
og mændenes kofter røde,
kirken med vigselens himmelvin,
bruden, den fagre, som engang var min.
og lykken, som fra mig døde, —

355

det alt tilhobe jeg stod og så
oppe fra livets vidder;
et højere lys over synet lå, —
men se, det kan nu ingen forstå,
som nede i sværmen sidder.

Da lo det bagved mig kort og tørt,
det var den fremmede skytte:
,,kammerat, efter det jeg nu har hørt,
jeg ser jeg forgæves har skræppen snørt,
her er jeg til ingen nytte!"

Nej, nu er jeg mand for at hjælpe mig selv.

men tak for din gode mening;

det flommer ej længer i årens elv,

og jeg tror jeg mærker i bringens hvælv ,

alleslags tegn til forstening.

Den sidste styrkende saft jeg dråk;
ej længer på vidden jeg fryser;
mit sejl gik under, mit livstræ knak, —
men se, hvor smukt hendes røde stak
mellem birkestammerne Ivser.

23*

356

Det går i galop, men se, der blev
de borte ved kirke-svingen.
Mit væneste minde, i lykke lev!
Nu bytted jeg bort mit sidste stev
for et højere syn på tingen.

Nu er jeg stålsat, jeg følger det bud.
der byder i højden at vandre!
Mit lavlandsliv har jeg levet ud;
heroppe på vidden er frihed og Gud,
dernede famler de andre.

357

Kvindernes bon.

(Af „Kongs-emnerne"'.)

olagen er slangen I
Ydmyg og fangen
synderen kommer!
Slut ham i armene,
milde, forbarmende
jordlivets dommer!

Vindende viger han,
flygter mod tronen:
sejrende stiger han -
nu har han kronen!

358

Tak.

Hendes sorg var de vånder,
som knudred min sti. —
hendes lykke de ånder,
som bar mig forbi.

Hendes hjem er her ude
på frihedens hav,
hvor digterens skude
kan spejle sig af.

Hendes slægt er de skiftende
skikkelsers rad,
som skrider med viftende
flag i mit kvad.

Hendes mål er at tænde
mit syn i glød,
så ingen fik kende,
hvo hjælpen bød.

359^

Og- just for hun venter
ej tak engang,
jeg digter og prenter
en takkens sang.

360

Abraham Lincolns mord.

De løsned et skud der-over i vest,

og det skaked Europa op.

Hej, hvilket liv der med et blev blæst

i den hele broderte trop!

Du gamle Europa, med orden og ret,

med lov for hver eneste steg,

med rygte foruden mén og plet,

med dydig harm mod alt sort og slet, —

du blev så forunderlig bleg!

På sorgelak trykkes enhjørning og ørn

og alle de andre dyr;

paketbåden stikker på kabel^ts tørn;

depecherne mylrer og kryr.

Bomulds-magnaten, gloirens søn,

de tusend fra løgnens land,

de stod alt og greb efter fredspalmen gron,

så knalded det ene revolver-drøn,

og så faldt han, den ene mand.

361

Og så tog I skræk. Europas råd,

er det som sig hør og bør?

En Preusser-gerning, en Dybbøl-dåd.

var verden vel vidne til før.

Sin broder hakker da ingen ravn; —

I kommer dog Polen ihug?

Og Engelskmanden for København?

Og graven ved Flensborg? Og Sønderborgs navn?

Men hvorfor da harmes nu?

Den røde rose, som blommer hist

og skræmmer jer med sin flor,

til den gav Europa sin podekvist

og Vesten sin yppige jord.

I planted som stikling hin frodige vånd,

der rødmer Amerikas kyst; —

jer var det, som bandt med højst-egen hånd

martyriets blodrøde ridderbånd

på Abraham Lincolns bryst.

Med glemte løfter, med svegne ord,
med traktaters forrevne ark,
med brudd fra iår på jer ed fra ifjor
har I gødet historiens mark. -

362

Og så vented I endda, trygge i sind,

en høst af det ædleste slags!

Se, nu spirer jer sæd. Hvilket flammende skia!

I undres; I véd hverken ud eller ind,

thi der vokser stiletter for aks!

Hvor loven sidder på knivens spids

og retten på galgen bor,

er dagningens sejr mer nær og viss,

■end her, hvor der myrdes med ord.

En vilje våger, og holder dom,

og knuser hvert løgnens bur; —

men ormen må først æde skallen tom.

■og tiden må først få krænget sig om

til sin egen karrikatur.

Der råder en dæmon med evig magt.

Prøv kun på at byde ham trods!

•I støv måtte domus aureas pragt,

i grus måtte Neros kolos.

Men først måtte Romer-forbrydelsen nå

over jorden fra pol til pol,

tyrannen sin apotheose få,

og kejsernes gyldne billeder stå

■som guder på Kapitol.

363

Så ramled det sammen; cirkus og slot.

templer, kolonners skov,

buer, arkader, alt trampedes småt

under bøffelens skoede hov.

Så hyggedes nyt på det gamles grund.

og luften var ren til en tid.

Nu varsler det mod foryngelsens stund;

nu stiger der pest fra den svampede hund,

og vifter, snart hid snart did.

Men er det i råddenskabs sumpe vi går.

jeg råber ej ak og ve

over hver en brammende giftblomst, som står

i fylde på tidens træ.

Lad ormen kun hule. Før skallen er tom,

før brister ej væg og tag.

Og lad kun ..systemet" få vrængt sig om;

des-før kommer hævnen og holder dom

på tids-Iøgnens yderste dag!

364

Til min ven pevolutions-taleren!

De siger, jeg er bleven «konservativ".
Jeg er, hvad jeg var mit hele liv.

Jeg går ikke med på at flytte brikker.

Slå spillet overende; da har De mig sikker.

En eneste revolution jeg husker,

som ikke blev gjort af en halvheds-fusker.

Den bær for alle de senere glorien.

Jeg mener naturligvis syndflods-historien.

Dog selve den gang blev Lucifer luret;
thi Noah tog, som De véd, diktaturet.

Lad os gøre det om igen, radikalere;
men dertil kræves både mænd og talere.

I sørger for vandflom til verdensmarken.
Jeg lægger med lyst torpedo under Arken.

365

Uden navn.

i il den ridderligste sender
jeg mit digt foruden navn.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder
i de djærve bundne hænder;
jeg forstår, hvor naget tænder
i hans pandes tankefavn.

Viljen vendt mod sejers-baner, —
viljen lænkelagt i skjul;
hånden strakt mod fædres faner,
sindet fyldt af storværks-planer, —
flugten stængt af vindfalds-graner,
arme kongelige fugl!

Dagen gryr og hornet klingei'.
Hej, det blir en verdensjagt!
Jeg forstår, hvor skårne vinger
værke kan, der buret tvinger:
jeg forstår, hvor længslen stinger,
der, hvor dværge slutter vagt.

36G

Dagen går og hornet tier;
alle våben lægges ned.
Navn for navn på melodier
bæres rundt i lund og lier; —
jeg forstår, hvor smerten svier
ham, som ej fik nævnes med.

Anden lys af skjønheds-larver,
skabertrang i sind og syn, —
digtets spil hans dådskraft arver,
blomster gror i leg med farver; —
glemsels-leg, mens savnet harver
sindel, som et nedslags lyn!

Måtte nægte, hvad står malet
midt på pandens åbne hvælv!
Måtte svigte idealet,
lig apostlen, der han daled,
dommens nat, til hanegalet
drog ham opad mod ham selv!

Kval, — og stumhed! Kan 1. dverge,

fatte offrets fulde vægt?

Véd I, hvad det er at sværge

troskabsed på fremmed værge, —

alt tilhobe for at berge

skindet for en rådløs slægt?

367

I vil svare, det er drømme,
drømme kun, som oflfres her.
Ja, lad gå; lad kløgten strømme;
det er let for jer at dømme;
I har aldrig trængt til tømme, —
aldrig vidst, hvad drømme er.

Mer end livet, mine herrer,
er en drøm, som ej fik liv.
Den er lig det digt, jeg spærrer
ind i sjælens stængte kærrer:
løve-vildt det hugger, snærrer.
kræver nat og dag mit: hliv !

I vil råbe på, det heder:

størst, hvo selv sig overvandt. —

Gylden visdom for asketer!

Ly for løjheds Poul og Peter!

Bjeldeklang kun for atleter,

i hvis årer blodet brandt.

Puk så ej på „høje pligter" ! —
Har I købt hans sunde sjæl?
Har I købt den djærve digter,
så han kaldets epos svigter?
Købt ham, købt ham, så han sigter
hadsk mod selvets bedste del? —

3G8

Til den ridderligste sender
jeg som krans et navnløst digt.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder,
rustent, i de bundne hænder:
jeg forstår, hvor naget tænder; —
kan I, vismænd, skønne sligt?

Martyrdom, af pnrpur dækket, —
kval i taushed, fængslet trang,
blomsters håb, af gråvejr gækket, ■
grenes frugt i utid brækket,
drøm, til livets drøjhed vækket, —
sættes kors ved i min sang.

Versets mindesten jeg rejser
for et ugjort storheds-værk:
og mens kløgtens flikværk dej.ser.
for hans fejl jeg flaget hejser,
skriver, hvor min ridder knejser:
Skalden i ham var for stærk!

369

Ved Port Said.

*^sterlands dag
over havnen gliltred;
alle jordklodens flag
fra masterne sittred.
Musikens toner
bar frem koralen;
tusend kanoner
døbte kanalen.

Damperne drog

forbi obelisken.

På hjemmets sprog

traf mig nyheders hvisken:

det digt-spejl, jeg pndsed

for mandlige tøjter,

var hjemme smudset

af stænk fra fløjter.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKEB. IV 24

370

Gift-tluen stak;
det gav mindelser vamle.
Stjerne, hav tak, —
mit hjem er det gamle!
Vi prajed fregatten
fra llodhåds-taget;
jeg svinged hatten
og hilste flaget.

Til fest, til fest,
trods giftkrybs-kløerne!
Som udvalgt gæst
gennem „Bitter-søerne'' !
Er dagen sluknet,
jeg drømmende sover,
hvor Farao drukned
og Moses slåp over.

371

Til Frederik Hegel.

(I anledning af GyldendHlske Boghandels lOO-ariijf jnbilæum
(len sote December 1870.)

lag mit håndslag fra det fjerne;
tag min tak i døde ord!
Sikkert véd De selv, hvor gerne
jeg sad med ved festens hord.

Kunde ønsker jævne banen,
da blev Deres uden sten,
sluttet af på livs-altanen
i en aften lys og sen.

Indtil da De uforfærdet
bygge med på Nordens slot; -
muren højnes alt bag gærdet;
tårnet stiger alt så småt.

•24*

372

Stille bygværksmand, som brækker
stenen til vort fælleshjem, —
lid på: i dets byste-rækker
hules nischen og for Dem !

373

Ballonbrev
til en svensk dame.

Dresden, i December 1870.

Ja, jeg frister det idag,
jeg, som ved min tausheds længde,
tvert mod alle løfters mængde,
frygter jeg har tabt min sag, —
jeg, som foer fra Stockholm, bunden
af en takskyld uden lige,
gæsted Faraonens rige,
løfted Isis-slørets flige, —
og til dato kunde svige,
hvad med hånden og med munden
jeg på „L\Tan" sidste kvelden
både loved og besvor, —
nemlig: med et skrevet ord
at betale lidt på gælden.

374

Tør jeg? Har jeg endnu ret?
Ak, Gud-nå's, hvem spør om retten?
Nuomstunder skilles trætten
af et magtsprog ret og slet.
Altså kort og godt: jeg vil;
men på anti-preussisk made;
ej i kraft af ret for nåde.
Vær mig stumme flygtning mild!

Her jeg lever på en vis,
som de lever i Paris.
Svære tyske floskelhelte,
som med vold vil verden vælte,
pral og skrål og flag på stang,
„Wacht am Rhein", som kaldes sang,
det er mit cernerings-belte.

De kan tro, at mangen gang
kendes kredsen krap og trang.

Ølhus-snak, politisering,
er min koierstegs servering,
og i stadsavisens spalter,
hvor den tyske verskunst halter,
diskes op den kost, mig gotter.
som en fransk ragout af rotter. —

375

Værre dog, når genlyds-toner
fra vort Nord hidover slår;
når mit håb mod lys og vår
skydes ned af plebs-kanoner;
når i råheds-kravet hviner
fi-emtids himmelsprængte miner,
og jeg våbenstækket står
på en brusten drøms ruiner.

Altså er, for ej at lyve,
nøden det, som nu mig drev
til at sende Dem et brev, —
og jeg lar ballonen flyve.
Duer har jeg ingen af;
duer er jo håbets fugle,
og i denne klamme grav
bygger bare ravn og ugle.
Men per ravn, per ugle, skikke
brev til damer, duger ikke.

Nu da — som De véd, ifjor.
dengang Målar-himlen mulned,
frosten skar og lovet gulned,
ned til Deltas vang jeg foer.

376

Der var sol og sommerdage.
Lyset slog med blink tilbage,
som hos os en bræ fra fjorden.
Palmelunden, sykomoren,
skygged blågrøn over jorden;
Beduinen og hans mage,
båren højt på dromedaren,
så vi gennem ørknen drage.
Første gang en uerfaren
nordbo så det, skreg han studsende;
„mine herrer, ser De strudsene?"

Fra Cairo opad Nilen
fløj vi på „ Ferus" som pilen,
gæsted Cheops-pyramiden,
hvor Napoleon proklamerte,
medens sfinxen mediterte
både før og da og siden.

Beni Hassans kongegrave
krøb vi ind i på vor mave.
Seklerne har hærget stygt dem;
hver en tidsberegning brister;
kun så meget får man ud, —
tør man tro egyptologer, —
og, ej sandt, vi tror jo trygt dem

377

de blev til i fortids tåger,
dengang Farao var gud
og herr Potifar minister,
samt at herr ministrens svoger.
Josef Jakobsen, har bygt dem.

Memnonstøtten. stenkolossen,
han, De véd, som sang et stykke,
gæsted vi en morgenstund;
men den gamle holdt sin mund.
Det er nu en skaldenykke
fra den tid Kambyses dømmende
gik ham efter lidt i sømmene
og, maske for ubehændigt,
recenserte ham indvendigt.

Sligt gør mangen sanger frossen,
og så svigter mælet tossen.

Men så er beundrings-stolen
vederlag for sang mod solen.

Sådan gubben Memnon troner
på sit ry for brustne toner,
stryger ind tributens mynt,
gir i al sin oldtidspynt
audiens, ej blot til stormænd,
men sågar til norske normænd,
som min ringhed og Peer Gynt.

378^

Dog. hvem niægler gøre rede
for en 6 — 7 ugers drøm?
Derfor beder jeg Dem, tag
disse løse pennedrag
fra min færd i lys og hede
opad krokodillens strøm.

Gal-mands værk at spilde ord
på vort pascha-liv ombord
i de fire Noæh arker; —
vi var fire, skal De vide.
og desuden to par barker
for et genus, kaldt det blide.

I „ Ferus" var sat på foer
hjørne tre fra gamle Nord;
elleve haner af de franske;
fire hingster — de var spanske —
lutter fyr- og flamme-foler,
drevne stærkt i kaprioler,
og med gester som El OFer.
Tar vi med vor skibsbetjening.
fandtes etter fælles mening
flere dyr af slægten ..Asen".
Et slags buk fra Schweizerlandet;
et amfibium af racen.
der skal bo ..lidt under våndet", -

379

samt, naturligvis, en skok

olden- eller old-germanske

vildsvin. næsten ganske tamme.

og som afart af de samme.

et par militære rovdyr;

et entriistungs-fæigt skovdyr;

et af de brasilianske

bogmøl, og en hel hoh smådyr,

under fellesnavnet rådyr;

item — nej, nu er det nok!

Tænk Dem så når dragomanen,
snart mod øst og snart mod vest,
førte hele karavanen
til en oldtids kæmpe-rest.

Over ørknens gule slette
floj vi som på vinger lette,
skont i virkliglifden toget
gik til æsels, og tildels,
for de kække. til kamels.
Hvilken jubel, hvilken broget
stim og stimmel i vor barne-
glade flok! Hin uerfarne
strudse-seer var den eneste,
som for skydsen gjorde styr,
råbte: ,.æsler! Er det dyr
for en mand i pressens tjeneste!

380

Jeg vil ha'e en rigtig ilhest;
finds her ingen fuldblods Nilhest?"

Luxor, Déndera, Sakkara,
Edfu, Assuan og Phile
vil i fart forbi jeg ile,
og kun foreløbig hvile
ved en skildring fra Sahara.

De har sikkert engang hørt,
at når karavanen rykker
gennem ørkenhavets bølger,
sandets flom, af samuni ført,
viser frem hvad dybet dølger,
og den ser stillebens-stykker.

Eller rettere, den vader
gennem endeløse gader,
hvor den levende natur
har med døden sig forenet,
og i tiden sig forstenet
til en vild arkitektur.

Ribben, ryggehvirvler, knokler
rager op som søjlesokler;
hjerneskaller af kameler
er de faldne kapiteler;
tænders gule gisne rader
er balkoners balustrader;

381

fingre, som i vejret vimser,
er de brustne loftsgesimser,
og som mølne ridderfaner
svajer pjalter af kaftaner.

Tænk Dem så det hele billed,
dirrende i sol og stilhed.
vokse, vokse, fylde, fange,
højnes, hojnes tusend gange; —
tænk Dem denne gravens verden
som en oldtids karavane,
brat forstenet på sin bane, —
og De har Egypter-færden.

Ja, så er det. I en tidens
morgenstund drog ud et tog;
prester forrest med sin videns
hieroglyf beskrevne bog;
gudekonger, kongeguder
red henover seklers vidder; —
Isis og Osiris sidder
i sin stumheds pragt og luder
på de høje sadelpuder;
Horus, Hathor, Thme og Ptah,
Amon Re og Amon Ra
kaster glans til alle sider,
der de midt i skaren skrider;

382

Apis med den gyldne pande
ledes langsmed flodens vande,
fulgt af slavers millioner, —
og hvor følget slår sin lejr,
rejses sfmxer og pyloner.
Over grav og over sejr
mindetavler, obelisker
står i JMlledskrift og hvisker:
tusend templers søjlerader
pæler karavanens gader;
tusend pyramiders belte
er dens efterladte telte.

Se, da kom et pust fra nord,
steg til storm pa ørkenhavet,
pisked karavanens spor; —
prester tumled, konger raved,
hele guder sank i grus;
Faraonen og hans hus
lå i glemsels sand begravet.
Der, hvor sværmen frem var dragen,
faldt den livløs, stum og stur : —
tusend år i sarkofagen,
gemt for lyset og for dagen,
mumien lig i svøbets bur,
smuldred bort en dømt og slagen
fire tusend års kultur.

383

Denne karavanes rester
var det, vi, Khedivens gæster,
drog forbi til Nubiens grænse.

Fellah-flokken så vi lænse
ørkenbølgen om Abydos,
og lidt længer op mod syd os
mødte Karnaks skog af sokler
som en urtids kæmpeknokler;
Rhameseums kapiteler
lå som skaller af kameler;
Luxors hal med hundred søjler,
slavers arme lig i bøjler,
vid ned stumt om stormens stund i
et ,,sic transit gloria tiiundi" !

Dette billed har mig fulgt,
hvor jeg siden gik i landene;
og som ånden over våndene
aned jeg en mening dulgt.

Tor i juleskreden tuder
forrest i det vikle lag;
Grækerfolkets faldne guder
lever jo den dag idag.

384t

Zeus bor end på KapitoL

hist som „tonans", her som ,.stator".

Men Egyptens livs-idol?

Hvor er Horus? Hvor er Hathor?

Intet mærke, intet minde:

ej en sagnstump er at fmde.

Svaret ligger ganske nær.
Hvor personhgheden mangler,
hvor ej formen i sig bær
badet, harmen, jublen, glæden,
pulsens slag og blodets skær,
der er hele herligheden
kun en benrads tørre rangler.
Hvor er ikke Juno sand,
bleg og bøj i vredens brand,
når hun gubben overrasker — ?
Hvor er ikke Mars en mand —
under garnets gyldne masker?

Men hvad var Egyptens guder?
Tal i rækker og i ruder.
Hvad var deres kald i livet?
Blot og bart at være til.
sidde malet, strammet, stivet,
på en stol ved altrets ild.

385

En fik hogenæb at bære,
og en anden strudsefjære;
en var gud for dag, for nat,
en for dit og en for dat: —
ingen fik det kald at leve,
ingen det at synde, famle,
og af synden sig at hæve.
Derfor ligger nu det gamle
fire tusend års Egypten
som et navnløst lig i krypten.

Ser De vel, min kære frue, -
i belejringsringen spændt,
lukker jeg min lune stue
for at leve indadvendt.
Ude flyver fra mig trøsten,
som en flytfugl-flok om høsten,
men med øjet mod det indre
ser jeg håbets løvspring tindre.
På begravne karavaner
bygger jeg vor fremtids baner.

Lovfast er jo slægtens gang
ad en evig vindeltrappe;
kredsen blir den samme krappe,
vejen altid lige trang;

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV.

386

viljen blir den samme higende; -
punktet kun bestandig stigende.

Og så står vi nuomstunder
lodret over Faraonen.

Atter er kong Gud på tronen,
atter flyder bort personen
i et mylr, som kaver, stunder,
bryder, bygger, grubler, grunder
rundt omkring og nedenunder.
Atter rejses pyramiden
som produkt af hele tiden.
Atter svulmer alle årer,
atter flommer blod og tårer,
for at verden stort skal se
kongegudens mausolé.

Det er samtids-karavanen
med sit Hathor, med sin Horus,
og, for alting, med sit chorus,
der i blinde svær til fanen.
Hvilke storværk bygges ej
langs den lige sejersvej!
Hvilken magt i folke-stormen !
Hvor egyptisk hver og en
fuger ind sin lille sten
på dens plads i helheds-formen!

387

Hvor uklandrelig er tegningen;
og hvor sikker er beregningen!

Ja, i sandhed, det er stort,
stort, så verden står og gaber; -
og dog dirrer der et „aber"
midt i gabets åbne port.
Tvivlen kommer lindt til orde:
er det rigtig stort, det store?
Ja, hvad gør vel stort et værk?
ikke værkets store følger,
men personen klar og stærk,
som i værkets ånd sig dølger.

Godt; men nu Germanner-skaren
på sin stormgang mod Paris?
Hvem står hel og klar i faren;
hvem bær enligt sejrens pris?
Når slog ud i glans personen,
så at millioners munde
bar ham hjemmet rundt i sang? —
Regimentet, eskadronen,
staben — alias spionen —
koblets slupne flok af hunde,
sporer vildtet på dets gang.

25*

388

Derfor véd jeg, glorien svigter. —
Denne jagt får ingen digter;
og kun det kan fremad leve,
som en digters sang kan hæve.

Tænk på Gustav Adolf bare,
forrest i sin svenske skare;
husk den fangne mand i Bender, —
Peder Vessel på fregatten,
lig et lyn i mørke natten, —
Kongedybets muntre helte; —
over dem sig mindet spænder
som et kor, der høres vælte
sine tonebølgers belte,
under klap af tusend hænder,
fra en vårfests smykte telte.

Og så tænk Dem dagens mænd,
disse Fritzer, Blumenthaler,
og de herrer generaler,
nummer den og nummer den!
Under Preussens dødning-farver —
sorgens sorte-hvide klud —
bryder dådens lodne larver
ej, som sangens fjærild, ud.
De kan sagtens silke spinde
til en tid, men dør derinde. —

389

Just i sejren bor forliset.
Preussens sværd blir Preusser-riset.
Aldrig svulmer der en løftning
af et regnestykkes drøftning.
Intet dåds-digt blir at tolke
fra den stund af, da en folke-
rejsning, skønheds-fyldt og fri,
blev et stabs-maskineri,
spækket ud med kløgtens dolke, —
fra den stund da herr von Moltke
myrded kampens poesi.

Så dæmonisk er den magt,
som fik verdens gang at råde:
sfinxen, på sin visdoms vagt,
dødes af sin egen gåde.

Ziffer-sejren får sin dom.
Øjeblikkets blæst slår om;
lig en storm på ørken-sletten
vil den fælde afguds-ætten.
Bismarck og de andre gubber
vil, som Memnons sojle-stubber,
sidde sprød på saga-stolen
uden sang mod morgensolen.

390

Men som vi, Khedivens gæster,
efter færden blandt de døde,
under lys og klang af fester
drog en nyfødt tid imøde, —
ja, som vi, med flag på stang,
under verdenskorets sang,
fejred hist kanalens åbning,
og som vi fra Suez' strand
fik et glimt af løftets land, —
så vil åndens livs-forhåbning,
ad det vordendes kanaler,
i et verdens festtogs-møde,
under hymner og koraler,
under skønheds-lampers brand,
styre frem til morgenrøde
på sejlads mod løftets land.

Thi mod skønhed hungrer tiden.
Men det véd ej Bismarcks viden.

Skal vi med til festen, frue?
Ja, hvem véd når budets due
bringer kortet? Vi får se.
Indtil da jeg i min stue
går med handsker af glacé;

391

indtil da jeg søger fredning,

digter fornemt på velin;

det vil harme godtfolks slæng,

jeg blir sagtens skældt for hedning:

men jeg har en skræk for sværmen,

vil ej stænkes til af bærmen,

vil forvente tidens nærmen

i en pletfri bryllupsklædning.

Og med disse ord, farvel!
Flyv, hallon! På farten held!
Luften er en digters rige; —
styr mod nord, og sænk dig lige
ned på Målarstadens strande;
der er fuldt så nemt at lande,
som på Telemarkens fjeld!

Alfen i gondolen spanker.
Gid nu snart mig bud blir bragt,
at han med sin lette fragt —
lette vers og lette tanker —
har på Norrmalm kastet anker!

9^2

Rimbrev
til fru Heiberji'

Dresden, i påske-ugen 1871.

idavde jeg på engang sendt
alle takkens små billetter,
i de vågne vinternætter

sammenskrevne

sønderrevne,
skulde, lig en snesky spændt

over himlen,

hele vrimlen,

stumpen, strimlen,

hver bemalet
med et magtlost takkens ord,
som et prosa-snefog dalet
over Rosenvængets flor.

Kunde jeg på engang sendt,
uden bur af skrift og prent,
alle tankens løse fugle, —
ind dem smugle

393

skulde jeg, hvor stilhed råder,
under Rosenvængets tag,
der, hvor åndens dunkle lag,
der, hvor skønheds glade gåder
op imod forklaring stunder
og, som knop en forårsdag,
foldes ud i et vidunder. —
Brydes skulde stuens fred,
der min fugleflok slog ned;
lytte skulde børn derinde,
som i skog til jagten fjern; —
bag usynlighedens værn
mine fugle skulde tvinde,
i en anings trillers rad,

takkens kvad,
kredse let og vinger ryste
om den store seers hyste.

Løse tanker,

tørre breve
slår ej til; jeg vælger vers.
Over daglig-dækkets planker

må jeg hæve
synet vidt og rundt fra mers.

394

Prosa stil er for ideer,

vers for syner.
Sindets lyst og sindets veer,
sorg, som på mit hoved sneer,

harm, som lyner,
fyldigst liv jeg friest skænker

just i versets lænker.

Men når takken, som mig brænder,

nu jeg sender, —
mon det da er blot mit stykkes

scene-lykkes

skaberinde,

hvem jeg fletter
disse versets små buketter?

Nej, et glansfuldt større minde
lægger ordet |)å min mund, —
mindet om en skønhedsfyldig

bøjtids-stund,
mindet om en rad af timer,

langt tilbage,
da jeg så Dem sejrrig drage

395

smykket, gratie-fulgt og sand
gennem kunstens under-land.
Da just blev jeg takken skyldig;
derfor er det nu jeg rimer.

Se, da jeg ifjor Dem gæsted,

var jeg stum;
skønheds-gældens runde sum
bar jeg, i mit hjerte fæstet,

med tilbage.

Nætter, dage
har med renter summen øget,
og trods alt, hvad her jeg maler,
får jeg, som en slet betaler,
aldrig denne gældspost strøget. —

Underligt til Danmark bundet
står De altid for mit øje, —
bundet til en dag ved Sundet,
mellem bøgekroner høje, -
Sol i luften, sol på fladen.
Sejler-gaden

396

fures af en blålig krusning;

sonimer-susning,

født i „ Skoven",
dirrer som et digt foroven.
Det er søndag; glade klynger

ler og synger;

både gynger
under ly af kystens skrænt.

Lyse kjoler

blinker, soler
sig, hvor klokker og violer
har sit danske tæppe spændt.

Men derude, —
helt fra nord, hvor Kronborg troner,
indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner

synet raner, —
hvilken rad af ranke svaner,

hvilken stimmel,
hvilket tog af hvide sejl!
Skude slutter sig til skude,
lysglans i de hvalte klude;

vimplers vrimmel.

højdens himmel
ser sig selv i dybets spejl.

397

Slank og smekker,
drømfyldt jomfru mellem snekker,
glider en mig just forbi.
Hun er lig et sagn, der bæver
bag det slør, det hylles i;
hun er lig et syn, der hæver

sig og svæver
ad en lukket gåde-sti.

Ellepiger

vinker, viger,
svøbt i skum om bongens stavn;

alfer følger

kølens bølger;
men i flagets folder dølger

sig „ Agnetes" navn.

Og se der, — et modsat billed!
Hvilke kække kast i dansen!
Lunets gratie-bundne vildhed

bær dog kransen.
Vimpler vinder sig langs riggen;
flag fra stranden hilser briggen;
halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed,
halvt en havfrue, halvt et tæmmet

barn fra heden,
svajer „Dina" op på reden.

398

Som iblinde
ledet frem af milde vinde,

som i drømme
løftet af de lette strømme, —

se felukken!
Al Provences livsglød taler
i dens stigen, i dens dukken;

elskovs sukken,

dæmpet båren
ei th ark lang, fra dækket maler

sjæle- våren ;

madrigaler
over stumme klynger daler,
som på strandens grønne hynde
vugges i „Jolanthes" ynde.

Hvo kan tælle

hele flåden,
som i solskin følger efter,
som for medbør skummer frem!

Over fråden

„ Ragnhild" hælder,
som om dybets dulgte kræfter

lokked hjem; —

399

Lotos lig på strømme stride,
hist „Ophelia", den fagre,

ses at flagre,

ses at glide; —

rang-fregatter,

klipper-skarer,

hjemad farer
under landets klap og latter. —
Sådan De til Danmark bundet
står i mindet for mit øje, —
bundet til en dag ved Sundet,
mellem bøgekroner høje. —

Stundom har jeg spurgt mig selv:

mon vel slægten
engang i sin travle fægten

og fornægten
sænke skal i glemsels elv
denne skat af geniers nåde?
Skal en tid, hvem afstand døver,
rane, lig en engelsk røver,
denne danske stormagts-flåde?

Se, vi andre,
farve-, form- og ord-poeter,

arkitekter,
og hvad vi for resten heder,

400

vi, som fik det kald at bygge
vore skønheds-skuders rygge
af lidt mer solide lægter,
vi tør ej vor skæbne klandre,

om vor flåde
ej blir hver en tid til made.
Mangen klipper, mangen studser.
rigget til med sang og klang,

får engang

plads og rang
mellem skibs-Jeronimusser.
Mangt et skrog af form og toner,
af sin samtid assureret, —
engang, på de våde veje

havareret,
bales ind i Hådens leje,
uden takkel og kanoner,
til de andre Magdeloner.
Der vi prise kan vor lykke,

bvis en nykke
vore værfters mesterstykke

venligst sparer
for de herrer antikvarer.

Man bar sagt at scenens kunst,
født og bunden
kun til stunden.

401

må, som sæbeboblers dunst,
må, som mørkets meteor,

blænde, briste,

for at friste,

uden spor,
hænders værkers lod på jord.

Sving Dem som en fugl i luften
op fra denne trange tanke!

Just fordi
Deres kunst er barn af duften,

af beånden,

af en stemning,
af person og fantasi, —
ej et værk af sten og planke,

ej en tanke,
klistret fast med sort på hvidt,
men en alf på skønheds ranke,
hvor den evig gynger frit, —
just fordi den fattes form,

som med hånden
gribes kan, der sættes dæmning
for hvert bid af ældens orm.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆRKER. IV. 'lUi

402

Underfuldt til Danmark bundet
skal De stå for slægters øje, —
bundet til en nat ved Sundet,
under mindets stjerner høje.
Hvilke sagnets syner vide!

Hele fiåden,

fra fregatten

ned til baden,

ser jeg glide

gennem natten,
langs med landets lune side;
tågen slører sejl og master;

halvlys kaster
over stang og rå tilsammen

svanehammen;
hvad i afstand øjet svigter,

ind man digter;
kvinder, som fra stranden drømmer,

mænd, som dømmer
efter egen fordrings lov,
slægt, som efter slægt befolker

kyst og skov, —
synets skønheds-form fortolker
efter skiftende behov.

403

Og se det er livet just,

liv i mindet,
det, at stå for folkesindet
ren for ældens møl og rust,
det er livet, det, at bøje
eget indhold, åndigt, rigt,
i den form, som folkets øje
kræver for sit eget «ligt;

det er livet, —

mythe-vorden,
vekselfuld som alfepigen,
følge slægten i dens stigen,
folge tiders krav og orden, -
og se, denne lod på jorden

blir Dem givet.

I en skønheds-fattig tid
har det kvæget mig at følge
Deres færd på kunstens bølge
under sol og medbør blid, —
kvæget mig at stirre did,
hvor i skær af svale nætter
sagnet sig om færden fletter.

116*

404

Tag, som tak for synets trøst,
råbet af en seers røst:
iinderfuidt til Danmark bundet
skal De stå for slægters øje. —
bundet til en nat ved Sundet,
under mindets stjerner høje!

405

Ved et bryllup,

den 9de Oktober 1874.

Liøvet rasler, blade falder:
nær er Nordens høst;
gennem skovens brudte haller
går farvellets røst.
Derfor samler Nordens evne
sig til hjemmets hjerte-stævne,
værner varmt i stuen inde
om sit frilufts-minde.

I, som har hinanden kåret,

unge par, I to, —

gå med vårens krans i håret

ind i eders bo.

Ude lad Oktober-dagen

brede tungt sit tåge-lagen ;

lad jert hjem en løvsal være,

rejst til ungdoms ære.

406

Det er leve-kunstens kerne:

gennem let og tungt

om sit forårs-sind at værne,

holde hjertet ungt;

det, — når aftensolen daler,

løfte morgnens idealer

glansfuldt, kækt og højt ivejret.

Hvo det kan, har sejret.

Did at nå er samlivs gåde,
samlivs gyldne krans;
ingen kløgt kan vejen råde,
ingen visdoms-sans.
Men hvor stien er at finde
aner kærlighed iblinde.
Vogt da tro i eders stue
denne frelsens lue.

Husk, at hvo det livslys sætter

på sit alterbord,

lampen har i sorgens nætter,

blus for fodens spor.

Og når engang løvet falder

rundt om jer i høstens alder, —

.sku med dette lys tilbage

på jert vårlivs dage!

407

I en komponists stambog".

Orpheus slog med toner rene
ånd i vilddyr, ild i stene.

Stene har vort Norge nok af:
vilddyr har vi og en flok af.

Spil, så stenen spruder gnister!
Spil, så dyrehammen hrister!

408

Brændte skibe.

Jrlan vendte sine skuders
stavne fra nord,
søgte lysere guders
legende spor.

Snelandets bauner
slukned i hav;
solstrandens fauner
stilled hans krav.

Han brændte sine skibe; -
blånende røg
som en bro-banes stribe
nordover føg. —

Mod snelandets hytter,
fra solstrandens krat,
rider en rytter
hver eneste nat.

400

Sanger-hilsen til Sverig-.

(Ved studenter-inodet i Upsalii 1875.)

lak for kald til ungdoms-stævne

i jer gamle stad!
Fyldt er Kølens kløft og revne,

sprængt dens røsers rad;
grændsens knejsende geleder

hæmmed ej vort tog;
bent går vejen nu til eder

fra den norske skog.

Lad da sangen bent som banen

slå sin stræng af stål;
sang er jo, som sus i granen,

Svenskens modersmål.
Dette sprog for norske røster

bær vor hilsning frem;
svenske svarets væld fra øster

bær det til vort hjem.

4J0

Altfor længe har vi sunget

spredt i verdens kor;
der, hvor Svenskens røst har runget,

taug det norske ord;
der, hvor vi har æsket ordet,

krævet lyd omkring,
stod ej svenske folke-koret

i vor sanger-ring.

Drapa under Jorsals palmer,

kvad i Bretlands sund,
Narvas stormsang, Ltitzens salmer,

gik for halv-kor kun.
Lad så fædres faner smuldre

i sin blege pragt;
friske krav på slægtens skuldre

har dens ånder lagt.

Nystemt vårsang er at høre

gennem tiden gå; —
lydhørt er en sangers øre;

nyn må han forstå.
Sanger-skaren er de unge,

og i folkets sind
sanger-hvervet er at sjunge

nye tider ind.

411

Lyt med os mod det, som vorder;

lyt mod gryets nyn;
og fornemmer I akkorder,

der slår ned som lyn, —
blæs til samling da i luren

mod den norske skog!
Vi skal komme! Grændse-muren

hæmmer ej vort tog.

412

Langt borte.

bnart samles i Upsal alle de unge ;
taler skal strømme og sange skal runge.

Selv har jeg digtet til ungdoms-mødet,
kendt mig ildnet i ånden og kødet.

Jeg nytted et øjebliks tro mellem tvilene,
og stod alt med foden mod stævnet stilende.

Nu er det over. Afgørelsens porte
slog jeg ilås og blir ensom, langt borte.

413

Held over al eders sorgløse flok !
Held over eder, hvem legen er nok!

Sommerens magter lad skydækket dele!
Skogduft for alle de stundende sjæle!

Godvejr, så koret kan bæres for vindene!
Bris under fanerne, sol over sindene!

Glitrende dage, og nætter klare,

hvor I skal færdes og hvor 1 skal fare!

Langt borte jeg ser eder stryge forbi;
jeg hører den velkendte melodi.

Og dog så forunderlig fjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog gennem hjemmet.

Genfærd af afdøde tider og mænd
går i vor ynglinge-skare igen.

414

Af frasernes tåger og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse.

Sligt tog, som nu suser deroppe i Nord,
har sust over hele Italiens jord.

Ungdoms-toget langs Apenninerne
rusked af søvnen folke-ruinerne.

Det var i århundredets skyfulde morgen.
Idag vajer fanen fra Engelsborgen.

Sligt tog, som nu suser deroppe i Nord,
har sust over hele den tyske jord.

Der drømtes om ening ad spredte baner;
der drømtes om sortrøde gylden-faner.

Så kom den alvorlige del af festerne.
Grånede gubber var ungdoms-gæsterne.

415

Uryggeligt dog for den samme sag,
som ildned til leg, de højned sit flag.

Gennem trængsler og storme de bar den frem ;
de mured sit hus og de gærded sit hjem.

De vilde sin drøm; så kom sejren siden,
Europa er voksent, og vågen er tiden.

Se, derfor så underlig tjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog i hjemmet.

Genfærd af afdøde tider og mænd
går i vor ynglinge-skare igen.

Af frasernes tåger og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse.

Hvi tier den eneste myndige mund,

som bryder alt blændværk og vækker af blund?

416

Jeg skal sige jer det. Den blev stum som graven,
da et ufærdigt folk fik friheds-gaven.

Det er farligt at tåge sig selv som skænk;
den ballast kan krænge en skude isænk.

Man stak os ihænde et fuldgodt sværd,
men lærte os ikke sligt værges værd.

Se, derfor vor skæbne vipper og vender,
som kniven i barnets ledende hænder.

--o^

Der står vi og lytter til forsker og gransker,
og taster på tingen med silkehandsker.

Der går vi og drømmer og véd ikke råd
til en bristende eller bærende dåd.

Når kommer og rusker os op af døsen
århundredets ånd med århundredets løsen?

Muachen, den 2den Juni 1875.

417

Et rimbrev.

Min kære ven!

De skriver mig bekymret til og spørger
hvi slægten går så underlig fortrykt,
ej ildnes op i fryd og ikke sørger,
men synes ruge på en uklar frygt, —
hvi intet held formår at live ånderne,
hvi ingen er sin egen modgangs dommer,
hvi hvermand tager skæbne-gunst og vånderne
med sløvheds ro, og venter hvad der kommer.

Kræv ikke, ven, at jeg skal gåden klare;
jeg spørger helst; mit kald er ej at svare.

Men da De nu har dyppet Deres pen,
så skal det dog ej være gjort forgæves, —
at sige, hvis ej med hestemthed kræves
et svar, som svarer sådan ligehen.

HENRIK IBSENS SAMLEDE VÆBKER. IV. 27

418

Kort, jeg til svar vil spørge Dem igen;
og undskyld at — da hånden med i spillet
en digler har — der spørges i et billed.

Så sig mig da, om De har nogensinde

tilfældigvis ved vore kyster set

et skib stå ud tilhavs for friske vinde

og sætte kursen endefrem og ret?

Det har De visst, og De har sikkert mærket

det liv, den lyst, den virksomhed ombord,

den trygge sorgløshed, der driver værket,

det sikre bydende kommando-ord,

som om det var en regelbunden verden

med fastsat bane, lig vor egen jord,

med lov, som den, for farten og for færden.

Tidt går et sådant skib på lange rejser;
det søger fjerne lande, mange havne;
man losser lasten, og ombord man hejser
nyt stykgods under udenlandske navne;
man stuver rummet mellem begge stavne
med en utallighed af kasser, baller,
og hverken skipper eller mandskab véd
til punkt og prik, hvad skibet fører med;
alt går iflæng, alt tåges som det falder.

419

Så lægges atter ud på vide veje;

kækt graver bougen i det salte skum;

det er som havet ikke havde rum

og bølgens rygning ej gav bredt nok leje

for den usigelige livsmods-sum,

som stormvejr ikkun øger og formerer

hos skipper, mandskab og hos passagerer.

Begribeligt. Er ikke skuden tæt?

Er ikke lasten stuvet jævnt og sikkert?

Er ej kompas, sextant og stjernekikkert

i orden til at holde kursen ret?

Er ej det skøn, den dygtighed tilstede,

som vækker lid og holder mishåb nede?

Og dog, tiltrods for alt, det kan sig hænde
en godvejrsdag, foruden synlig grund,
at der ombord, på hvermands sind og mund,
en sælsom trykket lumring er at kende.
Først tykkes få af denne tunghed grebne,
så fler, så mange, så til slutning alle;
sløvt sættes sejl og sløvt håndteres rebene;
sløvt purres ud; sløvt høres piben kalde.
Der tåges varsler af hver liden ting.

27--

420

Havblikkets døs, ja føjelige vinde
mismodigt tydes; selv et marsvins spring,
en stormfugls skrig man lægger sig på sinde.
Sløvt går de der, af samme lønsot smittede,
skønt ingen røbed og skønt ingen frittede.

Hvad er da sket? Hvad er vel hændt ombord?

Hvad er den gådefulde grund til trykket,

som lamslog sind og vilje, arm og ord?

Er nød påfærde, — nogen forulykket?

Nej, ingenlunde. Alting går sin gang, —

men uden håb og mod, og uden sang.

Og hvorfor? Jo, fordi en lønlig tvil,

et rygte sniger sig foruden hvil

fra forlugaren og til agtermasten:

De tror de sejler med et lig i lasten.

Den sømands-overtro er vel bekendt;
engang brudt ud den fylder alles tanker.
Hvordan med sagen selv det er bevendt,
erfares først, hvis rejsen vorder endt,
trods alle varsels-tegn, trods skær og banker,
i havnen trygt fortøjet og for anker. —

421

Se, kære ven, — Europas damp-paket
står ud tilhavs med kurs mod nye lande,
og både De og jeg har løst billet
og tåget plads på agterdækkets bret,
med hatten løftet mod de gamle strande.
Herude svales både sind og pande;
heroppe kan vi ånde frit og let; —
i lasterummet ligger al bagagen,
og kok og steward sørger for menagen.

Hvad kræves mere til en sorgløs færd?
Maskinen gør sin pligt; hør kedlen buldre;
se stempelstangen løfte sine skuldre;
se skruen klove våndet som et sværd ; —
stagsejlet holder skibet frit for krængning;
rormanden bøder af hver overdængning ;
rumt farvand går vi i; kaptejnen oppe
på brettet er vor fulde tillid værd
og holder udkig over alle toppe; —
hvad kræves mere til en sorgløs færd?

Og dog, — vidt ude på det åbne hav,
midtvejs imellem hjemmets land og målet,
det lader jo som farten sakked af,

422

som al vor frejdighed var fra os stjålet.
Mandskab og passagerer. mænd og k vinder,
går om med sløve øjne, slappe kinder;
man synker sammen, ruger, grubler, lytter
i forlugarer og i pragt-kahytter.

De spørger mig om grunden, gode ven !
Har De ej mærket, noget vilde komme?
Forstod De ej. et tidehverv var omme,
der vejred tryghed og fortrøstning hen?
Hvad grunden er, det ligger ej for dagen ;
men De skal høre, hvad jeg véd om sagen.

Jeg sad en nat alene her på dækket,

en lummir nat med stjerner og med stilhed;

luftdraget var så blødt, så fuldt af mildhed,

og aftenvindens vinger ganske stækket.

Tilkøjs var alle passagerer gangne,

og døsigt brændte lamperne dernede;

ud fra kahytten flød en kvalmfuld hede,

der holdt de trætte i en halvsøvn fangne.

Men hvileløs og uden fred var blunden;

jeg så det; skylights-lugen stod halvt åben; -

hist lå en statsmand og fordrejed munden

423

som til et smil, der endte med en måbeii:
en lærd professor vælted sig til siden,
splidagtig, lod det, med sin egen viden;
en theolog Irak teppet over panden:
i hovedpuden grov sig ned en anden;
og højt og lavt lå kunstnere, skribenter,
som folk i drøm, der frygter og forventer; —
men over alt det halvsøvns-liv dernede —
en rødlig, osende og kvalmfuld hede.

Jeg vendte øjet fra det sløve røre;
jeg stirred fremad i den friske nat;
jeg så mod øst, hvor alt en dagning mat
begyndte alle stjerners glans at sløre.

Da traf et ord hist nedefra mit øre:

det traf mig der jeg lænet sad mod masten.

En sagde højt og, som det syntes, midt

imellem usund søvn og mareridt:

Jeg tror vi sejler med et Hg i lasten!

424

Ved Tusendårs-festen

den 18(le Juli 187-2.

Mit folk, som skænkte mig i dybe skåler
den sunde, bittre styrkedrik, hvoraf
som digter jeg, på randen af min grav,
tog kraft til kamp i døgnets brudte stråler, -
mit folk, som rakte mig den landflugts-stav,
den sorgens byldt, de angstens rappe såler,
det tunge alvors-udstyr til min færden. —
dig sender jeg en hilsen hjem fra verden!

Jeg sender den med tak for alle gaver,

med tak for hver en smærtens luttrings-stund.

Hver vækst, som lykkes i mit livskalds haver,

har dog sin rod i hine tiders grund; —

at her de spirer fyldigt, rigt og gerne.

det skyldes gråvejrs-brisen fra det fjerne:

425

hvad solbrand løsned, det fik tågen fæste; —
mit land, hav tak, — du skænkte mig det bedste.

Ja, did, hvor tågen tumler sig om tinden,

hvor gråvejrsbrisen over vidden slår,

hvor der er lydt foruden og forinden,

hvor der er øde mellem gård og gård, —

did ser jeg, som en lods fra skansens tremme.

I natten og min digtning bor jeg hjemme.

Og mest i denne meningsmørke tid,

da hjemmets liv et tvesyn slutter inde:

et folk, som kløver sig i spredtheds sphd —

og flokker sig om samlings-tankens minde.

Men når jeg ser mod disse festens dage,

mit syn går mer end tusend år tilbage.

Der ser jeg højne sig af sagas skodde

hint træ, som sprat i dronning Ragnhilds drøm.

Jeg ser det brede sig fra Næssets odde,

rundt Nordkaps væg, ost over Glommens strøm.

Jeg ser dets røde læg, dets grønne grene,

jeg ser dets kviste, skinnende som sne; —

men under løvet er en slægt at se,

som sidder nidsyg, hver for sig alene,

på næs, i vik, i hver en afdals læ.

426

Kun én står sorgløs midt iblandt de spredte.
Han kaster legende sit livsmåls terning;
thi han har håb og tro, og er den rette,
og har et verdensviljens krav at mætte, —
og store drømmes løvtag om sin gerning.

Så går det løs! Den unge mod de gamle;
det nye syn imod den vante sed.
Rundt Trondhjem ser jeg otte riger ramle;
i otte slag blir otte konger fældte.
Af høvdingstolen glider Rollaug ned,
og sætter sig på jarlesædets skamle; —
i Naumdal stikker Herlaug sværd i belte —
og går i haug med alle sine helte.

Da enes de, som står mod landets ening;
da samles de, som slår for spredtheds værk;
da nytter de hårfagre kongens mening:
at ryg mod ryg gør kæmpen tifold stærk.
Da flokkes Egder, Theler, Hørder, Ryger;
da skinner spilte sejl langs Listers strand;
der stritter vimpler, skum for stevnen fyger,
og som de rundt om Jeder-revet stryger,

427

der bæres hæse hærskrig ind mod land.
De søger Haralds flok. Nu skal det fristes,
om hævdens træ fra farfars tid tør kvistes.
To tanker går i stål imod hinanden;
to tidehverv vil skifte hvasse ord. —
Fra løftningen ser Roald Rygg mod nord;
kong Køtve bryner sværd mod skjolderanden.
Lidt frem endnu! I Hafsfjord venter manden.

Ser I de hundrede tjærede snekker,
langskibes rader, som ligger for anker?
Ser I, hvor Hårfagers hærklædte rækker

tylder og dækker
tofternes tiljer og æsingens planker?

Horer I duicn af Hafsfjords-gnyet?
Hornkloves drapa har båret det frem.
Stridsmænd for kvelden og stridsmænd for gryet;
stiidsmænd for næet mod stridsmænd for nyet; —

snekker og knærrer,

med højbårne stavne,

tørner og snerrer

som måger mod ravne;

428

fjordvidden mørknes af pilskyens bræm.
Dronningens drømtræ er stedt i fare!
Egder og Theler vil løve dets tag af!
Har ingen nød. Med økser snare
ringer om roden sig Hårfagers skare,
bøder de Kvislende bilers slag af, —
berger den vordende tusendårs-saga.

Dagen lider og langskyggen falder.
Roald og Sote og Thore blunder.

Solen går under.
Men den går under en udlevet alder; —

det nybårne kalder. —
Kong Køtve løber med skam af striden,
skønner, han kan ikke løbe fra tiden, —
løber endda, som Hornklove melder,

længtende hjemad

til sulet og mjøden.

Men Harald han tjælder
knærrer og snekker.
Så frister de fremad,
de fremdjærve rækker,
mod morgenrøden.

4^9

Og så gik tusend år. Snart strengt, snart blidt,

spandt norner gennem dem på skæbne-tenen.

Men folkedrømmens træ fik vokse frit,

med løv i toppen og med frugt på grenen.

Nu standser slægtens tog og skuer vidt

fra skillet agterud. Nu rejses stenen, —

hin landets tavse lovsang i granit. —

På vagt, mit folk! Bryd lag og leg og gilde; —

i mørket tusler det, som vil os ilde.

Jeg ser mit hjem med tågers fold om tinden, —

mit hjem, hvor gråvejr over hejen slår,

hvor der er lydt foruden og forinden,

hvor der er ensligt mellera gård og gård. —

Hvad lusker der ved kveld på krøgte veje ?

Hvem er han, skyggen? Har jeg set ham før?

Han løfter klinken let på bondens dør,

går som på sokker bent til mandens leje; —

han hvisker ord i øret på den hvilende, —

og så til næste nabo — lydløst, smilende.

Og det er ikke én jeg ser, men mange.
Og det er ej blot ord, jeg kan fornemme;
jeg hører som en dur af dumpe sange,
en døs, som tager sind og sans til fange.

430

et bys, som summer drømmens digt iglemmc.
Hvem er de, skyggerne? Hvor har de hjemme?
Af Hafsfjord stiger de! Op, dagens mænd!
Til Haralds-dyst! De døde går igen!

Ja, Roald, Sote, Thore Haklang lever

sit midnatsliv som dødning og som draug; —

og RoUaug rører på sig; Herlaug stræver,

den gamle muldvarp, i sin sunkne haug.

Sligt er det, som går lumsk på bygdens veje,

budstikken bærende fra grænd til grænd;

sligt er det, som tar plads ved bondens leje,

og byder bønlig leding ud igen. —

Op, dagens stridsmænd, fæld, hvad natten fødte!

Og drømmens træ slå ringen tæt og rund!

Hårfagre Harald kræver dådens støtte; —

det, som skal rage højst i denne stund, —

det, vi skal ramme ned i Norges grund,

det er en pæl igennem dem, han mødte.

Thi vi har liv til sag, og de har døden;
de har kong Køtves mål, vi morgenrøden.
Se ud i verden! Hafsfjords dag er oppe,
lysvågen, over alle jordens toppe.

431

Den sol, som brandt på Solferinos sletter. —
den sol, som farved Lissas vinblå dyb, —
som bruned Porta Pias røde spetter -
og jog i kælder Vatikanets kryb, —
den sol, som lumred om Sadowas volde,
var Hafsfjords-solen i vort nye døgn;
det var den sol, som lyste for den bold r,
da riget rejstes mellem holmer golde, —
en sol, som slog i flint de samme troldc
og daniped giften af den samme løgn. —
Mærk hvor du står, du dagens norske broder!
Tyd tidens tegn; med den er du i pakt
Idag er kun en ringe grundsten lagt
til større støtte for vor stammes moder.
Læs tidens lov! Den tåler ingens trods.
Gavour og Bismarck skrev den og for os, —
og dødninger og drauger vog han fler af,
hin dådsmand og hin drømmer på Gaprera.

Ja, Haralds-tanken går igennem tiden,
og Hafsfjords-slaget står den dag idag;
thi det er ånd mod ånd, som ildner striden,
kong Haralds ånd med rigets helheds-sag
mod sondrings ånden under småheds flag.
Dog, svigter du, mit folk, i samlings-dysten,
da ned med støtten på din høvdings grav! .

432

Lad ikke stenen hykle over hav
og pege som en nidstang ind mod kysten.
Men har du høvding-sind, og vil du sejre,
da ser jeg, lys og glad: du sejre får!
Da kan en slægt, som kommer efter vor.
den rette samlingsstøttes rejsning fejre;
men den skal bygges over døgnets lejre,
højt over bygdens stræv og byens bulder;
dens plads er given: det er Dovres skulder.

Da er det sket, hvad dronning Ragnhild skued.

Da først, mit land, du yder højsind ly.

Da er din gamle stortid vorden ny,

og spådoms-gåden herligt løst i nuet.

Da ser jeg dig, mit folk, som trøstig voved,

hvad du i samlings-festens rus har lovet, —

jeg ser dig træde tidens åbne spor

imod et frit, et helt, et mægtigt Nord;

jeg ser dig som en slægt, der tungt har sovet,

men sund er vågnet ved et manings-ord;

jeg ser dig som en slægt, der vil og tror, —

med kraft til mer end dont på land og fjord, —

med længslers hærgang rundt den vide jord,

og store drømmes løvtag om dit hoved!

433

Et vers.

At leve er — krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv.
At d i g t e , — det er at holde
dommedag over sig selv.

UKNRIK IBSENS SAMLEDE VÆBKER IV. 28

434

Stjerner i lyståg-e.

Just under min kometfærd mod en egn,
hvorhen jeg stævned for at finde hjemmet,
i verdensrummet viste sig en fremmed
uventet gæst ved Andromedas tegn.

Der bæres bud ned til vor gamle jord,
at ude i det højtidsstille fjerne
der havde kaos skabt sig til en stjerne,
da det slog ind på samlingslovens spor.

Jeg fandt et andet kaos rundt omkring,
med spredte viljer og med skilte veje
og uden drift til fælles banesving
og uden higen mod et midtpunkts leje.

435

Men da jeg atter stod i fjernets stilhed,
da tog jeg varsel af hvad der var sket,
tog varsel af hvad selv jeg havde set:
lystågers samling til en stjernes billed.

Lyståger tror jeg på, skønt uden orden,
kaotisk løst den vælter sig i nord;
jeg tror den er på samlingslovens spor,
en lysrig stjerne i sin første vorden.

2S*

436

De sad der, de to — .

(Første forarbejde til „Bygmester Solness".)

Ue sad der, de to, i så lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Så brændte huset. Alt ligger i grus.
De to får i asken rage.

For nede i den er et smykke gemt, —
et smykke, som aldrig kan hrænde.
Og leder de trofast, hænder det nemt,
at det findes af ham eller hende.

Men finder de end, de brandlidte to,
det dyre, ildfaste smykke, —
aldrig hun finder sin brændte tro,
han aldrig sin brændte lykke.

('«/3 1892.)

^(T-JIfJ)»

I ND HO LD.

Side

Spillemænd 227

Kong Håkons gildehal 228

Byggeplaner 230

Markblomster og potteplanter 231

En fuglevise 233

På Akershus 235

Edorfuglen 239

Med en vandlilje 240

Fugl og fuglefænger 241

Bergmanden . 243

Min unge vin 246

Lysræd 247

Digterens vise 249

Kløften ■ 251

Højfjeldsliv 252

På sangertog 255

En svane 258

Priset være kvinden! 259

4de Juli 1859 261

Skolehuset 265

Folkesorg 267

Side

Til thingmændene 270

Hilsen til Svenskerne 273

Til de genlevende 275

Til professor Schweigård 276

Vuggevise 278

Borte ! 279

Stormsvalen 280

Agnes 281

Stambogsrim 283

Mindets magi 284

Åbent brev 286

Til en bortdragende kunstner 292

Ørnulfs drapa 294

Fredrik den syvendes minde 298

En broder i nød! 300

Troens grund 304

Storthings-gården 307

Terje Vigen 310

Forviklinger 328

Fra mit husliv 331

En kirke 333

I galleriet 334

De usynliges kor 336

På vidderne 337

Kvindernes bøn 357

Tak 358

Abraham Lincolns mord 360

Til min ven revolutions-taleren 364

Uden navn 3fao

Ved Port Said 369

Til Frederik Hegel 371

Ballonbrev 373

Rimbrev ti) fru Heiberg 392

Ved et bryllup 405

I en komponists stambog 407

Brændte skibe 408

Skie

Sanger-hilsen til Sverig 409

Langt borte 412

Et rimbrev 417

Ved Tusendårs- festen den ISde Juli 187-2 424

Et vers 433

Stjerner i lyståge 434

De sad der, de to — 436

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Samlede værker"

See other formats