Skip to main content

Full text of "Samlinger til jydsk historie og topografi"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


V 

i 


,.^^: 


'^: 


"*: 


E^s 


'^■m 


'M-:^ 


''^'m 


>'V-' 


i^    TSc^v,    a^^^3(alt;r) 


liIlMI^I^@H^IMP^@ll@Ml^l 


Harvard  College 
Library 


FROM  THE  FllND  BEQUEATHED  BY 

Archibald  Cary  (]oolidge     [^ 


Classofl887 


PROFESSOR  OF  HI8TORY 
190«~1938 

DIRECTOR  OF  THE  UNIVERSITY  LIBRARY 

1910-1928 


m 


SAMLINGER 

'  TIL 

-   JYDSK  HISTORIE  OG  TOPOGRAFI 

UDGIVNE  AF 

m  mm  histobisk-tombafiske  selskab 


8.  RÆKKE.   V.  BIND. 
REDIGERET  AF 

VILLADS  CHRISTENSEN 


»oo»oo«- 


I  KOMMISSION  HOS  TILLGES  BOGHANDEL 
I  KØBENHAVN 

TRTKT  I  AAHHUS  tTimaOOXVTKKBmi 

1906-08 


t> 


TScBcn    <;^H^-3  (ur,  5-3 


• 


HARVARD 

lUNIVERSITY] 

LIBRARY 


0^<J^Cii)}^, 


INDHOLD: 

side 

1.  Hollandske  Kedelffnrere.  Af  Lærer  Andreas  Hansen.  Med  2  Teg- 
ninger   1 

2.  Literiører  fra  en  lille  By  (Nykøbing  paa  Mors)  1810—21 117 

3.  Et  Brev  angaænde  Marie  Grabbe.    Meddelt  af  Postekspedient 

a  mUgaard 134 

4.  Hvarrer  i  Hanherred.  Af  C.  Klitgaard 135 

5.  »Stændervisen«.   Ved  C.  Klitgaard 187 

6.  Skæm  Aa.   Af  Distriktslæge  Bambu8(^.  Med  1  Kort 155 

7.  Klejtmp  Voldsted.   Af  Oberst  Emil  Madsen,  Med  1  Tegning. . .  167 

8.  Nogle  Episoder  fra  Krigen  1807—14.   Ved  C.  Klitgaard 176 

9.  Nogle  bemærkninger  tal  »Hollandske  Kedelførere«.   Af  kredslæge 
Carøe 189 

10.  Nogle  Breve  fra  Aalborg  Bispearkiv 193 

11.  Gamle  Doknmenter  fra  Fussingø 212 

12.  Minder  fra  Skagen,  især  fra  Midten  af  det  nittende  Aarhondrede. 
Ved  Købmand  L,  Holst 229 

18.    Bidrag  til  nogle  jydske  hovedgårdes  historie  i  nyere  tid  (1660 — 

ca.  1850).    m.   Vadskærgård.   Ved  cand  mag.  8.  Nygård 283 

14.  Kamp  og  dets  Helligkilde.    Af  Architekt  C.  M.  Smidt  Med  1 
Grandplan  og  3  Billeder 347 

15.  Et  Pseadonym.   Ved  C.  KUtgaard 367 

16.  Folkemødet  i  Viborg  den  22.   og  23.  Marts   1848.    Af  Bektor, 
Dr.  phil.  A.  Heise,    Med  3  Billeder 369 

17.  Lidt  om  Randers  Handsker.   Ved  fhv.  Adjunkt  C.  Behrend 463 

18.  Et  gammelt  Bryllnpskvad  fra  1769.    Meddelt  af  Forpagter  Chr, 
Brenwum,  Gudnmlund 477 


side. 

19.  Jens  Mathias  BoUerop  Andersen.   Åf  Potd  Bjerge,   Med  Portræt.  485 

20.  Gamle  Gjæstgivergaarde  i  Randers.   Af  Architekt  J^.  Uldall 507 

21.  Erindringer  fra  Mors  1834—36.   Af  Pastor  emer.  A.  Thaning. . .  588 

22.  En  Horsenskøbmands  Optegnelser  fra  det  18.  Aarhondrede.   Med- 
delt af  C.  Behrend 577 

23.  Et  Brev  fra  Klemensfejdens  Tid.    Meddelt  af  Stiftamtmand  Ste- 
mann 598 

Meddelelse  fra  Bestyrelsen 136,  484 

Regnskab  1905—07 600 

Rettelser 602 

Register.  Ved  Vmads  Christmsen 603 

Fortegnelse  over  Selskabets  Medlemmer  1908 627 


Hollandske  Kedelførere. 

Et  gammelt  Lavs  Historie. 

Af  Andreas  Hanssen. 


I  Aaret  1764  laa  der  paa  den  nordre  Side  af  Nørre- 
gade i  Horsens  en  ganimel  Bindingsværksgaard,  der  med 
Grund  og  bagvedliggende  Have  og  Toft  strakte  sig  fra 
ȁdelgaden  i  Syd  til  Gangstien  langs  med  Diget  ved 
Postdam  i  Nord  c.  Hvis  man  tør  slutte  ud  fra  andre  i 
Horsens  endnu  bevarede  gamle  Gaarde,  da  maa  man 
tænke  sig  den  opført  hovedsagelig  af  næsten  uforgængeligt 
Egetræ,  og  over  Indgangsdørene  svære  Egetrassbjælker 
med  indgravede  religiøse  Tankesprog  og  bibelske  Citater. 
—  Som  saa  mange  Gaarde  i  den  gamle  By  undergik  den 
i  Tidens  Løb  mangfoldige  ydre  Forandringer,  medens 
dens  Indre:  de  gamle  Bjælker,  de  under  Kalkpudsningerne 
skjulte  Skrifttegn  vedblev  at  ruge  over  Gaardens  og  dens 
Beboeres  Historie,  indtil  hele  Bygningen  for  nogle  Aar 
siden  fuldstændig  blev  nedrevet. 

I  den  nævnte  Gaard  boede  den  Gang  Monsieur 
Alexander  Holck,  og  til  Nabo  havde  han  de  højtagtede 
og  velfornemme  Borgere,  Monsieur  Jens  Christian  Fussing 
paa  den  ene  Side  og  Skomager  Laurs  Mariussen  paa  den 
anden. 


Det  hændte  sig  en  Dag  —  det  var  den  lo.  April  —  i  det 
Herrens  Aar  1764,  at  disse  tre  Mænd  var  samlet  i  Monsieur 
Holcks  Stue  i  Anledning  af  en  meget  vigtig  Sag.  Det 
drejede  sig  nemlig  om  intet  mindre  end  at  sælge  Gaar- 
den  med  alle  dens  Herligheder  til  Kedelhandler  Frands 
Jansen,  der  hidtil  havde  boet  til  Leje  i  Rasmus  Hjernøes 
Hus  længere  omme  i  Gaden. 

Denne  Frands  Jansen  vidstes  der  kun  det  om,  at  han 
for  en  Del  Aar  siden  var  kommet  til  Byen  og  havde 
slaaet  sig  ned  der  og  begyndt  paa  en  Handel  med  Kob- 
ber- og  Messingvarer:  Kander,  Gruekedler  og  den  Slags 
Ting. 

Ved  Dygtighed  og  Arbejdsomhed  og  da  særlig  ved 
en  vidtdreven  Rejsen  om  med  Varerne  var  det  nu  lyk- 
kedes ham  i  den  Grad  at  faa  Magt  over  Handeleii,  at 
han  saa  sig  i  Stand  til  at  købe  Ejendom,  og  nu  havde 
han  altsaa  udset  sig  Holcks  Gaard  paa  Nørregade. 

Saaledes  troede  Byens  Folk,  og  Monsieur  Holck  var 
heller  ikke  klogere. 

Og  Handelen  gik  i  Orden.  Frands  Jansen  fik  sig 
tilskødet  Gaarden  med  >al  dens  Herlighed  og  Rettighed, 
med  Vandpumpe,  2  Kakkelovne  med  Kobbertude«,  som 
Monsieur  Holck  siger  i  Skødet.  —  Og  fra  denne  Stund 
forsvinder  de  tre  ovennævnte  Mænd  af  Syne,  medens 
Frands  Jansen  ene  tager  Magten  der  paa  Stedet  og  fanger 
de  efterlevendes  Interesse. 

Det  kan  hænde  sig,  at  Monsieur  Holck  havde  ud- 
trykt sig  endnu  mere  højttravende  i  Skødet,  hvis  han 
havde  kunnet  løfte  en  Flig  af  Fortidens  og  Fremtidens 
Slør;  thi  han  havde  da  kunnet  se,  hvad  ingen  den  Gang 
anede,  at  Frands  Jansen  kun  var  Repræsentanten  for  et 
Broderskab,  der  havde  sin  Rod  halvandet  Hundrede  Aar 
længere  tilbage  i  Tiden,  og  som  nu  frodigt  skulde  trives 


3 

og  vokse  og  tilsidst  lægges  øde  hundrede  Aar  efter  af 
sin  argeste  Fjende.  —  Dette  Broderskab  var  en  Sammen- 
slutning af  Hollændere,  der  ved  Omstændighedernes  og 
Tilfældets  Magt,  ved  Snildhed,  Arbejdsomhed  og  skarp 
indbyrdes  Disciplin  trængte  sig  herind  i  Landet  i  Begyn- 
delsen af  det  17.  Aarhundrede,  kilede  sig  frem,  brugte 
Krogveje,  hvor  den  lige  Vej  ikke  føne  til  Maalet,  og  til- 
sidst naaede  frem  blandt  hine  Tiders  største  Handelsmænd, 
om  ikke  de  i  Henseende  til  Omsætningens  Størrelse  langt 
overfløj  dem.  De  blev  en  Faktor,  som  man  maatte  regne 
med,  Folk,  der  baade  blev  Genstand  for  Beundring  og 
Had  —  begge  Dele  med  Rette.  Aaret  1764  er  en  Mærke- 
pæl i  deres  Historie;  thi  da  fik  de  fast  Fod  her  i  Landet. 
Idet  de  købte  Ejendom,  fik  de  et  sikrere  Udgangspunkt 
for  deres  Erobringstog  Landet  over,  og  snart  var  der  ikke 
den  Krog  i  Danmarks  Kiger  og  Lande,  hvor  ikke  de 
hollandske  »Kedelførerec  viste  sig.  De  oversvømmede 
Landet  med  deres  Varer  og  herskede  paa  Markederne 
som  Matadorer. 

Men  saa  kom  Nedgangstiderne.  Hvad  de  havde 
vundet,  blev  dem  igen  fravristet.  Et  Lovbud  knuste  til- 
sidst fuldstændig  deres  Magt. 

Saaledes  er  Aaret  1764  af  stor  Betydning  for  dette 
mærkelige  Broderskabs  Historie;  det  staar  baade  som 
Midtpunkt  i  Broderskabets  hele  Udvikling  og  som  Ud- 
gangspunkt for  dets  mest  blomstrende  Periode.  Det  er 
et  Tidspunkt,  hvor  vi  ser  den  hollandske  Handelsaand 
endnu  en  Gang  sætte  sin  Fod  paa  den  danske  Handels 
Nakke  og  prøve  paa  at  overvælde  den.  Og  Forsøget 
lykkedes,  men  kun  for  en  Tid.  Frands  Jansen  var  Red- 
skabet, var  den,  der  fik  det  fremmede  Træ  til  at  fæste 
Rod  i  den  danske  Jord,  men  uden  at  ane,  hvor  stort  og 
masgtigt  det  skulde  blive,  og  hvilke  Kradter  der  skulde 


blive  sat  i   Gang   fra   de   Danskes  Side   for  at  faa  det 
styrtet  igen. 


Handelen  med  Kobberkedler  og  andre  Kobbersager 
er  meget  gammel,  og  dens  Historie  kan  her  i  Norden 
følges  helt  tilbage  til  den  tidligste  Middelalder.  De  dyg- 
tigste Handelsmænd  i  Middelalderen,  Hanseaterne,  kom 
fra  Nordtyskland  og  gjorde  sig  gennem  deres  stærke  og 
store  Sammenslutning  snart  til  Herre  over  hele  den  nor- 
diske Handel.  Blandt  deres  Handelsvarer  var  ogsaa  Kar, 
Gryder,  Kander  og  andre  Ting  af  Kobber;  men  skønt  de 
saaledes  indbragte  en  hel  Mængde  Ting,  der  var  saare 
nødvendige,  saa  var  Handelsmændene  dog  ilde  sete  og 
mange  Steder  hadede,  mest  vel  paa  Grund  af  deres  sær- 
egne Vedtægter  og  Love,  som  Datiden  fandt  underlige, 
ja  gudsbespottelige.  Enkelte  af  deres  Pligter  og  Love  blev 
ubevidst  Forbilledet  for  Kedelførernes  i  Danmark,  og  i 
mangt  og  meget  lignede  disses  Liv  hines.  Derfor  kan  det 
i  denne  Sammenhæng  interessere  at  høre,  hvad  en  Nord- 
mand i  de  Tider  kunde  sige  om  Hanseaterne,  og  hvilket 
forvrænget  Billede  der  kunde  gives  af  disse  paatrængende, 
men  dygtige  Handelsmænd: 

>De  svor  ugudelige  Eder,  gjorde  æreløse  Forbund, 
hele  Landet  til  Skade.  Ægtestanden  var  hos  dem  foragtet, 
ja,  holdet  værre  end  et  Skælmsstykke  (Forbrydelse).  De 
brugte  djævelsk  og  afguderisk  Narreri,  naar  de  hvert  Aar 
holdt  deres  Abespil.  Summa:  Djævelen  omgikkes  da  liv- 
agtig med  dem  og  førte  undertiden  nogle  af  sine  Børn 
hjem.  Man  beretter,  at  en  døde  pludselig,  en  anden  drak 
sig  ihjel,  en  tredje  faldt  om  paa  det  flade  Gulv  og  døde, 
en  fjerde  brød  Djævelen  Halsen  itu  paa  og  kastede  i 
Haven.«  Det  var  da  ikke  saa  underligt,  naar  man  havde 
et  saadant  Syn  paa  deres  Virksomhed,  at  den  tyske  Præst 


s 

Herman  Muntzer  ved  St.  Martini  Kirke  i  Bergen  en  Gang 
i  sin  Prædiken  kunde  sige:  »Rotten,  Schotten  und  Hol- 
lænder verderben  allerwegen  den  Segen,  da  die  seyn  kan 
nichts  gedien.«  ^) 

Imellem  de  Lovbud,  som  enhver  Svend  maatte  over- 
holde, og  som  han  maatte  gøre  Ed  paa,  naar  han  selv 
fik  en  Forretning,  var  blandt  andre  følgende:  i.  At  han 
aldrig  vilde  trolove  eller  gifte  sig  i  Danmark  eller  Norge. 
2.  At  han  aldrig  vilde  nedsætte  sig  der  og  drive  Handel 
for  bestandig.  3.  At  han  vilde  være  Hansestæderne,  men 
ej  Kongen  hørig  og  lydig.  4.  At  han  ikke  vilde  borge 
nogen  Borger  eller  Nordfarer  mere,  end  han  tilforn  paa 
en  Gang  havde  betalt  ham.  —  Endelig  var  de  jo  Kato- 
likker —  i  Bergen  henved  2000  med  22  Kirker.  *)  Som 
vi  siden  skal  se,  er  der  betydelige  Lighedspunkter  med 
vore  Kedelførere.  De  dannede  som  Hanseaterne  en  Stat 
i  Staten,  om  de  end  ikke  kunde  optræde  fuldt  saa  eks- 
klusivt som  disse. 

Hansestædernes  store  Overtag  paa  Handelens  Om- 
raade  skyldtes  for  en  stor  Del  det,  at  Landene  ikke  selv 
kunde  tilvirke  Varerne.  Men  i  den  nyere  Tid  forandredes 
disse  Forhold  aldeles.  Kongerne  og  Adelsmændene  interes- 
serede sig  for  Bjergværker  og  Fabrikker;  man  anlagde 
Kobbermøller  og  Hammer\'ærker,  og  samtidig  dannede 
der  sig  en  Kreds  af  Haandværkere,  der  optog  de  samme 
Arbejder  i  mindre  Stil.  Disse  Haandværkere  —  i  dette 
Tilfælde  Kobbersmedene  —  saa  snart  deres  Silling  truet 
ved  den  tiltagende  Fabriksvirksomhed.  Det  kunde  ikke 
være  dem  ligegyldigt,  hvorledes  Storindustrien  af  Kobber- 
varer vilde  udvikle  sig;  thi  deres  Eksistens  afhang  deraf, 
og   de   maatte   derfor  se  at  finde  paa  en  Udvej  for  at 


^)  Suhm:   Danske  Samlinger  II  i.,  pag.  11. 
*)  Smstds.,  pag.  15. 


imødegaa  den  Fare,  der  truede  dem.  Dette  kunde  ske 
paa  to  Maader:  enten  nedsætte  sig  paa  Landet  og  saa 
rejse  rundt  paa  Markederne  —  slippe  for  Byens  Skatter 
og  alligevel  skumme  Fløden  —  eller  selv  blive  Fabriks- 
herre,  hvis  man  magtede  det.  Det  første  havde  Christian 
den  Tredie  forbudt  i  sit  aabne  Brev  1536  saaledes:  »Hvis 
nogen  Pebersvende  eller  Landskøbere  rejse  eller  omdrage 
udi  Landene  at  undkøbe  Købmænds  Varer,  dermed  at 
fordærve  Borgerne  og  Købstæderne,  hvo,  som  herimod 
fordrister  sig  til  at  gøre,  skal  have  forbrudt,  hvad  han 
haver  at  fare  med,  og  dertil  11  Mark.  c  Og  dog  turde 
f.  Eks.  Niels  Kedelsmed  i  Ridemølle  ved  Aarhus  7  Aar 
efter  bryde  Loven,  idet  han  i  10 — 12  Aar  rejste  om  i 
Landsbyerne  med  Varer,  men  blev  i  høj  Grad  ugleset  af 
de  Aarhus  Kobbersmede,  der  endelig  tvang  ham  til  at 
løse  Borgerskab  i  Byen  igen  og  bøde  30  Daler  for  sin 
Opførsel.^)  —  Det  sidste,  at  blive  Fabriksherre,  valgte 
Hans  Ehm  og  efter  ham  en  Række  af  store,  københavnske 
Kobbersmede. 

Hans  Ehm  fik  af  Christian  den  Fjerde  Bevilling  paa 
et  Stykke  Jord  i  Nærheden  af  Vedbæk  i  Nordsjælland 
og  Tilladelse  til  der  at  anlægge  og  drive  en  Kobbermølle, 
imod  at  han  svarede  en  lille  Afgift  til  Kronen.^)  Men 
hans  Søn,  Henrik  Ehm,  lod  det  ikke  blive  derved.  I  Aaret 
1656  fik  han  Faderens  Mølle  og  samme  Aar  Kobber- 
møllen ved  Kronborg,  der  dog  tre  Aar  efter  ombyttedes 
med  Hammermøllen  samme  Sted.  Under  Svenskekrigen, 
da  saa  mange  Foretagender  hæmmedes  og  ødelagdes,  blev 
ogsaa  hans  Mølle  ved  Vedbæk  lagt  øde;  men  han  bad 
atter  i  Aaret  1662  om  den  samme  Plads  og  fik  igen  Lov 
til  at  anlægge  en  ny  Kobber-  og  Hammermølle.    Senere 


*)  Hubertz:    Aktstykker  vedkommende  Aarhus.  I,  pag.  248. 
^  O.  Nielsen:   Københavns  Diplomatarium.  III,  pag.  262. 


blev  han  efterhaanden  Herre  over  nassten  alle  Fabrikker 
af  denne  Art  i  Nordsjælland  og  var  langt  den  ma^tigste 
af  Datidens  Kobbersmede.  Kongen  stillede  ham  ogsaa 
over  de  andre,  idet  han  befalede,  at  Kobbersmedesvendene 
skulde,  naar  de  kom  til  København,  først  melde  sig  hos 
Henrik  Ehm.  Hans  udstrakte  Virksomhed  gav  ham  saa 
store  Midler  i  Hænde,  at  han  kunde  optræde  som  stor 
Grundejer  i  København,  laane  Frederik  den  Tredie  Penge 
under  Krigen  og  selv  holde  en  Kaper  i  Søen.  ^) 

En  anden  af  disse  store  Kobbersmede,  der  slog  sig 
op  som  Fabrikanter,  var  Poul  Badstiiber.  Hvad  Henrik 
Ehm  var  for  det  17.  Aarhundrede,  det  var  Badstiiber  for 
det  18.  Han  købte  baade  Nymølle  og  Brede  og  drev  ikke 
alene  Kobber-  og  Messingværk,  men  ogsaa  Fabrikation  af 
Leer,  Hakkelseknive  og  Staaltraad.  Han  fik  Privilegium 
paa  disse  Ting  og  tjente  sig  derved  stor  Formue.  Tilliden 
til  ham  var  næsten  ubegrænset,  han  fik  Legatmidler  til 
Forrentning,  og  han  mente  vistnok  selv,  at  hans  Forret- 
ning var  grundfæstet  og  urokkelig.  Brede,  Nymølle  og 
hans  Gaard  paa  Nørregade  i  København  havde  han  be- 
stemt skulde  blive  i  een  Forretning  under  hans  Sønner; 
men  i  Aaret  1746  bristede  alle  de  skønne  Forhaabninger, 
Fallitten  fik  det  hele  til  at  ramle  sammen,  og  Povl  Bad- 
stuber  forlod  da  sandsynligvis  Landet.^ 

Men  Interessen  for  denne  Fabriksflid  fandtes  ikke 
alene  blandt  Kobbersmedene.  Som  før  nævnt  bredte  den 
sig  ogsaa  til  de  højere  og  højeste  Samfundslag.  Det  viste 
sig,  at  Fabrikkerne  udfyldte  et  Savn  hos  Befolkningen, 
at  de  frembragte  Varer  vandt  rig  Afsætning,  og  at  Fa- 
brikanten kunde  regne  med  store  Indtægter.  Den  mægtige 
Tolder,    Henrik   Møller,    der   levede    paa   Frederik    den 

^)  Biografisk  Leksikon  IV,  447   og  E.  C.  Werlauf:   Antegnelser 

dl  Holbergs  Lystspil,  pag.  174  og  flg. 
^  Biografisk  Leksikon  I,  412. 


8 

Tredies  Tid,  skafFede  sig  Hjortholms  Mølle  ved  Furesø, 
hvor  han  indrettede  et  »Messingværk c  *)  Charlotte  Amalie, 
Christian  den  Femtes  Dronning,  der  interesserede  sig  over- 
maade  meget  for  Fabrikker  og  viste  stor  praktisk  Sans  i 
saa  Henseende,  fik  udfærdiget  et  Privilegium  for  »Dron- 
ningens Kobbermølle  i  Københavns  Amt  c,  hvormed  der 
mentes  Nymølle.  Den  fik  Eneret  paa  at  lade  sine  Varer 
omføre  ved  Kedelførere  rundt  omkring  paa  Landet.  2) 
Men  da  senere  forskellige  andre  Fabrikker  ogsaa  fik  samme 
»Eneret«,  saa  maatte  der  naturligvis  i  Tidens  Løb  opstaa 
mange  Slags  Forviklinger. 

Endnu  et  Par  meget  store  Fabriksanlæg  maa  nævnes. 
Det  er  den  gamle  Kobberfabrik  ved  Krusaa,  der  løber  ud 
i  Flensborg  Fjord,  og  den  yngre  Kobberfabrik  ved  Haralds- 
kær i  Vejle  Amt.  Den  første  var  opstaaet  i  Christian  den 
Femtes  Dage,  da  Regeringen  mente,  at  den  bedste  Maade 
at  ophjælpe  Landet  paa  var  at  udstede  Privilegier  og 
offentlige  Opfordringer  for  at  faa  Folk  til  at  bruge  deres 
Penge  og  Flid.  Flensborgfabrikken  var  af  den  Art  Fore- 
tagender, der  i  allerhøjeste  Grad  er  afhængig  af  Rege- 
ringen, blomstrer  og  visner  med  dennes  skiftende  Meninger. 
En  stor  Mængde  Rettigheder  var  bleven  den  til  Del :  For- 
bud mod  Indførsel  af  nye  Varer  fra  Tyskland  og  mod 
Udførsel  af  gammelt  Kobber  fra  Danmark.  Store  Kapi- 
taler var  sat  i  denne  Fabrik,  og  store  Penge  tjentes.  Og 
da  saa  Regeringens  Tanker  skiftede,  og  man  saa  med 
andre  Øjne  paa  denne  Art  Drivhusvækster,  saa  skulde 
det  dog  ende  med,  at  den  dygtige  og  energiske  Leder, 
der  endog  vovede  at  føre  Proces  imod  Regeringen,  at 


*)  Nyrop:   Strandmøllen.    Hubertz:  Aktstykker  vedkommende 

Aarhus.  II,  145. 
*)  Nyrop:    Strandmøllen. 


han  maatte  bøje  sin  stolte  Nakke,  mens  Fallittens  Bølger 
væltede  ind  over  ham.*) 

Men  Kobbermøllen  ved  Flensborg  og  Fabrikken  ved 
Haraldskær  er  det  netop,  der  i  alleregentligste  Forstand 
danner  Kærnen  i  de  hollandske  Kedelføreres  Virksomhed. 
—  Og  denne  deres  Virksomhed  gav  sig  meget  talende 
Udslag  i  den  overordentlige  Mængde  af  Kobber-  og  Mes- 
singsager, som  i  de  Tider  fandtes  i  et  velordnet  Køkken. 
Lange  Rækker  af  skinnende  Metalgenstande  vidnede  for- 
uden om  en  vis  Soliditet  og  Velhavenhed  tillige  fordel- 
agtigt om  Husmoderens  Flid.     Og  selv  til   de  mindste 
Hjem  traingte  disse  Ting  ind  og  blev  Nødvendigheds- 
genstande.  ')    Et  saadant  Resultat  kunde  ikke  være  naaet, 
hvis  Handelen  med  disse  Genstande  var  foregaaet  paa 
den  i  hine  Tider  sædvanlige  Maade.   Bondesunden,  der, 
naar  alt  kom  til  alt,  var  blevet  den  største  Forbruger  af 
Kobbersager,  kom  ikke  meget  til  Købstaden.    Og  kom  de 
der,  blev  der  fra  Handelsstandens  Side  saa  godt  som  intet 
gjort  for  at  oplyse  Køberne  om,  hvor  de  enkelte  Ting 
var  til  Salgs.    I  det  højeste  kunde  man,  naar  man  var 
lidt  nøjere  kendt  med  Købmanden,   faa  Lov  til  at  kigge 
ned  i  hans  Eramkiste,   der  var  fyldt  med  abkens  Varer. 
At  søge  at  henlede  Køberens  Opmærksomhed  ved  nogen 
særlig    Reklame    vilde    den    Gang    blive    betragtet    som 
uhæderlig  Konkurrence. 

Under  disse  Forhold  maatte  der  noget  andet  og  mere 
til,  for  at  Kobbersagerne  kunde  faa  den  omtalte  store 
Udbredelse. 

Bindeleddet  imellem  Fabrikkerne  og  Befolkningen 
blev  da  ikke  Købmændene,  men  de  omrejsende  »Kobber- 


*)  Jo  si  as  thor  Straten:    Die   gegenwårtige  Lage   der   Flens- 

burger  Kupfer-  und  Messing-Fabrik. 
*)  L.  M.  Wedel:   Indenlandske   Rejser  (1799— 1804),   pag.   m, 

og  Suhm:    Nye  Saml.  II.  i.,  pag.  214. 


10 

førere«,  eller  som  Almuen  de  fleste  Steder  kaldte  dem 
»Kedelførere«,  Ætlinger  af  de  mægtige  Hansestæder.  De 
imødekom  en  Trang  hos  Bønderne  og  voksede  i  Ly  af 
Loven  —  somme  Tider  ogsaa  paa  Trods  af  den  —  op 
til  et  mægtigt  Samfund,  der  fuldstændig  beherskede  denne 
Handel.  Folks  Viden  om  dem  var  meget  indskrænket. 
Man  vidste,  at  de  regelmæssigt  indfandt  sig  paa  Egnen; 
men  hvor  de  kom  fra,  og  hvad  de  var  for  Landsmænd, 
kendte  man  intet  dl,  saa  lidt  som  til  deres  indbyrdes 
Sammenhold  og  Fællesskab.  Der  dannede  sig  allehaande 
Historier  om  dem,  de  blev  for  en  stor  Del  til  mystiske 
Personer,  der  endogsaa  undertiden  sad  inde  med  hemme- 
lige Kræfter.  Respekten  for  dem  voksede  i  Forhold  til 
Uvidenheden.  Endnu  den  Dag  i  Dag  vil  de  faa  blandt  Al- 
muen, der  husker  Kedelførerne,  omtale  deres  Virksomhed 
som  noget  underligt  hemmelighedsfuldt,  ubegribeligt,  og 
de  enkelte,  der  i  Litteraturen  har  strejfet  dem,  ved  intet 
sikkert  om  dem  at  berette.  Det  efterfølgende  er  da  et 
Forsøg  paa  at  drage  disse  Mennesker  og  deres  Færd  frem 
af  Mørket,  der  har  hvilet  over  dem,  for  saa  vidt  som 
dette  i  det  hele  taget  kan  lade  sig  gøre  ved  Hjælp  af 
deres  efterladte  Papirer  og  nulevende  Folks  Hukommelse. 
De  har  i  en  meget  lang  Aarrække  øvet  en  ikke  ganske 
ringe  Indflydelse  paa  danske  Forhold,  sat  mange  Kræfter 
i  Bevægelse,  vakt  manges  Glæde  og  manges  Had,  og  der- 
for fortjener  de  at  mindes. 


Kedelførerkompasrniets  Oprindelse  og  indre  Forhold. 

I  det  sydlige  Holland,  i  Provinsen  Nord-Brabant,  en 
god  Fjerdingvej  fra  den  belgiske  Grænse  ligger  den  lille 
By  Luiksgestel.   Dens  Omgivelser  er  ikke  just  naturskønne 


II 

—  flade  Hedestrækninger  omgiver  den  trindt  om;  men 
Byen  selv  ligger  som  en  lille  smilende  Oase  i  Ørkenen. 
Lidt  tilbagetrukket  fra  Verdenslarmen  kan  den  i  Stilhed 
værne  om  sine  Minder.  Ingen  brusende  Tog  fører  ad 
blanke  Staalskinner  Turisten  til  den ;  der  er  ingen  anden 
Samfærdselsvej  end  den  med  Klinker  belagte  Landevej, 
der  fører  igennem  Byen.  Vil  han  besøge  den,  maa  han 
enten  vandre  paa  sin  Fod  fra  den  belgiske  Station  Lom* 
mel  —  det  er  omtrent  en  Mils  Vej  —  eller  han  maa 
holde  sit  Indtog  i  den  gammeldags  Befordring,  som  hed- 
der Postvognen  fra  Valkensvaaerd. 

Luiksgestel  er  kun  en  lille  By  med  omtrent  850 
Indbyggere;  men  den  er  ligesom  Valkensvaaerd  en  gam- 
mel By.  I  sin  Tid  hørte  den  under  Fyrstbispedømmet 
Luttich  (paa  Flamsk  »Luik<).  Den  har  sandsjmligN^s  været 
et  befæstet  Punkt  paa  Bispedømmets  Grænse,  deraf  Navnet 
Luiks-gestel  (Luiks  Kastel).  I  dens  Nærhed  ligger  spredt 
rundt  omkring  S3rv  andre  Smaabyer,  og  disse  otte  Byer 
har  fra  gammel  Tid  været  kendt  for  deres  stærke  Reli- 
giøsitet. Endnu  den  Dag  i  Dag  kaldes  disse  Byer  >de 
otte  Salighederc. 

I  hele  denne  Egn  er  Katolicismen  eneraadende. 
Luiksgestel  havde  fra  gammel  Tid  to  Præster,  der  boede 
i  den  gamle,  nu  nedlagte  Præstegaard,  der  var  omgivet 
af  Voldgrave.  Præsterne  tilhørte  en  Klosterorden,  kaldet 
»de  hvide  Herrer«,  som  havde  hjemme  i  Præmonstra- 
tenser-Klosteret  »PostelU,  der  ligger  2  Mil  fra  Luiksgestel 
i  det  nuværende  Belgien.  Paa  Grund  af  deres  Leveregler 
var  de  bundne  til  visse  Dage  at  afholde  sig  fra  Kødspiser, 
og  de  søgte  da  Erstatning  herfor,  idet  de  havde  sørget 
for,  at  der  fandtes  rigelig  med  Fisk  i  Voldgraven  om 
Præstegaarden. 

Den  sidste  Sogneprasst  af  »de  hvide  Herrer«,  van 
Gantevoot,   levede   paa  det  Tidspunkt,   da  Forbindelsen 


12 

mellem  Belgien  og  Holland  ophørte.  Efter  1830  hørte 
»PostelU  under  Belgien,  og  >de  hvide  Herrers«  Rolle 
var  udspillet  i  LuiksgesteL  Det  kirkelige  Arbejde  over- 
toges af  hollandske  Verdenspræster. 

Men  endnu  har  Byen  en  gammel  Rettighed  fra  hine 
Tider,  frem  for  andre  hollandske  Byer:  der  maa  i  den 
holdes  offentlige  Processioner.  Kristi  Legems  Procession 
er  vidt  og  bredt  kendt,  og  Katolikker  rundt  omkring  fra 
strømmer  til  for  at  overvære  den. 

Der  findes  i  Byen  et  gammelt  Kapel.  Paa  Yder- 
muren af  dette  er  afmalet  et  legemsstort  Korsfæstelses- 
billede,  under  hvilket  paa  hollandsk  findes  følgende  Ind- 
skrift: 

>Du,  som  gaar  forbi,  ær  dette  Billede,  dog  ikke 
Billedet,  men  ham,  der  fremstilles  ved  Billedet,  skal  du 
tilbede.« 

Dette  gamle  Kapel  er  det,  der  danner  Endemaalet 
for  den  aarlige  Procession.  Kapellet  er  som  Inkarnationen 
af  den  mangehundredaarige  Lære,  der  her  bliver  ved  at 
holdes  i  Hævd,  det  tavse  Vidne  til  det  ene  Slægtleds 
Liv  og  Død  efter  det  andet. 

Forbi  Kirken  fører  en  Vej,  der  en  Gang  er  bleven 
betraadt  af  store  Skarer.  Vejen  er  anlagt  af  Napoleon, 
for  at  hans  Hær  kunde  gaa  igennem  Heden,  og  Luiks- 
gestel  har  saaledes  været  Vidne  til  den  Nationernes  Marsch, 
der  endte  181 5  i  det  store  Folkeslag  ved  Waterloo.  Den 
for  en  Snes  Aar  siden  afdøde  gamle  Borgmester  i  Luiks- 
gestel,  Romboutz,  vidste  blandt  Minder  fra  sin  Barndom 
at  fortælle  om  Kanontordenen  fra  Waterloo,  der  havde 
genlydt  helt  herop. 

Til  Trods  for  sin  Isolerthed  er  saaledes  Luiksgestel 
dog  enkelte  Gange  bleven  berørt  af  store  Begivenheder 
og  —  om  end  kun  for  et  Øjeblik  —  draget  ind  under 
Historiens  Lys. 


13 

Endnu  et  Minde  knytter  sig  dl  denne  By,  det  der 
for  os  i  denne  Sammenhæng  er  det  væsentligste:  herfra 
stammer  det  hollandske  Kedelførerkompagni,  som  i  hen- 
ved halvtredie  Hundrede  Aar  øvede  sin  Virksomhed  i 
Danmark. 

Naar  man  for  en  Snes  Aar  siden  kom  til  Luiksgestel, 
forbavsedes  man  over  den  Mængde  af  forskellige  Sprog 
her  taltes.  Den  oven  for  nævnte  Borgmester  Romboutz 
beherskede  saaledes  foruden  Latin  fem  levende  Sprog,  og 
rundt  i  Byen  summede  det  med  engelsk,  tysk,  hollandsk, 
fransk  og  dansk  Tale  imellem  hverandre. 

Grunden  til  dette  maa  iormentlig  søges  netop  i,  at 
Byen  ligger  saa  afskaaret  fra  Forbindelse  med  større  hol- 
landske Byer,  og  at  den  nærmeste  Omegn  var  ret  ufrugt- 
bar. Den  driftige  Hollænder  maatte,  hvis  han  ønskede 
at  arbejde  sig  op,  søge  bort  fra  Hjemstavnen,  langt  ud; 
og  saa  gik  det  uden  for,  hvor  hans  eget  Sprog  rakte. 
Han  blev  Handelsmand,  foer  paa  lange  Rejser  i  Udlandet, 
indtil  han  kunde  vende  tilbage,  rig  nok  til  for  Resten  af 
sine  Dage  at  slaa  sig  ned  i  sin  Fødeby  og  leve  et  mere 
roligt  Liv  —  eller  der  knyttedes  maaske  nye  Baand  ude 
i  det  fremmede,  der  fik  Handelsmanden  til  at  vokse  fast 
i  andre  Egne,  i  en  anden  Jordbund.  Men  Ungdommen 
der  hjemme  fik  »Blod  paa  Tanden«,  hver  Gang  en  vendte 
tilbage  med  Resultater  af  sit  Arbejde  og  med  Fortællinger 
om  sine  Bedrifter.  De  fik  ogsaa  Lyst  til  at  prøve  Vin- 
gerne .  .  . 

Og  saaledes  skete  det,  at  Slægtled  efter  Slægtled 
flagrede  ud  fra  den  lille  By  —  langt  ud  —  men  ikke 
længere,  end  at  Mindet  om  Hjemmet  blev  ved  at  holde 
sig  friskt  og  dragende.  Fuglene  maatte  igen  tilbage  til 
Reden,  og  hændte  det,  at  en  eller  anden  blev  borte,  saa 
havde  det  vel  oftest  sin  Grund  i,  at  Døden  overraskede 
dem  i  deres  Flugt  og  ikke  levnede  dem  Tid.    Sjældnere 


14 

var  det,  fordi  det  fremmede  Land  ydede  dem  saa  gode 
Livsbetingelser,  at  de  ikke  ret  vel  kunde  give  Slip  paa  dem. 
Men  medens  endnu  en  Del  Hollændere  rejser  om  i 
Tyskland  og  England,  hvor  de  opkøber  og  sælger  Haar 
til  Parykker,  saa  maatte  det  Broderskab,  der  rejste  her  i 
Danmark,  allerede  for  en  Menneskealder  siden  ophøre 
med  sin  Virksomhed. 


Ved  hvilken  Lejlighed  Hollænderne  er  kommen  her 
ind  i  Landet,  er  det  ikke  nu  muligt  at  £aa  fuldstændig 
Rede  paa.  Muligt  er  det,  at  Medlemmerne  af  Kompagniet 
havde  Ret,  naar  de  antog,  at  det  var  sket  ved  en  Krig, 
i  hvilken  Hollænderne  havde  hjulpet  Danskerne  med 
Fødemidler.  Tidspunktet  har  da  formentlig  været  Chri- 
stian den  Fjerdes  Deltagelse  i  Trediveaarskrigen  (1625 — 
1629),  og  denne  Konge  skulde  da  have  gengældt  deres 
Hjælpsomhed  med  Tilladelsen  til  at  handle  i  de  danske 
Lande.  Vi  hører  allerede  i  1627  en  Kedelfører  nævne  i 
Horsens  Skattebog,  dette  gentager  sig  5  Aar  efter,  og  i 
Aaret  1653  klagede  Henrik  Heytmann,  »Kedelfører  fra 
Flensborgc,  til  Kong  Frederik  den  Tredie  over,  at  en  Del 
Kobberkedler  og  Messingarbejder,  som  han  havde  ladet 
udføre  fra  Horsens  til  Forhandling  paa  Landet,  var  blevet 
konfiskeret,  fordi  han  havde  undladt  at  meddele  Øvrig- 
heden det.  Han  bad  nu  om,  at  dette  maatte  blive  ham 
tilgivet  og  Godset  givet  ham  tilbage.  Lensmanden,  Lau- 
rids Ulfeldt,  anbefalede  hans  Sag,  fordi  »Heytman  havde 
et  ærligt  Navn  og  Rygte  og  først  for  2V3  Aar  siden 
havde  taget  Borgerskab  i  Byen  og  derfor  i  Lands  Lov 
og  Ret  var  ringe  forfarenc.  —  Og  Heytman  fik  sin  Bøn 
opfyldt.  *) 


')  Fabricius:    Horsens  Købstads  Historie. 


IS 

Rimeligvis  har  der  paa  dette  Tidspunkt  allerede 
vacret  en  Del  hollandske  Kedelførere  her  i  Landet,  særlig 
i  Jylland;  men  nogen  mere  omfattende  Handel  har  de 
næppe  endnu  drevet.  De,  der  var  her,  var  endnu  kun 
Blænkere,  der  undersøgte  Terrænet,  uden  at  de  iøvrigt 
følte  sig  stærkere  bundne  hertil.  Der  manglede  nemlig 
endnu  noget;  Tilladelsen  til  at  handle  havde  de  ganske 
vist;  men  de  kom  fra  en  stærkt  katolsk  Jordbund,  de  var 
vant  til  at  staa  i  nøje  Forbindelse  med  Kirken,  og  en 
saadan  Forbindelse  kunde  de  ikke  ret  vel  opnaa  her. 
Der  fandtes  vel  en  katolsk  Menighed  i  Fredericia;  men 
dens  Kaar  var  temmelig  usikre. 

Saa  skete  det,  at  Fyrstbiskoppen  af  Mtinster  og 
Paderbom,  der  var  Biskop  i  Aarene  1661 — 1683,  delvis 
overtog  Forsørgelsen  af  Menigheden  i  Fredericia  og  de 
andre  katolske  Menigheder  i  Slesvig  og  Holsten.  Og 
samtidig  hermed  tog  Hollændernes  Handel  her  i  Landet 
Fart.  Det  er  da  rimeligt  at  knytte  disse  to  Ting  sammen 
og  heri  se  en  Tilkendegivelse  af,  at  de  hollandske  Han- 
delsmand nu  følte  sig  mere  sikre  og  tilfredse  i  Landet. 

Samtidig  med  at  deres  Sikkerhed  voksede,  flyttede 
de  deres  Handels  Midtpunkt  længere  imod  Nord.  De 
havde  begyndt  med  som  andre  Bissekræmmere  at  gaa  ud 
fra  deres  Hjemstavn  med  en  Dragt  Varer  paa  Ryggen; 
deres  Skindtrøje  var  forsynet  med  Hager  af  Jern,  hvorpaa 
Varerne  hvilede,  og  saaledes  vandrede  de  fra  Hus  til  Hus. 
Men  da  deres  Stilling  i  Danmark  styrkedes,  blev  Flens- 
borg deres  Udgangspunkt,  og  selv  da  senere  Handelens 
Centrum  blev  flyttet  endnu  længere  Nord  paa,  vedblev 
de  dog  at  have  stærk  og  varig  Forbindelse  med  denne 
By.  Thi  her  fandtes  den  Fabrik,  der  gennem  omtrent  to 
Hundrede  Aar  leverede  Varer  til  Kedelføreme.  Opstaaet 
omtrent  samtidig  med,  at  Kedelførerskabet  antog  fastere 
Former,   er   dens    Historie  for  en  meget  væsentlig  Del 


i6 

knyttet  til  Kedelføremes  og  rummer  mange  interessante 
Enkeltheder. 

Omtrent  tre  Fjerdingvej  nord  for  Flensborg  løber 
en  lille  Aa,  Krusaa  kaldet,  der  munder  ud  i  Flensborg 
Fjord.  Paa  dette  Sted  ligger  imellem  skovklædte  Bakker 
endnu  den  Dag  i  Dag  »Crusauer  Kupfer-  und  Messing- 
fabrik«. Denne  Fabrik  opstod  allerede  i  Begyndelsen  af 
det  17,  Aarhundrede,  men  først  ved  forskellige  Udslag  af 
kongelig  Naade  naaede  den  i  Slutningen  af  samme  Aar- 
hundrede at  faa  en  mere  blomstrende  Tilværelse.  Chri- 
stian den  Femte  forbød  at  indføre  nye  og  udføre  gamle 
Kobber-  og  Messingvarer,  ved  hvilket  Forbud  han  i  høj 
Grad  understøttede  den  daværende  Ejer,  thor  Straten ;  men 
denne  maatte  da  ogsaa  forpligte  sig  til  hvert  Aar  at  ind- 
betale en  vis  Sum  til  Kongens  Kasse.  Igennem  fem 
Slægtled  vedblev  Fabrikken  nu  at  være  i  Familien  thor 
Stratens  Eje.  De  var  dygtige  Mænd,  der  forstod  at  knytte 
gode  Handelsforbindelser,  og  særlig  gennem  Kedelføreme 
afsatte  de  umaadelige  Masser  af  Varer  her  i  Landet. 

Omtrent  100  Aar  efter  Christian  den  Femtes  Forbud 
fornyedes  dette,  og  den  daværende  thor  Straten  brugte 
over  100,000  Rdl.  for  at  sætte  Fabrikken  i  Stand  til  at 
kunne  optage  Konkurrencen  med  de  andre  Værker.  Men 
saa  kom  der  i  Aaret  1797  et  Slag,  der  gjorde  en  brat 
Ende  paa  Fabrikherrens  stolte  Forhaabninger:  Ind-  og  Ud- 
førselsforbudene blev  hævet.  Det,  der  var  Fabrikkens 
Grundpiller,  ryddedes  bort,  engelske,  frie  Ideer  havde 
holdt  deres  Indtog  i  landet  og  foraarsaget  dette  nye  Bud. 
Den  gamle  thor  Straten  blev  syg  kort  efter  og  døde. 

Men  han  havde  en  Søn,  den  unge  Advokat  Josias 
thor  Straten,  der  straks  overtog  Faderens  Pligter  og  Ret- 
tigheder. Og  han  begyndte  en  Retssag,  en  1 3-aarig  Kamp 
imod  Regeringen  og  imod  den  Uret,  som  formentlig  var 
begaaet.    Men  forgæves  I    Regeringen  var  ubøjelig  i  saa 


17 

Henseende.  Da  vovede  Josias  thor  Straten  i  Aaret  1809 
at  skrive  en  lang  Redegørelse,  lade  den  trykke  og  sende 
den  til  Kongen.  I  denne  Redegørelse  raser  han  imod 
den  urimelige  Ophævelse  af  Forbudet,  taler  om  den  Lige- 
gyldighed og  Kulde,  som  Regeringen  nu  i  Modsætning 
til  tidligere  viser  Landets  egne  store  Virksomheder,  medens 
Varerne  tages  fra  Sverrig  og  England.  Indenlandske  Fa- 
brikker fordobler  Landets  Indtægter!  Gennem  saadan 
indre  Virksomhed  overgiver  man  ikke  Landets  Skibe, 
Skatte  og  vakre  Sønner  til  Fjenden!  Den  ædle  Grev 
Se  himmelman  n  har  selv  i  sin  Bolig  i  December  1803 
ipaa  min  indtrængende  Besværing  forsikret  mig,  at  det 
ikke  var  Kongens  Hensigt,  at  Privatinteresser  skulde  lide 
under  Sutsinteresser.c 

Men  hans  Skrift  gjorde  ikke  den  tilsigtede  Virkning; 
han  fik  vel  et  Statslaan  paa  30,000  Rdl.,  men  derved 
blev  det.  Sandsynligvis  har  hans  Hentydning  til  Englands 
Røveri  af  Landets  Skibe  heller  ikke  behaget  Frederik  den 
Sjette,  og  hans  Venner  ved  Hove  formaaede  ikke  at  hid- 
føre nogen  Forandring.  I  en  Snes  Aar  sad  han  og  hutlede 
sig  igennem,  imens  Bitterheden  voksede  sig  stærkere  og 
stærkere  og  ødte  hans  Liv  og  Virkekraft.  Saa  skrev  han 
i  1830  en  ny  Redegørelse,  i  hvilken  han  igen  slog  fast, 
at  det  var  Ophævelsen  af  Ind-  og  Udførselsforbudene, 
der  havde  ødelagt  Fabrikkens  Virksomhed. 

Da  heller  ikke  dette  hjalp,  synes  han  endelig  at  være 
blevet  stille,  i  hvert  Fald  i  det  ydre.  Resigneret  opgav 
han  Kampen  og  lod  alt  gaa  sin  skæve  Gang,  og  saa  i 
Aaret  1842  kom  Fallitten.*) 

Fabrikken    blev    overtaget    af  et    Aktieselskab,    der, 

*)  Josias  thor  Straten:  »Die  gegenwårtige  Lage<.  Endvidere 
af  samme:  »Achtenstiicke  des  ållerh.  Privilegium. €  Seogsaa: 
»Globus«,  Correspondenz  fur  Industrie,  Handel  und  Kunst- 
Geverbe.  Nr.  142  for  10.  Marts  1888. 


i8 

særlig  har  lagt  sig  efter  at  fremstille  Metalplader  til  Skibs- 
forhiidning. 

Det  var  denne  Fabrik,  Kedelførernes  Virksomhed  i 
saa  høj  Grad  var  knyttet  til.  De  var  Vidne  baade  til  dens 
Stigen  og  Fald  og  til  dens  nye  Oprejsning,  og  thor  Straten 
er  et  Navn,  som  atter  og  atter  dukker  frem  i  deres 
Papirer. 

Fra  Flensborg  rejste  Kedelførerne  i  en  lang  Aarrække 
ud  —  i  Begyndelsen  paa  den  gamle  Maade:  Skindtrøjen 
med  Jern  hagerne  og  Kobberkedlerne  paa  Ryggen  —  senere 
med  Vogne,  tungt  læssede  med  store  og  smaa  Kobber- 
og  Messingarbejder.  Forsynet  med  Konstitution  som 
1  Kedelfører  c  for  Fabrikken  rejste  de  langt  omkring,  og 
Kobberkedlerne  mærkede  med  de  to  korslagte  Hamre  og 
Bogstaverne  C.  K.  M.  F.  blev  kendte  og  skattede  for  deres 
Godhed.  I  Flensborg  havde  de  omrejsende  Handelsmænd 
ogsaa  deres  egen  Forretningsfører  eller  Regnskabsfører, 
her  samledes  de  hvert  Aar  for  at  underskrive  Kontrakten. 
Men  i  Længden  viste  det  sig  at  være  for  upraktisk  at 
have  Handelsmidtpunktet  i  Flensborg,  Afstanden  blev  for 
stor  for  dem,  der  var  helt  oppe  i  Nørrejylland,  eller 
endog  ovre  paa  Øerne,  de  lange  Rejser  frem  og  tilbage 
voldte  Tidsspilde  og  Pengetab.  Allerede  havde  man  i 
nogen  Tid  haft  en  Oplagsplads  i  Horsens,  en  mindre 
Samling  af  Varer,  der  stadig  fornyedes  fra  Flensborg,  og 
hvorfra  de  nordligere  rejsende  Kedelførere  kunde  hente 
deres  Varer.  Men  saa  i  Aaret  1764  gjorde  de,  som  vi 
tidligere  har  hørt.  Springet  fuldtud,  idet  den  ene  af  dem, 
Frands  Jansen,  paa  egne  og  sine  Kammeraters  Vegne 
.  købte  Monsieur  Alexander  Holcks  Hus,  Nørregade  Nr. 
382,  (senere  15),  med  bagvedliggende  Gaard,  Have  og 
Toft.  Her  blev  for  Fremtiden  deres  Hovedoplag,  her  bo- 
satte  Regnskabsføreren  sig,    og   her  havde  Kedelførerne 


19 

igennem  mere  end  hundrede  Aar  deres  egentlige  Hjem- 
sted, mens  de  opholdt  sig  her  i  Landet. 

Allerede  i  Flensborg  havde  Selskabet  antaget  en 
meget  fast  Form  med  lovformelige  Kontrakter  og  Ved- 
tægter. Dette  Forhold  udvikledes  og  styrkedes  end  mere, 
efter  at  det  var  flyttet  til  Horsens.  Hven  Aar  samledes 
Selskabets  Medlemmer,  for  saa  vidt  det  var  gørligt,  og 
afgjorde  saadanne  Ting,  som  var  af  lige  Vigtighed  for 
alle:  opgjorde  Regnskaber,  fik  udbetalt  Tilgodehavende, 
underskrev  Kontrakten  m.  m.  De  ældste  bevarede  af 
disse  Dokumenter  er  karakteristiske  derved,  at  de  begynder 
med  Ordene:  »I  Faderens,  Sønnens  og  Helligaandens 
Navn  er  vi  Kammerater  forsamlede t  o.  s.  v.  De  kende- 
tegner sig  herigennem  som  Ætlinger  af  de  gamle,  middel- 
alderlige Handelsselskaber. 

Den  hvert  Aar  underskrevne  Kontrakt  trækker  Græn- 
serne for  Medlemmernes  Pligter  og  Rettigheder. 

Al  Kost  saavel  for  Medlemmerne  selv  som  for  deres 
Handelsbetjente,  Drenge  og  Tjenestefolk  skulde  være  for 
fælles  Regning  og  betales  af  den  fælles  Kasse  tilligemed 
Lønninger  og  andre  Omkostninger.  Ejendommen  i  Hor- 
sens <^  senere  ogsaa  en  Ejendom  i  Faaborg  styredes  lige- 
ledes for  fælles  Regning,  ligesom  ogsaa  de  Møbler  og 
Redskaber,  der  brugtes  rundt  om  i  Landet,  var  Fælleseje. 
Derimod  skulde  Klæder  og  Drikkevarer  som  Vin  eller 
lignende  købes  for  hver  enkelts  egen  Regning.  Imod 
dette  sidste  gjorde  de  paa  Sjælland  rejsende  Kedelførere 
kraftig  Indsigelse,  idet  de  paa  Kontrakten  skrev:  »Her  i 
Sjælland  forbeholder  vi  os  i  Henseende  til  Drikkevarer; 
thi  Landet  er  ikke  i  den  BeskaflFenhed,  at  vi  kunne  ind- 
skrænke ose  .  .  .  Formodentlig  har  man  følt  Nødvendig- 
heden af  at  drikke  »Lidkøb c,  naar  en  større  Handel  blev 
afsluttet.  Forskellige  Forhold  tyder  ogsaa  paa,  at  den  op- 
rindelige Tarvelighed  i  Klædedragt  og  Levemaade  slappedes 


20 

meget,  efterhaanden  som  Selskabets  økonomiske  Kaar  blev 
bedre,  særlig  ved  Overgangen  til  det  19.  Aarhundrede, 
da  Selskabets  Virksomhed  synes  at  have  naaet  sit  højeste 
Støde. 

Ingen  maatte  drive  nogen  som  helst  Handel  for  egen 
Regning.  »Alt,  hvad  der  sker  i  Henseende  til  Negotie, 
maa  alene  være  til  fælles  bedste.«  Landet  inddeltes  i 
Kredse  eller  Distrikter,  i  hvert  Distrikt  sattes  en  Formand, 
der  skulde  være  ansvarlig  for  Handelen  og  alene  aflægge 
Regnskab  for  sit  Distrikt.  Var  Regnskabet  ikke  tilfreds- 
stillende, og  der  fremkom  Tab,  saa  maatte  han  ikke  alene 
dække  dette  Tab,  men  fik  slet  ingen  Part  i  det  Aars  Ind- 
tægt. Denne  sidste  Bestemmelse,  der  var  ret  streng,  viste 
sig  at  bære  gode  Frugter.  Naar  en  af  Formændene  viste 
utilbørlig  Dovenskab  eller  Efterladenhed,  kunde  han  blive 
flyttet  til  et  andet,  daarligere  Distrikt,  og  hvis  han  ikke 
her  viste  Flid,  vilde  han  snart  paadrage  sig  store  Tab. 
Reglen  var  dog  selvfølgelig  for  de  ældre,  veltjente  Kedel- 
føreres Vedkommende:  Avancement  fra  de  daarlige  Di- 
strikter til  de  bedre.  I  det  hele  forstod  Selskabet,  som  vi 
siden  skal  høre,  at  holde  udmærket  god  Disciplin  i  Ræk- 
kerne. For  at  hindre,  at  Pengene  skulde  gaa  alt  for  let, 
var  det  blandt  andet  forbudt  Medlemmerne  at  spille  højt 
Spil  indbyrdes  eller  med  fremmede,  noget  som  de  under 
deres  omflakkende  Liv  let  kunde  være  udsat  for  at  blive 
lokkede  til.  Endelig  skulde  selvfølgelig  alt  Tab  og  al 
Vinding  til  Lands  og  til  Vands  i  det  hele  gaa  paa  Fælles- 
skabets Regning. 

Skete  det  i  Aarets  Løb,  at  nogen  af  Medlemmerne 
døde,  da,  hvad  enten  han  var  gift  eller  ugift,  maatte  den 
fælles  Handel  ikke  tages  under  Vurdering  eller  Skifte- 
behandling, men  det  stod  de  efterlevende  frit  for  at  fort- 
sætte Handelen  Resten  af  Aaret.  Naar  Aaret  var  udløbet, 
blev    der   foretaget   en   Opgørelse   over  Selskabets    hele 


21 

Ejendom  og  Gæld,  og  den  afdødes  Tilgodehavende  blev 
derefter  udbeult  terminsvis,  efterhaanden  som  Pengene 
kunde  uddrages  af  Handelen.  De  efterlevende  skulde  i 
enhver  Henseende  være  tilfredse  med  den  Ordning,  som 
af  Selskabet  blev  truffet,  og  kunde  f.  Eks.  ikke  forlange 
Opgørelsen  eller  Uddrag  deraf  til  Gennemsyn,  lige  saa 
lidt  som  de  med  Gyldighed  kunde  gøre  retslige  Krav 
gældende  overfor  Kompagniet. 

Skulde  der  alligevel  ved  Dødsfald  eller  i  andre  Til- 
fælde opstaa  Stridigheder  imellem  Medlemmerne,  saa 
skulde  Spørgsmaalet  afgøres  ved  Afstemning,  og  enhver 
maatte  da  bøje  sig  for  Flertallets  Mening.  >I  alt  øvrigt 
love  vi  hinanden  som  Venner  al  Huldskab  og  Troskab, 
som  det  ærlige  og  kristelige  Handelsmænd  egner  og  an- 
staar,  lige  Nidkærhed,  Flid  og  Aarvaagenhed  for  hver- 
andres Vel,  og  i  alle  foreskrevne  Punkter  og  Clausuler 
at  ville  handle  for  hverandres  Gavn  saa  oprigtig,  som 
enhver  af  os  vilde  gøre  det  for  sig  selv.  c 

Saaledes  var  der  i  et  og  alt  slynget  et  fast  Baand  om- 
kring Selskabet  og  dets  Virksomhed  —  et  Baand,  der 
holdt  trods  de  Rivninger,  som  selvfølgelig  ikke  ganske 
udeblev. 

Naar  undtages  enkelte,  senere  Bestemmelser  vedblev 
Kontraktens  Indhold  og  Form  i  det  væsentligste  at  være 
den  samme  gennem  Selskabets  hele  Tilværelse.  En  vigtig 
Ændring  blev  man  dog  enige  om  i  Aaret  1821.  Indtil 
dette  Tidspunkt  havde  Medlemmerne  haft  Lov  til  at  gifte 
sig,  selv  om  det  i  Almindelighed  blev  anset  for  heldigst, 
at  de  ikke  var  det.  Men  i  dette  Aar  blev  der  i  Kon- 
trakten indsat  en  Bestemmelse  om,  at  hvis  noget  Medlem 
af  Selskabet  giftede  sig,  da  skulde  han  være  pligtig  til  at 
udtræde  af  Selskabet  mod  at  faa  sit  Tilgodehavende  ud- 
betalt. Grunden  til  denne  Bestemmelse  maa  rimeligvis 
søges  i,  at  Selskabet  har  haft  Bryderier  med  Medlemmernes 


22 

Familier.  I  samme  Aar  og  i  den  nærmest  forudliggende 
Tid  var  7 — 8  Medlemmer  udtraadt  af  Selskabet,  hvilket 
var  usædvanlig  mange  og  nok  kunde  bringe  adskillige 
Kvaler  ved  Opgørelsen.  Rimeligt  er  det  da,  at  man  for 
Fremtiden  vilde  sikre  sig  imod  den  Indflydelse,  som  Fa- 
milien kunde  faa,  ved  at  erklære  den  ugifte  Stand  for 
den  eneste  tilladelige  inden  for  Kompagniets  Ramme. 
Ogsaa  andre  Grunde  kan  have  spillet  ind  med;  Interessen 
vilde  i  alle  Tilfælde  være  stærkest  samlet  om  Selskabets 
egne  Sager,  naar  Familien  ikke  fordrede  Mandens  Op- 
mærksomhed, og  endelig  kunde  det  være  af  rent  patriotiske 
Grunde,  nemlig  for  at  hindre  Ægteskab  med  danske  Kvin- 
der, hvilket  ellers  vilde  have  den  Virkning,  at  en  Del  af 
Formuen  blev  her  i  Landet. 

En  Aarrække  efter,  nemlig  i  Aaret  1837,  gjorde  man 
Bestemmelsen  endnu  strengere,  idet  Ægteskabsløftet,  ved 
hvilket  de  altsaa  erklærede  sig  offentlig  trolovet,  ogsaa 
blev  forbudt.  Men  denne  Bestemmelse  har  dog  været  for 
generende;  tre  Aar  efter  blev  den  ophævet  og  erstattet 
med  det  gamle  Forbud  imod  Ægteskab. 

Samme  Aar,  som  det  nævnte  Forbud  indførtes  (1821), 
blev  det  ogsaa  afgjort,  hvor  meget  ethvert  Medlem  maatte 
bruge  til  Klæder  og  Lommepenge,  nemlig  400  Mark 
Hamburger  curant  eller  213V8  Rigsbankdaler  rede  Sølv. 
Formodentlig  har  det  vist  sig,  at  nogle  havde  tilladt  sig 
temmelig  dybe  Greb  i  de  fælles  Midler  til  dette  Brug. 
Hvis  nogen  oversteg  den  nævnte  Sum,  maatte  han  for- 
rente det  overskydende  med  4  p.  Ct. 

Som  tidligere  nævnt  indfandt  Medlemmerne  sig,  hvis 
det  var  muligt,  ved  Aarets  Slutning  i  Horsens,  hvor  For- 
manden, der  tillige  var  Regnskabsfører,  boede.  Den  nye 
Kontrakt  blev  underskrevet,  og  hver  mødte  med  sit  Regn- 
skab, der  blev  opgjort  og  sammenlignet  med  Fonnandens. 
Aarets  Netto-Indtægt  blev  regnet  ud  og  fordelt  imellem 


23 

Medlemmerne,  dog  blev  intet  udbetalt,  men  alt  blev 
staaende  i  den  fælles  Handel,  indtil  nogen  udtraadte  af 
Selskabet.  Saa  fik  han  som  oven  for  nævnt  sit  Tilgode- 
havende udbetalt  terminsvis. 

Men  foruden  Opgørelsen  foregik  der  ogsaa  andre 
Ting  ved  dette  aarlige  Møde. 

Naar  Længslen  efter  Hjemlandet  var  blevet  for  stor, 
saa  kunde  det  vel  lade  sig  gøre  at  tage  en  Tur  hjem  til 
Luiksgestel;  men  det  maatte  ske  paa  egen  Regning  og 
efter  Aftale  med  de  andre  Medlemmer.  Ret  vel  tillodes 
det  ikke,  at  mere  end  een  om  Aaret  foretog  en  saadan 
Rejse,  det  vilde  ellers  volde  alt  for  megen  Forstyrrelse  i 
Handelen.  Rejsen  foregik  ofte  til  Hest  hjemad.  Der  kunde 
da  med  det  samme  blive  Lejlighed  til  en  rask  lille  Heste- 
handel undervejs.  Fra  de  andre  Medlemmer  havde  han 
Brevskaber  c^  Pengebeløb  med  til  Slægtninge  og  Venner 
og  desuden  i  Kommission  at  føre  nogle  raske  og  villige 
Drenge  med  sig  tilbage,  som  kunde  indtræde  i  Handelen 
og  siden  blive  Stedfortrædere  for  dem,  der  gik  ud  af  Sel- 
skabet. Alt  dette  blev  som  Regel  drøftet  og  afgjort  ved 
det  aarlige  Møde. 

Selskabet  bestod  ikke  alene  af  Interessenter,  men  til- 
lige af  en  Skare  Drenge,  der  oplærtes  til  Handelen,  samt 
Tjenestefolk.  Drengene  maatte  ved  deres  Optagelse  under- 
skrive en  Kontrakt,  i  hvilken  de  absolut  undergav  sig 
Kedelførernes  Vejledning,  forpligtigede  sig  til  Paapassen- 
hed  og  Afholdenhed  Ira  stærke  Drikke.  Gennem  7  Aar 
skulde  de  tjene  som  Drenge,  saaledes  at  deres  Løn  i  disse 
Aar  steg  jævnt  fra  20  Mark  curant  til  1 30  Mark.  Et  halvt 
Aars  Tid  opholdt  de  sig  i  Horsens  for  at  lære  Dansk, 
og  derefter  blev  de  sendt  med  en  Kedelfører  paa  Han- 
delen. Idet  de  nu  Aar  efter  Aar  blev  flyttet  fra  den  ene 
Landsdel  til  den  anden,  lærte  de  efterhaanden  hele  Landet 
og  dets  Beboere  —  særlig  Landboerne  —  at  kende,  sam- 


24 

tidig  med  at  de  blev  fortrolig  med  Handelsmaaden  og 
lærte  at  tale  og  skrive  Dansk  saa  godt  som  nogen  ind- 
født. Ja,  saa  godt  blev  de  hjemme  i  Forholdene,  at  man 
f.  Eks.  mange  Steder  paa  Øerne  slet  ikke  havde  nogen 
Anelse  om,  at  det  var  Udlændinge,  man  havde  for  sig; 
de  kaldtes  ikke  »Hollandske  Kedelførere«,  men  »Konge- 
lige Kedelførere«,  en  Betegnelse,  som  siden  nærmere  skal 
blive  undersøgt. 

Den  aarlige  Sammenkomst  i  Horsens,  der  af  Hensyn 
til  Regnskaberne  først  var  lagt  hen  til  Slutningen  af 
Aaret,  blev  senere  holdt  om  Sommeren,  i  Høstens  Tid. 
Dette  var  dels  af  den  Grund,  at  Handelen  med  Kobber- 
varer  i  denne  Tid  stod  stille,  dels  fordi  det  kunde  have 
sine  store  Vanskeligheder  i  Vinterens  Tid  at  samle  ret 
mange  af  Medlemmerne.  Denne  Sammenkomst  i  Høst- 
tiden i  den  smukke  Egn  kom  da  let  til  at  staa  for  Med- 
lemmerne med  stærkt  dragende  Magt;  thi  den  Maaneds 
Tid,  som  Opholdet  varede,  blev  ikke  ene  brugt  til  alvor- 
lige Forretninger,  men  ogsaa  til  muntre  Udflugter  i  Om- 
egnen og  fornøjelige  Ungkarlegilder,  hvor  gamle  og  unge 
morede  sig  sammen  og  drøftede  de  Tidender,  som  en 
eller  anden  havde  modtaget  fra  Hjemmet  der  langt 
imod  Syd. 

For  de  daarlige  Elementer  i  Broderskabet  var  der- 
imod denne  Sammenkomst  en  Skræk ;  thi  da  faldt  Dom- 
men over  deres  Daarlighed,  deres 'Dovenskab  og  Uefter- 
rettelighed. Og  det  hjalp  ikke,  at  de  blev  borte:  Dom- 
men faldt  blot  des  haardere.  Thi  vel  kendte  Broderskabet 
til  Overbærenhed,  og  ofte  var  der  nogen,  der  nød  godt 
deraf;  men  Reglen  var,  at  Forseelsen  førte  Straffen  med 
sig,  og  det  efter  ganske  bestemte  Regler;  Gentagelser  med- 
førte Stigning  i  Straf  og  endte  med  fuldstændig  Udstødelse 
af  Selskabet. 

I  fuldstændig  rigtig  Erkendelse  af,  at  Pengepungen 


^5 

—  særlig  for  Handelsfolk  —  er  et  meget  ømt  Punkt, 
bestod  Straffen  næsten  altid  i  Angreb  paa  deres  Lønninger 
og  Tilgodehavende.  1785  straffedes  to  Kedelførere  paa 
Grund  af  »slet  Handel  c  med  at  sættes  paa  halv  Lønning. 
Tre  Aar  efter  fik  to  andre  den  samme  Straf,  fordi  de 
kun  havde  arbejdet  det  halve  Aar;  deres  sjællandske  Kam- 
merater, som  det  ellers  skulde  have  gaaet  ud  over,  vilde 
ikke  finde  sig  i  at  dele  Kaar  med  de  dovne  og  anklagede 
dem.  1795  faar  Willem  Ivoe  slet  ingen  Løn,  fordi  han 
kun  havde  udbragt  300  Mark  af  sit  Distrikt,  og  fire  Aar 
efter  straffes  Cornelius  Teuvens  med  Fradrag  af  den  ene 
Trediedel  af  sin  Løn  »formedelst  sin  Udygtighed  og  Hals- 
starrighedt. Ja,  i  Aarene  1868 — 71  straffes  endog  en 
Broder  til  Formanden  med  at  blive  sat  paa  halv  Lønning 
tre  Aar  i  Træk,  og  i  det  følgende  Aar  hed  det :  Løn  efter 
Fortjeneste,  hvilket  maatte  betragtes  som  en  særlig  Naade. 

Men  værst  var  det  dog  for  dem,  som  blev  fuld- 
stændig udstødt. 

Jan  Cornelius  Damen  havde  allerede  i  en  Aarrække 
været  Medlem  af  Selskabet,  da  i  Aaret  1850  hans  yngre 
Broder  Frants  Damen  blev  optaget  som  Medlem.  Han 
kom  til  at  rejse  sammen  med  sin  ældre  Broder,  og  det 
syntes,  som  om  de  havde  arbejdet  ganske  godt.  Men  ved 
Sammenkomsten  i  Horsens  blev  det  samme  Aar  opdaget, 
at  deres  Regnskab  var  falskt. 

Den  Slags  blev,  som  rimeligt  var,  taget  med  stor 
Alvor,  og  man  havde  til  Brug  ved  saadanne  Lejligheder 
et  særligt  Apparat,  som  benyttedes  ved  den  hemmelige 
Afstemning.  Det  bestod  af  en  Kasse,  i  hvilken  der  fandtes 
en  Skuffe  med  3  Rum.  I  det  bageste  af  disse  Rum  op- 
bevaredes en  Pose  med  smaa,  hvide  Trækugler,  og  over 
hvert  af  de  to  forreste  fandtes  i  Kassens  Loft  et  Hul, 
hvorigennem  Kuglerne  kunde  lægges.  Randen  om  det 
ene  af  disse  Huller  var  farvet  rød,   om  det  andet  sort, 


26 

og  Medlemmerne  fik  hver  udleveret  nogle  Kugler,  hvis 
Antal  rettede  sig  efter,  hvor  lang  Tid  vedkommende 
havde  tjent  i  Selskabet,  dog  med  Undtagelse  af  For- 
manden, som  altid  raadede  over  flere  end  nogen  af  de 
andre.  Kuglerne  nedlagdes  nu  i  de  to  Rum,  og  hvis  der 
ved  Optællingen  fandtes  et  Flertal  af  Kugler  i  »det  sorte 
Rumc,  saa  betød  det  for  den  anklagede,  at  han  var  ud- 
stødt af  Selskabet. 

Denne  Dom  overgik  begge  Brødrene  Damen,  dog 
blev  den  ældste  næste  Aar  af  Hensyn  til  hans  tidligere 
tro  Tjeneste  taget  til  Naade  igen,  hvorimod  Frands  Damen 
maatte  rejse  hjem  til  Holland. 

Større  Ulejlighed  har  Kompagniet  haft  af  Johan 
Gronen,  der  var  bosat  i  Randers  hos  Købmand  Cortnum, 
men  ellers  rejste  i  Distriktet  omkring  Byerne  Aarhus, 
Grenaa,  Randers.  Han  nægtede  helt  at  aflægge  Regnskab 
og  blev  borte  fra  det  aarlige  Møde  i  Horsens.  Han  blev 
da  dømt  til  som  Bøde  at  udrede  1600  Rigsbankdaler  Sølv 
i  Aaret  1823,  men  da  han  endnu  Aaret  efter  ikke  havde 
indbetalt  denne  Sum  og  stadig  nægtede  at  aflægge  Regn- 
skab, blev  man  tvungen  til  at  gaa  haardere  frem  imod 
ham.  Den  daværende  Formand  for  Kompagniet  rejste  til 
Randers  og  indfandt  sig  sammen  med  den  kongelige 
Foged  i  Gronens  Logi  hos  Cortnum,  og  nu  maatte  Gronen 
gaa  ind  paa  følgende:  i.  at  udtræde  af  Kompagniet  straks. 
2.  at  aflægge  nøjagtig  Regnskab  for  1823  og  udlevere 
hele  sit  Oplag  af  Varer,  Heste,  Vogne  og  Vægte.  3.  at 
han  ikke  skulde  have  Part  i  Udbyttet  for  1823  og  1824; 
men  hvis  hans  Regnskaber  godkendtes,  skulde  han  faa 
sit  tidligere  Tilgodehavende  udbetalt  paa  sædvanlig  Maade. 
4.  Kompagniet  gav  Afkald  paa  de  1600  Rdl.,  som  tid- 
ligere var  betinget,  naar  Handelsbøgerne  for  Aarene 
1821  —  23  udleveredes. 

Man   havde  altsaa  nu  faaet  Bugt  med  hans  Genstri- 


27 

dighed,  og  for  saa  vidt  forsvinder  han  af  Selskabet.  Men 
da  hans  Tilgodehavende  blev  ham  udbetalt  ved  Ter- 
minerne, tabtes  han  ikke  helt  af  Syne,  og  det  kan  have 
sin  Interesse  at  følge  hans  Historie  lidt  videre.  Det  er 
rimeligt,  at  den  oven  for  nævnte  Overenskomst  alligevel 
har  angret  Johan  Gronen,  han  var  jo  afskaaret  fra  at 
tjene  flere  Penge  paa  den  gamle  Maade  og  var  desuden 
blandt  Hollænderne  en  brændemærket  Mand.  Selv  om 
Cortøums  Enke  passede  ham  paa  det  bedste  —  hun  havde 
jo  sine  Hensigter  —  saa  hjalp  det  ikke  ret  længe.  Han 
blev  haardt  syg,  og  i  Aaret  1828  hedder  det  i  Randers 
Avis: 

»Efter  8  Dages  Sygdom  bonkaldte  Gud  til  et 
bedre  Liv  forhenværende  Kobberhandler  Johan  Gronen 
i  sit  Alders  43  de  Aar.  Dette  kan  jeg  ej  undlade  at 
bekendtgøre  for  Familie  og  Venner. 

Randers,  den  13.  Februar  1828. 

Birgithe  salig  Cortnums.c 

I  det  efter  hans  Død  afholdte  Skifte  viste  det  sig, 
at  Johan  Gronen  efter  sine  Kaar  ikke  havde  sparet  paa 
saadanne  Ting,  som  kunde  gøre  ham  Livet  behageligt. 
Han  havde  i  Tidens  Løb  omgivet  sig  med  en  vis  Grad 
af  Luksus.  Saaledes  fandt  man  blandt  andet  i  hans  Gem- 
mer en  fin  Snustobaksdaase,  vurderet  til  3  Rigsbankdaler, 
en  ringere  Snustobaksdaase  til  dagligt  Brug  (3  Mark),  et 
Sølvuhr  med  forgyldt  Signet  (6  Rbd.),  2  Regulatoruhre, 
hvoraf  et  med  Sølvskive  (28  Rbd.)  —  og  endelig  18  Veste, 
hvad  vel  endog  en  Nutids  Udhaler  kunde  misunde  ham. 
Samlingen  bestod  af:  i  Bulqvarts  Vest,  i  son  Vest,  i  rød- 
prikket,  4  graa,  5  gule  og  6  hvide  Veste.  Johan  Gronen 
har  saaledes  nok  vidst  at  tage  sig  ud,  og  det  er  meget 
sandsynligt,  at  denne  Tilbøjelighed  har  været  en  meget 


28 

stærkt  medvirkende  Aarsag  til  det  skæve  Forhold,  han 
kom  til  at  staa  i  til  Kedelførerkompagniet. 

Johan  Gronen  er  nok  ogsaa  kommen  standsmæssigt 
i  Jorden  —  det  skulde  Madam  Cortnum  nok  sørge  for. 
Selskabet  ved  Begravelsen  blev,  som  det  ses  af  en  vedlagt 
Regning,  trakteret  med  Chokolade  og  to  Slags  Kransekage. 
Men  »salig  Cortnumsc  vidste  nok  ogsaa,  at  hun  ikke 
kom  til  at  savne  Erstatning  for,  hvad  hun  i  saa  Henseende 
ofrede.  I  Gronens  Testamente  viste  det  sig,  at  han  havde 
testamenteret  2000  Mark,  det  vil  sige  1067  Rbd.  til  Madam 
Cortnums  Datter  »i  Betragtning  af  den  gode  og  ven- 
skabelige Omgang  jeg  har  nydt  af  salig  Købmand  Cort- 
numc. 

Det  var  ellers  noget  ret  ualmindeligt,  at  Kedelførere 
borttestamenterede  deres  Ejendele  til  fremmede.  I  Al- 
mindelighed var  det  Slægtningene  hjemme  i  Holland,  der 
fik  det  efterladte  Gods,  ellers  Kedelførerselskabet;  thi  om 
disse  to  drejede  sig  hele  deres  Virken,  og  derfor  gik  deres 
sidste  Tanker  ogsaa  til  dem.  I  Aaret  1798  testamenterede 
Vilhelm  Damen  i  Holstebro  saaledes  alle  sine  Ejendele 
til  sin  Broder  Peter,  der  ogsaa  var  Medlem  af  Kompag- 
niet. Da  Wauter  Teuvens  i  Aaret  1855  var  udtraadt  af 
Selskabet,  giftede  han  sig  samme  Aar  og  købte  Lægaards- 
mølle  ved  Holstebro.  Han  og  hans  Hustru  Cornelia 
Eyndhoven  oprettede  2  Aar  efter  et  Testamente,  hvori 
bestemtes,  at  den  længstlevende  arvede  det  hele.  Efter 
Mandens  Død  bestemte  Enken,  at  hendes  Ejendele  skulde 
deles  imellem  hendes  og  hendes  Mands  Søskende  og 
deres  efterladte  Børn.  200  Kr.  gik  til  de  fattige  i  Luiks- 
gestel  og  lige  saa  mange  til  de  fattige  i  Holstebro.  For- 
muen udgjorde  17,437  Kr.,  et  Bevis  paa,  at  det  nok 
kunde  betale  sig  at  være  Kedelfører. 

Henrik  Wills,  der  handlede  i  Egnen  om  Faaborg, 
inden  han  blev  Formand  i  Horsens,  synes  i  særlig  Grad 


29 

at  have  haft  Evne  til  ved  sin  Hjælpsomhed  og  hele  Færd 
at  henlede  sine  Venners  Opmærksomhed  paa  sig.  For- 
skellige Ting  tyder  paa,  at  han  med  Rette  var  meget  af- 
holdt baade  af  sine  Kammerater  og  blandt  Tjenestefolkene. 
Et  meget  synligt  Bevis  herfor  er  det,  at  han  i  Løbet  af 
7  Aar  arver  fra  tre  forskellige  Personer,  af  hvilke  kun 
den  ene  var  lidt  i  Familie  med  ham.  Husholdersken, 
Catrine  Jessen,  hos  den  tidligere  Formand  testamenterede 
ham  500  Rbd.,  hans  Morfader  1200  Rbd.  o.  s.  v. 

Samholdsfølelsen  var  saaledes,  som  rimeligt  var  i 
fremmed  Land,  stærkt  udviklet.  Den  kom  frem  gennem 
deres  Kontrakter,  deres  Sammenkomster,  deres  Straffe  og 
deres  Handel  og  Vandel  fra  Dag  til  Dag,  den  kom  frem 
i  deres  sidste  Bestemmelse,  inden  Døden  lukkede  deres 
Øjne.  Den  lyser  ud  af  hele  deres  Færd,  og  det  er  denne 
stærke  Samholdsfølelse,  der  er  den  dybestliggende  Grund 
til,  at  Selskabet  kunde  bestaa  igennem  saa  langt  et  Tids- 
rum. Maaske  kommer  den  allerstærkest  frem  i  Forholdet 
di  den  katolske  Menighed  i  Fredericia,  denne  Menighed, 
hvortil  de  i  saa  mange  Aar  følte  sig  kn)rttet  med  stærke 
Baand,  og  som  saa  langt  fra  Hjemmet  bedre  end  noget 
andet  kunde  holde  Mindet  om  »de  otte  Saligheder  c  frem 
i  deres  Sind.  Der  var  imellem  dem  mange  gode,  ærlige 
Kristne,  (^  de,  hvis  Sind  blev  opløst  af  den  megen  Flak- 
ken om  fra  Sted  til  Sted  iblandt  mange  Slags  Folk,  hos 
hvem  de  meget  sjældent  traf  samme  religiøse  Overbevis- 
ning, de  kunde  her  i  Menigheden  finde  en  velkommen 
Hvilestund,  et  Øjeblik  til  Samling  af  Sindets  Vragstumper. 
Og  det  virkede  velgørende  og  befriende  at  føle  sig  op- 
taget af  noget  udover  det  dagligdags,  noget,  som  de  var 
fælles  om  med  Millioner  af  Mennesker. 

Som  tidligere  nævnt  regnede  Kedelførerne  sig  som 
Medlemmer  af  denne  Menighed,  og  her  mødtes  de  mindst 
to  Gange  om  Aaret  til  Gudstjeneste   og  Modtagelse   af 


30 

Sakramentet.  Dette  var  for  det  over  hele  Landet  spredte 
Selskab  ingen  ringe  Ting,  og  det  er  desto  mere  beundrings- 
værdigt derved,  at  Vanskelighederne  var  saa  store.  Denne 
Menighed  havde  som  andre  Trossamfund  i  Fredericia: 
Lutheraner,  Reformerte  og  Jøder  særskilt  Skole-  og  Fat- 
tigvæsen. Paa  Grund  af  de  dermed  forbundne  alt  for 
store  Vanskeligheder,  opgaves  dette  imidlertid  i  Aaret 
1888  for  Katolikkernes  Vedkommende.  Men  saa  længe 
det  fandtes,  gav  Kedelføreme  deres  Bidrag  til  denne  Del 
af  Menighedens  Arbejde,  og  naar  der  ved  de  aarlige  Op- 
gørelser i  Horsens  fremkom  Brøkdele  i  Regnskabet,  saa 
henlagdes  disse  til  de  fattige.  Som  Følge  af  denne  deres 
Tilhøren  til  Menigheden  og  deres  Bidrag  til  den,  har  de 
ogsaa  til  Tider  øvet  en  Del  Indflydelse  paa  Menighedens 
Liv  udad  til.  Blandt  andet  kan  denne  Indflydelse  spores 
igennem  flere  Valg  af  Forstanderskabet.  Særlig  synes  der 
at  have  været  stærk  og  inderlig  Forbindelse  imellem  Me- 
nigheden og  den  dygtige  Formand  for  Kompagniet,  Jan 
Pleck,  under  hvem  Selskabet  ved  Overgangen  til  det  19. 
Aarhundrede  naaede  sit  højeste  Stade.  — 

Ikke  for  intet  var  Kedelføremes  Hjem  en  af  >de  otte 
Saligheder  c,  ikke  for  intet  havde  de  som  Børn  og  senere 
i  Opvæksten  overværet  de  store  Processioner  til  Kors- 
fæstelsesbilledet  paa  det  gamle  Kapel  i  Luiksgestel.  Den 
gamle  Kirke  havde  et  fast  Tag  i  sine  Børn  og  slap  dem 
ikke  saa  let  af  Syne,  selv  om  de  tumlede  om  i  fremmed 
Land  fra  Sted  til  Sted.  Længslen  stod  hjemefter,  de  fleste 
sørgede  for  at  naa  deres  Fædres  Jord  igen;  men  mange 
blev  overraskede  af  Døden,  inden  de  naaede  saa  vidt. 
Det  kan  da  ikke  fejle,  at  Forbindelsen  med  Menigheden 
i  Fredericia  har  lyst  for  mange  —  Kirken  var  nær,  selv 
om  Hjemmet  var  langt  borte.  Men  mest  har  det  dog  vel 
været  Barndomsminderne,  Tankerne  om  Livet  dernede  i 
Luiksgestel  og  alle  de  kære,  som  levede,  dernede,   mest 


31 

har  det  vel  været  dem,  der  slog  Kreds  om  Dødslejet  og 
fulgte  Kedelføreren  paa  hans  sidste,  store  Rejse. 


Forhold  til  Folk  og  Myndigheder. 

>Nu  kommer  Kedelføreren  I  c  var  Børnenes  interes- 
serede Raab  i  Gaden  og  ind  ad  Dørene,  naar  den  store, 
tungtlæssede  Vogn  rullede  ind  i  Landsbyen.  Og  Raabet 
vakte  Opmærksomhed  saavel  blandt  de  jævnaldrende  som 
hos  de  voksne.  Børnene  stillede  sig  forventningsfulde  i 
Kljrnger,  Mændene  kom  frem  hist  og  her,  og  Koner  og 
Piger  fik  travlt  med  at  lede  deres  gamle,  ubrugelige  Ked- 
ler frem.  Imens  passerede  Vognen  opad  Gaden;  de  store, 
stærke  Heste,  hvoraf  der  undertiden  var  tre  for,  blev 
mønstret;  men  Interessen  gjaldt  dog  først  og  fremmest 
Vognen  og  dens  Indhold. 

Paa  Sædet  sad  Kedelføreren  i  sin  store  Kittel  og  ved 
Siden  af  ham  Kusken  og  Læredrengen.  Bag  dem  højnede 
sig  saa  det  store  Læs  af  Kobbervarer,  gemt  under  et  stort 
Sejl.  — 

Vi  vil  her  lade  et  Øjenvidne,  der  endnu  husker 
Kedelførerens  Indtog  i  Byen,  faa  Ordet  for  at  meddele 
det  Indtryk,  denne  Begivenhed  for  over  et  halvt  Hun- 
drede Åar  siden  kunde  øve. 

»Hvad  der  særlig  interesserede  mindreaarige,  var  en 
stor  Vognhund,  der,  naar  uvedkommende  nærmede  sig 
Vognen,  med  en  vældig  Gøen  for  frem  og  tilbage  paa 
Læsset.  Tydeligst  husker  jeg  en  stor,  son  Puddel,  der, 
saa  snart  Føreren  kom  til  Stede  ved  Vognen,  straks  for- 
lod Læsset  og  satte  sig  paa  hans  Plads  ved  Siden  af 
Kusken;  med  den  stolteste  Mine  ovcrsaa  den  da  alle  om- 
givende c^  værdigede  dem  ikke  et  Bjæf,  selv  om  nogen 


32 

af  Drengene  blev  nærgaaende  og  med  fremrakt  Pegefinger 
og  en  irrende  Lyd  søgte  at  bringe  den  ud  af  dens  vær- 
dige Fatning;  den  vidste,  hvad  den  skulde:  vogte  Lsesset, 
naar  Føreren  ikke  var  til  Stede.  Alt  andet  var  ikke  et 
Bjæf  værd.  — 

Med  hver  Vogn  var  altsaa  mindst  en  Fører,  en  Kusk 
og  en  Hund.  Føreren  gik  fra  Hus  til  Hus  og  opfordrede 
til  Handel.  Jeg  hører  hans  Ord,  naar  han  rakte  Hovedet 
ind  ad  Døren  og  sagde:  »Skal  vi  handle  med  Kedel- 
føreren i  Dag?«  Jeg  ser  ham  staaende  ved  Vognen  i 
ivrig  Handel:  den  lange  Kittel  er  slaaet  til  Side,  Uhr- 
kæden  med  Signet  m.  m.  hænger  dinglende  ned  over 
den  ikke  ubetydelige  Mave,  han  staar  med  skrævende 
Ben,  slaar  ud  med  den  ene  Arm,  mens  i  den  anden 
svinger  en  Kobberkedel.  Der  bankes  paa  Kedlen  — 
Lyden  er  ægte.  Næres  der  maaske  Tvivl  om  Bundens 
Styrke,  sættes  Kedlen  paa  Jorden  med  Bunden  opad  — 
det  er  en  Gruekedel,  Handelen  drejer  sig  om  —  Føreren 
sætter  sig  paa  den,  ja,  springer  maaske  op  og  staar  paa 
den;  den  taaler  Vægten,  skønt  maaske  nær  200  tt  og 
derover.    »Reelt  Kram  I«    Bevist  I« 

Naar  Handelen  var  sluttet,  drog  Vognen  videre  fra 
Hus  til  Hus,  fra  Gaard  til  Gaard  Byen  igennem.  Maaske 
blev  der  en  længere  Standsning  ved  en  eller  anden  Kedel- 
flikker, der  siden  Kedelførerens  sidste  Besøg  havde  faaet 
en  Del  gamle  Metalvarer  samlet  og  nu  skulde  have  dem 
afsat;  men  ellers  gik  det  jævnt  videre  indtil  Aftenstid. 
Da  havde  Kedelføreren  i  Reglen  sørget  for  at  naa  til  det 
Sted,  hvor  han  plejede  at  overnatte.  Thi  det  var  ikke, 
hvor  som  helst  det  kunde  træffe,  men  ganske  bestemte 
Steder,  som  gennem  Aaringer  Gang  paa  Gang  husede 
Kedelføreren  og  hans  bevægelige  Handelsbod. 

Hestene  blev  staldet  ind,  Vognen  trukket  ind  i  en 
Port,   uden  at  man  iøvrigt  fandt  det  fornødent  at  holde 


33 

Vagt  ved  den.  Kedelføreren  vidste  nok,  at  hans  Varer 
vilde  være  noget  af  det  sidste,  som  nogen  fandt  paa  at 
løbe  med. 

Næste  Morgen  tidlig  gik  Rejsen  videre.  Bønderne 
ønskede  meget  ofte  intet  Vederlag  for  Nattelogi;  men 
som  Regel  gaves  dog  en  Specie  —  4  Kr.  —  for  Menne- 
skers og  Hestes  Ophold  Natten  igennem. 

Dag  efter  Dag  gled  Toget  længere  frem  paa  sin  Rute. 
De  nye,  blanke  Kobberkedler,  de  skinnende  Brændevins- 
redskaber  vandrede  efterhaanden  fra  Vognen  ind  i  de 
mangfoldige  Køkkener  og  Bryggerser  og  var  dér  Maalet 
for  mange  glade  Blikke;  men  i  Vognen  ophobede  sig 
samtidig  en  hel  Masse  gammelt  Skrammel:  Messing-  og 
Kobberkedler,  ituslaaede  Brændevinshatte  og  Destillerkedler, 
og  Kedelførerens  Pengekat,  der  ellers  var  ret  rummelig, 
viste  en  stedse  stigende  Utilbøjelighed  til  at  gøre  Tjeneste. 
Endelig  naaede  man  hjem,  og  her  begyndte  saa  Kedel- 
føreren i  Rolighed  at  opgøre  Rejsens  Udbytte.  De  gamle 
Sager  blev  læsset  af  Vognen  og  efterset,  de  blev  ordnet 
i  Grupper  efter  Arten  og  Værdien  og  blev  derefter  sendt 
til  Fabrikken  for  at  udhamres  paany  eller  fuldstændig 
omsmeltes.  Der  blev  sendt  Bud  efter  nye  Varer  fra 
Horsens  eller  fra  Fabrikken.  I  god  Tid  maatte  alt  dette 
være  besørget;  Tilførslen  tog  megen  Tid,  og  Hvilen  der- 
hjemme maatte  ikke  gerne  vare  alt  for  længe.  Andre 
ventede  paa  Kedelførerens  Komme  rundt  omkring,  og  det 
gjaldt  om  at  nytte  Tiden. 

Let  kunde  en  eller  anden  Hindring  gøre  Opholds- 
tiden paa  Hjemstedet  længere,  end  man  skøttede  om. 
Slesvig- Holstenernes  Oprør  1848—50  bragte  megen  For- 
styrrelse ind  i  deres  Handel,  fordi  de  i  lange  Tider  saa 
sig  afskaaret  fra  al  Forbindelse  med  Flensborg.  Men 
ogsaa  en  ganske  almindelig  Storm  kunde  gøre  megen 
Skade,  idet  Skipperen  sinkedes  i  sin  Sejlads  fra  Liibeck, 


34 

Flensborg  eller  Sjælland,  naar  han  ventedes  med  en  større 
Skibsladning  til  Horsens.  Thi  naar  undtages,  hvad  der 
efter  Erhvervelsen  af  Haraldskær  kom  fra  denne  Fabrik, 
saa  blev  alle  Selskabets  Varer  sendt  med  Skibe  til  Hor- 
sens. Skipper  Søren  Just  Rosenmeyer  og  Jens  Gylding 
var  saaledes  ofte  paa  Fart  til  Lubeck  for  Selskabet  og 
hjembragte  foruden  de  almindelige  Varer  ogsaa  under- 
tiden mere  kostbare  Ting,  deriblandt  i  Aaret  1798  én 
Themaskine,  der  var  bestilt  af  Justitsraad  Thygesen  til 
Mattrup. 

Men  kunde  det  saaledes  ske,  at  Kedelføreren  maatte 
vente  en  Tid  paa  de  nye  Varer,  saa  var  der  ogsaa  andre 
Ting,  han  kunde  tage  sig  til.  Med  et  vaagent  Øje  og  Øre 
levede  han  med  i  alle  de  Begivenheder,  der  foregik  i 
hans  Kreds,  og  den  var  i  visse  Egne  af  Landet  ret  om- 
fattende. Hændte  det  sig,  at  der  i  et  Brændevinsbrænderi 
opkom  Ildebrand  —  og  det  skete  jævnligt  i  de  Tider, 
da  der  var  saa  mange  Brænderier,  og  Ukyndigheden  var 
stor  —  saa  satte  Kedelføreren  sig  straks  i  Forbindelse 
med  vedkommende  for  at  købe  de  ødelagte  Redskaber 
og  sælge  nye.  Skete  der  Strandinger  ved  Kysten,  sørgede 
han  altid  for  at  faa  at  vide,  om  Skibet  var  kobberbeslaaet, 
eller  om  der  i  det  hele  fandtes  Kobber-  og  Messingsager 
om  Bord.  Ofte  hændte  det,  at  en  saadan  Forretning 
kunde  give  stort  Udbytte. 

Naar  saa  endelig  Varerne  kom  —  Reglen  var  dog, 
at  Varerne  kom  i  god  Tid  —  saa  blev  Vognen  læsset, 
og  Farten  gik  ud  i  en  anden  Retning  i  den  store  Kreds. 

Af  mange  Grunde  kunde  det  være  nødvendigt,  at 
Landet  saaledes  var  inddelt  i  visse  Handelskredse  med 
bestemte  Grænser.  Det  kunde  fra  Selskabets  Side  lettere 
kontrolleres,  at  Landet  helt  blev  gennemsøgt,  at  Varerne 
blev  udbudt  til  saa  mange  Købere,  som  det  i  det  hele 
taget  var  muligt.     Det  medførte  for  den  enkelte  Kedel- 


35 

fører  større  Regtlmæssighed  i  Handelen  og  et  nøjere 
Kendskab  til  Beboerne,  end  ellers  vilde  være  Tilfældet. 
Og  endelig,  hvad  der  ikke  var  det  mindst  vigtige,  man 
kunde  med  langt  større  Lethed  holde  Øje  med  Skyld- 
nere. Hvis  disse  ved  Flytninger  kunde  finde  paa  at  und- 
drage sig  deres  Gæld  til  Kedelføreren,  saa  vilde  hans 
Kammerat  i  det  næste  Distrikt  ved  en  lille  Meddelelse 
straks  være  klar  over,  hvorledes  han  havde  at  forholde  sig. 

Kedelføreme  nedsatte  sig  ofte  i  en  eller  anden  større 
Landsby,  hvorfra  de  foretog  deres  Rejser.  De  maatte 
imidlertid  for  at  faa  Lov  til  at  rejse  omkring  og  handle 
løse  Borgerskab  i  en  Købstad.  At  de  desuagtet  ikke  boede 
der,  men  mere  paa  Landet,  havde  sin  væsentligste  Grund 
i,  at  den  største  Kundekreds  jo  netop  var  blandt  Land- 
boerne, og  i,  at  han  lettere  i  en  Landsby  fandt  et  centralt 
Sted  i  Kredsen.  Muligvis  beskyldte  Kobbersmedene  i 
Byerne  dem  heller  ikke  med  Urette  for,  at  de  paa  denne 
Maade  vilde  unddrage  sig  »Byens  Tynge«,  nemlig  Skat- 
terne. Paa  Sjælland  boede  de  saaledes  i  Uggeriøse  mod 
Nordvest  og  i  Dalby  mod  Sydøst.  I  Aarhus  Stift  havde 
Kedelførerne  Opholdssted  i  Skjoldelev,  der  ligger  et  Par 
Mil  Nordvest  for  Aarhus.  Og  saaledes  vijiere.  Men  enten 
de  boede  paa  Land  eller  i  By:  deres  Arbejdsfelt  var  stort 
og  kunde  nok  give  adskillige  Mænd  rigeligt  at  bestille. 

Særlig  omfattende  var  Handelen  med  Brændevins- 
redskaber;  i  lange  Tider  havde  man  næsten  i  enhver 
Gaard  og  i  mange  Huse  et  Brændevinsredskab,  bestaaende 
af  Destillerkedel,  Hat  og  Piber,  alt  af  Kobber.  Som  en 
Slags  Undskyldning  for  denne  omfattende  Virksomhed 
anførtes  det,  at  Bønderne  nødvendigvis  skulde  bruge  det 
afkogte  Korn  til  Føde  for  Kreaturerne;  men  efterhaanden 
fik  Regeringen  dog  Øje  for  det  store  Misbrug,  der  dreves 
ved  denne  Brændevinsbrænden.  Der  udgik  det  ene  Lov- 
bud,  den   ene  Forordning   efter  den   anden,   men    uden 

3* 


3é 

nogen  større  Virkning.  Saaledes  hedder  det  1735  i  en 
Erklæring,  som  24  Købmænd  i  Aarhus  afgav  om  Han- 
delen: »Brændevinsbrænden  paa  Landet  tager  meget  Over- 
haand  og  fortsættes  imod  de  højpriselige  Forordninger 
med  Gevalt,  Trutzel  og  Død  Slag,  hvoraf  denne  By  har 
et  meget  stort  Eksempel  at  producere«.  ^)  Det  synes  aitsaa 
paa  ingen  Maade  at  have  staaet  bedre  til  i  Byerne  end 
paa  Landet,  snarere  værre.  I  Mariager  opgives  samme 
Aar  at  være  tilsammen  64  Næringsdrivende,  og  af  disse 
levede  1 6  helt  eller  delvis  af  at  brænde  Brændevin.  Men 
endnu  værre  var  Forholdene  i  Storeheddinge;  thi  om 
denne  By  hedder  det  omkring  ved  Aar  1800,  at  den  for- 
nemste Næringsvej  var  Brændevinsbrænden,  og  der  for- 
brugtes over  1500  Favne  Ved  til  Brænding  om  Aaret, 
hvorfor  ogsaa  Byen  betalte  i  Told  og  Konsumption  hen- 
imod  4000  Rdl.  Afsætningen  af  Brændevin  var  her  saa 
stor,  at  det  ikke  kunde  lønne  Umagen  at  anvende  megen 
Flid  paa  Forædling  af  denne  Drik,  der  var  af  en  ube- 
hagelig og  >viderlig<  Smag,  for  at  den  kunde  »rive  Bøn- 
derne brav  i  Halsen.«  2) 

Det  var  ikke  uden  Grund,  at  der  gentagne  Gange 
blev  skredet  ind  imod  dette  Uvæsen ;  men  det  havde  kun 
til  Følge,  at  Bønderne  gemte  eller  solgte  deres  Redskaber, 
indtil  Uvejret  var  drevet  over,  for  derefter  straks  at  tage 
fat  paa  deres  gamle  Virksomhed.  I  Aaret  1844  blev  der 
efter  et  Forbud  imod  Brændevinsbrænden  givet  den  Til- 
ladelse, at  enhver  kunde  aflevere  sine  Redskaber  hos 
Øvrigheden  og  derved  slippe  for  Straf.  Til  Trods  for 
dette  blev  der  alligevel  i  Aalborg  og  Hjørring  Amter 
fundet  26  Redskaber  foruden  mange  i  de  andre  Amter. 
Og  hvor  mange  var  saa  ikke  blevet  skjult  saa  godt,  at 
de  undgik  Øvrighedens  spejdende  Øje! 

1)   Hubertz:    Aktst.  vedk.  Aarhus.  III.  200. 

«)  L.  M.  Wedel:    Indenlandske  Rejser,  pag.  141. 


37 

Men  den,  der  havde  Fordel  af  disse  daarlige  Til- 
stande, var  Kedelføreren.  Den  stærke  Tilbøjelighed  til 
selv  at  forsyne  sig  med  Brændevin  og  til  at  tilvirke 
»Drank«,  medførte  et  ganske  umaadeligt  Forbrug  af  Red- 
skaber. Og  Forordningerne  derimod  skadede  slet  ikke 
Kedelførcme  —  tværtimod,  Bønderne  blev  jo  ofte  der- 
igennem tvungne  til  at  sælge  deres  Redskaber  over  Hals 
og  Hoved  og  for  Spotpris.  Under  saadanne  Forhold 
havde  Kedelføreren  dobbelt  Arbejde  og  mangedobbelt 
Fortjeneste.  Og  naar  saa  nogen  Tid  var  gaaet,  og  For- 
ordningen halvvejs  glemt,  kom  Bønderne  igen  til  ham 
for  at  købe  nye  Redskaber  og  derefter  atter  fortsætte  den 
afbrudte,  kære  Beskæftigelse.  Kedelførerkompagniet  har 
tjent  adskillige  Tusinde  Rigsbankdaler  paa  Regeringens 
Forbud  imod  ulovlig  Brændevinsbrænden  paa  Landet. 

Det  fulgte  af  dette  Forhold,  at  Kedelførerne  vidste, 
hvem  der  overtraadte  Forbudene,  og  derigennem  havde 
de  en  Klemme  paa  visse  genstridige  Elementer;  men  de 
behøvede  forøvrigt  ikke  saa  stærke  Midler  for  at  bringe 
sig  i  Respekt;  Respekten  for  Kedelføreren  var  som  kom- 
men af  sig  selv.  Langsomt  og  sikkert  var  den  gennem 
de  mange  Aar  vokset  i  Folks  Bevidsthed  og  stod  lige  saa 
rodfæstet  som  Respekten  for  Kongen.  Grunden  til  denne 
store  Respekt  laa  først  og  fremmest  deri,  at  Hollænderne 
havde  forstaaet  at  aflure  det  danske  Folk  et  Par  af  dets 
aandelige  Ejendommeligheder,  der  særlig  i  hine  Tider  var 
stærkt  fremtrædende:  dets  Godtroenhed  og  dets  Overtro, 
og  de  havde  som  rigtig  snedige  Handelsmænd  forstaaet 
at  drage  sig  denne  Opdagelse  til  Nytte. 

Det  kom  frem  igennem  den  almindelige  Opfattelse, 
at  Kedelførerne  havde  »kongelige«  Rettigheder*.  Derfor 
kaldtes  de  heller  ikke  hollandske  Kedelførere,  men  »konge- 
lige Kedelførere«,  og  i  flere  Egne  af  Landet  mente  man, 
at  de  havde  nøje  Forbindelse  med  Kongen.    Ordet  gik. 


38 

at  efter  de  kongelige  Skatter  kunde  Kedelførerne  forlange 
sine  Penge,  ja,  nogle  Steder  troede  man  endogsaa,  at 
hans  Tilgodehavende  gik  forud  for  de  kongelige  Skatter. 
Og  Kedelføreren  skulde  nok  ved  sin  Optræden  gøre  sit 
til,  at  den  Tro  blev  styrket  ved  enhver  mulig  Lejlighed. 
Thi  ikke  alene  naaedes  derigennem,  at  Pengene  kom  ind; 
men  Kompagniets  hele  Niveau  hævedes,  og  Kedelføreren 
kom  til  at  staa  som  den,  der  bag  sig  havde  en  Magt, 
som  ingen  ustraffet  skulde  vove  at  sætte  sig  op  imod. 

Saa  længe  Kedelførerne  anvendte  dette  Middel  med 
Lempe,  viste  det  sig  altid  at  bære  Frugt;  men  det  kunde 
jo  hænde,  at  den,  der  havde  købt  Varer,  intet  havde  at 
betale  med,  —  hvor  intet  er,  mister  selv  en  Kedelfører 
sin  Ret  I  Men  da  kunde  det  ske,  at  han  tog  sig  selv  til 
Rette  paa  en  Maade,  der  vidner  om  en  Ubeherskethed 
og  en  Raahed,  som  ellers  sjælden  kom  frem  hos  de  hol- 
landske Handelsmænd,  en  Fremgangsmaade,  som  vel  i 
Øjeblikket  satte  Skræk  i  Skyldneren,  men  alligevel  efter- 
lod en  Tvivl  om  de  formodede  kongelige  Rettigheder. 
Et  saadant  Tilfælde  indtraf  i  Aaret  1757,  altsaa  endnu 
inden  Hollænderne  rigtig  havde  slaaet  sig  ned  i  Horsens. 

I  dette  Aar  udtog  Justitsraad  Thygesen  til  Mattrup 
en  Stævning  for  Nørre-Snede  Birketing  imod  Kedelfører 
Mathias  Willemsen  fra  Horsens,  fordi  »han  skal  være 
gaaet  ind  i  Anders  Bødkers  iboende  Hus  udi  Tørsting, 
og  der  ubarmhjertig  slaaet,  stødt  og  ilde  mishandlet  An- 
ders Bødkers  Hustru,  Kirsten  Sørensdatter,  saa  hun  næppe 
med  Livet  skal  have  sluppet  ud  af  Eders  Haand,  og  som 
I  desforuden  endogsaa  skal  have  skældet,  truet  og  und- 
sagt hende  i  Fremtiden,  saa  agter  Citanten,  om  Benægtelse 
sker,  saadan  Eders  lovstridige  og  formastelige  Overlast, 
Angribelse  og  Overfald  med  videre,  saavidt  muligt  er,  at 
bevise  og  oplyse  til  Satisfaktion  for  det  begangne  og  for 
Fred   og   Frelse    herefter    at   erlange«.     Stævningen    for- 


39 

kyndtes  i  Horsens  hos  Willemsens  Husbonde,  Frands 
Jansen,  og  en  Mængde  Vidner  blev  sammenkaldt.  Ved 
Birketinget  oplystes  følgende: 

Lørdag  den  7.  Maj  var  de  to  Kedelførere  Mathias 
Willemsen  og  Cornelius  kommen  kørende  fra  Horsens 
ud  til  Tyrsting  for  der  at  drive  deres  sædvanlige  Handel. 
De  to  Kedelførere  var  allerede  med  deres  Vogn  naaet 
forbi  Smedien,  da  Mathias  Willemsen  kom  i  Tanker  om, 
at  Anders  Bødkers  for  lang  Tid  siden  havde  faaet  en 
Kedel,  som  endnu  ikke  var  betalt.  Cornelius  vendte  da 
tilbage  til  Anders  Bødkers  Hus. 

Han  gik  ind,  og  i  Stuen  fandt  han  baade  Manden 
og  Konen,  af  hvem  han  forlangte  Betaling  straks  for  den 
Kedel,  som  de  i  sin  Tid  havde  købt.  Konen  forklarede, 
at  den  Kedel  for  længe  siden  var  betalt,  og  da  hun  ikke 
vilde  ud  med  Pengene,  tilkaldte  Cornelius  sin  Kammerat, 
medens  Anders  Bødker  gik  til  Mattrup  for  at  hente  Hjælp 
imod  de  paatrængende  Gæster.  Willemsen  opfordrede 
hende  nu  ligeledes  til  at  betale  Kedelen,  og  da  hun  for- 
sikrede, at  hun  ingen  Penge  havde,  skældte  han  hende 
ud  for  en  Kanaille  og  truede  med  at  slaa  hende,  og  hvis 
hun  vovede  at  raabe  om  Hjælp  eller  prøvede  paa  at  løbe, 
vilde  han  »slaa  hendes  Hjerne  ude  Da  hun  derefter 
vedblev  at  klage  sig  og  sige,  at  hun  ikke  ejede  en  Skil- 
ling at  betale  med,  gav  han  hende  3  eller  4  stærke  Slag 
med  den  tykke  Ende  af  Piskeskaftet  over  hendes  Ryg  og 
Skulder,  alt  mens  han  stødte  hende  frem  og  tilbage  paa 
Gulvet.  Tilsidst  hug  han  Pisken  af  al  sin  Kraft  ned  over 
hendes  Lænd,  saa  at  hun  derover  var  ved  at  falde  i 
Svime  og  muligvis  aldrig  vilde  forvinde  det.  Da  de  to 
Kedelførere  derefter  skyndte  sig  ned  ad  Gaden,  hørte 
Smeden  ganske  tydelig  Willemsen  sige  til  Cornelius: 
»Lad  hende  have  det,   den   Rakkermær  I«    Hvorefter  de 


40 

hurtigt  sprang  op   paa  Vognen  og  kørte  i  Galop  ud  af 
Tyrsting.  — 

Den  Voldsomhed,  hvormed  disse  to  tager  sig  selv 
til  Rette,  vidner  om  en  Selvfølelse,  der  næsten  var  vokset 
til  ubegrænset  Magtfølelse.  Enhver  havde  at  bøje  sig 
straks,  og  det  uden  at  mukke;  thi  Kedelføreren  havde 
sine  kongelige  Rettigheder  i  Ryggen  og  kunde  derfor  til 
enhver  Tid  gøre  Udlæg  i  andres  Ejendele!  En  Syns- 
maade,  som  vel  efterhaanden  ændredes  en  Del  blandt 
Selskabets  Medlemmer,  men  som  dog  vedblivende  prakti- 
seredes, om  end  ikke  med  saa  stor  Kraft  som  Willemsen 
havde  gjort  det  i  Tyrsting.  Og  i  det  brede  Lag  af  Folket 
næredes  der  ingen  eller  kun  meget  ringe  Tvivl  om  Kedel- 
førernes »Ret«,  selv  om  ingen  kunde  forklare  den.  Kedel- 
førerne selv  omgav  sig  med  et  Slør  af  Hemmeligheds- 
fuldhed, gennem  hvilket  det  slet  ikke  var  muligt  at  skimte 
den  mindste  Løsning  paa  Gaaden.  De  havde  forstaaet  at 
faa  »de  kongelige  Rettigheder«  indprentede  i  Folks  Be- 
vidsthed, og  ganske  vist  var  det  hele  en  Indbildning, 
men  en  Indbildning,  der  gennem  mere  end  eet  Aarhun- 
drede  var  en  af  Grundpillerne  i  det  hollandske  Kom- 
pagnis Handel. 

En  anden  var  den  umaadelige  Overtro,  der  her- 
skede blandt  Folk.  De  hollandske  Handelsmænd  var  vel 
ikke  helt  fri  for  den;  men  deres  megen  Rejsen  om,  deres 
fremmede  Nationalitet,  deres  Samkvem  med  saa  mange 
Folketyper  og  deres  gennem  Handel  vakte  og  skærpede 
Nøgternhed  gjorde  dem  paa  dette  Omraade  mere  klart- 
seende, end  Folk  i  Almindelighed  var.  De  kunde  derfor 
nok  tage  Overtroen  i  deres  Tjeneste  for  des  bedre  at 
grundfæste  deres  Magt  og  Anseelse  i  det  fremmede  Land. 
Det  var  saaledes  en  almindelig  udbredt  Mening,  at  Kedel- 
føreren var  i  Stand  til  at  »vise  igen«.  Naar  noget  var 
stjaalet,   søgte  man  ofte  hans  Hjælp,  og  han  blev  derfor 


41 

indviet  i  mange  ellers  hemmelige  Historier  og  kunde 
have  stor  Indflydelse  paa  Omraader,  hvor  Øvrighedens 
Sværd   ikke   formaaede  at  række  hen. 

Det  skete  engang  —  vistnok  i  Nærheden  af  Frede- 
ricia —  at  en  Kone  mistede  nogle  store  Stykker  Lærred, 
som  hun  havde  haft  liggende  til  Blegning  ude  paa  Marken 
i  Gaardens  Nærhed.  Man  var  stærkt  optaget  af  denne 
Begivenhed,  og  rundt  omkring  talte  man  om,  hvad  der 
vilde  ske,  naar  Kedelføreren  kom.  Alle  var  vis  paa,  at 
det  Lærred  nok  skulde  komme  tilbage,  vedkommende 
turde  umulig  beholde  det!  Ved  Hollænderens  Ankomst 
gik  Rygtet  om  i  Byen,  at  nu  skulde  Tyven  nok  blive 
fundet  og  faa  sig  en  ordentlig  Straf.  Og  hvad  sker: 
samme  Aften  mødte  Tyven  hos  Kedelføreren  og  bad  om 
Skaansel.  Han  tilbød  at  gøre,  hvad  der  maatte  blive  ham 
paalagt,  naar  han  blot  maatte  slippe  for  Straf.  Han  fik 
saa  Befaling  om  at  bringe  Tyvekosterne  tilbage;  og  næste 
Morgen  kunde  Ejerinden  med  Glæde  gaa  ud  og  se  paa 
sit  Lærred,  der  laa  udspændt  paa  Marken,  som  om  det 
aldrig  havde  været  rørt  af  Tyvehaand. 

Sligt  maatte  upaatvivlelig  bringe  Kedelføreren  i  Ry, 
og  som  det  gaar  ved  alle  andre  Forhold,  saa  gik  det  her: 
man  huskede  det  ene  Tilfælde,  da  det  gik  heldigt  og  ikke 
de  ni  uheldige.  Kedelføreren  blev  den  »kloge  Mand«, 
som  man  henvendte  sig  til  i  retslige  Spørgsmaal,  ligesom 
»den  kloge  Kone«  var  Raadgiver  og  Orakel  i  alle  Syg- 
domstilfælde. Og  Hjælpen  var  billig  hos  dem  begge: 
enhver  gav  efter  Lyst  og  Evne. 

Var  Opfattelsen  af  Kedelførerens  Person  saaledes, 
saa  kan  det  vel  forstaas.  at  han  ikke  behøvede  at  være 
meget  bange  for  sine  egne  Varer.  Uden  Fr>'gt  kunde 
han  lade  sin  tungtlæssede  Vogn  staa  uden  Bevogtning  i 
enhver  Pon,  mens  han  selv  hvilede  sig  i  tryg  Søvn,  og 


42 

det  til  Trods  for,  at  Varerne  i  et  saadant  Læs  kunde  have 
en  Værdi  af  indtil  3000  Kr.  En  enkelt  Gang  hører  vi 
om,  at  en  Kone  i  Roskildeegnen  var  langfingret  og  prø- 
vede paa  at  komplettere  sit  Køkken  med  et  Par  flunkende 
nye  Kobberkander;  men  hun  slap  uheldigt  fra  det  — 
Naboerne  undrede  sig  for  meget  over  hendes  Rigdom,  og 
Kedelføreren  fik  paany  Lejlighed  til  at  fastslaa  sine  Evner 
som  Opdager  og  Retshaandhæver.  — 

Sagnagtige  og  sære  Historier  knytter  sig  i  Mængde 
til  de  hollandske  Kedelføreres  Virksomhed  her  i  Landet. 
Deres  fremmede  Herkomst,  deres  særegne  Rettigheder  og 
deres  mere  end  almindelige  Velstand  indbød  til  det. 
Uklare  og  taagede  vedblev  Folks  Begreber  om  dem  at 
være,  og  da  de  forsvandt,  var  der  kun  nogle  enkelte  her 
i  Landet,  der  havde  nogen  Anelse  om  de  virkelige  For- 
hold. 


Samme  Aar,  som  Frederik  den  Tredie  blev  Konge, 
nemlig  1648,  udstedte  han  den  Befaling,  at  Kedelførerne 
ikke  maatte  rejse  omkring  i  Landet  fra  Dør  til  Dør,  men 
nøjes  med  at  komme  til  Markederne  og  handle  der.  ^) 
Det  synes  altsaa,  at  allerede  den  Gang  har  Hollænderne 
handlet  saa  ivrigt,  at  man  fandt  det  paa  Tide  at  stække 
dem  lidt  i  deres  Foretagsomhed.  Hvis  Fortællingen  om 
deres  Hjælpsomhed  over  for  de  Danske  under  Tredive- 
aarskrigen  er  sand,  saa  er  det  gaaet  dem,  som  det  gik 
Israeliterne:  den  nye  Farao  vidste  intet  om  Josefs  Vel- 
gerninger, og  Folket  havde  glemt  dem!  Der  klages  nu 
stadigt  over  de  fremmede  Handelsmænd  —  med  Rette 
eller  med  Urette  —  og  som  Følge  af  disse  Klager  kom- 
mer der  den  ene  Skrivelse  og  Forordning  efter  den  anden. 

M    »Fædrelandet«,  Lørdag  den  20.  Jan.  1842.     Secher:    Forord- 
ninger og  Recesser  V,  588 — 89,  600—601. 


43 

Frederik  den  Fjerde  misforstaar  aldeles  Situationen,  og 
de]s  for  at  redde  sig  ud  af  alle  Klagerne  og  dels  for  at 
glæde  sin  Moder,  Enkedronning  Charlotte  Amalie,  der 
ejede  Kobberværket  ved  Nymølle,  befalede  han,  at  ingen 
maatte  rejse  med  andre  Varer  end  dem,  der  blev  fabrikeret 
paa  Enkedronningens  Mølle.  For  at  gøre  Sagen  endnu 
mere  vanskelig  blev  der  tillige  knyttet  den  Bestemmelse 
til,  at  disse  Kedelførere  alle  skulde  have  Borgerskab  i 
København.  ^) 

Selvfølgelig  kunde  saa  strenge  Bestemmelser  aldeles 
ikke  overholdes.  Hollænderne  var  for  meget  bundne  til 
Flensborgfabrikken,  og  naar  undtages  et  Par  Stykker,  der 
løste  Borgerskab  i  København  og  rejste  paa  Sjælland  og 
Smaaøerne  med  Nymølles  Varer,  vedblev  alle  de  andre 
fremdeles  at  rejse  om  i  Jylland  og  paa  Fyen  uden  at  be- 
kymre sig  om  Forordningen. 

Efter  at  Poul  Badstiiber  i  Aaret  17 19  havde  købt 
Brede,  kom  der  en  nøjere  Forbindelse  i  Stand  imellem 
denne  Fabrik  og  Kedelførerne.  Af  disses  Regnskaber  ses 
det,  at  de  i  Aaret  1734  efter  forskellige  Afbetalinger 
endnu  skyldte  ham  217  Rdl.,  og  Aaret  efter  omtrent 
2000  Mark  dansk.  Men  da  Poul  Badstiiber  i  Aaret  1746 
var  gaaet  fallit  og  flygtede  ud  af  Landet,  løstes  Forbin- 
delsen igen  en  Tid  med  de  sjællandske  Fabrikker. 

Herefter  har  Regeringen  opgivet  at  tvinge  Kedel- 
føreren til  kun  at  omføre  Bredes  og  Nymølles  Varer;  thi 
Fabrikkerne  var  ikke  mere  i  de  kongeliges  Eje.  Derimod 
tvinges  man  af  Klagerne  til  efterhaanden  nøjere  at  fast- 
slaa,  hvem  der  maatte  handle,  og  hvorledes  Handelen 
skulde  drives. 

Klagen  lød  stadig  over,  at  det  var  Udlændinge,  der 
bortslæbte  Landets  Penge  til  Skade  for  de  indfødte.    For 


')   Rothes  Saml.  af  Resc.  i.  Part,  pag.  494. 


44 

nu  at  hindre  saadanne  fremmede  i  at  benytte  sig  af  de 
Privilegier,  som  alene  burde  tilstaas  danske  Undersaatter, 
bestemtes  det  i  Aaret  1749,  at  man  ved  Landets  »egne« 
handlende  vilde  forstaa  saadanne,  der  i  en  eller  anden 
By  (Købstad)  førte  egen  Dug  og  Disk,  samt  bevisligen 
medføne  de  priviligerede  Fabrikkers  Varer.  Kedelførerens 
Konstitution  fra  Fabrikken  skulde  dertil  underskrives  af 
Stiftamtmændene,  og  han  maatte  ikke  understaa  sig  i  at 
sælge  andre  Varer  end  Fabrikkens.  —  Disse  strengere 
Bestemmelser  skadede  imidlertid  næppe  Hollænderne;  thi 
med  Hensyn  til  Varer  og  Konstitution  var  man  i  For- 
vejen i  Orden,  og  Spørgsmaalet  om  at  føre  egen  Dug 
og  Disk  var  man  ikke  mere  bange  for,  end  at  man  som 
tidligere  løste  Borgerskab  i  Byerne  for  derefter  mest  at 
opholde  sig  paa  Landet.  Desuden  kunde  de  altid  skyde 
sig  ind  under,  at  de  i  Horsens  i  Fællesskab  førte  Dug  og 
Disk  og  saaledes  opfyldte  Bestemmelsen. 

Værre  var  det,  da  der  begyndte  at  komme  Ind- 
skrænkninger med  Hensyn  til,  hvad  der  maatte  sælges. 
Thi  her  kunde  der  meget  lettere  føres  Kontrol  med 
Overtrædelser,  og  der  var  nok  af  velvillige  Kobbersmede, 
der  med  Argusøjne  vogtede  paa  Kedelførernes  Bevægelser 
for  at  bringe  dem  i  Ulykke.  Og  fordi  saa  manges  Inter- 
esser: Regeringens,  Bøndernes,  Kedelførernes,  Kobber- 
smedenes, støder  sammen  i  dette  Spørgsmaals  Løsning, 
bliver  det  saa  meget  mere  indviklet,  men  ogsaa  saa  meget 
mere  interessant. 

Det  begyndte  med,  at  der  i  Aaret  1759  blev  til- 
skrevet Kobberværkerne  »herefter  hverken  ved  Kedel- 
førere eller  andre  paa  Landet  udi  Danmark  at  lade  ud- 
føre enten  Brændevinskedel  eller  noget  af  det  dertil  hø- 
rende Redskab,  samt  ligeledes  ikke  udføre  nogen  Kedel, 
hvorom  findes  en  Ring  eller  paa  anden  Maade  saaledes 
er  forfærdiget  og  indrettet,  at  den  tillige  kan  bruges  til 


45 

at  brænde  Brændevin  udi.ci)  Det,  som  man  herigennem 
vilde  naa,  var  ikke  just  at  ramme  Handelen,  men  der- 
imod den  megen  Brændevinsbrænden.  Metoden  var  imid- 
lertid forken;  det  var  at  angribe  Træet  ved  Toppen  i 
Stedet  for  ved  Roden,  og  derfor  hjalp  det  selvfølgelig 
ikke  en  Smule.  Bøndernes  Kærlighed  til  deres  Brænde- 
vinspande var  saa  stor,  at  ingen  kunde  finde  paa  at  undre 
sig  over,  at  Kedelføreren  stadig  i  Hemmelighed  medføne 
Redskaber.  Var  der  endelig  en  Kobbersmed,  der  opdagede 
Snyderiet,  saa  var  den  Mulkt,  der  maatte  gives,  kun  ringe 
i  Sammenligning  med  Fortjenesten.  Alt  gik  altsaa  videre 
i  den  gamle  Skure,  men  Forordningen  vedblev  at  bestaa 
og  kunde  af  og  til  nok  volde  Kedelførerne  en  slem  For- 
skrækkelse. 

Saaledes  skete  det  engang,  at  en  Kedelfører,  der 
boede  i  Nørre-Sundby,  ved  Aftenstid  havde  været  ovre 
i  Aalborg  og  hentet  Brændevinstøj  for  henved  1400  Rdl. 
Nu  vilde  han  i  Skjul  af  Mørket  snige  sig  over  Fjorden 
for  at  undgaa  Toldvæsenet.  Da  han  var  kommet  et  Stykke 
ud,  hørte  han  pludselig  Aareslag  nærme  sig,  og  i  den 
Tro,  at  det  var  Toldbetjentene,  kastede  han  hurtigt  alle 
Redskaberne  ud  i  Vandet.  Vendelboerne  fik  ikke  den  Gang 
nye  Brændevinspander.  Men  da  senere  Pillerne  til  Jern- 
banebroen blev  bygget,  undrede  man  sig  ikke  lidet  over, 
hvor  alle  de  Kobberkedler  og  Piber,  som  man  fandt  paa 
Bunden  var  kommen  fra.  Ingen  vidste  det,  og  ingen  fik 
det  heller  at  vide;  Kedelførerkompagniet  turde  ikke  melde 
sig  som  Ejer.  De  fik  da  en  Aalborg-Købmand  til  at  købe 
det  hele  til  sig.  — 

Et  saa  stort  Tab  var  meget  sjældent,  ja,  enestaaende. 
Som  før  sagt:    Forordningen  gjorde  ikke  Bønderne  mere 


^)  Rothes  Saml.  af  Resc.    3.  Part.  2.  Bind,  pag.  875. 


46 

ædruelige  og  forstyrrede  heller  ikke  væsentligt  Kedel- 
førernes Handel. 

Men  saa  kom  der  i  Tidsrummet  1768 — 1786  en 
Række  Bestemmelser  om  forskellige  Ting;  imellem  en 
hel  Mængde  uklare  fandtes  heri  enkelte  klare  og  gode 
Regler,  som  virkelig  —  i  hvert  Fald  for  en  Tid  —  fik 
nogen  Betydning  baade  for  Kedelførerne  og  for  Bønderne. 

De  første  af  disse  Bestemmelser  gik  ud  paa  at  for- 
hindre Underslæb  til  Skade  for  Fabrikkerne,  idet  der  blev 
befalet,  at  der  kun  maatte  sælges  stemplede  Varer.  I 
Kedelførernes  Konstitution  skulde  være  nævnt  hans  eget 
Navn,  Fabrikkens  Navn  og  Varens  Art,  og  Konstitutionen 
skulde  være  godkendt  af  Commerce-CoUegiet.  Kedel- 
førerne fra  Flensborgfabrikken  skulde  endvidere  medføre 
Passerseddel  fra  den  kongelige  Toldforvalter  i  Flensborg 
og  en  Attest  fra  Flensborg  Magistrat.  Det  var  ikke  tilladt 
at  drage  ind  i  en  fremmed  Købstad  og  falholde  Varerne 
uden  ved  Markederne.  —  Denne  sidste  Bestemmelse  blev 
dog  stadig  omgaaet.  Toldbetjentene,  der  skulde  passe  paa, 
var  i  Reglen  ikke  vanskelige  at  omgaas,  naar  de  blot  fik 
»en  Daler  i  Haandpenge«.  Men  Attester  og  Passersedler 
skulde  medbringes,  og  hertil  kom  senere  endnu  en  Passer- 
seddel, hvis  vedkommende  Kedelfører  medførte  Brænde- 
vinsredskaber.  Thi  dette  maatte  nok  finde  Sted,  naar  han 
blot  ikke  solgte  til  Bønderne,  men  kun  til  dem  i  By  og 
paa  Land,  der  var  berettiget  til  at  brænde  Brændevin. 

Denne  mærkelige  Brændevinsforordning  gjorde  sit  til 
at  forplumre  Sagen  igen.  Reglen  fra  1759  opgaves,  fordi 
den  ingen  Vegne  førte,  og  man  tog  paany  fat  paa  For- 
bud imod  at  brænde  Brændevin  i  Bøndergaardene. 

Som  et  Lyn  fra  en  klar  Himmel  kom  da  Forord- 
ningen af  1773,  der  bød,  at  nu  skulde  alle  Bøndergaardene 
Landet  over  undersøges  af  Toldbetjentene,  og  de  Brænde- 
vinsredskaber,  der  ikke  var  solgte,  skulde  fratages  Ejeren, 


47 

og  denne  skulde  oven  i  Købet  give  Mulkt.  —  Virkningen 
af  denne  Forordning  var  meget  forskellig  i  de  forskellige 
Egne.  Byfogden  i  Slangerup  skred  ind  imod  Proviants- 
forvalteren  paa  Frederiksværk  for  uberettiget  Handel  og 
Brændevinsbrænderi  og  fratog  ham  Redskaberne.  Men 
Ejeren  af  Frederiksværk,  Johan  Fr.  Classen,  der  var  meget 
ømfindtlig  over  for  Myndighedsindgreb  paa  sine  Ene- 
mærker, følte  sig  herover  meget  krænket  og  klagede  øje- 
blikkelig til  højere  vedkommende.  Sagen  kom  for  i 
Geheimestatsraadet,  og  da  Classen  var  en  mægtig  Mand, 
med  hvem  de  fleste  ønskede  at  staa  paa  en  god  Fod,  saa 
maatte  Byfogden  personlig  føre  det  borttagne  tilbage  og 
selv  bekoste  Opsætningen,  endskønt  han  havde  handlet 
efter  Forordningens  Bydende.^)  Ogsaa  fra  andre  Sider 
hører  vi  om  ret  energiske  Indgreb  af  Myndighederne, 
saaledes  i  Chr.  Bierings  Vise  til  Ære  for  J.  F.  Classen 
ved  dennes  Besøg  paa  Korselitse  (>Saa  faar  vi  dog  aarlig 
Ost,  Smør  og  Brød  og  klaren  Taar,  som  i  Mødding  og 
Vraaer  den  slemme  Tolder  opsnuser.«  ^)  Men  den  mærke- 
ligste og  mest  interessante  Virkning  af  Brændevinsforord- 
ningen  var  Retssagen  fra  Thorsager,  der  tillige  giver  et 
Billede  af  Kedelførernes  Forhold  til  visse  Myndigheder. 
Man  faar  herigennem  et  Indtryk  af  Kedelførernes  seje 
Vedholden  ved  deres  formentlige  Ret  og  Bøndernes  Vel- 
vilje over  for  dem,  men  samtidig  en  sikker  Fornemmelse 
af,  at  Vinden  fra  højeste  Sted  ikke  just  er  dem  aller- 
gunstigst. Endelig  er  denne  Begivenhed  et  Forspil  til 
Kompagniets  Undergang,  da  den  er  det  første  kraftige 
Forsøg  paa  at  komme  Kedelførerne  til  Livs. 

*)  C.  Nyrop:   Joh.  Fr.  Classen,  pag.  235. 
^  Smstds.,  pag.  460. 


48 

Oppe  i  Molboernes  gamle  Land  laa  og  ligger  endnu 
Byen  Thorsager.  Den  hørte  i  de  Tider  —  sammen  med 
de  omliggende  Byer:  Faarup,  Skrejrup,  Rostved  og  Korup 
—  under  Kalø  Gods.  Paa  en  høj  Bakke  ligger  den  gamle, 
mærkelige  Rundkirke,  der  med  sine  syv  Hundrede  Aar 
paa  Bagen  staar  som  Kæmpe  fra  Middelalderen^  en  Kæmpe, 
der  er  glemt  af  Tiden,  og  som  derfor  endnu  fra  sit  høje 
Stade  skuer  ud  og  hersker  over  Thorsager  By  og  Sogn. 

Men  i  hine  Tider  var  der  over  Thorsager  ogsaa  en 
anden  Hersker,  det  var  Kalø.  Ikke  det  gamle  Kalø  Slot; 
thi  det  var  allerede  mere  end  hundrede  Aar  tidligere 
blevet  nedrevet  og  havde  maattet  tjene  som  Materiale  for 
Charlottenborg  i  København,  men  derimod  den  nord- 
ligere liggende  Ladegaard.  Man  var  i  Guldbergs  Tid, 
Herremanden  havde  fuldkommen  Hals-  og  Haandsret  over 
sine  Bønder,  og  de  Thorsager  Bymænd  maatte  altsaa  gøre 
deres  Hovarbejde  og  køre  deres  »Hovrejse«  til  Randers, 
naar  det  behagede  Herskabet  paa  Kalø  at  vinke. 

Under  disse  to,  den  aandelige  og  den  legemlige 
Hersker,  Kirken  og  Godset,  hengled  Bøndernes  Liv.  Dog 
synes  ingen  af  de  to  at  have  været  særlig  herskesyg  paa 
dette  Sted,  Bønderne  passede  deres  daglige  Arbejde  og 
ulempedes  ikke,  undtagen  naar  der  forelaa  særlig  ond- 
artede Forhold.  De  forlangte  intet  rigt  Maal  af  Nydelse, 
men  Brændevin  maatte  de  have.  Dette  daglige  »Livets 
Vande  maatte  være  dem  lige  saa  sikkert  som  det  daglige 
Brød,  og  derfor  fandtes  der  i  enhver  Gaard  og  i  en 
Mængde  Huse  eet  eller  to  Brændevinsapparater.  Naar  Be- 
holdningen var  sluppen  op,  satte  Bonden  sin  Brændevins- 
kedel  over  Ilden  og  fordybede  sig  i  Brygning  og  Destil- 
lering, mens  Alkoholdampene  bølgede  om  ham  og  fyldte 
Huset  og  maaske  lokkede  Naboerne  ind  for  at  smage  paa 
den  nye  Bryg. 

Trods   de  ofte  gentagne  Regeringsforbud  for  at  ud- 


49 

rydde  denne  Uskik  var  man  endnu  lige  vidt.  Brænde- 
vinsdampene  drev  over  Landet  —  ogsaa  i  Thorsager; 
Regeringen  var  saa  langt  borte,  og  saa  længe,  den  ikke 
gjorde  sig  større  Anstrengelser,  mente  de  nærmere  Her- 
skere, Kirken  og  Godset,  sig  ikke  beretdget  til  at  skride 
ind.  De  Thorsager  Bønder  saavel  som  andre  fik  frem* 
deles  Lov  dl  at  kvæge  sig  med  deres  egen  Bryg. 

Men  i  September,  Aar  1773,  blev  det  anderledes. 

Guldberg  fandt,  at  nu  skulde  det  have  en  Ende. 
Han  ledte  en  gammel  Forordning  frem,  som  Pietismen 
under  Christian  den  Sjette  havde  staaet  Fadder  dl,  og  den 
gentog  han  nu  paany,  men  i  en  skarpere  Form,  og  be- 
falede, at  herefter  skulde  enhver,  som  dl  Trods  for  For- 
ordningen drev  Brændevinsbrænden,  tages  ved  Vingebenet. 
Redskaberne  skulde  enhver,  der  var  uberettiget  dl  Bræn- 
den,  straks  sælge,  for  at  Ondet  saaledes  kunde  gribes  ved 
Roden  og  grundig  udryddes. 

Denne  Forordning  kom  ogsaa  ril  Thorsager.  For- 
valter Asch  paa  Kalø  forkyndte  den  for  Bønderne,  og 
nogen  Tid  efter  læste  Præsten  den,  som  det  var  budt, 
op  fra  Prædikestolen  for  den  andægdgt  lyttende  Menig- 
hed. De  to  Herskere,  Kirken  og  Godset,  havde  taget 
Afiære,  der  var  nu  ingen  Tvivl  mulig,  ingen  Udvej  aaben. 
En  Del  af  Bønderne  afleverede  straks  deres  Redskaber  til 
Forvalter  Asch,  for  at  han  kunde  afsætte  dem;  det  var 
dem,  der  var  bleven  mest  betaget  af  det  nye,  der  var  i 
Fremmarsch.  De  kløgtigere  ventede  endnu  i  nogle  Dage 
for  at  faa  deres  Sager  solgt  paa  mere  fordelagtige  Vilkaar. 

Da  kom  Kedelføreren  Henrik  Petersen  til  Sognet. 
Som  de  fleste  Kedelførere  havde  han  en  >fin  Næse«, 
han  havde  straks  forstaaet,  at  Forordningen  kunde  blive 
til  stor  Fordel  for  ham  og  hans  Kammerater,  naar  de 
blot  var  hurtige  i  Vendingen.  Og  hans  Beregning  slog 
ikke  fejl.    Saa  snart  Bønderne  hørte,  at  han  var  kommen 


50 

til  Thorsager,  strømmede  de  i  Mængde  til  ham  med 
deres  Redskaber;  ikke  alene  der  fra  Byen,  men  ogsaa  fra 
Faarup  og  de  andre  omliggende  Byer. 

Henrik  Petersen  havde  lejet  sig  et  lille  Kammer  hos 
den  rige  Fæstebonde,  Søren  Bassesen.  Kammeret  laa  i 
Enden  af  et  af  Sørens  Udhuse,  det  havde  klinede  Vægge, 
Loft  af  Brædder  og  Gulv  af  stampet  Ler.  Der  var  ingen 
Vinduer,  men  derimod  en  Dør,  som  vendte  ud  til  Sørens 
Have.  Dette  Kammer  havde  Henrik  Petersen  haft  til  Leje 
i  fire  Aar,  og  heri  bevarede  han  sit  Lager  af  gamle  og 
nye  Kobbersager,  naar  han  med  Mellemrum  indfandt  sig 
i  Byen  paa  Handelens  Vegne,  indtil  han  paa  en  eller 
anden  Maade  kunde  faa  dem  ført  bort. 

Denne  Gang  var  der  Travlhed,  Bønderne  ligefrem 
belejrede  ham.  Han  maatte  nøjes  med  at  give  dem  hver 
et  skriftligt  Bevis  for  Salget,  der  blev  end  ikke  Tid  til  at 
veje  hvert  Redskab  eller  betale  derfor.  Saa  mærkede  han 
Kedlerne  og  Laagene  med  Kridt,  saa  at  han  kunde  se, 
hvem  de  havde  tilhørt;  senere  kunde  de  altid  blive  vejet 
og  betalt,  Bønderne  havde  Tillid  til  ham,  de  kendte  ham 
jo  gennem  en  Aarrække. 

Og  saaledes  ophobedes  der  i  Kammeret  en  stor 
Mængde  gamle  og  nye  Brændevinsredskaber,  medens  By- 
mændene sværmede  ud  og  ind  af  Søren  Bassesens  Port  og 
rimeligvis  ikke  har  undladt  at  drikke  »Gravøl«  over  den 
døende  Geschåft. 

Men  nu  gjaldt  det  om  for  Henrik  Petersen  snarest 
muligt  at  faa  sit  Indkøb  bort  fra  Thorsager.  Kobber- 
varerne skulde  sendes  til  Brede  Fabrik  ved  København, 
og  de  skulde  udskibes  i  Ebeltoft;  men  hvorledes  faa  dem 
kørt  derned,  naar  han  selv  kun  havde  een  Vogn,  og  her 
var  flere  Vognlæs.  Han  havde  ikke  Tid  til  at  køre  der- 
ned mere  end  een  Gang;  thi  inde  paa  Frisenborgs  ud- 


SI 

strakte  Gods  ventede  Hundreder  af  Bønder  paa  bans 
Komme  for  ogsaa  at  faa  deres  Redskaber  solgt. 

Kedelføreren  bad  da  et  Par  Bønder  om  at  køre  et 
Læs  Kobber  til  Ebeltoft;  men  de  undskyldte  sig  begge 
med  det  slette  Føre  i  denne  regnfulde  Efteraarstid,  Des- 
uden kunde  de  slet  ikke  indlade  sig  paa  at  køre  sammen 
med  Henrik  Petersen,  der  selv  havde  saa  store  og  kraftige 
Heste,  og  endelig  forestod  der  den  ene  af  dem  en  »Hov- 
rejsec  for  Herskabet. 

Altsaa  maatte  han  opgive  at  faa  Hjælp.  En  Dag  i 
Slutningen  af  November  læssede  han  saa  meget,  som  han 
kunde  have,  paa  sin  egen  Vogn,  laasede  Kammerets  Dør 
og  kørte  til  Ebeltoft,  hvor  han  fik  Sagerne  udskibet. 
Derefter  tog  han  ind  paa  Frisenborg  Gods  til  de  ventende 
Bønder  uden  at  ane  nogen  Fare  for  sit  efterladte  Gods. 
Men  dette,  at  han  ikke  fik  Vognleje  til  alle  sine  Kobber- 
sager hin  Novemberdag,  blev  Aarsag  til  en  omfattende 
Proces,  der  varede  i  hele  fem  Aar.  Thi  nu  greb  en  tredie 
Magt  ind  for  at  opdrage  Bønderne  til  Ædruelighed  og 
Lovens  Overholdelse;  men  i  Thorsager  blev  det  mindre 
Bønderne  end  Henrik  Petersen,  denne  Magt  ramte. 

Paa  den  gamle  Lensgaard,  Dronningborg,  nord  for 
Randers,  boede  Konsumtionsforpagteren,  Hofagent  Ditlef 
Kirketerp.  Han  havde  i  sin  Tid  begyndt  med  at  være 
almindelig  Købmand  i  Randers,  men  havde  slaaet  sig  op, 
var  bleven  udnævnt  til  Hofagent,  havde  forpagtet  Afgif- 
terne af  Handelsvarerne  og  endelig  købt  Dronningborg, 
hvor  han  opførte  en  smuk  Hovedbygning.  Her  sad  han 
nu  og  spejdede  for  at  holde  Øje  med  Handelen  i  hele 
Amtet,  indkræve  de  pligtige  Afgifter  og  ellers  slaa  ned, 
hvis  han  opdagede  Misbrug  af  nogen  som  helst  Art. 

Denne  mægtige  Mand  fik  Vind  i  Sejlene,  da  den 
omtalte  Forordning  kom;  thi  han  saavel  som  mange  andre 
indsaa,  at  Bønderne  vilde  fortsætte  Brændevinsbrændingen 

4* 


J2 

i  det  skjulte  og  saaledes  omgaa  Loven.  Her  var  da  en 
udmærket  Lejlighed  for  ham  til  at  vise  Nidkærhed  i  sit 
Embede. 

Den  29.  November,  nogle  fea  Dage  efter  at  Henrik 
Petersen  havde  forladt  Thorsager,  drog  der  ind  i  samme 
By  et  mærkeligt  Tog,  bestaaende  af  tre  Vogne  og  tre 
Ryttere.  I  den  forreste  Vogn  sad  Prokurator  Carøe  fra 
Randers  og  Ditlef  Kirketerps  Fuldmægtig,  Monsieur  Stock- 
mann;  Vognen  kørtes  af  en  af  Kirketerps  Betjente.  I 
den  næste  Vogn  var  der  to  Betjente  og  i  den  sidste  endnu 
en  Betjent.  Rytterne,  der  sluttede  Toget,  var  en  Kor- 
poral og  to  menige  Soldater  af  »det  slesvigske  Rytteri«, 
hvilke  Major  von  Osten  i  Randers  havde  medsendt  for 
at  beskytte  Rettens  Haandhævere.  Ledsaget  af  denne 
Styrke  drog  nu  Carøe  og  Stockmann  fra  Sted  til  Sted  og 
undersøgte  Stue  og  Bryggers,  Loft  og  Udhus,  medens 
Byens  Beboere,  store  og  smaa,  flokkedes  og  drev  bagefter 
de  inkvirerende  Herrer.  Endelig  kom  man  ogsaa  til  Søren 
Bassesens  Gaard. 

Søren  var  meget  villig  til  at  aabne  sine  Gemmer  for 
Inkvirenterne,  kun  ved  Henrik  Petersens  Kammer  maatte 
han  erklære  ikke  at  have  Nøglen.  Dette  gav  Anledning 
til  nogen  Strid,  idet  Carøe  ikke  vilde  tro  hans  Forsik- 
ringer om,  at  det  i  Kammeret  værende  Gods  tilhørte  en 
fremmed,  men  mente,  at  han  optraadte  i  god  Forstaaelse 
med  de  andre  Bønder  og  vilde  skjule  deres  Redskaber. 
Til  Trods  for  Sørens  Protester  sparkedes  nu  Døren  op, 
Laasen  reves  fra,  og  Henrik  Petersens  mange  Brænde- 
vinsredskaber  dyngedes  op  uden  for  Døren,  hvorfra  de 
atter  blev  kastet  op  i  Vognene.  Og  henad  Kl.  2  om 
Natten  befandt  Henrik  Petersens  Ejendom  sig  i  Kirke- 
terps Købmandsgaard  i  Randers,  hvor  den  forblev  i 
fem  Aar. 

Der  gik  en  Uges  Tid,  i  hvilken  der  syntes  at  være 


53 

Vaabenstiistand;  men  Tiden  brugtes  kun  til  at  slibe  Vaab- 
nene.  Søren  Bassesen  sendte  naturligvis  straks  Bud  efter 
Henrik  Petersen,  der  havde  sit  Hovedkvarter  i  Skjoldelev; 
men  da  denne  var  optaget  af  Handelen  paa  Frisenborg 
Gods,  maatte  hans  Kammerater  i  Horsens  tage  Affære. 

Der  blev  Uro  i  Lejren  paa  Nørregade  ved  denne 
Tidende.  Det  var  et  temmelig  stort  Tab  at  lide,  og  des- 
uden maatte  man  for  Principets  Skyld  hævde  sin  Ret  til 
det  yderste.  Enhver  Konsumtionsforpagter  kunde  finde 
paa  paa  den  Maade  at  frarane  dem  deres  Ejendom;  det 
maatte  der  sættes  en  Stopper  for  og  det  snarest  muligt. 
Altsaa  rejste  Kedelfører  Arent  Jansen  tillige  med  Henrik 
Petersens  Formand,  Henrik  Mortensen,  op  til  Kanders, 
fik  Notarius  publicus  til  at  opsætte  en  skriftlig  Fore- 
spørgsel til  Hofagent  Kirketerp,  hos  hvem  de  derefter 
stillede  den  6.  December.  Denne  Forespørgsel  indeholdt 
foruden  en  almindelig  Fremstilling  af  Sagen  følgende: 

»Konsumtionsforpagterens  Udsendinge  har  understaaet  sig 
at  brække  Døren  op  og  bortføre  saavel  nye  som  gamle  itu- 
slaaaede  Varer  til  Randers.  Dette  har  de  gjort  imod  vore 
høje  Principaler.  Vi  beder  Dem  derfor  som  Notarius  publ.  at 
indfinde  Dem  hos  Ditlef  Kirketerp  og  forelægge  ham  føl- 
gende Spørgsmaal: 

1.  ()m  han  vedgaar,  at  det  er  i  hans  Kommission, 
at  ovennævnte  Handling  er  sket?  Om  Varerne  endnu  er 
hos  ham?  Om  Døren  igen  er  ordentlig  lukket;  thi  i  Kam- 
meret ladtes  400  Rdl.  i  en  Brændevinshat  hængende  paa 
Va^ggen,  nemlig  en  Banco-Seddel  paa  100  Rdl.,  28  Stk. 
10  Rdl.-Sedler  samt  2  Tutter  i  RdL-Sedler  til  20  Rdl.?  Om 
disse  Penge  er  ham  leveret,  og  hvis  ej,  hvor  de  da  er 
bleven  af;  thi  ingen  af  os  har  været  i  Kammeret  siden. 

2.  Om    med    hvilken    Ret    han    paa    en    saa    uhørt 


54 

Maade   har   foretaget   et  saadant  Indbrud  og  handlet  imod 
vore  høje  Principalers  Privilegier? 

3.  Om  han  vilde  være  ansvarlig  saavel  for  Pengene 
som  for  det  tagne  og  efterladte  Kobber  og  Messing?  Om 
han  straks  vil  udlevere  det  borttagne  samt  give  Erstatning 
for  det  skete? 

Dette  i  vor  Nærværelse  at  spøige  Hr.  Kirketerp  og  fisia 
hans  Svar  paa  samt  tilføje  disse. 

Henrik  Mortensen  og  Arent  Jansen. 

Men  Hofagenten  svarede  meget  afvisende.  Det  var 
i  Thorsager  sagt,  at  Varerne  tilhørte  Henrik  Petersen; 
disse  to  nye  Personer  kendte  han,  Kirketerp,  ikke  noget 
til  og  vilde  ikke  have  med  dem  at  skaffe.  Og  medens 
Kedelførerne  nu  gør  sig  al  mulig  Umage  for  at  faa  deres 
tabte  Ejendele  tilbage,  gør  Hofagenten  sig  paa  sin  Side 
sammen  med  Prokurator  Carøe  den  største  Anstrengelse 
for  at  vælte  hele  Skylden  paa  Kalø  Gods;  thi  hvis  denne 
Manøvre  kunde  lykkes,  da  vilde  aabenbart  ikke  alene 
Kobberet  tilfalde  Konsumtionsforpagteren ;  men  han  vilde 
tillige  faa  Lejlighed  til  at  inddrive  ret  store  Bøder,  som 
ligeledes  vilde  gaa  i  hans  egen  Lomme.  Men  imens 
Kirketerp  havde  travlt  med  dette,  saa  havde  Henrik  Pe- 
tersen faaet  sine  Sager  saa  vidt  i  Orden,  at  han  kunde 
indstævne  Hofagenten  for  Birkeretten  i  Rønde.  — 

Landsbyen  Rønde  ligger  kun  en  halv  Mils  Vej  fra 
Kalø  Ladegaard,  og  Kalø  Herskab  havde  altsaa  paa  en 
Maade  sin  egen  Birkedommer.  At  denne  Birkedommer 
i  mere  end  een  Henseende  var  Godsets  egen,  fremgik 
blandt  andet  ogsaa  deraf,  at  den  Mand,  i  hvis  Hænder 
dette  Embede  var  lagt,  Michel  Budtz,  tillige  var  Gods- 
forvalter over  en  Del  af  de  Jorder,  der  hørte  under  Kalø 
Herskab.  Han  var  bleven  gammel  og  graa  i  sit  Herskabs 
Tjeneste,  Sygelighed  og  Svækkelse  overmandede  ham  nu 


SS 

en  Gang  imellem,  og  naar  saa  hertil  kom,  at  Stillingen 
som  Godsforvalter  optog  meget  af  hans  Tid,  saa  er  det 
let  forstaaeligt,  at  hans  Interesse  for  Birkedommervirk- 
somheden havde  tabt  sig  en  Del.  Det  var  da  saa  meget 
heldigere,  at  der  i  Byen  opholdt  sig  en  Mand,  som  havde 
Lyst  og  Evne  til  at  sætte  sig  i  Dommersædet,  naar  Michel 
Budtz  havde  sine  Gigtsmener.  Ole  Bjering  var  Birke- 
dommerens Trøst  og  Hjælper  i  Nøden. 

Samme  Ole  Bjering  havde  i  sin  Tid  studeret  Jura; 
men  af  forskellige  Grunde  var  Videnskaben  blevet  op- 
givet. Saa  var  han  efter  megen  Omflakken  havnet  som 
Ridefoged  paa  Kalø,  og  da  Skoleholderen  i  Rønde  døde, 
yar  Ole  Bjering  blevet  hans  Efterfølger.  Han  havde  jo 
dog  baade  været  Student  og  Ridefoged  og  maatte  da 
sagtens  kunne  være  Skolemester  I  Om  hans  Evner  som 
saadan  foreligger  der  imidlertid  intet,  og  det  vedkommer 
os  ikke  heller;  derimod  ved  vi,  at  han  ikke  saa  let  glemte 
sin  gamle  Kærlighed,  Juraen.  Det  var  ham  mere*  end 
belejligt,  at  Budtz  saa  jævnligt  meldte  Forfald,  og  han 
selv  kunde  indtage  Dommersædet,  og  desuden  havde  det 
sine  Fordele:  Michel  Budtz  kunde  beholde  sit  Embede, 
og  Bjering  kunde  øge  sin  ikke  alt  for  flot  aflagte  Gage 
som  Pædagog  med  adskillige  Rigsdaler.  Alt  i  alt  kunde 
man  saavel  fra  Herskabets  som  fra  de  to  Parters  Side  kun 
være  tilfredse  med  Forholdet. 

Anderledes  med  den  fine  Prokurator  og  senere  Her- 
redsfoged, Carøe,  hvis  Broder  var  den  velhavende  By- 
foged Carøe  i  Randers,  Ejeren  af  Essenbæk.  At  denne 
fine  Mand  skulde  forsvare  en  Sag  for  en  saadan  Dommer 
var  for  meget  forlangt.  Derfor  viser  ogsaa  Sagens  Akter, 
at  Carøe  bestandig  rynkede  Næse  ad  denne  mærkelige 
Domstol,  hvor  Birkedommeren  hvilte  sig,  mens  Skole- 
mesteren, den  forløbne  Student,  overtog  hans  Forret- 
ninger.   Desuagtet  maatte  Monsieur  Carøe  dog  derned, 


S6 

Og  det  endda  i  den  haardeste  Vinter  midt  i  Januar  Maa- 
ned.  Mens  Sneen  piskede  barn  i  Ansigtet,  og  Stormen 
hylede  omkring  ham,  kørte  han  den  fire  Mil  lange  Stræk- 
ning fra  Randers  til  Rønde. 

Hemede  blev  hans  Taalmodighed  sat  endnu  haardere 
paa  Prøve,  idet  hans  Kontrapart,  Byfoged  Ditlefsen  fra 
Ebeltoft,  der  havde  ovenaget  Sagen  for  Henrik  Petersen, 
lod  vente  paa  sig  i  adskillige  Timer.  Da  han  endelig 
kom,  og  Retten  blev  sat,  erklærede  Carøe,  at  han  ikke 
vilde  erkende  nogen  anden  Kontrapart  i  denne  Sag  end 
Herskabet  paa  Kalø,  og  allermindst  Henrik  Petersen,  i 
hvis  Navn  de  nu  to  Gange  var  blevet  overvældet  med 
Stævnemaal  til  en  Ret,  der  ligger  over  fire  Mil  fra  deres 
Bopæl!  Desuden  ved  hverken  Carøe  eller  Kirketerp  til 
dette  Øjeblik,  om  Henrik  Petersen  virkelig  er  til;  men 
der  har  derimod  vist  sig  flere  Personer,  der  gør  samme 
Fordringer  som  han.  De  offentlige  Tidender  og  andre 
publique  Forretninger  har  lært  os,  at  de  i  Horsens  sig 
opholdende  Kedelførere  er  saadanne  Folk,  at  naar  en  af 
dem  paadrager  sig  Mulkt  eller  anden  Straf,  saa  er  hans 
Person  imidlertid  blevet  ombyttet  med  en  anden,  til 
Vederpartens  Skade  og  Fordærv.  —  Da  endvidere  denne 
Stævning  ikke  for  alle  vedkommende  er  forkyndt,  hvilket 
let  kunde  være  gjort,  saa  kan  ingen  lovlig  Sag  føres  ved 
den.  Henrik  Petersen  bør  bevise  til  Rettergang  at  have 
lovlig  Adgang  samt  stille  Kaution  for  de  Udgifter,  som 
derigennem  kunde  komme.  »Men  som  denne  Sag  ikke 
i  Dag  er  bleven  foretaget  førend  omtrent  Kl.  2  Efter- 
middag af  Aarsag  Hr.  Ditlefsens  Udeblivelse  til  denne 
Tid  formedelst  det  forskrækkelige  Vintervejr,  hvori  Liv 
og  Lemmers  Forlis  er  exponeret,  saa  maa  jeg  nu  til- 
kendegive, at  jeg  i  Morgen  Formiddag  skal  være  til  Stede 
ved  Retten  i  Randers  og  altsaa  ikke  kan  komme  i  Morgen. 
Da  dette  er  lovlig  og  antagelig  Grund,   og  Klokken  nu 


57 

er  3  Eftermiddag,  Vej  <^  Vejrlig  forskrækkeligt,  saa  kan 
jeg  ikke  længer  blive  ved  denne  Ret  for  at  høre  Svaret 
eller  Dommerens  Udtalelse,  men  tilbagetager  de  udleve- 
rede Dokumenter,  protesterer  imod  Vidners  eller  Bevisers 
Førelse  og  forventer,  at  hvis  Retten  opuger  Sagen  til 
anden  Tid,  da  denne  maa  blive  mig  paa  lovlig  Maade 
forkyndt  I  c 

Hvorefter  Carøe  befalede  sin  Karl  at  spænde  for, 
svøbte  sig  i  sin  Pels  og  paany  overgav  Liv  og  Lemmer 
til  Vintervejrets  umilde  Behandling. 

Der  sad  Ole  Bjering  og  Byfoged  Ditlefsen  med  alle 
Vidnerne  tilbage,  vistnok  i  Førstningen  i  stum  Undren 
over  Monsieur  Carøes  noget  hurtige  og  summariske  Maade 
at  føre  en  Sag  til  Ende  paa.  Dog  blev  de  snart  enige 
om  at  fortsætte  med  Vidneafhøringen  baade  den  og  den 
følgende  Dag  trods  Qrøes  Protest.  Noget  nyt  fremkom 
ikke,  og  Tingsvidnet  blev  derefter  sluttet. 

Men  dermed  var  Sagen  selvfølgelig  langt  fra  til  Ende. 
Videre  gik  den  ved  Randers  Byting  og  derfra  igen  til- 
bage til  Rønde  Birketing.  Under  det  Synspunkt,  at  Kalø 
Herskab  var  interesseret  i  Sagen,  fik  Kirketerp  Michel 
Budtz  erstattet  med  en  Sættedommer.  Hensigten  var  at 
faa  Ole  Bjering  fjernet  og  i  hans  Sted  at  faa  en  Mand, 
der  kunde  være  lidt  mere  villig  til  at  gaa  ind  paa  de  to 
Herrers  Tankegang.  Sættedommer  blev  Jens  Bie  i  Nør- 
ager, en  Mand,  der  sad  i  et  meget  lille  Embede  og  ikke 
tillige  —  som  Michel  Budtz  —  var  Godsforvalter.  Vist- 
nok med  velberaad  Hu  havde  Kirketerp  og  Carøe  netop 
valgt  ham;  thi  bortset  fra,  hvilke  personlige  Egenskaber 
han  ellers  sad  inde  med,  saa  vilde  et  godt  Honorar  paa 
dette  Sted  falde  som  den  vederkvægende  Regn  paa  den 
tørstende  Jord.  Og  Hofagenten  har  sikkert  ikke  sparet 
paa  Honoraret  i  en  saadan  Anledning.    Det  kan  da  heller 


J8 

ikke  undre  os,  at  Hr.  Jens  Bie  kom  til  det  Resultat,  som 
foreligger  i  følgende  Dom: 

Thi  kendes  for  Ret: 
det  ved  Inkvisitionen  i  Søren  Bassesens  Hus  i  Thoisager 
den  29.  November  1773  fundne  og  til  Randers  bortførte, 
brugbare  Brændevinsredskab,  som  Henrik  Petersen  siden  har 
vedkendt  sig,  og  som  bestaar  af  41  Hatte,  30  Laag  og  56 
Piber  samt  2  DestiUerkedler  med  Hatte  og  Piber,  bør  være 
konfiskeret  og  tilhøre  Hr.  Hofagent  Kirketerp;  men  det 
ubrugelige  Kobber,  som  tillige  er  taget  under  bemeldte  In- 
kvisition, leveres  sin  Ejer,  Henrik  Petersen,  tilbage,  naar  for- 


Den  forbrudte  Mulkt  betaler  Henrik  Petersen  til  Hr. 
Hofagenten  med  20  Rdl.  inden  15  Dage  efter  denne  Doms 
lovlige  Forkyndelse, 

Udi  Processens  Omkostning  betaler  Henrik  Petersen  20 
Rdl.  til  nogen  Erstatning  for  de  forgæves  Møder,  Hoved- 
dtanten  er  aarsaget  under  denne  Domssag  og  derunder 
fornemmelig  Tingsvidnernes  Førelse. 

Skulde  ellers  Henrik  Petersen  ikke  betale  herved 
idømte  Mulkt  og  Omkostning,  bhver  Kalø  høje  Herskab  pligtig 
efter  Forordningen  at  erlægge  samme  imod  Regres  til  Hen- 
rik Petersen. 

Datum    Kalø  Birketing,  den  29.  August  1775. 

Jens  Bie. 

Sagtens  kunde  Kirketerp  være  fornøjet  med  en  saa- 
dan  Dom.  Det  var  derimod  Kedelførerne  ikke,  og  at 
heller  ikke  Jens  Bie  selv  var  tilfreds  med  den  Rolle,  han 
her  havde  spillet,  ser  vi  af  et  Brev,  som  han  skrev  til 
Henrik  Petersen,  i  Anledning  af  at  denne  havde  ønsket 
Udskrift  af  Akten.  Jens  Bie  siger  da  bl.  a.:  »Havde  jeg 
ikke  saa  høj  Trang  til  at  tjene  Penge  —  som  de  fleste 


59 

smaa  Birkefogder  har  —  saa  lod  jeg  mig  ikke  hyre  dl 
Lejedommerc  —  et  Hjertesuk,  hvis  Adresse  ikke  er  til 
at  tage  fejl  af. 

Efter  Samraad  med  Kedelføremes  Formand,  Adrian 
Cortens  i  Horsens,  indstævnede  Henrik  Petersen  Sagen 
for  Viborg  Landstingsret,  og  denne  Domstol  underkendte 
ganske  og  aldeles  Jens  Bies  Afgørelse.  Hofagenten  dømtes 
til,  under  en  Dagmulkt  af  en  Rigsdaler,  at  tilbagelevere 
alt  Kobbertøjet,  en  Dom,  som  han  straks  appellerede  til 
Højesteret.  At  han  her  har  ment  at  ville  vinde  Sejr,  er 
saa  m^et  rimeligere,  som  han  ganske  sikkert  paa  højere 
Steder  har  haft  Velyndere,  der  forstod  at  sætte  Pris  paa 
hans  Nidkærhed.  Desuden  sad  der  i  Comraerce-CoUegiet 
Mænd,  der  havde  samme  Mening  om  Kedelføreme  som 
Ditlef  Kirketerp,  nemlig,  at  de  i  højeste  Grad  var  ska- 
delige og  hæmmende  for  den  danske  Handel  og  Byernes 
Udvikling.  Disse  Mænd  var  allerede,  som  vi  senere  skal 
høre  nærmere  om,  i  Aaret  1775  fremkommen  med  et 
Forslag,  der  skulde  tjene  til  at  ødelægge  Kedelførerinsti- 
tutionen  og  drage  Handelen  til  Byerne;  men  dette  For- 
slag blev  paa  Grund  af  rent  praktiske  Vanskeligheder 
aldrig  bragt  til  Udførelse.  Derimod  kunde  Etatsraad  Kirke- 
terp som  Følge  af  dette  vel  nok  vente,  at  Kedelførernes 
formentlig  synkende  Anseelse  kunde  øve  en  for  ham 
heldig  Indflydelse  paa  den  høje  Domstol  i  København. 
Men  hvis  han  har  næret  slige  Forvenminger,  saa  skulde 
han  snart  blive  skuffet.  Kedelføreme  havde  ved  Lands- 
tingsretten  faaet  Overtaget,  og  det  beholdt  de. 

Deres  Formand  og  Regnskabsfører,  Adrian  Conens, 
formaaede  Landsdommer  Friderich  Schinkel  til  at  anbe- 
fiale  deres  Sag  til  Højesteret.  Til  at  føre  Sagen  for  denne 
Domstol  engageredes  Justitsraad  Bang,  en  Mand  der  nogle 
Aar  i  Forvejen  havde  vundet  en  stor  Sag  for  Joh.  Fr. 


6o 

Gassen  o^  faaet  ham  tilkendt  en  Erstatning  af  Regeringen 
paa  henimod  36000  Rdl.  At  Adrian  Cortens  i  det  hele 
nok  vidste,  hvoriedes  Forholdene  skulde  ordnes,  faar  man 
et  tydeligt  Indtryk  af  gennem  et  Brev,  som  han  et  Par 
Maaneder  efter  Sagens  Optagelse  ved  Højesteret  skrev 
til  Bang. 

Høyædle  og  Welbr.  Hr.  Justitsraad! 

Herhos  har  jeg  underdanigst  den  Ære  at  sende  til 
den  imellem  Hr.  Etatsraad  Kirketerp  i  Randers  og  os 
Kobberhandlere  til  Højesteret  indstævnet  Sag  henhørende 
Dokumenter,  tillige  med  en  derover  forfattet  Specifi- 
kation. 

Derhos  følger  tillige  50  Rdl.  til  Udgifters  Bestyrelse 
under  Sagen,  item  en  Ducør  af  100  Rdl.,  som  bedes  Deres 
Velbr.  ikke  til  en  liden  Lystigheds  Bestyrelse  vilde  forsmaa 
(sid),  da  Deres  Ulejlighed  med  Sagen  desuagtet  til  al 
Fornøjelse  skal  blive  betalt,  og  desuden  Deres  Fuldmæg- 
tig, som  Ekstrakten  over  Sagen  forfatter,  have  en  liden  Dis- 
cretion  af  20  Rdl.  at  prætendere,  ej  paatvivlende,  at  Deres 
Welbr.  derpaa  viser  Deres  hidtil  bekendte  og  berømte  Flid 
og  Vigiiance. 

Som  en  enfoldig  Forestilling  af  mig,  der  dog  over- 
lades til  Deres  Welbr.s  egen  dybsindige  Indsigt,  foreslaas, 
om  ej  efter  Sagens  Natur,  naar  Dokumenterne  først  er 
gennemlæste,  findes  nyttigt  at  udtage  Kontrastævning  for 
vore  Principaler  og  os  den  tilbørlige  Satisfaktion  til  Sikkerhed 
i  Fremtiden  udi  vor  lovlige  Handel  at  forskafie. 

Skulde  Deres  Welbr.  behøve  mere  Oplysning  i  Sagen 
eller  have  videre  derom  at  beføle,  vilde  De  desangaaende 
behage  at  tilskrive  mig  som  Participant  og  øvrige  Interessen- 
ters Befuldmægtigede,  da  samme  underdanigst  skal  blive  fuld- 
byrdet 


6i 


Næst  at  udbede  os  og  Sagen  paa  bedate  Maade  recom« 
menderet,  med  underdanigst  Respekt  forbliver 

Høyædle  og  Welbr.  Hr.  Justitsraad 
Deres  underdanigste  Tjener 
Horsens,  26.  Febr.  1778.  Adrian  Cortens. 

Højesteretsdommen  faldt  den  26.  Maj  1778  og  lød: 
»Landstingsdomraen  bør  ved  Magt  at  stande,  denne 
Proces'  Omkostninger  ophæves;  til  Justitskassen  betaler 
Citanten  som  tabende  5  Rdl.c 

At  Højesteretsdommen  ikke  blev  endnu  mere  gun- 
stig for  Kedelføreme  maa  formentlig  skyldes  den  oven 
for  nævnte  Paavirkning.  Ellers  hayde  der  vistnok  været 
Anledning  til  at  lade  Etatsraaden  bløde  lidt  mere  end  5 
Rdl.  for  sin  hele  ulovlige  Fremfærd.  Men  det  følger  af 
sig  selv,  at  Kedelføreme  alligevel  var  glade  over  Resul- 
tatet, og  det  vakte  vistnok  Genklang  i  deres  Sind,  da  en 
af  deres  gode  Venner  skrev  til  Adrian  Cortens:  .  .  .  >jeg 
havde  jo  gerne  ønsket  og  undet  Dem  200  Rdl.  i  det 
mindste  i  Omkostning  og  nogenlunde  Repartition  tildømt 
at  nyde  hos  Kontraparten.  Men  hvad  skal  man  sige, 
Omstamdighedeme  gør  meget  til  og  fra  i  Sagerne  i  dette 
Fald,  —  og  man  fiiar  være  nøjet  med,  at  man  beholdt 
dog  Sejr,  saaledes  at  Kontraparten  ikke  med  Føje  skal 
kunne  rose  sig  af  denne  Sag«. 


Prm  Jan  Pleck  tU  P.  C.  Peten.  -  Købet  al  Haraldakaer. 

I  den  sidste  Trediedel  af  det  18.  Aarhundrede  vir- 
kede Danmarks  Handelsstand  i  det  hele  under  meget 
gunstige  Omstændigheder,  og  disse  gode  Kaar  havde 
ogsaa    a^ørende    Betydning    for    Kedelførerkompagniet. 


62 

Dette  naar  i  Slutningen  af  nævnte  Tidsrum  —  ved  Over- 
gangen til  det  19.  Aarhundrede  —  sin  største  Højde  baade 
i  Omsaetning  af  Varer  og  Antal  af  Medlemmer.  Selska- 
bet havde  da  18  Interessenter  foruden  et  stort  Tal  af 
Kuske,  Drenge,  Piger  og  andre  Tjenestefolk.  I  Spidsen 
stod  paa  dette  Tidspunkt  Jan  Pleck. 

Som  de  andre  Kedelførere  var  han  født  i  Luiks- 
gestel,  men  havde  som  ung  tilegnet  sig  en  Del  mere  end 
almindelig  Dannelse.  Det  er  sandsynligt,  at  han  end- 
ogsaa  har  haft  akademisk  Uddannelse;  men  Lysten  til 
Handelen  har  draget  ham  ind  paa  denne  Vej,  og  han 
har  her  forstaaet  hurtigt  at  gøre  sig  gældende.  Han  stod 
en  Tid  som  Løjtnant  i  den  danske  Hær,  og  hans  fra 
denne  militære  Uddannelsestid  opbevarede  skriftlige  Ar- 
bejder vidner  om  Grundighed  og  Flid.  Og  denne  Grun- 
dighed og  Flid  overførte  han  paa  sit  Arbejde  for  Kom- 
pagniet, da  han  var  blevet  Medlem  og  endnu  mere,  da 
han  i  1798  blev  Formand.  Han  blev  Vidne  til  Selska- 
bets Kulmination,  men  ogsaa  til  dets  voldsomme  Ned- 
gang efter  Statsbankeronen.  Mærkeligt  er  det,  at  han  i 
7  Aar  kunde  være  bosat  som  Formand  og  Regnskabs- 
fører i  Horsens  uden  at  være  »Borgert  i  Byen;  først 
1805  løste  han  Borgerskab.  Men  Tiden  var  jo  bevæget, 
og  Myndighederne  kunde  have  travlt  med  andet  end  at 
at  vogte  paa  Borgernes  Ret  og  Pligt.  Forøvrigt  spores 
Virkningen  af  Krigen  med  England  ikke  meget  paa  Sel- 
skabets Handel  i  hans  Tid.  En  mindre  Nedgang  i  Aarene 
1804 — 10  efterfølges  af  en  rask  Opgang  i  Aarene  18 10 — 13 ; 
men  saa  kom  det  dybe  Fald,  som  ingen  nok  saa  dygtig 
Regnskabsfører  kunde  fri  dem  fra;  thi  Kompagniet  kunde 
ikke  undgaa  at  blive  stærkt  berørt  af  Pengesedlernes  syn- 
kende Kurs  og  derefter  pludselige  Nedsættelse  i  Værdi. 
Og  samtidig  indskrænkedes  Handelen  i  høj  Grad,  fordi 
Folket  Som  Helhed  var  bleven  fattigt. 


63 

Da  Rigsbanken  oprettedes,  blev  Kedelførernes  Ejen- 
dom paa  Nørregade  i  Horsens  belagt  med  en  Bankhef* 
telse  paa  86  Rbd.  38  Skilling,  som  indbetaltes  3  Aar 
efter.  Den  saaledes  vundne  Aktieret  i  Nationalbanken 
bar  Kompagniet  ikke  interesseret  sig  for  at  beholde.  Den 
blev  solgt  en  Snes  Aar  efter.  Regner  vi  Bankheftelsen 
efter  6  pro  Cent,  faar  vi  som  Resultat,  at  Ejendommen 
i  den  Tid  vurderedes  til  omtrent  1450  Rbd.  —  en  den 
Gang  ret  betydelig  Sum.  Denne  Ejendom  var  ganske 
vist  Fælleseje;  men  een  enkelt  var  over  for  Offentlig- 
heden opgivet  som  Ejer,  og  dette  var  i  Jan  Plecks  Tid 
den  foregaaende  Formand,  Adrian  Conens,  som  vi  har 
stiftet  Bekendtskab  med  igennem  hans  Brevveksling  under 
Retssagen  1773 — 78.  Da  Jan  Pleck  ønsker  Ejendommen 
over  paa  andre  Hænder,  maa  han  have  en  Fuldmagt  fra 
Cortens,  der  havde  nedsat  sig  i  Aabenraa  som  Købmand. 
I  Fuldmagten  bemyndiges  Pleck  til  at  sælge  Ejendommen 
for  en  lav  Pris  til  en  af  Kedelførerkompagniets  Medlem- 
mer i  Jylland,  og  et  Par  Maaneder  efter  blev  den  solgt 
med  alt  Indbo  til  Johan  Damen  for  2000  Rbd. 

Jan  Pleck  havde  ønsket  dette  ordnet,  inden  han  selv 
trak  sig  tilbage.  Sygdom  og  Svækkelse  havde  i  den 
senere  Tid  taget  haardt  paa  ham,  og  det  er  vel  heller 
ikke  umuligt,  at  han  har  været  stærkt  bekymret  for  Kom- 
pagniets Fremtid,  og  at  han  under  de  vanskeligere  For- 
hold ikke  har  ment  at  kunne  yde  den  tilstrækkelige  Mod- 
stand mod  det  økonomiske  Tryk,  som  han  forudsaa 
maatte  komme.  Han  tog  Afsked  fra  Selskabet  og  rejste 
til  Luiksgestel,  hvorfra  han  dog  stadigt  holdt  Forbindelsen 
med  sine  Kammerater  vedlige  og  levende  interesserede 
sig  for  dem  og  deres  Virksomhed. 

Den  følgende  Tid  var  meget  ugunstig  for  Handelen 
med  Kobber-  og  Messingvarer.  Sparsommelighed  var  en 
Dyd,  som  man  holdt  højt,  dels  af  Nødvendighed  og  dels. 


64 

fordi  den  blev  sat  i  System  fra  oven.  Hvorledes  Ned- 
gangen virkede  for  Kedelførerae,  kan  ses  alene  af  Sving- 
ningerne i  Fællesejendommens  Størrelse.  Den  var  (Vogne, 
Heste  o.  s.  v.  medregnet)  i  1786  opgjort  til  lidt  over 
1800  Rbd.  10  Aar  efter  udgør  den  over  3000  Rbd.  og 
i  Aaret  1803  endog  tæt  ved  6000  Rbd.  1810  er  den 
atter  sunket  til  J200  Rbd.,  181 5  under  5000  og  udgør 
i  1825  kun  3000  Rbd.  —  det  samme  som  i  1796 1  Men 
naturligvis  var  Virkningen  endnu  meget  mere  kendelig 
paa  selve  Omsætningen.  En  her  hidsat  Kurve  viser  ty- 
deligere end  nogen  lang  og  vidtløftig  Forklaring,  hvor- 


21 

0    « 

*  « 

to      « 

it      n 

la      II 

LJ      41 

Vx     « 

kS     4 

to.    h 

K     k 

(•'  « 

((   •n 

^      48 

(«  « 

{.     H« 

^ 

^ 

V 

k 

i 
6 

\ 

A 

A 

\ 

J 

f  > 

V 

/T- 

\ 

\ 

/ 

V 

\ 

> 

V    , 

/ 

\ 

V 

i 

V 

V 

\ 

j 

V 

x^ 

V 

S 

ledes  Handelens  Omfang  svinger  i  Tidsrummet  fra  1800 — 
1872.  De  foran  Kurven  staaende  Tal  angiver  baade  In- 
teressenterne Tal  og  Størrelsen  af  den  forholdsvise  Om- 
sætning i  de  over  Kurven  nævnte  Aar. 

Det  dybe  og  voldsomme  Fald  efter  181 3  er  stærkt 
iøjnefaldende,  men  ogsaa  den  raske  Opgang  fra  Midten 
af  Tyverne  til  heni  Trediverne  vil  vække  Opmærksom- 
hed. Endelig  er  endnu  et  Stykke  af  Kurven  af  særlig 
Interesse:  Nedgangslinien  1845 — ^855  —  Krigens  og  den 
nationale  Vækkelses  Tid,  efter  hvilken  Virksomheden 
endnu  en  Gang  stiger,  for  snart  efter  fuldstændigt  at 
forsvinde. 


6S 

Den  Mand,  som  det  i  væsentligst  Grad  skyldes,  at 
Virksomheden  i  Trediverne  atter  naaede  saa  højt  op  efter 
den  voldsomme  Nedgang,  var  den  tidligere  nævnte  Hen- 
rik Wills,  som  hidtil  havde  handlet  i  Faaborg.  Hjælpsom 
til  det  yderste  fik  han  gentagne  Gange  Kommissioner  at 
udrette  for  fattige  Slægtninge  af  Kedelførere,  som  døde 
her  i  Landet.  Ham  er  det  ogsaa,  der  træder  i  Forbin- 
delse med  det  Suhrske  Handelshus  i  København  —  ganske 
vist  temmelig  ufrivillig,  halvvejs  tvungen  af  Theodor 
Suhr.  Da  denne  i  1831  var  bleven  Ejer  af  Brede  Kob- 
bermølle og  dermed  af  det  fra  Nymølle  stammende  Pri- 
vilegium til  at  lade  de  paa  Værket  forarbejdede  Varer 
omføre  ved  Kedelførere,  saa  var  det  jo  rimeligt,  at  han 
lod  dette  komme  til  Hollændernes  Bevidsthed.  Han  skrev 
til  Henrik  Wills,  at  hvis  de  Kedelførere,  der  tidligere 
havde  omført  Varer  fra  Brede  Værk,  atter  ønskede  dette, 
saa  maatte  de  snarest  indsende  deres  Pas  (Konstitution), 
for  at  det  kunde  blive  fornyet.  Wills  anmodes  endvidere 
om  at  opgive,  hvilke  Kedelførere  der  har  Pas  fra  Brede, 
og  med  hvor  stor  Omsætning  der  kan  regnes.  Efter  at 
dette  er  ordnet,  udtaler  Suhr  i  Løbet  af  Efteraaret  sin 
Misfornøjelse  med,  at  han  endnu  slet  ikke  har  hørt  fra 
de  fynske  Kedelførere.  Derimod  meddeler  han  —  som 
noget  i  Retning  af  en  Trudsel  —  at  han  har  faaet  mange 
Ansøgninger  fra  fynske  Kobbersmede  om  Pas  og  sam- 
tidig deres  Klage  over  Kedelførernes  Handel.  Dette  synes 
at  hjælpe.  Kedelførerne  viste  sig  under  Hensyn  til  den 
truende  Forbindelse  imellem  Værket  og  Kobbersmedene 
villigere  til  at  tage  imod  Brede  Værks  Varer,  og  en 
Maaneds  Tid  efter  kunde  Theodor  Suhr  meddele,  at  han 
nu  ogsaa  havde  modtaget  de  fynske  Kedelføreres  Ansøg- 
ning om  Pas,  hvilket  har  glædet  ham  meget.*) 


^)  Fra  Suhrs  Brevkopibøger  i  Raadstuearkivet,  Kbhvn. 

5 


66 

Lader  det  saaledes  til,  at  Kedelførerne  kun  nød- 
tvungent har  indladt  sig  i  Forbindelse  med  Suhr,  saa 
skulde  det  senere  vise  sig,  at  denne  Forbindelse  blev  for- 
delagtig for  begge  Parter  og  ikke  mindst  for  Kedelførerne; 
thi  Theodor  Suhr  var  en  meget  formaaende  Mand,  og 
da  Kanipen  for  Bevarelsen  af  Kedelførerprivilegiet  senere 
blev  stærkere  og  stærkere  imod  Kobbersmedenes  stadigt 
gentagne  Angreb,  saa  stillede  Suhr  sig  af  let  forstaaeiige 
Grunde  paa  Kedelførernes  Side. 

En  anden  Mand,  hvem  Henrik  Wills  havde  meget 
med  at  gøre,  var  Josias  thor  Straten  i  Flensborg.  Fa- 
brikken ved  Krusaa  havde  altid  været  Kedelførernes  største 
Leverandør,  i  sin  Tid  ene  om  at  forsyne  dem  med  Varer, 
og  Familien  thor  Straten  følte  sig  derfor  gerne  stærkt 
knyttet  til  Lederne  af  det  anselige  Selskab.  Overrets- 
advokat  J.  thor  Straten  havde  i  en  Aarrække  kæmpet 
med  daarlige  økonomiske  Kaar.  Følgen  af  Ind-  og  Ud- 
førselsforbudenes Ophævelse  havde  været  den,  at  Fa- 
brikken førte  en  hensygnende  Tilværelse,  medens  J.  thor 
Straten,  der  havde  kastet  sig  ind  i  Kampen  for  de  gamle 
Rettigheder  med  en  forbavsende  Energi,  lidt  efter  lidt 
svækkedes  i  sin  Virketrang  og  tilsidst  ganske  opgav 
Kampen.  Fabrikken  slugte  hans  Formue,  Gæld  kom  til 
Gæld,  og  hvad  var  da  naturligere,  end  at  han  tyede  til 
Kedelførerne.  Disse  havde  altid  advaret  ham  og  holdt 
igen  paa  hans  Ivrighed  —  senere  skulde  de  selv  udvise 
en  lignende  —  men  dog  hjalp  de  ham  med  adskillige 
Hundrede  Rigsbankdaler.  1834  faar  Henrik  Wills  Del  i 
den  Obligation,  som  var  udstedt  af  da  afdøde  Kancelli- 
raad  Holst  og  Frue  til  alle  deres  Arvinger;  iblandt  Ar- 
vingerne var  nemlig  ogsaa  thor  Straten.  Obligationen 
lød  paa  16000  Rbd.  Sølv  og  skulde  udbetales  efter  Fru 
Holsts  Død  af  Trøjborg  Gods  ved  dettes  Ejer,  Amtmand, 


67 

Kammerjunker  de  Neergaard.  —  Otte  Aar  senere  maatte 
Josias  thor  Straten  fuldstændig  opgive  Fabrikken. 

Henrik  Wiils  var  ikke  Formand  i  mange  Aar;  men 
Perioden  var  rig  paa  Virksomhed  oven  paa  det  Død- 
vande, der  havde  været  Følgen  af  Statsbankerotten.  Vel 
havde  de  sidste  Aar  igen  givet  Nedgang  i  Omsætningen, 
men  dette  skyldtes  saadanne  Magter,  som  det  efterhaan- 
den  viste  sig  umuligt  at  besværge.  Som  Helhed  betragtet 
havde  Henrik  Wills  bedret  Forholdene  meget.  Han  trak 
sig  tilbage,  inden  han  var  udslidt,  og  overlod  Kampen 
til  yngre  Kræfter.  Faaborg,  hvor  han  tidligere  havde 
levet  saa  meget,  blev  igen  hans  Opholdssted.  Her  byg- 
gede han  sig  en  Oliemølle,  der  først  gik  ved  Hestkraft, 
senere  ved  Dampkraft.  Han  kom  efterhaanden  til  at 
beklæde  forskellige  Tillidsposter,  idet  han  blev  Byraads- 
medlem,  Forligelseskommissær,  Sparekassedirektør  o.  a.  m.; 
ogsaa  paa  højere  Sted  havde  man  Øje  for  hans  Fortje- 
nester, idet  han  blev  udnævnt  til  Kancelliraad.  Han 
døde,  74  Aar  gammel,  som  en  meget  hædret  og  agtet 
Mand. 

I  Spidsen  for  Kompagniet  finder  vi  derefter  Peter 
Cornelius  Peters. 

Denne  Mand  var  en  Modsætning  til  sin  Forgænger; 
han  var  ham  langt  overlegen  i  Forretningskyndighed,  i 
kold  Forstand;  men  det  gode  Sindelag,  der  saa  ofte  kom 
frem  hos  Wills,  opdages  ikke  saa  let  hos  ham.  Muligt 
er  det  jo  imidlertid,  at  det  er  kommet  frem  i  Ting,  som 
nu  ikke  længer  kan  undersøges.  Hans  Ansigtstræk,  der 
findes  gengivet  paa  et  hollandsk  Fotografi,  viser  det  noget 
tillukkede  og  bestemte,  der  var  over  hans  Liv  og  Hand- 
linger. I  II  Aar  ledede  han  Kompagniets  Handel  og 
satte  i  denne  Tid  sit  Stempel  saa  eftertrykkeligt  paa  alt, 
at   man    siden   ikke   fandt   sig   foranlediget   til   at   skifte 


68 

Firmamærke,  men  vedblev  efter  hans  Tid  at  bruge  Navnet 
P.  C.  Peters  &  Comp. 

Han  købte  i  Aaret  1837  Ejendommen  i  Horsens  af 
Henrik  Wills  for  2500  Rbd.  Sølv  og  begyndte  derefter 
straks  paa  sine  Reformplaner.  Samme  Aar  havde  han 
en  Ansøgning  inde  i  Generaltoldkammeret  om  at  faa 
Lov  til  at  anlægge  og  drive  et  Blyvalseværk  i  Horsens. 
Herpaa  svaredes,  at  det  behøvedes  der  ingen  særlig  Til- 
ladelse til,  han  kunde  gøre  dette,  naar  han  ønskede  det. 
Med  Theoder  Suhr  har  han  stadigt  Forbindelse,  og  Bre- 
vene viser  tilstrækkelig  tydeligt,  at  han  der  har  uind- 
skrænket Kredit.  Den  ene  store  Sum  Penge  efter  den 
anden  kommer  fra  Horsens  og  gaar  i  Mellemregning  til 
Peter  Dreyer  paa  Brede  og  vidner  om  en  tilsvarende 
Strøm  af  Kobbervarer  den  modsatte  Vej.  Og  dog  finder 
Suhr  sig  foranlediget  til  at  klage  over,  at  P.  C.  Peters 
unddrager  de  større,  jydske  Bestillinger  fra  Brede  og  kun 
bestiller  lettere  Sorter  Varer.  Der  hentydes  til  den  Hen- 
synsfuldhed, hvormed  Theodor  Suhr  har  optraadt  over 
for  P.  C.  Peters'  »Forening«,  idet  han  har  undladt  at 
udnytte  sit  udstrakte  Privilegium.  Der  maa  ske  en  hen- 
sigtsmæssigere Fordeling  af  Bestillingerne,  hvis  ikke  Brede 
Værk  skal  begynde  paa  en  direkte  Konkurrence!  Det  er 
selvfølgelig  en  Trudsel,  og  det  ses  heller  ikke,  at  P.  C. 
Peters  har  agtet  den  synderlig,  han  var  i  den  Retning 
lige  saa  klartseende  som  Suhr,  og  det  gode  Forhold  øde- 
lagdes heller  ikke  af  den  Grund.  Der  var  jo  Fordel 
paa  begge  Sider,  og  Suhr  havde  haft  meget  vanskeligt 
ved  at  optage  Konkurrencen  imod  Kompagniet.  Megen 
Gavn  kunde  han  derimod  have  af  dem  ved  at  vedblive 
at  holde  et  venskabeligt  Forhold  til  dem.  Da  han  saa- 
ledes  faar  Nys  om,  at  der  ved  Skagen  er  opfisket  éo — 80 
Stvkker  Kobber  i  Klumper,  skriver  han  til  Kedelfører 
Christian  Jantzen   i  Frederikshavn    om    uopholdeligt    at 


69 

rejse  derop  og  købe  det  til  ham.  Prisen  fastsænes,  og 
Tavshed  desangaaende  anbefales,  for  at  ingen  skal  faa 
noget  at  vide  om  Ekspeditionen.  —  Og  Suhr  fik  som 
tidligere  nævnt  ogsaa  Lejlighed  til  at  vise  Kedelførerne 
betydelige  Tjenester. 

Foruden  Blyvalseværket  og  Kobberhandelen  tog  P. 
C.  Peters  fat  paa  andre  Ting.  I  flere  Aar  drev  han  saa- 
ledes  en  udstrakt  Kornhandel  med  Handelshuset  Lavaetz 
&  Koch  i  Altona.  Han  maatte  i  den  Tid  leje  flere  Pak- 
lofter i  Byen  til  sit  Kom,  da  Ejendommen  ikke  kunde 
rumme  det  eller  slet  ikke  var  indrettet  paa  sligt.  Alt 
dette  foretog  han  sig  af  lutter  Virketrang  og  til  fælles 
Bedste  for  Medlemmerne.  I  Følge  Kontrakten  kunde  jo 
ingen  drive  nogen  som  helst  Handel  for  egen  Regning. 

Men  mere  Betydning  end  dette  havde  det,  at  Ha- 
raldskærs Fabrik  af  ham  knyttedes  til  Kobberhandelen  og 
lagdes  ind  under  Kompagniets  fælles  Eje. 

En  lille  Mils  Vej  vest  for  Vejle,  ved  Landevejen, 
der  fører  imod  Vrfrde,  ligger  Haraldskær.  Da  Gaarden 
ligger  i  Nærheden  af  Aaen,  der  strømmer  igennem  den 
brede  Dalsænkning,  saa  har  der  her  i  lang  Tid  været 
Fabriksvirksomhed.  Avlsgaardens  Ejer  har  saaledes  sam- 
tidigt optraadt  som  Fabrikherre. 

Lige  syd  for  Haraldskærs  nuværende  Hovedbygning 
findes  ved  Aaen  nogle  gamle  Egepæle  nedrammede.  De 
er  Rester  af  et  Stemmeværk;  thi  her  var  Fabrikkens  op- 
rindelige Beliggenhed.  For  imidlertid  at  opnaa  heldigere 
Forhold  og  blandt  andet  en  højere  Vandopstemning  er 
Fabrikken  blevet  flyttet  to  Gange,  første  Gang  ca.  2500 
Alen  vestligere,  højere  op  ad  Aaen  —  her  findes  lige- 
ledes Egepæle  i  Aabunden  samt  Rester  af  Omløbsaa  — 
sidste  Gang  til  sin  nuværende  Plads.  ^) 

*)   Meddelt    af   Godsejer    de    Bang,     Haraldskær,     og    Fabrikejer 
Brincher,  Grejsdals  Hammerværk. 


70 

I  Aaret  1741  anlagde  Bernt  Isak  her  en  Geværfabrik, 
formentlig  efter  at  Stemmeværket  var  flyttet  første  Gang. 
Men  kort  Tid  efter  gik  Fabrikken  over  til  en  Fransk- 
mand, Oberstløjtnant  Pierre  d'Andischon,  der  1744  fik 
Privilegium  paa  der  at  anlægge  en  Krudtmølle  ^).  Nogle 
Aar  efter  var  Fabrikken  og  Hovedgaarden  igen  paa 
andre  Hænder;  denne  Gang  var  Ejeren  Gerhard  de 
Lichtenherg. 

Lichtenberg  var  Søn  af  en  formuende  Købmand  i 
Horsens,  Hans  Christensen  og  Hustru,  Gedske  Lichten- 
berg, hvis  Familienavn  han  antog.  Han  blev  selv  ved 
sin  Handel  en  velhavende  Mand,  Godsejer  i  stor  Stil, 
og  styrede  sine  Godser  med  stor  Dygtighed.  Inden  sin 
Død  oprettede  han  Bidstrup  til  et  Stamhus  for  sine  Efter- 
kommere, og  dette  Gods  er  som  bekendt  endnu  i  Slæg- 
tens Eje. 

Efter  at  Lichtenberg  var  kommen  i  Besiddelse  af 
Haraldskær,  blev  Fabrikken  flyttet  anden  Gang  og  der- 
efter i  Aaret  1757  indrettet  til  Fabrikation  af  Kobber- 
varer, Høleer  og  Søm,  og  fra  dette  Tidspunkt  begynder 
sandsynligvis  Kedelførerne  at  have  noget  med  Fabrikken 
at  gøre,  idet  de  har  medtaget  dens  Kobbervarer  og  Hø- 
leer  paa  deres  Rejser  omkring  i  Jylland,  ligesom  de  sjæl- 
landske Førere  medbragte  Høleer  og  Hakkelseknive  fra 
Ørholms  Fabrik  i  Nærheden  af  Brede. 

Gerhard  de  Lichtenberg  døde  i  Aaret  1764,  og  Ha- 
raldskær overgik  da  i  nogle  faa  Aar  til  Christian  Linde, 
der  i  1766  fik  fornyet  det  gamle  Privilegium  om  Krudt- 
tilvirkning 2).  Men  dette  fik  ikke  megen  Indflydelse  paa 
Fabrikken ;  thi  vi  finder  derefter  en  Søn  af  Lichtenberg, 
der  fortsatte  Kobberværket  og  solgte  det  som  saadant  til 
Major  Liittichau.    Under  de  skiftende  Ejere  maa  forment- 


1)  og  2)   c.  Nyrop:  J.  Fr.  Classen,  pag.  166  og  Note  319^. 


71 

lig  Kedelførerne  stadigt  have  omført  de  forarbejdede  Varer, 
uden  at  de  iøvrigt  har  tænkt  paa  nogen  Sinde  selv  at 
faa  Fabrikken  i  deres  Eje.  Dels  oversteg  dei  deres  Evner 
i  pekuniær  Henseende,  dels  har  det  været  unødvendigt 
for  dem;  idet  de  ikke  behøvede  at  frygte  nogen  Kon- 
kurrence. Men  i  det  19.  Aarhundrede  blev  det  anderledes. 
Ved  Overgangen  til  det  nævnte  Aarhundrede  ejedes 
Haraldskær  af  Familien  Sager:  to  Brødre,  der  var  ind- 
vandrede fra  Egnen  om  Lubeck.  Af  disse  døde  den  ene 
ugift,  medens  den  anden,  Peter  Sager,  ved  sin  Død  1852 
efterlod  sig  en  ganske  ung  Enke,  Birgitte,  født  Hvidt- 
feldt, og  en  Datter,  Mette  Kirstine  Sager,  der  kun  var 
3  Aar  gammel.  Enken  giftede  sig  i  Februar  næste  Aar 
med  en  dygtig  og  energisk  Forretningsmand  fra  Vejle, 
Andreas  Herman  Frederik  Holck,  der  saaledes  blev  Fa- 
brikejer og  Landbruger.  Ved  Skiftet  med  Datteren,  Mette 
Kirstine,  blev  Haraldskær  opgjort  til  30000  Rbd.,  og  der 
blev  tillagt  hende  Halvdelen  heraf.  Men  hun  døde  endnu 
samme  Aar,  og  Holck  blev  paa  den  Maade  Eneejer  af 
hele  Herligheden.  Og  Ejendommen  var  stor  og  værdi- 
fuld, gode  Jorder,  gode  Enge,  stor  Skov  og  endelig  Pri- 
vilegiet for  Kobberværket,  noget  der  i  rette  Hænder  van- 
skeligt kunde  sættes  for  højt.  Men  Holck  viste  sig  ikke 
Stillingen  voksen,  det  gik  nedad  for  ham.  Hvor  energisk 
han  end  var,  kunde  han  ikke  holde  sammen  paa  den 
omfattende  Drift.  Hans  Forbindelse  med  det  tidligere 
omtalte  Handelshus,  Suhr,  i  København  viser,  at  man 
gentagne  Gange  maatte  bære  over  med  ham  med  Hen- 
sy^n  til  Betaling  for  Leverancer.  Allerede  1834  anmodes 
han  flere  Gange  forgæves  om  at  indløse  en  Veksel.  Han 
ønsker  samme  Aar  Kredit  paa  en  Del  smeltet  Kobber, 
men  det  nægtes  ham!  ^)   Aaret  efter  laaner  han  3000  Rdl. 


^)  Suhrs  Brevkopibøger,  Raadstuearkivet. 


72 

af  Bygholm-Gudsøs  Overformynderi;  men  Virksomheden 
slugte  Pengene  uden  at  give  tilsvarende  Renter.  Endelig 
blev  han  da  klar  over,  at  det  maatte  have  en  Ende.  I 
1839  indledede  han  Underhandlinger  med  Kedelfører- 
kompagniet  om  Køb  af  Fabrikken;  men  dette  synes  de 
ikke  at  have  været  videre  villige  til.  Han  bekendtgjorde 
derfor  i  forskellige  Stiftstidender  og  større  Blade,  at  en 
dygtig  Kedelsmedemester,  der  vilde  paatage  sig  Ledelsen 
af  et  større  Værksted  for  der  at  forarbejde  Kobberkedler, 
kunde  faa  en  indbringende  Stilling  paa  Haraldskær  Fa- 
brik, og  endvidere,  at  Handelsmænd,  der  vilde  paatage 
sig  at  rejse  rundt  med  Varerne  i  Landet,  ogsaa  vilde 
blive  antaget  under  gode  Betingelser. 

Dette  hjalp  I  Kedelførerne  havde  hidtil  i  ringe  Grad 
bekymret  sig  om,  hvem  der  ejede  Fabrikken.  Men  ved 
disse  Bekendtgørelser  saa  de  deres  fremtidige  Eksistens 
truet,  de  kunde  nu  vente  sig  en  Konkurrent,  der  om 
end  ikke  straks  saa  dog  forholdsvis  hurtigt  vilde  blive 
haard  at  trækkes  med,  fordi  den  voksede  op  af  hjemlig 
Jord  og  havde  sin  Fabrik  saa  farlig  nær  Kedelførernes 
Centrum,  medens  disse  selv  maatte  hente  deres  Varer 
saa  langt  borte.  Der  blev  hurtigt  sammenkaldt  til  et 
Møde  af  Medlemmerne,  i  Horsens,  og  her  blev  Forman- 
den, P.  C.  Peters,  bemyndiget  til  at  købe  Fabrikken. 
Saaledes  kunde  det  ske,  at  P.  C.  Peters  &  Comp.  i  Aaret 
1839  købte  Haraldskær  med  Jord  og  Skov,  Heste  og 
Vogne,  Køer  og  Redskaber  for  ialt  45000  Rdl.  Disse 
Penge  blev  i  Løbet  af  ij  Aar  fuldstændigt  udbetalt  til 
Holck,  der  imidlertid  havde  købt  Ørskovgaard,  nord  for 
Horsens. 

Det  var  en  stor  Tilvækst  til  deres  Virksomhed,  Ke- 
delførerne paa  denne  Maade  fik.  Der  hørte  ca.  100  Tdr. 
Land  Jord  og  80  Tdr.  Land  Skov  foruden  store  Enge 
til  Ejendommen.    Dertil  kom  Kobberværket,  som  krævede 


7? 

en  meget  betydelig  Arbejdsstyrke,  hvis  det  skulde  drives 
til  videre.  Bygningerne  var  gode  og  Vandkraften  stor, 
men  Værket  var  forsømt  igennem  lange  Tider  og  trængte 
til  en  gennemgaaende  Fornyelse.  Store  Goder,  men  ogsaa 
store  Besværligheder,  fulgte  der  med  Fabrikken.  P.  C. 
Peters  indsaa,  at  han  ikke  alene  kunde  overkomme  den 
nærmere  Ledelse  af  alt  dette  samtidigt  med  at  passe  Regn- 
skaberne. Han  forlangte  da  og  fik  af  Kompagniet  Til- 
ladelse til  at  holde  to  Assistenter,  af  hvilke  den  ene  altid 
skulde  opholde  sig  paa  Haraldskær,  medens  den  anden 
skulde  være  enten  der  eller  paa  Hovedkontoret  i  Hor- 
sens, eftersom  Formanden  fandt  det  tjenligst.  Hvis  For- 
mandens Tilstedeværelse  paa  Kobberværket  undertiden 
skulde  findes  nødvendig,  da  skulde  en  af  Assistenterne 
straks  indfinde  sig  i  Horsens. 

Medens  saaledes  Ledelsen  udstykkedes  en  Del,  blev 
det  ogsaa  nødvendigt  at  skaffe  Arbejdere  til  Kobber  vær- 
ket og  Landbruget.  Hertil  anvendtes  Danskere,  da  man 
ikke  i  en  Fan  kunde  faa  saa  mange  Landsmænd  indkaldt 
og  heller  ikke  fandt  det  fordelagtigt  at  optage  saa  mange 
nye  Medlemmer  i  Kompagniet.  De  danske  Arbejdere 
fik  deres  Løn  her  som  andre  Steder  uden  iøvrigt  at 
have  det  mindste  med  Selskabets  indre  Anliggender  at 
bestille. 

De  nye  Ejere  af  Fabrikken  tog  fat  med  Mod  og 
Kraft  for  at  afhjælpe  og  bedre  det  forsømte.  Der  blev 
bygget  en  ny  Kobber-Smelteovn,  hvori  der  paa  een  Gang 
kunde  smeltes  35  Skippund  Kobber.  Men  da  dette  var 
noget  nyt  for  Kedelførerne,  sane  de  sig  i  Forbindelse 
med  Kobberfabrikken  ved  Krusaa  og  fik  herfra  en  ung, 
dygtig  Kobbersmelter,  der  ledede  Arbejdet  ved  Smelte- 
ovnen. Fabrikken  havde  ikke  under  de  tidligere  Ejere 
kunnet  udsmelte  Kobberet  i  større  Plader,  men  havde 
modtaget  saadanne   fra  Flensborg   og   Brede.    Der    blev 


74 

endelig  antaget  en  Kedelsmed  med  Svende,  som  skulde 
forarbejde  Kobberpladerne  til  alle  mulige  Kobbergenstande: 
Køkkenredskaber.  Gruekedler,  Brændevinsredskaber  o.s.v. 

Der  findes  fra  1840  opbevaret  et  Litografi  udført  i 
Aarhus,  som  Kedelførerne  ganske  sikkert  har  ladet  ud- 
føre; det  forestiller  Haraldskærs  Fabrik  i  nævnte  Aar, 
altsaa  lige  efter  Overtagelsen.  Bortset  fra,  at  Billedet  er 
meget  daarligt  udført  —  Hestene  ligner  nærmest  Hyæner 
og  Trætoppene  Uldtotter  —  faar  man  et  ret  gunstigt 
Indtryk  af  Fabrikken  og  dens  Omgivelser:  Velholdte 
Bygninger  omgivne  af  Træer  og  Enge.  Den  rygende 
Skorsten  vidner  om  Virksomheden  ved  Smelteovnen  og 
de  glødende  Kobbermasser.  Aaen  bruser  forbi  og  træk- 
ker det  store  Vandhjul.  Brusen  og  Hamren  og  Banken 
maa  have  lydt  rundt  om  fra  Bygninger  og  Gaard.  Men 
naar  Dagens  Gerning  var  endt,  saa  var  her  ogsaa  et  godt 
Sted  at  tilbringe  sin  Hviletid.  Bakkerne  og  Skovene 
imod  Nord  lunede  for  Vinden,  og  ingen  anden  Støj 
hørtes  i  Nærheden  end  Aaens  stadige  Mumlen  paa  dens 
rastløse  Fart  ud  imod  Havet. 

Det  ses  af  mangt  og  meget,  at  Kedelførerne  efter- 
haanden  kom  til  at  holde  meget  af  denne  Fabrik.  Den 
blev  Genstand  for  deres  Kærlighed  i  højere  Grad  end 
nogen  anden  Del  af  deres  Fælleseje,  og  Stillingen  som 
Assistent  og  Regnskabsfører  paa  Haraldskær  blev  en 
eftertragtet  Retrætepost  for  ældre,  veltjente  Kedelførere, 
der  paa  deres  Rejser  havde  udvist  særlig  FHd  og  Dyg- 
tighed. 

Men  Sjælen  i  hele  Foretagendet  var  den,  der  havde 
overtalt  Kedelførerne  til  Købet,  P.  C.  Peters,  og  han 
satte  derfor  ogsaa  al  sin  Arbejdsomhed  og  Kløgt  ind  paa 
at  gøre  Fabrikken  saa  indbringende  som  muligt.  Den 
anden  Gren  af  Fabrikationen:  Jernindustrien,  fik  under 
ham  et  uanet  Opsving.    Ganske  vist  blev  der  fra  Rege- 


75 


ringens  Side  ved  en  bestemt  Lejlighed  gydt  koldt  Vand 
i  Blodet.  P.  C.  Peters  havde  nemlig  i  Aaret  1842  til 
Generaltoldkammeret  indsendt  et  Par  Kedelførerkonsti- 
tutioner  til  Godkendelse,  og  i  disse  havde  han  uden 
videre  anføn,  at  de  (Kedelførerne)  ogsaa  omrejste  med 
Isenkramvarer.  Han  fik  imidlertid  derpaa  det  Svar,  at 
Tilladelse  til  at  omføre  den  Slags  Varer  ikke  fulgte  af 
Privilegiet  til  at  lade  omføre  Kobbervarer.  Det  kunde 
heraf  se  ud,  som  om  man  vilde  nægte  Kompagniets  Med- 
lemmer at  medtage  Høleer  og  Knive  paa  deres  Rejser; 
men  et  halvt  Aars  Tid  efter  (5.  Oktober  1842)  resolverer 
Kongen,  >at  det  skal  være 
P.  C.  Peters  tilladt  at  om- 
føre Isenkramvarer,  dog 
saaledes,  at  Tilladelsen  op- 
hæves, hvis  der  drives  Mis- 
brug ved  Toldstederne«. 

I  Spidsen  for  Jern- 
industrien stillede  P.  C. 
Peters  en  Mand,  der  fra 
sin  tidligste  Ungdom  var 
oplæn  i  Fabriksdrift,  Fre- 
derik Brincher,  der  ind-  Haraldskærs  Fabriks  Segl. 
vandrede  hertil  fra  Westfalen  i  Aaret  1842.  Under  hans 
Ledelse  stod  Jemfabrikationen  i  omtrent  al  den  Tid,  som 
Kedelførerne  havde  Haraldskær  i  deres  Eje,  og  under 
ham  blev  den  drevet  med  stor  Kraft  og  Kyndighed. 
Kompagniet  havde  Penge  nok  til  at  udvide  Driften  ved, 
og  P.  C.  Peters  sparede  ikke  paa  dette  Omraade. 

Følgelig  blev  der  nu  frembragt  en  stor  Mængde  Varer 
baade  af  Kobber  og  Jern,  saa  stor  en  Mængde,  at  man 
med  det  Mandskab,  der  raadedes  over,  ikke  kunde  tænke 
paa  at  faa  det  hele  omsat.  Derfor  maatte  der  tænkes  paa 
Forøgelse  af  Medlemmerne,  men  frem  for  alt  af  Drenge. 


76 

Et  større  Hold  af  disse  blev  afhentet  i  Holland  og  som 
sædvanlig  fordelt  mellem  de  ældre  Kedelførere,  efter  at 
de  en  kort  Tid  havde  opholdt  sig  i  Horsens.  Og  flere 
end  før  sværmede  Hollænderne  om  i  Landet  med  deres 
Kedler  og  Høleer;  nyt  Liv  var  der  pustet  i  det  gamle 
Selskab,  nyt,  varmt  Blod  var  ledet  ind  i  Aarerne,  og  aner 
strømmede  Kobbersagerne  med  fornyet  Magt  ind  i  Køk- 
ken og  Bryggers  i  de  tusind  Hjem. 

Under  Treaarskrigen  1848 — 1850  kom  der  en  Stands- 
ning i  den  store  Omsætning,  og  forøvrigt  havde  Op- 
gangen efter  Fabrikkens  Køb  kun  holdt  sig  i  nogle  faa 
Aar.  De  urolige  Forhold  fik  nu  en  temmelig  uheldig 
Indflydelse  paa  Fabrikkens  Virksomhed,  skønt  de  ellers 
til  at  begynde  med  syntes  at  skulle  forøge  mere  end  for- 
mindske. I  1848  fabrikeredes  der  store  Masser  af  Spyd 
og  andre  Vaaben,  som  særlig  købtes  af  den  jydske  Almue. 
Det  var  Skrækken  for  de  formentlig  løsslupne  Rends- 
borgslaver,  der  virkede  paa  denne  Maade  og  fik  hele 
Jylland  til  at  ruste  sig.  Denne  Fabriksvirksomhed  fik 
imidlertid  en  brat  Ende.  Frederik  Brinchers  Søn,  nu- 
værende Fabrikejer  Brincher,  Grejsdals  Haramerværk,  for- 
tæller herom  følgende: 

»Pludselig  en  Sommer  Formiddag  kom  en  Stafet 
paa  en  skumbedækket  Hest  med  Melding  fra  Sognefogden 
i  Ødsted,  at  en  Bataillon  af  tyske  Soldater  var  under 
Fremrykning  imod  Fabrikken  og  forsynet  med  Brand- 
raketter; thi  Fabrikken  skulde  brændes  af,  fordi  der  blev 
forfærdiget  Vaaben. 

Saa  vidt  muligt  blev  nu  i  en  Fart  ethvert  Spor 
fjernet,  der  kunde  hentyde  paa  Massefabrikation  af  Spyd 
og  Lanser.  Da  saa  et  Par  Timer  efter  Sognefogdens 
Melding  den  bebudede  fjendtlige  Styrke  nærmede  sig 
Fabrikken,  tog  min  Fader  min  ældre  Søster  og  mig  hver 


77 

ved  Haanden  og  mødte  saa  den  tyske  Afdeling,  før  den 
kom  Fabrikken  paa  Skud  nær. 

Fader  indledede  nu  Samtalen  med  den  foranridende 
Oberst,  Bataillonen  blev  standset,  og  ved  den  første  For- 
handling og  Faders  Forklaring  om,  hvilken  grænseløs 
Ulykke  det  vilde  være  for  de  mange  Arbejderfamilier, 
om  dette  Hærværk  fuldførtes,  lykkedes  det  endelig  efter 
lang  Parlamenteren  og  mod  Løfte  paa  Tro  og  Love  og 
paa  Faders  Ansvar,  at  der  ikke  i  denne  Krig  blev  solgt 
eller  tilvirket  flere  Spyd  eller  andre  Vaaben,  at  faa  Ba- 
taillonen til  —  efter  at  være  bleven  beværtet  —  igen  at 
drage  tilbage«. 

Saaledes  undgik  Fabrikken  kun  med  Nød  og  næppe 
Ødelæggelsen.  Ejere  og  Arbejdere  slap  med  Skrækken, 
og  Oprørerne  fik  siden  andet  at  tænke  paa.  Skam  og 
Skade  vilde  det  ogsaa  have  været,  om  Fabrikken  paa  sit 
daværende  høje  Udviklingsstade  skulde  være  bleven  lagt 
øde.  Nu  fortsatte  den  altsaa  sin  Virksomhed,  mens  Kri- 
gen rasede  i  dens  Nærhed  og  gjorde  Forholdene  og  For- 
bindelserne rundt  om  i  højeste  Grad  usikre.  Og  dette 
kunde  selvfølgelig  ikke  undgaa  at  skade  Fabrikken  og 
især  Handelen  meget. 

P.  C.  Peters  havde,  som  allerede  tidligere  nævnt, 
ikke  sparet  sig  selv,  naar  det  gjaldt  om  nye  Forsøg  paa 
Fabrikationens  og  Handelens  Omraade  eller  om  at  opnaa 
en  eller  anden  Begunstigelse  fra  Regeringens  Side.  Nu 
havde  han  ved  Købet  af  Haraldskær  i  Aaret  1839  sat 
Kedelførerkompagniet  i  Stand  til  selv  at  tilvirke  en  stor 
Del  af  deres  Varer,  og  det  var  nærmest  en  Formsag, 
naar  han  i  1846  ansøgte  om  Tilladelse  til  at  fortsætte 
Fabrikkens  Drift,  men  en  Formsag,  som  de  tidligere 
Ejere  ikke  havde  undladt  at  bringe  i  Orden,  og  som 
P.  C.  Peters  derfor  heller  ikke  mente  at  kunne  gaa  uden 
om.    Den  15.  September  1846   kommer  der  Meddelelse 


78 

fra  Regeringen  med  Bevilling  for  P.  C.  Peters  &  Comp. 
til  at  fortsætte  Kobberværket  tillige  med  Fabrikationen  af 
Jemvarer. 

Ved  at  sammenligne  Haraldskærfabrikkens  Kaar  med 
andre  Fabrikkers  af  lignende  Art:  Flensborg,  Brede,  Fre- 
deriksværk, kom  Peters  til  det  Resultat,  at  hin  blev  for- 
urettet, idet  disse  alene  ved  deres  Beliggenhed  og  for- 
skellige andre  Forhold  havde  Forrettigheder  for  Haralds- 
kær. Flensborgfabrikken  laa  tæt  ved  en  vigtig  Handels- 
by, hvilket  allerede  var  en  stor  Fordel;  desuden  var  den 
fri  for  at  svare  Øresundstold  (den  svarede  dog  anden 
Told).  Brede  havde  under  Suhrs  Regime  opnaaet  mange 
Fordele.  Den  var  af  ham  bleven  knyttet  til  Frederiks- 
værk, som  var  i  Regeringens  Eje,  og  Suhr  var  saaledes 
af  alle  Fabrikanter  heldigst  stillet,  idet  han  havde  Leve- 
rancer til  Staten.  Desuden  laa  Brede  jo  tæt  ved  Hoved- 
staden, medens  Haraldskær  havde  langt  til  Storbyer  og 
gennemgaaende  temmelig  vanskelige  Forbindelser.  Af 
disse  Grunde  mente  Peters,  at  der  kunde  være  Anledning 
til  at  søge  om  forskellige  Friheder,  for  at  Eksistensbetin- 
gelserne kunde  blive  nogenlunde  lige  for  alle  Fabrikker. 
Han  indsendte  derfor  en  Ansøgning  til  Kongen  om  Fri- 
tagelse for  at  betale  Øresundstold  af  Garkobber  —  fint 
renset  Kobber  —  samt  ligeledes  om  toldfri  Indførsel  af 
100  Skippund  Stangjern,  20  Skippund  Staal  og  200  Tdr. 
Stenkul  aarlig.  Men  denne  Ansøgning  blev  ikke  bevilget. 
Thi  allerede  den  Gang  var  man  i  Regeringen  stærkt  op- 
taget af  Tanken  om  Erhvervsfrihed,  og  at  udvide  Pri- 
vilegierne vilde  jo  være  at  modarbejde  denne.  Det  kunde 
der  ikke  være  Tale  om,  snarere  vilde  det  være  tjenligt, 
at  faa  disse  Enerenigheder  indskrænket.  Mange  Gange 
tidligere  havde  der  været  klaget  over  Kedelførerne;  men 
nu  da  man  ikke  alene  mærkede  Eftergivenhed  fra  de 
ledendes   Side,  men   endogsaa   Medhold   i  Tankegangen, 


79 

fik  Klagerne  rigtigt  Vind  i  Sejlene.  Snart  skulde  der 
staa  en  skarp  Kamp  imellem  Kedelførerkompagniet  og 
Landets  Kobbersmede,  hos  hvilke  sidste  Bitterheden  og 
Misfornøjelsen  var  vokset  Aar  for  Aar  i  en  uhyggelig 
Grad.  — 

At  Fabrikken  ligesom  tidligere  forarbejdede  Brænde- 
vinsredskaber,  og  at  Kedelførerne  —  som  forhen  —  solgte 
dem  til  Bønderne,  kan  vel  ikke  forundre,  lige  saa  lidt, 
som  at  Bønderne  i  Smug  fremdeles  havde  deres  Brænde- 
vinspander  over  Ilden  og  tilberedte  den  >Drank«,  der 
syntes  at  være  bleven  saa  nødvendig  for  Kreaturerne,  at 
alle  Regeringens  Forbud  prellede  af  derpaa.  Da  Rege- 
ringen i  Begyndelsen  af  Aaret  1843  —  ligesom  70  Aar 
tidligere  —  havde  givet  Landboerne  Tilladelse  til  straffri 
at  aflevere  deres  Brændevinsredskaber,  naar  dette  skete 
inden  i.  Maj,  blev  der  i  Jylland  henved  11 000  mere 
eller  mindre  fuldstændige  og  vægtige  Brændevinsredskaber 
afleveret  eller  paa  anden  Maade  afhændet  eller  gjort  ubru- 
gelige- I  Anledning  heraf  hedder  det  i  et  samtidigt  Cir- 
kulære : 

»Ved  Siden  af  den  forholdsvis  saare  ringe  Fordel,  Bon- 
den har  af  at  brænde  Brændevin  selv,  saa  er  det  sand- 
synligt, at  han  paa  mere  end  een  Maade  er  blevet  ført 
bag  Lyset  ved  Indkøbet  af  sit  Brændevinstøj.  Kedel- 
førerne  have  vel  vidst  at  gøre  sig  betalte  for  deres  lange 
Rejse  med  en  Genstand,  der  er  saa  vanskelig  at  trans- 
portere som  Kobberet;  og  det  er  rimeligt,  at  de  have 
benyttet  den  Tiltro,  som  Medviden  i  en  ulovlig  Handling 
maa  frembringe,  til  ogsaa  ved  de  andre  Genstande,  som 
de  sædvanlig  frembyde  til  Salg,  at  føre  Køberne  bag* 
Lyset.  Endskønt  det  er  vanskeligt  nærmere  at  bevise 
dette,  turde  det  dog  ikke  være  uden  Interesse  her  at  an- 
føre   en    Begivenhed,    der    berettiger   til    at  antage,   at   Be- 


8o 

dragenerne  er  gaaede  i  Svang.  Ved  Afleveringen  af  Red- 
skaber indtil  I.  Maj,  er  der,  efter  hvad  man  er  kommen 
til  Kundskab  om,  til  et  Toldsted  i  det  nordlige  Jylland 
indkommet  i  Brændevinstøjer  over  8000  Pd.,  der  af  Sæl- 
gerne bleve  udgivede  for  Kobber.  Ved  en  Undersøgelse, 
der  blev  anstillet  for  at  udfinde  den  virkelige  Vægt  i 
Kobber,  fandtes  det  imidlertid,  at  næsten  alle  de  runde 
Brændevinshatte  vare  ved  Rberne  belagte  med  2  a.  4  Pd. 
Bly;  imellem  Kobberet  og  Blyet  fandtes  en  Udfyldning 
af  Ler  og  Sand,  og  næsten  alle  de  Hatte,  som  ikke  havde 
Bly  udvendig,  vare  fyldte  indvendig  med  Bly  og  dette 
overstrøget  med  rødt  for  at  give  det  Kobberets  Farve, 
hvorhos  der  paa  alle  Svaleapparateme  var  anbragt  ved 
den  øverste  Pibe  5  a  8  Pd.  Bly  under  en  Bedækning  af 
Kobber.  Det  er  antageligt,  at  Ihændehaverne  af  slige 
Redskaber  selv  er  bleven  bedraget  ved  den  ommeldte 
svigagtige  Indretning  for  flere  Rigsdaler  paa  hvert  Brænde- 
vinstøj, de  i  sin  Tid  havde  købt  af  Kobberhandlere«.  ^) 

Der  forelaa  jo  her  en  temmelig  graverende  Beskyld- 
ning; men  det  ses  ikke,  at  nogen  har  særlig  følt  sig 
ramt,  og  det  er  ogsaa  muligt,  at  der  ingen  Grund  var 
til  det.  Thi  for  det  første  kunde  Kobbersmedene  lige 
saa  godt  have  leveret  en  stor  Del  af  Redskaberne,  og 
for  det  andet  saa  lappede  Bønderne  rask  væk  selv  paa 
deres  Redskaber,  idet  de  klinede  Ler  og  Dej  i  Hullerne 
og  ogsaa  undertiden  overhældte  det  med  smeltet  Bly, 

Hvad  angik  Troen  paa,  at  det  nu  endeligt  var  lyk- 
kedes Regeringen  at  faa  den  ulovlige  Brændevinsbrænden 
standset,  da  viste  det  sig  snart  at  være  en  Illusion,  og 
derfor  kom  der  allerede  2  Aar  efter  endnu  en  Forord- 
ning derimod.    Det  hedder  heri  (14.  Maj  1845):  Hvis  en 


1)   Cirkulære  af  18.  Aug.  1843.     Efter  Original. 


8i 

konsessioneret  Kedelfører  træffes  med  ulovlige  Brænde* 
vinsredskaber,  bliver  disse  at  konfiskere,  Mulkt  fra  loo 
dl  800  Rdl.  at  betale,  og  Koncessionens  Fortabelse.  Kob- 
berværkeme  maa  ikke  lade  omføre  Brændevinsredskaber, 
undtagen  disse  ere  ledsagede  af  Toldpassersedler,  som 
oplyser  om  Å&endelsesstedet  og  det  lovlige  Bestemmel- 
sessted. Der  blev  ligeledes  indført  meget  strenge  Bestem- 
melser for  dem,  der  ulovligt  brændte  Brændevin:  Bestil- 
lingsmænd, Skolelærere,  Åmtsraadsmedlemmer,  Prasster 
udsatte  sig  for  Tab  af  Embede  eller  Bestilling,  om  de 
indlod  sig  paa  at  holde  Brændevinspander.  Ligeledes  vilde 
mulig  Rang  og  Ordener  blive  dem  frataget,  foruden  at 
de  selvfølgelig  maatte  betale  den  sædvanlige  Mulkt  i  Lig- 
hed med  Bønderne.  —  Kampen  var  standende,  men  førte 
dlsidst  til  Sejr  for  Regeringen.  Men  derfor  ophørte  Fa- 
brikkerne ikke  at  forfærdige  Brændevinskedler;  thi  baade 
i  By  og  paa  Land  var  der  mange  lovlige  Brænderier. 

I  Åaret  1847  udskiltes  Lolland  som  selvstændigt  Han- 
delsomraade  fra  Sjælland  og  fik  sine  egne  Kedelførere. 
Til  Trods  for  disse  Øers  fjernere  Beliggenhed  fra  Kom- 
pagniets Handelsmidtpunkt,  viser  Regnskaberne,  at  her 
gik  Handelen  bedst,  og  i  en  lang  Åarrække  havde  Sjæl- 
land den  største  Omsætning  af  alle  »Distrikter«. 

Kort  Tid  efter  den  Begivenhed,  der  nær  havde  med- 
ført Fabrikkens  Ødelæggelse,  finder  vi  en  anden  Mand 
som  Regnskabsfører  i  Horsens.  P.  C.  Peters  udtraadte 
af  Selskabet  den  7.  September  1848  og  rejste  derpaa  til 
Holland.  Med  en  god  Samvittighed  kunde  han  trække 
sig  tilbage,  han  havde  bragt  Kompagniet  ind  i  øget  Virk- 
somhed, han  havde  knyttet  en  ny  Rigdomskilde  til  den 
gamle,  som  var  ved  at  udtørres,  og  endelig  havde  han 
føn  et  dygtigt  Forsvar  for  Kedelførerinstitutionen  imod 
de  stadigt  voksende  Angreb.  Og  dog  havde  —  paa  Grund 
af  mange  indvirkende  Aarsager  —  de  sidste  Aar  bragt 

6 


82 

Nedgang,  ligesom  Henrik  Wills'  sidste  Formandsaar.  Det 
blev  ingen  let  Sag  for  Henrich  Franciskus  Scbeerens  at 
overtage  hans  Plads,  og  han  havde  den  kun  i  5  Åar. 
Under  ham  og  hans  Efterfølger  Franciskus  van  de  Reydt 
er  det,  at  Kedelføreme  kæmper  deres  sidste  Kamp  for 
Bevarelsen  af  deres  gamle  Rettigheder,  en  Kamp,  der 
endte  med  Indførelsen  af  Erhvervsfrihed  og  derefter  et 
særligt  Forbud  imod  den  gamle  Handelsmaade. 


Kamp  for  Privilesieme. 

Næsten  fra  første  Færd  vakte  Kedelføreme  Anstød 
iblandt  de  danske  handlende  og  Haandværkere,  særlig 
var  Kobbersmedene  dem  paa  Nakken  ved  enhver  Lej- 
lighed og  søgte  dels  at  nedsætte  dem  i  Folks  Omdømme, 
dels  at  paavirke  Mjmdighedeme  til  Skade  for  deres  Han- 
del. Vidste  man  intet  paalideligt  om  Hollænderne  at  be- 
rette, saa  digtede  man  allehaande  Historier  om  deres 
Samfund  og  Love,  og  Historierne  blev  som  Regel  taget 
for  gode  Varer  blandt  den  overtroiske  Almue.  Vel  var 
alle  Udlændinge  —  og  der  var  mange  af  dem  her  i 
Landet  —  udsat  for  at  blive  lagt  for  Had;  thi  i  visse 
Perioder  fandt  man  det  meget  fordelagtigt  at  drive 
Geschåft  med  Nationalitetsfølelsen.  Særlig  gik  dog  dette 
ud  over  hollandske  Handelsmænd;  man  havde  nu  en 
Gang  faaet  Kig  paa  dem,  og  fra  alle  Sider  lyder  Vekla- 
gerne over  deres  Griskhed  og  over  den  store  Skade,  som 
de  voldte  Landets  egne  Børn.  At  denne  Overbevisning 
specielt  var  til  Stede  over  for  Kedelføreme,  er  der  op- 
bevaret mange  Vidnesbyrd  om,  og  det  fra  de  mest  for- 
skellige Tider.  Nægtes  kan  det  jo  heller  ikke,  at  særlig 
Kobbersmedene  kunde  have  Gmnd  til  at  se  skævt  til 


8? 

dem;  thi  selv  om  Kedelføreren  en  Gang  imellem  be- 
stilte et  Arbejde  hos  den  nærmeste  Kobbersmed  eller  lod 
en  Kedel  flikke  hos  ham,  naar  det  syntes  at  være  alt  for 
megen  Ulejlighed  at  sende  den  længere  bort,  saa  var 
dette  dog  kun  en  ringe  Ubetydelighed  imod  de  Masser 
af  Kobberarbejder,  der  indførtes  fra  Flensborg  og  Lubeck 
og  senere  udførtes  paa  Haraldskser.  Der  kan  saaledes 
nok  være  Grund  til  Klagerne;  men  de  er  fyldte  med  alle 
Slags  Misforstaaelser  af  de  virkelige  Forhold,  og  desuden 
er  de  indtil  de  senere  Tider  mere  personlige  Angreb  end 
egentlig  saglige  Klager  og  kunde  derfor  ogsaa  kun  føre 
dl  en  øjeblikkelig,  stedlig  Ændring  i  de  bestaaende  For- 
hold, ikke  til  noget  Resultat,  der  kunde  kendes  over  hele 
Landet  eller  i  længere  Tidsrum. 

Allerede  i  Aaret  1723  var  der  indgaaet  Klage  til 
Kongen  over  et  Par  Kedelførere,  der  endogsaa  skulde 
have  vovet  at  falbyde  deres  Varer  hos  selve  Kobber- 
smedene i  København,  hvilket  jo  maatte  betragtes  som 
at  gaa  lige  ind  i  Løvens  Hule.  Heller  ikke  blev  denne 
formastelige  Handling  uden  Følger;  thi  den  16.  April 
samme  Aar  udsteder  Kongen  et  saalydende  Brev  til  Kø- 
benhavns Magistrat: 

Frederik  den  Fjerde  etc.  Vor  bevaagenhed  tilfom.  Efter- 
som mesteme  udi  kaabbersmed  lauget  udi  vores  kongelig 
residentz  stad  Eliøbenhafii  for  os  allerunderdanigst  klageligen 
have  andraget,  hvorledes  en  Del  Brabander,  nemlig  Gabriel 
Michelssen  med  sin  søn  og  Andreas  Reinholt  med  interessen- 
ter, lauget  til  største  præjudice,  skal  omstrippe  landet  og 
selge  fremmet  forarbejdet  kaabber  og  igjen  opkjøbe  ald  gam- 
mel kaabber  saavel  i  bemelte  Kiøbenhafh  som  paa  landet  og 
derved  ligesom  vil  tvinge  supplicanteme  til  at  forsyne  dem 
med  n3rt  forarbejdet  kaabber  for  det  gamle  til  deres  ulovlig 
forprangs  fortsettelse,  saa  er  hermed  vores  allemaadigste  Vilje 


84 

Og  Befading,  at  I  alvorligen  forbyder  Gabriel  Michelssen,  at 
hånd  ikke  herefter  med  sin  kaabber  handel  og  forprang  gjør 
kaabber  smiddene  her  i  Staden  nogen  indpas  i  deres  næring  og 
brug.   Dermed  etc.  Kiøbenhafii  den  i6.  aprilis  anno  1723.^) 

Ofte  skete  det  vel  ikke,  at  Lavet  i  København,  som 
her,  tog  Affære;  thi  Kedelføreme  holdt  sig  mest  paa 
Landet.  At  der  tit  og  ofte  har  været  Stridigheder  imel- 
lem dem  og  de  stedlige  Kobbersmede,  kan  man  være 
sikker  paa,  selv  om  Dønningerne  af  disse  forholdsvis 
sjældent  naar  til  de  efterlevendes  Bevidsthed.  Retssagen 
1773 — 1778  om  Brændevinsredskaber  viser,  hvorledes 
Hollænderne  føhe  sig  udspejdede  og  ildesete  af  Kobber- 
smedene. Disse  altid  spændte  Forhold  kunde  ikke  andet 
end  vække  Opmærksomhed  hos  Myndighederne,  og  der 
blev  spekuleret  over,  dels  hvorledes  man  een  Gang  for 
alle  kunde  same  en  Pind  for  fremtidig  Strid,  og  dels 
hvorledes  man  derigennem  tillige  kunde  ophjælpe  Lan- 
dets Handel  og  dets  egne  Borgere  og  Haandværkere. 
Disse  Tanker  mundede  ud  i  et  »Forslag  om  en  ny  Han- 
delsmaade«,  der  i  Aaret  1775  —  altsaa  mens  den  oven- 
nævnte Retssag  endnu  var  uafgjort  —  udgik  fra  Rege- 
ringen. Forslaget  gik  ud  paa,  at  enhver  Købstads  Bor- 
gere skulde  forpligte  sig  til  i  Fællesskab  at  modtage  600 
Stk.  Gods  aarlig  fra  de  priviligerede  Fabrikker,  for  at 
saaledes  den  skadelige  »HuserhandeU  kunde  blive  ud- 
ryddet til  Fordel  for  Byerne.  Men  paa  det  nævnte  store 
Fællesindkøb  strandede  Planen  —  man  var  bange  for 
denne  Forpligtelse  og  vilde  saa  heller  lade  alt  gaa  ved 
det  gamle. 

Vel  havde  Forslaget  maaske  blandt  Kedelførerne  vakt 
nogen  Angst;   men   derved  blev  det,   og  Kobbersmedene 

1)   O.  Nielsen:   Københavns  Dipl.  VIII.    570.  —  Orig.   i  Kbhvns. 
Raadstuearkiv. 


8S 

maatte  nu«  hvis  de  ønskede  Sejr,  paany  tage  fat  paa  deres 
Angreb  mod  den  Institution,  som  de  baade  frygtede  og 
badede.  Og  Angrebene  voksede  i  Antal  og  Styrke,  uden 
at  det  kendes,  at  Regeringen  har  gjort  videre  ved  dem. 
Først  da  Folket  gennem  de  raadgivende  Stændersamlinger 
under  Frederik  den  Sjette  fik  Lov  til  at  tale  med  om 
Landets  Styrelse,  lykkedes  det  Kobbersmedene  igen  at 
vække  Opmærksomhed  for  deres  Fordringer.  Ved  Stæn- 
dersamlingen i  Viborg  1838  fremkom  Oberst  Brock  med 
et  Forslag  til  en  ny  Lov  om  Købstadhaandværkere.  Heri 
foreslaas  blandt  andet,  at  hverken  Flensborg  eller  nogen 
anden  Fabrik  maa  omsende  Handelsbetjente,  men  lade 
deres  Varer  forhandle  af  Købmænd  og  Haandværkere  i 
Byerne.  Det  tilraades  meget  at  føre  et  skarpere  Tilsyn 
med  omstrejfende  Forhandlere  af  Købmandsgods.  Oberst 
Brock  oplyser  desuden  efter  >Juridisk  Tidsskrift«  om  en 
for  6  Aar  siden  fældet  Dom,  hvorved  Kedelfører  Henrich 
Schumacher  er  friftinden  for  Tiltale  for  at  have  rejst  om 
med  ustemplede  Varer.  Han  skal  have  bevist,  at  Varerne 
var  indenlandske;  men  Oberst  Brock  mente,  at  der  ikke 
burde  tages  saa  lemfældigt  paa  Kedelføreme.  Disse  havde 
gennem  deres  Privilegium  alt  for  store  Rettigheder  og 
havde  »lige  siden  1648  huseret  her  og  paa  hanseatisk  Vis 
draget  Penge  ud  af  Landet.  De  skal  have  deres  Bog- 
holder i  Horsens  og  under  ham  Haandlangere  i  et  Antal 
af  ca.  26  Personer,  spredt  omkring  i  Landet.  Alle  disse 
Udlændinge  indkommer  i  14 — 16  Aars  Alderen  —  een 
i  to  om  Aaret  —  drive  deres  Væsen,  erhverve  Formue, 
undlade  at  gifte  sig  for  ikke  at  bindes  til  Landet.  De 
erhverve  sig  mindst  hver  10,000  Rdl.  og  drage  ud  af 
Landet  een  i  to  om  Aaret.  I  de  Par  Hundrede  Aar,  de 
har  huseret,  maa  man  antage,  at  de  have  udbragt  af 
Landet  henved  2  Millioner.  De  ere  ved  forskellige  For- 
ordninger forpligtede  til  at  løse  Borgerskab,  og  de  uge 


86 

det  ogsaa,  men  uden  at  holde  Dug  og  Disk.  De,  der 
tage  Borgerskab  i  Aarhus  eller  Randers,  bo  i  Skjoldelev, 
de,  der  tage  Borgerskab  i  Hjørring,  bo  i  Nørre-Sundby«.  ^) 

Som  man  ser,  var  Oberst  Brock  ikke  Kedelføreme 
god;  i  Hovedsagen  havde  han  vel  Ret  i  de  meddelte  Op- 
lysninger; men  gennem  sine  vidtgaaende  og  svævende 
Beregninger  af  deres  Indtægter  kommer  han  adskilligt 
over  Stregen,  og  naar  derved,  hvad  vel  ogsaa  var  hans 
Hensigt,  at  sætte  en  Del  ondt  Blod  imod  Hollænderne. 
Ellers  kom  der  intet  Resultat  af  Forhandlingerne. 

Oberst  Brock  havde  faaet  sine  Oplysninger  om  Kom- 
pagniet fra  >Jyllandspostenc,  hvori  forskellige  Indsendere 
dels  havde  gjort  opmærksom  paa  deres  Handelsmaade, 
dels  havde  rettet  et  kraftigt  og  temmelig  ondskabsfuldt 
Angreb  paa  dem.  Først  omtaler  en  >Nr.  ic  Kedelfører- 
nes skadelige  Handel,  og  foruden  det  oven  for  nævnte 
siger  han  ogsaa,  at  de  nyindtrædende  indskyder  en  be- 
stemt Sum  i  Handelen.  Dette  passer  dog  kun  for  saa 
vidt,  som  at  Kedelføreme  var  pligtige  til  at  lade  deres 
Tilgodehavende  blive  staaende  i  Handelen,  indtil  de  selv 
trak  sjg  tilbage  og  derefter  fik  det  udbetalt  ved  halv- 
aarlige  Afdrag.  I  nogle  følgende  Numre  af  »Jyllands- 
postene fortsætter  »Se  de  begyndte  Afsløringer.  Han 
opremser  en  Del  Klager  fra  Kobbersmede  over  de  »bra- 
bandtske«  Kedelførere,  der  formentlig  har  drevet  Snig- 
handel,  indtil  de  i  1749  gennem  Lovbestemmelser  blev 
bedre  og  friere  stillet.  Med  mægtig  Pathos  udtaler  den 
forbitrede  Indsender,  at  dette  Kedelførerselskab  »udsuger, 
lig  Vampyren,  Blodet  af  vore  Aarer  og  vil  fremdeles  ved- 
blive dermed,  naar  ikke  dygtige  Talsmænd  tage  fat  for 
at  faa  saa  skadeligt  et  Dyr  bortjaget,  som  nu  nsesten  i 
200  Aar  har  mættet  sig  med  en  Del  af  vor  Livskraft«. 


1)   Viborg  Stændertidende.    1838.   I.  790  II.  1881. 


87 

Det  skal  gennem  Regeringen  vorde  udjaget  af  Landet, 
>paa  det  at  denne  Plante,  der  længe  nok  har  staaet  i 
Danmarks  fede  Jordbund,  deri  voxet  op  til  et  uhyre  Træ, 
under  hvis  Grene  ingen  Væxt  har  kunnet  trives,  maa 
vorde  omhugget  for  at  skaffe  Luft  for  Landets  egne  nær 
henvisnede  Stammere.  ^) 

Hele  Tonen  i  disse  sidste  Indlæg  tyder  paa,  at  det 
er  en  harmdirrende  Kobbersmed,  der  staar  bag  ved,  og 
for  hans  Øjne  maatte  det  vel  se  ud,  som  om  en  hel  Del 
af  Landets  Fremtid  beroede  paa,  at  denne  overvieldende 
Uret  gjordes  god  igen.  Han  maa  selv  have  været  en  af 
de  Vækster,  der  har  følt  sig  Luft  og  Lys  frarøvet  under 
Kedelførernes  frodigt  voksende  Træ. 

Samme  Aar,  som  Forhandlingerne  førtes  i  Viborg, 
og  »Jyllandspostene  havde  indeholdt  de  citerede  Angreb, 
bragtes  den  samme  Sag  paa  Bane  i  Stændersamlingen  i 
Roskilde,  idet  det  blev  foreslaaet,  dels  at  Kobberværkernes 
Ret  til  at  lade  deres  Varer  omføre  ved  Kedelførere  Tid 
efter  anden  skulde  ophæves,  dels  at  Kobbersmedene  ind- 
til dette  var  naaet,  skulde  have  samme  Ret.  Her  som  i 
Viborg  var  det  Kobbersmedene,  der  havde  rejst  Røre  om 
Sagen,  og  de  havde  denne  Gang  Grund  til  at  være  til- 
fredse baade  med  den  indgaaende  Forhandling  i  Stænder- 
samlingen og  med  det  foreløbige  Resultat,  idet  det  oven- 
nævnte Forslag  blev  indgivet  til  Regeringen. ') 

Og  saaledes  naaede  nu  Kobbersmedenes  Klage  Kon- 
gens Øre.  Men  Frederik  den  Sjette  fik  aldrig  Lov  til  at 
udtale  sig  derom.  Endnu  samme  Aar,  i  December  1839, 
bar  de  danske  Bønder  ham  til  Gravkapellet  i  Roskilde 
Domkirke.  Paa  Danmarks  Kongestol  kom  der  en  Mand, 
som  mindst  af  alt  ønskede  nogen  gennemgribende  Reform. 


*)    »Jyllandsposten«.    1838.    Nr.  18.  Nr.  30  og  31. 
*}  Roskilde  Stændertidende.    1838—39.   L  II. 


88 

Christian  den  Ottende  kunde  maaske  gennem  Kobber- 
smedenes Klager  høre  en  Klang  af  mange  hundredaarige 
Haandværkerlav  i  Opmarsch.  Næringsfriheden,  der  løf- 
tede sig  tydeligt  gennem  Stændernes  Henvendelse,  var 
en  Hvepserede,  som  han  ikke  vilde  eller  turde  stikke  sin 
Haand  i.  Efter  at  der  en  Tid  havde  været  ført  For- 
handling med  de  paagældende  CoUegier,  blev  der  den 
7.  Juli  1840  allerhøjest  resolveret,  at  man  fandt  begge 
Forslag  betænkelige,  og  at  der  foreløbig  ikke  kunde  »ske 
Indgrebe  i  de  Privilegier,  som  fandtes. 

Et  Par  Aar  hengik,  hvori  der  synes  at  have  været 
Stilhed  om  Kobberhandelen.  Saa  begyndte  Pressen  igen 
sine  Angreb  imod  Kedelføreme.  En  unavngiven  klager 
over  dem  i  »Fædrelandet c  og  udtaler  den  Formodning, 
at  der  i  1648  blev  tildelt  nogle  Belgiere  fra  Landsbyen- 
»Leuchsfeldc  et  Privilegium  paa  200  Aar.  Dette  skulde 
altsaa  være  udløbet  med  Aaret  1847.  ^)  Der  er  her  tyde- 
ligt sket  en  Forveksling  af  Kedelføremes  almindelige  Ret 
og  Frederiksværks  specielle  Privilegium,  hvilket  sidste 
netop  var  udløbet  nævnte  Aar,  medens  Kedelføreme  selv- 
følgelig som  sædvanlig  kunde  omføre  de  andre  Fabrik- 
kers Varer,  deriblandt  Haraldskærs.  Desuden  har  man 
kun  halvt  faaet  fat  i  det  rigtige  Navn  for  Kedelføremes 
Fødeby,  Luiksgestel;  der  kom  da  ogsaa  omtrent  3  Uger 
efter  en  Berigtigelse  i  »Fædrelandet«,  idet  det  siges,  at 
det  omtalte  200-aarige  Privilegium  slet  ikke  eksisterer. 
Frederik  den  Tredie  skal  efter  Ansøgning  fra  Kobber-  og 
Kedelsmede  have  udstedt  et  Par  meget  strenge  Forbud 
imod  al  Omløben  af  de  saakaldte  Kedelførere  med  deres 
Varer;  og  hans  Efterfølger  i  Regeringen  har  yderligere 
stadfæstet  disse  Forbud.  Heri  maa  formentlig  ligge  et 
Bevis  for,  at  et  særligt  Privilegium  ikke  findes,  naar  ikke 


^)   »Fædrelandet«.   Nr.  i.— 2.  Januar  1842. 


89 

en  Gang  de  nærmest  efter  Christian  den  Fjerde  følgende 
Konger  vil  kende  noget  dertil.  *) 

Samme  Aar  (1842)  indkom  der  dl  Stændersamlingen 
i  Viborg  et  Par  nye  Andragender,  det  ene  fra  Kobber- 
smed Christensen  i  Grenaa  og  det  andet  fra  nogle  Kob- 
bersmede i  Aarhus  —  begge  om  samme  Rettighed  som 
Kedelføreme  til  at  rejse  fra  Hus  dl  Hus.  Men  det  var 
at  løbe  Panden  imod  Muren,  saa  længe  R^eringen  ikke 
tog  sig  af  Sagen.  Andragende  kunde  komme  paa  An- 
dragende for  maaske  at  fremkalde  en  kort  Omtale  i  Stæn- 
derne og  derefter  forsvinde  i  deres  og  Regeringens  rum- 
melige Papirkurve. 

Men  fem  Aar  efter  —  1847  —  rørte  Regeringen 
paa  sig  og  udsendte  saavel  til  Kobberværkeme  som  dl 
Kommunestyrelseme  en  Forespørgsel,  om  man  mente, 
at  den  gamle  Handelsmaade  kunde  ganske  ophøre.  Me- 
ningen var  gennem  de  derefter  modtagne  Svarskrivelser 
at  undersøge  Stemningen  hele  Landet  over  og  desuden 
faa  belyst  Spørgsmaalet  saa  alsidigt  som  muligt,  idet  de 
mest  interesserede  baade  af  Venner  og  Fjender  kunde 
faa  Lejlighed  dl  at  udtale  sig.  P.  C.  Peters,  der  paa 
dette  Tidspunkt  endnu  var  Formand  for  Kedelføreme, 
udtaler  sig  som  Ejer  af  Haraldskær  meget  afvisende.  For- 
mentlig —  antager  han  —  er  der  her  ikke  Tale  om  det 
almindeliges  Vel.  Haraldskær  Fabrik  vil  paa  Grund  af 
sin  særlige  Beliggenhed,  langt  fra  nogen  større  Søhandels- 
stad,  gaa  dl  Grunde,  saa  snart  denne  Handelsmaade  for- 
bydes. Ejerne  har,  siden  de  i  1839  købte  den  i  »falde- 
fiaerdig  Sunde,  ofret  »en  Tønde  Guld  paa  dem,  og  den 
staar  dem  nu  i  100,000  Rbd.  Desuden  maa  det  ventes, 
at  Varerne  vil  stige  i  Pris,  naar  Kobbersmedene  bliver 
eneraadende.    Endelig  maa  man  have  fuld  Erstatning  i 


1)   > Fædrelandet«.  Nr.  17.    20.  Jan.  1842. 


90 

Tilfælde  af  Huserhandelens  Ophævelse,  baade  for  Fa- 
brikken i  Almindelighed  og  for  alle  de  udestaaende  For- 
dringer i  Særdeleshed,  hvilke  det  er  umuligt  endogsaa  i 
flere  Aar  helt  at  inddrive.  Med  Henblik  paa  Flensborg- 
fabrikkens og  Bredes  gode  Beliggenhed  og  paa,  at  Fre- 
deriksværk er  i  Statens  Eje,  maa  det  antages,  at  Haralds- 
kærs Fabrik  først  og  fremmest  har  Ret  til  Erstatning.  — 
Ogsaa  Theodor  Suhr,  Ejeren  af  Brede  Fabrik,  fraraadede 
bestemt  alle  Forandringer  i  Kobberværkemes  Stilling.  ^) 

I  skarp  Modsætning  til  disse  Anskuelser,  som  Kob- 
berværksejeme  vedkendte  sig  og  fastholdt,  stillede  Kob- 
bersmedene sig  i  et  Andragende,  som  de  havde  Mod  nok 
til  at  motivere  ud  fra  Regeringens  Forespørgsel  til  Kom- 
munestyrelseme,  og  som  de  endog  tilstillede  Kongen 
direkte.  Det  var  de  to  Kobbersmede,  Bernbaum  og 
Steensen  i  Vejle,  der  den  23.  September  1848  aÉsendte 
følgende  Skrivelse: 

Til  Kongen  I 
Det  er  os  bekendt,  at  &>inmerce-ColIegiet  har  ved  Cir- 
kulære af  14.  Maj  f.  A.  forlangt  Kommunalst3nrelsemes  Er- 
klæringer om  Spøigsmaalet  om  Afskaffelsen  af  et  Privilegium, 
som  nu  næsten  i  200  Aar  har  hjemlet  fremmede  en  Rettig- 
hed her  i  Landet,  som  det  hidtil  ikke  er  faldet  i  npgen  af 
Deres  Majestæts  egne  Undersaatters  Lod  at  vise  Mage  til, 
endskønt  de  derom  have  søgt,  en  Rettighed,  der  har  hæmmet 
flere  Haandværkeilaugs  Kræfter,  som  har  haft  demoraliserende 
Indflydelse  paa  en  stor  Del  af  Folket  og  endelig  har  ført 
mange  Tusinder  (af  Rdl!)  ud  af  Fædrelandet  og  i  de  frem- 
medes Hænder.  —  Vi  mener  Kobberføremes  Privilegium  tii 
at  berejse  Landet  og  falholde  Kobbervarer.  —  Hvad  Resul- 
tat Commerce-G>llegiet  er  kommen  til  i  denne  Sag  er  os 


')  C.  Nyrop:  Det  Suhrske  Hus,  pag.  12$. 


91 

ubekendt,  og  derfor  nedlade  vi  allerunderdanigst  nærværende 
Andragende  for  Deres  Majestæts  Trone.  —  I  Følge  at  hint 
Ptivilegium  er  givet  for  at  bringe  Kobberfabrikken  i  Flens- 
borg i  Flor,  skulde  Kobberføreme  tage  deres  Varer  fra  be- 
meldte Fabrik;  men  dette  har  forlængst  ophørt  udelukkende 
at  være  Tilfældet;  de  have  nu  ej  alene  egne  Værksteder, 
men  de  indføre  ogsaa  Ira  Udlandet  saavel  Kobberarbejde 
som  Messingvarer,  hvilket  saavel  som  Handelen  med  de  sidste 
fonnentl%  er  aldeles  uhjemlet  af  deres  Privil^umy  og  med 
disse  fremmede  og  egne  Fabrikata  £aire  de  Landet  rundt  i 
Syd  og  Nord,  i  Øst  og  Vest  og  falholde  dem  for  hver  Mands 
Dør.  I  Sandhed  en  Forret,  som  man  vd  nu  tør  vente  at 
se  en  Ende  paa!  — 

Disse  Kobberførere  danne,  som  bekendt,  et  ^et  Sel- 
skab, der  bar  een  fiaelles  Interesse,  og  som  ved  dets  200-aarige 
Bestaaen  og  Virksomhed  har  vundet  en  Kraft,  der  sætter 
det  i  Stand  til  at  give  Køberen  en  Henstand  med  Betalin- 
gen ej  alene  i  Maaneder,  men  i  Aar,  som  det  ikke  staar  i 
nogen  af  Landets  Kobbersmedes  Magt  at  give,  og  det  er 
denne  udstrakte  Kredit  i  Forbindelse  med  Varernes  Tilførsel 
tO  Køberens  Dør,  der  fremmer  deres  store  Afsætning  og 
tilintetgør  Købstad-Haandværkemes  Flid  og  Stræbsomhed. 

Dette  Interessentskabs  Medlemmer  gifter  sig  ikke  og 
bosætter  sig  ikke  eller  dog  saare  sjaddent  her  i  Landet;  med 
Undtagelse  af  de  iblandt  dem,  der  føre  Overopsjmet  og  Bog- 
holderiet og  saaledes  danne  Bureauet  for  Forretnii^ens  Be- 
styrelse, har  de  intet  Borgerskab  og  unddrage  sig  saaledes 
offentlige  og  kommunale  Byrder. 

I  Ahninddighed  drage  de  tilbage  til  deres  Hjem,  Bel- 
gien, efter  Udløbet  af  den  Tid,  der  kontraktmæssigt  bandt 
dem  tO  Interessentskabet,  og  føre  de  deres  opsamlede  qvota 
Del  af  For^enesten  med  sig;  den  bortdragende  erstattes  straks 
af  en  ny  Kandidat  i  Kedelførerkunsten,  og  han  fortsætter, 
hvor  Formanden  slap,  og  følger  efter  nogle  Aars  Foriøb  efter 


92 

denne  for  i  eget  Fødeland  at  leve  godt  af  den  paa  de 
dumme  DSLnens  Bekostning  saa  let  indvundne  Kapital 

At  den  førnævnte  bekvemme  Maade,  saavel  med  Hen- 
syn til  Tilførslen  som  til  Betalingen,  at  komme  i  Besiddelse 
af  Kedelføremes  Varer  paa  har  i  overordentlig  Grad  fremmet 
ulovlig  Brændevinsbrænden  paa  Landet  til  Fordærvelse  for 
Folket  og  til  Skade  for  Statens  Kasse,  er  saa  ofte  omtalt,  at 
vi  ikke  skiille  gentage  det. 

Det  er  ogsaa  andet  Sted,  baade  gennem  Pressen  og  i 
Stænderne,  udtalt  og  langt  bedre,  end  vi  formaa  at  udvikle 
det  i  disse  Linier,  i  hvor  høj  Grad  Landets  Kobbersmede 
saavel  som  Gjørtlere  ere  forurettede  ved  dette  forældede 
Uvæsen,  at  vi  maa  anse  det  overflødigt  herom  at  udvikle  os, 
vi  ville  alene  give  os  den  Frihed  allerunderdanigst  at  tilføje, 
at  Kobberførerkompagniet  har  for  nogle  Aar  siden  set  sig  i 
Stand  til  end  yderligere  at  udvide  deres  Haandtering  ved, 
at  det  har  købt  Haraldskærs  Kobberfabrik,  hvor  der  nu  fa- 
brikeres alle  Haande  Kobber-  og  Messingsager,  som  i  Kraft 
af  deres,  for  os  fordærvelige  Privilegium,  overføres  over  hele 
Landet,  i  Stedet  for  at  denne  Fabrik  i  Fortiden  alene  leve- 
rede Kobberplademe  samt  Høstleer  og  deslige. 

Iblandt  højsalig  Christian  den  Fjerdes  store  Fortjenester 
af  sin  Tid  er  ogsaa  hans  Flid  for  at  ophjælpe  Haandværk 
og  Fabrikker,  og  vi  fatter  saaledes  lidt  Grunden  til  hint  store 
Privilegiiuns  Meddelelse;  men  lige  saa  vist,  som  Forholdene 
have  forandret  sig  med  Tiderne,  og  noget  af,  hvad  der  for 
200  Aar  siden  var  priseligt  og  viist  at  fremme,  er  i  vor  Tid 
uhensigtsmæssigt  og  uklogt  at  vedligeholde,  lige  saa  vist  vide 
vi,  at  Daxmiarks  Frederik  den  Syvende,  der  har  fattet  sin 
Tid  i  den  Grad,  at  han  af  egen  Magtfuldkoomienhed  og 
grænseløse  Kærlighed  til  sit  Folk  frasiger  sig  den  mest  uind- 
skrænkede Souverainitet,  nogen  Monark  paa  Jorden  har,  Qg 
skænker  sit  Folk  en  fn  Forfatning  efter  Tidens  Krav,  ikke 
vil,  at  forældede  Baand  skal  tynge  paa  nogle  af  hans  Under- 


93 

saatter,  og  allermindst^  at  fremmede  skal  binde  Hænderne 
paa  dem,  og  i  denne  vor  fiiste  Overbevisning  andrage  vi 
herved  alleranderdanigst  paa,  at  Kobberføremes  Privil^mn 
paa  forfærdigede  Kobbervarer  og  deres  hidtil  havde  Huser- 
frihedy  hvilket  Privilegium  i  Aar  skal  vasre  udløbet,  ikke  maa 
vorde  fornyet,  men  at  Fabrikkeines  Virksomhed  maa  ind- 
skrænkes  til  MetaUemes  Foraibejdelse  i  Plader  og  disse  ud« 
sæige,  saaledes  at  Forfærdigelsen  og  Udsalget  af  Kobber- 
smedearbejder udelukkende  forbeholdes  dem,  der  ere  oplærte 
i  denne  Profession. 

Allenmderdanigst 
J.  Bernbaum.     C.  A.  Steensen. 

Denne  Ansøgning  har  som  alle  tidligere  af  samme 
Art  en  Del  Misforstaaelser,  deriblandt  den  om  Privile- 
giets Ophør  1848.  Men  de  to  Kobbersmede  har  ganske 
vist  følt  sig  paa  den  sikre  Side,  idet  de  omtaler  >  for- 
ældede Baandc,  der  ikke  er  overensstemmende  med  den 
forventede  Frihed,  og  appellerer  til  Frederik  den  Sjrven- 
des  > grænseløse  Kærlighed  til  sit  Folke  Men  deres 
Skrivelse  fik  foreløbig  kun  den  Skæbne,  at  den  en 
Maaneds  Tid  efter  sendtes  tilbage  omtrent  samme  Vej, 
som  den  var  kommen,  idet  den  tilsendtes  Ejeren  af  Ha- 
raldskær eller  Kedelførerkompagniet.  for  at  dette  kunde 
faa  Lejliglted  til  at  udtale  sig  derom.  Formanden  H.  F. 
Scheerens  svarede  følgende: 

Deres  Velbaarenhed  har  til  Betænkning  tilstillet  os  et 
Andragende  fra  Kobbersmedemestrene  Bembaum  og  Steensen 
i  Vejle,  hvorved  de  anholde  om,  at  Kobberføremes  Privi- 
legium ikke  maa  blive  fomyet,  og  Kobberværkemes  Virk- 
somhed indskrænkes  til  Leverancen  af  det  raa  Produkt  i 
Plader.  —  Det  tør  foreløbig  bemærkes,  at  dette  Andragende 
—  om  forsætligt   eller  uafvidende  vil  være  ligegyldigt  —  er 


94 

baseret  paa  en  aabenbart  urigtig  Fremstilling  af  Forholdene, 
hvorved  disse  faa  et  helt  andet  Udseende,  end  virkelig  er 
Tilfældet  I  saa  Henseende  er  ikke  blot  anført  et  200-aarigt 
Kobberførerprivil^um,  der  slet  ikke  er  til  og  saaledes  heller 
ikke  kan  være  Genstand  for  Fornyelse,  hvorimod  den  exep* 
tionelle  Huserfrihed,  indrømmede  de  indenlandske  Kobbere- 
værker,  er  en  Følge  af  den  bestaaende  Lovgivning,  navnlig 
Forordningen  af  26.  November  1768  og  kongelig  Resolution 
af  10.  August  1 81 8;  endvidere  er  anført,  »at  denne  Ret  er 
overladt  til  fremmede €,  hvilket  er  lige  saa  urigtigt;  thi  Ha- 
raldskærs Kobberværk  ejes  og  drives  af  Kobberfører-Interes- 
sentskabet, der  omfører  og  forhandler  saaledes  dets  egne 
Varer,  og  enhver  Kobberfører  er  derhos  dansk  Borger  og 
har  erhvervet  Borgerskab  i  den  danske  Købstad,  hvori  han 
bor,  og  svarer  Skatter  og  Afgifter.  Her  kan  saaledes  ikke 
være  Tale  om  et  særskilt  for  Kobberførere  udstedt  Privile- 
gium eller  om  en  for  disse  udelukkende  Rettighed,  og  der- 
med tør  bortfalde  Andragendets  første  Del.  — 

Men  i  Sandhedens  Interesse  skylder  vi  endnu  at  til- 
bagevise en  Beskyldning,  der  lige  saa  skammelig  som  ube- 
føjet er  os  paasagt,  den  nemlig,  at  Kobberføreme  ombringer 
ulovlige  Brændevinsredskaber  eller  ustemplede,  fra  fremmed 
Sted  indbragte  Kobbervarer.  —  Til  al  Lykke  er  denne  Be- 
skyldning i  sig  selv  fornuftstridig;  thi  da  de  ulovlige  Land- 
brænderier som  bekendt  forlængst  ere  ophørte  (I),  kan  selve 
Redskaberne  naturligvis  ikke  være  Genstand  for  Afsætning, 
og  at  omføre  fremmede  Kobbervarer  vilde  jo  være  at  mod- 
arbejde vor  egen  Fabriks  Interesser,  medens  Toldstederne 
overalt  vil  kunne  godtgøre,  at  forarbejdede  Kobbervarer  ikke 
fra  noget  som  helst  Sted  er  os  tilsendt  —  Hvad  her  er 
sagt,  gælder  ogsaa  Messingvarer,  hvilke  vitterligt  for  enhver, 
som  har  nogen  Sagkundskab,  ere  Dele  af  Kobberværkets 
Drift.  — 

Resten   af  Andragendet   gaar    ud   paa,    at  Kobber-  og 


9S 

Messingvarer  skulde  ophøre  at  være  en  Genstand  for  Fabriks- 
drift,  og  Foriiaerdigelsen  og  Udsalget  udelukkende  forbeholdes 
Kobbersmedene.  —  Næppe  behøver  det  at  paap^;es,  at  her 
viser  s^  mildest  tah  den  sædvanlige  Jalousi  over  Fabnk- 
tflværelse,  uanset  den  Interesse,  der  maa  gælde  det  ahnin- 
delige,  og  det  er  ved  Siden  af  en  Folketrang,  der  i  denne 
Provins  er  kenddigere  end  maaske  i  nogen  anden  europæisk 
Stat,  man  vil  have  vore  £aa  Fabrikkers  Drift  forvandlet  til 
Haandarbejde.  Lige  saa  mærkeligt  er  det,  at  der  ankes 
over,  vi  med  Kraft  og  Dygtighed  drive  Fabrikken  og  kunne 
yde  Køberne  en  Kredit,  der  ofte  er  dem  uundværiig. 

At  indenlandsk  fabrikerede  Kobber-  og  Messingvarer 
maa  omføres  til  Forhandling  i  Danmark  er,  ej  blot  som  Af- 
sætnii^smiddel,  men  for  Opkøb  af  gammelt  og  forbrugt 
Kobber  og  Messing  til  Omarbejdnii^,  et  livsspøigsmaal  for 
Fabrikkens  Tflværelse,  og  da  ingen  skadelige  Følger  have 
iøvrigt  vist  sig,  og  det  er  i  Medfør  af  den  bestaaende  Lov- 
givning, at  denne  Ret  er  udøvet,  og  ved  Tilliden  til  dens 
Bestaaen,  at  Kobberværksejeme  have  anvendt  flere  Tønder 
Guld  paa  denne  Bedrift,  tør  det  forhaabes,  at  et  F^  Kob- 
bersmedes Interesse  ikke  nu  mere  end  forhen  bør  indskrænke 
Fabrikkens  ftie  Drift  og  Afsætning.  Haraldskærs  Fabrik  staar 
os  i  dette  Øjeblik  i  en  Kapital  af  100,000  RdL  Men  i 
Forbindelse  hermed  maa  det  heDer  ikke  tabes  af  Sigte,  at 
bedømt  fra  det  almindeliges  Interesse  er  Andragendets  For- 
maal  upraktisk  og  skadeligt;  thi  naar  denne  Fabriksproduktion 
her  er  ødelagt,  maa  Varerne  blive  dyrere  end  nu  er  Til- 
fældet, idet  Kobb^^rsmedene  i  Købstæderne  efter  at  have 
frigjort  sig  for  Konkurrencen  blive  eneraadende  for  Prisen, 
og  da  Fabrikkens  Huserhandel  aldrig  har  været  en  Genstand 
for  Anke  fra  Landboerne,  saa  er  Spøigsmaalet  ^;entligere: 
om  Fabrikkerne  bør  ødelægges,  og  Konsumenterne  sættes  i 
forøget  Udgift  blot  til  Fordel  for  —  Kobbersmedene. 


96 

Saaledes  have  vi  den  Ære  at  remittere  det  ommeldte 
Andragende.  — 

Haraldskærs  Fabrik  i  November  1848. 

P.  C.  Peters  &  Comp. 
Henrich  Franciskus  Scheerens. 

Dermed  var  Kobbersmedenes  Angreb  for  denne  Gang 
afværget.  Med  Dygtighed  havde  Scheerens  forstaaet  at 
imødegaa  dem  paa  de  væsentligste  Punkter  og  desuden 
slaaet  et  Slag  for  Fabriktilværelse  her  i  Landet  i  det  hele. 
Lige  saa  ivrig  Regeringen  i  det  18.  Aarhundrede  havde 
vist  sig  ved  i  Tide  og  Utide  at  øse  store  Summer  ud 
til  kostbare  og  urenuble  Fabrikanlseg,  lige  saa  tilbage- 
holdende begyndte  den  nu  at  vise  sig,  og  det  blev  efter- 
haanden  en  Modesag  i  Rigsdag  og  andre  Steder  at  se 
alt  under  Landmandens  Synsvinkel.  Hvad  der  var  til 
Fordel  for  Landmanden,  var  til  Fordel  for  Landet,  uden 
Hensyn  til,  hvilke  andre  Interesser  der  kunde  blive  be- 
rørte. Dette  var  den  BetragmingsmsCade,  som  Scheerens 
følte  svævede  i  Luften,  og  som  han  —  ganske  vist  for- 
gæves —  søgte  at  dæmme  op  for.  Ved  den  frie  For- 
fatnings Indførelse  i  1849  dannedes  der  et  n3rt  Forum, 
for  hvilket  Kedelføremes  Sag  kunde  føres  ind;  men  Rigs- 
dagen var  i  det  hele  ikke  gunstigt  stemt  over  for  Kedel- 
førerne. Der  var  vel  en  Del,  der  holdt  paa  den  gamle 
Handelsmaade,  men  kun  for  saa  vidt,  som  de  betragtede 
den  for  at  være  til  Fordel  for  Landmanden,  der  nemt 
og  paa  billige  Vilkaar  kunde  blive  forsynet  med  nød- 
vendige Ting.  Kedelførerne  kunde  altsaa  ikke  her  vente 
sig  noget  godt.  Det  eneste,  der  endnu  i  nogen  Tid 
sikrede  Kedelførernes  Stilling,  var,  at  der  paa  alle  Indu- 
striens og  Haandværkets  Omraader  bestod  lignende  Sær- 
rettigheder som  for  Kobberværkerne,  og  at  man  af  den 
Grund  ikke  godt  kunde  forsvare  at  løse  eet  af  Baandene, 


97 

før  der  blev  almindelig  Næringsfrihed.  Derfor  fik  Kob- 
berføremes  Rettigheder  Lov  til  at  bestaa  endnu  i  nogle 
Aar,  og  derfor  maatte  de  endelig  bukke  under  sammen 
med  de  mange,  gamle  Haandværkerlav. 

Allerede  i  Aaret  1851  bragte  Folketinget  Kedel- 
førernes  Sag  paa  Bane,  men  Forhandlingerne  forblev 
resultatløse,  skønt  Kobbersmedene  netop  ved  denne  Lej- 
lighed havde  gjort  sig  særlig  store  Forhaabninger :  der 
indkom  i  dette  Aar  seks  Andragender  til  Rigsdagen  fra 
Kobbersmede  i  ikke  mindre  end  elleve  forskellige  Køb- 
stæder. ^)  Syv  Aar  efter  gentoges  den  samme  Forhand- 
ling —  med  det  samme.  Resultat.  *)  Man  var  betænke- 
lig ved  at  lovgive  paa  et  enkelt  Omraade  af  de  gamle 
Lavsindretninger  og  Enerettigheder,  og  dog  var  allerede 
Aaret  forud  den  store  Forandring  sket,  der  med  eet  Slag 
havde  bragt  Haandværkets  Mænd  ind  i  en  hel  ny  Tids- 
alder, den  Forandring,  der  betegnes  ved  Næringsloven 
af  1857. 

Haandværkeme  havde  igennem  Middelalderen  skilt 
sig  ud  fra  de  andre  Næringsdrivende  og  samlet  sig  i 
mindre  og  mindre  Kredse,  Lavene,  igennem  hvilke  de 
øvede  en  meget  streng  Kontrol  med  Tilgangen  af  friske 
Kræfter  til  deres  Virksomhed.  Tyskheden  havde  ogsaa 
holdt  sit  Indtog  i  disse  Kredse,  tysk  Sprog,  tyske  Regler 
og  Ceremonier  var  det  uomgængelig  nødvendigt  at  være 
kendt  med  for  i  det  hele  uget  at  kunne  eksistere  blandt 
agtede  Haandværkere.  Vel  forsøgte  man  at  forandre  disse 
Forhold,  særlig  ved  et  Lovbud  i  Aaret  1800;  men  de 
vedblev  at  være  eneraadende,  indtil  den  nationale  Væk- 
kelse kom  med  Aarene  1848 — 50.    Paa  dette  Tidspunkt 

^)  Rigsdagstidende.  3.  Ses,  185 1.  Anhang  pag.  634.  Folketingets 
Forhandlinger  I.    1098 — flg.    17x0— flg.  med  fl.  Steder. 

*}  Rigsdagstidende.  10.  Ses.  1858.  Anhang  A.  583-— 588.  B.  429 
og  flg.    Folketingets  Forh.  144.    250 — 251.    1273 — 1310  m.  fl, 

7 


98 

maatte  vel  den  tyske  Iklædning  forsvinde,  men  Lavene 
fandtes  fremdeles  og  hæmmede  alle  Fremskridt  og  al 
Udvikling.  »Men  da  forenede  Grundlovstidens  Friheds- 
begejstring  sig  med  de  Dønninger  af  den  industrielle  Ver- 
densudvikling, der  havde  naaet  os,  og  fejede  dem  bort. 
Næringsloven  af  1857  er  at  sammenligne  med  en  af 
Nutids-Lægekunstens  store,  radikale  Operationer.  De  er 
indgribende  og  farlige,  men  lykkes  de,  kan  Patienten  efter 
nogen  Tids  Svaghed  igen  rejse  sig  i  ny,  fuld  Kraft,  c  ^) 
Lavene  maatte  væk,  de  gamle  Baand  løstes,  og  om  det 
end  for  en  Tid  lammede  megen  Virksomhed,  saa  virkede 
det  efterhaanden  som  en  Befrielse  og  Løftelse  baade  for 
Standen  og  for  det  Arbejde,  som  den  kunde  yde.  Med 
»det  belgiske  Lauge  var  det  anderledes,  det  fik  endnu 
Lov  til  at  bestaa  i  et  Par  Aar,  og  da  endelig  Lavets 
sammenholdende  Baand  blev  overskaaret  af  Loven,  saa 
mægtede  Selskabet  ikke  at  tage  ny  Form  under  de  nye 
Tilstande;  thi  det  var  i  sit  Væsen  en  Drivhusplante,  der 
var  bragt  til  Trivsel  under  Enevældens  Værn,  næret  ved 
Enerettigheder  og  Privilegier,  og  som  ikke  kunde  taale 
at  udsættes  for  Frihedens  og  Konkurrencens  friske  og 
stærke  Vinde.  — 

I  Aaret  1860,  Mandag  den  12.  November,  med- 
delte Folketingets  Formand,  at  Indenrigsministeren  (D.  G. 
Monrad)  i  et  af  de  første  Møder  agtede  at  forelægge  et 
Udkast  til  Lov  om  Ophævelse  af  »Huserhandelem  med 
Kobber  og  Messing.  I  Lovudkastet  foresloges  det  tillige 
at  bemyndige  Regeringen  til  at  udbetale  Ejeren  af  Brede 
Kobberværk  en  Erstatning  paa  15000  Rdl.,  hvis  Privile- 
giet ophævedes.  Derimod  var  der  aldeles  ikke  Tale  om 
Erstatning  til  Kedelførerkompagniet  —  »det  belgiske  Laug«, 

*)  Citat  fra  Professor  C.  Nyrops  Tale  ved  Haandværkernes  Fæl- 
lesforenings Fest  31.  Juli  1904.  Referat  i  Dagbladet  »Sam- 
fundet c  I.  Aug.  1904. 


99 

som  det  kaldtes  —  eller  til  Haraldskærs  Fabrik;  der 
tales  kan  om,  at  disse  Kedelførere  ofte  havde  givet  og 
stadig  gav  Anledning  til  talrige  Klager  fra  Kobbersmedene 
(^  andre. 

To  Uger  efter  afsendtes  der  et  Brev  fra  Kedelfører- 
kompagniets  Kontor  i  Horsens,  saalydende: 

Hr.  Skoleforstander  Høgsbro! 

Medlem  af  Folketinget. 

Deres  Velbaarenhed  vil  gunstigst  tilgive  efterstaaende 
Linier  til  Meddelelse  af  nogle  Oplysninger  i  den  atter  op- 
dukkende Sag,  betræffende  Kobberværkeme.  Vi  haabe  denne 
TOgivelse  endmere,  da  Ministeriet  —  uagtet  den  Anledning, 
der  ved  Udvalgsbetænkningen  1858  i  Form  af  Resolution 
blev  fremkaldt  —  aldrig  har  givet  Kobberværkeme  Adgang 
til  at  kunne  oplyse  ved  Erklæring  de  virkelige  Forhold,  og 
da  forskellige  usande  Fremstillinger  af  Kobbersmedene  er 
tilført  Regeringsautoriteteme,  og  som  disse  uden  videre  have 
tillagt  Sandhedens  Præg.  Saaledes  til  Eks.  staar  anført  i 
Lovudkastets  Motiver  §  9,  at  Vareomføisel,  »allerede  nu  har 
givet  Anledning  til  gentagne  Klager  over  Misbrug  og  Over- 
trædelser«. Ja,  kunde  Overtrædelser  og  Misbrug  paavises, 
var  det  fortjent,  at  Fabrikken  maatte  taale  Følgen  deraf,  og 
der  var  da  for  Statsmagten  gyldig  Anledning  til  at  indblande 
sig  i  dens  Anliggender;  men  i  de  nær  100  Aar,  som  For- 
ordningen af  1768  har  været  til,  er  ingen  Kobberfører  til- 
talt for  Ulovlighed,  og  med  Sandhed  vil  ingen  kunne  paasige 
dem  at  have  be&ttet  sig  med  uvedkommende  Varer  eller 
have  begaaet  Misbrug.  Her  er  kun  en  Opdigtelse  af  Kob- 
bersmedene, og  en  saadan  Opdigtelse  staar  som  Molen,  hvor- 
paa  skal  bygges  Lov! 

Det  tør  heller  ikke  være  Deres  Opmærksomhed  und- 
gaaet: 

I.    at  Kobberværkemes  Omførsel   af  Kobber-   og  Mes- 


lOO 

singvarer  ikke  er  en  blot  Bevillingssag,  som  man  har  vUlet 
antyde  under  Forhandlingerne,  men  en  Rettighed  for  Fa- 
brikkerne, fastsat  ved  Lov  og  lovordnet,  og  det  er  Tilliden 
til  de  bestaaende  Love,  der  har  fremkaldt  denne  Fabriksdrift 
og  bevirket  den  udvidet  og  forbedret  ved  store  Omkostninger, 
saa  at  Haraldskær  ligesom  Fabrikken  i  Flensboig  staar  Ejerne 
i  mere  end  den  dobbelte  Pris  af  Købesummen  for  det  ikke 
benyttede  Kobberværk,  Brede. 

2.  at  Hovedgenstanden  for  Vareomførslen  er  ikke  blot 
Støbekedler,  der  egner  sig  særlig  som  Fabriksarbejde,  som 
navnlig  Messingkedler,  indpakket  i  hinanden  efter  Størrelse, 
hvorved  Vognen  rummer,  et  ikke  lidet  Antal  og  et  større 
Udvalg,  og  der  er  i  hele  Kongeriget  ikke  nogen  Kobbersmed, 
der  forarbejder  eller  kan  forarbejde  Kedler  af  Messing  eller 
andet  Arbejde  af  dette  Metal.  Kobbersmedenes  Anker  ere 
saaledes  for  Størstedelen  illusoriske,  hvilket  ogsaa  fremgaar  af, 
at  deres  Antal  er  tiltaget  ved  Siden  af  Fabrikkernes  Huser- 
ret  Almuen  bruger  det  rigtige  Udtryk  »Kedelfører c  i  Ste- 
det for  >  Kobberfører  <,  og  med  Hensyn  til  Messingvarer  er 
Huserretten  for  dem  lige  saa  uvedkommende  for  Kobber- 
smedene som  Omførsel  af  Høleer  og  Hakkelseknive,  der 
forarbejdes  paa  Haraldskærs  Isenkramfabrik.  For  at  bedømme 
i  hvilken  Grad  Huserretten  berører  Kobbersmedene,  maa 
dog  klart  foreligge,  med  hvilke  Varer  den  væsentligen  udøves. 

3.  at  en  Tilintetgørelse  af  de  nuværende  Forhold  vil 
ganske  vist  foruden  en  Ødelæggelse  af  Kobberværkeme  med- 
føre, at  den  Omførsel,  der  nu  under  Kontrol  foretages  fra 
Kobberværkeme  med  stemplede  Varer,  vil  af  Kobbersmedene 
blive  uberettiget  udøvet,  hvilket  allerede  sker  nu  paa  flere 
Steder,  saasom  fra  Nyborg,  fra  Grenaa,  ja,  endog  her  fra 
Horsens  ved  en  Kobbersmed  Brandt;  og  deime  Omførsel 
vilde  blive  til  Dels  med  indførte  Kobber-  og  Messingvarer, 
for  hvis  Godhed  ikke  haves  saadan  Sikkerhed  som  ved  de 
indenlandske   Fabrikker,   ej   at  nævne,  at  omhandlede  Gen- 


lOI 

stande     som   billigere  end   Kobbersmedearbejde   vilde    ogsaa 
blive   Geostand   for   Købmandshandel    fra   udenlandske    Fa- 
IxilLker,  med  mindre  man  atter  til  Fordel  for  Kobbersmedene 
vilde    forbyde  indført  her  i  Riget  forarbejdede  Kobbervarer! 
4«    at,   idet  man  ophæver  Forordningen  af  1768,    for- 
byder man  Opkøb  paa  Landet  af  gammelt  Kobber  og  Mes- 
ang,    medens   man   ellers   tillader    Kludesamlere    fra  Papirs- 
£aLbiTikker   og  alt   Opkøb  af  Landmandens  Produkter;  —  og 
tillades  et  Opkøb  af  gammelt  Kobber,  som  medfører,  at  det 
med  Vogn  afhentes,  saa  medtages  der  uundgaaelig  nye  Varer. 
K^OTt  sagt,   her  opnaas  kun  at  forandre  et  lovordnet,  Staten 
og    Konsumenterne   uskadeligt    Forhold,    til   et    forviklet    og 
nhjemlet  Forhold  —  og  spøiger  man:  af  hvilken  Aarsag  sker 
dette,    af  hvilken  Aarsag  ophjælper  man  ikke  Fabriksdrift  i 
Stedet   for  at  hindre  Fabrikkens  nuværende  Adgang  til  Af- 
sætning  og  fordyre  Konsumenterne  uundværlige  Husgeraad, 
maa   Svaret    bUve:    det    sker   alene  til  Fordel   for  Kobber- 
smedene.    Medførte  Lovudkastet  nogen  Foranstaltning  i  Sta- 
tens dier  det  almindeliges  Interesse,  havde  der  fra  Kobber- 
væikemes  Ejere  ikke  kunnet  være  nogen  Tale;  men  ligesom 
denne  Vareomførsel  ikke  kan  sanunenlignes  med   eller  hen- 
føres under  Begrebet:  Omløben  med  Varer,  saaledes  vil  ikke 
heller   nogen  anden  Anledning   for  det  offentliges  Vedkom- 
mende kunne  paavises.  — 

Skulde  R%sdagen  alt  dette  uagtet  vedtage  en  ødelæg- 
gende Forandring  i  de  bestaaende  Forhold,  nære  vi  det 
Haab,  at  Kobberværkeme  ligesom  i  sin  Tid  Møllerne  maa 
dog  forundes  den  Retfærdighed,  at  Forandringen  ikke  ind- 
træder før  om  10  Aar,  og  at  dette  i  saa  Fald  ved  Ændrings- 
forslag maa  bUve  vedtaget  For  Fabrikken  som  for  Kedel- 
førerkompagniet  er  denne  —  om  end  søigelige  —  Henstand 
uundværlig.  Ved  den  udbredte  og  allerede  under  Forhand- 
lingeme   antydede   Kredit,   som    denne   Forretning   igennem 


102 


mange  Aar  har  medført,   vil  Ret  og  Billighed   allerede  vise 
det  imiulige  i  at  indskrænke  saadan  Tidsfrist. 
Vi  bede  os  anbefalede  til  Deres  Godhed. 
Ærbødigst 

P.  C.  Peters  &  Comp. 
Horsens,  27.  Novbr.  1860.  F.  Reydt 

Denne  Skrivelse  var  ikke  uden  Virkning.  Saavei 
Høgsbro  som  flere  andre  tog  Parti  for  Kedelførerne  og 
den  gamle  Handelsmaade.  Det  blev  fremhævet,  at  Kedel- 
førerne var  hæderlige  og  brave  Mænd,  der  havde  be- 
stemte Priser  paa  Varerne  og  behandlede  Kunderne  reelt. 
De  gav  Kredit  til  de  mindre  formuende  og  til  Dels  fat- 
tige Folk,  og  de  Kedler,  Leer  og  Hakkelseknive,  som 
Landmændene  paa  de  store  Markeder  købte,  kunde  om- 
byttes næste  Gang,  Kedelførerne  kom,  hvis  Varerne  ikke 
havde  været  gode.  Landmændene  vilde  ganske  sikkert 
beklage  det,  hvis  dette  Forslag  blev  til  Lov,  og  Kedel- 
førerne  blev  uden  Grund  henregnet  til  vagabonderende 
Personer;  thi  de  var  velsete  af  Landalmuen. 

Andre  af  Rigsdagens  Medlemmer  fandt,  at  Kobber- 
smedenes idelig  og  idelig  gentagne  Besværinger  var  fuld- 
kommen berettigede.  Vel  kunde  det  være,  at  den  gamle 
Tilstand  var  behageligst  for  Landboerne;  men  det  samme 
var  bleven  fremført,  da  Næringsloven  i  1857  var  kom- 
men, og  den  Gang  havde  man  ikke  taget  noget  Hensyn 
til  det. 

Til  Trods  for  at  Kedelføreme  havde  mange  Venner 
blandt  Folketingets  Medlemmer,  var  Stemningen  dog 
overvejende  for  en  ny  Ordning,  i  saa  Henseende  havde 
Forhandlingerne  om  Næringsloven  sat  deres  Spor,  og  de 
mange  Henvendelser  fra  Kobbersmedene  havde  i  Tidens 
Løb  bearbejdet  Sindene  —  Mængden  af  Angreb  havde 
været  saa  stor,  at  alene  dette  maatte  endelig  virke  fæl- 


103 

dende.  Og  saaledes  skete  det,  at  Kobbersmedene  fik  deres 
Krig  igennem  til  Sejr:  Lovforslaget  blev  vedtaget  i  Folke- 
tinget den  7.  Januar  1861  med  den  Forandring,  at  Brede 
Værk  kun  skulde  have  10,000  Rdl.  i  Erstatning.  I  Lands- 
tinget blev  den  vedtaget  i  samme  Form  og  oversendt  til 
Konsejlspræsidenten  den  22.  Januar  og  endelig  offentlig- 
gjort som  Lov  af  i.  Juni  1861. 

De  gamle  Skranker  faldt,  Folkefribeden  og  Folke- 
vælden skyllede  Enevældens  forældede  Indretninger  over 
Bord.  Igen  var  et  af  de  gamle  Lav  bleven  viet  til  Døden. 
Man  undgik  vel  ikke  at  ødelægge  meget,  der  var  godt, 
at  lamme  mange  virksomme  Kræfter  —  men  det  maatte 
til,  for  at  det,  der  var  bedre,  kunde  komme  frem.  Og 
op  af  den  nye  Jord,  der  gennem  Lovgivningsarbejdet  blev 
indvundet  til  Gavn  for  Land  og  Folk,  mylrede  det  frem 
med  nye  Vækster,  der  snart  skulde  erstatte  de  gamle,  ja, 
«aa  fuldstændigt  erstatte  dem,  at  de  nu  —  ikke  halv- 
hundrede Aar  derefter  —  knap  huskes  og  kun  kendes  af 
faa  iblandt  Folket. 

»Fortidens  Arvelod,  de  gamle  Lav,  sank  ned  i  Ti- 
tlens Hav  le  Kedelførerkompagniets  Støtter  var  borttagne. 
Mulighederne  for  dets  Tilværelse  ødelagte,  nu  var  kun 
Døden  tilbage.  — 


K^delførerkompasntets  sidste  Periode. 

Da  Peter  Cornelius  Peters  i  Aaret  1848  havde  truk- 
ket sig  tilbage  fra  Ledelsen  af  Kompagniet  og  var  rejst 
til  Holland,  overtoges  Formandsposten  af  Henrik  Fran- 
^iskus  Scheerens,  der  blandt  andet  indlagde  sig  Fortje- 
neste af  Kompagniet  for  den  dygtige  og  energiske  Maade, 
hvormed  han  forsøgte  at  dæmme  op  for  Kobbersmedenes 
Angreb.  —  Da  den  preussiske  Hær  i  1849  forfulgte  Ge- 


104 

neral  Rye  op  igennem  Jylland,  og  man  rundt  om  i  By- 
erne forberedte  sig  paa  at  modtage  Fjenderne,  blev  H. 
F.  Scheerens  udnævnt  til  Løjtnant  ved  Borgervæbningen 
i  Horsens.  Som  Løjtnant  var  han  til  Hest  og  maatte 
gøre  Tjeneste  ved  at  holde  Vagt  baade  Nat  og  Dag;  men 
han  havde  ikke  glemt  at  sørge  for  de  af  Kompagniets 
Sager,  der  var  ham  betroet.  Penge  og  Værdisager  samt 
alle  Kompagniets  Bøger  og  Papirer  blev  om  Natten  i  al 
Hemmelighed  nedgravet  i  Hestestalden,  og  da  Preusserne 
kom,  var  der  gjort  rent  Bord  med  Undtagelse  af  de 
større  Handelsvarer,  som  man  havde  i  Behold.  Gaarden 
fik  nogle  Officerer  i  Kvarter,  men  alt  løb  fredeligt  af,^ 
og  Kedelførerne  kunde  atter  opgrave  deres  Sager,  saa 
snart  Preusserne  havde  trukket  sig  ud  af  Byen. 

Det  var  i  bevægede  Tider,  Scheerens  havde  Ledel- 
sen, og  det  kendtes  selvfølgelig  baade  paa  Fabrikationen 
og  Salget,  der  i  Krigsaarene  ikke  havde  nær  det  Omfang 
som  tidligere.  Efter  Krigen  tog  Virksomheden  igen 
Fart,  men  naaede  til  Trods  for  megen  Ihærdighed  aldrig 
op  til  sit  tidligere  Stade;  der  var  jo  meget  at  indvinde 
oven  paa  Standsningen.  Alligevel  er  det  ikke  væsentlig 
dette,  Scheerens*  Opmærksomhed  var  henvendt  paa.  For- 
uden ydre  Fjender  i  Form  af  veritable  Preussere  var  der 
nok  af  indre  Fjender  at  værne  Selskabet  imod,  og  her 
var  Scheerens  egentlige  Arbejdsfelt.  Saa  snart  han  øjnede 
en  Fare  nærme  sig,  hørte  om  Andragender  fra  Kobber- 
smedene til  Regeringen,  straks  var  han  til  Rede  med 
lange  Erklæringer.  Men  det  var  et  Sisyfusarbejde;  det 
samme  gentog  sig  om  og  om  igen,  og  Kobbersmedene 
var  de  mange,  der  skiftedes  til  at  holde  Kedelførerne  i 
Ilden  ved  deres  stadige  og  oftere  og  oftere  gentagne 
Klager. 

I  Aaret  1853  trak  Scheerens  sig  ud  af  Kompagniet 
og  giftede  sig  samme  Aar  med  en  Datter  af  Oliemøller,. 


los 

Kancelliraad  Henrik  Wills  i  Faaborg,  en  Mand,  der  — 
som  vi  har  hørt  —  i  sin  Tid  havde  beklædt  den  samme 
Stilling  som  Scheerens.  Efter  at  have  giftet  sig,  ind- 
rettede Scheerens  sig  en  Isenkramhandel  paa  Østergade 
i  Faaborg,  og  ligesom  Henrik  Wills  og  flere  andre  Kedel- 
førere levede  han  Resten  af  sit  Liv  i  denne  By. 

Det  blev  Franciskus  van  de  Reydt,  der  kom  til  at 
føre  den  sidste  Kamp  for  Kedelførernes  gamle  Rettig- 
heder, det  blev  ham,  der  kom  til  at  afislutte  den  aarhan- 
dredgamle  Virksomhed.  I  Juli  1853  opsagde  han  sit 
Borgerskab  i  Hobro,  hvor  han  havde  opholdt  sig  i  10 
Åar,  løste  i  August  Borgerskab  i  Horsens  og  blev  to 
Dage  efter  —  den  25.  August  —  ved  Kedelførernes  Sam- 
menkomst kaaret  til  Formand. 

Fabriksvirksomheden  paa  Haraldskær  fik  under  ham 
igen  et  Skub  fremad,  der  blev  meget  ofte  arbejdet  om 
Natten  med.  Uden  at  Kobbervarerne  blev  lagt  helt  til 
Side,  var  det  dog  især  Isenkramvarer,  man  lagde  Vægt 
paa:  Jerngryder  og  Kedler,  Knive  o.  s.  v.,  og  som  tid- 
ligere nævnt,  var  det  Frederik  Brincher,  der  stod  i  Spidsen 
for  denne  Fabrikation. 

Saa  kom  imidlertid  Forhandlingerne  i  Rigsdagen^ 
Reydts  forgæves  Forsøg  paa  at  dæmme  op  mod  den 
voksende  Uvilje  og  endelig  i  1861  Loven  om  Ophævelse 
af  Kobberværkemes  Privilegier  og  Kedelførernes  Handel, 
dog  med  den  Vedføjelse,  at  Kedelføreme  endnu  i  5  Aar 
maatte  fortsætte  Handelen  som  før,  for  at  de  i  dette 
Tidsrum  kunde  faa  opkrævet  og  indkasseret  alt  Tilgode- 
havende og  ordnet  alle  Forpligtelser.  Man  havde  saa- 
ledes  ikke  i  Rigsdagen  ment  det  nødvendigt  at  give  10 
Aars  Frist,  som  Reydt  havde  ønsket,  og  nu  gjaldt  det 
altsaa  om  at  faa  Pengene  ind  samt  efterhaanden  se  sig 
om  efter  nye  Udveje,  nye  Virksomheder,  hvor  Medlem- 
merne af  Kompagniet  kunde  indtræde,  naar  Kedelføringen 


io6 

ikke  længer  kunde  ernære  dem.  Først  og  fremmest  blev 
alle  de  unge  Hollændere,  som  var  antaget  i  de  sidste 
5 — 6  Aar,  sendt  tilbage  til  Holland,  da  man  jo  ikke 
kunde  gøre  sig  Haab  om,  at  der  vilde  blive  Arbejde  for 
dem  her  i  Landet.  Dernæst  tog  straks  en  Del  af  de 
ældre  Kedelførere  deres  Afsked  og  rejste  til  Holland  eller 
nedsatte  sig  forskellige  Steder  i  Danmark,  og  i  de  føl- 
gende 4 — 5  Aar  trak  endnu  flere  sig  ud,  saaledes  at  der 
i  1 866,  da  Handelen  skulde  ophøre,  kun  var  i2 — 14 
Mand  i  Kompagniets  Tjeneste,  et  Tal,  der  i  Forhold  til 
den  tidligere  store  Stab  af  Medlemmer,  Drenge,  Karle, 
Tjenestepiger  o.  s.  v.,  kun  var  meget  ringe. 

Men  endnu  havde  man  Fabrikken  i  Eje,  og  selv  om 
den  ikke  kunde  levere  og  heller  ikke  paa  Grund  af  de 
mange  indførte  støbte  og  emaillerede  Varer  kunde  faa 
afsat  saa  store  Mængder  af  Jemvarer  som  tidligere,  saa 
skulde  den  dog  passes,  indtil  det  kunde  lykkes  at  faa 
den  afhændet  paa  nogenlunde  gode  Vilkaar.  Og  af  denne 
Grund  holdt  Kompagniet  endnu  i  nogle  Aar. 

At  Kobbersmedene  til  Trods  for  deres  Sejr  i  Rigs- 
dagen endnu  ikke  havde  tabt  deres  Arvefjender  af  Syne, 
viser  en  lille  Begivenhed,  der  forefaldt  i  Aaret  1866  — 
muligvis  i  Begyndelsen  af  Juni.  Huserhandelen  med  Kob- 
ber og  Messing  skulde  jo  være  fuldstændig  forbi  den  i. 
Juni,  dette  Aar,  og  det  maatte  da  selvfølgelig  forbavse 
og  forarge  Kobbersmedene,  naar  de  alligevel  efter  denne 
Dato  var  Vidne  til,  at  Kedelføremes  Vogne  drog  fra  By 
til  By.  Der  indkom  øjeblikkelig  Klage  fra  flere  Kobber- 
smede og  Forespørgsel,  om  dette  var  tilladeligt.  Sagen 
blev  undersøgt,  og  det  viste  sig,  at  Kedelførerne  ikke 
havde  haft  Kobber  eller  Messing  med  sig,  men  kun  Isen- 
kramvarer, og  Indenrigsminister  Leuning  fandt  sig  derfor 
den  29.  Juni  foranlediget  til  at  erklære,  at  han  ikke 
skønnede,  at  der  var  sket  Overtrædelse  af  Loven  i.Juni 


107 

1 86 1,  men  naar  Kedelførerae  beraabte  sig  paa  en  gam- 
mel Tilladelse  dl  Ejeren  af  Haraldskærs  Fabrik  om  at 
omføre  Leer  og  Hakkelseknive,  da  maatte  han  (Inden- 
rigsministeren) hertil  svare,  at  denne  Tilladelse  kun  gjaldt 
for  vedkommende  og  ikke  for  nogen  senere  Ejer.  løvrigt 
mente  han,  at  Spørgsmaalet  nu  henhørte  under  Dom- 
stolene. ^) 

Som  man  ser,  foreligger  her  et  Forsøg  paa  at  føre 
den  gamle  Handelsmaade  ind  i  et  nyt  Spor  ved  Hjælp 
af  et  Privilegium,  der  i  sin  Tid  var  udstedt  til  Holck  og 
senere  bekræftet.  Men  det  strandede  paa  Grund  af  Kob- 
bersmedenes Åarvaagenhed,  og  Kedelførerae  følte  ingen 
Lyst  til  at  komme  i  nærmere  Berøring  med  de  danske 
Domstole  for  en  saa  tvivlsom  Sags  Skyld,  saa  meget 
mindre,  som  der  snart  efter  blev  indledet  Underhandlinger 
om  Salget  af  Haraldskær. 

1  Åaret  1872  førte  disse  Forhandlinger  til  Salg.  Fa- 
brikken og  hele  Ejendommen  købtes  af  et  Interessentskab, 
der  her  vilde  tilvirke  Træmasse  til  Papirfabrikation.  Jord- 
tilliggendet skulde  allerede  overtages  samme  Efteraar, 
men  Fabrikken  først  i  Foraaret  1873. 

Den  blev  derefter  meget  omdannet,  der  blev  rejst 
nye  Bygninger,  og  endelig  overgik  det  hele  nogle  Aar 
efter  til  Aktieselskabet  >De  forenede  Papirfabrikker  c,  der 
her  fremstiller  saavel  Træmasse  som  Papir. 

De  Folk,  der  hidtil, havde  virket  ved  Kobberværket 
og  Jernindustrien,  maatte  nu  søge  sig  andre  Virkefelter. 
Den  mangeaarige  Leder  af  Isenkramfabrikken,  Brincher, 
blev  dog  ikke  Vidne  til  denne  almindelige  Opløsning  og 
Nydannelse,  han  var  død  nogle  faa  Uger  før  Fabrikkens 
Salg.  Hans  Søn,  nuværende  Fabrikejer  Brincher,  Grejs- 
dalen,  der  i  henved  8  Aar  havde  ledet  Jernværket  for 
sin  gamle  Fader,  havde  allerede  tidligere  købt  Ejendom 
^)  Departementstidende  Nr.  So,  1866,  pag.   11 17. 


io8 

med  Vandkraft  i  Grejsdalen  og  anlagde  her  fra  Grunden 
i  1867  »Grejsdals  Hatnmerværkc 

Og  Hollænderne,  hvis  sidste  Tilflugtssted  Fabrikken 
havde  været,  spredtes  nu  for  alle  Vinde:  de  fleste  drog 
til  Hjemlandet,  men  en  Del  slog  sig  ned  forskellige  Ste- 
der her  i  Danmark.  Allerede  er  omtalt  Kolonien  Henrik 
Wills  —  H.  F.  Scheerens  i  Faaborg,  hertil  sluttede  sig 
P.  F.  Scheerens,  Broder  til  førnævnte.  En  af  dem,  Bern- 
hard Melskens,  skriver  sig  1872  som  Ejer  af  Faarupgaard 
i  Nærheden  af  Jelling  og  havde  den  Gang  9000  Rdl. 
staaende  i  Haraldskær.  Endelig  nedsatte  B.  Helsemanns 
sig  som  Kobberhandler  i  Ebeltoft  og  Frans  Eykens  som 
Møller  i  Lihme  ved  Bredsten,  Vejle  Amt;  disse  to  sidst- 
nævnte er  sammen  med  Martin  Loyens  i  Luiksgestel, 
Holland,  de  eneste  endnu  levende  Repræsentanter  for  det 
gamle  Kedelførerkompagni. 

Franciskus  van  de  Reydt  overtog,  som  naturligt  var, 
den  gamle  Ejendom  paa  Nørregade,  Horsens,  hvor  der 
var  oprettet  et  Blyvalseværk.  Og  her  fortsatte  han  om 
end  vel  i  mindre  Stil  Virksomheden  som  Metalvarefabri- 
kant; mest  Vægt  blev  der  —  som  Fabrikkens  Navn  an- 
tyder—  lagt  paa  Fremstilling  af  Bly  plader  (til  Tag);  men 
der  handledes  baade  med  Kobber-  og  Messingplader  og 
opkøbtes  fremdeles  gamle  Metalvarer,  der  saa  blev  til- 
sendt Fabrikken,  hvis  Firmamærke  var  det  gamle,  kendte: 
P.  C.  Peters  &  Comp.  Denne  Forretning  ejede  og  ledede 
Reydt  lige  til  sin  Død  —  omtrent  et  kvart  Aarhundrede 
efter  Salget  af  Haraldskær.  Naar  hertil  lægges  de  19 
Aar,  han  havde  opholdt  sig  i  Horsens  som  Formand  for 
Eedelførerkorapagniet,  saa  var  det  ikke  saa  underligt,  at 
han  fik  den  By  kær,  og  at  han  blev  en  kendt  Person  i 
dens  Forretningsliv,  en  Person,  som  man  i  desto  højere 
Grad  interesserede  sig  for,  jo  mærkeligere  de  Historier 
var,   der  gik  om  ham   og  det  gamle  Selskab.    Han  var 


109 

en  stille  Mand,  der  helst  ønskede  at  holde  sig  i  sit  Hjem 
og  sin  Fabrik,  og  eftersom  Alderen  meldte  sig,  sænkede 
denne  Stilhed  sig  mere  og  mere  om  ham.  Men  naar 
gamle  Kammerater  besøgte  ham,  og  Talen  drejede  sig 
om  fordums  Tider,  da  kunde  han  blive  livlig  og  med- 
delsom. Denne  i  mange  Henseender  ejendommelige  Mand 
kunde  ikke  undgaa  at  vække  Opmærksomhed  og  Inter- 
esse hos  Byens  Beboere.  Der  blev  fortalt,  at  han  var 
sKejlfører«,  at  han  som  saadan  ikke  maatte  gifte  sig,  og 
at  Byens  Kobbersmede  ikke  kunde  lide  ham.  Disse  i 
deres  Løsrevethed  mærkelige  Oplysninger  fik  adskillige 

—  særlig  blandt  den  yngre  Ungdom  —  til  at  sende  ny- 
figne, spejdende  Blikke  ind  gennem  Ruderne  i  Ejendom- 
men Nr.  15,  Nørregade,  hvor  de  ogsaa  næsten  altid  fandt 
den,  de  søgte;  thi  den  gamle  Kobberhandler  holdt  meget 
af  at  sidde  ved  Vinduet,  hvor  han  i  Karmen  altid  havde 
en  Mængde  Blomster.  —  Reydt  var  Medlem  af  den  ka- 
tolske Menigheds  Forstanderskab  og  omfattede  den  katolske 
Kirke  med  stor  Interesse.  Den  nye  Kirkebygning,  i  hvil- 
ken den  katolske  Gudstjeneste  afholdes,  findes  lige  ved 
Siden  af  Kedelføremes  gamle  Ejendom,  og  at  denne  Byg- 
ning kunde  rejses,  skyldes  for  en  meget  væsentlig  Del 
gamle  Reydt.  Da  han  var  død,  viste  det  sig,  at  han 
havde  betænkt  Kirken  med  en  Pengesum  paa  17000  Kr. 

—  Drengen  fra  Luiksgestel  havde  ikke  som  voksen  glemt 
Moderkirken;  han  mindedes  endnu  Processionen  i  sin 
Fødebys  Gader  og  Kristusbilledet  paa  det  gamle  Kapels 
Mure.  — 

Den  12.  Januar  1896  døde  Franciskus  van  de  Reydt 
og  blev  begravet  paa  Horsens  Kirkegaard  6  Dage  efter. 

I  sit  Testamente  havde  han  uddelt  forskellige  Sum- 
mer i  velgørende  Øjemed,  saaledes  til  Borgerstiftelsen  i 
Horsens,  Skipperkassen,  de  fattige  i  den  katolske  Menig- 
hed i  Horsens  og  den  store  Sum  til  Kirkens  Opførelse. 


IIO 

I  Luiksgestel  blev  der  oprettet  et  Legat  paa  8000  Kr., 
hvis  Renter  skulde  tilfalde  de  fattige  i  hans  Fødeby. 
Hans  Kammerater  fik  hver  mindre  Summer,  og  til  Kir- 
ken i  Luiksgestel  var  der  testamenteret  1000  Kr.  for  25 
Aars  Sjælemesse  for  den  afdøde.  Hans  Slægt  i  Danmark 
og  Holland  blev  ikke  glemt,  og  han  havde  som  en  for- 
sigtig Mand  bestemt,  at  hvis  nogen  ytrede  Misfornøjelse 
med  Delingen,  da  skulde  vedkommende  fritages  for  Arv. 
Hovedarven  tilfaldt  Henrik  Fritz  Vilhelm  Larsen,  der 
herefter  antog  Navnet  Fritz  van  de  Reydt  og  fortsatte 
Forretningen  og  Blyvalseværket  i  det  gamle  Spor. 

I  den  nye  katolske  Kirkebygning  findes  —  i  Følge 
Franciskus  Reydts  eget  Ønske  —  indmuret  en  Mindesten 
med  Indskriften: 

Til  Minde  om  denne  Kirkes  Velgører, 

Franciskus  van  de  Reydt, 

født  i  Luiksgestel,  den  6.  Marts,  1824, 

død  i  Horsens,  den  12.  Januar,  1896. 

Bed  for  hans  Sjæl  I 


Og  saa  er  vi  da  færdige  med  at  følge  Kedelførerne 
paa  deres  bugtede  Veje,  deres  sidste  Leder  er  stedet  til 
Jorden,  deres  Saga  er  endt.  At  Fritz  van  de  Reydt  ned- 
brød deres  gamle  Gaard  og  byggede  en  ny,  smuk  Byg- 
ning i  Stedet  —  det  kunde  kun  virke  som  et  nyt  Slut- 
ningstegn  for  Kedelførerkompagniets  Historie;  thi  Hi- 
storien selv  sluttede,  da  Mindestenen  rejstes  over  gamle 
Reydt. 

Mange  er  de,  der  har  været  knyttet  til  det  gamle 
Selskab  og  haft  deres  Arbejdsdag  imellem  dets  Rækker, 
mangen  Dreng  har  i  Luiksgestel  med  Iver  hørt  Fortæl- 
lingerne om  Kedelførernes  Rejser  i  det  fremmede  Land, 
og  saa,  naar  Tiden  kom,  selv  fulgt  i  deres  Fodspor  fra 


III 

Sted  til  Sted,  indtil  de  selv  kendte  Landet  ud  og  ind. 
Slægt  efter  Slægt  har  saaledes  fulgt  hinanden  indenfor 
Selskabets  Rækker  i  Aarhundreder,  de  efterfølgende  byg- 
gede paa  de  foregaaendes  Gerning,  de  arbejdede  sig  frem 
med  Mod  og  Lyst  og  erobrede  tilsidst  hele  Landet  som 
Arbejdsmark.  Af  hin  ringe  Begyndelse,  som  vi  ikke 
kender  Tidspunkt  for,  udviklede  sig  en  mægtig  Virksom- 
hed, Spiren  blev  til  et  Træ,  der  havde  sine  Rødder  i 
alle  Landets  Egne.  I  den  allerførste  Opgangstid  var  der 
ingen,  der  saa  skævt  til  de  fremmede  Handelsmænd  for 
det;  men  senere  blev  det  anderledes.  —  Brydningerne 
kom,  stærke  Tag,  i  hvilke  Kedelførerne  paa  Grund  af 
deres  een  Gang  vundne  faste  Stilling  stadigt  gik  af  med 
Sejren,  og  de  fattige  Kobbersmede  maatte  nøjes  med, 
hvad  Kedelføreme  paa  deres  Handelsrejser  ikke  ænsede. 

Men  Tiden  forandredes  —  eller  rettere  Menneskenes 
Syn  paa  Tidens  Rørelser.  Nationale-  og  Friheds-Ideer  tog 
Fart  og  væltede  gamle  Ting  over  Ende.  Hvad  ikke  een 
eller  mange  Kobbersmede  havde  evnet,  det  formaaede 
Ideerne,  da  de  blev  baaret  frem  af  dygtige  Førere.  Og 
den  gamle  Kedelførerinstitution  var  een  af  dem,  der 
maatte  falde,  maatte  blæses  bort  af  den  nye  Vind,  fordi 
den  havde  sin  Rod  (^  Næring  i  Enevældens  Jord;  den 
led  kun  derved  samme  Skæbne  som  mangfoldige  andre. 

Og  Tiden,  der  har  en  forunderlig  udjævnende  og 
udslettende  Evne,  slettede  i  faa  Aar  Mindet  om  disse 
fremmede  ud  af  det  danske  Folks  Bevidsthed.  Kun  faa 
vidste  nc^et  om  dem  mere,  færre  interesserede  sig  for  dem. 

Lad  da  disse  Blade  være  et  Minde  om  det  mærke- 
lige Selskabs  Virksomhed,  om  dets  Kampe  for  at  vinde 
frem,  dets  Strid  for  at  bevare  vundne  Rettigheder  og  om 
dets  Nederlag  i  Striden:  det  hollandske  Kedelførerkompag- 
nis  Liv  igennem  mere  end  halvtredie  Hundrede  Aar. 


112 

Bilag. 

1.    Den  aldste  bevarede  Handelskontrakt.*) 

Handels  Kontrakt  imellem  os  efterfølgende  Interessenter 
for  Anno  1806.  Johann  Pleck,  Arend  Ververs,  Johan  Ster- 
ren,  Johann  Verwayen,  Willem  Scherrens,  Ole  C.  Wuytz, 
Cornelius  Teuwens,  Johann  P.  Melskens,  Johann  Jacobsen, 
Mathias  Loyens,  Martin  Kuylaers,  Johann  Damen,  Cornelius 
Loyens,  Johann  M.  Melskens  og  Cornelius  Wfllems.  — 

Tilstaae  hermed  at  være  blevne  enige  om,  at  fortsætte 
den  af  os  til  dato  sluttede  handel  saaledes,  at  vi  endnu  skal 
være  fælleds  Interessentere  til  den  ite  Januarius  1807. 

1.  angaaende  vor  Kost  og  Spise  i  bemeldte  Aar  saa 
vel  for  os,  som  vore  handelsbetiente  Drenge  og  Tienestefolk, 
da  skal  samme  være  for  fælleds  Regning,  og  betales  af  fæl- 
leds Kasse,  tilligemed  deres  belønning  og  videre  udfordrende 
omkostninger. 

2.  Ligesom  vores  Huus  og  Gaard  No.  382  paa  Nørre 
gade  i  Horsens,  og  Huus  og  Gaard  No.  38  paa  Torvedgade 
i  Faaboxg  med  der  tilhørende  Tofte  er  for  fælleds  Regning, 
saa  er  og  die  meubler  som  deri  forefindes,  og  anskaffes  for 
fælleds  Regning. 

3.  Men  hvad  enhver  især  af  os  finder  for  godt  at  an- 
skaffe sig  til  Klæder  for  L^ems  brug  og  Drikke  Vare  som 
Viin  og  Fons  eller  desligeste,  skal  Kiøbes  for  enhværs  egen 
Regning. 

4.  Det  maa  ikke  være  nogen  af  os,  medens  dette  In- 
teressentskab varer,  tilladt,  at  drive  den  mindste  Handel  for 


Forud  for  denne  findes  der  i  en  af  de  gamle  Handelsbøger  nogle 
mindre  udførlige,  kontraktmæssige  Bestemmelser  fra  Slutningen  af 
det  18.  Aarh.  løvrigt  er  Kontrakterne  bevaret  i  næsten  uafbrudt 
Rækkefølge  fra  1806 — 1868,  dog  med  Undtagelse  af  Tidsrummet 
181 1 — 21.  —  Om  begge  de  her  gengivne  Kontrakter  gælder  det, 
at  den  oprindelige  Ortografi  og  Interpunktion  er  nøjagtig  bevaret. 


113 

sin  egen  Regning;  men  alt  hvad  som  skeer  i  henseende  til 
Negotie,  maa  allene  være  til  fælleds  bedste,  ligesom  vi  samme 
udtrykkelig  med  hverandre  have  aftalt 

5.  Vi  skal  ogsaa  alle  være  tilfrets  paa  hvad  for  een 
Distrikt  vi  bliver  satt,  og  under  ham  at  staae,  som  bliver  af 
Interessenterne  ansatt  som  hovedmand  for  Distrikten,  som 
da  ogsaa  skal  staae  til  ansvar  for  alting,  Naar  der  ikke  kan 
giøres  Regning  som  der  skulde,  eller  der  var  handelet  med 
Tab,  saa  skal  han  ikke  allene  betale  Tabet,  men  skal  ikke 
heller  have  nogen  andeel  dette  Aar  i  gevinsten. 

6.  al  gevinst  og  forliis  til  Lands  og  Vands  skal  være 
for  fiaelledsskabs  Regning,  under  Firma  Johann  Pleck  &  Com- 
pagnie  og  alle  Interessenterne  forbindes  een  for  alle,  og  alle 
for  een,  indtil  dets  ophævelse,  bliver  da  og  ordentlig  deelt 
imellem  os. 

7.  jngen  høye  speel  er  tilladt  imellem  os  Interessenter, 
eller  med  fremmede. 

8.  dersom  een  af  os,  forinden  dette  aars  udløb,  skulde 
ved  døden  afgaae,  da  hvad  enten  det  skeer  i  givt  eller  ugivt 
Stand,  maa  vores  fælleds  Handel  dog  ikke  tages  under  Re- 
gistrering Vurdering  eller  Skiftebehandling.  Men  det  skal  slaae 
de  efterlevende  frit  for,  at  fortsætte  handelen,  og  ved  Aars 
udgang  bliver  af  de  efterlevende  Interessenterne  forfattet  een 
Inventarioin  over  Vare  og  alt  fælleds  Gods,  udestaaende  Gjeld 
i  beregnet,  for  at  see  hvad  enhver  af  os  da  kan  tilfalde. 
Men  de  afdødes  Enke  eller  Arvinger  haver  ingen  Rette  tfl 
at  eftersee  den  af  os  Interessenter  giørte  afregning  ej  heller 
kan  eller  maa  de  forlange  nogen  udtog  af  samme  afslutet 
Regning,  men  de  efterlevende  Interessenterne  forpligter  dem 
een  for  alle,  og  alle  for  een,  den  afdødes  Enke  eller  arvingers 
andeel,  saavel  Kapital,  som  gevinst  at  udbetale  i  Terminer, 
saa  snart  mulig  er,  skal  blive  afdragen  Tid  efter  anden. 

9.  Skulde  Strid  opkomme  i  mellem  os,  formedelst 
Deelingen  af  vor  fælleds  Handel,  eller  andere  Ting  som  her 

8 


114 

er  ubestemt,  saa  ville  vi  overdrage  Sagen  ganske  til  de  nieeste 
stemmer,  hvis  mening  enhver  af  os  vil  lade  sig  være  efter- 
rettelige. 

I  o.  j  det  øvrige  love  vi  hinanden,  som  Venner,  al 
Huldskab  og  Troskab,  som  det  ærlige  og  Christelige  handels- 
mænd egner  og  anstaar;  lige  Nidkjerhed,  flid  og  aarvaagen- 
hed  for  hverandres  Vel;  og  i  alle  foreskrevne  Punkter  og 
Klausuler  at  ville  handle  for  hinandens  gavn  saa  oprigtig, 
som  enhver  af  os  vilde  gøre  det  for  sig  selv 

Denne  Kontrakt  er  af  os  in  Duplo  udstædt   og  under- 
skrevne af  dem  som  var  tilstæde.  — 
Horsens  d.   ite  Januarius   1806.  — 
Johann  Pleck.     Jan  van  der  Sterren.     Jan  P.  Melskens. 
Ole  C.  Wuits.  Cornelius  Teuwens.  Mathis  Loyens. 

Cornelius  Loyens.       Johan  Jacobs.       Johan  Damen. 
Martin  Kuylaers. 
Her  i  Sieland  forbeholder   vi   os  hvad  den  3  Post  an- 
gaar  i   Hendseende    til   Drikke  Vare,   thi   Landet   er   ikke   i 
den  Beskaffenhed,  at  vi  kan  indskrænke  os. 

Arent:  A:  Ververs. 

Johan  Verveyen.      Willem  Scheerens.      Cornelius  Willems. 

Johan:  M:  Melskens. 

2.    Kontrakt  med  Læredrengene.*) 

In  den  Naem  Godts  ende  Allerheyligste  Dreyvuldigheyt, 
volgt  hier  ons  Knegten  Contrakt.     Pro  Anno   1806. 

I  ten 
Beloven    wy    ondergeschrevene    Knegten    onse    Mesters 
gehoersaem,  getrau,  en  Eereleyk  te  dienen,  en  onse  Mesters 
voordeel  op  alle  betaemmeleyke  manier  te  Soeken. 

")   Findes    kun  paa  Hollandsk,    da  Drengene  maatte  underskrive  den, 
inden  de  endnu  var  fortrolige  med  det  danske  Sprog. 


"S 

2  de 
Zoo  Zmien  wy  te  vreden  Zyn,  op  wat  voor  eene  Streck, 
en  by  Wien  wy  van  ons   Mesters  geseett  worden,  en  onder 
dieen   te   gehoersaemen  Wien    de    Streck   aenvertraut   is  het 
Sey  mester  of  Knegt. 

3den 
Seggen   onsse   mesters   ons  jet   dat  niet  mag  openbart 
worden  Zo  Zyn  wy  verpligt  took  niet  te  doen. 

4de 
Zoo  beloeven  wy  ons  niet  dronken  te  drienken,  geen 
Carten  of  Keegels  te  Spellen,  niet  te  koopen,  of  voor  ons 
Selven  aenteschaffen.  Sonder  weet  of  Consentie  van  ons 
Mesters,  of  dieen  Waer  wy  by  op  Streck  Zyn.  niet  te  Vlocken 
nog  te  fegten,  nog  andere  onbetaemeleyke  dingen  te  doen, 
die  teegen  godt  en  onsen  naesten  Streyden,  Zouden  wy  hier 
teegen  doen,  Zoo  moegen  ons,  onse  Mesters  naer  believen 
dåer  voor  Straffen  of  afdancken. 

5den 
Zouden  wy  hier  te  Landt  komen  te  Sterven,  en  aen 
ons  Mesters  geld  Schuldig  Zyn,  of  Zouden  wy  onse  Mesters 
hun  geld  onnuettig  verquisten,  tæ  Schaden  handelen  of 
andersiens  ontrau  worden,  zoo  verschreyven  wy  ons  hier  niet 
op  hebben  en  verkreygen,  ons  Mesters  Schaadcloos  te  hauden. 

6den. 
Als  ons  Knegten  Sig  als  brave  en  getraue  Menschen 
Zullen  geschicht  hebben,  Zoo  Zullen  Sey  hunen  gewoeneleyken 
Jaereleyksen  loon  treeken,  en  naer  verloop  van  Seven  Jaeren, 
van  Kiersmisse  toe  Kiersmisse  gereekent,  voor  heelle  man 
Cammeradt  in  de  Compagnie  aengenoemen  worden.  Sonder 
het  minsten  voor  uyt  te  geven. 

7  de 
Eyndeleyk  beloven  wy  Knegten   altesaramen   godt   den 
Almagtigen  om  Zynen  Seegen  te  bidden,  om  ons  voor  alles 

8* 


ii6 

te   bewaeren   wat  ons  aen   Ziel  en  Ligham  Schaadeleyk  is, 
doer  Jesum  Christum  onsen  Heeren  Amen. 

Deesen    Contract    Schreyven    wy    alle    vreywillig    ende 
ongedwongen  onder. 

Horsens  den  8  Decbr  1805  J.   Pleck  &  Co. 

Jan  Borenbeigs     Jacob  Schoonen     Lambert  Melskens 

Romoldus  Eindthoven  Frans  Jacobs  Willem  Jonkers 

Peeter  Peeters     Jan  Jan  Melskens     Jan  Gronen 

Hendrik  Cortens         Johan  Loyens         Peeter  Eyndhoven 

Efterskrift. 

Naar  jeg  i  det  hele  taget  er  kommen  til  at  behandle  nærvæ- 
rende Emne,  saa  skyldes  det  først  og  fremmest  nogle  Historier,  der 
i  Bameaarene  blev  mig  fortalt  om  Kedelførerne.  Disse  Historier 
har  siden  jævnlig  trængt  sig  frem  i  min  Bevidstbed  og  fordret  Klar- 
hed, o(;  som  Følge  deraf  henvendte  jeg  mig  for  et  Par  Aar  siden 
til  Hr.  Rigsarkivar  Secher,  der  henviste  mig  til  Rigsdagstidende  for 
1 86 1.  Da  jeg  ved  at  gennemlæse  denne  og  tidligere  Rigsdagsfor- 
handlinger  var  bleven  opmærksom  paa,  at  Horsens  havde  været 
Kedelføremes  Hovedoplagssted,  søgte  jeg  Oplysninger  der,  og  fik 
da  af  Hr.  Kantor  Loft  i  Horsens  den  Meddelelse,  at  skriftlige  Efter- 
ladenskaber fra  Kedelførernes  Tid  endnu  var  i  Behold  og  vistnok 
kunde  faas  til  Gennemsyn.  Det  viste  sig,  at  der  fandtes  et  helt 
lille  Arkiv  i  Gaarden  i  Horsens  bestaaende  af  Handelsbøger,  Kon- 
trakter, Tingbogsuddrag  o.  s.  v.,  og  Frk.  Marie  Larsen,  i  hvis  Eje 
dene  befandt  sig,  viste  mig  den  Velvilje  ikke  alene  at  lade  mig 
undersøge  Papirerne  paa  Stedet,  men  ogsaa  at  laane  mig  dem.  Her- 
med var  jeg  ved  Hovedkilden,  og  herfra  stammer  Hovedmængden 
af  de  Oplysninger,  jeg  har  bragt  til  Veje.  Men  ved  Siden  af  dette 
har  jeg  modtaget  Meddelelser  fra  mange  andre  Sider,  saaledes  især 
fra  Hr.  Fabrikejer  Brincher,  Grejsdals  Hammerværk,  Hr.  Pastor 
Kerff,  katolsk  Præst  i  Horsens,  Hr.  Godsejer  Bech,  Engelsholm  og 
Hr.  Kantor  Loft,  Horsens,  samt  fra  de  tre  endnu  tilbageværende 
Medlemmer  af  det  gamle  Kedelførerkompagni :  Hr.  Møller  Eykens, 
Lihme,  Hr.  Kobberhandler  Helsemanns,  Ebeltoft  og  Hr.  M.  Loyens, 
Luiksgestel,  Holland.  Dem  alle  bringer  jeg  min  Tak  for  den  Støtte, 
de  har  ydet  mig  under  mit  Arbejde. 

Endelig  takker  jeg  Hr.  Professor  C.  Nyrop  for  den  Velvilje,  han 
har  vist  mig  ved  at  gennemlæse  mit  Manuskript  og  udtale  sig  derom. 

Hellerup  i  Januar  1906.  A.  H. 


Interiører  fra  en  lille  By. 

Uddrag  af  Breve  fra  Nykøbing  paa  Mors   1810 — 21. 


De  Breve,  af  hvilke  det  følgeode  bringer  Uddrag,  er  skrevet  til  en 
ung  Irland  fra  Nykøbing,  der  i  oogle  Aar  levede  uden  for  sin  Fødeø. 
Han  var  en  Søn  af  Byens  Sognepræst  og  Øens  Provst,  den  bekendte 
Forfatter  Caspar  Schade,  hed  Frederik  Otzen  Thanck  Schade  og  var  født 
2.  Jan.  I79S*  Eiter  sin  Konfirmation  blev  han  sat  i  Handelslære  hos 
Købmand  Kornerup  i  Roskilde  og  forblev  efter  endt  Læretid  endnu 
nogle  Aar  hos  ham  som  Handelsbetjent.  Brevene  er  skrevne  af  hans 
Fader,  af  hans  Søster  Amalia  Rosine  Frederikke  Schade  (født  4.  Dec 
1790),  af  hans  Svoger  Ole  Reenberg  og  af  hans  Barndomsven  F.  H. 
Steenberg,  Søn  af  en  anset  Købmand  i  Nykøbing.  De  ejes  nu  af  Fre* 
derik  Schades  Søn,  Konsul  A.  H.  Schade  i  Nykøbing. 

Den  uensartede  Retskrivning  er  moderniseret  Udeladeker  er  an- 
tydede ved  en  Streg.  — 

Om  Provst  Schade  se  Biografisk  Leksikon  og  Erslews  Forfatter- 
leksikon. Om  Nykøbing  i  Almindelighed  henvises  til  Chr.  Villads  Chri- 
stensen: Nykøbing  paa  Mors  1299 — 1899. 

23.  Juni  18 10.   (Provst  S.) 

Kære  Søn!     Gerne  vilde  jeg  gengælde  dit  sidste  Brev 

med  et  Par  Ord,  men  jeg  har  saa  at  sige  intet  at  skrive  om, 

da  jeg  saa  nødig  rører  ved  det  store  Tab,  baade  du  og  jeg 

har  h'dt.  *)  —  Capit.  Bamers  ^)  Søn  skal  nu  lære  Bogtrykker- 


^)    Provst  Schades  første  Hustru  var  død  8.  Juni  1810. 
2)    Var  Konsumtionsforvaltcr  i  Nykøbing  1809 — 23. 


ii8 

kunsten   hos  Borch  i  Aalborg.    Om  Erich  Torm*)  kommer  i 
samme  Vej  er  endnu  ikke  afgjort.  — 

6.  Oktbr.   1810.    (Provst  S.) 
—  Moster  2)  og  Amalia  er  raske;  den  sidste  taler  ideligen 
om,  at  hun  vil  skrive  dig  til,  men  derved  bliver  det 

Her  er  intet  mærkeligt  Nyt.  Thi  at  den  gamle  Steen- 
strup  paa  Nandrup  er  død,  ved  du  vel.  Sønnen  beholder 
Gaarden  og  Godset  imod  at  betale  hver  af  sine  Søstre  25,000 
Rd.  Det  varer  nok  ikke  længe,  inden  han  bliver  gift  med 
Jfr.  Cortnum.8)  — 

12.  JaD.  181 1.  (Amalia  S.) 
Kære  gode  Frederik!  Endelig  faar  du  da  Brev  fra 
mig,  tilgiv  min  Efterladenhed.  Jeg  føler  sandelig  ogsaa  at 
have  handlet  urigtig,  men  lover  for  Eftertiden  at  være  mere 
omhyggelig  i  at  opfylde  mine  Pligter.  —  Du  spørger,  kære 
Broder,  hvor  meget  vi  avlede  i  Enghaven  i  Aar?  Det  har 
vi  ikke  brudt  os  om  at  vide,  da  det  var  overladt  til  By- 
fogden.  Hvad  Forandring,  der  er  foregaaet,  siden  du  forlod 
os,  skal  jeg  nu  fortælle  dig:  Jomfru  Steenberg  og  Gylding 
har  for  en  Maaned  siden  haft  Bryllup  og  bor  der,  hvor 
Tomas  Torup  boede;  Kobberhandler  Loyns  bor  i  Christen 
Peersens  Gaard;  Madame  Cortnums  Søn*)  har  solgt  sit  Sted 
til  Rasmus  Møller  og  faaet  500  Rd.  derfor;  Christen  Jepsen 
har  købt  Kokkedahls  Gaard  for  4000  Rd.;  hvad  der  be- 
vægede ham  til  at  betale  den  saa  højt,  var  at  han  havde 
den  Spekulation,  at  Bancosedleme  skulde  gaa  rent  under,  og 
derfor  vilde  dog  have  nogen  Værdi  for  sine  Penge;  i  Morgen 
skal  der  lyses  første  Gang  for  Skipper  P.  Lund  og  Jfr.  Bruun; 


1)  Søn  af  Landinspektør  Torm  i  Nykobing. 

2)  Børnenes  Moster,  der  senere  blev  gift  med  Provst  Schade. 

3)  Datter  af  den  tidligere  Konsumtionslorvalter  Andreas  Cortnum. 
*)  Han  var  Konsum tionsbetjent  og  døde  181 7. 


119 

Kaptejn  Bamers  og  Landinspektør  Torms  ældste  Sønner  ere 
i  Lære  hos  Bogtrykker  Borch  i  Aalborg,  og  i  disse  Dage 
rejser  Kaptejn  Tøttrup^)  derned  med  sin  Søn,  som  skal  i 
Information  hos  en  Prsest  Steenstrup  skal  om  en  Maaned 
have  Bryllup  med  Jfr.  Cortnum.  —  Vores  Fætter  Caspar 
Asmussen^)  skal  til  en  Købmand  Galten  i  Aarhus.  — 

2.  Marts  1811.    (Provst  S.) 

—  Hvad  Indkomstskatten  angaar,  da  angav  jeg  for 
Aaret  1809  i  reen  Indkomst  1200  Rd.  og  for  Aaret  i8io 
angiver  jeg  1350  Rd.  Vore  Købmænd  var  ikke  meget  for 
at  købe  Byg  efter  Kapitelstaksten ;  jeg  solgte  derfor  150  Tdr. 
løst  og  strøget  Maal  for  7  Rd.  pr.  Td.,  og  noget  efter  Ka* 
pitelstaksten,  som  blev  7  Rd.  3  Mk. 

De  samme  Fartøjer  ere  endnu  her  til  Byen,  som  da 
du  var  her,  og  med  disse  Fartøjer  tjenes  Skilling  paa  Skil- 
ling i  disse  Tider.  Skipper  Peder  Lund  har  haft  Bryllup 
med  Jfr.  Bruun.  Jfr.  Riis  skal  nu  og  giftes  med  sin  Bonne. 
Han  har  købt  en  Mølle  ved  Ringkøbing  Kanten  for  20,000 
Rd.  Den  ui^e  Steenstrup  har  og  haft  Bryllup  med  Jfr.  Cort- 
num.   Mere  ved  jeg  ikke  at  madde,  som  kan  interessere  dig. 

3.  Juli  181 1.  (Provst  S.) 

—  Her  er  intet  nyt,  som  kan  interessere  dig,  uden  det 
maaske  skulde  være,  at  Degnen  i  Lødderup  er  bleven  gift 
med  Mikkel  Hunnerups  Datter  i  Elsø. 

4.  Decbr.   181 1.    (Provst  S.) 

—  Peder  Hald  i  Elsø  og  Mad.  Brasch  her  i  Byen  ere 
døde.  Peder  Ulsted  i  Lødderup  er  bleven  gift  med  Degnens 
ældste  Søster.  — 


')    Ejer  af  Dueholms  Kloster. 

^    Søn  af  Sognepræst  Asmussen  i  Tem,   der  var  gift  med  en  Søster 
til  Prost  Schade. 


I20 


22.  Juni  1 812.  (Amalia  S.) 
—  Mine  Nyheder  maa  jeg  hernæst  til  at  udkramme, 
jeg  ved  snart  ej,  hvor  jeg  skal  tage  fat,  dog  først  paa  dine 
Kammerater.  Erik  Torm  (som  du  ved  kom  til  Bogtrykker 
Borch  i  Aalboig)  lever  vel,  men  Julius  Bamer  gik  det  ej  saa 
med,  han  er  næsten  for  et  Aar  siden  kommen  derfra  og  er 
endnu  hjemme.  Hans  Torm  og  Busch  Steenberg*)  er  kom- 
men til  Købmænd  i  Aarhus.  Døde  ere  her  Ole  Nielsen, 
Bager  Bruuns  Datter,  som  var  gift  med  Peder  Lund,  den 
gamle  Winther  (han  testamenterede  sin  efterladte  Formue  dl 
Skolen  og  Byens  Fattigkasse).^)  Endvidere  er  døde  Jomf. 
Inger  Rodschov,  Morten  Østergaard  paa  Landet,  Tøger  i 
Lødderup  og  hans  Kone  (begge  blev  begravede  paa  een 
Dag),  Niels  Jørgensen  i  Lægind.  Kirsten  Jordemoder  er  og 
død,  med  flere.  Største  Delen  er  bortrykkede  af  en  ond- 
artet Koldfeber.  Skolelærer  Dillebens  svage  Datter  er  til 
Lykke  for  Forældrene  ogsaa  død.  Han  rejser  i  næste  Maa- 
ned  til  Thisted,  hvor  han  faar  en  fordelagtigere  Employ; 
han  skal  der  informere  nogle  formuende  Mænds  Sønnen 
Degnen  i  Lødderup  er  for  et  Aar  siden  bleven  gift  og  har 
en  Søn.  Apotheker  Jacobsen  har  solgt  sit  Apothek,  dog 
ikke  Gaarden,  men  blot  det  til  Apotheket  henhørende;  han 
fik  derfor  11 00  Rd.;  han  har  købt  Græsborg  ved  Fryds- 
brønd.')  En  Apotheker  Siemsen  fra  Skive  har  købt  det  Sted, 
hvor  Doktor  Randrup  boede,  og  givet  2500  Rd.  derfor 
(deraf  kan  du  se,    til  hvad  Pris  Stederne  ogsaa  her  stiger). 


^)  Johan  Busch  Steenberg  døde  som  Købmand  i  Nykøbing  1862.  Han 
havde  Titel  af  Agent,  udfoldede  en  stor  Virksomhed  og  var  bl.  a. 
den  første  Forpagter  af  de  paany  opstaaede  Østersbanker  i  Lim- 
QoFden,  der  opdagedes  først  i  Halvtredserne.  (Meddelt  af  Konsul 
Schade.) 

*)  Skriverkarl  Jacob  Winther  gav  ved  Testamente  dateret  2Z.  Maj  181 2 
hele  sin  Formue,  259  Rdl.  4  Mk.  isV2/'»  ^^  ^^^  Deling  mellem 
Skole-  og  Fattigvæsenet. 

^    Græsborg  er  en  Bondegaard  i  Løderup  Sogn. 


121 


Siemsen  vil  der  oprette  det  Apothek,  som  han  købte  af  Ja- 
cobsen.*) Christen  Jepsen  og  hans  [Kone]  er  separerede  fra 
hinanden,  og  han  skal  give  hende  4000  og  noget  over,  til- 
ligemed en  Del  Indbo. 

Dette  Brev  sendes  dig  med  Madame  Cortnums  yngste 
Søn  Peder  Byrgesen,  som  du  vist  husker  fra  gammel  Tid. 
Han  tager  nu  sin  Apotheker  Examen,  men  skal  paa  Lyngbye 
Apothek.  — 

20.  Febr.  18 13.  (Amalia  S.) 
—  Jeg  har  intet  synderligt  Nyt  at  fortælle  dig,  uden  at 
Byskriver  Borchsenius's  Datter  er  død  i  £fteraaret,  og  at 
Skipper  Peder  Lund  nu  igen  skal  giftes;  han  skal  have  den 
Jomfru  Sejersen,  som  du  vel  erindrer  der  var  ude  ved  Chri- 
stiansfeldt 

Du  har  jo  fomylig  været  i  København  og  set  den  hele 
Geburtsdagshøjtidelighed ;  ^)  hvor  jeg  ret  misunder  dig  den 
Lykke,  saaledes  at  kunne  komme  til  København. 

II.  Aug.  1 8 13.  (Amalia  S.) 
Elskede  Broder!  —  Da  det  nu  er  saa  længe  siden^  jeg 
saa  Brev  fra  dig,  længes  jeg  ret  meget  efter  det,  lad  mig 
derfor  ej  heller  bie  for  længe  —  men  et  langt  Brev  maa  det 
være,  hører  du?  Ak!  min  gode  Dreng,  hvor  jeg  dog  længes 
hjertelig  efter  at  se  dig,  men  det  sker  vel  næppe,  førend  du 
bliver  Karl,  altsaa  om  en  3  Aars  Tid.  —  Min  gode  Frede- 
rik! Du  ved  ikke,  hvor  ofte  jeg  takker  Gud  for,  at  du  ej 
valgte  Studeringernes  trange  og  langvarige  Vej,  skøndt,  om 
du  erindrer  det,  jeg  den  Gang  dog  saa  gæme  vilde  haft,  at 
du  skulde  studeret  Nej,  klogt  liandlede  du,  at  du  ej  gjorde 
det;  thi  Handelsstanden  siger  alle,  er  den  bedste  nuomstunder, 


*)   Jens  Jaæbsen  var  Apotheker  1804 — 12,  P.  C.  F.  Sieroscn  1812 — 24. 
»)   Formodentlig  Frederik  VI's  Fødselsdag  d.  28.  Jan. 


122 


thi  med  Flid  og  Sparsomhed  kan  man,  skøndt  man  begynder 
med  lidt,  dog  forhverve  sig  Velstand,  medens  Embedsmanden, 
naar  han  kun  har  et  lidet  Embede,  ej  kan  samle  noget.  Og 
hvor  trangt  og  uvist  er  det  ikke  nuomstunder,  inden  man  kan 
opnaa  Levebrød!*) 

Komet  bliver  i  Aar  formodentlig  meget  kostbart,  der  er 
allerede  budt  80  Rdlr.  Cur.  for  Tønden  af  Bygget,  16  Rdlr. 
koster  hvert  ®  af  Vinterulden,  er  det  ikke  græsseligt!  Et  S 
Smør  2  Rd.  3  Mk.  til  3  Rd.,  en  Skæppe  Salt  30  Rd.  og 
derover,  et  ^  Humle  16  Rd.,  et  S  fin  Raffinade  24  Rd.  og 
Kandis  ligeledes.^  — 

E.  skr.:  Mange  Hilsener  fra  en  ubekendt  Ven,  som  du 
vist  vil  holde  meget  af,  naar  du  engang  kommer  herover. 

11.  Jani  18 14.  (Provst  S.) 
—  Du  spørger  om,  naar  Fred.  Steenberg  kommer?  Saa- 
vidt  jeg  veed,  vil  Rejsen  gaa  for  sig,  naar  Snapstinget  er 
forbi.  Jeg  veed  ikke,  om  det  er  dig  bekendt,  at  Villads 
Borchsenius  er  død.  Anders  Bjering  er  og  død,  og  Poul 
Lolland  gift  med  hans  Datter.  —  Om  jeg  mindes  ret,  har 
du  engang  spurgt  om,  hvorledes  jeg  solgte  min  sidste  Korn- 
tiende.  Det  meste  Byg  faar  jeg  betalt  efter  Kapitelstaksten, 
96  Rd.  pr.  Td.  Noget  købte  jeg  Vare  for,  og  40  Td.  har 
jeg  endnu  usolgt  Her  er  meget  Kom  i  Landet^  som  venter 
paa  Købere.    Alle  klage  over  Pengemangel. 

16.  Maj   18 16.    (Provst  S.) 
Kære  Søn!     Med   Fornøjelse  erfarer  jeg  af  dit  sidste 
Brev,  dat.   16.  f.  M.,  at  du  er  bleven  Karl,   hvortil  jeg  l\'k- 


^)  Al  denne  Livsvisdom  hos  den  22aarige  Amalia  ktmde  tyde  paa,  at 
bun  er  bleven  forelsket  i  en  Handelsmand.  Herved  forklares  maaske 
ogsaa  den  mystiske  Efterskrift. 

^  Her  som  flere  Steder  maa  det  erindres,  at  i  Pengekrisens  Aar 
1810 — 18  havde  Pengene  en  anden  Værdi  end  den  sædvanlige. 


123 

ønsker  dig.  Men  ikke  mindre  fornøjer  det  mig  at  fornemme, 
at  du  fremdeles  bliver  i  det  vakre  Hus,  hvor  du  har  hen- 
bragt  dine  Drengeaar.  — 

J^  er  bleven  ved  Sind  ikke  at  sende  Pibehovedet;  thi 
næppe  vil  du  ynde  det,  naar  det  sammenlignes  med  andre 
slige  Hoveder.  Jeg  har  et  som  du  nok  hellere  vil  have,  da 
det  er  en  god  Del  smukkeie. 

II.  JuDi  1816.  (Amalia  S.) 
—  Gode  Broder!  Gør  mig  den  Tjeneste  at  sende  mig 
med  Posten  det  Par  grønne  Handsker  og  Kammerduget,  du 
husker  vel  det  var  1^2  Alen  til  Krøs,  men  Pibejemet  skal 
du  ikke  købe  til  mig,  thi  jeg  kan  faa  Hr.  Lassen  til  at  for- 
færdige mig  ét,  men  køb  mig  i  det  Sted  halvanden  Kvarter 
rødt  Levantiner  Taft,  eller  om  der  ej  skulde  faas  Levantiner 
paa  den  Kulør  som  Prøven,  da  køb  Florencetaft,  dog  vil 
jeg  helst  have  Levantinertaft,  og  send  mig  saa  baade  Hand- 
skerne, Kammerduget  og  Taftet  det  første,  du  kan,  med 
Posten.  Du  erindrer  vel,  at  de  10  Rd.  dertil  har  j^  sendt 
i  min  Faders  Brev,  jeg  haaber,  at  de  skal  slaa  til. 

Vil  du  ikke  skaffe  mig  at  vide,  hvor  meget  en  glat 
Guldring,  saa  stor  som  til  et  Mandfolk,  kan  koste. 

Skriv  mig  nu  snart  til,  kæreste  Broder,  og  vær  paa  det 
ømmeste  hilset  fra  os  alle  og  især  fra  din  evig  oprigtige 
Søster  Amalia  Schade. 

II.  Aug.  18 Ib.  (Amalia  S.) 
Elskede  Broder!  Du  kan  aldrig  forestille  dig,  hvor 
meget  vi  alle  længtes  efter  dig,  Reenberg  og  mig  især:  men 
min  Reenberg  klager  over,  at  du  rent  foi  glemmer  dit  Løfte 
at  skrive  ham  til.  Du  maa  endelig  skrive  ham  snart  til,  da 
det  m^et  vilde  fornøje  ham;  thi  du  kan  aldrig  tro,  hvor 
meget  han  holder  af  dig.  — 


124 

Da  nu  Bedstefader^)  er  død,  saa  er  der  ikke  mere 
Hindring  i  Vejen  for,  at  Moder  kan  faa  sit  Tøj  ^)  herover^ 
og  hun  ønsker  det  gerne  saa  snart  som  muligt,  vil  du  sige 
Bedstemoder  det.  Moder  var  lovet  2  Spejle,  men  haaber  nu 
at  faa  3,  for  saa  kunde  jeg  faa  det  ene.  Min  kære  Frits^ 
baade  Moder  og  jeg  beder  dig  bede  Bedstemoder  ret  m^et 
om,  at  hun  vU  være  det  bedste  mod  Moder,  hun  kan;  thi 
ellers  kan  Moder  ikke  undvære  noget  til  mig.  Lad  mig  nu 
se,  du  gør  din  Flid,  kære  Broder,  og  faa  endelig  3  Spejle 
til  os.  — 

Moder  tænker,  at  du  paa  de  Døvstummes  Institut  kan 
faa  nogle  Ravperler  til  hende  for  billig  Køb,  og  hvis  ikke, 
da  at  sende  hende  den  Ravperle  igen,  naar  du  sender  min 
Ring,  som  jeg  hører  er  færdig.  Madame  Møller  vil  ingen 
Ravperler  have.  Lad  mig  se,  at  du  skaffer  mig  dit  Silhuet, 
og  i  Fald  det  er  muligt,  ogsaa  mit  Du  ved  vel,  at  Mor- 
broder A.  har  det.  Du  kan  bede  ham  om  det  og  sige,  at 
du  selv  vil  have  det.  Naar  du  lader  dig  afklippe,  da  lad  det 
ikke  blive  for  stort;  thi  jeg  har  en  lille  pæn  Ramme,  som 
det  skal  sidde  i. 

Lad  m%  nu  se,  min  søde  Frederik,  at  du  beder  og 
hilser  Bedstemoder  fra  mig,  at  hun  maa  ikke  være  for  knap 
imod  Moder;  og  de  3  Spejle,  glem  for  alting  ikke  dem. 

II.  Febr.  1817.  (Amalia  S.) 
—  Vil  du  ikke  gøre  mig  den  Tjeneste  at  købe  til  mig 
saa  snart  som  muligt,  eller  give  en  anden  det  i  Kommis- 
sion, da  du  maaske  selv  ej  saa  vel  kender  Fruentimmer- 
moder, et  Silketørklæde  af  de  smaa,  som  man  har  om  Halsen, 
naar  man  er  pyntet,  men  det  maa  endelig  være  meget 
smukt,   og   det  tænker  jeg   det   ogsaa  kan  faas  for  10  Rd., 


1)  Morfaderen  Frederik  Otzen,  Postmester  og  Palæforvalter  i  Roskilde. 

2)  Hendes  Udstyr;    hun   var  bleven   gift    181 4.     Hun    var  Søster   til 
Provst  Schades  første  Hustru. 


125 

thi  saa  meget  maa  du  gerne  give  derfor,  at  det  kaa  blive 
ret  smukt  Gør  mig  den  Tjeneste  at  lægge  Pengene  ud  for 
mig  til  det;  thi  naar  jeg  faar  min  Arv  efler  Bedstefader, 
skal  jeg  til  Takke  betale  det  igen.  — 

25.  Febr.  181 7.  (Amalia  S.) 
Kære  gode  Broder!  I  min  sidste  Skrivelse  til  dig  for- 
glemte jeg  saa  skammelet  at  bede  dig  købe  en  Ting  til  mig, 
og  det  var  4  Alen  af  de  smalle  hvide  Tyl  Strimler,  som  der 
bruges  til  at  sætte  om  Skyggen  af  Straahatte;  send  mig  disse 
4  Alen,  naar  du  sender  mig  Tørklædet.   — 

12.  Novbr.  1817.  (Amalia  S.) 
Ebkede  Broder!  Om  en  14  Dage  venter  jeg  at  komme 
til  et  Barselgilde  og  vilde  derfor  ret  gerne  have  den  Kam 
til  Haaret  til  den  Tid,  i  Fald  det  var  muligt  Jeg  har  set 
en  Slags  Wienerkamme,  som  jeg  særdeles  godt  kunde  lide; 
det  var  ej  Homkamme,  men  Tænderne  ere  af  Metal,  saa  og 
Pladen,  som  ligner  Guld  og  er  besat  med  hvide  Perler.  Man 
siger,  at  slig  en  Kam  koster  6  til  8  Rd.  Har  du  ikke  købt 
nogen  Kam  til  mig,  da  køb  mig  endelig  saadan  en,  thi  den 
klæder  nydelig.  Jeg  vil  helst  have  den  brav  stor.  Søde 
Frederik,  send  mig  den  endelig  saa  snart  muligt  med  Posten; 
men  du  faar  vist  at  lade  gøre  en  liden  Kasse  til  den,  thi 
jeg  er  bange,  at  en  Spaanæske  vil  blive  klemt  sammen  i 
Postsækken.  —  Saa  snart  jeg  faar  den  Arvepart,  bliver  det 
dig  udbetalt;  jeg  ved  nok,  at  jeg  skylder  dig  8  Rd.  3  M., 
men  er  det  ikke  en  forskrækkelig  Tid  det  varer,  inden  vi 
faar  den  Smule  Arv,  og  da  vi  alle  er  myndige,  saa  har 
Skifteretten  jo  ikke  med  det  at  bestille  [!].  —  Hvor  meget 
tænker  du  vel,  at  jeg  kan  vente  mig?  — 

Send  mig  nu  endelig  snart  en  stor  gul  Kam  med  hvide 
Perler  paa  —  hører  Du?  — 


126 


31.  Decbr.   1817.    (Amalia  S.) 

—  Du  skal  ingen  Kam  købe  til  mig,  thi  jeg  har  i  disse 
Dage  faaet  en,  men  køb  mig  i  det  Sted  4  Alen  i  Kvarter 
Gaze  efter  indlagte  Prøve,  jo  finere  og  tættere  det  er,  desto 
kærere  har  jeg  det.  De  blaa  Sko,  jeg  engang  skrev  til  dig 
om,  vilde  jeg  ligeledes  gerne  have  tilligemed  Gazen,  jo  før 
jo  hellere;  men  jeg  er  bange,  at  du  har  kastet  Skomønstret 
bort  og  sender  dig  derfor  et  igen,  som  er  Saalens  Størrelse 
underneden.  — 

Lad  mig  nu  se,  kære  Frederik,  at  du  sender  mig  det, 
saa  snart  vi  faar  vor  Arv. 

3.  Febr.   1818.    (Amalia  S.) 

—  Endelig  kommer  den  langvarige  Arv  da  engang. 
Gør  mig  nu  den  Tjeneste  at  købe  til  mig  et  Par  lyseblaa 
Sko,  enten  af  Safian  elier  Bombasing,  og  O  smaa  Haamaale 
og  I  Alen  Gaze.  Jeg  skrev  for  kort  Tid  siden  til  dig  om 
4  Vi  Alen,  men  du  skal  ikke  købe  mere  end  som  i  Alen^ 
og  saa  behager  du  at  sende  mig  de  øvrige  Penge,  naar  du 
har  fradraget  de  8  Rdlr.  3  M.,  som  jeg  skylder  dig,  og  her« 
næst  siger  jeg  Tak  for  den  hafte  Ulejlighed.  — 

E.  Skr.  Dette  medfølgende  Guld  [bedes]  omgjort  til 
en  stærk  daglig  Ring.  Naar  de  to  halve  Stykker  bliver 
sammensat,  saa  har  man  Størrelsen,  thi  den  skal  være  akku- 
rat saa  stor,  som  den  brudte.  Jeg  tror  ej,  at  disse  Perle- 
ringe kan  holde,  thi  denne  er  sprunget  adskillige  Gange  ved 
at  lukke  Døre  op;  derfor  ønsker  jeg  helst  en  stærk  glat  Ring 
ligesom  den,  du  i  Fjor  skaffede  mig.  Inden  i  Ringen  sættes 
Bogstaverne  O.  R.  — 

26.  Juli  18 1 8.    (Provst  S.) 

—  Du  maa  ikke  fortryde  paa,  at  jeg  saa  sjældent 
skriver  dig  til.  Min  højre  Haand  ryster  saa  stærkt,  at  jeg 
næppe    kan    skrive    det    aldeles    fornødne,    end    sige    mere. 


127 

Reenberg,  som   bringer  dette,    kan  fortælle  dig,  hvorledes  vi 
lever  her.  — 

I.  Aug.  1818.  (Amalia  S.) 
Inderlig  elskede  Broder!  Dit  sidste  kærkomne  Brev, 
tillige  med  Pakke,  har  jeg  rigtig  modtaget.  Det  er  sandelig 
dog  ret  slemt,  du  saaledes  har  maattet  gøre  Udlæg,  men  pin 
F.*)  dygtig,  at  du  kan  fiaa  dem;  de  øvrige  vil  jeg,  ved  Gud, 
og  have,  det  kan  du  hilse  ham  fra  mig  og  sige,  thi  jeg  har 
givet  Reenberg  i  Kommission  at  købe  mig  noget  derfor.  Du 
maa  vide,  at  Reenberg  er  med  sin  Broder  rejst  en  Tur  til 
Sjælland.  —  Naar  du  taler  med  ham,  da  hils  ham  fra  mig, 
at  han  ej  glemmer  det  IM  heglede  Hør,  han  lovede  at  købe 
mig,  du  forstaar  mig  vel,  det  er  i  Lispund,  jeg  skal  have. 
Bed  ham  tillige,  at  han  endelig  maa  skaffe  mig  nogle  Ruller 
gode  Klaverstrenge  efter  indlagte  Numre,  men  de  maa  ej 
være  rustede.  Paala^  ham  det  og  sig,  at  jeg  maa  endelig 
have  dem.  — 

13.  Oktbr.   18 1 8.    (Amalia  S.) 

Kæreste  Broder!  Nu  kan  jeg  fortælle  dig,  at  Fader  nu 
til  November  vil  gøre  Alvor  af  det  og  sende  dig  Anvis- 
ningen paa  vores  Arv.  —  Altsaa  kan  jeg  dog  haabe  engang 
at  komme  ud  af  min  Gæld  til  dig.  De  Smule  Penge,  som 
der  da  bliver  tilovers,  kan  du  saa  sende  mig,  men  det  bliver 
vist  ikke  meget,  thi  jeg  skylder  dig  over  18  Rd.,  og  jeg  øn- 
skede saa  overmaade  gerne,  at  du  vilde  købe  til  mig  endnu 
to  Ting,  og  det  er  i  Lod  fin,  sort  Sysilke  og  i  V2  Alen  a^e 
sort  Tyl,  men  det  maa  være  godt,  at  det  kan  lade  sig  tambo- 
rere  paa.  Det  maa  derfor  ej  være  større  i  Hullerne  end 
indlagte   Prøve.    —   Søde   Frederik,   send   mig   endelig   disse 

^)  F.  er  formodentlig  Palæforvalter  i  Roskilde  Hans  Frands  Xaver 
Frolich,  gift  med  Magdalene  Petrine  Otzen,  altsaa  Svoger  til  Provst 
Schade.    Han  havde  med  Arvesagen  at  gøre. 


128 


halvanden  Alen  sort  Tyl  og  Silken,  det  snareste  mulig.  Det 
vil  meget  fornøje  mig,  og  jeg  forsikrer  dig  hellig,  ikke  oftere 
at  ulejlige  dig  med  mine  Kommissioner.  — 

Silken  udbedes  at  være  ret  fin  og  jævn,  da  den  skal 
være  til  at  tamborere  paa  Tyllet  med. 

20.  Nov.   1818.    (Amalia  S.) 

—  Vi  har  spiu-gt  her,  at  du  har  i  Sinde  snart  at  gøre 
et  Besøg  her  ovre,  men  betænk  dig  derpaa,  thi  Fader  har 
denne  Gang  ikke  Raad  til  at  give  noget  til  Rejsen,  da 
Tiderne  her  er  saa  gyselig  trykkende.  Thi  Udpantninger 
hører  her  til  Dagens  Orden,  som  sker  snart  hver  anden  Dag 
for  Skatter,  saavel  i  Byen  som  paa  Landet,  saa  at  Folk  her 
for  største  Delen  gaar  i  Armod,  og  derfor  har  Fader  ogsaa 
ondt  ved  at  faa  sine  Indkomster.  Derfor,  kære  Frederik, 
opsæt  heller  din  Rejse  til  Sommer,  maaske  Reenberg  og  jeg 
da  kan  følge  dig  hjem  igen.  —  Det  kan  saa  og  være,  at 
Fader  kan  blive  bedre  ved  Penge  end  nu.  — 

19.  Juli  1819.    (Provst  S.) 

—  Efter  mange  Forhindringer  ser  du  nu  endelig  Amalia. 
Hun  kan  fortælle  dig,  hvorledes  vi  lever  her. 

Kongen  har  nu  bevilget,  at  Nykøbing  Kær  og  Grøn- 
mark maa  udskiftes  og  lægges  til  Stederne;^)  derved  vinder 
jeg  nogle  Tønder  Land. 

£r  det  muligt,  ønsker  jeg,  at  du  vil  skaffe  mig  i  Skp. 
af  den  saakaldte  Provsti-Rug,  jeg  kan  vel  ved  Skibslejlighed 
til  Aalborg  faa  den  betids  nok  til  Udsæd.  Den  kan  adres- 
seres til  Vinhandler  Schtinemann  i  Aalborg. 

14.  Septbr.  18 1 9.    (Steenberg.) 

—  Fra  din  Fader  og  Hr.  Reenberg  kan  jeg  hilse.  Reen- 
berg har  alt  for  gode  Dage,  da  han  handler   ubetydelig.  — 

^)    Udskiftningsplanen  blev  stadfæstet  af  KoDgeD  2.  Juni  1819. 


129 

1 6.  Okbr.  1819.  (Provst  S.) 
Jeg  erfarer  nu,  at  du  har  besluttet  at  komme  herhjem 
til  Foraaret  for  her  paa  egen  haand  at  begynde  Handel. 
Dette  var  mig  uventet,  thi  da  du  sidst  var  hjemme,  ytrede 
du,  at  du  først  om  2  eller  3  Aar  vilde  begynde  Handel  for 
dig  selv.  —  Hjælp  af  mig  kan  du  ikke  vente,  dertil  er  Ti- 
derne alt  for  trykkende.  —  Det  forundrer  mig  meget,  at  du 
først  vil  handle  i  Forening  med  Reenberg,  og  kort  derpaa 
forener  du  dig  med  Fr.  Steenberg,  uagtet  du  har  erklæret 
Kompagniskab  for  Daarlighed.  —  R.  er  her  i  Huset  og  maa 
blive  her,  indtil  en  bedre  Vej  aabner  sig  for  ham.  Han  er 
et  sædeligt  Menneske,  vist  ikke  fortjener  al  den  Skygge,  A. 
nu  kaster  paa  ham,  allermindst  da  hun  for  en  stor  Del  er 
Aarsag  i,  at  det  er  gaaet  til  agters  for  ham  etc.  Enhver, 
der  vil  dømme  upartisk,  kan  ikke  andet  end  misbillige  hen- 
des Forhold  imod  R  fra  først  til  sidst  i) 

Tak,  indtil  videre  for  Rugen;  den  staar  godt  paa  Ageren, 
hvor  den  blev  saaet  midt  i  September.  Du  beder,  at  jeg  vil 
minde  Mad.  Woydemann^)  om  sit  Løfte.  Vilde  jeg  opfylde 
denne  din  Begæring,  kunde  hun  blive  fortrydelig,  og  du  mu- 
ligen  gaa  glip  af  Gaven.  Skriv  ikke  altfor  ofte!  Ethvert  en- 
kelt Brev  koster  35  /^,  det  er  ikke  Tider  til  at  ødsle.  — 

3.  Novbr.   1819.    (Steenberg.) 
—  Hr.  Reenberg  er  endnu  hjemme.    Jeg  haaber  da,  at 
han  flytter  til  Maj,  da  det  gaar  vel  ikke  an  at  være  3  Hand- 
lende paa  eet  Sted.    Jeg  tror  vist,  at  vi  skal  faa  god  Handel, 
da   der  er  god  Gaardsrum  hos  din  Fadef,    og  Stedet   ligger 


^)  R.  og  A.  er  naturligvis  Reenberg  og  Amalia.  Der  har  altsaa  paa 
dette  Tidspunkt  været  nogen  Misforstand  imellem  de  forlovede,  og 
Reenbergs  Handel  synes  at  være  gaaet  helt  i  Staa. 

2)  Formodentlig  Karen  Marie  f.  Hegelund,  Enke  efter  Hospitalsfor- 
stander  J.  P.  Woydemann,  der  døde  1809. 

9 


I30 

og  godt.*)  Hvad  Loftsrum  angaar,  da  er  det  nok  ikke  meget, 
vores  meste  Handel  vil  vel  blive  med  Landets  Produkter, 
nemlig  Skind,  Uld,  Talg,  Voks  etc.  —  Naar  du  skriver  din 
Fader  til,  da  meld  ham,  at  han  ser  at  blive  af  med  Hr. 
Reenberg,  som  jeg  vel  tror,  er  afgjort;  men  imidlertid  maa 
du  selv  minde  ham  om  samme,  i  Fald  vi  skal  have  vores 
Handelssted  hos  din  Fader.  — 

9.  Juui  1820.    (Provst  S.) 
—  Til    I.  Maj   kom  Jfr.  Petersen   i   Tjeneste   hos  By- 
skriver  Borchsenius.    Ved  Udskiftningen   faar  jeg   min   halve 
Lod  ved  Grundstedet,  Resten  længst  ude.  —  De  4000  Rd. 
i  Lotteriet  vandtes  af  Fr.  Stådel  paa  Søe. 

Nær  havde  jeg  glemt  at  meddele  dig,   at  Amalia  kom 
hjem  d.  9.  Maj  efter  12  Dages  Rejse,  og  befandt  sig  vel.  — 

19.  Septbr.  1820.  (Provst  S.) 
Meget  elskede  Søn!  Af  dit  sidste  Brev,  dat.  20.  f.  M., 
erfarer  jeg,  at  du  har  misforstaaet  min  Erindring  om  at  tage 
Brændevins-Eksamen,  førend  du  forlader  Sjæland.  Det  var 
ingenlunde  min  Mening,  at  du,  naar  du  kom  hjem,  straks 
skulde  anlægge  noget  Brænderi,  hvortil  her  desuden  ikke  for 
Tiden  er  ret  god  Lejlighed ;  men  jeg  vilde  kun,  at  du  skulde 
se  at  faa  hin  Eksamen  til  Side,  medens  du  er  i  Sjæland, 
for  ikke  siden  derved  at  sinkes  eller  komme  til  at  gøre  Rejse 
for  den  Sags  Skyld.  Du  har  vel  set  i  Statstidende,  at  den 
Brændevinsbrænder,  hos  hvem  Prøven  skal  aflægges,  har  ud- 
givet en  Bog,'^)  som  giver  Anvisning  til  at  brænde  Brænde- 
vin.   Du  burde  eje  den. 

Avlen  har  i  Aar  været  meget  god;   men  Kornet,   und- 


')    Provst  Schade  havde  i  1816  købt  en  Gaard  i  Nykøbing. 
2)    C.  A.  Brøndum:    Kunsten   at   brænde   Brændevin.     Gennemset   af 
H.  C.  Ørsted.    Kbh.   1820. 


131 

tagen  Havren,  er  i  meget  lav  Pris.    Udskiftningen  er  endnu 
ikke  fuldendt  — 

27,  Decbr.   1820.    (Provst  S.) 

Elskede  Søn!  Endskønt  det  falder  mig  temmelig  tungt 
at  skrive,  da  jeg  nu  maa  bruge  den  venstre  Haand,  saa  kan 
jeg  dog  ikke  andet  end  opfylde  dit  Ønske:  at  skrive  snart. ^) 

17.  Febr.   1821.     (Provst  S.) 

—  Amalia  og  Reenberg  sige,  at  de  gerne  vilde  skrive 
dig  til,  naar  de  havde  noget  at  skrive  om.  Alt  det  Nyt,  de 
kunde  melde  dig,  er  dette:  at  Kancelliraad  Møller,^)  som  er 
beskikket  til  Byfoged  i  Præstø,  har  solgt  sin  Gaard  til  Dr. 
Nyholm  for   1300  Specier.  — 

12.  Oktbr.  1 82 1.    (Provst  S.) 

—  Med  Handelen  gaar  det  ret  godt  under  Reenbergs 
Bestyrelse.  Han  er  fra  Morgen  til  Aften  dermed  sysselsat  og 
er  saare  meget  omhyggelig  for,  at  Søgningen,  som  igen  er 
oplivet,  kan  vedligeholdes.  Du  maa  derfor  sørge  for,  at  han 
kan  blive  forsynet  med  de  ordinerede  Vaier,  da  det  er  ikke 
mindre  dit  end  hans  Gavn,  at  Handelen  fortsættes  i  den 
ønskelige  Gang,  den  nu  er.^) 

Den  27.  Sept.  døde  den  gamle  Madam  Jepsen,*)  og 
Dagen   før   døde    Mads   Steenberg.     Torp,    som   havde   købt 


*)  Haaodskriften  i  dette  og  de  følgende  Breve  fra  Provst  Schade  er 
lidt  usikker,  men  ellers  tydelig,  og  ligner  meget  Skriften  i  de  fore- 
gaaende  Breve. 

2)    Byfoged  i  Nykøbing  1809—21. 

8)  Frederik  Schade  havde  d.  2.  Maj  1821  aabnet  en  Købmandsforret- 
ning i  Nykøbing  med  Reenberg  som  Bestyrer.  Planen  om  Kom- 
pagniskab med  Fr.  Steenberg  var  altsaa  gaaet  overstyr. 

*)  Var  form.  g.  m.  Købmand  Thomas  Jepsen,  der  i  Forening  med 
Christen  og  Niels  Qvistgaard  i  1 788  havde  anlagt  Nykøbings  Havn. 
Thomas  Jepsen  og  Enkemadam  Qvistgaard  solgte  1820  Havnen  til 
Købmand  Niels  Faartoft. 

9* 


132 

Mad.  Qvistgaards  Gaard,  er  ankommen  fra  Bergen  med  Kone 
og  6  Børn,  i  Jomfru  og  i  Pige.^)  Mad.  Qvistgaard  er  flyttet 
til  Skipper  Jens  Møller,  og  Poulsen  til  Trap.  Kompriseme 
er  flove.  Jeg  har  solgt  mit  Byg  for  i  Mk.  under  Kapitels- 
taksten:  ellers  byder  man  kun  24  /?  under  Kap.  T.  Krea- 
turerne ere  og  faldne  meget  i  Prisen. 

7.  Novbr.  1 82 1.  (Provst  S.) 
—  Hvorledes  det  gaar  med  Handelen,  vil  du  snart  faa 
tilstrækkeligt  Bevis  for  i  Hænde,  naar  du  fra  Reenberg  mod- 
tager de  456  Rd.  rede  Sølv,  som  han  i  Dag  har  leveret  paa 
Posthuset  Lægger  du  hertil,  hvad  du  i  Forvejen  har  mod- 
taget fra  R.,  kan  du  ikke  andet  end  være  tilfreds  med  ham. 
Du  kan  sikkert  forlade  dig  til  hans  Redelighed  og  Paapassen- 
hed.  Han  lader  ingen  Lejlighed  tabes,  hvorved  Penge  er  at 
fortjene.  —  R.  er  nu  saaledes  sindet,  at  han  ikke  nænner 
at  øde  en  eneste  Skilling. 

At  A.  faar  en  laadden  Kant  til  sin  Pels,  er  med  Moders 
og  mit  Samtykke,  fordi  hun  ellers  maatte  øde  Tøj  til  Gar- 
nering, som  kun  kan  bruges  een  Gang,  men  Pelsværket  der- 
imod kan  bruges  til  flere  Pelse.  — 

28.  Novbr.  1821.    (Provst  S.) 
Af  dit  sidste  Brev  erfarer  jeg  din  Tilfredshed  med  Han- 
delens Gang  herhjemme,  men  beklageligt  er  det,  at  ikke  faa 
Varesorter    er   opslupne    som    Følge   af,    at    Skipper    Olesen 
endnu   ikke    er  ankommen.     Han    har  nu  i   14  Dage  ligget 


1)  Torp  var  en  Bondesøn  fra  Byen  Torp  i  Karby  Sogn  paa  Mors. 
Han  kom  i  Handelslære  i  Aalborg,  blev  efter  den  Tids  Skik  senere 
sendt  med  sin  Piincipals  Skibe  til  Norge  og  bosatte  sig  i  Bergen, 
hvor  han  giftede  sig  og  blev  en  rig  Købmand.  Han  forsøgte  en 
Tid  at  drive  Handel  i  Nykøbing,  men  de  smaa  Forhold  passede 
ham  ikke,  og  han  vendte  tilbage  til  Bergen.  (Meddelt  af  Konsul 
Schade.) 


dels  ved   Grundene,    dels    ved   Liv,*)   og  kan   ikke   komme 
herop  formedelst  bestandig  Modvind  og  uroligt  Vejrlig.  — 

Julius  Baxner  har  i  disse  Dage  konfiskeret  Varer  for  2 
unge  Jøder  af  over  1000  Rbd.  Værdi.  Naar  Olsen  er  kom- 
men, faar  du  Brev  fra  Reenbei^. 

26.  Decbr.  1821.  (Reenberg.) 
—  Jeg  kan  lade  dig  vide  den  glade  Tidende,  at  vores 
elskede  Fader  er  saa  rask,  at  han  prædikede  i  Gaar  til  Fro- 
prædiken og  igen  til  Højmesse,  og  han  forsikrede  os  endnu, 
at  han  kunde  have  prædiket  Aftensang.  —  Hvad  der  skal 
vedligeholde  hans  Sundhed  er  Veltilfredshed,  og  dette  maa 
vi  alle  gøre  til,  hvad  der  staar  i  vor  Magt.  —  Min  Broder 
har  nu  faaet  sin  Mølle  saa  \idt,  at  han  har  nu  begyndt  at 
male,  og  i  næste  Maaned  venter  han  at  faa  sin  Assurance 
udbetalt,  og  da  skal  jeg  nok  lade  dig  vide,  hvorledes  det 
gaar.  — 

Udateret.    (Reenberg.) 

Det  for  mig  saavelsom  for  os  alle  kærkomne  Brev  til 
A.  af  10.  d.  M.  har  vi  rigtig  modtaget  og  ser  deraf,  at  du 
bliver  din  Bestemmelse  tro.  Det  er  nu  aftalt  med  B.  Steen- 
berg, ^)  at  han  medtager  dig,  saa  vel  som  hvad  Vare  du 
ønsker  med  ham,  her  til  Nykøbing.  —  Men  for  alting,  bedste 
Ven,  vær  forsigtig  og  paase  nøje  Varernes  Godhed  og  paa 
at  forsyne  dig  med  Passersedler  fra  enhver,  da  de  ere  meget 
paaseende  i  Aalborg  med  dem,  som  handler  paa  Køben- 
havn. — 

Sidstanførte  Brev  maa  være  skrevet  i  Begyndelsen  af  1822,  og 
paa  denne  Tid  vendte  altsaa  Frederik  Schade  tilbage  for  at  bosætte  sig 
som  Købmand  i  sin  Fødeby.  Han  blev  senere  svensk-norsk  Vicekonsul 
og  døde  i   Nykøbing  8.  Aug.   1870.    Amalia   blev   efter  en   lang  For- 


1)  Aggersborg  Grunde  og  Livø. 

2)  Busch  Steenberg,  en  Broder  til  den  ofte  nævnte  Fr.  St,  var  Skipper. 


134 

lovelsestid  i  1825  gift  med  sin  Riienberg.  Det  synes  ikke  at  være 
gaaet  heldigt  for  dem:  Reenberg  var  først  en  kort  Tid  Købmand,  saa 
blev  han  Bager,  og  tilsidst  fik  han  en  Ansættelse  ved  Toldvæsenet. 
Han  døde  i  Nykøbing  1852;  hans  Hustru  var  død  Aaret  før. 


Et  Brev  angaaende  Marie  Grubbe. 

Meddelt  af  C.  Klitgaard. 


I  »Jydske  Samlinger«  3.  R.  i.  Bd.,  S.  404,  har  Hr.  cand. 
theol  Arkivassistent  Estrup  meddelt  et  Brev  af  1701  ^/j 
fra  Provst  Morten  Reenberg  i  Stege  til  Kommandør  Schiøne- 
bøll  angaaende  Søren  Møller  og  Hustru  Marie  Grubbe,  og  i 
»Personalhistorisk  Tidsskrift«  2.  R.  3.  Bd.  S.  84  har  afdøde 
Overlærer  Wulff  ligeledes  meddelt  et  Brev  fra  Provst  Reen- 
berg til  Biskop  H.  Bomemann  angaaende  de  samme  Per- 
soner. 

Medens  sidstnævnte  Brev  findes  i  Reenbergs  Korrespon- 
dancebog (i  Aalborg  Stiftsbibliothek),  er  Skrivelsen  til  Schiøne- 
bøll  mærkelig  nok  ikke  indført  i  samme,  skjønt  Reenberg 
omtaler  den  i  Brevet  til  Biskop  Bomemann. 

Derimod  ses  det  af  fornævnte  Korrespondancebog  Fol. 
17,  som  og  af  Brevet  til  Bispen,  at  Reenberg  har  skrevet 
endnu  et  Brev  om  samme  Sag,  nemlig  til  Generalfiskal  Rosen- 
vinge, og  dette  Brev,  der  er  dateret  Stege  17.  Februar  1699, 
er  formentlig  af  lige  saa  megen  Interesse  for  den  ulykkelige 
Kvindes  Historie,  som  de  to  allerede  fremdragne,  hvorfor  det 
her  meddeles  efter  nævnte  Korrespondancebog: 

»Velædle  velbyrdige  Herre! 
Efter  Eders  Velbyrdigheds  tilsendte  Ordres  af  Dato  d. 
23.  hujus  98  angaaende  ulovlige  Ægteskaber,  at  man  med 
videre  derudi  anordnet  skulde  for  Eders  Velbyrdighed  an- 
drage, hvis  noget  herefter  i  saa  Maade  kunde  forekomme, 
saa  har  jeg  nu  og  ydmygst  andraget  efterfølgende: 


135 


1  .  .  . 

2  .  .  . 

Og  om  jeg  endnu  maatte  anmelde  min  Herre  det  tredje 
som  et  post  scriptum,  men  jeg  frygter  værre  scandalum  i 
mange  Henseender  end  de  forrige,  nemlig  at  en  Baadsmand 
lever  her  paa  Landet  (d:  Møen)  ved  Navn  Søfren  Søfrensen 
og  har  til  Ægte,  som  han  med  et  tysk  Ægtebrev  fra  Hol- 
sten beviser,  en  Kvinde,  som  skal  være  af  en  temmelig  høj 
extraction,  navnlig  Maria  Grubbe  Erichsdaatter;  hun  skal 
tilforn  have  haft  den  Lykke  af  et  Ægteskab  med  den  for- 
nemste Herre  her  i  Riget  næst  det  kongelige  Hus,  siden 
intercedente  divortio  kom  hun  i  Ægteskab  med  den  brave 
Mand  Palle  Diure  udi  Jydland,  hvor  denne  hendes  itzige 
Mand  da  tjente  for  Ladefoged,  men  hvorledes  hun  slap  fra 
dette  sit  andet  Ægteskab  udi  dette  forargerlige  hun  nu  lever  i, 
ved  jeg  ikke;  men  at  den,  hun  nu  haver,  trakterer  hende 
ilde,  og  at  hun  i  Henseende  til  sin  forrige  Tilstand  lever 
til  største  Beskjæmmelse  baade  for  Udlændinge  og  Ind- 
vaanere  er  alt  for  meget  bekjendt;  var  at  ønske,  at  hun  kunde 
blive  transporteret  og  han  bruges  til  vedbørligt  Arbejde,  hvor 
ved  saa  stort  et  scandalum  kunde  blive  ophævet  .  .  .« 


Hvarrer  i  Hanherred. 

Af  C.  Klitgaard. 


I  »Jydske  Saml.«  3,  HI,  91  har  jeg  udtalt,  at  saavidt 
mig  bekjendt  træffes  Stedbetegnelsen  »Hvarre«  ikke  sydligere 
paa  Vendsyssels  Vestkyst  end  i  Hune  Sogn,  og  jeg  har  samme 
Sted  anført,  at  Benævnelsen  mulig  kan  være  gaaet  af  Brug 
i  Hanherred,  hvis  den  forhen  har  været  anvendt  der. 

At  det  sidste  er  Tilfældet,  ser  jeg  mig  nu  i  Stand  til  at 
fastslaa;  thi  i  en  topografisk  Præsteindberetning  af  1638  fra 
Hjortdal  Sogn  ^)  skrives  bl.  a.:  »Fra  Stranden  til  Vester 
1)    Provinsarkivet  i  Viborg. 


136 

Svensirup  en  Hvarf  kaldes  Hammerdal«  og  »Fra  Stran- 
den igjennem  Slethvarf  ti!  Hjortels  Kirke;  der  ligger  en 
Herresæde  ved  Navn  Slette.«  At  Præsten  lader  Ordet  Hvarf 
være  Fælleskjøn  tør  ikke  tillægges  nogen  Betydning,  d^i  han 
i  Følge  Egnens  Sprogbrug  lader  alle  Navneord  være  Fælles- 
kjøn. Foruden  disse  to  Hvarrer  kan  endnu  fra  samme  Sogn 
anføres,  at  det  Terræn,  hvorover  Vejen  fra  Slettestrands 
Badepensionat  fører  op,  tidligere  kaldtes  Le rh vårret,  samt 
at  der  i  Svinekløv  findes  et  Dalstrøg,  som  forhen  benævntes 
Gammelhvarre.  Af  Hvetbo  Herreds  Tingbog  1681  ^V« 
ses,  at  Herredets  Strand  strakte  sig  syd  paa  til  Tranum 
H  var  re,  og  af  et  Skjelbrev  af  1753  ^^/i  erfares,  at  der  oven 
paa  Brøndum  Li  i  Kollerup  Sogn,  omtrent  »midt  imellem 
Kollerup  Hvarre  og  Skraa  Hvarret,«  stod  en  rød 
Sten,  som  blev  vedkjendt  for  Skjel  mellem  Kollerup  og  Brøn- 
dum Byers  Tilliggende. 

Af  »Hvarrer«  i  Hvetbo  Herred  kan  foruden  de  i 
»Saml.«  3,  ni,  87  anførte  nævnes  Skarpes  Hvarre,  et 
Klitparti  nord  for  Grønhøj  i  Ingstrup  Sogn. 


Meddelelse  fra  Bestyrelsen. 

Om  Udfaldet  af  Valget  af  Bestyrelsesmedlemmer, 
Revisor  og  Decisor  for  Det  jydske  historisk-topografiske 
Selskab  1906 — 10  har  vi  fra  Hr.  Arkivar  Saxild  og  Hr. 
Arkivassistent  S.  Nygård,  der  velvilligst  havde  paataget 
sig  Optællingen  af  Stemmesedlerne,  modtaget  følgende 
Meddelelse : 

Til  Bestyrelsesmedlemmer  genvalgtes  Sognepræst 
Vilh.  Bang,  Arkivar  Dr.  phil.  Villads  Christensen  og  Rektor 
Dr.  phil.  A.  Heise.  Derefter  havde  Adjunkt  S.  Hansen  og 
Arkivassistent  S.  Nygård  de  fleste  Stemmer. 

Til  Revisor  og  Decisor  genvalgtes  henholdsvis 
Apotheker  Strøyberg  og  Dr.  phil.  H.  F.  Feilberg.  Der- 
efter havde  Postekspedient  Klitgaard  flest  Stemmer. 


„Stændervisen" 

med  Indledning  og  oplysende  Noter  ved  C.  Klitgaard, 


Det  19.  Aarhundredes  første  Aartier  kaldes  jo  den 
danske  Literaturs  Guldalder,  og  fra  de  store  Væld  gød  Poe- 
siens Strømme  sig  ud  over  det  ganske  Land  og  fyldte  de 
smaa  Bække,  saa  de  flød  over  til  alle  Sider  med  Vers 
og  atter  Vers;  Rimeriet  blev  en  Modesag,  og  høje  og  lave 
udtrykte  deres  Tanker  i  Vers,  som  ganske  vist  ofte  bar 
Vidnesbyrd  om,  at  Musen  ikke  havde  kunnet  betjene  saa 
mange  paa  en  Gang. 

Først  nævne  vi  dem,  der  kvad  til  Landsfaderens  og 
den  landsfaderlige  Styrelses  Pris  ved  alle  mulige  Lejligheder 
og  som  oftest  paa  en  Maade,  der  fremkalder  Kvalme  hos 
et  Nutidsmenneske.^) 


^)  Man  udsætte  sig  f.  £x.  for  Virkningen  af  følgende  Strofer 
skrevne  af  cand.  phil.  P.  H.  Damm  i  Anledning  af  Christian 
8.S  Kroning: 

»Oprunden  er  den  flanomendste  blandt  Sole,  —  Som  døde- 
lig har  nogensinde  lyset,  —  Kun  Navnet  ott'  og  tyv'  i  Juni 
vækker  —  Af  Fryd,  af  Højtidsfølelse  et  Hav,  —  Som  strømmer 
varmt  igjennem  hvert  et  Bryst«.  (Aalb.  Stifbtid.  Nr.  1^2.1840.) 
Ja,  det  var  ikke  alene  Papiret,  der  maatte  holde  for  til  sligt; 
paa  en  Kirkeklokke,  som  1836  blev  støbt  i  Horsens  til  Kirken 

9 


138 

Dernæst  dem,  hvis  Hymner  fortrinsvis  helligedes  den 
højere  Embedsstand,  og  i  nært  Slaegtskab  med  denne  Digtart 
kommer  de  meget  yndede  Mindedigte  eller  »Tanker  ved 
den  ædles«,  den  »dydsiredes«  eller  den  »haabefuldes«  »altfor 
tidlige  Bortgang«  o.  s.  v.;  lutter  vammelsød  Lovprisning. 

Mere  opmuntrende  for  en  Nutidslæser  er  det  at  stifte 
Bekjendtskab  med  de  versificerede  Udgydelser,  der  fremkom 
naar  et  Par  ikke  altfor  beaandede  Boigere  »maalte  hinanden 
Skjæppen  fuld«  i  Aviserne;  men  det  gjælder  for  denne  Digt- 
art,  som  for  de  øvrige  Afarter,  —  den  forekommer  vor  Tid  saa 
barnlig  naiv,  og  denne  Naivitet  gjorde  sig  selvfølgelig  ogsaa 
gjældende  i  andre  Former  for  offentlig  Diskussion. 

I  vor  Tid  vil  man  som  Regel  finde  de  Indlaeg,  der  i 
en  eller  anden  Sag  fremkomme  fra  Befolkningens  brede  Lag, 
fuldt  ud  parlamentariske  i  Henseende  til  de  benyttede  Ud- 
tryk, men  dog  ikke  sjældent  tillige  indeholdende  en  bidende 
Satire,  og  det  er  derfor  ikke  længere  helt  tidssvarende  at 
sige:  »Satiren  ej  omsonst  man  hader^  thi  Bondens  Vittighed 
den  skader«;  vore  Bønder  have  aflagt  Huggerten  og  øve  sig 
i  Kaardefægtning,  og  denne  Udvikling  hænger  vel  sammen 
med  Folkets  Udvikling  paa  alle  andre  Omraader  og  skyldes 
navnlig  den  stærke  Deltagelse  i  det  offentlige  Liv  i  de  sidste 
Aartier,  hvorfor  man  formentlig  ogsaa  derigjennem  har  en  for- 
trinlig Maalestok  for  Landbefolkningens  kulturelle  Væxt. 

Men   i   det    19.  Aarhundredes   første  Halvdel  var  man 


i  Engom  ved  Vejle,  undsaa  man  sig  ikke  for  at  anbringe 
følgende  Linjer,  der  vel  ikke  vare  slet  saa  fade,  men  som 
dog  virke  frastødende,  naar  henses  til  deres  Anvendelse: 
>Da  Stænder-Raad  af  Kongen  kaldt  —  Blev  første  Gang  i 
Viborg  talt;  -—  Da  Danmark  jubled'  3.  Gang  —  For  Guds  Ords 
rene  Himmelklang :  —  Da  tiende  Gang  Kong  Frrden'k  stod  — 
Paa  Jyllands  Kyst,  den  Drot  saa  god !  —  Af  sorten  Muld  da 
gik  jeg  ud,  —  Med  Rest  saa  fuld  til  Herren  Gud,  —  Til  Bøn 
for  Droå  og  Fødeland  —  Jeg  kalder  Dig,  —  hør  kristne  Mand«- 
(Aalb-  Stiftstid.  Nr.  107.   1836). 


139 

endnu  bamlig-naiv;  de  store  Reformer  i  Tiden  henimod  1800 
havde  foraaisaget  en  Gjenfødelse,  efter  hvilken  der  for  Folkets 
Flertal  kom  en  Barndommens  Tid,  hvis  Varighed  tør  sættes 
til  1848,  og  den  efterfulgtes  af  en  Ungdomsalder,  som  først 
fik  Slut  1864.  Indtil  da  havde  man  gjort  Vers  og  været 
højtravende  i  sin  Ros,  naiv  i  Beundringen  som  og  i  For- 
dønmielsen,  og  i  Polemiken  havde  de  satiriske  Kaardestød 
været  sjældne;  det  brede  Lag  betjente  sig  højst  af  bonde« 
vittige  Sabelhug  og  oftest  kun  af  grove  »Klø«  i  Form  af 
Injurier  af  den  mest  haandgribelige  Art,  —  kom  der  en 
Gang  imellem  en  Udtalelse,  som  var  bidende  uden  at  være 
plimip,  sørgede  dens  Ophav  som  Regel  for  at  betage  den 
dens  Charme  ved  klodset  Henpegen  paa  sin  Vittighed. 

Disse  Bemærkninger  forudskikkes,  fordi  den  Vise,  vi  her 
skulle  stifte  Bekjendtskab  med  *-  Stændervisen  —  maa  ses 
i  Sammenhæng  med  hin  Tids  Versmageri  og  bedømmes 
efter  Datidens  Smag;  efter  denne  var  dens  Vid  sikkert  for- 
træfieligt.  Nutiden  vil  vist  synes,  at  Visen  i  hvert  Fald  delvis 
er  for  naiv  eller  plat  til  ret  at  virke  satirisk  eller  skjæmtende 
(saaledes  47.  og  57.  Vers). 

Da  Forfatterne  var  højtdannede  Mænd,  maa  det  antages, 
at  de  have  været  sig  bevidst,  at  deres  Produkt  ikke  var 
uangribeligt,  bl.  a.  i  Henseende  til  det,  dannede  Mennesker 
turde  udtale  om  politiske  Modstandere,  selv  om  det  var  i 
en  Skjæmtevise,  men  de  vidste  tillige,  at  de  ved  at  brygge 
Visen  efter  det  brede  Lags  Smag  vilde  opnaa  at  gjøre  den 
populær.  57.  Vers  er  jo  det  »drøjeste.«,  men  hertil  kan  siges, 
at  Kolbye  selv  var  »ude  om  det,«  idet  han  under  Debatten 
om  Jødernes  Valgbarhed  bl  a.  udtalte,  at  »ham  forekom 
det,  at  hvis  det  var  saaledes,  som  udtalt,  og  som  han  troede 
selv  at  have  erfaret,  at  Jødernes  Forhold  her  i  Landet  var 
bedre  nu  end  i  fordums  Dage,  Forsamlingen  helst  for  denne 
Sinde  maatte  indskrænke  sig  til  det  Ønske  for  dem,  at  de 
fremdeles,    ved    en    redelig,    retsindig    og  beskeden   Vandel, 

9* 


I40 

vilde  opføre  sig  saaledes,  at  de  maa  fortjene  de  Friheder, 
Beskyttelser  og  Begunstigelser,  de  ere  i  Besiddelse  af  iblandt 
de  danske  Borgere.  Ville  vore  Efterkommere  da  vælge  dem 
til  Stænderdeputerede,  kan  det  endda  være  Tid;  endnu 
kunde  det  være  vel  tidligt«^) 

Det  forekommer  mig  iøvrigt,  at  Visen  paa  flere  Punkter 
bærer  Præg  af  at  være  et  Hastværksarbejde,  fremstaaet  under 
den  Indignation,  som  Modstanderne  mod  Jødernes  Valgbarhed 
fremkaldte  hos  det  frisindede  Parti  under  Sagens  Behandling 
i  Slutningen  af  Juli  1838,  og  bl.  a.  synes  jeg,  at  de  2  Vers 
om  Stiftsprovsi  Hald  (55  og  56  Vers)  burde  have  staaet  i 
omvendt  Orden. . 

Hvad  angaar  den  Sag,  der  nærmest  gav  Anledning  til 
Visens  Fremkomst  —  Jødesagen  — da  fandt  denne  sin  Åfgjørelse 
ved  Afetemning  i  Forsamlingen  3.  Aug.  1838,  hvor  21  Depute- 
rede stemte  for  Jøderne  og  29  imod.  Stændertidende  giver 
ikke  Oplysning  om,  hvem  der  stemte  for,  og  hvem  der  var 
imod;  men  det  fremgaar  tildels  af  Forhandlingerne,  og 
vi  fejle  næppe  meget,  naar  vi  antage,  at  følgende  stemte  til 
Gunst  for  Jøderne:  Hald,  Brock,  With,  Nielsen,  Holm, 
Schjrtte,  Brinck  Seidelin,  Estrup,  Fleischer,  Rummelhoff,  Ny- 
hohn,  Overkrigskomm.  Christensen,  Aagaard,  Petersen,  Møller, 
Funder,  Mylius,  Seidelin,  Fønss,  Friis  og  Juel,  altsaa  navnlig 
Forsamlingens  juridiske  Medlenmier,  men  derimod  ikke  Bøn- 
derne og  kun  faa  Godsejere. 

Forslagets  Forkastelse  gav  selvfølgelig  Anledning  til,  at 
der  i  Dagbladene  fremkom  adskillige  Indlæg  saavel  fra  Jøder- 
nes som  fra  frisindede  Mænds  Side;  En  bragte  et  versificeret 
»Takoffer  til  Humanitetens  Talsmænd  i  det  jydske  Stænder- 
raad,«^)  en  jødisk  Kateket  i  Odense  A.  D.  Cohen  kom  med 
en  Artikel  »helliget  d'Hrr.  Stiftamtmand  Rosenøm  og  Biskop 


»)  Stændeitid.  1838,  II  R.  Sp.  76^. 
^  Aalb.  Stiftstid.  1838  Nr.  155. 


141 

OUgaaid«^),  hvem  Fonlagets  Forkastelse  jo  saeriig  skyldtes, 
og  en  fiisindet  ogsaa  jødisk  født  Redaktør  —  Bemh.  R^ 
i  Aalboig  —  skrev:  »Haabet'om  at  se  Menneskeret  og  sund 
Fomoft  sepne  over  Snæveiiijærtethed  og  ussel  Fordom  er  vel 
saaledes  for  en  Stund  svigtetc  .  .  .')  —  man  mssrkede,  at 
Forslagets  Nedstemning  havde  vakt  stor  Sknffelse  og  Bitterhed 
hos  Frisindets  Msend^  skjønt  det  jo  nænnest  var  en  Sag  af 
theoretisk  Betydning. 

Naar  man  her  skrider  til  paany  at  udgive  »Stænder- 
visen  c  forsynet  med  nogle  oplysende  Noter,  vil  en  saadan 
Udgivelse  antagelig  være  kjærkommen  for  mange  addre  Sam« 
tidige,  af  hvilke  adskillige  have  kjendt  Yisen  i  de  unge  Dage; 
for  de  yngre  har  den  vel  ikke  saa  megen  Interesse,  men  det 
kan  maaske  dog  fornøje  adskillige  at  stifte  Bekj^idtskab  med 
denne  Vise  fra  »vore  Bedsteforældres  Tid,<  og  i  hvert  Fald 
tør  man  have  nogen  Opmuntring  til  Udgivelsen  af  dette  til 
jydsk  Historie  henhørende  Digt  i  den  Omstændighed,  at 
Visen,  der  hist  og  her  forekommer  i  Afskrifter,  kun 
findes  i  faa  trykte  Exemplarer.  Det  har  saaledes  kun  været 
mig  muligt  at  fie^  fat  i  et  trykt  Exemplar,  nemlig  det,  som 
vist  1863  blev  afleveret  fra  Olu&ens  Bogtrykkeri  i  Aalboig 
til  det  store  kongelige  Bibliothek.')  Det  bærer  Titlen:  Sang 
om  Stændeiforsamlingen  i  Viboig.  Udgivet  af  Jens  Thamsen.^) 
AarBtallet  1 863  er  tilføjet  med  Blæk.  Denne  Udgave  er  dog 
temmelig  uheldig;  ikke  alene  er  Retskrivningen  meget  mangel- 

')  Aalb.  Stiftstid.  1838.  Nr.  158. 

^  Smstds.  Nr.  151. 

")  Dette  Tidsskrifts  Redaktør,  Dr.  Villads  Christensen  har  venligst 
gjort  mig  opmærksom  paa  denne  Udgave,  og  jeg  skylder  lige- 
ligeledes Dr.  Christensen  Tak  for  enkelte  andre  Oplysninger 
vedrørende  Visen. 
■  *)  Jens  Thamsen  er  antagelig  et  Pseudonym^  som  dog  ikke  findes 
i  Collin:  Anonymer  og  Pseudonymer  indtil  1860.  Olufsens 
Bogtrykkeri  har  heller  ikke  kunnet  give  Oplysning  om,  hvem 
Jens  Thamsen  var;  men  Købmand  C.  Klitgaard  i  Blokfius  skrev 
ofte  under  dette  Mærke. 


142 

fuld,  men  der  er  ogsaa  flere  Meningsløsheder,  og  i  det  hele 
vidner  den  om,  at  Udgivelsen  ikke  er  foretaget  efter  nogen 
tiykt  Text.  Visen  har  næppe  heller  været  trykt  før,  den  maa 
snarest  antages  at  være  omdelt  i  skreven  Stand  under  en  festlig 
Sammenkomst  af  en  Del  Stænderdeputerede,  og  Tiden  for 
dens  Fremkomst  tør  vist  sasttes  til  Dagene  mellem  29.  Juli 
og  3.  August  1838,  da  det  af  dens  22,  og  50.  Vers  synes 
at  fremgaa,  at  den  er  skreven  før  den  endelige  Afstemning 
i  Jødesagen. 

Som  dens  Forfattere  nævnes  Herredsfoged  J.  P.  With 
og  Stiftsprovst,  Dr.  theol.  P.  T.  Hald,  men  maaske  har  der 
været  flere  derom;  jeg  har  ogsaa  hørt  nævne  Kammerraad 
Christensen,  og  man  kunde  f.  £x.  gjætte  paa  Schytte,  der  i 
politisk  Henseende  stod  With  og  Hald  nær,  men  det  bliver 
dog  kun  Gisning. 

Halds  Delagtighed  i  Forfatterskabet  fik  forøvrigt  et 
Efterspil,  efter  hvad  Biskop  Fr.  Nielsen  meddeler  i  Biogr. 
Lexicon  VI,  491;  thi  den  Foraigelse,  som  Visen  vakte,  i 
Forbindelse  med  den  Omstændighed,  at  han  som  kongevalgt 
optraadte  saa  liberalt,  bevirkede,  at  han  gik  »Glip  af  den 
Bispestol,  til  hvilken  han  mente  sig  selvskreven.  Heller  ikke 
aa  Uen  ny  Tid  var  brudt  frera,  saa  han  sit  Ønske  opfyldt; 
den  lærde  og  begavede  Mand  med  de  fortrinlige  Talegaver 
maatte  vel  ogsaa  siges  at  være  mere  paa  sin  Plads  i  en 
Selskabssal  end  i  en  Kirke.« 

Dr.  P.  Munch,  der  har  omtalt  Visen  i  »Jydsk  Stævne« 
1902,  Side  179 — 180,  siger,  at  den  bestaar  af  55  Vers,  et 
til  hver  af  de  Deputerede;  men  saavel  Udgaven  af  1863, 
som  de  haandskrevne  Exemplarer,  der  ere  komne  mig  for 
Øje,  have  61  Vers,  idet  de  47  af  Forsamlingens  55  Med- 
lemmer maa  nøjes  med  i  Vers  hver,  7  faa  2  hver,  og  i 
—  Præsidenten,  Professor  Schouw  —  omtales  ikke. 

Hald  har  antagelig  skrevet  Verset  om  With,  og  With 
har  vel  skrevet  de  to  Vers  om  Hald;   —  man  fortæller,    at 


M3 

With  maatte  kassere  det  Vers,  han  først  havde  skrevet  om 
Hald,  fordi  denne  protesterede  mod  dets  Optagelse  i  Visen, 
da  han  fandt  det  for  saarende;  det  lød  saaledes:^) 

»Per  Vendekaabe  seht  Ihr  hier, 

Per  Hal'  han  sonstens  hedder, 

en  rigtig  »HéU  han  aldrig  bliV 

derpaa  jeg  alting  vædder.^ 
I  det  efterfølgende  er  Visen  meddelt  med  de  Læse- 
maader,  som  se  mest  sands3^ige  ud,  men  større  Afvigelser 
ere  dog  medtagne.  B  betyder  den  trykte  Udgave  fina  1863, 
A  en  Afskrift,  der  tilhører  Billedhugger  Roulund,  og  C  nogle 
andre  Afskrifter,  bl.  a.  en,  der  findes  i  Vendsyssels  historiske 
Museum. 

»Stændervisen'' 

eller 
Sang  om  Stænderforsamlingen  i  Vit)oig. 


MeL:  »Hvad  mener  Hr.  Baronen  vel«  etc.') 

I.  2. 

Vorgode  Alderspræsident*)  Min  kjære  Vicepræsident,*) 

saa  gæme  kalkulerer,  han  staarsaa  sært  og  stammer; 

og    hver    en     Konsumtions-  jeg  tør  ej^)  sige  det  paa  Prent, 

betjent  men  jeg  mig  næsten  skammer, 
til  Nul  han  reducerer.*) 


')  Meddelt  af  Hr.  Billedhugger  Roulund. 

^  Slige  Vers,  halvt  danske  of^  halvt  tyske,  vare  ret  almindelige  i 
hin  Tid,  se  f.  Ex.  Claudius  Rosenhoffs  Blad:    »Den  Frisindede.« 

«)  En  Afskrift  har:  »Ecce  quam  bonum  .  .  .c 

*)  Landvæsenskommissær,  Kammeraad,  Møller  H.  A.  Wulff,  til 
Nebel  Mølle  ved  Kolding,  valgt  af  de  mindre  Landejendoms- 
besiddere i  15.  Distrikt    (Vejle  Amts  svdl.  Del). 

')  Forelagde  i  Mødet  19.  Juni  183S  Forslag  om  Konsumtionens 
Ophævelse  og  fremkom  i  den  Anledning  med  en  Mængde  Be- 
regninger. Se  Stændertid.  1838,  I  Række,  Sp.  1009  og  1025. 

•)  o:   Stiftamtmand  Rosenøm,  se  Vers  50. 

^  B:  dog  tør  vi;  C:  jeg  knap  tør. 


144 


Sr.  Rummelhoff^)  kom  vel 

lidt  sent,^) 
dog  kom  han  med  i  Slaget,') 
han  taler  nu  saa  gnunme  pænt 
og  S3mes  helt  bedaget.^) 


Naar  Christen  Skou^)  som 

Proponent*) 
sin  Sag  vil  ret  plaedere, 
han  læser  ganske  excellent, 
mer*  tør  han  ej  ris'kere. 

5. 
Naar  bare  Fønss^)  vil  sige 

det, 
som  han  i  Ho'det  gjenimer, 


j^  vædder  Tusinder  mod  et, 
den  gode  Sag  han  fremmer. 

6. 
Bag  BriOerne  han  titter  frem, 
C  h  r  i  s  t  e' s  e  n^  med  skjælmske 

Miner, 
han  taler  ret  med  Fynd  og 

Klem, 
naar     Horsens     Vind     ham 
piner.*) 


Naar  Roulund*®)  tutter  Mun- 
den ud 
og  griber  sig  i  Lommen, 
saa  vælder  deret  rædsomt  Flud 
af  Ondskab  ud  af  Vommen.  ^^) 


1)  By-  og  Herredsfoged  i  Nykjøbing  Jyll.,  Kancelliraad. 

^  Valgt  16.  Juni  1838  for  Kjøbstædemes  8.  Distrikt  (Thisted,  Ny- 
kjøbing, Skive  og  Nibe),  da  den  tidligere  Deputerede,  Kjøbmand 
Faarton,  nedlagde  sit  Mandat. 

3)  Afstemning  om  Jødernes  Valgbarhed  3.  Aug.  18^8,  talte  til 
Gunst  for  Jøderne.  (Stændertid.  1838,  II  R.,  Sp.  76).) 

*)  B:  bedraget. 

^)  Gaardejer  i  Baadsgaard  i  Højslev  Sogn.  Valgt  af  de  mindre 
Landejendomsbesiddere  i  17.  Distrikt  (Viboig  Amts  nordlige 
Del). 

^  Indbragte  1838  Forslag  om  Dommerkomets  Forandring  til  fast 
Afffk  og  Forslag  om  Taxt  for  Læger.  (Stændeitid.  1838  I 
R.,  Sp.  iioi  og  881.) 

^  til  Ørslevkloster.  Valgt  af  Sædegaardsejere  i  Viborg  og  Ribe 
Stifter. 

")  til  Røde  Mølle  og  lille  Mølle  i  Hatting  Herred.  Kammerraad, 
Birkedommer  ved  Boller  og  Møgelkjær  Birk.  Valgt  af  de 
mindre  Landejendomsbesiddere  i  14.  Distrikt  (Vejle  Amts  nordlige 
Del). 

■)  Hermed  sigtes  rimeligvis  til  hans  Tale  7.  Juni  1838  og  Præ- 
sidentens Meddelelse  20.  Juli  s.  A.  angaaende  Horsens  Mølle. 
(Stændertid.  1838,  i  R.,  Sp.  798,  1286  og  1^69). 

M)  Auditør,  Ejer  af  Restrup.  Valgt  af  Sædegaardsejere  i  Aalborg 
Stift. 

1^)  Hans  Taler  mod  Jøderne  vare  ret  ondskabsfulde.  (Se  Stænderdd. 
1838,  II  R.,  Sp.  760  og  772). 


145 


8. 
I>en  Nyholm^)  er  en  herlig 

Fyr. 
Og  bravt  han  Ræven  pinte,^ 
for  Ret  at  tale  han  ej  skyr, 
blot  ej  8aa  tit  han  grinte. 


7- 
Hr.   Christensen,*)    Krigs- 
kommissær, 
saa  dygtig  som  beskeden, 
kun  en   Gang  viste  sig  lidt 

tvær, 
det  var  mod  Gejstligheden.^) 

la 
Hr.  Petersen^)  ej  taler  højt, 
men  er  en  grundig  Tænker; 
der  aldrig  kommer  noget  Pøjt, 
naar  os  sit  Raad  han  skjænker. 


II. 
Brinck-Seidelin*)  fra  Aal- 
borg By 
min  Pris  jeg  ej  vil  bringe, 
der  gaar  om  ham  saa  stort 

et  Ry, 
og  det  er  dog  for  ringe. 

12. 

Fra  Ebeltoft  og  fra  Hobio 
en  herlig  Mand  de  sendte, 
og  hvis  Du  ej  mit  Ord  vil  tro, 
da  gid  Du  Aagaard  ^)  kjendte. 

13- 
For  Vesterbye*)    det  gaar 

galant 
i  Hjøring  som  paa  Stranden/) 
men  her,    jeg    tror,    vi    ikke 

fandt 
den  rette  Plads  for  Manden. 


^)  Ejer  af  Baggesvogn.  Valgt  af  Sædegaardsejere  i  Aalborg  Stifr 
som  Suppleant.    Mødte  for  Propr.  Tøfting  til  TanderuD. 

^  Hermed  er  maaske  hentydet  til  hans  Taler  mod  Agent  Nielsens 
Forslag  angaaende  Smugleri  og  ulovlig  Handel  paa  Jyllands  Vest- 
kyst, idet  dette  Forslag  maatte  anses  som  et  maskeret  Forsøg 
paa  at  tiltvinge  Aalborg  hele  den  vendsysselske  Handel.  (Se 
Stændertid.  1838,  I  R.,  Sp.  1342— 1348.) 

^  Overkrigskomissær,  Ejer  af  Klarupgaard.  Valgt  af  Sædegaards- 
ejere i  Aalborg  Stift. 

•)  Forslag  om  Ophævelse  af  Lovens  2—12—4 — 2,  hvori  Brand- 
hjælp  af  Kirkerne  til  afbrændte  Præstegaarde  ophæves.  (Se  Stæn- 
demd.  1838,  I  R.,  Sp.  791). 

*)  Prokurator,  Ejer  af  Ovegaard.  Valgt  af  de  mindre  Landejen- 
domsbesiddere i  6.  Distrikt  (Øst-Himmerland.    Aalb.  Amt) 

^  Etatsraad  og  Kammerjunker,  Amtsforvalter  i  Hjøring.  Valgt  i 
AalborR  By.  Talte  varmt  til  Gunst  for  Jøderne.  (Stændertid. 
1838,  fi  R.,  Sp.  74^1,  757  og  780). 

^  Kammerraad,  Amtsforvalter  1  Ebeltoft.  Valgt  for  Kjøbstædeme: 
Hobro,  Mariager,  Grenaa  og  Ebeltoft. 

^  Prokurator  i  Hjøring.  Valgt  for  Kjøbstædeme  Hjøring,  Skagen^ 
Frederikshavn  og  Sæby. 

*)  Var  Strandingskommissionær. 


146 

14-  i6. 

Fej*)   Kobbertegn,    fej   Lagie  Hr.  Redlefsen*)  taV  Skridt 

væk,  saa  smaa, 

og  Tøstesen ^)  hoverer;  som  pænest  Fruerpige, 

men  giv  hans  MøUevand   et  dog  viide  det  ej  rigtigt  gaa 

Knæk,  for  ham  i  Skjønheds  Rige.  ^) 
han  mig  strax  haranguerer. ') 

^5-  Hr.   Redlefsen  er  den,    som 
Det  Skade  er,  at  Seidelin^)  mest 

ej  tale  vil  lidt  mere;  har  kostet  at  faa  hentet,^) 

han  er  som  den  Champagne-  men  er  dog  mesten  dels  et 

vin,  Bæst,*) 

der  ikke  vil  brillere.  hvo  havde  det  vel  ventet? 


*)  B:  Gaar  Kobbertegn  og  Lagie  væk.   A  og  C:  Føj,  K,  føj  L. 

^)  M<9ller  og  Værtshusholder  Søren  Tøstesen  fra  Raust  Mølle  i 
Grimstrup  Sogn  var  valgt  af  de  mindre  Landejendomsbesiddere 
i  21.  Distrikt  (Ribe  Amts  østlige  Del).  Han  indbragte  i.  Juni 
1838  et  Forslag,  om  at  Kobbertegnene  maatte  blive  indløste 
med  Sølv-  og  Kobberpenge,  der  havde  deres  fulde  Valuta. 
(Stændertid.  1838,  i  R.,  Sp,  701). 

Lagie  =  il  agio  (ital.)  =  Kursforskjellen,  Opgjælden. 

^)  Havde  adskillige  Indvendinger  at  gjøre  mod  de  den  9.  Juni 
1838  fremsatte  Forslag  om  skadeligt  Vands  Afledning  og  om 
Afbenyttelsen  af  det  paa  ens  Jorder  værende  Vand,  men  han 
ses  dog  ikke  at  have  fremsat  disse  Indvendinger  for  Forsam- 
lingen før  i  Mødet  15.  August,  altsaa  paa  et  Tidspunkt,  da 
Visen  vist  allerede  var  forfattet.  (Stændertid.  1838,  i.  R.,  Sp. 
824  og  841  samt  II  R.,  Sp.  1785— 1793). 

♦)  Prokurator  i  Fredericia.  Valgt  for  Kjøbstæderae:  Vejle,  Frede- 
ricia og  Kolding. 

^)  Gaardejer  Hans  Redle£sen  i  Sødal  blev  valgt  ved  Omvalg  i 
Sommeren  1838  af  de  mindre  Landejendomsbesiddere  i  22. 
Distrikt  (Ribe  Amts  vesdige  Del),  efter  at  den  Deputerede, 
Windfeld  til  Tandrup,  havde  anmeldt,  at  han  ikke  kunde  møde 
oftere,  og  Suppleanten,  Landmaaler  Holm  i  Møgeltønder,  havde 
afslaaet  at  modtage  det  paa  ham  faldne  Valg. 

^)  Redlefsen  mødte  først  i  rorsamlingen  10.  JuU  1838,  og  i  Mødet 
30.  s.  M.  forelagde  han  et  Lovforslag  om  u^e  Fruentimmeres 
Myndighed  under  Kurator,  hvilket  Forslag  imidlertid  strax  for- 
kastedes, og  hertil  sigter  dette  Vers.  (Stændertid.  1838,  I  R., 
Sp.  1349). 

')  Jvf.  Anm.  5. 

*)  Var  antagelig  mod  Jøderne. 


147 


i8. 
Hvad  Virkning  er  i  den  Tobak, 
som  Arenfeldt^)  indsnuser? 
Da  han  ej  nyser,  han  med  Tak 
os  ikke  overfuser.') 

19- 
Ærværdig      Biskop*)      med 

Kallot 
vil  Skolemester  knibe,^) 
men    nævner    man    Finanser 

blot, 
begynder  han  at  pibe. 

20. 

At      Funder^)      Raadmand 

blevet  er, 
det  kan  os  ej  frappere, 


thi  hvert  hans  Raad  er  meget 

værd, 
han  burde  være  mere. 

21. 

Ritmester  Friis*)  han  er  for- 
vist 
en  Kæmpe  af  de  bolde, 
men  ej  vi  lide  kan  den  Tvist 
hans  Fuklblod  os  forvolde.^) 


Mon^)  Galde ncrone')  og- 

saa  vil 
mod  Jødefolket  stemme? 
Han    hører   jo    dog   Slægten 

tii,»») 

det  bør  han  ikke  glemme. 


1)  Baron  Krag-Juel- Wind-Arenfeldt  til  Sæbygaard.  Valgt  af  Sæde- 
gaardsejere  i  Aalborg  Stift  som  Suppleant.  Mødte  for  Propr. 
Gleerup^til  Vang. 

*)  Nogle  Texter  have,  »man  med  Tak  ham  ikke  .  .  .< 

^  Nikolaj  ØUgaard  i  Viborg;  kongevalgt. 

*)  Som  Referent  for  Kommitteen,  der  behandlede  Udkast  til  Plakat 
angaaende  Forbedring  i  Skolelærernes  Kaar,  udtalte  han  Be- 
tænkeligheder ved  at  paalægge  Kommunerne  en  aarlig  Udgift 
af  10  Rdl.  Sølv  til  de  skolelærere,  der  tillige  vare  Kirkesangere. 
(Stændertid.  1838,  II  R„  Sp.  686  ff.) 

^  Tobaksfabrikant  i  Aarhus,  Raadmand  og  Cand.  jur.  Valgt  for 
Kjøbstædeme  Aarhus  og  Skanderborg. 

*)  Til  Lyngbygaard;  valgt  af  Sædegaarosejere  i  Aarhus  Stift. 

^  Var  Bestyrebesmedlem  i  »Selskabet  til  Hesteavlens  Fremme  i 
de  danske  Provinser^.  Om  Striden  angaaende  Fuldblod  contra 
Jydsk  Race  se  Stændertid.  1838.  I  R.,  Sp.  1077— 1086  og  II  R. 
Sp.  1645— 1670. 

^  B:  Vor  GQldencrone  o.  s.  v. 

^  Kammerherre,  Baron  G,  til  Vilhehnsborg.  Valgt  af  Sædegaards- 
ejere  i  Aarhus  Stift  som  Suppleant  Mødte  for  Prokurator 
Ingerslev  til  Marselisborg. 

^  Gabriel  Marselis,  af  nederlandsk  Handelsslægt,  blev  166$  op- 
taget i  den  danske  Adel.  Hans  Søn  ophøjedes  1673  til  Friherre 
under  Navn  GQldcncrone. 


148 

^3«  Hr.  Juel*)  dissentierer,*) 

Som  Kat  paa  Gløder  sagte  gaar  han  er  en  skikkelig  Person, 

dengamle  Kammerjunker^)  som  ingen  molesterer, 
af  Stænderne  han  dog  ej  faar 
Zusetz  til  sine  Grunker.')  26. 

2A  Og  vil  Du  have  en  Model 

Et  maigtigt  Ry '  om  Møller»)  paa  Studepianger-Jyskhed, 

-SI,  la  Cour")  en  saadan  er  saa 

for  vi  ham  kjende  lærte,  .      ,  _    rr  ^ 

at  Rygtet  lidt  Tilsætning  fik,  «""  J'^f  ^  P»»  Kyskhed. 
erkjende  vi  med  Smærte. 

27. 

25-  Den  smaa  la  Cour ^  er  nok 
I  Brændevin  og  Konsumtion  saa  net, 


')  Mylius  dl  Estruplund,  valgt  af  Sædegaardsejere  i  Aarhus  Sdft 
som  Suppleant.   Mødte  for  Justitsraad  Nyegaard  til  Stenalt. 

^  Mylius  indbragte  2.  Juni  1838  et  Forslag  om,  at  Hovedgaards- 
ejere,  som  oprettede  Tyendehuse,  maatte  erholde  Tilladelse  til 
at  indtage  et  passende  Kvantum  Bondejord  under  Hovedgaarden, 
men  Forslaget  nød  ikke  Fremme.  (Stændertid.  1838,  I  R.,  Sp. 
706  ff.) 

^  Overretsprokurator  i  Viborg.  Blev  valgt  som  Suppleant  baade 
i  Viborg  og  i  Nykjøbing  og  mødte  1838  i  Stedet  for  den 
Deputerede  fra  førstnævnte  By,  Overretsprokurator  Otterstrøm. 
Et  Parti  i  Randers  vilde  have  haft  ham  dl  Deputeret  for  denne 
By.   (Se  Aalb.  Sdftsdd.  »»/mmO 

*)  Prokurator  Juel  til  Vanggaard  ved  Hjøring,  valgt  af  de  mindre 
Landejendomsbesiddere  i  2.  Distrikt  (Østvendsvssel),  efrer  at 
Hasirup  dl  Kjølskegaard  havde  nedlagt  sit  Mandat,  og  Supple- 
anten Søren  Jensen  dl  St  Langheden  havde  afslaaet  at  give 
Møde.  Juel  havde  forøvrigt  ddligere  været  valgt  i  Hjøring  Amts 
I.  Distnkt. 

^)  Juel  var  Medlem  af  den  21.  Juni  1838  nedsatte  Kommitte  dl 
Undersøgelse  af  Wulffs  Forslag  om  Brændevinens  Frigivelse  og 
Tøstesens  Forslag  om  samme  Emne  samt  Wulffs  Forslag  om 
Konsumdonens  Ophævelse.  Kommitteens  Betænkninger  ere  da- 
terede 20.  August  1838,  men  Juels  (og  Dalsgaards)  Standpunkt 
kan  jo  godt  have  været  Forsamlingen  bekjendt  forinden.  (Se 
Stænderdd.  1838, 1  R.,  Sp.  1009— 1040  og  II R.,  Sp.  2094—2134.) 

«)  Til  Thimgaard,  valgt  af  Sædegaardsejere  i  Viborg  og  Ribe 
Stifter.  Var  Talsmand  for  den  jydske  Hest.  (Stænderdd.  1838^ 
I  R.,  Sp.  1083.) 

^  Til  Skjærsø  Valgt  af  de  mindre  Landejendomsbesiddere  i  8. 
Distrikt  (Randers  Amts  østlige  Del). 


149 


han  nøjes  med  det  halve^^) 
og  Forslag  flyde  fra  ham  let, 
som  Skidt  fra  spæde  Kalve. 

I     Krampetrækning    Osten* 

feldt«) 
sin  Visdom  tit  udgaler, 
han   Fændrik    er  og   vorder 

Helt, 
saa    snart     hans    Chef    be- 
føler.«) 

29. 
Og  vil  I  se  en  vaddig  Dirk 
til  Præsidentens^)  Hjærte, 
saa   gaa    kun    hen    til    Ole 

Kirk,*) 
men      vogt     jer,     han     kan 
snærte.®) 

3a 
Laurs  Pind!^)  jeg  prise  vil 
dit  Held, 


Du      sødt     og     trygt     kan 

blunde, 
og  af  Diætens  rige  Væld 
Selvejendom  begrunde. 

31. 
Naar  Brockens ^)   Klapper- 
mølle gaar, 
det  kan  sig  ofte  hænde, 
vi     rejse     rundt     i     mange 

Aar; 
o!  fik  det  dog  en  Ende.*) 


Den  Brock,  han  brokker  løst 

og  fast 
paa   norsk   og  dansk  tilsam- 
men, 
dog  staa  vi  gjæme  med  ham 

Brast, 
hans  Djærvhed  er  vor  Gam- 
men. 


^)  Indgav  II.  Juni  1838  Forslag  om  de  vestindiske  Øer  og  om 
Ophævelse  af  Frederiksborg  Stutteri  samt  13.  Juni  1838  Forslag 
om  Nedsættelse  til  det  halve  af  Diæterne  for  de  Stænder- 
denuterede.   (Stændertid.  1838,  I  R.,  Sp.  1238—1340.) 

^  Til  Kristianslund  ved  Randers.  Prokurator  og  kgl.  Godsforvalter. 
Valgt  af  de  mindre  Landejendomsbesiddere  1  9.  Distrikt  (Randers 
Amts  mellemste  Del). 

*)  Hvad  hermed  menes,  skal  jeg  ikke  kunne  sige. 

*)  Professor,  Dr.  phil.  Schow,  som  ikke  karakteriseres  i  Visen. 

')  Gaardejer  Ole  Chr.  Christensen  Kirk  fra  Ebbensgaard  i  Ulvborg, 
valgt  af  de  mindre  Landejendomsbesiddere  i  19.  Distrikt  (Ring- 
kjøbing  Amts  vestlige  Del). 

^  Se  f.  Ex.  Stændertid.  1838,  II  R.,  Sp.  762. 

^  Fæster  i  Rønge  i  Vinge  Sogn.  Valgt  af  de  mindre  landejendoms- 
besiddere  i  16.  Distrikt  (^bon  Amts  østlige  Del). 

^  Den  norskfødte  Oberst,  fhv.  Toldinspektør  i  Randers,  L.  F.  v. 
BrocL   Valgt  for  Randers  By. 

^  Var  en  ihasrdig  Taler  i  Stænderforsamlingen. 


I50 


i  Skjæget  sagte  mumler, 
ved  Fjelstrups  Side  sidder  tryg 
og  med  Papiret  fumler. 

35. 
Hr.  Bertel^)   er  det  største 

Nul, 
som  Dannemark  her  føder; 
dog  gik  der  paa  hans  Tavs- 
hed Hul, 
da  Talen  blev  om  Jøder.  ^) 

38. 
Med    Birch®)    det    var    en 

anden  Sag, 
han  tav  indtil  det  sidste, 
saa  vandt  han  Sejr  uden  Slag, 
og  knap  han  selv  det  vidste.') 

39- 
Niels  Christensen*®)  med 
indsprængt  Haar 

*)  Jusdtsraad  Fjelstrup  til  Sindinggaard ;  kongevalgt. 

-')  12.  Juni  1838  forelagde  Assessor  With  et  Forslag  om  Forening 
af  begge  de  danske  Stænderforsamlinger,  og  Fjelstrup  blev  valgt 
til  Medlem  af  den  Kommitte,  der  fik  Forslaget  til  Behandling. 
Kommitteen  afgav  2  Betænkninger,  og  Majoriteten,  til  hvilken 
Fjelstrup  hørte,  var  imod  en  saadan  Forening,  men  ved  Af- 
stemningen i  Forsamlingen  blev  Majoritetens  Indstilling  for- 
kastet.  (Se  Stændertid.  1858,  I  R.,  Sp.  889—941  og  II  R.,  Sp. 

843-932.) 

')  o:  Fjelstrup. 

*)  Agent,  Forligskommissær,  Kjøbmand  Josef  Nielsen  fira  Aalborg. 
Valgt  for  denne  By. 

*)  Til  Kvistrup.   Valgt  at  Sædegaardsejere  i  Viborg  og  Ribe  Stifter. 

^)  Kjøbmand  B.  Ludvigsen  fra  Randers,  valgt  for  denne  By. 

^)  Forlangte  Forslaget  om  Jøderne  afgjort  ved  Kugleafsteraning. 
(Se  Stændertidende  1838,  I  R.,  Sp.  1008.) 

^  Til  Vadumtorp.  Landinspektør  og  Landvæsenskommissær.  Valgt 
af  de  mindre  Landejendomsbesiddere  i  3.  Distrikt  (sydlige  Vend- 
syssel) som  Suppleant  for  Propr.  Høyer  til  Jægerum. 

*)  Henwder  antagelig  til  hans  Stilling  til  Jødesagen. 

^^  Til  5t.  Lundergaard  ved  Hjøring.  Forhgskommissær.  Valgt  af 
de  mindre  Lande jendonisbesiddere  i  i.  Distrikt  (Hjøring  Amts 
nordlige  Del). 


35- 
Ej  Fjelstrup*)  sig  forene  vil,  2) 

hvad  skal  man  dertil  sige? 
Saa  lad  ham  gaa  ad  Helved'  til, 
thi  der  er  Tvedragts  Rige. 

54. 
Sagtmodig  taler  som  et  Lam 
den  Mand  fra  brune  Hede,') 
o!    gid    ham    times    Last   og 

Skam, 
han  hører  til  de  lede. 

55. 
Agenten^)  langsomt  rejser  sig 
med  gravitetisk  Mine, 
var  Hovedet  hans  Støvler  lig 
—  Guds  hellig  Død  og  Pine! 

36. 
Ægidius**^)  med  Haand  paa 

Ryg 


151 


slet  ikke  aabned'  Munden;^)      som  vistnok  meget  vejer, 

han  ligner  paa  en  Prik  et  Faar,      han  kjender   grant  den   fine 

men   er  dog  stiv  i  Grunden.  Skik, 

han  hilser,  smiler,  nejer. 
40. 

Per  Vinther^  slugte  en  Gang 

frisk 
en  Appelsin  med  Skallen,') 
men    sidder    ellers    som    en 

Fisk 
saa  stum  i  Stænderhallen. 

41. 
Laurs      Borberg*)       taler 
ugenert 


43. 
Justitsraad  Holm!*)  jeg  ikke 

kan 
Dig  vise  nogen  Ære; 
Du    er   en    brav,    en    dygtig 

Mand, 
Du  er  som  Du  bør  være. 

44. 

om  Faar,  om  Fyr  og  Fære,*)*)      Gid  Fleischer  ^®)  talede  saa 
skjønt  det  er  ikke  meget  værd,  højt. 

Gud  bedre!  ak  desværre!'')         som  frit  og  sundt  han   tæn- 
ker, 
42.  thi  Ondskab  kan   han   revse 

Fra  Klosteret  en  Mand**)  drøjt, 

vi  fik,  skjønt  ingen  Sjæl  han  krænker. 


')  Han  ses  ikke  at  have  talt  i  hele  Samlingen  1838. 

*)  Gaardejer  i  Mellemmølle  i  Voldum  Sogn.  Valgt  af  de  mindre 
Landejendomsbesiddere  i  10.  Distrikt  (Randers  Amts  nordlige  Del). 

')  I  hin  Tid  forstod  Bønderne  sig  ikke  paa  »Agurkesalat c. 

•)  Gaardejer  i  Dover  i  Ydby  Sogn.  Valgt  af  de  mindre  Land- 
ejendomsbesiddere i  5.  Distrikt  (Thisted  Amts  sydlige  Del). 

*)  B:  om  Faar  og  Fyr  og  Kalve.  —  I  adskillige  Afskrifter  staar 
Hære,  men  det  maa  være  Færge,  der  oprindelig  er  ment 

•)  Borberg  talte  4.  Juli  1838  om  Tyveri  af  Faar  i  Thy,  o.  Tuli 
om  Anlæg  af  et  Fyr  ved  Hanstholm,  i  hvilken  Henseende  han 
indbragte  et  Forslag,  og  9.  Juni  for  Anlæg  af  en  Færge  ved 
Oddesund.   (Stændertid.  1838,  1  R.,  Sp.  1213,  123;  og  857.) 

^  B:  kan  det  os  ej  gefalde. 

")  Justitsraad,  Overretsassessor,  Licentiatus  juris  P.  D.  Bruun  til 
Asmildkloster.   Kongevalgt 

^)  Herredsfoged  i  Lysgaard  og  Hids  Herreder.   Kongevalgt. 

'^  Justitsraad,  Borgmester  i  Aarhus,  valgt  i  denne  By.  Talte  3. 
Aug.  1838  varmt  for  Jødernes  Valgbarhed  (Stændertid.  1838, 
II  R.,  Sp.  781). 


152 


45. 
Hr.  Jesper!^)  ja,*)  jeg  ved 

det  nok. 
Du  ham  ej  estimeier, 
dog   hører    han    ej    til    den 

Flok. 
som  Fjelstrup  kommanderer.') 

46. 
Hr.  Tvergaard*)  griner  ofte 

stygt 
ad  Jesper  ved  sin  Side, 
men  sidder  paa  sin  Stol  saa 

trygt, 
som  om  han  skulde  sk  ...  . 

47- 
Hr.    Knudstrup^)   stundum 

ta'r  en  Taar, 
—  nu,  milde  Gud  ogSkaber!  — , 


des  sværere  hans  Tunge  gaar, 
mon  nogen  derved  taber? 

48. 
Med  gamle  ArenstorfP)  jeg 

vil 
en  FHombre  gjæme  spille, 
han  sætter  aldrig  Storsejl  til, 
laverer  ej  af  Grille. 

49- 
O!  Lattichau,o!Lmtichau,^) 
Du  vakre,  bolde  Kæmpe, 
i  Dag®)  Du  gjorde  mig  lidt 

ilov, 
Din  Vej-Mani  Du  dæmpe.*) 

50. 
Se  Rosenørn,*®)  han  staar 
saa  tør. 


^)  Sognefoged  Jesper  Sørensen  fra  True.  Valgt  af  de  mindre 
Landejendomsbesiddere  i  1 2.  Distrikt  (Aarhus  Amts  sydlige  Del). 

*)  B:  Jesper  True,  jeg  ved  o.  s.  v. 

^)  Se  under  Fjelstrup.  J.  Sørensen  har  antagelig  stemt  for  Stænder- 
forsamlingernes Forening. 

*)  Chr.  Tvergaard,  Gaardejer  i  Næsborg,  valgt  af  de  mindre  Land- 
ejendomsbesiddere i  7.  Distrikt  (Vest  Hinmierland.  Aalborg  Amt), 
som  Suppleant  for  Propr.  Spliid  til  Hvanstrup. 

*)  MøUcr  og  Dbmd.,  Peder  Knudstrup  for  Ødum.  Valgt  af  de 
mindre  Landejendomsbesiddere  i  11.  Distrikt  (Aarhus  Amts 
nordlige  Del).  Hans  Valg  gav  Anledning  tXL  noget  Aviskævl, 
se  Aalborg  Stiftstidende  1835,  Nr.  6,  22  og  23. 

«)  Til  Overgaard,  Kammerherre.  Valgt  af  Saraegaardsejere  i  Aar- 
hus Stift. 

^  Til  Store  Grundet,  Kaptejn,  Kammerjunker.  Valgt  af  Sædegaards- 

S'ere  i  Viborg  og  Ribe  Stifter, 
ogle  Afskrifter  have  en  Dag. 
^  Naar  Forfatterne  kalde  L.  vakker  og  bold,  er  det  Ironi.  L.  talte 
28.  Juli  1838  mod  Jøderne  og  Hald  replicerede  til  L.   L.  talte 
4.  Juli  imod  Osten&ldts  Forslag  om  at  standse  de  paabegyndte 
Anlæg  af  nye  Veje.  (Stændertid.  1838,  II  R.,  Sp.  740,  753-756, 
I  R.,  Sp.  1207,) 
^^  Stiftamtmand  i  Aarhus.   Valgt   for  Kjøbstædeme  Ringkjøbing, 
Holstebro,  Lemvig  og  Varde. 


153 


han  vil  mod  Jøden  stemme, 
han  var  en  Gang  i  Jødekiør, 
det  kan  han  aldrig  glemme.^) 

SI. 
Beskedenhed  —  en  Ynglings 

Dyd  — 
den  gode  Estrup')  smykker, 
og  gi'r  han  sine  Tanker  Lyd, 
enhver  hansHaand  datrykker. 

S2. 
Naar   Warming')    tager  sig 

en  Pris, 
man  tror,  han  er  en  Dommer, 
men  naar  han  dømmer  paa 

sin  Vis, 
et  »Intet«  deraf  kommer.^) 

53. 
Den  lilleDalsgaard^)tierkvar 


og  ser  paa  sine  Fingre, 
men    kom    til    Kiabbesholm, 

min  Far, 
der  vil  hans  Stemme  skingre. 

54. 
Assessor    With!*)     Assessor 

With! 
hvad  skal  jeg  mere^)  sige? 
Han  aabner  Munden  lidt  vel 

vidt,«) 
men  har  dog  ej  sin  Lige. 

SS. 
Hvad  nytter  det  den  Præste- 
mand,*) 
at  han  opløfter  Røsten, 
han  Jøden  dog  ej  hjælpe  kan,*®) 
ej  heller  dæmpe  Lysten.**) 


*)  Hans  Taler  mod  Jøderne,  se  Stændertid.  1838,  I  R.,  Sp.  lOO) 
og  II  R.,  Sp.  746  f.  f.  Med  Hensyn  til  »Jødekløemet  kan  jeg 
ingen  Oplysning  give.    Se  ogsaa  Vers  2. 

*)  Justitsraad,  Borgmester  i  Kolding.    Kongevalgt. 

<)  Stiitskasserer  i  Ribe.    Valgt  for  Ribe  By. 

*)  Hentyder  formodentlig  til  Warmings  Forslag  om  Bestyrelsen  af 
Fattigvæsenet.  (Se  Stændertid.  1838,  I  R.,  Sp.  1354.) 

^  Til  Krabbesholm  ved  Skive.  Valgt  af  de  mindre  Landejendoms- 
besiddere i  18.  Distrikt  (Ringkjøbing  og  Viborg  Amter),  som 
Suppleant  for  Refsgaard  i  Vium  MøUe. 

^)  Til  Daugaard.  Overretsassessor,  Herredsfoged  i  Bjene  og  Hat- 
ting Herreder.  Valgt  af  de  mindre  Landejendomsbesiddere  i 
13.  Distrikt  (Vejle  Amts  mellemste  Del).  Var  et  meget  virksomt 
Medlem  af  Stænderforsamlingen  og  Fader  til  Forslaget  om  For- 
ening af  begge  de  danske  Stænderforsamlinger.  Se  iøvrigt  Ind- 
ledningen. 

^)  B:  Hvad  skal  man  om  dig  sige^ 

8)  B:  Tit. 

^  Stiftsprovst,  Dr.  theol.  P.  T.  Hald  fra  Aalborg,  kongevalgt.  Se 
iøvrigt  Indledningen. 

1*")  Han  forelagde  det  meget  omstridte  Forslag  om  Jødernes  Valg- 
barhed og  talte  indtrængende  for  dets  Vedtagelse.  (Stændertid. 
1838,  I  R.,  Sp.  98Q— 1008  og  II  R.,  Sp.  731—793.) 

^^)  Sigter  vist  til  Halds  Forslag  om  Forebyggelse  ii  Løsagtighed. 
(Stændertid.  1838,  IR.,  Sp.  iiii— 1147  ogllR  ,  Sp.2155— 2145.) 

10 


154 


S6. 
Forsamlingens  Justitssergeant, 
den  tykke  Provst  derhenne, 
til  Kamp  parat  vi  stedse  fandt, 
for  Ven  som  og  for  Fjende.*) 

57. 
Naar     Kolby  e*)     staar     og 

brækker  op 
det  mest  fordømte  Sludder,*) 
han  koketterer  med  sin  Krop 
som  gammel,  malet  Ludder. 

58. 
Hør  nu  højagtet  Sekretær,^) 
hvad  jeg  ham  her  vil  sige, 
man  ingensinde  saa  ham  tvær 
og  ej  for  Skud  at  vige. 


59. 
Hr.   Schytte   er   en   dygtig 

Mand, 
dog  stundum  i  sin  Harme 
Forsamlingen  udskjælder  han, 
saa  Gud  maa  sig  forbarme.^; 

60. 
Hr.  Sørensen®)  ham  ser  I  hist, 
han  henad  Gulvet  vralter, 
og  hvad  han  mener,  ^)  det  er  vist, 
skjønt  Meningen  lidt  halter. 

61. 
Collegus  peger  meget  godt, 
men  læse  kan  han  ikke, 
dog  hermed  maa  ej  drives  Spot, 
hver  med  sin  Trumf  bør  stikke. 


*)  B:  Saavel  for  Ven  som  Fjende. 

^)  Fra  Nygaard  i  Ikast.  Forligskommissær,  valgt  af  de  mindre 
Landejendomsbesiddere  i  20.  Distrikt  (Ringkjøbing  Amts  øsdige 
Del),  som  Suppleant  for  Møller  Nielsen  i  Ganer  Mølle. 

»)  Talte  mod  Jøderne.  »Sluddercet  er  hans  Tale  i  Stændertid.  II» 
763.   (Stændertid.  1838,  IR.,  Sp.  1004  og  II R.,  Sp.  763  og  769.) 

♦)  Oliemøller,  Exam.  juris  Schytte  i  Horsens.  Valgt  af  Horsens 
By  som  Suppleant  for  Agent  Monberg.  Var  Sekretær  i  Stænder- 
forsamlingen 1838. 

*)  Talte  for  Jøderne.   (Stændertid.  1838,  II  R.,  Sp.  762  og  792.) 

«)  Prokurator,  boede  i  Winthers  MøUe  ved  Thisted.  Valgt  af  de 
mindre  Landejendomsbesiddere  i  4.  Distrikt  (Thisted  Amts 
nordlige  Del),  som  Suppleant  for  Propr.  Skibsted  til  Djcmæs. 
Var  Sekretær  i  Stænderforsamlingen  1838. 

^  B:  Siger. 


Skærn  Aa. 

Af  Distriktslæge  Rambusch, 


Skærn  Aa  er  Danmarks  vandrigeste  Flod  og  den 
narøt  længste  af  alle  Landets  Strømme.  Den  udspringer  i 
Jyllands  Vandskel,  ikke  langt  fra  Gudenaa,  200  Fod  over 
Havet;  i  sit  øvre  Løb  er  den  ret  vild  og  skummende, 
med  et  Fald  af  20  Fod  paa  Milen ;  i  sit  nedre  Løb  skrider  den 
langsomt  og  adstadig  med  et  Fald  paa  kun  5  Fod  paa  Milen. 
Træg  og  bugtet,  200—300  Fod  bred,  snegler  Aaen  afsted 
gennem  det  saftrige,  frugtbare  Delta,  flere  Steder  omgiven 
af  Diger.  Undertiden  ligger  dens  Flodseng  over  de  om- 
givende Enge,  saa  at  Oversvømmelser  let  finder  Sted, 
ligesom  Dannelsen  af  nye  Arme  ikke  hører  til  Sjælden- 
hederne. Langs  dens  Bredder  og  over  dens  mange  kunstige 
og  naturlige  Arme  færdes  Tusinder  af  Fugle;  Luften 
skælver  af  deres  Sang  og  Kalden,  og  Grønsværet  spættes 
af  deres  mangefarvede  Fjerdragter. 

Ja,  saaledes  var  Skæm  Aa  for  3 — 4  Aar  siden. 

Nu  er  Strømmen  reguleret,  Deltaet  gennemtrukket 
af  en  lang,  kedelig  Kanal  og  tidssvarende  udgrøftet, 
Fuglene  decimerede  i  en  uhyggelig  Grad,  og  smaa  Damp- 
baade  løber  langt  ind  i  Deltaet.  —  Og  dog  synes  heller 
ikke  denne  Tilstand  varig,  thi  Skærn  Aa  optog  snart  igen 


IS6 

sine  Pligter  som  deltadannende  Flod;  den  byggede  sig 
en  forsvarlig  Barre  foran  sit  Udløb,  spærrede  for  Damp- 
baaden,  satte  enkelte,  lavere  Partier  af  Engene  under 
Vand  og  lokkede  Fuglene  tilbage  til  sine  grønne,  gyngende 
Tæpper  og  talrige,  rørkransede  Smaasøer.  Men  det  næste 
Foraar  vil  ufravigelig  bringe  Sandpumperen  til  Skærn 
Aaens  Munding:  Menneskene  vil  søge  at  gøre  Deltaet 
rigtig  frugtbart  og  —  rigtig  kedeligt,  medens  Aaen 
stille  og  taalmodig  vil  søge  at  føre  alt  tilbage  til  den 
gamle,  adskillig  interessantere  Form.  —  Nu  ligger 
Menneskene  i  Krig  med  Aaen;  men  for  200  Aar  siden 
laa  de  i  Krig  om  Aaen,  d.  v.  s.  om  dens  rige  og  vel- 
smagende Indhold  af  Lax  og  Ørred.  Fra  1729— 173 1 
førtes  en  bidsk  Proces  mellem  Ejerne  af  de  tvende  Herre- 
gaarde ved  Aaen,  Lundenæs  og  Lønborggaard,  paa  den 
ene  Side  og  en  Del  andre  Herremænd  og  Jorddrotter  paa 
den  anden  Side.  Disse  sidste  søgte  fra  Fjordens  sydlige  Arm, 
langs  med  hvilken  deres  Ejendomme  laa,  at  tiltvinge  sig 
Ret  til  Fiskeri  i  Skæm  Aaens  Munding,  hvor  de  lod  sætte 
Garn  og  Ruser,  der  ganske  hindrede  Laxens  »Skred c  op 
gennem  Aaen.  Amtmand  i  Skivehus  Len,  Selio  Muller 
til  Lønborggaard  og  Forvalteren  paa  Lundenæs,  Daniel 
Philip  Rasch  for  Ejeren  af  denne  Gaard,  Verner  von 
Biilow,  anlagde  da  Proces  om  Retten  til  Fiskeri  i  Skærn 
Aa  og  Ringkøbing  Fjord  mod  Amtmand  de  Teilmann  til 
Skrumsager,  Capitain-Lieutenant  Tommerup  til  Grubbes- 
holm,  Mons.  Søren  Stern  til  Viumgaard  og  mange  flere. 
Den  af  den  nedsatte  kongelige  Kommission  affattede 
Protokol  findes  næppe  mere,  men  Justitsraad  Palle  Fløe 
i  Vostrup  fandt  i  1896  paa  et  Loft  paa  en  af  Lundenæs- 
gaardene  en  Afskrift  al  Protokollen  tilligemed  et  Kort. 
Denne  Afskrift  manglede  baade  Begyndelse  og  Ende,  og 
var  i  det  hele  meget  defekt;  men  den  kunde  dog  læses 


IS7 

næsten  overalt.  Han  overlod  mig  Dokumentet  og  det 
findes  nu  paa  Provinsarkivet  i  Viborg. 

Denne  Protokolafskrift,  Fiskeriprocessen,  som  jeg 
har  valgt  at  kalde  den,  der  saavel  i  historisk  som  i 
psykologisk  Henseende  er  en  ren  Guldgrube  og  forment- 
lig ganske  ukendt,  indeholder  en  Mængde  interessante 
Oplvsninger  om  Skæm  Aaens  Forhold  i  ældre  Tid,  og 
det  er  fra  den,  at  Materialet  til  de  følgende  Linier  er 
hentet.  De  i  Paranthes  tilføjede  Tal  angiver  Pagina  i 
*  Fiskeriprocessen«.  — 

Mange,  gæve  Mænd^staar  frem  og  vidner  (230  og  fl.), 
at  Skærn  Aa  er  og  altid  har  været  et  Sogne-,  Herreds- 
og  Sysselskel;  den  adskiller  Skærn  og  Stavning  Sogne 
fra  Egvad  (Tarm)  og  Lønborg  Sogne,  Bølling  Herred 
fra  Nørre  Home  Herred  og  Harsyssel  fra  Vardesyssel. 
Samme  Sted  siges,  at  14 14,  Sanctorum  Viti  et  Modesti, 
satte  Sandemændene  i  Nørre  Herred  Herreds-  og  Mark- 
skel mellem  Tarm  og  Skæm  saaledes :  len  Sten  i  Rodensig- 
munde  og  saa  en  Sten  i  Skærn  Vadested  (ved  Skærn 
Bro)  og  saa  den  tredje  Sten  i  Hjortholm  Vadested  og 
svor  sig  imellem,  at  dette  var  et  Herreds-  og  Markskel.« 
Det  samme  siger  et  Tingsvidne^)  af  iS34-  Men  denne 
Linie  peger  nordligere  end  den  nuværende  Skærn  Aa. 
Det  hedder  da  ogsaa  (287  og  970),  at  Skærn  Aa  tidligere 
gik  gennem  Hjortholm  Aa  (d.  v.  s.  Syd  om  Hjort- 
holmen),  og  hvor  Skærn  Aa  nu  (1729)  gaar,  der  gik  for- 
hen eu  liden  Graab,  kaldet  Bavnsbæk;  den  gik  fra 
Kyvling  færge  til  Østerfærsund.  Et  kgl.  Brev  af  St. 
I^urentii  Dag  1537  siger  overensstemmende  hermed,  at 
Skærn  Aa  forhen  hed  Hjortholm  Aa  (289).  Til  nærmere 
Orientering  angaaende  Terrainforholdene  her  hedder  det : 
(286,    287,    289,    910;    se    Kortet    til    Fiskeriprocessen, 


*)  O.  Nielsen  og  P.  Fløe,  N.  Horne  Hen-ed.  S.  7. 


iS8 


B  B  Laksegaarde ne.  C  Den  store  Aa.  D  Den  lille  Aa.  E  Ro- 
densig  Munde.  F  F  Skæm  Bro  og  Vadested.  H  Tarm  Holm.  K  K 
Kyvling  Enge.  M  Udløbet  af  Hjortholm  Aa.  N  N  Skæm  Aa.  P  P 
Harholm  Bæk.    Q.  Q.  Det  tørre  Sand. 

»Efter  højædle  og  velb.  Hr.  Etatsraad  og  Amtmand  Selio  MQllers 
og  Forvalter  Daniel  Philip  Rasches  Begæring  og  Anvisning  er  denne 
Afridsning  udi  Contraparternes  højædle  og  velb.  Hr.  Justitsraad  og 
Amtmand  Teilmans  og  velb.  Hr.  Capitain-Lieutenant  Tomerups, 
deres  Medinteressent  og  Fuldmægtig  Mons.  Søren  Stems  Overværelse 
ifølge  Hans  Majestæts  allem.  Forordning,  rigtig  forfattet  som  testerer. 

Lønborregaard  den  19.  September  1730. 

Augustinus  Anchersen.« 


i$9 

kopieret  af  Palle  Fløe):  Først  (d.  v.  s.  nordligst)  er  Hjort- 
holm, saa  Hjortholmaa,  saa  Tarem  Holm,  saa  Bøwis 
eller  Bøwers  Aa  og  endelig  Ballekjær.  Bøwers  Åa 
siges  flere  Steder  at  løbe  mellem  Tarem  Holm  og 
Ballekjær  og  maa  vel  være  en  Del  af  eller  maaske  det 
samme  som  Bavnsbæk,  der  ikke  nævnes  i  denne  For- 
bindelse. Saa  meget  lader  sig  i  alt  Fald  fastslaa,  at  Skærn 
Aa,  Vesten  for  Skærn  Bro,  nu  løber  sydligere  end  om- 
kring 1650.  —  At  en  Aa  eller  Bæk  forandrer  sit  Leje  er 
et  velkendt  Forhold;  det  indtræder  altid,  hvor  Faldhøjden 
er  ringe.  Alle  Aaer  og  Udløb  paa  Jyllands  Vestkyst^) 
vandrer,  paa  Grund  af  Kyststrøm  og  Tidevandsstrøm, 
mod  Syd.  Omkring  1650  naaede  Tide  van  dsbe  vægeisen 
helt  ind  i  Skæm  Aaens  Delta,  betingende  Udløbets  For- 
skydning Syd  over.  Tingsvidnerne  har  sikkert  fuldtud 
Ret  i  deres  Udsagn;  thi  den  Dag  i  Dag  har  Kyvling  og 
Bøel  vidtstrakte  Engskifter  Nord  for  Skærn  Aa.  Tarm 
har  ogsaa  enkelte,  smaa  Lodder  Nord  for  Aaen,  men  de 
er  alle  købte.  Man  tør  maaske  da  antage,  at  Skærn  Aaens 
Forskydning  mod  Syd  ikke  er  naaet  længere  end  til 
Tarm  Ejendomme  eller  —  for  at  tage  et  fast  Punkt  — 
til  Skæm  Bro,  altsaa  kun  har  fundet  Sted  i  Deluets 
vestlige  Del.  —  I  Egnen  omkring  Kyvling  Færge  —  et 
ogsaa  nu  ben)rttet  Stednavn  —  nævner  Fiskeriprocessen 
jævnlig  2  Arme,  nemlig  Bøelfærsund  og  Østerfær- 
sund.  Navnene  kendes  nu  ikke  mere  af  Befolkningen, 
og  jeg  har  forgæves  bestræbt  mig  for  at  stedfarte  dem. 
De  synes  baade  efter  Text  og  Ordlyd  at  betegne  Steder, 
hvor  Aaen  kunde  passeres,  altsaa  Køre-  eller  Vadesteder; 
men  skønt  Fiskeriprocessen  nævner  flere  saadanne  Vade- 
steder, f.  Ex.  Vadestedet  ved  Skærn  Bro,  Vadestedet  ved 
Lønborggaard  o.  s.  v.,  betegnes  Østerfærsund  og  Bøelfær- 


')  Rambusch,  Ringkøbing  Fjord.    Kbh.  1900,  Kafritlet  Nyminde. 


i6o 

sund  ikke  direkte  som  saadanne.  Om  Bøelfærsund  hedder 
det  (212),  at  Bønderne  fisker  fra  Kyvling  Færge  til  Skærn 
Bro,  og  i  lige  MaadeØst  paa  til  Bøelfærsund.  Man  skulde 
tro,  at  Bøelfærsund  laa  ved  Landsbyen  Bøel,  men  den 
ligger  Vest  for  Kyvling.  Om  Østerfærsund  hedder  det 
(1018,  1020)  f.  Ex.  Aaen  fra  Kyvling  Færge  til  Østerfær- 
sund. Kyvling  Færge  er  stadig  Udgangspunktet  for  alle 
Stedbetegnelser  i  Egnen  mellem  Skærn  Bro  og  Lønborg- 
gaard;  det  ligger  ogsaa  i  Siden  af  Deltaet,  op  mod  det 
faste  Land,  Morænelandet  (Dilluviet),  medens  Bøelfærsund 
og  Østerfærsund  antagelig  har  ligget  ude  i  Deltaet,  i 
AUuviet,  og  nu  er  forsvundne  ved  Aaens  talrige  Leje- 
forandringer og  delvise  Reguleringer.  Fiskeriprocessen 
siger  jo,  at  Skærn  Aa  tidligere  gik  gennem  Hjortholm 
Aa,  Nord  om  Tarmholm,  men  nu  gaar  Syd  om  denne 
Holm,  gennem  Bavnsbæk.  Og  Kortet  gaar  endnu  et 
Skridt  videre;  det  bruger  kun  Navnet  Hjortholm  Aa  om 
denne  Flodarms  vestligste  Del,  medens  den  østlige  be- 
nævnes Siælholm  Veyle.  Hjortholm  Aa  er  nu  kun 
en  ubetydelig  Rende;  BøwersAa,  Bavnsbæk,  Bøelfærsund 
og  Østerfærsund  kendes  ikke  en  Gang  mere;  de  ere  ud- 
slettede af  Erindringen  som  af  Skæm  Aaens  Delta,  til- 
groede eller  opslugte  af  Tarm  Søerne,  der  ikke  findes 
angivne  paa  Kortet.  Dette  illustrerer  iøvrigt  ogsaa  paa 
anden  Maade  Aalejets  Foranderlighed:  Peter  Nielsens 
Veyle  er  i  Færd  med  at  blive  et  Stykke  af  Skærn  Aa, 
men  Korttegneren,  Augustinus  Anchersen,  tør  ikke  bruge 
dette  Navn,  før  efter  at  Aaen  har  passeret  Lønborg  Kirke. 
Ude  ved  Fjorden  beskriver  Fiskeriprocesseri  Terrain- 
forholdene  saaledes  (955,  961,  971):  Harholmbæk  (d.  v. 
s.  Bækken  Vest  for  Hareholmen ;  den  hedder  nu  Blindaa 
og  Pebelen)  falder  til  Stavning  Sande  Norden  for  Aaen 
(Skæm  Aa),  løber  i  Synder  med  Sanden  og  falder  i 
Fjorden  og  Aaen  tillige;   den   er  her  ligesaa  bred   som 


i6i 

Skærn  Aa  og  dybere  end  denne.  Nord  for  Harholmbæk 
er  en  anden  Aa  (maaske  nu  Ganer  Aa),  der  sine  Steder 
er  3  Favne  dyb.  —  Aamunden,  som  Vidnerne  kalder 
den,  laa  altsaa  den  Gang,  hvor  Harholm  Bæk  og  Skærn 
Aa  mødtes;  nu  ligger  den  Vi  Mil  længere  mod  Vest. 
Kortet  har  Engsignatur  lige  til  disse  Armes  Forening; 
Vest  der  for  har  Anchersen  lagt  Sandsignatur  og  be- 
tegnet Terrainet  som  Stavning  Sande.  Vidnerne  er  enige 
med  ham  heri  og  forklarer  saaledes  (820  o.  fl.)-  ^^^  ^^ 
^  Sander:  Stavning  Grund,  som  gaar  fra  Stavning 
Bækmunde  ud  for  Halby  (nordligst  i  Stavning)  og  i  Syd 
til  lige  ud  for  Stavning  Kirke;  den  er  fremkommet  der- 
ved, at  Stavning  Sogns  faste  Lande  som  Ager,  Eng  og 
Forte  er  af  Fjordvandet  og  høje  Floder^)  bortskylt  (707); 
thi  hver  Flod  tærer  af  Landet,  men  ikke  ligemeget  (718); 
Grunden  ligger  tør  i  Ebbe  og  Østenvind  (712).  Stav- 
ning Sande  gaar  i  Syd  fra  Kirken  til  Aamunden  (704, 
708);  den  er  tør  i  Ebbe,  som  viser  Fjordens  rette  Om- 
fang  (708)  og  er  fremkommet  ved,  at  Ager  og  Eng  er 
bortskyllet.  Syd  for  Aamunden  ligger  endelig  Lønborg 
Sande,  der  ogsaa  er  tør  i  Ebbe  og  Østenvind.  Udenfor 
Aamunden  laa  altsaa  den  Gang  store  Sandgrunde,  der 
lagdes  tørre  under  Ebben  (Sandvader),  og  maa  have  haft 
en  Saltvandsflora.  —  Herude  laa  ogsaa  Kørestedet,  et 
Slags  Ebbevej,  som  var  den  almindelige  Vej  mellem 
Stavning  og  Lønborg,  men  ikke  kunde  passeres  i  Tø- 
brud og  Vestenstorm,  skønt  det  var  afmærket  med  Stager 
(766).  Naar  man  kørte  gennem  Kørestedet,  da  var  »til 
Øster  Skærn  Aa,  men  til  Vester  hul  Fjord«  (951). — 

Om  Fiskeriet  i  Fjorden  hedder  det,  at  der  er  Østers 
og  Lax,    som   er  ædle   Fisk   (éo6)   samt  Torsk,    Sild, 


*)  Se  ogsaa  herom  Præsteindberetningeme  til  Ole  Worm   1638. 
Danske  Samlinger  B.  IV,  R.  II. 


1 62 

Flynder,  Gjedder,  Hornkjæver,  Isakker,  Sælhunde,  Helt, 
Stør  og  Aal,  der  er  ordinære  Fisk  (768).  Der  fiskedes 
med  Vaad,  Ruse,  Alge,  Præg,  Glibbe,  Ned,  Stang  og 
Bry  (772).  Ligesom  Tidevandet  naaede  ind  til  Skærn  Aa, 
var  ogsaa  Fiskebestanden  væsentlig  Saltvandsfisk  —  Sæl- 
hunde forekom  ret  talrig.  Pontoppidan  klager  over,  at 
de  gaar  op  i  Skærn  Aa  og  lægger  sig  paa  Sælholmen 
(dog  vel  nok  en  Overdrivelse)  og  fordærver  Engen  og 
Laxene.  Inde  i  selve  Aaen  forekom  dog  særlig  Laxen; 
det  var  den,  der  efterstræbtes,  og  den,  der  førtes  Proces  om. 

Retten  til  Fiskeri  i  Skærn  Aa  maa  vel  oprindelig 
have  tilhørt  Kronen  som  Regale  (Danske  Lov,  B.  I,  K. 
I,  A..  I)  og  kunnet  bortforpagtes,  forlenes  eller  sælges. 
Den  maa  langt  tilbage  i  Tiden  været  kommet  under  Ribe 
Bispestol,  maaske  sammen  med  Lønborggaard,  der  i 
gammel  Tid  hed  Lønborg  Bispegaard  (Trap).  Lundenæs 
Len  havde  sikkert  ogsaa  i  meget  gammel  Tid  haft  Fiskeri- 
rettighed i  Aaen,  de  to  Gaarde  har  formentlig  taget  hver 
især  de  Lax  de  kunde.  Saa  i  1505  faar  Kong  Hans  af 
Iver  Munch,  Biskop  i  Ribe,  tilstaaet  Fiskerirettigheden  i 
Skærn  Aa  fra  Lundenæs  til  Lønborggaard  (319).  Mere 
siges  ikke  i  Fiskeriprocessen  om  denne  Overdragelse, 
men  det  tør  forudsættes,  at  de  2  Herregaarde  beholdt 
hver  sin  Del,  eller  sin  Ende  af  Aaen  svarende  til  deres 
Ejendommes  Udstrækning,  medens  Midterpartiet  tilstodes 
Kongen. 

Særlig  stor  Pris  har  Hans  Majestæt  næppe  sat  paa 
denne  indknebne  Ret,  thi  et  Sandemandsbrev,  konfirmeret 
af  Højesteret  1537  (204),  kundgør,  at  Kongen  har  over- 
draget sine  Ryttergodsbønder  i  Tarm  Retten  til  Fiskeri 
i  Skærn  Aa.  Kongens  Rettighed  til  Fiskeri  i  Aaen  og 
Bøndernes,  af  Kongen  skænkede  Ret  dertil,  stadfæstes 
ved  Landstingsdom  af  25.  April  1666,  saa  Papirerne  maa 
sikkert   ved  begge  Overdragelser  (1505   og   1537)    have 


i6j 

været  lovformelig  affattede.  Alt  synes  ogsaa  at  være  gaaet 
fredelig  og  godt  til  Midten  af  det  17.  Aarhundrede,  ialt 
Fald  ved  Fiskeriprocessen  intet  at  melde  om  Ufred  eller 
Proces  før  efter  at  Frederik  III  har  solgt  de  to  Herre- 
gaarde, Lundenæs  17.  April  1661  og  Lønborggaard  4. 
Juni  1664,  thi  i  Skødet  for  Lønborggaard  staar(3i6),  at 
den  har  Fiskeri  i  Skærn  Aa  sammen  med  Lundenæs, 
hvert  Gods  pro  quoto.  Man  synes  ved  Skødets  AfFaaelse 
ganske  at  have  forglemt  Ryttergodsbøndernes  Ret,  der 
dog  var  fuldtud  lovhjemlet.  Fra  nu  af  begynder  Krigen : 
Herremændene  har  Ret  til  at  fiske  i  Aaen,  hver  pro 
quoto  og  Bønderne  har  Ret  til  Fiskeriet  i  Aaen  fra 
Lundenæs  til  Lønborggaards  Ejendomme.  Om  der  har 
været  Tvistigheder  mellem  Ryttergodsbøndeme  og  Herre- 
mændene angaaende  Fiskerirettigheden  før  Gaardenes  Salg 
synes  tvivlsomt;  thi  ganske  vist  siger  et  Tingsvidne 
^U  1652  (Pagina  ulæselig),  at  Bønderne  er  blevne  straffede 
for  ulovlig  Fiskeri  i  de  sidste  3  Lensmænds  Tid,  men 
det  synes  at  være  andre  Folk  end  Hans  Majestæts 
Ryttergodsbønder,  der  vilde  redde  sig  en  Bid  fersk  Mad 
i  den  forbistrømmende  Aa.  Forholdene  var  nu  sikkert 
noget  indviklede,  et  Tingsvidne  .siger  saaledes  (592),  at 
2  Mænd  i  Tarm  aarlig  skal  levere  i  Lax  hver  til  Ribe 
Hospital,  men  det  formenes  dem  af  Herremændene  at 
tage  den.  —  Striden  brød  som  sagt  ud,  og  den  var  bitter. 
Fiskeriprocessen  taler  vidt  og  bredt  herom,  og  det  staar 
at  læse,  hvordan  Ryttergodsbønderne  og  vel  nok  ogsaa 
andre  ufrie  Sjæle  i  Nattens  Mørke  fiskede  med  Iver  og 
Nidkærhed,  og  hvordan  Herremændene  og  deres  Folk 
passede  dem  op  og  straffede  dem.  Det  hedder  saaledes 
(340),  at  »mange  for  ulovlig  Fiskeri  ved  Nattetide  i 
Skærn  Aa  er  bleven  skudt  og  beskadiget  samt  faaet  Tugt 
og  anden  StrafFeldighed,  dennem  til  Skade; c  og  videre 
hedder  det  (215):  »Den  Tid  Kristen  Nielsen  var  Skriver 


164 

paa  Lønborggaard,  da  skød  han  Hans  Kristensen  Smed 
af  Tarm  i  hans  Ben  vesten  for  Skærn  Bro  for  ulovlig 
Fiskeri.  €  Et  andet  Vidne  har  været  med  paa  Jagt  efter 
Tarminger  og  Lønborg  Folk  for  ulovligt  Fiskeri  og  taget 
Garnene  fra  dem;  »men  Niels  Dragon  undløb  gennem 
bar  Bløde  og  Moratz.t  Mange  Vidner  ved  at  berette  om, 
tat  Tarmingeme  har  været  anholdte  og  fangede  paa  Løn- 
borggaard for  ulovlig  Nattefiskeri  i  forrige  Aarhundrede«. 
De  her  omtalte  Vidner  er  alle  afhørte  den  '/la  1729  i 
Ringkøbing.  Bønderne  synes  taalmodige  i  lang  Tid  at 
have  baaret  Lemlæstelserne  og  kun  hævnet  sig  paa  Laxene; 
men  1691  falder  der  Dom  ved  Lønborg  Birk,  hvorved 
Ryttergodsbønderne  tilkendes  deres  gamle  Ret  til  Fiskeri 
i  Aaen,  men  den  maa  kun  gælde  »Retten  til  Fiskeri 
udfor  deres  Fæstegods,  som  ligger  omkring  Bøwers  Aa 
(nu  Skærn  Aa),  og  ikke  berøre  Lundenæs  Gods,  ej  heller 
Lønborggaards  Gods,  men  er  Kongens  ved  de  tvende 
Salg  (resp.  ^V*  1661  og  ^Vs  1664)  underforstaaede  Ret 
til  Fiskeri  ud  for  hans  Ryttergods  ad  Midistrøm,  c  Samme 
Kendelse  afsiges  samme  Sted  1697;  i  Mellemtiden  havde 
nemlig  saavel  Lundenæs  som  Lønborggaard  ^Ve  1^94 
udstedt  Forbud  mod  alt  Slags  Fiskeri  i  Aaen;  dette  har 
formentlig  givet  Anledning  til  en  ny  Proces.  Omkring 
Aar  1700  synes  Bønderne  at  have  bøjet  sig  for  Herre- 
mændenes Brutalitet ;  efter  dette  Aar  véd  Fiskeriprocessen 
intet  om  »Tugt  og  StrafFældighed«.  —  Det  er  hele  Tiden 
Ejerne  af  Lønborggaard,  der  figurerer  som  raa  Ridefoged- 
typer, medens  der  ikke  høres  meget  til  Lundenæsejerne. 
Det  laa  maaske  i,  at  Ejerne  sjældent  boede  paa  Lunde- 
næs, at  denne  Gaard  særlig  drev  Fiskeri  i  sin  berømte 
Laxegaard,  og  at  Skæm  Bro  og  Vadested  satte  et  naturligt 
Skel  for  Lundenass's  Fiskerirettighed,  medens  Grænserne 
for  Lønborggaards  Vedkommende  var  mere  flydende,  og 
Laxegaarden,  hvis  en  saadan  fandtes,  ikke  stabil  paa  Grund 


i6s 

af  Aalejets  ved  den  ringe  Faldhøjde  foraarsagede  For- 
anderlighed. 

Hvor  stor  var  nu  paa  de  Tider  Værdien  af  de 
Skærnaalax?  Ja,  i  Skødet  af  1661  var  Lundenæs  Laxe- 
gaard  taxeret  til  15  Td.  2  Skp.  2  Alb.  Om  Lønborg- 
gaards  Indtægt  oplyses,  at  den  fra  1720 — 1729  aarlig 
androg  c.  200  Rdl.  og  i  17 14,  1725  og  1726  var  bon- 
forpagtet  for  denne  Sum.  Det  var  i  de  Tider  mange 
Penge,  og  det  var  intet  Under,  at  ihærdige  Jorddrotter 
Sønden  for  Aaen  gerne  vilde  have  Del  i  Sraausen.  Deres 
kommunistiske  Tilbøjeligheder  fremkaldte  saa  Fiskeri- 
processen  og  den  kongelige  Kommission,  som  afsagde 
Dom  paa  Graabrødregaarden  i  Ribe  27.  Septbr.  173 1. 
Den  giver  Lønborggaard  og  Lundenæs  Eneret  til  Fiskeriet 
i  Skæm  Aa  og  tilsteder  kun  Fiskeri  efter  Lax  i  Ring- 
købing Fjord,  for  saa  vidt  det  ikke  hindrer  Laxens  Skred 
fra  Nymindegab,  gennem  Skærnaadyb  og  til  Aamunden. 
Om  Bøndernes  Ret  siger  Dommen  intet. 

Til  Slut  skal  jeg  meddele  lidt  om  Deltaets  Væxt. 
Da  Tidevandet,  som  omtalt,  endnu  i  1727  naaede  ind  til 
Aamunden,  maa  de  Enge,  der  dannedes,  have  været  be- 
tingede deraf  og  følgelig  været  Marskenge.  Thi  »Fjor- 
den er  som  Havet,  den  røres  og  drives  af  Ebbe  og  Flod« 
hedder  det  (672  o.  a.  St.).  Ja,  Henrik  Rantzow  overser 
i  sin  Descriptio  Chersonesi  Cimbriæ  (Libri  IV,  Tom  I, 
Side  452)  ganske  hele  Ringkøbing  Fjord  og  siger,  at 
Skærn  Aa  udmunder  i  Vesterhavet  (oceano  Brittanico 
illabitur).  Ved  Nymindegabs  Vandring  Syd  paa  (se  Ram- 
busch, Ringkøbing  Fjord,  Side  145 — 160)  stængedes  det 
salte  Vand  mere  og  mere  ude,  og  Engene  omkring  Skærn 
Aa  blev  Geestenge. 

Ad  historisk  Vej  lader  nu  Deltaets  Væxt  sig  nogen- 
lunde følge.  I  Præsteindberetningerne  til  Ole  Worm  1638 
(Danske  Samlinger  R.  II,  B.  IV)   hedder  det,   at   der  er 


i66 

Vt  Mil  fra  Skærn  Kirke  til  Fjorden.  I  et  af  12  Mænd 
beediget  Synsvidne  af  18.  Juli  1699  hedder  det  (S.  270), 
at  der  er  V2  MU  fr^  Tarmholm  til  Fjorden,  og  paa  Kortet 
er  der  c.  i  Mil.  Sikre  er  disse  Angivelser  jo  ikke.  Noget 
paalideligt  om  Skærnaadeltaets  Væxt  kan  saa  vidt  ses 
først  faas  ved  en  Sammenligning  mellem  Videnskabernes 
Selskabs  Kort  af  1796  og  Generalstabens  Atlasblade  af 
1876.  Ved  at  minorere  disse  Kort  til  samme  Maalestok 
og  indtegne  dem  paa  et  af  Hedeselskabets  Ingeniør, 
Brøndsted  1880  forfattet  Kort  over  Skærnaadeltaet  med 
diluviale  Grænser  kan  det  planimetrisk  beregnes,  at  Deltaet 
i  1796  var  5260  Td.  Ld.  eller  29,060  n  Kim.,  men  i 
1876  6330  Td.  Ld.  eller  34,922  Q  Kim.  Deltaets  Væxt 
i  80  Aar  andrager  da  ovei  lOOoTd.  Ld.;  siden  1876  skal 
der  endda  være  kommet  yderligere  300  Td.  Ld.  til. 


Klejtrup  Voldsted. 

Af  Oberst  Emil  Madsen. 


Omtrent  1%  Mil  Vest  for  Hobro  ligger  den  ret  be- 
tydelige Klejtrup  Sø,  og  i  det  sydvestlige  Hjørne  af  denne 
er  der  af  Naturen  et  Næs,  der  i  Form  af  en  jævnt  af- 
rundet Bakke,  afsondret  fra  det  øvrige  Land  ved  et  Eng- 
drag, hæver  sig  til  omtrent  15  Fod  over  Søens  Vand- 
spejl, der  selv  ligger  23  Fod  over  Havet.  I  Midten  og 
paa  den  nordre  Side  af  Næsset  findes  to  Voldsteder,  der 
begge  maa  hidrøre  fra  en  meget  gammel  Tid. 

Som  omstaaende  Skizze  viser,  synes  det  nordligste, 
der  ligger  lige  ved  Kanten  af  Søen,  at  være  udskaaret 
af  selve  Bakken,  saa  at  der  er  fremkommet  ligesom 
en  Kæmpehøj  med  meget  stejle  Sider,  der  paa  den  syd- 
lige Landside  er  begrænset  af  en  meget  dybt  udskaaren, 
i  Bunden  omtrent  1  j  Fod  bred  Grav,  som  derefter  fort- 
sætter sig  efterhaanden  mindre  udskaaren  paa  den  østre 
og  vestre  Side,  medens  den  derimod  ganske  mangler  paa 
den  nordre  ud  imod  Søen.  Selve  Højen,  der  er  en 
Smule  langagtig  i  Retning  fra  Øst  til  Vest,  har  forneden 
et  Tværmaal  af  noget  over  30  Alen,  og  hæver  sig  vel 
omtrent  30  Fod  over  Gravens  Bund.  Selve  Toppen  er 
noget  affladet.    Stedet  har  i  Egnen  Navnet  Troldhøj. 


168 


Meget  betydeligere  viser  sig  det  omtrent  50  Alen 
sydligere  liggende  Voldsted,  som  paa  Stedet  kaldes  Ruinen. 
Det  danner  ligesom  det  førstnævnte  en  af  stejle  Sider 
begrænset  Høj,  der  ligesom  Troldhøj  har  været  begrænset 
af  en  Grav,  af  hvilken  der  dog  nu  ikke  findes  stort  mere 
end  Spor.^)  Højen  synes  ved  Kunst  ophobet  over  det  om- 


givende  Jordsmon  og  hæver  sig,  med  et  Tværmaal  af 
henved  40  Alen,  omtrent  30  Fod  over,  hvad  der  tidligere 
var  den  omgivende  Gravs  Bund. 


*)  Paa  Skizzen  er  Graven  ført  helt  rundt  om  Voldstedet,  som  den 
tidligere  maa  have  været,  medens  den  dog  nu  er  omtrent  helt 
udfyldt  paa  den  vestlige  Side. 


169 

Den  største  Højde  naaes  af  en  særlig,  noget  tilspidset 
Top,  der  rejser  sig  paa  den  nordvestlige  Side  af  den 
øverste,  nc^et  a%lattede  Flade.  Som  sasdvanlig  findes 
denne  Top  i  en  Kant  af  samme  og  ikke  i  Midten  af 
denne.  Dette  maa  have  haft  en  Grund;  men  denne  kan 
ikke  bestemt  angives.  Maaske  er  det  Sted,  hvor  den  er 
anbragt,  bleven  betragtet  som  det  svageste,  eller  man  bar 
taget  i  Betragtning,  at  en  Anbringelse  længere  inde  kunde 
forhindre  i  at  gøre  Ud£dd  eller  at  angribe  Fjenden  i 
Ryggen.*) 

Voldstedernes  Form  viser  tydeligt  hen  paa,  at  man 
her  har  at  gøre  med  Levninger  af  en  Borgbefiaestning 
fra  den  tidligste  Middelalder,  da  man  endnu  ikke  byggede 
Borge  af  Sten,  men  alene  af  Træ  og  Jord.  I  Overens- 
stemmelse hermed  er  der  heller  ikke  paa  Stedet  fundet 
nogetsomhelst  Spor  af,  at  der  her  har  været  bygget 
med  Sten. 

Efter  det  Kendskab,  som  der  paa  forskellig  Maade 
haves  om  Befæsminger  af  den  her  omhandlede  Art,  maa 
det  formodes,  at  det  større  Voldsted  har  baaret  en 
Bygning  af  Træ,  der  paa  en  Gang  var  Kærnen  og  det 
fornemste  Opholdssted  i  den  hele  Beftestning.  Som  til- 
svarende kan  nævnes,  at  der  i  den  Banke,  paa  hvilken 
Vardehus  stod,  i  sin  Tid  er  fundet  Levninger  af  en 
Bygning  af  Egetræ,  12  Alen  i  Kvadrat.')  De  smaa  Di- 
mensioner kan  ikke  forundre,  da  der  endnu  i  den  paa- 
følgende Tid,  da  Murværk  anvendtes,  ofte  kun  gjordes 
Fordring  paa  m^et  ringe  Plads.  I  det  bekendte,  saakaldte 
Bastrup  Stenhus  i  Uggeløse  S<^  paa  Sjæland,  der  viser 


^)  Afbildninger  af  Voldstederne  findes   i  Trap,    Sutistisk-Topo- 
grapbiskBeskrivelse  af  Kongeriget  Danmark,  3.  Udg.  IV,  678  flg. 
*)  Samlinger  til  jydsk  Hist.  og  Top.  2,  II,  342. 

II 


170 

Levninger  af  et  rundt  Taam,  hvis  Inder-  og  Yderside 
bestaar  af  tilhuggede  Fraadsten  med  Fyld  af  Kampesten 
og  Kalk,  og  som  sandsynligt  hidrører  fra  det  11.  Aar- 
hundrede,  er  det  indvendige  Tværmaal  kun  13V3  Alen, 
medens  Murtykkelsen  er  c.  10,  og  i  Hjømetaamene  paa 
Gurre  er  den  ydre  Side  kun  14  til  15  Alen,  med  en  Mur- 
tykkelse af  indtil  4  Alen. 

Afbildninger  af  beftestede  Højder  af  den  her  om- 
handlede Art  synes  derhos  at  forekomme  i  Bayeux- 
Tapetet^),  hvor  de  er  Signaturer  for  Byer  eller  muligt 
Befaestning  ved  en  saadan.  Disse  Billeder  viser  smaa 
Træbygninger  ovenpaa  en  rundagtig  Høj,  til  hvilke  der 
kun  er  Adgang  fra  det  omliggende  Jordsmon  ad  en  høj, 
skraatstillet,  af  Pæle  understøttet  Bro  eller  en  Art  Trappe. 

Paa  nogle  af  Billederne  sés  Vinduer  i  Bygningerne 
og  et  Steds  en  Indgangsdør,  som  Trappen  fører  op  til. 
Paa  det  Billede,  der  forestiller  Angrebet  paa  Dinan,  ses 
to  Mænd,  som  med  Fakler  søger  at  stikke  Ild  i  Borgen, 
der  er  besat  med  et  Antal  spydbevæbnede  Krigere,  der 
forsvarer  den  mod  en  Del  Ryttere  med  Spyd,  der  an- 
griber den,  mærkeligt  nok  uden  at  være  stegne  af  Hestene. 
Et  Steds  synes  der  at  forekomme  Skydehuller  i  Pa- 
lisaderne. 

Den  øverste  Del  af  Højen  maa  antages  at  have 
været  omgivet  af  en  Række  Planker  eller  Palisader  og 
sandsynligt  har  der  ogsaa  paa  det  andet  Voldsted,  Trold- 
høj, været  indrettet  et  Anlæg  af  lignende  Art. 

Vistnok  har  der  oprindelig  paa  Stedet  været  flere 
Værker,  af  hvilke  Tiden  nu  har  udslettet  alle  Spor. 
At  dømme  efter  hvad  der  endnu  kan  ses  i  enkelte 
lignende  Befæstninger,    saaledes  navnlig  paa   det  bedre 


*)  Jules  Comte,  La  tapisserie  de  Bayejiix,  Paris  1878,  P!.  XXXIII, 
XXIV.  XXVI. 


171 

bevarede  Voldsted  ved  Pederstrup  Station  i  Fyen,  kan  der 
have  været  en  lavere  Vold  eller  et  Brystværn  af  Jord 
paa  den  udvendige  Side  af  Graven,  og  der  kan  have 
sluttet  sig  til  Kærnen  i  Anla^et  et  eller  flere  Fladeruni, 
omgivne  af  Volde,  Palisader  eller  maaske  kun  Hækker, 
her  saaledes  det  hele  Nass  paa  de  fra  Land  tilgængelige 
Sider,  bestemte  til  under  truende  Forhold  at  optage  Be- 
f(dkningen  i  Omegnen,  samt  deres  q;  Besiddernes  Hus- 
dyr. Paa  Pederstrup  Voldsted  er  tillige  den  øverste  Top, 
som  har  baaret  det  egentlige  Hus,  adskilt  fra  den  øvrige, 
hi^e  Del  af  Voldstedet  ved  en  Grav,  medens  denne 
mangler  paa  den  yderste  Side,  hvor  Skrænten  ligesom  her 
ved  Klejtrup,  uden  Afbrydelse  ved  en  saadan,  gaar  lige  ned 
til  den,  hele  det  egentlige  Voldsted  omgivende  Grav. 

Paa  en  Tegning  i  Nationalmuseet,  udføn  1840  af 
Kruse,  findes  antydet  Levninger  af  Volde,  desuden  en 
Art  Vej,  med  Levninger  af  Egepæle  paa  Siderne,  fra 
Borgpladsen  ud  til  en  rundagtig  Forhøjning  i  Engen 
Sydvest  for  Voldstedet.  Heraf  kunde  dog  intet  ses  ved 
et  Besøg  i  August  1904.  Ej  heller  opdagedes  Spor  af 
det  formentlig  tilsvarende  Pæleværk,  der  findes  angivet 
paa  en  anden,  sammesteds  værende  Tegning  udført  af 
Kornerup  1863. 

En  nærmere  Beskrivelse  af  tilsvarende  Befæstninger 
i  England  findes  i  Qark,  Mediæval  military  architeaure 
in  England,  London  1884.  Efter  denne  Forfitters  Mening, 
hidrøre  nogle  af  de  i  dette  Land  forekommende  Anlæg 
af  den  her  omhandlede  Art  fra  det  8.  og  9.  Aarhundrede, 
og  nc^le  formenes  anlagte  af  de  Danske.  Om  de  nu 
næsten  udslettede  Jordværker,  som  findes  i  det  indre  af 
Dover  Castle,  mener  han  endog  at  kunne  udule,  at  de 
sandsynligt  er  tilvejebragte  af  de  Jyder,  som  kom  til 
England  sammen  med  Angelsachseme. 

I  VioUet  Le  Duc,  Dictionnaire  raisonné  de  Tarchitec- 


172 

ture  etc.  III,  64  findes  en  Afbildning  af,  hvorledes  et 
Befæstningsanlæg  af  den  her  omhandlede  Art  formentlig 
har  været  indrettet  i  ét  og  alt.  Man  ser  her  hele  den 
øverste  Top,  der  ligger  i  Midten  af  det  befæstede  Om- 
raade,  indtagen  af  en  Bygning,  der  har  flere  Etager  og 
tildels  ligner  et  Taarn,  medens  der  omkring  den  ligger 
Stalde,  Forraadshuse  og  andre  Bygninger,  nødvendige  for 
det  daglige  Livs  Ophold.  Omkring  det  hele  Omraade, 
der  ved  Klejtrup  vilde  svare  til  det  hele  Næs,  findes  paa 
de  tre  Sider  kun  Palisader,  paa  den  fjerde  tillige  en  Vold. 
Det  formenes,  at  der  sandsynligt  flere  Steder  i  Palisade- 
rækkerne har  været  Porte  med  Udenværker. 

Den  Trang  til  Befæstninger  af  enkelte  Punkter,  som 
alt  maa  være  kommen  frem  langt  tilbage  i  Tiden,  har  i 
det  lave  Land  fremkaldt  Befæstninger  af  den  angivne  Art, 
anlagte  saa  vidt  muligt  paa  et  ved  Naturforholdene  vanske- 
lig tilgarageligt  Sted,  i  Almindelighed  paa  en  Holm  eller 
et  Næs  i  et  Vandløb,  en  Sø  eller  Mose.  Her  ved  Klej- 
trup er  saaledes  ogsaa  det  hele  Næs,  paa  hvilket  Vold- 
stederne  findes,  adskilt  fra  det  øvrige,  nærliggende  faste 
Land  ved  en  henved  300  Alen  bred  Engstrækning,  ved 
Siden  af  hvilken  Klejtrup  Aa  danner  Afløbet  fra  Søen, 
idet  den  driver  en  Vandmølle,  og  det  kan  vel  formodes, 
at  Engen,  medens  den  nu  er  temmelig  tør,  i  ældre  Tid 
har  været  saa  sid,  at  den  paa  den  Side,  hvor  den  findes, 
har  været  en  betydelig  Hindring  for  at  komme  over  til 
Nadssei,  der  paa  de  øvrige  Sider  er  omgivet  af  Klej- 
trup Sø. 

Hvor  der  fandtes  Bjergland,  som  paa  Bomholm  og  i  de 
fordums  danske  Landsdele  Øst  for  Øresund,  valgtes  til  An- 
læg af  tilsvarende  Befasstninger  selvfølgelig  fortrinsvis  en 
stejl,  vanskelig  besdgelig  Klippe,  medens  iøvrigt  Antaget  af 
selve  Værkerne  blev  tilsvarende.    At  man  ogsaa  paa  slige 


173 

Steder  stundom  har  benyttet  Bygninger  eller  Værker  af 
Træ  synes  at  være  godtgjort.^) 

Vistnok  har  der  i  gammel  Tid  her  i  Landet  været 
ikke  ganske  hz  Steder,  hvor  slige  Befsestninger  har  været 
anlagte,  medens  der  nu  blot  kan  paavises  saare  £ia,  hvor 
Værkerne  er  forblevne  nogenlunde  urørte.  Åarsagen  synes 
især  at  kunne  henføres  til,  at  man  senere  hen  i  Tiden  har 
benyttet  det  Sted,  hvor  en  saadan  Befasstning  var  anlagt, 
til  Opførelsen  af  en  muret  Borg. 

Flere  af  de  Voldsteder,  som  findes  afbildede  i  Resens 
Atlas,  saaledes  som  de  var  noget  efter  Midten  af  det  17. 
Aarhundrede,  leder  Tanken  hen  i  denne  Retning.  Flere 
Steder  i  England  vides  det,  at  Jordværkerne  senere  have 
tjent  til  at  bære  og  forsvare  en  normannisk  Borg.  *) 
Undertiden  kan  Stedet  ogsaa  have  været  benyttet  til  en 
Bygning  af  anden  Art  Pedersborg  Kirke  ved  Sorø  ligger 
jo  saaledes  paa  en  Højde,  hvor  der  i  den  historiske  Tid 
er  blevet  opført  en  Borg,  som  dog  sandsynligt  kun  har 
været  bygget  af  Træ. 

Særlig  ejendommelig  ved  Klejtrup  Voldsted,  og  saa- 
vidt  synes,  temmelig  enestaaende,  *)  er,  at  der  her  findes 
to  Højder,  af  hvilke  den  nordligste  er  saaledes  beliggende 
indenfor  Pileskuds  Afstand  fra  den  sydligste,  at  den  ikke 
godt  har  kunnet  angribes,  saalænge  den  sidste  har  kunnet 
holde  Stand,  medens  den  samtidig,  saalænge  den  for- 
svaredes, forhindrede  et  Angreb  paa  Hoved- Voldstedet  fra 
den  Side,  som  vendte  mod  samme,   og  dermed  til  Dels 

*)  Aske  og  forkullede  Træstykker  er  saaledes  hindne  i  en  af  Ek- 
hoff  beskreven,  meget  mærkelig  Klippebefæstning.  Bidrag  til 
Kånnedom  om  Gøteborgs  och  BohusUns  Fommimien  och 
Historia  II,  191. 

*)  Saaledes  ved  Huntingdon  castle  og  Lea,  Clark  1.  c.  II,  129 
og  I,  20. 

^  I  nogle  faa  Tilfælde  kan  lignende  findes  i  England,  saaledes  i 
Eaton-Socon  castle,  Clark  1.  c.  II,  36. 


174 

ogsaa  et  omsluttende  Angreb  paa  det  Sted,  hvor  Kæmeti 
i  Befæstningen  fandtes.  Sandsynligst  har  den  nordligste, 
Troldhøj,  der  ogsaa  for  en  Del  er  bedre  beskyttet  end 
Hoved- Voldstedet  ved  sin  til  Dels  m^et  dybt  indskaame 
Grav,  derfor  været  det  Sted,  hvor  de  Personer  f.  Eks. 
Kvinderne  og  de  Ting,  der  fonrinsvis  ønskedes  bevarede 
i  Ufredstid,  bragtes  hen. 

I  Almindelighed  maa  det  antages,  at  enhver  Be£est- 
ning  af  denne  Art  har  været  Centret  i  en  større  Be- 
siddelse, i  hvilken  Befolkningen  var  forpligtet  til  at  for- 
svare Borgen,  naar  Ufred  opstod.^)  Historisk  kan  dette 
ikke  paavises  her,  derimod  er  der  til  Voldstedet,  som  nu 
er  et  af  Staten  fredet,  dog  endnu  ikke  nærmere  under- 
søgt Oltidsmindesmærke,  knj^et  flere  Sagn.  Det  berettes 
saaledes,  at  Kong  Niekes  Søn,  Inge,  befandt  sig  her  Aar 
1 121,  da  det  hændte,  at  en  Hest  slog  ham  afogtraadte 
ham  ihjel,  *)  og  at  det  var  herfra,  at  Henrik  Skatelaars 
Hustru  flygtede  med  en  ung  Karl,  der  havde  forlokket 
hende,  men  senere  blev  paagreben  og  dømt  af  Kong 
Niels  paa  Klejtrup  til  at  begraves  levende.*)  Dette  kan 
vel,  efter  Tidsalderen  at  dømme,  ikke  modsiges,  derimod 
maa  det  skønnes  mindre  rigtigt,  at  Voldstedet  skulde 
være  en  Levning  af  det  i  Kæmpeviserne  nævnte  Brattings- 
borg, da  Niels  Ebbesen  søgte  Tilflugt  dér,  efter  at  han 
havde  dræbt  Grev  Gert*/)  thi  det  synes  mindre  rime- 
ligt, at  der  endnu  saa  langt  frem  i  Tiden  har  været 
nogen  Borg,  bygget  af  Træ,  da  det  synes  mindst  at 
have  været  i  det  ii.  Aarhundrede,   at  man  begyndte  at 


*)  I  adskillige  Tilfælde  kan  dette  paavises  i  Englaud,  jvf.  Qark 

1.  c.  I,  25. 
^  Suhm,  Historie  af  Danmark  V,  237,  jv£  XII,  328. 
»)  Trap  1.  c,  3.  Udg.  IV,  679,  jvf.  Wedel,  Den  danske  Krønike  af 

Saxo  Grammaticus,  Kbh.  18$  i,  CCLXXII. 
*)  Suhm,  Historie  af  Danmark  XII,  ^28,  Hofman,  Fundationer,III,  386. 


I7S 

erstatte  de  gamle  Tømmerværker  med  af  Sten  opførte 
Mure  og  Taame.  ^)  Om  to  andre  Sagn,  af  hvilket  det 
ene  gælder  en  Belejring  af  Borgen  af  de  Syv-  og  Syv- 
sindstyve,  der  var  dragne  ud  fra  Hald  til  Brattingsborg, 
og  det  andet  en  Herremand,  der  boede  paa  Skaarup  Gaard 
i  Klejtrup  Sogn  og  var  nysgerrig  efter  at  vide,  hvorledes 
det  gik  en  Frue,  som  boede  paa  Borgen*),  er  det  vel 
vanskeligt  at  danne  sig  en  Mening.  Det  berettes  ogsaa, 
at  en  Afgift  skal  være  bleven  tilstaaet  Hersom  Kirke  til 
Lysene  paa  Altret,  af  en  Frue,  der  boede  paa  Klestrup, 
til  Sone  for,  at  hun  havde  ladet  to  af  sine  Tjeneste- 
kvinder uskyldigt  henrette.*) 

Muligt  er  det  til  en  anden,  nu  forsvunden  Gaard  i 
Nabolaget,  at  nog^le  af  Sagnene  har  været  kn)rttede.  Det 
nævnes  nemlig  i  Trap,  Statistisk  topographisk  Beskrivelse 
af  Kongeriget  Danmark,  3.  Udgave,  IV,  678  flg.,  at  der 
lidt  Øst  for  Voldstedet  findes  Murrester,  der  maaske  er 
Levninger  af  det  Klejtrup,  der  ejedes  af  Oluf  Munk  og 
ifølge  Hvitfeld  afbrændtes  af  Skipper  Klement  IJ34. 

En  Johannes  Friis  til  Klækthorp  findes  ifølge  samme 
Kilde  nævnt  1365. 

*)  Normannerne  formenes  alt  at  have  begyndt  at  bygge  af  Sten  i 
Midten  af  det  10  Aarhundrede.  Viollet  Le  Duc,  1.  c,  III,  63. 

^  Samlinger  til  jydsk  Hist  og  Top.  I,  351  flg. 

^  Hofinan,  Fandationer,  III,  404,  Anm.  I  Samlinger  til  jydsk  Hist 
og  Top.  I,  352  siges,  at  det  var  to  Gaarde  i  Hejring,  der  blev 
skænkede  Klejtrup  Kirke  i  den  nævnte  Anledning,  og  at  den 
ene  af  disse  Gaarde  endnu  holdt  Lysene  vedlige.  Her  findes 
ogsaa  en  Vise  om  den  ovennævnte  Herremand. 


Nogle  Episoder  fra  Krigen  1807 — 14 

ved  C,  Klitgaard. 


Hundrede  Aar  ere  forløbne  siden  Danmark  begyndte 
sin  yaarige  Krig  med  det  ma^ge  England;  og  da  det  jo 
hedder:  »Om  Hundred'  Aar  er  alting  ^emt«,  tør  man 
raaaske  formode,  at  Tidspunktet  er  inde,  da  det  gaar  an 
i  disse  »Samlinger«  at  fremdrage  et  og  andet  af,  hvad 
der  passerede  i  Nordjylland  under  denne  Krig. 

I  min  lille  Bog  »Blade  af  Vendsyssels  Historie«, 
Hjøring  1899,  har  jeg  paa  Grundlag  af  de  ofEcielle  Kund- 
gjørelser  Side  286 — 299  meddelt  om  en  Række  Sammen- 
stød mellem  Fjenderne  og  Kystbevogtningen  i  Vend- 
syssel og  Thy,  nemlig  6.  Juli  1808  ved  Kjul,  21.,  28. 
og  29.  Juli  1808  ved  Løkken,  27.  og  30.  April  1809 
ved  Thorupstrand,*)  19.  Maj  1809  ved  Stenbjærg, 
I.  Juli  1809  ved  Klitmøller,  Januar  1810  ved  Tornby, 
J2.  April  1810  ved  Klitmøller  og  Juni  1810  ved 
Kjul. 

Senere  er  jeg  blevet  opmærksom  paa  endnu  nogle 
Smaatræfninger,  nemlig  1808  ved  Skagen  og  Løkken, 
1811  ved  Agger,  Thorupstrand,  Klitmøller,  Løk- 


1)  Se  ogsaa  Jydske  SamL  X,  118. 


177 

ken  og  Hals,  1812  ved  Kjul  og  Hals  og  1813  ved 
Aalbæk,  og  det  er  Beretningerne  om  disse,  der  frem- 
drages i  det  følgende. 


180& 

I.  Den  1$.  Maj  strandede  øst  for  Højen  en  engelsk 
og  en  Bremer-Brig,  og  det  i  Skagen  garnisonerende 
Detachement  af  3.  jydske  Infanteriregiment  forsøgte  under 
Anførsel  af  Kaptejn  Westenholz^)  og  i  Forbindelse 
med  en  Del  af  Skagens  Borgervæbning  at  sætte  sig  i 
Besiddelse  af  Skibene.  Englænderne,  der  formodentlig 
havde  opgivet  at  frelse  deres  eget  Skib,  prøvede  i  For- 
ening med  Brememe  paa  at  faa  sidstnævntes  Skib  flot, 
men  den  følgende  Dag  maatte  de  overgive  sig  som 
Fanger.  Danskerne  erobrede  8  Kanoner  og  gjorde  lo* 
Fanger,  men  det  bedste  Bytte  var  dog  Skibene,  af  hvilke 
Bremer-Briggen  »Ifigeniac  med  indehavende  Ladning  Vin 
blev  tilkjendt  Sejrherrerne  som  Prise.  ^ 

n.  Den  I.  Juni,  Kl.  10 — 11  om  Aftenen,  udsatte 
2  uden  for  Løkken  liggende  fjendtlige  Skibe  3  be- 
mandede Barkasser,  som  entrede  en  paa  Rheden  liggende 
norsk  Galease.  Løjtnant  Andreas  v.  Glud*)  af  3.  jydske 
Regiments  4.  Bataillon,  der  var  stationeret  ved  Løkken 
med  et  Detachement  og  et  bevægeligt  Batteri,  lod  imidler- 
tid Galeasen  saa  stærkt  beskyde,  at  Fjenden,  som  under 
Skydningen  hørtes  »at  skrige  jammerligene,  i  største  Hast 


^)  Blev  1808  Major  og  efter  Krigen  Byfoged  i  Løgstør. 

«)  Jydske  Efterretn.  1808,  Nr.  41  og  70  (kgl.  Bibi.). 

*)  Blev  i  Efteraaret  1808  Kaptejn,  da  Major  Johan  Mangelsen  v. 
Ormng  (1809 — '^'^  Postmester  i  Hjøring)  afgik  ved  den  store 
Reduktion.  Glud  døde  som  Major  1821  i  Nibe,  hvor  han  var 
Bskeriudreder,  og  v.  Oming  døde  181 1  som  Branddirektør  i 
Sæby. 


178 

atter  maatte  forlade  den  med  sine  Barkasser,  hvoraf  den 
ene  blev  skudt  i  Sænk  under  Tilbagetoget.  Da  man 
senere  kom  ud  til  Galeasen,  fandt  man  flere  Smaating, 
som  Fjenden  havde  efterladt,  og  som  tydede  paa  det 
Hastværk,  man  havde  haft  med  at  komme  fra  Borde,  og 
paa  Galeasens  Dæk  saas  meget  Blod.  Af  de  danske  blev 
ingen  saaret.  ^) 

1811. 

I.  9.  Maj  viste  2  engelske  Brigger  sig  ved  Agger 
og  udsatte  Barkasser  for  at  gjøre  Landgang,  men  da  Kyst- 
militsen samlede  sig,  søgte  Baadene  tilbage  til  Briggerne, 
som  laa  tæt  op  ad  Revlen  og  i  2  Timer  uophørligt  be- 
skød Byen,  hvorved  der  foraarsagedes  en  Del  Skade  paa 
Bygninger,  medens  der  ingen  Mennesker  dræbtes.  I  Vester 
Agger  ramtes  et  Par  Huse  —  en  Kugle  slog  saaledes  3 
Spændtræer  itu  og  rev  en  Dør  med  Stolpe  ned  —  og  i 
Aalum  blev  et  Plankeværk  om  en  Brønd  nedskudt. 
Mellem  Agger  og  Taabbel  fandtes  mange  Kugler,  og 
«n  Del  faldt  i  Ørum  Sø.") 


*)  Jydske  Efterretn.  1808,  Nr.  46. 

*)  a  St.  181 1,  Nr.  48. 

Det  forekommer  mig  sandsynligt,  at  de  i  Jydske  Samlinger  ). 
IV,  241  og  457  omtalte  KanonstilKnger  og  Skanseanlæg  hid- 
høre  fra  denne  Krig,  da  Agger  netop  var  et  af  de  Punkter, 
hvorover  Forbindeben  med  Norge  skulde  søges  vedligeholdt 
under  Krigen.  Ganske  vist  anføres  der  intet  fast  Batteri  ved 
Agger  i  Kæders  Fortegnelse  (Danmarks  Krigs-  og  Politiske  Hi- 
storie II,  22,  ivf.  ni  64  og  68),  men  heri  er  heller  ikke  nævnt 
fiatteriet  ved  Løkken,  uden  Tvivl  af  den  Grund,  at  disse  Smaa- 
batterier  først  anlagdes  noget  senere,  Kæders  Liste  er  jo  fra 
1808.  Imidlertid  er  det  klart,  at  alle  de  saakaldte  »Kanon- 
stillinger« ved  Agger  ikke  kunne  have  været  monterede  paa  én 
Tid,  da  Kystforsvaret  i8o7>-i8i4  kun  raadede  over  faa  Kanoner 
paa  hvert  Sted.  Batteriet  ved  Løkken  blev  antagelig  anlagt  1810, 
og  efter  Krigens  Afislutning  blev  Bygningerne  og  Inventaret 


179 

II.  I.  Juni  Kl.  6  Eftm.  ankrede  i  taaget  Luft  en 
engelsk  Kutterbrig  ca.  Vi«  Mil  ud  for  Thorupstrand, 
hvorefter  den,  da  Taagen  lettede,  udsatte  2  Barkasser  for 
at  bemægtige  sig  en  norsk  Jagt,  som  samme  Dag  var 
ankommen  paa  Rheden  fra  Norge.  Uuder  Baadenes  Ind- 
roning  gav  Kutteren  lid  for  at  understøtte  dem,  men 
inden  de  naaede  Jagten,  havde  denne  kappet  Ankertovet 
og  var  dreven  paa  Land,  og  da  Barkasserne  kun  vare  et 
Flinteskud  fra  Jagten,  lod  den  ved  Tborupstrand  kom- 
manderende Sekondløjtnant  v.  Heinrich  fyre  paa  dem 
med  Skraa  fra  Feltbatceriet,  hvorefter  Baadene  strax  maatte 
søge  tilbage  til  Kutteren,  som  ogsaa  blev  beskudt  og 
ramtes  af  2  Kugler,  hvorfor  den  lagde  sig  en  Miisvej 
længere  til  Søs,  c^  næste  Dag  sejlede  den  bon.  Fjendens 
Kugler  gjorde  ingen  Skade.  ^) 

m.  17.  September  kom  en  Fregat,  en  Kutterbrig 
og  et  Par  mindre  Fartøjer  under  Land  ved  Klitmøller, 
og  Fregatten  udsatte  et  af  sine  største  Fartøjer,  antagelig 
i  den  Hensigt  at  bemægtige  sig  3  norske  Slupper,  som 
laa  paa  Rheden,  men  Detachementskommandøren  lod  de 
norske  Skibe  besame  med  Militær,  og  Fjenden  turde  saa 
ikke  angribe.  *) 

IV.  18.  September  blev  en  fra  Løkken  med  Kom 
og  Fedevarer  udklareret  norsk  Slup  jaget  af  en  fjendtlig 


bortsolgt  (Jydske  Efterretn.  1814,  Nr.  60).  28.  Januar  181 1 
fejredes  Kongens  Fødsebdag  her  ved,  at  Flaget  hejstes  paa 
Batteriet,  og  saavel  Infanteriet  som  Artilleriet  drog  igjennem  den 
lille  By  med  fuld  Musik  i  Spidsen  ud  til  Batteriet,  hvor  Kap- 
tejnen holdt  Talen  for  Kongen  og  udbragte  et  Leve,  som  efter- 
fulgtes af  Hurraraab  og  Geværsalver.  Senere  holdtes  der  Fest 
for  Officererne,  og  4  af  Byens  Kjøbmænd  lod  de  menige  be- 
værte med  Spise  og  Drikke.   (Jydske  Efterretn.  1811,  Nr.  11.) 

1)  Jydske  Efterretn.  181  f,  Nr.  49. 

«)  a.  St  Nr.  81. 


i8o 

Kutter,  som  med  en  udsat  Baad  forfulgte  Sluppen  helt 
ind  under  Batteriets  Kanoner;  men  et  velrettet  Skud  fra 
en  af  disse  sendte  den  fjendtlige  Baad  til  Bunds,  og  Be- 
sætningen, I  o — 12  Mand,  omkom.  Baaden  drev  senere  i 
Land  paa  Stranden.*) 

V.  21.  November  kom  2  fjendtlige  Fr^atter  til 
Limfjordens  Udløb  og  udsatte  Barkasser  for  at  bemægtige 
sig  II  svenske*)  Baade,  som  kom  nord  fra,  samt  i  norsk 
Skonnert  og  2  Jagter,  der  laa  uden  for  Fjorden.  Komman- 
danten paa  Hals  Skanse*)  sendte  strax  to  bevasgelige 
Kanoner  til  Kysten,  besatte  to  Baade  med  Militær  og 
anmodede  Maanedsløjtnant  Ohm,  som  med  en  Lugger 
laa  ved  Byen,  om  at  løbe  ud. 

Luggeren  og  den  norske  Skonnert,  som  ogsaa  havde 
en  Kanon,  beskød  nu  Barkasserne  saa  heldigt,  at  de  for- 
lod Skibene  ved  Fjorden  og  søgte  efter  de  11  svenske 
Baade,  hvilke  Feltbatteriet  i  Forbindelse  med  Luggeren 
stræbte  at  dække,  men  det  lykkedes  dog  Englsendeme  at 
besætte  4  af  dem,  om  end  i  tilsyneladende  synkefærdig 
Stand.«) 

1812. 

L  31.  Juli  nærmede  en  fjendtlig  Brig  sig  Landet 
ved  Kjul,  og  da  Maanedsløjtnanterne  Gielstrup,  Tetens 
og  Stricker  paa  samme  Tid  vare  udgaaede  med  3  Re- 
cognoscerbaade,  bleve  de  angrebne  af  Briggen,  men  det 
lykkedes  dem  at  komme  ind  under  Land,  hvor  Kaptejn 
V.  Holstein  lod  sit  Detachement  med  Kanoner  rykke  frem 

*)  a.  St.  Nr.  81. 

■)  i8ii  — 12  var  Svcrig  officielt  i  Krig  med  England. 

«)  Skansen  var  1808  monteret  med  2  fireogtyve  Punds,  5  atten 
Punds,  2  tolv  Punds  og  2  otte  Punds  Kanoner  og  havde  en 
Besætning  af  2  Underofiicerer  og  66  Artillerister.  (Ræder: 
Danm.  Krigs-  og  Polit.  Historie  II,  21.) 

*)  Jydske  Efterretn.  181 1  Nr.  100. 


i8i 

langs  Stranden.  Briggen,  der  imidlertid  havde  holdt  noget 
ud  fra  Land,  udsatte  nu  en  armeret  Slup,  men  da  den 
blev  beskudt  fra  Land,  vendte  den  om,  efter  at  Mand- 
skabet havde  afgivet  en  Musketsalve,  som  ingen  Skade 
gjorde.^) 

IL  1$.  August  ved  Midnatstid  nærmede  Fjenden 
sig  Hals  Skanse,  hvorfor  der  blev  fyret  fra  alle  Batteri- 
erne baade  her  og  i  Egense^  i  en  god  Timesdd,  men 
da  det  var  bælgmørkt,  maatre  Skydningen  rettes  efter 
Lyden  af  Aareslag  og  efter  et  Lys,  som  af  og  til  viste 
sig  i  Fjorden.  Det  lykkedes  dog  Englænderne  med  3 
Barkasser  (^  en  Slup  at  naa  ind  til  Hals  Bro,  hvor  de 
tog  en  Recognoscerbaad  og  en  svensk  Baad  samt  over- 
halede en  norsk  Skonnert,  som  de  dog  atter  maatte  for- 
lade, da  Kuglerne  hvinede  og  slog  om  dem.  Ligeledes 
maatte  de  forlade  den  svenske  Baad,  som  kom  paa  Grund, 
men  Recognoscerbaaden  med  i  Mand,  der  havde  Vagt, 
fik  de  slæbt  ud  af  Fjorden,  medens  den  anden  Mand, 
som  høne  til  Baaden,  var  i  Land  for  at  meddele  Løjt- 
nanten —  Tetens  — ,  at  Fjenden  nærmede  sig. 

Da  det  blev  lyst  blev  der  sendt  3  med  Soldater  be- 
mandede Baade  efter  Englænderne,  som  endnu  laa  i  Ind- 
løbet af  Fjorden,  men  Fjenden  havde  for  ston  Forspring 
og  var  desuden  alt  for  stærk.*) 


1813« 

4.  Juli  havde  Kommandoet  i  A al  bæk  under  Premier- 
ijtnant  C.  F.  v.  Møller  en   lille  Skærmydsel  med   en 


»)  a.  St  1812  Nr.  66. 

*)  Dette  Batteri  var  1808  besat  med  4  sexten  Ponds  Kanoner  og 

I  Underofficer  og  24  Artillerister.  (R«der:   Damn.  Krigs-  og 

Polit.  Historie  II,  21.) 
^  Jydske  Efterretn.  1812  Nr.  71. 


l82 

engelsk  Skonnert,  som  forfulgte  en  Jagt.  Skonnerten 
havde  udsat  2  Barkasser,  som  skød  i  Land  for  at  hindre 
Militærets  Fremrykning,  men  Skuddene  gjorde  ingen 
Skade,  og  Jagten  undkom.  Paa  Vejen  til  Rannerød  Mile 
opsamledes  $  Stkr.  12-pundige  Kanonkugler,  som  Skon- 
nerten havde  ilandskudt^) 


Det  var  ikke  alene  de  trufne  Forsvarsforanstaltninger, 
der  i  hine  Aar  gav  den  ellers  saa  fredelige  jydske  Kyst 
et  helt  forandret  Pneg;  ogsaa  Kap e riet  florerede  langs  de 
vendsysselske  Strande,  forbi  hvilke  Fjenderne  jo  maatte 
sejle,  naar  de  skulde  ind  i  Kattegat  og  Østersøen. 

Her  laa  da  talrige  Kapere  —  fra  Vixø,  Løkken, 
Frederikshavn,  Aalborg,  Nibe  og  fra  mange  andre  Steder 
i  Danmark  samt  fra  Norge  —  og  passede  paa  for  at  finde 
Lejlighed  dl  at  snappe  en  Prise,  naar  Fjendens  rigtladede 
Skibe  drog  forbi,  og  ofte  gjorde  de  gode  Kup. 

Men  Kapergasteme  vare  ikke  Folk,  der  gik  paa 
Æventyr  for  at  skrabe  Penge  sammen ;  hvad  der  kom  let 
gik  ogsaa  let,  og  i  Kystbyerne  heroppe  »rullede  Mønten  c 

I  Jydske  Samlinger  2,  III,  384,  have  vi  faaet  en  Be- 
skrivelse af,  hvorledes  et  saadant  Selskab  Kapergaster  tog 
sig  ud,  naar  de  kom  i  Land,  men  Macdonald  har  dog 
nok  anset  dem  for  mere  blodtørstige,  end  de  egentlig  vare. 

Ogsaa  Strandinger  gav  i  Krigsaarene  forøget  Liv 
paa  vore  Kyster.  Under  almindelige  Forhold  vare  de 
hyppige  nok  til  at  have  økonomisk  Betydning  for  Vest- 
kystens Befolkning  og  Beboerne  paa  Lassø,  hvormeget 
meget     mere    da    ikke    under    hin     ulykkelige    Krig, 


»)  Jydske  Efteiretn.  181 3,  Nr.  59. 


i8f 

der  finansielt  bragte  den  danske  Stat  paa  Afgrondens 
Rand. 

Og  det  kan  vist  anses  for  sikkert,  at  der  aldrig  — 
hverken  før  eller  siden  —  er  fore£ddet  saa  talrige  Stran- 
dinger og  saa  rædselsvækkende  Forlis  paa  vore  Kyster 
som  i  disse  Krigsaar,  hvortil  Grunden  tUdels  maa  søges 
i,  at  Fyrene  paa  vore  Kyster  holdtes  slukkede.  >) 

Adskillige  af  Strandingerne  have  forhen  været  om- 
talte i  Jydske  Samlinger,  saaledes  Freganen  »The  Cre- 
scentcs  Forlis  ved  Lønstrup  5.  el.  6.  December  1808,^ 
»The  Jobnsc  Stranding  ved  Skagen  20.  Novbr.  1808^ 
og  »Defencecs  <^  »Sl  Georgecs  Stranding  ved  Bovbjerg 
24.  December  1811,^)  men  vi  skulle  dc^  i  det  efter* 
følgende  fremdrage  et  og  andet  Emnet  vedrørende. 

6.  December  1807  forliste  saaledes  i  Jammerbugten 
det  engelske  Skib  »William c  paa  Rejse  fra  London  tit 
Reval  med  Manufakturvarer  m.  m.  Mandskabet  omkom, 
og  den  værdifulde  Ladning  inddrev  spredt  paa  Øster 
Hanherreds  og  Hvetbo  Herreds  Strand,  hvor  mc^et  af 
den  blev  stjaalet,  men  alene  det  paa  Hvetbo  Herreds 
Strand  inddrevne,  der  bortsolgtes  ved  Auktion,  udbragtes 
dl  et  Beløb,  som  svarede  til  over  117,000  Kr.  i  vore 
Penge.  Strandingen,  der  i  daglig  Tale  kaldes  »Sirtsskibet«, 
har  forhen  kortelig  været  omtalt  i  Jydske  Saml.  2,  L 
244,  og  denne  Tildragelse  er  endvidere  mere  udførligt 
omhandlet  i  i.  Del  af  min  Beskrivelse  af  Hvetbo  Herred. 


^)  De  norske  Fyr  (Lindesnæs  og  Markø)  slukkedes  11.  September 
1807,  og  Macdonalds  Beretning  om,  at  Skagens  Fyr  endnu 
braendte  20.  Novbr.  1808  (Jydske  Saml  2,  III,  37$),  er  \ist  ikke 
paalidelig. 

^  Jydske  SamL  2,  I,  2^9  og  2,  II,  487. 

^  a.  St.  2,  III,  ^70  —  Skibet  var  tildels  ladet  med  Manufaktur- 
varer. (Jydske  Efterretn.  1811,  Nr.  82.) 

•)  Jydske  SamL  i,  II,  312. 


i84 

1810  forefaldt  paa  Kysten  af  Thisted  Amt  en 
Stranding,  hvis  Ladning  blev  kondemneret  ved  Priserets- 
•dom  og  bragt  til  Thisted,  hvor  den  bortsolgtes  ved 
Auktion  den  2.  April  og  følgende  Dage.  Skibet  hed 
»Jupiterc,  og  Ladningen  bestod  af  Manufakturvarer  åf 
forskjellig  Slags,  ca.  2600  Pd.  Indigo,  800  Pd.  Cacao, 
36,000  Pd.  Tobak,  Sukker,  Sirup,  Rom,  Tamarinter, 
Kanel,  Allehaande,  Gummi,  Angosturabark,  Jern-  og 
Messingvarer,  376  Stk.  Ræveskind  og  11 00  udenlandske 
Skind  m.  m.  Ved  Auktionen,  ved  hvilken  der  mødte 
Kjøbere  fra  alle  Landets  større  Byer  samt  fra  Hamburg, 
Leipzig  og  Wien,  blev  der  opnaaet  meget  høje  Priser,  og 
-den  indbragte  ialt  ca.  7  Tdr.  Guld,  o:  700,000  Rixdlr.*) 

Desuden  strandede  der  i  Aarene  1807 — 18 14  paa 
Vendsyssels  Vestkyst  en  Mængde  andre  Koffardiskibe. 

Af  Krigsskibe  forliste  14.  Oktober  181 3  ved  Løkken 
•den  norske  Kaperskonnert  »Medeac,  ved  hvilken  Lejlig- 
hed 12  Mand  af  den  16  Mand  store  Besætning  omkom, 
og  Nanen  mellem  $.  og  6.  December  18 14  led  den  danske 
Fregat  »Perlen c  Skibbrud  ved  Skagen,  men  hele  dens 
Mandskab  blev  dog  reddet.') 

Foruden  den  alt  nævnte  Fregat  »The  Crescentc, 
som  1808  forliste  ved  Lønstrup,  mistede  Englænderne 
samme  Aar  et  Transportskib,  der  strandede  ved  Henne 
•(Ribe  Amt),  og  181 1  strandede  yderligere  et  engelsk 
Transportskib,  der  var  paa  Rejse  til  Anholt,  ved  S  kagen.  *) 

Samme  Sted  forliste  Natten  til  d.  14.  Februar  1811 
<en  engelsk  Fregat  paa  20  Kanoner;  af  Besætningen,  der 
bestod  af  4  Officerer  og  120  Mand  samt  3  Kvinder,  frøs 
I  Officer  og  10  Mand  ihjel  paa  Dækket  af  det  strandede 


^)  Jydske  Eften-etn.  18 10  Nr.  26  og  34. 
*)  a.  St.  1814  Nr.  98. 
^  a.  St  181 1,  Nr.  20. 


i8s 

Skib,   meden  Resten   blev  reddet  og  afsendtes  i  Krigs- 
fangenskab til  Aalborg.^) 

Det  største  Drama  blev  dog  udspillet,  da  de  engelske 
Linjeskibe  »Set.  Georgec  og  »Defence«  gik  under  d.  24. 
December  1811  ved  Fjaltring. 

Ogsaa  disse  Strandinger  have  forhen  været  omtalte 
i  »Jydske  Saml. c  (2.  Bd.,  S.  312)  af  en  Mand,  dersom 
Barn  var  nærværende,  da  Ulykken  skete,  og  som  over- 
værede en  Del  af  de  forulykkedes  Begravelse,  men  an- 
tagelig vil  Gjengivelsen  af  nogle  Avisberetninger  fra  hin 
Tid  ikke  være  uden  Interesse  som  Supplement  til  det  i 
>Jydske  Saml.«  2.  Bind  meddelte.  ^ 

»Jydske  Efterretningen  18 12  Nr.  2  bringer  efter 
Ribe  Avis  følgende  Meddelelse; 

»Søndag  23.  December  sent  om  Aftenen  stødte  2 
fra  Østersøen  kommende  engelske  Linjeskibe  paa  Sand- 
revlerne ved  Fjaltring  og  S.  Nissum  Sogne Det 

ene  »Defencec  paa  74  Kanoner,  havde  en  Besætning  af 
5  til  600  Mand,  hvoraf  blot  6  reddede  sig,  alle  de  øvrige 
omkom  den  24.  om  Middagen,  da  Skibet  sloges  i  mange 
Stykker.  En  af  de  reddede  er  Skibets  Kommandør,  At- 
kens.  *)  Det  andet  var  Admiralskibet  »Georgec  paa  98 
Kanoner,  Admiral  Raynals,  med  900  Personer,  hvor- 
iblandt nogle  Fruentimmer.  Disse  ulykkelige  saas  den 
2$.  om  Morgenen  alle  forsamlede  paa  Dækket  raabende 
om  Hjælp,  men  denne  stod  ikke  til  at  yde  formedelst 
den  rasende  høje  Sø  og  stride  Strøm.  Kl.  9Va  om  For- 
middagen saa  man  Stormasten  behængt  med  Mennesker, 
men  pludselig  knækkede  den,  og  alle  omkom ;  i  det  mindste 


»)  a.  St 

^  Begivenhederne   ere  ogsaa   skildrede   i   Pastor   Søren  Møllen: 
»Skibbruddet  paa  Vestkysten  af  Jylland  den  24.  December  181 1««« 
som  udkom  181 2,  men  denne  Bog  er  nu  ret  sjælden. 

^  Atkens  kom  dog  kun  i  Land  som  Lig. 

12 


1 86 

vidste  man  den  26.  ikke  en  eneste  fra  dette  Skib  reddet. 
Paa  en  Mils  Distance  er  Stranden  bedækket  med  op- 
skyllede Lig,  Fødemidler  og  andre  Sager.  En  Fregat, 
som  var  i  Følge  med  disse  Skibe,  stødte  ogsaa  paa,  men 
kom  af  igjen ;  imidlenid  formodede  man,  at  ogsaa  denne 
er  gaaet  under  i  Vesterhavet,  da  den  havde  faaet  betyde- 
lig Skade.  Efter  de  af  »Defence«s  Besætning  reddede  6 
Mands  Udsigende  skal  »George«  være  det  samme  Skib, 
som  for  3  Uger  siden  stødte  paa  Lollands  Rødsande. 
Senere  sagdes,  at  Admiralens  Lig  var  fundet,  og  at 
»George«  laa  kæntret,  saa  der  muligt  kunde  reddes  noget 
af  den;  dog  laa  alt  paa  noget  af  Masten  nær  under 
Vand.« 

I  det  følgende  Nummer  af  Bladet  (Nr.  3)  hedder 
det:  »Efter  senere  Beretning  skal  der  af  »George«s  Be- 
sætning være  reddet  10  Mand.  Fra  Oxby  Strand  til 
Nyminde  Gab  er  opdreven  følgende  døde  Legemer,  for- 
modentlig af  hine  strandede  Linjeskibes  Besætninger: 
Tvende  Fruentimre,  tvende  Negre,  syv  og  halvfjerdsinds- 
tyve Mand  klædte  som  Matroser,  elleve  som  Soldater,  en 
Civilist  og  en  Officer.« 

I  »Jydske  Efterretninger«  1812  Nr.  6  berettes:  »En 
af  de  bjærgede  Matroser  har  fortalt,  at  Admiralskibet  ^St. 
George«  paa  98  Kanoner,  hvorpaa  Admiral  Raynals  med 
562  Mand  Søfolk  og  200  Mand  Mariner  under  Kaptejn 
Kolds  Kommando,  gik  tilligemed  Linjeskibet  »Defence« 
paa  74  Kanoner,  kobberforhudet,  550  Mands  Besætning 
under  Kaptejn  Atkens,  ud  fra  Gøteborg  den  26.  Novbr. 
i  Flaadc  med  6  andre  Krigsskibe  og  180  Koffardiskibe. 
I  en  svær  Storm  mistede  Admiralskibet  en  Mast  og  fik 
betydelig  Skade  paa  Takkelagen.  »Defence«  maatte  da 
tage  den  paa  Slæbetov,  og  de  dreve  nu  for  Vejr  og  Vind 
mod  den  jydske  Kyst  i  Stedet  for  at  sejle  til  England, 
men  da  »Defence«  mærkede,  at  de  umuligt  kunde  reddes. 


187 

kappede  den  Slæbetovet  og  kom  i  Stranden  12  Timer 
før  Admiralskibet;  den  gav  Signal  med  6  Skud  og 
kastede  blaa  Lys  i  Vejret  for  at  advare,  at  den  var  uden 
Redning.  Admiralskibet  frygtede  samme  Skjæbne,  det 
kastede  Ankrene,  men  da  Stormen  tog  til,  drev  det  strax 
ind  paa  Brændingerne  og  stødte  saaledes,  at  alt  Haab  var 
ude.  Admiralen  —  efter  at  have  holdt  ud  i  et  Etmaal  uden 
Levnedsmidler,  medens  Skibet  alle  Øjeblikke  truedes  med 
at  opløses,  —  besluttede  med  Kaptejnen  at  kaste  sig  i 
Søen  og  selv  gaa  Døden  i  Møde;  henved  500  Mennesker 
efterfulgte  deres  Exempel  og  omkom  alle,  den  ene  efter 
den  anden.  De  tilbageblevne  søgte  agter  paa  Skibet,  hvor 
det  var  mindst  under  Vand,  og  gyselig  Klage  og  Jammer- 
skrig hørtes  til  Landet  fra  dem;  de  bandt  hinanden  fast 
paa  Vragstykker  og  styrtede  sig  saaledes  i  Søen,  men 
druknede  alle  paa  10  Mand  nær.  10  andre,  som  havde 
bundet  sig  fast  til  et  Maststykke,  bleve  sønderknuste  eller 
druknede  i  Landingen. 

Admiralens  Sekretær  kom  levende  i  Land,  men  døde 
strax;  ved  hans  Urkjæde  fandtes  bunden  en  Guldbørs, 
hvori  99  Guineer  og  nogle  andre  Mønter;  i  en  Porte- 
feuille  fandtes  1,2  og  20  £.  Bancosedler  samt  hans  Kones 
Portræt  og  en  Billet  med  Gade  og  Nr.  i  London,  hvor 
hun  bor,  med  Anmodning  at  underrette  hende  om  hans 
sørgelige  Endeligt.  Admiralen  er  ej  endnu  ftmden,  han 
var  gift,  og  hans  Kone  og  Børn  i  London.  Her  var  kun 
tvende  Matroskoner  om  Bord. 

Paa  »Defence«  skal  der  have  væreten  OfScers  Kone 
og  Barn;  fra  dette  Skib  er  kun  $  Mand  reddede  og  der- 
iblandt en  Dreng  paa  8  Aar,  hvis  Forældre  havde  bunden 
ham  fast  til  et  Stykke  Træ  og  efter  den  sidst  ilandkomnes 
Beretning  skal  fra  Skibet  af  have  set  ham  frelst  i  Landet.« 

Af  en  Skrivelse  fra  Lemvig,  dat.  6.  Januar,  meddeler 
Avisen   yderligere,   at  Atkens   endnu   var  varm,    da  han 

12* 


i88 

kastedes  i  Land  paa  Stranden,  men  han  døde  strax  efter 
og  blev  begravet  paa  Fjaltring  Kirkegaard.*)  Af  »De- 
fencec  stod  Skroget  endnu,  og  det  saa  i  nogen  Afstand 
ud  som  en  Kirke;  »St.  George  c  laa  kæntret  om  paa 
Siden.  Samme  Brevskriver  fortæller,  at  Skibene  strandede 
Kl.  5V3  Morgen  den  24.  December,  og  endnu  den  2$. 
om  Formiddagen  saas  paa  den  opad  vendende  Side  af  >St. 
George«  ca.  400  Mand,  som  i  et  Øjeblik  borttoges  af  en 
høj  Bølge;  mod  Aften  var  endnu  150  tilbage,  som  man 
tænkte  at  redde  den  følgende  Morgen,  men  efter  Solens 
Nedgang  tog  Søen  ogsaa  disse,  og  kun  10  kom  levende 
i  Land  paa  noget  Tømmer. 


*)  Herfra  blev  Kommandørens  Lig  fiaa  Dage  efter  optaget  og  ført 
til  Husby  Kirke,  hvor  det  under  militær  Honnør  blev  bisat  i 
KapeUet   (Jydske  Efterretn.  1812,  Nr.  8.) 


Nogle  bemærkninger  til  ^^Hollandske 
Kedelførere'*. 

Af  kredslæge  K.  Carøe. 


I  denne  så  interessante  og  livligt  fortalte  beretning  om 
et  ejendommeligt  gammelt  lav,  som  vist  meget  få  anede 
endnu  liavde  bestået  for  godt  tredive  år  siden,  har  for- 
fJELtterens  lyst  til  at  bruge  malende  adjektiver  og  til  i  tide  og 
utide  at  tage  sine  brave  kedelføreres  parti,  i  alt  fald  på  et 
enkelt  punkt  spillet  ham  et  lille  puds,  der  vel  i  og  for  sig  er 
uden  betydning  for  hovedsagen,  men  dog  forekommer  mig 
at  trænge  til  en  kort  t)er]gtigelse  for  den  historiske  objek- 
tivitets og  sandheds  skyld. 

Side  55  kalder  forfatteren  den  senere  borgemester  i 
Horsens,  Nicolai  Christian  Carøe,  for  »den  fine  prokurator« 
og  hans  broder  Johan  Frederik  Carøe  for  »den  velhavende 
byfoged  i  Randers,  ejeren  af  Essenbæk«;  men  disse  be- 
tegnelser er  ikke  overensstemmende  med  de  virkelige  forhold; 
hverken  det  »fine«  eller  det  »velhavende«  og  heller  ikke 
»prokuratoren«,  »byfogden«  elier  »ejeren  af  Essenbæk«  har 
historisk  berettigelse,  i  alt  fald  ikke  på  det  tidspunkt  (No- 
vemt)er  1773),  da  forfatteren  fremfører  dem. 

Enhver  vil  med  betegnelsen  »den  fine  prokurator«  sikkert 
forbinde  forestillingen  om  en  velmeriteret,  ikke  helt  ung  jurist, 


190 

der  ved  længere  tids  dygtig  virksomhed  har  erhvervet  sig  et 
anset  navn,  et  fint  klientel  og  en  betrygget  social  stilling. 
Men  således  forholder  det  sig  aldeles  ikke  med  N.  C.  Carøe. 

I  1773  var  N.  C.  Carøe  endnu  kun  22  år  gammel  (f. 
14.  Maj  1 75  i)  og  indtog  en  beskeden  stilling  ved  by-  og 
rådstueskriverstuen  i  Randers,  i  hvilken  han  ganske  vist  trods 
sin  ungdom  allerede  havde  været  konstitueret  som  fuldmægtig 
og  under  vakance  i  selve  embedet  og  for  sin  uddannelses 
skyld  erhvervet  tilladelse  til  at  føre  sager  såvel  private  som 
offentlige. 

Først  efter  at  han  11.  Febr.  1774  havde  taget  dansk 
juridisk  eksamen,  fik  han  17.  Juni  1774  beskikkelse  som 
prokurator  ved  alle  over-  og  underretter  i  Jylland,  og  24. 
Aug.  1774  blev  han,  kun  23  år  gammel,  herredsfoged  i 
Middelsom  og  Sønderlyng  herreder.  Det  vsr  dengang  et 
lille  embede,  hvis  faste  indtægter  kun  var  125  rdl.,  og  havde 
han  haft  en  god  stilling  som  »fin  prokurator«  i  Randers, 
havde  han  næppe  opgivet  den  for  at  tage  til  takke  med  dette 
og  senere  embeder,  om  hvilke  han  ved  en  anden  lejlighed 
udtalte,  at  de  var  ringe  af  indkomster  indtil  1802,  og  at 
han  derfor  havde  »levet  den  meste  tid  kummerligt«. 

Ikke  bedre  står  det  sig  i  1773  med  den  »velhavende 
byfoged«  J.  F.  Carøe,  der  på  det  tidspunkt  ikke  var  byfoged 
men  borgemester  i  Randers,  hvortil  han  var  bleven  udnævnt 
7.  April  1773  og  i  øvrigt  kun  31  år  (f.  7.  Novbr.  1742). 
Han  havde  ganske  vist  fra  1769  været  beskikket  til  at  for- 
rette b\foged  i  Randers  og  herredsfoged  i  Sønderhald,  Øster 
Lisberg  og  Rougsø  herreder  S.  Hansen's  tjenester  mod  et 
honorar  af  120  rdl.  årligt;  men  efter  S.  Hansen's  død  i 
1772  fik  C.  R.  Voigt  embedet,  og  J.  F.  Carøe  har  derfor 
aldrig  været  beskikket  til  byfoged.  I  1774  søgte  han  om 
tillige  at  blive  birkedommer  i  Dronningborg  birk;  i  sin  an- 
søgning skriver  han,  at  af  boigemestertjenesten  kan  hverken 
han  eller  nogen  mand  leve,   da  han,   når  husleje  og  skatter 


191 

er  betalte,  kun  har  loo  rdl.  årligt  til  at  leve  af;  og  han  frem- 
hæver udtrykkeligt,  at  hans  formand  havde  arvet  store  midler^ 
hvori  ligger,  at  han  ikke  havde  gjort  det;  endnu  i  1804,  da 
han  søgte  a£iked,  skriver  han,  at  boigemesterembedets  ind- 
tægter er  ubetydelige  og  kan  umuligt  ernære  en  familie.  I 
1775  fik  han  embedet  som  birkedommer,  der  i  alt  fald 
senere  synes  at  have  givet  ret  gode  indtægter;  men  da  han 
i  181 1  søgte  afsked  fra  det,  skriver  han,  at  han  ved  økonomi 
og  som  kommissarius  i  offentlige  og  private  sager  har  fundet 
udkomme  >dog  uden  at  kuone  gøre  oplag  for  den  gamle 
mandf. 

At  kalde  J.  F.  Carøe  »ejer  af  Essenbæk t,  når  talen  er 
om  1773,  er  i  høj  grad  at  foregribe  begivenhedernes  gang, 
thi  det  var  først  14  år  senere,  i  1787,  at  han  (ifølge  Trap: 
Danmark)  sammen  med  den  daværende  vicelandsdommer, 
senere  stiftamtmand  P.  S.  Fønss,  købte  det  tidligere  stamhus 
Essenbækkloster.  Fønss,  der  året  efter  blev  gift  med  en 
datter  af  J.  F.  Carøe's  kusine,  majorinde  Anne  Margrethe 
Ring,  f.  Sommer,  var  på  den  tid  (se  artiklen  om  ham  i 
Biografisk  Lexikon)  ivrigt  beskæftiget  med  at  opkøbe  land- 
ejendomme og  atter  udstykke  dem,  hvilket  også  hurtigt  skete 
med  Essenbæk,  og  det  er  derfor  kun  helt  forbigående,  at  J. 
F.  Carøe  har  været  medejer  af  Essenbæk;  han  kunde  ligeså 
godt  kaldes  ejer  af  Tustrup  (i  Hørning  sogn),  som  han  også 
en  kort  tid  ejede  sammen  med  Fønss.  Det  er  da  også  be- 
tegnende for  disse  handler,  at  de  aldrig  omtales  i  de  mange 
forskellige  skrivelser  fra  ham  og  om  ham,  som  j^  har  haft 
lejlighed  til  at  beskæftige  mig  med,  og  heller  ikke  i  de  for- 
hellige  trykte  levnedsskildringer  af  ham. 

Ved  sin  død  i  18 19  ejede  J.  F.  Carøe  foruden  gården 
nr.  120  i  Rådhusstræde  i  Randers  et  sted  med  tilliggende 
have  og  enge  uden  for  østerport. 

Det  fremgår  tilstrækkeligt  tydeligt  af  disse  oplysninger, 
at  der  —   i  hvert   fald  i  1773,    hvorom    talen   er  —  ikke 


192 

bliver  andet  tilbage  af  »den  fine  prokurator  Carøe«  og  »den 
velhavende  byfoged  Carøe«  end  navnene,  og  det  er  derfor 
næppe,  som  for&tteren  lader  skimte  igennem,  af  hensyn  til 
disse  egenskaber,  at  den  »mægtige«  hofagent  Earketerp  søgte 
den  unge  N.  C.  Carøe's  juridiske  hjælp.  Havde  for&tteren 
vidst,  at  der  fra  ældre  tid  allerede  havde  bestået  et  venskabs- 
bånd mellem  slægterne  Kirketerp  og  Carøe,  et  bånd,  der  kort 
før  1773  var  blevet  kn)rttet  flEistere  og  senere  skulde  blive 
det  end  yderligere  ved  familieforbindelser,  havde  han  næppe 
imdladt  at  hentyde  hertil  og  havde  for  så  vidt  også  med  større 
ret  kunnet  gøre  det.    Nu  skal  jeg  gøre  det 

Af  købmand  i  Randers  Rasmus  Brock's  tre  ældste  døtre 
(halvsøstre  til  legatstifteren  Niels  Brock)  var  de  to  ældste, 
Sidsel  Margrethe  og  Anne^  blevne  gifte  med  købmændene 
Hans  og  Ditlev  Earketerp,  den  tredje,  Frederikke,  med  vejer 
og  måler  Johan  Hansen.  Hans  Kirketerp's  hustru,  Sidsel 
Matgrethe,  havde  stået  fadder  til  N.  C.  Carøe,  hvilket  viser, 
at  de  to  slægter  allerede  i  1751  har  været  ret  nøje  knyttet 
til  hinanden;  men  desuden  havde  J.  F.  Carøe  i  1771  ægtet 
Johan  Hansen's  og  Frederikke  Brock's  ældste  datter  Anna 
Margrethe  Hansen,  altså  en  niece  af  de  to  Kirketerper;  og 
N.  C.  Carøe  ægtede  senere  Margrethe  Kirstine  Hansen,  en 
yngre  søster  til  broderens  hustru;  men  det  skete  rigtignok 
først  i  1782;  i  1773  var  hun  kim  15  år. 

Kilderne  til  disse  bemærkninger  er:  »K.  Carøe:  Etatsråd, 
boigemester  Nicolai  Christian  Carøe  og  hans  slægt«,  Kbhvn. 
IQ05,  »De  Brock-Bredahlske  legats  stamtavler,  5te  udgave«, 
Kbhvn.  1892,  samt  velvillige  meddelelser  fra  hr.  arkivar 
G.  Saxild. 


Nogle  Breve  fra  Aalborg  Bispearkiv. 


Overlærer  Wulflf  i  Aalborg  efterlod  ved  sin  Død  en 
Samling  Afskrifter  af  Breve  i  Aalborg  Bispearkiv,  ialt  162 
Numre,  omfattende  Tiden  1546 — 1678.  Ho\edmassen  af 
dem  er  kongelige  Missiver  til  Biskoppen,  og  de  omhandler 
altsaa  væsentlig  gejstlige  Forhold  i  Aalborg  Stift 

Ved  Velvilje  af  Dr.  H.  Rørdam,  i  hvis  Værge  Afekrifteme 
befandt  sig,  er  Samlingen  bleven  overladt  til  dette  Tidsskrifts 
Redaktion  til  Udgivelse  eller  Benyttelse. 

Om  en  ftildstændig  Udgivelse  af  Brevene  kunde  der  dog 
nu  ikke  godt  være  Tale,  da  en  stor  Del  af  dem  allerede  er 
optagne  i  de  af  Rigsarkivet  udgivne  »Kancelliets  Brevbøgers, 
der  foreløbig  er  ført  frem  til  Aaret  1588,  og  da  alle  de 
følgende  Kongebreve  indtil  1660  efter  Planen  for  »Kancelliets 
Brevbøgerc  kan  forventes  efterhaanden  at  ville  fremkomme 
der.    Men  Samlingen  indeholder  desuden: 

i).  Enkelte  Kongebreve  fra  Tiden  før  1588,  som  ikke 
er  bleven  optagne  i  »Kancelliets  Brevbøgerc 

2).  En  Del  Breve  fra  Tiden  før  1660,  som  ikke  er 
udgaaede  fra  Kongen,  og  som  altsaa  ikke  vil  faa  Plads  i 
det  nævnte  Værk. 

3).    Ca.  60  Breve,  mest  Kongebreve,  fra  Tiden  efter  1660. 

I  det  følgende  meddeles  de  under  i.  og  2.  nævnte 
Breve,  altsaa  alt  hvad  Samlingen  indeholder  før  1660,   som 


194 

ikke  er  eller  vil  blive  optaget  i  »Kancelliets  Brevbøger*. 
Brevene  meddeles  fuldstændigt,  dog  med  Udeladelse  af  nogle 
staaende  Indgangs-  og  Udgangsformularer  og  med  noget 
moderniseret  Retskrivning.  Originalerne  findes  nu  i  Provins- 
arkivet i  Viboi^,  de  her  meddelte  i  to  sammenheftede  Bind, 
der  omfatter  Aarene  1546 — 1646. 


I. 
1 555>  1 5-  Maj.  Til  Otto  Brahe,  Lensmand paa  Aalbarghus. 
Christian  etc.  Vor  Gunst  tilforn.  Vider,  at  os  elskelige 
Mester  Lauritzs,  Superintendent  udi  Vendelboe  Srift,  haver 
beret  for  os,  hvorledes  at,  naar  han  skal  drage  over  ved  vor 
Købsted  Olborg  og  til  Sundbye  og  ind  udi  Vendellsyssell, 
da  besværes  han  hver  Gang  til  Færgeløn  med  4  fi  danske. 
Da  bede  vi  dig  og  ville,  at  du  handler  med  Færgemændene, 
at  de  føre  hannem  over,  og  giver  dennem  en  Daler  derfor 
om  Aaret,  paa  det  at  han  ikke  skal  besværes  med  for  stor 
Færgeløn.  Her  viid  at  rette  dig  efter  og  lad  det  ingenlunde. 
Befalendes  dig  Gud.  Skrevet  paa  vort  Slot  Eaøpnehaffen 
Onsdagen  næst  efter  Søndagen  Cantate  Aar  ra.  d.  1.  v.  Under 
vort  Signet 

2. 
1558,  21.  Febr.  Om  Haverslev  Degnebolig. 
Jeg  Niels  Schriifuer,  Degn  i  Hausløfi*,  kendes  med  dette 
mit  aabne  Brev,  at  hæderlig  Mand  Hr.  Hermandt  Splitthoff, 
Herredsprovst  i  Hanherred,  lod  fremkalde  mig  og  de  andre 
Degne  over  alt  Herred  efter  højlærd  Mand  Mester  Jørgens, 
Superintendent  i  Vendelbo  Stift,  Befaling  og  gjorde  Spørgs* 
maal  til  os,  hvilke  der  havde  Degnebol  og  hvilke  ikke  havde; 
da  tilstod  jeg  og  nu  med  dette  mit  aabne  Brev  tilstander, 
at  jeg  fattige  Mand  haver  ingen  Degnebol  at  besidde,  men 
jeg  haver  Degnebols  Jord,  som   falder  en  Pund  Kom  i,   og 


195 

ingen  ved  af  nogen  Degnebol  at  sige,  men  jeg  sidder  i  et 
Hus,  som  ligger  til  Øcloster  og  giver  aarlig  9  fi,  med  andet 
Arbejde,  hvilken  jeg  beder  højlærd  Mand  Mester  Jørgen 
ydmygeligen  for  Guds  Skyld  at  jeg  maatte  nyde  kvit  og  fri, 
og  dersom  jeg  kunde  fange  den  gamle  Rente,  som  der  til- 
forn af  samme  Sogn  er  gangen,  da  vilde  jeg  fattige  Mand 
med  min  Hustru  og  Børn  sidde  og  nære  (?)  mig  heden  og 
takke  Gud  og  den  fromme  Mester  Jørgen  derfore.  Til 
Vidnesbyrd  trykker  jeg  mit  Indsegl  neden  dette  mit  aabne 
Brev.  Datum  Hausløff  Mandagen  næst  for  Matthei  apostoli 
Dag  Aar  1558. 

Dette  forskrevne  stadfæster  jeg  med  min  egen  Haandskrift. 

Findes  indheftet  efter  et  Kongebrev  af  22.  Oktbr.  1629  om  Degne« 
boliger. 

3. 
1558,  2  1.  Febr.    Om  Degnene  i  Hassing  Herred, 

Kære  Mester  Jørgenn,  er  det  denne  R^;istei  p)aa  alle 
Degnenes  Rente,  som  I  skrev  mig  til  om,  som  ikke  haver 
Degnebole. 

Item  Symen  Nielsen  i  Skiøum  fanger  en  Pund  Byg  af 
den  Degnebol  i  Skiøum  om  Aar  og  Skovsvin,  Gæsteri,  Arbejde 
og  Indfæstning  til  lerup. 

Item  Anders  Schrifftier  i  Wysby,  som  tjener  til  Visby 
og  Heltbore,  haver  ingen  Degnebol,  mens  en  Kirkebol  er 
der  udi  Visby,  som  Christen  Tomesen  ibor,  og  giver  en 
Pund  Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder  til  lerup.  Item 
en  Kirkebol  i  Heltbore,  som  Jens  Jensen  ibor,  og  giver  en 
Pund  Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder  til  lerup. 

Item  Mas  Degn  i  Ørumby,  som  tjener  til  Ørum  Kirke, 
Lodbiere  Kirke  og  Hvidbiere  Kirke,  og  haver  ingen  Degnebol, 
mens  i  Lodbiere  Sogn  er  en  liden  Bol,  som  giver  hannem 
en  P.  2  Ørter  Byg.  og  er  der  2  Kirkebol  i  Hvidbiere  Sogn, 
som  giver  hver  en  Td.  Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder 
til  lerup.    I  Ørum  Sogn  er  der  en  Bol,  som  Jens  Grauersen 


196 

ibor.  Sognemænd  siger,  at  det  var  Degnebol  i  gamle 
Dage. 

Item  Laurris  Degn  i  Øland,  som  tjener  til  Staxtrup  og 
Hørning,  haver  ingen  Degnebol.  En  Kirkebol  er  der  i 
Staxtrup,  som  Morthen  Maszen  ibor,  og  giver  en  Fund  Byg 
til  Earken  og  andre  smaa  Beder  til  lemp,  og  en  Kirkebol 
er  der  i  Hørning,  som  Meckell  Feryknoll  ibor,  og  giver  en 
Pmid  Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder  til  lemp. 

Item  Mas  Degn  i  Agger  Sogn  haver  ingen  D^piebolr 
mens  en  Kirkebol  er  der,  som  Anders  Perszen  ibor,  og  giver 
en  Td.  Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder  til  lemp. 

Item  Anders  Dega  i  Bestedt,  som  tjener  til  Bestedt  og 
Gmmp,  haver  en  liden  Bol  i  Bestedt,  mens  en  Kirkebol  er 
der  i  Gmrap,  som  Grers  Søffrensen  ibor,  og  giver  en  Pund 
Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder  til  lemp. 

Item  Christen  Stranogyszen  i  Hassing,  som  tjener  til 
Hassing  og  Vijlersle,  haver  ingen  Degnebol,  mens  et  Stykke 
Jord  er  der  i  Vijlersle  Mark,  som  man  kan  saa  en  Td.  Kom 
i,  det  fanger  han  Skylden  af,  og  er  der  i  Hasing  en  Kirke- 
bol, som  giver  en  Pund  Byg  til  Vijlersle  Earke  og  andre 
smaa  Beder  til  lemp,  som  Mas  Skreder  ibor,  og  en  Gaard 
er  der  i  Hasing,  som  Mechell  Bonnesen  ibor,  og  giver  3 
Pund  Byg  til  Kirken  og  andre  smaa  Beder  til  lemp.  Man 
siger,  at  des  Bols  Jord  skal  være  kommen  til  den  i  gamle 
Dage. 

Item  Jep  Degn  i  Hørdom  haver  sin  Degnebol  fri,  som 
han  fik,  siden  Hr.  Peder  kom  der. 

Item  Sønderhaa,  Hørstedt  og  Snestedt  ligger  til  Skolen, 
og  det  Bol,  som  de  saa  kalder,  bor  en  Mand  i,  hedder 
Anders  Jenszen,  og  D^;nen  fanger  der  intet  af. 

Item  Anders  Nielszen,  som  tjener  til  Snestedt,  haver 
ingen  Degnebol.  Degnebols  Jord  ligger  til  Snestedt  Præste- 
gaard,  som  man  kan  bevise  med  Tingsvinder  og  levende 
Maend. 


197 

Kære  Mester  Jøigen !  Er  her  en  klart  R^:ister  paa  alle 
de  Degne  i  Hasing  Herred,  som  jeg  sender  Eder  med  denne 
Brewiser  Chresten  Stranngijszen,  som  han  kan  selver  yder* 
mere  berette  for  Eder,  baade  om  sin  egen  Sag  og  de  andre 
deres;  thi  han  var  med  ad  dennem  aisammen  og  skrev  deres 
Sa^er.  Hermed  Eder  Gud  befalendes  med  Eders  kære 
Hustru  og  Børn  og  alt  det,  I  vel  vil.  Skrevet  i  Hørdum  die 
lune  ante  Matthei  apostoli  Anno  etc.  1558.  Under  mit 
Signet 

Peder  Pederszen, 
Præst. 
Findes  sammen  med  for^aaende. 

I559>  4-  Marts,  Aarhus.    Missive  til  Biskoppen. 

Frederik  den  anden,  med  Guds  Naade  udvalgt  Koning 
til  Danmark  og  Noige.  Vor  synderlig  Gunst  tilforn.  Vider, 
at  vi  have  ladet  beramme,  at  der  skal  holdes  Bededage 
over  alt  Riget,  og  skikke  Eder  herhos  os  elskelige  Doctor 
Peder  Palladii^)  Brev,  hvoraf  I  kunde  ydermere  forfare 
Lejligheden.  Og  efterdi  at  samme  Bededage  ere  berammet 
at  staa  nu  paa  Mandag  først  kommendes,  og  vi  forfare,  at 
det  er  forsømmet,  at  samme  Breve  ikke  betimen  nok  ere 
fremkommet,  da  bede  vi  Eder  og  begære,  at  I  ville  straks 
lade  bestillet  over  alt  Vendelbo  Stift,  at  forskrevne  Bededage 
maatte  blive  holdet  den  Mandag,  Tirsdag  og  Onsdag  næst 
efter  Søndag  Judica  først  kommendes.  Dertil  vi  os  visseligen 
forlade. 

5. 
1560,  29.  Marts,  Aarhus.    Missive  til  Biskoppen, 
Frederik   den  anden  etc     Vi   bede   Eder   og    begære' 
at  I  rette  Eder  efter  at  give  Eder  hid  til  os,  saa  at  I  ere 


^  Kongens  Brev  til  Peder  PaUadius  findes  i  tKanc.  Br.«   under  2  s* 
Jan.  1559. 


198 

her  hos  os  tilstede  paa  vor  Gaard  udi  Aarhus  Søndagen 
Quasimodogeniti  først  kommendes.  Dermed  sker  os  synder- 
ligen  til  Vilje. 

6. 

1562,  2.  Februar,  Kbhvn.    Missive  til  Biskoppen. 

Frederik  den  anden  etc.  Vider,  at  vi  have  berammet, 
at  der  skal  holdes  Bededage  over  alt  Riget,  eftersom  I 
ydermere  have  at  forfare  af  os  elskelige  Mester  Hans  Al- 
bretzens,  Superintendens  udi  Sielands  Slift,  Skrivelse,  som  vi 
Eder  herhos  tilskikke.  Thi  bede  vi  Eder  og  ville,  at  I  straks 
med  alsomstørste  Flid  bestiller  udi  Eders  Stift,  at  samme 
Bededage  maa  gange  fore  sig,  eftersom  forskrevne  Mester 
Hans  Albretzen  Eder  tilskrevet  haver.  Dermed  sker  vor 
Vilje.    Thi  tager  der  ingen  Forsømmelse  fore.  *) 

7. 
1570,  5.  December,  Frederiksborg.  Missive  Hl  Biskoppen. 
Frederik  den  anden  etc.  Vider,  at  denne  Brevvisere, 
Hr.  Madtz  Perszen,  haver  nu  en  Tid  lang  ladet  sig 
bruge  paa  vore  Orlogsskibe  for  en  Guds  Ords  Tjener  og 
nu  underdanigst  haver  væiet  vor  Forskrift  til  Eder  be- 
gærendes, at  han  med  et  Kald  der  udi  Wendelboe  Stift 
maatte  blive  forsørget  Thi  bede  vi  Eder  og  begære,  at 
naar  der  vaccerer  og  ledig  bliver  nogen  Sogner  der  udi 
Stiftet,  at  I  da  ere  forskrevne  Hr.  Matz  Pederszen  behjælpe- 
lig, at  han  for  nogen  anden  dennem  maatte  bekomme,  dog 
at  altingest  forhandles  efter  Ordinansen  og  intet  derimod  gøres. 
Dermed  sker  vor  Vilje. 

Om  denne  Sag   findes  endnu  følgende    Supplik  fra  Hr.  Mads 
Pedersen: 


')  Brevet  omtales  i  «Kanc.  Brevbøgerc    under   2.  Januar   1562,    hvor 
Udgiveren  rigtig  fonnoder,  at  »Januar«  er  en  Fejlskrift. 


199 

Stormægtigste  Herre,  højbaame  Fyrste,  alieroaadigste 
Herre  og  Konning,  værdes  Eders  Naades  Højma^ghed 
denne  min  ydmyge  Supplikats  og  elendige  Klagemaal  til  at 
høre  for  vor  Herres  Jesu  Christi  Skyld. 

AUemaadigste  Herre!  Giver  jeg  Eders  Naades  Høj- 
mægtighed  underdanigst  tilkende,  at  efter  Eders  Naades  Vilje 
udi  denne  foi^gangne  langvarende  Fejde  da  haver  ærlig  og 
højlærdt  Mand  Doctor  Poffuill  Mattzen,  Biskop  udi  Kiøben- 
havn  ordineret  mig  til  en  Guds  Ords  Tjener  at  være  paa 
Eders  Naades  Skib,  saa  tjente  j^  udi  to  Aar  samme  Tid 
paa  Eders  Naades  Skib;  der  Eders  Naades  Skib  blev  ind- 
lagt, og  vi  finge  Forlov,  da  gav  Eders  Naade  mig  af  Eders 
synderlige  Gunst  og  Naade  Eders  Naades  Brev  til  Mester 
Jørgenn  Morthenszen,  Superintendent  udi  Windelbo  Stift  udi 
Jylland,  lydendes  at  han  skulde  forsørge  mig  med  et  ærligt 
Kald  udi  sin  Stift,  da  skikkede  han  mig  til  en  Dannemand,  Hr. 
Chiistiem  Ebbeszen,  Sognepræst  udi  Synderhaa,  Snested  og 
Hørsted  Sogner,  at  blive  hans  Capellan,  til  saa  længe  der 
blev  nogle  Sogner  ledig,  der  jeg  kunde  bekomme  for  mig 
selv,  udi  hvilke  fornævnte  3  Sogner  jeg  haver  tjent  udi  8 
samfeldte  Aar,  og  haver  fornævnte  Hr.  Christiem  udi  middel 
Tid  for  4  Aar  siden  givet  mig  sin  Datter  til  Hustru,  paa  det 
at  jeg  skulde  bekomme  og  være  fornævnte  IH  Sogner  næst^ 
dersom  j^  kunde  leve  efter  hans  Død,  paa  det  hans  fattige 
efterlevendes  Hustru  niaatte  desbedre  med  sine  fattige  smaa 
Børn  forses,  og  haver  nu  Gud  alraa^;tigste  henkaldet  for- 
nævnte Hr.  Christiem  af  denne  elendige  Verden.  Saa  haver 
Sognemændene  straks  efter  hans  Død  udvalgt  og  kaldet  mig 
til  deres  Sjælesørger  og  Sognepræst,  som  jeg  haver  deres 
Kaldsbrev  paa,  og  haver  jeg  og  desforuden  de  Dannemænds 
Kaldsbrev,  de  mig  for  2  Aar  siden  med  Hr.  Christiems 
Vilje  og  Samtykke  udi  hans  levendes  Liv  givet  haver. 

AUemaadigste  Herre  og  Konning!  Givendes  Eders  Naade 
tilkjende,  at  jeg  straks  efter  den  Dannemands  Død  vandrede 


200 


til  Biskoppen  og  begærede,  at  han  vilde  samtykke  mit  Kalds- 
brev, som  Sognemændene  mig  givet  havde;  da  svarede 
Biskoppen  mig,  at  Eders  Naade  haver  forskrevet  en  Mand 
til  hannem  ved  Navn  Her  Niils  Suendsen,  som  blev  uddrevet 
af  Bisted  Sogn  af  Fru  Karine  Gyldenstierne,  at  han  skulde 
have  fornævnte  3  Sogner,  som  jeg  kan  bevise  med  Biskop- 
pens Brev  og  egen  Haandskrift,  som  jeg  med  mig  haver. 
Da  loved  Bispen  mig  at  skulle  søge  Eders  Naade  om  Eders 
Naades  Brev  paany  igen  om  samme  Sogner,  som  j^  udi 
8  samfeldte  Aar  haver  tjent  udi,  og  lovet  mig,  at  han  vilde 
saa  gerne  unde  mig  dennem  som  Her  Niils  Suendsen.  Saa 
var  Biskoppen  nu  paa  Kære  Søndag  ^)  i  Synderaa  Kirke  med 
fornævnte  Her  Niils  Suendsen,  da  vilde  Sognemændene  for 
ingen  Del  have  hannem  til  deres  Sognepræst,  men  beærede 
at  vilde  beholde  mig  til  deres  Sognepræst  og  Sjælesøiger 
efter  deres  Brevs  Lydelse,  som  de  mig  tilforn  2  Gange  givet 
haver.  Der  Biskoppen  fornam,  at  jeg  ikke  var  kommen  af 
Sted  til  Eders  Naade  om  Stadfæstning  paa  samme  fore- 
skrevne Sogner,  thi  jeg  saa  vid  (!)  for  min  Armods  Skyld,  for 
jeg  ikke  formuendes  var  at  vandre  saa  lang  en  Rejse  bort, 
uden  jeg  storligen  nøddes  dertil,  da  haver  han  kommet  og 
vilde  indsætte  en  anden  Person,  som  haver  tjent  hannem 
selv,  og  ikke  haver  været  ordineret  uden  i  1^/2  Aar,  imod 
mine  Kaldsbrev  og  Sognemændenes  Vilje  og  Samtykke. 

Allemaadigste  Herre  og  Konning !  Saa  er  min  ydmygeste 
og  underdanigste  Bøn  og  Begæring  til  Eders  Naades  Høj- 
mægtighed,  at  Eders  Naade  vilde  værdes  til  for  Guds  Skyld 
og  for  al  Retfærdighed  og  for  det  høje  Kald,  som  Gud 
alm8^;tigste  haver  betroet  og  kaliet  Eder  til,  og  undt  mig 
Eders  Naades  Brev  og  Stadfæstning  paa  samme  Sogner  at 
j^  maatte  nyde  og  beholde  dennem  fremfor  nogen  andrøi 
fremmed,  der  ingen  Umage  haver  haft  for  dennem,  eftersom 


I 


1)  5.  Søndag  i  Fasten. 


201 

jeg  tilforn,  der  Fejden  fik  Ende,  havde  Eders  Naades  Brev 
til  Biskoppen  om  et  ærligt  Kald,  og  intet  haver  nydt  det 
ad  til  denne  Dag,  og  haver  desligeste  Sognemændenes  Elalds- 
brev  med  mig  nu  paa  samme  Sogner,  paa  det  at  den  fattige 
Enke  og  Vidue,  som  er  min  Hustrus  Moder,  maatte  og  nyde 
det  godt  ad,  som  igen  sidder  soigefuld  med  9  fottige  Børn, 
og  ikke  saa  elendige  alle  udskydes,  og  en  anden  for  Gunstes 
og  Venners  Skyld  skulde  indsættes.  Dersom  Eders  Naade 
(hvilket  j^  med  Guds  Hjælp  forseer  mig  til)  vikle  for  Guds 
Skyld  værdes  til  og  unde  mig  Eders  Naades  Brev  og  Stad- 
tetning  paa  forskrevne  Sogner  at  bekomme,  da  vil  jeg  gerne 
forfremme  og  lære  Guds  hellige  og  salige  Ord  og  findes 
villig  at  være,  hvor  Eders  Naade  vil  have  mig,  og  vil  holde 
en  Capellan,  der  kan  være  mig  behjælpelig. 

Hermed  vil  jeg  have  Eders  Naades  Stormægtighed, 
Eders  Naades  elskelig  Dronning  og  Børn  med  en  lang- 
varendes  Sundhed  og  Regimente  den  almægtigste  Gud 
befalet. 

Eders  Naades  villige  og  tro  Tjener 

Mattz  Pederszenn 
Guds  Ords  Tjener  udi  Eders  Naades 
Sogner  Synderaa,  Snested  og  Hørsted. 

Med  denne  Supplik  fulgte  en  saalydende  Erklæring: 

Jeg  Matz  Pederszen,  Præst  og  Capelian  i  Synderhaa, 
kendes  med  dette  mit  aabne  Brev  og  egen  Haandskrift,  at 
Aar  1578  Tirsdagen  næst  efter  Midfaste  Søndag,  var  jeg 
udi  Alborig  hos  hæderlig  og  højlærd  Mand  Mester  Jørgenn 
Mortenszenn,  Superintendent  i  Wendelbo  Stift  og  Guds  Ords 
Tjener  der  sammesteds,  der  at  lade  mig  examinere  og  over- 
høres udi  min  Bog  efter  Guds  Ord,  kong.  Matt.s  Ordinans 
og  den  Brevs  Lydelse,  jeg  forhvervet  af  hans  Naade  til  for- 
skrevne Superintendent;  da  er  min  Brøst  fiindenst,  baade  i 
Lærdom  og  Levned,    og  paa  det  jeg  endnu  maa  benaades 

13 


202 


Og  blive  i  mit  Embede  fremdeles,  lover  og  tilsiger  j^  min 
kære  Superintendent,  forskrevne  Mester  Jørgen  Mortenszenn, 
at  skulle  herefter  med  al  Gudfrygtighed  flitteligen  studere  i 
den  hellige  bibelske  Skrift  og  andre  bolige  Konster,  det  mest 
mig  mulig  er  og  Gud  giver  sin  Naade  til,  lige  som  jeg  vil 
have  nogen  Kald  og  Forsyn  i  nogen  Maade  i  Vendelbo 
Stift,  og  ej  vil  nogen  begære  for  mig  selv,  med  mindre  end 
Dannemænd  kan  kende^  j^  haver  saa  forbedret  mig,  at  jeg 
kan  tryggeligen  betroes  til  en  christen  Almue  at  forstaa  udi 
Saligheds  Sag,  som  det  sig  bør,  naar  jeg  kaldes  til  Examen 
igen.  At  saa  er  i  Sandhed,  trykker  jeg  min  Signet  neden 
paa  dette  mit  aabne  Brev.    Datum  ut  supra. 

Matz  Perszenn. 

Supplikanten  udvirkede  ved  denne  Henvendelse  et  nyt  Kongebrev 
af  19.  April  1579  (i  Kane.  Brevb.),  der  paalæg^rer  Biskoppen  at  lade 
ham  fsui  det  enskede  Ptæstekald.  »Dermed  sker  vor  alvorlige  Viljet. 
Alligevel  synes  det  ikke  at  have  frugtet.  I  Wibergs  Præstehistorio  nævnes 
en  anden  Mand,  Simon  Villadsen,  som  Præst  i  Sønderhaa  1579 — 1607. 

8. 
1570,  28.  December,  Frederiksborg.  Missive  til  Biskoppen 
Frederik  den  anden  etc.  Vider  at  vi  have  ladet  udgaa 
vor  aabne  Mandat^)  under  vor  Haand  og  Segl  og  derhos 
nogen  Artikle,  hvorledes  vi  ville  holdes  skal  med  fremmede 
og  udlændiske  Folk,  som  komme  ind  udi  vore  Riger 
Danmark  og  Norge  og  deniiem  der  udi  Købstæderne  eller 
paa  Landet  ville  bosætte,  og  have  befalet  os  elskelige,  hæder- 
lig og  højlærde  Mand  Mester  Pouel  Matzszen,  Superintendent 
udi  Sællands  Stift,  samme  Breve  og  Artikle  at  forskikke  Eder 
til  Hænde.  Thi  bede  vi  Eder  og  ville,  at  I  forskrevne  vor 
aabne  Mandat  lader  opslaa  paa  Kirkedøren  og  Raadhus  udi 
Købstæderne  udi  Eders  Stift  og  siden  alvorligen   og  med  al 


^)  Mandatet  er  .if  20.  September  1569,    se  Secher:    Forordninger   og 
Recesser  I,  420. 


203 

Flid  holder  derover,  at  forskrevne  vor  Vilje  og  Befaling  i 
alle  Maade  over  alt  Eders  Stih  fuldgøres,  og  at  derfor  ingen 
Forsømmelse  tages,  saa  fremt  I  ikke  viUe  stande  til  Rette. 
Her  vider  at  rette  Eder  efter. 

9- 
Jakob  Lykke  til  Tanderup  havde  klaget  over,  at  Sognexnændene  i 
Bedsted  og  Grarup  havde  kaldet  en  Præst,  som  han  ikke  vilde  sam- 
tykke paa  Grund  af  Præstens  tidligere  forargelige  Levned.  De  under 
Kristian  IV. s  Mindreaarighed  tilforordnede  Regeringsraader  tilskrev  onder 
4.  l>ecbr.  1594  Biskoppen  om  denne  Sag,  og  Biskoppen  svarede  22. 
Jan.  1595  fra  Viborg  saaledes: 

Vor  underdanige  Hilsen  forsendt  med  Gud  vor  Herre. 
GuDst%e  Herrer  og  Venner  1  Næst  vor  ydmyg  Taksigelse  for 
alt  bevist  Ære  og  gode,  hvis  vi  efter  vor  ringe  Vilkaar  vil 
forskylde  med  al  Underdanighed,  hvor  os  muligt  er.  Som 
kongh  Majt  vor  allemaadigste  Herre  og  I  gode  Herrers  Brev 
er  os  til  Hænde  konunen,  at  der  skulde  være  kaldet  en 
Præst  til  Bystedt  og  Grarup  Sogne  uden  ærlig  og  velbyrdig 
Mand  Jacob  Lycke  til  Thanderup  hans  Vidskab,  Vilje  og 
Samtykke,  og  at  forskrevne  Person  tilforn  skulle  beligget 
tvende  Kvindfolk,  af  hvilke  han  skulle  ægtet  den  ene,  der 
han  er  kommen  til  samme  Kald,  og  at  samme  Kvinde  til- 
forn og  en  Gang  skulde  være  beligget,  og  som  I  derhos 
skriver,  at  det  kommer  I  gode  Herrer  møget  sælsomt  og 
underligt  for,  at  vi  skuUe  saadan  en  forargelig  Person  til- 
stede og  samtykke,  om  slig  Forargelser  os  havde  været  be- 
vist, saa  kan  vi  til  en  venlig  Svar  paa  det  underdanigste 
ikke  forholde,  at  denne  fattige  Mand,  Her  Mads  Chre- 
stenszøn,  er  fcwlovet  at  gøre  Tjeneste  udi  forskrevne  Sogner 
at  forsøge,  om  han  lovlig  Kald  efter  Ordinansen  kunde  be- 
komme; saa  haver  Sognefolkene  vel  behaget  hans  Prædiken 
og  Kirketjeneste  og  efter  lang  Forhalning  med  Herreds- 
provsten  givet  hannem  Elex  og  Kald,  men  efterdi  velbyrdig 
Jacob  Lycke,    som    er    den    bedste  Sognemand    og   udi  for- 

13* 


204 

skrevne  Elex  først  indskrevet,  ikke  haver  været  tilstede,  da 
Elexen  gik,  og  ej  heller  han  samme  Kaldsbrev  haver  be- 
seglet, haver  forskrevne  Her  Madtz  ingen  Konfirmats  eller 
Goliats  af  os  bekommet  paa  samme  Sogner,  men  alting  er 
bleven  opstandet  til  Jacob  Lyckes  Hjemkomst.  Hvad  den 
forargelig  Levned  belanger,  han  skulle  brugt,  haver  vi  det 
ikke  kunnet  vide  eller  forfare;  thi  han  haver  sin  lovlig 
Vidnesbyrd  baade  af  Skolen,  som  han  haver  lært  sin  første 
Grundvold,  og  af  de  højlærde  i  Kiøbenhafn,  desligest  Sogne- 
præstens Kundskab,  at  han  haver  været  ægtet  og  viet  til  den 
første  Kvinde,  og  at  hun  udi  sin  Brudevielse  haver  haft  ud- 
slagne Haar,  Sieppel^)  og  andre  Prydelse  efter  Lands  Skik, 
og  samme  Kvinde  haver  sin  Vindesbyrd  om  et  ærligt  Levned. 
Med  den  anden  Kvinde  haver  han  avlet  et  Barn,  med  hvilken 
han  og  er  trolovet;  men  at  hun  af  nogen  anden  tilforn 
skulde  været  beligget,  haver  vi  ikke  kunnet  forfare.  Hun  tjener 
den  gode  Mand  velbyrdig  Offue  Lunge  til  Odden,  og  af 
hannem  og  andre  haver  en  god  Vindesbyrd,  uden  hvis  hun 
sig  med  forskrevne  Her  Madtz  forset  haver,  hvilket  er  sket, 
førend  han  kom  til  det  hellige  Prædikeembede,  der  han 
endnu  var  i  sin  Skolegang  og  studiis^  udi  hvis  Tilfald  mange 
tilforn  her  udi  Riget  findes  at  være  benaadet,  som  endnu  er 
i  Præsteembede.  Saa  er  denne  Sag  i  sig  selver,  saa  vidt  vi 
her  indtil  haver  kunnet  forfare  og  i  Sandhed  udspørge.  Vi 
haver  tilbødet  Stævning  og  Dom,  om  denne  Irring  kunde 
blivet  afskaffet;  men  ingen  haver  den  villet  annamme.  Nu 
haver  vi  efter  I  gode  Herrers  Brev  og  Befaling  forbødet  for- 
skrevne Her  Madtz  at  gøre  nogen  ydermere  Tjeneste  udi 
forskrevne  Kirker,  til  saa  længe  han  sig  lovlig  kan  erklære 
og  undskylde  og  fuldkommelig  Elex  bekomme  efter  Ordinan- 
sen;  hvis  om  ikke  kan  ske,  bede  vi  imderdanigst,  I  gode 
Herrer  vil  denne   fattige  Mands  Vilkaar  anse,    at  han  maa 

')  Sippel  =  Brudekrans. 


205 

blive  forset  paa  en  anden  Sted,  efterdi  lian  haver  gode 
Gaver  paa  Piædikestolen,  som  I  selver  skal  forfare,  om  I  vil 
værdes  hannem  at  høre:  og  vil  hermed  have  I  gode  Herrer 
Gud  den  allennægtigste  til  Liv  og  Sjæl  nu  og  evindeligen 
befalet 

Hr.  Mads  Christensen  fik  ikke  Kaldet,  men  under  lo.  Maj  1595 
tilskrev  Regeringsraaderoe  Biskoppen,  at  han  skulde  forhjælpe  ham  til 
et  andet  Kald  i  Stiftet  og  skaffe  ham  nogen  Løn  for  den  Tid,  han  har 
gjort  Tjeneste  i  Jakob  Lykkes  Sognekirke. 

10. 

Bønskrift  fra  Hr.  Hans  Lauritsen  Hwid,  lordum  Sognepræst  til 
Elling  og  Tokie.   Udateret. 

Stormægtigste  højbaanie  Fyrste,  allemaadigste  Herre 
Prins  og  udvalgt  Koning,  samt  I  ædle,  strenge  og  velbyrdige 
Herrer,  højbemeldte  min  naadigste  Herres  tilforordnede  Re- 
gerings Raad! 

Jeg  fattige  Mand  er  paa  det  højeste  foraarsaget  at  give 
Eders  Majtt  og  I  ædle  strenge  Herrer  henned  underdaningen 
og  ydmygeligen  til  Kende,  at  jeg  for  nogen  Tid  siden  haver 
været  kaldet  af  Gud  og  Øvrigheden  at  være  uværdig  Sogne- 
præst til  Elling  og  Tolle  Kirker  udi  Vendsyssel  liggendes. 
Saa  haver  Gud  Almægtig  dismidlertid  hjemsøgt  mig  med  en 
stor  Sygdom,  saa  jeg  haver  for  samme  min  Skrøbelighed  saa 
vel  som  og  for  møgen  Armod  og  Genvordighed,  mig  udi 
forskrevne  Sygdom  er  tilslagen,  maattet  oplade  forskrevne 
tvende  Sogner  til  en  anden,  og  efter  at  den  gode  Gud  haver 
nu  hjulpen  mig  til  min  Førlighed  igen,  da  haver  hæderlig 
og  højlærd  Mand  Mester  Jacob  Jensen  Hollm,  Superinten- 
dens  i  Vendelbo  Stigt,  lovet  at  ville  forhjælpe  mig  tU  en 
Kirketjeneste  igen,  hvilket  sig  ogsaa  for  mig  fattige  Mand 
efter  langsommelig  Tid  forhales,  og  nødes  derfor  til  at  klage 
saadanne  min  Fattigdom  og  Elendighed  for  Gud  og  Eders 
Majtt.  samt  I  gode  Herrer  udi .  den  Forhaabning,    at  Eders 


2o6 


Majtt.  og  I  ædle,  strenge  og  velbyrdige  Herrer  for  Guds 
Skyld  vilde  anse  saadan  min  Elendighed  og  Vilkaar,  og  er 
derhos  paa  det  allerunderdanigste  og  ydmygeligste  begærendes, 
at  mig  naadigst  n^aatte  meddeles  Eders  Majtts.  Skrivelse  og 
Befaling  til  forbemeldte  Mester  Jacob  Jensen,  Superintendent 
udi  Vendelbo  Stigt,  at  han  efter  Lejligheden  uden  videre 
Forhaling  maatte  forhjælpe  mig  nogen  Steds,  saa  at  jeg  igen 
maatte  komme  til  at  tjene  Gud  og  den  kristne  Men%hed, 
paa  det  jeg  med  Gud  og  Æren  kunde  overkomme  et  ærligt 
Brød  at  hjælpe  mig  og  mine  fattige  smaa  moderløse  Børn 
med.  Den  samme  gode  Gud  vil  Eders  kongl.  Majtt.  og  I 
ædle,  strenge  og  velbyrdige  Herrer  saadant  igen  rigeligen 
belønne.  Forventendes  mig  paa  det  allerunderdanigste  et 
naadigst  og  gunstige  Gensvar  og  Befordring. 

Eders  kongl.  Majtt.  samt  I  ædle,  strenge  og  velbyrdige 
Herreis  underdanige  og  ydmyge  Tjener  Hanns  Lawridz- 
senn  Hwid,  fordum  Sogneprajst  til  Elling  pgTolle  Kirker. 

Herefter  udgik  Kongebrev  den  31.  Maj  1595  til  Biskoppen,  se 
Rørdam:  Danske  Kirkelove  II,  543. 

II. 
21.  Marts  1 614  udgik  Kongebrev  til  Biskoppen  om   at  dømme  i 
Svend  Omings  Skilsmissesag.    Hertil  slutter  sig  følgencle  Brev  fra  Svend 
Oming  til  Biskoppen: 

Min  ganske  venligen  Hilsen  nu  og  altid  forsendt  med 
vor  Herre.  Kære  Mester  Christen,  synderlig  gode  Vent 
Næst  min  ganske  venligen  Taksigelse  for  alt  godt,  som  I 
mig  altid  gjort  og  bevist  haver,  hvilket  igen  at  forskylde  jeg 
altid  vil  findes  ganske  godvilligen  udi  alle  de  Maader,  jeg 
ved  Eder  til  Vilje,  Ære,  Tjeneste  og  Gode  kan  være.  Kære 
Mester  Christen!  Eftersom  jeg  var  hos  Eder  den  Tirsdag 
for  Påske  om  min  Sag,  som  Eder  vel  vitterlig  er,  og  I  lovet 
at  ville  raadføre  Eder  med  Mandrup  Pasbierg  derom,  des- 
ligeste  som  I  lovet  at  ville  paa  mine  Vegne  handle  med  den 


207 


Canzeley  Bud,  at  jeg  kunde  bekomme  den  Dom  igen,  som 
i  samme  Sag  gangen  og  udgiven  er  til  Desaw  i  Fyrstendom 
AnnhoUtt,  saa  er  til  Eder  min  ganske  venligen  Bøn  og  Be* 
gæring,  at  I  som  min  tilforladendes  gode  Ven  vilde  være 
mig  derudi  behjælpelig,  at  jeg  dermed,  det  allerførste  muligt 
var,  maatte  komme  til  en  god  og  rolig  Ende,  og  er  derpaa 
Eders  gode  Svar  og  Raad  forventendes ;  og  dersom  Eder  det 
synes  for  godt  at  være,  da  vil  min  Sognepræst  baade  skriftlig 
og  mundtlig  staa  og  gaa  med  mig,  saa  vidt  han  bør  at  gøre. 
Kære  Mester  Christen!  Hører  nu  herudi,  som  jeg  tror  Eder 
til.  Hvis  jeg  nogen  Tid  i  mine  Dage  kan  tjene  Eder  igen, 
skal  I  finde  mig  saa  villig  dertil  som  nogen  Ven,  I  haver, 
og  vil  hermed  haver  Eder  Gud  allermægtigste  befalendes  med 
alt  hvis  Eder  kært  er.  Datum  Gieremsgaard  den  28.  Aprihj 
Anno   1 6 14. 

Suend  Orningh  med  egen  Haand. 

12. 

1623,  I.  Oktbr.  Brev  til  Biskoppen  fra  Niels  Krag  og  Erik  Juul 
om  at  sende  dem  en  Liste  paa  alle  Adelens  Drengebørn  under  19  Aar 
4  Vendelbo  Stift. 

Vores  venlig  Hilsen  Eder  nu  og  altid  forsendt  med  Gud 
allermægtigste !  Kære  Dne.  Magister,  bes>'nderlig  gode  Ven! 
Vi  betakker  Eder  venligen  og  gerne  for  alt  godt  bevist, 
dette  igen  at  forskylde  vi  altid  findes  ganske  godvilligen. 
Kære  Dne.  Magister,  besynderlig  gode  Ven!  Giver  vi  Eder 
ganske  venligen  at  vide,  at  vi  haver  bekommet  Kong.  Majtt. 
vores  allemaadigste  Herres  Befaling  med  forderligste  Lejlighed 
at  lade  paa  en  rigtige  Fortegnelse  registere  og  antegne  alle 
Adelens  Drengebørn  her  udi  Nørjydland,  som  er  under  19 
Aar  gammel,  baade  ved  deres  Navn  og  Alder,  og  efterdi  det 
formedelst  anden  vigtige  Forhindringer  og  Forfald,  sær  udi 
vores  Kald,  sær  kong.  Majt  Befalninger  og  udi  andre  Maader, 
vilde  falde  os  besværligt   og   fast    umuligt  sligt  saa  snart  at 


208 


udlede,  med  mindre  vi  dertil  kunde  betænke  nogen  anden 
Middel,  synderlig  efterdi  eii  Part  de  Godtfolk  os  aldeles  ere 
ubekendt  og  ikke  helder  enten  her  eller  andensteds,  hvor  vi 
dennem  kunde  antræffe,  lader  sig  finde,  med  mindre  vi  skulde 
rejse  det  ganske  Land  igennem,  da  ere  vi  ganske  venligen 
bønfaldendes  til  Eder,  at  I  som  vores  tilfortroede  Ven  os  til 
synderlige  Vilje  og  Tjeneste  vilde  vel  gjort  og  tilskrevet  Eders 
Herredsprovster  udi  Eders  Stigt,  at  de  hos  deres  Præster 
enhver  udi  sit  Herred,  som  de  paa  en  Sted  kunde  beskede 
for  dennem,  vilde  udkundskabbe  os  [hvor]  mange  Drengebørn 
under  forskrevne  Alder,  enhver  Aldelspersoner^  udi  deres 
Sogn  boendes,  haver,  ved  Navn  og  Aar,  og  at  de  Eder  siden 
samme  Fortegnelse  ville  tilskikke,  saa  den  os  siden  kunde 
blive  behændiget,  det  første  muligt  kunde  være.  Derudi  gør 
I  os  en  synderlig  Tjeneste  og  Velbefald,  paa  det  vi  efter 
højbemeldte  hans  Majtts.  naadigste  Befaling  des  snarere 
samme  Register  paa  alle  forskrevne  Drengebørn  tilhove  kunde 
overskikke.  Vi  ville  det  igen  enhver  for  sin  Person  udi  alle 
mulige  Maader  forskylde  og  bekende.  Vil  og  hermed  have 
Eder  samt  alt,  hvis  Eder  kært  er,  Gud  allermægtigste  be&let. 
Ex  Wiborig  den  i.  Octobris  Anno  1623. 

Niels  Kragh.  Erich  Juell 

egen  Hånd. 

13. 
It)36 — 37.    Jørgen    Urnes    Brev    til   Biskoppen   om    Løgstørs 
Grunde  tilligemed  Gejstlighedens  Svar  derpaa. 

I.  Min  ganske  venlig  Hilsen  nu  og  altid  forsendt  med 
vor  Herre !  Kære  Mester  Christen  Hanszen,  sønderlige  gode 
Ven!  Jeg  betakker  Eder  paa  det  venligste  og  gerne  for  be* 
viste  Ære  og  gode,  det  jeg  altid  gerne  igen  vil  forskylde. 

Dernæst  giver  jeg  Eder  venligen  at  vide,  at  hans  kongl, 
Majt  min  allemaadigste  erres  Befaling  er  mig  til  Hænde 
kommen  anlangende,   at  eftersom  hans  kongl.  Majt  kommer 


209 

udi  Forfaring,  at  den  Grund  ved  Løgstøer  er  menige  Land- 
sens Indbyggere,  som  oven  Løgstøer  grænser,  samt  den  sø- 
dårende,  som  den  Egn  søger  sin  Næring  og  Traficke,  til 
mærkelig  Skade  og  Afbræk.  Thi  beder  og  naadigst  befaler 
hans  ko.  Ma.  mig,  at  j^  menige  Stænder  paa  LimQord 
boendes  oven  Løgstøer  Gnmde,  baade  Adel,  Gejstligheden^ 
Boigere  og  Bønder,  sammen  lader  kalde  og  samtlige  og  sær- 
deles deres  Betænkende  forhøre,  hvorledes  de  formener,  for- 
skrevne Grunde  bekvemmelig  og  bedst  kan  afskaffes,  og  en 
Sejldyb  der  igennem  bekomme,  saa  et  Skib  paa  80,  100 
eller  mere  Læster  derigennem  ulosset  kunde  løbe,  saa  og 
hvad  enhver  dertil  vil  kontribuere,  om  det  til  Veje  kan  bringes. 
Hvorfore  er  til  Eder  min  venlige  Begæring,  at  I  baade  selv 
samt  og  ville  vel  gøre  og  tilskrive  Præsterne  og  Gejstligheden 
udi  Eders  Stigt,  som  paastøder  oven  forskrevne  Løgstøer 
Grunde,  at  møde  enten  selver  eller  deres  Fuldmægtige  med 
Fuldmagt  udi  Wieborig  den  23.  Januarii  førstkommendes 
anden  Dagen  paa  Wieborig  Domhus  ved  9  Slet,  at  man  da 
med  hver  andre  herom  kan  forhandle,  og  ko.  Ma.  naadigste 
Befaling  underdanigst  kan  vorde  efterkommet,  hvilket  '}eg 
venl^en  ville  lade  Eder  forstendige.  Og  befaler  hermed  Gud 
den  allerma^;tigste.  Med  mange  gode  Nætter,  som  jeg  Eder 
altid  ønsker.  Ex  Westeruig  Closter  d.  4.  Decembris  Ao.  1636. 

Jørgen  Wrnne 
E.  hånd. 

2.  Eftersom  vi  efter  kong.  Majtt.  alles  vores  naadigste 
Herres  og  Konnings  naadigste  Befaling  af  ærlig  og  velb3rrdig 
Mand  Hr.  Jøigen  Urne  til  AlszløfT,  Danmarks  Riges  Mansk 
og  Raad,  Befalingsmand  paa  Westerviig,  ere  tilkaldet  at  møde 
her  i  Wiborg  den  24.  Januarij  1637,  vores  Betænkende  at 
foregive,  hvorledes  den  Grunde  ved  Løgstør  bekvemmeligst 
kunde  afhjælpes  og  en  fri  Sejlads  udi  Limfjord  kunde  an- 
rettes, og  at  tilkendegive,  hvad  enhver  dertil  vilde  kontribuere, 


2IO 


om  det  kunde  tilvejebringes,  saa  er  vi  da  til  benævnte  Tid 
underdanigste  mødt  og  os  med  hverandre  saaledes  forenet, 
gerne  dertil  af  vores  Formue  at  ville  kontribuere  med  de 
andre  Stænder,  om  i)  en  kvalificerte  Person  kan  findes, 
som  sig  samme  Værk  forstandeligen  ville  paatage,  og  han 
2)  nøjagtiglig  assecu[re]rer  Stænderne,  at  det  dermed  skal  have 
Bestand,  og  at  3)  den  søfarende  Mand,  som  saaledes  til  os 
indkommer,  ikke  ved  nogen  Købsteds  Frihed  formenes  at 
sælge  med  de  gejstlige,  som  bor  paa  forskrevne  Limfjord, 
begærendes  at  denne  vores  imderdanigste  Erklæring  i  det 
bedste  maatte  optages.  Datum  Wiborg  den  25.  Januarij 
Ao.   1637. 

Menige  Gejstlighed  i  Riber,  Alboig  og  Wiborg  Stifter 
liggende  paa  Limfjord. 

14- 
1638,  10.  Juni.  Om  Hals  Degnebolig. 
Kære  Mester  Christen  Hanszen  og  kære  ærværd^  Hr. 
Biskop!  Gud  give  Eder  en  god  Dag  med  timelig  og  evig 
Lyksaligheds  Velfærd  til  Sjæl  og  Liv,  og  han  Eder  ved  lang- 
varendes \a\%  Velmagt  opholde  og  fra  alt  andet  bevare! 
Næst  vores  venlig  Taksigelse  og  pligtskyldige  bevågen  Tjeneste 
af  Formuen  altid  vil  findes  villigen. 

Dernæst,  kære  Hr.  Biskop,  er  vores  underskrevne,  ganske 
flittige  og  ydmygelsen  Bøn  og  B^æring  til  Eder  som  vores 
kære  Biskop  og  Fordere,  eftersom  I  tilforne  haver  vasret  be- 
sværet og  med  stor  Umag  haver  befordret  vores  fattige  Sogne- 
degn med  hans  K.  Majts.  naadigste  aabne  Brev,  at  nær- 
værende vores  Degn  Sefiren  Nielsen  er  af  højbemeldte  hans 
k.  Majt.  efter  Eders  gode  -  Anfordering  naadigst  bevilget  at 
skulle  have  af  Kronens  ods  og  af  Kongens  Lensmand, 
som  da    var  eller  efterkommendes  '  vorder,    udvises  og  for- 


211 


skaffes  et  Degneboi,  for  hvilke  Eders  gode  Anfordering  vi 
paa  det  venligste  og  ydmygeligste  haver  Eder  at  betakke, 
saa  giver  vi  Eder  venligen  at  vide,  at  det  endnu  ikke  er  af 
den  gode  Øvrighed  eller  deres  Fuldmægtige  efterkommet, 
dog  den  gunstige  Øvrighed  nok  vel  at  have  svaret,  naar  som 
helst  de  derom  er  bleven  anmodet  og  befalet,  deres  Fuld- 
mægtig sligt  at  forrette  og  efterkomme,  og  dog  ikke  er  sket, 
men  forskrevne  Degn  endnu  at  sidde  og  leje  Hus  til  sig, 
sin  Kone  og  smaa  Børn,  hvorover  han  for  ringe  Husværelses 
Skyld  ikke  kan  holde  Skole,  som  han  gerne  vilde,  og  fattig 
Folkes  Børn  af  dis  Aarsags  Skyld  en  Part  forsømmes,  som 
gerne  vilde  holde  sine  Børn  til  Gudsfrygt  og  Skolegange  s^ia 
er  endnu  som  tilforn  vores  ydmyg  Bøn  og  Begæring  til  Eder, 
at  I  for  Guds  Skyld  og  denne  vores  ringe  Skrivelse  endnu 
fremdeles  ville  meddele  nærværende  vores  Sognedegn  Eders 
Forskrivelse  til  vores  gunstige  Øvrighed  velb.  Hr.  Hans 
Lindenou,  at  den  gode  Mand  for  Guds  Skyld  efterkommer 
K.  Maj.  Brev,  at  vi  maatte  bekomme  et  Degnebol  til  hannem, 
efterdi  Sognet  er  saa  ringe,  at  det  ikke  kan  hjælpe  hannem, 
som  de  gerne  \Tlde.  Vi  have  hannem  aldeles  intet  at  be- 
skylde uden  det,  som  ærligt  og  godt  er,  at  han  jo  udi  sin 
Kald  og  Bestilling  er  flittige  og  vindskibeligen  baade  med 
sin  Sang  udi  Kirken  med  Skikkelighed,  saa  vel  Moi^en  og 
Aften  med  Fredsens  Klokke  at  ringe,  saa  vel  som  om  hellige 
Dagen  om  Eftermiddagen  med  Ungdommen  udi  Kirken  med 
deres  Læsen  og  Informering  udi  deres  Katekismus  og  Børne- 
lærdom, dennem  foriæse  og  øve  skikkeligen  og  vel,  saa  vi 
takker  hannem  godt  for  sin  tro  og  flittige  Tjeneste  i  alle 
Maader.  Slig  Eders  gode  Befordelse  skal  Gud  den  aller- 
mægtigste Eder  rigeligen  igen  belønne,  som  lønner  alle  gode 
Gerninger,  og  vi  for  vores  ringe  Personer  det  igen  ville  re- 
kompensere, vide  og  erkende,  og  vil  hermed  have  vores 
kære   Hr.  Biskop   med   alt  kært  havende  under  den   dier- 


212 


højestes    Beskærmelse   befalet.     Actum   Hals    den    lo.   Juni 
Anno  163B. 

Eders  V.  Th.  A.  F.  M.  altid  i) 

Jens  Madsen,  Knud  Juell  Jensøn 

Sognepræst  til  Hals  Kirke.  egen  Hånd. 

Kordt  Pettersen  Anders  Offuesen 

min  egen  Handt  E.  Hånd. 

Findes  sammen  med  Nr.  2  og  3. 


Gamle  Dokumenter  fra  Fussingø. 


I  en  tidligere  Artikkel  i  dette  Tidsskrift  (3.  R.,  3.  Bd., 
S.  122  ff.)  er  omtalt,  hvorledes  det  gik  en  Del  gamle  Papirer, 
som  havde  hørt  til  Arkivet  paa  Fussingø.  Heldigvis  var  det 
ikke  hele  Arkivet,  som  gik  den  Vej.  En  betydelig  Arkiv- 
masse er  i  sin  Tid  ført  fra  Fussingø  til  Godset  Sierhagen  i 
Holsten,  der  har  samme  Ejer  som  det  jydske  Stamhus,  og 
dér  skal  Papirerne  endnu  findes  i  god  Behold.  Godsernes 
Ejerinde,  Lensgrevinde  Scheel-Plessen,  har  fomylig  givet  Hr. 
Louis  Bobé  Lejlighed  til  at  undersøge  Arkivet  paa  Sierhagen, 
og  med  Grevindens  Tilladelse  har  Hr.  Bobé  faaet  overladt 
en  stor  Del  af  de  Sager,  som  vedkommer  Fussingø,  til  Af- 
benyttelse. En  Samling  af  originale  Dokumenter,  omfiattende 
Tiden  1525— 1689,  har  Hr.  Bobé  stillet  til  dette  Tidsskrifts 
Raadighed,  og  det  er  denne  Samling,  som  her  meddeles 
i  Udtog. 


')    Hvad  disse  Bogstaver  betyder,  vides  ikke. 


513 

De  ældste  af  Dokumenterne  gaar  tilbage  til  den  Tid, 
da  Hovedgaarden  endnu  ikke  hed  Fussingø,  men  Generup. 
Denne  gamle  Gaard  blev  afbrændt  1534  i  Skipper  Klements 
Fejde;  men  Navnet  bruges  dog  endnu  flere  Aar  efter  den 
Tid.  Det  nævnes  saaledes  her  i  Breve  fra  1546  og  1554. 
Sidstnævnte  Aar  omtales  »Albret  Skeel  til  Ginderup«,  der 
havde  iaaet  Gaarden  med  sin  Hustru  Kirsten  Sandberg.  ^) 
I  det  næste  Brev,  fra  1557,  kaldes  han  »Albret  Skeel  til 
Fussingholm«,  og  i  denne  Mellemtid  er  vel  altsaa  den  nye 
Gaard  bleven  bygget*)  Der  har  i  Begyndelsen  været  nogen 
Usikkerhed  med  Hensyn  til  Gaardens  Navn.  Den  kaldes  i 
1557  Fussinghohn  eller  Fussing,  i  1558  Fussinggaard ;  i  1560 
træfies  første  Gang  Navnet  Fussingø,  som  senere  blev  det 
sejrende,  skøndt  vi  endnu  i  1568  og  flere  Gange  senere 
træfler  Formen  Fussing  brugt  om  Gaarden. 

Foruden  Efterretninger  om  Fussingø  og  om  dens  Ejere, 
Familien  Skeel,  indeholder  Brevskaberne  adskilligt  til  Op- 
lysning om  hele  Egnens  Topografi.  I  et  Par  Tingsvidner  fra 
1 56 1  forekommer  det  ellers  ikke  kendte  Navn  Begs  Aa  om 
det  Vandløb,  der  danner  Afløbet  fra  Fussing  Sø  og  derefter 
i  en  stor  Bue  omslynger  Sognene  Sønderbeg  og  Nørbeg,  der 
engang  i  en  fjernere  Fortid  har  baaret  det  fælles  Navn  Beg 
(se  2.  R.,  4.  Bd.,  S.  230  ff*.).  Navnet  Begs  Aa  er  her 
unægtelig  en  mere  passende  Betegnelse  end  Skals  Aa,  der 
paa  Generalstabens  Kort  allerede  bruges  om  Aaen  straks 
efter  at  den  har  forladt  Fussing  Sø.  —  I  Venning,  hvor  den 
hellige  Kjeld  var  født,  træffer  vi  endnu  Sancte  Kjelds  Gaard 
i   1568,    og   vi   faar  at  vide,    at  Aalum  i  dette   Aar  endnu 

1)  I  »Biogr.  Leksikon  c  siges,  at  han  blev  gift  1542.  Af  det  her  med- 
delte Skiftebrev  fra  1540  fremgaar  dog,  at  han  allerede  var  gift  i 
dette  Aar. 

^)  I  den  sidste  Udgave  af  Traps  »Danmark«  findes  den  ganske  for- 
virrede Meddelelse,  at  Fussingø  er  opbygget  1583  af  Albret  Skeel, 
hvis  Dødsaar  rigtigt  angives  til  1 5 68. 


214 

havde  sin  egen  Sognepræst.  ^)  —  Nogle  Dokumenter  an- 
gaaende  Gods  i  Vendsyssel  og  i  Hammerum  Herred  er 
kommen  med  i  Arkivet  paa  Fussingø  paa  Gnind  af  Skeelernes 
Besiddelser  i  disse  Egne. 


1525^  16.  Maj  (Tirsdagen  næst  før  die  Set  Erici  regis 
et  martyris).  Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  Anders 
Berteissen,  Foged  til  Skiemgaard  med  4  Dannemænd  kund- 
gjorde, »at  den  Tid,  Sandemænd  i  Lyngherred  var  tilkrævet 
at  gøre  Tov  paa  den  Holm,  som  ligger  imellem  Bjerregrav 
Mark  og  Fussing  Mark,  som  de  trætte  om,  da  vorde  det 
aftalt  i  Minde  saa,  at  der  skulde  ingen  Mand  grave  Tørv 
eller  hugge  Ris  derpaa  i  nogen  Maade,  og  deres  Fæ  skulde 
gaa  af  baade  Byer,  Horn  imod  Horn,  i  Mindelighed  paa 
baade  Sider.« 

1540,  1.  Aug.  Anders  Christiemssen  [Sandberg]  til 
Quelstrup,  af  Vaaben,  gør  vitterligt,  at  Aar  1 540,  Mandagen 
næst  efter  Set  Olaui  Regis  Dag,  var  han  paa  Løjstrup  til 
Skifte  med  Niels  Kieldssen  [Jul]  til  Astrup  og  Albret  Skeel 
til  Rostrup,  hans  kære  Svogre,  paa  deres  Hustruers  Vegne, 
Margrete  Christensdatter  og  Kirstine  Christensdatter,  hans 
kære  Søstre,  i  Overværelse  af  hans  Moder  Fru  Anne  Som- 
mers til  Løjstrup,  om  Arv  efter  deres  Fader  Christiem  An- 
dersen af  Quelstrup.  Niels  Kieldsen  og  Albret  Skeel 
skal  have:  I  Ning  Herred,  Maarslet  Sogn  i  Fullen  i  Gaard 
og  I  Bol,  i  Beder  Sogn  i  Lille  Fullen  i  Gaard;  Hads  Her- 
red i  Saxild  i  Gaard,  i  Spøttrup  i  Gaard,  i  Ranlev  i  Gaard ; 
Vor  Herred  i  Bryrup  2  Gaarde;  Holmands  Herred  i  Pjested 
I  Gaard,  i  Damkiei  i  Gaard,  i  Skærup  i  Bol;  Elbo  Herred 
i  Bræstrup  i  Gaard,  i  Egiun  i  Bol,  i  Hyby  i  Bol,  i  Kob- 
bel  1  Gaard,  i  Handrop  i  Gaard  samt  Twongordt  og  i  Bol : 

1)  En  Præst  i  Aalum  omtales  ogsaa  1557  ^Diplom.  Vibergense,  S.  320) 
og  han  siges  da  at  have  3  Sogne. 


215 

i  Erritsø  I  Gaard,  i  Gaard  kaldet  Holt  og  i  Bol  kaldet 
Helvidi,  Growdals  Mølle  og  2  Otting  Jord  over  al  Husbye 
Mark  og  i  Ottiog  Jord  over  al  Tolstrup  Mark,  i  Boerløff  i 
Gaard,  i  Jordup  i  Gaard,  i  Egholt  i  Gaard,  Tersbøll,  i 
Wiuff  2  Gaarde.  —  Derimod  skal  Anders  Christensen 
have  alt  det  Gods  paa  Mols,  som  er:  først  Quelstrupgaard 
med  den  liden  Mølle  ved  Gaarden,  Twollegordt,  i  Biørstrup 
I  Gaard,  i  Tiellerup  i  Gaard,  i  Dieret  3  Gaarde,  Dams- 
bond  og  2  Bol,  i  Twedt  i  Bol  og  i  Gaard,  i  Offuertwedh 
I  Gaard,  i  Tonip  i  Bol  og  t  Gaard,  i  Basballe  i  Gaard, 
Meldest  Mølle  og  Skowmølle.  —  Vidner:  Mogens  Munck 
til  Wolstrup,  Pedher  Ebbessen  [Galt],  Høvedsmand  paa 
Lundenis,  Axell  Nielssen  [Rosenkrantz]  til  Langtindh,  Jenss 
Tamessen  [Sehested]  til  [Holm]gaard,  og  Jens  Katt,  Lands- 
tingshører.  Givet  og  skrevet  paa  Løstrup  Mandag  nest  efter 
Sancti  Olaui  Regis  Dag  1540. 

(Alle  Seglene  mangler.) 

1546,  21.  August  (Lørdagen  før  Set.  Bartolomæi 
Apostels  Dag).  Vidne  af  Nederfussing  Birketing  efter  Be- 
gæring af  Christen  Jenssen,  Foged  paa  Giendrop,  at  18 
Synsmænd  var  til  et  Syn  paa  Suinding  Gade.  »Da  ligger 
der  en  Toft  til  den  Gaard,  Las  Andersen  ibor,  og  hun 
løber  renret  paa  et  Vrat*)  og  til  Gaden  sonden  ved  det 
Hus,  Villas  Bunde  ibor,  og  norden  ved  samme  Hus  ligger 
to  Agre  og  løber  renret  fra  samme  Vrat  og  til  Gaden,  og 
derimellem  ligger  en  Ager,  som  ligger  til  Albret  Skeel«  Gaard^ 
<)g  hun  støder  af  paa  det  samme  Hus  og  løber  ikke  igemmel 
til  Gadejorden  som  hendes  Naboes.  Hvilket  er  med  Rette 
eller  Urette  xidste  de  ikke.  c 

1547,  20.  Jmn.,  Odense  (Die  Fabiani  et  Sebastiani). 
Rigens  Stævning  over  et  fjerde  Dombrev,  som  Albret  Skeel 
havde    forhvervet    paa    et  kongeligt  Skødebrev   lydende,    at 

*)  Vrat  eller  Vret:    Det  Sted,   hvor    Pløjningen  vender  vetl  Sammen^^ 
stød  af  flere  Agre.    (Se  Registret  til  Diplomat.  Vibergense.) 


2l6 


Kongen  havde  tilskødet  ham  det  saakaldte  Rannes  Gods  i 
Neder  Fussing  i  Aalum  Sogn,  som  er:  i  Gaard  kaldet  Sø- 
gaard, 6  Bol  i  Nederfussing  og  3  Bol  i  Overfussing.  Lige* 
ledes  et  Følgebrev  til  alle  Kronens  Bønder  i  Fussing  Birk, 
at  Kongen  har  tilskødet  Albret  Skeel  Birket.  Enhver  som 
har  noget  Krav  paa  nævnte  Birk,  Gaarde  og  Bol  skal  inden 
et  Aar  og  6  Uger  komme  paa  Rettertinget  med  deres  Be- 
visning. 

1554,  4.  August  (Lørdagen  næst  efter  Olai  R^is 
Dag).  Vidne  af  Viborg  Landsting,  at  Svend  Pedersen,  Foged 
paa  Skieme,  paa  sin  Husbond  Christoffer  Rosenkrandtz  til 
Biørholms  V^ne  havde  stævnet  Sandemændene  i  Fussing 
Birk,  fordi  de  havde  voldsvoret  flere  af  de  Aalum  Mænd  for 
Tørvegrøft  i  Aalum  Mark.  Ligeledes  havde  han  indstævnet 
en  Synsforretning,  der  var  gjort  om  Markskel  mellem  Aalum 
•  Mark  og  Nederfussing  Mark.  For  de  indstævnte  mødte 
Albret  Skeel  til  Ginderup  ved  sit  Sendebud  Anders  Skrædder, 
som  paastod,  at  Tørvene  var  gravet  paa  Albret  Skeels  Jord. 
Efter  hans  Begæring  blev  Sagen  opsat  i  6  Uger. 

1557.  Vidne  af  Viborg  Snapslandsting  at  Albret  Skeel 
til  Fussingholm  gav  Last  og  Kære  paa  et  Sandemandstov, 
som  var  gjort  mellem  Suinding,  Volstrup,  Skiembeck  og 
Viom. 

1557,  2.  Nov.  (Tirsdagen  næst  efter  Alle  Hellensdag). 
Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting  efter  Begæring  af  Albret 
Skeel  til  Fussingh,  at  6  Synsmænd  var  til  et  Syn  over  en 
Vase,  som  er  gjort  over  Tværkjær.  Da  kundgjorde  de  deres 
Syn  saa,  at  som  Overfussing  Grander  foreviste  det  for  dem, 
kimde  de  ikke  rettere  granske  eller  forfare,  end  den  nye 
Vase  var  gjort  paa  Albret  Skeels  Grund  og  Ejendom. 

1558,  26.  Juli  (Tirsdagen  næst  for  Set.  Vols  Dag). 
Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  16  Synsmænd  var  til 
«t  Syn  ved  Sønderskov  efter  Anvisning  af  Albret  Skeel  til 
Fussinggaard.    Da   saa   de,    at   fra  den  Vej,   som    ligger   fra 


217 

Fussingh  og  til  Olum,  og  øster  ad  til  den  gamle  Grøft,  dér 
var  kastet  en  ny  Grøft  for  nylig  paa  Albret  Skeels  egen 
Ejendom,  og  sønden  ved  den  Grøft  ligger  somme  Steder  2 
Veje  og  somme  Steder  3  Veje,  og  der  var  ophuggen  22 
Ege,  som  Albret  Skeel  sagde,  han  lod  ophugge,  fordi  han 
vilde  ikke  lade  grave  Adelvej  eller  nogen  Mand  for  nær. 
Norden  for  den  nye  Grøft  i  Skoven  laa  der  ogsaa  nogle 
Veje  derfra  og  i  vester  ned  til  Albret  Skeels  Gaard.  Og 
der  vesten  for  imellem  baade  Skove,  som  Ordas  Jord  *)  er, 
der  findes  ingen  Veje,  sum  løber  øster  eller  vester,  uden  de, 
der  ligger  til  Albret  Skeels  Gaard. 

1560,  Vidne  af  Viboig  Snapslandsting,  at  Albret  Sked 
til  Fussingøø,  Høvedsmand  paa  Bøfifling,  gav  Last  og  Klage 
paa  det  Markskel,  der  er  gjort  imellem  Viom,  Suinningh  og 
Volstrup,  samt  paa  en  Grøft,  som  Christopher  Rosenkrantz 
til  Skierne  har  ladet  kaste  i  samme  Markskel. 

1561,  14.  Jan«  (Tirsdagen  næst  før  Set.  Antonii  abbatis 
Dag).  Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  en  Dannemand 
og  en  Dannesvend  stod  den  Dag  paa  Tinge  og  kundgjorde, 
at  de  var  for  Clausholm  Mandagen  næst  før  Jul  og  advarede 
Fru  Anne  Rosenkrantz,  at  Albret  Skeel  til  Fussingø  vilde 
lade  kalde  paa  Sandemænd  i  Sønderlyng  Herred  til  at  gøre 
ret  Markskel  mellem  Overfussing  Mark  og  Bjerregrav  Mark 
den  Tirsdag  8  Dage  efter  Hellig  tre  Konger  Dag  [14.  Jan. j, 
og  lade  Sandemændene  opkræve  den  Tirsdag  næst  efter  Set. 
Pouels  Omvendelses  Dag  [28.  Jan.],  og  skal  Sandemændene 
være  paa  Marken  og  gøre  ret  Markskel  efter  Loven  den 
første  Tirsdag  i  Fcisten  [25.  Februar],  Ligeledes  vidnede  to 
Mænd,  at  de  var  for  Skiern  Mandagen  næst  før  Jul  og  gav 
Christoffer  Rosenkrantz  samme  Varsel,  to  andre  var  for 
Ougaard  hos  Hr.  Christen  Friis,  to  for  Korsø  Gaard  hos 
Lciurids  Skram  og  to  i  Mariager  hos  Hr.  Jørgen  Lykke. 

1561,  28.  Jmn.  (Tirsdagen  næst  efter  Pauli  conversionis 
^)  Pløjejord.     Aardag  eller  Ardag  =  Pløjning. 

»4 


2l8 


Dag).  Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  Albret  Skeel  til 
Fussingø  lod  opkræve  Sandemænd  i  Lyngherred  at  gøre  ret 
Markskel  mellem  Overfussing  Mark  og  Bjerregrav  Mark,  og 
brynde  ved  en  liden  Knold,  som  stander  oven  i  Siødal  ved 
Fussing  Randers  Vej,  som  Thanom  Mark  slipper  og  Bjerre- 
grav Mark  vedtager,  og  siden  saa  langt  som  Fitssing  Mark 
og  Bjerregrav  følges  ad  og  til  Bogs  Aa  vedtager. 

1561,  11.  Pebruftr  (Tirsdagen  næst  før  Fastelavns  Søn- 
dag). Vidne  af  Sønderiyng  Herredsting,  at  Albret  Skeel  til 
Fussingø  lod  opkrasve  Sandemænd  i  Sønderlyng  Herred  at 
gøre  Markskel  imellem  Overfussing  Mark  og  Bjerregrav  Mark, 
og  var  i  Dag  tredie  Ting,  og  14  Dage  imellem  hvert  Ting. 
Ligeledes  at  to  Kaldsmænd  var  ved  Halds  Port  den  Mandag 
næst  før  Jul  og  gav  Hr.  Otto  Krumpen,  Høvedsmand  paa 
Hakl,  Varsel  etc.  som  14.  Jan. 

1561,  12.  April  (Lørdag  næst  før  Søndag  Quasimodo- 
geniti).  Vidne  af  Fussing  Birketing  om  et  Syn  paa  Over- 
fussing Mark,  at  der  var  aardet^)  over  Markskel  og  af  Birke- 
jorden og  til  Jens  Jensens  Ager  i  Bjerregrav,  saa  og  at 
samme  Jord  var  lagt  tilbage  igen.  Og  tilstod  Jens  Jensen  i 
Bjerregrav,  at  hans  Drenge  havde  henaardet  samme  Jord 
ham  uvidende. 

1561,  1.  Juli  (Tirsdagen  næst  efter  Set.  Hansdag  Mid- 
sommer). Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  Albret  Skeel 
til  Fussingø  loa  opkræve  Sandemænd  i  Sønderlyng  Herred 
at  gøre  ret  Markskel  mellem  Overfussingh  Mark  og  Bjerre- 
grafF  Mark  og  begynde  ved  en  liden  Knold,  som  staar  oven 
i  Syødaall  ved  Fussingh  Randers  Vej,  som  Tanum  Mark 
slipper  og  Bierregraff  Mark  vedtager.    (Smlgn.  28.  Jan.) 

1561,  12.  Aug.  (Tirsdagen  næst  efter  Set.  Laurentii 
mattyris  Dag).  Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  8  Sande- 
mænd gjorde  deres  Tov  og  Ed  om  Markskel  mellem  Over- 

1)  pløjet. 


2t9 

fussing  Mark  og  Bjerregrav  Mark.  De  satte  den  første  Sten 
oven  for  Syødaall  ved  Fussing  Randers  Vej,  gik  saa  op  med 
Randers  Vej  til  en  »Heffuit«  ^)  kakiet  Butt,  derfra  imellem 
»Aaøgi«  og  Kielsagre  og  vester  til  en  anden  Vratt')  og  saa 
nør  paa  til  en  anden  Vrat  vedtager  og  vester  til  en  anden 
Hefiiiid  og  Støtte.  Derpaa  mod  syd  til  den  Vej,  som  løber 
mellem  Bjerregrav  og  Fussing,  og  ned  i  en  Heflfuid  østen 
og  norden  Skybhiif.  imellem  Suolsagre  og  Skybtzagre  og  til 
Nørenden  af  en  gammel  Upkast  Saa  ud  med  en  liden 
Rundhe  til  sønder  Side  af  Bækken,  saa  Bækken  ned,  og  nør 
og  vester  over  Kæret  til  en  gammel  Upkast  Saa  nord  og 
vester  paa  til  en  Vej  og  oven  for  en  lille  Dalmunne, ')  nord 
og  vester  i  samme  Dalmunne  og  ud  i  Kæret  og  ud  med  en 
Vej.  Saa  ud  til  Begs  Aa,  hvor  de  satte  en  Sten  ved  en 
Aakrog. 

1566«  Vidne  af  Viborg  Snapslandsting,  at  Albret  Skeel 
til  Fussingø  gav  Last  og  Klage  paa  et  Markskel,  som  Sande- 
mænd af  Sønderlyng  Herred  havde  gjort  mellem  Volstrup 
Mark  og  Skov  og  Skjern  Enemærke,  samt  mellem  Suindingh 
Mark  og  Skov  og  forskrevne  Skjern  Enemærke,  som  kaldes 
Viom. 

1588.  Vidne  af  Viborg  Snapslandsting,  at  Albret  Skeel 
til  Fussingø  lod  give  Last  og  Klage,  at  Laurids  Rostrup  og 
Fru  Kirstine  Rud  har  forholdt  ham  hans  Broderbøms  Breve, 
siden  de  var  ham  tildømte.  Desligeste  at  den  Tid,  det 
brændte  paa  Fussing,  da  blev  der  brændt  en  stor  Hob  af 
hans  Ejendomsbreve.  Ogsaa  klagede  han  over,  at  de  Mænd 
i  Hvetbo  Herred  i  Hjermislev  og  Alstrup  driver  med  deres 
Fæ  og  Kvæg  ind  i  Jerslev  Herred  over  Assenbæk  og  Ryaa, 
som  er  over  Herredsskel;  at  Mændene  i  Maimeby,  Tømmerby 
og  Filholm  driver  og  bruger  ind  i  Tise  Mark  over  Markskel; 

')  Heflfiiit,  Hovd  =?  Tværagcr  for  Enden  af  et  andet  Fald  Agre. 

«)  Se  Note  Side  215. 

*)  Maaske  Dalmund,  Indgangen  til  en  Dal. 

14* 


at  de  af  Hjermislevgaard  har  ladet  bygge  3  Gadehuse  i 
Hjermislev  By  og  lagt  af  Byens  fælles  Jord  til  samme  Gade- 
huse, og  at  de  lader  bruge  eller  bortleje  noget  Eng  og  Kær 
til  Hjermislevgaard,  som  blev  vundet  fra  Vester  Brynderslev 
og  til  Hjermislevgaard  og  Hjermislev  By;  endelig  klager  han 
over  den  Grøft,  som  de  af  Skjern  har  ladet  kaste  imellem 
Volstrup  og  Viom  og  imellem  Svinding  og  Vium,  og  over  det 
Sandemandstov,  som  der  er  gjort. 

1568,  VZ.  Juli,  Aalttin.  10  Mænd  i  Aalum  bevidner, 
at  den  Holm,  som  ligger  uden  for  Venning,  har  Jens  Over- 
gaard i  Venning  i  Set,  Kjelds  Gaard  og  Povl  Murmand  haft 
i  deres  Hævd  og  Brug  først  udi  Hans  Stygges  Tid,  der  han 
var  Lensmand  paa  Dronningboig  [1548 — 59]  og  siden  udi 
Jørgen  Rosenkrantzes  Tid  [1559 — 63]  og  nu  udi  Erik  Langes 
Tid.  Christen  Morissen,  Sognepræst  til  Aalum  Kirke,  til* 
træder  dette  Vidnesbyrd  for  de  4  Aar,  siden  han  kom  til 
Sognet 

1573.  Vidne  af  Viborg  Snapslandsting,  at  Christen 
Skeel  til  Fussingø,  Høvedsmand  paa  Bøvling,  gav  Last  og 
Klage  paa  det  Markskel  imellem  Vidom  og  Suinning  Mark 
og  Skov,  og  mellem  Vidom  og  Volstrup  Skov  og  Mark. 

1574,  9.  Januar  (Lørdagen  næst  efter  Helligtrekonger 
Dag,  som  Snapsting  paa  faldt).  Vidne  af  Fussing  Birketing, 
at  Per  Lauersen,  Foged  paa  Fussingø,  paa  3  Ting  havde 
givet  Last  og  Klage  paa  de  Læsten  Mænd,  at  de  slaar  og 
bruger  over  ret  Skel  ind  i  Fussingø  Birk,  samt  at  han  havde 
forbudt  dem  at  have  nogen  Brugsel  paa  Volstrup  Kær  eller 
Fussing  Kær. 

1577,  3,  Sept.  (Tirsdagen  næst  før  Nativitatis  Mariæ). 
Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  to  Kaldsmænd  paa  Set. 
Ludvigs  Søndag  [25.  August]  var  for  Dronningboig  Port  og 
for  Clausholm  Port  for  at  give  Jøigen  Skram  og  Fru  Anne 
Rosenkrantz  Varsel,  at  Christen  Skeel  til  Fussingø  i  Dag 
vilde    lade    opkræve  Sandei](iænd  til  Sønderlyng  Herredsting 


iil 


for  at  gøre  ret  Markskel  mellem  Volstrup  Mark  og  Læsten 
Mark  og  Kær;  samt  at  to  andre  Mænd  samme  Dag  var  i 
Viborg  og  stævnede  Mester  Gireonimus  Jostssen  *)  og  menige 
Kapitelsbrødre  i  Viborg  i  samme  Anledning. 

1578,  18,  Marts  (Tirsdagen  efter  Søndagen  Judica). 
Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting,  at  Christen  Skeel  til  Fus- 
sii^  lod  opkræve  Ejersmænd  til  at  omstene  og  stable  et 
Stykke  Eng  paa  Volstrup  Kær,  som  kaldes  Røding,  at  de 
kommer  som  i  Morgen  kommer  3  Uger. 

1578,  6.  September  (Lørdagen  næst  før  Vor  Frue 
Dag  Fødsels).  Vidne  af  Fussing  Birketing,  hvor  Christen  Skeel 
til  Fussingø  personlig  var  til  Stede,  at  20  Mænd  og  Kvinder 
alle  samdrægtelig  vidnede  med  Helligaands  Ed  og  oprakte 
Fingre,  at  saa  længe  de  kan  mindes  har  det  Eng  og  Kær, 
som  Christen  Skeel  og  Jøigen  Skram  omtrætter  paa  Volstrup 
Kær,  og  som  ligger  sønden  for  Bækken,  været  holdt  og  brugt 
for  Volstrups  rette  Grund  og  Ejendom,  indtil  de  Læsten 
Mænd  nu  haver  hævdet  dem  derind  og  brugt  og  ryddet 
Risene.  Ligeledes  er  det  dem  alle  vitterligt,  at  Bækken 
har  været  holdt  for  ret  Skel  imellem  Volstrup  og  Læsten, 
saaledes  som  Christen  Skeels  Lavhævd  indeholder  og  for- 
melder. 

1578,  6.  September  (Lørdagen  næst  før  Seiermere 
Vor  Frue  Dag  Fødsels).  Vidne  af  Fussing  Birketing  om  de 
Enge  paa  Læsten  Kær,  som  Christen  Skeel  og  Jøigen  Skram 
omtrætter.  Fogden  kendte  sig  ii^en  Dommer  at  xære  i 
denne  Sag,  da  det  ikke  var  bevist,  at  Engene  laa  inden  for 
Birkets  Omraade. 

1578,  9.  Sept  (Tirsdagen  efter  Nativitatis  Mariæ). 
Vidne  af  Sønderlyng  Herredsting  efter  Begæring  af  Jørgen 
Skram  til  Tjele,  Høvedsmand  paa  Dronningboi^,  at  18  Syns- 
mænd den  Dag  havde  været  til  et  Syn  paa  Læsten  Kær  til 

')  M.  Hietonymiis  Jnstesen   Ranch,    Compastor  tU   Graabrø<lre  Kirke 
i  Viborg. 


12^ 


den  Grønslet,  soin  begynder  midtvejs  paa  MossbrofT  og  ligger 
i  Land  imod  Laesten  Bjerge.  Da  kunde  de  ikke  kende  eller 
forfare  den  at  være  en  løbende  Bæk,  men  syntes  dennem 
at  være  en  Markvej  og  Møgvej,  naar  Opholds  Føre  er. 
I  lige  Maade  var  de  ved  den  Eng  Tvæikær,  der  kimde  de 
ikke  kende  eller  finde  nogen  løbende  Bæk  førend  i  den  østre 
Side  af  Kæret;  der  fandtes  en  liden  Opkast,  som  de  Læsten 
Mænd  bekendte  for  dem,  at  de  havde  gravet  for  at  Vandet 
skulde  synke  fra  deres  Enge,  og  nogle  smaa  Vældrender, 
som  kommer  af  Læsten  Bjerge  c^  løber  ned  i  Kæret.  — 
To  Mænd  vedstod,  at  de  i  Dag  8  Dage  var  for  Fussingø 
Port  og  gav  Christen  Skeel  Varsel  for  samme  Syn. 

1579,  14.  April  (Tirsdagen  næst  efter  Palme  Søndag). 
Vidne  af  Sønderiyng  Herredsting,  at  Sandemændene  lovede 
at  møde  paa  Marken  nu  paa  Mandag  8  Dage  imellem  Vol- 
strup  Mark  og  Læsten  Mark  og  Kær  og  gøre  deres  Tov, 
om  vi  der  gav  Fylding  paa  dem. 

1597,  8.  Marts,  Viborg.  Niels  Lauritzen,  Super- 
intendent i  Viboig  Stift,  Johannes  Paludanus,  Ærkedegn  i 
Viborg  Domkirke,  og  Niels  Sørensen,  Kannik  smstds.,  bort- 
fæster Kongetienden  af  Bjerregrav  og  Aalum  Sogne,  der  af 
Kong  Frederik  II  er  tillagt  fattige  Skolepersoner  i  Viborg 
Skole,  til  Albret  Skeel  til  Fussingø  mod  en  aarlig  Afgift  af 
5  Pund  Rug  og  4  Pund  Byg  af  Bjerregrav  Sogn  og  4  Pund 
Rug  og  4  Pund  Byg  af  Aalum  Sogn. 

1613,  8.  Maj.  Vidne  af  Hammerum  Herredsting,  at 
Albret  Skeel  til  Fussingø,  Befalingsmand  paa  Riberhus,  lod 
forbyde  Mads  Marquorssen  i  Hodsager  Kirkegaard  eller  nogen 
anden  at  komme  i  Hallundbæk  Mark  med  Fædrift,  Tørve- 
grøft, Lyngslet  eller  nogen  anden  Brugelighed. 

1613,  29.  Maj.  Vidne  af  Hammerum  Herredsting,  at 
4  Synsmænd  havde  været  til  et  Syn  i  Hallundbæk  Mark 
norden  for  Hennings  Fald  ved  Lille  Aa.  Der  blev  dem 
forevist  en  Sten,   som   sagdes   at   være   en  Skelsten  mellem 


225 

Hallundbæk  og  Hodsager,  og  østen  og  sønden  ibr  samme 
Sten  var  slaget  noget  Lyng  saa  meget  som  henved  et  Læs. 
To  Mænd  bevidnede,  at  de  havde  givet  Mads  Marquorssen 
i  Hodsager  Kirkegaard  Varsel  for  hans  BroQæl  for  samme  Syn. 

1816,  25.  Marts,  Randers,  Peder  Nielsen,  »Tjener 
i  Guds  Ord  og  over  de  fattiges  Indkomst  til  det  almindelige 
Hospital  i  Randers«,  bortfæster  med  Samtykke  af  Eske  Brock 
til  Estrup,  Høvedsmand  paa  Dronningborg,  Kongetienden  af 
Udby,  Holbæk  og  Estrup  Sogne  i  Rovsø  Herred,  som  tid- 
ligere Fru  Anne  Lykke,  salig  Mourids  Stygges,  har  haft  i 
Fæste,  til  Albret  Skeel  til  Fussingø  mod  en  aarlig  Afgift  af 
3  Ørte  Rug,  3  Ørte  Byg  og  V3  Ørte  Havre  af  Udby  Sogn, 
6  Ørte  Rug,  6  Ørte  Byg  og  V2  Ørte  Havre  af  Holbæk  Sogn 
og  4  Ørte  Rug,  4  Ørte  Byg  og  Va  ^^^  Havre  af  Estrup 
Sogn.  Desuden  har  Albret  Skeel  i  Stedsmaal  betalt  »halv- 
ottende og  tyve  Rigsdaler,  r^net  i  Rdl.  af  hver  Ørte  Korn, 
og  hver  Daler  saa  god  som  74  danske  Skilling,  som  Monten 
endnu  staar.« 

1618,  27.  August,  Løgismose.  Otto  Banner  til 
Løgismose  tilskøder  Albret  Skeel  til  Fussing,  Ridder,  Rigs- 
raad.  Befalingsmand  paa  Riberhus  og  Danmarks  Riges  Ad- 
miral, sin  Anpart  i  en  Gaard  i  Egsmark.  Vidne:  Gude  Galde 
til  Ryumgaard. 

1647,  16.  Februar.  Vidne  af  Sonderlyng  Herredsting, 
at  Hammershøj  og  Hviding  Mænd  lovede  at  udgive  Brokom 
til  Fussing  Vases  Vedligeholdelse  ligesom  deres  Formænd 
havde  gjort. 

1656,  7.  April,  Odden.  Sophie  Brahe,  salig  Hr. 
Jøigen  Lunges,  beklager,  at  hendes  Helbred  ikke  tillader 
hende  at  være  tilstede  ved  Skiftet  i  Aalborg  mellem  hendes 
Børn.  Med  Pengene  skal  forholdes  saaledes,  at  Sidsel  Lunge 
skal  have  den  første  Lod,  Anne  Lunges  Børn,  som  er  hende 
Penge  skyldig,  den  anden,  og  om  de  4  andre  Parter  skal 
der  kastes  Lod.    De  Penge,    som  kommer  til  Skifte,    er  ialt 


224 

30,ooo  Rdl.,  af  hvilke  hun,  efter  Børnenes  udgivne  Brev, 
skulde  nyde  Renten;  men  af  et  moderligt  Hjerte  giver  hun 
Afkald  derpaa  og  begærer  intet,  saa  at  hver  af  Arvingerne 
straks  skal  nyde  Renten  af  den  Part,  der  tilfalder  dem. 

(Kopi,  bekræftet  lo.  April  1656  af  samtlige  de  i  Aalborg  tilstede- 
værende  Arvinger,  se  næste  Brev.) 

1656,  10.  April,  Aalborg.  Mogens  Høg  til  Kær- 
gaardsholm,  Rigsiaad  og  Høvedsmand  paa  Silkeborg,  paa  sin 
salig  Søster  Anne  Lunges  Børns  Vegne,  Christen  Skeel 
til  Fussingø,  Rigsraad  og  Befalingsmand  paa  Tryggevælde, 
paa  sin  Søn  Mogens  Skeels  Vegne,  Hans  Bille  til  Junget- 
gaard  paa  sin  Datter  Kirstine  Billes  Vegne,  Lisbeth 
Lunge,  salig  Hr.  Palle  Rosenkrantz's  til  Krænkcrup,  Ide 
Lunge,  salig  Otto  Skeels  til  Katliolm,  og  Sidsel  Lunge^ 
salig  Henrik  Lindenovs  til  Gavnø  skifter  imellem  sig  det 
Gods,  som  deres  Moder  Fru  Sophie  Brahe,  salig  Hr.  Jørgen 
Lunges  til  Odden,  i  levende  Live  har  overladt  dem,  nemlig 
det  Jordegods,  der  er  falden  efter  deres  afdøde  Søskende, 
og  det  Købegods,  hun  har  tilforhandlet  sig  siden  sidste 
Skifte,  samt  hendes  Gældskrav,  hvoraf  hun  selv  skal  nyde 
Oppebørslen  og  Renten  hendes  Livstid.  Til  Godset  horer 
Hovedgaardene  Odden,  Birkelse  og  Høgholt,  og  eftersom  der 
falder  2  Søsterlodder  i  hver  Hovedgaard  har  de  vedtaget, 
at  ingen  maa  sælge  sin  Part  i  Gaardene  til  fremmede  uden 
forst  at  have  tilbudt  de  andre  Arvinger  det.  Oddens  Byg- 
ning er  af  gode  Mænd  takseret  til  1400  Rdlr.,  Birkelse  til 
1000  Rdlr.  og  Høgholt  af  Sophie  Brahe  selv  til  400  Rdlr.; 
hvad  de  saaledes  bliver  hinanden  skyldig  paa  Bygning,  skal 
udlignes,  naar  senere  Løsøret  bliver  skiftet 

(Underskrevet  af  Udstederne  undtagen  Lisbeth  Lunge,  tor  hvem 
hendes  Søn  Erik  Rosenkrantz  underskriver.  Segl  for  dem  alle  undtagen 
for  Mogens  Høg,  >der  underskriver  paa  min  Broder,  salig  Jocst  Hogs 
Børns  Vegne«.) 

1650,   4.  Juli,    Aastrup.     Niels  Nielsen  paa  Aastrup 


225 

bevidner,  at  Christen  Skeel  til  Fussingø  paa  Viboig  Snaps- 
ting 1656  købte  I  Gaard  i  Rejstnip,  Sønderbæk  Sogn,  af 
Lieutenant  Peter  Gudes  Efterleverske.  Gaarden  havde  Peter 
Gude  i  1 65 1  faaet  af  Hendrich  Linderot  til  Kongensgaard, 
Oberst- Vagtmester  over  det  gamle  danske  Regiment,  til  hvem 
den  med  mere  Gods  var  overdraget  af  Kongen  som  Pant 
for  en  Fjerdedel  af  den  ham  og  det  ganske  Kompagni  til- 
kommende Besoldning  fra  sidst  forleden  Fejde. 

1661,  28.  Jan.,  Vibo^.  Niels  Jensen,  Rektor  ved 
Skolen,  og  Peder  Villumsen  Paludanus,  Lector  theologiæ, 
residerende  Kaniker  ved  Viborg  Domkirke,  bortfæster  til 
Mogens  Skeel  til  Fussing  Kongetienden  af  Aalum  og  Bjerre- 
grav Sogne,  som  hans  Fader  tilforn  har  haft  i  Fæste.  Mogens 
Skeel  skal  i  aarlig  Afgift  yde  20  Tdr.  Rug  og  20  Tdr.  Byg 
til  de  to  Kaniker,  som  til  enhver  Tid  holder  Degnene. 

1664,  Januar,  Viborg.  Jast  Høg  til  Gjordslev  til- 
skøder  Otto  Skeel  Christensen  til  Vallø  paa  hans  Broder, 
Mogens  Skeel  til  Fussing,  hans  Vegne  3  Gaarde  i  Sakstrup 
i  Bjergby  Sogn  i  Vendsyssel.  Vidner:  Hans  Broder  Jørgen 
Høg  til   Skærsø   og  hans  Svoger  Hendrik  Jul   til   Lindbjerg. 

1664, 13.  Pebr.,  Aalborg.  Søren  Hansen,  residerende 
Medikus  i  Aalborg,  tilskøder  Otto  Skeel  Christensen  til  Vallø 
I  Gaard  i  Snævre  i  Bjergby  Sogn  i  Vendsyssel,  som  han 
selv  efter  Skøde  af  21.  Decbr.  1662  har  tilforhandlet  sig  af 
Jørgen  Høeg  til  Skærsø.  Harding  Petersen,  Borger  i  Aal- 
borg, bevidner  under  samme  Dato,  at  han  paa  Søren  Hansens 
Vegne  har  modtaget  Betalingen  for  Gaarden  med  613V2 
Rdl.  Specie. 

1666,  25.  August,  København.  Marqvor  Rodsten 
til  Lerbæk,  Oberst  over  Tøjhuset  i  København,  afstaar  til 
Niels  Rosenkrantz  til  Holbækgaard,  Oberst  over  det  sællandske 
Provinsregiment  til  Fods,  Gaardene  Stougaard  og  Alsted  i 
Koldinghus  Amt  for  en  Købesum  af  18,700  Rdlr.,  af  hvilken 
Sum  Niels  Rosenkrantz  skal  betale:  Til  Cort  Hendrik  Mercker, 


226 


Handelsmand  i  København,  12,730  Rdlr.,  til  Mester  Erik 
Olufsen,  Sognepræst  til  Vor  Frue  Kirke,  2,438  Rdlr.,  til 
Albret  Dysseldorph,  Vinhandler  i  København,  1,590  Rdlr., 
til  Oluf  Rosenkran tz  til  Egholm  1,120  Rdlr.  og  til  Oberst 
Arenstorph  384  Rdlr. 

1672,  17.  Pebr.,  Rødding.  Anders  Jensen  Nørgaard 
overdrager  sin  Broder  Christen  Jensen,  boende  i  Nørgaard  i 
Rødding*  Halvparten  af  Sonderbegsgaard  i  Sønderlyng  Her- 
red, som  han  efter  gode  Mænds  Annammelse  har  overtaget 
i  Henhold  til  Panteforskrivning  fra  Claus  Dyre  til  Sinding- 
gaard.  Anders  Jensen  har  som  Adkomst  til  Gaarden  Erik 
Bliks  gamle  Skøde,  dat  Viborg  d.  30.  Jan.  1657,  et  Følge- 
brev dat.  Viborg  7.  April  1666  og  den  originale  af  gode 
Mænd  gjorte  Annammelse  paa  Sønderbegsgaard  dat.  Viborg 
d.  20.  Marts   1667.    Broderen  underskriver  som  Vidne. 

1689,  17.  Sept  Vidne  af  Støvring  og  Nørhald 
Herreders  Ting,  at  Monsr.  Toppel,  Ridefoged  over  Dronning- 
borg Gods,  paa  Raasted  Bymænds  Vegne  havde  ladet  stævne 
Hans  Excellence  Hr.  Mogens  Skeel  til  Fussingø,  Ridder  etc. 
for  Vidne  at  paahøre  angaaende  Raasted  Hede,  som  han 
formener  at  have  Fællig  udi.  Mogens  Skeels  Fuldmægtig 
Anders  Nielsen  Vinther  protesterede  forgæves  mod  Stævnin- 
gens Lovlighed.  Derpaa  aflagde  10  Mænd  og  Kvinder  fra 
Raasted,  Vestrup  og  Komdrup  Vidnesbyrd  om,  at  saa  længe 
de  kunde  mindes,  havde  Hedegaard  været  en  enlig  Gaard, 
som  havde  sin  Mark  og  Ejendom  for  sig  selv;  den  havde 
ingen  Hede  norden  og  østen  for  sine  Agre,  derimod  syd  for 
Gaarden  og  ned  til  Svejstrup  Hede,  og  den  havde  hverken 
holdt  Vide  eller  Vedtægt  med  Raasted  Mænd;  den  saakaldte 
Trehøjshede  havde  altid  ligget  til  Raasted.  Maren  Christens- 
datter,  som  er  barnefødt  i  Hedegaard,  kunde  mindes,  at 
hendes  Fader  Christen  Andersen  opbrød  et  Stykke  Jord  i 
Trehøjshede,  som  han  maatte  lægge  tilbage  igen,  da  de 
Raasted  Mænd  trættede  ham  det  fra.    Ligeledes  vidnede  hun, 


227 

at  Jens  Brask  i  Hedegaard  overpløjede  <  jrøften  mellem  Hede- 
gaards Mark  og  Raasted  Hede  og  gik  ind  paa  Raasted 
Grund.  Ydermere  vidnede  de  alle,  at  Hedegaards  Tilejere 
ikke  havde  nogen  Fællig  eller  Rettighed  i  Trehøjshede,  og 
naar  deres  Fæmon  var  kommen  deri,  var  det  sket  med 
Raasted  Mænds  Vilje  og  af  deres  Høflighed. 

1689,  24.  Sept  Vidne  af  Støvring  og  Nørhald 
Herreders  Ting,  at  Synsmænd  d.  19.  Sept.  sidst  var  til  et 
Syn  over  en  Hede  kaldet  Trehøjshede,  som  løber  vesten  til 
den  Vej,  der  gaar  fra  Raasted  til  Bjerregrav,  og  vesten  og 
østen  til  Hedegaards  Mark.  Samme  Hede  befindes  i  gammel 
Tid  at  have  været  pløjet  og  lagt  i  Agre.  Grøften  mellem 
Heden  og  Hedegaards  Agre  var  i  en  Længde  af  192  Alen 
oppløjet  af  Hedegaards  Besiddere,  og  ind  i  Heden  var  der 
pløjet  fra  10  til  15  eller  16  Alen.  Et  Stenkast  fra  den  gamle 
Hedegaards  Gaardsted  blev  dem  paavist  en  liden  Ager,  hvori 
kan  saas  ungefær  1V2  Skæppe  Kom,  og  berettede  Raasted 
Mænd,  at  det  var  den  Ager,  som  en  Mand  i  Hedegaard 
havde  opbrudt  c^  blev  dømt  til  at  lægge  tilbage  igen  til 
Raasted.  De  kunde  ikke  rettere  se,  end  at  Trehøjshede  hørte 
til  Raasted  By,  og  at  ej  nogen  kunde  have  Fællig  deri. 

Uden  Dato.  Kongens,  Grev  Valdemars,  Frands  Lyk- 
kes, Fru  Berte  Frises  og  Christen  Skeel  Jørgensens  Bønder, 
som  bor  ved  Nørkær,  forpligter  sig  til,  da  Kongen  efter  deres 
Ansøgning  har  bevilget,  at  Støvningen  ved  Fladbro  maa  op-- 
tages,  at  betale  aarlig  500  Slettedaler  paa  Dronningborg, 
fordelte  saaledes:  7  Gaarde  i  Stevnstrup  56  Sid.,  1 1  G.  i 
Helstrup  93V2  Sid.,  20 V2  G.  i  Taanum  71  Sid.,  6V2  G.  i 
Gjenderup  22  Sid.  11  Mænd  i  Øster  Velling  18  Sid.,  11  G. 
i  Vester  Velling  66  Sid.,  6  G.  i  Venning  42  Sid.,  7  G.  i 
Aalum  42  Sid.,  3  Mænd  i  Skem  og  Mølleren  30  Sid., 
Karmarkgaard  8V2  Sid.,   i   G.  i  Ilsø   3  Sid.,   i  G.  i  Løvskal 


228 


3  sid.,  2  G.  i  Lille  Torup  2V2  Sid.,  7  G.  i  Terp  léVjSld. 
og  V3  Mk.,  6  G.  i  Svinding  23  Sid.  og  1V2  Mk. 

(Der  mangler  4V1  Sid.  i  de  500,  og  Listen  gør  Indtryk  af  ikke 
at  være  bleven  afsluttet.) 

Uden  Data.  Brudstykke  af  en  Kvittance  fra  Eske 
Brock,  Lensmand  paa  Dronningborg,  til  Albret  Skeel  til 
Fussingø  paa  Aalum  Kirkes  Regnskaber  1580 — 16 15.  Da 
Regnskaberne  ikke  har  været  forhørte  i  saa  lang  Tid,  og  for- 
skellige Beviser  ikke  nu  kan  skaffes  til  Veje,  har  Albret  Skeel 
indgaaet  paa  at  lade  hele  sit  Krav  falde  paa  20  Slettedaler 
nær,  hvilke  20  Slettedaler  skal  godtgores  ham  i  næste 
Regnskab. 


Minder  fra  Skagen 

lutr  fra  Midten  af  det  nittende  Aarhnndrede  i). 

Ved  Kjøbmand  L.  Holst. 


I. 

Min  Bedstefader  paa  mødrene  Side  var  Toldassistent 
i  Kjøbenhavn  og  havde  2  Sønner  og  2  Døtre.  Sønnerne 
kom  i  B<^;trykkerlære  i  Kjøbenhavn  og  arbejdede  der  i 
nogle  Åar  som  Typografer,  men  da  dette  ikke  kunde 
føre  til  noget  paa  Grund  af  manglende  Kapital,  greb  de 
til  den  dengang  saa  almindelige  Udvej  at  gaa  ind  i  Told- 
væsenet, og  blev  omkring  1830  ansatte  som  Toldbe- 
tjente, den  ældste  i  Lemvig  og  min  Fader  i  Skagen, 
vistnok  med  en  Lønning  af  10  Rdl.  om  Maaneden  for, 
uden  Sportler  ved  Vagthold  ved  Bommen  m.  v. 

Paa  mødrene  Side  nedstammer  jeg  fra  Skagen;  min 
Oldefader,  Niels  Kjelder,  var  Fisker  der  og  har  vel  nok 
været  en  ret  dygtig  Mand;  han  ejede  da  en  af  2  Huse 
bestaaende  Ejendom  i  Vesterby,  og  en  Vej  til  Havet, 
mellem  Batteriet  og  Fyret,  kaldes  endnu  »Kjelder  Niels's 
VeJ€,  saa  den  er  formodentlig  opkaldt  efter  ham.  Han 
havde  en  Søn  og  en  Datter,  Sønnen  var  i  sin  Skoletid 


*)  Disse  Meddelelser  er  oprindelig  nedskrevne  til  Læsning  for  For- 
fatterens nærmeste  Slægt.  Paa  Bestyrelsens  Anmodning  har 
Købmand  Holst  velvilligt  overladt  dem  til  Offentliggørelse  i 
nærværende  Samlinger.  Red. 

15 


230 

»Kirkedreng c  og  sad  tidt  bag  i  Præstens  Vogn  op  til 
den  gamle  Kirke.  Formodentlig  har  han  været  ganske 
flink  i  Skolen,  og  ved  en  Visitats  blev  Biskoppen  op- 
mærksom paa  den  begavede  Dreng,  som  havde  en  god 
Sangstemme,  og  drog  Omsorg  for,  at  han  kom  i  Latin- 
skolen i  Aalborg,  hvorfra  han  gik  til  Kjøbenhavn  som 
Student  og  fik  theologisk  Examen.  Efter  at  være  bleven 
Candidat  blev  han  ansat  som  Huslærer  hos  Godsejer 
Scavenius  til  Gjorslev,  der  stammede  fra  Skagen,  og  var 
der  Lærer  for  den  senere  Minister  Estrups  Moder.  Senere 
arbejdede  min  Bedstefader  som  Lærer  i  Kjøbenhavn,  var 
med  paa  Kjøbenhavns  Volde  1807,  blev  gift  samme  Aar 
med  en  Datter  af  Major  Creutz  og  havde  4  Børn,  da 
han  1 817  fik  Embedet  som  Præst  i  Skagen.  Min  Bedste- 
moder har  formodentlig  været  noget  tungsindig  og  har 
vist  næppe  befundet  sig  godt  heroppe,  maaske  ogsaa 
Sorgen  over  et  aandssvagt  Barn  har  taget  paa  hende; 
hun  kunde  ikke  bære  det  og  druknede  sig  i  Skagerak 
efter  at  have  været  her  i  Skagen  i  faa  Aar.  Min  Moder, 
der  var  den  ældste  af  Pigebørnene,  blev  i  Begyndelsen 
af  Trediverne  forlovet  med  min  Fader,  og  da  denne  i 
1834 — 35  fik  et  Embede  som  Toldbetjent  i  Løkken  med 
300  Rdl.  i  Gage,  giftede  de  sig  og  bosatte  sig  der.  De 
levede  lykkeligt  i  Løkken  i  nogle  Aar;  min  Broder  Hans 
blev  født  der  r.  Juli  1836  og  jeg  i.  Maj  1838,  men  af 
Grunde,  som  jeg  ikke  kender,  blev  min  Fader  Uven  med 
Controllør  Svane  i  Hjørring,  som  var  hans  Overordnede, 
og  denne  hævnede  sig  paa  Fader  ved  at  sørge  for,  at 
han  blev  ansat  som  Strandtoldbetjent  i  Lilleheden.  Stedet 
var  øde,  med  Bolig  i  en  Del  af  en  gammel  Bondegaard, 
og  Tjenesten  var  streng;  min  Fader  havde  Opsigt  over 
en  Kyststrækning  paa  5  Mil  med  stærk  Patrouilleren,  da 
Smugleri  var  en  ret  yndet  Sport,  og  desuden  maatte  han 
deltage  med  ControUøren  i  Jagten  paa  Smugbrænderier 


231 

paa  Landet,  hvor  den  private  Spiritusbrænding  endnu 
ikke  var  udryddet.  Omtrent  samtidig  med  mine  For- 
ældres Giftermaal  ægtede  min  Bedstefader  Pastor  Mørchs 
Enke  i  Mosbjerg  og  blev  som  Følge  deraf  Præst  i  Mos- 
bjerg og  Hørmested,  indtil  han  i  Åaret  1851  tog  sin 
Afeked  og  flyttede  til  Frederikshavn,  hvor  han  døde 
næste  Aar.  Om  Vinteren  1840  rejste  min  Fader  til 
Kjøbenhavn  for  at  søge  om  at  blive  ansat  andetsteds, 
og  imidlertid  var  min  Moder  med  Børnene  i  Præste- 
gaarden  i  Mosbjerg.  Under  deres  Fraværelse  fra  Hjemmet 
i  Lilleheden,  brændte  dette,  og  samtidig  blev  min  Moder 
syg,  og  kort  Tid  efter  døde  hun. 

Under  disse  sørgelige  Forhold  traadte  vor  kjære 
Moster  Anna,  der  var  gift  med  Bager  Saxild  i  Skagen, 
til  og  tog  min  Broder  og  mig  til  sit  gode  Hjem,  og  vi 
har  ingensinde,  hverken  fra  vor  Plejefaders  eller  fra 
hendes  Side,  mærket,  at  vi  ikke  stod  deres  Hjerte  ligesaa 
nær  som  deres  egne  Børn. 

Min  Plejefader  drev  Bageri  og  Landbrug  og  var 
efter  Forholdene  dengang  i  det  hele  velstillet,  da  han 
havde  været  saa  heldig  at  vinde  jooo  Rdl,  i  Lotteriet, 
en  stor  Sum  i  de  Tider. 

Da  jeg  var  j  Aar,  kom  jeg  sammen  med  min 
Broder  i  Skole  hos  Enkemadam  Splid;  hun  var  næppe 
nogen  Begavelse,  men  vi  læne  da  at  læse  og  skrive,  og 
da  jeg  var  7  Aar,  kom  vi  i  Borgerskolen,  i  Eftermid- 
dagsskolen, som  var  øverste  Klasse;  jeg  begyndte  ved 
nederste  Ende,  men  efter  nogle  Aars  Forløb  avancerede 
jeg  til  at  blive  Dux.  Samtidig  med  vor  Skoleundervis- 
ning fik  vi  Privatundervisning  af  Lærer  Christensen,  2 
Timer  daglig;  han  var  en  dygtig  Lærer,  og  da  jeg  blev 
konfirmeret,  gik  jeg  ud  af  Skolen  med  en,  efter  de  da- 
værende Forhold,  god  Skoleundervisning. 

Da  vi   kom   til  Skagen  i  April   1840,   var  der  for- 

15* 


232 

holdsvis  gode  Tider.    Aaret  forud  var  der  strandet  2  store  • 

amerikanske  Tremastere,  Marshall  og  Orinoco,  den  ene 
med  Stykgods,  navnlig  Lærred,  Drejl,  Sejldug  og  Fjer 
m.  V.  fra  Rusland,  den  anden  med  Jern  fra  Gøteborg.  Det 
var  i  de  gode  gamle  Dage,  da  Kaptaineme,  naar  de  var 
kede  af  at  ligge  her,  solgte  det  hele,  Skude  og  Last;  og 
der  blev  tjent  store  Penge  for  Kjøberne  af  begge  Vrag, 
og  en  Mængde  Mennesker  tjente  gode  Penge  ved  at 
bjerge  og  conservere  de  fra  Vragene  indbjergede  Varer, 
Lærred  og  Drejl.  Parthaverne  i  Marshall  tjente  hver 
1000  Rdl.,  det  var  dog  delt  i  56  Lodder,  og  deraf  havde 
Byfogdens  Søstersøn  nok  sine  7  Lodder,  foruden  at 
samme  Embedsmand  (v.  Bergen)  ogsaa  havde  Incassa- 
tionen  ved  Auktionen,  der  nok  gav  ham  en  Indtægt  af 
4  å  jooo  Rdl. 

I  Anledning  af  disse  Strandinger  og  Auktioner  var 
der  mange  Fremmede  i  Byen;  der  laa  mange  Jøder  fra 
Kjøbenhavn,  og  de  kjøbte  ind  af  Varerne,  efter  som  de 
bjergedes  og  solgtes,  og  der  var  i  det  hele  taget  stort 
Røre  i  Byen.  Der  faldt  vel  ogsaa  nok  et  Stykke  Lærred 
eller  Drejl  af  til  Fattigfolk;  i  mange  Aar  efter  gik  flere 
af  Fiskerne  i  Drejls  Linned. 

Omtrent  samtidig  kom  det  store  Lod  i  Lotteriet, 
50,000  Rdl.,  her  til  Byen  og  blev  vundet  af  7  Fiskere, 
der  fik  fra  4  til  9000  Rdl.  hver. 

For  dem,  der  en  Sommerdag  kommer  til  Skagen  og 
fra  Banegaarden  ser  det  Turistliv,  der  rører  sig  paa  de 
makadamiserede  Veje  mellem  velbyggede  Huse,  der  ofte 
er  omgivet  af  lidt  Have,  vil  det  felde  vanskeligt  at 
tænke  sig,  hvorledes  Byen  saa  ud  for  50 — 60  Aar 
siden. 

Der  var  dengang  ikke  Spor  af  ordentlig  Vej  igjen- 
nem  Byen;  der  gik  vel  en  Hovedvej  igjennem  den,  men 


23? 

den  var  næsten  altid  daarlig,  om  Sommeren  af  Flyve- 
sand, og  naar  dette  i  Efteraarsstormene  føg  bort,  stod 
Vejen  under  Vand  lige  fra  Byfogedgaarden  til  Sten- 
rimmen, hvor  nu  Bager  Winther  bor.  Der  foretoges 
intet  for  at  dæmpe  Sandflugten  i  Byen,  den  blev  der- 
imod fremmet  ved,  at  de  ved  Vejen  liggende  Beboere  om 
Foraaret  fyldte  Sand  i  de  om  Efteraaret  og  Vinteren  op- 
føgne  Vandhuller  i  Vejen,  Ved  Vestenstorm  føg  Sandet 
som  tæt  Snefog  igjennem  Byen  og  lagde  en  Mile  snart 
hist,  snart  her.  I  ældre  Tid  havde  Beboerne  derfor  i 
Regelen  bygget  deres  Huse  paa  Højder  for  at  være  sikre 
paa,  at  Sandet  ikke  skulde  lægge  sig  over  disse,  og  hvor 
man  byggede  lukkede  Gaarde  med  3^4  Længer,  var 
næsten  altid  de  Huse,  der  laa  mod  Øst  og  Vest,  byggede 
i  Vinkelform  for  at  forhindre,  at  Sandet  lagde  sig  op  ad 
Husene.  Sandstormen  var  saa  almindelig  og  saa  tæt,  at 
alle  Ruder  i  de  mod  Vest  vendende  Vinduer  blev  matte, 
de  blev  ligefrem  »sandblæstec 

Beboelsesforholdene  i  Skagen  var  meget  ringe,  saa 
godt  som  alle  Huse  var  opførte  af  Træ  med  Fjælbeklæd- 
ning og  tækkede  med  Straa,  12 — 14  Alen  lange,  8  højst 
10  Alen  brede,  sjældent  mefe  end  3  Alen  høje  under 
Bjælken.  —  De  almindelige  Fiskere  havde  i  Regelen  2 
Stuer,  Kjøkken  og  Bryggers  eller  Frammers,  som  det 
kaldtes;  der  opbevaredes  den  saltede  Fisk.  Sovekamret 
brugtes  hos  de  fattigste  til  Opholdsrum ;  det  var  forsynet 
med  fast  Sengested  eller  Alkove,  med  Bilæggerovn,  i 
Regelen  Husets  eneste,  med  en  Træramme  omkring 
Overpladen  for  derpaa  at  kunne  tørre  strandet,  havareret 
Korn.  Der  faldt  gjærne  Kornstrandinger  om  Efteraaret 
og  Vinteren,  og  ofte  udgjorde  det  indbjærgede  Kom  den 
væsentligste  Føde  for  Beboerne,  skøndt  det  ikke  altid 
var  helt  ubedærvet.  .  Næsten  alle  Kornsorter  blev  brugt 


234 

til  Brød,  Hvede,  Rug,  Byg  og  Havre,  ja  selv  Ærter  og 
Vikker. 

Over  Bilæggerovnen  var  endvidere  anbragt  en  Træ- 
række,  hvorpaa  der  om  Vinteren,  naar  det  stod  med 
fugtigt  Vejr,  blev  anbragt  saltede  Rødspætter  til  Tørring, 
hvad  der  just  ikke  bidrog  til  at  forbedre  Luften  i  de 
smaa  Rum. 

Ydervæggene  i  Stuerne  var  gjæme  opmurede  med 
raa,  soltørrede  Sten  indenfor  Fjælbeklædningen  og  hvidtede. 
Alle  Skillerum,  Skorsten  og  Ovn  var  af  samme  Ma- 
teriale; Ovnen  ofte  anbragt  under  Fyrstedet  i  Kjøkkenet 
eller  i  Bryggerset.  Til  Belysning  anvendtes  sædvanlig 
Trannen,  man  fik  af  Torske-,  Kuller-  og  Rokkelever;  en 
saadan  Tranlampe  var  der  altid  i  Kjøkkenet  og  under- 
tiden ogsaa  i  Stuen,  hvor  der  da  var  en  Tractragt  i 
Loftet  for  at  fjerne  Osen.  Lampen  bestod  af  en  aaben 
oval  Jernskaal,  der  hang  i  et  Jemstativ.  Skaalen  var  spids 
i  den  ene  Ende,  hvori  der  anbragtes  afbarket  Siv  som 
Væge,  nedenunder  var  der  anbragt  en  mindre  Skaal  til 
at  opfange  Dryppet;  den  kaldtes  »Tiggere. 

Hele  dette  Belysningsapparat  var  sodet  og  ilde- 
lugtende, og  naar  dertil  ktfm,  at  Fiskernes  vaade  Tøj  om 
Vinteren  ogsaa  blev  tørret  ved  Kakkelovnen,  vil  man 
kunne  forstaa,  at  Atmosfæren  i  et  saadant  Sovekammer 
var  langt  fm  Idealet.  I  de  ældre  Huse  var  der  blyind- 
fattede Ruder  i  Vinduerne,  der  næsten  aldrig  var  til  at 
aabne. 

Imidlertid  var  hverken  Vinduer  eller  Døre,  somme- 
tider heller  ikke  Ydervæggene,  tætte;  der  var  jævnlig 
Tilgang  af  frisk  Luft  igjennem  de  smaa  Rum,  og  dette 
bødede  jo  endel  paa  de  hygiejniske  Forhold.  Klæder, 
Linned  og  Sengetøj  var  der  ikke  meget  af,  det  var  sjæl- 
dent, der  var  mere  Sengetøj  end  til  det  daglige  Brug. 
I  Regelen  dannede  Halm  Underlaget  i  Sengene,  til  Puder 


2?S 

Og  Overdyner  maatte  de  paa  Stranden  fangede  Maager 
levere  Fyld.  Renligheden  stod  ikke  paa  noget  højt 
Standpunkt,  det  var  en  Sjældenhed,  at  Mændene  badede, 
Kvinderne  aldrig. 

Latriner  kendtes  kun  af  de  mest  velstillede,  de  blev 
nærmest  betragtet  som  Luxus;  Beboerne  besørgede  gjeme 
deres  Fornødenheder  ved  Husets  østre  Gavl,  saa  det  var 
altid  med  en  vis  Varsomhed,  man  passerede  saadanne 
Steder  i  Mørke. 

Jeg  vil  nu  gaa  noget  tilbage  i  Tiden  og  søge  at 
skildre  Forholdene  i  Skagen  i  den  første  Halvdel  af  det 
nittende  Aarhundrede,  saaledes  som  jeg  har  hørt  det 
referere  i  mit  Hjem. 

Naar  man  i  min  Bardom  talte  om  Krigen,  var  der- 
ved naturligvis  forstaaet  Krigen  med  Englænderne  i 
Aarene  1807 — 14,  og  dette  var  gaaet  saa  dybt  i  Bevidst- 
heden, at  den  sædvanlige  Drengeleg  var  Engelskmand  og 
Dansk,  hvori  en  enkelt  Dreng,  som  formodentlig  skulde 
faresdlle  en  Kaper,  var  stillet  mellem  2  Maal  og  skulde 
søge  at  gribe  fat  i  en  af  de  omsværmende  Drenge,  inden 
han  kom  til  Maalet. 

I  Anledning  af  Krigen  blev  Fyret  slukket,  og  der 
kom  Militær,  en  Afdeling  Artilleri,  til  Byen  under 
Kommando  af  Major  Westenholz,  Fader  til  Brødrene 
Westenholz  i  London. 

Der  blev  anlagt  en  Skandse  ret  Nord  for  Fyret,  den 
gik  altid  under  Navn  af  Batteriet  og  skulde  forhindre,  at 
Englænderne  gjorde  Landgang  for  at  tænde  Fyret.  Mellem 
dette  og  Baneriet  blev  der  anlagt  en  indgrøftet  Vej,  der 
har  holdt  sig  godt  til  vore  Dage  og  kaldes  Batteri- 
vejen. 

Major  Westenholz  byggede  sig  en  Bolig  paa  Heden 
Vest  for  Fyret  og  solgte  den  efter  Fredsslutningen  til 
min   Bedstefader,    der  benyttede  den   som   Præstegaard, 


2^6 

saaiæuge  han  var  paa  Skagen,  og  den  er  formodentlig 
strax  efter  blevet  nedbrudt. 

I  Begyndelsen  af  Åurhundredet  tog  Sandflugten 
megen  Overhaand,  og  formodentlig  har  Vejen  mellem 
Højen  og  Skagen  været  ufarbar,  saa  Bønderne,  der  kom 
ad  Nordstrand,  har  fulgt  denne  til  den  nyanlagte  Batteri- 
vej; thi  omtrent  p^a  den  Tid  blev  der  bygget  2  Kjøb 
mandsgaarde  i  den  østlige  Del  af  Byen,  tæt  ved  det 
gamle  Fyr.  Den  ene  ejedes  af  Peder  Thomsen  Højer, 
den  anden  af  Søren  Jacobsen,  de  drev  begge  en  be- 
tydelig Handel  med  tør  Fisk,  letsaltede  Rødspætter,  som 
udførtes  til  Lybæk  i  tomastede  Fartøjer,  der  kaldtes 
Brigger,  men  kun  var  10  å  15  Tons  store.  Fra  Lybæk 
gik  den  tørre  Fisk  til  Polen  og  andre  katholske  Lande 
til  Brug  i  Fasten.  Der  har  senere  i  den  ene  af  Gaardene 
været  Sølvtøj  og  Brokades  Silkekjoler,  som  efter  al  Sand- 
synlighed er  kjøbt  paa  disse  Rejser;  formodentlig  har  det 
været  Krigsbytte,  som  er  kjøbt  af  de  franske  Soldater 
eller  disses  Medhjælpere. 

Da  Forholdene  efter  Krigen  kom  noget  i  Orden, 
blev  der  taget  fat  paa  Sandflugtens  Dæmpning  oppe  i 
Klitten,  og  der  blev  tilsagt  Ægtbønder  fra  Sognene  der- 
omkring, helt  op  ad  Hjørring  til,  for  at  besørge  Til- 
plantning af  Klitterne;  den  fandt  Sted  paa  samme  Maade 
som  nu,  med  Klittag,  der  blev  rykket  i  Læsiden  af 
Bakkerne. 

Sandflugtvæsenet  stod  dengang  under  en  Sandflugts- 
kommissær,  og  denne  Bestilling  var  forenet  med  By- 
fogedembedet, der  i  den  Tid  var  beklædt  af  Cancelliraad 
Ole  Christian  Lund,  1803 — 1828. 

Byfogden  sørgede  selvfølgelig  først  for  sine  nær- 
meste Omgivelser,  og  der  blev  altsaa  først  dæmpet  om 
hans  Bolig.  Da  han  havde  faaet  Terrainet  deromkring 
bragt  ind  under  stabile  Forhold,  lod  han  Bønderne  grave 


237 

Plantehuller,  kom  det  Klittag,  der  skulde  have  været 
plantet  i  Klinen,  i  Hullerne  og  plantede  Træer  deri;  paa 
den  Maade  blev  Plantagen,  der  omgiver  Sandflugts- 
kommissærboligen,  til,  og  hvorledes  man  nu  end  vil 
dømme  om  hans  offentlige  Virksomhed,  saa  maa  man 
erkjende,  at  han  han  har  sat  sig  et  Minde,  som  har  haft 
stor  Betydning  for  Byen,  og  hvorfor  Beboerne  den  Dag  i 
Dag  maa  være  ham  taknemmelige. 

Samme  Byfc^ed  Lund,  »Ginceiliraadenc,  førte  for- 
resten et  gæstfrit  Hus  og  var  en  livlig  Mand.  Byens 
Borgere  og  Embedsmænd  samledes  jævnlig  hos  ham  til 
Fest;  man  fortalte  i  min  Barndom  ofte  om  Cancelli- 
raadens  sorte  Tjener  Jan  c^  om  Aben,  som  var  anbragt 
i  Haven,  lænket  til  en  Stang.  Camillo  Brun  fortæller, 
at  Negeren  blev  sendt  Cancelliraaden  som  Gave  fra  en 
strandet  amerikansk  Skipper,  og  det  er  rimeligt,  at  ogsaa 
Aben  er  kommet  hertil  ved  en  Stranding. 

Om  hans  Administration  kunde  der  vel  nok  siges 
et  og  andet;  han  havde  nok  permanent  Kassemangel, 
skjøndt  han  betragtede  alt,  hvad  der  kom  ind  paa  Stran- 
den, som  sit,  og  dette  har  vel  nok  af  og  til  kunnet  give 
gode  Indtægter,  naar  man  hører,  at  der  i  1825  drev  23 
Skibe  ind  paa  Sønderstrand,  og  derfra  kom  kun  ganske 
enkelte  Mennesker  levende  iland. 

Stranden  var  saa  opfyldt  med  Vraggods,  at  man 
ikke  kunde  overkomme  at  bjerge  det  og  solgte  Stranden, 
med  hvad  derpaa  fandtes,  i  Parceller;  saa  fik  Kjøbeme 
selv  at  bjerge,  hvad  der  var  mellem  Mærkepælene.  Det 
siger  sig  selv,  at  de  ikke  hastede  med  at  rydde  Stranden. 

Skagens  saagodtsom  eneste  Næring  var  dengang, 
som  nu.  Fiskeriet,  som  paa  Grund  af  Stedets  Beliggenhed, 
kilet  ind  mellem  tvende  Have  (^  tast  ved  det  dybe  Vand, 
har  været  en  indbringende  Erhvervskilde. 


238 

Fiskeriet  blev  drevet  forskelligt  efter  Aarstiden.  Rød- 
spættefiskeriet, der  kun  dreves  med  Vaad,  begyndte  i 
September.  Det  dreves  af  6  Mænd  og  6  Kvindehjælpere; 
først  gik  Kvinderne  med,  senere  besørgedes  Arbejdet  af 
konfirmerede  Drenge,  ja,  undertiden  maatte  Drenge,  naar 
de  var  velvoxne,  gaa  med  i  11 — 12  Aars  Alderen,  og 
de  fik  da  kun  Va  ^Uer  V4  Kvindelod.  Fangsten  blev  delt 
i  6  Dele,  foruden  Vs  Lod  til  Baaden,  og  Kvindelodderne 
fik  Vs  af  hver  Mands  Lod.  Hver  Mand  skulde  stille  en 
Kvindemedhjælp  til  Arbejdet,  og  naar  de  ingen  Drenge 
kunde  faa,  var  der  enkelte  ældre  Mænd,  som  ingen  Vaad- 
part  havde,  der  gik  for  2  Kvindelodder. 

I  Oktober-November  Maaned,  naar  Fisken  stod 
længere  ude,  og  der  skulde  bruges  længere  Liner,  slog 
2  Selskaber  sig  sammen  og  drog  »Fælledbon c  for  Resten 
af  Aaret  til  Paaske.  Der  var  visse  vedtagne  Regler  for 
disse  Selskabsdannelser,  eller  rettere  Arbejdsinteressent- 
skaber,  der  skulde  siges  op  ved  2  Mand  3  Dage  før  Jul 
eller  Paaske,  og  Opsigelsen  kunde  selvfølgelig  ske  saavel 
fra  Selskabets  som  fra  vedkommende  Parthavers  Side, 
og  det  var  m^et  sjældent,  at  nogen  kom  fra  Selskabet, 
uden  til  de  vedtagne  Flyttetider;  denne  uskrevne  Vedtægt 
respekteredes  endogsaa  i  Retssager. 

Den  dygtigste  og  mest  repræsentative  Fisker  blev 
ansat  som  Fører  eller  Skipper  for  Selskabet,  skulde  kaste 
Vaaddet  og  repræsentere  Selskabet  ved  Salg  af  Fisken 
m.  m.  Foruden  Skipperne  var  der  gjærne  i  å  2  andre 
af  de  mest  ihærdige,  der  sammen  med  denne  raadede  i 
Selskabet,  bestemte  hvem  de  skulde  have  med  i  dene,  og 
hvem  der  skulde  siges  op  paa  Grund  af  Alder,  mang- 
lende Arbejdslyst  eller  andre  Aarsager.  Der  var  selv- 
følgelig Forskjel  paa  de  forskjellige  Selskabers  Fortjeneste, 
den  rettede  sig  væsentligst  efter  Dygtigheden  og  Ihærdig- 
heden ved  Aibejdet. 


239 

Heldet  spillede  ogsaa  en  Rolle,  men  det  var  dog 
saa,  at  den,  der  gik  først  ud  og  kom  sidst  hjem,  ogsaa 
bragte  det  bedste  Udbytte  til  Huse.  At  komme  i  godt 
Selskab  var  derfor  ofte  en  Vel£aerdssag  for  en  Mand,  og 
der  blev  i  den  Anledning  drevet  mange  Intriger,  ikke 
mindst  fra  Kvindernes  Side;  Sla^tskabsforholdene  spillede 
ogsaa  en  Rolle. 

Naar  Skipperen  kunde  evne  det,  ejede  han  i  Al- 
mindelighed Baaden,  der  blev  brugt  baade  til  Rødspætte- 
fiskeri, Torskefiskeri  og  Skibsbjergning. 

Fangsten  af  Torsk  og  Lunger,  som  tilvirkedes  til 
Klipfisk,  dreves  fra  Paasketid,  saasnart  der  kunde  faas 
Tobis  til  Agn,  og  til  Pintse;  der  arbejdedes  selskabsvis 
ligesom  ved  Rødspættefiskeriet,  men  uden  Medhjælpere. 
Der  fiskedes  med  Bakker,  lange  Liner  med  Kroge  paa; 
det  var  sædvanlig  paa  Nordsiden  og  Øst  for  Revet,  at 
Fangstpladsen  var.  Baaden  fik  Vr  ^  Fiskeriet,  mod  at 
Baadejeren  skulde  holde  en  Tobisvaad  til  Agnfiskeri. 

Da  Baadene  væsentlig  kun  brugtes  som  Robaade  og 
ikke  duede  videre  til  Sejlads,  hændte  det  fiere  Gange, 
at  Fiskerne,  naar  de  under  deres  Gerning  blev  over- 
faldet af  Vestenstorme,  ikke  kunde  sejle  Landet  op,  men 
maane  bære  af  til  Sverrig,  og  der  var  i  saadanne  Til- 
fælde stor  Ængstelse  i  Byen,  da  der  hengik  mange  Dage, 
inden  man  fik  Underretning  om  deres  Skæbne. 

Fra  Pintse  til  Septbr.  dreves  Dybvaadsfiskeri  efter 
Makrel,  Sild  og  andet. 

Rødspættefiskeriet  med  Vaad  dreves  paa  begge  Sider 
af  Landet  og  var  i  Almindelighed  rigtgivende,  men  det 
gav  dog  ikke  videre  Fortjeneste,  da  Afsætningsforholdene 
vare  daarlige  og  Priserne  ringe.  Endel  solgtes  til  Bøn- 
derne, der  kom  herned  helt  oppe  fra  Hjørringegnen  med 
deres   Produkter,    nemlig   Korn,    Kartofler,    Smør  o.  1., 


240 

men  Størstedelen  af  Fisken  blev  solgt  til  Svenskerne, 
dier  naar  der  ingen  Kjøbere  var,  blev  den  taget  hjem 
til  Saltning  og  Tørring.  Hvert  Selskab  havde  sin  be- 
stemte Vognmand  til  at  transportere  Fisken  fra  Nord- 
strand eller  Grenen  til  Hjemmet;  Betalingen  derfor  blev 
ydet  in  natura,  hver  sjette  eller  syvende  Fisk,  eftersom 
Fangsten  skulde  bringes  til  Vesterby  eller  til  Østerby. 

Som  ovenanført  solgtes  den  største  Del  af  Fangsten 
til  Svenskerne,  der  i  Fyrrerne  kom  hertil  i  aabne  to- 
mastede Baade,  som  i  Paalandsstorm  gik  iland  og  blev 
bjerget  op  paa  Stranden  for  igen  ved  Fiskernes  Hjælp 
at  blive  sat  ud,  naar  det  atter  blev  Fiskevejr. 

Senere  fik  Svenskerne  enmastede  Dæksbaade,  der 
blev  mere  og  mere  velsejlende  og  efterhaanden  udviklede 
sig  til  den  nuværende  udmærkede  søgaaende  Skærgaards- 
baad.  Med  Vestenstorm  kom  der  ofte  hele  Flaader  af 
svenske  tremastede  Baade,  der  drev  Torskefiskeri  i  Skagerak, 
tilankers  paa  Sydsiden,  Besætningen  gik  iland;  pjaltede  og 
-elendige  saa  de  ud,  og  de  baade  tiggede  og  sloges,  saa 
Byens  Beboere  ikke  altid  saa  paa  dem  med  venlige  Øjne, 
skjøndt  de  af  og  til  handlede  endel  her;  de  kjøbte  navnlig 
Brændevin,  færøiske  Trøjer  og  Cichorie. 

Prisen  paa  ferske  Rødspætter  var  meget  ringe,  8 
Skilling  for  en  Snes  Fisk,  der  vel  nok  aldrig  vejede 
under  20  Pd.,  men  der  kunde  ogsaa  af  og  til,  navnlig 
^efter  stærke  Storme,  være  indtil  300  Snese  med  eet 
Dræt. 

Den  Fisk,  der  bragtes  hjem,  blev  saltet  og  tørret, 
-et  Arbejde,  der  væsentlig  paahvilede  Kvinderne.  Den  blev 
4erefter  enten  solgt  til  de  herværende  Smaahandlere, 
eller,  hvad  der  var  det  almindeligste,  sejlet  sydpaa  af 
Ejerne,  helt  ned  til  Issef  jord,  og  solgtes  eller  bortluskedes 
der  mod  Kom  og  Kartofler;  det  var  jo  dengang  en  Skik, 
at  enhver  nogenlunde  fremsynet  og  velsitueret  Fisker  om 


241 

Efteraaret  skulde  have  adskillige  Tønder  Rug  og  endnu 
flere  Tønder  Kanøfler  indkjøbt  til  Vinterforsyning. 

Det  var  ikke  mange  Penge,  de  bragte  med  hjem  fra 
saadan  en  Efterarsrejse,  de  flk  kun  en  SkiUing  for  en 
tørret  Rødspætte,  og  saa  maatte  de  endda  i  Byerne  og 
paa  Landet  gaa  fra  Hus  til  Hus  for  at  £albyde  deres 
Produkter. 

Torsken  blev  betalt  med  i  Rdl.  pr.  Lispund,  en 
stor  Del  af  den  blev  opkjøbt  af  Smaahandlerne  her,  der 
saa  førte  dem  til  Kjøbenhavn  i  deres  Smaajagter  paa  lO 
til  12  Tons,  hvoraf  der  i  de  Tider  (omkring  1850)  var 
en  halv  Snes  Stykker  her. 

De  maatte  ogsaa,  for  at  faa  en  nogenlunde  ordentlig 
Pris,  gaa  fra  Hus  dl  Hus  med  nogle  Klipfisk  paa  Nakken^ 
og  kom  i  den  Anledning  af  og  til  i  Klammeri  med 
Politiet,  da  de  egentlig  kun  maatte  forhandle  Fisken  fra 
deres  Skuder,  som  laa  ved  Gammelstrand.  Disse  Smaa- 
handlere  medbragte  ogsaa  Indkjøb  fra  Strandingsauktioner 
til  Kjøbenhavn,  hvor  de  tiltuskede  sig  nogle  Colonial- 
varer.  Desuden  drev  de  Handel  med  Skindet  af  de 
tørrede  Rødspætter;  det  blev  samlet  af  Kokkepigerne  her^ 
trukket  paa  Snore  og  solgt  i  Smaapordoner  i  Kjøben- 
havn  dl  Smaafolk  dl  at  klare  Kaffe  med,  en  Forretnings 
der  hørte  op,  siden  Folk,  istedetfor  at  koge,  tragtede 
Kaffen. 

Naar  Fiskerne  havde  endt  deres  Dagsgjeming  ved 
Rødspættefiskeriet  —  det  begyndte  gjerne  lidt  over  Mid- 
nat eller  henad  Morgenstunden,  eftersom  Vejtet  var, 
rettede  sig  ogsaa  efter  Højvande,  og  dets  Varighed  af- 
hang meget  af,  hvor  rig  Fangsten  var  —  samledes  de  i 
Regelen  hos  deres  Kromand,  som  de  kaldte  deres  Vært, 
for  at  dele  deres  Penge  og  samtidig  fik  de  for  fælles 
Regning  en  eller  to  Flasker  Brændevin  dl  deres  fra 
Hjemmet  medbragte  Proviant,  som  sædvanlig  bestod  af 


242 

ganske  tykke  Smørrebrødsskiver  med  varm,  ristet  Fisk 
til,  som  oftest  dejlige,  flækkede  Rødspætter,  der  kunde 
se  ganske  indbydende  ud.  Fiskeriet  blev  da  drøftet, 
Pengene  delt,  og  der  blev  gjort  Aftale  om,  hvor  og  hvor- 
ledes man  na^te  Dag  skulde  arbejde. 

I  Dobbeltselskaberne  var  der  altid  et  Par  særlig 
morgenduelige  og  kyndige  Folk,  der  skulde  kalde  til 
Fiskeriet  hver  Nat  eller  Morgen.  De  skulde  skjønne  om 
Vejret  og  Strømmen  og  om  Udsigten  for  Fiskeri,  og 
havde  i  den  Anledning  mangen  Tur  til  Stranden  i  Under- 
tøj, og  skulde  derefter,  naar  de  fandt  Tidspunktet  pas- 
sende, varsko  de  andre  Medlemmer  af  Selskabet  ved  at 
banke  paa  Vinduet;  det  skulde  gjerne  gaa  saa  stille  af 
som  muligt  for  ikke  at  vække  Konkurrenterne,  og  i 
Løbet  af  kort  Tid  gik  det  saa  afsted  i  ravende  Mørke, 
næsten  altid  til  Grenen  eller  Nordstrand,  hvor  der  efter 
Vind-  og  Strømforholdene  var  mest  Udsigt  til  Fiskeri. 

Fornøjelser  var  der  kun  faa  af;  Selskabelighed  kendte 
man  ikke  stort  til,  kun  til  Bryllups-  og  Daabsgilder  kunde 
de  en  sjælden  Gang  samle  Slægten. 

Den  Dag,  der  bragte  mest  Glæde  over  Byen,  og 
som  der  i  lange  Tider  blev  sukket  efter,  var  anden  Jule- 
dag. Det  var  nemlig  en  gammel  Vedtag,  at  alle  Baad- 
ejere  paa  denne  Dag  skulde  samle  deres  Fiskeriselskaber 
og  holde  et  større  Gilde  for  dem.  En  af  mine  jevn- 
aldrende  Skolekammerater  var  Søn  af  en  større  Baadejer, 
der  havde  hele  2  Selskaber,  og  jeg  havde  den  Glæde 
hvert  Aar  at  blive  indbudt  til  det  aarlige  Fiskergilde.  Det 
var  saa  højtids-  og  stemningsfuld,  at  ogsaa  jeg  glædede 
mig  overordentlig  til  anden  Juledag,  og  jeg  skal  forsøge 
i  det  efterfølgende  at  give  et  Billede  deraf. 

Dagen  før  Juleaften  blev  der  af  Værten  sendt  en 
Mand  omkring  til  hver  Mand  i  Selskabet  for  at  indbyde 


243 

Hustruer  og  Børn  til  at  møde  i  Gildehuset  anden  Jule- 
dags Aften  Kl.  6. 

Paa  Slaget  mødte  saa  hele  Familien  i  deres  bedste 
Stads,  i  Almindelighed  hjemm^jort  Tøj,  og  de  var  alle, 
lige  ned  til  Pattebørn,  taget  med.  De  blev  budt  vel- 
kommen af  Vært  og  Værtinde  og  af  en  Skaffer  eller 
Skænker.  Bordene  var  dækkede  med  »Mellemmaderc  -^ 
Sigtebrødssmørrebrød  med  Paalæg  af  Kjød  og  Ost  — 
01  og  Brændevin.  Mændene  bænkede  sig  ved  det  store 
Bord,  »Skywenc,  som  var  omgivet  af  faste  Træbænke 
langs  Væggene  og  et  >Forsæt€,  en  løs  Træbænk,  som 
anbragtes  paa  den  modsatte  Side  af  Bordet.  Kvinder  og 
Børn  kom  ind  i  et  andet  Værelse,  blev  først  trakterede 
med  et  Stykke  Søsterkage  og  et  Glas  Mjød,  derefter  fik 
hele  Selskabet  Kaffe. 

Efter  at  man  havde  stillet  den  første  Hunger,  blev 
der  aabnet  for  Vesterstuen,  der  var  oplyst  af  6  å  8  Talglys 
i  Lampetter  paa  Væggene.  Saa  tog  Spillemanden  (Lars 
Lær)  fat,  og  Dandsen  begjmdte  med  en  sagte  Vals.  Der- 
efter kom  de  sædvanlige  gamle  Dandse  2,  3,  4,  5  og 
6  Tur,  Reel,  Verdens  Tummel,  Sløjfen  og  Ottemands- 
dandsen.  Der  kom  efterhaanden  mere  Liv  over  Selskabet. 
Mændene  smed  Stortrøjerne,  Kvinderne  Hovedklædeme, 
og  saa  gik  det  løs,  saa  godt  det  lod  sig  gjøre,  efter  den 
ikke  videre  gennemtrængende  Musik;  men  det  gik  pænt 
og  ordentlig  til. 

Mellem  Dandsene  gik  Skænkeren  rundt  med  01  og 
Brændevin,  Punsch  og  Kaffe,  der  blev  pokuleret,  men 
selv  Folk,  der  ellers  tog  til  sig  af  Varerne,  fik  ikke  for 
meget.  Kl.  11  blev  der  saa  gjort  et  Ophold,  og  Mænd, 
Kvinder  og  Børn,  hver  for  sig,  blev  anbragt  ved  dækkede 
Borde,  hvor  der  serveredes  sprængt,  letsaltet  Torsk  og 
Sødsuppe.  Naar  Maaliidet  var  forbi,  blev  der  sunget  en 
bestemt  Sang:    iNu  ere  vi  alle  glade  og  mætte«.    Saa  tog 


244 

man  fat  igen;  de  mindre  Børn,  der  blev  søvnige,  blev 
bragt  hjem  eller  anbragt  i  Senge,  og  saa  gik  det  atter 
løs  med  Dandsen.  Paa  Bordene  stod  Tallerkener  med 
Tobak,  hvori  der  var  stukket  Kridtpiber  til  Brug  for 
Selskabet.  Henad  Morgenstunden  blev* der  atter  dækket 
Bord  med  en  stor,  saltet  Flæskeskinke,  Pølse  og  saltet 
Kjød  med  Sigtebrød  til,  hvortil  serveredes  Punsch,  01  og 
Brændevin.  Efter  Maaltidet  blev  først  Værtens  og  senere 
Værtindens  Skaal  udbragt  under  Hurraraab. 

Der  var  Liv  og  Lystighed  overalt,  og  Dandsen  fort- 
sattes, medens  de  Gamle  fik  sig  et  Slag  Kort,  i  Regelen 
Brus  om  5  Streger.  Senere  serveredes  Flæsk  og  Brød, 
01  og  Brændevin  stod  fremme  hele  Tiden.  Naar  det  var 
lyst,  fik  hele  Selskabet  Kaffe  og  Kage,  og  ved  9 — 10 
Tiden  gik  alle  hjem  , efter  at  have  givet  Vært  og  Vært- 
inde et  eller  flere  Hurraer  ude  i  Gaarden.  Det  hørte  med 
til  et  ordentligt  Gilde,  at  der  ikke  blev  holdt  for  tidligt 
op,  og  naar  Selskabet  gik,  fik  hver  af  Deltagerne  et  2 
Tommer  tykt  Stykke  Søsterkage,  et  Stykke  Kringle  og  et 
Par  Vandbakkelser  med  hjem. 

Ejeren  af  Baadene  fik  ogsaa  en  Mands  Part  af  alle 
Bjergelodder,  og  denne  Rederiforretning  lønnede  sig  i 
Regelen  ganske  godt,  saa  at  ogsaa  andre  end  Fiskerne 
anskaffede  Baade  og  dannede  Fiskeriselskaber.  Var  en 
Mand  for  fattig  eller  for  ligegyldig  til  at  skaffe  sig  Part 
i  Vaaddet  og  møde  med  de  nødvendige  Touge,  maatte 
han  gaa  som  Halvmand;  Baadsejeren  skaffede  da  det  for- 
nødne mod  at  faa  Vio  ^f  Lodden,  og  naar  saa  Baads- 
ejeren tillige  selv  gik  med  og  sommetider  havde  en 
Tjenestekarl,  ja  enkelte  havde  2,  til  20  å  30  Rdl.  om 
Åaret,  hændte  det  jo,  at  der  kom  ikke  saa  faa  Lodder  til 
et  Hus,  men  de  Folk,  man  dengang  kaldte  formuende, 
havde  dog  sjælden  mere  end  nogle  Hundrede  Rigsdaler 
foruden  deres  Hus,  som  i  og  for  sig  ikke  havde  nogen 


24J 

større  Værdi.  De  fleste  af  disse  Redere  og  Smaahandlere 
kjøbte  sig  ved  Lejlighed  lidt  Ågerjord  til  i  å  2  Køer  for 
at  udbytte  den  Mængde  Fiskeaffald,  der  i  Regelen  var  ved 
Bedriften. 

Saaledes  var  Forholdene  til  den  første  Krig  1848 — 
50;  saagodtsom  alle  vaabenføre  Mænd  var  dengang  til 
Orlogs,  og  da  de  var  kommet  tilbage,  var  der  kommet 
en  frisk  Luftning  over  dem;  der  er  vel  nok  kommet 
noget  mere  Initiativ  med  dem,  efter  at  de  havde  set 
Kjøbenhavn  og  de  større  Forhold. 

Man  begyndte  at  anskaffe  sig  Flyndergarn  og  drive 
Garnfiskeri  med  2  og  4  Mands  Joller,  de  første  Aar  paa 
Sydsiden  og  senere  paa  Nordsiden,  men  der  var  jo  den- 
gang ikke  Tale  om  at  lade  det  dyre  Redskab  staa  Natten 
over  paa  Nordsiden.  Der  begyndte  en  Opgangsperiode 
med  Hskepriseme,  Kvaserne  kom  hertil,  baade  Born- 
holmere og  Frederikshavnere,  opkjøbte  den  levende  Fisk 
og  bragte  den  til  Kjøbenhavn.  De  kunde  selvfølgelig  be- 
tale højere  Priser  end  Svenskerne,  men  Prisen  var  dog 
sjælden  over  2  å  3  Mark  for  Snesen.  Der  kom  stadig 
mange  Svenskere  hertil,  og  de  var  her  næsten  i  al  Slags 
Vejr,  hvorimod  Kvaserne  kun  kunde  være  her,  naar  Vejret 
var  nogenlunde  roligt  for  ikke  at  slaa  Fisken  ihjel.  Følgen 
dieraf  var,  at  Priserne  var  meget  variable;  naar  Svenskerne 
var  her  alene,  bestemte  de  Prisen,  men  naar  Forholdene 
tillod  Kvaserne  at  komme,  var  det  Fiskerne,  der  be- 
stemte den. 

Der  kom  Mængder  af  Fisk  iland,  først  om  Efter- 
aaret  Kuller,  senere  Rødspætter,  og  der  gik  mangen  Gang 
mange  fuldtladede  Svenskere  og  Kvaser  herfra  paa  en 
Dag;  navnlig  Kuller  kunde  der  være  saa  mange  af,  at 
Fiskerne  lige  til  ind  i  Tredseme  solgte  dem  til  6  Skilling 
Snesen.   Det  hørte  ikke  dl  Sjældenhederne,  at  Bønderne 

16 


246 

i  de  Dage  kunde  kjøbe  et  Enspænderlæs  Kuller  for  i  Td. 
Kartofler. 

Da  Jernbanen  i  Slutningen  afTredseme  blev  færdig 
til  Aalborg,  etableredes  der  Fiskehandel  der,  og  der  kom 
Folk  herud  baade  fra  Aalborg  og  Sæby,  de  købte  Fisken 
op  her  og  bragte  den  til  Aalborg.  I  Aaret  1871  blev 
Banen  ført  til  Frederikshavn,  og  nu  blev  denne  Hoved- 
station for  Fiskehandelen,  der  sendtes  Opkjøbere  herud, 
som  laa  her  hele  Vinteren,  opkjøbte  Fisken,  eftersom  den 
blev  fanget,  og  førte  den  til  Frederikshavn,  hvorfra  den 
forsendtes  videre  til  Tyskland,  der  paa  den  Tid  endnu 
ikke  havde  faaet  den  søgaaende  Fiskerflaade,  som  det  nu 
er  i  Besiddelse  af  og  som  bevirker,  at  dette  store  Af- 
sætningsomraade  nu  ikke  mere  har  nogen  Betydning  for 
os,  ialfald  ikke  for  Rødspætternes  Vedkommende. 

I  Begyndelsen  af  Halvfjerdserne  havde  man  fra  Hals 
gjort  Forsøg  paa  at  fiske  med  Snurrevaad,  et  Fiskeri, 
der  havde  været  drevet  i  Lim^orden  i  100  Aar.  Man 
maa  undres  over,  at  dette  Fiskeri  ikke  tidligere  er  forsøgt 
i  Kattegat,  da  det  er  en  udmærket  Fangstmaade,  som 
sætter  Fiskerne  istand  til  at  kunne  søge  Fisken,  hvor 
den  findes,  hvorimod  de  tidligere,  naar  de  tog  den  med 
Landdragningsvaad,  maatte  vente,  til  den  kom  saa  nær 
til  Land,  at  de  kunde  naa  den  med  en  1000— 1200 
Favne  Line. 

Det  var  jo  blevet  lidt  bedre,  da  man  begyndte  paa 
Garnfiskeriet,  men  dette  blev  da  ogsaa  i  Regelen  drevet 
i  Nærheden  af  Kysterne. 

Saaledes  begyndte  det  søgaaende  Fiskeri,  og  Skagen 
blev  paa  en  Maade  noget  reduceret,  da  den  Begunstigelse, 
den  tidligere  havde  haft  ved  at  være  saagodtsom  det 
eneste  Sted,  hvor  der  dreves  et  større  Fiskeri  om  Vinteren, 
nu  var  bortfaldet. 

Man  begyndte  herhjemme  saa  smaat  at  gaa  over  fra 


247 

Landdragningsvaadfiskeriet  til  Snurrevaad;  først  fiskede 
man  med  de  store  Baade  og  de  store  Vaad,  men  senere 
gik  man  over  til  at  fiske  med  de  nu  brugelige  Snurre- 
vaad. 

I  Slutningen  af  Halvfjerdserne  begyndte  Fiskerne 
derfor  at  leje  svenske  Baade  og  gamle  Kvaser  og  gaa  ud 
i  Kattegat,  dels  paa  Garn-  og  dels  paa  Snurre vaadsfiskeri. 

Naar  jeg  i  det  foregaaende  har  fremhævet  det  til 
sine  Tider  rige  Fiskeri,  der  fandtes  her  langs  Kysten, 
hvad  der  let  lader  sig  forklare  ved,  at  Skagerak  i  de 
Tider  var  saa  temmelig  rent  for  Fiskeri  og  Kattegat  lige- 
saa,  saa  er  det  en  Selvfølge,  at  der  ogsaa  kunde  ind- 
træffe magre  Tider,  naar  Vind-  og  Strømforholdene  vare 
ugunstige. 

Som  anført  skulde  Fisken  sættes  tæt  ind  under  Land, 
for  at  den  kunde  naaes  med  Landtrækningsvaadene,  og 
naar  dette  ikke  skete,  saa  det  galt  ud  med  Fortjenesten 
i  Skagen,  og  Fiskerne  søgte  da  vestefter,  helt  op  til  Hirts- 
hals, eller  sydefter,  helt  ned  til  Stensna^,  men  det  var 
ofte  med  daarligt  Resultat. 

Naar  de  herværende  Fiskere  da  i  trange  Tider  saa 
de  store  Flaader  af  svenske  Fiskerbaade,  der  gik  vestefter 
paa  Bankfiskeri,  er  det  ikke  saa  underligt,  at  de  ogsaa 
kunde  ønske  at  gøre  et  Forsøg  med  dette,  og  jeg  skal 
i  det  efterfølgende  søge  at  give  en  Skildring  åf,  hvor- 
ledes det  søgaaende  Fiskeri  lidt  efter  lidt  udviklede  sig 
derfra. 

I  Foraaret  1862  fik  endel  af  de  dygtigste  Fiskere 
ved  Regjeringens  Hjælp  anskaffet  en  Dæksbaad  dl  Bank- 
fiskeri, bygget  i  Sverrig  af  Fyrretræ  og  af  den  brugelige 
Model.  Den  blev  døbt  »D.  G.  Monrad«,  ca.  30  Tons, 
og  gik  det  første  Aar  ud  paa  jydske  Rev  med  12  Mands 
Besætning  under  Kommando  af  Jens  Chr.  Jensen  i  Østerby, 

i6* 


248 

og  der  blev  hyret  en  Mand  med  fra  Sverrig  som  »Kjendt- 
mand«,  da  Fiskerne  herfra  aldrig  havde  været  paa  den 
Art  Fiskeri.  Paa  Grund  af  daarligt  Vejr,  Tab  af  Fiske- 
redskab og  andre  Uheld  blev  Resultatet  daarligt  og  ikke 
lønnende;  hvad  der  fiskedes,  solgtes  til  Tuteins  Fiske- 
salteri, der  var  anlagt  her  kort  forinden. 

I  Julen  1862  druknede  Jens  Chr.  Jensen  og  3  af 
Mandskabet  ved  Redningsbaadens  Kæntring  den  27.  Decbr. 
ved  iDaphnecs  Stranding,  men  næste  Foraar  gik  iD.  G. 
Monrad«  atter  ud  med  en  Besætning  af  10  Skagboer  og 
2  Svenskere.  Lars  Kruse  blev  nu  Skipper,  og  der  skulde 
forsøges  Storfiskeri  paa  Storeggen,  Vest  for  Norge.  De 
kom  ogsaa  derop,  der  var  rigeligt  med  Fisk,  Torsk  og 
Langer,  naar  det  var  Fiskevejr,  men  det  stod  stadig  med 
Storm,  og  i  de  4  å  5  Maaneder,  Rejsen  varede,  havde 
de  kun  15  Fiskedage,  og  i  den  Tid  solgte  de  for  1600 
Rdl.  i  Aalesund,  foruden  at  de  havde  ca.  25  Skpd.  Torsk 
og  Langer  med  hjem.  Det  hele  var  rent  mislykket,  og 
der  blev  kun  mellem  50  og  60  Rdl.  i  Behold  til  hver 
af  Deltagerne,  efter  at  Proviant  og  øvrige  Udgifter  var 
betalt. 

En  anden  svensk  Baad,  der  ved  Statsunderstøttede 
s.  A.  var  lejet  i  Sverrig,  blev  brugt  af  6  Fiskere  fra 
Vesterby  under  Kommando  af  Jens  Jacobsen,  og  drev 
Torskefiskeri  i  Skagerak,  men  de  havde  heller  intet 
Udbyne  navnlig  af  Mangel  paa  Agn,  (^  efter  at  de 
havde  haft  Baaden  i  2  Aar,  blev  den  sendt  tilbage  til 
Sverrig. 

I  Aaret  1876  blev  der  atter  gjort  Forsøg  paa  Torske- 
fiskeri med  Dæksbaad.  6  Fiskere  fra  Højen  og  Skagen 
kjøbte  Dæksbaaden  »Forsøget«,  og  senere  kjøbte  et  andet 
Selskab  nok  en  Baad,  »Norden«,  og  b^;ge  Baade  drev 
ret  godt  Fiskeri  i  nogle  Aar,  men  Mangel  paa  Havn  og 
Vanskeligheden  ved  at  skaffe  Agn  bevirkede,  at  de  solgte 


249 

den  ene  og  omdannede  den  anden  til  Fiskekutter  med 
Dam  til  Rødspætieiiskeri. 

I  Aaret  1880  blev  der  i  Frederikshavn  bygget  en 
Kutter,  » Familien €,  til  Torskefiskeri  i  Skagerak;  den  fik 
Statstilskud  og  blev  ført  af  Lars  Kruse  og  var  vaesentlig 
bemandet  med  hans  Slægt.  Kort  efter  blev  der  bygget 
endnu  en  Kutter,  »Enighedenc,  til  Torskefiskeri  med 
Chr.  Mathisen  som  Fører;  de  fiskede  et  Par  Aar,  men 
den  blev  derefter  forsynet  med  Dam  til  Rødspættefangst. 
Begge  Kuttere  hørte  hjemme  i  Skagen  i  5 — 6  Aar,  men 
blev  da  solgt. 

I  Firserne  er  der  gjort  et  Par  Forsøg  med  Torske- 
fiskeri, denne  Gang  under  Island  med  Kutter  »Helene« 
og  »Larsens  Plads«;  der  blev  fisket  godt,  men  Resultatet 
var  dog,  at  Udb3rttet  saavel  for  Rederne  som  for  Fiskerne 
var  saa  ringe,  at  det  ikke  kunde  lønne  sig. 

Som  det  af  det  ovenanførte  fremgaar,  viste  det  sig, 
at  Rødspættefangsten  var  det  Fiskeri,  der  bedst  svarede 
Regning,  navnlig  efter  at  man  i  Halvfjerdserne  havde 
begyndt  at  anskaffe  sig  Snurrevaad.  —  I  Aaret  1877  blev 
der  opdaget  et  njrt  Rødspættefiskeri  ved  Hirtshals,  og  i 
1878  og  1879  v^r  næsten  alle  Skagensfiskere  deroppe  og 
tjente  ganske  godt  med  deres  Snurrevaad,  som  dengang 
var  et  ubekjendt  Redskab  for  Kystboerne  der,  skjøndt  de 
kun  fik  50  Øre  for  Snesen  af  store  Rødspætter. 

Dette  Fiskeri  ophørte  imidlertid,  og  i  Begyndelsen 
af  Firserne  blev  der,  tildels  ved  Assistance  af  Kjøbmand 
C.  S.  Møller,  anskaffet  2  Kuttere,  »Haabet«  og  »Jylland«, 
begge  forsynet  med  Dam  og  til  Brug  ved  Snurrevaads- 
fiskeri;  der  fiskedes  ganske  godt  med  dem,  men  da  der 
i  Aarene  1885,  1886  og  1887  atter  blev  et  overordentlig 
stort  Fiskeri  paa  Vestkysten,  oppe  ved  Løkken,  solgte 
Fiskerne  her  deres  Kuttere  og  tog  fat  paa  Snurrevaads- 


250 

fiskeri  fra  Jolle.  Fisken,  der  fangedes  der  paa  Vestkysten, 
var  meget  stor.  Størstedelen  af  den  blev  bragt  i  Land 
og  solgt  til  Opkjøbere  for  5  å  6  Øre  pr.  Pd.,  den  blev 
derefter  exporteret  til  Holland,  letsaltet  i  Tønder,  og  der 
blev  tjent  store  Penge  paa  den,  da  Markedet  der  endnu 
ikke  var  blevet  overfyldt  af  islandske  Rødspætter. 

Efter  at  Fiskeriet  paa  Vestkysten  havde  varet  i  3 
Aar,  hørte  det  op,  og  Fiskerne  fik  da  mere  og  mere 
Blikket  op  for,  at  de  atter  maatte  se  at  anskaffe  sig  sø- 
gaaende  Baade,  og  da  der  fra  Sutens  Side  traadtes  hjæl- 
pende til  med  Laan  til  3  pCt.  mod  Kommunegaranti, 
blev  der  i  Slutningen  af  Firserne  og  senere  anskaffet  en 
Mængde  Kuttere  paa  25  til  35  Tons,  som  forsynedes  med 
Krybbelspil  til  Indhivning  af  Vaaddet. 

Senere,  1890 — 1892,  blev  der  anskaffet  Dampspil  til 
Indhivning,  og  nogle  Aar  efter,  omkring  1900,  blev  alle 
Kuttere  forsynede  med  4—6  Hk.  Petroleumsmotorer 
istedet  for  Damp,  og  mange  Kuttere  fik  endvidere  Skrue 
for  at  kunne  komme  frem  i  stille  Vejr  og  derved  bevare 
Fiskeladningen,  og  paa  samme  Tid  gik  Størrelsen  af  de 
nybyggede  Kuttere  op  til  40  Tons. 

Jeg  har  nu  forsøgt  at  give  et  Billede  af  Fiskeriets 
Kaar  og  Udvikling  fra  1840  til  vore  Dage  og  skal  kun 
tilføje,  at  Fiskemæringen  nu  drives  herfra  med  27  Kuttere, 
der  ere  i  Fart  fra  April  til  Novbr.  og  saagodtsom  alle 
have  deres  Fangstplads  i  Nordsøen,  helt  ned  til  Esbjerg. 
Hjemmefiskeriet  drives  af  ca,  60  Motorjoller  og  af  endel 
almindelige  Baade.  Der  er  fortiden  nok  anbragt  ca. 
400,000  Kr.  i  Kuttere  og  Baade;  Halvdelen  af  denne 
Kapital  er  vel  nok  skaffet  tilveje  i  Skagen.  Resten  er  af 
udenbysboende  anbragt  i  Kutteraktier  og  Skibsparter. 
I  Firserne  opløstes  de  fra  ældre  Tid  besuaende  Fisker- 


2JI 

selskaber,   og  Fiskeri   ved  Landdragningsvaad  gik  efter- 
haanden  ud  af  Sagaen. 

Da  Skagen  i  1890  fik  Jernbane,  gik  Fiskehandelen 
mere  og  mere  over  til  at  blive  drevet  herfra;  alt  hvad 
der  fiskedes  kunde  sælges,  og  Priserne  steg  mere  og  mere, 
men  samtidig  tog  Fiskemængden  rigtignok  ogsaa  af,  baade 
i  Kvantitet  og  Kvalitet. 


II.   Kommunikationsforholdene. 

I  Fyrrerne  laa  Vejene  overalt  i  det  nordlige  Vend- 
syssel i  stort  Uføre.  Tiderne  var  trange,  og  der  var  faa 
Penge  mellem  Folk,  Først  i  Fyrrerne  blev,  efter  ihærdigt 
Arbejde  af  gamle  Consul  Chr.  H.  Nielsen  i  Hjørring, 
Chausseen  mellem  Frederikshavn  og  Hjørring  anlagt  af 
Ingenieurvæsenet  under  Lieutenant  Hedemann,  og  den 
kostede,  efter  de  daværende  Forhold,  en  Mængde  Penge; 
jeg  erindrer  endnu,  at  min  gamle  Bestefader  i  Mosbjerg 
ved  Omtalen  af  dette  Ånla^  udbrød:  »De  ruinerer. 
Gud  hjælpe  mig.  Landet  ved  dette  dyre  Vejanlæg.« 

De  almindelige  Landeveje  mellem  Kjøbstæderne  be- 
stod dengang  af  almindelige  indgrøftede  Veje  uden  andet 
Dækmateriale  end  det  Fyld,  der  ved  den  aarlige  Grøfte- 
rensning blev  kastet  op  paa  Vejbanen. 

Vejen  fra  Frederikshavn  til  Skagen,  der  gik  omtrent 
sammesteds  som  den  nuværende  Landevej,  var  selvfølgelig 
ikke  bedre;  om  Sommeren  i  Tørvejr  var  den  sandet  og 
om  Vinteren  sølet;  navnlig  Stykket  fra  Jerup  til  Frede- 
rikshavn, hvor  der  er  endel  brun  Jord,  var  til  Tider  helt 
opløst,  saa  Hjulet  gik  ned  til  Navet.  Vejen  endte  ved 
Hulsig,  og  derfra  til  Skagen  var  Folk  henvist  til  at  be- 
nytte  Stranden,    saa   at   man   ved   Rejsens   Planlacggelse 


252 

maatte  drage  Omsorg  for,  at  man  kunde  passere  denne 
ved  Lavvande.  Der  var  dengang  ingen  Bro  over  Knas- 
borg (Gaardbo)  Aa,  men  kun  et  Vadested,  saa  de  Vej- 
farende ofte  døjede  med  at  komme  over  den,  navnlig 
ved  Vintertide,  naar  der  var  meget  Vand  i  Gaardbo  Sø, 
eller  der  var  Isgang.  Amtmand  Graah  har  maaske  selv 
følt  Ulemperne,  thi  han  sørgede  for,  at  der  kom  en  Bro 
over.  Ved  det  andet  større  Vandløb,  Elling  Aa,  betalte 
man  Bropenge.  2V»  i  3  Tdr.  Korn  blev  anset  som  et 
ordentligt  Læs,  og  Beboerne  fra  Jerup,  der  besørgede  al 
Fragtkjørsel  til  Skagen,  maatte  altid  bruge  2  Dage  til  en 
Skagensrejse. 

Trafiken  fra  Tversted  til  Skagen  foregik  ad  Nord- 
strand, og  den  var  ret  livlig,  navnlig  efter  Høsten.  Fra 
den  Kant  blev  der  nemlig  tilført  Byen  en  Mængde  Kom, 
Kartofler  og  andre  Landbrugsprodukter.  Prisen  paa  Korn 
var  gjærne  en  Rdl.  pr.  Tønde  højere  i  Skagen  end  i 
de  andre  Kjøbstæder.  Bønderne  kjøbte  saa  billig  Fisk  og 
strandede  Sager,  Tømmer,  Jæni  m.  m.  i  Skagen. 

Posten  besørgedes  af  en  kjørende  Post,  Ageposten, 
der  kom  til  Skagen  hver  Torsdag  omkring  4-Tiden, 
undertiden  noget  senere,  det  rettede  sig  efter,  hvordan 
Stranden  havde  været.  Den  normale  Kjøretid  var  6  å  7 
Timer. 

Desuden  var  der  2  Gange  om  Ugen  gaaende  Post 
(P.  Thøgersen  og  Chr.  Kjær);  de  gik  fra  Frederikshavn 
den  ene  Dag  og  tilbage  den  næste.  Det  var  en  drøj  Tur, 
thi  foruden  Aviser  og  Breve  —  ja,  der  var  ikke  meget 
af  nogen  af  Delene  —  skulde  Postbudene  tjene  et  Tillæg 
til  deres  knappe  Løn  ved  at  besørge  Smaaindkjøb,  særlig 
Apothekersager  og  Manufakturvarer  til  Skagboerne,  somme- 
tider ogsaa  et  Lokalbrev  for  halv  Porto. 

Der  var  kun  faa  Rejsende  med  Posten,  der  var  jo 
kun   3  Pladser  paa  Postvognen;   det  hørte  til  Sjælden- 


253 

hederne,  at  den  var  fiildt  besat,  ofte  var  der  slet  ingen. 
Paa  Halvvejen  bededes  en  halv  Times  Tid  i  Aalbæk  Kro, 
og  om  Vinteren  drak  Passagererne  saa  gjærne  varmt  01 
eller  Æggeøl.  Kaffen  var  sjælden  af  første  Klasse;  det 
var  dengang  ikke  saa  ualmindeligt,  at  den  blev  lavet  af 
havarerede  Bønner.  Turen  fra  Aalbæk  til  Skagen  gik  i 
Regelen  Fod  for  Fod;  var  Vejen  helt  daarlig,  søgte 
Kusken  udenom  over  Grøfter  og  Vandløb,  og  naar 
Posten  saa  kom  til  Stranden  og  denne  var  daarlig,  hvad 
der  var  det  almindelige,  stod  Kusken  af  for  at  lette  for 
Hestene,  og  var  der  Passagerer,  gjorde  de  som  oftest  det 
samme,  istedetfor  at  sidde  paa  den  hældende  Vogn,  der 
ofte  var  udsat  for  at  komme  i  Kviksand  ved  »Stok- 
rendenc  eller  »Sandenec.  Naar  man  saa  var  kommet  vel 
igjennem  Damstederne  og  havde  naaet  Byen,  ventede  der 
den  allerdaarligste  Vej.  Posthuset  laa  sommetider  i  den 
ene,  til  andre  Tider  i  den  anden  Ende  af  Byen.  Og  saa 
skulde  de  fremmede  Rejsende  til  at  søge  om  Logis,  thi 
i  1840  existerede  der  ingen  Gjæstgivergaard  i  Skagen. 
Havde  de  rejsende  ikke  Venner  eller  Bekjendte  i  Byen, 
maatte  de  ved  Byfogdens  Hjælp  indkvarteres  hos  Borgerne. 
Der  var  dog  i  Almindelighed  stor  Gjæstfrihed;  man  var 
jo  vant  til  fra  Strandinger  at  tage  imod  Fremmede. 

Savnet  af  en  Gjæstgivergaard  blev  dog  afhjulpet  i 
Begyndelsen  af  Fyrrerne,  da  Enkemadam  Brøndum  byggede 
en  Kjøbmands-  og  Gjæstgivergaard  til  sin  Svigersøn,  der 
drev  den  i  nogle  Aar,  og  efter  hans  Død  blev  den  fort- 
sat deri  til  omkring  1860,  da  Gaarden  blev  solgt  til 
Præstegaard. 

Gjæstgiveriet  blev  saa  flyttet  til  Kjøbmand  Brøndums 
Gaard  i  Østerby;  men  nogen  lukrativ  Forretning  var  det 
ikke,  da  der  kun  kom  faa  Rejsende,  hvilket  bedst  illu- 
streres ved,  at  da  den  gamle  Gaard  brændte,  den  19.  Jan. 
1874,  kunde  Værten  under  Opførelsen  af  den  nye  Gaard 


254 

drive  Gjaestgiveri  og  Butiksbandel  samt  have  Privatbolig 
i  det  gamle  >  Simon  Andersens  c  Hus,  som  ligger  i  Haven 
Vest  for  det  nuværende  Hotel. 

I  Begyndelsen  af  Halvtredserne  blev  der  taget  fat 
paa  at  grundforbedre  Vejen  fra  Frederikshavn  til  Skagen; 
der  blev  anlagt  en  let  Chaussée,  og  de  følgende  Aar  blev 
Isundsa^elsen  fortsat  i  smaa  Parceller  nordefter;  men 
det  varede  mange  Aar,  inden  den  kom  til  Aalbæk,  og 
længere  kom  den  heller  aldrig.  Noget  efter,  at  Grund- 
forbedringen var  paabegyndt  fra  Frederikshavn  nordefter, 
blev  der  anlagt  en  Vej  fra  Landsognet  gennem  Klitten 
til  Skagen.  Den  gik  i  Zigzag  ad  Sletterne,  men  maatte 
dog  nogle  Steder  gaa  over  Sandmiler,  der  i  mange  Aar 
var  udækkede;  det  var  meget  almindeligt,  at  Fragtvognene, 
der  skulde  til  Skagen,  sørgede  for  at  være  flere  i  Følge 
for  at  kunne  spænde  4  Heste  for  over  Milerne.  Da 
Landevejen  altsaa  ikke  var  god  og  endel  længere  end 
Vejen  langs  Stranden,  søgte  Folk  i  Regelen  denne,  naar 
den  kunde  ventes  at  være  passabel. 

Efter  Jernbanens  Anlæg  til  Frederikshavn  tog  den 
landværts  Forsendelse  af  Fisk  stort  Opsving,  og  det  stod 
Befolkningen  og  Byraadet  klart,  at  alt  burde  sættes  ind 
paa  at  blive  delagtiggjort  i  de  Goder,  man  havde  i  det 
øvrige  Land,  nemlig  gode  Kommunikationsmidler,  og 
Byraadet  androg  derfor  i  1874  —  da  Landevejens  Maca- 
damicering  endnu  ikke  var  naaet  længere  end  til  Nap- 
stjært —  hos  Amtsraadet  om  at  faa  Resten  af  Vejen  til 
Skagen  grundforbedret  og  givet  en  anden  Retning  fra 
Hulsig  til  Skagen,  hvorved  man  mente,  at  den  kunde 
blive  Va  ^^^  kortere;  men  Amtsraadet  svarede,  at  det 
ikke  saa  sig  istand  til  at  imødekomme  Andragendet. 

I  1875  androg  Byraadet  derefter  hos  Indenrigsmini- 
steriet om,  at  Resten  af  Landevejen  maatte  blive  grund- 


25S 

forbedret  ved  Statens  Foranstaltning,  da  Åmtsraadet  havde 
erklæret  sig  ude  af  Stand  til  at  kunne  paatage  sig  dette. 

Den  16.  August  1876  undersøgte  Ingeuieurkaptain 
Dalgas,  i  Overværelse  af  Byraadets  Medlemmer,  For- 
holdene med  Hensyn  til  Muligheden  af  Anlæg  af  en 
Landevej  mellem  Aalbæk  og  Skagen,  og  omtrent  den 
nuværende  Jenibanelinie  blev  da  udpeget  som  egnende  sig 
for  et  Vejanlæg.  Byraadet  henvendte  sig  derefter  ved 
Delegerede  til  Indenrigsminister  Skeel,  og  denne  lovede 
M  tage  sig  af  Sagen. 

Der  blev  imidlertid  intet  foretaget  fra  Statens  Side, 
og  Åmtsraadet  istandsatte  kun  Vejstykket  fra  Napstjert 
til  Skagen. 

Da  Kravet  stadig  blev  stærkere,  indgav  Byraadet  187^ 
et  Andragende  til  Folketinget  om  at  faa  enten  en  grund- 
forbedret  Landevej,  Sporvej  eller  en  let  Jernbane  paa 
Statens  Bekostning,  og  dette  Andragende  blev  den  12. 
Januar  1880  af  Folketingsmand  Nyholm  indbragt  i  Rigs- 
dagen, underskrevet  af  347  Beboere  i  Skagen. 

Sandflugtsforholdene  imellem  Bunken  og  Skagen  var 
imidlertid,  som  de  havde  været  fra  Arilds  Tid,  usikre, 
og  der  blev  fra  L.  Dinesen,  der  havde  beset  Forholdene, 
maaske  ikke  med  Urette  henvist  til,  at  et  Vej-  eller  Jern- 
baneanlæg ikke  vilde  kunne  bevares  for  Sandflugten,  saa- 
længe  Forholdene  igennem  Klitten  ikke  var  anderledes 
consoliderede. 

Byraadet  androg  derefter  under  14.  April  1880  hos 
Klitinspektionen  om  at  foranledige,  at  Sandflugtskommis- 
sionen  for  Skagen  og  Skagens  Landsogn,  saasnart  det 
efter  Omstændighederne  kunde  ske,  samledes  for  at  under- 
søge Forholdene  paa  Stedet  og  udarbejde  en  Plan  for  de 
Dæmpningsarbejder,  der  maatte  findes  nødvendige  for 
Sikringen  af  et  eventuelt  Vejanlæg,  og  i  Forbindelse 
dermed  et  Overslag  over  Bekostningerne.    Byraadet  er- 


256 

klærede  sig  derhos  istand  til  at  paavise  den  af  Kapr. 
Dalgas  afsatte  Vejlinie  og  villig  til  at  dække  Udgiften  ved 
Undersøgelsen,  der  ønskedes  ledet  af  Klitinspektøren. 
Denne  svarede,  at  han  ikke  uden  Indenrigsministeriets 
Billigelse  kunde  foretage  den  nævnte  Undersøgelse.  Man 
henvendte  sig  da  til  Ministeriet  og  modtog  herfra  føl- 
gende Svar: 

».  .  .  at  Ministeriet  vel  maa  anse  det  for  nød- 
vendigt, saafremt  det  besluttes,  at  tilvejebringe  en  bedre 
Vejforbindelse  til  Skagen,  at  der  forinden  foretages  en 
Undersøgelse  af  Sandflugtens  Betydning  for  samme, 
men  at  man  ikke  fortiden  finder  Anledning  til  at  fore- 
tage videre  i  Sagen,  da  Ministeriet,  i  Anledning  af  det 
i  Andragendet  meddelte,  af  Folketinget  til  samme  hen- 
viste. Andragende  fra  Beboerne  i  Skagen  om  Tilveje- 
bringelse af  en  hensigtsmæssig  Vejforbindelse  mellem 
Skagen  og  det  øvrige  Land,  har  resolveret,  at  man 
saavel  af  Hensyn  til  de  betydelige  Udgifter,  det  ved- 
kommende Anlæg  vilde  medføre,  som  til  de  med  An- 
lægets  Udførelse  og  Vedligeholdelse  forbundne  særdeles 
store  Vanskeligheder  maatte  nære  Betænkeligheder  ved 
at  bringe  i  Forslag,  at  Statskassen  skulde  overtage 
Udgifter,  man  efter  de  meddelte  Oplysninger  heller 
ikke  har  troet  at  burde  paatage  sig«. 

Det  var  rene  Ord  for  Pengene,  og  Udsigterne  for 
«n  forbedret  Forbindelse  med  Omverdenen  vare  ikke 
lyse ;  men  saa  sker  det  vidunderlige,  at  Landevejen  gjen- 
nem  Klitten  bliver  ufarbar,  ved  at  en  større  Mile,  Kjaal- 
k:liiten,  lægger  sig  over  Amtsvejen,  Vest  for  det  nu- 
værende Plantørhus,  og  saa  maa  Amtsraadet  tage  Affære. 

Det  faar  den  af  Skagens  Byraad  ansøgte  Kommission 
nedsat,  og  den  i.  Septbr.  1882  fremsender  Overklit- 
fogden  Sandflugtskommissionens  Betænkning  over  en  — 
ifølge  Byraadets  Andragende  af  25.  Juli  1880  —  foretagen 
Undersøgelse  af  Skagens  og  Raabjærg  Miler.    I  Betænk- 


257 

ningen  foreslaas  anvendt,  indtil  videre,  5000  Kr.  aarlig 
til  extraordinære  Dæmpningsarbejder  for  at  sikre  den 
eventuelle  af  Kapt.  Dalgas  foreslaaede  Ve}  eller  Jerbane- 
linie  imod  Forstyrrelse  af  Sandflugten.  Efter  ai  Betænk* 
ningen  havde  været  forelagt  Rigsdagen,  blev  Beløbet  be- 
vilget, og  siden  den  Tid  blev  det  foreslaaede  Beløb  anvendt 
til  extraordinære  Dæmpningsarbejder  til  det  nævnte  Øje- 
meds Fremme. 

Man  gik  nu  over  til  at  arbejde  for  Ånlæget  af  en 
Jernbane  og  ansøgte  i  1883  Amtet  om  at  deltage  i  Ud- 
gifterne ved  Udstikning  og  Projektering  af  en  Bane  fra 
Frederiksbavn  til  Skagen,  hvilket  dog  nægtedes.  Byraadet 
indgik  da  til  Ministeriet  med  samme  Andragende,  idet 
man  erklærede  sig  villig  til  at  deltage  i  de  derved  for- 
anledigede Udgifter  med  et  saadant  Beløb,  som  Mini- 
steriet maatte  finde  passende,  og  man  modtog  gennem 
Kredsens  Rigsdagsmand  Underretning  om,  at  Indenrigs- 
ministeren havde  lovet  at  lade  Jernbanelinien  undersøge 
af  Statens  Ingenieurer. 

I  Sommeren  1884  kom  Ingenieurkaptajn  J.  Jensen,. 
Lieutenant  Wanscher  og  Landinspektør  Lunøe  hertil  og 
undersøgte  Forholdene.  De  bestemte  Linie,  saa  paa  Bane- 
gaardsplads  og  fik  alle  de  Oplysninger,  de  ønskede,  hvor- 
efter de  indsendte  deres  Beretning  til  Ministeriet,  og  man 
hørte  ikke  videre  til  Sagen. 

Kravet  om  Banen  blev  stillet  fra  fiere  Steder,  og  der 
blev  afholdt  flere  Jembanemøder  i  Hjørring  og  Frederiks- 
havn. Byraadet  sendte  Delegerede  dertil,  men  der  op- 
naaedes  intet  Resultat,  og  det  stod  mere  og  mere  klart 
for  Byraadet,  at  dette  maatte  søge  egne  Veje  for  at 
fremme  Byens  Livssag. 

I  1885 — 86  var  der  fra  Fiskeriforeningens  Side  an- 
draget om  et  Anlæg  af  en  Fiskerihavn  ved  Skagen,  og 
Regjeringen    havde    ladet    en    af    sine    Vandbygnings- 


2s8 

ingenieurer.  Assistent  Berg,  undersøge  Forholdene  og 
projektere  Anlæget  af  en  mindre  Havn  ved  Skagen.  Om- 
kostningerne der\'ed  blev  beregnet  til  2,100,000  Kr. 

Der  var  som  Følge  deraf  stort  Røre  i  Byen,  og  paa 
et  Møde,  som  den  24.  Marts  1887  blev  afholdt  af  en 
Udsending  for  Dansk  Fiskeriforening  i  Kjøbenhavn,  fhv. 
Proprietair  Beyer,  blev  det  af  denne  tilraadet,  at  man 
skulde  holde  sig  til  en  af  Delene,  enten  Banen  eller 
Havnen,  helst  det,  der  havde  mest  Udsigt  til  at  kunne 
gennemføres,  og  Stemningen  var  da  for,  at  man  af  al 
Kraft  skulde  arbejde  for  Jernbanesagen. 

I  Begyndelsen  af  Maj  1887  kom  Klitinspektøren  med 
Sandflugtskommissionen  til  Skagen,  og  da  man  anmodede 
ham  om  en  Udtalelse  om,  hvorvidt  der  fra  Sandflugtens 
Side  var  noget  til  Hinder  for  et  Baneanlæg  gjennem 
Klitten,  svarede  han,  at  en  saadan  Erklæring  kunde  han 
ikke  give  Byraadet,  men  han  vilde  give  Indberetning  til 
Ministeriet  om,  at  Klitten  ved  den  extraordinaire  Dæmp- 
ning var  tilplantet  saaledes,  at  der  af  den  Grund  intet 
var  til  Hinder  for  et  Baneanlæg  fra  Frederikshavn  til 
Skagen. 

Den  20.  Maj  s.  A.  tilstilledes  Byraadet  et  af  395 
Beboere  i  Skagen  underskrevet  Andragende  om  frem- 
deles efter  bedste  Evne  at  virke  for  et  Jernbaneanlæg  til 
Byen,  og  man  erklærede  sig  villig  til  at  bære  saadanne 
Of&e,  som  kunde  svare  til  Kommunens  og  Skatteydernes 
økonomiske  Vilkaar.  Den  i.  Juni  vedtog  Byraadet  snarest 
muligt  at  indsende  et  Andragende  til  Regjeringen,  led- 
saget af  det  statistiske  Materiale,  der  var  bragt  til  Veje, 
navnlig  ved  Toldforvalter  Lavritsens  og  Fiskeriforeningens 
Bestræbelser.  Der  blev  forfattet  et  Andragende,  som  af 
2  Delegerede  blev  overbragt  til  Indenrigsminister  Ingerslev. 

Deputationen    indsendte    Adressen    med    Bilag    til 


259 

Ministeren    og    fik  Avdients   den    ii.  Juni    1887,    hvor 
Ministeren  da  gav  følgende  Svar: 

ijeg  har  gjort  mig  bekjendt  med  den  modtagne 
Adresse  og  de  den  ledsagende  Oplysninger,  hvilke  jeg 
paaskjønner,  ligesom  jeg  anerkjender  den  i  Adressen 
fremsatte  Udtalelse  om,  at  man  i  Skagen,  til  Øjemedets 
Opnaaelse,  er  villig  til  at  bære  saadanne  OfFre,  som 
kunne  svare  til  Skatteydernes  og  Kommunens  Vilkaar. 

Det  er  utvivlsomt,  at  Skagen  er  uheldig  stillet  i 
Retning  af  Forbindelse  udadtil;  efter  de  omfattende 
Undersøgelser,  der  ere  anstillede,  maa  det  antages,  at 
der  ikke  kan  blive  Spørgsmaal  om  at  skride  til  Havne- 
anlæg ved  Skagen,  hverken  i  større  eller  mindre  Stil. 
Der  bliver  da  alene  Spørgsmaal  om  at  tilvejebringe  en 
forbedret  Forbindelse  ad  Landevejen. 

Om  en  saadan  Forbindelse  rettest  bør  iværksættes 
ved  et  forbedret  Vejanlæg,  ved  et  Jembaneanlæg  eller 


Eaa  anden  Maade,  er  endnu  et  aabent  Spørgsmaal.  Jeg 
ar  i  afvigte  Rigsdagssamling,   paa  given  Anledning, 
meddelt,    at  det  efter  mit   Skjøn   maa  erkjendes,    at 


Staten  havde  al  Grund  til  at  tage  sig  af  dette  Spørgs- 
maal og  medvirke  til  dets  Løsning.  Jeg  lovede  derfor 
at  lade  en  Undersøgelse  foretage.  Det  er  allerede  for 
en  Tid  siden  blevet  paalagt  Overingenieuren  for  nye 
Statsbaneanla^  at  foretage  en  saadan,  men  andre  Ar- 
bejder har  hidtil  hindret  dens  Iværksættelse.  Den  vil 
imidlertid  ialfald  blive  foretaget  inden  Efteraaret.  Først 
naar  Resultatet  af  en  saadan  Undersøgelse  foreligger, 
vil  jeg  være  istand  til  at  udtale  mig  nærmere  om,  hvor- 
vidt det  vil  være  muligt  og  forsvarligt,  gjennem  posi- 
tive Forslag,  at  give  et  Bidrag  til  Spørgsmaalets 
Løsning  c. 

Den  s.  August  1887  ankom  Overingenieur  Tegner 
med  flere  Sagkyndige  til  Skagen  for  at  undersøge  den  af 
Kapt.  Jensen  foreslaaede  Jernbanelinie  fra  Skagen  til 
Frederikshavn.  Næste  Dag  samledes  Borgmester  Frich, 
Byraadsmedlemmeme  Toldforvalter  Lauritsen,  Kapt.  P.  K. 


26o 

Nielsen,  L.  C.  Christensen,  Michael  Ancher  og  L.  Holst  med 
Kommissionens  Medlemmer,  hvor  Overingenieur  Tegner 
gjorde  dem  bekjendt  med  den  af  Kapt.  Jensen  i  1884  af- 
givne Betænkning,  den  projekterede  Retningslinie  og 
Stationsplads,  hvorimod  man  intet  fandt  at  erindre.  Om- 
kostningerne ved  Ånlæget  af  en  normalsporet  Statsbane 
vilde  andrage  1,500,000  Kr.  og  den  aarlige  Drift  vilde 
koste  100,000  Kr.  Kommissionen  paapegede,  at  Jern- 
banespørgsmaalet  formentlig  kun  kunde  løses  paa  den 
Maade,  at  der  anlagdes  en  billig  Bane,  som  blev  drevet 
paa  en  saa  økonomisk  Maade,  at  den  kunde  betale 
Driften.  Kapt.  Jensen  havde,  under  Hensyn  til  den  Egn, 
Banen  skulde  passere,  anslaaet  den  aarlige  Driftsindtægt 
til  36,000  Kr.,  Tegner  mente,  at  man  kunde  sætte  den 
til  40,000  Kr.  Byraadets  Medlemmer  fremhævede  An- 
lægets  Nødvendighed  for  Byens  Existens  og  erklærede^ 
at  man  selvfølgelig  maatte  finde  sig  i  den  Løsning,  som 
maatte  findes  forsvarlig,  og  man  tilbød  sin  Offervillighed 
i  Forhold  til  Byens  økonomiske  Evne. 

Samme  Dag  blev  Linien  igjennem  Klitten  og  til 
Aalbæk  besigtiget  af  Kommissionen.  Denne  udtalte  sine 
bedste  Ønsker  og  tilraadede  at  fortsætte  det  mangeaarige 
Arbejde  for  Spørgsmaalets  heldige  Løsning. 

Den  2.  Juli  1888  meddelte  Amtet  Byraadet  en  fra 
Ministeriet  modtaget  Skrivelse,  hvorved  dette  meddelte, 
at  der  nu  var  udarbejdet  Projekt  og  Overslag  til  en 
smalsporet  Jernbane  mellem  Frederikshavn  og  Skagen. 
Omkostningerne  var  anslaaede  til  150,000  Kr.  pr.  Bane- 
mil og  Banens  Længde  til  5,2  Mil,  saa  at  samtlige  Ud- 
gifter ved  Baneanlæget  vilde  andrage  780,000  Kr. 

Ministeriet  erklærede  sig  derefter  villigt  til  at  fore- 
slaa,  at  de  %  ^f  dette  Beløb,  altsaa  520,000  Kr.  skulde 
udredes  af  Staten,  medens  Resten,  260,000  Kr.,  vilde 
være  at  skaffe  tilveje  af  Kommunerne  og  andre  interes» 


26 1 

serede  og  imod,  at  der  stilledes  Garanti  for,  at  Staten 
sikredes  mod  Tilskud  til  Driften. 

I  Byraadet  var  der  Stemning  for,  at  man  skulde 
tilskyde  50,000  Kr.  til  Baneanlæget,  og  der  var  altsaa 
210,000  Kr.,  der  skulde  skaiFes  tilveje  paa  anden  Maade. 
Der  blev  valgt  2  Delegerede  til  at  forhandle  med  Amt- 
manden og  Amtsraadsmedlemmerne  og  de  forskjelHge 
Kommuner  og  Private.  Ved  Støtte  af  Amtmand  Rump, 
Amtsraadsmedlemmerne  Lassen  og  Nyholm  stod  Sagen 
ret  godt  i  Amtsraadet,  man  bevilgede  120,000  Kr.  til 
Banen,  men  vilde  ingen  Andel  tage  i  Driftsgarantien. 

Godsejer  Jørgen  Larsen  til  Gaardbogaard  tilbød  strax 
at  tage  10,000  Kr.  i  Aktier;  Frederikshavns  Kommune 
var  i  Begyndelsen  noget  uvillig,  Raabjerg  og  Elling  lige- 
saa,  men  de  tegnede  sig  dog  tilsidst  alle  for  henholdsvis 
20,000,  3000  og  5000  Kr.,  ligesom  landsognet  bidrog 
500  Kr. 

Der  var  altsaa  tegnet  208,500  Kr.,  og  Byraadets 
Delegerede  henvendte  sig  derefter  til  Overingenieur 
Tegner  med  Anmodning  om  at  assistere  Byraadet  for  at 
faa  Sagen  gennemført  med  de  forhaandenværende  Midler, 
da  man  ikke  saa  nogen  Udvej  til  at  kunne  skaffe  yder- 
ligere Bidrag. 

Hr.  Tegner  meddelte  da,  at  han  havde  modtaget  et 
Tilbud  fra  Ingenieur  Winkel,  hvorefter  denne  vilde  over- 
tage Anlæg  og  Bygning  af  Skagensbanen  for  Overslags- 
summen, og  hvad  der  manglede,  ca.  50,000  Kr.,  vilde  han 
tage  i  Præferanceaktier.  Hr.  Winkel,  der  kom  tilstede, 
tilbød  endvidere  at  stille  en  Drifts-  og  Underskudsfond 
paa  20,000  Kr.  til  Banens  Disposition  og  overtage  Drifts- 
garantien  for  Banen  i  10  Aar  samt  sikre,  at  der  hvert 
Aar  blev  indbetalt  3000  Kr.  i  Reservefonden.  Man  havde 
altsaa  naaet  Maalet  og  £aaet  den  af  Ministeriet  forlangte 
Kapital  sikret;  der  stod  kun  tilbage  at  skaiFe  Driftsgaranti, 

17 


262 

som  alle  Aktionærerne  bestemt  havde  nægtet  at  deltage 
i,  skøndt  Skagen  havde  tilbudt  at  tage  Broderparten 
af  den. 

Man  underrettede  derefter  Ministeriet  om  det  af 
Ingeniør  Winkel  gjorte  Tilbud  og  om,  at  naar  denne 
overdroges  Anlægget,  var  Kapitalen  tegnet,  og  Byraadet 
tilbød  at  garantere  Banens  Drift,  idet  man,  saafremt  den 
foreslaaede  Overenskomst  approberedes,  var  garanteret  i 
I  o  Aar  og  stod  derefter  med  et  Reservefond  af  ?oooo  Kr. 
foruden  Drifts-  og  Fornyelsesfonden  eller  Dele  deraf 

Ministeriet  indvilligede  i  at  fremlægge  Lovforslaget, 
og  dette  kom  paa  et  heldigt  Tidspunkt  til  Folketinget; 
der  var  Penge  nok  i  Statskassen,  og  Forslaget  gik  for- 
holdsvis let  igjennem  Tinget  og  blev  samme  Efteraar 
sendt  over  til  Landstinget,  hvor  det  blev  henvist  til 
Udvalg. 

I  Julen  modtog  Borgmesteren  Meddelelse  fra  et  af 
Udvalgets  Medlemmer  (Rump)  om,  at  Forslaget  var  kjørt 
fast,  og  at  der  ikke  var  videre  gode  Udsigter  for  dets 
G jen nemførelse.  Der  var  underhaanden  tilflydt  Udvalget 
Meddelelse  om,  at  Fiskeriet  ved  Skagen  var  i  Aftagende, 
og  at  Stemningen  i  Byen  afgjort  var  for  et  Havne- 
anlæg. 

Saa  blev  der  den  2.  Jan.  1889  sammenkaldt  et 
Borgermøde  i  Skagen,  hvor  der  fra  Byraadets  Side  blev 
gjort  Rede  for  Jernbanesagen  og  oplyst,  paa  hvilket 
Stadium  den  nu  befandt  sig.  Man  ønskede  derefter  en 
Udtølelse  fra  Byens  Borgere,  om  de  ikke  samstemmede 
med  Byraadet  i,  at  der  burde  arbejdes  for  et  Bane- 
anlæg og  i,  at  Byen  var  villig  til  at  paatage  sig  de  der- 
ved foranledigede  Byrder.  Mødet  var  besøgt  af  ca.  300 
Mennesker,  og  det  blev  vedtaget  med  alle  Stemmer  mod 
een,  at  man  skulde  opfordre  Byraadet  til  at  gjøre  sit 
yderste  for  at  faa  det  fremlagte  Lovforslag  vedtaget. 


263 

Byraadet  sendte  saa  2  Delegerede  til  Kjøbenhavn  for 
at  konferere  med  Landstingsud valget;  de  gav  Udvalget  de 
faktiske  Oplysninger,  det  ønskede,  og  berigtigede  de  ind- 
løbne Misforstaåelser  og  Vrangforestillinger. 

Den  30.  Marts  1889  blev  Lovforslaget  vedtaget  ufor- 
andret i  Landstinget,  og  Byraadets  Maal,  at  Skagen  kunde 
blive  ligestillet  med  saagodtsom  alle  Landets  øvrige  Byer, 
var  da  naaet. 

Banen  blev  aabnet  24.  Juli  1890  og  har  gjort  Byen 
og  navnlig  Fiskerne  uvurderlig  Nytte. 

Dens  Indtaegt  var  i  de  første  Åar  noget  over  50,000 
Kr.  og  er  nu  (1904)  90,000  Kr.,  saa  den  har  stedse 
kunnet  give  Aktionærerne  ca.  4  pCt.  i  Udbytte. 


IIL   Strandinger. 

Som  omtalt  i  Begyndelsen  af  disse  Optegnelser 
spillede  Strandinger  i  tidligere  Tider  stor  Rolle  i  Skagen. 
De  bragte  Fortjeneste  og  ikke  saa  sjældent  Fødevarer  til 
Byen  i  Form  af  Kornladninger,  der  jo  dengang  altid  for- 
sendtes med  mindre  Sejlskibe  til  Norge  og  navnlig  dl 
England  baade  her  fra  Landet,  fra  Rusland  og  Preussen. 
Hverken  i  Fyrrerne  eller  Halvtredserne  havde  man  Bjærg- 
ningsdampere;  naar  et  Skib  var  løbet  paa  Grund,  og  det 
ikke  med  temmelig  Lethed  kunde  bringes  flot,  saa  blev 
det  staaende,  og  da  gjaldt  det  om  at  faa  saameget  iland 
af  Skude  og  Last  som  muligt,  inden  Storm  og  Søgang 
splintrede  det. 

Byfogden  i  Skagen,  der  bestyrede  Bjærgningsvæsenet, 
var  dengang  som  alle  Retsbetjente  lønnet  med  en  lille 
Løn  samt  Sportler  af  Auktionerne  m.  m.,  saa  det  er 
menneskeligt,   at   ogsaa   han   saa   paa    Strandinger   som 


264 

en  Guds  Gave.  Man  havde  jo  ogsaa  det  Særsvn,  at 
Bjærgerne  fik  en  meget  mindre  Betaling  for  at  bjærge 
Skib  og  Ladning  ved  at  bringe  det  flot,  end  for  at  bjærge 
iland.  Selvfølgelig  var  der  ogsaa  mere  Arbejde  for  dem 
derved,  men  de  reddede  Kapitaler  var  der  stor  For- 
skel paa. 

Skjøndt  dette  Emne,  om  Strandinger,  er  behandlet 
saa  ofte  og  paa  forskjellig  Maade,  mer  eller  mindre  paa- 
lideligt,  vil  jeg  dog  fæste  nogle  af  mine  Erindringer  paa 
Papiret. 

Allerede  som  Barn  modtog  jeg  stærke  Indtryk,  naar 
der  passerede  Søulykker  her;  dengang  var  der  ingen 
Redningsbaade  paa  Skagen;  den  første  kom  hertil  i  Be- 
gyndelsen af  Halvtredserne  og  blev  stationeret  Vest  for 
det  gamle  Fyr,  ved  den  gamle  Præstegaard. 

Kom  der  Stranding  i  Stormvejr,  blev  Besætningen 
som  oftest,  naar  det  var  gjørligt,  reddet  af  Fiskerbaade 
bemandet  med  vel  nok  Danmarks  dygtigste  Kystbeboere. 
Størstedelen  af  de  Skibe,  der  strandede  her,  var  Eng- 
lændere; allerede  dengang  havde  disse  langt  flere  Skibe 
end  alle  de  andre  Nationer  tilsammen. 

Det  var  i  Sundtoldens  Tid,  hvert  Skib  skulde  be- 
tale Told  i  Helsingør  baade  af  Skib  og  Ladning,  og  der 
rørte  sig  dér  i  de  Dage  €t  Liv,  som  man  vel  nu  næppe 
kan  gøre  sig  nogen  Forestilling  om.  Kaptaineme  blev 
sat  i  Land  dér  af  det  autoriserede  Færgelav  for  ved  de 
der  etablerede  Klareringshuse,  der  som  oftest  dreves  af 
deres  Landsmænd,  at  klarere  Told,  kjøbe  Proviant  m.  m. 

Det  var  flotte  Tider,  Vin,  Whisky  og  Brændevin  flød 
i  store  Baner,  og  det  var  ikke  saa  forunderligt,  at  naar 
en  saadan  veltrakteret  Kaptain  kom  ombord  og  forlod 
Sundet  med  sydlig  Vind,  han  da  næste  Morgen  kunde 
finde  sit  Skib  staaende  paa  Grenen,  som  kun  var  belyst 
af  de  svage  Olielamper  fra  Skagens  gamle  Fyr,  der  jo  er 


265 

anbragt  ca.  Vs  Mil  fra  Spidsen  af  Grenen.  Nytaars- 
morgen  1845  strandede  5  Skibe  vesten  Højen  raed  syd- 
vest Vind  og  Taage,  »en  god  Vind  for  Byfogden  i 
Skagen, €  som  en  gammel  Fisker  sagde  til  Cancelli- 
raaden.  Beboerne  i  Skagen  var  allerede  kommet  i  Kirke, 
men  da  der  kom  en  Fisker  til  Kirken  og  sagde:  >Der 
staar  5  vesten  Højen, €  tyndede  det  nok  stærkt  ud  i  Kirken. 

Min  første  Stranding. 

I  Aaret  1858  var  jeg  paa  Grund  af  Handelskrisen 
uden  Plads,  og  da  jeg  havde  en  gammel  Onkel,  der 
havde  Bevilling  som  Strandingskommissionær,  men  var 
uden  Praxis,  gik  jeg  i  Kompagni  med  ham,  lejede  mig  et 
Nattekvarter  hos  Skolelærer  Jespersen  i  Højen  og  van- 
drede hver  Aften,  naar  det  var  Strandingsvejr,  derop. 
Jeg  havde  engageret  et  Fiskeselskab  til  at  ro  med  mig 
og  sikret  mig  Assistance  af  de  Folk,  der  passede  bedst 
paa  Stranden  for  at  observere  Ulykkestilfælde. 

Saa  kom  en  Aftenstund  i  Begyndelsen  af  Decbr. 
gamle  Lars  Ruth  og  meddelte,  at  der  stod  en  Stranding 
Øst  for  Højen,  >ved  Stavmands  Bakke«.  Han  havde  op- 
daget en  Lanterne  og  var  vis  paa,  at  der  var  et  Skib 
strandet. 

Mine  Folk  blev  samlet  i  Skyndsomhed  og  Stilhed 
ved  Stranden,  det  var  stiv  Kuling  af  Sydvest  med  diset 
Luft,  og  hurtigst  muligt  satte  vi  fra  Land  og  roede  øst- 
efter. Vi  kunde  skimte  Lanternen,  og  eftersom  vi  kom 
nærmere  til  Skibet,  blev  dette  større  og  større,  og  da  vi 
med  nogen  Vanskelighed  kom  ombord  i  Skibet,  viste 
det  sig  at  være  Fregatskibet  »Herkules«  af  Memel  paa 
Rejse  fra  Liverpool  til  Hjemstedet  med  Salt.  Skibet 
huggede  sta^kt  i  Grunden,  var  læk  og  tildels  fuldt  af 
Vand,  saa  der  var  intet  andet  at  gøre  end  at  faa  Be- 
sætningen bjærget.    Det  var  med  en  vis  Hjenebanken, 


266 

jeg  gik  ombord  i  det  store  Skib;  det  er  altid  uhyggeligt 
om  Natten,  i  Mulm  og  Mørke,  at  komme  ombord  i  et 
strandet  Skib,  især  naar  det  er  af  fremmed  Nationalitet, 
hvor  Kaptajnen  sædvanlig  er  fortvivlet  og  raadvild.  Jeg 
anvendte  bedst  muligt  den  Smule  Tysk,  jeg  kunde,  for- 
klarede Kaptajnen  Forholdene  paa  Stedet,  tilraadede  ham 
og  Besætningen  at  forlade  det  vandfyldte  Skib  og  anbe- 
falede mig  som  hans  Kommissionær,  idet  jeg  gjorde  ham 
bekjendt  med,  at  naar  vi  kom  iland,  vilde  der  staa  flere 
af  mine  Konkurrenter,  men  han  lovede  mig,  at  ville  be- 
nytte min  Assistance,  og  det  holdt  han. 

Saa  kom  vi  da  vel  iland  ved  Midnatstid,  og  der  var 
jo  en  Mængde  Mennesker  til  at  tage  imod  os  paa  Stran- 
den: Byfogden,  Tolderen,  Repræsentanten  for  den  preus- 
siske Consul  m.  fl.  Vi  fik  Mandskabet  godt  ind  paa 
Stranden,  og  jeg  skulde  lige  til  at  benytte  min  lejede, 
tilstedeværende  Vogn  til  at  kjøre  op  til  Højen  med 
Kaptajnen,  da  Kudsken  meddelte  mig,  at  han  ikke  vilde 
kjøre,  han  var  nemlig  bestukket. 

Saa  maatte  Skolelæreren  og  jeg  trave  med  Besæt- 
ningen langs  Stranden  til  Højen,  og  da  jeg  havde  faaet 
Kaptajnen  anbragt  i  min  Seng  under  Skolelærerens  Vare- 
tægt og  Mandskabet  i  Nabostederne,  kjøne  jeg  med  By- 
fogden  til  Skagen  og  stod  Kl.  3  om  Natten  i  min  Onkels 
Sovekammer  og  meddelte  ham,  at  jeg  paa  hans  Vegne 
var  antaget  som  Kommissionær  for  en  stor  tysk  Fregat, 
der  stod  østen  Højen.  Det  var  et  værdifuldt  Skib,  og 
der  blev  gjort  store  Anstrengelser  for  at  faa  det  flot.  Der 
kom  Kjædepumper  fra  Frederikshavn,  og  ved  Hjælp  af 
gunstigt  Vejr  lykkedes  det  efter  8  Dages  haardt  Slid  at 
faa  Skibet  bragt  flot  og  til  Frederikshavn. 

Bjærgerne  fik  en  efter  de  daværende  Forhold  ganske 
anstændig  Bjærgeløn,  og  ogsaa  for  min  Onkel  og  mig 
gav  Affæren  et  ganske  godt  Udbytte. 


267 

»Daphne«. 

Den  27.  Decbr.  1862  vil  stedse  staa  som  en  ulykke- 
bringende Dag  i  Skagens  Annaler. 

Jeg  var  i  Julebesøg  i  Hjemmet,  og  om  Morgenen 
paa  denne  Dag  fik  jeg  Bud  om,  at  der  var  strandet  et 
Skib  paa  Nordsiden.  Det  blæste  en  forrygende  Nord- 
veststorm; da  vi  var  kommet  til  Stranden,  viste  det  sig, 
at  det  var  en  strandet  Brig,  der  stod  paa  3.  Revle;  Red- 
ningsbaaden  var  kommet  tilstede,  der  var  høj  Sø,  men 
man  gik  straks  i  Gang  med  at  sætte  Baaden  ud  for  at 
komme  ud  og  bjærge  Besætningen.  Baadmandskabet  var 
lige  kommet  fra  deres  Selskabsgilder,  hvor  de  havde 
moret  sig  hele  Natten,  og  de  gik  frejdig  til  Rednings- 
arbejdet. Baaden  kom  heldig  over  Revlerne  og  fik  For- 
bindelse med  det  strandede  Skib.  Stranden  var  tæt  fyldt 
med  Mennesker,  og  vi  saae  derfra,  at  der  allerede  var 
kommet  en  Mand  fra  Skibet  ned  i  Baaden;  man  haabede 
snart  at  se  Resten  indbjærget.  Saa  kom  der  en  vældig 
Bølge,  der  slog  Redningsbaaden  tværs  i  Søen,  og  en 
efterfølgende  Bølge  kæntrede  den,  saa  hele  Besætningen 
blev  kastet  ud  af  Baaden  og  blev  liggende  rundt  om 
denne  og  holdt  sig  fast  i  de  langs  Siden  løbende  Red- 
ningsliner.  Der  lød  et  Forfærdelsensskrig  fra  Mængden, 
som  stod  paa  den  skumklædte  Strand  og  saae,  hvorledes 
Baaden  i  den  første  Tid  blev  liggende  med  Bunden  i 
Vejret  og  senere  drev  østpaa.  Mandskabet  slap  nu  Baa- 
den, de  var  alle  forsynede  med  Redningsbælter,  saa  de 
klarede  sig  ganske  godt,  drev  østefter  og  avancerede  lidt 
indefter.  Men  saa  skulde  de  over  Revlen,  og  vi  saa  med 
Rædsel  fra  Kysten,  hvorledes  de  kom  op  paa  de  høje 
Skumkamme  i  Braaddet  og  derefter  blev  slaaede  ned  i 
Dybet,  vel  sagtens  lige  imod  Bunden,  thi  da  de  kom  op 
igjen  indenfor  Braaddet,  hang  Hovedet  ned  paa  Brystet 
af  dem  alle  paa  2  Mand  nær;  den  ene,  N.  Andersen, 


268 

havde  faaet  fat  paa  en  Aare  og  reddede  sig  derved  over 
Revlen  uden  at  blive  slaaet  tilbunds,  den  anden,  Jens 
Jensen  Norsk,  havde  været  Soldat  og  var  en  dygtig  Svøm- 
mer, saa  han  havde  mere  Herredømme  over  sine  Be- 
vægelser end  de  andre;  maaske  han  ogsaa  havde  truflfet 
et  heldigere  Sted  at  komme  over  Revlen. 

De  bevidstløse  Folk  drev  nu  længere  og  længere  ind, 
og  Folk  fra  Stranden  sprang  ud  i  Brændingen  og  fik 
dem  bjærget  iland  paa  een  nær,  han  havde  mistet  Bæltet 
og  blev  derude.  De  Forulykkede  var  helt  varme,  og 
Fraaden  stod  dem  ud  af  Munden,  men  de  stod  ikke  til 
at  redde,  skjøndt  der  strax  kom  Lægehjælp  tilstede  og 
blev  foretaget  Oplivningsforsøg.  —  8  af  Redningsbaadens 
Mandskab  og  i  af  Skibets  Besætning  var  druknede. 
Ulykken  rygtedes  strax  op  i  Byen,  og  Kvinder  og  Børn 
styrtede  til  Stranden,  hvorfra  7  af  Byens  dygtigste  Fiskere 
blev  ført  hjem  som  Lig. 

Det  strandede  Skib  blev  staaende  helt  paa  Revlen, 
der  blev  gjort  flere  Forsøg  paa  at  bjærge  Besætningen 
ved  Fiskerbaade  og  frivilligt  Mandskab,  som  strax  meldte 
sig,  og  henad  Aften  lykkedes  det  Mads  Henriksen  at  redde 
den  ombordværende  Del  af  Besætningen  i  Land. 

Skibet  hed  »Daphne«  af  Goteborg,  var  ladet  med 
Planker  og  blev  Vrag. 

Alle  de  omkomne  var  fattige  Fiskere  og  Familiefor- 
sørgere, saa  det  saae  sort  ud  i  Byen,  et  saadant  Tab  af 
Menneskeliv  var  ikke  hændet  i  Mands  Minde  i  Skagen. 

Der  blev  dannet  en  Kommite,  der  gav  en  Skildring 
af  Forholdene  og  sendte  Opraab  ud  baade  til  Indland  og 
Udland,  og  i  Løbet  af  kort  Tid  strømmede  Bidrag  ind 
baade  fra  Danmark  og  Udlandet,  navnlig  fra  Sverrig, 

Da  Indsamlingen  var  sluttet,  var  der  kommet  ca. 
49,000  Kr.  ind;  de  efterladte  fik  strax  Hjælp  i  Forhold 
til  Børneantal  og  Trang,  og  der  blev  af  det  indsamlede 


269 

dannet  et  Fond,  hvoraf  de  efterlevende  forsørgedes  saa- 
ledes,  at  deres  Familier  var  sikrede.  Der  er  endnu  2 
Enker  tilbage.  I  1884  ^^^^  ^^^  ^^^  frivillige  Bidrag  fra 
danske  Mænd  og  Kvinder,  væsentlig  paa  Foranledning  af 
Kapt.  J.  P.  Larsen,  rejst  en  Støtte  i  Østerby  med  Navnene 
paa  de  ved  »Daphnecs  Forlis  omkomne  Redningsmænd. 

»Dronning  Margrethe«. 

Den  6.  April  1867  tidlig  om  Morgenen  meldte  Lars 
Lønstrup,  at  der  var  sikkert  en  Stranding  paa  Revet.  Det 
havde  sneet  noget  om  Natten,  og  det  blæste  en  halv 
Storm  af  N.  O.  Der  var  stærk  Konkurrence  om  Stran- 
dingsforretningcrne,  og  Selskabet,  der  plejede  at  ro  med 
mig,  blev  purret,  Vognen  forspændt,  og  afsted  gik  det  i 
strygende  Fart  til  Grenen,  hvor  Baaden  stod  paa  Syd- 
siden. Da  vi  kom  derned,  saa  vi  en  Bark  staa  ude  paa 
N.  O.  Siden  af  Revet;  Søen  brød  over  den,  den  havde 
Nødflag  til  og  var  tillige  noget  sunket.  Mine  Folk  var 
alle  mødt,  og  det  tog  ikke  lang  Tid  at  faa  Baaden  i 
Vandet,  da  der  var  forholdsvis  rolig  Sø  paa  Sydsiden. 
Saa  gik  det  udefter  over  Revet,  Søen  var  høj,  men  vi 
kom  lykkelig  over  og  i  Nærheden  af  Skibet;  dette  laa 
med  Dækket  i  Vandet,  og  Folkene  sad  agter  paa  RuflTet 
eller  i  Storriggen. 

At  lægge  til  med  Baaden  ved  Siden  af  Skibet  kunde 
ikke  lade  sig  gjøre,  da  Søen  stadig  brød  over  det;  det 
eneste  Sted,  hvorlra  vi  kunde  bjærge  Besætningen,  var 
Skibets  Spryd,  og  paa  vor  Vinken  entrede  Mandskabet 
forefter  i  Rigningen,  da  de  ikke  kunde  passere  Dækket. 

De  blev  da  een  efter  een  optaget  i  den  under  Skibets 
Boug  opankrede  Baad  ved  at  føres  ned  ad  en  Line  fra 
Kly verbommen ;  der  maatte  vises  stor  Forsigtighed,  for  at 
Baaden  ikke  skulde  løbe  op  paa  Vraget;  mange  af  Be- 
sætningen   kom   i   Vandet,    før   de   blev   reddede,    men 


270 

endelig  fik  vi  dem  alle  velbeholdne  ned  i  Baaden,  kom 
heldig  over  Revet,  og  det  gik  derefter  for  Medbør  hjemad. 
Det  strandede  Skib  var  Bark  »Dronning  Margrethe« 
af  Brevik  paa  Rejse  fra  Goteborg  til  Amerika  med 
Stangjern.  Skibet  var  næsten  nyt,  men  blev  strax  Vrag 
paa  Grund  af  den  tunge  Ladning  og  den  høje  Sø.  — 
Da  vi  kom  ind  til  Spidsen  af  Revet,  holdt  min  Vogn 
der;  Kaptajnen,  Styrmanden  og  jeg  gik  saa  iland  og 
kjørte  til  mit  Hjem,  medens  Baaden  sejlede  op  til  Byen 
med  Resten  af  Besætningen.  Der  mødte  den  norske  Kon- 
sul for  at  anbefale  sig  til  Kaptajnen,  men  denne  sad  alle- 
rede nok  saa  hyggeligt  i  mit  Hjem,  og  han  paaskønnede 
mit  Redningsarbejde  ved  at  overdrage  mig  den  temmelig 
betydelige  Strandingsaffære. 

»Caroline«. 

Den  30.  Decbr.  1869  om  Morgfenen  ved  Ottetiden 
kom  der  Melding  om,  at  et  Skib  var  strandet  østen 
Højen.  Vinden  var  S.  S.  V.  med  Regntykning,  og  da 
det  saa  ud  til  Storm,  sendte  jeg  Bud  til  Formanden  for 
Redningsbaaden,  Lars  Kruse. 

Jeg  kjørte  strax  til  Strandingsstedet  og  saa  der  en 
Brig  staaende  paa  3.  Revle.  Der  var  høj  Dønning,  og 
en  Baad  fra  Højen  laa  ved  Siden  af  Skibet  og  kom  strax 
efter  i  Land,  da  det  strandede  Skibs  Besætning  ikke  vilde 
forlade  Skibet,  uden  de  fik  deres  Tøj  med.  Det  klarede 
nu  op,  og  Vinden  sprang  vestlig  med  tiltagende  Storm 
og  Sø.  Skagens  Redningsbaad  kom  tilstede  og  gik  strax 
ud,  de  fik  Kaptajnen,  Styrmanden  og  noget  Tøj  med  i 
Baaden,  foruden  nogle  af  Besætningen,  men  saa  kom  der 
en  voldsom  høj  Sø  og  fyldte  Redningsbaaden,  der  var 
belemret  af  det  indehavende  Tøj,  som  formodentlig  for- 
hindrede Ventilerne  i  at  virke,  saa  Baaden  laa  synke- 
færdig. 


271 

De  fremmede  Matroser  sprang  igen  ombord  i  Skibet, 
og  Baaden  maatte  gaa  fraborde  for  at  søge  at  naa  Land, 
hvorved  Roret  tog  Skade.  Skibet  gik  længere  ind  paa 
Revlen  og  arbejdede  voldsomt,  men  kort  Tid  efter  kom 
Højens  Redningsbaad  tilstede  og  gik  ud  for  at  redde 
Resten  af  Besastningen.  Den  kunde  ikke  borde  Skibet, 
men  maatte  lægge  sig  et  Stykke  indenfor  og  fik  ved  en 
Line  Forbindelse  med  Vraget,  og  vi  saa  4  Mand  springe 
i  Vandet  og  blive  halet  ind  i  Baaden.  Søen  rejste  sig 
mere  og  mere,  eftersom  Uvejret  tog  til,  og  pludselig  kom 
der  en  Bølge,  der  satte  Baaden  op  mod  Skibets  Anker, 
saa  at  den  fik  et  Hul  i  Bougen  og  snarest  maatte  søge 
Land.  Skibet  drev  over  Revlen  og  østefter;  Vejret  blev 
rent  orkanagtigt,  og  [endelig  stod  Skibet  fast  helt  nede 
ved  Sildenæs.  Søen  brød  over  det,  og  den  paa  Stranden 
værende  Menneskemængde  kunde  observere  4  nødraabende 
Mennesker  ombord.  Det  var  ugørligt  at  gaa  ud  med  en 
Fiskerbaad  og  begge  Redningsbaade  var  ubrugelige.  Saa 
kæntrede  Skibet  og  laa  i  nogen  Tid  med  Masterne  i 
Vandet;  Mandskabet  sad  først  i  Merset,  senere  entrede 
de  op  paa  Lønningen,  eftersom  Masterne  sank  mere  og 
mere.  Der  forsøgtes  at  skyde  derud  med  Raketter,  til- 
sidst  knækkede  Masterne,  og  Vraget  laa  med  Kjølen  i 
Vejret,  de  3  Mand  blev  borte,  men  den  fjerde  kom  op 
og  sad  paa  Kjølen;  hans  Broder  var  reddet  og  gik  paa 
Stranden  og  saae  paa  al  den  Elendighed,  som  stærkt 
greb  alle,  der  var  ingen  menneskelig  Magt,  som  kunde 
hjælpe. 

Da  der  ingen  Redning  øjnedes,  trak  Manden,  der 
sad  paa  Kjølen,  alt  overflødigt  Tøj  af  og  sprang  over- 
bord for  at  forsøge  at  svømme  i  Land,  men  forgæves; 
den  rivende  Strøm  tog  ham,  og  han  forsvandt  strax  i 
Bølgerne. 

Det  strandede  Skib  var  Brig  »Caroline«  af  Uechersiel. 


272 

»Taglione«. 

Den  8.  Oktober  1870  var  det  godt  Vejr  raed  nord- 
vestlig Vind,  og  der  iaa  en  Del  Skibe  tiiankers  paa  Syd- 
siden paa  Grund  af  de  foregaaende  Dages  Stormvejr. 

Om  Natten  sprang  Vinden  om  paa  O.  S.  O.  med 
Snestorm,  og  næste  Morgen  meldtes  der,  at  et  Skib  var 
strandet  paa  Sydvestsiden  af  Revet.  Det  blæste  en  østlig 
Storm,  og  Redningsbaaden  kom  strax  i  Aktivitet  for  at 
bjærge  Besætningen.  Skibet  arbejdede  voldsomt,  tikatte 
Nødflag,  og  det  tog  mere  og  mere  til  med  Storm  og  Sø. 

Redningsbaaden  gik  ud  og  arbejdede  sig  op  under 
Revet,  men  saasnan  den  vilde  over  dette,  blev  den  drevet 
tilbage,  dels  påa  Grund  af  den  høje  Sø  og  dels  paa 
Grund  af  en  rivende  vestgaaende  Strøm.  Fra  Kysten 
saae  man,  at  der  blev  sat  en  Baad  ud  fra  Skibet,  og  at 
2  Mand  gik  i  den.  Det  var  Meningen,  at  Besætningen 
vilde  have  forladt  Skibet  i  egen  Baad,  da  Skibet  arbejdede 
saa  stærkt,  at  det  var  ved  at  skilles  ad;  men  strax  efter 
at  de  2  Mand  var  kommet  i  Baaden  og  havde  faaet  et 
Par  Sække  Tøj  med,  kom  der  en  voldsom  Sø,  som  rev 
Stævnen,  hvori  Fangelinen  havde  været  anbragt,  af  Baaden, 
og  denne  drev  af.  Matroserne  fik  nu  travlt  med  at  faa 
Tøjet  agter  i  Baaden,  de  anbragte  sig  ogsaa  selv  der  og 
fik  derved  den  aabne  Stævn  over  Vandet;  heldigvis  havde 
de  faaet  en  Aare  med.  Vind  og  Strøm  var  med,  og  saa 
styrede  de  tvers  over  Revet  og  kom  lykkelig  i  Land. 
Skibet  kæntrede  mere  og  mere  over  og  skiltes  ad  i  2 
Dele  i  den  rasende  Sø.  Det  var  trælastet;  Dækslasten 
flød  ud  paa  Siden  af  Skibet,  og  Kaptajnen  og  Styr- 
manden og  en  Matros,  der  var  paa  Agterskibet,  sprang 
ned  paa  denne.  Dækslasten  blev  ved  at  holde  nogenlunde 
sammen  over  Revet,  drev  rask  vestefter  ad  Land  til,  og 
vi  saa,  hvorledes  de  3  Mand  sprang  fra  det  ene  Sted  til 


273 

det  andet,  hvor  der  var  mest  Træ,  og  paa  den  Maade 
kom  de  over  Revet  og  blev  optaget  af  den  indenfor  lig- 
gende Redningsbaad.  Den  øvrige  Del  af  Besætningen 
havde  holdt  sig  forude  paa  Skibet  og  var  derved  for 
hindret  fra  at  komme  paa  Dækslasten,  kun  en  enkelt 
Mand  lykkedes  det  at  faa  fat  i  et  Par  Planker,  som  han 
fik  surret  sammen  i  Korsform,  saa  anbragte  han  sig  i 
Midten,  og  paa  den  Maade  kom  han  over  Revet  og  blev 
reddet.  Resten  af  Besætningen,  4  Mand,  forsvandt  i 
Bølgerne,  deres  Lig  drev  senere  ind  paa  Kysten. 

Det  stiandede  Skib  var  Bark  »Taglione«  af  Hamborg, 
Kapt.  Reck,  ladet  med  Planker  og  Brædder. 

»Marechal  Pelissierc 

Om  Morgenen  den  20.  Novbr.  1874,  da  det  om 
Natten  havde  blæst  en  N.  O.  Storm  med  Snebyger,  op- 
dagedes det,  at  et  stort  Skib  var  strandet  paa  Nordøst- 
revet og  stod  med  Nødflag  til.  Redningsmandskabet  blev 
strax  purret  ud  og  kom  snarest  muligt  tilstede,  Baaden 
blev  sat  ud  paa  Sydsiden  af  Revet  og  gik  strax  ud  for 
at  gaa  tværs  over  Revet  og  søge  at  redde  de  Skibbrudne. 
Der  var  meget  høj  Sø  paa  Revet  tilligemed  stærk  Strøm, 
og  da  Baaden  kom  derud,  viste  det  sig  umuligt  at  komme 
i  Nærheden  af  Skibet;  der  blev  gjort  flere  Forsøg,  men 
alle  forgæves. 

Imidlertid  var  Højens  synkefri  Redningsbaad  blevet 
tilkaldt;  den  kom  ved  Middagstid,  blev  dirigeret  til  Nord- 
siden for  at  forsøge  derfra,  og  under  Kommando  af  Jens 
Rasmussen  gik  den  saa  ud  i  den  oprørte  Sø.  Efter  flere 
Timers  Arbejde  og  ved  Hjælp  af  den  østgaaende  Strøm 
lykkedes  det  dem  at  komme  i  Nærheden  af  det  strandede 
Skib  og  faa  Forbindelse  med  dette,  og  efter  mange  An- 
strængelser  fik  de  Besætningen  fra  Vraget  ombord  i  Red- 
ningsbaaden  og  kom  heldigt  i  Land  om  Aftenen. 


274 

Bjærgningsarbejdet,  der  havde  varet  hele  Dagen, 
havde  været  meget  anstrængende  og  farefuldt  for  Red- 
ningsraandskaberne. 

Der  blev  ydet  dette  en  Belønning  af  looo  Kr,  fra 
Switzers  Bjærgningsentreprise,  og  ogsaa  Rederiet  paa- 
skønnede den  udviste  kjække  Daad. 

Det  strandede  Skib,  der  blev  Vrag,  var  >Marechal 
Pelissier«  af  Kjøbenhavn,  Kapt.  Nielsen. 

Dampskibet  »Mizpahc 

Den  20.  April  1881  havde  vi  en  Snestorm  af  Nord. 
Om  Aftenen  Kl.  8Vs  meldte  Rasmus  Ruth,  at  der  vist 
var  en  Damper  strandet  paa  Nordsiden,  da  han  havde 
hørt  Nødsignal.  Lidt  efter  hørte  man  atter  en  gjennem- 
trængende  Piben  af  en  Dampfløjte,  og  der  var  ingen 
Tvivl  om,  at  et  Dampskib  var  strandet.  Redningsbaadene 
i  Højen  og  Skagen  blev  alarmeret,  og  afsted  gik  det  til 
Strandingsstedet  mellem  Højen  og  Butteren.  Det  sneede 
og  stormede  endnu,  var  ravende  mørkt,  og  da  vi  kom 
til  Stranden,  kunde  vi  lige  se  et  Dampskib  staaende  paa 
Revlen  med  Stævnen  imod  Land,  samt  at  der  var  høj 
Sø  paa  Land. 

Skagens  Redningsbaad  kom  først  og  gik  ud  henad 
1 1 -Tiden.  Forinden  Baaden  var  kommet  ud,  hørte  vi  et 
forfærdeligt  Nødraab  ude  fra  Skibet  og  anede,  at  en 
Ulykke  var  sket,  hvilket  ogsaa  senere  viste  sig  at  være 
Tilfældet,  idet  8  Mand  af  Skibets  Besa^ning  var  gaaet  i 
en  af  Skibets  Baade  og  kæntret  ved  Siden  af  Skibet;  de 
druknede  alle  med  Undtagelse  af  2.  Styrmand,  der  var 
saa  heldig  at  entre  op  paa  Skibet  ved  Fangelinen. 

Det  strandede  Skib  stod  udenfor  Vraget  af  en  tid- 
ligere strandet  Damper,  >Commissariatc,  hvis  Vragstykker 
laa  saa  højt  i  Vandet,  at  man  frygtede,  at  det  skulde  være 


275 

til  Hinder  for  Redningsarbejdet.  Imidlertid  var  Baaden, 
der  i  Lars  Kruses  Fraværelse  blev  ført  af  Niels  Jensenius, 
og  som  var  bemandet  med  flere  frivillige,  kommet  klar 
af  Kysten  og  over  den  første  Revle.  Saa  kunde  vi  ikke 
længere  se  den. 

Højens  Redningsbaad  kom  nu  tilstede  og  blev  paa 
Strandkanten,  da  den  ikke  turde  gaa  ud  af  Frygt  for  i 
Mørket  at  kollidere  med  Skagens  Redningsbaad  og  for 
at  være  ved  Haanden,  hvis  der  skulde  ske  en  Ulykke. 
Tiden  gik  med  Sneglefjed;  man  spejdede  stadig  ud  over 
Revlen  efter  Redningsbaaden,  og  Folk  blev  mere  og  mere 
ængstelige  for,  at  der  skulde  være  tilstødt  dem  noget. 
> Gamle  Oldermand«  vandrede  op  og  ned  ad  Stranden  og 
var  meget  nedtrykt  for  Sønnen,  der  var  med  i  Baaden, 
og  mangt  et  Øje  blev  vaadt  ved  Tanken  om  »Daphne«s 
Forlis.  Endelig  lød  det  frydefulde  Raab:  >Nu  kommer 
Baaden  le  og  lykkelig  kom  den  paa  Stranden  med  lo 
reddede  Søfolk.  Baadsmandskabet  havde  døjet  meget  med 
at  borde  Skibet.  Da  de  kastede  Drægget,  faldt  dette  i 
>Commissariat«s  Vrag,  de  kunde  høre  det  falde  mod 
Jernet,  saa  de  havde  været  nær  ved  Faren,  og  de  Skib- 
brudne maatte  en  for  en  springe  i  Vandet  for  derefter 
at  blive  opfisket  af  den  opankrede  Baad.  Der  var  endnu 
4  Mand  ombord,  som  Baaden  ikke  kunde  faa  bjærget,  og 
Højens  Redningsbaad,  der  nu  fik  Underretning  om  For- 
holdene, gik  saa  ud  og  reddede  Kl.  2  om  Natten  Resten 
af  Mandskabet  i  Land;  den  ene  af  dem,  2.  Maskin- 
mester, var  saa  udmattet,  at  han  ikke  mere  kom  til  Be- 
vidsthed, skøndt  han  strax  blev  kjørt  til  Højen,  hvor  der 
under  Lægens  Tilsyn  blev  foretaget  Oplivningsforsøg, 
men  alt  forgjæves.  Saa  var  dette  farefulde  Rednings- 
foretagende  endt,  og  de  forfrosne  og  forkomme  Skib- 
brudne kom  hurtigst  muligt  til  Højen  og  fik  en  haardt 
tiltrængt  Pleje. 


276 

Fartøjet  var  Dampskibet  >Mizpah«  af  Liverpool,  Kapt. 
Lewis,  fra  Hjemstedet  til  Østersøen  med  Stykgods;  det 
brækkede  om  Natten  midt  over  og  var  komplet  Vrag. 

Blandt  de  med  Skibets  Baad  forulykkede  var  der  en 
i6aarig  ung  Mand,  Søn  af  Rederen;  han  skulde  en  Lysttur 
til  Danzig  efter  veloverstaaet  Examen.  Hans  Lig  drev  4 
Maaneders  Dagen  efter  i  Land  ved  Kandestederne  og  blev 
jordet  her  under  stor  Deltagelse. 

I  Anledning  af  den  kjække  Daad,  Redningsmand- 
skaberne havde  ydet,  indstillede  jeg  ril  det  britiske  Kon- 
sulat, at  der  burde  tildeles  dem  en  Belønning,  og  da  der 
fra  Konsulatets  Side  blev  svaret,  at  man  var  villig  dertil, 
men  man  skulde  have  oplyst,  om  Mandskabet  ønskede 
Penge  eller  Hæderstegn,  sammenkaldte  jeg  Rednings- 
mændene og  forelagde  dem  Spørgsmaalet.  Paa  2  eller  5 
nær  ønskede  de  alle  Pengebelønning,  ogsaa  Skipperne, 
men  en  Timestid  efter  kom  Niels  Jensenius  igen  og 
sagde:    »Nej,  Mariane  sagde,  jeg  skulde  have  Medaillen.c 

Som  Belønning  fik  hver  af  Baadsmandskabet  enten 
2  Pund  Sterling  eller  Sølvmedaille,  Skipperen  for  Højens 
Redningsbaad,  Jens  Rasmussen,  fik  4  Pund,  men  Niels 
Jensenius  fik  en  Guldmedaille,  der  vejede  lige  saa  meget 
som  de  4  Pund.    Han  har  den  endnu. 

»Ljubac. 

Om  Morgenen  den  27.  Oktober  1887  blev  der 
meddelt,  at  et  Skib  var  strandet  paa  Vestkysten,  udfor 
Raabjerg. 

Det  blæste  en  N.  V.  Storm,  og  jeg  kjørte  strax, 
sammen  med  Kapt.  Nielsen,  til  Strandingsstedet,  ca.  V« 
Mil  vest  for  Kandestederne,  og  ankom  dertil  Kl.  11  Fm. 

Vi  fendt  der  et  Barkskib  staaende  paa  2.  Revle  med 
Siden  imod  Land  og  Bougen  inJbd  S.  V.    Der  var  meget 


277 

høj  Sø  og  stærkt  Højvande  med  rivende  Strøm,  saa 
Stranden  var  vanskelig  at  passere. 

Skibets  Fokke-  og  Stormast  var  kappet  og  laa-  med 
hele  Riggen  paa  Læsiden.  Man  kunde  se  Besætningen 
samlet  omkring  Mesanmasten,  dels  i  Vandet  og  dels 
søgende  Læ  paa  Indersiden  af  Ruffet,  som  Søen  stadig 
brød  over.  De  Skibbrudne  raabte  og  vinkede  stadig  om 
Hjælp  af  Frygt  for,  at  Vraget,  der  arbejdede  voldsomt, 
skulde  skilles  ad. 

Paa  Stranden  herskede  der  en  frygtelig  Forvirring. 
Redningsmandskabet  fra  Kandestedemes  Station  var  mødt 
og  havde  gjort  et  forgæves  Forsøg  paa  at  bjærge  Besæt- 
ningen, men  Redningsbaaden  var  dreven  af  uden  at  faa 
Forbindelse  med  det  strandede  Skib,  og  Baadfolkene  er- 
klærede, at  det  var  umuligt  paa  Grund  af  den  høje  Sø 
og  den  rivende  Strøm,  samt  fordi  Rigningen  laa  paa 
Skibets  Læside,  som  var  det  eneste  Sted,  hvorfra  Bjærg- 
ningen kunde  finde  Sted.  Ved  Raketapparatet  havde  man, 
efter  2  forgjæves  Forsøg,  faaet  en  Line  ombord  i  Skibet, 
men  Strøget  havde  ført  denne  under  noget  Vrag,  saa 
den  var  uklar,  og  Raketstolen  kunde  ikke  benjrttes. 

Vi  anmodede  flere  Gange  Redningsmandskabet  om 
at  føre  Baaden  længere  til  Luvart  af  det  strandede  Skib 
og  paany  gjøre  Forsøg  paa  at  redde  de  Skibbrudne, 
men  de  erklærede  stadig,  at  det  var  umuligt  at  borde 
Skibet. 

Der  var  imidlertid  gaaet  ridende  Bud  til  Højen  og 
Tversted  Stationer  om  Assistance,  og  Kl.  i  V»  mødte  Op- 
synsmanden fra  Tversted  med  Raketapparat,  affyrede  en 
Raket  og  fik  Kl.  2  heldigt  en  Line  ombord  i  Skibet. 
Stjærteblokken  og  en  sværere  Line  blev  gjort  fast  i  Ra- 
ketlinen og  denne  blev  indhevet  til  Skibet,  men  da  man 
V«  Time   efter  saa  Redningsbaaden  fra  Tversted  gjøre 

18 


278 

Holdt  ca.  1500  Alen  vest  for  Strandingsstedet,  opgav  man 
Redningsforsøget  med  Redningsstol,  da  dette  vilde  være 
meget  vanskeligt  og  usikkert  paa  Grund  af  den  høje  Sø 
og  stærke  Strøm,  der  forhindrede,  at  man  kunde  holde 
Trossen  stram.  Det  forrygende  Vejr  med  Højvande  be- 
virkede, at  Stranden  var  vanskelig  at  passere,  og  nu  saae 
man  i  Øst  Højen  Redningsbaad  kjæmpende  sig  frem  mod 
Vejret,  medens  Søen  ofte  slog  op  om  Transportvognen, 
Folkene  og  Forspandet;  Kudsken  pidskede  paa  Hestene, 
og  fremad  gik  det,  tildels  i  Trav,  ad  den  opblødte  Strand, 
saa  de  omtrent  ved  Tretiden  passerede  Strandingsstedet, 
men  fortsatte  et  Stykke  vestefter  for  at  komme  til  Luvart 
af  det  strandede  Skib. 

Søen  brød  stadig  helt  op  til  Klitten  og  skar  Tørv 
og  Sten  ned,  saa  Stranden  var  yderst  farlig  at  passere. 
Mandskabet  og  Kudsken  stod  ofte  i  Vand  til  Brystet  og 
maatte  holde  sig  ved  Baaden  og  ved  Hestene,  naar  Søen 
efter  Anslaget  mod  Klitten  løb  tilbage,  for  ikke  at  blive 
suget  ud  i  Braaddet.  Et  Sted,  hvor  Stranden  var  særlig 
snæver,  væltede  Søen  en  af  Vognene,  og  Kudsken,  Chr. 
Dalsgaard,  blev  trukket  ud  i  Braaddet,  men  blev  reddet 
af  en  af  Baadfolkene. 

Tversted  Redningsbaad  var  imidlertid  gaaet  ud,  kom 
lykkeligt  over  Revlen,  og  vi  saae  fra  Stranden,  hvor- 
ledes den  II  Mands  Besætning  en  for  en  blev  reddet 
ombord  i  Redningsbaaden,  der  klarede  sig  godt  i  den 
høje  Sø  og  snart  efter  landsatte  de  gennemblødte  og  for- 
komne Skibbrudne.  Ingensinde  har  jeg  set  en  saa  rørende 
Taknemmelighedstilkendegivelse  som  den,  der  blev  vist 
af  de  reddede  Finner,  de  omfavnede  deres  Rednings- 
mænd og  vilde  kysse  dem  paa  Hænderne.  Højens  Red- 
ningsbaad gik  ogsaa  ud,  men  da  den  kom  paa  Siden  af 
Skibet,  var  Besætningen  allerede  reddet. 

Redningsbaaden  fra  Tversted  kunde  paa  Grund  af 


279 

Storm  og  Højvande  ikke  komme  tilbage,  men  maatte 
kjøre  til  Kandestedeme  og  blive  der  om  Natten,  og  først 
efter  27  Timers  Fraværelse  kom  Mandskabet  hjem. 

Den  russiske  Regjering  belønnede  senere  Rednings- 
mændene med  en  større  Pengegave,  og  den  danske  Re- 
gjering viste  ogsaa  sin  Erkjendligbed  for  den  udførte 
Daad. 

Det  strandede  Skib  var  Bark  »Ljubac  af  Mariehamn, 
Kapt.  Eriksen,  ladet  med  Kul;  det  blev  snart  efter  sønder- 
slaaet. 


IV.    Skagens  Bebyggelse  og  ældre  Bygninger^ 

Hvomaar  Skagen  er  blevet  bebygget,  foreligger  der 
ikke  nogen  paalidelig  Efterretning  om. 

Fiskerne  har  opført  deres  Huse  af  Træ  langs  Kysten, 
en  Del  paa  den  sydlige  Side  af  Landet,  navnlig  i  det 
nuværende  Vesterby,  og  en  Del  paa  Nordkysten  ved 
Højen  eller  gammel  Skagen,  men  der  har  ogsaa  været 
enkelte  Gaarde,  bl.  a.  store  og  lille  Lindholm,  som  har 
ligget  Vest  for  den  gamle  Kirke.  Byen  havde  en  Vester- 
mark,  fra  Vesterby  og  op  til  Kirken,  og  en  Østermark, 
formentlig  hvor  Skagens  Markjorder  nu  er  beliggende. 
Endvidere  var  der  Vest  for  Kirken  Enge,  Kjær  og  Moser, 
samt  mellem  Vesterby  og  Kirken  en  mindre  Sø,  kaldet 
Ho£sø,  7 — 800  Alen  lang,  300  Alen  bred  og  5 — 6  Favne 
dyb,  hvor  der  var  Skaller  og  Gjedder. 

Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  Byen  ogsaa  har  været 
besøgt  af  fremmede  Fiskere.  Fra  Fyrbakken,  langs  Kysten 
østpaa,  har  der  paa  en  Stenremme  ligget  smaa  Høje, 
hvorpaa  efter  Sagnet  Hollænderne  skal  have  haft  deres 
Fiskeboder  og  derfra  drevet  Sildefiskeri,  paa  samme  Maade 

i8* 


28o 

som  de  i  Middelalderen  i  stor  Stil  drev  dette  Fiskeri  fra 
Skanør  og  Falsterbo. 

Af  gamle  Bygninger  har  Skagen  kun  tvende,  den 
gamle  Kirke  og  Fyret. 

St.  Laurentii  Kirke  er  formodentlig  opføn  omkring 
Aar  1400.  Sagnet  gaar,  at  Dronning  Margrethe  har  givet 
Skagen  Kjøbsudsrettigheder  som  Tak  for  hendes  Red- 
ning under  Forlis  paa  en  Norgesrejse,  og  selv  om  Skagens 
ældste  kendte  Kjøbstadsprivilegium  først  er  underskrevet 
af  Erik  af  Pommern  i  141 3,  saa  er  det  dog  ikke  usand- 
synligt, at  hun  har  medvirket  ved  Kirkens  Tilblivelse; 
den  ejedes  ialfald  af  Kronen.  Den  11.  Marts  1459 
skjænkede  Kong  Christian  den  første  Skagens  Kirke  med 
tilhørende  Kapel  til  Helligaandshuset  i  Aalborg,  der  ejede 
den  til  1677. 

Omkring  1700  begyndte  Sandflugten  at  ødelægge 
Egnen  ved  Landsognet  og  Vest  for  Kirken.  Det  gik 
dog  kun  smaat  den  første  Halvdel  af  Aarhundredet,  men 
1775,  Almindelig  Bededag  (den  12.  Maj),  trængte  Sandet 
efter  en  hæftig  og  forfærdelig  Storm  af  Nordvest  ind  i 
og  forbi  Kirken  og  ødelagde  aldeles  de  omliggende 
Marker  og  Enge.  Vejen  til  Kirken  blev  aldeles  ødelagt 
og  ufarbar  paa  Grund  af  Kviksand,  idet  Sandet  standsede 
alle  Vandløb.  Kirkegaarden  blev  fyldt  med  Sand,  og  Ind- 
gangen spærredes  saaledes,  at  Beboerne  ved  Ligbegængelse 
maatte  tage  Ligkisten  ind  over  Kirkegaardsmuren. 

Som  Følge  af,  at  Jorderne  ødelagdes,  mistede  Kirken 
sine  Indkomster  ved  Tiende  og  forfoldt. 

Ved  Rescript  af  5.  Juni  179J  blev  Kirken  nedlagt, 
dog  saaledes,  at  Taarnet  skulde  beholdes  som  Sømærke 
og  mod,  at  Kapellet  forstørredes  med  saa  megen  Til- 
bygning, at  det  kunde  rumme  Menigheden,  hvorhos 
Kirkens  Bygningsværdi  samt  dens  øvrige  Ejendom  og  lille 


28l 

Formue,  ligesom  ogsaa  dens  aarlige  Indtægter  og  Rettig- 
heder blev  henlagte  til  Kapellet. 

Lavkirken  solgtes  derefter  ved  en  Auktion  den 
3.  Maj  1796  for  1200  Rdl.  til  Hans  Membave  fra  Sæby, 
der  ogsaa  ved  Licitation  den  10.  Juni  samme  Aar  var 
lavestbydende  paa  Taarnets  Reparation. 

Ved  kongelig  Resolution  af  11.  Septbr.  1816  bi- 
£ildtes,  at  Skagens  gamle  Kirkes  Taarn  for  Fremtiden 
tnaatte  vedligeholdes  af  Fyrindtægterne  som  Sømærke. 

Da  Marineministeriet  ikke  længere  ønskede  at  ved- 
ligeholde Kirketaarnet  som  Sømærke,  overdrog  det  dette 
til  Skagens  Kommune,  men  da  Kirken  savnede  tilstrække- 
lige Midler  til  at  kunne  paatage  sig  Vedligeholdelsen  af 
Taarnet,  der  var  en  Del  forfaldet,  ansøgte  man  National- 
musaset  om,  at  dette,  paa  Grund  af  den  til  Taarnet 
knyttede  historiske  Interesse,  vilde  overtage  den  frem- 
tidige Fredning  af  Kirketaarnet  med  tilhørende  Grund, 
og  ifølge  Skrivelse  fra  Kirke-  og  Undervisningsministeriet 
af  10.  Oktbr.  1903  meddeles,  at  Landbrugsministeriet 
havde  givet  sit  Samtykke  til,  at  det  Skagens  gamle  Kirke 
tilhørende  Taarn  med  tilliggende  Kirkegaard  og  Kirke- 
^rund  fredlyses,  og  at  der  bevares  Færdselsret  til  Taarnet 
over  Klitplantagens  Ejendom.  Spørgsmaalet  om  Bevarelsen 
af  det  smukke  Kirketaarn,  der,  navnlig  paa  Grund  af  Om- 
givelserne, danner  en  af  Skagens  ejendommeligste  Se- 
værdigheder, er  altsaa  løst  paa  en  i  enhver  Henseende 
fyldestgjørende  Maade. 

Som  foran  anført  hørte  der  et  Kapel  til  Skagens 
Kirke,  da  denne  i  1459  blev  overdraget  til  Helligaands- 
huset.  Hospitalet,  i  Aalborg.  Kapellet,  der  laa  midt  i 
Byen,  omtrent  hvor  den  nuværende  Kirke  ligger,  var  op- 
ført af  Træ;  da  Kirken  blev  nedlagt,  udvidedes  det  saa- 
ledes,  at  det  kunde  rumme  hele  Menigheden.  Det  brugtes 


282 

derefter  som  Kirke,  indtil  den  nuværende  Kirke  blev  ind- 
viet i  1841. 

Kapellet  blev  antagelig  opført  forinden  den  gamle 
Kirke  blev  bygget,  og  det  er  ikke  umuligt,  at  de  frem- 
mede, der  i  Sildetiden  bar  gjasstet  Skagen,  har  haft  en 
væsentlig  Andel  i  dets  Tilblivelse.  Den  Del  af  Byen,  der 
laa  omkring  Kapellet,  hedder  endnu  Kapelborg. 

Ångaaende  Skagens  gamle  Fyrtaam  skal  kun  hen- 
vises til  de  Oplysninger,  som  findes  i  nærværende  Sam- 
linger, 5.  Bind  (ved  A.  P.  Gaardboe)  og  3.  Række  2.  Bind 
(ved  Rigsarkivar,  Dr.  V.  A,  Secher). 


Bidrag  til  nogle  jydske  hovedgårdes  historie 
i  nyere  tid  (1660— ca.  1850). 

Ved  cand.  mag.  S.  Nygård. 


III.  Vadskærgård* 

I  Skodborg  herreds  nordvestligste  hjørne,  tre  små 
fjærdingvej  fra  Lemvig,  ligger  i  Tørring  sogn  hovedgården 
Vadskærgård  i  et  dalstrøg,  der  løber  fra  syd  til  nord  ud 
mod  Limfjorden,  hvis  bølger  muligvis  i  en  fjæm  fortid 
har  skyllet  hen  over  dalens  bund,  der  nu  dækkes  af 
frodigt  græs.  Det  er  en  gammel  gård,  men  der  vides 
kun  lidet  om  dens  ældre  historie,  og  den  tilhørte  langt 
tilbage  i  tiden  en  kun  lidet  anset  adelsslægt,  i  hvilken 
den  fra  begyndelsen  af  det  i6.  århundrede  til  sidste 
halvdel  af  det  17.  gik  i  arv  fra  fader  til  søn.  Denne 
slægt,  Friiserne  med  et  egern  i  skjoldet,  eller,  som  den 
ofte  kaldes,  Friiserne  fra  Vadskærgård,  førte  en  temmelig 
ubemærket  tilværelse,  når  den  ikke,  som  det  flere  gange 
skete,  gjorde  sig  bemærket  ved  enkelte  af  dens  mandlige 
medlemmers  voldsomhed  eller  ved  dens  kvindeliges  under- 
tiden optrædende  tilbøjelighed  til  at  »skikke  sig  ildec, 
hvilket  dog  i  datidens  sprogbrug  ofte  kun  betyder,  at  de 
giftede  sig  med  en  ufri,  noget,  der  let  måtte  kunne  hænde 


284 

i  en  adelsfamilie,  der  gennemgående  var  så  fatdg,  at 
mange  af  de  gårde,  den  skrev  sig  »tiU,  i  realiteten  kun 
var  bondegårde. 

Den  stadige  vekslen  fra  fader  til  søn  afisluttedes,  da 
Just  Friis  til  Vadskærgård  døde  ugift  i  en  hdj  alder 
1 66 1.  Da  også  alle  hans  brødre  ved  den  tid  havde  om- 
byttet det  timelige  med  det  evige,  tilfaldt  gården  nu  hans 
to  eneste  levende  brodersønner,  Otto  Kristoffersen 
Friis  til  Astrup  og  Mogens  Nielsen  Friis  til  Favr- 
skov  ^).  Af  disse  to  var  den  førstnævnte  allerede  ved 
denne  tid  en  forarmet  mand,  den  sidste  derimod,  på  trods 
af  alle  slægtens  traditioner,  i  fuld  gang  med  at  samle  sig 
rigdomme,  der  siden  skulde  gøre  ham  til  opretter  af 
grevskabet  Friisenborg.  Under  disse  forhold  var  det  na- 
turligt, at  de  snart  enedes  om,  at  sidstnævnte  skulde  over- 
tage hele  ejendommen  med  tilliggende.  Allerede  5.  januar 
1662  udstedte  Otto  Friis  i  København  skøde  *)  til  sin 
rige  frænde  på  halvparten  af  Vadskærgård  hovedgård, 
der  efter  den  da  gældende  skyldsætning  var  21  tdr.  hart- 
korn, samt  på  en  del  gods,  blandt  hvilket  Søgård,  Dus- 
gård,  Lomfarbæk,  Ager  og  Lykkesgård  i  Tørring  sogn 
samt  et  par  gårde  i  Trans  sogn.  Det  lå  imidlertid  i 
sagens  natur,  at  denne  temmelig  ubetydelige  og  afsides 
liggende  ejendom  ikke  kunde  være  af  sønderlig  værdi  for 


1)  Det  beror  på  en  fejltagelse,  når  gården  i  sidste  udgave  af  Traps 
Danmark  V.  482  siges  at  være  tilfaldet  Just  Friises  broder  Niels 
til  Favrskov.  Denne  var  nemlig  død  ti  år  før  (Danmarks  Adels 
Aarbog  1886,  side  143).  Der  foreligger  iøvrigt  intet  bestemt 
om,  at  Just  Friises  to  brodersønner  arvede  Vadskærgård,  men 
rent  bottset  fra,  at  de  ifølge  de  almindelige  arveregler  måtte 
gøre  det,  kan  det  sluttes  af,  hvad  der  iøvrigt  vides  om  gårdens 
historie  på  denne  tid.  —  O.  Nielsens  fremstilling  i  Skodborg 
og  Vandfuld  Herreder  side  358  er,  som  det  vil  ses,  også  mindre 
korrekt. 

*)    Viborg  landstings  skøde-  og  panteprotokol  III.  64. 


285 

Mogens  Friis,  hvis  bestræbelser  på  denne  tid  gik  ud  på 
at  samle  c^  afrunde  udstrakte  besiddelser  i  det  østlige 
Jylland,  lige  fra  Randers  til  Vejle  fjord,  og  det  er  derfor 
antageligt,  at  hans  grund  til  at  overtage  den  enten  har 
vseret  at  få  fri  hænder  til  at  råde  for  dens  videre  af- 
hændelse, eller  at  fa  et  brugeligt  byttemiddel  ved  et 
mageskifte,  han  muligvis  allerede  på  denne  tid  kan  have 
spekuleret  på.  Han  var  nemlig  en  klog  mand,  der  altid 
vidste,  hvad  han  gjorde. 

En  hovedgård,  der  lå  ham  særdeles  bekvemt,  tildels 
omkranset  af  hans  udstrakte  gods,  var  Kollerup  i  Had- 
berg sogn.  Blandt  de  betydelige  godsudlæg,  der  efter 
Skånes  afståelse  fandt  sted  til  den  1660  afdøde  rigsadmiral 
Ove  Gjeddes  arvinger,  var  også  denne  gård,  som  de  i 
april  1662  fik  tilskødet  af  kongen.  Ove  Gjeddes  talrige 
børn  og  arvinger  havde  dels  ved  denne  lejlighed,  dels  ad 
anden  vej  erhvervet  jordegods  i  vidt  forskællige  dele  af 
landet,  og  man  kunde  for  så  vidt  sige,  at  det  kunde  være 
dem  temmelig  ligegyldigt,  om  de  erhvervede  en  besid- 
delse i  det  vestlige  eller  det  østlige  Jylland,  ved  Lemvig 
eller  ved  Randers,  til  hvilken  sidste  egn  intet  bandt  dem. 
Allerede  året  efter  kom  der  da  et  mageskifte  i  stand 
mellem  disse  arvinger  og  Mogens  Friis,  hvorved  han  til 
dem  udlagde  Vadskærgård  hovedgård  og  gods  og  af  dem 
fik  Kollerup  med  tilliggende.  Det  dokument,  hvorved 
han  overdrog  dem  hin  gård,  kendes  ikke;  derimod  har 
han  ladet  tinglæse  arvingernes  erklæring  af  i.  maj  1663 
om  den  stedfundne  byttehandel^). 

Ved  skiftet  efter  Ove  Gjedde  tilfaldt  Vadskærgård  og 
gods  hans  søn  Knud,  der  ikke  var  helt  uden  tilknytning 
til  det  vestlige  Jylland,  da  han  var  gift  med  en  datter  af 
gehejmeråd  Ove   Bjelke  til  Nørre  Vosborg,  til  hvilken 


»)  Smst  IV.  169. 


286 

gård  Knud  Gjedde  også  skrev  sig  1667  ^),  sikkert  dog 
uden  at  være  ejer  af  en  eneste  tønde  hartkorn  af  den. 
Hans  besiddelser  var  i  det  hele  taget  meget  begrænsede; 
bortset  fra  en  smule  strøgods  hist  eller  her,  ejede  han 
på  denne  tid  ikke  andet  gods  i  Jylland  end  den  lille 
hovedgård,  han  nys  havde  arvet  efter  sin  fader,  og  de 
snart  talte  bøndergårde  og  huse,  der  lå  til  denne,  og  når 
alt  kom  til  alt,  var  han  knap  nok  ejer  af  dette  jordegods, 
da  det  som  pant  gik  fra  den  ene  til  den  anden.  Allerede 
I.  november  1668  udstedte  han  i  København  pantebrev*) 
til  Jørgen  Reitzer,  da  sekretær  i  tyske  kancelli,  senere 
assessor  i  kammerkollegiet,  ved  hvilket  han  for  700  rdl. 
in  spec.  til  denne  pantsatte  såvel  hovedgården  som  den 
tæt  ved  denne  liggende  bondegård  Søgård,  eller  ialt  om- 
trent 43  tdr.  htk.  •),  og  året  efter,  d.  10.  juli,  gav  han 
samme  gods  —  uden  at  det  vides,  om  Jørgen  Reitzers 
pantebrev  på  den  tid  var  annuleret  —  samt  »den  konge- 
lige tiende  udi  Tørring  sogne  i  pant  til  kirkekommis- 
sarius  Johan  Plum  for  1000  rdl.  in  spec,  som  denne 
havde  lånt  ham  af  sin  plejedatter  Maren  Bierrings  penge*). 
Vi  har  iøvrigt  et  bestemt  vidnesbyrd  om,  at  Knud  Gjeddes 
formuesomstændigheder  ved  denne  tid  stod  på  meget 
svage  fødder,  idet  han  11.  juni     1670  udstedte  et  doku- 


1)  Smst.  vm.  61. 

«)    Smst  X.  203. 

3)    I  pantebrevet  siges  det,  at  pantet  ialt  beløb  sig  til  42  tdr.  6  skp. 

2  fk.  iVu  ^^-  ^t^*  ^^  Vadskærgård,  som  ovenfor  meddelt, 
var  21  tdr.  htk.  og  Søgård  efter  landgildematriklen  var  13  tdr. 

3  skp.  2  f k.  »  alb.,  er  det  uklart,  hvorledes  hint  tal  fremkom- 
mer. Søgård  menes  iøvrigt  tidligere  at  have  været  en  hoved- 
gård (Traps  Danmark  V.  482);  den  skyldte  aarlig  1/2  td.  smør, 
500  hvidlinger,  i  skovsvin,  6  tdr.  byg,  2  gæs,  i  skp.  havre, 
4V8  alb.  leding  og  Vs  f<^^  ^o. 

*)    Viborg  landstings  kopier  af  protokollerede  breve  1669  28.  ok- 
tober nr.  3.   (Den  pågældende  skøde-  og  pantebog  er  tabt.) 


287 

ment,  hvorved  han  lovede  tolder  Jens  Jakobsen  i  Nakskov, 
hvem  han  skyldte  600  rdl.  in  spec,  som  var  opsagte  ti) 
udbetaling  allerede  i  juni  1665,  at  denne  skulde  fa  nævnte 
sum  udbetalt  i  rede  penge,  selv  om  han  —  Knud 
Gjedde  —  fik  kongelig  bevilling  på  at  gøre  opbud,  og 
dl  sikkerhed  herfor  pantsatte  han  noget  gods  i  Tørring 
sogn'),  una^elig  en  tvivlsom  garanti  for,  at  kreditor 
vilde  &  sine  penge  i  klingende  mønt.  Hvordan  det  nu 
end  gik  hermed,  tør  det  anses  for  givet,  at  der  for 
Vadskærgards  ejer  ikke  blev  nødvendighed  for  at  gøre 
opbud,  d  i  så  fald  var  sikkert  hans  lille  hovedgård  ved 
den  lejlighed  gået  i  løbet  for  ham,  hvad  den  ikke  gjorde 
før  en  snes  år  senere.  Måske  har  han  ved  sit  1671  ind- 
gåede andet  ægteskab  —  hvorom  mere  nedenfor  — 
klaret  skuerene;  i  hvert  fald  hengår  der  nu  en  årrække, 
inden  vi  igen  ser  ham  optage  disse  dyre  6  procents  lån. 
Men  i  1685  tog  han  fat  igen,  hvor  han  var  sluppet  sidst, 
idet  han  den  24.  oktober  på  Nørre  Vinkel  udstedte 
pantebrev  dl  forhenværende  forpagter  på  Vadskærgård, 
men  nuværende  ejer  af  Søgård  på  Holmsland  Rasmus 
Åndersen,  af  hvem  han  havde  lånt  2000  rdl.  børnepenge, 
han  havde  under  formynderskab,  hvorfor  han  pantsatte 
en  del  nærmere  specificeret  gods  i  Skodborg  og  Vand- 
fuld herreder^,  og  kun  et  lille  halvt  års  dd  efter  optog 
han  et  lignende  lån  hos  samme  mand  på  1500  rdl.  mod 
pant  i  gods  i  Tørring  sogn  *),  blandt  hvilket  dog  hverken 
hovedgården  eller  Søgård,  hvoraf  man  måske  tør  slutte, 
at  disse  forud  har  været  distrækkelig  forhæftede.  Det 
sidstnævnte  af  disse  lån  blev  dlbagebetalt  inden  et  års  for- 
løb; for  det  førstnævnte  måtte  Rasmus  Åndersen,  som  det 
senere  vil  blive  omtalt,  lade  sig  det  pantsatte  gods  udlægge. 

*)   Smst.  1670  23.  november  nr.  13. 
«)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXII.  258. 
3)    Smst  XXII.  372. 


288 

Om  der  har  fundet  nogen  forøgelse  sted  af  Vad- 
skærgårds tilliggende  i  Knud  Gjeddes  dd,  vides  ikke,  men 
sikkert  er  det,  at  forøgelsen  i  hvert  fald  har  været  såre 
ringe.  Overhovedet  synes  han  hverken  at  have  haft  æxne 
til  eller  sans  for  at  afrunde  godset,  og  hans  embeds- 
stillinger  bevirkede  også,  at  han  kun  rent  lejlighedsvis 
opholdt  sig  på  denne  afeidesliggende  gård.  Kun  nogle 
enkelte  gange  finder  man  i  Tørring  sogns  kirkebog  antyd- 
ninger af,  at  han  eller  hans  hustru  og  børn  har  været 
tilstede  her  Gårdens  drift  var  overladt  til  en  forpagter. 
I  årene  1665  ^S  ^^^7  forekommer  som  sådan  den  oven- 
for nævnte  Rasmus  Andersen,  der  senere  blev  amts- 
skriver  i  Lundenæs  og  Bøvling  amter,  og,  som  det  synes, 
forpagter  på  Sønder  Vosborg  samt  ejer  af  hovedgården 
Søgård  m.  m.;  efter  ham  fulgte  Mogens  Sørensen,  der 
første  gang  findes  nævnt  1669  og  som  døde  her  29.  april 
1676,  hvorefter  hans  enke  ApoUonie  Andersdatter  21. 
september  1679  holdt  stuebryllup  med  Laurids  Jensen, 
der  også  var  forpagter  her  og  senere  boede  på  Nørre 
Vinkel  ^).  Vi  kender  intet  til  forpagtningsafgiftens  størrelse, 
men  tør  sikkert  antage,  at  den  har  været  ret  ubetydelig 
efter  nutids  begreber.  Eksempelvis  skal  anføres,  at  hoved- 
gården Vingegård  mellem  Viborg  og  Hobro,  der  efter 
hartkornet  var  omtrent  to  tredjedele  af  Vadskærgård, 
1686  blev  bortforpagtet  for  en  årlig  afgift  af  40  rdl. '), 
hvilket  i  metalværdi  svarer  til  c.  150  kroner,  eller,  når 
hensyn  tages  til  pengenes  synkende  værdi,  kan  siges  at 
svare  til  omtrent  450  kr.  nu  til  dags.  Det  er  herefter 
sandsynligt,  at  der  af  Vadskærgård  kan  have  været  svaret 
en  forpagtningsafgift  af  c.  60  rdl.  årlig,  eller  efter  nutids 

^)  Om  disse  forpagtere  se  navnlig  følgende  sognes  kirkebøger  for  de 
pågældende  år:  Tørring  fol.  2,  3,  5,  7,  79;  Borberg  76;  Lem- 
vig 21. 

*)    Personalhistorisk  Tidsskrift  5.  III.  17  anm.  6. 


289 

værdi  c.  650 — 700  kr.  —  Om  gårdens  besætning  ved 
denne  tid  kan  henvises  til,  hvad  O.  Nielsen  i  sit  anførte 
skrift  side  360  har  meddelt. 

I  året  1689  blev  Knud  Gjedde  den  23.  marts  ved 
højesteret  dømt  til  at  betale  sin  søstersøn  amtmand  Ove 
Lange  til  Falkensten  en  sum  af  900  rdl.  Af  denne  sum 
betalte  han  straks  det  ene  hundrede  og  lovede  at  betale 
resten  i  to  terminer,  nemlig  halvdelen  med  6  %  rente 
II.  marts  1690  og  den  anden  halvdel  årsdagen  derefter. 
For  at  kreditor  kunde  være  sikker  på  betalingen,  pant- 
satte han  ham  19.  juli  samme  år  Vadskærgård  samt  Dus- 
gård,  Søgård,  Eskebæk,  Nør  Vedkær  og  Lomfarbæk,  eller 
ialt  omtrent  60  tdr.  htk.^).  Da  betalingen  imidlertid  ude- 
blev, lod  Ove  Lange  sig  det  følgende  år  indføre  i 
godset^),  og  dette  har  rimeligvis  været  grunden  til,  at 
Rasmus  Andersen  samme  år  den  27.  marts  ved  lands- 
tinget på  sin  myndling  jomfru  Maren  Hovenbechs  vegne 
begærede  gode  mænd,  som  kunde  »gøre  hannem  ind  visning 
og  annammelse  til  brugelighed  udi  det  pantsatte  gods  af 
Knud  Gjedde  for  kapital  2000  rdlr.€>).  Skønt  denne 
sidstnævnte  vistnok  nogle  måneder  efter  fik  udbetalt  en 
større  sum,  han  1681  havde  lånt  fru  Mette  Grubbe  til 
Rask^),  gjorde  han  næppe  noget  forsøg  på  at  bevare 
Vadskærgård  for  sig  og  sine  arvinger;  i  hvert  fald  gik 
gård  og  gods  nu  for  bestandig  tabt  for  ham,  men  ved 
samme  lejlighed  blev  han  jo  en  gæld  på  c.  3000  rdl. 
kvit,  og  det  kan  maaske  være  tvivlsomt,  om  den  hele 
ejendom  var  så  meget  værd  efter  den  tids  godspriser. 


1)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXV.  124. 

«)   Smst  XXVn.  296. 

«)   Viborg  landstings  justitsprotokoi  1686—92  foL  169. 

*)   Den  2.  maj   16S1  udstedte  hun  pantebrev  til  Knud  Gjedde  for 

2500  enkende  rdL  in  spec;  det  blev  slettet  13.  august  1690. 

(Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XX.  107.) 


290 

Knud  Gjedde,  der  fra  1669  havde  været  amtmand 
over  Nordlandene,  som  1678  blev  kancelliråd  og  fra 
1686  amtmand  over  Silkeborg  og  Mariager  amter  ^),  købte 
1697  hovedgården  Hastrup  med  en  del  tiender  og  gods, 
og  her  synes  han  at  have  haft  fast  bopæl  de  sidste  ti  år 
af  sit  liv.  Denne  gård,  som  hans  svoger  Hans  Kås  for- 
hen havde  ejet,  synes  at  have  interesseret  ham  langt  mere 
end  Vadskærgård.  I  det  mindste  foretog  han  her  adskil- 
lige godskøb  og  salg,  der  havde  til  hensigt  at  afrunde  og 
komplettere  godset,  hvilket  også  lykkedes  ham  således, 
at  den  var  en  meget  betydelig  ejendom  med  201  tdr. 
htk.  gods,  da  hans  1706  afhændede  den  til  sin  søn 
Frederik  Christian*). 

Knud  Gjedde  døde  1707,  utvivlsomt  på  Hastrup, 
og  blev  begravet  i  Tyregod  kirke').  Han  havde  først 
været  gift  med  Ide  Sofie  Ovesdatter  Bjelke,  som  døde 
20.  september  1665,  og  blev  derefter  8.  juni  1671  lin 
corona  nonnuUorum  nobiliumc  viet  til  jomfru  Lene 
Katrine   Jørgensdatter   Kås    (mur-Kås)    »og    stod    deres 


^)  Om  hans  embedsstillinger  m.  m.  se  Danmarks  Adels  Aarbog 
XL  126  og  XVIII.  556  samt  Bloch:  Stiftamtmænd  og  Amt 
mænd  side  119. 

^  Da  der  ikke  er  anledning  til  her  at  gå  nærmere  ind  på  Knud 
Gjeddes  godshandeler,  f.  s.  v.  de  ikke  angår  Vadskæigård,  skal 
]tg  for  dem,  der  måtte  ønske  flere  oplysninger  herom,  henvise 
til,  at  der  om  hans  bestræbelser  for  at  a£iinde  Hastrups  gods 
kan  efterses  Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXI.  141,  206,  249,  252 
304,  361,  431,  434,  467;  XXXII.  330  og  XXXm.  488.  To 
pantebreve  på  Hastrup  findes  smst  XXX.  254  og  XXXIIL  487. 
løvrigt  vil  man  finde  nogle  oplysninger  om  ham  i  VIII.  40; 
X.  233;  XXII.  260,  3 so  og  XXIV.  267,  317. 

«)  Hofmans  Fundationer  IV.  730.  Tyregod  kirkebog  begynder  først 
171 3.  Når  det  i  Danmarks  Adels  Aarbog,  anførte  sted,  siges,  at 
han  blev  begravet  i  Viborg  domkirke,  er  det  næppe  rigtigt,  da 
der  i  kirkens  regnskabsbog  —  kirkebogen  mangler  —  ingen 
antydning  findes  deraf. 


291 

bryllups  højtid  på  velb.  fru  Mette  Grubbes  gård  Rask«. 
Præsten  noterer  ved  denne  lejlighed  med  tilfredshed,  at 
han  fik  12  imperialer  ^).  Denne  Knud  Gjeddes  anden 
hustru  overlevede  ham  i  13  år  og  blev  efter  sin  oven- 
nævnte søns  død  171 3  ejer  af  Hastrup,  hvor  hun  døde 
18.  oktober  1720.  Den  stedlige  præst,  hr.  Søren  Borch, 
der  ellers  fører  sin  kirkebog  i  dagligdags  prosa,  er  ved 
denne  højtidelige  lejlighed  efter  tidens  skik  blevet,  om 
ikke  poetisk  så  dog  højtravende,  Og  noterer:  1720  den 
9.  november  »begrafvet  i  Tyrregod  Kirche  dend  Høyædle 
og  Høyvelbaarne  i  Lifvet,  hos  Herren  himmelsalig  i 
Døden  Frue  Lene  Cathrine  Kaas,  sal:  Hr.  Cancellieraad 
og  Amptmand  Knud  Geddes,  fordum  Herre  til  Vadskier- 
gaard  og  Hastrup,  hans  Kongl:  Mayts  Høybetroede  Ampt- 
mand ofwtT  Silcheborg  og  Mariager  Ampter,  Hans  efter- 
latte  Høytelschelige  Frue  i  hendes  Alders  67  Aar.  Gud 
forleene  hende  med  alle  troe  Christne  en  æreftild  Op- 
standelse udi  den  Herris  lesu  Christi  Aabenbarelse.  Hun 
blef  henkalden  d.  18.  Oct.  tilforn.«  Det  samme  kunde 
have  været  sagt  med  færre  ord,  men  meningen  var  sikkert 
god.  —  Om  Knud  Gjeddes  børn  findes  oplysninger  i 
den  trykte  litteratur  *). 

Som  ovenfor  berørt  havde  Ove  Lange  den  11.  april 
1690  ladet  sig  indføre  i  Vadskærgård  hovedgård  og  en 
del  af  dens  tilliggende  gods.  Denne  mand,  der  som  søn 
af  Niels  Lange  (3  roser)  til  Fritsø  og  Mette  Ovesdatter 
Gjedde,  var  en  søstersøn  af  gårdens  forrige  ejer,  var  født 
7.  april  1648  i  København  og  var  tidlig  blevet  amtmand, 
først  fra  1675  over  Egger  len  i  Christiania  stift,  12  år 
senere  over  Hedemarken  og  Gudbrandsdalen.  Han  var 
nøje  kn3rttet  til  Norge,  hvor  hans  forfædre  i  flere  slægtled 

*)    Hvinring-H.-T.  kirkebog  fol.  59. 

^   Se  Personalhistorisk  Tidsskrift  III.    176  og  navnlig  Adelsaar- 
bogen  XI.  126—129. 


292 

havde  haft  fast  fodfæste,  såvel  ved  godsbesiddelser  som 
ved  embedsstillinger,  og  det  skyldes  nærmest  et  tilfælde, 
at  han  blev  draget  til  Jylland,  hvor  han  ingen  større  be- 
siddelser havde,  før  han,  vel  sagtens  i  temmelig  høj  giad 
imod  sin  vilje,  blev  ejer  af  Vadskærgård.  —  Ved  denne 
tid  var  Ove  Lange  enkemand.  Hans  første  hustru,  Abi- 
gæl  KristoiFersdatter  Ådelheim,  der  skal  have  været  en 
norsk  præstedatter,  var  nemlig  omkommet  ved  opera- 
husets brand  i  København  d.  19.  april  1689  sammen 
med  en  datter.  Det  var,  som  man  vil  se,  næppe  en 
måned  efter,  at  han  ved  højesteret  havde  vundet  den  sag^ 
der  blev  den  indirekte  årsag  til,  at  ban  blev  jysk  gods- 
ejer, og  det  ligger  da  nær  at  antage,  at  det  just  var  denne 
sag,  der  var  grunden  til,  at  han  på  denne  tid  opholdt 
sig  i  hovedstaden  sammen  med  sin  familie.  Ligesom 
sagens  udfald  gjorde  ham  til  ejer  af  den  jyske  herregård, 
bevirkede  vistnok  den  omstændighed,  at  han  var  blevet 
ejer  af  denne,  at  hans  anden  hustru  blev  en  jysk  adels- 
dame. Der  er  nemlig  ingensomhelst  antydning  fundet  af, 
at  han  før  den  tid  har  haft  nogen  forbindelse  med  Jyl- 
land, men  vist  er  det,  at  han  et  årstid  eller  to  efter,  at 
hans  første  hustru  var  død,  ægtede  Frederikke  Amalie 
Pentz,  en  datter  af  Jokum  Frederik  Pentz  til  Åstrup  ved 
Hjørring.  Det  ligger  nær  at  antage,  at  han  på  rejser  fra 
Jylland  over  Fladstrand  til  Norge  kan  have  lært  hende 
at  kende  på  Bangsbo,  hvor  hun  kan  have  opholdt  sig  hos 
sin  søster  Ingeborg  Kirstine,  der  var  gift  med  Henrik 
Bille,  som  ejede  denne  gård.  Denne  hans  anden  hustru 
havde  tidligere  været  parthaver  i  Åstrup  og  i  den  nu 
forlængst  nedlagte  lille  hovedgård  Lønsgård  i  Linnerup 
sogn,  Vrads  herred.  Ved  den  tid,  da  hun  indtrådte  i 
ægteskab,  ejede  hun  bondegården  Kragelund  i  Vindblæs 
sogn  ved  Mariager,  som  hun  og  hendes  mand  synes  at 
have  haft  en  særlig  forkærlighed  for,  da  de  søgte  at  øge 


293 

dens  tilliggende  af  tiende  og  gods  ^),  og  man  kan  finde, 
at  han  skriver  sig  »til  Falkensten  og  Kragelunde,  hvilket 
er  påfaldende,  da  den  førstnævnte  af  disse  var  en  be- 
tydelig adelig  sædegård  i  Noi^e,  den  sidstnævnte  som 
sagt  kun  en  bondegård. 

Det  vides  ikke  bestemt,  når  Ove  Lange  døde,  men 
rimeligvis  var  det  1694.  Hans  enke  solgte  1697  Krage- 
lund og  flyttede  til  København,  hvor  hun  døde  1702*). 
De  havde  ingen  børn;  derimod  havde  han  i  sit  første 
ægteskab  en  søn,  Niels,  og  en  datter,  der,  som  ovenfor 
omtalt,  omkom  sammen  med  moderen. 

Ove  Lange,  der  kun  tvungen  af  omstændighederne 
var  blevet  ejer  af  Vadskærgård,  beholdt  den  ikke  længe. 
Under  et  ophold  paa  Bangsbo  sluttede  han  d.  15.  sep- 
tember 1692  forening')  med  denne  gårds  forpagter 
Kristen  Andersen,  hvorefter  denne  skulde  af  købe 
ham  Vadskærgård  hovedgård,  der  efter  den  nye  matrikkel 
havde  fået  sit  hartkorn  sat  til  20 — 6 — 3 — i — ,  samt 
følgende  gods:  Søgård  12 — 4 — » — 2 — ,  Dusgård  8 — > — 
3 — 2 — ,  Lomfarbæk  3 — 4 — > — i —  og  6 — » — 3 — » — , 
Eskebæk    8 — 4 — 3 — 1V2 — ,    Nør  Vedkær    6 — 5 — 2 — >, 

')  D.  30.  maj  1693  fik  Ove  Lange  af  kongen  skøde  på  konge- 
komtienden  af  Vindblæs  sogn  mod  650  rdb.  af  konning  i  hans 
amtmandsgage  (Vib.  Idt  sk.  og  ppr.  XXVIII.  131),  og  3.  maj 
1694  tilskøder  Karen  Krag,  si.  Gude  Parsbergs  dl  Nørlund,  ham 
17—18  tdr.  htk.  gods  i  Vindblæs  sogn  for  260  rdl.  4  mk.  8  sk. 
(smst  XXX.  250). 

<)  Om  Ove  Lange  og  hans  hustruer  findes  oplysninger  i  stam- 
tavlen til  side  32  i  genealogisk  og  biografisk  Archiv,  i  Bobé: 
Operahusets  Brand,  side  61  anm.  71  og  i  Danmarks  Adels 
Aarbog  XVIII.  26$.  Når  det  i  sidstnævnte  kilde  siges,  at  Ove 
Lange  døde  14.  oktober  1692,  er  det  ikke  rigtigt,  ti  det  frem- 
går af  det  ovenfor  anførte,  at  han  i  hvert  fjald  levede  endnu 
3.  maj  1694.  At  han  er  død  i  sidsmævnte  år,  hvilket  den  først- 
nævnte kilde  angiver,  er  sandsynligt. 

«)   Vib.  Idt  sk.  og  ppr.  XXVm.  87. 

19 


294 

Sejbjer^  6 — 6 — 2 — i —  og  Sønder  Vedkær  6 — 3 — 2 — > — ; 
hertil  kom  en  halv  snes  gadehuse  på  gårds  og  godses 
grund.  Alt  ialt  var  det  79 — 5 — » — 2V1 —  htk.  og  for 
hver  tønde  skulde  køberen  betale  23  rdl.  eller  ialt  183 1 
rdl.  5  mk.  13V2  sk.  »og  der  foruden  i  købet  en  næst 
den  bedste  hest,  han  nu  på  Bangsbo  er  tilhørende  f, 
hvorimod  han  skulde  være  berettiget  til  forpagtningsaf- 
giften^) af  gården  fra  i.  maj  1692  til  samme  dato  det 
følgende  år  samt  dl  godsets  restancer  m.  m.  Foreningen 
blev  til  vitterlighed  underskrevet  af  Kristen  Lauridsen  til 
Skårupgård  og  Søren  Kristensen  Calmer  i  Bækmand.  Når 
ingen  finere  vitterlighedsvidner  var  tilstede,  tyder  det  på, 
at  denne  handel  er  blevet  afisluttet  så  at  sige  på  stående 
fod,  hvilket  da  også  bekræftes  af  den  omstændighed,  at 
Ove  Lange  i  et  pantebrev  af  samme  dato  *),  ved  hvilket 
han  til  Kristen  Åndersen  pantsætter  det  selv  samme  gods, 
bemærker,  at  han  ikke  har  sine  adkomstbreve  ved  hænde. 
Skødet')  udstedtes  året  efter  den  11.  november  i  Ålborg, 
og  ved  denne  lejlighed  var  sælgerens  to  svogre  Adam 
Ernst  Pentz  til  Åstrup  og  Henrik  Bille  til  Bangsbo  vitter- 
lighedsvidner. Der  er  iøvrigt  en  del  uoverensstemmelser 
mellem  skødet  og  foreningen  (købekontrakten),  men  da 
de  i  realiteten  er  uden  større  betydning,  er  der  ingen 
grund  til  nærmere  at  omtale  dem. 

Der  vides  kun  lidet  om  Kristen  Andersen,  før  han 
blev  ejer  af  Vadskærgård.  Hvor  han  er  født  og  hvor  han 
har  opholdt  sig,  før  han  blev  forpagter  på  Bangsbo,  er 
der  intet  fundet  om.  I  denne  stilling  forekommer  han 
første  gang  1690,  og  i  dette  og  følgende  år  —  indtil  1694 
—  nævnes  adskillige  gange  hans  hustru,  Mette  Kristens- 

^)    Forpagter  var  sandsynligvis   Hans  Pedersen  Østrup,  der  fore- 
kommer som  sådan  1694. 
«)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXVII.  296. 
»)    Smst.  XXVIII.  190.  . 


295 

datter,  og  hans  datter  som  faddere  til  børn,  der  førtes  til 
dåben  i  Flade  og  Gærum  kirker^).  Den  omstændighed, 
at  han  nogle  gange  kaldes  med  efternavnet  Gjerum^), 
kunde  tyde  på,  at  han  stammede  fra  sognet  af  dette  navn, 
men  noget  bestemt  derom  lader  sig  næppe  oplyse. 

Hvad  der  bev^ede  ham  til  at  drage  den  lange  vej 
fra  Bangsbo  til  Vadskærgård,  er  naturligvis  ikke  let  at 
sige,  men  hvis  det  er  rigtigt,  som  det  et  sted  findes  an- 
ført'), at  hans  hustrus  efternavn  var  Lemvig,  kan  for- 
klaringen ligge  deri,  hvad  enten  hun  nu  i  så  fald  var 
født  der  eller  hendes  familie  stammede  derfra;  muligvis 
kan  også  Kristen  Andersens  opmærksomhed  være  blevet 
henvendt  på  den  fjerntliggende  ejendom  derved,  at  hans 
svigersøn  havde  en  kødelig  fætter,  Niels  Pedersen  Bhie, 
der  kort  tid  forhen  var  blevet  præst  i  Hygom,  nabosogn 
til  Tørring. 

Få  år  efter,  at  Kristen  Andersen  var  flyttet  til 
Vadskærgård,  ser  vi  ham  i  fuld  gang  med  at  forøge  dens 
temmelig  ubetydelige  tilliggende,  og  kun  hans  snart  efter 
indtrufne  død  hindrede  ham  i  at  nå  det  mål,  han  utvivl- 
somt havde  sat  sig,  at  få  gården  kompletteret,  eller  med 
andre  ord  at  fa  samlet  200  tdr.  htk.  gods  indenfor  en 
omkres  af  to  mil  fra  gården.  Ifølge  Danske  Lovs  5 — 
3 — 22   var  han  berettiget  til  at  indløse,  hvad  der  var 

1)  Således  »/u  og  V12  1690.  »/u  1691,  %  1695.  «/«  og  % 
1694. 

«)  Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXVI.  108  og  XXXII.  164.  Når  han  i  3. 
udgave  af  Traps  Danmark  V.  482  kaldes  Christen  Nors,  be- 
ror det  vist  på  en  fejltagelse,  som  iøvrigt  nærværende  artikkels 
forfatter  har  nogen  skyld  i.  Der  er  ganske  vist  et  og  andet, 
som  kunde  synes  at  tyde  på,  at  han  var  broder  til  Lukas  An- 
dersen Nors  til  Kabbel,  men  noget  bevis  i  så  henseende  har 
ikke  været  til  at  finde,  og  Kristen  Andersen  synes  aldrig  at 
forekomme  med  dette  efternavn. 

«)    Wibergs  Præstehistorie  III.  8. 

i9» 


296 

blevet  udlagt  til  Knud  Gjeddes  kreditorer  ved  indførsel, 
og  denne  rettighed  benyttede  han  sig  af,  idet  han  4.  juni 
1697  af  den  ovenfor  flere  gange  omtalte,  nu  afdøde, 
Rasmus  Andersens  to  svigersønner  Knud  Ravn  pi  Øster- 
toft og  tolder  Elias  Larsen  i  Ringkøbing  lod  sig  over- 
drage det  til  ham  ved  indførsel  af  5.  juni  1690  udlagte 
gods,  ialt  godt  og  vel  48  tdr.  htk.,  som  han  måtte  be^ 
tale  med  den  sum,  hvorfor  det  var  udlagt,  nemlig  2238 
rdl.  2  mk.  4  sk.  ^).  Den  forøgelse,  godset  derved  vandt, 
var  værdifuld,  fordi  alt  det  udlagte  lå  i  hovedgårdens 
umiddelbare  nærhed,  alt  i  Tørring  sogn,  undtagen  gården 
Kammergård  i  Hygom  sogn,  på  omtrent  14V9  td.  htk.,  men 
også  denne  lå  særdeles  belejligt.  Samme  år  erhvervede  han 
7.  august  ved  køb  fra  Christian  Fich,  kapellan  til  Korup  og 
Ubberud  på  Fyn,  gården  Kvistgård  ligeledes  i  Hygom 
sogn  ^),  der  var  rigelig  9  tdr.  htk.  Det  nasste  år  fortsatte  han 
ved  fra  Iver  Kristensens  arvinger  i  Bergen  at  indløse  noget 
fra  Knud  Gjedde  1690  udlagt  gods,  beliggende  dels  i  egnen 
ved  Vadskærgård,  dels  nede  ved  Horsens,  samt  véd  åt  er- 
hverve nogle  gårde  ved  køb  fra  forskællige').  Han  forøgede 
derved  gårdens  tilliggende  med  c.  25  tdr.  htk.,  skøndt  han 
næste  år  afhændede  godset  ved  Horsens  til  Knud  Gjedde, 
der  dog  samtidig  tilskødede  ham  Birkildgård  i  Asp  sogn  *). 
Denne  lå  ganske  vist  for  langt  borte  fra  hovedgården  dl, 
at  den  strængt  taget  kunde  bruges  til  dennes  komplet- 
tering, men  i  den  henseende  tog  man  det  ikke  så  nøje 
og  kunde  heller  ikke  gøre  det  på  en  tid,  da  der  ikke 
eksisterede  ordentlige  kart,  som  straks  vilde  have  røbet 
den  virkelige  afstand.  Sikken  er  det,  at  denne  gård  i  den 
følgende  tid  stadig  henregnedes  til  hovedgårdens  egentlige 


>)  Vib.  IdL  sk.  og  ppr.  XXX.  363. 

«)  Smst.  XXXI.  22. 

«)  Smst  209,  210,  215. 

*)  Smst  361,  431. 


297 

tilliggende  og  ikke  til  strøgodset,  med  hvilket  navn  man 
betegnede  det  gods,  som  lå  eller  —  rettere  sagt  —  ind- 
rømmedes at  ligge  over  to  mil  borte  fra  hovedgården. 
Endelig  erhvervede  Kristen  Åndersen  ved  skøde  af  31. 
marts  1700  fra  major  Hannibal  Henrik  v.  Schwaneweide 
og  hans  hustru  noget  af  deres  arvegods,  beliggende  dels 
i  Tørring,  dels  i  andre  sogne,  ialt  udgørende  15 — 16 
tdr,  htk.*),  men  kon  tid  efter  døde  han«),  efter  at  have 
bragt  sin  ejendom  op  til  —  hovedgården  indbefattet  —  at 
udgøre  ca.  180  tdr.  htk.,  hvorpå  der  ikke  hvilede  en  skil- 
lings gæld,  unægtelig  et  smukt  resultat,  når  man  tager 
de  vanskelige  tidsomstændigheder  i  betragtning.  Hvor 
meget  hele  ejendommen  stod  ham  i,  ved  vi  ikke,  da 
salgspriserne  ofte  ikke  nævnes  i  skøderne,  men  efter  de 
på  den  tid  gængse  priser  kan  hver  td.  htk.  anslås  til  en 
værdi  af  c.  32  rdl.;  herefter  skulde  prisen  på  det  hele 
blive  c.  5800  rdl.,  hvilket  i  metalværdi  svarer  til  omtrent 
21200  kroner,  eller  efter  pengenes  nuværende  værdi  om- 
kring 60000  kr.  *). 

Kristen  Åndersen  efterlod  sig  som  enke  ovennævnte 
Mette  Kristensdatter  (Lemvig?)  og  en  datter  Anne 
Marie  Kristensdatter,  der  var  født  c.  1675  og  som  15. 
februar  1693,  mens  forældrene  endnu  boede  på  Bangsbo, 
havde  holdt  bryllup  med  præsten  Jakob  Lauridsen  Holm 

*)   Vib.  Ut.  sk.  og  ppr.  XXXII.  164. 

*)  Han  døde  før  28.  juni  1700  (Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXIII.  42). 
Tørring  kirkebog  mangler  fortegnebe  over  døde  og  begravede 
1698— -1730. 

^  Det  var  i  det  17.  århundrede  og  et  godt  stykke  ind  i  det  føl- 
gende meget  almindeligt,  at  skøder  ingen  oplysning  gav  om 
prisen  på  det  solgte.  Der  kendes  dog  fra  tiden  1690—99  16 
sådanne  på  jydske  hovedgårde  med  tilliggende  i  hvilke  prisen  er 
anfiert,  hvilke  skøder  tilsammen  androg  3264  tdr.  htk.,  der 
solgtes  for  ialt  105280  rdl.;  herefter  bliver  gennemsnitsprisen 
c.  3  2 Vi  rdl.  (=118  kroner)  pr.  td.  htk. 


^98 

i  Saltum.  Han  og  hans  svigermoder  ejede  nu  gård  og 
gods,  som  de  kort  tid  efter  Kristen  Andersens  død 
skaffede  en  værdifuld  forøgelse,  idet  de  28.  juni  1700  af 
Sten  Bille  til  Burholt  fik  skøde  på  Tørring  og  Heldum 
kirker  med  tiender  og  kirkegods*).  Svigermoder  og  sviger- 
søn syntes  altsaa  i  forening  at  ville  fortsætte  den  afdødes 
værk,  og  vi  tør  formode,  at  forholdet  mellem  dem  var 
godt,  da  hun  såvel  fra  Bangsbo  som  fra  Vadskærgård 
gentagne  gange  var  draget  den  lange  vej  til  Saltum 
prsestegård  for  at  stå  fadder  til  sin  datters  børn  og  lige- 
ledes i  oktober  1700  opholdt  sig  dér.  Men  ved  denne 
lejlighed  indtraf  der  en  begivenhed,  som  må  formodes  i 
høj  grad  at  have  rokket  det  gode  forhold.  Den  4.  no- 
vember samme  år  lod  nemlig  Jakob  Holm  på  Viborg 
landsting  læse  et  dokument,  der  ord-,  men  ikke  bogstav- 
ret lød  således*): 

Såsom  min  si.  mand  velfornemme  seignr.  Kristen  And* 
dersen  og  jeg  hans  efterladte  Mette  Kristensdatter,  reside* 
rende  på  Vadskæigård,  have  altid  vores  kære  svoger  og  datter 
vores  sædegård  og  dets  tilliggende  jordlods  tilsagt  og  for* 
sikret,  at  det  dennem  og  alle  deres  arvinger  skulde  tilhøre 
og  ingen  uden  de  og  deres  arvinger  der  udi  vorde  delagtige^ 
da  på  det  al  optænkelig  anstød  skal  vorde  afsendt,  som 
kunde  dem  hindre  at  komme  ti!  gårdens  og  godsets  fuld* 
komne  ejendom  og  de  i  alle  måder  der  om  må  være  for- 
sikrede, giver  jeg  min  svoger  og  datter  fuldkommen  gavebrev 
paa  bemeldte  Vadskærgård  og  al  dets  tilliggende  jordegods^ 
som  i  alle  måder  skal  stå  fiast  og  urykkelig  til  min  svoger 
og  datters  bedste,  ti  kendes  jeg  underskrevne  Mette  Kristens* 
datter,   sL   Kristen  Andersens   efterladte  på  Vadskærgård,  og 


1)   Vib.  Idt  sk.  og  ppr.  XXXIU.  42. 
«)   Smst  XXXII.  203. 


299 

henned  for  alle  vitterligt  gør,  at  jeg  af  moderlig  kærlighed^ 
fri  vilje  og  velberåd  hu  haver  givet  og  skødet^  så  og  her« 
med  giver  og  skøder  min  svoger  hr.  Jakob  Lauridsen  Holm^ 
sognepraest  for  Saltum  og  Hune  menigheder,  og  hans  hustru 
Anne  Maria  Kristensdatter,  min  eneste  datter  og  barn,  og 
deres  arvinger  al  min  hovedlod  i  Vadskærgård  og  alt  dets 
tilliggende  jordegods,  som  min  si.  mand  Kristen  Andersen 
haver  sig  tilkøbt  og  betalt,  som  er  Vadskærgård  med  sin 
bygning,  Søgård,  Dusgård^  Vesterlomfarbæk,  Eskebæk,  Nør 
Vedkær,  Sejbeig,  Sønder  Vedkær,  Øster  Lomfiarbæk,  Kras- 
borg.  Lindskrog,  Sig,  Hummersgård,  Polberg,  Stor  Sønder 
Kokholm,  Nør  Kokholm,  Halgård,  Kammersgård,  Kvistgård, 
Vester  Vem,  Tørring  Maae,  Kallesø,  Gamsmark,  Birkelgård, 
Rådsgård,  Lovmandsgård,  i  bol  i  Balleby,  Ølby  og  i  Trans 
sogn.  Højland  Snab,  anparten  i  Østergård  og  Katkær,  alle 
disse  gårde,  bol,  gadehuse,  lige  efter  skødernes  videre  for- 
melding og  klare  oplysning^  beregnet  i  hartkorn  efter  ny 
matrikkel  ohngefer  i8o  tdr.,  hvoraf  halvdelen  min  datter, 
Anne  Maria  Kristensdatter,  arveligen  tilfalder,  om  jeg  nogen 
sinde  giftede  mig,  men  den  anden  halve  del,  som  er  gods- 
hartkorn  j^  siger  90  tdr.  hartkorn,  misr^;ning  forbeholden,- 
mig  tilhører  og  med  rette  tilkommer,  hvilken  halve  del  og 
min  hovediod  i  forbemeldte  sædegård  og  al  dets  tilliggende 
jordegods  er  og  skal  være  min  kære  svoger  hr.  Jakob  Lau- 
ridsen Holm  og  min  datter  og  deres  arvinger  af  mig  i  alle 
måder,  intet  undtagen,  givet  og  skødet,  og  så  som  iDgen 
gæld,  men  god  tilstand  i  min  sal.  mands  og  min  bo  befindes 
skal  denne  min  gave  til  forbemeldte  min  svoger  og  datter 
og  deres  arvinger  mod  alle  optænkelige  årsager  og  opftmd 
stå  ved  sin  fulde  kraft  og  dette  mit  gavebrev  i  alle  ting  være 
uigenkaldelig,  ti  jeg  vil,  at  min  svoger  og  datter  og  deres 
arvinger  skal  allene  have^  nyde  og  eje  al  Vadskærgård  og  al 
dets  tilliggende  gods  med  sine  herligheder,  som  før  er  be- 
meldt og  opregnet,   med  hvad  navn  det  nævnes  kan,  min 


300 

anpart  med  deres,  og  deres  anpart  med  min,  så  at  jeg  ingen 
ydermere  lod  eller  del,  ret  eller  rettighed,  til  eller  udi  Vads- 
kæigård  og  al  dets  tilliggende  gods  haver  eller  vil  have, 
kræve  eller  kræve  lade  ved  mig  eller  mine,  men  forbemeldte 
gård  og  al  dets  tilliggende  jordegods  i  alle  måder  skal  være 
forbemeldte  min  svoger  og  datter  og  deres  arvinger  tilhørende 
med  alle  dets  rettigheder  i  alle  ting  lige  efter  skøder  og  ad* 
komster,  som  derpå  ere  tagne,  dog  her  ved  skal  være  iagt- 
taget og  £ast  og  mykkeligen  af  min  svoger  og  datter  og  deres 
arvinger  holdet  og  fuldkommet,  at  så  længe  j^  sidder  i  mit 
enkesæde  vil  og  skal  jeg  frit  og  ubehindret  nyde  og  beholde 
alle  indkomster  af  al  Vadskæigård  og  af  alt  dets  tilliggende 
jordegods  så  vel  af  min  som  af  min  datters  anpart  og  alleneste 
give  min  svoger  og  datter  en  kendelse  årligen  efter  min  egen 
gode  tykke  og  fri  vilje.  Men  såfremt  det  skulde  behage  gud, 
at  jeg  skulde  forandre  mig  og  i  et  nyt  aeigteskab  mig  be- 
give, skal  min  svoger  hr.  Jakob  Holm  og  min  datter  være 
i  alle  måder  berettiget  straks  deres  og  min  anpart  i  Vads- 
kæigård og  al  dets  tilliggende  jordegods  som  før  er  bemeldt 
til  fuldkommen  ejendom  og  brug  at  tage,  nyde,  bruge  og 
arveligen  beholde,  intet  undtagen,  efter  forbemeldte  min  for- 
sikring og  givemåde,  og  gøre  sig  alt  dette  jordegods  så  nyttig, 
som  de  bedst  ved  og  kan  og  have  det  fri  for  min  og  alles 
tiltale,  så  at  hverken  jeg  før  [?]  ej  heller  om  jeg  giftede  mig 
skal  min  mand  have  nogen  lod  eller  rettighed  enten  før  eller 
efter  død  i  samme  forbemeldte  Vadskæigård  og  al  dets  til- 
liggende jordegods,  dog  herhos  er  og  skal  dette  være  efter- 
tænkt til  fiddkommen  fyldestgørelse,  at  jeg  vil  og  det  skal 
være  mig  frit  og  ubehindret  i  samme  mit  8^;teskab,  om  det 
kom  dertil,  at  bo  og  blive  på  Vadskærgård,  nyde  og  be- 
holde uden  ringeste  forhindring  og  uden  al  modsigelse,  så 
længe  jeg  lever,  den  ganske  sædegårds  avling  i  alle  ting, 
intet  undtagen,  og  bøndernes  sædvanlig  dsgt  og  arbejde  til 
gården,   alle   deres,   som   der   til  nu  bruges,   uden  ringeste 


301 

vederlag  og  betaling  til  min  svoger  og  datter  og  deres  ar« 
vinger  og  skal  dette  være  i  min  magt  og  i  alle  punkter  stå 
fast  og  urykkeligen,  så  Isenge,  jeg  lever,  at  jeg  må  gøre  mig 
gårdens  avling  så  n}rttig,  som  jeg  bedst  ved  og  kan  uden  al 
a%ift  til  min  svoger  og  datter.  Men  alle  gårdens  tilliggende 
bønder,  nær  eller  langt,  skal  i  det  øvrige  svare  min  svoger 
og  datter  og  deres  arvinger  og  dennem  tilhøre^  og  derhos 
vil  og  skal  }eg  holde  gården  i  god  tilstand  og  bøndernes 
lejlighed  i  god  agt,  at  de  ej  over  deres  ævne  med  arbejdet 
skal  vorde  besværede,  og  såfremt  sædegården  af  min  svoger 
og  datter  kan  ved  mere  jord^;ods  vorde  fra  de  ssedvanlige 
skatter  frigjort,  skal  jeg,  sålænge  jeg  lever,  være  delagtig  i 
den  frihed  og  nyde  den  lettelse.  At  jeg  således  har  givet  og 
giver  min  svoger  og  datter  og  deres  arvinger  al  min  lod  og 
del  i  Vadskæigård  og  alt  dets  tilliggende  forbemeldte  jorde« 
gods  til  visse  ejendom,  vidner  j^  her  med  egen  hånd  og 
med  s^I  stadfæster  og  venligen  ombedet  velædle  hr.  oberst- 
løjtnant Claude  og  seignr.  Povl  Lauridsen  på  Hanmielmose 
med  mig  til  vitterlighed  at  underskrive  samt  hans  gode  nabo 
seignr.  Mogens  Torbensen  og  min  svoger  hr.  Jakob  som  min 
laugvæige  både  til  vitterlighed  og  stadfæstelse.  Saltum  præste- 
gård d.  21.  oktober  anno  1700.     [Underskrifter]. 

Som  det  vil  ses,  havde  hr.  Jakob  skyndt  sig  meget 
med  at  fa  dette  værdifulde  dokument  indsendt  til  lad- 
ning. Han  ilede,  som  om  han  havde  en  følelse  af,  at 
der  var  periculum  in  mora.  Om  han  indsendte  det  med 
en  god  samvittighed,  må  sta  hen,  men  vist  er  det,  at 
man  næppe  tager  fejl  ved  at  antage,  at  han  selv  har  for* 
httet  det,  og  at  Mette  Kristensdatter  kun  af  vanvare  — 
om  man  så  må  sige  —  havde  underskrevet  det;  for 
nægtes  kan  det  ikke,  at  dene  i  sig  selv  temmelig  me- 
ningsløse stykke  papir  helt  igennem  var  til  gavn  for  ham 
og  i  adskillige  henseender  til  skade  for  hende.   Man  bliver 


302 

også  noget  underligt  tilmode,  når  man  nærmere  over- 
vejer, hvem  det  egentlig  er,  der  optræder  som  medunder- 
skrivere ved  denne  lejlighed.  Oberstløjtnant  Hans  Kri- 
stoffer Claudi  var  hr.  Jakobs  flerårige  omgangsven  og 
sognebarn,  Povl  Lauridsen  var  hans  broder  og  Mogens 
Torbensen  var  ligesom  denne  i  mange  år  forpagter  på 
Hammelmose  og  altså  utvivlsomt  en  gammel  bekendt  af 
hr.  Jakob.  Endelig  har  denne  sidstnævnte  selv  som 
enkens  lavværge  underskrevet  til  stadfæstelse!  Hvem 
skulde  under  slige  omstændigheder  tænke  på  at  varetage 
enkens  tarv?  Intet  under,  at  hun  ved  nærmere  over- 
vejelse kom  til  det  resultat,  at  hun  havde  været  en  lille 
smule  for  medgørlig  og  derfor,  såsnart  hun  var  vendt  til- 
bage dl  Vadskærgård,  drog  omsorg  for  at  få  sig  en  ny 
lawærge,  ved  hvis  bistand  hun  fik  sammenflikket  neden- 
staaende  knudrede  dokument^),  som  den  2.  december 
læstes  på  landstinget  og  fuldstsendig  omstødte  det  »skrifte, 
som  hr.  Jacob  havde  »tilbragt  sig«  og  som  han  vilde 
»kalde  et  gavebrev«.  Dette  dokument  lød  —  ligeledes 
ordret  —  som  følger: 

Højædle  og  velbårne  hr.  justitsråd  og  landsdommer. 
Som  min  svigersøn  hr.  Jakob  Lauridsen  Holm,  sognepræst 
til  Saltum  med  dets  anneks  i  Vensyssel,  haver  tilbragt  sig  et 
skrift,  som  han  vil  kalde  et  gavebrev  og  derefter  til^^ne  sig 
Vadskærgård  og  tilliggende  bøndergods  så  jeg  efter  min  si. 
mand  som  min  hovedlod  og  anden  prioritet  efter  loven  der 
udi  kan  tilkomme  og  som  sligt  på  så  måde  er  tildragen  og 
ej  med  min  laugværges  råd  og  konsens  sket  med  videre  i 
så  måder  lovstridig  er  der  for  kommen  til  betænkning  og  må 
ugæme  fornemme  han  aliene  skulde  eftertragte  under  sådan 
skin  at  ville  tilbringe  sig  mine  midler  og  jeg  i  så  måder  af 


»)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXn.  215. 


hans  hånd  ikkun  nyde  et  nådebrød,  så  jeg  imod  forhåb- 
ning |:  der  udi  finder  mig  imod  kongl.  allernådigste  lov  snilde- 
lige at  være  omgås  hvorfor  og  hermed  protesterer  :|  i  fald 
velbemeldte  min  svigersøn  med  sådan  et  skrift  understår  sig 
for  de  højædle  herrer  for  landstingsretten  at  indkomme  og 
det  til  at  protokollere  skulde  begære  at  hans  skriftlige  in- 
strument ikke  i  retten  vorder  admiteret,  som  jeg  ej  sligt  er 
gestendig,  ydmyg  beærende  de  højædle  herrer  landsdom- 
mere dette  udi  gunst  vilde  anse,  at  denne  min  protest  i 
retten  måtte  læses  og  påskrives  og  mig  igen  at  være  sked 
tilstflles  svar  imod  at  forblive  de  højædle  og  velbårne  herrer 
landsdommeres  ydmygste  tjænerinde.  Vadskæigård  d.  23. 
november  anno  1700. 

Mette  si.  Kristen  Andersens  efterleverske. 
Efter  enkens  andragende  imderskriver  jeg  underskrevne 
som    af    højøvrighed    til    hendes    laugværge   anordnede    er^ 
Kabbel  ut  supra,  Lukas  Andersen  Nors. 

Hvad  Jacob  Holm  tænkte,  da  han  erfor,  at  hans 
svigermoder  havde  gjort  denne  bratte  svingning  og  brugt 
udtryk,  der  var  så  lidet  smigrende  for  ham,  ved  vi  ikke, 
men  sikken  er  det,  at  han  måtte  finde  sig  i,  hvad  der 
var  sket,  og  lade  Mette  Kristensdatter  beholde,  hvad  der 
med  rette  tilkom  hende;  men  at  han  derfor  ikke  havde 
tabt  sit  mål  af  sigte,  viste  sig,  da  hans  svigermoder  en 
tre  års  tid  senere  besluttede  sig  til,  skøndt  hun  på  den 
tid  må  have  været  temmelig  tilårs,  at  indgå  nyt  a^e- 
skab.  I  denne  anledning  holdtes  der  den  20.  juli  1703; 
på  Vadskærgård  samfrændeskifte  efter  Kristen  Andersen  ^)y 
og  her  enedes  man  først  og  fremmest  om,  at  hr.  Jakob 

1)  SkodboTg-Vandfiild  henreders  justitsprotokol  under  27.  oktober 
17 1 2,  hvor  en  kopi  af  skiftebrevet,  der  ikke  kendes  anden- 
steds fra,  er  indført  Kopien  er  iøvrigt  ikke  helt  fuldstændig, 
da  protokollens  kant  er  beskadiget  af  fugt. 


304 

Holm  og  hans  hustru  skulde  have  Vadskærgård  hoved- 
gård og  tilliggende  gods  tså  at  det  forhen  oprettede  og 
allernådigst  konfirmerede  gavebrev  hermed  står  ved  sin 
fulde  kraft  udi  alle  [måder]«.  Det  synes  altså,  at  det  er 
lykkedes  Jakob  Holm  at  erhverve  kongelig  konfirmation 
på  det  ovenomtalte  mærkelige  dokument  eller  et  lignende, 
skønt  der  ellers  intet  er  fundet  desangående.  Mette 
Kristensdatter,  der  ifølge  gavebrevet  havde  ret  til  at  resi- 
•dere  på  gården,  lovede  at  gøre  denne  ryddelig  til  først- 
kommende Mikkelsdag.  Derimod  skulde  svigersønnen 
hetale  til  hende  ii.  marts  1704  i  Lemvig  200  rdl.kroner, 
og  siden  hvert  års  11.  marts  således  kontinuere,  så  længe 
hun  levede.  Tørring  og  Heldum  kirker  med  tiender  og 
gods  samt  alle  boets  obligationer  ^)  tilfaldt  Jakob  Holm, 
som  derfor  skulde  betale  2000  rdl.  i  hele  og  halve  kroner, 
halvdelen  straks,  resten  til  11.  marts  1704;  opdagedes 
der  gæld,  som  var  stiftet  af  Kristen  Andersen,  skulde 
arvingerne  i  forening  svare  dl  den,  men  al  yngre  gæld 
skulde  det  påhvile  hans  enke  alene  at  betale.  Af  gårdens 
besætning  fik  svigersønnen  8  kør,  10  stude,  4  hopper 
og  2  plage;  det  øvrige  såvelsom  alle  »mobiiierc  beholdt 
«nken.  Endelig  enedes  man  om,  at  efter  Mette  Kristens- 
ilatters  død  skulde  hendes  mand  have  alle  liendes  ejen- 
dele, undtagen  hendes  guldkæde  og  to  bæster,  som  skulde 
tilfalde  datteren. 

Nogle  måneder  efter,  at  boet  således  var  ordnet, 
holdt  enken  26.  september  1703  på  Vadskærgård  —  et 
par  dage,  før  hun  skulde  gøre  gården  ryddelig  —  bryllup 
med  Peder  Terkelsen  Smidt,  der  fra  1700  var  byfoged  i 
Lemvig  og  herredsfoged  i  Skodborg  og  Vandfuld  her- 
reder.   Han  købte  1705  en  part  i  gården  Sodborg  i  Rom 


^)   Nemlig,  fra   Sten  Bille,   Ole  Tommesen,   Hans   Pedersen   og 
Kristen  Bille. 


30$ 

soga^)  af  Valentin  Olufsen  Ølby;  dér  boede  Ægteparret 
og  dér  døde  de  ba^e,  hun  den  5.  april  1711,  han  1722 
mellem  31.  juli  og  18.  august^.  Et  årstid  efter  hendes 
død  kom  han  i  proces  med  Jakob  Holm  om  forskællige 
beløb,  denne  efter  hans  mening  var  blevet  ham  skyldig, 
og  kort  tid  før  hans  død  blev  der  rejst  tiltale  mod  ham 
af  præsten  Frans  Rosenberg  i  Lemvig,  der  bl.  a.  klagede 
over,  at  han  boede  på  Sodhoi^  og  ikke  i  Lemvig,  som 
han  i  følge  loven  skulde*).  Der  er  ingen  grund  til  her 
at  gå  nærmere  ind  på  disse  sager;  kun  skal  det  anføres, 
at  Frans  Rosenberg  ansøgte  stiftømtmanden  om,  at  kaptajn* 
løjtnant  Mathias  Cabbel  måtte  i  de  sager,  han  havde  mod 
byfogden  »blive  autoriseret  til  at  sidde  retten  som  vice* 
dommere,  da  »jeg  ingen  anden  véd,  som  vil  eller  tør 
sidde  retten  imod  byfogden,  eftersom  byen  er  i  sådan 
tvang  og  frygt  for  hans  trusler,  at  man  ikke  i  den  hele 
by  kan  for  betaling  formå  nogen  til  at  citere  ham,  langt 
mindre  til  at  dømme  på  hannem,  endog  i  en  retfærdig 
sag«.  Man  vilde  dog  gøre  byfogden  uret,  hvis  man  deraf 
sluttede,  at  han  var  værre  end  andre;  nærgående  insi- 
nuationer og  ondskabsfulde  antydninger  hørte  nu  engang 
til  den  tids  rettergangssprog  og  må  ikke  tages  bog* 
staveligt. 

Jacob  Lauridsen  Holm,  der  som  ovenfor  omtalt 
fra  1703  ejede  Vadskærgård,  var  født  i  Gøl  præstegård 
i  september  1660  og  søn  af  hr.  Laurids  Povlsen  (Ålborg) 
(^  hustru  Mette  Sørensdatter  Bhie.    Dette  ægtepar  havde 


>)   Vib.  Idt.  sk.  (^  ppr.  XXXm.  513. 

^  Rom  sogns  kirkebog  mangler  for  denne  tid.  Hendes  dødsdag 
er  anført  i  Skodborg -VandAild  herreders  justitsprotokol  under 
18.  august  1712;  at  hans  død  ind£sddt  på  den  anførte  tid  ses  af 
en  ved  Lemvig  byting  fra  24.  juli  1722  verserende  sag. 

^  Naermere  om  disse  sager  findes  på  de  i  forrige  anmærkning  an> 
førte  steder. 


3o6 

en  stor  børneflok  af  hvilken  dog  kun  tre  sønner,  blandt 
hvilke  Jakob  vistnok  var  den  yngste,  og  tre  døtre  over- 
levede faderen,  der  døde  1684^).  Børnene  kom  godt  i 
vej.  Sønnen  Niels,  der  var  opkaldt  efter  sin  moders 
første  mand  og  deraf  havde  fået  efternavnet  Berregård 
eller  Bjerregård,  blev  købmand  i  Ålborg  og  ejer  af  Birkura- 
gård,  sønnen  Povl,  der  slet  og  ret  førte  efternavnet  Lau- 
ridsen, var  i  mange  år  forpagter  af  halvdelen  af  hoved- 
gården Hammelmose,  og  to  af  døtrene,  der  efter  deres 
pioder  førte  efternavnet  Bhie,  blev  præstekoner,  henholds- 
vis i  Højslev  og  i  UUits.  løvrigt  havde  Mette  Sørens- 
datter  Bhie  af  første  ægteskab  med  præsten  Niels  Pedersen 
Bjerregård  på  Gøl  nogle  børn,  blandt  hvilke  den  be- 
kendte borgmester  Enevold  Nielsen  Berregård  i  Tisted, 
der  blev  stamfader  for  den  adelige  slægt  af  dette  navn.  — 
Hvad  angår  sønnen  Jakob,  der  ved  opkaldelse  efter  biskop 
Jakob  Holm  skal  have  faet  dette  efternavn,  da  blev  han 
sat  i  skole  i  Ålborg  og  blev  student  herfra  1682,  to  år 
efter  tog  han  embedseksamen,  og  allerede  1685  kom  han 
i  embede,  idet  han  blev  adjungeret  pnesten  til  Saltum  og 
Hune,  hvem  han  efterfulgte  ved  dennes  død  1689 ').  Som 
ovenfor  (side  297)  meddelt  ægtede  han  nogle  år  efter 
Kristen  Andersens  datter  Anne  Marie,  med  hvem  han 
havde  seks  børn,  der  senere  nærmere  vil  blive  omtalt. 

Hvad  Jakob  Holm  duede  til  som  priest,  vedkommer 
os  ikke  her,  men  det  skal  dog  til  hans  ros  anføres,  at 
han  med  megen  omhu  og  med  en  tydelig  og  klar  hånd 
førte  sine  kirkebøger,  noget,  der  uheldigvis  ingenlunde 
kan  siges  om  alle  den  tids  præster.  At  han  iøvrigt  var 
en  virksom  og  energisk  mand  og  desuden  en  mand,  der 
ikke  kastede  vrag  på  denne  verdens  goder,  derom  vidner 


.  ^)   Skiftebrev  efter  ham  findes  i  Ålborg  bispearkiv. 
')  Wibergs  Præstehistorie  III.  8. 


307 

tilstrækkeligt  det,  som  allerede  tidligere  er  meddelt  om 
ham  i  forbindelse  med,   hvad  der  her  nedenfor  vil  blive 
anført.    Allerede  fi  år  efter,  at  han  var  blevet  gift,   be- 
gyndte han,  formodentlig  påvirket  af  sin  svigerfaders  og 
sine  brødres  eksempel,  at  anbringe  sine  penge  i  jordegods. 
Det  første  lille  tilløb  gjorde  han,  da  han  1695  erhvervede 
noget  gods  i  omegnen  af  Tisted,  blandt  hvilket  Tisted 
Bisgårds  jorder,  som  han  dog  —  rimeligvis  fa  år  efter  — 
afhændede  til  sin  svoger  hr.  Kristen  Kristensen  Stistrup 
i  UUits  ^).    Tidligere  er  det  omtalt,  hvorledes  han,  da  han 
var  blevet  parthaver  i,   eller  i   det   mindste  arving   til 
Vadskærgård,    sammen    med    sin   svigermoder  forøgede 
dennes  tilliggende  med  Tørring  og  Heldum  kirker,  og 
hertil  kan   føjes,  at  han   1701   erhvervede  halvdelen   af 
Øster  Påkær  i  Hygom  sogn*).    Men  det  var  dog  først 
efter  at  han  to  år  senere  havde  faet  fast  tag  i  den  om- 
stridte hovedgård,  at  hans  godserhvervelser  for  alvor  tog 
fart.    Det  gjaldt  om  hurtigst  muligt  at  fa  gården  kom- 
pletteret, og  dette  mål  nåede  han,  inden  året  var  omme. 
Fra  den  sidste  halvdel  af  1703  kender  vi  syv  skøder') 
til  ham  på  gods,  liggende  for  en  ringe  dels  vedkommende 
i  Tørring  sogn,  iøvrigt  i  nabosognene,  Hygom,  Engbjærg. 
Lomborg,   Rom,   Dybe   m.  fl.,   alt  så  nær  ved   hoved 
gården,  at  det  kunde  tjæne  det  tilsigtede  øjemed.    Største 
parten  af  det  således  erhvervede  gods,  der  tilsammen  var 
noget  over  40  tdr.  htk.,  bestod  af  mindre  gårde  og  bol 
af  sin  fætter,  præsten  hr.  Niels  Pedersen  Bhie  i  Hygom 
købte  han  dog  et  par  gårde,  der  hver  var  7 — 8  tdr.  htk. 
nemlig  Ellermose  i  Hygom  sogn  og  Brændgård  i  Vand 
borg  sogn.    Det  øvrige  gods  fik  han  fra  flere  forskællige 

»)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXIX.  419,  jvfr.  XXXHI.  87. 
«)    Smst.  XXXIII.  41. 
^   Smst.  331—333. 


3o8 

blandt  hvilke  Henrik  Linderot  til  Kongensgård  og  Anne 
Dyre,  enke  efter  oberstløjtnant  Gabriel  Grubbe. 

Hvad  han  tilkøbte  i  de  nærmest  følgende  år,  var 
ikke  betydeligt  ^),  men  lige  før  sin  død  tilforhandlede  han 
sig  på  auktion  over  en  del  af  det  i.  og  5.  r^ments 
ryttergods  15 — 16  tdr.  htk.  gods  i  omegnen  af  Vadskær- 
gård for  529  rdl.  6  sk.*).  Heriblandt  var  gården  Ager- 
skov i  Hygom  sogn. 

Da  Jakob  Holm  ved  sin  embedsstilling  var  bundet 
til  Saltum  sogn,  hvor  han  iøvrigt  fra  1705  til  sin  død 
ejede  Vestrupgård  m.  m.,  har  han  rimeligvis  været  nød- 
saget til  at  bortforpagte  sin  hovedgård.  Der  kendes  dog 
ingen  forpagter  fra  denne  tid;  derimod  forekommer  en 
Thomas  Klemedsen  17 10  som  fuldmægtig'),  og  han 
synes  allerede  1703  at  have  indtaget  samme  stilling  ved 
gården. 

Med  sin  hustru  havde  Jakob  Holm  følgende  børn, 
der  alle  var  fødte  i  Saltum  præstegård: 
Mette  Katrine  Jakobsdatter  H.,  hjæmmedøbt  23.  sep- 
tember 1694,  begr.  10.  januar  1698. 
Kristen  Jakobsen  H.,  døbt  24.  februar  1696,  begr.  18. 

maj  s.  å. 
Laurids  Jakobsen  H.,  døbt  26.  august  1697,  begr.  16. 

januar  1698. 
Jakob  Jakobsen  H.*),   født   3.  oktober  1698,   døbt  17. 
s.  m.,  student  fra  Ålborg  1718,  cand.  theol.  1721, 

*)    lait  10— II  tdr.  htk.  i  følge  skøder  af  1706  og  1709.   (Vib.  Idt. 

sk.  og  ppr.  XXXIV.  145,  430).    Sidstnævnte  år  solgte  han  lidt 

gods,  blandt  hvilket  Balleby  i  Tørring  sogn,  til  Mikkel  Olesen 

Veje  (smst  486). 
«)   Vib.  IdL  sk.  og  ppr.  XXXVI.  240. 
^   Skodborg-Vandiiild  herreders  justitsprotokol   1710  9.  januar  og 

24.  juli. 
*)  Jvfr.  Wibergs  Præstehistorie  IL  25  og  Secher:  Den  Grotum^e 

Legatstamtavle  14. 


309 

præst  til  Jerslev  og  Vester  Brønderslev   fra   1734, 
t  dér  2.  januar  1777,  begr.    10.  s.  m.,  gift  i  ®  i 
Ålborg    12.  juli   1736  med  Elsebet  Jensdatter  Wa- 
dum,   døbt  dér  4.   juli    1701,   bisat  dér   14.  marts 
1737  og  siden  ført  til  Jerslev,  datter  af  købmand 
Jens  Nielsen  Wadum.   —  2  ^  på  Birkelse  11.  ok- 
tober 1742  med  Kirstine  Madsdatter  Haugård,  født 
på  Hals  ladegård  3.  januar  1725,  f  i  Jerslev  præste- 
gård  21.   eller  snarere   31.  august    1777,  begr.  8 
september. 
Mette  Jakobsdatter  H.,  født   14.  november   1699,  gift 
med  Rasmus  Jørgensen  til  Vadskærgård  (se  nedenfor). 
Kristen  Jakobsen  H.,   døbt   20.  april    1701,   f   i  Ny- 
købing på  Mors,  begr.  22.  februar  1725. 
I  sine  bedste  år  døde  Jakob  Lauridsen  Holm  i  Sal- 
tum  præstegård  og  blev  begravet  31.  marts  17 17.    Han 
efterlod  sig  enke  og,  som  det  af  ovenstående  ses,  tre 
børn,  nemlig  to  sønner  og  en  datter,  af  hvilke  ingen  var 
myndig,   skønt  den   ældste  af  dem  ved  skiftet  blev  be- 
tragtet som  sådan,  idet  han  ikke  til  formynder,  men  til 
kurator  fik  sin  farbroder  borgmester  Enevold  Berregård. 
To  andre  farbrødre,  Niels  Berregård  og  Povl  Lavridsen, 
blev    formyndere    henholdsvis   for   datteren   og   for   den 
yngste  søn,  men  inden  skiftets  slutning  overtog  Enevold 
Berregård  formynderskabet  for  den  sidstnævnte,  da  Povl 
Lauridsen  var  afgået  ved  døden. 

Det  var  et  efter  tidsomstændighederne  rigt  bo,  der 

her  kom  under  behandling*).    Såvel  i  præstegården  som 

på  Vestrupgård  og  Vadskærgård  fandtes  der  fuldt  op  af 

indbo  og  besætning  m.  m.,   ialt  vurderet  til   2517   rdl. 

.  j  mk.  7V2  sk.,  men  der  var  da  også  adskillige  værdifulde 


1)    Skiftebrevet,  der  ikke  er  indført  i  Hvetbo  herreds  gejstlige  skifte- 
protokol, findes  i  Ålborg  bispearkiv. 


20 


310 

sager,  navnlig  på  førstnævnte  sted,  hvor  skifteretten,  der 
mødte  den  19.  april,  først  registrerede  et  guldarmbånd, 
som  var  enkens  fæstensgave  (9  lod  å  8  rdl.)  og  bl.  a. 
en  lille  guldkæde,  vurderet  til  21  rdl.,  måske  den  samme, 
der  er  omtalt  ovenfor  ved  skiftet  efter  Kristen  Andersen. 
Guldet  kom  man  dog  snart  til  ende  med,  men  sølv  var 
der  fuldt  op  af,  mere  end  500  lod;  det  pra^gste  stykke 
var  en  stor  sølvkande  på  4  løver  (104VS  lod  å  3  mk.); 
af  andre  nævneværdige  sølvsager  fandtes  endnu  en  stor 
og  en  mindre  kande,  fem  bagere,  af  hvilke  det  ene  med 
låg,  et  andet  indeni  forgyldt,  over  en  snes  skeer,  et  par 
smørbrikker  og  saltkar  m.  m.  Tinfade,  -tallerkener  og 
-skåle  var  der  fuldt  op  af,  iøvrigt  messing-,  malm-,  jæm- 
og  blikvarer  i  rig  mangfoldighed.  At  man  i  præstegården 
ikke  havde  nøjedes  med  at  drikke  vand  fremgik  af,  at 
der  blandt  kobbertøjet  fandtes  en  brøggerkedel  på  2V>  td., 
en  brændevinskedel  på  iVs  td.  og  2  mindre  do.  Det  er 
overflødigt  at  bemærke,  at  der  var  fuldt  op  af  møbler, 
lintøj  og  sengeklæder.  Iøvrigt  havde  den  afdøde  ikke 
blot  sørget  for  det  legemlige  velbefindende,  men  også  for 
det  åndelige;  derom  vidnede  et  for  en  landsbypræst  ikke 
helt  ubetydeligt  bibliotek,  bestående  af  23  folianter,  75 
kvarter  og  47  oktaver  m.  m.  Af  indholdet  skal  vi  her 
kun  nævne  Hvitfelds  Krønike,  Lyskanders  Slægtebog  og 
Worms  Fasti  Danici. 

Til  vurdering  kom  dernæst  den  m^et  betydelige 
besætning,  hr.  Jakob  havde  holdt,  dels  i  prarøtegården, 
dels  på  Vestrup-  og  Vadskærgård.  Den  beløb  sig  til  31 
heste,  c.  100  stude,  36  kør  og  ungkvæg,  over  100  får 
og  lam,  25  vædre  og  36  svin  og  grise.  Heraf  fandtes 
på  hovedgården^)    11    heste,   vurderede  til   102  rdl.,    13 

')  I  maj  måned  1718  var  besætningen:  9  øg,  10  par  stude,  9 
stykker  ungfæ,  14  kør,  i  tyr,  11  vædre,  35  får  med  29  lam 
samt  9  svin.   (Skiftet  efter  Jakob  Holms  enke). 


311 

stude  å  9  rdl.,  1 5  gamle  og  unge  kør  å  4  rdl.,  4  årsnød 
å  2  rdl.,  en  lille  tyr  (2  rdl.  4  mk.),  30  får  og  lam  (25 
rdl.),  6  vædre  (4  rdl.)  og  en  so  med  4  polte  (2  rdl.  4 
mk.).  Desuden  havde  der  sidste  vinter  på  gården  været 
opstaldet  60  stude,  hvoraf  42  stykker  var  købte  af  Kristen 
Linde  for  27  rdl.  parret,  dog  således,  at  de  to  fulgte 
uden  betaling  i  købet. 

Da  man  var  kommet  så  vidt  med  behandlingen  af 
boet,  enedes  man  om,  at  enken  skulde  beholde  alle  boets 
midler,  svare  til  al  gæld,  skatter  og  skiftets  bekostning 
samt  i  fædrene  arv  give  hvert  af  børnene  2000  rdl.,  idet 
datteren  i  følge  et  mellem  ægtefolkene  oprettet  testa- 
mente skulde  gå  lige  i  arv  med  sønnerne.  Skiftet  var 
dog  ikke  hermed  sluttet,  men  fortsattes  i  september,  da 
det  oplyses,  at  der  til  Vadskærgård  var  indhøstet  40  læs 
vinterrug,  vurderede  til  53  rdl.  2  mk.,  80  læs  byg  (80 
rdl.)  og  200  læs  havre  (100  rdl.).  Åf  de  ved  samme 
lejlighed  fremlagte  jordebøger  fremgår  det,  at  boet  for- 
uden Vadskærgård  med  det  i  15  sogne  spredt  liggende 
bøndergods  af  htk.  226 — 4 — i — i —  samt  Tørring  og 
Heldum  kirker  ejede  ikke  blot  Vestrupgård,  men  desuden 
adskilligt  strøgods  i  Vensyssel  og  i  Lundenæs-Bøvling 
amter  af  samlet  htk.  41 — 5—1 — »— ,  der  vurderedes  til 
2186  rdl.  I  mk.  9  sk.  Hovedgården  med  tilliggende 
vurderedes  ikke,  men  da  Enevold  Herregård  erklærede  sig 
villig  til  at  købe  den  for  14000  rdl.,  antoges  det,  at  den 
var  så  meget  værd.  Alt  ialt  udgjorde  boets  beholdne 
midler,  efter  at  en  gæld  på  5 — 6000  rdl.  var  fratrukket, 
godt  og  vel  14000  rdl.,  men  i  henhold  til  den  tidligere 
trufne  bestemmelse  ansloges  de  samlede  midler  til  16000 
rdl.,  hvoraf  børnene  hver  fik  2000,  enken  efter  de  al- 
mindelige arveregler  loooo. 

Anne  Marie  Kristensdatter,  der  nu  altså  var 
ejer  af  Vadskærgård,  tog  som  enke  ophold  på  Vestrup- 


312 

gård,  men  næppe  et  år  efter,  at  hun  havde  mistet  sin 
mand,  bortrev  døden  hende  selv  i  en  alder  af  kun  43  år; 
hun  blev  begravet  den  20.  april  17 18.  Allerede  før  sin 
død  havde  hun  dog  ved  auktion  ladet  bortsælge  sin  på- 
boende  gård  og  en  stor  mængde  løsøre,  blandt  hvilket 
den  oftere  omskrevne  lille  guldkæde  og  den  ligeledes  for- 
hen nævnte  store  sølvkande  på  fire  løver;  sandsynligvis 
har  det  været  hendes  hensigt  at  tage  ophold  på  den 
hendes  svoger  Niels  Berregård  tilhørende  Birkumgård  på 
Gøl,  da  en  hel  del  af  hendes  ejendele  var  bragt  derhen. 
Utvivlsomt  var  dette  grunden  til,  at  skiftet  *)  efter  hende, 
der  begyndte  den  11.  maj,  holdtes  på  denne  gård. 

Hvad  der  ved  dette  skifte  er  iøjnefaldende,  er  boets 
forholdsvis  ringe  tilstand.  Det  vil  erindres,  at  den  hende 
ved  hendes  mands  død  tilfaldne  del  af  fællesboet  var  an- 
slået til  1 0000  rdl.*),  men  til  deling  mellem  børnene  blev 
der  nu  knap  3000  rdl.  Boets  formue  var  omtrent  den 
samme  som  forhen,  nemlig  lidt  over  16000  rdl.,  men 
gælden  var  betydelig  forøget;  den  var  steget  fra  c.  5500 
rdl.  til  c.  13100  rdl.  Heri  var  ganske  vist  børnenes 
fædrenearv  indbefattet,  men  rent  bortset  fra  denne,  var 
stigningen  påfaldende.  Hvorfra  den  stammer,  foreligger 
der  intet  om.  Men  en  væsentlig  indflydelse  på  hele  boets 
tilstand  fik  det,  at  jordegodset  nu  vurderedes  betydelig 
lavere  end  forhen.  Mens  man  i  17 17  havde  ansat  Vads- 
kærgård og  gods  til  en  værdi  af  14000  rdl.,  vurderede 
man  nu  mere  omhyggeligt  således: 
Vadskærgård  hovedgård  20-6-3-1-  1042  rdl.  4  mk  4  sk. 
gods226-i-3-V2-  8971  »  2  »  2  > 
kirker  og  kirkegods  37-3-»-2V2-     748   »    -    »  2  > 

Hele   ejendommens   værdi    blev    således   nu   sat  til 


*)    Skiftebrevet  findes  i  Ålborg  bispearkiv. 

*)    Svarende  efter  pengenes  nuværende  værdi  til  c.  1 00000  kr. 


313 

10762  rdl.  >  mk.  S  sk.   eller  i  metalværdi  til  34330  kr. 
78  øre'). 

Til  dækning  af  boets  gæld  anvendtes  dels  de  fore- 
fundne eller  under  skiftet  ved  en  auktions  holdelse  til- 
vejebragte rede  penge,  dels  udlagdes  hertil  såvel  en  del 
gods  som  noget  løsøre.  Børnene  fik  for  deres  fædrene  arv 
udlagt  hovedgården,  alt  dens  tilliggende  gods  i  Tørring 
sogn,  af  hartkorn  108 — i — i — V2 — 1  samt  noget  gods  i 
Flynder  og  N.  Nissum  sogn,  tilsammen  16 — 7 — i — » — ; 
og  for  at  gården  ikke  skulde  blive  inkomplet,  blev  der 
draget  omsorg  for,  at  en  del  af  deres  mødrene  arv,  der 
for  hver  af  dem  beløb  sig  til  983  rdl.  i  mk.  14V4  sk., 
blev  dem  udlagt  i  det  øvrige  for  gården  belejligt  liggende 
gods,  således  at  hver  fik  c.  25  tdr.  htk.,  men  Tørring 
og  Heldum  kirker  gik  tabt,  idet  de  udlagdes  for  gæld. 
Skiftet  sluttedes  den  19.  september  1718. 


*)  Idet  en  rigsdaler  på  den  tid  havde  en  værdi  af  c.  3  kr.  19  øre. 
Tages  hele  ejendommen  under  ét  (284V«td.  htk.  for  34331  kr.), 
bliver  gennemsnitsprisen  pr.  td.  htk.  kun  121  kr.  Dette  var  en 
forbavsende  lav  vurdering,  da  man  intet  sted  i  Jylland  på  denne 
tid  kunde  købe  godser  til  en  sådan  pris  Ved  salg  af  hoved- 
gårde med  tilliggende  —  tiender  så  vel  som  gods  —  var  gen- 
nemsnitsprisen pr.  td.  htk.,  beregnet  efter  samtlige  ved  Viborg 
landsting  læste  skøder  i  hvilke  prisen  er  opgivet,  i  tidsrummet 
1710—19  som  følger:  Hjørring  amt  179  kr..  Tisted  amt  146  kr., 
Ringkøbing  amt  152  kr.,  Ribe  amt  149  kr.,  Ålborg  amt  165 
kr.,  Viborg  amt  146  kr.,  Randers  amt  179  kr.,  Aarhus  og  Skan- 
derborg amter  183  kr.,  Vejle  amt  189  kr.  Som  det  heraf  ses 
var  Vadskærgårds  vurderingssum  lavere,  end  gennemsnitsprisen 
på  godser  i  samtlige  Jyllands  amter  kunde  give  anledning  til. 
Da  gennemsnitsprisen  for  de  enkelte  amter  tildels  bygger  på 
meget  få  eksempler,  skal  her  endnu  anføres,  at  denne  for  hele 
Jyllands  vedkommende  i  det  nævnte  tidsrum  var  169  kr.  (47 
skøder,  samlet  hartkorn  10968  tdr.,  prisen  ialt  185  3014  kr.). 
Omskrivningen  fra  rdlr.  til  kroner  er  foretaget  efter  tabellen  i 
Danmarks  Statistik  III.  267—68. 


314 

Jakob,  Kristen  og  Mette  Holm  ejede  nu  i  nogle  år 
Vadskærgård  i  forening.  Den  sidstnævnte  af  disse  havde 
rimeligvis  hos  sin  farbroder  Enevold  Herregård  i  Tisted 
stiftet  bekendtskab  med  den  forhenværende  amtstuefuld- 
mægtig  sammesteds  Rasmus  Jørgensen,  der  1714  var 
blevet  byfoged  i  Nykøbing,  og  som  1716  tillige  blev 
herredsfoged  på  Mors.  Med  ham  holdt  hun  14.  juni  1719 
bryllup  i  sin  formynder  Niels  Herregårds  hus  i  Ålborg, 
og  han  indtrådte  således  fra  dette  tidspunkt  i  hendes  sted 
som  parthaver  i  Vadskærgård;  og  tre  år  senere  blev  han 
eneejer  af  denne,  da  såvel  Jakob  som  Kristen  Holm  10.  maj 
1722  tilskødede  ham  sin  arvede  tredjepart  af  gård  og  gods  ^). 
I  intet  af  disse  skøder  specificeres  godset,  men  det  ses  dog, 
at  dettes  hartkorn  udgjorde  nu  226—7 — 3 — 2V2 — ,  lige- 
som det  af  dem  fremgår,  at  Tørring  og  Heldum  kirker, 
henholdsvis  20  og  9  tdr.  htk.,  samt  deres  tilliggende 
gods,  der  var  9 — 4 — 2 — V2 — ,  nu  igen  var  blevne  er- 
hvervede til  gården. 

Rasmus  Jørgensen  kan  ved  denne  tid  ikke  have 
været  nogen  helt  ung  mand,  for  allerede  fra  omtrent 
1693  skal  han  have  været  fuldmægtig  hos  amtsforvalter 
Jens  Hansen  i  Tisted,  der  var  ejer  af  hovedgården  Ulle- 
rup på  Mors.  Hvad  der  iøvrigt  vides  om  ham  angår 
mest  hans  godsspekulationer,  som  han  temmelig  tidlig 
begyndte  at  komme  ind  på,  og  som  han  drev  på  en 
måde,  der  synes  at  røbe  en  usædvanlig  letsindighed  eller 
mangel  på  ævne  til  at  tumle  med  penge.  At  han  sam- 
tidig med,  at  han  indviklede  sig  i  denne  ret  omfattende 
handel  med  gods,  der  hurtig  voksede  ham  over  hovedet, 
tillige  optrådte  som  skibsreder,  som  det  synes  i  ret  stor 
stil,  tyder  heller  ikke  på,  at  han  var  en  mand,  der  kendte 
sin  begrænsning. 


i)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXVII.  394,  395. 


3IS 

Efter  at  han  1709  og  171 1  havde  købt  nogle  små- 
ejendomme i  Ty  og  på  Mors,  fik  han  17 16  af  kongen 
skøde  på  c.  160  tdr.  htk.  strøgods  sammesteds,  som  han 
for  5445  rdl.  30  sk.  i  kroner  havde  købt  på  auktion  over 
det  3.  jydske  regiments  gods*).  At  han,  der  måtte  have 
rigelig  erfaring  for,  hvor  værdiløst  bøndergodset  just  i 
disse  egne  var  på  hin  tid,  havde  mod  til  at  erhverve  en 
så  stor  mængde  af  det,  oven  i  købet  ingenlunde  til  nogen 
sønderlig  lav  pris,  vækker  allerede  nogen  forundring,  så 
meget  mere,  som  han  ikke  ejede  nogen  hovedgård '),  han 
kunde  lasgge  det  ind  under;  men  mere  forbavset  bliver 
man  dog  ved  at  se,  at  han  et  par  år  efter,  at  han  havde 
hjemført  sin  ret  velstående  brud,  så  sig  nødsaget  til  ved 
obligation  af  14.  august  1721  til  Enevold  Herregård  at 
pantsætte  den  tredjedel  af  Vadskærgård  og  gods,  han 
havde  fået  med  hende,  for  1930  rdl.  kurant*).  Ikke  des- 
mindre betænkte  han  sig  ikke  på  det  næste  år  at  af  købe 
sine  to  svogre  deres  to  tredjedele  af  Vadskærgård,  øjen- 
synligt uden  at  være  i  besiddelse  af  en  eneste  skilling  til 
at  betale  denne  nye  erhvervelse  med.  Følgen  var  da,  at 
han  året  efter,  den  5.  april  1723,  til  generalmajor  Christian 
Frederik  Levetzau  til  Restrup  måtte  pantsætte  hoved- 
gården med  tiender  og  gods  for  6000  rdl.  i  danske  kroner 
og  1000  rdl.  i  kurant*);  ejendommen  var  således  nu  for- 
hæftet med  henved  loooo  rdl.,  da  Enevold  Herregårds 
panteret  endnu  stod  ved  magt. 

Rasmus  Jørgensen  betænkte  sig  dog  ikke  på  yder- 
ligere at  udvide  sine  besiddelser.    Allerede  året  efter  købte 


»)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXV.  148,  XXXVII.  13. 

«)  Det  beror  nemlig  på  en  fejltagelse,  når  det  i  Chr.  Villads  Chri- 
stensen: Nykjøbing  paa  Mors  side  208  siges,  at  han  17x6  købte 
Frøslevgård.   Denne  blev  han  først  adskillige  år  senere  ejer  af. 

»)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXVII.  275. 

*)    Smst.  470.  —  Lagien  af  kroner  var  da  i  følge  pantebrevet  1 3  %. 


3i6 

han  nemlig  af  Enevold  Berregård  hovedgården  Frøslev- 
gård med  halvhundrede  tønder  hartkorn  bøndergods; 
ejendommen  pantsatte  han  straks  til  sælgeren^). 

Levetzau  må  efterhånden  være  blevet  klar  over,  at 
hans  debitor  ikke  var  af  de  solideste;  i  det  mindste  £indt 
han  sig  foranlediget  til  i  september  1724  at  opsige  sin 
kapital  til  udbetaling;  da  opsigelsesfristen  var  et  halvt  år, 
havde  Rasmus  Jørgensen  altså  endnu  nogen  tid  at  løbe 
på,  men  det  følgende  år  kom  og  marts  gik,  uden  at 
Levetzau  så  noget  til  sine  penge.  Han  protesterede,  men 
forgæves.  Så  måtte  han  gå  til  retten.  Og  nu  gik  det 
slag  i  slag.  Hjæmtingsdommen  faldt  28.  juli,  landstings- 
dommen  17.  oktober,  og  den  7.  december  formiddag  kl. 
10  slet  stilledes  Vadskærgård  med  Tørring  og  Heldum 
kirker  samt  det  tilliggende  gods  til  auktion  i  Sivert 
Harchs  hus  i  Viborg,  hvor  kreditor  selv  blev  højst- 
bydende med  6615  rdl.  kroner  og  loi  rdl.  kurant.  Alle- 
rede den  12.  april  næste  år  fik  C.  F.  Levetzau  auktions- 
skøde  på  sine  nyerhvervede  ejendomme  2).  Rasmus  Jør- 
gensen høstede  den  første  frugt  af  sin  letsindighed. 

Imidlertid  havde  han,  da  uværet  begyndte  at  trække 
sammen  over  ham,  indset,  at  nu  måtte  der  handles.  Mens 
han  tidligere  kun  rent  undtagelsesvis  havde  kunnet  be- 
kvemme sig  til  at  afhænde  noget  af  det  gods,  han  havde 
erhvervet  —  og  det  beløb  sig  vist  til  henved  700  tdr. 
htk.,  da  det  var  på  sit  højeste  —  begyndte  han  nu  at 
sælge,  hvad  sælges  kunde;  da  han  imidlertid  samtidig 
måtte  skaffe  penge  ved  pantsættelser,  blev  det  ikke  meget. 


1;  Noget  skøde  på  Frøslevgård  fra  Berregård  til  Rasra.  Jørgensen 
kendes  ikke,  men  det  vides,  at  førstnævnte  i  april  1723  købte 
den  ved  tvangsauktion,  og  at  sidstnævnte  i  april  1724  pantsatte 
>den  mig  nu  overdragne  og  transporterede  hovedgård  Frøvlev- 
gård«  (Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXVII.  627). 

«)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXVIII.  351. 


317 

han  havde  fri  rådighed  over,  men  han  udstedte  dog  i 
slutningen  af  1725  cg  begyndelsen  af  det  næste  år  seks 
skøder,  hvorved  han  solgte  c.  35  tdr.  htk.  for  en  halv- 
andet tusind  rdl.  ^).  Det  var  dog  lenere  hurtigt  at  rejse 
penge  ved  pantsættelser  end  ved  salg,  og  ved  samme  tid 
ser  vi  da  også  hans  obligationer  myldre  til  landstinget  for 
at  blive  læste  og  protokollerede,  et  helt  dusin  til  et 
samlet  beløb  af  næsten  12000  rdl.^.  De  fieste  drejede 
si^  om  mindre  summer,  idet  kun  fire  af  dem  lød  på 
mere  end  tusind  rdl.  Han  ejede  derefter  sikkert  ikke  en 
eneste  tønde  hartkorn,  som  ikke  var  sat  i  pant,  og  det 
meste  var  pantsat  til  flere  forskællige.  Da  han  i  april 
1726  lånte  3600  rdl.  af  Frederik  Kjær  til  Børglum  kloster, 
fik  denne  panteret  i  Frøslevgård  hovedgård  og  gods  næst 
efter  syv  andre,  blandt  hvilke  Enevold  Berregård  med 
1 195  rdl.  og  Peder  Mads  Jensen  til  Ulstrup  med 
1923  rdl. 

Ved  disse  forholdsregler  havde  Rasmus  Jørgensen 
dog  kun  skaffet  sig  galgenfrist.  Inden  der  var  gået  et  år 
efter,  at  han  havde  optaget  dene  sidste  lån,  fandt  han  sig 
foranlediget  til  at  andrage  for  kongen  »hvorledes  han 
formedelst  adskillige  erlidte  store  søskade  ved  trende 
skiberumme  og  deres  ladningers  forlis  og  en  del  hans 
debitorers  fallit  og  undergang  med  mere  finder  hans  for- 
hen hafre  midler  således  svækkede«,  at  han  ikke  kunde 


1)  Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXVIII.  276,  308,  310,  338,  339,  ^63.  — 
Det  må  iøvrigt  erindres,  at  ingenlunde  alle  skøder  og  pante- 
breve tinglæstes,  navnlig  ikke  ved  landstinget.  Rasmus  Jørgen- 
sen kan  altså  have  udstedt  adskillige  sådanne  dokumenter,  som 
vi  ikke  kender,  og  det  vides  med  sikkerhed,  at  adskillige  skøder 
t  i  1  ham  ikke  er  indførte  i  landstingets  skøde  og  panteprotokol. 

^  Smst.  16*8,  268,  279,  283,  287,  289,  290,  301,  302,  307,  537, 
563.  For  fuldstændigheds  skyld  skal  tilføjes,  at  enkelte  obliga- 
tioner af  ældre  dato,  som  der  ikke  har  været  anledning  til 
nærmere  at  omtale,  findes  smst.  fol.  261,  286,  484. 


3i8 

tilfredsstille  sine  kreditorer.  Der  udgik  da  28.  februar 
1727  kgl.  kommissorium  til  kancelliassessor  Lukas  Kjer- 
ulf og  Andreas  Frederik  Opitz  til  Skibstedgård  om  at  for- 
rette opbud  for  ham,  og  da  der  straks  opstod  uenighed 
mellem  Frederik  Kjær  og  Peder  Mads  Jensen  angående 
det  pantsane  gods,  pålagde  kongen  den  19.  maj  kommis- 
særerne også  at  dømme  i  denne  og  lignende  tvistig- 
heder^). Imidlertid  havde  Rasmus  Jørgensen  i  henhold 
til  danske  lovs  5 — 14 — 41  den  8.  april  til  læsning  ved 
landstinget  indsendt  en  specifikation  over  sine  midler  og 
sin  gæld*),  af  hvilken  det  ses,  at  denne  var  over  20000 
rdl.,  og  at  hine  bestod  af  et  ret  betydeligt  indbo,  nogen 
besætning  på  hovedgården  og  i  Nykøbing,  nogle  ude- 
stående fordringer  samt  jordegods,  bestående  af  Frøslev- 
gård hovedgård  23 — 4 — 3 — 2 — ,  kirketiende  75 — > — > — 
» — ,  gods  på  Mors  250 — 2—1 — iVs —  og  gods  i  Ty 
SI — 7 — I — I — ,  altså  endnu  godt  og  vel  400  tdr.  htk., 
der  efter  de  gængse  godspriser  kan  antages  at  have  haft 
en  værdi  af  c.  16000  rdl. 

Opbudskommissæreme  begyndte  deres  forretning  den 
29.  maj  1727  og  bragte  den  efter  fire  års  forløb  tilende 
den  25.  september  1731*).  Da  var  Rasmus  Jørgensens 
gods  spredt  for  alle  vinde;  hovedgården  med  et  temmelig 
ubetydeligt  tilliggende  var  1728  blevet  stillet  til  auktion 
og  købt  for  en  ringe  pris  af  Peder  Mads  Jensen,  de 
øvrige  ejendomme  var  blevne  udlagte  til  kreditorerne 
eller  på  anden  vis  gjorte  i  penge.  Af  den  fordums  her- 
lighed var  der  intet  tilbage.  Godsejeren  var  nu  igen  slet 
og  ret  by-  og  herredsfoged  og  boede  i  små  kår  i  Ny- 
købing.   Da  hans  svoger  Jakob  Holm,  der  en  kort  tid 


*)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXIX.  220  og  XXXX.  62. 
«)    Smst.  XXXVIII.  656. 

*)    Selve  forretningen  kendes  ikke;  den  findes  ikke  i  Dueholm  m. 
fl.  amters  arkiv. 


319 

havde  været  sognekapellan  sammesteds,  1734  blev  for- 
flyttet til  Jerslev,  overlod  han  sin  søster  og  hendes  mand 
en  del  af  sit  indbo  til  brug,  hvorom  de  7,  marts  1735 
udstedte  en  erklæring,  hvoraf  det  fremgår,  at  også  fire 
kør,  de  havde,  tilhørte  ham,  såvelsom  det  hus,  de  bode 
i.  To  år  efter  oplod  Rasmus  Jørgensen  i  følge  tilladelse 
sit  embede  til  en  anden  mod  en  kontant  udbetaling  af 
300  rdl.  og  en  årlig  pension  på  50  rdl.  ^).  Han  døde 
barnløs  i  Nykøbing  5.  maj  1746,  og  skønt  hans  bo  var 
fallit,  blev  der  anvendt  74  rdl.  4  sk.  på  hans  begravelse  *). 
I  følge  tidens  skik  skulde  det  jo  ved  en  sådan  lejlighed 
gå  flot  til,  enten  der  var  råd  til  det  eller  ikke.  Hans 
enke,  Mette  Jakobsdatter  Holm,  overlevede  ham  til  1768, 
da  hun  døde  hos  sin  broder  i  Jerslev  præstegård.  Hun 
blev  begravet  16.  februar. 

Christian  Frederik  Levetzau*),  der  1725  var 
blevet  ejer  af  Vadskærgård,  var  en  hovedrig  mand,  der 
i  forvejen  besad  flere  store  jydske  herregårde;  da  hans 
navn  særlig  er  knynet  til  Store  Restrup,  som  han  kort 
før  sin  død  ^orde  til  hovedsædet  i  et  betydeligt  af  ham 
oprettet  stamhus,  er  der  ingen  grund  til  at  omtale  ham 
nærmere  her.  For  ham  var  Vadskærgård  en  ejendom  af 
mindre  betydning,  og  der  vides  intet  af  særlig  interesse 
om  den  fra  hans  ejertid.  Mads  Jensen  Maae,  der  allerede 
i  Rasmus  Jørgensens  tid  havde  været  forpagter  af  hoved- 
gården, forblev  i  denne  stilling  til  sin  død  1737,  og 
godsets  bestyrelse  var  overdraget  til  ridefogder,  blandt 
hvilke  kan  nævnes  Søren  Mogensen,  som  døde  her  1728; 
han  var  søn  af  den  tidligere  omtalte  forpagter  Mogens 
Sørensen  og  fader  til  den  bekendte  Christian  Frederik 
Wadskiær. 


*)    Chr.  Villads  Christensen:    Nykjøbing  paa  Mors  side  209. 
■)    Skifte  i  Nykøbing  skifteprotokol  1743—95  fol.  51  ff. 
*)    Se  Dansk  biografisk  Lexikon  X.  240. 


320 

Levetzau  besad  kun  en  halv  snes  år  Vadskærgård. 
Ved  købekontrakt  af  6.  august  1734  og  påfølgende  skøde 
af  5.  april  næste  år  overdrog  han  nemlig  hovedgård, 
tiender  og  gods,  aldeles  således,  som  han  selv  havde 
modtaget  det,  til  Oluf  Madsen  DahP).  Købesummen 
kender  vi  ikke,  hverken  af  opgivelse  i  skødet  eller  ad 
anden  vej,  og  vi  ved  ikke,  om  den  nye  ejer  i  an- 
ledning af  dette  køb  har  stiftet  gæld,  hvilket  dog  er 
sandsynligt.  I  hvert  fald  pantsatte  han  2.  april  1740 
gård  og  gods  for  59^0  rdl.  til  den  rige  købmand  Niels 
Jakobsen  i  Lemvig*),  senere  ejer  af  den  nærliggende 
hovedgård  Kabbel.  Kapitalen  skulde  tilbagebetales  om 
seks  år  —  hvilket  også  skete  —  og  efter  den  tid  vides 
Oluf  Madsen  ikke  oftere  at  have  haft  gæld  pa  sin  gård. 

Oluf  Madsen  Dahl  var  en  bondesøn;  om  hans 
oprindelse  giver  kirkebogen  for  Vejrum  sogn  i  Hjerm 
herred  under  5.  november  1695  kun  tarvelige  oplys- 
ninger, idet  det  hedder:  »Døbt  udi  Kirchen  Maths  Ofver- 
dalen  hans  Barn,  blef  kaldet  Oluf.«  Om  faderens  navn 
får  vi  således  kun  halv  besked,  om  moderens  slet  ingen, 
og  andensteds  fra  vides  der  intet  om,  hvad  de  hed.  Næste 
gang,  Oluf  Madsens  navn  nævnes,  er  i  året  17 18,  da 
han  fra  Overdalen  den  j.  juni  udstedte  et  skøde,  hvor- 
ved han  til  ungkarl  Iver  Pedersen  Qvistgård  afhændede 
den  ham  tilhørende  »anpan  bundsgaardc  beliggende  i 
Vejrum  sogn,  kaldet  Overdal,  for  70  rdl.  danske  kroner*). 
Ved  denne  lejlighed  optræder  han  under  navnet  Oluf 
Madsen  Overdal,  senere  kalder  han  sig  snan  blot  Oluf 


^)  Denne  har  ikke  ladet  skødet  tinglæse,  men  en  kopi  af  det  er 
indført  i  skiftet  efter  hans  søn  Mads  Olufsen  Dahl,  der  senere 
blev  ejer  af  gården.  Se  Lundenæs-Bøvling  amters  skifteprotokol 
1773—81  fol.  209. 

«)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXXI.  318. 

»)    Smsi.  XXXVI.  439. 


321 

Madsen,  snart  Oluf  Madsen  Dahl,  men  den  sidste  form 
vinder  mere  og  mere  overhånd  alt  som  hans  formue 
vokser.  Ved  denne  tid  er  han  rimeligvis  draget  bort  fra 
sit  fædrene  hjæm,  og  omtrent  ved  samme  tid  —  måske 
et  årstid  senere  —  indlod  han  sig  i  ægteskab  med  Kirsten 
Mikkelsdatter,  der  var  enke  efter  en  vis  Mads  og  en  del 
år  ældre  end  han,  idet  hun  var  født  omkring  1689. 

Nogle  år  senere  finder  vi  ham  boende  på  selvejer- 
gården Sønder  Vinkel  i  Heldum  sogn.  Han  vides  at 
have  opholdt  sig  her  i  det  mindste  fra  1724  til  1733, 
men  rimeligvis  har  han  haft  sin  bopæl  dér  lige  til  han 
købte  Vadskærgård.  Oluf  Madsen  var  dog  ikke  ejer  af 
Sønder  Vinkel,  vistnok  ikke  engang  parthaver  i  den,  for 
1727  skødede  hr.  Niels  Bhie  i  Hygom  den  halvpart  af 
gården,  som  han  —  Oluf  Madsen  —  påboede,  til  hans 
stesøn  Kristen  Madsen*),  og  der  foreligger  iøvrigt  intet 
om,  at  han  hverken  før  eller  senere  har  haft  nogen  ejen- 
domsret til  den.  Iøvrigt  bode  hans  svoger  Peder  Kristensen 
1724  også  på  Sønder  Vinkel. 

Andensteds  ejede  derimod  Oluf  Madsen  lidt  gods. 
1726  købte  han  således  af  Niels  Nielsen  Bjerregård  i 
Nørre  Vinkel  Gærupgård  m.  m.  i  Stagstrup  sogn  i  Ty, 
og  1732  købte  han  VestermøUe  i  Fabjærg  sogn  og  en 
part  i  en  gård').  Her  skal  endnu,  nærmest  fordi  det 
giver  nogle  vink  om  hans  slægtskabsforhold,  kun  anføres, 
at  han  samt  Mikkel  Mikkelsen  Broegård  og  Evart  Nielsen 
Galtrup  i  Tilsted  1733  tilskødede  deres  svoger  Oluf 
Kristensen  i  Ballegård  halvparten  af  Ballegård  i  Heldum 
sogn,  som  de  havde  faet  ved  ar^^  samt  herligheden  til 
den  anden  halvdel  •). 

Det  er  hvad  der  vides  om  Vadskærgårds  nye  ejer, 

1)    Vib.  IdL  sk.  og  ppr.  XXXX.  93. 
«)   Smst.  XXXIX.  16,  XXXX.  256. 
•)   Smst.  XXXX.  24?. 


322 

indtil  han  blev  proprietær.  Hvordan  han  klarede  sig  i 
sin  nye  stilling,  foreligger  der  intet  særdeles  om,  men  at 
han  lagde  skilling  til  skilling  og  daler  til  daler  i  de  kom- 
mende år,  er  sikken  nok;  han  havde  også  det  held,  at 
opgangen  i  godspriserne  begyndte  kort  tid  efter,  at  han 
var  kommet  i  besiddelse  af  den  store  ejendom;  i  hans 
tid  steg  dens  værdi  rimeligvis  med  50  %,  og  han,  der 
formodentlig,  indtil  han  kom  hertil,  kun  havde  været  en 
velstående  selvejerbonde,  kunde  seks  år  senere  tilbage- 
betale det  ret  betydelige  lån,  han  havde  optaget  ved  sin 
tiltrædelse  uden  —  såvidt  vides  —  at  stifte  noget  nyt, 
og  var,  da  han,  efter  at  have  besiddet  gården  en  snes  år, 
trak  sig  tilbage,  vistnok  en  mand  på  c.  15000  rdl.  Sin 
formue  har  han  utvivlsomt  tjænt  på  at  fede  stude,  men 
derom  foreligger  der  dog  intet  bestemt.  løvrigt  gav 
bøndergodset  ham  sikkert  også  gode  indtager.  Af  skøder, 
som  han  udstedte  dl  sin  søn  1759  —  hvorom  mere 
nedenfor  —  ses  det,  at  alle  godsets  beboere  svarede  deres 
afgifter  i  penge,  og  at  der  gennemsnitlig  svaredes  c.  2 
rdl.  af  hver  tønde  hartkorn;  dog  var  der  en  del  af  dem, 
der  bode  nærmest  hovedgården,  som  kun  svarede  halv 
så  m^et,  uden  al  t\'ivl,  fordi  disse  forrettede  hoveri, 
hvilket  de  andre  var  fritagne  for.  At  det  just  var  de 
hovgørende  bønder,  der  kun  betalte  halvt  så  meget  som 
de  andre,  ses  ved  at  sammenholde  ovenberøne  skøde  med 
de  regler  for  hoveriet  til  Vadskærgård,  der  fastsattes  i 
henhold  til  forordningen  af  12.  august  1773*).  På  den 
tid  svaredes  hoveri  kun  af  Søgård  (2  beboere).  Halgård, 
Dusgård  (2  beboere),  Øster  og  Vester  Lomfarbæk,  Nør- 
kær,  Sejbjærg,  Sønderkær  og  Kokholm  (3  beboere)  og 
det  er  just  disse  gårdes  fæstere,  der  i  skødet  anføres  med 


^)    Den  i  henhold  til  nævnte  forordning  indrettede  protokol  for 
Lundenæs  og  Bøvling  amter  findes  endnu  i  disse  amters  arkiv. 


323 

den  lavere  afgift.  lait  var  kun  henved  en  tredjedel  af 
bøndergodset  bovengørende,  og  for  dette  lettedes  hoveriet 
betydeligt  derved,  at  det  alt  lå  meget  nær  ved  gården, 
i  det  højeste  en  fjærdingvej  derfra.  —  Det  var  ret  be- 
tydelige afgifter,  flere  af  fæstebønderne  skulde  svare,  og 
der  er  ingen  grund  til  at  betvivle,  at  de  på  denne  tid 
i  reglen  har  været  i  stand  til  at  svare  dem.  Således  be- 
taltes der  af  Eskebæk,  som  var  8 — 4 — 3 — Va — »  i^V« 
rdl.  årlig,  af  Kammersgård  (14 — 3 — 3 — i— )  30  rdl.,  af 
Påkær  (8 — 4 — > — i— )  15  rdl.  o.  s.  fr.  Af  de  jordløse 
huse  betaltes  i  reglen  i  å  iVs  i'dl.  lait  skulde  Oluf 
Madsen  af  sit  bøndergods  have  en  fast,  kontant  indtægt  af 
c.  450  rdl.  årlig,  hvilket  svarer  til  renten  af  c.  9000  rdl., 
da  der  i  reglen  betaltes  5  7o-  Godset  alene  har  således 
utvivlsomt  kunnet  forrente  købesummen  for  hele  den 
samlede  ejendom,  hovedgården,  de  to  kirker  og  kirke- 
godset indbefattet. 

I  sit  ægteskab  med  Kirsten  Mikkelsdatter  havde  Oluf 
Madsen  Dahl  følgende  børn,  der  rimeligvis  alle  er  fødte 
på  Sønder  VinkeP): 

Mads  Olufsen  D.,  konfirmeret  i  Tørring  kirke  2.  ok- 
tober 1739,  18  år  gi,  ejer  af  Vadskærgård  (se 
nedenfor). 
Mette  Olufsdatter  D.,  f.  c.  1724,  konfirm.  i  Tørring 
kirke  7.  april  1741,  f  P^  Strandberggård  1791, 
begr.  8.  april,  trolovet  på  Vadskærgård  28.  oktober 
1746  og  kort  tid  efter  gift  i  ^  med  Niels  Sørensen 


*)  Heldum  sogns  kirkebog  begynder  først  1733,  og  kirkebogen  for 
Vejrum  sogn,  hvor  muligvis  et  par  af  de  ældste  børn  kan  være 
komne  til  verden,  er  meget  defekt  for  årene  omkring  1720. 
I  mangel  af  fødsels-  eller  dåbsdag  anføres  for  de  tie  af  bør- 
nenes vedkommende  konfirmationsdag.  Det  kan  bemærkes,  at 
præsten  ved  konfirmationen  har  givet  Mads  karakteren  haud 
illaudabilis,  Mette  og  Maren  karakteren  mediocriterl 


324 

Ballebye  til  Strandberggård,  født  c.  1716,  vist  i 
Tørring  sogn^),  f  på  Strandberggård,  begr.  27. 
januar  1767.  —  2^  på  Strandberggård  i.  december 
1769  med  Søren  Hansen,  der  levede  på  Vejberg- 
gård  I.  december  1780,  men  var  død  29.  maj 
1781  >). 
En  datter,  født  på  Sønder  Vinkel,  døbt  i  Tørring  kirke 
29.  juni  1727,  uden  at  hendes  navn  er  anført  i 
kirkebogen.  Måske  identisk  med  nedennævnte 
Maren. 
Maren  Olufsdatter  D.,  måske  identisk  med  sidstnævnte 
datter,  konfirmeret  i  Tørring  kirke  22.  april  174S1 
16V3  år  gi.,  t  i7S9»  vist  på  Stubbergård,  gift  på 
Vadskærgård  i.  juni  1752  med  Morten  Andersen 
Qyistgård  til  Stubbergård,  født  på  Sønder  Kvistgård 
i  Vejrum  sogn  8.  januar  1709,  f  på  Østergård  i 
Harre  herred,  begr.  23.  oktober  1783.  (Han  gift 
i^  i  Holstebro  29.  december  1740  med  Mette 
Klavsdatter  Schive,  døbt  dér  4.  april  1721,  f  dér 
5.  marts  1751.) 
Mikkel  Olufsen  D.,  født  på  Sønder  Vinkel,  døbt  i 
Tørring  kirke  6.  august  1730,  vist  død  som  lille, 
da  han  ikke  nævnes  som  konfirmeret  i  Tørring 
kirke  og  i  hvert  fald  var  død  før  1759  ^^^^  ^^ 
efterlade  livsarvinger. 

Allerede  flere  år,  før  Oluf  Madsen  Dahl  nåde  støvets 
år,  besluttede  han  at  skifte  sit  og  sin  hustrus  betydelige 
bo  mellem  deres  tre  levende  børn  og  trække  sig  tilbage 
til  et  roligere  liv.  Svigersønnen  Morten  Qvistgård  havde 
allerede  i  henhold  til  ægtepagt  af  26.  januar  1752  i  tre 
terminer  faet  udbetalt  3000  rdl.,  mod  derfor  at  fraskrive 


*)    I  Tørring  kirkebog  mangler  fortegnelsen  over  døbte  1712—20. 
*)    Hans  begravelse  omtales  ikke  i  Resen-Humlum  kirkebog. 


32S 

sig  al  ret  til  det  gods,  svigerfaderen  havde  købt  af  Levetzau; 
efter  at  han  nu  desuden  havde  faet  erstatning  for  den 
anpart,  der  kunde  tilkomme  ham  i  dennes  øvrige  gods 
—  strøgodset,  c.  29  tdr.  htk.  —  gav  han  den  8.  marts 
1758  afkald  på  al  arveret  til  godset^).  Det  samme  gjorde 
den  anden  svigersøn,  Niels  Sørensen  Ballebj^e,  den  26. 
april  næste  år,  efter  at  han  havde  fået  udbetalt  3600 
rdl.2). 

Herved  havde  Oluf  Dahl  fået  fri  hænder  til  at  over- 
drage alt  sit  jordegods  til  sin  eneste  levende  søn  Mads 
Olufsen  Dahl.  Den  10.  august  1759  fik  da  han  skøde') 
på  hovedgården,  de  to  kirker  og  bøndergodset,  hvilket 
sidste  opgives  til  jordskyld  260 — 4 — i — 2—  og  mølle- 
skyld  4 — 6 — 2 — 1 — ,  heri  beregnet  kirkegodset,  der  var 
henved  en  halv  snes  tønder  hartkorn,  og  strøgodset,  der 
som  ovenfor  berørt  var  c.  29  tdr.  Gårdens  egentlige  til- 
liggende gods  blev  således  noget  over  225  tdr.,  der  for- 
delte sig  således,  at  godt  og  vel  iio  tdr.  lå  i  Tørring 
sogn,  noget  over  45  tdr.  i  nabosognet  Hygom  og  resten 
spredt  i  14  forskællige  sogne.  løvrigt  henvises  til,  hvad 
der  er  meddelt  om  dette  skøde  ovenfor  side  322. 

Samme  dag,  sønnen  overtog  gården,  oprettedes  der 
en  opholdskontrakt  mellem  hans  forældre*).  Hoved- 
punkterne i  denne  var,  at  han  skulde  skaffe  dem  godt 
og  fornødent  livsophold  til  deres  død;  hvis  han  giftede 
sig,  og  parterne  ikke  ønskede  at  blive  sammen  mere, 
skulde  de  to  gamle  forlade  Vadskærgård  og  han  årlig  be- 
tale dem   50  rdl.    De  skulde  i  så  fald  have  beboelse  på 


^)    Skodborg -Vandfuld  henreders  skøde-  og  panteprotokol  1757 — 

1778  fol.  611. 
«)    Smst.  fol.  615. 

«)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXXIV.  226. 
*)   Skodborg -Vandfuld  herreders  skøde-  og  panteprotokol  1757 — 

1778  fol.  616. 

21 


326 

Vester  Kammersgård,  Meld  Påkær  eller  Dalgården  i  Vej- 
rum sogn  efter  eget  valg  og  nyde  den  af  disse  gårde,  de 
måtte  vælge,  fiit  på  livstid  uden  at  svare  landgilde  eller 
skatter.  Deres  hæderlige  og  sømmelige  begravelse  skulde 
sønnen  sørge  for.  Fraflyttede  de  hovedgården,  skulde 
de  iøvrigt  have  lov  til  at  medtage  deres  sæng,  gang- 
klæder, en  liden  kedel  >og  lidt  andet  mere  til  hus  behov 
og  brug«.  Denne  fraflytning  blev  der  dog  ikke  noget  af; 
de  to  gamle  blev  boende  på  Vadskærgård  til  deres  døds- 
dag. Kirsten  Mikkelsdatter  blev  begravet  14.  januar  1765, 
Oluf  Madsen  Dahl  20.  juni  1772,  bægge  >  uden  ceremoni  c, 
men  rimeligvis  dog  »hæderligt  og  sømmeligt«,  således 
som  de  i  aftægtskontrakten  havde  betinget  sig;  det  passede 
sig  utvivlsomt  også  bedst  for  dette  gamle  ægtepar  at  fa. 
en  borgerlig  begravelse,  for  man  får  helt  igennem  ind- 
trykket af,  at  de  var  og  blev  bønder,  selv  om  han  efter 
almindelig  sprogbrug  var  proprietær  og  ejer  af  et  be- 
tydeligt gods  samt  kaldtes  seigneur. 

Sønnen  Mads  Olufsen  Dahl,  der  fra  1759  var 
ejer  af  Vadskærgård,  var  bonde  ligesom  sin  fader;  men 
medens  det  hos  denne  bl.  a.  gav  sig  udslag  i  hans  nøj- 
somhed og  sparsommelighed,  hans  fuldstændige  mangel 
på  tilbøjelighed  til  at  spille  godsejer,  hans  bestræbelse  for 
at  samle  noget  på  kistebunden  til  sine  børn,  synes  hos 
sønnen  disse  egenskaber  at  have  udartet  til  den  småligste 
gærrighed  på  den  ene  side  og  den  smudsigste  penge- 
pugen  på  den  anden  side,  og  han  havde  ingen  børn  at 
skrabe  sammen  til.  —  Vi  skal  nu  kortelig  se,  hvad  der 
vides  om  ham  og  hans  færden. 

Som  det  ovenfor  er  meddelt,  er  han  sandsynligvis 
født  på  Sønder  Vinkel,  og  18  år  gammel  blev  han  1739 
konfirmeret  i  Tørring  kirke,  ved  hvilken  lejlighed  præsten 
—  hans  tilkommende  svigerfader  —  gav  ham  karakteren 
haud  illaudabilis.    Utvivlsomt  tilbragte  han  derefter  hele 


327 

sin  tid  i  hjæmmet  hos  sine  forældre,  og  først  adskillige 
år  efter,  at  han  var  blevet  ejer  af  fædrenegården,  ophøne 
hans  ungkarlestand,  da  han  i  en  alder  af  mellem  40  og 
50  år  den  3.  oktober  1766  holdt  stuebryllup  på  Vadskær- 
gård med  Inger  Lauridsdatter  Wadum,  som  var  født  i 
Tørring  præstegård  29.  juli  1741  og  datter  af  hr.  Laurids 
Jensen  Wadum  og  hustru  Elisabet  Marie  Hansdatter  Elling, 
af  hvilke  den  førstnævnte  for  en  del  år  siden  var  afgået 
ved  døden,  mens  den  sidste  levede  mange  år  derefter. 

Allerede  før  Mads  Dahl  ovenog  fædrenegården,  havde 
han  så  småt  begyndt  at  samle  gods,  væsentligst  i  om- 
egnen af  Vadskærgård,  som  han  som  eneste  søn  jo  om- 
trent var  selvskreven  til  engang  at  overtage.  Navnlig 
havde  han  forkærlighed  for  at  møde  op  ved  auktioner, 
hvor  der  jo  unægtelig  også  snarest  var  udsigt  til  et  billigt 
køb,  og  han  havde  den  sparsommelige  vane  ikke  at  lade 
sine  skøder  læse  på  tinge,  navnlig  ikke  ved  landstinget  *). 
Mens  mange,  måske  ikke  blot  af  forsigtighed,  men  til- 
dels også  af  en  slags  honnet  ambition,  drog  til  Viborg 
landsting  for  at  få  læst  skøder,  der  egentlig  kun  skulde 
have  været  læste  ved  hjæmtinget,  var  der  andre,  som  af 
sparsommelighedshensyn  undlod  at  lade  skøder  på  frit 
gods  læse  dér;  således  havde  Mads  Dahls  fader  sparet  sig 
den  udgift  at  lade  sit  skøde  på  Vadskærgård  tinglæse,  og 
den  bekendte  Anders  Kjærulf  til  Bjørnsholm,  der  var  af 
lignende  ekstraktion  som  Oluf  Dahl,  sparede  adskillige 
rigsdaler  på  den  måde. 

Da  Mads  Dahl  overtog  faderens  gård  ejede  han  derfor 
noget  gods,  ialt  c.  28  tdr.  htk.,  som  han  havde  købt  på 
forskellige  auktioner  for  c.  1900  rdl.    Over  halvdelen  af 

^)  Der  kendes  ikke  mindre  end  17  skøder  til  Mads  Dahl,  men  ikke 
et  eneste  af  disse  er  indført  i  landstingets  skøde-  og  panteproto- 
koller. Derimod  findes  kopier  af  dem  alle  indførte  i  skiftet  efter 
ham,  og  derfra  stammer  altså  vor  viden  på  dette  område. 


328 

det  var  erhvervet  i  begyndelsen  af  1759  fra  Kongens- 
gård,  som  kammerråd  Henrik  Molrath  Richter  just  ved 
den  tid  var  i  færd  med  at  »slagtec,  og  det  lå  særdeles 
bekvemt,  nemlig  alt  i  Tørring  sogn.  I  den  følgende  tid 
fortsatte  han  energisk  denne  opkøben  af  gods,  i  hvilken 
han  til  1766  synes  at  have  sat  alle  sine  penge;  fra  den 
tid  sker  der  et  bestemt  omslag  i  hans  fremgangsmåde, 
idet  han  i  alt  væsentligt  holder  inde  med  sine  godser- 
hvervelser og  sætter  sine  penge  på  rente  hos  omegnens 
folk.  Grunden  til  denne  svingning  må  kanske  søges  i, 
at  de  stedse  stigende  priser  på  jordegods  havde  nået  en 
sådan  højde,  at  han  ikke  længer  fandt  det  fordelagtigt 
nok  at  anbringe  sine  midler  på  denne  måde.  lait  tilfor- 
handlede han  sig,  efter  at  være  blevet  ejer  af  Vadskær- 
gård, over  III  tdr.  htk.  gods  til  en  samlet  pris  af  8564 
rdl.  Fra  1759  til  1768  gik  der  intet  år,  uden  at  han  for- 
øgede sit  godsområde.  Navnlig  fra  omegnens  godsslagtere 
erhvervede  han  idelig  noget,  snart  en  enkelt  gård,  snart 
—  navnlig  ved  auktioner  —  samlinger  af  gårde.  Da 
kammerråd  Richter  1760  fortsatte  bortsalget  af  Kongens- 
gårds  gods,  købte  han  således  44  tdr.  htk.  i  Nørre  Nis- 
sum og  Fabjærg  sogne  for  c.  3400  rdl.,  da  Gudum- 
klosters  gods  udstykkedes  af  Lars  Johan  Jelstrup,  så  Mads 
Dahl  ligeledes  lejlighed  til  at  supplere  sin  gårds  tillig- 
gende, og  med  omegnens  selvejerbønder  handlede  han 
jævnligt.  Hvad  han  således  erhvervede,  lå  for  en  hel  dels 
vedkommende  ret  nær  ved  hans  hovedgård,  en  del  dog 
temmelig  fjærnt,  men  dette  havde  i  sig  selv  mindre  at 
sige,  da  der  ikke  var  tale  om  at  fordre  hoveri  af  det. 
Som  ovenfor  omtalt  forrettedes  dette  udelukkende  af  de 
nærmest  hovedgården  boende  bønder  i  Tørring  sogn, 
mens  de  andre  til  gengæld  måtte  betale  en  årlig  afgift 
for  fritagelsen. 

Da  Mads  Dahl  indstillede  sine  godskøb,  måtte  han 


329 

på  anden  vis  gøre  sine  rede  penge,  der  voksede  en  frodig 
vækst,  frugtbringende,  og  vi  ser  da  den  ene  sum  efter 
den  anden,  større  og  mindre  imellem  hverandre,  blive 
lånt  ud  til  nærmere  og  f  jærnere  boende  bekendte,  navnlig 
til  andre  proprietærer.  Ved  hans  død  beløb  hans  ude- 
stående fordringer  sig  til  ly — 18000  rdl.*).  Den  første 
obligation,  der  gæmtes  i  hans  chatol,  kom  fra  Kristen 
Olesen  til  Gudumkloster,  som  1766  lånte  2900  rdl.  af 
ham,  og  1773  yderligere  3120  rdl.  En  anden  af  om- 
egnens proprietærer,  Johan  Jakob  Colding  til  Holmgård, 
fik  1769  et  lån  på  1000  rdl.,  og  Kristen  Jensen  Staun- 
strup  (også  kaldet  Riis)  til  Blidstrup  på  Mors  fik  1771  et 
på  8000  rdl.  løvrigt  findes  såvel  egnens  selvejerbønder 
som  flere  af  Lemvig  købmænd  blandt  hans  skyldnere, 
blandt  de  sidste  Frederik  Christian  Hillerup,  fader  til  de 
to  rige  godsejere,  brødrene  Søren  og  Niels  Frederik 
Hillerup. 

Af  det  ovenanførte  vil  det  fremgå,  at  Mads  Olufsen 
Dahl  var  en  meget  velstående  mand.  Ikke  blot  besad 
han  et  gods  på  over  halvfemte  hundrede  tønder  hartkorn 
aldeles  gældfrit  —  et  gods,  der  år  for  år  steg  i  værdi  *)  — 
men  desuden  ejede  han  betydelige  kapitaler.  Den,  der 
gæstede  ham  på  Vadskærgård,  vilde  dog  ingenlunde  få 
indtrykket  af  at  være  kommet  til  et  rigt  hus.  Ikke  blot 
var  bygningerne  uanselige'),  men  kom  man  indendørs, 
var  alt  meget  tarveligt,   luksus  næsten  ukendt.    Daglig- 


1)  Af  alle  de  til  Mads  Dahl  udstedte  obligationer  er  kun  en  -— 
den  fra  Kristen  Staunstrup  —  læst  ved  landstinget  (XXXXVIL 
500).   De  andre  kendes  kun  fra  skifret  efrer  ham. 

^  Mads  Dahl  overtog  Vadskærgård  1759  og  døde  1773.  I  løbet 
af  disse  14  år  steg  priserne  på  hovedgårde  med  tilliggende  i 
Ringkøbing  amt  fra  c.  200  til  c.  280  kr.  pr.  td.  htk.,  beregnet 
efter  femårene  1757--61  og  1771 — 75. 

*)    O.  Nielsen:   Skodborg  og  Vandfuld  Herreder  side  363. 


330 

stuens  møblement  bestod  ganske  vist  af  et  rundt  bord, 
et  sten-tebord,  6  stole  med  ryslæders  betræk,  en  lænestol, 
et  spejl  med  brun  ramme,  et  gammelt  egeskab,  et  mindre 
do.  og  et  egeskrivechatol,  men  når  man  hører,  at  alle 
disse  genstande  tilsammen  vurderedes  til  21  rdl.  og  3  mk., 
vil  man  få  et  klart  indtryk  af,  at  de  enkelte  stykker  ikke 
var  særlig  pragtfulde^).  Sovekammeret  var  endnu  mere 
spartansk  udstyret,  og  kom  man  ind  i  storstuen,  fandt 
man  dér  kun  for  sig  10  stole  med  rødt  plydses  betræk, 
en  kanapé,  et  lille  bord,  to  store  spejle  og  et  stort  klæde- 
skab. Mere  påfaldende  var  det  dog,  at  sølvtøjet,  der 
ellers  i  så  høj  grad  prægede  den  tids  velhavende  hjæm, 
ialt  kun  vurderedes  til  60  rdl.  og  kun  var  repræsenteret 
af  et  bæger,  en  sukkerbøsse,  seks  tumlinger  2),  en  potage- 
ske, 17  spiseskeer,  5  teskeer  og  en  sukkerklemme.  Man 
sammenligne  hermed,  hvad  der  ovenfor  (side  310)  er  an- 
ført om,  hvad  en  tidligere  ejer  af  Vadskærgård  efterlod 
sig  i  guld  og  sølv  I  Også  klæder  var  noget,  man  dengang 
pralede  med,  men  Mads  Dahls  garderobe  var  snart  beset; 
den  bestod  kun  af  en  blå  klædning,  en  sort  do.  og  et 
par  bukser,  ialt  vurderet  til  10  rdl.  Endnu  skal  kun 
tilføjes,  at  den  åndelige  trang  på  gården  tilfredsstilledes 
af  en  bibel  og  en  gammel  lovbog,  samt  at  hele  ind- 
boet fra  kælder  til  loft  repræsenterede  en  værdi  af  — 
366  rdl. 

Kom  man  ud  i  staldene,  stod  det  adskilligt  bedre 
til.  Dér  gumlede  40  par  stude  til  en  værdi  af  1600  rdl., 
og  desuden  fandtes  der  tre  hopper,  hvoraf  den  ældste 
dog  kun  var  4  rdl.  værd,  9  kør,  2  kvier  og  3  kalve 
samt  38  får,  7  vædre  og  3  galtgrise.  Hele  besætningens 
værdi  ansloges  til  1807  rdl.  2  mk. 

')    Disse  og  nærmest  følgende  oplysninger  er  tagne  af  skiftet  efter 

Mads  Dahl. 
*)    Halvkugleformede  små  bægre. 


331 

Det  er  af  skiftet  efter  Mads  Olufsen  DahP)  oven- 
stående oplysninger  er  tagne.  Han  var  nemlig  død  177? 
i  oktober  —  vistnok  den  18.  —  og  blev  begravet  den 
28.  i  samme  måned  imed  ceremoni«;  det  kostede  200 
rdl.  at  fa  den  salig  mand  i  jorden.  200  rdl.  var  lige  så 
meget,  som  10  af  hans  stude  var  værd.  —  Skønt  der 
forelå  et  testamente  af  2.  marts  s.  å.,  som  var  indsendt 
til  konfirmation,  erklærede  enken  dog,  da  amtmand 
Hansen  gav  møde  for  at  forrette  skiftet,  »at  hun  sig  i 
ingen  måder  af  de  hende  derudi  tilståede  fordele  vilde 
prævalere,  da  hun,  skønt  hendes  samvittighed  vidnede 
med  hende  om  rigtigheden  af  hendes  afdøde  mands  der- 
udi ytrede  godhed  imod  hende,  desuagtet,  for  på  sin  side 
at  have  gjort  alt,  hvad  til  den  bedste  forståelse  imellem 
hende  og  hendes  afdøde  mands  søskende  kunde  concur- 
rere«,  ønskede  boet  behandlet  efter  loven.  Da  afdøde 
ingen  børn  havde  efterladt  sig,  skulde  skiftet  altså  holdes 
mellem  enken,  Inger  Wadum,  og  hendes  mands  to  svogre, 
Morten  Qyistgård  og  Søren  Hansen. 

I  denne  anledning  fremlagdes  der  ved  skiftesamling 
14.  marts  1774  taksation  over  gård  og  gods,  hvis  hoved- 
indhold var  følgende: 

Vadskærgård  hovedgård  (20 — 6 — 

3 — 1 — ),  Tørring  og  Heldum 

kirker    (29 — > — i — > — )    samt 

jorder  til  disse  (2 — 6 — 2 — i  Va — ) 

vurderedes  til 9000  rd.  »  mk.  »  sk. 

gods  i  Tørring  sogn  (131 — 5 — » — 

I — )  å  50  rdl.  pr.  td.  hartkorn 

til 6581    »   4    »    10  > 

gods  i  Heldum,  Rom,   Lomborg, 


^)   Lundenæs-Bøviing  amters  skifteprotokol  1773 — 81  fol.  i88flr. 


332 

Hygom  ^),      Engberg,      Trans, 

Vandborg     og     Hove     sogne 

(177 — 4—3 — >— )  å  60  rdl.  p. 

t.  h.  til 4653  rd.  3  mk.  12  sk. 

Strøgods  i  15  sogne  (195 — 5 — > — 

I — )  å  66  rdl.  p.  t.  h.  til. . . .    13042   >  2    »     2    > 
Fåborg  mølle  af  jordsk.  1 — 2 — i — 

> —  og  møUesk.  4 — 6 — 2 — » — 

til 500  »  o    »     o    > 

Ejendommens  samlede  vurderingssum  var  således 
33779  rdl.  4  mk.  8  sk.  og  det  tilliggende  bøndergods 
var  på  denne  tid  over  400  tdr.  htk.  Den  årlige  land- 
gilde, der  svaredes  heraf,  beløb  sig  til  840  rdl.  5  mk. 
10  sk.  samt  7  tdr.  5  skp.  byg. 

Om  boets  udstående  fordringer  samt  om  vurdering 
ai  løsøre  og  kreaturbesætning  er  der  ovenfor  givet  nogle 
meddelelser;  her  skal  derfor  endnu  kun  tilføjes,  at  boets 
hele  formue  viste  sig  at  være  53349  rdl.  3.  mk.  12  sk. 
og  dets  gæld  $471  rdl.  2  mk.  »  sk.,  så  at  der  til  deling 
blev  47878  rdl.  i  mk.  12  sk.  Da  enken  tilbød  at  give 
hver  af  den  afdødes  svogre  12000  rdl.  og  disse  var  vil- 
lige til  at  modtage  dette  tilbud,  blev  hele  boet  overdraget 
til  enkens  fri  rådighed'). 

Det  var  at  forudse,  at  den  rige  enke  ikke  længe 
vilde  blive  hensiddende  i  enlig  stand,  da  hun  endnu  var 
en  ung  kone,  ikke  fuldt  33  år  gammel.  Havde  hun  for- 
rige gang,  som  det  så  ofte  skete  i  hine  tider,  faet  en 
mand,  der  var  vel  gammel,  fik  hun  denne  gang  en,  der 
var  noget  for  ung,  idet  hun  9.  december  1774  holdt 
stuebryllup  på  sin  gård  med  Jørgen  Jensen  Gleerup 

1)   Alene  i  dette  sogn  havdes  gods  af  hartkorn  46—3 — 3 — i — . 
>)   Søren  Hansens  og  Morten  Qyistgårds  afkald,  hægge  af  4.  maj 
1775,  er  læste  ved  landstinget  (Sk.  og  ppr.  XXXXVII.  514). 


^33 

fra  Vensyssel,  der  var  født  i  1748,  vistnok  på  Dronning- 
gård.  Hvad  der  oprindelig  havde  ført  disse  to  sammen, 
ved  vi  ikke,  men  den  omstændighed,  at  hans  slægt  var 
udbredt  i  egnen  omkring  Ålborg,  hvorfra  også  hendes 
fader  stammede,  at  hendes  moder  var  fra  Vensyssel,  at 
en  faster  af  hende  havde  været  præstekone  i  Jerslev  (se 
ovenfor  side  309),  og  at  ikke  mindre  end  fire  af  hendes 
brødre  var  eller  senere  blev  præster  i  egnen  omkring 
samme  by  og  navnlig  i  Vensyssel  *),  viser  tilstrækkeligt, 
at  hendes  slægt  stadig  havde  været  og  vedblev  at  være 
nøje  knyttet  til  den  kant  af  landet,  hvor  også  Jørgen 
Gleerups  slægt  stadig  havde  haft  og  fremdeles  havde  sit 
tilhold.  Det  var  da  ikke  så  mærkeligt,  at  han  kendte  den 
ensomme  enke  på  den  fjæmtliggende  gård  ovre  ved 
Vestkysten. 

I  Jørgen  Gleerups  hjæmstavn  kendte  man  endnu  på 
denne  tid  intet  til  den  form  for  spekuleren  i  jordejen- 
domme, der  senere  blev  så  almindelig  og  med  et  meget 
betegnende  navn  kaldtes  »godsslagtning«.  I  Vensysset 
var  endnu  intet  gods  blevet  »slagtet«,  men  fra  det  vest- 
lige Jylland,  hvor  bevægelsen  var  opstået,  begyndte  den 
dog  så  småt  at  brede  sig,  og  den  viste  sig  allerede  1767 
i  egnen  syd  for  Limfjordens  østligste  del,  da  konsistorial- 
råd  Lars  Johan  Jelstrup,  efter  at  have  fuldendt  slagtningen 
af  Gudum  kloster,  behandlede  Vorgård  i  Helium  herred 
på  samme  måde^.  Hans  eksempel  viste  sig  dog  fore- 
løbig ikke  videre  smitsomt  på  denne  kant  af  landet,  men 
da  Jørgen  Gleerup  kom  over  til  Vadskærgård  og  så, 
hvorledes  i   egnen   deromkring   det  ene  gods  efter  det 

*)  En  broder  var  nemlig  fra  1770  kapellan  i  Vester  Hassing,  em 
fra  samme  år  præst  i  Skørping,  en  fra  1773  l^^pellan  og  fra  1774 
præst  i  Hellevad  og  endelig  blev  en  1783  kapellan  i  Ålborg 
De  var  iøvrigt  alle  fire  studenter  fra  Ålborg  (Wiberg). 

■)   Se  nærværende  tidsskrift  3.  III.  156. 


334 

andet  blev  udstykket,  at  allerede  flere  af  de  nærmest  hans 
nye  ejendom  liggende  hovedgårde  —  Kongensgård,  Gu- 
dum  kloster,  Bækmark  m.  fl.  —  havde  skilt  sig  af  med 
deres  bøndergods,  besluttede  han  sig  straks  til  at  følge 
i  de  andres  fodspor.  Efter  først  underhånden  at  have 
frasolgt  en  stor  del  gods,  stillede  han  ii.  og  12.  sep- 
tember 1775  hovedgården,  de  to  kirker,  200  tdr.  hart- 
korn tilliggende  bøndergods  og  59  tdr.  htk.  strøgods  til 
auktion^).  Hver  ejendom  opråbtes  særskilt,  og  på  de 
fleste  faldt  der  antagelige  bud;  adskillige  af  fæstebønderne 
købte  deres  påboende  gårde,  egnens  storbønder  købte  en 
del  og  nogle  af  de  omboende  godsejere  benyttede  denne 
lejUghed  til  at  forøge  deres  gårdes  tilliggende.  Således 
erhvervede  Jens  de  Stiernhielm  til  Kabbel  Heldum  kirke 
og  en  del  gods.  Vadskærgård  hovedgård  med  14  til- 
liggende huse,  hvis  årlige  afgift  var  21  rdl.,  Tørring  kirke 
med  korn-  og  kvægtiende  samt  jus  patronatus  og  dennes 
tilliggende  jorder  af  htk.  6 — i — 2 — 2Va — ,  hvoraf  der 
årlig  svaredes  6  rdl.  2  mk.  og  5  tdr.  3  skp.  37«  fj-  byg» 
købtes  for  5000  rdl.  af  Simon  Kristensen  Andrup. 

Alt  blev  solgt  med  undtagelse  af  godt  og  vel  en 

*)  Auktionsplakaten  findes  bl.  a.  i  Extraordinaire  Avertissements  til 
de  Kiøbenhavnske  Tidender  1775  nr.  65.  Et  kort  uddrag  — 
<fter  Jydske  Efterretninger  1775  nr  31  —  er  optaget  i  Christen- 
sen (Hørsholm):  Agrarhistoriske  Studier  II.  i.  Bd.  Aktstykker 
og  Oplysninger  side  CXXVIII.  Selve  auktionsforretningen  er 
indført  i  Skodborg -Vandfuld  herredes  auktionsprotokol  17S4— 
1803  fol.  79—90.  —  I  plakaten  hedder  det  bl.  a.,  at  »udsæden 
til  gården  er  imellem  150  å  200  tdr.  korn,  og  at  dertil  kan 
avles  det  ene  år  med  det  andet  200  læs  hø;  ved  samme  kan 
ved  hjælp  af  tienderne,  som  oppebærges  in  natura,  overfedes 
100  stkr.  stude,  10  kør,  10  bæster,  60  får  og  det  meste  deraf 
græsses  ...  Til  gården  er  en  ikke  liden  anpart  af  det  i  Tør- 
ring sogn  værende  importante  helte  fiskeric.  Om  det  her 
nævnte  fiskeri  kan  efterses,  hvad  der  findes  i  nærværende  sam- 
linger 3  r.  II.  S4ff. 


^35 

snes  tønder  htk.  gods,  og  auktionen  indbragte  22645  ''^^ 
6  sk.  Jørgen  Gleerup  og  hans  hustru  var  da  blevne 
hjæmløse  på  denne  egn;  de  drog  op  til  Vensyssel,  hvor 
han  året  dfter  af  sin  fader  fik  tilskødet  Dybvad  og  Knuds- 
eje. Han  var  en  af  de  første,  der  heroppe  drev  gods- 
spekulationer, men  iøvrigt  ikke  i  større  stil.  I  en  tem- 
melig ung  alder  døde  han  på  Dybvad  i  første  halvdel  af 
juli  1798;  Inger  Wadum,  med  hvem  han  havde  flere  børn, 
døde  gammel  og  mæt  af  dage  på  Knudseje  ;.  juli  1823. 

Simon  Kristensen  Andrup  fik  8.  maj  1776 
auktionsskøde  på  de  af  ham  købte  ovenfor  nævnte  ejen- 
domme^). Han  var  født  i  Nykøbing  på  Mors  1723,  blev 
døbt  5.  december  og  var  søn  af  købmand  Kristen  Jensen 
Andrup  og  hustru  Ellen  Margrete  Klavsdatter  Bang,  der 
hægge  døde,  da  han  var  omtrent  tre  år  gammel.  Efter 
at  have  nedsat  sig  som  købmand  i  Lemvig  holdt  Simon 
Andrup  22.  marts  1753  ^  Gudum  sogn  bryllup  med 
Kirsten  Madsdatter  Stabye,  som  var  datter  af  Gudum- 
klosters  forrige  ejer  Mads  Kristensen  Stabye  i  hans  ægte- 
skab med  Anne  Marie  Warnicke.  Knap  tre  år  levede 
Simon  Andrup  sammen  med  denne  sin  første  hustru, 
idet  hun,  der  var  født  i  Hanning  sogn  1722  og  frem- 
stillet i  kirken  dér  den  29.  marts  s.  å.,  døde  i  Lemvig 
1755  efter  at  have  født  3  børn,  hvoraf  de  to  var  død- 
fødte, og  blev  begravet  13.  december.  Efter  i  nogle  år  at 
have  levet  som  enkemand,  indgik  han  nyt  ægteskab,  idet 
han  18.  maj  1759  i  Varde  holdt  bryllup  med  by-  og 
rådstueskriver,  senere  ejer  af  Bramminge,  Rasmus  Niel- 
sen Øllgaards  datter  Karen,  som  var  født  sammesteds 
1738  og  døbt  almindelig  bededag.  Med  hende  havde  han 
flere  børn,  som  nærmere  vil  blive  omtalt  nedenfor. 

Ligesom  så  mangen  anden  købmand  i  Lemvig  havde 


»)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXXVm.  179. 


336 

Simon  Andrap  tidlig  begyndt  at  spekulere  i  landejen- 
domme. 1758  havde  han  således  på  auktion  købt  Bæk- 
mark hovedgård  og  gods,  som  han  otte  år  efter  solgte 
med  betydelig  fortjæneste,  senere  erhvervede  han  foraden 
Vadskærgård  tillige  Nørre  Vinkel,  som  han  vides  at  have 
ejet  1775,  og  desuden  havde  han  1776  tæt  ved  Lemvig 
en  stor,  ny  opbygget  værmøUe  med  fire  par  kværne  og 
tilhørende  teglhængt  bygning.  Alligevel  synes  han  ikke 
at  have  været  nogen  sønderlig  velstående  mand.  Da  han 
i  maj  1759  i  anledning  af  sit  forestående  bryllup  og  i 
overværelse  af  sine  to  svogre  hr.  Peder  Tafteberg  fra 
Holmsland  og  Johan  Frederik  Wedel  på  Bækmark  holdt 
samfrændeskifte  efter  sin  afdøde  hustra  Kirsten  Mads- 
datter Stabye^),  efter  hvem  han  havde  siddet  i  uskiftet 
bo  ifølge  bevilling  af  19.  december  1755,  opgav  han  sit 
bos  samlede  formue  til  10725  rdl.  4  mk.'),  gælden  til 
9970  rdl.,  så  at  der  til  deling  kun  blev  755  rdl.  4  mk. 
Samfrænderne  mente  dog,  at  datteren  passende  kunde  få 
600  rdl.,  men  efter  nogen  snakken  frem  og  tilbage,  enedes 
man  om  500.  Det  synes  også  at  fremgå  af  andre  om- 
stændigheder, at  Simon  Andrup  ikke  var  bemidlet.  Da 
han  havde  købt  Bækmark,  pantsatte  han  den  straks  for 
omtrent  hele  dens  værdi*),  og  efter  at  han  havde  er- 
hvervet Vadskærgård,  pantsatte  han   7.    maj    1776   ikke 


*)    Lemvig  skifteprotokol  1748 — 1810  fol.  97. 

')  Nemlig:  Bækmark  hovedgård  og  gods  5475  rdl.  4  mk.,  besæt- 
ning dér  1300  rdl.,  en  gård  i  Lemvig  900  rdl.,  andre  huse  smst 
250  rdl.,  140  lod  sølv  70  rdl.,  indbo  490  rdl.,  kreaturer  og 
gårdsredskaber  400  rdl.,  købmandsvarer  af  hør,  hamp,  humle, 
tjære,  jæm,  salt  og  andre  grove  varer  400  rdl.,  tobak,  vin» 
specerier  og  andre  små  varer  600  rdl.,  udestående  fordringer 
8o()  rdl.  —  Adderes  disse  summer  fåes  dog  ikke  10725  rdl. 
4  mk.,  men  kun  10685  rdl.  4  mk. 

»)  Vib.  IdL  sk.  og  ppr.  XXXXIV.  168.  Obligation  af  30.  april  1759 
til  Tøger  Reenberg  Sterm  på  Viumgård  for  5000  rdl. 


337 

blot  den,  men  også  sin  værmøUe,  der  i  brandkassen  var 
ansat  for  3000  rdl.,  og  nogen  købstadjord  for  7000  rdl. 
til  myndlingen  Mikkel  Mogensen  Blach  ^).  Halvdelen  af 
obligationen  slettedes  1779,  da  han  havde  afhændet  sin 
hovedgård,  men  resten  betaltes  først  fiere  år  efter  hans 
død,  der  indtraf  i  Lemvig  5.  august  1779.  iHan  var  i 
sin  tid  en  ærlig,  oprigtig,  sandru  og  godgørende  mand, 
og  derfor  savnes  han  destomere  af  de  oprigtige,  som  er 
ilbage«,  skriver  præsten  ved  denne  lejlighed.  Hans  enke, 
Karen  ØUgård  overlevede  ham  i  mange  år.  Hun  fort- 
satte mandens  forretning,  men  måtte  1796  overgive  sit 
bo  til  skifterettens  behandling  *).  Efter  fire  års  forløb  af- 
sluttedes skiftet  med  en  meget  betydelig  underballance. 
Hun  boede  derefter  hos  sin  søn  Rasmus  Øllgård  Andrup 
i  Lemvig,  i  hvis  hus  hun  døde  23.  august  181 6  uden  at 
efterlade  noget*). 

Simon  Andrup   havde  følgende   børn,   der  alle  var 
fødte  i  Lemvig: 

Af  I.  ægteskab: 
Ellen  Margrete  A.,   hjæmmedøbt  27.  november  1753, 
t   ugift   på  Pilgård  i   Rom  sogn    1779,   ^^^'   20. 
juni. 
Et  dødfødt  barn,  begr.  21.  oktober  1754. 
En  dødfødt  søn,  begr.  7.  november  1755. 

Af  2.  ægteskab: 
Kirsten  A.,  hjæmmedøbt  2.  april  1760,  f  i  Tisted 
21.  november  1826,  gift  dér  19-  juli  1799  med 
guldsmed  Morten  Kjerulf  Klem,  døbt  i  Nykøing  på 
Mors  5.  december  1762,  f  i  Tisted  22.  oktober  1841. 
Rasmus  Øllgård  A.,  hjæmmedøbt  26.  april  1761,  for- 
mentlig død  som  lille. 

1)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXXVIII.  67. 

^    Lemvig  skifteprotokol  1748— 1810  fol.  400. 

*)    Smst.  1810—43  fol.  82  og  92. 


338 

Ingeborg  Margrete  A.,   døbt   13.  juni    1762,   begr.  4. 

januar  1763. 
Ingeborg  Margrete  A.,  døbt  16.  september  1764,  begr. 

2.  november  s.  å. 
Ingeborg  Margrete  A.,   døbt  25.  oktober  1767,  f  lo. 
april  183 1,  gift  1°  i  Lemvig  11.  august  1786  med 
Janus  Karl  Jakobsen  Schou  ^),  præst  til  Ulvborg  og 
Råsted,   født  i  Gellerup   præstegård   4.   juli    1742, 
begr.  i  Ulvborg  20.  november  1799.    (Han  gift  i^ 
i    Ulvborg   præstegård    19.    november    1776    med 
Anna  Katrine  Rasmusdatter  ØUgård,  født  i  Varde 
I.  august  1749,  begr.  i  Ulvborg  21.  december  1778). 
2°  i  Ulvborg  8.  maj  1802  med  Kristen  Kolbye  til 
Rindom  Nygård,  født  i  Ringkøbing  21.  marts  175 3t 
t  på  Rindom  Nygård  20.  oktober  181 3. 
Rasmus  ØUgård  A.,   døbt  11.  februar  1770,  købmand 
i  Lemvig  1803,  postmester  smst.,  kancelliråd,  f  dér 
25.  april  1843,  gift  dér  10.  januar  1797  med  Sofie 
Dorotea  Bræmer,    fremstillet  i   Ramme   kirke   27. 
marts  1770,  f  i  Lemvig  25.  april   1830,   datter  af 
by-  og  herredsfoged  i  Lemvig  Andreas  Bræmer. 
Året  før  sin  død  solgte  Simon  Andrup  ved  købe- 
kontrakt af  10.   juni    1778  Vadskærgård   med    14  huse 
samt  Tørring    kirke   med   tilhørende   for   6100   rdl.   til 
Aleksander  Nyboe,  som   13.  juni  næstfølgende  år  fik 
skøde  på  disse  ejendomme ').    Denne  nye  ejer  var,  skønt 
han  kom  ret  langvejs  fra,  ved  slægtskabsbånd  nøje  knyttet 
til  egnen,  da  såvel  hans  fader,  provst  Morten  Nyboe,  der 
havde  været  præst  i  Kollerup  i  Vester  Han  herred  og 
var  født  i  Holstebro,  som  hans  moder,  Mette  Iversdatter 
Qvistgård,  der  var  en  datter  af  den  tidligere  nævnte  Iver 

*)    Wiberg  (III.  444)  kalder  ham  Jens  K.  J.  S.,  men  han  kaldte 

sig  selv  og  kaldtes  af  andre  Janus. 
«)   Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXXVIII.  773. 


339 

Pedersen  Qvistgård  på  Skikkild  i  Vejrum  sogn,  havde 
slægtninge  på  Holstebro-Lemvig  kanten.  Da  han  var  født 
i  Kollerup  præstegård  lo.  december  1754,  var  han  endnu 
en  ung  mand,  og  han  var  —  og  forblev  endnu  i  ad- 
skillige år  —  ungkarl.  Da  han  fra  Brøndum  i  Kollerup 
sogn,  hvor  han  efter  sin  faders  død  1773  vistnok  havde 
boet  sammen  med  sin  moder,  flyttede  til  Vadskærgård, 
drog  hun  og  hans  yngre  broder  Rasmus  Lind  Nyboe 
med  ham,  og  her  holdt  Mette  Qvistgård  1780  samfrænde- 
skifte  efter  sin  afdøde  mand  med  sine  syv  sønner  og  tre 
døtre,  der  på  denne  tid  var  spredt  for  alle  vinde.  Det 
var  ikke  at  undres  over,  at  der  kun  kunde  blive  en  ube- 
tydelig arv  til  hven  af  børnene.  De  synes  imidlertid  at 
have  haft  en  trofast  ven  i  den  velstående  morbroder,, 
justitsråd  Morten  Qvistgård  til  Gerdrup  m.  fl.  gårde  på 
Sælland,  for  ved  den  tid,  da  det  omtalte  samfrændeskifte 
fandt  sted,  opholdt  ikke  mindre  end  tre  af  dem  sig  hos  ham,, 
og  straks,  da  Aleksander  havde  købt  Vadskærgård,  lånte 
han  denne  5000  rdl.  mod  pant  i  de  købte  ejendomme, 
hvilken  sum  blev  indestående  i  disse,  indtil  de  femten  år 
senere  igen  skiftede  ejer  *).  —  Mette  Qvistgård  og  hendes 
søn  Rasmus  blev  iøvrigt  bægge  boende  på  gården  til 
deres  død,  som  indtraf  1791  med  &  ugers  mellemrum. 
Den  sidstnævnte  havde  testamenteret  Aleksander  største- 
delen af  sine  efterladenskaber. 

I  den  bekendtgørelse,  der  1775  var  indrykket  i  for- 
skællige  blade  angående  den  forestående  auktion  over 
Vadskærgård,  blev  det  anført,  at  der  på  gården  kunde 
holdes  en  besætning  af  100  stude,  10  kør,  10  heste  og 
60  får.  Disse  tal  kan  på  forhånd  anses  for  noget  over- 
drevne, da  man  i  slige  bekendtgørelser  var  meget  til- 
bøjelig til  at  stille  alt  i   det  bedste  lys,   selv  om  man 


')    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  XXXXIX.  42. 


340 

-derved  kom  til  at  gå  sandheden  lidt  for  nær,  og  de  posi- 
tive oplysninger,  der  haves  om  besætningens  størrelse, 
tyder  også  på,  at  denne  altid  har  været  noget  mindre. 
Det  var  studeholdet,  der  var  afgørende  for  det  i8.  år- 
hundredes jydske  proprietærer,  det  var  studenes  antøl  og 
studepriserne,  der  navnlig  var  bestemmende  for,  om 
hovedgårdens  drift  blev  rentabel.  For  at  kunne  fede  så 
mange  stude  som  muligt,  var  man  ivrig  for  at  erhverve 
tiender  —  tienden  hævedes  langt  op  i  tiden  næsten  altid 
i  kærven. 

Det  er  tidligere  meddelt,  at  der  17 17  på  Vadskær- 
gård var  60  stude  og  1773  80.  Tallet  var  selvfølgelig  af 
mange  grunde  noget  varierende.  I  Simon  Andrups  tid 
svingede  det  mellem  74  og  88  med  en  noget  nedadgående 
tendens,  der  fortsattes  under  den  følgende  ejer,  da  det  i 
1780  sank  til  J4,  men  dog  de  følgende  år  igen  var  oppe 
på  60.  Det  højeste  kendte  antal  i  Aleksander  Nyboes  tid 
nåedes  1788  med  72  stkr.  ^).  For  de  følgende  år  haves 
på  grund  af  de  forandrede  toldbestemmelser  (forordningen 
^f  II.  juni  1788)  ingen  opgivelser. 

Efter  at  have  ejet  Vadskærgård  halvandet  decennium, 
-solgte  Aleksander  Nyboe  den  til  Markus  Sweistrup.  Der- 
efter købte  han  1796  Krogsgård  i  Gudum  sogn  med  en 
underlagt  bondegård  og  Gudum  sogns  kongetiende,  og 
først  da  han  var  flyttet  hertil  indgik  han  ægteskab,  idet 
han  9.  december  1796  i  Vejrum  sogn  holdt  bryllup  med 

*)  Oplysningerne  er  tagne  af  en  pakke  i  Lundenæs-Bøvling  amts- 
arkiv  med  påskriften:  Opstaldning  af  Fedestude,  navnlig  af 
en  i  den  liggende  »Opstaldnings-Portefeuillec.  Tallene  for  de 
enkelte  år  er  følgende:  1774  88  (hvoraf  50  udførtes),  1775  80, 
1777  74  (hvoraf  41  udførtes),  1778  76,  1779  70  (hvoraf  40  ud- 
førtes), 1780  54  (hvoraf  6  udførtes),  1781  70  (hvoraf  61  udførtes; 
pris  pr.  par  42  rdl.),  1782  60,  1783  60,  1787  62  (pris  pr.  par 
72  rdl.),  1788  72.  For  nogle  år  er  ingen  oplysninger  tilstillede 
amtet. 


541 

Anne  Marie  Ibsen,  faster  til  anatomen  Ib  Pedersen  Ibsen 
og  datter  af  Ib  Pedersen,  der  var  ejer  af  Skaber  mølle 
og  fawter  af  gården  Rindsholm,  hvor  hans  nævnte  datter 
blev  født  1778.  Den  14.  juni  s.  å.  blev  hun,  hvis  moder 
hed  Kirstine  Mortensdatter,  fremstillet  i  Asmild  kirke. 

Med  hende  havde  Aleksander  Nyboe  følgende  fem 
børn,  der  alle  var  fødte  på  Krogsgård: 

Morten  N.,  døbt  i  Gudum  kirke  23.  december  1797, 
ejer  af  Store  Skikkild  i  Vejrum  sogn,  f  dér  31. 
marts  1822,  gift  i  Vejrum  kirke  6.  oktober  1821 
med  Sara  Henriksdatter,  fremstillet  i  Måbjærg  kirke 
3.  januar  1796,  f  P^  Holmgård  i  Gimsing  24. 
januar  1867,  datter  af  gårdmand  Henrik  Lauridsen 
i  Øster  Frøjk.  (Hun  gift  1°  i  Måbjærg  sogn  15. 
oktober  1814  med  Niels  Martinus  Kristensen,  født 
på  Store  Skikkild  15.  april  1792,  f  dér  j.  maj 
1 82 1,  —  3^  i  Vejrum  sogn  4.  december  1822  med 
Kristen  Nielsen  Damgård,  født  i  Damgård  i  samme 
sogn  22.  februar  1797,  f  ^^"^  gårdmand  og  sogne- 
foged i  Feldborg  27.  december  1857.) 
Ib  N.,  døbt  i  Gudum  kirke  14.  februar  1799,  kvæg- 
handler og  fra  1833  til  sin  død  ejer  af  Krogsgård, 
t  dér  5.  januar  1875,  gift  i  Gudum  kirke  4.  no- 
vember 1825  med  Maren  Jensdatter,  døbt  dér  14. 
december  1798,  f  P^  Krogsgård  ij.  Juni  1862, 
datter  af  gårdmand  Jens  Kristensen  i  Østerlind. 
Rasmus  N.,   døbt  i  Gudum  kirke  17.  december  1800, 

senere  skæbne  ukendt. 
Mette  Qvistgård  N.,  døbt  i  Gudum  sogn  23.  maj  1802, 
t  dér  20.  juli  1889,  gift  dér  12.  januar  1827  med 
seminarist,  skolelærer  og  kirkesanger  Bertel  Bertel- 
sen, født  i  Fiskbæk  i  Gudum  sogn,  døbt  29.  marts 
1802,  t  P^  Højlund  i  samme  sogn  20.  december 
1849. 

22 


342 

Peder  Overgård  N.,  døbt  i  Gudum  sogn  27.  juni  1805, 
begr.  dér  11.  september  s.  å. 

Kort  efter  sit  sidstnævnte  barns  fødsel,  døde  Aleks- 
ander Nyboe  på  Krogsgård  og  blev  begravet  19.  august 
1805.  Til  sine  arvinger  efterlod  han  et  betydeligt  bo, 
hvis  faste  ejendomme  bestod  af  Krogsgård,  Gudum  sogns 
hele  konge-  og  halve  kirketiende  samt  Nørre  Nissum 
sogns  kongetiende,  som  han  1798  havde  købt  af  general- 
auditør Hans  Jakob  Lindahl  for  6800  rdl.^).  Derimod 
havde  han  afhændet  forskællige  tiender,  som  han  havde 
arvet  efter  sin  svigerfader  ^.  Anne  Marie  Ibsen  fik  straks 
efter  sin  mands  død  bevilling  på  at  sidde  i  uskiftet  bo, 
men  da  hun  snart  efter  besluuede  sig  til  at  indgaa  nyt 
ægteskab,  holdt  hun  det  følgende  år  samfrændeskifte  >) 
med  sine  børn,  hvorved  boets  beholdne  midler  opgjordes 
til  21000  rdl.  Hun  overtog  selv  hele  boet  og  bragte  så- 
ledes Krogsgård  til  sin  anden  mand  Niels  Christian  Buch, 
der  vistnok  var  beslaget  med  hendes  første  mand,  idet 
han  var  søn  af  Laurids  Hansen  Buch  til  Tandrup  i  Snej- 
bjærg  sogn  og  hans  hustru  Ingeborg  Lauridsdauer  Nyboe. 
Niels  Christian  Buch,  der  var  blevet  døbt  i  Snejbjærg 
kirke  4.  april  1774,  døde  på  Krogsgård  7.  maj  1833. 
Hans  enke  døde  sammesteds  29.  august  1846. 

Som  ovenfor  berørt  solgte  Aleksander  Nyboe  Vads- 
kærgård tilMarkusSweistrup.  Efter  foregående  købe- 
kontrakt, hvis  indhold  og  dato  ikke  kendes,  udstedtes 
skødet  den  25.  juni  1794^).    Det  lød  i  alt  væsentligt  på 

1)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  LU.  69. 

«)   Smst.  70;  Fjends-Nørlyng  herreders  justitsprotokoi  1 791— 1800 

fol.  529. 
*)    Kopi  af  skiftebrevet  blandt  Skodborg- Vandfuld  herreders  sluttede 

skifter. 
*)    Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  LI.  266.    Registret  til  dette  bind  mangler. 

Det  er  derfor  muligt,  at  det  om  Markus  Sweistrup  indeholder 

enkelte  oplysninger,  som  er  blevne  oversete. 


343 

de  samme  ejendomme,  som  sælgeren  havde  købt  1779, 
og  prisen  var  loooo  rdl.  Da  kurantsedlemes  kurs  var 
næsten  ganske  ens  1779  og  1794  ses  det,  at  ejendom- 
mens værdi  havde  været  meget  stigende  i  den  tid,  Ny- 
boe havde  haft  den;  man  befandt  sig,  som  bekendt,  stadig 
i  en  opgangsperiode. 

Markus  Sweistrup  var,  da  han  købte  Vadskærgård, 
forpagter  på  Rammegård,  en  halvanden  mils  vej  fra  hin. 
Denne  og  flere  andre  gårde  ved  Vestkysten  tilhørte  lige- 
som Lundbæk  og  Pandum  ved  Nibe  baronerne  Juel  af 
Ryssensteen,  hvilket  foranledigede  en  stadig  forbindelse 
mellem  egnen  omkring  hin  by  og  om  Lemvig.  De  mange 
forskællige  funktionærer  —  birkefc^eder  og  -skrivere, 
forpagtere  og  forvaltere  — ,  der  var  ansat  ved  disse 
godser,  forflyttedes  jævnlig  fra  godserne  mod  øst  eller 
omvendt,  og  det  var  ikke  usædvanligt,  at  en  fader  hist 
havde  en  søn  her.  Det  var  også  ad  denne  vej,  Markus 
Sweistrup,  der  uden  al  tvivl  var  født  på  Pandum^), 
havde  gjort  det  lange  spring  mod  vest.  Hans  fader,  An- 
dreas Sweistrup,  havde  i  mange  år  været  forpagter  på 
sidstnævnte  gård,  hvor  han  døde  1778  som  en  velstående 
mand,  og  hans  moder,  Elisabeth  Sofie  Alsing  i  Nibe, 
døde  sammesteds  syv  år  senere.  Andreas  Sweistrup  efter- 
lod sig  ved  sin  død  af  to  ægteskaber  fire  sønner  og  to 
døtre,  af  hvilke  børn  Markus,  der  var  den  na^tyngste, 
altså  blev  forpagter  på  Rammegård,  i  hvilken  stilling  han 
første  gang  er  fiindet  nævnt  1787^;   denne  forpagtning 

*)  Hans  Éader  bode  på  denne  gård  allerede  1750  og  var  —  i  det 
mindste  fra  176$  —  forpagter  der.  Efter  de  oplysninger,  der 
foreligger  om  Markus'  alder,  dels  ved  faderens,  dels  ved  hans 
egen  død,  skal  han  være  født  1766,  hvilket  også  passer  godt 
med.  at  han  blev  konfirmeret  i  Vokslev  kirke  1782;  men  kirke- 
bogen for  Vokslev  sogn,  der  er  i  behold  fra  foråret  1765,  an- 
fører intet  om  hans  dåb. 

>)    Bøvling  kirkebog  foL  49. 


344 

har  han  rimeligvis  opgivet,  da  han  1794  blev  ejer  af 
Vadskærgård.  Hvad  der  vides  om  ham  som  ejer  af  denne 
er  sagt  med  fa  ord,  men  i  én  henseende  blev  hans  virk- 
somhed her  af  blivende  betydning,  idet  han,  ligesom  si 
mangen  anden  vestjysk  proprietær  ved  samme  tid,  er- 
hvervede rentekammerbevilling  på  at  udparcellere  sin 
gård.  Hverken  bevillingens  dato  eller  hvad  den  i  enkelt- 
hederne gik  ud  på  har  dog  været  til  at  finde  ^);  men 
antagelig  har  parcelleringen  fundet  sted  efter  1800,  da 
Markus  Sweistrup  pantsatte  gården  til  forpagter  Jørgen 
Fævejle  på  Ugiltgård,  uden  at  det  omtales,  at  den  var 
udstykket^),  og  at  det  har  været  en  temmelig  radikal 
udstykning,  der  har  fundet  sted,  fremgår  af,  at  der  181 3 
omtales  seks  biparceller  af  gården  på  tilsammen  lidt  over 
12  tdr.  htk. '),  så  at  hovedparcellen  derefter  ikke  kan 
have  været  mere  end  8 — 9  tdr.  htk.  Den  angives  dog 
til  omtrent  16  tdr.  i  et  skøde,  der  straks  vil  blive  nævnt, 
men  da  deue  kun  kendes  i  en  kort  ekstrakt,  kan  der 
ingen  vægt  lægges  herpå;  der  kan  meget  vel  derved  for- 
ståes  hovedparcellen  med  de  biparceller,  der  følger  med 
denne. 

Den  16.  oktober  1806  fik  Markus  Sweistrup  i  hen- 
hold til  foregående  købekontrakt  tilskødet  hovedparcellen 
af  gården   Eskebæk  i  Tørring   sogn    (9—1 — 2 — 2Vs — ) 


')  I  Ringkøbing  amtsarkiv  er  den  forgæves  blevet  eftersøgt,  og  i 
amtstuearkivet  har  der  overhovedet  intet  været  at  søge  efter,  da 
størsteparten  af  det  er  blevet  kasseret  i  følge  ordre  af  2.  juni 
1876  fra  generaldirektoratet  for  det  direkte  skattevæsen  I 

*)  Vib.  Idt.  sk.  og  ppr.  LIL  246  og  895.  Obligationen,  der  var 
dateret  25.  juni  1800  og  lød  på  6200  rdl.,  blev  24.  juni  1804 
kvitteret  til  udslettelse. 

^  Efter  en  i  Holstebro  amtstuearkiv  værende  matrikkelgenpart,  dat. 
I.  novbr.  181 3,  hvor  hovedparcellen  ikke  nævnes. 


345 

for  3725  rdl.*).  Året  efter  solgte  han  —  uden  fore- 
gående skriftlig  købekontrakt  —  ved  skøde  af  3.  juli 
hovedparcellen  af  Vadskærgård,  der  angives  til  15^—7-- 
2 — 1 — ,  samt  Tørring  kirke  med  korn-  og  kvsegtiende, 
jord  og  jordskyld  for  10600  rdl.  til  Mads  Jensen  Agger 
fra  Borris^  og  flyttede  til  sin  nys  erhvervede  ejendom, 
hvor  han,  der  hele  sit  liv  var  ugift,  døde  12.  december 
1825.  Tre  ugers  tid  før  sin  død  havde  han  mundtlig  i 
vidners  overværelse  afhændet  sin  gård  til  Mads  Povlsen, 
der  af  skifteretten  fik  skøde  på  den.  Der  blev  ingen  arv 
til  afdødes  søskende'). 

Mads  Agger,  der  1807  var  blevet  ejer  af  Vadskær- 
gård, var  født  i  Borris  sogn  1768  og  døbt  2.  oktober 
sammen  med  sin  tvillingsøster  Bodil,  der  1793  ^^^^  8*^ 
med  gårdmand  Visti  Rahbeck;  året  efter  holdt  Mads  den 
28.  september  bryllup  i  sit  fødesogn  med  Karen  Niels- 
datter ØUgård,  der  var  født  i  Varde  19.  juni  1770  og 
datter  af  Niels  Sørensen  Øllgård  og  Kristiane  Nielsdatter 
Nyeland.  I  dette  ægteskab  blev  han  fader  til  en  stor 
børneflok,  idet  hans  hustru,  dels  mens  han  beboede  sin 
fædrenegård  i  Borris  sogn,  dels  efter  at  han  var  kommet 
til  Vadskærgård,  fødte  ham  syv  sønner,  hvoraf  dog  den 
ene  var  dødfødt,  og  to  døtre. 

Skønt  Mads  Agger  vistnok  var  omtrent  tomhændet, 
da  han  overtog  hovedgården  *),  lykkedes  det  ham  ^og  at 
blive  ved   den  i  de  følgende  trange  tider,  da  så  mange 

')  Ekstrakt  af  skødet  i  Skodborg -Vandfuld  herreders  justitsprotokol 
1802—16  fol.  317. 

>)    Ekstrakt  af  skødet  smst.  fol.  333. 

>)  Skifte  i  Skodborg -Vandfiild  herreders  justitsprotokol;  det  blev 
sluttet  28.  juni  1828.  —  Eskebæk,  som  Markus  Sweistrup  selv 
havde  givet  hen  ved  11 000  kr.  for,  solgtes  for  c.  3600  kr. 

*)  Han  pantsatte  6.  juli  1807  Vadskærgård  og  Tørring  kirke  for 
1 0000  rdL  til  byfoged  Søren  Borch  i  Ringkøbing  (Skodborg- 
Vandfuld  herreders  justitsprotokol  1802 — 16  fol  333). 


346 

af  hans  standsfæller  måtte  gå  fra  hus  og  hjæm.  Nogle 
år  før  sin  død,  der  indtraf  på  Vadskærgård  21.  januar 
1842,  havde  han  overdraget  denne  til  sin  søn  Jens 
Christian,  hos  hvem  enken  levede  til  sin  død  9.  sep- 
tember  l8j2. 

Vadskærgård  ejes  nu  af  Mads  Aggers  efterkommere 
og  har  således  haft  den  for  en  jysk  hovedgård,  der  ikke 
ved  særlige  bånd  er  unddraget  den  almindelige  omsæt- 
ning, i  den  nyere  tid  næsten  enestående  skæbne  i  100  år 
at  være  i  samme  slægts  besiddelse. 


Karup  Kirke.    Efter  Tegning  af  Erik  Schiødte  fra  1880. 


Karup  og  dets  Helligkildeo 

Af  C.  M.  Smidt. 

Architekt. 


I  Samlinger  til  jydsk  Hist.  og  Top.,  Bind  II  (1868 — 
69)  har  C.  A.  Thyregod  offentliggjort  en  mindre  Afhand- 
ling om  Kapellet  og  Helligkilden  i  Almind  i  Lysgaard 
Herred.  Kapelruinen  og  Kilden  —  forhen  indviet  til 
St.  Margrete  —  findes  i  den  saakaldte  Kapeldal  nær 
Viborg -Vejle  Landevejen  ved  Østsiden  af  Hald  Sø,  1V4 
Mil  fra  Viborg. 

Der  er  for  10  Aar  siden  sket  Henvendelse  til  Ejeren 
fra  Nationalmuseets  2den  Afdeling  for  at  faa  Tilladelse 
til  at  fremgrave  og  undersøge  de  bevarede  Levninger  af 
Ruinen,  men  uden  Resultat.  Efter  given  Meddelelse  skal 
der  imidlertid  være  saameget  tilbage,  at  man  tydeligt  ser 
Planen  af  Kapellet,  halvhundrede  Fod  i  Længden.  Der 
menes  foruden  Grundstenene  at  staa  noget  Murværk,  og 
Mængder   af  Kalk   og   Murstensbrokker   er  spredt   over 


34« 

Pladsen.  Nær  Kapellet  findes  et  Kildevæld,  den  forment- 
lige Helligkilde,  som  endnu  er  rigelig  vandførende. 

Muligt  er  det,  at  Kapellet  i  Almind  har  været  søgt 
og  skattet  af  Pilgrimme.  Det  har  dog  ikke  væiet  lands- 
kendt som  adskillige  andre  jydske  Valfartssteder.  Og 
netop  i  Alminds  allernærmeste  Omegn  træffer  vi  et  af 
de  Steder,  hvortil  store  Skarer  af  Pilgrimme  aarligt  søgte: 
Det  er  Karup  —  2  Mil  Syd -Vest  lor  Almind  — ,  hvis 
Navn  er  kendt  langt  ud  over  Halvøen^). 

Karup  ligger  ved  den  vand-  og  fiskerige  Karup  Aa  — 
3  Mil  fra  Viborg,  4  Mil  fra  Skive,  4V2  Mil  fra  Holste- 
bro. I  15  de  og  1 6de  Aarhundrede  var  det  en  ret  be- 
tydelig Plads,  som  nævnes  mange  Gange.  Den  til  vor 
Frue  viede  hellige  Kilde  gjorde  Stedet  til  et  yndet  Val- 
fartssted og  var  utvivlsomt  Skyld  i  Karups  Opkomst. 

I  Pontoppidans  Danske  Atlas  IV  Bind  (Side  482) 
findes  under  Karup  Sogn,  Lysgaard  Herred  følgende: 
St.  Mariæ  Kirke  eller  Vor  Frue  Kirke  i  Karup  har  for- 
dum været  sær  navnkundig  og  i  Overtroens  Tider  baade 
paa  Helbredens  og  Andagtens  Vegne  meget  søgt,  som 
endog  de  mangfoldige  paa  alle  Sider  til-  og  fraløbende, 
men  nu  med  Lyng  bevoxne,  Veie  give  tilkiende.  Op- 
rindelsen til  saadan  Pillegrimsfart  skal  have  været  denne: 
En  blind  Mand  drømte,  at  om  han  lod  sig  lede  til  Karup 
og  toede  sig  i  et  der  under  en  Sivbusk  udspringende 
Vand,  skulde  han  ved  Mariæ  Paakaldelse  faae  sit  Syn 
igien,  hvilket  og  skede.  Der  dette  falske  Mirakel  rygte- 
des, blev  der  opsat  et  Træværk  over  denne  Vældekilde 
og  et  Capel  bygt  derhos,  hvorhen  mange  Skrøbelige 
Blinde  og  andre  Syge  strax  forføjede  sig.    Og  som  dette 


')   I  Levring  Sogn  (ogsaa  i  Lysgaard  Herred)  har  der  ligeledes  været 
en  Helligkilde.  Den  skal  have  ligget  ved  Kjeldgaard  i  Levring  By. 


349 

Tilløb  daglig  voxte,  blev  der  tigget  og  givet  store  Al- 
misser, hvoraf  man  fandt  for  godt,  at  opbygge  vor  Frue 
til  Ære  en  stor  og  anseelig  Kirke.  Denne  Kirke  var  ud- 
vendig tækket  med  Blye,  indvendig  med  store  murede 
Hvælvinger  forsynet,  og  ziiret  med  et  meget  højt  Taarn 
og  Spir,  hvoraf  ved  Tidens  Ælde  et  Stykke  efter  det 
andet  igen  er  nedfaldet,  indtil  sammes  Levninger,  tillige- 
med en  stor  Del  af  Kirken,  som  efter  Reformationen  og 
Superstitionens  Ophør  var  ganske  forfalden,  blev  ned- 
tagen af  Commerceraad  Steen  Jørgensen,  som  derefter 
lod  det  øvrige  sette  igien  i  god  Stand.  Man  kan  af 
Sognets  Ringhed,  som  ligger  i  den  skarpe  Hede  og  ei 
er  50  Tønder  Hartkorn,  let  slutte,  at  Kirkens  Indkomster 
ikke  har  kunnet  holde  en  saa  stor  Bygning,  som  Kirken 
siges  at  have  været,  ved  lige.  Men  før  Reformationen 
vare  de  Gaver,  som  af  Syge  og  Pillegrime,  og  andre 
baade  nærværende  og  fraværende,  saavelsom  ved  Testa- 
menter og  i  andre  Maader  bleve  skienkede  dertil,  til- 
strekkelige  nok,  ei  alene  at  opføre,  men  endog  at  ved- 
ligeholde den  største  Kirkebygning.  Det  var  ikke  alene 
Penge,  men  ogsaa  andre  Varer,  som  bleve  givne  dertil. 
Saalcdes  gav  Holger  Rosenkrands  i  1495  i  sit  Testament 
til  Vor  Frue  i  Karup  en  Oxe.  Kirken  bestøar  nu  af  j 
overblevne  Hvælvinger,  og  er  endda  formedelst  dens  ind- 
vendige Vidhed  stor  nok  til  at  rumme  Menigheden 
o.  s.  V. 

Pontoppidan  nævner  en  Del  af  Kirkens  Inventar  og 
meddeler,  at  forskellige  af  Kirkens  t  Billeder  og  øvrige 
Zirater«  er  flyttede  andre  Steder  hen,  blandt  andet  til 
andre  Kirker  i  Herredet,  og  til  Herregaarden  Avns- 
bjærg. 

Det  har  sin  Rigtighed  med  Kirken,  dens  Billeder  og 
Zirater. 


350 

Et  Par  mindre  Undersøgelser  er  foretagne^)  af  Na- 
tionalmuseet og  herved  er  Kirkens  oprindelige  Plan  kom- 
met frem.  Det  har  været  en  Korskirke,  hvis  Kor  har 
haft  3sidet  Afslutning  i  Øst.  Til  Kirkens  Vestgavl  har 
der  sluttet  sig  et  af  et  højt  Spir  prydet  Taarn. 

Kirkens  Materiale  er  Munkesten,  og  den  synes  op- 
ført i  den  senere  Middelalder,  men  har  antagelig  afløst 
en  ældre,  mindre  Kirke  af  Kamp,  af  hvilken  endnu  er 
bevaret  2  Tympana.  Disse  er  desværre  for  faa  Aar  siden 
indmurede  i  den  nuværende  Nord-  og  Syddør,  og  har 
derved  skjult  disses  øvre  Partier.  Det  er  beklageligt,  da 
begge  Døre  havde  architektonisk  Værdi,  og  Kirkebygningen 
iøvrigt  nu  er  blottet  for  architektoniske  Enkeltheder.  Der 
findes  dog  en  Tegning  af  Erik  Schiødte  fra  1880,  som 
viser  Dørene  før  Forandringen. 

Som  Pontoppidan  meddeler,  staar  nu  kun  3  Hvæl- 
vingsfag af  den  gamle  Kirke.  Men  denne  nustaaende 
Kirkebygning,  de  bevarede  Rester  af  de  nedbrudte  Partier 
(Koret,  Taarnet  og  Korsarmene)  *)  og  de  gamle  Døre 
viser,  at  Kirken  saavel  i  Størrelse  som  i  Anlæg  og 
Enkeltheder  har  været  ikke  ganske  almindelig.  Meget 
interessant  er  det  gamle  Inventar,  der  nu  findes  dels  i 
Kirken  selv,  dels  i  Sjørslev  Kirke,  dels  i  Viborg  Museum.  •) 


^)  I  1880  ved  Dr.  Sophus  MQller  og  Architekt  Erik  Schiødte,  i 
1 90 1  ved  Kunstmaler  Eigil  Rothe. 

*)   Paa  Sydsiden  har  der  desuden  ligget  et  lille  Vaabenhus. 

^  Ifølge  Danske  Atlas  skulde  der  ogsaa  være  overført  Billeder 
eller  »Zirater«  til  Grønbæk  Kirke;  og  en  af  Karups  Klokker 
skulde  være  ført  til  Bording  Kirke  i  Hammerum  Herred,  Ring- 
kjøbing  Amt  (Bording  Kirkes  Klokke  er  fra  1487). 

—  Præste-  og  Degne-Stolen  i  Karup  Kirke  er  sent  mid- 
delalderlige og  hører  med  deres  Udskæringer  til  de  bedste  i 
Landet    De   bærer  i  Relief  Billeder  af  følgende  4  Helgener: 
Jacob  d.  ældre  og  St.  Catherina,  St  Gertrud  og  Johannes  Apostel. 
I  Indberetning  til  Nationalmuseet  om  Sjørslev  Kirke  i 


3S1 


I  Nationalmuseet  opbevares  en  smuk  Alterkalk,  der  er 
skænket  Karup  Kirke  af  Jes  Quie  og  Fru  Mergret  i  Aaret 
1486.  Kalken  saavelsom  Kirkens  gamle  Inventar  er  Vid- 
nesbyrd om  de  rige  Gaver,  der  i  den  katholske  Tid  til- 
flød Karup  Kirke.  Et  interessant  Vidnesbyrd  om,  at 
Karup  var  Valfartssted  for  Pilgrimme,  haves  i  det  i  Aaret 
1 901  af  Kunstmaler  Eigil  Rothe  fundne 
Pilgrimstegn.  Det  fremdroges  ved  den 
af  Hr.  Rothe  for  Nationalmuseet  fore- 
tagne Udgravning  af  det  gamle  Kors 
Plads,  og  opbevares  nu  paa  Museet. 

Dette  Pilgrimstegn  er  en  støbt,  fir- 
kantet Blyplade,  1V4  Tomme  lang,  V4 
Tomme  bred.  Paa  Forsiden  ses  i  Relief 
en  Figur,  der  antagelig  forestiller  Maria 
med  Barnet;  under  Figuren  staar  den 
meget  kortfattede  Indskrift  KAROP.  Paa 
Bagsiden,  som  er  en  plan  Flade,  findes 
blot  et  Kors. 

Det  er  en  stor  Sjældenhed,  da  det 
er  det  eneste  hidtil  fundne  Pilgrimstegn  i  Danmark,  og 
at  det  har  hørt  hjemme  i  Karup  (»Karopc),  derom  bærer 
jo  Indskriften  tilstrækkeligt  Vidnesbyrd. 

Foruden   den   anselige  Kirke  vides  det,   at  der  har 
været    et   Hospital   i   Karup.     Af  dets   Forstandere   skal 

Lysgaard  Herred  (fra  1880)  findes  følgende:  Nederst  i  Skibet 
er  der  til  de  nyere  Stolestader  føjet  4  Endestykker  fra  Stole- 
staderne i  Karup  Kirke.  I  Fyldinger,  der  foroven  ere  prydede 
med  smukt  Bladværk,  delvis  afhøvlet,  ses  Maria  med  Barnet, 
St  Clemens,  St  Christoffer  og  St.  Margrethe. 

I  Viborg  Museum  findes  et  ualmindeligt  smukt,  gothisk 
Monstranshus  og  nogle  Helgenbilleder  fra  Karup. 

—  En  Tavle  med  3  Helgenbilleder  i  Viborg  Domkirke 
angives  ogsaa  at  stamme  fra  Karup. 


Pilgrimstegn  fra 
Karup. 


352 

nævnes  Johannes  Avonis,  der  dør  1480,  og  hvis  smukke 
Ligsten,  som  desværre  er  stærkt  ødelagt,  endnu  findes  i 
Karup  Kirke.  Endvidere  én  af  de  sidste  Forstandere, 
Mouritz  Poulsen,  der  vandt  sig  en  meget  tvivlsom  Be- 
rømmelse. 

Hvor  Klosteret  har  ligget,  vides  nu  ikke,  men  Hr. 
Lærer  Wammen  i  Karup  har  gjort  opmærksom  paa,  at 
der  paa  en  Mark  umiddelbart  Nord  for  Kirkegaarden, 
vistnok  ogsaa  paa  nordre  Del  af  selve  Kirkegaarden, 
findes  Rester  af  gamle  Bygninger.  Det  er  jo  ikke  urime- 
ligt, at  Hospitalet  har  ligget  saa  nær  ved  Kirken,  og  at 
det  virkelig  er  Levninger  af  Hospitalets  Mure,  som  her 
findes.  Antagelig  vil  Nationalmuseet  ved  Lejlighed  under- 
søge Sagen. 

Ifølge  Danske  Atlas  skulde  der  paa  Pontoppidans 
Tid  endnu  findes  adskillige  Rester  af  gammel  Bebyggelse 
fra  Karups  Storhedstid  i  det  daværende  Karups  »Gaarde, 
Huse  og  Lader,  ja  paa  Gader  og  Mark  c  Nu  vilde  det 
vist  være  vanskeligt  at  finde  noget  af  synderlig  Betyd- 
ning. Der  har  vel  utvivlsomt  været  en  ikke  ringe  Be- 
byggelse, thi  ikke  udelukkende  som  Valfartssted  havde 
det  Betydning;  det  vides  saaledes,  at  Karup  havde  sit  eget 
Birketing  indtil  1657. 

Oprindelsen  til  al  den  Rigdom,  der  tilflød  Karup, 
var  imidlertid  »Vor  Frue  i  Karup«  og  hendes  hellige, 
undergørende  Kilde.  Til  vor  Frues  Billede  og  til  Kilden 
strømmede  de  store  Skarer  af  Pilgrimme  og  S5'ge,  hvis 
Gaver  utvivlsomt  har  bidraget  til,  at  den  store  Kirke 
rejste  sig^).  Og  det  er  »Vor  Frue  i  Karup«,  der  spiller 
saa  stor  en  Rolle  i  et  af  vor  Litteraturs  ældste  og  interes- 
santeste paa  Dansk  skrevne  Værker,  den  paa  Reforma- 


1)   Bidrag  til  Kirken  ydedes  af  Biskoppen  og  Kapidet  i  Aarhus. 


3S3 

tionstiden  forfattede  Historie  om  »Peder  Smid  oc  Atzer 
Bondec  *). 

Det  er  jo  vel  kendt,  hvorledes  Peder  Smed  blotter 
den  katholske  Gejstligheds  Fejl  og  Bedragerier  og  over- 
taler Atzer  Bonde  til  at  opgive  sin  Pilgrimsrejse  til  Karup. 
Atzer  Bonde  kommer  ind  i  Stuen  hos  Las  Fogit  i  Skive, 
hvor  Hr.  Jens  og  Broder  Kort  sidder  og  »leger  Var 
taffuelc,  mens  Peder  Smed  faar  sig  en  Kande  01.  Saa 
siger  Atzer  Bonde: 

>Sidder  i  helsen  alle  paa  rey, 

viser  mig  til  Karup  den  rette  vey, 

skal  ieg  over  den  lange  Bro, 

kand  ieg  komme  oflfuer  med  tørre  sko? 

Peder  Smed  byder  Atzer  Bonde  sin  Kande  og  spørger,  hvorfra 
han  kommer,  og  hvorhen  han  gaar. 

Atzer  B.?    ».  .  .  ieg  boer  i  Tebbering  by  i  Morss. 

Ieg  skal  icke  æde  andet  end  Vand  og  Brød, 

ieg  skal  icke  komme  i  den  nød, 

før  ieg  kommer  den  reyse  af  sted, 

som  ieg  haver  til  Karup  iet.€ 
Peder  S.:    >Ieg  haffuer  oc  vent  til  marcket  der, 

ieg  vil  icke  komme  der  mer. 

Ieg  førte  did  Øxer,  Sigle  oc  Kniffue, 

oc  tenckte  kiøbmandskaff  der  at  bedriffue. 

Ieg  fick  end  nøye  for  alle  mine  Vare, 

saa  mange  Penninge  ieg  kunde  fortære  .  .  .« 
Atzer  B.:    ».  .  .  Ieg  gaar  icke  til  Karup  fram, 

for  ieg  vil  selge  eller  kiøbe  kram. 

Viste  i,  huad  der  skede,  saa  vel  som  ieg, 

i  ginge  vel  Pillegrimsgang  met  mig.« 
Præsten,  Hr.  Jens,  spørger:    »Sig  mig,  Atzer,  i  denne  Time, 

huad  er  skeet  i  Karup  for  snime?« 

*)  Se  Svend  Grund  vigs  Udgave  af  Peder  Smed  for  »Sam- 
fundet til  Udgivelse  af  gammel  nordisk  Litteratur«,  Kjøbenhavn 
1880.  Se  endvidere  2  Afhandlinger  af  A.  Heise  i  »Kirkehistoriske 
Samlinger«  2.  Række,  V  Bind,  S.  738  og  3.  Række,  III  Bind, 
S.  186. 


3S4 

Atzer  B.:    >.  .  .  Jomfru  Maria  hauffer  græd  fiild  saare, 
for  ingen  vil  til  Karup  fare. 
Det  saa  min  Nabo,  saa  danniss  en  Mand, 
huor  lomfru  Maries  Øyne  rand. 
Det  er  icke  uden  tho  dagis  rom, 
Siden  hånd  hiem  aff  Karup  kom.  c 

Præsten  og  Munken  blander  sig  i  Samtalen  og  klager  over 
Tidens  Vantro.  De  ønsker,  at  Helgene  vil  gøre  Jertegn  forat  over- 
bevise Tvivlerne.  Peder  Smed  tager  atter  Ordet  og  angriber  Jer- 
tegnene.   Han  siger  derpaa  til  Atzer  Bonde: 

>Ieg  vil  gøre  eder  Skel  for  ded, 

huorledis  vor  Frue  i  Karup  gred. 

Her  lens  ved  vel,  huorledis  det  gick  til, 

om  hånd  sandingen  sige  vil. 

Der  Karups  reyse  bleff  mindre  giorl, 

oc  Offret  bleff  icke  halflft  saa  stort, 

der  fattes  alt  paa  Hr.  Mauritz  disk, 

baade  Lam  oc  Gess,  Oste  oc  Fisk, 

Han  giorde  met  andre  Prester  it  raad, 

at  Ligfolck  skulde  det  icke  forstaa. 

Vor  Fruis  billede,  i  Karup  staar, 

groif  hånd  igennem  Hoffuit  oc  Haar, 

Oc  giorde  houffuedet  inden  tomt, 

der  var  it  hul  baade  vit  oc  romt. 

En  Nagle  stack  hånd  i  øget  saa, 

at  det  kunde  ingen  mand  forstaa. 

Saa  øssde  hånd  Hoffuedet  fiild  met  Vand, 

oc  det  saa  sact  gennem  øget  rand, 

Oc  sagde:   vor  Frue  greder  saare, 

for  ingen  vil  til  Karup  fare.« 

Da  Atzer  B.  betvivler  det,  fortæller  Peder  Smed,  hvorledes 
Rinds  Herreds  Foged  opdagede  Bedrageriet,  stod  op  paa  en  Stige 
og  saa,  at  vor  Frues  Hovede  var  hult  og  halvt  fyldt  med  Vand, 
som  sivede  ud  gennem  Øjnene: 

>.  .  .  Landzdommere  stod  oc  saa  der  paa, 

at  det  er  alt  ganget  saa. 

Rinds  herretz  Fogit,  en  Mand  saa  god, 

hånd  oppaa  en  stige  stod, 

Hånd  det  offuen  i  Hoffuedet  fand. 


3S$ 

det  vsoLT  end  da  halfT  fiildt  met  Vand, 
Oc  sigede  saa  sact  igennem  Øgne  neder, 
det  saa  oc  mange  andre  flere. 
Der  for  raader  ieg  eder  saa, 
at  i  icke  Pillegrims  reyse  gaa  .  .  .< 
Hr.  Jens  siger:    »Hui  vende  i  den  Bonde  firaa, 
at  hånd  skal  icke  til  Karup  gaa  .  .  .< 

Saa  truer  Hr.  Jens  Smeden  med  Band,  men  denne  riposterer 
og  beder  Præsten  læse  i  Evangeliet  »huorledis  band  skal  brugis 
rettelig«.  Efter  en  Trætte  mellem  Smeden  og  Broder  Kort  om 
Morten  Luther  og  om  Munkene,  fortæller  Smeden  en  lang  og  frygte- 
lig Historie  om  en  godtroende  Skræder  i  Bern,  der  blev  holdt  for 
Nar  af  de  »sorte  Munke«,  som  lavede  falske  Jertegn.  Broder  Kort 
skammer  sig  paa  sine  »Brødres«  Vegne,  og  Atzer  Bonde  takker 
Peder  Smed  for  hans  2  Fortællinger: 

>.  .  .  tho  snacke,  som  ieg  merckte  vel: 

Den  første  om  Karup  her  icke  fieme, 

den  anden  om  den  skreddere  aff  Beme  .  .  .c 

Nu  giver  Peder  Smed  Atzer  Bonde  et  godt  Raad: 

>.  .  .  Ieg  raader  fordi,  som  ieg  giorde  før: 

først  i  gaa  ud  ath  den  Dør, 

Da  gaar  til  Morss  den  rette  vey 

for  Karups  reyse  siger  ney. 

Det  i  skulde  tære  til  Karup  oc  fraa, 

det  lader  vanføre  Mennisker  faa. 

Ere  i  selff  fattig  oc  tørffue  det  ved, 

eders  hustru  oc  børn  giffue  i  det. 

Lader  gaa  til  Karup  huo  som  vil, 

setter  eders  sind  der  inted  til. 

AfF  Pillegrims  reyse  kommer  intet  gaat, 

det  kommer  dem  stundum  selfT  til  spaat 

Somme  gaa  til  S.  lost  i  Nibe, 

oc  somme  til  S.  Lambrecht  i  Ribe, 

Til  Esenbeck  Kilde  gaa  oc  sonune, 

det  kommer  ingen  aff  dem  til  fromme. 

Hånd  far  saa  til  den  hellige  sted, 

sit  arbeyde  forsømmer  hånd  der  met  .  .  .« 


3S6 

Den  lange  Samtale  ender  for  Atzer  Bondes  Vedkommende 
med,  at  han  bliver  kureret  for  sin  Lyst  til  Pilgrimsrejser: 

»leg  gledis  aff  det,  ieg  her  at  vide  fick, 

0  c  at  ieg  icke  til  Karup  gick.c 

Hans  Slutningsreplik  lyder  saaledes: 

>Ney  ieg  haffuer  hørt  de  ting, 

ieg  løber  icke  til  hellige  steder  saa  omkring. 

Til  Karup  vil  ieg  ingenlunde, 

gode  nat,  ieg  gaar  til  Sallingsund, 

der  far  ieg  oifuer  oc  gaar  saa  hiem, 

paa  Pillegrims  færd  giifuer  ieg  ey  giem.« 

Broder  Kort  har  ogsaa  faaet  Øjnene  aabnede.  Han  beslutter 
at  forlade  sit  Kloster,  hvis  han  blot  kan  finde  et  Arbejde,  hvortil 
han  kan  bruges.  Peder  Smed  giver  ham  Anvisning  paa  forskellige 
Arbejder: 

»Der  er  mange  haande  Arbeyde  til, 
at  bruge  for  den,  det  giøre  vil: 
Terske,  maage,  at  gaa  met  Plou, 
oc  stumdum  hugge  Ved  i  Skou  .  .  .« 

Broder  Kort  beslutter  sig  endelig  til  at  gaa  til  Nibe  og  er- 
nære sig  der  som  Fisker.  Han  kaster  sin  Munkekappe  og  begiver 
sig  paa  Vej.  —  Smeden  er  nu  alene  med  Præsten  og  læser  ham 
Artig  Texten  paa  Grund  af  Præsternes  ejendommelige  Celibat: 

».  .  .  en  Kone  \dlle  i  icke  lenge  haffue, 

1  lade  vel  hente  en  Kone  paa  Skaufhien  (Skagen), 
oc  en  anden  i  Kiøbenhaffn. 

Kand  hun  icke  dantze  effter  eders  pibe, 
da  hente  i  vel  den  tredie  i  Ribe. 
Saa  lede  i  dem  alle  tre  aff  by, 
oc  tage  den  fierde  igen  paa  ny  .  .  .< 

Præsten  beslutter  tilsidst  at  rejse  til  sin  Biskop  for  at  fere 
Klage  over  Peder  Smed: 

».  .  ,  leg  vil  nu  strax  ride  aff  sted 
oc  sige  min  Herre  Bispen  det. 


?S7 

.  .  .  leg  finder  hannem  paa  Hald,  det  gode  slot, 
som  hans  naade  haver  bygt  saa  £ast  oc  gotci) 

Her  er  jo  kun  givet  et  korteligt  Referat  af  de  Par- 
lier, der  navnlig  har  Interesse  for  os  paa  Grund  af  deres 
Forbindelse  med  Karup.  Dog  selv  i  dette  vil  man  finde 
en  Mængde  jydske  Stedsbetegnelser.  Der  er  en  egen 
Jydsk  Kolorit  over  hele  Historien.  A.  Heise  gør  op- 
mærksom paa,  at  de  fleste  Stedsbetegnelser  refererer  sig 
til  det  nordlige  Jylland,  navnlig  Egnen  mellem  Mors, 
Skive,  Viborg,  Randers,  Aalborg,  Nibe,  og  han  påaviser, 
at  flere  af  Digtets  Rim  er  særligt  jydske. 

Den  i  ovenstaaende  artige  Historie  nævnte  Hr.  Mou- 
ritz,  paa  hvis  Disk,  der  fattedes  »baade  Lam  og  Gæs,  Oste 
og  Fiskf,  og  som  derfor  fik  vor  Frues  Øjne  til  at  rinde,  var 
den  allerede  omtalte  Forstander  for  Hospitalet,  Hr.  Mou- 
ritz  Poulsen^.  Vi  ved  forøvrigt  intet  om  ham;  det 
undergørende  Billede  af  vor  Frue,  som  græd  ved  Hr. 
Mouritz'    Hjælp,    er    forsvundet*).     Hospitalet    er    for- 


1)  A.  Heises  Afhandling  i  Kirkehist  Saml.  3.  Række,  III  Bind 
Side  197  ff.  »Hans  Naade«,  som  haver  bygt  Hald,  er  Jørgen 
Friis,  Biskoppen  over  Viborg  Stift. 

«)  Se  en  Notits  af  Carl  Neergaard  i  Kirkehist.  SamL  4.  Række^ 
I  Bind  Side  552.  Navnet  Mauritius  pauli,  provisor  hujus  loci 
findes  paa  Karups  Klokke  fra  1525. 

*)  Paa  den  Mariafigur  fra  Karup,  der  nu  findes  i  Viborg  Museum, 
opgives  der  at  være  et  Hul  foroven  i  Hovedet  Det  er  dog 
vistnok  for  dristigt,  af  denne  Aarsag  at  slutte,  at  vi  her  har  det 
berømte  Mariebillede. 

—  I  denne  Forbindelse  maa  nævnes  en  Meddelelse  fra 
Pontoppidans  danske  Atlas,  Bind  IV  Side  496  under  Herre- 
gaarden  Avnsbjærg:  Der  var  og  et  kunstigt  og  rart  Mariæ 
Billed,  hvor  hun  sad  paa  en  Trone  med  Solen  og  Stjerner  om> 
given,  under  hendes  Fødder  sad  tvende  paaKnæe  med  sammenlagte 
Hænder  og  opløftede  Øine  til  Mariam,  hvorhos  var  et  adeligt 
Vaaben  og  Aarstal  1500,  hvilket  af  Greve  Rantzov  blev  som 
Raritet  foræret  til  en  catholsk  Herre,  som  engang  besøgte  ham 

23 


358 

svundet;  vi  kan  kun  udtale  en  Formodning  om  dets 
Plads,  og  af  den  store  Kirke  er  kun  en  Brøkdel  tilbage. 
Ogsaa  den  undergørende  Kilde,  eller,  som  Pontoppidan 
skriver,  »det  under  en  Sivbusk  udspringende  Vand«,  var 
forsvundet;  men  en  gammel  Tradition  paapegede  med 
stor  Bestemthed  Kildens  Plads  nogle  Hundrede  Alen 
Sydøst  for  Kirken,  tæt  Nord  for  Karup  Aa.  Her  fandtes 
paa  den  lave  Mark  en  Stribe  i  Retningen  Nord-Øst  til 
Syd- Vest,  hvor  Græsset  selv  i  den  tøreste  Sommertid 
altid  var  grønt  og  friskt.  Hr.  Lærer  Wammen  i  Karup, 
som  har  offentliggjort  en  mindre  Afhandling  om  Karup, 
har  af  alle  ældre  Folk  i  Sognet  faaet  den  paagældende 
Plads  udpeget  som  Helligkilden.  Af  Interesse  for  Sagen 
gravede  han  da  i  April  1906  paa  Stedet  og  fandt  et 
Kildevæld,  en  gammel  Stenbro,  Stykker  af  Munkesten 
og  Munketagsten,  og  Antydninger  af  gammelt  Mur- 
værk. 

Hr.  Wammen  sendte  Meddelelse  til  Nationalmuseets 
2den  Afdeling  om  Sagen,  og  samme  Aar  foretoges  der 
en  Udgi*avning  og  Undersøgelse.  Gravningen,  der  paa 
Museets  Vegne  lededes  af  Forfatteren  af  disse  Meddelelser, 
lagde  de  væsentligste  Partier  blot.  Efter  fornøden  Instrux 
fortsattes  Arbejdet  under  Hr.  Wammens  Ledelse,  og  senere 
paa  Aaret  var  Forfatteren  atter  paa  Stedet  forat  slutte 
Undersøgelsen,  foretage  Opmaaling  samt  tage  de  for- 
nødne Fotografier.  Under  Museets  første  Kampagne  var 
der  allerede  taget  nogle  Fotografier;  men  paa  dette  Tids- 
punkt var  jo  kun  en  Del  af  Pladsen  afgravet. 

Idet  der  henvises  til  medfølgende  Plan,  skal  jeg  gøre 
Rede  for  Undersøgelsens  Resultater.  Nordligst  paa  Pladsen 

paa  Rosenvold.  Dette  Vor  Frue  Billede,  saavelsom  et  andet 
St.  Karens  Billede,  havde  før  været  i  Karup  Kirke,  men  af 
Jørgen  Marsvin  bortførte  til  Avensberg. 


3S9 

fandtes  Fundamentrester  af  en  rektangulær  Bygning,  hvis 
Bredde  har  været  henimod  4  Meter.  yVa  Meter  Vest  for 
Bygningens  Østgavl  —  ved  C.  —  syntes  Bygningen  at 
have  haft  et  Fremspring  i  Syd.  2V3  Meter  længere  mod 
Vest  støndsede  Fundamenterne.  Det  vil  paa  Planen  ses, 
at  der  baade  af  Nord-  og  Sydmuren  kun  var  bevaret 
sparsomme  Fundamentrester;   de  bestod  dels  af  Kampe- 


NOffb. — r 


Ur"  f  •?<!    "  '  "-"^ 


Plan  af  Kapellet  og  Helligkilden. 


Sten,  dels  af  stenblandede  Kalklag  (skraveret  paa  Planen). 
Af  samme  Art,  men  noget  bedre  bevaret,  var  Funda- 
mentet af  Østgavlen.  Indvendig  i  Bygningen  fandtes 
mange  Brudstykker  af  røde  Mursten,  der  for  alle  større 
Stykkers  Vedkommende  kunde  godtgøres  at  være  Brud- 
stykker af  Munkesten.  Endvidere  laa  der  —  som  an- 
tydet paa  Planen  —  et  nu  stærkt  forvitret  Gulv  af 
Munkesten  i  Bygningens  Indre.    Langs  alle  Ydersider  af 

23* 


360 

Bygningen,  indtil  én  å  to  Meter  fra  dennes  Yderlinier, 
opgravedes  en  Mængde  Brudstykker  saavel  af  Munkesten 
som  navnlig  af  Munketagsten.  Da  der  ikke  fandtes  et 
eneste  Murskifte  paa  Plads,  kunde  det  ikke  godtgøres,  om 
Murskiftet  har  været  middelalderligt.  Men  det  kan  med 
Sikkerhed  siges,  at  der  her  har  staaet  en  Bygning  opført 
af  Munkesten,  hvis  Tag  har  været  dækket  af  Munke- 
tagsten, og  at  denne  Bygning  stammer  fra  Middelalderen 
eller  den  tidlige  Renaissance.  Vestlig  i  den  bevarede 
Del  af  Bygningen  har  Sydmuren  haft  et  Fremspring. 
Om  noget  lignende  har  været  gældende  for  Nordmuren, 
kan  nu  ikke  godtgøres.  Antages  det,  at  Bygningen  har 
været  et  Kapel,  kan  vi  forklare  Betydningen  af  det  større 
og  sværere  Fundament,  bestaaende  af  store  Kampesten, 
som  ses  paa  Planen  indvendig  i  Bygningens  Østende  op 
til  Østgavlen.  Det  kan  da  forklares  som  Fundamentet  af 
et  Alter.  Et  saadant  maatte  jo  netop  ligge  paa  denne 
Plads  i  Bygningen.  Har  Bygningen  derimod  ikke  været 
et  Kapel,  vil  det  være  meget  vanskeligt  at  give  nogen 
rimelig  Forklaring  for  det  paagældende  Fundament  *).  For 
et  Kapel  taler  den  Omstændighed,  at  Bygningens  Længde- 
axe  ligger  i  Øst — Vest. 

Umiddelbart  Øst  for  »Kapelletcs  Østgavl,  lige  op  til 
>Alteret€,  fandtes  en  Sump,  som  oprensedes.  Det  var  en 
af  raa,  mindre  Kampesten  omgivet  Vandbeholder  (A.), 
fra  hvilken  en  Stenpakning,  et  Stendrain,  udgik  i  syd- 
vestlig Retning.  Stendrainet  standsede  c.  3V4  Meter  fra 
Vandbeholderen,  og  afløstes  —  som  det  ses  paa  Planen  — 
af  en  aaben  Rende  af  c.  6  Meters  Længde.  Vandrenden 
mundede  ud  i  Beholder  B.,  der  i  ret  stor  Dybde  var  fyldt 


*)  Hvis  man  antog,  at  Bygningen  havde  været  et  Beboelseshus, 
og  Fundamentet  stammede  fra  en  Skorsten  eller  Kamin,  maatte 
man  have  fundet  rigelige  Brandrester  eller  ildskømede  Sten, 
men  dette  var  ikke  Tilfældet. 


36i 

med  Sand  og  Muld,  blandet  med  Potteskaar  og  Træ- 
stumper. Udgravningen  var,  paa  Grund  af  forskellige 
Forhold,  her  meget  vanskelig;  men  det  syntes  at  kunne 
godtgøres,  at  man  i  B.  havde  en  Brønd,  hvis  Sider  dels 
bestod    af  Kampesten,    dels   af  Træstokke.     Den   aabne 


Helligkildens  aabne  Rende  (efter  Fotografi  af  Forf.). 


Vandrendes  Bund  var  meget  regelmæssigt  lagt  af  Kampe- 
sten, og  Rendens  Sider  var  ogsaa  sat  af  saadanne.  Vand- 
rendens Karakter  var  nærmest  en  almindelig  Rendestens. 
Mellem  Vandrenden  og  »Kapelletc  var  den  nedad 
mod  Renden  skraanende  Flade  brolagt  med  smaa  Kampe- 


362 

sten  (Rullesten).  Brolægningen  var,  hvad  Jyderne  kalder 
»pikket  Broe. 

Der  blev  imidlertid  gjort  en  Iagttagelse  ved  Vand- 
rendens nærmeste  Omgivelser,  som  var  meget  ejen- 
dommelig. Langs  begge  Sider  af  Renden  fandtes  der 
Mængder  af  Munkestensbrokker  og  Kalk.  Det  var  ganske 
utvivlsomt,  at  Renden  i  Nord  og  Syd  havde  været  om- 
givet af  et  af  Munkesten  muret  Hegn.  Ved  forsigtig  Ud- 
gravning fandtes  et  Par  Steder  endnu  meget  forvitrede 
Rester  af  formurede  Munkesten,  og  andre  Steder  iagttog 
man,  at  Murstensbrokkerne  laa  samlede  i  ret  bestemt  be- 
grænsede Hobe.  Den  sydlige  Række  af  disse  er  paa 
Planen  angivet  ved  Skravering  og  mærket  med  Tallene 
I,  2,  3,  4  og  5.  Noget  lignende  fandt  Sted  paa  Nord- 
siden af  Renden,  men  blev  ikke  maalt  ind. 

Jeg  tør  ikke  afgøre,  om  disse  Hobe  skal  forklares 
som  Rester  af  murede  Piller  med  aabne  Mellemrum, 
eller  om  man  snarere  skal  betragte  Hegnet  som  2  Munke- 
stensmure  med  fremspringende  Stræbepiller.  Alt  det  Ma- 
teriale af  brændt  Ler,  som  er  fundet,  var  yderlig  forvitret 
og  var  —  antageligt  paa  Grund  af  det  fugtige  Sted  — 
blødt  eller  sprødt.  Ikke  en  eneste  hel  Munkesten  blev 
optaget.  Endnu  mærkeligere  end  Resterne  af  de  gamle 
Hegnsmure,  var  dog  det,  at  man  i  et  bestemt  Bælte 
langs  Nord-  og  Sydsiden  af  Renden  i  hele  dennes  Længde 
fandt  en  rigelig  Mængde  Brudstykker  af  Munketagsten. 
Forholdet  var  her  ganske  det  samme  som  ved  >  Kapellet«. 
Det  er  ikke  muligt  at  komme  udenom  den  Forklaring, 
at  Renden  har  været  dækket  af  et  Tag,  tækket  med 
MunketegU 

Efter  Fremgravningen  i  Foraar  og  Forsommer  og 
Oprensningen  af  Vandbeholderen  A.  har  Kilden  været 
vandførende  hele  Sommeren,  Bunden  af  Vandrenden  ikke 
været  tør,  selv  ikke  i  den  tøreste  Sommertid.   Det  havde 


363 

været  ønskeligt  at  foretage  yderligere  Undersøgelser  paa 
enkelte  Punkter.  F.  Ex.  Oprensning  af  Vandbeholderne, 
Gravning  i  »den  grønne  Stribec ,  der  fra  A.  fortsætter  sig 
i  nordøstlig  Retning.  Maaske  man  her  vilde  finde  Sten- 
drainet  fortsat. 

Dog,  da  Museets  mange  forskelligartede  Arbejder 
først  i  December  levnede  Tid  til  den  afsluttende  Under- 
søgelse og  den  endelige  Opmaaling,  var  Jorden  frossen  og 
Gravning  derfor  umuliggjon.  Museet  paatænker  imidlertid 
en  Undersøgelse  i  og  ved  Karup  Kirke,  og  man  kunde  da 
muligvis  supplere  Undersøgelserne  ved  Kilden.  I  alt 
væsentligt  maa  disse  dog  betragtes  som  sluttede.  Hvad 
der  yderligere  kan  tænkes  at  fremkomme,  vil  næppe  være 
af  afgørende  Betydning. 

Ser  man,  efter  den  samlede  Undersøgelse,  paa  hele 
Anlæget,  tager  i  Betragtning  det  Sted,  hvor  dette  er 
fundet,  og  de  Traditioner,  der  knytter  sig  til  Stedet,  kan 
man  ikke  være  i  Tvivl  om,  at  det  er  Helligkilden  og  et 
til  den  knyttet  Kapel,  som  her  er  fremdraget.  Intet  af 
de  gjorte  Fund:  Brudstykker  af  Munkesten  og  Tagsten, 
Potteskaar  o.  s.  v.,  som  i  og  for  sig  er  uvæsentlige,  af- 
kræfter denne  Opfattelse,  medens  derimod  alle  Træk 
peger  hen  herimod. 

Vi  har  da  her  haft  liggende  et  lille  af  Munkesten 
opført  Kapel,  hvis  Tagdækning  har  været  Munketegl, 
liggende  efter  kirkelig  Skik  i  Øst — Vest  med  Alteret  i 
Øst.  Umiddelban  op  til  Alteret  har  Helligkilden  vældet 
frem,  har  gennem  et  Stendrain  fortsat  sig  hen  til  den 
aabne  Ledning  og  herigennem  naaet  Brønden  B.  Herfra 
bar  Vandet  antageligt  sivet  ned  over  den  lavere  liggende 
Mark  i  Syd -Vest.  Forat  beskytte  Kildens  hellige  Vand, 
at  ingen  skulde  nyde  Gavn  heraf,  uden  at  have  ofret 
fromme  Gaver,  var  den  omgivet  af  Mure  og  dækket  af 
et  Tag  —  ligesom  Kapellets  af  Munketegl. 


364 

Denne  hegnede  og  beskyttede  Kilde  er  en  morsom 
Illustration  til  Peder  Smeds  drastiske  Beskrivelse  af  Gejst- 
lighedens Forretning  og  Spekulation  i  Folkets  Overtro. 
Det  vilde  være  lærerigt  at  undersøge  andre  af  de  kendte 
Valfartssteder,  paa  hvilke  Jylland  er  saa  rig;  et  Par  af 
dem  er  nævnt  i  Begyndelsen  af  denne  Afhandling,  andre 
omtales  af  Peder  Smed.  Det  var  af  Interesse  at  se,  om 
man  andre  Steder  traf  lignende  Anlæg  som  i  Karup. 

Ved  Beskrivelsen  af  Undersøgelsen  er  vi  standsede 
ved  Kapellet  og  Kilden.  Der  fremkom  imidlertid  et  og 
andet  udenfor,  som  ogsaa  havde  Interesse.  Først  maa 
nævnes,  at  da  Ejerne  af  Mindesmærket  i  Efteraaret  1906 
lod  sætte  Hegn  omkring  Stedet,  og  man  i  den  Anled- 
ning gravede  Huller  til  Hegnsstolper,  traf  man  Vest  for 
Kapellet  (3V3  Mester  Vest  for  det  vestligste  Yderpunkt 
af  Kapellets  bevarede  Fundamenter)  paa  en  Række  store 
Kampesten  liggende  i  Retning  Nord— Syd.  Under  det 
afsluttende  Arbejde  i  December  var  det  ugørlig  at  under- 
søge Sagen  nærmere;  men  det  syntes  forøvrigt  utvivl- 
somt, at  den  nævnte  Stenrække  ikke  kunde  have  tilhørt 
nogen  Del  af  Kapellet.  Hvis  den  overhovedet  har  haft 
nogensomhelst  Forbindelse  med  Anlæget,  maa  det  have 
været  som  Del  af  et  Gærde  eller  Hegn. 

Marken  Syd -Vest  for  Kapel  og  Kilde  blev,  i  Tiden 
før  Fremdragningen  af  disse,  kulegravet  og  drainet. 
Endnu  under  Udgravningen  i  Maj  1906  stod  en  Drai- 
ningsgrøft  aaben,  og  der  var  Lejlighed  til  at  foretage 
nogen  Undersøgelse.  Forøvrigt  havde  Hr.  Wammen 
undersøgt  Forholdene,  ligesom  han  har  Æren  af  at  have 
gjort  opmærksom  paa,  at  det  paagældende  Sted  frembød 
forhold  af  Interesse.  Efter  Hr.  Wammens  Meddelelser 
har  den  Mand,  som  kulegravede  Marken,  en  knap  Alen 
under  Overfladen  stødt  paa  et  Lag,  der  indeholdt  Brand- 
rester, ildskørnede  Sten,  Potteskaar  og  mange  Steder  et 


36S 

Lag  af  Rullesten,  som  laa  saa  tæt,  at  de  maatte  betragtes 
som  Stenbro.  Jeg  havde  i  Drainingsgrøftens  Sider  Lejlig- 
hed til  at  se  det  paagældende  Kulturlag.  I  begge  Grøft- 
sider  saas  det  meget  tydeligt  markeret.  Her  fandtes  ingen 
egentlig  Stenbro,  men  flere  Steder  ildskørnede  Sten,  rigelige 
Rester  af  Aske,  Trækul,  Slakker,  halvt  forbrændte  Træ- 
splinter, Potteskaar,  Lyngtørv  o.  s.  v.  Det  var  utvivl- 
somt, at  der  paa  Pladsen  har  været  brændt  Baal  i  ældre 
Tid;  og  det  ligger  nær  at  sætte  dette  i  Forbindelse  med 
Heliigkilden.  Det  undersøgte  Sted  er  mellem  et  halvt  og 
et  helt  Hundred  Alen  fjæmet  fra  Kapel  og  Kilde,  og 
man  kunde  antage,  at  man  har  truffet  det  Sted,  hvor  de 
kildesøgende  har  kamperet  og  derfor  om  Natten  brændt 
Baal.  Pladsens  Nærhed  ved  Kilden  og  det  lave  Niveau 
gør  det  rimeligt,  at  her  til  Stadighed  har  været  fugtig 
Grund.  Maaske  netop  dette  har  været  Aarsag  til,  at  de 
Syge,  som  søgte  Helbredelse  ved  Kilden  valgte  Stedet  til 
Kampering;  den  fugtige  Undergrund  havde  jo  sin  Aarsag 
i  Helligkilden. 

Til  disse  Meddelelser  maa  endnu  føjes  et  Par  Ord 
om  Karup  og  de  Mænd,  hvis  Interesse  det  skyldes,  at  det 
lille  beskedne  Mindesmærke  er  blevet  fredlyst. 

Efter  Karups  Stortid,  da  Skarer  af  Pilgrimme  søgte 
Stedet,  forfaldt  den  lille  By  mere  og  mere  og  formaaede 
lige  til  den  seneste  Tid  ikke  at  rejse  sig  igen,  skøndt 
dog  en  enkelt  Mand,  Bonden  Jens  Stoulund,  gjorde  sit 
Navn  bekendt  i  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede 
paa  Grund  af  sine  Engvandingsanlæg. 

Et  Par  Tal  fra  »Traps  Danmark«  giver  god  Besked 
om  Karups  Lidenhed.  Befolkningen  i  Karup  Sogn  var 
i  1801:  III,  i  1840:  187,  i  1860:  221,  i  1880:  247, 
i  1890:  259,  i  1901:  300.  I  1890  fandtes  i  Sognet  ialt 
44  Gaarde  og  Huse.    Man  vil  se,  at  der  navnlig  i  Tiden 


366 

1890  til  1 90 1  var  noget  større  Udvikling.  Men  efter 
denne  Tid  er  den  nye  Jærnbane  mellem  Viborg  og  Her- 
ning blevet  bygget,  og  Karup  blev  Midtstationen  paa 
Banen.  Dette  gav  den  lille  By  et  godt  Skub  fremad. 
Nogle  dygtige,  energiske  Mænd  gik  i  Spidsen  for  Ud- 
viklingen, og  i  Løbet  af  nogle  faa  Aar  var  Antallet  af 
Bygninger  i  Byen  mere  end  fordoblet.  Nye  Virksom- 
heder voxede  frem  og  er  i  stadig  Væxt,  mens  den  gamle 
Vandmølle  ved  Karup  Aa  nu  forsyner  Byen  med  elektrisk 
Lys.  Forrest  i  Udviklingen  er  Købmand  J.  C.  Nielsen 
i  Karup,  som  samroen  med  Architekt  Erik  W.  Lind  og 
Købmand  Frederik  Schade  (begge  af  Skive)  er  Ejer  af 
den  Jord,  paa  hvilken  Kapellet  og  Kilden  er  beliggende. 
Disse  3  Mænd,  som  arbejder  paa  Udviklingen  af  det  nye 
Karup,  har  vist  den  allerstørste  Interesse  for  det  gamle 
Mindesmærke.  De  har  deltaget  i  Udgifterne  ved  Udgrav- 
ningen og  har  fredlyst  Stedet.  Naar  dette  nævnes  her, 
er  det  ikke  blot  som  Tak  til  disse  Mænd,  men  for  at 
fremhæve,  at  det  her  som  andetsteds  i  Landet  ofte  er  de 
Mænd,  som  leder  den  moderne  Udvikling,  der  viser  den 
største  Interesse  for  vore  historiske  Minder. 


Et  Pseudonym. 

Ved  C  Klitgaard. 


Først  efterat  »Stændervisen c  var  tiykt,  lykkedes  det  mig 
at  faa  Vished  for^  at  den  Jens  Thamsen,  som  1863  Icxl  den 
trykke,  var  identisk  med  min  Bedstefader,  Kjøbmand  C.  Klit- 
gaard i  Blokhus^). 

Jeg  havde  hidtil  kim  truffet  »Jens  Thamsen«  som  Signatur 
under  Dagbladsartikler  vedrørende  Samfundsanli^ender,  og 
» Stændervisen  <  er  da  vist  ogsaa  det  eneste  —  om  jeg  saa 
maa  sige  —  skjønliterære  Arbejde,  han  har  »befordret  i 
Trykken«. 

Nævnte  Klitgaard  (t  1877)  bar  Fornavnene  Jens  Carl 
Bang,  og  han  var  Søn  af  cand.  phil.  Thomas  Klitgaard, 
Sognedegn  til  Veggerby-Bislev,  altsaa  kimde  han  med  Rette 
kalde  sig  Jens  Thomsen  eller  —  udtalt  paa  Almuemaal  — 
Jens  Thamsen. 

Jeg  skulde  ikke  have  opholdt  Læserne  med  denne  Sag, 
der  jo  ikke  kan  antages  at  have  nogen  større  Interesse  for 
Offentligheden,  hvis  »Jens  Thamsen«  kun  havde  været  et 
Pseudonym,  som  disse  er  oftest;  men  »Jens  Thamsen«  var 
noget  mere. 


')   Jvf.  nærv.  Bind,  Side  141,  Note  4. 


368 

Spørg  de  gamle  Klitboere  i  Hvetbo  Herred,  om  de 
erindrer  en  Jens  Thamsen,  der  i  sin  Tid  var  med  som 
Bjærger,  naar  der  kom  Strandinger  paa  Kysten:  de  vil  med 
et  Imit  Blink  i  Øjet  erklære,  at  ham  husker  de  meget  godt, 
og  de  vil  antagelig  tilføje,  at  han  var  grøn.  Men  vil  man 
deraf  slutte,  at  han  var  ung,  tager  man  fejl,  —  han  var 
gammel. 

Jens  Thamsen  var  nemlig  ikke  Navnet  paa  en  Mand, 
men  derimod  paa  en  gammel,  grøn  Frakke,  som  Klitgaard 
til  daglig  opbevarede  paa  sit  Pulterkammer,  men  som  kom 
frem,  naar  der  fore&ldt  Strandinger. 

Naar  Bjærgelønnen  saa  fordeltes,  tilkom  der  Klitgaard 
2  Lodder  som  Strandfoged,  men  desuden  fik  han  ogsaa 
I  Lod,  naar  han  iført  den  grønne  Frakke  gav  Kvittering 
som  Jens  Thamsen« 

Om  Oprindelsen  hertil  ved  ingen  nulevende  Besked, 
maaske  har  den  været,  at  K.  paa  denne  Maade  efter  stil- 
tiende Aftale  honoreredes  for  den  Ulejlighed,  han  paa  saa 
mange  Maader  havde  med  at  varetage  Bjæigemes  Interesser, 
thi  som  Strandingskommissionær  og  Repræsentant  for  de  langt 
fra  boende  Konsuler,  der  jo  skulde  varetage  Strandings- 
massens  Interesser,  kunde  han  ikke  godt  officielt  staa  paa 
Bjæigemes  Side.  Maaske  har  han  ogsaa  til  en  Begyndelse 
ladet  en  af  sine  Karle  eller  en  Handelslærling  deltage  i 
Bjærgningen  iført  den  grønne  Frakke;  men  da  disse  Folk 
jo  skiftede,  blev  det  Frakken,  der  bevarede  Kontinuiteten, 
og  senere  var  den  alene  tilstrækkelig  Hjemmel  for  Bjærge- 
lodden. 


Folkemødet  i  Viborg 

den  22.  og  23.  Marts  1848. 

Bidrag  til  den  jyske  Frihedsbevægelses  Historie. 
Af  Rektor  Dr.  phiL  A.  Heise. 


D.  20.  Marts  1898  —  Halvhundredaarsdagen  for  Kasinomødet 
d.  20.  Marts  1848  —  holdt  jeg  i  Viborg  et  Foredrag  om  Martsbe- 
vægelsen.  Jeg  fik  derved  Øje  for  den  ikke  ringe  Betydning,  som 
det  saakaldte  »Folkemøde«  i  Viborg  havde,  da  dette  i  Virkeligheden 
var  helt  uafhængigt  af  Kasinomødet  og  havde  en  langt  mere  ud- 
præget Karakter  end  de  mange  andre  Møder,  der  før  eller  efter 
Kasinomødet  holdtes  rundt  om  i  Landet  Jeg  begyndte  derfor  straks 
efter  Foredraget  at  nedskrive  en  Beretning  om  det  jyske  Møde,  dets 
For-  og  Efterhistorie,  men  blev  afbrudt  ved  andre  Arbejder.  Nu 
meddeles  Afhandlingen  i  en  lidt  ændret  Skikkelse. 

L  Mødets  Forhistorie. 

(24.  Januar — 21.  Marts). 

Torsdag  d.  20.  Januar  1848  Kl.  loVi  Aften  døde 
Kong  Kristian  VIII  paa  Amalienborg.  D.  28.  Januar  stod 
i  »Fsedrelandet«  et  stemningsfuldt  Digt:  »Til  Kongen,  en 
Stemme  fra  Jylland  c.  Det  synes,  at  Digtet  er  skrevet 
umiddelbart  efter  den  første  Efterretning  om  Kongens 
Død,  og  det  gjorde  stor  Opsigt;  fta  »Fædrelandet c  gik  det 
over  til  en  Mængde  andre  Aviser,  ikke  mindst  i  Jylland, 
hvortil  det  dog  først  naaede  tilbage  i  Begyndelsen  af  Fe- 
bruar. Er  Digtet  end  temmelig  langt  og  vidner  det  end 
paa  flere  Steder  om  en  Debutant  med  Reminiscenser  fra 

24 


370 

»Dannerskjald-Tiden«,  saa  greb  det  dog  Stemningen.    Det 
begynder: 

Kong  Frederik!  Dig  dit  Folk  sin  Hilsen  bringer, 
Det  skuer  op  til  dig  med  Haab  og  Fr^'gt! 
Hvad  sker  ved  næste  Slag  af  Tidens  Vinger? 
Paa  hvilken  Grund  er  Danmarks  Fremtid  bygt? 

Kan  Du  os  lede  gennem  Storme  svære? 
Fra  Jorden  gik  din  Faders  lyse  Aand 
Og  centnertung  nu  hviler  i  din  Haand 
En  gammel  Slægts,  et  gammelt  Riges  Ære. 

Af  Størst  Vægt  er  dog  følgende  to  Vers: 

Af  Huset  Oldenborg  er  Du  den  sidste  — 
Rust  dig  til  Kampen,  Konge,  og  vær  stærk  1 
Thi  ingen  Søn  vil  stande  ved  din  Kiste 
Og  love  Frugt  af  dit  begyndte  Værk. 
Eet  Blad  er  kun  i  Krøniken  tilbage. 
Og  tegner  Du  paa  det  en  stor  Bedrift, 
Da  vil  din  Summes  Navn  med  gylden  Skrift 
End  straale  i  de  fjerne  Fremtidsdage. 

Se  Nordens  Aand  er  vaagnet  af  sin  Slummer, 
Er  vaagnet  med  fornyet  Kraft  og  Mod. 
To  store  Ønsker  Folkets  Hjerte  rummer. 
Og  kun  for  dem  det  ofre  vil  sit  Blod: 
For  Frihed  og  for  Danskhed  vil  vi  stride. 

Disse  to  Juveler  skal  Kongen  sætte  i  sin  gyldne 
Krone,  da  vil  hans  Minde  vare  evigt;  men  lader  han 
Tysk  fonrænge  Dansk  med  List  og  Vold,  da  vil  Folket 
gaa  til  Grunde. 

Overalt  følte  man  Stillingens  Alvor,  og  ikke  mindst  i 
Viborg.  Her  var  jo  den  jyske  Stænderforsamlings  Møde- 
sted, og  der  var  derved  fremkaldt  et  livligt  politisk  Røre. 
Den  nyere  Tids  Friheds-  og  Nationalitetstanker  havde 
her  mange  Tilhængere  baade  blandt  den  yngre  Del  af 
Embedsstanden  og  blandt  Borgerne.    Til  Viborg  naaede 


371 

Efterretningen  om  Kongens  Død  med  Posten,  der  da  gik 
over  Randers,  Kl.  éVs  Morgen  Mandag  d.  24.  Januar. 
Efterretningen  synes  at  være  kommen  temmelig  uventet; 
den  farlige  Vending,  som  Kongens  Sygdom  havde  taget  d. 
19.  og  20.  Januar,  kendte  man  ikke;  de  sidste  i  »Viborg 
Stiftstidendec  d.  22.  bekendtgjorte  Bulletiner  var  af  den 
18.,  og  lød  ikke  særlig  foruroligende,  om  man  vel  nok 
allerede  tidligere  har  haft  en  Forudfølelse  af,  hvad  der 
forestod.  Men  tillige  bragte  Posten  Efterretning  om  den 
nye  Konges  aabne  Brev  med  dets  vage  og  ubestemte 
Løfte  om,  at  han  ikke  blot  vilde  fortsætte  de  af  hans 
Fader  begyndte  Forbedringer  i  Forvaltningen,  men  ogsaa 
»tilendebringe  den  af  ham  paatænkte  Ordning  af  Statens 
offentlige  Forhold,  der  tilsigter  at  betrygge  Borgernes  gen- 
sidige Rettighederc ;  men  hvori  denne  Ordning  skulde 
bestaa,  antydedes  ikke;  hvad  der  lovedes,  syntes  nærmest 
at  være  en  Fortsættelse  af  Kristian  VIII's  Regeringssystem. 
Man  fik  imidlertid  med  samme  Post  ogsaa  Efterretning 
om,  at  der  allerede  d.  20.  om  Aftenen  i  København  »var 
en  Opfordring  i  Omløb  til  de  derværende  Stænderdepu- 
terede  og  Hovedstadens  Borgerrepræsentanter  om  at  tage 
de  til  Omstændighedernes  Vigtighed  svarende  Forholds- 
regler,  for  som  Folkets  naturlige  Talsmænd  i  det  rette 
Øjeblik  ar  frembære  Folkets  Ønsker«  *).  Københavns 
Borgerrepræsentanter  vedtog  ogsaa  i  et  Møde  d.  20., 
inden  Kongen  endnu  var  død,  en  saadan  Adresse  til  den 
nye  Konge. 

Allerede  d.  27.  om  Aftenen  Kl.  6  stod  derpaa  i  »Vi- 
borg Stiftstidendec  indrykket  følgende  Bekendtgørelse: 

»Underskrevne,   her  tilstedeværende  Stænderdeputerede 
og  Suppleanter  indbyde  samtlige  Nørrejyllands  Stænderdepu- 


*)  »Vib.  Stiftstid.c  af  24.  Jan.,  jfr.  »Fædrelandet«  af  21.  Januar. 

24* 


372 

terede  til  et  Møde  i  Randers  Lørdag  d  29.  Januar  1848 
Fonniddag  Kl.  10  c 

Indbyderne  var  flere  af  den  jyske  Stænderforsamlings 
indflydelsesrigeste  Medlemmer,  nemlig  Fabrikejer  Mads 
Pagh  Bruun  til  Bruunshaab  ved  Viborg  (senere  For- 
mand i  Landstinget),  Købmand  S.  Buchwaldt,  Lands- 
overretsprokurator  Jespersen,  Fabrikant  S.  Wistoft  fra 
Subæk  ved  Viborg,  og  desuden  Købmand  S.  Hagemann. 
Forøvrigt  var  flere  af  de  til  Viborg  knyttede  Medlemmer 
af  Stænderforsamlingen  paa  den  Tid  i  København,  nem- 
lig Stænderforsamlingens  første  Præsident,  Prof.  Joachim 
Frederik  Schouw,  som  man  i  sin  Tid  havde  skænket 
en  Gaard  i  Viborg,  for  at  han  kunde  blive  Medlem  af 
Forsamlingen,  og  som  i  disse  Dage  netop  var  en  af 
Hovedlederne  i  København,  og  den  sidste  Forsamlings 
Prsesident,  Højesteretsassessor  Peter  Daniel  Bruun  til 
Åsmild  Kloster,  senere  Landstingets  første  Formand  (Bro- 
der til  M.  P.  Bruun). 

Ved  dette  Skridt  vilde  Bevægelsens  Ledelse  saaledes 
komme  i  de  nørrejyske  Stændermedlemmers  Haand,  og 
det  var  efter  alt,  hvad  der  var  gaaet  i  Forvejen,  ogsaa 
det  naturligste.  Som  Bevægelsens  Leder  maatte  i  det  Øje- 
blik vistnok  Christian  Magdalus  Jespersen  anses;  i 
al  Fald  vil  man  i  det  følgende  stadig  flnde  ham  blandt 
de  mest  fremtrædende.  Han  var  født  i  Viborg  1809  og 
Søn  af  daværende  Justitiarius  ved  Overretten  Jesper 
Jespersen.  1834  var  han  blevet  Landsoverretsprokurator 
i  Viborg  og  blev  i  1842  Stænderdeputeret.  Han  kom 
straks  til  at  indtage  en  betydelig  Stilling  i  Forsamlingen. 
Det  var  i  disse  Aar,  at  den  nørrejyske  Forsamling  med 
Kraft  optraadte  som  Talsmand  for  den  danske  Nationa- 
litet i  Slesvig  og  for  en  konstitutionel  Forfatning,  ikke 
uden  alvorlige  Sammenstød  med  den  kgl.  Commissarius 


373 

og  med  skarp  Afvisning  af  Regeringen  for  sin  ukaldede 
Indblanding  i  Sager,  der  ikke  angik  den. 

Netop  i  den  sidst  afholdte  Stænderforsamling  (1846) 
havde  Jespersen  foreslaaet  at  indgive  en  Petition  til  Kongen 
om  Indførelse  af  en  fri  Forfatning.  Da  Commissarius 
(P.  G.  Bang)  modsatte  sig  en  saadan  Petitions  Indgivelse 
som  stridende  mod  Kongeloven,  havde  Jespersen  senere 
ved  Forsamlingens  Slutning  foreslaaet  at  indgive  en  Slut- 
ningsadresse  til  Kongen.  I  denne  erklærede  Stænderfor- 
samlingen i  et  værdigt  og  fast  Sprog,  at  Folket  villigt 
vilde  bringe  de  Ofre,  som  Landets  Sikkerhed  og  Ære 
maatte  udkræve  for  at  bevare  den  danske  Nationalitet  i 
Slesvig  og  dettes  uadskillelige  Forbindelse  med  den  danske 
Krone;  men  Forsamlingen  maa  antage,  at  Regeringens 
Virksomhed  alene  »ikke  vil  være  dlstrækkelig  til  at  gen- 
oprette den  nu  manglende  Sikkerhed  og  Tilfredshed,  men 
at  hertil  ogsaa  udkræves  en  folkelig  Medvirkning 
gennem  tidssvarende  statsretslige  Institutioner,  som  paa 
en  virksom  Maade  kunne  betrygge  Retstilstand  og  Vel- 
være i  de  enkelte  Statsdele,  og  som  tillige  kunne  betrygge 
Sammenholdet  mellem  disse  Landsdele,  c 

Adressen  ender  med  følgende  kraftige  Udtalelse: 

»Forsamlingen  har  troet,  tillidsfuldt  at  burde  af- 
vente Regeringens  nærmere  Beslutning  i  disse  vigtige 
Anliggender,  og  har  ikke  villet  foregribe  samme 
ved  bestemte  Andragender.  Men  den  maa  dog 
udtale,  at  skulde  efter  tvende  Aars  Forløb  (Stænderne 
sammenkaldtes  kun  hvert  andet  Aar)  Forholdene  hen- 
staa  i  den  nærværende  Tilstand,  da  vil  sandsynligvis 
den  næste  Stænderforsamling  finde  sig  kaldet  til  at 
nedlægge  for  Tronen  sine  Anskuelser  om,  hvorledes 
Statens  Fremtid  kan  betrygges  og  de  ulykkelige  Mis- 
forhold udjævnes,  og  skulde  da  disse  Genstande 
af  Regeringen  anses  for  udelukkede  fra  Stæn- 
dernes Raadighed,  skulde  det  formenes  dem  frit  og 


374 

uforbeholdent  at  udtale  sig  om  disse  Livsforhold  for 
den  fælles  Stat,  da  maatte  Stænderne  opgive  Tanken 
om  at  kunne  være  til  Nytte  for  Fædrelandet,  hvorpaa 
Folket  synes  at  have  billigt  Krav. 

Deres  Majestæt  modtage  med  gunstigt  Sind  disse 
Deres  tro  Provinsialstænders  frimodige  Ytringerc  *). 

Paa  denne  Adresse  var  der  endnu  ikke  givet  noget 
Svar;  det  vilde  først  blive  givet  i  Samlingen  1848,  om 
der  overhovedet  kunde  ventes  noget.  Man  ventede  der- 
for ogsaa  en  politisk  Kamp  i  1848;  det  udules  saaledes 
allerede  inden  Kongens  Død  i  det  da  ansete  Blad,  »Laa- 
land-Falsters  Stiftstidende«,  at  en  saadan  Kamp  maatte 
ventes  paa  Grund  af  den  jyske  Stænderforsamlings  Slut- 
ningsadresse.  Det  laa  da  meget  nær  for  den  jyske  Stænder- 
forsamling nu  ved  Regeringsforandringen  straks  at  tage 
Sagen  i  sin  Haand,  og  det  havde  man  ogsaa  andensteds 
indset. 

I  Aalborg  var  den  ivrigste  Frihedsmand  Købmand 
(o:  Boghandler  og  Bogtrykker)  Cand.  fil.  Bernhard  Rée, 
Redaktør  af  »Aalborg  Stiftstidendec.  Han  hørte  til  en 
anset  jødisk  Købmandsslægt,  der  i  en  sjælden  Grad  for- 
enede praktisk  Virksomhedssans  med  ideelle  Interesser 
og  Almensans  og  som  drev  store  Forretninger,  Faderen 
Hartvig  Filip  Rée  i  Aarhus  (og  Fredericia),  Broderen 
Julius  Rée  i  Randers;  begge  var  desuden  optraadte  som 
Forfettere  af  landøkonomiske  og  lignende  Skrifter,  Fade- 

^)  Adressen  af  20.  December  1846  findes  saa  godt  som  fuldstændig 
meddelt  b.  a.  hos  Thrige:  »Danm.s  Hist.  i  vort  Aarh.c,  I,  339  f. 
—  Om  de  overordentlig  interessante  Diskussioner  baade  om 
Petitionen,  hvor  Jespersen  førte  Hoveddebatten,  og  Præsiden- 
ten, P.  D.  Bruun,  med  Værdighed  hævdede  Stænderforsam- 
lingens Ret  overfor  den  kgl.  Commissarius,  P  G.  Bang«  og  om 
Adressen,  hvor  Jespersen  selvfølgelig  ogsaa  spillede  en  Hoved- 
rolle, —  henvises  til  Stændertidenden  for  1846. 


375 

ren  tillige  som  jødisk  Bibelteolog  og  Filosof,  Broderen 
som  historisk  Forfatter  ni.  m.;  andre  af  Hartvig  Filips 
Børn  var  særlig  musikalsk  begavede,  Anton  som  Koncert- 
virtuos og  Komponist,  Immanuel  til  sidst  som  Musik- 
handler  i  København  og  musikalsk  Forfatter.  Som  Med- 
lem af  Stænderforsamlingen  havde  Bernhard  Rée  taget 
ivrig  Del  i  de  storpolitiske  Debatter.  Han  var  stærkt 
paavirket  af  Tidens  Frihedsideer,  med  Ønsket  om  ud- 
strakt politisk  Frihed  og  vidtgaaende  Valgret  uden  Klasse- 
hensyn. Det  socialpolitiske  stod  for  ham  i  første  Række, 
om  han  end  ved  Deltagelse  i  Forhandlingerne  1846  og 
ved  sit  Blads  hele  Holdning  viste,  at  han  ogsaa  havde 
et  aabent  Blik  for  Betydningen  af  Danskhedens  Sag  i 
Nordslesvig.  Han  stod  det  Parti,  der  i  København  havde 
sin  Hovedstøtte  i  »Haandværkerdannelses-Foreningen*  og 
som  samledes  i  »Hippodromen c,  nærmere  end  det  natio- 
nalliberale Parti.  Sit  Blad  havde  han  ubetinget  hævet  op 
til  det  mest  selvstændigt  redigerede  Provinsblad,  i  al  Fald 
i  Jylland,  hvorfor  det  ogsaa  fik  en  ikke  ringe  Indflydelse 
i  det  nordlige  Jylland.  Men  den  svage  Side  hos  B.  Rée 
var  megen  Ordflom  og  i  hans  skriftlige  Indlæg  efter 
vor  Tids  Opfattelse  ofte  meget  overfladisk  Frasemageri. 
Allerede  d.  24.  Januar  stod  ogsaa  i  »Aalborg  Stifb- 
tidende«  en  Opfordring  fra  Rée,  de  to  tilstedeværende 
Suppleanter,  Prokurator  Møller  og  Kæmner  Wulff 
samt  den  Stænderdeputerede  v.  Støcken  til  Nibstrup 
til  Stændermedlemmeme  om  at  møde  i  Randers,  dog 
endnu  uden  Angivelse  af  Dag  og  Tid;  men  ikke  nok 
hermed,  paa  Stifbbogtrykkeriets  Kontor  fremlagdes  samme 
Dag  en  Adresse  fra  »Aalborg  Stænderdeputation  c,  en  Del 
Borgerrepræsentanter,  Borgere  og  Indvaanere  i  Aalborg 
med  mange  Underskrifter.  Adressen  et  forfærdelig  lang, 
efter  Nutidens  Opfattelse  en  Floskel-  og  Fraseflom, 
helt    udansk    i   Aand   og  Tanke;   det    gaar  saavidt,    at 


376 

Kongen  et  Sted  tiltales  med  —  »Sire«!  Vel  ytres  der, 
»at  hvert  Haab  for  Fremtiden  bliver  vaklende,  saalænge 
det  Led  endnu  mangler,  der  ene  kan  føre  H^net  om 
Danmarks  Vænge«,  men  dette  kan  alene  ske  ved  Fri- 
heden. Kærnepunktet  i  den  lange  Ordstrøm  er  imidlertid: 
»  ...  en  fri  folkelig  Forfatning,  som  omgiver  Tronen 
med  ansvarlige  og  folkeligsindede  Ministre  og  som, 
med  Lighed  i  Rettigheder,  fuldstændig  Samvittig- 
heds- og  borgerlig  Frihed,  giver  Folket  ved  dets  efter 
en  liberal  Valglov  kaarede  Repræsentanter  besluttende 
Medandel  i  Lovgivningen  og  Statsudgifternes  Bestem- 
melse.« 

Adressen  skulde  have  været  afsendt  med  en  Depu- 
tation endnu  samme  Dag,  men  imidlertid  kom  den  Ffter- 
retning,  at  Kongen  (for  at  undgaa  at  besvare  den  køben- 
havnske Borgerrepræsentations  Adresse  af  21.  Januar)  indtil 
videre  ikke  personlig  vilde  modtage  Deputationer.  Den 
blev  da  indsendt  til  Kabinetssekretæren  *).  Forøvrigt  frem- 
kaldte den  en  fuldstændig  absolutistisk  Modadresse  fra 
Aalborg,  indsendt  den  i.  Februar. 

Imidlertid  var  den  viborgske  Opfordring  til  en  Sam- 
menkomst i  Randers  den  29.  Januar  Kl.  10  meget  hur- 
tigt kommen  til  Aalborg,  og  ligeledes  til  Aarhus  og  Ran- 
ders, og  allerede  d.  2*5.  indeholdt  »Aalborg  Stiftstidende« 
en  ny  Opfordring,  udstedt  foruden  af  de  tidligere  nævnte 
Stændermedlemmer  for  Viborg  og  Aalborg  ogsaa  af  Pro- 
kurator T.  C.  Dahl  i  Aarhus,  Ejer  af  Moesgaard  (bekendt 
Politiker,  senere  Stiftamtmand  i  Aarhus),  og  denne  Ind- 
bydelse tiltraadtes  straks  efter  af  de  Stænderdeputerede  i 
Randers,  Apoteker  K  øst  er  og  Prokurator  Olsen. 


*)  Meddelt  i  > Aalborg  Stiftstid.«  af  25.  Januar  (Ekstranumer),  her- 
efter i  »Viborg  Stiftstid.«  27.  og  28.  Jan.,  jfr.  4.  Febr.  og  »Fædre- 
landetc  for  31.  Januar. 


377 

Uagtet  den  korte  Tidsfrist,  Tidens  uheldige  Færdsels- 
forhold og  en  streng  Vinter  samledes  ogsaa  dl  den  fast- 
satte Tid,  Lørdag  d.  29.  Januar  Kl.  10,  26  Stændermed- 
lemmer (eller  Suppleanter),  navnlig  fra  Aalborg,  Randers, 
Aarhus  og  Omegn,  paa  Raadhuset  i  Randers.  Forhand- 
lingerne overværedes  af  et  stort  Antal  Personer  fra  Byen 
og  af  Fremmede,  der  var  ankomne  langvejs  fra.  Bern- 
hard Kée  aabnede  Mødet  og  foreslog  til  Dirigent  Gods- 
ejer Nyholm  til  Baggesvogn  og  Vrejlev  Kloster,  en  Mand, 
der  ligeledes  indtog  en  fremragende  Plads  blandt  Stænder- 
forsamlingens liberale  Medlemmer  og  senere  i  Rigsdagen. 
Der  fulgte  >en  livlig  og  interessante  Diskussion,  hvori 
Stænderforsamlingens  mest  fremtrædende  Medlemmer  eller 
Suppleanter  deltog:  Nyholm  selv,  Rée,  der  var  valgt 
til  Sekretær,  Kancelliraad  Ingerslev  til  Marselisborg, 
Jespersen,  T.  C.  Dahl,  Herredsfoged  Kancelliraad 
John  Findsen  i  Aarhus,  M.P.Bruun,  Gaardejer  J  0  r- 
gen  Mogensen  Blach  fra  Taastrup  ved  Randers  (frem- 
ragende Bonde,  senere  Rigsdagsmand),  Prokurator  C. 
Holm  fra  Hobro  (Suppleant),  Købmand  Jens  Peter 
Hammershøj  fra  Aarhus  og  Prokurator  J.  Møller  fra 
Aalborg  (Suppleant).  Man  enedes  om  at  nedsætte  et  Udvalg 
til  Affattelse  af  en  Adresse,  og  hertil  valgtes  Jespersen, 
Dahl  og  Findsen. 

Om  Aftenen  samledes  man  atter  i  Raadhussalen  for 
at  drøfte  Adressen;  men  imidlertid  havde  man  &aet  Nyt 
fra  København:  Clausens  og  Schouws  bekendte  Skrift  »Ved 
Tronskiftet«.  Det  oplæstes  for  idet  talrige  Auditorium«, 
som  havde  indfundet  sig  i  Raadhussalen.  I  den  derpaa 
følgende  Adressediskussion  deltog  omtrent  de  samme  Ta- 
lere som  i  Formiddagsmødet.  Adressen  er  holdt  i  den 
samme  værdige  Tone  som  Stænderforsamlingens  Slut- 
ningsadresse  fra  1846,  hvortil  den  ogsaa  henviser.  Det 
er  aabenbart  samme  Koncipist,  der  i  alt  væsentligt  har 


578 

affattet  begge.  Det  er  ikke  Bernhard  Rées  Pen;  men 
en  Del  af  de  Tanker,  han  og  hans  Tilhængere  vare  Tals- 
mænd for,  ere  optagne,  dog  i  en  afdæmpet  Tone. 

tMænd,  kaarede  ved  frit  Valg  af  Folkets  Midte  til 
at  være  dettes  Organ  i  Fædrelandets  Anliggender«,  saa- 
ledes  begyndte  Adressen,  tføle  sig  kaldede  til,  i  et  for 
Konge  og  Land  saa  vigtigt,  saa  betydningsfuldt  Øjeblik 
som  dette,  at  tolke  for  Deres  Majestæt  de  Følelser  og 
Stemninger,  hvoraf  vi,  hvoraf  Folket,  navnlig  i  denne 
Provins,  er  gennemtrængt.«  Det  er  ikke  i  Udøvelsen  af 
deres  Kald  som  Stænderdeputerede,  at  de  saaledes  hen- 
vende sig  til  Kongen,  men  »i  Udøvelsen  af  den  Ret,  som 
ikke  nægtes  den  danske  Borger,  med  undersaatlig  Ær- 
bødighed frit  og  uforbeholdent  at  udtale  sig  ligeover  for 
sin  Drot,  det  er  som  Kongens  tro  Borgere,  som  Mænd, 
der  ifølge  den  Tillid,  der  er  os  vist  af  Folket,  vel  for- 
saavidt  tør  tale  i  dettes  Navn.«  De  vil  derfor,  under 
Fædrelandets  alvorsfulde  Stilling,  der  er  langt  farligere, 
end  da  Nørrejyllands  Stænder  1846  indsendte  Slutnings- 
adressen,  udtale,  hvad  der  ligger  Folket  inderligt  og  varmt 
paa  Hjene.  De  haabe  og  vente  da  af  Kongens  hele  folke- 
lige Sindelag  og  Færd  en  saadan  Ordning  af  de  af 
Kongen  (i  det  aabne  Brev  af  20.  Januar)  omtalte  Forhold, 
»at  der  af  samme  udgaar  en  paa  lige  Menneske-  og 
Borgerrettigheder  bygget  fri  og  folkelig  konstitutionel 
Forfatning  .  .  .  med  Folkets  besluttende  og  lovgivende 
Deltagelse  i  de  offentlige  Anliggenders  Styrelse.« 

»Disse  Forventninger  er  det,«  saaledes  ender  Adres- 
sen, »som  nu  gennemtrænge  det  danske  Folk,  og  navn- 
lig Jyderne,  Jyderne,  der  aldrig  have  staaet  tilbage  i 
Troskab  mod  deres  Konge,  i  kraftig  Vilje  til  for  Kongen 
at  vove  Liv  og  Blod,  men  ved  Siden  heraf  maaske  og 
have  haft  en  større  Kærlighed  til  Friheden,  en 
større  Længsel  efter  en  fri  Forfatning.« 


379 

Adressen  blev  enstemmig  vedtagen  og  underskreven 
af  de  tilstedeværende  26,  nemlig  foruden  af  de  tidligere 
nævnte  11,  der  havde  deltaget  i  Forhandlingerne  m.  m., 
af:  Købmand  Buchwaldt,  Viborg,  Sædegaardsejer  F. 
Dahl  til  Buderupholm,  Sædegaardsejer  Faber  til  Ran- 
drup ved  Viborg,  Sognefoged,  Gaardejer  Fischer  i  Hinge, 
Købmand  Hagemann  i  Viborg,  Auktionsholder  Hertz, 
Aarhus,  Gaardfæster  Kondrup  (Suppleant),  Apoteker, 
Raadmand  Kø  s  ter  i  Randers  (meget  bekendt  Stænder- 
deputeret, senere  kongevalgt  Medlem  af  den  grundlov- 
givende Rigsforsamling,  Landstingsmand),  Sognefoged 
Møller,  Prokurator  Olsen  i  Randers,  Examinatus  juris 
Proprietær  Poulsen  til  Dalsgaard  ved  Randers,  Kammer- 
raad  v.  Støcken  til  Nibstrup  (senere  Landstingsmand), 
Wielandt,  Møller  og  Gaardejer  i  Svejstrup  ved  Randers, 
Wistoft,  Fabrikant,  Subæk  ved  Viborg,  Wulff,  Kæm- 
ner i  Aalborg  (senere  kongevalgt  Medlem  af  den  grund- 
lovgivende Rigsforsamling). 

Det  bestemtes  derpaa,  at  Adressen  Mandag  Morgen  d. 
I.  Februar  skulde  afeendes  til  de  i  København  værende 
Medlemmer,  P.  D.  Bruun  og  Jo.  Fr.  Schouw,  for  af 
dem  enten  personlig  eller  gennem  Kabinetssekretariatet  at 
overrækkes  Kongen,  ligesom  disse  Mænd  blev  bemyndi- 
gede til  at  offentliggøre  den.  —  Inden  man  skiltes,  ned- 
sattes imidlertid  en  permanent  Komité,  bestaaende  ai 
Prokurator  T.  Dahl  i  Aarhus,  Jespersen  i  Viborg, 
Køster  i  Randers,  Rée  i  Aalborg  og  den  fraværende 
Oliemøller  Se  hytte  i  Horsens  —  en  af  Stænderforsam- 
lingens mest  fremtrædende  Medlemmer  — ^  og  denne 
Komité  fik  Fuldmagt  til  at  sammenkalde  et  nyt  Møde  af 
Deputerede  og  Suppleanter  i  Randers,  naar  de  fandt  An- 
ledning dertil.  —  Dagen  endte  med  en  animeret  Super 
i  Klublokalet,  hvor  »de  26c  ved  deres  Ankomst  mod- 
toges med  »rungende  Hurra«,  og  hvor  Taler  holdtes,  og- 


58o 

saa  af  flere  Frihedsvenner  fra  Byen,  Adjunkt  Dorph, 
Købmand  Jacobi  m.  fl.  ^). 

Da  Adressen  naaede  P.  D.  Bruun  og  Schouw,  ja 
inden  Mødet  endnu  var  holdt,  var  Stillingen  imidlertid 
blevet  helt  forandret:  Den  28.  Januar  var  den  bekendte 
kgl.  Kundgørelse  om  Forfatningsforholdenes  Ordning  ud- 
stedt. Den  danske  Stat  skulde  altsaa  nu  være  et  kon- 
stitutionelt Rige;  men  de  fleste  følte  sig  dybt  skuffede, 
baade  Danske  og  Tyske,  Absolutister  og  Frihedsmænd: 
en  Helstatsdualisme,  hvorved  Kongeriget  og  Hertugdøm- 
merne inden  for  den  fælles  Ramme  stode  som  stærkt  ad- 
skilte, ligestillede  Dele,  en  karrigt  tilmaalt  Frihed  i  Fælles- 
anliggenderne,  medens  de  4  Stænderforsamlinger  skulde 
bestaa  for  de  særlige  Anliggender,  uden  at  det  var  an- 
tydet, om  disse  fra  raadgivende  skulde  blive  besluttende. 
De  enkelte  Forfatningsbestemmelser  skulde  forelægges 
»erfarne  Mændc  til  »Behandlingc,  inden  de  forelagdes 
Kongen  »til  allerhøjeste  Beslutning«,  og  disse  »erfarne 
Mænd»  skulde  vælges  ved  Klassevalg,  dels  af  Stænder- 
forsamlingernes folkevalgte  Medlemmer,  dels  af  Gejstlig- 
heden og  Universiteterne  (København  og  Kiel),  og  for- 
stærkes med  16  kongevalgte  Medlemmer,  ialt  52. 

Det  var  tydeligt  nok  det  gamle  Systems  Mænd,  der 
her  havde  talt.  Her  var  hverken  Tale  om  »ansvarlige 
og  folkeligsindede  Ministre«,  som  allerede  Aalborg- Adres- 
sen havde  krævet,  eller  »en  paa  lige  Menneske-  og  Borger- 
rettigheder bygget  fri  og  folkelig  Forfatning«,  som  Ran- 
ders-Adressen  hævdede.  Da  Kongen  desuden  endnu  ikke 
personlig  modtog  Adresser,  indsendte  Bruun  og  Schouw 


')  Godt  Referat  af  Randersmødet,  afsendt  30.  Januar  fra  Randers 
til  »Aalb.  Stiftstid.«  (forfattet  af  Rée  selv)  findes  herefter  optaget 
i  »Fædrel.«  5.  Febr.;  jfr.  >Vib.  Stiftst.«  af  31.  Januar.  Adressen 
selv  offentliggjordes  i  »Fædrel.«  d.  10.  Febr. 


38i 

Adressen  til  Kabinetssekreuriatet  med  en  Skrivelse  af  8. 
Februar,  hvori  de  gjorde  opmærksom  paa,  at  Kundgørel- 
sen af  28.  Januar  ikke  kunde  være  Udstederne  bekendt, 
hverken  d.  29.  eller  d.  30.  Januar,  og  ret  betegnende  tilføjede, 
at  de  antog,  tat  det  ikke  vilde  være  Hs.  Majestæt  ukært  at 
er£ire  den  ved  Tronskiftet  herskende  Stemning  i  Jylland »  ^). 

Den  10.  Februar  blev  Adressen  derpaa  offentliggjort 
i  »Fædrelandet«  og  gjorde  en  ikke  ringe  Opsigt.  Saa- 
ledes  skrev  »Kjøbenhavnsposten«,  der  da  redigeredes  af 
GrQne  og  var  Organ  for  >Haandværkerdannelses-For- 
eningen«:  »Vi  kunne  ikke  nægte,  at  vi  foretrække  denne 
Adresse  for  de  københavnske  Deputeredes,  om  ikke  af 
anden  Grund,  saa  fordi  deri  —  for  første  Gang  i  en 
Adresse  af  Stænderdeputerede —  er  Tale  om  »Menneske- 
og  Borgerrettigheder«.  Og  dette  er  fuldstændig  rigtigt. 
Tilføjelsen  af  »Menneske-  og  Borgerrettigheder«  udgør 
netop  Hovedforskellen  mellem  de  to  Adresser  % 

Efter  Kundgørelsen  af  28.  Januar  fik  den  politiske 
Kamp  en  fastere  Holdning.  Der  var  nu  bestemte  Punkter 
at  rette  Angrebet  imod  og  som  Følge  heraf  ogsaa  mere 
positive  Fordringer  at  opstille.  I  den  københavnske  Be- 
vacgelse  traadte  det  nationale  Spørgsmaal  stærkere  i  For- 
grunden, om  man  end  derfor  ikke  glemte  det  politiske. 
I  »Fædrelandet«  førtes  Hovedangrebene  ved  Madvigs  væg- 
tige Artikel  om  Faren  for  den  danske  Nationalitet  i  den 
paatænkte  Helstatsordning,  ved  D.  G.  Monrads  skarpe 
Artikler  om  Forfamingen  i  det  hele,  og  tilsidst  ved  »Fædre- 
landetcs  egne  Artikler  om  Valgretten.  —  Hermed  hengik 


^)  Indrykket  i  »Vib.  Stiftst«  d.  11.  Februar. 

*)  I  de  15  københavnske  Staenderdeputeredes  Adresse  af  21.  Januar 
(»FædreL«  24.  Jan.)  lyder  Ordene:  »  . . .  at  Folket  skal  genind- 
sættes i  en  forfatningsmæssig,  besluttende  og  lovgivende  Del- 
tagelse i  de  offentlige  Anliggenders  Styrelse.«  Jfr.  Randers  Adres- 
sens Ord  ovenfor  S.  378. 


382 

den  største  Del  af  Februar  Maaned.  I  København  var  en 
Kreds  af  45  ansete  Mænd  af  alle  de  politiske  Afskyg- 
ninger traadt  sammen  for  at  fremkalde  en  almindelig  Ud- 
talelse baade  fra  Hovedsuden  og  Provinserne  om  de  fore- 
løbige Grundtræk  for  Forfatningen.  Dette  blev  dog  op- 
givet, da  Spørgsmaalet  om  Slesvigs  Stilling  stedse  traadte 
stærkere  frem,  især  efter  at  det  paa  et  slesvigholstensk 
Møde  i  Kiel  d.  17.  Februar  var  blevet  vedtaget,  ikke 
at  vælge  »erfarne  Mænd«  uden  et  Forbehold  om,  at  de 
valgte  vilde  fraraade  enhver  paa  Ideen  om  en  dansk  samlet 
Stat  beroende  Forfatning  og  tvertimod  andrage  om  en 
konstitutionel  Forfatning  for  begge  Hertugdømmerne,  — 
altsaa  et  bestemt  udtalt  Slesvigholsten. 

Svaret  herpaa  var  fra  de  45  Mænd  i  København  en 
bestemt  Hævdelse  af  Slesvigs  Forbindelse  med  Danmark 
(22.  Februar)  *).  —  17  Deputerede  for  Østifterne  vedtog 
derpaa  den  24.  Februar  kun  at  vælge  »eifarne  Mænd« 
under  Forudsætning  af,  at  de  Bestemmelser,  der  vilde 
blive  optagne  i  den  bebudede  Forfatningslov,  ikke  erholdt 
Lovskraft,  før  de  var  forelagt  for  og  antagne  af  en  Folke- 
repræsentation efter  en  Valgmaade,  der  først  skulde  fore- 
lægges Provinsialsrændeme  til  Betænkning.  —  Forslag 
om  at  tiltræde  dette  Forbehold  tilstilledes  ogsaa  de 
Stænderdeputerede  i  Jylland  ^). 

Til  Valgkommissær  ved  Valger  af  de  »erfarne  Mænd« 
i  Jylland  var  udnævnt  Kammerherre,  Stiftamtmand  Spon- 
neck  i  Ribe,  en  stærkt  udpræget  konservativ  Mand, 
men   som   det  liberale  Parti  nærede  en   vis  Respekt  for 


»)  Meddelt  i  »Fædrel.«  Mandag  d.  28.  Febr.  (»Berlingske  Tidende« 
optog  den  slet  ikke,  derimod  Beretningen  om  Kieler-Mødet  I) 

*)  Først  meddelt  i  »Fædrel.«  Torsdag  d.  2.  Marts;  »Viborg  Stifts- 
tidende« d.  6.  Marts,  med  Tilføjelse:  »Om  denne  Beslutning 
skal  skriftlig  Meddelelse  være  sket  til  samtlige  Stænderdeputerede 
for  Østifterne  og  Jylland.« 


38? 

»som  Jyllands  dygtigste  Åmtmandc  ^).  Han  havde  fastsat 
Valget  til  Onsdag  d.  22.  Marts  KL  10  i  Viborg,  for  Gejst- 
ligheden (Biskopper  og  Provster)  først  til  d.  2$.  Marts. 
Dette  vakte  Forbavselse,  da  Valget  i  Roskilde  for  begge 
Klasser  var  fiastsat  til  samme  Dag  (17.  Marts).  Ikke  uden 
Grund  gjorde  H.  Wissing,  der  redigerede  »Viborg 
Stiftstidende«  i  stærkt  udpræget,  næsten  yderliggaaende 
liberal  Retning,  opmærksom  paa  det  mislige  i,  at  der  ikke 
inden  Valget  gaves  de  forskellige  Stænder  Lejlighed  til 
Tankeudveksling  om,  hvilke  Mænd  der  burde  vælges^. 
Det  paa  Randers-Mødet  nedsatte  Femmandsudvalg  sam- 
ledes derpaa  d.  5.  Marts  hos  Dahl  i  Aarhus,  hvor 
maaske  ogsaa  flere  andre  Deputerede  var  forsamlede. 
Man  enedes  her  om  at  tiltræde  det  af  Østifternes  De- 
puterede tagne  Forbehold,  hvorpaa  Femmandsudvalget 
indbød  samtlige  Stænderdeputerede  for  Nørreiylland  til 
at  samles  i  Viborg  Dagen  før  Valget,  nemlig  Tirsdag  d. 
21.  Marts  Kl.  4.  Men  tillige  opfordredes  alle  Depute- 
rede og  Suppleanter  samt  enhver  anden  fædre- 
landssindet  Mand,  som  maatte  ønske  at  deltage,  til 
et  Møde  i  Viborg  Onsdag  d.  22.  Marts  efter  Valg- 
handlingens Afslutning.  Jyderne  var  altsaa  ikke,  som  »de 
45«  i  København,  bange  for  en  almindelig  Udtalelse 
under  de  givne  Forhold,  lige  saa  lidt  som  man  havde 
været  bange  herfor  paa  det  talrige  Kieler-Møde  d.  17. 
Februar;  c^  efter  alt,  hvad  der  i  Forvejen  var  foregaaet, 
var  det  klart,  at  dette  »Folkemøde«  ikke  blot  som  det 
til  II.  Marts  sammenkaldte  første  Kasinomøde  vilde  blive 


*)  Ytring  af  Fred.  Barfod. 

*)  >Vib.  Stiftst.«  21.  Febr.;  den  officielle  Bekendtgørelse  fra  Spon- 

neck  først  indført  d.  28.  Febr.  —  »Ribe  Avis<  skrev  dog  d.  21. 

Febr.,  vel  altsaa  halvofficielt,   at  Grunden  til  Valgets  Deling  laa 

i  Vanskeligheden   ved   at   skaffe  Logis   i  Viborg   og   de   mange 

Rejsendes  Befordring  til  og  fi-a  Viborg. 


?84 

et  Diskussionsmøde,  særlig  om  Slesvigs  Stilling  til  Dan- 
mark, men  et  Handlingsmøde,  hvor  man  opstillede  be- 
stemte Fordringer,  ikke  blot  i  national,  men  ogsaa  i  po- 
litisk Henseende. 

I  Tiden  mellem  Kandersmødet  (29.  Januar)  og  Viborg- 
mødet (22.  Marts)  var  der  nemlig  ogsaa  i  Jylland  fore- 
gaaet  et  og  andet  af  Interesse.  For  det  første  havde  en 
absolutistisk-helstatslig  Retning  begyndt  at  vise  sig.  Vi 
have  allerede  omtalt,  at  en  saadan  Adresse  d.  i.  Fe- 
bruar var  indsendt  fra  Aalborg  som  Modvagt  mod  Bern- 
hard Rée.  Til  Gengæld  kaldte  Rée  i  sit  Blad  (7.  Febr.) 
Adressen  >et  politisk-donquixotisk  Papirc,  som  nogle 
Personer  havde  sammentryglet  Underskrifter  paa  og  uden 
al  politisk  Blufærdighed,  til  Trods  for  Udstedelsen  af 
Kundgørelsen  af  28.  Januar,  sendt  a&ted  med  Posten 
med  den  betegnende  Paaskrift:  t skrevne  Sager  uden 
Værdi  U 

Men  ogsaa  i  Salling  var  der  (9.  Febr.)  af  300 
Gaardmænd  underskrevet  en  Adresse,  der  kan  betragtes 
som  en  Slags  Modadresse  mod  Randersadressen.  Den 
optoges  i  »Viborg  Stiftstidendec  d.  i.  Marts  (»Forlangt 
indrykket»),  idet  Redaktør  Wissing  udulte  sin  Forbav- 
selse over,  at  Aalborg-Adressen  »som  et  Aktstykke  i  sit 
Slags  ikke  var  kommen  til  at  staa  isoleret,  c  Adressen  er 
i  formel  Henseende  noget  ubehjælpsomt  skreven  og  an- 
toges at  skyldes  den  Stænderdeputerede,  Gaardejer  Peder 
Lydersen  fra  Hvidbjerg  i  Salling,  der  hørte  til  den 
liberale  Retnings  Modstandere  i  Stænderforsamlingen  og 
af  sine  Modstandere  skildres  som  en  Mand  med  en  Del 
Læsning,  men  uklar.  De  stole  paa  Kongen,  hedder 
det  i  Adressen;  der  er  næppe  nogen  Fyrste,  der  har 
gjort  sit  Navn  saa  elsket  blandt  sine  Undersaatter  som 
han  blandt  deres  Sønner  og  Brødre  i  Soldaternes  Ræk- 
ker;  de   bede   derfor   ham   at  være  deres  Beskytter  og 


38S 

Varetægt  i  disse  kritiske  Tider.  »Vel  gives  der  mange, 
som  med  stor  Begejstring  ønske  en  Konstitution,  ja  vel 
endog  udgive  det  for  hele  Folkets  Ønske ;  men  det  maa 
vi  benåde  som  Usandhed;  den  langt  overvejende  Fler- 
del  af  Folket  ønsker  ingen  radikale  Former;  thi  vi  føle 
med  os  selv,  at  vi  dertil  ikke  ere  modne  eller  nok  ud- 
dannede, Kundskaberne  mangler  os,  og  Bondehøjsko- 
ler have  vi  ingen  af,  som  dog  vistnok  burde  gaa 
forud;  thi  sand  Folkeoplysning  er  vistnok  den  bedste 
Grundvold,  hvorpaa  Bygningen  kan  oprejses  c 

Heri  var  der  jo  unægtelig  en  meget  stor  Sandhed; 
det  er  den  daværende  grundtvigske  Opfattelse,  der  her 
kommer  til  Orde,  og  det  national-liberale  Parti  blev  .her 
rammet  paa  sit  svageste  Punkt,  dets  tidligere  Mangel 
paa  Blik  for  Folkeoplysningens  Betydning,  saa  at  man 
endogsaa  lod  Kristian  VIILs  sidste  Kongegerning:  Høj- 
skolen i  Sorø,  ligge  hen.  »Vi  kan  forsikre  Deres  Maje- 
stæt om, c  saaledes  ender  Adressen,  »at  den  største  Del 
af  Folket  ikke  ønsker,  men  endog  ville  frabede  sig 
en  Konstitution.« 

Ja,  saaledes  udtalte  det  frugtbare  Sallinglands  Gaard- 
mænd  sig;  de  og  Peder  Lyderseu  kom  ogsaa  senere  i 
Kævleri  med  det  national-liberale  Parti,  hvilket  vi  dog 
her  ikke  skulle  komme  nærmere  ind  paa^);  men  ogsaa 
i  Nørvang-Tørrild  Herreder  indbød  to  Bønder,  J.  Greger- 
sen fra  Balle  og  N.  Christensen  fra  Stensgaard,  til  et 
Møde  i  Give  Kro  d.  i8.  Marts  for  at  vedtage  og 
underskrive  en  Adresse  om,  »at  Kongemagten  i  Danmark 
maa  som  hidtil  blive  aldeles  uindskrænket« ;  i  i8o  Aar 
har  Folket  levet  lykkeligt  osv.  Allerede  den  26.  og  27.  Fe- 
bruar skrev   »en  Bondeven«   i  »Veile  Avis»  en  særdeles 


')  En  nænnere  Skildring  af  Forholdene  i  Salling  i  Stændertiden 
kan  ventes  fra  anden  Haand. 

25 


386 

god  Artikel  til  Oplysning  om  dette  Forhold:  vel  var  det 
glædeligt,  at  der  ogsaa  her  paa  Egnen  var  Mænd,  der 
ikke  vilde  se  til  i  sløv  Ligegyldighed;  men  de  behøvede 
ikke  at  frygte  Tilstanden  før  1660;  det  var  ikke  Herre- 
mandens, men  alles  Frihed,  det  gjaldt  om. 

Ogsaa  den  bekendte  Landøkonom  og  Frihedsmand, 
C.  Dalgas  til  Aldebertsminde  ved  Vejle,  en  Mand,  der 
havde  stor  Indflydelse  paa  Omegnens  Bønder,  skrev  imod 
dem  i  »Aarhus  Stiftstidende«.  Hvorvidt  Mødet  blev  holdt 
og  Adressen  indsendt,  er  maaske  tvivlsomt.  Forsent  kom 
den  i  hvert  Tilfælde  I 

Disse  forgæves  Forsøg  paa  at  modsætte  sig  den 
frembrydende  Tidsbølge  fik  dog  ingen  Betydning.  Hvor 
»Bondevennerne«  havde  Indflydelse,  navnlig  paa  Øerne, 
strømmede  Adresser  i  helt  modsat  Retning  ind  i  massevis; 
i  Jylland  havde  »Bondevennen«  derimod  kun  Indflydelse 
i  enkelte  Egne.  —  I  Aarhusegnen  klagedes  saaledes  over, 
at  der  ikke  i  Jylland,  ligesom  paa  Øerne,  indgaves  Peti- 
tioner om  større  Repræsentation  af  Bønder  blandt  de  »er- 
farne Mænd«,  men  J.  Blach  fra  Taastrup  svarede  her- 
paa  (18.  Marts),  at  det  paa  Grund  af  Naturforholdene 
ikke  havde  været  muligt  at  samle  Underskrifter,  hvorfor 
han  havde  opgivet  det. 

Langt  større  var  Bevægelsen  i  Stæderne  i  Nord- 
jylland. Ogsaa  fra  Hobro  blev  der  saaledes  allerede  i 
Begyndelsen  af  Februar  af  hele  Kommunalbestyrelsen 
indgivet  en  Adresse  til  Kongen,  hvori  der  udtaltes  Forhaab- 
ning  om  en  friere  Udvikling^).  Men  navnlig  var  Bern- 
hard Rée  i  travl  Virksomhed;  han  var  jo  stadig  et 
Hestehoved,  for  ikke  at  sige  en  hel  Hestelængde  forud 
for  de  andre  Jyder.  I  Februar  havde  han  i  sit  Blad  en  lang 
Række  selvstændige  Artikler  om  Forfatningssagen.  Næppe 


*)  Horsens  Avis,  10.  Febr. 


38? 

havde  han  29.  Februar  erfaret  Ministeriet  Guizot's  Fald, 
før  der  samme  Dag  i  hans  Boglade  fremlagdes  en  Adresse 
om  Valgrettens  og  Valgbarhedens  Udvidelser,  faa  Dage 
senere  en  Takadresse  til  Clausen,  rettet  mod  Molbechs 
Angreb  i  dennes  Modskrift  mod  Clausens  og  Schouws 
»Ved  Tronskiftet«. 

Spørgsmaalet  om  en  stærkt  udvidet  Valgret 
og  større  politiske  Friheder  havde  jo  netop  i 
disse  Dage  faaet  en  mægtig  Støtte  ved  de  store  uden- 
landske Begivenheder:  Februarrevolutionen  og  Julimcnar- 
kiets  Fald.  ^)  I  en  af  Haandværkerdannelsesforeningen  d. 
25.  Januar  forfattet  Adresse  havde  man  i  mere  alminde- 
lige Udtryk  udtalt  sig  for  len  fuldstændig  udvidet  Valg- 
ret og  Valgbarhed  til  de  hidtil  ikke  repræsenterede  Folke- 
klasser«. Denne  Adresse  var  imidlertid  hidtil  ikke  blevet 
indgivet,  men  den  sattes  nu  atter  i  Cirkulation  og  fik 
mange  Underskrifter,  »hvilket  noksom  beviser,«  tilføjer 
»Viborg  Stiftstidende«  i  sit  ejendommelige  Sprog  ved 
Beretningen  herom,  »at  Folket  begynder  at  indse  Øje- 
blikkets højvigtige  Betydning.«  —  I  et  stort  Møde,  som 
»Bondevennerne«  i  Februar  havde  afholdt,  havde  de 
paa  deres  Program  sat  almindelig  Valgret,  men  vilde 
subsidiært  nøjes  med  en  lav  Valgcensus  ved  umiddelbar 
Valgret,  medens  Valget  af  Valgmænd  skulde  foretages  af 
den  almindehge  Vælgerbefolkning*).  Men  nu  kom  Plougs 
store  Artikler  i  »Fædrelandet«  d.  i. — 4.  Marts.  Det  var 
lige  eftet,  at  man  havde  faaet  Efterretningen  om  Guizots 
Fald;  Kampen  mod  ham  havde  netop  drejet  sig  om  ud- 
videt Valgret.  Artiklerne  er  maaske  skrevne,  før  Efterret- 
ningen var  kommen,   men  allerede  i  den  første  Artikkel 


1)  Guizots  Fald  omtales  i  jyske  Blade  af  29.  Februar  og  i.  Marts, 
Kongedømmets  Fald  2.  Marts  (»Fædrel.«  allerede  i.  Marts  Rygte 
om  Kongedømmets  Fald,   den  egentlige  Efterretning  2.  Marts.) 

2)  >Fædrel.«  31.  Jan.,  Vib.  Stiftst.c  14.  Marts.  Thorsøe,  Fr.  VII,  I,  47  f. 

25* 


388 

(I.  Marts)  henvises  til  Begivenhederne  i  Frankrig,  og  det 
gentages  i  de  senere  Adkler,  da  man  havde  faaet  Efter- 
retning om  selve  Julimonarkiets  Fald.  Der  advares  mod 
det  £2irlige  i  en  for  snæver  Valgretsbasis,  og  Ploug  ender 
med  at  udtale  sig  for  almindelig  Valgret,  uden  Hen- 
syn dl  Formuen,  dog  knyttet  ril  nærmere,  ikke  angivne 
Regler  for  Valgmaaden,  og  med  det  engelske  Kaarings- 
system,  saa  at  alle  »Tilstedeværende!  (ikke  blot  Vælgerne) 
deltage  heri^). 

Imidlerrid  havde  den  københavnske  »Haandværker- 
dannelsesforeningc  7.  Marts  indbudt  alle  Underskriverne 
af  dens  Adresse  ril  et  Møde  i  Hippodromen  d.  9.,  hvilket 
dog  senere  blev  udsat  ril  Søndag  d.  12.,  da  det  narional- 
liberale  Partis  første  store  Kasinomøde  om  Slesvig  af- 
holdtes Lørdag  d.  11.  Paa  Hippodrommødet  besluttedes 
det  at  indgive  Adressen;  men  derpaa  kom  det  ril  en  stor 
Kamp  mellem  det  narionale  Parri,  der  beskyldtes  for 
Lunkenhed  i  polirisk  Henseende,  og  Hippodrommændene, 
indril  Orla  Lehmann  sent  paa  Aftenen  ved  en  selv  af 
hans  Hovedmodstander  Goldschmidt  højt  beundret  Tale 
tilbageviste  alle  Angreb  paa  det  narionale  Parri,  erklærede 
den  almindelige  Valgret  for  den  samlede  Oppositions 
fælles  Program  og  henrev  hele  Forsamlingen  ril  Begej- 
string. Herved  var  Splittelsen  i  Hovedstadens  opposirio- 
nelle  Lejre  bekæmpet. 

Alt  dette  fulgte  Rée  selvfølgelig  med  den  største 
Interesse.  Det  mere  moderate  Frihedsparti  i  Aalborg  søgte 
dog  ligesom  at  lægge  en  Dæmper  paa  Rée's  Ivrighed. 
Den  10.  Marts  »fremlagdest  en  Adresse,  der  med  et  meget 
forsigrigt  Udtryk  betegnedes  som  en  Adresse  »ril  de 
Mænd,  som  maatte  være  kaldede  ril  at  varetage  det  danske 
Folks  Tarv«,  og  som  var  underskrevet  af  Overlæge  van 


1)  tFaedrel.«  1848,  Sp.  447,453« 


389 

Deurs,  Købmand  og  Borgerrepræsentant  Bagge  Mørup, 
Købmand  Poul  Pagh,  Præst  Paludan-Muller^),  Præst 
J.  Schurmann  *),  Justitsraad,  Toldkasserer  Thorbrugger 
(nyvalgt  Medlem  af  Stænderforsamlingen)  og  Rektor,  Prof., 
Dr.  P.  H.  Tregder. 

Denne  Adresse  er  betydelig  roligere  i  sine  Udtryk 
end  de  rée'ske.  De  have  med  Taknemmelighed,  hedder 
det,  modtaget  den  ved  Kundgørelsen  af  28.  Januar  skæn- 
kede Gave.  Men  da  det  er  nødvendigt,  at  de  enkelte 
Punkter  blive  Genstand  for  Forhandling,  hvilket  Kongen 
ogsaa  har  tilkendegivet  ved  at  kalde  Folket  gennem  dets 
Repræsentanter  i  Stat  og  Kirke  (o:  >de  erfarne  Mænd«) 
dl  Meddelagtighed  i  denne  Ordning,  saa  udtaler  de  sig 
for  følgende  Hovedtræk:  i.)  en  Valglov,  der  ikke  ind- 
skrænker Valgret  og  Valgbarhed  til  enkelte  Klasser  af 
Samfundet,  2.)  Sikring  af  den  danske  Nationalitet 
i  Slesvig,  —  Holstens  Udsondring  hilses  med  Glæde, 
hvis  det  er  muligt  (osv.). 

Men  lige  under  denne  Adresse  staar  i  »Aalb.  Stifts- 
tidende« for  II.  Marts  en  10.  Mans  dateret  Opfordring 
fra  Rée  og  hans  tro  Følgesvende,  Wulff  og  Møller, 
til  et  Møde  i  Teatersalen  Søndag  Aften  d.  12.  Marts  (samme 
Aften  om  Hippodrommødet)  for  at  danne  et  Selskab  af 
»Folkevenner«. 

Imidlertid  havde  Rée  i  sin  Kamp  mod  »de  erfarne 
Mænd«    og  for  Forfatningssagens  Afgørelse  af  en  folke- 


^)Jens  Paludan-Muller,  da  residerende  Kapellan  ved  Budolfi 
Kirke,  senere  Præst  i  Thisted  og  Provst,  derpaa  i  Marvede,  til- 
sidst  i  Snesee,  bekendt  teologisk  Forf.,  Hædersdoktor  i  Teologi 
ved  Universitetsfesten  1879,  Broder  til  den  senere  nævnte  Caspar 
Paludan-Muller. 

^Jens  Christian  Schurmann,  da  residerende  Kapellan  ved 
Vor  Frue  Kirke  i  Aalborg,  Repræsentant  for  Aalborg  i 
den  grundlovgivende  Rigsforsamling,  senere  mangeaarig  For- 
stander for  Skaarup  Seminarium.  Æresdoktor  i  Teologi  1879. 


390 

valgt  Forsamling  faaet  Hjælp  fra  en  Kant,  hvorfra  han 
næppe  havde  ventet  det.  I  Odense  var  Lørdag  d  4. 
Marts  udkommet  en  lille  Piece  paa  kun  8  Sider  af  den 
bekendte  Historiker,  Dr.  Caspar  Paludan-Muller,  da 
Overlærer  ved  Katedralskolen  i  Odense  og  en  ellers  meget 
konservativ  Natur*).  Med  den  Kraft,  som  denne  stærke 
Personlighed  kunde  lægge  i  det  skrevne  Ord,  fremhævede 
han  den  farlige  Stilling,  hvori  Danmark  nu  var  kommet, 
da  Folkebølgen  fra  Frankrig  bredte  sig  over  Tyskland. 
En  Kamp  mellem  Dansk  og  Tysk  var  nu  uundgaælig. 
Under  disse  Forhold  maa  det  danske  Folk  frem  for  alt 
staa  enigt;  men  det  faste  Holdepunkt  for  denne  Enighed 
findes  ikke  længer  i  den  paatænkte  Forsamling  af  er- 
farne Mænd,  ej  heller  i  »de  4$«s  københavnske  Natio- 
nalitetserklæring  af  d.  23.  Februar.  »Kun  om  Kongen 
kan  Folket  samle  sig,  men  Kongen  kan  intet  uden  med 
Folket.  Enevælden  er  nu  én  Gang  for  alle  død,  og 
selv  om  den  ikke  var  bleven  opgivet  af  Kongen  selv, 
saa  er  den  brudt  i  den  almindelige  Bevidsthed  .  .  .  Stats- 
raadet  alene  er  ikke  Forholdet  voksent;  saa  fast  end  Ste- 
mann, saa  klog  end  Ørsted  er,  ville  hverken  deres 
Kraft  eller  deres  Visdom  formaa  at  standse  den  rullende 
Lavine.  Men  der  er  den,  som  er  stærkere  end  Stemann 
og  klogere  end  Ørsted:  det  enige,  om  sin  Konge  sam- 
lede Folk«.  Kongen  skal  derfor  opfordres  til,  uden  Op- 
hold og  uden  at  lade  sig  hindre  af  det,  der  allerede  var 
betænkt  og  indledet,  at  udskrive  en  almindelig 
Rigsdag,  en  Forsamling  af  Udvalgte  fra  hele  Riget. 
Forsamlingen  maa  have  fuld  Frihed  og  fuld  Offentlighed; 
alle  de,  hvis  Bidrag  til  det  offentlige  viser  dem  knyttede 
dertil,  alle  de,  der  besidde  tilstrækkelig  Borgen  for  højere 


*)  „Hvad   er  der  nu  at  gøre   i  Danmark?   Tanker    og   Forslag", 
Odense  1848  (3.  Oplag). 


391 

Dannelse,  burde  være  valgberettigede  og  valgbare.  Over- 
alt er  Verden  træt  af  de  riges  som  af  de  fornemmes  ude- 
lukkende Herredømme;  en  ny  Valglov  er  en  paatrængende 
Nødvendighed;  i  Løbet  af  et  Par  Uger  maa  det  hele 
kunne  bringes  istand. 

Paludan-Mullers  lille  Skrift  gjorde  betydelig  Opsigt 
og  skaffede  ogsaa  sin  Forfatter  Sæde  i  den  grundlov- 
givende Forsamling.  Ploug  skrev  straks  i  »Fædrelandet« 
en  Artikel,  hvori  han,  med  stærk  Fremhæven  af  Skriftes 
Betydning  i  national  Henseende,  derimod  ingenlunde  vilde 
gaa  ind  paa  Tanken  om  en  almindelig  Rigsdags  snarlige 
Indkaldelse,  men  fastholdt,  at  »de  45«  havde  fremdraget 
det  slesvigske  Spørgsmaal  som  Hovedsagen,  og  mente, 
at  der  med  Hensyn  til  Frihedssagens  Udvikling  var  sørget 
tilstrækkelig  ved  Forbeholdet.  I  Virkeligheden  var  vel, 
hvad  der  foregik  paa  »Hippodrommødet«  d.  12.,  en  Slags 
Anerkendelse  af  Paludan-Milllers  Tanke;  men  især  i  Jyl- 
land og  Fyn  virkede  Skriftet  stærkt.  Allerede  d.  8.  Marts 
holdtes  saaledes  i  Rynkeby  paa  Fyn  under  Ledelse  af 
Præsten,  Mag.  Wiborg,  et  af  Proprietærer  og  Gaardmænd 
besøgt  Møde,  hvor  man  udtalte  sig  for  »snarest  Sammen- 
kaldelse af  en  almindelig  Rigsforsamling  efter  en  udvidet 
liberal  Valglov,  det  eneste  Middel  til  at  forebygge  Dan- 
marks Undergang  og  opfylde  Folkets  billige  Krav«  *).  Rée 
jublede  og  skrev  endogsaa  en  Artikkel  for  Paludan-Muller 
mod  Ploug;  selv  den  rolige  »Aarhus  Stiftstidende«,  der 
ellers  næsten  aldrig  ytrer  sin  Mening,  gjorde  store  Ud- 
drag af  Skriftet  og  udtalte,  at  det  fortjente  den  allerstørste 
Opmærksomhed. 

Fra  nu  af  er  Nationalforsamlingstanken  stærkt  fremme 
i  de  jyske  Møder.  Især  kommer  den  frem  i  det  Møde, 
Rée,   Wulff  og  Prok.  Møller  havde  samlet  i  Aalborg 


')  9Aalb.  Stiftstid.«  18.  Marts. 


392 

Teatersal  Søndag  d.  12.  Marts.  4 — 500  Personer  af  alle 
Stænder  var  mødte,  og  der  dannedes  et  »Selskab  af 
Folkevenner«  til  Fremme  af  politiske  og  almennyttige 
Formaal.  Rée  fremhævede  Betydningen  af  aabne  og  kraftige 
Udtalelser  af  Folket  baade  for  Folkets  egen  og  for  Tro- 
nens Skyld;  en  saadan,  navnlig  til  de  Stænderdeputerede 
rettet  Udtalelse  om  vor  nationale  Selvstændighed  var 
tidligere  fremlagt;  det  na^te  Skridt  maatte  da  være  en 
aabent  udtalt  Erklæring  om  Folkets  politiske  Ønsker. 
En  saadan  Adres^  til  Kongen  blev  ogsaa  vedtaget.  Den 
er  meget  lang,  skrevet  i  det  rée'ske  Blomstersprog:  De 
store  Begivenheder  i  Europa  vise,  >at  Nationen  behøver 
en  stærkere  Tilkendegivelse  af  Kongeviljens  Samstemning 
med  Folkeønskerne  for  at  vide  sig  bevaret  i  sin  natio- 
nale Tilværelse  og  for  at  se  sig  fuldstændig  udløst  til 
Friheden,  der  har  vist,  ene  at  kunne  skabe  den  nationale 
Kraft,  som  styrker  Tronen  og  opretholder  Nationerne. » 
Der  maa  derfor  sammenkaldes  en  Nationalforsam- 
ling. 

Hidtil  har  det  i  Adressen  nærmest  været  Moses- 
Paludan-Muller,  der  har  talt  med  Aron-Rée's  Stemme; 
men  nu  kommer  der  Røster  fra  en  anden  Kant,  især 
interessante,  fordi  Rée  —  ligesom  Goldschmidt,  der  samme 
Aften  holdt  sin  store  Tale  i  Hippodrommødet  —  var 
Jøde: 

»Vi  vove  at  udtale  det  som  en  af  Folkets  Forhaab- 
ninger,  at  den  Dag  ogsaa  snart  maa  oprinde  for  Dan- 
mark (ligesom  for  Norge) :  at  kun  Fortjenesten  adler,  og 
at  enhver  Statsborger  maa  fødes  med  lige  Adgang  til  allé 
Borgerrettens  og  Samfundets  Goder,  uden  Hensyn  til  det 
Stade,  hvorpaa  hans  Vugge  har  befundet  sig,  og  uden 
Hensyn  til  den  religiøse  Tro,  hvorunder  han  ind- 
vier sig  til  Pligterne  mod  Gud,  Medmennesker  og  Fædre- 
land.« 


393 

Det  hele  samler  sig  tilsidst  i  følgende  )  Punkter, 
som  man  ønsker  at  Kongen  vil  beslutte  sig  til: 

1.  Før  Forfatningen  vedtages,  at  forelæse  samme 
for  en  Nationalforsamling,  som  med  fri  Valgbar- 
hed vælges  uden  bindende  Klassehensyn,  for  at  For- 
fatningen ved  en  grunddansk  national  Karakter  kan 
tilsikre  Danmark  en  ærefuld  Fremtid,  en  sand  Folke- 
tilværelse, i  Besiddelse  af  alle  Frihedens  Goder. 

2.  At  forberede  Faststillelsen  af  alle  Ligheds- 
grundsætninger og  tillige  omgive  Tronen  med 
ansvarbærende  Raadgivere  af  ægte  dansk,  folke- 
ligt og  frihedsaandende  Sindelag. 

3.  At  skabe  Tankefriheden  sit  fuldstændige 
Organ  ved  at  ophæve  alle  Pressen  endnu  paahvilende 
Baand  og  delagtiggøre  den  fra  Danmark  uadskillelige 
Broderdel  Slesvig  i  disse  og  alle  Frihedens  Goder«  ^). 

Ogsaa  fra  Vendsyssels  Stæder,  der  vistnok  var  en 
Del  paavirkede  fra  Aalborg,  kom  der  i  de  følgende  Dage 
Adresser,  saaledes  fra  Frederikshavn,  hvor  der  d.  16. 
Marts  efter  Indbydelse  af  Konsul,  Borgerrepræsentant  A. 
Schmidt  m.  fl.  Købmænd  holdtes  et  talrig  besøgt  Møde 
af  næsten  samtlige  Borgere  og  Embedsmænd,  hvor  man 
underskrev  en  Adresse  »til  de  Mænd,  der  maatte  ud- 
kaares  til  at  raadslaa  om  Danmarks  fremtidige  Held  og 
Lykke  ved  den  nær  forestaaende  Stænderforsamling.« 
Denne  Adresse  er  dog  mere  moderat  end  de  rée'ske;  der 
forlanges  i)  »en  Forfatning,  som  baseres  paa  en  Valg- 
lov, der  ej  indskrænker  Valgret  og  Valgbarhed  til  Grund- 
besiddelse alene,  2)  Slesvigs  uindskrænkede  Forbindelse 
med  Danmark  garanteres,  3)  Udkastet  til  Forfatningen 
bliver  at  forelægge  en  Nationalforsamling«  ^). 


*)  »Aalborg  Stiftstidende«   13.  Marts  48;  »Fædrel.«   16.  Mans. 
*)  »Hjørring  Amtstidende«  Mandag  20.  Marts. 


394 

I  Hjørring,  hvorfra  Bal tha sar  Christensen  var 
Stænderdeputeret,  holdtes  efter  Opfordring  af  Konsul 
Chr.  H.  Nielsen  Møder  d.  i6.  og  17.  Marts,  naesten 
udelukkende  af  Borgerstanden,  hvor  det  vedtoges  gennem 
Nyholm,  da  Balthasar  Christensen  selv  som  Medlem 
tillige  af  Østifternes  Forsamling  netop  paa  denne  Tid  var 
til  Valg  af  terfarne  Mændc  i  Roskilde  (17. — 18.  Marts), 
at  sende  en  Adresse  »til  de  Mænd,  hvis  ansvarsfulde 
Hverv  det  paahviler  ifg.  Kundg.  af  28.  Januar  at  ordne 
Danmarks  fremtidige  Forholdt :  i)  Kun  en  Forfatning,  der 
i  Ordets  uindskrænkede  Betydning  og  navnlig  ved  en 
Valglov,  som  giver  enhver  uplettet  Mand  Valg- 
barhed, indrømmer  en  Frihed,  der  er  tidssvarende  for 
et  oplyst  og  til  Selvbevidsthed  modnet  Folk;  2)  betryg- 
gende Værn  ved  Grænsen  af  Landet,  hvor  Nationali- 
teten trues  og  en  fremmed  Nation  truer  med  at  skille 
en  gammel  Provins  fra  Danmark. 

Ogsaa  i  Aarhus  indbødes,  straks  efter  at  Paludan- 
Miillers  Skrift  udtogsvis  havde  været  meddelt  i  »Aarhus 
Stiftstidende«  (14.  Marts),  paa  Foranstaltning  af  Læsefor- 
eningen for  Aarhus  og  Omegn  til  et  Møde  for  alle  og 
enhver  Søndag  den  19.  Marts  om  en  Adresse  til  Kongen. 
Mødet  blev  ogsaa  holdt  i  Klubben  »Polyhymnia«s  Lo- 
kaler og  lader  til  at  have  været  meget  livligt;  det  ser 
man  af  nogle  Klager  over  Dirigentvalget,  som  den  senere 
ret  bekendte  Politiker,  daværende  Overlærer  ved  Katedral- 
skolen Oppermann  lod  indrykke  i  Bladet  Dagen  efter, 
men  —  af  Mødet  selv  er  der  ligesaa  lidt  noget  Referat 
som  af  den  tidligere  Sammenkomst  af  flere  Stænderdepu- 
terede  d.  5.  Marts.  Redaktør  af  »Aarhus  Stiftstidende« 
var  den  Gang  den  bekendte  Lirerat  Elmquist,  der  ind- 
lagde sig  ikke  ringe  Fortjenester  ved  Udgivelsen  af  sine 
bindstærke  »Læsefrugter«  og  forøvrigt  indtog  en  betyde- 
lig Stilling  i  Byen,  navnlig  i  sestetisk-litterær  Henseende, 


395 

men  i  politisk  Henseende  havde  Bladet  hidtil  holdt  sig^ 
meget  tilbage. 

Nye  Æmner  var  i  de  sidste  Dage  ogsaa  i  Jylland 
bleven  gjorte  til  Genstand  for  Debat.  Ved  Mødet  i  Aal- 
borg d.  12.  havde  saaledes  Prokurator  Møller  holdt  en 
Tale  om  en  fri  kommunal  Forfatning,  der  gjorde  Kom- 
munerne uafhængige  af  alle  hæmmende  bureaukratiske 
Baand,  og  fuldstændig  Offentlighed  i  alle  det  offentlige 
vedkommende  Forhandlinger,  og  havde  endt  med  et  Leve 
for  Broderenighed  og  Broderkærlighed.  Angreb 
paa  t Bureaukratiet«  holdt  Rée  jo  ogsaa  nok  af.  I  An- 
ledning af,  at  Gejstligheden  i  Viborg  —  til  stor  Forbav- 
selse for  alle,  ogsaa  i  Viborg  —  havde  forbudt  Afsyngelsen 
af  en  Kantate  ved  Sørgehøjtideligheden  over  Kristian  VIII,, 
fordi  « Musik«  var  forbudt  i  Sørgetiden,  udbryder  han 
{29.  Febr.):  A  Viborg  har  Bureaukratiet  atter,  denne 
Gang  det  gejstlige,  været  paa  Spil  og  forbudt  Afsyngelsen 
af  en  Kirkekantate«;  men,  tilføjer  han,  ved  selve  Begra- 
velsen i  Roskilde  var  der  dog  intet  i  Vejen:  »Det  er  dog 
virkelig  kosteligt,  hvorvidt  Devotismen  imod  Anordninger- 
nes Bogstav  kan  bringe  detU 

Af  større  Vigtighed  var  det,  at  i  samme  Møde  i  Aal- 
borg d.  12.  Mølleejer  Ingstrup  fra  Kjærs  Mølle  ved  Aal- 
borg fremdrog  Nødvendigheden  af  en  folkelig  Be- 
væbning for  at  beskytte  Konge,  Folkefrihed  og  Fædre- 
land for  alle  kommende  Tider,  hvorpaa  Forsamlingen 
istemte  et  begejstret  Leve  for  en  Folkevæbning. 

Almenvæbningstanken  var  ikke  Stænderforsamlingen 
ukendt.  Bl.  a.  havde  allerede  1844  Sognefoged  Peder 
Jacobsen  i  Bælum  (f  i  Febr.  1848)  i  Forsamlingen  frem- 
sat Forslag  herom.  Nu  optog  Rée  straks  Sagen  i  sit 
Blad  (14.  Marts).  Fra  København  var  der  nemlig  kom- 
met Efterretning  om  paatænkte  Forsvarsforanstaltninger 
ved  Citadellet  og  Langelinie;   Rygtet  sagde  endogsaa,  at 


396 

baade  en  engelsk  og  en  russisk  Flaade  kunde  ventes  (I); 
ogsaa  Rendsborg  Fæstning  var  der  givet  Ordre  til  at 
sætte  i  Forsvarsstand.  Folkevæbning  er  nødvendig, 
udbryder  Rée  nu,  Befsestning  af  enkelte  Pladser  er  ikke 
tilstrækkelig;  der  maa  indrettes  en  Milits-  og  Borgervæb- 
ning over  hele  Landet  under  kyndige  Officerers  Ledelse, 
men  forøvrigt  med  valgte  Førere. 

Men  vilde  man  lære  at  opstille  positive  Fordringer, 
behøvede  man  kun  at  gaa  til  sine  Modstandere,  Slesvig- 
Holstenerne.  Februarrevolutionen  havde  jo  frembragt  et 
voldsomt  Røre  i  hele  Tyskland.  Revolutionære  Bevægelser 
var  der  overalt;  den  tyske  Nationalfølelse  var  bleven  vakt; 
man  fordrede  vidtgaaende  demokratiske  Reformer  og  al- 
mindelig Folkevæbning  som  et  Værn  mod  Tronerne. 
Denne  Bevægelse  havde  selvfølgelig  i  allerhøjeste  Grad 
grebet  Holstenerne.  Paa  store  Folkemøder  i  Altona  d. 
II.  og  i  Kiel  d.  14.  Marts  havde  man  forlangt  Slesvig- 
Holsten  som  en  selvstændig  Stat  i  Personalunion  med 
Danmark  og  Slesvigs  Indlemmelse  i  Tyskland,  almindelig 
Valgret,  Pressefrihed,  Forsamlingsfrihed,  edsvorne  Retter, 
almindelig  Folkevæbning,  Oprettelse  af  en  Borger- 
garde (osv.). 


Alt  dette  vidste  man,  da  de  Stænderdeputerede  d. 
21.  Marts  indfandt  sig  i  Viborg.  Desuden  vidste  man, 
at  det  frisindede  Parti  havde  sejret  i  Roskilde  ved  Valget 
af  »erfarne  Mænd«  d.  17.,  at  et  nyt  Diskussionsmøde  om 
Slesvig  var  fastsat  til  d.  22.  om  Aftenen  i  Kasino,  og 
at  der  d.  18.  i  Rendsborg  skulde  af  holdes  et  nyt  stort 
Folkemøde  af  Mænd  fra  begge  Hertugdømmer  og  tillige 
et  fælles  Møde  af  de  holstenske  og  slesvigske  Deputerede; 
men  hvad  der  paa  dette  Møde  var  besluttet,  kunde  man 


397 

endnu  ikke  vide^).  Ligesaa  lidt  kunde  man  vide,  at  de 
første  Efterretninger  om  dette  Møde,  hvormed  i  Virkelig- 
heden Oprøret  begyndte,  ved  deres  Ankomst  til  Køben- 
havn d.  20.  om  Formiddagen  med  Dampskibet  »Copen- 
hagen« havde  fremskyndet  Kasinomødets  Afholdelse 
allerede  d.  20.  om  Aftenen.  Heller  ikke  Onsdag  d.  22. 
kunde  man  vide  noget  om  Kasinomødets  Resultater  d. 
20.  om  Aftenen;  det  er  en  ligefrem  faktisk  Umulighed 
og  siges  ogsaa  i  Beretningerne  om  Viborgmødet'). 

I  København  fik  man  først  d.  22.  Ordlyden  af  Rends- 
borgmødets  Resolution  samtidig  med  den  slesvig-holstenske 
Deputations  Ankomst  med  Dampskibet  »Skirner«. 

Mulig  kan  der  allerede  paa  denne  Tid  i  Jylland  have 
løbet  Rygter  omkring  om,  at  store  Friskarerhobe  hemme- 
lig udrustedes  i  Hamborg  og  andre  tyske  Stæder,  Haand- 
værkssvende,  hed  det  sig,  og  andre  eksistensløse  Personer, 
noget  Røverpak,  der  egnede  sig  til  Mord  og  Plyndring 
og  som  efter  Beretninger,  Rejsende  fra  Haderslev  havde 
bragt  til  København,  ved  Hjælp  at  de  holstenske  Jern- 
banetog massevis  skulde  kastes  ind  i  Hertugdømmerne 
for  at  udbrede  Forvirring  og  Ødelæggelse  hos  alle  Sles- 


*)  At  Mødet  skal  afholdes,  omules  i  tVib.  St.«  for  16.  Marts;  Be- 
retninger om  Møderne  i  Altona  og  Kiel  findes  sammesteds  d. 
16.  og  d.  21.  —  Den  22.  Marts,  Mødedagen,  udkom  Avisen  ikke,, 
først  d.  23.  omtales  RendsborgmødeL  —  Langsomheden  øgedes 
ved,  at  om  Søndagen  (d.  19.)  slet  ingen  Post  ankom;  Sydposten 
havde  ifølge  Postvæsenets  vise  Ordning  36  Timers  Søndagshvile 
i  Randers!  (Klager  derover  i  >Vib.  St  af  23.);  Klubben  fik  der- 
for Søndagsposten  ved  privat  Stafet. 

')  Dampskibet  »Irisc  var  afgaaet  fra  København  til  Aarhus  d.  18., 
medbringende  flere  Stænderdeputerede,  deriblandt  P.  D.  Bruun, 
og  gaaet  tilbage  fra  Aarhus  d.  20.  „Mercurius«  gik  ifølge  officiel 
Bekendtgørelse  af  3.  Marts  fra  Kalundborg  til  Aarhus  hver  Søn- 
dag og  Onsdag  Kl.  8  (og  tilbage  fra  Aarhus  Mandag  og  Tors- 
dag Kl.  8). 


398 

vig-Holstens  Fjender  ^).  Saadanne  Rygter  kan  jo  maaske 
have  været  i  Omløb  ogsaa  i  Jylland ;  de  omtales  dog  ikke 
i  Bladene,  hvorimod  >  Fædrelandet  ts  Haderslevrygter 
naaede  tilbage  til  Jylland  og  dér  senere  vakte  en  Del 
Uro.  —  For  Jyderne  blev  Folkevæbningen  en  For- 
5varssag.  Grænsen  var  blottet;  fra  dansk  Side  hørtes 
endnu  mest  om  Søudrustninger  og  Befæstningsarbejder  ved 
København. 

Men  medens  man  hørte  meget  fra  København  og 
Holsten,  havde  man  endnu  saa  godt  som  intet  hørt  fra 
Nordslesvig.  Ogsaa  her  var  der  Adresser  i  Gære,  og 
de  gik  ud  paa  at  vedblive  at  være  Danske;  men 
ellers  var  de  af  forskellig  Art.  I  Seem  Sogn  blev  saa- 
ledes  af  alle  Beboere  underskrevet  en  Adresse  til  Kongen 
om  at  beholde  Enevælden,  det  ønskes  almindeligt.  ^  — 
I  Feldsted  diskuteredes  en  Adresse  til  Kongen  om  Sles- 
vigs uadskillelige  Forbindelse  med  Danmark  ^).  Vigtigst  er 
dog  en  i  »Dannevirke«  meddelt  stor  Adresse,  hvori  man 
under  Henvisning  til  Forholdene  i  Tyskland  fremhæver 
Nødvendigheden  af,  at  den  holsten-lauenborgske  Hæraf- 
deling udsondres,  at  Rendsborg  maa  vedblive  at  være  en 
dansk  Fæstning  og  snarest  forstærkes  med  danske  Trop- 
per, ligeledes  Slesvig  »for  at  modstaa  de  Friskarers  Ind- 
trængen, som  ifølge  Rygter  oprettes  af  tyske  Haandværks- 
svende«  (osv.  omt.  som  ovenfor);  de  vente  derfor  den 
hurtigste  Indførelse  af  Almenvæbning  (osv.)*)  Men 
disse  Adresser  fik  i  al  Fald  ikke  nogen  direkte  Indflydelse 
paa  Stemningen  i  Nørrejylland  før  Viborg  Mødet. 


*)  Beretning  i  »Fædrelandet«  d.  21.  Marts  (derefter  optaget  i  >Vib. 
St.«  d.  24.  og  i  flere  jyske  Blade).  —  Lign.  Ytringer  i  den  sles- 
vigske Adresse,  omtalt  i  »FædreL«  d.  26.  Marts. 

*)  »Ribe  Avis«  24.  Marts. 

*)  Omtalt  i  »Aalb.  St.«  22.  Marts  og  24.  Marts. 

♦)  »Faedrel.«  26.  Marts. 


399 

II.  Viborir-Mødet 

(21.— 23.  Marts  1848). 
Tirsdag  d.  21.  Marts  var  der  en  livlig  Tilstrømning 
til  Viborg.  De  Stænderdeputerede  ankom  for  at  deltage 
i  det  til  Kl.  4  ansatte  forberedende  Møde,  alle,  hvilket 
Parti  de  end  tilhørte,  optagne  af  Tidens  Spørgsmaal  og 
med  en  Følelse  af,  at  det  Valg  af  »erfarne  Mænd«,  der 
liu   skulde  foretages,   var  det  betydningsfuldeste  politiske 


Billede  af  Stænderhuset; 
i  Baggrunden  den  gamle  Domkirke.    Omtr.  1840. 


Valg  i  Danmark  siden  i6éo;  at  det  i  Virkeligheden  alle- 
rede da  var  dødsdømt,  kunde  de  jo  ikke  vide.  Eftermid- 
dagen hengik  med  Prøvevalg,  og  for  de  liberale  Depu- 
teredes Vedkommende  vel  ogsaa  med  Forberedelser  til 
»Folkemødet«;  thi  mange  ansete  Mænd  fra  forskellige 
Egne  i  Jylland  havde  givet  Møde  og  vare  blevne  ind- 
kvarterede omkring  i  Byen.  Aftenen  tilbragtes  i  private 
Selskaber;  navnlig  var  en  stor  Del  af  de  liberale  Depu- 
terede samlede  hos  deres  Kollega,   Købmand  Buchwaldt. 


400 

Onsdag  d.  22  Marts  Kl.  10  begyndte  Valget.  Det 
holdtes  i  Stændersalen  i  det  saakaldte  Stænderbus,  der 
laa  ved  Domkirkens  nordre  Side,  men  som  i  1871  blev 
nedrevet  for  at  skaffe  fri  Udsigt  til  den  genopførte  Dom- 
kirke. Forhandlingerne  lededes  af  den  kgl.  Valgkommis- 
sær, Stiftamtmand  Grev  Sponneck,  der  aabnede  Valg- 
handlingerne med  en  kon  Tale  om  Valgets  Betydning. 
Da  det  er  den  gamle  Tids  Mand,  der  her  taler  til  den 
nye  Tids  Mænd,  faar  hans  Ord  en  vis  Interesse: 

»Da  Øjeblikkets  Betydning  er  klar  for  enhver, 
har  jeg  kun  faa  Ord  at  sige,  —  saaledes  som  disse 
udstrømme  fra  et  dansk  Hjerte,  hengiven  den  Konge- 
slasgt,  som  med  en  redelig  Vilje  gennem  Aarhundreder 
har  styret  Riget. 

Vi  staa  nu  paa  Grænsen  af  en  Forandring  i  Stats- 
bestyrelsen, og  vi  se  denne  med  Tillid  og  Haab  i  Møde, 
stolende  paa  Regeringens  Visdom  og  de  Mænds  Fædre- 
landskærlighed, som  blive  kaldet  til  at  raadslaa  om 
denne  Forandring. 

Men  om  vi  end  ved  at  træde  ind  paa  denne  nye 
Bane  opnaa  en  Garanti  for  Nationens  Fremtid,  skylde 
vi  dog  Sandheden  at  sige,  at  Landet  i  et  langt  Tidsløb 
har  følt  sig  vel  ved  det  bestaaende,  der  alene  var  grundet 
paa  gensidig  Tillid  og  Velvilje  mellem  Konge  og  Folk. 

Saavist  som  det  ikke  kan  være  andet  end  Rege- 
ringens Hensigt  ved  den  bebudede  Forandring  at  be- 
n)rtte  hvert  paa  Sandhed  og  Retfærdighed  grundet  Raad 
fra  Folkets  Side,  saa  vist  er  det  ogsaa,  at  den  Brug 
De,  mine  Herrer!  idag  gøre  af  Deres  Valgret,  vil  komme 
til  at  udøve  en  betydelig  Indflydelse  saa  vel  paa  Lan- 
dets indre  Styrelse  som  paa  at  styrke  og  befæste  Baan- 
det  mellem  Kongeriget  og  Hertugdømmerne, 
samt  derved  betrygge  begges  Fred  og  Lykke  i  Frem- 
tiden c  *). 

Ja  saaledes  talte  den  kgl.  Kommissær  i  Viborg  d.  22. 
Marts  Kl.  10— 11.    Han  har  aabenbart  ikke  kendt  Resul- 


')  Meddelt  i  »Vib.  Stiit8tid.c  23.  Marts 


401 

taterne  af  Rendsborgmødet  d.  i8.;  ellers  havde  han  umu- 
ligt kunnet  slutte  sin  Tale  saaledes.  Og  havde  saa  denne 
Hædersmand  fra  den  gamle  Tid  (f.  1787),  ligesom  nu  til 
Dags,  haft  Telegraf  eller  Telefon  til  sin  Raadighed,  havde 
han  f.  Eks.  kunnet  indlede  en  Samtale  med  sin  Søn,  den 
fremragende  Toldkaramerdeputerede  Wilhelm  Carl  Eppin- 
ger  Sponneck  (f  181 5),  der  var  velkendt  i  Viborg  Stænder- 
forsamling, da  han  1846  i  Toldsagen  havde  været  Rege- 
ringens Tilforordnede,  og  som  Dagen  før  havde  været 
et  af  Ministeræmneme,  —  ja  saa  havde  han  faaet  mærke- 
lige Ting  at  vide.  Netop  Kl.  10 — 11  d.  22.  var  Marts- 
dagenes  mest  kritiske  Øjeblik.  Den  rendsborgske  Depu- 
tation var  ankommen  med  Forlangende  om:  i)  øjeblikkelig 
Indkaldelse  af  Hertugdømmernes  Stænder  i  forenet  Sam- 
ling og  Forelæggelse  af  et  Udkast  til  en  slesvigholstensk 
Forfatning,  2)  Foretagelse  af  de  fornødne  Skridt  hos  det 
tyske  Forbund  til  Slesvigs  Optagelse  i  Forbundet,  3)  Ind- 
førelse af  almindelig  Folkevæbning  med  selvvalgte  Office- 
rer, 4)  fuldstændig  Presse-  og  Forsamlingsfrihed  og  5)  øje- 
blikkelig Afskedigelse  af  Regeringspræsident  Scheele.  Lige- 
ledes var  med  samme  Skib  ankommet  Prinsen  af  Noer's 
Brev  til  Frederik  VII,  hvori  han  satte  denne  en  umulig 
Tidsfrist  til  at  indrømme  alle  Rendsborg-Mødets  For- 
dringer; hvis  Svaret  ikke  var  kommet  til  Kiel  inden  d. 
24.,  vilde  Prinsen  ikke  kunne  »staa  ved  sit  Tilbud  om 
at  opretholde  Ordenen  c  Alle  Forsøg  paa  at  danne  et 
nyt  Ministerium  var  bristede;  Stemningen  i  København 
begyndte  at  blive  foruroligende;  omtr.  Kl.  10V2  var  der- 
paa  »Kasinomændene«  blevet  kaldte  til  Kongen  og  Op- 
slag herom  opslaaet  paa  Gadehjørnerne  for  at  berolige 
Stemningen.  Et  nyt  System  var  dermed  kommet  til  Roret. 
Et  betegnende  Svar  paa  sin  Tale  fik  den  kgl. 
Kommissær  straks  fra  selve  Forsamlingen.  Stænderfor- 
samlingen talte  ialt  55  Medlemmer;  af  disse  var  7  konge- 

26 


402 

valgte  og  ikke  stemmeberettigede  ved  dette  Valg.  Alle 
de  folkevalgte  vare  mødte  med  Undtagelse  af  Schouw 
og  Balthasar  Christensen,  der  havde  meldt  Forfald,  fordi 
de  som  Medlemmer  ogsaa  af  Østifternes  Forsamling  havde 
deltaget  i  Valget  i  Roskilde  d.  17.  og  18.  Der  bliver 
saaledes  46  stemmeberettigede  Medlemmer  tilbage.  Af 
disse  indgav  straks  de  35  med  Jespersen  som  Ordfører 
det  tidligere  (S.  382)  omtalte  Forbehold.  Det  liberale  Parti 
havde  saaledes  en  afgjort  Overvægt.  Forbeholdet  blev 
indført  i  Valgprotokollen,  idet  Sponneck  ytrede,  at  han 
ikke  havde  modtaget  nogen  Befaling  til  at  nægte  dette, 
men  at  Forbeholdets  og  den  følgende  Afstemnings  Gyldig- 
hed vilde  blive  afgjort  af  Kancelliet. 

Valgte  blev  derpaa:  i)  af  Købstæderne:  Schouw 
(12  Stemmer  af  12)  og  Jespersen  (9  St.),  til  Supple- 
ant S  c  hytte  (7  St.);  2)  af  Sædegaardsejerne:  Nyholm 
(II  St.  af  12)  og  Kammerherre,  Major  v.  Liittichau 
til  Grundet  (9  St.,  senere  Krigsminister,  Chef  for  Artille- 
riet ved  Dannevirke),  til  Suppleant:  Kammerherre  Reedtz 
til  Palsgaard  (8  St.;  senere  Udenrigsminister);  3)  af  de 
mindre  Landejendomsbesiddere:  Brødrene  P.  D.  Bruun 
(19  St.  af  22)  og  M.  P.  Bruun  til  Bruunshaab  (18  St.), 
til  Suppleant  ved  Omvalg  Overkrigskommissær  Prokura- 
tor Holst  fra  Horsens  (12  St.,  senere  Landstingsmand). 

Dette  Udfald  var  saaledes  en  stor  Sejr  for  det  libe- 
rale Parti.  Baade  Schouw,  og  hvad  der  var  endnu  mere 
betegnende,  Nyholm  var  enstemmig  valgte.  Det  frem- 
hæves desuden  udtrykkelig,  at  Valget  gik  for  sig  uden 
Dissens  ^),  Af  mere  konservative  Elementer  var  der  kun 
Liittichau,  der  lige  siden  1834  havde  indtageten  betyde- 
lig Plads  i  Forsamlingen.  —  Rée  derimod  var  ikke  valgt; 


1)  „Aarh.  Stiftstid.c    25.  Marts  (Beretning   om  Viborgmødet,   af  T. 
K.  Dahl  selv?) 


403 

hvis  heri  skulde  ligge  en  Tilsidesættelse,  saa  fik  han  Op* 
rejsning  ved  det  paafølgende  Folkemøde. 

Til  dette,  der  holdtes  omtr.  Kl.  2  i  Stændersalen, 
mødte  omtr.  alle  de  Stænderdeputerede  og  9  Supplean- 
ter. Dette  giver  jo  allerede  over  50  Tilrejsende,  af  hvilke 
de  fleste  af  Suppleanterne  intet  havde  haft  med  Valget 
at  gøre.  —  Hertil  kommer  saa  de  øvrige  »patriotiske  og 
fædrelandssindede  Mænd  c,  som  vare  komne  tilstede. 
Herom  siger  en  af  de  tilstedeværende,  Vilhelm  Birke- 
dal, i  sin  16  Aar  efter  udgivne  digteriske  Levneds- 
skildring: 

De  stimled  til  Viborg  gamle  By, 
Hvor  Kong  Glippings  Skrin  er  sat, 
Hans,  som  i  Finnerup  Lades  Ly 
Blev  truffet  af  Lynet  brat. 

Didhen  vi  stævned  til  Folkedaad 
Alt  paa  den  gamle  Vold: 
Ved  Glippings  Skrin  at  lægge  Raad 
Mod  Oprørs  og  Meneds  Trold. 

Men  naar  der  tilføjes: 

Tusinder  Rokkedes  der  tilsammen 
Med  Øjets  dybe  Glød, 

saa  er  dette  unægtelig  en  stærk  digterisk  Overdrivelse. 
Foruden  Stænderdeputerede  og  Suppleanter  mødte  omtr. 
60  Mænd  fra  Jyllands  forskellige  Egne,  hvortil  selvfølgelig 
kommer  det  store  Antal,  som  Viborg  By  stillede.  Naar 
hensees  til  Aarstiden,  de  daarlige  Færdselsmidler,  de  op- 
blødte Veje  og  at  det  for  adskillige  var  en  flere  Dages 
Rejse,  blot  at  komme  tilstede,  saa  er  Antallet  i  og  for 
sig  meget  betydeligt.  Det  var  unægtelig  noget  andet  at 
komme  til  Viborg  fra  Vendsyssel  og  Aalborg,  fra  Hobro, 
Mariager,   Randers,   Aarhus,   Horsens,  Skive  og  Thisted^ 

26* 


404 

ja  helt  nede  fra  Nørvang-— Tørrild  Herreder  og  Vejle,  end 
for  Københavnerne  at  gaa  ud  i  Kasino.  Der  var  mange 
Mænd  tilstede,  som  dels  havde  gjort  sig  bemærket  i  det 
politiske  Liv  eller  paa  anden  Maade,  deis  i  Fremtiden 
skulde  gøre  det.  Det  har  derfor  sin  Interesse  at  betragte 
de  mødte  nærmere. 

Mange  vare  ilede  til,  fordi  de  følte,  at  « Landet  stod 
i  Vaadec.  Mest  fremtrædende  blandt  disse  var  flere  grundt- 
vigske Præster,  et  interessant  Træk,  da  den  grundtvigske 
Retning  ellers  hidtil  havde  holdt  sig  mere  tilbage,  i  al 
Fald  i  Frihedssagen.  Øverst  blandt  disse  stod  Vilhelm 
Birkedal,  den  Gang  Præst  i  Sønder  Omme  i  Nør\'ang 
Herred,  et  Hedesogn  midtvejs  mellem  Vejle  og  Ringkø- 
bing, i  Give-Egnen,  hvorfra  den  absolutistiske  Adresse 
udgik.  Han  og  hans  Ven  Hans  Sveistrup  i  Nørup 
(Tørrild  H.)  var  forøvrigt  vante  til  den  lange  Hederejse 
til  Viborg,  hvor  de  holdt  aarlige  Præstekonventer.  »Den 
mærkeligste  Rejse  til  Viborg,  jeg  gjorde  sammen  med 
Birkedale,  skriver  H.  Svejstrup  mange  Aar  senere,  »var 
dog  nok  den  i  Martsdagene  1848;  i  alt  Fald  var  det  i 
den  alvorligste  Stemning,  vi  dengang  stævnede  did  .  .  . 
Vi  kunde  ikke  sidde  hjemme«  i).  Paa  Vejen  traf  desam- 
men med  flere,  deriblandt  H.  Svejstrups  Broder,  P.  Svei- 
strup, da  Præst  i  Rind  ved  Herning. 

Ogsaa  en  Del  andre  Præster  havde  givet  Møde,  saa- 
ledes  Worm  i  Kristrup  ved  Randers,  en  livlig  Publicist 
og  Lejlighedsdigter,  der  bl.  a.  havde  skrevet  Piecer  om 
Militsvæsen  og  lignende  Æmner,  men  flere  Gange  var 
kommen  paa  Kant  med  Censuren,  —  Distriktsprovst 
Valentin  fra  Spentrup  (Blichers  Eftermand  siden  1847), 
anset  Landøkonom  og  ivrig  »Patriot«,  der  ogsaa  d.  25. 
Marts  i  Viborg  af  Nørrejyllands  Gejstlighed  ved  Valget 


*)  »Højskolebladet«  1879,  S.  793  f. 


405 

af  »erfarne  Mænd  c  blev  Suppleant  (1832  og  fl.  Gange 
Folketingsmand  for  Randers),  — Provst  Dj  ør  up  i  Torap 
i  Aalborg  Stift,  ligeledes  landøkonomisk  Forfatter  m.  m. 
—  Linnemann,  da  Overlærer  ved  Skolevæsenet  i  Ran 
ders,  senere  Præst,  Medlem  af  den  grundlovgivende  Rigs- 
dag for  Randers,  senere  af  Folketinget  m.  m.,  —  Licht, 
Kateket  i  Hobro,  Brix,  Præst  i  Tjele,  H.  Arentzen 
Præst  i  Ølsted. 

Nærmest  i  Forbindelse  med  denne  Kres  kan  næv- 
nes: Overlærer  (senere  Prof.)  Funch  fra  Aarhus,  Adjunkt 
Dorph  fra  Randers  og  ikke  mindst  Adjunkt  Christens, 
en  yngre  Mand,  der  havde  været  Adjunkt  i  Kolding,  men 
af  Svagelighed  havde  maattet  tage  sin  Afsked  og  nu  levede 
hos  sine  Forældre  i  Vejle;  baade  før  og  efter  1848  har 
han  i  »Fædrelandetc  og  forskellige  Blade  og  Tidsskrifter 
meddelt  en  Del  Artikler  i  filosofisk  og  pædagogisk  Ret- 
ning. —  Ogsaa  den  senere  i  sin  Stilling  som  Fysikus  i 
Tønder  som  varm  Patriot  og  senere  i  sin  Stilling  som 
Kommunelæge  i  København  som  fremragende  Hygiejniker 
og  Filantrop  bekendte  Læge  Fr.  F.  Ulrik,  da  prakti- 
serende Læge  i  Hobro,  havde  givet  Møde. 

Den  juridiske  Verden  spillede  jo  en  stor  Rolle  under 
hele  Bevægelsen.  Foruden  de  mange  Jurister,  Stænder- 
forsamlingen talte  i  sin  Midte  som  Deputerede  eller  Sup- 
pleanter (blandt  disse  sidste  Prok.  Møller  fra  Aalborg, 
Holm  fra  Hobro  og  fl.),  var  bl.  a.  mødt  Auditør  C. 
Dahlerup  fra  Randers  (Medlem  af  den  grundlovgivende 
Rigsdag,  senere  først  Amtmand  paa  Færøerne,  derpaa 
Herredsfoged  i  Odense  og  Medlem  af  Landstinget),  Birke- 
dommer Hak  Kampmann  fra  Frisenborg,  en  Mand, 
der  allerede  den  Gang  tog  virksom  Del  i  det  offentlige 
Liv,  senere  meget  virksomt  Medlem  af  Folketinget  *),  — 

*)  Hans  Iver  for  den  nationale  Sag  omtales  allerede  184$  af  Fred. 
Barfod  (Rich.  Petersen:  Fr.  Barfod,  S.  197). 


406 

Herredsfoged  Stochfleth  i  Nørvang — ^Tørrild  Herreder 
(Medlem  af  den  grundlovgivende  Rigsdag,  Folketingsmand, 
senere  som  Amtmand  i  Haderslev  og  Kammerherre  frem- 
ragende slesvigsk  Embedsmand). 

Af  Landmænd  og  Mænd  i  lignende  Stillinger  var 
der  mødt  mange,  dels  fra  den  nærmere  eller  fjernere  Om- 
egn som  Bahnson  til  Taarupgaard,  Biilowtil  Strandet, 
Koch  til  Ulstrup,  Liittichau  til  Tjele  og  hans  Gods- 
forvalter Jacobsen,  Forstraad  Bang  fra  Stendalsgaard, 
dels  langvejsfra  som  Jægermester  Krøyer  til  Engelsholm 
(Nørup  S.,  Tørrild  H.),  v.  Ha  Ile  til  Ullerup  (Horsens — 
Skanderborg-Egnen),  Godsforvalter  Budz  fra  Frisenborg, 
Landvæsenskommissær  og  Prøveprokurator  0  liga  ard  til 
Tandrup,  Kommerceraad,  Landvæsenskommissær  Peter- 
sen til  Ovegaard  (tidligere  Stænderdeputeret,  senere 
Landstingsmand  og  Statsrevisor)  m.  fl.  Af  størst  Betyd- 
ning for  hele  Bevægelsen  i  de  følgende  Dage  var  dog 
blandt  denne  Kres  vor  gamle  Bekendt  fra  Aalborg,  Møller 
Ingstrup  fra  Kærs  Mølle,  og  Landvæsenskommissær, 
Kammerraad  Niels  Bygum  Krarup  til  Haraldslund  (i 
Hinnerup-Egnen),  en  sjælden  varmblodig  »Patriot c  og 
meget  bekendt  Landøkonom  og  praktisk  Landmand,  der 
paa  sin  Ejendom  havde  oprettet  den  første  ordentlige 
Landbrugsskole  i  Danmark,  ligesom  han  ogsaa  var  Ska- 
ber af  vore  almindelige  Landmandsforsamlinger  (1850 
Landstingsmand).  —  Af  egentlige  Bønder  var  der  derimod 
ferre  —  Grænsen  er  for  øvrigt  undertiden  vanskelig  at 
drage  — ,  dog  nævnes  Sogneforstønder  Jens  BackThi- 
sted,  ligesom  jo  ogsaa  flere  baade  af  de  Deputerede  og 
af  Suppleanterne  var  Bønder. 

Ogsaa  af  Næringsdrivende  fra  Købstæderne,  navn- 
lig af  Handelsstanden,  var  der  mødt  en  Del.  Frederiks- 
havn og  Hjørring  havde  sendt  de  tidligere  nævnte 
Adresser,  der  skulde  overrækkes  af  Nyholm.    Aalborg 


407 

sendte  jo  ligeledes  en  Adresse  til  »de  erfarne  Mænd«  og 
var  desuden  repræsenteret  af  Rée  selv  og  de  to  Supple- 
anter, Kæmner  Wulff  og  Prokurator  Møller,  Hobro 
foruden  af  Suppleanten,  Prokurator  Holm,  af  Købmand 
og  Borgerrepræsentant,  Konsul  M.  Brasch  (senere  Lands- 
tingsmand) og  Apoteker  Helms,  Mariager  af  Prokurator 
Brasch.  —  Randers  og  Omegn  var  særdeles  talrig 
repræsenteret.  Foruden  de  Stænderdeputerede,  Apoteker 
Køster  og  Prokurator  Olsen,  og  de  tidligere  nævnte  Mænd 
af  forskellige  Livsstillinger,  mødte  af  Handelsstanden  Køb- 
mændene, Borgerrepræsentant  P.  Westermann,  J.  H. 
Dahl,  Borgerrepræsentant  Jacoby  og  Cand.  phil.  Im- 
manuel Rée,  da  ansat  i  den  rée' ske  Forretning  i  Ran- 
ders. —  Fra  Aarhus  var  foruden  Funch  og  Toldin- 
spektør, Justitsraad  Muller  (senere  Folketingsmand)  mødt 
de  Stænderdeputerede,  hvis  Repræsentation  jo  ogsaa  var 
meget  fyldig:  Dahl,  Finsen,  Hammershøj,  Auktions- 
holder Hertz  og  Ingerslev  (fra  Marselisborg).  —  Hor- 
sens var  repræsenteret  af  sine  Stænderdeputerede:  Borg- 
mester, Justitsraad  Ræder  (Medlem  af  den  grundlovgivende 
Rigsforsamling),  Holst  og  Schytte,  Vejle  ved  de  tid- 
ligere nævnte  Christens  og  Stockfleth,  samt  ved  den 
meget  fremtrædende  Stænderdeputerede,  Justitsraad  With, 
Herredsfoged  i  Bjerge  Herred.  —  Fra  Fredericia  og 
Kolding  synes  ingen  at  være  mødt.  Ligeledes  var  Købstæ- 
derne i  det  vestlige  Jylland  temmelig  svagt  repræsenterede: 
Fra  Thisted  Provst  Mikkelsen  og  den  Stænderdepu- 
terede Justitsraad  Amtsforvalter  Aagaard,  fra  Skive 
Købmand  Lund  og  Møller  Ring,  fra  Ribe  den  Stænder- 
deputerede Købmand  H.  J.  Møller. 

Hertil  kommer  saa  det  store  og  ikke  mindst  betyde- 
lige Kontingent  fra  Viborg  By  og  Omegn.  Først  af 
selve  de  Stænderdeputerede  Mænd  som  Brødrene  Bruun, 
Jespersen,  Buchwaldt  foruden  Hagemann  og  Wistoft.   Af 


4o8 

Overretten  tog  især  de  yngre  Medlemmer  Del  i  Bevæ- 
gelsen: Bregendahl,  der  nu  b^yndte  sin  politiske  Virk- 
somhed, kort  efter  Medlem  for  Viborg  i  den  grundlov- 
givende Rigsdag,  derpaa  i  en  lang  Åarrække  Folketingsmand 
og  Folketingsformand,  Buch,  fra  1843 — 46  Protokolfører 
ved  Stænderforsamlingerne  i  Roskilde  og  Viborg,  tilsidst 
i  en  lang  Åarrække  Justitiarius  i  Højesteret,  og  W.  Us- 
sin  g  (f.  1 81 8),  kort  efter  Medlem  af  den  grundlovgivende 
Rigsdag  og  Folketingsmand  for  Viborg  Amts  5.  Kres, 
senere  Medlem  af  den  slesvigske  Overappellationsret,  efter 
1864  Højesteretsassessor  og  1866  kongevalgt  Medlem  af 
Landstinget  (f  1887),  »en  Type  paa  vor  første  konstitutio- 
nelle Tids  noble  og  lødige  politiske  Personligheder,  c  — 
Desuden  kan  fremhæves  P.  W.  Bruun,  da  residerende 
Kapellan  ved  Domkirken  (senere  Præst  i  Sønderborg  og 
Svigersøn  af  Sejrherren  ved  Fredericia,  General  Biilow) 
og  dennes  Broder  F.  Bruun,  da  Assistent  ved  Tugt- 
huset, senere  bekendt  som  Fængselsdirektør. 

Ikke  mindst  fremtrædende  var  imidlertid  Katedral- 
skolen. Paa  en  enkelt  Undtagelse  nær  havde  den  givet 
fuldstændig  Møde:  Rektor  F.  C.  Olsen,  Overlærer  Mag. 
Wesenberg,  Adjunkterne  Bahnson,  Hagemann,  Spre- 
ckelsen,  Reisz  og  WoUe.  De  fleste  af  disse  Mænd 
var  stærkt  med  i  Bevægelsen.  Bahnson  og  Hagemann 
havde  saaledes  i  Anledning  af  Frederik  Barfods  Foredrags- 
rejse 1845  haft  en  morsom  lille  Konflikt  med  Stiftamt- 
mand Bretton,  der  dog  var  bleven  bilagt  ved  Rektor 
Olsens  bestemte  Vægring  ved  at  give  dem  en  Irettesæt- 
telse')•  —  Reisz  var  knyttet  til  »Viborg  Stiftstidende« 
og  besørgede  med  Dygtighed  Redaktionen  af  Bladets 
udenlandske,  meget  udførlige  Artikler.  —  Wo Ile  var  en 
poetisk  begavet  Natur,  der  med  Glæde  gav  poetiske  Bi- 


1)  Richard  Petersen:  Fr.  Barfod,  S.  198. 


409 

drag,  naar  det  ønskedes,  men  tillige  en  filosofisk,  sand- 
hedskærlig Natur,  der  havde  ondt  ved  at  fordømme 
Modpartiet  og  som  ogsaa  i  sin  senere  Skildring  af  Stem- 
ningerne i  Viborg  i  1 848  og  under  Mødet  og  i  sin  For- 
fattervirksomhed selv  fremhævede  Dobbeltheden  i  sin  Na- 
tur^). —  Langt  større  Betydning  i  politisk  Henseende 
havde  dog  Overlærer,  Mag.  (senere  Prof)  Albert  Sa- 
dolinWesenberg,  Ungdomsven  af  Madvig,  næst  ham 
en  af  den  Tids  dygtigste  filologiske  Kritikere,  gennem 
Svogerskabsforbindelse  knyttet  til  »Fædrelandet« s  Udgiver, 
Gjødvad.  Han  var  stærkt  greben  af  Tidens  politiske 
Røre,  saa  at  han  en  Aarrække  endog  helt  opgav  sin  be- 
tydelige litterære  Virksomhed^.  Den  livlige  Mand  med 
den  skarpe  Forstand  havde  hidtil  utvivlsomt  været  en  af 
Bevægelsens  vigtigste  Ledere  i  Viborg.  Vel  havde  han  en 
stor  Sky  for  offentlig  Fremtræden,  og  han  har  næppe  nogen- 
sinde talt  i  en  offentlig  Forsamling,  »men«,  fortæller  en 
Deltager  i  Bevægelsen  1848,  »naar  vi  vilde  have  Rede 
paa  konstitutionelle  eller  politiske  Spørgsmaal,  saa  hen- 
vendte vi  os  altid  til  Wesenberg;  paa  Gader  og  Stræder 
samlede  han  Folk  om  sig  i  livlig  Diskussion«.  Og  denne 
Interesse  for  Politik  forlod  ham  aldrig. 

Den  Mand,  der  maaske  mere  end  de  fleste  andre  i 
Forsamlingen  tidligere  havde  været  knyttet  til  hele  den 
københavnske  liberale  og  litterære  Verden  var  dog  Kate- 
dralskolens Rektor,  Mag.  (senere  Prof)  Frederik  Chri- 


^)  Brudstykker  af  en  jysk  Borgermands  Dagbøger  fira  1848,  af  Dr. 
X — X.  (o:  E.  Wolle),  1873.  —  ^^'  ^ — x-  ^^  ^^  første  Praxis, 
1871. 

■)  Den  sidste  Del  af  Wesenbergs  Emendationes  til  Ciceros 
Tuskulaner  er  meddelt  i  Vib.  Katedralskoles  Indbydelsesskrift 
1844;  derpaa  Tavshed,  indtil  hans  store  Tekstudgave  af  Ciceros 
Breve  udkom  i  2  Bind  hos  Teubner  i  Leipzig  1872—73.  I  Mellem- 
tiden (fia  1860)  havde  han  efter  Reisz  overtaget  den  udenlandske 
Artikel  i  »Vib.  Stiftstid.«. 


410 

ti  an  Olsen,  Povl  Møllers  bekendte  Biograf.  Denne 
aandfulde  og  livlige  Mand  havde  som  Overlærer  ved 
Metropolitanskolen  udfoldet  en  betydelig  Virksomhed  som 
Formand  for  Trykkefrihedsselskabet  (1838)  og  som  Red- 
aktør af  det  af  Selskabet  udgivne  »Dansk  Folkeblade 
(1859—41)  og  »Dansk  Folkekalenderc  (1841 — 44).  Baade 
her  og  andensteds  havde  han  skrevet  en  Mængde  Artik- 
ler om  litterære,  æstetiske  og  politiske  Æmner,  indtil  han 
1844  —  efter  en  Familietradition  ikke  ganske  frivilligt  — 
forflyttedes  til  Viborg  som  Rektor,  —  og  dermed  stand- 
sede pludselig  hele  hans  store  litterære  og  politiske  Virk- 
somhed. Dette  kan  ligge  i  den  forandrede  Embedsvirk- 
somhed, men  maaske  ogsaa  i  et,  efter  Traditionen,  paa 
allerhøjeste  Sted  givet  Løfte.  Hvorledes  dette  end  for- 
holder sig,  saa  meget  er  vist,  at  Fortryllelsen  nu  var 
brudt,  og  fra  d.  22.  Marts  indtager  F.  C.  Olsen  en  frem- 
trædende Plads  i  den  jyske  liberale  Bevægelse. 

Ogsaa  af  Købmands-  og  Haandværksstanden  havde 
en  Mængde  givet  Møde,  deriblandt  flere  endnu  levende 
eller  først  i  de  sidste  Aar  døde  Mænd,  som  i  en  lang 
Aarrække  have  deltaget  i  det  kommunale  Liv,  i  Vælger- 
bevægelser og  lignende  Forhold  og  som  stadig  have  be- 
varet deres  Interesse  for  denne  Tid:  Købmændene  og 
Borgerrepræsentanterne  Raadmand  G.  Boye  og  A.  W. 
Sandberg,  senere  svensk-norsk  Vicekonsul  J.  Jensen, 
den  Gang  »Kommisc  i  sin  Farbroders  Forretning  og 
Meddeler  baade  til  »Dansk  Folkeblade  og  Bernhard  Rée's 
Blad  i  Aalborg,  MøUeejer  Willesen  til  NørremøUe  ved 
Viborg,  der  i  disse  Aar  sendte  Meddelelser  baade  til 
»Københavnspostene  og  »Fædrelandet c  og  som  ogsaa 
paa  anden  Maade  skulde  gøre  sig  bemærket,  navnlig 
under    begge   de  slesvigske   Krige  ^),    Skomagermestrene 


*)  Se  H.  Wulf.   Da  Fjenden  var  i  Landet.  Kbhvn.  1906. 


411 

Bendix  og  Hammershøj,  Urmager  D.  A.  Top  og 
mange  andre  bekendte  Personligheder  fra  det  viborg 
ske  Liv. 


Det  var  saaledes  en  talrig  Forsamling,  der  Onsdag 
d.  22.  Marts  omtr.  Kl.  2  gav  Møde  i  Viborg  Stænder- 
sal. At  Mødet  blev  i  alle  Henseender  vellykket,  derpaa 
tyder  alle  Beretninger.  »Viborg  Stændersal  saa«,  hedder 
det  saaledes,  »foruden  de  jyske  Stænderdeputerede  Mænd 
fra  de  forskelligste  Dele  af  Landet  og  af  alle  Aldre  og 
af  alle  Samfundsklasser,  Adelsmanden  og  Bonden,  Borge- 
ren og  Embedsmanden.  Mange  gribende  Ord  blev  talte 
og  gik  til  Hjærtet.  Enhver  følte  Forholdenes  Betydning«  ^). 


1)  »Aarhus  Stiftstid.c  af  25.  Marts.  Hovedberetningeme  om  Mødet 
er:  i)  »Vib.  Stiftstid.«  23.  Marts;  2)  en  meget  interessant  Beret- 
ning i  »Fædrelandet«  Søndag  d.  26.  Marts,  men  i  en  af  »Fædre- 
landet'^  noget  bearbejdet  Form,  formodentlig  efter  mundtlige  eller 
skriftlige  Meddelelser  fra  den  da  til  Kbhvn.  ankomne  Deputation; 
3)  Adressen  med  alle  Underskrifterne,  meddelt  i  »Fædrelandet« 
Torsdag  d.  30.  Marts  (optager  omtr.  hele  Bladet);  4)  > Aalborg 
Stiftstid.«,  5)  Randers  Avis  og  6)  »Aarhus  Stiftstidende«  er  vel 
af  ringere  Betydning,  men  indeholde  dog  et  og  andet  nyt  Træk. 
—  Dertil  slutter  sig  de  langt  senere  affattede  Beretninger,  den 
digteriske  frie  i  Birkedals  „En  Livs-Førelse«,  2.  Del  S.  211  ff, 
Odense  1864,  og  Hans  Sveistrups  i  Artiklen  »Vilh.  Birkedal« 
i  Anledning  af  Birkedals  70-aarige  Fødselsdag,  »Højskolebladet« 
1879,  Sp.  794.  —  Enkelte  Episoder  omtales  i  Dr.  x — x's  (E. 
W olies)  ovenfor  omtalte  Skrift  fira  1873.  Disse  sidste  Beret- 
ninger lide  dog  alle  af  den  Ulempe,  at  Forf.  i  deres  Erindring 
ikke  have  kunnet  skelne  mellem,  hvad  der  foregik  den  22.  og 
hvad  der  skete  den  23.  --  Forøvrigt  maa  erindres,  at  Referater 
i  Nutidsforstand  saa  godt  som  ikke  kendtes  den- 
gang; man  faar  sjeldent  et  Referat  af  den  enkelte  Tale;  man 
nøjes  med  almindelige  Oversigter  og  kortere  Antydninger.  Selv 
af  det  store  Kasino-Møde  d.  20.  har  man  ikke  noget  ordentligt 
Referat  uden  P.  Hjorts  flere  Aar  senere  offentliggjorte  Optegnelser. 


412 

> Fædrelandet«  kalder  Mødet  den  nye  Tids  første  jyske 
Folketing:  »Diskussionen  var  i  højeste  Grad  interessant, 
og  den  begejstrede  Stemning  gav  sig  tilkende  i  en  4  Ti- 
mers Forhandling,  hvor  de  forskelligste  Nuanceringer  i 
Anskuelserne  kom  hinanden  med  patriotisk  Hjertelighed 
imøde  og  sammensmeltede  i  een  Tanke:  Bevaring  af 
Rigets  Nationalselvstændighed  i  et  Danmark  til  Ejderen 
og  Proklamation  af  en  paa  fuldstændig  statsborgerlig  Lig- 
hed grundet  Folkefrihed.«    Og  Birkedal  siger: 

Der  hørtes  saa  mangen  Hannens  Tanke, 
Staal  dirred  i  Ordets  Storm. 


Der  hørtes  gennem  Stormens  Brag 
Den  dirrende  Hjertestreng. 

Der  sused  en  Aand  over  os  hen 

I  Forsamlingens  stærke  Stund: 

Een  Tanke,  eet  Hjerte  hos  alle  Mænd, 

Eet  Suk  fra  Sjælens  Bund. 

Ja  Hjertebunden  var  ganske  vist  een,  men  »Nuance- 
ringerne« kom  ogsaa  frem.  Men  naar  H.  Sveistrup  kla- 
ger over,  at  Forhandlingerne  om  de  mange  politiske 
Rettigheder  ikke  havde  noget  løftende  ved  sig,  og  at 
det  hele  rimeligvis  ikke  havde  bragt  noget  Udbytte,  hvis 
Birkedal  ikke  havde  grebet  ind,  saa  er  der  maaske  nok 
nogen  Sandhed  heri,  men  ogsaa  en  stor  Overdrivelse. 

Forhandlingerne  indlededes  paa  Stænderudvalgets 
Vegne  afBernhardRée,  der,  for  at  Folkemødet  kunde 
bevare  en  af  alle  Hensyn  uafhængig  Karakter,  henstillede 
til  Forsamlingen  at  vælge  en  Ikke-Deputeret  til  Dirigent 
og  hertil  foreslog  Rektor  Olsen.  Da  denne  havde  over- 
taget Hvervet  og  i  et  veltalende  Foredrag  havde  frem- 
hævet Vigtigheden  af  i  dette  Øjeblik  at  handle,  forelagde 
Stænderudvalget  (Jespersen,    Dahl,    Rée,    Sehytte) 


413 

ved  Rée  Udkastet  til  Adressen  til  Kongen,  der  med  en 
enkelt  Udeladelse  og  en  meget  vigtig  Tilføjelse  havde 
følgende  Form: 

»Deres  Majestæt  I 

Danske  Mænd  og  Borgere  føle  sig  opfordrede  til  i 
denne  alvorsfulde  Tid  at  fremtræde  for  Tronen. 

Deres  Majestæt  har  selv  udtrykt  Erkendelsen  af,  at 
Rigets  Selvstændighed  maa  sikres,  at  Folket  maa  udløses 
til  Frihed;  men  til  Udførelsen  heraf  savne  vi  klare  og 
bestemte  Regeringshandlinger,  der,  ved  at  bringe  Rege- 
ringsviljen  i  Harmoni  med  Folkestemmen,  alene  kan 
skabe  den  gensidige  Tillid  mellem  Regering  og  Folk. 

Vi  udtale  det  derfor  frit  for  vor  Overbevisning  og 
for  den,  som  tilkendegiver  sig  overalt  i  Folket,  at  Dan- 
mark kun  kan  frelses  ved  uopholdelige  Regeringsskridt 
til  at  sikre  Nationalselvstændigheden  og  styrke  Forvis- 
ningen om  Folkets  Frihed;  og  bringe  vi  derfor,  i  Tro- 
skab og  Kærlighed  til  Konge  og  Fædreland,  den  Opfor* 
dring  til  Tronen: 

At  Holsten,  hvis  politiske  og  rent  nationale  For- 
hold gøre  dets  konstitutionelle  Forbindelse  med  Danmark 
ufolkelig  og  uudførlig,  tildeles  en  særskilt  konstitutionel 
Forfatning; 

at  der  uopholdelig  gøres  Skridt  til  at  indkalde  en 
Nationalforsamling  for  Danmark  og  Slesvig,  dannet 
efter  en  liberal  Valgnorm  uden  Klassehensyn 
og  Valgbarhed,  for  i  Forening  med  Deres  Majestæt 
at  vedtage  en  fælles  konstitutionel  Forfatning 
for  Danmark  og  Slesvig,  som  tillige  sikrer  Slesvig 
en  egen  Landdag; 

at  det  Udkast  til  en  Forfatning,  som  forelægges  den 
sammentrædende  Nationalforsamling,  i  sine  Grundtræk 
betinger: 

En  liberal  og  folkelig  Valglov, 
.  Fuldstændig  statsborgerlig  Lighed, 
Fuldstændig  Skattebevillingsret, 
Fuldstændig  Presse-,  Tale-  og  Forsamlingsfrihed, 


414 

(Edsvorne  Retter)^) 
Offentlighed  i  Statsstyreisen, 
Ansvarlige  Ministre, 
Almindelig  Folkevæbning'). 

Folket  er  overbevist  om  at  træffe  Samstemning  i 
Deres  Majestæts  Sindelag;  men  for  at  de  fornødne  Skridt 
kunne  fremmes  og  Folket  allerede  nu  erholde  Forvisning 
om  Udførelsen,  vil  Deres  Majestæt  finde  det  sande  Middel 
hertil,  ved  om  Tronen  og  i  Regeringskollegiernes 
Spidse  at  stille  Mænd,  som  ved  prøvede  folkelige  og 
frisindede  Grundsætninger  give  Borgen  for,  at  den  alment 
udtalte  Folkestemme  maa  finde  sin  snare  og  sikre  Fyldest- 
gørelse.« 

Saaledes  lød,  hvad  man  vel  kunde  kalde  den  jyske 
Stænderforsamlings  politiske  Testamente.  I  Tydelighed 
og  Klarhed  lader  Adressen  intet  tilbage  at  ønske;  kun  med 
Hensyn  til  Valgloven  er  det  ligesom  man  har  trykket 
sig  ved  at  fastslaa  »Almindelig  Valgretc,  skønt  denne 
ingenlunde  er  udelukket.  Dens  Tone  er  værdig  og  fest, 
uden  at  ty  til  »Fortvivlelsens  Selvhjælp«!  Interessant  er 
det  at  sammenligne  den  med  de  for  Forsamlingen  endnu 
helt  ukendte  Kasinoresolutioner  af  20.  Marts.  Slesvigs 
Stilling,  folkelig  Valglov,  nye  Ministre,  det  har  begge 
Adresser  tilfælles,  men  Jyderne  har,  deres  Fortid  jtro,  ikke 
villet  opgive  de  politiske  Rettigheder,  og  saaledes  bliver, 
ved  Folkemødets  Sanktion,  Adressen  tillige  hele  Jyllands 
Program  for  Fremtiden,  hvortil  man  ogsaa  senere  hen- 
viser. Det  var  den  fyldigste  og  klareste  Udtalelse  til 
Kongen,  der  endnu  var  fremkommet,  de  københavnske 
ikke  fraregnede.  Og  hvad  der  ikke  er  det  mindst  mærke- 
lige: med  eet  Spark  var  »de  erfarne  Mænd«  pludselig 
skubbede    til   Side.    Paludan-Miillers  Tanke  havde  fuld- 


*)  Udeladt  i  den  endelige  Adresse. 
*)  Tilsat  under  Debatten. 


4IS 

stændig  sejret:  man  forlangte  uopholdelige  Skridt  til 
Sammenkaldelse  af  en  Nationalforsamling;  der  blev  ikke 
den  mindste  Plads  for  en  foreløbig  Prøvelse  gennem 
særlig  udvalgte*). 

Om  Nationalitetsspørgsmålet  og  om  at  Folket  var 
rede  til  at  yde  alle  Ofre,  var  i  Virkeligheden  alle  enige. 
Kun  den  Stænderdeputerede,  Borgmester,  Justitsraad  R ae- 
de r  fra  Horsens  (f.  paa  Næs  i  Romsdalen  1790,  senere 
Auditør  i  Rendsborg  og  ved  Giftermaal  knyttet  til  Hertug- 
dømmerne, virksomt  Medlem  af  den  grundlovgivende 
Rigsforsamling  i  konservativ  Retning)  indtog  et  Særstand- 
punkt, idet  han,  som  E.  WoUe  udtrykker  sig,  »tildels 
forsvarede,  vel  ikke  Oprøret  selv,  men  dog  Slesvig-Hol- 
steinismen som  saadan.c  —  »Slesvig  og  Holsten  c,  lader 
WoUe  ham  sige,  »vare  vel  ikke  forbundne  ved  Blodets 


1)  Kasino-Resolutionerne  lød:  »En  slesvigholstensk  Forfatning  er 
en  Opgivelse  af  den  danske  Krones  Ret  over  Slesvig.  Dertil  er 
Kongen  af  Danmark  uberettiget,  og  det  kan  det  danske  Folk 
aldrig  taale. 

Det  danske  Folk  tilsiger  Kongen  af  Danmark  sin  ube- 
grænsede Bistand  til  Opfyldelsen  af  den  helligste  af  hans  Rettig- 
heder, at  værne  om  det  suveræne  dansk-slesvigske  Riges  ukrænke- 
lige Opretholdelse  [jfr.  Tilføjelsen  af  23.  Marts  til  den  jyske 
Adresse]. 

Danmarks  og  Slesvigs  nuværende  Forbindelse  kan  kun  sikres 
ved  en  for  begge  fælles  Rigsforfatning,  bygget  paa  en  i  Sand- 
hed folkelig  Valglov. 

Slesvigs  nuværende  provinsielle  Selvstændighed  og  de  deri 
værende  tvende  Nationaliteters  lige  Ret  bør  betrygges  ved  en 
egen  Provinslanddag  og  tilsvarende  provinsielle  Indretninger  i 
Forvaltning  og  Retspleje. 

Danmarks  Velfærd  fordrer,  at  Kongen  uopholdelig  omgiver 
Tronen  med  Mænd,  hvis  Indsigt,  Enei^  og  Fædrelandskærlighed 
kan  give  Regeringen  Kraft  og  Nationen  Tillid.« 

Borgerrepræsentationens  d.  21.  Marts  overrakte  Adresse,  der 
ligeledes  var  forfattet  af  Lehmann,  gik  kun  ud  paa  det  gi.  Mini- 
steriums øjeblikkelige  Fjernelse. 


4i6 

Baand,  men  de  vare  ved  gensidig  Sympati  i  Forbindelse 
med  Forholdenes  Magt  forlængst  blevne  ægteviede.« 
—  »Nej,  de  er  ikke  a^eviede,  men  sammenkoblede«« 
raabte  da  en  > Aalborgmand«,  hvilket  fremkaldte  Klap  og 
Bravo  for  Aalborgmanden,  men  slemme  Tilraab,  Hyssen 
og  Trampen  overfor  Ræder.  —  Ikke  meget  bedre  gik  det 
»en  Købmand  fra  Ribe«  (den  Stænderdeputerede  Købmd. 
Møller?),  der  ytrede,  at  han  som  dansk  Mand  maatte  tage 
Parti  mod  Slesvig-Holsteinismen,  men  at  man  derfor  ikke 
havde  Ret  til  at  benægte,  at  en  Slesvig-Holstener,  »som 
med  Modermælken  har  indsuget  Forkærlighed  for  og  in- 
stinktmæssig Tiltrækning  sydefter,  som  er  Slesvig-Holstein- 
ismens Væsen,  kan  være  en  retskaffen  Mand«.  Ogsaa  E. 
WoUe  selv  skal,  efter  mundtlig  Beretning  af  et  Øjen- 
vidne, have  talt,  som  det  synes,  i  lignende  Retning  som 
»Købmanden  fra  Ribe«.  —  Alle  tre  har  imidlertid  under- 
skrevet Adressen  ^). 

Forøvrigt  drejede  Diskussionen  sig  i  Begyndelsen  om, 
hvorvidt  Nationalitetsspørgsmaalet  i  Adressen  var  frem- 
hævet med  tilbørlig  Styrke.  Navnlig  ytrede  Adjunkt 
Christens  fra  Vejle,  Krarup  fra  Haraldslund  og  Pastor 
P.  S V eistrup  fra  Rind  sig  i  kraftige  og  varme  Ord  for 
en  skarp  Udtalelse  af  Nationalitetsspørgsmaalets  Betyd- 
ning. Ogsaa  flere  andre  af  de  indbudte  »patriotiske« 
Mænd  havde  Ordet,  saaledes  Adjunkt  Bah n son,  Proku- 
rator Møller  fra  Aalborg,  Birkedommer  Kampmann 
o.  fl.,  men  i  hvad  Retning  deres  Ytringer  gik,  meddeles 

1)  Dr.  X— X  (E.  Wolle):  En  jysk  Borgermands  Dagbøger  fra  1848, 
S.  48  ff.  —  Man  maa  dog  erindre,  at  disse  saakaldte  Dagbøger 
aabenbart  er  nedskrevne  længe  efter  (udkom  1873).  Wolle  næv- 
ner hverken  Ræders  eller  Møllers  Navn;  at  Ræder  udtalte  sig 
anderledes  end  de  fleste  andre,  antydes  ogsaa  i  »Fædrelandet es 
Referat;  Møller  var  den  eneste,  der  var  mødt  fra  Ribe,  —  med 
mindre  Wolle  blot  har  benyttet  »Købmanden  fra  Ribec  som  Ud- 
tryk for  sine  egne  Tanker. 


417 

ikke.  Men  soa  tog  de  Stænderdeputerede  Ordet:  Jesper- 
sen, Schytte,  Bernhard  Rée,  Finsen  og  Dahl,  »der 
i  varme,  begejstrede  Udtryk  med  almindeligt  Bifald  tol- 
kede Vigtigheden  af,  at  Frihedens  Sag  ikke  stilles  bag 
ved  Nationalitetsspørgsmaalet,  men  at  disse  maa  gaa  jsevn- 
sides,  og  at  det  er  en  Misforstaaelse,  naar  det  oftere  er 
opfattet,  som  om  de  fædrelandsksindede  Mænd,  der  havde 
arbejdet  for  Nationalitetssagen,  betragte  Frihedens  Sag 
med  mindre  Varme. c  —  »Det  erkendtes  ogsaa  af  For- 
samlingen,« hedder  det  videre,  >at  man  med  al  Styrke 
maatte  udtale  sig  for  Nødvendigheden  af,  at  der  sørges 
for  at  begrunde  den  af  Absolutismens  Undergang  frem- 
spirede unge  politiske  Frihed  paa  den  bredeste  Basis,  thi 
ligesom  Friheden  var  intet,  naar  Nationaliteten  gik  til 
Grunde,  saaledes  kunde  Nationaliteten  kun  reddes  ved 
Friheden.«^)  —  Størst  Indtryk  synes  Jespersens  Tale 
at  have  gjort,  »idet  han,  da  enkelte  Tvivl  endnu  rejste 
sig  o.m  Konstitueringen  af  de  nationale  Statsforhold  [af 
Ræder?],  med  Begejstring  og  indtrængende  Varme,  under 
Forsamlingens  idelige  og  ofte  stormende  Bifald,  tolkede 
Folkets  store  Sag.«  ^) 

Man  gik  derefter  over  til  at  diskutere  forskellige 
andre  Punkter  af  Adressens  Indhold.  Paa  Forslag  af 
Ingerslev  fra  Marselisborg  udgik  Ordene  om  Indførelse 
af  edsvorne  Retter.  Størst  Diskussion  synes  der  at  have 
været  om  »fuldstændig  statsborgerlig  Lighed«.  Paa  given 
Foranledning,  formodentlig  fra  den  Rée'ske  Side,  erklærede 
nemlig  Komitéen,  at  derunder  selvfølgelig  ogsaa  høne 
Ophævelse  af  alle  Feudalrettigheds-  og  Fødsels- 
privilegier  samt  af  al  Indskrænkning  i  Trosfriheden 
og  i  Trosbekenderes  politiske  Rettigheder.  — 
Størst  Betydning  fik  imidlertid  Tilføjelsen  om  almindelig 

*)  »Vib.  Stifbtid.c 
^  »Fædrelandet«. 

27 


4i8 

Folkevæbning.  Det  var  atter  Aalborgmændene  med 
Møller  Ingstrup  i  Spidsen,  der  stillede  Forslaget,  som 
blev  vedtaget  »med  Acclamationc  Det  laa  jo  i  Luften; 
inden  24  Timer  var  gaaet,  søgte  man  Tanken  ført  ud  i 
Livet! 

Kl.  5  blev  Adressen  vedtagen.  Der  stod  nu  tilbage 
at  bestemme,  hvorledes  Adressen  skulde  overrækkes 
Kongen.  Man  besluttede  da,  at  det  skulde  ske  ved  en 
Deputation  af  7  Mænd,  der  skulde  afgaa  saa  betids,  at 
de  kunde  indtræffe  til  København  senest  førstkommende 
Mandag  Aften  ^).  Det  maa  rimeligvis  have  været  under 
denne  Del  af  Diskussionen,  at  Birkedal  pludselig  hævede 
sin  mægtige  Røst  og  > i  et  varmt  begejstrende  Foredrage 
bragte  fornyet  Liv  i  Forsamlingen  ved  at  stille  et  i 
Virkeligheden  storslaaet  Forslag:  at  alle  de  her  tilstede- 
værende Mænd  fra  de  forskellige  Steder  i  Jylland  af  For- 
samlingen skulde  bemyndiges  til  efter  Hjemkomsten  hver 
i  sin  Kres  at  faa  afholdt  offentlige  Møder  for  at  tiltræde 
Adressen,  og  at  der  fra  de  Steder,  hvor  saadant  vedtoges, 
afsendtes  Deputerede  for  at  slutte  sig  til  den  her  fra  For- 
samlingen udsendte  Deputation  og  i  Forening  med  den 
aflevere  Adressen  personlig  til  Kongen^). 

Hele  Folket  skal  med,  det  er  Birkedals  Tanke.  Den 
megen  abstrakte  Tale  om  >  Menneskerettigheder  c  og 
konstitutionelle  Friheder  havde  hidtil  været  Birkedal  saa 
vel  som  Grundtvig  imod.  Naar  ikke  hele  Folket  kom 
med  i  Bevægelsen,  kunde  det  blive  en  ny  Trældom,  der 
lagdes  paa  det;  Folket  maatte  først  vækkes,  før  man 
kunde  give  det  udstrakte  politiske  Friheder.  Det  var  vel 
ogsaa  denne  Tanke,  der  laa  bag  ved  den  store  absolutistiske 
Salling-Adresse    og    den    lignende    fra    Nørvang-Tørrild 

^)  Først  paa  denne  Dag  afgik  Dampskib  til  København  og  til  Kalund- 
borg. 
»)  Saaledes  i  >Vib.  Stiftstid.«s  Referat. 


419 

Herreder,  Birkedals  og  Sveistrups  Egn.  Men  skulde  Folket 
have  politiske  Rettigheder,  da  maatte  Skridtet  gøres  helt 
ud.  Birkedal  var  dog,  en  selvstændig  Natur  som  han 
var,  allerede  nu  et  betydeligt  Skridt  videre  end  Grundt- 
vig selv.  Han  havde  ligesom  sin  Ven  og  Svoger,  Fred. 
Barfod,  sluttet  sig  til  Ejdertanken,  medens  Grundtvig 
endnu  paa  Kasinomødet  om  Slesvig  d.  14.  Marts  ikke 
ubetinget  havde  sluttet  sig  til  denne  Tanke.  Og  medens 
Grundtvig  d.  21.  Marts  hovedrystende  saa  det  store 
Folketog  drage  forbi  sine  Vinduer,  var  Birkedal  ilet  til 
Viborg,  optaget  af  Tanken  om  Fædrelandets  Stilling. 
Naar  han  vandrede  paa  Heden  og  hørte  Kirkeklokkerne 
ringe  for  den  afdøde  Konge,  var  det  ham,  som  om  Lig- 
klokker lød  over  hele  Danmark: 

Jeg  hørte  Dannemarks  Klokker  ringe 
Saa  viden  fra  Taam  til  Taam. 
Nu  suser  over  os  Gravens  Vinge, 
Nu  blæser  Døden  i  Horn! 

I  Viborg  hørte  han  derimod,  som  han  selv  siger: 
Folkeaandcns  Sus  i  Forsamlingens  stærke  Stund.  Vel 
skriver  han  lidt  senere  (4.  Septbr.)  i  et  Brev  til  en  Ven : 
»Jeg  véd  af  Erfaring,  at  en  kristelig  Præst  saare  let  paa 
den  (politiske)  Bane  kan  komme  eller  blive  ført,  næsten 
umærkeligt,  længere  bort,  end  han  selv  har  godt  af  og 
hans  Stilling  er  tjent  med.  Saa  gik  det  mig  paa  Viborg 
>  Folkemøde  €  —  selv  Anførselstegnene  er  her  betegnende 
—  >og  i  København  i  Foraaret,  og  jeg  er  ikke  fornøjet 
med  mig  selv  i  denne  Henseende  c  *).  Men  det  synes 
dog,  at  Spiren  til  det  store  Omslag,  han  selv  omtaler  i 
sin  >Livsførelse€,  allerede  er  lagt  i  Viborg.  Han  saa  med 
Gru  Faren  for  det  sovende  Folk,  siger  han,  men  tillige: 


^)  L.  Nygård:   Vilh.  Birkedal,  I,  393. 


420 

.  .  .  Skal  noget  kaste 
£n  Kraftgnist  i  det  Mørke, 
Vi  maa  med  Frihed  haste, 
At  Folket  faar  dens  St\Tke*). 

At  det  sovende  Folk  var  vakt,  havde  han  allerede 
følt  i  Viborg  d.  22.  Marts.  Det  var  dog  væsentlig  kun 
den  »pæne«  Flok»  men  ogsaa  til  »dem  i  Vadmels  Kjol« 
skulde  Vækkelsen  komme.  Og  saa  var  der  endnu  ét, 
som  han  savnede:  Man  forlangte  og  krævede,  men  ikke 
et  eneste  Ord  stod  der  (endnu)  i  Adressen  om,  at  man 
ogsaa  selv  vilde  yde  noget,  og  det  var  dog  til  syvende 
og  sidst  det,  som  det  kom  an  paa,  naar  Kongen  skulde 
gennemføre  det  store  Værk,  man  krævede  af  ham.  »Hvad 
Kongen  nu  trængte  til,  var  ikke  en  Lap  Papir  med  nok 
saa  gode  Raad,  men  en  levende  Folkerøst,  der  kunde 
styrke  ham  til  hans  Kongegerning.«  Derom  skulde  en 
stor  Massedeputation  fra  alle  Jyllands  Egne  give  Kongen 
et  udtrykkeligt  Tilsagn,  ikke  gennem  en  Adresses  kolde 
og  døde  Bogstaver,  men  gennem  det  levende  og  varme 
Ord. 

Efter  den  digteriske  Gengivelse  af  Talen  i  »En  Livs- 
førelse« fremsatte  Birkedal  sin  Tanke  i  store  Billeder  fra 
Danmarks  Fortid:  For  mere  end  700  Aar  siden  stod 
Kong  Erik  Ejegod  her  paa  Viborg  Ting.  Han  vilde  drage 
til  fremmed  Land.  Då  stod  en  Bondemand  frem  som 
Tolk  for  Folkets  Sorg:  »Drag  ikke  bort  fra  dit  danske 
Folk  og  fra  dit  Kongeværk;  vi  lægge  vort  fattige  Guld 
og  Eje  i  Dannerkongens  Skød;  bliv  hos  os  fra  de 
fremmede  Veje,  vi  dele  Liv  og  Død  I« 

Op  Danmark!    Læg  for  din  Konges  Fod 
Dit  Guld,  dit  Sølv  paa  Stand, 
Dertil  dit  strømmende  Hjerteblod, 
Det  Guld  vel  veje  kan? 


^)  Birkedal:    En  Livsførelse  II.  233. 


421 

op,  bed  ham  svare  den  tyske  Mand: 
Jeg  vil  leve  som  Drot  for  Danske, 
Og  jeg  vil  dø  i  mit  danske  Land, 
Jeg  sender  Tysken  min  Hanske. 


Op  stode  vi  alle  som  med  eet  Slag, 
Der  var  Jern  i  Taarcn  paa  Kind: 
>Vi  vil  drage  til  Kongens  Gaard  i  Dag, 
Vi  vil  stedes  for  ham  ind.« 

At  Birkedals  Tale  gjorde  et  mægtigt  Indtryk  paa 
Forsamlingen,  fremgaar  af  Beretningerne,  og  det  var  jo  ikke 
saa  underligt!  Det  var  noget  nyt,  man  her  hørte,  en 
ejendommelig  Veltalenhed,  man  ikke  var  vant  til.  Her 
var  ikke  Tale  om  statsretslige  Doktriner,  om  Ejderstat 
eller  Helstat,  om  Feudalrenigheder  og  politiske  Herlig- 
heder, som  i  al  Fald  den  store  Mængde  til  sjrvende  og 
sidst  ikke  havde  noget  rigtigt  Begreb  om.  Nej,  Talen 
ramte  lige  i  Hjertet  og  vakte  Følelser  og  Tanker,  som 
alle  i  Virkeligheden  bar  i  sig  selv.  »Der  laa  som  en  Sten 
paa  vort  Bryst,«  skriver  Sveistrup,  »det  var  kendeligt,  at 
denne  Tale  lettede  ved  Stenen  .  .  .  Anelser  og  Frygt  og 
Haab  krydsede  sig  sært  i  Sindene.  Birkedals  Forslag 
pegede  under  al  denne  Pinagtighed  paa  en  lille  Gerning, 
hver  især  af  os  kunde  hsi  Lov  til  at  tage  Del  i.  Derfor 
var  det  vel,  at  Birkedals  Forslag  blev  grebet  med  Varme 
af  Forsamlingen!« 

Og  hvilken  Betydning  kunde  det  saa  ikke  have  haft, 
hvis  en  Deputation  fra  alle  Jylland  Egne  havde  kunnet 
slutte  sig  til  det  store  københavnske  Folketog?  Be- 
vægelsen havde  da  ikke  faaet  selv  det  mindste  Skin  af 
en  blot  Hovedstadsbevægelse,  men  Præget  af  en  hel  Folke- 
bevægelse. Men  desværre,  Tiden  tillod  ikke  dette.  Vel 
fandt  Forslaget  »almindelig  Genklang«  i  Forsamlingen, 
og  alle  lovede,   inden  de  skiltes,  overensstemmende  med 


422 

Birkedals  Forslag,  >hver  i  sin  Kres  at  skare  Folket  om 
sig  til  at  styrke  den  fælles  Følelse  og  give  den  sit  kraftige 
Udtryk  i  Daad.«  —  Men  —  »det  erkendtes  imidlertid,  at 
Adressen  maatte  forebringes  Kongen  hurtigst  muligt,  og 
at  Deputationens  Afrejse  ikke  maatte  udsættes  længere 
end  tidligere  bestemt,  saa  at  noget  nærmere  i  den  Hen- 
seende ikke  fra  Forsamlingens  Side  kunde  besluttesc 

Hvor  stort  et  Indtryk  Birkedals  Tale  havde  gjort, 
viste  sig  ogsaa  derved,  at  han,  den  fremmede  Fugl  i 
denne  Forsamling,  der  næppe  nok  fuldt  forstod  hans 
store  Folkesyn,  med  størst  Stemmetal  næst  efter  Jesper- 
sens valgtes  ind  i  Deputationen,  der  desuden  kom  til  at 
bestaa  af  Krarup,  Rée,  Schytte,  Rektor  Olsen  og 
Dahl.  Størst  Stemmetal  efter  dem  havde  de  bekendte 
Stænderdeputerede  Finsen,  Gaardmand  Ole  Kirk  og 
With  og  desuden  Bregendal,  der  erklæredes  for  Sup- 
pleanter. Deputationen  valgte  derpaa  Olsen  til  Formand 
og  Jespersen  til  Ordfører,  der  for  Kongen  »mundtlig 
skulde  tolke  Nationens  Ønsker.« 

Adressen  blev  derpaa  underskreven  af  »næsten  alle 
Tilstedeværendec.  Man  aftalte  derpaa,  forsaavidt  man 
ikke  var  nødt  til  at  afrejse  forinden,  at  mødes  igen  næste 
Formiddag  (Torsdag)  Kl.  9  for  at  høre,  hvad  nyt  Posten 
fra  København  eller  Hamborg  (Hertugdømmerne)  mulig- 
vis bragte;  Kalundborg-Damperen  gik  nemlig  om  Ons- 
dagen, saa  man  kunde  vente  temmelig  nye  Efterretninger. 
Under  begejstrede  Leveraab  for  »Konge,  Fædreland  og 
Frihed«  skiltes  derpaa  Forsamlingen. 

Adressen  er  underskreven  af  177,  deriblandt  af  38 
Stænderdeputerede  og  9  Suppleanter,  hvoraf  dog  vist- 
nok de  3  hørte  til  de  46,  der  havde  deltaget  i  Valget 
af  »de  erfarne  Mænd«;  der  var  saaledes  en  7 — 8 
Stænderdeputerede,  der  ikke  havde  underskrevet.  Flere 
kom  imidlertid  med  den  næste  Dag.    Kun  fire  have  slet 


42  3 

ikke  underskrevet,  nemlig  Kammerherre,  Kommandør 
Krieger  til  Vosnæsgaard  (en  bekendt  Søkriger  fra  Aar- 
hundredets  Begyndelse),  Justitsraad  Fønss  til  Ørslev- 
Kloster,  Gaardcjer,  Forvalter  Poulsen  af  AUestrup  og 
Gaardmand  J.  Hansen  af  Randrup^).  —  Blandt  Under- 
skriverne er  der  Mænd  som  Skeel  til  Birkelse,  Borg- 
mester Ræder  (se  ovenfor  S.  415)  og  den  tidligere 
nævnte  Peder  Lyders  en,  Salling- Adressens  Forfatter, 
der  dog  tillige  med  flere  først  underskrev  den  følgende 
Dag.^)  —  Af  Tilrejsende  have  50  underskrevet,  deriblandt 
alle  de  tidligere  nævnte  Mænd  med  Undtagelse  af  Justits- 
raad Muller,  der  imidlertid  har  underskrevet  Tilføjelsen  d. 
23.  Fra  Viborg  er  der  76  Underskrifter,  af  alle  Stænder. 
Efter  at  Mødet  omtr.  Kl.  6  var  sluttet,  ilede  man 
til  de  længselsfuldt  ventede  Kødgryder  i  »Handbergs  Sal« 
i  Set.  Hansgade,  hvor  Klubben  dengang  havde  Lokale,  og 
hvor  i  Stændertiden  A.  S.  Ørsted  og  J.  F.  Schouw  havde 
holdt  deres  selskabelige  Sammenkomster.  Aldrig  har  vist- 
nok, hverken  før  eller  senere,  en  saa  begejstret  »Dinér« 
fundet  Sted  i  Viborg  som  nu  i  den  overfyldte  Sal.  Det 
blev  i  Virkeligheden  en  Fortsættelse  af  Mødet,  hedder 
det  i  Beretningerne:  »Den  samme  Begejstring  aandede  helt 
igennem  i  Taler,  Skaaler  og  alle  patriotisk  samstemmende 
Følelsers  Udbrud.«  Blandt  andet  blev  »En  Stemme  fra 
Jylland«  afsunget  under  stor  Begejstring,  og  Jublen  naaede 
Højdepunktet,  da  Anonymiteten  røbedes  og  Forfatteren 
viste  sig  at  være  en  2  3aarig  Præstedatter  fra  Kristrup  ved 
Randers,  Pauline  Worm,  denne  begavede  Kvinde,  der 
efter  sin  egen  Skildring  var  »lidt  af  en  Digter,  lidt  mere 
maaske  af  en  Tænker,  endnu  lidt  mere  af  en  Valkyrie«, 


^)  Ved  Sammenligning  af  Adresse-Underskrifterne  i  »Fædrelandet« s 
Beretning  (30.  Marts)  med  Medlemslisten  i  Stændertidenden  for 
1848,  Nr.  I. 

*)  Nønejysk  Stændertidende  1848,  Sp.  171. 


424 

og  som  med  dette  Digt  begyndte  sin  aldrig  svigtende 
Kamp  for  Danskhed,  Frihed  og  Fremskridt^).  Hendes 
Fader  var  selv  tilstede  og  gav  ogsaa  en  Sang  tilbedste, 
der  modtoges  med  Jubel: 

Hvad  er  det  for  en  Støj  og  Larm, 
Som  høres  hist  i  Syden? 
Hvo  truer  dér  med  løftet  Arm 
At  gøre  Kaal  paa  Jyden? 
Hr  det  en  drabelig  Armé 
Af  skæggede  Soldater  ? 
: ":  Nej,  om  jeg  ellers  ret  kan  se, 
Det  er  kun  —  Advocaterl  :I: 

Først  sent  om  Aftenen  skiltes  man  ad  efter  den  be- 
vægede Dag,  man  havde  jo  været  i  Ilden  lige  siden 
Kl.  I  o  om  Formiddagen.  Nogle  var  allerede  afrejste;  men 
de  fleste  samledes  derpaa  atter  i  Stændersalen  nseste  For- 
middag, Torsdag  d.  23.  Marts  Kl.  9.  Da  var  Situa- 
tionen helt  forandret  I  Posten  var  kommen  med  Efter- 
retninger fra  København  fra  d.  20.  og  21.  Marts:  Kasino- 
mødet og  de  der  vedtagne  Resolutioner,  Folketoget  d. 
21.  og  det  gamle  Ministeriums  Afgang,  Indkaldelsen  af 
de  sidste  5  Aars  værnepligtige  Mandskab.  Og  saa  »for- 
uroligende Efterretninger  fra  Hertugdømmerne«.  Disse 
bestod  dels  i  de  tyske  (bamborgske)  Blades  Efterretninger 
om  Kendsborgmødet  d.  18.,  dels  i  de  samme,  tildels  for- 
hastede Efterretninger,  man  d.  20.  havde  modtaget  i 
København  i  private  Breve,  ifølge  hvilke  der  allerede 
skulde  være  indsat  en  provisorisk  Regering,  og  at  Garni- 
sonen i  Rendsborg,  navnlig  de  menige,  skulde  have  er- 

*)  »Lolland-Falsters  Stiftstidende  c  røbede  først,  at  Forf.  var  en  ung 
Kvinde,  hvorpaa  Wissing  i  »Vib.  Stiftst«  24.  Marts  under  Hen- 
visning til,  hvad  der  var  foregaaet  under  Fællesmaaltidet,  nævnede 
Navnet.  Digtet  er  optaget  i  Pauline  Worms  >Vår  og  Høst«  (2. 
Opl.  1874). 


425 

klæret  sig  for  Schleswig-Holstein  ^).  Endnu  værre  lød  en 
Privatefterretning,  der  samme  Dag  indtraf  til  Viborg,  at 
Rendsborg  Fæstning  allerede  var  i  Slesvig-Holstenernes 
Vold,  Vaabenmagasinet  plyndret  (^  i6.  Bataillon  med 
dens  Chef  gaaet  over  til  dette  Partii).  Men  ogsaa  de 
foruroligende  Efterretninger  om  >Friskarer<,  som  er  om- 
talte ovenfor  og  som  Étndtes  i  »Fædrelandet«  af  21., 
maa  vel  nu  være  komne,  og  ligeledes  lignende  Privat- 
efterretninger, der  var  komne  til  Randers  og  omtales  i 
»Randers  Avis«  d.  23.:  en  Opstand  er  aftalt,  som  om 
kort  Tid  skal  udbryde  paa  en  fastsat  Dag  eller  Aften  i 
alle  Holstens  og  Slesvigs  Købstæder,  ogsaa  i  Haderslev; 
i  Hamborg  og  andre  større  tyske  Stæder  organiseres  i 
Stilhed  tyske  Friskarer  af  de  fattige  Klasser,  Haandværks- 
svende  o.  s.  v.,  der  egne  sig  bedst  til  hvad  man  tilsigter: 
at  udplyndre  de  Mænds  Huse  og  hærge  de  Distrikter  og 
Egne,  som  ikke  ere  Separationen  (fra  Danmark)  hen- 
givne, overhovedet  udbrede  Forvirring  og  Skræk;  man 
agter  ved  Hjælp  af  de  holstenske  Jernbaner  i  kort  Tid 
at  kaste  store  Hobe  af  disse  Friskarer  midt 
ind  i  Hertugdømmerne*).  —  Vel  kunde  »Randers 
Avis«  allerede  d.  24.  skrive,  at  den  meddelte  Efterretning 
om,  at  »der  ved  Hjælp  af  Jernbanerne  allerede  skulde 
være  kastet  Bander  af  Marodører  (I)  ind  i  Hertug- 
dømmerne, hvorfra  de  maaske  snarere  end  man  ventede^ 
vilde  aflægge  os  Jyder  et  Besøg«,  ingen  Bekræftelse 


1)  Disse  dl  Kbhvn  komne  Privateftenretninger  anføres  saaledes  i 
»Aarhuus  Stiftstidende«  af  22.  Marts.  —  Den  provisoriske  Re- 
gering i  Kiel  indsattes  først  Natten  til  d.  24.  Rendsborgs  Over- 
rumpling fandt  Sted  samme  Dag. 

«)  >Vib.  Stiftstid.«  af  23.  Marts. 

■)  >Fædrel.c  af  21.,  »Randers  Avis«  af  2}.,  >Vib.  Stiftstid.«  dog 
først  d.  24. 


426 

havde  faaet  i  Bladene  og  syntes  blottet  for  al  Troværdig- 
hed; men  selve  disse  Bemærkninger  vise  ved  deres  Over- 
drivelser, hvor  opskræramet  Fantasien  var.  »Men«,  til- 
føjes der,  »kom  de  virkelig  her  ind  i  Jylland,  kunde  de 
under  den  Stemning,  der  nu  (d.  24.  altsaa)  hersker  her, 
være  temmelig  sikre  paa  ikke  at  slippe  levende  ud  her- 
fra.« Hvor  meget  eller  hvor  lidt  man  end  har  hørt  om 
denne  sidste  Efterretning  i  Viborg  Torsdag  Formiddag 
Kl.  9,  saa  meget  er  vist,  at  den  Omstændighed,  at  disse 
Efterretninger  pludselig  kastedes  ind  i  Midtjylland,  i 
Randers  og  Viborg,  ikke  blev  uden  Betydning  for  de 
følgende  Dages  Begivenheder. 

Efterretningen  om  Ministeriets  Afgang  blev  modtagen 
under  dyb  Bevægelse  og  fulgt  af  rungende  Hurraraab 
for  Kongen.  Alle  følte  tillige,  at  Tiden  til  Handling  nu 
var  kommen.  Men  hvad  nu?  Skulde  man  afsende 
Adressen  eller  kaste  den  i  Papirkurven?  Nej,  Jyderne 
vilde  ikke  opgive  deres  Adresse.  Man  havde  en  Følelse 
af,  at  Kongen  netop  nu  trængte  til  et  styrkende  Ord. 
Desuden  havde  man  i  et  Privatbrev  fra  København  alle- 
rede faaet  en  foreløbig  Ministerliste:  Grev  Ludvig 
Moltke,  Gesandt  i  Paris,  Udenrigsminister,  Barden- 
fleth Justitsminister,  Grev  Sponneck  i  Toldkammeret 
Finansminister,  Kaptajn  Tscherning  Krigsminister, 
Mag.  Monrad  Kultusminister  og  —  Holsteneren  Etats- 
raad  Francke,  en  udpræget  Dygtighed  og  da  Deputeret 
i  Generaltoldkammeret,  Minister  for  Hertugdømmerne. 
En  saadan  eller  lignende  Kombination  var  ogsaa  virkelig 
paa  Tale  d.  21.  Marts,  inden  Bardenfleth  endnu  havde 
maattet  opgive  sit  umulige  Hverv,  at  samle  Mænd 
som  Monrad  og  Francke  under  én  Hat.  Denne 
Liste  fandt  imidlenid  ingenlunde  Forsamlingens  udelte 
Bifald.    Tscherning  som  Krigsminister  var  man  tilfreds 


427 

nied^),  rimeligvis  ogsaa  med  Monrad;  den  unge  Sponneck 
kendte  man  og  havde  rimeligvis  Respekt  for  ham  som 
Karakter,  administrativ  Dygtighed  og  Frihandelsmand, 
men  for  øvrigt  var  han  jo  nærmest  konser\'ativ ;  Barden- 
fleths Navn  har  man  rimeligvis  modtøget  med  Kulde, 
ligeledes  Ludvig  Moltkes,  som  vistnok  var  en  for  Almen- 
heden temmelig  ukendt  Mand,  og  da  Franckes  Navn 
oplæstes,  gik  en  Mishagsmumlen  gennem  Forsamlingen. 
Man  havde  jo  lige  læst  eller  høn  oplæse  efter  Køben- 
havnerbladene af  d.  21.,  at  Francke  var  optraadt  paa 
Kasinomødet  for  at  meddele,  hvad  han  vidste  om  de  paa 
Mødet  i  Rendsborg  d.  i8.  tagne  Beslutninger.  »Vistnok 
opstod  der  lidt  Forvirring,«  siger  »Fædrelandet«  i  sin 
Beretning  om  Kasinomødet,  »da  Etatsraaden  begyndte  at 
tale  i  sit  tyske  Modersmaal;  men  ligesom  man  maa  agte 
hans  mandige  Optræden  i  en  Forsamling,  som  han 
vidste  var  afgjon  fjendtlig  stemt  imod  hans  politiske  An- 
skuelser, saaledes  maa  det  ogsaa  erkendes,  at  Forsamlingen 
lige  over  for  ham  viste  en  højst  værdig  Holdning.«  V^l 
udraabte  Stiftamtmand  Bretton,  da  Mishagsytringerne  i 
Viborgforsamlingen  lød:  »Ham  indestaar  jeg  for«  ^),  men 
det.  lod  ikke  til  at  berolige  Forsamlingen,  og  det  med 
Rette,  thi  netop  denne  Dag  tog  Francke  med  »Skirner« 
til  Kiel  og  blev  et  af  Oprørsregeringens  vigtigste  Med- 
lemmer. Misfornøjelsen  med  Francke  fremgaar  ogsaa 
tydelig  nok  af  den  Tilføjelse  til  Adressen,  som 
Stænderkomiteen  nu  fremlagde  og  som  skulde  under- 
tegnes baade  af  dem  af  de  Tilstedeværende,   der  havde 


^)  I  »Fædrelandet« s  Beretn.  af  26.  Marts  bemærkes,  at  det  i  Jyl- 
land almindelige  Haab  at  se  T.  som  Krigsminister,  nu  er  gaaet 
i  Opfyldelse. 

«)  Mundtlig  Meddelelse  af  en  Tilstedeværende  (nu  afdøde  Etøts- 
raad  G.  Bruun  til  Asmildkloster). 


428 

underskrevet  den  egentlige  Adresse,  og  hvem  der  ellers 
vilde.    Tilføjelsen  lød: 

»Efter  at  denne  Adresse  igaar  var  besluttet,  modtog 
Undertegnede,  som  endnu  idag  her  er  forsamlede.  Bud- 
skaber, der  dels  berette,  at  Deres  Majestæt,  sluttende  Dem 
til  Folkets  Sag,  har  forkyndt  Indsæuelsen  af  et  nyt  Mini- 
sterium, men  dels  ogsaa,  at  desværre  større  og  større 
Farer  fra  Rigets  Sydgrænse  true  Danmarks  nationale 
Selvstændighed  og  Tilværelse.  Vi  opfordre  derfor  Deres 
Majestæt  til  at  lægge  største  Kraft  i  de  forberedende  For- 
anstaltninger, og  til  nu  om  Tronen  at  samle  de  mest 
frisindede,  kraftige  danske  Mænd. 

Folket  er  villigt  paa  hver  Maade  og  med  hver  Op- 
ofrelse at  staa  Deres  Majestæt  bi  til  Rigets  Frelse. 
Viborg,  den  2?de  Marts  1848.« 

Nu  kom  saaledes  det  Løfte  med  om  trofast  Hjælp, 
som  Birkedal  allerede  den  foregaaende  Dag  havde  savnet. 
Hvorvidt  Birkedal  atter  paa  denne  Dag  har  deltaget  i 
Diskussionen,  omtales  ikke.  Et  noget  forandret  Forslag, 
hedder  det,  tiltalte  Forsamlingen ;  men  efter  at  Komiteen 
og  Overretsassessor  Werner  Ussing  med  Varme  havde 
talt  for  >den  kraftige  Tilføjning«,  blev  denne  en- 
stemmig vedtagen. 

Ntt  var  »Forsamlingens  stærke  Stunde  kommen. 
»Kun  én  Stemning  var  nu  tilstede«,  hedder  det.  Nu 
gælder  bc^tavelig  Birkedals  Ord: 

Op  stode  vi  alle  som  med  ét  Slag. 
Der  var  Jern  i  Taaren  paa  Kind: 
>Vi  drage  til  Kongens  Gaard  idag, 
Vi  vil  stedes  for  ham  ind  I« 

Nu  rejser  I  straks,  raabte  Forsamlingen  til  Deputa- 
tionen, inden  en  Time  er  I  afsted  I  De  fornødne 
Rejsepenge  samledes  i  en  Fan,  Bud  sendtes  efter  Ekstra- 
poster, og  imidlenid  strømmede  Folk  til  for  at  under- 


429 

skrive.  »Flere, c  hedder  det  i  »Fædrelandetcs  Beretning, 
»som  i  den  nærmest  foregaaende  Tid  havde  været  de 
bureau*  eller  aristokratiske  Anskuelsers  Repræsentanter 
eller  Tilhængere,  sluttede  sig  nu  ganske  til  Almensagen«. 
Tilføjelsen  har  ialt  37  nye  Navne,  saa  at  Adressen  i  det 
hele  er  underskrevet  af  214.  At  antage,  at  alle  de  ny 
tilkomne  ikke  har  villet  underskrive  Adressen  d.  22. 
paa  Grund  af  dens  stærke  politiske  Farve,  vilde  dog  være 
en  Fejlslutning  —  et  Par  bekendte  Viborg-Navne,  der 
netop  var  ivrige  for  Adressen,  har  saaledes  først  under- 
skrevet den  2}.  — ,  men  enkelte  Navne  er  ganske  vist 
betegnende.  Blandt  de  Stænderdeputerede  er  der  kommet 
tre  til:  P.  D.  Bruun,  Ltittichau  til  Tjele  og  Lutti- 
chau  til  Grundet,  blandt  de  Tilrejsende  Toldinspektør 
Justitsraad  Muller  i  Aarhus,  Provst  Wulff  m.  fl.,  ogsaa 
q;iange  fra  Viborg,  deriblandt  Kammerherre  Stiftamtmand 
Baron  Bretton,  Generalkrigskommissær  (senere  Kammer- 
herre) Undal,  Direktør  for  Tugthuset,  Overretsassessor 
Tang  (senere  Justitiarius),  Overretsassessor  Herredsfoged 
Eb  er  lin.  Borgmester  C  hr.  Koefoed,  cand.  juris  (senere 
Overretsprokurator,  Etatsraad)  Neckelmann  og  flere 
andre  af  Bevægelsen  medrevne  Mænd,  navnlig  af  Køb- 
mands- og  Haandværkerstanden. 

Inden  man  skiltes,  blev  det  aftalt,  at  Viborg  skulde 
være  hele  den  jyske  Bevægelses  Centrum,  hvortil  og 
hvorfra  alle  Meddelelser  skulde  ske  om,  hvad  der  maatte 
være  at  gøre  for  at  virke  i  Adressens  Aand,  og  at  de 
derværende  Stænderdeputerede  indtil  videre  skulde  virke 
i  den  Retning,  indtil  Deputationen  vendte  tilbage. 

Mødet  sluttedes  med,  at  Schytte  under  dyb  Be- 
vægelse, der  ogsaa  havde  grebet  den  store  Forsamling, 
overensstemmende  med  Birkedals  Tale  den  foregaaende 
Dag,   indskærpede   de  hjemrejsende  hver  i  sin   Kres  at 


430 

sprede  Begejstringen  videre,  saa  at  denne  maatte  vise  sig 
kraftig  i  Gerning.  Alle  lovede  det  —  og  de  holdt  Ord. 
>  Inden  en  Dag  ville  Forsamlingens  Tanker  være  det  jyske 
Folks €,  saaledes  ender  Beretningen  i  »Aarhuus  Stifts- 
tidende c 

Kl.  9  var  Mødet  begyndt,  lidt  over  Kl.  12  kørte 
Rektor  Olsen  »under  Mængdens  stormende  Hurraraabc 
afsted  med  sin  Stab:  Jespersen,  Birkedal,  B.  Rée, 
Schytte,  Dahl  og  Finsen  (der  som  første  Suppleant 
var  traadt  istedenfor  Krarup,  der  først  havde  maattet  gøre 
en  Hjemrejse  og  derfor  allerede  var  afrejst  Aftenen  forud). 

>Vi  rejste  med  Dag  og  saa  med  Nat, 
Slet  ingen  af  os  blev  træt, 
Indtil  vi  stod  paa  Borgen  brat 
For  Kongens  Majestæt«. 

Man  kan  ogsaa  følge  Ekspeditionen  paa  den  lange 
Vej  med  Ekstrapost  over  Randers,  Aarhus  hele  Jylland 
igennem,  over  Øerne  dl  København.  Søndag  Formiddag 
d.  26.  Marts  ankom  den  her  til.  Samme  Aften  læstes 
Beretningen  om  Viborg-Mødet  i  »Fædreiandetc.  Og 
her  i  København  maa  vi  foreløbig  forlade  den,  indtil  vi 
Dagen  efter  steder  den  »for  Kongens  Majestæt  c  Inden 
den  Tid  fik  den  nemlig  Følgesvende.  Fra  Viborg  (og 
Randers)  spredte  Rejsningen  sig  ved  de  hjemvendte  Vi- 
borg-Mænd, baade  mod  Nord  og  mod  Syd. 


III.  Efter  Mødet. 

(23,  Marts— 25.  Juni.) 

Næppe  var  Deputationen  afrejst  fra  Viborg,  før  26 
unge  Mænd  tegnede  sig  til  frivillige  Vaabenøvelser  under 
Ledelse  af  en  Officer,  Kaptain  Gedde.  Dene  fandt  stærk 
Tilslutning,  saa  at  snart  baade  ældre  og  yngre  deltog  i 


431 

Øvelserne.  —  Samme  Aften  (23.  Marts)  fandtes  i  »Viborg 
Stiftstidende«  fra  P.  D.  Bruun  som  Formand  for  Asmild 
og  Tapdrup  Sogneforstanderskab  og  fra  hans  Broder 
M.  P.  Bruun  paa  Bruunsbaab  som  Stænderdeputeret  en 
Opfordring  til  samtlige  Sogneforstanderskaber  i  Viborg 
Amt  om  at  samles  paa  Viborg  Raadhus  d.  29.  Marts,  thi, 
hedder  det  i  Opfordringen,  >de  med  Posten  senest  an- 
komne Efterretninger  i  Forening  med  Indkaldelsen  af  det 
værnepligtige  Mandskab  vidne  noksom  om,  at  det  nu- 
værende  Øjeblik  er  af  uberegnelig  Vigtighed;  dette  maa 
ogsaa  erkendes  af  Bondestanden«.  Et  saadant 
Møde  holdtes  ogsaa^  som  senere  skal  blive  omtalt,  d. 
29.  Marts. 

I  Randers  havde  man  imidlertid  været  lige  saa 
tidlig  paa  Fserde  som  i  Viborg.  Om  Morgenen  d.  23. 
havde  man  her  faaet  Efterretningerne  om  Kasinomødet, 
Folketoget  i  København  og  Ministeriets  Opløsning,  des- 
uden de  foruroligende  Efterretninger  fra  Hertugdømmerne, 
>Børsenhalle«s  Beskrivelse  af  Rendsborgmødet  d.  18.  og 
saa  tillige  »Fædrelandet« s  tidligere  omtalte  Haderslev- 
beretninger om  de  ventede  »Friskarer«,  »Haandværks- 
svende«  o.  s.  v.,  hvilket  bestyrkedes  ved  de  Efterretninger^ 
som  Rejsende  havde  bragt  til  Randers  selv  om  »Marodør- 
Banderne«. 

Alt  dette  fremkaldte  et  voldsomt  Røre  i  Randers. 
Der  holdtes  et  stort  Hestemarked;  mange  Landboere  var 
komne  dl  Byen;  men  Omsætningen  indskrænkede  sig  til 
det  nødvendigste,  »thi  den  samlede  Folkemasse  havde  kun 
Sind  og  Sans  for  Fædrelandets  Forsvar«.  —  Efter  Op- 
fordring fra  Borgerrepræsentanterne  afholdtes  Kl.  3  et 
Møde  paa  Raadhuset.  Fra  Vinduerne  talte  Amtmanden, 
Kammerherre  Lorentz  (»dog  ikke  som  Amtmand,  men 
som  fædrelandsksindet  Mand«)  og  de  allerede  d.  22.  om 
Aftenen  fra  Viborg-Mødet  afrejste  Mænd,  Provst  Vallentin, 


452 

Auditør  Dahlerup  og  Kammerraad  Krarup,  der  lige- 
ledes talte  opmuntrende  og  kraftige  Ord  til  den  udenfor 
forsamlede  Mængde.  Man  besluttede  bl.  a.  hos  Kongen  at 
andrage  om  Tilsendelse  af  Vaaben,  for  at  man  kunde 
blive  sat  i  Stand  til  at  danne  en  Ålmenvæbning,  og  næste 
Dag  at  samle  Bønderne  herredsvis. 

Dette  skete  ogsaa,  og  d.  25.  kunde  »Randers  Avis  c 
bringe  »den  glædelige  Efterretning,  at  man  som  Følge  af, 
hvad  der  passerede  i  Randers  d.  23.,  allerede  i  flere  af 
Amtets  Herreder  formelig  har  organiseret  sig  til  med 
kraftig  Modstand  at  imødegaa  og  tilbagevise  den  Fare, 
der  mulig  maatte  true  fra  Syd«.  Herved  sigtes  til  Rygterne 
om  »Marodørerne«,  som  »Randers  Avis«  under  den  da- 
værende Stemning  dog  var  sikker  paa  ikke  vilde  slippe 
levende  fra  det.  Mange  Landmænd,  der  d.  23.  var  i  Byen 
for  Hestemarkedets  Skyld,  havde  bragt  den  almindelige 
Enthusiasme  til  deres  Hjem  og  tildels  ogsaa  ben}^tet 
Lejligheden  til  at  gøre  Indkøb  af  Vaaben.^)  I  Randers 
selv  paatænktes  ogsaa  Oprettelsen  af  et  ridende  Korps. 
Det  er  saaledes  klart,  at  Rygtet  om  »Marodørerne«  har 
bidraget  meget  til  den  stærke  Rejsning  netop  i  Randers- 
egnen. 

Andragendet  til  Kongen  paatog  Krarup,  der  jo  var 
Medlem  af  Viborg-Mødets  Deputation,  sig  at  tage  med  til 
København.  Tidlig  den  næste  Morgen  træffe  vi  ogsaa 
den  ivrige  Mand  i  Aarhus.  —  Allerede  Torsdag  Aften 
{d.  23.  Marts)  havde  her  en  Del  Borgere  samlet  sig  for 
at  drøfte  en  Adresse  til  Kongen.  Da  imidlertid  Efterret- 
ningen om,  hvad  der  om  Torsdagen  var  sket  i  Randers, 
Fredag  Morgen  d.  24.  kom  til  Aarhus,  sammenkaldtes 
til  Kl.  I  et  Folkemøde  i  Regimentets  Ridehus,  hvor 
2000  Mennesker  samledes.    Krarup  gav  en  Beretning 


')  »Randers  Avis«  23.,  24.  og  35.  Matts. 


433 

om  Randersmødet  og  oplæste  den  her  vedtagne  Adresse. 
Købmand  Hammershøj,  der  lige  var  kommen  tilbage 
fra  Viborg-Mødet,  valgtes  til  Præsident  og  gav  en  Beret- 
ning om  dette  Møde  og  dets  Beslutninger.  Man  vedtog 
straks  at  danne  en  permanent  Folkevæbningskomité  (Kap- 
tain  Robertson,  Lærer  Kraiberg,  Borgerkaptain 
Røgind,  Oberst  Guldberg  og  Overlærer  Opper- 
mann).  Den  i  det  foregaaende  Aftenmøde  drøftede 
Adresse  til  Kongen,  hvori  man  lovede  trofast  Bistand, 
vedtoges,  og  til  at  overrække  den  valgtes  en  Deputation, 
bestaaende  af  Overlærer  Oppermann,  Toldinspektør 
Justitsraad  Muller,  Konsul  Herskind«  Lærer  Krai- 
berg og  Købmand,  Stænderdeputeret  Hammershøj. 
Indskrivning  af  Frivillige  begyndte  straks,  ligeledes  Ind- 
samling af  Penge;  inden  Kl.  7  var  tegnet  4000  Rbd. 
(8000  Kr.),  deriblandt  Hartvig  Rée  med  1000  Kr. 

Samme  Aften  holdtes  i  Viby  Skole  i  Aarhusegnen 
en  Forsamling  af  Bønder  fra  Viby  og  oniliggende  Sogne, 
ledede  af  Skolelærer  Bering.  En  Adresse  til  Kongen 
vedtoges;  men  man  førte  heri  det  store  Ord:  »Vi  for- 
langec  en  fri  fælles  Forfatning  for  Kongeriget  og  Sles- 
vig, dog  uden  Krænkelse  af  Slesvigs  Rettigheder;  >vi 
forlange«  en  Valglov,  »der  hviler  paa  Frihedens  og 
Lighedens  Grundsætninger  (o.  s.  v.);  men  til  Slutning 
»erklære«  de  at  være  villige  til  at  bære  ethvert  Offer  for 
at  tvinge  Oprørerne  til  Lydighed.^) 

Adressen  blev  medgivet  Aarhusdeputationen,  der  og- 
saa  kom  til  at  medbringe  Randersadressen,  da  Krarup, 
der  skulde  have  overbragt  den,  hellere  vilde  blive  hjemme 
for  at  virke  paa  Landbefolkningen. 

Randers-  og  Aarhusegnen  var  saaledes  tidlig  stærkt 
med.    Men  med  Viborg-Mødet  som  Centrum  bredte  Be- 


*)  »Aarhus  Stiftstidende«  d.  27.  Marts;  >Fædrelandet"  27.  Marts. 

28 


434 

yægelsen  sig  i  de  følgende  Dage  ogsaa  ud  over  en  stor 
Del  af  Midt*  og  Nordjylland.  I  Hobro  dannede  der  sig 
saaledes  d.  24.  en  Komité,  der  opmuntrede  Landboerne 
til  sognevis  at  danne  Komiteer,  der  skulde  sætte  sig  i 
Forbindelse  med  Hovedkomiteen  i  Hobro  for  at  organisere 
sig,  saaledes  som  det  allerede  var  Tilfældet  i  flere  af  Ran- 
ders Amts  Herreder.*)  —  Den  24.  og  25.  var  Bevarelsen 
naaet  til  Mariager,  hvor  den  fra  Viborg-Mødet  tilbage- 
vendte Prokurator  Brascb  i  Forening  med  Overauditør 
Hammerich  og  Pastor  Boesen  indsendte  en  af  »50 
Borgere,  Embedsmænd  og  andre  Medborgere«  undertegnet 
Adresse,  der  af  Jo.  Fr.  Schouw  skulde  overrækkes  Kongen 
og  hvori  der  lovedes  ham  Folkets  Støtte  til  Kampen  for 
Slesvig.*)  —  I  Skive  dannedes  ligeledes  d.  25.  Marts 
et  frivilligt  Korps,')  og  saaledes  fremdeles  i  de  følgende 
Dage  i  midt-  og  nørrejyske  Stæder.  Den  27.  Marts  frem- 
lagdes saaledes  i  Hjørring  hos  den  i  Byens  nyere  Ud- 
viklingshistorie bekendte  Konsul  Nielsen  en  Takadresse 
til  Københavns  Borgerrepræsentation,  og  d,  28.  og  30. 
Marts  holdtes  Folkevæbningsmøder  (Byfoged  Jusdtsraad 
Petersen  m.  fl.).  Den  29.  Marts  holdtes  lignende  Møder 
i  Frederikshavn  og  i  Landkommunerne  deromkring, 
samme  Dag  i  Sæby  og  Omegn  (Byfoged  Gad  m.  fl.)*^) 
Ogsaa  i  Aalborg  var  der  dannet  en  Komité  for  en 
Folkevæbning,  bestaaende  af  Borgerrepræsentanterne  Jen- 
sen og  Weile,  Justitsraad  Toldkasserer  Thorbrøgger 
m.  fl.,  der  d.  28.  indbød  Folk  til  at  melde  sig  som  Frivillige, 
til  Pengebidrag  o.  s.  v.  Men  samtidig  indbød  de  tidligere 
ved  Mødet  i  Teatersalen  d.  12.  Marts  til  Repræsentanter 

*)  >Aalb.  Stifbt.«  26.  Marts. 

*)  i^Fædrel.«  31.  Marts,  Sp.  674,  »Randers  Avis«  3.  April. 
^  »Vib.  St.  28.  Marts. 

*)  »Hjørring  Avis«,  de  paagældende  Dage.  —  Lønborg-Friis:  Den 
jyske  Slavekrig,  S.  60  f. 


43S 

for  »Folkevennernes  Selskab«  valgte  Mænd:  Prokurator 
Møller,  Kæmner  Wulff,  Møller  Ingstrup,  Præst 
Paludan-Miiller  og  Skrædermester  Ingstrup  til  et 
nyt  Møde  i  Teatersalen  Torsdag  d.  30.  Marts.  Rée  var 
ogsaa  en  af  de  valgte  Repræsentanter,  men  endnu  ikke 
vendt  tilbage  fra  København,  og  det  er  ligesom  man  har 
benyttet  hans  Fraværelse  til  at  give  Foreningen  et  mere 
moderat  Præg.  Paa  Mødet  d.  30.  besluttedes,  at  Sel- 
skabet definitivt  konstituerede  sig,  og  det  vedtoges,  at  Sel- 
skabet under  de  nuværende  Tidsforhold  skulde  have  en 
patriotisk  Retning  for  at  understøtte  og  fremme  den  fællen 
fædrelandske  Sag.  Den  i  det  forrige  Møde  (o:  d.  12.  Marts) 
fremlagte  Adresse,  der  jo  var  forfattet  af  Rée  og  gik  ud 
paa  Opfordring  til  Sammenkaldelse  af  en  Nationalfor- 
samling og  hvori  ogsaa  Lighedsprincipperne  stærkt  be- 
tonedes, skulde  paa  Grund  af  de  forandrede  Forhold  ikke 
indsendes,  ligesom  ogsaa  det  af  Rée  i  Udsigt  stillede  For- 
slag til  et  Understøttelsesselskab  »stilles  i  Bero  indtil  videre«. 
Derimod  udstedte  man  Opfordring  til  Vaabenøvelser  og 
Ydelse  af  frivillige  Bidrag.  En  Komité,  bestaaende  af 
Rektor  Tregder,  Tobaksfabrikant  Obel,  Garveriejer 
Smith,  Pastor  Schurmann  og  Bundtmager  Hermann, 
nedsattes  for  at  virke  for,  at  enhver  Mand  eller  Kvinde  i 
Aalborg  By  og  Amt  skulde  yde  et  maanedligt  Bidrag 
efter  Evne,  dog  ikke  under  8  fi,  til  Forsvarsmidler,  Des- 
uden besluttedes  det,  at  Selskabet  gennem  sin  Bestyrelse 
skulde  sætte  sig  i  Forbindelse  med  hele  den  nordlige  Del 
af  Jylland  og  opfordre  Byerne  her  til  at  fremme  en 
forventet  Regeringsbestemmelse  om  Almenvæbningens 
Organisation  og  til  at  faa  dannet  en  Centralkomité  for 
hele  den  nordlige  Del  af  Jylland. 

Noget  saadant  skete  ogsaa  senere  paa  et  Folkemøde 
af  Deputerede  fra  alle  Amtets  Sogne  c^  af  forskellige  Mænd 

28* 


436 

fra  Aalborg,  der  under  Schurmanns  Ledelse  d.  8.  April 
holdtes  paa  Raadhuset  i  Aalborg. 

»Folkevennernes  Selskab  c  i  Aalborg  virkede  saaledes 
foreløbig  mere  i  national  end  i  politisk  Retning,  og  enig 
Samvirken  syntes  tilvejebragt. 

To  nye  Momenter  vare  imidlertid  komne  til.  Den 
26.  og  27.  Marts  havde  man  i  Jylland  faaet  den  ende- 
lige Ministerliste  at  vide;  de  politiske  Adresser  fik 
derefter  mere  Form  af  Takadresser  end  af  Opfordringer. 
Dernæst  havde  Hestespørgsmaalet  pludselig  grebet 
Befolkningen.  Den  2j.  Marts  var  der  udstedt  et  Reskript, 
at  der  af  Jylland  og  Fyn  skulde  udskrives  2000  Heste 
mod  Betaling.  Da  dette  d.  27.  om  Morgenen  naaede 
Viborg,  indrykkede  Stiftamtmand  B retton  samme  Aften 
følgende  karakteristiske  Opfordring  i  >  Viborg  Stiftstidendec : 

»Medborgere I  Kongen  udskriver  2000  Heste  til  sin 
Tjeneste  til  Forsvar  for  Rigets  Ære  og  Selvstændighed. 
Hs.  Maj.  byder  Betaling  for  samme.  Jeg  opfordrer 
Eder  til  at  stille  disse  Heste  uden  Betaling  til  vor 
ophøjede  Konges  og  Fædrelandets  Tjeneste,  og  for  at 
give  Eksemplet  har  j^  idag  bedt  Hs.  Majestæt  om 
allemaadigst  at  modtage  tilEavalleri-Tjeneste  mine  tvende 
skønneste,  til  mit  eget  Brug  anskaffede  Heste.  € 

Opfordringen  fandt  stærk  Genklang;  allerede  Dagen 
efter  kunde  Bladet  meddele,  at  M.  P.  Bruun  havde  tegnet 
sig  for  tre  Heste.  Brettons  Opfordring  optoges  i  de  føl- 
gende Dage  i  jyske  Blade;  som  Bevis  paa  Offervillighed 
anfører  »Viborg  Stiftstidende«  et  Par  Uger  senere,  at  selv 
Tyendeklassen  »i  det  lille  Hinge  Pastorat«  har  skudt  sam- 
men til  Indkøbet  af  en  Hest.  —  Bretton  var  dog  ikke 
ene  om  Tanken;  samme  Aften  kunde  nemlig  Schytte 
paa  Kasinomødet  i  København  meddele,  at  han  samme 
Middag  havde  modtaget  et  Brev  fra  en  anden  Stænder- 


457 

deputeret,  at  han  tillige  med  flere  ansete  Mænd  i  sin  Egn 
allerede  var  betænkt  paa  at  forsyne  Regeringen  med  Heste, 
og  at  Stemningen  i  Jylland  var  en  saadan,  at  han  haabede 
at  kunne  stille  et  meget  betydeligt  Antal  til  Regeringens 
Raadighed  efter  Maalestokken:  i  Hest  pr.  loo  Tdr.  Hart- 
korn.*) Brenon  har  dog,  saa  vidt  man  kan  se,  den  For- 
tjeneste, først  at  have  udstedt  en  Opfordring  herom  i 
Jylland  og  for  saa  vidt  at  have  givet  det  første  Stød  til 
Bevægelsen,  i  al  Fald  i  denne  Landsdel,  og  ivng  som 
han  var,  træffer  man  ham  næste  Dag  i  Randers. 

Efter  at  man  her  d.  27.  havde  faaet  Meddelelse  om 
Ministeriets  Dannelse  og  mange  andre  Efterretninger,  op- 
fordrede en  Komité,  der  bestod  af  de  fra  Folkemødet  i 
Viborg  bekendte  Navne:  Apoteker  K øster,  Auditør 
Dahlerup,  Købmand  Julius  Rée  og  Overlærer  Linne^ 
mann,  dl  et  Møde  i  Ridehuset  næste  Dag,  28.  Marts 
Kl.  10.  Det  blev  »det  mest  storartede  Folkemødet.  Først 
afsang  man  Kaalunds  nye  Digt: 

»Opmand  dig,  du  Danske,  lad  Verden  nu  se, 
at  ej  du  vanslægted  i  Tiden  . . .  .< 

Apoteker  Køs  ter  indledede  derpaa  med  at  gøre  op- 
mærksom paa,  ar  nu  var  Øjeblikket  kommet,  da  det 
danske  Folk  ved  Enighed  og  Kraft  skulde  styrke  den 
unge  folkelige  Regering.  En  Adresse  vedtoges,  hvori  man 
tolkede  Kongen  sin  Taknemmelighed  og  lovede  kraftig 
Støtte.  Derpaa  udnævntes  en  permanent  Komité:  Provst 
Vallentin,  Køster,  Julius  Rée,  Justitsraad  og  Borg- 
mester Neckelmann,  Kammerraad  Krarup,  Adjunkt 
Dorph,  Pastor  Jørgensen  og  Købmand  H.  R.  Bay, 
alle  bekendte  Navne  dels  fra  Viborg-Mødet,  dels  fra  Ran- 
ders kommunale  Liv,  —  med  det  Hverv,  hver  i  sin  Kres 


^)  >Fædrel.€  28.  Marts»  Sp.  639.  —  »Hjøning  Avisc  4.  April. 


438 

at  virke  for  Ålmenaandens  og  Ålmenvæbningeds 
Fremme;  for  frivillige  Bidrag  til  Vaaben  og  Heste  tegnede 
man  sig  beredvillig.^) 

Den  29.  Marts  holdtes  derpaa  i  Viborg  Stænder- 
hus det  store  Væbningsroøde,  hvortil  der  allerede  var 
indkaldt  d.  24.  —  ASsendinge  fra  næsten  alle  Amtets 
Sogneforstanderskaber,  en  Del  større  eller  mindre  Land- 
ejendomsbesiddere og  en  stor  Del  af  Viborgs  Indbyggere 
havde  givet  Møde.  Der  vedtoges  en  nærmere  aftalt  Ord- 
ning af  Væbningen,  og  at  enhver  vaabenfør  Mand  fra 
det  16.  til  det  60.  Aar,  naar  han  var  villig  dertil,  straks 
skulde  væbnes  enten  med  Gevær  eller  hvad  andet  Vaaben, 
der  kunde  skaffes  tilveje,  navnlig  Lanser  og  Dolke;  Model- 
lanse kunde  faas  hos  Kaptajn  Gedde  i  Viborg;  hvert  Sogns 
Beboere  skulde  selv  vælge  en  Befalingsmand  til  at  lede 
Øvelserne  (o.  s.  v.).  Det  vedtoges,  at  M.  R  Bruun  og 
Buchwaldt  straks  skulde  rejse  til  København  for  at 
fremskynde,  at  der  sendtes  Officerer  til  den  nærmere 
Organisation  og  at  der  udleveredes  Skydevaaben.  Des- 
uden valgtes  en  fælles  Komité  for  hele  Amtet,  nemlig 
M.  P.  Bruun,  Assessor  Bregendahl,  Hofjægermester 
LQttichau  (til  Tjele),  Købmand  Hagemann,  Købmand 
Buchwaldt  og  Herredsfoged  Eberlin. 

Denne  Komité's  Virksomhed  sporer  man  ogsaa  i  den 
følgende  Tid  ved  flere  Lejligheder  —  saaledes  holdt  den 
kort  efter  i  Skive  et  stort  Møde  med  Sallingboerne  — ; 
derimod  kom  M.  P.  Bruun  og  Buchwaldt  ikke  længere 
end  til  Aarhus.  Her  traf  de  den  fra  København  tilbage- 
vendende Deputation,  af  hvem  de  erfarede,  at  Regeringen 
paatænkte  Udnævnelsen  af  en  Militær  til  at  forestaa 
Ledelsen  af  Væbningen.') 


^)  »Rand.  Av.c  28.  Marts.    »Vib.  St.c  29.  Marts  (Ekstraudgave). 
■)  >Vib.  St.«  31.  Marts. 


439 

Den  hidtil  omtalte  Bevarelse  havde  i  alt  vassentligt 
haft  sit  første  Udgangspunkt  fra  Viborg-Randers,  og  de 
tilbagevendte  9  Viborg-Mænd  c  havde  paa  de  fleste  Steder 
været  virksomme.  Lidt  anderledes  forholder  det  sig  med 
Bevægelsen  i  det  sydlige  Jylland,  c^  her  kommer  Hor- 
sens (^  navnlig  Vejle  til  ligesom  at  ligge  i  Midten  og 
at  blive  paavirket  fra  begge  Sider. 

I  Fredericia  holdtes  der  saaledes  allerede  d.  23. 
Marts  »ved  Efterretningen  om  de  revolutionære  Beva^elsers 
forestaaende  Udbrud  i  Hertugdømmemec  et  Borgermøde, 
paa  hvilket  der  vedtoges  en  Erklæring  til  Slesvigerne,  hvori 
man  lovede  at  staa  Last  og  Brast  med  dem  imod  den 
fælles  Fjende.  Dagen  efter  skulde  der  holdes  et  nyt  Bor- 
germøde; men  hvad  der  her  blev  besluttet,  vides  ikke.*) 

Da  man  i  Ribe  d.  24.  Marts  havde  modtaget  Efter- 
retning om  Kasinomødet  og  Rendsborgmødet,  udstedte 
Borgerrepræsentanterne  en  Erklæring,  hvori  de  slunede  sig 
til  Kasinomødets  Program.  Samme  Dag  (d.  24.)  var  imid- 
lertid ogsaa  den  første  Efterretning  om  Dannelsen  af  Fri- 
skarer kommen,  men  vel  at  mærke  efter  Meddelelse  fra 
København.  Næste  Dag,  Lørdag  d.  25.,  holdtes  en  Raad- 
stueforsamling.  En  Komité,  blandt  hvis  Medlemmer  en  af 
de  mest  fremtrædende  var  den  som  Ribehistoriker  bekendte 
Adjunkt  P.  Chr.  Adler  (senere  en  kort  Tid  Landstings- 
mand), fremlagde  den  d.  24.  vedtagne  Erklæring,  der  en- 
stemmigt vedtoges.  Adler  og  Landinspektør  Siemsen 
fremhævede  Nødvendigheden  af,  at  Ribe  Borgere  kunde 
forsvare  Byen  »mod  omstrejfende  Banderc,  og  en  For- 
svarskomité  valgtes.  De  udbredte  Rygter  virkede  ogsaa 
til,  at  Byen  d.  27.  kom  i  stærk  Bevægelse  og  at  ogsaa 
Landboerne  holdt  Vagt  omkring  i  Byerne;  Korpset  fra 
Ribe  gjorde  under  Siemsens  Anførsel  ogsaa  smaa  Strejftog 


>)  »FædreLc  28.  Marts. 


440 

ind  i  det  Slesvigske  for  at  hindre  formentlige  Angreb 

herfra.^ 

Ogsaa  til  Kolding  var  der  d.  24.  om  Aftenen  fra 
Nordslesvig  kommet  det  Rygte,  at  Tugthussiaveme  fra 
Rendsborg  vare  løsladte  og  røvende  og  plyndrende  drog 
mod  Nord.  Rygtet  vakte  dog  foreløbig  ikke  videre  Uro 
i  Kolding.  Vel  blev  der  holdt  Vagt  aJ  Boi^erne,  men 
man  beroligede  sig  med  den  meget  fornuftige  Tanke,  at 
det  vilde  dog  vare  nogen  Tid,  inden  de  kom  saa  langt 
mod  Nord;  desuden  indtraf  allerede  d.  26.  en  Bataillon 
fra  Fredericia  til  Kolding.^ 

Efterretningerne  fra  Kolding  har  derfor  na^pe  haft 
videre  Indflydelse  paa  den  stærke  Bevarelse,  der  d.  2$. 
og  følgende  Dage  viser  sig  i  Vejle.  Den  skyldes  langt 
mere  Efterretningerne  om  Stillingen  i  det  hele  og  frem- 
skyndedes ved  Viborg-Mændenes  Tilbagekomst:  With, 
Stockfleth  o.  s.  v.  Den  24.  var  Viborgdepuutionen  kom- 
men gennem  Byen,  og  allerede  d.  25.  udstedte  Herreds- 
fogderne  With  (Bjerge-Aasum  H.),  Stockfleth  (Nørvang- 
Tørrild  H.)  og  Qvistgaard  (Anst-Slavs  H.  med  Bopæl  i 
Kolding)  trykte  Proklamationer  til  Bønderne:  »Øjeblikket 
kræver  de  kraftigste  Forholdsregler  fra  Kongens,  Op- 
ofrelser og  Anstrengelser  fta  Folkets  Sidei  (o.  s.  v.). 
Bønderne  opfordres  derfor  til  Møder  de  følgende  Dage 
for  at  iværksætte  en  Folkevæbning.') 

Man  har  en  interessant  Skildring  af  den  i  Vejle  og 
Kolding  vakte  Bevarelse  af  J.  A.  Worsaae,  da  Inspektør 
ved  Oldnordisk  Museum.    Han  havde  i  Anledning  af  sin 


')  »Ribe  Avis«,  24.  Marts  og  følg.  Dage.  —  En  Skildring  af  Be- 
givenhederne i  Ribe  d.  27.  Marts  (skreven  1898)  findes  ogsaa  i 
Fr.  V.  Jessens  Samling  af  Beretninger  om  Krigen  1848—50  i 
Rigsarkivet. 

^  Lønborg  Friis:  Den  jyske  Slavekrig,  S.  150  f. 

^  »Vejle  Avis«  25.  og  27.  Marts. 


441 

Moders  Begravelse  netop  i  disse  Dage  besøgt  sin  Fødeby 
Vejle  og  ogsaa  gasstet  Kolding  og  var  derfra  vendt  tilbage 
til  København.  >Aldrigsaa  snart«,  skriver  Worsaae,  »havde 
de  ubestemte  Rygter  om  Oprøret  i  Hertugdømmerne  i 
Lørdags  og  Søndags  (o:  d.  25.  og  26.)  antaget  en  mere 
bestemt  Karakter,  før  alle,  baade  Embedsmarad,  Borgere  og 
Bønder,  begyndte  at  samvirke  til  Fædrelandets  Forsvar. 
Herredsfogdeme  With,  Stockfleth  (^  Brødrene  Qvist- 
gaard ^)  stillede  sig  uopholdelig  i  Spidsen  for  den  folke- 
lige Bevarelse.  De  holdt  Møder  med  Borgerne  og  Bøn* 
deme,  opfordrede  dem  til  at  afgive  Befordring  til  de 
indkaldte  Soldater  og  Matroser  og  foreholdt  dem  Nød- 
vendigheden af  at  organisere  Frikorps  eller  i  al  Fald 
Beskyttelseskorps  i  de  enkelte  Sogne.  —  I  Kolding  til- 
bød en  Del  unge  Mennesker  straks  at  indtræde  i  et  Skarp- 
skjrttekorps  for  at  bidrage  til  Byens  Forsvar.  Emissærer 
drog  ud  i  alle  Retninger  til  Nordslesvig  for  at  forsikre 
Bønderne  om,  at  deres  jyske  Brødre  i  Tide  skulde  op- 
byde alt  for  at  komme  dem  til  Hjælp  ....  Efter  hvad 
jeg  har  er£tret  i  Jylland,  ville  Jyderne  rejse  sig  som  een 
Mand  for  at  værne  om  Danmarks  Ære  og  Selvstændighed 
og  for  at  vogte  den  gamle  danske  Grænse«.') 

Til  iiorsens  kom  Bevsigelsen  lidt  senere  end  til 
Vejle.  Da  man  i  Horsens  d.  26.  Marts  modtog  foruroligende 
Efterretninger  fra  Hertugdømmerne,  sammenkaldtes  af 
Ræder,  Holst  og  fl.  d.  27.  et  Folkevæbningsmøde. 
Man  t(^  nu  Sagen  kraftigt  fat;  et  beredent  Skyttekorps 
m.  m.  dannedes,  og  et  Par  Dage  efter  (d.  29.  Marts)  drog 
100  Frivillige  ad  Grænsen  til. 

^)  Den  anden  Broder  var  Borgmester  i  Kolding. 

«)  »Hempels  Avis«  (Odense)  Nr.  78,  optaget  i  »Vejle  Avis«'  Følge- 
blad til  Nr.  39  (Torsdag  $0.  Marts^i  —  En  lignende  begejstret 
Skildring  af  Stemningen  i  det  sydlige  Jylland  gav  Worsaae  efter 
sin  Tilbagekomst  til  »Fædrel.«,  31.  Marts. 


442 


De  jyske  Deputatiana'  i  Købcnliavn. 

Efter  en  efter  de  daværende  Færdselsforhold  hurtig 
Rejse  var  imidlertid  det  nørrejyske  Folkemødes  Depuution 
Søndag  d.  26.  Marts  indtruffen  til  København,  og  kort 
«fter  ankom  Aarhusdeputationen  med  Randers-,  Aarhus-  og 
Viby- Adresserne.  Viborg-Mødets  Deputation  henvendte  sig 
straks  til  »Fa^relandet«,  der  endnu  samme  Aften  med- 
<ielte  Referatet  af  Viborg-Mødet  og  tillige  i  dene  og  de 
følgende  Nr.  af  Bladet  efter  Deputationernes  Meddelelser 
gav  en  Skildring  af  »den  almenb^ejstrede  Stemning  for 
Nationalselvstændighedens  og  Frihedens  Sag«,  som  herskede 
i  Jylland,  af  Møderne  i  Randers,  Aarhus  og  Viby,  og  hvor- 
ledes Bønderne  i  Bjerge-Aasum  Herreder  (With)  allerede 
havde  indledet  Folkevæbningen,  o.  s.  v. 

Mandag  Formiddag  d.  27.  Marts  stedtes  derpaa  Viborg- 
Mødets  Deputation  for  Kongen.  Jespersen  holdt  som 
Ordfører  paa  Jydernes  Vegne  Talen  til  Kongen.  Dens 
Ordlyd  kendes  ikke;  kun  hedder  det,  at  Kongen  til  Gen- 
svar paa  Deputationens  tillidsfulde  og  fædrelandsksindede 
Fremstilling  af  Sagernes  Stilling  og  af  Steniningen  i  Landet 
og  dens  Forsikring  om,  hvor  dybt  Følelsen  af  Danmarks 
krænkede  Ret  havde  grebet  alle,  udbrød  i  et  beyæget  og 
<iybt  gribende:  »Som  talt  ud  af  mit  Hjerte«,  og  tilføjede: 
»Det  er  mig  velgørende  at  høre,  hvad  De  her  har  udtrykt. 
Ja  tilvisse.  Folkets  Sag  er  mig  dyrebar  og  opfylder  mit 
Bryst,  al  min  Tanke  (^  alle  mine  Idrastter.  Tro  De  mig, 
.at  jeg  som  Konge  tilfiilde  skal  besvare  den  Stemme,  som 
udtaler  sig  i  Folket,  og  at  ingen  Glsede  kan  være  større 
for  mig  end  at  samles  med  mit  Folk  og  i  dets  Midte  for 
at  værne  om  dets  Ret  og  Nationens  Ære«.  Han  omtalte 
derpaa,  at  han,  hvis  Forholdene  tillod  det,  snart  vilde 
komme  »til  sine  kære  Jyder«  og  sluttede  med:  »Hils  dem, 
hils  dem  alle.  Jeg  selv  er  Jyde,  som  jeg  er  hele  Dan- 


443 

marks  trofaste  Ven.  Jeg  er  stolt  af  at  være  Konge  for  et 
saadant  Folk,  og  al  min  varme  Stræben  skal  kun  være 
rettet  paa  dets  B^dste«.^) 

Efter  om  Formiddagen  at  have  modtaget  Deputa- 
tionerne red  Kongen  ved  6-Tiden  i  højtideligt  Optog  til 
Rosenborg  Eksercerplads  for  at  tage  A&ked  med  de  bort- 
dragende Tropper.  Det  var  første  Gang,  Kongen  offent- 
lig havde  vist  sig  efter  d.  21.  Marts.  Det  blev  derfor  et 
sandt  Triumftog  for  ham,  og  næppe  var  man  kommen 
herfra,  før  2500  Mennesker  Kl.  8  samledes  til  det  3die 
store  Borgermøde  i  Kasino,  hvortil  der  tidligere  var 
udgaaet  Indbydelse.  Her  mødte  alle  Depuutioneme  for 
at  give  Meddelelser.  Prof  H.  N.  Clausen  var  »Præsident« 
og  indledede  med  nogle  Ytringer  om,  at  Kongen  nu  var 
omgiven  af  frisindede,  folkelige  Mænd,  hvilket  var  opnaaet 
ved  det  sidste  paa  dette  Sted  afholdte  Møde.  Derpaa 
fremtraadte  Rektor  Olsen  som  FonAand  for  Folkemødet 
i  Viborg  og  meddelte,  hvad  der  her  var  forhandlet,  hvor- 
dan Stemningen  havde  været  og  hvilke  Indtryk  Deputa- 
tionen havde  modtaget  under  sin  Rejse  til  Hovedstaden. 
Som  Deputationens  Ordfører  føjede  Jespersen  hertil  en 
Beretning  om  Audiensen  om  Formiddagen,  og  hans  Skil- 
dring heraf  og  Gengivelse  af  Kongens  Svar  fremhæves  i 
en  af  Beretningerne  som  et  af  Mødets  Glanspunkter.')  — 
Derpaa  gav  Overlærer  Oppermann  paa  Aarhus  Deputa- 
tionens Vt^e  en  Skildring  af,  hvad  der  var  foregaaet  i 
Randers  og  Aarhus. 

Deputationerne  blev  modtagne  »med  jublende  Bifald« ; 
men  da  nu  selve  Hans  Kriiger  fra  Bevtoft  uaadte  ftem 
i  Spidsen  for  en   nordslesvigsk  Deputation,  hilstes  han 

^)  Jespersens  Gengivelse  af  Kongens  Ord  i  Kasinomødeti  »Fædrel.i 
28.  Marts  Sp.  639;  jfr.  > Aarhus  Stiftstidende«  31.  Marts,  »Vib. 
Stiftstid.«  3.  April  (jfr.  30.  Marts). 

*)  »Aariius  Stifist.«  31.  Marts. 


>med  en  Bifaldsstorm,  der  aldrig  syntes  at  skulle  faa  Ende«. 
Han  gav  en  Fremstilling  af  Stemningen  i  Nordslesvig  og 
af  det  slesvig-holstenske  Møde  i  Rendsborg  d.  t8.  Marts, 
hvori  han  selv  havde  været  tilstede  og  var  optraadt  med 
saa  stort  et  Mod.  Derpaa  oplæstes  en  Adresse,  dér  var 
forfattet  af  Hans  Kruger  og  hans  tilstedeværende  Med- 
hjælpere, de  bekendte  Nordslesvigere  Nis  Lorenzen  fra 
Lilholt  og  Møller  Staal  fra  Taaming  >som  Stænderdepu- 
terede  for  de  mindre  Landejendomsbesiddere  i  Hertug- 
dømmet Slesvig!.  I  denne  lAdresse  til  det  danske  Folk«, 
som  var  dateret  Haderslev  d.  25.  Marts,  takkedes  det 
danske  Folk  paa  det  varmeste  for  den  Hjælp,  det  i  Aarenes 
Løb  havde  ydet  Danskhedens  Sag  i  Slesvig. 

Der  vedtoges  derpaa  en  Adresse  fra  »Danske  Mænd 
til  Slesvigerne!,  hvori  disse  opfordredes  til  Troskab  mod 
Danmark:  »Slesvigske  Medborgere  I  Sluner  eder  til  os. 
Vi  gentage  vor  Konges  Tilbud;  vi  gentage  det  i  end 
stærkere  og  bestemtere  Ord:  Egen  Landdag,  egen  Forvalt- 
ning, lige  Ret  for  den  tyske  og  danske  Nationalitet,  ligelig 
Andel  i  alle  Statens  Goder,  en  vidt  udstrakt  Valgret, 
Folkevæbning,  Foreningsfrihed,  Trykkefrihed,  Edsvorne- 
ret —  det  skulle  I  opnaa  med  os  og  ved  os  (o.  s.  v.)€. 

Paa  de  2joo  tilstedeværende  danske  Mænds  Vegne 
underskreves  Adressen  af  H.  N.  Clausen,  Jo.  Fr.  Schouw, 
Hother  Hage,  Balthasar  Christensen,  Martin  Hammerich 
og  N.  E.  Meinert  som  Stænderdeputerede  for  Østifterne 
i  København,  af  F.  C.  Olsen,  W.  Schytte,  W.  Birke- 
dahl, T.  Dahl,  C.  M.  Jespersen,  John  Finsen  og 
Bernhard  Rée  som  »Deputerede  fra  Folkemødet  i  Vi- 
borgc,  af  Ludvig  Oppermann,  Konsul  P.  Herskind 
og  Justitsraad  Møller  som  »Deputerede  fra  Aarhus«  (des- 
uden af  A.  F.  Kriegei,  Prof  P.  Pedersen  og  C.  Ploug, 
vel  nærmest  paa  slesvigsk  Forenings  Vegne). 

Under  Mødet   havde  Forsamlingen   paa  Forslag  af 


44S 

Hotber  Hage  vedtaget  en  Opfordring  om  snarest  muligt 
at  stille  Heste  dl  Regeringens  Raadighed,  saaledes  som 
allerede  flere  Godsejere  havde  gjort.  Dette  gav  Anled- 
ning til,  at  S  c  hytte  gav  den  tidligere  omulte  Meddelelse 
om,  at  man  ogsaa  i  Jylland  tænkte  paa  det  samme. 

Fortsat  Bevægelse  i  Jylland, 
Med  stærke  Indtryk  og  vel  ogsaa  med  Vink  om, 
hvad  der  i  den  nærmeste  Fremtid  i  en  eller  anden  Ret- 
ning kunde  ventes  fra  Regeringens  Side,  vendte  de  jyske 
Deputationer  tilbage  fra  København  og  fimdt  ved  deres 
Hjemkomst  navnlig  det  midterste  og  nordlige  Jylland  i 
et  fuldstændigt  Oprør:  »Slavekrigen c  var  udbrudt.  De 
længe  ventede  »Friskarer«,  »Marodører«,  »Vagabonder« 
var  i  den  opskræmmede  Fantast  blevet  til  løsslupne  Rends- 
borgslaver.  Det  er  foran  omtalt,  at  man  allerede  d.  24. 
Marts  i  Kolding  med  forholdsvis  Ro  havde  modtaget  den 
fabke  Efterretning  om,  at  de  kunde  ventes;  men  d.  29. 
og  følgende  Dage  udbredte  sig  pludselig  fra  Vejleeghen 
den  Efterretning,  at  de  vare  komne  og  plyndrende  og 
hærgende  drog  mod  Nord.  Den  30.  kom  Efterretningen 
til  Viborg,  og  alt  kom  ogsaa  her,  ligesom  alle  andre 
Steder,  i  deri  stærkeste  Bevarelse.  Der  fortælles  endog- 
saa,  at  da  Rektor  Olsen  og  Prokurator  Jespersen  paa  Til- 
bagerejsen kom  til  Broen  ved  Nørr&mølle,  blev  de  standsede 
af  de  der  udstillede  Vagter,  inden  de  fik  Lov  at  komme 
ind  i  B)^n. 

»Slavekrigen«  havde  vist  Jydernes  Villighed  til  at 
r^^e  sig^  men  ogsaa  Umuligheden  af  en  »Folkevæb- 
ning« uden  ordentlig  Indøvebe.  Under  29.  Marts 
havde  Regeringen  overdraget  Generalmajor  F.  Moltke  at 
qrganisere  Folkevæbningen  for  Fodfolkets  og  General- 
major Castenschiold  for  de  beredne  Korpsers  Vedkom- 
mende.   Disse  Mænd  udstedte  ogsaa  i  den  følgende  Tid 


446 

Proklamationer  om  Dannelsen  af  Frikorps,  der  vilde  slutte 
sig  til  Hæren.  ^)  Ogsaa  i  de  følgende  Dage  holdtes  derfor 
Folkevæbningsmøder  rundt  om  i  Jylland;  Viborg-Komiteen 
forbandlede  saaledes  i  Skive  med  Sallingboerne;  i  Ny- 
købing paa  Mors  holdtes  Møde  under  Ledelse  af  Borg- 
mester RummelhofF  m.  fl.,  i  Thisted  efter  Opfordring  af 
Amtmand  G.  Rosenkrantz,  og  saaledes  i  flere  nørrejyske 
Stæder.  Men  imidlertid  kom  den  virkelige  Krig,  Slaget 
ved  Bau  o.  s.  v.  Den  umiddelbare  Frygt  for  Indfald  af 
Friskarer  og  lignende  var  dermed  dæmpet;  men  Jyderne 
vedblev  med  stor  Iver  at  danne  Frikorps  og  at  eksercere 
rundt  om  i  Landet.  Da  Jylland  imidlertid  senere  truedes 
af  en  fjendtlig  Besættelse  under  Wrangel,  turde  Regeringen 
selv  ikke  lade  de  uøvede  Skarer,  der  ikke  vare  indlemmede 
i  Hæren,  komme  i  Kamp  med  Fjenden.  Under  sin  Rejse 
i  Jylland  som  Regeringskommissær  lagde  Orla  Lehmann 
derfor  en  stor  Dæmper  paa  Bevægelsen  og  tillod  kun  i 
Nord-  og  Midtjylland  at  Øvelserne  fortsattes,  »som  et 
godt  Middel  til  at  holde  Folket  i  Humør«.  Han  saa  der- 
for med  Betænkelighed  paa  Stiftamtmand  Bretton's  »Land* 
storm«,  nu  da  Wrangel  (2.  Maj)  var  rykket  ind  i  Jylland, 
og  tillod  ham  kun  »at  fylde  Horizonten  med  Vaabengny, 
naar  han  kun  sørgede  for,  at  hans  Hær  ikke  kom  Fjenden 
for  Øje  ....«*) 

I  politisk  Henseende  stod  imidlertid  endnu  tilbage 
Ordningen  af  Forfatningsforholdene.  Paa  Viborg- 
Mødet  d.  23.  Marts  var  det  jo  allerede  blevet  aftalt,  at 
Viborg  skulde  være  et  Centralpunkt  for  al  Virken  i  den 
affattede  Adresses  Åand,  hvortil  alle  Meddelelser  skulde 
rettes  og  bvorft-a  alle  Meddelelser  skulde  udgaa.  En  Komité, 
bestaaende  af  Adjunkt  Bah n son,  Købmand  og  Borger- 
repræsentant G.  Boye,  Overretsassessor  Bregendahl, 

1)  Moltkes  Prokl.  af  51.  Marts,  indrykket  i  »Vib.  St.«  6.  April. 
>)  Orla  Lehmanns  efterladte  Skrifter  II,  292. 


447 

Fabriksejer  og  Stænderdeputeret  M.  P.  Bruun,  Præst 
P.  W.  Bruun,  Overretsassessor  Buch,  Købmand  og 
Stænderdeputeret  Buchwaldt,  Købmand  og  Kæmner 
Hagemann,  Landsoverretsprokurator  og  Stænderdeputeret 
C.  M.  Jespersen,  Rektor  F.  C.  Olsen,  Overrets- 
prokurator  Qvistgaard,  Købmand  og  Borgerrepræsentant 
A.  W.  Sandberg,  Overretsassessor  W.  Ussing  og  Over- 
lærer A.  S.  Wesenberg,  udstedte  derfor  d.  6.  April  en 
Indbydelse  til  Beboerne  i  Viborg  By  og  Omegn  om  ar 
samles  i  Stændersalen  Tirsdag  d.  ii.  April  for  at  stifte 
»en  fædrelandsk  Association  for  Viborg  By  og  Omegn«; 
thi  i  disse  Tider,  hedder  det  i  Indbydelsen,  da  det  danske 
Folk  har  den  Opgave  ikke  blot  udadtil  at  forsvare  Statens 
Ukrænkelighed,  men  ogsaa  indadtil  at  danne  sig  en  For- 
fatning, og  da  Kongens  baade  aabent  udtalte  Vilje  og 
Indsættelsen  af  et  folkeligt  Ministerium  giver  Udsigt  til, 
at  Folket  vil  £ia  berettiget  Indflydelse  paa  sin  Skæbne  og 
Tilstand,  er  det  mere  end  ellers  nødvendigt,  at  der  gives 
Lejlighed  til  en  utvetydig  og  kraftig  Udtalelse  af  den 
offentlige  Mening,  saa  ofte  Omstændighederne  tillade  det.^> 
Efter  Udtrykkene  at  dømme  maa  man  vel  antage, 
at  man  i  Viborg  endnu  d.  6.  April  ikke  har  kendt  den 
kgl.  Kundgørelse  af  4.,  hvorved  den  kgl.  Kundgørelse  af 
28.  Januar  var  taget  tilbage,  Valget  af  »de  erfarne  Mænd« 
sat  ud  af  Kraft  og  Provinsialstændeme  for  Østifterne  sam- 
menkaldte til  d.  26.  April,  de  nørrejyske  Stænder  paa 
Grund  af  Omstændighederne  først  senere,  for  at  afgive 
Betænkning  om  en  Valglov  for  Dannelsen  af  en  Rigs- 
forsamling, for  hvilken  Lovudkast  om  en  Forfatning 
vilde  blive  forelagt.^)   Derimod  kendte  man  selvfølgelig 

»)  »Vib.  Stiftstid.«  6.  April, 

«)  I  >Vib.  Sdftstid.«  Nr.  58  (6.  April)  omtales  Kundgørelsen  af  4, 
endnu  ikke  (derimod  en  Bek.  af  Udenrigsministeriet  af  4.),  heller 
ikke  i  Nr.  59  (7.  April),  men  den  er  helt  aftrykt  i  Nr.  60  (8.  Apiil)L 


448 

Kundgørelsen  under  Mødet  i  Stændersalen  d.  ii.  For  en 
talrig  Forsamling  forelagde  Jespersen  her  Programmet 
for  tden  fædrelandske  Association«:  i.)  Gennemførelsen  af 
den  £rie  konstitutionelle  Forfatning  i  Overensstem- 
melse med  Adressen  fra  Folkemødet  i  Viborg 
og  2.)  Understøttelse  af  »det  nuværende  folkelige  Mini- 
sterium«. Efter  Taler  af  Jespersen  og  Rektor  Olsen 
vedtoges  ogsaa  Programmet,  hvis  Hovedøjemed  var  ved 
Afholdelse  af  offentlige  Møder  eller  ved  Artikler  i  Pressen 
at  fremkalde  en  Drøftelse  af  den  tilkommende  Forfamings 
Hovedbestemmelser,  inden  denne  forelagdes  Rigsforsam- 
lingen. »En  saadan  offentlig  Diskussion«,  hedder  det  i 
Programmet,  »anse  vi  som  en  Fortsættelse  af  Forhand- 
lingerne paa  Folkemødet  i  Viborg  d.  22.  og  23.  Marts, 
og  vi  betragte  derfor  de  i  Adressen  til  Kongen  statuerede 
Hovedssetninger  i  Forfatningen  som  det  ønskelige  Grund- 
lag for  denne  og  som  Udgangspunkt  for  den  videre  For- 
handling i  vore  Forsamlinger«.  Disse  skulde  i  det  hele 
tjene  til  at  uddanne  og  modne  Folket  til  Frihedens  Brug. 
Dertil  skulde  ogsaa  høre  Forberedelsen  af  Valg  af 
Kandidater  til  Rigsforsamlingen.  Dernæst  var 
Maalet  at  styrke  »det  folkelige  Ministerium«  i  den  indre 
og  ydre  Kamp  »mod  ethvert  muligt  Forsøg  paa  Reak- 
tion«. —  Tillige  erklæredes  det  for  en  Selvfølge,  at  og- 
saa fra  andre  Byer  kunde  enhver,  der  ønskede  det,  til- 
træde. —  Ligeledes  vedtoges  en  Erklæring  til  »det  folke- 
lige Ministerium«,  forfattet  <^  forelagt  af  Olsen.^) 

Alt  dette  lød  jo  meget  smukt,  men  foreløbig  hører 
man  rigtignok  slet  intet  til  »den  fædrelandske  Associa- 
tion« eller  som  den  i  daglig  Tale  med  et  lidt  nemmere, 
dog  franskagrigt  Navn  kaldtes:  »Velfærdskomitéen«.  Hertil 
bidrog  selvfølgelig,  at  Krigsbegivenhederne  i  den  følgende 


»)  »Vib.  St«,  Ekstrablad  tU  12.  April, 


449 

Tid  i  saa  høj  Grad  optog  alles  Tanker:  d.  9.  April  Slaget 
ved  Bau,  23.  April  Slaget  ved  Slesvig  og  Hærens  Til- 
bagetog, 2.  Maj  Wrangels  Indrykning  i  Jylland  og  de 
truende  Pengeudskrivninger,  for  hvis  Skyld  Strejfkorps 
sendtes  helt  op  til  Aarhus,  Viborg  og  Randers,  og  sam- 
tidig hermed  Forhandlingerne  i  Østifternes  Forsamling 
(26.  April  og  følg.  Dage)  om  den  forelagte  Valglov  til 
Rigsforsamlingen.  Under  alt  dette  hører  man  intet  til 
»Associationen«.  I  Virkeligheden  træder  den  først  atter 
frem  i  August — September  under  Kampen  om  Valgene 
til  Rigsforsamlingen,  og  da  er  den  —  og  ikke  mindst 
Rektor  Olsen  —  ret  virksom,  men  væsentligst  med  Hen- 
syn til  Valgene  i  Viborg  Amts  Krese,  og  da  navnlig 
Viboi^  2.  Kres  (Viborg  By  med  Fjends  og  Hindborg 
Herreder).  Derimod  har  Foreningen  haft  mindre  Betyd- 
ning uden  for  disse  Krese,  og  naar  en  viborgsk  Tradition 
vil  vide,  at  Olsen  og  Jespersen  ledede  den  jyske  Be- 
vægelse i  det  hele  taget,  saa  er  dette  i  al  Fald  i  høj  Grad 
overdrevent.^)  Denil  kom  jo  ogsaa,  at  man  i  de  større 
jyske  Byer  havde  Ledere  nok  og  lignende  nydannede  For- 
eninger. I  Aalborg  havde  man  jo  »Folkevennernes  Sel- 
skab«, der  kunde  spille  en  lignende  Rolle  for  Nordjylland. 
I  Randers  og  Omegn  var  man  stadig  i  særdeles  Grad 
optagen  af  Væbningssagen ;  man  havde  i  den  der  dannede 
Væbningskomité  for  Randers  Amt  en  meget  virksom  For- 
ening, og  noget  lignende  gælder  for  Horsens  med  dets 
stærke  Virksomhed  i  Væbningssagen.  Den  10.  April 
holdtes  ogsaa  i  Aarhus  af  Deputerede  fra  flere  af  Nørrre- 
jyllands  Væbningskomiteer,  af  Stænderdeputerede  og  andre 

^)  Desværre  véd  man  ikke,  om  »den  fædrelandske  Association« s 
Arkiv  er  bevaret.  Rektor  Olsen,  der  var  Foreningens  Formand, 
skal  have  efterladt  sig  en  større  Brevsamling.  En  Henvendelse 
i  den  Henseende  i  1898  til  Medlemmer  af  Familien  førte  dog 
ikke  til  nærmere  Oplysning. 

29 


450 

Mænd  i  forskellige  Livsstillinger  et  Folkemøde,  hvor  man 
bl.  a.  vedtog  en  varm  Tillidsadresse  til  >det  folkelige 
Ministerium«.^)  Kort  efter  (17.  April)  udstedtes  derpaa  i 
Aarhus  Indbydelse  til  et  Folkemøde  Mandag  d.  24.  April 
»for  at  stifte  en  til  Tidens  Tarv  svarende  politisk  For- 
ening for  Aarhus  By  og  Omegn«.  En  saadan  stiftedes 
ogsaa  med  et  lignende  Formaal  som  den  viborgske:  ved 
Diskussion,  Foredrag  og  ved  Hjælp  af  Pressen  at  virke 
for  Opfattelsen  af  en  fri  Forfatnings  Natur  og  Væsen; 
denne  Forfatning  skal  være  »fuldstændig  fri  og  folkelig« ; 
Genstand  for  Diskussion  skulde  navnlig  være  Valgloven 
til  Rigsforsamlingen,  den  endelige  Forfatnings  Væsen, 
Valgloven  hertil  o.  s.  v.  Der  indmeldtes  ogsaa  straks 
140  Medlemmer,  og  til  Bestyrelse  valgtes  Dahl,  Fin- 
sen, Funch,  Hammershøj,  Herskind,  Birkedom- 
mer Kampmann  fra  Frijsenborg,  Kraiberg,  Opper- 
mann  og  Otterstrøm;  2)  men  virkelig  Betydning  fik 
denne  Forening  ligesom  de  tidligere  nævnte  dog  næppe, 
før  Valgkampen  forelaa,  og  denne  kunde  jo  ikke  ret  be- 
gynde, før  den  jyske  Stænderforsamling  var  bleven  samlet 
og  havde  afgivet  Betænkning  om  Valgloven,  og  dette 
kunde  ikke  godt  ske,  saa  længe  Fjenden  stod  i  Landet. 
Imidlertid  faldt  Orla  Lehmanns  Rejse  i  Jylland  som 
Regeringskommissær  fra  29.  April  til  15.  Maj.  Hor- 
sens med  »den  dygtige  og  energiske  Borgmester,  Nord- 
manden Ræder«  og  med  »den  fra  den  Viborgske  Stænder- 
forsamling bekendte,  livsglade  Oliemøller  Schytte«,  som 
Borgerskabets  Leder,  men  især  Aarhus  og  Viborg 
synes  at  have  været  de  Steder,  hvor  han  befandt  sig 
bedst,  blandt  sine  juridisk-akademisk  uddannede  liberale 
Venner.    I  Skive  maane  han  fra  en  væltet  Brandtønde 


')  Meddelt  i  »Randers  Avis€  d.  19.  April. 

«)  »Aarhuus  Stiftst.€  17.  og  30.  April;  jfr.  »Aalb.  Stiftst.«  26.  April. 


451 

tale  til  en  Sallingforsarnling,  >som  i  absolutistisk  Retning 
var  opagiteret  af  den  fra  de  viborgske  Stænder  bekendte 
Komiker  (I)  P.  Lydersen«,  hvem  han  forøvrigt  maatte  tage 
i  Forsvar  mod  Skive  Borgere,  der  i  misforstaaet  Iver  be- 
skyldte ham  for  Landsforræderi  ^).  I  Viborg,  hvortil 
Lehmann  ankom  Natten  til  d.  7.  Maj,  blev  han  næste 
Formiddag  hilst  med  Begejstring.  Her  talte  han  ikke  fra 
en  væltet  Vandtønde,  men  »blev  af  Biskop  Ølgaard  ført 
ind  i  Domkirken,  ledsaget  af  en  hel  Stab  af  trofaste  poli- 
tiske Venner«,  og  talte  fra  selve  Kortrappen  til  den  for- 
samlede Mængde.  »Viborg  havde  under  hele  sin  tidligere 
Udvikling«,  skriver  O.  Lehmann,  »været  den  nationale 
og  liberale  Sags  bedste  Fæstning,  og  navnlig  havde  den 
som  Domstol  højt  ansete  Overret  været  en  Planteskole 
for  frisindede  Patrioter,  som  baade  i  Stænderne  og  i  hele 
Provinsen  havde  hævdet  Viborgs  gamle  Ry  som  Jyllands 
Hovedstad.  Det  var  fra  denne  Kres,  at  de  tvende  (som 
Hovedledere  i  Aarhus)  ovennævnte,  nu  i  Aarhus  bosatte 
Sagførere,  Dahl  og  Otterstrøm,  vare  udgaaede;  det  var 
denne  Tradition,  som  levede  usvækket  f.  Eks.  i  Assessor 
Bregendahl,  Prokurator  Jespersen,  Købmand  Buchwaldt 
og  frem  for  alt  i  den  ædle  Fabrikejer  Mads  Pagh  Bruun. 
Her  var  derfor  ikke  (som  i  Skive)  Tale  om  Stude  og 
Blokade,  men  om  Fædreland  og  Frihed,  og  de  ærværdige 
Omgivelser  gav  Forhandlingerne  baade  Alvor  og  Op- 
løftelse« 2). 

Ogsaa  Randers  var  jo  en  god  liberal  By,  hvor 
Lehmann  ligesom  i  Aarhus  (og  Viborg)  bilsedes  med 
enthusiastiske  Bifaldsraab,  der  viste  Tillid  »til  det  dye, 
utrættelige  og  folkelige  Ministerium«.    Saaledes  udtrykker 


^)  Om  P.  Lydersen  henvises  til  forskellige  Bidrag  i  >Vib.  Stiftstid.« 

og  Stændertidenden  fra  1848. 
^  O.  Lehmann,  EfrerL  Skrifter  II,  288  ff. 

29* 


452 

Bernhard  Rée  sig  i  sin  Avis  7.  Maj,  altsaa  efter  at  man 
havde  lært  Ministeriets  Valglovforslag  at  kende,  der  først 
var  fremlagt  i  Roskilde  Stænderforsamling;  han  roser 
endnu  i  høje  Toner  »Regeringens  mageløse  Bestræbelser 
for  Landets  Vel«.  Lehmann  derimod  følte  sig  ikke  rigtig 
vel  i  Aalborg.  Modtagelsen  her  fandt  han  noget  kølig; 
der  var  et  stort  absolutistisk  Parti,  med  en  Mængde 
reaktionære  Embedsmænd  med  Amtmanden  i  Spidsen; 
de  liberale  var  i  Mindretal,  men  de  modtog  ham  dog 
med  Rektor  Tregder  i  Spidsen  med  en  offentlig  Hyldest. 
»Alt  nu  viste  det  sig«,  skriver  Lehmann  senere  i  sine 
Erindringer,  »at  Byen  nok  kunde  blive  en  passende  Jord- 
bund for  den  efter  min  Smag  modbydeligste  af  alle  den 
Tids  politiske  Fremtoninger,  Hr.  Bernhard  Rée  —  denne 
dobbelte  Apostat,  som  i  Hamborg  Børs  saa  Olympen«. 
Det  dobbelte  Frafald  sigter  vel  til,  at  Rée  i  sin  Tid 
(1846)  var  gaaet  over  til  Kristendommen,  »men  kun  paa 
Skrømt*  (Biogr.  Leksikon),  maaske  ogsaa  til,  at  han  senere 
i  politisk  Henseende  støttede  det  Ørstedske  Ministerium 
og  dettes  Helstatsbestræbelser.  Men  i  al  Fald  efter  Rée's 
hidtidige  Fremtræden  i  1848  er  denne  Dom  i  høj  Grad 
ensidig,  for  ikke  at  sige:  ligefrem  urigtig.  Den  15,  Maj 
forlod  Lehmann  denne,  som  han  i  sine  Erindringer  skriver, 
»ved  tidligere  Privilegier  forkælede  og  senere  efter  Norges 
Adskillelse  noget  reducerede  By,  der  ikke  har  spillet  nogen 
smuk  Rolle  i  Danmarks  politiske  Genfødelse.«  Stakkels 
Bernhard  Rée  med  al  din  Iver  og  dine  Følgesvende  Wulff 
og  Møller,  og  Møller  Ingstrup,  der  rejste  hele  Folkevæb- 
ningssagen,  for  ikke  at  tale  om  Mænd  som  Schurmann 
og  Jens  Paludan-Miillerl  Ved  Afrejsen  fandt  Lehmann  sig 
dog  foranlediget  til  i  den  slemme  B.  Rée's  Avis  at  beklage, 
at  han  af  Helbredshensyn  ikke  havde  kunnet  mødes  med 
Byens  Indvaanere  i  et  større  Møde,  og  han  udtaler  det 
Haab,  »at  Aalborg  ikke  blot  i  Vindskibelighed  og  Velstand, 


453 

men  ogsaa  i  Mod  og  Fædrelandskærlighed  staar  i  Spidsen 
for  Jyllands  Stæder,  og  at  dets  Frisind  ikke  er  mindre  urok- 
keligt i  Trængslernes  end  i  Fredens  Dage«.  —  Da  han 
gik  om  Bord  i  Københavnerdamperen,  blev  han  ogsaa  »led- 
saget af  et  9-dobbelt  Hurra  af  den  forsamlede  Mængde«  *). 
Regeringen  ønskede,  at  de  jyske  Stænder  snarest 
samledes.  Bardenfleth  foreslog,  at  Lehmann  skulde  for- 
maa  en  Del  af  de  Deputerede  til  at  komme  til  København. 
Lehmann  fraraadede  imidlertid  (fra  Aalborg)  paa  det 
kraftigste  denne  Plan,  hvorved  Jylland  netop  i  Farens 
Stund  mistede  de  Mænd,  hvis  Nærværelse  var  mest  nød- 
vendig. Subsidiært  foreslog  han,  hvis  man  endelig  vilde 
have  Stænderne  samlet  for  Valglovens  Skyld,  at  lade  dem 
give  Møde  i  Aalborg,  hvor  de  næppe  vilde  blive  for- 
styrrede af  Fjenden  eller  let  kunde  bringes  i  Sikkerhed 
paa  den  anden  Side  Limfjorden.  Planen  blev  dog  op- 
givet Den  28.  Maj  trak  Wrangel  sig  ud  af  Jylland. 
Stænderforsamlingen  sammenkaldtes  saa  ved  et  Reskript  af 
29.  Maj  til  et  Møde  i  Viborg  d.  13.  Juni;  men  endnu 
var  Tankerne  mest  optagne  af  Krigsbegivenhederne, 
Kampene  i  Sundeved  o.  s.  v.  og  af  Rigets  hele  politiske 
Stilling. 

Den  jyske  Stænderforsamlings  sidste  Sammenkomst. 

Til  den  fastsatte  Dag  samledes  ogsaa  Stænderfor- 
samlingen i  Viborg.  Den  modtoges  med  et  stemnings- 
fuldt Digt  i  » Viborg  Stiftstidende«  af  Præsten  Bruun,  der 
begyndte : 

»Velkomne  her  til  Tinge, 
I  folkekaame  Mænd, 


')  >Aalborg  St.«  15.  og  16.  Maj.  —  Lehmann  afrejste  ikke,  som 
han  selv  skriver,  d.  13.,  men,  som  hans  egen  Bekendtgørelse  i 
»Aalb.  Stiftst."  viser,  d.  15.  —  Lehmanns  Skr.  II,  293 — ^00. 


4S4 

Som  Sandhedssværd  skal  svinge 
Og  føre  Retfærds  Pen  I 
Vel  mødte,  I,  der  kæmpe 
For  Friheds  rene  Sag,  — 
Alt  smaaUgt  Had  I  dæmpe 
og  glemme  usselt  Nag.« 

Til  kgl.  Kommissarius  var  ligesom  i  Roskilde  ud- 
nævnt Stænderforsamlingens  gamle  Bekendt,  Deputeret  i 
Toldkammeret,  Kammerherre,  Grev  Vilh.  E.  v.  Spon- 
neck,  da  33  Aar  gammel.  I  Aabningstalen  meddelte 
han,  at  Genstanden  for  Forhandlingerne  vilde  blive  de 
samme  Sager,  der  havde  været  forelagt  Østifternes  For- 
samling, Udkast  til  en  Krigsskattelov  og  Udkastet  til  Valg- 
loven for  Rigsforsamlingen.  Det  havde  ikke  kunnet  und- 
gaa  Regeringens  Opmærksomhed,  bemærkede  han,  at 
Tidspunktet  for  Stænderforhandlinger  var  mindre  gunstigt: 
>Naar  et  frækt  Oprørs-Regimente  hersker  i  Hs.  Maje- 
stæts tyske  Land  Holsten  og  i  det  danske  Slesvig;  naar 
en  ved  sit  Antal  hidtil  overlegen  fjendtlig  Hær,  Redska- 
bet, snart  for  en  foragtelig  Fyrste,  snart  for  en  anarkisk 
Folkeforsamling,  staar  tmende  ved  Jyllands  Grænser; 
naar  saa  meget  af  Danmarks  ædleste  Blod,  der  allerede 
er  flydt  i  den  ulige  Kamp,  raaber  til  os  Efterlevende  om 
Hævn;  naar  endelig  det  store  Øjeblik  med  hver  Dag 
kan  ventes  komme,  da  Nordens  Folkeslag,  for  første  Gang 
efter  Aarhundreders  Forløb,  i  broderlige  Rækker  skulle 
staa  sammen  i  Kampen  mod  det  udfordrende  Tyskland, 
og  hele  Nationen  med  spændt  Opmærksomhed  higer  efter 
Budskabet  om  Stridens  Udfald:  —  da  kan  Sindet  vistnok 
kun  lidet  være  oplagt  til  fredelig  Idræt,  da  koster  det 
Anstrængelse  og  Selvovervindelse  at  fæste  Tanken   paa 

andet  end  den  Sag,   i   hvilken   vi  alle have  vort 

Blod«.    Men  ogsaa  Fredens  Sysler  bør  samtidig  fremmes: 
>Vore   hjemvendte   Krigere   bør   ikke,    naar   de   engang 


455 

kommer  tilbage,  kunne  rette  det  bebrejdende  Spørgsmaal 
til  os:  Hvorledes  have  I  sørget  for  Landets  Fremtid,  for 
Fred  og  Ro  her  hjemme,  medens  vi  værnede  om  Landets 
Grænser  mod  Udlandet?« 

Med  Regeringens  Samtykke  havde  man  i  Roskilde 
holdt  Møderne  for  aabne  Døre.  Dette  gentoges,  efter 
Opfordring  af  Sponneck  selv,  i  Viborg,  og  >et  talrigt 
Auditorium,  der  flere  Gange  ogsaa  bestod  af  Damer, 
overværede  hele  Tiden  Møderne«  ^).  Til  Præsident  valgtes 
derpaa,  ligesom  i  Roskilde,  Jo.  Fr.  Schouw,  der  ogsaa 
havde  været  de  to  Stænderforsamlingers  første  Præsident; 
til  Vicepræsident  valgtes  P.  D.  Bruun,  hvorpaa  Forsam- 
lingen, ligesom  i  Roskilde,  først  vedtog  at  sende  Tak- 
adresser til  Kongen  og  til  Hæren  og  derpaa  valgte  Ud- 
valg (»Komitéer«)  til  Behandlingen  af  de  to  forelagte  Sager. 
Begge  Sager  fremkaldte  Debatter.  Af  disse  har  Krigs- 
skatteforsiaget  mindre  Betydning  i  denne  Sammenhæng 
og  vedtoges  ogsaa  omtrent  i  samme  Skikkelse  som  fore- 
slaaet  i  Regeringsud kastet  og  som  i  Roskilde;  af  langt 
større  Interesse  er  Behandlingen  af  Valgretsforslaget. 

Udvalget  kom  til  at  bestaa  af  P.  D.  Bruun,  der 
blev  »Referent«  (Ordfører),  Jespersen,  Nyholm,  Uni- 
versitetets Repræsentant,  Retshistorikeren  Prof.  Larsen 
og  Dahl,  hvorimod  Rée  ikke  fik  mere  end  lo  Stem- 
mer og  saaledes  ikke  blev  valgt  (efter  de  valgte  havde 
Schytte  i6,  Gaardejer  Blach  13,  Finsen,  O.  Kirk  og 
Køster  hver  12  Stemmer).  Man  var  jo  nu  kommen  ud 
over  Adresse-Frasernes  Tid.  Det  havde  været  let  nok 
i  al  Almindelighed  at  sværme  for  > Frihed  og  Lighed«, 
»udstrakt  Valgret«,  »folkelig  Styre«,  og  hvad  det  alt- 
sammen  hed   i  Adressesproget.    Nu   stod   man  over  for 


1)  »Aalborg  Stiftstid.«  26.  Juni.    Rée  selv  havde  stillet  det  formelle 
Forslag  om  Dørenes  Aabning. 


436 

Virkeligheden  og  skulde  fastslaa  noget  bestemt.  Allerede 
Regeringen  havde  følt  denne  Vanskelighed.  Fremskyndet 
af  Tidsbølgen  havde  man  i  Forslaget  optaget  den  al- 
mindelige Valgrets  Princip,  saa  at  enhver  uberygtet  Mand, 
uden  Hensyn  til  Formue  eller  Skatteydelse,  havde  Valg- 
ret. Men  Regeringen  selv  bestod  jo  af  meget  uensartede 
Bestanddele.  Man  havde  derfor  inden  for  Regeringen 
selv  maattet  gaa  paa  Forlig  og  optage  Garantibestem- 
melser, navnlig  Bestemmelsen  om,  at  henved  V4  (48  af 
193)  af  hele  Rigsforsamlingen  skulde  udnævnes  af  Kongen. 
Udkastet  havde  søgt  at  begrunde  denne  Bestemmelse 
ved  Hensynet  til  Tidsforholdene,  det  ekstraordinære  ved 
Forsamlingen  og  ogsaa  antydet  Hensynet  til  »den 
maaske  altfor  fremskyndede  Bevægelse,  der  kunde  flyde 
af  den  første  og  uvante  Brug  af  den  almindelige  Valgret.* 
Kun  Tschernin^  betragtede  »enhver  kunstig  tilveje- 
bragt Majoritet  som  farlig  for  Repræsentationens,  og 
havde  derfor  ikke  kunnet  tiltræde  Bestemmelsen  om 
Kongevalgene. 

I  Roskilde  havde  Kongevalgene  fundet  bestemt  Mod- 
stand hos  en  Del  af  Forsamlingen,  og  17  havde  stemt 
herimod.  Ikke  uden  Grund  havde  derfor  Sponneck  i  sin 
Aabningstale  ytret,  at  alles  politiske  Anskuelser  næppe 
kunde  ventes  tilfredsstillede  ved  Udkastet,  men  ingen, 
som  havde  fattet  de  seneste  verdenshistoriske  Begiven- 
heders Betydning,  vilde  kunne  nægte,  at  Udkastet  gik  ud 
fra  »en  tidssvarende  Basis«.  Og  betegnende  for  Stillingen 
i  den  viborgske  Forsamling  blev  det,  at  ved  den  livlige 
Middag,  Sponneck  som  kgl.  Kommissær  gav  for  Medlem- 
merne og  for  Borgere  og  Embedsmænd  fra  Viborg,  Rée 
udbragte  en  særlig  Skaal  for  Tscherning,  hvorpaa  Jesper- 
sen straks  tog  Ordet  og  udbragte  en  Skaal  for  hele  »det 
folkelige«  Ministerium. 

Udvalget  fulgte  i  det  hele  Ministeriets  Udkast,  men 


457 

stillede  dog  ogsaa  enkelte,  mindre  bet3^delige  »Amende- 
inents«  (Ændringsforslag),  i  Reglen  overensstemmende 
med  Roskilde-Forsamlingen,  deriblandt  ogsaa,  at  Regerings- 
udkastets  Bestemmelse  om,  at  den,  der  stod  i  privat 
Tjenesteforhold  ikke  havde  Valgret,  skulde  ændres  til 
»Tyendefofhold«.  Roskilde- Forsamlingen  havde  ved 
denne  Forandring  søgt  at  redde  Valgret  for  Personel- 
kapellaner, Huslærere,  Forvaltere  og  lignende  mere  »intelli- 
gente« Personer  i  privat  Tjeneste.  Men  dette  Brud  paa 
Lighedsprincippet  og  et  Slags  Klassehensyn,  netop  som 
man  havde  opgivet  alt  Klassevalg,  vakte  stor  Modstand  i 
den  jyske  Forsamling.  Navnlig  talte  Forsamlingens  frem- 
ragende Bønder,  O.  Kirk  og  Blach,  stærkt  herimod.  O. 
Kirk  stillede  tillige  med  Rée  endogsaa  et  Forslag  om,  at 
Bestemmelsen  om  »privat  Tjenesteforhold«  helt  skulde- 
udgaa;  det  fremhævedes  stærkt  af  Kirk  og  tildels  Blach,, 
at  da  Valgretsalderen  var  sat  til  30  Aar,  vilde  der  ikke  være 
nogen  Fare  for  at  give  Tyendeklassen  Valgret,  da  det 
var  et  ubetydeligt  Mindretal,  der  i  denne  Alder  ikke  selv 
havde  Dug  og  Disk  og  altsaa  Valgret,  ligesom  de  ogsaa 
stærkt  fremhævede,  at  Grænsen  mellem  »Tyende«  og 
»privat  Tjenesteforhold«  var  saa  ubestemt,  at  det  i  det 
praktiske  Liv  vilde  blive  vanskeligt  at  gøre  Skellet,  lige- 
som at  et  »Tyende«  som  en  betroet  Avlskarl  i  Virkelig- 
heden havde  en  langt  betydeligere  Stilling  og  var  mere- 
uafhængig end  mangen  jordløs  Husmand  med  eget 
Bord  og  Disk.  Rée's  og  Kirks  Forslag  om  at  give  og- 
saa Tyende  Valgret  faldt  dog  med  39  Stemmer  mod 
9,  men  Komiteens  Indstilling  om,  at  »privat  Tjenestefor- 
hold« skulde  ændres  til  »Tyendeforhold«  blev  forkastet 
med  hele  34  Stemmer  mod  14. 

Ogsaa  om  at  nedsætte  Valgretsalderen  til  25  Aar 
havde  Rée  stillet  et  »Amendement«,  men  det  blev  for- 
kastet med  alle  Stemmer  mod  i.    Størst  og  interessantest 


4S8 

blev  dog  Debatten  om  Kongevalgene.  Det  reneste  Stand- 
punkt indtog  her  Rée,  i  det  han  paa  alle  Punkter  kæm- 
pede mod  alle  Garantibestemmelser  —  30-Aarsalderen, 
Tyendets  Udelukkelse  fra  Valgret  og  Kongevalgene ;  men 
ogsaa  en  stor  Del  af  de  andre  havde  Betænkelighed  og 
anerkendte  det  principstridige  i  Kongevalgene.  De  fleste 
^ynes  at  have  tænkt  sig  en  lav  Valgcensus,  men  havde 
dog  under  de  daværende  Tidsforhold  og  af  Hensyn  til 
Ministeriet  ikke  Mod  til  at  stille  et  hertil  sigtende  »Amen- 
dement«.  Finsen  holdt  en  stor,  interessant  Tale  mod 
Kongevalgene,  og  gjorde  navnlig  gældende,  at  saadanne 
Valg  kunde  blive  meget  farlige,  hvis  der  indtraadte  en 
Reaktion  og  »det  folkelige  Ministerium«  skulde  blive  af- 
løst inden  Valgene,  thi  i  Virkeligheden  vare  saadanne 
Valg  ikke  Konge-  men  Ministervalg.  Han  vilde  derfor 
«øge  Garantierne  i  indirekte  Valg,  saaledes  at  de  folke- 
valgte Medlemmer  af  Rigsforsamlingen  selv  valgte  48  nye 
Medlemmer.  Da  denne  Tanke  imidlenid  ingen  Genklang 
fandt  i  Forsamlingen,  stillede  han  ikke  noget  »Amende- 
ment«  i  den  Retning. 

Ogsaa  M.  P.  Bruun  var  betænkelig  ved  det  store 
Tal  af  Kongevalgte  og  foreslog  Tallet  indskrænket  til  16; 
tnen  tilsidst  sejrede,  især  efter  en  lang  Tale  af  Jespersen, 
Kongevalgene,  og  ved  den  endelige  Afstemning  fik  Rée's 
Forslag  kun  hans  egen  Stemme. 

Dette  var  den  nørrejyske  Stænderforsamlings  sidste 
politiske  Handling.  Man  ligesom  mærker  under  For- 
handlingerne, at  den  frejdige  Begejstring  fra  d.  22.  og 
23.  Marts  var  ved  at  fortage  sig.  Den  jyske  Forsamling 
kom  til  at  staa  som  den  rolige  og  besindige,  og  det  stem- 
tnede  vel  ogsaa  bedst  med  dens  Karakter.  »Jeg  tror«, 
havde  Se  hytte  sagt  i  sin  sidste  Tale  i  Forsamlingen, 
»at  jeg  bør  udtale,  at  den  Grundtone,  som  har  hersket 
i  denne  Forsamling,   er  et  sandt  Afpræg  af  den  jyske 


459 

Folkekarakter,  at  al  den  Adskillelse,  som  Standsforskel 
og  Formuesforskel  ofte  foranledigede,  her  har  været  fjer- 
net; det  er  mig  kært,  at  den  jyske  Stænderforsamling 
har  vidnet  dette,  maaske  fremfor  andre,  og  for  min 
egen  Person,  der  saa  ofte  har  erkendt  og  følt  det  vel- 
gørende heri,  medtager  jeg  Bevidstheden  herom  som  en 
kær  Erindring  fra  mit  Ophold  her  c  Og  lignende  Ud- 
talelser kommer  til  Orde  i  Slutningsmødet  d.  23.  Juni. 

»Hvor  mangen  har  ikke«,  siger  saaledes  Sponneck 
selv  i  sin  Slutningstale,  »i  denne  skæbnesvangre  Tid 
maatte  give  Afkald  paa  sin  tidligere  politiske  Overbevis- 
ning, maattet  bringe  en  Del  af  denne  til  Offer,  fordi  det, 
han  tidligere  havde  anset  for  retfærdigt  og  billigt  i  Hen- 
seende til  Ordningen  af  Statens  oflfentlige  Forhold,  ikke 
længere  er  udførligt  eller  tilraadeligt?  Men  hvor  er  i  disse 
Dages  Stændermøder  Spor  af  tidligere  Meningsforskel 
angaaende  væsentlige  Punkter?  Naar  har  Ensidighed  nogen- 
sinde mindre  gjort  sig  gældende?  Hvor  er  man  i  nogen 
Stænderforsamling  mere  aabent  og  tillidsfuldt  kommet 
hinanden  i  Møde?  Paa  enhver,  som  véd  at  vurdere  poli- 
tisk Selvfornægtelse,  kan  nærværende  Forsamlings  hele 
Præg  ikke  undgaa  at  gøre  et  dybt  Indtryk.  Med  Reite 
er  den  jyske  Stænderforsamlings  folkelige  Karakter  stedse 
fremhævet  som  noget  for  den  ejendommeligt.  Den  har 
fulgt  Forsamlingen  til  det  sidste.  Maatte  den  gaa  i  Arv 
til  den  Rigsforsamling,  der  skal  afløse  Provinsialstænderne. 
Maatte  det  danske  Folks  trofaste  Djærvhed,  dets  sunde 
Retsfølelse  og  Maadehold  afjpræge  sig  i  hin  kommende  For- 
samling, som  de  have  det  i  den  jyske  Stænderforsam- 
ling I  c 

Ogsaa  Jo.  Fr.  Schouw  udbryder  i  sin  pathetiske 
AÉskedstale:  »Hvo  skulde  oprigtigere  erkende  Ejendomme- 
lighederne (hos  Jyder  og  Øboere),  og  hvo  skulde  være 
villigere  til  navnlig  at  ønske  netop  Jyllands  Ejendomme- 


460 

ligheder  bevarede,  end  den,  der  tilfulde  har  lært  at  agte 
Jydernes  aabne  og  jævne,  besindige  og  trofaste  Karakter, 
end  den,  der  —  skønt  Øboer  —  af  dem  er  modtaget 
med  saa  megen  Hjertelighed!« 

I  Modsætning  til  Øboerne  havde  jyderne  ved  at 
vende  tilbage  til  Regeringsforslaget  om  »Tjenestefor- 
holdet« modarbejdet  Klassehensyn;  men  det  Forsøg,  der 
navnlig  i  Østifternes  Forsamling  var  gjort  paa  at  frem- 
drage »Intelligensen«  og  som  ogsaa  havde  fundet  Tals- 
mænd i  den  jyske  Stænderforsamlings  Valglovskomité, 
tilligemed  den  Enstemmighed,  hvormed  Kongevalgene  var 
gaaet  igennem  her  i  Modsætning  til  i  Østifternes  Forsam- 
ling, havde  sat  sine  Mærker  og  skulde  bidrage  til  at  ud- 
vide og  fastslaa  den  Modsætning  mellem  »de  kjoleklædte« 
og  de  »vadmelsklædte«,  som  allerede  havde  vist  sig  under 
Frihedskampen  i  Bøndernes  Frygt  for  en  fri  Forfatning, 
hos  Mænd  som  Blach  og  P.  Lydersen,  og  som  under 
Valgene  til  den  grundlovgivende  Rigsforsamling  skulde 
vise  sig  som  en  Kamp  mellem  «Land  og  By«  ^). 

En  Skildring  af  denne  Valgkamp  vedkommer  os  ikke 
her.  Vi  slutte  med  den  nørrejyske  Stænderforsamling, 
som  i  det  korte  Tidsrum  af  12  Aar  med  Møder  hvert 
andet  Aar  atter  havde  bragt  Liv  ind  i  den  gamle  Stifts- 
stad. 

Rolig  og  sindig  fik  Forsamlingen  Ros  for  at  have 
været,  og  det  kan  vel  heller  ikke  nægtes,  at  det  er  det 
Karaktertræk,  der  i  det  væsentlige  følger  de  her  omtalte 
Mænd  i  deres  fortsatte  politiske  Færd  under  de  nye  For- 
hold. De  havde  maaske  ikke  Øboernes  og  Københavner- 
nes Livlighed  og  Idérigdom.  Det  er  derfor  karakteristisk, 
at    adskillige    af    den    jyske    Frihedsbevægelses    ledende 


^)  Om  Stemningen  paa  denne  Tid  henvises  ogsaa  til:   N.  Neer- 
gaard: Under  Junigrundloven,  I,  290  if. 


461 

Mænd  kommer  til  at  spille  en  Rolle  som  Formænd  — 
Brødrene  Bruun  i  Landstinget,  Bregendahl  i  Folketinget, 
Nyholm  i  den  forenede  Rigsdag  1853  — ^  ^S  ^  lignende 


Stænderhuset  og  den  nv  Domkirke.    1871  ^). 


Hverv,  men  ikke  en  eneste  af  dem  opnaaede  en  Minister- 
plads;  men  netop  ved  de  her  nævnte  Egenskaber  havde 


')  Mindesmærket  for  Blicher,   der  ses  paa  Billedet  fra   1871,   blev 
kort  efter  flyttet  til  dets  nuværende  Plads  ved  »Borgvoldt. 


462 

den  jyske  Stænderforsamling  i  de  forløbne  12  Aar  indlagt 
sig  ikke  ringe  Fortjeneste  baade  i  den  nationale  Sag  og 
ikke  mindst  i  Frihedssagen. 

Ogsaa  den  gamle  Klosterbygning,  hvor  først  en  Del 
af  det  store  Marieklosters  Munke  og  Domkapitlet,  senere 
Viborg  Landsting  og  dets  Afløser  Overretten  og  derpaa 
efter  en  Ombygning  Stænderforsamlingen  var  til  Huse,  er 
nu  forsvunden,  nedreven  1871  for  at  skaffe  friere  Udsigt 
til  den  nyopførte  Domkirke.  Til  Erindring  om  det  Sted, 
hvortil  saa  mange  Minder  knytte  sig,  er  der  i  1906  paa 
en  langdysseagtig  Jordforhøjning  oprejst  en  Natursten 
fra  den  jyske  Hede  med  Indskrifter  baade  om  Lands- 
tings- og  Stændertiden  og  omgiven  af  mindre  Stene 
med  de  vigtigste  Navne  fra  Stændertiden. 


Mindestenen  paa  Stænderhusets  Plads.    (1906) 


Lidt  om  Randers  Handsken 

Ved  C.  Behrend,  fhv.  Adjunkt, 


»Det  er  saa  bekendt  som  Randers  Handsker  c  var  i 
sin  Tid  et  almindeligt  Mundheld;  men  det  er  ikke  gaaet 
denne  Industri  bedre  end  det  gik  Burøllet  og  Lakse- 
fiskeriet, som  Randers  ligeledes  har  været  bekendt  for; 
ogsaa  Handskefabrikationen  sygnede  hen,  og  der  er  maaske 
nutildags  ikke  mange,  der  rigtig  ved,  hvad  man  forstod 
ved  Randers  Handsker. 

Randers  Handsker,  saaledes  som  de  tilvirkedes  i  det 
i8.  Aarhundrede,  vare  lavede  af  Lammeskind  garvet  med 
Pilebark;  de  vare  brunlige  og  denne  Farve  holdt  sig,, 
selv  om  de  oftere  bleve  vadskede;  men  hvad  der  stadig 
fremhæves  som  et  Særkende  for  dem,  var  foruden  det 
omhyggelige  Arbejde  en  ejendommelig  behagelig  Lugt^ 
som  holdt  sig  »saalænge  der  var  en  Pjalt  tilbage  af  dem« 
og  ikke  fandtes  ved  andetsteds  fabrikerede  Handsker,  hvor- 
for Handskemagerne  i  andre  Byer  skal  have  lagt  Randers- 
Handsker  imellem  deres  egne  for  at  Lugten  skulde  med- 
dele sig  til  disse. 

Om  Aarsagen  til  denne  Lugt  var  man  ikke  enig. 
Pontoppidan  (Danske  Atlas  (1768)  IV  p.  393)  skriver 
herom:  »Nogle  mene,  det  kommer  af  Fiord- Vandet,  som 
de  bruge  dertil,  andre  af  Barken  og  dens  Behandling, 
andre   af  Maaden,    Skindet   beredes    paa,    da    det   ikke 


464 

bedes  ^),  som  de  kalde  det,  andre,  at  dette  alt  tilhobe 
skulde  udgiøre  Sagen  c  En  anden  Forklaring  var,  at  det 
skulde  være  den  i  Gudenaaen  voksende  Kalmus  eller 
Kalmerod  (acorus  calamus)  der  gennem  Vandet  skulde 
meddele  Skindene  sin  aromatiske  Lugt.  Neckelmann  (Kon- 
fattet  Udsigt  over  Randers  Kjøbstad  i  Aaret  1830  p.  11) 
mener  endelig,  idet  han  støtter  sig  til  en  Handskemagers 
Meddelelse,  at  den  behagelige  Lugt  kun  skyldes  en  ren- 
ligere Behandling  af  Skindene  og  de  mange  Udskylninger, 
hvorved  Skindene  blot  beholdt  Vidiebarkens  Lugt.  Dette 
er  vistnok  i  Hovedsagen  rigtigt:  det  har  været  den  om- 
hyggelige Behandling  og  særlig  Garvningen  med  Pilebark, 
<ier  har  givet  Handskerne  den  ejendommelige  Lugt  (sml. 
V.  Bøgh :  Undersøgelser  over  forskellige  indenlandske  Bark- 
borters  Garvestofindhold.    Kbhn.   1892). 

Disse  Handsker  maa  i  høj  Grad  være  faldet  i  Pub- 
likums Smag;  thi  man  hører  kun  een  Mening  om,  at 
Randers  Handsker  var  umaadelig  efterspurgte  og  det  ikke 
blot  i  Danmark  og  Norge,  men  ogsaa  i  Sverrig,  Rusland, 
Tyskland,  Frankrig  og  England;  de  omtales  i  Udlandets 
Literatur  og  vi  se  Danske  faa  Anmodning  fra  Venner  i 
Udlandet  om  at  skaffe  dem  Randers  Handsker^).  Og 
Efterspørgslen  var  saa  stor,  at  man,  som  Pontoppidan 
uiger,  sjælden  eller  aldrig  kunde  faa  et  Par  Handsker,  med 
mindre  man  nogle  Dage  forud  bestilte  dem ;  thi  saa  snart 
•de  vare  færdige,  opkøbtes  de  i  hele  Partier  og  udfønes. 
Men  mærkelig  nok,  til  Trods  for  denne  store  Efter- 
:spørgsel,  ophørte  Fabrikationen  kort  efter  næsten  ganske. 


*)  Bed  betyder  Gan-elud  (C.  Nyrop). 

*)  Saaledes  findes  der  blandt  Klevenfeldts  Papirer  i  det  kgl.  Bibi. 
et  Brev  fra  1748,  hvori  han  anmodes  om  at  skaffe  danske  eller 
Randers  Handsker  til  den  østerrigske  Grev  Plettenberg  og  Prin- 
sessen a?  Amberg. 


46s 

Handskemagerlavet  i  Randers  var  oprettet  i  Aaret 
1684^)  og  havde  næste  Aar  allerede  16  Mestre. 
Fra  1686  til  1695  nedsatte  sig   7  Mestre  og  28  bleve  Svende 


Fra  1696  til  1705         — 

14 

— 

20 

Fra  1706  til  171 5         — 

9 

— 

26 

Fra  1716  til  1725         — 

II 

— 

27 

Fra  1726  til  173S         — 

10 

— 

53 

Fra  1736  til  1745         — 

7 

— 

24 

Fra  1746  til  1755         — 

3 

— 

24 

Fra  1756  til  1765         — 

3 

— 

6 

Fra  1766  til  1775         — 

4 

— 

8 

Fra  1776  til  1785         — 

0 

— 

8 

Fra  1786  til  1795         — 

0 

4 

Fra  1796  til  1802  nedsatte  ingen  sig  som  Mestre  og  kun 

2  Drenge  bleve  Svende,  saa  at  Lavet  1803  kun  bestod  af 

3  Mestre,  7  Svende  og  ingen  Drenge. 

Om  Grunden  til  denne  Tilbagegang,  der  forøvrigt 
ogsaa  spores  i  andre  Byer  (se  H.  C.  Roede  i  Tidsskrift 
for  Industri  1905  p.  165  flf.)  hører  man  de  forskelligste 
Meninger  fremsatte.  Stadfeldt  *)  nævner  som  medvirkende 
Aarsager:  de  saa  ofte  forandrede  Moder,  skadelige  Lavs- 
vedtægter,  herskende  Fordomme  og  fordærvelig  Vinde- 
syge hos  de  forrige  Handlende  samt  de  dyre  Tider. 
Neckelmann  siger,  at  saavel  Mestrene  som  Svendene  vare 
meget  udsvævende,  hvorved  de  første  forarmedes  og  de 
sidste  for  en  stor  Del  lod  sig  hverve  til  Regimenterne 
og  saaledes  unddroges  Haandværket.  Tillige  holdtes  Hand- 
skerne i  for  høj  Pris,  hvortil  Aarsagen  fornemmelig  var, 
at  der  maatte  holdes  Svende  til  at  sy  dem,  da  det  ansaas 

*)  Rimeligvis  har  Handskemagerne  før  1684  været  i  Lav  sammen 
med  andre  Skindarbejdere  (sml.  Tidsskrift  for  Industri  1902 
p.  271  f.). 

^  Stadfeldt:  Beskrivelse  over  Randers  Kiøbsted.  K^hn.  1804. 
p.  327  f. 

30 


466 

for  stridende  mod  disses  Rettigheder  at  lade  dem  sy  af 
Kvinder,  som  vilde  gøre  det  langt  lettere.  Rawert  (Konge- 
riget Danmarks  industrielle  Forhold.  Kbhn.  1850)  mener 
endelig,  at  Tilbagegangen  skyldtes  den  Afhængighed, 
hvori  Mestrene  var  komne  til  de  Handlende,  saa  at  de 
endog  maatte  forpligte  sig  til  kun  at  arbejde  for  dem,  af 
hvem  de  fik  Forskud,  og  sælge  til  saa  lave  Priser,  at  de 
ikke  derfor  kunde  lønne  Arbejderne  (se  ogsaa  nedenfor 
Carøes  og  Magistratens  Breve).  Det  skal  her  ikke  under- 
søges, hvilke  af  disse  Grunde  der  var  de  rette,  eller  om 
ikke  dybere  Aarsager  (f.  Ex.  Pris-  og  Pengeforholdene  i 
Danmark  og  Udlandet)  vare  medvirkende;  men  selve  Til- 
bagegangen var  der^  ingen  Tvivl  om  og  Regeringen,  der 
mente,  at  den  burde  træde  til,  udsendte  en  Rejsende  *)  i 
Provinserne,  som  skulde  undersøge  Handskemageriets  Til- 
stand. En  Følge  heraf  blev  en  kongelig  Resolution  af 
^7*  ^7781  der  bestemte,  at  Generalmagasinet  skulde  træde 
i  de  handlendes  Sted,  til  hvilket  Øjemed  det  anordnedes 
i)  at  Magasinets  Virksomhed  skulde  udvides  til  ogsaa  at 
understøtte  Handskemageriet  paa  de  Steder,  hvor  de  hand- 
lende ifølge  Øvrighedens  Erklæring  ikke  gjorde  det,  2) 
at  Magasinet  skulde  holde  Oplag  af  Handsker  af  bedste 
Slags,  som  skulde  søges  afsat  i  Udlandet,  3)  at  dertil  be- 
stemtes af  Magasinets  Fond  loooo  Rdlr.,  4)  at  der  i  Køb- 
stæderne antoges  Kommissionærer,  som  skulde  modtage 
Handskerne  mod  rede  Betaling  og  forsyne  Handske- 
magerne med  Skind,  5)  at  der  antoges  en  Kommissionær 
til  i  København  at  bestyre,  hvad  hertil  hørte,  og  til  at 
rejse  omkring  i  Provinserne.  Flere  Handskemagere  under- 
støttedes med  Laan  og  der  tilstodes  en  Præmie  af  25  Rdlr. 
for  hver  inddragen  Svend. 


*)  Det  var  en  Søn  af  Brandmajor  Mazar  de  la  Garde  (Kommerce- 
koUegiets  danske  Resolutionsprotokol  1778  i  Rigsarkivet). 


467 

Men  Regeringens  velmente  Bestræbelser  synes  ikke 
at  have  hjulpet  stort,  i  al  Fald  var  det  forbi  med  den 
tidligere  Handskeindustri  i  Randers,  og  da  Købmand 
Kellermann  i  Aaret  181 1  begyndte  en  Handskefabrik  der, 
var  det  ikke  længer  de  gamle  Randers  Handsker,  der 
fabrikeredes,  men  franske  Handsker,  hvortil  der  indfor- 
skreves  franske  Handskemagere  fra  Grenoble. 

Til  Oplysning  om  Handskeindustrien  i  Randers  og 
dens  Tilbagegang  meddeles  sluttelig  følgende  Breve  fra 
den  ansete  Borgmester  i  Randers,  Joh.  Fr.  Carøe  (1742 
— 1819)  til  Sekretæren  i  Landhusholdningsselskabet  Chr. 
Martfelt  og  en  vedlagt  Kopi  af  en  Skrivelse  fra  Magistraten 
i  Randers.  (Disse  Papirer  findes  i  det  kgl.  Bibliotek,  Ny 
kgl.  Saml.    Fol.  1346). 


I.    Brev  fra  Borgmester  Carøe  1773. 

Høyædle  og  velbaame 

Hr.  Justitzraad! 

.  .  .  Deres  Høyædelhed  kand  ei  have  haft  saa  stoer 
en  Fomøyelse,  at  ieg  jæ  har  haft  en  langt  større  Glæde 
over  den  duelige  og  flittige  Hanskemager  Peder  Nielsens 
Løcke  i  at  erholde  Premien  40  Rdlr.;  hånd  er  nu  paa  nye 
i  Arbeide  med  et  større  quanta;  hånd  med  Mestren  har 
anseet  det  passerede  for  en  Slumpe  Løcke;  men  faaer  hånd 
end  een  Premie,  tænker  ieg,  de  vaagner,  og  vil  kappes 
med  ham  om  den  tredie.  Deres  Fattigdom  er  en  Hoved- 
hindring. 

At  Randers  er  det  beqvemmeste  Stæd  til  en  stoer 
Handskemager-Fabrique,  er  uden  ^eiel,  da  Vandet  er  eene 
og  alleene  det,  der  contribuerer  Lugten  og  Fiinheden,  thi 
Barken  og  Tilbereednings  Maaden  er  eens  med  alle  andre 
Stæder  i  Landet,  følgelig  har  Natuuren  givet  et  Forspring  og 

50* 


468 

en  Beqvemhed,  som  intet  andet  Stæd  enten  har  eller  kand 
tilvejebringe  sig  med  Konsten. 

Jeg  har  i  den  Peder  Nielsen  meddeelte  Attest  sagt  at 
kunde  beviise  Aarsagen  til  denne  Fabriques  Svæckelse;  her 
er  den:  Forbud  paa  Lammeskinds  Udførelse  af  Jylland  nøyere 
efterlevet  end  forhen  og  Landprangs  ^)  Afskaffelse  er  eene  og 
alleene  det,  der  kand  ophielpe  Fabriquen  og  forbyde  dens 
totale  Undergang*).  I  Aaret  1772  passerede,  hvad  med- 
følgende Bilag  udviiser,  der  tillige  viiser  Fabriquens  Aftagelse 
og  Skind  Prisernes  Forhøyelse;  om  denne  Indberetning  var 
Anleedning  til  den  derpaa  strax  udkomne  allemaadigste  For- 
ordning af  15.  Oct.  •),  der  imod  en  Forhøyelses  Told  tillader 
frit  Lammeskind  af  Landet  at  maae  udføres,  indseer  ieg  icke; 
nock,  det  skeer  nu  aabenbahr,  hvad  forhen  skeede  hemme- 
lig; forhen  blev  Fabriquen  hemmelig  underminneret,  nu  aaben- 
bahr undertrøcket.  En  paa  Jylland  passende  skarp  Forord- 
ning, der  forbød  Skinds  Udførsel  og  sammes  nøye  Efter- 
levelse, item  det  fordærvelige  Landprangs  Afekaffelse  ville  være 
en  virkende  Hjelp  til  Fabriquens  Opkomst;  men  Forordningen 
saavel  om  Skinds  Udførsel  som  Landprangs  Afskaffelse  ville 
vel  som  alle  andre  være  vanskelig  at  faae  holdet   over:   thi 

Told  Betienteme,  der  skulle  vaage  over  det  første, 

.  .  .,  og  Rættens  Betiente  paa  Landet,  der  skulle  vaage  over 
det  sidste,  ere  formedelst  deres  Embeders  usle  og  ringe  Ind- 
komme tvungne  til  at  binde  for  Øynene  og  spise  det  Brød, 


^)  »Landprang  er,  naar  nogeo  paa  Landet  boende  eller  omrejsende  .  .  . 
paa  Landet  sælger  eller  falholder  de  Varer,  som  alene  i  Kjøbstæ- 
deme  maa  sælges  og  derfra  af  Landmanden  skulde  si^es  og  af- 
hentesc.     (Borordn.  **/g  1741). 

^  En  lignende  Mening  udtaler  Carøe  senere  i  Efterretninger  fra  Sel- 
skabet for  indenlandsk  Kunstflid.     (18 16)  U  p.  534. 

^  Forordn,  af  i^io  ^77^  ^U^  Udførsel  af  uberedte  Lammeskind  imod 
en  Forhøjelsestold  at  20,  30  og  60  Sk.  pr.  Degger;  dog  maatte 
Udførslen  kun  ske  ved  Køb-  og  Handelsmænd. 


469 

de  ellers  aldrig  smagte.  Een  Herredsfoged,  hvoraf  der  ere 
mange,  kand  have  100  Rdl.,  80  å  60  i  aarlig  Løn^  en 
Birckedommer  60,  40  å  20  Rdl. ;  hvoraf  skal  de  leve,  og  hvad 
for  subjecta  er  for  at  beklæde  et  Embede,  hvoraf  hans  For- 
tieneste er  istædcnfor  simpel  Levebrød  Hunger  og  Foragt. 
De  høye  Bircke-Herrer  ser  man  derfor  beskicke  en  Skov- 
rider, Skræder,  Laquai  eller  andre  slige  Folck  til  Dommere 
og  Kudske  til  Skrivere.  Min  Gud,  hvorledes  kand  da  Lo- 
vene holdes  og  Retfærdighed  udøves.  J^  har  i  minne 
Procurator  Dage  prøvet  slige  Retter.  Jeg  taler  af  Erfarenhed 
og  kand  beviise  Sandheden  og  nævne  Børnene.  —  Men  ieg 
er  kommen  for  vidt  fra  Texten.  Maae  en  Patriot  icke  be- 
drøves at  høre  daglig  Kiøbmændene  lamentere  og  Stæderne 
begi^aede  det  over  Haand  tagende  Landprang,  der  understøttes 
af  d.Hrr.  Froprietairer  og  derfore  efter  de  nu  havende  Love 
ei  kand  paatales.  Maae  en  Patriot  icke  beklage,  at  en  Fa- 
brique,  der  var  saa  betydelig,  at  en  Pave  over  for  400  Aar 
siden  har  værdiget  saxnme  i  Randers  med  sinne  Previl^er  ^\ 
nu  reent  er  øde,  og  at  Materialieme  gaaer  raae  istædenfor 
arbeidede  ud  af  Landet  og  der  tilbereed  os  tilbagesendes 
langt  slettere  end  det,  vi  selv  kand  forarbeide.  Maae  mand 
icke  forundre  sig,  at  Kiøbmænd  fra  Dresden  og  Berlin  er 
kommen  reisende  hertil  for  at  giøre  Accordter  om  aarlige 
Leverantzer  og  har  reist  frugtesløse  hiem;  Hr.  Etatz  Raad 
Iselin  ^)  har  faaet  eendeel  herfra  for  faae  Aar  siden,  han  har 
forskudt  Mestrene  med  Penge  men  er  nu  ophørt  Jeels  for 
de  smaae  quanta  og  deels  for  Prisernes  Forhøyelse  i  For- 
hold med  de  raae  Vahres  Stiggelse. 


1)  Bette  maa  bero  paa  en  Fejltagelse;  muligvis  har  Foif.  tænkt  paa 
noget  saadant  som  Skraaen  for  Købsvendenes  Lav  i  Randers  af 
Vg  1417*  med  de  dertil  knyttede  Afladsbreve  (se  C.  Nyrop:  Dan- 
marks Gilde-  og  Lavsskraaer  fra  Middelalderen  I  p.  560). 

*)  Den  bekendte  Købmand  Reinhard  Iselin;  han  købte  1772  det 
Outerlooske  Garveri. 


470 

See,  dette  har  været,  er  og  bliver  Fabriquens  Under- 
gang. Jeg  gad  gierne  viide,  hvor  meget  Tolden  af  ubereede 
Lammeskind,  der  af  Landet  nu  i  et  Aar  er  udgaaed,  har 
importeret  Kongens  Casse,  muelig  neppe  20  Rdl.  •  .  . 

Deres  Høyædelheds  Grace  udbeder  ieg  mig  og  henlever 
med  størst  Respect 
Randers  d.  18.  October  1773.  Høyædle  og  velbaame 

Hr.  Justitz  Raads 

allerydmygste  Tiener 

J.  F.  Carøe. 


Bilag  A. 

Pro  Memoria. 
Da  vi  behøve  Underretning  om,  hvor  meget  Arbeids- 
lønnen  af  de  der  i  Byen  af  Lammeskind  forfærdigede  Pelser 
og  Handsker  differere  fra  fremmede  Stæder?  om  og  hvor  de 
sendes  til  Market?  om  der  i  Byen  giøres  Pelser  til  Udførsel 
og  omtrent  hvor  mange  aarlig?  Saa  anmode  vi  Magistraten 
i  Randers  herom  at  indhente  de  fornødne  Efterretninger  og 
samme  Commerce-Deputationen  at  tilstille. 
Commeroe-Deputationen,  d.  3.  Julii  1772. 


Bilag  B. 

Pro  Memoria. 
Efter  naadig  Ordre  af  3.  hujus  besvare  vi  underdanigst 
de  derved  opgivne  Spøigsmaal  saaledes.  Til  det 
I.  Hvormeget  Arbeidslønnen  af  de  her  af  Lammeskind 
forfærdigede  Pelser  og  Handsker  differere  fra  fremmede 
Stæder  —  da,  siden  ingen  her  veed,  hvor  meget  Ar- 
beidslønnen  er  paa  fremmede  Stæder,   saa  kand   vi   ei 


471 

giøre  andet  end  alleene  anføre  Vahremes  Pris  og  hvoi- 
meget  deraf  er  Årbeidsløn. 

Her  forfærdiges  tre  Slags  Pelse, 
iste  Slags,  lange  og  stoere,   som  russiske,   koster  i  rin- 
geste  • .   4  Rdl. 

Heraf  er 

a)  for  at  bereede  7  å  8  Lammeskind  å 

12  Sk I   Rdl. 

b)  for  samme  at  sye 3  Mk. 

I   Rdl.  3  Mk. 

2  det  Slags  middelmaadige  og  ei  saa  gode 

eller  stære  koster 2  Rdl. 

Heraf  er 

a)  for  at  bereede  5  å  6  Skind  å  1 2  Sk.     4  Mk.  8  Sk. 

b)  Syeløn i   Mk.  8  Sk. 

I   Rdl. 

3die  Slags  ordinaire  Matros  Pelse  koster  i   Rdl.  3  Mk. 
Heraf  er 

a)  for  at  bereede  4  Skind 3  Mk.  o  Sk« 

b)  Syeløn i  Mk.  4  Sk. 

4  Mk.  4  Sk. 

Af  lodne  Handsker  forfærdiges  2  de  Slags 
i)    Handsker  med  een  Finger  koster  et 

Par I  Mk.  o  Sk. 

Deraf  er  Bereedning  og  Syeløn  ....  10  Sk. 

2)    dito  med  5  Fingre i  Mk.  8  Sk. 

Bereedning  og  Syeløn 1 7  Sk. 

2)  Af  disse  Pelser  og  Handsker  forfærdiges  ei  lleere  end 
de  her  i  Byen  forbruges  af  Mangel  paa  Skind;  thi  sendes 
ingen  til  Market.     Heraf  følger,  at  der 

3)  ingen  udskibbes. 

Efter  at  have  saaledes  underdanigst  efterkommet  i  det 


472 

muelige  af  den  os  tillagde  høye  Ordre,  maae  det  ei  unaadig 
optages,  at  vi  af  en  reen  Patriotisme  giør  dette  underdanige 
Tillag. 

Det  er  de  høye  Herrer  ikke  ubekiendt,  hvad  Estime 
Randers  Handsker  for  deres  Lugts  Skyld  i  det  gandske  Eu- 
ropa er  udi.  Men  er  det  ikke  bedrøvelig,  at  dette  Laug  og 
denne  Fabrique  er  saa  aftaget  og  aftager  saa  stærk  daglig, 
at  om  lo  å  12  Aar  vil  ingen  Udførsel  meere  existere.  Denne 
Fabrique  har  alleene  for  40  Aar  siden  ernæret  over  400de 
Mennesker,  skaffet  de  handlende  her  anseelig  Kiøbmands 
Fordeel  og  Landet  en  betydelig  aarlig  Indkomst  for  sine 
Materialia  og  sit  Arbeide.  Nu  ere  ei  meere  end  omtrent 
en  40  Persohner  gamle  og  unge,  som  derved  have  Levebrød. 
Før  sadde  Handskemagerne  i  Velstand;  de  faae  nu  værende 
ere  i  yderste  Fattigdom  og  Væestand,  icke  af  Dovenskab, 
icke  fordie  de  jo  forstaae  det,  de  bør,  og  icke  fordie  de 
mangler  Debit;  men  alleene  fordie  de  mangle  Skind.  Hvor 
kiendelig  Aftagelsen  er,  erfahres  naadigst  af  herhos  nedleg- 
gende  ungefehrlige  Beregning  sub  Nr.   i. 

Kiøbmændene  klage,  de  faae  Ordre  paa  Ordre  at  af- 
sende Handsker;  de  ere  ei  at  faae.  Holland,  Sverrig,  Ham- 
borg og  Lybeck  faaer  Skindene  og  nu  brynde  at  sende  os 
Handsker.  Denne  Fabrique  behøver  ingen  Forskud,  ingen 
Hielp  af  det  publique,  men  den  behøver  det  samme  som 
alle  Kiøbstæder  i  Almindelighed  se.  Landprangs  Afskaffelse. 
Vel  sandt,  vi  have  viise  Love,  der  indskrænke  og  forbyde 
dette,  men  enten  vorder  de  ikke  holdte  eller  ere  de  i  det 
mindste  for  Kiøbstædeme  vanskelige  at  holde  over.  Erfah- 
renhed  lærer  os,  at  uagtet  Forordningen  af  25.  Aug.  1741 
er  udkommet  for  at  ophæve  Landprang,  har  Landprang  dog 
siden  den  Tid  bestandig  tUtaget  og  er  nu  paa  sit  høyeste. 
Om  Aarsagen  dertil  er,  at  ingen  Sag  af  Inquisition  maa  be- 
gyndes, viide  vi  ikke;  men  dette  viide  vi:  saalænge  Proprie- 
taireme  kand  hiemle  sin  Bonde,  at  han  reiser  i  hans  Ærinde, 


473 

afskaffes  neppe  Landprang;  og  naar  dette  ei  hæmmes,  er 
ingen  Tvivl  tilovers,  at  jo  Kiøbstædeme  reent  maae  udgaae. 
Det  er  nu  kommen  saa  vidt,  at  Bønderne  paa  Landet  kiøre 
til  Hierting  og  der  hente  næsten  alle  Slags  Vahre  og  ud- 
sælge samme  hos  dem  selv,  saa  Bonden  ei  har  nødig  at 
søge  Kiøbstæden.  £n  saadan  handlende  Bonde  indkiøber 
igien  Vox,  Huder,  Skind,  Uld  etc.  og  giver  i  Betaling  for 
de  bekomne  Vahre.  Hvor  høyt  Priserne  alleene  paa  Skind 
ere  stegen,  sees  naadigst  af  Fortegnelsen  Nr.  2.  Handske- 
magerne berette  at  kand  beviise,  at  de  kiender  Bønder, 
hvoraf  een  holder  5  å  6  Landløbere  eller  saa  kaldet  Land- 
kræmmere, der  opkiøbe  til  dem  alle  de  Skind,  der  falder. 
Enten  af  disse  eller  af  Bonden  som  Husbonde  maae  Handske- 
magerne kiøbe.  De  faae  dem  altsaa  ei  fra  første  Haand, 
som  de  burde,  men  fra  3  die  Haand.  Skindene  burde  nu 
være  bedre  Kiøb  end  forhen,  da  den  fordærvelige  Quæg 
Syge  har  giort  og  giør,  at  fleere  Faar  holdes  nu  end  forhen, 
men  det  er  derimod  contra,  ja  forholder  sig  siden  1 740  som 
I   mod  3. 

Vi  kunde  anføre  meget  meere  men  tør  ei  bebyrde  dette 
høye  Collegio  for  denne  Sinde  med  videre  end  til  Slut- 
ning underdanigst  recommendere  det  anførte  og  især  Handske- 
magerne. 

Randers  Raadstue,  d.   16.  Julii  1772. 


474 


Nr.   I.     Ungefehrlig  Beregning 

over 

Handskemagernes  Aftagelse  i  Randers 

fra  1730— 1772. 

Mestre  foruden  Folck 

Hvad  Aaringer                       Hustruer  Og  Børn  foruden  Piger     Summa 

1730  bestod  Lauget  af  . . . ,   28  170             198 

1740 20  130      150 

1750,.. 16  70       86 

1760 14  35      49 

1770 II  12       23 

1772  bestaar    Lauget    ei    af 

fleere  end. 10  10                20 

Randers  Raadstue,  den  ib.  Julii  1772. 


Nr.  2.     Ungefehriig  Beregning 

paa 

Skind-Priiseme  i  Randers 

udi  de  sidste  40  Åar. 

Aarene  ,       Priiseme 

1730  kunde  i  Degger  gode  Skind  til 

fiine  Handsker  kiøbes  for  . , . ,      28  å  30  Sk.  Dansk 

1 740  —    I   dito 32  å  34  Sk. 

1 750  —  I   dito 40  å  48  Sk. 

1 760   —    I  dito 76  å  80  Sk, 

1 770  —   I  dito 80  å  84  Sk. 

1772  nu  koster  1   Degger  dito  .....      84  å  90  Sk. 

Randers  Raadstue,  d.   16.  Julii  1772. 


475 

II.    Brev  fra  Borgmester  Carøc  1775. 
Høyædle  og  velbaame 

gunstige  Hr.  Justitz-Raad! 

Den  smucke  og  brave  Hr.  Capitaine  Hornemann^),  som 
fleere  end  ieg  beklager  nu  skal  afreise  og  som  har  havt  saa 
liden  Tiid  til  overs  fia  Tienesten,  at  man  ey  har  haft  Lei- 
lighed  at  biebringe  haimem  aldt  det,  man  ønskede,  her  i 
Egnen,  og  som  hans  patriotiske  Tænkemaade  og  Indsigter 
kunde  have  givet  hannem  Anledning  til  at  betragte,  har  med 
Selskabets  Liste  tillige  ladet  mig  levere  Deres  Høyvelbaaren- 
heds  gunstige  Skrivelse  af  13.  May. 

leg  har  efter  muelig  Evne  søgt  at  overtyde  Hr.  Capi- 
tainen:  at  Vandet  er  det,  der  virker  den  kiendelige  Lugt  og 
Lederets  Finhed  ved  de  her  £sibriquerende  Handsker;  Aaen, 
hvorudi  Skindene  vaskes,  er  den  bekiente  Gudens  Aae,  der 
b^ynder  en  6  Miile  ovenfor  Byen  og  udi  hvilken  alletider 
er  een  stærk  udgaaende  Strøm,  er  desuden  i  Bonden  be- 
groed med  adskillige  og  mange  Sorter  Græs  og  Urte  Arter, 
der  tilligemed  Vandets  Reenhed  og  Strømmens  force  maae 
absolute  være  de  virkende  Aarsager;  thi  at  det  skulle  være 
et  arcanum,  som  nogle  vil  paastaae,  er  baade  urigtig  og 
utroelig,  da  Mestres  Sønner,  der  have  lært  her  i  Byen  og 
nedsadt  sig  paa  andre  Stæder,  ey  kand  enten  biebringe  Lugten 
eller  Finlieden. 

Den  i  Premielisten  giorte  Forandring^),  Hansker  an- 
gaaende,  vil  icke  hindre,  at  joe  nogle  af  Mestrene  her  skal 
forsøge  sin  Løcke  og  med  andre  concurrere  snarere  nu  end 
før,  da  det  tildeels  kom  and  paa  quantité  foruden  qualité. 

^)  En  Kaptejo  ved  det  holstenske  Inianteriregiment  Hans  v.  Horne- 
mann opføres  som  Medlem  af  Landhusholdningsselskabet  1775. 

^  Landhusholdningsselskabet  udsatte  i  Aaret  1774  en  Præmie  »for 
den  største  Mengde  af  de  best  dannede  og  heste  syede  saa  kaldede 
Randers  Handsker  .  .  .  ikke  mindre  end  80  Dosinc  —  men  i  I77S 
»for  de  best  dannede  og  best  syede  saa  kaldede  Randers  Handsker 
.  .  .  ikke  mindre  end  8  Dosinc. 


476 

Mueligt  den  i  Febr.  udkomne  Forordning^)  kand  p.  t. 
være  de  Odense  Handskemagere  til.  Skade,  indtil  Handelen 
bliver  meere  ordentlig;  men  aldrig  kand  nogen  Mand  i  Al- 
mindelighed i  nogen  Kiøbstæd  tabe  ved,  at  Bisse  Kræmmere 
total  afskaffes;  thi  det  er  en  uordentlig,  ulovlig  og  ruinerende 
Handel  for  Kiøbstædeme;  vore  Handskemagere  har  bestandig 
klaget  over  Bisse  Kræmmerne  og  lover  sig  bedre  Tider,  naar 
Forordningen  rett  kommer  i  Drift  og  bliver  holdet  .  .  . 

J^  recommenderer   mig   udi   Deres    Høyvelbaarenheds 
bestandige  Affection    og   ønsker   fleere   maatte   skiønne   paa 
Deres  ædle  Bestræbelser  for  Landets  Vel  samt  henlever  med 
største  Høyagtelse 
RaDders  d.  5.  Junii  1775.  Deres  Høyvelbaarenheds 

underdanige  Tiener 
J.  F.  Carøe. 


1)  Forordning  af  '^j^  I775>  kvorved  al  Omløben  med  Handels-Kram 
og  Galanterie-  samt  Haandværksvare  i  Kiøbstæderne  og  paa  Landet 
i  Kongeriget  Danmark  aldeles  forbydes. 


Et  gammelt  Bryllupskvad  fra  1769. 

Meddelt  af  Forpagter  Chr.  Brønnum,  Gudumlund. 


I  nærværende  Samlingers  3.  Rækkes  3.  Bind  har  Hr. 
Arkivassistent  cand.  mag.  S.  Nygaard  meddelt  »Bidrag  til 
nogle  jydske  Herregaardes  Historie  i  den  nyere  Tid  (1660 — 
1850).« 

Jeg  læste  med  særlig  Interesse  Afsnittet  om  Linderum- 
gaard,  Pag.  193,  hvor  der  omtales,  at  Sixtus  Nicolaj  Cortsen 
ved  Købekontrakt  af  29. — 4. — 1765  fik  overdraget  Ejen- 
dommene Linderumgaard  og  Egeberg.  —  Nævnte  S.  N. 
Cortsen  er  nemlig  Meddelerens  Oldefader. 

Ved  Nedarvning  igennem  Slagen  er  jeg  kommen  i  Be- 
siddelse af  »Sr.  Sixtus  Nicolaj  Cortsen  til  Linderwnsgaard  og 
Eggeberg  og  velædle  og  dydsmykkede  Jomfru  Anne  Hedevig 
Høyers«  Bryllupskvad. 

Det  ser  ikke  ud  til,  at  det  har  været  Tanken  at  synge 
Sangen  ved  Bordet,  som  det  bruges  nu  om  Stunder;  men 
snarest  har  det  været  en  Slags  versificeret  Tale  som  f.  Eks. 
et  langt  Telegram  i  vore  Dage.  Det  synes  jo  nemlig  ikke, 
at  Digteren,  Andreas  Graae,  har  været  til  Stede,  saasom  han 
ærbødigst  indsender  Digtet  til  Brudehuset  »fra  en  god  Ven 
i  Aalborg«. 

Hvem   Hr.  Andreas  Graae   er,  ved  jeg  ikke;   men  jeg 


478 

synes,  det  vil  være  heldigt,  om  Digtet  kan  reddes  fra  For- 
glemmelse, da  der  formentlig  kun  findes  dette  ene  Eksemplar 
her  i  Landet  *). 

Det  har,  forekommer  det  mig,  en  kulturhistorisk  Inter- 
esse, idet  det  giver  Vink  om  den  Omgangstone,  der  herskede 
blandt  de  »bedste  og  fornemste«  (se  Sangen)  Selskabskredse 
i  Vendsyssel  paa  den  Tid.  Den  gudelige  med  Vrøvl  blandede 
Stil  i  B^iyndelsen  og  Slutningen  har  en  Understrøm  af,  at 
Gudsfrygten  ikke  er  saa  ganske  alvorlig  ment;  og  dette  er 
vist  ret  karakteristisk  for  den  Tids  Religiøsitet.  Rationalismen 
har  jo  nok  allerede  den  Gang  øvet  sin  Indflydelse  paa  de 
højerestaaende  Klassers  Tænkemaade. 

I  Midten,  hvor  Digteren  rigtig  slaar  Gækken  løs,  bliver 
han  jo  derimod  i  høj  Grad  ligefrem  og  realistisk,  saa  man 
selv  i  Nutiden,  hvor  man  ellers  ikke  er  forknyt  for  paa  Tryk 
at  nævne  Tingen  ved  sit  rette  Navn,  dog  maaske  vilde  be- 
tænke sig  paa  at  deklamere  Digtet  i  unge  Pigers  Nærværelse. 

Med  Hensyn  til,  hvorledes  det  senere  gik  det  unge 
Ægtepar,  henviser  jeg  til  ovennævnte  Hr.  cand.  mag.  S.  Ny- 
gaards Bidrag  om  Lindenungaard  og  dens  Ejere  ^). 


1)  Digtet  findes  i  hvert  Fald  ikke  paa  kgL  BibL  og  nævnes  ikke  i 
Bibliotheca  Danica.    Om  Forfatteren  kan  ej  heller  oplyses  noget 

Red. 

^  Jeg  benytter  Lejligheden  til  samtidig  at  meddele,  at  Mindet  om  det 
af  cand.  mag.  Nygaard  omtalte  uretfærdige  Samfrændeskifte  mellem 
Anne  Hedevig  Høyer  si.  Cortsen  og  hendes  Børn  er  naaet  lige  ned 
til  vore  Dage,  idet  min  afdøde  Fader  Harboe  Brønnum  (en  Søn  af 
Sixtus  Nicolaj  Cortsens  yngste  Datter  Sixtine  Marie  Cortsen  g.  m. 
Overkrigskomimissær  Johannes  Christian  Brønnum  t  Tidemandsholm) 
*  paa  Tidemandsholm  i6. — 6. — 1795,  f  som  Ejer  af  Storvorde 
Præstegaard  3. — 4. — 1875,  ofte  omtalte  den  Uretfærdighed,  der  var 
vist  Slægtei)  ved  dette  Skifte,  men  gav  iøvrigt  Ole  Jørgen  BiUeschou, 
der  skal  have  været  fedtet  og  gerrig,  hele  Skylden. 


479 

Ægtestandens  Ziir  og  Smykke 
Vises  klar  i  dette  Stykke: 
Lev  og  døe  i  Kiærlighed. 
Dette  maae  observeres  af  disse  To, 
GUd  i  Dag  har  sat  i  en  ønskelig  Ægte-Foreening,  nemlig: 

Velædle 

Sr.  Slztns  Nicolai  Cortsen 

til  Linderumsgaard'og  Eggeberg 

og 
Velædle  og  Dydsmykkede  Jomfrue, 

Jfr.  Anna  Hedevig  Høyer, 

paa  Deres  højrtidelig  Bryllupsfest,  som  blev  celebreret  i 

Fladstrand  den  i.  Sept.  1769. 

Ærbødigst  indsendt  til  Brude-Huuset  fra  en  god  Ven  i 

Aalborg,  der  er  det  respective  Brude-Pars  ydmygste  Tiener 

Andreas  Graae. 

Imprim.   G.   F.  Thestrup. 

Aalborg,  1769. 
trykt  udi  det  Kongel.  privil.  Bogtrykkene  ved  J.  P.  Holtzberg. 

*  * 

Skal  du  min  Pen  igien  saa  snart  fra  Øret  tages, 
Og  i  en  bunden  Stiil  i  Brude-Sal  opdages, 

Skal  du  om  Lykkens  Gunst,  og  Himlens  blide  Soel 
En  Lini*  drage  frem  her  under  Nordens  Poel. 

Jeg  da  din  Førere  ved  Nectars  søde  Kilde 
Mig  først  maae  sætte  ned,  før  jeg  til  Bryllups  Gilde 
Med  dig  betænkt  kan  gaae,  og  alting  tegne  op. 
Om  Brudens  Dyders  Tal  til  Ærens  høye  Top. 

Til  dette  alt  med  meer  jeg  der  Concepter  sanker, 
Ja  Helicon  vel  og  mig  giver  Riime-Tanker, 
At  jeg  af  Dyderne  de  bedste  tager  ud. 
Hvormed  man  prydet  seer  en  ret  elskværdig  Brud. 


48o 

Men  tøv  dog  lidt  min  Pen  I  giv  Tid,  jeg  først  kan  finde 
En  Pensel,  hvormed  jeg  en  Brud  til  en  Mandinde 
Afskildre  kan,  saa  jeg  fremviser  et  Portrait, 
Der  kan  en  Brudgom  som  Hr.  Cortsen,  ligne  net. 

Her  stoed  jeg  tankefuld,  var  frygtsom  at  forgiette 
Den  yndigste  Couleur  af  Far\'erne  de  rette; 
Jeg  vidste,  Hvid  og  Rød  de  yndtes  best  af  GUd, 
Hans  Kirkes  Brud  deraf  seer  meget  liflig  ud. 

Jeg  sagde  ved  mig  selv:    Endskiøndt  du  ey  har  æret 
Apelles  Skildre-Konst,  og  i  hans  Skole  været, 
Du  maae  dog  lade  see,  og  det  paa  Skialdre -Viis, 
Hvad  der  helst  være  kan  Vedkommende  til  Priis. 

Herpaa  begyndte  jeg  min  Agt  i  Verk  at  sætte, 
Toeg  paa  min  Pensel  fat,  og  Farver  loed  anrette, 
Den  hvide  Farve  først  paa  mit  Portrait  fremkom, 
Saa  Brud  og  Brudgom  stod  ret  herlig,  reen  og  from. 

Gudsfrygt  og  Kierlighed  med  sine  moedne  Frugter, 
Som,  for  GUd  og  enhver  ret  yndig,  liflig  lugter. 
Forstand  og  Ydmyghed,  dem  alle  uden  Feil, 
I  Dydens  Orden  staae,  man  saae  som  i  et  Speil. 

Her  saae  man  Dyd  i  Dyd  ret  samlet  som  en  Kiæde, 
Der  stoed  indvones  Fryd,  og  her  udvortes  Glæde, 
Et  Kors  ret  purpur-rød,  jeg  satte  og  derved, 
Hvori  aftegnet  stoed  vort  Livs  Gienvordighed. 

Se  I  saa  staar  Christi  Brud  I  hun  rød  og  hvid  maae  være. 
Enhver  GUds  Kirkes  Lem  den  Siæle-Dragt  bør  bære. 
Den,  som  her  være  vil  uskyldig,  hellig,  from, 
Han  skal  med  Ære  staae  for  Christi  Stoel  og  Dom. 


48 1 

Med  dette  alt  i  sær  jeg  vilde  havt  at  giøre, 
Men  Tiden  sagde  Ney:    Du  faaer  din  Pen  at  røre, 
Og  noget  tegne  om  den  herlig  Høytids  Dag, 
Som  skal  i  Fladstrand  staae,  dig  og  hver  til  Behag. 

Derpaa  jeg  søgte  om  Maronis  Pen  at  finde, 
Og  den  levere  til  min  Danske  Sang-Gudinde, 
Jeg  saae,  det  nu  var  om  en  Ægte-Tidsfordriv, 
At  Glæde,  Lyst  og  Fryd  var  dette  Selskabs  Liv. 

Min  Pensel  bort  jeg  lagde, 
Toeg  fat  Papiir  og  Pen, 

Og  til  en  god  Ven  sagde, 
Betragt  her  Lignelsen. 

De  To  Guds  Forsyn  os  nu  giver  at  beskue, 
Af  Kierlighed  udstrakt  ret  som  en  Himmel-Bue, 
De  staae  for  Christo  som  hans  elskeligste  Brud, 
De  To  i  alt  giør  Et,  Et  giør  det  Facit  ud. 

Et  udi  Enighed,  Et  udi  Dydens  Smykke, 
Et  udi  alt,  hvormed  man  Dem  kan  ønske  Lykke, 
Saa  her  ret  høres  kan  al  Glæde,  Lyst  og  Fryd 
Med  Echo  skingrende  af  Dydens  fulde  Lyd. 

Nul  saa  kan  jeg  og  hver  ey  andet  end  med  Glæde 
Ansee  Herr  Brudgom,  som  saa  herligen  sit  Sæde 
I  Dag  beklæder  hos  sin  Brud,  saa  yndig,  skiøn. 
Som  en  Zirat  iblandt  det  smukke  Jomfrue-Kiøn, 

Her  maa  en  Wendel-  med  en  Himmel-Boe  sig  fryde. 
Her  samles  alt  det,  som  et  Ægte-Par  kan  pryde. 
En  Fader  seer  sin  Lyst,  en  Moder  glemmer  ey 
De  Himmelvalgte  Spoer  til  Lykkens  reene  Vey. 


482 

De  see  sin  Dotter  nu  i  Alderdommens  Dage, 
Den  kiæreste,  de  har,  nu  Mand  i  Favn  at  tage, 
Den  eneste  ugift  de  har  af  dette  Kiøn, 
Seer  de  omfavne  her  nu  Dydens  ægte  Søn. 

Dydædle  kiære  Brud!    Hun  maae  nu  kiærlig  meene. 
Hver  Time,  Dag  og  Nat  sig  venlig  tee  og  tiene 
Saa  dyrebar  en  Ven,  GUd  Hende  har  bereed, 
Ved  Ham  Hun  nu  gaaer  ind  til  stor  Lyksalighed. 

Jeg  med  de  gvldene  Bogstaver  vil  optegne 
Den,  Deres  Æres  Dag  i  vor  Vensyssels  Egne, 

Som  en  af  Syslerne  den  niende  af  Tal, 

Jeg  der  indfører  den  i  Deres  Brude-Sal. 

Velædle  Cortsen!  see,  hvor  Lykken  vil  opdage 
Sig  nu  for  Ham,  da  Han  saa  mageløs  en  Mage 

Faaer  sig  til  Hielp  og  Trøst,  saa  from  og  Engel-Liig, 
Saa  han  nu  daglig  kan  ret  have  Himmerig. 

Drag  nu  Velædle  kiære  Brud 
Til  Lindrumsgaard  med  Glæde, 

See;  der  seer  alting  yndig  ud 
Paa  dette  Herre-Sæde. 

Det  bedste  og  fornemmeste 
Hun  der  blandt  andet  finder. 

Er  Cortsen  Hendes  Kiæreste, 
Frem  for  de  grønne  Linder. 

Hr.  CortsenI  lev  nu  udi  Fred, 

I  Velstands  gode  Dage, 
Vær  munter,  fix  og  velbereed, 

Hans  Kiærest  ey  skal  klage. 


483 

Sat  sapienti:    Her  nu  ey 
Maae  bruges  Franske  Noder; 

Thi  Hun  vel  dertil  siger  nei, 
Paa  Dansk  man  bedre  poder. 

Saa  skal  nok  Himlen  give  sit, 
Og  Deres  Land  bedugge, 

At  de  skal  ikke  blive  qvit 
For  Dysselov  i  Vugge. 

Paa  den  betænkt  de  være  maae; 

Vi  bede  allesammen, 
Saa  vil  de  Tak  af  Præsten  faae, 

Og  Degnen  siger  Amen. 


VOTUM. 

Kom  Lykke,  Held  og  Salighed 
Til  dette  Par  at  krone 
Kom  Himmel  med  Din  nærsom  Fred, 

GUd  styrk  Dem  af  sin  Throne! 
Lad  Deres  Anslag,  Raad  og  lid 

Faae  Lykke,  have  Sæde 
Paa  Lindrumsgaard  i  allen  Tiid, 

GUd  Dem  der  stedse  glæde. 


* 


Meddelelse  fra  Bestyrelsen. 


-Mellem  »Selskabet  for  jydsk  Historie  og  Topografi« 
og  »Historisk  Samfund  for  Viborg  og  Omegn«  er  af- 
sluttet følgende  Overenskomst: 

1.  Af  de  Artikler  i  Selskabets  Tidsskrift,  som  angaar 
Viborg  By  eller  Amt,  er  Samfundet  berettiget  til  at 
erholde  Særtryk  i  saa  stort  Antal  og  i  saadant  Ud- 
styr, som  Samfundet  selv  bestemmer,  imod  at  af- 
holde Udgifterne  derved  samt  yderligere  godtgøre 
Selskabet  Halvdelen  af  det  betalte  Forfatterhonorar 
med  1 6  Kr.  Arket  (i  Kr.  pr.  Side). 

2.  Hvis  Forfatteren  af  en  Artikkel  vedrørende  Viborg 
By  eller  Amt  maatte  give  Afkald  paa  Honorar,  bort- 
falder ogsaa  i  saa  Fald  Samfundets  Godtgørelse  til 
Selskabet. 

3.  Redaktionen  af  Selskabets  Tidsskrift  sender  i  be- 
timelig Tid  Meddelelse  til  Samfundets  Bestyrelse  om, 
hvilke  Artikler  vedrørende  Viborg  By  eller  Amt  der 
vil  fremkomme  i  hvert  enkelt  Hefte. 

4.  Særtrykkene  mærkes  som  »Særtryk  af  Samlinger  til 
jydsk  Historie  og  Topografi«. 

April  1907. 

For  »Selskabet  for  jydsk  Historie  og  Topografi«. 
A,  Heise.  Villads  Christensen,  Vilhelm  Bang, 

For  »Historisk  Samfund  for  Viborg  og  Omegn«. 

A.  Heise.  Søegaard.  V.  Hebveg-Larsen. 

S.  Nygård.  Saxild. 


Jens  Mathias  Bollerup  Andersen. 

Af  Poul  Bjerge. 

Bondefører,  snild  i  Raad, 
Dansk  af  Hjerte,  stærk  i  Daad, 
Frihedskæmpe,  hvor  det  gjaldt, 
savnet  er  du  overalt. 

Det  er  Indskriften  paa  en  Gravsten,  der  staar  lige 
norden  for  Ølgod  Kirke.  Og  oven  over  staar  Jens 
Mathias  Bollerup  Andersen,  f  6.  Marts  1822,  død  23. 
Oktober  1868.  Det  er  denne  Mand,  jeg  vil  fortælle 
noget  om. 

Først  dog  noget  om  hans  Slaegt. 

Hans  Farfaer  er  som  lille  Dreng  kommen  langt 
nordfra.  Det  ved  næsten  alle  at  fortælle,  men  spørger 
vi  om,  hvor  det  var  fra,  saa  glipper  det.  Kirkebogen 
oplyser  dog,  at  det  var  fra  Bjørnsholm  i  Himmerland,  et 
Sogn,  der  ligger  lidt  syd  for  Løgstør,  lige  ud  til  Lim- 
fjorden. 

Men  hvordan  var  den  lille  Dreng  kommen  her  saa 
langt  ned  mod  Syd? 

Der  har  gennem  alle  Tider  været  en  livlig  Forbin- 
delse mellem  Nord  og  Syd  her  i  Vestjylland.  Stude-  og 
Svinehandelen  bragte  Folk  i  Forbindelse  med  hinanden. 

31 


486 

De  store  Stude-  og  Svinedrifter  kom  helt  oppe  fra  de 
nordligste  Egne  og  her  ned  gennem  Landet  og  blev  ved 
mod  Syd,  helt  ned  gennem  Sønderjylland,  sommetider 
lige  til  Itzehoe  eller  Issehow,  som  gamle  Folk  sagde. 
Nede  i  Velling,  lidt  syd  for  Ringkøbing,  boede  der  paa 
Tranmosegaard  en  stor  Studehandler,  der  hed  Jens 
Strandbygaard,  men  som  i  Almindelighed  blev  kaldt  Jens 
Tranmose.  Han  traf  der  oppe  i  Himmerland  paa  en 
lille  opvakt  Dreng,  der  hjalp  ham  med  at  drive  Studene 
herned  syd  paa.  Han  var  fattig  og  pjaltet,  men  han  var 
adræt,  som  det  hedder  paa  Vestjydsk.  Jens  Tranmose 
kom  til  at  synes  om  ham,  og  Drengen  fulgte  med  ham 
til  Tranmosegaard,  og  det  blev  som  et  Hjem  for  ham. 
Drengen  var  født  175 1  og  hed  Morten  Pedersen.  Om 
hans  Fader  véd  vi  ikke  andet,  end  at  han  hed  Peder 
Mortensen,  og  at  han  var  rig  paa  Børn,  men  fattig  paa 
Gods. 

Jens  Tranmose  fik  Glæde  af  den  fattige  Dreng.  Han 
artede  sig  vel,  og  da  han  blev  voksen,  giftede  han  sig 
med  en  Pige  i  Klabtoft,  der  hed  Ane  Marie.  De  fik  en 
lille  Gaard,  der  i  Klabtoft.  Men  det  varede  kun  nogle 
Aar,  saa  havde  han  byttet  Gaarden  bort  og  faaet  Klab- 
møUe  i  Stedet,  men  den  blev  ham  ogsaa  for  lille.  Han 
solgte  den  og  købte  Rækkergaard  i  Hanning  Sogn.  Ræk- 
kergaard  havde  Herregaards  Rettigheder,  og  derfor  blev 
de  af  hans  Sønner,  som  var  født  her,  fri  for  Kongens 
Tjeneste.  Senere  købte  han  Vestkjærgaard  i  Ølgod,  og 
efter  den  fik  han  Navn  og  blev  kaldt  Morten  Vestkjær. 

Vi  ser  ham  som  den  dygtige  og  stræbsomme  Mand, 
der  forstaar  at  handle  og  vandle,  saa  det  altid  gaar  fremad 
fra  det  mindre  til  det  større  eller  i  alt  Fald  til  det  bedre. 
Og  spørger  vi  Folk  ud  om  Morten  Vestkjær,  faar  vi  at 
vide,  at  der  altid  var  god  Orden  og  Skik  i  hans  Gaard, 
og  hvad  Arbejde,  der  skulde  gøres,  det  skulde  gøres  godt. 


487 

og  naar  Folk  passede  paa  dette,  saa  var  der  godt  at  være 
der;  men  var  de  skødesløse  og  uordentlige,  hvad  enten 
det  var  med  deres  Arbejde  eller  i  deres  Færd,  saa  var 
han  stræng,  »dog  ikke  mere  end  til  Ordentlighed,«  til- 
føjer én,  der  har  tjent  ham. 

Morten  Vestkjær  var  ikke  alene  en  dygtig  Mand  i 
Haandens  Verden.  Han  var  ogsaa  en  oplyst  Mand,  der 
ejede  en  stor  Bogsamling,  en  Sjældenhed  blandt  Bønder 
i  disse  Tider.  Det  er  i  Slutningen  af  det  attende  og  i 
Begyndelsen  af  det  nittende  Aarhundrede,  at  hans  Mand- 
domstid  falder.  Bogsamlingen  blev  delt  mellem  Børnene, 
og  den  er  saaledes  bleven  splittet  over  hele  Familien; 
men  der  kunde  endnu  samles  saa  mange  af  disse  Bøger, 
at  der  kunde  blive  en  køn  Bogsamling  af  dem.  Det 
var  mest  Opbyggelsesbøger.  Jeg  nævner  efter  Hukom- 
melsen: Chr.  Scrivers  Sjæle  Skat,  Joh.  Arndts  Sande 
Kristendom,  J.  D.  Jersin:  Den  sande  Livets  Vej  og  Troens 
Kamp  og  Sejer  og  Frantz  Kyhns  Bøger  'og  en  hel  Del 
med  de  mest  kuriøse  Titler,  saadan  som  det  syttende  og 
attende  Aarhundredes  Opbyggelsesskrifter  ofte  havde. 

Han  blev  agtet  som  en  af  Sognets  bedste  Mænd, 
blev  ogsaa  afholdt  af  Folk,  navnlig  var  han  og  Præsten 
i  Ølgod,  Fr.  Holmstedt  Palludan,  meget  gode  Venner. 
Palludan  kaldte  ham:  »Min  gamle,  ærværdige  Ven«,  og 
da  han  blev  forflyttet  til  Sjælland,  veksledes  der  lange 
Breve  imellem  dem. 

I  1839  døde  Morten  Vestkjær.  I  Kirkebogen  staar 
der  ved  Siden  af  Dødsanmeldelsen:  »Var  en  gudfrygtig 
og  i  sin  Christendom  særdeles  vel  oplyst  Mand«.  Man 
blader  i  Kirkebogen.  Der  er  en  Rubrik  for  Anmærk- 
ninger. Den  er  i  Reglen  tom.  Man  vender  Blad  paa 
Blad,  altid  det  samme:  en  lang,  tom,  hvid  Plads.  Saa 
paa  én  Gang  standser  man.  Der  staar  noget.  Man 
læser:  »Var  en  gudfrygtig  og  i  sin  Christendom  særdeles 

3i* 


488 

vel  oplyst  Mand.«    Hvor  siger  de  Ord  ikke  meget  I  man 
overvældes  næsten  af  dem. 

Hans  Hustru,  Ane  Marie,  omtales  ogsaa  som  en 
dygtig  og  rask  Kvinde,  og  om  hun  end  mistede  sit  Syn, 
saa  hun  i  de  sidste  toogtyve  Åar  af  sit  Liv  var  blind, 
saa  blev  hun  dog  ved  at  være  ved  godt  Mod.  Deres 
Børnekuld  bestod  af  fem,  fire  Sønner  og  én  Datter.  Alle 
disse  Børn  voksede  op  under  Faders  og  Moders  Omsorg. 
Tidlig  blev  de  vænnet  til  Arbejde,  Orden  og  Retsindighed; 
tidlig  blev  der  sørget  for  deres  Oplysning  og  Uddannelse. 
Palludan  taler  om  disse  Børn  og  deres  Opdragelse  i  en 
Brudevielse,  han  holder  for  den  yngste  Søn  og  hans 
Brud:  »Hvor  megen  Aarsag  har  ikke  I,  min  gamle  ær- 
værdige Ven  med  Eders  Hustru,  i  Dag  at  glæde  Eder 
over  Eders  fornuftige  Opdragelses  heldige  Frugter.  Selv 
hævet  Eder  ved  Forstand  og  Virksomhed  fra  simple  Kaar 
til  en  hædret  og  utrængt  Stilling  i  Samfundet,  har  I  med 
den  forstandige  Mands  Klogskab  og  den  kærlige  Faders 
Omhyggelighed  vaaget  over  Eders  Børns  Dannelse.  I 
sørgede  for  deres  Oplysning,  at  de  bleve  underviste  i  det, 
der  menneskeligt  kunde  fremme  deres  Vel  paa  den  Bane, 
de  skulde  betræde.  I  holdt  dem  til  Flid  og  Orden  i 
deres  Arbejde  og  til  Retsindighed  i  deres  Forhold,  og  se 
nu  Frugterne  af  Eders  faderlige  Omhu.  De  tre  ældste  af 
Eders  Sønner  se  I  som  hædrede  Mænd,  vel  gifte  og  i 
god  Forfatning,  og  —  hvad  der  vil  sige  mere  —  til- 
fredse og  lykkelige  i  deres  Stilling.  Eders  Datter  —  en 
af  Sognets  vakreste  Kvinder  —  se  I  gift  med  en  for- 
standig og  agtet  Mand  og  i  heldige  Omstændigheder. 
Og  nu  Eders  yngste  Søn  —  en  retskaffen  ung  Mand  — 
der  stedse  troligen  har  fulgt  Eders  faderlige  Raad  og  Vej- 
ledning, se  I  i  Dag  forbunden  med  en,  brave  Forældre, 
ikke  mindre  brav  og  retskaffen  Datter,  som  I  selv  kender 
saaledes  fra  den  længere  Tid,  hun  tjente  i  Eders  Hus.    I 


489 

se  ham  i  en  Forfatning,  hvor  han  under  Guds  Velsignelse 
ikke  med  Ængstelighed  behøver  at  frygte  for  de  kom- 
mende Dage,  og  i  en  ligesaa  hæderlig  Stilling  som  hans 
ældre  Brødre.  Skulde  I  da  ikke  inderlig  glæde  Eder  og 
takke  Gud,  at  han  har  skænket  Eder  den  Fryd,  der  saa 
sjælden  bliver  Forældre  til  Del  herneden,  at  se  alle  Eders 
Børn  vel  forsørgede  og  lykkelige,  c 

Den  ældste  af  Børnene  Peder  fik  Fædrenegaarden, 
men  solgte  den  senere  og  købte  Sønder  Tarp,  der  laa 
syd  for  Nørre  Tarp,  som  nu  i  Reglen  kaldes  Banken. 
Gamle  Morten  Vestkjær  fulgte  med  ham  og  døde  her. 
Peder  er  bleven  omtalt  af  Manden,  der  købte  hans  Gaard, 
som  det  bedste  —  det  vil  sige  i  Betydning  af  god  og 
fredsommelig  —  og  retsindigste  Menneske,  han  kendte. 

Den  næstældste  var  Datteren  Elisabeth,  der  blev 
gift  med  Hans  Agersnap  og  derved  Stammoder  til  den 
talrige  Agersnap-Slægt,  hvortil  Kunstmaler  Hans  Agersnap 
ved  Vejle,  Læge  Hans  Agersnap,  Ulfborg,  forhenværende 
Højskoleforstander  nu  Skolelærer  Niels  Hansen,  Aal  ved 
Varde,  og  flere  kendte  Mænd  hører. 

Den  tredje  var  Anders,  der  var  født  i  KlabmøUe  7. 
Jan.  1788,  og  som  blev  gift  med  Kjeld  Gammelgaards 
eneste  Datter,  Kirsten  Marie,  og  dermed  blev  Ejer  af 
Gammelgaard.  Han  fik  snart  offentlige  Sager  om  Haande, 
blev  Sognefoged,  Lægdsmand,  Stævningsmand  og  Medlem 
af  Sogneraadet  eller  Sogneforstanderskabet,  som  det  den 
Gang  hed,  og  han  blev  stærkt  optaget  af  det.  Hans 
Hustru  var  en  praktisk  og  dygtig  Kvinde,  der  kunde 
styre  og  ordne  alt  baade  ude  og  inde,  saa  Anders  kunde 
trygt  arbejde  med  sine  offentlige  Sager;  Kirsten  Marie 
skulde  nok  passe  det  hjemme.  Hun  var  ikke  alene  dyg- 
tig i  Haandens  Verden,  men  hun  førte  en  god  Pen  og 
havde  en  rask  Mund,  der  træffende  og  fyndig  kunde  give 
Svar  og  Besked.     Anders  maa  haft  mere  end  almindelig 


490 

Sans  for  Naturen  og  dens  Skønhed,  thi  han  begyndte  saa 
smaat  at  plante  ved  Gammelgaard,  noget,  der  var  saa 
sælsynt  i  disse  Tider,  at  det  blev  anset  ikke  alene  for 
at  være  dumt,  men  for  indbildsk  Vigtighed. 

Anders  og  Kirsten  Marie  fik  et  stort  Børnekuld,  hele 
elleve,  tre  Sønner  og  otte  Døtre.  Den  af  dem,  vi  her 
vil  følge,  er  den  femte  i  Rækken:  Jens  Mathias  Bollerup 
Andersen,  der  blev  født  6.  Marts  1822,  og  som  blev  døbt 
samme  Dag,  saadan  som  Skik  var  den  Gang.  Madam 
Bollerup  fra  Varde  holdt  ham  over  Daaben,  Jomfru  Anna 
Esmann,  Datter  af  den  forrige  Præst,  tog  Huen  af; 
Slægtninge  var  Faddere. 

Han  vokste  op,  som  Børn  vokste  op  den  Gang,  kom 
i  Skole  og  lærte  der,  hvad  man  den  Gang  lærte  i  en 
Almueskole.  Det  var  Læsning,  Regning  og  Skrivning, 
som  der  særlig  blev  lagt  Vægt  paa,  og  et  fremmeligt 
Barn  kunde  drive  det  vidt  i  disse  Ting.  Saa  lærte  de 
deres  Bøger  udenad,  som  det  hed.  Det  var  Balles  Lære- 
bog og  Birchs  Bibelhistorie  for  Børn  paa  Landet  med 
ringe  Evner  og  liden  Skolegang,  som  der  staar  paa  Titel- 
bladet. De  var  ganske  vist  ikke  morsomme  at  lære;  men 
var  man  først  kommen  igennem  dem  én  Gang,  saa  gik 
det  senere  let,  særlig  for  dem,  der  var  velbegavet,  og  det 
var  nu  Bollerup,  som  han  altid  blev  kaldt.  Inde  i  Skolen 
var  han  Nummer  et;  udenfor  var  han  altid  den  første, 
naar  det  gjaldt  Leg  og  Spilopper. 

Skolevæsenet  var  maaske  tarvelig  nok  i  denne  Tid; 
men  hvordan  det  var.  Karaktererne  udvikledes;  det  er 
næsten,  som  der  den  Gang  var  flere  kraftige  Karakterer 
og  selvhjulpne  Folk,  end  der  er  nu  om  Tide.  Nu  lærer 
Børnene  mere;  lærer  det  maaske  ogsaa  bedre,  lærer,  saa 
de  ikke  bliver  overanstrængt  af  det;  men  det  virker  mere 
nivellerende.  Folk  er  nu,  som  en  god  Ven  en  Gang 
sagde  til  mig,  som  om  de  var  gjort  paa  Maskine  i  Sam 


491 

menligning  med  Folk  i  gamle  Dage.  Jeg  anfører  ikke 
dette,  fordi  jeg  ønsker  den  gamle  Tid  tilbage;  det  er  kun 
for  at  vise  Forskellen. 

1836  blev  Bollerup  konfirmeret.  Børnene  stod  paa 
Kirkegulvet  efter  Duelighed.  Nr.  i  var  Herman  Hyld- 
gaard,  Herremandens  Søn  paa  Lindbjerggaard.  Nr.  2  var 
Ole  Palludan,  Præstens  Søn.  Nr.  3  var  Bollerup  An- 
dersen. Hans  Karakter  er:  Kundskab:  Meget  god.  Op- 
førsel: God.  Han  har  været  for  lystig  til  at  faa  mg.  for 
Opførsel. 

Vi  ser  lidt  .paa  Forholdene  i  Ølgod  Sogn  i  denne  Tid. 

Man  levede  sparsomt.  Jeg  anfører  nogle  Træk.  Min 
Moder  —  hun  var  født  181 2  —  fik  sit  første  Par  Læder- 
sko, da  hun  blev  gift  i  1841.  Hun  blev  gift  anden  Gang 
^857,  og  da  stod  hun  Brud  i  det  samme  Par  Sko;  og 
da  hun  døde  i  1883  efterlod  hun  sig  det  samme  Par  Sko, 
og  "hun  havde  aldrig  haft  andre.  Videre:  Da  hun  blev 
gift  første  Gang,  fik  hun  en  sort  Kjole  af  Købetøj.  Før 
havde  hun  ikke  haft  andet  end  hjemmegjort  Tøj.  Og 
den  samme  Kjole  stod  hun  Brud  i  igen  1857,  og  den 
brugte  hun  sidste  Gang,  da  hun  og  jeg  gik  til  Alters  i 
Ølgod  Kirke  i  1882.  Og  saa  hørte  Moder  jo  langt  fra 
til  dem,  der  var  daarligst  stillet  i  økonomisk  Henseende, 
eller  som  havde  Ord  for  at  være  særlig  nøjeregnende. 
Der  var  f.  Eks.  faa  i  Sognet,  der  havde  en  mere  aaben 
Haand  over  for  fattige  Folk,  end  hun  havde.  Men  man 
skulde  være  sparsommelig,  og  man  var  nøjsom;  For- 
nødenhederne var  kun  smaa.  Naar  Folk  gik  til  Varde, 
tog  de  ofte  Støvlerne  paa  Nakken.  Var  det  Sommer, 
løb  de  med  de  bare  Fødder,  var  det  Vinter,  gik  de  med 
Træsko,  og  først  naar  de  kom  til  Nørreport,  tog  de 
Støvlerne  paa.  Ingen  Under,  at  de  kunde  have  et  Par 
Støvler  i  en  lang  Aarrække. 

De    unge    kom    sammen    til    Legestue,    legede   og 


492 

dansede  og  havde  det  overordentlig  fornøjelig.  »Men 
hvordan  kunde  I  dog  det,  naar  I  ingen  Sko  havde  ?c 
spurgte  jeg  en  Gang  Moder.  »Jeg  ved  saamænd  ikke  — 
svarede  hun  —  men  vi  havde  det  fornøjeligt;  jeg  synes 
næsten  mer  fornøjeligt,  end  I  har  det  nuomstunder.  Og 
om  end  vi  nok  tænkte  paa,  at  det  kunde  være  rart  at 
have  Sko,  saa  var  det  alligevel  noget,  der  laa  saa  langt 
borte,  saa  vi  spurgte  aldrig,  om  vi  maatte  faa  nogle,  c 

Kedelig  nok  har  jeg  ikke  faaet  at  vide,  hvad  man 
spiste  ved  saadanne  Legestuer.  Men  jeg  har  en  Op- 
givelse fra  Hodde  Sogn,  der  ganske  vist  gaar  lidt  længere 
tilbage,  saadan  omkring  ved  Aar  1800.  Der  kunde  man 
gaa  til  Legestue  med  tre  Skilling.  Den  ene  Skilling  var  til 
Spillemanden,  de  to  gik  til  Mad  og  Drikke.  Hver  fik  et 
Stykke  Mad  eller  Mellemmad,  og  saa  blev  der  baaren  et  Fad 
omkring  med  Brændevin  i,  og  i  det  stod  en  Ske,  og  saa 
tog  hver  en  Skefuld  Brændevin.  Fra  Lyne  fortælles  det, 
at  det  gik  til  paa  lignende  Vis,  dog  her  var  det  kun 
Karlene,  der  fik  Brændevin,  Pigerne  fik  Mjød.  I  Ølgod 
har  man  vel  nok  været  lidt  længere  fremme  i  Kultur,  i 
alle  Fald  naar  vi  gaar  de  tyve-tredive  Aar  frem  i  Tiden, 
hvorom  Talen  er  her,  men  man  ser,  hvor  tarveligt  og 
sparsommeligt  alt  var. 

Vi  spørger  saa  om,  hvilken  aandelig  Næring  Folk 
havde  at  leve  af.    Og  vi  tager  først  det  folkelige. 

Om  Vinteren,  naar  Mørket  faldt  paa,  samledes  Folk 
omkring  den  aabne  Kakkelovn  elier  Bilæggerovnen  for 
at  spise  Mellemmad.  Naar  den  var  vel  nede  og  somme- 
tider før,  begyndte  man  at  fortælle.  Dagens  Begiven- 
heder drøftedes;  men  det  tog  i  Reglen  ikke  lang  Tid, 
der  oplevedes  sjælden  saa  meget.  Derefter  tog  man  fat 
paa  Sagn  og  Spøgelsehistorier,  Varsler  og  Varstand,  Even- 
tyr og  Historier,  og  det  var  der  mere  Forslag  i.  Kom 
Moder  ind  paa  dette,  saa  var  hun  ikke  til  at  køre  træt. 


493 

og  som  hun  var,  var  det  overalt.  Særlig  var  Bollerup 
ogsaa  stiv  i  dette  Kapitel. 

Der  blev  ogsaa  sunget.  iKong  Kristian  stod  ved 
højen  Mast«  var  almindelig  kendt  og  blev  sungen  meget. 
Folk,  der  havde  været  Soldater,  kom  hjem  med  Viser  fra 
Kjøbenhavn,  f.  Eks.  om  en  Linedanser,  der  faldt  ned  og 
slog  sig  ihjel,  fordi  hans  Hustrus  Elsker  havde  gjort 
Tovet  skørt,  saa  det  gik  i  Stykker.  Og  det  skulde  nok 
passe,  for  Gregers  Spillemands  Broder  i  Havlund  havde 
selv  set  det,  da  han  var  i  Kjøbenhavn.  Der  var  en  Vise 
om  de  forskellige  Aarstider,  som  priser  hver  Aarstids 
Skønhed,  særlig  naar  man  nyder  den  i  Selskab  med  en 
Ven.    Den  ender: 

»Saaledes  ejer  Jorden  Lyst, 

hver  Tid,  hver  Stund,  hvert  Sted 

for  den,  som  har  et  skyldfri  Bryst 

og  ejer  Sjælefred. 

Den,  som  med  Sorger  plager  sig, 

er  daarlig  og  beklagelig; 

thi  Verden  er  de  glades  Ven, 

og  som  man  tager  sig  den.« 

Som  man  ser,  en  Vise,  karakteristisk  for  Slutningen  af 
det  attende  Aarhundrede. 

Man  havde  da  ogsaa  en  Laanebogsamling  i  Sognet, 
der  blev  flittig  brugt.  Bøgerne  var  næsten  aldrig  hjemme 
og  derfor  vanskelige  at  faa  fat  i.  Der  var  Sakso  og  Snorre  i 
N.  F.  S.  Grundtvigs  Oversættelse.  Der  var  C.  Molbechs 
aarlige  Julegaver,  nogle  udmærkede  Smaabøger.  Og  Inge- 
manns Romaner  ikke  at  forglemme.  Og  Bøgerne  blev 
læst  med  saa  stor  Opmærksomhed,  at  f.  Eks.  Moder 
som  gammel  Kone  endnu  kunde  huske  at  fortælle  Hi- 
storier efter  dem. 

Vi  ser,  den  aandelige  Synskreds  var  dog  ikke  saa 
helt  snæver. 


494 

Saa  kommer  vi  til  det  kristelige. 

1 8$  I  blev  Jacob  Henrik  Mikael  Stilling  Præst  i  Øl- 
god. Han  havde  været  i  Kjøbenhavn  fra  1841  til  1831. 
Han  var  sammen  med  Martin  Hammerich  Lærer  ved 
Borgerdydskolen  paa  Christianshavn  og  blev  senere  Præst 
ved  det  civile  Arresthus.  Han  var  altsaa  i  Kjøbenhavn  i 
den  politisk  bevægede  Tid,  som  det  da  var,  og  han  blev 
reven  med  af  denne  Bevægelse.  Han  var  en  hel  Del  paa- 
virket af  Grundtvig  i  kristelig  Henseende.  Nu  kom  han 
til  Ølgod  og  gjorde  et  alvorligt  Arbejde  for  at  vække 
Folk  baade  kristeligt  og  folkeligt.  Paa  Valgdagene  var  han 
lutter  Liv  og  Bevægelse.  Han  opmuntrede  sine  Sogne- 
folk til  at  møde  ved  saadan  Lejlighed,  og  de  mødte. 
Borgerne  i  Varde  var  meget  vrede  paa  ham:  Her  kom 
han  til  Bj^en  med  alle  disse  Bønder  og  overstemte  dem. 
En  Gang  gik  det  endogsaa  saa  vidt,  at  de  peb  i  Fingrene 
ad  ham  og  begyndte  at  puffe  ham  i  Siderne,  og  som  én 
udtrykte  sig  paa  sin  jydske  Maade:  »Alle  Sten  laa  ikke 
helt  stille  i  Gaden  den  Dag.«  Ølgodsognerne  forstod  vel 
ikke  helt  deres  Præst;  men  det  forstod  de,  at  nu  var  det 
deres  Ære,  det  gjaldt.  Ikke  skulde  nogen  komme  og  rive 
dem  i  Næsen,  at  deres  Præst  havde  faaet  Prygl  af  nogle 
Bodsvende  i  Varde.  De  samlede  sig  om  ham,  et  Par  af 
de  mest  nærgaaende  blev  sat  til  Vægs  af  Bøndernes 
kraftige  Næver,  og  som  en  Æresvagt  fulgte  Ølgodsog- 
nerne deres  Præst  ud  af  Byen. 

Ogsaa  i  kirkelig  Henseende  gjorde  Stilling  et  godt 
Arbejde.  Han  prædikede,  han  holdt  gudelige  Forsamlinger, 
og  han  talte  med  dem  personlig.  Folk  var  glade  ved  ham, 
syntes  godt  om  ham,  men  kun  faa  forstod  ham  til  Bunds. 
Det  var  kun  enkelte,  der  rigtig  blev  greben  af  hans  For- 
kyndelse, og  blandt  dem  kan  nævnes  Bollerup.  Her  fik 
han  baade  sin  folkelige  og  kristelige  Vækkelse.  Det  var 
som   en   Slags  Højskoleophold   for  ham.    Desværre  for 


495 

Bollerup  og  for  Ølgod  Sogn  blev  Stillings  Arbejde  af 
kort  Varighed.  I  Maj  1858  døde  han  kun  godt  43  Aar 
gammel.  I  Juni  blev  der  født  Bollerup  Andersen  en  Søn, 
og  han  blev  kaldt  Jacob  Henrik  Mikael  Stilling,  et  Vidnes- 
byrd om,  hvilket  inderligt  Forhold  der  havde  været  mel- 
lem de  to. 

Vi  har  søgt  at  følge  Bollerups  Udvikling,  søgt  at 
efterspore  de  Kilder,  hvoraf  han  havde  draget  Næring 
for  sit  aandelige  Livs  Vækst.  Vi  vil  nu  et  Øjeblik  op- 
holde os  ved  hans  private  Liv. 

Vi  slap  ham  ved  hans  Konfirmation  i  1836.  I  tolv 
Aar  levede  han  nu  som  Ungkarl  i  Hjemmet,  optaget  af 
Gaardens  Drift.  1848  giftede  han  sig  med  sit  Søskende- 
barn Marie  Kathrine  Mouridsen,  og  de  fik  nu  Gammel- 
gaard i  Eje.  Han  er  nu  26  Aar,  begynder  sin  Manddoms- 
tid  og  sit  Manddomsarbejde.  Gaardens  Drift  optog  ham 
vel,  og  han  blev  en  dygtig  Landmand;  men  oflfentligt 
Arbejde  lagde  straks  saa  stærk  Beslag  paa  hans  Tid,  at 
selv  om  det  ikke  gik  ud  over  Gaarden,  saa  forstaar  man 
dog,  at  hvis  hans  Evner  og  Kraft  var  bleven  samlet  om 
dens  Drift,  saa  vilde  det  have  givet  et  ganske  anderledes 
stærkt  Udslag. 

Han  havde  et  aabent  Øje  for  Naturen  og  dens  Skøn- 
heder. Særlig  i  Foraarstiden  var  det  en  Fryd  for  ham  at 
færdes  i  Mark  og  Eng.  En  gammel  Kone  sagde  en  Gang 
til  mig:  »Jeg  har  altid  holdt  af  Blomster  og  syntes,  at 
de  var  saa  kønne;  men  det  var  jo  blot  dem  i  vore  Haver 
og  i  Urtepotter  i  vore  Vinduer;  dem  ude  paa  Marken 
regnede  vi  ikke  for  noget.  Men  naar  Bollerup  talte  med 
os  om  Blomster,  saa  kom  vi  rigtignok  til  at  se,  at  Mark- 
blomsterne ogsaa  var  kønne,  næsten  kønnere  end  dem  i 
Haven. €  »Naa,  var  Bollerup  en  saa  stor  Blomsterven?« 
henkastede  jeg.  »Ja,  det  kan  du  tro.  Og  saa  kunde  han 
tale  med  os  om  dem,  saa  han  næsten  kunde  faa  os  til  at 


496 

synes,  at  en  Brændenælde  var  køn. c  Han  var  af  en  prak- 
tisk Natur,  og  det  gjorde,  at  hans  Kærlighed  til  Blomsterne 
og  Fuglesangen  ikke  var  af  platonisk  eller  uvirksom  Art- 
Han  passede  sin  Gaard  og  plantede  omkring  den,  saa  der 
ved  Gammelgaard  blev  en  Have,  som  man  ellers  i  Vestjyl- 
land kun  saa  ved  Præstegaardene  eller  Herregaardene. 

Han  fik  snart  en  talrig  Familie.  Otte  Børn  blev  der 
født  ham,  fem  Døtre  og  tre  Sønner.  Han  var  en  god 
og  kærlig  Familiefader,  der  tog  sig  meget  af  sine  Børn; 
men  han  var  tillige  stræng,  og  legemlig  Tugt  hørte  ikke 
til  Sjældenhederne. 

Bollerup  blev  tidlig  taget  i  Brug  til  offentligt  Arbejde. 
Han  blev  Sognefoged  efter  Faderen.  Han  kom  i  Sogne- 
raadet  og  blev  dets  Formand;  og  han  var  den  første  Bonde 
i  Ølgod,  der  kom  i  Spidsen  for  Sogneraadet.  Før  hans 
Tid  var  det  enten  Præsten  eller  Herremanden  paa  Lind- 
bjerggaard,  der  var  Formand.  Det  var  for  Ølgod  Sogn 
som  et  Slags  Systemskifte.  Jeg  er  nærved  at  tro,  at  der 
siden  hverken  har  været  Præster  eller  Herremænd  i  Sogne- 
raadet. Og  Bollerup  var  en  virksom  Mand  paa  denne 
Plads;  han  vilde  have  Sagerne  i  Orden  og  noget  udrettet. 
Folk  var  ikke  altid  saa  helt  fornøjet  med  det,  særlig  i  Først- 
ningen. Jeg  husker  navnlig  en  Ting:  Folk  havde  før 
udenvidere  jævnet  Vejgrøften,  naar  de  vilde  have  en  Over- 
køring  ind  paa  Marken.  Naar  saa  Vejsynet  kom,  fik  de 
Tilhold  om  at  rydde  det  op;  men  det  blev  i  Reglen  lig- 
gende. Bollerup  lod  lyse  til  Kirkestævne,  at  til  den  og 
den  Dag  skulde  de  have  Vejene  i  Stand,  ellers  blev  de 
kasseret.  Vejsynet  kom,  og  meget  blev  kasseret.  Han  lod 
atter  lyse,  at  en  bestemt  Dag  gik  Vejsynet  paa  ny,  og 
hvad  der  ikke  blev  gjon  i  Stand  til  den  Dag,  det  blev 
kasseret,  og  saa  blev  Arbejdet  udført  paa  vedkommendes 
egen  Bekostning.  »Han  dyer  sig  nok,«  tænkte  Folk,  og 
en  Del   blev   ligefrem   enige  om,   at  de  ikke  vilde  gøre 


497 

Arbejdet.  Saa  kom  Bollerup  med  Synet,  Vejstykkerne 
kasseredes,  og  Arbejdet  blev  udført  og  Betalingen  op- 
krævet. Hver  ny  Overkørsel,  som  der  ikke  var  Vand- 
løb under,  det  var  tre  Mark.  tNej,  det  var  for  galt  I 
De  skulde  nok  lære  Bollerup  noget  andet  I  Troede  han 
maaske,  han  skulde  kommandere  Sognet,  ham,  der  kun 
havde  en  Smule  Gaard  til  ét  Spænd  Heste  og  en  halv 
Snes  Køer,€  og  saa  gav  Folk  et  kort  Nik  med  Hovedet, 
der  yderligere  skulde  slaa  fast,  at  de  ikke  vilde  give  sig. 
Men  da  saa  Pantmændene  kom,  og  de  gik  til  de  største 
Hanser  først,  og  de  lagde  Arrest  paa  Tingene,  og  Auk- 
tionen blev  fastsat,  ja  saa  bøjede  de  sig.  Alle  betalte, 
men  de  lovede  ved  sig  selv,  at  en  anden  Gang  skulde 
de  nok  huske  at  faa  Arbejdet  gjort.  Og  saadan  gik  det 
over  alt.  Ølgod  Sogn  vat  bekendt  for  sine  gode  Veje 
og  for  den  Orden,  det  havde  paa  sine  offentlige  Sager. 

Til  en  Tid  holdt  Sogneraadet  sine  Møder  i  Kroen. 
Bollerup  havde  sin  Mellemmad  med,  og  den  trak  han 
op  af  Lommen  og  spiste.  De  andre  mente,  man  skulde 
dog  nyde  en  Genstand;  man  kunde  ikke  være  andet  be- 
kendt. Bollerup  vilde  intet  nyde,  heller  ikke  naar  de 
andre  købte  ind  og  bød  ham  med.  Ja,  naar  Formanden 
ikke  vilde,  saa  kunde  de  andre  da  heller  ikke,  Eksemplet 
virkede.  Og  saadan  var  han  Sognets  Rygrad  og  gode 
Samvittighed. 

Han  fik  som  fortalt  det  ene  offentlige  Hverv  efter 
det  andet.  Vi  nævner  dem  alle  her  paa  Rad:  Han  var 
Sognefoged  og  Lægdsmand  fra  1848 — 1867.  Sogneraads- 
formand  fra  185 1 — 67.  Han  var  Medlem  af  Tiendekom- 
missionen, der  oprettedes  i  Henhold  til  Lov  af  19.  Fe- 
bruar 1 86 1.  Ligeledes  af  den  Kommission,  der  havde  at 
undersøge  Præstegaardenes  Jordtilliggende.  Og  i  1865 
blev  han  Medlem  af  Krigsskadeerstatningskommissionen 
for  Ribe  Amt.    Han  var  i  flere  Aar  Repræsentant  for  den 


498 

vest-  og  sønderjydske  Kreditforening,  fra  1858 — iSéyJord- 
boniteringsmand  og  Formand  for  Sognetaksationsmændene 
i  Ølgod  Sogn  og  i  nogle  Aar  Medlem  af  Raadet  for 
Ølgod  Sogns  private  Brandforsikrings-Forening.  Ogsaa 
Skolekommissionen  var  han  Medlem  af  Det  er  altsam- 
men sognekommunale  og  praktiske  Hverv.  Men  ogsaa 
Politikken  lagde  Beslag  paa  hans  Arbejdskraft.  Som  en 
Overgang  fra  det  ene  til  det  andet  nævner  vi,  at  han 
sad  i  Amtsraadet  fra  April  1859  ^1  April  1861.  Og  naar 
han  trak  sig  tilbage  derfra,  var  det  af  rent  økonomiske 
Grunde.  Den  Gang  var  der  ingen  Jærn bane;  han  maatte 
selv  køre  til  Ribe.  En  Dag  hen,  en  anden  hjem  og  to 
i  Ribe,  det  var  fire  Dage.  Gaarden  kunde  ikke  undvære 
sine  Heste  saalænge,  og  det  den  ene  Gang  efter  den  anden. 
Holde  et  Par  Heste  mere,  var  der  slet  ikke  Raad  til.  Saa 
maatte  han  sige  sig  det  fra,  hvor  nødig  han  end  vilde. 

Og  spørger  vi  saa,  hvordan  han  røgtede  alle  disse 
Hverv,  saa  er  der  kun  et  Svar.  Med  en  Dygtighed  og 
en  aldrig  svigtende  Energi  tog  han  sig  af  hver  Sag,  som 
om  det  var  den  eneste,  han  havde  med  at  gøre.  Han 
stillede  store  Krav  til  sig  selv,  og  derfor  krævede  han 
ogsaa  meget  af  andre.  Vi  saa,  hvordan  man  ømmede  sig 
ved  hans  kraftige  Virksomhed  i  Sogneraadet;  men  man 
lærte  snart  at  forstaa,  at  han  altid  havde  det  almene  bedste 
for  Øje.  Det  var  fornuftigt,  hvad  han  gjorde;  alle  var  i 
Grunden  godt  tjent  med  hans  Regimente,  og  snart  blev 
man  taknemmelig  for  det.  Ølgodsognerne  viste  det  ogsaa 
ved  i  1867  at  give  ham  en  Hædersgave,  der  bestod  af 
en  Potageske,  tolv  Spiseskeer  og  en  Sukkerskaal,  alt  af 
Sølv;  Og  en  saadan  Gave  havde  meget  mere  at  sige  den 
Gang,  end  det  har  nu,  hvor  næsten  enhver  faar  det. 

Saa  kommer  vi  til  hans  politiske  Arbejde. 

Det  var  i  1853,  han  blev  valgt  til  Folketinget.  Der 
var  Kamp  om  Arvefølgen   den  Gang.    Arvefølgen  efter 


499 

Kongeloven  skulde  ændres,  saa  den  kun  gjaldt  den  mand- 
lige Linie,  og  Arveretten  skulde  samles  om  Prins  Chri- 
stian, den  senere  Kong  Christian  den  niende.  Baade 
Landsting  og  Folketing  var  bleven  opløst  i  April  og  ny 
Valg  udskreven  til  27.  Maj.  Bollerup  Andersen  blev  op- 
fordret til  at  stille  sig,  og  da  han  ogsaa  selv  havde  Lyst 
til  at  blive  Rigsdagsmand,  efterkom  han  Opfordringen. 
Og  han  blev  valgt  uden  Modkandidat.  Da  det  blev  al- 
mindelig kendt,  at  Bollerup  stillede  sig,  var  der  ingen, 
der  vilde  stille  sig  mod  ham.  Nederlaget  var  dem  for 
sikkert.    Han  blev  valgt  ved  Kaaring. 

Bollerup  Andersen  var  nu  Medlem  af  Folketinget 
fra  13.  Juni  18 j 3  indtil  21.  Oktober  1854,  da  Folke- 
tinget opløstes.  I.  December  blev  han  atter  valgt  ved 
Kaaring,  skønt  han  havde  en  Modkandidat  i  cand.  theol. 
P.  Chr.  Zahle.  Han  deltog  i  næste  Rigsdagssamling  fra 
18.  December  1854  til  dens  Slutning  2.  April  18 j 5.  Da 
blev  begge  Rigsdagens  Ting  atter  opløst  paa  Grundlovs- 
forandringen.  Og  nu  stillede  han  sig  ikke  mere.  Arbejdet 
paa  Rigsdagen  tilfredsstillede  ham  ikke.  Nej,  saa  var  det 
mere  fornøjeligt  at  arbejde  i  den  hjemlige  Kreds  i  Vest- 
jylland; der  kunde  man  bedre  se  de  praktiske  Resultater. 

Han  skulde  dog  atter  komme  ind  i  Rigsdagen,  men 
denne  Gang  i  Landstinget.  Det  var  den  18.  Oktober 
1866,  han  blev  valgt  som  tredie  Landstingsmand  for  11. 
Kreds.  Men  allerede  i  Sommeren  1868  maatte  han  paa 
Grund  af  Sygdom  nedlægge  sit  Mandat. 

Ser  vi  p^a  hans  Rigsdagsarbejde,  viser  det  sig  straks, 
at  han  er  den  praktiske  Mand  med  det  klare  Blik,  der 
straks  ser  Kærnen  i  alt.  Og  saa  er  han  Frihedsmand,  og 
det  er  det  velgørende,  at  man  ser,  at  han  er  det  praktisk 
mere  end  teoretisk.  De  storpolitiske  Spørgsmaal  optager 
ham  mindre;  men  overalt,  hvor  der  kan  praktiseres  Fri- 
hed, der  er  han  med.    Da  man  i  1853  behandler  Forslag 


JOO 

til  Lov  om  den  offentlige  Orden  paa  Søn-  og  Helligdage, 
følger  han  ikke  Bondevennerne,  men  stemmer  mod  Loven. 
Skønt  han  personlig  ikke  har  Sympati  for  Søndagsarbejde, 
kan  han  dog  ikke  finde  sig  i,  at  en  Mand  skal  straffes, 
fordi  han  kører  sit  Kom  hjem  en  Søndag,  naar  det  er 
vanskeligt  Høstvejr.  Lovforslaget  bliver  ogsaa  meget  ændret, 
uden  man  kan  se,  hvor  megen  Del  han  har  i  det. 

Den  2.  Marts  1854  valgtes  han  til  Medlem  af  et 
Udvalg,  der  nedsattes  i  Anledning  af  Tschemings  »Lov- 
forslag angaaende  nogle  forandrede  Bestemmelser  i  Valg- 
lovene, men  det  kom  aldrig  til  anden  Behandling.  Den 
6.  Februar  18 j  5  stillede  han  sammen  med  L.  N.  Bregen- 
dahl  og  J.  A.  Hansen  »Forslag  til  Lov  om  Udredelse  af 
Udgifterne  ved  Omlægning  af  Hovedlandevejsgaden  i 
Varde €.  Men  da  Indenrigsministeren  ved  første  Behand 
Ung  erklærede,  at  man  i  Ministeriet  arbejdede  paa  en  Ord- 
ning af  disse  Forhold  for  alle  Købstæder,  og  at  denne 
Ordning  vilde  gaa  i  samme  Retning  som  det  forelagte 
Forslag,  idet  Udgifterne  ved  de  omhandlede  Arbejder  til- 
dels vilde  blive  udredet  af  Statskassen,  toges  Forslaget 
tilbage. 

Saa  vidt  jeg  har  kunnet  se,  har  han  ikke  taget  Ordet 
en  eneste  Gang,  mens  han  var  i  Folketinget.  Skønt  det 
havde  været  rimeligt,  at  han  f  Ekspl.  ved  Behandlingen 
af  Helligdagsloven,  som  han  var  saa  stærkt  optaget  af, 
havde  talt,  saa  har  han  dog  indskrænket  sig  til  at  for- 
lange Afstemning  med  Navneopraab  ved  den  Lejlighed. 
Beskedenhed,  maaske  ogsaa  Undselighed,  har  holdt  ham 
tilbage,  Bønderne  var  i  det  hele  ikke  meget  talende  den 
Gang. 

Som  Landstingsmand  taler  han  flere  Gange.  Nu  er 
han  bleven  ældre  og  mere  sikker  i  sin  Optræden.  Hans 
Taler  er  korte  og  klare,  helt  igennem  saglige;  der  er 
—  for  at  bruge  et  moderne  Udtrj-k  —  en   velgørende 


SOI 

Realisme  over  dem.  Han  taler  aldrig  om  noget,  uden  at 
han  forstaar  det  og  kan  tilføre  Forhandlingen  noget  nyt. 
Naar  der  forhandles  om  Vedligeholdelse  og  Nybygning 
af  Landeveje  eller  om  Landkommunalloven,  saa  kommer 
hans  Kendskab  til  disse  Forhold  og  hans  Praktiskhed  disse 
Love  til  Gode.  Hans  klare  Tanke  og  skarpe  Opfattelse 
giver  sig  ogsaa  Udslag  herinde.  Det  er  jo  ganske  ejen- 
dommeligt, naar  denne  Mand,  der  kun  havde  faaet  den 
Uddannelse,  som  der  kunde  faaes  gennem  den  tarvelige 
Almueskole,  som  der  da  var,  staar  op  og  siger,  at  han 
vil  tillade  sig  at  gøre  opmærksom  paa,  at  der  er  en  Uklar- 
hed i  en  bestemt  Paragraf.  Det  kan  forstaaes  saadan,  og 
det  kan  forstaaes  saadan.  »De  skønner,  mine  Herrer!  der 
er  stor  Forskel  paa  dette,  og  det  maa  slaaes  fast,  hvilken 
Betydning  det  er,  der  skal  gælde;  den  sidste  er  langt  at 
foretrække.  €  Alle  saa  straks,  hvor  rigtigt  det  var,  og  den 
sidste  Betydning  blev  slaaet  fast. 

Vi  ser  lidt  nærmere  paa  hans  Arbejde  i  Landstinget. 

Indenrigsminister  Estrup  forelagde  12.  Novbr.  1866 
Lov  om  Sandflugtens  Dæmpning.  Det  kom  til  anden 
Behandling  den  30.  November.  Bollerup  stillede  Ændrings- 
forslag, at  Klitfogdernes  Løn  skal  fastsættes  af  Amtsraadet 
og  udredes  af  Amtsrepanition3fonden.  I  Forslaget  stod, 
at  det  var  Kommunen,  der  skulde  gøre  det.  Bollerup 
mente,  at  det  vilde  falde  for  tungt  paa  den  enkelte  Kom- 
mune, og  for  at  fordele  BjTden,  vil  han  lægge  det  over 
paa  Amtet.  Han  taler  selv  for  det  og  giver  gode  Grunde 
for  Ændringen ;  Stiftamtmand  H.  C.  Nielsen  anbefaler  den 
varmt;  men  Estrup  og  Lehmann  er  imod  den,  og  saa 
falder  den  med  28  Stemmer  mod  11.  Ved  tredje  Behand- 
ling udtaler  han  sin  Glæde  over  de  mange  Forbedringer, 
Loven  indeholder,  men  hævder  ogsaa  her,  at  Byrden 
falder  for  tungt  paa  de  enkelte  Klitsogne.  Han  haaber, 
Folketinget  skal  foretage  Ændringer  til  Lettelse  for  disse 

?2 


502 

Sogne.  Og  Folketinget  foretog  virkelig  ogsaa  Ændringer 
i  den  Retning. 

I  Februar  1867  behandles  et  Lovforslag  om  For- 
holdsregler mod  løsgaaende  Hunde.  Ved  anden  Behand- 
ling stiller  han  Ændringsforslag,  der  gaar  ud  paa,  at  man 
giver  Kommunalbestyrelsen  Frihed  til  at  ordne  dette 
Spørgsmaal  efter  de  stedlige  Forhold,  dog  inden  for 
Lovens  Rammer.  Han  taler  klart  og  fornuftigt  for  denne 
Ordning;  men  man  nedstemmer  ogsaa  denne  Ændring. 
Det  kan  slet  ikke  gaa  at  overlade  saa  meget  til  Kom- 
munerne. Ved  tredje  Behandling  stiller  han  sammen  med 
syv  andre  ny  Ændringsforslag,  der  saa  at  sige  vilde  have 
gjort  Loven  helt  ny,  men  ogsaa  dette  forkastedes.  I 
Folketinget  blev  den  ændret  i  den  Retning,  Bollerup  An- 
dersen ønskede,  men  den  ændredes  tillige  paa  anden 
Maade,  saa  den  næsten  blev  betydningsløs,  og  blev  der- 
for forkastet  i  Landstinget,  da  den  kom  tilbage. 

Da  Hasle  stiller  Ændringsforslag  til  »et  Tillæg  til 
Loven  om  Sognebaandsløsning«,  der  gør  det  muligt  at 
danne  Valgmenigheder,  er  Bollerup  stærkt  optaget  deraf. 
Ændringsforslaget  vedtages,  men  Overgangen  til  tredje 
Behandling  nægtes  med  34  Stemmer  mod  22.  Valg- 
menighedsloven  blev  dog  vedtaget  næste  Aar,  og  vi  ser 
ham  ogsaa  her  i  et  Arbejde,  der  har  Fremtiden  for  sig. 
Han  talte  dog  ikke  ved  denne  Lejlighed;  men  han  faar  saa 
mange  samlet,  at  de  kan  forlange  Afstemning  ved  Navne- 
opraab,  baade  da  Ændringen  vedtages,  og  da  Loven 
nægtes  Overgang  til  anden  Behandling.  Det  er  ikke 
sjælden,  han  forlanger  Afstemning  ved  Navneopraab. 
Han  vil  have,  at  Folk  ude  i  Landet  kan  se,  hvordan 
Stemmerne  falder,  og  derved  bedre  følge  deres  Rigsdags- 
mænd, og  han  vil  have  Ansvarsfølelsen  vakt  hos  dem. 

Loven  om  Indfødsret  kommer  i  Samlingen  1866 — 67 
tilbage  fra  Folketinget.    Der  er  to  Personer,  som  Lands- 


S03 

tinget  sletter  af  Loven;  Folketinget  indsætter  dem  igen. 
I  Landstinget  gaar  Loven  i  Udvalg.  Bollerup  Andersen, 
Rosenørn-Lehn,  J.  N.  Madvig  og  BindesbøU  er  i  dette 
Udvalg.^  De  to  første  foreslaar  at  give  de  to  omhandlede 
Personer  Indfødsret,  de  to  sidste  at  nægte  dem  det. 
Madvigs  Tale  for  sit  Forslag  fylder  næsten  tre  Spalter, 
Bollerup  Andersens  knap  én.  Landstinget  følger  den 
sidste.  Den  ene  af  de  omhandlede  Personer  var  en 
Kvinde.  Det  var  første  Gang,  man  gav  en  Kvinde  Ind- 
fødsret. Bollerup  havde  oprindelig  stemt  mod  det;  og 
han  siger  ogsaa,  at  han  før  havde  ment,  at  det  ikke  var 
rigtigt  at  give  Kvinder  Indfødsret,  men  under  Forhand- 
lingerne, først  i  Landstinget  og  siden  i  Folketinget,  var 
det  gaaet  op  for  ham,  at  Mænd  og  Kvinder  burde  stilles 
lige.  Det  er  velgørende  at  se  ham  aaben  vedkende  sig, 
at  han  havde  lært  en  Del  af  Forhandlingerne. 

Da  Forslaget  om  Styrelsen  af  Sognekommunerne 
kommer  til  Forhandling,  er  han  rigtig  i  sit  Es.  Han 
stiller  det  ene  Ændringsforslag  efter  det  andet,  snart  ene, 
snart  sammen  med  andre,  den  ene  Gang  sammen  med 
nogle,  den  anden  Gang  med  andre.  De  fleste  bliver  ved- 
taget, nogle  endogsaa  enstemmigt. 

Alt  dette  var  i  Samlingen  i8é6 — 67.  Gaar  vi  til  det 
næste  Aar  og  gaar  Navneopraabene  i  Rigsdagstidende 
igennem,  finder  vi  Bollerup  Andersen  altid  mellem  de 
fraværende  og  med  Betegnelsen :  Syg.  Den  Sygdom,  som 
kort  efter  lagde  ham  i  Graven,  havde  bidt  sig  saa  fast, 
at  der  var  ingen  Udkomme  med  den.  Han  maatte  holde 
sig  hjemme  og  mest  i  Sengen.  Man  forhandlede  i  Rigs- 
dagen om  den  vestjydske  Jernbane.  Hvor  gerne  vilde 
han  ikke  have  været  ind  at  arbejde  for  den.  Han  haabede 
ogsaa  paa  det,  men  nej.  Sygdommen  blev  værre,  han 
maatte  nedlægge  sit  Hverv,  hvor  nødig  han  end  vilde. 

Hjemme  i  Vestjylland  var  han  som  en  Høvding  — 

32* 


504 

ikke  i  ydre  Glans;  thi  han  var  jævn  og  stilfærdig,  men 
med  Hensyn  til  hans  Stilling  i  det  hele.  Alle  kom  til 
ham  om  Raad  og  Vejledning.  Skulde  en  eller  anden 
Sag  fremmes,  saa  var  det  Bollerup,  der  skulde  i  Spidsen 
for  den.  Han  var  Manden  med  det  klare  Blik,  den 
praktiske  Opfattelse  og  med  en  Administrationsevne,  der 
var  ualmindelig.  Da  Pastor  J.  Schjørring  kom  til  Hodde 
i  1864,  mødtes  han  snan  med  Bollerup,  og  de  to  fandt 
hinanden,  blev  Arbejdsfæller,  tilsidst  Venner,  og  det  var 
et  inderligt  og  varmt  Venskab,  der  udviklede  sig  mellem 
dem.  Man  læser  Schjørrings  Mindetale  ved  Bollerups 
Jordefærd,  og  man  føler,  at  det  er  en  Ven,  der  taler 
over  en  Ven.  Og  de  to  udfyldte  hinanden  saa  godt. 
Schjørring  var  ildfuld  og  ivrig,  Bollerup  klar  og  rolig  og 
sindig,  begge  havde  de  det  varme  Hjerte  og  de  stærke 
Interesser  for  Danskhed,  folkelig  Oplysning  og  kriste- 
ligt Liv. 

Schjørring  faar  Dr.  C.  Rosenberg  derover  for  at 
tale  om  den  nordiske  Sag.  Jeg  husker  det  store  nordiske 
Møde  i  Letbæk  Mølles  Have,  og  jeg  husker,  hvordan  de 
talte  om  de  mindre  Møder,  der  blev  holdt  rundt  omkring. 
Og  nu  læser  jeg  i  C.  Rosenbergs  Breve,  hvor  glad  han 
var  ved  Turen  og  ved  Folkene  der  ude.  Det  er  Bolle- 
rup Andersen  i  Gammelgaard  og  Kristen  Jensen  i  Ads- 
bøl —  en  Gaardmand  i  Nabosognet  — ,  der  har  gjort 
stærkest  Indtryk  paa  ham,  og  som  han  sender  særlig 
Hilsen  til.  Og  da  der  bliver  dannet  en  Kreds  af  nordisk 
Forening  her  paa  Egnen,  er  Bollerup  selvskreven  til 
Formand. 

Og  da  Schjørring  begynder  at  tale  om  at  oprette  en 
Folkehøjskole  der  paa  Egnen,  er  Bollerup  straks  med. 
Og  naar  han  først  gaar  med,  saa  er  det,  som  Planen  er 
lyst  i  Kuld  og  Køn  af  Befolkningen.  Schjørring  udkaster 
Tanken,   Bollerup  praktiserer  den.     Flere  Mænd  træder 


50S 

til.  Jeg  nævner:  Niels  Møller,  Letbæk  —  Jeppe  Jessen, 
Hodde  —  Morten  Hansen,  Ansager  Mølle  —  Jens  Ber- 
telsen, Mølbygaard  —  Mads  Christensen,  Lervad  —  Kri- 
sten Jensen,  Adsbøl  —  og  Niels  Uhd,  Ekknud;  Mænd, 
der  hver  for  sig  gjorde  et  stort  Arbejde  med  at  tale  med 
Folk  og  samle  Penge  ind;  men  det  var  Schjørring  og 
Bollerup,  der  stod  bag  ved,  det  var  dem,  der  var  Bærere 
og  Ledere. 

Schjørring  vilde  gerne  have,  at  Højskolen  skulde 
ligge  saa  nær  hans  Hjem  som  muligt,  og  nødig  vilde 
han  have  den  længere  bort  end  til  Tistrup  Sogn.  Bolle- 
rup vilde  have  den  draget  til  Ølgod.  De  stedlige  Inter- 
esser gjorde  vel  noget;  men  han  mente  ogsaa,  at  hvor 
udmærket  en  Støtte  end  Schjørring  var  for  Skolen,  saa 
var  det  dog  bedst,  at  den  kom  til  at  ligge  uden  for  hans 
Sogne.  Saa  kunde  den  udvikle  sig  i  Ro  og  udvikle  sig 
selvstændigt.  Og  over  for  Bollerups  Vilje  bøjede  Schør- 
ring  sig.  Han  indsaa  straks,  at  skulde  der  udrettes  noget, 
saa  maatte  det  være  i  Forbindelse  med  denne  Mand,  og 
han  følte  ogsaa,  at  Bollerup  var  ham  overlegen,  naar  det 
gjaldt  den  praktiske  Ordning. 

Og  som  det  var  med  denne  Sag,  saadan  var  det 
helt  igennem.  Bollerup  fik  den  store  Indflydelse,  fordi 
han  havde  den  praktiske  Sans  i  Forbindelse  med  et 
skarpt  Øje,  en  klar  Tanke  og  et  varmt  Hjerte,  og  der- 
til kom  hans  vestjydske  Sindighed  og  Rctsindighed,  der 
gjorde,  at  han  aldrig  gik  Krogveje. 

Dette  Arbejde  med  Højskolen  blev  hans  sidste. 
Inden  Skolen  blev  aabnet,  havde  han  lukket  sine  Øjne. 
De  sidste  Møder  om  Højskolen  og  den  nordiske  Sag 
blev  holdt  i  hans  Sovekammer. 

Den  23.  Oktober  døde  han  midt  i  sin  Manddoms 
Kraft,  kun  lidt  over  46  Aar  gammel. 

Det  var  et  stort  Tab.    Størst  var  det  for  hans  Slægt. 


$o6 

Der  var  otte  Børn,  og  kun  to  af  dem  var  konfirmeret. 
Den  yngste  blev  døbt  samme  Dag,  han  blev  begravet. 
Ølgod  Sogn  tabte  i  ham  sin  dygtige  Leder  og  Raadgiver. 
Fædrelandet  tabte  en  trofast  Søn,  en  ivrig  Forkæmper 
for  Frihed  og  Oplysning.  »Folkepartiet  i  Landstinget 
tabte  i  ham  et  af  sine  trofasteste  og  mest  begavede  Med- 
lemmer«, skrev  Dansk  Folketidende.  »Det  bliver  ikke 
mange  til  Del  at  vinde  Medborgeres  Agtelse  og  Tillid  i 
saa  vidt  et  Omfang,  som  Tilfældet  var  med  ham.  Og  at 
begge  voksede  med  Aarene,  afgiver  det  bedste  Vidnesbyrd 
om  den  Retskaffenhed  i  Karakteren,  der  hos  ham  var 
forbunden  med  Indsigt,  Kundskaber  og  Dygtighed.«  Det 
er  vistnok  én  af  hans  Fæller  i  Rigsdagen,  der  har  skre- 
vet dette.  Og  ved  hans  Jordefærd  vidner  Pastor  Schjør- 
ring,  at  Guds  Menighed  tabte  i  ham  en  ægtefødt  Søn, 
der  delte  dens  Tro  og  dens  Haab,  og  tilføjer  han:  »Vi 
har  alle  tabt  meget,  men 

Han  har  vundet,  Jesus  vandt, 
Døden  veg  for  Livets  Sejr.« 

Det  er  glædeligt  at  følge  Bollerup  gennem  Livet. 
Det  er  opbyggeligt  at  være  Vidne  til  hans  Dødsleje.  Og 
vi  ser  nu,  hvor  træffende  det  er,  naar  Pastor  J.  Schjørring 
paa  hans  Gravsten  satte: 

Bondefører,  snild  i  Raad! 
Dansk  af  Hjerte,  stærk  i  Daadl 
Frihedskæmpe,  hvor  det  gjaldt, 
savnet  er  du  overalt! 


Gamle  Gjæstgivergaarde  i  Randers. 

Af  Architekt  F.  Uldall. 

I.  Herberger  i  det  17de  Aarhundrede. 

De  fleste  tænke  vel  ikke  over,  hvor  mange  Besvær- 
ligheder Rejselivet  førte  med  sig  i  gamle  Dage,  og  hvor 
vanskeligt  det  var  at  opnaae  Sikkerhed  for  at  faae  en  god 
Seng  at  hvile  sine  møre  Lemmer  i,  naar  man  endelig 
ved  den  lange  og  slette  Vejs  Ende  naaede  Kjøbstaden.  I 
det  Følgende  skal  jeg  søge  at  give  et  lille  Indblik  i  disse 
Forhold  for  Randers- Bys  Vedkommende.  Det  Første,  vi 
vide  herom,  skriver  sig  fra  1609,  da  det  hedder  i  »Ran- 
ders Byes  fornøden  och  friwilge  widtagne  Wilkor 
oc  Artickler  41.  Capitel.«*) 

Om  Herberge: 
Huem  som  er  eller  bliffuer  tilsagt  at  verre  Herbergere 
oc  holde  Gestrij,  den  schall  laade  henge  Waben^)  for  sin 
Døer,  som  woris  Naadigste  Herris  Breffue  der  om  ind- 
holder. Eller  schuUe  Dj  epffter  denne  Dagh  haffue  for- 
brudt iij  Mk.  for  huer  Sinde,  at  dj  saa  bliffuer  paa  mindt. 
Oc  schall  dennom  verre  vformiendt  att  taage  4,  5  eller 


')  Originalen  opbevares  i  Landsarchivet   i   Viborg  og  hørte  tid- 
ligere dl  Randers  Raadhusarchiv. 
2)   o:  Sldlt. 


5o8 

6  Sk.  for  Maaltiidit,  lige  som  Thiden  er  thill,  oc  som 
der  kaagis  thill.  Oc  epfter  som  der  thit  oc  offte  beklagis, 
att  gaat  Folck  oc  sønnderligen  aff  Adelen  som  fremmede 
vforuarindis  kommer  hiid  thill  Byenn  giestindis  oc  icke 
vide  dieris  Lossemendt  eller  Herberiegh,  daa  schall  icke 
aldenneste  dj,  som  ehre  forordneede  att  herbergere  frem- 
mede, men  alle  anndre  formoendis  borger,  som  sidder 
vdi  fuld  Reedtzsels  Gaarde^),  endeligen  verre  forpligt  an 
laane  saadanne  fremmede  Folck  Huusz  oc  guode  Staldrum 
thill  dieris  Heste,  forskaffieridis  dennem  011  och  Madt 
thill  dennom  oc  dieris  Folck,  och  Foder  till  dieris  Heste 
for  fyldiste,  uansiet  om  dj  end  med  Jld  Lyesz  oc  andit 
skall  hufFue  nogenn  Skaade  der  ofFuer.  Oc  der  som  der 
kommer  Claage  ofFuer  nogenn,  som  i  dj  Maader  findis 
modtuilligen,  da  schall  dj  haffue  forbrut  tho  enekinde^) 
Daller  thill  Randers  By  for  huer  sinde,  om  dj  er  thill- 
stede,  undtaginndis  dj  haffuer  siuge  Folk  ij  Hussit;  der 
for  skall  huer  verre  adwardt  att  holde  guode  Kammere 
oc  Stalde  om  behoff  giørris,  thij  fremmit  Folck  kand  icke 
førre  Huusse  med  dennom.  Her  foruden  skall  Borgernne 
verre  thillforpligt,  naar  dierriis  Naboer  haffuer  saa  mange 
fremmit,  att  dj  icke  sielff  haffuer  Staldrum  noek  thill 
dieris  Heste,  daa  schall  dj  laanne  dennom  Stalderom  och 
Beførdelsze  medt  Senge  till  dj,  som  forwaarer  Hestenne. 


IL    Den  første  Gjæstgivergaard  i  Slutningen  af  det 
ISde  Aarhundrede').    Kjøbmand  Jens  Budtz. 

I  1776  indgav  Kjøbmand  Jens  Budtz*)  følgende  An- 
søgning: 

Til  Kongen. 

Da  der  udi  Randers  Bye  ikke  er  nogen  previli- 
geret  Giæstgivergaard  eller  nogen,  som  holder  ordentlig 


*)  En  Gaard,  der  svarer  fuld  Redsel  (=  Udredelse,  Afgift,  Pligtarbejde). 

-)  O:  enkelte. 

■'*)  Hvad  nedenfor  er  meddelt,  støtter  sig  for  en  stor  Del  til  Ud- 
skrifter fra  Rigsarchivct  i  Kjøbenhavn  og  Landsarchivet  i  Viborg. 

*)  Ifl.  Budtz'emes  Stamtavle  var  Jens  B.  Kjøbmand  og  Veiermester 
i  Randers,  døbt  d.  17de  Mai  1723.    >I7S5  dend  28de  May  bleve 


509 

Giæstgiveri,  hvorover  de  Rejsende  ofte  sættes  i  Forlegen- 
hed for  Logie  og  Beværtning.  Og  da  min  iboende 
Gaard  ikke  alleeneste  er  een  af  de  største  Gaarde  her  i 
Byen,  men  og  beliggende  udi  reel  Gade,  hvorudi  ere 
ene  anseelig  Værelser,  rummelig  Gaards  Rum,  fornødne 
Stald  Rumme  og  alle  ud  fordrende  Beqvemmeligheder 
for  Reisende.  Saa  ieg  derudi  for  at  tiene  de  Reisende, 
som  for  Logie  kunde  være  forlægen,  i  nogle  Aar  haver 
modtaget  samme  og  beværtet  enhver  efter  Stand  og  Vær- 
dighed til  Fornøyelse. 

Saa  har  jeg  resolveret  at  paatage  mig  at  være 
Giæstgiver  her  i  Byen,  paa  det  at  Reisende  kunde  viide 
sig  vis  Loge  men  te,  og  ikke  som  til  denne  Tiid  være 
i  Forlagggenheed,  naar  Hånds  Kongl.  May'ts  aller- 
naadigst  Previlegie  allerunderdanigst  kunde  erholdes, 
at  bemeldte  min  i  boende  Gaard  alleene  herefter  stedste 
og  alletiider  maae  være  en  Giæstgiver  Gaard  her  i  Ran- 
ders, og  dens  Eiere  een  efter  anden  at  holde  Giæst- 
giverie  og  nyde  Previlegiet;  men  da  Fahrten  her 
igennem  Byen  er  kuns  ringe,  saa  een  Giæstgiver  Gaard 
eller    Giæstgiver,    der   ved    alleene    neppe    skal    kunde 


copulerede  Seig'r  Jens  Budtz,  Handelsmand  i  Randers  og  Jorn- 
frue  Dorthe  Kirstine  Bering  hos  Hr.  Kammer  Raad  Schelde  paa 
Dronningborggaard.«  Ifl.  Borgerskabsbogen  tog  J.  B.  Borger- 
skab som  Kjøb-  og  Handelsmand  d.  lode  Decbr.  17 so.  Alle- 
rede i  den  iste  Brandtaxationsprotokol  for  Kjøbstaden  Randers 
nævnes  Jens  Budtz  i  1761  som  »Ejer  og  Beboer«  af  Gaarden, 
hvis  »Hovedbygning  til  Gaden,  fra  Norden  til  Hjørnet  i  Vester 
bestaaer  af  28  Fag  Bindingsværk,  2  Loft  høy  og  i  god  Stand« 
er  taxeret  for  1260  Rdlr.,  medens  »Et  Sidehuus  norden  i 
Gaarden  bestaaer  af  4  Fag  Bindingsværk,  i  Loft  høy,  i  maade- 
lig  Stand«,  staaer  anført  for  70  Rdlr.,  ialt  1330  Rdlr.  Denne  er 
den  store  Hjømegaard,  i  sin  Tid  Mat.  No.  410,  nu  Mat.  No. 
390  mellem  nuværende  Kirkegade  og  Store  Voldgade.  Den  laa 
tæt  indenfor  Vesterport  og  var  den  af  Borgermester  Niels  Ja- 
kobsen i  Slutningen  af  det  1 6de  Aarh.  af  stærk  Egebindingsværk 
opførte  store  Bygning.  (Se  Læge  Bay:  Topografiske  Bemærk- 
ninger til  Uddrag  af  Randers  Tingbøger  fra  1587,  1598  og  1599, 
Saml.  til  Jydsk  Hist.  og  Top.,  1904,  S.  35. 


Sio 

subsistere,  saa  haaber  ieg  allerunderdanigst  at  bemeldte 
min  Gaard  ved  foranførte  Previlegie  allernaadigst 
maatte  blive  befriede  for  Indqvartering  og  videre 
Byens  Udgifter,  som  kunde  være  en  liiden  Lættelse  for 
Eieren. 

Paa  denne  min  allerunderdanigst  Ansøgning  forventes 
allerunderdanigst  Hans  Kongl.  May'ts  allernaadigste 
Previlegie  og  Confirmation. 

Randers,  d.  5.  Martz  1776. 

Allerunderdanigst 

J.  Budtz. 

Andragendet  fik  følgende  Anbefaling  fra  Byens  >eli- 
gerede  Mænd«: 

Det  er  een  uomgiængelig  Fornødenhed,  at  een  be- 
qvem  Gaard  med  behørrig  Requisita  her  i  Byen  lige- 
som mange  andre  Stæder  for  de  Ræiszende  kunde  and- 
viiszes,  og  at  samme  dertil  blev  previligeret.  Vi  troer 
at  Sr.  Jens  Budtzis  Gaard  saaliedis  er  indrættet,  at  derudi 
findes  saadanne  Beqvæmeligheder,  hvormed  de  Ræiszende 
og  Fræmede  kunde  blive  forsyned.  Men  at  samme  for 
Indqvarterings  og  øvrige  Byens  Skatter  maatte  be- 
fries, derudi  kand  vi  paa  Byens  Væigne  ey  tage  Deel. 

Randers,  d.  26de  Marts  1776. 

N.R.Bay.  And.N. Møller.  Ch. Sparre.  DinesMamen. 

Jens  Budtz's  Sag  behandledes  i  Kancellikollegiet 
den  24de  April  1776,  og  Stiftamtmanden,  hvis  Erklæring 
er  af  lode  Mai  s.  A.,  »indstillede  i  øvrigt  samme  til  hans 
Majts.  Godtbefindende«.  Efter  en  fornyet  Behandling  i 
Kancellikollegiet  fik  Jens  Budtz  d,  7.  Juni  1776  Bevil- 
ling at  holde  Gjæstgiverie  i  Randers,  »dog  andre  der  i 
Byen,  som  nu  logerer  fremmede,  issær  udj  Markeds- 
og  Sessions-Tiid,  uformeent  at  modtage  Rejsende,  og 
disse  at  maa  søge  Loge  mente  efter  eget  Behag  og  Be- 
qvemmelighed;  til  hvilken  Ende  han   skal  tiltænkt  være 


.5" 

lorsvarlige  Loge  menter  at  holde,  saa  og  de  Rejsende 
med  Mad  og  Drikke  for  billig  Betaling  tilbørligen  at  for- 
syne, saavel  som  rigtig  Maal  efter  den  om  Vægt  og  Maal 
allernaadigst  udgangne  Forordning  at  holde,  og  ellers  i 
andre  Maader  sig  saaledes  skikke  og  forholde,  al  ingen 
kan  have  billig  Aarsag  til  over  hannem  at  besværge; 
hvorhos  Vi  og  allernaadigst  ville  have  bevilget,  at  dette 
Privilegium  maa  hefte  paa  indbemeldte  Gaard,  dog  at 
enhver  ny  Kiøber  eller  Ejer  anholder  om  allernaadigst 
Con  firmation  derpaa,  saa  maa  og  samme  Gaard,  saa- 
længe  den  til  Gæstgiverie  bruges,  for  personell  Ind- 
qvartering,  men  ey  videre,  være  frietagen.  1  det  øvrige 
haver  han  allerunderdanigst  at  rette  sig  efter  Loven  samt 
huis  Forordninger,  som  om  Gjæstgiveriet  enten  allerede 
ere  eller  herefter  udgivendes  vorder,  saafremt  han  denne 
Vores  allernaadigste  Bevilling  agter  at  nyde.« 

Man  skulde  tro,  at  alt  stod  vel  til  for  Jens  Budtz, 
da  han  nu  sad  i  sin  store  Gaard  som  Kgl.  priviligeret 
Gjæstgiver;  men  han  maatte  sande  Ordet  »hvorlænge  var 
Adam  i  Paradis?«  Andre  gik  ham  slemt  i  Næringen,  og 
allerede  4  Aar  efter  maatte  han  derfor  sende  en  ny  An- 
søgning. Denne,  der  var  dateret  den  4de  Sept.  1780, 
lød  saaledes: 

Til  Kongen. 
Deres  Kongelig  Majestæt  har  den  yde  Junij  1776 
allernaadigst  forundt  mig  og  Hustrue  Privilegium  paa  at 
holde  Giæstgiverie  her  iRanders  og  tillige  allernaadigst 
befriet  Gaarden  for  personell  Inq  vatering  (I),  dog  med  den 
Clausul,  at  deft]  i  sær  i  Sessions-  og  Markeds-Tider  skulle 
være  andre  utormeent  at  logere  og  beværte  fremmede  og 
Reysende.  Af  denne  Clausul  og  besynderligen  af  de  i 
samme  allernaadigst  anførte  Ord  i  sær  haver  adskillige 
taget  Anledning  til  at  troe  sig  berettigede  at  modtage 
Reysende  og  Fremmede  paa  alle  Tider;  thi  naar  det  i 
Sessions-  og  Markeds-Tider  er  dem  især  uformeent,  saa 


SI2 

troer  de,  at  det  paa  de  andre  Tider  er  dem  i  Alminde- 
lighed uformeent  eller  i  det  mindste  dog  ey  udtrykkelig 
forbuden,  at  logere  og  beværte  Reysende  og  Fremmede, 
og  saaledes  giør  de  jndgreb  udi  det  mig  allernaadigst  for- 
undte Privilegium,  mig  til  stor  Afbrek  og  Skade. 

Her  til  kommer,  at  Byens  Skatter  og  Paalæg,  men  i 
Særdeleshed  Indqvarteerings  Skatter,  er  siden  1776  stegen 
saa  enorm  høyt,  at  mine  aarlige  Bye  Skater  beløber  sig 
omtrent  40  Rdl.,  som  vil  blive  mig  umuelig  at  betale, 
saa  ieg  forud  seer  og  maa  befrygte  min  og  mines  totale 
Ruin. 

Allernaadigste  Konge!  Naar  disse  Omstændigheder 
maatte  komme  j  allernaadigst  Betragtning,  og  tillige  aller- 
naadigst considereres,  at  Giæstgiveriet  er  af  ringe  Be- 
tydenhed  i  Henseende,  at  Passagen  til  og  fra  Aalborgs 
som  udgiør  det  fornemmeste,  er  kun  liden,  og  jeg,  som 
har  maattet  nedlege  min  Handel,  har  ingen  anden  Næ- 
rings Vey  for  mig  med  Hustrue  og  Famillie,  saa  for- 
drister jeg  mig  til  paa  Grund  af  allerunderdanigst  anførte 
Omstændigheder  og  i  allerunderdanigst  Tillid  til  Deres 
Kongel.  Maj'ts  Naade  herved  allerunderdanigst  at  ansøge 
en  saadan  Høy  Kongelig  Bevilling,  hvorved  det  mig  den 
7de  Junij  1776  allernaadigst  forundte  Privilegium  maatte 
allernaadigst  didhen  extenderes,  at  alle  andre  maatte  aller- 
naadigst vorde  forbuden  at  modtage  og  beværte  Reysende 
og  Fremmede,  samt  at  min  iboende  og  tilhørende  Gaard, 
saa  længe  den  til  Giæstgiverie  bruges,  maa  allernaadigst 
befries  for  de  aarlige  Bye-  og  Indqvarterings-Skatter. 

Allerunderdanigst 

Jens  Budtz. 

Den  konstituerede  Stiftamtmand,  Kammerherre  Urne» 
indhentede  i  Anledning  herafen  Erklæring  fra  Magistraten, 
der  lyder  saaledes: 

Pro  Memorial 

Naar  Jens  Butz  tør  forbinde  sig  til  at  forsyne  alle 

hertil   ankommende   Reisende   med   convenable  Logie 

for   en    taalelig   Betaling,    Markets-    og   Sessions-Tiderne 

exciperet,  var  det  meere  gavnlig  end  skadelig  for  de 


513 

Reisende ;  thi  et  Giæstgiver-Huus  her  paa  Stædet,  naar  det 
er  rummelig  som  Budtz  es  Gaard  og  tillige  vel  indrettet, 
ansees  for  tilstrækkelig;  og  i  saavidt  vidste  vi  ikke  at  ind- 
vende noget  imod  Ansøgningen. 

Men  hvad  angaaer  den  Befrielse  af  Grundskatterne  til 
Indqvarteringen,  da  siden  ingen  her  i  Byen,  ikke  eengang 
Hospitalet,  derfor  er  frietagen,  saa  maae  vi  indstille  saa- 
dant  til  Deris  Høyvelbaarenheds  eget  høyere  Indseende, 
hvorvidt  kan  ansees  billig  eller  icke,  ved  tillige  at  remit- 
tere underdanig  Suppliqven  tilbage. 

Randers  Raadstue,  den  5te  Oktober  1780. 
J.  F.  Carøe.  J.  H.  Stabell. 

Derpaa  indstillede  Stiftamtmanden,  at  »da  Manden  er 
fattig  og  har  mange  Børn,  vil  jeg  allerunderdanigst  have 
ham  recommenderet  til  den  Kongl.  Naade,  at  hans  Pri- 
vilegium raaatte  extenderes  i  saavidt,  at  ingen  anden  i 
Byen,  uden  i  Markeds-  og  Sessions  Tiider,  maatte  tage 
imod  Reisende  for  Betaling.  Men  Befrielse  for  de  aarlige 
Bye-  og  Indqvarterings-Skatter  formeener  ieg  allerunder- 
danigst ikke  bør  bevilges,  da  Gaarden,  efter  Supplicantens 
Andragende,  for  personel  Indqvartering  er  befriet,  c 

Under  3.  Nov.  1780  fulgte  da  den  nye  kongl.  Be- 
villing til  Jens  Budtz  »at  dette  ham  saaledes  under  7de 
Junii  1776  forundte  Privilegium  didhen  maa  være 
extenderet,  at  alle  andre  der  i  Byen  skal  være  forbudne 
at  modtage  og  beverte  Reisende  og  Fremmende  (1)  for 
Betaling  uden  i  Markeds-  og  Sessions-Tider,  saalenge  han 
er  i  Stand  til  at  imodtage  alle  Reisende  og  beverte  dem 
saaledes,  at  ingen  Klage  derover  indløber.« 

Jens  Budtz  døde  i  1782,  59  Aar  gammel  og  blev 
begravet  i  Set.  Mortens  Kirke.  Hans  Enke,  Dorothea 
Kirstine  Bierring  synes  derpaa  at  have  lortsat  Forret- 
ningen et  Par  Aar,  men  solgte  da  Gaarden  med  Privi- 
legiet til  Peder  Abell.  Md.  Budtz  levede,  til  hun  blev 
65  Aar  gammel,  og  begravedes  den   15de  Jan.  1793. 


SM 


III.   Eftermanden  Peder  Abell. 

Denne  tog  d.  iste  Novbr.  1775  Borgerskab  i  Ran- 
ders som  Brændevinsmand  »efter  Admiralitetets  Tilladelse«. 
I  Brandtaksationsprotokollen  for  1781  er  ved  Jens  Budtz's 
tidligere  Gaard  gjort  en  saalydende  Vedtegning:  »Efter 
Magistr.  Indberetning  af  26de  Janvarii  1784  er  Bygningen 
Nr.  125^)  nu  Peder  Abell  tilhørende.«  Det  bemærkes, 
at  denne  havde  forøget  og  forbedret  Stedet.  Den  21de 
Oktober  1785  sendte  Abell  nedenstaaende  Ansøgning: 

Til  Kongen. 
Da  jeg  under  4de  Septbr.  dette  Aar  har  dristet  mig 
til  at  indgaa  til  Deres  Kongelig  Majestet  med  den  aller- 
underdanigst Ansøgning,  om  Postmester  Tienesten  ved 
Vacance  paa  lovlig  Maade  af  Deres  Majestæt  at  blive 
allernaadigst  henlagt  til  min  Gaard  med  meere  dens  Ind- 
hold, saa  tager  ieg  mig  allerunderdanigst  dend  Friehed 
hermed  at  indsende  de  paa  og  mig  med  Gaarden  tilkiøbte 
og  af  Deres  Kongelig  Majestet  allernaadigst  meddeelte 
Prevelegier,  at  samme  maatte  vorde  fornyede  paa  mit 
Navn  som  en  ny  Eyere  paa  den  Maade  og  saaledes  som 
Deres  Kongelig  Majestet  effter  forbemelte  min  allerunder- 
danigste Ansøgning  samme  mig  vil  tilstaae  enten  alt  eller 
noget  deaf.  —  At  disse  Previlegier  ey  før  til  Fornyelse 
er  vorden  indsendt,  der  til  er  følgende  Aarsager:  Jeg 
har  hidtil  vendtet  paa  en  kongelig  Forordning  angaaende 
een  ny  Indretning  med  Herbergeergaardene,  og  som  i  et 
Circulair  er  tilmeldt  dend  Tiid  værende  Giæstgiver  og 
nu  tillige  Postmester  Hans  Steenfeldt  i  Callundborg. 
Jeg  turde  des  aarsage  ey  heller  fremkomme  med  nogen 
Ansøgning  til  Deres  Kongelig  Majestet,  førend  min  Gaard 
var  i  saa  fuldkommen  og  complet  Stand  med  Meubler 
og  Effecter,  som  den  burde,  og  saaledes  som  en  Giæst- 
giver Gaard  kan  og  bør  være,  af  Frygt  for  nogen  ellers 


')  Dette  maa  vistnok  være  et  Husnummer  eller  mulig  kun  et 
Løbe  No.  i  Protokollen,  da  Byen  endnu  ikke  dengang  var 
matrikuleret. 


SIS 

enten  af  Misundelse  eller  andre  Aarsager  kunde  have 
noget  imod  mit  Andragendes  Rigtighed  at  indvende.  Og 
da  ieg  for  at  effter  leve  Deres  Kongelig  Majestets  aller- 
naadigste  Befaling  har  indrettet  min  Gaard  til  Giæstgiver- 
gaard  for  derved  at  have  Leve  Brød  til  mig  og  Familie, 
og  derfor  hensadt  min  Formue  i  Gaard,  Meubler  og  Ef- 
fecter,  bedes  derfor  om  en  naadig  Bønhørelse  af  Deres 
Kongelig  Majestets 

allerunderdanigste 

Peder  Abell.c 

Herover  afgav  Stiftamtmanden  følgende 

Allerunderdanigst  Erklæring. 
Ved  min  under  21de  f.  M.  allerunderdanigst  afgivne 
Erklæring  over  Ansøgningen,  som  Peder  Abell  i  Ran- 
ders paaberaaber  udi  den  af  ham  derefter  indgivne  og 
herved  allerunderdanigst  tilbagefølgende,  har  jeg  oplyst, 
at  bemeldte  Abells  beboede  Gaard  meget  vel  er  istand- 
sadt  og  giort  beqvem  til  Giæstgiverie.  —  Han  har  saa- 
ledes  opfyldt,  hvad  han  i  dette  Tilfælde  burde,  og  dette 
er  skeet  med  betydelige  Bekostninger,  foruden  hvad  han 
for  Gaarden  med  Privilegier  allerførst  har  betalt.  —  Det 
bliver  derfore  billigt,  at  benævnte  Privilegier  ved  den 
derpaa  allerunderdanigst  begiærte  Stadfæstelse  bevares  ved 
Gaarden  og  kommer  ham  tilgode,  hvilket  og  er  overeens- 
stemmende  med  dens  Privilegium  af  yde  Junii  1776. 

Aarhuus,  den  11*  November  1785. 
Allerunderdanigst 

O.  Høegh  Guldberg. 

Peder  Abells  Bevilling  er  dateret  den  2den  Decbr. 
1785.  Han  drev  nu  Gjæstgiveriet  nogle  Aar;  men  det 
har  maaske  ikke  kunnet  betale  sig;  thi  allerede  i  Som- 
meren 1793  ^^  ^^^  ^j^^  deraf,  og  det  følgende  Foraar 
tilbagesender  han  det  ham  givne  Privilegium  med  føl- 
gende Skrivelse: 


Si6 

Til  Det  Høy  Kongelig  Danske  Cancelie. 

I  forrige  Aar  i  Julij  Maaned  anmeldte  jeg  for  Hans 
Exellense  Hr.  Geheime  Raad  Guldberg  samt  Hr.  Justits 
Raad  Carøe,  at  jeg  strax  vilde  fratræde  Giæstgiveriet; 
jeg  blev  derpaa  overtalt  af  bemeldte  Hr.  Justits  Raaden  at 
beholde  det  til  denne  Tiid.  Den  17de  Januarij  d.  A.  jnd- 
gik  jeg  dereffter  med  miin  underdanigste  Ansøgning  om, 
hvor  jeg  skulde  aflevere  det  mig  allernaadigst  meddeelte 
Prevelegium;  men  da  jeg  ey  derpaa  har  erholdet  Svar, 
skal  jeg  underdanigst  bede  det  mig  ikke  unaadig  optages, 
det  jeg  herved  har  taget  mig  dend  underdanig  Friehed 
herved  at  indsende  det  mig  allernaadigst  meddeelte  Preve- 
legium, da  jeg  troede,  det  var  det  rette  Sted,  hvor  jeg 
havde  faaet  det,  med  allerunderdanigst  Taksiigelse  for  den 
Tiid  jeg  har  hafft  samme.  Det  er  ikke  Stolthed  eller 
Rigdom,  der  har  bragt  mig  til  dette  Skridt,  men  det  er 
sand  Nødvendighed.  Miin  Opførsel  angaaende  som  Giæst- 
giver,  derom  opfordrer  jeg  til  Vidnesbyrd,  saavel  Hans 
Kongelig  Høyhed  Cron[prin]tzens  Svite,  alle  Stiftamtmænd 
og  Amtmænd  saavel  i  Jylland  som  Fyhn,  der  alle  har 
logeret  i  mit  Huus,  og  ellers  alle  andre  Reysende,  at 
jeg  ey  alleene  har  beværtet  dem  vel  og  til  Fornøyeise, 
men  end  og  for  billig  BetaHng;  jeg  opfordrer  tilliige  miin 
foresadte  Øfrighed,  om  der  nogensinde  har  været  enten 
beføyet  eller  ubeføyet  Klage  over  mig  i  ald  den  Tiid,  jeg 
har  været  Giæstgiver.  Jeg  øndsker  de  Reysende,  i  Sær- 
deleshed de,  som  om  Natten  enten  med  agende  Post  om 
Vinteren  eller  anden  Leylighed  ankommer,  maatte  ved 
miin  Eftermand  nyde  Hige  saa  god  Pleye,  som  de  har 
nydt  hos  mig;  i  Henseende  til  miin  Gaards  Beqvemme- 
lighed,  da  er  jeg  forsikret,  der  ingen  er  bedre  i  Randers. 
Jeg  skal  underdanigst  bede,  at  denne  miin  her  yttrede 
Skriive  Maade  ey  unaadig  optages,  da  jeg  stedse  er  og 
henlever 

Randers,  d.  25de  April  1794. 

Een 

underdanig 

Tiener 

Peder  Abell. 


5^7 

Peder  Abell  døde  den  i6de  Juni  1805,  59  Aar 
gammel.  Han  nævnes  i  Dødsavertissementet  i  »Berl.  Tid.  c 
som  Brandinspektør  og  Købmand  i  Randers.  Efter 
Abells  Død  fik  Bygmester,  Møller  i  Værum,  Mathias 
Poulsen  Gaarden.  Han  solgte  i  1806  et  Stykke  Have- 
plads fra  den  til  Rasmus  Bagers  Enke  og  overdrog  ved 
thinglæst  Skøde  og  Købekontrakt  den  20de  Juli  1807  den 
hele  øvrige,  store  Ejendom  til  Kjøbmand  Fridrich 
Bendix  Aastrup  i  Randers. 


IV.   Et  20  Aars  Interregnum.   Kjøbmand,  Veier- 
mester  Rudolph  Mathiesen. 

I  hele  20  Aar  fandtes  der  nu  ingen  priviUgeret  Gjæst- 
givergaard  i  Randers,  og  de  Reisende  vare  atter  hen- 
viste til  at  finde  sig  i  de  Ulemper,  der  fulgte  af  at  skulle 
søge  sig  et  mere  tilfældigt  Logi  hos  Byens  Borgere.  Man 
indsaae  snart,  hvor  uheldige  disse  Forhold  vare,  og  den 
Ansøgning,  som  Rudolph  Mathiesen  indgav  til  Kongen 
i  1796,  samt  de  »Eligerede  Borgeresc  Erklæring  over 
Sagen  ere  det  bedste  Bevis  herpaa.  Mathiesens  Ansøg- 
ning lyder  saaledes: 

Til  KongenI 

At  man  nu  i  over  2  Aar  ingen  Giestgiver  Gaard 
har  haft  i  Randers  Kiøbstad  og  at  denne  Mangel  dag- 
lig beklages  af  fremmede  Rejsende  og  er  byrdefuld  for 
Borgerne,  som  ofte  nødes  til  at  modtage  disse,  naar  de 
efter  en  lang  Reise  i  ondt  og  haardt  Væir  have  forgiæyes 
hos  endeel  søgt  Logie,  er  en  bekiændt  Sandhed. 

Vanærende  synes  denne  Mangel  endog  at  være  for 
denne  formedelst  sin  fortrinlige  Opkomst  og  vidt  udbredte 
Handel  bekiendte  Bye.  Stædets  Magistrat  have  indseet 
det  og  gjort  sig  ald  Umage  for  at  formaae  een  af  Bor- 
gerne hertil;  men  deres  Bestræbelse  har  hidtil  været  for- 
giæves. 

^3 


Si8 

For  en  Gjæstgiver  udfordres  ej  allene  en  rummelig 
Gaard,  med  mange  dertil  udfordrende  Indretninger,  men 
end  og  endeel  Meubler,  og  endnu  en  større  Del  Sænge 
og  Sænge-Klæder,  hvis  Anskaffelse  udkræver  en  Capital 
at  henimod  et  Tusinde  Rigsdaler.  Manden,  som  sidder  i 
betydelig  Bedrift,  vil  ey  paatage  sig  denne  Uroe  og  Be- 
kostning, de  øfrige,  hvis  Formue-Omstændigheder  kunde 
tillade  denne  Etablissement,  ere  enten  icke  beqvemme 
hertil,  eller  formedelst  Alder  eller  andre  Omstændigheder, 
uskicket  hertil,  og  hertil  kommer,  at  Passagen  herigen- 
nem icke  er  saa  stærk,  at  en  Mand  kan  leve  af  Giæst- 
giveriet  allene,  men  dermed  maae  foreene  anden  Næring 
og  dette  giør  Opnaaelsen  heraf  saa  meget  meere  vanskelig. 

Alt  dette  uagtet  vedblive  Magistraten  og  Borger- 
skabet eenstemmig  at  urgere  paa  Oprettelsen  af  en  saa 
nødvendig  Giæstgiver  Gaard,  da  de  Reisende  og  Borger- 
skabet ved  dette  Savn  længe  nok  have  været  liidende. 

Jeg  eier  en  til  Giæstgiveri  beqvem  Gaard  paa  Byens 
reeleste  Gade,*)  og  driver  en  Næring,  der  nogenlunde 
kunde  tillade  mig  Oppasningen  med  Giæstgiveriet. 

Byens  Herrer  Eligerede  og  mange  andre  af  mine 
øfrige  Medborgere,  have  desaarsag  henvendt  dem  til  mig, 
og  anmodet  mig  at  paatage  mig  Giæstgiveriet.  Jeg  er 
heller  icke  u-villig  hertil,  men  de  forbemelte  derved  for- 
bondne  mange  Omkostninger  og  det  aarlige  Tab  ieg  vil 
faae  heraf,  giør  at  ieg  icke  uden  at  foreene  Fordeel  med 
Byrder  kan  paatage  mig  samme.  Jeg  ansøger  derfor  aller- 
underdanigst: at  Deres  Kongelige  Majestæt  allernaadigst 
vil  bevilge,  at  ieg  imod  strax  at  indrætte  min  iboende 
Gaard  til  Giæstgivergaard  maa  foruden  Giæstgiveries  sæd- 
vanlige Previlegier,  saasom  Befrielse  for  militaire 
Indqvartering  og  alle  Byens  publiqve  Bestillinger 
og  personelle  Byrder,  tillige  allernaadigst  forundes  For- 
sikring at  blive  Fostmæster  her  i  Byen,  naar  den  nu- 
værende Raadmand  og  Fostmæster  Stabell  maatte  afgaae  ^} 

*)  Det  var  det  daværende  Mat.  Nr.  6,  nu  Mat.  Nr.  lo  paa  Store- 
gade. I  1 812  solgte  Matliiesen  sin  meget  udstrakte  Hendom 
til  Søren  Glud  til  Vinderslevgaard  for  30,000  Rbdl. 

2)  Selv  om  Mathiesen  havde  opnaaet,  hvad  han  søgte,  vilde  Can- 
celliraad   Postmester  Johan   Henrich  Stabell    have    gjort    ham 


SI9 

og  min  Gaard  da  tillige  at  blive  for  bestandig  Postgaard, 
ligesom  nu  allereede  endeel  skal  befindes  i  S  i  æl  land, 
Fyen  og  Holsteen. 

Den  Fordeel  og  Lettelse,  en  saadan  Giæstgiver  Gaards 
Oprettelse  her  vil  have  for  Byen  i  Almindelighed  og  de 
Reisende  i  Særdeleshed,  lader  mig  haabe  allernaadigst 
Bønhørelse. 

Randers  Kiøbstæd,  Aarhus  Stift, 
d.  29de  July  1796. 

Allerunderdanigst 

Rudolph  Mathiesen. 

De  eligerede  Borgere  udtalte  sig  saaledes  an- 
gaaende  Sagen: 

Det  er  paa  vor  Anmodning  og  efter  Opmuntring 
af  Magistraten  at  vi  har  overtalt  Supplicanten  at 
paatage  sig  en  saa  byrdefuld  og  lidet  indrentende  Bie 
Næring. 

At  en  Giæstgiver  ikke  her  kan  deraf  leve,  veed  hele 
Byen,  da  Passagen  et  for  liden  og  dog  for  stoer,  at 
denne  ikke  kan  undværes.  Det  er  haanlig,  ja  skammelig 
for  en  Bye,  at  hertil  ankommende  Reisende,  enten  icke 
kan  faae  Logement  og  anstændig  Forflægning,  eller  og 
maae  tage  til  tacke  i  saadanne  Kipper  og  Huller,  som 
enhver  honetMand  ellers  ville  skamme  sig  ved  at  ind- 
træde udj.  Umuelig,  aldeeles  umuelig,  kan  denne  Mangel 
her  hielpes,  naar  Supplicanten  ikke  bønhøres;  med 
ham  anraabe  vi  allerunderdanigst  herom.  Han  ejer  en 
dertil  saare  beqvem  Gaard,  naar  den  bliver  indrettet,  og 
han  og  Hustrue  ere  hertil  meget  vel  skikkede,  og  hvorfor 
skulle  han  og  vi  ikke  nyde  allernaadigst  Bønhørelse,  da 
dette  Gode  er  tilstaaet  andre  Stæder  i  Sjælland,  Fyen 
og  Holsteen,  hvor  Passagen  er  saa  stærk  at  det  var 
mindre  fornøden  end  her. 


Ventetiden  lang.  Han  entlediges  nemlig  først  efter  gjentagne 
Ansøgninger  fra  sit  Embede  18 10  (>  Randers  Amts  politiske 
Avertissementstid  «  for  27de  Juli  18 10).  Stabell  døde  den  30te 
Jan.  1819. 

33* 


S20 

Denne  Bye  har  i  nogle  Aar  virket  saa  meget  til  dens 
Nøtte  og  Ziir  med  egne  Kræfter,  og  dog  viist  fortrinlig 
Hiælp  til  u-lykelige  Hændelsers  Husvalelse,  og  den  giver 
Staten  een  efter  dens  Størrelse  fortrinlig  aarlig  Indtægt, 
at  den  vist  ikke  ville  efterlade  naar  det  stoed  i  dens  Evne 
paa  anden  Maade  at  see  denne  Mangel  hævet,  uden  at 
behøve  dens  allernaadigste  milde  Regiæring;  men  da  dette 
icke  er  muelig,  saa  er  det  den  ansøger  at  maae  veder- 
fares lige  Naade,  som  dens  andre  Systre,  og  derpaa  tvivler 
den  ikke  et  Øyeblik. 

Randers,  d.  2den  Aug.  1796. 

Som  Byens  eligerede  Borgere: 
Hans  Chr.  Hansen.      R.  Welling.     Jacob  Friis. 
Mogens  Chr.  Boerup.      Hans  N.  Bay.      Finsteen. 

Skjøndt  de  eligerede  Borgere  anbefalede  Rudolph 
Mathiesens^)  Ansøgning  saa  varmt,  synes  der  aldrig 
at  være  kommet  Svar  paa  samme,  i  al  Fald  indeholder 
Rigsarchivet  ingen  Resolution  angaaende  denne  Sag.  En- 
hver »honet  Mand«  maatte  altsaa  endnu  i  mange  Aar. 
naar  han  »kom  som  Reisende  til  Byen  tage  til  tacke  med 
Kipper  og  Huller«  istedetfor  et  ordentligt  Logi.  Først  i 
1814,  da  »Borger  og  Indvaaner  Christian  Schmidt 
i  Nibe«  ansøger  Kongen  om  Privilegium  paa  et  Gjæst- 
giveri  i  Randers,  forbedres  Forholdene. 


V.   Gjæstgiver  Christian  Schmidt. 

Mandens  Ansøgning,  der  er  dateret  »Nibe  Kiøbstæd 
i  Aalborg  Amt,  den  24de  Februar  1814,  lød  saaledes: 

Til  Kongen! 
Randers  Kiøbstad  mangler,  ligesom  fleere  Kiøbstæder 
i   Jylland,    et     privilegeret    Giæsigiver-    og    Værtshuus, 

1)  Veiermester  Rudolph  Mathiesen  døde  den  9de  Aug.  1815,    57 
Aar  gammel  (Set.  Mortens  Sogns  Kirkebog). 


521 

hvor  Reisende  ubehindret  og  til  enhver  Tiid  kunne  faae 
Qvarteer  og  Beværtning;  jeg  kunne  have  Lyst  at 
etablere  mig  som  Giæstgiver  i  Randers,  da  min  Næring 
i  dette  Fag  her  i  Nibe  kuns  er  liden/)  men  naar  et 
ordentlig  Giæstgiverstæd  skal  indrettes  i  Randers,  hvor 
igiennem  Landeveien  gaaer  og  megen  Færsel  gives  med 
Reisende  og  især  Pakke-Posten,  udfordres  dertil  en  stor 
og  meget  beqvem  Gaard.  —  Jeg  maae  anmærke,  at  en 
Gaards  Indkiøb  i  Randers  er  saare  kostbar,  og  det  for- 
nødne Møblement  til  at  besætte  den  med  og  er  betj'de- 
lig;  jeg  kan  derfor  ei  see  mig  istand  til  at  nedsætte  mig 
som  Giæstgiver  sammestæds,  uden  at  det  tillige  aller- 
naadigst  tillades  mig  eene  udelukkende  at  modtage  og 
beværte  enhver  honet  Reisende  i  mindste  i  15  Aar;  skulle 
det  ikke  allernaadigst  kunne  tillades  mig,  indseer  jeg  mine 
anvente  store  Bekostninger  ikke  blev  erstattede,  og  enhver 
i  Randers  modtog  Reisende,  naar  den  fant  for  got,  og 
jeg  fant  følgelig  Skaaer  i  min  Næring. 

Jeg  ansøger  saaleedes  allerunderdanigst  Deres  Konge- 
lige Mayestæts  allernaadigste  Bevilling  paa  et  Giæstgiver- 
og  Værtshuus  i  Randers,  og  at  dette  Privilegium  ude- 
lukkende eene  tillades  mig  i  1 5  Aar,  saalænge  jeg  beviislig 
opfylder,  hvad  der  i  denne  Henseende  paalægger  (I)  mig. 

I  øvrigt  overdrager  jeg  mig  alle  de  Forpligtelser,  som 
indeholdes  i  Forordningen  af  5te  Marts  1695. 

Denne  min  Ansøgning  tilstilles  underdanig  Randers 
Amts  og  Byes  høie  Overøvrighed  og  Byens  velviise  Magi- 
strat til  gunstbehagelig  Erklæring. 

En  naadig  Bønhørelse  forventes. 

Allerunderdanigst 

C.  Schmidt. 

*)  Chr.  Schmidts  Bevilling  til  »at  holde  Giaestgiveri  i  sin  eiende 
Gaard  i  Nibe  samt  tillige  at  brygge  011  og  brænde  Brændeviin« 
er  først  udstædt  af  det  Danske  Cancelli  den  14de  Jan.  181 4, 
efter  at  han  den  22de  Okt.  181 3  havde  ansøgt  Kongen  om 
Privilegium  paa  et  offentligt  Herberg  der.  Naar  han  allerede 
den  24de  Febi.  181 4  søger  om  Gjæstgiver-Privilegium  i  Randers, 
synes  han  rigtignok  at  have  været  ganske  ualmindelig  utaal- 
modig.  Han  kunde  da  ikke  godt  vente  at  faae  en  storartet  Søg- 
ning allerede  i  den  første  Maaned. 


522 

Magistratens  Erklæring  over  Ansøgningen  har  føl- 
gende Ordlyd: 

Vedlagt  tilbagesendes  ærbødig  Borger  Christian 
Schmidt  af  Nibe,  hans  Ansøgning  om  at  forundes 
allernaadigst  Bevilgning  paa  at  nedsætte  sig  heri  Byen 
som  Giæstgiver  med  denne  vores  lige  ærbødige  Erklæring: 

Her  i  Randers  har  desværre  ikke  i  mange  Aar 
været  nogen  Giæstgiver,  saa  det  har  ofte  været  yderst 
vanskelligt  for  ankomne  Reisende  her  at  kunde  faae  Her- 
berge, Forfriskning  og  Opvartning;  det  var  derfor  saare 
meget  at  ønske,  at  der  dog  kunde  findes  een  Mand,  som 
har  ville  (I)  etablere  sig  som  Giæstgiver,  dog  uden  at 
ham  derpaa  blev  forundt  eene  Privilegium,  da  det 
lettelig  kunne  bane  Vej  til  vilkaarlig  Behandling,  naar  det 
ei  tillige  maatte  tillades  andre  at  nedsætte  sig  her  for  at 
bruge  den  samme  Næringsvei;  men  derimod  maatte  det 
ej  blive  Byens  Indvaanere  tilladt  at  modtage  fremmede 
Reisende  til  Logie,  med  mindre  de  enten  vare  af  deres 
Slægt  eller  Svogerskab  eller  og  gamle  Bekjendtere. 

Randers  Raadstue,  d.   ii.  Martz  1814. 
Stadfeldt.  Stabeli.  Bendixsen. 

Amtmanden  skriver  derpaa: 

Allerunderdanigst  Erklæring. 
Randers  Bye  har  i  flere  Aar  savnet  et  Giæstgiverie 
til  Reysendes  Huslye  og  Pleye.  De  Reysende  have  lidt 
meget  derved,  og  Magistraten  havt  megen  Ubehagelighed 
af  de  Rejsendes  billige  Klager.  Det  var  derfore  en  vigtig 
og  høystønskelig  Sag,  at  en  Giæstgiver  her  paa  Stædet 
blev  bosat;  dog  tør  ieg  ikke  anbefale  ham  til  et  ude- 
lukkende Privælegium,  i  det  mindste  kuns  for  4  til  5 
Aar;  men  i  øvrigt  i  Overensstemmelse  med  Randers 
Magistrats  hosfølgende  Erklæring. 

Randers  Amthus,  d.  21.  Mart]   1814. 

Allerunderdanigst 

F  0  n  S  S . 


S23 

Generalpostdirektionen  anbefaler  Sagen  i  Skrivelse  af 
23de  April  1 8 14  til  Danske  Kancelli  dog  saaledes,  »at 
Supplicanten  erholder  den  ansøgte  Bevilling  udelukkende 
i  5  Aar«.  Den  21de  Mai  opfordrer  Kancelliet  Randers 
Stiftamtmand  til  at  indhente  Schmidts  Erklæring,  om 
han  ønsker  Bevillingen  paa  5  Aar,  da  samme  da  kunde 
ventes  meddelt.  Den  2den  Juni  svarer  Schmidt  bekræf- 
tende, men  hører  i  længere  Tid  Intet  til  Sagen,  hvorfor 
han  den  20de  Juli  1814  skriver  saaledes  til  Magistraten 
i  Randers: 

»At  skiønt  høibemelte  Kollegium  ^)  ved  Skrivelse  til 
Stædets  Amtmand  under  21de  Maij  sidsti.  har  givet  mig 
Løfte  at  udelukkende  Bevilling  i  5  Aar  paa  Giæstgiveriet 
i  Randers  kunne  ventes  meddeelt  mig,  og  at  jeg  til 
den  Ende  havde  tilforhandlet  mig  en  at  Randers  be- 
kiente  største  Gaarde,  som  er  beqvemt  ind- 
rettet til  denne  Nærings  Vei,  saa,  da  jeg  alle- 
reede har  begynt  at  fungere  som  Giæstgiver  og 
dette  vel  ikke  kan  tillades  mig  at  vedblive  uden  den  om- 
melte  Bevilling,  ville  jeg  underdanig  udbede  mig  saadant.« 

Endelig  modtager  da  den  længselsfuldt  ventende 
Schmidt  Privilegiet,  der  er  dateret  den  2den  Sept.  1814, 
og  hvorved  »han  skal  være  tilforpligtet  gode  Logementer 
at  holde  samt  de  Rejsende  med  Mad,  01  og  Vin  til  deres 
Underholdning  forsyne«   og   holde  god  Vægt  og  Maal.^) 

Den  24de  Okt.  1814  lod  Stadshauptmand  og  Kjøb- 
ninnd  Friderich  Bendix  Aastrup')  thinglæse  Skjøde 


')   O:  Danske  Kancelli. 

')  I  Privilegiet  tales  der  om,   at  S.'s  Gaard  var  beliggende   »ved 

Havnen«   og  derfor  bekvem  for  Søfarende  og  andre  Reisende. 

Hvis  han  virkelig  har  drevet  Gjæstgiveriet  her,  kan  det  kun  have 

været  en  ganske  kort  Tid,  da  han  allerede  om  Efteraaret  181 4 

kjøber  en  anden  større  Gaard. 
^)  Han  døde  som  Krigsraad  den  lode  Decbr.  1830,  66  Aar  gammel. 


s  24 

paa  Gaarden  Nr.  410  i  Kirkegaden  til  Gjæstgiver  Chri- 
stian Schmidt,  saa  denne  Eiendom  fik  nu  atter  samme 
Anvendelse  som  i  Budtzs  og  Abells  Tid.  Forskjellige 
Bekjendtgjørelser  i  »Randers  Amts  Avis  og  Avertisse- 
mentstidende« for  de  faa  Aar,  i  hvilke  S.  drev  sit  Gjæst- 
giveri,  give  os  et  Indblik  i  Livet  der.  Den  i6de  Mai 
181 5  skriver  han  saaledes: 

»At  Konversationen  hos  mig,  fra  i  Dag  af,  alleene 
er  indskrænket  til  mine  Reisende  og  andre  Fremmede, 
og  at  følgelig  ingen  Billardspil,  Aftenspisning  etc.  her- 
efter ei  mere  finder  Stæd  hos  mig  for  indenbyes  Folk, 
bekiændtgiøres  herved.« 

En  Maaned  derefter  læses  i  samme  Blad: 

»Den  forhen  i  disse  Aviser  averterede  Billard  med 
Inventarium  staaer  endnu  usolgt  paa  Gjæstgivergaarden  i 
Randers  hos  C.  Schmidt.« 

Af  det  Ovenstaaende  sees,  at  Byens  Borgere  idet- 
mindste  i  Begyndelsen  af  Schmidts  Tid  havde  for  Vane 
at  søge  til  ham  og  da  vel  særligt  om  Aftenen  for  at  dis- 
kutere Nyt  fra  Byen  og  Landet  i  det  Hele.  Blandt  disse 
Borgere  var  en  ret  charakteristisk  Figur,  Boghandler, 
Danselærer  O.  G.  F.  Bagge*),  der  var  kommen  stærkt 
paa  Kant  med  Værten,  hvilken  sidste  skriver  saaledes 
offentligt  i  Jan.  18 16: 

Indsendt. 
Til  Advarsel  for  de  af  mine  ærede  Medborgere,  som 
beværter  saavel  Byens  som  udenbyes  Folk  med  Spise  og 
Drikke  etc.  ville  jeg  ikke  undlade  her  at  bekiendtgjøre:  at 
iblandt  de  Mennesker,  der  i  den  Tid,  jeg  har  boet  her, 
har  be.søgt  mit  Huus,  spiist  og  drukket  etc,  er  Bog- 
handler Bagge  her  i  Byen,  som,   da  jeg  nu  til  Nytaar 


*)  Se  om  ham  Aakjær:    Blichers  Livs  Tragedie  I,  48 — 73. 


525 

forlanger  vores  Mellemværende  opgiort,  istæden  for  at 
betale  mig  mit  Tilgodehavende,  giver  mig  og  mit  Bud 
et  meget  uanstændigt  og  ubeskedent  Svar;  kort,  i  det 
Heele  har  han  saaledes  teet  sig  imod  mig,  som  en  Mand 
jeg  med  Foragt  behandler  og  som  jeg  anseer  uværdig  til 
videre  at  fordre  til  Afregning;  overladende  i  øvrigt  ham 
og  dette  hans  Forhold  til  fornuftige  Menneskers  Om- 
dømme. 

Saadanne  Giæster, 

De  Ganen  læsker 

Og  Maven  mæsker  — 

Ret  som  en  Tærsker 

Propper  i; 

Kan  alt  fortære, 

Vil  Værten  lære 

Galanterie. 

Jeg  ham  vil  mindes 

Da  han  her  findes 

Udi  vor  Bye.  — 

Dog,  sode  Fa'r! 

Med  din  Guitar 

Du  intet  har, 

Og  altid  var 

En  klassisk  .  .  . 

O  fye! 

Randers,  den  4de  Jan.   1816. 

C.  Schmidt.« 

I  det  følgende  Blad  indrykker  Danselærer  Bagge  en 
lang  Redegjørelse.  Han  taler  om  »Mellemregning«  og 
siger,  at  det  »respektive  Publikum«  maa  dømme  om, 
hvorvidt  det  er  Schmidts  »onde  Gemyt«  eller  »Penge- 
trang«, der  har  dikteret  hans  Handlemaade.  Slutningen 
er  meget  charakteristisk  og  lyder  saaledes: 

»Den  øvrige  Snak  vedkommer  ei  Sagen.  Han  gjør 
Vers,  som  Æslet  spiller  paa  Lire,  og  har  jeg  virkelig 
villet  lære  ham  Galanterie,  som  han  siger,  er  hans  Recep- 


526 

sionsevne  derfor  saare  ringe;  thi  saa  grov  Tølper  har  nok 
i  lang  Tid  ej  besudlet  Hr.  Elmenhoffs  rene  Blad. 

Advare  for  ham  behøves  vel  heller  ikke;  thi  naar 
man  læser  hans  Avertissement,  og  saa  ovenikjøbet  seer  en 
tykhovedet,  langøret,  kodumstirrende,  pluskjævet,  bred- 
flabet  og  braknæset  Gjæstgiver,  skulde  jeg  neppe  tro,  der 
behøves  mere.  O.  G.  F.  Bagge.« 

I  1 817  fornøiede  man  sig  paa  forskellig  Maade  i 
Gjæstgiverens  Gaard.  I  Nvbr.  gav  det  »Steinerske  Skue- 
spillerselskab« Forestillinger  der,  og  den  6te  Dcbr.  læser 
man  følgende  Avertissement: 

»Med  høie  Øvrigheds  Tilladelse  vil  Undertegnede 
have  den  Ære  næstkommende  Mandag  den  8de  Dcbr., 
Eftm.  Kl.  ^  præcise,  hvis  Veirliget  tillader  det,  fra  Gjæst- 
giver Schmidts  Gaard  at  lade  3de  Luftballoner,  hvoraf 
den  ene,  efter  Blanchards  Maade,  haver  en  Gondol 
med  sig,  den  anden  forestiller  en  ærostatisk  Hund,  og 
den  3  die  en  Figur  i  menneskelig  Størrelse,  forestillende 
en  Mameluk.  Disse  Figurer  stige  alle  frie  op  i  Luften 
paa  eengang,  og  vil  give  et  behageligt  Syn  for  alle  Nær- 
værende. Foruden  den  dertil  udstædte  Subskriptionsliste 
ere  ogsaa  Billetter  dertil  at  bekomme  i  mit  Logie  hos 
Hr.  Wilhelm  Hansen  og  ved  Indgangen  for  i  Rbd. 
Stykket,  og  udbeder  jeg  mig  et  talrigt  Besøg. 

Paa  Søndag  og  Mandag  Aften  gives  mine  optisk- 
mekaniske Forestillinger  paa  Byens  Raadhussal  for 
sidste  Gang,  efter  den  dertil  udstædende  Plakat,  og  tak- 
ker jeg  for  det  Bifald,  Publikum  har  undet  samme. 

Joseph  Hoffmann, 
Mekanikus  fra  Brun. 

I  Okt.  1 819  læses  nedenstaaende  Bekjendtgjørelse : 

»Silhouetteur  Frantz  Liboreus  Schmidt,  som  har 
havt  den  Naade  at  silhouettere  hele  den  højkongelige  Fa- 
milie, er  ankommen  her  til  Byen  og  afklipper  enkelte 
Personer  for  2  Mk.  Stykket,  hele  Familiest}'kker  for  5  Rbd. 
Hans  Logie  er  hos  Gjæstgiver  Schmidt.« 


527 

Den  Skildring,  som  Bagge  giver  i  Slutningen  af 
sin  Artikel  af  Kontraparten  er  kun  meget  lidet  flatterende, 
og  »ondt  Gemyt«  har  Schmidt  vel  neppe  havt,  der- 
imod maaske  snarere  »Pengetrang«.  I  »Randers  Amts 
Avis  og  Avertissementstid.«  læses  i  i8ié: 

»Fredagen  den  5te  Juli  næstkommende  om  Eftm. 
Kl.  3  slet  bliver  ved  ofF.  Auction  i  Hr.  Gjæstgiver 
Schmidts  Gaard  i  Kirkegaden  her  i  Byen,  bortsolgt 
mod  kontant  Betaling,  en  saa  god  som  nye  holstensk 
Postvogn  med  Kalesche  i  god,  brugbar  Stand  og  tienlig 
til  straks  at  afbenyttes  til  Reiser;  og  ligesaa  en  mindre 
Postvogn,  ganske  nye,  med  2  Agestole;  hvilket  herved 
til  Liebhaberes  Efterretning  bekiendtgjøres  med  Tilføiende, 
at  bemeldte  Vogne  saaledes  daglig  er  til  Eftersyn  i  oven- 
bemeldte  Gjæs^ver  Schmidts  Gaard. 

Randers,  den  iste  Juli  181 6, 

Bendixsen, 

Auctions-Direaeur. 

Pengeforholdene  vare,  som  bekjendt,  i  de  Aar  meget 
vanskelige  her  i  Landet,  og  i  Decbr.  181 7  skyldte 
Schmidt  1000  Rbdl.  til  Proprietair  Thygesen  paa 
Randrup.  Pantet  var  Debitors  Gaard  paa  Kirkegade 
under  Matr.  No.  410  næstefter  5000  Rbdl.  S.  V.  paa  iste 
og  13000  Rbdl.  N.  V.  paa  2den  Prioritet.  Eiendommen 
var  vistnok  paa  den  Tid  derfor  saa  temmelig  »prioriteret 
til  Skorstenen«,  som  man  siger.  At  det  i  ethvert  Til- 
fælde stod  sig  daarligt  med  S.s  Pengesager,  faar  man  et 
bestemt  Indtryk  af  ved  at  læse  følgende  Bekjendtgjørelse 
i  »Randers  Avertissementstidende«  for  4de  April  181 8: 

»Mandagen  den  13de  dennes  om  Efterm.  Kl.  2  slet, 
bliver  i  Hr.  Gjæstgiver  Schmidts  Gaard  heri  Byen  ved 
offentlig  Auction  bortsolgt  en  stor  Del  Kakkelovne,  Borde, 
Stole,  Speile,  Skatoller,  Skabe,  Sængeklæder,  Lagener, 
Dækketøi,  70  Lod  forarbeidet  Sølv,  et  8  Dages  Stueuhr, 
en  Mahogny  Sopha,  en  stor  Vogn  med  Kalesche,  noget 


528 

Porcellain  og  en  Koe  m.  m.,  som  herved  til  Liebhaveres 
Efterretning  bekjendtgjøres. 

Randers,  den  3die  April  1818. 

Bendixsen, 
A  uctions-Direktieur. 

Som  det  synes,  var  det  allerede  i  181 8  forbi  med 
S. s  Virksomhed  som  priviligeret  Gjæstgiver;  thi  i  Set. 
Mortens  Kirkes  Gravskødeprotokol  nævnes,  at  »Raad- 
stuebud,  forhv.  Gæstgiver  Schmidt«  fik  Gravskjøde  ud- 
stædt  den  13de  Jan.  1819,  da  han  havde  mistet  sin  iste 
Hustru.  Han  har  altsaa  maattet  trække  sig  tilbage  til  en 
mere  beskeden  Stilling.  Alligevel  har  han  ikke  ganske 
kunnet  opgive  sit  gamle  Erhverv;  thi  vi  se  f.  Eks.,  at 
»priviligeret  Optikus  M.  Blumenreich  fra  Schwerin 
har  Logi  hos  Gjæstgiver  Schmidt«  i  April  1820.  Dette 
blev  et  slemt  Mærkeaar  for  S.,  thi: 

»Ifølge  vedkommende  Udlægshavers  Begjæring  bliver 
over  den  Giæstgiver  Schmidt  tilhørende  Gaard,  Mat.  No. 
410  paa  Kirkegaden  her  i  Byen,  afholdt  Auctioncr: 
iste  Fredagen  den  29de  Septbr.  d.  A. 
2den       —  »     13de  Octbr.      — 

3die       —  »     27de      —         — 

hver  Dags  Eftm.  Kl.  2. 

Gaardens  Bygninger,  som  bestaae  af  39  Fag  2  Etages 
Muur  og  Bindingsværk,  et  dito  Udhuus,  18  Fag  i  Etage 
og  I  Fjel-Halvtag,  10  Fag,  ere  beqvemt  indrettede  til 
Gjæstgiverie,  Handel  og  Brænderie.  De  tvende  første 
Auctioner  afholdes  paa  Raadstuen  og  den  3  die  i  Gaarden 
selv.« 

Randers,  den  29de  August  1820. 

Neckelmann.« 

Saa  læses  endvidere  følgende  Avertissement: 

»Torsdagen  den  2den  November  d.  A.  om  Eftm. 
Kl.  2,  begynder  Auctionen  over  de  Gjæstgiver  Schmidts 
Fallitboe  tilhørende  Løsøre,   bestaaende  af  Sængestæder, 


529 

Sængeklæder,  Borde,  Stole,  SchatoUer,  Skabe,  noget 
Dækketøi,  Kjøkkentøi,  en  Kobber  Gruekjedel,  Gaards- 
Redskaber  med  videre.  Auctionen  afholdes  i  den  af 
Schmidt  hidtil  beboede  Gaard  i  Kirkegaden  her  i  Byen. 
Randers,  den  21de  Octbr.   1820. 

Neckelmann.« 

Randers  Bys  Skifteret  bekjendtgjør  dernæst,  at  der 
holdes  Samlinger  paa  Raadstuen  i  Gjæstgiver  Schmidts 
til  Skifterettens  Behandling  opgivne  Boec  den  26de  Dcbr. 
1820  og  den  6te  Febr.  1821.  Boet  sluttedes  dog  først 
Onsdagen  den  24de  Oct.  1821.^) 

I  Novbr.  1820  kjøbte  Skolekommissionen  den  gamle 
Gjæstgivergaard  paa  Byens  Vegne  og  lod  den  indrette  til 
Lokale  for  den  Bay-Kirketerpske  Skole.  Disse  Ar- 
bejder udførtes  i  1821 — 22.  Formodentlig  af  gammel 
Vane  og  fordi  Gaarden  var  rummelig,  \edblev  man  at 
benytte  den  til  Skueplads  for  forskelligartede  Forestil- 
linger. I  »Randers  Amts- Avis  og  Avertissementstid.«  for 
den  Ilte  Decbr.  1820  læses  saaledes  følgende  ret  mor- 
somme Bekjendtgjørelse: 

»Med  kongelig  Tilladelse  har  Undertegnede,  som  til 
Staden  er  ankommen,  den  Ære  at  bekjendtgjøre  for  det 
ærede  Publikum,  at  Moyliæ  har  reist  i  det  hele  Europa 
og  adskillige  Stæder  i  Asien.  Paa  hans  Reise  har  han 
bekommet  tvende  Løver,  en  Løve  og  Løvinde,  af 
sjeldent  Udvortes,  som  her  i  Riget  endnu  ikke  har  været 
at  skue.  Ovenmeldte  Løver  ere  tamme  og  vel  afrettede. 
Løven  har  et  kort  Ansigt  og  et  stort  Hoved  og  er  be- 
dækket paa  det  halve  af  Kroppen  med  lange  Haar.  Løv- 
inden er  et  meget  mildt  Dyr,  undtagen  ved  Fødsel,  da 
er  hun  meget  farlig  og  grusom.  De  ere  begge  fødte  i 
Engelland,  men  deres  Stamme  er  fra  Bengalen;  de 
ere  eens  i  Alder,  hver  2  Aar  og  2  Maaneder  gi.  Skue- 
pladsen er  i  Gjæstgiver  Schmidts  Gaard;  de  ere  til  at 


1)   Raadstuebud  Chr.  Schmidt  døde  den  6te  Novbr.  1832,  44  Aar  gi. 


S30 

see  hele  Dagen.  Indgangs  Prisen  er:  første  Plads  2  Rbmk., 
anden  Plads  i  Rbmk.  NB.  Vi  anmode  herved  de  ærede 
Tilskuere  ikke  at  bringe  Hunde  med  sig,  hvilket  vilde 
være  skadeligt.  Kl.  3  om  Aftenen  faaer  de  Føde,  og 
Kl.  4  bliver  de  lukket  sammen  for  at  parres.  (Samme- 
steds sælges  hvide  Muus.)« 

Denelli  &  Moyliæ. 


I  samme  Blad  for  den  3die  Febr.  1827  skriver  den 
berømte  Linedanser  Roat^),  der  den  12te  Juni  samme 
Aar  fik  en  saa  sørgelig  Død: 

Tirsdagen  den  6te  Febr.,  ifald  Veiret  tillader  det,  vil 
Undertegnede  med  kongel.  allernaadigst  Tilladelse  have 
den  Ære  at  udføre 

den  store  Ascension 
paa  spændt  Linie  fra  Skolegaarden,  eller  den  saakaldte 
Peder  Abels  Gaard,  op  til  St.  Mortens  Kirketaarn. 
Billetter  til  Indgang  i  Skolegaarden,  hvorfra  Ascensionen 
bedst  vil  kunne  sees,  ere  endnu  indtil  Tirsdag  Middag 
at  erholde  for  3  Mk.  Stk.  i  mit  Logi  hos  Md.  Dahl. 
Det  nærmere  erfares  af  Placaterne. 

Chr.  Roat. 


Redaktionen,  der  nogle  Dage  forud  henleder  Op- 
mærksomheden paa  Kunstnerens  »forbavsende  Vovestykke«, 
siger:  »Rimeligvis  vil  han  ikke  savne  Tilskuere.« 


*)  Roat  var  godt  kjendt  i  Randers  fra  tidligere  Tid,  idet  han  i 
1813,  da  han  boede  hos  Bager  Stilling,  gav  Forestilling  i  Kunst- 
ridning og  Linedans  i  Forbindelse  med  Kuhn,  og  i  1819,  da 
han  lod  sig  se  i  Ridehuset  tilligemed  Price  og  sluttede  med  et 
Fyrværkeri.  Den  i6de  Febr.  1827  viste  Roat  sig  sidste  Gang 
i  Randers,  da  »den  gamle  Mad.  Rose,  en  Matrone  paa  72  Aar«, 
bar  ham  paa  Ryggen  op  ad  Linen  fra  Skolegaarden  til  Kirke- 
taamet. 


531 


VL   G}æ8tgiver  Andreas  RydeU. 

Endnu  skal  blandt  de  gamle  Gjæstgivere  i  Randers 
omtales  Andreas  Rydell.  Den  første  Gang,  jeg  har 
fundet  hans  Navn  nævnt,  er  i  1812,  idet  der  i  »Randers 
Amts  polit.  Avertissementstidende«  for  den  11  te  Novbr. 
det  nævnte  Aar  læses: 

»Hos  Skipper  Rodæl  boendes  paa  de  Østergrav, 
er  gode,  nylig  hjemkdmne  Spegesild  at  bekomme  til  bil- 
lig Pris.« 

Han  var  altsaa  oprindelig  Skipper  og  vedblev  at 
pløie  de  salte  Vover  i  det  mindste  nogle  Aar,  efter  at 
han  havde  begyndt  Virksomheden  som  Gjæstgiver.  1  Juli 
1 81 8  bekjendtgjør  han  saaledes,  at  han  »afgaaer  tilKjø- 
b en  havn  i  næstkommende  Uge  og  medtager  Fragtgods 
og  Passagerer,  man  behager  at  melde  sig  paa  Skibet  ved 
Bryggen,«  og  i  den  følgende  Maaned:  »Skipper  A.  Rydell 
afgaaer  herfra  til  Ltibeck  og  medtager  Fragtgods  og 
Passagerer;  anbefaler  sig  til  Dhrr.  Handlende.«  Den  iste 
Febr.  181 5  tog  han  Borgerskab  som  »Spækhøker  og  Gjæst- 
giver efter  Bevilling«.  Han  synes  saaledes  ikke  at  have 
havt  noget  kongeligt  Privilegium  at  støtte  sig  til.  *)  Capi- 
tain  Wagen  v.  Søderberg  lod  den  9de  Jan.  samme 
Aar  thinglæse  Skjøde  paa  9  Fag  Hus  af  Mat.  No.  éo8  *) 
paa  Torvegade  til  Skipper  Andreas  Rydell.  Han 
eiede  efterhaanden  forskellige  store  Eiendomme  i  Ran- 
ders, men  det  lader  til,  at  han  ikke  har  boet  i  den  her 


^)  I  Rigsarkivet  findes  ikke  heiler  noget  saadant. 

*)  Dette  var  oprindelig  en  meget  stor  Ejendom  (Hjømegaarden 
mod  Hovmeden  608  a  samt  de  sydligere  liggende  608  b  og 
608  c).  De  9  Fag  Hus  synes  derfor  kun  at  kunne  være  de 
nuværende  2  smaa  Ejendomme  mod  Torvegade,  Mat.  No.  349 
og  350   hvoraf  den  førstnævnte  grænser  til  t Hotel  Dagmar«. 


S32 

nævnte ;  i  ethvert  Tilfælde  træffer  vi  ham  faa  Aar  senere 
andre  Steder.    I  Febr.  1815  læses: 

»Da  jeg  har  truffet  Overeenskomst  med  et  sluttet 
Selskab,  saa  gives  for  Fremtiden  ingen  Beværtning  for 
andre  end  dette  Selskabs  Medlemmer;  Uvedkommende 
kan  altsaa  herefter  ingen  Adgang  tilstædes.  —  Selskabet 
ville  behage  at  give  Møde  hos  mig  næstkommende  Tors- 
dag den.  23de  Febr.  om  Aftenen  Kl.  6,  for  at  aftale  og 
forfatte  de  fornødne  Lovbestemmelser  for  samme,  ligesom 
og  til  samme  Tid  at  udnævne  Direktører. 

A.  Rydell.« 

Senere  staar  der: 

»Fredagen  den  12te  Mai  181 5  Kl.  7,  afholdes  Extra 
Generalforsamling  i  Klubben  Enigheden  hos  Hr.  Ry- 
dell.  Direktionen. 

Det  er  mig  ikke  kekjendt,  om  Forhandlingsproto- 
kollen for  Foreningen  endnu  existerer;  men  denne  sidste 
synes  ikke  at  have  svaret  synderlig  til  sit  Navn;  thi  alle- 
rede den  27de  Juli  181 5  maa  Gjæstgiveren  atter  lade 
høre  fra  sig: 

»Da  det  sluttede  Selskab  hos  mig  nu  er  ophørt,  saa 
skulle  jeg  ikke  undlade  at  bekiendtgiøre  for  mine  Vel- 
yndere og  Venner,  at  min  Billard  saavelsom  Keglebane 
daglig  og  til  enhver  Tid  staaer  aaben  for  enhver  honet 
Person,  som  maatte  ønske  sig  Adgang  til  samme.  Kegle- 
banen er  en  af  de  sieldne  i  Landet,  ganske  tillukket,  saa 
den  kan  afbenyttes  baade  Vinter  og  Sommer. 

Rydell.« 

I  1 81 6  nævnes  Rydell  endnu  som  »Smaahandler«. 
Han  eiede  dengang  Gaarden  Mat.  No.  454  i  Hovmeden 
(nu  Mat.  No.  362),  og  Gjæstgiveriet  drives  der.  Det 
følgende  Aar  lader  han  bekjendtgjøre : 

»Mandagen  den  25de  dennes,  Eftm.  Kl.  2  slet,  bliver 
efter  Hr.  Andreas  Rydeils  Begjering  afholdt  offentlig 


S3S 

Auction  i  og  over  hans  iboende  Gaard  No.  4J4  i  Hov- 
medegaden  i  Randers,  til  absolut  Bortsalg,  hvis  nogen- 
lunde antagelig  Bud  skeer.  Denne  Gaard  er  med  Hensyn  til 
dens  Beliggenhed  og  Indretning,  i  Særdeleshed  tjenlig  for 
en  Kjøbmand  eller  Gjæstgiver,  den  er  godt  vedligeholdt  og 
kan  modtages  næste  Flyttetid  paa  billige  Pengevilkaar. 
Randers,  den  4de  August  1817. 

Bendixsen, 
Auctions-Directeur. 

Danselærer  Bagge  havde  i  sin  Tid  som  Elev  af 
Prof.  Galeotti  været  Danser  ved  det  kgl.  Theater  og  gik 
altid  klædt  i  sort  Kjole,  i  hvis  Baglomme  Brændevins- 
flasken meget  hyppig  havde  Plads.  Der  var  ikke  Tale 
om  Overfrakke  selv  i  stærk  Kulde.  Hans  Boghandel 
havde  ikke  stort  at  sige,  men  han  rejste  ofte  omkring  for 
at  deklamere.  Bagge  søgte  til  Rydell,  da  han,  som  vi 
før  have  hørt  om,  blev  Uvenner  med  Chr.  Schmidt. 
Han  plejede  at  sige: 

»Hos  Rydell  faaer  jeg  Tavel,^) 
hos  Ringmacher*)  Snak, 
hos  Thygesen')  Tobak  c 

1)  En  fransk  Rødvin. 

*)  Christoph  Leonhardt  Ringmacher,  Konditor  og  Chocolade-Fa- 
brikør,  boende  hos  sal.  S.  Smiths  Enke,  Nr.  600  paa  »Torve- 
gaden« bekjendtgjør  i  Mai  181 5,  at  han  har  aabnet  et  »Nyt 
Etablissementc.  Han  anbefaler  blandt  andet  »alleslags  Kager 
efter  enhvers  Ønske  og  Behag,  med  forskellige  Opsatser,  saa- 
som  Templer,  Halvtempler,  Triumphbuer,  Æresporte,  Kanin- 
bjerge,  Pyramider,  Transparent  o.  s.  v.<  Kort  efter  erfares,  at 
man  desuden  hos  ham  kan  faae :  »Maraquino,  Osquabad,  Sellerie, 
Parfait-Amour,  engelsk  dobbelt  Bitter,  Gyldenvand,  Muskat,  Kram- 
bambuli,  Persico,  Biskop-Extract.  alt  i  Flaske-  og  Pæleviis  til 
billigste  Priser.«  Ringmacher  kjøbte  den  3 die  Jan.  1817  ved 
Auktion  Stedet  Mat.  No.  620  paa  Torvegade  (nu  Mat.  No.  259 
paa  Hjørnet  af  Middelgade  og  Apothekerstræde)  for  Prioritets- 
hæftelsen  1989  Rbd.  4  Mk.  13  Sk.  S.  V.  og  5600  Rbd.  N.  V. 

«)   Kjøbmand,  f  hv.  Kæmner  Peder  Thygesen,  død  den  jdie  April  1 864. 

U 


534 

Bagge  var  undertiden  endnu  mere  poetisk  stemt, 
hvorom  følgende  Vers  er  et  Vidnesbyrd: 

»Hi*.  Ringmach  er  har  en  herlig  Gris, 
den  synger  i  høje  Toner 
og  lever  flot  paa  Herrevis 
ved  Portvin  og  Makroner.« 

Herved  sigtede  Bagge  til  den  Kjendsgjerning,  at 
man  i  Byens  fineste  Konditorie,  hvor  Officererne  og 
Borgerne  søgte,  havde  en  Bøtte,  hvori  Slatterne  af  Vin 
og  Toddy  m.  v.  tilligemed  Affald  af  Kager  kastedes, 
hvilket  saa  alt  blev  givet  Grisen.  Desværre  har  Bagge 
ikke  optegnet  i  et  2det  Vers,  hvilke  Skandaler  Husdyret 
bedrev  paa  Grund  af  denne  Kost. 

Ligesom  vi  have  seet,  at  forskellige  Kunstnere  søgte 
til  Chr.  Schmidts  Gaard  for  der  at  give  Forestillinger, 
var  det  Samme  ogsaa  Tilfældet  med  Rydeils.  Den  5te 
Febr.   181 7  averteres  saaledes: 

»Keramaty,  som  for  nærværende  Tid  er  her  med 
en  Samling  udenlandske  Dyr  og  fremviser  samme  daglig 
i  Hr.  Rydeils  Gaard  hver  Eftm.  fra  Kl.  2  til  8.  An- 
befaler sig  det  ærede  Publikum  paa  det  bedste,  og  troer 
at  enhver  vil  finde  Fornøielse  i  at  see  disse  Kunststykker, 
som  samme  kunne  udføre.  Hans  Ophold  bliver  her  til 
i  Markedet.« 

I  Juni  1817,  medens  Rydell  endnu  boer  i  Hov- 
meden, skriver  han: 

»I  Mangel  af  Boutiqve  lader  jeg  udsælge  i  smaae 
Qvantiteter  i  Hr.  Krigsassessor  Aagaards  forrige  Boutiqve 
hos  S.  T.  Madame  Hansen,  boendes  i  Kirkegaden, 
følgende  Vare,  tildeels  nylig  hjemkomne.«  Der  anføres 
nu  en  Mængde  forskellige  Urtekramvarer,  og  til  disse 
slutte  sig:  »Keiserpiber,  Kridtpiber,  Skrivpapir,  Cicorie  og 
andet  mere.« 


S3S 

Den  15de  April  181 8  lader  Ryd  el  1  »i  hans  iboende 
Gaard  i  Hovmeden  —  formedelst  Forandring  af  Boe- 
pæl  ved  oflfentlig  Aucrion  bortsælge  endeel  Ind-  og  Udboec , 
der  nærmere  angives.  I  Slutningen  af  det  nævnte  Aar  er 
han  flyttet  til  Storegade  Nr.  7  (nu  Mat.  No.  11),  dog 
vides  det  ikke,  om  han  har  eiet  denne  Gaard. 

Nogle  Aar  efter,  nemlig  1827,  se  vi  Rydell  som 
Eier  af  Mat.  No.  609  og  610  (nu  Mat.  No.  348  paa 
Torvegade  »Hotel  Dagmart).  Denne  store  Gaard 
eiedes  indtil  1820  af  Birkedommer  J.  H.  Høeg,  der  den 
7de  Marts  det  nævnte  Aar  udbyder  den  saaledes  til  Salg: 

»Formedelst  at  jeg  efter  min  liden  Huusfamilie  finder 
min  iboende  Gaard  for  vidtløftig,  ønsker  jeg  snarest  mue- 
ligt  at  sælge  den.  Den  er  beliggende  paa  denne  Byes 
reelleste  Gade,  Torvegaden,  og  tæt  ved  Hovedtorvet, 
2de  sammenlagte  Gaarde,  No.  609  og  610,  for  faae  Aar 
siden  af  nye  opført,  bestaaende  af  17  Fag  2  Etage-Stue- 
huus  til  Torvegaden,  Egetømmer,  murede  og  malede 
Vægge,  i  underste  Etage  er  9  og  i  øverste  9,  vel  abterede 
og  indrettede  Værelser,  alle  gibsede  og  for  største  Delen 
malede,  med  Indkjørsel  og  gibset  Port.  og  under  Huset 
3  gode  Kjeldere,  og  i  Værelserne  9  Kakkelovne.  Kjøk- 
icenhusct,  8  Fag,  vel  indrettet  og  med  besparende  Comfur 
og  Kobberkjedel  i  Grue.  12  Fag  2  Etage  Baghus,  alt 
assureret  i  Brandkassen  for  5170  Rbd.  Sølv.  Har  over- 
flødig og  godt  Vand  i  Gaarden  tæt  ved  Køkkenhuset  og 
særdeles  rummelig  Gaardsplads  med  Udkjørsel  til  begge 
Sider  af  Gaarden,  hvilken  Gaards  Beliggenhed,  Bygning 
og  Indretning  svarer,  uden  at  sige  for  meget,  til  den 
største  og  honettestc  Families  Ønske  om  en  plaisant 
og  vel  indrettet  Boepæl,  er  underhaanden  at  faae  tilkjøbs, 
naar  Liebhabere  derom  snarest  muelig  ville  melde  sig, 
ellers  bliver  den  ved  en  eneste  Auction  stillet  til  absolut 
Bortsælgelse.c 

Meget  snart  efter  stilledes  Gaarden  til  Auktion  efter 
vedkommende    Udlægshavers    Begjæring    og    kjøbtes    af 

34* 


536 

Kammerherre  Fr.  von  Arenstorff  til  Overgaard,  der 
atter  udbød  den  til  Salg  i  1825. 

Andreas  Rydell  er  nu  Værten  i  Byens  mest  be- 
kjendte  Gjæstgiverie  i  en  meget  lang  Aarrække.  Han  var 
en  født  Svensker  og  beholdt  altid  noget  af  sit  Moders- 
maals  Accent.  En  høj,  stærkt  bygget  Mand  var  han: 
men  i  de  senere  Aar  af  hans  Liv  havde  han  den  Ulykke 
at  blive  apoplektisk,  saa  han  talte  med  tykt  Mæle,  og 
Tungen  hængte  noget  ud  af  Munden.  Naar  han  da  gik 
sin  lille  Tur  paa  Fortovet  i  Torvegade,  holdt  han  altid 
en  Finger  stift  ud  foran  sig,  hvad  der  gav  Drengene  An- 
ledning til  at  være  slemme  og  gaa  bag  ved  for  at  efter- 
ligne ham.  Rydeils  Hustru  var  Marie  Caroline,  født 
Andersen.  Hun  var  dygtig  og  energisk,  og  det  var 
væsentlig  hende,  der  styrede  Gjæstgiveriet,  især  da  Manden 
blev  gammel  og  svag.  De  havde  ingen  Børn,  kun  en 
Plejesøn,  som  hed  C.  V.  Sandberg  og  havde  Befor- 
dringsvæsenet  under  sig  i  Forbindelse  med,  at  han  drev 
Vinhandel.  Mad.  Rydell  udmærkede  sig  ved  sit  Omfang, 
der  var  saa  stort,  at  hun  altid  maatte  bestille  2  Pladser 
i  Theatret,  naar  hun  vilde  fornøie  sig  der. 

Gjæstgiveriet  laa  lige  paa  Hovedruten,  og  Deligencen 
fra  Aarhus  til  Aalborg  holdt  der  foran,  medens  He- 
stene bleve  skiftede,  og  Passagererne  varmede  sig  paa  en 
Kop  Kaffe  eller  en  Toddy.  Mangfoldi8:e  have  kjendt  de 
gamle  Gjæstgiverfolk,  og  mange  Gange  har  Latteren 
runget  i  deres  Stuer,  naar  den  bekjendte  Lieutenant 
Wurtzen  her  fortalte  sine,  ofte  ikke  saa  lidt  tvetydige 
Historier  for  sine  Kammerater  og  Byens  Borgere,  der 
gjerne  samledes  om  ham. 

Forhenværende  Gjæstgiver  Rydell  døde  den  3 die 
Marts  1839,  84  Aar  gammel,  hans  Enke  levede  til  den 
30te  Decbr.  1863  og  blev  80  Aar. 


S37 

Endnu,  da  jeg  skriver  dene  i  1907,  bestaar  den 
gamle  Gjaestgivergaard  paa  Torvegade ;  men  Tiden  er  en 
anden  end  den,  jeg  har  skildret  ovenfor.  Deligencen  er 
nok  forlængst  hugget  til  Pindebrænde,  de  smaa  Vinduer 
ere  afløste  af  Spejlglasruder,  kun  ganske  Enkelte  kunne 
endnu  huske  Wiirtzens  Historier,  og  unge,  driftige 
Hotelfolk  ere  dragne  ind  der,  hvor  gamle  Rydell  sled 
sine  sidste  Aar  hen  siddende  i  sin  Lænestol. 


Erindringer  fra  Mors  1834 — 36. 

Af  Pastor  emer.  A.  Thaning. 


Pastor  A.  Thaning  er  født  paa  Vemmetofte  i  Sælland  d.  1 1 . 
December  1805 ;  han  var  Sognepræst  til  Dragstrup  og  Skallerup  paa 
Mors  1834 — 36,  og  derefter  i  en  lang  Aarrække  Præst  paa  Sælland, 
hvor  han  døde  d.  16.  Maj  1890.  Sine  Erindringer  fra  sit  første 
Præstekald  nedskrev  han  i  sit  83.  Aar  paa  Opfordring  af  en  yngre 
Ven.  Det  efterfølgende  er  et  Uddrag  af  disse  Optegnelser,  der  nu 
tilhører  hans  SWgersøn,  fhv.  Overlærer  Th.  J.  Hansen  i  København. 

I.    Præsternes  Titler  i  Mands  Minde. 

I  Dragstrup  og  Skallerup  havde  der  stedse  været  et 
godt  Forhold  imellem  Præst  og  Menighed,  og  Præsterne 
mindedes  og  omtaltes  med  Glæde  og  Kærlighed. 

De  ældste  i  Menigheden  erindrede  seks  Præster  før 
mig,  og  det  var  ret  mærkeligt,  hvorledes  de  betitlede 
Præsterne.  Den  ældste,  der  mindedes,  Johan  Thestrup 
(fra  1 73 1  til  1 76 i),  kaldtes  Hr.  Johan,  alene  ved  For- 
navn; den  næste,  Provst  Peder  With  (1761 — 1794),  kaldtes 
med  begge  Navne,  Hr.  Peder  With;  den  næste  og  de 
efterfølgende  blot  Hr.,  som  Hr.  Weytorp  (1794— 1804), 
Hr.  Schor  (1804 — 1823). 

Kun  et  Par  enkelte  gamle  Mænd  erindrede  Hr.  Jo- 
han, og  de  omtalte  ham  som  en  meget  venlig  gammel 
Mand,  der  holdt  meget  af  Børn,  hvorfor  disse  ogsaa  holdt 


539 

meget  af  ham  og  viste  ham  deres  Kærlighed  ved  om 
Foraaret  saa  tidligt  som  muligt  at  bringe  ham  Vibeæg 
som  han  gjorde  meget  af;  de  kappedes  om,  hvem  der 
kunde  bringe  ham  de  første  i  Huen. 

Provst  With  havde  gjort  sig  fortjent  af  Kaldet  ved 
at  bygge  Stuelængen  meget  smukt  og  godt  op  efter  de 
Tiders  Lejlighed  og,  saa  vidt  jeg  kunde  erfare,  uden 
Gæld  paa  Kaldet.    Han  var  en  velstaaende  Mand. 

Hr.  Schow,  som  de  forøvrigt  havde  i  kær  Erindring, 
vare  de  meget  vrede  paa,  fordi  han  var  den  første  af 
Kaldets  Præster  siden  Reformationen,  der  havde  søgt  For- 
flyttelse. De  bebrejdede  ham,  at  han  havde  bragt  >æ 
Kald«  i  Vanrygte,  saa  at  de  herefter  ikke  vilde  beholde 
nogen  Præst,  førend  de  fik  en,  som  ingen  andre  vilde 
have.  lOg  hvad  vilde  han  saa,  Hr.  Schow,  da  han 
flyttede  fra  os?  Hvad  vilde  han?  Da  han  kom  her,  var 
han  saa  pisten  (bleg  og  gul)  og  saa  tar  (mager),  at  det 
var  en  Ynk  at  se,  og  inden  han  forlod  os,  var  han  saa 
tyk  som  en  Tønde.  Hvad  vilde  han  mere?«  Saaledes 
ytrede  en  gammel  Gaardmandskone  sin  Uvilje  over  hans 
Flytning. 

2.    Vel  paa  Vesterbro  to  Gange,  men  ej  i 
København. 

Sognefogden  fortalte  engang,  at  han  to  Gange  havde 
været  ved  København,  men  aldrig  i  København. 

Da  jeg  forlangte  Forklaring  over  denne  Gaade,  for- 
talte han  videre,  at  han,  førend  han  blev  Gaardmand, 
havde  givet  sig  meget  af  med  at  handle  med  Kreaturer. 
To  Gange  havde  han  selv  fulgt  med  Driften  og  opholdt 
sig  paa  Bjørnsdal  paa  Vesterbro  for  at  forhandle  dem. 
Han  havde  da  maattet  opholde  sig  derinde  adskillige 
Uger,  havde  været  lige  ved  Vesterport  og  tittet  ind  i 
Byen;   men  at   gaa  ind  i   Byen   havde   han   ikke  vovet. 


$40 

Han  havde  frygtet  Byen  som  et  Sted,  hvor  man  ej  kunde 
undgaa  at  blive  bestjaalet,  bedraget  eller  paa  anden  Maade 
komme  i  Ulykke,  saa  snart  man  vovede  sig  derind.  Han 
var  vendt  tilbage  til  Jylland  lige  saa  ubekendt  med  Byen, 
som  da  han  kom  derover.  Hvad  skal  man  nu  mest  for- 
undre sig  over  eller  beundre:  Mandens  Frygt  eller  hans 
Kraft  til  at  modstaa  Fristelsen? 

3.  Rejse  til  Hest  fra  Mors  til  Nørre-Sundby. 
En  Gaardmand  i  Vester-Jølby  havde  for  en  Del  Aar 

siden  gjort  en  Forretnhigsrejse  til  Nørre-Sundby  lige  over 
for  Aalborg  og  udført  denne  Tur  til  Hest.  Det  var  uden 
Tvivl  hans  Livs  vigtigste  Begivenhed;  thi  han  fortalte 
ofte  om  den  med  megen  Vigtighed;  men  i  hele  Be- 
skrivelsen forekom  der  ikke  et  Ord  om  ham  selv,  om 
hvorledes  han  befandt  sig,  hvad  han  saa  og  oplevede, 
men  ene  og  alene  om  Hesten,  hvor  og  hvor  tidt  den 
bedede,  hvad  den  aad  her,  hvad  den  drak  dér,  hvor  den 
iaa  paa  hele  Rejsen  frem  og  tilbage.  Jeg  fik  ret  Respekt 
for  Traditionen;  thi  Fortællingen  lød,  de  Gange  jeg  høne 
den,  bestandig  ens  med  den  punktligste  Nøjagtighed.  Den 
kunde  ej  være  sikrere,  om  den  var  prentet. 

4.  De  brune  Heste  skulde  skifte  med  et  Par 

sorte. 
Gaardmand  Niels  Støvring  i  Thorup  blev  anbefalet 
mig  af  Pastor  Danæus^)  som  en  dygtig  og  paalidelig 
Hjælper  ved  Indkøb  af  Kreaturer  og  Heste.  Han  var 
straks  villig  og  blev  befunden  tro.  Han  købte  mine  første 
Køreheste,  et  Par  udmærket  smukke  blankbrune  Heste 
for  120  Rigsbankdaler.  Jeg  anfører  Prisen,  fordi  den  nu 
lyder  som  en  Fabel.    De  var  da  fem  Aar  gamle,   og  jeg 


1)   Forfatterens  Fonnand  i  Embedet. 


S4I 

beholdt  dem  til  bestandig  Tilfredshed  i  i8  Aar;  da  lod 
jeg  dem  takke  af  og  faa  Naadsenskuglen. 

Aaret  efter  at  Niels  Støvring  havde  købt  mig  disse 
Heste,  kom  han  til  mig  og  sagde,  at  han  nu  havde  en 
Køber  til  mine  brune  og  et  Par  sone  til  mig  igen.  Jeg 
skulde  have  200  Rbd.  for  dem  og  give  120  Rbd.  for  de 
nye,  samme  Pris,  som  jeg  havde  faaet  de  brune  for.  Jeg 
blev  yderlig  forbavset  over  dette  Forslag  og  sagde,  at  det 
aldrig  kunde  falde  mig  ind  at  sælge  dem;  jeg  var  over- 
ordentlig vel  tilfreds  med  dem.  Hans  Forbavselse  over 
min  Vægring  var  vist  lige  saa  stor  som  min  ved  hans 
Proposition.  Han  sagde,  at  saaledes  gjorde  man  altid;  jeg 
kunde  jo  spørge,  hvem  jeg  vilde  blandt  mine  Kolleger 
derovre.  Nu  tilbød  der  sig  en  gunstig  Lejlighed  til  at 
tjene  en  god  Opgæld.  Her  var  en  Kommissionær  til 
Indkøb  af  Heste  til  det  italienske  Rytteri,  og  den  Lejlig- 
hed maatte  man  gribe.  Jeg  vedblev  min  Vægring  og  er- 
klærede, at  det  ikke  engang  kunde  nytte,  om  jeg  vilde; 
thi  min  Kone  vilde  ikke  lade  mig  opgive  disse  Heste, 
som  hun,  der  var  meget  ængstelig  for  at  køre,  havde 
faaet  fuld  Tillid  til.  Den  gode  Niels  Støvring  blev  helt 
fornærmet,  men  maatte  dog  lade  mig  raade;  men  han 
har  vist  ikke  anset  mig  for  meget  kløgtig. 

Den  samme  brave  Mand  havde  en  eneste  Søn  paa 
seks  Aar.  Denne  blev  angreben  af  en  meget  farlig  Hals- 
syge*  og  hans  Tilstand  var  helt  betænkelig.  Jeg  sai  til 
Familien  og  opfordrede  dem  paa  det  indstændigste  til  at 
søge  Lægehjælp.  De  undrede  sig  meget  over  dette  For- 
slag og  sagde:  »Lægehjælp  til  et  Barn,  det  søger  man 
aldrig;  det  var  jo  at  gribe  ind  i  Vor  Herres  Raade- 
rum.c 

Jeg  undlod  ikke  at  søge  at  forestille  dem  deres  vrange 
Begreb  og  at  bebrejde  dem  deres  Ligegyldighed,  som  jeg 
ligeud  kaldte  det.  Til  deres  store  Sorg  mistede  de  Sønnen, 


542 

og  jeg  tror  nok,  at  de  bag  efter  fortrød,  at  de  ikke  havde 
fulgt  min  Opfordring  til  at  gøre,  hvad  der  kunde  gøres, 
i  Haab  om  Guds  Velsignelse,  om  det  var  hans  Vilje,  at 
Barnet  skulde  leve. 

5.    To  Mænd  af  vort  Kontingent  i  Frankrig. 

Iblandt  mine  Sognefolk  var  der  to  Mænd,  der  havde 
været  med  i  det  danske  Kontingent  i  Frankrig  efter  Na- 
poleons Fald.  Det  var  et  Par  flinke,  smukke  Mænd  til 
at  repræsentere  danske  Soldater  i  Udlandet;  de  havde 
begge  staaet  i  det  smukt  uniformerede  2det  jydske  Regi- 
ment. Den  ene  af  dem  var  Tækkemand  og  havde  be- 
varet saa  meget  af  sin  Kyndighed  i  Fransk,  at  han  altid 
talte  Langhalmskærvene,  naar  de  kastedes  op  til  ham,  paa 
Fransk,  og  hans  un,  deux  o.  s.  v.  lød  vist  til  stor  For- 
nøjelse for  de  tilstedeværende,  og  Folkene  samledes  stedse 
om  ham  under  hans  Arbejde,  naar  de  om  Middagen  kom 
ind  for  at  faa  deres  Und  en  (efter  Udtalen  Ujen). 

Den  anden  hed  Anders  Jeppesen  og  var  Husmand 
i  Thorup.  Han  fortalte,  at  deres  Oberst,  Bulow,  havde 
været  Mandskabet  til  stor  Hjælp  til  at  bjerge  sig  i  det 
fremmede  Sprog.  Han  havde  sørget  for.  at  hver  Mand 
havde  faaet  en  lille  Bog,  som  indeholdt  Navne  paa  de 
almindeligste  Ting  paa  Fransk,  med  Udtalen  ved  Siden 
og  desuden  Oversættelse  paa  Dansk.  Han  raadede  dem 
til,  at  de,  naar  de  vilde  vide,  hvad  en  Ting  hed  paa 
Fransk,  skulde  pege  paa  den  og  spørge:  »Comment 
s'appelle?«  De  fleste  vare  paa  den  Maade  snart  komne 
efter  det.  Han  roste  Franskmændene  som  meget  flinke 
og  medgørlige,  men  sagde,  at  de  let  kunde  blive  hidsige 
og  da  fare  op  som  en  Top.  Dette  viste  sig  ikke  saa 
sjældent  ved  Dansegilder.  Pigerne  syntes  bedre  om  de 
raske  danske  Valtser  end  om  de  franske  Kontradanse  og 
Danse   paa  langs,    og  foretrak   ogsaa  danske   Kavallerer, 


543 

hvorved  de  franske  blev  jaloux.  De  franske  Piger  vare 
vakre,  muntre  og  livlige,  og  at  han  ikke  var  gaaet  skudfri 
for  disse  Egenskaber,  saa  jeg  Bevis  for,  da  jeg  sagde  ham 
Farvel  for  at  rejse  til  Sælland.  Han  viste  mig  da  nogle 
simple  Guldsager  af  meget  ringe  Karat,  Ørenringe,  en 
Fingerring,  en  Brystnaal,  som  øjensynlig  havde  været 
Minder  om  en  Forbindelse  med  en  fransk  Pige,  der 
enten  var  hævet  allerede  tidligere  eller  muligvis  var  bleven 
det  ved  hans  Hjemrejse.  Jeg  forklarede  ham,  at  disse 
Sager  vare  meget  ubetydelige  i  Guldværdi,  og  da  jeg 
maatte  antage  dem  for  ganske  uskadelige  for  hans  egen 
og  hans  Hustrus  Fred,  raadede  jeg  ham  til  fremdeles  at 
gemme  dem.  Han  mindedes  mange  franske  Ord  og  Tale- 
maader  og  udtalte  dem  meget  rigtigt.  De  franske  Navne, 
syntes  han,  vare  meget  besynderlige,  og  han  nævnede 
med  Forundring  Karlens  og  Pigens  Navne  i  den  første 
Gaard,  han  opholdt  sig  i,  José  og  Babette. 

Jeg  spurgte  ham,  hvad  han  blev  kaldt  derovre,  og 
fik  ogsaa  Besked  herom,  men  mindes  den  desværre  ikke. 
Hans  Navne  vare  meget  forvanskede,  husker  jeg  nok. 
Det  var  ikke  gaaet  ham  bedre  end  en  Karl  fra  Vemme- 
tofte-Egnen, der  havde  været  med  Kontingentet  som  Husar. 
Han  hed  Lars  Mathiesen,  men  blev  kaldet  Baptist,  saa 
længe  han  var  i  Frankrig. 

6.  Kan  Præsten  vise  igen? 
Der  boede  en  Mand  i  et  af  Nabosognene,  som  hed 
Jens  Skrædder,  der  blev  meget  benyttet  i  Præstegaarden ; 
det  var  dog  ikke  som  Skrædder,  men  som  Murmester. 
Denne  Mand  spurgte  mig  engang  for  ramme  Alvor,  om 
jeg  kunde  vise  igen.  Da  jeg  spurgte,  hvorledes  han  kunde 
falde  paa  saa  dumt  et  Spørgsmaal,  svarede  han,  at  han 
ej  vidste,  hvad  de  unge  Præster  kunde  i  den  Henseende; 
men    at   de   gamle    kunde   det,    det   troede    han   ganske 


$44 

sikken,  og  han  havde  selv  set,  at  Provsten  i  Karby  kunde 
det.  Han  havde  selv  set,  hvorledes  denne  havde  opdaget 
et  Tyveri  i  Præstegaarden  ved  denne  sin  Videnskab,  som 
han  kaldte  denne  Evne.  Og  kunde  han  ellers  lade  Præste- 
gaardens  Blegetøj  hver  Forsommer  ligge  ude  paa  Skrænten 
langs  med  Fjorden  uden  Vagt? 

Jeg  vilde  naturligvis  ikke  disputere  med  Manden  om 
en  Sag,  som  jeg  havde  erklæret  for  en  Umulighed.  Men 
da  jeg  snart  efter  kom  til  Provsten,  fortalte  jeg  Historien 
og  spurgte  ham,  om  han  vidste,  at  Folk  paa  Øen  havde 
denne  Tro  om  ham.  Han  erklærede,  at  han  vel  vidste 
det,  og  at  det  var  paa  denne  Tro,  at  han  byggede  sin 
Dristighed  til  at  lade  Gaardens  Blegetøj  ligge  frit  ude 
paa  Fjordskrænten.  Han  fortalte,  hvorledes  han  havde 
erhvervet  sig  denne  Tiltro. 

Da  han  for  mange  Aar  siden  byggede  Præstegaarden 
og  holdt  mange  Haandværksfolk  og  Haandlangere  samlede, 
hvem  han  paa  en  enkelt  Mand  nær  alle  kendte,  blev  der 
en  Dag  nogle  Sølvskeer  borte  i  Køkkenet.  Saa  snan 
Præsten  hørte  dette,  gik  han  straks  ud  til  Folkene,  som 
allesammen  sad  og  spiste  deres  Middagsmad.  Han  gik 
nogle  Gange  op  og  ned  imellem  dem  og  fikserede  hver 
især  med  et  kraftigt  Blik,  idet  han  gik  forbi.  Han  mærkede 
da,  at  den  ene  Mand,  som  han  ikke  nøje  kendte,  skulede 
og  saa  noget  beængstet  ud.  Han  standsede  derfor  pludselig 
ved  ham  og  sagde  med  en  stærk  Stemme:  »Du  har 
taget  Sølvskeerne.  Hvor  har  du  lagt  dem? c  Fyren  blev 
som  lynslaaet,  bekendte  straks  og  viste,  at  han  havde 
gemt  dem  i  et  Stengærde.  Han  blev  straks  afskediget 
med  en  alvorlig  Straffeprædiken,  men  ikke  sagsøgt,  i  Siden 
den  Tid  have  Beboerne  haft  den  faste  Tro,  at  jeg  kan 
vise  igen.  Jeg  har  aldrig  paastaaet,  at  jeg  kan  det;  men 
jeg  har  heller  ikke  nægtet  det.  c 

Men  Jens  Skrædder  var  ikke  alene  Murmester.    Han 


S4$ 

besad  ogsaa  andre  Dygtigheder.  Saaledes  støbte  han  Bly- 
plader til  Reparation  af  Kirketage;  men  især  havde  han 
et  stort  Ry  for  at  kunne  kurere  Kør  og  Stude  for  en 
Sygdom,  der  var  temmelig  gængs  paa  Morsø.  Jeg  erindrer 
ikke,  hvad  Sygdommen  kaldtes.  Den  bestod  i  Knuder 
under  Huden  paa  Halsen.  Naar  disse  Knuder  kom  paa 
•Luftrøret,  var  Sygdommen  farlig,  ja  dødelig,  hvis  der 
ikke  forsøgtes  Hjælp  i  Tide.  Jens  Skrædder  hævede  da 
Sygdommen  ved  at  læse  over  den  syge  Stud,  altid  af- 
sides med  Studen.  Men  jeg  har  ham  mistænkt  for,  at  han 
foruden  Trylleformularen  brugte  andre  kraftigere  Midler. 
I  Almindelighed  hævedes  Sygdommen,  i  alt  Fald  reddedes 
Studen;  men  dersom  Sygdommen  havde  faaet  formegen 
Magt,  var  der  ikke  andet  Raad  end  at  slagte  Dyret  snarest 
muligt,  da  det  ellers  hurtigt  afmagredes. 

7.  Den  fremmede  fattige  skulde  dog  have 
en  Smule. 
Peder  Svenningsen,  en  ældre  Gaardmand  i  Thorup, 
var  en  meget  gemytlig  og  frittalende  Mand.  Tienden 
var  endnu,  da  jeg  kom  til  Kaldet,  løs,  og  der  skulde 
enten  akkorderes  eller  tælles.  Det  sidste  vilde  Beboerne 
nødig,  og  Præsten  ogsaa,  da  det  var  forbundet  med  ikke 
ringe  Ulejlighed.  Straks  efter,  at  jeg  var  kommen  over, 
maatte  der  holdes  et  Møde  med  Tiendeyderne,  da  Høsten 
var  nær  for  Haanden.  Ved  dette  Møde  paastod  Pastor 
Danæus,  at  Peder  Svenningsen  skulde  give  nogle  Skæpper 
Byg  mere  i  Tiende,  da  hans  Sæd  stod  saa  ualmindelig 
lovende.  Jeg  kunde  jo  ikke  andet  end  holde  med  Danæus. 
Peder  Svenningsen  var  villig  til  denne  Forhøjelse,  men 
ytrede:  iDet  bliver  jo  længer  jo  værre,  sa'  Konen,  hun 
fik  den  fjerde  Mand.«  Endskønt  jeg  vel  mærkede,  at  han 
sigtede  til  den  nye  Præst,  som  just  var  den  fjerde,  han 
havde   haft   med   at  gøre,    tog  jeg  dog   det  Parti   at  le 


S4é 

med  Danæus  over   denne  Allusion,  som  blev  fremført  i 
al  Godmodighed. 

I  1833  den  9de  August  ødelagde  Stormen  største 
Delen  af  Sæden  paa  Øen.  Sogneraadet  samledes  da  straks 
efter  Høst  for  at  tage  Bestemmelse  angaaende,  hvad  der 
var  at  gøre  med  Hensyn  til  de  fattiges  Forsørgelse.  Det 
blev  da  forestillet  mig  af  flere  af  Sogneraadsforstander- 
skabets  Medlemhier,  at  vi  for  i  Aar  for  desto  bedre  at 
kunne  sørge  for  vore  egne  fattige  skulde  opgive  at  give 
fremmede  fattige  Almisse  og  derimod  lade  hven  Sogn 
eller  Pastorat  sørge  for  sine.  Herpaa  vilde  Peder  Sven- 
ningsen, som  ogsaa  var  i  Forstanderskabet,  ikke  indlade 
sig,  »Mas  kan  da  ikke  lade  dem  gaa  sin  Dør  forbi  uden 
at  faa  noget.  En  bitte  Krumme  skulde  de  have.«  Da 
man  trængte  paa  ham  for  at  faa  Orden  i  Sagen,  sagde 
han:  »Det  vil  jeg  sige  jer,  at  det  ikke  nytter,  at  jeg 
siger  ja;  for  Maren  (det  var  hans  Kone)  hun  gør  det  ikke.« 

8.  Hvor  skal  Brønden  være? 
Ved  Vester-Jølby  Præstegaard  var  der,  da  jeg  kom 
derover,  en  daarlig  og  m^et  uheldigt  beliggende  Brønd. 
Jeg  bestemte  mig  derfor  til  første  Sommer  (1833)  at  lade 
grave  en  anden  Brønd  og  lod  derfor  den  mest  ansete 
Brøndgraver  paa  Egnen  komme  for  at  afhandle  med  nrig 
og  vælge  Stedet.  Jeg  viste  ham  da,  hvor  jeg  helst  ønskede, 
at  den  skulde  være,  nemlig  i  Nærheden  af  Bryggerset  i 
Gaarden.  Han  saa  forundret  paa  mig  og  sagde:  »Ja,  det 
kommer  an  paa,  om  der  er  Vand  dér.  Det  skulde  vi  nu 
undersøge.«  Han  tog  da  frem  af  sin  Vestelomme  en  al- 
deles tør,  tveget  Pilekvist,  holdt  med  hver  Haand  paa  en 
af  Grenene,  drejede  Kvisten  paa  en  egen  Maade,  saa  at 
den  blev  tvungen  opad  med  Spidsen.  Han  gik  nu  en 
Omgang  i  Gaarden,  idet  han  holdt  Kvisten  foran  sig. 
Først  prøvede  han  dér,  hvor  jeg  helst  ønskede,  at  Brønden 


S47 

skulde  være;  aren  det  maatte  straks  opgives.  Saa  prøvede 
han  paa  sin  Vandring  i  Gaarden  med  sin  Ønskekvist 
længere  borte  fra  Bryggerslængen.  Endelig  sagde  han: 
>Her  have  vi  Vand;  men  det  er  noget  langt  nede. c  Jeg 
blev  meget  uhyggelig  tilmode  ved  denne  mystiske  Under- 
søgelse  og  bad  ham  vise  mig,  hvorledes  han  var  kommen 
til  dette  Resultat.  Han  viste  mig  da,  at  Kvisten  paa  det 
af  ham  angivne  Sted  slog  ned  imod  Jorden,  medens  den 
ikke  gjorde  dette  paa  noget  andet  Sted. 

Jc^  tog  Kvisten  i  niia  Haand,  boldt  den  paa  samnte 
Maade  som  han  foran  mig,  saa  fast  som  jeg  kunde.  Da 
jeg  kom  til  det  anviste  Sted,  slog  Kvisten  ned  for  mig, 
og  jeg  formaaede  ikke  trods  al  Umage  at  holde  den  op. 

Brøndgraveren  sagde  straks  til  de  omstaaende: 
»Præsten  kan  lige  saa  godt  vise  Vand  som  jeg. c  Jeg 
blev  helt  underlig  tilmode  ved  at  høre  om  denne  Gave, 
men  søgte  straks  hen  med  Kvisten  til  det  Sted,  hvor  jeg 
helst  ønskede.  Brønden  skulde  være;  men  Kvisten  for- 
holdt sig  aldeles  rolig  baade  her  og  andre  Steder.  Jeg 
prøvede,  hvor  den  syntes  mig  mere  passende  at  kunne 
anbringes,  da  det  Sted,  Manden  havde  anvist  mig,  laa 
langt  nede  i  Gaarden,  —  men  uden  Held. 

Det  mærkeligste  var  dog,  at  det  viste  sig,  at  min 
Tvillingbroder,  som  just  besøgte  mig  i  de  Dage,  havde 
samme  Evne. 

Uagtet  min  gentagne  Paastand,  at  jeg  vilde  have 
Brønden  oppe  ved  Huset,  vilde  Brøndgraveren  aldeles 
ikke  indlade  sig  derpaa  og  nægtede  at  befatte  sig  med 
Gravningen,  dersom  han  ikke  maatte  grave  paa  det  af 
ham  angivne  Sted,  som  han  sagde,  jeg  selv  kunde  se 
var  det  rette.  Jeg  maatte  da  give  efter.  Brønden  blev 
gravet  paa  det  anviste  Sted,  og  der  viste  sig  dejligt  Vand, 
men  først  paa  i8  Alen. 


548 


9-    Det  første  Studesalg. 

Jeg  havde  om  Efteraaret,  da  jeg  overtog  Præste- 
gaarden,  efter  min  Raadgivers,  Gaardmand  i  Thorup 
Niels  Støvrings,  Raad  og  Anvisning  og  ved  hans  Hjælp 
købt  12  Stude,  6  større,  som  skulde  fodres  Vinteren 
igennem  og  saa  sælges  om  Foraaret,  og  6  yngre,  der 
fremdeles  skulde  græsse  om  Sommeren  og  sælges  om 
Efteraaret.  Niels  Støvring  havde  tidligt  om  Foraaret  set 
paa  de  6  større,  rost  deres  gode  Foderstand  og  lovet  at 
sende  en  solid  Køber  til  den  passende  Tid  og  sagt  mig, 
hvad  jeg  skulde  forlange  for  dem,  og  hvad  jeg  skulde 
nøjes  med,  og  det  bestemtes,  at  de  skulde  sælges  under 
eet,  ingen  udstødes. 

Efter  nogen  Tid  kom  min  Avlskarl  en  Dag  farende 
hen  til  mit  Vindue  med  detUdraab:  »Nu  er  han  her.« 
»Hvilken  han?«  spurgte  jeg.  »Æ  Pranger  for  at  købe 
Stude.  Vil  Præsten  saa  komme  ud  i  Stalden?«  »Nej,« 
sagde  jeg,  »vis  du  ham  dem,  og  lad  ham  saa  komme  op 
til  mig  I«  Efter  at  have  undersøgt  Studene  paa  det  nøjeste, 
kom  Prangeren  op  til  mig,  en  i  fysisk  Henseende  i  det 
mindste  meget  solid  Mand.  Jeg  ventede,  at  han  straks 
skulde  begynde  paa  Handelsanliggender ;  men  han  talte 
længe  om  alle  de  yngre  Præster  paa  Øen,  som  han 
kendte,  og  som  han  mente,  det  maatte  interessere  mig 
at  høre  om,  og  da  dette  Emne  slap  op,  saa  om  dem, 
med  hvem  han  havde  gjort  Handel,  og  kom  endelig  til 
Sagen  med  det  Spørgsmaal:  »Præsten  har  nok  ogsaa 
nogle  Stude  at  sælge.«  Glad  ved  at  være  kommen  saa 
vidt  sagde  jeg:  »De  har  jo  set  dem  ovre  i  Stalden.  Hvad 
synes  De  om  dem?«  Han  roste  dem  og  sagde,  at  de 
vare  vel  holdte,  men  at  der  dog  var  een,  som  han  ej 
vilde  have  endnu.  Jeg  holdt  fast  paa,  at  de  skulde  sælges 
under  eet,   og  sagde   ham,    hvad   jeg   mente,   jeg   burde 


$49 

have  for  dem   alle  6.    Han  paastod  at  ville  støde  en  af 
dem  ud,   og  da  jeg  holdt  fast  ved,  at  de  skulde  gaa  af 
sammen,  sagde  han  Farvel  og  gik  ud  til  sin  Hest,  som 
stod  udenfor  Præstegaarden. 

Min  Karl  kom  hen  til  mig,  og  da  jeg  ærgerlig 
sagde:  »Der  blev  ingen  Handel  af,<  sagde  han  ganske 
rolig:  »Han  kommer  igen. c  Straks  efter  kom  han  ogsaa 
tilbage.  Nu  talte  han  ej  om  at  udstøde  nogen ;  men  han 
mente,  at  mit  Forlangende  var  for  højt,  og  fortalte,  at 
han  havde  faaet  bedre  Køb  her  og  der,  baade  af  den  og 
den,  og  da  jeg  alligevel  holdt  fast  ved  den  forlangte  Pris, 
tog  han  atter  Afsked,  og  nu  gik  han  ikke  alene  ud  til 
sin  Hest,  men  steg  op  og  red  hen  til  en  af  Gaardene  i 
Byen  for  at  handle  dér. 

Nu  troede  jeg  jo,  at  al  Tale  om  Handel  var  forbi, 
da  hans  Bud  var  temmelig  meget  under  mit  Forlangende. 
Men  Karlen  sagde  atter  ganske  rolig:  »Han  kommer 
nok  igen.«  Efter  et  Par  Timers  Tid  kom  han  virkelig 
igen,  fortalte  om  de  gode  Handler,  han  imidlertid  havde 
gjort,  og  nu  kom  han  saa  frem  med  et  højere  Bud,  og 
det  ene  efter  megen  Betænkning  højere  end  det  andet, 
og  da  han  endelig  nærmede  sig  meget  nær  til  den  Pris, 
som  Niels  Støvring  havde  sagt,  at  jeg  skulde  nøjes  med, 
kom  jeg  frem  med  mit  Ultimatum,  og  Handelen  blev 
sluttet  med  alle  de  Formaliteter,  der  hørte  til. 

»Saa  køber  jeg,«  sagde  han,  »de  6  Stude,  jeg  har 
set  paa,  for  den  Pris,  som  her  staar  nævnt.  Jeg  giver 
saa  noget  paa  Haanden  nu  og  betaler,  naar  de  leveres. 
Resten  i  gode  og  fulde  Penge. «  Han  sagde,  naar  og  hvor 
de  skulde  leveres,  tilføjede,  at  han  kun  forlangte,  at  de 
imidlertid  skulde  nyde  samme  Behandling  som  tilforn,  og 
sluttede  med:    »Og  saa  giver  jeg  Madamen  en  Specie.« 

Min  Hustru  blev  kaldt  ind,  kom  med  Brød  og 
Brændevin   og  fik  sin  Specie,    hvorover  hun   var  meget 

35 


s  so 

forundret  og  fornøjet.  Der  skulde  nu  drikkes  Lidkøb, 
og  Karlen  blev  kaldt  ind  for  at  være  med  ved  Hande- 
lens Afslutning.  Prangeren  betalte  mig  nu,  hvad  der 
skulde  gives  paa  Haanden,  i  forseglede  Tutter,  der  alle 
indeholdt  samme  Sum.  Jeg  vilde  tage  en  og  løse  op  for 
Tutterne  for  at  tælle;  men  han  sagde  meget  alvorlig: 
»Det  behøves  ikke;  mine  Tutter  ere  forseglede  med  mit 
Segl;  jeg  indestaar  for,  at  det  er  fulde  8-Skillinger  alle 
sammen,  ikke  en  Paryk  iblandt  dem;  de  gaa  hele  Landet 
over  uden  at  løses.« 

Han  tog  Afsked  med  mange  Hilsener  og  med  Ønske 
om  Lykke  med  Handelen.  Jeg  var  glad  ved  endelig  at 
være  bleven  færdig  og  kunde  ikke  lade  være  med  at  sige 
til  Karlen:  >Det  var  en  drøj  Tur;  nu  skal  jeg  da  ikke 
til  det  igen  før  til  Efteraaret.« 

Nogle  Dage  efter  at  vi  havde  afleveret  Studene  paa 
det  anviste  Sted,  kom  Gaardmand  Niels  Støvring  og 
underrettede  mig  om,  at  han  havde  købt  et  lignende  Tal 
magre  Stude  igen,  som  vare  at  afhente  dér  og  dér,  til 
den  og  den  Pris.  Jeg  maa  her  ikke  glemme  at  bemærke, 
at  Niels  Støvring  i  de  to  Aar,  jeg  var  paa  Mors,  be- 
sørgede al  min  Handel  gratis  og  aldrig  vilde  modtage 
noget  Tilbud  om  Godtgørelse. 

10.  Avlskarlens  Omhu  for  at  sætte  Præsten 
ind  i  de  jydske  Forhold. 
Jens  Hald,  min  Avlskarl,  var  dygtig  og  flink  og 
havde  et  meget  net  og  vakkert  Væsen.  Han  havde  vist 
den  Tro,  at  det  var  hans  Opgave  at  vise  mig  til  Rette 
angaaende  de  jydske  Landvæsens-Forhold,  som  jeg  ikke 
kendte.  Han  gjorde  det  i  det  mindste,  men  paa  en  meget 
vakker  og  godmodig  Maade.  Ligesom  han  havde  taget 
sig  af  mig  ved  Studehandelen,  saaledes  var  der  ogsaa  en 


anden  Lejlighed,  hvor  han  paa  en  smuk  Maade  viste  sin 
gode  Vilje. 

Jeg  havde  en  Tjenestedreng,  som  bar  det  uahninde- 
lige  Navn  Kort,  der  paa  Jydsk  udtaltes  Kuurt.  En  Dag 
som  jeg  var  ude  paa  Marken,  var  jeg  Vidne  til,  at  han 
viste  en  stor  Uforsigtighed  i  Kvægets  Behandling,  som 
kunde  have  meget  skadelige  Følger,  hvis  den  oftere 
gentoges.  Jeg  gav  ham  da  en  streng  Irettesættelse,  og 
da  jeg  syntes,  at  han  ikke  tog  sig  den  til  Hjerte,  saaledes 
som  jeg  havde  ventet,  gav  jeg  ham  en  alvorlig  Lussing, 
som  syntes  at  virke  bedre. 

Om  Eftermiddagen  kom  Jens  Hald  ind  til  mig  i 
Studerekammeret  og  stod  meget  forlegen  og  uden  at  sige 
et  Ord.  Jeg  spurgte  ham,  om  han  vilde  noget.  )a,  sagde 
han,  der  var  noget,  han  vilde  sige  mig,  som  jeg  ikke 
maatte  tage  fortrydeligt  op.  Det  kom  da  endelig  frem, 
at  han  ikke  syntes  om,  at  jeg  havde  slaaet  Kuurt  paa 
Øret.  Havde  han  da  ikke  fortjent  det?  Jo,  det  havde 
han  ærligt;  men  han  syntes  ikke,  at  jeg  selv  skulde  have 
gjort  det;  han  mente,  at  jeg  heller  skulde  have  overladt 
det  til  ham.  Jeg  tror  ganske  vist,  han  mente,  at  jeg 
skulde  holde  mig  for  god  til  at  slaa  en  Dreng,  og  deri 
kunde  han  jo  have  Ret,  og  ogsaa,  at  det  var  værre  for 
Drengen,  end  det  behøvede  at  være;  at  han  fik  en 
Revselse  af  Præstens  egen  Haand  var  større  Straf  og  Tort, 
end  hans  Forseelse  fortjente.  Jeg  forsikrede  ham  da,  at 
jeg  herefter  helst  var  fri  for  den  Slags  Eksekutioner,  men 
saadan  Skødesløshed  skulde  straffes  alvorligt. 

Jens  Hald  var  en  stor  Elsker  af  vore  Heste,  og  han 
viste  dem  den  største  Omhu  og  Skaansomhed.  Da  jeg 
i  Forsommeren  1835  skulde  afsende  en  Dragonhest,  som 
Præstegaarden  var  pligtig  at  stille,  fordi  en  af  mine  For- 
mænd i  Frederik  den  Tredjes  Tid  frivillig  havde  tilbudt 
at  stille  en  Hest,  og  denne  skulde  afgaa  til  Randers  med 

35* 


SS2 

en  Dragon  fra  Nabosognet,  hægede  og  plejede  han  den 
paa  det  alier  bedste,  lod  endog  Dragonen  klippe  den  paa 
Benene,  for  at  alt  skulde  være  i  Orden.  Han  spurgte 
mig,  om  jeg  ikke  kunde  se,  at  den  godt  kendte  Karlen, 
som  før  havde  bragt  den  til  Randers,  om  jeg  kunde  høre, 
hvorledes  den  sukkede;  den  vidste  godt,  hvor  den  skulde 
rejse  hen,  og  hvad  der  ventede  den. 

Dengang  vi  havde  forladt  Mors  og  vare  rejste  her- 
over og  om  Efteraaret  straks  fik  vore  fire  Heste  over- 
sendte og  siden  til  Vinteren  de  to  andre,  kom  der  et 
meget  smukt  og  kærhgt  Brev  til  os  fra  Jens  Hald  for  at 
sige  os  Farvel  og  Tak;  men  jeg  tror  dog,  at  den  største 
Ømhed  var  lagt  i  den  kærlige  Hilsen,  han  sendte  de  to 
brune  Heste,  »sine  kære  Kammerater«,  som  han  nævnede 
dem,  og  i  de  kærlige  Ønsker,  han  ledsagede  dem  med, 
som  og  i  hans  Bøn  til  mig,  at  jeg,  som  jeg  havde  lovet, 
ikke  skulde  skille  mig  ved  dem. 

II.    Præstemadamen  pynter  Bruden. 

I  de  to  Aar,  jeg  var  i  Vester-Jølby,  var  der  kun  to 
Bryllupper,  et  i  Annekssognet  og  et  i  Dragstrup  Sogn. 
Dette  sidste,  som  var  det  fornemste,  vil  jeg  omtale. 

Bruden  var  af  en  af  Vester-Jølbys  mest  ansete  Fa- 
milier, af  hvilken  ikke  mindre  end  tre  Mænd  havde 
Gaarde  i  Byen,  og  hun  var  Søster  til  Sognefogden.  Hun 
var  en  ældre  Pige  af  et  godmodigt  Udsende,  men  intet 
mindre  end  skøn.  Brudgommen  var  Parcellist  og  boede 
i  Byen. 

Det  var  Skik  i  Vester-Jølby  som  saa  mange  andre 
Steder  i  Jylland,  at  Præstemadamen  smykkede  Bruden, 
og  min  Kone  blev  da  ogsaa  anmodet  om  at  besørge 
denne  Gerning,  der  viste  sig  ingenlunde  at  være  af  de 
lette.  Hun  fremtog  af  sin  egen  Pynt,  hvad  hun  syntes 
at  være  passende  for  en  ældre  Pige,  tog  tillige  en  Skuffe 


553 

frem  med,  hvad  hun  havde  bevaret  af  sin  tidligere  Brude- 
stads, om  en  eller  anden  Blomst  skulde  være  anvendelig. 
Der  laa  i  denne  Skuffe  af  fordums  Herlighed  baade  Roser 
og  Nelliker;  men  især  var  der  en  rød  Syren,  der  stak 
Bruden  og  den  Kone,  der  fulgte  hende  hen  i  Praeste- 
gaarden  for  at  være  min  Kone  behjælpelig,  svært  i  Øjnene. 
Min  Kone  smykkede  hende  nu  paa  det  bedste  efter  sin 
Smag  og  anbragte  saa  en  Blomst  paa  det  mest  passende 
Sted  og  mente,  ai  hun  dermed  skulde  være  færdig;  men 
Konen  sagde:  »Synes  Madammen  ikke,  at  den  Blomst 
vilde  klæde  godt?«  Saa  kom  da  den  med.  »Men  synes 
saa  Mademen  ikke,  at  denne  her,  om  vi  maatte  faa  den, 
vilde  pynte  svært  paa  den  anden  Side  af  Haaret?«  Saa 
kom  den  ogsaa  med.  Bestandig  skævede  Konen  hen  til 
Syrenen  og  sagde  endelig:  »Om  Madamen  nu  vilde  lade 
os  faa  den  dejlige  Blomst  med,  saa  vilde  Else  være  rigtig 
fin.«  Og  denne  kom  da  ogsaa  med,  for  at  man  ikke 
skulde  tro,  at  hun  ej  undte  Bruden  den  skønneste  af  alle 
»Urterne«.  Med  stor  Besvær  og  Kunst  fik  hun  anbragt 
denne  Blomsterskare  nogenlunde  heldigt.  Men  da  saa 
Konen  forlangte,  at  der  skulde  anbringes  et  Ravhjærte  — 
og  deraf  havde  man  endda  to  —  baade  foran  og  bagpaa 
og  et  Sølvhovedvandsæg  paa  Brystet,  opgav  min  Hustru 
Ævret  og  lod  Konen  raade. 

Da  nu  Bruden  var  saaledes  smykket,  og  baade  hun 
og  Konen  var  meget  tilfredse,  bad  min  Kone  mig  om  at 
komme  ind  for  at  hilse  paa  hende.  Jeg  tror,  at  det  var 
meget  godt,  at  jeg  saa  hende  her  førend  fer  Alteret,  da 
den  usædvanlige  Pynt  maaske  vilde  have  været  for  paa- 
faldende,  saa  jeg  kunde  gaa  fra  Kontenancen. 

Brudens  Moder,  en  herlig  gammel  Kone,  takkede 
min  Hustru,  fordi  hun  havde  pyntet  Bruden  saa  pænt 
og  ikke  udmajet  hende  alt  for  meget,  hvad  der  ej  vilde 
passe  sig  for  en  ældre  Pige. 


SS4 

Brylluppet  var  meget  storartet,  hvad  Beværtningen 
angik,  i  Sammenligning  med  et  sællandsk  Bondebryllup. 
I  Stedet  for  den  paa  de  fleste  Steder  endnu  brugelige 
Risengrød  og  Klipfisk  serveredes  der  med  mange  fine 
Retter:  Suppe  paa  alle  Slags  Kød,  Oksekød,  Lammekød 
og  Fjerkræ;  derefter  Kødet  med  Peberrod  og  saa  saltet 
Fisk,  Torsk  eller  Helleflynder.  Her  gjordes  en  Pause,  og 
Mændene  tog  deres  Tobakspiber  frem. 

Derefter  serveredes  Risblomme  (Grød  af  Rismel)  med 
Mjød,  Steg  og  Svedsketærte.  Der  var  en  meget  livlig 
Samtale  under  Maaltidet,  og  flere  Handeler  bleve  sluttede. 
Om  Eftermiddagen  og  om  Aftenen  var  der  Dans.  Alt 
gik  meget  gemytligt. 

12.    Et  sildigt  Bryllup. 

Jeg  kommer  nu  til  en  Beretning,  som  i  Begyndelsen 
er  meget  sørgelig. 

En  Lørdag  Formiddag,  som  jeg  sad  og  havde  travlt 
med  min  Prædiken,  kom  Sognefogden  meget  alarmeret, 
saa  at  jeg  straks  saå,  at  han  havde  noget  særdeles  at  tale 
med  mig  om. 

En  Pige  paa  nogle  og  tyve  Aar,  en  velhavende 
Gaardmandsfamilies  eneste  Datter  og  eneste  Barn,  havde 
udsat  saa  længe  at  tale  til  sin  Moder  om  sin  Tilstand, 
som  ingen  anede,  at  der  knap  nok  blev  Tid  til  at  hente 
Jordemoderen.  Der  var  aldeles  ingen  Tanke  om  en  til- 
sigtet Fødsel  i  Dølgsmaal.  Pigen  havde  i  flere  Aar  været 
forlovet  med  en  af  Sønnerne  i  Nabogaarden ;  begge  For- 
ældrepar var  vel  tilfredse  med  denne  Forbindelse;  begge 
Familier  var  velstaaende,  og  den  unge  Mand  maatte 
endog  kaldes  rig.  Han  drev  en  betydelig  Handel  med 
Kolonialvarer  og  Brændevin,  ikke  alene  paa  Øen,  men 
baade  i  Thy  og  Salling,  fra  sit  eget  Hjem  saa  vel  som 
vel    som    ved    omvandrende   Mellemmænd.     Uagtet   han 


5S5 

6ere  Gange  havde  maattet  betale  betydelige  Mulkter,  ved- 
blev han  dog  lige  ivrig  og  som  det  syntes  med  stor  For- 
del at  drive  sin  Handel.  Der  kunde  været  holdt  Bryllup^ 
naar  det  skulde  være;  men  begge  blev  overraskede  af 
Begivenheden. 

Der  blev  en  stor  Forfærdelse  i  det  stille,  rolige 
Hjem,  hvor  ingen  havde  anet  Uraad,  og  den  spredtes 
alle  Vegne  hen,  hvor  Budskabet  rygtedes;  der  blev  en 
Forfærdelse,  »som  om  Hinmielen  var  falden  ned«,  — 
saaledes  udtrykte  man  sig. 

Sognefogden  var  nu  kommen  til  mig  for  paa  Fa- 
miliens Vegne  at  spørge  mig  om,  hvad  der  var  at  gøre, 
for  at  Parret  kunde  blive  viet  saa  snart  som  muligt.  Da 
det  var  Søndag  næste  Dag,  ytrede  han  noget  om,  at  man 
før  havde  hørt,  at  der  var  lyst  to  Gange  paa  een  Søn- 
dag, baade  før  og  efter  Prædiken;  om  den  tredje  Gang 
talte  han  ikke.  Jeg  forklarede  ham,  at  gyldig  Lysning 
alene  kunde  ske  paa  tre  efter  hinanden  følgende  Søn- 
dage. Han  sagde  derpaa,  at  en  anden  paa  Øen  endnu 
levende  Præst  skulde  engang  i  en  snever  Vending  have 
lyst  for  et  Par  ud  af  tre  Vinduer  til  forskeUige  Sider  i 
Bryllupsgaarden.  Jeg  sagde,  at  jeg  ansaa  dette  for  en 
Krønike;  og  sagde,  at  han  i  alt  Fald  maatte  være  enig 
med  mig  i,  at  en  saadan  Lysning  var  hen  i  Vejret.  Jeg 
følte  mig  greben  af  den  Sensation,  som  en  paa  andre 
Steder  saa  almindelig  Begivenhed  havde  vakt,  ikke  alqpe 
i  Familien,  men  hos  alle,  og  vilde  gerne  gøre,  hvad  jeg 
formaaede  for  at  dække  Skandalen. 

Jeg  forklarede  da,  at  det  bedste,  de  kunde  gøre,  var 
at  løse  Kongebrev,  at  et  saadant  kunde  udfærdiges  af 
Amtmanden  i  Thisted,  naar  en  paalidelig  Mand  sendtes 
derover  med  en  Forklaring  af  Sagen,  som  jeg  skulde 
give,  og  med  Begæring  derom;  men  det  kostede  i6  Rd. 
4  Mk.  8  Sk.    Naar  Kongebrev  var  erholdt,  var  jeg  villig 


SS6 

til  at  vie  Parret,  hvor  sent  det  end  blev  ud  paa  Aften. 
Sognefogden  modtog  Forslaget  med  Glæde,  og  alt  blev 
bragt  i  Orden,  saa  at  vi  ud  paa  Eftermiddagen  iik  Konge- 
brevet. Jeg  viede  da  Parret  mellem  Kl.  lo  og  ii  om 
Aftenen,  Bruden  naturligvis  liggende  i  Sengen. 

Det  var  til  stor  Beroligelse  og  Trøst  for  Familien. 
Hvor  megen  Uro  og  Travlhed  end  Begivenheden  havde 
foraarsaget  i  det  ellers  saa  stille  og  rolige  Hjem,  for- 
sømte man  dog  ej  gammel  brugelig  Skik  ved  Bryllupper. 
Der  blev  baade  bagt  Brød  og  brygget  01 ;  men  at  ingen 
af  Delene  var  sket  til  Fuldkommenhed,  maatte  jeg  be- 
kende; thi  hvor  lidt  jeg  end  nød  deraf,  havde  jeg  dog 
næste  Dag  en  rædsom  Hovedpine. 

Da  Barnets  Fødsel  indførtes  i  Kirkebogen,  betegnede 
jeg  det  ikke  i  Anmærkningsrubrikken  som  uægte  født, 
men  skrev,  at  det  var  født  paa  Forældrenes  Bryllupsdag. 

Ved  Konens  Indledelse  i  Kirken  benyttede  jeg  Lej- 
ligheden til  at  give  hende  adskillige  alvorlige  Forma- 
ninger. 

Det  vil  ikke  forundre,  at  en  uægte  Fødsel  under  de 
forklarede  Omstændigheder  kunde  vække  saa  stor  For- 
bavselse, naar  jeg  bemærker,  at  jeg  antager,  at  af  alle 
Børn  i  Pastoratet,  som  ved  den  Tid  havde  naaet  Konfir- 
mationsalder, var  der  kun  eet  eneste  uægte  født. 

13.  Mors,  Tiggernes  Paradis.. 
Jeg  vil  nu  omtale  adskillige  særegne  Forhold  paa 
Mors.  Øen  kaldtes  Tiggernes  Paradis  og  kunde  med 
Rette  fortjene  dette  Navn.  Betlere  gik  stadigt  omkring, 
ikke  blot  i  deres  egne  Sogne,  men  ogsaa  i  andre,  og  den 
Fremgangsmaade,  man  i  det  besværlige  Aar  1835  for- 
søgte at  indføre  paa  flere  Steder,  at  ville  nægte  fremmede 
fattige  al  Hjælp  for  desto  bedre  at  kunne  sørge  for  sine 


SS7 

egne,  fik  ikke  Indgang  alle  Vegne  og  hjalp  saaledes  intets 
da  den  ikke  blev  almindelig. 

Der  kom  mangen  en  Gang  en  hel  Flok  ned  i 
Køkkenet.  Jeg  mindes  engang  at  have  set  ni,  der  stod 
langs  Væggen  fra  Indgangsdøren,  og  Pigen  gik  og  spurgte 
hver  især:    »Hvad  be'er  du  om?   Hvad  gaar  du  om?< 

En  forlangte  lidt  Gryn,  en  anden  lidt  Mel,  en  anden 
lidt  at  koge  paa,  en  anden  en  bitte  Taar  Vædelse,  en 
anden  lidt  aflagt  o.  s.  v. 

Til  tvende  Tider  om  Aaret  gik  de  om  Uld  og  bad 
da  om  en  lille  »Lov  Ulde 

Jeg  havde  de  2  Aar,  jeg  var  i  Vester-Jølby,  først  en 
Mand  og  det  næste  Aar  en  Kone  til  Hjælp  i  Haven.  Men 
der  gik  ingen  Uge  forbi,  uden  at  de  i  det  mindste  een 
Dag  var  forhindrede  i  at  komme,  naar  jeg  ønskede  det, 
fordi  de  skulde  ud  »at  være  sig  om  nogett.  De  tiggede 
med  en  mageløs  Ugenerthed  og  Frejdighed. 

Jeg  sagde  til  Manden:  »Men  du  tjener  jo  selv  Kost 
og  Dagløn  som  andre  Arbejdere.«  Han  sagde  imidlertid 
ganske  ugenert,  at  han  kunde  tjene  meget  mere  ved  at 
gaa  omkring.  Han  var  ogsaa  i  sin  bedste  Arbejdsalder, 
var  let  og  hurtig  i  sin  Gang,  ja  en  af  de  flinkeste  og 
smukkeste  Fodgængere,  jeg  har  set.  Han  kunde  komme 
viden  om  paa  een  Dag. 

14.    Pengevæsenet  paa  Mors. 
Pengevæsenet    paa    Mors    var    højst    mærkværdigt. 
Sedler  og  Tegn  vare  aldeles  ukendte;  der  brugtes  kun 
S  ølv  og  ganske  lidt  Kobber,  navnlig  hele  og  halve  Skil- 
ling Kurant. 

Som  et  Vidnesbyrd  herom  vil  jeg  anføre  følgende: 
Da  je^  i  Efteraaret  1834  rejste  over  for  at  hjemføre  min 
Hustru,  kom  en  af  Gaardmændene  i  Vester-Jølby  til  mi  g 
og  bad  mig  besørge  endel  Kobberpenge  vekslede  i  Køben- 


SS8 

havn,  hvor  han  havde  hørt,  at  jeg  skulde  hen.  Pengene 
vare  ham  her  til  ingen  Nytte,  da  ingen  kendte  deres 
Værdi  eller  havde  Tro  til  dem.  Han  fremtog  da  saa 
mange,  som  han  kunde  holde  i  begge  Hænder,  lige  fra 
de  smaa  Toskillinger  til  de  store  Marker,  og  blev  yderst 
forbavset,  da  jeg  tog  dem  for  gode  Varer  og  paa  Stedet 
gav  ham  i  Rd.  3  Mk.  {3  Kroner)  for  dem.  Jeg  hørte 
ikke,  hvorledes  han  var  kommen  i  Besiddelse  af  disse 
Kobberpenge  og  kan  heller  ikke  ret  forklare  mig  Sagen. 

Af  Sølv  brugtes  en  Mængde  forskellige  Mønter, 
Specier  og  Dalere  (der  her  kaldtes  halve  Specier),  men 
især  5-Skilling  og  2V2-Skilling  Kurant,  de  her  paa  Sjæl- 
land kaldte  gamle  Marker,  gamle  Rigsorter  og  Paryk- 
Otteskillinger  (som  vare  daarligt  ansete)  og  foruden  disse 
danske  Penge  lybske  og  hamborgske  Kurantskillinger  i 
stor  Mængde.  Navnlig  disse  sidste  gik  som  Smaapenge 
fra  Haand  til  Haand. 

Ved  større  Beløb  brugtes  Specier  eller  slesvig-hol- 
stenske  Kurant,  efter  hvilken  en  Specie  var  7  Mk.  8  Sk. 
dansk;  gammel  dansk  Kurant,  i  hvilken  Specien  gjaldt 
IS  Mk.  (5  Kroner).  Slesvigsk  Kurant  kaldtes  enten  blot 
Kurant  eller  Sølv,  eller  man  gav  den  ingen  særlig  Be- 
nævnelse. Den  gamle  danske  Kurant  havde  derimod  flere 
Benævnelser,  saasom:  smalle  Penge,  løse  Penge,  simple 
Penge,  som  man  tæller  æ  Penge,  som  Penge  gaa,  som 
æ  Kvindfolk  tæller  æ  Penge,  som  æ  Kvindfolk  paa  Mors- 
land  tæller  æ  Penge.  Denne  sidste  Beregningsmaade  var 
den  almindeligste  i  Husholdning  og  blandt  Fruentimmer. 
Naar  en  Handelsmand  fremlagde  sine  Varer  baade  for 
Mandfolk  og  for  Fruentimmer,  forlangte  han,  som  man 
sagde,  dobbelt  saa  meget  af  Kvinden  som  af  Manden,  da 
han  til  hende  nævnede  Prisen  i  gammel  dansk  Kurant  og 
til  Manden  i  slesvig-holstensk  Kurant. 

Som  Skillemønt  brugtes  i  stor  Mængde  lybske  og 


SS9 

hamborgske  Skillinger  og  iVa  Skilling  Kurant,  desuden 
de  gamle  danske  Kurant-Kobberenesteskillinger  og  Halv- 
skillinger, som  dog  vare  sjældne. 

15.   Aalefangst  i  Fjorden  af  Aggerboere. 

Om  Sommeren  fandt  paa  Mors  et  eget  Fiskeri  Sted, 
som  forsynede  Beboerne  med  en  derovre  meget  brugelig 
Artikel,  nemlig  Aal.  Ligesom  Sild  her  spises  hos  Bøn- 
derne om  Morgenen  til  Davren,  saaledes  brugtes  paa 
Mors  saltet  Aal.  Hver  fik  af  dem  nogle  sraaa  Længder, 
som  saa  blev  skaarne  paa  tværs  i  ganske  tynde  Skiver. 

Omtrent  ved  St.  Hansdagstider  kom  Fiskere  fra 
Agger,  sædvanlig  kaldte  Aggerboere,  til  Øen,  erhvervede 
sig  hos  Øvrigheden  i  Nykøbing  Lov  til  at  »pulsec  i 
Fjorden,  o:  fiske  med  Vaad.  De  slog  sig  ned  Aar  for 
Aar  paa  de  samme  Steder,  nær  ved  Fjorden  hos  Venner 
og  Bekendte.  Med  det  samme  de  begyndte  at  fiske,  drog 
de  straks  omkring  til  Herregaarde,  Præstegaarde  og  store 
Bøndergaarde  rundt  om  i  Egnen  og  akkorderede  med  dem 
om  en  »Fæntec,  o:  en  Nats  Fangst,  stor  eller  ringe,  som 
den  faldt,  dog  efter  Fradrag  af  de  12  største  Aal,  som 
de  selv  beholdt,  de  saakaldte  Davreaal. 

Man  blev  da  indtegnet  i  Fiskerens  Almanak  til  en 
bestemt  Nat,  idet  man  tillige  efter  Fiskerens  udtrykkelige 
Anmodning  indførte  Datoen  i  sin  egen  Almanak,  for  at 
der  ikke  skulde  indløbe  nogen  Fejltagelse  eller  For- 
virring. 

Ogsaa  jeg  købte  min  Fænte  og  var  begge  Aar  meget 
heldig  efter  mit  Behov,  idet  jeg  fik  omtrent  samme 
Portion  hvert  Aar,  nemlig  nogle  og  halvtredsindstyve 
Snese.  De  vare  af  forskellig  Størrelse,  de  bedste  dog  paa 
et  Par  Pund.  Prisen  var  yderst  billig,  ikke  mer  end  8 
Skilling  dansk  (2Va  Skill.  Kurant)  for  Snesen.  Det  var 
jo  en  anselig   Hjælp  i  Husholdningen.    I  Aalefisketiden 


5éo 

vankede  der  Aal  baade  hjemme  og  ude,  hvor  man  kom. 
Den  første  Sommer  jeg  var  derovre,  trakterede  Fru 
Danæus  mig  om  Morgenen  Kl.  8  med  stegte  Aal;  jeg 
skulde  nemlig  paa  Rundbesøg  for  at  hilse  paa  Øens 
Præster,  og  jeg  fik  Dagen  igennem  4  Gange  endnu  Aal, 
dog  i  forskellig  Anretning,  til  Frokost,  til  Middag,  til 
Vesperkost  og  Aften.  Madamerne  paa  Øen  havde  deres 
Force  i  at  præsentere  den  i  mange  Slags  velsmagende 
Anretninger. 

16.    Gaver  af  Havfisk  om  Efteraarct. 

En  anden  Maade  for  Morsingboerne  at  erholde  Fisk 
paa  brugtes  om  Efteraaret.  Den  var  i  visse  Maader  det 
modsatte  af  Aalefiskeriet  om  Sommeren.  Da  kom  Agger- 
boerne til  Mors;  men  om  Efteraaret  gik  Morsingerne  til 
Agger,  til  Vesterhavet.  Om  Sommeren  gjaldt  det  Aalen, 
om  Efteraaret  især  Torsken,  men  ogsaa  undertiden  Helle- 
flynderen og  et  Uhyre  af  en  Fisk,  som  kaldtes  Skaden. 
Dens  Krop  er  flad,  noget  lig  Rødspættens,  men  tykkere 
og  plumpere.  Den  er  desuden  forsynet  med  en  lang 
Hale  lig  en  Kohale,  som  tilligemed  det  store  Gab  giver 
den  et  afskyeligt  Udseende.  Den  spises  af  Bønderne,  og 
man  holder  meget  af  dens  bruskagtige  Kød.  Jeg  har  ikke 
vovet  mig  til  at  smage  den. 

I  Løbet  af  Oktober  Maaned  slaar  et  Par  af  Gaard- 
mændene  i  en  By  sig  sammen,  lægger  til  Vognleje,  som 
det  hedder;  den  ene  giver  Hest,  den  anden  Vogn.  De 
føre  nogle  Tønder  Byg  med,  som  de  saa  bytte  med 
Aggerboerne  for  Fisk.  De  have  nu  den  fortræflfelige  Skik, 
saavidt  jeg  mindes  dog  alene  i  Vester-Jølby,  at  komme 
til  Præsten  og  bringe  en  Fisk  til  Foræring,  sædvanlig  en 
Torsk,  stor  og  vældig,  som  vi  aldrig  havde  set  Mage  til, 
indtil  18  Pd.  og  derover,  gennemsnitlig  dog  paa  i  Lpd.; 
enkelte   Stykker  af  den   udmærkede  Helleflynder  mødte 


56i 

man  ogsaa  med,  og  een  Gang  kom  der  en  stor  Skade. 
Torskene  og  Helleflynderne  saltedes  og  nedlagdes  i  Kar, 
ligesom  man  salter  Kød,  og  benyttedes  saa  i  Vinterens 
Løb,  ligesom  vi  her  bruge  Klipfisk.  Skaden  hængtes  op 
paa  Væggen  i  Solen,  og  efter  at  være  tilstrækkelig  gen- 
nemsolet  og  gennemblæst,  nødes  den  af  Folkene  med 
stort  Velbehag.  Vor  Kokkepige,  som  vi  havde  arvet  fra 
Pastor  Danæus's,  raadede  os  til  at  spise  Hovederne  ferske 
og  friske,  efterhaanden  som  vi  fik  dem,  og  trods  Stør- 
relsen vare  de  fine  i  Kødet  og  smagte  fortræffeligt. 

17.  En  særegen  Aalefangst  i  Fjorden  i  Vinteren 
1835-56. 

En  tredje  Maade  at  faa  Fisk  paa  havde  vi  i  den 
sørgelige  Vinter  mellem  1833  og  1836  efter  det  ulykke- 
lige Stormvejr,  som  ødelagde  den  største  Del  af  Øens 
Sæd. 

I  Januar  Maaned  brød  Isen  paa  Fjorden  op.  Vandet 
strømmede  fra  Havet  ind  i  Fjorden  og  førte  en  Mængde 
Aal  med  sig.  Man  mente  tydeligt  ai  kunne  kende,  at  i 
det  mindste  den  overvejende  Del  var  Havaal.  Mellem  de 
smaa,  ituslagne  Isklumper  drev  Aalen  om,  dels  i  en  Slags 
bedøvet  Tilstand,  dels  trykket  og  slaaet  af  Isstumperne, 
og  den  fangedes  i  meget  stor  Mængde  ved  at  trækkes  op 
med  River.  Ikke  alene  Folk  af  Arbejdsklassen  strømmede 
ned  til  Fjorden  for  at  faa  Del  i  denne  Fangst,  men  fra 
Gaarde  i  Nærheden  af  Fjorden  gik  Mændene  ned  med 
deres  Karle  for  at  bjærge.  Efter  min  Karls  Tilskyndelse 
sendte  jeg  ham  og  en  Mand  til  derned,  og  vi  fik  os  i 
kort  Tid  en  passende  Portion.  Mange  af  Aalene  vare 
aldeles  uskadte,  andre  mer  eller  mindre  beskadigede  af 
Isen,  men  alligevel  fuldkommen  brugelige,  naar  de  be- 
nyttedes straks.  Denne  Fangst  var  en  stor  Velsignelse 
for  Beboerne  i  det  saa  knappe  Aar. 


562 


i8.    Bjærgning  af  Ræ  (Tang)  i  Fjorden  efter 
Stormvejret. 

Ved  at  omtale  Aalebjærgning  kommer  jeg  til  at 
mindes  noget,  der  krævede  et  lignende  Arbejde  og  ogsaa 
forsynede  Beboerne  med  Fjordens  rige  Gaver. 

Fjorden  er  paa  sine  Steder  meget  rig  paa  Tang  af 
flere  Arter,  og  ved  Storm  og  stærk  Strøm  rives  denne 
løs  fra  Bunden  og  driver  op  langs  Siderne  af  Fjorden. 
Kysten  af  Fjorden  er  delt  i  saa  mange  Stykker,  som  der 
er  Gaarde  med  Ret  til  at  faa  Del  i  Tangen,  og  disse 
Parter  fordeles  saa  ved  Lodtrækning.  Naar  der  nu  ind- 
træffer Storm  med  stærk  Strøm  og  Paalandsvind,  og 
Tangen  driver  mod  Land.  gaar  der  Bud  omkring  fra 
Sognefogden,  at  der  skal  bjærges  Ræ,  som  Tangen  kaldes, 
og  at  de  dertil  berettigede  skulle  lade  deres  Folk  møde. 

Min  Karl  kom  ind  for  at  give  Melding  om  Bjærg- 
ningen og  sagde,  at  han  straks  gik  ud  med  Folkene.  Jeg 
havde  Lyst  til  at  se  den  Bedrift  og  gik  derud.  Jeg  blev 
da  højst  forbavset  ved  at  se,  at  vor  Bryggerspige  var 
taget  med  af  Karlen.  Jeg  troede,  at  han,  da  han  nævnede 
Folkene,  havde  ment  Andenkarlen  og  Tærskemanden. 
Saa  snart  jeg  saa  den  stakkels  Pige  staa  næsten  ude  i 
Vandet  i  det  forrygende  Vejr,  med  Klæderne  flagrende 
i  Blæsten,  overstænket  og  tilsølet,  sagde  jeg  straks  til 
hende,  højt  og  bydende,  saa  de  nærstaaende  kunde  børe 
det:  »Gaa  du  straks  hjem,  An'  Krog  I  Det  er  ikke  pas- 
sende Arbejde  for  dig;«  og  hun  var  ikke  sen  til  at 
komme  af  Sted.  Jeg  raabte  saa  højt,  fordi  jeg  saa,  at  der 
ogsaa  var  Piger  fra  andre  Gaarde,  og  jeg  gerne  vilde,  at 
de  skulde  vide  andres  Mening  om  dette  for  Kvinderne 
upassende,  ja  usømmelige  Arbejde.  Hvor  vidt  de  tog  sig 
det  til  Hjerte,  véd  jeg  ikke.    Man  har  næppe  gjort  det; 


S63 

thi   der  fordredes  i  Almindelighed   meget  af  Fruentim- 
merne. 

Vi  fik  samlet  os  en  god  Portion  Ræ.  Efter  Øens 
Skik  forbliver  denne  sammenhobet  i  Nærheden  af  Fjor- 
den, og  naar  den  har  ligget  en  god  Tid  udsat  for  Sol 
og  Luft,  køres  den  hjem  i  Møddingen  og  blandes  med 
den  eller,  hvad  der  var  fornuftigere  og  brugtes  af  ad- 
skillige, blandes  med  Gødningen  ude  paa  Marken  for 
siden  at  førqs  ud  paa  Jorden. 

19.    Ingen  Have  ved  Præstegaarden.    Anlæg  og 
Indhegning  af  Have. 

Da  jeg  kom  til  Vester-Jølby,  var  der  slet  ingen  Have 
ved  Præstegaarden.  Pastor  Iversen  (1823 — 26),  som  var 
Søn  af  en  Forstmand,  og  som  havde  været  Hovmester 
paa  Gamle-Køgegaard,  hvor  der  er  en  meget  smuk  Have, 
og  som  havde  megen  Interesse  for  Havevæsenet,  havde 
taget  sig  meget  af  Præstegaardshaven.  Han  havde  rejst 
et  Dige  om  den,  anlagt  den  baade  til  Une-,  Frugt-  og 
Blomsterhave.  Beboerne  havde  meget  at  fortælle  om  dens 
Beplantning  med  Frugtbuske  og  blomstrende  Buske,  med 
meget  lave  Frugttræer  og  især  med  Blomster.  Men  Pastor 
Danæus  forstyrrede  denne  skønne  fortjenstlige  Begyndelse. 
Byens  Folk  kunde  aldrig  glemme,  at  da  han  kom  til 
Præstegaarden,  havde  hans  første  Ordre  været,  at  Karlen 
straks  skulde  gaa  ud  i  Haven  og  rykke  alle  Buske  og 
Tracer  op,  slaa  Blomsterne  af  med  en  Le  og  derefter 
pløje  det  hele  og  saa  Vikkehavre  deri.  —  »Skønt  det  var 
noget  silde  paa  Aaret,  kunde  det  dog  være,  der  kunde 
gro  nogen  Vikkehavre.  c 

Saaledes  var  Haven  ved  min  Ankomst  aldeles  ukende- 
lig, og  Hegnet  om  den  meget  simpelt.  Det  første  Aar 
kunde  jeg  ikke  gøre  andet  end  inddele  den,  som  jeg 
ønskede    den,    til   Urte-   og  Blomsterhave,    gøde   meget 


S64 

stærkt  den  Jord,  jeg  først  vilde  benytte,  grave  den  iøvrigt 
udmærkede  Jord  meget  dybt  og  derpaa  saa  passende 
Urtesager.  Paa  to  Bede,  som  jeg  det  følgende  Aar  vilde 
lave  om  til  Aspargesbede,  og  som  derfor  bleve  rigeligt 
gødede  og  meget  omhyggeligt  behandlede,  prøvede  j^ 
at  plante  Blomkaal  og  andre  Kaalplanter.  Jorden,  som  ej 
var  vant  til  Urter,  var  meget  »kær  af  dem«,  som  Bøn- 
derne sagde,  og  der  var  iblandt  Blomkaalen  nogle  Stykker, 
der  var  saa  store  og  faste,  at  de  udfyldte  en  dyb  Tal 
lerken.  Der  havde  langs  med  Diget  omkring  Haven 
været  en  temmelig  tæt  Række  af  Morslands  frodigste 
Træ,  Hylden,  og  en  Del  vantrevne  Asketræer.  Men  disse 
vare  for  det  meste  ødelagte.  Kun  en  temmelig  bred 
Række  af  Hyld  mod  Syd  og  et  eneste  temmelig  anseligt 
Asketræ  ved  det  modsatte,  nordlige,  Dige  vare  sparede. 
Gennem  Hylderækken  indrettede  jeg  en  Gang,  hvor  man 
kunde  gaa  i  Skygge,  og  Asketræet  gjorde  jeg  megen 
Stads  af.  Det  var  ved  et  rent  Tilfælde  bleven  reddet  fra 
Øksen,  som  Pastor  Danæus  allerede  havde  fordømt  det 
til  at  falde  for.  Desto  mere  Pris  satte  jeg  nu  paa  det. 
Jeg  byggede  en  Græsbænk  rundt  om  det  med  en  høj 
Ryg,  der  aldeles  dækkede  for  Nordenvinden,  og  fik  her 
en  meget  hyggelig  Plads. 

Naar  Hyldetræet  faar  Lov  til  at  skøtte  sig  selv  og 
gror  ugenert,  da  er  det  i  sin  overordentlige  rige  Blom- 
stringstid et  meget  skønt  Træ. 

Næste  Aar,  1836,  begyndte  jeg  saa  tidligt  som  muligt 
at  lade  opføre  et  svært,  bredt  og  4  Alen  højt  Jorddige, 
dækket  tæt  og  tykt  med  Græstørv,  uden  om  Haven.  Jeg 
indsaa,  at  det  uden  et  saadant  Dige  ikke  kunde  nytte  at 
plante  Buske  eller  Frugttræer.  Til  at  opføre  dette  be- 
nyttede jeg  en  Mand  med  et  meget  besynderligt  Navn. 
Han  hed  Jeppe  Udfat,  var  ualmindelig  dygtig  til  denne 
Gerning,  og  Hegnet  var  fornøjeligt  at  se.    Men  førend 


S6S 

han  blev  fuldt  færdig  dermed,  kom  der  Brev  om,  at  jeg 
var  kaldet  til  Vollerslev  og  Gjørslev  d.  26de  April.  Da 
jeg  kom  ud  i  Haven  for  som  sædvanligt  at  se  paa  hans 
Arbejde,  blev  jeg  meget  forundret  over  at  se,  at  han 
havde  samlet  sit  Værktøj  sammen  og  kom  hen  til  mig 
for  at  takke  af.  ijeg  kan  da  begribe,  at  Præsten  ikke  vil 
lade  det  kostbare  Arbejde  fuldføre,  nu  da  De  skal  rejse 
herfra. c  »Jo, c  svarede  jeg,  »nu  kan  du  være  vis  paa,  at 
det  skal  fuldføres.  Det  er  ikke  sikkert,  at  en  anden  vil 
lade  det  gøre  færdigt.«  Og  Diget  kom  til  at  staa  der, 
fuldt  færdigt,  solidt  og  smukt. 

Naar  jeg  nu,  som  jeg  ofte  gjorde,  gik  og  arbejdede 
i  Haven,  enten  jeg  gravede,  rev,  eller  hvad  jeg  foretog 
mig,  og  Bønderne  kom  og  saå  ind  til  mig  dér,  sagde  de 
altid:  »Naa,  Fa'er  er  nok  ude  at  pode  i  Dag.«  At  pode 
var  en  almindelig  Benævnelse  paa  Havearbejde,  hvorfor 
ogsaa  en  Kone,  som  arbejdede  stadigt  i  en  Have,  kaldtes 
Poderske,  Ka'  eller  Ma'  Poderske  f.  Eks.,  eftersom  hendes 
Navn  var  Karen  eller  Maren. 

20.    Morsingboerne  vare  Mestre  i  Kreaturernes 

Røgt. 

Morsingboerne  dyrkede  deres  Jord  med  Flid  og 
Omhu  efter  deres  Brug  og  Kundskab;  men  de  stod  langt 
tilbage  for  Øboerne  i  Agerbrug.  Jeg  taler  kun  efter  det 
Bekendtskab,  jeg  har  dertil,  fra  hvad  jeg  saa  i  mit  Pa- 
storat og  da  navnlig  i  den  By,  Pra^tegaarden  ligger  i, 
Vester-Jølby.  Byen  har  et  ganske  ualmindelig  stort  Jord- 
tilliggende. Præstegaarden  har  137  Tdr.  Land  Agerland 
i  to  Afdelinger  og  6  Tdr.  Land  i  Kærskifte;  men  der 
var  i  det  mindste  een  af  Bøndergaardene,  der  var  større, 
Dissinggaard. 

Jorderne  vare  saaledes  udskiftede,  at  hver  Gaard  lige- 
som Præstegaarden  havde  faaet  sin  Jord  paa  tre  Steder, 

36 


S66 

en  Indmark,  en  Udmark  og  en  Kærlod.  Denne  Inddeling 
af  Agerland  i  Indmark  og  Udmark  synes  mig  at  være 
uheldig.  Den  gør,  at  den  længst  bortliggende  Del  af 
Jorden  bliver  stedmoderligt  behandlet  i  Sammenligning 
med  den  nærmere,  baade  med  Hensyn  til  Gødning  og 
øvrig  Omgang.  Den  besværliggør  Driften  i  alle  Hen- 
seender, baade  med  Hensyn  til  Jordens  Dyrkning  og 
Kreaturernes  Røgt,  og  gør  Indhegning  yderst  besværlig 
og  kostbar.  Om  Indhegning  var  der  forøvrigt  dengang 
aldeles  ikke  Tale,  næppe  Tanke.  En  personel  Kapellan 
paa  Øen,  som  i  Stedet  for  Løn  i  Penge  havde  faaet 
Brugen  af  Præstegaardens  Jorder,  og  som  i  den  Anled- 
ning vilde  gøre  Forsøg  paa  at  indhegne  en  Del  af  Marken, 
blev  formelig  anset  for  at  være  forrykt  og  omtalt  som 
saadan.  Men  Tiden  vil  vel  engang  komme  ogsaa  der- 
ovre. Baade  Udmark  og  Indmark  vare  af  oprindelig  god 
Bonitet,  den  sidste  naturligvis  ved  den  lange,  bedre  Be- 
handling af  størst  Værdi. 

En  fornuftig  Udskiftning  vilde  ogsaa  have  ordnet 
Jordernes  Fordeling  ganske  anderledes.  Indmark  og  Ud- 
mark vilde  været  betragtede  som  et  samlet  helt  Areal, 
og  Jorden  var  da  bleven  delt  saaledes,  at  de  Gaardmænd, 
der  fik  deres  Lodder  i  Udmarken,  erholdt  saa  meget 
større  Areal,  at  det  kunde  udjævne  Forskellen  paa  Jor- 
dernes Bonitet. 

Saaledes  er  det  sket  med  den  sidste  By  i  Danmark, 
der  blev  udskiftet  i  1860 — 61.  Det  var  Lund  i  Lyderslev 
Sogn,  Stevns  Herred.  Der  er  15  Gaarde;  5  bleve  lig- 
gende samlede  i  Byen,  5  lagdes  til  den  ene  Side  af  Byen 
og  5  til  den  anden.  Gaardene  i  Byen,  som  delte  Ind- 
marken,  fik  mindst  Areal,  2  af  dem  endog  kun  40  Tdr. 
Land;  de  to  Gaarde,  der  laa  længst  ude,  fik  derimod  59 
og   69  Tdr.  Land;   men   ingen  kaldte  Fordelingen  uret- 


567 

færdig.  Men  man  betvivlede  ikke,  at  de  sidste  i  Tiden 
vilde  blive  de  bedste. 

Efter  mit  Begreb  tog  man  paa  Mors  for  mange 
Halme  af  Jorden,  og  den  lange  Udlæggen  efter  disse 
mange  Halme  kunde  ikke  opveje,  hvad  de  havde  taget 
fra  Jorden.  Ogsaa  mener  jeg,  at  der  saaedes  utilbørlig 
megen  Sæd  i  Jorden,  navnlig  Byg  og  Havre.  Man  sagde, 
at  den  gode  Jord  nok  skulde  bære  Sæden  frem.  Den 
kom  ogsaa,  men  var  fortrykt  og  smaa  i  Kærnen. 

I  Præstegaardens  Indmark  brugtes  Grønjordshavre, 
og  jeg  tror  ikke  at  have  set  sværere  og  højere  Havre, 
end  jeg  havde  i  det  bedrøvelige  Stormaar  1835.  Min 
Broder  Georg  besøgte  os  i  de  første  Dage  af  August,  og 
jeg  spadserede  d.  8de  August  tillige  med  ham  og  min 
Kone  i  Havremarken.  Jeg  bad  min  Kone  om  at  gaa  ind 
i  Havren,  og  efter  nogle  faa  Skridt  var  hun  usynlig  for 
os,  dækket  aldeles  af  den  tætte,  høje  Sæd.  Heller  ikke 
véd  jeg  at  have  set  smukkere  toradet  Byg  i  Kærnen  end 
her  paa  Mors.  Det  gav  saa  smukt  hvidt  Mel,  at  vi  brugte 
det  som  Hvedemel. 

Den  aftærskede  Sæd,  her  tænkes  nærmest  paa  Byg, 
blev  paa  Mors  delt  i  tre  Slags.  Det  bedste  og  største 
Korn  blev  brugt  i  Huset  og  til  Fedekreatureme,  det 
næstbedste  til  Udsæd,  og  det  ringeste  til  Salg  til  Køb- 
manden og  —  til  Tiende.  Men  derfor  fik  Beboerne  og- 
saa kun  ringe  Pris  for  deres  Byg. 

I  Jordens  Behandling  stod  Morsingerne  saaledes  til- 
bage; men  de  vare  Mestre  i  Henseende  til  Kreaturernes 
Røgt.  Deres  Kærlighed  til  Heste  og  Kvæg  var  meget 
stor.  Naar  en  ung,  kostbar  Hest  i  Byen  var  syg,  vaagede 
de  unge  Karle  skiftevis  flere  ad  Gangen  hos  den  om 
Natten.  Kærligheden  til  Studene  var  især  paa  det  øm- 
meste, naar  disse  skulde  vandre  den  lange,  besværlige 
Vej    ned    til   Marsken   for   at  forhandles   der.     For   det 

36* 


S68 

meste  bleve  de  allerede  solgte  paa  dette  Sted.  De  fulgtes 
paa  Vejen  med  den  venligste  Deltagelse,  og  det  var  heller 
ikke  Spøg  ^r  disse  svære,  vældige  Dyr,  der  hele  Vinteren 
havde  staaet  indelukkede  i  den  lune  Stald,  nu  med  næsten 
nøgen  Hud  ofte  i  strengt  og  koldt  Vejr  i  den  tidlige 
Aarstid  at  vandre  den  besværlige  Vej  i  temmelig  lange 
Dagsmarcher.  Det  hørtes  altid  med  Glæde  og  Tak,  naar 
Beboerne  af  større  Gaarde  paa  Vejen  havde  vist  sig  gæst- 
fri mod  Karavanen  og  aabnet  den  Ly  mod  Vejret  og 
godt  Logi.  Især  pristes  det  som  heldigt,  naar  vore  Stude 
først  kom,  efter  at  Ejermandens  Stude  allerede  vare  af- 
gaaede  mod  Syd.  Det  var  meget  almindeligt,  at  ganske 
udenforstaaende  Folk  endogsaa  tog  en  vis  Part  i  Handelen 
for  en  større  eller  mindre  Del  af  Studedriften.  Derved 
forøgedes  og  udbredtes  ogsaa  Interessen.  Disse  store  Fede- 
stude repræsenterede  hver  især  en  ordentlig  Kapital.  Der- 
for kan  man  ogsaa,  naar  man  vil,  forstaa  en  Historie, 
der  fortaltes  om  en  Præst  paa  Øen. 

Præsten  holdt  Tale  over  en  Herremand,  som  med 
stor  Kraft  og  Udholdenhed  havde  baaret  adskillige  tunge 
Tilskikkelser.  Præsten  omtalte  dette,  og  da  han  vilde 
fremdrage  et  Eksempel  paa  denne  Mandens  smukke  Egen- 
skab, sagde  han:  »Vi  mindes  alle,  med  hvilken  Hen- 
givenhed og  Taalmod  han  bar  den  store  Ulykke,  der  for 
nogle  Aar  siden  ramte  ham,  da  en  Færgebaad  over  Sal- 
ling Sund  kæntrede  for  ham  med  tolv  dejlige  Fedestude, 
ikke  at  tale  om  de  Husmænd,  som  ved  denne  Lejlighed 
tilsatte  Livet.« 

Relata  refero. 

21.    Læger  og  Kvaksalvere  paa  Mors. 
Virkelige,  videnskabeligt  dannede  Læger  brugtes  ikke 
synderlig  af  Bønderne,   undtagen  naturligvis  i  kirurgiske 
Tilfælde,  i  hvilke  de  dog  af  og  til  vendte  sig  til  Kvak- 


5^9 

salvere.  Blandt  disse  havde  navnlig  en  Mand  i  Thy  er* 
hvervet  sig  et  stort  Ry  for  sin  Dygtighed  i  at  behandle 
Brud  af  Lemmer,  saa  at  han  endogsaa  havde  Øvrighedens 
Tilladelse  til  at  praktisere  i  denne  Retning.  For  Børn  og 
gamle  Folk  søgtes  i  Almindelighed  ikke  Lægehjælp. 

Den  tidligere  Distriktslæge,  som  i  mange  Aar  havde 
været  alene  paa  Øen,  havde  sikkerlig  aldrig  været  nogen 
dygtig  Læge  og  stod  ikke  i  nogen  Anseelse  hos  Be- 
boerne. En  udmærket  dygtig  praktiserende  Læge,  Nyrop, 
som  kort  Tid  før  mig  var  kommen  til  Øen,  skaffede  sig 
dér  efterhaanden  en  god  Praksis,  men  kunde  ogsaa  om- 
trent overkomme  alt,  hvad  der  fordredes,  og  da  der  efter 
Distriktslægens  Død  kom  en  ny  Læge,  en  Mand,  der 
havde  vist  Dygtighed  og  vundet  Anerkendelse,  hvor  han 
kom  fra,  saa  kunde  han  aldeles  ingen  Fremgang  faa,  og 
det  troedes  for  vist,  at  han  tog  sin  Død  af  Sorg  og 
Ærgrelse  over  sin  Stilling. 

Af  Kvaksalvere  fandtes  der  ikke  faa.  Bønderne  kaldte 
dem  ikke  ved  det  rene  Navn,  men  sagde  om  dem,  at 
de  »fore  om  over  æ  Land  og  doktorerede  nøj  Krum  c  (o: 
en  lille  Smule  —  nogen  Krumme).  De  vare  Læger  baade 
for  Folk  og  Fæ. 

22.    Stormen  d.  9de  August  1835. 

Den  9de  August  1835  var  en  sørgelig  Dag  for  Mors. 
Om  Natten  udbrød  der  en  frygtelig  Storm  vest-nord-vest, 
som  forstærkedes  op  paa  Formiddagen,  varede  Dagen 
igennem  og  ødelagde  al  den  skønne  Velsignelse  paa  Jor- 
den, som  Aaret  lovede. 

Vi  fik  meget  sent  Foraar  i  1835.  Den  19de  April, 
Paaskedag,  havde  vi  saa  megen  Sne,  at  jeg  maatte  have 
Snekastere  med  paa  Vejen  til  Sogns,  som  flere  Steder 
maatte  kaste  mig  igennem. 

I  Begyndelsen  af  Stormvejret  frygtede  vi  for  Taget  paa 


570 

Husene.  Dette  var  flere  Steder  temmelig  simpelt,  især 
paa  Laden,  som  var  noget  puklet  og  derfor  havde  faaet 
Navn  af  Elefanten.  Op  ad  Dagen  fik  Stormen  fat  i 
Pukkelen  og  rev  paa  en  Gang  9  Fag  Tag  af,  saa  at 
Lægter  og  Sparrer  stod  nøgne.  For  at  beskytte  de  Tage, 
mod  hvilke  Stormen  stod  paa,  navnlig  Østerhuset,  der 
havde  et  skrøbeligt  Tag,  blev  der  straks  brækket  et  ikke 
saa  lille  Hul  paa  den  modsatte  Side,  for  at  Stormen 
kunde  faa  Luft  derigennem,  og  denne  Forholdsregel  be- 
varede det  for  videre  Ødelæggelse. 

Da  Foraarssæden  var  saaet  silde,  var  Høsten  ogsaa 
sent  paa  Færde.  Kun  en  enkelt  Mand  i  Vester-Jølby 
havde  mejet  noget  seksradet  Byg  og  paa  Øens  Vis  sat 
Negene  op  i  3  Kærver.  Hos  os  andre  ventedes  Høsten 
af  seksradet  Byg  og  Ærter  snart  at  kunne  begyndes;  men 
Havren  stod  hos  mig  saa  vel  som  hos  andre  ganske  grøn. 
Vi  haabede  derfor,  at  Sæden  skulde  staa  sig  nogenlunde 
godt,  naar  Stormen  ej  varede  for  længe;  men  dette  Haab 
skuffedes.  Stormen  vedblev,  ja  tiltog  i  Styrke.  Bygget 
afpiskedes  da  snart  og  nedsloges  aldeles  til  Jorden.  Ær- 
terne rykkedes  op,  rulledes  sammen  og  førtes  for  en  Del 
langt  bort  fra  deres  oprindelige  Sted.  Den  stærke  grønne 
Havre  modstod  længst;  men  snart  blev  ogsaa  den  af- 
pisket og  speget  i  hverandre  og  slaaet  ned.  Alle  Marker 
saå  ud,  som  om  der  var  redet  llegimenter  af  Ryttere  i 
fuld  Fart  hen  over  dem.  Hørren,  som  laa  paa  Bredderne, 
samledes  sammen  i  store  Bunker  og  førtes  højt  op  i 
Luften  og  langt  bort,  til  den  dalede  ned  i  Fjorden  eller 
naaede  Jorden  langt  bone  paa  fremmed  Grund. 

Den  voldsomme  Storm  piskede  Fjordens  Vande 
saaledes,  at  de  sprøjtede  som  en  fin  Regn  og  blandede 
sig  med  Luften  og  udgødes  som  et  Saltlag,  der  siden 
mærkedes  paa  Halm  og  Sæd,  uden  at  der  dog  viste  sig 
nogen  skadelig  Følge  deraf. 


571 

Min  Tvillingbroder  havde  været  i  Besøg  hos  os  i 
nogle  Dage  og  hjertelig  glædet  sig  over  vor  Lykke  i  vort 
Hjem  og  havde  navnlig  frydet  sig  over  at  se  vor  skønne 
Sæd.  Han  gik  nu  sammen  med  mig  ud  paa  Marken  for 
at  se  den  Ødelæggelsens  Vederstyggelighed,  som  denne 
sørgelige  Dag  førte  over  Øen  og  over  os.  Ødelæggelsen 
viste  sig  meget  stor  og  omfattende.  For  at  give  et  Be- 
greb om  Skaden  paa  den  vigtigste  Sæd,  Bygget,  skal  jeg 
kun  nævne,  at  jeg  høstede  29  Tdr.  6  Skpr.  i  Stedet  for, 
at  jeg  kunde  have  ventet  mindst  150  Tdr. 

Den  1 2te  Søndag  efter  Trinitatis  holdt  jeg  det  Aar 
Høstprædiken  over  Evangeliets  Beretning  om  Herren,  der 
helbredede  den  døvstumme.  Kirken  var  fuld  af  Men- 
nesker. Jeg  mindede  om,  at  ligesom  der  siges  om  Herren, 
da  han  hjalp  den  døvstumme,  at  han  saa  op  til  Himmelen 
og  sukkede,  saaledes  skulde  ogsaa  vi  i  vor  Sorg  skue  op 
til  Himmelen  som  det  Sted,  hvorfra  Trøst  og  Kraft  og 
Hjælp  skulde  komme.  Jeg  tror,  at  da  jeg  i  min  Prædiken 
sagde,  at  vor  velsignede  0,  som  plejede  at  være  et  rigt  For- 
raadskammer  for  andre  Egne,  i  dette  Aar  næppe  vilde  have 
nok  til  sig  selv,  saa  var  der  ikke  et  Øje  tørt  i  hele  Kirken. 

Kort  efter  Stormen  besøgte  jeg  en  Præst  i  Thy  af 
min  Kones  Familie,  og  jeg  forundrede  mig  over  at  se 
og  høre,  at  Stormen  ikke  nær  havde  anrettet  saa  stor 
Skade  i  Thy,  der  dog  laa  først  for,  som  paa  Mors.  Dette 
forklaredes  for  en  Del  deraf,  at  Stormen  ved  at  gaa  over 
Fjorden  havde  vundet  i  Kraft  og  Voldsomhed. 

23.    Karakteristik  af  Morsingboerne. 

Der  gik  paa  Mors  et  stygt  gammelt  Ord  om  Vester- 
Jølby,  som  jeg  oftere  hørte,  »at  den,  der  kunde  gaa 
uskændt  gennem  Vester-Jølby,  kunde  gaa  ubrændt  gen- 
nem Helvedet. 

Dersom  dette  onde  Ord   nogen  Sinde  skulde  have 


$72 

været  sandt,  saa  maatte  det  være  i  meget  gamle  Dage; 
thi  nu  var  der  intet  Tegn  til  saadan  Slethed.  Efterslægten 
maatte  i  saa  Fald  være  meget  forskellig  fra  Forfædrene. 
Jeg  omgikkes  disse  Folk  ipeget  og  med  stor  Interesse  og 
Glæde,  og  jeg  giver  dem  af  mit  fulde  Hjene  det  Vidnes- 
byrd, at  de  vare  retskafne  og  brave  Mennesker  med 
Kærlighed  til  Konge  og  Fædreland,  med  Respekt  for  Lov 
og  Øvrighed,  med  Ærefrygt  for  Guds  Ord,  med  Kær- 
lighed til  Kirken  og  dens  Goder,  med  venlig  Hengiven- 
hed for  Kirkens  Tjenere.  At  Tilstanden  dér  med  Hen- 
syn til  Kirkevæsenet  nu  er  saa  ganske  forandret,  har 
bedrøvet  og  smertet  mig  meget,  og  jeg  kan  kun  forklare 
mig  dette  som  en  Følge  af  misforstaaet  Grundtvigianisme, 
af  den  uheldige  Indretning  af  Højskoler,  der  paa  mange 
Steder  ere  vegne  bort  fra  noget  tilsigtet  godt,  og  endelig 
og  især  af  Politikken,  som  har  indbildt  Bondestanden,  at 
den  skal  regere  og  dominere  i  alt.  Det  er  i  dens  Aand, 
at  en  Bonde  af  Øster-Jølby  Frimenighed  engang  sagde 
til  en  Præst,  som  vel  er  Grundtvigianer,  men  med  Be- 
sindighed: »De  véd  jo  nok,  at  Prassten  er  Menighedens 
Tjener,€  hvonil  Præsten  svarede:  »Nej,  det  véd  jeg  ikke. 
Jeg  véd,  at  Præsten  er  Vor  Herres  Tjener.« 

Fremdeles  har  jeg  kendt  de  Folk  paa  Mors,  jeg  fær- 
dedes iblandt,  som  særdeles  gode  og  velgørende  mod 
fattige  og  trængende.  Jeg  har  allerede  omtalt,  at  disse 
Egenskaber  lod  dem  tage  mere  Hensyn  til  Betlere  og 
Tiggere,  end  de  burde.  I  al  deres  Handel  med  hver- 
andre har  jeg  kendt  dem  som  snilde,  kløgtige,  agtpaa- 
givende  paa  eget  Bedste,  kendt  dem  som  gemytlige, 
jævne  og  behagelige  i  Omgang  og  Samtale.  Dette  viste 
sig  ofte  paa  en  ret  morsom  Maade,  som  f.  Eks.  naar  jeg 
bød  en  Mand  en  Pibe  Tobak,  og  han  tilfældigvis  ikke 
havde  sin  Pibe.  Det  var  da  et  meget  sædvanligt  Ord: 
»Jeg  stopper  og  tænder  paa  een  Gang,«   idet  han  saa 


$73 

med  det  samme  tog  Tobakken  mellem  Fingrene  og  stoppede 
den  i  Munden.  Ligeledes  naar  een  omtalte  en  Person,  som 
drev  flere  forskellige  Beskæftigelser  og  Handler  uden  Fordel: 
>Det  bliver  ikke  til  noget  med  ham;  hvad  han  vinder 
paa  æ  Synaale,  det  sætter  han  til  paa  æ  Knappenaale. « 

Denne  Gemytlighed  viste  sig  ogsaa  paa  forskellig 
Vis  hos  Tjenestefolkene,  dog  altid  paa  en  beskeden  og 
godmodig  Maade.  Naar  der  var  »opskaaret«,  som  det 
kaldtes,  o:  afmejet,  mødte  Mejerne  udenfor  Dagligstue- 
vinduerne  og  bad,  om  de  maatte  tale  med  Madamen.  De 
fortalte  hende  da,  at  de  var  færdige  med  at  meje  Sæden, 
og  spurgte,  om  hun  nu  vilde  have  al  Kaalen  i  Haven 
slaaet  af  Hun  maatte  da  bede  for  den  og  købe  den  fri 
for  en  Skænk  Brændevin. 

Naar  det  sidste  Læs  Sæd  førtes  hjem  til  Gaarden, 
skete  det  med  Sang  og  Klang.  Alle  Folkene  sad  paa 
Læsset.  Dette  kaldtes  derfor  »æ  Kvadelaesc  Her  gjaldt 
det  om  at  faa  Præsten  i  Tale.  Tærskemanden,  som  til- 
lige var  Høstmand,  spurgte  nu,  om  Husbond  vilde  købe 
dette  sidste  Læs  af  Sæden.  Jeg  svarede  dertil,  at  det  vilde 
jeg  jo  nok,  naar  de  ikke  vare  urimelige  med  Prisen.  Da 
jeg  havde  faaet  alt  det  øvrige,  var  det  jo  bedst,  jeg  fik 
det  sidste  med.  Det  gjaldt  om  Brændevin  til  Høstgildet, 
og  man  blev  enig  derom  efter  megen  Akkorderen.  Denne 
maatte  man  jo  stræbe  at  gøre  saa  interessant  som  muligt. 
Folkene  fortalte  med  stor  Morskab,  hvorledes  Pastor 
Danæus  ved  denne  Akkorderen  havde  narret  dem  et  Aar^ 
for  han  var  >nøj  Krum  løjnc,  o:  han  var  noget  laadden 
(skælmsk).  Han  tilbød  nemlig  et  meget  rigeligt  Antal 
Potter  Brændevin,  saa  de  mente  at  have  gjort  en  meget 
heldig  Handel.  Men  da  Høstgildedagen  kom,  maalte  han 
dem  Brændevinen  ud  med  en  lille  trebenet  Flødepotte. 
»Potter  er  Potter,«  sagde  han,  og  dertil  var  intet  at  sige. 
En  Handel  er  en  Handel  efter  jydsk  Begreb;  man  skulde 


S74 

passe  bedre  paa.  Men  jeg  tror  dog  nok,  at  Madamen  kom 
til  Hjælp  og  skænkede  dem,  hvad  de  plejede  at  faa. 

Med  Hensyn  til  Sædeligheden  maa  jeg  bringe  i 
Erindring,  hvad  jeg  fortalte  om  den  overraskende  Fødsel 
af  et  Barn  før  Ægteskabet,  der  fandt  Sted  i  en  brav  og 
anset  Bondefamilie,  og  jeg  mener,  at  den  Forfærdelse, 
som  Begivenheden  vakte,  og  den  Umage  og  Bekostning, 
som  Familien  anvendte  for  dog  nogenlunde  at  dække 
Skandalen,  er  et  talende  Bevis  for,  hvor  sjælden  en 
uægte  Fødsel  var.  Jeg  mindes,  at  jeg  kun  har  konfir- 
meret een  uægte  født  Pige;  ellers  tror  jeg  ikke,  der  blev 
født  noget  liægte  Barn  i  lange  Tider,  og  der  var  slet 
ingen  uægte  Børn  paa  Fattigvæsenet  til  Underhold  og 
Opdragelse. 

Jeg  har  aldrig  set  et  drukkent  Menneske  paa  Mors. 
Der  blev  budt  Brændevin  til  dem,  der  kom  for  at  afgøre 
noget;  men  det  ansaas  vist  ikke  for  pænt  og  passende 
at  drikke  ud.  Naar  man  bød  flere  paa  een  Gang, 
skænkedes  der  i  samme  Glas  fra  den  ene  til  den  anden, 
og  det  endte  med,  at  Glasset  var  halv  fuldt.  Kun  i 
Høsten  brugtes  Brændevin  til  daglig.  Tidligere  havde 
mange  af  Bønderne  og  ikke  faa  udefifor  Bondestanden 
brændt  Brændevin;  men  det  var  nu  aldeles  ophørt  paa 
Mors.  Derimod  brugtes  det  almindeligt  i  Salling,  og 
der  smugledes  ikke  saa  smaa  Kvantiteter  ind  fra  Salling 
om  Sommeren.  Den  var  en  skrækkelig  Drik,  næsten 
jævn,  uklar,  af  doven  Smag,  saa  den  skulde  ikke  friste 
nogen,  der  var  bedre  vant.  Men  tidligere  var  der  flere 
udenfor  Bondestanden,  som  til  egen  Brug  brændte  for- 
træffelig Brændevin  og  endog  rektificerede  den  til  Akvavit. 

Der  fortaltes  derom  en  ganske  pudsig  Historie  fra 
Vester-Jølby  Præstegaard.  Pastor  Schors  (1804 — 23)  Hu- 
stru var  udmærket  dygtig  i  den  Retning.  Engang  da  der 
ved  en  festlig  Anledning  i  Præstegaarden  var  en  Del  af 


S7S 

Egnens  Honoratiores  til  Stede,  deriblandt  By-  og  Herreds- 
fogden, og  denne  ved  Frokostbordet  nød  en  Dram  Akvavit, 
smagte  den  ham  saa  godt,  at  han  bad  om  een  til.  Præsten 
kunde  nu  ikke  lade  denne  Lejlighed  til  at  forkynde  sin 
Hustrus  Dygtighed  gaa  ubenyttet  hen,  men  sagde:  >Vi 
svier  den  min  Sæl  selv.«  Hans  Nabo  paa  den  anden 
Side  tyssede  paa  ham,  og  Herredsfogden  lod,  som  om 
han  intet  lovstridigt  havde  bemærket. 

Tjenestefolkene,  baade  Karle  og  Piger,  vare  meget 
flinke,  dygtige  og  raske  til  deres  Gerning,  flittige  og  ud- 
holdende. De  forlod  ikke  et  Arbejde  i  Høsten  om  Afte- 
nen, før  de  havde  naaet  en  passende  Ende  derpaa. 

Der  blev  sovet  til  Middag  en  god  Stund  af  alle  paa 
Øen,  og  de  ældre  Mænd  gik  formelig  i  Seng  og  trak 
Dynen  over  Hovedet.  Hos  flere  af  Bønderne  havde  de 
saa  den  besynderlige  Skik  at  spise  en  Portion  Mælk  og 
Brød,  naar  de  stod  op  fra  Middagsluren.  I  Præstegaarden 
brugtes  det  ikke.  Jeg  sov  ikke  til  Middag;  jeg  har  først 
begyndt  derpaa  ganske  nær  ved  mit  82de  Aar.  Naar  jeg 
saå  Folkene  komme  ud  til  Arbejdet  efter  deres  Middags- 
søvn, spøgede  jeg  med  dem  og  sagde,  at  jeg  havde  gaaet 
og  holdt  Vagt  paa  Øen,  medens  alle  sov. 

Karlene  føne  en  udmærket  Le  og  tog  store  Skaare; 
de  slog  al  Straasæd  imod,  og  een  Pige  maatte  da  nege 
op  og  binde  efter  hver  Mand.  Det  var  et  meget  strengt 
Arbejde;  men  de  havde  stor  Færdighed  heri,  brugte  deres 
Rive  meget  snildt  til  at  samle  Sæden  og  bandt  den  godt 
fast.  Denne  Høstgerning  kunne  de  sjællandske  Piger  ikke 
udføre;  de  ere  ikke  kendte  dermed,  ikke  vante  dertil.  Jeg 
talte  engang  med  Forpagter  Fiehn  paa  Juellund  om,  at 
han  skulde  prøve  paa  at  faa  nogle  Høstpiger  til  at  for- 
søge dette.  De  spurgte  ham,  hvem  der  havde  bildt  ham 
ind,  at  det  kunde  gaa,  og  mente,  at  det  var  ganske  umuligt. 
Jeg  vidste,  at  der  var  en  jydsk  Undermejerske  paa  Gaar- 


576 

den,  og  da  jeg  snart  efter  talte  med  hende  i  Forpagterens 
Nærværelse,  spurgte  jeg  hende,  om  hun  kunde  nege  op 
og  binde  alene  efter  en  Mejer,  og  hun  erklærede,  at  For- 
pagteren maatte  udvælge,  hvilken  af  Mejerne  han  vilde, 
hun  skulde  nok  følge  ham.  Jeg  antager,  at  hun  har  maactet 
vi$e  sin  Dygtighed,  og  at  de  sjællandske  Piger  med  Forun- 
dring, om  ikke  med  Beundring,  have  været  Vidne  dertil. 
Pigerne  paa  Mors  ere  særdeles  flinke,  og  jeg  har 
fortalt  foranføne  Historie  til  deres  Berømmelse.  Men  der 
fordres  ogsaa  strengt  Arbejde  af  dem.  Saaledes  maa  de 
bryde  Møg  i  Møddingen,  medens  Karlene  sprede  det  paa 
Agrene.  Hos  os  i  Sjælland  er  det  omvendte  Tilfældet. 
Det  var  rigtignok  ikke  med  de  store  Træ-Møggrebe,  som 
her  ben3rttes;  de  brugte  Jerngrebe  paa  Mors;  men  disse 
vare  tunge  og  besværlige  nok.  Jeg  kunde  ikke  lade  være 
at  lade  Mandfolkene  paa  Mors  høre,  at  de  vilde  være 
ulykkelige,  dersom  de  ikke  havde  deres  Fruentimmer. 

24.    Slutning. 

Jeg  kan  ikke  slutte  Fortællingen  om  mine  Erin- 
dringer fra  Mors  uden  at  tilføje,  at  min  Hustru  og  jeg 
regne  de  to  Aar,  vi  tilbragte  dér,  blandt  de  lykkeligste  i 
vort  Liv.  Jeg  begyndte  dér  min  gejstlige  Virksomhed  med 
stor  Lyst  og  Iver  og  opmuntredes  af  en  saare  flittig  Kirke- 
gang og  en  inderlig  Tilslutning  fra  Menighedens  Side. 
Jeg  begyndte  dér  som  Ejer  af  Jord  og  Have  og  omfattede 
begge  Dele,  især  den  sidste,  med  megen  Interesse.  Vi  stod  i 
det  bedste  Forhold  til  alle  i  Menighederne  og  modtog 
mange  Beviser  paa  deres  Kærlighed  og  Hengivenhed. 

I  pekuniær  Henseende  var  det  ingen  heldig  Tid  for 
mig.  Stormaaret  bragte  mig  stort  Tab  baade  p^a  Avl  og 
Tiende;  men  disse  Uheld  formaaede  ikke  at  formørke 
vore  lyse  og  venlige  Erindringer  om  Mors. 


En  Horsenskøbmands  Optegnelser  fra  det 
18de  Aarhundrede. 

Meddelt  af  C.  Behrend,  f hv.  Adjunkt. 


Faae  og  onde  have  miine  Dage  været  ^). 

Min  Faders  Navn  var  Anders  Rasmussen  Toxen  fød  i 
Løsning  Prsestegaard,  Ao.   1679  ^-  ^den  Oct. 

Hans  Fader  var  si.  Hr.  Rasmus  Pedersen  Toxen*), 
Sogne-Præst  i  ermeldte  Løsning. 

Min  Modeis  Navn  var  Ursla  Christina  Foust  fød  i 
Colding  1682  d.  8de  Oct  Hendes  Fader  var  si.  Rudolphf 
Foust,  Borgemæster  sammested  nemlig  Colding'). 

Ao.  1704  i  Septbr.  hafde  min  Fader  og  Moder  Brullup 
i  Weile;  han  hafde  da  .  aldt  været  gift  og  hafde  2de  Børn, 
en  Søn  og  en  Datter.  Sønnen  døde  i  sine  unge  Aar,  Dat- 
teren levede  og  blev  gift;  er  nu  død  og  [har]  efterladt  sig 
2  de  Sønner  og  en  Datter. 

Min  Fader  hafde  lært  Kiøbmandsskab  og  staaet  7  Aar  i 
Kramboe  i  Holbeck  i  Sæland  hos  Hr.  Schultz;  nu  holdt  han 

Kramboe  i  Wejle   paa  Søndergade  mit  veis*) og  den 

søndre  Port  paa  den  væstere  Side. 


*)    I.  Mose  Bog,  47,  9. 

")   Rasm.  Pedersen  Toxen    var   Præst  i  Løsning    1674—93  (Wiberg: 

Præsteh.,  der  kalder  ham  Tøzen.) 
^   Kalken  i  Kolding  Kirke  er  1677   skænket  af  Borgm.  Rudolf  Faust 

(Trap.) 
*)  Et  Stykke  er  her  afrevet 


578 

Ao.  1705  d.  23de  Julii  blev  deres  første  Datter  fød, 
blev  kaldet  Maren. 

A  o.  1708  d.  4de  Junii  blev  dem  en  Søn  fød,  som 
blev  kaldet  Rudolphf. 

Ao.  I  7  I  2  d.  1 2 te  Junii  blev  dem  atter  en  Datter  fød, 
blev  kaldet  Anne  Mette. 

An.  I  7  I  6  den  i ite  Januarii  en  Løverdag  om  Morgenen 
Klokken  7  slet  var  den  første  Dag,  ieg  saae  Lyeset 

A  o.  I  7  I  9  in  Maii  døde  min  si.  Fader  og  blev  be- 
graven  Christi  Himmelfartsdag;  min  Moder  sad  da  Enke  med 
4  Børn,  og  den  5te,  som  hmi  var  Stifmoder  til,  var  den 
Tiid  kommen  til  Aarhuus  til  en  nær  paarørende,  som  hede 
Hans  Svane. 

A  o.  1724  tog  min  Moders  Broder  si.  Major  Jochiun 
Rupolphf  Foust  ^),  som  den  Tiid  laae  i  Garnison  i  Glykstad, 
min  Broder  Rudolphf  til  sig;  han  kom  i  Krigstieniste  og 
avancerte  til  Sergiant.  1729  reiste  han  bort  og  gav  sig  i 
kejserlig  Tieneste  som  Officeer.  1730  døde  Majoren,  hans 
Morbroder. 

A  o.  1733  sendte  min  Moder  mig  til  Fyhn  i  Efter- 
aaret  til  Isach  Lund,  Guldsmed  i  Odense,  hvor  i^  skulle 
have  lært  Guldsmedprofession;  mens  ieg  blev  der  icke,  tii  vii 
kunde  ikke  acordere  om  Læren  skiønt  hans  Koene  var  min 
Faders  Søsterdatter;  maatte  saa  reise   hiem   til  Wejle   iglen. 

A  o.  1736  fik  ieg  Lyst  at  reise  og  see  mig  om  i 
Werden.  Ieg  hafde  min  ældste  Søster  i  Kiøbenhavn;  hinde 
besøgte  ieg  først  og  reiste  til  Wands.  Da  ieg  en  kort  Tiid 
hafde  seet  mig  om  i  Kiøbenhavn,  reiste  ieg  med  en  Skipper 
fra  Eckemføer  Uertil  og  derfra  over  Land  igiennem  Kiel  til 
Hamburg.  Der  forblev  ieg  Vinteren  over  hos  en  Sødskende- 
bam,  som  ieg  der  hafde. 


')   Havde  i  1701  og  f.  Aar  gjort  Krigstjeneste  i  Tyskland  og  Italien, 
blev  Kaptejnmajor  1727. 


579 

^o.  1737  ved  Pindsdags  Tiid  vildet  ieg  reist  fra  Ham- 
buxg  og  til  Amsterdam,  mens  ieg  blev  sivg  og  maatte  reise 
hiem  til  Wejle  med  en  Skipper  fra  Hierting,  som  da  laae  i 
Hamburg.  Hvis  ieg  hafde  i  Behold  fra  Reisen  af  Penge, 
lagde  ieg  an  i  adskilligt  saasom  Catunn,  Læret  og  deslige, 
som  ieg  tog  med  til  Wejle.  6  Uger  før  Mechelii  begav  ieg 
mig  paa  Reisen  igien  fra  Wejle  til  Amsterdam.  Ieg  leiede 
en  Vogn  til  Hierting  og  kom  med  si.  Knud  Riisbøls  Enkes 
Fartøy  til  Amsterdam.  Vii  var  paa  Søen  og  Reisen  fra 
Hierting  i  3  Uger.  Vii  var  med  Skibet  i  Encheusen  [Enk- 
huysen];  det  liger  7  Uhr^)  eller  Miil  føer  vii  kom  til  Am- 
sterdam. 

Ieg  var  fremmed  og  ubekiendt,  mens  Skipperen  bragte 
mig  til  en  Comissionair  navnl.  Jachobus  Blom,  som  skaffede 
mig  af  med  miine  Vahre,  som  bestod  i  bereed  Skind, 
Handskemager-  og  Fælbereder  Læder,  som  ieg  og  fik  skikkelig 
vel  betalt  leg  rejste  fra  Amsterdam  til  Haag,  kom  igiennem 
Ljcjden  og  Harlem;  denne  Reise  varede  kuns  i  4re  Dage, 
saa  var  ieg  igien  i  Amsterdam.  Vii  laae  med  Fartøyet,  som 
var  en  Smache,  i  Amsterdam  i  4re  Uger;  ieg  hafde  Tiid 
nok.  at  see  mig  om  i  denne  stære  Stad.  Den  liden  Capital, 
som  ieg  hafde  for  miine  soldte  Vahre,  lagde  ieg  an  for  det 
meeste  i  SOketøy,  som  ieg  kiøbte  hos  Jøderne.  Endelig  be- 
gav vii  os  paa  Reisen  fra  Amsterdam  til  Hierting,  som  varede 
i  3  Uger.  Ieg  kom  til  Wejle  Dagen  føer  Martine.  Ved  Jule- 
tider reiste  ieg  til  Fyhn  og  besøgte  min  Moster  og  Søster. 

A  o.  1738  i  Foraaret  begav  ieg  mig  igien  paa  Reisen 
ti]  Hierting  og  saa  videre  med  en  Skipper  til  Hamburg.  Ieg 
soldte  der  mine  Vahre  og  kiøbte  ind  igien  for  den  liden 
Capital,  ieg  hafde,  Allenkram,  Catun,  Flonel,  Sarsser  og  fiin 
Læret  leg  fuldte  med  samme  Fartøy,  som  var  en  Smake, 
tilbage  til  Hierting  og  derfra  over  Land  til  Wejle. 


')  Uur  (holl.):    Time  (Mil). 


s8o 

Strax  efter  Pintzefæsten  begav  ieg  mig  igien  paa  Reisen 
til  Mierting  og  videre  til  Amsterdam,  hvor  jeg  expiderte  m^ 
i  8te  Dage  og  gik  med  en  anden  Skipper,  som  laae  sdlfærdig 
at  gaae  derfra  til  Hierting  og  siden  til  Wejle. 

I  Efteraaret  giorde  ieg  nok  en  Reise  paa  Amsterdam  og 
kom  tilbage  til  Wejle  til  Martini. 

A  o.  1739  i  Foraaret  begav  ieg  mig  igien  paa  Reisen 
til  Amsterdam,  kom  til  Hierting  Tiirsdagen  føer  Paaske.  Vii 
seilede  fra  Hierting  Langfredag,  var  kuns  en  Nat  i  Søen, 
mens  kom  i  Fare  i  Indløbet  ved  Ammeland  ^),  hvor  naa- 
min  Kuffert  med  ald  min  Capital  hafde  gaæt  overbord.  Vii 
løb  der  paa  Grund  og  hafde  nær  strandet;  vii  miste  og  et 
Anker.  Der  var  nogle  og  50ve  Matrosser  ombord,  som  vilde 
til  Amsterdam  og  have  Hyere;  disse  giorde  god  Tieniste,  da 
vii  var  i  Faare.  Vii  kom  til  Amsterdam  anden  Paaskedag; 
5te  Ugers  Dagen  kom  jeg  tilbage  til  Wejle  neml.  d.  iste  Maj. 

Ieg  blev  da  hiemme  til  Ste  Hans  Dag  og  reiste  til 
Horssens  Market  med  min  Kram,  som  ieg  og  for  det  meeste 
soldte.  Ieg  reiste  strax  derefter  til  Hierting;  mens  da  ieg 
kom,  vare  alle  Fartøyer  seilet,  altsaa  ingen  Leilighed  for  mig 
denne  Gang  at  konune  til  Amsterdam.  Ieg  resolverede  der- 
for til  at  følges  med  en  fra  Fanøe,  som  da  laae  i  Hierting 
Havn;  han  lovede,  at  ieg  maatte  følges  med  ham  op  paa 
Elven  mod  Hamburg,  og  der  kunde  i^  vel  treffe  en  Hol- 
lænder og  komme  med  til  Amsterdam.  Denne  Reise  blev 
mig  kiedsommelig;  ieg  laae  paa  Fanøe  i  10  å  12  Dage. 
Endelig  efter  4re  Dages  Seilads  kom  vii  op  paa  Elven  til  en 
Havn  ved  Nevhaus^),  hvor  ieg  treffede  en  Skipper,  som 
vilde  til  Hamburg.  Ieg  resolverte  da  at  følges  med  ham, 
siden  ieg  var  den  saa  nær.  Ieg  besøgte  ved  den  Leilighed 
mine  Venner  i  Hamburg,  som  tog  venlig  imod  mig.    Derfra 


^)   Ameland,  en  0  ved  Kysten  af  Friesland. 

*)   paa  Elbens  Sydside,   ikke   langt  fra  dens  Udmunding  i  Nordsøen. 


S8i 

gik  ieg  med  en  Hollænder,  som  der  laae  og  vilde  til  Amster- 
dam. Den  Reise  var  ogsaa  langvarig;  det  varede  i  3  Uger 
fra  vii  seilet  fra  Hamburg,  til  vii  kom  til  Amsterdam.  Vii 
vare  3de  Gange  langt  ude  i  Wæsterhavet  og  maatte  tilbage 
igien  formedelst  Storm  og  Modvind.  Da  jeg  nu  endelig  kom 
til  Amsterdam,  laae  de  Hierting  Skippere  seilfærdig  at  gaae 
derfra.  Der  var  altsaa  ingen,  ieg  kunde  komme  hiem  med, 
uden  en  fra  Rindkiøbing,  som  ieg  var  nød  til  at  gaae  med. 
Det  var  en  Tialcke.  Saasnart  vii  kom  i  Søen,  var  den  læk, 
og  naar  vii  kom  i  Havn,  var  den  tæt.  Endelig  efter  3  Ugers 
Seilads  kom  vii  til  Rindkiøbing..  Der  blev  ieg  i  3  Dage  og 
logeerde  hos  Lauritz  Rindum,  en  gi.  Kiøbmand,  til  ieg  fik 
mit  Gods  fra  Fartøyet,  fortsatte  saa  min  Reise  til  Wejle. 

Ieg  giorde  da  nok  en  Reise  dette  Efteraar,  som  gik 
meere  hurtig.  Ieg  kom  hiem  til  Wejle  sidst  i  Octr.  Ieg  reiste 
ved  luietider  til  Fyhn  og  blev  der  noget  ud  paa  Vinteren. 
Ieg  giorde  der  Aftale  med  min  Moster  at  slaa  min  Boepæl 
i  Horssens,  og  hun  i  Foraaret  der  skulle  komme  til  mig, 
hvilket  ogsaa  skeede.  Denne  Vinther  var  den  haardeste,  ieg 
har  levet;  der  frøes  nogle  Mennisker  ihiel  baade  i  Fyhn  og 
andre  Steder. 

A  o.  1740  i  Foraaret  reiste  ieg  til  Horssens  og  leiede 
der  et  liidet  Sted  i  Smedegade  næst  til  Mucikant  Bisgaard, 
som  og  tilhørde  samme,  hvilket  ieg  tilmeldte  min  Moster,  og 
foranstaltede  det  bæste,  jeg  kunde,  for  hinder;  mens  ieg 
kunde  ikke  bie,  til  hun  kom,  mens  begav  mig  paa  Reisen 
til  Amsterdam  igien,  hvilken  ieg  lykkelig  fuldendte  i  8te  Uger. 
Da  ieg  kom  til  Horssens,  som  da  skulde  være  mit  Hiem, 
fandt  ieg  min  gamle  Moster  og  aldting  i  god  Stand. 

Ieg  giorde  nok  en  Reise  denne  Sommer  til  Amsterdam, 
men  den  varede  i  10  Uger.  Imens  ieg  var  borte,  var  det 
spargertes  for  min  Moster,  at  baade  ieg  og  Fartøyet,  ieg  var 
med,   var  forgaaet,   hvorover   hun   var  meget  bedrøvet.     Ieg 

37 


s  82 

kom  da  endelig  hiem  ved  Aftens  Tiid,  da  hun  blev  meget 
glad,  da  hmi  saae  mig.  Vii  var  da  ikke  længere  sammen 
end  til  hen  midt  i  Fasten  174 1,  da  det  behagede  Livets  og 
Dødens  Herre  at  bortkalde  hinder  efter  lang  udstanden  Svag- 
hed, som  næsten  varede  fra  Mechelii  af.  Gud  unde  os  iglen 
at  samles  i  de  levendes  Lande.    Hindes  Alder  var  72ve  Aar. 

A  o.  I  7  4  I .  Kom  min  ældste  Søster  til  mig  fra  Kiøben- 
havn  og  skulde  holde  Huus  for  mig.  [I  dette  Aar  rejste  han 
2  Gange  til  Amsterdam,  ligeledes  næste  Aar.] 

A  o.  1742  i  Novbr.  Maaned  kom  Jens  Ollufsens  Gaard 
i  Hospitalsgade  til  Aution,  som  ieg  kiøbte  for  520  Rdlr.  4  /3. 
leg  betalte  strax  de  120  Rdl.;  de  400de  forrentede  ieg  til 
Borgemester  Møller^)  her  i  Horssens  med  5  proc.^).  I^ 
flyttede  da  i  ermeldte  Gaard  til  Foraaret,  efter  at  ieg  hafde 
ladet   den  lidet  reparere   og  indrettet   Kramboe  og   Bieslag. 

Ao.  1743.  Da  ieg  var  flyttet  i  ermeldte  gamle  Gaard 
med  min  Søster  og  en  Pige,  fik  ieg  nok  at  bestille  denne 
Sommer;  tii  den  var  meget  forfalden  og  brøstfældig.  Ieg  kom 
altsaa  ikke  til  Amsterdam  denne  Sommer.  Næringen  be- 
gyndte at  blive  skikkelig  god,  mens  ieg  hafde  forkiøbt  mig 
paa  den  gamle  rund  Gaarden  (?). 

Ao.  1744.  Denne  Sommer  blev  ieg  forlovet  med  min 
Koene,  si.  Sørren  Jørgensens  Datter  paa  Rosenwold.  Hun 
var  hiemme  hos  hindes  Stififader  Sr.  Henrich  Bering  For- 
pagter der  paa  Gaarden.  Hindes  Navn  var  Bodil  Sørrens- 
datter    Hierild,    20    Aar   gammel.    Vores    Bryllup   stod    paa 


*)  Hans  Chr.  Møller  var  vistDok  Borgmester  allerede  1727  og  var 
det  til  1 75 1  (Fabricius:  Horsens  Kjøbstads  Beskrivelse  og  Hi- 
storie.   1879,  P.  217.) 

»)  5  p.  Ct.  var  siden  1695  den  lovlige  Rente,  ^»/g  1 763  sattes 
4  p.  Ct.  som  Maximum  for  Laan  i  faste  Ejendomme,  men  i 
Praxis  var  Renten  allerede  før  1750  falden  tU  4  p.  Ct  (sml 
Aar  1756). 


S83 

Rosenwold  d.  21de  Novbr.  Denne  Winter  lod  den  stære 
Comeet  sig  see  i  Sydwest  og  gik  tilsidst  ned  i  N.West 

Ao.  1745.  [I  dette  og  de  følgende  Aar  fødtes  der  dem 
5  Børn;  men  Omtalen  af  dem,  der  døde  som  smaa,  er  her 
udeladt] 

Dette  Aar  begyndte  Quaegsvagheden  ^)  her  i  Egnen.  leg 
var  den  første  her  i  Byen,  som  det  begyndte  hos ;  ieg  miste 
2de  gode  Kiør  og  en  2det  Aars  Qviekalv. 

Samme  Aar  lod  ieg  bygge  et  Huus  i  Gaarden  6  Fag 
2  Loft  høy  med  Kielder  mider,  og  Stalden  lod  jeg  flytte 
længere  ned  i  Haven.  Dette  kostede  mig  over  400  Rdlr.; 
derved  blev  min  Handel  tenmielig  sveket 

Ao.  1746.  Dette  Aar  blev  ieg  ogsaa  hiemme  fra  Hol- 
land. Ieg  tog  2  de  Gaards  Avling  i  Brug  og  holt  en  Karl, 
Hæste  og  Vogn.  I  Efteraaret  giorde  ieg  en  Reise  til  Fyhn, 
tog  min  Søster  da  hiem  med  mig. 

Ao.  1747.  Denne  Vinter  blev  ermeldte  min  Søster 
forlovet  med  Christopher  Høbskman.  Hånd  og  ieg  giorde 
da  Aftale  at  reise  tilsammen  i  Foraaret  til  Amsterdam,  som 
og  skeede,  og  giorde  Gud  være  Lov  en  lykkelig  Reise.  Da 
vii  var  kommen  hiem  igien,  stod  deres  BruUup  hos  mig  sidst 
i  Augustii  Maaned. 

A  o.  1748.  Om  Sommeren  reiste  ieg  til  Hierting  og 
videre  til  Amsterdam.  Høbskman  var  reist  8te  Dage  før  ieg, 
og  da  ieg  kom  til  Amsterdam,  hafde  hånd  aldt  været  der 
Ste  Dage.  Vii  var  henne  at  ville  seet  en  Excution,  som  blev 
holdt  ved  Stadthuus^),  hvor  3  Persohner  skulde  hænges  paa 
Muuren  af  en  Bygning,  som  ellers  bruges  til  Vejerhuus.  De 
vare  grebne  i  en  Opløb  3  Dage  føer,  da  Pøbelen  rebellered 


^)  I  1746  mistede  Horsens  388  Stkr.  Kvæg  af  Kvægsygen  (Fa- 
bricius; Horsens,  p.  486).  Om  Kvægpesten  i  Danmark  se  især: 
Brasch:   Wemmetofte  III,  p.  135  ff. 

*)  Raadhuset,  det  nuværende  kgl.  Slot,  ligger  ved  en  Hovedgade, 
Voorburgwal. 

37* 


584 

og  spolerede  Pagternes  Huuse^).  Der  blev  kuns  2  de  hængt 
den  Gang,  saa  maatte  de  holde  op,  tii  der  begyntes  en 
Tumult  og  Alarm,  og  da  comandeerte  en  uforsigtig  Officeer, 
som  hafde  Comando  over  Borgerne,  som  hafde  slaget  Kreds, 
at  de  fyerede  løs  med  skarp  ladt  Gevæhr  blindlings  ind  paa 
de  mange  tusinde  Tilskuere.  Der  blev  mange  Mennisker 
skudt  og  fleere  trængt  ud  i  Vandet  i  Burgwallet  op  den  dam, 
som  druknede  ynkeligen.  Høbskman  og  ieg  retirerede  os  med 
Flugten  og  slap  lykkeligen  hiem  i  vores  Logement.  Vii  fuldtes 
hiem  med  et  Fartøy  fra  Hierting;  formedelst  contrair  Vind 
maatte  vii  gaa  i  Havn  ved  Røem  [Rømø],  en  liden  Eiland 
under  Væster  Jydland,  hvorfra  ieg  og  3  de  andre  Passaæerer 
lod  os  sætte  i  Land  og  reiste  landveis  .  .  .  Denne  Foraar 
kom  min  Moder  til  os  og  flyttet  fra  Wejle. 

A  o.  1749.  Dette  Aar  blev  ieg  hiemme.  —  D.  1 1  te 
August  en  Mandag  velsignede  Gud  os  atter  med  en  liden 
Datter,  som  blev  i  Daahen  kaldet  Ellen  Marie;  denne  er 
endnu  levendes. 

Dette  Aar  blev  Tolden  forpagtet  bort  her  i  Stiftet,  hvor 
ieg  blev   en   Intrecent  i  Told  og  Cunsumtion  her  i  Byen  ^. 

A  o.  1750  blev  ieg  ogsaa  hiemme.  Næringen  var  dette 
Aar  kuns   maadelig.    Ieg  hafde  nu  4re  Gaards  Aufl  i  Brug. 

A  o.  T  7  5  1  i  Foraaret  lod  ieg  mig  overtale  af  en  Deel 
af  Kiøbmændene  og  Intrecenter  her  i  Byen  at  følge  med  et 


^)  Følgen  af  dette  Oprør  var,  at  den  forhadte  Skatteforpagtning  blev 
ophævet.  Om  Oprøret  og  Ulykken  ved  Henrettelserne  se  bl.  A. 
Bilderdijk:  Geschiedenis  des  vaderlands  XI,  p.  129,  og  Chronyk 
van  Amsterdam,  p.  625  ff,  og  660. 

*)  Va  *743  tilskriver  Rentekammeret  Stiftamtmanden  i  Aarhus,  at 
det  er  hans  Majestæts  Villie  at  forpagte  Tolden  paa  visse  Aar  til 
Indvaaneme  og  de  negotierende  sammesteds  deres  Nøtte  og  Be- 
quemmelighed  og  til  den  Ende  allerhelst  seer,  at  saadan  Tolds 
Forpagtning  ethvert  Told-  eller  Kjøbstæds  Indvaanere  overlades.  Se 
herom:  J.  R.  Hiibertz:  Aktstykker  vedkommende  Aarhus,  III, 
P.  317  f. 


S8S 

Fartøy  her  fra  Byen  som  Kiøbmand  til  Amsterdam.  Skipperen 
var  Hans  Johansen  SchuUz,  Fartøyet  en  Galiase  paa  4re  til  5 
hundrede  Tønder.  Kiøbmændene  lovede  mig  deres  Comissioner 
mod  2  pCto  Curtagie,  mens  de  fleste  holdt  ikke  Løfte,  mens 
overtalte  mig  i  den  Henseende,  fordie  Skipperen  var  ubekiendt 
og  ikke  føer  været  i  Amsterdam  eller  Holland,  aldtsaa  ukyndig 
i  alle  Ting,  som  faarefalt.  Dog  hafde  ieg  Comission  for  Knud 
Grodt,  Cancelieraad  Ligtenhielm  *),  Adam  Helms  ^),  Knud  Mon- 
berg*), Apotheqver  Smidt  og  Eberherlz.  Vii  fik  en  Styermand  fra 
Aarhuus  Thomas  Paruquemager,  mens  hånd  hafde  aldrig 
været  i  Amsterdam,  som  han  dog  faaregav.  Den  Kaas  her 
fra  Horssens  til  Holland  var  ieg  ikke  kommen  føer.  Vii  var 
paa  Vandet  her  fra  Horssens  til  Amsterdam  i  14  Dage  og 
der  blev  vii  med  Fartøyet  i  4re  Uger.  Paa  Hiemreisen  var 
vii  i  3  Uger.  Vii  maatte  søge  til  Norge  formedelst  Storm 
og  Modvind,  hvor  en  Lods  flyede  os  i  Havn  et  Sted,  heder 
Hellesimd*).  Der  laa  vii  i  4re  Dage.  Siden  seilede  vii  forbie 
Skagen  og  Fladstrand;  anden  Dagen  kom  vii  til  TriemøUe^); 
der  maatte  vii  ankere  formedelst  Modvind.  Ieg  lod  mig  strax 
sette  i  Land  og  leiede  Vogn  til  Aarhuus  og  derfra  til  Horssens 
anden  Dags  Aften ;  fandt  Gud  være  lovet  aldting  i  god  Stand. 
Skipperen  kom  3  die  Dagen  derefter  med  Fartøyet  paa  Horssens 
Reed.  [Paa  et  indheftet  Blad  gives  der  en  nærmere  Be- 
skrivelse af  denne  Rejse,  særlig  af  den  vanskelige  Indsejling 
til  Amsterdam.] 

*)  Jochura  Kodenborg  adlet   1754  med  NavD  de  LichteDbielm,  f.  1701, 

t  I775»  ^cd  sin  Virksomhed  og  Godgørenhed  en  af  Horsens  Bys 

mest  ansete  Mænd  paa  den  Tid. 
^  Adam   Helms  fra  Haderslev  fik    i;2<)  Borgerskab  i  Horsens   som 

Købmand.     Chr.  Fr.  Eberhertz  fra  Tyskland  fik   1746   Borgerskab 

som  Limsyder  (Fabricius,  p.  473). 
3)   Hans   Navnetræk,    K.  M.  B.  1772,   skal  ilelge   Trap  endnu   staa 

indskrevet  over  Porten  i  Søndergade  32. 
♦)   3  Mil  V.  S.  V.  for  Kristianssand. 
^  Maaske  menes  Treaamølle  med  Udskibningssted  Nord  for  Grenaa. 


586 

Ao.  1752.  Ved  Ste  Hansdags  Tiid  blev  lens  Helle- 
boe  Kiøbmands  Gaard  soldt  ved  Aution  for  den  Summa  *) 
Rdlr.  til  Raadmand  Flensburg^),  som  overlod  samme  igien 
til  mig  mod  en  Doceur  af  40  Rdlr.  Vi  flottede  i  denne 
Gaard  sidst  i  Julii  Maanet;  den,  jeg  flottede  fra,  stod  lædig 
til  næste  Paaske,  tii  ieg  kunde  ikke  selge  den,  som  ieg  dog 
hafde  ventet.  Siden  leiede  ieg  den  bort  til  Søeleutnant  Kaas 
for  20  Rdlr.  og  Ladehuuset  til  Sr,  Peder  Muhle  for  10  Sdlr. 

D.  7de  August  blev  vores  liden  Datter  fød,  som  endnu 
lever  *);  blev  kaldet  Anne  Elisabeth  efter  min  si.  Moster. 
Dette  Aar  teede  sig  ellers  alting  vel  for  mig  og  Næringen 
tog  vel  til. 

Ao.  1753.  Dette  Aar  var  alting  vel  for  mig.  Handelen 
var  nu  bedere  for  mig,  tii  nu  hafde  ieg  faaet  bedere  Rum  til 
Komhandel.  Jeg  skibede  dette  Aar  til  Norge  vel  500  Tønder 
Komvahre. 

Ao.  1754^  I  Begyndelsen  af  dette  Aar  saae  alting  for 
mig  vel  ud,  mens  ieg  fik  andet  at  vide.  Først  i  Febr.  blev 
min  si.  Koene  syg,  laae  ved  Sengen  5  Uger  og  3  Dage; 
d.  II.  Martii  om  Aftenen  Klokken  9  slet  behagede  det  Gud 
at  forløsse  hinder  fra  denne  Jammerdal.  Min  Søster  Anne 
Mette  i  Fyhn  døde  samme  Aar  i  Octr.  Maaned.  I  samme 
Octr.  Maaned  strandede  Skipper  lens  Ollesen  med  sin  Far- 
toy  d.  1 2 te  dito  paa  Holmen  ved  Fladstrand.  Der  tog  ieg 
Skade  for  meere  end  300  Rdlr.  Ieg  hafde  samme  Aar  i 
Foraaret  kiøbt  ^/gde  Part  i  samme,  og  denne  Reise  [med- 
førte] Skibet  60  Tdr.  Byg,  22  Tdr.  Malt,  10  Tdr.  Erter, 
1 1  Tdr.  Rug,  I  SkipS  Flesk.  Den  8de  Part,  i^  kiøbte,  gav 
ieg  115  Rdlr.  [for].    Alt  dette  fik  ieg  intet  for  mens  maatte 


1)   ikke  udfyldt. 

>)  Andreas  Hansen  Flensborg  var  først  Raadmand  i  Horsens,  der- 
paa  Borgmester  1769 — 91  og  tillige  Byfoged  i  Horsens  og  Herreds- 
foged i  Voer  og  Nim  Herreder  (Fabricius;   Horsens,  p.  217). 

«)   døde  Vio  ^7^0  (se  nedenfor). 


587 

nok  betale  i8  Rdlr.  til  Biergeløn,  og  paa  forrige  Reise  be- 
holdt jeg  tilgode  31   Rdlr.,  som  og  gik  i  Løbet. 

Ved  enneldte  Aarets  Tiltrædelse  blev  ieg  udnævnt  til 
Kæmner^),  hvortil  ieg  kuns  hafde  slet  Leilighed;  dog  Gud 
være  Lov  vel  overstaaet. 

Ao.  1755.  Dette  Aar  blev  Skiftet  sluttet  og  hver  af 
miine  2  de  Døttre  tillagt  100  Rdlr.,  som  skulle  blive  staaende 
hos  mig.  I  November  blev  bægge  desse  miine  smaae  Døttre 
syge  og  fik  Børnekopperne,  som  de  Gud  skee  Lov  slap  vel 
fra.    Dette  Aar  hafde  ieg  7  Gaards  Aufl  i  Leie  og  Brug. 

Ao.  1756.  I  dette  Aar  soldte  ieg  den  Gaard,  ieg  føer 
beboede,  til  lesper  Hofgaard  for  616  Rdlr.,  en  lem  Kakel- 
ovn  i  Kiøbet.  Ieg  betalte  da  de  500  Rdhr.  til  Etatzraad 
Ligtenberg '),  som  ieg  skyldede  hannem  paa  den  iboende 
Gaard.  Ieg  fik  Obligationen  transporteret  til  Borgemæster 
Møllers  Enke,  hvor  ieg  fik  dem  for  4re  pCto.  Nu  skylder 
ieg  hinder  500  Rdlr.  paa  iboende  Gaard,  som  nu  er 
betalt »). 

•Ao*  1 7  5  7-  Dette  Aar  hafde  ieg  en  god  Handel  og 
gik  saaledes  bort.  Ieg  kiøbte  en  gammel  Boe  i  Grønnegade 
af  Anne  Assers  for  100  Rdlr. 

Ao.  1758  gik  bort  paa  samme  Maade  vel. 

Ao,  1759.  Ligeledes  en  skikkelig  Handel.  —  leg  kiøbte 
1V2  ottende  Part  i  Skipper  Anders  Bræsterups  Fartøy,  en 
Galiasse,  for  135  Rdlr. 

Ao.   1760  og  61.    [Alting  vel.] 

Ao.  1762.  Min  si.  Moder  døde  dette  Aar,  Ste  Dage 
føer  Pintzefæsten   i  hindes   Sode  Aar.  —  Det  begyndte  at 


*)  Efter  D.  L.  3 — 5 — i  skulde  Borgmester  og  Raad  udnævne  en 
eller  flere  »af  de  fornemste  Borgere  c  til  Kæmner.  Beskikkelsen 
galdt  I  Aar. 

^  Den  bekendte  Handelsmand  og  Godsejer  Gerhardt  de  Lichten- 
beig  t  1764. 

S)   Maa  være  en  senere  Tilføjelse. 


588 

see  meget  krigerisk  ud  her  i  Dannemark  nemlig  med  Rus- 
serne, som  giorde  Miine  med  at  vilde  ind  i  Holsteen.  I  Octobr. 
Maaned  blev  paabudet  at  give  extra  Skat  over  alt  i  Dane- 
mark og  Norge,  maanellig  8  )5  af  hver  Persohn  riig  eller 
fattig,  Børn  fra  12  Aar  gamle. 

Ao.  1763.  Dette  Aar  gik  aldting  vel  for  mig.  — 
D.  1 6.  lunii  hafde  ieg  Inqvisition  af  Raadmand  Flensburg 
og  Brandt  Farver  som  Underbyefoged  tillige  med  4re  Be- 
tienter,  som  kom  pludselig  og  randsagede  nøye  efter  hollans 
Tobak  ^),  mens  fandt  Gud  ske  Lov  intet,  tii  ieg  hafde  intet. 
De  aflagde  samme  Vesite  hos  Eberhertz,  lens  Overbye  og 
Hans  Giessings  Enke  mens  fandt  intet. 

Samme  Aar  begyndte  Quægsvagheden  igien  her  i  Egnen 
og  i  Byen.    Der  døde  for  mig  6  gode  Kiør. 

I  Febr.  Maanet  blev  Tydsklans  Krig  sluttet  og  bielagt 
imellem  Kejserinden,  Kongen  af  Preussen  og  Saxen  til  Hu- 
bertsborg. 

A  o.  1764.  Dette  Aar  tog  ieg  Skade  med  en  Skipper 
fra  Amsterdam  paa  Hiemreisen  til  Hierting  neml.  Sørren 
Gravesen,  som  strandede  væster  paa  lydland  ved  Oxebye^), 
for  ungefehr  400  Rdlr.,  hvor  af  slet  intet  blev  bierget  mig  til 
bæste.  100  S  bæste  Endigoe  vel  indpakket  først  i  en  Fu- 
stagie  og  siden  i  en  Kiste  blev  nok  bierget  mens  ranet  og 
stialen  bort. 

Ieg  giorde  denne  Winter  til  Udskibning  400  Tdr.  Malt 
og  ieg  betalte  i  Foraaret  200  Rdlr.  paa  min  Gaard  til  Monsr. 
Møller,  si.  Madame  Møllers  Søn.  De  300  Rdlr.,  som  endnu 
ræstet,  er  nu  ogsaa  betalt. 


*)  Fra  Vi  '761  var  hele  Tobakshandelen  i  Danmark  bleven  bortfor- 
pagtet tii  Købmand  Borre  for  c.  40000  Rdlr.  o.  A.  For  at  hindre 
Indsmuglinger  tillodes  det  Generaldirektøren  for  Tobakshandelen 
bl.  A.  at  foretage  Visitation  hos  Tobaksspinderne  og  Forhandlerne 
(se  F.  Jørgensen:    Toldvæsenets  Historie  i  det  18.  Aarh.,  p.  79). 

*)   ved  Blaavands  Huk. 


S89 

Dette  Aar  i  lanuarii  Maaned  blev  extra  Skatten  for- 
andret sasL  meget,  at  Inderster  og  fattige  skulle  være  frie  saa 
og  Børn,  til  de  blev  i6  Aar  gi.  paa  Landet,  NB  mens  ikke 
i  Kiøbstedeme;  derimod  skal  carechtericerede  Persohner  be- 
tale fra  iste  Classe  til  9de,  da  den  høyéste  betaler  80  og 
den  nederste  6  Rdlr.  *). 

A  o.  1765.  Dette  Aar  i  July  Maaned  blev  atter  extra 
Skatten  forandret  saaledes:  i  Kiøbstedeme  skulle  de  for- 
muende betale  for  de  fattige;  de  allerformuendeste  skulde 
betale  for  8te  fattige  og  siden  efter  Proportion  for  7,  6,  5, 
4>  3>  2,  I,  ^/a,  hvilket  her  i  Horssens  strax  blev  sat  i  Verk. 
Efter  Ordre  skuUe  der  til  at  ligne  og  læge  dette  udnævnes 
6  Mænd  af  Magistraten  og  af  samme  6  skulle  Borgerne  igien 
vælge  3,  som  skulde  ligne  Skatten.  Af  Magistraten  blev  ud- 
nævnt Lorentz  Lork,  Jacob  Usterup,  Peder  Saabye,  lens 
Overbye,  Brixen  Møller  og  ieg;  deraf  blev  efter  de  fleste 
Stemmer  udvalt  Lorentz  Lork,  lens  Overbye  og  ieg.  Tallet 
paa  de  fattige,  som  da  allereede  var  og  blev  frie,  var  222 
Persohner  2),  de  contribuerendes  Tal  beløb  sig  til  17  Sove 
Persohner. 

I  Foraaret  i  April  kiøbte  ieg  af  Proustinde  si.  Noerups ') 
her  i  Byen  3de  Boder  i  Toenboegade  for  200  Rdlr.,  derpaa 
betalte  ieg  strax  50  Rdlr.,  Resten  skulle  ieg  forrente  med 
4re  pCto  a  100  Rdlr.,  Resten  150  Rdlr.  betalte  ieg  1769 
d.  30te  Maij. 

Ao.  1766  den  14de  lanuarii  døde  vores  si  Konge, 
Kong  Friderich  d.  5te. 


1)  =  den  nuværende  Rangskat. 

2)  I  1766  betalte  Horsens  By  Extraskatten  for  238  Fattige  (Fa- 
bricius: p.  262).  S.  St.  p.  43  angives  Indbyggernes  Antal  i  1769 
til  2584. 

«)  Mag.  Jesper  Jacobsen  Norup  f.  1682  f  1757,  var  Præst  i  Horsens 
fra  171 5,  tillige  Provst  i  Nim  Herred,  han  var  3die  Gang  gift 
med  Hilleborg  Andreasdatter  Raarup  (Fabricius:  p.   100). 


s  90 

leg  soldte  til  Peder  Jørgensen  Saabye  */2  Parten  i  de 
2  de  Baraqver,  ieg  har  i  Grønnegade,  for  loo  Rdlr.,  som 
straxen  blev  mig  betalt.  —  D.  24.  April  betalte  ieg  Madame 
Møllers  Søn,  Sr.  Møller,  de  resterende  300  Rdlr.  paa  min 
Gaard.  —  Indeværende  Aar  til  Paaske  var  min  yngste  Datter, 
Anne  Eliesabeth  til  Confirmation  i  hindes  14de  Aar. 

D.  20.  November  døde  min  nu  si.  Søster,  Høbskmans 
Koene,  i  hindes  62  Aar;  hånd  giftede  sig  igien  med  si. 
Hans  Giesings   Datter  og  holdt  Bryllup  d.   10.  Febr.   1767. 

A  o.  1767.  Dette  Aar  gik  Gud  være  lovet  vel.  I^ 
hafde  en  skikkelig  Handel  og  skibede  en  kiøn  Deel  Kom- 
vahre  til  Norge  og  giorde  500  Tdr.  Skibsmalt  foruden  til 
eget  Brug.  Ieg  var  af  og  til  noget  svag  denne  Vinter. 
I  Foraaret  begyndte  Qvægsygen  igien,  ieg  miste  2  de  Kiør, 
en  Qvie  og  i  liden  Tyer  mens  beholdt  dog  2  de,  som  ud- 
stod Svagheden,  en  ung  Koe  og  en  liden  Qvie  i  2  det  Aar. 

Samme  Aar  havde  ieg  Opsivn  og  stod  for  Mark- 
væsenet ^). 

Ao.  1768.  Dette  Aar  gik  atter  vel,  ieg  giorde  600 
Tdr.  Malt  denne  Vinter.    Byget  kostede  9  a  10  Mk.  Tønden. 

Ao.  1769  gik  bort  ligesom  forrige.  —  Dette  Aar  be- 
gyndte Krigen  med  Tyrken  og  Rusland,  hvor  Russerne 
fictoricerede  2).  —  Byget  kostede  8  a  9  Mk.  Td.;  i^  ind- 
skibte  denne  Vinter  1000  Tdr.  og  giorde  800  Tdr.  Malt. 

Ao.  1770.  Dette  Aar  indfandt  sig  igien  den  graserende 
Quægsvaghed.  Jeg  miste  2  de  2  Aars  gi.  Stude  og  2  de  Qvier 
lidet  efter  luel.  Ieg  giorde  ikke  uden  400  Tdr.  Byg  i  Malt 
denne  Vinter,  tii  det  blev  dyrere. 


^)  Til  at  have  Opsyn  og  holde  Orden  i  Marken,  samt  holde  Bog  og 
Rigtighed  over  Græsningen  m.  m,  udmeldtes  der  aarlig  af  Magi- 
straten 4  Markmænd  (Fabricius:  p.  292). 

*)  d:  sejrede. 


S9I 

D.  2  den  lulii  Marie  Besøgelsesdag  kom  Asessor  Smidt  ^) 
Apotheqver  her  ibidem  til  mig  og  giorde  Begiering  om  min 
ældste  Datter  til  hans  Søskendebarn  Monsr.  Henrich  Helms. 
leg  begierte  en  8te  Dages  Tiid  at  tage  det  i  Betænkning, 
hvor  med  band  og  var  for  fomøyet.  Den  7.  dito  kom  Ases- 
soren  igien  og  forlangede  Svar;  ieg  tilsagde  ham  samme  i 
Herrens  Navn  med  min  Datters  Samtyke  og  Vilie.  Monsr. 
Helms  kom  da  selv  d.  8de  om  Søndagen  og  giorde  sin 
første  Visite  i  den  afaire.  Deres  Bryllup  stod  hos  mig  d. 
30.  Novbr.  Gud  give  dennem  Naade^  Lykke  og  Velsignelse 
i  aldt,  hvad  de  tager  dem  faare,  og  styere  og  regiere  dem 
med  sin  gode  værdige  Helligaand,  at  de  maa  leve  et  christelig 
og  Gud  behagelig  Ægteskab   for  lesu  Christi  Skyld.    Amen. 

Åo.  I  771.  I  Begyndelsen  af  dette  Aar  steg  Komet 
og  det  tegnede  til  Dyertid,  som  og  skeede');  mange  lider 
stær  Nød  for  Brød. 

Ao.  1772  d.  17.  lanuarii  skede  en  stoer  Forandring 
ved  Regieringen  i  Kiøbenhavn:  Grev  Struense,  som  i  en 
kort  Tiid  hafde  faaet  fast  kongl.  Magt,  maatte  nu  bringes  til 
Castellet  og  lagt  i  Bolt  og  lem,  i  lige  Maad  Græv  Brandt 
saa  og  10  andre  fomden.  Grev  Straense  og  Brandt  blev 
rettet  d.  28.  April  samme  Aar  og  lagt  paa  Stejle,  først  Haand 
og  siden  Hoved  afhuget.  Dronningen  blev  bragt  til  Cron- 
borg  Slott  og  siden  derfra  til  det  Hanoverske  til  Vands,  siden 
til  Celle,  hvor  hun  døde  et  Aarstiid  derefter.  Camerherre 
Falkenskiold  kom  til  Trandhiem  paa  Castellet,  de  andre 
øvrige    blev   alle    ladt    løs,    pardonet   og    frikiendt,   General- 


*)  Gottfried  Schmidt,  S.  af  Apoteker  Jacob  Schmidt,  arvede  ved 
Faderens  Død  1750  Apoteket;  han  selv  døde  1773.  Jacob  Hehns 
købte  Apoteket  af  hans  Enke  og  fik  1779  kgl.  Bevilling  som 
Apoteker  (Fabricius:  Horsens,  p.  300). 

>)  Her  og  flere  Steder  i  det  følgende  anføres  i  Manuskriptet  Priserne 
paa  de  forskellige  Kornsorter,  hvilke  her  som  Regel  ere  ude- 
ladte. 


S92 

leutnant  Gæhler  og  Frue  skulde  opholde  dem  i  Jyland  i 
Wejle  og  skal  have  hver  500  Rdir.  i  Pension;  siden  kom  de 
snart  i  Frihed  og  kunde  være,  hvor  de  vilde.  Hofl&nedicus 
Bei]ger  skulde  opholde  sig  i  Aalborg,  fik  og  Pension. 

Den  dyere  Tiid  holder  endnu  ved. 

Ved  denne  Tiid  blev  extra  Skatten  i  Norge  ophæved, 
mens  her  staar  den  fast^).  Det  begyndte  i  Norge  at  see 
noget  krigerisk  ud;  de  svenske  trak  deres  Tropper  mod 
Grændseme,  nu  er  aldting  igien  i  Roelighed.  Nu  ved  Me- 
chelii  Tider  selges  i  Td.  Rug  for  11  a  12  Mk.,  Byg  7  a 
8  Mk.,  Havre  4  Mk.,  en  stoer  Velsignelse  af  alle  Slags  i 
dette  Aar. 

Ao.  1773.  Den  22de  Martii  reiste  ieg  til  Bræsten 
Broe^)  og  kiøbte  en  Bondegaard  i  Niem  med  et  got 
Støkke  Skov  til  af  Sr.  Broer  Friderichsen  Glassow  for  550 
Rdlr.,  som  ieg  betalt  ham  her  i  mit  Huus  til  Snapsting  d. 
28de  April  imod  Skiødets  Anammelse.  Ermeldte  Gaard  staar 
for  Hartkorn  4  Tdr.  6  Skip.  i  Fdk.,  beboes  af  Marchus 
Lemche,  svarer  i  Landgilde  aarlig  10  Rdlr.  4  Mk. 

Den  dyere  Tiid  bliver  endnu  ved  til  Høst,  da  Rugen 
fait  fra  4re  Rdlr.  til  2  Rdlr.,  Byg  fra  3  Rdlr.  til  7  a  8  Mk., 
Havre  fra  2  Rdir.  til  4re  a  5  Mk.  —  og  det  tegner  endnu 
til  at  blive  bedere  Kiøb. 

Ao.  1774.  Vinteren  kom  tiilig  og  stræng  ved  Martini 
Tider  [med  Sne?],  som  blev  ligendes  til  efter  Nyeaar,  hvor- 
over mange  hundrede  Tønder  Rug  blev  usaaed. 

Fra  I.  Maij  af  blev  ieg  af  Magistraten  paalagt  at  tage 
mod  Indtægt  og  Udgift  for  Kierkeværgeriet  i  Sr.  Usterups 
Sted,   som  hafde   frasagt   sig  samme.     Ieg   tog  imod   Regn- 


')   Extraskatten    ophævedes    først    1812   i  Danmark;    den   afløstes   af 

Ildstedsskatten. 
*)   Brædstenbro  ved  Nim. 


593 

skabet  fra  Sr.  Usterup  i  Raadmand  Berings  *)  Huus  i  Fasten 

1775- 

A  o.   1775.    [Kornpriseme  anføres.] 

A  o.  1776.  Dette  Aar  blev  ieg  Formand  for  Mark- 
væsenet. D.  4  de  Septr.  kiøbte  ieg  paa  Aution  her  i  Byen  i 
Raadmand  Berings  Huus,  som  Camerherre  Beenfeld^)  lod 
selge:  en  Gaard  i  Niem,  som  er  deelt  i  2de  Halvgaarde  og 
beboes  af  Christen  Nielsen  og  Peder  Jensen,  som  staar  for 
Hartkorn  Agger  og  Eng  5  Tdr.  3  Skip.  2  Fdk.  og  Skov- 
skyld 2  Albm.  a  Td.  Hartkorn  150  Rdlr.  —  svarer  Land- 
gilde hver  6  Rdlr.  aarlig  — ,  og  nok  et  Huus  paa  Peder 
Jensens  Grund  kaldes  Wæverhuuset  for  Sove  Rdlr.  —  svarer 
aarlig  2  Rdlr.  4  Mk.  — ,  nok  een  Gaard  i  Niem  kaldes  lud 
gaarden  beboes  af  Christen  Andersen  og  Thomas  lulius. 
Christen  Andersen  svarer  Landgilde  aarlig  8te  Rdlr.,  Thomas 
lulius  5  Rdlr.  2  Mk.,  staar  for  Hartkorn  5  Tdr.  5  Skip. 
I   Fdk.,  Skovskyld  2  Albm.  a  Td.  Hartkorn   162   Rdlr. 

Ao.  1777.  Komvahre  er  nu  Gud  ske  Lov  ikke  i  for 
høy  Priis.  En  Tønde  Rug  heele  Sommeren  ikke  uden  10  Mk., 
^yg  7  a  8  Mk.,  Boghvede  meget  lidet  auflet,  mens  Byg  i 
Overflødighed:  Rugen  var  kuns  maadelig  mens  god  Forraad 
i  Landet  af  forrige  Aars  Grøde. 

Ao.  1778.  D.  1 2 te  December  kiøbte  ieg  atter  een 
Gaard  i  Niem  af  Sørren  Hansen  Wagtmæster  paa  4  Tdr. 
3  Skip.  3  Fk.  2  Albm.  for  600  Rdlr.  og  en  Halvgaards 
Skovskifte,  som   hidtil   var  henlagt  til  Peder  Jensens  Gaard, 


*)  Jens  Jensen  Bering  blev  1756  Viceraadmand,  siden  egentlig  Raad- 
mand (Fabricius:  p.  227).  I  ijydske  Efterretninger  c  for  ^Vi  ^7^0 
averterer  han  til  Salg  sin  Gaard,  der  er  »beliggende  ved  Torvet 
og  strækker  sig  derfra  sønder  paa  indtil  Aastrømmen  eller  Ca- 
nalen«. 

*)  Den  bekendte  Modstander  af  Bondereformerne  F.  L.  C.  Been- 
feldt  1741  —  1 801;  han  var  gift  med  en  Datter  af  Gerhardt  de 
Lichtenberg. 


S94 

saa  og  20  Rdlr.  og  i  Ducat  i  Kiøbet,  som  og  strax  blev 
betalt. 

A  o.  1779.  Dette  Aar  graseerde  Børnekopperne  her  i 
Byen  og  døde  over  60  Børn  af  samme.  5  af  min  Datters 
Børn  hafde  dem  ved  lueletider  og  slap  den  Gud  være  lovet 
nogenledes  vel. 

Komprisen  dette  Aar  har  været:  Rug  10  Mk.,  Byg 
9  Mk.,  Havre  6  Mk.  —  en  velsignet  Rugaufl  dette  Aar, 
Boghvede  ligesaa,  Byg  og  Havre  var  kun  maadelig,  en  lang- 
varig Tørke  midt  paa  Sommeren. 

Her  paa  Horsens  Fælled  i  Langmarken  blev  boldt 
Campermang  af  3  Regimenter  Infanterie  og  et  Regiment 
Ryttere,  stod  paa  i  21   Dage^). 

Den  iste  December  hafde  min  yngste  Datter  Anne 
Eliesabeth  Brullup  med  Apotheqver  lacob  Helms  her  i  Byen 
i  hindes  28de  Aar. 

Aa.  1780  imellem  Søndagen  d.  24.  Septr.  og  Man- 
dagen d.  25.  dito  blev  ermeldte  min  Datter  forløst  med  en 
liden  Datter,  som  i  den  hellige  Daab  blev  kaldet  Magda- 
lene ^)  efter  hans  si.  Moder.  Aldting  var  got  og  vel  til  næste 
Fredag,  da  Barnet  var  i  Kierke,  mens  saa  tilsloges  en  Feber, 
som  ikke  vilde  lade  sig  sette  og  Fredag  Aften  d.  6.  Octr. 
udgaf  hun  sin  Aand  Klokken  1 1  slet  og  hensov  i  min  Arm 
af  en  hæftig  Slag;  Gud  anamme  hindes  Siæl  i  de  evige 
Boeliger  og  samle  os  igien  med  Giede,  som  her  ere  adskildte 


^)  Fra  Aaret  1 7 76  kom  hele  den  danske  Hær  i  en  lang  Aarrække 
skiftevis  i  Lejr  hvert  3die  Aar  i  21  Dage.  De  sjællandske  og 
fynske  Tropper  ved  København,  de  nørrejydske  ved  Horsens.  De 
første  14  Dage  øvedes  hvert  Regiment  for  sig,  derpaa  fulgte  en 
Rastdag  og  et  stort  Hærskue  og  endelig  6  Dages  større  Øvelser 
i  Marken.  (O.  Vaupell:  Den  danske  og  norske  Hærs  Historie  U, 
p.  210.) 

*)  blev  siden  gift  med  Emil  Chr.  Worm,  Sognepræst  i  Ørum-Dau> 
gaard,  f.   1774  t   1855. 


595 

med  Graad  for  lesu  Christi  vor  Herres  og  Frelseres  Skyld. 
Amen. 

[I  Margen:]  ad  Nota:  D.  29.  lanuarii  1780  blev  Niels 
Wæver  presenteret  i  Skanderborg  og  antagen  som  Landsoldadt. 

Løverdagen  d.  30.  Septr.  begyndte  Landinspekteur  Haars 
Landmaaler  Seigr.  Barfoed  at  udskifte  og  udsette  Lodderne 
paa  Niem  Mark,  og  da  blev  min  Lod  til  dette  Sted  Niem 
Closter  kaldet  først  udsat,  aldt  i  een  Lod  samlet  langs  med 
Enner  Skiæl. 

D.  2den  lunii  samme  Aar  gik  min  Svigersøn  og  ieg  til 
Bygholm  og  kiøbte  en  Bondegaard  og  2  de  Huuse  af  lustitz- 
raad  de  Thygesohn  ^).  Gaarden  beboes  af  Rasmus  Knudsen. 
Den  staar  for  Hartkorn  Agger  og  Eng  5  Tdr.  5  Skip.  i  Fk. 
Skovskyld  2  Albm.,  Morten  Skovfogeds  Huus  i  Skip.  i  Albm. 
og  Knud  Markmands  Huus  med  en  Toft  uden  Hartkorn  i 
aldt  for  725  Rdlr.  og  til  Fogeden  Sr.  Nyegaard  Skriver- 
penge  10  Rdlr..  Samme  Aar  soldte  ieg  min  Gaard  til  Sr. 
Jøigen  Yding  for  1400  Rdlr.  Den  næst  op  til  hafde  ieg 
soldt  noget  føer  til  Byen  til  Sygstue  for  650  Rdlr.  ^).  Den 
1 1 .  Julii  reiste  ieg  første  Gang  til  Niem  Closter  for  at  blive  og 
boe  der.  Gud  give  Lykke  og  Velsignelse  dertil.  Samme  Aar 
opsagde  ieg  skriftlig  mit  Borgerskab  og  Kierkeværgeriet  paa 
Raadstuen  til  Magistraten. 

Auflet  paa  Niem  Mark  dette  Aar  Rug  25  Tønder, 
Byg  og  Havre  var  ringe.  Ieg  maatte  kiøbe  20  Tdr.  Havre 
at  saae. 

A  o.  I  7  8  I .  Denne  Vinter  var  mig  meget  kiedsommelig 
og  sorrigfuld  over  min  si.  Datters  Død.  Ieg  var  af  og  til 
svag. 


^)  Assessor  Lars  Thygesen  (1776  adlet  under  Navn  af  de  Thygesen) 
købte  1756  Bygholm  af  Geheimeraad^Hans  v.  Lewetzaus  Enke. 

*)  Maaske  det  militære  Sygehus,  om  hvilket  Magistraten  c.  1782 
skriver,  at  det  er  købt  og  indrettet  for  1000  Rdlr.  (Fabricius: 
Horsens,  p.  462.) 


S96 

Dette  Aar  var  det  første  Aar  efter  at  Niem  Mark  var 
bleven  udskift.  leg  fik  ikke  søed  uden  19  Skip.  Rug,  deraf 
auflet  16  Trav  og  tærsket  deraf  14  Tdr.;  Byg  og  Havre  var 
lidet  og  ringe.  leg  maatte  i  Foraaret  kiøbe  mit  Sædehavre 
18  Tdr. 

Ao.  1782.  I  Begyndelsen  af  dette  Aar  fik  ieg  atter 
stor  Sorrig,  min  Svigersøn  Henrich  Helms  blev  syg  og  meget 
hæftig  angreben. 

D.  6.  Aug.  var  Amtmanden^),  Landcommissarier  og 
Landenspecteur  Haar  her  paa  Niem  Mark  og  efter  Rente- 
camerets  Ordre  skulde  eftersee  og  tage  imod  de  klagendes 
Besværing,  som  skeede  skriftlig. 

Dette  Aar  hafde  ieg  saaed  Rug  7V«  Td.,  deraf  auflet 
40  Traver  trebonden  og  udtærsket  32  Tønder,  auflet  Havre 
70  Traver,  tærsket  18  Tdr.  at  saae,  Bygauflen  var  ringe  og 
blef  for  det  meeste  bedervet  paa  Marken  af  Regn,  Bog- 
hveden ligesaa. 

Ao.  1783.  D.  6te  lanuarii  hl.  Tre  Konger  Aften 
døde  min  Svigersøn  si.  Henrich  Helms  i  sin  Alders  4  7 vende 
Aar.  D.  22.  og  23.  April  blev  holdet  Aution.  D.  29.  April 
reiste  ieg  fra  Horssens  med  den  heele  Famielie,  min  Datter 
og  hindes  5  Børn,  den  6te  blev  paa  Apotheqvet. 

Dette  Aar  var  Misvæxt  paa  alle  Ting;  ieg  aulede  ikke 
uden  16  Tdr.  Rug  efter  7  Tdr.  Udsæd,  Byg  endnu  ringer: 
10  Tdr.  efter  6  Tdr.,  Havre  og  Boghvede  ligesaa  ringe. 
I  Foraaret  1784  var  en  bedrøvelig  Tiid  for  Foeder  til  Crea- 
tureme.  Mange  blev  forarmet  og  døde  af  Hunger  og  ud 
paa  Sommeren  blev  lige  saa  stoer  Mangel  for  Rug  og  alle 
Slags  Kom,  som  continuerte  lige  til  Høsten. 

1784.  En  overmaade  stoer  Velsignelse  særdeles  af  Rug 
er  auflet  i  dette  Aar  og  kommen  vel  til  Huus. 


*)   Chr.   Fr.    Gflldencrone    var   Amtmand,   og   Andreas    Haar  Landin- 
spektør i  Aarhus  Amt. 


S97 

Dette  Aar  kiøbte  ieg  atter  en  Bondegaard  i  Niem  af 
Jøigen  Lillerup,  som  i^  var  kommen  i  Proces  med  an- 
gaaende  Skoven.  leg  betalte  for  sanmie  Gaard  til  Snapsting 
1784  1200  Rdlr.;  den  staar  i  Hartkorn  for  5  Tønder  6 
Skipper  i   Albm.  samt  Skovskyld  2  Albm. 

leg  giorde  ogsaa  samme  Tiid  Mageskifte  med  Sørren 
Wagtmæster  i  Niem  med  en  Halvgaards  Skouskifte,  som  laae 
mig  beligende  [o:  belejligt]  næst  op  til  lulius  Tomesens,  og 
min,  som  hånd  modtog,  var  Halvparten  af  ermeldte  lørgen 
lillerups  Skovskifte,  som  og  laae  hannem  meere  beligende. 
leg  gav  ham  til  Bytte  iio  Rdlr. 

Ao.  1785.  Dette  Aar  var  Misvext  meest  paa  alle  Ting, 
og  saa  ubestandig  Veierlig  i  Høstetiden,  at  Komet  stod  paa 
Agrene  og  groede  i  Negerne,  saa  det  kom  bedrøvelig  ind  de 
fleeste  Steder.  Rugen  fornemmelig  blev  strax  dyer  og  kostet 
4  Rdlr.  4  Mk.  Tønden  og  hafde  der  ikke  kommet  nogle  Far- 
tøyer  sønder  fhi  med  Østersøesrug,  hafde  der  intet  været  at 
faae  for  Penge.  Dette  Aar  flyttet  ieg  min  Gaard  op  fra 
Skoven  og  hafde  stoer  Besværlighed  dermed. 

Niem  Mark  blev  nu  paa  nye  taxeret  af  8te  Mænd  under 
Anførsel  af  Landinspecteur  Munch. 

[Efterskrift  af  I.  Helms:  Min  Svigerfader  Sr.  Rasmus 
Toxen  døde  Løverdagen  d.  23.  Dec.  1786  i  sit  70  Aars 
Alder  i  Lundegaard.  Blev  begravet  d.  29.  Dec  paa  Nimb 
Kirckegaard. 

I.  Helms.] 


Manuskriptet  til  ovenstaaende  Optegnelser  tilhører  nu  Forfatterens 
Datterdatters  Sønnesøn  Fuldmægtig  V.  Worm  i  Købenbavn. 


38 


Et  Brev  fra  Klemensfeidens  Tid. 

Meddelt  af  Stiftamtmand,  Kammerherre  Stemannn. 


Efter  at  den  jyske  Adel  d.  i6.  Oktober  1534  havde  lidt  det  store 
Nederlag  ved  Svendstnip,  tyede  de  flygtende  til  Randers,  hvor  der  al 
Mogens  Gjø  med  flere  var  truffet  Forsvarsforanstaltninger.  Forgæves  søgte 
Skipper  Klement  og  hans  Bønder  at  storme  Byen  og  maatte  trække  sig 
tilbage  herfra.  At  ogsaa  Randers  Borgere  med  Kraft  har  deltaget  i  Byens 
Forsvar,  fremgaar  af  nedenstaaende  Brev  af  3.  Nov,  1534  (Randers  Raad* 
stuearkiv),  hvori  Kristian  III  fra  Lejren  foran  Lubeck  takkede  Randers 
Borgere  for  deres  »Troskab«  mod  hans  Sag.  Brevet  er  ogsaa  benyttet 
i  »Danmarks  Riges  Historie«  III,  A,  356;  jfr.  Bemærkningen  om 
Bøndernes  Stilling  til  Opstanden,  S.  353  ff".  A.  H. 

Christian  mett  gudz  Nåde  wduald  Koningh 
till  Danemarck,  rett  arfiuinge  till  Norigh. 
Wor  gunst  till  foran.  Kiere  wenner,  wij  haiFue  nu  hørdth 
oc  altingest  forflfarit,  huorledes  oc  wdj  huadh  madhe  ij  etther 
ganske  erligen  oc  met  all  troskab  hafliie  etther  imodh  oss  oc 
etthers  fedemne  landh  oc  rijghe  wdj  thenne  ^'prørske  hand- 
lingh  [bejuist  oc  forholdt,  etther  icke  spardt  emoedt  wor  oc 
rijghens  fyndhe,  theres  nidickgeminger  oc  affbreck  at  giøre,  for 
huilken  etthers  troskaff  oc  weluillighedt  wij  etther  ganske  gunst- 
ligen  betacke,  oc  ther  wdj  alle  madhe  met  sønderlige  nåde 
oc  gimst  moth  etther  alle  oc  huer  serdel  bekiende  oc  for- 
skylle   wille.     Wij    hafiiie    oc    wnderstandet    wore    krigsfolck, 


599 

ryttere  oc  landzknecthe,  sig  endh  nu  at  fforholdhe  wdj  etthers 
by,  bedindhes  etther  kierligen  i  icke  wille  ladhe  etther  for- 
tride wdj  szaa  made  at  uere  besuerit,  oc  thennom  nogen 
føghe  tiidt  for  pendinge  met  wnderholdinghe  at  besørghe,  wij 
wille  etther  tiil  gode  rede  fomøge  oc  bethale  alt,  huiss  ij 
icke  afif  thennom  bethalit  blififue,  nar  gud  almecthigste  will 
forflføge  oss  ther  indth  wdj  landet  at  kome.  Wij  wille  oc  tha 
etthers  stadz  preuilegher  oc  friheder  icke  formijndske  eller 
formijndske  ladhe,  men  thennom  at  stadffesthe  oc  ythermere 
forbedre.  Wij  wille  oc  for  sligh  etthers  forbemell  troskab  were 
oc  blifiiie  etther  oc  etthers  høstruer  oc  børn  wdj  all  wort 
regimenth  en  nadighe  oc  gimstige  her  wdj  alle  huess  made 
wij  kunde  wide  etther  oc  etthers  stadh  at  flforbedre  oc  wiidh 
macht  at  holde,  ther  tiill  stedtz  at  hafilie  wijlle  oc  acth, 
huilcket  ij  etther  alltingest  maa  tilfforsee  oc  wtuiffuelactigen 
til  forlade.  Beflfalendhes  etther  gud.  ScrefFuit  ij  Lind  wdi  wort 
feltlager  for  Lubeck  huoss  Thraghen  tisdagen  nest  efflher 
alle  hellgens  dag  anno  md  XXXIIII,  wnder  wortt  signeth. 

(Original  paa  Papir  uden  Segl.  —  Bagpaa  staar:  >Oss  elskelige 
wore  kiere  troo  wndersother  borgemesthre  raadmænd  oc  mienige  borgere 
wdj  wor  kiøbstedt  Randerss.«) 


38' 


REGNSKAB 

for 

det  jydske  historisk-topograflske  Selskab. 


1005. 

INDTÆGT. 

Indestaaende  i  Sparekassen 111  Er.  69  Øre 

Tilskud  paa  Finansloven 300    -      >      - 

Salg  af  Selskabets  Skrifter 27     -      »      - 

Medlemsbidrag 1040     -      » 

Renter 18     -     75     - 

lait...  1497  Kr.  44  Øre 

UDGIFT. 

Forfatterhonorar 463  Kr.    »    Øre 

Bogtrykarbejde 650     -     40     - 

Boghandlerrabat     og    Forsendelsesom- 
kostninger    165     -     17     - 

Illustrationer 6     -      » 

Porto  m.  m 16     -     65     - 

lait...  1301  Kr.  22  Øre 

Indsat  i  Sparekassen « . .  196     -     22     - 

1497  Kr.  44  Øre 


6oi 

1906. 

INDTÆGT. 

Indestaaende  i  Sparekassen 196  Er.  22  Øre 

Tilskud  paa  Finansloven 300    -      > 

Salg  af  Selskabets  Skrifter 40    -    67    - 

Medlemsbidrag 1064     -      » 

Renter 20     -    98    - 

lait. . .   1621  Kr.  87  Øre 

UDGIFT. 

Forfatterhonorar 396  Kr.    »    Øre 

Bogtrykarbejde 535     -     45     - 

Boghandlerrabat    og    Forsendelsesom- 
kostninger       169    -    47     - 

Illustrationer 30     -    95     - 

Porto  m.  m 22    ■     70    - 

lait.    .1154  Kr.  57  Øre 
Indsat  i  Sparekassen . . .     467     -     30    - 

1621  Kr.  87  Øre 


1007. 

INDTÆGT. 

Indestaaende  i  Sparekassen 467  Kr.  30  Øre 

Tilskud  paa  Finansloven 300    -      » 

Salg  af  Selskabets  Skrifter 41  -     30     - 

Medlemsbidrag 1060  -      »      - 

Godtgørelse   for    Særtryk   til    »Viborg 

Amts  historiske  Samfund  c  ......  114  -      » 

Renter 25  -     13     - 

lait...  2007  Kr.  73  Øre 


602 


UDGIFT. 

Forfatterhonorar  . . . .  • 384  Kr.    »    Øre 

Bogtrykarbejde 589     -     95     - 

Afskrivning  af  et  Manuskript 25     -      » 

Illustrationer 35    -    98     - 

Boghandlerrabat    og    Forsendelsesom- 
kostninger       169    -     71     . 

Porto  m.  m 27     -    20     - 

lait. . .   1231  Kr.  84  Øre 
Indsat  i  Sparekassen . , .     775     -    89     - 

2007  Kr.  73  Øre 


RETTELSER. 


77,  L.  4:  første,  læs  førte. 
152,  Note  5:  for,  læs  fra. 

224,  L.  3  f.  n. :  >der  nnderskriver  paa,  læs :  der  underskriver  »paa. 
229,  L.  1  af  Teksten:  mødrene,  læs  fædrene. 
—    L.  9   -         —       for,  læs  for- 
332,  L.  7:  Fåborg,  læs  Fabjerg. 
371,  L.  5  f.  n.:  d.  27.,  læs  d.  24. 
395,  L.  5  f.  n. :  Bælum,  læs  Billum. 
407,  L.  5  f.  n.  og  416:  MøUer,  læs  MttUer. 
431,  L.  2:  den  »Bruun«,  der  var  Formand  for  Asmild-Tapdmp 

Sogneforstanderskab,  var  ikke  P.  D.  Bruun,   men  Præsten 

P.  W.  Bruun. 
440,  L.  19:  Bjerge- Aasum  H.,  læs  Bjerge-Hatting  H. 
539,  L.  9  og  15:  Schow,  læs  Schor. 


REGISTER. 

(Ved  Villads  Christensen.) 


Aabenraa  63. 

Aagaard,  Amtsforvalter  140,  145, 
407.  —  Krigsassessor  634. 

Aal  S.  484. 

Aalborg  45,  118,  128,  183,  145, 
150,  193-212,  223—25,  306, 
374-80,  384,  388—91,  395, 
406—07,  434—36,  449,  452— 
53,  592.  —  Hospital  280--81.  — 
Aalborghus  194. 

Aalborg,  Laurids,  Præst  303. 

Aalbæk,  Raabjerg  S.  177,  181, 
253-55. 

Aalmn  S.  213,  216—17,  220,  222, 
225,  227—28.  —  Agger  S.  178. 

Aarhus  36,  89,  119, 147, 151—52, 
374—77,  394,  407,  432,  449— 
51,  578.  —  Aarhusgaard  198. 

Aastrup,  Hjørring  Set.  Hans  S. 
224,  292,  294. 

Aastrup,  Fr.  Bendix  517,  523. 

AbeU,  Peder  513—17,  524,  530. 

Adelheim,  Abigael  292. 

Adler,  P.  Chr.,  Adjunkt  439. 

Adsbøl,  Strelev  S.  504—05. 

Ager,  Tørring  S.  284. 

Agerskov,  Hygom  S.  308. 


Agersnap,  Hans  489. 

Agger  S.  176,  178,  196,  559. 

Agger,  Mads  Jensen  345—46. 

Aggersborg  Grunde  133,  se  Løg- 
stør. 

Albretsen,  Hans,  Biskop  198. 

Aldebertsminde  386. 

Allestrup  423. 

Almind  S ,  Lysgaard  H.  347—48. 

Alsing,  Elisabeth  Sofie  343. 

Alsted,  0.  Nykirke  S.  225. 

Alstrup  S.,  Hvetbo  H.  219. 

Altona  69. 

Amsterdam  583—84. 

Ancher,  Michael  260. 

Anchersen,  Augustinus  158—61. 

Andersen,  Christen,  til  Vadskær- 
gaard  293—99,  303—04,  310. 

—  Jens  M.  Bollerup  485—506. 

—  Rasmus,  Forpagter  287—89, 
296. 

d'Andischon,  Oberstl.  70. 

Andrup,  Christian  335.  —  Ras- 
mus ØUgaard  337.  —  Simon 
334—40,  hans  Børn  337—38. 

Anholt  184. 

Ansager  Mølle  505. 


6o4 


Arenfeldt,  Baron  147. 
Arenstorff,    Kammerherre     152, 

636.  —  Oberst  226. 
Arentzen,  H.,  Præst  405. 
Asch,  Forvalter  49. 
Asmild  S.  341,  431.  —  Kloster 

161,  372. 
Asmussen,    Præst  119,   124.  — 

Caspar  119. 
Asp  S.  296. 
Assenbæk  219. 
Assers,  Anne  587. 
Astmp,  Orinderslev  S.  214,  284. 
Atkens,  engelsk  Kaptejn  186— 

87. 
Avnsbjerg  349,  357—68. 
Avonis,  Johannes  352. 

Baadsgaard,  Høj  slev  S.  144. 
Badstuber,  Ponl  7,  43. 
Bager,  Rasmus  517. 
Bagge,  Danselærer  524—27,  533 

—34. 
BaggesYOgn  145,  377. 
Bahnson,    til  Taarupgaard  406, 

446.  —  Adjunkt  408,  416. 
Balle,  Bredsten  S.  385. 
Balleby,  Tørring  S.  299,  308. 
Ballebye,  Niels  324—25. 
Ballegaard,  Heldum  S.  321. 
Ballekjær  159. 
Bang,    Forstraad    406.    —    de, 

Godsejer  69.    —   Justitsraad 

59.  —  Ellen  Margrethe  335.  — 

P.  G.  873—74. 
Bangsbo  292—98. 
Banken,  Ølgod  S.  489. 
Banner,  Otto,  til  Løgismose  223. 
Bardenfleth,    Minister    426—27, 

453. 


Barfoed,  Landmaaler  595. 

Barfod,  Frederik  408,  419. 

Bamer,  Konsumtionsforvalter  117 
—18,  133.  —  Julius  120. 

Basballe,  Agri  S.  215. 

Bassesen,  Søren  50—53,  58. 

Bastrup  Stenhus  169. 

Bavnsbæk  157—60. 

Bay,  Hans  N.  620.  —  H.  R. 
437.  —  N.  R.  510.  —  Bay- 
Kirketerpske  Skole  529—30. 

Bayeux  Tapetet  170. 

Bech,  Godsejer,  Engelsholm  116. 

Bededage  197—98. 

Beder  S.  214. 

Bedsted  S.  196,  200,  203. 

Beenfeldt,  Kammerherre  593. 

Beg  213.  —  Begs  Aa  213,  218— 
19. 

Bendix,  Skomager  411. 

Bendixen,  Auktionsdirektør  522, 
527. 

Berg,  Vandbygningsingeniør  258. 

Bergen  5,  132,  296. 

Bergen,  v.,  Byfoged  232. 

Berger,  Hofmedikus  692. 

Bering,  Skolelærer  433.  —  Hen- 
rik 582.  —  Jens  593.  — 
Dorthe  Kirstine  509,  513. 

Bembaum,  Kobbersmed  90,  93. 

Berregaard,  Enevold  306—17.  — 
Niels,  Købmand  306—14.  — 
Niels,  Præst  306. 

Bertelsen,  Anders  214.  —  Bertel 
341. 

Beyer,  Proprietær  258. 

Bhie,  Niels,  Præst  295,  807, 
321.  —  Mette  305—06. 

Bidstrup,  Granslev  S.  70. 


6o5 


Bie,  Jens  57—69, 

Bierring  (Bjering)  Anders  122.  — 
Maren  286.  —  Ole  56,  67. 

Bille,  Christen  a04.  —  Hans.  til 
Jnngetgaard  224.  —  Henrik, 
til  Bangsbo  292,  294.  —  Kir- 
stine 224.  —  Sten,  tU  Burholt 
298,  304. 

BiUeschou,  Ole  Jørgen  478. 

Billmn  S.  395,  602. 

Birch,  Landinspektør  160. 

Birkedal,  VUhelm  403—04, 411— 
12,  418—22,  428—30,  444. 

Birkelse  224,  309,  423. 

Birkildgaard,  Asp  S.  296,  299. 

Birkumgaard  306,  312. 

Bisgaard,  Musikant  681. 

Bjelke,  Ove  286.  —  Sofie  Oves- 
datter  290. 

Bjergby  S.,  Vennebjerg  H.  226. 

Bjerregaard,  Niels  Nielsen  321. 

Bjerregrav,  Sønderlyng  H.  214, 
217—19,  222,  226,  227. 

Bjødstrup,  Tved  S.  216. 

Bjørnholm,  Tirstrup  S.  216. 

Bjømsdal  ved  København  639. 

Bjømsholm  327,  486. 

Blach,  Jørgen  377,  386,  456,  467, 
460.  —  Mikkel  337. 

Blidstrup  paa  Mors  329. 

Blik,  Erik  226. 

Blindaa  160. 

Blokhus,  141,  367. 

Blom,  Jacobns  579. 

Blumenreich,  M.  528. 

Bobé,  L.,  Forfatter  212. 

Boerup,  Mogens  Chr.  520. 

Boesen,  Præst  434. 

Bollerup,  Madam  490. 

Bonnesen,  Mikkel  196. 


Borberg,  Laurs  151. 

Borch,  Bogtrykker  118—19.  — 

Søren,  Byfoged  345.    -  Søren, 

Præst  291. 
Borchsenius,  Byskriver  121, 130. 

—  Villads  122. 
Bording  S.,  Hammerum  H.  360. 
Borenberg,  Jan  116. 
Borlev,  Øster  Starup  S.  216. 
Bomholm,  Jørgen  Mortensen  194 

—202. 
Borre,  Købmand  588. 
Borris  S.,  Bølling  H.  345. 
Bovbjerg  183. 

Boye,  G.,  Købmand  410,  446. 
Brahe,  Otto  194.  —  Sofie  223— 

24. 
Bramminge  335. 
Brandt,   Farver   588.   —  Greve 

591.  —  Kobbersmed  100. 
Brasch,  Madam  119.  —  Proku- 
rator 407,  434.  —  M.,  Konsul 

407. 
Brask,  Jens  227. 
>Brattingsborg<  174—76. 
Brede  i  Sælland  7,  43,  65,  68, 

78,  98,  100,  103. 
Bredstrup  S.  214 
Bregendahl,  Assessor  408,  422, 

438,  446,  451,  461,  600. 
Brestenbro  592. 
Bretton,  Stiftamtmand  408,  427, 

429,  436-37,  446. 
Brinch-Seidelin,      Amtsforvalter 

140,  145. 
Brincher,  Fabrikejer  69,  76, 107, 

116.  —  Frederik  75—76,  105, 

107. 
Brix,  Præst  405. 
Brock,  Eske  223,  228.  —  L.  F.  v., 


6o6 


Oberst  85—86,  140,  149.  — 
Niels  192.  —  Rasmus  192. 

Broegaard,  Mikkel  321. 

BruTin,  Bager  i  Nykøbing  120.  — 
CamiUo  237.  —  F.,  Fængsels- 
direktør 408.  —  G.,  tU  As- 
mildkloster  427.  —  Mads  Pagh 
372,  877,  402,  407,  431,  436, 
438,  447,  461,  468,  461.  — 
Peter  Daniel  161,  372,  374, 
379—80,  397,  402,  407,  429, 
466,  461,  602.  —  P.  W.,  Præst 
408,  431,  447,  453,  602. 

Brannshaab  372. 

Bryrup  S.  214. 

Bræmer,  Andreas  338.  —  Sofie 
Dorotea  338. 

Brændevinsbrænden  36—37, 46— 
51,  79-81,  92,  94,  148,  674— 
76. 

Brændgaard,  Vandborg  S.  307. 

Bræstrup,  Anders  687. 

Brønderslev,  Vester  i*20. 

Brøndsted,  Ingeniør  166. 

Brøndum,  Kollerup  S.  339.  — 
Li  136. 

Brøndum,  Brændevinsbrænder 
130.  —  Enkemadam  263.  — 
Købmand  i  Skagen  263. 

Brønnum,  Joh.  Chr.  478. 

Buch,  Assessor  408,  447.  — 
Laurids  Hansen  342.  —  Niels 
Christian  342. 

Buchwaldt,  Købmand  372,  379, 
399,  407,  438,  447,  451. 

Buderupholm  379. 

Budtz,  Jens  608—14,  524.  — 
Mikkel  54—57. 

Budz,  Godsforvalter  406. 

Bunken,  Raabjerg  S.  256. 


Burholt  298. 

Butteren  ved  Skagen  274. 
Bygholm,  Hatting  S.  596. 
Bftlow,    til    Strandet    406.    — 

Oberst  642.  —  Verner,  v.  156. 
Byrgesen,  Peder  121. 
Bækman,  Aasted  S.  294. 
Bækmark  334,  336. 
Bødker,  Anders  38—39. 
Bøel,    Lønborg  S.    169—60.   — 

Bøelfærsund  159—60. 
Børglum  Kloster  317. 
Bøwers  (Bøwis)  Aa  169—60, 164. 

Gabbel,  Mathias  305. 

Calmer,  Søren  294. 

Carøe,  Joh.  Fr.  56,  189—92, 
467-76.  —  N.  C.  52—57, 
189—92. 

Castenschiold,  Generalmajor  445. 

Christens,  Adjunkt  406,  407, 416. 

Christensen,  Kammerraad  142, 
144.  —  Kobbersmed  i  Grenaa 
89.  —  Lærer  i  Skagen  231.  — 
Overkrigskommissær  140,  145. 

—  Balthasar  394,  402,  444.  — 
Hans,  Købmand  i  Horsens  70. 

—  Iver,  i  Bergen  296.  — 
L.  C,  Byraadsmedlem  i  Skagen 
260.  —  Mads,  Præst  203— 
05.  —  Niels,  Forligskommissær 
150. 

Christiansfeldt  121. 
Classen,  Joh.  Fr.  47,  60. 
Claudi,  Oberstl.  301—02. 
Clausen,  H.  N.,  Professor  443 — 

44. 
Cohen,  A.  D.,  Kateket  140. 
Colding,  Johan  Jacob  329. 
Cornelius,  Kedelfører  39. 


6o7 


Cortens,  Adrian  69—63.  —  Hen- 
drik 116. 

Gortnnm,  Købmand  i  Randers 
26,  hans  Enke  27—28.  —  An- 
dreas 118,  hans  Enke  118,  121. 

Cortsen,  Sixtns  Nicolai  477—79. 

la  Conr,  til  Timgaard  148.  — 
til  Skærsø  148. 

Crentz,  Major  230. 

Dahl,  F.,  til  Bnderuphdhn  379.  — 
J.  H.,  Købmand  407.  —  Mads 
Olufsen  820,  325—31.  —  Oluf 
Madsen  320~-26,  hans  Børn 
328—24.  —  T.  C,  Stiftamt- 
mand 376—79,  383,  407,  412, 
417,  422,  430,  444,  450—51, 
455. 

Dahlerup,  C,  Auditør  405,  432, 
437. 

Dalby  i  Sælland  35. 

Dalgaarden,  Vejrum  S.  326. 

Dalgas,  Ingeniørkaptejn  255 — 
57.  —  C,  til  Aldebertsminde 
886. 

Dalsgaard  ved  Randers  379. 

Dalsgaard,  Godsejer  148, 153.  — 
Chr.,  i  Skagen  278. 

Damen,  Cornelius  25—26.  — 
Frans  25—26.  —  Johan  63, 
112,  114.  —  Peter  28.  —  Vil- 
helm 28. 

Damgaard,  Vejrum  S.  341. 

Damgaard,  Christen  341. 

Damkær,  Skærup  S.  214. 

Damm,  P.  H.,  Cand.  phil.  137. 

Damstedeme  ved  Skagen  253. 

Danæus,  Præst  540,  545,  560, 
563—64,  573. 

Daugaard,  Heinsvig  S.  163. 


Degne  og  Degnebol  194—97, 210. 
Dejret,  Tved  S.  215. 
Denelli  630. 

Deurs,  van.  Overlæge  389. 
Dilleben,  Skolelærer  ISO. 
Dinesen,  L.,  Folketingsmand  255. 
Dissinggaard  565. 
Ditlefsen,  Byfoged  56—57. 
Djemæs,  Torup  S.  154. 
Djørup,  Provst  405. 
Dorph,  Adjunkt  880,  405,  487. 
Dover  i  England  171.  —  Ydby  S. 

151. 
Dragstrup  S.  538—76. 
Dreyer,  Peter,  paa  Brede  68. 
Dronningborg  51,  220—28,  509. 
Dronninggaard  i  Vendsyssel  333. 
Dueholms  Kloster  119. 
Dusgaard,  Tørring  S.  284,  289, 

293,  299,  322. 
Dybe  S.  307. 
Dybvad  335. 
Dyre,  Anne  308.  —  Klavs  226.  — 

Palle  135. 
Dysseldorph,  Albret  226. 

Ebbensgaard,  Ulfborg  S.  149. 
Ebbesen,  Christen,  Præst  199.  — 

Niels  174. 
Eberhertz,  Chr.  Fr.  685,  588. 
Eberlin,  Herredsfoged  429,  438. 
Egeberg,  Ugilt  S.  477. 
Egense,  Mov  S.  181. 
Egholm  paa  Sælland  226. 
Egholt,  Lejrskov  S.  215. 
Egsmark,  Draaby  S.  223. 
Egvad  S.  157. 

Ehm,  Hans  6.  —  Henrik  6—7. 
Ekknud,  Ølgod  S.  505. 
Ellermose,  Hygom  S.  307. 


6o8 


Elling  S.  205—06,  261.  --  Aa 

252. 
Elling,  Marie  Hansdatter  327. 
Elmquist,  Litterat  394. 
Elsø  S.  119. 
Engbjerg  S.  307,  332. 
Engelsholm  406. 
Engom  S.  138. 
Erritsø  S.  215. 
Eskebæk,  Tørring  S.  289,  293, 

299,  323,  344^46. 
Esmann,  Anna  490. 
Essenbæk  355.    —   Kloster   55, 

189,  191. 
Estrup,  Gammel  223. 
Estrup,  Borgmester,  140,  163. 
Estruplund  148,  223. 
Eykens,  Frans  108,  116. 
Eyndthoven,  Cornelia  28.  —  Peter 

116.  —  Romaldus  116. 

Paaborg  paa  Fyn  19,  65,  67,  105, 
108,  112. 

Faartoft,  Niels  131,  144. 

Faarup,  Thorsager  S.  50. 

Faarupgaard,  Jelling  S.  108. 

Faber,  til  Randrup  379. 

Fabjerg  S.  321,  328.  —  Mølle 
332,  602. 

Falkenskiold,  Kammerherre  591. 

Falkensten  i  Norge  289,  293. 

Faust,  Jokum  R.  578.  —  Ru- 
dolf 577.  —  Ursula  577. 

Favrskov  284. 

Feldborg  341. 

Feldsted  i  Sønderjylland  398. 

Feryknoll,  Mikkel  196. 

Fich,  Christian,  Kapellan  296. 

Fiehn,  Forpagter  575. 

Filholm,  Tise  S.  219. 


Finsen,  John,  Herredsfoged  377, 
407,  417,  422,  430,  444,  450, 
455,  458. 

Finsten,  Borger  i  Randers  520. 

Fischer,  Gaardejer  i  Hinge  379. 

Fiskbæk,  Gndum  S.  341. 

Fiskeri  161—62,  238—42,  245— 
51,  259—61. 

Fjaltring  S.  186,  188. 

Fjelstrup,  Justitsraad  150,  152. 

Fladbro,  C^rensten  S.  227. 

Flade  S.,  Horns  H.  295. 

Fladstrand  479. 

Fleischer,  Borgmester  140,  151. 

Flensborg  8—9,  14—19,  46,  78, 
85,  90—91,  100. 

Flensborg,  Andreas  Hansen  586, 
588. 

Flynder  S.  313. 

Fløe,  Palle  156,  159. 

Folkedanse  243. 

Francke,  Etatsraad  426—27. 

Fredericia  15,  29—30,  146,  374, 
439. 

Frederikshavn  68,  246,  249,  252, 
261,  393,  406,  434. 

Frederiksværk  47,  78,  88,  90. 

Frich,  Borgmester  269. 

Friis,  Ritmester  140,  147.  — 
Berte  227.  —  Christen,  til 
Ovegaard  217.  —  Jakob,  Bor- 
ger i  Randers  520.  —  Johan- 
nes, til  Klejtrup  175.  —  Just, 
til  Vadskærgaard  284.  —  Jør- 
gen, Biskop  357.  —  Mogens 
Nielsen  284—85.  —  Niels,  til 
Favrskov  284.  —  Otto  Chri- 
stoffersen 284. 

Frisenborg  50—53,  284, 405—06. 

Frøjk,  Maabjerg  S.  341. 


6o9 


Frølich,  Palæforvalter  127. 

Frøslevgaard  815—18. 

Folden,  Beder  S.  214. 

Funch,  Overlærer  406,  407,  450. 

Fnnder,  Raadmand  140,  147. 

Fnssing,  Over  216—18,  Neder 
215—16.  —  Sø  218.  —  Birk 
S16.  —  Vase  228.  —  Fus- 
singø 212—28.  —  Fussing- 
holm  216. 

Fussing,  Jens  Christian  1. 

Fævejle,  Jørgen  844. 

Fønss,  til  Ørsley  Kloster  140, 
144,  428.  —  P.  S.,  Stiftamt- 
mand 191. 

Gaardho  Sø  og  Aa  252.  —  Gaard- 
bogaard  261. 

Gad,  Byfoged  484. 

Galde,  Gade  228. 

Galt,  Peder  Ebbesen  215. 

Galten,  Købmand  119. 

Galtmp,  Evart  Nielsen  321. 

Gammelgaard,  Ølgod  S.  489—90, 
495—96. 

Gammelgaard,  Kjeld  489. 

Gammelhyarre  186. 

Gamsmark  299. 

Ganer  Aa  161.  —  Mølle  154. 

Gantevoot,  van,  Præst  i  Holland 
11. 

Gavnø  224. 

Gedde,  Kaptejn  430,  438.  — 
Frederik  Christian  290.  — 
Knud  285—91,  296.  —  Mette 
Ovesdatter  291.  —  Ove,  Rigs- 
admiral  285. 

Gellerup  S.  838. 

Generup  213,  215—16,  227. 

Gerdrup  i  Sælland  339. 


Gielstrup,  Lieutenant  180. 

Giessing,  Hans,  588,  590. 

Gimsing  S.  841. 

Give  S.  885. 

Gjerum,  se  Andersen,  Christen. 

Gjordslev  225. 

Gjø,  Mogens  598. 

Gjødvad,  Bedaktør  409. 

Glassow,  Broer  592. 

Gleerup,  til  Vang  147.  —  Jørgen 

Jensen  832-35. 
Glud,    Andreas    v.,    Lieutenant 

177.  —  Søren  518. 
Goldschmidt,  M.  A.  888,  892. 
Graae,  Andreas  477,  479. 
Graah,  Amtmand  252. 
Gravesen,  Søren,  Skipper  688. 
Grejsdal  Hammerværk  108. 
Grenaa,  89,  100. 
Grimstrup  S.  146. 
Grodt,  Knud  585. 
Gronen,  Johan  26—28,  116. 
Grovdals  Mølle  215. 
Grubbe,   Gabriel  308.  —  Marie 

134-35.  —  Mette  289,  291. 
Grubbesholm  156. 
Grundet,  Store  152,  402. 
Grundtvig,  N.  F.  S.  418—19. 
Grarup  S.  196,  208. 
Grttne,  Redaktør  381. 
Græsborg,  Løderap  S.  120. 
Grønbæk  S.  350. 
Grønhøj,  Ingstrap  S.  186. 
Gude   Peder,  Lieutenant  225. 
Gudum  S.,  Skodborg  H.  340—42. 
Gudumkloster  3'JS—29,  383—85. 
Guldberg,  Oberst  433. 
GiUdencrone,  Baron  147. 
Gyldenst jerne,  Fra  Karine  200. 


élO 


Gylding,    i   Nykøbing    118.    — 

Jens,  Skipper  34. 
0«hler,  General  592. 
Gærnm  S.  295.  —  Gærnmgaard 

207. 
Gærnpgaard,  Stagstrnp  S.  821. 
Gøl  806-06,  312. 

Haandværkerdannelses  Forenin- 
gen 876,  381,  387—88. 

Haar,  Landinspektør  695—96. 

Hadbjerg  S.  285. 

Hage,  Hother  444—45. 

Hagemann,  Adjunkt  408.  —  S., 
Købmand  872,  379,  407,  438, 
447. 

Halby,  Stavning  S.  161. 

Hald  Slot  218,  357. 

Hald,  Jens,  Avlskarl  550—52.  — 
Peder,  i  Elsø  119.  —  P.  T., 
Sfiftsprovst  140—43,  162—53. 

Halgaard  299,  322. 

Halle,  V.,  til  Lillerup  406. 

Hallundbæk,  Hodsager  S.  222— 
23. 

Hals  180-81,  210—12,  246.  — 
Ladegaard  309. 

Hammelmoae  301—02,  306. 

Hammerdal,  Hjortdal  S.  136. 

Hammerich,  Overanditør  434.  — 
Martin  444. 

Hammermøllen  i  Sælland  6. 

Hammershøj  S.  228. 

Hammershøj,  Skomager  411.  — 
J.  P.,  Købmand  877,  407,  433, 
450. 

Handernp  (Fredericia  Landsogn) 
214. 

Hanning  S.  335,  486. 

Hanseaterne  4—6. 


Hansen,  Amtmand  331.  —  Chri- 
sten, Biskop  206—10.  —  H. 
Chr.,  Borger  i  Randers  520.  — 
Jens,  Amtsforvalter  814.  — 
Johan,  Vejer  og  Maaler  i  Ban- 
ders 192.  —  Niels,  Skolelærer 
489.  —  S.,  Byfoged  i  Banders 
190.  —  Søren,  Læge  i  Aal- 
borg 225.  —  Søren,  paa  Vej- 
bjerggaard  824,  331—32. 

Hanstholm  151. 

Haraldskær  8—9,  34,  69—78, 
88—108. 

Haraldslond  406. 

Harch,  Sivert  316. 

Hareholmen  160.  —  Harholm 
Bæk  158-61. 

Harring  S.  (Hørning)  196. 

Hassing  S.  196.  —  Vester  333. 

Hastrup,  Thyregod  S.  290—91. 

Hastrup,  Godsejer  148. 

Haugaard,  Kirstine  Madsdatter 
309. 

Haverslev  S.,  0.  Han  H.  194. 

Havlund,  Ølgod  S.  493. 

Hedegaard,  Raasted  S.  226—27. 

Hedemann,  Ingeniørlientenant 
251. 

Hegelund,  Karen  Marie  129. 

Heydtmann,  Henrik  14. 

Heinrich,  v.,  Lieutenant  179. 

Hejring,  Klejtmp  S.  175. 

Heldum  S.  298,  304,  307,  811— 
16,  321,  323,  331,  384. 

Helleboe,  Jens  586. 

Hellevad  S.  838. 

Hellige  Kilder  348,  865,  858. 

Helm  s,  Apotheker  407.  —  Adam 
685.  —  Henrik  691,  696.  — 
Jakob  691,  594,  697. 


én 


Helsemanns,  B.,  108,  116. 
Helstrup  S.  227. 
Heltborg  S.  195. 
Helvede,  Erritsø  S.  215. 
Henne  S.  184. 

Hennings  Fald,  Hodsager  S.  222. 
Henrik  Skatelaar  174. 
Hermann,  Bundtmager  435. 
Herskind,  Konsul  433,  444,  450. 
Hersom  S.  175. 

Hertz,  Auktionsholder  379,  407. 
Hierild,  Bodil  582. 
Hillerap,  Frederik  Christian  329. 
Hinge  S.  379,  436. 
Hirtshals  247,  249. 
Hirtsholmene  (Holmen  ved  Flad- 
strand) 586. 
Hjermislev  S.  219—20.  —  Hjer- 

misleygaard  220. 
Hjemøe,  Basmns  2. 
Hjerting  473,  579—84,  688. 
Hjortdal  S.  135—36. 
Hjortholm  i  Skæm  Aa  159.  —  paa 

Sælland  8.  —  Aa  157—60. 
Hjørring  145,  177,  230,  251,  394, 

406,  434. 
Hobro  105,  377,  386,  405,  407, 

434. 
Hodde  S.  492,  504—06. 
Hodsager  S.  222—23. 
Hoffmann,  Joseph  526. 
Hofgaard,  Jesper  587. 
Hofsø  Ted  Skagen  279. 
Holbæk   S.,   Rovsø  H.   223.    — 

Holbækgaard  225. 
Holck,  Alexander  1—2,   18.  — 

A.  H.  F.,  til  Haraldskær  71— 

72,  107. 
Holm,  Herredsfoged  140, 151.  — 

Landmaaler  146.  —  C,  Proku- 


rator i  Hobro  377,  405,  407.  — 
Jakob  Jacobsen  318—19.  — 
Jacob  Jensen,  Biskop  205—06. 

—  Jacob  Lauridsen,  Præst 
297—310,  hans  Børn  808—09. 
Mette  Jacobsdatter  319. 

Holmgaard,  Møborg  S.  215,  329. 

—  Gimsing  S.  341. 

Holst,  Eancelliraad  66.  —  Proku- 
rator i  Horsens  402,  407,  441. 

—  L.,  Købmand  i  Skagen  229, 
260. 

Holstebro  28,  324,  338. 
Holstein,  v..  Kaptejn  180. 
Holt,  Eritsø  S.  215. 
Holtzberg,  Bogtrykker  479. 
Hornemann,  Kaptejn  476. 
Horsens  1—116,  144,  154,  189, 

402, 407, 441 ,  449—50, 577-97. 
Hove  S.  332. 
Hovenbech,  Maren  289. 
Hulsig,  Skagens  Landsogn  251, 

254. 
Hummersgaard  299. 
Hune  S.  135. 
Hunnerup,  Mikkel  119. 
Husby  S.  188.  —  E'bo  H.  (?)  215. 
Hvanstmp,  Farsø  S.  152. 
»Hvarrer«  135—36. 
Hvid,    Hans    Lauritsen,    Præst 

205—06. 
Hvidbjerg  S.,  Hassing  H.  196.  — 

i  Salling  384. 
Hvidding,  Voming  S.  223. 
Hvidtfeldt,  Birgitte  71. 
Hyby  (Fredericia  Landsogn)  214. 
Hygom  S.  295—96,  307—08, 321, 

325,  332. 
Hyldgaard,  Herman  491. 


6l2 


Høbskmann,  Christoffer  588— 84, 
590. 

Høeg,  J.  H.,  Birkedommer  535. 

Høg,  Joest  224.  —  Jnst,  til 
Gjordslev  226.  —  Jørgen,  til 
Skærsø  225.  —  Mogens,  til 
Eærgaardsholm  224. 

Høgholt  224. 

Høgsbro,  Sofas  99,  102. 

Højen,  Skagens  S.  177.  —  Red- 
ningsstation 277—78. 

Højer,  Peder  Thomsen,  Købmand 
236. 

Højland  Snab  299. 

Højlnnd,  Gndum  S.  341. 

Højsley  S.  144,  306. 

Hørdum  S.  196. 

Hørsted  S.  196. 

Høyer,  Proprietser  150.  —  Anne 
Hedevig  477—79. 


Anne  Marie  341—42.  — 
Ib  Pedersen  341. 

Ignm,  Fredericia  Landsogn  214. 

Ikast  S.  154. 

ndfat,  Jeppe  564. 

Ilsø,  Skem  S.  227. 

Inge,  Søn  af  Kong  Niels  174. 

Ingerslev,  til  Marselisborg  147, 
377,  407,  417. 

Ingstmp  S.,  Hvetbo  H.  136. 

Ingstrup,  Mølleejer  395,  406, 
418,  435,  452.  —  Skrædder- 
mester 435. 

Irup  195—96. 

Isak,  Bernt  70. 

Iselin,  Reinhard  469. 

Iversen,  Præst  563. 

Ivoe,  Willem  25. 


Jacobi,  Købmand  380,  407. 

Jacobs,  Frans  116. 

Jakobsen,  Apotheker  i  Nykøbing 
120—21.  —  Godsforvalter  406. 
—  Jens,  Tolder  287.  —  Jo- 
hann, Kedelfører  112,  114.  — 
Niels,  Borgmester  509.  — 
Niels,  Købmand  i  Lemvig  320. 
Peder,  Sognefoged  396.  — 
Søren,  Købmand  i  Skagen  236. 

Jansen,  Arent  53—54.  —  Frands 
2—3,  18,  39. 

Jantzen,  Christian  68. 

Jelstrup,  Lars  Johan  328,  333. 

Jensen,  Borgerrepræsentant  i 
Aalborg  434.  —  Christen, 
Foged  paa  Genemp  215.  — 
J.,  Ingeniørkaptejn257— 60.  — 
J.,  Konsul  410.  —  Laurids, 
Forpagter  288.  —  Niels,  Rek- 
tor i  Viborg  225.  —  Peder 
Mads,  til  Ulstrup  317—18.  — 
Søren,  til  Store  Langheden 
148. 

Jensenius,  Niels  275—76. 

Jepsen,  Christen,  i  Nykøbing 
118,  121.  —  Thomas,  Køb- 
mand i  Nykøbing  131. 

Jerslev  S.  309,  319,  333. 

Jerup,  EUing  S.  251—52. 

Jespersen,  Skolelærer  i  Højen 
265—66.  —  Christian  Magdalus 
372—79,  402.  407,  412,  417, 
422,  430,  442-58.  —  Jesper, 
Justitiarius  372. 

Jonkers,  Willem  116. 

Jordrup  S.  215. 

Juelgaarden  i  Nim  593. 

Juel,  Prokurator  140,  148. 

Jul,  Erik,  Landsdommer  207—08. 


6i3 


--  Hendrik,  til  Lindbjerg  225. 
—  Knud  Jensen,  i  Hals  212.  — 
Niels  Kjeldsen  214. 

Jnngetgaard  224. 

Jægemm  150. 

Jøderne  189—40. 

Jølby,  Vester  538—76.  —  Øster 
672. 

Jørgensen,  Præst,  487.  —  Niels, 
i  Legind  120.  —  Rasmns,  By- 
foged 309,  314—19.  —  Steen, 
Kommerceraad  349. 

Kaabelgaard,  Fredericia  Land- 
sogn 214. 

Kaas,  Sølientenant  586.  —  Hans 
290.  —  Lene  Katrine  290—91. 

Kabbel,  295,  320,  834. 

Kallesø,  Tørring  S.  299. 

KaUnndborg  514. 

Kalø  48—49,  64—58. 

Kammergaard,  Hygom  S.  S96, 
299,  323.  ~  Vester  826. 

Kampmann,  Hak  405,  416,  450. 

Kandestedeme  276—79. 

Kapelborg  i  Skagen  282. 

Kapeldal,  Almind  S.  847. 

Kaperi  182. 

Karby  S.  544. 

Karmarkgaard  227. 

Karnp  S.,  Lysgaard  H.  847—66. 

Kasinomøderne  888,  888,  896— 
97,  411,  414—16,  419,  424, 
4i7,  486,  448. 

Kat,  Jens,  Landstingshører  216. 

Katholm  284. 

Katkær,  Vandborg  S.  299. 

Kedelførere  1—116. 

Kedelsmed,  Niels,  i  Bidemølle  6. 

Kellermann,  Købmand  467. 


Keramaty  584. 

Kerff,  Præst  116. 

Kirk,  Ole  149,  422,  456,  457. 

Kirketerp,  Ditlef  51—61,  192.  — 

Hans  192. 
Kjeld.  Helgen  218,  220. 
Kjelder,  Niels  229. 
Kjeldgaard,  Levring  S.  848. 
Kjul  176—77,  180. 
Kjær,    Frederik,    til    Børglum- 
kloster  317—18. 
Kjærs  Mølle  896. 
Kjærulf,  Ånders  327.  —  Lukas 

318. 
Klabtoft,  Velling  S.  486.  —  Mølle 

486,  489. 
Klarupgaard  145. 
KlaTsholm  217,  220. 
Klejtrup  167—75. 
Klem,  Morten  Kjerulf  337. 
Klemedsen,  Thomas  808. 
Klement,  Skipper  175,  698—99. 
Klitgaard,  C,  Købmand  141,  867 

—68.  —  Thomas,  Degn  867. 
Klitmøller  176,  179. 
Knasborg  Aa  252. 
Knudseje  885. 

Knudstmp,  Peder,  Møller  152. 
Koch,  til  Ulstrup  406. 
Koefoed.  Ghr.,  Borgmester  429* 
Kokkedahl,  i  Nykøbing  118. 
Kokholm,    Tørring   S.    822.    — 

Nør  299.  —  Stor  Sønder  299. 
Kolbye,  Forligskommissær   154. 

Christen  388. 
Kold,  engelsk  Kaptejn  186. 
Kolding  158,  405,  440—41,  577. 
Kollerup  8.,  V.  Han  H.  136,  888 

—89;  Hvarre  136.  —  Hadbjerg 

S.  286. 

39 


6i4 


Kondrnp,  Raasted  S.  226. 
Eondmp,  Gaardfæster  379. 
Kongensgaard  225,  308,  328,  334. 
Eomerap,  Købmand  i  Roskilde 

117. 
Korsøgaard  217. 
Erabbesholm,  Resen  S.  153. 
Krag,  Karen  293.  —  Niels  207— 

08. 
Kragelund,  Yindblæs  S.  292—93. 
Kraiberg,  Lærer  433,  450. 
Krarup,  Niels  Bygum  406,  416, 

422,  430—33,  437. 
Krasborg  299. 
Krieger,    Kommandør    423.    — 

A.  F.  444. 
Krigen  1807—14;  176—88. 
Kristianslund  ved  Randers  149. 
Kristrup  S.  404,  423. 
Krogsgaard,  Gudum  S.  340—42. 
Krumpen,  Otto  218. 
Krusaa  ved  Flensborg  8,  16,  66, 

73. 
Kruse,  Lars,  Fisker  248—49, 270. 
Krttger,  Hans  443-44. 
Krænkerup  224. 
Krøyer,  til  Engelsbolm  406. 
Kuhn,  Berider  530. 
Kuylærs,  Martin  112,  114. 
Kvelstmp  214—15. 
Kvistgaard,  Hygom  S.  296,  299. 

—  Sønder,  Vejrum  S.  324. 
KTistrup,  Gimsing  S.  150. 
Kvægsyge  583,  588,  590. 
Kyvling,  Lønborg  S.  158—60.  — 

Færge  157,  160. 
Kærgaardsholm  224. 
Københf^vns  Kobbersmedlaug  83 

—84. 
Kølskegaard  148. 


Køster,  Apotheker  376,  379,  407, 
437,  455. 


Landting  215. 

Lange,  Erik  220.  —  Ove,  Amt- 
mand 289—93.  —  Niels,  til 
Fritsø  291.  —  Niels  Ovesen 
293. 

Langheden,  Store  148. 

Larsen,  Elias,  Tolder  i  Ring- 
købing 296.  —  J.  P.,  Kaptejn 
269.  —  Jørgen,  til  Gaardbo- 
gaard  261. 

Lassen,  Amtsraadsmedlem  i  Hjør- 
ring Amt  261. 

Lauritsen,  Christen,  til  Skaamp- 
gaard  294.  —  Niels,  Biskop  i 
Viborg  222.  —  Povl,  Forpagter 
301—02,  306,  309.  —  Told- 
forvalter i  Skagen  258—59. 

Laursen,  Per,  Foged  paa  Fus- 
singø 220. 

Lavaetz  &  Koch,  Handelshus  69. 

Legind  paa  Mors  120. 

Lehmann,  Orla  388,  415,  446, 
450—53,  501. 

Lemche,  Markus  592. 

Lemvig  229,  304—05,  320,  329, 
335—38. 

Lemvig,  Mette  Ohristensdatter 
295,  297. 

Lerbæk,  Elling  S.  225. 

Lerhvarret  136. 

Lervad,  Home  S.  505. 

Letbæk  Mølle  504—05. 

Levetzau,  Christian  Frederik  315 
—16,  319—20.  —  Hans  v.  596. 

Levring  S.  348. 

Licht,  Kateket  405. 


6is 


Lichtenberg,  Gedske  70.  —  Ger- 
hardt de  70,  587,  593. 

Lichtenhielm,  de  585. 

Lilleheden,  Home  S.  230. 

Lillerup,  Østbirk  S.  406. 

Lillerup,  Jørgen  597. 

Lime,  Nømp  S.  108. 

Limfjorden  120,  209—10,  246. 

Lind,  Erik  W.,  Arkitekt  368. 

Lindahl,  Hans  Jakob  342. 

Lindbjerg,  Ølgod  S.  225.  — 
Lindbjerggaard  491,  496. 

Linde,  Christen  311.  —  Christian 
70. 

Lindenov,  Hans  211.  —  Henrik, 
til  Gavnø  224. 

Linderot,  Henrik  225,  308. 

Lindemmgaard  477—78. 

Lindholm,  Skagens  S.  279. 

Lindskrog,  Tørring  S.  299. 

Linnemann,  Oyerlærer  405,  437. 

Linnemp  S.  292. 

Livø  133. 

Lodbjerg  S.  195. 

Loft,  Kantor  116. 

Lolland,  Poul,  i  Nykøbing  122. 

Lomborg  S.  307,  331. 

Lomfarbæk,  Tørring  S.  284,  289, 
293.  —  Vester  299,  322.  — 
Øster  299,  322. 

Lommel  i  Belgien  11. 

Lorentz,  Amtmand  431. 

Lorenzen,  Nis  444. 

Lork,  Lorentz  589. 

Lovmandsgaard  299. 

Loyens,  Kobberhandler  i  Nykø- 
bing 118.  —  Cornelius  112— 
14.  —  Johan  116.  —  Martin 
108,  116.  —  Mathias,  112, 
114. 


Ludvigsen,    Bertel,   Købmand    i 

Randers  150. 
Luiksgestel    i    Holland   10—13, 

28,  30,  63,  88,  108,  110. 
Lund,  Lyderslev  S.  566. 
Lund,  Købmand  i  Skive  407.  — 

Isach,  Guldsmed  i  Odense  578. 

—  Ole  Christian,  Byfoged  236 
—37.  —  P.,  Skipper  i  Nykø- 
bing 118—21. 

Lundbæk  343. 

Lundenæs  156,  162—65,  215. 
Lundgaard,  Nim  S.  597. 
Lundergaard,  Store  150. 
Lunge,  Anne  223-24.  -  Ide  224.  — 
Jørgen  223—24.  —Lisbeth  224. 

—  Ove  204.  —  Sidsel  223—24. 
Lunøe,  Landinspektør  257. 
Lydersen,   Peder   384—85,   423, 

451,  460. 
Lykke,  Anne  223.  —  Frands  227. 

—  Jakob  203—05.  —  Jørgen 
217. 

Lykkesgaard,  Tørring  S.  284. 
Lyne  S.  492. 

Lyngbygaard,  Hasle  H.  147. 
Lttttichau,    Major     70.    —    til 

Gnuidet  152,  402,  429.  —  til 

Tjele  406,  429,  438. 
Lægaards  Mølle  28. 
Læsten  S,  220—22. 
Læsø  182. 

Løderup  S.  119—20. 
Løgismose  223. 

Løgstør  177.  —  Gmnde  208—10. 
Løj  strap  214—15. 
Løkken  176-79,   182,  184,  230, 

249. 
Lønborg  S.   157,   161.  —  Sande 

161.  —  Lønborggaard  156—65. 

39* 


6i6 


Lønsgaard,  Liimerup  S.  292. 
LønsU'up  183—84. 
Lønstrup,  Lars,  Fisker  269. 
Løsning  S.  577. 
Løvskal  227. 

Maabjerg  S.  34 L 

Maae,  Mads  Jensen  319. 

Maarslet  S.  214. 

Macdonald,     engelsk     Rejsende 

182-83. 
Madsen,    Jens,    Præst   212.    — 

Povl,  Biskop  199,  202. 
Madvig,  Professor  381,  503. 
Mamen,  Dines,  Borger  i  Randers 

510. 
Mannaby,  Tise  S.  219. 
Margretbe,  Dronning  280. 
Mariager  36,  217,  407,  434. 
Mariussen,  Lanrs,  Skomager  1. 
Marselis,  Gabriel  147. 
Marselisborg  147,  377. 
Marsvin,  Jørgen  358. 
Mathiesen,  Rudolph,  Købmand  i 

Randers  517—20. 
Mattrup  34,  39. 
Mazar  de  la  Garde,  Brandmajor 

466. 
Meinert,  N.  E.  444. 
Meidest  Mølle  (paa  Mols)  215. 
Mellemmølle,  Voldum  S.  151. 
Melskens,  Bernhard  108.  —  Jan 

Jan   116.   —   Johan  M.   112, 

114.  —  Johan  P.  112,  114.  — 

Lambert  116. 
Memhave,  Hans  281. 
Mercher,  Cort  Hendrik  225. 
Michelsen,    Gabriel,    Eedelfører 

83—84. 
Mikkelsen,  Provst  407. 


Moesgaard,  Maarslet  8.  376. 

Mogensen,  Søren,  Ridefoged  319. 

Moltke,  F.,  Generalmajor  445.  — 
Ludvig  426-27. 

Monberg,  Agent  154.  —  Knud 
585. 

Mom-ad,  D.  G.  381,  426—27. 

Mortensen,  Henrik,  Kedelfører 
53—54. 

Mosbjerg  S.  231. 

Mosbro  ved  Læsten  222. 

Movridsen.  Christen,  Præst  220. 

Moyliæ  529. 

Muhle,  Peder  586. 

Munch,  Landinspektør  597.  — 
Iver,  Biskop  162.  —  Mogens, 
til  Volstrup  215.  —  Oluf,  til 
Klejtnip  175. 

Murmand,  Povl,  i  Venning  220. 

Mylius,  Kammerjunker  140,  148. 

MtUler,  Toldinspektør  407,  423, 
429, 433, 444.  —  Henrik,  Rente- 
mester 7.  —  H.  J.,  Købmand 
i  Ribe  407,  416,  602.  —  Selio, 
Amtmand  156,  158. 

Mttntzer,  Herman,  Præst  5. 

Møgeltønder  146. 

Mølbygaard,  Anaager  S.  505. 

Møller,  Byfoged  i  Nykøbing  131. 
—  Madam,  i  Nykøbing  124.  — 
Overretsprokurator  140, 148.  — 
Sognefoged  379.  —  And.  N., 
Borger  i  Randers  510.  — 
Brixen  589.  —  C.  F.  v.,  Lieu- 
tenant  181.  —  C.  S.,  Købmand 
i  Skagen  249.  —  H.  Chr., 
Borgmester  i  Horsens  582,  hans 
Enke  587—88,  590.  —  J., 
Prokurator  i  Aalborg  375—77, 
389—91,    395,    405—07,    416, 


6i7 


435,  452.  —  Jens,  Skipper  i 
Nykøbing  132.  —  Niels,  i  Let- 
bæk  505.  —  Rasmus,  i  Ny- 
købing 118.  —  Søren,  Baads- 
mand  paa  Møen  134—35. 

Møntvæsen  557—59. 

Mørch,  Præst  i  Mosbjerg  231, 
251. 

Mømp,  Bagge  389. 


Nakskov  287. 

Nandmp  paa  Mors  118. 

Napoleon,  Kejser  12. 

Napstjært  254—55. 

Nebel  Mølle  143. 

Neckelmann,  Borgmester  437.  — 
Overretsproknrator  429. 

Neergaard,  de.  Amtmand  67. 

Nibe  177,  182,  343,  355—56, 
520—21. 

Nibstmp  375. 

Niels,  Konge  174. 

Nielsen,  Møller  154.  —  Anders, 
Degn  196.  —  Christen,  Skriver 
paa  Lønborggaard  163.  — 
Chr.  H.,  Konsul  i  Hjørring 
251,  394,  434.  —  H.  C,  Stift- 
amtmand 501.  —  J.  C,  Køb- 
mand i  Karup  366.  —  Josef, 
Agent  140,  145,  150.  —  Lau- 
rits, Biskop  194.  —  Niels,  paa 
Aastrup  224.  —  Ole,  i  Nykø- 
bing 120.  —  P.  K.,  Kaptejn 
259,  276.  —  Peder,  Hospitals- 
præst i  Randers  223.  —  Simon, 
Degn  195.  —  Søren,  Degn 
210-11. 

Nim  S.  592—97.  —  Kloster  595. 

Nissum,  N.  313,  328,  342. 


Nors,  Lukas  295, 303.  —  Christen, 
se  Andersen. 

Norsk,  Jens,  Fisker  268. 

Norup,  Jesper,  Provst  589. 

Nyboe,  Aleksander  338—42,  hans 
Børn  341—42.  —  Ingeborg 
Laui'idfldatter  342.  —  Morten, 
Provst  338.  —  Rasmus  Lind 
339. 

Nyborg  100. 

Nygaard,  Herredsfoged  595.  — 
Justitsraad  148. 

Nyeland,  Christiane  345. 

Nygaard,  Ikast  S.  154. 

Nyholm,  til  Baggesvogn  140, 
145,  377,  394,  402,  406,  455, 
461.  —  Folketingsmand  255, 
261.  —  Læge  i  Nykøbing  131. 

Nykøbing  p.  Mors  117—34,  144, 
314,  318—19,  335,  337,  446. 

Nyminde  Gab  186. 

Nymølle  i  Sælland  7—8,  43,  65. 

Nyrop,  Læge  paa  Mors  569.  — 
C,  Professor  116. 

Næsborg  S.  152. 

Nørager  S.  57. 

Nørbæk  S.  213. 

Nørgaard,  Rødding  S.  226. 

Nørgaard,  Anders  Jensen  226. 

Nørkær  ved  Nørreaa  227.  — 
Tørring  S.  322. 

Nørlund,  Ravnkilde  S.  293. 

Nørre  Mølle  ved  Viborg  410. 

Nørre  Sundby  45,  86,  194. 

Nørup  S.  404. 

Obel,  Tobaksfabrikant  435. 
!   Odden,  Mygdal  S.  204,  223—24. 
I   Oddesund  151. 
I  Ohm,  Lieutenant  180. 


6i8 


Oksby  S.  186,  588. 

Olesen,  Skipper  i  Nykøbing  132. 

—  Christen,  til  Gtndnmkloster 
329. 

Olsen,  Prokurator  i  Randers  376, 
379,  407,  445.  —  Rektor  i 
Viborg  408-12,  422,  430,  443 
—49. 

Olufsen,  Bogtrykker  i  Aalborg 
141.  —  Erik,  Præst  226.  — 
Jens,  Borger  i  Horsens  582, 
586. 

Omme,  Sønder  404. 

Opitz,  Frederik  318. 

Oppermann,  Overlærer  394,  433, 
443—44,  450. 

Oming,  Johan  Mangelsen  y.  177. 

—  Svend,     til    Gæmmgaard 
206-07. 

Osten,  von,  Major  53. 

Ostenfeldt,  Prokurator  149,  152. 

Otterstrøm,  Overretsprokurator 
148,  450—51. 

Otzen,  Frederik  124.  —  Magda- 
lene Pe  trine  127. 

Ovegaard  145,  217,  406. 

Overbye,  Jens  588—89. 

Overdal,  Mads  320.  —  Oluf 
Madsen,  320. 

Overdaleu,  Vejrum  S.  320. 

Overgaard,  Udbyneder  S.  152, 
536. 

Overgaard,  Jens,  i  Venning  220. 

Overtro  40—41. 

Overtved  215. 

Ovesen,  Ånders,  i  Hals  212. 


Paakær  323.  — 

Meld  326. 
Pagh,  Poul  389. 


Øster  307.  — 


Palladius,  Peder  197. 
Palludan,  Fr.  Holmstedt  487— 

88.  —  Ole  491. 
Palsgaard  402. 
Paludan,  Joh.,  Ærkedegn  222.  — 

Peder,  Lektor  225. 
Paludan-Mtlller,  Caspar  390—92, 

414.  —  Jens,  Præst  389,  435, 

452. 
Pandum  343. 

Parsbjerg,   Gude  293.  —  Man- 
drup 206. 
Pebelen  160. 

Pedersborg  ved  Sorø  173. 
Pedersen,  Ib,  Mølleejer  341.  — 

Mads,  Præst  198—202.  —  P., 

Professor  444.  —  Peder,  Præst 

196—97.  —  Svend,  Foged  paa 

Skem  216. 
Pederstrup  paa  Fyn  171.    . 
Pentz,    Adam    Ernst    294.    — 

Frederikke    Amalie    292.    — 

Jokum  Frederik  292. 
Peters,    Peter    116.    —    Peter 

Cornelius  67—78,  81,  89,  103. 
Petersen,  til  Ovegaard  140,  145, 

406.  —  Byfoged  i  Hjørring  434. 

—  Harding  225.  —   Henrik, 

Kedelfører  49—59.  —  Kordt 

212. 
Pilgaard,  Rom  S.  337. 
Pind,  Laurs  149. 
Pjedsted  S.  214. 
Pleck,  Jan  (Johan)  30,  62—63, 

112—14,  116. 
Ploug,  Carl  387—91,  444. 
Plum,  Johan  286. 
Polberg  299. 
Posteli,  Kloster  i  Belgien  11 — 

12. 


6i9 


Poulsen,  til  Dalsgaard  379.  — 
Forvalter  423.  —  Mathias, 
Bygmester  517.  —  Mourits, 
Forstander  i  Karup  352,  354, 
367. 

Price,  Berider  530. 

Priser  paa  Jordegods  313. 

Provsti-Rug  128—29. 

Præstø  131. 

Quie,  Jes  351. 

Quistgaard,  Herredsfoged  440— 
41.  —  Overretsprokurator  447. 
—  Madam,  i  Nykøbing  132.  — 
Christen  og  Niels,  i  Nykøbing 
131.  —  Iver  Pedersen  320, 
339.  —  Mette  Iversdatter  338 
—39.  —  Morten  Andersen  324, 
331—32.  —  Morten  Iversen 
339. 

Raabjerg  S.  261. 

Baadsgaard  299. 

Raarup,  Hilleborg  589. 

Raasted  S.,  Støvring  H.  226—27. 

Bahbech,  Visti  345. 

Ramme  S.  338.  —  Rammegaard 
343. 

Ranch,  Hieronymus  Justesen  221. 

Randers  26,  51—58,  149—50, 
189—92,  374-80,  405—07, 
425—26,  431—32,  437,  449, 
451,  598—99.  —  Gæstgiver- 
gaarde 507—37.  —  Handsker 
463—76.  —  Hospital  223. 

Randlev  S.  214. 

Randrup  423,  527.  —  Vinkel  S. 
379. 

Randrup,  Læge  i  Nykøbing  120. 

Rannerød  Mile  182. 


Hannes  Gods,  Aalum  S.  216. 
Rantzau,   Greve,  .til   Rosenvold 

357. 
Rasch,  Daniel  Philip  156,  158. 
Rask,  Hvirring  S.  289,  291. 
Raust  Mølle,  Grimstrup  S.  146. 
Ravn,  Knud  296. 
Raynals,  engelsk  Admiral  185^ 

86. 
Redlefsen,  Hans  146. 
Rée,  Anton  375.  —  Bernhard  141, 

374—96,    402,    407,    412—13, 

417,    422,  430,  435,  444,  452, 

455—58.    —    Hartvig     Filip 

374—75,    433.    —    Immanuel 

375,   407.  —  Julius  374,  437. 
Reedtz,  til  Palsgaard  402. 
Reenberg,  Morten,  Provst  134.  — 

Ole,  Købmand  i  Nykøbing  117, 

123,  127—34. 
Refsgaard,  Møllee  jer  153. 
Reinholt,  Andreas  83. 
Reisz,  Adjunkt  408—09. 
Reitzer,  Jørgen  286. 
Rejs  trup,  Sønderbæk  S.  225. 
Restrup,  Store  144,  315,  319. 
Reydt,  Franciskus  van  de  82, 102, 

105,  108—10.  —  Fritz  van  de 

110. 
Ribe  153,  355,  407,  416,  439.  — 

Hospital  163.  —  Riberhus  222. 
Richter,  Henrik  Mollrath  328. 
Ridemølle  ved  Aarhus  6. 
Riis,   Christen   Jensen   329.    — 

Riis  gift  Bonne  119. 
Riisbøl,  Knud  579. 
Rind  S.,  Hammerum  H.  404. 
Rindom  Nygaard  338. 
Rindsholm  341. 
Rindum,  Lauritz  581. 


620 


Ring,  Møller  407.  —  Anne  Mar- 
grethe 191. 

Ringkøbing  296,  338,  345,  581. 

Ringmacher,  Chr.  L.  533-  34. 

Roat,  Linedanser  493,  530. 

Robertson,  Kaptejn  433. 

Rodenborg,  Joknm  585. 

Rodensigmnnde  157 — 58. 

Rodschov,  Inger  120. 

Rodsten,  Markvar  225. 

Rom  S.  304—07,  331,  337. 

Romboutz,  Borgmester  12 — 13. 

Rosenberg,  C,  Dr.  phil.  504.  — 
Frans,  Præst  305. 

Rosenkrantz,  Aksel  Nielsen  215. 

—  Anne  217,  220.  —  Chri- 
stoffer, til  Bjørnholm  216—17. 

—  Erik  224.  —  G.,  Amtmand 
446.  —  Holger  349.  —  Jørgen 
220.  —  Niels,  til  Holbækgaard 
225.  —  Oluf,  til  Egholm  226. 

—  Palle,  til  Krænkerup  224. 
Rosenmeyer,  Søren  Jnst  34. 
Rosenvinge,  Generalfiskal  134.      I 
Rosenvold  358,  582—83.  j 
Rosenøm,  Stiftamtmand  140, 143,   j 

152. 

Roskilde  117,  124,  127. 

Rostrup  i  Thy  214. 

Rostrup,  Laurids  219. 

Rothe,  Eigil,  Kunstmaler  351. 

Roulund,  Auditør  144.  —  Billed- 
hugger 143. 

Rud,  Kirstine  219. 

Rummelhoff,  Borgmester  140, 
144,  446. 

Rump,  Amtmand  261—62. 

Ruth,  Rasmus  274. 

Ryaa  219. 

Rydell,  Andreas  531—37. 


Rynkeby  paa  Fyn  391. 

Ryumgaard  223. 

Ræder,  Borgmester  407,  415—16, 

423,  441,  450. 
Rækkergaard,  Hanning  S.  486. 
Røde  Mølle,  Hatting  H.  144. 
Rødding  S.,  Nørlyng  H.  226. 
Rødsande  ved  Lolland  186. 
Røgind,  Borgerkaptejn  433. 
Rønde,  Bregnet  S.  64—57. 
Rønge,  Vinge  S.,  149. 
Rørdam  H.,  Dr.  phil.  193. 

Saaby,  Peder  589—90. 

Sager,  Mette  Kirstine  71.  — 
Peter  71. 

Saksild  S.  214. 

Sakstrup,  Bjergby  S.  225. 

Sallingsund  568. 

Saltum  S.  298,  301,  306-09. 

Sandberg,  A.  W.,  Købmand  410, 
447.  —  Anders,  til  Kvelstmp 
214—15.  —  Christen,  til  Kvel- 
strup  214.  —  C.  V.,  Vinhandler 
536.  —  Kirsten  213. 

Sandflugt  236—37,  255—58, 
280,  501. 

Saxild,  Bager  231. 

Schade,  A.  H.,  Konsul  117.  — 
Caspar,  Provst,  Amalia  og  Fre- 
derik, hans  Børn  117—34.  — 
Fiederik,  Købmand  i  Skive  366. 

Scheel-Plessen,  Lensgrevinde  212. 

Scheerens,  Henrik  Franciskus  82, 
93,  96,  103—05,  108.  —  P.  F. 
108.  —  Willem  112,  114. 

Schelde,  Kammerraad  509. 

Schimmelmann,  Greve  17. 

Schinkel,  Frederik  59. 

Schive,  Mette  Klavsdatter  324. 


621 


Schjømng,  J.,  Pwest  604—06. 
Schmidt,  Konsul  i  Frederikshavn 

393.  —  Christian,   Oæstgiyer 

520—29,    533—34.  —  Frantz 

laborens    626.    —    Gottfried, 

Apotheker  591.  —  Jacob,  Apo- 

theker  585,  591. 
Schoonen,  Jakob  116. 
Schor,  Præst  538-39, 574-75, 602. 
Schon,  Janns,  Præst  338. 
Schouw,  Jo.  Fr.  142,   149,   372, 

379—80,   402,   423,  434,  444, 

455,  459. 
Schnltz,  Købmand  i  Holbæk  577. 

—  Hans,  Skipper  585. 
Schnmacher,  Henrik  85. 
Schnrmann,    J.    C,    Præst    389 

435—36,  452. 
Schwaneweide,  Hannibal  v.  297. 
Scht&nemann,  Vinhandler  128. 
Schytte,  OUemøUer  140,  142, 154, 

379,   402,  407,  412,  417,  422, 

429—30,    436,    444—45,   450, 

455,  458. 
Secher,  Rigsarkivar  116. 
Sehested,  Jens  Thommesen  215. 
Seidelin,  Prokurator  140,  146. 
Sejbjerg,  Tørring  S.  294,  299,322. 
Sejersen,  Jomfm,  i  Nykøbing  121. 
Sem  S.,  Ribe  H.  398. 
Siemsen,  Apotheker  120—21.  — 

Landinspektør  439. 
Sierhagen  i  Holsten  212. 
Sig  299. 

Silkeborg  Slot  224. 
Sindinggaard  150,  226. 
»SippeU  204. 

Sjørslev  S.,  Lysgaard  H.  350—51. 
Skaarap,  Klejtmp  S.  175. 
Skaampgaard  294. 


Skaber  Mølle  341. 

Skagen  68,  176—77,  183—84, 
229—82. 

Skals  Aa  213. 

Skarpes  Hvarre  136. 

Skeel,  til  Birkelse  423.  —  Albret 
Andersen  213—19.  —  Albret 
Christensen  222—23,  228.  — 
Christen  Albretsen  220—25.  — 
Christen  Jørgensen  227.  — 
Mogens  224—26.  —  Otto,  til 
Katholm  224.  —  Otto,  til 
Vallø  225. 

Skem  S.,  Middelsom  H.  227; 
Skembæk  216;  Skemgaard 
214—20.  —  Bølling  H.  157, 
166;  Aa  155—66;  Bro  157— 
60,  164. 

Skibsted,  Proprietær  154. 

Skibstedgaard  318. 

Skikkild,  Vejrum  S.  339,  341. 

Skive  120,  353,  407,  434,  438, 
446,  450—51. 

Skjoldelev  35,  53,  86. 

Skou,  Christen,  Gaarde  jer  144. 

Skovmølle,  Draaby  S.  215. 

Skraa  Hvarret  136. 

Skram,  Jørgen  til  Tjele  220—21. 
—  Laurids,  til  Korsøgaard  217. 

Skriver,  Anders,  Degn  195.  — 
Niels,  Degn  194. 

Skmmsager  156. 

Skyum  S.  195. 

Skærsø  148,  225. 

Skærup  S.  214. 

Skørping  S.  333. 

Slangerup  47. 

»Slavekrigen«  445. 

Slethvarf,  Slettegaard,  Slette- 
strand 136. 


622 


Smidt,  Peder  Terkelsen  304. 
Smith,  Garveriejer  435. 
Snedsted  S.  196. 
Snejbjerg  S.,  342. 
Snevre,  Bjergby  S.  225. 
Sodborg,  Rom  S.  304—05. 
Sommer,  Major  191.  —  Fru  Anne 

214. 
Sparre,  Ch.  510. 
Spentmp  S.  404. 
Splid,  Enkemadam  231. 
Spliid,  Proprietær  152. 
Splithof,  Herman,  Provst  194. 
Sponneck,     Stiftamtmand     382, 

400—02.    —    mnister     401, 

426—27,  454—56,  459. 
Sprechelsen,  Adjunkt  408. 
Spøttrup,  HaUing  S.  214. 
Staal,  Møller  444. 
Stabel,  J.  H.  513,  518—19,  522. 
Stabye,  Kirsten  335—36.  —  Mads 

335. 
Stadil,  Fr.,  til  Sø  130. 
Stagstrup  S.  196,  821. 
Staunstrup,  Christen  Jensen  329. 
Stavning  S.  157,  161.  —  Sande 

160—61. 
Steenberg,  Jomfru  118.  —  P.  H., 

Købmand  i  Nykøbing  117,  122, 

128—29,    131,    133.    —   Joh. 

Busch  120,  133.  —  Mads  131. 
Steenfeldt,  Hans  514. 
Steensen,  Kobbersmed  90,  93. 
Steenstrup  til  Nandrup  118 — 19. 
Stege  134. 

Steinerske  Skuespillerselskab  526. 
Stenalt  148. 
Stenbjerg  176. 
Stendalsgaard  406. 
Stenrimmen  i  Skagen  233. 


Stensgaarde,  Bredsten  S.  385. 
Stensnæs  247. 
Stemi,  Tøger  Renberg  336. 
Stem,  Søren  156,  158. 
Sterren,  Johan  112,  114. 
Stevnstrup,  Grensten  S.  227. 
Stiernhjelm,  Jens  de  334. 
Stilling,  Bager  530.  —  J.  H.  M., 

Præst  494—95. 
Stistrup,  Christen,  Præst  307- 
Stockfleth,  Herredsfoged  406 — 07, 

440-41. 
Stockmann,  Fuldmægtig  52. 
Storeggen  ved  Norge  248. 
Storeheddinge  36, 
Storvorde  478. 

Stougaard,  0.  Nykirke  S.  225. 
Stoulund,  Jens  365. 
Strandbjerggaard  323—24. 
Strandbygaard,  Jens  486. 
Strandet  406. 
I   Strandinger   182—88,  232,  237, 
I       263—79. 
Strangesen,  Christen,  Degn  196— 

97. 
Stricker,  Lieutenant  180. 
Struensee,  Greve  591. 
Stubbergaard  -324. 
Stygge,  Hans,  220.  —  Movrids 

223. 
»Stændervisen«  137  ff. 
Støcken,  v.,  til  Nibstrup  375,  379. 
Støvring,  Niels  540—41, 548—50. 
Subæk,  Tapdrup  S.  372. 
Suhr,  Theodor  65—71,  78,  90. 
Svane,  Kontrollør  i  Hjørring  230. 

Hans,  i  Aarhus  578. 
Svejstmp,  Raasted  S.   226,  379. 
Svejstrup,  Hans,  Præst  404, 41 1 — 

12,  421.  —  P.,  Præst  404,  416. 


623 


Sweistrnp,     Andreas     343.     — 

Markos  340—45. 
Svendsen,  Niels,  Præst  200. 
Svenningsen,  Peder  545—46. 
Svinkløv  136. 

Svinning,  Aalum  S.  215—20,  228. 
Sæby   177,   281,   434.  —  Sæby- 

gaard  147. 
Sælholm  162.  —  Vejle  160. 
Sø  paa  Mors  130. 
Sødal  paa  Fnssing  Mark  218—19. 

—  i  Ribe  Amt  146. 

Søderberg,  Wagen  v.  531. 

Søgaard,  Aalnm  S.  216.  —  Tør- 
ring S.  284—89,  293,  299,  322. 

—  paa  Holmsland  287—88. 
Sønderbæk  213,  225.  —  Sønden 

begsgaard  226. 

Sønderhaa  196,  199—202. 

Sønderkær,  Tørring  S.  322. 

Sørensen,  Prokurator  154.  — 
Jesper,  Sognefoged  152.  — 
Mogens,  Forpagter  288, 319.  — 
Niels,  Kannik  i  Viborg  222. 


Taabel,  Vestervig  S.  178. 

Taanom,  S.  218,  227. 

Taamp,  Tved  S.  215.  —  Lille, 

V.  Velling  S.  228. 
Taampgaard  406. 
Taastrup  ved  Randers  377. 
Tafteberg,  Peder.  Præst  336. 
Tandrup  406.  —  Bedsted  S.  145, 

203.  —  Snejbjerg  S.  146,  342. 
Tang,  Justitiarius  429. 
Tarm  157, 159, 162—64.  —  Holm 

158—60,  166.  —  Søer  160. 
Tarp,  Sønder  og  Nørre,  Ølgod  S. 

489. 


Tegner,  Overingeniør  259—61. 
Teilmann,  de,  Amtmand,  156, 158* 
Tem  S.  119. 

Terp,  V.  Velling  S.  228. 
Tersbøl,  Verst  S.  215. 
Tetens,  Lientenant  180—81. 
Teuwens,  OomeliuB  25,  112, 114. 

—  Wauter  28. 
Thamsen,  Jens  141,  367—68. 
Thaning,  A.,  Præst  538—76. 
Thestrup,  Johan,  Præst  538—39. 
Thisted  120,  184,  306,  314,  337, 

407,  446.  —  Bisgaard  307. 
Thisted,  Jens  Bach  406. 
Thorbrøgger,  Toldkasserer  389, 

434. 
Thorsager  S.  47—54,  58. 
Thor  Straten,  Josias  9,  16—17, 

66—67. 
Thorup,  Skallerup  S.  540,  542, 

545. 
Thygesen,  til  Mattnip  34,  38.  — 

til  Randrup  527.  —  Lars,  As-^ 

sessor  595.   —   P.,  Købmand 

533. 
Tidemandsholm  478. 
Tillerup,  Tved  S.  215. 
Tilsted  S.  321. 
Timgaard  148. 
Tise  S.,  Børglum  H.  219. 
Tistrup  S.  505. 
Tjele  221,  405—06. 
Tobakshandel  588. 
Tolstnip,  Herslev  S.  215. 
Tommerup,    Kaptejn-Lieutenant 

156,  158. 
Top,  D.  A.,  Urmager  411. 
Toppel,  Ridefoged  226. 
Torbensen,    Mogens,    Forpagter 

301—02. 


624 


Torm,  Landinspektør  i  Nykøbing 
118—19.  —  Hans  og  Erik  120. 

Tornby  S.  176. 

Torp,  Karby  S.  132. 

Torp,  Købmand  i  Nykøbing  132. 

Torup  S.,  V.  Han  H.  405.  — 
Torupstrand  176,  179. 

Tomp,  Thomas  i  Nykøbing  118. 

Toxen,  Anders  577—78.  —  Ras- 
mus, Købmand  577—97.  — 
—  Rasmus,  Præst  577.  — 
Rudolph  578. 

Tranmose,  Jens  486. 

Tranmosegaard  486. 

Trans  S.  284,  299,  332. 

Tranum  Hvarre  136. 

Trap,  i  Nykøbing  132. 

Treaa  Mølle  585. 

Tregder,  P.  H.,  Rektor  389,  435, 
452. 

Trehøjshede,  Raasted  S.  226—27. 

Troldhøj,  Klejtrup  S.  167—70. 

True,  Brabrand  S.  152. 

Tryggevælde  224. 

Trøjborg  Gods  66. 

Tscheming,  Krigsminister  426— 
27,  456,  500. 

Tustrup,  Hørning  S.  191. 

Tuteins  Fiskesalteri  248. 

Tved  S.,  Mols  H.  215. 

Tvergaard,  Chr.,  Gaardejer  152. 

Tversted  S.  252,  277—78. 

TwoUegaard  (?)  215. 

Twongaard  (Tomgaard?)  214. 

Tværkær,  Fussing  Birk  216,  222. 

Tyregod  S.  290—91. 

Tyrsting  S.  38-40. 

Tæbring  S.  353. 

Tøfting,  Proprietær  145. 

Tømmerby  S.  219. 


Tørring  S.,  Skodborg  H.  283—88. 
296—98,  304,  307,  308,  311— 
16,  323—28,  331,  334,  338, 
344—45.  —  Maae  299. 

Tøstesea,  Søren,  Møller  146, 148. 

Tøttmp,  Kaptejn  119. 

Udby  S.,  Rovsø  H.  223. 

Udskiftning  565—66,  595—96. 

Uggeløse  i  Sælland  169. 

Uggeriøse  i  Sælland  35. 

Ugiltgaard  344. 

Uhd,  Niels  505. 

Ulfborg  S.  149,  338,  489. 

UUerup  paa  Mors  314. 

Umts  S.  306—07. 

Ulrich,  F.  F.,  Læge  405. 

Ulsted,  Peder  119. 

Ulstrup  317.  —  Sønder  Vinge  S. 

406. 
Undal,  Fængselsdirektør  429. 
Urne,  Jørgen  208—09. 
Ussing,  Werner  408,  428,  447. 
Ustrnp,  Jakob  589,  592—93. 

Wadskær,  Christian  Frederik  319. 
Vadakærgaard  283—346. 
Wadum,    Elsebet  309.  —  Inger 

327,  331,  335.  —  Jens  309.— 

Laurids,  Præst  327. 
Vadumtorp  150. 
Wagtmæster,  Søren  Hansen  593, 

597. 
Valdemar,  Greve  227. 
Valentin,  Provst  404,  431,  437. 
Valkensvaaerdt  i  Holland  11. 
Vallø  225. 

Wammen,  Lærer  352,  358,  364. 
Vandborg  S.  307,  332. 
Vang,  Sulsted  S.  147. 


625 


Vanggaard  ved  HjøiTing  148. 
Wanscher,  Lieutenant  257. 
Varde    335,    338,    345,    494.   — 

Vardehus  169. 
Warming,  Stiftskasaerer  153. 
Wamicke,  Anne  Marie  335. 
Vedbæk  i  Sælland  6. 
Wedel,  Johan  Frederik  336. 
Vedkær,  Nør  289,  293,  299.  — 

Sønder  294,  299. 
Veggerby  S.  367. 
Weile,  Borgerrepræsentant  i  Aal- 
borg 434. 
Vejbjerggaard  324. 
Veje,  Mikkel  Olesen  308. 
Vejle  405,  407, 439—41, 577—81, 

584,  592. 
Vejrum  S.,  Hjerm  H.  320,  323— 

26,  339—41. 
Velling  S.,  Hind  H,  486.  —  Øster 

og  Vester  227. 
Welling,  R.,  Borger  i  Randers  520. 
Vem,  Vester  299. 
Venning,  Aalum  S.  213,  220,  227. 
Werwayen,  Johan  112,  114. 
Ververs,  Arend  112,  114. 
Wesenberg,  Overlærer  408—09, 

447. 
Westenholz,  Kaptejn  177,  235. 
Vesterbye,  Prokurator  145. 
Westermann,  P.,  Købmand  407. 
Vestermølle,  Fabjerg  S.  321. 
Vestervig  Kloster  209. 
Vestkjær,  Morten  486—89. 
Vestkærgaard,  Ølgod  S.  486. 
Vestmp,  Raasted  S.  (?)  226. 
Vestrupgaard,  Saltum  S.  308—11. 
Weytorp,  Præst  538. 
Viborg  209,   316,  369—462.   — 

Domkirke  351.  —  Kapitel  221. 


—  Museum  350—51,  357.  — 
Skole  222. 

Wiborg,  Præst  391. 

Viby  S.,  Ning  H.  433,  442. 

Wielandt,  MøUer  379. 

Vigsø  S.  182. 

Vilhelmsborg  147. 

Villadsen,  Simon,  Præst  202. 

Willems,  Cornelius  112,  114. 

Willemsen,  Mathias  38—40. 

Villerslev  S.  196. 

Willesen,  MøUeejer  410. 

WUls,   Henrik    28,    65—68,    82 

105,  108. 
Vindblæs  S.,  Gerlev  H.  292—93. 
Vinderslevgaard  518. 
Windfeld,  Proprietær  146. 
Vinge  S.,  Middelsom  H.  149. 
Vingegaard  288. 
Vinkel,  Nørre  287—88,  321.  336. 

—  Sønder  321—26. 
Winkel,  Ingeniør  261—62. 
Winther,  Bager  i  Skagen  233.  — 

Anders  Nielsen  226.  —  Jakob, 

Skriverkarl  120.  —  P.,  Gaard- 

ejer  151. 
Winthers  Mølle  154. 
Visby  S.,  Hassing  H.  195. 
Wisslng,  H.,  Redaktør  383—84, 

424. 
Wistoft,  S.,  Fabrikant  372,  379, 

407. 
With,  J.  P.,  Herredsfoged  140, 

142—43,   150,   153,   407,  422, 

440—41.    —    Peder,    Provst 

538—39. 
Viuf  S.  215. 
Vium  (Aalum  S.?)  216—20.  — 

Mølle  153. 
Viumgaard,  S.  Vium  S.  156,  336. 


(>2G 


Voigt,  C.  R.  190. 

Vokslev  343. 

Voldmn  S.  151. 

WoUe,  Adjunkt  408,411,415—16. 

Volstrnp,  Aalum  S.  216—22.  — 

Hjerm  S.  215. 
Yorgaard,  Hellnm  H.  333. 
Worm,  Præst  404,  424.  —  Emil 

Chr.,  Præst  594.  —  Pauline 

423—24.  —  V.,   Fuldmægtig 

597. 
Worsaae,  J.  A.  440—41. 
Vosborg,  Nørre  285.  —  Sønder 

288. 
Vosnæsgaard  423. 
Vostrup,  Lønborg  S.  156. 
Woydemann,  Hospitalsforstander 

129. 
Vrejlev  Kloster  377. 
Wnlff,  Kæmner  i  Aalborg  375, 

379,  389,  391,  407,  435,  452.  — 

Overlærer  193.  —  Provst  429. 

—  H.  A.,  Møller  143,  148. 
Wuytz,  Ole  C.  112,  114. 
Wtlrtzen,  Officer  536—37. 
Værum  S.  517. 
Wæver,  Niels  595. 
Wæverhuset  i  Nim  593. 

Tdby  S.  151. 
Yding,  Jørgen  595. 

Zahle,  P.  Chr.  499. 


ÆbeltOft  50—51,  56,  108,  145. 
Ægidins,  Proprietær  150. 

Ødsted  S.  76. 

Ødnm  S.  152. 

Økloster  195. 

Øland  S.  196. 

Ølby  S.  299. 

Ølby,  Valentin  305. 

Ølgod  S.  485—506. 

ØUgaard,  til  Tandrup  406.  — 
Anna  Katrine  338.  —  Karen 
Nielsdatter  345.  —  Karen 
Rasmusdatter  335,  337.  — 
Niels  345.  —  Nikolaj,  Biskop 
141,  147,  451.  —  Rasmus  335. 

Ølsted  S.  405. 

Ønskekvist  546—47. 

Ørholms  Fabrik  70. 

Ørskovgaard  72. 

Ørslevkloster  144,  423. 

Ørsted,  A.  S.  423. 

Ørum  S.,  Bjerge  H.  694.  — 
Hassing  H.  195.  —  Sø  178. 

Østerfærsund  157—60. 

Østergaard,  Harre  H.  324.  — 
Vandborg  S.  (?)  299. 

Østergaard,  Morten  120. 

Østerlittd  341. 

Østersbanker  120. 

Østertoft,  Stada  S.  296. 

Østrup,  Hans  Pedersen  294. 


Fortegnelse 


det  jydske  historisk-topografiske  Selskabs  Hedlemmer 

1908. 


Aakjær,  J.,  Forfatter,  Jenle  pr.  Jebjerg. 

Alkærsig,  Søren,  Højskolelærer,  Vinding. 

Alsted,  J.,  Cand.  mag.,  Vejle. 

Andersen,  Præst,  Nørre  Alslev. 

Andersen,  R.,  Landinspektør,  Viborg. 

Andersen,  R.  C,  Rentier,  Villa  Pax,  Randers. 

Amtzen,  L.,  Højesteretssagfører,  Kbhvn. 

Baagøe,  Cand.  theol..  Højskolelærer,  Testrup. 

Bang,  Gustav,  Dr.  phil,  Trørød  pr.  Vedbæk. 

Bang,  Vilhelm,  Præst,  Hvalsø.    Medlem  af  Bestyrelsen. 

Bay,  Hans,  Brandinspektør,  Hobro. 

Bech,  Axel,  Læge,  Kbhvn. 

Becker,  E.,  Sognepræst,  Dronninglund. 

Berg,  O.  J.,  Frederikshavn. 

Berthelsen,  Jørgen,  Direktør,  Aalborg. 

Bidstrup,  Jul,  Registrator  i  Rigsarkivet,  Kbhvn. 

Bjerge,  Povl,  Højskolelærer,  Askov. 

Boss,  V.,  Herredsfuldmægtig,  Hjørring. 

Brandorff)  Købmand,  Kolding. 

Brix,  C.  W.,  Partikulier,  Aalborg. 

Broberg,  Carl,  Grosserer,  Kbhvn. 


628 


Braun,  Daniel,  Kaptejn,  Hellerup. 

Bryndum,  A.  E.,  Cand.  jur.,  Silkeborg. 

Brønnum,  Forpagter,  Gudumlund. 

Buck,  Godsejer,  Faarupgaard. 

Btilow,  Cecilie,  Frue,  Egholm  MøUegaard. 

Bøttiger,  Præst,  Vester  Skjeminge. 

Carlsen,  Frøken,  GI.  Køgegaard. 

Carstens,  P.  A.,  Fabrikdirektør,  Aalborg. 

Carøe,  K.,  Kredslæge,  Kbhvn. 

Christensen,  G.,  Herredsfoged,  Holsted. 

Christensen,  Villads,-  Dr.  phil.,  Raadstuearkivar,  Kbhvn. 

Medlem  af  Bestyrelsen. 
Christensen,  W.,  Dr.  phil.,  Arkivsekretær,  Kbhvn. 
Clausen,  C.  C,  Stenograf  i  Rigsdagen,  Kbhvn. 
Clausen,  Chr.  H.,  Kancelliraad,  Holsted, 
la  Cour,  Cand.  mag.,  Lyngby. 
Dahl,  Kammerherreinde,  Moesgaard. 
Dam,   Emil,  Redaktør,  Kbhvn. 
Danneskjold-Samsøe,  Lensgreve,  Brattingsborg. 
Dragsted,  Postmester,  Frederikshavn. 
Døcker,  J.,  Proprietær,  Rørbækhovgaard. 
Eliassen,  P.,  Journalist,  Kolding. 
Elmenhoff,  Redaktør,  Randers. 
Erslev,  Kr.,  Professor,  Dr.  phil.,  Hellerup. 
Estnip,  Godsejer,  SkafFøgaard. 
Estrup,  Hofjægermester,  Ormstrup. 
Estrup,  y.,  Cand.  theol,  Kbhvn. 
Fausbøll,  Th.  Hauch,  Redaktør,  Kbhvn. 
Feilberg,  Dr.  phiL,  Askov. 
Fløe,  Landmaaler,  Vostrup. 
Friderida,  J.  A.,  Professor,  Dr.  phil.,  Kbhvn. 
Friis,  F.,  Herredsfoged,  Holsted. 
Friis,  J.  Lønborg,  Tandlæge,  Hjørring. 
Oaardboe,  A.,  Lærer,  Tislum. 
Gad,  L.  F.,  Sognepræst,  Dalsgaard. 
Gamst,  Direktør,  Kbhvn. 
Garde,  Godsforvalter,  Samsø. 
Glud,  Cand.  jur..  Fuldmægtig,  Nykøbing  F. 
Glud,  Proprietær,  Bælumgaard. 


629 

Gruner,  Højesteretsassessor,  Kbhvn. 

Gynther,  Murermester,  Kolding. 

Halling,  A.,  Sanitats  Rath,  Dr.,  Gltickstadt 

Hansen,  C.  B.  V.,  Herredsfoged,  Vestervig. 

Hansen,  H.,  Apoteker,  Hobro. 

Hansen,  Holger,  Cand.  mag.,  Arkivassistent,  Kbhvn. 

Hansen,  H.  P.,  Konservator,  Holing  pr.  Herning. 

Hansen,  J.,  Præst,  Husby. 

Hansen,  Johan  P.,  Kbmd.,  Aalborg. 

Hansen,  K.,  Statskonsulent,  Lyngby. 

Hansen,  S.,  Cand.  mag.,  Vejle. 

Hansen,  Tage,  Professor,  Overlæge,  Aarhus. 

Harbou,  Oberst,  Helsingør. 

Harder,  Justitsraad,  Kbhvn. 

Hedegaard,  C.,  Kommunelærer,  Vejle. 

Heiberg,  Stiftsfysikus,  Dr.  med.,  Viborg. 

Heise,  Rektor,  Dr.  phil.,  Viborg.    Medlem  af  Bestyrelsen. 

Hiort-Lorentzen,  Etatsraad,  Roskilde. 

Holt,  Proprietær,  Sandal. 

Hoppe,  Amtmand,  Randers. 

Husum,  Jul.,  Vejassistent,  Dangaard,  Faarup. 

Hvalsøe,  Grosserer,  Kbhvn. 

Hvass,  Cand.  jur.,  Herning. 

Hvass,  Anders,  Overretssagf.,  Kbhvn. 

Høst,  Enkefrue,  Kbhvn. 

Iversen,  Chr.,  Forligskommissær,  Holsted. 

Jacobsen,  L.,  Boghandler,  Randers. 

Jakobsen,  Anton,  Redaktionsisekretær,  Sæby. 

Jantzen,  Præst,  Gentofte. 

Jensen,  Distriktslæge,  Fanø. 

Jensen,  A.,  Præst,  Ølsted. 

Jensen,  Chr.  Axel,  Cand.  mag.,  Kbhvn. 

Jensen,  J.  P.  J.,  Sognepræst,  Harridslev. 

Jensen-Malle,  J.  H.,  Købmand,  Astrup. 

Joensen,  Kolonibestyrer,  Grønland. 

Johansen,  Gaardejer,  Oppelstrup. 

Jørgensen,  Lærer,  Aalborg. 

Jørgensen,  Dyrlæge,  Hurup. 

Jørgensen,  Chr.,  Bankbestyrer,  Nykøbing  F. 

Kau,  H.,  Sognepræst,  Gadbjeig. 

40 


630 

Kier,  Overretsprokurator,  Aarhus. 

Kiilsgaard^  Carl,  Arkitekt,  Stormfri  pr.  Hammel. 

Kirketerp,  Højesteretsassessor,  Kbhvn. 

Kjeldsen,  S.,  Partikulier,  Aalboig. 

Kli^aard,  C,  Postekspedient,  Aalboig. 

Knudsen,  Fr.,  Overretssagfører,  Vejle. 

Kristensen,  Martin,  Seminarieforstander,  <jedved. 

Lange,  fhv.  Godsejer,  Villa  Sundeved,  Helsingør. 

Lassen,  Læge,  Randers. 

Lassen,  C.  F„  Kbhvn. 

Lassen,  Rudolph,  Sagfører,  Fjerritslev. 

Launy,  Inspektør  ved  Alderdomsforsøigelsen,  Kbhvn. 

Lautrup,  C,  Overretsassessor,  Kbhvn. 

Lautrup,  Otto,  Proprietær,  Estrup. 

de  Lichtenbeig,  Frue,  Lundskovgaard  pr.  Trustrup. 

Lindholm,  Povl,  Lærer,  Aagaard. 

Lund,  Frue,  Bernstorff  Ladegaard. 

Lund,  Thorvald,  Sagfører,  Kbhvn. 

Lundsten,  Præst,  Holeby. 

Mackeprang,  M.,  Dr.  phil.,  Kbhvn. 

Madsen,  H.  J.,  Propriets^,  Lundgaard. 

Mansa,  Godsejer,  Sø. 

Marcussen,  Cand.  phil.,  Lieutenant,  Tersløse. 

Messerschmidt,  Landinspektør,  Nørre  Sundby. 

Meyer,  Professor,  WOrtzbuig, 

Mollerup,  Museumsdirektør,  Dr.  phil.,  Kbhvn. 

Moltke,  Lensgreve,  Bregentved. 

Møller,  Sagfører,  Randers. 

Møller,  Præst,  Kærum. 

Møller,  Bagermester,  Aarhus. 

Møller,  Fr.,  Lærer,  Solbjeig  pr.  Bælum. 

Møller,  Theodor,  Præst,  Birkerød. 

Neergaard,  Carl,  Museumsinspektør,  Kbhvn. 

Nellemann,  Højesteretsadvokat,  Kbhvn. 

Nielsen,  Redaktør,  Thisted. 

Nielsen,  M.  H.,  Sognepræst,  Kvong. 

Nielsen,  V.,  Postkontrollør,  Vejle. 

Nissen,  Sognepræst,  Brørup. 

Nutzhom,  Cand.  theol,  Askov. 

Nygård,  S.,  Cand.  mag.,  Arkivassistent,  Viborg. 


631 

Nyrop,  C,  Professor,  Kbhvn. 

Nørregaard,  K.,  Læge,  Kbhvn. 

Olesen,  Sagfører,  Nørre  Sundby. 

Olrik,  Axel,  Dr.  phil,  Kbhvn. 

Olrik,  H.,  Professor,  Kbhvn. 

Olsen,  Overlærer,  Varde. 

Panum,  J.,  Godsforvalter,  Birkelse. 

Pedersen,  Chr.,  Kommunelærer,  Viborg. 

Pedersen,  Henrik,  Cand.  mag,.  Kbhvn. 

Pedersen,  O.  H.,  Sognepræst,  Gimming. 

Pedersen,  P.  Storgaard,  Lærer,  He. 

Petersen,  Apoteker,  Kbhvn. 

Petersen,  A.  S.,  Gaitner,  Kolding. 

Petersen,  Carl  S.,  Underbibliothekar,  Kbhvn. 

Petersen,  Cornelius,  Lærer,  Odder. 

Petersen,  J.,  Bankdirektør,  Vejle. 

Pontoppidan,  A.,  Constantinsborg. 

Poulsen,  F.  Ivendorff,  Postmester,  Fjerritslev. 

Prip,  Præst,  Ourø. 

Rarabusch,  Distriktslæge,  Sjørup  pr.  Sparkjær. 

Rasmussen,  Chr.,  Købmand,  Randers. 

Rasmussen,  E.,  Bankkasserer,  Vejle. 

Rasmussen,  Thorlund,  Kordegn,  Silkeboi^g. 

Raunkiær,  C,  Cand.  mag.,  Blide  pr.  Ballerup. 

Riber,  Præst,  Sæby. 

Richter,  Præst,  Vejen. 

Ronn,   L.,  Sagfører,  Fjerritslev. 

Rørdam,  Præst,  Dr.  phil,  Lyngby. 

Saxild,  Landsarkivar,  Viborg. 

Scavenius,  Godsejer,  Voergaard. 

Schildenske  Fideikommis,  Besidderen  a£ 

Schiøtt,  F.  H.  G.,  Cand  polit,  Kbhvn. 

Schou,  Glarmester,  Aalborg. 

Schoug,  Overretssagfører,  Hurup. 

Schutte,  Th.,  Godsejer,  Bygholm. 

Schøller,  Jægermester,  Margaard. 

Secher,  V.  A.,  Rigsarkivar,  Dr.  jur.,  Kbhvn. 

Sehested,  K.,  Godsejer,  Kammerherre,  Kbhvn. 

Simony,  Amtmand,  Thisted. 

Slott-Møller,  Frue,  Kbhvn. 

4o* 


632 

Smith,  Sagfører,  Holsted. 

Spandet,  P.  J.  N.,  Sognepræst,  Hjortlund. 

Steenstrup,  Johannes,  Professor,  Dr.  jur.,  Kbhvn. 

Steenstrup,  K.  J.  V.,  Dr.  phD.,  Kbhvn. 

Steffensen,  Generalavditør,  Kbhvn. 

Stemann,  Stiftamtmand,  Ribe. 

Stenholm,  Tandlæge,  Aalboig. 

Strøyberg,  Apoteker,  Aalborg. 

Søegaard,  Oberstlieutenant,  Viborg. 

Sørensen,  Enkefrue,  Irup. 

Sørensen,  V.,  Postekspedient,  Nykøbing  S. 

Termansen,  C.  N.,  Købmand,  Ribe. 

Thiele,  Professor,  Kbhvn. 

Thiset,  A.,  Arkivar,  Kbhvn. 

Thomle,  Arkivar,  Kristiania. 

Thorsen,  P.  K.,  Cand.  mag.,  Ballerup. 

Thygesen,  P,,  Konsul,  Randers. 

Tilemann,  Godsforvalter,  Mosager. 

Tillge,  Holger,  Boghandler,  Kbhvn. 

Toft,  Sagfører,  Pandrup. 

Troels-Limd,  Professor,  Dr.  phil.,  Kbhvn. 

Valeur,  Frue,  Nørrevosborg. 

Wandall,  Bertram,  Købmand,  Aarhus. 

Wassard,  T.,  Toldkontrollør,  Horsens. 

Weitemeyer,  Redaktør,  Cand.  mag.,  Kbhvn. 

Wimmer,  Professor,  Kbhvn. 

Winge,  Overførster,  Kraglund. 

Winther,  C,  Overretssagfører,  Kbhvn. 

Wulff,  A.  H.,  Mægler,  Kbhvn. 

Wulff,  Johanne,  Frk.,  Kraglund. 

Zahn,  Prokurator,  Kolding. 


Aalborg  historiske  Museum. 

—  Byraadets  Bibliothek. 

—  Stiftsbibliotheket. 
Aarhus  Kathedralskole. 
Askov  Højskole. 

Bergens  Museums  Bibliothek. 
Frederiksborg  lærde  Skole. 
G6teborg  Stadsbibliothek. 


63? 

Herlufsholms  Skoles  Bibliothek. 

Hobro  Borgerforening. 

Horsens  lærde  Skole. 

Jelling  Seminarium. 

Kolding  Herreds  Landboforening. 

Kristiania:    Rigsarkivet. 

—  Universitetet. 

København:    Læseselskabet  Athenæum. 

—  Genealogisk  Institut 

—  Generalstabens  topografiske  Afdeling. 

—  Krigsministeriets  Arkiv. 

—  Landbohøjskolens  Bibliothek. 

—  Nationalmuseets  Arkiv. 

—  Landsarkivet. 

—  Raadhusbibliotheket 

—  Rigsarkivet. 

—  Rigsdagens  Bogsamling. 

—  Studenterforeningen. 
Lunds  Universitets  Bibliothek. 
Nykøbing  p.  F.  Kathedralskole. 
Odense:    Kathedralskolen. 

—  Landsarkivet 

—  Fyns  Stifts  Læseforening. 

—  Fyns  Stiftsbibliothek. 
Randers  Museum. 

—  lærde  Skole. 
Ranum  Seminarium. 
Ribe  Kathedralskole. 
Sorø  Akademis  Bibliothek. 
Stockholm:    Det  kgi.  Bibliothek. 
Strassburg:    Kaiserliche  Universitats  Bibliothek. 
Thisted  Museum. 

Trondhjem:    Kgl.  norske  Videnskabs  Selskab. 
Upsala  Universitets  Bibliothek. 
Vejle  Forskoleseminarium. 
Bibliotheket  for  Vejle  By  og  Amt 
Viborg  Kathedralskole. 
—      Landsarkivet. 

Medlemsan  tallet  er  256. 


Ill>lll:i 


1.1  Jill 


3  2044   105   191 


il  Hill  II 
902 


iK 


'ixkl 


^>-r'^ 


^•^i; 


^i^?*? 


./**i^..>^:?.- 


•*•> '. 


>iti 


« 


^.?^^•V..    ?4.'^ 


K^J^I^ 


■^v^ 


<  •«.%*  j.-^