Skip to main content

Full text of "Samlinger til jydsk historie og topografi"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 






^ ^''-'^) V .<, 



H, *'• 






^■^ -^ 






-fy.*". 



4 - ■'#^* ^^T^' 



^. 



:pSco.v. A'^'^ 



(io) 




i 
i 
i 
i 
i 
i 
1 
i 
i 
i 
i 
i 
i 
i 
i 
1 
i 
i 
i 
i 



PPPPIilliBipPPIiBlPPIiilliBljg 



Harvard College 
Library 




FROM THE (TND BEQUEATHED BY 

Archibald Cary Coolidge (^ 

Classofl887 \~ 



PROFESSOR OF HISTORY 

DIRBCTOR OF THE UNTVERSITY UBRARY 
1910-193« 



m 




Digitized by 



Google 



SAMLINGER 



TIL 



JYDSK HISTORIE 06 TOPOGRAFI 

UDGIVNE AP 

DET JTDSKE HIST0RISK-T0P06RAFISKE SELSKAB. 



3. RÆKKE. U. BIND. 



REDIGERET AF 



CHB. VILLADS CHBISTEITSEIV: 

SIL8KABETS SEKRETÆR. 



-•>d-*€>»-o<^ 




KØBENHAVN. 

I KOMMISSION HOS TILLGES BOGHANDEL. 

TRYKT HOS NIELSEN « LYDICHE 

1899-1900. 

Digitized byCjOOQlC 



FSca.v) ^H-^'^(isr,i>-) 



HARVARD 

lUNIVERSITYl 

LIBRARY 






Digitized byCjOOQlC 



INDHOLD. 

Side 

!• Om Baareprøvens Anvendelse i Jylland. Uddrag af 
Retssager fra Viborg Landsting ved Chr, VUlads 
Christensen 1 

2. Bøndernes Kaar paa Frisenvold, Løjstrup og Kolle- 
rup Gods i Tidsrummet 1670—1702. Ved Kaptejn 

Th. Søegaard 26 

3. Nogle Vider og Vedtægter fra det 17. og 18. Aar- 
hundrede. Ved Kaptejn Th, Søegaard 51 

4. Biskop Søren Lintrups Visitatsbog. Med Indledning 
og Anmærkninger ved Arkivassistent cand. mag. S, 
Nygård 68 

6. Præsten Peter Lorentz Nørholm til Taarup og Kvols. 
Af J. Aakjær 165 

6. Randers Befæstning i Slutningen af det 16. Aar- 
hundrede. Af Stiftamtmand Stemann. Med en Gen- 
givelse af Resens Kort over Randers 203 

7. Besættelsen paa Rosborg. En Heksehistorie ved Ghr. 
VUlads Christensen, med et Tillæg af Overlæge, Dr. 
med. Fr, Hallager 226 

8. Meddelelser om Slettegaard og dens Ejere. Ved Post- 
ekspedient C. Klitgaard i Aalborg 261 

9. Randers Bys Indhegning i Slutningen af det 17. Aarh. 

Af Stiftamtmand Stemann 293 

10. Det danske Fyrvæsens Historie 1560—1660. Af Dr. 
jur. V. A. Secher. Med 3 Billeder 329 

11. Vadgaard i Himmerland som Præstebolig og Bonde- 
hjem. Af Lærer A. C. Nielsen 401 

12. Meddelelser om Hornslet Sogn og Omegn i 16. Aarh. 
I. Et gammelt Haandskrift, meddelt af Sognepræst 



Digitized by 



Google 



Side 

Vilhelm Bang. II. Tillæg til foranstaaende af Cand. 
mag. Søren Hansen i Vejle) 437 

13. Gudenaa, Gudenkjær, Gudensø, Gudenfjord. En Rede- 
gørelse af Cand, mag. Søren Hansen i Vejle .... 465 

14. En Stranding paa Vestkysten i 1808. Af Sognepræst 

F. Rømer-Sanne • 487 

15. Nogle Meddelelser om Erik Lange den yngre til En- 
gelsholm. Af F, R, Friis 495 

16. Randers Porte og Broer i sidste Halvdel af 17. Aarh. 

Af Stiftamtmand Stemann 508 

17. Boganmeldelser (H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv 
I — II. Ole Lund: Livet i en Provindsby ved Aar- 
hundredets Midte) ved Sognepræst Vilhelm Bang . 308 

Smaastykker: 

1. Svend Feldings Klokke. Meddelt af Dr. jur. F. A. 
Secher 218 

2. En Stavnsbundens Frihedsbrev. Meddelt af Sogne- 
præst Vilhelm Bang 220 

3. Et Sognevidne af Smollerup Sogn 1591. Meddelt 

af Cand. jur. A, E, Bryndum 222 

4. Lidt stedsnavnegranskning. Af stud. mag. Jisws Jensen 316 

5. Fjellerupgaard-Fjerupgaard. Af Cand. mag. Søren 
Hansen i Vejle 325 

6. En Tilføjelse til Artiklen om Lorents Peter Nørholm. 
Yed Chr. V Chr 463 

7. Mordet på Peder Jensen Blusser og hustru i Skagen 
1615. Yderligere oplysninger meddelte af Dr. jur. 

V A. Secher 520 

8. Nedre Bro, Nedde Aa og Wedthug Mark ved Vejle. 

Af Cand. mag. Søren Hansen i Vejle 524 

9. Rettergang om en Begravelse. Af Lærer A. C. Nielsen 528 

10. En Heldvadsk Gravskrift. Ved Th. Hauch FausbøU 635 

11. Et forsvundet Epitafium. Ved Th, Hauch FausbøU 540 



Regnskab 1898—99 543 

Rettelser 544 

Register. Ved Chr. Villads Christensen 545 

Fortegnelse over Selskabets Medlemmer 1900 569 



Digitized by 



Google 



Om Baareprevens Anvendelse i Jylland. 

Uddrag af Retssager fra Viborg Landsting 

ved 

Chr. Villads Christensen. 



Blandt de mange for vor Retshistorie og Kulturhistorie 
interessante Træk, som afdøde Dr. Kinch har fremdraget 
af Ribe Bys Tingbøger, findes ogsaa en Del Eksempler 
paa, at den saakaldte »Baareret« — eller, som vi hellere 
vil kalde den, Baareprøve, — har været anvendt i denne 
By. Han kender i alt 6 Tilfælde fra Ribe, hvor Prøven 
enten er bleven afholdt eller dog tilbudt; det ældste er 
fra 1576, det yngste fra 1646. i) 

Ogsaa fra andre Egne af Danmark er der fremdra- 
get Eksempler, skønt ganske faa, paa denne Overtros Til- 
stedeværelse og dens Anvendelse i Praksis. Den fore- 
kommer i København 1680 2) og i Kærteminde 1622.^) 

Da den nævnte københavnske Retssag første Gang 
blev fremdraget i Aaret 1836 (i Nye danske Magasin 6te 



*) De findes i Jydske Saml. I, 291—92 og III, 138—41, Ribe Bys 
Historie II, 891—92. — Prøven grundede sig som bekendt paa 
den Overtro, at den myrdedes Lig vilde bløde, naar Morderen 
kom i Nærheden af det 

*) Kbhvns. Diplomatarium IV, 675. 

8) Danske Saml. II, 275-76. - Smlgn. Jydske Saml. IX, 255, og 
Severin Kjær: Fra Stavnsbaandets Dage, S. 266. 

1 



Digitized by 



Google 



Bd. S. 170), kunde Meddeleren, Kancellisekretær V. Jacob- 
sen, endnu tilføje den Anmærkning, at vi her havde 
»utvivlsomt det eneste Eksempel, der er levnet os. paa 
at Prøven ved Baaren er anvendt i Danmark.« 

Senere Forskninger har tilfulde vist, at dette ikke 
forholder sig rigtigt. Og vi kan rolig gaa ud fra, at naar 
der fra en enkelt By som Ribe nu kendes 5 Eksempler 
i et Tidsrum af 70 Aar, har Baareprøven været helt al- 
mindelig ogsaa i andre Egne; men det er jo kun faa 
Købstæder og slet ingen Landjuridsdiktioner, der har 
deres Retsprotokoller saa fuldstændig bevarede som Ribe. 

Derimod har det nørrejyske Landsting efterladt os 
et værdifuldt Arkiv, hvis ældste Dele gaar tilbage til 1567. 
Og da vistnok de fleste Drabssager kom for Landstinget, 
maa man her kunne gøre Regning paa at finde i hvert 
Fald en Del af de Sager, der var af en saadan Beskaf- 
fenhed, at der kunde blive Tale om Afholdelsen af en 
Baareprøve. I Jylland blev jo Drabssager, forsaavidt de 
ikke henhørte under en speciel Jurisdiktion, paakendte 
af Sandemænd. Sandemændene fra Herrederne skulde 
sværge deres Tov paa Landstinget; de fra Birkerne og 
Byerne svor derimod paa Birketinget eller Bytinget, men 
det er jo rimeligt, at Sager af en saadan Betydning ofte 
blev appellerede til Landstinget. I Trolddomssager var 
det ved den kallundborgske Reces 1576 Art. 8 paabudt, 
at Dommen skulde appelleres til Landstinget, forinden 
Eksekution maatte finde Sted. 

Baareprøven anvendtes kun i tvivlsomme Drabs- 
sager, altsaa i saadanne, hvor enten Gerningsmanden var 
ubekendt, eller hvor det endogsaa var uvist, om der fore- 
laa et Drab, et Selvmord eller et Ulykkestilfælde. Den 
omtales derfor aldrig i de Drabssager, hvor Sandemænd 
var opkrævede »for Manddød at sværge over N. N., for 
N. N. han ihjelslog«. Thi her er Gerningen jo faktisk 



Digitized by 



Google 



og Gerningsmanden kendt, og Sandemændenes Opgave 
bestod kun i at undersøge, om tiltalte skulde sværges til 
eller fra sin Fred. Men naar Sagen er tvivlsom, og naar 
Sandemændene altsaa opkræves »for N. N., som er død 
bleven, hans Bane at udlede«, bliver der Plads for et 
Inkvisitionsmiddel som Baareprøven; og i et ret betyde- 
ligt Antal Sager fra Viborg Landsting finder vi da ogsaa 
en saadan Prøve omtalt. 

Nørrejyllands Landsting har efterladt os to store Pro- 
tokolrækker, JustitsprotokoUeme og Dombøgerne. De før- 
ste indeholder et stærkt sammentrængt Referat af, hvad 
der er passeret i hver enkelt Sag. De anfører, hvilke Per- 
soner der mødte for Retten, og hvilke Dokumenter der 
blev fremlagte, lige som de i stor Korthed angiver disse 
Dokumenters Indhold. Hvis en af Parterne personlig er 
tilstede i Retten og dér fremkommer med nve Oplysninger 
eller Tilstaaelser, som ikke findes i Dokumenterne fra 
Hjemtinget, indføres ligeledes disse i Justitsprotokollen. 
Denne giver fremdeles Oplysning om, hvad mærkværdigt 
der under Sagen kan have tildraget sig paa Tingstedet 
eller i Retssalen, som f. Eks. naar den anklagede gør 
Dommeren Ulyd, eller det endogsaa kommer dertil, at hans 
Venner trænger ind med Vaaben i Haand og rydder Salen^). 
Endelig giver den et sammentrængt Uddrag af den ende- 
lige Dom. 

Dombøgeme indeholder i 3 jævnsides løbende Ræk- 
ker, der hver omfatter en Trediedel af Jylland og udgør 
et Bind for hvert Aar, Koncepterne til Domsakten, kun 
med Udeladelse af Landsdommernes Navne og de øvrige 
Formalia i Dommens Begyndelse og Slutning. Alle de 
fremlagte Dokumenter indføres in extenso eller i udførlige 

*) Dette skete saaledes en Gang i 1621, da Møllerens Søn fra 
Tindbæk gjorde Oprør paa Domhuset med en dragen Værge. 
(Justitsprotokol 1621, fol. 97). 

1* 



Digitized by 



Google 



Uddrag, og de erstatter saaledes for de appellerede Sa- 
gers Vedkommende de sjældent eksisterende Tingbøger 
fra Underretterne. Uheldigvis er alle 3 Rækker fulde af 
Huller, saa vi for mange Aars Vedkommende ikke har 
andet tilbage end Justitsprotokollerne, der gennemgaaende 
er ret fuldstændig bevarede. Men som det ogsaa af det 
efterfølgende vil ses, er disse ofte en tarvelig Erstatning. 
Den Lapidarstil, hvori de er førte, giver ofte kun en An- 
tydning af noget, som vi gerne vilde have fuld Besked 
om; andet bliver dunkelt og uforstaaehgt. 

Uden at komme ind paa Undersøgelser over Baare- 
prøven i Almindelighed, hvortil dette Tidsskrift ikke er 
Stedet, skal jeg her meddele de Bidrag til dette Spørgs- 
maals Oplysning, som jeg har fundet i Viborg Landstings 
Arkiv. Hvor Dombøgerne haves, er de benyttede, i mod- 
sat Tilfælde Justitsprotokollerne. Dombøgeme betegnes 
med det Bogstav, hvormed de 3 Rækker er mærkede i 
Provinsarkivel i Viborg. A. omfatter Aalborg Stift til- 
ligemed SaUing, Fjends og Nørlyng Herreder; B. det øv- 
rige af Viborg Stift samt Aarhus Stift; C. Ribe Stift. 



(Dombog C. 1616). 

Den 17de August 1616 havde Lensmanden paa Ri- 
berhus indstævnet Sandemændene af Lø Herred »for Hans 
Madsen, født i Ullerup, som boede i Borrig, som for- 
menes skal være dræbt og ihjdslagen, hans Bane at op- 
lede, hvad hannem vorde til Bane og Livs lagt. Og først 
fremlagde for Sandemændene et Tingsvidne af Hvidding 
Herredsting sidst forgangen Aar d. 26. Juni udgivet, at 
5 Mænd med oprakte Fingre udi deres Hellig Aands Ed 
havde vundet og bestyrket, at da nogen kort Tid forleden 



Digitized by 



Google 



5 

siden, som var d. 6. Juni, da var for°« Mænd hos, der 
salig Hans Madsen sin Lig blev begravet. Da som sin 
Ligkiste blev opslagen ved Graven, da fandtes paa salig 
Hans Madsens Lig, at paa sin højre Kindben var nylig 
Huden af, og der var nogen Skade paa sin venstre Haand, 
og sin Mund stod fuld af størknet Blod. Og samme Tid 
begærede Anders Skræder i Skærbæk, at Thyge Hansen 
og sine Folk skulde gøre Åarsag^) paa Hans Mad- 
sens Lig, og ikke de vilde. Og derover begærede de, 
at samme Lig maatte stande over Jord eller i en aaben 
Grav, indtil de fik en uviUig Syn paa ham, eller de gjorde 
Aarsag paa ham . . . .* 

»Sammeledes fremlagde et Vinde af Lø Herredsting 
samme Aar d. 8. JuK udgivet, 8 Mænd vundet haver, 
at de saa og hørte samme Dag paa for**® Ting, Klaus 
Knudsen [Lensmandens Fuldmægtig] at have staaet per- 
sonlig inden Tinge og for Tingsdom tilspurgte Thyge 
Hansen i Borrig, om han og hans Søn Hans vilde gøre 
deres Aarsag paa salig Hans Madsens Lig, som boede i 
Borrig, om de var uskyldig i hans Død. Og tilspurgte 
for^« Klaus Knudsen saa vel som og de 8 Sandemæad i 
Lø Herred, om for"*« Thyge Hansen med for*^® sin Hustru, 
Datter og Søn vilde møde der den Dag 8 Dage og gøre 
deres Aarsag paa salig Hans Madsens Lig, som døde i 
Borrig. Dertil for''« Thyge Hansen at have svaret, at der- 
som sit Herskab vilde det tilstede, vilde han med sit Folk 
gerne møde og gøre Aarsag . . . .« 

Item fremlagde et Vinde af for**® Ting d. 15. Juli 
samme Aar udgivet, 6 Mænd at have vundet med op- 
holden Finger og Ed, at de den Dag var paa Brede 
Kirkegaard, efter som de den Dag var udnævnt af Tinget 
til at bese og syne salig Hans Madsen Lig, som døde i 



') o: bevidne deres Uskyldighed. 

Digitized byCjOOQlC 



Borrig. Og der for°« Lig blev optagen, kom der meget 
Folk tilsammen, Mand og Kvinde, at beskue samme Lig, 
og der de var forsamlet, og Ligkisten blev opladt, da 
faldt de alle paa deres Knæ og bad til Gud alsommæg- 
tigste, vilde gøre Tegn med for"<» Lig, om der var nogen, 
som var skyldig udi hans Død. Derefter gik Thyge Han- 
sen i Borrig, hans Hustru Mette, sin Datter Maren og sin 
Søn Hans, den ene efter den anden, og lagde deres 
Haand paa salig Hans Madsens Lig, og bad derhos til 
Gud alsommægtigste, vilde gøre synlig Tegn med ham, 
om nogen af dem var i nogen Maade skyldig i hans Død. 
Og for''® Mænd med opholden Finger og Ed at have vun- 
det, at der samme Tid ikke skete nogen synlig Tegn 
i nogen Maade paa for''® salig Hans Madsens Lig, som 
de Vinder videre bemelder . . . .« 

Dernæst gjorde Sandemændene deres Ed; efter at 
der var sat Fylding paa dem, og udlagde for«*« Thyge 
Hansen i Borrig at være for''® Hans Madsens Bane og 
svor hannem Manddød over og fra hans Fred, efter som 
de selv haver udspurgt. — 

Sandemændene har saaledes ikke taget noget Hen- 
syn til Baareprøvens Udfald. Hvad de dømmer Thyge 
Hansen paa, er kun 1) den Omstændighed, at den dødes 
Hals og højre Arm var leggen (bøjelig, brækket), da han 
d. 15. Juli blev optaget af Graven paa Brede Kirkegaard, 
og 2) det, at der ikke kunde bevises at have været andre 
tilstede, da Hans Madsen døde, end Thyge Hansen og 
hans Folk. Men da Liget blev synet før Begravelsen d. 
6. Juni, tales der ikke om noget Brud paa Hals eller Arm 
men kun om nogle Hudafskrabninger, og Thyge Hansen 
førte forskellige Vidner paa, at den afdøde havde været 
syg i flere Dage, før han døde. Thyge Hansei> var selv- 
følgelig ikke tilfreds med Sandemændenes Afgørelse, og 



Digitized by 



Google 



14de Dagen efter var Sandemandseden atter indanket for 
Landstinget. — Herom meddeles under 31. Aug.: 

>Var skikket Peder Thygesen i Brede paa den ene, 
og havde hid i Rette stævnet Sandemænd i Lø Herred 
paa den anden Side. for de d. 17. Aug. sidst forleden 
der til Landstinget skal have udlagt for°« Peder Thyge- 
sens Fader, Thyge Hansen i Borrig, at skulle være Hans 
Madsens Bane, og svoret hannem Manddød over og fra 
hans Fred, eftersom de selv Lejlighed derom skulde have 
udspurgt, uanset at det ikke for dennem skulde have 
været bevist med Vindesbyrd af Grander og Naboer 
eller andre uviDige Vindesbyrd, det for«*« Thyge Hansen 
og for"*® afgangne Hans Madsen med hverandre lønlig eller 
aabenbarlig. Nat siler Dag, skulle have været i nogen Par- 
iamente enten med Ord eller Gerning tilsammen, eller med 
hverandre at skulle have været udi nogen Baardag (o: 
Slagsmaal), som kunde give Aarsag til nogen Slagsmaal el- 
ler Ulykke i nogen Maade, men noksom for for*^« Sande- 
mænd med lovlige og sandfærdige Vinder af Grander og 
Naboer skulde have været bevist, det for°« Hans Madsen, 
førend han døde, nogen Tid været syg. Ikke heller skulde 
være bevist for dem med Synsvinde, som paa ferske Fod 
burde at have været taget til for"« Hans Madsens Lig, om det 
havde nogen dødelig Saarmaal eller Slag i nogen Maade, 
ej heller at skulle have lyst Manddød over Graven, til- 
med ikke heller for"« Thyge Hansen for slig Gerning at 
skulle være sigtet og beskyldt, det han udi for"« Hans 
Madsens Død skulde være skyldig, anderledes end han 
langsommelig Tid efter skulde udaf hans Venner ved 
usandfærdig Mundsnak være saadan Gerning tillagt, som 
han aldeles udi skulde findes at være uskyldig, hvilken 
Lejlighed for"« Sandemænd skulde have fraganget, og ikke 
skulde have villet anset, ej heller skulde have anset Syns- 
vinde, som lovligen skulde være udnævnt og taget til 



Digitized by 



Google 



8 

samme Ting, ej heller skulde have anset, og som den- 
nem selv skulde have været vitterligt, at for Thyge Han- 
sen selv personUg med hans Hustru, Børn og Folk, efter- 
som slig Mundsnak hannem paasagdes, en efter anden 
paa Kirkegarden skulde have ganget til for*** Hans 
Madsens Lig, og med Bøn og Paakaldelse til Gud om- 
bedet, at dersom nogen af dennem var skyldig i hans 
Død, at Gud da vilde gøre Tegn paa hannem efter dens 
Haand, som da lagdes paa hannem. Men for*« Sande- 
mænd mere at skulle have anset en ulovlig Syn, som 
formenes at have været udaf for''* Hans Madsens egen 
Slægt og Blodsforvandte 

Efter saadan forberørt Lejlighed formener samme 
deres Ed ikke saa lovlig og retfærdig at være, som den 
med Loven skulde kunne forsvares, og burde magtesløs 
at være 

Dernæst mødte Peder Oxen paa sine egne og hans 
Medbrødre Sandemænds Vegne, at de var hos og tilstede, 
der samme Lig blev optagen, og saa, at den ene Arm 
og hans Hals var leggen. Og gav for"« Peder Oxen til- 
kende, at for"® Hans Madsen skal have været slaget, og 
ikke nogen Bevisning skulde fremlægges, nogen anden 
hannem samme Gerning at skulle have gjort; ej heller 
skulde bevises, for"« Thyge Hansen at have været udi 
andre Riger, da samme Gerning er sket, og formente 
dennem ret at have svoret, og at deres Ed burde ved 
Magt at blive.« 

Dom: 

>Saa og efterdi hvor Tvivl om Manddrab findes, da 
tilhør det Sandemændene Sanding derom at udlede, og 
for»« Sandemænd bekender, dennem Sandinge at have 
udspurgt, og selv set, at for"« Hans Madsens Arm og 
Hals var leggen, og ikke gøres bevisUgt, nogen anden at 
være beskyldt og tillagt samme Gerning end for"« Thyge 



Digitized by 



Google 



9 

Hansen at gøre, ej heller for"*« Thyge Hansen at have 
været udi nogen anden Eliger eller Syssel, da Drabet sket 
er, og for"*« Sandemænd fordi haver udlagt for*« Thyge 
Hansen at være for''« Hans Madsens Bane og svoret han- 
nem fra hans Fred, da vide vi efter saadan Lejlighed 
ikke imod samme Sandemænds Ed at sige eller mag- 
tesløs dømme.« 



n. 



(Dombog B. 1616). 

En Dag i Sommeren 1616 var Bonden Peder Ander- 
sen i Gimming kommen ridende hjem til sin Gaard fra 
Randers, noget drukken, svingende en Økse i Haanden 
og med et blodigt Saar i det højre Knæ. Han blev straks 
ført tilbage igen til Randers og lagt under Badskærs 
Haand, og der døde han nogle Dage efter. — Det blev 
aldrig oplyst, hvorledes han havde faaet det Saar i Knæet, 
som formentes at være Aarsag i hans Død. Men hans 
Slægt og Venner nærede Mistanke om, at det skyldtes 
hans Bysbarn Jens Frandsen, der havde været i Randers 
samme Dag, og som kort i Forvejen havde haft noget 
udestaaende med Peder Andersen. Lensmanden paa 
Dronningborg, der var den afdødes Forsvarer, lod da op- 
kræve Sandemænd i Randers for at sværge i Sagen, 
og d. 29. Juli mødte de paa Randers Byting og gjorde 
deres Tov. Dog var kun 4 Sandemænd tilstede: De to 
Fyldinger gjorde Skudsmaal for de øvrige, at de var 
udeblevne med lovligt Forfald: 2 var paa Rejser i Ud- 
landet og 2 til Marked i Grenaa.^) 

Til Oplysning i Sagen fremlagdes for disse 4 Sande- 



*) Rand«« Bys Tingbog "/^ 1616. 

/Google 



Digitized by* 



10 

mænd i alt 16 Tingsvidner, dels fra Randers Byting, dels 
fra Støvring Herredsting. De gik ud paa, at der 3 Uger 
før Pinse havde været Uenighed mellem de to Mænd, 
hvilken Uenighed dog sagdes atter at være bleven bilagt. 
Endvidere omhandlede Vidneforhørene de Forsøg, der 
var bleven gjort paa at faa Peder Andersen til at for- 
klare, hvorledes han var bleven saaret. Spørgsmaalet var 
blevet stillet i den Form : om han skyldte Jens Frandsen 
for sit Saar? Men det Svar, man fik af ham, refereredes 
forskelligt af Vidnerne. Den ene havde hørt ham svare, 
»at dersom han vilde skylde Jens Frandsen, da var han 
skyldig i hans Død«. Et andet Vidne havde hørt det 
samme, men da Vidnet derpaa atter spurgte, om han da 
vilde klage paa Jens Frandsen, svarede han: »Alt klager 
jeg.« En tredie havde hørt Peder Andersen svare, at 
han ingen andre beskyldte for samme Skade, end Jens 
Frandsen i GimmiAg.^) Jens Frandsen selv benægtede 
at have gjort den afdøde nogen Skade. 

Det sidste Dokument i Rækken, som blev forelagt 
Sandemændene, var et Vidne af Støvring Herredsting d. 
24. Juli, »at den Søndag, som salig Peder Andersen 
skulde begraves, som var d. 23. Juni, da kom 2 Mænd 
ind til Peder Andersens ved den Pas, som Liget skulde 
begraves, og begærede efter Jens Frandsens Befaling, at 
for°® Jens Frandsen maatte lægge sin Haand paa Peder 
Andersens Lig, som da stod Lig i Kisten, at Gud vilde 
lade Jærtegn ske, om for°« Jens Frandsen var skyl- 
dig i hans Bane i nogen Maade. Dertil svarede Peder 



*) Formodentlig har Peder Andersen ikke selv haft nogen Erin- 
dring om, hvorledes det er gaaet til, og har rimeligvis selv til- 
føjet sig Saaret i Drukkenskab, da han red hjem fra Randers 
med Øksen i Haanden. Nu søger han senere saa godt som 
muhgt at imødekomme sine Slægtninge og Venner, der selv 
lægger ham Svaret i Munden. 



Digitized by 



Google 



11 

Andersens Hustru, Slægtning og Broder, de turde dennem 
ikke vedhæfte, da Liget skulde begraves, at lade Lig- 
kisten opbryde, efterdi for»« Peder Andersen havde Saar 
og Skade, som han døde af, uden Jens Frandsen havde 
det udi deres Husbonds Vilje og Minde, og hans Hus- 
bonds Ombudsmænd kunde være derhos. Og ingen videre 
Besked de fik samme Tid.« 

Efter at de fire Sandemænd havde gjort sig bekendt 
med disse Dokumenter, begærede de, at Jens Frandsen 
vilde fremlægge den Kontrakt, som var ganget imellem 
ham og den afdøde om, at deres tidligere Uenighed var 
bleven bilagt. Jens Frandsen svarede, at han havde ingen 
Kontrakt at fremlægge, og saa gjorde Sandemændene 
deres Ed og svor ham Manddød over og fra sin Fred. 
Hans Tilbud om at underkaste sig Baareprøven omtales 
aldeles ikke i Motiverne til Eden. 

Fra Randers Byting gik Sagen til Landstinget, og her 
fremlagdes, foruden de ovenfor nævnte Dokumenter, et 
nyt Vidnesbyrd, som Jens Frandsen i Mellemtiden havde 
erhvervet. Det var et Tingsvidne af Støvring Herredsting 
d. 7. Aug., at Jens Frandsen dér havde ladet se og paa- 
skrive et skriftligt Bevis lydende som efterfølger: 

»Anno 1616 d. 4. Aug. nærværende hos var vi efter- 
skrevne Niels Christensen i Østrup, Herredsfoged til Støv- 
ring Herredsting, [9 andre navngivne Mænd], Anne An- 
dersdatter, salig Peder Andersens Hustru med mange flere 
Godtfolks Paahørelse, hos salig Peder Andersens Lig, som 
blev opkastet paa Gimming Kirkegaard. Da fild^) Jens 
Frandsen i Gimming paa sine Knæ, og med de andre 
Godtfolks Forbønner til Gud alsommægtigste i Himlen, at 
dersom for**« Jens Frandsen var skyldig i for°« Peder 
Andersens Død eller Bane, at Gud vilde lade nogen Jer- 



») o: faldt. 

/Google 



Digitized by* 



12 

tegn ske. Efter slig Forbøn lagde for'^^ Jens Frandsen 
sin Haand ned paa for°« salig Peder Andersens blotte 
og bare Legem, og ingen Jertegn der skete eller 
for»® Lig gav sig i nogen Maader. 

At saa i Sandhed gik, som nu forskrevet stander, 
haver jeg etc. vores egne Hænder underskrevet.« 

Paa Landstinget gentog Jens Frandsen endvidere sin 
Ed, at han var uskyldig, og henviste forøvrigt til Baare- 
prøvens Udfald. Derefter blev da afsagt saalydende Dom: 

»Efterdi Vidnerne om Peder Andersens Ord ikke 
stemmer overens ... og ikke gøres bevislig, dennem med 
hinanden at have været udi nogen Baardag, men Jens 
Frandsen straks efter saUg Peder Andersens Død, førend 
han er bleven begraven, skal have begæret at lægge sin 
Haand paa ham, og ikke det maatte ham tilstedes; dog 
siden, der han i Godtfolks Forsamling af Jorden er op- 
tagen, haver bemeldte Jens Frandsen lagt sin Haand paa 
salig Peder Andersen og gjort Bon til Gud, om han var 
skyldig, der da maatte ske Jertegn. Og ingen Jertegn 
da sket at være. Da efter saadan forberørte Lejlighed 
finder vi samme Vinder, Syn og Sandemandsed, nu hid 
stævnet er, ikke at komme for"*« Jens Frandsen paa hans 
Fredløsmaal til nogen Forhindring.« 



HI. 



(Dombog A. 1617). 

Den 12. Marts 1617 sad en Mand fra Nykøbing ved 
Navn Eske Christensen sammen med et Par andre Mænd 
og drak i et Hus i Øster Lyby i Salling. En af de til- 
stedeværende, en Tjenestekarl ved Navn Knud Bollesen, 
slog da Eske Christensen et Slag paa hans Kind, hvor- 
over han rejste sig og gik bort. Og, tilføjer Vidnerne, 



Digitized by 



Google 



13 

hvis ikke Eske Christensen havde faaet det Slag, var han 
bleven siddende hos de andre i Stuen. 

Saa vilde Ulykken, at kort efter at Eske Christensen 
var kommen hjem til Nykøbing, blev han syg og døde. 
Hans Lig blev synet d. 21. Marts. Det fremviste intet 
Spor af Legemsbeskadigelse, men alligevel kom allehaande 
Rygter i Omløb om Aarsagen til hans Død. Nogle havde 
hørt, at siden Knud Bollesen slog ham det Slag paa 
Kinden, havde han ligget paa sin Seng, til han døde. 
Andre sagde, at han havde stødt sin Hæl, enten paa 
Fjorden eller hjemme; men Præsten i Nykøbing, der 
stadig havde besøgt ham i hans Sygdom, vidnede sam- 
men med flere andre, at Eske Christensen døde af For- 
stoppelse, og at han aldrig havde klaget paa nogen for 
sin Sygdom. 

Imidlertid var dog Sandemændene af Salling Nørre- 
Herred bleven opkrævede for at sværge i denne Sag, og 
blandt de fremskaffede Tingsvidner findes følgende fra 
Nykøbing Byting af 12. April 1617: 

»Niels Bollesen i Ejerslev vandt for 8 Mand, at han 
da paa Torsdag var 3 Uger, som var d. 20. Marts, var 
ovre i Salling i Øster Lyby efter Borgmester og Raads 
Befaling der i Byen hos Knud Bollesen, barnefødt i 
Oksenbøl udi Poul Christensens Hus ibidem, og begærede 
af for»*<^ Knud Bollesen, at han vilde følge med ham over 
til Nykøbing og lægge sin Haand paa salig Eske 
Christensens Lig, efterdi Røgt og Tidende gik, han 
skulde have været udi Baardag med ham ; og han sagde 
og svarede, at han det gerne vilde gøre; og der de da 
fulgtes med hverandre og kom vester der i Byen, da 
sagde han til for"*« Niels Bollesen, at han ikke turde gaa 
hjem med hannem, fordi der var Tyranner i deres Hjerter 
i Nykøbing [o: der var Folk i Nykøbing, som var Ty- 
ranner i deres Hjerter]. 



Digitized by 



Google 



14 

Anders Jensen barnefødt i Tøving at have vundet, 
at han i lige Maade begærede af for''® Knud BoUesen, at 
han skulde komme derover til Nykøbing og lægge sin 
Haand paa for'*« salig Eske Christensens Lig, og han da 
samme Tid lovede og svor, at han det gerne vilde gøre.« 

Knud Bollesen rømte bort, og Sandemændene svor 
ham »Manddød over og fra hans -Fred, efterdi han er 
vigt for Gerningen, og som de selv Sandheden derom 
haver udspurgt.« 



IV. 

(Dombog B. 1618). 

Den 18. Juli 1618 mødte Sandemændene af Nibe 
Birk paa Viborg Landsting for at forsvare en Aaraadsed ^), 
de havde svoret over Jens Povlsen Bødker i Nibe. 

Hans to smaa Børn var bleven^ forgivet, og Jens 
Povlsen var beskyldt for at være Medvider i Gerningen. 
Ifølge et Vidne af Aalborg Byting af 7. April havde han 
bekendt, at det var ham vitterligt, at den tyske Pige 
Kathrine kom ind med Forgift i hans Hus. Kathrine 
Madsdatter af »Gribsvald« bekendte, at hun fandt noget 
Rottekrudt og bar det i hans Hus, men hun vidste ikke, 
hvem der havde forgivet Børnene. Dog var hun tilstede, 
da Grøden blev kogt. En anden Pige bekendte, at hun 
havde kogt Grøden, og Jens Povlsen tog den selv og gav 
sine Børn den, »og det var det sidste Mad, de fik, før 
de døde, og der de havde ædt af samme Grød, brød de 
dem saalænge til de døde.« 

For Sandemændene var endvidere fremlagt et Vidne 
af Nibe Birketing af 9. Maj, at 7 Synsmænd paa Tinget 



^) Åaraad = Medvirkning ved Raad og Tilskyndelse til en For- 
brydelse. 



Digitized by 



Google 



15 

havde hjemlet, at >de var til Syn til Jens Povlsens tvende 
Børn ved Navn Povl Jensen og Christen Jensen, som laa 
Lig udi en Kiste, der udi Nibe Mandag d. 20. April sidst 
forleden, eftersom de var ombedet. Da saa de, at for"« 
Jens Povlsen selv oplod og brød Kisten for dennem, og 
da laa for»« tvende Børn og vendte Fødderne imod hver- 
andre, den enes Hoved i Øster, og den andens Hoved i 
Vester, og begge deres Øjne var aabne. Desligeste saa 
de for''® Jens Povlsen, at han tog for"® tvende Børn af 
Kisten og lagde dem paa et Klæde paa Jorden, og Ing- 
vor Mikkelsen bad Hr. Laurids Mikkelsen^), at han 
vilde gøre Bøn, at Gud vilde lade ved Tegn give tilkende, 
om han havde Skyld udi sine Børns Død, hvilket ogsaa 
skete; og der for«« Jens Povlsen havde lagt Haanden 
paa dem, da kunde de ikke se eller fornemme noget 
Tegn i nogen Maader. Saa tog han selv Børnene og lagde 
dem i deres Kiste igen«. 

Den 23. Maj paa Nibe Birketing svor Sande- 
mændene Kathrine Madsdatter Manddrab over og fra hen- 
des Fred, og over Jens Povlsen svor de et fuldt Aaraad. 

Da Sagen kom for Landstinget, mødte Jens Povlsen 
selv >og højlig svor og formanet sig aldeles udi samme 
sine egne Børns Død og Omkommeise aldeles uskyldig 
og ubrødig at være, og sig ikke at have afvidst, nogen 
Forgift udi samme Grød at have været, da han gav sine 
Børn dem; men sig at have klaget og tiltænkt for°« Ka- 
thrine samme hans Børn at have forgivet med for"® Rotte- 
krudt, og ikke han skulde have været Medvider udi slig 
Gerning i nogen Maade. Han og haver lagt sin 
Haand paa dem, da de af Kisten er optaget, og be- 
gæret, Jertegn skulde ske, om han fandtes skyldig. Be- 
rettede ogsaa, at Kathrine for samme Gerning er svoret 



^) Sognepræst til Nibe og Yokslev, f ^^l- 

y Google 



Digitized by ' 



16 

fredløs, som forskrevet staar, og derover dømt til døde 
og standen sin Ret. Mente fordi, at han ikke |: som 
findes uskyldig :| derfor noget burde at lide«. 

Ved Landstinget blev han frifunden: 

»Efterdi ikke for os bevises, for°« Jens Bødker udi 
samme Gerning at have været Medvider eller Aarsag udi 
nogen Maade, og for°« Sandemænd dog have ham Aaraad 
oversvoret, vide vi efter saadan Lejlighed ikke samme 
deres Ed og Tov at følge.« 

Baareprøven nævnes ikke i Motiverne til Landstings- 
dommen. 

V. 

(Dombog C. 1619). 

Anne Nielskone i Øsse, Skads Herred, blev d. 22. 
April 1619 oversvoret af Kirkenævninger for Trolddom. 
Det var mest gamle Sager, der fremførtes imod hende, 
flere af hendes Bedrifter laa 14, 16 eller 23 Aar tilbage 
i Tiden. Blandt hendes Anklagere var Maren Sørens- 
datter, der beskyldte hende for, at hun for 14 Aar siden 
havde taget Livet af hendes Søn, >og der han var død^ 
skulde hun have sendt Bud til for'»« Anne Nielskone, at 
hun var skyldig udi hans Død, og*hun skulde komme og 
lægge sin Haand paa ham, og Anne Nielskone da skulde 
have svaret, at hun havde andet at bestille, og Djævelen 
maatte lægge sin Haand paa ham.« 

Anne Nielskones Søn svarede hertil, »at for«*« Ma- 
ren Sørensdatter ikke skulde bevise med Budet, som 
skulde have været hos Anne Nielskone efter Barnets 
Død, at hun saa skulde have svaret, som hun omvundet 
haver«. 

Kirkenævningemes Ed blev stadfæstet ved Landstin- 
get d. 8. Maj 1619. 



Digitized by 



Google 



17 



VI. 

(Dombog B. 1619). 

I Forsommeren 1619 blev Niels Madsen i Søby, Søn- 
der Dyrs Herred, funden liggende død paa en Baarager 
uden for Byen. Jens Pedersen var den første, der bragte 
Bud om, at han var dræbt, og af den Grund opstod der 
Mistanke om, at Jens Pedersen selv havde slaaet ham 
ihjel. En af den dræbtes paarørende vidnede senere, 
»at om Mandagen efter St. Hansdag da skikkede han Jens 
Pedersen Bud med hans Hustru, at han skulde komme 
og lægge sin Haand paa Niels Madsens Lig, om han var 
uskyldig i hans Død, førend han blev begraven; da vilde 
hans Husbond hjælpe til at forsvare ham. Og intet 
han kom«. 

Niels Madsen blev saa begravet i Albøge Kirkegaard; 
men paa Begravelsesdagen »klagede og kærede hans Bro- 
der Peder Madsen Mord og Manddød over Graven og 
sigtet og saget for"« Jens Pedersen for Niels Madsens 
Død og Bane.« 

Jens Pedersen rømte derefter bort, og Sandemændene 
svor ham Manddød over og fra hans Fred. Sandemands- 
eden blev stadfæstet ved Landstinget d. 31. Juli, hvor 
>for"« Jens Pedersen ikke er mødt, ej heller nogen paa 
hans Vegne ham at undskylde«. 

VIL 
(Justitsprotokol 1620). 

Idet vi følger den kronologiske Orden, kommer vi nu 
til en Sag, i hvilken Dommen ikke haves — Dombogen 
er dog bevaret, men den paagældende Sag findes ikke i 
den — , og hvor vi altsaa maa holde os til Justitsproto- 

2 



Digitized by 



Google 



18 

koUens kortfattede Sætninger. Vi skal referere dens Ord 
omstændeligt for med det samme at give en Forestilling 
om disse Protokollers Form. 

Den 23. Oktbr. 1620 havde Knud Gyldenstjerne stæv- 
net Kirkenævningeme i Nykøbing for Landstinget, fordi 
de havde oversvoret Birgitte Jensdatter for Trolddom. 
Hendes Forbrydelse bestod væsentlig i, at hun havde lovet 
Folk ondt, og hver Gang var der da ogsaa uvægerlig ind- 
truffet en Ulykke. Hans Kræmer indleverede en skriftlig 
Seddel, >at Birgitte lovede ham ondt, og derefter kom 
Ild i hans Bo i 2 Fade Krudt«. En anden klagede paa 
Birgitte, at hun skulde være »A årsag i den Ulykke, at 
han slog Jens Gretterup ihjel*. Men hvad der interesserer 
os her, er en Notits, der lyder ordret saaledes: 

»KirstineNielsdatters Vindebegærede lægge 
Haand paa hendes Faders Lig.« 

For at der kan være Mening i disse Ord og i deres 
Forekomst paa dette Sted, maa det forudsættes, at en 
Mand ved Navn Niels er kommen af Dage, og at Birgitte 
Jensdatter har haft noget at gøre med denne Sag. Den 
Historie, der sigtes til, er rimeligvis den, der omtales i 
et andet Tingsvidne i samme Sag, og som synes at være 
Hovedpunktet i Anklagen mod Birgitte Jensdatter. Det 
lyder saaledes: 

»Christen Graversens Vinde, at han og Niels , Nielsen 
løb der fra Bryggen med en Baad d. 7. Maj, og løb saa 
med en god Vind ind udi Liussen (?) og tog noget 
Gryndt (Grønt?) ind. Sejlede derfra igen samme Dag 2 
Stunder efter Middag. Da de kom noget ud fra Landet 
i en god magsom Vejrlig, og som Christen Graversen sad 
og tog et Stykke Brød, før han fik det til Munden, sloges 
Baaden omkring og Esningen i Vejret, ag han selv kom 
paa Esningen og sejlede, og Masten i Vandet. Og Baaden 
saa drev nogen Stund med dem. Og som de saa sad. 



Digitized by 



Google 



19 

vendtes Baaden ronden omkring, saa Sejlet og Masten 
kom i Vandet igen. Og da kom de alle fire paa Esnin- 
gen af den igen, og Niels Nielsens Søn da sad hos Chri- 
sten Graversen, og Niels Nielsen saa tog ham til sig. 
Niels Nielsen bad da, de skulde bede Gud om Naade og 
holde Haand ved Haand .... I det samme vendtes Bun- 
den op paa Baaden, og de kom alle fire fra den, Christen 
Graversen op igen til den ene Side, og Niels og Sønnen ; 
og Baaden bar sig til Christen, saa han og Pigen kom 
paa den, og Niels og Sønnen druknede.« 

At denne Kuldsejling ikke er gaaet naturlig til, be- 
styrkes ved et andet Vidne saalydende: 

»Anne Thomisdatters Vinde, en stor høj Mand med 
opskøt Bukser fulgte efter Baaden og skød den ud, og 
fulgte efter, indtil de fik Sejlene op. Langt udi Vandet 
siden, som hun syntes; og som hun saa sig om, var 
Baaden vælted«. 

Den druknede Niels Nielsen er da antagelig Kirsten 
Nielsdatters Fader, og hun selv rimeligvis den Pige, der 
omtales som den fjerde i Baaden, og som blev reddet 
sammen med Christen Graversen. Men naar vi ud fra 
denne Forudsætning vil fuldstændiggøre Justitsprotokollens 
korte Referat af det Tingsvidne, hvori Baareprøven om- 
tales, aabner der sig forskellige Muligheder. 

Den mest nsørliggende vilde være at antage, at det 
er den samme Person, der maa tænkes som handlende 
gennem hele Stykket, hvorved det altsaa maatte lyde 
saaledes : 

»Kirsten Nielsdatters Vinde, [at hun] begærede [at] 
lægge Haand paa hendes Faders Lig«. — At »hendes« 
bruges i Stedet for »sin« er almindelig jysk Sprogbrug; 
men da der ingen Antydninger findes af, at Kirsten Niels- 
datter var mistænkt eller beskyldt for at have taget Fade- 
ren af Dage, maa vi forkaste denne Version. Den, som 

2* 



Digitized by 



Google 



20 

skal lægge Haand paa Liget, er øjensynlig Troldkonen 
Birgitte. Men hvem af de to skal saa underforstaas som 
Subjekt for > begærede«? Her er der atter Mulighed for 
en dobbelt Rekonstruktion: 

> Kirsten Nielsdatters Vidne, [at hun] begærede [at 
Birgitte Jensdatter skulde] lægge Haand paa hendes Fa- 
ders Lig«. 

Eller: 

»Kirsten Nielsdatters Vidne [,at Birgitte Jensdatter] 
begærede [at] lægge Haand paa hendes Faders Lig.« 

Som man vil have set af de foregaaende Eksempler, 
udgik Initiativet til en Baareprøve lige saa ofte fra den 
anklagede som fra den dræbtes Eftermaalsmand. Og da 
den . sidst anførte Rekonstruktion kræver Indskydelse af 
de færreste Ord for at give Mening, vil det vel nærmest 
blive den, som vi maa give Fortrinet. 

Fremdeles vil det maaske ved en Slutning e ailentio 
være tilladt at antage, at Baareprøven ikke blev anstil- 
let. Thi i modsat Fald vilde Justitsprotokollen dog vist- 
nok have nævnet dejns Udfald og i det hele taget udtrykt 
sig anderledes. Men alt dette bliver dog kun Gisninger, 
og noget sikkert vil der ikke kunne bygges paa Justits- 
protokollens Ord. Derimod ved vi, at Birgitte paa det 
stærkeste hæydede sin Uskyldighed: »Hun fremlagde ad- 
skillige Benægtelser, til Tinge benægtet Vinder og endnu 
benægtede«, siger Justitsprotokollen. Og vi ved frem- 
deles, at hun desuagtet blev kendt skyldig baade af Kirke- 
nævningerne og ved Landstinget. 

VIII. 
(Dombog B.. 1622). 

Søren Rasmussen i Svenstrup, Nørre Dyrs Herred, 
var anklaget for at have slaaet sin Tjenestepige ihjel. 

Digitized byCjOOQlC 



21 

Det blev oplyst ved Vidner, at han havde slaaet hende 
og stødt hende op mod en Væg, og derefter havde hun 
ligget nogen Tid syg, før hun døde. Hun selv havde kun 
>i nogen Maade« klaget paa ham, altsaa formodentlig be- 
klaget sig over, at han havde slaaet hende, men uden 
just at gøre ham ansvarlig for hendes Død. Hans Skyld 
var altsaa omtvistelig, og det var i sin gode Orden, at 
der, inden Pigen blev begravet, sendtes Bud til ham om 
at komme og lægge sin Haand paa hendes Lig. Han 
lovede at gøre det, men kom dog ikke, og Sandemændene 
svor ham derefter fra hans Fred. 

Ved Landstinget blev Sagen opsat den ene Gang 
efter den anden, da Søren Rasmussen ogsaa her bestan- 
dig udeblev, skønt Dommeren lod ham tilkendegive, at 
hvis han ikke personlig mødte, vilde han blive agtet for 
Rømningsmand. Hans Sag var første Gang for d. 4. 
Aug., og først d. 26. Novbr. faldt Dommen, der lød paa 
Stadfæstelse af Sandemandseden. I Motiverne til Dom- 
men fremhæves særlig de to Omstændigheder, at han ikke 
vilde lægge Haand paa Pigens Lig, og »at han ikke tør 
djærvelig møde.« 

IX. 

(Justitsprotokol 1624 og Herredags Dombog 1624). 

I Tastum i Fjends Herred blev en Pige funden død 
i Søen Lørdagen før St. Mauritii Dag 1623. Blandt dem, 
der kom tilstede for at drage hende op af Vandet, var 
en Mand ved Navn Gabriel Jensen; og idet han tog fat 
paa den døde, flød der Blod ud af en Række Saar i hen- 
des Hoved. Alene af den Grund, som det synes, blev 
det Rygte udspredt, at Gabriel havde dræbt Pigen. Et 
Par Kvinder vidste at fortælle, at den døde havde været 
inde i Gabriel Jensens Hus den Dag, hun blev dræbt, og 



Digitized by 



Google 



22 

dette Rygte gik snart fra Mund til Mund som en afgjort 
Sag, uden at nogen tænkte paa at undersøge, hvor de 
to Kvinder havde denne Viden fra. Omløbende Rygter 
fortalte, at en Mand i TastUm ved Navn Knud Pedersen 
havde sagt, »at dersom nogen vilde age ham til Tinge, 
vilde han sige dem, hvem den Kvindes Bane var, og at 
dersom Gabriel Jensen ikke betalte ham, skulde him 
vinde paa ham, det han skulde lægges paa Stejle*, Og 
efter dette bkv da Gabriel Jensen oversvoret af Sande- 
mændene. 

Landstingsdombogen haves ikke; men Sagen kom 
senere for Kongens Retterting, og af Rettertingsdommen 
lærer vi ogsaa Landstingsdommen at kende. Knud Pe- 
dersen var stævnet for at vedstaa sine Udtalelser; men 
formodentlig har han nægtet at svare, da der i Referatet 
af Landstingsdommen bruges det Udtryk, at han »ikke 
vilde vinde sin Sandhed«. Om de to Kvinder og det af 
. dem udsendte Rygte siges, at de ikke har »tilkendegivet, 
af hvem de samme Tidende hørt haver, hvorudi den rette 
Grund til Sandheds Udledelse skulde have standen. Ej 
heller nogen af dem om nogen gjort Gerning og egen 
Vidskab at have vundet.« 

Desuagtet stadfæstede Landsdommerne Sandemæn- 
denes Ed i Kraft af følgende Betragtninger: 

»Jakob Madsen og hans Medhjælpere udtrykkeligen 
at have vundet, at der for"« Mette Jensdatters Lig blev 
af Karen Jensdatter omvendt i Vandet, da blødte hendes 
Saar slet intet; men det første Gabriel Jensen gik til hende 
i Vandet og tog Haand paa hende og drog Liget af Van- 
det, da brøste hendes Saar op og blødte fast, saa deraf 
forfares, samme Lig, der for°« Gabriel Jensen haver taget 
Haand derpaa, haver givet saadan Tegn fra sig. Det og 
med Synsvinde bevises, samme Lig at have haft Saar og 
Skade, som tvende af Sandemændene selv haver set, og 



Digitized by 



Google 



nu forklarer, den at have haft syv Saar imellem Øjen- 
stenen og Panden, alle gjort op ad Hovedet og Hjernen. 
Og intet for"« Gabriel Jensen fremlagde, hvormed han 
kunde bevise sig for samme Kvindes Bane at være uskyl- 
dig, eller paa de Tider, der hun orøkommen er, paa 
andre Steder eller Syssel at have været; men med ad- 
skillige Tingsvidner baade af Fjends Herred |: som Ger- 
ningen gjort er :| saavel som andre omliggende Herreder 
bevistes, ham straks for samme Mette Jensdatters Død og 
Bane at være berygtet, saa alle forskrevne Vinder med 
hverandre bestyrkes. Og for**^ Sandemænd fordi efter 
samme Vinder og deres flittige Sandheds Udspørgeise, 
som Loven dem tillader, haver for**« Gabriel Jensen hen- 
des Bane paa svoret og fra hans Fred: da kunne vi efter 
saadan Lejlighed ikke finde nogen Aarsag eller Tilfald 
imod samme Vinder eller Sandemænds Ed at sige eller 
magtesløs dømme«. 

Denne Afgørelse faldt d. 28. Febr,, og straks efter 
maa Sagen være bleven indberettet til Kongen; thi under 
19. Marts fik Eske Brok, til hvis Bønder Knud Pedersen 
hørte, Befaling til paany at tage ham i Forhør og tilholde 
ham at vinde sin Sandhed, og siden at lade ham tiltale 
og straffe for sin Modvillighed ^). 

Den 27. April paa Fjends Herredsting maatte da 
Knud gaa til Bekendelse overfor Eske Broks Fuldmægtig 
»at han aldrig saa eller fornam Gabriel Jensen, som nu 
er anholden paa Hald Slot, hos den Kvinde, som fandtes 
død paa Tastum Mark, ej heller ved af hendes Død eller 
Bane udi nogen Maader; og han var ikke i Tastum fra 
om Fredag Morgenen før St. Mauritii Dag og til om Søn- 
dagen, og stod ogtarsk Kom i Trevad samme for"« Dage«. 

Dette Vidne blev bekræftet af den Mand i Trevad, 



*) Jydske Tegneiser »»/j 1624. 

/Google 



Digitized by* 



M 

som han barde tærsket for, og Knud Pedersen forsikrede 
yderligere, at han aldrig havde sagt de Ord, der blev ham 
tillagt, og at han ikke vidste andet med for«* Gabriel 
Jensen end al Ære og godt i alle Maader. 

Efter disse Oplysninger indkaldtes Landsdommerne 
ved Kongens egen Stævning for at forsvare deres Dom 
for Rettertinget. Den 24. Juni 1624 var da »udi Rette 
mødt os elskelig Niels Krag og Erik Juel, vore Lands- 
dommere, og hertil svarede og beretted, at efterdi Sande- 
mændene, efter de Tegn de paa Kvinden haver set, da 
han haver lagt Haand paa hende, saa vel som efter deres 
egen synlige Forfaring om hendes Saar og Skade og 
Sandheds Udspørgeise, haver ham fredløs svoren, vidste 
de ikke imod samme deres Ed og Tov at sige. Formente 
fordi, deres Dom burde ved sin fulde Magt at blive, og 
han pligtig at igengive dem Kost og Tæring«. 

Rettertingsdommen lød saaledes: »Da efter Tiltale, 
Gensvar og denne Sags Lejlighed, og efter at vi denne 
Sag grangiveligen haver overvejet, og udaf adskiUige Åar- 
sage og Tilfald befundet den fast tvivlsom og mørk at 
være, hvorfor vi naadigst haver befalet med denne Sag 
nogen Tid at bero, om videre Sandhed kan opspørges 
og forfaris, og imidlertid ingen Eksekution at ske, førend 
anden og tryggere Kundskab kan føres i denne Sag, og 
siden at gaa derom hvis Ret er.« 

Mere er ikke fundet om Sagen. For 1625 haves ingen 
Herredagsdombog, og i Protokollerne for de nærmest føl- 
gende Aar er den ikke omtalt. 

X. 

(Justitsprotokol 1636). 

Karen Nielskone i Sønderbork var anklaget for ved 
Trolddom at have taget Livet af Jens Christensen. Ju- 
stitsprotokollen meddeler herom følgende: 



Digitized by 



Google 



26 

»NB. Bekendte selv, at der Jens Christensen var død, 
begærede hun at lægge Haand paa hannem om Tegn, 
dersom hun var skyldig.« 

Dombog C. 1636 haves ; men den deri indførte Lands- 
tingsdom indeholder intet om denne Baareprøve. Be- 
kendelsen herom har hun kun aflagt mundtlig for Lands- 
tinget, og den har ikke været omtalt i noget af de frem- 
lagte Tingsvidner. 

Hun var oversvoret af Kirkénævningeme, men blev 
denne Gang frifunden ved Landstinget paa Grund af en 
Formfejl (»ikke lovlig sigtet«). Men da Sagen et Par 
Maaneder efter indstævnedes paany, blev hun dømt. 



Digitizedby 



Google 



Bøndernes Kaar paa Prisenvold, Lejstrap 
og Kollerup Gods i Tidsruounet 1670 — ^1702* 



studier i det jydske Aridv 

yed 

Kapt. Søegaard. 



Som almindelig Regel gjaldt, at Godsejerne af den 
gamle danske Adel, der i hint Tidsrum endnu sad inde 
med den overvejende Del af Jordegodset i Jylland, fuldt- 
vel forstode Betydningen af at holde Bønderne paa Fode^ 
saa de kunde leve et efter Tidens ringe Krav og Forhold 
nogenlunde tilfreds Liv. Mange Grunde talte for en 
human Optræden fra Godsejernes Side ; først og fremmest 
deres egne økonomiske Interesser. Kunde en Bonde paa 
Grund af onde Tider ikke blive ved sin Gaard, saa kom 
den let til at staa øde, — der var øde Fæstegaarde overalt, 
og den blev da en Gæld for Herremandens Kasse, istedet- 
for en Indtægt, idet han ogsaa under disse Forhold skulde 
svare de kongelige Skatter og Afgifter af den. Dertil 
kom, at en Bonde, der var utilfreds med Forholdene paa 
et Gods, meget almindeligt opsagde sin Gaard og drog 
hen paa et andet Gods, hvor han altid uden Vanskelig- 
hed kunde faa Gaard i Fæste og om nødvendigt Heste 
og Avisredskaber samt fornødent Sædekorn og Fourage 
til at begynde Gaardens Drift med. 

Et Eksempel blandt mange viser, med hvilken prise- 
Ug Tydelighed en saadan Opsigelse fandt Sted. Paa Hatting 



Digitized by 



Google 



27 

Herreds Ting d. ««/6 1676 ved 4. Ting opsagde Ras- 
mus Pedersen Elkjær den Gaard i Eriknauer, »som han 
havde sted og fæstet af Bygholms Grods, og derhos sagde, 
at han herefter ikke vilde befatte sig med dens Bygning, 
Grund, Agerland eller Engbund at bruge ^er noget dets 
Tilliggende og ej svare til nogen Afgift eller Arbejde deraf 
efter denne Dag udi nogen Maade enten Skatter eller 
andet, i hvad det og være kan«. 

Reglen var jo dog denne, at Fæster skulde opsiges 
til bestemte Dage i Aaret, f. Eks. Philippi Jacobi Dag (1ste 
Maj); men der findes ogsaa flere Eksempler paa mere 
vilkaariig Opsigelse. 

Under disse Forhold var det næsten en Selvfølge, at 
Godsejerne udviste stor Langmodighed med Hensyn til 
Betaling af Landgilde og andre Afgifter; og vi træffe da 
ogsaa Eksempler paa, at Bønder i over 30 Aar ingen 
eller saa godt som ingen Landgilde have betalt, men 
tvertimod i trange Tider have hentet Kom fra Herregaar- 
dens Lade baade til Føde og Sæd og nu og da have 
modtaget kontante Penge til Betaling af kongelige Skatter. 

Et Eksempel, grebet i Flæng, belyser dette Forhold. 
En af Frisenvolds Fæstere modtager i Aaret 1678 føl- 
gende: d. »V^ Rug 4 Skp., *«/<; Rug 4 Skp., ligeledes 
Vt og »Vt, d. i»/i^ Rug 8 Skp., Havre 4 Skp., »Vio Havre 
4 Skp., Vn Rug 8 Skp., Byg 8 Skp., Havre 8 Skp., "/u 
(som skal ydes i Kongens Tjeneste) Rug 10 Skp., Byg 
11 Skp., Havre 8 Skp., »6/^^ Byg 3 Skp., Havre 3 Skp., 
V,2 Rug 8 Skp. 

Ikke desto mindre var en Opsigelse fra Herreman- 
dens Side saa godt som udelukket; — tvertimod, man 
ser, at Grev Mogens Friis sender sin Foged fra Boller 
til Bjerge Herreds Ting, da en Bonde opsiger sit Fæste, 
og »begærer paa sin Husbondes Vegne, at Bonden vil 
tilkendegive, hvad Aarsag han haver til at opsige den 



Digitized by 



Google 



28 

Gaard, han paaboer, eller om Husbonden i nogen Maade 
haver hannem gjort Uret, han det nu vilde tflkendegive« ; 
Bonden svarer, at »han vilde rette sig efter kgl. Forord- 
nings Indhold«. — Fru EUsabeth Sehested til Barritskov, 
Enke efter Anthoni Reedtz, tilbyder en Bonde, der for- 
hen er rømmet fra sin Fæstegaard og altsaa har gjort 
sig skyldig til at arbejde i Jern paa Bremerholm, hvis 
han atter vil gaa til Gaarden, drive den og svare Skatter 
og Landgilde, de 4 Heste til dens Drift, som han i For- 
aaret »slap for Vild og Vove«, da han rømte, >samt hvis 
Rug og Hø, som er avlet ind til den Gaard det Aar, 
vilde og fly hannem noget Sædekorn i Fremtiden, og 
Skov til fornøden Bygningstømmer« ; men Bonden svarer: 
»Nej, ikke med den Middel«. Hos Naboen, Grev Rantzau 
til Rosenvold træffe vi et ganske tilsvarende Eksempel og 
lignende paa andre Egne. 

Blev en Bonde opsagt, da skulde Gaarden først paa 
tre paa hverandre følgende Tingdage tilbydes den fra- 
flyttede Fæsters Frænder og Arvinger, om nogen iblandt 
dem vflde og kunde »holde Gaarden og Ejendommen ved 
Magt og rede og gøre det fulde af til Hans Kgl. Maj. 
og Husbonden, som han bør at gøre, og dersom imod 
Forhaabning ingen af samme Frænder og Medarvinger 
fandtes dertil dygtig at svare, da kan Husbonden selv 
sætte en derpaaigen.« Denne Lovbestemmelse rummede 
Spiren til et mere ideelt Forhold imellem »Husbond og 
Tjenere«, end det, der udvikledes paa Basis af rent øko- 
nomiske Betragtninger ; thi ligesom de gamle danske Fa- 
milier ejede de samme Godser i flere Slægtled, saaledes 
sad ogsaa den samme Bondeslægt ofte paa den samme 
Gaard i flere Generationer, og deraf udvikledes igen en 
vis Solidaritet, som ovenfor antydet, imellem Godsejeren 
' og hans Fæstere, der navnhg gav sig Udtryk i økonomisk 
trange Tider. 



Digitized by 



Google 



29 

Hvorledes Grev Mogens Friis stillede sig overfor sine 
Bønder paa Godset Frisenvold ses tydeligst af en For- 
pagtningskontrakt, oprettet imellem ham og Forpagteren 
paa Hovedgaarden Løjstrup og gældende fra Aaret 1673 — 
83, da Kristian den Femte købte Godset. Vedrørende 
Fæsterne hedder det: 

»4. Bønderne, som ligge under bemeldte Gaard, 
skal drive Avlingen dertil, nemlig Gødning at udføre, 
Møg at blende, pløje, harve, saa og høste Kom og Engene, 
og det naar de udi rette [Tid] der tilsiges, og dermed at 
ramme den Bekvemmelighed, at deres egen Avhng ikke 
forsømmes, hvorfor og Avlingen aarligen imeUem Bøn- 
derne skal deles udi hans Grevl. Exell.s Fuldmægtigs 
Overværelse, at de paa begge Sider ikke forurettes. 

5. Til at tærske skal han have hver Søgnedag udi 
Tærsketiden af Husmænd og Bønder af og til et Par, mere 
eller mindre, som Tiden falder. Item skal han have dag- 
lig to Husmænd til forfaldende Arbejde udi Gaarden om 
Vinteren og en om Sommeren, dernæst en MøUevogn 
ham tilladt maanedlig, behøvende Folk til Komet af La- 
den at udrense. Vogn og Folk det paa Loftet at opføre, 
en til og fra Laurberg Kirke, naar Prædikendage er. 

6. Gaardens indavlede Korn at faa til Aars eller 
Randers, dog at det ikke sker i Bøndernes Høst eller 
Pløjen, at de deres egen Avling derover forsømmer. 

7. Herfomden nødvendige Vogne hannem fomndes 
til sit Gods at føre fra Frisenborg til Løjstrap og derfra 
igen Forpagtningen ekspedere til Aars eller Randers. 
Dog at det sker udi belejUg Tider for Bønderne. 

8. Skal hver Helgaard aariig gøre hannem to Rej- 
ser til Randers og en til Aars, om han det behøver eller 
begærer, dog at sligt ikke begæres i Bondens Pløje- eller 
Høstetider. 

Til Ildebrændsel skal han have fornøden Tørveskær 



Digitized by 



Google 



30 

og Træ, af Træ to Hundrede (!) Bondelæs, hvilket for- 
skrevet Tørv og Træ af Bønderne skal bjerges og føres 
til Gaarden. Gærderne skal Bønderne og tilbørlig ved- 
ligeholde og dennem i rette Tider lukke, dog Forpagteren 
ikke tilstedes enten sine egne Tjenere eller andre nogen 
Modvilje at ske derpaa, men, som Ret og forsvarlig paa 
begge Sider, af hans høj Grev. Exell.s Fuldmægtig for- 
nøden Gærdsel og Staver at udvises Forpagteren. 

Det tillades ikke at maa have Geder eller disse at føde.« 

Bøndernes Huse og Gaarde vare ofte meget forrevne 
og forfaldne ; Tag manglede hist og her og ikke sjældent 
baade Lægter og Spænder samt Loftsbrædder over flere 
Fag; Underbygningen bestod af Bindingsværk med vend- 
rede og lerklinede Vægge, der i lige ringe Grad kunde 
modstaa Solvarmen og Regn eller Frost, og hyppig »stod 
paa Rav«; Vinduesruderne — »til en Skilling hver« — 
manglede ofte i Snesetal o. s. v. Folk vare fødte og op- 
dragne under disse Forhold og følte næppe Manglerne. 
Paa de gamle Herregaarde saa det ikke bedre ud. Et 
Bygningssyn paa Løvenholm (d. Ve 1680) beretter, at der 
paa Borggaarden manglede 124 Vinduer og 362 Ruder, 
samt 10 Lispund Bly til Taget, og at et Taarn var falde- 
færdigt, ligesom der og manglede 1800 Tagsten. Ganske 
vist opholdt Ejeren, Grev Ditlev Rantzau, sig som Regel 
paa ^ne Godser i Holsten og kom yderst sjælden til Løven- 
holm^ men ikke desto mindre synes det dog, at Grænsen 
for ødelagte Vinduer og ituslaaede Ruder kunde have 
været betydelig lavere. 

Ogsaa Landsbykirkerne vare ofte i stort Forfald; et 
Syn af 1673 over den nu saa smukke Nørager Kirke op- 
lyser følgende: Der fattes 11 Bjælker, 2 Kobbel Spæn-* 
der, 4 Tylter smaa Tømmer, 2 Tylter Lægter til Stolene, 
400 Tagsten, Blyet paa den søndre Side skal omlægges. 



Digitized by 



Google 



31 

da det ikke holder for Vand, fattes udi ViadeYærene 30 
Ruder, Krogen, som Kirkedøren hænger i, er sønder, 20 
Favne Kirkegaardsmur er nedfalden etc. 

Det BiUede, som hin Tids Tingbøger giver af Byg- 
ningsforholdene, maa imidlertid anses for betydelig mør- 
kere end Gennemsnittet, idet Bygningssynet som oftest 
fremkom som Følge af, at den paagældende Fæster havde 
forsømt sine Bygninger, eller at han paa Grund af Svage- 
lighed var ude af Stand til at holde dem ved Magt, og 
Manglerne saaledes maatte afhjælpes paa anden Maade. 

Et Syn over samtlige Gaarde og Huse paa Frisen- 
vold Gods 1693 giver et noget lysere Billede. ^- For- 
holdene vare: 

I Værum By og Sogn: 
Vel ved Magt vare 11 Gaarde og 2 Boel. 
Ved Magt: 2 Gaarde og 6 Gadehuse. 
Noget brøstiækiig: 6 Gaarde og 1 Gadehus, 1 Gade- 
hus noget nedfalden. 
Væt By: 
Vel ved Magt: 6 Gaarde, 1 Bæl og 6 Gadehuse. 
Ved Magt: 2 Gaarde. 
Noget brøstfældig: 2 Gaarde. 

Haslund By: 
Vel ved Magt: 3 Gaarde. 

Noget brøstfældig: 1 Gaard, paa 2 Gadehuse fattes 
Tag og Lægter. 
Vorup By: 
Vel ved Magt: 1 Gaard, 2 Boel og 7 Gadehuse. 
Brøstfældig: 1 Gaard og 2 Gadehuse. 

Kristrup By: 
Vel ved Magt: 11 Gadehuse. 
Ved Magt: 2 Gadehuse. 
Brøstfældig: 1 do. 



Digitized by 



Google 



Rmiholdt (Romalt) Huse: 
Noget brøstfældig: 7 Huse. 

Vissing By: 
Vel ved Magt: 1 Gaard. 
Ved Magt: 6 Gaarde og 2 Huse. 
Brøstfældig: 12 Gaarde, 1 Boel og 3 Huse. 

OaUen By: 
Vel ved Magt: 1 Gaard. 
Ved Magt: 2 Gaarde. 
Noget brøstfældig: 5 Gaarde og 1 Boel. 

Hadbjerg By: 

1 Gaard ved Magt og 1 brøstfældig. 
Erslev By: 

Ved Magt: 1 Gaard og 3 Huse. 
Noget brøstfældig: 4 Gaarde og 1 Boel. 
Hinge By: 

2 Gaarde noget brøstfældige. 
Nyborg (Vissing S.) og AskUdrup: 

1 Boel og 2 Huse noget brøstfældige. 

Grensten By: 
1 Gaard ved Magt. 

Stevnstrup: 
Ved Magt: 3 Gaarde og 4 Huse. 
Noget brøstfældig: 6 Gaarde. 

Korreborg Huse (Mammen S.) og Trcmgselhus 
(Mammen S.): 
10 Huse ved Magt. 

Løvskal: 
1 Hus ved Magt og 4 Huse brøstfældige. 

Øster- og VesterveUing, Tinbcek^ Terp og Neraa- 
hits (Mammen S.): 
1 Hus ved Magt og 10 Huse noget brøstfældige. 

Jebjerg By: 
Vel ved Magt: 6 Gaarde og 1 Boel. 



Digitized by 



Google 



33 

Ved Magt: 5 Gadehuse. 

Noget brøstfældig: 3 Gaarde og 2 Gadehuse. 
Tébbeatrup: 

Vel ved Magt: 1 Hus. 

Ved Magt: 1 Gaard og 2 Huse. 

Noget brøstfældig: 2 Gaarde og 3 Huse. 
Laurberg By: 

Vel ved Magt: 3 Gaarde og 1 Gadehus. 

Ved Magt: 1 Gadehus. 

Brøstfældig: 2 Gaarde. 
Højstrup By (Ødum S.): 

Vel ved Magt: 1 Gaard. 

Ved Magt: 2 Gaarde. 

Noget brøstfældig: 1 Gaard. 

Selve Hovedgaardene beskrives saaledes: Friaenvold, 
der var opført fra nyt af Grev Friis, er vel ved Magt, 
kun ere Lofterne til Taarnet utætte, og fattes ved Gaarden 
en Solskive for Hovfolkenes Skyld, naar de komme til 
Hove og igen gaa. 

Løjstrup: Bryghuset staar paa Rav og duer aldeles 
ikke. Broen imellem Borggaarden og Ladegaarden er ned- 
falden paa den ene Side; paa Oksestalden ere 10 — 12 
Fag, hvor Bjælkerne og Stolperne ere skilte fra hinanden 
og helde meget ud imod Marken. Kornloftet er utæt, 
Tapperne af Bjælkerne ere gaaede indenfor Stolperne, og 
Kornet falder igennem. 

Kollerup, der nu har en uanselig Hovedbygning, be- 
stod i hin Tid af 3 toetagede Fløje, om hvilke det hedder: 

Den vestre Bygning bestaaende altsammen udi Tavl- 
værk (murede Vægge i Bindingsværk) er 15 Fag Hus, to 
Loft høj. Underneden befindes den store Fruerstue over 
7 Fag Hus; næst op til denne er Vinterstuen 3 Fag, der- 
næst Stegerset og Mælkehuset, som er 5 Fag; udenfor 
denne Længe er en liden dejlig Lysthave. Det nordre 

3 



Digitized by 



Google 



34 

Hus er i lige Maade 16 Fag, derudi findes underneden 
den gamle Fruerstue udi 7 Fag, der næst op til er et Senge- 
kammer udi 5 Fag, et Fadeburskammer udi 3 Fag; oven- 
paa udi samme Hus er en Stue, som kaldes Salen og 2 
Sengekammere. Det søndre Hus udi Gaarden, som ogsaa 
er to Loft højt, bestaar udi 19 Fag, hvorudi er tvende 
Bryggerser, et stort og et lident med tilhørende Bagovn 
og Kølle samt Loftsstige og Røghus, Borgestuen og Fo- 
gedkammer. Under det vestre og nordre Hus befindes 
Kjælder under 18 Fag, og udi Borggaarden for det nordre 
Hus befindes et lidet Taarn, som er tækket med Spaan. 
Udenfor Borggaarden staar et lidet Hønsehus paa 3 Fag. 

Ladegaarden : 

Ladehuset er 22 Fag og nogenlunde ved Magt und- 
tagen 2 Fag, som fattes Tag og Lægter. Fæhuset er 33 
Fag, og udi den nordre Ende af samme er Vognskjul og 
Port, som er 7 Fag, tilsammen 40 Fag; udenfor denne 
Længe er en Frugthave med nogle gamle Æble- og Pære- 
træer. Ved den søndre Side af Ladegaarden er det tredie 
Hus paa 31 Fag, hvori Stald, Faaresti og Hølade; det 
fattes Nederlede overalt, og paa Staldkammeret fattes 
Loft, desforuden fattes Tag og Lægter paa 18 Fag paa 
den søndre Side og paa hele den nordre Side. Ved Gaar- 
den ligger en Køkkenhave og to Fiskeparker. 

Paa det til Kollerup hørende Bøndergods vare Huse 
og Gaarde i lignende Stand som ovenfor anført. Vi træffe 
her, Hgesom nu og da andet Steds, »jordgravede« Fæ- 
huse ; det var Huse, der dels vare gravede hdt ned i Jor- 
den og dels opsat i Murhøjde af Græstørv ; de vare solidere 
og lunere til Kvæget, end de vendrede og lerklinede Vægge, 
der faldt ned ved første Stød af et Par Kohorn. 

Den for al Landbrug saa ødelæggende Fællesdrift var 
paa dette Gods dreven til den største Yderlighed, maaske 
af en for vidt dreven Retfærdighedsfølelse eller Higen efter 



Digitized by 



Google 



35 

at gøre alle Gaarde af lige Størrelse nøjagtig lige gode. 
Det synes, som om hver frugtbar Lavning, hver gold og 
for Sol og Vind udsat Bakke paa kun et Par Tønder 
Land var ligelig delt imellem alle Bymændene. Vi se som 
Følge heraf, at en Gaard i Lerberg har 19 forskellige 
Rugmarker og 38 Bygmarker, blandt hvilke der var 11 
»Blokker« (o: et Stykke af en Ager), hver paa 1 Skjæppe 
Land ; kun 4 Stykker Rugland og 7 Ågere Bygland havde 
faaet Gødning ved Udsæden. 

Jordens lave Kultur og en saa godt som fuldstændig 
manglende Gødningskraft maatte medføre, at den savnede 
fornøden Modstandsevne i tørre eller paa anden Maade 
for Sæden ugunstige Somre, og Misvækst var derfor ingen 
Sjældenhed. Ogsaa Oldenborrelarver optraadte i østlige, 
skovrige Egne undertiden som en fuldstændig Landeplage 
og tog saa at sige det tørre Brød af Munden paa Bøn- 
derne. Herom hedder det i et Syn over Vissing Bymarker 
i Aaret 1681: »Rugmarkerne befandtes at være meget vog 
(o: ringe) af Grøde, og den bedste Jord derudi gav den 
ringeste Afgrøde, saa der fandtes mange Agere, hvor der 
ikke kunde avles, hvis derudi var saaet; Bygvangen fandtes 
og meget ringe paa Afgrøde formedelst de skadelige Orme 
i Jorden, som kaldes »Stoufboer« (paa nyjydsk »Stou- 
butter« =-= Oldenborrelarver), var ganske fordærvet, og 
Roden af Sæden af samme Orme var næsten opædt, og 
i Synderlighed paa Ryggen af Ageren, som den bedste 
Jord var, var Sæden allermest fordærvet og opædt, saa 
ingenlunde kunde avles, hvis (o: hvad) derudi var saaet. 
Havrevangen i lige Maade, overalt fandtes og ganske 
ringe Afgrøde paa, saa deraf næppe skal kunne avles, 
hvis derudi er bleven saaet«. 

Fra andre Egne af Østjylland findes endnu langt 
sørgeUgere Beskrivelser af dette Misvækstaar. En Ind- 
beretning fra Landkommissær Tomas Friis om Forholdene 

3* 



Digitized by 



Google 



36 

i Landsbyen Tvingstrup Nord for Horsens i Foraaret 1682. 
viser os, hvor haardt Bønderne kunde rammes af en saa- 
dan Landeplage. 

Indberetningens Ordlyd er følgende: 

»Først besaas enhver Mands Gaard; da befindes Taget 
af Husene at være afbrudt denne forleden Vinter og Foraar 
for Hungersnød til deres Bæster og Kvæg, og Husene 
staa igen en stor Del ganske nøgne og øde for Tække; 
dernæst besaas Byen og omkring Byen, den store Skade, 
som de fattige Mænd denne forleden Vinter og Foraar 
er tilfalden, idet deres Kvæg og Bæster af Hungersnød 
ere bortdøde, saa de ligge i store Dynger og Hobetal, 
somme Steder 10 og somme Steder 14 Stykker baade 
By og Mark over, som saaledes af Hunger og Armod er 
dennem frafalden, saa de fleste af fornævnte Mænd ikke 
have en Ko eDer levende Høved. Deres Avling anlan- 
gende, da befindes nogle at være tre og nogle fire om 
en Plov, nogle kan have to Bæster og nogle hver et. 
Dernæst blev forevist Jorderne i Marken, som befindes 
den største Del af det, som i denne Vaar Avl skulde have 
været, ligger endnu (o: 24. Maj) udi Grønland upløjet, 
saa deres Tilstand er meget elendig udi alle Maader.« — 

I Sommeren 1693 fremkaldte en langvarig Tørke og 
Hede atter Misvækst og Hungersnød i Østjylland; for- 
skellige Syn paa Bymarkerne under Frisenvold oplyse os 
derom. 

Den 13. Juli synte 8 Mænd Værum Bymark og 
Kornvange, og efter deres Tøkke kunde der ikte avles 
den halve Strøsæd paa Bygvangen, og paa hele Havre- 
vangen kunde der efter deres Tøkke ikke blive en Neg 
at opbinde, ejheller derpaa kunde der avles den Qerde 
Part af Strøsæden. 

Den 20. Juli : Paa Haslund Bymarker syntes de ikke 
at kunne naa deres Strøkorn Sæd, og paa 11 Agere, 



Digitized by 



Google 



37 

hvori der var saaet 6 Tdr. Byg, syntes dennem ikke, at 
der kunde avles en Tønde igen. Paa en anden Mark 
kunde der ikke avles Halvparten af Udsæden. Paa Havre- 
marken kunde der ikke blive en Neg at opbinde, ejheller 
der kunde avles fjerde Parten af Strøsæden; og over alt 
syntes dem ikke at der kunde avles uden den tredie Part 
af Havresæden. 

Paa Væt Bymarker syntes Rugvangen at være ganske 
vog og af Solens Brynde skoldet og fordærvet. Paa Byg- 
og Havrevangen syntes dem ikke at kunne avles den 
tredie Part af deres Strøsæd den hele Vang over. 

Paa Vissing Bymarker syntes de ikke, der kunde 
avles Strøsæden igen, formedels den store Tørke, Solens 
Brynde, hvorover det var bortskoldet, og Ormene i Jor- 
den, som Roden havde bortædt. 

Det følgende Foraar var 134 af Godsets Bønder gaaet 
i Landgilderestance med deres Kom, Smør og Arbejds- 
penge for dem, der ikke gjorde Hoveri; ialt 161 Tdr. 6 
Skp. Rug, 319 Tdr. Byg, 306 Tdr. 2 Skp. Havre, 1673 
Skaalpund Smør og 200 Rigsdaler. 

Det var en hel almindehg Regel, at en engang gjort 
Restance ikke senere betaltes; den indførtes i Tingbogen, 
og der ser man, hvorledes Restance lægges til Restance, 
hyppig i en Mands Levetid. I de gode Aar betalte han 
sin Landgilde helt eller delvis, i de daarUge ikke. Re- 
stancen opgjordes for sidste Gang og ansattes i Penge 
for atter at overføres paa Besætningen, naar Dødsboet 
blev opgjort, og her toges der Afsked med den. Godset 
søgte Erstatning i Besætning og Avisredskaber, der, om 
det ønskedes, overlodes til den følgende Fæster. 

Under disse Forhold gjaldt det om at hjælpe Bøn- 
derne over de golde Aar saa snart som muligt, at de 
atter kunne blive istand til at svare Skatter og Afgifter; 
og da deres Livsfornødenheder vare begrænsede til det 



Digitized by 



Google 



38 

mindst mulige, kunde et Par frugtbare Aar atter bringe 
dem paa Fode. I det foreliggende Tilfælde se vi saa- 
ledes, at allerede i Aaret 1696 var der paa hele Godset 
kun 11 Bønder, der resterede med Landgilde; men der 
var i denne Henseende, som sagt, en idel Bølgebevægelse, 
der bestemtes af Tidernes Gunst eller Ugunst. 

Som vi have set, var det gentagende indskærpet i 
Kontrakten med Forpagteren paa Løjstrup, at Bønderne 
ikke maatte forulempes med Hovarbejde eller Kørsler i 
Pløje- eller Høsttiden. De samme Forbehold vare tagne 
overfor Forpagteren paa Frisenvold, og da han overtraadte 
disse Bestemmelser, lod Enkegrevinden, Fru Anna Maria 
V. Offenberg (Grev Friis var død i Aaret 1674) ham til- 
tale for Birkeretten, »fordi han imod sit Forpagtningsbrev 
sig haver understaaet at lade tilsige Frisenvolds Bønder 
og Tjenere at udføre et Parti af hans Kom fra Frisenvold 
til Aarhus i den strængeste Høst«. 

Paa selve Birketinget toges der Ugnende Hensyn. 
Aar 1701 hedder det: Fra den 6. Maj og til den 19. do. 
var der formedelst Plovtidens Trang intet at bestille; og 
videre den 26. Maj : Formedelst den trange Bygsædens 
Tid mødte ingen Stokmænd, hvor ingen Ting kunde sæt- 
tes eller holdes; og som i Dag Dom skulde være falden 
imellem det høje Herskab og Søren Bødker i Galten om 
Krohold, blev denne Sag opsat med begge Parters Be- 
villing til idag otte Dage. 

Det var da ogsaa helt nødvendigt ikke at ødsle med 
Arbejdskraften paa Landet, der til Tider var altfor be- 
grændset, som f. Eks. under den skaanske Krig i Slut- 
ningen af Halvfjerseme, da en stor Del af de kraftigste 
Bønderkarle og Husmænd udskreves til Krigstjeneste. Den 
voksne mandlige Befolkning var til Eksempel da kun ^ 
Gaardmænd, 5 Husmænd og 4 Karle i Ørum Sogn, og i 
Værum Sogn var der 21 Gaardmænd, 8 Husmænd og 11 



Digitized by 



Google 



39 

Ungkarle. Selvfølgeligt steg Karlelønnen betydeligt til 
samme Tid; en voksen Karl fik nu 6 Rigsdaler i Løn, 
medens han i Halvfjersemes første Halvdel maatte uøjes 
med 2 å 4 Rigsdaler. 

Den tungeste Byrde i hine Krigsaar var dog de alt- 
opslugende Skatter og Kontributioner til Hæren; der var 
saa godt som intet levende eller dødt lige til Høns og 
»Mikkelsdagskyllinger«, uden at der blev skattet af det, 
og Skatterne inddreves med største Strænghed; en Skri- 
velse fra Rentekammeret af 1676 til Amtsskriveren for 
Kallø, Havreballegaard og Stiernholm Amter giver fornøden 
Oplysning i saa Henseende; den lyder som følger: 

»Eftersom hans Kongl. Majst. Armee nu dagligen her 
udi Landet forsamlet er, og stor Middel Ul dens Under- 
hold og Fornødenhed maanedligt behiøves, saa ville I udi 
de Eder anbefalede Amter gøre den Anstalt og al mulig 
Flid anvende, at den maanedlige Kontribution i rette Tid 
til den 15. i hver Maaned kan indsamles; og som vi er- 
farer, at I ikke tilforn straks haver udstedt Eksekution, 
naar bemeldte Tid var forløben, saa haver I nu herefter 
uden nogen Persons Anseelse straks, naar samme 15 
Dage udi hver Maaned er forbigangen, hos hvem der 
noget kan restere, ved Eksekution at lade inddrive, hvor- 
for vi Oberst Kruse have tilskrevet, at han Eder med 
saamange Ryttere skal assistere, som dertil kan behøves, 
og naar Skatten i saa Maader er indkommen, haver I 
den uden Ophold til Jesper Nielsen i Aarhus (Borgmeste- 
ren) imod Kvittering at levere. 

KOrbitz, Emdorff, von Stdcken.** 

Naar ovennævnte Skrivelse kræver, at Amtsskriveren 
skal inddrive Kontributioneme uden Persons Anseelse, 
saa sigtes hermed til hans Forhold overfor Godsejerne, 



Digitized by 



Google 



40 

der i første Instans vare ansvarlige for de kongl. Skat- 
ters og Afgifters Betaling, — et ofte saare vanskeligt Ansvar 
at bære for den Godsejer, der ikke sad inde med større 
disponibel Kapital; thi Bønderne, saavel Selvejerne som 
Fæsterne, gik i Armod og fra deres Gaarde i Hobetal og 
reve »Husbonden« med sig i Faldet. 

Kammerherre Otto Krabbe til Isgaard gik fra Gaard 
og Gods 1677. Fru Elsebe Juul til Brusgaard gjorde Opbud 
og kvitterede sin Gaard 1678. General Anders Sandberg til 
Kvelstrup gik i Armod. Fru Lisbeth Parsberg, Enke 
efter Oberstløjtnant Jørgen Høeg til Skiersø, maatte af- 
staa Gaard og Gods til sine Kreditorer 1679 og døde i Fattig- 
dom i Viborg. Fru Anna Sophie Linstov kvitteredes i 1680 
en Skatterestance paa 52 Rdl., »som det var hende umuligt 
at betale.« Rector Niels Nielsen Krog i Aarhus havde 
53 Tdr. Hartkorn Bøndergods til sit Embede, som alt- 
sammen laa øde, han havde intet at leve af. Grev 
Rantzaus Arvinger til Rosenvold frasagde sig 43 Tdr. øde 
Bondehartkorn, og det blev inddraget under Kronen, som 
Reglen var i hine Dage. I det lille Stiernholm Amt var 
der i Aaret 1676 ifølge Amtsregnskaberne 739V2 Tdr. 
Hartk. øde Bøndergods, »som ingen Proprietærer sig vilde 
vedkende«, og saaledes videre. En stor Del af det ind- 
dragne Gods blev senere udlagt som Ryttergaarde. 

Paa Baroniet Frisenvold mærkedes den økonomiske 
Elendighed imidlertid ikke i nogen iøjnefaldende Grad, 
vel nærmest fordi Grevinden paa Frisenborg havde den 
fornødne finansielle Modstandskraft og kunde holde sine 
Bønder oppe, indtil Uvejret var ovre. Der var ganske 
vist øde Gaarde hist og her, men det hidrørte fra Man- 
gel paa voksne Mænd til at drive dem. 

Da Hovedgaardene vare bortforpagtede, kunde Bøn- 
derne ikke ty til disse og modtage Kom, og som Følge heraf 
blev en Del af Landgildekornet henlagt paa Kirkelofter, 



Digitized by 



Google 



41 

hvorfra Bønderne fik udleveret, naar det gjordes behov: 
> Mikkel Larsen bekom af sal. Hans Jacobsen (Forvalter) 
paa Ørum Vaabenhus Loft 12 Tdr. 3 Skp. Arre (Havre) 
af den Arre, som Hans Jacobsen havde annammet af 
Husbondens Landgilde; Peder Jensen bekom paa Ørum 
Vaabenhus' Loft 4 Tdr. Arre.« 

Drikkeri og Fylden var meget udbredt iblandt Bøn- 
derne ; ikke alene var der Smugkroer allevegne ; men den 
største Part af Gaardmændene brændte selv deres Brænde- 
vin. I de fleste Inventariefortegnelser træifer man iblandt 
Bryggeredskaberne et »Pibekar« i), d. e. et Destillations- 
apparat. Bønderne selv drak det Fluidum, som de saa- 
ledes tilvirkede, og Karlene søgte Smugkroerne og fulgte 
Eksemplet. 5 Gaardmandssønner og Tjenestekarle fra 
Værum havde uden Tilladelse hugget Brænde i Frisen- 
vold Skov og ført det til Værum paa Vogn og der solgt 
det til Karen Jensdatter, »som har en Smugkro, og Pen- 
gene fordrukket, og hun gav dem for 2 SkilHng 01 hver.« 
De indstævnede bleve straifede med Træhesten^) og 2 ^s 
Bøde. Det hedder videre: Fra D. D. forbydes alt Kro- 
hold i Værum, da der er klaget af Bymændene, at deres 
Folk og Tjenere dér fordøje deres Løn og tilmed for- 
sømme deres Husbondes Arbejde og anden Ulempe for- 
aarsage. 

Den »Ulempe«, her tænkes paa, er formodentlig Trætte 
og Slagsmaal; thi fra 25 April 1676 og til 4. Juni 1676 
indeholder Birketingsbogen kun følgende Retssager: 



^) Pibekar, ikke at forveksle med en Pibestov eller Pibekande, 
der endnu ses i Jylland og er et Ølkrus med Drikkepibe af Træ. 

*) Det er det eneste Eksempel paa Træhestens Anvendelse eller 
den blotte Omtale af den, jeg hidtil har truffet fra hint Tids- 
rum paa mine Undersøgelsers Vej i Østjylland, der rækker over 
de fleste Godser imellem Vejlefjord og Mariagerfjord. 



Digitized by 



Google 



42 

Skjældsord imellem 2 Mænd og 2 Fruentimmer, 
do. » 2 Mænd. 

do. » 4 Mænd og 4 Fruentimmer, 

do. » 1 Mand og 1 Fruentimmer. 

Slagsmaal » 3 Mænd. 

Skjældsord » 1 Mand og 1 Fruentimmer. 

Vold og Slagsmaal mellem 6 Mænd. 

Gang efter Gang blev der udstedt Forbud imod Smug- 
kroer. Ingen maa fordriste sig til 01 og Brændevin at 
brygge til at udsælge enten i Hus eller uden Hus udi 
Værum og Ørum Sogne, og Overtrædelsen straffes ikke 
alene med i Bøde at betale 10 Rigsdaler, men endog at 
være i det høje Herskabs Minde. 

Tiltrods for de stadig gentagne Forbud bleve Smug- 
kroerne dog ved at florere; paa en Gang indstævnedes 
13 af Godsets Tjenere for ulovlig Krohold, og der blev 
udstedt Forbud imod, at nogen efter denne Dag befattede 
sig med sHg ulovlig Krohold, Ølsalg eller Brændevins- 
brænden eller -sælgen; men ligemeget hjalp det. 

Godsets mangeaarige Forvalter, Christen Blichfeldt, 
var en brav og retskaffen Mand, der ifølge Bøndernes 
ofte gentagne Vidnesbyrd gjorde Ret og Skæl imod alle 
og ikke søgte egen Fordel eller lod sig bestikke. Det 
modsatte var Tilfældet med hans Efterfølger, Caspar Heb- 
ber; han lod sig bl. a. udbetale ulovlige Stedsmaalspenge, 
4 — 6 Rigsdaler eller flere, naar en Gaard gik over til en 
ny Fæster, ligegyldigt om det var en Slægtning, der arvede 
Fæstet, eller en Fremmed, der overtog det, og han stak 
Pengene i sin egen Lomme. Bønderne rejste Klage over 
ham af denne og andre Grunde, og der udviklede sig en 
meget omfattende Retssag, hvorunder en stor Del af 
Godsets Bønder indkaldtes som Vidner; den endte med, 
at han, efter at have været i Funktion i 1^/4 Aar, blev af- 



Digitized by 



Google 



43 

skediget fra sit Embede, alt gik tilbage i de gamle Gæn- 
ger, og Klagerne forstummede. 

I de østjydske Skovegne var der undertiden tildelt 
Fæstegaardene Skovskifter, hvoraf der kunde hugges for- 
nødent Tømmer og Brændsel, og hvor dette ikke var 
Tilfældet, blev der ofte anvist Bønderne Bygnings- og 
Hjultømmer og i Mangel af Tørveskær tillige Brændsel, 
og Godsets øvrige Skove skulde saaledes staa uberørt af 
Bondens Økse. Det var imidlertid en overalt almindelig 
udbredt Vane at drive ulovlig Skovhugst; ikke alene at 
Bønderne toge Træ, som de fandt for godt, i Godsets egne 
Skove, men ogsaa at de huggede i hinandens Skifter. I 
hvor stort Omfang dette, kunde drives, faar man en Fore- 
stilling om ved at erfare, at der fra et Par af Løven- 
holms Skove i et Tidsrum af 10 Aar var bortført ved 
ulovHg Hugst af store Ege- og Bøgetræer 1337, af mid- 
delstore 164 og af smaa 33, medens den lovUge Hugst i 
de samme Skifter kun havde været 213 store Træer i de 
samme 10 Aar. At det tillige drejede sig om en ret an- 
selig Kapital ses af, at hver stor Eg ansloges af Syns- 
mændene til en Værdi af 2 slette Daler, en middelstor 
til 4 ^ og en lille til 2 ^, og Bøgene henholdsvis til 6 
¥? ^ ¥ ^K 2^ P- Kontrollen blev øvet ved, at Godsets 
Stempel blev indhugget i Stubben af de lovhgt bugne 
Træer, medens de andre altsaa savnede dette. Hvem der 
havde forøvet denne Skovhugst søgtes ikke oplyst, og det 
var vel ogsaa ret uoverkommeligt. Ogsaa paa Frisenvold 
Gods, hvor Bønderne havde Skovskifter ^), var ulovUg 
Skovhugst almindelig, og Bønderne indkaldtes jevnligt for 



*) Grey Reventlov, som købte Godset af Kongen 1684, lod Bøn- 
dernes Skovskifter indhegne med Egepæle i 1702, som bleve 
brændte med Grevens Brænde, »paa det at Skovfrederen kan 
vide, hvilke Fæstebøndernes, og hvilke Selvejerbøndemes Skove 
ere og dennem er tilhørende«. 



Digitized by 



Google 



44 

Birkeretten i den Anledning og modtoge Advarsler eller 
betalte Bøder. 

I Aaret 1692 bleve samtlige Bymænd i Væt med 
deres Tjenestekarle og Drenge og samtlige Bymænd med 
Karle og Drenge i Laurberg stævnede angaaende ulovlig 
Skovhugst, ialt 37 Personer. Nogle vidnede, at de kun 
havde hugget *til Husholdningens Fornødenhed*, en havde 
* pillet Bark«, en havde taget Træ uden nærmere An- 
givelse af hvortil, 3 Mænd havde skovet »til Husenes For- 
bedring« o. s. fr. 

Som Skik var helt ned i dette Aarhundrede, at den 
ene Ægtefælle giftede sig faa Maaneder efter den andens 
Død, saaledes ogsaa i hine Tidei^. Naar Begravelsen var 
forbi, Boet opgjort, og Skifte holdtes, var det en ret 
almindelig Regel, at den sørgende Enkes »trolovede 
Fæstemand« blev indsat som Værge for de umyndige 
Børn, »og«, hedder det eksempelvis, »som deres tilkom- 
mende Stiffader annammede han deres Arvelod, som er 
til enhver 50 Rdl. og en Seng saa god som 10 slette 
Daler og skal dermed saa lovlig omgaas, som han agter 
at forsvare. Dog beholder han hos sig forskellig Middel 
og Penge uden Rente, indtil Børnene blive 16 Aar, hvor- 
mod han skal holde Børnene til Skole og anden god Op- 
tugtelse, som forsvarligt er«. 

En saaledes tilkendt Arv blev ofte med det samme 
af Skifterettens Taksationsmænd omsat i Inventariegen- 
stande, Kreaturer eller Sædekorn, og i den Form blev 
den staaende som Gæld paa Gaarden, indtil Arvingen 
blev myndig og krævede den udbetalt: »Et Dødsbo . . . 
Og da tilfaldt Enken Maren Sørensdatter deraf den halve 
Part, nemlig Penge 45 Dir. 3 ^ ^ P, Rug 5 Tdr., Byg 
7^2 Tdr. og Arre 7V2 Tdr., Sønnen Søren Christensen 
Penge 22 Dir., 3 $ H P, Rug 2V2 Tdr., Byg 3 Tdr. 6 
Skp., Arre 3 Tdr. 6 Skp.; den ældste Datter tilfaldt 11 



Digitized by 



Google 



45 

Dir. 1 ¥ I3V2 P, Rug 10 Skpr., Byg 15 Skpr., Arre 15 
Skpr., og den yngste Datter ligeledes. Bemeldte trende 
Børns Gods og tilfaldende Arveparter annammede Enkens 
trolovede Fæstemand ... at svare dennem til, naar de 
kom til deres Laugalder, og give billig Renter. 

Vare Børnene myndige, naar den ene af Forældrene 
døde, gik den anden som Regel paa Aftægt, og Gaarden 
overdroges til et af Børnene. Der synes i det hele taget 
at have været stor Tilbøjelighed til at gaa paa Aftægt, 
og det kan heller ikke nægtes, at det i mange Henseen- 
der var meget tiltalende ; thi den Aftægt, som en nogen- 
lunde velstillet Fæster betalte, var som oftest meget stor, 
saa stor, at der kun sjældent ses noget lignende helt op 
til vore Dage. — En Mand i Grensten skal af en Halv- 
gaard svare sin Svigerfader aarlig 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. 
Byg, 2 Tdr. Havre og have 1 Hest, 2 Køer, 7 Faar og 2 
Svin paa Foder. Som Vederlag herfor er der overladt 
Svigersønnen Fæstet med Indbo og Besætning, hvorimod 
denne »paatager sig Gaarden og alle efter denne Dag 
paabudne Kontributioner at svare, og skal han til sin 
Svigerfader lade istandsætte den liden Stue med Kakkel- 
ovn- udi, som han sin Livstid nyder kvit og frit, og ellers 
at holde hannem med nødtørftig Ildebrand vedlige, saa-r 
længe han lever«. 

En anden Aftægt er paa 1 Td. Rug, 1 Td. Byg, 1 
Td. Havre, et Stykke Eng til Slet og fri Græsning til 2 
store Høveder samt 4 Fag Hus til Beboelse og 8 til Lade 
og Fæhus. — 

En tredie: Stedfaderen skal have for Livstid et 
Værelse med Seng, nødtørftig og fornøjelig Ild og Varme 
og aarlig 20 Skpr. Rug og 3 Tdr. Byg og 1 Ko og 4 
Faar paa Foder. Stedsønnen skal dernæst arve hans 
Ejendele, naar han er død, mod at give hannem en skik- 
kelig Begravelse. 



Digitized by 



Google 



46 

Men paa den anden Side træffer man ogsaa stor 
Fattigdom og Trang. Et Tingsvidne beretter, at Præste- 
enken i Værum 1687 var fuldstændig forarmet, hvorfor der 
blev hende skænket paa Livstid 4 Fag Hus, som blev 
bygget paa en Ager paa Anneksgaarden, »og faar hun 
Brugsret over samme Ager for Livstid; i denne kan saas 
4 Skp. Kom; hun skal dog for denne Brug yde en Uge- 
dag i Høsttid til Gaardens Fæster« ; hun skulde altsaa gaa 
paa Markarbejde. 

I det hele taget var Landsbypræsternes Stilling ikke 
misundelsesværdig, deres Indtægter vare smaa, en An- 
neksgaard foruden selve Præstegaarden var omtrent det 
hele, og ofte havde de Klammeri og Retstrætter med 
Sognefolkene; naar Præsten irettesatte Menigheden eller 
dens enkelte Medlemmer, toge disse Parti imod ham. 
Ligesom der var meget Drikkeri med Kiv og Slagsmaal, 
saaledes var der ogsaa megen Usædelighed; i Lerberg, 
Laurberg og Vissing Sogne var der i et Aar 9 Kvinder, 
som maatte Ude Tiltale for Lejermaal; de paagældende 
maatte staa aaben Skrifte og betale Lejermaalsbøder, og 
alt dette fortørnede Bønderne. Under disse Forhold faldt 
det helt naturligt, at Væt Bymænd alle som en mødte 
paa Birketinget og protesterede imod, at de skulde drive 
Præstens Anneksgaard, der laa øde, da de ifølge Loven 
vare fritagne for at svare Hovarbejde eller anden Afgift 
end Tiende, som kunde svares »paa Skjæppen«, altsaa i 
Laden. Loven udtalte, »at hvor nogen øde Gaard findes 
i nogen By, har Bymændene, i hvis Tjeneste de endog 
ere, Aflingen uden Landgilde og Arbejde at forbruge og 
Gaarden at forbedre«. 

De hyppige Udskrivninger af Mandskab til Hæren i 
sidste Halvdel af Halvfjerserne foregik efter Hartkorn og 
indenfor Godserne efter Lægdsinddeling. Det tjenestedyg- 
tige Mandskab mødte hos Godsforvalteren, og under hans 



Digitized by 



Google 



47 

Kontrol blev der kastet med Tæminger; den, hvem Kastet 
traf, maatte da gaa Soldat for et eller flere Lægd efter 
Udskrivningens Omfang. 

I denne som i andre Henseender, hvor der var Tale 
om kgl. Forordningers Efterlevelse, fulgtes der forskelUge 
Veje paa de forskellige Godser. — Paa Bygholms Gods 
var det tilladt at leje for sig, ligesom man ogsaa ser 
Eksempler paa, at Mændene i et eller flere Lægder, som 
skulde afgive en Soldat, i Forening lejede en: »Vi under- 
skrevne Mænd (Navnene) gør vitterlig, at vi ere skyldig 
Husmand Niels Jensen i Hatting, som gaar Soldat for os. 
Penge 9 slette Daler og 10 Skp. Rug, som rester af den 
Løn, som vi ham for sin Tjeneste i nærværende Aar 
fuldkommeligen lovet haver«. Ogsaa indestaar for den 
rettidige Betaling Christen Sørensen, >som er Lægdsmand 
for disse fornævnte Mænd«. I Nørrealdum er Lægdet 
gaaet ind paa at betale Præsteenken 3 Rigsdaler, fordi 
hun har afstaaet sin Karl, »som lod sig leje til at være 
Soldat i deres Lægd«. 

Paa Frisenvold Gods var det ikke tilladt at leje til 
Soldatertjenesten: den, som »Tærningekastettraf«, maatte 
gaa. Flere Bønder vidnede ved given Lejlighed, »kunde 
Penge have hjulpet deres Drenge løs, skulde de ikke have 
gaaetc, eller »vilde Christen BUchfeldt have taget Penge 
for Sønnen, som kastede sig til at gaa, skulde han ikke 
have gaaet«. Paa den anden Side blev der paa nævnte 
Godsforvalters Tilskyndelse skudt Penge sammen til dem, 
som maatte gaa Soldat; »somme gav I y, somme 2 eller 
3 ¥, nogle gav 1 eller 2 Rigsdaler og andre 4 Rdl.« 
Dette Eksempel viser en ret betydelig Hjælpsomhed iblandt 
Bønderne; 2 eller 4 Rdl. var omtrent et helt Aars Løn 
til en voksen Dreng eller Karl. I det Hele taget giver 
Tiden mange Beviser paa Sammenhold, og navnlig svigtede 
det ikke, naar Talen var om Overgreb fra Ladefogdens, 



Digitized by 



Google 



48 

Forpagterens eller Forvalterens Side, en Egenskab, der 
jævnlig bragte dem Sejren. i Hænde; mangen en Forvalter 
eller Ladefoged maatte vige sin Plads paa Grund af Bøn- 
dernes Modstand, naar de mente sig forurettede; navnlig 
Ladefogdeme skiftede hyppig. 

Man vilde maaske være tilbøjelig til at mene, at saa- 
godt som alle Bønderne stode paa samme Trin i økono- 
misk Henseende, i hvert Fald indenfor samme Klasse af 
Gaarde — Helgaarde eller Halvgaarde — med samme 
Afgifter, Hovarbejde og Fællesdriften ; men det er saa 
langt fra Tilfældet, at der mindst var lige saa mange 
Grader af Velstand eller, om man vil, Mangel paa Vel- 
stand, den Gang som nu. De m^nge Skifteboer give i 
saa Henseende et baade righoldigt og paalideligt Materiale 
til Bedømmelse. 

Et Dødsbo omfatter Gaardens Besætning og Avisred- 
skaber, udsaaet eller utærsket Sæd, Indboet og den Af- 
dødes Klæder undtagen en Sengs Klæder. Den samlede 
Sum, hvortil det takseredes, varierede som Regel imellem 
50 og 300 slette Daler. Indenfor denne Ramme er i en 
vis Forstand angivet Bondens dagUge økonomiske Liv og 
Velvære, de Midler, hvormed han virkede, og de Forhold, 
hvorunder han levede sit daglige Liv paa sin Fæstegaard, 
men derimod ikke hans Formueforhold. Ofte var der i 
hans Mellemværende med Godset Landgilderestancer, Ar- 
bejdspenge, Laanekorn og Skatterestancer af ældre og 
nyere Dato, som nu bleve opgjorte, og dertil private 
Laan, saa at Boet undertiden kunde udvise en Gæld paa 
indtil 100 Daler eller endogsaa derover. Under saadanne 
Forhold blev der altsaa intet til Arvingerne, disse nægtede 
da at vedgaa Arv og Gæld, og de forskellige Parthavere 
maatte lide Tabet. Arvingerne stode nu paa bar Bund, 
men for saavidt de vare arbejdsdygtige, var der ingen 
Ulykke heri; thi det var let at faa en Gaard i Fæste og 



Digitized by 



Google 



49 

undertiden fik de overladt selve Fædrenegaarden med for- 
nødent Kom til Sæd og Føde: Christen Jensen i Krad- 
bjerg overtog sin Gaard »med en Besætning af 4 Bæster, 

2 Vogne og 2 Harver, vurderet til 18 Rdl. 3 y, endvidere 
var af Korn udi Laden 3 Tdr. 4 Skp. Rug, 3 Tdr. 6 Skp. 
Byg, 6 Tdr. Arre og 6 Skp. Boghvede.« 

Til Bedømmelse af Pengenes Værdi tjener, at de 
bedste Heste takseredes til 10 å 11 slette Daler, en god 
Ko efler 3—4 Aars Stud til 6 å 8 si. Dir., 1 Td. Rug 2 
si. Dir., 1 Td. Byg 7 y, 1 Td. Havre 3 å 4 y, en Vogn 
med Tilbehør 3 å 4 si. Dir., en Plov 1 si. Dir., en Gaard 
kunde købes for 200 — 250 Rdl., og var den forfalden, 
solgtes den undertiden for 100 Rdl. 

Som Husene hyppig vare mere eller mindre forfaldne 
udvendig, saaledes saa man ogsaa sjældnere noget, der 
befordrede Hygge og Velvære indendøre. En eller to 
Stuer, som Regel ens møblerede med Bord, Slagbænk, et 
Par Stole, en Kiste, et Skab, maaske en Kandebænk og 
med aabent Ildsted, undertiden Kakkelovn og yderst 
sjælden Jemkakkelovn, et Bryggers og nogle smaa Kam- 
mere, det var i det væsentlige Stuehusets Indre. 

Et velhavende Bo saa saaledes ud: 2 Borde, 2 Ege- 
kister, 1 Stol, 1 Sengeomhæng med Kappe, 3 Sengetæp- 
per, 5 Bolsters Dyner, 4 andre Dyner, 4 Puder med og 

3 uden Vaar, 10 Lagener af Hør- og Blaargam, 5 Hyn- 
der, 2 Haandklæder, 4 Drejls Duge, 1 Kaabe til 18 Daler, 
3 Klædes Skørter, 3 do. Trøjer, 1 Silke Forklæde, 1 grønt 
Fløjls Snørliv, 6 Sølv Spiseskeer, 14 Sølv Maller, 34 Sølv 
Knapper, 3 Lysestager, 26 ffi Tinfade og Tallerkener, 
Bryggers- og Huggehusredskaber, 5 Heste, 10 Stkr. Kvæg, 
12 Faar og Lam, 7 Svin samt Avisredskaber, 6V2 Td. 
Rugsæd, . . . ialt vurderet til 312 Dir. 2 ^ 10 p. 

Det er en Halvgaard, her er Tale om. Gælden var: 
LandgUderestancer til 37 Dir. 2 ^, 2 Tønder 01 til Be- 

4 



Digitized by 



Google 



50 

graveisen 6 Dir., Præsten 3 Dir. . . . ialt 97 slette Daler 
1 y 2 p. Til Tjenestedrengens Løn blev udlagt 2 Faar 
og 4 Lam og til Pigens 6 Gæs og et Blaargarns Lagen. 

Et andet Dødsbo er af omtrent lignende Beskaffen- 
hed, det takseres til 240 si. Daler 3 f 12 ji; men det 
skylder til Herskabet i Restancer af Landgilde, kongl. 
Skatter og kontante Laan 251 si. Dir. 1 y 14 P; der 
blev altsaa kun Gæld til Rest. Men det drejede sig un- 
dertiden om langt større Beløb: I Aaret 1678, altsaa i 
den mest byrdefulde Tid med kgl. Skatter, se vi en Bonde, 
der efteiiader sig en Skyld af 308 si. Dir. 1 ¥ 47^ p. 
Ved Siden af disse var der ogsaa mangt et Bo, der med 
ud- og indvendig Besætning — den afdødes Seng und- 
tagen, der altid frit udtoges af Arvingerne — næppe 
naaede en Værdi af 100 slette Daler. 

I det Tidsrum, som her er behandlet, ses der kun en 
Fæster at have opsagt sin Gaard og ingen at være op- 
sagt fra Godsets Side; to Selvejergaarde udbødes til 
Slægtninge, da Ejerne ikke længere kunde besidde dem. 



Digitized by 



Google 



Nogle Vider og Vedtægter 
fra det 17de og 18de Aarhundrede. 

Ved 
Kaptajn Th. Søegaard. 



L 

»Viide og Vedtægt for Skierrildgaards Bønders 
og Tieneres Sletmænds-Laug«. 

Knud Bille, død 1684, ejede bl. a. Ørumgaard og 
Skiemldgaard i Bjerge Herred. — Han synes, efter flere 
Eksempler at dømme, at have staaet i det samme patri- 
arkalske Forhold til sine Bønder og Tjenere, som saa 
ofte præger hin Tids Jorddrotter af den gamle danske 
Adel her i Jylland i deres Optræden overfor Bønderne, 
— et Forhold, der bekræftes ved utallige Eksempler i de 
jydske Herreds- og Birkearkiver. 

Da Høslætten indtraadte paa Skierrildgaard i Aaret 
1674, gav han en af sine Bønder Frihed for Deltagelse i 
dette Arbejde og meddelte Ladefogden skriftligt, at Fri- 
tagelsen var givet, ligesom han ogsaa lod dette meddele 
til alle dem, som vare tilstede ved Hovarbejde nogle Dage 
iforvejen. 

Formanden for Høslætlauget bestemte imidlertid i 
Henhold til Videbrevet, at den fritagne Bonde skulde 
pantes for sin UdebKvelse og dømte, at der skulde bort- 
føres en Høstle og en halv Vogn. 

Der opstod nu en Retstrætte imellem Knud Bille og 
Bønderne, under hvilken en Del af Videt citeredes saa- 
lydende: 

»Vi efterskrevne Skierrildgaards Bønder og Tienere 

hermed bekiender, at vores Viide og Vedtægt, som hid- 

4* 



Digitized by 



Google 



52 

tildags haver været holden og efterfulgt, ville vi og her- 
med vedtage fremdeles at holde og efterkomme udi vores 
Sletmænds- Laug, naar vi er samlet paa Hosbundens 
Velb. Knud Billes Vegne til at slaae hans Velbaarenheds 
Enge og Græs til Skierrildgaard i alle Maader uden Om- 
stænde, som det hidtildags haver været Maneer, af hvilke 
vi nogle Poster forbigaar her skriftlig at forfatte, desaar- 
sag Vitløftighed derved at undvige, og nogen Poster, mest 
magtpaaligger, er opsat som følger: 

1. Naar som helst Bønderne er tilsagt at samles paa 
Hosbundens Vegne at slaa Skierrildgaards Eng og Græs, 
skal enhver møde paa Stedet, saa tidlig Solen opgaaer, 
tvende Karle af hver Helgaard, en Karl af en Halvgaard 
og ligesaa en Karl af et Boelshus, og hvo som ikke 
kommer i rette Tid, skal bøde for hver Overgang, Sam- 
lingen slaar, førend han kommer, 2 p, undtagen den 
første Overgang, mens hvo som bliver borte en ganske 
Dag, skal give derfor til Viide 20 p dansk; hvis de ikke 

. dennem vil betale med det Gode, skal Formanden ud- 
nævne 4 Karle af Forsamlingen, som skal pante den 
Modvillige for samme Viide. 

2. Dersom nogen ikke slaar sin Skaar af Hosbun- 
dens Græs, som det bør Samlingens og Hovgierningens 
Slet, skal Formanden udnævne 4 Personer at syne og 
sætte hvis Bøde, der skal gives til Viide for den Skaar, 
der med Rette paaklages at være slagen Hosbunden til 
Skade, hvorimod ingen Undskyldning maa giælde, for 
hvis billig Bøde, at udgives paa den Tid, Samlingens 
Formand det begiærer, eller derfor at lide og være pantet. 

3. Hvilke Personer, som kommer i vores Slette- 
mænds Samling at slaa, der ikke ogsaa vare i næst- 
afvigte Aar, skal give til Igangspenge 6 p, lad være enten 
han nogensinde før omrørte Tid haver været i Samlingens 
Slettelaug eller ikke. 



Digitized by 



Google 



53 

4. Hvo som udi vores Samlings-Laug enten udi Ord 
eller Gieming nogen Laster giørligen begaar, hvoraf Gud 
allernaadigst kunde fortørnes og Skade paafølge, saa som 
Banden, Sværgen, Klammeri at stifte, eller nogen at give 
Veder-Navne, lastelig Ord andre med at tiltale, slig og 
andet som lastelig er, enten af hvis her er bemærket 
eller ikke, skal aldeles være afskaffede, og hvo sig derimod 
ulydig lader befinde, skal bøde til Viide derfor efter deres 
Sigelse, Samlingens Formand udnævner derpaa at kiende. 

5. Hvis Penge, falden er, til at bøde efter Viidens 
Vedtægt, skal strax udgives paa den Tid, derom af vores 
Formand vorder dennem forlangt, slig skal udgive, og 
derimod ingen Undskyldning giælde, uden saa er, at de 
have Hosbundens Ordre, at de maa være fri, og den lou- 
ligen første Dag for vores Forsamling lader aflæse; men 
hvis nogen er overhørig, de skal pantes af dennem, vores 
Forganger dertil udnævner; og ej vider Eftermæle have 
derpaa ved anden Laugmaal eller Rettergang at tale eller 
tale lade, men nøies med den Ret, derom i vores Sam- 
lings-Laug erlanges, som andre af des Lejlighed og hidtil 
Dags har været Maneer, hvilke vores fornævnte Viide og 
Vedtægtsposter, der nu er meldt eller herudi forbigangen, 
vi ei alenest vedstaar, den hidtil Dages at have holden, 
den Stund vi have været Velb. Knud Billes Tienere, mens 
og derforuden og enhver i Særdeleshed tilforpligter samme 
Viide til Fyldestgiørelse at holde og efterkomme uden al 
Omstænde, til saalænge den ved Dom og Rettergang os 
afrindes, formedels den Nytte og Gavn det Hosbunden 
og Os, som giør Hovgieming, kunde være, og des til Be- 
kræftelse, at saa skal holdes udi alt, som forskreven er, 
har vi med egne Hænder underskreven eller vores Zig- 
neter undertrykt. 

Datum Hylleraad den 8de Juli Anno 1674.« 
Derefter følger 28 Navne, hvoraf 7 »med egen Haand.« 



Digitized by 



Google 



54 

Endskøndt det maatte synes, at Knud Bille var i sin 
soleklare Ret, blev der dog givet 14 Dages Henstand 
efter første Retsmøde for at skaffe Vidner til yderligere 
Oplysning i Sagen, hvorefter Retten dømte Sletmænds- 
Langet til at tflbagelevere den pantede Bonde sin Høstle 
og den halve Vogn, og hermed var Sagen afgjort. 

II. 

Et Brudstykke af Hyrup Sognemænds Videbrev, 

indført i Bjerge Herreds Tingbog Aar 1674. 

Det 80de Kapitel er saalydende: 

»Naar vore Grandfogder haver været et Aar i Be- 
faling og ikke længer vil have Umage, da skal de tO Mid- 
faste Søndag opnævne 6 Mænd, som skal udlægge 2 
andre Grandfogder, som staa ret for, og hvilken ikke 
vil vedtage, naar det kommer hannem til ret omkring, 
bøde en Tønde 01, og siden fornævnte 6 Mænd at udtage 
en anden Grandfoged, som staar ret for; vil han og ikke 
vedtage, da bøde lige Viide, som forskrevet staar«. 

III. 

»Tørring Sogns Viide og Vedtægt, 

angaaende Sognets fælleds Fiskerie udi Hvol-Bæk, Nye- 

Bæk, Maae-Bæk og Øster-Søe etc.«*) 

»Eftersom vor Herre har, iblandt mange andre Ting, 
ogsaa velsignet os Tørring Sogns Beboere med et fordeel- 
agtigt Helte-Fiskerie, i sær om Efteraaret, udi Hvol-Bæk, 
Nye-Bæk, Øster Søe, og Mae-Grov paa Tørring Mae 
|: hvilket Fiskerie kan være af stor Betydning i vore 



*) Originalen af dette Videbrev findes i Vadskjærgaards Arkiv, 
hvis Ejer, Hr. Proprietær Agger, med megen Imødekommenhed 
har overladt mig det til Afskrivning; en Genpart findes ind- 
ført i Skodhorg og Vandfuld Herreders Tinghog; det er læst 
ved Skodborg og Vandfuld Herreders Ting den 27. Febr. 1766 
og ved Ryssenstens Birketing den 7. Marts s. A. 



Digitized by 



Google 



66 

Httusholdninger, naar det ret og ordenlig drives og paa- 
passes, men hidindtil ikke sket er, meenige Mand til stor 
Skade, eftersom Sognet ingen Viide eller nogen ordenlig 
Vedtægt, samme Fiskerte angaaende, enten har eller har 
haft :| saa, for at bringe meerbem^ Fiskerie ret paa fode, 
og ald skadelig Uorden herefter at afværge, have vi samt« 
lige Tørring Sognemænd indgaaet med hinanden denne 
Viide og Vedtægt og med vore Hosbonders Raad og 
Samtykke besluttet og fastsat følgende: 

1. 
Som Sognets Beboere, der have Hartkorn, har fra 
Fiskeriets første Tid været inddeelt i fire Fierdinger eller 
Hovedlodder, til Fiskeriet at bruge eller nyde, een Fier- 
ding efter den anden, hver sin Døgn, udi de 6 søgne 
Dage af Ugen, saa forbliver det herefter ligeledes i alle 
Maader, ligesom og Huusfolkene nyder Fiskeriet om Søn- 
dagen, som sædvanligt, da Bæk-Haus-Manden ogsaa ny- 
der sin Lod iblandt de andre Huusfolk. Og som Huus- 
folkene, der ikke haver Hartkorn og følgelig hverken 
skatter eller skylder som Gaardmændene, har alleneste 
Gaardmændenes Godhed at takke for dette Fiskerie, saa 
skal de i alle Maader og saa meget mere holde sig dette 
Viide efterretlig. 

2. 
Af enhver af bem*« Fierdinger udvælges en saa kal- 
det Fierdings-Mand, som da udgiør 4'« i Tallet, hvilke 
skal være og ansees for Fiskeriets Hoved-Mænd, der skal 
have Magt, Myndighed og Ret til at anordne og befale 
alt det, som kand være Fiskeriet til Nytte og Fremgang 
med Bækkene at udkaste og rense, naar de stoppes. 
Grave at grave. Dæmninger at giøre, alt Arbejde at for- 
rette, som de tienlig eragter, i hvad Navn det end og 
have kan, naar det kan være Fiskeriet til Nytte og For- 



Digitized by 



Google 



66 

bedring. — Men skulle det skee, at Fierdings-Mæhdene 
vare af ulige Tanker og Meening med hverandre, ihen- 
seende til Eet og andet, som angaar Fiskeriet, eller det 
Arbejde, som skal giøres, saa andrages Sagen for Eyeren 
af Wadskiærgaard og Sogne-Præsten, som da enten begge, 
eller een for begge, ordinerer det nødvendige, og om 
Behov giøres, seer til ved Arbeydet i slige Tilfælde, at 
det bliver ret giort til fælles Nytte, hvorimod de begge 
bliver herefter, som sædvanligt, frie for Arbeyd ved Fiske- 
riet at lade bestyre. 

Hvo som ikke efter Fierdings-Mændenes Tilvarsel og 
Befaling møder eller møde lader til den bestemte Tid 
med en forsvarlig Mands Person at arbeyde i behørende 
Tilfælde; eller ikke giør sit foresatte Arbejde paa den 
Maetde, som Fierdings-Mændene det haver anordnet; eller 
gaar ud af Arbeydet for Tiden; eller i anden Maade 
viiser sig modtvillig imod fælles Nytte, skal have sin Lod 
i Fiskeriet forbrudt for dette Aar, i hvilket hånd saa- 
ledes forseer sig, da samme Lod bliver enten Een eller 
flere af de meest fattige i Sognet til Deel 

4. 
Hvo som understaar sig at sætte noget Slags Garn, 
Vodder eller Togger i Fiorden for Strømmen af Hvol- 
Bæk eller Nye-Bæk, paa den Tid, Fiskeriet drives i 
bem*® Bække, skal for; sin Livs Tid have sin Lod i Fiske- 
riet forbrudt; giør han det oftere, da skal hånd bøde 
flire Rigsdaler tfl Sognets Fattige, hvilke Penge Sogne- 
fogeden tillige med Fierdings-Mændene skal have Forlov 
at udpante fra Giernings-Manden, eftersom sligt er et 
skammeligt Tyverie, hvorved Fiskene aldeles forhindres 
fra at komme ind i Bækken, og følgeUg ingen Fiske kand 
fanges af dem, som ere berettigede til Fiskeriet. Lige- 



Digitized by 



Google 



57 

ledes maae heller ingen imderstaae sig at sætte eUer 
bruge noget Slags Garn i Øster-Søe for Strøm-Gangen i 
Nye^Bæk, eller for Strøm-Gangen af Mae-Grov, eller paa 
de Steder, enten i Søen eller i Fiorden, som Fierdings- 
Mændene det forbyder, alt under forbem** Straf. 

5. 

Til Fiskeriet at paapasse skal alletider sendes og 
bruges Mands Personer, og ingenlunde Qvindes Personer, 
da sligt har hidindtil givet Anledning til mange forarge- 
lige Optøjer. Understaar nogen> sig at sende et Qvinde- 
Menneske, da ikke alleeneste skal hun hiemviises strax; 
men Hosbonden skal desuden betale 1 ¥ til Sognets Fat- 
tige. Dog, hvad Huusfolkene angaar, saa siden der iblant 
dem ere mange fattige Qvinder og Enker, som ey for- 
maaer at leye Mandfolk for sig, forbydes de ikke fra 
Fiskeriet at paapasse for sig selv, allerhelst da af dem 
ikke ventes nogen Anledning til Usømmelighed eller 
Forargelse. 

6. 

Hvilken af de Bud, som sendes, der begaaer nogen 
Overlast mod Bæk-Huusets Bygning, enten paa Tag, Vind- 
ver, Vægge eller andet saadant, han skal, efter Fierdings 
Mændenes Vurdering, betale Skaden, og lige saa meget 
til Sognets Fattige, hvilket samme Tieneste-Buds Hos- 
bonde, efter Fierdings-Mandens Angivelse og Forbud, skal 
indeholde af hans Løn og til Vedkommende udbetale, 
naar Lønnen er forfalden. 

7. 

Som der hidindtil er begaaet mange Slags Uordent- 
ligheder, undertiden ogsaa Forargelser, i Bæk-Huuset og 
ved Bækken af de Unge, som til Fiskeriet bruges: Saa, 
for at forebygge sligt herefter, skal hvilken af de Unge, 
som begaar noget Usømmeligt, enten med Klamerie at 



Digitized by 



Google 



58 

giøre, Banden og Sværgen at lade høre, Kort at spille^ 
Modvillighed eller andre Skarnsstykker at bruge, med 
vidre, straffes efter beviislig Angivelse saaledes: nemlig 
Drenge med Riis paa Rumpen udi Skole-Huuset, og Karle 
med 1 Råir. Mulet til Sognets Fattige. 

8. 

Bsekhuus Manden, i hvis Huus Fiske-Folkene har deres 
sædvanlige Opholdssted, skal ogsaa have Opsigt med de 
Unge, som til Fiskeriet bruges, at de ikke begaar noget 
usømmeligt i Huuset med Kort-Spillen, Drikken og andet 
sligt. Og naar sUgt skulde af nogen bégaaes imod hans 
Advarsel, skal det strax af ham tilkendegives for Præstea, 
at han kan see de skyldige afstraffede efter Fortieneste* 
— Seer Bækhuus Manden igiennem Fingre med nogen 
og dølger deres Udyder, eller og om han selv giør sig 
deelagtig i bem*« Skarnsstykker, skal han have sit Huus 
forbrudt. 

9. 

Denne originale Viide skal forvares paa Wadskiær- 
gaard, og derforuden skal skrives 3^* Gopier, hvor af den 
Eene skal leveres til Baroniet Russensteins respective For- 
valter, den 2*®° til Sogne-Præsten og den 3^'» til Sogne- 
fogden, som eengang om Aaret tydelig oplæser den paa 
Sogne-Stevne for alle Mænd til Efterretning og Advarsel. 

10. 

Forbemelte Poster og Viide, som sigter til meenige 
Sognemænds Nytte og christelig Orden at holde, have 
vi, Præstens Medhielpere, Sognefoged, Fierdings Mænd, 
og endeel andre Sognemænd, som selv kand skrive, 
ikke alleeneste med egne Hænder underskrevet paa egne 
og heele Sognets Vegne, men endogsaa der hos aller- 
ydmygst ombeedet især Velædle S' Mads Olufsen Dahl 
til Wadskiærgaard, som største Lods-Eyer i Tørring Sogn, 



Digitized by 



Google 



59 

og Velædle Hr. Forvalter Stausholm, paa Høyædle og 
Høy-Velbaarne Hr. Baron Juuls Vegne, som dernæst største 
Lods-Eyer, tilligemed os som samtykkende at underskrive 
med Recomajidation til vedkommende Herredts og Bir- 
kets Velædle og Velviise Dommere, at de dette Docu- 
mente, som formodentlig ikke støder an mod Deres Maye- 
stæts allemaadigste Lov og Forordninger, ville gunstigst 
approbere, confirmere, til Tinge læse og paaskrive. 
Actum Wadskiærgaard den 29*« Octobris 1765. 

[30 Underskrifter, deriblandt Sognefogden, de 4 Fjerdings- 
mænd og 4 Medhjælpere]. 
NB. Laurids Gransgaard beklager sig her for Sogne- 
Præsten og Medhielpere, at Sønder Sogns Beboere ned- 
kiør hans Mark til deres Fiskeri, og vil ikke følge med 
Sogne Veyen. 

Denne til god og christelig Orden at holde og til 
Nytte for det almindelige Bedste i Tørring sigtende Viide, 
kand jeg ikke andet end samtykke med ærbødigst Be- 
giæring til Velbenævnte Rettens Betiente om Approbation 
og Confirmation. 

Mads Olufsen Dahl. 

Naar det maatte behage vedkommende respective 
Dommere gunstigst at confirmere og approbere forestaa- 
ende Viide og Vedtægt, kand megen UgudeUghed og For- 
argelse samt stor Confusion og Selvraadighed, som hid- 
indtil er gaaet i Svang og brugt ved Fiskeriet, forebyg- 
ges, hvorfor jeg ligesaa indstændig som ydmygst beder, 
at den maa finde den forlangte gunstige Confirmation. 

Denne Paategning sker efter Begiæring af 

Marcus Borgen. 

Denne Viide, som ikke sigter til/andet end Sognets 
almindelige Nytte, bliver i alle Maader samtykt af 

Jens Stausholm.« 



Digitized by 



Google 



60 

Nævnte Tørring Vide har forøvrigt sit Udspring fra 
et ret omfattende historisk Grundlag, nemlig en Hggeste- 
rets Dom af 19. Maj 1698, ved hvilken Fiskeretten til- 
kendtes Sognets Beboere efter visse nærmere fastsatte 
Regler; ligesom det ogsaa havde en flereaarig Proces tU 
Følge. 

De nærmere Omstændigheder denne Sag vedrørende 
vare følgende: 

I Slutningen af det 17. Aarhundrede ejede den da- 
værende Byfoged i Lemvig, Knud Lang, to Bøndergaarde, 
kaldet Maegaarde, i den nordlige Del af Tørring Sogn og 
gjorde som Følge heraf gældende, at den ud imod Fjor- 
den Uggende Eng saavel som Gieldøer Sø (Gjeller Sø) 
og andet Fiskevand i Nærheden var hans private Ejen- 
dom og hørte til Gaardene. — Herimod protesterede 
Ryssensteens Herskab og Ejeren af Vadskjærgaard, der 
mente at have gammel Hævd paa i Fællig at grave Tørv 
og Sand i Engen og fiske i Søen og Bækkene. 

Sagen blev indanket for Højesteret, der besluttede, 
at der skulde nedsættes »en Granskningskommission« be- 
staaende af Landsdommerne i Nørre Jylland Christopher 
BarthoUn til Kaas og Christian Cassius til Tandrup, begge 
Justits- og Kancelliraader, til Undersøgelse af Sagen. 

Efter en Undersøgelse paa Aastedet, dels ved Vidner 
og dels ved gamle Dokumenter, dømte de: >At Tørring 
Mae og Gieldøer jo bør at være et frit FæUig for Nør- 
Tørring Mænd tilligemed Søen og Fiskeriet i Fjorden der- 
omkring, saavidt enhvers Jord o^ Grund støder derpaa. 
Og som begge Parters førte Vidner forklare, at Fiske- 
riet i Hvolbæk haver stedse og af Arildstid Ugget til det 
hele, herefter som tilforn u-præjudiceret, 

Lemvig, d. 23^« Maj 1696. 

C. Bartholin. C. Cassius.« 

Byfoged Knud Lang indankede Sagen for Højesteret, 
der under 19. Maj 1698 stadfæstede Kommissionens Dom. 

Herefter havde Beboerne af Nørre Tørring altsaa fri 
Adgang til Fiskeriet i Gjeller Sø, paa Fjorden og i Bæk- 
kene, der løb igennem Engen, og som dømtes at være 
>frit Fællig for Nør-Tørrings Mænd«. Men nu opstod der 
en Mulighed for Stridigheder paa et andet Punkt; thi 
Dommen aabnede kun Fiskeriet i Hvolbæk for hele Sog- 



Digitized by 



Google 



61 

net. Tiden gik, og man vænnede sig til, at ogsaa Søn- 
dersognets Bønder fiskede overalt ; dog indløb der nu og 
da Klage derover; og denne »Tilsnigelse blev saa grov 
og utilbørlig i salig Hr. Taarups Tid (Præst i Tørring), 
at han med samtlige Lodsejeres Minde og Villie lod det 
aflyse til Tinge og 3^« Søndage efter hinanden påa Tør- 
ring Prædikestol«. 

Den følgende Præst i Tørring, Hr. Marcus Borgen, 
lod affatte det ovenanførte Videbrev og fik det under- 
skrevet af samtlige Søndersognets Bønder, medens 21 af 
Nørresognets Mænd undlod at underskrive. 

Den 70 Aar gamle Højesteretsdom blev fremdraget 
af Glemslen, og Følgen blev en fleraarig Proces med 
Ejeren af Vadskjærgaard, Mads Olufsen Dahl, den samme 
som havde underskrevet Videt, og alle Nørresognets Bøn- 
der paa den ene Side, og Baron Juel til Ryssensten, der 
ejede 6 Gaarde i Søndersognet, ved sin Forvalter Andreas 
Bræmer paa Rammegaard, senere Byfoged i Lemvig, paa 
den anden. 

Af denne Proces fremgaar bl. a., at der ved Bæk- 
kenes Udløb i Fjorden fandtes paa hver Side et saakaldet 
»Frihedsskjæl«, indenfor hvilket ingen maatte fiske. Ved 
Hvolbæk laa det 380 Alen mod Vest og 787 Alen mod 
Øst og ved Nybæk og Udløbet fra Gjefler Sø 566 Alen 
mod Vest og 373 Alen mod Øst, samt at fra Gjeller Sø 
til Vadskjær Sø, »Uge over Engen og tvers over Vejen, 
som gaar fra Lemvig til Harboøre«, var 1360 Alen. 

Som det ses, vare de herværende topografiske For- 
hold fuldstændig forskellige fra Nutidens: Hvolbæk, Ny- 
bæk og Vadskjær Sø eksistere nu ikke mere, og Lande- 
vejen fra Lemvig til Harboøre løber omtrent en Fjerdingvej 
længere imod Syd. 

Efter en fleraarig Proces naaede man saa vidt, at 
Skodborg og Vandfuld Herreders Ret den 14. Juni 1770 
kjendte for Ret, >at Tørring Sønder Sogns Beboere 
fremdeles bør nyde Ret og Fællig med Nør-Sogns Beboere 
udi Heltfiskeriet i Nyebek og Maegrob ligesom i Hvolbek, 
men Fiskeriet i Søen og Fjorden deromkring efter den 
forkyndte Høiesteretsdom, saavidt deres Jord og Grund 
støder derpaa, at være et frit Fællig for Nørre-Tørrings 
Mænd, dog paa den Maade at de, i den Tid Helte-Fiske- 
riet drives, retter og forholder sig efter de vedtagne og 
fastsatte Frihedsskjælstæder for Strømgangen af Hvolbek 



Digitized by 



Google^ 



og Nyebek samt udi Gieldøer Sø for Strømgaogene af 
Nyebek og Maaegrob og ikke samme Steder sætter nogen 
Slags Garn eller Togger under strax at bøde 4 Rdl. til 
Sognets Fattige, som af Fierdingsmændene udpantes fra 
Gierningsmændene, og anden Gang at have sin Lod i 
Heltefiskeriet forbrudt for sin Livstid; og maa Friheds- 
skjællet ikke udvides eller forandres til videre Indskræn- 
kelse for de fattige Fiskere i Nørre^ognet, som søger 
deres meste Næring ved Fiskeriet. Saaledes bør den 
4<'» Post udi det oprettede Viidebrev at ansees; for det 
øvrige bør den ved Magt at blive og samtlige Tørring 
Sogns Beboere sig derefter rette og forholde, forsaavidt 
samme betræflfer Helte-Fiskeriet i Hvolbek, Nyebek og 
Maaegrob. Processens Omkostninger paa begge Sider 
ophæves. 

Lemvig, d. 14^« Juni 1770. 

Jørgen Sørensen.« 
(Herredsfoged.) 

IV. 

Aaret efter at Tørring Sogn havde faaet sit Videbrev, 
blev et lignende vedtaget ogsaa for Hygom Sogn. De to 
Vider stemme i Hovedsagen overens, men der er dog saa 
mange Afvigelser i Enkielthedeme, at det formentlig vil 
være berettiget ogsaa at anføre det sidste. 

»Viide og Vedtægt 

for Hygom Sogn i Wandfuld Herred angaaende Sognets 

fælles Fiskerie i Hygom Bæk, Fiorden og Noeret 

med Videre. 

Samtlige Hygom Sogns contribuerende Beboere, saa- 
velsom Sogne-Præsten, haver et fælles Fiskerie med hin- 
anden udi benævnte Fiske-Vande; men da samme Fiskeri 
hidindtil har været mange Slags Uordentligheder af andre 
Sogner underkastet, meenige Mand her i Sognet til Skade, 
saa for at forebygge slige Uordentligheder herefter og i 
det Sted at faae indført og vedligeholdt god Skik og 
Orden for Fremtiden have vi underskrevne samtlige Sogne- 



Digitized by 



Google 



63 

mænd tilligemed Vores kiære Sogne-Præst efter bedste 
Overlæg og til fælles Nytte giort og sammensat følgende 
Vedtægt og Viidé: 

1. 
Hygum Sogn Beboere, der staar for Hartkorn, og hvilke 
følgelig allene ere berettigede udi fom*« fælleds Fiskerie, 
skal være indeelte udi 4'« Parter eller Fierdinger, af 
hvilke en Part eller Fierding efter hverandre, alt efter 
vedtagen Orden, for sig selv alleene bruger Fiskeriet udi 
en Døgn eller fra Solens Opgang den eene Dag og til 
Solens Opgang den anden Dag, undtagen om Søndagen. 

2. 
Endskiønt Huusfolkene, som ei have Hartkorn, og 
andre Sognets Fattige, ikke have nogen Rettighed til dette 
fælleds Fiskerie i benævnte Vande, saa dog for at viise 
christelig Kiærlighed og Medlidenhed skiænkes dem al- 
leene ^ uden nogen Fællesskab med de contribuerende, 
Fiskerie om Søndag For- og Efter-Aar, eller saa længe 
Fiskeriet varer, fra Solens Opgang Søndags Morgen og 
til samme Tid Mandags Morgen at regne, og det saaledes, 
at lige saa mange Huusfolk og Familier, der ere i Sog- 
net, udi lige saa mange Lodder skal den fangende Fisk 
deles, og hver FamiBe eller Huusholdning skal have sin 
Lod. Hvad Degnen angaaer, da nyder han, foruden sin 
Lod iblandt Huusfolkene, ogsaa den sædvanlige, een Snees 
Helt af hver Fierding, samt være frie for ald Arbejde til 
Bækken, dog ved en Mands Person lade sin Lod affordre. 

3. 
Udi hver af de 4:^ Fierdinger, som Sognets contri- 
buerende Beboere eller Gaard-Ms&ndene, hvorunder ogsaa 
Sogne- Præsten er indbegreben, [ — ] skal stedse være een 
duelig og forstandig Fierdings-Mand, hvilke da udgiøre 
fiire i Tallet. Samme Fierdings-Mænd skal være, ansees 



Digitized by 



Google 



64 

og agtes for Fiskeriets rette Hovedmænd, som skal have 
fuldkommen Magt og Myndighed til at anordne og for- 
anstalte alt det, som de til Fiskeriets Drift, Fremgang og 
Paapasning tienligt og nyttigt eragter, da de andre Lods-- 
Brødre skal være pligtige, benævnte Fierdings-Mænd at 
være lydige i alt det, som de, Fiskeriet angaaende, an- 
ordner. Ligeledes skal Huus-Folkene ogsaa have deres 
Fierdings-Mand iblandt dem selv, hvilken dog skal i alle 
Ting, som hører til Fiskeriets Drift, staae under Sognets 
4" Fierdings-Mænd. 

4. 

Hvo, som findes ulydig og modvillig imod Fierdings- 
Mændene, naar de noget til fælles Nytte anordner, og 
enten ikke efter forhen given Advarsel møder eller møde 
lader med en forsvarlig Mands Person til det behøvende 
Arbéide at giøre eller viser sig modviUig og ulydig under 
Arbejdet eller gaaer ud af Arbeidet før Tiden, skal, om 
det er en Hosbonde selv, have sin Lod forbrudt for det 
Aar, i hvilket han saaledes forseer sig, men, om det er 
en Tieneste-Karl eUer nogen af Lods-Brødrenes Børn, 
skal han bøde 24^« Skilling Danske til Sognets Fattige. 
Sogne-Præsten skal aldeles være fritagen for al Arbejde 
og Paapasning til Bækken og lade sin Lod, hver Morgen 
den falder, afhente ved en Mands-Person uden at skee 
nogen Afgang derpaa. 

5. 
Understaaer nogen sig at sætte eller bruge noget 
Slags Garn, i hvad Navn det endog kand have, for Strøm- 
Gangene, eller noget Sted, hvor Friheden for Bækken af 
Alders Tiid været haver og af Fierdings-Mændene skal 
betegnes med et tydeligt Kiende-Tegn af Pæle eller Steene, 
skal have sin Lod og Rettighed i Fiskeriet forbrudt sin 
Livs Tiid, saa fremt han er en Lods Broder; men har 



Digitized by 



Google 



66 

den isgen Lod i Bækken, eller er saadan en, som forhen 
har forhrudt sin Lod, skal den for sligt skammeligt 
Tyverie bøde efter sin Formue fra 1 til 4 Rd. til 
Sognets Fattige, alt efter Fierdings-Mændenes Tykke og 
Sigende. 

6. 

For at forekomme Forargelse maa ingen til Fiskeriet 
at paapasse sende Piger eller Qvind-Folk, men alleeneste 
Mands Personer, under 1 Marks Straf til de Fattige, dog 
er hermed ikke ment de fattige, ugifte Huus-Qvinder, 
eller Enker, som altid maae passe Fiskeriet for deres 
egne Personer, da de ei formaaer at leie Mands-Folk for 
sig. For de Fattige og Skrøbelige skal samtlige Huus- 
Folkene være pligtige at paapasse ved Bækken og skifte- 
viis enhver af de Fattige sin tilfaldende Lod at levere 
hver Mandags Morgen, hvilket Fierdings-Manden skal have 
nøie Indseende med, at den Fattige og Nødlidende skeer 
den Ret, som den tilkommer uden Afkortning. 

7. 
Bander eller sværger, skiælder eller trættes nogen 
under Arbejdet ved Bækken, eller udi Bæk-Huuset, bøder 
24^e Skilling; begynder eller bruger nogen Slagsmaal paa 
enten af Stederne, bødes 4'« y; hvo, som fører Kort eller 
Tæminger med sig til Bæk-Huuset, og søger at forføre 
andre til at spille dermed, bøder ligeledes 4'« y, men 
hvo, som virkelig spiller dermed, betaler hver for sig 1 
Rd., alt til Sognets Fattige. 

8. 

Bæk-Huusets Beboer skal have nøie Indseende med 

de unge og andre, som passer paa Fiskeriet, og ikke 

fortie nogen Forbrydelse, som i Huuset maatte begaaes 

af dem, langt mindre forføre eller tilskynde dem til Drik 

5 



Digitized by 



Google 



66 

eller nogen Slags Spil, alt under den selv samme Straf, 
som den begangne Forbrydelse fører med sig. 

9. 
Alle de Bøder, som i denne Viide ere ommeldte, 
skal Fierdings-Mændene ikke alleene have Magt til at ud- 
pante fra de skyldige, om samme ei i Mindelighed strax 
vil reede for sig, men de skal endog dertil uden nogen 
Persons Anseelse være forpligtede. Bøderne til Sogne- 
Præsten at levere, at han dem, ved sine Medhielpere, til 
de mest Trængende kan uddeele. 

10. 

Denne originale Viide og Vedtægt skal glemmes og 
forvares hos Sogne-Præsten i Hygom, efterat deraf er 
tagne 4'^ vidimerede Copier, hvoraf een skal overleveres 
til Baroniet Rysensteins respective Forvalter, den 2^«" 
til Wadskiærgaards respektive Eier, den 3**» gives Fier- 
dings-Mændene til deres behøvende Efterretning, og den 
4^« beholder Sognefogden, som tydelig og lydelig skal 
oplæse den een eller tvende Gange om Aaret paa Sogne- 
Stevne til alle "Mands Efterretning, paa det ingen skal 
undskylde sig med Uvidenhed. 

Eftersom nu vores eeneste Øjemærke med foranførte 
Poster sigter til endeel at afskaffe den skadelige D-orden, 
som hidindtil er gaaet i Svang, og derimod at indføre 
god Orden og Skik ved Fiskeriet, meenige Sogne-Folk 
til Nytte; endeel til at forebygge herefter megen Ugude- 
lighed og Guds-Fortørnelse: Saa haaber og beder vi 
allerydmygst Velædle Hr. Forvalter Stausholm paa Høj- 
ædle og Høj-Velbaame Hr. Baron Juel, Frie-Herre af 
Rusenstein, som største Lods-Ejere, hans Vegne, og 
Velædle S' Mads Dahl til Wadskiærgaard, som dernæst 
ogsaa Lods-Ejer her i Sognet, med os, som samtyk- 
kende, at underskrive, ligesom vi og især ville have 



Digitized by 



Google 



67 

Herreds- og Birkets velvise Dommer ombedet, at be- 
meldte denne vores Viide og Vedtægt, som vi aller- 
underdanigst tænker, ikke at være stridende imod vor 
allemaadigste Konges Lov, at ville gunstigst samtykke, 
stadfæste og til Herreds- og Birke-Ting tillade at læses 
og paaskrives. 

Hygom Præstegaard den 25^« Febr. 1766. 
[34 Underskrifter]. 

Denne Viide og Vedtægt bliver herved samtyckt paa 
min Herre Hr. Baron Juel til Frieherskabet Rusenstein 
hans Vegne af 

Rammegaard d, 6de Junij 1766. J. Stausholm, 

Denne Viide og Vedtægt bliver herved samtyckt af mig. 
Waskiærgaard d. 7<ie Junij 1766. M. O. S. Dahl. 



Videbrevet findes indført i Skodborg og Vandfuld 
Herreders Justitsprotokol under .7*« August 1766, paa hvil- 
ken Dag det blev fremlagt af Sognepræsten i Hygom, Hr. 
Hans Rømer, til Læsning og Protokollation. 



5* 

Digitized byCjOOQlC 



Biskop Seren Lintrups visitatsbog. 

Med indledning og anmærkninger 

ved 
cand. mag. S. Nygård. 



Tanken om at udgive biskop Søren Lintrups visitatsbog, 
der allerede i manuscript undertiden er bleven benyttet af 
historikeres er oprindelig udgået fra hr. stud. mag. J. Aa- 
kjær, der i den Anledning henvendte sig iil Selskabet for jydsk 
historie og topografi og tog en afskrift af manuskriptet på det 
Store kongelige bibliothek. Da det imidlertid viste sig, at det 
var umuligt i København at skaffe tilstrækkelige oplysninger 
om de personer og forhold, der omtales i visitatsbogen, fordi 
saadanne alene kunde findes i jydske kirkebøger og andre lo- 
kale arkivalier, og da bestyrelsen for ovennævnte selskab ikke 
anså det for forsvarligt at udgive visitatsbogen uden nogen- 
lunde fyldige anmærkninger, henvendte den sig til ovennævnte 
med anmodning om at påtage sig denne del af arbejdet. Dette 
gik jeg ind på, dog med det forbehold, at jeg navnlig vilde 
samle oplysninger om de personer, der nævnes i visitatsbogen, 
uden i almindelighed at tage hensyn til, hvad der iøvrigt kunde 
være grund til at dvæle ved, da arbejdet ellers gærne kunde 
blive endeløst, da det vilde være ret vanskeligt at sætte græn- 
sen for, hvad der skulde gøres til genstand for omtale og 
hvad ikke. 



1 Se således E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720-30 s. 653. 

/Google 



Digitized by* 



69 

Med hensyn til anmærkningerne skal jeg bemærke, at jeg 
for præsternes vedkommende i reglen kun har anfirt deres 
navne og embedstid efter Wibergs præstehistorie og forøvrigt 
henvist til denne. Kun hvor der tilfældig er fondet noget, 
der kunde supplere eller rette denne, er dette også medtaget. 
— Hvad degnene og skoleholderne angår har jeg derimod 
ment, at der var grund til at medtage alt, hvad der fandtes 
om dem af interesse, da der her intet trykt værk fandtes, 
hvortil der kunde henvises. Hvor ingen kilde til oplysningerne 
er anført, er disse hentede fra det pågældende sogns kirkebog 
eller det pågældende herreds gejstlige skifteprotokol; i enkelte 
tilfælde kendes degnens navn kun af nogle i Viborgs bispe- 
arkiv opbevarede indberetninger af 1724 om degnekaldenes 
indtægter i en del af stiftets herreder. — De personer, der 
forøvrigt har været grund til at meddele noget om, kendes 
for en stor del fra trykte kilder, hvortil der så er henvist. 
Det er en selvfølge, at Viborg landstings skøde- og pantebøger 
idelig har måttet rådspørges, hvor det gjaldt om at bestemme, 
hvem der i det givne øjeblik ejede de omtalte kirker. Når 
kirken lå til en hovedgård, er dette bemærket, og i parenthes 
er tilføjet navnet på gårdens daværende ejer, da dette forme- 
nes at have sin interesse. — Hvor en dødsdag i anmærkningerne 
er anført med et circa foran, er denne beregnet efter den ved 
skiftet anførte »rette tredivte dag«. 

At den trykte litteratur kunde have suppleret oplysnin- 
gerne på flere steder, er utvivlsomt, og navnlig måtte uni- 
versitetsmatriklen have kunnet give meddelelser om flere af 
d^^ene, der jo i reglen var studerede folk. Da en syste- 
matisk undersøgelse heraf imidlertid sikkert vilde have med- 
taget en tid, der stod i et skærende misforhold til det ind- 
vundne resultat, har jeg fundet det rimeligt at tage let herpå 
og kun medtage, hvad der lå lige for. Til de trykte kilder, 
der er blevne benyttede, er der i reglen kun blevet henvist, 
da de er så let tilgængelige, at det måtte anses for overflødigt 
at gentage dem. — De almindeligst benyttede værker er an- 
førte med følgende forkortelser: 



Digitized by 



Google 



70 

A. A. o: Danmarks Adels Aarbog. 

B. L. o: Dansk biografisk Lexikon. 
Wib. o: Wibergs Praestehistorie. 

Hvad den originale visitatsbog angår er den en velbevaret 
lille oktav, skrevet med Lintrups faste, tiltalende hånd; den 
findes ikke, som man kunde vente, i Viborgs bispearkiv, men 
i det Store kongelige bibliothek (N. kgl. sml. i 8^0 Nr. 280b). 
I denne findes optegnet de iagttagelser, biskop Lintrup^ (f. c. 
1669, t 1^3 1731, biskop over Viborg silft 1720—25) gjorde 
på sine visitatsrejser i Viborg stift i årene 1721 — 24, i hvil- 
ken tid han gennemrejste de 12 af stiftets herreder og gjorde 
mange, ikke altid lige glædelige, erfaringer. Hans opmærk- 
somked var, som det af selve bogen vil ses, navnlig henvendt 
paa skolevæsenets forfatning, kirkernes tilstand og kirkebøger- 
nes førelse. 

Det er bekendt nok, at det danske skolevæsen på denne 
tid var i højeste grad mangelfuldt, hvorom også visitatsbogen 
indeholder mange vidnesbyrd, der giver gode bidrag til den 
rette bedømmelse af forholdene. At det ikke lykkedes bi- 
skoppen at hidføre nogen væsentlig forandring på dette om- 
råde, er vist nok, men lige så sikkert er det, at skylden ikke 
var hans, for han tog kraftig fat og havde overalt et vågent 
øje. Det var tiderne, der gjorde ham magtesløs i denne hen- 
seende; landbostanden — herreraand såvelsom bonde — sad 
trykket i det; den nylig afsluttede krig havde nødvendiggjort 
høje skatter, og pungen var derfor tom. Hertil kom, at 
man endnu i almindelighed ikke havde nogen klar opfattelse 
af et godt skolevæsens store betydning og først langt senere 
fik det. 2 



^ Om biskop Søren Lirtrup findes oplysninger mange steder. Se 
f. eks. Pontoppidans Annaler 4. 187—90, Molbechs Histor. Aar- 
bøger 3. 107-8, Biografisk Lexikon 10. 836—9 og de smst 
nævnte kilder. 

2 Om skolevæsenets tilstand kan henvises til L. Koch: Den danske 
Landsbyskoles Historie til 1848, og til Jørgensen: Landsogne- 
nes Forvaltning s. 53—104. 



Digitized by 



Google 



71 

Hyad idrkebygningerne angår kan det heller ikke nægtes, 
at Lintrup tog sig af dem med megen iver, hvad der efter 
visitatsbogens oplysninger om deres tilstand at dømme også 
synes at have været god grund til. Der er heller ikke tvivl 
om, at mange af dem havde været genstand for en meget 
skødesløs behandling på denne tid, da mange kirker allerede 
forlængst var blevne privat ejendom. Landboforholdene var 
jo, som ovenfor bemærket, på denne tid ikke synderlig ly- 
stelige, og når tilsynet med kirkerne ikke var skrapt, var det 
meget fristende for ejerne at gøre sig kirketienden så ind- 
bringende som mulig ved at lade kirken skøtte sig selv, eller 
at skaffe sig en lille ekstraindtægt ved at pille blytaget af og 
erstatte. det med tegl. At biskoppen virkelig har hidført for- 
bedringer ved flere kirkers tilstand, fremgår af visitatsbogen. 

At Lintrup havde sans for kirkebøgernes rette og ombyg- 
gelige førelse, bærer hans optegnelser mange vidnesbyrd om. 
Man skulde tro, at han på dette område virkelig kunde have 
udrettet noget, da han her var fri for at tage hensyn til højre 
og til venstre, men resultatet blev meget magert. De fleste 
af den tids præster var ganske uden forståelse af, hvad kirke- 
bøgerne betød for samtid og eftertid, og de førte dem derfor 
ofte som det bedst kunde træffe sig, undertiden slet ikke, når 
ikke provsterne eller navnlig biskopperne — som f. eks. i 
Ålborg stift — tog sig energisk af den sag. I Viborg stift 
synes de tidligere biskopper ikke at have lagt synderlig vægt 
på denne side af præsternes virksomhed, når undtages biskop 
Deichmann, der i det år, da han besteg Viborgs bispestol, 20 
år før Lintrup, som en stormvind fér hen over en del af sit 
stift og fejede megen gammel slendrian bort. Navnlig i Sal- 
linglands fire herreder spores hans iver for kirkebøgernes rette 
førelse i en påfaldende grad, idet over halvdelen af de c. 40 
herværende sognes til dato bevarede kirkebøger begynder 1701, 
og næsten alle er ganske ens indrettede efter en fornuftig 
plan, flere med påtegning om at være indrettede efter biskop 
Deichmanns udtrykkelige befaling. Hans bestræbelser i denne 
retning kronedes altså med held, endog i den grad, at kirke- 



Digitized by 



Google 



72 

bøgerne de fleste steder er førte efter hans recept, lige til de 
skematiserede kirkebøger indførtes. Dette gælder uheldigvis 
ikke Lintrups bestræbelser i samme retning. Det er ligefrem 
påfaldende at se, hvor magtesløs han var på dette punkt. 
Overalt lod han sig kirkebøgerne forevise og stadig uddelte 
han sine »reprimander« og indførte den samme bemærkning 
om, hvordan de for fremtiden skulde føres. Lige meget hjalp 
det. I de ni af ti tilfælde tog præsten ikke den mindste no- 
tits af biskoppens befaling men fér fort i den gamle slendrian , 
indførte fremdeles alle arter af ministerialia hulter til bulter 
mellem hinanden, når de havde plejet at gøre det før bispe- 
visitatsen, og gjorde det ofte så jasket, at kirkebogen blev en 
meget mangelfuld og upålidelig kilde. Til stort held for 
stiftets præster blev Lintrup så snart kaldet bort fra Viborgs 
bispestol, at han ikke fik lejlighed til at komme igen og se, 
hvordan hans pålæg var blevet fulgt. 

Hvad udgivelsesmåden angår meddeles visitatsbogen bog- 
stavret, undtagen hvad brugen af store bogstaver angår; da 
Lintrups anvendelse af disse synes ganske regelløs, er der i 
den henseende fulgt samme princip i teksten som i anmærk* 
ningerne. Det første stykke, nogle optegnelser fra en rejse i 
Århus stift, er medtaget, skønt det i sig selv er visitatsbogen 
uvedkommende, da det indeholder flere ting af interesse. Der- 
imod er her udeladt et par dosmersedler, der nu syntes at 
være uden interesse og tildels uforståelige; og den angivelse 
af, i hvilken orden visitatseme skulde foretages, som findes 
indført ved begyndelsen af de fleste visitatsrejser, er erstattet 
med en kort overskrift i klammer. Bogen slutter med en 
»specification på de udi tavlen indsamlede penge til de fat- 
tige« 1726—29, dels »i hans kgl. maj's. hof på Frederiks- 
berg«, dels »i hans kgl. højheds hof i København«; denne 
er forbigået som visitatsbogen ganske uvedkommende. — Bi- 
skoppen bruger temmelig mange forkortelser, som f. eks. pg. 
for præstegård, spræsten for sognepræsten, n. test. for nyt te- 
stamente, etatsr. for etatsråd o. lign.; disse er i reglen opløste, 
hvorimod forkortede datobetegnelser og enkelte andre almin^ 



Digitized by 



Google 



73 

delige forkortelser er bibeholdte. Det kan også bemærkes, at 
her ingen notits er taget af de hyppige, tilsyneladende ganske 
planløse understregninger, der findes i visitatsbogen, hvilket 
også tildels gælder de nummertal, biskoppen ofte tilføjer, 
hvor en opremsen finder sted. 

Sluttelig skal jeg bemærke, at jeg fra forskællig side har 
fået en velkommen håndsrækning; hvor dette har været til- 
fældet, er det anført i anmærkningerne. Det Store kgl. bibl. 
har velvilligt givet mig lejlighed til ved korrekturlæsningen at 
benytte den originale visitatsbog i provinsarkivet i Viborg. 



Digitized by 



Google 



[Nogle optegnelser fra en rejse i Århus stift] 

m 

1721 d. 11. junii blev holdt commission i Randers i 
grev Friises ^ logimente i sagen angaaende tienden imel- 
lem hr. etatsraad Arnstorflf ^ og cancellieraad Bentzon, hvor 
da var overværende grev Friis, etatsraad Poulson, tolderen 
og jeg, og blev, effter at etatsraad Arnstorff havde begiært 
opsættelse i sagen, formedelst at tingsvidnene ey endnu 
vare førdte, og cancellieraad Bentzons indlæg samt prof. 
Londemans* var oplæst, sagen opsatt til d. 23. julii for- 
middag med restriction, at sagen ey tiere skulde opsæt- 
tes. Hvor da besøgte mig mr. Buckholtz* fra Fussingøe, 
effter at hånd forgiæves havde søgt mig i Bierregrav præ- 
stegaard, hvor jeg om natten havde logeret. 

Samme afften kom jeg til Ryumgaard til mr. Pet 



Greve Christian Friis til Friisenborg (AÅ 3. 146). 
De her nævnte personer er henholdsvis Frederik v. Arenstorff til 
Overgård (AÅ 3. 19), Severin Benzon til Havnø og Visborg- 
gård (Jyd. saml. 2. I. 460) og Mattias Poulson til Bidstrup. 
Edvard Hansen Londemann, præst for Skelund og Visborg 
(Wib. 3. 69). 

En Povl Buckholtz var 1724 hovmester paa Fussinge, hvor Chri- 
stian Ludvig V. Plessen, stamhusets daværende besidder, på denne 
tid holdt hus. 



Digitized by 



Google 



75 

Fogh^, som er een meget smuk og plaisirlig gaard med 
ny anlagt have, hvorfra jeg med ny forspand morgenen 
derefiter d. 12. junii kom først til Sør. Jørgensøn*, som 
mødte mig over et fiærding vey fra sin gaard, hvor vi 
spiiste til middag og mod afftenen reyste til Åalsøe, hvor 
stifftamtmanden ' var, som inviterede os til om morgenen 
op til sig paa Kattholm, hvor vi med 4 præster spiiste 
til middag ogafften, saavelsom dagen dereifter d. 13. junii 
til middag, hvor stifftamtmanden tog til sig og underskrev 
1) suppliqven fra hospitalets directeurer til H. K. M. om 
frihed at sælge hospitalets og kirkens godtz. 2) Præster- 
nes og magistratens memorial om danske skolemestere i 
Viborg og deres artikler at faae confirmeret. 3) Repar- 
tition over pengene til Friderickhalds kirke og skole af 
kirkerne etc. Hvoreffter stifftamtmanden og frue geheime- 
raadinden regalerede os hver især og alle vores folk. 
Min kone med sit portrait paa armen [!], min datter Bir- 
gitte med et forgyldt syed tørklæde, m. Lisbeth med et 
kaars paa huset [!], mig selv med een forgyldt sølvkande a 
54 lod. Samme dag besaae vi gaarden med sine skiønne 
værelser, særdeeles dend store og kostbar meublerte sal, 
samt haven, staldene og laden, med de mange alleer om 
gaarden og haven. 



Peder Fogh ejede fra 1713 Ryomgård, dels ved arv, dels ved 
køb. Han døde her '/^ 1753 (B. L. 5. 280), 
Søren Jørgensen, birkedommer ved Høgholms birk 1715 til sin 
død */5 1732 og 1721 desnden fuldmægtig hos nedennævnte Palle 
Krag til Katholm. 1721 "/s fik han af kongen skøde paa noget 
gods i Albøge. Han var gift med Kirstine Marie Gjørup. 
Palle Krag til Katholm, stiftamtmand over Viborg stift 1713—23; 
hans nedennævnte frue var Hille Trolle, enke efter Iver Juul 
Høeg, friherre til Høgholm, med hvem han fik meget gods, bl. a. 
Mejlgård (solgt 1695), Hedegård (solgt 1695), Østergård i Mols 
Nørreherred (solgt 1695) og »/^ Pallesberg (solgt 1692). Kat- 
holm, som han havde kjøbt 1691, ejede han til sin død ^^/^ 
1723 (B. L. 9. 442). 



Digitized by 



Google 



76 

D. 14. junii^ som var dnica. trinitatis, var herska- 
bet af Kattholm samt majoren af HisseP og hans frue 
etc. til bords iÅalsøe efiter prædikken, som Hans Buch^ 
holdte med god applauso, hvor vi toge afskeed, og m. 
Jac. Buches svoger' og daatter af Hammelev mødte. 
D. 15. maandagen reyste vi efter middags maaltid fra 
Åalsøe først til Veylbye* dernæst til Lyngbye* præste- 
gaard, een meget braf og velbygt præstegaard med vel 
anlagt have, og derfra til Sør. Jørrensøns, hvor vi atter spii- 
ste og toge saa een halv Qerding vey derfra afskeed med 
sviten og reyste til Ryomgaard samme afften, hvor vi laae 
om natten, og reyste om morgenen til Randers og der- 
fra til Bierregrav om aflftenen, hvor vi og laae om natten 
og blev befordret fra om morgenen til Ørum og fik for- 
spand af Søren Jørgensøn og P. Fogh til Randers, men af 
præsterne frem og tilbage fra Randers til Viborg, und- 
tagen at hr. Peder ^ i Østerwelling NB. nægtede os det. 



Henrik Hoff, der fik Hessel ved ^^U 1714 at ægte Malte Sehe- 
steds enke Anne Kirstine Lange, der dede på H. 1750 og blev 
begravet ^^/g. Han døde ^^j^ 1749 kort efter at have skødet H. 
til sin ældste søn, Malte Sehested Hoff. 

I Ålsø var mag. Jakob Johnsen Buch præst (Wib. 1. 37); han 
var bispens studenterkammerat, idet de begge var dimitterede fra 
Kolding skole 1686. Hans sen Hans Bach blev ^^j^i 1724 gift 
med bispens datter, den ovennævnte Birgitte, og døde som dom- 
provst i Koskilde ^Ui 1751 (B. L. 3. 216). Smig.: Jydske Saml. 
2. I. 426. 

Svoger o: svigersøn, Ole Eriksen Oarlebye, præst for Hammelev 
og Enslev 1713—43, gift "/s 1716 med mag. Jakob Buchs dat- 
ter, Helle Pallene (Wib. 1. 527). 

Hvor Knud Henriksen Werchmeister var præst (Wib. 3. 499). 
Hvor Frederik Thomsen Lyngbye var præst (Wib. 2. 346). Han 
kunde vist let .få en velbygt præstegård, da han først var gift 
med en godsejerdatter fra Fævejle og efter hendes død tilgiftede 
sig Vedø. 
Peder Sørensen Winding. 



Digitized by 



Google 



77 



[Visitatser i Middelsom herred 1721.] 

D, 6. julii visiterede jeg allerførst i Winck el kirke ^ 
og fandt ungdommen maadelig infonneret. Degnen^ var 
ikke tilstede, som bør NB. erindres. Paa alteret var hverken 
alterdug eller alterklæde. Paa taget og muuren fattedes 
adskilligt, saavelsom paa kirkedigen, som var gandske 
forfalden. NB. behøvede een nye skriffte-stool. Taarnet 
behøvede reparation, og over alt var taget aaben. I 
Rinds kirke behøves messe-hagel og klokke. 

D. 7. i Vindum, hvor jeg fandt kirken^ og dends 
ornamenter vel ved lige holdte og ungdommen vel grun- 
det i deres christendom, og derpaa reyste til Palstrup 
med monsr. Fridenreich* og blev derovre om natten, som 
og lovede at tilholde sine bønder at comparere i cate- 
chisationen etc. 

D. 8. i Bering kirke*, hvor præsten hr. Søren ^ 
giorde een opbyggelig prædikken, og ungdommen svarede 



Vinkel og Kind kirker lå til Vindumovergaard (Janus Frieden- 
reich). 

Vistnok den Lars Ellerup, degfn for Vinkel og Kind, der døde 
^- M/g 1731. Gift med Ane Jensdatter Demstrup. 
Denne lå til Vindumovergård (Janus Friedenreich). 
Janus Friedenreich havde — vistnok 1706 — arvet Falstrup efter 
sin fader, Daniel F., apotheker i Viborg (Ingerslev: Danmarks 
Læger og Lægevæsen 2. 125), og ejede desuden Vindumovergård, 
Kærsholm og Skavngård, alle til sin ded ®/^ 1755. Han var gift 
med Anne Margrete Kristensdatter Linde, der døde "/„ 1759. 
Bjerring og Mammen kirker havde Chr. V "/jo 1688 perpetueret 
til disse sognes præstekald (Kørdam: Danske Kirkelove 3. 217). 
Søren Kristensen Tvede var præst for Bjerring og Mammen 
1714-45 (Wib. 1. 165). 



Digitized by 



Google 



78 

meget vel i deres catechismo, men præsten klagede over 
nogle forargelige synder i meenigheden. NB. Degnen^ er heel 
slet, men sognepræsten informerer ungdommen meget 
vel NB. Om hr. Christen i WinckeP at erindre om hr. 
Christen Lundsgaards ' restance til enkerne i Hiermin etc. 

D. 9. i Hiermin* etc, hvor jeg fandt ungdommen 
meget slet grundet, og meenigheden beklagede, at der ey 
var bleven catechizeret i lang tid, og at sognepræsten ey 
havde urgeret derpaa etc, degnen*, at præsten alletider 
havde holdt først prædikken og aldrig sidst i Hiermin etc, 
og at bønderne ikke havde ladet deres børn gaae i skole 
hos ham. Ellers fattedes der alterdug og alterklæde, kirke- 
port, vinduer i kirken, kalken om kirken, tagsteene paa 
taarnet etc 

D. 10. iLangaae, hvor ungdommen var meget slet 
grundet i deres catechismi og børnelærdom. Kirken ^ 
som var under reparation, meget brøstfældig, saavelsom 
annexerne etc. Hospitalet ^ var meget brøstfældig paa lofFt, 



Jens Nielsen Mand var allerede 1690 degn her og blev begravet 
•/lo 1728, 67 år gi. Han var gift med Maren Kristensdatter, 
begravet ^U 1732, 79 år gi. 

Kristen Jensen Thorup var præst for Vinkel og Rind 1682—1734 
(Wib. 3. 590). 

Kristen Nielsen Lundsgård var præst for Hjermind, Le og Hjort- 
hede 1700-21 (Wib. 1. 629). Han døde % 1721, hvilket biskop- 
pen altså, mærkelig nok, endnu ikke har været vidende om. 
Hjermind kirketiende var af Chr. IV "/e 1632 blevet perpetueret 
til Bjerring præstekald (Rørdam: Danske Kirkelove 3. 217). 
Niels Jørgensen, død «• "^/j 1729. Hans anden hustru, Ane Kri- 
stensdatter, blev trolovet med den følgende degn, Bjørn Pedersen 
Hærup, der dog døde */$ 1730, før brylluppet. 
Langå kirke lå vistnok til Ulstrup. I hvert fald tilhørte den 
1730 Ulstrups ejer, grev Kristen Skeel Jørgensen. 
Oprettet af Kristen Skeel Jørgensen til Sostrup (Benzon) og hu- 
stru, Birgitte Rosenkrans ved fundats af ^*U 1655 (Hofmans Fun- 
dationer 3. 438). 



Digitized by 



Google 



79 

vinduer etc. NB. De fatt^e beklagede sig, at de ingen havde, 
som kunde læse for dem. NB. 10 dir. efter fundatzen 
var lovet degnen \ nu ham betagen. NB. Om loftet til tørv 
i dend eene ende. NB. 4 lemmer og stuekonen. NB. 
Fundatzen. Spiisningen var dog meget bedre nu, end 
da min si. formand det sidst besøgte. NB. om regn- 
skaber etc. NB. Provsten har ved sine visitatzer det ey 
erindret eller tilkiendegivet. 

D. 11. i Vestervelling, hvor jeg fandt kirken* 
temmelig vel ved lige holdet og ornamenterne meget 
smukke, men ungdommen derimod extraordinair slet 
grundet i christendommen. NB. Ladefogden paa Karmark 
havde ogsaa samme dag, jeg havde berammet visitatzen, 
beordret dend største deel af meenigheden til hoverie, 
hvorfore dend mindste deel af ungdommen var tilstede, 
hvorom vil strax tilskrives Skeel og hans fuldmægtig Hans 
Adolph Høg^. Medhielpeme ville ogsaa beskikkes. 

D. 12. besaae jeg Heil s trup kirke ^ som varmeget 
slet paa tag og muur og vinduer, omendskiønt ornamen- 
terne vare nogenleedes ved magt holdne. Greensteen 
kirke* skal endnu være meget slettere etc. 

D. 13. visiterede jeg i Østerwelling kirke* og fandt 



1724 var Povl Adamsen degn for Langå, Torup og Vinge. Hans 
hustru, Anne Andersdatter, blev begravet •/, 1741, 70 år gi. 
Denne lå til Skem (Kristen Skeel Jørgensen). 
Også Karmark ejedes af ovennævnte £jristen Skeel Jørgensen, 
der dog først for nogle få måneder siden var blevet eneejer af 
den ved at udkøbe Henning v. Arenstorff. 

H. A. Høg (f. 1689, t 1773) var først fuldmægtig ved Ulstrup, 
Skem og Kannark, derefter ved 0-1. Estrup. Han ejede Helstrup- 
gård i Middelsom herred, som han rimeligvis havde fået med 
sin hustru, Marie Helene Sofie Lassen (f. c. 1695, begr. ^1^ 1765). 
Efter at have solgt denne gård 1760 købte han Hemingholm og 
Skåphus 1761 og lod sig 1757 adle med navnet Hjelmcrone. 
Helstrup, Grendsten og 0. Velling kirker lå til Prisenvold (Chri- 
stian Detlev greve Keventlow). 



Digitized by 



Google 



80 

ungdommen ikkun maadelig underviist i deres cbristen- 
dom, men meget stor af tall. Degnen var uden forspør- 
gelse og tilladelse reyst til Kiøbenhavn for at sustinere 
examenphilosophicum^ hvorfore band ogsaa skulde have 
een vel fortient reprimande. Derfra reyste [jeg] efifter 
maaltid om efilermiddagen lige til Viborg, effter at præ- 
sten^ havde forsikret mig, at band strax skulde erindre 
grev Reventlovs fuldmægtig* om kirkernes reparation. 



[Visitatser i Rinds herred 1721.] 

A. 1721 d. 5. september, dnica. 17 post trinit, visi- 
terede jeg i Hersom kirke, hvor jeg ey aliene fandt 
meget faa tilstede til examen, 28 af begge kiøn og 3 
sogner, hvorom Rosenørn* som husbonde for de fleeste 
vilde erindres, mens endogsaa fandt de fleeste af ungdom- 
men slet grundede i deres christendom og derfor maatte 
meget alvoriig erindre dem. Kirken var ellers maadelig 
Jioldt ved lige, undtagen at alterdug samt messeklædeme 
vare maadelig, og der blev sagt, at der udi lang tid ikke 
havde været lius til kirken før nu. Degnen^ havde ey 



Dette er vel næppe præstens søn, Laurids Pedersen Winding, der 
1724 var degn her, og som blev præst her efter sin fader (Wib. 
3. 518). I så fald havde bispen vel nok bemærket det. 
Feder Sørensen Winding var præst for 0. Velling, Helstmp og 
Grendsten 1699-1734 (Wib. 3. 518). Kirkebogen oplyser, at 
han var født a«/,, 1664 (ikke 61) og døde »/j, (ikke «/i,) 1734. 
Hans første hustru, Else Jensdatter Thorup, døde '^/^ 1704, 40 
år 7 måneder og 14 dage gi. 
Amdi Christian Jensen Bang. 

Kristoffer Eosenøm (f. »«/t 1672, f "Z* 1745) ejede Hersomgard, 
Korsøgård og Holris, alle til sin død (A.Å. 4. 379). 
Formodentlig Jakob Felthoff, der var degn her 1723 og døde ^^/s 
1731, 40 år gi. 



Digitized by 



Google 



81 

heller giort sit embede vel, og derfor blev reprimanderet 
Mandtallet skal band sende mig paa dem, som udebleve. 
Havde ^ ingen medhielpere. 

D. 6. visiterede jeg i Tostrup, bvor jeg fandt 
iligemaade ungdommen i liden freqvence og ey aldeeles 
vel øvet, men dog meget bedre grundet end i Hersom. 
Dog vare een stor deel borte, af Roum sogn særdeeles, som 
eflterdend af degnen* indleverede designation idmlde an- 
gives hos deres husbonder. Tostrup kirke' var ellers 
temmelig vel ved lige holdt, undtagen hvis der paa taar* 
net fattedes samt af alterklæde etc. Sognepræsten^ kla- 
gede over sognefolkenes ukierlighed imod guds ord og 
ham, og degnen besværede sig derover, at de ey vilde 
lade deres børn gaae i skole hos ham. Hvad paa Roum 
kirke ^ kunde fattes enten paa loftet eller paa stolene 
eller paa prædikkestoolen eller paa kirkegaardens ind- 
lukkelse, som gandske skal være øde, lovede sognepræ- 
sten hr. Foch Lech med første tydeligere og indførligere [!] 
at indberette. Havde heller ingen medhielpere, som hånd 
alvorlig blev erindret at udvælge sig i meenigheden. 

Tiisdagen d. 7. visiterede jeg i S i mm e sted kirke. 



o: præsten, Jesper Jensen Rønnebei^, havde ingen medhjælpere, 
hvilket var i strid med Danske lovs 2—9—2. 
Lars Pedersen Wegner var nylig bleven degn her efter Povl 
Pedersen, der var blevet forflyttet til G^erding (s. 114 anm. 1) ; han var 
degn her til sin død 1746, begravet ^1^^, *Vio 1721 ægtede han 
Benedikte Ejistoffersdatter (Vesterballe kirkebog), der blev be- 
gravet "/9 1741, lidt over 50Vt år gi. Derefter ægtede han *<*/<, 
1742 Anne Kristensdatter, som efter hans ded ægtede Jens Niel- 
sen, snedker i Skals, **/,i 1747. 

Denne lå i det mindste få år senere til Holmgård (Bent Jesper- 
sen). 

Foch Kristensen Lech var præst for Tostrup og Eoum 1719—51 
(Wib. 8. 372), Han blev begr. "/^a 1761. 
Denne lå utvivlsomt til Hersomgård (Kristoffer Kosenøm). 

6 



Digitized by 



Google 



82 

hvor sognepræsten hr. Daniel Kali * prædikkede af apst. III, 
V. Dajegstaaer for dørren etc, mens af 3 meenigheders 
ungdom var ey over 30 af begge kiøn forsamlede, som 
giorde ogsaa ikkun slet reede for deres christendoms før- 
ste elementer, saa de heste ihlant dem fast intet meere 
viste end catechismi hlotte ord. Af de gamle vare ingen 
der tilstede uden 3 mænd, saasom de fast alle sagdes at 
være reyst til Hobroe, hvorom deres Hosbonder sr. Ro- 
senøm og sr. Arctander* vilde erindres; iligemaade bleve 
fra samme overhør ude 3 landsoldater, hvis navne deg- 
nen^ lovede at tilstille mig at erindre obristen derom. 
Ellers blev degnen erindret at tage ungdommens infor- 
mation bedre i agt, end hidindtil var skeed. Kirken^ var 
ellers i maadelig reparationsstand, omendskiønt præsten 
berettede, at Hvil s om kirke* skulde være noget brøst- 
fældig. Ellers klagede præsten og degnen, at ungdom- 



Daniel Nielsen Calow (Kali) var præst for Simested, Hvam og 
Hvilsom 1710-26 (Wib. 3. 42). 

Niels Aictander til Naragergård. Da han forekommer så ofte 
i det følgende, kan der være grund til at give nogle oplysninger 
om ham. Han var kebmand i Viborg, hvor han vist også var 
født c. 1685. I året 1713 købte han Nøragergård og gods, ialt 
c. 280 tdr. htk., af Adam Ernst Pentz. I de følgende år forøge- 
de han gårdens tilliggende meget, og navnlig købte han en stor 
del konge- og kirketiender, så at gården ved hans død kunde 
sælges med 104 tdr. htk. tiender, skønt i det mindste én, Gedsted 
kirketiende, solgtes særskilt. Han døde 'Vb ^723 i Viborg som 
en meget velstående mand. I året 1713 ^/g havde han ægtet 
Sofie Dorothea Møinichen, der efter hans død **/i 1726 ægtede 
Lukas Kiærulf, der døde som justitiarius ved overhofretten i Kri- 
stiania ^U 1739 (B. L. 9. 197). 

Just Pedersen, der nævnes som degn her 1707 (Gislum kirkebog), 
og levede endnu 1724, da hans søn, Peder Justsen, var substitut. 
Denne forekommer alt 1718 som „Per Degn i Simested" (Gislum 
kirkebog). 

Simested og Hvilsom kirker lå til Korsøgård (Kristoffer Ro- 
senøm). 



Digitized by 



Google 



83 

men ey vilde indfinde sig til overiiør, naar de dertil af 
dem blev advaret. Medhielpere vare ey heller i denne 
meenighed. Blev og berettet, at der i 2 aar ey havde 
været lius paa alteret i Simmested kirke, som prousten 
dog var videndes, men havde fortiet. 

Onsdagen d. 8. septembr visiterede jeg i Vester- 
bølle kirke, hvor der var een temmelig nombreuse ung* 
dom, som til een stor deel ey forstode meere af deres 
catechismo end de blotte ord, undtagen 3 a 4, iblant 
hvilke var een stor vanfør dreng, som jeg lovede et nyt 
testamente, og een liden dreng, 8 aar gammel, een skræ* 
ders søn, som svarede vel over sin alder, som jeg lovede 
een psalmebog. Kirken ^ var meget vel holdt ved lige med 
alle sine ornamenter, som og sagdes, at Østerbølle 
kirke* var vel repareret gandske nylig. Ellers vare der 
i meenigheden 3 landsoldater borte, som præsten^ lovede 
at give mig navnene paa. Een af dem havde begaaet 
leyermaal og vilde ikke staae aabenbare skriffte, hvilken 
jeg og svarede paa kirkegaarden, at jeg ey havde seet 
nogen forordning eller kongl. dispensation' derfra, torde 
ey heller derfor give ham fri derfor. Medhielpere vare 
der ingen i meenigheden, som præsten lovede at udsee 
sig. Natten imellem tiisdag og onsdag logerede jeg i 
Vesterbølle præstegaard, men om onsdagen ad afften rey- 



* Vester- og Østerbølle kirker lå under stamhuset Lerkenfeld (Vin- 
cents Lerche). 

' Niels Mortensen Holst var prsest for Vester- og Østerbølle 1717 
—35 (Wib. 3. 536). - Degnen var Knud Ottesen Holbek, der 
bleT begravet "/^ 1725, 28 år gi. 

« Keskripter af ^^n 1703 og »*/i 1704 går netop ud på, at de ge- 
mene og de indrullerede skulde udstå kirkens disciplin for lejer- 
måL Derimod var som bekendt dragoner og ryttere fritagne her- 
for, jvfr. reskr. "/ii 1704. 

6* 



Digitized by 



Google 



84 

ste jeg med sr. Thomas Sørensøn* til Lerkenfeld, hvor 
jeg laae om natten og reyste fra om torsdagen ved mid- 
dags tid til Giedsted. 

Torsdagen d. 9. septembr. visiterede jeg i Giedsted 
kirke, hvor der iligemaade var et stort tall af ungdom, 
ogiblantdem een deel ret smukke i deres christendom, 
iblant andre een særdeles af Fielsøe, som jeg før havde 
lovet et nyt testamente i Tostrup kirke. Degnen^ var 
og meget skikkelig og sang heel vel. Ellers var kirken^ 
vel ved Uge holdt, saa viit jeg kunde see, med alle sine 
ornamenter. Men de gamle vare meestendeelen borte, som 
og derfor vil erindres. Med præsten hr. Claus Borch* 
giorde jeg aftale, at hånd skulde holde sin yngste søn ^ til 
bogen, saavelsom degnen hans broder. Derfra reyste jeg, 
effter at jeg havde spiist lidet, mod afften til Dldbierg 
præstegaard. 

Fredagen d. 10. octobr. visiterede jeg i Uldbierg 
kirke, hvor jeg fandt een skiøn ungdom, ey alleene af tall 
det største, men og af profecter dend aUerbeste. Men 
de gamle, ihvorvel de af m. Reenberg* derom vare er- 



Thomas Serensen Bregenholm var forvalter på Lerkenfeld. 
Ole Olsen Borch, en broder til stedets præst. Han var fadt i 
Lemvigr 1680 (hjemmedøbt '^/^o og opkaldt efter dr. Ole Borch) 
og blev begravet "/j 1755. Hans hustru, Karen Pedersdatter 
Kjemtrup, blev begravet ^^/^ 1749, 64 år gi. 
Gedsted kirke lå til Naragergård (Niels Arctander). 
Klavs Olsen Borch var præst for Gedsted og Fjelsa 1702—32 
(Wib. 1. 427). 

Denne san kan mulig være den vellærde studiosus Klavs Borch, 
der døde c» "/g 1782 som degn for Ulbjærg og Lynderup, 71 år 
gi., og var gift med Abel Katrine Holm, der døde */9 1772, 65 
år gi. 

Mag. Jens Reenberg, broder til digteren, var konrektor, senere 
rektor i Viborg, men tog sin afsked 1705. Han ejede Lynderup- 
gård og den lille hovedgård Åstrup i Roum sogn fra 1686 til 
sin dad, maj 1733. 



Digitized by 



Google 



85 

indrede, vare ikkun faae tilstede. Kirken^ med sine orna- 
menter vare saa vel der som i Lynderup kirke^ i god 
stand. M. Jens Reenbei^ havde ogsaa indrettet een skole 
i Rind * og salarerede een egen skolemester for at under- 
viise ungdommen i dend meenighed. Borgemester Giørup* 
i Aalborg berettedes og at vilde fundere ^n skole i Giø- 
rup, som dog var i een afside af sognet, hvorfor mand 
ynskte, at hånd vilde oprette den i Dldbierg, hvorom 
jeg maae tilskrive ham. Fra Dldbierg præstegaard, som 
er ret smuk repareret, reyste jeg om løverdag mod mid- 
dag til Lynderupgaard, effter at jeg paa veyen havde be- 
søgt herredsfogden sr. Soolberg*. I Uldbierg præstegaard 
fandt jeg amanuensemH. Bondo^ for mig, som nylig var 
kommen hiem fra Lessøe til Viborg og strax reyste her 
ud til mig. 

Løverdagen d. 11. octobr. forblev jeg over paa 
Lynderupgaard, hvor jeg fandt hr. Anders Munch ^ for 
mig, og m. Ostenfeld^ og hans kiæreste ankom. M.Jens 



Uldbjærg og Lynderup kirker lå til Lynderupgård. 
Smig: Hofmans Fundationer 3. 392. 

Borgmester Kristen Gjørup var født i Gjørup, Uldbjærg sogn, 1668 
og døde ®/5 1731. Han var besvogret med ovennævnte Jens Reen- 
berg, da han var gift med dennes brodersøns, mag. Klavs Reen- 
bergs, enke, Helene Rebekka Byssing, der siden ægtede Peder 
Fogh til Ryomgård (side 2, anm. 1). Oplysninger om Kr. G. 
findes i Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Ålborg 111. Om 
skolen se Hofmans Fundationer 3. 402. 

Christian Soelberg var herredsfoged i Rinds-Gislum herreder og 
birkedommer ved Lerkenfeld birk 1713—30. Derefter borgmester 
i Ålborg (Nielsen: Embeds- og Bestill. i Ålborg 114). 
Hans Bondo, senere kapellan ved Århus domkirke til sin død 
1754 (Wib. 1. 46). 

Rimeligvis Anders Sigvardsen Munch, præst lil Dollerup osv. 
1698-1722, da han blev forflyttet til Våge i Aggershus stift 
(Wib. 1, 273). 
Mag. Jens Ostenfeld, konrektor, senere rektor i Viborg, død ^j^ 



Digitized by 



Google 



86 

Reenberg lovede mig sin si svigerfaders biscop m. Peder 
Willadsens^ skflderie til at opsætte med andre i con- 
venthuuset her i domkirken. Fra Lynderupgaard reyste 
jeg effter middagsmaaltid til 

Laastrup, søndagen d. 12. octobr., var dnica. 18 post 
trinit., hvor jog strax visiterede og fandt ungdommen stor 
af tall, men ikkun heel slet underviist i deres christendom, 
hvorfor jeg ogsaa offentlig reprimanderede degnen* og 
truede ham med remotion, hvis hånd ey til een anden gang 
viiste bedre flid og frugt. Ellers var der een skiøn mee- 
nighed og de gamle vel forsamlede. M. Reenberg samt 
m. Ostenfeld vare og reyste der over med hr. Christen i 
Uldbierg^. Men jeg reyste strax hge fra kirken hiem til 
Viborg og spiiste ikke i præstegaarden, som var begyndt 
temmelig at repareres. Ellers berettede præsten*, at 
hånd havde sine medhielpere, saasom og kirken^ med 
sine ornamenter var i forsvarlig stand. 



[Visitatser i Nørlyng herred 1722.] 

An. 1722 d. 31. maji visiterede jeg i Rødding 
kirke, hvor jeg fandt ungdommen tallriig nok, men ikkun 



1744, var gift med Jens Reenbergs datter, Dorte Helene R., død 
*/9 1742. 
1 Biskop i Viborg 1661—73. 

* Vistnok Mikkel Pedersen Arctander, der£l723 var degn for La- 
strup og Skals. 

« Christian Kirketerp var præst for Uldbjærg og Lynderup 1715— 
51 (Wib. 3. 427). 

* Jens Ovesen Blicher var præst, eller rettere sagt resid. kapellan, 
for Låstrup og Skals 1719—30. Kaldet var nemlig fra 1686 hen- 
lagt til lector theol. i Viborg (Wib. 2. 276). Han blev % 1722 
gift med Johanne Katrine Iversdatter Wagård (Strandby kirke- 
l)og). 

* Låstrup kirke lå til Lynderupgård. 



Digitized by 



Google 



87 

heel slet grundet i deres catechismo og børnelærdom, for- 
medelst at degnen^ ikke informerede ungdommen, og 
ingen skoleholder var der i sognen. Men samme tid 
blev udseet et sted til et skolehuus, som sr. Winther' paa 
Søedall forundte til samme brug, beliggende lige uden for 
præstegaarden inde imod søen. Degnen er NB. ey tien- 
lig og hverken kand eller gider underviist ungdommen. 
Ellers havde kirken' sine ornamenter og inventarium, 
undtagen at ritualet og alterbogen skulde paa ny indbin- 
des, og med tiden loiftet i kirken males. Af bønderne 
blev NB. begiæret, at kirkegaardens loger og porte maatte 
tillukkes for sviin. Kirkeværgere vare der ellers, som tillige 
vare præstens^ medhielpere. Paa kirkegaarden laae 14 
hugne steene, som vel kunde anvendes til kirkens beste. 
Vinduerne behøvede nogle faa ruder. Taamet skulde i 
det eene hiøme udspækkes. Nok blev giort forslag at 
lade choret afdeele fra kirken med smaa og smukke trall* 
verk etc. Samme tid blev og Rødding, Løvel ogPeder- 
strup kirkers regnskab af præsten og kirkeværgerne for- 
fattede, som ey tilforn var skeet, som bleve prousten hr. 
Absalon* overleverede til at efflersee. I Løvel* kirke 
behøvedes 3 ny bielker, item ved klokken i taamet, ny 
alterdug og trappen til prædikkestoolen saavelsom port 
og stætter om kirkegaarden. Item kirkens ritual at ind* 
binde. Nok den eene liusestage at omgiøres. Derfra 



> Måske Bertram From, der 1780 nævnes som degn her. 

* Niels Bentsen Winther ejede på denne tid Sadal. En skole fik 
sognet først efter flere års forlab. Se Hofmans Fundationer 3. 407. 

* Rødding, Løvel og Pederstrup kirker skødede kongen 1788 til 
Margrethe Dorothea Bræs, si. Anders Kjærulfs til Sødal (Hof- 
mans Fundationer 8. 416, hvor „kierp* er en fejltryk for kirker). 

* Niels Jensen Blicher var præst for Rødding, Løvel og Pederstrup 
1709-35 (Wib.2. 679). 

* Absalon Finde, præst til Viborg domkirke og provst i Nørlyng 
herred (Wib. 2. 421). 



Digitized by 



Google 



88 

drog jeg tilPederstrup kirke ^ hvor muuren var repa- 
reret, men dog skrøbelig, behøvedes een ny messehagel, 
item noget at forvare kirkens ornamenter i, som nu laae 
i byen. Tu stole i kirken skulde ogsaa repareres, kirke- 
gaardsmuuren er gandske øde, som skulde repareres. 
Derfra reyste jeg til Søedall til sr. N. Winther for at faae 
hans skriiTtlige forsikring paa dend grund til skolehuus i 
Rødding, som og dagen dereffter sendte mig til Wammen, 
dog ikke saadan, som jeg kunde være fornøyet med. 
D. 1. junii om afftenen kom jeg til Wammen, hvor jeg 
dagen dereffter visiterede i kirken og fandt ungdommen 
til dend største deel ikkun slet funderet i deres christen- 
dom, hvorfor jeg og allvorlig straffede dem, giorde dem 
forslag om et nyt skolehuus, og een skoleholder at an- 
ordne her i byen til ungdommens information, hvorom 
jeg og talte med 2 sognemænd. Kirken* behøvede ellers 
messeserk og messehagel saavel som ogsaa nogen repara- 
tion paa taget. Iligemaade vilde kirkegaardsmuuren op- 
ligges. Kirkeregnskabet blev og af kirkeværgerne under- 
skreven, som erindrede, at hr. Thomas Højer maatte be- 
tale afgifften i penger effter capitelstaxten, som hånd skal 
give til Wammen kirke. Fra Wammen skrev jeg til præ- 
sterne i Rinds herredt om een proust at væle i hr. Jes- 
pers* sted, til hr. Fogh Lech om samme materie, til hr. 



Se forrige side, anm. 3. 

1639 "/g perpetuerede Chr. IV Vammen kirketiende til præsten i 
Fovlum o: præsten for Tjele og Vinge (Rørdam: Danske Kirke- 
love 3, 217); derfor skulde altså nedennævnte Tomas Høyer, 
præst for disse sogne, betale en afgift til kirken. 
Jesper Jensen Rønneberg, præst for Hersom osv. og provst i 
Rinds herred (Wib. 1. 616). Hans enke, Dorthea Andersdatter 
Resen, døde c- **/e 1726 i Vadgård (Gislum herreds gejstlige 
skifteprot. nævner '^/^ som 30. dagen). Strandby kirkebog oply- 
ser, at hun blev begravet "V?* ^^t^ dette synes at være en senere 
tilføjelse, og den fejler utvivlsomt en måned. 



Digitized by 



Google 



89 

Cbiistiau ^ i Uldbierg om protocoUerne af hr Jespers boe 
at udtage og til mig at udsende. 

D. 3. junii blev mig amtsforvalter Lunds brev anviist 
til Jens Andersen ' i Wammen, anlangende at band skulde 
reluere dend gaard^ band til Wammen kirke bavde foræret. 
Samme dag reyste jeg til Bigum kirke ^ for at besee 
dend og fandt dend meget vel ved lige holdt i alle ting, 
undtagen taarnet, hvor der fattedes lofft, som dog bredderne 
stode til, og lovede Jens i Erikstrup med sin svoger at 
skaffe tømmer til 2 bindinger huus i Wammen til skole* 
huus. I Lindum kirke* fandt jeg alterklædet reven og 
skiden, vinduerne smaae og mørke, kirken sterk paa 
muuren, som dog behøvede med første at repareres, loff- 
tet og bielkerne noget brøstfældig, taarnet særdeles svag 
etc. 

D. 4. junii visiterede jeg i Worde* kirke, hvor jeg 
fandt kirken vel vedligeholdt, ornamenterne, undtagen 
alterdugen og messehagelen, forsvarlig, ungdommen til een 
stor deel meget vel funderet i deres christendoms første 
elementer, og degnen^ at have brugt een god metbode 
og fliid i at informere ungdommen. Degnen indgav ellers 



Christian Kirketerp. S. 18, anm. 3. 

Jens Andersen Dyrup skænkede 1717 en ejendom i Vammen ti 

Vammen kirke (Hofmans Fundationer 3. 424). 

Frederik Christian Høeg i Ørregård (Fiskbæk sogn) skødede 

1724 Bigum kirke til Klemen Nielsen i Bigum Østergård. 

Denne lå til Tjele (Gert Didrik Levetzow). 

Hvem der på denne tid ejede Vorde kirke vides ikke. 1750 

ejedes den af byfoged Jens Reenberg Curtz i Holstebro ifølge 

skøde af **/« 1748; det siges ikke, hvem der havde udstedt dette 

skøde. 

Mads Laursen Sinding var allerede 1702 degn her. Han SBgtede 

^U 1702 Birgitte Mattisdatter, der døde "/n 1726. Han selv 

døde i januar 1750 og blev begravet >/,. Deres datter, Lisbet 

Madsdatter Sinding (døbt »o/, 1710, død \ 1743), blev »/s 1728 

gift med studiosus Kristen Borck (født c. 1700, begravet "/12 

1760), der før 1742 afløste sin svigerfader i embedet. 



Digitized by 



Google 



90 

en memorial om et og andet, som bønderne var ham 
imod i, som jeg tog til mig. 

I Worde forefandt jeg ellers breve fra Wiborg fra 
Hans Anchersen ^ med Eisenbergs catalogo, fra hr. Jens 
Blicher om præstegaards-rendte, fra hr. N. Kolding om 
hr. Rasmus i Blære hans død, fra fru etatsraad Juuls om 
J. Bloch at antage til famulum. 

D. 5. reyste jeg til Falledsgaarde og paa veyen be- 
saae l)Fiskbek kirke*, som var temmelig vel og for- 
svarlig vedligeholdt og med et og andet nyt ornament 
beprydet, som sr. Mogens Larsen endnu videre havde 
isinde at udziire, 2) Romlund kirke ^ som iligemaade 
var i maadeUg god stand, undtagen at muuren behøvede 
her og der nogen reparation ligesaavel som Fiskbeks 
kirketaarn. Paa kirkegaardemes muurer behøvedes el- 
lers et og andet. Derfra drog jeg til 

Ravnstrup kirke, som justiceraad Seerup* just 



Hans Anchersen er utvivlsomt professor eloqventiæ, dr. jur. Hans 
Peter Anchersen, fedt */io 1700, død '"/^ 1765; Eisenberg må være 
kancelliråd Diderik Kristoffer Eisenberg, kommitteret i Politi- og 
kommercekoUegiet, døbt "^/g 1681 i København, død **/j 1722 smst., 
over hvis bibliothek, „bestaaende af Endeel rare, gode, i adskillige 
Sprog og Fakulteter brugelige Bøgger", der holdtes auktion **/e 
1722. (Meddelt af forretningsleder Sofus Elvius) ; Hr. Jens Blicher 
er^ vel præsten i Låstrup (s. 86 anm. 4); Hr. Niels Colding var præst 
i Ars (s. 156 anm. 3); Rasmus Jensen Rodskov, præst for Blære og 
Ejdrup, blev begravet »/g 1722 (Wib. 1. 176); Etatsråd Juuls er 
Elisabet Sehested Jensdatter, enke efter Fredeiik Juul til Ville- 
strup (AA. 7. 276); J. Bloch er rimeligvis den Jens Pedersen Bloch, 
født 1691, der 1710 blev student fra Ålborg skole og vist var 
en søn af præsten for Torslev og Lendum, Peder Jensen Bloch, 
der fra 1686 til 1688 havde været famulus hos biskop Bomemann 
i Ålborg. (Meddelt af forretningsleder Sofus Elvius). 
Må vel have været ejet af nedennævnte Mogens Larsen; senere 
lå den længe til Boller i Romlund sogn. 

Denne lå i det mindste 1726 til Boller (Jens Jørgensen Seerup). 
Jens Jørgensen Seerup til Hald osv., amtmand over Dronning- 



Digitized by 



Google 



91 

havde under reparation og muurmester ved, hvor jeg 
efiter bemeldte justiceraad H. Seerups begiæring udsteede 
skrifftlig ordres til Ravnstrups bønder, at de til Ravnstrup 
kirkes reparation skulde giøre plitzarbeyde, og derimod 
være fri for materialernes tilførsel. Samme afften d. 6. 
junii fandt jeg i Falledsgaarde brev fra enken ^ i Grette- 
rup, at br. Hans Brunov^ maatte tilholdes at giøre reede 
for hendes boes forvaltning. 

D. 5. junii visiterede jeg i Finderup kirke og 
fandt ungdommen vel informeret i deres catechismo, 
bedre end paa nogen anden sted, som sognepræsten' 
med extraordinaire flid havde underviist. Paa veyen besaae 
jeg D ol ler up kirke*, som var meget vel af nye repareret 
saavelsom ogsaa Finderup kirke*, som intet fattedes uden 
alleene porter og stetter for kirkegaardene. Sammested 
befool jeg bønderne i Ravnstrup at giøre plidtzarbeyde 
til Ravnstrup kirkes reparation, talte og med sognefol- 
kene om skoleholdere og deres børn at holde til skole, 
som de lovede. Iligemaade med degnen^ om de 2 bøn- 
der i Finderup, som negtede ham sin degneskiæppe. 
Derfra reyste jeg til Hald, hvor jeg talte med justiceraad 
Seerup om reluitionen af dend gaard, som Jens Ånder- 
sen^ i Wammen har givet til Wammen kirke. 



borg m. fl. amter 1716—30, havde 1720 fået Ravnstrup, Dolle- 
rup og Finderup kirker tilskødede af kongen. 

* Det må være Sofie Katrine Westerholdt, enke efter Morten 
Jensen Basse, præst forTise, der blev begravet '/g 1718 (Wib. 3. 
336). Præsten for Tise bode nemlig i Grettrup i Junget sogn. 

* Præst for Grinderslev og Grønning 1701—28 og provst i Salling 
Narre herred (Wib. 1. 481). 

* Anders Sigvardsen Munch var præst for Dollerup, Finderup og 
Ravnstrup 1698—1722 (Wib. 1. 273). 

* Se forr. s. anm. 4. 

* Rasmus Andersen, der på denne tid vistnok havde været her i 
25 år. 

* Se s. 89 anm. 2. 



Digitized by 



Google 



92 



[Visitatser i Gislum herred 1722]. 

Ann. 1722 d. 20. junii reyste jeg fra Viborg paavisi* 
tatz i Gislum herredt og paaveyen iUldbierg saae Rinds- 
herreds protocoller hos hr. Christian Kircketorp samt 
sterfboens svar i Hersom^ paa mine prætensioner med 
meere. 

D. 21. junii dnica. 3 post trinit. visiterede jeg i UIt 
lidtz kirke og fandt iblant ungdommen een deel meget vel 
grundet i deres christendom, men nogle temmelig slette. 
Kirken* var vel ved lige holdt Degnen^ var gammel og 
informerede ey ungdommen; ey heller var nogen skole-r 
mester i sognen. Kirkebøggeme vare ey heller aldeeles 
ret indrettede og communicanters bog var ingen, men 
skulde paa nye indrettes. Præsten* havde ingen medtie- 
nere. Landsoldaterne indfandte sig ey til examen, men 
foregav, at nogle af dem vare beordrede til exercitia. 
Een stood alleene i kirken. Præsten klagede over nogle 
af sine bønder, at de ey gave ham sin rettighed, hvorom 
de bleve advarede. 

D. 22. junii besaae jeg paa veyen fra Ullidtz til Lovens 



o: provsten Jesper Jensen Bønnebergs dødsbo (s. 88 anm. 3). 
Ullits kirke lå til Lerkenfeld (Vincents Lerche). 
Søren Andersen Sterm var allerede 1682 degn her og døde 'Vio 
1738 i sit 80. år hos sin svigersøn, Povl Kristensen i Ullits, 
efter at have trukket sig- tilbage fra degnetjenesten. Hans hu- 
stru, Maren Simonsdatter, døde "/g 1732, også i sit 80. år. En 
af deres sønner var Søren Sørensen Steim til Viomgård, der ikke 
fik det bedste skudsmål efter sin død. Se Saml. til jydsk Hist. 
og Top. 1. Vn. 62—63. 

Morten Sørensen Breum var præst for Ullits ogFøvlum 1712—48 
(Wib. 3. 438). 



Digitized by 



Google 



93 

Foulum kirke ^ som var meget vel holdt ved lige und- 
tagen dend liden kirkestette samt noget paa prædikkesto- 
len og faa ruder i vinduerne. Samme afiten ankom jeg 
tU Lo V e ns præstegaard, hvor jeg dag der effter d. 23. junii 
visiterede og fandt ungdommen temmelig vel underviist 
i deres christendom til een deel, omendskiønt degnen* 
aldeeles intet tiente til andet end at siunge, uanseet hånd 
var een studiosus. Kirken^ saavelsom annexen var ik- 
kun temmelig ved lige holdt, havde dog ingen kiendelig 
skade og det, som manglede, paatog sognepræsten^ sig 
at erindre patronen om. Landsoldaterne vare ey heller 
der tilstede. Ellers blev berettet, at obriste Rosenøm uden 
nogen dertil givne tiUadelse havde ladet taamet paa Al- 
strup kirke nedbryde og intet igien opsætte, som vilde 
eflftersøges. Ornamenterne og inventarium vare ellers til 
kirken rigtig i behold. 

D. 24. junii, som var St. Hanses dag, reyste [jeg] 
til Strandbye kirke og visiterede der, hvor jeg og 
fandt meenigheden i heel god tilstand og ungdom- 
men vel underviist i deres christendom effter visse 
dem af præsten* foreskrevne spørsmaale. Saasom og 
degnen ^ een gammel studiosus, var skikkelig og havde 



Denne lå til Lerkenfeld (Vincents Lerche). 
Hans Christiaii Lassen. 

1722 ^U skøder Povl Rosenarn til Mejlgard Lovns og Alstrup 
kirker til Enud Ahasverussen Becker, landsdommer for Låland 
og Falster. 

Kristen Mortensen Holst var præst for Lovns og Alstrup 1695 
-1723 (Wib. 2. 324). 

Iver Enevoldsen Wagård var præst for Strandby, Bjømsholm 
og MaUe 1708-89 (Wib; 3. 205). Han blev begravet «>/, 1739, 
66 år gi. 

Nikolaj Bølle, der blev begravet »0/9 1751, 70 år gi., efterat have 
været degn her i 43 år, siger kirkebogen. Dette er dog næppe 
ganske korrekt, for "/, 1722 blev sognedegnen Lars Larsen be- 
gravet. Indtil 1722 har N. B. vel altså kun været substitut. 



Digitized by 



Google 



94 

2 sønner, som hånd holdte til bogen. Ungdommen var 
ellers meget stor i tallet. Kirken^ vel ved lige holdt og 
omamenterae i fuldkommen stand. Om skoleholdere 
gav segr. N. Povelsøn, som ved kirken inviterede mig til 
Gunderupgaard, mig god fortrøstning, at de skulde findes 
i alle 3 sogneme. NB. hans forehavende med bly paa 
de tu kirker at ligge paa Strandbye kirketaarn. Mis- 
forstand imellem patron og præst. 

D. 25. junii kom jeg til Torup præstegaard og visi- 
terede i Farsøe kirke, hvor baade sognepræsten* i sin 
prædikken meget anklagede meenigheden, og jeg fandt 
ungdommen meget slet underviist og fast slettere end paa 
noget andet sted før. Degnen* var baade gammel og 
aldeeles udygtig til at informere. Kirken* med sine orna- 
menter saavelsom annexen var i forsvarlig stand. Orø 
skoleholder blev præsten erindret at give forslag. Land- 
soldater vare her ey heller nogen tilstede. Samme dag 
ad afften fremkom hr. Iver Enevoldsen i Wagaard til To- 
rup præstegaard og meget viitløfftig deprecerede dend 
ved hr. Jesper Rønnebergs begravelse begangne fatd og 
vilde interponere sig for hr. Niels Holst i Vesterbølle. 

D. 26. junii besaae jeg paa veyen Wognsild kirke, an- 



Han var gift med Anne Nielsdatter Winther, der blev begravet 
•/,o 1736, 60 år gi. — En af de sønner, han holdt til bogen, 
Niels Nielsen Bølle, var resid. kapellan i disse sogne 1747—56 
(Wib. 3. 206), 

Strandby kirke ejedes af nedennævnte Niels Povlsen, der havde 
fået Gunderupgård med sin hustru, Gertrad Hofman, og senere 
desuden ejede Lynderupgård. — I Hofmans Fondationer næv- 
nes ingen donation fra ham til skolevæsenet 
Laurits Mikkelsen Hinge var præst for Farsø og Vonsild 1706— 
33 (Wib. 1, 342). 

Kristen Movridsen, begravet **/4 1736 i sit embeds 42. og sin 
alders 83. år. 
Farsø og Vonsild kirker lå til Lerkenfeld (Vincents Lerche). 



Digitized by 



Google 



95 

nexen til Farsøe, som jeg fandt vel nok ved lige holdt 
og nylig repareret, undtagen at klokken der til kirken var 
baade saa liden og sprukken, saa mand neppe kunde 
børe dend ringe. Samme dag, 

d. 26. junii, visiterede jeg i Gislum kirke S som 
indvortes var vel prydet og ved lige holdt. Paa taamet 
vare muurmestere, som gandske maatte udmuure det, om- 
endskiønt det for faa aar siden var repareret af si. 
Wildhagen *, hvor da muurmesterne havde faaet 80 rdlr. 
for samme reparation, som var aldeeles falsk giort, om- 
endskiønt muurmesterne under haanden berettede, at de 
ikkun NB. havde faaet 80 sldlr. Ungdommen var ellers 
smuk informeret effter nogle visse af sognepræsten • forfat- 
tede quæstioner. Degnen* informerede ikke ungdommen, 
een ustuderet person, og degnens søn i Simmested. Om 
skoleholdere kunde hverken præsten eller meenigheden 
give mig nogen forsikring, heldst effterdi det var meest strøe- 
godtz, begge meenighedeme bestoode af. Ellers berettede 
præsten, at band havde medhielpere efiter loven, som hr. 
Lauridtz i Torup NB. ikke havde. Annex Thestrup kirke 
berettede sognepræsten saavel som alle andre var vel 
ved lige holdt af enken paa Thestrupgaard*, saasom og 

* Det vides ikke, hvem der på denne tid ejede Gislum kirke. 
Snarest har den vel været henlagt til en offentlig stiftelse, da det 
nedenfor hedder, at biskop Wilthagen havde ladet den reparere. 

* Kasper Wilthagen, biskop over Viborg stift 1712—20. 

* Peder Olufsen Witt var præst for Gislum og Testrup 1704—28 
(Wib. 1. 440). 

* Jens Hansen nævnes som degn her 1706. Han var fadt c. 1677 
i Simested og blev begravet ^'/j 1729. 1706 Vs ægtede han Ma- 
ren Pedersdatter, fadt c. 1682 i Viborg, begravet "/i« 1711. 

^ Johanne Marie Euristensdatter, enke efter Hans Mathisen Wassard 
(fadt c. 1673 i Vagard præstegård, begravet "/e 1720). Hun havde 
farst været gift med forvalter Henrik Kristoffersen Wegner på 
Fussinge (begravet »»/g 1709 i Skive). Efter at have solgt Te- 
strupgård 1751 flyttede hun til Øls, hvor hun dade 1759 og blev 
begravet ■•/n, 75 år gi. 



Digitized by 



Google 



96 

præsten hr. Peder Witt havde foræret baade altertavle 
og klæde til begge kirker. Kirkebogen over føde, døde 
og coepulerede i begge meenigheder, saavelsom commu- 
nicantbøggeme for begge kirker fandtes rigtig indrettede, 
uden at communicantbøggerne ey vare numererede og 
beseylede. 

D. 27. junii besaae jeg Thestrup kirke saavelsom 
Binderup kirke paa veyen til Tisted og fandt Thestrup 
kirke vel repareret og vedligeholdt, men Binderup 
kirke ^ endnu at behøve dend reparation, at een laas for 
kirkedørren behøvedes, at prædikkestol skulde giøres^ 
altertavlen males og kirkelaagen og porterne af ny op- 
muures og digen omkring kirkegaarden opligges. Om 
skole- og degnebolig talte jeg med samme bymænd, men 
fik ingen viss underretning, ey heller hvor mand kunde 
finde pladtz dertil, uden at prousten i Tisted siden beret- 
tede mig, at der i forrige tider havde været et degnehuus 
i Binderup, som sr. N. Arctander NB. NB. nu skulde eye. 

D. 28. junii o: dnica. 4 post trinit. visiterede jeg i Ti- 
sted kirke ^ som var vel nok ved lige holden, undtagen 
at der over skrifftestolen var aaben huul paa loflPtet, som 
burde repareres. Ungdommen var ikkun temmelig under- 
viisti deres christendom, formedelst at degnen^, een gam- 
mel mand, som over 40 aar havde betient det, ey havde 
informeret eller kunde informere dem. Om skolehold 
der i sognet talte jeg med meenigheden, men fik ingen 
vished derom. Til Binderup kirkes regnskab at revidere 
var den 29. junii berammet, men som kirkeværgerne ey 
effter advarsel indfandte sig dertil, maatte det henstaae. 
Herredets protokoller over skiffter og auctioner bleve mig 



^ Denne tUharte vist kongen indtil c. 1754. 

* Deime lå 1725 til Nøragergfård (Niels Arctander). 

» Kristen Pedersen var degn 1690 og 1724. 



Digitized by 



Google 



97 

af prousten ^ foreviiste, men justice protocoUen blev ey af 
niig der paategnet, formedelst at acta imellem hr. Jens 
Peerstrup og nogle af hans meenighed ey endnu vare 
deri indførte. Medhielpere havde hånd ingen, som hånd 
derfor blev erindret at udnævne. Laas for kirkedøren 
fattedes ogsaa. Hans kirkebøgger over føde og døde 
etc. samt communicanteme vare ey heller i tilbørlig 
stand, men vilde effter loven og ritualet indrettes. Om 
Binderup kirkes reparation blev ham lovet ordre. Deg- 
nen indgav ellers memorial anlangende een søn, som sr. 
N. Årctander vilde tilegne sig, fordi hånd havde et lidet 
stykke jord i brug af hans godtz. 

D. 29. Junii visiterede jeg i Durup kirke og fandt 
ungdommen hverken stor i tallet eller synderlig vel un- 
derviist undtagen nogle faa, som svarede meget vel. 
Ellersvar degnen^ een smuk ung person, kaldet af min 
formand, som hidindtil havde været substitut, boede i 
Steenild, og holdte der skole, som lovede hereffter at un- 
derviise dem flittigere. Kirken var temmelig vel ved lige 
holdt, uden at vinduerne vare noget brøstfældige saavel- 
som prædikkestolen, og kirkegaardsmuuren samt sletterne 
vare forfaldne, hvorom sr. Årctander vilde erindres. Kirke- 
bogen over føde, døde, communicanter etc. var ey aldee- 
les ordentUg nok indrettet, men vilde hereffter forandres. 
Af de gamle vare ikkun faa tilstede i kirken. Medhiel- 
pere havde præsten* ingen, som band blev befalet at 



Peder Pedersen Jessen var præst for Tisted og Binderup 1694— 

1748, samt provst fra 1712 (Wib. 3. 338). 

Mourids Nielsen var 1719 substitut og blev degn efter Gregers 

Andersen, som blev begravet '*/j 1722 efter at have været degn 

i 59 år. Han døde ^j^ 1738. Efter sin farste hustrus, Karen 

Serensdatters, død 1732 (begravet */i 1738, 42 år og nogle uger 

gi.), ægtede han "/^ 1733 Else Nielsdatter (Bigum kb.). 

Hans Mikkelsen Harboe var præst for Durup og Stenild 1710— 

c. 41 (Wib. 1. 284). 

7 



Digitized by 



Google 



98 

udvælge sig og udnevne. Om skole og skolemestere blev 
og meenigheden erindret, men gav mig intet visst haab og 
svar derpaa. Ellers blev mig af andre berettet NB., at 
der i lang tid havde manglet lius paa alteret i Durup, 
som nu nylig imod miin visitatz vare anskaffede. 

D. 30. junii besaae jeg Steenild kirke ^ som fandtes 
brøstfældig paa taarnet baade inden og uden, paa vaa- 
benhuuset, paa vinduerne, som vare meget aabne, paa ta- 
get, hvor det berettedes at regne ned, paa lofftet her og 
der, særdeeles i taarnet, paa stolene, som alle vare baade 
skrøbelige og uanseelige, særdeeles i qvinderaden, foruden 
at kirkegaardsmuuren var meget forfalden, og alterbogen 
behøvede at indbindes; vare ikkun træliusestager. Derfra 
reyste jeg samme dag til 

Grynderup kirke ^ som uden til var meget vel ved 
magt, men inden i vare vinduerne meget aabne og brøst- 
fældige, altertavlen var undtagen fløyelne umalet, og kir- 
kestætterne gandske borte, saa svinene gik inde paa 
kirkegaarden. 

D. 2. julii o: festo visitationis Mariæ visiterede jeg i 
Rørbek kirke*, som var temmelig vel ved lige holdt, 
hvor jeg fand ungdommen som paa de fleeste andre ste- 
der ikkun temmelig underviist i christendommen. Deg- 
nen* duede slet intet, havde og aldrig informeret. Med- 
hielpere havde ellers præsten*. Kirken var i maadeUg 
stand, saa mand ey saa nogen merkelig brøst paa dend. 
Ellers bleve eendeel sager for tienesten imellem præsten 
og meenigheden afgiorde, saasom 1) anlangende dend. 



* Denne lå tU Neragergård (Niels Arctander). 

* Denne lå også til Neragergård. 

* Denne lå 1726 til Volstrup (Søren Pedersen Guldager). 

* Hans Pedersen var degn her 1728. 

* Jens Pedersen Peerstrup var præst for Rørbæk og Grynderup 
1721—30, senere for Adslev og Mesing (Wib. 1. 65). 



Digitized by 



Google 



99 

sr. Arctander havde uden pass ladet overgaae til Uld- 
bierg sogn at tiene, og sognepræsten havde negtet at 
antage til sacramentet, saa at mr. Arctander nu giver 
ham pasB, 2) anlangende een gammel mand, som præsten 
iligemaade ey vilde antage for uvidenhed, som jeg for- 
manede at lade sig underviise af præsten, og hånd igien 
lovede effter 3 a 4 underviisninger at antage, 3) angaa- 
ende een gammel soldat, som ey heller kunde noget 
eller hidindtil vilde lært, blev ham ogsaa paalagt at ind- 
finde sig hos præsten effterhaanden for at lade sig under- 
viise, før hånd til herrens bord kunde annammes^ Præ- 
stens kirkebøgger bleve mig ey NB. foreviiste, som ved 
anden leylighed maae skee. 



[Visitatser i Salling Nørre herred 1722.] 

An. 1722 d. 6. julii var jeg paa Schaungaard for at 
besee dend, ifald dend effter giordte allerunderdanigste 
forslag skulde blive domkirken given til forsikring, og 
fandt steden ey alleene meget vel bygt, men endogsaa 
heel frugtbar i mark og enge. Derfra reyste jeg 

d. 7. julii til Hiermin^ kirke for at besee dends 
reparation og brøstfældighed, hvor jeg fandt vinduerne 
og kirkestætterne vel reparerede, men altergulvet, taar- 
net samt een deel af blyet paa kirken brøstfældig, hvorom 
strax blev given ordres til præsten* og prousten at lade 
altergulvet opfylde og omlegge. Alterklæde, som fattedes, 
lovede præsten at forære. Ellers havde jeg der stor for- 



* På denne tid ejet af Mads Andersen Listo. 

^ Jens Andresen Heyer var præst for Hjermind, Le og Hjorthede 
1721—26 (Wib. 1.629). Smig. 8.78anm. 3 og 4. — Christian Jen- 
sen Thorup, præst for Vinkel og Kind, var på denne tid provst 
i Middelsom herred. 

7* 



Digitized by 



Google 



100 

træd af tvende mænd, som præsten og prousten havde 
udnevnet til kirkeværgere, som ikke vilde antage værge- 
maalet, men gav mange unyttige ord, som prousten 
lovede at indsende mig beskreven. Til degnebolig og 
skolehuus var ingen anden leylighed ved kirken end et 
gammel huus, som stod paa kirkegaarden i dend eene 
hiøme, som hr. Mogens SkeeP og dr. Glud havde beskik- 
ket forrige degn til bolig. 

D. 12. julii var dnica. 6 post trinit. visiterede jeg iJe- 
berg kirke, hvor jeg fandt meenigheden heel vel infor- 
meret og bedre end nogen anden sted før, som sogne- 
præsten* alleene havde giort, saasom degnen', præstens 
broder, aldeeles intet duede, og vare iblant andre ogsaa de 
gamle i meenigheden heel artige og færdige til at svare 
til alt, hvis de unge bleve tilspurdte om. I kirken* var 
ellers ingen skriflftestool uden degnestoolen, saasom stoo- 
lene gik lige op imod alteret. Degnen beklagede sig 
ellers, at hånd havde ingen degnebolig til nogen af kir- 
kerne. Ellers var det særdeeles remarqvabel, at dend 
gamle præst, hr. Niels Winther, hr. Niels Schyttes sviger- 
fader, som var over 80 aar gammel, dog var saa rørig, 
at hånd ey alleene kunde spiise og spatzere, læse endog- 
saa smaa stiil uden briller, spille paa fiol, dreye og ar- 
beyde i been, horn og træ, saasom hånd ogsaa havde 
alle slags endog af de aller subtileste instrumenter og ma- 



Mogens Kristensen Skeel til Fussinge var stiftamtmand over Vi- 
borg stift 1688-94 og Saren Glud biskop sammesteds 1673—93. 
Den omtalte degn må derfor rimeligvis være Kristen Movridsen 
Hobro, der var degn her 1690. 

Niels Knudsen Schytte var præst for Jebjærg og Lyby 17 . . —35 
(Wib. 2. 9). 

Henrik Schytte, der døde 1725, vist 39 år gi. 
Jebjærg kirke ejedes af nedennævnte Johan Vemersen Parsberg, 
der 1719 havde arvet Eskær og Skivehus efter sin fader og 1727 
købte Astrup. 



Digitized by 



Google 



101 

chiner, som hånd alle selv havde forfærdiget. Ellers var 
præstegaarden meget vel bygt og een stor og god have 
derved anlagt, med smukke træer og alleer. 

D. 13. julii, som var maandag, besaae jeg om for- 
middagen Lybye kirke, som ligesaavel som Jeberg til- 
hører mr. Parsberg, og fandt dend vel vedligeholdt, som 
hånd havde fundet dend for sig. Fattedes ellers intet, 
uden hdet paa taarnet, lidet paa vinduerne samt kirke- 
stætterne. Liusestagerne vare ikkun af staal og heel uan- 
seelige. Ellers saae jeg præstens kirkebøgger og tegnede 
i dem, men communicanternes bog fattedes, som præsten 
lovede at indrette og opsende mig til at forseyle. Samme 
dag reyste jeg til Astrup \ een meget plaisant og agre- 
abel gaard og med skov og have ziiret, hvor jeg laae 
om natten. 

D. 14. julii tiisdagen visiterede jeg i Grinders lef 
kloster kirke, som tilhører obristlieutenant Kruuse, som 
havde allerede meget vel ladet dend reparere udvortes 
og havde for at reparere dend indvortes. Af meenigheden 
og tilhørerne vare ikkun heel faa tilstede, og de, som 
vare tilsteede, vare uforskammet slet og grove i deres chri- 
stendoms kundskab, hvorfor jeg ogsaa publice repriman- 
derede baade præsten ^ og degnen^ og lovede næst tilkom- 
mende aar at komme der igien til visitatz. Degnen 



Major, senere oberstlajtn., Christian Kruse købte 1714 Astrup, 
som dog: 1725 blev ham frataget af hans kreditorer; ved denne 
lejlighed beholdt han dog Grinderslev kirke, som ved auktion i 
hans dødsbo 1729 kom til Nargård. 

Hans Bruno w var præst for Grinderslev og Grønning 1701 — 28 
(Wib. 1. 481). Han var gift med Anne Eriksdatter Sterch, en 
datter af Nørgårds ejer. Efter sin første mands død købte hun 
1731 selv Nørgård og giftede sig derefter med Mads Jensen 
Brøndum, der 1745 solgte gården og derefter var ejer af Svansø 
og forpagter på Grinderslev kloster, hvor hun døde ^/g 1764. 
Niels Lauridsen. Han bode i Ilbjærg i Ryberg sogn. 



Digitized by 



Google 



102 

boede uden sognet, havde ingen degnebolig, havde ey 
heDer informeret ungdommen, som hånd blev tilholdt at 
giøre hereflfter. Ingen skrifftestool var i kirken, men hold- 
tes i sacristiet, hvorfor vel best var, at der een blev 
giort i choret, som obristlieutenant Kruuse ogsaa lovede. 
Kirkestætteme vare ey indsatte, men digen NB. ind til 
klosteret nedfalden, som skulde repareres. Proustens 
justice- og skiffte protocoUer vare ey tilstede, saasom de 
2 herreder, Nørre- og Harre herred, havde ikkun een 
protocoll tilfælles, som vilde forandres. Hans egne kirke- 
bøgger havde hånd ey ved haanden og i bereedskab, 
men lovede strax at sende mig til Viborg, saavelsom 
ogsaa erklæring paa præsteenkens ^ memorial i Gretterup. 

Fra Grinderslef ku'ke reyste jeg til Grønning kirke 
med mr. Parsberg, som dend tilhører, og fandt dend vel 
ved magt holden uden altertavlen, skrifftestolen, som fat- 
tedes, vinduerne, som behøvede reparation, samt liuse- 
stagene paa alteret, som vare af træ, og altertavlen, 
som ogsaa maatte forbedres. 

D. 15. julii var onsdagen, visiterede jeg i Thisse 
kirke, effter at jeg havde logeret i Gretterup præstegaard 
om natten, som NB. paa een meget usædvanlig maade 
ligger i Junged sogn. Ungdommen var ikke ilde fun- 
deret i deres christendom, omendskiønt der ey mange af 
de gamle vare tilstede. Patronesse til kirken er frue 
Sehested* til Jungedgaard. Kirken var maadelig vedlige- 
holdt udvortes saavelsom indvortes, uden at der saavel 
som paa fleere steder i Salling manglede skriflftestol, 
hvorfor de brugte degnestolen. Paa taarnet og kirke- 
muuren manglede udspækning, blyet paa kirken kunde 



1 Sofie Katrine Westerholdt. Se s. 91 anm. 1. 

» Mette Sehested Axelsdatter, enke efter Sten Bille til Jungetgraard 

(AÅ. 7. 89). Hun havde 1712 fået Tise kirke tilskødet af 

kongen. 



Digitized by 



Google 



103 

vel og behøve her og der nogen reparation. Kirkestoo- 
lenes dørre laae aldeeles ny forfærdigede, og vare ikke 
hængte for stoolene, siden kirken var kiøbt af kongen. 

I Junge d kirke visiterede jeg d. 16. juli, hvor 
ungdommen var meget vel funderet og svarede færdig 
for deres christendom, som i de heste meenigheder, jeg 
havde besøgt. Degnen^ var her saavelsom i Thisse skik- 
kelig og havde informeret ungdommen i deres christen- 
dom. Paa kirken* manglede ellers udspækning paa 
taarnet og kirkemuuren. Vinduerne vare og temmelig 
skrøbelige. Tækket behøvede og her og der forbedring, 
som der gik regn igiennem. Ellers fattedes der lius paa 
alteret, som berettedes NB. een temmelig tid at have mang- 
let. Annexet tilJunged, som er Torum, er i Harre herredt. 

D. 17. visiterede jeg i Selde kirke, hvor ungdom- 
men ikkun heel maadehg var underviist i deres christen- 
dom, hvorom baade præsten^ og degnen* pubUce bleve 
paamindede. Kirken, som mr. Stiernholm^ paa Kield- 
gaard eyer, var heel anseehg med bly overalt betakt og 
med dobbelt kaarskirke; behøvede reparation paa tagget, 
saa vel paa kirken som begge kaarserne og vaabenhuuset, 
saasom det var gandske aaben imellem kirken og vaa- 
benhuuset, foruden at vinduerne her og der vare skrøbe- 
lige og kirkestetterne vare forfaldne^. Fra Selde reyste 
jeg samme dag til Spøtterup, een meget velbygt og med 



Niels Pedersen var degfn her 1719 og døde »o/u 1737, 46 år gi. 

Han hårde ^/^ 1723 ægtet Bodil Melsensdatter af Hinderap. 

Junget kirke lå til Jungetgård. 

Laurits Jensen Holst var præst for Selde og Åsted 1717—29 

(Wib. 8. 29). 

Rimeligvis Kristen Blichfeldt, der dade som degn her 1731 og 

blev begravet "/g, 47 år gi. 

Herlov Jensen Stjernholm ejede Keldgård 1710—55 (Hvass: 

Fam. Hvas 5. 228). 

Mellem linjerne er her tilf5jet: 2^B. her ere de Duers begravelser. 



Digitized by 



Google 



104 

fiskerie særdeeles vel forsiunet gaard, og d. 19. julii var 
jeg i Rødding kirke, som Axel Rosenkrantz^ til Spøt- 
terup ejer, som var i perfect god stand, og har een me- 
get skikkelig degn 2. 



[Visitatser i Helium herred 1722.] 

An. 1722 d. 6. augusti reyste jeg paa veyen til 
visitatzen i Helium herredt, og paa veyen viiste klokkeren ^ 
i Hobroe mig et stort opus genealogicum over de fornem- 
meste saavel adelige som geistlige familier i Danmark og 
Norge med ridtzninger hos, hvoreffter jeg om aflftenen an- 
kom til Rælum præstegaard, hvor jeg om morgenen d. 
7. visiterede og fandt een overmaade stor og folkriig ung- 
dom, langt større end jeg nogen andensteds havde seet, 
men ikkun maadelig informeret i deres eateehetiske fun- 
damenter. Degnen*, som var een ustuderet person, 
holdte ingen skole, men havde degiiebolig paa kirkegaar- 



* Axel Rosenkrans Mogensen til Spøttrup og Landting (AA. 11. 
319). Han ejede S. fra 1702 til sin dad 1724. 

* Peder Povlsen Spurre blev begravet "/^ 1759 i sit 75. år efter 
at have været degn „med berømmelse" i 43 år, hvilket passer 
med at hans formand, Anders Lauritsen, døde 1717 (begravet ^'/g, 
64 år gi.). P. P. S, kaldes hæderlig og vellærd og har altså 
været studiosus. Hans hustru. Maren Hansdatter af Fyn, som 
han havde ægtet »»/g 1720, blev begravet "/^ 1755, 85 år og 4 
måneder gi. 

3 Utvivlsomt den i indledningen til Diplomatarium Vibergense, side 
XIX nævnte Oluf Nysted. 

* Jens Hansen, der blev begravet ^Vs 1756, næsten 81 år gi. 
efter at han i 40 år ,, alene'' havde forestået sit embede (1754 
nævnes degnen Jokum Lytken; han har vel været substitut). 
Hans første hustru, Maren Jensdatter Eiise, med hvem han 1724 
havde en gift søn, blev begravet *®/j 1740, noget over 69 år gi. 
Derefter ægtede han *«/i 1742 Mette Jensdatter af Solberg, der 
blev begravet "/j^ 1743, 32 år gi. 



Btgitized byCjOOQlC 



105 

den, som meget vel kunde indrettes til degnebolig, om 
degnen holdte skole, som band blev befalet at giøre. 
Kirken^ var ellers nylig repareret, saa muurmesteme 
endnu vare der, indtil lidet paa taarnet og kirkegaards- 
porterne og stætteme, som stode imder arbeyd. NB. i 
choret var een stool, som tilhørte Draxgaard og obristlieute- 
nant von Deden^, som mand maatte vide, om de havde hafft 
tilladelse til. Præstens' kirkebøgger over døde, føde, 
copulerede vare rigtige nok, men over communicanterne 
blev hånd erindret at lade een nye indrette. NB. ellers blev 
berettet, at præsten lod nogle tdr. korn, som hånd skulde 
have af een gaard, gaae fra sig, som jeg NB. maae in- 
quirere effter. Kirkegaardsmuuren vilde ellers oplegges, 
hvorom meenigheden vilde erindres. 

D. 8. augusti besaae jeg Solberg kirke*, som med 
vaabenhuus, kirkegaardsmuur og stætter var vel ved lige 
og magt holden. Eendeel nye vinduer vare der indsatte, 
saa jeg ikke saae, der manglede noget synderlig derpaa. 
Der blev jeg og inviteret af sr. Laur. Kiærulf paa Wif- 
fertsholm til at komme til ham at spiise paa søndag til 
middag. I Bælum fik jeg ogsaa brev fra proust hr. 
Boll. Mørch om bands meenigheder ikke maatte forsam- 
les i Blenstrup annexkirke, saasom hovedkirken var for 
liden, hvorpaa jeg strax svarede ham, at det gierne 
kunde skee. Fra Bælum skrev jeg ellers til N. Vindinge 



* 1682 *°/6 perpetuerer Chr. V. Bælum, Skørping og Frær kirke- 
tiender til Gerding præstekald (Hofmans Fundationer 3. 521), 

* Klavs Georg (Jørgen) v. Deden til Vorgård og Dragsgård (AÅ. 
8. 116). 

8 Mikkel Hansen Budtz var præst for Bælum ogSolbjærg 1719—70 
(Wib. 1. 244). 

* 1687 '*/6 perpetuerer Chr. V. Solberg kirketiende til Bælum præ- 
stekald (Hofmans Fundationer 3. 522). 

* Smig. s. 145 anm. 5. 



Digitized by 



Google 



106 

i Dalbyneder, at hånd kunde reyse til Viborg for at re- 
commendere sig til mag. Højer S og tillige \ til mag. 
Højer at hånd vilde lade ham prædikke formeenigheden 
og i heste maader recommendere ham med meere ; samme 
sted fik jeg brev fra hr. Henriks^ kone i Kongslef, 
hvori hun beklagede sig over hendes mands syster med 
meere. 

D. 9. augusti o: dnica. X post trinitatis visiterede 
jeg iSynderKongeslef kirke, som tilhører grev Dåne- 
skiold* og var temmelig vel ved lige og magt holden, und- 
tagen at lidet fattedes paa tagsteenen over kirkedørren. 
Ornamenterne vare der ellers ogsaa. Ungdommen var 
talriig nok, men ikkun maadelig underviist og grundet i 
deres christendoms første elementer, Degnen ^ een stu- 
diosus, for faa aar siden constitueret, holdte ingen skole 
for ungdommen, havde ey heller flittig underviist dem i 
kirken, saasom hånd og ingen degnebolig havde, men 
boede i een anden sogn. Samme dag besaae jeg ogsaa 
begge annexMrker, Nørre Kongeslef og Komdrup 
kirker, af hvilke dend første, som tilhører grev Daneskiold, 
var meget brøstfældig, men var nu under reparation, og 
skulde baade inden og uden til paa tag, muur og 



* Mag. Johan Feddersen Høyer, præst til Viborg Sortebrødre kirke 
1711-26; derefter til Ålborg Budolfi kirke (Wib. 1. 25). 

' Henrik Jensen Kampmann. Se s. 107 anm. 2. 
" Christian grev Danneskjold-Samsø, greve til Samsø, friherre til 
Lindenborg og Høgholm. 

* Ole Svendsen Høgh var degn her 1718 og blev begravet »/e 1755, 
60 år gi. Han blev '•/e 1718 gift med Anna Pedersdatter, der 
blev begravet "/j 1751, noget over 56 år gi.; derefter ægtede 
han »*/i 1752 enken Maren Nielsdatter af S. Tranders. — 1720 
blev han dømt for ulydighed mod provsten til at gøre denne en 
sømmelig og høflig afbigt; det hedder ved denne lejlighed, at han 
havde overfaldet provstens bud med ubekvems ord og blodig slag. 
Se også Gjerding: Helium herr. 290. 



Digitized by 



Google 



107 

vegger repareres ; dend anden, som tilhører sr. Hemmer* 
paa Refs, var i god tilstand og gandske nylig malet og ud- 
stafferet. Ellers blev befunden NB., at der var ikkun een 
kalk og disk til de 2 kirker Synder- og Nørre Kongeslef. 
Manglede lius i Nørre-Kongeslef kirke, hvor ikkun fand- 
tes 2 smaa og korte stumper. Præstens kirkebøgger paa 
føde, døde, copulerede og publice absolyerede, vare ikke 
giennemdragne, beseylede eller ordentlig indrettede, men 
der var ikkun een bog over dem alle 3 og alleting 
indført iblant hin anden. Communicanternes designation 
holdtes her som andre steder af degnen. Ellers blev be- 
rettet, at der NB. i forrige tider var givne nogle tønder 
korn af Kongstedlund og Refs til præsten i Kongeslef, 
som i mange aar vare dem betagne, saavelsom offeret, 
som i forrige tider havde været 4 rdlr. til hver høytid af 
hver gaard, men nu var formindsket til 2 rdlr. For af- 
reysen derfra havde [jeg] ogsaa hr. Henrik Kampmann^ og 
hans kone samt syster for mig, og alvorlig straffede dem 
for dend hidindtil imellem dem værende tvistighed og for- 
manede dem tileenighed og forligeUghed, hvorpaa de og 
samtlige gave hinanden saavelsom mig deres hænder. 

D. 10. augusti reyste jeg fra Kongeslef til Wefiferts- 
holm, hvor sr. Lauridtz KiæruP forsikrede mig, at hånd 



Kristoifer de Hemmer til Refsnæs, som han 1730 måtte over- 
lade til sine kreditorer. 

Henrik Jensen Kampmann, præst for S. og N. Kongerslev samt 
Komdrup 1713—29, var gift med Maren Svendsdatter Lemvig 
(Wib. 2. 243). Han var en søn af Jens Pedersen Skibsted, præst 
for Hvidbjærg, Ørum og Lodbjærg, og fadt ^^/g, vistnok 1684. 
(Meddelt af forretningsleder Sofus Blvius). Ifølge skiftebrevet 
efter ovennævnte Jens Pedersen Skibsted efterlod han sig 6 søn- 
ner og 2 døtre; disse sidste var Anne og Else Jensdatter. Det 
vides ikke, om det var Anne eller Else, Maren Svendsdatter lå 
i strid med. — Om Henrik Jensen Kampmanns huslige forhold 
findes forøvrigt en lille oplysning i Kirkehist. Saml. 3. VI. 575. 
Laurids Mortensen Kiærulf købte 1688 Viifertsholm, som han f or- 



Digitized by 



Google 



108 

vilde lade et huus udi Solberg bye og sogn opbygge til 
skolehuus for samme sogn. Samme afften reyste jeg effter 
sr. Severin Brønstorphs^ indstændige invitation til Ran- 
drapgaard og dagen dereflfter, d. 11. augusti visiterede i 
S c hib sted kirke, hvor meenigheden var ikkun slet infor- 
meret i christendommens første elementer formedelst for- 
rige sognepræstfs* forsømmelse og forargelige levnet, 
saavdsom ogsaa fordi degnen Peder Enevoldsen', een 
studiosus, af biscop Wildhagen constitueret, ey informe- 
rede ungdommen, hvorom meenigheden og præsten* saa- 
velsom degnen alvoriigen af mig bleve erindrede. Paa 
kirken* fattedes ellers noget paa vinduet i taarnet, som 
stod aaben, men strax blev given ordre til sognepræsten 
at lade reparere; noget paa tagsteenene paa dend een 
(nordre) side, hvor det sagdes at regne ned, som ilige- 
maade blev befalet at skulde repareres; een afdeeling i 
choret for communicanter, som ogsaa skulde giøres over- 



hen havde været forvalter på, og lod sig adle ^V4 1724. Han 
var født c. 1647 og^døde 1729, bisat »/j-, «/,o 1685 ægtede han 
en borgerdatter af Ålborg, Karen Jakobsdatter, der senere antog 
navnet Giesman. Hun var født 1664 og døde ^*/i 1739. — Han 
byggede en skole i Solberg sogn og sørgede for lønning til skole- 
mesteren sammesteds (Hofmans Fundationer 3. 522). 
Severin Pedersen Brønsdorf ejede Randrup fra 1695 til sin død 
1748. Fra 1704- ejede han desuden Kongstedlund (Hvass : Fami- 
lien Hvas 5. 226 og 410). Hans hustru døde ^j^ 1751. 
Jakob Poulsen Holm var præst for Skibsted og Lyngby 1714—21 
(Wib. 3. 74). Han blev begravet "/, 1721. 
Peder Enevoldsen blev begravet ^% 1742, 68 år gi. Hans første 
kone, hvis navn ikke kendes, døde 1724. Derefter ægtede han 
^U 1725 Elisabet OttesdatterLiitken, der blev begravet ^o/^ 1742, 
45 år gi. 

Henning Amisæus Jokumsen Irgens var præst for Skibsted og 
Lyngby 1721—69 (Wib. 3. 74). Hans hustru, Mette Katrine 
Bering, blev begravet "/^ 1757, 53*/4 år gi. 
1632 "/e perpetuerer Chr. IV Skibsted kirketiende til Rold præ- 
stekald (Rørdam: Danske Kirkelove 3. 217). 



Digitized by 



Google 



109 

slag over, hvad det kunde koste: kirkegaardens muur 
og stætter vare iligemaade meget forfaldne og behøvede 
reparation saavelsom digerne. Kirkehusene vare meesten- 
deel udbrendte, hvorfor der ogsaa blev giort anstalt, at 
der med første skulde anskaffes nye. 

D. 12. besaae jeg paa veyen fra Randrup til Brøn- 
dum præstens kirkebøgger i Skibsted, som ikke vare ret 
indrettede af formanden, menbleve af mig paanye beseg- 
lede, og anordnet, at een nye bog skulde indrettes til com- 
munieanterne og iligemaade forsegles. Sammested leve- 
rede jeg præsten hr. Henning Irgens 2 sldlr. til vindu- 
erne i Skibsted kirke at reparere. Sammesteds besaae 
jeg og degneboligen, som var stor og anseelig nok og 
kunde let med skoleværelser forbedres, naar degnen vilde 
tage sig paa at læse for de unge. Derfra reyste jeg 
strax tilLyngbye kirke S som nylig var repareret baade 
paa tag, muur og kirkeporte, men behøvede endnu 1) 
porter og dørre for kirke stætterne, 2) een deel i vin- 
duerne, som af glarmesteren blev bestilt, 3) blev giort 
anstalt, at det skulde for alteret afdeeles til communican- 
terne, naar præsten med kirkeværgerne havde overslaaet, 
hvad det ohngefæhr kunde koste, som ogsaa 4) blev re- 
solveret angaaende et pulpitu i kirken at bygge, at der 
ogsaa skulde forhøres, hvad det kunde koste at lade 
bygge. Ved Lyngbye kirke mødte ogsaa muurmesteren 
fra Bælum kirke for at accordere med præsten om tag- 
get paa Schibsted kirke at forbedre. 

D. 13. augusti visiterede jeg i Brøndum kirke, 
hvor jeg fandt et meget tallriig ungdom og deriblant 
mange saavel soldater som andre af begge kiøn heel vel 
informeret i deres christendom, oraendskiønt der ingen 



1632 ^'/e perpetuerer Ohr. IV Lyngby kirketiende til Brøndum 
præstekald (Rørdam: Danske Kirkelove 3. 217). 



Digitized by 



Google 



110 

skole holdtes i sognene. Degnen S uanseethand var een 
laicus, befandtes at have giort flid derved tilligemed præ- 
sten^. Kirken' var nylig repareret, saa der ey synder- 
lig derpaa siuntes at mangle. Præstens kirkebøgger 
vare rigtig indrettede, men paa communicanteme blev 
hånd erindret at indrette een ny, som ogsaa kunde nu- 
mereres og forsegles. 

D. 14. augusti besaae jeg Siem kirke, som var 
gandske og over alt saa brøstfældig, saa jeg ey har seet 
dend slettere. Ti muuren af store hugne steene var paa 
visse steder færdig at falde ud. Taget over dend heele 
kirke, særdeeles i dend nederste ende, var saa skrøbelig, 
at meenigheden med livs fare maatte sidde deri. Lofft 
var aldeeles ingen over kirken, saa det allevegne kunde 
snee og regne ned i kirken. Stolene vare overalt saa 
forfaldne, saa neppe nogen kunde sidde paa dem. Gul- 
vet var over alt optraad og vilde af ny ligges. Klokken 
var gandske i stykker, saa dend ey kunde høres. Kirke- 
gaards muuren var med porte og stetter gandske forfal- 
den og øde. Ålterklæde fandtes ingen, Messeskiorten 
og messehagelen var gandske forslidt. Kalk og disk var 
NB. ingen til denne kirke, men maatte føres derhen fra 
een anden kirke. Dørren paa kirken var ogsaa i styk- 



Jørgen Iversen Hjorth, der nævnes som degn 1718, var en sen 
af skytte og skovrider Iver Jargensen (begravet ''/y 1723) og 
Dorthe Tågers datter. Først ægtede han ^^j^ 1718 Maren Jens- 
datter, en datter af stedets forrige degn, Jens Vognsen (begravet 
*Vij 1720, 73Va år gL), men hun dade alt 1722 og blev begravet 
20/ j, hvorefter han ^s/u 1722 ægtede Mette Andersdatter . Fugl, 
køkkenpige på Vorgård (Bælum kb.), som vistnok overlevede 
ham. Han selv blev begravet **/, 1761, 68 år gi. (Gjerding: 
Helium herr. 250). 

Jens Pedersen Thomam var præst for Brøndum, Siem og Torup 
c. 1701-26 (Wib. 1. 232). 

Brøndum kirke lå utvivlsomt til Lindenborg (Christian grev 
Danneskjold-Samsø). 



Digitized by 



Google 



111 

ker. Ellers stod NB. een fiærding fuld med krud under 
prædikkestolen. Om denne store brøstfældighed vil NB. 
forvalteren og patronen^ betimeKg erindres. Derfra rey- 
ste jeg strax samme dag til Tor up kirke ^ som nylig 
var repareret baade inden og uden, dog saa at der paa 
taamet, som NB. NB. havde været flux høyere og NB. 
uden tilladelse var fornedret, nylig var eendeel steene 
afblæste. Alterdugen var gammel og slet. Alterklædet 
fattedes gandske. Altertavlen var ey malet, men skulde 
effter beretning snart males. Port og stætte fattedes for 
kirkegaards muuren, omendskiønt denne nylig var oplagt. 
Paa taarnet saavelsom paa kirken selv var bindingsverk 
istedenfor muuren. I Brøndum fik jeg posten fra Viborg 
med breve 1) fra m. Less^ om NB. dend norske sag, 2) 
fra hr. Iver Enevoldsen med deprecation etc, 3) fra 
etatsraad Poulson om stipendio til mr. Thura. Ellers 
gav degnen i Brøndum mig een memorial om degnebud 
i sterboernes forretninger. 

D. 16. augusti reyste jeg fra Brøndum til Skiørping 
og paa veyen besaae Fræer kirke, som nylig var repa- 
reret, saa at dend nu baade inden og uden fandtes i 
complet stand. Altertavlen behøvede at stafferes, da det 
øvrige i choret ogsaa kunde males. Ellers var kirken 
gandske hvelvet inden til og betakt med bly uden til, 
taarnet alleene undtaget, som var belagt med steene. 
Ornamenterne vare ogsaa alle i god stand, saa intet 
derpaa fattedes, saaviit jeg kunde see. Ellers var i cho- 



Siem kirke lå til Lindenborg. — Den „Sim" kirke, som Severin 
Benzon til Havnø 1722 fik tilskødet (Saml. til jydsk Hist. og Top. 
2. I. 462) er Sem i Onsild herr. 
Denne lå vist til Lindenborg. 

Hvem denne Less var, vides ikke; hr. Iver Enevoldsen er den s. 
93 i anm. 6 nævnte præst for Strandby osv.; etatsr. Poulson er 
den 1718 adled? Mathias Poulson til Bidstrup og Søbygård; 
hvem mr. Thura var, vides ikke. 



Digitized by 



Google 



112 

ret een begravelse, som de tilegner sig paa TudstrupS 
hvorom vil efftersees adkomster, saavelsom ogsaa om de 
havde givet nogen kiendelse til kirken, da de for nogle 
(4 a 5) aar siden skal have nedsatt lig i begravelsen. 
Iligemaade fandtes 2 huuse paa kirkens grund, af hvilke 
det eene beboes af een smed, som ligger Uge neden for 
kirken, NB. hvis fæstebreve vilde efftersees. Nok fandtes 
i kirken NB. 5 tavler blye, noget kalk og eendeel bred- 
der, som vil bevares til kirkens beste. 

D. 16. augusti o: dnica XI post trinitatis visiterede jeg 
iSchiørping kirke, som var i fuldkommen tilstand, ey 
alleene hvad bygningen angaaer, men endogsaa ornamen- 
terne, hvoraf alterklædet af fløyel med guld galouner, 
messehagel af atlask iligemaade med dobbelt sølvgalou- 
ner paa, samt pulpet paa alteret overklæd med rødt at- 
lask og sølv galouner, item een oblatæske af sølv, af si. 
Søren Madtzsøn* paa Teglgaarden var given til kirken, 
foruden alt, hvis hånd til kirken havde givet, saasom til 
prædikkestolen at male og udstaffere, stakketverket for 
choret at lade reparere etc, som altsammen skal beløbe 
sig til henimod 100 dr. Iblant ungdommen vare ikkun 
faa, som meget vel kunde giøre reede for deres christen- 



Tustrup ejedes af Jens Madsen til hans død 1730, begravet ^j^. 
Begravelsen synes han virkelig at have haft ret til, for 1743 sæl- 
ger hans enke gården med en begravelse i Frær kirke (Gf^jer- 
ding: Helium herr. 191—2). Jens Madsen er vel også blevet be- 
gravet her, siden hans enke forbeholdt sig ret til at blive nedsat 
i denne begravelse. Når biskoppen bemærker, at der fra Tåstrup 
er blevet indsat et lig i kirken for 4 å 6 år siden, er det næppe 
korrekt, da kirkebogen ikke har nogen antydning af sligt. Her 
skulde vist stå for en halv snes år siden, for her tænkes sna- 
rest paa Jens Madsens søn, Mads Jensen, der dede "/,i 1712. 
Kirkebogen meddeler dog ikke, om han blev begravet i kirken 
eller på kirkegården. 

Om ham findes oplysninger i Gjerding: Hell&m herr. 154. Tegl- 
gården havde han 1700 købt af Hans Lange til Asmild kloster. 



Digitized by 



Google 



113 

dom, men de fleeste kunde intet uden catechismi ord, 
hvorfore de ogsaa bleve publice erindrede. I meenig- 
heden var ellers ingen skole, hvorom jeg med dend unge 
degn ^ maatte tale, som ogsaa lovede at paatage sig det, 
naar et skolehuus blev bygt dertil, som ogsaa blev ud- 
seet pladtz til. Præstens^ kirkebøgger over føde, døde, 
copulerede etc. vare rigtig nok indrettede, men over 
communicanterne var ingen auctoriseret bog, som der- 
for blev anordnet at skulde indrettes. Ellers besaae jeg 
ved samme leylighed een kilde ^ paa Skiørping kirkegaard, 
som flittig besøges af adskillige siuge og skrøbelige folk, 
hvoraf mange og formeene sig at blive hiulpen, til dend 
ende og een blok fandtes ved samme kilde, hvori de 
ligger deres penge til een taknemmeligheds tegn, som af 
samme vands brug bliver hiulpne. I samme blok fand- 
tes samme tid 2 sldr. samlet siden st. Hans dag, og be- 
rettede sognepræsten, at band havde 40 dir. samlede 
saavel deraf som af andre coUecter, som folk der i mee- 
nigheden havde given til kirken etc, som jeg befol, 
hånd skulde beholde hos sig selv, indtil mand kunde 
employere dem til skolens og fattige skolebørns nytte og 
brug. I Skiørping kom til mig hr. Peder Karmarch af 
Rold og 1) klagede over Rold kirkes brøstfældighed, som 
band bad mig paa hiemreysen selv at besee, 2) over een 
grov forargelse i hans meenighed med et adulterio, som 
der gik i svang, hvorom hånd indgav een memorial til 
Kiig? og jeg tilskrev sr. Peder Nielson Møller, fuldmæg- 
tig over fru generalinde Levezovs* godtz, at hånd vilde 

* Niels Jakobsen Grå, begravet *«/i 1760, lidt over 68 år gi., 
gift "/a 1721 med Elisabet Nielsdatter Kok, datter af degnen her 
til menighederne, N. K. (Gjerding: Helium herr. 174). 

* Peder Nielsen Skyum var præst for Skørping ogFrær 1687—1729 
(Wib. 3. 106). 

* Se Gjerding: Helium herr. 159. 

* o: Anna Margrete Brockdorff til Oxholm, Ålegård og Bygholm, 

8 



Digitized by 



Google 



114 

assistere ham paa sin principalindes vegne til at udrydde 
denne forargelse af meenigheden. 

D. 17. augusti reyste jeg fra Skiørping til Gierding, 
hvor jeg visiterede d. 18., dog formedelst hovedkirkens me- 
get snevre rum, som begge meenigheders ungdom ingen- 
lunde kunde faae rum i, i annexkirken Blenstrup, som 
tillige med hovedsognen tilhører grev Daneskiold og nylig 
var paa tag, muur og kirkegaardsporter et c. med temmelig 
bekostning repareret, dog saa, at der 1) paa taarnet, 
som tilforn havde haflft een stor spidtze, var skeed een 
stor fornedrelse, 2) at der paa begge sider af kirkens 
tag var aftagen eendeel bly og igien oplagt tagsteene, 
hvorom patronen vilde erindres. Ungdommen fandtes 
ellers i meenigheden ikkun heel maadelig underviist, 
saasom degnen S een ustuderet og dertil fraTostrup nylig 
forfremmet person, hverken havde informeret eller kunde 
informere ungdommen, og meenighederne tilmed ingen 
skoler havde til deres unge i sognene, omendskiønt der 
blev berettet, at grev Daneskiold allerede havde lovet at 
lade een for meenigheden indrette, som før skal have 
været der. Præstens* kirkebog over føde, døde, copu- 
lerede og publice absolverede befandtes ey indrettet 
aldeeles effter dend for i bogen foreskrevne maade. Ti 1) 
var ikkun een bog for- begge sognene; 2) vare føde, 
døde, copulerede etc. ey distincte og under visse clas- 



enke efter generalløjtnant Theodosius Levetzow (AA 7. 
Til Oxholm lå på denne tid en hel del gods i Rold sogn. 
Povl Pedersen, forhen degn i Tostrup (s. 81 anm. 2), begravet "/u 
1766 noget over 74 år gi., gift »/lo 1717 med Marie Elisabet 
Helmer, datter af vagtmester H, (Tostrup kb.). Hun blev begra- 
vet ®/i, 1752, 63 år og nogle uger gi. Børnene antog navnet 
Helmer (Gjerding: Helium herr. 136). 

Bolle Jensen Mørch var præst for Gerding og Blenstrup 1718— 
65 (Wib. 1, 434). 



Digitized by 



Google 



115 

ser derudi indførdte, men promiscue iblant hin anden 
og uden nogen orden; 3) at det meeste befandtes ey 
med præstens egen men een fremmed haand skrevet; 
4) at confitentes og communicantes ey vare i dend ind- 
førdte etc. Hvorfore jeg maatte erindre, at 1) dend 
confusion maatte i dasserne forandres, 2) at een egen 
bog maatte indrettes til communicanteme etc. Proustens 
protocoller vare hos hr. Henrik i Kongeslef, som NB. NB. 
hånd blev erindret at føre med sig til første landemode. 
Dagen derefTter, som var d. 19. augusti, besaae jeg Gier- 
dring [!] kirke, dend mindste og uanseeligste af alle dem, 
jeg havde seet, og omendskiønt dend for faa aar skal 
være repareret, saa var dend dog nu brøstfældig 1) paa 
muuren, som her og der var af kalken fordærvet, 2) 
fattedes porte og kirkestætterne, hvortil tømmeret alle- 
rede var ført tilstede. Ellers var een meget underlig og 
uanseeUg prædikkestool opmuret og kalket, hvis lige 
vel neppe skal findes nogen anden sted. Iligemaade 
var ikkun een træliusestage i kirken, i hvis sted forval- 
teren paa Lindenborg, sr. Råben ^, berettede, at hånd 
allerede havde ordres, at lade giøre andre messingstager 
i deres [!] sted, saasom hånd og forsikrede nylig at have 
faaet ordres af sit herskab at lade Siems kirke strax 
reparere af grunden. 

Samme dag d. 19. augusti kom jeg til Storvorde og 
tillige med prousten hr. Jacob ^ i Mou og sognepræsten* 
besigtede baade Storvorde og Seglflod kirker*, hvor- 
paa ved muurmestere fra Aalborg samt kirkeværgerne 



» Povl Råben. 

« Jakob Olsen Spjellerup, præst for Mov 1698-1738, provst i Fie- 
skum herr. (Wib. 2. 409). 

* Mattias Anchersen Mohr, præst for Storvorde og Seglflod 1685 
-1728 (Wib. 3. 201). 

•* Disse lå til Viborg domkapitel. Smig. reskr. af **>/ii 1758. 

8* 



Digitized by 



Google 



116 

blev forfattet et ordentlig siun, som her vil falde altfor 
viitløiftig at indføre, hvor jeg og fik brev fra biseopen af 
Aalborg^, som inviterede mig til sit huus i Aalborg. 

D. 20. augusti ankom jeg til Aalborg og effter biscop 
Thestrups indstændige begiæring logerede ind i bispe- 
gaarden og derpaa dagen dereffter besaae begge kirkerne 
samt skole og hospitalet, som er i meget god tilstand og 
vel beneficeret, betragtede og de fattiges væsen, som mig 
af borgemester Giørup blev foreviist, som ogsaa er me- 
get vel indrettet. Løverdagen, som var 

d. 22. aug., reyste jeg efTter sognepræstens hr. P. 
Karmarks ^ begiæring til Rold og derom morgenen d. 23. 
besaae Rold kirke og befandt af denne brøstfældighed, 
at alterdugen var gandske forraadnet, lysestagene af tin 
meget slette, knæfaldet for alteret behøvede reparation, 
loiftet maatte omUgges, bielkerne (dend øverste og 3 ne- 
derste) vare afraadnede ved ydersiden, nøglen til kirken 
itu, taamet over alt forfalden, hvorover og tømmeret med 
hvelvingen i taarnet forfalder og forraadner, kammene 
nedfalden, tækket over ald kirken brøstfældig med store 
huller i, saa det over alt nedregner og forraadner tøm- 
meret og lofftet, som vilde ganske omlegges, over choret 
suufiælene borte, saa vinden staaer ind i kirken; kirke- 
muuren, saa vel paa store- som lav-kirken, adskillige ste- 
der brøstfældig; manglede klokkestreng; tækket paa vaa- 
benhuuset var og gandske forfalden, som altsammen vilde 
ved skrivelse forestilles enken*, som eyede gaarden. 
Derfra reyste jeg samme dag til 

* Mag. Frans Thestrup, biskop over Ålborg stift 1709—86. 

• Peder Thomsen Karmark, præst for Rold ogVebbestrup 1721—50 
(Wib. 2. 647). En ligsten over ham og hans hustru findes på 
Rold kirkegård; ifølge den havde han 6 senner og 9 døtre. 
(Meddelt af rådstuearkivar Chr. V. Christensen). 

> Ellen Hansdatter, si. Hans Espersens. Hun solgte 1724 Rold 
kirke tU Axel Bille til Stenalt. 



Digitized by 



Google 



117 

Webbestrup kirke ^ hvor port og stætter omkring 
kirkegaarden vare gandske øde. Taarnet var repareret, 
men NB. fornedret og skrøbeligt. Vinduet ved prædikke- 
stoolen ude. Prædikkestoolen alt for liden. Altergulvet 
meestendeel øde, saa det vilde omlegges; vare stoolene 
for høyt oppe i choret etc. Ellers vare der nye alter- 
klæde og messehagel. Om det øvrige vilde med forder- 
ligst erindres. 



[Visitatser i Fjends herred 1722.] 

EfTter at jeg torsdagen d. 8. octobr. var ankommen til 
Dagbier g præstegaard, visiterede jeg fredagen d. 9. oc- 
tobr. der i kirken og fandt ungdommen, som tillige med de 
gamle var i stor mængde forsamlet, saa vel grundet og 
informeret i deres christendom, som jeg ikke tilforn 
havde fundet i nogen meenighed. Sognepræsten^ havde 
ellers intet andet over sine tilhørere sig at besværge 
over, uden at de ey flittig nok vilde holde deres 
børn til gudsfrygt og underviisning, og een mand iblandt 
dem levede uforligelig med sin hustrue, som derfor af 
mig publice for meenigheden blev paamindet. Kirkens 
bygning, hvorover m. Jens Reenberg paa Lynderup- 
gaard haver jus patronatus, saavelsom over begge annex- 
erne, var vel ved lige holdt, og saa viit mand kunde 
see behøvede ey nogen synderlig reparation; tilmed be- 
rettede sognepræsten hr. Friderich Busch, at hånd af 
kirkens patron havde fuldmagt til at lade forfærdige 
alt, hvis enten paa hovedkirken eller paa annexerne 



* Denne ejedes af byfoged Kristen Nielsen Hostrup i Hobro. 

' Frederik Pedersen Busch var præst for Daugbjerg, Mansted og 

"^SmoUerup 1700-41 (Wib. 1. 270). 



Digitized by 



Google 



118 

Mønsted og Smollerup kirker skulde manqvere. Degnen^ 
som med ungdommens information sig ikkun lidet be- 
møyede, boede NB. i Mønsted, saasom hånd ingen deg- 
nebolig havde iDagbierg, ey heller til leye kunde bekomme. 
Skoler bleve der i sognet ingen visse holdte, uden hvis 
præsten tid effter anden selv havde anordnet. Præstens 
kirkebøgger vare ikke aldeeles i stand, men hånd lovede 
mig dem siden at foreviise, som og skeede i Wridsted; 
mens confitenternes og communicanternes vilde af ny 
indrettes. Præstegaarden var af[!j meget vel ved Hge 
holdt. 

Fra Dagbierg reyste jeg til Wrove og visiterede i 
Wrove kirke søndagen d. 19. post trinitatis, som var d. 
ll.octobris, og fandt ungdommen ey ilde grundet ideres 
christendoms første elementer, omendskiønt degnen ^ ikkun 
lidet havde giordt til deres information. Kirkens bygning 
var iligemaade temmelig ved magt, undtagen at taarnet 
uden til var noget paa muuren læderet og kirkegulven her 
og der noget ujevn, omendskiønt præsten^ berettede, at 
sognefolkene vilde klage derover. Præstegaardens bygning 
var saa aldeeles over alt forfalden, saa mand ingensteds i 
huuset kunde sidde fri for regn, naar det regnede. Kirke- 
bogen var saa ilde medhandlet, mutileret og af regn og 
vand fordervet, tilmed var der saa urigtig antegnet i 
dend, saa det var fornøden, at een nye bog strax til dend 
brug saavel som een anden til communicanterne blev ind- 
rettet. Degnen giorde ikkun liden tieneste ved catechi- 



Knud Kristensen Bråd, forhen degn i Kobberap, nævnes som 
degn her 1712 og endnu 1764. Han blev »/^ 1708 gift med Bodil 
Hansdatter af Rosborg (Mønsted kb.), der dede ^j^ 1754. 
Peder Jensen, der blev begravet "/n 1758, 86 år gi. Ved skiftet 
efter ham siges, at han var degn indtil for 20 år siden. Hans 
hustru, Anne Kristensdatter, blev begravet "/g 1722. 47 år gi. 
Michael Thomsen Bering var præst forVrove og Resen 1722—^ 
(Wib. 3. 641). 



Digitized by 



Google 



119 

zationen. Hvo der var kirkens eyere, N. Arctander eller 
ass. Luc. Kiærulf ^, viste præsten ey, som nok kunde for- 
nemmes havde i sinde at tilforhandle sig dend, 

Samme søndag afften strax eflfter maaltid reyste jeg 
til Wrid sted, hvor jeg visiterede maandagen d. 12. ok- 
tobr. og fandt meenigheden folkriig og ungdommen til een 
stor deel vel grundet i deres christendoms første elementer, 
omendskiønt degnen ^ een ustuderet gammel mand, lidet 
eller intet deri havde arbeydet, saasom og sognepræsten' 
besværede sig over ham, at hånd ey holdte mandtall over 
oommunicanter og catechumenos, hvorom hånd og blev 
erindret. Kirkens* bygning var temmelig ved lige holdt, 
saa viit mand kunde see. Udbygningen ved dend nordre 
side var nedbrudt af kirken og til vaabenhuusets ind- 
rettelse anvendt effter stifftamtmandens og biscopens til- 
ladelse, som der berettedes, mens gruus og rudera laae 
endnu paa kirkegaarden, som med rette burde bortføres. 
Alterbogen behøvede at ombindes. Kirkebogen fandtes, 
men specification over communicanterne manglede. 

Tiisdagen d. 13. octobr. besaae jeg paa veyen til 
Haderup Resen kirke, som berettedes at tilhøre sr. Niels 
Jbsen* i Holstbroe, som var nylig repareret. I kirken 
laae eendeel skaflftkom i taarnet, som berettedes at til- 
høre patronens bonde. Ellers mangle lius paa alteret 



* Lukas Kiærulf solgte 1728 Vrove kirke til Thomas Bering i Ran- 
ders. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at L. K. er kommet i 
besiddelse af den ved at ægte Niels Arctanders enke (Smig. 
s. 82 anm. 2). 

* Jens Pedersen Holm, der dede i april 1738. Han havde da tre 
myndige sønner og en datter, der var 30 år gi. Hans enke, 
Ane Marie Tagersdatter, dade 1767 i et hus i Vridsted. 

* Lukas Nielsen Steenstrup var præst for Vridsted og Fly 1713— 
51 (Wib. 3. 639). 

* Vridsted kirke lå til Estvadgård (Anders Pedersen Brønsdorif). 

* o: Niels Ibsen til Tvis kloster og Lergrav, kabmand i Holstebro. 



Digitized by 



Google 



120 

for een temmelig tid, hvorfor patronen skulde have bødet 
dem olie og een lampe. Kalk og disken var ellers af 
tin. Porten og stætterne omkring kirken vare ellers 
borte og kirkegaards diget forfalden. 

Samme dag besaae jeg paa hiemveyen fra Haderup 
og paa veyen til Kaaberup præstegaard Flye kirke, 
som patronen sr. Brønsdorff^ paa Estvadgaard møtte 
ved, hvor tækket paa dend ostre side af taamet var 
brøstfældig og eendeel bredder afblæste, som patronen 
berettede, hånd havde kiøbt bredder til. Vinduerne i 
kirken vare ellers meget smaae, og behøvedes nok et 
vindue til for liusets skyld. Porthuuset ved kirkestet- 
ten var gandske forfalden, som patronen meente var 
ufornøden at lade reparere, siden byen laae strax ved 
kirken, hvor præsten kunde faae leylighed nok til heste 
og vogn, som vilde efTtersøges. Alterbogen behøvede at 
indbindes. Ellers klagede hverken præsten over sine 
tilhørere eller meenigheden over præsten. Samme dag 
imod afften kom jeg til 

Kaaberup, hvor jeg visiterede Onsdagen d. 14. oc- 
tobr. og fandt meenigheden ikkun heel Uden af de gamle, 
og ungdommen heel maadelig underviist i christendommen, 
saasom og degnen*, de Brøndumers broder, een gam- 



Anders Pedersen Brønsdorff ejede Estvadgård fra 1710, da han 
købte den af Fr. Chr. Rantzau til Rodstenseje, til c. 1725, da 
han mistede den for gæld; At han krympede sig ved at gøre 
sine kirker grundig i stand, var intet under, da han selv knap 
havde det tørre brød. Efter at have mistet Estvadgård, den 
sidste af hans mange hovedgårde, flyttede han til Vansted ved 
Hjørring, som ejedes af hans stifsøn, Hans Henriksen Bugge til 
Bøgsted og Haven, og her døde han '/^ 1733 i meget små kår. 
Hans enke, Beate Sofie Hansdatter Holst eller Holsten, der først 
havde været gift med Henrik Bugge til Linderumgård og Haven, 
døde sammesteds 1735. (Se også O. Nielsen: Hjerm og Ginding 
Herreder 513). 
Jørgen Jensen Brøndum, der blev begravet '/g 1752, vist 70 år 



Digitized by 



Google 



121 

mel og derhos ustuderet person, lidet deri havde giort. 
Hvad kirkens bygning angaaer, som sr. BrøhsdorfT paa 
Estvadgaard skal eye, mens sagdes at have eller vilde 
overdrage til amtsforvalter Lund i Skive, befandtes taar- 
net paa dend eene side noget brøstfældig. Klokken var 
for nogen tid nedfalden og slaaet i stykker, som Brøns- 
dorff havde taget til sig og viiste mig paa Estvadgaard, 
og i dens sted havde hånd ladet een anden liden klokke 
igien ophænge, som mand neppe kunde høre, og mee- 
nigheden var heel fortrydelig over; hvorfor Brønsdorff 
og lovede med første at lade . dend omstøbe og igien 
ophænge. Paa vaabenhuuset fattedes nogle tagsteene. 
I Fellingberg kirke ^ annexet til Kaabberup, som 
jeg dagen dereffter besaae, vare alterdugen, alterklæde 
og messehagel samt messeskiorten meget gamle og for- 
slidte; lysestagerne vare af tin. Muuren saavelsom 
tækket var endnu nogenleedes ved magt, saa det kunde 
henstaae een tid lang, men vilde dog med første behøve 
een temmelig reparation. Porten og stætterne omkring 
kirkegaarden vare over alt forfaldne saavelsom kirke- 
gaardsdigen i sig selv. Dagen dereffter, som var freda- 
gen d. 15. octobr., besaae jeg paa veyen til HoysløfDom- 
mebye kirke, som med de andre 2 tilhører fruen paa 
Starupgaard^ og fandt dend udvortes nogenleedes ved- 
ligeholdt, men inden i saa vel paa væggenes kalkning 
som paaÆJtoolene etc. noget brøstfældig, saasom og por- 
ten og stætterne for kirkegaarden vare forfaldne; der- 



rede 1734 nævnes hans søn, Jakob B. (dåbskonfinneret ^/^ 1710, 

død ^^/g 1774) som degn her i sognene. 

Denne lå til Tvis kloster (Niels Ibsen). 

Elisabet Friis (3 egem) Henriksdatter, enke efter baron Frederik 

Christian Holck til Holckenhavn (AA 3. 128). — De andre 2 o: 

Højslev og Lundø. 



Digitized by 



Google 



122 

fra reyste jeg samme dag til Høygsløf og visiterede 
der, hvor jeg fandt meenigheden af de gamle ikkun meget 
tynd, formedelst at de i Dommerbye vare da til hove 
paa Estvadgaard og de andre hver i sin gierning; men 
ungdommen ikkun heel slet grundet i deres catechismi 
lærdom, hvoraf de ikkun kunde de blotte ord og ikke 
meeningen, saasom hverken sognepræsten ^ eller degnen^ 
uanseet hånd var een gammel student, havde giort sig no- 
gen umag dermed eller holdt nogen bog over cate- 
chumenos. Kirkens* bygning fandtjeg ellers ingen merke- 
lig brystfældighed paa. Fra Høygslef reyste [jeg] til Lun øe 
kirke, som friherrinden^ iligemaade eyer, som i aar ny- 
lig var repareret paa taarnet, men stolene i kirken 
samt porten og stætterne om kirkegaarden vare gandske 
forfaldne. Kirkebogen, af denne præst indrettet, var ikke 
forseglet. Ellers havde hverken præsten over meenig- 
heden eller meenigheden over præsten noget at klage. 

Fra Høygslef reyste [jeg] til Starupgaard og derfra til 
Heilskov d. 16. octobr. og visiterede i Ørslev kloster 
kirke d. 17. octobr., som var dnica 20 post trinitatis, hvor 
ungdommen var forsvarlig grundet i deres christendom, saa- 
velsom landsoldaterne, som i stor tall mødte. Kirken* var 
ogsaa i temmelig god tilstand, undtagen at stoolene vare no- 
get slette. Præstens 5 kirkebog manglede, som hånd lovede 
at skaffe færdig. Ellers havde hånd sine medhielpere og 
intet at klage enten over degnen ^ eller meenigheden, ey 



Henrik Vessalsen Barthling: var præst for Hejslev, Dommerby 
og- Lundø 1799-52 (Wib. 1. 744). 

Jens Jensen Ellitshøj, begravet ^Ve 1730, gift far 1699 med Ma- 
ren Nielsdatter, der overlevede ham. 
Se forrige side anm. 2. 

Ørslevkloster kirke lå til Ørslevkloster (Iver Nikolaj Sehested). 
Niels Gundesen Bostrup var præst for Ørslevkloster sogn 1717 — 
34 (Wib. 3. 678), 
Vistnok Peder Hansen Møldorph. 



Digitized by 



Google 



123 

heller de over hannem. Derfra reyste jeg maandagen d. 
18. octobr. til Ørum og visiterede der samme dag og fandt 
meenigheden baade vel grundet og regulier i de fleeste 
stykker. Kirkens^ bygning var ogsaa vel ved magt, saa- 
viit mand kunde see; inventarium og ornamenterne vare 
der complet, iblant andet kalk og disk af sølv med fou- 
teral til, men flasken til at føre viin i af tin udi et fou- 
teral. Lius paa alteret vare meget smaa. Medhielpere 
havde hand^ ogsaa, var vel fornøyet med meenigheden, 
som dend og med ham. Fra Ørum reyste [jeg] til G am m ei- 
strup kirke ^ hvor . . . [Her følger 6 blanke sider.] 



[Visitatser i Sønderlyng herred 1723.] 

An. 1723 d. 31. julii visiterede jeg i Thiele kirke, 
hvor jeg fandt meenigheden meget ringe af tall, saaviit 
de gamle angaaer, og ungdommen meget slet informeret 
i christendommens hovedpuncter. Degnen* var een 
gammel svag mand, i hvis sted sønnen opvartede tie- 
nesten, men ingen NB. holdte skole der for ungdom- 
men. Medhielpere havde præsten^ dog i meenigheden. 
Kirken^ var temmelig vel vedlige holdet, og hvad enten 
der eller paa annexen Winge ^ fattedes, var alt materialier 
indkiøbt til og contract derom giort med haandverksfol- 



Ørum kirke lå 1724 til Strandet (Iver Nikolaj Sehested). 

Han o: Jon Kjeldsen Steen, der var præst for Ørum, Borris og 

Qammelstrup 1702—27 (Wib. 3. 691). 

Denne lå 1724 til Strandet (Iver Nikolaj Sehested). 

Johan Nathansen, død ^/g 1724 i sit 64. år. Hans søn, Nathan 

Johansen (begr. ^/g 1761, 72 år gi.), blev hans efterfølger. 

Tomas Andersen Høyer var præst for Tjele og Vinge 1713-40; 

senere præst for Sønderholm (Wib. 3. 276 ^ 

Tjele og Vinge kirker lå til Tjele (Gert Didrik Levetzow). 



Digitized by 



Google 



124 

kene saa det med første kand vendtes repareret. Kirke- 
bøggerne over føde, døde, communicanter etc. vare vel 
ved haanden, men ikke saa tydelig og destincte indret- 
rede som de burde, tilmed meestendeel udskrevne, 
hvorfor præsten blev skriflftlig erindret med første at ind- 
rette ny bøgger og lade dem giennemdrage, numerere og 
forseyle og meere distinet end hidindtil skeed er at ind- 
føre, hver classem af hver meenighed for sig selv i behø- 
rig orden saavel som ogsaa at tilholde degnen i een egen 
ligeleedes giennemdragen og af prousten forseylet bog at 
indføre communicantes. Ornamenterne og inventarium 
vare ellers rigtig istand og fattedes intet deraf. NB. at 
eiftersee stiiftskisten om dend gamle nedbrudte kirke* 
NB. 

Løverdagen d. 1 . augusti effter at jeg var ankommen 
til Ørum præstegaard, besaae jeg om efftermiddag Wis- 
kum kirke ^, som paa bygning saavelsom hvad inventa- 
rium og ornamenterne angaaer var i maadelig god til- 
stand, uden at der nogle af stoolene i kirken vare bryst- 
fældige, stien op til et pulpitu neden[?] i kirken uduelig. 
Kirkestetteme vare aftagne og laae i vaabenhuuset. 
Dernæst Weirum kirke*, hvor kirkegaardsmuuren var 
gandske nedfalden og port og stetter borte. Vinduerne 
her og der ude, ingen skriftestool, men derfor maatte 
præsten bruge degnestoolen. Kalk og disk var af tin, 



o: Fovlum kirke. — 1656 Vé tilskriver kongen Henrik Thott til 
Boltinggård, befalingsmand paa Dronningborg, og Jakob Mathi- 
sen, superintendent over Århus stift, at da Fovlum kald er så 
ringe, at dets indkomster ikke kan tilstrække, hvorfor kirken 
efterhånden er forfalden, „så at i mange år ikke der udi haver 
været prædiket", må dette og Tjele sogne sammenlægges til ét 
sogn med Tjele kirke til sognekirke. (Orig. i Viborg bispearkiv, 
Sønderlyng herr., Fovlum sogn Nr. 9). 

1722 skøder Gert Didrik Levetzow til Tjele Viskum og Vejrum 
kirker til Kristen Skeel til Estrup. 



Digitized by 



Google 



125 

i choret var NB. for Werners* moder bygt een stool, 
hvor ingen før havde været, og daaben derfor flyt. Uige- 
maade vare bygningen i god stand, som rittmesteren ^ paa 
Tiele nylig havde ladet reparere, men paa alteret var af 
de gammel dags lysestager af jern, som de kalder klo- 
ver. Vaabenhuuset laae fuld af foder etc. 

Søndagen dn. 10 post trinit. d. 2. augusti visite- 
rede jeg i Ørum og fandt saavel ungdommen for dend 
største deel temmelig vel informeret i deres catechismi 
hovedpungter, som ellers det meeste vel reguleret, om- 
endskiønt degnen*, som flittig effter sin ankomst til em- 
bedet havde catechizeret, saavel mundtlig som i sine 
antegnelser skriiftlig klagede over de fleestes forsømmelse 
naar catechization i kirken blev anstillet. Ellers klagede 
meenigheeden at ingen skole af mangel paa skole- og 
degnehuus der blev holdt. Kirkens^ ornamenter fandtes 
aUe rigtig, men bygningens brøstfældighed havde prou- 
sten^ i et eget siun forfattet. Medhielpere havde prou- 
sten ogsaa i meenigheden, som slet intet havde at klage 
over præst eller degn, Hgesom de og ikke paa meenig- 
heden. Justitz- og skiifteprotocolleme bleve mig ogsaa af 
prousten foreviiste og paategnede. Kirkebøggeme fand- 
tes iligemaade rigtig og vel nok indrettede, men specifi- 



Det er vanskeligt at gætte, hvem denne Werner kan være. Pa- 
stor Vilhelm Bang har heniéclet opmærksomheden på, at det 
mulig kunde være den i Jydske Samlinger 2. I. 424 nævnte in- 
spektør Werner. 

Ovennævnte Gert Didrik Levetzow, der havde købt Tjele 1698 
og ejede den til sin død 1737 (AÅ. 7. 333). 
Peder Pedersen Busch, død ^j^^ 1724 i sit 34 år, gift med Anne 
Lundsgård. Han har rimehgvis kun været degn fra 1722, da 
den foregående degn, Hans Nielson Tolosius, døde. 
Ørum kirke lå vist til Sødal (Niels Bentsen Winther). 
Nikolaj Arpsen Liitken, præst for Ørum, Viskum og Vejrum 
1712—25, provst i Sønderiyng herr. (Wib. 3. 687). 



Digitized by 



Google 



126 

cationen over communicantes vilde i egen af prousten 
numereret og forseiglet bog forfattes. 

Maandagen d. 3. augusti besaae jeg paa veyen til 
Woming 1) Qvorning kirke ^, som var meget vel saavel 
paa bygning som ornamenter vedligeholdt, blytakt etc, 
saa jeg ikke fandt noget, som derved kunde erindres, 
uden at porterne og stetterne ved kirkegaards muuren 
vare forfaldne, hvor dog muuren stod sterk og fast. 
Ellers laae i samme kirkes nederste deel eller taarnet 
mundering til et compagnie af landsoldater, hvorom vilde 
erindres. 2) Hammershøy kirke ^ som iligemaade 
var af bygning saavelsom ornamenter i meget god til- 
stand, saa mand ikke fandt noget, som kunde mangle, 
uden alleene at muurene ved kirkegaards stetterne var 
forfaldne, og nogle faa steene inden for kirkedørren vare 
oprevne. Ellers blev præsten ' erindret at tilholde sogne- 
folkene i begge disse sogner, særdeeles Hammershøy, til 
at holde skolemestere til deres ungdom at underviise. 

Tiisdagen d. 4. augusti visiterede jeg i Worning 
kirke, hvor ungdommen befandtes ikkun maadelig informe- 
ret, saasom de hverken havde skolemester, eller degnen 
(som -dog var een studiosus Andr. Resen*) sig med ca- 
techizationen meget siuntes at have befattet. Ellers havde 
bønderne i Worning og Hveding byer allereede effter sogne- 
præstens drifft og formaninger resolveret i deres byer at 



* Denne lå til stamhuset Fussinge (Christian Ludvig v. Plessen). 
*, Denne lå ligeledes til stamhuset Fussinge. 

^ Peder Jørgensen Marquard pirar præst for Voming, Kvorning og 
Hammershøj 1708-33 (Wib. 3. 630). 

* Anders Jørgensen Resen, død "/„ 1725. Hans enke, Helle He- 
lene Johansdatter Slethugger (død ^U 1742, 51 år gi.), blev "/g 
1726 gift med den følgende degn, Kristoffer Olesen Pind, død ^U 
1756, 56 år gi. — A. J. R. havde rimeligvis været degn fra 
1721, da den forrige degn, Niels Jespersen Lindholt døde. 



Digitized by 



Google 



127 

holde een egen skolemester til deres børn; hvortil de i 
Woming alt havde udvalt et sted og samlet pengene til 
huusets bygning. Ornamenterne vare her saavel som i 
Quorning og Hammershøy i meget anseelig og smuk til- 
stand af herskabet^ paa Fussingøe meestendeelen nyt, 
og veed ikke at noget manglede, uden det alleene, at 
kirkegaardsmuuren var forfalden og portene, omendskiønt 
de saaviit vare heele, heel brystfældige. Paa lofftet fattedes 
og noget her og der. Kirkebøggerne vare for alle mee- 
nighederne indfattede i et, tilmed- vare ikke heller mate- 
rierne om børnedaab, copulation etc. her som andre ste- 
de? distingverede i visse dasser, hvorom sognepræsten 
derfor skrifftlig blev erindret, saasom og degnen tillige med 
præsten blev tilholden at lade een bog igiennemdrage, 
numerere og forseigle til at indføre confitentium og con- 
municantium navne i. Sognepræstens thema til hans 
prædikken var Luc. x om Martha og Maria. Fra Wor- 
ning reyste jeg 

Onsdagen d. 5. augusti til Nørbek, hvor jeg strax 
samme dag visiterede og fandt ungdommen, nogle faa 
undtagne, ikkun heel slet informeret i deres christendom, 
saasom hverken dend forrige præst ^ eller degnen^, som 
var een laicus og effter sagn havde været kudsk paa As- 
mild kloster, nogentid havde underviist, som meenigheden 
offentlig klagede, langt mindre i sognene fandtes nogen 



* Den bekendte Christian Ludvig v. Plessen, gift med Charlotte 

Amalie Skeel (Skeel : Familien Skeel 280). 
2 Den forrige præst for Narbeg, Sønderbeg og Læsten var Peder 

Kristensen Vorgod, der skal have resigneret 1723. Den følgende 

præst, Jesper Ananiassen Bager, ordineret ^/g 1723, døde 1725 

(Wib. 2. 500). 
^ Abraham Kristensen Riis. Han nævnes som degn her 1704 og 

var det til sin død. Blev begravet ^/j 1741, over 72Vj år gi. 

1698 **/7 ægtede han Anna Jensdatter paa klosteret (Asmild kb.), 

der overlevede ham. 



Digitized by 



Google 



128 

skole eller skoleholder. Kirken var ellers i bygning og 
ornamenter maadelig vel vedlige holdt undtagen at klok- 
ken var sprukken og derfor ey vel af meenigheden kunde 
høres. Kirkegaards digen var ey heller allevegne ved magt 
holdt, omendskiønt der var ny port for dend. Præstens 
thema var 4 præcept. Kirken tilhører rittmester Levet- 
zov paa Thiele. Samme dag paa veyen til Bierregrav 
besaae jeg Sønderbek kirke i, som er een af de smuk- 
keste og best udziirede kirker i dend heele stifft baade 
i henseende til altar, prædikkestoolen og paneel om væg- 
gene samt stoolene, som alle med smukke emblematis 
vare beprydede. Ornamenterne vare og alle i god stand, 
mens alterbogen og ritualet vare saavel i denne som de 
andre kirker gandske revne og mutilerede og behøvedes 
nye. Paa tagget siuntes lidet at mangle saavelsom paa 
vaabenhuuset og kii*kedigen, som var meget forfalden. 
Præstegaarden i Nørbek var utroolig slet, særdeeles paa 
tagget, saa mand ingensteds kunde være tør, naar det 
regnede. Ellers havde hr. Jesper allerede ladet et af 
udhuusene nyligen tække og reparere og begyndte at 
samle noget tømmer til bygning. 

Torsdagen d. 6. augusti besaae jeg Thanum kirke*, 
som da var under blytækkerens reparation og forresten var 
vel ved lige holdet saavel i bygning som ornamenterne, 
undtagen at kirkegaardens diger og laagerne meget her 
som paa de andre steder vare forfaldne. I Thanum var 
ellers een nye kongl. skole nylig projeeteret, men ikke 
endnu fuldfærdiget, hvor børnene saavel derfra sognen 
som fra de omliggende effter artiklernes tilhold [!], og 
strax derpaa Aalum kirke ^ som befandtes i fuldkommen 



* 1720 slwdede kongen denne til Christian Ludvig v. Plessen. 

^ Denne lå til stamhuset Fussinge. 

' Også denne lå til stamhuset Fussinge. 



Digitized by 



Google 



129 

stand, undtagen at klokken var sendt til Kiøbenhavn at 
omstøbes. I samme kirke fandtes de Scheelers arvebegra- 
velse, som indtog dend gandske ehor, men ellers ikke 
synderlige enten ornamenter eller stoole. Der i sognen 
holdt degnen Christ. Bech^ een studiosus, skole, som 
NB. pr. strategema var draget fra de andre 2 sogner, 
som med skoleholderiet vare overdragne til stud. Hassel- 
agger ^ som i samme tid blev kaldet til Kousted kald. 
Ellers var kirkegaardsdigen og porterne der saavelsom 
ved de andre kirker heel forfalden. 

Fredagen d. 7. augusti visiterede jeg i Bierregrav 
kirke, hvor een deel af ungdommen fandtes temmelig 
effter Rostochs'^ catech. forklaring informeret i cate- 
chismo, men langt fleere ikkun heel slet grundet deri. 
Iblant nogle fra Hornbek sogn, som sortere under Tha- 
num skole. Ellers var ikkun meget faa af de gamle 
bønder og deres koner tilstede i visitatzen, hvorom jeg 
i visitatzens slutning erindrede. Blev og erindret og for 
viss sagt, at ladefogden paa Fussingøe samme dag havde 
ladet een stor deel opbinde til hove til hovearbeyd, 
hvorom forvalteren* først vil erindres, førend mand til- 
melder herskabet noget derom. Kirkens^ bygning og 
ornamenter vare ellers i temmelig tilstand og kirkegaar- 
den med muur og porter vil forsiunet. Sacristiet var der 



^ Kristen Bech var degn her til sin død, begravet ^'/g 1750, over 
83 år gi. Hans hustru, Ellen Knudsdatter, overlevede ham. 

* Jens Jensen Hasselager blev »»/g 1723 kaldet til præst for Kov- 
sted og Råsted og 1723 forflyttet til Voming, Kvorning og 
Hammershøj (Wib. 3. 630). 

* Mads Jensen Rostoch, præst for Middelfart og Kavslunde 1704— 
14, forhen res. kapellan ved Odense Set. Knuds Kirke, var for- 
fatter til en katekismus forklaring: „Den eenfoldige Børnelærdoms 
usvigelige Mælk** (Wib. 2. 403). 

* KJristen Rod. 

•* Bjerregrav kirke lå til stamhuset Fussinge. 

9 



Digitized by 



Google 



130 

saavelsom i Worning opfyldt med de forrige præsters og 
deres familiers lig. Loflftet kunde her og der behøve re- 
paration. Skrifftestool fandtes ingen uden degnestoolen. 
Præstens^ thema til hans prædikken var ex. psal. xxxiv, 
V. 12 og exord. ex. Eph. [?] vi, v. Kirkebogen var 
her hgesom i Worning saa confus indrettet, at alle mee- 
nigheder og alle materier stode iblant hin anden, som 
blev erindret skulde forandres, naar denne bog var ud- 
skreven, saavelsom ogsaa at communicantemes specifica- 
tion hereffter i een egen forseylet og numereret bog maatte 
indføres. NB. Landsoldaternes navne maatte fra præ- 
sten og degnene indhændtes, at mand kunde erfare, hvo 
der havde været tilstede. 



[Visitatser i Slet herred 1723.] 

Derpaareystejeg d. 4. septembr. om morgenen ved 9 
slet formiddag fra Viborg og ankom til Barmer præste- 
gaard om afftenen klokken 8 og visiterede derpaa d. 5. sep- 
tembr., som var dnica. 1 5. post trinitatis iSibberkloster 
kirke, som fandtes meget vel vedhgeholdt af Jørgen Jensøn* 
paa Sibber kloster, saa jeg ikke observerede noget enten 
paa bygning eller inventario, som noget manglede paa. 
Ungdommen var ellers meget slet grundet og informeret 
i deres catechismo, formedelst at degnen * (og maaeskee 
præsten*) ikke alvorlig havde drevet derpaa, hvorfor 



Laurits Jensen Harlev var præst for Bjerregrav, Ålum og Ta- 

num 1716—30 (Wib, 1. 162). 

Jørgen Jensen (Glerup) købte 1708 Sebber kloster, som han ejede 

til sin død % 1727. 

Mads Bruun, død "/g 1731 i sit 49. år. Hans enke, Katrine 

Marie Jensdatter, blev begravet "/g 1737, 58 år gi. 

Jens Rasmussen Snitger var præst for Sebber og Lundby 1691 — 



Digitized by 



Google 



131 

begge ogsaa derom plublfee bleve erindrede. Degnen var 
een studiosus ved navn Malth. Bruun fra Aalborg, men 
havde ikke lærdt dem deres catechismi forklaring, omend- 
skiønt der vare mange velhavende og skikkelige bønder, 
som baade havde evne og lyst til at lade deres børn 
underviise og maatte hver for sig holde skolemestere til 
deres børn hiemme i deres eget huus. Ellers var een 
gammel fundatz ^ paa een skole der i sognen af 10 rdlr. 
aarlig, som ingen fuldkommenhed var kommen til, for- 
medelst at der ikke var pladtz og grund til skolehuuset 
at faae. Hvorom jeg NB. lovede at skrive seigr. Jørgen 
Jensøn til med stifftamtmanden. Præstens kirkebøg- 
gerne [!] over føde, døde etc. havde hånd ikke i stand, men 
lovede at føre med sig til første landemode til Viborg 
for at efftersees etc, hvorom hånd og alvoriig blev erin- 
dret. Justitsprotocollen var hos hr. Aegidius Lassen^ i Far- 
strup som assessor og notarius i prousteretten, hvor dend 
kunde efftersees. Ellers blev prousten 'erindret om med- 
hielpere at udvæle og beskikke, som hånd ikke havde. 
Nogle landsoldater bleve ude deraf meenigheden, hvorom 
lieutenanten, som just var tilstede, ogsaa blev erindret. 
Ellers fandtes kirkegaarden om Sibber kirke ey aldeeles 
vel indhægnet paa dend side til klostret, omendskiønt der 
var hængt nyUg porter og stæter. Ellers var Sibberclo- 
ster een kiøn og velbygget gaard, særdeeles af stor her- 
lighed med fiskerie af sild etc, som gav anseelig aarlig 
indkomst. Fra Barmer præstegaard reyste jeg til Lund- 



1729 og fra 1704 tillige provst (Wib. a 21). Hans hustru, Ger- 
trud Povlsdatter, døde 1731 i Lynnemp i Skivum sogn og blev 
begravet "/^ (Skivum kb.). 

To fundatser af 1707, hver paa 300 sldlr., omtales i Hofmans 
Fundationer 8. 516-17. 

Ægidius Pedersen Lasson var præst for Farstrup og Ajstrup 
1694-1725 (Wib. 1. 341). 

9* 



Digitized by 



Google 



132 

bye kirke ^, een meget liden og slet kirke, hvor inven- 
tarium af kirkebøgger og ornamenter vel vare i no- 
genleedes stand, omendskiønt det altsammen var meget 
gammel, uden at der slet ingen alterklæde fandtes. Byg- 
ningen var udentil nogenleedes forsvarlig ved lige holden, 
uden at der i taarnet, som var fast med kirken, intet 
lofft fandtes, saa kirken var fuld af blæst. Ellers blev 
berettet, at der paa samme kirke tilforn havde været 
belagt med blye, som nu var ikkun belagt med tagsteen, 
hvorom prousten blev erindret at giøre inquisition. Kirke- 
gaardsmuuren var ilde ved lige holdt, omendskiønt der 
var giort anfang til at sætte nye porter og stætter. Der- 
foruden var dend synder side af taarnet forfalden og be- 
høvede saavelsom kirken her og der skiælning. Astrup 
kirke, som tilhører sr. J. Poulson* til Waar, var saaviit 
paa det udvortes vedligeholdt og taarnet saavelsom an- 
det i stand, uden at nogle faa bredder vare lagde paa 
kirken ved taarnet* hvor tilforn sagdes at have været 
bly. Af inventario og ornamenterne fandt mand intet at 
fattes uden alterklædet. Ellers behøvede kirken at kal- 
kes og kirkegaarden at indhegnes med stætter og por- 
te, som fattedes. Taarnet paa synderside kunde behøve 
skiælning etc. 

D. 7. septembr., som var tiisdagen, visiterede jeg 
i Farstrup kirke, som tilhører Jochum Poulson paa 
Waar, som var vel vedligeholdt i bygningen inde og ude, 
og altertavlen var nylig repareret og meget vel udstaffe- 
ret af sr. Poulson. Inventarium var og med ornamen- 
terne i fuldkommen forsvarlig stand. Ellers manglede 
laager og stætter paa kirkegaards digen, som ogsaa var 
her og der forfalden. Ungdommen var meget slet grun- 



* Denne lå til Vår (Jokum Poulson). 

' Jokum Poulson kabte 1718 Vår, som han ejede til sin død 1756. 



Digitized byCjOOQlC 



133 

det og underviist i deres christendom, formedelst at præ- 
sten^ og degnen 2 ikke havde catechizeret flittig i kirken, 
hvorom de og publice bleve paamindte, men undskyldte 
sig, at de unge ey vilde indstille sig til examen eller 
catechization, naar dertil blev advaret, hvorom jeg derfor 
NB. NB. har satt mig for at tilskrive proprietarierne, at 
de vilde tilholde deres bønder, at de lade deres børn 
dertil indfinde sig. Medhielpere sagde præsten ogsaa, 
hånd havde. Om dend donation fra Krastrup^ paa 12 
tdr. rug aariig til fattige der i meenigheden, saa jeg co- 
pie af fundatzen. Justits-, skiffte- og auctionprotocol- 
1erne for Slet herredt bleve mig og foreviiste og rigtig 
befundne, uden at baandet i skiffteprotocoUen, som dend 
var igiennemdragen med, var synderrevet og derfor vilde 
fornyes. Kirkebogen over føde, døde, copulerede etc. i 
Farstrup og Astrup meenigheder vare ikke tilforn forseg- 
let, men blev af mig forseglet og derhos erindret, at de- 
signation over communicantes vilde iligemaade numere- 
res, giennemdrages og af prousten forsegles; om det fat- 
tighuus, som her havde været, men var nedbrudt, vilde 
nærmere inqvireres, naar og af hvem det var nedbrudt. 
D. 8, septembr. besaae jeg paa veyen til Næsborg Ou- 
dr u p kirke, som tilhører Jørgen Jensøn paa Sibber kloster, 
som er meget liden af bygning, har een meget slet alter- 
tavle, ingen vaabenhuus, intet lofft over taarnet, daaben 
af muursteen, kirkegaards digen var nedfalden her og 
der, og portene saavelsom stætterne fattedes omkring 
dend. Var og ellers ingen alterdug. Ellers berette sogne- 
præsten, at ornamenterne vare der alle. Dereffter besaae 



Se s. 131, anin. "L 

Jens Pedersen Vidsted, der blev begravet '/n 1742. Han havde 

Vn 1720 ægftet Gertrud Pedersdatter Salgård, der blev begravet 

'/„ 1759, 74 år gi. 

Se Hofmans Fundationer 3. 514. 



Digitized by 



Google 



134 

jeg paa samme vey Salling kirke, som tilhører baron 
Rantzaw^ eller Krastrup; er af een synderlig bygning, 
idet dend har 4 gange og stoolerader; har ingen taam, 
som siges for 30 a 40 aar at være nedbrudt. Vinduerne 
vare aabne, men berettedes at være under reparation. 
Kirkegaardsmuuren samt porter og stætter vare ligeleedes 
forfaldne her og der. Gulvet i gangene vare ogsaa for- 
traade. Ornamenterne vare der ellers, uden at der allee- 
neste fattedes alterklæde. Alterbogen var ellers her saa- 
vel som i Oudrup kirke reven og slidt. Over prædikke- 
stoolen fattedes himmelen, som var nedfalden. 

D. 9. septembr., som var torsdagen, visiterede jeg i 
Næsborg kirke* som var maadelig ved lige holdt paa 
bygningen, uden at vinduerne her og der vare udblæste, 



Christian baron (senere greve) Rantzau. — Da der i det følgende 
oftere viser sig en vis uklarhed med hensyn til bestemmelsen af, 
hvem der ejede de til Krastrup liggende kirker, vil det ikke være 
overflødigt her at oplyse følgende. Manderup Due til Krastrup, 
Gunderstedgård osv. døde barnløs ^^j^ 1710 og hans enke, Char- 
lotte Amalie Gaye Markusdatter, ægtede derefter ^j^^ 1716 Chri- 
stian baron Rantzau til Brahesborg (AA. 8. 142). Inden hun 
giftede sig påny, må der være blevet holdt skifte efter Mande- 
rup Due, og ved denne lejlighed synes hans broder, Albrecht Kri- 
stoffer Due til Halkær osv. at have overtaget Krastrup og Gun- 
derstedgård, hvorved han er kommet i stor gæld. Det varede 
ikke længe, inden hans kreditorer, blandt hvilke Christian baron 
Rantzau, faldt over ham, og alle hans godser gik i løbet. Tor- 
stedlund og Albæk blev 1724 stillet til tvangsauktion. Halkær 
måtte han 1726 sælge, og 1725 blev Krastrup og Gunderstedgård 
ifølge overenskomst mellem si. oberst [Manderup] Dues arvinger 
på den ene side og major [Albrecht Kristoffer] Dues kreditorer 
på den anden side stillet til auktion og købt af Christian baron 
Rantzau. Forud for denne auktion gik en del indførsler i Kjra- 
strup og Gunderstedgård og gods; det er derfor naturligt, at 
ejendomsforholdene var noget brogede på den tid, da biskoppen 
visiterede. — A. BL Due døde */e 1734 på Store Restrup i små 
kår. 
Denne lå til Halkær (Albrecht Kristoffer Due). 



Digitized by 



Google 



135 

som dog sagdes at skulde snart indsættes. Taarnet saa- 
velsom blyet paa taget behøvede her og der reparation. 
Om taarnet blev ellers berettet, at det var for nogen tid 
siden nedsiunket paa nogen quantitet, saavelsom og at 
vaabenhuuset, som tilforn havde været af grundmuur, 
for nogle aar siden var nedbrudt, og et andet, som nu 
findes, af bindingsverk igien opbygt. Af inventario og 
ornamenterne fandt ikke noget, som manqverede. Ung- 
dommen med 8 landsoldater, som der mødte, vare ikkun 
maadelig underviiste i deres christendom, omendskiønt 
nogle faae fandtes, som giorde smuk reede for deres ca- 
techismo. Men degnen^ kunde ikke informere, og præ- 
sten * exigerede ey meget over litteram catechismi. Da- 
gen tilforn besaae jeg Lygstør, een ret beleylig situeret 
flek til handel, hvor jeg talte med herredsfogden sr. 
Tafftenberg^ om een kirke der at opbygge, som blev af- 
talt skulde videre overlegges. Samme tide blev af alle 
herredspræster, som vare tilstede, accorderet, at der til 
enkecassens forbedring NB. af hver præst skulde gives 
endnu 10 rdlr., som i første synode skulde proponeres. 
Præsten[s] thema var Esa. 1, 3, men mit folk etc. etc. 
Fredagen d. 10. septembr. visiterede jeg i Lygsted 
kirke, som tilhører p. t. baron Rantzaw som Krastrups ey- 
ere*, hvor jeg fandt ungdommen saa vel grundet og under- 



Niels Olesen Aslow (en søn af præsten Ole Nielsen Aslow i Næs- 
borg), døbt "/lo 1680, begravet »/» 1750. Han havde «/io 1702 
ægtet Margrete Evertsdatter Høring af Brøndumgård (Salling 
kb.), der blev begravet ^/^ 1750, 88 år gi. 

Abraham Martin Lauritsen Hviid var præst for Næsborg, Salling 
og Ovtrup 1703—40 (Wib. 2. 497). De af Wiberg anførte døds- 
dage for ham og hans hustru er begravelsesdage. 
Jens Tafteberg, herredsfoged i Års og Slet herreder 1717—38. 
Den omtalte kirke i Løgstør blev der som bekendt ikke noget af 
før i vor tid. 
Se forrige S. anm. 1. 



Digitized by 



Google 



136 

viist i deres christendoms første elementer, som jeg neppe 
har fundet dem i det heele stifft. Degnen, een meget 
skikkelig og fornufftig studiosus Thomas Torup\ havde 
giort meget stor flid med dem, som hånd publice ex me- 
rito blev roost for og fremdeeles bør rooses for. Land- 
soldaterne vare der ogsaa tilstede, men ikkun meget slet 
og maadelig grundede, saa jeg maatte paaminde dem 
derom i deres officerers paahør. Ellers var et meget 
stort tall af de unge, som alle vare villige til at lade sig 
overhøre. Kirken var ellers temmelig vel ved lige holdt, 
uden kirkegaards muuren med porten og stætterne vare 
ogsaa forfaldne, hvorover bønderne NB. NB. meget be- 
sværede sig paa kirkegaarden. Kirkebøggeme lovede 
hand^ at viise mig i Vilsted. Præstens thema til hans 
prædikken var af psal. 119, v. 19. 

Løverdagen d. 11. septembr. besaae jeg Kornum kirke, 
som tilhører Krastrup, o: baron Rantzaw^ og fandtes ik- 
kun meget slet ved magt holden, i det taarnet paa taget 
var brystfældig, som de dog da vare ifærd med at reparere. 
Klokken var ikke brugelig til at ringe med, formedelst 
at træverket var skrøbelig og forfalden. Kirkens muur 
var vel nylig repareret, men dog ikke tilfulde eller be- 
standig. Paa dend nordre side af kirken laae een deel tag- 
steen, hvor tilforn havde været bly. I daaben var intet 
bækken, men præsten maatte selv forsiune det etc. LofF- 
tet i kirken .var forraadnet og behøvede nyt at oplegges. 
Kirkegaardsporter og stætter vare forfaldne og kirkegaar- 
den opfyldt med faar og andre creaturer, hvorover de 



Thomas Kristensen Thårup, begravet **/, 1740, lidt over 54 år 

gi. Hans hustru, Kirstine Børglum, som han havde ægtet før 

1715, overlevede ham. 

o: Peder Sørensen Tuxen, der var præst for Kornum og Løgsted 

1697-1737 (Wib. 2. 248). 

Se s. 134 anm. 1. 



Digitized by 



Google 



137 

nærværende bønder klagede. Vaabenhuuset var baade 
paa tagget brystfældig og uden laas for dørren, saa lieu- 
tenanten klagede, at de ey kunde have deres gevær for- 
varet. Liusene paa alteret vare aldeeles udbrendte og 
behøvedes ny. Derfra drog jeg til Vindb læs kirke, som 
tilhører sr. Jochum Poulson paa Waar, hvor kirkegaards 
digen var meget forfalden, men portene og stætterne 
gandske borte. Taarnet var for et par aar eller noget [!] 
meget nedsiunket paa nogle alne, som der berettedes (og 
vilde nøyere effterspørges), men om det var skeed med 
tilladelse vidstes ey. Paa kirkegaarden laae endnu gruus 
og Steen effter reparationen, som burde været bortført. 
Alterklæde var der ikke, omendskiønt mand saae nogle 
pialter af det gamle, men alterduget var meget NB. gam- 
mel og reven, som behøvedes at være ny; ellers bekla- 
gede nogle nærværende bønder, at der imellem kirken 
og taarnet, som var bedækt med fiæl, regnede ned i 
stoolene, som vilde erindres. Alterbog berettede præsten \ 
at der var ikkun een til begge kirker; forresten fattedes 
ham intet af de andre ornamenter og inventario. Deg- 
nen * berettede, at hånd havde ikkun NB. een psalmebog 
til begge kirker. 

D. 12. septembr., var dnica 16 post trinit., visiterede 
jeg i Vilsted kirke, som iligemaade tilhører sr. Jochum 
Poulson paa Waar og var meget vel ved magt holdt med 
hvælving i kirken, saa mand ikke kunde see at noget 
derpaa manglede udvortes. Kirkegaards stætter vare nogen- 



Hans Serensen var præst for Vilsted og Vindblæs 1704—26 (Wib. 
3. 577). 

Jens Nielsen nævnes som degn her 1701 og er sikkert fulgt efter 
degnen Niels Madsen, der blev begravet *Vi 1700, 40 år gi. J. 
N. blev begravet ^/g 1742, 64 år gi. Hans hustru, Maren Kri- 
stensdatter, som han havde ægtet før 1701, blev begravet '*/i 
1740, 81 år gi. 



Digitized by 



Google 



138 

leedes ved lige holdte. Messehagel og alterdug vare 
meget slette, men ingen alterklæde. Prædikkestoolen var 
ikkun meget slet. Ungdommen var temmelig informeret 
i catechismo og christendommens lærdom, saa de kunde 
passere for de heste næst Lyxdørs meenighed, dog vare 
mange heel slette af mangel paa underviisning ogafaar- 
sag, at degnen, som var een ustuderet gammel mand, 
kaldet af geheimeraad Bentzon ^, ey meget til informatio- 
nen contribuerede. Medhielpere sagde hånd ^ sig at have. 
Kirkebøggerne bleve mig foreviiste, men som baandet 
var synderrevet, som forseglingen hefftede paa, skulde de 
til første landemode indsendes for at giennemdrages, 
numereres og forseyles. Sammesteds blev mig [foreviist] 
kirkebogen af Lygsted og Kornum meenigheder, som 
sognepræsten hr. Ped. Tuxen havde førdt med sig. Ved 
dend erindrede jeg, 1) at baandet, somdendvar giennem- 
dragen med, var synderrevet, saa dend derfor paany 
skulde giennemdrages og forseyles; 2) at præsten selv 
skulde holde denne fortegnelse og ikke lade dend ved 
degnen eller andre forfatte; 3) at een egen specification 
over communicantes vilde indrettes etc. 

D. 13. septembr. besaae jeg Malle kirke, som tilhører 
sr. Poulson^ paa Gunderupgaard, som i aar havde ladet 
blyet af dend syndere side aftage og forleeden aar af dend 
største deel paa nordre siden og rød teylsteene igien op- 
legge, som dog ikke vistes til viss om vare skiælnede 
paa synder siden. Ellers var blyet over choret gandske 
af ælde fortæret og behøvede reparation, hvorfor og præ- 
sten^ berettede, at det flux havde regnet ned i kirken. 



* Niels Benzon, der blandt andet ejede Vår til sin død 1708 (Leth 
og Wad: Dimitt. fra Herlufsholm nr. 301). 

* o: ovennævnte præst, Hans Sørensen. 
' Niels Povlson. Se s. 94 anm. 1. 

* Iver Enevoldsen Wagård. Se s. 93 anm. 5. 



Digitized by 



Google 



139 

Lofftet var nylig i kirken lagt ny, dog blandet med gamle 
breeder. I taarnet var et gammel og løs lofft: klokken 
var ikke i lang tid ringet med, formedelst at ingen 
klokkestreng var derved. Kirkegaards porten var nylig 
opmuuret, men ingen port hængt derfor, saasom der og 
ingen stætter var der meere end den eene port. Ellers 
var kirken i forrige tider, da kongen eyede dend, vel 
pøntet med prædikkestol, fundt, altertavle, stoole etc. 
samt med alterklæde, som nu var forslidt og fordervet. 
Kalken, som der var af sølv, var meget liden. 

D. 14. septembr., som var tiisdagen, visiterede jeg i 
Biørnsholms kirke, som tilhører sr. N. Poulson paa 
Gunderupgaard og er det 4. huus paa Biørnsholm, ind- 
rømmet til kirke, da dend gamle kirke (som der havde 
staaet og hvoraf endnu saaes kiendelige rudera, som kong 
Waldemar sagdes at have bygt her ved klosteret effter 
Set. Petri kirkes modelle) for 50 aarstid siden var ned- 
falden. Inden i var kirken ellers vel ved lige holdt, saa- 
viit mand kunde see, med ornamenter og inventario, uden 
at Vinsene vare meest udbrendte. Ungdommen var ellers 
temmelig vel informeret, saa mange fandtes, som kunde 
svare til de meest fornødne qvæstioner, omendskiønt 
andre saa vel iblant landsoldaterne som bønderne ikkun 
slet giorde regnskab for sig. Klokken var ophængt ved 
vaabenhuuset, som var temmelig brøstfældig, som ikkun 
var meget liden og meget ilde kunde høres. Kirkegaar- 
den havde nylig faaet ny port, men stæten fattedes 
endnu. Ellers var kirkegaardsmuuren her og der oplagt 
NB. NB. med torv og jord, men andre steder med steen, 
hvorover bønderne klagede saavelsom ogsaa derover, at 
een heel bye ikke kunde faae stolested her i kirken, 
hvorom de bleve erindrede at give deres memorial 
ind derom. Sognepræstens thema til hans prædikken 
var Esa. 28 v. 



Digitized by 



Google 



140 

Samme tid besaae jeg Hornum kirke ^ hvor taar- 
net af muurmesteren ved sidste reparation havde ned- 
slaget een deel af, som hr. Knud^ nu fik commission at 
handle med een muurmester af Lygsdør om og indsende 
mig projecten om, samt at foreenes med een tømmer- 
mand om stætten. Kirkeværgerne vare ham opsædtzige, 
som sr. KiæruP maatte som sine tienere sette til rette. 
Ellers var lofftet ogsaa skrøbelig i kirken, saavelsom 
prædikkestolen og degnestoolen vare Torfaldne, men 
kunde med een ringe bekostning repareres. 



[Visitatser i Hindsted herred 1724.] 

Anno 1724 d. 24. junii, som var St. Hans dag, visi- 
terede jeg i Rold kirke, hvor ungdommen ikkun maade- 
Hg var grundet i deres christendoms og catechismi lær- 
dom. Men som der af sognepræsten* var indsamlet een 
temmelig qvantitet tømmer til eet skolehuus, blev fuld- 
mægtigen over fru generalinde Levezovs^ gods derom i 
kirken offentlig erindret, som og lovede det strax at 
skaffe i rigtighed. Rold kirke var ellers siden sidste 
gang temmelig vel repareret, men Webbestrup kirke var 



1632 "/e perpetuerer Chr. IV denne til Ulstrup præstekald (Rør- 
dam: Danske Kirkelove 3. 217). 

Knud Ludvig v. Stoltzig Knudsen Flechtner var præst for V. 
Hornum, Hyllebjærg og Flejsborg 1709-58 (Wib. 1. 678). Han 
blev begrravet ^/ja 1758, 84 år 2 måneder, 3 uger og 4 dage gi.; 
når Wiberg anfører 1694 som hans fødselsår, må det altså være 
en trykfejl for 1674. 

Anders Mortensen Kjærulf til Bjømsholm. 
Peder Thomsen Karmark. Se s, 116 anm. 2. 
o: Anna Margrete Brockdorff. Se. s. 113 anm. 4. Fuldmægtigen 
var Peder Nielsen Møller. 



Digitized by 



Google 



141 

endnu i samme tilstand, som jeg for 2 aar siden havde 
seet dend i, hvorom vilde erindres. Præsten[s] kirkebøg- 
ger over føde, døde, copulerede og publiee absolverede 
var saa viit i stand, uden at dend var uret numereret. 
Confitentium .og communicantium catalogus var næsten 
udskreven og skulde paa ny indrettes, saa at kirkegangs 
konerne deraf bleveudelukte og i dend anden aldmindelig 
kirkebog indførte. Degnen ^ beklagede sig ellers, at hånd 
af de mange opbygte huusmænd slet intet fik. 

Fra Rold reyste jeg d. 25. junii, som var dnica 2 
post trinit., til Astrup, hvor jeg samme dag visiterede 
i Astrup kirke, hvor mr. Carsten Friis* prædikkede meget 
grundig og opbyggelig, ungdommen var til een stor deel 
temmehg vel grundet 1 deres christendom og giorde tem- 
melig god reede for sig. Degnen' var heel uartig og 
derpaa publiee blev paamindet. Kirken var med sine 
ornamenter, inventario samt annexer* effter alles beret- 
ning i forsvarlig og Astrup kirke i meget god stand. 



Peder Nielsen Karmark var utvivlsomt degn på denne tid. Han 
blev •/e 1723 gift med Maren Olesdatter, enke efter den forrige 
degn, Lorens Nielsen, der blev begravet */io 1722, 41 år gi. I 
den følgende tid nævnes oftere Peder Degn, og en mand af dette 
navn blev begravet **/4 1746 i sit 61. år. Det er dog uvist, om 
det er ham, da Degn her, som så mange andre steder, bruges 
som et tilnavn. 1751 ^/2 blev Peder Degns hustru [enke?] be- 
gravet i sit 65 år, og 1778 blev Peder Degns stifdatter, Kirsten 
Lorensdatter, begravet, 57- år gi. Det kunde altså se ud til, 
at han havde levet endnu 1778, hvilket dog er ret usandsynligt. 
Carsten Hansen Friis var præst for Alstrup, Rostrup og St. Ar- 
den 1724-68 (Wib. 1. 124). Når han tituleres mr. og ikke hr., 
er grunden vel den, at han endnu ikke var ordineret. 
Hans Frederik Hansen Sartorius var degn her allerede 1689; han 
døde */i 1727, 59 år 1 måned gi. Hans enke — navnet kendes 
ikke — blev begravet ^^/g 1740, 82 år gi. Hans søn, Andreas 
Astrup (døbt "/, 1696, begravet »/g 1740), fulgte ham i embedet. 
Astrup, Rostrup og St. Arden kirker Jå til Villestrup (Elisabet 
Sehested Jensdatter, enke efter Frederik Juul). 



Digitized by 



Google 



142 

Fra Astrup reyste jeg til Villestrup, hvor jeg logerede 
om natten, og om middags tid derefter d. 26, reyste der- 
fra igien. Imidlertid examinerede jeg de unge Juuler, og 
fandt dend ældre ^ som havde været hos mag. Schive \ 
meget slet. Samme tid og sted blev ogsaa talt om præste- 
gaarden i Astrup, om dend var indfriet eller dend tilhørte 
Astrup, hvorom NB. stifftskisten vilde efftersees. Kirke- 
bøggerne lovede mr. Friis at indrette af nye, saasom 
de ey ret vare indrettede. 

D. 27. junii, som var tiisdagen, visiterede jeg i Vive 
kirke, hvor sognepræsten hr. Peder Kiærsing^ giorde een 
meget vel elaboreret prædikken over 1. Sam. 11. v. om 
Samuels optugtelse. Ungdommen var ikkun maadelig 
slet informeret i deres christendom, nogle faa undtagne, 
som vare ret smukke. Kirkens bygning* samt ornamen- 
ter og inventarium vare i forsvarlig tilstand, saa sogne- 
præsten intet derover havde at klage. Skole var ingen 
i sognene, fordi sognefolkene ey vilde give ham noget 
til underholdning, hvorom de bleve offentlig erindrede. 
Annexerne bleve opsatte til at besee paa hiemveyen fra 
Als. Kirkebøggerne vare hverken numererede eller for- 
seglede, hvorfor præsten blev advaret at lade ny ind- 
rette og hos mig forsegle. Degnen* besværede sig der- 
over, at prousten alletider lod ham gaae de længste veye 
med proustebreve, saasom fra Vive til Als og Øls, og 
bad, at de andre maatte alternere med ham. Fra Vive 



Det må være Jens Juul, hjemmedøbt ^^/^ 1709, død 1788 (AÅ. 

7. 280). 

Mag. Niels Skive, død 1732, var rektor i Viborg. 

Peder Lauritsen Kjersing var præst for Vive, Ove og Valsgård 

1709-33 (Wib. 3. 607). 

Vive kirke lå til Ovegård (Niels Bertelsen Fuglsang). 

Niels Lorensen var 1721 degn her. Han blev */io 1721 gift med 

Maren Pedersdatter af Ove. 



Digitized by 



Google 



143 

reyste jeg til Dalsgaard og besøgte fruerne Lisb. Pars- 
berg og Høeg ^, hvor fru etatsraad Juuls mødte etc. Der- 
fra reyste jeg til Scheelund og paa veyen besaae Wisborg 
kirke, som vai vel prydet og nu sidst med eet pulpitu 
til et positiv eller orgelværk, som stod i kirket [!], men 
ikke kunde blive placeret derpaa; kirkemuuren omkring 
kirkegaarden var gandske nedbrudt, men derimod blev 
berettet at hånd* havde i sinde at lade nye stoele giøre 
i kirken og lade nye stakketter eller sprinkeler opsætte 
omkring kirkegaarden. Samme afften kom jeg til Schee- 
lund, hvor jeg visiterede d. 29. junii og fandt ungdom- 
men ikkun heel slet informeret i deres christendom, for- 
medelst at dend gamle degn®, som nylig var død, i 
mange aar ey havde opvartet samme tieneste med cate- 
chization. Landsoldaterne vare ellers alle tilstede i 
meenigheden saavelsom ogsaa eet stort og usædvantig 
tall af ungdommen, hvoraf ikkun faae kunde giøre reede 
for deres christendotn. Ellers var i Wisborg sogn een 
skole og skoleholder, som dog var gammel og hen- 
given til drukkenskab, som af det heele sogns indbyg- 
gere med proprietariernes samtykke underholdtes. Præ- 
stens* kirkebøgger vare for hans (professor Londemans) 
tid saa viit vel nok indrettede , men af hans for- 
mænd forsømte. Til med var biscopens forsegling for- 



Fru Lisbet Nielsdatter Parsberg, si. Jørgen Høegs til Skærsø, 
døde ^^/^ 1729 på Dalsgård hos sin datter, fru Anne Høeg, si. Ove 
Gjeddes, der ejede Dalsgård til sin død "/g 1731. — Fru etats- 
råd Juuls er ovennævnte Elisabet Sehested Jensdatter. 
Han o: Severin Benzon til Havnø og Visborggård. Visborg 
kirke lå til Havnø. 

Hans navn kendes ikke. Alle Skelund og Visborg sognes ældre 
kirkebøger ere brændte og Hindsted herreds provstearkiv er me- 
get mangelfuldt. 

Den bekendte Edvard Hansen Londemann var præst for Skelund 
og Visborg 1706-27 (Wib. 3. 69). 



Digitized by 



Google 



144 

slet, hvorfor hånd ogsaa, effter at papiiret meestendeelen 
var udskreven, resolverede at lade een nye kirkebog ind- 
rette, giennemdrage og forsegle, som hånd og havde 
ladet een bog tU communicanter indrette. Scheelund kirke ^ 
var ellers ikkun heel liden og af slet bygning, dog uden sær 
brystfældighed og havde sine ornamenter. Fra Scheelund 
kirke reyste jeg til Havnøe efter justiceraad Bentzons* 
2 a 3 gange igientagne invitation, spiiste der i hans me- 
get prægtige orangerie, hvor hånd da talte om degne- 
kaldet, som ved dend forrige degns afgang vacerede og 
siuntes at inclinere til dend afdøde degns stiffsøn, som 
havde betient det længe og nu anholt derom. Men som 
hånd ey havde studeret, kunde jeg ey consentere deri, 
førend der paa universitetet var intimeret om samme 
vacance og fornummet, om nogen studiosus samme deg- 
nekald vilde antage^. Samme afften reyste [jeg] igien fra 
Havnøe til Scheelund præstegaard. 

D. 30. junii, som var fredagen, visiterede jeg i 
Als, hvor der var ikkun een liden meenighed forsamlet, 
saasom de fleeste vare i marken med deres møgvogne. 
Af landsoldaterne, som vare af capitain Kaalunds com- 
pagnie, var ikkun een eeneste tilstede; ungdommen var 
ikkun heel maadelig til dend største deel informeret i 
deres christendom. omendskiønt der baade var een skole- 
holder* i meenigheeden og degnen var een student ved 
navn Friderich Knabe, præstekonens broder, som vel 



^ Denne lå til Havnø (Severin Benzon). 

* Severin Benzon. Om ham se Saml. til jydsk Hist. og Top. 2. I. 
460 ff. 

* En sådan indstilling til universitetet var påbudt. Se Kirkehist. 
Saml. 3. 6. 394. 

* Jakob Hansen, gift med Sidsel Nielsdatter. Han er utvivlsomt 
identisk med den Jakob Hansen af Als, der blev begravet ^j 
1747, 57 år gi. 



Digitized by 



Google 



145 

ikke havde giort sig stor fliid med catechizationen, hvor- 
om hånd og publice blev paamindt. Kirken^ var ellers 
gandske vel repareret og een ny sterk muur omkring 
kirkegaarden ; ornamenterne vare ogsaa i behold; men 
kirkehusene vare udbrendte. Ellers fandtes kirkebogen 
gandske udskreven, saa een nye behøvedes, som præ- 
sten^ blev erindret om, saasom hånd og havde indrettet 
een nye til communicanterne, som af præsten og prou- 
sten skulde forsegles. Præsten recommenderede mig 
ellers sin broder^, een student, som var giflft, men geraa- 
den i armod, til degn paa Lessøe. Samme tid indfandt 
sig og prousten, hr. Jacob i Mou*, som gav underret- 
ning om Seglflod kirkes reparation og annammede 30 
rdlr. dertil. lUgemaade var og studiosus N. Vinding* 
der, som havde giort ansøgning hos obriste Friis til Høv- 
ringholm etc. om Dalsgaards vacante præstekald, og der- 
paa skulde prædikke for obristen næste søndag der eflfter. 
Paa veyen fra Als til Øls besaaB jeg Ouve kirke ^ 



Als kirke lå til Overgård (Frederik v. Arenstorff). 
Johan Henriksen Kuur var præst for Als 1708—33 (Wib. 1. 87). 
Hans hustru var Anna Magdalene [ikke Marie] Knabe. 
Denne broder var utvivlsomt den Christian Kop, som 1726 ff. 
var degn på Læsø. Han døde som sådan 1734. Hans hustru, 
Karen Kristensdatter Thorsager, overlevede ham. — Præsten 
kalder sig i Als Kirkebog stadig Kuur, hvilket navn han må have 
optaget efter sin moder, Lisbet Kuur, medens degnen beholdt sin 
faders efternavn. 

Jakob Olsen Spjellerup, se s. 115, anm. 2. , 

N. Winding er vel den samme, der nævnes s. 105. 
Hos Wiberg nævnes ingen præst af dette navn i den følgende 
tid. — DaJsgård præstekald (o: Tarup og Kvols) var nylig ble- 
vet Vacant ved Jens Knudsen Agårds død og blev det følgende 
år givet til Peder Lorens Jensen Førholm. — Christian Friis til 
stamhuset Hevringholm (AA. 3. 137) må have haft jus vocandi 
til ovennævnte præstekald som patron for Tårupgårds stiftelse. 
Denne og Valsgård kirke lå til Ovegård (Kiels Bertelsen Fugl- 
sang). 

10 



Digitized by 



Google 



146 

som saa vel i sin udvortes bygning som i sine ornamen- 
ter og inventario var forsvarlig, undtagen at stolene 
neden i kirken behøvede reparation. Liusene vare ikkun 
korte, liusestagene meget korte med træfødder. Ved 
kirkedørren vare nogle bielker fordervede, som der stode 
støtter under. Derfra reyste jeg til Valsgaard kirke \ 
som i sin bygning var meget god, af hugne kampesteen. 
Kirken var noget mørk, ikkun med 2 vinduer. Ornamen- 
terne vare der, omendskiønt temmelig gamle; stolene 
vare bedre her end i Ove kirke. Altertavlen var ikkun 
liden, liusestageme af gammel messing. 

D. 2. julii, var dnica III post trinit., som indfaldt 
paa Mariæ besøgelsesfest, visiterede jeg i Øls kirke, 
hvor de af ungdommen, som tilstede var, temmelig vel 
svarede af deres catechismo, saa jeg ikke fandt bedre i 
det heele herredt end her og i Astrup. Af de gamle vare 
ikkun heel faa tilstede. Degnen*, een gammel bonde- 
mand, var gandske 'udulig og kunde hverken siunge vel 
eller informere ungdommen. Skoleholder var ey heller 
der i meenighederne, omendskiønt sognepræsten* havde 
een i forslag. Kirkens bygning var her og der meget bryst- 
fældig, saasom paa taarnet, hvor der [vare] mange steene 
affaldne, paa vaabenhuuset, som iligemaade var blottet 
for tagget, paa lufftet, som mange steder var aaben, paa 
tagget over choret og een deel af kirken, saa NB. jeg 
hverken kunde sidde i skriflftestoolen eller staae nogen 
steds i choret for blæst, ey heller liusene staae tændte 



Se forr. side, anm. 6. 

Hans navn er ukendt. Kirkebogen begynder først 1742. 
Henrik Kristoffer Olufsen Butzow var præst for Øls, Herby og 
Dastrup 1720—41, derefter ved Viborg domkirke osv. (Wib. 2. 
124). Han interesserede sig meget for skolevæsenet (Hofmans 
Fundationer 3. 499—509). Se forøvrigt om ham: Jydske Samlin- 
ger 1. rV. 337 ff. 



Digitized by 



Google 



147 

paa alteret, hvorom mr. Vivebroo S som eyer kirken, vilde 
skriiftlig paamindes. Kirkegulvet var og meget ujevn, 
saasom og stolene overalt i kirken behøvede forbedring, 
og kirkedøren var gandske aaben. Iligemaade berettede 
sognepræsten, at Døstrup kirke var meget forfalden 
her og der, men Hørebye kirke maadelig vel ved lige 
holden, hvorom prousten skulde gives ordre videre, at 
tage videre und[er]retning ved siun. NB. ret for min afreyse 
fra Øls kom mr. Vivebro, patron eller eyere af de 3 kir- 
ker, og blev om samme kirkers brøstfældighed udførlig af 
mig paamindet. 



[Visitatser i Hornum herred 1724.] 

D. 30. julii, som var dnica 7 post trinitatis, visiterede 
jeg iSynderup kirke og fandt eet talriig ungdom, men 
ikkun meget faa af dem alle vel grundede og under- 
viiste i deres ehristendom (ikke over 10), hvorom baade 
sognepræsten^ og meenigheden alvorlig blev erindret. 
Dend forrige degn Bloch ^ som ikkun havde været der 
eet aar og nylig var kaldet af baron Juul^ til Ramme 
kald, havde intet giortved catechization, hvorfore dend^ 



* Jens Kristensen Vivebro. 

' Bernt Jakobsen Rohde var præst for Sønderup og Suldrup 1719— 
28 (Wib. 3. 280). 

» Degnen Kristen Jakobsen var blevet begravet •/© 1723, og* efter 
ham fulgte Lars Frederiksen Bloch, der ••/^ 1724 blev kaldet til 
præst for Ramme (Wib. 2. 576), i hvilken stilling han døde *^/i 
1742, 48 år gi. (Ramme kb.); ^^g 1725 ægtede han Anna Niels- 
datter Hjort (Ramme kb.). 

* Ove Henrik baron Juel af Ryssensten (AÅ. 7. 271). 

* Om denne nye degn meddeler kirkebogen: 1724 „d. 17tde Septbr. 
indsatte Olle-Camp Degneren her i Synderup*. Det kunde ligge 

10* 



Digitized by 



Google 



148 

som allerede var beskikket i hans sted, men ikke endnu 
havde faaet vocationsbrev, blev derom erindret. Kir- 
kens^ bygning var i god tilstand, saa jeg ikke fandt 
noget derpaa mangle uden nogle faa stoele. Præstens kir- 
kebøgger vare nylig indrettede af hr. Bernd Rhoede, 
men ikke numereret og forseglet, ey heller inddeelet effter 
sognene og materierne, hvorfor sognepræsten blev erindret, 
at hånd strax vilde lade dend numerere og til landemode 
med prousten fremsende dend, at dend kunde af mig 
blive forseglet. 

D. 31. julii besaae jeg paa veyeu tilJuulstrupSoul- 
drup kirke (som iligemaade tilhører major Due saavel- 
som Synderup) og fandt dend i ret maadeUg stand, und- 
tagen at nogle faa tagsteene manglede paa taget og 
hdet paa vaabenhuuset, og paa nogle faa stole. 

Tiisdagen d. 1. augusti visiterede jeg i Bud er up kirke, 
hvor ungdommen var baade meget nombreus og til een 
stor deel vel grundet i deres christendom. Der vare 2 
degne, een gammel, P. 01. Bang*, og een yngre*; af de 
gamle (særdeles konerne) vare ikkun faa tilstede, hvor- 



nær at antage, at han var identisk med den Ole Gundersen Kamp, 
der 1728 blev præst for Skjoldborg ogKallerup (Wib. 3. 90), men 
dels synes det ikke at kunne passe med de af Wiberg meddelte 
oplysninger, dels meddeler han selv intet derom i Ålborg stifts 
kaldsbog, hvor hans vita findes. Denne Olle-Camp har i hvert 
fald kun været degn her nogle få år. levrigt kunde ordlyden af 
oven citerede sted jo nærmest tyde på, at Ole Camp indsatte en 
anden til degn og ikke selv blev indsat til degn, men denne for- 
klaring er dog næppe rigtig. 

Sønderup kirke lå til Albæk (Albrecht Kristoffer Due). 
Peder Olufsen Bang var degn forBuderup og Gravlev. Han døde 
2»/8 1738, omtrent 86V2 år gi. 

Kristen Nielsen Nørholm var degn for Arestrup få år senere og 
rimeligvis allerede på denne tid. Han blev begravet 8/4 1768, 85 
år gi; hans hustru, Lisbet Sørensdatter, døde *8/io 1752, 70 år gi. 



Digitized by 



Google 



149 

for de publice bleve paamindte. Præstens^ text til præ- 
dikken var 1. Tim. 11, gud har given dig viisdom i alle 
ting. Kirken, som tilhører rittmester Suur* paa Bude- 
rupholm, var i temmelig og forsvarlig god tilstand baade 
inden og uden, undtagen at taamet, som for 5 aar siden 
var repareret paa dend eene side, oven paa var brøst- 
fældig, som rittmester Suur sagde strax skulde blive re- 
nouvelleret. Kirkebogen sagde præsten var af børnene 
lidet reven, hvorfor hånd lod dend forbedre, og lovede 
at viise mig dend, før jeg reyste fra herredet. Commu- 
nicantbogen var af prousten forseglet. 

Onsdagen d. 2. augusti besaae jeg Ordestrup kirke, 
(som tilhører major Due* som Torstelunds eyere), een af 
de allerbeste og anseeligste kirker i stifftet, og fandt dend 
forsvarlig vedligeholdt og aldeles uden mangel; i samme 
kirke var si. Gregers Krabbe, stattholder i Norge, hans 
begravelse med fleere, vel vedligeholdt. Ved samme 
kirke var eet hospital*, hvori 6 nødtørfftige lemmer under- 
holdes, af samme stattholder Krabbe, som da eyede 
Torstelund, stifftet og til Torstelund hæfftet, hvor jeg i sog- 
nepræstens hr. P. Deichmands og fogdens (paa Torstelund) 
overværelse tilspurdte forberørte hospitals-lemmerne, om 
de noget paa deres underholding manglede, og om no- 
get imod fundatzen, som jeg havde med, blev imod dem 
handlet; hvortil de alle svarede ney. Hvorfra jeg drog 
samme dag og tid til 

Gravlev kirke, som tilhører rittmester Suur og ilige- 



Peder Jakobsen Deichmann var præst for Årestrup, Buderup og 

Gravlev 1704-33 (Wib. 1. 40). 

Lejtnant, senere ritmester, Mikkel Suhr købte Budderupholm 

1692 og ejede den til sin død "/s 1726. Han ejede også Restrup 

i Rinds herred. 

Albrecht Bjiatoffer Due. Se s. 134 anm. 1. 

Hofmans Fundationer 3. 642. 



Digitized by 



Google 



160 

maade var i forsvarlig tilstand baade inden og uden, 
undtagen at kirkedigen, som laae paa meget ujevne bak- 
ker, her og der var noget forfalden. Medhielpere havde 
hånd i alle meenighederne. Degne vare der tvende, een 
i Ordestrup yngere, een anden i Gravlev, een gammel 
mand mod 70 aar, Ped. Olesen Bang. 

Samme dag var jeg paa Buderupholm effter rittmester 
Suurs invitation, som er een meget vel situeret gaard 
med skov, vand og eng omgiven, som da talte om Restrup- 
gaards tiende og om hospitalsgodtzet i Østerbølle og Ve- 
sterriis. 

D. 3. augusti, som var torsdagen, visiterede jeg i El- 
li shøy kirke, hvor ungdommen var maadelig vel informe- 
ret i sin christendom, men af de gamle vare meget faa 
tilstede, hvorom de ogsaa publice bleve erindrede. Kir- 
ken, som med fleere tilhører greve Daneskiold^ var i sin 
bygning, ornamenter og inventario upaaklageUg. Præ- 
stens^ kirkebøgger fik jeg for tidens korthed ey stunde 
at efftersee, som prousten, hr. Vallenberg • lovede at til- 
stille mig. Hans text var psalm. xxxiv, 12, som jeg effter 
ham kortelig igientog. Af landsoldaterne vare nogle faa 
borte, som obrist lieutenant Holsten* lovede derfor at di- 
sciplinere. Samme sted indfandt sig general major Ro- 
senauers* fuldmægtig med brev til mig om Storvorde og 
Seglflod tiende^ som jeg lovede dereffter at besvare. 
Annexen Svenstrup^ tillod ey tiden mig at besee, heldst 
saasom baade præsten og prousten forsikrede, at dend 



Den lå nemlig til Lindenborg. 

Adam Levin Frederiksen Bloch var præst for EUitshøj og Sven- 
strup 1716-61 (Wib. 1. 309). 
Peter Hansen Wallenberg. S. 151 anm. 2. 
Henrik Eosenauer til Klarupgård. 
Smig. s. 115, anm. 4. 

Svenstrup kirke lå til Lindenborg (CSiristian grev Danneskjold- 
Samsø). 



Digitized byCjOOQlC 



151 

var i forsvarlig tilstand. Samme afften heel sildig ankom 
jeg til 

Hornum, hvor jeg dagen dereffter d. 4. augusti o: 
fredagen, visiterede og fandt ungdommen for een deel 
ilde grundet i deres christendoms elementer, saa der 
vare fast ingen som kunde videre end Rostochs^ cate- 
chismum. Baade præsten* og degnen* beklagede sig, at 
de ey kunde faae dem samlede til publiqve examination 
og catechization. Af de gamle vare fast ingen' tilstede, 
hvorfor de og publice bleve sterk reprimanderede. Prou- 
stens text var af Josvæ xxiv v. Jeg vil tiene herren etc. 
Kirken, som tilhører major Due*, var med sine orna- 
menter og inventario i upaaklagelig stand. Degnen, een 
gammel studiosus, holdte ikke synderUg skole. Samme 
sted besøgte biscop Thestrup af Aalborg og hans søn 
landsdommeren^ os, og var visitatzen overværende, men 
reyste til Aalborg igien imod aftenen. Præstens kirke- 
bog blev mig saavel som degnens over eommunicanterne 
foreviist og paategnet. Men justicie- samt auetions-pro- 
tocolleme vare hos hr. Peder Deichmand, hvor jeg for- 
giætte at see dem. Før jeg reyste derfra, kom baade 
hr. P. Deichmand og Bondo® til mig der, og Bondo 
bragte mig brev fra capitain Buchwalt ^ etc. 



Se s. 129 amu. 3. 

Peter Hansen Wallenberg var præst for 0. Hornum 1690—1732 
og provst i Hornum herred (Wib. 1. 679). 
'Vi 1717 blev Kristen Stub indsat til degn for 0. Hornum efter 
Kaldsbrev af ^^^ 1716 og kollats af "/i 1717. Han blev begra- 
vet **/i2 1731, 76 år gi. Hans hustm, Maren Kxistensdatter, 
overlevede ham. 
Den lå nemlig til Torstedlund. 

Mathias de Thestrup, senere ejer af Mariager kloster. (Dahlerup: 
Mariager Klosters og Bys Historie 62.) 
Hans Bondo, biskoppens amanuensis. Se s. 85 anm. 5. 
Formodentlig kaptajn Frederik Buchwald til Gudumlund. 



Digitized by 



Google 



152 

D. 5. augusti paa efftermiddagen reyste jeg til Synd e r- 
holm, hvor jeg visiterede d. 6. augusti, som var dnica 8 
post trinit., hvor ungdommen var ey ilde underviist i sin 
christendom. Landsoldaterne vare og tilstede, og ingen 
af dem borte. Ved samme meenighed findes een skole ^ 
funderet af general lieutenant Levetzow dend ældere med 
300 rdlr. aarlig rente, som degnen nu nyder for skole- 
hold og seyerverkets opvartning, som findes i samme kirke, 
hvorpaa fundatzen blev mig viist og skal visst in origi- 
nali findes i stifftskisten. Kirken, som tilhører general- 
major Lewetzaw ^, var med sine ornamenter og inventario 
i meget perfect stand med hvelving etc. i, saa intet 
kunde sees der at mangle, det og sognepræsten^ beret- 
tede om annexen, som jeg fandt ufornøden derfor at reyse 
til. Generalmajor Lewetzaw med major Due*, gene- 
ralinden samt generalinden af Bygholm med sine 2 frøi- 
kener vare i kirken og anhørte visitatzen og effter dend 
inviterede os samtlige ned paa Restrup til bords, hvor- 
fra vi reyste om afftenen klokken 9 til præstegaarden 
igien. I Synderholm fik jeg brever fra Kiøbenhavn, Vi- 
borg samt capitain Buchwalt. Degnen var een skikkelig 
gammel student fra Viborg skole, som ustraffelig forestod 
sit embede, ved navn Jens Christensen Saal. Præstens 
kirkebøgger bleve mig foreviiste og af mig paategnede. 

Maandagen d. 7. augusti reyste jeg fra Synderholm 



1 Hofmans Fundationer 3. 538. 

* Christian Frederik Levetzau til Kestrup (AÅ. 7. 334). 

^ Laurits Sørensen Laurberg var præst for Sønderholm og Frejlev 
1720-40 (Wib, 3. 276). 

* De nævnte personer er henholdsvis: Albrecht Kjistoffer Due til 
Torstedlund (s. 134 anm. 1); Chr. Fr. Levetzaus hustru, Kristence 
Lindenov Rantzau; Anna Margrete Brockdorft* til Bygholm, enke 
efter Chr. Fr. L.'s broder, Theodosius; de to frøkener er rimelig- 
vis Margrete ØUegård og Lucie Emerentia Levetzau. 



Digitized by 



Google 



153 

til Nørholm, hvor jeg visiterede d. 8. aug., og fandt ung- 
dommen ikkun heel maadelig infonneret i deres christen- 
dom, omendskiønt de baade havde een skikkelig studio- 
sum til degn S som holdte skole for dem, og boede alle 
i dend samme eene bye, hvor de hver søndag ved of- 
fentlig catechization kunde blive og bleve informerede. 
Kirken, som hørdte generalmajor Lewetzow til, var i 
sin bygning, ornamenter og inventario i fuldkommen til- 
stand og med et seyerverk ligesom Synderholm kirke 
beprydet. Præstens^ og degnens kirkebøgger bleve mig 
ogsaa foreviiste og rigtig forefundne*. Sammested ind- 
fandt baade prousten hr. P. Vallenberg og hr. L. Laur- 
berg med hans kone sig; hvorfra jeg om efftermiddagen 
d. 8. augusti, som var tiisdagen, reyste derfra til Nibe, 
hvor jeg onsdagen d. 9. augusti visiterede og fandt 2 skole- 
mesteren med deres discipler samt een anden meget nom- 
breuse ungdom, hvor af de yngste og mindste, som gik i 
skole, vare de beste, de ældere de sletteste. Iblant land- 
soldaterne, som vare tilstede, vare ikkun meget faa, som 
kunde giøre nogen regnskab for deres christendom. 
Præstens^ text var af 2 Cor. xii, v. og exord. af Jerem. 
31, de skulde kiende. Kirkens bygning«, ornamenter og 



Niels, Nielsen Ålborg var degn her 1711 og 1739. Han blev 
^/s 1712 gift med Anne Andersdatter, stuepige paa Ørslevkloster. 
Niels Lauritsen Ursin var præst for Nørholm 1698—1746 (Wib. 
2. 503). 

Her har biskoppen desværre taget fejl. Kirkebøgerne blev ikke 
„rigtig forefundne", for de led af den samme skavank, som der i 
visitatsbogen så ofte klages over, at alle slags ministerialia var sam- 
menblandede. 

Peres navne kendes ikke. Kirkebog haves nu først fra 1765. 
Markus Nielsen Alsing var præst for Nibe og Vokslev 1723—66 
(Wib. 2. 443). 

Nibe og Vokslev kirker lå til Lindenborg (Christian grev Danne- 
skjold-Samsø). 



Digitized by 



Google 



154 

inventarium vare i fuldkommen stand, nylig repareret; 
men om annexen Woxleff ^ berettede sognepræsten, og[l] 
derved var een og anden brøstfældighed, som patronen, 
grev Daneschiold havde lovet med første at lade reparere. 
Degnen* var een gammel skikkelig mand. som var kom- 
men fra Roeskild og levede og forestod sit embede me- 
get vel. Ellers blev berettet, at grev Daneskiold lod 
i Nibe kirke gaae 3 tavler om, hvori blev imod 200 
rdl. aarlig samlede, som greven ved præsten lod uddeele 
iblant meenighedens fattige, hvilket NB. vilde efftersees 
og undersøges, saavelsom ogsaa i stifftskisten, om een 
donation til de fattige der i byen. Kirkebøggeme bleve 
mig ogsaa foreviiste, men som dend store baade var re- 
ven og meestendeel fuld skreven, og baandet, hvormed 
dend var igiennemdragen, synderrevet, blev præsten 
erindret og tilholdt at indrette een anden med første 
og fremsende dend til forsegling. Dend anden over 
eommunicanteme var hverken giennemdragen, numereret 
eller forseglet, som præsten iiigemaade blev erindret at 
lade giøre med første. Ellers vare i Nibe udkomne mr. 
Rømer* og Bloch fra Lundbech, proustens kone af Hor- 
num, hr. P. Bering i Farstrup, Muller paa Panum etc. 

Fra Nibe reyste jeg torsdagen d. 10. augusti eflfter 
invitation til Lundbeck for at condolere baronen og fri- 
herrinden* over baronesse Rantzaws* dødelig afgang 



Se forrige side anm. 6. 

Se forrige side anm. 4. 

Lars K«mer var fuldmægrtig på Lundbæk og fra 1725 inspekter 

ved baroniet Kyssensten og birkedommer ved Kyssensten birk; 

Bloch og Muller har vel indtaget lignende stillinger; provstens, 

Peter Wallenbergs, hustru hed Anna Katrine Rafn; P. B. i 

Farstrup var præst sammesteds. 

Ove Henrik baron Juel af Kyssensten til Lundbæk osv. var gift 

med Ida Anna grevinde af Rantzau (AA. 7. 271). 

Det er Charlotte Amalie Greye, der døde "V? 1724. Hendes ægte- 



Digitized by 



Google 



155 

og giøre afftale om stipendii juliani incremento \ som og 
skeede, og effter at jeg der havde spiist middagsmaaltid og 
talt med generalinde Lewet^ows^ som ogsaa kom at 
condolere dem, reyste jeg om efftermiddagen samme dag 
til Kirketorp præstegaard. Paa veyen saae jeg Bislef 
kirke, som tilhører baronen, som var i god stand og 
blye tægt. 

Fredagen d. 11. augusti visiterede jeg i Wegerbye 
kirke, som ligger lidet ovenfor Kirketorp præstegaard og 
tilhører baron Juul, hvor jeg fandt ungdommen baade 
stort af tallet og temmelig vel underviist, saa de fleeste 
der i meenigheden kunde passere for de beste, jeg havde 
hørt i det heele herredt. Kirkens bygning var nylig re- 
pareret og fattedes intet derved uden kirkegaards porter 
og sletter, som vare under reparation. Ornamenter og 
inventarium vare ogsaa i tilbørlig stand. Degnen^ var 
vel een ustuderet, men dog een meget skikkelig mand, 
som klagede over de unge, at de ey komme tilstede i 
catechization. Degnens bog over communicantes var 
rigtig giennemdragen, numereret og forseglet, men præ- 
stens* Mrkebøgger blev eet og andet erindret om. Med- 
hielpere var der ogsaa. Præstens text var 1 Cor. 111, 
som hånd heel * forklarede. 



fælle, baron, senere greve Christian Rantzan, var en broder til 

ovennævnte Ida Anna Rantzau. (Meddelt af arkivar Thiset.) 

Om det julske stipendium se Saml. til jydsk Hist. og Top. 3. 

I. 16. 

Kristence Lindenov Bantzau. S. 162 anm. 4. 

Kristen Andersen, der blev begravet "/^ 1749, 83^4 år gi. Hans 

hustru, Maren Kortsdatter, døde c. 1713 og han ægtede derefter 

1725 Dorotea Lisbet Andersdatter Gjerboe. 

Eggert Nielsen Bilenberg var præst for Veggerby og Bislev 

1700—35 (Wib. 3. 486). Han var gift med Karen Pedersdatter 

Stub, som overlevede ham. 

Her er et ord blevet ulæseligt ved en foretaget rettelse. 



Digitized by 



Google 



156 



[Visitatser i Års herred 1724.] 

A. 1724 d. 7. octobr. reyste jeg fra Viborg til Aars 
og paa veyen besaae Binderup kirke \ hvor jeg fandt 
prædikkestoolen opsatt, altertavlen repareret og kirke- 
gaardsporten af nye opmuuret, men der fattedes 1) ma- 
ling paa prædikkestol, altertavle og skrifftestool, 2) port 
og dørre for kirkegaarden, som Jens Pedersøn lovede at 
lade giøre. Hvomæst 3) lofften i kirken tid effter anden 
vilde repareres og 4) kirkegaardsmuuren oplegges som 
sognemændene havde lovet at giøre. 

D. 8. octobr. dnica. 17. p. trinitatis visiterede jeg i Aars 
kirke ^ hvor ungdommen var ikke synderlig nombreuse 
og for dend største deel ikkun maadelig grundet i deres 
christendoms fundamenter; kirken var meget brystfældig 
baade paa vaabenhuuset og taarnet saavelsom paa gul- 
vet etc. og fattedes der NB. een liigbare, som prousten 
lovede at lade forfærdige. Jeg talte med bønderne om 
materialierne til kirken at føre, som giorde een deel præ- 
tensioner paa hr. Absal. Finde, som prousten hr. N. Kol- 
ding^ lovede om mulig at bilegge. Ornamenter og in- 
ventarium blev ikke klaget over. Medhielpere vare der i 
meenighedeme. Præstens kirkebøgger over føde, døde 
etc. bleve mig ogsaa foreviiste og rigtige forefundne uden 
alleeneste, at mand om dend eenes forsegling [kunde] tvile. 
Iligemaade bleve Aars herredts justice-, skiffte- og auc- 



1 Se s. 96 anm. 1. 



* Denne var perpetueret til præsten ved Viborg domkirke, for tiden 

Absalon Finde. S. 87 anm. 5. 
" Niels Jepsen Colding var præst for Ars og Havbro 1716—59 og 

provst i Ars herred (Wib. 1. 54). 



Digitized by 



Google 



157 

tionsprotocoller mig foreviiste, hvoraf jeg selv nylig til- 
forn havde forseglet de 2, men dend 3. vilde paa ny for- 
segles, siden baandet derpaa var synderslidt. Degne vare 
der tvende. Dend eene^ meget gammel, dend anden 
Peder Rold* studiosus, som nyligen dertil havde faaet 
collatz, som forestood sit embede ustraffelig. 

D. 9. octobr. reyste jeg paa veyen til Hornum tU 
Haubroe kirke^ som hånd effterhaanden fra anno 1721 
indtil nu havde repareret; hvor 1) vaabenhuuset var re- 
pareret. 2) Taamet, men dog paa 3 allen nedsiunket, 
hvoraf de store hugne steene endnu laae paa kirkegaar- 
den. 3) Muuren af kirken, som var af hugne kamp- 
steene, udspækket. 4) Blyet over kirken aftaget og igien 
oplagt, hvorom mig blev foreviist NB. proustens hr.Absa- 
lons seddel, at hånd havde ladet herfra føre 7 stykker 
blye, som vog 1 skippund og 3 skaalpund, af 14. octobr. 
1722, hvorhos berettedes, at Jens tømmermand af Viborg 
havde saa tynd klappet det gamle bly, at derfra blev 
bortført een stor deel deraf, hvorover blyet paa kirken 
nu skulde være meget tynd og vaagt. Ellers vare 1) 
porter og stetterne omkring kirkegaarden gandske øde; 
2) var ingen stie til taamet, hverken inden eller uden, 
som behøvedes; 3) fattedes ligbaar, som vilde anskaffes. 
Ellers blev af 4 tilstedeværende sognemænd bekiendt, 



* Ludvig- Kristensen, død "/g 1726, 66 år gi. Han blev % 1715 
gift med Anne Agnete Kyberg (Blære kb.), der døde c- *lj 1747. 
Efter sin første mands død ægtede hun Mogens Kristoffersen 
Bølle eller VesterbøUe, degn for Ulstrup og Gundersted, der døde 
c« **/4 1749. Ludvig Kristensen havde en søn, Ejler Christian 
Kyberg (født 1720, død "/g 1760), der først var degn for Brorstrup, 
Ravnkilde og Haverslev, siden for Ulstrup og Gundersted. 

« Peder Olufsen Rold, også kaldet Rolf, blev begravet "/lo 1733 i 
sit 88. år. Han var gift med Sofie Hansdatter. 

' Som Ars kirke. Se forrige side, anm. 2. 



Digitized by 



Google 



158 

at prousten ved ald dend forandring, som hånd paa 
taarnet havde foretaget, ingen nytte kunde hafft, men 
dog havde tilføyet kirkens taarn stor vansiun og skade. 
4) Vare een stor deel af stolene saavel karlfolkenes som 
qvindfolkenes brøstfældig, og skulde repareres; 6) fatte- 
des bænkene eller muurene i vaabenhuuset, som folk 
pleyede at sidde paa, naar de vendtede præsten etc. 

D. 10. octobr., som var tiisdagen, visiterede jeg i Hvor- 
num kirke, hvor ungdommen var ikkun af lidet tall og 
meget faa foruden præstens* og Kampmands* børn, 
som kunde giøre god reede for deres christendoms ho- 
vedlærdom, saasom præsten klagede, at der af de 2 an- 
nexer ey vare mange tilstede. Af de gamle vare ingen fast 
uden af Hvornum sogn tilstede. Kirkens * taarn var nylig 
af grund repareret og overalt kalket af een muurmester 
i Lygstøer. Nu skulde noget paa blyet forbedres, porten 
for kirkegaarden opsættes, kirkegaardsdigen oplegges og 
dernæst lofftet over kirken forbedres. Degnen* var een 
gammel ustuderet mand, som i hans ungdom havde 
været til Ostindien og ellers faret verden underlig om. 
Sognepræstens text var prædikk. xii, 1. Tænk paa din 
skaber i din ungdom, dend samme jeg og kortelig re- 
capitulerede. Kirkebøggerne skulde fornyes. 

Onsdagen d. 11. octobr. reyste jeg til Hyldebierg 
kirke, som tilhører sr. Anders Kiærulf paa Biørnsholm, og 
fandt ey alleene ornamenterne i forsvarUg stand, saasom 



Knud Ludvig v. Stoltzig Knudsen Flechtner. Se s. 140 anm. 2. 

Hak Henriksen Kampmann. Han tilgiftede sig 1713 Ørndrup, 

som han ejede til sin dad V? 1743. 

V. Hornum kirketiende var perpetueret til Ulstrup præstekald. 

Se s. 140 anm. 1. 

Kristen Andersen var degn her allerede 1701. Han blev begravet 

'/u 1745, over 82 år gi. Hans hustru, Ellen Sørensdatter, blev 

begravet ^^j 1752 i sit 87. år. 



Digitized by 



Google 



159 

messehagel (gammel), messeskiorte nylig given, alterdug 
gammel, men alterklædet for 2 a 3 aar siden foræret. Al* 
tertavlen og prædikkestoolen var nylig overstrøgne. Kir- 
kens bygning var og renoveret, saa mand ikke kunde 
see noget der fattedes, uden klokkens træværk er for- 
dervet, saa klokken derfor ikke kand ringes eller i aar 
og dag har været ringet NB., at stien til taamet fattedes, 
foruden at der manglede stetter for kirkegaarden. Ellers 
havde sr. Kiærul selv for nylig ladet bygge eet nyt vaa- 
benhuus til samme kirke. 

Derfra reyste jeg til Fieisbor g kirke, som er me- 
get liden og uden taam, som for 60 aar siden skal være 
nedfalden, da kongen eyede dend, hvoraf rudera og 
mange store hugne steen endnu i mængde laae paa ste* 
det Ellers havde sr. Anders Kiærul, som eyede kirken, 
lidet eller intet ladet derpaa reparere, siden band dend 
fik i eye, uden alleeneste at band nylig havde ladet sende 
ny alterklæde og alterdug samt messeskiorte til kirken. 
Altertavlen saavel som prædikkestolen vare meget slette 
og behøvede baade reparation og maling, som sr. Kiæ- 
rul ogsaa skal have lovet. Ellers var et vindue i choret 
ude, som hånd vilde hafft repareret, om hånd kunde 
faaet glarmester dertil. Kirkegaardsdigen var nedfalden 
samt port og stetter, og kirkegaarden derover ilde af 
sviin opvrodet, hvorom een bonde, som var tilstede, blev 
erindret. Ellers havde band lovet eet nyt vaabenhuus til 
kirken. Funten var een gammel rist. Alterbogen saa- 
velsom psalmebogen vare gandske synderrevne. 

Torsdagen d. 12. octobr. visiterede jeg iUlstrup kirke, 
hvor ungdommen var som i Hornum kirke til een god deel 
temmelig vel underviist. Kirkebygningen (som tilhører 
baron Rantzaw^) var maadelig ved lige holden. Kirken 



^ Ulstrup kirke lå til Krastrup. Smig. s. 144 anm. 1. 

/Google 



Digitizd'd by ^ 



160 

var meget mørk og snever. Ornamenterne fattedes ey 
heller. De gamle vare i god mængde tilstede. Kirke- 
gaardsporten fattedes ogsaa. Dend unge degn Mogns Ve- 
sterbøUe^ havde et got vidnesbyrd af sognepræsten *. Med- 
hielpere havde hånd ogsaa i sin meenighed. Hverken 
præsten eller meenigheden havde noget over hinanden 
at klage. Præstens text var af ordspr. xxii, v. 6 under- 
viis dend unge effter sin veyes leylighed etc. Samme 
tid recommendere sognepræsten hr. Frantz Rosenberg 
Niels Poulsøn af Søtrup hans vanførde barn til at nyde 
med tiden een halv portion af hospitalets godtz. NB. ellers 
viiste hr. Frantz mig nogle breve anlangende een arve- 
part paa 136 sldr., som hånd havde extraderet til hr. 
Christopher Weidemand ^ paa Mors, men ikke havde af- 
kald for, som vilde erindres i tide. Præstens kirkebog 
over føde, døbte, copulerede, døde, begravede etc. blev mig 
foreviist, numereret og forseglet etc, men som præsten 
havde ladet degnen antegne for afvigte aar 1723 og end 
ikke havde annoteret uden gandske lidet deraf, men for 
1724 slet intet, blev hånd derfor alvorlig erindret og ad- 
varet selv og flittiger her effter at antegne alt, hvis i 
hans embede forefaldt. Degnen viiste mig ogsaa desig- 
nationen over communicanteme, som ikke var forseglet 
og derfor strax vilde forsegles; blev ogsaa forbøden at 
skrive i præstens bog. Annexen Gundested, som jeg 
havde satt mig for at besee om fredagen d. 13. octobr., kunde 
jeg ikke komme til, fordi præsten sagde, at veyen var 
saa vanskehg. Reyste derfor, effter at jeg med min heele 



^ Se s. 157 anm. 1. Den forrige degn her, Jens Kielsen, dede først 
"/«, 1728. „Den unge degn" betyder vel altså substitutten. 

' Frans Nielsen Rosenberg var præst for Ulstrup og Gundersted 
1708-87 (Wib. 3. 440). Han var gift med Eva Katrine Reutz, 
der dade c. »/^ 1736. 

* Kristoffer Larsen Weydemann, præst for 0. og V. Assels. 



Digitized by 



Google 



161 

følge havde udstaaen mangfoldig brutalité af præsten, 
hans kone og huusfolk løverdagen d. 14. octobr. til Blære 
præstegaard og visiterede d. 15. octobr., som var dnica 
18 post trinitatis, udi Blære kirke, som hidindtil har til- 
høret major Due ^ og var ikkun i maadelig bygnings stand. 
Ungdommen var temmelig vel underviist i deres chri- 
stendom undtagen nogle, som ey vilde møde til catechi- 
zationen. De gamle vare og flittige nok tilstede saavel- 
som landsoldaterne, som ret skikkeUg svarte til spørs- 
maal, et par alleene undtagen. Sognepræsten ^ som var 
heel syg, giorde een smuch prædikken. Hans kirkebøgger 
over føde, døde samt communicanter etc. befandtes rig- 
tige. Degnen' var een skikkelig studiosus, som ey ilde 
informerede ungdommen. Medhielpere havde hånd og- 
saa i meenigheden. 

Maandagen d. 16. octobr. reyste jeg til Eidrup kirke, 
som tilhører major Due* og var takt med teyel og ellers 
i alle maader, saaviit sees kunde, holdt i god stand. 
Ornamenterne vare fast nye. Kirkegaardsdigen var og- 
saa god. Kirken var af hugne kampesteene. Een stool 
var nedfalden. Kirken var repareret anno 1702. Præ- 
kestoolen var i choret og end paa qvindestoolenes side. 
Gulvet var noget ujevnt, og tvende luger fattedes paa 
loflftet. Derfra reyste jeg tilGundested kirke, som til- 
hører hidindtil baron Rantzow og var ikkun slet vedlige- 
holdt, ti 1) var over choret paa tagget (som var af teyel) 
saavelsom paa lofftet huul, saa mand ikke der kunde 



^ Albrecht Kjistoffer Due til Halkær. 

* Johan Pedersen Gjarding var præst for Blære og Ejdrup 1722— . . 
(Wib. 1. 176). 

* Daniel Christiansen Lassen, begravet ^^/^ 1743, 48 år g\. Han 
var gift med Magdalene Pedersdatter Kampmann, der døde c ^j^ 
1760. Deres søn, Christian Lassen, døbt »o/^ 1719, blev faderens 
efterfølger. 

* Den lå nemlig til Halkær. 

11 

Digitized byCjOOQlC 



162 

være tør, 2) vare voxliusene fast udbrendte, 3) præ- 
dikkestoolen var muuret, meget slet, ligesom iBlenstrup, 
4) kirkegaardsmuuren var gandske forfalden og ingen 
port eller stetter, saa kirkegaarden var gandske opvraa- 
den af sviin og saae meget ilde ud. Af ornamenterne 
fattedes 1) messeskiorte, som præsten^ berettede ikke 
havde været der i 2 aar, 2) alterklæde og 3) alterdugen 
var gammel, forslidt og meget slet. Klokken kunde ikke 
ringes, var ey heller ringet een tid lang, formedelst at 
der fattedes baade stien op til taarnet af 10 trapper, og 
klokkestreng, foruden at træverket i taamen meentes at 
være noget slet. Vinduerne vare og gandske bryst- 
fældige. 

Tiisdagen d. 17. octobr. reyste jegtilSchifvUm, hvor 
jeg visiterede samme dag. Kirken, som tillige med annexen 
tilhører baron JuuP paa Lundbech, var vel nylig repare- 
ret, men fattedes, at lofften skulde repareres, stolene for- 
bedres, prædikkestolen forfærdiges, at alterbogen, som 
var synderreven, skulde indbindes, at porten og stetteme 
omkring kirkegaardsdigen var borte, hvorover kirkegaar- 
den gandske af sviin var opraadet. Ungdommen i mee- 
nigheden var til dend største deel meget vel, eendeel 
ogsaa extraordinaire vel, grundet i deres christendom og 
giorde god reede for alt, hvis de bleve tilspurdte om. 
Ellers vare ornamenter og inventarium i maadelig til- 
stand. Medhielpere havde hånd' ogsaa i meenighederne. 
Degnen* var een gammel eenfoldig mand, som lidet giorde 



Frans Nielsen Rosenberg. S. 160 anm. 2. 
Ove Henrik baron Juel af Ryssensten. S. 154 anm. 4. 
o: Frederik Hansen Heyer, der var præst for Skivum og Giver 
1722-47 (Wib. 3. 97). 

Laurs Thomelius. Hans hustru — navnet er ukendt — blev be- 
gravet */i 1719 i sit 34. år. Derefter ægtede han ••/« 1719 Bir- 
gitte Margrete Ryberg (Ars kb.), Han nævnes scnn degn endnu 



Digitized by 



Google 



163 

ved informationen. De gamle vare og flittig tilstede. 
Præstens kirkebog over føde, døbte etc. blev rigtig be- 
funden. Communicantbogen var og forseglet men ikke 
numereret, hvorfor dend og strax blev numeret [!] og af 
mig paategnet. Om Giver kirke ^ berettede band, at 
dend var i forsvarlig stand og intet derved fattedes. I 
Skifvum præstegaard udstede jeg ogsaa skrifftlig begiæ- 
ring til prousten hr. N. Colding, at hånd paa hr. Absalon 
Findes vegne og regnskab vilde lade forfærdige tvende 
liigbarer, een til Aars, een anden til Havbroe kirke. 

Onsdagen d. 18. octobr. reyste jeg fra Skifvum til 
Smorup præstegaard, og visiterede d. 19. octobr., som var 
torsdagen, i Brodestrup kirke*, hvor admiral Reedtz var 
tilstede. Ungdommen var NB. meget slet, og fast slet- 
tere end i det gandske herredt, grundet i deres chri- 
stendom, saa de fast intet meere kunde svare end bare 
Lutheri ord, hvorfore meenigheden saavelsom sognepræ- 
sten* blev derom erindret. Kirkens bygning var vel 
meget slet, omendskiønt der ey fattedes noget essentiel 
derved. Men kirken var meget small, saa folkene ikke 
kunde faae rum deri. Saasom og ungdommen var saa 
mangfoldig, at de umulig kunde faae rum paa gulvet, 
men maatte staae i stoolene. Degnen* var een heel 
slet ustuderet person, som vel ikke kunde catechizere. 
Præstens text var af 1. Joh. v. Hans bud ere ikke svære. 
Medhielpere havde hånd i alle meenigheder. Kirkebøg- 



1726, men er rimeligvis kort tid efter blevet forflyttet, for han ses 

ikke at være død her i sognet, og 1728 var Absalon Jakobsen 

Koefoed degn her. 
1 Denne lå 1725 til Torstedlund (Albrecht Kristoffer Due.) 
* Denne lå til Nørlund (Knud Reedtz). 
® Melchior Edvard Kjristensen Agerholm var præst for Brorstrup, 

Ravnkilde og Haverslev 1712-31 (Wib. 1. 224). 

Anders Kristensen. 



Digitized by 



Google 



164 

gerne lovede hånd at sende mig med allerførste til Vi- 
borg NB. Haverslef og Ravnkilde kirker^ forsikrede 
baade sognepræsten og prousten at være i god stand, 
det jeg og kunde see paa Haverslef kirke, som jeg reyste 
forbi, da jeg reyste til Nørlund,' hvor jeg af admiral 
Reedtz* og hans frue blev meget vel imodtagen, og af 
major Sehested ^ og hans frue, som paa samme tid vare 
der henkomne, bleve inviterede til Nøraggergaard, om- 
endskiønt vi maatte undskylde os for tidens korthed. 
I Smorup præstegaard kom hr. Peder Bering og begiæ- 
rede skriftlig, at hr. Abrah. Hvid i Næsborg maatte be- 
skikkes ham til sætteproust for at anhøre proustens hr. 
Jens Snedekers vidnesbyrd angaaende een contract imel- 
lem ham og enken. 



^ Disse lå utvivlsomt til Narlund (Knud Eeedtz). 

2 Admiral Knud Reedtz til Nørlund var gift med Karen Krag 
Keldsdatter (AÅ. 11. 323). 

' Iver Nikolaj Sehested havde nylig købt Nøragergård på auktion 
efter Niels Arctander. Han var gift med Alhed Magdalene 
Schwaneweide, enke efter Niels Benzon til Havnø. 



Digitized by 



Google 



Præsten Peter Lorenz Nerholm 

til Taarnp og Kvols. 

Af 
J. Aakjær. 



Den, der kommer med Landevejen fra Viboi^ ad 
Skive til og et Par Mil fra førstnævnte By er naaet til 
Nybro Kro, har to Veje at vælge imellem. Drejer han 
tilvenstre, føres han i en temmelig lige Linje hen over 
vidtstrakte Hedesletter, der først omkring JordbromøUe 
afbrydes af en grøn Dalsænkning; drejer han derimod 
tilhøjre langs Hjarbækbugten, vil Vejen — gjennem 
Byerne Kvols og Borup — snegle sig hen over et stort 
opdyrket Bakkeland, der hist og her skyder stejle Ban- 
ker ud mod Fjorden. 

Her, i den inderste Krog af den Sænkning, som to 
saadanne Banker lader imellem sig, ligger Dalsgaard 
Præstegaard. 

Nu gjør Stedet et næsten idyllisk Indtryk, som det 
ligger der med grønne Skrænter og en stor skyggefuld 
Have ud mod den blanke Fjordvig, og kun faa aner, 
at netop denne venlige Plet engang i Fortiden var Skue- 
pladsen for Scener af en saa oprivende Art, som dem 
vi vil søge at fremstille i den efterfølgende Skildring. 



Digitized by 



Google 



166 

Peiter Lorenz Jensøn Nørholm, der er vor 
Skildrings Hovedfigur, var født 1690 i Gjødvad, Aarhus 
Stift, hvor hans Fader, Jens Nørholm, var Sognepræst. 

Om hans tidligere Liv, før han i 1725 kaldedes til 
Præst for Taarup og Kvols Menigheder, ved vi intet; 
men des rigere flyder Kilderne til hans Historie i de 
Aar, han huserede i Dalsgaard Præstegaard. 

Allerede to Aar efter hans Indsættelse — altsaa 
1727 — finder vi ham flittigt omtalt i Fjends og Nør- 
lyng Herreders Justitsprotokol. Her staar han anklaget 
for en Sommeraften i dette Aar voldelig at have ranet 
et Faar fra et Par Fruentimmer i Klosterhusene i Borup. 

Mette Mikkelsdatter, der hin Aften sad til Præstens, 
forklarer, at som hun sad og spiste i Køkkenet, kom 
Nørholm ud og sagde til Tjenestedrengen, Niels Christensen: 

»Nu skal du gaa med mig neder til Elle Bøg og 
ieg vil tage et af hendis Faar, for hvis hun er mig 
skyldig eller de Arbejdsdage, hun er mig skyldig«. — 
Derpaa var de begge gaaet ud af Døren. Hvorhen 
vidste Mette ikke. 

Men samme Nat kom Elle og hendes Datter Birgitte 
og bad saa mindelig om Lov til at ligge hos Mette; de 
turde ikke være hjemme af Frygt for Præsten, der havde 
pryglet Elle Bøg, saa hun fremviste en stor blaa Plet 
paa højre Arm. En Søndag kort efter gik Mette med 
Birgitte op til Præsten, formodentlig for at faa Sagen 
bilagt i Mindelighed. Da Præsten saa Birgitte, raabte 
han, hvad det blev til med de 8 Arbejdsdage, hun og 
Moderen skyldte ham? — Jo, sagde Birgitte, dem skulde 
han nok iaa, »fordi jeg haver suoren derpaa«. — Naa 
jaja, naar Sagen stod saaledes, saa maatte de gjærne 
tage deres Faar igjen. — Nej, saa banded Birgitte, det 
vilde de hverken eje eller ha' , naar hun alligevel (!) 
skulde gjøre de 8 Dages Arbejde. — Efter at Birgitte 



Digitized by 



Google 



167 

havde givet dette Stykke Fruentimmerlogik til Bedste, 
synes Forhandlingerne foreløbig at være blevne afbradte, 
og mere vidste Mette ej at fortælle. 

Dernæst fremstod Anders Skjoldgaard og berettede, 
at han bemeldte Dags Aften havde staaet udenfor sit 
Hus, da Præsten og Drengen var gaaede forbi. >Hvad, 
er du ikke i Seng endnu?« havde Præsten sagt, mens 
han fortsatte sin Vej. 

Nu var Anders gaaet ind, men i den stille Sommer- 
nat havde han hørt de to banke paa hos Elle Bøgs, og en 
Stund efter saa han dem i Mørke trække af med et 
Faar, mens de to Kvinder »brugte Munden ved deres 
Hus«. Da havde han hørt Præsten vende sig om og 
raabe: »Din Carnalie, du var værd at jeg skulde lade 
dig sætte i Tyvehullet!« en Replik, som man synes let 
kunde have faaet tilbagevirkende Kraft i et Øjeblik, da 
den talende selv slæbte af med anden Mands Ejendom. 

Dernæst traadte Peder Skræder i Romlund og Ghr. 
Jespersen i Fiskbæk ind for Skranken og forklarede, at 
Onsdag efter Pintse-Helligdagene var de »af Fanøe paa 
Overgaard paa Velb. Hr. Obriste Friskes Vegne« sendte 
over til ærværdige Hr. Peiter i Dalsgaard Præstegaard 
for at faa Klarhed i denne mystiske Sag; de var da 
gaaet ned til Elle Bøg, og ogsaa til dem havde hun be- 
klaget sig stærkt over Præstens Overgreb og tilsidst 
forevist dem det omstridte Faars Øren, som Præsten 
hin Aften havde skaaret af og slængt til hende — vi 
aner ikke i hvilken Hensigt, med mindre det skulde 
være et Slags Kvitteringsbevis for rigtig Modtagelse. 
Desuden foreviste hun ogsaa dem »en stor blaa Plet 
paa hendes højre Arm imellem Albue og Axel, som 
hun berettede, at Præsten havde slaget, og skuffet hende 
hel hendes Vey, samme Aften Præsten tog Faaret.« 
Fra Elle gik de to Beskikkelses Mænd tilbage tilPræste- 



Digitized by 



Google 



168 

gaarden og fandt her »samme liusegroe Faar, som Øren 
nylig var afskaaren, og Toved [o : Ulden] var af, staaende 
i Tyre bag Præstens Lade«. Da de nu spurgte Præsten, 
hvorfor han havde taget Faaret fra de to Kvinder, sva- 
rede han, at han havde taget det i »Underpant« for sit 
Tilgodehavende. Da svarede ham den ene af de to 
Mænd: »Fader Lille, da haver I forseet Eder deri. I 
maatte Eder ikke selv tage til Rette*. Men dette Ord 
var just et af de sværeste for Nørholm at nemme. Han 
svarede da studs: »Det skal jeg være dem ansvarlig 
for«! hvorpaa han begyndte at parlamentere med Mæn- 
dene. Blot de gav ham 2 Mark, sagde han, saa skulde 
han gjærne overlade dem Faaret; men de to Mænd 
vilde ingen Penge af med, og da Birgitte Bøg vilde 
trænge sig ind og mægle i Sagen, blev Præsten ganske 
desperat og raabte: »Luk Døren til for hende, den 
Carnalie, og lad hende blive ude!« Ved en anden Lej- 
lighed lod han falde den Bemærkning om Birgitte, at 
»hans Stok var for god, ellers skulde han have brugt 
den«. 

Hvilket Udfald Sagen fik ses ikke af den ret de- 
fekte Justitsprotokol, men det kan ikke nægtes, at alle 
Tegn peger energisk i Præstens Disfavør. 

Aaret efter er Nørholm igjen paa Krigsstien. Den 
1. Okt. 1728 er han nemlig indkaldt for Landemodet 
for iHaardhed« mod sin anden Hustru, Ørslev [o: Ursula] 
Margrethe Lindorff (f i Kjøbenhavn 1734). Efter hvad 
her oplyses, lever disse to Ægtefolk med hinanden værre 
end Hund og Kat, hvilket Forhold Biskop Trellund i 
Viborg »først ved sin Mellemhandling og Formaning i 
sit Huus og privatim 6. September sidst afvigte havde 
søgt at faa ændret og styret, siden efter bem. Hustrues 
skriftlige Anmodning og Rekvisition videre her ved 
Lande-Modet havde ladet fremkomme for at prøve alle 



Digitized by 



Google 



169 

Veje og Mulighed til bemeldte Hr. Peiter, og hans Hu- 
strue at foreene og det forargelige og altfor vidt land- 
kyndige Væsen at styre for Ordenens [o: Standens] 
videre Beskiæmmelse at forekomme. Hvor da Hr. Peiter 
Nørholm tilligemed sin Fader, Hr. Jens Nørholm, Sogne- 
præst i Gjødvad i Aarhus Stift, comparerede, og befandt 
man da, at Hr. Peiter N. forebragte mange grove Be- 
skyldninger imod sin Hustrue, ej aliene af større Gield 
og mindre Midler, end han havde efter hendes Ord 
ventet, da hånd i dette Aar in Januario blev viet til 
hende, men endog af Drukkenskab, Skielden, Banden, 
hans Midlers Forødeise og anden Uskikkelighed, som 
hånd alt forud for een og anden verdslig Ret havde 
ladet fremføre, og saavel ved et Tingsvidne af Lysgaard 
Herreds Ting, af 16. August sidst sluttet og udstedt, 
hafde søgt at bevise, hvorudi hånd fornemmelig hafde 
forebragt sin Faders, Moders, Broders og Tjenestepiges 
Ed, som med mange meget grove og formodentlig efter 
Skiønsomhed temmelig partiske, dog over alt meget for- 
argelige og at føre og høre meget uanstændige Paasagn 
imod Ørslev Margrethe LindorfF. Item et andet Tings- 
vidne af Fjends Herreds Ting, hvorved een og anden 
forargelig Banden og Skielden bevises imellem disse 
Ægtefolk, og særdeles Hr. Peiter Nørholm beskyldes for 
at have ilde med Hug og Slag mishandlet, forjaget og 
fra sig ladet bortføre denne sin Hustru. Siden fore- 
læstes det Forligsforslag, som Biskoppen havde fundet 
for Sagen billig og for disse Ægtefolk selv gavnlig at 
lade oprette og forfatte til at bringe dem til fælles og 
forhaabende Bolig sammen, da hun sig i Viborg og han 
i Dalsgaard opholder, paa hvilken Biskoppens Project 
Hr. Peiter Nørholms egenhændige dog uefterrettelige og 
uendelige Svar fandtes tegnet. Hans Hustrue blev for 
Retten krævet at hidkomme, men formedelst aarsagede 



Digitized by 



Google 



170 

Svaghed ikke indfandt sig. Hvorefter først af Biskoppen, 
siden af nærværende Prouster samtlige og samlede, 
Hr. Peiter N. alvorligen blev formanet til at tage sin 
Hustru til sig og med hende anfange et christeligt Levnet 
og at skaane sit Embede fra den Forargelse, sig selv 
fra den Ruin og Ødelæggelse, som og slig Ægteskabs 
skjendige Ueenighed inde følger. Blev og foreholdt den 
Forseelse, at han saa ubetænksom sligt for uvedkom- 
mende Retter havde frembragt og til ydermere Blame 
og Beskiemmelse gjort publique. Hvorpaa Biskoppen 
tilligemed Synodo forelagde og paalagde Hr. Peiter N., 
at han strax skulde tage sin Hustru til sig og uden 
nogen Forevending hende til sit Hus herfra Byen af- 
hendte og hende som en skikkelig Præstekone under- 
holde og hædre, saasoin hendes Alder og førte gode 
Forhold udkræver, saa og tillade hende den Myndighed 
i Huus og over Huusfolket, hende som en Ægtehustrue 
og Husmoder kan tilkomme, og det under den Tiltale, 
Straf og videre Ansvar, som Loven tilsiger. Imod hvilken 
Forelæggelse Hr. Peiter, endeel med uendelige og uefter- 
rettelige Udflugter, endeel med umulige Conditioner, en- 
deel med Henskydelse til lovlig Medfart at faa Sagen 
efter de første Tingsvidner afgiort og ordnet, loed sig 
alleniste forlyde, saa man ingen endelig og vis For- 
sikring om denne Forargelse at faae ved milde Veye 
hemmet og styret af hannem kunde erholde.« 

Det viste sig saaledes umuligt at bringe Nørholm 
til Fornuft i dette Kapitel, og den herskende Tilstand 
fortsattes temmeUg uforandret. Ursula vendte ihvertfald 
aldrig tilbage til ham mere. 

Anderledes havde han nok ikke — ifølge en senere 
Udtalelse af hans Biskop — opført sig mod sin første 
Kone Anne Jakobsdatter Møller, der var død 1727. 
Dog derom savner vi enhver Viden. I »hans tredje 



Digitized by 



Google 



171 

Ægteskab med et Fruentimmer [D o r t h e a P e d e r s d a 1 1 e p, 
f 1739] af nogle hundred Rigsdalers Formue men skrø- 
belig Forstand« (Bispens Udtryk), indtraadte der ingen 
Forandring til det bedre; thi da hendes Midler var 
satte overstyr, fik hun det samme Traktement, som de 
to foregaaende, og om hans brutale Adfærd mod Jo- 
hanne Bornich — den Qerde og sidste af de ulykke- 
lige Kvinder, der havde maattet bøde med et Liv i 
Jammer for at have givet efter for Fristelsen til at bære 
en Præstekone-Titel — , vil Skildringens Forsættelse op- 
vise Exempler nok. 

Nu hører vi i fire Aar intet til Nørholms Bedrifter; 
men 1732 staar han paany stævnet for Landemodet, 
denne Gang for en Dag i Dalsgaard Præstegaard at 
have været grov mod sin Herredsproust, Hr. Barthling i 
Højslev; hvori Grovheden har bestaaet, oplyses ikke 
nøjere. Det blev en Mulkt paa 2 Rdl. samt Paalæg om 
snarest at gjøre Rede for Indholdet af Tavlerne, »sær- 
delis Slave-Gassen og Helsingørs Skole«. 

Thi vor Præst synes ikke alene at have været 
uheldig paa Kjærlighedsstien og i Forholdet til sine 
Overordnede, men ogsaa hans Finanser var bestandig 
i en yderst derangeret Forfatning — ganske vist havde 
han ogsaa to Enker paa Kaldet. 1735 klager den ene 
af dem, Mad. Ingeborg, der havde været gift med »sal. 
Anders Ølbye«, ynkelig over resterende Pension; og 
heller ikke Mad. Mangor, Enke efter Hr. Niels Haar, 
bar faaet sin Pension udbetalt i de sidste fire Aar. Des- 
uden var selve Præstegaarden pantsat til op over Skor- 
stenene. 

Nu gaar der en Række Aar, i hvilke vi ikke hører 
noget om den Dalsgaard Præst. Da trækker der paa 
engang en truende Tordenbyge op over hans Hoved, 
idet »en Quindesperson nafnlig Mette Ivarsdatter af 



Digitized by 



Google 



172 

Giødvad« den 18. Juni 1743 paa Lysgaard og Hids 
Herreders Ting beskylder ham for at være »hendes 
Barne-Fader tU et for 11 å 12 Aar siden af hende i 
Løsagtighed aflet Barn, medens hun tiente i hans 
Brødi«. 

Efter at dette Klagemaal var kommen Biskop An- 
dreas Wøldike for Øre, tilstillede han strax Nørholm 
hans Suspension, der oplæstes i Dalsgaard Præstegaard 
for Præstekonen og et Par Husfolk, da Nørholm ikke 
selv var tilstede. 

For at afværge et Nedslag sendte Præsten sin Bi- 
skop en Skrivelse, hvori han søger at retfærdiggjøre sig 
bl. a. med følgende Vendinger: 

»Jeg fattige fortrengte Præst bliver Dag for Dag af 
mine Efterstræbere jo mere og mere forfølget, saa jeg 
næsten maae forgaae, om jeg ikke hafde Gud og min 
Samvittighed til Vidnesbyrd. Igaar den 18. hujus lod 
Procurator Hans Rafn fremstille en ond og fast ugudelig 
Quinde for Lysgaard Herreds Ting under Skin af et 
Vidne, nafnlig Mette Ivarsdatter af Giødvad, som, uagtet 
at jeg derfor aldrig var kaldet ved Sgn. Rafns Quæ- 
stioner, har tillagt mig saa skammelig og løgnagtig Be- 
skyldning« som det er hans Hensigt >med Lov- 

maal (sig) at fraligge(!)«. 

Med Hensyn til denne >onde og fast ugudelige 
Quinde« var Lykken ham ikke bedre, end at han selv, 
1731, da hun forlod hans Hus for at rejse til Sjælland, 
havde udstyret hende med en Anbefalingsskrivelse eller 
et »Pas c, hvori han skildrer hende som en i enhver 
Henseende ærbar og kristelig Kvinde, som det er ham 
en Fornøjelse at anbefale til sine Medmenneskers Be- 
vaagenhed. 



Fjends Herreds gejstlige Justitsprotokol 1703—1812. 

/Google 



Digitized by* 



173 

Passet lyder som følger: 

»Ovenmeldte Mette Ivarsdatter, som har tient mig 
meest 2V2 Aar, siden hun er hiemkommen fra Kiøben- 
havn, og imidlertid forholdet sig ærlig og christelig, saa 
vidt mig er videndes, benyt værdelig med andre Guds 
Børn i rette Tider det Høyærværdige Alterens Sacra- 
mento, var og til Guds Bord nu sidste Skiertorsdag i 
Taarup Kirke, entledigedés i Villie og Minde af sin 
Tieneste til nærværende Fardag og herefter recommen- 
deres alle forekommende paa hendes lovlig Reyse til 
Kiøbenhavn, hvor hun agter at søge nye Leylighed, 
eftersom hun har andet nødvendigt ellers at reyse efter, 
som er en liden Summa, hun efter Beretning til mig 
skulde der have til Bedste og vilde der indkræve. For- 
bliver herimod Deres Velvilligheders tienstskyldigste Tiener 

P. Lorentz [sic!] 
P. Loci 
Dalsgaard Præstegd. »»/s 1781.« 

Nørholm stevnedes imidlertid til at møde for Prouste- 
retten i Feldingbjerg Kirke 18. Juh 1743; førend Stev- 
ningen oplæstes, blev der tre Gange raabt ud i Salen, 
om Nørholm eller nogen paa hans Vegne var tilstede. 
Men han havde foretrukket at glimre ved sin Fraværelse. 
Nu fremsattes den tunge Anklage, som Mette Ivarsdatter 
havde kastet paa ham. >0g da hans kgL Maj's. allern. 
Lovs 2. B. 11 Gap. 13. Art. melder, at hvilken Præst 
tilægte tager noget Quindfolk, som af anden tilforn be- 
sovet er, eller befindes at have søgt Seng med sin 
Hustru, førend de i Ægteskab ere forenede, skal miste 
sit Kald efter lovlig Proces, hvilket endvidere ved det 
udgangne allern. kgl. Rescript af 9. Maj 1738 er vorden 
skærpet, saa efterdi denne Forseelse, som Hr. P. N. 
ved en offentlig Ret er bleven angivet at skal have be- 



Digitized by 



Google 



174 

gaaet, er endnu langt grovere og forargeligere, saa han 
ikke uden største Anstød kan betjene dette hans Embede, 
før han har lagt en saa beskieramelig grov Beskyldning 
fra sig«, — saa opfordres han nu kraftigt til at rense sig. 

Nørholm synes imidlertid intet at have foretaget 
sig i den antydede Retning ud over Brevet til sin Bisp. 
Des ivrigere var Aktor, Prokurator Hans Severin Rafn. 

12. Juni 1744 var Prousteretten igjen samlet, denne 
Gang i Dommerby i Sognefogden Niels Pedersens Hus, 
for at tage Stilling til en Stevning, der var indkommet 
mod »Hr. Peiter Nørholm angaaende nogle Enormiteter« 
etc, deriblandt at han uden sine Ovorordnedes Tilladelse 
hyppigt var rejst over i Aarhus Stift »til en Gaard i 

GiødvadSogn, Keilstrup kaldet , som og hvorledes 

han sig ellers adskillige Tider udi een og anden Maade 
i Embede, Liv og Levnet meget usømmelig og forargelig 
skal have skikket og forholdet«. 

Paa Grund af Aktors Sygdom udsattes Sagens Be- 
l^andling til d. 17. Juli, og paa denne Dag mødte da 
en Hr. Busch for Nørholm. Rafn forlanger, at Nørholm 
skal møde med Kirkebøgerne. Busch tror ikke, at N. 
er pligtig til noget saadant, »men faar beroe paa den 
gamle Maade: hvo, som sigter, bør bevise«. 

Med slige Floskler lod Retten sig imidlertid ikke 
besige, men befalede uden videre N. at give Møde d. 7. 
August med sine Ministerialbøger. Nørholm foretrækker 
imidlertid ogsaa denne Gang at sende en anden i sit 
Sted nemlig sin Tjenestekarl, Chr. Nielsen, som han 
havde medgivet et Indlæg, hvori der forekommer føl- 
gende Passus: »Saa fornøden, som jeg efter deres Vel- 
ærværdigheds Indkaldelse maatte møde at beklage min 
Uskyldigheds haarde Fata og den uskyldig anklagede 
Sag, saa ugjærne maa jeg anmelde, at jeg over et Til- 
fald i mit eene Ben er bleven saa skrøbelig og slet, at 



Digitized by 



Google 



175 

jeg personlig ikke kan bivaane Deres Velærværdigheders 
respective Nærværelse ved Prousteretten i Dag.« For- 
øvrigt protesterer han mod den Beskyldning, der. er 
bleven rejst imod ham, at han nogensinde har tagel 
> fremmede« til aabenbar Skrifte; det har han aldrig 
gjort, siger han, »dette er sandt for Gud og alle sande 
Christne«. Men desværre: hans Kirke- og Ministerial- 
bøger er blevne borte og »fravendt mig i mit Hus i min 
Svaghed og Alteration enten ved det Ruptur eller der- 
efter, velædle Sgn. Rafn i sidste Vinter lod sequestrere, 
bortføre og auctionere endeel Effecter hos mig, se. Bøger 
og Boehave, Klæder og Korn for denne tilføjede endnu 
udømte Sag.« Han nærer dog endnu det bedste Haab 
om at skulle rense sig, men forhaster sig forøvrigt ikke. 

Imens affattede Rafn, der var bleven voldsom krænket 
over Præstens Beskyldninger, et nyt Indlæg, der havde 
baade Næb og Klør; ingen Umage blev sparet for at 
komme Modparten tillivs, og Nørholm var desværre et 
altfor taknemmeligt Angrebs-Æmne for en behændig Mod- 
stander. Bl. andet tilstillede Rafn Bispenen »Requisition« 
angaaende Nørholms Embedsvirksomhed , saavidt den 
var Bispen bekjendt, og spørger ham, »hvorledes Deres 
Højærværdighed ved de aarlige Visitatser eller andre 
Tider har befundet bemeldte Hr. P. N. grundet udi sine 
Prædikener, om de har været indrettede efter de ordi- 
nære Texter, uddragne af Guds aabenbarede Ord og 
den hellige Kirkes Symbola, forklarede saaledes, at de 
enfoldige har kunnet forstaa dennem og deraf tage 
Lærdom, Undervisning, Trøst, Formaning, Straf og Rev- 
selse, samt ellers saaledes samlede og fremsatte, som 
Loven og Ritualen og anden derom udgangen allernaa- 
digste Befalinger forordne?« Samt er han bleven ad- 
varet i sit Levnet? 

Bispen svarer, at Nørholms Prædiken var sløj, og 



Digitized by 



Google 



176 

de unge i hans Menighed »vidste ikke de bare Ord af 
Luthers liden Catechismo«, han vil nu slet ikke tale om 
Ordenes Mening. — Paa det andet Spørgsmaal tjener, 
at han (Bispen) har advaret ham Gang paa Gang, men 
uden ringeste Nytte. En saadan Attest maatte nødven- 
digvis veje tungt i Vægtskaalen. Og selve Indlægets 
30 — 40 Anklagepunkter var af den Beskaffenhed, at et 
enkelt kunde have stødt sin Mand fra Stolen. Hans 
Forgaaelser deler sig naturligt i to store Hovedgrupper. 
Først er der hans Embedsforsømmelser, der hverken er 
faa eller smaa. Til en Begyndelse føres der Klage over 
hans idelige Rejser til Gaarden Keilstrup i Aarhus Stift, 
hvor han har opholdt sig indtil 5 Uger ad Gangen, mens 
Menigheden har maattet skjøtte sig selv eller have 
Ulejlighed med at hente andre Præster til at bestride 
de løbende Forretninger under hans Fraværelse. Naar 
det hedder, at han som oftest er rejst bort uden sine 
Foresattes Tilladelse, maa det dog bemærkes, at der er 
bevaret 4—5 Ansøgninger til Bispen, hvori han beder 
denne om Permission for nogle Dage, og faar Tilladelsen ; 
noget andet er det, at han langt har overskredet den 
Tid, hans Bisp har tilladt ham at være borte. 

En Onsdag var han kommen til Taarup Kirke til 
Fasteprædiken og havde sagt til de forsamlede Personer : 

»I faar at gaa hjem, siunge en Psalme og læse en 
Bøn, thi jeg faar ej Stunder at prædike«. Derpaa var 
han sporenstregs kjørt til Keilstrup. I lang Tid har han 
ikke ladet afsynge andre Salmer end »Kyrie« og »AUeniste 
Gud — * og somme Tider mindre«. 

Han har aldrig fra Prækestolen læst »den forordnede 
nye Bøn«. 

Han har lovet en Mand en Brudevielse, men ikke 
desto mindre er han bleven borte, saa Folkene med 
den pyntede Brud og det alt sammen har maattet kjøre 



Digitized by 



Google 



177 

hjem igjen med uforrettet Sag. »Han havde ikke for- 
nøden alletider at sidde hjemme, bunden som en Hund«, 
havde han foregivet. 

Der herskede ogsaa den største Uorden med Guds- 
tjenestens Begyndelse; istedetfor at der om Sommeren 
skulde prædikes Kl. 7 slet, var Præsten først mødt 
Kl. 10 å 12. Til andre Tider har han ikke sagt Me- 
nigheden, naar man overhovedet skulde begynde, saa 
den ikke sjælden har ventet paa Kirkegaarden 2 — 3 
Timer, tilmed i Vintervejr, før det behagede hans Vel- 
ærværdighed at indfinde sig. 

Der har ogsaa hersket Sjuskeri med de anordnede 
Bededage, men rent skandaløst er det dog gaaet til i 
Skriftestolen: Engang var han bleven vred paa Peder 
Jensen, hvorfor han først havde »truet ham, skieldet 
og ilde tiltalt ham hjemme i sit eget Hus«, og da han 
nu kom i Skriftestolen i Taarup Kirke, nægtede Præsten 
at »antage« ham, før han havde lovet at tærske for 
ham, et Løfte han senere har maattet efterkomme. Og 
Degnen vidner, at han ofte har set Præsten holde de 
skriftede tilbage og aftale Tjenester med dem, som de 

skulde gjøre ham til Gjengjæld, »og viste Degnen 

hvor ublue og ubetænksom Hr. P. N. ellers har 

været i sine Ord og Taiemaader, endog da han haver 
siddet paa saa helligt et Sted, som Skriftestolen bør 
være«. Han havde saaledes sagt til to Ægtefolk: »Djæ- 
velen skal partere jer baade Mand og Kone, som I 
sidder!« To andre gamle Folk, Jens Christensen og 
Hustru, vidner, at Præsten 3. Paaskedag, da de var til 
Skrifte i Kvols Kirke, tiltalte dem »med saa grove Ord, 
at de nu blues ved at aabenbare saadan hans Grovhed 
og Ondskab imod dennem«, blot fordi de havde ladet 
deres Datters Barn begrave uden Ligprædiken, og »fordi 
Præsten derved syntes, at de havde fornærmet ham udi 

12 



Digitized by 



Google 



178 

hans Indkomst.« Det skulde de altsaa undgælde for i 
Skriftestolen, og Præsten havde holdt den gamle Mand 
der saalænge, at han — efter Degnens Udsagn — i den 
Tid kunde have skriftet 2—3 Par. 

Der ankes ogsaa over, at han tidt imod Forordn, 
af 13. Jan. 1736 har taget Børn til Alters samme Dag^ 
som de er konfirmerede; men hvad der efter Datidens 
Opfattelse næsten var værre end alt det øvrige: han 
har i Kvols Kirke 1734 2. Søndag efter Hellig 3 Konger 
taget til lønlig Skrifte og Altergang to Personer, »en 
Karl og en Kvinde af de saakaldede Tartarer, hvilke 
skal have været i Complot med 13 å 14 af samme Om- 
løbere, og saasnart de havde været til Alters strax der- 
efter igjen begivet sig bort til de andre«. (Derved havde 
han forbrudt sig imod Loven 2 — 5 — ^22). »Men allermest 
lovstridig har han i dette Fftld opført sig, da han for 
nogle Aar siden til aabenbare Skriftemaal i Taarup 
Kirke haver admitteret 2 ubekjendte og fremmede Om- 
løbere, af hvilke Quinden var frugtsommelig og af Karlen 
angav sig at være besvangret; thi hverken før eller siden 
har de været der udi Sognene, men er blevne sete at 
omgaa og tigge«. Saasnart de var blevne skriftede 
»formedelst Synd mod det sjætte Bud«, var de sporløst 
strøgne deres Vej. 

Hvad Nørholms Prækener angaar, da vidner Degnen 
Chr. Sørensen, at de er »slette og uden Samling« og 
ingen til Opbyggelse, og Th. Michelsen, Forpagteren paa 
Taarupgaard, og »hans Kiereste«, der nu i 8 Aar har 
hørt paa Hr. Reiter, siger, at hans Prækener ikke har 
været til Glæde for nogen Moders Sjæl, da de bestod 
af tnoget selvgjort og fingeret Snak«. Og at dømme 
efter et af Hr. Peiters efterladte Aandsfostre, en Præken \ 



^ Arkivet i Viborg, Pakken om Fjends Herred. (Bispearkivet). 

/Google 



Digitized by* 



179 

hvormed han har diverteret sin Bisp under en Visitats 
1741, har hans Menighedslemmer Ret. For dette Ar- 
bejde — grufuldt ved sin med uendelige Skrifthenvis- 
ninger udspækkede Snørkelstil — er noget af det aand- 
løseste og kjedsommeligste, der kan bydes et Menneske. 
Efter at vi nu har set Menighedens Opfattelse af 
Præsten, falder det næsten komisk, naar Nørholm paa 
Kirke-Inspektoratets Forespørgsel om Tilstandene i hans 
Menigheder 1735 giver nedenstaaende Svar, som vi 
lader følge med hans egen Ortografi: 

»»Thaarup og Kvols Sogner: 

Disse Meenigheder ved icke bedre end det Aande- 
lige Lius, Ved Hvilchet Gud Har bereed dennem salig- 
hed; sees gierne her, om Mueligt er, med i det Hellige 
for at blive en anden tiid Herlige hos Gud i det ævige, 
Lovet være Gud og vor Herris Jesu Christi Fader, som 
har aabenbaret os sin saliggiørendis Naade.« 

Men vi gaar videre med Nørholms Synderegister: 
Han har for Skik at bruge Skjældsord mod sine 
Sognebørn fra selve Prækestolen; den Behandling fik 
Niels Fisker i Kvols, fordi han en Søndag under Præ- 
kenen var kommen til at hoste, mens Præsten troede, 
han havde let af ham. Han havde fra Prækestolen til- 
raabt Michel Dalsgaard: >I skal bie, jeg vil tale med 
eder om eders Husholdning, dog ikke under dette Tække«. 
— Andre, deriblandt Degnen, har hørt ham larme og 
skjænde paa Poul Jensen og sige, at det var hans Skyld 
»at han fik ingen Brasen. c 

Stik imod Forordningen har han forlangt for sine 
Ligprækener af nogle én Daler af samme to og sagt i 
sine Ligtaler, at Hesten trak, som den fik Havre til! Ja, 
han har endog taget 3 — 4 Daler og endnu været ufor- 
nøjet. Byder man ham mindre, end han forlanger, 

12* 



Digitized by 



Google 



180 

nægter ban rent ud at tale ved Graven. Da Kirsten 
Jensdatter skulde have sin Mand i Jorden, bød hun 
Præsten en Sletdaler; »forlidt, lille Kirsten«, sagde Præsten. 
De kom da overens om, at hun yderligere skulde gjøre 
ham en Dags Arbejde. 

Ligeledes trodser han Kongens Lov ved at forlange 
Penge af de fattige for at konfirmere deres Børn. Af 
en stakkels Tjenestepige tager han endog hele tre Slet- 
daler, og naar hun kommer til Præstegaarden for at 
blive hørt i sine Lektier, maa hun undertiden en hel 
Dag igjennem staa i Præstens Lade og tærske. Han 
nægter at tage Hans Jensens Søn til Konfirmation, før 
Faderen har givet ham en Hane med Løfte om mere, 
skjønt netop denne Dreng var en af de flinkeste til at 
læse. Niels Sørensen havde maattet laane en Rdl. af 
sin »Madfader« for overhovedet at blive konfirmeret. 
Det vilde Præsten have af ham, sagde han, »da han 
ingen Forældre havde, der kunde gjøre ham nogen 
Tjeneste.« 

En Daler og en Hane synes at have været den 
Pris, hvori han holdt sine Konfirmationer. En fattig 
Pige, Kirsten Jensdatter, maa op med en Sletdaler — 
som hun tager af Lønnen — plus en Høne og to Snese 
Æg; en anden Pige giver »en Sletdaler, som hun maatte 
laane hos fremmede, siden hun var fattig«, desuden to 
Høns og en Snes Æg. 

»Dette er nu«, slutter Rafn denne Del af sit Indlæg, 
»om Hr. P. N.' Forhold udi hans Embede, og hvor 
skjødesløs, uordentlig, lovstridig og uforsvarlig han derud- 
inden haver teed sig og handlet«. 

Er dette den Dalsgaard Præsts Udseende om Søn- 
og Helligdagene, da er det Ansigt, han optræder med 
paa de almindelige Hverdage, endnu grimmere. 

Saaledes viser han sig ofte drukken baade hjemme 



Digitized by 



Google 



181 

i Præstegaarden og ude i Marken, endog saa han slingrer, 
og det har aldeles ikke forandret sig til det bedre, siden 
han suspenderedes fra Embedet. I saa Henseende fore- 
ligger der utallige Vidnesbyrd især fra Tjenestefolkene. 
Han er i sin Tale hengiven til »letsindigen og ublueligen 
at sværge og bande«. Og det er ikke Smaatrumfer, han 
excellerer i, men han anmoder ved enhver Lejlighed 
Djævlen om at støde ham snart her snart der hen. Her 
en lille Blomsterkost af hans hyppigst forekommende 
»Eder og Bander«: >Gud lad Djævlen støde min Sjæl 
i Helvede; Djævlen skal støde hans Hals itu; Djævlen 
støde mig nederst i Helvede; Djævlen brække min Hals; 
Gid jeg bliver en Djævel«! — Han ønsker, at Jorden 
maa aabnes, og han fare levende ned i Helvede: at 
han maa æde Døden og Djævlen i sig det første, han 
annammer den Herre Jesu Legeme og Blod, »og dog 
brød han det Løfte, han havde givet under saa grusom 
en Ed«; en anden har set ham slaa sig for sit Bryst 
og sige: »Gid Sathan siunke mig ned i Helvede.« — 
Hans Yndlingsed var og blev dog: »Djævlen skal par- 
tere dig«; med denne Ed plejede han at ryge i sine 
Sognebørn, naar han kom i Klammeri med dem, og det 
gjorde han hyppigt. Thi selvfølgelig var en saa urolig 
Herre ogsaa en slet Nabo; og Byens Mænd vidste sig 
næppe sikre paa Liv og Lemmer, især da, naar han 
»havde en Humle i Øret«, og det havde han ofte. 

Slemt gik det ud over Christen Teils, der havde 
tfnderstaaet sig at tage én af Præstens Køer i Hus, 
»hvilken Præsten vilde igjentage med Magt, men ge- 
lin'gede ikke« — ; da Chr. Teils derefter tog Vidnet og 
Chr. Søegaard med sig og gik i Præstegaarden til Præ- 
sten for at tilbyde ham Koen imod Skadens Betaling, 
kom Præsten ud med et stort Glas Brændevin i den 
ene og et stort Stykke Træ i den anden Haand og 



Digitized by 



Google 



182 

sagde: »Dette Brændevin skal I tvende Mænd have«, 
pegende ad dem med Glasset, »men du, Christen Teils, 
skal have af denne«, pegende ad ham med Træet, — 
»det Djævelen skal partere dig!« »Derpaa gav Præsten, 
P. Nørholm, Chr. Teils en stor Haab Hug af Træet ufor- 
skyldt, og imidlertid han saaledes slog, bandede han 
tilligemed. « 

Ved en anden Lejlighed gik det ud over et Par 
Fiskere, Søren Jensen og Poul Larsen af Knudby. De 
stod i al Skikkelighed nede ved Fjorden og var ifærd 
med at skubbe deres Baad ud, da Præsten kom til og 
spurgte, »naar de vilde komme til hannem med hans 
Land-Heldt?« Hvadfor Helt? spurgte Søren Jensen; han 
vidste ikke, at nogen havde Helt tilgode hos dem. »De 
Heldt jeg skal have og plejer at faae«. Snart udartede 
Forhandlingerne til et højrøstet Skjænderi, under hvilket 
Søren Jensen hævdede som sin Opfattelse, at »de kunde 
give ham Heldt om de vilde, og han [Præsten] havde 
ingen Ret at fordre dem«. Men nu exploderede Præsten 
af Raseri, bandede stygt og raabte : »Du næsvise Hunsfott, 
Djævelen skal partere dig!« og i det samme slog han ham i 
Næse og Mund, saa tre Tænder gik ind i Munden, »der- 
paa undkom Deponenten ud fra Præsten paa Skibet«. 

Ogsaa med sin Nabo, Chr. Sørensen, laa han nu 
og da i Spektakel. En Tid før Valborgs Dag var et 
Par af Chr. S.' »Bæster« gaaede over paa Præstens 
Grønagre. Præstens Folk forsøgte at tage dem i Hus, 
men det mislykkedes. Nogle Dage efter, da Chr. S. 
kom over i Præstegaarden, f6r Præsten i ham med de 
Ord, at han havde at hegne sin Toft! Hvortil Chr. S. 
bemærkede, at det var ikke Hegnstid; vilde han have 
hegnet, maatte han selv gjøre det. »Derpaa Præsten 
svarede: Hvad siger din Hund? Djævelen skal partere 
din Hyrdeknægt! Jeg skal tage en Pistol og brække 



Digitized by 



Google 



183 

din Hals«, men Chr. S. løb sin Vej og undgik derved 
videre Overlast. Nogen Tid efter løb et Par af Præstens 
»Høfder« i Chr. Sørensens Korn, »dem han tog i Huus, 
hvor Præsten kom til ham i Deponentens egen Gaard 
med en Egekiep i hans Haand, bandede og skieldede 
ham ud, for han tog hans Høfder i Huus og sagde, han 
skulde skaffe ham dem ud igjen, det Deponenten og 
gjorde, da Præsten stod og slog paa Bagploven, at 
Kjæppen gik i Stykker, og var færdig at slaa paa De- 
ponenten, brugte en uforskammet Mund med Skjelden 
og Banden og Trusel og sagde, han skulde engang skyde 
ham som en Hund«. 

Ogsaa Anders Nielsen Bodder fra Giødvad havde 
han en Vinterdag, 1742, overfaldet i Præstegaarden med 
Hug og Slag, Skjældsord og Trusler. De var dog komne 
overens i Mindelighed, efter at Præsten havde givet 
Anders tilstrækkeligt Brændevin samt et Træ i Skoven. 

Vanskeligere faldt det ham at formilde sin Mor- 
broder, Fischer paa Østerkeilstrup, imod hvem han ogsaa 
havde tilladt sig Ukvemsord. Præsten hævdede dog, at 
det var Anders Nielsen Bodders Skyld, idet han (Anders) 
viste Præsten ulovlig Medfart i Ord og Gjærning, »hvorudi 
det kom mig for, at Guds Aand og de guddommelige 
Raad ikke havde Magt med ham i mine Tanker, og at 
han vilde sige : jeg har en Husbond ! at jeg da maaske, 
men mig nu uafvidende, kan have sagt: Du i din Ond- 
skab er en Skielm, og den Husbonde, der har Magt 
med dig, er det samme ligesaa!« Men nu var ulykkeligvis 
Anders' Husbond ingen anden end Nørholms Morbroder. 
Den gamle lod sig dog senere forsone. 

Faa er hans Ondsindethed dog sikkert gaaet saa stærkt 
ud over som hans sidste stakkels Kone, Johanne Bor- 
nich. Efter alt hvad der fremgaar af Vidneforklaringerne, 



Digitized by 



Google 



184 

synes Sult og Prygl at have hørt til hendes daglige 
Traktement. 

Saaledes er hun kommen ind til Chr. Sørensen med 
en blaa Plet ved det ene Øje, og da hans Hustru spurgte 
hende, hvor hun havde faaet denne Plet, svarede hun: 
»Vi slaas, jeg og Præsten, undertiden«, »og det har jeg 
for den Canalies Skyld«. Hun er ofte kommen ind i 
Chr. Sørensens Hjem og har bedt om Brød og beklaget sig 
over, at hun sultede. Vidnet^har givet hende Øllebrød, 
givet hende Salt m. m., og hun har spist i hans Hus 
»efter Fattigfolks Evne«. 

Engang da Vidnets Kone laa i Barselseng, havde 
Præstekonen sendt en Kvinde til hende og ladet hende 
sige, at Præsten var rejst til Gjødvad, og den Mad, han 
havde sat af til hende (!), før han rejste ud, var nu op- 
spist, hvorfor hun tillod sig at bede Vidnets Kone hjælpe 
hende med lidt, til han igjen kom hjem; hvad hun da 
ogsaa gjorde. Hun maatte gaa i Marken og flytte Krea- 
turerne, bære Lyng, Tørv, Vand osv., saa der ingen 
Forskjel var paa hende og den simpleste Tjenestepige. 

Ogsaa hos Povl Larsen har hun været for at bede 
om Brød, og han har ofte set hende »røgte Høvderne 
med Foder — veret [hvervet] Høe i Marken og firem- 
deles gjort Markarbejde«. Endelig i 1742 havde hun 
fortalt Hans Jensen, at hun tilligemed »de andre Quind- 
folk i Præstegaarden havde faaet Hug om Natten af 
Præsten, saa hun med hannem havde haft en ond Nat; 
dette beklagede hun med grædende Taarer for Vidnet, c 
Samme Nat havde Nørholm drukket med et af sine 
Sognebørn, til han blev »ganske fuld« — , hvorpaa den 
fremmede trak Præsten af Tøjet og lagde ham op i 
Sengen. Chr. Andersen, der var i Dalsgaard Præste- 
gaard for at tærske, har set Præstekonen gaa i Gaarden 
med et forslaaet Øje og græde. Engang havde han 



Digitized by 



Google 



185 

»slaget hende, såa hun fik det at finde udi hendes Ryg«. 
Ved en anden Lejlighed havde han »givet hende et 
Ørefigen af vred Hue, saa hun svinglede«, skjønt hun 
dengang var højfrugtsommelig. — Selve Juleaften, 1742, 
drak han sig fuld og slog hende, saa hun maatte retirere 
ind i Ovnen; herfra gjenned han hende dog ud igjen 
og slog hende paany tilligemed dem, der havde villet 
befri hende. Peder Christensen og Chr. Pedersen vidner, 
at de den Nat var i Præstegaarden og saa Præsten saa 
fuld, at »han bandede sin Mor, slog [et] Brød efter hende 
og gjente hende ud, saa hun maatte skjule sig i Bryg- 
gerset«. Chr. Pedersen fortæller, »at da han havde 
været oppe i Byen med Præsten, og de kom tilbage 
igjen til Præstegaarden, løb Præstekonen og Pigen ind 
i Bryggerset for at skjule sig for Hr. Peiter N. , efterdi 
de saa, han var drukken; men Præsten stødte Døren 
op og kom ind til dem, hvorover de krøb ind udi Ovnen, 
og da de fornam. Præsten søgte efter dennem, skreg de, 
saa at deres Skrig kunde høres udi Gaarden, og da 
Vidnet lastede saadant af Præsten, svarede han: »Hvad 
skal du!« og derover blev Vidnet bange og løb sin Vej. 
Anne Michelsdatter var Mikkelsdag 1742 i Dalsgaard 
Præstegaard for at slagte; som hun og Præstekonen 
stodi »Vognskiulet« og passede deres Dont, kom Præsten 
ud og skjændte paa sin Kone. Hun gik nu ind, og 
Præsten bagefter. Lidt efter kom hun atter ud, og da 
græd hun og sagde, at Præsten havde slaaet hende og 
viste dem, hvor hendes Ansigt var blaat og ophovnet, 
og bendes Arme blaa og gule efter Præstens Nap. Da 
Plovfolkene senere kom hjem, jog han hende ud i 
Bryggerset, for at de ikke skulde blive opmærksomme 
paa hendes mishandlede Ansigt, og der sad hun og 
jamrede sig til langt ud paa Aftenen. Tjenestekarlen, 
Niels Kjeldsen, vidner, at baade Konen og Tjenestepigen* 



Digitized by 



Google 



186 

har engang maattet tilbringe en hel Nat i Bryggerset 
uden Lys eller Seng og uden at turde vende tilbage før 
henad Morgenstunden af Frygt for Præsten. Han ved 
det, da han selv har sin Seng i Bryggerset. Dette var 
1743, altsaa efter at han var sat under Tiltale. 

Ved en anden Lejlighed jaged han hende ned i 
Kjelderen og bandt Døren til Sovekammeret, mens Pigen 
Lisbeth var inde hos ham for at klæde ham af i hans 
Fuldskab, siger Vidnerne. 

Som tidligere berørt gik end ikke hans Moder Ram 
forbi, men baade nu og da jog han hende ud af Huset, 
saa hun maatte søge Husly hos Bønderne; man havde 
set ham støde den gamle Kvinde ud af Døren og sparke 
hende, og Chr. Pedersen vidner, at han Juleaften 1742 
saa ham gribe et Stykke Brød, der laa paa Bordet, be- 
stemt til »Folkenes Melmad«, og slænge det efter hende; 
at det ikke traf hende, men faldt paa Gulvet, var næppe 
hans Skyld. 

Han stod i ondt Rygte for en Pige der paa Gaarden 
»nafnlig Lisbeth Pedersdatter« ; endogsaa Lisbeths Moder 
indrømmer, at der er noget muggent ved Forholdet 
mellem Datteren og dennes Husbond. Det var ogsaa 
hans Sognebørn noget paafaldende, at han fik saa travlt 
med at faa hende gift, saa han lod lyse for hende 1. 
Pintsedag, 2. Pintsedag og Søndagen derefter, hvorpaa 
han »giftede hende med en Dreng, som samme Tid 
tjente ham, nafnlig Chr. Nielsen«, gjorde deres Bryllup 
og indsatte dem i sin Gaard» Keilstrup. Dette hindrede 
ham dog ikke i senere at jage dem ud derfra med Haan. 
En Dag da han var bleven rasende paa Chr. Nielsen^ 
gav han ham »en Ørefigen saa han fløj op til Væggen, 
og derpaa greb en Spade og søgte ham med, men 
Chr. Nielsen undflyede«. 

Det er allerede fortalt, at en vis Mette Ivarsdatter, 



Digitized by 



Google 



187 

1742 havde udlagt Nørholm som Fader til et Barn, hun 
Tar nedkommen med paa Sjælland 1732, umiddelbart 
€fter, at hun i Utide havde forladt sin Tjeneste i Dals- 
gaard Præstegaard. Det var ved denne Lejlighed, at 
vor Præst udstyrede hende med det ovenfor citerede 
>Pas«, der dog kun var underskrevet med hans For- 
navne: Peiter Lorenz, hvori han attesterer hendes kri- 
stelige og sædelige Vandel m. m., mens hun var i 
hans Brød, en Vandel, der altsaa faa Maaneder efter 
resulterede i et Drengebarn, som hun gav Navnet Ivar, 
og for hvem hun maatte udstaa Kirkens Disciplin i 
Aarby paa Sjælland, hvad vi lærer af efterfølgende 
Skrivelse : 

»Bemeldte Mette Ivarsdatter, som med sin Madfader, 
Mr. Fridrich Andersen, for Amme fløtter af Meenig- 
heden, har afvigte Dnica. Oculi for sin begangne Synd 
imod det 6te Bud udstaaet Kirkens Disciplin her i Aarbye 
Kirke, hvor hun med væemodige Taare udviste sin 
Fortrydelse over samme sin grove Forseelse; jeg for- 
moder, hun herefter tager sig iagt for saadan og ald an- 
den grov Forseelse, og veed ellers intet, som kand for- 
hindre hendes Altergang. 

Hvilket testerer 

L. Liister. 

Aarbye Prstegrd. d. 5. Maji 1782«. 

Denne hendes Afbigt blev aldrig bekjendtgjort i Taa- 
rup Menighed, skjønt det var der, hun havde avlet Barnet. 

I 6 — 8 Aar opholdt Mette sig nu paa Sjælland og 
fungerede i den Tid snart som Amme snart som Malke- 
pige, indtil hun omsider til Nørholms Ulykke vendte 
hjem med Drengen og aabenbarede den sande Sammen- 
hæng med hans Fødsel. Oprindelig havde hun udlagt 
en Anders Jensen, »Avlskarl i Dalsgaard Præstegaard«, 



Digitized by 



Google 



188 

men nu havde der uheldigvis aldrig tjent en Karl af 
det Navn i samme Præstegaard, saalænge nogen kunde 
huske. Og da nu Rettens Folk spurgte hende, af hvem 
hun da var bleven besvangret, svarede hun uden Forbe- 
hold: »Af Hr. Peiter Nørholm, som her sidder ved 
Retten!« Hun forklarede da, at han havde bedt hende 
saa indtrængende om at udlægge en anden og undskylde 
ham, »saa han ikke skulde være bange, hvergang Hun- 
dene giøede«. Og han havde givet hende 3 Sletdaler, 
1 Dyne, en Pude og et Lagen for at tie. Forøvrigt 
havde hendes Barn tjent Nørholm i over et Aar. 

Søsteren, Karen, fortæller, at hun var gaaet til 
Præsten og havde forlangt, at han skulde give Mette 
noget tilhjælp til sit Barn; »ellers vilde hun kaste det 
til ham«. »Hvoraf Hr. P. N. brast i Latter og gav hver 
af dem 1 Rdl. ; men da Mette I^arsdatter sagde til 
Hr. P. N.: skal jeg ej have mere end min Søster? 
gav han hende foruden de forrige en 15 Skilling, og da 
de skulde gaa bort, bad han dem, de ikke maatte gaa 
ind i Nybroe (som er et Kroehus), thi der kunde fore- 
falde saa meget, om de kom derind.« For at imøde- 
komme Præstens Ønsker gik de da enGjenvej uden om 
Bakken nede ved Fjorden. 

Johan Andersen har hørt Mette Ivarsdatter bede 
Præsten om et Stykke Træ i GjødvadSkov; da Nørholm 
indvendte, at han kun havde lidt, sagde Mette: »I maa 
vel give mig lidt at føde Drengen op med.« »Hvad 
siger I, lille Mette, ret nu skal I faa et Stykke«, svarede 
Præsten forekommende, og et Træ blev stemplet, mens 
Vidnet saa derpaa. 

Et andet Klagepunkt lød paa, at han havde faaet 
sine Sognebørn til at underskrive et Dokument, som 
han selv havde opsat i sin egen Interesse, uden at 
gjøre de enfoldige Mennesker bekjendt med, hvad de 



Digitized by 



Google 



189 

skrev under paa, skjøDt Dokumentet var forsynet' med 
Lovens Ed. 

Det vidner ikke om stor Skrivekyndighed blandt 
denne Egns Bønder, naar det hedder: »Hans Jensen 
skrev selv sit Navn, Chr. Søegaard tegnede nogle Streger, 
Poul Larsens Navn skrev Oluf Munk, Clemens Larsens 
Navn skrev Peder Christensen, men hvem der skrev de 
andres Navn, ved de ikke selv«. For at opnaa denne 
Tjeneste trakterede Præsten Selskabet med 01 og 
Brændevin, Ost og Brød og Spegesild saa meget, de 
vilde have, og Bønderne blev i Præstegaarden til langt 
ud paa Natten og holdt sig lystige. Han havde lokket 
»sine enfoldige og uskriftkyndige Sognefolk c til at skrive 
under ved at foregive, at Thomas Michelsen og Gravers 
Nielsen paa Taarupgaard samt Lisbeth i Nybroe alt 
havde underskrevet, hvad der var det rene Opspind; 
endogsaa Degnen Chr. Sørensen var gaaet i Fælden og 
havde skrevet sit Navn, da Præsten indbildte ham, at 
Prokurator Rafn ønskede hans meget agtede Haand. 

Det blev forøvrigt en maadeligTak, Nørholm ydede 
sin Degn for denne Villighed: En Aften før Jul, 1743, 
var Degnen bleven kaldt om i Præstegaarden; men da 
han var kommen tilstede, og Samtalen var gaaet i nogen 
Tid, udviklede Situationen sig brat til en kritisk Højde, 
idet Præsten greb Degnen >i sit Kjoleærme og dermed 
rev det samme i Stykker, sigende til Degnen: »ja, ja, 
god Karl!« samtidig raabte han paa sin Pige, at hun 
skulde bringe ham »hans Tyremie«. Men nu sled Degnen 
sig løs og slap hjem, uden andet Tab end sit Trøjeærme. 

Næste Søndag Aften havde vejfarende Folk mødt et 
pudsigt Optog mellem Borup Bakker. Først saa man 
paa en Krikke en Dreng med en tændt Lygte; det var 
Præstens Røgter, Jesper; bag efter sneglede en Vogn 
sig frem gjennem Mørket, og nu forstod man, at den 



Digitized by 



Google 



190 

beredne Lygtemand skulde forebj^gge, at Vognen kjørte 
udenfor den snevre, sandede Vej, der hist og her havde 
ret høje Skrænter. Paa Vognen sad, foruden Nørholm^ 
hans Tjenestepige Maren, hans Ladekarl Niels og hans 
Andenkarl Chr. Nielsen, der holdt Tømmen. Da Toget 
var naaet op foran Degnens Dør, standsede det. Men 
Degnen havde aldrig saasnart hørt Præstens Røst, før 
han, med Tanken paa hvad der forleden var passeret, 
blev »frygtsom, eftersom Præsten ikke plejede at besøge 
ham saa silde, gik udi et Kammer og skjulte sig for 
Præsten«. Saaledes afværgede Degnen paa en snild 
Maade øjensynligt et heftigt Sammenstød med sin gejst- 
lige Foresatte. Imidlertid var Præsten og hans Garde 
kommen af Vognen, og Præsten gik ind i Degnens 
Stue, hvor han satte sig med en Tyremie i Haanden og 
spurgte blidt, om Degnen var hjemme. Men Degne-Konen 
svarede behjærtet: Nej, han var oppe i Knud hos sin 
Datter. Dette beredte øjensynlig de ankomne Gjæster 
en Skuffelse, og Præsten sad i nogen Tid i Tavshed 
og knugede sin Tyremie. Imidlertid samlede hans 
trofaste sig omkring ham. »Den ene Karl, nafnlig Niels, 
havde en storKiæp i hansHaand«, — at den har været 
respektindgydende stor, derom vidner den Tilføjelse, at 
den »var af det Slags, man bruger at tærske med«. 
»Den anden Karl, nafnlig Chr. Nielsen, NB. endskjønt 
han var Kusk, havde en Plejlslauel i sin Haand«. Om 
Arten af Marens Vaaben forlyder der intet. Chr. Nielsen 
gik nu hen mod Degnekonen, løftede sin »Slauel« i 
Vejret og sagde, at ifald hendes Mand havde været 
hjemme, skulde han have smagt denne. Præsten rejste 
derpaa tilbage efter nogen Tids Forventning. 

Da man kom for Retten med denne Sag, vilde 
Maren paastaa, at det Vaaben, Præsten havde holdt i 
Haanden, var et Spanskrør; men det er sikkert et Udslag 



Digitized by 



Google 



191 

af Marens Lyst til at fremstille Sagen i det gunstigste 
Lys for sin Husbond; thi alle de andre siger, at det var 
en regulær Tyremie, og, som Rafn saare rigtigt bemærker, 
»ved man, at Forskjellen mellem et Spanskrør og en 
Tyremte er saa stor, at de tvende Slags Geværer 
lettelig uden Vanskelighed fra hinanden kan kjendes«. 

Og Jesper, der jo havde spillet en forholdsvis fred- 
sommelig Rolle under den hele Kampagne, fortæller, 
at Maren »sadt midt i Vognen forved Præsten, og Præsten 
havde een Tyremie i sin Haand paa Rejsen«. 

Det oplyses tillige, at Præsten som en god Felt- 
herre samtidig med, at han overrakte Chr. Nielsen den 
store Knippel, gav ham et Glas Brændevin, for at han 
skulde gaa i Kampen med større Kourage, og Felttogs- 
planen var denne, at de to Karle skulde tage Stade ved 
Degnens Dør med de store Knipler og passe paa Ud- 
gangen, mens Pra&sten selv gjorde det første kraftige 
Indhug med Tyremien. Men hele det smukke Arrange- 
ment mislykkedes jo ved Hovedpersonens absolute Fra- 
værelse. »Og Degnen, som skjulede sig, forekom og 
undgik saaledes viselig alt det. Præsten med sin med- 
bragte mistænkelige Tyremie og sine tvende Karles 
Slaueler havde agtet at tentere imod hannem«, siger 
Rafn. 

Det sidste Punkt i Nørholms lange Synderegister 
drejer sig om, at han hellig tre Kongers Aften 1744 er 
»bleven overbevist at [have] været drukken, dantzet, 
sprunget og holdt sig lystig den ganske Nat«. Han 
havde med rund Haand trakteret sine Folk med 01, 
Mad og Brændevin, og tog sig derpaa en Svingom med 
Chr. Nielsens Hustru, hans tidligere Veninde Lisbeth, 
medens Maren dansede med Chr. Nielsen. Hans »itzige 
Kone Madame Johanne Bornichc sad imens stille i en 
Krog og dansede ikke, og ingen kom i Seng den Nat. 



Digitized by 



Google 



• 192 

Ogsaa Jesper, Lygtemanden, havde med Undren set 
Præsten danse den udslagne Nat snart med Maren og 
snart med Lisbeth; og hørte Jesper, at Præsten sang til 
Dansen. Men Præstekonen dansede fremdeles ikke. 
Jesper maatte indrømme, at Præsten havde taget en 
temmelig høj Snaps, dog ikke mere end at han, som 
anført, baade kunde gaa og danse; det forekom end- 
ogsaa Jesper, at han dansede ret godt. 

Dog snart havde nu Nørholm sprunget sin sidste 
Dans som Præst. »Saasom én af disse Poster kunde 
være nok, siden saa mange«, faldt Hammeren den 18. 
Sept. 1744, hvorved »Hr. Peter Lorentz Nørholm kiendes 
fra sit Præsteembede ved Taarup og Kvols Menigheder, 
og alt hvad deraf kan dependere, og ej videre at be- 
fatte sig dermed eller opbære nogen af Præsteindkom- 
sterne: saa og efter General- Kirke-Inspectionens Missive 
af 6. Nov. 1740 paa kgl. allemaadigste Ordre kjendes 
og hermed Hr. Peter Lorentz Nørhobn fra sin præstelige 
Habit«. 

Desforuden havde Rafn skrevet ham en Regning 
paa 100 Rdl., som Salær for den Energi, hvormed han 
havde arbejdet for hans Afsættelse. Retten nedsatte 
Supimen til 80 Rdl. >sige firesindstyve Rigsdaler, hvilke 
Hr. Peter Nørhqlm betaler til Rafn under Pant i hans 
Bo efter Loven, og til Justitskassen 3 Mk. 8 Sk. under 
lige Condition«. 

Den eneste, der overraskedes ved dette Resultat, 
var selve Peter Nørholm. Thi dette letsindige Menneske 
synes i sin utrolige Sangvinitet stadig at have haabet 
paa et for sig gunstigt Udfald, skjønt han ikke havde 
forsøgt at tilbagedrive en eneste af de tunge Beskyld- 
ninger, der i en endeløs Række ophobedes imod ham, 
eller overhovedet havde foretaget sig andet i Sagen end 



Digitized by 



Google 



193 

sende sine Overordnede nogle ret ligegyldige, »væmodige« 
Skrivelser. 

Dersom hans egne Ord staar til troende, har Doms- 
afsigelsen — ifølge et nyt Brev til Bispen af 28 Sept. 
1744 — endog i den Grad overvældet ham, at han har 
faaet »én Rørelse paa mit venstre halve Legem, som 
Hr. Sgn. Rafns haarde Beskyldning har aarsaget mig% 
og han tilføjer, at den »tiltager med sine Fastigationer, 
saa at jeg ikke har en Dags Helbred siden i mit Hoved, 
nu i tyve Aar og derover, jeg har betjent uværdig (!!) 
det hellige Præsteembede det bedste, jeg kunde«. Om 
hans Defensor siger han, at han kun har haft til Hen- 
sigt at »malke og udsue mig fattige Mand«; han aner 
ikke, hvilken umulig Opgave, der var stillet den Sag- 
fører, der skulde forsvare Nørholms uendelige Bedrivelser. 
— »Jeg har og en ung ube vandt Barne-Hustru paa 
disse Orter, som gemene Folk kan løbe med, som de 
vil«, siger han, skjønt vi ikke i ringeste Maade hører, 
at Johanne Bornich har optraadt imod sin Mand, uagtet 
hun sandelig kunde have haft Grund dertil. Endelig 
slutter han med følgende Tirade: »De skarnagtige Be- 
skyldninger i Sgn. Rafns Sag har jeg recommanderet 
min Ånbydelse med Samvittigheds Sandhed og Ed og 
uimodsigelig for Gud kan benægte (der kiender Troen 
af Kundskab og Tillid til Gud i Christo) under Acten. 
Det Deres Højærværdighed i Naade lader sig være an- 
meldt paa bel^ælpelig Maade; Gud bevare Hannem!« 

Imidlertid maa han paa en eller anden Maade være 
kommen til Indseelse af, at det Mel, han førte i Posen, 
ikke var af allerreneste Slags, og at en Henvisning til 
en højere Instans ikke vilde fremkalde nogen nævne- 
værdig Forandring til hans Fordel. Thi den 21. Okt. 
1744 frafalder han at appellere; hans Helbred og øvrige 
Tilstand er ikke til det, siger han: »som endnu herved 

13 

Digitized byCjOOQlC 



194 

sker til vedkommendes Efterretning; der kan i Jesu 
Navn da kaldes en anden til Kaldet, og efter Dommen 
Kaldet, se: Taarup og Kvols Menigbeder, nu være vacant«. 

Saaledes resignerer han, vist nok første Gang i sit 
Liv, samtidig med at han indtrængende lægger Biskoppen 
paa Sinde at holde Haanden over ham og »fattige Hu- 
stru« i Naadsens Aar og længere frem. 

Det er en selvsagt Ting, at Nørholm, da han 1745 
skal flytte ud af Dalsgaard Præstegaard, ikke kan komme 
overens med Eftermanden, Thøger Uttermøhlen, om Af- 
saaelsessummen. 

Uttermøhlen byder ham resolut 220 Rdl for Bygnin- 
gerne; det er altfor meget, men ligegodt: 220 Rdl. er budt! 
Nej, dette Tilbud kan Nørholm umuligt tage imod; men 
>i Forventning af deres (o: Synsmændene) christelige 
Bifald og Consideration med mig og fattige Hustrue« 
vilde han formode, at man med ham vilde finde 250 Rdl. 
at være passende! Nej, Uttermøhlen har allerede strakt sig 
længere, end han egentlig vilde, man faar da at gaa til 
Taxation. Denne giver som Resultat — 130 Rdl.! Des- 
uden beskyldes Nørholm for ulovligt at have bortført, 
hvad der med Rette hørte Præstegaarden til, og der 
er ikke noget Kammer, ja end ikke Seng eller Mad at 
byde den nye Præst i Naadsens Aar, da Kreditorerne 
har taget alt. — Nu bliver Nørholm spag og tilbyder 
sin Eftermand Gaarden for 195 Rdl. ! Uttermøhlen gaar ind 
paa at udbetale denne Sum, dog kun paa den Betingelse, 
at Nørholm flytter ud af Gaarden før April 1745; men 
da Dalsgaard Præstegaard var pantsat til de gejstliges 
Enkekasse i Viborg Stift for 105 Rdl, skulde Nørholms 
økonomiske Status ikke bedre sig synderligt ved dette 
Salg. 

Naturligvis beklagede Nørholm sig bittert hos Myn- 
dighederne over den Partiskhed og Uretfærdighed, som 



Digitized by 



Google 



195 

Synsmændene efter hans Opfattelse havde gjort sig skyl- 
dige i under Værdsættelsen af hans Ejendele; en hel 
Pakke Jammerklager desangaaende findes i Viborg Ar- 
kiv; men Myndighederne var vante til Nørholms Jeremiader 
og vendte det døve Øre til. 

1745 maa han altsaa rykke ud af Præstegaarden 
for at en fredeligere Æra kan tage sin Begyndelse. 
Efter denne Tid har han intet blivende Sted, men flakker 
omkring som en hvileløs Aand, for det meste optaget af 
at skWve Ansøgninger til Myndighederne. 

1746 træflfer vi ham i Hinge, hvor han har udfær- 
diget følgende Skrivelse: >For alt, hvis tedle Procurator 
Hans Rafn, Viborg, i Kraft af den over mig udi Prouste- 
retten i Dommebye d. 18. Sept. 1744 afsagte Dom for 
sine derved tildømte Omkostninger — 80 Rdl — haver 
hos mig til sin Betalings Erholdelse ladet sequestrere, 
udlægge og auktionere, haver han gjort mig fuldkommen 
Rede og Rigtighed, saa jeg med samme hans Behand- 
linger udi et og alt aldeles er vel tilfreds og fornøjet, 
og tilstaar herved intet hos hannem i nogen optænkelig 
Maade derfore at komme tilgode eller have at fordre, 
hvorfor jeg hannem med al Taksigelse for resonable 
Omgang og Medhandling quitterer. 

Hinge 11. Juli 1746. 
P. Nørholm.« 

Stilen røber sig her helt igjennem som Rafns. Og 
de, der husker Nørholms farvede Skildring af Procura- 
torens tidligere Besøg hos ham ved en lignende Lej- 
lighed, gjætter, at det ikke har været med noget let 
Hjærte, vor Præst har sat sit Navn under dette Doku- 
ment. 

General-Kirke-Inspektions -Kollegiet havde umiddel- 
bart efter Nørholms Afsættelse opfordret Stiftels Præster 

Digitized byCjOOQlC 



1% 

til at yde ham »en maadelig Pension til nødtørftig Op- 
hold, da han derpaa kunde tilholdes at aflægge den 
gejstlige Habit for ikke at gaa Præsteskabet til Beskæm- 
melse i den Tilstand, han nu er udi«. Præsterne holder 
imidlertid ikke af at udrede denne Pension — , den ind- 
kommer sparsommere Åar for Aar, og Inspektoratet ud- 
fritter Bispen om Aarsagen. Bispen svarer i en længere 
Skrivelse. Skjønt Skrivelsens første Del strængt taget 
ikke vedkommer Nørholm, men omhandler nogle bort- 
komne Cirkulærer, tillader vi os dog at anføre ogsaa 
dette Afsnit, da det giver en saa ypperlig Idé om de 
fortvivlede Postforhold i den Tids Fjends Herred. Skri- 
velsen er dateret 17. Febr. 1749, og efterat Bispen har 
anført, at de udsendte Cirkulærer ret ofte ikke indkom- 
mer men »forkommer«, fortsætter han: »Jeg finder det 
ogsaa billigt at holde baade Præsterne og Degnene i 
nogen Maade undskyldte, naar de om Vinteren ikke saa 
hurtigt kan befordre circulaire Breve som om Sommeren; 
thi dels er Vejene paa mange Stæder formedelst Vejret 
og Aaer meget besværlige at passere helst udi denne 
Vinter, da den meget overflødige og næsten usædvanlige 
Slud, Regn og Sne haver der gjort Floder, hvor om 
Sommeren næppelig findes smaa Bække, dels ogsaa for 
Skoleholds Skyld, som sker uUg mere om Vinteren end 
om Sommeren, hvilket Arbejde Degnen enten skal for- 
sømme for at besørge Prouste- og Bispebrevene, naar 
de kommer dem tilhænde, eller leje andre Folk dertil 
for Penge, som falder meget tungt for de arme Mennesker 
at udgive i Henseende til deres saare ringe Indkomster, 
som de her i Stiftet haver paa de fleste Stæder, og 
naar de kan leje andre for sig at befordre Brevene, 
saa sker det dog ofte, at de geraader derover i Ulejlighed 
og større Ansvar, i det Brevene af dem, til hvilken de 
betroes, bliver forsømte eller med alle forekommes, som 



Digitized by 



Google 



19.7 

just ogsaa i disse Uger er skel med tvende Breve, nem- 
lig et af disse, som haver angaaet Peter Nørholm, og et 
andet af dem, som angaar den af Hr. Greve Reusz om- 
spurgte Apolloniæ Mariæ Barn« etc. 

Efter denne Indledning gaar han over til den om- 
spurgte Sag: Nørholms Pension, og siger, at Præsterne 
ikke har nogen Lyst til at yde noget til »et dovent og 
forargeligt Menneskes magelige Ophold, c Desuden var 
der bleven sørget for Nørholm paa anden Maade, idet 
Velb. Chr. Fischer til ÅUinggaard og Regimentskvarter- 
mester Clement Fischer paa Keilstrup havde »for ugentlig 
rigtig Betaling til Hr. Etatsraad Dyssel føjet Anstalt til 
hans [Nørholms] anstændige Forflægning udi Tugthuset 
her i Byen [Viborg] i et bekvemt Logemente, fraskilt 
fra Arrestanterne, paa det han ikke skulle løbe omkring 
baade dennem, sig selv og andre til Haanhed; han var 
ogsaa virkelig en hel Tid lang i dette Logemente uden 
anden Tvang, end som han ej var tilladt at gaa efter 
Behag ud af Huset. Men denne Stilhed var ikke efter 
hans Sind, hvorfor hans Moder efter hans Begjæring og 
egen Fantasie saalænge plagede baade forbem. tvende 
gode Mænd og Etatsraad Dyssel, at de endelig maatte 
lade ham igen gaa sine Veje, men tillige for saa vidt 
slaa Haanden af ham. Allermindst kan Præstekjolen, 
som fornemmes af ham at blive baaret, gjøre ham vær- 
dig til nogen Almisse«. For, siger Bispen, han blev jo 
dømt fra sin præstelige Habit efter kgl. Forordn, »som 
i sin Tid Fred. HøjerM« »Følgelig er Skylden ikke 
min, at han tillades til Præst-Ordenens Haanhed i I^øben- 
havn at gaa omkring i Præstehabit«. 

Nørholm er altsaa nu i Kjøbenhavn. At han heller 
ikke der ligger paa den lade Side, men uden Ophør 



^ i Skivum og Giver, se Wiberg III, 97. 

Digitized byCjOOQlC 



198 

render Autoriteterne paa Dørene for at faa sin Sag 
revideret, derom vidner tilstrækkelig de samtidige Doku- 
mentpakker. Saaledes har han 1748 klaget til selve 
Kongen over »med Ufred og med Uret at være aarsaget 
at forlade Brød, Gods og Ægteskab«, og beder om, at 
han paany »maatte blive en Arbejder i Herrens Vin- 
gaard«. Det er ikke det bedste Skudsmaal, hans Bisp 
— Andreas Wøldike — giver ham; han siger, at han 
har været »en slet Mand« baade i Kundskab og Levnet 
i alle de 21 Aar, han har været Præst. Han [Bispen] 
havde altid fundet Ungdommen i hans Menighed »i en 
meget uvidende Tilstand« og hans Prækener overordentlig 
slette, :> undtagen naar han haver betjent sig af fremmed 
Arbejde«. Mod alle sine Hustruer har han opført sig 
som et Asen ligefra den første til den sidste; Knub^s 
og Skjænd var for dem alle Dagens Orden. Han undlod 
at appellere sin Sag til Landemodet, hvorfor Kirkens 
Patron, Kammerherre Juel, sammen med Biskoppen lod 
indsætte en anden Præst; han nød sit Naadsens Aar 
efter Loven, men hans store Gjæld opslugte alle Ind- 
tægterne saavel af dette som af hans realiserede Bohave. 
Kort efter sin Afskedigelse forlod han Stiftet og rejste 
til Gjødvad, hvor han ejede et Landsted; hans Kone, 
der saavel som Nørholm selv var beslægtet med Fiseher 
paa Keilstrup, skal være bleven forsørget af denne. 
Naar Nørholm har fortalt dem i Kjøbenhavn, at han har 
ea Arv tilgode, da ved Bispen intet derom; maaske 
mener han sin Landejendom i Gjødvad. Gejstligt Em- 
bede dur Manden absolut ikke til, siger Bispen; skulde 
Kongen derimod ville betro ham en lille verdslig Stilling, 
»hvorved han i sin visselig store Fattigdom kunde have 
nødtørftig Livsophold, da undes ham det gjærne«. 

Men Nørholm gav endnu ikke tabt, og hans stadige 
Henvendelser til Kirke-Inspektoratet om at tage sig af 



Digitized by 



Google 



199 

hans »retfærdige Sag« bragte 24. April 1749 dette tU at 
udbede sig Dokumenterne i Sagen, især de tre Breve, 
hvori han fraskriver sig Appellationen. 

Denne stilfærdige Anmodning vakte til en Begyndelse 
nogen Uro. Sagen var nu allerede flere Aar gammel, 
og Kirkens Patron, Kammerherre O. Juel, kunde i en 
Hast ikke finde de omspurgte Papirer; han skriver i 
den Anledning til Biskoppen følgende vaandefiilde Brev : 

»Højædle og velb. 

Højstærede Hr. Biskop! 

Al deii mulige Flid haver jeg anvendt for at skaffe 
Deres Højærværdighed Peder Nørholms Frasigelse fra sit 
forrige Kald, nøje med største Agtsomhed igjennemsøgt 
mine Papirer, mens det haver altsammen været forgjæves, 
skjønt jeg er forsikret, at det ikke er bortkast, om det 
var udi min Gjemme ; skulde det ikke være bleven bort- 
sendt med Kaldsbrevet? Mig siunes, at det er som en 
Drøm for mig, at det er bleven mig affordret; mens til- 
fulde kand jeg ikke sige det. Copie deraf maa der 
endelig være udi Cancelliet. 

Gud hielpe os vel tilrette i dend Sag! Naar Hans 
Maj. Kongen er passeret, og Munstringen er forbi, skal 
jeg endnu give mig større Møje. Jeg havde ikke tænkt, 
at den gode Mand mere skulle have sat Deres Højær- 
værdighed eller mig udi Uroe. Udi Deres Højstestimerede 
Venskab recommanderer jeg mig højligen og lever ald 
min Tid med største Consideration 

Deres Højærværdigheds højst- 
forbundne og skyldigste 
Tjener 
Randers d. 16. Maj 1749. O. Juel 

(Cammer-Herre)«. 



Digitized by 



Google 



200 

De forsvundne Papirer maa imidlertid atter væce 
komne for en Dag; derom vidner efterstaaende Skrivelse, 
der, uafsluttet og uden Datum og Underskrift, ser ud 
som en Kladde med mange Overstrygninger: 

»Stormægtigste! 

En afsat Præst ved Navn Peter Lorentzen Nørholm, 
som forhen har staaet ved Taarup og Quols Menigheder 
i Viborg Stift, fra hvilket Kald han udi Åaret 1744 er 
bleven afsat ved en Prousteretsdom formedelst adskillige 
Uordentligheder, band i nogle Åar skulde have begaaet 
saavel i som udenfor sit Embede, er for omtrent et Par 
Aars Tid kommen her til Kjøbenhavn og med mang- 
foldige Suppliquer til E. kgl. Maj. og endnu flere Me- 
morialer til Erede Collegio, har ført de bittreste Klager 
over den Medfart, der var brugt mod ham i Jylland 
saavel under bemeldte Processes Drift, som og at han, 
efter at Dom i Sagen var ergangen, skulde være bleven 
som tvungen til at fraskrive sig Appellation til høyere 
Retter, hvorudover han har begjært, at den Sag nøjere 
maatte undersøges, paa det ban kunde komme til sit 
Kald og Indkomster igjen. 

Endskjønt vi nu vel af Nørholms egne indgivne 
Klager ikke utydeligt har kunnet forstaa, at hans Fore- 
givende var ikke aldeles rigtig, vi og desuden ved 
particulier Samtale med ham, da han nu paa et Par 
Aars Tid har opholdet sig her i Byen, har kunnet for- 
mærke en saadan Forstands- og Sindsskrøbelighed hos 
ham, at han ingenlunde er bequem til at være Præst 
længere, ihvorvel, naar sligt ham er bleven foreholdet, 
har han søgt at undskylde sig dermed, at man havde 
forvoldet ham saadant i Jylland ved at tvinge ham til 
at fraskrive sig sin Sags Appellation, og at man en Tid 



Digitized by 



Google 



201 

lang havde indlukt ham i Viborg Tugthus, saa haver vi 
dog paa hans saa ofte igjentagne Klager og Lamentationer 
ej kunnet undslaa os for at indkalde de forhandlede 
Acter til Eftersyn for at blive forvisset om, hvorvit hans 
Foregivende var grundet eller ikke. Af samme Acter 
have vi da befunden, at denne Nørholm er efter E. k. Maj.' 
allemaadigste Befaling bleven actioneret for følgende 
Poster .« Her følger et Resummé af Dommens Præ- 
misser, og derpaa fortsættes: »Disse Beskyldninger 
synes nu ved lovlige Tingsvidner noksom at være be- 
viste og overalt at være saaledes beskafne, at Nørholm, 
om han kunde skjønne sit eget Bedste, maatte være vel 
fornøjet med, at det forbliver ved den afsagte Prousterets- 
Dom, ligesom der ikke heller findes mindste Bevis om, 
at han efter Foregivende er bleven enten tvungen eller 
overtalt til at fraskrive sig Appellation, men tværtimod 
at han i tvende Breve, et til Proust Hendric Barthling 
af 19. Okt. 1744 og et til Biskop Wøldike af 27. næst- 
efter, med rene Ord fraskriver sig sin Afsættelses-Doms 
Appellation. 

Efter disse Omstændigheder skjønne vi da ikke 
rettere, end at denne Peter Lorentzen Nørholm ej aliene 
paa god Grund er bleven afsat fra sit Embede og aldrig 
enten bør eller kan, men at han endog som et Menneske, 
der er forvirret i Hovedet, er aldeles uduelig til «. 

Her stopper Dokumentskriveren pludselig op; ogsaa 
alle andre Kilder, der har været os tilgængelige, til den 
urolige Præsts videre Færd, ophører med Ét at flyde. 
Der er pludselig bleven Vindstille om Nørholms Navn. 
Wiberg siger, at han er død i Christiania ^^/g 1770; 
saalangt har vi altsaa ikke kunnet spore ham; om de 
sidste 20 Aar af hans Liv har vi ikke kunnet finde en 
Stavelse. 



Digitized by 



Google 



202 

Her tager vi da Afsked med den Dalsgaard Præst, 
om hvem det ikke, tiltrods for ivrig Søgen, er lykkedes 
os at opdrive et eneste mildnende Træk, og for hvem 
ikke én Røst i hans Samtid har villet fremstamme en 
Undskyldning, med mindre den er at søge i de Ord, 
der slutter det sidste Dokument, at han var et Menneske, 
der ikke var rigtig i Hovedet. 



Digitized by 



Google 



Randers Befæstning i Slutningen af det 
i6de Aarhundrede. 

Uddrag af Randers Tingbøger fra 1587, 1598 og 1599. 
Meddelt af Stiftamtmand Steroann, forhen Borgmester i Randers. 



Den Befæstning af Randers, som omtales i det Følgende, 
skriver sig fra det 16de Aarhundredes Midte, og blev udført 
under Christian IIFs ivrige Medvirken. Omkring Byens nord- 
lige Halvdel, fra Østerport til Vesterbro, har der været en 
Grav, og indenfor denne synes der kun at have været Mur 
fra Østerport til Runddelen ved Oluf Frandsens Gaard i den 
nordvestlige Udkant af Byen. Herfra og til Vesterbro synes 
der ikke at have været Mur men kun Vold. Indenfor Befæst- 
ningen skal Byens Jord holdes fri i en Bredde af 9 Alen. 
Dette har Borgerne dog ikke overholdt, idet det ses, at ikke 
blot tilstødende Grundeiere, men ogsaa Andre i stor Udstræk- 
ning og paa de forskjelligste Maader have benyttet den, saa- 
ledes til Urte- og Kaalhave, til at henlægge Tømmer og 
Brænde paa, til Sandgrav og ligefrem til Bebyggelse. Muren 
viser sig allerede 1587 at være tildels meget forfalden baade 
indvendig og udvendig. Efter Synsms^denes Udsc^n den 
22. October 1599 bestod Volden henad Vesterbro af lutter 
Fyld blandet med >tegillgrud, møg, spaane, been och andet«, 
og var paa det Øverste tvers over fra 11 til 14 Alen bred. 
Det oplyses iøvrigt i samme Retsmøde, at den i 1559 — da 
Christian IIFs Befæstning maa antages at have været færdig 
— ikke var bredere >end 2 karle kunde gange lige szidis 



Digitized by 



Google 



204 

hosz huer andre«. At Volden i 1599 er saa meget bredere 
end i 1559, maa formentlig skrive sig fra, at den af Byens 
Folk er benyttet som almindeligt Aflæsningssted for Fyld og 
alt muligt Affald. Mærkværdigt nok nævnes i efterstaaende 
Tingbogsudskrifter baade Østerport og Nørreport, men kun 
Vesterbro, ikke Vesterport. Men der kan vel ikke tillægges 
dette nogen Betydning, da Vesterport findes omtalt i Doku- 
menter baade før og senere. Omkring Byens sydlige Halvdel 
har der hverken været Mur eller Vold. 

Paa modstaaende Side findes en Gjengivelse af Resens Kort 
over Randers, hvilket vil kunne yde nogen Vejledning ved Læs- 
ningen af efterstaaende Uddrag, hvorvel det rigtignok er et halv- 
hundrede Aar yngre. ^) De i Noterne tilføiede personalhistoriske 
Oplysninger ere væsentlig tagne efter Stadfeldts i^Chorografisk 
og oeconomisk Beskrivelse over Randers Kjøbsted«. Endnu 
skal bemærkes, at Retskrivningen i efterstaaende Uddrag er 
overensstemmende med Tingbøgernes, dog ere alle Forkortel- 
ser opløste, Skilletegn tilføiede efter de nu gjældende Regler 
og stort Begyndelsesbogstav kun anvendt i Egennavne og efter 
Punktum. 



Maandagen thend 6 februarij [1587]. 

[Ancher Pouelszenn Judex 
Sigillantes: jpeder Jørgenszenn Skreder 
(Niels Jenszenn. 



*) Paa Kortet betegner 1. Dronningborg Slot. 2. Kongens Stue. 
3. Slotskirken. 4. Slotsmøllens Sted. 5. Østerport. 6. Slots- 
smedien. 7. Sønderbro. 8. St Clemens Taarn. 9. Gade Kilden. 
10. Skolen. 11. St. Mortens Kirke. 12. Hospitalet. 18. Hvide 
Mølle. 14. Hospitalets Kirkegaard. 15. Møllegraven fra Horn- 
bæk Bro til Hvide Mølle. 16. Vesterport. 17. Gamle Grave og 
Rudera af Bymuren. 18. Nørreport. 19. Taarnet paa Torvet 
med Stormklokke og Sejerværk, fordum St. Peders Taarn. 20. 
Torvet. 21. Raadhuset. 22. St. Lauritz' Bakke og Kirkehus. 
23. Skansen. 



Digitized by 



Google 




Digitized by 



Google 



206 

I Lauritz Jacobszenn, Anders Pederszen Skipper, Tro- 
gels Rasmuszen, Rasmus Christenszen, Jens Ras- 
muszen, Rasmus Bager, Bay Pederszen, Rasmus 
Hanszen. 

Las AmmU Heede paa byens wegne. 

Matz Anderszenn, Hans Schrififuer, Barthemers Jenszen/ 
Trogels Rasmuszen, Peder Laurizszen och Anders Tierbye 
haffuer siunit byens .muur. Først wed øster port wdi Anders 
Møllers gaard er byens lord indlugd i Anders Møllers gaard 
thill muren och ligger noget tømmer paa byens jord. Anders 
Pederszenn haffuer en wrther hauffue emellom sin stald och 
byens mur, och stander en port och noget andet løckels 
emellom Anders Møllers gaard och Anders Pederszens paa 
byens jord, och er ith gierde paa byens iord emellom mester 
Rasmuszis gaard och Anders Pederszens. Niels Lemskreder 
haffuer en kolhauffue paa byens iord emellom mester 
Rasmuszis stald och murenn, och stander mester Rasmuszis 
staldhørne i thend norder ende indsat paa byens iord wd 
thill muren vij quarter widt, och er ith lidet gierde sat 
thuert ofTuer byens jord. Emellom mester Rasmuszis gaard och 
Chlaus Smids gaard. Wdi Proustgaarden er byens iord oben 
inde i Proustgaardenn, saa wiidt szom thend eiendom sig 
forstrecker, och er muren ther saare forfalden bode inden 
och wdenn. Emellom Proustgaardenn och Las Snurs^) gaard 
er sat ith gierde och ith støcke planckeuerck paa byens jord, 
och wdi Las Snurs gaard er byens iord aaben inde i gaarde 
thill muren, och Las Snurs weed ligger paa byens iord op 
thill muren wndertaget ith lidet rum, szom er emellom weden 
och muren, och emellom Las Snurs gaard och Anchers gaard 
er sath ith lidet planckeuerck paa byens iord, och wdi 
Anchers gord er byens iord aaben inde i gaarden op thill 
muren. Thisligste er sath ith planckeuerck paa byens iord 
emellom Anchers gaard och Peder Laszens ^) staldgaardt« It 



*) Las Snur var Raadmand 1567—73. 

») Peder Lassen var Raadmand 1586 og Borgmester 1590—1618. 
Han var Svigerfader til Borgmester Niels Jacobsen. 



Digitized by 



Google 



207 

halfiftag husz, szom er Peder Laszens, stander inde fiire alne 
paa byens iord, vith hans wed ock tømber ligger paa byens 
iord op thill murenn. End ith nye staldhnsz wdi Peder 
Laszens gaard er indsatb paa byens iord halffierde alne wiidt, 
och er muren ilde slagenn och stødt forderffuit wdi for^^ 
Peder Laszens gaard aff weed och træer, szom haffaer standet 
op thill muren bede offuen och nedenn, och er graffuit enn 
sandgraff paa byens iord; och ith planckeuerck stander paa 
byens iord; samme gaardt och thet store korszhusz^) stander 
iij quarter for ner muren, om byens iord skall were IX alne 
wiidt frii rum inden muren; och Peder Laszens port och ith 
planckewerck wed nøre port stander noget inde paa byens iord. 
I wnge Ånders Bays gaard er byens iord oben inde i gaarden 
opthill muren, och thy store meenhusz^) stander iij alne i 
quarter inde paa byens iord, och er byggit v bindinger halfif- 
tag husz inde paa byens jord slet inde offuer muren, saa 
tagget li(^er paa muren, och skall muren der dønnickis och 
flyes. Item wdi Morthen Ibszens gaard. Inden for Ronddee- 
lenn er byens iord oben inde i hans gaard, och er ith stald- 
husz indsatt paa byens iord paa ith høme vj alne och ith 
stienkar paa byens iord, och i thend andenn ende paa samme 
stald er thend indsat paa byens iord iij alne i quarter, och 
i thend norder ende paa hørnit afif hans meenehusz ij alne 
wiidt paa byens iord, och en brønd er graffuit och sat paa 
byens iordt. Iten Peder Rasmuszens booder, szom er vij 
guolP) husz, stander inde paa byens iord v alne wiidt, om 
byens iord skall were ix alne wiidt rum inden muren; och 
hans staldgaard stander oben indthill muren, och ith gammel 



*) Et >Korshusc er ifølge H. F. Feilberg »Bidrag til en Ordbog 
over jyske Ålmuesmaalc II, 277, et Hus, som bestaar af to 
Fløje, hvor den ene Fløj danner en ret Vinkel med den anden. 

«) Dr. H. F. Feilberg slutter sig til min Formening om, at Be- 
tydningen af >menhus< er Retirade. »Men« = Fællesskab; 
fælles. Jfr. Kalkars Ordbog III. 76. 

*) guoU = Fag [jfr. H. F. Feilberg »Bidrag til en Ordbog over 
jyske Almuesmaal« II. 517]. 



Digitized by 



Google 



208 

staldhusz stander iij alne wiidt met thend enne ende inde paa 
byens iord, och Anne Bangs weed ligger op thill murenn 
och noget offuer paa murenn, och behøffuer murenn ferdening 
och forbedring fra thend enne ende och thill thend anden. . 
Bestod Jens byesuend och Anders byesuend ath the gaft. 
lougligen warsill for samme siun och winde. 

Mandagen den 27 nouembris [15]98. 



Peder Munchtrup byfogit 
Christin Lydickszen 
Niels Jenszenn. 



Niels Jacobszenn^) siun. 
Bay Pederszen, Peder Jesperszen, Niels Pederszen sko- 
mager, Mazs Nielszen, Christin Jenszen Thuede, Christin 
Kousted hiemblie, ath de paa den 22 nouembris siunit nogen 
byens eindomme inden for byens mur fra Østerport, som 
samme mur vidtager, och ind thill dett rond deel ved Oluff 
Frandzenns gaard som muren endis igien. Da ha£fuer och 
bruger en huer och alle de, som haffuer deris gaarde och 
huse nest op thill samme mur och eindom, huer it strib- 
bill aff samme byes iord saa viidt, som deris eindom strecker 
sig der paa, undertagit ith lidett stribbill iord emellom murenn 
och Niels Jacobszens tree boder, och to eller 3 trær ligger 
endnu op thill veggen, hånd kiøffte aff Jens Hemmer[?]. Dett 
bruger Jens Christinszen schriffuer, dog lians eindom icke 
støder paa i nogen maader, och stander samme iord fuld 
aff ved, emellom byens mur och for°® Niels Jacobszens. 
boder; och to eller iij trær ligger endnu op thill veggen 
meth den offuer ende emod den vester ende paa huszit, som 
sidder saa hart emellum det andett ved, ath mand icke kunde 
reise dett fra weggen den thidt dett andett er bleffit fra 



^) Niels Jacobsen født 1554, Slotsskriver paa Skanderborg, Raad- 
mand i Randers 1604 til 1619 og Borgmester sammesteds fra 
1619 til 1624, da han døde. Han var en meget velhavende 
Mand. Fra ham nedstamme Familierne Hofmann, Rosenørn, 
Lassen og Bentzon. 



Digitized by 



Google 



209 

rmst, och staar samme vid op thill dett lidett støcke plancke 
T^ck vesten paa samme jord emod Oluff Frandzens eindom, 
saa akh planckeuerckit er st . . . . [?] oeh wferdige, och er samme 
planckeuerct nagiefaat oeh spiggerit thill Niels Jaeobazens 
høme stolpe paa den vesterende afi husitt, och er samme 
stribbil iord op6|jdt med jord och andétt fyld paa leiderne^), 
saa ath guoUfuene inden thill i husitt er megit dybere i jgx- 
den, end jordens høiielsze er vden thill, saa ath vandett siger 
der ind igiemmil vnder leiden, .vegene och gulffuit thill skade. 



Mandagen den 18 Junij [1599]. 

iPeder Munchtrup, byfogit. 
SigiUantes: <Hans Byriail, Miels Jacobszenn. 
(Niels Jenszenn. 



Testes: 



I Christin Lydickszenn, Peder Ibszen, Sølfrin Færsløff, 
Oluff Olszen, Søffrin Frandzen, Niels Jenszen Meielby^ 
Niels Black. Niels Bodelszen, Christin Lauridzen 



snedicker. 



Niels Jacobszenn. 
Johan Anderszenn borger i Aars fuidmæchtige giorde Niels 
Jacobszen och thilthale vdi longen alle och saa mange som 
kand findis ath haflue førdt jord och grud och andett vd med 
byens vold hans eindom thil skade, emedeler thidt band dett 
vdi haand och heffd hafft haffner. 

Niels Jacobszenn. 

Johan Anderszen borger i Aarhus liudeligen for tingsdom 

lod læsze thuinde pappiirs breffue vnder sin fulde beseigling, 

wstungen, wskrabit, wmaculerit och i alle maader wforkrenckit, 

liudinde ord fra ord som hereffter følger. Jeg Moriz Stygge 



^) leider = leder. Bjælken langs Jorden paa Bindingsværkhuse, 
i hvilken »Dokkerne« er tappede. — Tømmerstykkerne under 
Gulvet, hvorpaa Gulvbræderne hviler. H. F. Fejlberg: »Bidrag 
til en Ordbog over jysk Almuesmaal«. II, 391. 

14 



Digitized by 



Google 



210 

thill Holbeckgaard giør vitterligtt och kiendis med dette mit 
obne breff for mig och mine arffuinge, ath jeg nu for troskaff 
och Tillig thienniste som denne breff uiser Johan Anderszen 
min fogit her paa Holbeckgaardt, mig her thill giort och be- 
uist haffuer, och her effter troligen giøre och benise maa och 
skall, haffuer vndt, skødt och giffuit hannom och hans arff- 
uinge all dend lod, deell och anpartt ¥di den øde iord i Ran- 
ders lidende næst vesten ved Peder Pederszens ^) gaard, som 
min salig fader ^) thilhørde, och ieg effter hannom arinit 
haffuer min Anpart wdi, och thilhandle mig min broders 
rettighed. Huilchen for*^® min lod deel och rettighedt wdi 
for*^® jord, for*^® Johan Anderszenn och hans arffuinge arffue- 
ligen skulle haffue, niude, bruge och beholde for euindelig 
eindom eige skullendis. Och kiendes ieg mig eller mine 
arffuinge aldelis ingen æth eller rettighed ath haffue wdi eller 
thill for"^ iord wdi nogen maader. Thill ydermere vindis- 
byrdt och bedre foruaring haffer ieg trøcht mith signett neden 
paa dette min obne breff, och vnderschreuit meth egen hånd. 
Giffuit paa Holbeckgardt den XI Januarij mdlxxxv. Moriz 
Stygge. 

Førend Johan Anderszen gaff Niels Jåcobszen skøde paa 
samme øde jord, lod hånd lesze disze tuinde skøde breffue, 
thett første, som forskreffuit stander, och dett andett næst effter 
følgende: Jeg Inger Stygge thill Viskumgaardt, giør alle vit- 
terligt och kiendis med dette mit obne breff for mig och minje 
arffuinge, ath ieg for villighedt troskaff, som erlich och for- 
standige Johan Ander3zen i Heiszil mig beuist haffer, dett 
stund hånd var vdi min broders erlig och velbyrdige mands 
Moriz Styggis thienniste, och haffer mit guodz vdi forbedring, 
haffer vndt, skødt och giffuit, och nu met dette mit obne 
breff vnder skøder och giffuer fra mig och mine arffuinge, 



^) Han nævnes 1566 og 1573 som Jiospitalsforstander i Randers 

og blev 1584 Borgmester sammesteds, 
^) Hans Stygge til Holbækgaard i Rougsø Herred, Lensmand paa 

Dronningborg henved 1549 til 1569, død 1568. 



Digitized by 



Google 



211 

och thill for^® Johan Anderszen och hans arffainge all denn 
lod deell och anpartt vdi den øde jord i Randers lidende 
nest vesten ved Peder Pederszens gaardt, som ieg effiter min 
salig fader och effter min salig søster Kirstine Stygge arffait 
halber, huilchen for^ min lod deell och retti^ed vdi for^^ 
jord for^^ Johan Anderszen och hans arffainge arffueligen 
skulle haffne, nyde, bruge och beholde for euindelig eindom 
eige ^uilindis, och kiendis ieg mig eller mine arffainge aldelid 
ingen rætt eller rettighedt alh haffue vdi eller thill for>^® iord 
vdi nogen maader. Thi beplichter ieg mig och mine arffuinge 
ath fuldkommellgen' hiemble och thilstaa for'^^ Johan Ander-> 
széh och hans arffuinge for^® øde iord for huer mands ihiU 
tale, som der paa kand thale med rette. Thill ydermere 
Vindisbyrd och bedre foruaring haffer jeg trøcht mith signet 
neden paa dett mit obne breff, och kierligen thilbedett med 
mig ath samtøcke, forseigle och vnderschriffue forbemeldte 
min kiere broder Moriz Stygge och min kiere søster frue 
Anne Stygge thill Søderingholm. Actum Holbeckgaardt den 
22 Martij Anno mdlxxxx. Moriz Stygge. Propria manu. 
Anne Stygge jned egen hånd. 

Niels Jacobszenn. 
Johan Anderszen borger i Aarhus skødtte Niels Jacobszen 
alle sine lodder och anparter i den øde och wbyggit jord och 
eindom liggetide her i Randers inden westerbro paa ded nøre 
side aff Adelgaden, och strecker sig i øster samme iord och 
eindom fra den streede, aOm løber op emellom byens vold 
och for^^ iord oeh eindom, och thill den gaard, som salig 
Peder Pederszen, fordum boj^emester, ibode, och Niels Ja- 
cobszen nu i vere och brug halfuer. Item fra den sønder 
høme aff samme gaard och nør opaa op med gaarden^ thill 
den gade vedtager, som løber .thill torffuit. Item der fra och 
saa sønder och vester paa langs neder ved samme stræde, 
som løber frem ved byens vold opthill Adelgaden vedtager. 
Fqr^® Johan Anderszens lod ooh parther vdi for°® øde jord 
wdi all sin widels och bredels effter hans skøde breffue och 

14* 



Digitized by 



Google 



212 

adkoms liudelaze, som hånd der paa forhuerfiuit haffer, och 
effter som for^**^ stander, skall foT^^ Niels Jacobszen haffiie, 
niude, bruge och beholde thill euindelig eindom fra fot^^ Jo- 
han Anderszen och hans arffuinge, och kiendist sig therfaare 
ath hafiue opboritt a£f Niels Jacobszen sølff pendinge f^ldist 
och faldt uærd efiter hans egen fuldkommeligen villie och 
nøge. Saa hånd tackede hannem gott for god redeligen be- 
thaling. Och thilbandt for^® Johan Ånderszen sig och sine 
arffuinge, ath frie, hiemble, frælsze och fuldkommelige thil 
stande for^® Niels Jacobszen och hans arffuinge samme for^^ 
hans lodder och parter i for°® øde iord effter hans for^^ ad- 
koms breffuis liudelsze quit och frii for alle mændz rette thil- 
thale, som der paa kand thale med rette effter denne dag i 
nogen maader. 



Mandagen den 15 octobris [1599]. 

{Peder Muncbtrup byfogit, Ånders Bay, 
Christenn Lydicbszenn, 
Niels Jenszenn. 

jHans Byriall, Barthell Cbristenszen, Niels Grorszen. 
[Testes:] i Rasmus Christenszen, Oluff Olszenn, Anders Peder- 
Iszenn, Søffrenn Kedilsmidt. 

Niels Jacobszenn« 
Anders Nielszenn fordom thienindis Pouell Nielszenn och 
nu thiener Niels Jacobszenn for thingsdom ved szin høiieste 
eed med oprachte fingre vandt och kundgiorde, ath i sommer 
effter pindtzdags thide førde hånd effter Pouel Nielszens ^) be- 
faling nogit aff det jord paa voldenn, hosz Niels Jacobszens 
øde jord, som bleff opkast aff Pouell Nielszens kieldere, indtill 
saa lenge Niels Jacobszenn nogen gange skende paa hannom 
derfaare och forhindrit hannom det vdi saa maader, ath band 



^) Poul Nielsen født 11 Juli 1651, Raadmand i Randers 1590 til 
henved 1616, da han blev Borgmester sammesteds, død 17 Fe- 
bruar 1618. 



Digitized by 



Google 



213 

lod jaffne och skraa voldenn, och fylde igien, saa hånd icke 
kunde kiøre offuer med heste och vognen. Thisligeste lod 
hånd slaa legter och pæle thuert offuer volden, og fylde igien, 
saa hånd icke heller kunde kiøre der offuer. Thisligeste vandt 
Vogenn Christenszenn, som thiener for^® Niels Jacobszen vdi 
lige some eed, ath hånd och saae iot^ Anders Nielszenn thitt 
och offte føre jord och fyld paa for^® voldsted med Pouell 
Nielszens heste og vogene, och hørde hånd Niels Jacobszen 
nogenn gange laste det adt hannom, indthill hånd paa thet 
siste nødist thill ath jaffne voldsteditt och kaste op, hvis der 
var fyldt paa weyen, och slo lægter och pæll offuer voldenn 
der som hånd lod aff ath ferde och jaffne fyldingen paa, och 
vd med voldenn. Och den thidt hånd adtuaret Pouell Niel- 
szenn det, ath for°^ Niels Jacobszen haffde lastet adt hannom, 
den samme thid och dag forbød Pouell Nielszenn hannom ath 
føre ydermeere paa samme vold, vdenn hånd selffuer vilde 
stande derfaare thill rette. Item Jørgenn Perszenn be- 
kiende, ochsaa for dom, ath hans dreng haffuer och førdt 
paa samme vold aff 3 kieldere, hånd lod opkaste vnder szit 
hus, effterdi hånd viste icke, det var ilde giordt, fordi saa 
andre lod føre der paa, saa lod hånd lige saa giøre, som 
var førend Pouell Nielszenn lod føre der paa. Pouell Niel- 
szenn thill vedermols thing. Hiemblit Jens Anderszenn och 
Anders Frandtzszenn stadtzthienere her ibidem, alt di idag 
otte dage gaff for^® Pouell Nielszenn louglig varszell for dette 
winde mundelig i hans hus. 



Mandagen den 22 Ootobris [1699]. 

{Christen Lydichszenn i dommer stedt 
Benth Hanszenn. 
Niels Jenszenn. 

rHarthuig Chlauszenn, Oluff Olszenn, Rasmus Christin- 
[Testes-l J^^®^» Anders Tierby, Jacob Knudtzszenn, Lauritz 
jMorthenszen, Christenn Christenszen, Per Skou, Malz 
iPrandtzszenn, Søffren Kedelszmidt 



Digitized byCjOOQlC 



2U 

Ancher PoTi«l«f»«ii*). 
Paa Randers byes vegne, siun thill byens vold, Christen 
Jørgenszen, Anders Schriffuer, Michill Knudszen, Barthell Chri- 
stenszen, Las Ammelhede, Hans Byriall, hiemblit ath de haffuér 
siunit først emellom den nederste part af byens vold, vd thill 
Vestergade, soin Niels Jacobszenn haffuer ladet nederslaa, ath 
voldenn er x alne wiid. Item fra den norderste hiømestolpe 
paa Niels Jacobszens ny hus, och thill den nederste kandt 
paa woldenn, er x alne vidt. Item mylt paa gadenn emod 
Hofifmeden er fra Niels Jacobszens pæle och thill volden x 
alne. Item meere op emod boumeden, som Niels Jacobszen 
haffer ladet aff ath jaffne voldenn, er xiij alne. Item voldenn 
i den sønder ende, offnen paa i sig sielfPuer, er xi alne bred. 
Item lige emod den norderste hiørnestolpe paa Niels Jacob- 
szens hus er volden thuert olTuer paa det øffuerste 14 alne 
bred. End op meere mytt paa voldenn er hun thuert offuer 
xiiij alne bred. Item i den norderste ende paa voldenn, som 
Niels Jacobszen haffuer laden aff ath kaste, er voldenn xiij 
alne bred, och siuntist dennom ath vere aff iaffnit fra vol* 
denn, eftersom den nu er for fundenn hen vid 2 alne effter 
som skraaen paa voldenn uduiser. 

Niels Byschriffuer paa Niels Jacobszens 
vegne. Siun. 
Harthuig Chlauszenn, Anders Kåre, Niels Christenszenn^ 
Peder Skou, Rasmus Christenszenn och Christen Pederszenn 
hiemblit, att szom de aff for°® Niels Jacobszenn er kaldet thill 
siønn, och byfogdenn dennom der thill fra thinge lougligenn 
haffuer vdmeldt ath siune och szee huad for jord eller grud 
den vold er giordt aff, som nu findis fra westre broffuenn, 
offuen paa backeskraaen och op emod Peder Schriffuers gaardt, 
da forfuore de voldenn langs op, saa widt for^® Niels Ja- 
cobszenn haffuer ladet ferde, skro och opkaste denne, da vor 



^) Ancker Poulsen var først Byfoged senere Raadmand i Randers 
1604 til 1615 og tillige Hospitalsforstander sammesteds. 



Digitized by 



Google 



215 

den aff idell fyld, och beblandet med tegillgrud, møg, spaane, 
been och andet, och sziden der offuen for, som Niels Jacob- 
szen haffaer ladet aff ath ferde woldenn, laa baade vold och 
gade ildedanne forfyldt och paa førdt fyld, skam och anden 
wrenhedt. Hiembli Jens Anderszenn och Anders Frandtszenn 
stadtzthienere, att de paa den 8 octobris haffuer giffuit beggo 
borgemester och deris fuldmechtig Ancher Pouelszen lougUg 
varszell vdi deris hus for samme siun. Och stod Ancher 
Pouelszenn idag thill vedermols thing. 

Idem. 
Thill det siun, som Ancher Pouelszenn nu idag haffuer 
ladet hiemble, paa borgemester och raads vegne emellom 
byens vold och Niels Jacobszens eindom nest inden for for°® 
vold, der thill suarit och berette Niels Byschriffuer paa hans 
vegne, effter hans schrifftelig berethnings liudelsze, som band 
effter hans fuldmacht i rette lagde, liudendis, som her effter- 
følger: Ath vdj dett Niels Jacobszenn haffuer ladet sla nogen 
smaa pæll og legter paa szin egen eindom, ath bønder och 
andre icke skulle kiøre eblant sit tømber, och disligiste icke 
opreist mit ny hus saa nær ved voldenn och vdi vester, som 
ieg buorde med rette, derfor miener ieg mig icke burde ath 
myste min eindom der vdenn for, som • ieg haffuer skøde och 
foruaring paa, saa vidkiendis ieg for eindom den jord, voning 
och eindom, nest inden vester broe paa den nøre szide aff 
Adelgadenn effter de gamble skøders indhold, som salig och 
velbyrdig mand Hans Stygge thill Holbeckgaardt der paa for- 
huerffuit haffuer, och vdi øster ind till den kielder mur de 
gamble hospitals boder paastander, vidtager, som s: Peder 
Pederszens och Mette Nielsdatters børn nu vdi vere haffuer, 
dog wforkrenckit byens vold, fra øffuerste backe skraae, som 
jordenn er opførdt aff graffuene, och ned thill vandett, effter 
Randers bys leiglighedt och szeduane, lige saa høyt och bredt 
som den vor forfundet anno 1559, den thidt forbemeldte Hans 
Stygge kiøfft e samme eindom aff Randers by^), som nok som 
1) Se Kirkehist. Saml. 4 R. V. 372. 



Digitized by 



Google 



216 

skall befindis, ath volden offuen for backeskrincken eller vold- 
bredden den thid saa vell som nogenn aaringer der effter icke 
skall haffue werit bredere end 2 karle kunde gange lige szidis 
hosz huer andre, saa och den stræde vndertagit, som bør ath 
løbe op vdmedt samme vold, saa ath volden och strædet kand 
bliffue vdj alle maader saa vi id och bred, som denn alminde- 
lig er andrested tz omkring Randers by, baade murens och 
stredens bredelsze. Ancher Pouelszenn thill vedermolsthing, 
och haffuer begge borge mestere faaet louglig warszell med Jens 
Anderszen och Anders Frandtzen stadtzthienere. 



Mandagenn den 6 nouembris [1599]. 

jPeder Munchtrup byfogit 
[Sigillantes:]<Cliristenn Lydickszenn. Peder Jesperszenn 
'Niels Jenszeun. 

(Michel Pouelszenn, Hans Gyndter, Christen Peder- 
szenn, Jens Joenszenn, Matz Frandtzszen, Niels Han- 
Lx^o^^o.j \^^^ tømmermand, Bartholomeus Kandstøber, Jacob 
iFisker. 

Ancher Pouelszen paa 
byens vegne fremlagde B: och R: berethning. 

Effter som Niels Jaco[b]szenn haffuer steffnit moxenn mee- 
nige borger thill Randers byting aff de fleste och eldste, som 
nu findis i Randers by, ath vinde paa den vold nest inden 
vestre bro liggindis, langs vd med hans eindom, som band 
haffuer bekommit aff Johann Anderszenn borger i Aars, om 
dens leiglighed vdj fordum thidt, saa lader borgemester och 
raad paa kongl: matts: och Randers byes vegne forbyde nogen 
ath vinde der paa idag, førend den gode mand Eske Brock ^), 
voris gunstige lenszmand kommer hiem. Thi de kiendes ved 
samme vold paa kongens och byens vegne, saa langt och vidt 
som byens mur och fortaa inden och vden muren vduiszer, 
fra øster port och ind thill vestre bro, effter som aff fordum 

1) Eske Brock, født 1560, døde 1625 paa Dronningborg, hvor han 
var Lensmand fra 1597. 



Digitized by 



Google 



217 

thid haffuer verit, foruden thet almindelige stræde, som bør ath 
løbe fra vestre bro och ind adt houmeds gaden emellom for°^ 
vold och den eindom, som s: Hans Stygge haffuer bekommit 
aff Randers by, som Niels Jacobszenn nu vdj være haffuer, 
indthill saa lenge thet bliffuer kronen, byen och dennom loug- 
ligen affvunden effter lougenn, och miener fuldt och fast ath 
det bør ingen vinder ath stedis i denne sag, førend forbe^^ 
Eske Brock bliffuer der louglig thilsteffnit och thilkaldet paa 
kronens och byens vegne som thet szig bør. Actum Randers 
den 5 nouembris 1599. Dette bekiender ieg Peder Larsen 
meth min egen haand. Anders Bay egen haand. Mogens 
Skou egen haand. Pouell Nielszen egen haand. Lauritz 
schriffuer egenn haand. Niels Jacobsen thill vedermols thing^). 



^) Sagen kan ikke forfølges videre, da Tingbøgerne fra 1599 til 
1616 ikke ere bevarede. 



Digitized by 



Google 



Smaastykker. 



1. Svend Feldings Klokke 1634. 

Meddelt af Dr. jur. V. A. Secher. 

Om den bekendte Sagnhelt Svend Fel<^g, der pgså be- 
synges i flere Folkeviser, har Svend Grundtvig samlet de i 
Litteraturen forekommende Oplysninger i »Danmarks gamle 
Folkeviser« ^). En Kreds af Fortællingerne om Svend Felding 
er knyttet til Skanderborgegnen: man påviste her (på Akær 
i Hads Herred) hans Madgryde, hans Sværd, hans Bro og 
hans Stald samt det Grimeskaft, hvormed hans Hest var ble- 
vet bundet. I Dokumenter fra Kristian IV.s Tid forekommer 
endvidere »Svend Feldings Vandsted« (1612) og »Svend Fel- 
dings Ridebane« (1617), ligeledes i Skanderborgegnen ^). Der- 
imod er det hidtil ubekendt, at man også i samme Egn har 
vidst at udpege hans Kirkeklokke. Om denne findes imid- 
lertid en Notits i Dronningborg Læns Regnskab 1633 — 34, 
hvoraf ses, at »Svend Feldings Klokke« i dette Regnskabsår 
efter Kongens Befaling blev sendt fra Skanderborg til Ran- 
ders og her anbragt i et særligt Træstillads på Dronning- 
borg Slots Kirkegård, fordi Slotstårnet var så forfaldet, at det 
ikke mere kunde bære den Klokkes Vægt, som tidligere hang 
deri. Desværre får man ikke nogen Oplysning om, hvor 
Svend Feldings Klokke hidtil havde haft sin Plads i Skander- 
borg. Regnskabet indeholder ikke nogen Oplysning, der ikke 



^) 1. Bd. S. 398 flg., se endvidere O. Nielsen: Danske Samlinger 

I 4, 173. 
*) Fr. Meidell i Jydske Saml. II 3, 84 efter kongelige Missiver i 

Danske Kancellis jydske Tegneiser. 



Digitized by 



Google 



219 

Unige findes i den Kvitering, som Tømmermanden, der op- 
hængte Klokken i det af ham lavede KlokkestilladSy udstedte 
for sin modtagne Betaling, og derfor foretrækkes det at med- 
dele hans Kvitering ^) her, dog med Udeladelse af en i Kvi- 
teringen omtalt Post uden Interesse. Man skulde tro, at 
Skanderborg Læns Regnskab indeholdt en Udgiftspost i Anled- 
ning af Klokkens Forsendelse, men en sådan er forgæves ble- 
vet søgt i det nævnte Regnskab. 



Kiendis jeg Christen Andersen, temmermand i Randers, 
och giør viterligt ded Mickel Tyggesen, skrifver paa Dronning- 
borg, hafver paa kongelig Maiestats vegne betalt mig fiorten 
rixdaller och sexsten skilling, for jeg sielffierde mand udi 17 
dage indlagde en haab strøebielker i Synderbroe och giorde 

broen ferdige, som var meget brøstfeldig Samme 

ledis betalt mig ochsaa sex rixdaller for jeg sielf fierde ophug 
it nye klokverk af temmer, som blef giort til 2 klocker paa 
slods kierkegaard at henge udi. Den ene klocke vaar en 
stær slaaklocke, som hengte i tomit paa sloted och blef ned- 
tagen, formedelst tornit er saa forraadnit [at det] ikke lenger 
kunde bere den. Den anden klocke kaidis Sven Feldings 
klocke, som kongelig Maiestat sende fra Skanderborig och 
der skulle henge, alt sammen fortinget paa vor egen kaast, er 
til samen trediufve rixdaller och sexsten skilling. Hvilke for- 
skrefven 30 rdlr. 16 sk. forskrefne Michel Tyggesen skal verre 
for qviterit. Des til vindesbyrd hafver jeg mit signette^) her 
neden undertrøgt. Datum Donningborig den 27. aprilis anno 
lft34. 



^) DronDingborg Læns Regnskab 1633—34 Bilag Nr. 78. Ret- 
skrivningen er reduceret i Overensstemmelse med de i »Sam- 
ling af Kongens Rettertingsdomme« 1595—1604 Indledningen 
opstillede Regler. 

*) Dette indeholder kun et Bomærke. 



Digitized by 



Google 



En Stavnsbundens Frihedsbrev. 

Meddelt af Vilhelm Bang. 



Det er næppe gaaet saa sjeldent for sig, som man al- 
mindeligvis er tilbøjelig til at antage, at Godsejere i Stavns- 
baandets Dage have givet en stavnsbunden Bonde Frihed, hvad 
enten det nu har været af personlig Velvillie, eller »for gode 
Ord og Betaling«, eller hvad saa siden Grunden kan have 
været. E. Holm taler (Kampen om Landboreformerne i Dan- 
mark i Slutningen af 18. Aarhundrede, S. 75) om >den ganske 
almindelige Trafik fra Herremændenes Side at sælge Friheds- 
passer til Bønder, naar de fandt det fordelagtigt« ; men han 
tilføjer, at denne Trafik »havde noget hæsligt ved sig; det 
Trældomspræg, der var over Bøndernes Stilling, traadte tyde- 
ligt frem derved«. Ved Forordningen af 13de April 1764 var 
Stavnsbaandet blevet strammet endnu haardere end tidligere, 
idet Herremandens Ret til det unge Mandskab fra nu af skulde 
begynde med det fyldte fjerde Aar; med al god Grund skri- 
ver Allen herom (Haandbog i Fædrelandets Historie, 6te Udg. 
1863, s. 508): »Bondedrengen fødtes vel ikke som Træl; 
men den Frihed, som det spæde Barn nød, indtil det fjerde 
Aar var fyldt, kunde kun lidet nytte, naar Faderen var stavns- 
bunden«. Det er netop for en saadan fire Aars Dreng, at 
det Frihedsbrev er udstedt, som nedenfor skal meddeles; det 
er udstedt af Salomon Lassen, som fra 1773 i en Aarrække 
ejede Hundsbæk i Læborg Sogn (se O. Nielsen: Historiske 
Efterretninger om Malt Herred, S. 101); det er, saavidt det 
kan skjønnes, udstedt efter en Formular, der sagtens har 



Digitized by 



Google 



22 

været den almindelige ved sHg Lejlighed; og det kan for- 
mentlig have sin Interesse at se, hvorledes et saadant Friheds- 
brev tog sig ud, da noget saadant ikke tidligere har foreligget 
trykt i disse Samlinger; i Severin Kjærs »Fra Stavnsbaandets 
Dage«, S. 31 fF. og 79 f. findes nogle ældre Fribreve for 
Vomede og Stavnsbundne, i hvilke Formerne ere noget for- 
skellige fra nedenstaaende, der er fra 1786, altsaa to Aar før 
Stavnsbaandets Løsning. 

Pasviseren, nærværende unge Persohn, Navnlig 

empe . Christian Peter Hansen, som ey alleene er 

^* Barnefød her paa Hundsbech Gaard i Læborg 

Sogn, Riiberhuus amt, men endog sammesteds 
haver fyldt sit 4de Aar; Hvis Fader Hans Lindet nu Værende 
Skoleholder i Heinsvig Sogn og Schole-District, haver Været 
dette hånds Frieheds Pas begiærende; Hvilket ieg ikke haver 
Vildet Nægte hannem : Altsaa Skiænker og Forærer ieg under- 
skrevne bemelte unge Persohn, Christian Peter Hansen, her- 
ved dette sit Frieheds Pas, som en Frievillig Fadei^ave, og 
det saaledes, at hverken ieg efter Dags, eller mine Arvinger, 
ikke heller efterkommende Hundsbech Gaards Ejere skal have 
mindste Rettighed, Pretention eller tiltale til hannem, i nogen 
Optenkelige maader, men hånd derfra, efter denne Dag som 
melt Frie skal være og forblive; Endvidre maae hånd her- 
efter, Ifræmtiden Rejse Tiene Ja sig opholde, Samt Bygge, og 
boe, udi Hånds Kongelige MayestaUs Provinder, Riger og 
Lande, hvor hånd sin Lykke og Brødet, allerbæst Paa Lovlige 
maader, kand vide at Erhverve. Hvornæst ombedes alle 
forrekommende at have Ovenmelte Christian Peter Hansen 
Paa bæste maade Recommanderet. Hvad hånds Forhold i 
Menigheden angaar, Ville Sogne Præsten (Hvor hånd, om Gud 
vil, hånd lever den Dag, at hånd Fornyer sit Hellige Daabes 
Løfte og tillige Deelagtiggiøres i det Allerhelligste, Høyværdige 
alterens Sacramente) Paa Forlangende hannem Skudsmaal, 
herpaa tegnet, Behage at meddele hånds Saligheds Sag an- 
gaaende. 



Digitized by 



Google 



222 

Delte til Bekræftetse under min Haand og hoistrykte Sæd- 
vahnlig Zignete. 

Datum Hundsbech å^n 9de Februarij 1786. 
Sahnon Lassen 
(L. s.) 

Nedenunder er skrevet af Præsten i Hodde, Øster-Horne 
Herred : 

Ovenmeldte unge Méneske Christian Peter Hansen, der 
her har opholdt sig i Menigheden i nogen tiid, har imidlertiid 
opført sig gandske Xstelig og hengiven til Gud; Han var sidst 
en Giæst ved Herrens Bord den 25de April. Jeg vil af Hier- 
tet til dene hans Reyse herfra ønske Ham Herrens riige Vel- 
signelse, og Lycke i al Hans Foretagende. 

Dette bevidnes med Sandhed af Mig 

Hodde Præstegaard Windfeldt. 

den 26. April 1799. 



3. Et Sognevidne af SmoUerup Sogn 1591. 

Meddelt af Kand. juris A. £. Bryndum i Silkeborg. . 



Nærværende Brev findes i det sællandske Provinsarkiv 
blandt Kallundborg Bys Skifte- og Overformynderisager. Seg" 
lene ere vel bevarede og viser for Knud Kristoffersen en 
Fugl (Svane?) og for Jep Kristensen en sexoddet Stjerne; Fi- 
guren i Morten Brasens Segl er utydelig (en Fisk?), og de 
øvrige viser kun Bomærker og almindelige Navnetræk. 



Digitized by 



Google 



223 

: Mocthen Brassea adti Daugberig, sogneprest til Smoldrap 
och. Mønsted a^igniier, Knudl Christophersen udij Smolderup« 
gaardt, Jep Chrestensea, Hadtz Pedersen och Lauritz Severin* 
sen udi Lanuin, Chresten Seyerinsen och Christen Jørgensen 
udy Børstinge hilse eder borgemester, raad og menighed udij 
Kalindborge kaarligen med gud vor herre: Viider, at aar effter 
gudsz byrd 1591 søndagen Apostolomm Petri et Pauli ^) paa 
Smolerup kierkegaardt var skikket for os och danmend flere: 
Erlig mandt Peder Jepsen Lugij ^) udij Lanum paa hans egne 
och hans søster Else Jepsdatters vegne, hvis laugverig hånd 
er, och tilspuorde dj eldste sognemend her udij sognin, hvad 
thenom udij sandhed viterligen er, om hans afgangne fader 
Jepe Perssen Lugj, som bupde her udij Lanum, oc Anne 
Persdatter, som døde udij Kalindborge, om di vare tho egtug 
søskind. Der til suarede Jep Skræder och Lauritz Severinssen 
ij Lanum, Christen Nielssen, Las Melissen og Per Melissen ij 
Smolerup, at thenom fuldt viterligen er, at for'^ Jepe Perssen 
och Anne Persdatter vare tho egtuge søskind oc ere bamefød 
udi Halskoff vid Starrupgardt, oc at for^ Anne Persdatters 
søn Christoffer Claussen, som var fød udij Kiøbenhaffn och nu 
siges at være dødt udij Kalindborge, hånd och for^ Peder 
Jepsen och Else Jepsdatter dj ere søskindbørn. Och ikke dj 
viide, at for^ Christoffer Claussen haffuer nærmere arffvinge 
end for^ hånds søskindbørn Peder Jepsen oc Else Jepsdatter. 
Och haffue de begij skikket og forhandlit sig her udij egnen 
hos os som gode thro erlige folk. Oc effter di at for^ Peder 
Jepsen og hans søn Jeppe Pedersen ere nu paa deris reigse 
her fran och offuer til Kaliindborge om samme arffue, thi ere 



1) o: 29. Juni. 

•) Navnet Luggi er gammelt i denne Egn. 1378 nævnes en Væb- 
ner Kristjern Luggi (O. Nielsen: Hjerm og Ginding Herreder 
S. 384). Maaske findes blandt de her nævnte Personer af 
Navnet L. Forfædrene til Raadmand Søren Jakobsen Lugge i 
Thisted, hvis Hustru Anne Sø 2den Gang var g. m. E. Berre- 
gaard og hvis Søn og Slægt bl. a. omtales i Frølunds Beskri- 
velse af Holstebro og Personalh. Tidskr. 1. R. V. B. S. 196. 



Digitized by 



Google 



voris venlige bøn fil ale, som thj hinder for at korne, atii 
vile thenom til det beste forfremme, ladendis thenom ube- 
hindret passier frem oc hid igen tilbage. Thet forthiena wij 
gerne, om nogen aff eder os forkommendes vorderl At saa 
udij sanden er til vindesbørdt 

under vores signete anno ut supra 

Knadt Christoffersen. 

(7 Segl). 



Digitized by 



Google 



Besættelsen paa Rosborg. 

En Heksehistorie ved Chr. Villads Christensen. 
Med et Tillæg af Overlæge Dr. med. Fr. Hal lager. 



Hekseprocesserne optræder epidemisk. Fra de en- 
kelte Arnesteder, hvor Sygdommen bestandig laa og 
ulmede og med visse Mellemrum krævede sine Ofre, 
førtes Smitstoffet omkring som Gnister fra et Brandsted, 
tændte snart hist, snart her, og fængede undertiden saa 
grundigt, at en hel Egn i Aarevis blev hærget af Hekse- 
vanvidet. Et saadant Skue frembød Grænseegnene mel- 
lem Fjends og Nørlyng Herreder en Snes Aar igennem 
under Kristian IV's Regering. 

I 1618 brændtes to Hekse i Viborg; en tredie var 
anklaget men slap fri. ligesom en i Kobberup og to i 
Tastum. Dermed var Begyndelsen gjort, og i 1619 gik 
det rigtig løs. 1 dette Aar brændtes af Hekse i Egnen 
vest for Viborg: 1 i Ørum, 1 i Sevel, 1 i Fiskbæk og 
1 i Skive, medens andre Mænd og Kvinder i Vridsted, 
Resen, Daubjerg, Dollerup, Ørslev og Gammelstrup stod 
anklagede for Trolddom, men indtil videre slap fri. 1 
1620 var der Hekseforfølgelse i Stanghede og Skive, og 
en Kvinde blev brændt i Vrov. I 1622 brændtes Hekse 
i Kølsen og Løvel, i 1625 brændtes 1 i Sal, og saa slut- 
ter Epidemien for denne Gang med en Hekseproces mod 
en Kone i Feldingbjerg i 1632. 

15 



Digitized by 



Google 



226 

Derefter var der Stilhed paa denne Egn i nogle 
Aar; men Roden til Ondet var ikke rykket op, og i 
Slutningen af Trediverne brød Sygdommen ud paany, 
og Heksebaalene maatte atter tændes mellem de fattige 
Bønder, der henslæbte deres trælsomme Liv paa de 
magre Hedestrækninger vest for Viborg. Det var denne 
Gang en enkelt Mand, der organiserede Hekseforfølgelsen 
og satte det hele i Scene, nemlig Adelsmanden Niels 
Munk paa Rosborg. 

Han hørte til den Adelsslægt, der førte en Vinranke 
i Skjoldet; men hans Familie var fattige). Hans Fader 
Peder Munk skrev sig til Vesterriis, Beg og Havgaard, 
men ejede i Virkeligheden næppe noget*); han selv skrev 
sig til AUesvraa og Rosborg, og paa den Tid, vi her 
faar at gøre med, boede han paa den sidstnævnte Gaard, 
en lille ukomplet Sædegaard i Mønsted Sogn, halvanden 
Mil vest for Viborg. Denne Gaard havde Kongen i 
1578 faaet i Mageskifte af Karen Gyldenstjerne til Boller, 3) 
og den tilhørte endnu Kronen i 1637, da den bortfor- 
lenedes med Frihed for Landgilde, Ægt og Arbejde til 
Jesper Lunov, Major ved det jyske Regiment, at nyde 
og beholde for sin Bestilling i sin Livstid.^) Men Jes- 
per Lunov nød kun godt af dette Livsbrev i nogle faa 
Maaneder; han døde d. 12. Novbr. 1637,^) og umiddelbart 
derefter træffe vi Niels Munk bosiddende paa Rosborg 
og, som det synes, som Ejer af Gaarden. 

Hans første Hustru Kirsten Harbou var paa denne 
Tid død, og han var gift anden Gang med Sidsel Skin- 



*) Saa godt som alle de personalhistoriske Oplysninger om Niels 

Munk skyldes velvillige Meddelelser fra Hr. Arkivar Thiset. 
*) Se om ham disse Saml. 2. IV, 265-66. 
») Kronens Skøder I, 185. 
*) Jyske Registre »^/g 16B7. 
*) Klevenfelds Stamtavler. 



Digitized by 



Google 



227 

kel. Han kavde mange Børn. De to af dem, der spiller 
en Rolle i denne Fortælling, nemlig Sønnen Peder og 
Datteren Ide Munk, var vistnok de to ældste; blandt de 
yngste var Sønnen Laurids Munk, den eneste mere be- 
kendte Mand af Slægten, der døde i Aaret 1702 som 
Generalmajor. Ogsaa Niels Munk gik den militære Vej, 
men naaede ikke synderlig langt frem. Han nævnes 
i 1633 som Lieutenant og havde da for sin Tjeneste 
faaet en Krongaard i Hoved i Ørridslev Sogn i Fæste. 
Han begyndte her med straks at gaa den forrige Fæster, 
en Bonde ved Navn Oluf Sørensen, for nær, idet han 
bemægtigede sig noget Boskab, Foder og Korn, som 
Oluf Sørensen havde efterladt i Gaarden, saa Lensmanden 
over Skanderborg Len fik Brev fra Kongen om at skaffe 
Bonden det udleveret fra Niels Munk »uden nogen Vidt- 
løftighed«, ligesom Lensmanden selv skulde tilbagelevere 
Oluf Sørensen de Stedsmaalgpenge, han tidligere havde 
betalt for Gaarden. i) Lensmanden og Niels Munk fik 
dog godtgjort, at Oluf Sørensen havde ladet Gaarden 
forfalde, og Befalingen ændredes da derhen, at Lens- 
manden skulde levere Niels Munk saa meget af Steds- 
maalspengene, som behøvedes til at sætte Gaarden i 
Stand, og hvad der da blev tilovers, skulde tilbageleveres 
til Oluf Sørensen^). Men intet af dette blev gjort. Da 
Niels Munk 5 Aar efter kvitterede Gaarden, var den 
endnu mere forfalden, end da han overtog den, og Lens- 
manden laa fremdeles inde med Oluf Sørensens Steds- 
maalspenge. Den nye Bruger af Gaarden, Lieutenant 
Christopher Jensen, indgik da de samme Betingelser, 
som tidligere Niels Munk: han tilbød at sætte Gaarden 
i forsvarlig Stand, og skulde derfor have Oluf Sørensens 



1) Jyske Tegneiser ^^j^ 1633. 

2) Jyske Tegaelser »/jg 1633. 

15* 

Digitized by CjOOQ IC 



228 

Stedsmaalspenge samt Tømmer af Lenets Skove; men 
belært af Erfaringen forlangte Kongen nu, at Christopher 
Jensen skulde »sig reversere, samme Gaard vis at lade 
reparere, som forsvarligt, og ej tilstede den at blive her- 
efter fordærvet eller ganske øde, som hidindtil sket er. 
Desligeste skal du (o: Lensmanden) og erfare, hvorfore 
forne Niels Munk Gaarden udi hans Tid saa meget haver 
ladet forfalde, saa og have flittig Indseende, at han den 
Gaard, som han nu igen bekommer, ikke lader forfalde, 
mens holder den ved god Hævd og Magt, som han agter 
at forsvare.« 1) 

Omtrent paa denne Tid blev Niels Munk forfremmet 
til Kaptejn, med hvilken Titel han nævnes i 1639, da 
han fik en anden Krongaard, Borupgaard i Katrup Sogn, 
overdraget paa Livstid mod sædvanlig Skyld og Land- 
gilde, men fri for Fæste, Ægt og Arbejde*). — Paa 
dette Tidspunkt boede han, som vi har set, paa Ros- 
borg, og de Begivenheder, som nu skal fortælles, var 
allerede i fuld Gang. 

Hvis vi af de anførte sparsomme Oplysninger om 
Niels Munks Fortid vil danne os en Forestilling om ham 
selv, bliver det nærmest den, at han var en fattig Mand, 
der havde ondt ved at klare sine Forpligtelser, og at 
han maaske som en Følge heraf var tilbøjelig til at gaa 
andre lidt for nær. Det stemmer da ret godt hermed, 
at det første vi hører om ham paa Rosborg, er det, at 
han var kommen i Ustand med en Bonde, Anders 
Christensen i Fusøre (d: Fusager i Gammelstrup Sogn), 
idet Niels Munk havde tvunget ham til at fraflytte sin 
Gaard, fordi han selv vilde besidde den; og yderligere 
oplyste et Par Vidner, at de i Sommeren 1638 havde 



>) Jyske Tegneiser \ 1638. 
«) Jyske Registre ^'/ii 1839. 



Digitized by 



Google 



329 

hørt Anders Christensen sige, at Niels Munk havde taget 
hans Rugavl bort som en Skælm og Tyv, og at han 
derfor lovede at gøre det saa, at Niels Munk skulde gaa 
fra Rosborg arm og elendig med en Stav i sin Haand, 
inden tre Aar gik til Ende. 

Hvis Anders Christensen virkelig har udtalt sig saa- 
ledes, kunde der for den Tids Mennesker ikke være 
nogen Tvivl om, at Meningen med hans forblommede 
Udtalelse var den, at han vilde efterstræbe Niels Munk 
ved Hjælp af Trolddom — det eneste Vaaben, som den 
svage havde til sin Raadighed i Kampen mod den stær- 
kere. Og da der just paa denne Tid indtraf adskillig 
Modgang for Niels Munk paa Rosborg, idet en Del af 
hans Kreaturer døde, og hans Hustru og et Par af Bør- 
nene blev syge, var Niels Munk ikke i Tvivl om, at der 
var dannet et Heksekomplot imod ham, og at Anders 
Christensen og hans Hustru Mette Pederdatter stod i 
Spidsen for det. Og selv saa overtroisk som nogen, 
sørgede han for, at der atter blev pustet Liv i Hekse- 
forfølgelserne, for hvilke denne Landsdel nu havde været 
forskaanet i nogle Aar, og snart flammede Heksebaalene 
paany i den nordlige Del af Fjends Herred. 

Medens selve Hovedmændene, Anders Christensen 
og hans Hustru, foreløbig gik fri, fordi de boede paa 
en af Kronens Gaarde, og adskillige gamle Koner 
flygtede bort fra den truede Egn og ind paa andre 
Godser, fik Niels Munk i 1639 Dom ved Viborg Lands- 
ting over tre af de mistænkte, Søren Frebjerg, Bir- 
gitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter, hvilke alle 
bleve henrettede ved Ild d, 6te August 1639. Men inden 
de stod deres Ret, havde de, »alle unødt og utvungen, 
frivillig og ved deres højeste Helgens Ed og Sjæls Salig- 
hed,« aflagt den fuldstændigste Bekendelse om alt det, 
som Niels Munk kunde ønske at vide. Dette mærkvær- 



Digitized by 



Google 



230 

dige Aktstykke, der er nedskrevet paa Fjends Herreds- 
ting d. 11. Juni 1639, lyder saaledes: 

»Den næste Løverdag før Nytaarsdag [o: d. 29. Decbr.] 
1638, da bleve efterskrevne Personer forsamlede udi en 
liden Stue til Anders Christensens i Fusøre, eftersom de 
did af hans Hustru Mette Pedersdatter var bestillede at 
møde efter den Afsked, de med hende gjort havde: 

1. Anders Christensen selv. 

2. Hans Hustru Mette Pedersdatter, hvilken havde en 
ond Aand til Dreng, kaldes Fix. 

3. Christen Andersen i Fusøre. 

4. Kirsten Andersdatter i Løvel, hvis Dreng kaldes 
Rage. 

5 Karen Andersdatter i Fusøre. 

6. Lille Maren Andersdatter ibm. 

7. Anne Andersdatter Suadtz af Fusøre, hendes Dreng 
kaldes Thomell. 

8. Mette Andersdatter af Børsting, hendes Dreng kal- 
des Skackell. • 

9. Anne Mouridsdatter af Ravnstrup, hendes Dreng 
kaldes Rues. 

10. Mette Mouridsdatter af Finderup, hendes Dreng 
kaldes Anholdt. 

11. Birgitte Mouridsdatter, hvis Dreng kaldes Hock. 

12. Søren Christensen Frebierrig, hans Dreng kaldes 
Findtz. 

Der disse for^® da alle vare kommen tilsammen, og 
lille Maren Andersdatter endda var udi Trolddoms Kunst 
ukyndig, da indviste alle de andre for^®, som udi Trold- 
doms Kunst vel udlærte, den onde Aand til Ulle Maren 
Andersdatter, hvilken hinder udi alle de andres Aasiun 



Digitized by 



Google 



231 

optog tre Gange i Luften i Fandens Navn, og saaledes 
indlemmed hende i deres Trolddoms Brøderskab, saa at 
hun derefter skulde være en flyvendes Aand, naar hun 
nogen Trolddom vilde gøre og forrette. Dernæst havde 
Mette Pedersdatter i Fusøre heredt tre Voksbørn, hvilke 
skulde døbes og udi en ny Gryde indlægges og siden 
paa Rodsborrig nedersættes til Niels Munkis Ulykke og 
Fordærv. Disse tre Voksbørn døbte Søren Christensen 
Frebierg i Fandens Navn. Mette [Peders]datter i Fusøre 
holdt et, kaldtes Maren, Kirsten Andersdatter i Løvel 
holdt et, kaldtes Karen, Birgitte Mouridsdatter holdt et, 
kaldtes Mette, og bad dennem fare med dennem Djævelen 
i Vold. Da de ikke saa hastig kunde bekomme en ny 
Gryde at indlægge dennem udi, da beholdt Mette Peders- 
datter samme tre Voksbørn hos sig. Hvad hun gjorde 
siden af dennem, vidste de ikke; mens udistedenfor 
fø^ne Voksbørn og Grydes Nedersættelse, som for den- 
nem blev for sent, da skaffede Mette Pedersdatter den- 
nem et Stykke unøt Lærred, hvorudaf hendes Datter 
Karen Andersdatter syede en Pose, hvorudi blev indlagt 
adskiUige Dyrshaar og tre Hønseæg, hvilken Pose af det 
ganske Selskab udtagen blev til Rodsborrig at skulle 
henføres og der paa Munden [o: med Aabningen nedad] 
nedersættes. 

Der dette nu altsammen saaledes var bestillet og 
tillavet, da blev det ganske Parti forvandlet i Fugle Lig- 
nelser, foer op i Luften, droge Østen om lille Krogs- 
gaard heden til Rodsborrig. Og var de først alle udi Ud- 
flugten i Stære Lignelse flygende; jo længer de fløj, jo 
større de blev, saa at der de komme til Rodsborrig, da 
bleve de som Krager og siden som store Ravne, og da 
kom der en som en Stork (som var Djævelen selv) og 
knebrede. Den kom af Sønden, og de kom af Norden. 



Digitized by 



Google 



Da skikkede Mette Pedersdatter dennem i en Dans. Saa 
dansede de først tre Gange aved omkring Rodsbomg, og 
hver Gang de saaledes dansede om Gaarden, da kom 
Mette Pedersdatter dennem til at tage Sand op i deres 
venstre Hænder og kaste det over deres Hoveder, hvor- 
ved skulde forstaas Niels Munks Helbred, Lykke og al 
Velsignelse hannem at fravendes. Saa kasted Mette 
Pedersdatter samme Tid Djævelen i Vejen for Niels 
Munk selv, hannem at skulle plage. Det dog ikke kunde 
skade hannem, fordi Gud i Himmelen efter hans flittige 
Bøn bevarede hannem. Mens den Ulykke faldt paa 
tvende af hans Børn, som endnu ynkeligen deraf plages, 
hvilke ikke heller derfra uden Guds synderlige Benaad- 
ning kan befries, førend Mette Pedersdatter, som er 
Mester udi denne Gerning, dør eller henrettes. 

Derefter tog Mette Pedersdatter sin lille Datter til 
sig ved Navn Maren Andersdatter, som var en flyvendes 
Aand, antvortede hende den Lærreds Pose i Munden. 
Dermed foer de to hen tilsammen i Luften fra de andre 
over Rosborrig, hvflken Pose af dem alle, som forskrevet 
staar, var udtaget at skulle paa Munden i Rodsborrig 
nedersættes for Niels Munkis Frues Ulykkes Skyld; hvil- 
ket skulde betyde tre Djævle. Paa hvad Sted de samme 
Pose nedersatte, vidste de ikke; thi de med de andre 
dansede imidlertid omkring Rodsborrig. Og der de 
tvende komme til dennem igen, da var Posen borte, 
hvorudover de alle glædes, at de saa vidt da havde 
bestillet, at Niels Munk og hans udi Ulykke og Skade 
og Fordærv kunde geraade. Siden begav de dennem 
samtligen op i Luften igen og fløj tilbage tfl Fusøre. 
Da lod Fanden Anders Christensens Søn Christen Ander- 
sen nederfalde, saa han slog sig meget hart og sagde: 
»Nu træder jeg aldrig Jul mere i Jord, saa ondt fik jeg«. 
Og for andre Folk i Byen sagde han, at han samme 



Digitized by 



Google 



233 

Nat havde været borte at træde Jul i Jord, paa det 
at ingen skulde mærke dennem det af. hvor de havde 
været ^). 

Og bleve de da alle igen forvandlet i deres forrige 
menneskelige Skikkelser som tilforne, og drog alle ind 
igen udi Anders Christensens den lille Stue, hvor de 
dansede og drukke, og Fanden skænkede for dennem 
og skaffede dennem »Melsche« [Mælk?] og Vin nok. 
Anders Christensen i Fusøre tog et Tintallerken, lagde 
det paa Skiven [o: Bordpladen] og en Kniv derpaa, saa 
slog han for dennem paa Skiven, mens de dansede. 
Dette skete alt om Natten. Der det lakkede mod Dag, 
da sagde Mette Pedersdatter til dennem alle: >Vi haver 
endnu tre Drikke, dennem ville vi alle drikke, saa ville 
vi gøre Niels Munk tre Puds.« Dette drukke de der- 
paa, og dermed skiltes de fra hverandre. — Mette 
Pedersdatter gav Søren Christensen Frebierg for hans 
Umag en Ost, et Stykke Flæsk og et Brød. Hun lovede 
Birgitte Mouridsdatter et Skørt saa godt som en Daler, 
og et Par Sko; dog intet hun bekom uden 4 Skilling. 
Hun gav Mette Mouridsdatter et godt Krus 01; ikke 
heller hun bekom videre. Denne Gerning at med være 
og forrette tilbragte dennem Mette Pedersdatter i Fusøre 
ved for^ sine Gaver og videre Tilsagn, hun dennem be- 
lovede, eftersom hun endelig vilde hævne sig og sin 



*) Det var en gammel Skik, at Børnene og de unge »traadte 
Julen i Jorden«, naar Festen var forbi. Tidspunktet herfor 
var forskelligt: Knudsaften (6te Januar, se Skattegraveren V, 
224), Kyndelsmisse Aften (1ste Februar, se Feilberg: Dansk 
Bondeliv I, 265) eller Legestuen i Fastelavn (se E. T. Kristensen: 
Det jydske Almueliv IV, 4). Christen Andersens Fortælling 
om, at han allerede d. 29. Decbr. havde været med til at træde 
Julen i Jord, har vist lydt lidt usandsynlig i hans Bysbørns 
Øren, da Julen næppe nogensteds blev regnet for at være forbi 
paa et saa tidligt Tidspunkt. 



Digitized by 



Google 



234 

Husbond over Niels Munk og hannem Ulykke og Skade 
paaføre, fordi han den Gaard vilde besidde, den de 
maatte fraflytte. Og hun det derfor med dennem alle 
forskrevne saaledes haver bragt i Værk. 

Derpaa bad først for^® Søren Christensen Frebierg, 
siden Birgitte Mouridsdatter og for det sidste Mette Mou- 
ridsdatter hver efter anden, som forskrevet staar, Gud 
til Hjælper, saaledes udi alle Maader at være tilgangen.* 

Paa Niels Munks Foranledning blev det senere be- 
kræftet af Provsten og fem andre Præster i Fjends Her- 
red, som altsaa alle har overværet Eksekutionen d. 6te 
August, at alle Fangerne »standhaftig indtil Døden blev 
ved deres forrige Bekendelse. Item at der Birgitte 
Mouridsdatter, en af Fangerne, laa paa Stigen og skulde 
straks kastes paa Ilden, raabte hun, at dersom velb. 
Niels Munk paa Rodsborrig lod Mette i Fusøre, for^® 
Anders Christensens Hustru, undgaa Ilden, da skulde 
hun klage paa hannem for Guds strenge Dom.« 

Der var altsaa ^ efter den Tids Opfattelse — skaf- 
fet al ønskelig Sikkerhed for, at det virkeUg var tilgaaet 
d. 29. Decbr. 1638, saaledes som Tingsvidnet fortæller. 
Og at Heksenes Kunster ogsaa havde haft den tilsigtede 
Virkning paa Rosborg, fremgaar ligeledes tilstrækkeligt 
af Sagens Akter. 

1 Marts og April 1639 begyndte Hekseriet at virke, 
og herom haves Vidneudsagn af tre Personer, der paa 
den Tid opholdt sig paa Rosborg, nemlig en Mand fra 
Viborg ved Navn Peder Biering, en gammel Mand, der 
gik under Navnet Jens Hior eller Jens Heide, og en 
Skræder Erik Christensen fra Svendborg. De to først- 
nævnte var udtrykkelig kaldede til Rosborg af Niels 
Munk i Anledning af Besættelsen; ogsaa Skræderen gør 
et fordægtigt Indtryk, og alle tre var de vistnok »kloge 



Digitized by 



Google 



235 • 

Mænd«, der ved deres Modkunster skulde holde Trold- 
folkene i Skak. 

Peder Biering forklarede senere, »at han og Jens 
Hior kom tU Rodsborrig efter Niels Munks Begæring 
d. 20. April 1639, og om anden Dagen sagde velb. Niels 
Munk til Jens Hiore: kunde han hjælpe hans Børn, da 
skulde han og hans Frue betale hannem vel, om de 
aldrig havde mere, end de kunde gaa udi. Og Jens 
Hiore svarede, at han vilde gøre hans bedste. Og om 
tredie Dagen, som var Mandagen, stod Peder Munk, 
Jens Hiore, to Soldater og haii ved Enden af Ladehuset, 
som Peder Munk og han var nyligen kommen af Mar- 
ken, og skjulet dennem for Regn. Og som de stod ved 
Huset, kom Niels Munk hastig løbende ud af Stuen og 
raabte højt: > Peder Biering og allesammen, kommer ind 
og hører! Nu taler den onde Aand af Barnet og raaber 
paa Fusøren, Søren Frebierg og Jespers Kone i Viborg«. 
Og der de kom i Kammeret, da raabte hun, Niels Munks 
Datter, lige som Niels Munk sagde. Og saa lidet derefter 
gik Peder Munk udi en anden Kammer og raabte: 
Fusøre, Fusøre, Søren Frebierg!« 

Om den samme Hændelse vidnede Jens Hior saaledes: 
»Om Mandagen som var den 22. April, da var vi ude 
at drage Vaad, saa kom der nogen Regn, løb vi til den 
øster Logavl og stod og snakkede, som var lille Peder 
Biering i Viborg og den Mand af Fyen og en Soldat. 
Da kom Kaptejnen ud fra hans Datter og bad. vi skulde 
komme ind, da skulde vi faa noget at høre. Saa gik vi 
ind med hannem. Da sagde han: »Sig nu det, du Com- 
pan, du sagde tilforn!« Da sagde hans Datter : »Fusøre!« 
»Hvad der?« sagde Kaptejnen. »Anders og hans Kone 
og Søren Frebierg og Jespers Kone i Viborg haver vist 
mig hid, at jeg skulde gøre ondt.« »Hvo skulde du gøre 
ondt?« sagde Kapteinen. »Herremanden,« sagde hun; 



Digitized by 



Google 



236 

»saa kunde jeg ikke komme til ham for den store Mand, 
saa maatte jeg til hende.« — Og hørte jeg intet Bør- 
nene raabe paa nogen, førend denne Tid. Hvad heller 
det var af Besættelse eller ikke, vidste han ikke, Gud 
ved det.« 

En tredie Beretning om disse Børas Tilstand fore- 
ligger i en Skrivelse fra Biskoppen i Viborg, Dr. Hans 
Wandal. Han fortæller, at han sidst i Marts 1639 drog 
til Rosborg sammen med Dr. Christen Schøtte, Medicus ^). 
»Da fandt de Niels Munks Datter skrigende. og raabende; 
dog at baade Medicus og Bispen formente, at det var 
en Sygdom af Orm causiret, hvorimod og Medicus lovede 
at ville forskrive hende Raad paa Apotheken, Og da 
var Sønnen Peder Munk vel tilpas og skaded intet; men 
nogen Tid derefter kom han og i hge saadan Skraal og 
Skrigen som Søsteren, hvorover jeg den 24. April, samme 
Dag vores Provstemode var holden, drog atter did ud 
med vores gode Lensmand, velb. Jørgen Seefeld, og 
velb. Axel Juel til Volstrup, og der vi kom did ind, 
maatte vi høre en forfærdelig Raaben og Skrigen af 
fQpne Børn, som laa hver udi sit Kammer. Og gik jeg 
først ind til Sønnen, hvilken som kaldede sig Acha, og 
efter at jeg havde noget stillet hannem, spurgte jeg 
hannem ad, om han ikke vilde drage hjem med mig til 
mine Sønner, hvilke med Bold og anden Leg kunde 
gøre hannem Selskab. Han svarede ja, og der jeg bad 
hannem staa op og befol den Mand, som var hos han- 
nem, at han skulde hjælpe hannem i sine Klæder, saa 
skete det og straks. Midlertid det skete, gik jeg ind til 
Jomfruen, som og jammerlig med Raab og Skrig tog 



^) Christen Schytte eller Schlitze, en Præstesøn fra Brorstrup i 
Himmerland, havde netop i Aaret 1639 nedsat sig som Læge 
i Viborg^ hvor han døde som Provinsialmedicus 1650. 



Digitized by 



Google 



237 

afsted, og undertiden med noget grovere Stemme end 
ellers talede, sigende: >Jeg maatte og kunde ikke blive 
i Helvede for min Moder Mette i Fusøren,« lige som den 
onde Aand skulde have ilette talet ud af bendes Mund. 
Jeg spurgte : »Haver du da saa god Losement i Helvede, 
efterdi du saa nødig vilde slippe den?« Dertil blev mig 
intet svaret, aleneste laa hun og snakkede sagte for sig, 
og ingen anden Sprog end danske at tale kunde vi 
komme hende til. Da stod hos hende en gammel Mand 
ved Navn Jens Heide, som tog Vare paa hende ; han bad 
mig, at jeg vilde jo ikke nævne Jesu Navn for hende. 
Jeg svarede, jeg vilde vel ramme til, og saa bad jeg 
hende alvorligen, at hun dog ikke saa vilde tage afsted 
og fordærve Hjernen og Hovedet paa sig selv, og fik 
hende saa til Rolighed. Saa tilspurgte jeg hende, om 
hun af sin Catechismo havde lært, at hun var døbt i 
den Herres Jesu Navn. Hun svarede lydehg ja. Item, 
om hun vidste og troede, at saa mange, som ere døbte, 
de haver iført sig den Herre Jesum Christum. Hun 
svarede ja; med andre Spørgsmaal jeg havde, hvortil 
hun svarede beskedenlig, nemlig, om hun og vidste, at 
Jesus Christus var hendes Hovedherre og Brudgom, som 
dertil var kommen til Verden at gøre Satans Gerninger 
til intet. Hvortil hun svarede ja. Og var hun smuk 
stille, imedens jeg var derinde. 

Der jeg gik da ud med bemelte gode Mand fra Jom- 
fruen, da var Peder Munk kommen udi sine Klæder, og 
begærede da velbemeldte Jørgen Seefeld af baade vel- 
bemeldte Niels Munk og Fruen, nu salig, at de vilde 
betro hannem deres Søn Peder Munk, at han en Tid 
ang maatte forblive hos hannem paa Hald, forhaabende, 
at naar han kom fra Søsterens Raab og Skrig, at han 
maatte, næst Guds Hjælp, komme til nogen Rolighed, 
hvilket de og bevilgede. Og drog saa Peder Munk straks 



Digitized by 



Google 



238 

samme Dag med os til Hald, stille og rolig, og forblev 
der paa den tredie Uge, gik til Bords med den gode 
Mand, og gik ud og ind med en Dreng, som hannem 
var tilforordnet, uden al Raab og Skrig, vel tilpas uden 
aleneste at han i Begyndelsen klagede sig i Hovedet, 
indtil Niels Munk lod hannem hente derfra, der Lens- 
manden var bortdragen til Aars til Begravelse.« 

Men Niels Munk har dog ikke haft saa megen Til- 
tro til Bisp og Medicus som til de Hjælpere, han selv 
havde indforskrevet, og netop i de samme Dage, da 
Bispen for anden Gang var paa Rosborg, gik det løs 
med de hemmelige Kunster, der skulde gøre Heksenes 
Anslag til intet. Herom blev der straks efter optaget 
Forklaring paa Hald Slot, som følgende Dokument 
beretter : 

»Bekender vi underskrevne, at vi hos var paa Hald 
Slot d. 25. April 1639, og da hørte at Lensmanden tilspurgte 
Kaptejnen udi Rodsborrig hans Søn ved Navn Peder Munk, 
om det var Sanden, at Jens Heide nedlagde hannem i Jor- 
den og læste over hannem, som Erik Christensen Skræder 
i Svenborrig haver bekendt. Da hørte vi, at han svarede 
og bestod, at Erik Christensen tog hannem ved Hovedet 
og Jens Heide ved Fødderne, og lagde hannem saa i 
en Grav, som Erik havde gravet til Børnene i den liden 
Kammers i Brøggersit, og da læste Jens Heide over 
hannem. Item bekende Peder Munk, at Jens Heide 
kom hannem til at raabe paa Acha, men hvad det Acha 
er, vidste han ikke. Han havde ogsaa tvende Bøger, 
udaf hvilke han i den ene læste over Peder Munk. — 
Dette for"^® udi Lensmandens egen Nærværelse bekendte 
bemeldte Peder Munk, det vinder vi underskrevne. 

Ex Hald ut supra«. 



Digitized by 



Google 



239 

Dokumentet var underskrevet af Peder Munk, egen 
Haand, og fire andre Personer med almindelige Bønder- 
navne. 

Som i Dokumentet berørt var den fynske Skræder 
bleven forhørt paa Hald samme Dag og havde afgivet 
følgende Forklaring: 

«Anno 1639 d. 25. April fra Hald Slot bekender 
jeg Erik Christensen Skræder i Svenborrig, at Jens 
Heide kom til Rodsborrig forgangen Løverdag [o: d. 20. 
April] og sagde, at Kaptejnens Børn var forgjort, og 
lovede med Guds Hjælp at fly dennem bedre, men han 
skulde læse over dennem i tre Søndage efter hverandre. 
Saa kom han forgangen Søndag Morgen tidUg ind til 
Peder Munk med et Lys i sin Haand og læste over 
hannem af tvende Bøger, som var indbunden i sort Per- 
gament. Den første Bog, han læste udi, kaldte han Ci- 
prianus, og den anden var en liden Bog som en Cate- 
kismus, dog ikke saa tyk paa Bladerne; hvilke Bøger 
findes endnu i Jens Heides Lomme. Hvad i samme 
Bøger var skrevet, hørte han ikke til visse, fordi han 
var noget søvnagtig; dog hørte han vel, han nævnte om 
Forgøring, saa og om Tin, Kobber og Bly. Og siden 
derefter sagde han, at han fik at have dennem i Jorden, 
efterdi de var forgjort, hvorpaa der blev en Grav kast 
udi en liden Hus, som gaar af Bryggerset, og saa svøbte 
han Peder Munk i en Lagen og lagde hannem i samme 
Grav om Søndagen, da Folken var i Kirken; og Jens 
Heide havde hannem ved Fødderne og Erik ved Hovedet, 
den Tid han lagdes i Graven. Og saa imidlertid han 
laa i Jorden, læste han over hannem af for^® Bog, og 
kunde han ikke erindre mere, af hvis han læste over 
hannem, end han formanede ved de fire Evangelister og 
St. Peder og St. Poul, at dette Forgørelse skulde vige 
fra dette Menneske; og undertiden sagde han det Ord 



Digitized by 



Google 



240 

Hacka. Siden løfte de hannem begge op af Graven. 
Saa gik ban heden og lagde sig. Siden brugte Jens 
Heide intet mere over hannem, førend igaar Morgen 
[o: 24. April], da læste han begge Bøger ganske udover 
hannem; og siden læste eUer bestilte han intet med 
Peder Munk; thi Lensmanden samt Axel Juel og Bispen 
kom til Rodsborrig igaar efter Middag og tog hannem 
til Hald med dennem. Og bad han [?] for"^® Jens Heide, 
at han vilde gøre sin Flid med Kaptejnens Børn, at de 
kiinde blive tilpas, og at han siden vilde hjælpe noget 
paa hans Kone, som laa svarlig syg; hvad han vilde 
have derfor, vilde han gerne give hannem, hvilket han og 
lovede hannem, naar disse Børn var tDpas. — Dette for^® 
bekendte han altsammen sandt at være, til Vitterlighed 
under sin egen Haand. Ex Hald Slot ut supra 

Erik Christensen, egen Haand«. 

Først et Aarstid efter, d. 21. Marts 1640, blev Jens 
Hior ligeledes paa Hald Slot forhørt angaaende denne Be- 
gravelse og afgav en med egen Haand underskreven Be- 
kendelse, at han »var i Rodsborrig, og da blev der en 
Grav gjort i en lille Kammer i Salshuset; da tog en 
Mand af Fyen og Fruen Børnene, den ene efter den an- 
den og lagde dem i Graven ; og tog den Mand af Fyen 
dennem ved Hovedet, og bad mig tage ved Fødderne, 
og lagde dennem i Graven og kaste viet Jord paa den- 
nem. Saa tog vi dennem straks op igen.« 

Hvis Jens Hior husker rigtigt, faar vi altsaa her de 
yderiigere Oplysninger, at Fruen selv assisterede ved Cere- 
monien, at ogsaa Jomfruen blev lagt i Graven, og at 
det var indviet Jord (Kirkegaardsjord), som blev kastet 
paa Børnene. 

Det berøres lejHghedsvis i Vidnesbyrdene, at ogsaa 
Fru Sidsel Skinkel var syg, og at de kloge Mænds Bi- 



Digitized by 



Google 



241 

stand paakaldes til hendes Hjælp. Her formaaede dog 
deres Kunst intet. Biskop Wandal traf hende endnu 
paa Rosborg under sit Besøg d. 24. April 1639, men 
inden et Aar var gaaet, var hun død. De to Børn levede 
derimod endnu nogle Aar senere. Jomfru Ide omtales 
som levende 1650, og i samme Aar siges det om Peder 
Munk, at han var bleven borte i Udlandet. Deres Fød- 
selsaar kendes ikke; men da de formodenthg var de to 
ældste af 10 Børn, der alle maa antages fødte inden 
1640, eftersom der ikke vides noget om, at Niels Munk 
giftede sig for tredie Gang, har de vel i 1639, da Besæt- 
telsen fandt Sted, været i en Alder af 16—18 Aar. 

Man maa lade Niels Munk, at han ikke sparede sig 
i Kampen mod Troldfolkene, men forsøgte alle Midler 
for at komme dem til Livs: kloge Mænd blev tilkaldte. 
Bisp og Lensmand blev sat i Bevægelse, tre af Mis- 
dæderne, som antagelig har boet paa Niels Munks egne 
Gaarde, havde allerede i nogen Tid siddet i Fængsel, og 
en fjerde ulykkelig Kvinde, Anne Movridsdatter, havde 
allerede taget sig selv af Dage ved Gift, som hendes 
egen Søn havde tilbragt hende i Fængslet paa Rosborg. 
Men for at faa fat paa de øvrige, som boede paa Kro- 
nens dier andre Husbonders Gods, maatte Niels Munk 
have Statsmagtens Bistand, og han henvendte sig der- 
for til Kongen med en Beretning om, hvorledes Heksene 
huserede omkring ham. Som bekendt var jo Heksefor- 
følgelser en af Kristian IV's Specialiteter, og han tager 
sig derfor ogsaa straks af denne Sag med den største 
Iver. Under 7. Juni 1639 udgik Brev herom til Lens* 
manden paa Hald, Jørgen Seefeld: 

2> Eftersom os elskelig Niels Munk, vor Mand, Tjener 
og bestalter Kaptejn, underdanigst for os haver ladet 
foredrage, hvorledes tvende hans fattige, umyndige Børn 
efter den almægtigste Guds Tilladelse af et sammenrottet 

16 



Digitized by 



Google 



242 

Parti Troldfolk er paagjort, saa de dagligen af den onde 
Aand plages, af hvilke Troldfolk han en Del haver an- 
holden, som samme Gerning haver vedgangen, hvilke og 
haver upint til Tinge udlagt nogle vore og Kronens 
Tjenere udi Halds Len boendes, nemlig Anders Christen- 
sen udi Fusøer og Hans Hustru Mette Pedersdatter samt 
hans Søn Christen Andersen og tvende Døtre Karen 
Andersdatter og Maren Andersdatter, da bede vi dig og 
ville, at naar du hermed besøges, du da straks for^® 
Anders Christensen saa og hans Hustru Mette Peders- 
datter og hans Søn Christen Andersen og den ene Datter 
lader paagribe og fængsligen og velforvaret anholde, og 
efter hvis rigtige Vidneebyrd, for^® Niels Munk over dem 
kan forhverve. Dom overhænde og deretter lade ske 
Eksekution. Den anden Datter Maren Andersdatter, som 
berettes ikkun at være 9 Aar gammel, ville vi, du straks 
skal hid til vort Tugthus med en vis Karl forskikke, og 
ville vi, at dersom flere udi dit Len udlægges, og han 
begærer de maa hæftes, du da dennem ogsaa lader an- 
holde, tiltale og lader straffe, om de findes skyldig, og 
ellers for'^® Niels Munk tilhjælper, at saadan ukristelig 
og uhøriig Gerning kan blive straffet« ^). 

Og samme Dag fik Verner Parsberg paa Sødal Brev 
om en anden af Niels Munks Troldfolk, »en Kvindeperson 
ved Navn Kirsten Andersdatter, som for kort Tid siden 
er draget paa din Stavn i Løvel. Thi bede vi dig og 
ville, at naar du hermed besøges, du da samme Kvind- 
folk lader paagribe og fængsligen anholde og efter hvis 
rigtige Vidnesbyrd, for'^® Niels Munk over hinder forhver- 
ver. Dom over hende hænder og derefter lader hsende 
Eksekution eller og lader hende være for^® Niels Munk 
følgagtig.« »> 

*) Jyske Tegneiser X, 104. 
») Smstds., 103 b. 



Digitized by 



Google 



243 

Det er et betegnende Vidnesbyrd om Kongens In- 
teresse for saadanne Sager, at da der var gaaet nogle 
Måaneder, uden at han havde hørt, hvad Resultatet blev, 
bliver han utaalmodig og minder selv Jørgen Seefeld 
om at skynde paa med Sagen: 

»Vid, at eftersom vi dig naadigst haver anbefalet 
med en vores Missive, dat. paa vort Slot København 
d. 7. Juni udi nærværende Aar 1639, nogle vores og 
Kronens Tjenere udi dit Len boendes efter os elskelig 
Niels Munks, vor Mand, Tjener og bestilter Kaptejns An- 
givelse, saavelsom andre Troldfolks Bekendelse og Ud- 
læggelse at tiltale, efter deres grove begangne Misger- 
ninger at paagribe og over dennem Dom forhverve, og 
vi endnu ikke haver erfaret, hvor vidt i samme Sag er 
procederet, da bede vi dig og alvorligen befale, at du 
dig med forderligste her om mod os erklærer, hvis [o: 
hvorfor] det hidindtil ikke sket er, og samme Sag med 
al Flid lader forfølge og med forderligste udføre, anse- 
ende det ikke for Gud forsvarligt, saadanne uhørlige 
Gerninger ustraffet og upaatalt at lade hengaa. 

Haderslevhus d, 28, Decbr. 1639« ^) 

Men naar Sagen saaledes var gaaet istaa, og ingen 
af de i Kongebrevene af 7. Juni nævnte Personer endnu 
var bleven dømte, var det ingenlunde Niels Munks Skyld. 
Han havde gjort alt, hvad han formaaede. Saasnart 
Kongens Tilladelse var indhentet, havde han faaet Anders 
Christensen og hans Familie fængslet, og dernæst frem- 
stod han paa Fjends Herredsting d. 3. Septbr. 1639 og 
gjorde »sin fuldkommelig og mundeUg Sigtelse, at efter- 
som ved Magt staaendis Tingsvinder først bevistes, at 
Anders Christensen i Fusøre haver lovet bem^ den gode 
Mand ondt selv at ville paagøre. For det andet bevistes. 



') Smstds., 144 b. 

16* 

Digitized by 



Google 



244 

saadan Ulykke først hans Fæmon at være paakomraen, 
siden hans fattige elendige Børn at være vederfaret (det 
hannem dog var agtet), hvilket alt Anders Christensen 
at have med været at forrette; tre Personer, upint og 
endda ulovforvunden , Mvilligen inden Tinge paa be- 
kendt haver og derpaa gangen til Døde. Hvorfor for^® 
den gode Mand da fuldkommeligen sigted og saged 
forne Anders Christensen en vitterlig Troldmand at være, 
og derhos lagde hans Haand paa hans Hoved og bad 
sig derpaa Gud til Hjælper, c 

Umiddelbart efter at denne Sigtelse var gjort, frem- 
stod de 12 Kirkenævninger af Gammelstrup Sogn, som 
var opkrævede for at sværge i Sagen; og hvorvel Anders 
Christensen nægtede sig skyldig og fremlagde baade 
Sognevidne af Mønsted og Feldingbjerg Sogne og Stokke- 
nævn af Herredstinget og en Attest fra en adelig Dame, 
Fru Thalle Kaas til Grønkær i Feldingbjerg Sogn, at 
han og hans Familie altid havde skikket og forholdet 
sig kristelig, ærlig og vel, fulgte dog de føjelige Kirke- 
nævninger Kaptejnens Sigtelse og »svor for^® Anders 
Christensen en fuld Kirkenævn over, og svor alle een 
Ed og Tov og bad dennem derpaa Gud til Hjælper.« 

For saa vidt var alt godt; nu manglede der kun, 
at Nævningeeden over Troldfolkene skulde stadfæstes af 
Landstinget, for at Eksekutionen kunde finde Sted; og 
Niels Munk og Lensmanden, der førte Sagen paa Kongens 
Vegne, spildte ikke Tiden; thi allerede 8 Dage efter, 
d. 11. Septbr. 1639, blev Sagen paadømt ved Viborg 
Landsting. 

Resultatet blev her noget overraskende. Landsdom- 
meren, Erik Juel til Hundsbæk, fandt, at Vidnesbyrdene 
om, at Anders Christensen havde lovet Kaptejnen ondt, 
ikke var lovfaste, og Beskyldningerne imod ham hvilede 
derfor alene paa de tre henrettede Forbryderes Beken- 



Digitized by 



Google 



245 

delse, som efter Recessen ikke burde komme nogen til 
Skade paa Ære eller Liv, Anders Christensen, hans 
Hustru og Søn blev derfor frikendte. 

Det har sikkert været et haardt Stød for Niels Munk. 
Men endnu var jo Kongens Retterting, Rigets højeste 
Domstol, tilbage, og for den blev da Landsdommerens 
Dom indstævnet det følgende Aar. Men Resultatet blev 
det samme. 27. Msy 1640 blev Landstingsdommen stad- 
fæstet, og Anders Christensen var fri. 

Men under Processen var jo alle de hemmelige 
Kunster kommen op, som Niels Munk ved sine Med- 
hjælpere havde sat i Scene paa Rosborggaard. Og nu 
vendes Sagen pludselig om, og det bliver Niels Munk 
selv, der kommer til at staa som den, der har gjort sig 
skyldig i Trolddom. I saadanne Sager var Kristian IV 
ikke at spøge med, og allerede samme Dag, som Retter- 
tingsdommen blev afsagt, udgik følgende Brev til Lens- 
manden paa Hald: 

»Vid, at eftersom vi kommer udi naadigst Forfaring, 
os elskelig Niels Munk utilladte og af os, den højeste 
Øvrighed, forbudne Midler med Signelse, Maning og 
Troldfolks Besøgelse at have søgt og brugt, da bede ^i 
dig og naadigst ville, at du hannem for saadanne hans 
store Forseelse lader tiltale^ og samme Sags Beskaffen- 
hed med største Flid erfarer, og aden, eftersom dermed 
at være omgangen befindes, Sagen lader forfølge og Dom 
derpaa hænde, anseende vi ingenlunde ville, at saadanne 
upaatalt og ustraffet skai hengaa. 

Hafniæ d. 27. Maj 1640« i). 

Og to Dage senere udgik et nyt Brev til Lensman- 
den over Skanderborg Len, af hvilket det fremgaar, at 
den Historie kostede Niels Munk baade hans Kaptejns- 
værdighed og hans Gaard i Borup. 

1) Jyske Tegneiser X, 228 b. 

Digitized byCjOOQlC 



246 

»Vid, eftersom Kaptejnen Niels Munk haver bekom- 
met vores naadigste Bevilling paa en Gaard udi Skander- 
borg Len ved Navn Borup, uden Fæste, Ægt eller Ar- 
bejde at maatte beholde, da efterdi han nu fra for^« sin 
Kaptejns Bestaling er kasseret, bede vi dig og naadigst 
ville, at du samme Gaard igen ved Lenet lader annamme 
og den bortfæster til hannem, som den tilforn fæst haver, 
førend for^® Niels Munk den bekom . . . 

Hafniæ d. 29. Maj 1640« i). 

Om Sagen fik andre slemme Følger for Niels Munk, 
kendes ikke, da ingen Dom i den Sag senere er truffet 
Muligvis har man ladet ham slippe med den Straf, han 
allerede havde lidt, og som for den fattige Adelsmand 
sikkert ikke har været ringe. Han nævnes endnu nogle 
Gange i de følgende Aar, saaledes i 1642 i Anledning 
af Skiftet efter hans Hustru 2), i 1645, da han sammen 
med Ove Blik var Skiftekommissær efter Povl Frebjerg^), 
og i et Adelsmandtal fra 1655*). Hans Dødsaar er 
ubekendt; men det hgger formodentlig før 1662, da hans 
Søn Laurids Munk i dette Aar skriver sig til Rosborg ^). 

Anders Christensens Frikendelse og Sagsanlæget mod 
Niels Munk gjorde en brat Ende paa Hekseforfølgelserne 
i Fjends Herred. Endnu i 1640 regnede det ned med 
Hekseprocesser mod forskellige Mænd og Kvinder i disse 
Egne, saaledes i Davbjerg, Vrov, Lille Krogsgaard, Smol- 
lerup, Hvornum, Nedertorp og Løvel. De har alle deres 
Udspring fra de tre henrettedes Bekendelser, og Niels 
Munk er indblandet i de fleste af dem. Men alle de til- 



1) Smstds. 233 b. 

«) Fynske Tegneiser V, 219. 

>) Smstds. 283. 

*) Suhms Samlinger 2, II, 168. 

^) Biogr. Leksikon. 



Digitized by 



Google 



247 

talte blev frikendte ved Landstinget. Som en Efternøler 
kommer en enlig Proces i 1642 mod en Kvinde i Højs- 
lev Sogn. Men ogsaa hun blev frikendt, og saa falder 
der endelig Stilhed over Egnen. 

Chr, VUlads Christensen. 



Naar man omtaler Hekse- og Besættelsesvæsenet som 
en Sygdom og siger, at denne Sygdom optraadte epide- 
misk i den største Del af Evropa, saa er det ikke alene 
et Billede, man bruger. Baade Besættelser og Hekses 
og Troldmænds Optræden vare Ytringer af en sygelig 
Sindstilstand. Hekseprocesserne og Hekseforfølgelserne 
vare bestemte til at være et Middel mod Ondet — men 
det var et daarligt Middel. Ikke alene var Kuren værre 
end Sygdommen ; men den bidrog mere end noget an- 
det til at holde den vedlige og udbrede den. Først da 
man holdt op med at behandle Sygdommen, døde Epi- 
demien hen. 

Hekse- og Besættelseshistorieme frembyde altsaa 
ikke alene Interesse fra et kulturhistorisk, men ogsaa 
fra et medicinsk Synspunkt, og det er i Lægevidenskaben, 
at man maa søge Forklaringen saavel af hele Bevægel- 
sen som af de enkelte Fænomener. 

Det er navnlig den berømte franske Læge Charcot 
og hans Elever, som ved deres Studier over Hysteri og 
Hypnotisme have bidraget til at bringe Lys i Heksepro- 
cessernes Mørke, og som for mange Besættelsesepidemiers 
Vedkommende have kunnet levere Bevis for, at de i 
Virkeligheden vare Epidemier af Hysteri med Autosug- 
gestioner. 

Ved Studiet af Hypnotismen viste det sig, at alle de 
hypnotiske Fænomener skyldes Suggestioner, Indskydelser, 



Digitized by 



Google 



248 

som Hypnotisøren indgiver den hypnotiserede. Naar den 
hypnotiserede f. Eks. tror at se en Person eller Ting, 
som ikke er til Stede, eller overhovedet mener at faa 
Sanseindtryk af noget, som i Virkeligheden ikke er inden- 
for hans Sansers Omraade, saa er det, fordi Hypnoti- 
søren ad anden Vej — i Reglen ved direkte Tiltale — 
har fremkaldt den samme Forestilling i hans Bevidsthed, 
som ellers fremkaldes gennem Sanseindtryk. Og naar 
den hypnotiserede — for at tage et andet Eksempel — 
ikke kan bevæge en Arm eller et Ben, saa er det, fordi 
Hypnotisøren har indgivet ham Forestillingen om Be- 
vægelsens Umulighed. 

Det er disse Forestillinger, indbragte i Bevidstheden 
ad anden Vej end den sædvanlige, naturlige, som kaldes 
Suggestioner. Da man havde faaet Øjet op for, hvor stor 
Magt Suggestionerne havde over den hypnotiserede, varede 
det ikke længe, før man opdagede, at Suggestionen ogsaa 
udenfor Hypnosen spillede en betydelig Rolle og kunde 
give Forklaringen af en hel Del mærkelige Fænomener. 

Det viste sig, at det karakteristiske ved den hypno- 
tiske Tilstand, det, som bevirkede, at Mennesker i denne 
Tilstand vare saa abnormt modtagelige for Suggestionen 
— var for det første, at den højere, kontrollerende Aands- 
virksomhed var mere eller mindre fuldstændig lammet, 
for det andet, at alle andre Paavirkninger vare udeluk^ 
kede end de, der kom fra Hypnotisøren selv. 

I Overensstemmelse hermed finder man ogsaa uden* 
for Hypnosen, at Suggestionen lettest fremkaldes hos 
Mennesker, hvis Kritik er sat mere eller mindre fuldstæn-r 
dig ud af Spillet, og hvis Opmærksomhed saa vidt muligt 
udelukkende er koncentreret i een bestemt Retning, den, 
hvorfra Suggestionen skal komme. 

Under disse Omstændigheder kan man fremkalde 
Suggestioner ogsaa hos Mennesker, der ikke er hypno-f 



Digitized by 



Google 



249 

tiserede, og — hvad der har større Betydning i denne 
Sammenhæng — saadanne stærkt »suggestible« Menne* 
sker kunne, uden selv at vide af det, indgive sig selv 
Suggestioner. 

Den Nervesygdom, der hedder Hysteri, udmærker 
sig ved, at Patienterne ere særlig modtagelige for Sug- 
gestioner, og det er ogsaa Hysterikere, der have leveret 
de mest slaaende Eksempler paa »Autosuggestioner« 
eller Selvsuggestioner. Saaledes har man kaldt disse 
Suggestioner, som Patienten ubevidst indgiver sig selv. 

Det er ikke saa overordentlig sjældent, at navnlig 
hysteriske Kvinder, uden at være egentlig sindssyge, leve 
i den faste Tro, at de have gjort eller oplevet et eller 
andet, som i Virkeligheden aldrig har fundet Sted. De 
ere da Ofre for Autosuggestioner, soln i visse Tilfælde 
skyldes en eller anden misforstaaet Ytring eller Iagt- 
tagelse, undertiden vaagne Fantasier, men som navnlig 
hidrøre enten fra de hysteriskes overordentlig levende 
Drømme eller fra Indholdet af de Delirier, der saa ofte 
slutte sig til, eller rettere udgøre en Del af det hysteriske 
Anfald. 

Disse Autosuggestioner dreje sig hyppigst om ero- 
tiske Forhold, og man har mange Eksempler paa, af 
hysteriske Kvinder have opfattet deres erotiske Drømme 
eller Delirier som Virkelighed og beskyldt navngivne 
Mænd for Attentater paa deres Dyd. I andre Tilfælde 
kan det være andre Begivenheder eller Forhold, som 
Autosuggestionen drejer sig om. Men enten den nu er 
af den ene eller den anden Natur, kan den være saa 
stærk, at Patienten ikke kan skælne dens Indhold fra 
et virkeligt Erindringsbillede. 

Efter at disse Forhold vare paaviste, have Læger 
af Charcots Skole kunnet give den utvivlsomt rigtige 
Forklaring af forskellige Besættelseshistorier, der navnlig 



Digitized by 



Google 



250 

optraadte i Klostre. Det drejede sig i disse Tilfælde om 
Hysteri med Autosuggestioner, og da Forholdene i Klo- 
strene vare ganske særlig gunstige for en saadan Syg- 
doms Udbredelse, er det ikke underligt, at efterhaanden 
en stor Mængde Nonner bleve »smittede« af den først 
angrebne. Faa Aar før Begivenhederne paa Rosborg 
fandt Sted, var i Frankrig en Præst bleven brændt som 
Troldmand, fordi en Del hysteriske Nonner i et Ursu- 
linerindekloster følte sig besatte af flere eller færre 
Djævle og beskyldte den nævnte Præst, der ogsaa spil- 
lede en Rolle i deres Delirier, for at være A årsag til 
deres Besættelse. 

Men det var ikke alene Heksenes og Troldmændenes 
Ofre, der i Virkeligheden vare Ofre for Hysteri og Auto- 
suggestioner. Det samme gælder om mange af Hek- 
sene selv. 

Heksenes Bekendelser med deres udførlige Beskri- 
velser af deres natlige Luftrejser, af Heksesabbatheme 
og det hele Samkvem med Fanden, skyldtes ganske vist 
i mange Tilfælde Dommerne, der eksaminerede Beken- 
delsen ind i de anklagede og pinte den ud af dem. Men 
man har ogsaa Eksempler paa, at ulykkelige Kvinder 
have anklaget deres nærmeste, ja endogsaa sig selv for 
Hekseri og givet udførlige Skildringer af deres Samkvem 
med Djævelen og øvrige Misgerninger. 

Der er næppe Tvivl om, at vi i disse Tilfælde have 
at gøre med Autosuggestioner, sandsynligvis hos hyste- 
riske. Et Bevis paa, at Heksene ofte vare hysteriske, 
have vi i de saakaldte Djævlemærker. Det var en bekendt 
Sag, at Djævelen ofte, naar han optog en Person i sine 
Hekses Tal, satte sit Mærke paa vedkommende. Han 
berørte et eller andet Sted af hendes Legeme, og dette 
Sted var for Fremtiden blottet for Følelse. Derfor gjaldt 
det for et vigtigt Bevis imod en for Hekseri anklaget. 



Digitized by 



Google 



251 

naar man kunde finde et Sted paa hendes Legeme, hvor 
man kunde prikke hende med Naale, uden at hun mær- 
kede det. 

I Hekseprocessernes Tid kendte man ikke meget 
til Hysteriens Symptomer. Nu er det en bekendt Sag, 
at Følesløshed af en større eller mindre Del af Legemet 
er et af de vigtigste Tegn paa denne Sygdom, og at 
der meget ofte hos Hysterikere findes følesløse Pletter, 
som Patienterne selv ikke have nogen Anelse om. Det 
er ganske interessant, at man under Hekseprocesserne i 
de fleste Tilfælde fandt Djævlemærkeme paa den venstre 
Side af Legemet. Den hysteriske Følesløshed findes 
nemlig ogsaa hyppigst paa venstre Side. 

Naar man nu tilmed ved, at Sindsbevægelse, og 
navnlig Skræk, er den vigtigste Aarsag til Hysteriens 
Udbrud, saa kan man tænke sig, at der var rig Lejlighed 
til denne Sygdoms Udbredelse i Hekseprocessernes Tid. 

Men ogsaa uden at tage sin Tilflugt til Hysterien 
kan man forstaa, at der i den Tid let opstod Autosug- 
gestioner, som hentede deres Indhold fra Heksevæsenet. 
Naar man ser, hvor blindt Konger, Bisper og Dommere 
troede paa alle Heksevæsenets Urimeligheder, saa var 
det for meget forlangt, at Menigmand skulde øve nogen 
Kritik paa dette Omraade. Og der var Egne, hvor Hekse- 
prosesserne rasede saa hæfligt, at det maa have været 
vanskeligt for Beboerne at interessere sig for eller tænke 
paa andet. Betingelserne for Autosuggestionens Op- 
staaen vare altsaa saa gunstige som muligt: Kritikken 
var sat ud af Spillet og Opmærksomheden koncentreret 
i een bestemt Retning. Det var under disse Omstændig- 
heder ikke saa mærkværdigt, om en eller anden Kvinde 
kunde drømme, at hun rejste til Bloksbjerg og tog Del 
i Heksenes Orgier der, og at hun bagefter kunde tage 
denne Drøm for en virkelig Oplevelse. At en Heks, der 



Digitized by 



Google 



252 

om Natten har danset paa Bloksbjerg, om Morgenen 
vaagner i sin Seng, er der jo ikke noget mærkeligt i. 

Det er ikke underligt, at mange Kvinders — og 
Mænds — Nerver bukkede under for de Rædsler, der 
daglig gik for sig omkring dem. Og naar først en Kvinde 
var anklaget for Hekseri, naar hun tilbragte Uger og 
Maaneder i et mørkt og uhumsk Fangehul, uden anden 
Afveksling end Forhør og Tortur, uden anden Udsigt 
end Baalet, saa vilde det næsten være underligt, om ikke 
hendes Dømmekraft skulde formørkes og hendes op- 
skræmte Fantasi løbe løbsk. Det er højst sandsynligt, 
at mange »Hekse« selv tilsidst have troet paa Virkelig- 
heden af de Ugerninger, som Torturen havde afpresset 
dem Tilstaaelse om. 

Vende vi os nu til den foreliggende Heksehistorie, 
da er det meget muligt, at de tre Hovedpersoner, Søren 
Frebjerg, Birgitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter 
ikke havde nogen rigtig god Samvittighed. 

Det er muligt, at de virkelig have praktiseret som 
Troldfolk, og at Mette Pedersdatter paa Grund af deres 
Berømmelse har henvendt sig til dem om Hjælp imod 
Niels Munk. Og det er ikke usandsynligt, at Niels Munk, 
da ban ikke direkte kunde komme Ånders Christensen 
og Mette Pedersdatter til Livs, har rettet sine Angreb 
mod de nævnte tre Personer, fordi de der paa Egnen 
havde Ry som Troldfolk. Men paa den anden Side er 
det aldeles ikke utroligt, at disse tre dømte og brændte 
Troldfolk i Virkeligheden have været tre skikkelige Men- 
nesker, som aldrig have tænkt paa at give sig af med 
forbudne Kunster. 

Hvilken af Delene der er Tilfældet, er det umuligt 
at afgøre. Men det er ogsaa for saa vidt ligegyldigt, 
som deres Beretning om, hvad der skete om Natten 



Digitized by 



Google 



253 

>deii næste Løverdag før Nytaarsdag 1638«, i begge Til- 
fælde er lige mærkelig og lige vanskelig at forklare. 

Baade Søren Frebjerg og Birgitte Mouridsdatter 
havde rigtignok for Retten tilstaaet, at de havde for- 
skrevet sig til Fanden, og givet en Beskrivelse af, hvor- 
ledes dette var gaaet til. Men af en Tilstaaelse kan 
man jo ikke slutte noget i Heksesager. Det er ganske 
vist ikke umuligt, at der virkelig laa noget til Grund for 
disse Tilstaaelser, at de paagældende virkelig have villet 
forskrive sig til Djævelen for at opnaa den med Trold- 
domsgaven følgende Magt. Men Tilstaaelsen beviser ikke 
noget. Naar de anklagede vare Troldfolk, saa skulde 
det klares, hvorledes de vare blevne det. Og da alle 
Mennesker vidste, hvorledes man bar sig ad med at 
forskrive sig til Djævelen, og en Tilstaaelse var det 
eneste Middel til at undgaa Tortur — eller mere Tortur 
— , saa kunde det ikke være vanskeligt for Dommeren 
og den anklagede at blive enige om en tilfredsstillende 
Tilstaaelse 1). 

Det samme gælder med Hensyn til Hekseforsamlingen 
i Fusøre, om hvilken de tre Troldfolk hare afgivet over- 
ensstemmende Tilstaaelser. Naar der staar, at disse 
Bekendelser bleve aflagte, »unødt og utvungen, frivillig«, 
saa vil det naturligvis kun sige, at de anklagede aflagde 
eller gentoge Tilstaaelsen i et Øjeblik, da de ikke vare 
Genstand for Tortur. Dette udelukker jo ingenlunde, at 
Bekenddsen oprindelig kan være fremkommen under et 
pinligt Forhør. De anklagede vid^e jo, at de ved at 
tilbdigekalde deres Tilstaaelse kun vilde opnaa, at den 
paa ny blev pint ud af dem. 

Den nøjagtige Overensstemmelse mellem de tre an- 



*) Det bør dog erindres, at i Følge Recessen 1588 § 19 maatte 
pinligt Forhør kun anvendes paa Misdædere, som allerede var 
dømte til døde. Red. Anm. 



Digitized by 



Google 



254 

klagedes Skildringer af, hvad der passerede om Natten 
den 29de December 1638, tyder ogsaa paa, at de to 
sidst forhørte kun have behøvet at bekræfte, hvad den 
første havde bekendt. Hvad Bekendelsen maatte gaa ud 
paa, var jo paa Forhaand givet, da Undersøgelsens For- 
maal var at afsløre et Heksekomplot mod Niels Munk. 
Og da det navnlig var Anders Christensen og hans Hustru, 
som Niels Munk havde Mistanke til, maatte Forhøret 
naturligvis gaa ud paa at finde Beviser for, at disse 
vare med i Sammensværgelsen. 

Det var saaledes ikke mere, end man kunde vente, 
at de tre Troldfolk maatte bekende, at de ved Hekse- 
kunster havde paaført Niels Munk Ulykker, og at de 
havde gjort det i Forening med Anders Christensen og 
Mette Pedersdatter og paa deres Opfordring. 

At Troldfolkene bekendte alt, hvad man ønskede, 
behøver ingen nærmere Forklaring. Derimod forekom- 
mer det mig, at Skildringen af Nattens Begivenheder er 
givet med en UdførUghed og et dramatisk Liv, som taler 
imod, at den er presset ud af de anklagede ved Forhør 
og Tortur. Desuden indeholder Beretningen forskellige 
Detailler, som vanskelig kunne tænkes at være frem- 
komne ved de anklagedes bekræftende Svar paa Inkvi- 
rentens Spørgsmaal. Dette gælder f. Eks. om Episoden 
med Voksbørnene, som ikke bleve benyttede, og For- 
tælUngen om, hvorledes Fanden lod Chr. Andersen falde, 
saa han forstuvede sin Fod. Meddelelsen om, hvad 
Troldfolkene fik af Mette Pedersdatter »for deres Umag«, 
gør heller ikke Indtryk af at være opdigtet for at til- 
fredsstille Anklageren og Dommeren. 

Den hele Beretning forekommer mig i sin Naivetet 
at have et, om jeg saa maa sige, troværdigt Præg — et 
Præg af at være fremsat i god Tro. 



Digitized by 



Google 



255 

Hvis denne Opfattelse er rigtig, maa Forklaringen 
være den, at en af de anklagede virkelig har oplevet 
hele Historien — i sin Fantasi, i en Drøm eller i hyste- 
risk Vildelse, maaske først efter at Grundtrækkene vare 
givne ved Forhøret. Og det er da sandsynligt, at det 
er Birgitte Mouridsdatter, der er Historiens Ophavsmand. 

Tænke vi os, at Birgitte Mouridsdatter led af Hysteri, 
og at hele Historien er opstaaet i hendes af Forhørets 
og Fængslets Rædsler paavirkede Fantasi, saa er det let 
at forstaa, at Bekendelsen kom til at se saaledes ud. 
Saa bliver det ogsaa lettere at forstaa, at Birgitte i sin 
Dødsstund kunde opfordre Niels Munk saa ernergisk til 
ikke at lade Mette Pedersdatter »undgaa Ilden«. 

Birgitte Mouridsdatter synes i det hele at have haft 
en livlig Fantasi. 

Det er godtgjort ved Tingsvidne, at hun d. 21. Maj 
1639 aflagte efterfølgende Bekendelse: 

»at for ungefær 10 Aar siden 3 Torsdage efter 
hverandre da kom hun til Durup Kirke, hos værende 
Maren Jeps Datter i Grønderup og hinders Datter Tyre 
og Søren Christensen Frebjerg, og ovennævnte Søren 
Frebjerg bad hende gaa aved omkring Kirken 3 Gange, 
og da hun dette gjorde første Gang, saa blæste hun 
ind ad Nøglehullet paa Kirkedøren og ligesaa alle tre 
Gange og gav sig Fanden i Vold. Saa lod Fanden sig 
for hinder til Syne først som en liden ragget Hund, 
siden som en liden Dreng og kaldte sig Hoch og lofte 
hinder, at han vilde være hinders Dreng, og satte han 
sit Tegn paa hinder udi hinders Hoved, og hun forsvor 
sig til hannem, frasagde sig Gud og den hellige Trefol- 
dighed, hinders Daab og Christendom og alt det efter 
Fandens og Søren Christensen Frebjergs Tilskyndelse, 
og det af den Aarsag, at hun skulde være udi den 
Kunst lige god med hannem og ikke røbe hannem. Og 



Digitized by 



Google 



alt dette skete ora Natten, og siden fulgtes de ad til 
Grønderup hjem med førstnævnte Maren Jeps Datter og 
hinders Datter, sotn tilforn udi Kunsten var fuldkommen 
udlært, og der gjorde Fanden dennem et stort Gæste- 
bud«. 

Søren Frebjerg bekendte ogsaa, at han havde for- 
skrevet sig til Fanden ved at gaa tre Gange aved om en 
Kirke og blæse ind ad Nøglehullet »og gav sig Fanden 
i Vold, jfrasagde sig Gud, den hellige Trefoldighed, hans 
Daab og Christendom«. Men han tilføjede kun — hvad 
der maatte til, for at Bekendelsen kunde være komplet 
— at »Fanden lod sig for hannem til Syne udi en Drengs 
Lignelse og kaldte sig Friidtz«. Det eneste ikke strengt 
nødvendige i denne Bekendelse er Søren Frebjergs Slut- 
ningsbemærkning om Fandens Mangel paa Ordholdenhed: 
»han lofte at tjene hannem og være hannem troen og 
huld, men han holdt hannem det som en Skælm og 
Tyv«. Men ogsaa denne Bemærkning kan være frem- 
kommen som et ret naturligt Svar paa et Spørgsmaal 
om, hvad Fanden havde givet for hans Sjæl. 

Birgitte Mouridsdatter derimod fortæller Historien 
»mit Umbstånden«. Fanden viser sig først som en »rag- 
get« Hund, siden som en Dreng; han sætter sit Mærke 
paa hendes Hoved og fejrer hendes Optagelse i Hekse- 
lavet med »et stort Gæstebud«. 

Det mest interessante i Birgitte Mouridsdatters Be- 
retning er den Omstændighed, at Fanden satte sit Mærke 
paa hende. 

Deraf kunne vi med Sandsynlighed slutte to Ting: 
at Forsværgelseshistorien, i alt Fald i den foreliggende 
Skikkelse, først er bleven til under Processen — og at 
Birgitte Mouridsdatter havde en følesløs Plet paa sit 
Hoved, med andre Ord, at hun frembød et af Hysteriens 
mest karakteristiske Symptomer. 



Digitized by 



Google 



257 

Det er nemlig en Erfaring, at Heksene næsten aldrig 
vidste Besked med deres Djævlemærker, før de bleve 
opdg^ede under Processen — ligesom de hysteriske i 
Reglen blive forbavsede, naar man påaviser de følesløse 
Pletter paa deres Hud. Og medens saadanne følesløse 
Pletter ere meget almindelige i Hysterien, findes de over- 
ordentlig sjældent udenfor denne Sygdom. 

Det er altsaa ret sandsynligt, at hele Historien om 
Hekseforsamlingen i Fusøre og Luftfarten til Rosborg er 
opstaaet i Birgitte Mouridsdatters hysteriske Fantasi og 
har sat sig fast i hendes Bevidsthed, som om det var 
Erindringen om en virkelig Begivenhed. De andre Til- 
talte have da kun behøvet at slutte sig til hendes Be- 
kendelse. Dette forklarer den Overensstemmelse, indtil 
de mindste Enkeltbeder, som findes mellem de tre Trold- 
folks Beretninger om Affæren. 

Medens saaledes alt forklares uden Vanskelighed, 
naar man gaar ud fra den i alt Fald meget sandsynlige 
Antagelse, at Birgitte Mouridsdatter led af Hysteri, er 
det for Forstaaelsen af den foreliggende Beretning tem- 
melig ligegyldigt, om hun har været i Ledtog med Mette 
Pedersdatter eller ej — undtagen forsaavidt som den 
daarlige Samvittighed maaske kan have bidraget til at 
paaføre hende Sindsbevægelser. - 

Som* tidligere omtalt kan det vel tænkes, at Birgitte 
Mouridsdatter — ligesom ogsaa Søren Frebjerg — har 
forsvoret sig til Djævelen paa den angivne Maade, og at 
kun Biomstændighederne i Beretningen er af nyere Datum. 
Have disse ulykkelige ikke alene gaaet med Frygten for 
Baalet, men ogsaa med Bevidstheden om, at det, efter 
Datidens Opfattelse, var velfortjent, saa bliver det endnu 
lettere at forstaa, at deres Tanker kunde forvildes. Det 
bliver da dobbelt naturUgt, at den hysteriske Birgitte 
Mouridsdatters Drømme og vaagne Fantasier maatte dreje 

17 



Digitized by 



Google 



258 

sig om de Misgerninger, som Forhøret og Torturen skulde 
bringe hende til at tilstaa, og let at forstaa, at hun kunde 
komme til at opfatte saadanne Fantasibilleder som virke- 
lige Begivenheder. 

Bevidstheden om at have fortjent sin Skæbne kunde 
komme til som et Plus. Men den Kvindes Skæbne, der 
var anklaget for Hekseri, var i og for sig frygtelig nok 
til at forklare, at hun blev Offer for en Sygdom, der kan 
skyldes Sindsbevægelse. 

Som tidligere omtalt foreligger der fra forskellige 
Steder talrige Iagttagelser, som vise, hvor gunstig Jord- 
bunden i Heksetiden var for Hysteriens Udbredelse og 
for Opstaaelsen af hysteriske Autosuggestioner. Men og- 
saa den foreliggende Heksehistorie giver os et karakte- 
ristisk Eksempel derpaa i den Besættelse, som Trold- 
folkene paaførte Niels Munks »fattige, umyndige Børn«. 

Der kan næppe være Tvivl om, at den Sygdom, 
som fik Jomfru Ide til at »skrige og raabe«, har været 
Hysteri, ikke »causiret« af Orm, som Dr. Schøtte i Viborg 
mente, men snarere af Frygt for Heksene og anden 
Sindsbevægelse. 

Fra Niels Munks Standpunkt kunde der naturligvis 
ikke være Tale om at opfatte Datterens »Skrigen og 
Raaben« anderledes end som et Bevis paa, at hun var 
besat af en ond Aand, som da naturligvis Anders Chri- 
stensen og hans Hustru havde »indvist« i hende. 

Niels Munk vidste uden Tvivl godt, at en saadan 
Aand ofte talte igennem Munden paa den besatte, og 
det vidste Datteren formodentlig ogsaa. Niels Munk 
prøvede da naturligvis paa at faa et Bevis mod Anders 
Christensen og Mette Pedersdatter ved at faa Aanden til 
at fortælle, hvem der havde vist den ind i Datteren. 
Erfaringen viste nemlig, at den Slags Aander. der lode 
sig bruge til Besættelser, i Reglen vare nogle dumme 



Digitized by 



Google 



259 

Djævle, som gerne indlode sig i Saak med Folk og saa 
plaprede ud med løst og fast. 

Det fremgaar da ogsaa tOstrækkelig tydeligt af Be- 
retningen, at Niels Munk har givet sig til at eksaminere 
den onde Åand og opfordret den til at svare gennem 
Datterens Mund. Dette har naturligvis virket som en 
Suggestion paa det hysteriske Pigebarn. Hun har følt 
sig besat af en Djævel, og Djævelen har givet sig til at 
tale ud af hende, undertiden med en grovere Stemme 
end hendes sædvanlige. 

Da Niels Munk havde bragt det saa vidt, tilkaldte 
han de Mænd, der stode ved den østre Logavl, for at 
Djævelens Udsagn kunde være vidnefast. Dette Udsagn 
blev da selvfølgeUg, som Niels Munk og Datteren ven- 
tede det. 

Datterens Hysteri smittede Sønnen, der af samme 
Grund som hun afgav en gunstig Jordbund for hysteriske 
Fænomener, og han begyndte at »skrige og raabe« Uge- 
som hun. Da han hørte Søsterens Åand tale om »Fusø- 
ren og Søren Frebjerg«, virkede det som en Suggestion 
paa ham, og han gav sig ogsaa til at raabe: »Fusøren!« 
»Søren Frebjerg!« Og hvad han ikke var hysterisk og 
besat i Forvejen, det skulde han nok blive under Jens 
Heides Behandling. Det var ogsaa først, efter at denne 
»gode Mand« havde læst over ham, at hans Aand navn- 
gav sig og kaldte sig »Acha«. 

Der er kun een af Personerne i dette Drama, der 
staar med Palmer i Hænderne — det er den Viborg 
Bisp. Ikke alene stiUede Biskop Wandal sig meget 
skeptisk overfor disse Aander — der ikke kunde tale 
andet Sprog end Dansk — og behandlede dem med 
overlegen Ironi. Han anvendte ogsaa med Held den 
samme Kur mod Peder Munks Sygdom, som Charcot 
over 200 Aar senere anbefalede som det bedste Middel 

17* 



Digitized by 



Google 



260 

mod Hysteri — Fjernelse fra det Sted, hvor Sygdommen 
var opstaaet, og fra de Forhold, der holdt den vedlige. 
Da Peder Munk flyttede til Hald, lod han Acha blive til- 
bage, og det varede ikke længe, inden han var fuldstæn- 
dig helbredet. 

Denne Rosborgske Besættelseshistorie er meget lære- 
rig. Vi se af den ikke alene, hvorledes Besættelser 
opstaa, men ogsaa, hvorledes de helbredes. For de be- 
sattes Vedkommende kende vi Sygehistorien tilstrække- 
lig grundigt til med Sikkerhed at stille Diagnosen: 
»Hysteri med Suggestioner og Åutosuggestioner«. 

For Heksenes Vedkommende er Forklaringen mindre 
sikker. Det er ikke umuligt, at deres Bekendelse kun 
indeholdt, hvad Inkvirenten vilde have dem til at be- 
kende og pinte ud af dem. Men det forekommer mig 
dog overvejende sandsynligt, at i alt Fald Detaileme, 
Udsmykningen af Historien skyldes en hysterisk Fantasi, 
og jeg anser det ingenlunde for utænkeligt, at Birgitte 
Mouridsdatter — og maaske ogsaa de andre Troldfolk 
— gik i Døden med Troen paa deres egne Misgerninger. 

Fr. HaUager. 



Digitized by 



Google 



Meddelelser om Slettegaard og dens Ejere. 

Ved 
G. Klitgaard. 



I Hjortdal Sogn i Vester Hanherred — lidt nordøst 
for Hjortdal Kirke — ligger den lille Hovedgaard »Slette- 
gaard«. 

I Læ af Klitterne, fra hvilke den er Qærnet ved et 
Ulle Dalstrøg, hvorigjennem Slette Åa løber, og paa den 
nordlige og østlige Side omgiven af høje Bakker, ligger 
den »smukt bag Klitten i Gjern« og g|ør med sit røde 
Tegltag og omgiven af en pæn Have et hyggeligt Indtryk 
paa den fremmede, der gjæster disse afsides Egne. 

For nogle Åar siden var det ikke ofte, at der kom 
rejsende til Hjortdal Sogn, men efter at Turiststrømmen 
er kommen til at gaa langs den jydske Vestkyst, hvor 
det ene Badeetablissement har rejst sig efter det andet, 
have Forholdene forandret sig, og nu gaar der næppe 
en Dag i Sommertiden uden at Turister pr. Vogn, Cycle 
eller Apostlenes Heste drage forbi for at gjæste de tal- 
rige maleriske Punkter i Omegnen af Slettegaard, f. Eks. 
Slettestrand med Badehotel, Svinekløv med »Faldet^, 
Statsplantagen og Sømærket, hvorfra man skuer vidt ud, 
saavel over Havet og Kysten fra Rubjærg Knude ved 



Digitized by 



Google 



262 

Lønstrup til Bulbjærg med Skarekiev, som over Hanher- 
rederne, LimQorden og Landet syd for denne. 

Adskillige have paa en saadan Tur aflagt et hlle Be- 
søg paa Slettegaard, andre have talt om den venlige 
»Præstegaard«, der fandtes i denne fattige Klitegn, men 
det er sikkert kun de færreste, der have tænkt sig, at 
Gaarden er en gammel Sædegaard, hvis Historie saa 
nogenlunde lader sig oplyse i et Tidsrum, som strækker 
sig over halvfemte Aarhundrede. Da der, saa vidt mig 
bekjendt, ikke haves nogen samlet Fremstilling af Gaar- 
dens og dens Ejeres Historie, udover hvad der findes anført 
i »Danske Atlas«, Traps »Beskrivelse af Danmark« og lig- 
nende Værker, har Meddeleren tænkt, at det mulig kunde 
interessere adskillige at vide lidt nærmere Besked. 

De trykte Kilder til nærværende Afhandling ere særUg: 
Kirkehist. Saml. H R 5 B, »Danmarks Adelsaarbog« 1895 
m. fl., »Danske Magazin« 4 R, »Danske Atlas« Tom. 5, 
Wulff: »Statistiske Bidrag til Vendelbo Stifts Historie« og 
min »Stambog for Efterkommere af Mogens Brix o. s. v.«. 
Endvidere af utrykte: Viborg LandsthingsSkjøde- og Pante- 
bøger, Hjortdal Kirkebøger, Hanherredemes Thingbøger 
og Samlinger af Skiftedokumenter (i Arkivet i Viborg). 

»Danske Atlas« Tom. 5, der udkom 1769 beretter: 
»Slette i Hjortels Sogn, V. Hanherred er en ucomplet 
men gammel Sædegaard, som fordum en Tid lang tilhørte 
den adelige Familie Griis. Denne Gaard, formedelst at 
den ligger strax ved Havet og i Klitten, er efterhaanden 
paa Grund og Ejendom bleven af Sandflugten saa alde- 
les fordervet, at den nu næppe kan ansees for andet end 
et ringe Bondested paa 2 å 3 Tønder Hartkorn, da den 
og af 6 Tønder hidindtil har svaret de Kgl. Paabuder, 
og det er at befrygte, den med Tiden ganske vorder 
ødelagt.« 



Digitized by 



Google 



263 

Gaardens Taxt var: 

7 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. Hovedgaard. 
1 Td. » 2 Fdk. » Møneskyld. 
14 Td. 3 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. Bøndergods. 
Vi høre altsaa, at Gaarden en Tid lang tilhørte 
Slægten Griis. Om denne Slægts Vaaben og almindelige 
Forhold berettes i Adelsaarbogen for 1896 følgende: 

»Vaabnet angives at være et sort gaaende Vildsvin 
i Sølv-Felt, paa Hjelmen et halvt Svin; saaledes førtes 
det af Palle Griis 1580, hvorimod Palle Griis' Sigil fra 
1561 viser et Skjold med kun et halvt Svin.« 

Hele Slægten vedblev at henhøre til den laveste Adel. 

I. 

Den første Ejer af Slette, som Historien kjender, var 
Anders Griis, ^) der den 16. November 1450 beseglede 
et Vidne af Hanherredernes Thing, og hvori han nævnes 
efter Væbnerne [D. M. 5 R II Bd. 187]; 1468 nævnes 
han derimod blandt Væbnerne i en paa Aagaard afsagt 
Borgestuedom. Han var 1458 Foged i Hanherred, og 
han har vel været Vidne til Bøndernes Rejsning under 
Henrik Tagesen og Slagene paa Set. Jørgensbjærg i Kjet- 
trup Sogn den 6. Maj og 9. Juni 1441, — Kampen endte 
som bekjendt med Bøndernes fuldstændige Nederlag og 
Ledernes Henrettelse. 

Da de Herregaarde, der laa i Nærheden af Skue- 
pladsen for Kampene mellem Ridderskabet og Bønderne, 
bleve afbrændte af de sidstnævnte (saaledes Aggersborg, 
Aagaard o. s. v.), er der Sandsynlighed for, at Slettegaard 
fik en lignende Skjæbne, hvis Ejeren da ikke har været 
paa Bøndernes Parti. 



*) Hvor ikke anden Kilde nævnes, ere Oplysningerne om Slægten 
Griis hentede fra Adelsaarbogen, særlig Aargangen 1895. 



Digitized by 



Google 



264 

Anders Griis var sandsynligvis gift med Enken efter 
en Morten Pedersen, hvis Dattersøn Anders Itske boede 
i Thorup^) og kalder Anders Griis' Søn for sin Mor- 
broder. 

Foruden Sønnen Palle Andersen Griis,' se Ejer Nr. II, 
havde han en Datter, der blev gift med Væbneren Thomes 
Nielsen i Mosbjærg. 

II. 

Palle Griis i Slette nævnes 1494 og kaldes 1504 
og senere Væbner, men nævnes dog i Breve af 1515 og 
1526 efter Væbnerne. I Fortegnelsen over Adelens Ros- 
tjeneste 1525 [Ny d. Magazin V Bd. 53] taxeres han til 
at stille en bereden Skytte, 1511 stillede han ligeledes 1 
Mand til krigstjeneste |T). M. 4 R II Bd 299], men 1532 
betegnes han som »en Bonde« i Hanherred og synes saa- 
ledes at have staaet paa et lavt Trin i Henseende til sit 
Adelskab. 

Han var antagelig gift med en Søster til Mads Bagge 
paa Abildgaard^) og havde følgende fire Sønner: Bagge, 
Anders, Niels og Christoffer, der alle synes at have faaet 
Arv i Slette, hvorfor de her omtales som Ejer Nr. III. 



*) Formentlig i Hjortdal Sogn. 

^) I »Danske Atlas« anføres Mads Bagge som Ejer af Abildgaard 
i Jerslev Sogn og Herred 1519 og ligeledes omtales han i Jyd- 
ske Saml. IX 313. som Ejer af denne Abildgaard 1515. Hr. Ar- 
kivar Thiset har imidlertid venligst givet mig følgende Oplys- 
ning: »Der kan næppe være Tvivl om, at den Abildgaard, hvor- 
til Mads Bagge skrev sig 1519, er Abildgaard i Hvetbo Herred ; 
thi selve Brevet, hvori han nævnes, er et Thingsvidne af Hvetbo 
Herredsthing, hvoraf han er Medudsteder, og han har følgelig 
været en af dette Herreds Beboere.« Thingsvidnet findes i Rigs- 
arkivets Saml. Nørrejylland 221, og Abildgaard i Hvetbo H. 
ligger i Alstrup Sogn. 



Digitized by 



Google 



265 



III. 



1. Bagge Griis til- Slette var 1528 en af de Adels- 
mænd, som blev forskrevne til at følge Kong Frederik I 
udenlands; 1532 skrev han sig til Hjermitslevgaard i Børg- 
lum Herred, og 1534 var han bispelig Lehnsmand paa 
Klarupgaard i Fieskum Herred. 

Han siges at være bleven adlet 1524 [Hofman: Vel- 
fortjente Adelsmænd], men da han var af adelig Byrd, 
kan der højst være Tale om en Fornyelse af Adelskabet. 

Da Nordjyderne rejste sig under Anførsel af Skipper 
Clement, afbrændte de baade Hjermitslevgaard og Kla- 
rapgaard. Bagge Griis søgte derefter i Aalborg Samtale 
med Clement under Foregivende af, at han vilde slutte sig 
til dennes Parti; men under Samtalen saa Bagge Griis Lej- 
lighed til at rette et Stød med sin Daggert mod Bondehøv- 
dingen; Herremanden vilde hævne sig for den Skade, Bøn- 
derne havde voldt ham, men Clement bar altid et Pan- 
ser under Klæderne, og dette afbødede Stødet, saa han 
forblev uskadt Imidlertid var han dog bleven saa over- 
rasket, at Bagge Griis fik Lejlighed til at undkomme og 
bestige sin Hest. Han red derpaa vest ud af Aalborg, 
forfulgt af Clements Mænd, der nu vare blevne allarme- 
rede; nær var han sluppen fra dem, men en Skomager 
ved Navn Peder Beeske greb en Tagsten og slyngede den 
mod ham med saadan Kraft, at Bagge Griis blev haardt saa- 
ret i Hovedet, og senere fandt man ham liggende død i 
Hasseris Kjær [Krag & Stephaoius: Chr. III Historie]. 

Han var gift med Mette Mortensdatter Vognsen af 
Hjermitslevgaard, der efter 1537 blev gift paany med Jens 
Thomsen Dan. Bagge Gris havde to Børn, nemlig Morten 
Baggesen Griis, kaldet Morten Bagge, der fik Hjermits- 
levgaard, og som 1546 og 1551 var Hofsinde, og Datteren 



Digitized by 



Google 



266 

Karen, der blev gift med Munk Elbek (Vognsen) i Grarap. 
Sidstnævnte Ægtepars Arvinger ejede 1568 en Trediedel 
af Slette [Vendelbo St. 204]. 

2. Anders Griis nævnes 1638, 1546, 1646 og 1667. 
Han ejede Roelsgaard i Lild Sogn (V. Hanherred) og boede 
antagelig der. 1667 var han Værge for Mikkel Kids^) 
Børn paa Skiftet efter Niels Krag. 

Om Anders Griis' Børn vides, at en Datter var gift 
med Væbneren Jens Hansen til Stensbæk, og der nævnes 
3 Sønner: Jacob, Palle og Vogn. Palle skrev sig til Roels- 
gaard og blev 9. Juni 1677 begravet i Lild Kirke [Kirke- 
hist. Saml. 2 R. V Bd. 368]; Vogn Andersen Griis skri- 
ves til Roelsgaard og Nørgaard*) og beboede 1668 en Kronen 



1) Mikkel Krag (Kid), Søn af Christen; Krag (Kid) i Svendstrup, 
fører undertiden Navnet Kid og undertiden Krag, det sidste var 
Slægtsnavnet. Hans Enke ægtede formentlig en ufri Mand 
Christen Fask i Hornum, der 1668 trættede med Anders Griis 
[Adelsaarbogen 1899]. 

En Sønnesøn af Mikkel Kid var antagelig den Vogn Krag 
der nævnes som Ejer af Slette 1632. Se Nr. VI. 

Om Mikkel Kid anføres 1568 [Vendelbo St. 215], at hans >Ar- 
vinger har en lille Herregaard i Hjortdal, som er deres Hoved- 
gaard med 2 liden Gaarde, som N. Thordsen ibor den ene, 
som skylder 2 Pund Byg.. P. Madsen bor i den anden, som 
skylder 2 Pund Byg, og have de samme Arvinger 10 Huse 
ibidem.« Denne lille Hovedgaard var »Nørgaard« i V. Svend- 
strup og velsagtens den samme som den nuværende Nørthomp 
i Hjortdal Sogn, hvorom mere siden. Det forekommer mig sand- 
synligt, at Anders Griis og Mikkel Kid vare besvogrede, idet 
saavel Mikkel Kids som Anders Griis' Arvinger skriver sig til 
Nørgaard. 

*) Den nuværende Avlsgaard Nørthomp i Hjortdal Sogn; 1694— 
97 kaldes den af og til Nørthorup, 1699 og 1705 Thorapgaard, 
1707 Nørgaard, 1708 og 1709 Nør-Thorupgaard, 1711 Thorup 
Nørgaard. Den ejedes i disse Aar af Løjtnant Mogens Mar- 
svin til Aalegaard i Skræm Sogn. Blandt »Døde« i Hjortdal 
Kirkebog er anført »Niels Madsen i Torup, tjente bl. a. hos 



Digitized by 



Google 



267 

tilhørende Gaard i Gislum Herred i Bolderup, men 1568 
boede han i Hjortdal paa en liden Herregaard, hvortil 
han og hans Søskende vare Arvinger til to Trediedele, 
og Munk Elbeks Arvinger havde Krav paa en Trediedel 
[Vendelbo St. 204], Sandsynligvis var denne Herregaard 
Slettegaard, der var i Enken efter Niels Griis, Bodil Svends- 
datter Ornings Besiddelse, men Niels Griis' Børn maa dog 
ogsaa antages at have været Arvinger til en Part. Vogn 
Griis, der tilligemed sin Hustru Maren Jensdatter Fred- 
berg er begravet i Lild Kirke, havde sex Børn, hvoraf 
Vogn, Anders, Inger og Maren ligeledes ere begravne i 
Lild Kirke [Kirkehist. Saml 2 R. V Bd. 356, > Danske 
Atlas« T. 5]. En Datter Karen var gift i ufri Stand, og 
Familien hørte i det hele til Landets fattigste Adel. 

Sønnen Jacob Vognsen Griis boede i Øster Tho- 
rup og var gift med Karen Henriksdatter Krag, der 
tidligere havde været gift med Laurids Navl til Nørbeg ^). 
Jacob Griis taxeredes 1638 blandt Adelen til 14V2 Td. 



• Velb. Jacob Griis i Nørgaard i Torup i 7 Aarc (1640-1647). 
Naar Adelsaarbogen oplyser, at Jacob Griis boede i 0. Thorup, 
skal dertil bemærkes, at denne Stedbetegnelse er ukjendt nu i 
Hanherrederne, men da der i Hanherred findes et Vester Tho- 
rup og et Thorup i Åggersborg Sogn, er det jo sandsynligt, at 
Øster Thorup er anvendt som Betegnelse for Thorup i Hjortdal 
Sogn i Modsætning til Vester Thorup. I Thorup i Hjortdal 
Sogn har der forhen været flere Steder, en Del ere maaske 
ødelagte ved Sandflugt, men endnu i indeværende Aarhundrede 
fandtes her foruden Nørgaard en under denne liggende Fæste- 
gaard »Søndergaard«, som Ejeren — Læssøe — nedlagde, og 
»Nørthorup « er nu den almindelige Betegnelse paa disse to 
sammenlagte Gaarde. Om Nørthorup tidligere har været tiende- 
fri vides ikke, den er det ikke nu, hvorimod dette er Tilfældet 
med Slettegaard. 

^) I »Danske Atlas« fortælles, at en Fru Karen Krag, der var gift 
med Laurids Navl til Klim Oddegaard, er begravet i Klim 
Kirke; det maa være den samme Fru Karen Krag, der i 2det 
Ægteskab var gift med Jacob Griis. 



Digitized by 



Google 



268 

Hartkorn, skjønt ban ellers ikke synes at have ført sin 
Adel Han døde den 28. Juni 1651. 

3. Niels Griis til SleUe besad 1532 Gods paa 
Mors, nævnes 1537 og 1546 sammen med Broderen Ån- 
ders Griis til Roelsgaard og tiltales 1546 sammen med sine 
Brødre af Knud Bildt til Hovgaard i Kjær Herred (Aaby 
eller V. Hassing Sogn) for Arv tilkommende dennes Ha* 
stru Anne Madsdatter Bagge, Datter af deres Morbroder 
Mads Bagge til Abildgaard O- [D. M. 4. R. I. 171]. 

Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adels- 
partiet i Grevens Fejde; thi 1545 udgik et kongeligt 
aabent Brev til ham og Herredsfogden Niels Lauritzen i 
Vuust, om at de — da de ikke i Halsløsningsregistrene 
fandtes anført mellem de Adelsmænd eller de Bønder, 
der havde udgivet Halsløsning — . snarest skulde »op- 
tinge« med de kgl. Halsløsningskommissærer Peder Ebbe- 
sen Galt og Axel Juul, saafremt de ikke ønskede, at der 
skulde handles anderledes mod dem. [D. M. 4. R. I Bd.}. 
Niels Griis levede endnu 1546 men var død 1556, da 
hans Hustru Bodil Svendsdatter Oming af Eget (Horns 
Herred) anføres i en Rusttjenesteliste som Ejer af Slette. 
Hun nævnes endnu som saadan 1568 [Vendelbo St. 207] 
og anføres tillige som Ejer af 1 Gaard og 1 Hus i Gjæ- 
rum Sogn, 1 Boel i Tranum, 1 Gaard og 1 Hus i 0. Has- 
sing, 1 Boel i Karup, 1 Gaard i Hørby, 2 Boel og 10 
Huse i Hjortdal. Niels Griis havde mindst 2 Børn, nemlig 



») Af Viborg Landsthings Skjøde og Pantebøger ses, at den yngre 
Daniel Bildt til Morland d. 19. Juni 1626 solgte sit Qods i 
Hvetbo Herred, nemlig Abildgaard, 1 Boel og 1 Gatfehas 
i Alstrup Sogn m. m. Gods i Vennebjærg Sogn og By til Anders 
Friis. Denne Daniel Bildt var Dattersøns Sønnesøn af Mads 
Bagge. [Adelsaarbogen 1887, Meddelelse fra Arkivar Thiset, 
Vendelbo Stift 207]. 



Digitized by 



Google 



Pafle og Bagge; den første omtales nærmere mider Ejer 
Nr. IV, den sidste levede endnu 23. Maj 1673, men yder- 
ligere Oplysninger findes ikke om ham^). 

4. Christoffer Griis til Slette nævnes 1646 og 
1663, det første Aar i Knud Bildts Arvesag (se foran 
under Niels Griis), det sidste Aar i en Præsteindberet- 
ning fra Hjortdal Sogn, hvori der anføres, at der i Sog- 
net findes 11 Gaarde og 11 Boel foruden Slette og Chri- 
stoffer Griis. Han synes saaledes ikke at have boet paa 
Slette paa dette Tidspunkt. [Vendelbo St. 176]. 

IV. 

Palle Nielsen Griis skriver sig] baade til Slette og 
Nørgaard. Han var 1661 Slotsfoged paa Aalborghus og fik 
1566 Tustrup i H^Uum Herred i Pant af Kronen. Samme 
Aar var han Skibschef paa »Krabaten« i den Flaade, 
som Natten til den 29. Juli 1666 forliste under Gulland 
i den nordiske Syvaarskrig. Palle Griis frelste dog sit 



O I Bejstrup Kirkes Langskib, lige foran Korindgangen, tigger en 
forslidt Ligsten med Indskrift: Herunder hviler salige Niels 
Nielsen Griis, der døde i Tanderupgaard i [Åaret?].« Indenfor 
en Kreds, der dannes af denne Indskrift, staar Tallet 1628 og 
Bogstaverne M M, H M, C T. Ude paa Kirkegaarden findes en 
lignende Sten over salige Maren Nielsdatter, død paa Sejl- 
strupgaard. Den bærer Aarstallet 1635 og de samme Initialer 
som Ligstenen i Kirken. Arkivar Thiset anser det ikke for 
sandsynligt, at disse Personer henbøre til den adelige Slægt 
Griis, da der paa Ligstenen over Niels Nielsen Griis i saa 
Fakl maatte antages at ville have været anvendt Titlen »ærlige 
og velbyrdige« eller i det mindste Slægtens Vaaben. DaKiike- 
og Thingbøgeme ikke naa saa langt tilbage, kan der næppe 
oplyses yderligere om disse to Personer, de kunne mulig have 
været Afkom paa Spindesiden af Slægten Griis og have an- 
taget Moderens Slægtsnavn. 



Digitized by 



Google 



270 

Skib ved i Tide at lægge ud fra Land. 1571 fik han 
Burholt (Børglum Herred) i Pant i Stedet for Tustrup og 
beholdt den indtil 1598. 1568 ejede han 2 Gaarde i 
Skallerup Sogn, vistnok paa Mors. [Vendelbo St. 209]. 
Han levede endnu 1608. 1592 bekostede han en Præ- 
dikestol til Hjortdal Kirke, den samme, der endnu findes. 
[Danske AtlasJ. Palle Griis var gift med Anne Nielsdatter 
Bruun af Kongstedlund (Helium Herred), og deres fædrene 
og mødrene Vaaben — • Griis og Bruun, Orning og Seefeld — 
findes paa et Par Kirkestole, der opbevares i Aalborg 
Museum. Han ligger begravet i N. Kongerslev Kirke. De 
havde kun to Børn, nemlig Bagge Griis, se Ejer Nr. V, 
og Anne gift med Vogn Krag (Kid) til Nørgaard, se 
Ejer Nr. VI. 



Bagge Pallesen Griis nævnes i Hyldingsfuld- 
magten 1608, skrev sig 1613 til Kongstedlund, nævnes 
1625 til Slette [D. M. 6. I. 188], solgte 1630 med sin 
Svoger Vogn Krags Samtykke noget Gods i Børglum Her- 
red til Otto Skeel, og levede endnu d. 22. December 
1633, men var død 1635. 

Han var gift med Maren Henriksdatter Krag til Trin- 
derup (Onsild Herred), der 1638 taxeredes til 76 Td. 
Hartkorn og 1654 boede paa Rævhalegaard (Aars Her- 
red). Hun blev anden Gang gift med Niels Fredberg til 
Fredberggaard (Gislum Herred). 

Bagge Griis og Hustru havde følgende Børn: 

1. PaUe Griis, se Ejer Nr. VII. 

2. Ide, var ugift 1635, død før 28. Februar 1669. 
Gift 1) med Poul [Fredberg til Fredberggaard, født c. 
1613 t før 1645, 2) med Vil Orning til Eget. 

3. ELse, var ugift 1646, senere gift med Jørgen Pors 
(Børialsen), se Ejer Nr. VIII. 



Digitized by 



Google 



271 

4. Kirsten, født 1622, f 3. Maj 1700 paa Gundestrup 
i Skræm Sogn (0. Hanherred), gift efter 1666 med John 
Finlasson Scott til Gundestrup, født 1623, f 7. Juli 1713 
paa Gundestrup. Begge bleve begravne fra Skræm Kirke. 
John Scott ejede 1684 bl. a. 9 Ejendomme i Hune Sogn 
(Hvetbo Herred) [Oppebørselsprotokol for Børglum m. fl. 
Amter 1684]. 

5. Birgitte, gift 19. Januar 1655 i Havbro Kirke med 
Laurids Munk til Mølgaard (Aars Herred), født 14. April 
1634, t 30 Januar 1677 i Pandrup. 

VL 

Vogn Krag nævnes i »Danske Atlas« som Ejer af 
Sleltegaard Aar 1632; han var sandsynligvis Sønnesøn 
af Mikkel Krag (Kid) og skrev sig til Nørgaard, hvilken 
Gaard han menes at have ejet sammen med sin ældre 
Broder Poul Krag, der skrev sig til »Nørgaard i V. Svend- 
strup«. Denne Broder hængte sig 26. April 1641. 

Vogn Krag og Hustru *) fik 1633 Nesgaard (0. Han- 
herred) i Forlehning af Falk Gøye til Bratskov (0. Han- 
herred), skrives 1634 til Svendstrup og fik 1648 Slette- 
gaard i Pant af sin Svoger Bagge Griis' Arvinger. 

Med en Gjertrud Jensdatter havde han en (uægte?) 
Søn »Jens Vognsen Munch, barnefødt i Hjortels Sogn i 
Slette Aar 1630; opfød hjemme og holdt i Læse-, Skrive- 
og Regneschole, forblev hos hans Fader paa 28 Aars Tid.« 
Jens Vognsen Munch boede siden paa Roelsgaard, i 4 
Aar paa Nesgaard, i 39 Aar paa Nørgaard i Thorup og 
døde 16. Juli 1708. Han blev 1676 gift med Maren Jørgens- 
datter, en Præstedatter fra Hjortdal, født 1633 i Hjortdal, 
død 21. April 1704. [Hjortdal Kirkebog, Adelsaarbogen 
1899]. Han optraadte 1702 som Vidne i den under Ejer 
Nr. X omtalte Proces angaaende ilanddreven Tjære. 

O Se Ejer Nr. IV. 

Digitized byCjOOQlC 



272 



VII. 



Palle Baggesen Griis boede 1655 paa Trinde- 
rup, hans Moders Fødegaard. Han havde 1648 sammen 
med sine Søstre pantsat Slette tU Vogn Krag og Fru Anne 
Griis for en aariig Afgift af 96 Rdl, som i Følge Bagge 
Griis' Forpligt af 1630 tilkom dette Ægtepar, fordi de 
havde afstaaet Fru Annes Gods til ham. 1651 solgte 
Palle Griis imidlertid Slette, som da blev beboet af Vogn 
Krag, til sin Svoger Jørgen Pors, men kjøbte den senere 
tilbage, hvorfor vi atter træffer ham som Ejer Nr. IX. 

VIII. 

Jørgen Pors (Børialsen) til Kastrup (Rinds Herred) 
og Fredberggaard (Gislum Herred) var Søn af Niels Pors 
til Kastrup og Margrethe Jørgensdatter Harbou. 

Han kjøbte 1651 Slette og 1655 den Part, som Bagge 
Griis' Datter Kirsten ejede i Slette Mølle. Han har dog 
næppe været Eneejer af Slette, thi da Palle Griis 1656 
tilbagekjøbte Gaarden, var Vil Oming til Eget en af Sæl- 
gerne, velsagtens paa sin Hustru Ide Griis' Vegne. 

Jørgen Pors var gift 1) med Else Fredberg (6 Børn), 
2) med Else Griis (1 Datter Margrethe), 3) med Regine 
von Kempter. [Adelsaarbogen 1890 og 93]. I Følge 
»Jydske Saml.« 1. 349 gik han i Armod og blev Hyrde 
for Klottrup Fæ. 



IX. 

Palle Baggesen Griis, den samme som Ejer 
Nr. VII, tilbagekjøbte Slette 1656, da Trinderup blev solgt 
til Erik Grubbe. 1659 kjøbte han sin Søster Ides Part i 
Svendstrupgaajrd ved Slette. 



Digitized by 



Google 



273 

I Åaret 1651 blev han gift med Bodil Lauridsdatter 
Maaneskjold, født 1625 i Bahus Lehn i Norge paa en 
Gaard kaldet Tierne, men opdraget hos Hans Dyre paa 
Knivholt (Horns Herred). Hun døde 24. April 1697 i 
V. Svendstrup og blev begravet 4. Maj s. A. i Hjortdal 
Kirke, hvor Palle Griis, der døde 1678, ogsaa hviler. I 
en Notits i Hjortdal Kirkebog siges, at Palle Griis boede 
først paa Trinderup, siden paa Slette i 36 Aar; han 
skulde altsaa have boet der fra Aaret 1642, hvilket ikke 
kan passe, men mulig boede Fru Bodil paa Slette i den 
nævnte Aarrække. 

**/i 1677 overdrog Palle Griis og Bodil Maaneskjojd 
Slette Hovedgaard til Niels Ibsen paa Aalegaard for en 
Gjæld af 800 RdL [Viborg L. S. & Pb. 18^8]. Denne Niels 
Ibsen kaldes Inspektør over Vendelbo Forstrand. Senere 
har Palle Griis' Enke (formentl. 1681) afhændet Halvdelen 
af Slette (4V8 Td. Hk.) til en Albret Jensen for 400 
Rdl. Han nævnes *til Slette« 1684 [Viborg L. S. & Pb. 
21528] og 1694 [Aalborghus Amts Skifteforretning 4], forøv- 
rigt var han Forpagter paa Lundergaard og døde 5. Marts 
1694. Ved Skiftet efter ham {^U 1^94) fik hans Enke 
Sidsel Mikkelsdatter (med Laugværge Lukas Andersen 
Nors) udlagt »/g af Slette Hovedgaard for 300 Rdl., og 
Datteren Anne Albretsdalter (Værge: Farbroderen Sr. 
Lauritz Jensen) fik Vs for ^^^ f^^l- Albret Jensen ejede 
ogsaa en Del Gods, vurderet til 1156 Rdl., som blev 
skiftet mellem Moder og Datter. 

Af en Notits af Skiftet efter Albret Jensen ses, at 
den fornævnte Niels Ibsens Børns Fædrenearvelod efter 
et oprettet Skiftebrev imellem Albret Jensen og de umyn- 
diges Farbrødre (Sr. Jørgen Ibsøn og Sr. Søren Ibsøn) 
af Dato 8. September 1682 stod i Slettegaard til 1694. 
Paa dette Tidspunkt blev der skiftet saavel til disse, Henrik 

18 



Digitized by 



Google 



274 

og Soidiie Nielsdatter Hjerild, som til Albret Jensens efter- 
levende Enke og Datter. 

Da Slette senere er i Palle Griis' Arvingers Besid- 
delse, maa Afhændelsen til Niels Ibsen og Albret Jen- 
sen nærmest betragtes som Pantsættelse. Ved Dom af 
19. Januar 1695 blev Griis' Arvinger kjendt berettigede 
tU at indløse Gaarden til 1ste Maj næstkommende. 

Palle Griis og Bodil Maaneskjold havde 9 Børn, 
hvoraf de 6 — Bagge, Laurids, Hans, Ellen, Anne Marie 
og Ide — formentlig døde som smaa. De øvrige tre vare 

1. Niels Griis, født 1666 paa Slette, døde 10. Juni 
1697 som den sidste Mand af Slægten Griis fra Slette. 

Hjortdal Kirkeborg oplyser, at han > brugte sin Haand- 
tering med Kjøbmandsskude«, en Næringsvej^ som ogsaa 
de senere Ejere af Slettegaard vedblev at drive gjennem 
flere Generationer. 

2. Birgitte, født 1652 paa Trinderup, blev 1680 gift 
med en Bonde, Søren Mortensen i Svendstrup ; hun døde 
30. Maj 1697, begravet i Hjortdal Kirke. 

3. Else, gift med Niels Jensen Manstrup, se Ejer 
Nr. X. 

X. 

Niels Jensen (Manstrup) var bondefødt og sand- 
synligvis fra Manstrup i Bejstrup Sogn (0. Hanherred). 
Han boede paa Fæstegaarden Tanderupgaard i Bejstrup 
Sogn og var gift med Else Pallesdatter Griis af Slette. 

I »Danske Atlas« siges, at han kjøbte Slettegaard i 
Aaret 1696, hvilket dog er saaledes at forstaa, at han i 
Henhold til Dom af 19. Januar 1695 indløste den pant- 
satte Gaard og kjøbte de Parter, der tilfaldt hans Hu- 
strus Søskende. Den omtalte Dom, der findes indført i 



Digitized by 



Google 



275 

0. og V. Hanherreders Justitsprotokol 1695 — 99, lyder 
saaledss : 

»Løverdagen den 19. Janr. 1695. 

Efter Opsættelse til i Dag dend Sag imellem Niels 
Jensen i Tanderup Gaard og Zidtzel Michelsdtr. paa Lun- 
dergaard mødte udj Retten Hans Richardtsen ^) af Løxstør, 
og efter forrige i Rettesættelse begiærede Domb o. s. v. 
[en Del af det følgende er borte]. 

Dom: Eftersom Zidtzel Michelsdaatter, SI: Albret 
Jensens, icke beviser, at Fru Bodel Maaneskiold alleene 
til Slet Hofued Gaard effer hendes SI: Mand Velbr: Palle 
Grijs var berettiget, langt mindre, at dend Afstaaelse af 
24. 7^'- 1681, som i Notarii Instrument findis indført og 
bemt« Zidtzel Michelsdatter foregifuer af Fru Bodel Maane- 
skiold at skall vere udgifued, at samme Udgifuelse er skeet 
med Fru Maaneskioldtz Børns eller neste Frenders Raad 
og Sambtykke, ej heller af Brefued kan seeis, at de med 
Hænder hafuer underskrefved benefnte Afstaaelse, findes 
og paa slet Papiir forfatted, og ej paa stempled Papiir 
omsat, eller til Landstinget protocolleret førend ungefehr 
— 13 Aar efter detz Udgifuelse, saa kand ieg icke anssee 
oftbem*« Bref af dend &aft, som et Skiøde eller Ejen- 
domsbsz Bref efter Lovven. Mens SI: Palle Grijses Arf- 
uinger tilfindis af Zidtzel Michelsdtr: og hendis Børn at 
nyde Slet Hofued-Gaard til Løszen till •» 1ste May nest- 
kommende ; efter SI : Velbaame Palle Grijses Pandte Brev 
af Dato «= 24. Janr. 1677, som til bem*» Afstaaelse sig 
paaberaaber, og huoraf i Retten Udtog af Landsztings pro- 
tocollen er produceret, og det paa dend Maade Louens 
Pag. =-= 769, 9de Art: melder. Processens Omkostninger 
paa begge Sider opheffues.« 

Niels Jensen synes dog ikke selv at have boet paa 
Slettegaard, thi denne var i Aarene 1697—1701 bortfor- 
pagtet til en Laurids Nielsen, med hvem Niels Jensen 
havde Sag angaaende Misligholdelse af Forpagtningskon- 
trakten, bl. a. om Bygningernes Vedligeholdelse m. m. 



^) Herredsskriver i Aars og Slet Herreder. 

18* 



Digitized byCjOOQlC 



276 

I den Anledning blev der 1697 optaget en Synsforretning 
over Slette med Underliggende. 

1702 skjænkede Niels Jensen og Fru Else Pallesdat- 
ter Griis til Hjortdal Kirke den Altertavle, som endnu 
findes der. Altertavlen bar tidligere en malet Oplysning 
derom, men denne er i Sommeren 1898 ved en Fejlta- 
gelse bleven overmalet.^) 

I Aaret 1702 havde Niels Jensen en Proces angaa- 
ende nogle paa Slette Forstrand inddrevne Tønder Tjære, 
hvilke han havde tilegnet sig, skjønt han som uadelig 
ikke havde Ejendomsret til hvad, der inddrev paa Slette- 
strand. En lignende Sag fandt sin Afgjørelse ved Høje- 
steret 1775, se Ejer Nr. XII. 

Følgende Uddrag af Hanherredernes Justitsprotokol 
1699—1706, omhandlende Processen om Tjæren, ere 
maaske ikke uden Interesse. Jeg har ikke ment at burde 
følge hin Tids Retskrivning. 

^Vii 1702. Johan Poulsens i Rette lagte Stævning 
lyder saaledes: Fra Hds. Kgl. Maj. Enkedronningens For- 
valtere, underskrevne Marcus Ulsøe paa Dronninglund og 
Anders Larszen paa Rørglum Closter, gives Eder Niels 
Jensen Mandstrup boende i Thanderup Gaard sit paastaa- 
ende Privilegium, angaaende Slette Strand, hermed lovlig 
Kald og Varsel at møde i Dag 8te Dage, som er den 
Ilte November, paa Han Herredernes Tlung, Spørgsmaal 
at svare og til Dom angaaende en Del strandet Tjære, 
I Eder haver bemægtiget og til Sletgaard bortført, endog 



^) I Forbindelse hermed kan det maaske være af Interesse at 
bemærke, at Ålterstagerne i Hjortdal Kirke, der ere af Messing, 
i sin Tid have tilhørt Aalborg Skomagerlav. Paa den ene ei 
indgraveret: »Dette , er , menige , Skomageri augsbrødre , dieris , 
Lyse , Stager , her , i , Aalborg , den 17de September 1677«, og 
der under en Figur, der forestiller en Sko. Paa den anden er 
indgraveret et Hjærte og en Sko, i Hjærtet staar B. S. og O T S., 
ved Siden af Hjærtet Aarstaliet 1671. 



Digitized by 



Google 



277 

Stranden er Højstbem** Hendes Maj. Enkedronningen be- 
rettiget, med hvis videre ovenmeldte Tid til denne Sags 
Oplysning for Retten bliver produceret. 

Børglum Closter d. 4. November 1702. 
Marcus Dlsøe. Anders Larszen.« 

Denne Indstævning var fremkommen, efter at Niels 
Jensen den 21. September 1702 havde givet følgende 
>tjenstUgt Giensvar« paa S' Marcus Ulsøe og S' Anders 
Larszens Missive. 

»Da kan ej gives anden Svar, end omskrevne Tjære, 
som nu er indkommen, ikke bliver Eder følgagtig, efter- 
som kan bevises. Slette Strand at have ligget til Slette 
Gaard -« fem Hundrede Aar, som naar fornøden gjøres 
skal fremvises; formoder derfor, at hvis som kunde ind- 
komme paa fornævnte Slette Strand, naar Kongen faar 
sin Rettighed, at høre mig underskrevne til. Tanderup 
Gaard, d. 21. Septb. 1702. 

Disse = 7 Tdr. Tjære ere rigtig givne Told af paa 
Thisted Toldbod. Alt ovenskrevne testerer jeg Niels Jen- 
sen Mandstrup: E. H.« 

Den 9. -December s. A. passerede følgende paa Han- 
herredernes Thing i Sagen angaaende den indstrandede 
Tjære. 

>. . . . hvor da fremstod Mands Personer, nemlig 
Jens Vognsøn i Nørrethorup ^) og gjorde hans Ed efter 
Loven og vandt [vidnede], at han ungefehr kan mindes 
udi 60 Aar, da har den Strand fra Falds Rende*) og 
øster paa til Svendstrup Aa, som kaldes Slette Strand, 
da har dem. som har beboet Slet eller ejet Slet, enten 
nyder Pant eller [.,..] i hvem det var, altid nydt, hvis 
som paa samme Forstrand for Vrag indkom, uden nogen 



1) Se om ham S. 271. 

*) Gjennem den maleriske Dal eller Kløft, Svinekløv »Falde, løber 
der en lille Bsek; disse mindre Klitvandløb kaldes alm. Ren- 
der, og den her nævnte danner Grænsen mellem Slette Strand 
og Kollerup Strand. 



Digitized by 



Google 



278 

Mands Paatale. Johan Poulsen tilspurgte Vidnet, om han 
var vidende, at Niels Jensen Mandstrup haver nogen Pri- 
vilegier, hvorefter han kunde tilegne sig Forstranden for 
Slette Gaard [. . .]. Vidnet svarede, at han det ikke 
vidste, eller noget af Niels Jensens Privilegier, mener [. . .] 
til Slette har altid nydt og fulgt Gaardsens Ejere, eller 
Besiddere.« Herefter fremtræder 12 Mænd, som kan min- 
des indtil 50 Aar, og vidner, >at det dem udi Guds Sand- 
hed vitterligt at være om Slette Gaards tilligende Forstrand, 
som Jens Vognsøn for dem omvundet [vidnet] haver, at 
alt hvis Vrag, som paa bem*« Strand er indkommen, har 
upaaanket fulgt Slette Gaard, ihvem den haver beboet, 
enten udi Eje eller Forpagtning. Johan Poulsen paa ved- 
kommendes Vegne svarede og protesterede imod forhen 
førte Vidner saaledes, og refererede sig hen til Hs. Maj. 
naadigste Forordn, af Dato 1688 og 1671, begge daterede 
25. Maj, hvoraf utrykkeligen kan fornemmes, at alle For- 
strandene er Hs. Maj. berettiget, uden de, som for deres 
[....] kunde nyde en Privilegie, men ikke er henset, 
at nogen Bonde, som kunde kjøbe en otte eller ti Tøn- 
der Hartkorn ved Strandsiden, han da skulde nyde den 
samme Privilegie, som Grever eller anden Adel kunde være 
tilfalden, saa og af Hs. Maj. Rente Kammers Resolution af 
9. Maj 1702, som udtrykkelig melder, at ingen u-privili- 
gerede Personer maa have nogen Forstrands Rettighed. « 
Den 22/^^ 1702 gik Sagen til Doms, efter at Niels 
Jensen kort i Forvejen var afgaaet ved Døden. Dommen 
lyder saaledes: 

»Endskønt .... producerede Thingsvidne her af 
Retten, udstedt d. 9. December seneste, saa vel Pante- 
brevet, dateret d. 24. Januari 1677 og af SI: Høj- 
lovlig Kong Christian den femte d. 19. Juli Ao. 1687 
confirmeret, beviser, at Strand Rettigheds Frihed i mange 
Aar haver fulgt Slet Hoved Gaards Ejere og Besiddere, 
saa vidt samme Gaards tilliggende Ejendom sig strækker, 
alligevel, eftersom Loven intet giver nogen saa fuldkom- 
men Forklaring, at Niels Jensen, som ejede Slet, da de 
omtvistede Tjær [. . .] strandede, kan tilegne sig Strand- 
rettigheds Frihed, og de højbydende Herrer udi Rente 
Cammer CoUegio deres Resolution af den 9. Maj 1702 
melder, at u-priviligerede Personer ej kan tilholde sig 
nogen Forstrands Rettighed, saa bør SI: Niels Jensens 



Digitized by 



Google 



279 

Arvinger til Sagsøgeren efter Anfordring at levere fra sig 
de for Slette Gaards Ejendom strandede og nu søgende 
7 Td. Tjære, lige saa gode, som de vare, da de blev 
strandet, og Niels Jensen dennem til sig annammede. 
Processens Omkostning paa begge Sider ophæves.« 

Niels Jensen Manstrup synes altsaa at være død i 
Tidsrummet fra 9. December til 22. s. M. 1702. Skiftet 
efter ham sluttedes den 1. Marts 1703. Hans Enke blev 
boende i Tanderupgaard, hvilken hun kjøbte 12. Marts 
1703. Skjødet lyder saaledes: 

>Jeg underskrevne Anders Kierulf til Bjømsholm be- 
kjender og hermed for alle vitterliggjør, at jeg haver solgt 
og afhændet, saa som jeg og hermed fra mig og mine 
Arvinger sælger, skjøder og afhænder til Dydædle Ma- 
trone Elsze Pallisdatter, Sal: afg. Niels Jensens, og hen- 
des Arvinger en min Bondegaard beliggende udi Aalborg- 
hus Amt, Øster Han Herred, Bejstrup Sogn, Tanderup- 
gaard, som forskrevne SI: Niels Jensen tilforn udi Fæste 
og Brug havde, og bem*« Enke nu paaboer, skylder aar- 
ligen 12 Td. Byg, 1 Skovsvin, 6 Mark Gjæsteri, 6 Rp. 
Arbejdspenge, bedrager sig udi Hartkorn efter den nye 

Matrikuls Taxt 11 Td. 3 Fdk. 2 Alb Kjøbesum: 

Fem Hundrede og halvtredssindstyve Rdl. 

Bjømsholm d. 12. Marts 1703. [Underskrift]. 

[Viborg L. S. & Pb. 33,^^^]. 

Omtrent ved samme Tid maa Else Pallesdatter være 
bleven trolovet med Peder Lassen (Roed), født 1682 f 
25. April 1754 paa Tanderupgaard, men en Maanedstid 
efter var hun død. Skiftet sluttedes d. 28. April 1703, 
Af Han Herredernes Justitsprotokol 1699-~1706 Fol. 233 
— 34 ses, at Peder Lassen i Tanderupgaard mødte for 
Retten d. 26. Maj 1703 »og i Rette lagde en skriftlig 
Stævning af Kgl. Maj. Herredsfoged her i Herredet Chri- 
stian Larsen, dat: Aggersborggaard d. 11. Maj 1703, at 
have indbedet Herredsskriver i Løgstør, over Aars og 
Slet Herred, Hans Richardtsen som Skifteforvalter paa 



Digitized by 



Google 



Højædie Hr. Amtmand Bartholins Vegne efter SI: Else 
Pallisdatter Griis i Tanderupgaard, paa en Fordring — 
138 Sid. bem*« Else Pallisdatter Tid efter anden af bem*« 
Peder Lassen, hendes trolovede Fæstemand, har bekom- 
met. Hvilken Stævning blev efter Loven i Retten frem- 
vist af S' Hans Richardtsen at være [....]. Videre 

fremstillede Peder Lassen tvende Stævningsmænd 

at de lovlig til i Dag til Retten har indstævnet Lars Jensen 
i Bejstrup, Lars Jensen i Mandstrup for Vidner at paa- 
høre angaaende — 138 Sldr., som bem**» Peder L. i Tande- 
rupgaard til hans trolovede Else Pallisdatter Tid efter 
anden der i Boet har indfriet, samt og den Tilstaaelse 
og Bevis, SI: Else Pallisdatter til bem*« hendes trolovede 
har leveret. Hvor da fremstod indstævnte Mandspersoner 
Lars Jensen, nordest i Bejstrup, Thomis Christensen i 
Bejstrup og vidnede ved Ed efter Loven, at nogle Dage 
førend Else Pallisdatter Griis i Tanderupgaard døde, da 
var vi begge der til Stede og blev hentede derover efter 
Else P. egen Begjæring, og kom til Tanderupgaard, da 
stod Peder Lassen i Skræm ved Sengen hos Else Pallis- 
datter, da vi kom derind i Stuen, og da hørte vi, at Else 
P. Griis bekjendte tvende Gange, at hun var skyldig til 
P. L. = 138 Sl^', som han Tid efter anden hende for- 
strakt og laant havde. Lars Jensen udi Bejstrup og Lars 
Jensen i Manstfup tilspurgte Vidnerne, om SI: Else P. 
Griis havde hendes fuldkomne Forstand og gjorde >red- 
schelU (ret Skjel), hvortil de svarede, at de ej vidste og 
kunde ej andet fornemme. Videre tilspurgte Formyn- 
derne Vidnerne, om de har set eller fornummet, at Peder 
Lassen har leveret Else P. samme Penge, dertil de sva- 
rede nej, at de dette ej vidste, anderledes end hun saa- 
ledes bekjendte. Videre tilspurgte Formynderne P. L., 
om han havde noget Bevis, enten skriftligt eller ved lov- 
faste Vidnesbyrd, naar og hvor samme Penge er Else 



Digitized by 



Google 



281 

P. bleven leveret, eller hvortil de ere blevne anvendte. 
P. L. hertil svarede, at hun dem Tid efter anden havde 
bekommet. Og hvad Nytte de ere blevne anvendte, vid- 
ste han ikke. Hvorefter P. L. var Thingsvidne begjæ- 
rende beskrevet.« 

Niels Jensens Arvinger beholdt baade Slettegaard og 
Tanderupgaard, men da de endnu ikke vare voxne, bort- 
forpagtedes eller bortfæstedes Gaardene, den første for- 
modentlig til en Søren Christensen, der 1711 boede paa 
Slette, den sidste til den ovenfor omtalte Peder Lassen. 

Den 21. Juli 1703 mødte »Højædle og Velb: Hr. Løjt- 
nant Mogens Marsvin ^) paa Peder Lassens Vegne i Tan- 
derupgaard ... for Retten og i Rette lagde en skriftlig 
Stævning angaaende Tanderupgaards Syn, dat: Tande- 
rupgaard 5. Juli 1703 .... Videre fremstillede tvende 
Stævningsmænd, Jens Sørensen i Bonderup og Christen 
Christensen i Tanderup Gaard, som vedstod med Ed efter 
Loven, at de lovlig til i Dag har indstævnet Lars Jensen 
i Bejstrup og Lars Jensen i Manstrup, som født Værge 
efter Loven for SI: Niels Jensens og Else Pallisdatters 
umyndige Børn, imod Synsmænds Opkrævelse og til i 
Dag otte Dage til Syns Afhjemmelse angaaende Tande- 
rupgaards Brøstfældighed, og i hvad Stand Peder Lassen 
den nu ved hans Fæstes Tiltrædelse antager . . . .« [Han 
H. Justitsprotokol 1699—1706 Fol. 242]. 

Den 3. November 1703 findes følgende om Slette- 
gaard indført i Justitsprotokollen. 

»S' Jacob Baltzersen*) paa SI: Niels Jensen og Else 



^) Til Åalegaard i Skræm Sogn og Nørthorap i Hjortdal Sogn. Gift 
med Helvig Agnete v. Zepelin. 

^) Forpagter paa Åalegaard og Aagaard, f 1716, begravet i Bej- 
strup Kirke, hvor der findes et Epithafium over ham, som dog 
nu er ulæseligt. Han var gift med Karen Lauridsdatter, f. i 
Bejstrup 24. Marts 1697, f i Haverslev Præstegaard 3. Januar 



Digitized by 



Google 



282 

Pallisdatter udi Tanderupgaard deres Børns Vegne var her 
af Retten i 4 u-villige Mænd begjærende til at syne Slette- 
gaard med dessen Tilliggende, hvorledes det paa Bygning 
og anden Tilstand forefindes, hvor da af Retten er 
udnævnt efterskrevne Dannemænd: Christen Lassen i 
Skræm,*) Simon Larsen i Svendstrup, Søren FasmaUe 
og Niels Brandsgaard.« 

Det tagne Syn paa Slettegaard lyder saaledes: 

»Anno 1703, d. 8. November have vi underskrevne 
synet Slette Hovedgaard, nemlig Christen Møller i Janum 
Mølle, Ole Pedersen og deres Medfølgere, som i Dag 8 
Dags her af Retten vare udnævnte til at syne Slet Gaards 
Bygninger og dens underliggende, og da befandtes saa- 
ledes: 1) Raalingshuset paa Sønderside fattes 16 Alen 
Fod, Bjælkerne ere Nokkerne af, ganske overalt forraad- 
nede og vil med Overkastning eller Ankre forsynes. Af 
Tag fattes Elaalingen paa Sønderside 10 Læs, paa vestre 
Ende af Raalingen er Tømmeret gammelt, men dog uden 
stor Reparation kan staa noget, norden paa samme Hus 
er Taget hart brøstfældig, dog kan staa et Aars Tid, naar 
det med 4 Læs Tag forbedres. Vindeverne i Bagstuen 
er ganske øde. 2) Et Vogn- og Huggehus med ingen 
Port for fattes Tag paa nørre Side, som er hart og vil 
med 6 Læs Tag af ny oplægges, paa søndre Side er Taget 
brøstholden, som og vil hjælpes. Tømmeret af samme 
Hus paa søndre Side kan repareres med 3 Stenlægter. 
3) Øster Hus i Gaard paa søndre og nordre Ende, som 
staar paa Støtter, vil strax repareres, hvortil kan behøves 
1 Tylt Tømmer til Sparrer og Lægter og 2 Stykker Træer 



1743, bgr. i Bejstrup Kirke 11. Januar s. A. Hun vai* Datter 
af Lars Jensen i Bejstrup (formentlig den samme, der var Værge 
for Niels Jensen Manstrups Børn) og Else Nielsdatter, der lige- 
ledes begge ere begravne i Bejstrup Kirke under scmdre Side 
af Åltergulvet. Jacob Baltzersens Børn førte Tilnavnet Aagaard. 
») Broder til Peder Lassen i Tanderupgaard; nærmere Oplysning 
om disse Personer og en Del af deres Efterkommere findes i 
min >Stambog for Efterkommere af Mogens Brix o. s. v.« 
Begge førte Tilnavnet Roed. 



Digitized by 



Google 



283 

til Stolper; Gavlene i begge Ender ere ganske »forhau- 
geU og vil hjælpes, Tag til samme Hus kan behøves 8 
Læs. 4) Laden sønden i Gaarden er paa østre Ende 
Tømmeret ganske brøstholden og vil hjælpes med Stol- 
per og Løsholter, Søndersiden fattes Tag 4 Læs. Vestre 
Ende synes Tømmeret noget kan staa, Ageporten vil for- 
bedres. Norden paa Laden vil Taget repareres, saasom 
det er ganske brøstholden, saa det snart af ny vil op- 
lægges. 

Stampe Møllen, som er for 3 Aar siden af ny op- 
bygt, er nu ganske ubeboet og saa godt øde, saasom 
Svendstrupmænd med andre have skaaret Aaen ud, Mølle- 
værket er endnu bestaaende, men vil optages eller det 
forødes. 

Det øvrige under Slettegaards Taxt, som er Vand- 
møllen med 5 Huse paa Sand og i Klitten, er alle 
vel i Magt. 

Hvorefter Jacob Baltzersen paa egne og sine Medføl- 
gere deres Vegne, Anthon i Bisgaard, Lars Jensen i Bej- 
strup og Peder Pedersen i Vester Thorup som Formyn- 
dere for afgangne Sal: Niels Jensens Børn i Tanderup- 
gaard, var dette af Retten begjærende beskrevet.« 

Synet er indført i Justitsprotokollen 10. Novbr. 1703. 

Niels Jensen Manstrup og Else Pallesdatter Griis 
havde 4 Børn; Sønnerne antog deres Moders Slægtsnavn 
og kaldte sig Griis. 

1. Jens Nielsen Griis [Manstrup], se Ejer Nr. XL 

2. Niels Nielsen Griis [Manstrup], død 2. Marts 1720 
ved Sebbersund, tjente S' Hans Jørgensen Gleerup i Aal- 
borg. Ved Skiftet efter ham, hvilket blev holdt paa Slette- 
gaard 12. Juh 1720, deltes hans Part i Slette Hovedgaard 
— 3V2 Td. Hk. — mellem hans Søskende. Hans Værge 
var Jacob Baltzersen, der 25. September 1703 havde 
overtaget Formynderskabet for ham. 

3. Ingeborg Nielsdatter, gift før 1720 med Casper 
Lorentzen Buchholtz boende ved EUngkjøbing. I »Danske 
Atlas« anføres, at i He Kirke findes paa Væggen en Mes- 
singplade over Casper Buchholtz, som længe og med Tro- 



Digitized by 



Google 



284 

skab havde tjent Grev Rantzau (til Voldbjærg). 24. Maj 
1720 gav Casper B. Skjøde tU Peder Lassen i Tanderup- 
gaard paa en Part af denne. [Viborg L. S. & Pb.]. 

4. Maren Nielsdatter, opholdt sig 1720 hos Oluf Jen- 
sen i Nørthorap. 

XI. 

Jens Nielsen [Manstrup], Søn af Ejer Nr. X, 
kaldte sig Jens Griis. Var født i Oktober 1689 og døde 
1735 (45 Aar, 8 Mdr. 4 Dage gi.), begravet i Hjortdal 
Kirke 16. Juli. Han udløste formentlig sine Medarvinger 
og blev Eneejer af Slette. Han var gift med Anne 
Nielsdatter født 1696 f 1773, der 1742 blev gift 2. 
Gang med Ejer Nr. XII. Hun var formentlig fra V. 
Svendstrup. 

Ægteparret havde en Søn Niels Jensen, født 5. Fe- 
bruar 1724, der druknede i Aaret 1741 paa Hjemrejsen 
fra Norge til Slettestrand. 

Herom findes i Justitsprotokollen for 1738—43 føl- 
gende : 

1. 7 o 1741. Herredsfogden gjør vitterligt, »at for 
mig lader Enken Anne Nielsdatter, SI: Jens Nielssøns til 
Slette, med Lawærge andrage, at hun i Anledning den 
her ved Retten anhængiggjort og til den 7. Oktober næst- 
kommende opsatte Sag angaaende hendes Søn, afg. Niels 
Jensen, hvorledes han paa sin Rejse i Foraaret sidst med 
Peder Toftes Skude, siden førtes af hans Søn Laurs Pe- 
dersen Toft, m. fl. paa Slet Strand til og fra Norge, med 
hvis han med sig havde paa Hjemrejse, i Havsnød ulyk- 
kelig skal være omkommen, og paa hvad Maade, Tid og 
Sted hans Lig og Gods fra bem*« Fartøj er udkommen, 
finder sig beføjet herom at søge Bevis og Oplysning og 
derfor ved denne Kontinuations Varsel lovligen indkalder 



Digitized by 



Google 



285 

Eder Skipper Laurs Toft og nogle paa Hjemrejsen med- 
hafte Skibsfolk . . . .« 

2. ^^2 1742. »Dernæst udi Sagen contra Mad*"« 
Anne, Sal : Jens Nielsøns udi Slettegaard, mødte for Ret- 
ten tilstede Citanten Peder Laursøn Toft paa do. Strand, 
som producerede det i Dag 3 Uger her for Retten i denne 
Sag førte Thingsvidne, som begjæredes til Domsakten 
maatte vedhæftes, hvorefter Peder Toft deducerede Sagen 
kortelig saaledes : Det vedhæftede Thingsvidne tydelig for- 
klarer, 1) først hvor vidt Sagen i sig selv ved Stævne- 
maal er vorden incammineret, der ved førte og afhørte 
Vidner arrangeret .... [Thingsvidnet findes ikke ved- 
hæftet] .... og endelig tildels overtyder Contrapart- 
indens Modvillighed til mindelig Klarering med videre; 
thi blev da Comparentens Paastand saaledes: Det Con- 
trapartinden Mad"« Anne, SI: Jens Nielsens, under Tvang 
af Lov bør betale de paastævnede 15 Rdlr. 3 Mark samt 
levere tilbage in natura den til Laans bekomne Stang (af 
Jæm) vog 2 LS 4 8 eller dens Pengeværd å 3 Mark 4 
Skill, foruden at udrede denne Processes saa højlig ivoldte 
Bekostninger, i det mindste med 5 Rdh*., alt i Anledning 
af Stævnemaalet og førte Beviser; for Resten overlod 
Peder . . . .* [Resten bortædt af Fugt]. 

Videre om denne Sag er ikke funden, naar undtages, 
at Christen Brixen til Slette den 12. Januar 1743 af Retten 
begjærede en Udskrift af Justitsprotokollen angaaende »alt, 
hvis som her ved Retten er passeret udi den Thingsvidne 
Sag ang. SI: Niels Jensøn af Slette, hans ulykkelige døde- 
lige Afgang i Havsnød imellem Norge og Danmark.« 

I Hjortdal Kirkebog er anført: 

»Æriige og Ædle unge Person Niels Jensøn af Slette 
druknede i Havet paa sin Hjemrejse fra Norge; efter 8 
Ugers Forløb kom hans Lig her til Land og blev begra- 



Digitized by 



Google 



286 

ven d. 5. Juli 1741. Hans Alder var 17 Aar 12 Uger 
2 Dage.« 

Om Sandflugtens Ødelæggelse paa Slettegaards Ejen- 
dom haves et Thingsvidne af 7. Oktober 1741, der lyder 
som følger: 

»Jens Nielsøn i Vester Svendstrup som Lavværge for 
Enken Anne Nielsdaatter, SI: Jens Nielsøns til Slette i 
Hjortdals Sogn, mødte for Retten og gav tilkjende, at 
bem*« Enke er aareaget, i Henseende til hendes paabo- 
ende Gaards ringe og skarpe Græsning, at søge her ved 
Retten et lovskikket Bevis til vedbørlig Oplysning for 
Hs. kgl. Maj. Høje Committerede | : i Følge allernaadigst 
Forordn, af 7. Juli sidst, ang. Rytter og Dragoner Hæ- 
sters Holdelse : |, at det er bem^ Enke ved sin med Sand- 
flugt betyngede liden Gaard af 6 Tdr. Hartkorn, foruden 
en Uden Mølle og Sted under Gaarden, bestaaende af 2 
Tdr. 12 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. Hk., ikke muligt, hvor gjærne 
hun ønskede at kunne, at holde saadan Hest til Kongens 
Tjeneste og derover fremstillede for Retten fire velagtede 
Dannemænd, navnlig Christen Lassøn, Jens Lassøn af 
Hjortdals, Peder Høeg og Niels Christensen af Vester 
Svendstrup, som erbød sig at ville her om under Ed 
|: hvilken de alle fire efter Loven med opholdte Fingre 
gjorde :| forklare deres Sandhed saaledes: 

At det alle fire var og er meget vel bekjendt og vit- 
terligt, efterdi samme fire Mænd havde hjemme i bem*" 
Hjortdals Sogn, at Slettegaards Agre og Markjorder ligger 
næsten altsammen over høje Bakker, hvoraf en Del er 
ganske maadeUg, baade til Korn og Græs, og mere end 
Halvdelen af samme Gaards Ejendom af Sandflugt i mange 
Aar forhen og endnu aarlig er saa overlagt med Klitsand, 
siden det er nær ved Havet, at Tøjringen og Græsningen 
derudover er saa ringe og skarp, alier mest naar det er 
varme og tørre Somre, at de Arbejdsbæster og Kreaturer, 
som til Avlingens Drift og Fortsættelse nødvendig behø- 
ves, maa mangle, og ikke uden Magerhed og slet Huld 
derover ved samme Gaard kan haves eller holdes. 

Jens Nielsøn begjærede beskreven, hvis passeret er. 



Digitized by 



Google 



287 



til EfterretDiQg paa vedkommende høje Steder, som Retten 
bevilgede. [Provinsarkivet i Viborg]. 



XII. 

Christen Christensen Brixsøn (Brix) født i V. 
Assels Sogn paa Mors 1714, død paa Slettegaard i April 
1783.1) 

Skjønt bondefødte synes baade han og hans Brødre 
at have nydt ret god Undervisning i deres Ungdom. I 
Aarene 1735—1742 var Christen Brix Ridefoged paa 
Hovedgaarden Gunderupgaard i Strandby Sogn (Gislum 
Herred), men 30. Oktober 1742 blev han gift med Ejer- 
inden af Slettegaard, Anne Nielsdatter, Enke efter Ejer 
Nr. XI, og kom saaledes i Besiddelse af denne Gaard. 

Den 2. November 1744 pantsatte han Slette med 
underliggende Gods — ialt af Hartkorn 14 Tdr. 2 Skp. 
1 Alb. til sin forrige Principal Niels Poulsen til Gunde- 
rupgaard for et Beløb af 670 Rdlr. grov Kurant, som 
Christen Brix Tid efter anden var bleven Niels Poulsen 
skyldig. 

Efter at hans Hustnl, Anne Nielsdatter, var død i 
Juni 1773, giftede han sig den 12. August 1774 med 
Ingeborg With, Datter af Skrædermester C. With i Aal- 
borg. Hun var født 1733 og døde 14. JuU 1790. Begge 
Ægteskaber vare barnløse. 

Christen Brix førte Proces med det offentlige angaa- 
ende Ejendomsretten til det Vrag, der inddrev paa Slette 
Forstrand. Den 1. April 1775 faldt der Højesteretsdom 
i Sagen og Resultatet blev, at Vraget skulde tilhøre 
Kongen, saalænge Slettegaard ejedes af upriviligerede 
Personer. 



*) løvrigt henvises til min * Stambog for Efterkommere af Magens 
Brix o. ft. v.* 



Digitized by 



Google 



288 

Brix fortsatte den af tidligere Ejere drevne Skude- 
handel paa Norge, og 1769 var der ved Slette 3 Sand- 
skuder [Danske Atlas]. 

Under 5. Februar 1783 oprettede han og Hustru et 
Gavebrev paa 300 Rdlr., hvoraf Renten skulde tilfalde 
Hjortdal Sogns fattige, saaledes at de fattige af Slette 
Afbygger og Bøndergods skulde nyde dobbelt Portion 
fremfor andre fattige. Endvidere henlagde det nævnte 
Ægtepar en Kapital af 66 Rdlr. 4 Skill., hvoraf Renten 
skulde anvendes til Vedligeholdelse af den aabne Begra- 
velse under Koret i Hjortdal Kirke, hvori en stor Del af 
Slettegaards tidligere Ejere, saavel som ogsaa Christen 
Brix og begge hans Hustruer ere blevne begravne. (De 
senere Ejere hvile paa Kirkegaarden). Hæftelse for Be- 
løbene skete med 1ste Prioritet i Slettegaards Vandmølle 
og den Slette underliggende Gaard Fasmalie, men senere 
er Kapitalen udbetalt. 

Begravelsen i Kirken er for nogle Aar siden bleven 
fyldt og lukket. 

Da Chr. Brix var død, solgte hans Enke Gaarden til 
Ejer Nr. XIII og flyttede selv til et liDe Afbyggersted^ 
kaldet Sønder Slette, hvor hun boede indtil sin Død. 

Efter hin Tids Forhold vare de ret velstaaende Folk; 
Skiftet efter Enken udviser saaledes en Indtægt af over 
7700 Rdlr. [Skifteprotokol for Aalborghus Amt Nr. 5]. 
Mellem Arvingerne opstod der en Del Strid om Boets 
Deling, og nær var det kommen til Proces. 

Arvingerne vare paa Mandens Side hans Broder- 
børn: Jeppe Mogensen Brix i Koldkjær i Lild Sogn, Chri- 
stian Mogensen Brix paa Slettegaard, Peder Mogensen 
Brix i V. Thorup, Steffen Mogensen Brix i Skræm Bis- 
gaard, Niels Christian Mogensen Brix, Kjøbmand i Aal- 
borg, Anne Marie Mogensdatter, gift med Chr. Kronborg i 
V. Kjelgaard, Else Kathrine Mogensdatter Brix, gift med P. 



Digitized by 



Google 



289 

Jensen Bondrup i V. Thorup og Birgitte Andersdattef 
Brix i Nykjøbing Mors. Paa Hustruens Side var der kun 
to Arvinger, nemlig hendes Søskende Peder With, Sogne- 
præst til Dragstrup og Skallerup paa Mors, Provst i Nørre- 
herred, og Sophie With, gift med Skræder Chr. Seiersen 
i Nykjøbing paa Mors. 



XIIL 

Christian Mogensen Brix, født paa Nørbjærg- 
gaard i Gjøttrup Sogn (V. Hanherred), døbt 1749, f 16. 
Maj 1807, Søn af Mogens Christensen Brix og Karen 
Pedersdatter Lassen, ^) Brodersøn af Ejer Nr. XII. 

Han boede først i Thorup Strandgaard (V. Thorup 
Sogn), hvorfra han drev Skudehandel paa Norge; men 
efter at være kommen i Besiddelse af Slettegaard 1784, 
solgte han Strandgaarden, der — i Følge et Avertissement 
i Jydske Efterretninger ^Ve 1^84 — var nyopført, tegl- 
hængt og indrettet til Nordstrandshandel. 

Af det Skjøde paa Slettegaard, som Ingeborg With 
udstedte til ham 28. Juni 1784 ses, at der til Gaarden 
foruden Møllen laa følgende Steder: Fasmalie, 6 Huse 
paa Sanden, 4 Huse i Klitten og 1 under > Bakken«. 
Enken Ingeborg With ejede ogsaa efter sin afdøde Mand 
Søndre Slette, som hun beholdt indtil sin Død, Nørgaard 
i Bejstrup Sogn (af Hartkorn 9 Tdr.), 3 Gaarde og 4 
Huse i Vester Svendstrup og 2 Huse paa Sanden. Dette 
Gods blev efterhaanden solgt til forskjellige Personer, 
en Del af det dog først efter Ingeborg Withs Død 179Q. 

Christian Brix gav 1800 Rdlr. for Slette med under- 
liggende Gods, men Kjøbesummen var formentlig kun 



*) Datter af Peder Lassen (Roed) i Tanderupgaard, som er om- 
talt under Ejer Nr. X. 

19 



Digitized by 



Google 



290 

nominel, thi Meningen var — saa vidt det kan skjønnes 
— at han skulde have Gaarden i Arv efter Farbroderen, 
og Skjødet indeholder den Bestemmelse, at han og hans 
Arvinger ikke maatte afhænde den igjen, saalænge Inge- 
borg With levede. 

Han var gift med Anne Elisabeth Møller af Tranum 
Strandgaard i Tranum Sogn (0. Hanherred), født 29. Au- 
gust 1748, t 7. December 1813. 

Ægteparet havde 3 Børn, der alle døde som smaa, 
og dets ret betydelige Formue blev adsplittet for alle 
Vinde, særlig ved at Arvingerne efter Madam Brix' Død 
førte en meget langvarig Proces angaaende Boets Deling. 

Christian Brix og efterlevende Hustru dreve ogsaa 
Skudehandel fra Slettestrand; i et Testamente anføres 
han som Ejer af Vs ^f Briggen »Christiane Elisabeth« 
med Pakhus, Baade og Bjælker samt Skibsinventar. Un- 
der Krigen 1807 — 14 skal den nævnte Brig være falden 
i Fjendens Hænder. 

Anne Elisabeth Møller beholdt Slettegaard saa længe 
hun levede og lod den bestyre af Slægtninge, men efter 
hendes Død blev den i Henhold til Testamente overtaget 
af hendes Mands Søstersøn, Ejer Nr. XHH. 

XIIII. 

Mogens Brix Christensen, født paa Vester Kjel- 
gaard i Kjettrup Sogn (V. Han Herred) den 4. April 1776, 
t 31. December 1838, Søn af Christen Kronborg og Anne 
Marie Brix. Han antog Navnet Kjelgaard efter sin Føde- 
gaard, hvilket Navn hans Efterkommere senere have 
bevaret. 

I sine unge Dage sejlede han med Smaaskuderne 
fra Handelspladserne paa Vendsyssels Vestkyst, senere 
bosatte han sig i Løkken, hvorfra han drev Skudehan- 



Digitized by 



Google 



291 

del, indtil han 1813 overtog Sleftegaard, for hvilken han 
skulde erlægge 3000 Rdlr. til Boet efter den forrige Ejer. 

Der opstod nu den foran (under Ejer Nr. XIII) om- 
talte Proces mellem Kjelgaard paa den ene Side og de 
øvrige Arvinger paa den anden, men Kjelgaard fik (ca. 
1820) Medhold af Højesteret. 

Han var gift med Maren Jensen, f. 11. Marts 1794, 
død 11. November 1858, Datter af Skudehandler Chri- 
sten Jensen i Aasendrup ved Løkken. De havde 12 
Børn, hvoraf en Søn overtog Slettegaard, se Ejer Nr. XV, 
og en anden — Christian Kronborg Kjelgaard -— drev 
Skudehandel ved Slettestrand indtil 1861. *) 

Endnu skal bemærkes om denne Ejer, at han kjøbte 
Hjortdal Præstegaard og lagde dens Jorder under Slette- 
gaard, samt at Slettegaard brændte 1842, ved hvilken 
Lejlighed alle de gamle Bygninger og alt, hvad der hen- 
hørte til Gaardens ældre Historie, forsvandt. 



XV. 

Peder Brix Kjelgaard, født 16. April 1819, Søn 
af Ejer Nr. XIIII, overtog Gaarden 1842 for 18000 Rdlr. 
og er den nuværende Ejer. Han har frasolgt Resten af 
det Gods, der laa til Gaarden og endvidere ca. 800 Tdr. 
Land KUt, der af Staten er bleven beplantet — »Svine- 
kløv Klitplantage«. Gift 10. Juni 1849 med sit Søskende- 
barn Karen Brix Vestergaard, født 6. Januar 1826, Datter 
af Peder Vestergaard af Fjerritslev Vestergaard og Else 
Christensdafter Kronborg. Af 9 Børn døde de 5 som 
smaa; de øvrige ere: 

1. Mogens Brix Kjelgaard, født 26. September 1851, 
Ejer af Mariendal ved Aalborg. 



1) Ikke 1866, som meddelt i Jydske Saml. 3. R. I Bd. Pag. 247 



19* 

Digitized byCjOOQlC 



292 

2. Christine Brix Kjelgaard, født 23. Juni 1854, gift 
med C. Kronborg, Hjortdal Hedegaard. 

3. Peder Brix Kjelgaard, født 13. Februar 1862, Ejer 
af Fjerritslev Vestergaard. 

4. Christen Jensen Brix Kjelgaard, f. 25. Juni 1866, 
Læge i Løgstør. 



Digitized byCjOOQlC 



Randers Bys Indhegning i Slutningen 
af det 17de Aarhundrede. 

Af 
Stiftamtmand Stemann. 



Efterfølgende Syn fra 1687 og 1692 over Randers Bys 
Indhegning er en ganske karakteristisk Fortsættelse af Synene fra 
1587 og 1598^). Man faar et temmelig tydeligt Indtryk af, 
hvor hæmmende Comsumptionens Tilsyn maa have været for 
Handel og Vandel og for Borgernes daglige Bedrift i det Hele 
taget. Synsmændene anke atter og atter over, at der er Ha- 
velaager og Baglaager ud til Fjorden, hvor Knobskibe og 
Baade kanne lægge til Nat og Dag, og at der igjennem »Rosen- 
gaard«*) findes fri Ind- og Udgang Nat og Dag. Grønborg- 
port ^), som Anders Sørensen Bay*) eier, er dem meget mis- 
tænkelig; han har selv Nøglen til Porten og man »kank iche 
wide, huorledis der med omgaaesz.« Anders Sørensen Bay 



O Se foran S. 203 ff. med det dertil hørende Kort. 

*) Et endnu eksisterende lille Stræde fra Vestergrave til Vandet. 

») Porten til den Syd for Vestergrave liggende Grønborgeng. 

*) Havde Krambod og drev Komhandel. Kæmner 1690. Vin- 
prøver 1692. Overkjøbmand 1694. Overformynder fra 1695 
—1698. Gift med Maren Andersdatter Carlsen. Døde 3. Novbr. 
1730. Disse og efterfølgende personalhistoriske Oplysninger 
er tagne efter Stadfeldts »Beskrivelse over Randers Kjøbsted« 
og N. H. Bays > Randers ældre Kjøbmands-Liglaugs Historie.« 



Digitized by 



Google 



294 

finder det endog foraødeni herimod at forsikre, at hans Port 
ikke blev »widere oplugt end som wed St. Hansdags Tider, 
naar hånd sit Høe lod førre ind.« 

At Consumptionsforvalterne ikke synes at tage deres For- 
retning let, ses af, at de ikke blot lade undersøge, om der 
er Baglaager, men ogsaa nærmere lade optage Syn over den 
Forbindelse, der ad disse Laager er videre indadtil igjennem 
Gaardsrum og Huse som.f. Ex. ved Hospitalet, hvor der an- 
kes over, at der »til med er og en Indgang fra Hospitals- 
Gaarden og ind udj førrige Hospitalsforstander Anders Mo- 
gensens i) Gaard, som ligger her inde udj Byen, och er end 
yder mehre en Gjennemgang wd af Hospitalsgaarden og igien- 
nem Hospitals Brøgerszisz og ind udj bemeldte Ahders Mogen- 
sens Gaard.« 

Især i det første Syn af 1687 bruges adskillige stærke 
Udtryk fra Gonsumptionens Side, f. Ex. tales om »uforskam- 
met Luchelse,« at Muren er ganske nedfalden og Gjerder og 
Plankværk ere »udøgtige« eller »forfulet«. I 1687 lade Borg- 
mester og Raad 14 Dage efter Gonsumptionens Syn op- 
tage et nyt, hvoraf fremgaar, dels at Tilstanden dog ikke har 
været saa slet som af Consumptionen paastaaet (Plankeværket 
kaldes kun »halvgammelt« og »noget brøstfeldigt«) dels at 
enkelte Mangler nu ere afhjulpne. I 1692 er Consumpti- 
onsforvalterne lige saa nøieseende og næsten lige saa utilfredse 
med Indhegningen som 5 Aar tidligere (»Indhegningen ganske 
^ slet«), og de synes ikke at finde, at Indhegningsforholdene i 
en nævneværdig Grad have forbedret sig. Denne Gang pro- 
testerer Borgmester og Raad imidlertid ligefrem imod Gon- 
sumptionens Syn og erklære, »at Randers By er saa wel ind- 
heignit og indlugt som nogen Kiøbsted i Danmarch undtagen Fest- 
ninger, éaa wj iche wed i nogen Maader, at der paa fattisz, 



^) Anders Mogensen Grave var Hospitalsforstander 16B2 og 1686 
Han døde enten sidst i Aar 1688 eller først i det følgende Aar. 



Digitized by 



Google 



295 

saa som den med Wand, Muratz og Andet er megit wel gand- 
sohe omkring forsiunit.« En Fæstning er det altsaa givet, at 
Byen ikke længere er, og det, man ved det første Syn 1687 
erfarer om Byens tidligere Fæstningswerker godtgjør ogsaa 
dette tilstrækkeligt. Vel existere Gravene endnu, og der 
omtales flere Steder Vånd og Morads i Forbindelse med dem, 
men Consumptionsforvalterne forsikre idetmindste, at Gravene 
ikke kunde forhindre, at der »om Vinter Dage megen Under- 
slæb med Consumptionen kunde begaaesz.« Selv om Con- 
sumptionsforvalterne maaske have overdrevet meget i deres 
Beretning om Murens Tilstand og dens Evne til at hindre 
Consumptionsunderslæb, saa er der dog ingen Tvivl om, at 
Muren ingen Betydning kunde have længere i Tilfælde af 
Krig. Fremfor alt gjælder dette om Tilstanden ved Portene, 
som efter Beskrivelsen maa have været ret idyllisk. Ved 
Østerport ligger der en Have, gjennem hvilken »Mand lette- 
lig kand ind riide«, ved den vestre Side af Nørreport »digt 
ind i Nørrebrou« har Anne Michelsdatt^r en Faaresti, og syd 
for Vesterport er Byen »saa oben vd til den vilde Mareh, at 
Mand der lettelig kand ind kiøre og ride.« 



Randers Bys Tingbog 1687 — 1688. 
Mandagen den 6. Juny 1687. 

Vel fornehme Thommas Pederszen Karmarch*) Consump- 
tionsforvalter her udj Randers loed læssze og paaschrifve en 
schrifftlig vnderschrefne Siuns Attest, huilchen liuder saaleedes *. 

Aar 1687 den 17. Februarij varre vj vnderschrefne Bor- 
gere udj Randers tillige med Hans Kongelige Mayestæts Bye- 



*) Blev Raadmand 10. September 1687, døde den 10. Mai 1711 
59 Aar gammel. 



Digitized by 



Google 



296 

fouget effter Consumptionsforvalter Sigr. Thommas Karmarch 
hans nødvendig Begiering omkring ved Randers Bye paa ad- 
schellige Stedder der den slette Luchelsze og Indhegning at 
siune og besee^ och daa befandtis den som følger. 

1. Vden Østerport ved den norder Side Portten f andtis 
en Hauge, som Johanne Nielsdaalter hafde i Fæste. Om samme 
Haufue er Planchværchet og Gierdet gandsche neder, saa 
mand lettelig kand ind riide og stige ofuer den nedfaldene 
Muur, huor inden for er thuinde Baglogger, en til Jens 
Guldsmedtz ^) og en til Anne MoUerupis, som paa slig Maader 
meget kand indbringes, Consumptionen til Schaade i dens 
Indkomst. 

2. Derfra og hen til Nørreport findes mange Stætter 
ofuer ind til Byen til hoesz boendes Gaarder og Stuer op ad 
Bachet der til. Mueren, Gierdet og Planchværchet er vdøchtig, 
sønderlig Jens Diderichsens og Christen Pustmagers Luchel- 
ser, saa der ofuer i Consumptions Erlegelse kand m^et ind- 
sniges. Paa lige Maader findes en Hauge vd paa Byens Jord, 
Niels Boedts hafver i Fæste, der paa er en Baglogge vd fra 
hans Gaard til Haugen, og er samme Hauge med et vdørtig 
Gierde indhegnit. 

3. Ved den vester Side af Nørreport, digt ind til Nør- 
rebrou, som Anne Michelsdaatters Faarestie er, findes et vfor- 
schammet Luchelsze, effter som Muren er gandsche nedfalden 
og der ind i Byen kand meget Korren og andet indsniges Con- 
sumptionen til Schaade. 

4. Michel Michelszens Vaaning, som Jens Anchersen^ 
tilhørrer, er ogsaa Muhren og saa Luchelszet gandsche forful- 



*) Ifølge Resen har det nuværende Helenestræde, tæt udenfor 
hvilket den Gang Østerport laae, Jens Guldsmeds Gyde. 

^) Drev Kornhandel, Skibsfart, Bryggeri, Brændevinshandel og 
Avlsbrug. 



Digitized by 



Google 



297 

let og nedfalden, at enhuer der lettelig kand ofuer stige og 
i Consumptionsindkomst giørre stoer Afbrech. 

5. Ved Jens Juels Eiendom er en Baglogge og en Stætte, 
saa Murren er gansdsche nedder der og omkring paa Volden 
rundt til Vesterport, der er og den største Deel af Planch- 
værchet fra Christen Reebslaars Hafue, som er en Baglogge 
paa og en Stie op til, saa vel som en stber Deel af Gier- 
derne vdøchtig, och paa huer Hafue, Anders Christensens vnd- 
taggen, er den Logger paa ind til Byen. 

6. Igiennom Hospitalsgaarden ved den vester Side, vd til 
Blegdammen og den norder Siide ind i Gaarden, er Hospi- 
tals Haugierdet neder og forfullet og staar saa oben vd til 
den vilde March, at mand der lettelig kand ind kiøre og riide 
med huad dj vi], og saae vj en Stie igiennem samme Hauge. 

7. Ved den synder Side ind til den Haufue, som Pe- 
der Knudsen 1) tilhørrer og en Dør er ind paa en Gaade 
kaldes Vestergrafue, findes et Trind ofuer sampt findes Gier- 
det neder. Ved den Hauge ved Grønberrig og i den Hauge 
vd til Engen er en Gang lige indtil den Vaaning, Sørren Lau- 
ridtsen iboer. 

8. Omkring ved Rosszensgaard staar gandsche obent, syn- 
derligt ved Anders Mammons, saa vel som findes der ved til 
Vandet mange Baglogger, og der kand meget for Consump- 
tionen indbringes, helst som den Strede Rosensgaard kaldet 
staar oben udj den sønder Ende ved Vandet. 

9. Der findes fra Hans Jespersens Bagloge og øster paa 
adschellige Baglogger saa som Lauridtz Munchis, Inger Vættis, 
Frandtz Hanschemagers sampt Hans Grønberigs, som alle vd til 
Vandet staar oben og kand der meget Consumptionen frie 
indsniges. 

10. Derfraa og langs hen til Slodtzhaugen findes ogsaa 
en Hob Baglogger og Udganger thil Vandet ad nemblig: Mette 



Var Medlem af Randers Kjøbmands-Liglaug. 

/Google 



Digitized by* 



Stærs, Rasmus Hanssen Baggers, Rasmus Lolliches, Madts Snogs 
med flere, der findes, saa vel som trende øde Jordzmoner, 
som staar ald oben fra Vandet ind ad Byen, huor adschelligt 
kand indbringes Consumptionen til stoer Forkortning. 

At saaleedes af os Vnderscbrefne er siunet og seet og sig 
saaleedes befindes testerer vj Vndersehrefne vnder vorris Hæn- 
der og er gestendig, huor behøfuis, som vj og for et fuld 
Siun vil afhiemble. Actum Randers die et [loco] vt supra. 
Stoed vnder. 

Niels Pedersen Suahne^), Peder Søfrensen Rafn^), 
propria manu. Egen Haand. . 

lens Nielsen, Mortten Pedersen, E. Nielsen, 
propria manu. propria manu. Egen Haand. 

Christen Lauridtzen, Niels Nielsen Hanssen, 
Egen Haand. Egen Haand. 

Ifuer Nielsen Rodschoff^), Erich Kruse, 
Egen Haand. Egen Haand. 

Mortten Nielsen Hvadts, Thøgger Jachobsen Møller. 
Egen Haand. 

Olluf Pedersen, 
Egen Haand. 

S. R. S. T. 

Som samme Siun saaleedes til Indhold formelte og blef 
leest og paaschrefuen. 

Mandagen den 20. Juny 1687. 

Thøger Jachobszen Borger i Randers idag i Dommer Sted, 
Jørgen Madtzen, Byschrifuer, og Erich Nielszen Krusze, Guld- 
smed, Borger og Thinghørrer ibidem. 



*) Raadmand 1693. 

') Havde Bryggeri, Brænde vi nshandel, Skibspart og Avlsbrug. 

•) Kjøbmand, Brygger og Brændevinsbrænder. 



Digitized by 



Google 



299 



Otte Mænd. 



Jens Diderichszen, Schomager, Niels Søffrenszen, Klein- 
szmed, Michel Michelszen, Jens Nielszen Brenduin, Schomager, 
Christen Lasszen, Snedicher, Anders Jenszen, Søfren Nielszen, 
Smed, Niels Jachohszen Prim. 

Borgmester og Raad j Siunszvinde forhuerffuit aff Niels 
Pederszen Luschrædder Borger her ibidem. ^) 

For Retten frembstoede thuende Kaldtzperszonner Lauridtz 
Pederszen og Jens Jeszperszen, begge Byens Thiener, som af- 
hiemblit ved Æd med oprachte Fingere effter Louen, at de 
idag 3 wgger louligen hafde hid i Rette stefnit S^ Thomas 
Pederszen Karmarch Consumptionsforualter her udj Randers for 
Sion til Randers Bye, Siønszmændtz Udneffning ottende Dagen 
der effter og for at wære ofuerværende paa Siønit Thorsz- 
dagen dereffter og dit neste Mandag her til Tingit at affhiemble, 
og talte de med hannem selff. Iligemaader stefnit Jens Nielszen 
Kongelig Mayestæts Byfougit, Niels Pederszen Suane, Peder 
Søfrenszen Rauffn, Morten Pederszen Hengj, Christen Nielszen, 
Christen Lauridtzen, Schræder, Niels Nielszen Bendtzen, Kuer 
Nielszen Raadschou, Erich Nielszen Krusze, Morten Nielsen, 
Hans Thøger Jachobszen, Olluff Pederszen, Guldsmed, Søfren 
Raszmusszen Tustnip, om de dertil vil hafue nogit dertil at 
suare, og talte en Paart med dennem self og en Paart med 
deris Folch. Noch samme Dag steffnit efterschrefne Siønsmænd 
nemblig Thomas Raszmusszen Kragballe, Jørgen Peiterszen, 
Farffuer, ^) Niels Nielszen Bay, ^) Jens Christenszen, Søren Ras- 
musszen, Niels Lauridtzen, Schomager, Morten Lasszen, Schred- 
der, Christen Asszentofft, Peder Vogenszen, Christen Bartolp- 
meyszen. Pottemager, Jens Madtzen, Guldsmed, Cort Reinholt, 
Schoemager, Mathis Clauszen, Hanschemager, Michel Madtzen' 



^) Prokurator, var fattig. 

«) Tillige Kjøbmand, Brygger, Brændevinsbrænder. 

») Kjøbmand og Skibsreder. 



Digitized by 



Google 



300 

Smed, Raszmus Hanszen, Hanschemager, Peder Poelszen, Peder 
Madtzen, Thindstøbber, Borgere ibidem for Siønsz Udneffning 
idag fiorten Dage sist afuigte og for. at wære paa Åastederne 
at siøne Thorszdagen dereffter, og at affhiemble ottende Dagen 
dereffter, alle fornævnte Personer til deris Hus og Bopeel og 
thalte en Paart med dennem selfif og en Paart med deris Folcb. 
Hernæst udj Rette lagde bemelte Mels Pederszen Luscbræ* 
der it schrifftlig Siøn lyder saaledis. Anno 1687 den 9. Juny 
vaar vj wndersclirefne Tbomas Raszmuszen Kragbalie, Jørgen 
Peiterszen, Niels Nielszen B%y, Jens Ghristenszen, Søfren Ras- 
muszen, Niels Lauridtzen, Schoemager, Morten Lasszen, Schræ- 
der Christen Asszentofft, Peder Vogenszen, Christen Bartolo- 
meyszen, Jens Madzten, Guldsmed, Cort Schomager, Mathis 
Clauszen, Michel Smed, Raszmus Hanszen Hanschemager, Peder 
Poelszen^ Peder Thindstøbber, Borgere her ibidem, at siøne 
og efftersee, huorledis Randers By var indhegnit og indlugt, 
efftersom wij dertil den 6. Junij sistaffuigte var opneffnet aff 
Bytingit, og daa befantis som effler følger, og bleff os aff Borge* 
mester og Raad forreuiist tillige med Consumptionsforvalter. 
1. Wden Østerport wed den norder Side findis j Hauge, 
som Johanne Nielszdaatter tilforne hafuer hafft i Feste og nu 
Consumptionsforualter Thomas Karmarch i Brug hafuer af 
Borgemester og Raad, og findis fra Østerport til Logen paa 
samme Hauge Planchuerchit nogit brøstfeldig og vil forbedres, 
og siden fra Logen er ny Planchuerch til Wandit opsat i 
samme Hauge. Inden Voldens Mur befantis thuende Loger 
paa Jens Guldsmeds Hus, den eene var tilspeggerit, og den 
anden en hden Vindueloge med tre Jerenstenger i Krysz. Nest 
wed inden samme Muur befandtis et ny Udhus, som Niels 
Lauridtzen Schoemager hafuer ladit nyligen opbygge, Wegeme 
paa samme Hus til Haugen var staufrit og nogle wklin med 
Lier wndtagen paa samme Hus war enWeg, som var en Dør 
forslagen med Søm, som hånd hafde samme Htiol til at tage 
Kalch, Lier og Stafuer udaff til Bygningens Fornødenhed. Nest 



Digitized by 



Google 



301 

ved befandtis en Loge paa Anne Mollerupis Udhus til j 
liden Hauge. Uden for findis forszuarlig Giersel og Muur. 
Fra samme Hauge og langs hen til Jørgen Madtzens Hauge 
findis Vand og Moradtz og indenfor gamle Gierder, huor ingen 
enten gaaendis eller ridendis kand ofuerkomme. Findis wed 
Jørgen Madtzens paa Muren for hans Hauge tuende Huller, 
dit eene findis nogendedis med Giersel og Stafuer forsiønit, 
dit andit befantis med nogle gamle Fiel forslagit, som med en 
Fod blef opstøt af Consumptionsforualteren Thomas Karmarch. 

3. ^) For Niels Bodfzis Gaard ofuen for hans Hauge be- 
fantis Planchuerchit forsuarlig med en Loge og en Laas sampt 
med Speger tilspégerit. Nest wed Christen Pusimager saauel 
Jens Diderichszen befindis halff gammel Planchuerch, dog ofuen 
paa foiBiønit med Thorn og Legter langs hen uden Planch- 
verchit til Nørreport. 

4. Ved den vester Side atf Nørreport, som Anne Michels- 
datter boer, er it ny Planchuerch opsat, Saauel for Michel 
Michelsens Waaning, som Jens Anchersen tilhørrer, er paa lige 
Maader vel forsiønit, og findis der uden for j gammel 
Theil Muur. 

5. Ved Jens Juels befantis en Wdgang til hans Barche 
Kar, saauel og en Loge til j liden Hauge, og udenfor be- 
findis Gierde, og siden Brenchet ned til Grauffuen, saa ingen 
der kand ofuer komme for Vand og Moradtz. 

6. Fra Christen Rebslaars og langs hen ad Volden til 
Nørreport (sic!) befandtis adtschillige Planchevercher høye og 
korte, som var gammel og nye ofuen omkring Haugerne, saa- 
uel med Thorengierde vel forsiønit. 



^) 2 findes ikke. 

/Google 



Digitized by* 



302 
Randers Bys Tingbog 1691—1693. 

Mandagea den 2. Maj 1692. 

Sambtllg Consamptionsforvalterne j Vinde. — Fuldmichtig 
Søffren Jørgensen. 

ForschrefTne Søffren Jørgensen for Retten fremstillede tuinde 
Kaldzpersohner Christen Rasmusen Markmand og Christen Erich- 
sen Wagt her ibidem, som afhiemblede vred £ed med opragte 
Finger effter Louen, at de idag otte Dage louligen steffnit og 
Warsell gaf welwise Borgemester og Rod her i Randers for 
att møde hid til Randers Byting til idag for Siøns Afhiemling 
Byensz Indheigning angaaende, om de dertil wilde hafue Nogit 
at suahre. Dernest for Retten fremkom Nielsz Pederszen 
Lueschræder og oplæste j schrifftlig Siøn formelt saaledisz. 
Anno 1692 dend 2. Maj ware wj underschrewne Borgere her 
udj Randers effter att wj sidst afwigte den 25. Åprill war aff 
Hans Kongelige Mayestæts Hr. Byfogitt S^ Jens Nielsen paa 
Randers Byting opneffnit til at siøne og besigtige Randers Byes 
Indhegning effter derom sambtlig Consumptions Forpachterne 
derris Begiering, og hafr wj da idag dend 2. Maj Randersz 
Byes Indheignelsze effterseett og siunit, som er befunden saa- 
ledis som effter følger. Først befandtisz j Hauge wden for 
Østerport paa den wester Side, som Christen Thommesen og 
Thommas Karmarch udj Leie hafuer, Randers Bye tilhørende, 
Planchwerchit paa dend østere Ende saa Mellemgierdit paa 
den wester Ende gandsche megit brøstfeldig som Gierdet i 
Synderlighed af alle Folck wdden ringe Møye kand offuerstiges, 
og nest øster Port wed samme Hauge kand alle og enhuer 
maehelig indkomme og offuerstige wed Siden af Porten og 
gaae ind i Byen; nest wed all wester wde da hafuer først 
Jens Guldsmed en Bagloge, som er slagit j Støche Bred wden 
forre, som jettelig kand fraszlaaesz og igien tilspegrisz. Anne 
Mollerupis der nest wed hafuer en Uden Stribel Jord til Hauge 
bag hinders Laadehuus, huor hun og hafr een Bagloge til 



Digitized by 



Google 



303 

samme Stribel Jord; Gierszelen og Indluchelszen befindis saa- 
ledisz, som dett iche burde at wære. Ved Jørgen Madzens 
Hauge wd til Wolden og den effter falden Graffue er stort 
Hull paa Muhren og gandsche slet Gierszell i dette samme 
Steds. Her nest for Jørgen Madzens Gaardzrumb er og j 
stort Huel paa Muhren, huor forneden er nogle Fiell heell 
corte slagen og naaer iche til det offuerste inden i Murren, 
tilmed war thuihde aff samme Fiell gandsche løssze, som kunde 
wdtagisz wden nogen Brechelsze. Paa dend øster Side alf 
Olluf Pederszens Hauge nest bemelte Jørgen Madzens be- 
fandtisz aff OUuff Pederszens Planchewerch stoer thuinde Fur 
Dieller Bred wden for Muhren og den eene Brede slett løsz, 
og machelig der kunde indgaae, huem som wilde. Wdj Thø- 
ger Jachobszens Hauge wd till Wolden er en Bagloge, og Gier- 
szelit om samme hans Haufge er gandsche brøstfeldig, og for 
offuen paa den wester Side fandtis en Stætte offuer udj 
Haugen, og wed samme Stætte er Offuerstigelsze udj Gasten 
Murmandz Gaardtz Rumb. Jens Dirichsens Planchewerch for 
hans Gaard dernest wed wdtil samme Wold er gandsche laut 
og eendeel der af megit brøstfeldig, og nogle Fiell løssze i det 
lidet halfue Tag Huus, som kunde skydisz til Side, og nest 
og til Nørreport er og samme hans Planchwerch brøstfeldig. 
Westen for Nørreport hafuer Jens Anchersen en Bagloge wd 
til dend Hauge, som hånd hafuer udj Leye aff Byen. Nest 
wed hafuer Jens Juel Schoemager og j Bagloge wd til Wolden. 
Planchwerchit det er og heell megit brøstfeldig, og forneden 
udj hans Hauge findis en Stiætte offuer fra Jens Windtmøllesz ^) 
Thofft og der ind i samme hansz Hauge. Paa Christen Reeb- 
slaarsz Stald Huusz wd til Wolden og Haugen er en Bagloge 
paa det eene, og imellomb dett andit Huus nest wed gandsche 
slett Indheigning, saauell findis en og j Haugloge westen for 



^) Jens Pedersen Windtmøller drev Krambodhandel, Skibsfart, Bryg- 
geri, Brændevinsbrænderi og havde nogen Avling. 



Digitized by 



Google 



304 

samme Huus wd till fra bemelte Christen Reebslaarsz Wd- 
huusze paa Woldeh og ned til den Hauge som Hr. Hans Ør- 
sted ^) til Leye aft Byen hafuer. Alle Randers Bye tilhørrende 
findisz gandsche slett og laut Planchwerch og mangesteds oben 
og fømeden langs med Grafifuen findisz gansche slett och saa 
gott som ingen Luchelsze, huor wdoffuer om Vinterdage megen 
Wnderszleb wed Consumptionen kand begaaesz. Nest wed 
Hr. Hans Ørstedz Hauge paa Wolden paa den westere Side 
hafr Jens Brendwinsz Enche en Hauge, Byen og tilhørrende, disz 
Indluchelsze for offuen wd til Gaaden duer intet og er øde. 
Imellem Hoszpitaalsgaarden og huide Møllesz Gaardsrumb, saa- 
uit Mølbechen strecher sig, saa er gandsche ringe og heel laugt 
Planchewerch, og eendeel der af er oben og iche tillugt, saa 
Alle og Enhuer kand haffue fri Indgang wden fra Byen offiier 
Mølbechen og ind udj Møelgaarden og Hoszpitalsz Gaarden 
Dag og Natt. Der for uden er en Loge fra Hoszpitalsz Gaar- 
den og indtil Møll Bechen wed Blegdammen, till med er. og 
en Indgang fra Hoszpitalsz Gaarden og ind udj forrige Hospi- 
taisforstander Anders Mogensens Gaard, som liger her inde 
udj Byen, och end yder mehre en Gjennemgang wd af Ho- 
szpitalsgaarden og igiennom Hoszpitalsz Brøgerszisz og ind udj 
bemelte Anders Mogensens Gaard. Paa de wester Graffue udj 
Hans Jespersen Vissenterers Hauge her ud til Gaarden staar 
ingen Bøgning, er en Haugloge for neden udj Haugen, wdtil 
Engen er en Bagloge, og Indluchelszen gandsche slett. Til med 
er og imellem hannom og Hans Snedicher it langt Støche 
Mellemgierde, som Hansz Jespersen bør at luche, gandsche øde, 
huor med som og for den Durchgang af Baglogen wd til En- 
gen og Forlogen wd til Gaarden og Hengangene offuer Mellom- 
gierdet til Hans Snedicher kand megit ind og wdsnigesz, sær- 
dehlisz om Winter Dagen. Grønneborgport wd til Engen, som 



>) Hans Sørensen Ørsted var Kapellan ved St. Mortens Kirke i 
Randers 1671-1697. 



Digitized byCjOOQlC 



306 

Anders Søffrenszen Bay eier og tilhørrer og selff hafuer Nøglen 
til kand iche wides, huorledisz der med omgaaesz. De Boer 
nest wed samme Grønneborrigportis Indkiørsszel, som tilhørrer 
Weledle Karen Madzdaatter, Borgemester Søfren Anderssen 
og Anders Christenszen Raadmand, Indheigningen nest wed be- 
melte Grønneborrig Port paa den øster Side er heel gandsche 
slett och duer aldehlisz intet, saa de, som samme Voninger 
beboer, kand der offuer træde wd og ind, naar dett dennom 
simiis aarlig og sildig. Christen Poffaelszens^) Mellomgierde 
nest hosz samme Hauge iindisz og saa brøstfeldig og Jost Si- 
monszens Gierde for neden wd til Engen og saa brøstfeldig. 
Den Hafue, som Jørgen Kobbersmed hafuer i Leye af Jens 
Anderssen Kragballe, ^) imellem Jens Bays Eiendomb og Elssze 
Anchersdaatter, Gierdit for neden til Engen er gandsche brøst- 
feldig, og Mellomgierderne wil end og hielpis og iindisz wd til 
Gaarden een Port med een Loge paa. Elssze Anch^rsdaatters 
Hauge, er og Gierdet for neden lige saa brøstfeldig. Peder 
Woris Planchwerch er og for neden Haugen brøstfeldig. Thom- 
mes Kragballisz ligesaa og Mellomgierderne ogsaa. Hr. Hans 
Ollufsens ^) Hauge nest wed, og saa wd til Engen, er Gierdit gand- 
sche brøstfeldig, og er een Indgang med en Loge paa Haufgen 
indtil Gaaden. Fra bemelte Hr. Hans Ollufsens Hauge, og 
neder til Jens Gramsz Huus i Roesensgaard ere Gierdeme 
for neden wd till Engen saauel som Mellomgierderne gandsche 
brøstfeldig, saa af alle de Hauger af den eene og i dend an- 
den er fri OfFuergang. Haufloger eller Bagloger wd til Fior- 
den, som der til kand liges Knobschibe og Baader Natt og 
Dag, och Port paa samme Gaard wd til Gaden, som fandtis 
ingen Luchelsze foran, wden en satt der fore, och fri Offuer- 
gang fandtisz, som meldt er, samme Haugers Mellomgierder. 



*) Kornhandler, Brygger, Brændevinsbrænder, Skibsreder. 

*) Havde Krambod, Bryggeri, Brændevinsbrænderi og Avlsbrug. 

8) Sognepræst ved Slotskirken. 



Digitized by 



Google 



306 

Roesensgaard der til kand og legisz Knobschibe og Baade, er 
ny indheignit, og Qnåisz der igiennom Gaarden frj Ind og Wd- 
gang til Wandit Nat og Dag. Lauridtz Bødicber baftier og j 
Bagloge wd til Fjorden, som og tilligis kand baade med Knob* 
schibe og Baade. Magister Peder Carstensen ^) en Bagloge paa 
sit Laadehuus med en Gang wd paa Wandit, som og kand 
legis Schib og Baade til. Søffren Langs Hauge wd til Fiorden 
Planchwerchit heell brøstfeldig, og nogle Plancher stod oben. 
Hendrich Garber hafr og j Ba^loge fra hans Gaard wd til 
Fiorden^ iHgemaade med Knobschibe og Baade kand tiUigesz, 
och Ib Mammons Gaardz Rumb wd til Fiorden er gandsche 
oben og paa samme Maade kand tilliges. Fra dett Huus, 
Hans Jespersen Vissiterer iboede og lens Bay nu tilhørrer, og 
til sahlig Madtz Søfrenszen Snogs Hausz, som Hans Jeszpersea 
nu iboer og tilhørrer, findisz Bagloger wd til Wandit fra huert 
Huus lige paa ermelte Maade. Fra ermelte Hans leszpersens 
nu iboende Wonning og langs Fiorden hen til Andersz Pofituel- 
szen Baysz Hauge findisz aldehlisz ingen Indheigning eller Lu- 
chelsze. Att faaledisz i Sandhed er som forschrefvit staar, og 
aff osz saaledisz att were sitmit testerer vi med worisz egene 
Hænder og widre wed Siælsz Eed er gestendig. Actum Ran- 
ders ut supra. Nielsz Pederszen Lueschreder, Søfren Rasmus 
Perch, Morten Lassen Lemb, Madtz Søfirenszen Schoemager, 
Peder Knudsen, Nielsz Jacfaobszen Prim, Mathias Hanssen, 
Søfren Søfrenszen. 

Saa efter at forschrevne Siøn liudelig for Retten war op^ 
leest, fremstod fornævnte Niels Pedersen Lueschreder, Peder 
Knudzen Søfrenszen Schipper, Mathias Hansen, Madz Søfren- 
sen, Morten Lassen og Søfren Rasmusen Perch som bekiende 
og tilstod, at dj hafde siunit og saaledisz forefandtisz, som 
fornævnte derris schrifftlige Siøn omformelte, huilchit dj widre 



^) Peder Carstensen Sehuus, Rektor ved Latinskolen i Randeis 
1682, døde 1704. 



Digitized by 



Google 



307 

wille were gestendig, huor fornøden giørisz. Och war Søfren 
Jørgensen der effter paa samtlig Consumptionsforvalterne deris 
Wegne Tingswinde begierendisz. Her til og imod at suare 
fremlagde welwisze Borgemester og Raadz Fuldmichtig Frandz 
Handschemager her ibidem it derris schrifftelig Indleeg formelte 
saaledisz : Kongelig Mayestæts Byfogit S^ lens Nielssen thil thie- 
nestlig Suar imod fornævnte Siøn meldisz, at Randers Bye 
er saa wel indheignit og indlugt som nogen Kiøbsted i Dan- 
march undtagen Festninger, saa wj iche wed i nogen Maader, 
at der paa fattisz, saa som den med Wand, Muratz og Andet 
er megit wel gandsche omkring forsiunit, huilchit om fornøden 
giørisz kand beuislig giørisz saa i Sandhed at were. £y heller 
kand nogen andit end med Sandhed sige, at naar der enten 
paa Pordten eller Laaszen paa Porten, Muure eller Plancher 
nogit kunde manquere |: som kunde schee af Reiszende, der 
iche om Natter Thide kand saa hadstig indkomme :|, naar 
der er adi/røhrit, d^ strax er bleffuen forfærdiget. Er der 
nogen Bagloger osz wbeuist, at Borgerschabet kand hafue. Ud- 
gang til Wandit til derrisss Hunsz Behoff, og de Dannemænd 
siønis dennom til Skaade for Consumptions Indlrader^ kand de 
lade dem tilslaa. Dette begierisz maa udj derrisz Siønaz- 
winde indførrisz, og osz Gienpart meddeelis. Datum Randers 
Raadhuus den 2. May 1692, 

Stod wnder 
Søffren Anderszen Karmark. 

Egen Haand. Egen Haand. 

Endnu imod fornævnte Siøn suarede Anders Søfrensen 
Bay, saauit Grønborrig Port andgaaer, saa bleff den ey widere 
oplugt end som wed S*®. Hansdags Thider, naar band sit Høe 
lod førre ind. At saaledis for Retten passerit er etc. 



20* 

Digitized by CjOOQ IC 



Boganmeldelsen 



I. H. F. Feilberg. Dansk Bondeliv, saaledes som det i 
Mands Minde« førtes, navnlig i Vestjylland. Med 49 Figurer og et 
Tillæg. Andet Oplag. 1898. 

Samme. Dansk Bondeliv osv. Anden Del. 1899. 

Det er 10 Aar siden den første af disse Bøger udkom, 
udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme; den fik 
fra alle Sider den bedste Modtagelse, hvad den ogsaa i rigeste 
Maal fortjente. Thi det er ikke overdrevent, naar det i Forf.'s 
Biografi i Biogr. Lexikon V, S. 99 om den hedder, at »med 
hans dybe Forstaaelse af den vestjydske Almue og hans ind- 
trængende Kjendskab til dens indre og ydre Liv er den bleven 
en Bog uden Sidestykke i vor Literatur og et kulturhistorisk 
Værk af blivende Betydning.« Naar det derfor kunde synes 
underligt, at det har varet saa lang Tid, inden Bogen blev 
udsolgt og et nyt Oplag udkom, da ligger Grunden i det efter 
vore Forhold store Antal Exemplarer, der trykkes i hvert Oplag 
af de Skrifter, som udgives ved Udvalget for Folkeoplysnings 
Fremme. 

Der ligger et meget stort Samlerarbejde til Grund for 
disse Feilbergs to Bøger, ikke alene af allerede tidligere fore- 
liggende trykte Bøger; havde det blot været deraf, der var øst, 
vilde det kun have været højst ufuldkomment, hvad der vilde 
være ydet; men han har altid haft et aabent Øje for hvad 



Digitized by 



Google 



309 

der rører sig i Almuen, her særlig Landalmuen, ikke blot i 
det aabenlyse, men ogsaa i det mere stille og skjulte, i Hjer- 
terne; og han har et opladt Øre for hvad han hørte, da han 
som han selv anfører, > begyndte at spørge de gamle ud og 
samle ind, ved tilfældige Samtaler, paa Landeveje, i Jernbane- 
vogne, paa Smaarejser.« 

En af de første Bøger, Forf. udgav, var af lignende Be- 
skaffenhed som disse, nemlig en, som han kaldte »Fra Heden« , 
og som udkom, medens han før Krigen var Præst i Store- Vi 
ved Flensborg. Det var altsaa nærmest sønderjydske Forhold, 
han da skildrede. 1882 udgav han i Tidsskriftet »Fra alle 
Lande« efter Tilskyndelse af en god Ven, en lille Opsats 
»Fra Vesterjylland« ; det er denne »lille Opsats«, som han 
selv kalder det, der 1889 udkom i videre udarbejdet Skik- 
kelse i første Del af »Dansk Bondeliv«, der nu foreligger i 
nyt Oplag. Om Forf. har handlet ret i at lade dette frem- 
komme aldeles ordret uforandret, er vel tvivlsomt; hvor for- 
trinlig Bogen end var for ti Aar siden, er det dog aabenbart, 
at Forf. i den forløbne Aarrække maa have samlet meget nyt 
Stof, der passende kunde have været føjet ind i Bogen. Om 
end Læserne med Beklagelse maa give Afkald derpaa, er der 
dog ikke andet at gjøre end resignert bøje sig for Forfatteren, 
naar han i Forordet til andet Oplag skriver: »Jeg har ikke 
vovet at forandre noget i Texten, tør ikke længere tro, nu da 
jeg stærkt nærmer mig de syvti og lever under ganske andre 
Forhold, end da Bogen blev skreven, at jeg vilde være i Stand 
til saa levende som tidligere at fremstille Billeder af Bondens 
Liv; Aarene begynder at tynge.« Ja, han maa jo selv bedst 
vide det. 

Det er her i disse to Bøger mest nørrejydske, eller sna- 
rest sydvestjydske Forhold, der fremstilles; »Min Vesteregn« 
har Forf. sat som Overskrift over det første Afsnit i første 
Del; Vestjylland er ikke lidt forskelligt for det øvrige Land, 
og det samme gjælder fra tidligere Tid om Beboerne, Efter- 



Digitized by 



Google 



310 

kommeme af dem, om hvem afd. Dr. O. Nielsen skriver i 
»Aarbog for dansk Kaltorhistorie« 1894, S. 30: »Vestjyderne 
vare vistnok saa godt som de eneste Bønder i Kongeriget, 
der i forrige Aarhundrede bevarede det Oplysningstrin, hvor- 
paa sikkert de fleste andre Jydw havde staaet i tidligere Tid.« 
Men om der end i særlig Grad er taget Sigte paa Vestjylland, 
har meget af Fremstillingen dog Gyldighed for hele Landet^ 
og da naturligvis især for Jylland; tiii om der end kunde 
være, og endnu er. Forskelligheder, og det endogsaa iøjnefal* 
dende Forskelligheder i det daglige Liv, selv mellem Folk, 
der bo kun faa Mil fra hverandre — enhver, d^ kjender lidt 
til Befolkningen i Hads Herred og i Bjerge Herred, nord og 
syd for Horsens Fjord, vil sande det — saa smelter jo trods 
Forskellighederne alt sammen til et stort og smukt Billede, 
naar man vil sammenholde disse Feilbergs Bøger med hvad 
andre have meddelt om dansk Bondeliv, til Dels i andre af 
Landets Dele, lige fra den gamle Pastor Junge, der for mer 
end hundrede Aar siden skrev om >den nordsjællandske Land« 
almue«, og Si. Blichers Fader, der samtidig skrev om Vium 
Sogn (en Bog, der ikke har været uden Indflydelse paa Søn* 
uens Noveller), og saa i vor Tid for blot at nævne enkelte: 
Severin Kjær, Anton Nielsen, J. Kamp, Poul Bjerge — ikke 
at forglemme E. T. Kristensen; ogsaa de forskellige Bind af 
nærv. Tidsskrift havde ydet ikke faa gode Bidrag. 

I den halve Snes Aar, der er gaaet siden første Del af 
»Dansk Bondeliv« udkom, har Forf. hvert Aar ladet en dier 
flere interessante kulturhistoriske, psykologiske og folkloristiske 
Afhandlinger se Lyset, saaledes i »Aarbog for dansk Kultur- 
historie« og i Tidsskriftet »Dania«, af et meget forskelligartet 
Indhold, men alle grundede paa indgaaende Studier, ogsaa for 
en stor Del af Udlandets Literatur; at han ligeledes er Ud- 
arbejderen af den desværre endnu ufuldførte »Ordbog ovw 
Jydsk Almuesmaal«, skal der netop paa dette Sted mindes 
om. Det er saare naturligt, at Universitetet for no^e Aar 



Digitized by 



Google 



311 

siden viste sin Anerkjendelse af hans Virksomhed ved at ud- 
nævne ham til Doktor philosophiae« Adskilligt af hvad han 
ved disse sine Samlinger i andet Øjemed har fremdraget, har 
ogsaa fundet Omtale i den ny, anden Del af »Dansk Bonde- 
liv« ; om nu denne i fuldeste Maal ka^ staa ved Siden af 
»første Del«, er maaske et Spørgsmaal, som Forf. selv synes 
at ville besvare benægtende, naar han i Forordet skriver: »For 
en halv Snes Aar siden behøvede jeg blot at gribe til i Stof- 
fets brogede Mangfoldighed og kunde faa Tvivlsmaal klarede, 
Spørgsmaal besvarede, blot ved at gaa til min nærmeste Nabo. 
Nu er det anderledes. Skildringerne, som følge, ere bygede 
over trykte Kilder, men især over en Række Meddelelser, jeg 
for en 14 — 15 Aar siden fik fra Elever paa Gjedyed og paa 
Askov.« Dette maa dog vel kun gjælde det første Hovedafsnit 
»Familiegilder«, som naturligt igjen falder i: a. bryllupsgilde; 
b. Barnefødsel og Barselgilde; c. Jordefærd; medens disse 
unge Mænd næppe have ydet noget nævneværdigt til det andet 
store Afsnit »Folkesynd og Folkesorg« (Drikfældighed og Løs- 
agtighed) eller det tredie »Almuens nedarvede aandelige Eje« 
(Overtro, Lægekunst), og sagtens ogsaa kun lidt til Tillægget, 
der handler om Folkets uskrevne Literatur. 

Man faar ikke altid det rette Blik paa, om det, Forf. 
meddeler, er noget, som finder Sted endnu, eller om det hører 
de svundne Dage til; især naar, saaledes som S. 20 f. i 
samme Beretning Udsagnsord sættes snart i Nutid, snart i 
Fortid, — S. 38 hedder det: »Præsten har maaske i sin Tid 
været Skaffer« ; dette »maaske« kan udelades; thi at han vir- 
kdig har fungeret som saadan Bestillingsmand ved Bryllup- 
per, i alt Fald paa sine Steder, fremgaar af et Forbud, som 
1580 blev udstedt der imod paa Odense Landemode, og saa- 
vidt jeg mindes ogsaa senere; men har det været Tilfældet i 
Fyens Stift, er der al Sandsynlighed for, at det samme har 
fundet Sted ogsaa i de andre Stifter. — S. 60 taler Fprf. om 
de Salmer, Pigerne synge i de forskellige Aldre; en Variant 



Digitized by 



Google 



312 

(fra Skælskør-Egnen), omtaler Rosenberg i »Nordboernes Aands- 
liv« III, 587, nemlig at naar de ere 15 Aar gamle, synge de: 
»Fra Himlen højt kom vi nu her« ; i det 20de Aar: »Det er 
for vist paa Tiden snart«; i det 25de: »Hjærtelig mig nu 
længes«; i det 30te: »O Gud, hvor længe glemmer Du mig«; 
i det 35te: »Af Dybsens Nød, o Gud, til Dig«; og endelig i 
det 40de: »Fra Mennesker haver jeg vendt min Hu«. 

Jeg har i femten Aar levet i den samme vestjydske Egn, 
hvor Feilberg havde sine to sidste Embeder ; og meget af hvad 
han anfører om Skik og Brug, om Mening og Tankegang, har 
ogsaa jeg lagt Mærke til; et Par Ting skal jeg tilføje som 
supplerende og maaske let korrigerende. Naar det hedder 
Side 102: »Er Dødskampen haard og langvarig, kan man 
sætte Ild under Sengen« ; jeg tror ikke, det sker, undtagen i 
det Tilfælde, at de omværende mene, den døende i sine virk- 
somme Dage har været en Hex, hvilket jeg har udtalt i min 
Bog »Hexevæsen og Hexeforfølgelser« S. 135; jeg mindes da 
ikke at have hørt det omtale i andre Tilfælde. — S. 134 hed- 
der det, at den, der har hængt sig, skal have med sig i Ki- 
sten Rebet, hvormed han tog sit Liv — naturligvis for ikke 
at komme igjen for at hente det. Hertil kan jeg føje en lUle 
Fortælling, som hvor tragisk den end er, dog falder en Del i 
det komiske. En halvgammel Kone havde hængt sig; det 
var i Foraarstiden, lige før Køerne skulde paa Græs, og saa 
havde hun benyttet noget helt nyt Kotøjr, Manden just havde 
kjøbt; da hun nu skulde begraves, mente han, at hun nok 
kunde nøjes med det gamle Reb, og det gav han hende med 
i Kisten; men det skulde han ikke have gjort; thi hver Nat 
foregjøglede hans onde Samvittighed ham, at hun kom for at 
hente sin retmæssige Ejendom, og tilsidst blev det ham saa 
broget, at han et Aarstid efter solgte Huset, efter dog at have 
faaet sig en ny Hustru; jeg husker tydeligt, at paa mit Spørgs- 
maal om, hvad Dag han ønskede at blive viet, svarede han, 
at han syntes, det kunde være saa »galant«, om det skete 



Digitized by 



Google 



313 

enten Aarsdagen efter hendes Død eller efter hendes Begra- 
velse; ingen af Delene skete dog. I Anledning af Udtalelsen 
om Musikanterne, der ved Bryllupper spille Salmer over 
Kirkegaarden og ind i Kirken, kan jeg tilføje^ at det just ikke 
altid er med aandelige Melodier, Brudeparret og Brudefølget 
ledsages; jeg mindes saaledes, at et Brudeoptog kom ind i 
Kirken, hvor jeg opholdt mig, under Melodien »Dumme Peter« ; 
det var for sent at hindre det, men jeg forbød Musiken at 
spille den Melodi ved Udgangen af Kirken. 

Det havde været ønskeligt, om Forf. havde medtaget 
noget mere angaaende Handel, Haandværk, Agerdyrkning osv., 
end hvad der findes i første Del; men her træder i alt Fald 
for en Del L. Schrøders »Danmarks Hjælpekilder og Nærings- 
veje«, første og anden Række (ogsaa udg. ved Udv. f. Folke- 
oplysnings Fremme) udfyldende til. Vi maa være Forf. tak- 
nemmelige for disse to fortrinlige Bøger, der i det hele give 
et saa klart og godt kulturhistorisk Billede, at ikke alene vor 
Tid maa kunne glæde sig derover, men at ogsaa kommende 
Slægter ville kunne have Gavn og Fornøjelse deraf; netop nu 
i vore Dage, da alt, ogsaa i Almuens baade aandelige og ma- 
terielle Liv forandres med en hidtil ukjendt Hast, fra Aar til 
Aar, er det godt, at »Dansk Bondeliv« er bleven skildret saa 
kyndigt og saa sympatetisk, som vistnok kun Feilberg vilde 
være i Stand til. Bøgerne danne paa en vis Maade et Side- 
stykke til Troels Lunds store Værk om Danmarks indre Liv i 
det sextende Aarhundrede; mange Skikke, som han fortæller 
om fra de højere Kredse, finder man nu i de danske Bøn- 
ders Liv eller fandt det dog i Mands Minde; der gives ogsaa 
i disse to Bøger af Feilberg ligesom en Forklaring for den, 
der gaaer gjennem »Dansk Folkemuseum« i Kjøbenhavn. 

Vilhelm Bang. 



Digitized by 



Google 



314 

II. Ole Lund: Livet i en Provindsby ved Aarhundre- 
dets Midte. Udgivet ved O. Geismar, cand. theol. (Wroblewski). 

I Aargangen 1892 af det nu ikke længere existerende 
Tidsskrift »Museum« fandtes en Del Barndomserindringer af 
den Aaret i Forvejen afdøde Ole Lund, som en Snes Aar tid- 
ligere havde taget sin Afsked som Heiredsfoged i BøUing- 
Nørre Herreder (Skjern). De drejede sig om Livet i Helsingør, 
hvor han 1812 var født i en velhavede Kjøbmandsfamilie, og 
kastede et tydeligt og klart Lys over Tiden indtil 1830; men 
Forholdene i Helsingør, denne mærkelige By, hvor al Ver- 
dens Sømænd ligesom satte hverandre Stævne, vare vistnok 
langt fra at være de samme, som i andre danske Provinds- 
byer, hvorimod Livet, som det levedes i hans Forældres vel- 
havende Hjem, sikkert havde mange Sidestykker rundt om i 
Landet. 1847 blev han udnævnt til Auditør med Bolig i 
Fredericia, og åei er Livet i denne By ved Midten af vort 
Aarhundrede, han har skildret i Halvfjerdserne, saaledes som 
han i sin Alderdom mindedes de Aar, han tilbragte der i 
Byen ; hans Erindringer ere nu udkomne i en særlig Bog, der 
vistnok vil finde mange Læsere. Den er livligt skrevet og let 
at løBse, om der end findes nogle Gjentagelser; de to Afenit, 
som have til Overskrift > Nogle historiske Notitser om Byen« 
og »Byens Omgivelser«, kunde uden Skade have været ude- 
ladte, da det meste deraf er kendt andet Steds fra og egentlig 
ikke har noget at gjøre med det. Bogens Titel tyder paa. Men 
der er en væsentlig Anke, nemlig selve Titlen »Livet i en 
Provindsby« osv.; ligesom der, hvad ovenfor er anført, har 
været en ikke ringe Forskel mellem det pulserende Liv i 
Forf.'s Fødeby Helsingør og det stillestaænde Liv i de fleste 
andre Provindsbyer, saaledes kan heller ikke Livet i Frederi- 
cia siges at have været typisk for Livet i andre af Landets 
Kjøbstæder; dertil var Militæret altfor dominerende, og om 
end Forf. omtaler Borgernes Liv, Færden og Virksomhed, er 
det dog især Officererne, han som Auditør naturlig kom i 



Digitized by 



Google 



^ 315 

Forbindelse med, og til Officerernes ellers temmelig exklusive 
Stand sluttede sig de civile Embedsmænd, som ikke vare altfor 
miderordnede; det er disse Klassers Stilling og Forhold, han 
fortrinsvis har skildret. Derfor vilde jeg have ønsket som 
Bogens Titel: »Livet i Fredericia« osv.; den nuværende Titel 
er ikke fri for at være misvisende; thi Forf. har ganske vist 
Ret, naar han skriver i Indledningen: »Byerne selv og deres 
Omegn kunde vel være forskellige;« men derimod næppe, 
naar han tilføjer: >Men Menneskene, der færdes, og Livet, 
der levedes i dem, var næsten fuldkomment ens.« Det, Forf. 
især har fremdraget, er »Selskabslivet«, og med dette og det 
evindelige L'hombrespil er han temmelig mellemfornøjet. Et 
Kapitel har til Overskrift »Det aandelige Liv«, og i dette siger 
han, at »det var Døden, der herskede«. Mon ikke dette er 
for stærkt et Udtryk at bruge? eller mon saa ikke dette skulde 
være noget, som passede særlig paa Fredericia fremfor de 
fleste andre Provindsbyer? Der kan ikke tvivles om, at der 
jo hen imod Midten af Aarhundredet virkelig er kommet »Liv« 
af forskellig Slags rundt omkring i Landet, selv i Smaakjøb^ 
stæder, hvor søvnigt det Liv maaske ogsaa har været. Der 
«r dog vistnok ikke saa faa Mennesker, som ogsaa i vor travle 
"Tid have skrevet deres Erindringer fra KjøbstadsUvet i det 
nittende Aarhundrede, der engang i Tiden ved at dukke op 
som Bøger eller i Tidsskrifter ville kaste Lys over Forhold og 
Livsvilkaar; men naar der hidtil kun er udkommet lidt deraf, 
er Grunden naturligvis den, at man i Reglen ømmer sig ved 
at lade saadanne Memoirer se Dagens Lys, saa længe der 
endnu er nogen i Live af dem, der omtales, eller af deres nære 
Slægtninge, hvilke muligvis ville føle sig stødte ved en selv 
jiok saa godmodig Kritik eller endog blot Omtale af de fore- 
gaaende Generationer. Jeg vil haabe, at en kommende Slægt 
vil kunne faa adskillige saadanne Kjøbstads-Kulturbilleder at 
se, af Jivilke det ene udfylder det andet. Ogsaa for Frem- 
tidens Mennesker vil da O. Lunds nu udkomne Bog have sin 



Digitized by 



Google 



316 • 

Betydning; og da det i Udgiverens Forord hedder, at Forf. 
har »nedskrevet flere Bind Erindringer, hvoraf dette er det 
første, gom forelægges Læseverdenen,* glæder jeg mig til ad 
Aare at kunne læse Fortsættelsen, som vel altsaa vil om- 
handle Tiden 1852 — 70, da han var Herredsfoged i Vest- 
jylland. 

Vilhelm Bang. 



Smaastykker. 

I. Lidt stedsnavnegranskning. 

6 småstykker om jydske stedsnavne 

af 

stud. mag. Jens Jensen. 



Tolkning af stedsnavne har alle dage været en yndet 
åndelig idræt, men få er de, som er sluppen godt fra den. 
Den største fare har ligget deri, at man har villet tyde nav- 
nene ud fra deres nyeste skikkelse — uden at tage hensyn 
til, at de allerfleste af dem har en historie d. v. s. har gennem- 
gået en udvikling, som man må kende for nogenlunde at 
kunne tyde ret. Når man ved, at Århus før har heddet Arus, 
kan man sagtens hitte den rette mening ud (Ar-us = åmon- 
ding); kender man derimod kun Århus, fristes man til at 
tro, at det er ==- årehus. ^) — Adskillige af de navne, vi her 
skal sysle med, har været genstand for lignende, »uhistoriske« 
tydninger. Da stedshistorikeren L. Both skrev sin bog: 

^) Denne urigtige tydning af navnet findes måske først hos Niels 
Svansø 1660 (se Ed. Erslevs »Jylland* s. 268). Ved år 1700 tolkede 
Torfæus det på rette måde; jvfr. Pontoppidans »danske atlas« bind 
IV, s. 67. 



Digitized by 



Google 



317 



»Danmark«, kendte han kun bynavnet Odder i denne dets 
nyeste skikkelse; derfor kunde han give følgende til bedste: 
> Odder by lirøer på hægge bredder af Odder &, et vandløb, 
der med sine skovkransede, skrånende bredder ret synes at 
kunne have været et forønsket hjem for odderen på den tid, 
da dette dyr havde almindeligt hjemme i vort fædreland, og 
det er rimeligt nok at vore jagtelskende forfædre have givet 
åen navn efter den, et navn der så senere er gået over på 
byen.« Når Odder kan udledes af oddere vil ingen undres 
over, at der i navne som Beder og Skader ogsaa er funden dyre- 
navne. — Den ypperste kender af danske stedsnavne, afdøde 
arkivar dr. Oluf Nielsen, er den som herhjemme med størst 
held har brugt den historiske fremgangsmåde ved tolkningen af 
stedsnavne^), og den vej er det vi følger i disse undersøgelser. 

I. Beder, Odder, Skader (S. Hald herred) hed 
år 1267: Bitreth«), 1319: Skatrith^), 1363: Oddereth*). 
1403 : Bedert«), 1405-1499 : Oddert«). 

1524: Bedert^), 1524: Skadert, 1524: Oddert. 

senere Beder, Skader, Odder, 

(nu udtalt: béje), (skå eller skåje?) (åje). 
De ældste kendte former er altsaa Bit-reth, Skat-rith, 
Odde-reth; udviklingen i navnene er foregået gennem en lyd* 
omstilling (reth til erth) som den i navnet Kirstine, eg. «=^ 
Kristine, Karsten >» [Kristen; jnfr, stedsnavnene på trup, 
der er fremgået af et oprindeligt -torp (Bistorp, Bistrup) osv. 
Endestavelsen reth (rith) svarer vistnok til et oldnor- 
disk ord: rétt <-» kvæg fold, det samme som findes i 
sammensætningen afrétt^), vort ævred, der tyder: stub^ 



^) Om hans fortjæneste på dette område se »Samlinger til jydsk 
hist. og topogr.« 3. r. l.,b. s. 106; ^) se registret til Langebæks 
Scriptores rer. dan.; ') sammesteds; ^) |æ. d. arkivregistr. 1. bind; 
*) æ. d. arkivregistr. ; •) ^j^ 1405 i Erslevs repertorium, og i Fami- 
lien Rosenkrantz' diplomatarium; ^ danske Magazin 4 r. 2.. bind. 
^) På Island er »rétt« endnu navnet på et stort stenhegnet inde- 
lukke til får; »afrétt« (rétt udt rjet) = græsgang. 



Digitized by 



Google 



318 

marksgræsning. At »opgive serred« vil da egenlig aige: at 
lade icvæget afæde det græs, der vokser op på stubmarken, 
i steden for påny at holde slet. I ældre dansk havde man 
samsætningen ævredsgæs d. v. s. gæs som var fedede på 
stubmai^; jnfr. »ævredssmør«. — 

I Bitreth (Beder) synes Bit-, Bed- at være det gamle 
ord bid »= græsgang, der er i slægt med udsagnsordet at 
bede *-* at lade græsse, eller at give foder. Hele navnet vil 
da sige »kvægfolden på græsgangen«, og det hidreKtr vel frai 
den Qæme tid, da landet endnu ikke var bygt, og da for- 
skellige små vandrestammer drog landet rundt med deres 
kvæghjorde og slog sig ned snart her, snart der^). 

Oddereth vil åbenbart sige: »kvægfolden på odden«; 
byen ligger endnu tildels på en landtunge, som afgrænses af 
tvende små vandløb, der falder ud i Kysing fjord. Disse to 
små åer har sikkert været en del større i fortiden, hvor da 
også dette stedsforhold må have trådt tydeligere frem -end nu. 
»Odden« ses dog ret klart på generalstabens kort i ^/jooooo* 
Yderst på den ligger nogle gårde s(>m hedder Stud s hoved, 
hvilket vel stadfsester tydningen. 

Vedtegninger. Andre navne, hvori -ræth måske 
forekommer, er: Løver (syssel), der 1231 hed Lofræth^) og 
Funder (ved Silkeborg), som 1524 hed Fundert^). Hvad 
iøvrigt disse tre navne: Skatrith, Lofræth og Fundert helt ud 
skal sige, ved jeg ikke. Snerild i Odder sogn skrives ^^/s 
1405: Snæreth (Erslevs repertorium). 

Måske kan -reth også vsere sidste led i Hørred ved Århus. 
Hørridt i Skåne 1541 (da. Magazin 3. r. 6. b.) hed dog 
Hørswith 1231 (se Valdemars jordebog). Dej red på Mols 
har derimod anden oprindelse; år 1320 hed byen Dighær- 
houæth*), det store, brede hoved eller forbjerg (jnfr. Skovs- 
hoved, Nakkehoved, Knudshoved og 'Skødshoved). Et andet 



^) Se Kr. Erslev: Middelalderens historie 1 s. 10; O. Nielsen: 
Hjerm-Ginding herreder, indledningen; ") i Valdemars jordebog; 
*) danske Magazin 4. r. 2. bind; *) registret til Scriptores. 



Digitized by 



Google 



319 

Dighærhonæth fandtes før i Fakse herred, Sælland (se Valde- 
mars jiordebog). Som forled findes ræth- vel i de to fynske 
stedsnavne Ringe, hvis ældre form er Ræthinge^), og i 
Ræthæbøl, en nn ødelagt by i Årslev sogn^). 



Ordet »bid«, >bed« (i Beder, Bitreth) var i gm. dansk 
almindeligt i samsætningen fæ bid -«» fægang, kvseggræs- 
ning. I Pontoppidans »danske atias« kaldes et sted ved 
Horsens »Kongens bied« ; det må engang vel have været 



Navnet Høbbed i Sydfyen hører måske også hertil; ligeså 
Bed s nap i Ølgod sogn. 

II. Dr. Nielsen har^) undersøgt nogle stedsnavne med 
endelsen -tved (Horstved, Rostved), der undertiden er bleven 
til *ted (som i Dys-ted, Bjergs-ted, Kongsted). »Tved» er 
dog bleven endnu stærkere afkortet, som det vil ses af føl- 
gende rækker. 

a) Harte hed 1231^) Hartwæt; på samme måde er 
navnene Orte ogKærte^) vel fremgået af Ortved og Kjærtved; 
de ældste former jeg kjender af disse navne er Orthee, Kjer-^ 
thee o. Ign. Bynavnet Hjorte (også i Fyen) har andet op- 
hav; 1396 (20. novbr.) skreves det Hiorvit«) af with — 
skov; se nedenfor. 

b) Skjolde hed 1203 Skialtwæt; navnet er i registret 
til Scriptores opført som ukendt; det er imidlertid utvivlsomt 
Skjolde i Bjerre herred. 

Ryde ved Holstebro hed 1231 Ryztheet (= Ryztweet). 
Muligvis har Skade i Ning herred samme oprindelse. De 



^) Universitetsjnbilæets danske samfunds »blandinger« 1. b. s. 24S 
anm.; ^) Se registret til Scriptores. ") I Universitetsjub. »blandinger c 
2. b. s. [86; *) i Vald's jordebog; ») i Fyens tidende "/^ 1805 ^des 
Kærte som ^^ navneordet en »kærte« (lys, fakkel); slig tydning 
må vistnok afvises. Joh. |Kok har i [sin bog om folkesproget i 
Sønderjylland 2. bind foreslået Kærte s= Kærtved; se under Kærbøl; 
«) i Erslevs repertorium. 



Digitized by 



Google 



320 

nævnes 1340 som Scothee^). Varde er derimod udviklet fra 
Warwith (with =« skov). Flade paa Mors hed 1408: Flat- 
with^), 1425: Flæthe«) og 1507 Flade*). Om det skal deles 
Fla-twith eller Flat-with er vanskeligt at afgøre. 

c) Hoed træffes 1183 som Haghætwæt^); 300 år 
senere skrives navnet: Hoflfuit*), der vel har lydt som Howed, 
ligesom nu. Anderledes har det sig med Koed i Djursland, 
der 1333 hed Cowit^); jnfr. ovenfor Hiorvit og Warwith. 

d) Bjært, Kolt. S. Bjært hed omkring 1300 Biart«); 
samtidig skrives N. Bjært: Bierte ell. Biærte^); 1350 ligeledes 
Biærtæ^^); denne' form, som også ses på reformationstiden^^), 
har sejret, mens én med den delvist sideløbende form B ar- 
thee ^^) vistnok nu helt er borte. Det g&r næppe med Kok 
at ville slå sysselnavnet Barvid ^^) sammen med bynavnet 
Bjært; thi Barvid vilde lydret have udviklet sig til Bar rid 
(bynavn i Bjerre h., opstået af Barwith; jnfr. Skipwith > Ski- 
bed, Tiswith > Tised, Kowit > Koed) derimod ikke til Bjært. 
Dr. Nielsen mener^*), at Bjært ved Holstebro er = Bjærgtved, 
og lignende oprindelse må vel også Bjært ved Kolding have. 
— Kolt hed 1320 Kolthee^^), vel — Koltved; Rørt ved Od- 
der == Rørtved? 

Hvad tved egenlig vil sige er vanskeligt at afgøre. Den 
norske stednavnegransker, prof. O. Rygh, mener^^), at ordets 
ældste tydning er: et udskilt jordstykke, en jordlod (parcel). 
I norsk bruges ordet om skoven g, ryddet engjord i en skov^^). 



*) Se registret til Scriptores; •) Erslevs repertorium ^^j^ 1408; 
•) ældste arkivregistr. 1. bind; *) sammesteds 3. bind; *) se registret 
til Scriptores; •) 1492; ældste danske arkivregistraturer 1. bind. ^) re- 
gistret til Scriptores; ^) Ribe »Oldemoder c y. Nielsen; *) sammesteds; 
^0) Kok: Folkesproget i Sønderjylland, 2 bind; ") »Kronens skø- 
der« ved Laursen 1536; ^') se registret til Scriptores; formen fore- 
kommer også i 16. årh; se Søndjy. skatte- og jordebøger ved Falken- 
stjerne og AnnaHude; ^>) i ovennævnte bog; ^^) »Hjerm-Ginding her- 
reder«; ») registret til Scriptores; ^*) i det udmærkede, for nordiske 
stedsnavnes tolkning vigtige^ værk: Norske gårdnavne; indlednin- 
gen; ^^ se Ross og Åsens norske ordbøger. 



Digitized by 



Google 



321 

Denne brug af ordet findes også i danske stedsnavne, således 
i navnet. Skade; ved denne by findes ikke længere engjord, 
men før må der have været sligt der, thi Århusbogen^) om- 
taler: nostram curiam in Scothee cum agris, silvis, pratisque 
(vor gård i Skade med dens tilliggende af ager- skov- og eng- 
jord). 

I Danmark har »tved« særlig hjemme, og herfra blev 
det i vikingetiden ført til Nordengland og Nordfrankrig, hvor 
det findes i adskillige stedsnavne*). Dr. Nielsen mener*), at 
tved i danske stedsnavne nærmest vil sige: et af vand delvis 
omgivet langstrakt stykke jord. Dette passer godt på Hoed, 
det gamle Hagetved, som for en stor del ligger på en lang 
hage, der afgrænses af to åløb. — Andre steder passer hans 
forklaring mindre godt. — 

»Tved« er endelig navn på et vist område i en (større) 
skov. Således findes i Rold skov i Himmerland: Oplevtved, 
Rebildtved, Roldtved, Hellumtved, Tvedskov ved Solbjærg i 
Helium h., der før var to skove: Nørre og Sønder Tved- 
skov*). — 

Det usammensatte navn Tved er almindeligt over hele 
landet. Tvede som findes enkelte steder er en gammel 
stedform = (byen) på tveden. Tved ved Svendborg hedder 
i Valdemars jordebog Tvevad (= det dobbelte vadested) og 
er altså af helt anden oprindelse, end man efter skriveformen 
nu skulde tro. 

Nogle steder findes der større grupper af -tvednavne, 
således i Djursland: Hagetved (Hoed), Glatved, der 1183 hed 
Glappætwæt^), Rostved, Horstved og Tvedby på Mols. 

I Bjerge herred: Skjaltved (Skjolde), Udt = Udtved(?), 



*) i 6. bind af Scriptores. *) Se A. Fabricius: Danske minder i 
Nonuandiet s. 816 fif.; ') Universitetsjubil. blandinger 2. bind s. 35; 
*) Erslevs repertorium '^/s 1418; *) se registret til Scriptores; 1441 
hed byen Glapthwæt, se Familien Rosenkrantz's diplomatarium ; nav- 
net kommer måske af ordet gloppa = kløft. 

21 



Digitized by 



Google 



322 

Sejt =« Segtved (?), Tyrsted -= Tyrstved. Brun d e (jnfr. Skjol d e) ; 
Glud hed Gluidt^), der vel er -« Gluwith. 

Ved Kolding: Hartved (Harte), Skartved, Bjergtved (Bjært), 
Tvedby. 

Vedtegning. Et par navne som Vitved og Gjedved 
kan synes sammensatte med ved (with) = skov; det er dog 
næppe tilfældet; Vitved bør rettelig skilles Vi-tved, måske 
opr. Vig-tved; Gjedved hed 1346 Gedethwet*) og er altså 
et tvednavn. 

III. Brabrand, Stabrand (i Djursland), Brande. 
1340 Brabrun«) 1387 Staabrund^) 
1426 Brabrand*) 1416 Stabrun^). 

I disse navne finde vi rimeligvis det gammelnordiske ord 
brun -« skarp kant, skrænt; det samme som indgår i øjen- 
bryn, skovbryn, himmelbryn o. s. v. Det findes måske 
også som forled i stedsnavnet Brande, hvis forhistorie er 
følgende : 

1300 Brønyld^) 1567 Brandle^«) 

1.340 Brunld«) 1573—79 Brand^i) 

1524 Bronlø«) 

Af samme oprindelse er Brylle i Fyen, der i middel- 
alderen skreves Brynla. 

IV. Barmer ved Nibe, Gosmer, Mørke. 

I disse navne findes vistnok det gammelnordiske ord 
myr eller mør = mose. Barmer hed 1252: Bamæmyræ^*); 
jnfr. Formyre ved Tjele; Gosmer hed 1302: Gazamær^*). 
Mørke i Jylland hed 1416 Myrke**); det i Sælland skrives 
1370: Myrækow*^); herhen hører vel også Dolmer i Djurs- 



^) se ældste danske arkivregistraturer 2. b. 1482-87; ')^>/4ld46, 
Erslevs repertorium. >) Se registret til Scriptores; ^) sammesteds; 
*) ældste arkivregistre, 2. bind; *) registret til Scriptores; ') Ribe 
> Oldemoder € ved Nielsen; ^) sammesteds; *) danske Magazin 4. r. 
9, b.; *<>) Kronens skøder ved Laursen; ") sammesteds; ")se Trap 
6. bind; ") registret til Scriptores; "— «) sammesteds. 



Digitized by 



Google 



323 

land, Mer ring ell. Mæring i Hatting h., der dog i middel- 
alderen skreves Moring^), Maglemer på Låland. I Scripteres^) 
nævnes et sted: Bolmer i Fyen, der væntelig også hører hid. 
Dr. Nielsen vil udlede navnet Gazamær, Gosmer, af et 
gammelt personnavn Gaai^). Det er dog et spørsmål om 
forleddet ikke er = gås, vildgås; jnfr. følgende navne: Gaas- 
dal, Gaaszewig*), Gazæwith*), Gaaselunsbech^) , Gaaskær og 
Gaasvad'), Gaasekil®). 

V. Rold, Vrold (ved Skanderborg). 

Det første af disse navne er velkendt både fra øerne og 
Jylland, bedst måske fra sognenavnet der er knyttet til den 
store Rold skov i Himmerland; 1231 skreves det Roldee*); 
samtidig hedder Vrold : Wraghældæ^^) ; endelsen -hældæ er sik- 
kert svækket i st. for holtæ, stedform af holt -= skov, et al- 
mindeligt ældre nordisk ord. Når Vrold er opstået af Wrag- 
hældæ, kunde det synes rimeligt, at Roldæ må stamme fra 
Roholtæ; en by af dette sidste navn findes i Fakse herred 
på Sælland. Skrivemåden Roholte er optaget fra den ældste 
form Roholt, der kendes fra Valdemars jordebog; men 
udtalen af ordet har været en anden. I Eline Gøyes 
jordebog kaldes byen: Rowolt; i Kronens skøder 1569: 
Rooltæ, 1604: Rooldæ (1633 er den gammeldags form Ro- 
holt optaget påny). Ved sammenstilling af det jydske Rold 
og det sællandske Roldæ, kan der næppe være tvivl om, at 
de bægge har samme oprindelse. Der er kun den forskel, at 
det jydske Roholtæ langt før blev afslebet til Rold end det 
sællandske — i overensstemmelse med den almindelige kends- 
ssig) at Jydsk altid har været et stød længere fremme i ud- 
vikling end ømålene. — Endelsen -holt er i andre jydske 
stedsnavne bleven til -alt, som i Romalt, Stenalt, Segalt, og 



^) ældste arkivregistraturer 2. bind; ^) 1. b. s. 322; >) Olddanske 
personnavne s. 29; *) ældste arkivregistraturer 2. bind; *) i registret 
til Scriptores; ®) ældste arkivregistr. 3. bind; ')Kok: folkesproget i 
Sønderjylland 2. bind s. 160; ») danske MagazinS. r. 6.b.; ») Valde- 
mars jordebog; ^^) sammesteds. 

21* 



Digitized by 



Google 



324 

muligvis i by- og herredsnavnet Malt, der i Valdemars jorde- 
bog skrives Moltæ. 

VI. Mej Igade i Århus. — Mens man længe har været på 
det rene med, at navne som Mejlby, Mejlgård, Mejlfar (vestfynsk 
udtale af Middelfart) o. s. v. udledes fra det gamle forholds- 
ord medel «» imellem, har man dehmod villet have, at 
navnet Mejlgade skulde være af en hel anden oprindelse, næm- 
lig af det gamle tillægsord magle »» stor (i forskellige skik- 
kelser forekommer dette ord i følgende navne: Maglekilde, 
Magleby, Ølsemagle, — Miklagård — Meklenborg — , Mø- 
geltønder, Møgelkær, Mølhøj o. s. v.) Denne tro har man 
længe vedkendt sig i Århus, og derfra er væntelig det navn- 
kundige »Mejlborg« fremgået, thi det skal aldeles afgjort sige: 
»Storborgen«. På tryk er den ogsaa fremkommen^).* — 
Medelgade er nu i virkeligheden den gamle skikkelse 
af navnet Mejlgade. Således skrives det i året 1560^), så 
tidligt som det vistnok i efterladte kilder er optegnet. Senere 
afløstes ordet medel af højtydsk middel (middelhavet, middel- 
alder, middelvej o. s. v.) — og Medelgade skreves derpå indtil- 
omkring 1860 Middelgade, mens den borgerlige jævne udtale 
vistnok hele tiden var Mejlgade — således som den nu for- 
længst er trængt igennem, også i skriftmålet, — på samme 
måde som »Middelfart« endnu er skrivemåden, mens udtalen 
hele Vestfyen over er Mejlfar, en udtale som ikke hidrører 
fra det fortydskede »Middel«fart, men fra det ældre, danske 
Medelfar. 

Hvad nu Medelgade nærmere skal sige, er ikke let at 
klare. Forleddet medel hentyder som oftest til et stedsfor- 
hold som ikke længer er til syne; dog vil man ved at tage 
kort for sig endnu kunne se, at Medelby^erne ligger imellem. 



^) Se således et opsæt fra septbr. 1898 i Nationaltidende, som 
er gengivet den 20. septbr. s. å. i Århus Stiftstidende; >) Mejlby 
forekommer mindst 15 gange som stedsnavn indenfor det danske 
sprogområde; ') se »Kronens skøder I«, udg. ved L. Laursen. 



Digitized by 



Google 



325 

som oftest midt imellem, to andre byer; ligeledes er det vel- 
kendt, at Medelfar er det midterste af de tre færgesteder ved 
Lillebelt: Strib — M. — Føns(føre). 

Hvilket stedsforhold i Århus, der har været årsag til 
navnet Medelgades fremkomme, er uvist. Måske er det op- 
rindelig bare mærke på den lille gade der løb mellem dom- 
kirken og den såkaldte skolebakke. Dette er dog kun en 
gisning. — I tidsrummet 1480 — 1600 nævnes en banke Me- 
delsberg^) på Århus mark; det findes nu næppe mere; men 
sproglig set svarer det nøje til gårdnavnet Mejlbjærg i 
Nørre Hald herred*). 



2. FJellerupgaard — FJerupgaard. 

Et Bidrag til Rigsraad Eske Broks Historie 
af Cand. mag. Søren Hansen i Vejle. 



Eske Brok til Gammel Estrup og Vemmetofte, Rigsraad 
og Lensmand paa Dronningborg, døde den 15. Dec. 1625. 
Han havde i Aarenes Løb samlet sig Gaarde og Gods i stor 
Mængde, og heriblandt nævnes ogsaa FJellerupgaard. 
Dette stemmer med en Optegnelse i hans Dagbøger under 5. 
Juli 1622, hvoraf det ses, at Eske Brok paa et tidligere Tids- 
punkt havde købt »Fielerup gardt och godtz i Nørager«^). 



*) Ligeledes herredsnavnet »Middelsom«, der i Vald.'s jordebog 
(12S1) hed Methæisholm, d. e. den store holm der ligger imellem 
— og helt omflydt af — Nørreå, Tange å, Gudenå og dens tilløb. 
Senere i Middelalderen skrives som oftest Meylsom, indtil den for- 
tydskede skikkelse i 17. og 18. århundrede trængte igennem, på 
samme made som ved Middelfart; •) se Htibertz aktstykker, bind I; 
>) andre navne, hvori mejl- findes som forled, er Mejlø ved Hinds- 
holmen, Mejiskov i Ore sogn i Nordfyen, Mejlsted v. Brønderslev 
o. fl. I nyere navnedannelser er mejl- afløst dels af middel-, dels 
af mellem- (Mellem gade, Mellemby, Mellemballe o. s. v.). Bøjet i 
8dje grad forekommer medel i stedsnavnet Methlestægrafføghæ 
(gravhøj) 1346, nu Mellan Grefvie i Skåne; se Styffe: Skandina- 
vien under unionstiden s. 61. 
*) Danske Samlinger, 2den Række, 6te Bind, S. 30. 



Digitized by 



Google 



326 

Vedkommende Dagbogs Udgiver, Overauditør L. Moltke, gaar 
ud fra, at Fjellerupgaard er den samme som Østergaard i 
Fjellerup Sogn i Djurslands Nørre Herred, hvilket Sogn græn- 
ser op til Nørager Sogn i Sønder Hald Herred. Han støtter 
sig til Pastor G. Reiersen, som i »Hidrag til Fjellerup Sogns 
Presbyterologi og Sognekrønike« siger, at »ved Fjellerupgaard 
menes Østergaard« ^). Ligeledes staar der i Traps Beskrivelse 
af Danmark, 2den Udg., under Fjellerup Sogn : »Hovedgaarden 
Østergaard har Navn af, at den ligger ved den østlige Side 
af Byen Fjellerup, og antages at være den samme som Fjelle- 
rupgaard. « 

Det vilde ganske vist være i god Overensstemmelse med 
en fra Middelalderen til Nutiden overleveret Navneskik, at den 
største Gaard i Fjellerup kaldtes Fjellerupgaard, især hvis den 
var beboet af Adelsfolk. Laa den østligst i Byen, vilde ogsaa 
Navnet Østergaard tilbyde sig af sig selv, og der vilde tilmed 
næppe være noget til Hinder for, at de to Navne benyttedes 
samtidig, saaledes som Tilfældet maatte være her, hvis Øster- 
gaard var den samme som Fjellerupgaard. Det første Navn 
forekommer nemlig allerede længe før 1622, saaledes som 
det fremgaar bl. a. af ovennævnte C. Reiersens Afhandling. 

L. Moltke har dog i en Note til sin Udgave af Dagbogen 
for 1622 gjort opmærksom paa, at Eske Brok intetsteds næv- 
nes som Ejer af »Østergaard«. Antagelsen Østergaard — Fjelle- 
rupgaard støtter sig altsaa kun paa den Omstændighed, at 
inan ikke har kjendt nogen Gaard af sidstnævnte Navn, og 
.en saadan maa dog have existeret, siden den nævnes adskil- 
lige Gange. Man har saa ment, at det maatte være den 
største Gaard i Fjellerup, den samme som ellers hed Øster- 
gaard. 

I en Fællesindberetning fra Nørre Herreds Præster, som 
indsendtes til Dr. Ole Worm n Aaret 1623 findes følgende: 
»Udi same herridt findis nogle hergaarde, som velb. her Jørgen 
Skeell, velb. fru Dorithe Juell eier, som ere Soustrup, Sker- 
vad, Ørbeckgaard, Medelgaard og Østergaard i Fiellerup« ^). 
Det vides, at Jørgen Skeel ejede de tre førstnævnte af disse 
Gaarde, og at Fru Dorthe Juul ejede Mejlgaard. Af den 
Rækkefølge, i hvilken Gaardene nævnes, og af den Omstæn- 
dighed, at Mejlgaard og Østergaard nogle Aar senere havde 
fælles Ejer, er det ret sandsynligt, at hun i 1623 ogsaa har 



^) Jydske Samlinger, 3die Bind, S. 2. 

*) Danske Samlinger, 2den Række, 6te Bind, S. 147. 



Digitized by 



Google 



327 

været Østergaards Ejerinde. Eske Brok har i ethvert Tilfælde 
ikke været Gaardens Ejer paa det Tidspunkt i 1623, da Ind- 
beretningen nedskreves. Men naturligvis — derfor kan han 
godt have været dens Ejer i 1622. * Vi maa dog huske paa, 
at Eske Brok ikke siger, at han har kjøbt Østergaard, og 
ingensteds nævnes som Ejer deraf. Det er Fj eller upgaard, 
han har kjøbt, og det er Fjellerupgaard, han nævnes som 
Ejer af. Hvis vi altsaa kunne finde en Gaard af dette Navn 
indenfor hans Godskjøbs Omraade, kunne vi lade Østergaard 
ude af Betragtning. 

Vi behøve ikke at gaa langt bort. I Kalø Lens Skatte- 
mandtal for 1610 nævnes under Nørager Sogn Fæstebon- 
den Christen Christensen i Fielderupgaard. Navnet kom- 
mer stadig igjen i de følgende Aargange af Skattemandtallene, 
undertiden stavet Fiellerup- eller Fielerupgaard. At vi her 
have den Gaard, Eske Brok ejede, kan paa Forhaand betragtes 
som sikkert, og det er i god Overensstemmelse hermed, naar 
Christen Christensen i Fiellerupgaard i Skattemandtallet for 
1629 kaldes »Frantz Lyckes Tiener«; thi Frands Lykke til 
Overgaard var gift med Eske Broks Datter Lisbeth og blev 
derfor ved sin Svigerfaders Død 1625 Ejer af dennes Hoved- 
gaard Hevringholm med tilliggende Bøndergods, bl. a. i Nørager 
Sogn, hvoriblandt Fjellerupgaard altsaa maa antages at have 
været. Endnu i 1661 hørte Gaarden til Hevringholm Gods, 
som ejedes af Frands Lykkes Søn, den sørgelig berømte Kaj 
Lykke ^). Ved hans Domfældelse den 2. Sept. samme Aar 
tilfaldt hans Ejendomme Kronen, »dog hans Hustruesz egen 
Hoffued lod, och hansz rett witterlige gield, giortt for den 28. 
Julij 1661, først af fellisz boe att betalisz«^). Af Matriklen 
fra 1664 ses, at Fielderupgaard i Nørager Sogn, beboet af 
Laurids Ibsenj tilhørte Gjessingholm (nu Løvenholm) Gods og 
stod til 9 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb. Landgildehartkorn. 

Altsaa: Eske Broks Ejendom Fjellerupgaard laa 
i Nørager Sogn ligesom det øvrige Gods, han havde kjøbt 
sammen med denne Gaard. Men der findes nutiidags ingen 
Gaard af dette Navn i Sognet, og ingen stedlig Erindring om 
et saadant Navn har holdt sig. Hvor laa den da? Eller bag 
hvilken af Nutidens Gaarde skjuler den sig? Ogsaa herpaa 
kan der findes Svar. I det kgl. Bibliotheks Haandskriftsam- 



^) Se en Pakke Papirer, nu i Rigsarkivet, tidligere gi. kgl. Sam- 
ling Folio, Nr. 1102. 
«) Chr. Bruun: Kaj Lykke, S. 86. 



Digitized by 



Google 



328 

ling findes i 2 Exemplarer en >Calløe Amts Beskrivelse« af 
Provst Begtrup i Vistoft paa Mols ^). Det ene Exemplar bærer 
Aarstallet 1763. Heri nævnes blandt Byer og Gaarde i Nør- 
ager Sogn: »Fil ler up Gaarde, 2 Gaarde, ellers kaldet Fi er- 
ring Gaarde«. At Formen >Fillerup« kun skyldes en Læse- 
fejl og bør erstattes med »Fielerup«, er selvfølgeligt. Den gamle 
Fjellerupgaard var altsaa ved 1763 delt i 2 Gaarde; men vi 
faa desuden at vide, at disse Gaarde til daglig Brug kaldtes 
med et andet Navn. Dog — ogsaa dette Navn, Fierring 
Gaarde, er ukjendt i Nutiden og maa, som vi skulle se, lige- 
ledes bero paa en Læsefejl. Udgiveren af 4de Bind af Pon- 
toppidans Danske Atlas, Hans de Hofman, har som Hovedkilde 
til Skildringen af Kalø Amt benyttet Begtrups Værk; men han 
har ogsaa havt andre Kilder til sin Raadighed. Stille vi nu 
Navnene paa Byer, Gaarde og Møller i Nørager Sogn ved 
Siden af hinanden, saaledes som de forekomme i Begtrups 
Beskrivelse og i Danske Atlas, viser det sig, at de fuldstæn- 
dig svare til hinanden paa ét Par nær: i Stedet for Begtrups 
»Fillerup Gaarde« eller »Fierring Gaarde« har Danske Atlas 
Fierup Gaard, og dette Navn fører os ind paa kjendt 
Grund; thi Fjerupgaarde er Navnet paa to smaa Gaarde i 
den sydlige Del af Nørager Sogn. Ordet udtales i Egnens 
Dialekt med Tonen paa sidste Led (>-gaarde), hvoraf følger 
kort e og dobbelt r i første Led^). Begtrups Kilde har altsaa 
rimeligvis havt »Fierrup Gaarde«, hvilket let kunde blive til 
Fierring Gaarde«. Den rigtige Læsemaade i Begtrups Be- 
skrivelse vilde altsaa være: »Fielerup Gaarde, 2 Gaarde, 
ellers kaldet Fierrup Gaarde«, og Resultatet af Undersøgel- 
sen bliver, at Fjellerupgaard intet har at gjøre med 
Østergaard i Fjellerup Sogn, men derimod er iden- 
tisk med nuværende Fjerupgaarde i Nørager Sogn. 



») Thottske Samling 4«, Nr. 1467 og Ny kgl. Samling 4«, Nr. 750. 
*) I Følge Meddelelse fra Lærer K.£delberg- Jørgensen i Nørager. 

/Google 



Digitized by* 



Det danske fyrvæsens historie 1560 — 1660. 

Meddelt af Dr. jur. V. A. Secher. 



I den topografiske literatur har de danske fyr fra 
ældre tid kun fundet omtale lejlighedsvis og angivelserne 
om deres tilblivelse og historie er i almindelighed ret 
mangelfulde, saaledes som følgende oversigt vil vise. 

Skagens fyr skal efter »Danske atlas« i) være op- 
rettet 1564, og det bemærkes kun om det: »ved skovenes 
aftagelse blev denne lampe for kostbar at underholde med 
brænde«, hvorefter det ny fyrtårn fra 1747 (o : 1745) omtales. 
Hos Olufsen 2) er dette blevet til, at Skagens fyr opret- 
tedes 1564 og blev »fra dette år af forsynet med brænde 
til 1747«, da et fyrtårn blev opført og stenkulsblusningen 
begyndte. Meddelelsen i »Danske atlas« er optaget i 
Traps historisk-topografiske beskrivelse af Danmark^), 
hvor en afbildning af Skagens fyr efter en tegning i 
Resens håndskrevne atlas meddeles. 

Om Anholts fyr udtaler Trap*), at det ikke er 
bekendt, når »det forste gang blev oprettet«, men han 
kender dog det kongelige missive af 16. avgust 1561, 



1) 5. bd. s. 230. 

•) CoUectanea til et antikvar, topogr. leksikon, s. 128. 

3) 1. udgave, speciel del 2, 24 og 2. udgave 5, 81. 

*) 1. udgave spec. del 2,535 og 2. udgave 5,620. »Fyringsværket« 

på Anholt nævnes ganske kort af Arent Berntsson: Danmarks 

og Norges frugtbare herlighed 1, 169. 



Digitized by 



Google 



330 

ganske vist kun på anden hånd^). Den af »Danske 
atlas« meddelte, nedenfor omtalte ombygning af fyret 
1623 nævner han dog ikke. 

Fyret på Læsø, der omtales hos Arent Bemtsson*), 
se nærmere nedenfor, synes at være undgået yngre for- 
fatteres opmærksomhed. 

Fyrene på Nidingen, en klippeø ved indløbet til 
Kongsbaksfjorden i Halland, omtales ganske vist af Niels 
Hojer i >Konungariket Sverige« % men om fyrets alder og 
historie ved forfatteren intet. Samme forfatter nævner 
kun i forbigående*) fyret på Kulden men ikke det på 
Falsterbo. 

Den forste sammenfattende fremstilling af det danske 
fyrvæsens udvikling skyldes den af Danmarks nyere fyr- 
væsen i øvrigt hojt fortjænte fyringeniør C. F. Grove, 
som for en menneskealder siden skrev: »Et blik på fyr- 
væsenets historie« *), hvori han efter en udsigt over, hvad 
man i oldtiden og middelalderen havde gjort for at vej- 
lede de søfarende ved fyrindretninger, udtaler: »I året 
1564 tændtes det forste danske kulfyr på Skagen og 
1682 det andet på Anholt«. Han tilfojer, at disse fyr 
vare »simple vippefyr«, men at de senere anbragtes på 
bygninger, hvorefter han går over til at omtale det i 18. 
århundrede på Anholt opførte fyr og fyrvæsenets senere 
udvikling her i riget. I den fremhævede sætning er 
imidlertid ikke en eneste påstand rigtig. 

I nyeste tid (1897) har premierlojtnant C.D.Bloch 



^) Citatet er taget fra T. Beckers »Orion« 4, 264, hvis omtale af 
Anholts fyr kun er en gentagelse af, hvad der findes i »Danske 
atlas a. 

*) Danmarks og Norges frugtbare herlighed 1, 169. 

3) Hallands lån s. 869. 

*) Malmøhus Ian s. 608. 

^) For ide og virkelighed 1869 s. 659—70. 



Digitized by 



Google 



331 

i Salmonsens konversationsleksikon skrevet en artikel 
»Fyrvæsen« med et afsnit om fyrvsesenets historie, hvilket 
afsnit han i det væsentlige har optaget i en afhandling, 
ligeledes kaldet » Fyrvæsen <, i > Tidsskrift for sø væsen« 
for 1898 1), hvori han indledningsvis fremhæver, at der 
»endnu ikke findes nogen samlet fremstilling af fyrvæse- 
nets indretning i den danske literatur« med undtagelse 
af hans egen forstnævnte artikel i det anførte konversa- 
tionsleksikon. Allerede denne påstand er urigtig, idet 
forfatteren har overset Groves ovennævnte afhandling, 
som ganske vist nu er forældet, men dog burde have 
været nævnt, men også forfatterens fremstilling af vort 
fyrvæsens historie er, om end bedre end Groves, meget 
ufuldstændig: forfatteren kender Valdemar II.s brev om 
det forste blus på Falsterbo og Fredrik II.s missive 16. 
oktbr. 1560; han kender også Jens Pedersen (Groves) 
navn, om han end kalder ham »Petersen«, men ikke 
dennes betydning for vort fyrvæsens udvikling. Han 
kender ikke alle ældre danske fyr, og hans afhandling 
indeholder ikke så få fejl. 

I de senere år er der imidlertid fremdraget så mange 
spredte aktstykker til vort fyrvæsens ældre historie^), at 
det nok kunde være på tide at sammenstille deres ind- 
hold og sammenholde dette med de oplysninger, som 
forskellige regnskaber og en del endnu utrykte konge- 
breve med tilhørende indlæg indeholde. Dette er målet 
for den følgende fremstilling. 



1) Ny række 33, 428 flg. 

*) Dels i dette tidsskrifts 8. bd., dels i udgaverne af Danske 
kancellis registranter. De på forstnævnte sted aftrykte breve 
ere dog helt tilfældigt udplukkede af Danske kancellis kopi- 
bøger over kongelige ekspeditioner uden forsøg på at få alt 
fyrene vedkommende med, således at end ikke fyrenes oprin- 
delse oplyses ved dem. 

22* 



Digitized by 



Google 



332 

Sejladsen i Sundet førte tidlig til, at man anbragte 
mærker til vejledning for de søfarende. 1 et udateret 
brev tillader Valdemar Sejr efter anmodning af brødrene 
af prædikebrødrenes orden og af kærlighed til de hand- 
lende, at der på Falsterbo opsættes et beskedent 
mærke til afværgelse af fare for de søfarende^), og at 
det nødvendige brænde hertil må skæres i riget. For- 
modentlig har man derefter i lange Tider, i hvert fald i 
den tid, da sildefiskeriet i Sundet varede, vedligeholdt 
blus på forskellige steder på Sundets kyster til vejledning 
for skibene. Til gengæld måtte fiskerifartojerne udrede 
en afgift i fisk til »blusseriets« vedligeholdelse. Denne 
synes at have været overtaget af kongen og afgiften at 
have været så rigelig, at kongen med fordel kunde bort- 
forpagte oppebørselen i forbindelse med forpligtelsen til 
at passe blusserierne. Et »blusseri« fandtes således 
på Dragør, som skulde blusse under høstfiskeriet, og 
det ses 1558 og 1560 at være blevet bortforpagtet til 
borgere i København^) i overensstemmelse med gammel 
sædvane. Det var dog forst i Fredrik II.s tid, at et 
ordnet fyrvæsen kom i stand, og man begyndte da med 
at belyse de farlige og fra gammel tid berygtede farvande 
ved Skagen og Anholt samt indsejlingen til Øresund. 
Mærkelig nok synes man den gang ikke at have tænkt 
på, at de søfarende forst kunde føle sig sikre, når der 
tillige anbragtes fyr på Læsø og Nidingen, skont også 
disse øer fra gammel tid vare berygtede blandt søfolkene, 
som færdedes gennem Kattegat. I en beskrivelse af 
Danmark, som tryktes i Leiden 1629 sammen med for- 



*) Signum aliqvod discretivum pro vitaado periculo navigantium. 
Diplomatår. Svecanum 1,687 (Regesta no. 673). 

2) Åb. brev 1558 16. marts (kancelliets brevbøger 1556—60 s. 167, 
trykt i Københavns diplomat. 2,310) og 1660 17. juni (kancel- 
liets brevbøger a. st. s. 413). 



Digitized by 



Google 



333 

skellige andre småafhandlinger om danske forhold, an- 
føres således en talemåde ^), som siges at være almindelig 
blandt samtidens sømænd og lød: 

Lassoe, Nidung und Anholt 

Macken, dat menig sturman nict wert olt; 

men fyrene på Skagen og Anholt omtales dog ikke i det 
nævnte værk, skont det f. eks. om Anholt fremhæves, 
at øen udmærker sig ved tre kirker. Det blev imidlertid 
Kristian IV forbeholdt at udvide belysningen af de danske 
have med fyrindretninger på Nidingen i Halland og ved 
Falsterbo, og forst i Fredrik III's tid fik man fyr på 
Læssø. 

Fyrindretningeme gennemgik i de forste 70 år af 
deres drift en række omdannelser, inden man 1626 — 29 
nåede den konstruktion, ved hvilken man derefter i over 
100 år slog sig til ro for de fleste fyrs vedkommende og 
for Falsterbo fyret endog lige til 1795.*) Fremstillingen 
i det følgende ^) falder derfor naturlig i afsnit efter disse 
konstruktioners art, nemlig: papegojefyrene (»fyr- 
lamperne« belysning med brænde), tårn fy rene (»lyg- 
terne«, belysning med tran eller talglys og en ganske 
kort tid, efter en som det viste sig uheldig ombygning, 
med kul) og vippefyrene (»fyringerne«, belysning med 
stenkul). 



^) Proverbium vulgo inter nautas jactatum, se »De regno Daniæ 

et NoTwegiæ insulisque adjacentibus . . . tractatus varii«, s. 59. 

Talemåden anføres også af Arent BerntssOn (Danmarks og 

Norges frugtbare herlighed 1,169), der oversætter den således: 

Det volde Niding, Anholt, Læssø, 

At mangen god styrmand ung må dø. 

*) Se Bloch a. st. 

') Skdnt nærværende tidsskrift nærmest beskæftiger sig med jyske 
forhold, har i denne afhandling fyrene i de gamle danske 
lande øst for Øresund måttet medtages, fordi æmnet ikke ret 
godt lader sig dele. 



Digitized by 



Google 



334 



A. Papegojefyrene (»fyrlamperne«). 
De tre forste fyr, det vil sige indretninger, hvorved 
man tilsigtede at bringe det blus eller lys, som skulde 
vejlede de søfarende, til vejrs således, at det kunde ses i 
en betydelig storre afstand, end om det var anbragt slet 
og ret på strandbredden således som de ældre »blusserier«, 
påtænkte man at oprette 1560. Om et planlagt fyr på 
Skagen fik nemlig lænsmanden på Ålborghus Otto Brahe 
følgende kongelige missive af 8. juli 1560, der hidtil kun 
har været offentliggjort i et alt for kort uddrage), og derfor 
meddeles her i sin helhed: 

Vid, at dend søefarende mand och fremmede skipper, som 
til søes søge deris neringe och byeringe, hafve for os ladet be- 
klage, hvorledis at dennom under tiden sker stor skade emellom 
Skagen och Falsterboe ref, så at mange kommer om skib och 
gotz, och derfore ere begierindis, at der motte giøris nogen yder- 
mere varde, end airede giort och lagt er paa grundene, met fyre- 
lamper och tønner. Ti bede vi dig och ville, at du met det første 
lader giøre paa vor bekostning en fyerlampe af tar ved 
alle natter ofver aarit egennom, saa lenge skibbene seigler, saa at 
dend søefarrinde mand deraf kand se at rømme och tage dennom 
vare for grunderne.*) 

Det er af dette brev klart, at der ikke tidligere har 
været faste, stedse eller dog en storre del af året bræn- 
dende fyr i farvandet mellem Skagen og Falsterbo; der 
er ikke tale om at forny ældre indretninger men om at 
til veje bringe helt ny. I det nys anførte brev er ikke 



1) Kancelliets brevbøger 1556—60 s. 409. 

*) Danske kancellis tegneiser over alle lande 6,282. — Retskriv- 
ningen i det ovenstående aftryk ligesom i de nedenfor med- 
delte aktstykker og regnskabsuddrag er, hvor ikke en moderne 
retskrivning er benyttet, blevet simplificeret i overensstemmelse 
med de regler, som ere anførte i' disse samlingers 2. ræk. 1, 
62—63. 



Digitized by 



Google 



335 

med rene ord sagt, at lænsmanden skal anbringe den 
planlagte »fyrlampe« på Skagen, men dette må have 
vseret meningen, således som det også fremgår af et 
yngre nedenfor aftrykt kongeligt missive fra samme år, 
og det må vel antages at stedsangivelsen kun er udfaldet 
ved en fejltagelse af den skriver, som indførte missivet 
i kancelliets registrant. 

Samme dag, som det for nævnte missive udstedtes, 
sendte kongen tillige missiver til Jens Jul, lænsmand på 
Kalø, om at lade gore og opsætte en »fyrpande« på 
Anholt og til lænsmanden på Helsingborg, Jakob Brok- 
kenhus, om ligeledes at anbringe en »fyrpande« på 
Kulden. De to sidste breve ere kun indførte i Danske 
kancellis registrant^) i uddrag, men det må antages, at 
de have været ligelydende med missivet til lænsmanden 
på Ålborghus. Det må derfor have været uden betydning, 
at der i dette tales om en »fyrlampe«, medens der i 
de to andre nævnes en »fyrpande«. Initiativet til disse 
fyrs oprettelse kom, således som i kongens brev antydet, 
fra skibsførerne, som passerede de danske farvande, og 
disse lovede til gengæld til fyrenes vedligeholdelse at 
ville betale »fyrpendinge«, en afgift, som erlagdes sam- 
men med tolden i Bæltet eller Øresund og omtales nær- 
mere nedenfor i afsnit D. 

Missiverne af 8. juli 1660 synes ikke at have inde- 
holdt tilstrækkelig vejledning for lænsmændene til indret- 
ning af fyrene, ti 16. decbr. s. å. fik de yderligere instruks. 
Her meddeles nu det lænsmanden på Ålborghus tilsendte 
missive*), der tidligere er blevet offentliggjort i et ud- 
drage), som dog ikke har kunnet gore et fuldstændigt 
aftryk af brevet overflødigt: 



*) Tegneiser a. st. 

^) Tegneiser a. st. 6, 863, jfr. brevbøger a. st. s. 474. 

») Kancelliets brevbøger 1556—60 s. 474. 



Digitized by 



Google 



336 

Som vi tilforen hafver skiefvit teg til, at du skalle lade 
giøre en fyerlampe oc lade upsette paa Skafven-dend søefarende 
mand til beste, som der hender for ofver at segle, at de icke 
skulle fange skade, som samme vor skrifvelse vider formelder, 
da bede vi teg endnu och ville, at du strax met det første lader 
foretage samme lampe at giøre, oc skal dend vere af jern IV« 
alne dyb oc saa vid som en tønne oc skal tømmerverket, 
som samme lampe skal hengis udi, vere af got, stort egetømmer 
och vere bygt som en papegøie, at dend kand nederladis oc 
tendis oc siden egien upsettis efter, som du af forfarne mend 
vider kand lade teg underrette, och skal hånd henge 20 alne 
høigtudi vedrit, saa at hvilke skibe, som om nattertide for 
ofver seiglindis vorder, kunde dend se langt udi søen oc tage 
dennom vare for refvit, oc skal samme lampe settis alleryderste 
paa strandbacken ræt for som refvit skiuder ud, at du derfor 
bespørger deg met søfame oc andre forstandige mend oc det lader 
saa bestille, at det kand vere varigt och gafnligt; samme ledis, 
at du lader bygge en bo ved stranden, om der icke er husse saa 
nerverendis, som dend karl kand vere udi om natten, som skal 
vare samme lampe oc holde ved magt met ved, oc at du lader 
bestille oc hugge ved udi forraad, som kand ligge oc blifve tørt 
och siden brugis til forskrefne lampe, saa at al ting er rede, at 
lampen kand tendis dend første nat udi marts maanet, saa frembt 
at skibenne kunde seigle for is, oc saa forfølgis alle netter indtil 
sancti Mortens dag, oc skal dend tendis en timme efter soelbierrig 
oc sluckis egien, naar dagen gaar op, at du derfore bestiller en 
god, tro karl, som kand vare samme lampe oc hafve tilsiun 
met, at hånd met ved holdis ved macht natten egiennom , oc ingen 
forsømmelse tager derfore.*) 

Brevene til lænsmændene på Kalø og Helsingborg 
lød efter kancelliregistranten ligesom det anførte om 
anbringelse af en fyrlampe, kun at der i brevet om 
Kulden tilfojedes, at kongens tolder i Helsingør Jens 
Mogensen (Rosenvinge)*) skulde give lænsmændene yder- 
ligere meddelelse. 



*) Der tilfojedes et pålæg om at lade udlægge til foråret en jærn- 
beslået tønde yderst på Skagens rev (Skavfref). 

•) Bloch kalder ham i den ovennævnte artikel og afhandling 
gentagne gange »Mogens tolder«. 



Digitized by 



Google 



337 

Det anførte brev er meget instruktivt: fyrindretningén 
skal rejses yderst på strandbakken som en papegoje af 
eg, hvorved en 1 V2 alen dyb jæmkasse af vidde som en 
tønde skal kunne hejses 20 alen i vejret; i jærnkassen 
skal brændes et blus af tort ved. Lænsmanden skal 
sørge for tilstedeværelse af tilstrækkeligt tørt brænde og 
ansætte en mand til at passe lampen. Han skal bo i en 
bod i nærheden af denne, som skal holdes tændt fra 1. 
nat i marts, hver nat fra en time efter solnedgang til 
dagen går op, til st. Mortens dag. Det må herefter 
antages, at forskellen mellem det tidligere »blusseri« ved 
Dragør og de ny fyrlamper kun har været, at det forste 
var et bål af ved, som brændte ligefrem på stranden, 
muligvis på en bakke, medens de sidste vare blus, som 
tændtes i en jæmkasse , der lod sig hejse en snes alen 
til vejrs og således kunde ses i en noget storre afstand. 
Benævnelsen på den mand, som passede fyrene, var 
derfor også »blusser« ^), et navn, som vedblev at holde sig 
længe efter, at »blusseriet« var gået over til at bh ve et 
virkeligt fyr. 

Sporgsmålet er imidlertid om, hvad der forstodes 
ved en >papegoje«. Premierlojtnant Bloch har i sine 
tidligere nævnte artikler uden videre antaget, at et pape- 
gojefyr var det samme som et vippefyr, men hvis dette 
var tilfældet, kunde kpngen lige så godt have sagt, at 
fyret skulde konstrueres som en vippe, et apparat, som 
man sikkert i den tid særdeles vel har kendt fra dets 
anvendelse til at hejse vandspandene op fra brøndene. 
Hvis der havde været tænkt på en vippe i det kongelige 



*) I »Jydske samlinger« 1. bd. er af N. Hancke meddelt en skil- 
dring af Palle Friis m. fl.s mord på bonden Peder Jensen 
Blosser. Hancke har ikke lagt mærke til, at dette navn bor 
læses: Blusser, og at Peder Jensen formodentlig i sin tid har 
været fyrpasser på Skagen. 



Digitized by 



Google 



338 

missive fra 1661, vilde kongen ikke have henvist læns- 
manden til at konferere med »søfarne og andre forstandige 
mænd«, men til at informere sig ved den nærmeste 
brønd. Da man fra sømandssproget kender både en 
»papegojemast« og et »papegojesejl«, kan der ikke være 
tvivl om, at den i brevet fra 1661 omtalte konstruktion 
var brug ved rigningen af samtidens fartojer. Oberst 
O. Blom har velvilligst tilladt mig at meddele føl- 
gende af ham som en formodning opstillede forklaring: 
»Jeg tænker mig, at den papegoje, som fyrkurven skulde 
hænge i, i vore dage vilde blive kaldt et »spryd«. Så 
vidt jeg kan forstå, har nemlig papegojesejlet på et mindre 
fartoj i gamle dage været hængt op under et skråtstillet 
rundholt eller spryd på samme måde, som man på gamle 
marinebilleder ser mesanen hængt op på en skråtstillet 
rå på krydstoppen af de storre skibe i stedet for, som 
nu om stunder, under en gaffel. Papegojesejlet har med 
andre ord, så vidt jeg kan skonne, været lidset til et 
skråt stillet spryd ligesom et latinsejl, og dette spryd, 
der har været fæstet til masten ved en strop enten ved 
den nederste ende eller snarere ved midten, kan jeg 
tænke mig at være blevet benævnet med ordet papegoje«. 
Hvis oberst Bloms forklaring af dette ord i det kongelige 
missive af 1661 er rigtig, og den må indtil videre anses 
for særdeles bifaldsværdig, har de ældste danske fyr om- 
trent set ud således som hosstående tegning i) viser. 

Nu kunde premierlSjtnant Bloch ganske vist indvende, 
at det her aftegnede fyr også er indrettet således, at 
fyrtønden må vippes op og ned ; men dels har man al tid 
ved talen om et vippefyr forudsat, at stangen, i hvilken 

^) Denne er velylUigst udarbejdet af et af selskabets medlemmer 
på grundlag af oberst Bloms ovenstående forklaring og under 
hensyn til beskrivelsen i brevet af 1560 16. december. Det er 
selvfølgelig meget usikkert, om tømmerværkets fod netop har 
haft den på tegningen viste form. 



Digitized by 



Google 




Et papegojefyr. 



Digitized by 



Google 



340 

fyrkurven bang, hvilede med en aksel i en gaffel på 
: enden af en opstander, dels har han selv i artiklen i 
^Salmonsens konversationsleksikon som billede på »de 
forste fyr« leveret en tegning af en »fyr\ippe«, der 
ganske ligner de yngre fyr, som forst indførtes 1627. 
i Hvis de ældre danske fyr havde været konstruerede som 
Jens Pedersens .vippefyr af 1627 og dette således ikke 
!har været noget nyt, vilde det næppe have vakt en 
isådan beundring hos de søfarende, som det faktisk fandt. 
; Missiverne om oprettelsen af fyrlampen på Skagen 
'tilstilledes lænsmanden på Ålborghus, fordi han som til- 
:lige stiftslænsmand havde købstæderne under tilsyn, men 
i skovene i det til Ålborghus hørende gods lå ior langt 
Ifra Skagen til, at det kunde lonne sig at føre braénde 
Ifra dem til fyrets vedligeholdelse, og Hornsherred, som 
jindtil 1560 havde hørt ind under Ålborghus, havde lige 
;fåt sin egen lænsmand. Denne fik derfor 30. januar 1561 
[missive om på anfordring at udvise lænsmanden på 
jÅlborghus eller hans fuldmægtig så me^et ved i kronens 
iskove i Horns herred, som vilde behøves til at holde fyr- 
dampen på Skagen ved magt med sommeren igennem, dog 
iat vedet huggedes der, hvor det er > mindst til skovskade« ; 
,han skulde end videre lade det hugge og transportere til 
;Skagen^). Udstedelsen af dette brev meddeltes læns- 
manden på Ålborghus samme dag, i det han tillige erin- 
(dredes om at lade den omtalte fyrlampe opsætte ^). Det 
jlod sig dog ikke let gore at skaffe det fornødne brænde 
.til fyrlampen; lænsmanden i Horns herred svarede tilbage, 
at kronen ikke skulde have nogen lodskiftet skov, hvori 
!han kunde hugge ved, ti skovene der vare uskiftede^). 
JKongen pålagde ham dog med det forste at finde råd 



1) Tegneiser a. st. 6,392, Brevbøger 1561—65 s. 10. 

«) A. st. 10. 

» Tegneiser a. st. 6, 412, Brevbøger 1561—66 s. 19. 



Digitized by 



Google 



341 

til 60 læs ved til at begynde med og herom underrettedes 
lænsmanden på Ålborghus ved missive 22. februar 1561^ 
i det det tillige pålagdes ham, så snart skibene begyndte 
at sejle, at sende skibe til Norge og der hente så meget 
ved, fyr og andet, som vilde behøves til at holde lampen 
ved magt med, samt at lade det hugge og oplægge til tor- 
ring, og at bestille ved i forråd til næste år, så at man 
ikke skal mangle til foråret. Yderligere pålagdes det ved 
missive 17. april s. å. abbeden på Vidskøl kloster at 
lade hugge 500 læs ved i klostrets skove, hvor der vilde 
ske mindst skovskade, til fyrlampen på Skagens rev ^) og 
senere i 1564 ved missive 26. marts fik følgende læns- 
mænd pålæg om at levere ved til fyrlampens vedlige- 
holdelse : på Børglum kloster 100 læs, på Åstrup, Sejlstrup 
og Vrejlev kloster hver 50 læs og på Vidskøl kloster 
300 læs 2). Det er heraf klart, at de ofte gentagne klager 
over, at indretningen af fyret på Skagen har voldt øde- 
læggelse af skovene i Vendsyssel, ere grebne ud af 
luften. De 50 læs brænde, som leveredes til dermed at 
sætte blusset i gang, kunde da hverken gore fra eller 
til, brændet fra Vidskøl kloster vedkom ikke Vendsyssel, 
og de i 1564 leverede 250 læs fra læn i Vendsyssel 
kunne heller ikke have spillet nogen stor rolle for sko- 
venes ødelæggelse, når man betænker, at der næppe lod 
sig føre store læs brænde på fortidens bøndervogne ad den 
tids slette veje op til Skagen. I øvrigt brugte man som 
nu påvist norsk brænde, og intet tyder på, at der til det 
ældste fyr på Skagen, således som af fyringeniør Grove 
påståt^). er blevet anvendt kul, end ikke trækul. 

Også skovene på Anholt skulle være faldne som 



*) Brevbøger a. st s. 28. 
2) Brevbøger a. st. s. 411. 
») Det ovfr. s. 330 a. st. 



Digitized by 



Google 



342 

offer på fyrvæsenets alter. Endnu 1898 kan C. D. Bloch 
i sin ovennævnte afhandling udtale om fyrenes forsyning 
med brændsel: »de nærmeste skove blev plyndrede; så- 
ledes mistede Anholt sin dejlige fyrreskov«, medens han 
1897 i Salmonsens konversationsleksikon meddelte, at 
»skoven på Anholt blev aldeles ødelagt«. Samme på- 
stand genfindes hos Oppermann : »Vore skove i fortid og 
nutid« *), dog kun som rygte: »På Anholt skal fyrreskoven 
være blevet ødelagt i det 16. århundrede ved hugsten af 
træ til Fredrik II.s fyrlampe«. Dette er imidlertid alde- 
les urigtigt. Ganske vist blev fyret i de forste år for- 
synet med brændsel fra gran- og fyrreskoven der på øen, 
men dette varede ikke længere end til 1664, da kongen 
ved missive 8. april ^) forbød at hugge ved til lampen i 
denne skov, fordi den derved i h8j grad forhuggedes og 
med tiden vilde blive øde; det pålagdes derfor lænsman- 
den at lade ved til fyrlampen hugge anden steds. Endnu 
1591, da man forlængst havde ophørt at hugge brænde 
til fyrene, var der så megen skov på øen, at den kunde 
tjene til sømærke, men netop dette år havde de søfarende 
klaget over, at bønderne på Anholt forhuggede skoven, 
af hvilken de (o: de søfarende) kunde »have stor nach- 
rictning«, og Kristian IV bød derfor i missive 12. marts 
1591 5) lænsmanden under henvisning til hans faders 
påbud mod at hugge i skoven til lygtens behov og pålæg 
om hertil at føre ved fra Norge*), at have indseende 
med, at aldeles intet blev hugget der på landet, og even- 



*) I »Danmarks natur«, redig. af Jul. Schiøtt, Kbhvn. 1899, s. 280 

—81. 
') Brevbøger a. st. s. 420. 
•) Jyske tegneiser 4,62; et missive indeholdende samme forbud, 

men uden henvisning til fi'edrik II.s forbud og dateret 1591 

5. marts, findes a. st. s 240. 
*) Dette brev har jeg ikke påtruffet. 



Digitized by 



Google 



343 

tuelt straffe den, som overtrådte forbudet. Ødelæggelsen 
af skoven på Anholt skyldes således aldeles ikke fyrets 
oprettelse og dets forsyning med brænde, men bøndernes 
egen uforstand, mod hvilken Fredrik II.s og Kristian IV.s 
talrige forbud mod at forhugge skovene til upligt ^) lige- 
sålidt kunde få bugt på Anholt som andet steds i riget. 
Imidlertid havde tolderen ved Øresund Jens Mogen- 
sen foreslåt kongen, at oprettelsen af de ny fyrlamper 
skulde bekendtgores på hensigtsmæssige steder i Neder- 
landene. Kongen godkendte tolderens forslag i følgende 
missive af 3. februar 1561*). 

Os er din skrifvelse til hende kommit, hvoradi du formelder 
om de fyerlamper, som ere forordinerit at skulle opsettis, och tøn- 
ner, som skulle leggis for Skafven, Kullen, Anholt och anden 
steds paa foraarit och du hafver betenkt och for got anset, at sligt 
forskrifvis och kundgiøris nogre af de nederlandske søesteder och 
andre der om, som er Amsterdam, Enchusen, Staueren, Campen. 
Bremmen, Hamborg och Embden, at deris skippere kunde dennom 
vide derefter at rette, som din skrifvelse derom vider indeholder, 
da siunis os got vere, at det blifver stederne tilskrefvit efter den 
mening, som du i din skrifvelse til kiende gifver, bedendis tig der- 
fore och ville, at du det udi dit egit nafn skriftlig formelder de 
steder, som du self vedst behof giøris och der udinden vider och 
rammer vort gafn och beste, som vi teg tiltroe. 

I foråret 1561 trådte altså fyrindretningerne i \drksom- 
hed og bekendtgorelsen medførte sine følger: de søfarende 
rettede sig efter fyrene, og snart indløb der, da blusserne 
ikke passede deres pligter med tilstrækkelig nøjagtighed, 
klage på klage, og det med grund, da et fyr, som snart 
er tændt snart slukket, er værre end slet intet. Der 
klagedes over, at lampen på Skagen ikke tændtes i 



*) Se sagregistret til min samling af > Forordninger og recesserc 

m. m. 1558—1660 under skovvæsen. 
«) Tegneiser a. st. 397, Brevbøger 1661—65 s. 12. 



Digitized by 



Google 



344 

rette tid, og over, at den kun holdtes tændt én eller to 
timer om natten. Lænsmanden på Ålborghus fik derfor 
7. juni 1661 et missive, hvori kongen udtaler sit mishag 
og sin forundring herover og pålægger ham at sørge for, 
at tolderen på Skagen fører opsyn med, at ingen for- 
sommelse sker med fyrlampen ^). Snart efter indløb påny 
klage, og kongen sendte lænsmanden et missive, som 
ikke haves, men heller ikke det hjalp. Nogle fremmede 
skippere klagede atter gennem tolderen i Helsingør over, 
at lampen på Skagen ikke holdtes tændt længere end 
til midnat, hvorved de følte sig besværede, da de satte 
deres lid til lampen og rettede deres kås efter den. 
Kongen blev vred og sendte lænsmanden et skarpt mis- 
sive af 15. avgust 1561 2), hvori han »endnu tredie sinde« 
pålagde ham at sørge for at fyrlampen bliver med flid 
forset, særlig da nætterne fra nu og til Martini blive 
lange og mørke, og hedder det: »dersom du her udinden 
finder teg besverit oc ikke kand eller vil det udrette, 
at du da strax skrifver det fran dig, da ville vi dertil 
forordinere en anden, som efter vor vilge oc befaling 
seg i saa maade rette skal«. Lænsmanden lod sig ikke 
sige dette to gange, men bad sig fritaget for tilsynet 
under henvisning til, at han boede for langt borte til at 
kunne have flittigt opsyn med lampen, og dette blev 
derfor tildelt tolderen på Skagen Simon Prytz ved kon- 
geligt missive af 7. september 1561, hvorved han tfllige 
fik pålæg om at »tilskicke en god, tro karl, som kand 
vare samme lampe oc hver aften til rette tid tende ilden 
i dend«^). Næste år, da tiden nærmede sig for fyrenes 
optænden på ny, stolede kongen ikke på, at lænsmændene 



1) Brevbøger a. st. s. 39. 

2) Tegneiser a. st. 6,481, Brevbøger a. st. s. 64. 
9) Tegneiser a. st. 6,497, Brevbøger a. st. s. 72. 

Digitized by 



Google 



346 

af sig selv huskede dette, og et missive af 1. marts 1562 
erindrede dem derfor alle tre om fyrlampeme, da 
det »nu er på den årstid, at sejladsen bruges«^). Men 
heller ikke i dette år passedes lampen på Skagen, og 
et kongeligt missive af 11. juli truede Simon Prytz med, 
at han, da de fremmede skippere havde klaget påny, 
skulde komme til selv at stå til rette, hvis nogen skade 
skete*), og samtidig fik borgemestre og råd i Skagen 
pålæg om, da lænsmanden på Ålborghus, som skal for- 
syne lampen med ved, er for langt borte til at kunne 
have opsigt med den, hver nat, så længe lampen skal 
brænde, at sætte to borgere til at passe den sammen 
med karlen, som ellers har passet den, så at ilden sikkert 
holdes ved lige hele natten igennem. Dette sidste middel 
hjalp ojensynlig: et par år høres der ikke mere klager 
over fyrpasningen på Skagen, men så gave klager atter 
anledning til kongelige missiver til lænsmanden, nemlig 
1564«), 1566*) og atter 1569*), da de søfarende havde be- 
sværet sig over at skulle betale fyrpenge, da dog fyrlampen 
ikke holdtes ordentlig istand, og lænsmanden truedes nu 
igen med at skulle stå til rette, hvis han viste sig for- 
sømmelig. Lænsmanden havde altså dog beholdt et slags 
ovegilsyn, og det var kun det daglige tilsyn, som var 
blevet overdraget tolderen Simon Prytz. 

De andre fyr vare imidlertid ikke blevne passede 
bedre: der kom klager over, at fyrlampen på Anholt 
blev »ilde blusset, saa at ilden tendis om aftenen oc icke 
brender lenger end til midnat«, og 16. avgust 1661 gik 



^) Brevbøger a. st. s. 118. 
^) Brevbøger a. st s. 161. 
*) Brevbøger a. st s. 490. 
*) a. st 1666-70 s. 28. 
*) a. st s. 471. 

23 



Digitized by 



Google 



846 

missive^) i den anledning til lænsmanden. P& samme 
måde gik det i 1566^). Atter 1585 den 26. marts fik 
lænsmanden pålæg om at sørge for lygten på Anholt, 
da »mangen fattig mands nænng og velfart og vor og 
kronens hojhed og rettighed derpå er anliggende«*). 

B. Tårnfyrene (lygterne). 

Som det sås af det kongelige missive af 16. decbr. 
1560 var det meningen, at alle de tre fyr på Skagen, 
Anholt og Kulden skulde rejses i skikkelse af en pape- 
goje med en jærnkurv til et blus af tørt ved, som kunde 
hejses op og ned. Der kan ikke være tvivl om, at de 
ældste fyr på Skagen og Anholt vare således indrettede, 
og de betegnedes som »fyrlamper«, i det dog af og til 
benævnelsen »fyrpande« bruges. 

Fyret på Kulden kaldes også i begyndelsen en 
»fyriampe«, således endnu 11. marts og 8. april 1563*), 
og har ligeledes været konstrueret efter papegojemodellen, 
men man har her meget snart kasseret denne indretning. 
Allerede 1563 opførtes et tårn under ledelse af byg- 
mesteren Petter de Duncker med en bekostning af 120 
daler og fyret kaldes samtidig en lygte*): ^ 

Jokum Beks rentemesterregnskab 1662—^*) udgiften bl. 224: 
10. marts givet Petter de Duncker, bygmester^ på regnskab af de 



») Tegneiser a. st. 6,482; Brevbøger 1560—65 s. 66 , trykt i Ny 

danske mag. 4,80. 
«) Brevbøger 1566—70 s. 28. 
*) Jyske tegn. 3,18; se endvidere missive til de tre lænsmænd 

af 28. septbr. 1586, anført nedenfor s. 368. . 
^) Kancelliets brevbøger 1561—65 s. 225 og 241. 
^) Grundtvig: Frederik U.s statshusholdning s. LXXVI. 
») Dette er velvilligst efterset for mig af rådstuearkivar dr. Chr. 

V. Christensen. 



Digitized by 



Google 



347 

80 daler, han akal have for den lygte , han skal bygge p& Kulden, 
60 mrk.; 81. marts givet Folmer stenhugger og dermed afbetalt 
for det tårn på Kuldebjærg 60 mrk.; 27. april: at betale stenhug- 
gerne med for de sten , de have hugget til den lygte på Kulden, 
82 daler; for et hus han takte, som stander hos løgten på Kulden, 
6 daler. 

Benævnelsen »lygte« anvendes senere på alle tre fyr, 
efter at man havde opgivet Bt tænde dem op med brænde, 
og det ses da også, at man tdlerede i 1663 havde begyndt 
at anvende lys i lygten på Kulden^). Hvorledes tårnet 
nærmere har været indrettet, vides ikke, men af en af 
kongen 1664 udstedt anvisning') på tolderen i Helsingør 
for reparation, udført på det nævnte tårn, ses det, at 
der har været anvendelse for blytækkerarbejde, og tårnet 
har derfor sagtens været takt med bly. På samme måde 
ses det af en befaling fra 1670 til lænsmanden om at 
besigtige tårnet, der skulde være meget forfaldent, at det 
har været forsynet med vinduer'). Formodentlig har 
lygten på tårnet været et rum med glasruder til alle 
sider således, at talglysene kunde brænde uden at sluk- 
kes af træk. Af bægge de nævnte breve ses, at tårnet 
var muret og altså ikke opført af træ, og hermed stem- 
mer også antydningen i den ovenanførte regnskabspost 
af rentemesterregnskabet for 1662—63. 

Overgangen fra papegojefyr med træbål til tåmfyr 
med lys*) er formodentlig for Kuldefyrets vedkommende 



') se ndfr. s. 848. 

>) Kancelliets brevbøger a. st. s. 478. 

•) a. st. 1666—70 s. 664. Allerede 1568 havde tårnet trængt til 
reparation, sidst a. st. s. 338. 

^) Bloch meddeler i sin artikel: >fyrvæ8en«, at det, da det gik 
ud over skovene, snart viste sig nødvendigt at indføre kul 
som brændsel. Kulfyring blev dog forst indført over 60 år 
efter fyrenes indrettelse, se ndfr. s. 371, og længe efter, at man 
havde ophørt med at bruge træ til belysningAi. 

28* 



Digitized by 



Google 



348 

fremkaldt ved, at kongen tidlig overdrog dettes vedlige- 
holdelse i privat entreprise, og for denne har det vel 
faldet vanskeligt at skaffe det fornødne brændsel til bål- 
fyret, da der under Fredrik II.s regering mere og mere 
indførtes tilsyn med skovene og indskærpedes, at stats- 
og kommunale skove ikke måtte > forhugges til upligt« 
og at der ofte ikke målte hugges i dem uden særUg 
udvisning af lænsmanden, medens de private skove rime- 
ligvis forlængst vare udhuggede*). 

Vedligeholdelsen af »blusseriet« ved Dragør var som 
ovenfor s. 332 omtalt overdraget borgere i København, 
og på samme måde ses et interessentskab med Køben- 
havns borgemester Markus Hess i spidsen at have over- 
taget fyrlampen på Kulden; ved kgl. missive 8. april 
1563*) gSres Markus Hess ansvarlig for, at »fyrlampen« 
tændes tidlig om aftenen og brænder hele natten. Få 
måneder efter får imidlertid Jørgen Berger den 30. juli 
kongens åbne brev på, at han skal have 30 dir. for at 
passe lygten på det på Kulden opsatte tårn med 
12 store lys, der skulde tændes, når sol går ned, og 
brænde hele natten indtil Mortensdage). Det næste år 
fornyedes kontrakten ved åb. brev 17. febr. således, at 
Jørgen Berger årlig skulde have 200*) mark danske og 
kronens gård Kuldegård uden afgift med fri ildebrændsel 
af vindfælder i skoven på Kulden*). Der indløb dog 
snart de sædvanKge klager over mangelfuld pasning af 



») Se sagregistrene til den af mig udgivne samling af »Forord- 
ninger, recesser m. m.« 1558 — 1660 onder skovvæsen. 

«) Brevbøger 1661—66 s. 241. 

8) a. st. s. 300. 

*) Ved missive 15. marts 1667 til tolderen ved Øresund får Jørgen 
Berger anvisning på at hæve sit tilskud til Kulde-lygtens 
vedligeholdelse hos nævnte tolder. Der tales i brevet kun om 
100 mark. (a. st 1566—70 s. 160). 

*) a. st. 1561-J»66 s. 887. 



Digitized by 



Google 



349 

lygten og 8. april s. å. måtte kongen pålægge lænsmanden 
på Helsingborg at passe på Jørgen Berger^). Dette hjalp 
dog ikke, og 6. juli 1667 pålagde kongen tolderen i 
Helsingør at forhandle med Karine, Anders Bagges enke, 
som havde tilbudt at overtage lygtens pasning mod at 
få Kuldegården og 1 td. talg årUg, og navnlig skulde 
han kræve sikkerhed for, at hun kunde opfylde sin for- 
pligtelse^). Den af kongen forlangte sikkerhed stilledes, 
Jørgen Berger afskedigedes og Anders Bagges enke fik 
9. september s. å. et formeligt forlæningsbrev på Kulde- 
gården uden afgift mod at holde lygten ved lige med 
lys'); hertil fik hun årlig leveret 1 tønde talg samt 30 
daler til at købe talg for, som anvistes hende på tolderen 
i Helsingør*), men samtidig fik tolderen hendes forloveres 
breve tilstillede med pålæg om at tiltale dem og hende, 
hvis der kom berettigede klager over forsommelser med 
lygtens pasning^). Nu gik dét godt til 1671, da læns- 
manden i Helsingborg 1. juni fik pålæg om at opsige 
den mand, som bor på Kuldegården*), og hans kvinde, 
der viser sig forsbmmelig med at passe lygten; manden 
skal levere fra sig den modtagne talg og denne med 
gården skal overleveres en bjærgmand, der nu skal passe 
lygten^). Denne bjærgmand hed Melchior Huschor og 
havde fundet stenkul ved Helsingborg på byens grund ^). 



») a. st. s. 421. 

«) a. Bt. 1666—70 s. 219. 

«) a. st. s. 240. 

*) a. st. s. 338. 

«) a. st. 240. 

«) Manden var formodentlig den Peder Olsen, som 8. maj 1571 
fik anvisning på 30 dir. til talg. Det må antages, at han har 
giftet sig mod Anders Bagges enke, se a. st. 1671—75 s. 38. 

7) a. st. s. 37. 

^) Missive tiriænsmanden på Helsingborg af 26. juni 1571, a. st. 
s. 44. 



Digitized by 



Google 



350 

Men heller ikke en bjærgmand kunde passe lygten til- 
fredsstillende, og så fik han afsked. Nu overdrog kongen 
ved åb. brev 3. januar 1572 slotsskriveren på Helsing- 
borg, Bernt Vind, at sørge for lygten mod at få Kulde- 
gården fri og 30 dir. årlig til lys, der herefter skulde 
hæves hos byfogden i Helsingør*), formodentlig af kong- 
ens sagefald. Hermed synes forholdene med Kulde- 
lygten at have fæstnet sig; vel kom 27. februar 1573*) 
en meddelelse til lænsmanden i Helsingborg om, at der 
på ny klagedes over mangelfuld pasning af lygten, men 
dermed synes pasningen en tid lang at være gledet over 
i et roligere spor. Kuldegården uden forpligtelse til at 
vedligeholde lygten overdroges derefter ved åb. brev 1677 
28. avgust til astronomen Tyge Brahe, lænsmand på 
Hven, men ved missive 18. oktbr. s. å. pålagdes det ham 
dog ligesom Bernt Vind tU vederlag at holde lygten på 
Kulden ved lige®), en forpligtelse som Tyge Brahe ikke 
overholdt med storre iver, og et kgl. missive 1579 13. 
novbr. viser da også, at kongen havde tænkt på at tage 
gården og lygten fra ham, men at han havde forpligtet 
sig til at lade lygten passe bedre end hidtil*). Et par 
år senere indkom ansøgning fra forskellige søfarende om, 
at de vare villige til at betale dobbelte fyrpenge, hvis 
lygterne så måtte brænde så længe om vinteren som det 
var muligt at sejle, og i den Anledning fik Tyge Brahe 
et tilskud af Øresundstolden på 300 dir. mod så at lade 
lygten blusse om vinteren så vel som om sommeren *»). 
Da fyrpengene dog ikke indkom med så h5jt beløb som 



1) a. st. s. 98. 
>) a. st. s. 282. 

») Friis: Tyge Brahe s. 80—81, hvor brevene ere trykte. 
*) Friis a. st. s. 95—96. 

^) Missive til tolderen i Helsingør 1581 27. oktbr. Sæil. tegn. 14« 
525 og 529, se Friis a. st. s. 116. 



Digitized by 



Google 



351 

ventet, fik tolderen ved Øresundstolden 1582 9. juli nyt 
pålæg om ikke herefter at betale Tyge Brahe de 300 
dlr.^), hvad måske var anledning til, at det næste år 
måtte indskærpes ham at holde lygten ved god magt^). 
Imidlertid havde man fået ojet op for, at fyrbyg- 
ningen på Kulden, hvis vedligeholdelse ikke pålå den, som 
havde blussets pasning i entreprise, var blevet meget 
brøstholden og 1581 5. juni fik lænsmanden på Helsing- 
borg Arild Ugerup missive om at bese den sammen med 
Tyge Brahe*). Af et senere brev af 1685 ses, at den 
sidste derefter har forestillet kongen, at fyrbygningen 
burde flyttes, men fSrst 1584 27. juli fik tolderne i Hel- 
singør Fredrik Lejel og David Hansen kgl. missive om, 
at de, da »det tit och ofte er beklaget af dend siø- 
farende mand, at lychtetomit paa Kulden skal icke be- 
leilig eller saa bekvem vere bygt och ordnit som det 
kand vere dend' siøefame mand nyttigt och gafnlig«, 
skulde skaffe 4—6 gode velforfarne danemænd af skip- 
pere og søfame, enten bosatte der i byen eller fremmede, 
som sammen med lænsmanden på Helsingborg, lands- 
dommeren Aksel Gyldenstjærne og Tyge Brahe kunde 
begive sig til Kulden og overveje, hvorledes lygten bedst 
kunde forordnes*). Et par dage i forvejen den 25. juli 
havde de 3 sidst nævnte mænd fåt missive om det hverv, 
som de således skulde udføre^). Kommissionen kom til 
det resultat, at lygten var meget forfalden, og gjorde 
derom indstilling til kongen. Denne har formodentlig 
pålagt Tyge Brahe at drage omsorg for reparationen, 
uden at denne har gjort noget ved sagen, ti næste år 



») Friis a. st 118. 

^ Jyske tegn. 2, 482. 

>) Skånske tegn. 1, 249. 

«) Sæll. tegn. 15, 357. Friis a. st s. 148. 

») Skånske tegn. 1, 371. 



Digitized by 



Google 



352 

1586 den 26. marts fik Tyge Brahe fra kongen følgende 
strænge skrivelse^): 

Som du hafver dend løchte paa Kulden met hvis der til er 
forordnit udi befalling, saa ville vi dig icke forholde, at ofte och 
idelig klager kommer for os af dend søefarene mand der udi Sundit, 
at samme løchte icke tilbørlig holdis med lins och blus och kunde 
os der ofver icke nogsom forundre, epter at vi os kunde erindre, 
at du synderligen hafver belangit hos os, atom en ny bekvemlige 
sted, paa hvilken samme lychte kunde bedre standis dend søefarne 
mand til heste, motte forfaris och derom verfvis vor befalling- 
skrifvelse til vore gode mend och til tolderne der samme steds, 
hvoraf vi kunde hafve at formode din synderlig bevogenhed emod 
dend søefaren mand och flid til forskrefne løchte at holde, hvilke 
vore brefve vi dog forfare icke at vere epterkommen och til afsked 
beforderit end mindre dend gamle løchte, som nu er, siden dend 
tid at vere holdit som det sig bør, hvorfore vi ere fororsagit dig 
derom hermet at belange, bedendis dig och ville, at du er fortenkt 
udi samme løchte saa at lade holde med lius och blus, som det 
er tilbørligt, paa det, at dend søefaren mand ipke, forgeflig sig der 
paa forladendis, skulle lide gods och lifvis fare, skade och for- 
derfvelse; saa framt sig nogen der ofver herepter tilbøriigen kand 
beklage, du da icke derfore vilt stande til rette och vi fororsagis 
om samme løchte anderledis at forordne til andre, som vor befal- 
ling och dend søefarne mands leilighed vil bedre betenke. 

Denne skrivelse efterfulgtes 19. april s. å. af et mis- 
sive til lænsmanden på Kronborg med pålæg om at sørge 
for en ombygning af fyret efter den skriftlige besked, 
som kommissionen havde givet, og at skaffe did sten, 
kalk, hugne sten og andet og at gore fortingning med 
kongens bygmester, som er hos Tyge Brahe, eller med 
den, som er på Kronborg, om arbejdets udførelse ; arbejdet 
skulde straks udføres og betales af sundtolden *). Kongens 
vrede mod Tyge Brahe varede dog ikke længe, ti samme 



^) Mærkelig nok er denne skrivelse (Skånske tegn. 1, 405) blevet 

overset af Friis a. st. 
>) Sæll. tegn. 15, 504, Friis a. st. s. 148. 



Digitized by 



Google 



35S 

dag som nysnævnte brey til lænsmanden udgik, fik tol- 
deren i Helsingør pålæg om årlig at udbetale ham 200 
gamle daler mod, at han skulde holde lygten tændt både 
vinter og sommer så længe det var muligt at sejle ^), og 
dette tilskud fulgte siden med Kuldegården til den, som 
havde lygtens pasning i entreprise lige til stenkulsfyringen 
indførtes. Imidlertid var den ny fyrbygning på Kulden 
blevet opført med en bekostning af 575 daler, hvorom 
Sundtoldregnskabet for 1585*) indeholder følgende: 

Bn efter Giert Randtzovs fortegnelse at vere fortingit met 
mester Antoni*), kongelig maiestats byggemester, at hånd paa 
hans egen omkost hafver forberit oc ferdig giort den løcte paa 
KiuUen oc at skulle derfore hafve 575 daller, daa befindes, at hånd 
af Giert Randtzov paa kongelig maiestats vegne til same bigning 
hafver bekomit lecter, saugdeler, klinkert, cement, graae kalk, 
hvid kalk, ts^sten, vraglinge, kalkballer, beløfrer de parseler til- 
sammen 130^3 daller 2 sk. oc rester hanum 444 daller 14 sk. 
derfore hannum betalt 111 rosenobel 11 sk. 

Tyge Brahe fik endnu det følgende år den 28. septbr. 
en lille påmindelse om >at bestille och forskaffe, at 
løchten paa Kulden nu paa denne tid och al tid herefter, 
saa lenge som vandit er obbit och mand kan seigle, 
holdis ved macht med lius och blus, som det sig bør, saa 
at den siøfarende mand om nattetide ikke derfore skal 
lide skade och icke heller nogen med billighed skal hafve 
sig derofver at klage« , men der synes ikke nu at være 
indløbet klage, og den anførte skrivelse var et cirku- 
lære, som også tilstilledes lænsmændene på Ålborghus og 



^) Friis a. st. s. 149. 

') Velvilligst efterset for mig af arkivsekretær L. Laursen. 

') Nævnes ikke p& fortegnelsen over kongens bygmestre hos 

Grundtvig i meddelelser fra rentekammerarkivet 1873—76, s. 

206—7. 



Digitized by 



Google 



354 

Kalø ^). Tyge Brahe beholdt Kuldegården og lygten til sin 
død. Derefter fik Klavs Podebusk fil Krapperup ved 
forlæningsbrev af 1602 26. april entreprisen^), idet han 
27. april s. å. fik brev på 200 dir. af tolden i Helsingør 
lige som afg. Tyge Brahe har haft*). Klavs Podebusk 
bestyrede lygten til sin død, og ved åb. brev 1617 19. maj 
gik Kuldegården samt »hvis andet gods i Kulden, som 
er tillagt og forordnet at holde lygten færdig med«*) 
over til toldskriver i Helsingør Bernt Vacke, som lige- 
ledes fik de 200 rdlr. af Øresundstolden mod, at han 
skulde »holde forskrevne lygte på Kulden ved magt og 
lade den blusse på den tid, den plejer om året at an- 
tændes«*). Da Bernt Vacke døde 1620, fik hans enke 
Kirstine Hansdatter 1620 11. oktober brev på samme 
rettigheder mod at påtage sig samme forpligtelser^). Hun 
sørgede for fyrets pasning til stenkulsfyringen blev indført. 
Fyret på Skagen er åbenbart blevet omdannet 
til et tårnfyr i henhold til de med fyret på Kulden gjorte 
erfaringer om hensigtsmæssigheden af at udføre belys- 
ningen med et andet materiale end træ, men det er, da 
Ålborghus læns regnskab mangler for de pågældende år, 
ikke muligt at konstatere, når overgangen har fundet 
sted. Vi have set, at tolderen på Skagen Simon Prytz 
allerede 1561 fik tilsyn med, at fyrlampen passedes rigtig, 
og ham skyldtes det formodenlig, at der eksperimentere- 
des med anvendelsen af andre belysningsmidler end tørt 



») Jyske tegn. 8, 43-44. 

") Skånske reg. 3, 176. 

») a. st. 176—77. 

*) Som sådant nævnes i det ovennævnte brev af 1602 26. april: 
1 gård i Mjøolt, 1 do. i Ørnekær, 1 do. i Gersløv, 1 do. i Jon- 
strup, 1 do. i Hulbæk, 1 do. i Ry, 1 do. i Engelskær og 4 
gårde i Skittekær. 

B) Skånske reg. 4, 62. 

•) a. st 187—88. 



Digitized by 



Google 



355 

brænde. Vi have ovenfor omtalt brændeforsyningen i 
1564, og nu ses det af et åbent brev af 18. marts 1567 
til alle kronens bønder og tjænere samt alle ind- og ud- 
lændinge, som besøge fiskelejeme paa Skagen, at man i 
dette år benyttede tran til fyret. Brevet lyder således^): 

Vider, at os elskelige Simon Prytz, vor toldere der samme 
steds, for os hafver ladit berette, at hånd skal hafve brøst for 
traun til at holde dend løchte ved magt, som vi der paa Skafven 
hafver ladit henge dend menige søefarende mand til heste. Ti 
bede vi eder alle ... for it skielligt verd at selge forskrefne Simon 
Pryts paa vore vegne, hves traun i hafve at afhende; hånd skal 
eder det til gode rede betalle. 

Det påhvilede derefter stadig tolderen på Skagen 
at forsyne fyret med den fornødne tran, og det var 
måske misundelse herover, som fik borgerskabet i Skagen 
til at sætte tranprisen op for tolderen. Formodentlig 
har man anvendt tran af fiskelever, som er blevet af- 
smæltet på stedet ligesom den dag i dag. Tolderen be- 
klagede sig imidlertid til kongen, som sendte menige 
borgere og indbyggere i Skagen følgende åbne brev af 
20. december 1583*). 

Vider eptersom vor tolder der samme steds paa vore vegne 
al tid for et lideligt och skielligt verd hafver bekommit af hves 
tran, der falder, saa møgit behof giordis til at holde dend løchte 
ved macht met der paa Skafven och vi komme udi forfaringe, at 
vor tolder, som nu er, icke for det gamble sedvanligt kiøb kand 
det bekomme, men det hannom fast dyrer anslaes, da bede vi 
eder och strengeligen binde, at i tiltenker herefter, som til des 
af arilds tid hafver verit brugeligt, at selge och unde forskrefne 
vor tolder paa vore vegne saa møgen tran for det gamble sedvan- 
lige kiøb, som hånd aarligen behøfver til forskrefne løchte at holde 



*) Tegneiser over alle lande 9, 288. Kancelliets brevbøger 1566 

—70 s. 162. 
*) Jyske register 3, 678—79. 



Digitized by 



Google 



356 

ved macht mét och ydermere derfore af hannem icke oppeberer 
under dend straf, som ved bør. 

Muligvis har denne strænge befaling hjulpet en tid, 
men 1598 var det atter galt med tranprisen, og kongen 
endte så striden mellem tolderen og Skagens borgere 
ved i åb. brev af 27. juni 1598^) uden videre at pålægge 
disse sidste at levere tolderen tran til at holde lygten 
ved magt med for en pris af 8 skilling danske for hver 
kande tran. 

Medens man altså ved fyret på Kulden meget hurtig 
gik over til benyttelse af talglys, betjænte man sig ved 
Skagens fyr i lange tider af tran og det lige til 1606. 

Sporgsmålet er imidlertid nu om, hvorledes man har 
anvendt tran til fyrbelysningen. Det er vel ikke utænke- 
ligt, at man oprindelig har anvendt tran i forbindelse 
med træ således, at man har bragt dette til at brænde 
længere eller blusse bedre ved at overhælde det med 
tran, og hertil lod det gamle papegSjefyr med jærnkassen, 
som hejsedes op og ned, sig vel anvende. På et sådant 
fyr vilde også udtrykket i missivet af 1567, at kongen 
har ladet hænge en lygte på Skagen, bedre kunne 
passe end på et formehgt tårnfyr, og i 3 breve fra 1573*) 
til de pågældende lænsmænd i anledning af fornyede 
klager over fyrenes pasning, tales endnu om »fyrlampen 
på Skagen« og »fyrlampen på Anholt« i modsætning til 
»lygten på Kulden«. Det kan dog næppe have varet 
mange år inden, der opførtes et tårn på Skagen, ti et 
kgl. missive af 14. maj 1584 pålægger lænsmanden, da 
den lygte på Skagen med hus og tårn, som den 
har været udi holden, af havet og uvejr er aldeles udført 



») Jyske rcgislTO 6, 98. 

*) Brevbøger 1571— 75 s. 232; brevet om Anholt er trykt i »Jydske 
saml.« 8, 139. 



Digitized by 



Google 



357 

og forkommet, snarest muligt, dog med mindst mulig 
bekos(tning, at lade bygge et hus og tårn med godt, be- 
standigt murarbejde til samme lygte på det sted, hvor 
den bedst og bekvemmeligst kan sættes^). Lænsmanden 
så sig dog nødsaget til at indberette, at han ikke var i 
stand til at skaffe det tømmer og de planker (deller), 
som udkrævedes til nybygningerne, og kongen pålagde 
derpå ved missive s. å. 11. juni rentemesteren Kristoffer 
Valkendorf — under henvisning til »at løchten paa 
Skafven skal udi storm och uveder och formedelst høi- 
vande yere bortdrefven« , så at den må bygges af ny, 
og til at arbejdet måtte fremmes snarest den søfarende 
mand, som i Sundet må give lygtepenge, til gavn — at 
bestille det fornødne tømmer m. m. i Norge og lade det 
levere for Skagen*). 

Fyrbelysning med tran har således sagtens i over 
30 år været anvendt på Skagen fra tårn, inden man gik 
over til at anvende talglys, men det nærmere herom har 
som bemærket ikke kunnet oplyses. Heller ikke om 
tårnets øvrige indretning haves efterretninger, for talglys- 
anvendelsen begynder eller for året 1606. De årlige 
reparationer, som betaltes af lænsmanden på Ålborghus, 
give forskellige antydninger, og da der netop umiddelbart 
efter indførelsen af talglysene ikke omtales en ombygning, 
men snarere en slags hovedreparation, tor man sikkert 
antage, at tårnet har haft samme skikkelse for 1606, 
som det ses at have haft efter dette år. 

Det blev i 1584 forskrevet lænsmanden, at tårnet 
skulde opføresmed »godt bestandigt murarbejde«, 
og det tor vel antages, at der herved er ment, at tårnet 
skulde opføres helt af sten. Ikke desto mindre synes 



») Jyske tegn. 2, 483-84. 

*) Sæll. tegn. 15, 344, trykt i Jyske saml. 8, 148. 



Digitized by 



Google 



358 

det efter 1606 stående tårn væsentlig at have været en 
træbygning. Til oplysning herom meddeles følgende ud- 
drag af regnskabsbilag: 

Kristen Nielsen, snedker i Sl^agen, kviterer 4. juni 1616^) for 
5 ort 3 Vi sk., som han har modtaget for at opslå d^g tylter deller 
(o: planker) »inden paa tømberverket ved foden dermed at ude- 
lacke folkf som hafde deris gang och hemmelig mag udi løgten, 
hvormed de udi lengden kunde forrodne och forderfve fødeme 
paa samme løgte«. 

Niels Pedersen, boende på Skagen, kviterer 21. april 1607') 
for modtagelsen af 6Vi rdlr. 1 sk. lybsk for adskilligt, som han 
har anskaffet til lygten, deriblandt »for en nye seng at giøre paa det 
nederste loft under liufsen« ... 8 sk. 

Efter disse citater at domme, må det antages, at 
tårnet har bestået af en oprindelig åben, af tømmerværk 
bestående fod, ét loft, i hvilket blusseren (fyrmesteren) 
havde sin sæng stående, og ét loft, i hvilket lysene 
stode i lysestager^). Dette sidste loft synes særlig at være 
kaldt »lygten«, om end navnet også jævnlig bruges om 
hele fyrets bygning. Denne var i øvrigt således indrettet: 
Foroven endte tårnet i en hat, som var dækket af bly- 
plader. Loftet til lysene var til alle fire sider forsynet 
med et stort antal små glasruder, indfattede i bly i to 
vinduer til hver side. Gulvet i lofterne bestode af sten- 
fliser (astrag)^ lagte i ler. Udvendig var tårnet i øvrigt 
afdækket med tjærede planker. Fra nederste loft til 
øverste har indvendig ført en trappe i et særligt rum 



^) Alborghus læns regnskab 1616—17 bil. no. 105. 

«) a. st 1606—7 bil. no. 49. 

*) Oprindelig stålstager (se ndfr. s. 362), men da der anbragtes 
hele 8 lys, maatte stagerne være finere: 1611 14. januar kviterer 
Kristen keddelsmed i Ålborg for 19Vi daler 21 sk. for leverede 
8 kåberpiber, som vog 4 lispund 5 skålpund, til lygten samt 
for drikkepenge til hans svend 16 sk. (a. st. 1610—11 bil. no. 123.) 



Digitized by 



Google 



359 

med ruder; til nederste loft kom man ad en udvendig 
anbragt trappe, som derfor af og til måtte fornyes. Trap- 
pen førte op til en dor, som kunde aflåses, men van- 
skelig holde tæt for vand. 1607 måtte derfor anskaffes 
for 12 mrk. >to tylter tøre saugdeller, som er lagt ofver 
døren for vanden, som indslog« ^), altså formodentlig som 
et halvtag. Glasruderne bleve jævnlig slåede ind af uvejr 
og gave anledning til stadige reparationer. Det ser ud, 
som om fyret var forsynet med pressenninger til at dække 
dem med om vintrene, når fyret holdtes slukket, for at de 
ikke skulde beskadiges. Der henvises herom til følgende 
regnskabsbilag og regnskabsposter: 

1606 27. oktbr.>) betalt fogden på Eskær for 4Vi skippund 
2^/2 lispund bly »til den nye løgtes behouf paa Skafven« 27Vi daler 
6 sk. lybsk. 

1607 21. april') kviterer Niels Pedersen bl. a. »for aastrag i 
gulfvet at ligge« 1 mrk, en kvinde, som æltede ler dertil, 8 sk. 

1607 29. juni *) kviterer Lambert Buttendick, borger på Skagen, 
for at have modtaget 19^/, mrk. penge for at »hafve ferdet och flit 
paa vinder i kongelig maiestats løchte paa Skafven, eftersom bly- 
mester och nogen andre hafde giord deris arbed paa same 
løchte til at slaa och feste bly derpaa om vindene, som 
behof giordis, och medlartit var med der och becke presener; som 
der var mange roder ud och inslagen och der var møgen bek 
och der spilt och af løben paa samme vinde, saa ieg hafver mer 
en ti dage haft umack at sette mer en 120 roder i same vindere 
och hafde vel møgen umack, før ieg konde korne det bek [af] och der 
uden fra vinde, som Niels Persen och Per Niesen blosser skal vinde 
och bestå med mig ; . . . saa er di 120 roder och 3 smo vinder i 
trappen til same løchte, 7V8 mrk. paa min egen kost och glar ; nu for 
at touue och kome det bek och deraf vindene uden och inden vil 
ieg icke giøre igen for 3 daler, saa er det til samen 19Vi mrk.« 

1608 1. maj*) modtager Niels Pedersen, blusser på Skagen, 



*) 


a. 


st. 


1606—7 bil. 


no. 


50. 


") 


a. 


st. 


1606-7 bil. 


no. 


48. 


•) 


a. 


st. 


bil. 


no. 49. 






*) 


a. 


st. 


bil. 


no. 61. 







«) a. st. 1608—9 bil. no. 74. 

/Google 



Digitized by* 



360 

bl. a. for udlæg til »drøft^ som kom til at drifve i haten øfverst i 
løgten med, eftersom det regnede neder i klofveren til lysen«, 2V8 mrk. 
og til arbejdslon for en karl, som »dref udi forskrefne hat« IVgmrk. 

1609 21. april ^) kviterer samme for betaling af udlæg til »en 
karl for drøft at drifre udi hatten paa lygten, eftersom fielleme 
varre gangede løse, bode for drøft 4^ch arbedsløn« 4Vi mrk. 

1609 23. april ^) kviterer Jørgen sporemager i Ålborg for 3V« 
mrk. modtagne for at gdre en lås med n5gle til lygten på Skagen. 

1616 S6. juni >) kviterer Søvren Nielsen, skibsbygger på Skagen, 
for 16 rdlr. å 74 sk., som han havde modtaget, for at have »med 
gloendis tiere oc beg tieret och smurt kongelig maiestats løgte udi 
Skaggen først paa hatten och det øfverste tecke emellom, som blyet 
er slagen paa skarringen, desligeste alle 8 kanterne emellom vin- 
duerne . . . saa Och tømberverket paa alle fire sider f^a det øfverste 
och til det nederste inden och uden med føderne och ald des tiU 
behøring . . . och med gloende tiere smurde vi døren for løgten 
och der indenfore saavit behouf giordes ooh forbederet presenten, 
hvor fornøden vor, och det giorde lugen paa hatten med lerret och 
drøft«. Til dette arbejde blev lejet »en kordel och 3 blocke at hedse 
och opvinde folken oc tieren med, som arbeidet och blef forbrugt 
til kon. mait. løgte, saa och for en dobbeline 60 faufne lang, som blef 
sønderskorn och forderfvit til at opvinde det gloende beg mede «). 

1616 2. juli*) kviterer Niels Nielsen, borger i Skagen, for 1V» 
rdlr. IVi ort 5 sk. 3 penning å 74 sk. daleren for 24 alen »Iflbs 
lerret, som blef forbrugt til at forbedere presenten med paa konge- 
lig maiestats løgte, hvor som solen hafde forbrent det gamle 
lerret«. 

1616 22. jnli^) Tomas glarmester i Hjdrnng har modtaget S 
rdlr. IVa ort 8 sk. 3 penning for 173 ruder, han satte ind i lygten 
på Skagen, hver rade & Vj^ sk. 

1616') blev anskaffet brædder til »en nye trappe uden op til 
den uderste dør«. 

1617 16. juni^) blev gjort afregning med Mikkel Hansen, borger 



') 


a. 


st. 1608- 


-9 bil. no. 


73. 


») 


a. 


st. bil. no. 74. 






«) 


a. 


st. 1616- 


17 bil. 


no. 


98. 


*) 


a. 


st. bil. no. 103. 






') 


a. 


st. bil. no. 102. 






•) 


a. 


st bil. no. 104. 






') 


a. 


st. 1616- 


-17, bil. 


no 


.105. 


') 


a. 


st. 1617- 


-18. 







Digitized by 



Google 



361 

i Ålborg, som havde »af nye ferdiggiord 72 vindufger udi kongelig 
maiestats lygte paa Skaufgen«. 

1622*) blev indsat 5 nye vinduer i lygten samt 250 ny ruder 
i gamle vinduer, hvortil medgik 600 kramsom; 4 vinduer bleve 
udtagne af rammerne, loddede og igen indsatte. 

Et missive af 15. marts 1606 til lænsrøanden på 
Ålborghus pålagde denne at sørge for, at der ikke her- 
efter brugtes tran i lygten på Skagen, men at der i stedet 
herfor støbtes og brugtes gode talglys; halvparten 
skulde Skagens by betale, medens tolderen på kongens 
vegne skulde udrede resten 2). Af hvad grund kongen 
nu pålægger den fattige by Skagen at udrede halvdelen 
af de ham selv påhvilende belysningsomkostninger er 
ikke oplyst, og formodentlig har borgemester og råd 
også protesteret, ti Ålborghus læns regnskaber vise, at 
udgiften til lysene udelukkende betaltes af lænets ind- 
tægter. Lænsmanden sluttede nemlig nu akkord med 
Tammes Brande, borgemester i Skagen, om for 160 rdl. 
»hver nat at lade optænde seks store talglys at brænde 
i lygten på Skagen på det den søfarende mand, som 
her fremkommer, lygten des bedre kan se og vide sig 
for skade at tage vare« , og denne sum udbetaltes ham 
derefter årlig •') indtil 1610, da kongen, der havde erfaret, 
at der ingen lys anbragtes i lygten på Skagen i den side, 
som vendte ind mod byen, ved missive 26. marts*) på- 
lagde lænsmanden også her at lade sætte to lys og at 
forhoje betalingen for lysleverancen med 40 daler. Tammes 
Brande havde dog ingen fornojelse heraf, ti han døde 
s. å. st. Olufs dag, og lænsmanden sluttede derfor akkord 
med byfogden på Skagen Iver Tammesen, som herefter 

1) a. st. 1622—23 bil. no. 69. 

«) trykt i „Jydske saml." 8, 189 efter Jyske tegneiser 5,276. 

8) Ålborghus læns regnskab 1606—7 bil. 36; 1607—8 bil. 71; 

1608-9 bil. 70. 
*) trykt i „Jydske saml.« 8, 189, efter Jyske tegn. 6, 610—11. 

24 



Digitized by 



Google 



362 

årlig oppebar 200 daler for at vedligeholde de 8 lys *). 
Efter ham overtoges lysleverancen og tilsynet med, at 
der holdtes tilborligt fyr i lygten, forst af tolderen Soren 
Rasmussen og derefter i 1624 af Villum Worm, borger i År- 
hus, som nu blev tolder på Skagen og fik samme vederlag 
og benyttelsen af kongelig majestæts toldergård på Skagen^). 
Villum Worm sørgede for lygten indtil Jens Pedersen ind- 
førte vippefyret. Det må dog nævnes, at man også for 
1610, efter at de 6 lys havde fungeret et par års tid, havde 
været betænkt på under særlige forhold at forstærke 
skinnet fra de 6 lys ved antændelsen af yderligere 2 lys. 
Man ser nemlig, at grovsmed Jakob Rasmussen 3. marts 
1608 kviterer for modtagelsen af 5 mrk. 15 sk. for at 
have lavet 2 stållysestager efter lænsmandens befaling, 
hvilke »bluseren paa lygten, om behouf giordis, ochsaa 
skulde antende lius udi« foruden i de andre 6 stager*). 
Af de anførte regnskabsuddrag vil det ses, at der 
stadig ved »lygten« var ansat en »blusser«^), som paa 



*) Ålborghus læns regnskaber. 

*) Skrivelse fra lænsmanden på Alborghus til oversekretæren i 
Danske kancelli 1624 26. juli (Indkomne breve til Danske 
kancelli). 

') Ålborghus læns regnskab 1607—8 bil. no. 76. 

*) I missivet af 15. februar 1606, som indfører brugen af talg- 
lysene, pålægges det rigtignok lænsmanden at antage to karle, 
som på lygten kunde holde god varetægt; den ene skulde 
lonnes af Skagens by, den anden betales af tolderen. Læns- 
regnskaberne omtale derfor kun én blusser, og når denne 
kalder sig >kgl. majestæts blusser«, maa dette formodentlig 
forstås i modsætning til »Skagens købstads blusser«, og man 
kan godt forstå de i teksten anførte citater, som om der på 
lygtens nederste loft både fandtes en sæng og en slagbænk, 
altså to lejesteder. Skagens by måtte holde den ene blusser 
endnu efter, at fyrvæsenets pasning var blevet overdraget til 
en »fyringsforvalter«. Borgemester og råd klagede vel 1635 
14. januar herover til kongen og ansøgte om fritagelse for at 



Digitized by 



Google 



363 

nederste loft havde en sæng stående, og der sigtes måske 
til denne sæng, når der 1608^) godtgores blusseren den 
bekostning, som er anvendt på »en støcke liden slagbenk 
udi lygten at ferdig giøre, som hånd om dagen, efter 
natten er forgangen, hafver sin leie udi«. Da talglysene 
indførtes, var Niels Pedersen »kongelig maiestats bluser 
udi løgten paa Skaufven«, og som sådan kviterer han 
27. avgust 1607 for modtagelsen af sin Ion 30 dir. kur. for i 
tiden fra 1. maj 1606 til årsdagen i 1607^) at have »hver nat 
det gands aar egennem ligget op udi forskrefne løgte 
och tagen vaare paa blusen och hafve tilsyn med lysen, 
' at de af storm och uveder icke skulle udslyckes, neder- 
falde eller och udbrendes«. Den anførte Ion udbetaltes 
blusseren indtil de 8 lys indførtes; han fik da et tillæg 
af 4 daler for hvert af de to ny lys, altså 38 dir. kur. i alt, 
og denne Ion var derefter stående indtil stenkulsfyringen 
blev indført. Foruden at passe lysene om natten, hvor- 
til blusseren måtte anskaffe »en lifsesay til at brande 
liufsen med udi løgten her same steds« for 1 mrk. 4 
sk.^) og en »handløgte at bere liufs ind i løgten med« 
for 1 mrk.*), havde han meget arbejde med lygtens ren- 
holdelse, og der anskaffedes jævnlig »limmer til at feie udi 
løgten med«, endvidere børster, skovle, spande, vadmel 
til svabere (»svavecker«)^); særlig var det besværligt at 
holde glasruderne rene, hvortil han måtte varme vand 



holde en karl til at vogte kgl. majestæts fyring i deres by, da 
»Jens Piersen i Helsingør« for pasningen oppebar visse penge 
årlig, men det ses ikke, at der i den anledning er blevet expe- 
deret noget kongebrev. (Indk. breve til Danske kancelli.) 

*) Ålborghus læns regnskab 1608—9 bil. no. 73. 

«) a. st. 1606-7 bil. no. 46; 1607—8 bil. no. 72; 1608-9 bil. 
no. 71. 

«) a. st 1606—7 bil. no. 50. 

*) a. st. bil. no. 49. 

*) a. st. 1607—8 bil. no. 74 

24* 



Digitized by 



Google 



364 

og bruge børsterne, således som følgende regnskabs- 
uddrag vise: 

1606 21. april*) kviterer Niels Pedersen bl. a. for udlæg til 
»kuol, som til adskelige tider er kiøft at varme vand med til at tou 
vinduerne med to gange om uggen; er kiøft trei lester kuol det 
helle aar igennom, lesten 7 mrk., er til hobe 6Va dir. 1 sk. lybs«. 

1607 2) refunderes Niels Pedersen 18 mrk. for »kuol, som hånd 
hafver indkiøft och dete helle aar igiennom forbrugt udi løgten, 
baade til at varme vand ved, som vinduerne toes med hver 14 
dage, saa och at holde ild paa løgten med for damp och fugtigheds 
skyld«. 

1607 8) kviterer Søvren Søvrensen, keddelsmed i Ålborg, for 
at have modtaget 9 daler 3 sk. lybsk for en ny kåberkeddel, 
vog 2^8 pund kåber, »som skal vere udi løgten paa Skaufven til 
at varme vand udi at to vinduerne med to gange hver uggedag, 
eftersom de af liufsens lue och damp blifve formørknede och 
dumme til, saa liufsen icke vel kand skinne der igennom, uden de 
al tid blifver holden renne«. 

1610—11 anvendtes 6 daler til kul og aske til lud, som vin- 
duerne tos med. 

Blusserens liv oppe i lygten året rundt var selvfølge- 
lig noget ensformigt, og til underholdning anskaffedes 
derfor 1609 et timeglas, der kostede IV2 mrk. 

Efter at de forskellige anskaffelser og reparationer 
vare blevne foretagne og udførte 1606-— 1616, vare ud- 
gifterne de følgende år temmelig konstante: 1616 — 17 
244 rdr. og 7 tdr. tjære, 1617—18 lys 200 kurant dir., 
blusserens løn 38 kurant dir., småudgifter 6 kurant dir.; 
1619—22 udgaves på samme måde årlig 244 rdlr.; 1622 
—23: 213 rdr. 4 sk.; 1624-26: 203 rdr. 1 ort 8 sk. 
Småudgifterne opregnes i Ålborghus læns regnskab så- 
ledes: »Kul til at holde ild i lygten med for damp og 



O a. st 1606—7 bil. no. 49. 

2) a. st. 1607—8; kul, formodentlig trækul, er en årlig udgiftspost. 

3) 1606-7 bil. no. 47. 

•») Regnskabet for 1623—24 fattes. 



Digitized by 



Google 



365 

fugtigheds skyld så og til ved at købe at varme vand med 
og aske at købe til lud, som vinduerne tos med, og til 
limer og andet saadant.« De beløb sig i almindelighed 
til 6 kurant daler. 

Fyret på Anholt må antages at være blevet om- 
bygget til tåmfyr ligesom fyret paa Skagen, men nærmere 
oplysninger eller blot antydninger om dets udseende lader 
sig ikke til veje bringe. Fyret stod under tilsyn af læns- 
manden paa Kalø, men de ældre regnskaber for Kalø 
læn ere kun ufuldstændig bevarede, og de regnskaber, 
som vedkomme fyrets omdannelse særlig til belysning 
med talglys, mangle ganske. Cirkulæret af 28. septbr. 
1686 om tilsyn med fyrenes pasning^) tilstilledes også 
lænsmanden på Kalø, og heri nævnes »lygten på Anholt«, 
medens fyret tidligere betegnedes som »fyrlampe«. For 
1698 — 99 er bevaret en regnskabsekstrakt, hvoraf ses, at 
der det år »er forstøbt i lius och forsent til lygten paa 
Anholt: tallig . . 30 lispund«. Belysningen med talglys 
har altsaa været i brug i lygten på Anholt ligesom på 
Kulden længe for den indførtes i lygten paa Skagen. Af 
regnskaberne for 1608—9 og følgende år vil det ses, at 
forbruget nu var 35 lispund talg årlig, hvoraf ITVs lis- 
pund udleveredes af slottets beholdning^), medens de 
17 Vs lispund årlig indkøbtes hos forskellige købmænd 
med en bekostning, som 1608 — ^9 var steget til 20 dir. 
IV2 nark. 2 sk. 2 albi, medens den 1623 — 24 atter var 
steget til 271/2 dir. IV« mrk. 1 sk. 

Ved fyret var ansat en *lygtemand«, som 1698 — 99 
fik en natural forplejning sendt fra lænsmanden, som be- 
stod af: 1 krop kokød, 1/2 tde. smor, 2 skpr. bajsalt, 1 tde. 



*) Se ovfr. 5. 

") En vedtegning i ekstrakten af 1608—9 viser, at der året forud 
af slottet kun adleveredes IdVs lispd. 4 mark talg. 



Digitized by 



Google 



366 

humle, 12 sider flæsk, 6 ørter rug, 8 ørter malt, 1 tde. 
byg til gryn, 1 tde. sild, ^/^ tde. kuller og 8 kroppe fåre- 
kød, og nok kunde slaa til for en storre familje. Ved 
siden heraf fik han også nogen pengeion, idet ekstrakten 
indeholder følgende poster: »bekaastpaaløgten oeh løgte- 
manden paa Anholt efter regnskabs liudelse 42 dr. IV2 
mrk.«, men det kan ikke ses, hvad der af dette beløb 
er medgåt til reparationer og hvad til lonning. Senere 
sættes han dog paa fast Ion, og denne var år efter år 
fra 1608-9 tU 1623—24 kun 46 dir. Den sidste »løgte- 
mand« afskediges i 1624, da man gik over til stenkuls- 
fyringen, vistnok fra 1. avgust, ti regnskabet 1624 — 26 
viser, at der kun udbetaltes ham et kvart års løn med 
UV, dir. O 

Reparationsomkostningerne fra 1608 — 9 til 1624—26 
vare ikke store. I 1614—15, 1616—17, 1619— 21 og 1622 
— 23 besørgede strandfogden paa Anholt indkøbt forskellige 
tylter >saugdeller« (savede planker) »som løgten, hvor be- 
houf giordes, er bekled med«, samt nogle store spiger »til at 
ferdige paa Anholt løgte mede ; et par karle blev hver gang 
mod en dagion af 1 rigsmark antaget til at »forferdige.och 
klede løgten«, og 1622—23 betaltes Ion til to personer, 
»som klinede, hvor fornøden var«. Den sidste udgiftspost 
kunde tyde paa, at fyrbygningen var opført af bindingsværk. 

Fyret på Læsø. Længe efter at man for de øv- 
rige fyrs vedkommende var gåt over til stenkulsfyringen, 
oprettedes et fyr på Læsø, som mærkelig nok ikke 
tændtes med stenkulsbål, men med to lygter eller lanter- 



1) Et kgl. missive 1623 22. oktbr. pålægger lænsmanden på Kale, 
da kongen nu har forordnet en, som skal have opsyn og vare- 
tægt med lygten paa Anholt, at håndhæve og forsvare ham, at 
der ikke skal ske ham overlast af bønderne eller andre der på 
landet (Jyske tegn. 7, 282), men grunden til denne påfaldende 
befaling omtales ikke. 



Digitized by 



Google 



367 

ner, i hvilke man brændte talglys ligesom tidligere i de 
andre fyr. Herom fortæller Arent Bemtsson i sit be- 
kendte værk »Danmarks og Norges frugtbare herlighed«, 
som udkom 1656, følgende^): 

»Hans kongelig maiestet . . . hafver nyligen her paa forordnet 
tvende lycter, som om natten skal liuse den søfarende mand til 
gafn og beste.« 

Læsøs fyr indrettedes 1652 for kongen af fyrforval- 
teren for de andre daværende danske fyr Peder Jensen 
Grove. Bygningsregnskabet er bevaret blandt bilagene 
til Øresunds toldregnskab for 1652 2) og meddeles her, 
da det oplyser fyrbygningens konstruktion: 

Rigtig optegnelse anlangende hvis bekostning oc udleg jeg 
efter hans excellence velb. herre statholders herr Jochum Gerstorfs 
befalling hafver anvent paa det nye løgteverch, paa Lesøe er op- 
retted oc begynt at fyris: 

Anno 1651 dend 16. novembris. 

1 . betald Morten Gran timmermand for træ- 
verket, som latemerne skulle ophengis 
vid, sampt for hans arbidsløn derpaa 

det at sammenhugge^ penger 8 rdr. „ mrk. „ sk. 

2. Jens grofsmid betald for 2 store klem- 
hager at feste stenderen til foeden med 
saa oc for hagerne, som latemerne 
henge udi paa hammeren, med 4 hacke- 
bolter oc 2 kramper sampt behørige søm 

dertil 2-2-4 — 

3. Jens snedicker for den ene laterne at 
giøre af sit eget tømmer sampt den an- 
den, som herr statholder laante mig, at 

udbedre med horn betalt hannom 6 — „ — ,, — 



1) 1. bd. s. 167. 

*) Som no. 38, meddelt mig af arkivsekretær G. Grove. 



Digitized by 



Google 



368 

4. For otte vidnaer, som komme i samme 
laterne, k 5 mrk. betald Gudmand glar- 
mester 10 si. dr.; item for 8 støcker 
blick den inden udi blef med beslagen, 
sampt 400 søm dertil och 20 løse vare- 
ruder, tiisammens kaastede 8 rdr. 2 mrk. „ sk. 

5. Betald Jacob Kase, kleinsmit, for jern 
paa vidnuerne sampt 6 jernpiber i later- 

nen oc for dørren der paa at beslaae . . 2—6 — „ — 

6. Betald for 25 lispund lyes å 2 rdr 50 — „ - „ « - 

7. For 2 store blocke oc 8 smaa at feste 
laternen udi ofven o c saa neden til 

jorden, betald blockedreieren 1— „ — „ — 

8. For 2 lispund reb oc liner at forbinde 
samme løgter til jorden med oc at hitse 

dennom op i kranen med, betalt 2 — „ — „ — 

9. Motte ieg gifve i fragt af skuden, som 
førde os til Lesøe med bemelte løgters 
verk, eftersom det var silde paa aaret oc 
vi vare 6 uger paa reigsen med megen 
contrairetet och saa siden paa hiemreig- 
sen med it ont forlegen veirlig motte 
strande vid oc paa Falkenberg strand, der 
gik skuden i stycker, bekosted til fragt 

och skipperens fortæring 40 — „ — „ 

lo. Claus Jansen, [som varer] same løgter, 
bekommer, eftersom paa de andre fyrings - 
steder er sædvanligt, om maaneden 6 rdr., 
er for tou maaneder fra den 16. novem- 
bris 1651 til den 16. janvarii 1652 pendinge 12 — „ — „ — 

Summa paa denne bekostning, jeg hafver ud- 
lagt, er pendinge 132 rdr. 3 mrk. 4 sk. 

End beløber fyrmandens løn fra bemelte 16. jan. til den 16. 
junii nestforleden i 5 maaneder 30 rd., om den gunstige herre stat- 
holder vil nu tillige bevilge hannem dennom^). 

Peder Jensen Grove. 

Dette regnskab kan dog ikke indeholde oplysning 
om alle de til Læsø-fyrets opførelse medgåede materialier. 



*) Beløbet anvistes 1652 den 3. juli af J. Gerstorf, og P. J. Grove 
kviterer den 23. juli for de 162Vs rdlr. 4 sk. 



Digitized by 



Google 



369 

Det må antages, at tømmer og planker ere blevne leve- 
rede in natura fra kronens skove. Af regnskabet ses, at 
fyret bestod af en eller to lanterner, som ved hjælp af 
tove, der løb i tridser eller blokke, hidsedes op paa 
toppen af et træstillads. I lanternerne var anbragt talg- 
lys, og fyret tændtes forste gang den 16. novbr. 1651. 
Året efter byggedes en ny lanterne, og over dennes an- 
skaffelse, der ligeledes fandt sted ved Peder Jensen Grove, 
og de med fyrets underhold til 1 . jannar 1653 forbundne 
udgifter haves følgende regnskab^): 

Fortegnelse hvis de tvende laterners bekostning oc underhold- 
ing bedrage, som underholdis paa Lessøe bereinit fra den 16. 
janvari 1652 til den 1. janvarii 1663, som er først: 

1. Er giort efter hans excellence her rigens hofmesters 
bevilling en nye glaslateme, den kaastede til sned- 
keren, glarmesteren oc smeden, item for blech oc 
sømb den inden udi blef med forvaret sampt vidu- 

nies beslag oc andet behør tilsammen pendinge 18 rdr. 

2. For blocker oc liner siden den 16. jan. er dertil for- 

' brugt ungefehr 2 — 

3. End hafver jeg didsendt siden den 1. janvarii 1662 til 
samme løgters behof paa Lessøe lius 61 lispd. å 2 

rdr. er 102 - 

4. Noch fyrmandens løn fra den 16. junii sidst forleden, 
at jeg af k. m. toldboed efter her rigens hofmesters 
ordre derfore er blefven betalt*), oc til den 1. jan- 
varii 1663, som er 6V2 maaneder å 6 rdr 39 — 

5. For bemelte nye lateme oc linsen at skaffe oc heden- 
føre til Lessøe hafver jeg mot gifvet skipper Anders 

Olsen af Helsingør i fragt pendinge 20 — 

summa ... 181 rdr. 

Allerydmyggeligst begerendis, at hans excellence her rigens 
hofmester ville frommeligen dette regnskab, som bedrager seg til 
den 1. janvarii 1663, mig samtycke oc gunsteligst bevilge at motte 
betallis, och om mig bro bersona for it aars tienniste motte for 

^) Bilag no. 40 til Øresundstoldregnskabet 1652. 
«) Se regnskabet ovfr. s. 368. 



Digitized by 



Google 



370 

umagen noget samtyckis, hafver jeg det al tider hedenstillet udi 
hans excellencis egen fromme discretion. 
Hafniæ d. 10. decembris 52. 

E. excell. underdannigste tienner 

Peder Jensen Grove. 

Hvad regenskabbit paa bekostningen angaar, det bør billigen at 
betalis, men hvad den begierte løn pro persona aendkommmer, 
det underdanigst at søgis hos hans kong. mai. 

J. Gerstorff. 

Hvorvidt Peder Jensen Grove har fulgt rigens hof- 
mesters anvisning og henvendt sig til kongen om hono- 
rar for sit arbejde med indrettelse af fyret på Læsø, har 
indtil videre ikke kunnet oplyses. Muligvis har kongen 
ment, at han, som i Øresundstoldregnskaberne stadig op- 
føres med den pompøse tittel »kongelig maiestets fyrers 
forvalter over Danmarks strømme«, ikke har udført an- 
det end hvad der pålå ham efter hans bestilling. Mærke- 
lig nok synes udgifterne til vedligeholdelsen af Læsøfyret 
ikke for årene 1653 — 60 at være udredet af Øresundstol- 
dens indtægter, af hvilke dog omkostningerne ved dets 
forste indretning og drift bleve betalt, og det har ikke 
hidtil lykkedes at opspore, af hvilken kasse udgiften da 
gik. Peder Jensen har ikke overtaget driften, ti Læsø 
fyret omtales ikke i en opgorelse fra 1661 over, hvad 
hans vederlag for fyrenes vedligeholdelse skal være for 
fremtiden, efter at de skånske og hallandske fyr vare 
overtagne af Svenskerne. 



C. Vippefyrene (»fyringerne«). 

I året 1623 gjordes det forste skridt til indførelse 
af en reform i det danske fyrvæsen: benyttelsen af sten- 
kul, som omsider gav fyrene den indretning, ved hvilken 
man blev stående indtil 1745^) for Skagens fyrs vedkom- 



1) Blochs ovfr. s. 330—31 anførte afhandlinger. 

Digitized byCjOOQlC 



371 

mende og for Anholts til 1788, medens man forst af- 
skaffede den 1795 på Falsterbo, som 1658 var overgået 
til Sverrig, nemlig vippekonstruktionen. 

Begyndelsen gjordes med Anholt. Herom fortæller 
»Danske atlas« ^): »1622 gjorde Kristian IV. en kontrakt 
med Wegla Anckers*) om, at han efter hollandsk måde 
skulde anlægge en fyrbakke på Anholt«. Det er ikke 
lykkedes mig at finde kilden til denne meddelelse eller 
den af »Danske atlas« omtalte kontrakt, men i øvrigt er 
der ingen tvivl om meddelelsens rigtighed, ^et nævnte 
år den 13. juni fik nemlig lænsmanden på Kalø, under 
hvem, som ofte omtalt, Anholt sorterede, kgl. missive om 
»at skulle forskaffe en hoUender, som den søefarende 
mand til beste skulle oprette en lychte paa Anholt, hvis 
materialia hånd dertil kunde behøfve*)«. Der kan heller 
ikke være tvivl om, at den såkaldte »fyrbakke« skulde 
optændes med stenkul. Ti næste år den 20. februar .fik 
samme lænsmand missive fra kongen om at sørge for, 
at skipperen, som vilde forevise ham brevet, blev de 
stenkul kvit, som han skulde levere til lygten på Anholt, 
og for, at der toges mål af den skibsladning kul, som' 
skipperen medførte, og at fortegnelse over den indsend- 
tes til rentekammeret*). I regnskabsåret 1624—25 stan- 
sedes derpå benyttelsen af talglys til fyret, og lysene 
afløstes af stenkulsbål s&ledes som følgende regnskabs- 
post viser det: 

Udkommen til Anholt, som blef forbrugt førind stienkullen 
frambkomb, det nu holdes ved magt med, och Rasmus Søfren- 
sen, der varer paa lygten der samme steds, er ofverantvordet, 
støbt udi Hus, tallig . . . 8^2 lispd. 

1) 4, 851. 

«) Skrivfejl for Wigel Auchus, se ndfr. s. 373. 

•) Jyske tegn. 7, 204, hvori missivet dog kun er indført i kort 

udtog. 
*) Jyske tegn. 7, 243. 



Digitized by 



Google 



372 

Det er ikke lykkedes at finde regnskabet for den 
ombygning, som således er blevet foretaget med fyret 
på Anholt, men efter den beskrivelse, som den nedenfor 
omtalte kommissionsbetænkning af 1627 giver af hollæn- 
derens værk, må det antages, at han har indskrænket 
sig til at tage overdelen af det ældre trætårn og indrette 
det til at bære et åbent kulbål, til hvis betjæning fyr- 
manden mange gange om natten måtte slæbe kul op i 
tårnet, en indretning, der dadledes som meget upraktisk. 

I den nævnte kommissionsbetænkning antydes også, 
at Kuldens fyr har haft en for kulildens virkning uheldig 
konstruktion, som dog er blevet afhjulpet af den senere 
fyrforvalter Jens Pedersen, og man fejler derfor næppe 
ved at antage, at den af »Danske atlas« omtalte hollæn- 
der også har været på færde her og vist har haft den 
opgave at omdanne alle fyrene fra talglysfyr til stenkuls- 
fyr. Det er sikkert ham, til hvem kommissionen sigter 
ved sin hentydning til dem, som mere have haft deres 
egen fordel for oje end hans majestæts ære og den sø- 
farende mands tarv. Ham overdroges det nemlig også 
at opføre det fyr på klippeøen Nidingen, som særlig 
gav anledning til kommissionens nævnte udfald. 

Regnskabet over omkostningerne ved indretningen 
af det ny fyr på Nidingen findes i Varbjærg læns 
regnskab 1624—25*). Hollænderen kaldes her >Wigel 



*) Arkivar dr. Chr. V. Christensen hai velvilligst efterset dette regn- 
skab for mig. — Efter al sandsynlighed har lænsmanden på 
Varbjærg ligesom lænsmanden på Kalø (se ovfr. s. 871) fåt et 
kongeligt missive om det Wigel Auchus overdragne arbejde, 
men det er tilfældigvis ikke blevet indført i Danske kancellis 
skånske tegneiser. Derimod findes der her i (4, 419, velvilligst 
opsøgt for mig af arkivsekretær L. Laursen) et missive til 
nævnte lænsmand af 1622 5. avgust om anbringelsen af et sø- 
mærke på Nidingen, som åbenbart er forløber for det et par 
år efter opførte fyrtårn. Brevet er i registranten kun indført 



Digitized by 



Google 



373 

Auchus af Skiellinge udi Holland, mestertømmermand 
over den spids og bygning, på Nidingen opsat er«, eller 
»mester Wigell Achus, tømmermand af Skielling«. Der 
udbetaltes Wigel Auchus efter afregning for den nævnte 
»spids og bygning« 167^2 rdlr, 1 ort samt 8 rdlr. for 
»en stor, ny, dobbelt svingel af ganske nyt egetømmer 
og planker, han med træværket i jorden bebundet haver«. 
Disse penge udbetaltes ham dog kun som honorar og 
arbejdslon, i det der særskilt betaltes 233 rdlr. 20 sk. for 
egeplanker, spirer, fyrtømmer, sparrer, lægter, deller, 
spiger, 7 par hængsler med stabber, 4 dorklinker med 
tilbehør og 2 tdr. tjære, hvilke bygningsmaterialier han 
for kongens regning havde indkøbt hos hollænderne og 
de svenske indbyggere i Gotenborg. Foruden de således 
indkøbte materialier blev der »udleveret og fra Goten- 
borg forskikket til Nidingen, »hvorudi Wigel Achus haver 
af ny opbygt den hoje store spids, hvor udi lygten påstår 
og fyres i saavel som og opbygt et hus og våning der 
på landet, som folkene udi bor, tilmed et langt hus mel- 
lem stolper ophuggen, hvorudi hans majestæts stenkul 
forvares«, 6 store 38 alen lange master samt en del 
andre materialier af samme art som ovenfor nævnt. Ved 
siden af Wigel Auchus arbejdede »bygqaesteren Michel 
Jungmand*, hvem der blev »med hans daglonnere og mur- 
arbejdere slet afbetalt deres dagion for hvis murarbejde 

i udtog, men det pålægges lænsmanden »den menige søefarende 
mand til gafn och vissere kundskab paa Nidingen en stor høi 
boye eller kiende paa den manere, som der staar en paa 
Hvinge udenfor Elsborg, dog at den blifver baade høire och 
kiendeligere end samme kiende paa Hvinge er, at skulle op- 
sette«. Øen Hvinge (svensk: Vinga) ligger ud for Danafjorden, 
som fører ind til Gøteborg fra Kattegat, og kortet, som følger 
beskrivelsen over Båhus og Gøteborgs læn i Nils Hojer: 
>Konungariket Sverrige«, viser, at der endnu på øen er opsat 
en båke. 



Digitized by 



Google 



374 

med et hus af grunden opmuret på Nidingen så og et 
ny opbygt hus af tømmerværk imellem stolper, de have 
muret og ganske tagene over bægge husene med tagsten 
forlagt og skelnet; item grunden og foden under den 
ny opbygte spids, som lygten oven på står, hvor udi 
fyres«. Der blev herfor betalt ialt 96 rdlr. 14 sk., hvorhos 
der »til stilning, der spidsen opbygdes så og der husene 
bleve opmurede«, samt til hytter m. m. blev leveret ham 
en del tagsten, deller, spiger, s5m m. m. 

Af dette regnskab kan man nogenlunde gore sig en 
forestilling om anlæget på Nidingen, Fyret selv har været 
et træstillads, på hvis top der har været indrettet plads 
til stenkulsbålet ligesom på fyret på Anholt. Ved siden 
deraf stod et hus af bindingsværk (»muret mellem stol- 
pert) til bolig for blusserne og et skur ligeledes af bin- 
dingsværk til kulbeholdningen. 

Et par år efter opførelsen af fyret på Nidingen kom 
turen at blive omdannet til stenkulsfyr til lygten på 
Skagen. Endnu i Ålborghus læns regnskab for 1625 — 26 
findes til udgift: givet Villum Vorm, kgl. majestæts tol- 
der på Skagen, for at vedligeholde 8 lys i lygten på 
Skagen 200 kurant daler, men regnskabet 1626 — 27 
viser følgende post: 

>£r gifven Yillum Vorum, kongelig maiestats tolder paa Skafgen, 
for liusen, hånd hafver holt och skal holde ved lige natteligen med 
8 stoere lius udi løgten fra den 15. augusti 1626 och til aarsdagen 
igien, eftersom hånd derfor aarligen pleier at bekomme, 200 curant 
daller och hafver løgten udi desmidlertid veret fyrret med stenkuol 
udi 6^8 uger; efter den afregning, ieg hafver giort med hannem, 
efter hans seddelles indhold, hafver hånd quettiered for de 6V2 ug- 
ger 20 rixdaller; saa blifver igen, som hånd hafver bekommet, 
pendinge ... 145^2 dir. 32 sk.^) 



*) Villum Vorms kvitering lyder også på 145^/^ rdlr. 32 sk. (Ål- 
borghus læns regnskab 1626—27 bil. no. 36.) 



Digitized by 



Google 



375 

Af samme regnskab ses endvidere, at følgende be 
kostning er blevet anvendt på lygten: 

»Er forbrugt, der tragteren blef saat ofver liusen, tou saug- 
dieller for Imrk.; for sømb dertil 4 sk.; for en fafvn toug at gi øre 
garen af at svøbe om trachteren 1 mrk. ; for 20 spiger 6 sk.; til ar- 
beidsløn for ded at giøre 1 Vj mrk.; for tre til trappen Va mrk. c o. s. v. 

Rimeligvis er den forandring af lygtetårnet til sten- 
kulsfyring, om hvilken disse regnskabsposter tale, fore- 
gåt under ledelse af den ovennævnte hollænder Wigel 
Auchus, men man kan kun danne sig en uklar forestil- 
ling om den måde, hvorpaa omdannelsen har fundet 
sted. Det synes, som om man over lysenes plads i det 
lukkede glaskammer øverst i tårnet har anbragt en skor- 
stenstragt af træ, under hvilken man har optændt et 
stenkulsblus på gulvet af kammeret, der som vi tidligere 
have set, var belagt med stenfliser (astrag), lagte i ler. 
Det er muligt, at denne omdannelse af fyret har vist sig 
utilfredsstillende, men også muligt, at en ildsvåde er 
blevet følgen, og at det væsentligst af træ opførte fyr- 
tårn er nedbrændt^). I hvert fald blev der kort efter 
omdannelsen i årene 1626—27 opstillet et nyt fyr 
på Skagen af en her til lands ikke tidligere kendt 
konstruktion, nemlig vippeformen, som hurtig viste 
sig mere praktisk end de hidtil benyttede konstruktioner 
for fyr. Æren for at have indført denne ny konstruk- 
tion i det danske fyrvæsen tilkommer Jens Pedersen 
(Grove). Denne af det danske fyrvæsens udvikling 
meget fortjænte mand var borger i Helsingør og blev 
stamfader for den bekendte slægt Grove. Efter et efter 
hans epitafium i Mariekirken i Helsingør optaget foto- 



*) I den nedenfor anførte kommissions betænkning fremhæves 
udtrykkelig, at overdelen af fyrtårnene på Anholt og Nidingen 
vare stærkt forbrændte, således at det må antages, at faren 
for en antændelse heller ikke ved Skagens fyr har været fjærn. 



Digitized by 



Google 



376 



grafi meddeles herhos et billede af hans karakteristiske 
fysiognomi. 

Det heldige udfald af Jens Pedersens eksperiment 
på Skagen fremkaldte en den 30. marts 1627 dateret 
ansøgning fra et antal skippere, der plejede at passere 
Øresund, til statholderen i København, Frans Rantzov, 
om en reform af fyrvæsenet i). Frans Rantzov skaflfede 

sig herefter kongens 
bemyndigelse til at 
udnævne en kom- 
mission, som skulde 
inspicere fyrene og 
fremkomme med for- 
slag til deres forbed- 
ring. Fra denne kom- 
mission udgik et den 
10. september 1627 
dateret forslag, kal- 
det »B er åd slag, 
hvorledes fyring- 
en bedst kan an- 
rettes«.*) Det ses 
af dette forslag, at 
kommissionen bestod 
af flere medlemmer, af hvilke kun Dyderik Hasseles, for- 
modentlig en hollænder^), har underskrevet betænknin- 
gen, medens Hans Husumb, borger i Helsingør, som 
efter statholderens befaling blev kommissionen medfor- 




*) Ansøgningen citeres i en ny ansøgning fra 1631, se ndfr. s. 881 
*) Indkomne breve til Danske kancelli og indlæg til registran- 
terne. 
^) Didrik Hansen Hessel var kongelig skibskaptejn og en tid 
visitor i Øresund, se Lind: Kong Kristian IV. og hans mænd 
på Bremerholm s. 283. 



Digitized by 



Google 



377 

ordnet af borgemester og råd i Helsingør, ikke har kunnet 
skrive sit navn. Kommissionen gik ombord på et skib og 
udsejlede fra Helsingør den 18. avgust 1627 for til søs at 
drage om til de enkelte fyr. Disses daværende tilstand 
beskrives nu således: 

1. Anholts fyr. »Den fyr med træværket findes 
opsat 24 alen hojt i vejret, som fyrmanden om nattetide 
udi mørket, storm og uvejrUgt 10, 12 eller 14 gange 
skal opklyve om natten udi, hvilket vi ikke for menne- 
sken kan synes muligt at være, når storm, sne og 
u vejrlig med regn og is tiltræder, hvorudover stor ulykke, 
skade og klage kan geråde formedelst fyrenes forsom- 
melse.« Kommissionen måtte derfor anse det for nød- 
vendigt at oprette et fyr med en vippe, således som Jens 
Pedersen har funderet den på Skagen- (Skaufn), »hvilket 
skippere på liv, skib og gods skal være en stor trøst og 
befrielse og hans majestæt en hoj berommelse udi frem- 
mede lande«. 

2. Nidingens fyr er også et fyr med træværk 
opsat ligesom på Anholt, men er på overdelen fast mere 
afbrændt end fyrbygningen på Anholt, »så de, som fyren 
betjæne, må med panden fyre på jorden«; bygningen på 
Nidingen trænger til ombygning, men »vi må bekende, 
at de, som hans majestæt slig omkostning og bygning 
haver tilrådet at bekoste, synes os de haver mere haft 
lyst til pendingen og hans majestæts udgift end til hans 
majestæts ære og den søfarende mands gavn item livs 
og gods befrielse«. Kommissionen foreslog på Nidingen 
at opstille 2 ny fyr med vipper efter Jens Pedersens for- 
ordning på Skagen, for at den skipper, som kommer 
Skagen forbi, kan kende forskel på Skagen og Anholt. 
Når han nemhg »ved en bilægger kommer ind udi Katte- 
gatten, så kan det snarligen komme, at en skipper kan 

25 



Digitized by 



Google 



378 

blive forvildet og ikke ved, om de har Anholts fyr i 
sigte eller Nidingens formedelst strommens skyld«. 

3. Skagens fyr. Om dette udtaler kommissionen: 
»Befinde vi den vel udi sin forordning, som Jens Peder- 
sen med en vippe haver ladet oprette, hvilke mennesken 
på jorden kan håndtere og udi sin værk holde uden 
skade, forsommelse og livsfare ved lige«. Dette fyr »kan 
ledsage en skipper i søen i storm, mørket, lynet og 
uvejrlig 4 mil vejs forst han ser det uden Skavn og 4 mil 
vejs, efter at han er Skavn forbi«. Skipperne »ville 
gærne give dobbelt fyrgelt, om dette må herefter blive 
i sin brug således, som det nu er funderet på Skavn«. 

4. Kuldens fyr. Herom siger kommissionen, at 
det er vel funderet, »siden at Jens Pedersen efter her 
statholders befaling haver den forandret og taget hvælv- 
ingen af den, at fyren og flammen af ilden kan have 
sin fuldfcommelig skin, så skipperne og søfarende mænd 
bemældte fyr med de andre hojligen heromme«. 

Kommissionen opstillede derefter følgende over- 
slag over de omkostninger, som vedligeholdelsen 
af de enkelte fyr efter dens formening årlig vilde 
medføre: 
1. Anholts fyr. 

75 læster stenkul å 8 speciesdaler. ,; 600 dir. in sp. 

til jæmværk, smedens Ion m. m. . . . 45 — — 

2 mænd, som holder fyringen ved 

lige, »ti de ere al tid alene og komme 

ikke til folk; derfor vil de ikke be- 

tjæne det for den Ion, de hertU haft 

have, ti de have os tilsagt, de hel- 
ler vil drage derfra uden Ion, og 

haver vi selver erfaret den elændig 

levned, som de må holde der« 170 — — 

815 dir. in sp. 

Digitized byCjOOQlC 



379 

2. Skagens fyr. 

75 tester stenkul & 8 speciesdaler. . 600 dir. in sp 

jærnredskab m. m 45 — — 

fyrmanden, som det betjæner, til Ion, 
»og må de være to, ti byen formed- 
elst dens fiskeri holder den ene, 
som de af gammel tid gjort haver« ^) 56 — — 

701 dir. in sp. 

3. Nidingens fyr. 

75 læster stenkul k 8 speciesdaler. . 600 dir, insp. 

jæmværk og smedelSn m. m 45 — -i— 

to mænd til Ion, kost og underhold, 
»ti de ligger på en ø udi åben hav 
og må holde det vinter og sommer« 112 — — 

757 dir. in sp. 

4. Kuldens fyr. 

80 tester stenkul, i det der spildes 
mange kul og slås mange sønder, 
for de komme til fyret, når de på 
vogne over bjærg og dale køres langt 

op fra stranden 640 dir. in sp. 

jærnværk m. m 30 — — 

to mænd til ion og underhold, »ti de 
ere hos folk og kan få til under- 
hold, hvad de behøver«, så de har 
det bedre end de andre på Anholt 
og Nidingen . . 80 — — 

750 dir. in sp. 

Kommissionen antog endvidere, at der til lygternes 

fornødenhed vilde behøves en liden bojert på 14—16 

læster, som kunde visitere lygterne og have tilsyn med 

deres pasning og særlig komme, uden at fyrmændene 

1) Se ovfr. s. 362 note. 

25* 



Digitized by 



Google 



380 

kunde vide det forud, hvorhos den foreslog, at der efter 
skippernes og søfarende mænds begæring skulde opsæt- 
tes en fyring ved Falster bo med en vippe ligesom 
de andre. 

Til afholdelse af de foreslåede betydelig forøgede 
udgifter foreslog kommissionen dernæst, at der herefter 
skulde opkræves dobbelt »fyrgeld«. 

Det var formodentlig en forudsætning ved kommis- 
sionens udnævnelse, at kongen vilde udnævne en fælles 
»fyringsforvalter«, ti kommissionen opstiller til sidst en 
beregning over, hvorledes en sådan bor lonnes: 

Af Kuldens fyr burde han have til kost, pension, 
underhold og Ion 200 speciesdaler ligesom af gammel 
tid, dog at han heraf skulde udrede fyrmændenes Ion. 
Bønderne skulde føre kullene op fira stranden til fyr- 
ingen. Af de tre andre fyr burde han af hver til sala- 
rium, ophold og Ion have 100 daler in specie. Desuden 
androg kommissionen på, at hans majestæt med en 
stræng skrivelse vilde tilholde borgerne på Skagen og 
bønderne ved Anholt og Nidingen, når skibene og skud- 
erne kom for landene med kul eller andre af fyrenes 
fornødenheder, al skaffe dette hid til fyrene uden videre 
udgift for kongen. 

Såvidt kommissionens forslag. 

Kongen synes imidlertid at have krympet sig ved at 
indlade sig på de store udgifter, som kommissionen fore- 
slog anvendt på fyrvæsenets forbedring, sagen trak ud i 
halvanden års tid, og der måtte på ny en formelig 
adresse til for at sætte fart i reformens gennemførelse. 
Adressen kom igen fra »den søfarende mand« og var 
forsynet med 62 underskrifter. Den var affattet på hol- 
landsk, men meddeles her efter en samtidig dansk over- 
sættelse ^). 

^) Indkomne breve til Danske kancelli 1629. Den hollandske ori- 
ginal ligger ved. 



Digitized by 



Google 



381 

Vi UDderskrefne schippers i general af Holland och Fries- 
land supplicerer underdanigst til hans kongelige maiestet med 
denne vores ydmygge supplication, giefvendes hermed til kiende, at 
vi anno 1627 den 30. martii hafver i liege maade til erlig och vel- 
byrdig mand her statholder Frantz Randtzov, ridder, en supplicatz 
ofvergifvet och til lefveret, indeholdendes saa vel som nu inde- 
holder, at vorres samptlige ydmygge bøen och begiering er til hans 
maiestet, at paa Nieding maatte anrettes tvende fyuerbacker och 
paa Anholt en och paa Falsterboe och en, och dersom gud aller- 
mechtigste naedelligen vilde forlenne hans maiestet liicke och 
seiervinding ofver hans fi/ender och uvenner, at den fyuerbo 
paa Schaegen igien i hans maiestets nafn matte oprettes och 
stiftes, hvilket gud viede vi gierne sae. Och at til saadant verk 
och fuerbaecker, som fOr omberøert ere, maatte ordineres gamble 
vise forstendige mend, som sig paa saadan fyuering vel forstaar 
och ved af leilligheden at sige, ti det haar en stor inseend met 
saadanne fyueringer. Først berges der mange kiøbmend derres 
skib och gods end och det mere er mange menniskers lif och 
lefnet der ved salveres och befries, och førrend saadanne fuer- 
baecker ved Jens Fersen, des fuersforvalter, blef stiftet och anret- 
tet, dae blef der mangt et bedrøuet menniske baede enker och fader- 
løse børn, hvilket gud sig naedelligen ofver vil forbarme, som 
och dauglig forfarenhed giefver baade i vorres lande och anden- 
steds mere. 

Er derfor vorres allerunderdanigst och ydmygge bøen och be- 
giering til hans maiestet at eders kongellige maiestet denne vorres 
ydmygge bøen icke vilde afslae, men at den maatte annammes 
och bøenhørres. Præsentere vi os her tvert imod at ville betalle 
och recompensere dobbelt fuerpenge saa som det hans kongelige 
maiestet hest skal befalde. Ventendes af hans maiestet herpaa 
et godt svaer, Actum Helschenøer den 5. aprilis anno 1629. 
Eders maiestets troplictige tiennere al tid 

Schipper Thønnes Jansen Plugh (etc.^) 

Denne ansøgning og vel navnlig tilbudet om at ville 
betale dobbelte fyrpenge, hvis reformen gennemførtes, 
hjalp, og nu kom der fart i tingene. 

Vippefyr indførtes på Anholt, Nidingen, hvor det 
foreslåede andet fyr opsattes, og Falsterbo, hvor ligeledes 



^) Herefter de andre underskrifter. 

/Google 



Digitized by* 



382 

et nyt anbragtes. Overalt benyttedes stenkulsfyringen, 
og fyrindretningerne, der oprindeKg kaldtes »fyrlaroper« 
(belysning med brænde) og senere »lygter f (belysning 
med tran eller lys), kaldtes efter stenkulsbålenes ind- 
førelse gæme »fyringer«, »ildpander< eller »fyrpander«^). 
Olavius har i sin beskrivelse over Skagens købstad 
fra 1787*) optaget en nærmere skildring af »fyringen« 
på Skagen, som var blevet meddelt ham af en mand, 
der kunde huske tilbage til tiden for 1745, da fyringen 
atter aQøstes af et til stenkulsblus særlig konstrueret fyr- 
tårn. Fyringen bestod efter denne af .»et meget hojt og 
tykt -træ, der lignede en møllestub og var omgivet med 
en del stivere. Ovenpå stubben stod en jæmgafifel, som 
var til at dreje omkring, på stubben på det, at fyrpanden 
al tid kunde hænge på vindsiden. Vippestangen, så svær 
som et mastetræ, gik ned i gaffelen, og derpå hængte 
panden, nemlig ved den ene ende af vippestangen, I 
denne pande, som var til at hidse op og ned med en 
talje, gik omtrent to skæpper stenkul ad gangen^).« Hver 



^) Årent6erntss5n: Danmarks og Norges fragtbai« herlighed 1, 169 
omtaler et »fyringsværk« på Anholt og > en stor ildpande« 
på Skagen. Det er aldeles urigtigt, at Kalckar i sin ordbog 
1, 813 oversætter fyring med »fyrtårn«. 

2) S. 28. 

^) Afbildningen i Blochs ovennævnte artikel i Salmonsens kon- 
versationsleksikon 7, 304 af en »fyrvippe«, der ikke stemmer 
med Olavius beskrivelse, må således være urigtig, — En af- 
bildning af vippefyret på Skagen, findes i 1. og 2. udgave af 
Traps beskrivelse af Danmark. Den er en noget, udpyntet gen- 
givelse af en afbildning, der findes blandt kåberstikkene til 
Resens atlas på universitetsbiblioteket. Denne Resenske af- 
bildning er sikkert også kun en københavnsk fantasi over en 
råt udført pennetegning i håndskriftet af Resens atlas på det 
kongelige bibliotek. — Det hos Oppermann: »Vore skove i 
fortid og nutid« (Jul. Schiøtt: Danmarks natur, Kbhv. 18d9. 
S. 281) leverede billede af en »Fyrlampe på Anholt, efter en 
gammel tegning«, er ligeledes uden nogen værdi. Det er udført 



Digitized by 



Google 



383 




•g 



P4 
O4 



tiq 



Digitized by 



Google 



384 

nat medgik 3 tdr. 2 skpr. kul. Der kan næppe være 
jtvivl om, at denne skildring også i det væsentlige passer 
ipå den forste fyring, som Jens Pedersen (Grove) opstil- 
ilede på Skagen, selv om denne ikke har kunnet holde 
•lige til 1745, men har måttet fornyes i mellemtiden. Det 
:må dog bemærkes, at den såkaldte »pande«s form sik- 
kert har skiftet. Af en nedenfor anført erklæring af 
1635 fra lænsmanden på Malmøhus om fyringen ved Fal- 
sterbo^) ses, at panden forst havde form som en jærn- 
træmmekurv, medens den senere ombyttedes med en 
lukket kurv, der var mere kulbesparende, men også min- 
dre lysende end den forste. Det omstående billede viser 
det omtrentlige udseende af et vippefyr ; det er på grund- 
lag af oplysningerne om vippefyrenes konstruktion udført 
af hr. fyringeniør Theodor Wedén, som velvilligst har 
tilladt, at hans tegning reproduceredes til denne afhand- 
ling. Landskabet er en noje gengivelse af den gamle 
fyrbakke paa Anholt med dens omgivelser. 

Medens kommissionens forslag om fyrenes ombyg- 
ning og forøgelsen af fyringernes antal således blev gen- 
nemført i sit fulde omfang, gik det ikke så let med 
projektet om at ansætte en for alle fyringer fælles 
forvalter, hvilken stilling man formodentlig havde til- 
tænkt Jens Pedersen. Det af kommissionen opstillede 
overslag over de formentlige omkostninger ved vedlige- 
holdelsen af stenkulsfyringeme, der sikkert er opstillet 
efter aftale med Jens Pedersen, har rimeligvis forekom- 



på grundlag af et projekttværsnit af 1701 (findes i fyrdirekto- 
ratets kontor) til den indre konstruktion af et fyr paa grunden 
Knoben ved Anholt, som dog aldrig er blevet opført. Tegne- 
ren har på grundlag heraf fantaseret sig til det mulige ydre 
udseende af projektet og anbragt fyret på en ø, dannet i van- 
det af en stenhob, som sammenholdes af et spinkelt bol- 
værk. 
») Nedenfor s. 888. 



Digitized by 



Google 



385 

met kongen overdrevet Jens Pedersens fortjænester af 
fyrvæsenets omordning blev derfor foreløbig lonnet med, 
at han 8. avgust 1629 fik bestalling^) som tolder på 
Skagen. I denne egenskab skulde han oppebære tolden 
af fiskeriet på revet og i vigen m. m. efter den sidste 
toldrulle samt oppebære akcisen af dansk øl, mjød, brænde- 
vin og anden drik; hans regnskab skulde angå fra 1. 
maj 1629 og siden fortsættes sålænge han var tolder der 
på Skagen. I Ion bevilgede kongen ham årlig ligesom 
hans formand 25 daler, 6 tdr. rug, 12 tdr. byg, V2 ^d- 
smor, 8 sider flæsk, 2 øksen, 6 levende lam, 3 tdr. humle 
og 2 tdr. Bay-salt, hvilke varer skulde leveres ham af 
kongens lænsmand på Ålborghus. Samtidig med denne 
bestalling fik Jens Pedersen en anden bestalling*) på at 
have tilsyn med lygten på Skagen og herfor nyde, hvad 
hans formand herfor har nydt, samt have brugen af tol- 
dergården i Skagen. I henhold til denne bestalling leve- 
redes der 1630') Jens Pedersen 200 kurantdaler »til at 
holde fyringen paa Skauffen med«. 

Det varede dog ikke længe, inden der blev enighed 
mellem kongen og Jens Pedersen om de vilkår, på hvilke 
denne som fyringsforvalter skulde overtage ledelsen af 
alle fyringerne. Kommissionens forslag lød på et samlet 
vederlag for de fire gamle fyr af 4100 daler in specie 
foruden en bojert på 14 — 16 læster. Jens Pedersen gik 
nu ind på langt billigere vilkår. Den for ham den 3. 
februar 1631 ekspederede bestalling*) overdrog ham for 

1) Jyske register 8, 211—12. 

') Bestallingen, udateret, findes i Jyske register 8, 211, og under 
bilag no. 6 i Ålborghus læns regnskab 1630—31 med datum 
8. avgust 1629. 

*) a. st. 

^) Jyske registre 8, 271; Akkorden blev sluttet mellem Jens Ped- 
ersen og statholderen i København den 24. januar 1631. En 
beretning herom findes blandt »Indkomne breve til Danske 
kancelli« under 25. jan. s. å. 

Digitized byCjOOQlC 



• 386 

3 år fra 1. januar 1631 at regne at tage vare på fyring- 
erne på Skagen, Anholt, Nidingen- (2 fyringer). Kulden 
og Falsterbo for et årligt vederlag af 3500 rdlr. in spe- 
cie; han skulde herfor afholde udgiften til jærn, folkeion 
og med hvad mere tilhører, dog skulde kronens bønder 
føre kullene fra skibene op til fyringerne; i kontrakten 
stod desuden den vigtige bestemmelse, at der for hver 
nat, et fyr forsomtes, skulde afkortes ham 200 rdlr*). 
Et kongeligt missive ligeledes af 3. februar 1631 til told- 
erne i Helsingør*) anviste de 3500 rdlr. in specie til 
udbetaling her i tre terminer, nemlig 1. marts, 1. juni 
og 1. avgust. Derimod var der ikke tale om, at kongen 
stillede noget inspektionsskib til fyrforvalterens rådighed. 
Den med Jens Pedersen trufne overenskomst blev samme 
dag ineddelt de pågældende lænsmænd, der fik pålæg 
om at sorge for, at de vedkommende borgere, fiskere 
eller bønder førte de kul, som skulde bruges til fyring- 
erne, hen til disse, når de herom advaredes af Jens 
Pedersen, og lade de forsommelige tiltale og straffe; 
endvidere skulde de have flittig indseende med, at fyring- 
erne holdtes . tændte til de sædvanlige tider, og give 
statholderen i København det til kende, hvis der her i 
finder forsommelse sted'). 

Allerede næste år 1632 fik Jens Pedersen dog 3 års 
bestallingen ombyttet med bestalling på at forvalte fyring- 
erne så længe han levede, idet kongen henviste til, at 
en del skippere, som sejle gennem Øresund, havde til- 



*) I det nedennævnte kgl. missive til lænsmændéne af 3. februar 
1631 angives bøden kun til 20 rdlr., men dette må være en 
skrivfejl da Jens Pedersens eftermand også underkaster sig 
en bøde på 200 rdlr. 

2) Sæll. tegn. 24, 494. 

8) Jyske tegneiser 8, 301. 



Digitized by 



Google 



387 

budt >dersom fyringerne paa di steder, Jens Pedersen 
hafver sig paatagit at holde ved lige, maatté holdis aaret 
ud udi god bruge, daa at ville gifVe af hver lest, deres 
skibe ere drechtige til, to skilling danske: til forbedring«. 
Samtidig forhojede kongen Jens Pedersens Ion med en 
tredje del til 4666V2 rdlr. in specie 16 skilling, hvorhos 
der af Kronborg læn bevilgedes ham foder fil >tvende 
heste at bruge imellem fyringerne*, nemlig lt)4 tdr. havre, 
12 læs hø og 12 læs strøelse^). 

Nogle år efter denne kontrakts afslutning var Jens 
Pedersen lige ved at komme galt afsted. Historien for- 
tjæner at fremdrages, fordi den viser, hvor nødig kongen 
vilde have klager fra udlandet over forsommelser med 
hensyn til fyrenes pasning, og hvad man som fyrings- 
forvalter kunde risikere, muUgvis på grund af sine folks 
forsommelse. Man må have angivet for kongen, at fyrene 
bleve dårlig passede og at de savnede kul, ti 15. oktbr. 
1635 sendte kongen et missive til lænsmændene på Ål- 
borghus, Kalø, Varberg, Helsingborg Og Malmøhus, hvori 
han, da han havde erfaret; at der skulde være mangel 
på stenkul ved fyringerne, pålagde dem at have ind- 
seende med, at fyringerne passedes tilborlig, således at 
de ikke alene tændtes ved nattetide, men også i mørke 
dage tidligere end ellers; de skulde derhos undersøge, 
hvad stenkul der hvert sted var i forråd, og herom sende 
erklæring til kancelliet 2). Af de herefter indkomne erklær- 
inger ere de fra lænsmændene på Varberghus®), Malmø- 
hus*) og Ålborghus bevarede, og de indeholde nogle op- 
lysninger af interesse. Den forste meddelte, at der ved 



^) Sæll. registre 19, 4, meddelt af arkivsekretær G. Grove. 

2) Skånske tegn. 6, 143. 

3) Indkomne breve til Danske kancelli, 1636 4. novbr. fra Henrik 
Gyldenstjærne, meddelt af arkivsekretær G. Grove. 

*) a. st. 1635 17. oktober fra Tage Thott. 



Digitized by 



Google 



388 

fyringerne på Nidingen fandtes kul nok, men bønderne 
vare modvUKge med at føre dem ud til fyret efter det 
tilsagn, som Jens Pedersen havde fåt i sin bestalling; 
han havde nu under livsstraf pålagt dem at føre kul fra 
et skib, som lige vår ankommet med et stort parti, ud 
til fyret, og derefter gjort den ordinans, at 12 bønder 
herefter skulde udføre transporten af kul til Nidingen 
mod at sidde fri for alt andet arbejde til slottet (Var- 
berghus). Lænsmanden på Malmøhus meddelte, at en 
mand fra Falsterbo og en fra Skanør havde tilsyn med 
fyringen, ved hvilken der var kul i forråd, >men dersom 
der kand være nogen mangel, da er det formedelst, at 
løchten, som ilden er udi, er støbt af jæm och er til- 
luct och den menis da icke at liufse saa langt eller saa 
vel som den, der var tilforn, som var gjort af mange 
jæm, dog den sparer mere kul«. Derimod viste det sig 
at stå helt galt til ved fyringen på Skagen. Lænsmanden 
på Ålborghus svarede med en indberetning til over- 
sekretæren i Danske kancelli Iver Vind^) og en særlig 
skrivelse til kansler Kristian Friis «), hvori han meddelte, 
at tolderen på Skagen havde underrettet ham om, at 
man der natten mellem 19. og 20. oktober havde blus- 
set de sidste kul; han havde i tide underrettet oversekre- 
tæren herom og forsikrede om sin uskyldighed; der var 
mulig kul at få i Ålborg, men ingen vilde løbe om for 
Skagen i den fariige vintertid, og til vogns var der 12 
store mile at køre, og en vogn kunde tilmed ikke age 
mere, end der kunde brændes på en nat. 

Denne indberetning vakte åbenbart en betydelig vrede 
hos kongen, som i et missive af 19. novbr. ') pålagde læns- 



^) a. st. 1685 16. novbr. trykt i disse samlinger 8, 190—92. 

«) af samme dag, findes bl. Indk. breve o. s. v. 

») Sæll. tegn. 26, 467, meddelt af arkivsekretær G. Grove. 



Digitized by 



Google 



389 

manden på Kronborg at foresporge hos Jens Pedersen, 
om han havde skaflfet stenkul til »fyrpandenc på Skagen, 
og at lade ham sætte der på slottet til på videre besked, 
hvis han ikke skulde have skaflfet kul did. Imidlertid 
må Jens Pedersen have kunnet klare for sig, ti der høres 
intet mere til sagen. 

Ved indretningen af vippefyrene og ansættelsen af 
en for alle fyr fælles fyrforvalter, der havde pasningen i 
entreprise, havde det danske fyrvæsens udvikling nåt en 
afslutning og det standpunkt, på hvilket det holdt sig i 
en årrække, i hvert fald til vippefyrenes afskaflfelse. Hvad 
der særtegner de følgende år indtil 1660, er kun et skifte 
i fyrforvaltertjænesten og de fire fyrs sukcessive afståelse 
til Sverrig. 

I året 1639 døde Jens Pedersen, og de seks fyring- 
ers pasning overdroges nu hans son Peder Jensen 
(Grove) af Helsingør. Denne fik nemlig 23. oktbr. 1639, 
efter at han allerede ved bestalling 1638 9. septbr. var blevet 
sin fader adjungeret ved bestyrelsen af fyringerne og havde 
fåt løfte om at blive faderens efterfølger^), fra 1. januar 
1640 2), til hvilken tid afgangne Jens Pedersen fik sin 
pension, at regne en bestaUing, i henhold til hvilken 
der af tolderen i Øresund årlig i tre terminer til 1. 
marts, 1. juni og 1. avgust skulde betales ham ligesom 
hans forgænger i alt 4666^/2 rdlr. 16 sk., hvori der dog 
skulde afkortes ham 200 rdk. for hver nat, fyringerne 
forsomtes*). Det lykkedes heller ikke Peder Jensen at 
få leveret den bojert, som kommissionen af 1627 havde 



^) Sæll. reg. 20, 34, meddelt af arkivsekretær G. Grove. 

«) Sæll. reg. 20, 166. 

>) Trods denne bestemmelse gav Peder Jensen anledning til, at 
rigens hovmester i et missive af 18. septbr. 1644 måtte ind- 
skærpe ham med al flid at vedligeholde fyringen på Skagen, 
se disse samlinger 8, 192. 



Digitized by 



Google 



390 

foreslåt anskaffet, men han fik ligesom forgængeren foder 
og strøelse til tvende heste »at bruge imellem fyringernes 
Peder Jensen begyndte med 6 fyringer, men havde 
i det år, der danner grænsen for denne fremstilling af 
fyringernes historie, kun 2 tilbage, i det mærkeUg nok 
ikke vedligeholdelsen af fyret på Læsø synes at være 
blevet fast overdraget ham*). Freden i Brømsebro be- 
røvede ham 1645 fyringerne på Nidingen, der afstodes 
til Sverige sammen med Halland ^), og freden i Roskilde 
1658 skaffede ham af med fyringerne på Kulden og Fal- 
sterbo. Ved hver fred mistede han en tredjedel af sit 
vederlag. Vi kunne derfor slutte denne fremstilling med 
følgende i rentekammeret affattede, Fredrik III. forelagte 
og med en ansøgning om ny bestalling fra Peder Jensen 
påtegnede: 

Allerunderdanigste beretning!«) 

Der alle 6 fyrerne her i Danmark blefve efter kongelig be- 
stallung af fyrisforvalteren Peder Jensen Grove vid lige holden^ da 
er hannem efter sin bestallings lydelse af toldboden i Øresund 
aarligen derfor blefven betalt pendinge . . . 4666^/, rdlr. 16 sk. Siden 
der de tvende fyringer paa Nidingen med Halland afgik, er han- 
nem efter da kongelig ordre blefven af bemelte summa decorteret 
en tredie part, nemlig 1565 rdlr. 5 sk. 1 albus, saa hannem der- 
efter er for de øfrige 4 fyrer aarligen ... 3111 rdlr, 10 sk. 2 albi. 
Nu afgaar igien ligesaa proportionaliter en tredie part af forbe- 
melte summa for de tvende fyrer i Skaane, som er Kulden oc 
Falsterbo, penge . . . 1565^« rdlr. 6 sk. 1 albus, saa fyrisforvalteren 
nu ickiin hafver igien at forsiune de tvende fyrer pfta Skaffen oc 
Anholt oph derfore efter hans bestallungs første pensions summa 
och efter derom hans kongelige maiestets naadigste bref og be- 



1) Se ovfr. s. 370. 

') I den anledning nedsattes tilskudet til fyringernes underhold 
. til 3111 rdk. 10 sk. 2 albi, se kgl. missive 1648 80. juli (Sæll. 

tegn. 31, 16), meddelt af arkivsekretær G. Grove. 
') Findes blandt kongelige reskripter til rentekammeret. 



Digitized by 



Google 



391 

f alling til tolderen i Øresund ^) allene maa tilregnis en tredie part, 
som er aarligen 1556 rdlr. 3 mrk. 5 sk. 1 alb. 

Dette forskrefne hafver sig i alle maade saaledes richtig. 

Bekiender 

Matz Mortensøn m. p. 

Hvorpaa hans kongelig maiestets naadigste confirmationsbe- 
stalling allerunderdanigst begeres. 

Peder Jensøn Grove. 
Havniæ 2. april 1661. 

I henhold til denne ansøgning modtog Peder Jensen 
Grove af Helsingør kongelig konfirmationsbestalling af 
21. juni 1661 som fyrforvalter »ofver de øfrige tvende 
fyrer* på Skagen og Anholt 2). 



D. Fyrpengene. 

I sit missive af 8. juli 1560 til lænsmændene om ind- 
retningen af >fyrlamper« lader Fredrik IL, som om han 
af den søfarende mands og fremmede skippers klager 
over det farlige farvand mellem Skagen og Falsterbo 
har ladet sig bevæge til på sin bekostning at opstille 
fyr på Skagen, Anholt og Kulden'). Det var dog ikke 
så aldeles uegennyttigt, at kongen indførte fyrvæsenet 
som statsinstitution; dette gjorde han kun mod et rige- 
ligt vederlag i en afgift af de Øresund passerende skibe, 
som fik navn af >fyrpenge«. Herom haves en gammel 
beretning, fra slutningen af Fredrik II.s tid^ som .findes 
i et hæfte med udskrift »Roll du roy contenant la 



^) Kgl. missive 6. juni 1660 til tolderen ona at betale Peder Jen- 
sen Grove, voris fyrers forvalter, hvad der efter hans bestal- 
ling og proportion kan tilkomme ham for næste halvår til 
fdrstkommende nyårsdag for vedligeholdelse ai de tyende fyr- 
inger på Skagen og Anholt, ligesom også at betale, hvad der 
var forfalden til 1. avgust 1658 for fyrene på bemældte steder. 

*) Bentekammerets samling af originale kongelige bestallinger. 

») Se ovenfor s. 384. 



Digitized by 



Google 



392 

maniere de Timpost a Helsingør^)«, og hvis tekst be- 
gynder således: »Her efter følger en ret forklaring paa 
hvis rettighed, som oppeberris paa kong. mai. veinne af 
alle nationer paa hans mai. toldbod udi Helsingør«. De 
i dette hæfte optagne oplysninger findes renskrevet i 
et særdeles smukt udstyret, i hvidt skind indbundet, 
sikkert til brug for kongen indrettet hæfte, på hvis forste 
bindplade står: 1588*). Efter det fOrstnævnte hæfte, som 
rimeligvis er skrevet på Øresundstoldkammer, meddeles 
nu beretningen om fyrpengenes oprindelse: 

»Forklaring paa hves aarligen opberris til fyrpendinge 
af alle nationer for adskillige købmandsvaere, som de føere igen- 
num Oeresund bort och tilbage udi gen, hvorom menige schipere 
och købmend paa deris eigne och medrederis veinne baade af 
Nederlender och alle andre østerske steder hafver naagen aar for- 
leden underdanigst begerit af kongelig maiestat konning Fredrich 
dend anden efter deris ofvergifne forskrifning, at hans maiestat 
vilde naadigst lade bekoste och opsette trende fyrbacker och 
løchter, soem er paa KuUebierig, paa Anholt och Schagen at 
liuse om nattetide for dend søfame mand[8] seilads skyld, med en 
søtønde at holde paa Trindelen at holde fraa medfaste tid och til s. 
Mortens dag, hvorfor den søfame mand hafver self godvilligen til- 
budet at gifve for samme fyrbacker och tønde paa Trindelen och 
kallis fyrpendinge, som efterfølger, hvilkid kong. maiestat hafver 
naadigst bevilgit.« Der følger herefter lister over »perseler«, af 
hvilke der gives til fyrpenge henholdsvis 4 sk., 3 sk., 2 sk., IVt 
sk., 1 sk. og Vs sk. I det ovennævnte nitid udstyrede og skrevne 
hæfte er tilfojet med en yngre håndskrift: »skal hereptergifvis 
dobbelt saa møgit til fyrpendinge som tilforn er udgifven«. 

Det er altså aldeles urigtigt, når det i et værk, som 
for 50—60 år siden spillede en stor rolle under agita- 
tionen for Sundtoldens afskaffelse (Scherer: Der sundzoU. 
Berlin 1845 s. 18) påstås, at fyrpengene var en af Kri- 



*) I pakken »Øresundstolden. Diverse dokumenter indtil 1660« 

f. t. anbragt ved Øresundstoldregnskaberne i rigsarkivet. 
') Findes i den nævnte pakke. 



Digitized by 



Google 



393 

stian IV. i årene 1629 — 40 indført afgift, hvilken man 
>die gewalt und das unrecht auf der stelle absieht«. Fyr- 
pengene ligeså vel som disses forhojelse 1629 var tvert- 
imod en afgift, som de. søfarende frivillig påtoge sig. 

Af den anførte beretning fremgår dernæst, at fyr- 
pengene lige fra fyrvæsenets oprettelse opkrævedes af de 
forskellige vareposter, af hvilke den enkelte skibsladning 
bestod, altså pr. læst, pr. 50, 100 eller 1000 styk o. s. v., 
med beløb, som varierede fra Vj sk. til 4 sk. dansk. 
Det er dog ikke afgjort, at afgiftens storrelse har været 
fast hele Fredrik ILs regeringstid igennem. Fra 1581 
haves en udtalelse om, at skipperne den gang have til- 
budt at ville betale »dobbelte fyrpenge«, hvis lygterne 
måtte brænde om vinteren, så længe det var muligt for 
skibene at færdes på søen^), og det er vel derfor rime- 
hgt, at fyrpengene oprindelig kun have været ansatte til 
halv så store beløb som de, der nævnes i den ovenfor 
aftrykte beretning. Fyrpengene og deres storrelse om- 
tales iøvrigt ikke i Fredrik II.s toldlovgivning og kun lej- 
lighedsvis nævnes i de forskellige kongelige missiver til 
lænsmændene, hvorved fyrvæsenets omhyggelige pasning 
indskærpes, at den søfarende mand, som betaler sine 
fyrpenge, har krav på, at fyrene vedUgeholdes ordent- 
Hg^), ligesom kongen også lejlighedsvis betoner, at han 
ikke ønsker at miste fyrpengene på grund af forsommel- 
ser med fyrenes pasning, og omtaler, at de søfarende 
under henvisning til sådan forsommelse have beklaget 
sig over at skulle erlægge fyrpengene. I denne hen- 
seende kan anføres: 

Kgl. missive 1568 14. jaai^) til lænsmanden på Helsingborg: 
»Vi forfarre, at der skal findis brøst paa den lychte paa Kulden, 



1) Se ovfr. s. 350. 
») Se ovfr. s. 857. 
») Tegn. o. a. lande 10, 112, kancelliets brevbøger 1566—70 s. 338. 



Digitized by 



Google 



394 

saa den er nogit uferdige, ti bede vi eder och ville, at i strax 
foruden ald forsømmelse same lychte lader bese och siden, hvis 
brøst derpaa findis, lader fli och ferdig giørre, saa den kand met 
lius vid magt hollis och icke skal korne klage af den søfarende 
mand och vi derofver skulle miste vor och kronens ret- 
tighed.« 

Kgl. missive 1569 i2. juni til lænsmanden på Ålborghus om^ 
at den søfarende mand klager over, at fyrlampen ikke holdes til- 
borlig ved magt, og »besverer dennom derfor til os at udgifve, 
hvis rettighed os tilkommer«. (Koncept.) 

Kgl. missive 1583 19. novbr.^) til lænsmanden på Kalø og 
Hven samt til tolderen på Skagen. »Eftersom vi tit och ofte hafve 
ladit vore brefve om strandlychter, som vid strandsiden her udi 
rigit holdis, udgaa til dennom, samme lychter udi befalling hafve, 
at de skulle tiltenke dennom saa met lius oeh blus vid macht at 
holde [at] dend siøefarend mand dermed kand vere forvaret och icke 
nogen klage for dend skyld skulle komme och det dog alminde- 
ligen skier, at slig vor befallinge . . . dog om aar eller anden, 
naar der met mest behof giøris, forsømmis samme lius och blus, 
derofver mange siøfarend mend, hvilke iigevel gifve os 
lychtependinge och anden rettighed, deremod samme lychter 
holdis skulle, komme udi lifvis og guodsis fare och undergang« 
hvorfor det indskærpes adressaten at have indseende med, at på- 
gældende lygte holdes med lys og blus. 

Kgl. missive 1585 26. marts*) til lænsmanden på Ålborghus: 
»dend siøfarend mand hafve hoes vore toldere och for os sig her 
udi Sundet paa det høiest beklagit, at icke holdes dend løchte 
och lius der paa Skafven som sedvanligt, af hvilken de gifve 
til os dieris løchtependin ge och rettighed och derofver 
mange f orgieflig derpaa sig forladendis^ skulle komme udi stor 
lifsfare och mange med skib och guods aldielis forkommis« o. s. v. 
Omtrent ligelydende missive udgik s. å. til lænsmanden på Kalø 
om Anholts fyr*). 

Det omtales lejlighedsvis, at de søfarende 1581 have 
tilbudt at erlægge mere end de sædvanlige fyrpenge som 
bidrag til, at fyrene kunde holdes tændte hele vinteren 



1) Jyske tegn. 2, 432, trykt i „Jydske saml.'* 8, 142. 
«) Jyske tegn. 3, 17, trykt i „Jydske saml.*' 8, 187. 
») Jyske tegn. 3, 18. 



Digitized by 



Google 



395 

saa længe sejlads var mulig, men dette synes ikke at 
have varet længe*). 

I toldrullen for Øresund og Bæltet af 1611^), som 
skulde gælde under Kalmarkrigen, specificeres fyrpengene 
for de enkelte vareposter og opføres med beløb af 1, IV«, 
2, 3, 4, 6 og é sk. dansk. Fyrpengene, som tidligere 
kun synes at være blevet opkrævet i Øresund, skulde 
altså også nu betales i Bæltet, og de ansættes med be- 
løb, der ere det dobbelte mod afgiften i Fredrik II.s 
tid. Notitsen, som er fojet til den ovenfor nævnte gamle 
beretning om fyrpengenes oprindelse, stammer derfor for- 
modentlig fra Kalmarkrigens tid. Senere synes fyrpenge 
at være blevet opkrævet ved alle toldsteder, i det de al- 
mindelige toldruUer af 1626 3. februar og 1629 25. oktbr. 
for Danmark og Norge § 6 næstsidste stykke bestemme, 
at fyrpengene skulle opkræves som sædvanligt, uden at 
det dog hidtil efter tidligere aktstykker er lykkedes at 
konstatere, med hvilke beløb fyrpengene erlagdes. Dog 
er formodningen for, at man efter Kalmarkrigens slutning 
er vendt tilbage til satserne for Fredrik II.s tid. 

Efter at den allerede 1627 til at gore forslag om 
fyrvæsenets forbedring nedsatte kommission havde frem- 
hævet de søfarendes villighed til at erlægge dobbelte fyr- 
penge, når de da brugelige fyr måtte bhve afløste af 
vippefyr efter Jens Pedersens modeP), og stillet forslag 
om, at en sådan forhojelse af fyrpengene skulde opkræ- 
ves*), indleverede i året 1629 62 udenlandske skippere 
den ovfr. s. 381 meddelte ansøgning om en udvidelse 
af det danske fyrsystem, i det de til gengæld tilbøde at 
betale »dobbelte fyrpenge«, og dette tilbud modtog 

1) Se ovfr. s. 350-51 og 392. 

*) Forordninger, recesser m. m. 1558—1660, 3. bd. no. 342. 

») Se ovenfor s. 378. 

*) Se ovenfor s. 382. 



Digitized by 



Google 



396 

kongen nu straks. Tolderne i Øresund fik s. å. 10. decbr. 
missive^) om i overensstemmelse med skippernes tilbud 
at oppebære » dobbelte fyrpenge«. Herved forstodes en 
fordobling af satserne fra Fredrik II.s tid, således at 
satserne bleve de samme som dem, toldrullen af 1611 
foreskrev som gældende under Kalmarkrigen. En jævn- 
føring mellem fyrpengene efter denne rulle og Øresunds 
toldrullen af 1640 2. decbr., som angiver fyrpengene, vil 
da også vise samme satser i 1640 som i 1611. I bestal- 
lingen for Jens Pedersen (Grove) af 1632 2) nævnes, at 
skipperne yderligere havde tilbudt tO fyrenes vedligehold- 
else efter Jens Pedersens system at ville give 2 sk. af 
hver læst, skibene ere drægtige, men en sådan fyr-laste- 
pengeafgift omhandles dog ikke i toldruUeme, som gjaldt 
indtil freden i Brømsebro og Kristianopel 1645. 

Der haves fra 1633, efter at reformen af fyrvæsenet 
var gennemført og en fyringsforvalter havde taget samt- 
lige fyrs pasning i entreprise, lejlighedsvis en udtalelse 
fra rigsrådet om, at »de ny fyrpenge« skal findes at 
være over 5000 rdlr.*). Hvis der herved menes fyr- 
pengene efter den ny takst, synes det årlige overskud, 
da der af nævnte sum betaltes fyringsforvalteren 4666^2 
rdlr. 16 sk. foruden foder til et par heste, ikke at have 
været overflødigt, når det betænkes, at anlæget af fyrene 
også skulde forrentes og afdrages, og at fyrbygningerne 
skulde vedligeholdes. Skal derimod rigsrådets udtalelse 
om »de ny fyrpenge« forstås alene om den ved forhOjel- 
sen indvundne fordel, synes det unægteligt, som om re- 
formen meget vel kunde have været gennemført uden 
forhojelse af fyrpengene, eller dog mod en mindre for- 
hSjelse. 

*) Forordninger, recesser m. m. 1668—1660, 3. bd. no. 343. 

«) Ovenfor s. 386. 

>) Erslev: Rigsrådets og stændermødernes historie 2, 365. 



Digitized by 



Google 



397 

De dobbelte fyrpenge bleve oppebårne, indtil freden 
i Brømsebro med Sverige og traktaten af Kristianopel 
med Nederlænderne, som bægge sluttedes den 13. avgust 
1645, nødte Danmark til at give afkald på at oppebære 
nogen afgift til fyrenes vedligeholdelse. Kristian IV. be- 
svarede imidlertid den ham ved nævnte fred aftvungne 
indrommelse med omgående den 29. avgust 1645 at ud- 
stede følgende åbne brev^): 

Eftersom udi den accord, som nu nyligen imellem os oc de 
høie megtige generalstater ofver de foren igde nederlandske provin- 
der formedelst begge voris fuldmegtige commissarios oc gesanter 
oprettet er, de statiske plenipotentiarii oc gesanter sig besverget, 
noget i Sundet for den bekostning, paa fyringer anvendis, at skulle 
udgifvis af de udlandske, som Sundet passerer, formedelst for- 
skrefne gesanter berettede, de ingen fuldmagt at hafve baft til 
samme fyringspenge sig at forstaa, da hafve vi for got anset for- 
skrefne fyringer gandske at afskaffe saa oc hermed afskaffer, at al- 
delis ingen fyringer efter denne dag paa de sedvanlige steder mere 
holdis skal, hvilket vi ville hafve alle oc enhver notificeret oc 
advaret, paa det mand kand vide sig derefter at rette oc for skade 
at tage vare. 

Tolderne ved Øresundstolden fik dette åbne brev 
tilstillet og tillige pålæg om ikke mere at opkræve »fyrings- 
told« 2); lænsmanden på Kronborg fik derhos pålæg om 
at meddele fyringsforvalteren Peder Jensen dette og lade 
det åbne brev forkynde ®), og på samme måde fik læns- 
manden i Nyborg befaling om at lade brevet forkynde 
og at instruere tolderne i Bæltet om herefter ikke at 
opkræve fyringspenge af de Bæltet passerende skibe*). 
Derpå bleve alle fyrene slukkede, og følgerne viste sig 



1) Sæll. reg. 21, 382. 
«) Sæll. tegn. 28, 420. 
^) a. sted. 
*) Fynske tegn. 5, 341. 



Digitized by 



Google 



398 

snart. Slange fortæller^), at adskillige hollandske køb- 
mandsskibe kom til skade og lede skibbrud, fordi fyrene 
vare blevne slukkede. Hollænderne klagede til den dan- 
ske gesandt, og deres resident i Helsingør kom med fore- 
stillinger, men Kristian IV. svarede, at den traktat, som 
deres egne fuldmægtige havde afnødt ham i stedet for 
at mægle fred, ikke talte om vedligeholdelse af fyr, men 
kun om, at fyr- og båkeafgiften skulde være afskaflFet. 
Der blev nu indledet underhandlinger og omsider den 
12. februar 1647 sluttet en overenskomst om, at tønder, 
fyr og båker atter skulde bringes i stand mod, at der 
til disse indretningers vedligeholdelse af hvert ladet skib 
skulde oppebæres 4 rdlr. in specie og af hvert ballastet 
skib 2 rdlr. 2). Herom tilstilledes der tolderne i Øresund 
meddelelse ved missive 1647 2. marts ^), og der blev 
berefter ikke mere tale om som tidligere at opkræve 
fyrpenge af de enkelte vareposter, hvoraf skibsladningerne 
bestod. — Endelig må nævnes, at sporgsmålet om fyr- 
penge til vedligeholdelsen af de af Fredrik II. og Kristian 
IV. øst for Øresund oprettede fyr fik en afslutning ved 
freden i København 1660, i det Danmark gik ind på årlig 
at betale til Sverige 3600 rdlr. til vedligeholdelsen af 
fyrene i de tidligere danske, nu til Sverige afståede lande. 



^) Kristian den IV.s historie, s. 1362. 

S) a. st. s. 1434. 

8) SæU. tegn. 29, 143. 



Efterskrift. I de 100 &r, som denne afhandling omfatter, 
skiftede den danske møntfod og forholdet mellem hovedmønten 
og småmønten gentagne gangeø til forståelse af priserne i regn- 
skabsuddragene ovenfor gives derfor her følgende oversigt. 

Den fra Tyskland antagne møntenhed „Jokimsdaleren* *) eller 
den „rinske gylden« skulde efter frdg. 1537 21. oktbr., gentaget 



1) FOrst udmøntet i Joachimsthal i Bøhmen, deraf navnet (forkortet 
„thaier") se Scharling: Pengenes synkende værdi & 15. 



Digitized by 



Google 



399 

i reces 1540 § 13, gælde 8 mrk. danske a 16 sk. dske. Under den 
nordiske syvårskrig sloges megen simpel småmønt, hvis kurs faldt 
som dog ikke spillede nogen videre rolle) efter hånden fik en kurs 
således, at en ^^gammel daler« (modsat de lige slåede »ny dalere**), 
af 56, 60 til 64 sk. Forat daleren kunde blive inddelt ligesom den 
i Hamborg og Lybæk 1566 vedtagne daler, reduceredes ved frdg. 
'1672 16. juni (no. 609) småmønten til det halve af sin pålydende 
værdi, således at daleren inddeltes i 2 mrk. dske. = 2 mrk. lybsk 
og 32 sk. dske. = 32 sk. lybsk. Denne inddeling blev dog kun en 
regningsenhed for de offentlige regnskaber^), medens daleren mand 
og mand imellem regnedes til 4 mrk., hvad 1582 officielt godkend« 
tes ved udmøntning af de tilsvarende mønter og nu efterhånden 
trængte ind i regnskaberne. Dalerens inddeling i 4 mrk. holdt sig 
indtil frdg, 1621 20. febr. § 1 endelig satte den til 6 mrk. Følgen 
heraf blev, at der, som kursen på daleren in specie^) steg, måtte 
komme flere og flere skillinger på marken, hvilket reguleredes ved 
en række forordninger: 

Frdg. 1602 12. maj*) (no. 173) §1:1 gml. daler = 4 mrk. å 
I6V2 sk. dske. = 66 sk. dske. = 33 sk. lybsk. 

Frdg. 1609 3. febr. §1:1 rigsdaler = 4 mrk. å 17 sk. dske. 
= 68 sk. dske. = 34 sk. lybsk. 

Frdg. 1610 3. april §1:1 rdlr. = 4 mrk. å ISVj sk. dske. 
— ; 74 sk dske. 

Frdg. 1616 4. juli (no 433) §1:1 rdlr. = 4 mrk. å 20 sk. 
dske. = 80 sk. dske. 

Frdg. 1618 1. maj (no. 496) §1:1 rdlr. == 84 sk. dske., men 
markstykkerne skulde vedblive at gælde 20 sk. dske. 

Endelig bestemte frdg. 1619 16. novbr. (no. 541), at rigsdaleren 
skulde gælde 96 sk. dske. (§ 1), medens markstykkerne skulde be- 
holde deres værdi af 20 sk. dske. (§». Fire markstykker (80 sk.) skulde 
dernæst under navn af »kurantdåler« lægges til grund for alt køb 
og salg (§ 8), en forpligtelse som dog hævedes ved frdg. 1621 20. febr. 
(no. 581) § 4:, medens dens § 1 bestemte, at rigsdaleren, som hid- 
til, skulde regnes for 96 sk. dske., der nu deltes i 6 >slette«mark 
å 16 sL Befolkningen fastholdt dog sin tilvante regning med 4 
mark paa daleren og dannede en »slet daler« å 4 slette mrk. å 16 
sk. dske. som en almindelig regningsenhed. 

Da krigen 1644 - 45 atter gav anledning til udmøntning af slet 
småmønt, steg speciesrigsdalerens kurs, og den sattes derfor ved 
fdrg. 1647 10. decbr. til 6 mrk. 8 sk., men ved fdrg. 1648 12. marts 
igen ned til 6 mrk. 

Ved siden af rigsdalerens markinddeling gik en inddeling i 4 
ort eller rigsort, hvis skillingstal skiftede med dalerens. 

1 den her omhandlede tid deltes en skilling dansk i 2 søs- 
linger = 3 hvide (albi) = 12 pendinge*). 

1) Disse regnedes efter 1572 til 28 sk. dske. eller 8 mrk. 8 sk. efter „mønten, 
som fornen gik" o : 66 sk. som disse vare fOr 1572. 

>) Jfr. Sundtoldregnskabet ovfr. s. 852, s. 15. 

8) Daler in specie o: i hel mønt 

*) Denne, som Scharling a. st. s. 81 ikke har kunnet finde, er indført i 
Danske kancellis sællandske registre og ligesom de andre ovfr. nævnte 
forordninger trykt i samlingen af forordninger 1558—60. 

») Denne møntregning var blevet optaget fra Lybæk. Om den gamle 
danske møntregning se Erslev: Valdemaremes storhedstid Kbh. 1899- 
8. 6-9 og de der citerede steder, særlig Hauberg: Danmarke møntvæsen. 
eta 1241-877 i årbøger for nord. oldk. 1884. 



Digitized by 



Google 



400 

Den ved frd. 1618 5. april (no. 487) indførte kronemønt, 
reguleret ved frdg. 1619 8. april (no. 623) kom ikke til i regn- 
skaberne at spille nogen rolle, i det udmøntningen stansede 1627. 
£n sølvkrone eller helkrone skulde gælde IVs rdlr. eller 6 mark k 
20 sk., men frdg. 1619 16. novbr. satte kronen op sammen med 
rigsdaleren, således at den fdrste fik 144 sk. Også kronen deltes, 
i 4 ort, som kaldtes »ortskrone« i modsætning til o'rten af en rigs- 
daler eller en »ortsdaler« jfr. frdg. 1619 16. novbr. § 1, frdf. 1618 
6. april § 2 og frdg. 1625 4. maj. Ved denne sidste forordnmg re- 
duceredes kronem ønterne atter således, at en hel sølvkrone skulde 
gælde 2 slette daler eller 8 mrk. dske., en halv krone 4 mrk., en 
ortskrone ^/, slet daler og Vs ortskrone 1 slet mrk. Følgen heraf 
blev, at slet daleren tillige gik under navn af krone, medens hel- 
kronen kaldtes dobbeltkrone. 

Sølvværdien af rigsdaleren in specie (Jokimsdaleren) svarede 
1644-1629 til 197 sk. dansk rigsmønt efter lov 1854 10. februar, 
derefter til 192 sk. rigsmønt. Efter det 1874 bestemte omsætnings- 
forhold til nugældende Guldmøntfod, vil dette give henholdsvis 4 
kro. 10 øre og 4 kro., men senere er sølvværdien som bekendt 
faldet betydeligt 1). 

Følgende ord ere ikke forklarede ovenfor: brande liufs o: 
pudse lys s. 368. — drøft o: opplukket tovværk s. 360. — fer dige 
o: sætte i stand s. 359. — hemmelig mag o: hemmelig værelse 
(retirade) s. 358. — klinkert o: hårdbrændt mursten s. 363. — 
Klove o: kløftet redskab paa fod til at holde et lys, s. 360. — 
kordel o: reb s. 360. — limmer o: koste, s. 363. — giøre lugen 
o: gore tæt s. 360. — parseler, perseler, o: stykke, del, s. 363, 
392. — skarring o: sammenfældning, s. 360. — solbierrig 
o: solnedgang, s. 336. — touue o: to s. 359. — varerude o: re- 
serverude, jfr. varenævning (se Germanistische abhandlungen, Gdtt 
s. 277), s. 368. — vragiingo: vrag- eller udskudssten ?, s. 363. 



1) Med hensyn til småmønternes skiftende sølvværdi, henylses til Schar- 
ling a. at 



Digitized by 



Google 



Vadgaard i Himmerland 

som Præstebolig og Bondehjem. 

Historiske Notitser 

Af 

A. C. Nielsen, Lærer i Sønder Kongerslev. 



Gaarden Vadgaard ligger godt 6 Mil nord for Viborg, 
i Gislum Herred, Strandby Sogn. Dens Tilliggende af 
Mark, Eng, Kær og Hede danner et samlet Areal af ca. 
330 Tønder Lands Størrelse. Hartkornet er 6 Tdr. 1 Fdkr. 
23/4 Album. 

Strandby Sogn grænser mod Vest til Limfjorden og 
mod Nord til en Aa, der kommer øster fra og løber i 
Fjorden ude ved Krostedet Trende, en lille halv Mil søn- 
den for Hovedgaarden Bjørnsholm — det gamle Vidskild 
Kloster. 

Aaen har Navn efter sit Udløbssted og kaldes altsaa 
Trende Aa. Langs med den findes paa begge Sider Slet- 
enge og mere tuede og ujævne Græskær, men væsentlig 
Enge. Norden for Aaen hører disse til Bjørnsholm og 
Hyllebjærg Sogne, og sønden for følgelig til Strandby Sogn. 
AT Engene sønden for Aaen ligger en stor Del til Hoved- 
gaarden Gunderupgaard, der ligesom gemmer sig i en 
Krog inde ved Landingen. Næst østen for kommer Vad- 



Digitized by 



Google 



402 

gaards Enge, der grænser ind til Gaardens Markjorder, 
snart nærmere snart fjernere Aaen og alle Vegne saa- 
ledes, at Eng og Agerjord gaar ganske jævnt over i hin- 
anden. 

En enkelt Vig af Englavningen strækker sig her for- 
holdsvis langt mod Syd — ind mod et stort Hedestrøg, 
som delvis udfylder det indre af Strandby Sogns nordlige 
Halvdel. Ved Inderenden af denne Engvig ligger den 
gamle Gaard med fire lange, tæt sammenbyggede Længer, 
vid og bred i hele sin Grundform, men næsten skjult 
mellem Træer, saa Stedet, set i nogen Frastand, nærmest 
tager sig ud som en lille enlig Skovgruppe, der, navnlig 
naar den ses fra Engstrøget, er ret iøjnefaldende og for- 
skønnende i Landskabet — som den ligger der med den 
store, graasorte og smaabakkede Hede i Baggrunden. 

Vesten om Gaarden udsender Englavningen en smal 
Kile, der mødes med Spidsen af en lignende Kile fra et 
Lavstrøg inde paa Heden, nemlig den saakaldte, nu ud- 
tørrede og opdyrkede Vadmose med »Kongens Sø<. Spid- 
serne af de to Lavlandskiler adskilles kun af den ind- 
grøftede Kørevej, som gaar tæt sønden om Vadgeiard i 
Retningen Vest-Øst. 

Her, hvor Vejen gaar over den smalle Lavning, fandtes 
endnu i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede det gamle 
Vadested, der i sin Tid utvivlsomt har fostret Navnet 
Vadgaard. 1 Stedet for det nuværende, svagt sivende 
Vandtræk gennem Stenkisten i Kørevejen drog sig nem- 
lig da paa samme Sted en favnebred men mudret og 
stenfyldt Rende over Vejen. Dens Kilder var tre fire 
store Damme inde paa Heden samt Vadmosen og Kon- 
gens Sø, og dens Endemaal Trende Aa der langt ude i 
Nord. Dette tarvelige Vandtøb var imidlertid Resten af 
en fuldt saa anseelig Forbindelsesvej mellem Hedens og 
Aadalens Vandsamlinger, en Forbindelsesvej som i tid- 



Digitized by 



Google 



403 

ligere Tider sikkert nok har kunnet foraarsage Til- 
stedeværelsen af et virkeligt Vadested for vejfarende Folk 
øster eller vester fra. Den benævnes i en Præsteind- 
beretning fra 1690 >en liden Bæk, kaldet Kapels Bæk, 
som skiller Vadgaards og Gunderupgaards Enge ad.« 

Under Vadmosens tynde Madjordskjold findes gult 
Hedesand i et Lag af 2 — 3 Fods Tykkelse, men neden- 
under dette ligger dyb, sort Muld — et aldeles tydeligt 
Bevis paa, at en herværende virkelig Mose eller et gam- 
melt grøderigt Kær en Gang i sin Tid er blevet overføget 
med Sand. Denne Overfygning er dog — efter alt at 
dømme — ikke sket i de senere Aarhundreder. 1690 
nævnes nemlig Vadmosen blandt de af Vadgaards Ejen- 
domme, som ikke var øde af Sandflugt, og da der ikke 
foreligger nogensomhelst Efterretning om, at nogen større 
eller videre ødelæggende Fygning senere har fundet Sted, 
maa dette ubetinget forstaaes saaledes, at der paa nævnte 
Tid alt havde dannet sig ny Mose over Sandet: den 
samme Mose, der nu i den seneste Tid (1871 — 72) er 
bleven kultiveret. Kongens Sø, som er den Del af Hede- 
lavningen, der ligger nærmest det gamle Vadesteds Plads, 
holdt sig som Vandsted noget længere end Vadmosen, 
idet den nemlig først blev fuldstændig udtørret og kom 
under Plov, da Skelgrøften mellem Vadgaards og Gunde- 
rupgaards Ejendomme oprensedes og uddybedes om- 
trent 1880. 

Lavt og afsondret ligger den gamle Vadgaard. Fra 
Haveii med Træernes tætte Klynge strækker Engene sig 
ud i Nord. Til Nordøst og Øst breder sig Gaardens 
ældre, gode Markjord, kun svagt bakket og heller ikke 
højthggende; længere Øst kommer Tandrup Marker med 
vidt spredte Huse og Smaagaarde. Sønden for Vadgaard 
er der ogsaa meget Agerland, til Dels nydannet ved Pløj- 
ning af Lyngflader og af temmelig tarvehg Beskaffenhed. 



Digitized by 



Google 



404 

Her knejser Præstehøj, hvor efter Sagnet to svenske 
Officerer havde en stadig Udkigspost »en Gang, det var 
Krigstid«, og hvorfra der er en vid Udsigt over Aadalen 
mod Nord og Landskabet hinsides denne. I Syd og Syd- 
vest breder sig den store, mørke Hede med den flade, 
nu agerdelte Vadmose, de tørre, graagrønne Dambunde, 
endnu kaldet Sanddammene, og den aabne, hvidgule, 
klitagtige »Sande« længere ude, hvorfra Egnens Ødelæg- 
gelse antages at være kommen i). Hinsides Heden, om- 
trent en halv Mil borte i Syd -Sydvest, staar Sognets 
Kirke »Strandby« med stort, hvidt Taarn, lidt nærmere 
og vestligere ses Myrhøj Mark og By højne sig op bag 
Lyngstrøgets tomme Øde. Gunderupgaards store Hede, 
nu saa godt som fuldstændig tilplantet med Hvidgran og 
Bjærgfyr, naar ellers tæt ind til Vadgaard fra Sydvest og 
Vest, nemlig saa nær den kan komme for Lavstrøget 
med Stenkisten gennem Vejen, Stedet for det fordums 
Vandløb og det fordums Vadested. Lige vesten for dette 
Punkt, som for selve Gaarden, er Heden noget højere og 
mere bakket end længere inde i Sognet, saa Udsigten ad 
Gunderupgaard til er aldeles spærret. 



En gammel Overlevering, som ogsaa har fundet Vej 
til vor topografiske Literatur,^) melder om et Kapel, der 
i ældre Tider skal have ligget paa Gunderupgaards.Mark. 
Som anført foran kaldes 1690 Vandløbet vesten om Vad- 
gaard Kapels Bæk, saa Traditionen er sikkert ikke uhjem- 
let. Kapellets Beliggenhed angives med Enstemmighed 



*) Se »Skildr, og Sagn fra Vesthimmerland« i »Saml. til jydskHist. 

og Topografi* 2. Række 3. Bd. S. 346 ff. 
«) Both: Danmark U. S. 183. 



Digitized by 



Google 



405 

af de stedlige Sagn: det laa paa en Banke tæt nordvest 
for Vadgaard, paa Gunderupgaards Grund, men lige 
netop hinsides Skellet, Kapelsbækken. Samme Banke 
kaldtes i min Ungdomstid for Kirkegaarden — rimeligvis 
kaldes den saadan endnu den Dag i Dag — og gamle 
troværdige Mænd fra Nabolaget fortalte mig for fuldt og 
fast, at der i sin Tid ved Gravning i Jorden paa dette 
Sted var blevet fundet mange Menneskeben og »Træ- 
stumper som af Ligkister«. Dette Kapel er iøvrigt ret 
ubegribeligt. Stedet, det skal have ligget paa, er alt for 
urimelig langt borte fra Hovedgaarden til, at det kan have 
været opført til Brug for dennes Ejere, og i de forskellige 
ældre og yngre Præsteindberetninger fra Strandby Sogn 
gives aldrig den svageste Antydning af dets Tilværelse, 
»aa denne ligger utvivlsomt meget langt tilbage i Tiden. 
Jeg drister mig til at antage, at »Kapellet« er Sognets 
første lille Kirke, bygget i dettes frugtbareste og bedst 
befolkede Strøg her langs Aadalen, medens Egnen ude 
ved Fjorden og nede mod Syd endnu til Dels laa øde. 
Denne Kirke er saa blevet staaende en Tid efter Opfø- 
relsen af den senere store og anseelige Sognekirke, som 
neppe hører iblandt vore ældste Landsbykirker. Benæv- 
nelsen Kapel har da let kunnet fremkomme, om den 
ikke ligefrem har været brugt fra Begyndelsen af; Guds- 
tjenesten her besørgedes nemlig i den ældste kristne Tid 
ved saakaldte Vikarier eller Kapellaner anden Steds fra. 
Omtrent 1214 blev Strandby Sogn tilligemed Malle 
Sogn i Slet Herred i kirkelig Henseende lagt under Vid- 
skild Kloster, der som bekendt var oprettet eller i alt 
Fald stiftet og grundlagt 1168, altsaa knap 3 Snese Aar 
i Forvejen. Fra dette Kloster besørgedes derefter Guds- 
tjenesten afholdt i Sognenes Gudshuse, idet disse med 
Viborgbispens Samtykke blev forsynede med Vikarier eller 
Kapellaner, udtagne blajidt Klosterbrødrene og beskikkede 



Digitized by 



Google 



406 

af Abbediet. En Tid — naar og hvor længe vides ikke 
— boede Kapellanen for Strandby Sogn i Myrhøj By, 
som forhen skal have ligget lidt nordligere end nu, dog 
alligevel, som i vore Dage, nær Alfarvejen til Stiftsbyen 
Viborg. 

Sagtens omtrent paa samme Sted, hvor nu Strandby- 
gaarde ligger, et hlle Stykke Vej sønden for Kirken, laa i det 
16. Aarh. en Sædegaard ved Navn Strandbygaard, som i 
mange Aar ejedes af Mikkel Lavridsen, Væbner i). Han 
har ejet en hel Del Jordegods. 1467 har Mikkel Lavridsen 
og Hustru Fru Karen Thomasdatter skødet paa Viborg 
Landsting Hvanstrup med mere Gods til renlivet Mand, 
Broder Anders Bork, Prior i Helligaandshus i Aalborg,^) 
og 1486 giver Mikkel Lavridsen Biskop Niels Glob Skøde- 
brev paa en Gaard i Gjøttrup i Farsø Sogn^). Strandby 
Sogns nuværende Hovedgaard var den Gang ikke til som 
saadan. Gunderupgaarde var Navnet paa en Samling 
Bønderboliger, som efter al Sandsynlighed laa i Nærheden 
af, hvor nu Gunderupgaard er bygget, altsaa nordlig i 
Sognet. 

Den allerstørste Del af Strandby Sogns Bondejord 
hørte i hin Tid rimeligvis til Vidskild Kloster. En ufri 
Gaard var saaledes ogsaa Vadgaard. Den maa antages 
at have været til før Reformationstiden, idet nemlig den 
Bonde, der lidt over Midten af det 16. Aarh. beboede 
Gaarden, udtrykkelig nævnes som den sidste. Maaske 
Vadgaard da som Endelsgaard, sideordnet med Torperne 
i Vest og Øst, endog havde bestaaet i meget lange Tider; 
dette, at Gaarden allerede saa tidligt i Tiden har sit sær- 



^) Efter velvillig Meddelelse af Arkivar Thiset var han af Slægten 

Saltensee med en Mur i Skjoldet. 
«) Saml. til Jydsk Historie og Topografi I S. 367. (Testrups Rinds 

Herreds Krønike). 
») Ældste danske Arkivregistraturer, II, 954. 



Digitized by 



Google 



407 

skilte Navn, tyder jo unægteligt derpaa. Omtalte Bonde, 
hvem vi for øvrigt senere faer at gøre med, siges at være 
Klosteret tilhørende, men hvad Tid Vadgaard er kommet 
under Vidskild, har jeg hidtil ikke set omtalt nogen Steds. 
1546 bliver 3 andre Gaarde i Sognet Klosterets Ejendom, 
idet nemlig Abbed Anders i Vidskild i dette Aajr, den 26. 
April, faar Brev paa, at de Gaarde i Grønnerup By, som 
Jens Madsen, Nis Madsen og Nis Kærmand bor paa, her- 
efter skal tjene og ligge til fornævnte Kloster.^) Det 
gamle Munkehjem var da, som Følge af Reformationen, 
blevet Krongods, og det forøgede altsaa ogsaa i denne 
Egenskab sine Besiddelser i Omegnen. 

Reformationen fandt som bekendt tidlig god Jord- 
bund i Viborg, hvilket atter øvede sin Indflydelse rundt 
om i Stiftet. Aar 1629 er den Tid, da Kirkerensningen 
kan siges at have sejret i Viborg By ; det var i dette 
Aar, at den katolske Gudstjeneste ophørte i Byens Sogne- 
kirker. Det er ligeledes ved 1529, at man andre Steder 
i Stiftet begynder at mærke til lutherske Præster. En af 
de Landsbypræster, som tidligst gik over til den ny Lære, 
var just her oppe fra Vesthimmerland. Han skal være 
født i Løgstør, hed Mads Jakobsen Skytte og blev Præst 
for Brorstrup, Haverslev og Ravnkilde, senere den første 
lutherske Provst for Aars Herred, hvilket vidner om den 
Anseelse, han nød. ^) Stærke Kræfter har sikkert paa de 
Tider rørt sig i Vidskild Kloster og dets Nabolag, Bryd- 
ningen mellem det gamle og det ny har næppe været 
ringe her i denne afsides Landsdel, der husede en saa 
mægtig Repræsentant for nedarvet Tro og Tænkemaade 
som dette solidt grundfæstede, kongestiftede Aandsherre- 
sæde herude ved Fjordbugten, dette Guds Tjeneres store 



*) Danske Kancelliregistranter 1535—50. 

«) Dr. A. Heise i Ny kijiehist. Saml. V., 705. 



Digitized by 



Google 



408 

Hus, som i mere end en Henseende maa have øvet Magt 
over aJle bange og barnlige Sjæle. 

Efter Reformationen fik Sognene under Vidskild selv- 
følgelig deres egne lutherske Præster. De tre Sogne 
Strandby, Vidskild og Malle var endnu som tilforn for- 
enede, med Klostersognet som Hovedsogn og selve Kloste- 
ret som det egentlige Midtpunkt. Gudstjenesten i Anneks- 
erne besørgedes fremdeles ved en eller to Kapellaner, 
boende ligesom Sognepræsten i Klosteret. 

Niels Pedersen hed den første lutherske Præst for 
nævnte tre Sogne. Han levede 1644, var da en gammel 
Mand men vistnok endnu usvækket. Tillige med ham 
levede og den sidste katolske Præst og indgiven Broder 
i Vidskild, Hr. Jens Eriksen. Begge levede under Abbed 
Anders Andersen, som for sig og Klosterets tilbageværende 
Personale nød sine gamle Indtægter og Privilegier og 
endnu i mange Aar vedblev at forestaa Klosteret og be- 
klæde sit vante Embede. ^- 

Allehelgens Aften, den 31. Oktbr. 1533, fødtes — det 
vides ikke hvor — en lille Dreng, som ved Daaben fik 
Navnet Kristiern, og om hvis senere Liv og Virksomhed 
der gives en hel Del at berette, ikke mindst, naar, som 
her, hans mangeaarige Hjems Historie er Tilknytnings- 
ledet. Meget taler for, at han er Søn af Præsten Niels 
Pedersen i Vidskild, men sikkert er det dog ikke. Hans 
fulde Navn er Kristiern Nielsen, og han fører tiUige Til- 
navnet Juel. Drengen kom i sit 12. Aar til Aalborg for 
der at gaa i Skole og to Aar derefter til Vidskild Kloster, 
hvor der — ligesom i flere andre Klostre — var en lærd 
Skole; i lang Tid var det just dennes efter hverandre 
følgende Rektorer, der fungerede som Strandby Sogns 
Sjælesørgere under Navn af Kapellaner. Siden gik unge 
Kristiern Nielsen i Viborg Skole, hvorfra han i Paaske- 
helligdagene 1554, altsaa i sit 21. Aar, vendte tilbage til 



Digitized by 



Google 



409 

Vidskild, men samme Aar om Sommeren rejste han til 
Sorø. Under dette korte Ophold i Vidskild (Hjemmet?) 
har han muligvis varetaget Kapellangerningen for Strand- 
by Menighed. I Sorø var han først en Tid »Skriver« paa 
det derværende Kloster, men 5. Maj 1557 blev han or- 
dineret til Præst for Sorø Menighed, for hvilken han holdt 
sin første Messe den fjerde Søndag efter Paaske. Sankt 
Hans' Dag 1659 indfinder han sig paany i Vidskild, denne 
Gang, saa vidt det kan skønnes, som Hr. Niels Pedersens 
Efterfølger i Embedet som Sognepræst for Strandby, Vid- 
skild og Malle. 1) 

Ikke længe benyttede Hr. Kristiern den gamle Præste- 
bolig i Klosteret. Uvist af hvad Grund flyttede han Søn- 
dagen d. 1. September derfra ind i et Hus, han havde 
ladet bygge paa Frisborg Bakke (senere kaldet Teglgaards 
Bakke) norden for Aaen, der løb lige forbi Klosterbyg- 
ningerne; til Boligen var lagt et Stykke Jord. Flyttet 
var ikke langt, og Treugersdagen efter, at den unge Præst 
havde taget sin ny Bolig i Besiddelse og Brug, var han 
sikkert en interesseret Tilskuer ved et fornemt Besøg, 
Vidskild Kloster da fik, idet nemlig Kong Frederik den 
Anden med stort Følge kom dertil; han blev der til om 
Tirsdagen, Klokken var 8 slet, og drog derfra til Restrup 
i Aalborgegnen. 

1 Vinteren derefter holdt Hr. Kristiern 'Bryllup i Vid- 
skild Kloster med den dydige, kyske og hæderlige Agnete 
Vitusdatter, en Præstedatter fra Sebber. Godt et Aars 
Tid efter fødtes »udenfor Vidskild Kloster« Ægteparrets 
første Barn, en Pige, der blev kaldet Katrine ; og i Som- 
meren 1563 kom den anden Datter, som fik Navnet Kir- 
stine. 

Blandt Fadderne ved den lille Kirstine Kristiemsdat- 



1) Se om ham Biogr. Lex. VIII, 563. 

27 



Digitized byCjOOQlC 



410 

ters Daab var Hr. Henrik Gyldenstjeme til Aagaard, som 
samme Aar havde faaet Vidskild i Forlæning ^) af Kronen 
og en Dag tidlig paa Høsten var kommen dertil med kon- 
gelig Majestæts Brev paa fornævnte Kloster. 8 Dage efter 
Lænsmandens Ankomst »afskiltes* gamle Abbed Anders 
med Vidskild og drog af Gaarde; han vandrede til Lind- 
holm i Vendsyssel, hvor han levede endnu i 9 Aar.*) 
Den gamle Tid var omme; Vidskild var et verdsligt Herre- 
sæde. 

Længe varede det heller ikke, før Hr. Kristiem fandt 
sig meget ilde tilfreds paa Frisborg Bakke. Han led en 
hel Del Fortræd af Gyldenstjemes Folk og Kreaturer, sag- 
tens nærmest med Hensyn til det lille Jordbrug, han drev. 
Tilmed havde han som nærmeste Naboskab en MøUe^ og 
han ansaa det for haanligt at sidde ved saadan alfar Vej 
som her ved Møllen. Desaarsag begærede han da af 
Gyldenstjerne, at han vilde forhjælpe ham hos Kongen, 
at han maatte bekomme en Præstegaard i Strandby Sogn, 
da han med dette ene Sogn vilde være fornøjet. Læns- 
manden føjede den fromme Mand deri og udvirkede her- 
til Kong Frederik den Andens Tilladelse. 

Nu gjaldt det om at finde en til Præstebolig passende 
Gaard ovre i Strandby Sogn. Der blev da nedsat et 
Sognenævn af 12 Bønder til at paavise en saadan, og 
disses Valg faldt paa Vadgaard, den ensomt liggende 
Bondegaard der ude nordlig i Sognet, mellem Heden med 
dens Moser og Damme og Aastrøgets bløde Engdrag. 
Den laa ikke for nær den stærkt befærdede Alfarvej ved 



*) Ordet Laan — d. s. s. Læn — udtales i flere Egne af Vestjyl- 
land nred ren Æ-Lyd, altsaa >Lænc, som utvivlsomt er Ordets 
oprindelige, danske Udtaleform. 

•) Han var 1B87 kommen med Følgebrev fra Tvis Kloster i Ham- 
merum Herred til Vidskild, at han der skulde være Abbed. (Re- 
gister over alle Lande. 4, 



Digitized by 



Google 



411 

Fjordkysten og har sagtens ogsaa i andre Henseender 
tildraget sig Skønsmændenes Opmærksomhed, hvorvel den 
unægtelig laa noget langt borte fra Kirken, hvis Slægt- 
ning den skulde være. Har muligt Gaardens nære Nabo- 
skab med »Kapellet« spillet en Rolle her, saaledes at et 
gammelt Forhold bragtes i Minde og uvilkaarligt ind- 
skrænkede Valgfriheden? Under Forsæde af Fogeden til 
Aale Birketing, 1) som den Tid var Simon Thomassen i 
Falde (Bjørnsholm Sogn), sammentraadte saa de 12 Strand- 
by Sognemænd for at afgive deres Kendelse. Mændene 
var: Lars Pedersen i Gunderupgaarde, Peder Kristensen 
i Strandbygaarde, Jens Madsen samme Sted, Niels Sø- 
rensen i Ørnbjærggaarde, Josef Kristensen i Kærsgaard, 

Povl Sørensen i Risgaarde, Lars sen i Grønnerup, 

Anders Jensen samme Sted, Mads Nielsen i ErtbøUe, 
Morten Jensen samme Sted, Graves Nielsen i Sjørup og 
Morten Kristensen i Tandrup — »hvilke 12 trofaste Dan- 
nemænd vidnede paa deres gode Tro, Sjæl og rette San- 
dinge, paa fornævnte Ting inden alle fire Stokke«, at de 
efter deres bedste Skønnende havde udset og udlagt Vad- 
gaard til at være fri Præstegaard i Sognet. De 12 Mænds 
Brev, denne Sag vedrørende, er dateret 1664, Fredagen 
næst for Mariæ Bebudelsesdag. *) 

Som før omtalt var Vadgaard paa omhandlede Tid 
beboet af en Fæstebonde, til hvem der vel maatte tages 



1) Dette Klosterets og Sognets Birketing holdtes ved Aale Kirke, 
som var den oprindelige Sognekirke for Vidskild eller senere 
Bjørnsholm Sogn; i de ældste Dokumenter angaaende Kloste- 
rets Ejendomme bruges da ogsaa ofte Benævnelsen Aale Sogn. 
Først efter Reformationen blev den berømte Klosterkirke taget 
i Brug som Sognekirke. Aale Kirke blev brudt ned eller stod 
og forfaldt af sig selv. I Begyndelsen af det 19. Aarh var dens 
Grundvold med Kirkegaard omkring dog endnu tydeligt kende- 
lig et Sted paa Bjørnsholm Mark. 

*) Arkivet i Viborg. Stiftsbog i Bispearkivet. 

27* 



Digitized by 



Google 



412 

en Smule Hensyn. Hans Navn var Povl Nielsen. Han 
lod sig eller maatte lade sig udakkordere. Der oprettedes 
mellem ham og Frøsten Hr. Kristiern en Kontrakt, da- 
teret 1564, Torsdagen næst efter første Søndag efter 
Paaske, og ifølge denne Kontrakt skulde Povl Nielsen i 
Vadgaard »venlig og velvillig rømme og vige«. Han 
flyttede over til Frisborg i Vidskild Sogn, Præstens tid- 
ligere Bopæl. 



Vadgaard bliver Præstegaard. 

Kristiern Nielsen Juel holdt sit Indtog i Vadgaard den 
6. Juni, >da Bygget var saaet« — med sin Hustru Agnete 
Vitusdatter, deres to smaa Pigebørn, deres Tyende og 
alle deres Ejendele. Og Strandby var nu et særskilt 
Pastorat med egen Præst og Præstegaard efter i 360 Aar 
at have været forenet med Vidskild og Malle. Hr. Kri- 
stiern beholdt dog for sin Livstid det halve af Vidskild 
Sogns Tiende som Refusion, nemlig Tienden af »Holmen« 
mellem Trende Aa og Bjømsholm Aa. 

Vi tillader os her et løseligt Rids af Gaarden Vad- 
gaard, saaledes som den saa ud, da Hr. Kristiern fæstede 
Bo i den — dog kun med nogle faa Hovedlinier i Teg- 
ningen, for saa tager vi ikke fejl. Altsaa Vadgaard Anno 
Femten Hundrede fire og treds: 

Ingen Træer; Gaarden liggende bart i Skelningen 
mellem Lynghede og Kær. Tre eller fire lange mørke 
Huse, dannende det samme Antal Sider i en lidt uregel- 
mæssig Firkant; lave, vendrede Vægge med nogle faa 
trange Lysaabninger hist og her ; store Tage af Lyng og 
Straa. Døren til Indhuset lav. Tærskelen høj; i Gangen 
Høns. Intet Loft over Stuen, kun de sodede Tværbjæl- 
ker. Vindøje i Taget, hvorfra Dagslyset breder sig rundt 



Digitized by 



Google 



413 

i Stuen. Ildsted ved den ene Trævæg; en ovnlignende 
Lerbygning, Grue, deromkring; Røgen trækker op under 
Taget og ud af Vindøjet. Gulvet jordblandet Ler. Langt 
Bord og Bænke langs Ydervæggen mod Gaardsnimmet. 

Kristiern Nielsen opskrev Tid efter anden noget om, 
hvad han, efterhaanden som Aarene gik, oplevede og 
hvad Nyt han saa og hørte. Den Aarbog, som saaledes 
blev til ved hans fortsatte Optegnelser, er. heldigvis endnu 
for Størstedelen opbevaret, om end vistnok dog kun i 
Afskrift, og gemmes i Rigsarkivet. Et ret udførligt Ud- 
drag af deii (ved Dr. H. Rørdam) er trykt i »Ny kirke- 
historiske Samlinger« V. 343 ff. Af dette Uddrag har jeg 
allerede gjort Brug ved Omtalen af Hr. Kristierns Ung- 
dom og Ophold i Vidskild og turde muligt paa lignende 
Maade have Lov til at benytte nogle flere af dets Op- 
lysninger. 

Sikkert og vist har den første Vadgaard-Præst været 
en vakt og vaagen Personlighed, en Mand med levende 
Lyst til at kende sin Egn og sin Samtid og med varm 
Interesse for sine Medmennesker, dem, der var ham nær, 
som dem, der stod ham fjernere. Hans Optegnelser er 
meget alsidige. Snart refererer han en Begivenhed i en 
fornem Adelsfamilie, snart skriver han om Ulykker, Vold 
og Manddrab blandt Fiskere og andre jævne Folk; her 
gør han en Bemærkning om Vejrforhold og strenge Tider, 
hist en Notits om Fødsel, Bryllup eller Dødsfald hjemme 
eller ude — alt i alt et for sin Tid ypperligt Stykke Sted- 
historie. Vi holder os imidlertid her alene til det af Aar- 
bogen, der angaar Hr. Kristierns personlige og hjemlige 
Forhold. 

Naar han lejlighedsvis anfører, at han først fik Strand- 
by Sogn i Paasken 1561, maa Meningen vel være den, 
at han først da i egentlig Forstand begynder Præsteger- 
ningen i Strandby Menighed, som formentUg lige til da 



Digitized by 



Google 



414 

er blevet betjent ved Kapellan, medens Sognepræsten selv 
virkede i Vidskilds nærmere Omegn. 

Herfra medbringer han for Resten Erindringen om 
en uhyggebg Tildragelse, idet nemlig Kristiern Juel af 
Randers — »min Farbfoders Søm kalder Præsten ham, 
thi Benævnelsen Søskendebarn er endnu ikke til i Spro- 
get — var blevet ihjelslaaet i Kalkhuset i Klosteret. Ret- 
færdigheden var dog hurtigt sket Fyldest; kun godt et 
Par Uger efter Begivenheden var Drabsmanden, Tyge 
Møllers Arbejdskarl, blevet halshugget paa Aale Birketing. 

Saa vidt man kan dømme efter Aarbogen, synes 
iøvrigt Livet at være hengledet stille og fredeligt for Fa- 
milien i den ensomme Præstegaard. Nøjagtig hvert andet 
Aar fødte Agnete Vitusdatter et Barn — med de to fra 
Frisborg blev der tilsidst otte. Naar Børnene var om- 
trent 6 Uger gamle, blev som Regel deres Daab pubh- 
eeret i Strandby Kirke, som oftest ved en af Præsterne 
fra Omegnen, og ved enhver saadan Lejlighed fejredes 
Dagen, om vi skønner ret, med en lille Festlighed i Hjem- 
met. *) Indtryk af noget vist fordringsløst og idyllisk faar 
man ved at læse: »1572 den 6. Juli gjorde jeg her i Vad- 
gaard Maren Jensdatters Bryllup med Kristiern Friis i 
Grønnerup i min Portlade. Hun var Datter af salig Hr. 
Jens Povlsen, som var i Kornum, og Hustru salig Maren 
Vitusdatter.« Den forældreløse Brud er en Søsterdatter 
af Præstekonen i Vadgaard, og her holdes nu hendes 
Bryllupsgilde ret paa sommeriig Vis i den tomme Lade, 
i Øjeblikket uden Tvivl Gaardens rummeligste Bygning. 

*) De i Vadgaard fødte 6 Børn blev kaldte: Sofie, Sara, Vitus, 
Anne, Jens og Povl — anførte efter Alder. Efter Opnævning 
af Sønner og Døtre, med Angivelse af Fødsels- og Daabsdag 
m. m. for hver især, tilføjer den alvorlige og kærlige Fader (paa 

Latin): 

Disse Børn frelse Alverdens Skaber, 

og han bevare ogsaa dem efter sin Naade! 



Digitized by 



Google 



415 

Den2. Decbr. 1573 blev Hr. Kristiern mdsø,t som Provst 
i Lovns Præstegaard af »selve Superintendenten, Magister 
Peder Thøgersen, med Gislum Herreds Bflligelse og Sam- 
tykke«. 

Omtrent to Aar derefter — mellem 21. og 22. Novbr. 
1575 — døde Agnete Vitusdatter, »stille begrædt af de 
fattige, elendige og trtengende«. Den 7. Februar næste 
Aar, altsaa kun 2V2 Maaned efter Dødsfaldet, blev Hr. 
Kristiern trolovet med Anne Svendsdatter, hvis Fader var 
Provst i Barmer, og med hende holdt han 24. Juni samme 
Aar Bryllup i Vadgaard. Ogsaa dette Ægteskab blev 
velsignet med mange Børn, men samtidig udtyndedes 
Rækken af første Kuld. I April 1577 døde de to smaa 
Drenge Vitus og Povl, den første 8, den anden 2 Aar 
gammel. 1579 blev den ældste af Søstrene, Katrine, gift 
med Præsten i Tisted og Binderup, Hr. Niels Jensen, og 
i samme Aar drog de to næste, Kirstine og Sofie, bort 
fra Hjemmet for at tjene velbyrdige Fruer, ledsagede af 
Faderens Velsignelser og fromme Ønsker om >Lykke og 
Fremgang i Jesu Navn«. Kirstine blev senere gift med en 
Mand i Hjemsognet, Mikkel i Myrhøj; Sofie ægtede en 
Borger i Aalborg ved Navn Bernt ^). 

Hr. Kristiern tog sin Afsked 1595, og Aaret efter 
døde han, 63 Aar gammel og efter at have været Præst 
for Strandby Menighed i noget over 30 Aar. En gam- 
mel Fortegnelse over Præsterne i Vadgaard giver ham 
det Eftermæle, at han var en eksemplarisk, gudfrygtig, 
skikkelig og lærd Mand. 

Anders Nielsen hed den næste Præst i Vadgaard. 
Ret tænkeligt er det, at han, i Henhold til almindelig 
Sædvane i hin Tid, blev gift med en af Formandens 



^) I andet Ægteskab fødtes ialt 10 Børn, af hvilke Sønnen Vitus, 
født "/e 1577, blev Præst for Blære og Ejdrup. 



Digitized by 



Google 



416 

Døtre, Sara eller Anne, eller maaske med Enken, Anne 
Svendsdatter. Præstekaldene gik den Gang og endnu i 
lange Tider derefter, saa vidt muligt, halvvejs i Arv i 
Familierne ; Forflyttelser var meget sjældne. Har Strandby 
Sognekald saaledes været Hr. Anders's første Ansættel- 
sessted, saa blev det ogsaa hans sidste. Han døde her 
1602, altsaa efter kun 6 å 7 Aars Virksomhed i Em- 
bedet. 

Vadgaards Naboejendomme Gunderupgaardene er 
imidlertid som Bondejordbrug ved at udgaa af Sagaen. 
I Hr. Anders' Embedstid begynder man at rejse en Adels- 
gaard nær Grunden, hvor deres lave Længer ligger — 
derovre hinsides Bakkestrøget i Vest. 

De efter Reformationen nærmest følgende 100 Aar 
var i Henseende til Bøndernes Retsstilling i det hele taget 
en begyndende Nedgangstid. End ikke Standens store 
Privilegium, Livsfæstet, stod længere urokket. Dette giver 
sig stærkt til Kende ved den omfattende Nedlæggelse af 
Bøndergaarde, som fandt Sted navnlig fra det 16. Aar- 
hundredes sidste Halvdel, dels med det Formaal at for- 
øge alt bestaaende Hovedgaardes umiddelbare Tilliggende, 
dels for, at der af Bondejorden kunde dannes ny Hoved- 
eller Avisgaarde. Paa Sælland forsvandt i omtrent 80 
Aar, fra ca. 1670 til ca. 1650, over 200 Bøndergaarde, 
og Sælland hørte dog langtfra til de Landsdele, hvor Ned- 
læggelserne virkede stærkest^) 

Med Hensyn til Gunderupgaardenes Nedlæggelse er 
Sagen fra først af den: Kong Frederik den Anden har 
allerede 1573 mageskiftet Vidskild Klosters Kronlæn til 
Rigsraad Bjørn Andersen til Stenholt eller Stenalt i Rugsø 
Herred, som er Ophavsmand til Navnet Bjørnsholm, der 



^) I. Å. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage. SeAarbog for dansk 
Kulturhistorie ved Povl Bjerge 1895 S. 104 ff. 



Digitized by 



Google 



417 

nu afløser den gamle Benævnelse Vidskild. Bjørn An- 
dersen bliver altsaa Besidder ogsaa af Fæstegaardene i 
Gunderup. Senere kommer disse tfl at tilhøre to af hans 
Døtre, af hvilke den ene 1588 blev gift med en født 
Mecklenburger, Godslev Budde, sOm var Lænsmand paa 
Børglum Kloster. Han faar med hende — Sidsel Bjørns- 
datter hed hun og var født 30. Marts 1568 — Gunde- 
rupgaarde med mere Gods og forbereder sig saa straks 
til af nævnte Gaarde at oprette et Herresæde. Dde paa 
Kæret, ganske tæt ved Aaen, lader han indrette en Plads, 
med høje Volde og brede Grave omkring, hvor Gaarden 
skal staa. Men hvad enten nu Byggegrunden derude har 
vist sig at være for blød og sumpet, eller der kan have 
været andet i Vejen — nok er det: den ny Herregaard 
kom ikke til at ligge ved Aaløbet men opførtes til syvende 
og sidst inde ved Grænsen mellem Kærene og Hedehøj- 
landet — der, hvor den endnu ligger. Stedet hist ude 
Vedblev at være meget kendeligt i det lave og flade Eng- 
Terræn; det kaldes den Dag i Dag > Voldene« og er paa 
Generalstabens Kort betegnet med det her lidt misfor- 
staaelige Ord Ruin. 

Kristoffer Kristensen (eller Kristoffersen) er Navnet 
paa Hr. Anders's Efterfølger. Han var født i Viborg, hvor 
Faderen var Bysvend eller hvad vi nu vilde kalde Politi- 
betjent. I 34 Aar sad han i Embedet, efter hvad der 
senere skrives om ham som en flittig og arbejdsom Mand. 
Vi kan med Sikkerhed slaa fast, at Hr. Kristoffer, saa 
vel som hans to Formænd og samtlige Eftermænd i mindst 
160 Aar, selv har drevet Vadgaards Avlsvæsen: dyrket 
dens ret gode Markjord, slaaet dens bløde Fladenge og 
benyttet dens Tuekær og Moradser, dens Moser og Heder 
til Løsdriftsteder for Bæster, Høveder og Faar. I ældre 
Tider var det nemlig yderst sjældent Tilfældet, at Præste- 
gaarde var bortforpagtede; det betragtedes som ulovligt 



Digitized by 



Google 



418 

og utilladeligt at udleje Præstegaardsjorden, for — som 
et Landemode 1560 ytrede — at den ikke derved skulde 
komme i Hævd og blive taget bort fra Gaarden i Frem- 
tiden, ligesom det 7 Aar senere indskærpedes, at »Præ- 
sten er forpligtet til selv at holde sin Ager og Eng ved 
Magt og ikke leje den bort ; formaaer han ikke at besaa 
Marken, maa han lade den ligge usaaet«. 

Efter Hr. Kristoifers Død 1636 valgtes Laurids Lau- 
ridsen Lunde til Præst for Strandby Menighed^). Han 
var en Præstesøn fra Fyn og levede her i tæt ved en 
Snes Aar. I hans Tid led Sognet meget ved Indfald af 
Svenskerne (1644). Mere end denne kortfattede Bemærk- 
ning har Stedets Præstearkiv ikke om Fjendernes Færd 
blandt de Strandby Bønder, og heller ikke ad anden Vej 
faar vi yderligere Oplysninger derom, med mindre vi vil 
tage de stedlige Sagn for gode Varer, hvilket de for Re- 
sten i nærværende Tilfælde vistnok er. Om hvad Sognet 
»led«, melder disse dog intet. Der fortælles derimod, at 
Svenskerne laa i store Jordhuler, som de gravede ude i 
Heden, og som der endnu kan ses meget tydelige Spor 
af hist og her, navnlig ud for ErtbøUe Udmarker og 
Moser. Længere ude, hvor Heden var mere sandet, 
gravede de ogsaa løs, og saa kom der en haard og lang- 
varig Vestenstorm, som nu, da der først var Hul, oprev 
et stort Stykke af den tynde Lyngskjold, saa der blev en 
voldsom Sandflugt, der naaede saa langt, at Sandet føg 
ind ad Glamhullerne paa Farsø Kirketaarn. 

Efter hvad der fra andre Egne af Jylland berettes 
om Svenskernes Ophold, kan imidlertid sluttes, at Strand- 
by Sogn virkelig har lidt meget i de Dage. Saa meget 

^) Præsteembedernes Besættelse foregik ved Samvirken mellem 
Provsten og udnævnte Medlemmer af paagældende Menighed. 
Den valgte skulde derefter prøves af Biskoppen, og sluttelig 
skulde Valget stadfæstes af Lænsmanden. 



Digitized by 



Google 



419 

desto glædeligere er det at se, at Sognemændene 2 Aar 
efter Indfaldet dog ikke var mere forknytte, end at de 
lod bygge en Degnebolig for Sognet. Den blev opført 
paa Kirkegaardens Fortov, 6 Favne fra Kirkegaardsdiget. 

I Slutningen af sin Embedstid holdt Hr. Laurids 
Kapellan og maa vel saa have været svagelig. Julenat 
1666 laa han paa sit Dødsleje; han døde inden Dag. 
Tredje Nytaarsdag (1656) blev han begravet i Strandby 
Kirke, hvor en stor Mindetavle over ham derpaa blev 
opsat; denne saaes endnu 1813, men dens Indskrift var 
da af Ælde bleven næsten ulæselig. 

Anders Hansen, som var Kapellan hos Laurids Lau- 
ridsen, i alt Fald i dennes sidste Embedsaar, blev hans 
Efterfølger. Denne anden Hr. Anders i Vadgaard var en 
Sællænder, født i Slagelse, hvor Faderen var Byfoged. 
Aaret efter, at han var blevet Præst her, 1657, lod han 
ved Aale eller Bjørnsholm Birketing, d. 10. April, optage 
et Tingsvidne om Strandby Sogns Fattigdom og Kaldets 
Ringhed samt Vadgaard Præstegaards Brøstfældighed. 
Gaarden var lige saa sørgelig af Udseende som Kaldet 
var usselt, saasom 24 Mænd af Strandby Sogn i 8 af 
Bjørnsholm Sognemænds Nærværelse med oprakte Fingre 
og to Tylvter Eder bevidnede, at Strandby Sognefolk 
siden de Svenskes Indfald i 1644 var blevet meget for- 
armet og Vadgaard moksen forfalden paa Tømmer og 
Tag, og at en Del af Husene var tækkede med Lyng. 
Med dette Tingsvidne søgte Hr. Anders Kongen om For- 
bedring, men da Svenskekrigen straks efter i samme Aar 
paafulgte, og Præsten selv ikke længe efter døde (1662), 
fik Sagen ingen videre Fremgang. 

Mathias Willumsen, som derpaa blev kaldet til Em- 
bedet, var af en fornem og anset Slægt, om hvilken der 
vides nogen Besked i). Han var født omt. 1630 i Skram 

^) Værdifulde Oplysninger om Slægten Willumsen og dens senere 

Digitized byCjOOQlC 



420 

i Bleking, hvor Faderen var Landsdommer 1631 — 58 ; 
dennes Navn var Willum Thomæsen. Bedstefaderen, 
Thomas Willumsen, var Rektor i Lund 1685—93 og Lek- 
tor theol. ved Domkapitlet samme Sted 1693—1602. Olde- 
faderen skal have været Borgmester i Malmø; hans Hu- 
stru hed Ellen Pedersdatter. Den ene af disse to Ægte- 
fæller — man ved ikke hvilken — var af den skotske 
adelige Slægt Forbus, af hvilken et eller flere Medlemmer 
i sin Tid skulde være blevne fordrevne fra Hjemlandet 
paa Grund af Delagtighed i Religionsstridigheder. — Ma- 
thias Willumsen blev 1661 Student fra Malmø og optaget 
i Universitets-Matriklen ^/^ 1651. I 1658 findes han op- 
ført i Faderens Embede, formodentlig som konstitueret 
efter Faderens Død under Krigen. Han maatte imidlertid 
snart forlade sin Hjemstavn, rimeligvis som Følge af Del- 
tagelse i Opstandsforsøgene, men erhvervede sig kort 
derpaa akademisk Borgerret i København, og under Sta- 
dens Belejring i Vinteren 1658 — 59 tog han virksom Del 
i Forsvaret, saaledes ogsaa den 11. Febr., da Svenskerne 
stormede Voldene. 1662 blev han, som anført, kaldet til 
Strandby, altsaa som en endnu temmelig ung Mand. 

Det hedder om Hr. Mathias, at han var en i sin Tid 
sjælden Mand: af god Stand og Opdragelse, lærd, duelig, 
beleven, virksom og formuende, dertil agtet og elsket. 
Straks efter sin Ankomst til Vadgaard gjorde han be- 
tydelige Bekostninger paa den forfaldne Præstegaard, som 
han saa godt som fuldstændig ombyggede, og anlagde en 
Have med mange Træer baade til Frugt og til Hegn. I 
og ved Haven, som strakte sig norden og vesten om 
Gaarden, lod han grave 10 Fiskeparke, til hvilke der na- 
turligvis var rigeligt Tiltræk af Vand, saasom Haven 
bredte sig ud over Englandingen, der var rig paa Kilde- 



Forgreninger er af Hr. C and. polit. T. Wassard i Odense vel- 
villigt meddelt Forfatteren. 



Digitized by 



Google 



421 

væld og stod i nær Forbindelse med Vanddraget fra Hede- 
strøget ^). Haven ved Vadgaard har sikkert i ganske sær- 
lig Grad været Hr. Mathias's Glæde og Stolthed; det 
hedder, at han kappedes med Niels Axelsen Juel, den 
daværende Herremand paa Bjørnsholm, i at udtænke og 
forskønne de smukkeste Anlæg. 

I Bjørnsholm og Malle Sognekald døde 1664 Hr. Isak 
Kristensen, som da havde været Præst der i 16 Aar. 
Fra først af havde han boet i Kærgaard, der i om ved 
et Par Menneskealdere havde været Pastoratets Præste- 
bolig, men i de sidste Aar af sin Embedstid var han, 
eftersom Kærgaard enten var brændt eller paa anden 
Maade ødelagt, kommen til at bo i Ranum, hvor han da 
ogsaa døde. Dette Dødsfald gav den energiske Hr. Ma- 
thias i Vadgaard Anledning til en ny Plan. Han mødte 
nu frem med det af Formanden, Hr. Anders Hansen, op- 
tagne Tingsvidne om Strandby Kalds Ringhed o. s. v. og 
ansøgte Kongen om at faa Bjørnsholm og Malle Sogne 
lagte til dette til Kaldets Forbedring. Stiftamtmanden i 
Viborg, Ove Juel, anbefalede Ansøgningen, og denne be- 
vilgedes, imod at Hr. Mathias forpligtede sig til at holde 
Kapellan. De tre Sogne blev saaledes nu igen forenede, 
efter at de i nøjagtig et Hundrede Aar havde været ad- 
skilte. 

Præstegaarden i Ranum skulde nu være at anse som 
Sognepræstens Anneksgaard og af ham holdes vedlige, 
og i samme skulde være Bopæl for Kapellanen, som alene 
skulde besørge de kirkelige Forretninger i Malle Sogn og 
i Forening med Sognepræsten betjene Bjørnsholm Sogn. 

*) Vesten for Gaarden findes nu ingen Træplantning. For ca. 30 
Aar siden saaes her nogle til Dels sammengroede Vandhuller, 
mellem hvilke der lejlighedsvis opgravedes store, vindfældede 
Træer som Rester af Hr. Mathias's Læplantning for Vestenvin- 
den. Af Fiskeparkene er endnu to tydeligt kendelige i Haven 
og Plantagen norden og østen for Gaarden. 



Digitized by 



Google 



1677 blev Mathias Willumsen Provst for Gislum Herred. 

Foran er omtalt, at der 1646 byggedes en Degne- 
bolig ved Strandby Kirke. Det maa her tilføjes, at denne 
siden af Degnen blev forbedret ved Opførelse af et lille 
Hus til Kreaturstald og Lade. Ind mod Kirkegaardsdiget, 
paa den nordre Side, blev dertil indlukket en Kaalgaard, 
20 Favne lang og 2 Favne bred^). 

Den saakaldte skaanske Krig fra 1676 - 79 forblev 
lige saa lidt som Fejden i Fyrrerne umærkelig for Strand- 
by Folk. Vel forskaanedes Egnen denne Gang for fjendt- 
lige Indfald, men saa fik Præst og Bonde paa anden Vis 
Ufredstidens Haardhed at føle. Efterfølgende giver en 
klar Forestilling om, hvilke Byrder der i Krigsaarene paa- 
lagdes Præsterne i Vesthimmerland, deriblandt altsaa og- 
saa Hr. Mathias i Vadgaard. 

1676, om Sommeren, skulde efter kongelig Befaling 
udredes en Stykhest*) af hver 3 Præster. 

1676, i Januar, blev paabudt Krigsstyr fra hele Be- 
folkningen; Præsterne ansattes til Udredning af fra 30 
til op imod 60 Rdlr. hver. 

Samme Aar, i Februar, kom kgl. Befaling, at hver 
Præst skulde levere 8 Tdr. Kom af hver Slags (Rug eller 
Byg og Havre) i Magazin- og Militærskat. Leveringssted 
Aalborg. Samtidig Befaling om en Stykhest og en Kusk. 
Af hver 3 Præster leveredes Hesten; 6 Præster om at 
udrede Kusken eller give 10 Rdlr. 

Samme Aar, i December, kgl. Befaling, at hver 2 
Præster skulde udmundere en Dragon eller give 40 Rdlr., 
alt inden Januar Maaneds Udgang. Den fattige at hjæl- 
pes af den rige. I Slutningen af samme Maaned blev 
atter paabudt Krigsstyr, som ved anordnede Kommissærer 
skulde takseres og sættes. 



^) Bispearkivet i Viborg. Stiftsbog om Kirkerne 1678—81. 
^) Årtillerihest (til > Stykkerne c o: Kanonerne.) 



Digitized by 



Google 



423 

1678, i Januar, forlanges halvt saa raegel^ som for- 
rige Gang i Krigsstyr. Faa Uger efter, i Begyndelsen af 
Marts, kom kgl. Befaling, at hver 2 Præster skulde ud- 
give en Artillerihest, en stærk og dygtig Vallak eller 
Hoppe, vel fodret og ved Magt, ikke under 4 og ikke 
over 8 Aar og i det mindste 14 Palm ^). Den rige Præst 
at hjælpe den fattige. Hesten at holdes i Beredskab, at 
den kunde vorde leveret inden Maanedens Udgang. 13. 
Marts blev denne Befaling allernaadigst forandret saale- 
des, at der blev 3 Præster om Hesten. Men samme Dag 
kom kgl. Majestæts allernaadigste Missive om Forstærk- 
ning paa Penge at laane, og da efter Biskoppens Befaling 
at møde i Viborg derpaa, d. 11. April, enhver at angive, 
hvad han kunde forstrække. 

Samme Aar, i Oktober, blev udgivet Kop- og Kvæg- 
skatpenge (i Forhold til Antallet af voksne arbejdsdygtige 
Mennesker samt af Husdyr i Gaardene). 

Ogsaa senere forekommer Skatteudskrivning under 
ekstraordinære Navne, saaledes 1682 Komsumsion-, Folke- 
og Hesteskat 2). — 

En Indberetning af 1690 fra Strandby Præstekald og 
affattet af Mathias Willumsen, som da endnu var Præst 
her, findes i Bispearkivet i Viborg. Den gengives her i 
sin Helhed, kun med Udeladelse af et Par Steder, hvilke 
der i det foregaaende er gjort Brug af. 

Vadgaard Præstegaard er fri for Gæsteri og al Afgift. Den 
haver sin Endeismark og Jord udi Ager, Eng og Hede og er sepa- 
reret fra By og Boel") Vesten til Præstegaardens Ejendom græn- 
ser Gunderupgaards Mark og Hede, hvor Capitalia Terminaiia er 
konfunderede [Hovedskellinierne ikke nøjagtigt paaviselige]. 

1. Agerjord udi trende Marker, nemlig Holmtangen, 3 Aars- 

^) En Haandsbred, ca. 4 Tom. 

') Efter Optegnelser af daværende Præst for Vester- og Østerbølle, 

Mads Pedersen Farstrup. 
^) Her omtales saa Skel og Veje, der er ganske de samme som nu. 



Digitized by 



Google 



424 

gøder, den ^ Mark ved Gaarden, 2 Aarsgøder, og Blæstmark, som 
af Sandflugt er fordærvet og ikke kan bruges. 

Herhos findes en liden indelukket Toft sydvest for Præste- 
gaarden. 

2. Enge, En indkastet Eng, liggende ved Trende Aa, en anden 
uorden til Præstegaarden, som naar ned til den indkastede Eng. 

3. Hede og Mose, som af Sandflugt ej er øde, ligger Sønden 
for Gaarden med en Mose, kaldes Vadmose. Endvidere et Kær, 
liggende norden for Præstegaarden. 

4. En Have med Træer. [Herunder omtales Fiskeparkene. Se 
foran]. 

Vadgaards Udsæd er ongefærlig: 

Rug 8 Tønder, Byg 6 Tønder, Havre 4 Tønder. 

Høavl 12 Læs. 

Præstegaardens Takst i Matriklen: 6 Tdr. 1 Skp. 

Bygningen bestaar af 4 Længer: 

Nørlængen. Raalingen, 21 Bindinger med en Kvist paa nørre 
Side; 4 Bindinger og en Kvist paa søndre Side; 3 Bindinger byg- 
gede af Nyt med ene Ege-Undertømmer og Fyr-Overtømmer med 
sine Lofter. 3 Skorstene, ny Døre, Vindueskarme, Yinduer, Fjæl- 
gulve, Lofter og murede Vægge, Jordkælder etc, hvert Binding 10 
Rdlr., er 280 Rdlr. = 420 Sletdaler. 

Østerlænge. 1. Staldhuset med Eg og Mur, Lofter og Vinduer. 
2. Høladen, 14 Bindinger å 2 Rigsdaler. 

Sønderlænge. 1. Den ny Lade med Udskud til begge Sider og 
Gennemkørsel med Porte, 6 Gulv lang.. 2. Den gamle Lade vesten 
Porten, 7 Gulv lang. 

Vesterlænge, 1. Forhuset, 17 Bindinger, nybygget, med sine 
indvendige Pertinentier. .2. Gæstehuset, af Nyt, af Eg og muret, 
med Paneler, Lofter, Døre, Vinduer, Vindueskarme, Skorsten og 
Jordkælder, alt af Nyt. 8 Bindinger a 10 Rdlr. — Nok en Kvist 
til Faarestierne. 

Herforuden et Hus til Faarene og Uding med sin Port, 24 
Bindinger k 2 Rdlr. 

Endnu: Plankeværk for hele Raalingen, mellem Forgaarden 
og Staldgaarden, samt en Brønd, af ny opkastet, med sine Perti- 
nentier — 20 Rigsdaler. — Summa: 1114 Rdlr.*). 
Benefida [Indtægter og lign.]: 

Mens al ia [Embedet tillagte Bøndergaarde]: ingen. 

Andre Tillæg: ingen. 

Legata: ingen. 



*) Det fremgaar ikke tydeligt, hvorledes dette Facit kommer ud. 

/Google 



Digitized by* 



425 

Af Sædegaardene Bjørnsholm og Gunderupgaard intet. Dog af 
Bjørnsholm altid er given til Præsten, saasom det af Begyn- 
delsen var et Kloster og efter Reformationen et kongeligt Læn. 
Thi baade mine Formænd og jeg underskrevne selv i nogle 
Aar fik Korn af Bjørnsholm eller dets Værd, for Byg 8 Tdr. 
Gunderupgaard at have givet Tiende til Præsten udviser gam- 
mel Tiendebog, men siden den blev Sædegaard ingensinde vist- 
nok, som nu er over 60 Aar*). 

Fri Ildebrand og Olden: intet. 
Gravamina [Byrder og Ulemper for Embedet]: 

1. Pension til Enken i Kaldet«), aarlig 14 Tdr. Byg og fri 
Husværelse. 

2. Løn til Kapellan. Ifølge Kontrakt nyder [han] den an- 
den Præstegaard, item participerer af Ofre og Tiende*). 

3. Decimantium [tiendeydende Ejendommes] Formind- 
skelse. Nogle Boeler i Borregaard og Overlade, som bru- 
ger Jord under Bjørnsholm Hovedgaards Takst, har for 2 
Aar siden holdt inde med Tienden at give til Præsten un- 
der Prætex af Lovens Favør [Paaskud af Lovmedhold]. 
Der de dog altid har givet Præsten Tiende af alt hvis Jord, 
som af Bonde dyrkes under Hovedgaardens Mark; thi de 
ingen Vederlag for Tienden heller vil give og dog optager 
Præstens Tjeneste som andre Sognefolk. — Ellers er 3 
Gaarde øde og ganske forarmede, at Avlen ej kan for- 
strækkes. 

4. Mangel paaHø ogFoder volder Præstegaardens snævre 
og magre Enge, saa det er vitterligt, at hvert Aar købes 
Hø og Havre. Sandflugt har fordærvet 3 Aarsgøder, soin 
ej kan besaaes. Heden ogsaa moksen er med Sandflugt 
overdragen og hvert Aar nogle Hundrede Favne formerer 
sig, og er Præstegaarden i stor Fare, at den skal af Sand- 
flugt fordærves. 

Andre Gravamina finder man: 
1. At det Offer, Paaske- og Skt. Hans-Rente, slaar fejl hos vel 



*) Dette Tal er sikkert for lavt, hvorvel det er sandsynligt, at Gun- 
derupgaard, først da samtlige Fæstere i Byen Gunderup var bort- 
flyttede eller døde, fremtræder som egentlig retmæssig Sædegaard. 
Se S. 416—17. 

*) Hr. Anders Hansens eller Hr. Isaks i Ranum? 

*) Kapellanen, der alene forsynede Malle Sogn, fik pro ofi'icio dette 
sig tillagt med al Præstetiende og Accidentser. 



Digitized by 



Google 



426 

den fjerde Part af Decinaantiuro, som mestea deres Fattig- 
dom og ringe Lejlighed forvolder. 

2. At, naar en Avlsbolig staar ledig og den bruges af en an- 
den, vil han dog ikke svare deraf med den Rettighed, der 
gaar af Stedet, alligevel han nyder dets Afgrøde. 

3. Syge at besøge maa Præsten tage sine egne Heste og Vogn 
til de fleste og imidlertid hans Gerning med Avlen [lade] 
hvile; der dog anden Steds hentes Præsten med Bondens 
Heste og Vogn. Og er her ingen Anneksbonde, man kan 
tilsige i Sognene, og ligger vitterligt og Byerne langt fra 
Præstegaarden. 

4. Sognedegnen bor 1 Mil fra Præstegaarden^), at naar Bisp- 
ens eller Provstens Breve ankommer til Præsten, som med 
Hast undertiden bør at forsendes og befordres, da skal først 
Bud til Degnen etc, saa Brevene ikke saa hastig, som det 
sig burde, af Sted kommer. — 

Mathias Willumsen var gift med Kirstine Kristensdatter 
Bloch og havde med hende 3 Sønner og 2 Døtre, nemlig: 

1. Vilhelm Mathiasen Wassard, død 1711 som Lag- 
mand i Stavanger. Han betegnes i Universitets-Matriklen 
som Wilhelmus Matthiæ Wagardus — eller Wagaard, hvil- 
ket senere, medens han i flere Aar opholdt sig i Paris, 
blev ændret til det franske Navn >Vassard«, med hvilket 
han opføres i det kongelige Ridderakademi's Matrikel V9 
1691. Efter den Tid fører baade hans Brødre og Søstre 
Slægtsnavnet Wassard. 

2. Jens Mathiasen Wassard, Regiments-Kvartermester 
og >Kongelig Krigskommissarius«. 

3. Hans Mathiasen Wassard, død 1720 som Ejer af 
Testrupgaard m. v.^). 



*) Efter vor Tids Maalberegning er der kun knap '^/g Mil. 

*) Fra ham stammer den nulevende, bekendte Familie Wassard. 
To af hans Sønner samt to Sønnesønner var Præster i Jylland. 
Foruden de mange tilfældige og mere kortvarige Hjemsteder, 
Familien i det hele har haft, kan som saadanne nævnes Køben- 
havn og Hobro, hvor der næsten stadig har opholdt sig nogle 
af dens Medlemmer i de sidste 200 Aar Men forøvrigt har 



Digitized by 



Google 



427 

4. Bentte Katrine Wassard, g. m. Provst Høyer i 
Skivum; d. 1754. 

5. Inger Marie Wassard, g. m. Faderens Eftermand 
Iver Enevoldsen, tidligere Kapellan i Ranum. — 

1696 afstod Hr. Mathias Kaldet til Fordel for Sviger- 
sønnen, Iver Enevoldsen. Han flyttede da fra Vadgaard 
— det gode og smukke Hjem, han der havde skabt for 
sig og sine — til Malle. Han boede i den østerste Gaard 
i Byen, hvor han anlagde en smuk Have. Gaarden om- 
byggede han til en anstændig Bolig, hvortil han oppebar 
Mafle Sogns Kirketiende, som han ejede. 1 12 Aar boede 
Hr. Mathias her, og af dette Ophold har Sagnet, at der 
en Gang har været Præst i Malle, selvfølgelig sin Oprin- 
delse. Han døde d. 10. Septbr. 1708 og blev begravet i 
al Stilhed neden i Taarnet i Malle Kirke, i en af ham selv 
besørget indrettet aaben Begravelse. Hans Enke døde 
ligeledes i Malle, d. 14. April 1714, 84 Aar gammel, og 
stedtes til Hvile ved Siden af sin Mand. 

Iver Enevoldsen var fra Børglum Kloster, hvor hans 
Fader var Forpagter. Han flyttede altsaa 1696 fra Ranum 
til Vadgaard som Svigerfaderens Eftermand i Sognepræste- 
Embedet. Naar der undertiden anføres om ham, at han 
derefter antog Navnet Wagaard (saaledes blev Præste- 
gaardens Navn den Gang skrevet og udtalt), forholder 
dette sig næppe rigtigt — lige saa hdt som Mathias Wil- 
lumsen nogensinde antog det under Formen Wassard. 
Derimod kom alle hans Børn til virkelig at føre Navnet 
Wagaard, alene med Undtagelse af en af Sønnerne, som 
førte Navnet Arrøe. Wassard er altsaa Mandslinierne, 
Wagaard (med Arrøe) Kvindelinierne efter Mathias Wil- 
lumsen i Vadgaard, og til begge Navne har Præstegaar- 
dens gamle Kendingsnavn givet Anledning. 



Slægten følgende Hjemsteder: Testrupgaard 1704—1761, Holm- 
gaard ved Viborg 1766—96 og Marienlyst ved Vordingborg fra 
1810 og fremdeles endnu. 



28* 

Digitized by 



Google 



428 

Hr. Iver var to Gange gift. Hans første Hustru, Inger 
Marie Wassard, døde 1708, et Par Maaneder før Fade- 
ren, efter at være bleven Moder til 6 Børn, af hvilke et, 
en Pige, døde som lille; anden Hustru hed Ide Kristine 
Jespersdatter Rønneberg og var fi'a Hersom Præstegaard, 
og med hende havde Hr. Iver ligeledes 6 Børn. Af disse 
blev Datteren Inger Marie g. m. Præsten for Laastrup 
og Skals, Hr. Jakob Schielderup, og af Skiftet efter hende 
(i Rinds Herreds gejstlige Skifteprotokol) faa vi Under- 
retning om alle Iver Enevoldsens Børn (og Børnebørn), 
hvorved dog maa bemærkes, at den yngste Søn, Iver Wa- 
gaard, paa den Tid var død barnløs som Sognepræst for 
Romdrup og Klarup (1756—71) og altsaa ikke findes næv- 
net her, samt at en anden Søn ved Navn Hans længe i 
Forvejen var død som et ganske ungt Menneske. 

>Skifteforretning % 1773 efter Mad. Inger Marie 
Wagaard, Hr. Jakob Schielderups afdøde Hustru i Laa- 
strup. 

Den afdødes, Inger Marie Wagaards, Arvinger ere hendes Halv- 
og Helsøskende, som dels leve, dels ere døde og have efterladt sig 
Børn, som træde i deres Forældres Sted, og ere: 

1. En Halvbroder, Hr. Matth. Wagaard^), fordum Sognepræst for 
Vive etc. Menigheder, som er død og har efterladt sig Børn, 
nemlig: 

a. 1 Søn, Peder Matth. W.«), Stud. - h. 1 Søn, Iver Matth. W., 
Degn. — c. 1 Datter, Inger Marie W., Sal. Hr. Helbechs Enke 
fra Vammen. — d. I Datter, Helle Helene W., g. m. Sr. Wende- 
lin i Aalborg. — e. 1 Datter, Dorethe W., som er ugift. — /". 1 
Datter, Ide Kristine W., g. m. Sr. Jyde ved Sallingsund. — fif. 1 
Datter, Malene, g. m. en Degn paa Morsø. 

2. En Halvbroder, Hr. Enevold Wagaard, forhen Sognepræst i Ske- 
lund, er død og har efterladt sig Børn: 

a. 1 Søn, Hr. Peder W., Sognepræst for Skelund og Visborg 



1) 1724 Kapellan i Ranum. 

*) Peder Deichmann Malth. Wagaard blev senere Præst for Vand- 
borg. 



Digitized by 



Google 



429 

Menigheder 1). — 5. 1 Datter, Inger Marie W., g. m. Hr. Peder 
Rosted, Sognepræst for Sejerslev etc. Menigheder. — c. 1 Dat- 
ter, Katrine Eccho "W.. g. m. Sr. Schow paa Voergaard. 

3. En Halvbroder, Hr. Niels Arrøe paa Fur, hans Børn: 

a. 1 Søn, Hr. Iver Arrøe, Sognepræst paa Fur"). — 5. 1 Søn, 
Jochum Arrøe, bosiddende paa Skt. Thomas i Vestindien. — c. 
1 Søn, Hans Arrøe, Urtekræmmer i København, — dl Søn, 
Hr. Laurits Arrøe, Sognepræst i Hjerk i Salling 8). — e. 1 Dat- 
ter, Inger Marie Arrøe, g. m. Hr. Jørgen Seidelin i Adslev. — 
f. 1 Datter, Magdalene Katrine Arrøe, g. m. Sr. Bruun, Borger i 
Mariager. 

4. En Halvsøster, Johanne Wagaard, g. m. Hr. Jens Blicher i Laa- 
strup, hendes Datter, Inger Marie Blicher, g. m. Hr. Kristian 
Ursin, Sognepræst i Nørholm. 

6. En Halvbroder, Jesper Wagaard, Underofficer paa Morsø, hans 
Børn, nemlig: 

a. 1 Datter, Ide Kristine W., ugift. — &. 1 Datter, Inger Dorethe 
W., ugift. 

6. En Helsøster, Dorethe Resen Wagaard, som er ugift og ophol- 
der sig i Bording Mølle. 

7. En Helsøster, Birgitte Kirstine Wagaard, g. m. Forvalter Neslef 
i Bording Mølle. 

8. En Helsøster, Mette Margrete Wagaard, g. m. Hr. Theodosius 
Ursin i Glenstrup. 

Disse anførte ere de rette og sande Arvinger efter afgangne 
Madame Schielderup og efter den givne Oplysning skal ikke være 
andre eller flere Arvinger, c — 

1727 blev Iver Enevoldsen i Vadgaard Provst for 
Slet Herred. Han døde 1739, hvorefter Enken flyttede 
til Hvanstrup, som ejedes af Mathias de Lasson til Bjørns- 
holm og hvor hun med hans Godhed og Tilladelse fik 
Bopæl. Her døde Sønnen Hans som ung og selv endte 
hun ogsaa her sine Dage (1747). 

Hans Kristian Olesen Sadolin er den næste Præst i 
Vadgaard. Han var en Præstesøn fra Viborg og fødtes 

^) Enevold Wagaard, hans Søn Peder W. og Sønnesøn Enevold 

W. var Præster i Skelund 1727-1885. 
2) Niels Arrøe og Sønnen Iver A. Præster paa Fur 1731—1810. 
•) G. m. en Søster til den bekendte Konferensraad Niels Ryberg. 



Digitized by 



Google 



430 

der 1704. 27 Aar gammel blev han Kapellan tU Graa- 
brødre Kirke i sin Fødeby, og 8 Aar ældre beskikkedes 
han til Sognepræst her, kaldet af Generalmajor Niels de 
Poulsen tU Gunderupgaard, som ejede Strandby, Bjørns- 
holm og Malle Kirker 1). Ved et Fastelandemode 1756 
blev han udnævnt til Provst, men kort efter døde han, i 
Viborg under Snapstinget, 52 Aar gammel og efter at 
have været Præst her i 18 Aar. Hans Enke Eleonora 
Hildebrandt fik i Pension aarlig 40 Rdl. og 2 Lpd. Ost^). 

Kristoffer. Heidenreich Frederiksen Bvsch, som var 
født i Daubjærg Præstegaard 1718, havde i 22 Aar været 
Præst for Ørslev Kloster, da han 1756 blev kaldet hertil 
af Mathias de Lassdn til Bjørnsholm. Samme Aar blev 
han Provst efter Formanden. Han var 3 Gange gift : først 
med Anne Elisabeth Brøchner fra Karby paa Mors, som 
døde i Barselseng tillige med Barnet, saa med ØUegaard 
Riis, Datter af Landstingsskriver Riis i Viborg, med hvem 
han havde alle sine Børn, endelig med Ingeborg Hee, 
Datter af Sognepræst Thomas Hee til Borup og Hald ved 
Randers. En Datter af Kristoffer Busch blev gift med en 
Præst Lillelund paa Mors. 

Søren Bregnholm er Nr. 10 i Rækken af Præsterne 
i Vadgaard. Han var fra Lerchenfeldt, hvor Faderen, 



^) Niels de Poulsen — ifølge Sagnet forøvrigt en Mand, der stod 
i meget daarligt Forhold til saavel Præst som Bønder i Strandby 
Sogn — var g. m. Gjertrud Hofmann, med hvem han havde 
faaet Gunderupgaard. 

>) Samme Aar som Sognepræsten døde Kapellanen i Ranum, Hr. 
Niels Juel, Søn af Sognedegn for Strandby, Bjørnsholm og Malle 
Nikolaj Bølle og tødt i Trende 1711; han hed fra først af Niels 
Bølle men kaldtes senere Niels Juel efter den N. J., som havde 
ejet Bjørnsholm; her var han en Tid Hovmester, senere i samme 
Egenskab paa Gunderupgaard; '/j, 1747 kaldet til Kapellan ; død 
"Vs 1756 og begravet i Malle Kirkes Gulv. Hans Enke, Sophia 
Amalie Morsing af Hjerk Præstegaard, blev senere g. m. Sogne- 
præst i Hornum Jørgen Kr. Flechtner. 



Digitized by 



Google 



431 

Thomas Sørensen Bregnholm var Forpagter. I sin Ung- 
doms første Tid fik han Undervisning af Præsten i Vester- 
bølle, Hr. Byrge Krog; siden kom han i Viborg Skole. 
Efter at have taget sine Eksamina var han Huslærer paa 
forskellige Steder, blev saa omsider Kapellan i Hjerk i 
Salling og kom derfra til Ranum, da over 40 Aar gam- 
mel, hvor han var Kapellan i 6 Aar. Endelig — efter 
Kr. Buschs Død 1778 — blev han af Peder de Lasson 
kaldet til Sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle, 
og Aaret efter blev han Provst for Gislum Herred. Prov- 
stegerningen frasagde han sig nogle Aar før sin Død, som 
indtraf d. 16. Juni 1810, da han var 78 Aar gammel. 
Hans Enke, Else Marie Sinding, døde Aaret efter, d. 2. 
Oktober, i Randers uden Arvinger. 

Der skrives om Provst Søren Bregnholm af en om- 
trent samtidig Kaldsfælle ^) : iHan var en virksom, retfær- 
dig, oplyst og nidkær Embedsmand; med megen Op- 
mærksomhed og sjælden Orden opfyldte han sine Pligter. 
Kort: han var, hvad han i sin Kreds burde være, en 
ustraffelig Religionslærer, der vejledede lige saa meget 
ved skyldfri Vandel som ved sund Lærdom.« 



Om de senere Beboere af Vadgaard for den Tid, 
Gaarden endnu var Præstebolig, skal her kun meddeles 
ganske lidet, idet jeg nemlig med Hensyn til rent stati- 
stiske Data kan henvise til Wibergs Præstehistorie og S. 
Elvius' Fortsættelse af samme. Disse senere Præste- 
familiers Liv og Færd tilhører jo desuden i ringere Grad 
end de foregaaendes Historien, og deres Forhold, Gaarden 



^) Ignatius Becher, res. Kapellan i Ranum 1799—1817; Sognepræst 
s. St. 1817—19. 



Digitized by 



Google 



432 

og Hjemmet vedrørende, frembyder — saa vidt mig be- 
kendt — intet af særlig Interesse. 

Hans Peter Sadolin, som efterfulgte Provst Bregn- 
holm 1810 efter i 4 Aar umiddelbart i Forvejen at have 
været Kapellan hos denne, var en Sønnesøn af den tid- 
ligere Sadolin i Embedet. Han var den sidste Præst i 
Vadgaard, som havde de tre Sogne Strandby, Bjørnsholm 
og Malle forenede. Ved et Reskript af 25. Oktober 1805 
var det nemlig blevet bestemt, at i Stedet for nævnte 
Annekser skulde Farsø Sogn sammenlægges med Strandby 
til et Pastorat, naar Sognepræsten i Farsø, Knud Bjerum, 
afgik; han havde da været Præst der i 40 Aar, men 
endnu i 12 Aar til besad han Embedet, saa ommeldte 
Bestemmelse først traadte'i Kraft 1817. Fra dette Aar 
gaar altsaa Anneksvejen fra Vadgaard i Øst i Stedet for 
den gammelkendte Retning mod Vest og Nord. Pastor 
SadoUn fik i Erstatning 50 Rdlr. aarlig af Sognepræsten 
for de to fraskilte Sogne. Han døde 1836. Enken Pe- 
trine Kjerulf, Datter af Ivar Kjerulf til Gunderupgaard, 
levede til 1857. 

Mathias Ankersen Kirkeby kom hertil 1836 fra Ru- 
bjærg og Maarup Sognekald i Vendsyssel og forflyttedes 
1849 til Gangsted og Søvind i Skanderborg Amt, hvor 
han entledigedes 1872; død 1880. 

Mathias Schwartzkopf Bandrup, den næste i Rækken, 
var Præst i Ikast, da han 1849 blev kaldet til Strandby 
og Farsø. Her var han kun i 8 Aar, hvorpaa han kom 
til Tingsted paa Falster og var Præst der til 1872, da 
han tog sin Afsked. 

Casper Nikolaj Smiths Randrups Eftermand, kaldet 
hertil 1857, blev 6 Aar senere Provst for Aars og Gislum 
Herreder. 1868 forflyttedes han til Lunde paa Fyn, hvor 
han senere fik et andet Embede, nemlig Korup og Ubbe- 
rup Sognekald, hvorfra han blev entlediget 1883. Siden 



Digitized by 



Google 



433 

boede Provst Smith i nogle Aar i København, og her 
døde han 1892 1). 

Jens MicJiael Peter Kragh havde i 9 Aar været Sogne- 
præst for Gislum og Vognsild, da han 11. Juli 1868 kal- 
dedes til Nabopastoratet Strandby og Farsø, hvilket Em- 
bede han dog først det paafølgende Foraar kom til at 
overtage. Han afgik 1896, hvorefter han tog Ophold hos 
sin Datter og Svigersøn, Gaardejer Jens Byrjalsen af 
Støttrupgaard i Farsø Sogn, 



Vadgaard bliver atter Bondegaard. 

Kun lidt over et Aar boede Pastor Kragh i Vadgaard. 
Det havde nemlig i længere Tid været anset som ønske- 
ligt, at Pastoratets Præstebolig laa i Nærheden af den 
ene af Sognekirkerne og ikke som Vadgaard temmelig 
langt fra dem begge. Efter Indstilling fra Provstiet var 
da omsider den Ordning blevet bifaldet, at Sognepræsten 
for Strandby og Farsø fremtidig skulde bo i sidstnævnte 
By, som formentlig i saa Henseende frembød bedre Be- 
tingelser end det gamle Hovedsogn Strandby med dets 
unægtelig noget enligt Uggende Kirke. 

I Slutningen af Aaret 1869 solgtes saa Vadgaard til 
Gaardejer Peder Kristensen Bertelsen af Blasgaard i Vogn- 
sild Sogn. Han overtog sin ny Ejendom d. 1. April 1870, 
og 14 Dage efter flyttede Pastor Kragh med Familie til 
Farsø, hvor en mindre Bondegaard imidlertid var blevet 
erhvervet og indrettet til Præstebolig. Vadgaard havde 
da i 306 Aar været Præstehjem. 

Peder Kr. Bertelsen var en Gaardmandssøn fra Vogn- 
sild By og født der 33/^ 1824. Efter at have deltaget i 
Felttogene 1848—50 var han ^^s 1851 bleven gift med 



*) Om ham se »Saml. til jydsk Hist. og Topografic 2. R., 2. B., S. 309. 

/Google 



Digitized by* 



434 

Ane Kirstine Kristensdatter af Morum, Vognsild Sogn, 
Datter af Gaardmand Kristen Kristensen Vognsen samme 
Steds og født der ^^4 1832. P. Bertelsen var derpaa 
bleven Ejer af Svigerfaderens Gaard. Senere havde han 
tillige købt fornævnte Blasgaard. 

Straks da P. Bertelsen kom til Vadgaard, maatte han 
iværksætte en omfattende Forbedring af Gaardens Byg- 
ninger, af hvilke Fæhuset og det halve af Ladelængen 
utvivlsomt var de samme »Bindinger«, som Hr. Mathias 
Willumsen før 1690 havde ladet opføre; navnlig disse 
Bygninger var nu — hvad ikke maa synes underligt — 
i høj Grad skrøbelige og forfaldne paa Tømmer og Mur. 
Denne Del af Gaarden blev da ogsaa hurtigst muligt fuld- 
stændig ombygget. Stuehuset, som var nyere og afgav 
en meget rummelig og smuk Bopæl, kunde nøjes med 
mindre Reparationer paa Tag og Fag, men Østerhuset 
var ikke solidt, skønt dog ikke ældre end fra Pastor H. 
P. Sadolins Tid, og blev senere fornyet. 

P. Bertelsen udfoldede desuden en ihærdig Virksom- 
hed ved Gaardens Drift. Han udtørrede og kultiverede 
den sure og sumpede gamle Vadmose, opdyrkede større 
Strækninger af Hede og Kærjord, lod Engene grundigt 
udgrøfte og indrettede en Del af disses Terræn til Over- 
risling med Vand. Alt i alt gik det saaledes, at Vadgaard 
i Løbet af faa Aar blev en efter Tidens Forhold særdeles 
veldreven og værdifuld Ejendom med en betydelig Kvæg- 
besætning, særlig kendt for sine gode Avlsdyr. 

Den Flid og Energi, P. Bertelsen saaledes vedvarende 
lagde for Dagen paa Landbrugsomraadet, skaffede ham 
— i Forbindelse med hans fra Ungdommen af erhvervede 
indgaaende Kendskab til Husdyravl og Husdyrbrug — 
snart Anerkendelse hos Omegnens Befolkning. I en Række 
Aar var han Medlem af Bestyrelsen for Nibe-Løgstør 
Landboforening. 



Digitized by 



Google 



435 

1889 afstod han Gaarden til sin Søn Bertel Pedersen 
Vadgaard^)^ som paa Kvægavlens Omraade yderligere 
har højnet Ejendommens Landbrugsstandpunkt i det al- 
mindelige Omdømme og derigennem bidraget ikke lidet 
til Forbedring af Vesthimmerlands Kreaturbestand i det. 
hele taget. — Den gamle Landmand har senere levet som 
Partikulier i Hobro og Sønder Onsild ved Onsild St. *). 

Endnu den Dag i Dag har Vadgaard for Nabo- 
lagenes Folk et lille Skær af Ærværdighed og Autoritet 
over sig. Det er en Levning fra henfarne Tider. Thi 
Erindringen om, at den var det Sted i Sognet, hvortil 
Mand og Kvinde søgte, naar betydningsfulde hjemlige 
Hændelser, glædelige og sørgelige, forefaldt eller forestod, 
er fremdeles ret levende herude. »Vaaegod« bærer blandt 
Gaardene i Strandby Sogn sit eget særlige Præg og er 
Samlingspunkt for sin særiige Del af Slægtsminderne — 
Ugesom den har sine egne fraliggende Enemærker dernede 
bag den stille Hede. Men langt videre omkring i Him- 
merland er Vadgaard et kendt Stednavn ~ ogsaa uden 
for de Krfedse, hvor Gaarden navnlig for sine gode Hing- 
stes og Tyres Skyld nu nyder hædrende Omtale. Thi tidt 
og længe var Vadgaard jo Provstens Bopæl ; og lige som 
Præsterne for Strandby Sogn alle Dage kun nævnedes 



1) Ved kgl. Bevilling tillagt anførte Efternavn. 

*) Peder Kr. Bertelsens og Ane Kirstine Kristensdatters Børn er 
følgende: a. Kristen Pedersen Vadgaard, født*/e 1852, Gaardejer 
i Stenild ved Hobro ; meget bekendt Hingsteopdrætter. — &. Ber- 
tel P. V., f. '°/s 1854, nuværende Ejer af Vadgaard. — c. Ane 
Marie Kirstine P., f. 1856, død 1870. — d. Karen Kirstine P. V., 
f. '•/g 1857, g. m. Gaardejer Jens Andersen i Sønder Onsild. — 
e. DortheaKirstine P. V., f. ^/lo 1860, g. m. Lærer A. C. Nielsen 
i Sønder Kongerslev. ■— f. Nielsine P., f. 1862, d. 1882. — g. 
Peder Vestergaard P. V., f. "/^ 1868, Gaardejer i Strandby. — 
h. Anton Kragh P. V., f. ^U 1872, Eksam. jur. i København. 



Digitized by 



Google 



436 

som værende »af Vadgaard«, saaledes betegnedes blandt 
høje og lave de respektive Provster ved Angivelse af 
sarame Domicil. 

Selvfølgelig spøger det i den gamle Præstegaard, hvor 
sagtens mere end én »klog« Sognefader levede og døde, 
og hvor næppe alt stedse gik helt naturligt og rigtigt til, 
selvfølgelig kendes her natlige Lyde af Kvindekjolers Ras- 
len og Gliden ad Trapper og Stiger og Tummel med 
svære, vægtige Ting paa Stuehusets lange, mørke Loft. 
Oppe i Gæstekamrene mod Øst er Fænomenerne af min- 
dre almindelig Art. Derinde lyder i tavse Nætter Dryp 
paa Dryp fra Loft til Gulv af store, tunge Draaber, der 
langsomt følger hverandre i Faldet; alt imens mærkes 
listende Fodtrin i de tilstødende Værelser, og om Hus- 
hjørnet udenfor gaar et susende Bulder, som om en væl- 
dig Flok Faar i vild Fart strøg igennem Smøgen. Der 
var jo en Gang en Præst her i Vadgaard hedder det, 
som slog en Jomfru til døde og derefter betalte sin Karl 
for at bære Liget ud til Aaen og putte det deri . . . 

Nu i de senere Aaringer, da den yngre Slægt, paa- 
virket af Højskoler og Landbrugsskoler og af' moderne 
Tankegang i det hele taget, begyndte at gøre sig gældende 
ogsaa her paa den gamle Gaard, blev den nedarvede 
Snak om alt »det sære«, som her gik for sig, naturligvis 
ret upaaagtet. Dog kunde det hænde, naar unge Menne- 
sker fra Herregaard'og Landsby om Efteraarsaftener var 
samlede i Havesluen, og Støjen og Latteren blev rigtig 
larmende, at et eller andet Medlem af Lavet pludsehg 
kom frem med en Advarsel mod »hende i det røde Skørt«, 
— og straks stilnede da Lystigheden, og alles Øjne vendte 
sig mod de sorte Ruder, bag hvilke de gamle Præsters 
mosgroede Linde susede i Mørket. 



Digitized by 



Google 



Meddelelser om Hornslet Sogn og Omegn 

i det i6de Aarhundrede. 

I. Et gammelt Haandskrift. 

Meddelt af 
Sognepræst Vilhelm Bang. 



I de wormske Samlinger i Horsens Skoles Bibliothek (se 
bl. a. dette Tidsskrifts 2. Række III Bind, S. 181 ff. o. fl. 
St.; Kirkehist. Saml. 3 Række VI, S. 766 ff., 4. Række I, S. 
125 ff.) findes en Afskrift (med Professor J. Worms Haand) 
af nogle Optegnelser, som henimod det sextende Aarhundredes 
Slutning ere gjorte af en Mand, der paa den Tid har indtaget 
en temmelig betroet Stilling paa Rosenholm, og, som det 
fremgaar af dem, var højt anskrevet hos Herskabet, hvilket 
bl. A. viste sig ved, at hans Husbonde, Jørgen Rosenkrands, 
sendte tre Tønder tydsk 01 som Gave til hans Bryllup 1579, 
hvor det er gaaet rigeligt til med Mad og Drikke, ligesom 
ogsaa Damerne fra Herregaarden deltoge baade i Brylluppet 
og i det Aaret efter følgende Barselgilde. Om det Barn, der 
fødtes 1580, er det eneste i Ægteskabet, er tvivlsomt; det 
synes snarere, at enten de sidste Blade af de oprindelige Op- 
tegnelser have manglet, siden her standses ved Aaret 1530, 
medens nogle af de andre Meddelelser handle om Forhold og 
Personer i Aarhundredets sidste Decennium; eller ogsaa at 
Slutningen af Worms Afskrift er bortkommet, ligesom saa 



Digitized by 



Google 



438 

meget andet af det, der oprindelig var blevet afskrevet af den 
flittige J. Worm (se Kirkehist. Saml. 3. R. VI, S. 767); i hvert 
Fald har jeg ikke kunnet finde Slutningen i det store Kaos 
af Haandskrifter, som det for en halv Snes Aar siden med 
største Beredvillighed blev tilladt mig at benytte i mit davæ- 
rende Hjem i Jylland. — Uheldigvis gives der slet ingen Op- 
lysning om Forfatterens Navn^) men hans Optegnelser, der 
synes at være paalidelige, ere iHke uden Betydning, baade til 
at kaste Lys over Tiden og for de ældre Sogneforhold. 



Hornslet Kirkegaard^) er den ældste Residens, 
som har været i Øster-Lisbjerg Herred, fordi de andre 
Sogne have valeret hid og did og været nogle Forlønnin- 
ger udi Bispernes^) Tid, og holdtes Kapellaner dertil udi 
lang Tid; og er Hornslet Kirke først funderet*) udi Hr. 
Peters Tid, Ridder til Holm, som finge Holme efter Hr. Byrre 
Slaggel, Ridder^), fordi tilforn var aleneste udi Hornslet St. 
Karls ^) Kapel og St. Nicolaus's Kapel paa Drorup Mark 
ved Kraiberg, saa deres Kilder ere endnu aabenbarlige 
og synlige; og har der været en Præstemand udi Horn- 



*) Se cand. mag. Hansens nedenfor anførte Tillæg. 

^) Her som fremdeies i disse Optegnelser er »Kirkegaard« snarest 
Betegnelse for Præstegaard, skjønt man ogsaa kan træffe Be- 
nævnelsen Kirkegaard om Gaarde^ som i Tidernes Løb i et 
eller andet Øjemed har været lagte til en Kirke. (Se Ny kirkeh. 
Saml. V, 707). 

®) De katholske Biskopper i Modsætning til de lutherske, der egent- 
lig skulde kaldes Superintendenter. 

*) At Hornslet Kirke ikke skulde være gammel, er allerede paavist 
i Pontoppidans Atlas IV, 314; 1310 nævnes dog »Vor Frue og 
alle Helgenes Kirke i Hornslet« (Trap, Danmark, 2. Udg. V. 666). 

*) Hr. Byrre Slaggel (se Adels-Lexikon) altsaa en Ejer af Gaar- 
den, formodenthg i 13. Aarh.; (mon ikke Hr. Peter er en For- 
vexling i Stedet for Petz, hvilken Familie ejede Holm, indtil 
den 1506 kom til Aarhus Bispestol? Trap, Danm. V., 666). 
^) Eller, hvilket synes rimeligere, St. Karens. 



Digitized by 



Google 



439 

slet, Hr. Laurs Jensen med Navn, udi ærlig og velbyrdig 
Bisp Bo^) hans Tid, som har haft Mørke Kirke for en 
Annex til Hornslet; og samme Tid har boet udi Mørke 
Kirkegaard en Enke ved Navn May Jeppis, som haver 
givet samme Hr. Laurids sin Landgilde af fornævnte Gaard, 
og samme Tid har Hvilsager Sogn haft sin egen Sogne- 
præst, som har boet i Hvilsager Kirkegaard og gjort Tje- 
neste til Lime Sogn. Den sidste Præst, der har været, 
var Hr. Khey, som døde sammesteds. 

Efter samme Hr. Laurids er kommen Hr. Mikkel Jen- 
sen udi Bisp Jens's Tid 2), og haver haft baade Hornslet 
Kirke og Skjødstrup tilsammen, og gjorde Tjeneste til 
begge Sogne udi 62 Aar, og døde, der han var mere end 
110 Aar. 

Hr. Jens Christensen, født udi Kierkeholt^), havde 
Hornslet og Skjødstrup Sogne sammen udi Bisp Niels 
Clausens*) Tid, og gjorde Tjeneste der udi 13 Aar; blev der- 
efter kaldet til Galthen Sogn udi Galthen Herred, og havde 
der siu (7) Sogne ^) sammen i lang Tid og døde ibidem. 

Hr. Søren Simonsen havde Hornslet og Skjødstrup 
Sogne sammen udi 3 Aar, og kom siden til Mols Herred 
og døde udi Roelsøe. 

Hr. Søren Pedersen, født udi Kortrup ^) i Sabro Her- 



*) Bo Magnussen Porse, Biskop i Aarhus 1395— 1424. 

*) Jens Iversen Lange, Biskop i Aarhus 1449-— 82. 

*) Gaarden Kirkeholt i Skjødstrup Sogn blev nedlagt som selv- 
stændig Gaard i det syttende Aarhundrede og er formodentlig 
da kommen ind under Rosenholm; Bygningerne nedreves, og 
Materialierne benyttedes til Byting af Skjerring-Munkgaard i 
Egaa Sogn. 

^) Biskop i Aarhus 1491, tog Afsked 1520, døde 1531. 

^) Dette stemmer med, hvad der er paavist flere Gange, f. Ex. i 
Theol. Tidsskr. IX, S. 31, at der henimod Reformationstiden i 
Aarhus Stift var Herreder med fjorten eller sexten Sogne, men 
kun to eller tre residerende Præster. 

®) Formodentlig Kvotterup i Faarup Sogn. 



Digitized by 



Google 



440 

red, havde Hornslet og Skjødstrup sammen udi 31 Aar 
udi Bisp Ove Bildes ^) Tid, og han var den første Præst, 
som var ærlig gift udi Hornslet; og udi hans Tid be- 
gyndte den rette evangeliske Lærdom at prædikes aaben- 
barlige udi Danmark, at fri 2) Bisper blev afsat, og de 
syv evangeliske Bisper udvalgte udi Danmark. 

Udi Peder Ebbesens Tid kom Skjødstrup Sogn fra 
Hornslet, at han forlente Hr. Anders Ibsen *) med Skjød- 
strup Sogn, som tilforn var hans Skriver paa Bispegaar- 
den, og var den første Præst, som boede udi Skjødstrup 
Kirkegaard. 

Hr. Laurids Knudsen Lang, som tilforn havde Hamel 
Sogn udi Gjern Herred, blev kaldet til Hornslet Sogn udi 
ærlige og velbyrdige Peder Bildes^) Tid, som havde 
Bispegaarden i Aarhus; han gjorde og Tjeneste til Elsted 
Kirke udi Vester-Lisbjerg Herred, og gjorde Tjeneste til 
samme Sogne udi 14 Aar, og døde samme 14 Aars Dag, 
som han kom did. 

Hr. Laurids Andersen Galthen, født udi Aarhus, blev 
kaldet af ærlig og velbyrdig Mand Jørgen Rosenkrands^) 
til Rosenholm fra Kjøbenhavn til Hornslet Sogn Anno 
1585^), og gjorde først Tjeneste udi Hornslet Kirke Do- 



^) Den sidste katholske Biskop i Aarhus, fra 1620; fængslet 1536, 
løsladt 1637, død 1555. 

2) Vistnok Forkortelse af »forrige«? 

^) Peder Ebbesen Galt til Tyrestrup ra. M.; Rigsraad, Lensmand 
i Aarhus fra 1536 til sin Død 1548. 

*) Ifølge Wibergs Præstehist. III, 104 havde Hr. Anders Ibsen, 
der blev kaldet til Skjødstrup 25. Novbr. 1537, tidligere været 
Vikar ved Aarhus Domkirke og Skriver i Bisperesidentsen. 

6) Peder Bille til Svanholm m. M.; Rigsraad; var 1548—54 Stift- 
lensmand i Aarhus; død 1580. 

«) Om denne mærkelige Mand, der bl. A. var Medlem af Rege- 
ringsraadet i Christian IV's Mindreaarighed, haves vidtløftige 
Oplysninger ved A. Heise i Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 

^) Ifølge Wibergs Præstehist. i, 676 1563. 



Digitized by 



Google 



441 

minica Misericordiæ, og blev bevilget en Tid lang at 
gjøre Tjeneste udi Lime Sogn udi Hald Herred; han 
gjorde Tjeneste udi Hornslet Kirke udi 28 Aar, og i 
Lime Kirke i 6 Aar, og døde i Hornslet Natten imellem 
23. og 24. April 1591. 

Hr. Jakob Sørensen Hovmand, født i Lyngby udi 
Sønder Herred, gjorde Tjeneste i Hornslet Kirke fra Nyt- 
aar 1591 og til Misericordia efter Paaske 1592, og blev 
kaldet samme Tid efter Paaske derfra til Hyllested og 
Rosmuos Sogne i Sønder-Herred formedelst Guds Raad 
og ærlig og velbyrdig Mand Jørgen Rosenkrands's sin 
kjære Husbonds Hjælp og Villie. Gud bevare hannem ^). 

Hr. Peder Sørensen, født i Orning*), kom til Horn- 
slet Sogn Dominica secunda post Pascam 1592. 



1534. Da stod den Slag for Aalborg paa S. Gali Dag. 
og blev jeg født samme Aar Martini. 

1544. Da kom jeg til Skole i Ribe, Mariæ Fødsels- 
dag. 

1548. Da blev jeg Mads Skrivers Dreng paa Dron- 
ningborg. 

1549. Da blev jeg Jesper Muncks Dreng paa Hung- 
strup^), St. Hansdag. 

1550. Da blev jeg Kornmaaler paa Dronningborg, 
St. Michels Dag. 



*) Ifølge Wiberg døde han i Hyllested 1630. Det er imod den 
almindelige Sædvane i det sextende Aarhundrede, at han, lige- 
som flere af hans Forgængere, blev forflyttet fra et Præstekald 
til et andet. 

•) Formodentlig Auning i Sønder Hald Herred. Smlgn. S. 452. 

•) En forhenværende Hovedgaard i Tvede Sogn, Nørhald Herred; 
i det meste af 16de Aarhundrede tilhørte den Familien Munk; 
i Begyndelsen af 17de Aarhundrede blev den nedlagt og ned- 
brudt, og lagt under Gjessinggaard (Trap, Danm. V., 661). 



Digitized by 



Google 



442 

1555. Den Onsdag efter Nytaarsdag, da voxte der 
en Byld paa min højre Skinneben, og var den aaben 
jamerling^) og 3 Dage. 

1559. Da kom jeg til ærlig og velbyrdig Mand Jør- 
gen Rosenkrands paa Lodvigs Søndag, og blev jeg Skri- 
ver og Kjeldersvend paa Skabyegaard^). 

1563. Da blev jeg siug i mine Fødder paa Rosen- 
holm imellem Onsdag og Torsdag efter St. Hansdag Mid- 
sommer, som var mig en svar Pine, som Gud veed. 

1565. Den 6*® Dag Julij fik jeg Befaling paa Kalløe 
over Korn og Fetalie og Slots Loven og Sager at forfølge 
til Tinge og Oldengjæld af Skoven. 

1572. Den 3. Dag Maij kom jeg til Rosenholm og 
annammede Inventarium, og var jeg Foged og Skriver 
indtil den 3. Maij 1577, og finge da paa alle, hvis Regn- 
skab jeg havde gjort, Qvitansiarum. 

1576. Den 24. Dag Martij da undte og forlente ærlig 
og velbyrdig Mand Jørgen Roseskrands mig Skovelkjær ^) 
min Livstid at bruge uden al Afgift og Arbejde efter sin 
beseglede Brev og Haandskrifts Lydelse. 

1579. Den næste Søndag efter St. Hansdag Mid- 
sommer, som var den 28. Dag Junij, da stod min Bryllup 
udi Kierkeholt med ærlige Pige Maren Olufsdatter, og hun 
var udi hendes 16*^® Aar den Tid. Gud unde os Glæde 
og Lykke sammen. 



*) Jamerling ell. jamling, d. e. >et Aar igjennem«. 

«) D. e. Skafføgaard. 

*) Skovelkjær i Hornslet Sogn hørte til det Gods, som Jørgen Ro- 
senkrands i 1559 ved Mageskifte havde erhvervet (Hist. Tidsskr. 
5. R. VI. 495). At han fik Brugen af denne Gaard afgiftsfrit, 
er et Tegn paa den Yndest, han stod i hos Herskabet Gaar- 
den existerer ikke længere, dens Navn maa opfattes som Skov- 
Elkjær, og paa Videnskabsselsk. Kort findes to Navne, Skovkjær 
og Ellekjær, anførte ikke langt fra Hornslet; formodentlig har 
Gaarden staaet der. 



Digitized by 



Google 



443 

Disse efterskrevne Folk var med mig til Bryllup samme 
Tid: Fru Dorthe Lange ^), Jomfru Margrethe Rosenkrands^), 
Jomfru Anne Brede, Jomfru Karen Brede, Anne Christens- 
datter, Anne Sørensdatter, Mette Mikkelsdatter, Anders 
Lassen Skriver, Søren Rytter, Friderick Tydsk, Friderik 
Kok, Christen Jenssen Kok, Christen Simonsen, Niels Ride 
Smid, Anders Thomasøn, Anders Hanssen, Povel Skræder, 
Jacob Skriver, Anders Smaa-Svend, Jens Vogen-Svend, 
Søren Løber, Peder Løber, Otthe Snedker, Anne Hov- 
mands, Mads Rasmussen, Jens Nokersen, Søren No- 
kersen, Hr. Laurs Galthen ^), Anne Jensdatter, Hr. Jost 
Andersen*), Degnen, Bolde Sørensdatter, Mickel Suol- 
gaard, Maren Sørensdatter, Peder Tvorngaard, Mette Pe- 
dersdatter. 

Gav Jørgen Rosenkrands mig til min Bryllup en Tønde 
Pryssing, en Tønde May, en Tde. Rostock 011; sendte 
jeg selv til Kierkeholt til samme mit Bryllup 1 Tønde 
Tydsk 011, 11 Tønder Dansk ØH, 6 Skpr. Mel i Brød, 
Hvede Brød for 3 ¥^, 24 Kager, 1 Otting Smør og 4 
Bøtter fulde, 10 store Skade-Brokker, 3 store Tør Torsk, 
2 Langer, 4 Sider Flæsk, 8 Brød, Tør Nød-Kjød, 3 Faare- 
Kroppe, 4 levendes Lam, 1 Tønde saltet Torsk, en god 
fed Oxe, en god fed Svin, 6 søde Voste og 7 Suur Voste, 
1 Skp. Lønborig Salt, 2 Skjæpper Bay Salt. 

Herefter følger 
Hvis Børn Gud haver sendt min Hustru ved mig i vores 
Ægteskab, hver ved sit Navn, som herefter følger. 

1580. Imellem Mandagen og Tiirsdagen efter Pinze- 
Dag, der Klokken var ved 12, da blev min Datter Birete 



^) Jørgen Rosenkrands' Hustru. 
«) Hans Datter. 

•) Den oven omtalte Sognepræst. 

*) En Præst (Hr.) af det Navn kjendes ikke i Wibergs Præste- 
historie; maaske er det Degnen, som her tituleres Hr. 

29* 



Digitized by 



Google 



444 

født i Skovelkier, Gud unde hende at blive et Guds Barn ; 
og blev hun christnet af Hr. Laurs Galthen udi Hornslet 
Kirke paa Hellig Trefoldigheds Søndag, som var den 29. 
Maij ; og var hendes Faddere samme Dag : Ærlig og vel- 
byrdig Fru Dorthe Lange og Otte^) Rosenkrands, Hol- 
ger^) Rosenkrands, Jomfru Margrethe Rosenkrands, Niels 
Skriver, Foged paa Rosenholm, Christen Kjælder-Svend 
paa Rosenholm, Maren Fabu2)-Kone ibdm., Anne Hr. 
Lauridses*), Maren Svolgaards, Peder Tvorngaard^ Bolde 
Degne Kone, Kirsten Sørensdatter, og hendes Oldemoder*) 
Berete Sørensdatter udi Kirkeholt, som bar hende min 
Datter; Amen. 

Penning 30 y. 



II. Tillæg til foranstaaende. 

Af Cand. mag. Søren Hansen i Veile. 



De foranstaaende ved Pastor Vilhelm Bang offent- 
liggjorte Optegnelser falde, som man vil se, i to Afdelin- 
ger: Meddelelserne om Hornslet Kirke og dens Præster, 
og den ukjendte Forfatters Selvbiografi. Det første Af- 
snit er saavel fra Indholdets som fra Formens Side nær 
beslægtet med andre Optegnelser om samme Æmne ; men 
ingen af de andre Optegnelser ere saa fyldige som de 



1) Otto og Holger vare Jørgen Rosenkrands's Sønner; Holger R., 
der da i en Alder af 6 Aar var Fadder, er den senere saa be- 
rømte »lærde Holger«. 

*) Fadebur? 

') Altsaa Præstekonen. 

*) Formodentlig = Mormoder; endnu betyder i Jylland »Olde- 
moder«, hvad der ellers kaldes »Bedstemoder«. 



Digitized by 



Google 



446 

her offentliggjorte. Da deres Meddelelser dog paa enkelte 
Punkter ere afvigende, ville vi her gjennemgaa dem alle. 

I det kgl. Biblioteks Haandskriftsamlinger findes i 3 
Exemplarer^) Afskrifter af en »Beretning«, som er bleven 
»set i en gammel Bog, funden paa Rosenholm«. Denne 
Beretning skyldes Rigens Raad Jørgen Rosenkrands (f 
1596) — han nævner sig selv i 1^*« Person — og er da- 
teret »Rosenholm den 24. April 1590«. Dens nære For- 
hold til foranstaaende Optegnelser ses strax af de første 
Linier: »Hornslet Kirke er funderet i den strænge Ridder 
Petzers Tid, som var Herre til Holm og ejede den efler 
strænge Ridder Børge Schagel«. løvrigt er Beretningen 
paa alle Punkter meget kortfattet. 

Endvidere findes i det kgl. Bibliotek et Haandskrift, 
kaldet »Hans Qausen Tranes Descriptio Metrica ofver 
Rosenholm samt Kirchen Hornslet med Historiske An- 
mærkninger og D'Hrr. Rosenkrantzers Genealogie« *). Dette 
Digt maa være forfattet under den nordiske Krig') kort 
før 1714; men de lærde Noter under Texten ere lidt 
yngre*). Nogle Brudstykker deraf ere trykte (1741) i 
Pontoppidans Marmora Danica H, 152 fif., og flere der 
givne Oplysninger ere tagne fra Tranes Noter. Angaaende 



^) Uldallske Samling 439, 4to, ThoUske Samling 460, 8vo, og Ny 
kgl. Samling 752, 4to. 

*) Ny kgl. Samling 419, Fol. I Bibliotekets Katalog anføres Ma- 
this Severin Sparre som Forfatteren, hvilket beror paa en Mis- 
forstaaelse. Sparre har kun forfattet en Indledning, hvorved 
Digtet dediceres til Gehejmeraad Iver Rosenkrands. Hans Clau- 
sen Trane, som var Degn i Hornslet siden 1690, døde nemlig, 
inden han fik sit Digt afleveret. Dedikationen er dateret »Kjø- 
benhavn den 20. Juli 1784«, og fra den Tid eller senere stam- 
mer hele Haandskriftet, altsaa ikke fra Trane selv. 

*) Digtet begynder med de Ord: >Kom ædle Norden, har du Ro 
For Nabo Sværd og Bue«. 

*) To Mænd, som i Digtet selv omtales som levende, siges i No- 
terne at være døde i 1714. 



Digitized by 



Google 



446 

Holme (o: Rosenholm), Hornslet Kirke og Kapellet paa 
Drorup Mark ^) ved Trane ikke væsentlig andet, end hvad 
vi kjende ad anden Vej. Han kjender ingen Ejer af Holme 
forud for Hr. Anders Petz (1416); men han udfylder et 
Hul i Ejerrækken mellem Familien Petz og Biskop Niels 
Klausen paa følgende Maade: »Peder Krabbe havde til 
Hustru Marine Petz-Datter, ejede og Holme, muUgt ved 
Arv med sin Hustru; da kaldes Gaarden Holmegaard A^ 
1506«. Denne Ejer nævnes kun hos Trane; han havde 
til sin Raadighed — og har benyttet — Dokumenter, som 
maaske nu ere tabte. De Hornslet Præsters Navne og 



^) Af St. Nicolai Kapel paa Drorup Mark eller — som Benævnel- 
sen er nu — >den øde Kirke* findes endnu ret betydelige Lev- 
ninger paa Kradbjerg Mark omtrent 1100 Alen sydvest for denne 
By og 100 Alen fra Skjellet mellem Hornslet og Todbjerg 
Sogne. For mindre end 50 Aar siden skal Ruinen have været 
betydelig højere end nu og Pladsen delvis omgiven af en Kirke- 
gaardsmur. Bygningsmaterialet har været utilhugne Kampesten, 
blandede med Munkesten. En stor Stendynge, samlet fra den 
omliggende Mark, fylder nu Ruinens Indre og dækker hele den 
østlige Del af den, saa at Korpartiets Form ikke kan under- 
søges. Den hellige Kilde — hos Trane kaldet St. Claræ Kilde, 
andensteds St. Karls Kilde — fandtes lidt over 200 Alen nord 
for Ruinen — NB. ikke vest for, hvor Lærer Nissen i Ramten 
forgæves har søgt den (se hans Indberetning i det antikvarisk- 
topografiske Arkiv i Prinsens Palæ). Den benyttedes efter Si- 
gende i al Hemmelighed som Lægedom skiide, indtil den for 
omtrent 20 Aar siden uddrænedes og sløjfedes. Paa Nabo- 
marken lidt syd for Ruinen findes nogle Agre, som den Dag 
idag kaldes Drorup Agre. Her har ligget en By, siger Sag- 
net. Den tidligere Ejer, Thomas Just Sørensen, fortalte, at han 
for en Menneskealder siden havde fundet Grundsten af Byg- 
ninger og sikre Spor af en Møddingeplads paa Drorup Agre 
omtrent 150 Alen syd eller sydøst for Kirkeruinen.« Dette i 
Forbindelse med Navnet gjør det utvivlsomt, at her en Gang 
har staaet en Gaard, dog næppe siden Middelalderen. Et kgl. 
Skøde af 1563 drejer sig om en øde Selvejerjord, kaldet Kan- 
nikejorden, paa Drorup Mark i Hornslet Sogn (L. Laursen: 
Kronens Skøder I. 98.). 



Digitized by 



Google 



447 

Rækkefølge stemme hos Trane overens med de af Pastor 
Bang offentliggjorte Optegnelser; men han anfører Aars- 
tal for de enkelte Præsters Embedstiltrædelse. 

Saa have vi desuden »Catalogus Sive Recensio Pa- 
storum Nomarchiarum Diæceseos Aarhusiensis« af Præ- 
sten til Saxild og Nølev, Mag. Poul Poulsen. Dette Værk 
er skrevet paa Latin og trykt i 1727. Poulsen siger, at 
de Efterretninger, han giver om Hornslet Kirke og om 
dens Præster før Reformationen, hidrøre »ex antiquo 
libro, invento in villa fructuaria Rosenholm«. Hvad 
han dernæst meddeler, er en ordret Gjengivelse paa 
Latin af Jørgen Rosenkrandses Beretning for Indlednin- 
gens og den første Præsts Vedkommende. Men allerede 
ved Omtalen af den anden Præst, Hr. Michel Jensen, 
viser det sig, at Poulsen har havt andre Kilder til sin 
Raadighed. Han kjender Hr. Michels lange Embedstid 
og høje Alder, og han ved, at Eftermanden Hr. Jens 
Christensen var født i Kirkeholt. Om disse Ting har 
Jørgen Rosenkrands intet. Medens Poulsen her stemmer 
i væsentlig Grad overens med vor ukjendte Forfatter, har 
han dog et Par Tal stemmende med Jørgen Rosenkrand- 
ses Beretning, og — hvad der er det mærkeligste — de 
have begge forbigaaet en Præst. Med Hensyn til Præ- 
sterne efter Reformationen stemmer Poulsen bedst — 
— undertiden ordret — overens med vor ukjendte For- 
fatter, og hans Viden gaar ud over det Aar, 1590, da 
Jørgen Rosenkrands nedskrev sin Beretning. Hans anden 
Kilde har været yngre end Aaret 1592. Om Præsten Hr. 
Peder Sørensen, som kom til Hornslet i 1592, ved Poul- 
sen, at han var Provst (»Præpositus erat«), hvorom vor 
ukjendte Forfatter intet siger. Paa dette ene Punkt har* 
han altsaa havt en selvstændig Viden. 

Endnu skulle vi omtale Præsten Niels Lachmanns (f 
1763) berømte Haandskrift i 7 tykke Kvartbind i Horsens 



Digitized by 



Google 



448 

lærde Skoles Bibliotek. Det indeholder »Udkastning til 
en fuldstændig Beskrivelse over gamle og nye mærkelige 
Ting i Kjøbstæderne og paa Landet samt Recension paa 
samtlige Præster siden Reformationen, saa vidt vides«. 
For Hornslet Sogns Vedkommende^) nævner Lachmann 
udtrykkelig Poulsen og »den lærde Degn Hans Trane« 
som sine Kilder, og han overskrider sit Æmnes Grænser 
ved at medtage de katolske Præster fra Hr. Lauritz Jen- 
sen af. I de fleste Tilfælde er der Overensstemmelse 
mellem Lachmann og Trane, men ikke altid. Trane kjen- 
der ikke Hornslet Kirkes Bygherre; Lachmann derimod 
kalder ham Ridder Peter ligesom vor ukjendte Forfatter 
her foran. Dette er mærkeligt, da Poulsen ligesom Jør- 
gen Rosenkrands kalder ham Petzer. 

Vi gjengive her Tranes Meddelelser om Præsterne, 
idet vi samtidig i Noter under Texten angive, hvor Jør- 
gen Rosenkrands, Poulsen og Lachmann afvige derfra, 
og tilføje yderligere Oplysninger. Altsaa Trane fortæller: 

Hr. LauritzJensen kom til Sognet henved A° 1404, 
havde Mørke Sogn til Annex og betjente begge Sogne i 
34 Aar«). 

Hr. Michel Jensen kom til Sognet A^ 1438; han 
havde Hornslet og Skjødstrup Sogne i ^2 Aar og døde, 
der han var mere end 110 Aar gammel^). 



1) Bindet .Aarhus Stift« Side 272 ff. 

') Baade Jørgen Rosenkrands, Poulsen og Lachmanti sige, at han 
»boede paa Mørke Kirkegaard«. Næppe rigtigt. Lauritz Jen- 
sen er iøvrigt ikke den ældste Præst, vi kjende i Hornslet. Ved 
Aar 1310 nævnes en Præst Esger Nielsen (Langebæk S RD 
VI, 414: Esgerus Nicolai sacerdos, rector ecclesiæ Hornslet). 

8) Lachmann siger overensstemmende hermed, at han »døde 1500, 
ætat. 110, var Præst i 62 Aar«. Det er da i paafaldende Grad 
overflødigt, naar han desuden siger, at han »var Præst 1462«. 
Meningen maa være, at Lachmann har set Hr. Michel Jensens 
Navn i et Dokument fra dette Aar. Mon ikke Lachmann har 



Digitized byCjOOQlC 

1 



449 

Hr. Jens Christensen Kirckeholt kom til Sog- 
net Ao 1500 og havde samme Sogner i 13 Aar^), kom 
derefter til Galten og havde de[r] 7 Sogner tilsammen i 
lang Tid«). 

taget dobbelt fejl? I C. Testrups »Relation om Tingene og 
Tingstederne« (trykt 1747) findes aftrykt et Tingsvidne af Lis- 
bjerg Henedsting fra 1442, i hvilket den daværende Præst i 
Hornslet bærer Navnet Jens Mickeisen. Her er altsaa en 
Navneuoverensstemmelse, som foreløbig ikke kan løses. Gjen- 
givelsen af Tingsvidnet er iøvrigt saa slet, især hvad Sted- 
navnene angaar, at man maaske tør formode, at der ogsaa kan 
være vendt op og ned paa et Personnavn. Jørgen Rosenkrands 
siger intet om, hvor længe de to først nævnte Præster sade i 
Embedet. Derimod siger han om Hr. Michel, at >han fik af 
Bisp Jens Iversen Skjødstrup Kald lagt til Hornslet«. Sam- 
menknytningen af disse to Sogne skulde altsaa ikke hidrøre 
fra 1438, n^en fra Tiden efter 1449, da Hr. Jens Iversen blev 
Biskop. 

^) Jørgen Rosenkrands og Poulsen sige 14 Aar. 

*) I »Tegneiser over alle Lande« findes i Uddrag et Kongebrev (se 
Danske Magazin III, 6, 70 f.), som viser, at Hr. Jens Christensen 
i Galten i 1536 virkelig havde 6 Sogne og var i Begreb med 
at tilegne sig det 7ende. Brevuddraget lyder i sit daarlige Sprog 
som følger: >Hr. Poul Smid, Sognepræst i Vissing, et Brev, 
saa at han haver ladet berette for kgl. Majestæt, hvorledes han 
nogen Tid haver havt udi Være og Besidning for^e Vissing 
Kirke og beklager, at Hr. Jens Christiernsen, Provst udi Gal- 
ten, ville hannem deraf fortrænge, formene og overfalde, endog 
forne Provst haver (den Kirke foruden) .6 andre Kirker udi 
Aarhus Stigt alene til sin Ophold etc, derfor haver kgl. Maje- 
stæt undt og tilladet, at forne Hr. Poul Smid maa og skulle 
have, nyde og beholde forne Vissing Kirke med al Præsterente 
og Rettighed, saa længe kgl. Majestæt kommer did udi Landet, 
da vi der »g ydermere samme Lejlighed om forne Kirke for- 
farendes vorder. Dog saa at han udi midler Tid gjører sine 
Sognefolk tilbørlig Tjeneste inden Kirken og uden, som det 
sig bør, og skikker sig selv, som en ærlig, kristelig og evan- 
gelisk Præstemand hør og bør at gjøre udi Levned og Lærdom, 
som han vil ans vare for Gud og være helg endt for kgl. Maje- 
stæt etc. Cum inhibitione solita besynderlig paa Hr. Jens 
Christiernsen Provst«. Hr. Poul er sandsynligvis senere bleven 



Digitized by 



Google 



450 

Hr. Søren Simonsen betjente samme Sogner i 3 
Aar, kom siden til Mols og døde i Roelsøe^). 

Hr. Søren Pedersen, født i Koetrup i Sabro Her- 
red, kom lil Sognet 1516 og blev kaldet af Biskop Niels 
Clausen i Aars ; Kaldsbrevet findes paa Latin ved Rosen- 
holm med Bispens Segl under og er dateret Holme 1516 
2^ feria post Dominicam Cantate^). 

Hr. Lauritz Knudsen Lang kom til Sognet 1547, 
havde Hornslet og Elsted Sogne i 14 Aar'). 



nødt til at overlade Vissing Sogn til sin Provst Hr. Jens Chri- 
stensen, og siden den Tid har det været Annex til Galten 
Sogn. Begge Sogne ligge i Galten Herred syd for Randers. 

*) Denne Præst er helt forbigaaet i Jørgen Rosenkrandses Beret- 
ning, hvilket sagtens er foranlediget ved, at hans Efterfølger 
ogsaa heddei Hr. Søren. Poulsen forbigaar ham ogsaa. 

*) Holme (o: Rosenholm) tilhørte paa den Tid Biskop Niels Clau- 
sen eller snarere Aarhus Bispestol. Lachmann siger mærkeligt 
nok, at Hr. Søren Pedersen blev kaldet 1516 af Biskop Ove 
Bilde. Denne blev imidlertid først Biskop 1520. Fejlen maa 
skyldes en Misforstaaelse af Poulsens latinske Text Jørgen 
Rosenkrands siger, at Hr. Søren Pedersen >havde giftet sig, 
som skete i Biskop Ove Bildes Tid«. Ligeledes siger han, at 
Hr. Søren Pedersen >var Præst i Hornslet og Elsted udi 30 
Aar«, medens den ukjendte Forfatter derimod siger, at han 
»havde Hornslet og Skjøds trup sammen udi 31 Aar«. Poul- 
sen har Tallet >30 Aar« ligesom Jørgen Rosenkrands, men 
»Hornslet og Skjødstrup« ligesom den ukjendte Forfatter. 
Elsted blev sagtens først Annex til Hornslet, da Skjødstrup fik 
sin egen Præst, hvilket i Følge Wibergs Præsiehistorie skete 
den 25. Nov. 1537. Hr. Søren har altsaa maattet afstaa det 
store og nærliggende Skjødstrup Sogn og tage til Takke med 
det nye og fjærntliggende Elsted Sogn. • 

*) Jørgen Rosenkrandses Beretning meddeler, at Hr. Lauritz »blev 
kaldet af Hr. Peder Bille Åo 1549 og døde 1563«. Poulsen og 
Lachmann siger det samme, og hos den ukjendte Forfatter ville 
vi ved Tilbageregning naa de samme Tal (1591 -r- 28 -^ 14). 
Begge disse Aarstal ere utvivlsomt rigtige. Peder Bille blev 
Stiftslensmand paa Aarhusgaard den 8. Juni 1548; følgelig 
kan han ikke have kaldet Hr. Lauritz i 1547. Men herved op- 



Digitized by 



Google 



451 

Hr. Lauritz Andersen Galthen, født i Aarhus, 
blev kaldet af Jørgen Rosenkrands til Hornslet Sogn 1576 (!) 
og gjorde der Tjeneste i 28 Aar. Hannem blev og be- 
vilget at gjøre Tjeneste i Lime Sogn i Hald Herred i 6 
Aar. Døde 1591 mellem den 23. og 24. April om Natten^). 



staar en Vanskelighed. Efterretningerne gaa, som vi se, ud 
paa, at Præsten Hr. Søren Pedersen døde senest i 1547. Vi 
faa altsaa en Vakancetid paa 2 Aar eller mere. Monstro Stifts- 
lensmanden Peder Ebbesen af Egennytte har ladet Embedet 
staa ledigt? Hans Lensstyrelse var jo alt andet end dadelfri. 
Grunden til den lange Vakance maa dog maaske snarere søges 
i den Mangel paa brugelige Præster, som gjorde sig gjældende 
i den nærmeste Tid efter Reformationen. — Hverken Jørgen 
Rosenkrands eller Trane sige os, hvor Hr. Lauritz Knudsen 
Lang kom fra. Derimod siger den ukjendte Forfatter, at han 
>tilfom havde Hamel Sogn udi Giern Herred«, og med en 
mærkelig concordia discors siger Poulsen: »antea Pastor Eccle- 
siæ Gammelbye in Nomarchia Bierrensi«, og Lachmann siger, 
at han avar først Sognepræst til Gammelbye i Bierre Herred, 
som Præstegaarden kaldes til Stoubye Sogn«. (En senere 
Haand har i Marginen tilføjet: »al: Hammel Sogn i Giern 
Herred«). Nu er det rigtigt nok, at Præstegaarden i Stouby 
Sogn i umindelige Tider har ligget i Gammelby, hvilket Lach- 
mann utvivlsomt har vidst ad anden Vej. Det er næppe rime- 
ligt, at Præsten er bleven forflyttet to Gange. Poulsen eller 
hans Hjemmelsmand har sandsynligvis læst galt i et gammelt 
Haandskrift, maaske vor ukjendte Forfatters originale Haand- 
skrift. Han har læst et H som G og et G som B, Læsefejl som ere 
meget let forklarlige i et Haandskrift fra Tiden ved 1600. Saa 
har han selv tilføjet >bye« for at faa Mening deri, og Lach- 
mann har yderligere forbedret Poulsens Text. 
^) I Jørgen Rosenkrandses Beretning siges, at »han har været 
Præst i 27 Aar og lever endnu« (p: 1590). Der er altsaa ingen 
Tvivl om, at jo 1563 er det rette Aar, i hvilket han tiltraadte 
sit Embede. Jørgen Rosenkrands havde den 14. Nov. 1560 
faaet Jus patronatus til Hornslet Kirke (L. Laursen: Kronens 
Skøder I, 72). Paafaldende er det, at Tallet 1663 er blevet 
forvansket baade i den ukjendte Forfatters Optegnelser og i 
Tranes — her 1675, der 1585. Dette er saa meget des mere 
paafaldende, som jo enhver Afskriver kunde regne sig til det 



Digitized by 



Google 



462 

Hr. Jakob Sørensen Hofman, født i Lyngby i 
Sønder Herred, kom til Sognet 1591 og derfra igjen 1592 
til Hyllested og Rosmus Sogne i Sønder Herred. 

Hr. Peder Sørensen, født i Oning^), kom til Sog- 
net Dominica 2^^ p. Pascha 1592. 

Disse to sidste Præster nævnes naturligvis ikke af 
Jørgen Rosenkrands, da hans Beretning er nedskreven 
1590. Derimod omtaler den ukjendte Forfatter dem, den 
sidste med nøjagtig samme Ord som Trane, og han slutter 
sine Præstemeddelelser med dette Aar 1592. Det gjør Trane 
ikke, Poulsen og Lachmann ikke heller. Alle opregne de 
Præsterne i Hornslet indtil deres egen Tid. Men Aaret 1592 
gjør Skjel for dem som i vor Tid for Wiberg. Ingen ved, 
hvornaar Hr. Peder Sørensen døde. Ingen ved, hvorfra 
hans Eftermand Hr. Peder Pedersen Sommer kom, 
naar han kom, eller naar han døde^). Den følgende 



rigtige Aarstal, selv om han ikke kunde læse sig til det. Efter 
al Rimelighed staa de gale Tal paa en eller anden Maade i 
Forbindelse med Lime Sogns Tilknytning til Hornslet Sogn, 
hvilken Tilknytning jo i Følge Trane maa have fundet Sted i 
1585. Poulsen derimod siger, at han havde Lime som Annex 
i 16 Aar, altsaa fra 1575. Jørgen Rosenkrands nøjes med at 
sige, at >han fik Lime Kald ogsaa at forestaa«. Den vedvarede 
sandsynligvis indtil Hr. Peder Sørensens Eftermands, Hr. Peder 
Sommers, Død. Han kaldes i et Skøde fra 1626 »Guds Ords 
Tjener til Hornslet og Lime. Kirkert (Top. Saml. p. Perg. i Rigs- 
arkivet, Sønder Hald Herred Nr. 74). Hans Dødsaar kjendes 
ikke; men hans Eftermand kaldes kun Præst i Hornslet Sogn 
og dør 1640 (se nedenfor). 

^) Oning eller Aaning, saaledes kaldtes i sin Tid Auning i Søn- 
der Hald Herred. 

*) Hr. Peder Pedersen Sommer, fra hvem flere Slægtled af Præ- 
ter nedstamme, var formodentlig Søn af en Selvejerbonde Peder 
Sommer i Faarup, Krogsbæk Sogn. Herpaa tyder ikke blot 
hans Navn, men fremfor alt den Omstændighed, at han sam- 
men med en Mand ved Navn Las Pedersen (en Broder?) blev 
Ejer af nævnte Peder Sommers Gaard i Faarup (Kalø Lens 



Digitized by 



Google 



453 

Præst Hr. Christen Nielsens Dødsdag kunde Trane 
læse sig til paa hans Gravsten*). Men om Mag. Chri- 
stian Melchiorsen har han intet at meddele. Med 
Aaret 1650 ere vi naaede frem til en Tid, som ligger 
Tranes egen Tid forholdsvis nær. Om de følgende Præ- 
ster ved han en Del at fortælle, følgelig vide Lachmann 
og Wiberg det samme. Vi behøve derfor ikke at gjen- 
give det her. — Men Trane har ikke Interesse blot for 
Præsterne. Han selv var Degn, og han lader os stifte 
Bekjendtskab med sex Forgængere i Degneembedet ved 
Hornslet Kirke. Disse ere: 1. Hans Kiel sen, 2. An- 
ders Sorup. Naar disse tvende kom til Sognet vides 
ikke. 3. Hans Lauritzen kom til Sognet 1630. 4. 
Baltzer Pedersen kom til Sognet .... 5. Rasmus 
Dolmer, som siden blev Præst til Mygind, Skørring og 
Krogsbæk. 6. Claus Sørensen Veyle kom til Sognet 
1676, døde 1690 den 2. Maj. 7. Hans Clausen Trane 
kom til Sognet 1690. 

Det er tydeligt nok for os, at der i Slutningen af det 
16^® Aarhundrede i Hornslet Præstegaard eller paa Ro- 
senholm har været opbevaret en Del Oplysninger om Sog- 
nets Præster i tidligere Tid. Den store Overensstemmelse 
mellem Jørgen Rosenkrandses kortfattede Meddelelser og 
hans betroede Mands, vor ukjendte Forfatters, mere end 



Jordebøger). Han synes at have været i Embedet 1610. I 
1625 var han Provst. Hans Hustru hed Ane Olufsdatter. 
^) Denne Gravsten laa i forrige Aarhundrede udenfor Hornslet 
Kirkedør og bar følgende Indskrift: *Her under hviler hæderlig 
og vellærd Mand sal. Hr. Christen Nielsen, fordum Sogne- 
præst udi Hornslet Sogn, som døde den 12. Maj Aar 1640, hans 
Alders 39 Aar, med sin kjære Hustru ærlig og gudfrygtig Kvinde 
Ane Peders datter, som døde den .... Aar 16 . ., hendes 
Alders . . . Aar*. (Efter et Haandskrift i den Wormske Sam- 
ling i Horsens). I Følge Wiberg var hun Datter af Hr. Peder 
Sommer. 



Digitized by 



Google 



454 

dobbelt saa omfattende Optegnelser, gjør det sandsynligt, 
at Materialet for den ældre Tids Vedkommende allerede 
har været bearbejdet og bragt i sammenhængende Skik- 
kelse. Denne fælles Kilde have de to Mænd benyttet og 
hertil føjet deres egen Tids Præstehistorie. Ora Trane 
har kjendt Jørgen Rosenkrandses Optegnelser kan maaske 
betvivles; men det kan ikke betvivles, at jo baade Trane 
og Poulsen og efter denne Lachmann have benyttet den 
ukjendte Forfatters Optegnelser. Det er i det allervæsent- 
ligste hans Viden om de Hornslet Præster, som gaar igjen 
lige til Nutiden. Hvor han standser, have ogsaa — bort- 
set fra de tomme Navne — Trane, Poulsen, Lachmann 
og Wiberg maattet standse. 

Hvem er da monstro denne ukjendte Mand? Det er 
ikke hans Skyld, naar vi ikke vide det. I andet Afsnit 
af sine Optegnelser har han villet give os Oplysninger 
herom. Vi faa at vide, at han fødtes den 11. Nov. 1534; 
at han gik i Ribe Skole fra sit lOe^^^e Aar til sit 14^®, 
da han sendtes ud i Verden for at tjene sit Brød; at han 
i sit 25°^® Aar kom i Jørgen Rosenkrandses Tjeneste paa 
Skafføgaard og nogle Aar senere blev dennes højt be- 
troede Mand først paa Kalø^), senere paa Rosenholm; 
endeUg faa vi at vide, at Jørgen Rosenkrands belønnede 
ham for tro Tjeneste med livsvarig Brug af Gaarden 
Skovlkjær, at han nogle Aar efter giftede sig i en Alder 
af 45 Aar og det følgende Aar fik sig en Arving. Dette 
var i Aaret 1580. Hermed slutter den bevarede Afskrift 
af hans Optegnelser. Afskriveren synes ikke at være 
bleven færdig. Vi faa intet at vide om hans senere Liv, 
hans senere Børn. Selv hans Navn forbliver ukjendt for 
os. Kun tør vi af et Par udtalte Ønsker slutte os til, at 



^) Jørgen Rosenkrands var Lensmand paa Kalø fra 1563 til sin 
Død 1596. 



Digitized by 



Google 



455 

hans Hustru og førstefødte Datter endnu have levet paa 
det Tidspunkt, da han nedskrev sin Biografi. 

Vi ville nu forsøge, om det ikke skulde være muligt 
ud fra hans egne Meddelelser i Forbindelse med Oplys- 
ninger hentede andenstedsfra at finde hans Navn. Hans 
Optegnelser maa være forfattede, medens Hr. Peder Sø- 
rensen var Præst i Hornslet, eftersom dennes Embedstil- 
trædelse, men ikke hans Død, nævnes deri. De ere 
altsaa forfattede efter Foraaret 1592. Vi kunne 
uden Tvivl ogsaa gaa ud fra, at Optegnelserne ere 
nedskrevne paa Skovlkjær, da Forfatteren jo havde 
denne Gaard afgiftsfrit og arbejdsfrit paa Livstid. Han 
har levet efter Foraaret 1592; men hvorlænge? Hvis han 
er død før 1594, kjende vi ham ikke og kunne — i det 
mindste foreløbig — ikke finde ham. Det er dog ikke 
rimeligt, at han i en Alder af omtrent 68 Aar allerede 
skulde have nedskrevet sin Livsskæbne og saa være død 
kort Tid efter — saa betids, at Enken kunde faa Tid til 
at gifte sig igen eller en ny Familie faa Tid til at flytte 
ind paa Skovlkjær og et Barn af nyt Ægteskab faa Tid 
til at fødes inden Efteraaret 1694. Vi tør utvivlsomt gaa 
ud fra, at den Anders Pedersen, som i 1594 fødtes i 
Skovlkjær og senere blev Herredsfoged i Mols Herred^), 
er en Søn af vor Forfatter. Han har i dette Aar været 
60 Aar gammel; men hans Hustru har vel at mærke kun 
været 30 Aar gammel. Af Sønnens Navn kunne vi nu 
slutte, at hans Fader maa have baaret Navnet Peder, 
og saa har han efter al Sandsynlighed ført Efternavn efter 
en af de Bestillinger, han har beklædt, enten »Foged« 
eller »Skriver«. Men Peder Schriffuer i Schouffel- 
kier nævnes netop i Kalø Lens Jordebøger for 1610 og 
de følgende Aar. Han havde Mejlby Kirkes Korntiende 



^) L. J. Bøttiger: Æbeltoft og Omegn Side 10. 

/Google 



Digitized by* 



456 

i Fæste. I 1614 nævnes han sidtte Gang. Det følgende 
Aar var Tienden bortfæstet til en anden. Peder Skriver 
er altsaa muligvis død i 1614 eller det følgende Aar og 
har da — idet vi gaa ud fra, at han er identisk med 
vor Forfatter — været i en Alder af 80 Aar. 

Nævnte Peder Skriver har imidlertid en anden Inter- 
esse for os uafhængig af den, der knytter sig til ham 
som Jørgen Rosenkrandses betroede Mand og Forfatter 
af de her offentliggjorte Optegnelser. Han havde, som 
vi saa, en Søn ved Navn Anders Pedersen. Denne blev 
bosat i Begtrup paa Mols og døde her som Herredsfoged 
den 4. Nov. 1666 i sit 73"^® Aar. Hans og hans Hu- 
strus Ligsten findes endnu i Vistoft Kirke. Hans Hustru 
Bodil Andersdatter, som døde i Begtrup 1658, var født 
1597 paa Segaltgaard, Nabogaard til hans Moders Føde- 
gaard Kirkeholt. Anders Pedersen i Begtrup havde flere 
Sønner, af hvilke Peder Andersen blev Ejer af Lyngs- 
bækgaard og Laurs Andersen, boende i Begtrup, blev 
Faderens Efterfølger som Herredsfoged (f 1713). Nogle 
af Laurs Andersens Sønner antoge efter deres Fødeby 
Navnet Begtrup, og fra dem nedstammer den endnu existe- 
rende Familie Begtrup. Altsaa: Forfatteren af de 
her offentliggjorte Optegnelser, Peder Skriver 
i Skovlkjær, er en hidtil ukjendt Stammefader 
til Familien Begtrup^). Tager man Kvindelinierne 
med, bliver det en meget talrig Efterslægt, som nedstam- 
mer fra hani. 

Gaarden Skovlkjær, hvor Peder Skriver boede, er 
forsvunden; men en Del af Rosenholms Mark skal efter 
Sigende endnu bære Navnet Skovlkjær Vang. Her skal 
der ved Markarbejde være fundet Spor af tidligere Byg- 



^) Højskoleforstander Cand. theol. Begtrup har meddelt mig, at 
Herredsfogden Anders Pedersen hidtil har været det ældste 
kjendte Led af Familien. 



Digitized by 



Google 



457 

ninger. Stedet angives at være østsydøst for Rosenholm 
ude i Nærheden af Teglværket^). — I 1540 fik Mariager 
Kloster af Peder Ebbesen Galt, Stiftslensmand paa Aar- 
husgaard, en Gaard i »Terndrup« med tilliggende Eng i 
Skove Ikier Mark*). Da denne Gaard i Terndrup i 1553 
gaar fra Klosteret over til Morten Svendsen Oming paa 
Vosnæsgaard, nsévnes Engen ikke^). Selve Skovlkjær 
Gaard, der sandsynligvis ligesoni Hohngaard var forhen- 
værende Bispegods, laa utvivlsomt den Gang som Kron- 
gods til Aarhusgaard. Saa var det, at Jørgen Rosenkrands 
til Skabygaard (nu Skafføgaard) ved et Mageskifte med 
Kongen den 7. April 1 559 kom i Besiddelse af Holmgaard 
(nu Rosenholm) og en Eng i Holmgaards Mark, kaldet 
Præsteng, som hidtil havde været brugt til Aarhusgaard, 
desuden Holm Mølle og Gaarden Skouffuelkier, be- 
boet af Lauritz Nielsen, hvis aarlige Afgift efter Skø- 
det var 2 Ørte Rug, 2 Ørte Byg, 2 Ørte Havre, 1 Otting 
Smør, 1 Brændsvin, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 9 p Penge, 
7 Heste Gjæsteri*). Da Jørgen Rosenkrands den 4. Dec. 
1574 fik Birkeret til Rosenholm og omliggende Gods, kom 
Skovlkjær naturligvis til at høre med til Birket^). Fra 
1576 til c. 1614 havde, som vi have set, Peder Skri- 



') Navnet »Skovkier« paa Videnskabernes Selskabs Kort (1789) 
er maaske en Fejl for »Skovlkier« ; men i saå Tilfælde er det 
anbragt altfor nær ved Byen Bale. 

*) Kronens Skøder I, 10. 1 Registret urigtig henført til Terndrup 
i Helliim Herred. Der menes Tendrup i Hornslet Sogn. 

») Kronens Skøder I, 44. 

*) Registre over alle Lande 7, 67 b, sml. Kronens Skøder I, 60. 
Ovennævnte Afgift maa vist svare til 10 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdkr. 
2 Alb. Landgildehartkorn. Til Sammenligning kan tjene, at 
Hans Pedersen, som havde Holmgaard i Fæste, aarlig gav 9 
Ørte Rug, 9 Ørte Byg, 1 Td. Smør, 1 Brændsvin, 26 Heste 
Gjæsteri, hvilket er 37 Tdr. 2 Skpr. Landgildehartkorn. Heste- 
haven fik Jørgen Rosenkrands først i 1565. 

^) Kronens Skøder I, 153. 

30 



Digitized by 



Google 



458 

ver Gaarden uden Afgift og Arbejde. Faa Aar efter be- 
boedes Skovlkjær af Søren Pedersen, Herredsskriver 
baade for Sønder Hald og Øster Lisbjerg Herreder. Det 
kunde ligge meget nær at antage ham for en Søn af 
Peder Skriver; men Antagelsen vilde være urigtig. Om 
han derimod muligvis har været hans Svigersøn, faar staa 
hen. Hans og hans Hustrus fælles Gravsten fandtes i 
forrige Aarhundrede ved Siden af Fonten i Hornslet Kirke 
og bar følgende Indskrift: »Her under hviler ærlig og vel- 
agt Mand si. Søren Pedersen, barnefødt i Koudal *), som 
boede og døde i Skoelkier, fordum Foged paa Rosenholm 
og Stigtsskriver udi Kalø Len, som døde den 13. Sept. 
Aar 1638 i hans Alders 54 Aar, med sin kjære Hustru 
ærlig og gudfrygtig Kvinde Margrete Pedersdatter, som 

døde den Aar 16 . . hendes Alders . . Aar« ^). 

Hun har altsaa overlevet sin Mand. Skovlkjær havde nu 
faaet et vist Hævd paa at være Skrivergaard. Allerede 
i 1639 nævnes de to Herreders fælles Tingskriver Jens 
Hansen i Schoellkierd, hvis Navn forekommer i tal- 
rige Dokumenter fra de følgende Aar. I Matriklen af 
1664 nævnes >under Roessen HoUembs Hoffuitgaard en 
Halffgaard, kaldes Schoffuel Kierd«, beboet af Søren 
Rasmussen, hvis aarlige Afgift var 2 Ørte Rug, 2 Tdr. 
Byg, 1 Otting Smør, 1 Brændsvin, 1 Lam, 4 Høns, 4 Tdr. 
Havre Gjæsteri, hvilket i Matriklen selv er sammentalt 
ta 6 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr. IV2 Alb. Landgildehartkorn. 
Afgiften er altsaa næsten 4 Tdr. Hartkorn mindre end 
105 Aar i Forvejen, hvad enten nu dette er en Hgefrem 
Nedsættelse eller det skyldes den Omstændighed, at Gaar- 
dens Jordtilliggende er blevet formindsket. Mærkeligt nok 
staar der i samme Matrikel, at Skovlkjær »nylig er bygt 



1) Vellev S., Hovlbjerg H. 

*) Efter et Haandskrift i den Wormske Samling i Horsens. 



Digitized by 



Google 



459 

paa Gaardsens (o: Rosenholms) Mark«. Hvis vi ikke 
vidste, at den paa dette Tidspunkt havde existeret i over 
100 Aar, maatte man efter disse Ord tro, at den nylig 
var oprettet. Meningen maa vel være, at dé gamle Byg- 
ninger ere blevne afløste af nye. Kort efter maa Skovl- 
kjær ikke desto mindre være bleven nedlagt og dens Jord- 
tilliggende lagt ind under Rosenholm; thi den nævnes 
slet ikke i Matriklen af 1688^) lige saa lidt som i et 
Skøde paa Rosenholms Gaard og Gods af 1727 2). Det 
er derfor meget paafaldende, at Provst Begtrup i Vistoft 
i 1763 i sin >CalIøe Amts Beskrivelse«, omtaler Skovlkjær 
som nedlagt for nogen Tid siden ^). Man fristes til at 
tro, at Bygningerne have faaet Lov til at staa som Ud- 
huse til Rosenholm, Forvalterbolig eller lignende, indtil 
henimod 1750*). 



*) I Følge velvillig Meddelelse fra Landbrugsministeriet. Af samme 
Meddelelse ses, at Rosenholms samtlige gamle Landgildehart- 
korn i 1688 vår 48 Tdr. Tage vi nu Hartkornet, som det an- 
føres i Matriklen af 1664: 
Rosenholm Hovedgaard: Ager og Eng 37 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. 

Skov 3 » 2 > 2Vs » 

Skovlkjær 6 > 6 > . 2^8 » 

saa faa vi netop ialt ... 48 Tdr. » Skpr. » Fdkr. 
Altsaa: Rosenholm har forud for 1688 opslugt Skovlkjær og 
hverken mere eller mindre. 

«) Viborg Landstings Sk,- og Pb. No. 38, Fol. 692. 

») Haandskrift i det kgl. Bibliotek Ny kgl. Saml. 750, 4o og Thott- 
ske Saml. 1457, 4o. Her citeret efter Hukommelsen. 

*) Hvis det forholder sig saaledes, er der intet unaturligt i, at der 
har holdt sig en Tradition om Anvendelsen af Tømret fra 
Skovlkjær. En ældre, belæst og for Egnens Historie interes- 
seret Mand, Boelsmand Christen Nielsen Vægter paa Linaa 
Søndermark (Todbjerg Sogn), har fortalt følgende, som her 
gjengives med hans egne Ord: »Ja Gaarden Skovlkjær er for- 
svunden for lange Tider siden. Den laa ude i Nærheden af 
det Sled, hvor nu Rosenholms Teglværk ligger. Den gamle 
Kostald paa Rosenholm, som jeg i sin Tid var med til at ned- 

30* 



Digitized by 



Google 



460 

Gaarden Kirke holt, hvor Præsten Jens Christensen 
var født sandsynligvis omkring 1470, og hvor Peder Skri- 
vers Hustru Maren Olufsdatter fødtes 1564, er forlængst 
forsvunden ligesom Skovlkjær. Den laa ikke, som det 
siges hos Trap, i Hornslet Sogn, men i Nærheden af 
Nabobyen Segalt i Skjødstrup Sogn. Nogle faa Favne 
nord for det Sted, hvor Banelinien mellem Stationerne 
Løgten og Hornslet overskærer Aarhus-Grenaa Lande- 
vejen, findes en lille Banke, som paa alle Sider er om- 
given af en naturlig Sænkning. Paa denne Banke laa 
Kirkeholt omtrent 30 Alen vest for den nuværende Jærn- 
baneUnie. I Sænkningen sydvest for Banken har der i 
Mands Minde været en lille Sø. Nu er der Eng; men 
denne bærer endnu Navnet »Kirkeholts Dam«^). Kirke- 
holt var en Bondegaard. Den hørte i 1574 til Rosen- 
holms Gods, som det ses af det Kongebrev, hvorved Jør- 
gen Rosenkrands fik Birkeret til Rosenholm med Gods, 
deriblandt »2 Gaarde i Nedre Segalt, den ene kaldet 



bryde, var bygget ^f Tømmer, som tidligere havde siddet i Byg- 
ningerne paa Skovlkjær. Det var svært, stærkt Egetømmer, saa 
svært, som man kun sjældent ser det. Der fandtes Stykker, 
som vare 12 Tommer i Firkant. Da det ikke kunde benyttes 
til den ny Kostald, solgtes det ved Auktion. Niels Pedersen 
i Bendstrup (Todbjerg Sogn) kjøbte et Par store Blokke af 
dette Tømmer, og heraf lod han lave 2 Skaloller. Af disse er 
det ene senere kommet med en Datter til Vejlby ved Aarhus 
og det andet med en anden Datter til Ødum. Disse to Ska- 
toUer, som vel nok existere endnu, ere de sidste Levninger af 
Skovlkjær, jeg ved af at sige«. 
*) Oplysningerne om Kirkeholts Beliggenhed m. m. skyldes vel- 
villige Meddelelser fra Førstelærer R. Pedersen i Segalt. — At 
Brylluppet i 1579 holdtes i Kirkeholtj siges jo udtrykkeligt af 
Peder Skriver, og at Kirkeholt laa i Skjødstrup Sogn, kan 
efter ovenstaaende ikke betvivles; men i saa Tilfælde er det 
rigtignok mærkeligt, at Præsten i Skjødstrup, Ur. t^eder Ander- 
sen, ikke nævnes blandt Bryllupsgjæsterne, da han jo dog maa 
antages at have forrettet Brudevielsen. Det kan naturligvis 



Digitized by 



Google 



461 

Kierckholt, den anden Segaltgaard* ^). Men senere ind- 
træde andre Forhold. Blandt de Gaarde, af hvilke der 
af en eller anden Grund ikke kunde opkræves Extraskat, 
nævnes i Kalø Lens Skattemandtal for 1639 »Kiercheholt, 
som ærlig og velbyrdig Mand Holger Rosenkrands til Ro- 
senholm haver nu til en Adelsgaard ladet oprette og lig- 
ger udi Skjødstrup Sogn«. Den nye Adelsgaard fik ingen 
lang Levetid. Holger Rosenkrands, som vel næppe no- 
gensinde har fæstet Bo paa Kirkeholt, da han jo ejede 
det nærliggende Rosenholm, døde i Aaret 1642. Hvordan 
det saa er gaaet med Gaarden, vides ikke; men nogle 
Aar senere tilhørte den en Mand ved Navn Jesper 
Thygesen, fra hvem Slægten Thygesen paa Mattrup 
ved Horsens nedstammer. Hans Hustru hed Maren Chri- 



formodes, at han har været syg eller paa anden Maade for- 
hindret. Den mystiske Hr. Jost Andersen kan maaske have 
været hans Stedfortræder ved denne Lejlighed. Men hvem er 
Hr. Jost Andersen? Præsten i Nabosognet Mørke var paa den 
Tid Hr. Jost Saxe. Wiberg kalder ham Jost Pedersen Saxe. 
Det kan maaske være ham. Da han næsten var Nabo til Skovl- 
kjær og desuden var Præst for Skaflføgaard — Hvilsager Sogn 
var den Gang Annex til Mørke — , saa er det paa Forhånd 
ganske naturligt, at han kom med til Brylluppet. Men i saa 
Tilfælde maa vi forudsætte en Navnefejl hos Wiberg. Mon 
ikke det er bedre at formode en Afskriverfejl i vort Haand- 
skrift? Der kan i Originalen have staaet: >Hr. Jost Pedersen, 
Hr. Peder Andersen«, hvilket i deu lange Række af Navne let 
for en Afskriver kunde løbe sammen til »Hr. Jost Andersen«. 
Ved denne Gisning blive vi fri for den mystiske Hr. Jost An- 
dersen, men faa til Gjengjæld Præsten i Skjødstrup, hvem vi 
ikke godt kunne undvære, med til Brylluppet. 
^) Kancelliets Brevbøger 1571—75 Side 547. I Nedre Segalt fand- 
tes der foruden de 2 nævnte Gaarde mindst 4 Gaarde til, hvilke 
tilhørte Aarhus Kapitel, indtil Jørgen Rosenkrands i 1586 er- 
hvervede dem ved Mageskifte (Kronens Skøder I, 305). Alle 
disse 6 Gaarde ere fuldstændig forsvundne. Om Navnet Segalt- 
gaard er ethvert Minde forsvundet, og Navnet Nedre Segalt 
mindes kun dunkelt af de ældste Mænd paa Stedet. 



Digitized by 



Google 



462 

stensdatter. At Jesper Thygesen i det mindste for en Tid 
har taget Bolig paa Kirkeholt med sin FamiHe, kan ses 
saavel af Sognets Kirkebog som af en Ligsten i Skjød- 
strup Kirke over hans Datter Kirsten, som døde paa Kirke- 
holt den 5. Okt. 1655 1). Faa Aar efter er Kirkeholt fuld- 
stændig forsvundet. I Matriklen af 1664 nævnes den 
ikke ; ja der findes end ikke Spor af deri, og Jesper Thy- 
gesen ejer ikke en Stump Jord i det ganske Skjødstrup 
Sogn. Det er Erik Rosenkrands til Rosenholm og Vos- 
næsgaard, der optræder som Ejer. Det forholder sig alt- 
saa rimeligvis saaledes, at Jesper Thygesen har solgt 
Kirkeholt til Erik Rosenkrands, og denne har da strax 
nedlagt Gaarden og maaske, som Overleveringen lyder, 
ladet Materialieme bringe til Skjæring-Munkgaard, som 
han uden Tvivl nylig havde kjøbt af Kongen. 

Efter Kirkeholts Beliggenhed maa man antage, at 
dens Mark er bleven lagt under Segalt, medens derimod 
Marken til andre nedlagte Gaarde blev lagt under Vos- 
næsgaard. Det maa nemlig være sket ved samme Lej- 
Ughed eller i Løbet af en kort forudgaaende Aarrække, 
at der i Skjødstrup Sogn nedlagdes foruden Kirkeholt 
mindst 16 andre større og mindre Gaarde med tilsammen 
mindst 110 Tdr. Landgildehartkorn. Hvordan dette Hart- 
korn fordeltes mellem Vosnæsgaard og de omliggende 
Landsbyer, er ukjendt. 



*) I Følge velvillig Meddelelse fra Raadstuearkivar Dr. phil. Chr. 
Villads Christensen i Kjøbenhavn. 



Digitized by 



Google 



Smaastykker. 

En Tilføjelse til Artiklen om Lo re nts Peter Nør holm. 

Efter at Hr. Aakjærs Artikkel om Præsten Nørholm var 
fremkommen (se foran S. 165), modtog Redaktionen fra Sogne- 
præst A. Jantzen i Gentofte følgende Oplysning: 

»Nørholm døde ikke — som Wiberg angiver — i Chri- 
stiania, men paa Bornholm eller Christiansø ifølge >Berl. Tid.« 
1770 Nr. 58, hvor der blandt Dødsfald anføres: »Bornholm, 
Hr. Peder Nørholm, forhen Præst, men har endeel Aar været 
paa Christiansøe, 26 Aar«. 

Herigennem syntes der jo at aabne sig en Mulighed for 
at faa nærmere Oplysning om Nørholms Skæbne i de sidste 
26 Aar af hans Liv. En Fejllæsning af Christiania for Chri- 
stiansø laa jo særdeles nær, og det kunde ikke synes paa- 
faldende, om den ulykkelige Præst, der allerede en Tid havde 
været indtinget i Viborg Tugthus, havde tilbragt sine sidste 
Aar som Fange paa den fjærne 0. Men al Eftersøgning efter 
nærmere Oplysninger har dog været forgæves ; hverken i Kirke- 
bøgerne fra Christiansø eller i Kommandantskabets Arkiv er 
der fundet noget om Nørholm. Da Notitsen i »Berl. Tidende« 
nævner »Bornholm« som hans Dødssted, fik jeg ogsaa samt- 
lige bornholmske Kirkebøger eftersete, men ligeledes uden Re- 
sultat. Og for saa endelig at prøve, om ikke Wibergs An- 
givelse dog maaske var den rigtige, forespurgte jeg hos det 



Digitized by 



Google 



464 

norske Rigsarkiv, om Kirkebøgerne for Christiania maatte inde- 
holde noget om hans Død. Men i Arkivets velvilhge Svar 
oplyses, >at Ministerialbøgerne for Christiania, for Oslo, Åker 
og Slottet i denne Anledning desværre aldeles forgæves er gen- 
nemset for Aarene 1768— 1772c. 

Efter dette er saaledes det Mørke, der hviler over Nør- 
holms sidste Leveaar, nu tættere end nogensinde. 

Chr. 7. Chr. 



Digitized by 



Google 



Gudenaa, Gudenkjær, Gudensø, Gudenfjord. 

En Redegjørelse af Cand. mag. Søren Hansen i Vejle. 



Den afdøde Geograf, Professor Ed. Erslev, siger i 
sit interessante Værk »Jylland« om vort Lands største 
og længste Vandløb Gudenaa: »Det varede meget 
længe, inden man fandt paa, hvor denne Flod udsprin- 
ger; gjennemgaaende finder man hos de ældre danske 
Kartografer og Geografer fra Marcus Jordan til P. Resen 
og Pontoppidan, at de lade den komme fra Søerne i 
Skanderborgegnen, og det er egentlig først Gliemann, der 
1817 ogsaa anvendte Navnet Gudenaa paa det øvre Løb; 
paa Videnskabernes Selskabs Kort indkom det først 
1820«!). Forsaavidt Erslev ved det første »man« for- 
staar Kartografer og Geografer, har han efter al Sand- 
synlighed Ret. Derfor borger hans Kjendskab til disse 
Mænds Værker 2). Men han skriver endvidere paa samme 



1) Ed. Erslev: Jylland, S. 201. 

2) Erslev gjør dog selv opmærksom paa, at Pontoppidan en en- 
kelt Gang udtrykker sig anderledes. D. A. I, 528 siger han, at 
Gudenaa >kommer fra Torrild Herred ved Grænserne af Riber- 
Stift, løber i Skanderborg (!) Sø, derfra . .«. Erslev kunde 
have tilføjet, at ogsaa Præsten Matthias Galthen i sin > Beskri- 
velse over Kiøbstæden Randers* (trykt 1802) har omtrent det 
rette: >Denne Aa (o: Gudenaa), som efter Landkortet begynder 
ved Rørbeck og Stougaard i Coldinghus Amt, . . . .« (S. 7). 

31 



Digitized by 



Google 



466 

Sted: »At man ikke har regnet denne Aa for at naa 
længere end til Søerne, kan man dog nok indse; thi 
med dette Navn (o: Gudenaa) kaldes den i Folkemunde 
først ved Udløbet af Silkeborg Sø. Nær ved sit Udspring 
kaldes den af Folket HammermøUeaa, en Mil derfra 
Stovgaardsaa, og længere fremme Bredvadsaa og Vor- 
vadsaa; fra Mos Sø hedder den Sønderaa, fra Knud Sø 
AUingaa og fra Bras Sø Remstrupaa«. Det er nu meget 
rigtigt, at de forskjellige Strækninger af Aaen benævnes 
med forskjellige Navne; men det er urigtigt, at Navnet 
Gudenaa ikke bruges i Folkemunde. Lærer K. Kristen- 
sen i Hesselballe (Uldum Sogn) skriver i et Brev af 2. 
Febr. 1900: »Jeg kan oplyse, at Navnet Gudenaa her 
er yderst almindeligt og kjendt af alle. Men til Adskil- 
lelse fra den saakaldte »lille Aa«, der udspringer i Bøg- 
balle Kjær og derfra løber mod Vest hen nogle Hundrede 
Alen nord for Uldum og videre, indtil den under Boring 
falder i Gudenaa, kaldes den ogsaa »den store Aa«, og 
det er vist vanskeligt at sige, hvilket Navn der er det 
almindeligste. Derimod mene ældre Folk, at for et 
halvt Aarhundrede siden var Navnet »den store Aa« det 
mest brugte, hvad jeg da ogsaa selv mener at kunne 
bevidne, idet jeg har kjendt Gudenaa i over 40 Aar«. 
Denne Udtalelse af en i særlig Grad stedkjendt Mand er 
i Overensstemmelse med mange andre. Ja helt oppe 
ved Aaens Udspring i Øster Nykirke Sogn er Navnet 
Gudenaa blevet brugt, saa længe gamle Folk mindes. 
Dette siger jo dog ikke meget. Maaske er det Gliemanns 
Benyttelse af Navnet paa Amtskortet fra 1817, der strax 
har vundet Bifald, og gjennem Skoleundervisningen er 
det blevet udbredt blandt Egnens Befolkning. I saa Til- 
fælde tager den inderste Kjærne i Erslevs Paastand ingen 
Skade. Thi der er jo ingen Tvivl om, at hans Mening 
har været den, at Navnet Gudenaa- oprindelig hører 



Digitized by 



Google 



467 

hjemme i Egnen nedenfor (o : nord for) Silkeborg, og at 
det ikke før 1817 har været benyttet om Aaens øvre 
Løb hverken af lærde. Mænd eller af Egnens Befolk- 
ning. Saaledes ville Erslevs Ord blive forstaaede, og 
saaledes har han sikkert nok selv forstaaet dem — en 
Mening, der ikke kommer i Strid med det Faktum, at 
Navnet Gudenaa er blevet benyttet i Folkemunde ved 
Aaens øverste Løb i mere end 50 Aar. Men Erslev 
bar alligevel, som vi skulle se, bestemt Uret, hvad 
Befolkningens Navnebrug angaar; omend det skal ind- 
rømmes, at Navnet Gudenaa syd for Søerne maaske har 
været dødt eller døende, da Gliemann i 1817 gav det 
nyt Liv. Herpaa kan jo den Omstændighed tyde, at det 
efter gamle Folks Mening brugtes sjældnere for 50 Aar 
siden end nu. 

I de Indberetninger om deres Sogne, som Præsterne 
i Ribe Stift i Aaret 1638 og det følgende Aar indsendte 
til Professor Ole Worm, og som i 1875 — altsaa 11 Aar 
før Erslevs Skrift »Jylland« udkom — offentliggjordes af 
Dr. phil. Oluf Nielsen^), findes et Par interessante Med- 
delelser fra Gudenaaens øverste Løb. Præsten i Øster 
Nykirke, Hr. Peder Jensen, siger: »Norden fra Nykirke 
ligger den By Tinnet, hvor de tvende navnkundig Strømme 
ippes, som kaldes Guden Aa og Skiern Aa. Guden 
Aa løber i Øster, saalænge hun falder ud under Randers 
Bro udi Østerhav, udi hvilken fanges de kostelige Lax; 
men Skiern Aa løber i Vester ved Lundenis og under 
Skiern Bro hen udi den store Vesterhav, udi hvilken er 
og god Laxefang«*). Præsten ved altsaa rigtig god Be- 
sked, og han siger udtrykkelig, at den Aa, som løber 
mod Øst, kaldes Gudenaa. Man tør dog maaske ikke af 



1) Trykte i Danske Samlinger U R., 4 B., 1 ff. 
«) Smst. S. 64. 



31* 

Google 



Digitized by 



468 

hans Ord med Sikkerhed drage den Slutning, at Aaen 
allerede har ført dette Navn helt oppe fra sine Kilder 
ved Tinnet. Maaske han blot vil meddele, at den Aa, 
som løber mod Øst, er den samme, som* længere nede 
kaldes Gudenaa. Hvor langt skulle vi da ned for med 
Sikkerhed at træffe Navnet? Ingenlunde til Egnen neden- 
for Silkeborg. Kun omtrent IV2 Mil frem; saa træffe vi 
paa Uldum Sogn. Præsten her, Hr. Anders Nielsen Bøg- 
vad, omtaler først »en liden Aa, som kaldes Woldum 
(o: Uldum) Aa«, og siger saa: »Vesten fra Byen løber 
en anden stor Aa, som kaldes Gunaa, hvilken tillige- 
med den liden Wuldom Aa haver sin Lob under Ran- 
ders Bro i Havet. Ved samme Gunaa, norden og vesten 
fra Byen, ligger et stor Kjær ved Navn Gunkier, frugt- 
bar med Græs og Høavling« ^). Her have vi altsaa Nav- 
net igjen. Thi at Præsten ved Stavemaaden »Gun« kun 
søger at gjengive Egnens Udtale, er selvfølgeligt, i det 
mindste naar vi se hen til den foran anførte Udtalelse 
af Præsten i Nykirke, hvilken Udtalelse nu faar større 
Betydning for os. Og her ved Uldum kan der slet ikke 
være Tale om en »lærd« Overførelse af Navnet, da han 
jo ikke blot siger, at Aaen hedder Gudenaa, men ogsaa 
siger, at det store, næsten milevide Kjær, gjennem hvil- 
ket den flyder, hedder Gu denkjær. Skjønt dette Navn 
er fuldstændig ukjendt nutildags saavel for gamle som 
unge 2), maa det have existeret og været i Brug i 1638. 
Det er Egnens Navnebrug, Præsten følger; herom kan 
der ikke tvivles. Vi naa altsaa til det Resultat, at Nav- 
net Gudenaa har ikke i ældre Tid været for- 



1) Smst. S. 66. 

*) I Følge ovennævnte Lærer K. Kristensens Meddelelse. — Kjæ- 

ret har ikke, saaledes som Aaen, havt en Gliemann til at give 

Navnet nyt Liv. 



Digitized by 



Google 



469 

beholdt Aaens nedre Løb, men har i 1638 i 
Folkemunde været benyttet om en Strækning 
af Aaens øverste Løb. .. 

Hvor langt ned ad Løbet Navnet den Gang benyt- 
tedes, vide vi ikke; men længe før vi naa Silkeborg, 
møde vi et Navn, som Erslev har kjendt, uden at det 
dog synes hos ham at have fremkaldt nogen Tvivl om 
hans Paastands Rigtighed. Efter at Aaen har berørt den 
vestlige Ende af Mossø, kommer i Ry Sogn den første 
sølignende Udvidelse af Løbet, kaldet Guden sø. Dette 
er vel at mærke ikke et i nyeste Tid lavet Navn. Det 
findes allerede benyttet i det 13de Aarhundrede, stavet 
Guthnesse (det er med bedre Ortografi Guthnæ-sæ = 
Gudnesø), og paa Valdemar Atterdags Tid, stavet som 
nutildags^). Men hvordan har Erslev tænkt sig at ville 
forklare dette Navns Forekomst her næsten 3 Mil oven- 
for Silkeborg, hvis Navnet Gudenaa før 1817 kun havde 
hjemme nedenfor Silkeborg? De to Navne, Gudenaa og 
Gudensø, kuiine jo dog i dette Tilfælde ikke godt være 
uafhængige af hinanden. 

Medens det er ubestridt, at den omhandlede Aa 
nedenfor Silkeborg har baaret sit Navn fra Middelalderen 
af — sandsynligvis endda fra en langt fjærnere Tid — 
indtil Nutiden, er der dog et lille Forhold her, som 
maaske ikke bør lades upaaagtet. Den synes altid (?) i 
fordums Tid at benævnes »Guden«, uden Tilføjelse af 
Endelsen »— aa«, en Navneform,* som enkelte Forfattere i 
Nutiden have gjenoptaget. løvrigt staves Navnet i Mid- 
delalderen snart »Guden« ligesom nu*), snart »Guin« 
eller »Guen« efter Udtalen^), 



1) S. R. D. V, 247 og Ældste danske Archivregistraturer I, 247. 
*) Æ. d. A. II, 73; 92; 103. Fru Eline Gøyes Jordebog 257. 
») Æ. d. A. I, 264; II, 172. 



Digitized by 



Google 



470 

Skjønt Gudenaa saavel geografisk som juridisk set 
først udmunder og Randers Fjord begynder ved Ugel- 
husene IV2 Mil øst for Randers, saa er dog baade i 
Folkemunde og i Dokumenter Navnet Randers Fjord 
blevet benyttet ikke blot om den egentlige Fjord, men 
ogsaa om Aaløbet helt op til Randers. Denne Navne- 
brug, som vistnok i lange Tider har været eneherskende, 
stammer fra Middelalderen eller fra endnu ældre Tid, 
Allerede i 1424 tales der om en Fiskegaard i »Randers 
Fjord« udfor Kristrup Sogns Grund i). I Følge Erslev 
bruges i daglig Tale Betegnelsen »Fjord« helt op til 
Sønderbro ved Randers; først her begynder »Aaen«^). 
Dette er vistnok i al Almindelighed rigtigt. Men der 
findes Exempler paa, at Fjordnavnet er blevet benyttet 
endnu længere op. Saaledes bruges i nogle Dokumenter 
fra 1460 og følgende Aar Navnet Randers Fjord ogsaa 
om Aaløbet udfor Vorup Enge »vesten Randers Bro«, 
som der udtrykkeUg siges ^). Paa den anden Side synes 
vi ogsaa at have et nogenlunde sikkert middelalderligt 
Bevis for, at Navnet Gudenaa undertiden er blevet be- 
nyttet om den Del af Løbet, som ligger øst for Sønder- 
bro. Nogle Tingsvidner og Synsbreve »under adskillige 
Datum«, som kun kjendes gjennem en Registratur fra 
1558, angik »Essenbæk Klosters Fiskegaarde og rette 
Fiskeri i Guden«*). Hvor i Guden? Ja, herom faa vi 
desværre intet at vide; men vi kunne slutte os dertil. 
Klosteret . ejede Gods i Herrederne paa begge Sider af 



») Fru E. G. 's Jordebog 247. Den hed Dybegaard, af hvilket 
Navn der fandtes 2 Laxegaarde, begge nedenfor Sønderbro paa 
hver sin Side af Løbet (Stadfeldt: Beskrivelse over Randers 
Kiøbsted, S. 69 f.). 

«) Ed. Erslev: Jylland 206. 

8) Fru E. G.'s Jordebog 148 f. Nielstrup Sogn, som her nævnes, 
er det samme som nuværende Vorup Sogn. 

*) Æ. d. A. II, 92. 



Digitized by 



Google 



471 

Gudenaa milevidt ovenfor Sønderbro ligesaavel som 
nedenfor; men Fiskeribrevene ere registrerede mellem 
dets Breve paa Gods i Sønder Hald Herred. Her laa 
Klosteret selv kun 900 Alen fra den Del af Gudenaa, 
som i Folkemunde kaldes Randers Fjord. Her havde 
det i 1479 »frit Fiskevand fra Klosters Hestehave tager 
[ved] og saa til Halshøj« *). Der er altsaa al mulig 
Grund til at tro, at Navnet »Guden« i de omtalte Tings- 
vidner og Breve er brugt om Aaløbet ud for Essenbæk 
og Virring Sogne, hvor det følgelig den Gang har maat- 
tet kæmpe med og senere vige for »Randers Fjord«. 
Den Tid er næppe fjæm, da dette Navn igjen paa Stræk- 
ningen mellem Sønderbro og Ugelhusene vil komme til 
at give Plads for Navnet Gudenaa, eftersom de fleste 
Geografilærere nutildags pleje at indprente deres Elever, 
at Randers ligger ved Gudenaa, ikke ved Randers Fjord. 
Hvis Navnet »Randers«, som nogle have ment, be- 
tyder Randaaens Munding, saa have vi her et ældre 
Navn for Gudenaa, og vi have desuden et Bevis for, at 
Grænsen mellem Aa og Fjord i Oldtiden virkelig har 
været, hvor den endnu paa Trods af de geografiske 
Forhold sættes. I saa Tilfælde kan Vandet udenfor og- 
saa være blevet kaldet Randaamundingens Fjord lige fra 
»Mundingen« o: fra Randers af. Saaledes mener Erslev, 
at det forholder sig*), og Fund af Østers og andre Skal- 



^) Top. Saml. paa Perg., Sønder Hald Herred, uden Nummer. 
At Halshøj maa søges ved Gudenaa i Virring Sogn, kan slut- 
tes af Dokumentet. Navnet forekommer ogsaa i Kronens Skø- 
der I, 449, Top. Saml. paa Perg., Sønder Hald Herred Nr. 58 
og i Matriklen af 1664. Det har sagtens været Navnet paa 
den 31 Fod høje noget isolerede Banke, som lindes fremskudt 
i Engene 500 Alen syd for Gudenaaens Munding. Den lille 
By Ugelhusene er i forholdsvis ny Tid opstaaet ved Bankens 
Vestside. 

«) Ed. Erslev: Jylland 206. 



Digitized by 



Google 



472 

dyr lige ved Randers vise, at Havet engang har gaaet 
helt op til Byen. Men hvor længe er det siden? Dette 
Forhold kan høre hjemme i en saa fjærn Tid, at det 
ikke kan have paavirket Navnebrugen, som vi nu kjende 
den. Hvis paa den anden Side Navnet Randers har en 
anden Oprindelse, og Naturforholdene nedenfor Byen i 
Oldtiden have været omtrent som nu — en Aa, ikke en 
Fjord — , saa kan Aaløbet ikke være blevet kaldet 
»Fjord«, og den virkelige Fjord kan ikke være bleven 
kaldet Randers Fjord. Thi en By, der i den ældste 
Middelalder var saa ubetydelig, at Færdselen over Aaen 
ikke tog noget Hensyn til dens Existens, men gik udenom 
^/4 Mil vestligere ^), den var ikke i Stand til at give Navn 
til den IV2 Mil fjærnede Fjord. Navnet Randers Fjord 
kunde i saa Tilfælde først opstaa, da Fjorden blev den 
Vej, ad hvilken Handelsskibe stævnede op til Kjøbsteden 
Randers. Navnet voxede udefra indad, og det er let 
forstaaeUgt, at de »vejfarende«, som sejlede ind i en 
Fjord og lagde til ved Randers, kaldte den hele Vandvej 
Randers Fjord. Saaledes kan dette Navn være opstaaet. 
og saaledes kan det endog være opstaaet, selv om Nav- 
net Randers har Betydningen Randaaens Munding. 

Om nu Navnet Randers Fjord betyder Fjorden ved 
Randaaens Munding, eller det betyder Fjorden, som fører 



*) I det nordvestligste Hjørne af Vorup Enge paa Gudenaaens 
Sydside findes paa Generalstabens Kort anbragt Navnet Næs- 
færg. Her laa den i Middelalderen nogle Gange omtalte Næs 
Færgegaard (Repert. Dipl. H, 128; Æ. d. A. I, 96; Fru E. G.'s 
Jordebog 226, 244, 248, 253), hvis Navn viser, at her maa 
Overfartsstedet have været, før Randers Bro byggedes (mellem 
1086 og 1167). I 1391 nævnes Gaarden som øde, og den har 
aldrig rejst sig siden. Blandt dens tilliggende Ejendomme 
nævnes den fra Folkevisen om Niels Ebbesen bekjendte Skov 
Fruerlund: »Saa rede de til Fruerlund, der bunde de deres 
Heste € (S. Grundtvig: Danmarks Folkeviser i Udvalg, S. 467). 



Digitized by 



Google 



473 

op til Randers, tør vi ikke med Sikkerhed afgjøre, skjønt 
det sidste paa Forhaand synes os mest sandsynligt. Har 
Navnet denne sidst nævnte Betydning, kan det, som paa- 
vist, ikke være ældre end Middelalderen. Da vi imidler- 
tid ikke godt kunne tænke os Fjorden uden Navn i 
Oldtiden og den ældre Middelalder, maa vi i saa Tilfælde 
forudsætte et andet Navn for den; og virkelig ere vi i 
Stand til at godtgjøre, at den egentlige Fjord uden- 
for Ugelhusene i en fjærn Fortid har baaret et 
andet Navn end det nuværende, hvad mærkeligt 
nok ikke synes at være blevet iagttaget^), skjønt de Do- 
kumenter, som vi i det følgende ville anføre, paa en 
enkelt Undtagelse nær have været trykte i snart 60 Aar, 
ja et enkelt har været trykt i en meget læst Bog i om- 
trent 70 Aar. Erslev siger, at den nuværende Grund 
Fjord — en Sidegren af Randers Fjord med Navn efter 
Landsbyen Grund — fordum har heddet Gudumfjord, og 
han henviser til en Afskrift af en »Rigsretsdom« fra 1656, 
som har været udlaant til ham fra Gammel Estrups Ar- 
kiv 2). Det er muligt, at der i dette Dokument virkeUg 
er Tale om Grund Fjord. Saa er Erslevs Fejl undskyldeUg. 
Men hvordan Pastor Karl Hansen i sin »Danske Ridder- 
borge« (trykt 1832) kan sige det samme, er enGaade^). 
Han var personlig kjendt med Egnen og har kjendt de 
herhen hørende Dokumenter, som vi i det følgende ville 
anføre. Et af dem har han endog aftrykt i Uddrag. 
Saa forandrer han tilmed ved en dristig Etymologi (?) 
Navnet Gudomfjord til Guddomsfjord(!). 

Lad os nu se, hvordan det forholder sig med dette 
Navn. I Fru Anne Krabbes Kopibog*) findes opbevaret 



*) Se dog i det følgende S. 479 under Texten. 

*) Ed. Erslev: Jylland 207. 

') Karl Hansen: Danske Ridderborge 10 f. 

*) GL kgl. Saml. Nr. 844 Fol., Bl. 151, og Repert. Dipl. II, 169. 



Digitized by 



Google 



474 " 

i Afskrift en dansk Oversættelse af et Skødebrev fra 
1376, i hvilket Bo Leigel bekjender, at han har skødet 
til Jens Mus >min Hovedgaard Stienholt, item KaUis- 
gaard med alt mit Gods i Vore Sogn med den Dal 
Boeldedal til Fjorden Guthumfjord«. Vore Sogn græn- 
ser til Randers Fjord, men ikke til Grund Fjord, og om 
end det maa indrømmes, at Sognets Udstrækning vistnok 
er mindre nu end i Middelalderen^), er der ikke megen 
Sandsynhghed for, at det nogensinde har grænset til 
Grund Fjord. Men der findes flere Dokumenter, som 
udtrykke sig tydeligere. 1 1568 fældedes der paa Kongens 
Retterting Dom i en Sag mellem Bjørn Andersen paa 
Stenalt og Bønderne i Vore*). Sagen drejede sig bl. a. 
om »en Eng, Ejendom og Fædrift, .... som er liggendes 

hos disse efterskrevne Skjel, som er fra et Dige, som 
løber lige neder fra Stenolt og saa fram ad en Sten, 
som Hgger lige neder ad det Dige-Ende, og saa neder 
til Gudom Fjord ...... Begge Parter fremlagde i 

Retten en Mængde gamle Dokumenter, af hvilke nogle 
delvis gjengives i Dommen. Saaledes fremlagde Bjørn 
Andersen »Kong Eriks Laasebrev under Datum 1433, 
lydendes, at en ved Navn Las Mus var lovligen tildømt 
en Hovedgaard, man kalder Stienolt, og en Gaard, man 
kalder Kalitzgaard, med andet Gods udi Vore Sogn lig- 
gendes, som er af den Dal, man kalder Bodeldal, og til 
det Vand, man kalder Gudefjord«. Texten i Skøde- 
brevet fra 1376 har aabenbart, som naturligt er, ligget 
for ved denne Doms Affattelse. Endvidere fremlagde 
Bjørn Andersen Kong Kristian I's Stadfæstelsesdom af 



*) Adskillige Ting (deriblandt det ovenfor citerede Skøde) tyde 
paa, at Stenalt i Middelalderen har hørt til Vore Sogn. 

*) Dommen, som i Uddrag indeholder de i det følgende anførte 
Dokumenter, er trykt i Kolderup*Rosenvinges »Udvalg af gamle 
danske Domme« II, .260 ff. 



Digitized by 



Google 



475 

1468 paa en Lavhævd paa Stenalt »først som er fra den 
Dal, man kalder Bodeldal, og saa til det Vand, man 
kalder Guden fjord, og uppaa den nørre Side op til 
Torpmarken og saa langt, hun rækker, og saa uppaa 
den søndre Side op til Ørsted Markskjel saa langt, som 
hun Ørsted Mark rækker, og saa langs med Holitzbiere 
Markskjel og saa neder til Gude fjord . . . .«. Her, 
hvor Hollendsbjerg Markskjel udtrykkeHg nævnes som 
Sydgrænse for den Ejendom, som grænser til Fjorden^ 
her kan der paa ingen Maade være Tale om, at denne 
Fjord kan være identisk med Grund Fjord, som selv 
ligger syd for Hollendsbjerg Mark. Men dette bliver, om 
muligt, endnu tydehgere, naar vi læse et Par af de Do- 
kumenter, som de Vore Bønder fremlagde i Retten ved 
samme Lejlighed. Et Tingsvidne af Rougsø Herredsting 
fra 1467, stadfæstet af Viborg Landsting i 1471, lød paa, 
at »fem Selvejerbønder af Vore vare paa Vore Enge 
som kaldes Mede-Enge, og der indvorde deres Gaarde, 

Huse og Jorder, Kjær og Moser fra Præstekjær 

og vester ud i Gu dum fjord til Midtstrømme og saa 
fra Holitzbiere Bæk og saa nør til Kårde Bæk ...... Et 

andet Tingsvidne af samme Ting fra samme Aar var 
af samme Indhold, at »Vore Mark med Ager, Eng, Fæl- 
led, Fædrift, Kjær og lodskift Enge fra Skalmdige og saa 
sønder til Holitzbiere Bæk og saa fra Præstekjær ' Dige 
og saa vester ad til Randers Fjord, det haver ligget 
til Vore By mere end femsindetyve ^) Vintre ulast og 



*) Skjønt det ikke vedkommer selve vort Æmne, bør ovenstaaende 
interessante Talord dog et Øjeblik fængsle Opmærksomheden. 
Kolderup-Rosenvinge siger i en Note under Texten: »Maaske 
en Skrivfejl for halffemsindstiuge; ellers maatte femsindstiuge 
betyde hundrede«. Her er naturligvis ingen Skrivefejl; Ordet 
betyder 6 Gange 20, altsaa hundrede. Dr. Oluf Nielsen har i 
Indledningen til sin Udgave af »Gamle jydske Tingsvidner« 



Digitized by 



Google 



476 

ukjært, førend Hr. Anders Jakobsen af Stienolt gjorde 
der Lavhævd paa med Magt og Vælde«. Om Stederne 
Præstekjær, Skalmdige m. ra. endnu kunne paavises eller 
ikke, er her uden al Betydning. Sydgrænsen for det 
her omhandlede Areal er i begge Tingsvidner HoUends- 
bjerg Bæk, som nødvendigvis maa være identisk med 
den Bæk, som nu kaldes Stenalt MøUebæk; Østgrænsea 
er det ukjendte Præstekjær, og Nordgrænsen er i det 
ene Dokument det ukjendte Skalmdige, i det andet Do- 
kument Kåre Bæk, som endnu bærer det samme IJavn^). 
Det er altsaa i det væsentligste Vore Sogn i det nuvæ- 
rende Omfang og de syd for liggende Stenalt Marker og 
Enge, som omhandles i Dokumenterne. Dette Sogns og 
Engenes Vestgrænse er netop Randers Fjord, hvilket 
Navn jo ogsaa bruges i det sidst citerede Tingsvidne. I 
det foregaaende Tingsvidne fra samme Aar kaldes samme 
Grænse Gud um fjord. Med Grund Fjord kan der under 
ingen Omstændigheder blive den mindste Berøring. 

Det er altsaa godtgjort ved flere paa dette Punkt 
fuldstændig overensstemmende Dokumenter, at det er 
den nuværende Randers Fjord, som i Middel- 
alderen har baaret det Navn, man hidtil har 



Side XXII f. gjort Rede for denne gamle vestdanske Tælle- 
maade at betegne Tallene efter Snese. Han er tilbøjelig til at 
mene, at de nu over hele Danmark gjældende Navne for Tal- 
lene 50—90 ere overførte fra Jylland til det øvrige Danmark. 
Men i Jylland bleve i Middelalderen ikke blot disse Tal be- 
tegnede efter Snese. Han nævner ogsaa Exempler paa Brugen 
af Former som »sexsinnetyve« (= 120) o. s. v. lige til »eloff 
ainnestyve« (= 220). Da han imidlertid ingen Exempler an- 
fører for Tallene 100 og 200 betegnede paa den Maade, kuncle 
den Tanke ligge nær, at netop disse ikke bleve betegnede efter 
Snese. Nu se vi altsaa, at dette godt kunde lade sig gjøre 
for Tallet lOO's Vedkommende. 
*) Se Generalstabens Atlasblad »Udbyhøj«. Selv et mindre Kort 
vil i øvrigt være tilstrækkeligt til Orientering. 



Digitized by 



Google 



477 

anset for Grund Fjords gamle Navn. Den af 
Erslev paaberaabte Dom fra 1656, hvilken ogsaa Karl 
Hansen har kjendt, kan ikke omstøde dette Resultat^ 
hvordan end dens Ordlyd er. 

Nu rejser sig det Spørgsmaal : Hvordan lød da egent-^^ 
lig Randers Fjords ældgamle Navn? Vi se jo, at det i 
ovennævnte Dokumenter optræder under hele 3 Former: 
Gudumfjord, Gudefjord og Gudenfjord. Hvilken af disse 
Former er nu den rette ? Intet af de gamle Dokumenter 
have vi i Original. Skødebrevet fra 1376 er bevaret i 
forskjellige Afskrifter fra Tiden omkring 1600 og senere ; 
men til Grund for disse Afskrifter har ikke det originale 
latinske Dokument ligget, men en yngre dansk Over- 
sættelse deraf. Alle de andre ovenfor citerede Doku- 
menter findes optagne i Dommen af 1568. Det er iøvrigt 
ikke blot mellem de forskjellige Dokumenters Navne- 
former indbyrdes, at der træder Uoverensstemmelser 
frem; ogsaa mellem forskjelHge Afskrifter af det samme 
Dokument findes saadanne, og Lavhævdsstadfæstelses- 
brevet af 1468 har to Gange Navneformen Gudennfiordtt 
og en .Gang Gudefiortt. Ad ren textkritisk Vej, hvis En- 
keltheder vi ikke her skulle komme ind paa, kan man 
naa frem til en overvejende Sandsynlighed for, at 
Skødebrevet af 1375 har havt Navneformen 
»Guthænfiord«^). Dette Resultat naas, uden at vi 



^) Endelsen >om< eller >uro< optræder som ualmindelig hyppig 
Fejl i Stednavnes Endelser i de gamle Haandskrifter. Det var 
i Forvejen en almindelig Endelse; netop derfor gjør Læse- og 
Skrivefejlene den endnu almindeligere. Navnlig Endelsen >owc 
bliver hyppigt forvandlet til »om« eller »um«; men ogsaa En- 
delsen »en« maa finde sig i denne Forvanskning. 1 et Mage- 
skiftebrev fra 1579 (Kronens Skøder I, 195) nævnes nogle 
Gaarde i Medelsom Herred, Vinge Sogn, Ulstrup By, »hvis 
Ejendomme løbe ned paa Gudum«. Her staar »Gudum« jo 
uomstødelig sikkert for »Guden« (o: Gudenaa). Og et Exem- 



Digitized by 



Google 



478 

tage Hensyn til Navnet paa den Aa, som sender sin 
Vandmængde ud i Fjorden. Nu tage vi Navnet »Gu- 
denaa« til Hjælp. Den Fjord, i hvilken Aaens Vand ud- 
tømmes, kan hedde Randers Fjord eller have et hvilket- 
somhelst i lydlig Henseende fjærntUggende Navn. Men 
udmunder Gudenaa i Gud . . fjord, maa vi uden Tvivl 
have Lov til at restaurere det af Tidens Tand medtagne 
Fjordnavn paa en saadan Maade, at Resultatet bliver: 
Gudenaa udmunder i Gudentjord. 

Efter at være naaede saa vidt, kunne vi benytte en 
Hjælp, som uformodet sendes os fra det fjæme Island, 
og som pludselig sætter os tilbage til et Tidspunkt 3V4 
Aarhundrede forud for Skødebrevet af 1376. Snorre 
Sturlassøn fortæller i Harald Haardraades Saga^), at 
denne Konge, da han havde raadet for Norge een Vinter 
og Vaaren kom (altsaa i 1048), bød Leding ud af hele 
Landet og styrede syd paa til Jylland, hvor han hærjede 
og brændte vidt og bredt om Sommeren og »lagdi inn i 
Go9nar fjord*. Medens de laa her, lavede Kongen i 
Forening med Tjodolf Skjald et lille Digt, i hvilket sag- 
des, at Skibene nu laa for Anker A GoSnarfirdi«, og 
at de næste Sommer skulde ankre endnu sydligere. Det 
kan ikke af Sammenhængen ses, hvor paa Jyllands Kyst 
denne Go5narfj6r5r skal søges. Kun kan den ikke være 
identisk med Limfjorden, som hos Snorre bærer sit 
endnu gjældende Navn, og den kan heller ikke søges 
nær Landets Sydgrænse, som Digtets Slutning viser. 
Navnets første Led »Go3nar« er Ejeform af »Godn«, 
svarende til et dansk »Gothæn«, i Ejeform »Goth(æ)næ«. 

pel fra nyere Tid — : Paa Generalstabens Kort (Atlasbladet 
»Herning«) findes anbragt Navnet »Gudumkjær« i en Mose 
eller Eng nord for Gjellerup i Hammerum Herred. Det er 
utvivlsomt, at denne Mose hedder Gudenkjær (se i det føl- 
gende S. 482). 
*) C. R. Ungers Udgave af Heimskringla S. 570. 



Digitized by 



Google 



479 

Fjordens danske Navn vilde altsaa i den ældre Middel- 
alder blive »Goth(æ)næfiorth«. Gudensø hed, som vi 
have set, i det 13de Aarhundrede Guthnesse, med bedre 
Ortografi »Guthnæsæ«. Der er altsaa slet ingen Tvivl 
om, at isl. GodnarfjorSr (=« dsk. Gothnæfiorth) er den 
senere Middelalders Guthænfiorth, og har Endelsen i 
dette Navns første Led hidtil været noget tvivlsom, saa 
maa nu enhver Tvivl forstumme: Guden fjord er 
— med moderne Ortografi — det ældgamle Navn 
for Randers Fjord ^). 

Vi have altsaa med Hensyn til vort Lands længste 
Vandløb naaet et Resultat, der ikke blot strider mod 
tidligere Forfatteres Meninger, men ogsaa mod, hvad vi 
paa Forhaand skulde vente, idet det er godtgjort, at der 
har været en Tid, da Navnet Guden(aa) i Folkemunde 



^) At en Fjord paa Jyllands Kyst i Heimskringla betegnedes med 
Navnet Godnarfj5rdr, har naturligvis været kjendt i llBuige 
Tider. Det laa paa Forhaand nær at formode, at hermed 
mentes Randers Fjord; men mere end en Formodning kunde 
det ikke blive uden Kjendskab til Skødet af 1375 og de i 
Dommen af 1558 indeholdte Dokumenter. Stadfeldt siger i sin 
»Beskrivelse over Randers Kiøbsted« (trykt 1804), at Snorres 
»Godnar Fiord i Jylland upaatvivlelig bliver at forstaae om 
Randers Fiord« (S. 12). Det samme forudsættes af Adjunkt 
Arnesen i Frederikshald» som har udarbejdet Registret til 
Ungers Udgave af Heimskringla. Ligeledes gaar O. Rygh i 
Registret til den af P. Munch og ham selv udarbejdede Over- 
sættelse af Heimskringla m. il. Sagaer ud fra det samme. For 
disses Vedkommende foreligger der dog vel kun en heldig 
Gjætning. Det samme synes at være Tilfældet med Dr. Oluf 
Nielsen, som i »Blandinger« I, 184 nævner Harald Haardraa- 
des Vers, men ikke Dommen af 1558. Justitsraad Neckelmann 
har vist havt Betingelserne for at vide Besked. Han siger i sin 
»Randers Kjøbstads hist.-top. Beskrivelse«, den alm. Dels 1ste 
Hefte (trykt 1833) S. 5, at Fjorden i gi. Tingsvidner fra dens 
Sydside kaldes »Guden«. Men den Maade, han udtrykker sig 
paa, gjør det tvivlsomt, om han virkelig tænker paa den egent- 
lige Fjord udenfor Ugelhusene. »Gudumfjord« tyder han galt. 



Digitized by 



Google 



480 

var gjældende lige fra Aaens øverste Løb til dens Mun- 
ding, ja at det endog har været overført paa den uden- 
for liggeride Fjord. Men hermed er dette Navns Mærk- 
værdigheder ikke udtømte. 

Det ses af samme, ovenfor omtalte. Samling af Præste- 
indberetninger til Professor Ole Worm fra 1638, — Ud- 
giveren Dr. Oluf Nielsen har i en Efterskrift gjort særlig 
opmærksom derpaa, — at vort Lands næstlængste 
Vandløb har i Fortiden baaret det selvsamme 
Navn. Det er den saakaldte Storaa eller Holstebro Aa. 
Præsten til Gjørding, Vemb og Bure, Hr. Christen Pe- 
dersen, meddeler, at paa Sydsiden af hans Sogne er der 
en stor Aa, »kaldes Gujen Aa, løber øster fra igjen- 
nem Holstebro lige vester ud i Fjorden og i Vester- 
havet«. Ved Omtalen af Vemb Sogn kommer Navnet 
igjen: »Imellem Vemb og Bure Sogne udflyder en Bæk 
af en liden Kjær og løber sønder ned gjennem en liden 
Dal, kaldet Kjelling Sig, udi Gujen Aa«. Endelig: »I 
Bure Sogn findes en Bæk, som udflyder af en MøUedam, 
liggendes norden Kirken, og løber sønder paa ned igjen- 
nem en Dal østen ved Kirken i Gujen Aa«^). At den 
her omhandlede Aa er Storaaen, kan man overbevise 
sig om ved at kaste Blikket paa et hvilketsomhelst nogen- 
lunde godt Danmarkskort, og at Stavemaaden »Gujen« 
ikke gjør Navnet forskjelligt fra »Guden«, ved enhver, 
som har lidt Kjendskab til jydsk Udtale. Men Navnet 
forekommer ogsaa længere oppe i Landet. Præsten i 
Mejrup øst for Holstebro, Hr. Christen Christensen, siger: 
»Sønder fra Meirup Kirke ligger Gudden Aa, en stor 
River, som skiller Meirup Sogn fra Tvis Kloster og Tvis 
Sogn, hvilken haver sin første Oprindelse udi Hammerum 



^) Danske Samlinger II R., 4. B., 14 f. Sml. O. Nielsen: Hjerm 
og Ginding Herreder, S. 296, hvorefter Navnet forekommer 
1504 og synes at være i Brug endnu. 



Digitized by 



Google 



481- 

Herred og løber fra Meirup Sogn hen i Vester imellem 
Tvis Kloster og Meirup Præstegaard og siden løber her 
i Vester igjennem Holstebro og omsider hen udi Vester- 
hav« ^). Kan man ønske sig en sikrere Beskrivelse af, 
hvilken Aa der menes, og kan man ønske sig Navnet 
stavet bedre? De andre Præster, hvis Sogne grænse til 
Aaen, kalde den i Almindelighed blot »en stor Aa« eller 
»den store Aa, som løber gjennem Holstebro« . Præsten 
i Tvis bruger dog udtrykkelig Navnet »Storaa«^). Saa 
sker det højt oppe i Landet, at Præsten i Sinding siger 
om Aaens østlige Hovedgren: »Norden og østen om Sin- 
ding Sogn løber en Aa, kaldes her Neder StrifelP); 
men op bedre mellem Tøring og Sunds har den en anden 
Navn«. Det er sandsynligvis dette andet Navn, som 
Præsten i Gjellerup, Hr. Niels Jensen Gjellerup, meddeler 
os, og som fængsler vor Interesse. Han siger: »Norden 
for samme Gaard (o: Ringstrup i Gjellerup Sogn) ligger 
en liden Aa, kaldes Guddenkier Aa, hvilken haver 
sit Udspring af en Kjær to Mile østen for vor Sogn, 
kaldes Kjærshoved Kjær«*). Naar Aaen hedder Guden- 

1) Smst. S. 16. 

*) Smst. S. 68. - Som Kuriosum kan mærkes, at Præsten i Ulborg 
siger, at »en stor Aa løber ind af Fjorden gjennem Sog- 
nen" (S. 28). Paa samme Maade udtrykker Præsten i Skjær- 
bæk (Sønderjylland) sig om »Husum Aa, som løber ind af 
Havet* (S. 120). 

*) I »Blandinger« I, 230 omtaler Dr. Oluf Nielsen det mærkelige 
Navn »StrifelU. Ved »FeU synes han efter de Exempler, han 
anfører, at forstaa et vandrigt eller sumpigt Sted. Pastor L. 
Varming har tidligere i nærværende »Samlingerc (8 B., 270) 
anført et jydsk Ord »Fæle« med en saadan Betydning. Første 
Led af Sammensætning behandler O. Nielsen ikke. Opmærk- 
somheden kan her henledes paa, at omtrent 2400 Alen udenfor 
Vejle Bygrænse, kort før man naar Himmelpinden, gaar Varde- 
vejen over en lille Bæk, som kaldes »Stribæk«, udtalt med 
Stød paa »i«. 

*) Danske Samlinger II R., 4. B., 52 f. 



Digitized by 



Google 



• 482 

kjær Aa, følger det af sig selv, at Kjæret, den gjennem- 
løber, hedder Gudenkjær. Dette Navn er ogsaa bevaret 
for samme Kjær til den Dag idag. At det paa General- 
stabens Kort kaldes Gudumkjær, og at Postadressebogen 
(1897) har Navnet Gudumkjær Huse, kan ganske vist 
vække Tvivl om, hvorvidt Præsten i 1638 har gjengivet 
Navnet i dets rette Skikkelse. Men denne Tvivl kan let 
fjærnes. En Dame i Vejle (Fru Andersen), som er født 
og opvoxet i Gjellerup, og hvis Forældre ejede Jord i 
Kjæret, mener ikke at have hørt anden Navneform end 
Gudenkjær. Stedets nuværende Præst, Hr. A. Kastrup, 
giver i et Brev af 2. April 1900 følgende Oplysning: »Ud- 
talen af omtalte Navn er forskjeUig. Nogle lader m (i Gu- 
dumkjær) komme temmelig tydeligt frem; hos andre er det 
derimod et tydeligt n, der høres, altsaa Gu(d)enkjær; dog 
tror jeg nok, at dette sidste er det almindeligste«. Der 
synes herefter ikke Plads for Tvivl: Kjæret hedder den 
Dag idag Gudenkjær ligesom i 1638; men Formen 
Gudumkjær har (fra en af Matriklerne?) sneget sig ind 
i Skriftsproget og er nu i vor læsende Tid ogsaa i Be- 
greb med at snige sig ind i Talesproget. Lad os be- 
holde dette Minde om Storaaens gamle Navn i ufor- 
vansket Skikkelse! Om det Kjæret gjennemstrømmende 
Vandløb siger Pastor Kastrup, at »Navnet Guden Aa 
eller Gudum Aa bruges ikke; det er stedse »Bæk«, der 
sættes til Ordet Guden- eller Gudumkjær«. 

Hvad betyder nu det Ord »Guden«? Det er ingen- 
lunde vor Mening fuldt ud at besvare dette Spørgsmaal 
— af gode Grunde. Vi ville blot advare mod en mindre 
vel begrundet Mening og maaske give et Fingerpeg i en 
anden Retning. Dr. Oluf Nielsen har gjort opmærksom 
paa, at Byen Gundsømagle i Sømme Herred paa Sjæl- 
land, som ligger ved en temmelig stor Sø, i Middelalde- 
ren kaldes Guthensø. Han siger i den Anledning, at 



Digitized by 



Google 



483 

Gut hen »altsaa tydelig er et almindeligt Navn paa rin- 
dende Vand«^), hvilke Ord delvis ere gjentagne i 3die 
Udgave af »Trap: Kongeriget Danmark* ved Omtalen af 
Gundsømagle^). Denne Tydning vilde have været paa 
sin Plads, hvis den var bleven gjemt til Omtalen af 
Gudenaa eller Storaa i Jylland; men ved Byen Gudensø, 
som har sit Navn ikke efter en Aa, men efter en Sø af 
Navnet Guden, synes den mindre træffende. Naturligvis 
har Gundsømagle Sø et Afløb; det er ret uanseligt, hed- 
der Saltvad Aa og fører Søens Vand hen til den kun 
V4 Mil fjærntliggende Roskilde Fjord. Man kan natur- 
Ugvis ikke antage, at dette lille Afløb har heddet Gu- 
denaa, og at Navnet derfra er overført paa Søen. Lige- 
saa Udt kan man betegne Søen som »rindende Vand«. 

Lad os derfor foreløbig forlade det sjællandske Guden 
og vende tilbage til de tvende jydske Aaer af dette Navn. 
Ved dem begge er Forholdet det, at vi have en meget 
stor Mose ved Navn Gudenkjær; herigjennem løber en 
Aa, som har sit Udspring et Par Mil ovenfor Mosen og 
i det mindste fra sit Løb gjennem denne til sit Udløb i 
Havet kaldes Guden(aa), en Strækning i det ene Til- 
fælde paa over 20 Mil, i det andet Tilfælde paa omtrent 
12 Mil. Er det nu Moserne, som have laant deres Navn 
fra Aaløbene, eller er det Aaløbene, som have laant 
deres Navn fra Moserne? Et saa langt Vandløb som 
Gudenaa kan ikke paa een Gang i Tidernes Morgen 
have faaet et Navn, fæUes for den hele Strækning fra Ul- 
dumkjær til Udbyhøj. Dertil er Aaens og dens Omgivel- 
sers Udseende og hele Karakterpræg altfor forskjellig- 
artet ved det øvre, mellemste og nedre Løb. Tflmed 
synes Oldtiden jo at have havt stort Forraad af Benæv- 

1) »Blandinger« I,' 184. 

') II, 322. Her ere dog Ordene »altsaa tydelig* ombyttede med 
et *maaske«. 

32* 



Digitized by 



Google 



484 

nelser for rindende Vand. Ordmangel kan ikke have 
været Faktor i denne Navnedannelse. Det kan derfor 
ikke være andet, end at hver Egns Beboere oprindelig 
maa have brugt hver sit Navn, og Navnet Guden maa, 
hvad end dets Betydning er, oprindelig have været ind- 
skrænket til en mindre Strækning af Aaen. Vi saa, at 
vi allerede i den ældre Middelalder finde det brugt aller- 
længst nede om Randers Fjord, medens vi først saa sent 
som 1638 finde det brugt oppe ved Uldum. Dette beror 
dog. sandsynligvis kun paa en ren Tilfældighed, for en 
Del maaske blot paa, at vi ikke have anstillet Under- 
søgelse efter gamle Dokumenter, men kun have benyttet 
dem, vi tilfældigvis have truffet paa. Forekomsten af 
Navnet Gudensø i det 13. Aarhundrede tyder jo ogsaa 
paa gammel Brug af Navnet Guden langt ovenfor Silke- 
borg. Har nu Navnet bevæget sig opad Strømmen eller 
nedad den? Er det tænkeligt, at Navnet i Oldtid eller 
Middelalder har kunnet være i Stand til at forplante sig 
saa at sige mod Strømmen fra Egnen nedenfor Silke- 
borg gjennem de store Skove og Søer til Vejle Amts 
Grænse? Det er maaske ikke helt utænkeligt, at det 
kunde naa frem gjennem Søerne, hvis vi tør antage, at 
Munkene i Em Kloster have været behjælpelige dermed. 
De havde jo tidligere boet i Sminge og kunde ikke være 
uvidende om, at det var det samme Vand, som flød 
forbi Em og Sminge. Men det synes utænkeUgt, at For- 
holdene kunde udvikle sig i den Grad ensartet baade 
ved Gudenaa og ved den nuværende Storaa : begge Ste- 
der skulde Navnet være naaet op til det øverste Liøb, 
begge Steder skulde det have fulgt netop den Gren, som 
havde sin Kilde længst borte, begge Steder skulde Nav- 
net fra et ret uanseligt Vandløb være blevet overført 
paa store Mosestrækninger. Nej! Navnets Oprindelse 
og Forplantning er foregaaet paa en anden Maade, og 



Digitized by 



Google 



485 

Navneformen »Gudenkjær Aa« viser os muligvis Vejen. 
Den tyder jo paa, at det er Kjæret, som har givet Aaen 
Navn — ikke omvendt. Gaa vi ud fra, at Navnet »Gu- 
den« i den fjæme Oldtid har været en Slags Fælles- 
betegnelse for Kjærstrækninger af en vis Størrelse, et 
vist Udseende eller maaske en vis botanisk Karakter, at 
man altsaa brugte — eller kunde bruge — Betegnelsen 
»Gudenc, naar visse, for os nu ukjendte, Forhold vare 
til Stede, saa er det naturligt, at vi træffe Navnet Guden- 
kjær paa flere Steder her i Landet. Ligesaa naturligt er 
det, at det Vandløb, som gjennemstrømmede et saadant 
Kjær og for en stor Del fik sin Vandmængde derfra, af 
den nedenfor Kjæret boende Befolkning blev kaldet Gu- 
denkjær Aa eller Gudenaa. Et Kjær, som i den Grad 
laa hindrende i Vejen for Færdselen fra Nord til Syd 
som Kjæret ved Uldum, maatte være kjendt milevidt ud 
i begge Retninger, hvilket maatte bidrage til Navnets 
Vandring ned langs Aaens Løb. Den første søhgnende 
Udvidelse af Løbet fik ganske naturiigt Navnet Gudensø ^), 
medens dette Navns Forekomst ved den sydligste Ud- 
videlse af Løbet ikke synes forklarlig, hvis Navnevan- 
dringen har fundet Sted fra Nord til Syd. Nedenfor 
Silkeborg brugtes i tidligere Tid Navnet »Guden« uden 
Tilføjelse af Endelsen »-aa« ; men dette behøver ikke at 
betyde andet, end at Navnets Oprindelse i Middelalderen 
var glemt. Er Navnet vandret fra Syd mod Nord, maa 
denne Vandring have fundet Sted i Oldtiden, siden Maa- 
let, Randers' Fjord, allerede var naaet forud for 1048. 



^) Mossø ligger ganske vist syd for Gudensø ; men dens Længde- 
retning fra Øst til Vest er vinkelret paa Gudenaaens Retning, 
og Aaen tangerer kun Søens nordvestlige Hjørne. Det er der- 
for mindre rigtigt, naar det i Almindelighed siges, at Gudenaa 
»gjennemløberc Mossø. 



Digitized by 



Google 



486 

En saadan Navnevandring har jo utvivlsomt krævet Aar- 
hundreder for at fuldbyrdes. 

Hvis den her fremsatte Formodning er rigtig: at 
Navnet »Guden« i sin første. Qærne Oprindelse ikke har 
været Navn for rindende Vand, men for Enge, Moser 
eller Kjær af en vis Beskaffenhed, saa bliver Navnet 
»Gudensø« paa Sjælland os fuldt forklarligt. Omkring den 
meget langstrakte Gundsømagle Søs vestre Ende Ugge 
udstrakte Enge, som maaske i en fjæm Fortid have baa- 
ret Navnet Guden. I saa Tilfælde maatte Søens vestlige 
Ende næsten med Nødvendighed faa Navnet Gudensø, 
hvilket Navn da som i talrige andre Tilfælde kunde over- 
føres paa de Byer, som rejste sig ved Kanten af Engene. 
Beboerne her boede ved Gudensø, senere i Gudensø ; nu 
bo de i Gundsømagle og Gundsølille. Der bliver end- 
videre Mulighed for, at endnu en By her i Landet gjem- 
mer Navnet »Guden«. I Hassing Herred i Ty findes Byen 
Gudnæs. Den kaldes i Tiden kort før 1500 Guddenis 
og Gudenes ^) og 1556 Gudennes^). Da Byen ligger ved 
et i Limfjorden udskydende Næs, er sidste Led af Navnet 
jo let nok at forstaa. Byen har Navn efter Næsset. Men 
Uge indenfor dette, nu adskilt derfra ved selve Byen, 
ligger der Enge*), som maaske kunne have fremkaldt 
Navnet Guthennæs, hvilket let blev til Gudenæs fra det 
Øjeblik af, da Navnets Oprindelse var glemt. 



^) Æ. d. A. I, 287. K. Aagaard i sin »Beskrivelse over Thye« 

(trykt 1802) siger endnu Gudenæs (S. 196). 
*) Kronens Skøder I, 51. 
•) Generalstabens Atlasblade »Vestervig« og »Dragstrup«. 



Digitized by 



Google 



En Stranding paa Vestkysten i 1808. 

Af Sognepræst F. Rø mer- Sanne. 



De Dramaer, som udspilles paa Havet, have altid sin 
Interesse, de vække ikke blot vor Rædsel ved at tegne 
os Scener, som vi gerne dvæle ved, fordi de fortælle om 
Menneskers Kamp med Storm og Hav, de store Natur- 
magter, overfor hvilke vore Vaaben ere saa magtesløse, 
men som alligevel, som enhver Kamp, giver en Chance, 
der kan vindes. Hjælpen kan komme uventet, i yder- 
ste Øjeblik — og Livet er frelst. Dette hænder sjældent, 
men det hænder; og deri ligger Spændingen i Beretnin- 
ger om Kampene paa Søen. 

Men foregaar alt dette nær under Land, kunne vi 
følge Begivenheden i alle Enkeltheder, bliver Beretningen 
en Fortælling om Tidens Mennesker, deres Gerning, og 
deres Syn paa Forholdene, det bliver et Kulturbillede 
samtidigt med at det skildrer en Begivenhed. 

Og ud fra denne Forudsætning har jeg tænkt mig, 
at den Skildring af en Stranding paa Vestkysten, som 
nedenfor skal meddeles, kan have sin Interesse for en 
videre Kres. 

Flere Aars Embedsgerning havde bundet mig til 
Egnen omkring Strandingsstedet. Det daglige Samvær 
med den brave Befolkning havde givet mig Lyst til at 



Digitized by 



Google 



488 

lære de forbigangne Slægters Liv at kende, og de mange 
Træk, det lykkedes mig at optegne fra Tid til anden, 
have af sig selv samlet sig om én bestemt Begivenhed: 
en engelsk Fregats Forlis ud for Fiskerbyens høje Klit- 
ter, indenfor hvis Rand den lille hvide Sognekirke ligger 
med sit nedfaldne Taarn og sin fattige, nøgne Kirke- 
gaard. 

Forinden jeg gaar over til at berette den nævnte 
Begivenhed maa jeg forudskikke den Bemærkning, at alt 
er Virkelighed, de enkelte Træk ere fuldt paalidelige, 
dokumenterede i deres Enkeltheder. At give et mindre 
flatterende Billede af den Tids Mænd har ikke kunnet 
undgaas, men derved, ved sin Kulturside, forekommer 
det mig netop at være af Interesse. — 

I November Maaned 1808 lettede nogle danske Skibe 
af Defensionen for at staa ud af Frederikshavns Havn. 
Dagen efter fik de Øje paa en engelsk Eskadre, be- 
staaende af 3 Fregatter, som convoyerede 49 Sejlere. 

Da man saa, at de engelske Orlogsmænd noget efter 
signaliserede til 1 Fregat og 3 Brigger, var man klar 
over, at man ikke turde binde an med saa stor en Magt, 
og ændrede Kurs. 

Imidlertid skulde man kort efter høre Nyt fra ét af 
de engelske Skibe, thi under 16. December indsendtes 
følgende Rapport til det danske Hovedkvarter fra de sted- 
lige Ledere af Kystmilitsen: 

»Engelsk Fregat »The Crescent«, som formodes at 
have ført 44 Kanoner, og haft en Besætning af henved 
300 Mand foruden Officerer, er Natten mellem 4. og B. 
December indstrandet her paa Vestkysten ud for Løn- 
strup. Formedelst det uroUge Hav har man fra Land 
ikke kunnet komme Mandskabet til Hjælp, og kun 5 Ma- 
rineofficerer og 55 Mand ere komne levende i Land.« 

(Sign,) 



Digitized by 



Google 



489 

Men nu træder Historien til og udfylder denne korte 
Indberetning med sin Skildring af det rædselsfulde Drama, 
som er udspillet paa Revlerne den 5. December 1808, 
og hvorom ikke blot Minder og Beretninger herude for- 
tælle, men ogsaa de mange Genstande, som findes og — 
Vraget selv peger paa. 

Det havde flere Dage — som sædvanligt paa denne 
Aarstid — blæst en stærk Nordost, Havet var rejst o^ 
stod ind i Klitten i al sin Magt, saa at den lave For- 
strand var overskyllet. Dertil kom skarpe Snebyger, som 
skjulte Landet. 

Sidst paa Natten den 5. December kunde Fiskerne 
oppe fra Klitten se Blus paa Havet. De lyste nærmere 
og nærmere, og de viste i deres korte, skarpe Lysblink 
Omridset af et stort Skib, som nærmede sig Revlerne. 
Hen ad Morgenstunden, endnu inden det blev lyst, hørte 
man Lyden af Skibets store Malmklokke. Og da Dag- 
ningen kom, var det store Krigsskib med sin stolte Rejs- 
ning synligt, vuggende og duvende for de store Søer, 
som i Vælde slog agten ind over Skanse og Dæk. Saa 
svingede Søen det over Revlen, saa Bredsiden vendte 
mod Land — en kort Tid syntes det at skulle klare sig, 
thi det laa*flot indenfor Revlen i den dybe Rende, som 
altid findes indenfor disse. Men Søen tvang det mod 
Land, og snart stod det atter fast — denne Gang for 
aldrig at komme flot mere. 

Fra Land var det umuligt at komme paa Søen, og 
desuden — det var jo en Engelskmand. Nu — i vore 
Dage — vilde Redningsbaaden have gjort sin Gerning, 
thi den kan altid gaa ud, om den maaske ikke altid 
naar helt ud til Skibet. 

Imidlertid forsøgte man derude at skyde sig flot. 
Den svære Rystelse af Skibet, naar alle Kanoner paa én 
Gang affyredes, mente man kunde ryste Skibet løst — 



Digitized by 



Google 



490 

og nu skød Engelskmanden imod Land, saa det drønede 
gennem Storm og Sø. Men alt forgæves. 

Lidt efter saas de ombord ifærd med at sætte en 
Tømmerflaade i Søen. Man fik senere at vide, at man 
agtede at staa tilsøs paa den for om muligt at naa ud 
til de andre Skibe, man havde været i Følge med, og 
som ikke kunde være langt borte. Heller det end at 
falde i Hænder paa Sø og Fjende. Men Forsøget kostede 
kun Menneskeliv. Flaaden blev kastet ind mod Land, 
splintredes, og mellem Vragstumper kom lemlæstede offi- 
cersklædte og — kvindeklædte Mennesker tilsyne, thi 
ombord befandt sig nogle Kvinder. 

Saa har Ordren sikkert lydt: „muve gui peut,^ thi 
fra Tid til anden sprang Matroser overbord, og Lig efter 
Lig laa og vuggede i Strandkanten. 

Vejret faldt af, og nu fik man travlt nede ved Havet. 
Der laa smukt klædte Officerer, unge og ældre, i Uni- 
form med Sabel ved Siden, Kvinder i Silke og Fløjl med 
Guldsmykker om Hals og Arm — man vilde ikke over- 
lade sine Kostbarheder til Havet — og alt dette blændede 
den fattige Befolkning, Smaafolk i trange Kaar, midt i 
Vinterens Nød. 

En nylig død Gubbe fortalte mig for ' nogle Aar 
siden, hvad han vidste fra sine Drengeaar, alle de sære, 
mørke Skildringer, Øjenvidner berettede, naar man sad 
sammen Vinteraften og Lampen lyste og det lød: kan 
du huske hin Aften? 

Og endnu rystet ved Mindet om alt dette grufulde, 
med Taarer i Øjnene, berettede han om Ligplyndring. 
Hvor man ikke kunde løsne Ringe og Armbaand med 
Lempe, huggede man en Arm eller en Finger af . . . 
»Lig er jo kun Lig!« En Ring, et Armbaand, og et 
Gulduhr, som ikke tjener sin Ejer mere — det er der- 
imod Guld, og Guld glimrer, ogsaa naar det ligger paa 



Digitized by 



Google 



491 

en vaad Strand. Og saa Gulddukaterne — mangen 
Lomme var fyldt, den tyngede Matrosen og hjalp ham 
under Søen — nu kom Pengene Fattigmand til Nytte, 
og hans Samvittighed var lige god — undtagen den 
Karls, som tog Chefens Gulduhr og tunge Kæde. Opi- 
nionen skulde have et Offer — det blev ham, og han 
maatte flygte fra Byen. Man har trofast bevaret hans 
Navn; hans senere Skæbne kendes ikke. 

Efterhaanden bleve Ligene baarne op i Byen. Snart 
var Laderne fulde i hver en Gaard, og man maatte 
lægge dem i Udhuse, Skure, hvor man kunde. Oppe 
paa Kirkegaarden gravede man et stort Hul i dens nord- 
vestlige Hjørne, og der lagde man de mange Lig. Præ- 
sten fik Provsten til Hjælp ved Jordpaakastelsen — der- 
med var de ulykkelige Engelskmænds Saga ude for 
mange, mange Aar. Gravhøjen faldt sammen, og dens 
Kanter blev som smaa Jordvolde omkring den, uden 
Minde, uden Pryd — ikke engang et Minde i Form af 
et Par Ord i den gamle Kirkebog, som tier. Præsten 
har betragtet dette Drama som Sognets Dødeliste uved- 
kommende. 

De faa Levende, som kom frelste iland, interneredes 
i Sognefogdens Gaard, behandledes efter alle Mærker at 
dømme godt, og sendtes kort Tid efter til København, 
hvorfra de udvexledes. 

Sagen hvilede nu i mange Åar. Den syntes ikke at 
have mere Interesse for nogen, indtil man i 70'erne tog 
den op — set fra den pekuniære Interesse, som kunde 
knyttes dertil. Thi omend Strandingens Historie selv 
hvilede, da de, som kunde fortælle, bleve gamle og 
trætte, og de Slægter, som fulgte efter, ikke følte det 
Baand mellem den engelske Fregat, som havde knyttet 
Fædrene til dens Skæbne, binde deres Tanker, saa blev 
man dog ved at tale om de Skatte, som endnu laa for- 



Digitized by 



Google 



492 

varede paa Havbunden i det stærke Vrag. Pengene, 
som i de første Aar ikke saa sjældent skyllede i Land, 
havde de ikke gjort denne og hin til Rigmænd — disse 
Gamle, som blev ved med at vandre ved Stranden baade 
Dag og Nat, som de havde for Skik fra deres Ungdom? 
Hvad førte dem til Stranden i de maaneklare Nætter 
andet end Engelskmandens Gulddukater? Og det er 
notorisk, at om en af disse Gamle, som nu, paa en en- 
kelt nær, er gaaet til Hvile paa samme Kirkegaard som 
de engelske Orlogsfolk, efterlod sig lidt paa Kistebunden, 
saa glemte man at tænke paa hans stræbsomme, nøj- 
somme Liv, men pegede med hemmelighedsfuld Mine 
paa Stranden. 

— Saa var det, at man for c. 25 Aar siden sendte 
Dykkerne ned- i Vraget, og der var nok at tage op. Det 
laa tæt og stærkt i Sandet. Det svære Egetømmer var 
sort som Ibenholt, og Boldtene havde Rusten ikke for- 
tæret. Og saa tog man en Snes smukke Kanoner op, 
pyntede med Kong Georgs Navn og Krone — og Kuglen 
sad i. Et Par Hundrede sohde Støvler, hvis Læder var 
haardt og smukt, en Del andre Munderingsgenstande, 
nogle Flasker Vin og Porcellainsgenstande saa atter Da- 
gens Lys men Guldet fandt man ikke! Alt solg- 
tes ved Auktion. Desværre blev de smukke Kanoner 
solgte til Omstøbning, kun én eneste frelstes, den ligger 
nu i Frijsenborg Godsforvalterhave. 

Dette var det sidste Forsøg paa at finde Skatten. 
Men Guldet spøger og bliver vel ved dermed indtil Vra- 
get paany grundigt undersøges og sprænges. 

Men den gamle, forsømte Grav paa Maarup Kirke- 
gaard opnaaede omsider at mindes. For 5 Aar siden 
blev den engelske Regerings Opmærksomhed henledet 
paa den skandaløse Tilstand, hvori den henlaa, og efter 
at en Orlogsmand var løbet ind, og dens Chef havde 



Digitized by 



Google 



493 

undersøgt Forholdene, blev en smuk Mindetavle indsat i 
Kirken. Den er af hvidt Marmor, prydet med smukt 
Reliefarbejde, og i funklende Guldbogstaver staar føl- 
gende Indskrift: 

>To the memory of the Officers and men, who 
perished on the occasion of the wreck on this coast 
of His Britannic Majesty's ships »Crescent«, 36 guns, 
on the 6*^ December 1808 — and »St. George«, 98 
guns, and »Defence«, 94 guns, on the 24**^ December 
1811. Many of whom were interred in this church- 
yard. 

This tablet is inscribed by the british admirality 
in the year 1895.« 

Som man ser, slog man 3 Fluer med et Smæk, idet 
de 2 andre Skibe først strandede 3 Aar efter, og intet 
af disse paa Maarup Strand, men derimod ud for Bøv- 
ling. Men >Crescent«s Besætning fik jo trods dette sat 
sit Minde, omend sent. 

Skønt det grufulde, som kommer frem gennem Un- 
dersøgelserne ved Strandingen, i den Behandling, man 
gav de Døde, i Lysten til Udplyndring, ikke er andet, 
end hvad der sikkert har fundet Sted overalt paa Kysten 
i de Tider, hvor man levede »kristeligt af Vrag«, væk- 
ker det dog, skønt saa mange Aar efter, en levende 
Medfølelse med de Ulykkelige. Men man fristes til at 
drage Sammenligningen mellem dengang og nu, hvor det 
ikke er længe siden, at den, som skriver disse Linier, 
ikke en, men flere Gange har været Vidne baade til det 
stolte Redningsvæsens Bedrifter, naar det gjaldt at frelse 
Strandingsmænd, men ogsaa til Kystboernes rørende 
Omhu overfor de forkomne fremmede Søfolk, hvor især 



Digitized by 



Google 



494 

et Billede bestandigt vil staa i Erindringen — to gamle 
Folk, som en Januarnat i 1894 stod op af deres Senge 
for at give Plads foj et Par forkomne Søfolk, som drev 
i Land fra en strandet Damper, og ikke var til at for- 
maa at tage den varme Stue — den eneste i Huset — 
i Brug selv, før Søfolkene lang Tid efter igen vare 
raske; og da noget Guld blinkede for dem, — afslog de 
fattige Gamle at modtage det. 



Digitized by 



Google 



Nogle Meddelelser om 
Erik Lange den yngre til Engelsholm. 

Af F. R. Friis. 



Der er tidligere paa .flere Steder samlet Efterret- 
ninger om den ovennævnte Erik Lange ^). Nogle flere 
Oplysninger om ham, især uddragne af Dokumenter i 
tyske Arkiver, findes i en velskreven lille Afhandling: 
»Urania och Titan« af H. Wilhelmsson, i det svenske 
Tidsskrift: »Ord och Bild«, 9. Aarg. Desuden har Forf. 
til denne Afhandling velvilligt meddelt mig nedenstaa- 
ende Koncept angaaende den af Erik Lange paatænkte 
Søfart. En anden Koncept vedkommende Erik Lange har 
jeg selv funden i det store kgl. Bibliothek, og idet jeg 
her meddeler disse to Aktstykker, skal jeg af de ældre, 
bekjendte Efterretninger kun medtage saa meget som be- 
høves til Forstaaelsen af dem. 

Erik Lange havde som mange andre af den Tids 
Adelsmænd studeret ved fremmede Universiteter, og han 
kom i Aaret 1573 tilbage fra Wittenberg, tilligemed Falk 



1) Danske Magasin II, III, IV; Samlinger til jydsk Historie og 
Topografi V, 207 ff. Kolderup Rosenvinge, Gamle danske 
Domme IV, 444 ff. Artiklen »Sofie Brahe« af F. R. Friis, i 
»Fædrelandet< 18.— 19. Sept. 1874. Breve og Aktstykker ang. 
Tyge Brahe etc. udg. af F. R. Friis. 1875. 



Digitized by 



Google 



496 

Gøye til Skersø. Hans Fader, der ogsaa hed Erik Lange, 
døde ved samme Tid eller maaske lidt tidligere, og efter 
ham arvede han Engelsholm, dog vistnok i Forening med 
Søsteren Margrethe, der blev gift 23. August 1584 med 
Knud Brahe ^). Erik Lange var i nogle Aar saa vel- 
havende, at han kunde udlaane Penge til andre; men 
hans slette Husholdning og forskjelHge uheldige Fore- 
tagender førte til, at hans Formue blev sat overstyr. 
Efter den almindelige Mening laa det især i, at han lige- 
som saa mange andre paa den Tid gjorde kostbare Ex- 
perimenter for at finde paa Kunsten at lave Guld af 
uædle Metaller. Saa meget er i alt Fald vist, at han in- 
teresserede sig levende for kemiske Experimenter, og at 
han havde flere Interesser tilfælles med Tyge Brahe, som 
han jevnligt besøgte. Hans første eller et af hans første 
Besøg paa Hven fandt Sted 1584, da han kom tilligemed 
en østerrigsk Baron, som vistnok var den senere kun 
altfor vel bekjendte Sivert Rindskat til Hemingholm*). 
Skjønt Erik Lange var noget forgjældet, nød han dogen, 
vis Anseelse, og han var bl. a. en af de Adelsmænd, der 
fungerede ved Sørgefesten, da Kong Frederik ILs Lig 
blev bisat i Roskilde 1588. Det var formodentUg især 
paa Hven, at Erik Lange fik Lejlighed til at stifte nær- 
mere Bekjendtskab med Tyge Brahes Søster Sofie. Hun 
var 1577 bleven gift med Otto Thott til Eriksholm i 
Skaane, men han døde 1688^). De havde kun et Barn, 



*) Eiler Brokkenhuses Kalenderantegnelser, i Saml. til Fyens 
Hist. og Topografi VI og særskilt. 

2) Saml. til Jydsk Hist. og Topografi 2 R. II, 145—169, HI, 195 
-206. 

*) Svenska fomminnesfSreningens tidskrift I, 83; C. Trolle Bonde, 
Trolleholm, Lund 1892 S. 4 fg., 265 fg. I Eiler Brokkenhusses 
Kalenderantegnelser, udg. af Joh. Grundtvig i Saml. til Fyens 
Hist. og Topografi VI og særskilt, 1876, staar: »6. Maj 1588 
stod Otthe Thottis Begraffuelssee wdi Erichsholms Sogne Kircke 



Digitized by 



Google 



497 

nemlig Sønnen Tage Thott, der var født 1580 og i sin 
Tid blev en meget rig og anset Mand. Det er bekjendt, 
at Erik Lange og Sofie Brahe bleve forlovede omtrent 
1590, og at Sofie Brahes Slægtninge med Undtagelsen af 
Broderen Tyge havde meget at indvende mod denne For- 
bindelse. De vidste, at Erik Lange havde tilsat sin For- 
mue og at han næppe var i Stand til at oprette Tabet. 
Han var endnu Lensmand paa Bygholm, men uagtet han 
vistnok havde faaet Forleningen paa gode Vilkaar, var 
han dog ikke i Stand til at opfylde sine Forpligtelser mod 
Kongen og andre. En sørgelig Følge heraf viste sig netop 
ved denne Tid, idet Regeringen den 30. Januar 1590 be- 
falede ham at holde et ærligt Indlager i »Oxekoppen« i 
Kjøbenhavn ^). 

Samtidig med Befalingen til Erik Lange udgik en 
lignende til flere Adelsmænd, ogsaa i Anledning af hans 
Gjæld. Han skyldte 20,000 Daler til Jørgen Sehested, og 
til denne havde Kongen sagt god for disse Penge, imod 
at nogle Adelsmænd atter havde været Forlovere til 
Kongen og forpligtet sig til at holde Indlager i det Til- 
fælde, at Pengene ikke bleve betalte i rette Tid. Dette 
var ikke sket, og derfor skulde Forloverne holde Indlager 



Søndagen Cantate«. Eriksholm er det nuværende Trolleholm i 
lorløse Sogn i Skaane; men Grundtvig tror fejlagtigt, at der 
menes Eriksholm i Merløse Herred i Sjælland, og naar E. 6r. 
skriver i sin Kalender, at den 1. Juni 1695 blev Anders Thott 
begravet i hans Sognekirke ved Næs, saa tror Grundtvig, at 
der menes en Herregaard og en Kirke i Jylland i Stedet for 
Herregaarden Næs, det nuværende Trollenæs, og Næs Kirke i 
Skaane. 
1) Danske Mag. IV, 259 fg.; Kold. Rosenvinge, anf. St. - Erik 
Langes Fuldmægtig Peder Bang, formodentlig den samme som 
den Bang, der nævnes i Urania 1846 S. 185, blev senere Sogne- 
præst i Brendekilde i Fyen, Giessings Jubellærere III, 1S:3. — 
Om Oxekoppen kan ses Danske Saml. 2 R. I, 343 fg. og Årchiv 
for Pharmaci XXII, 147 fg. 

33 



Digitized by 



Google 



498 

i Kjøbenhavn fra 1. Marts af at regne og indtil Pengene 
bleve betalte. Nogle af dem, nemlig' Mouritz Stygge, 
Mogens Goye til Bollerup, Hans Lindenov, Hans Lange 
og Johan Rud skulde drage ind i »Oxekoppen«, medens 
de øvrige, nemlig Kjeld Brokkenhus, Mogens Goye til 
Bremersvold, Morten Venstermand, Holger Ulfstand, Mel- 
kior Ulfstand, Hans Rostrup og Albert Skeel bleve hen- 
viste til det lybske Herberge). 

For Erik Langes Vedkommende kan Husarresten dog 
ikke have varet over en halv Snes Dage, og man ser, at 
han endnu havde Venner, der vare villige til at hjælpe 
ham ud af Forlegenheden. Dette viser sig af en Kon- 
cept til et Dokument, som maa være skrevet 1590, hvor- 
ved Erik Langes Svoger Knud Brahe til Tostrup, Befa- 
lingsmand paa Åarhusgaard, tilstaar, at da Mogens Goye 
til Bollerup med flere have kautioneret for 20,000 Rd., 
som den udvalgte Prins havde forskrevet sig til Forlover 
for, paa Erik Langes Vegne, til Jørgen Sehested og flere, 
og da disse Penge ikke vare blevne betalte, hvorfor Erik 
Lange var bleven indmanet, og da Mogens Goye og to 
andre gode Mænd nu paany have lovet at sige god for 
de 20,000 Daler, hvoraf den sidste Del skal betales i 
Aaret 1591, saa lover Knud Brahe at holde Mogens Goye 
og hans Arvinger skadesløse for alt det Tab og al den 
Ulempe, som de kunne blive udsatte for, hvis Pengene 
ikke blive betalte^). Hvorledes Forholdet mellem Erik 
Lange og hans Svoger blev ordnet, vides ikke bestemt, 
men man kan nogenlunde slutte sig dertil, naar man ser 
at Knud Brahe ikke længe efter den Tid blev Eneejer af 
Gaarden Engelsholm. Det maa være sket senest i Aaret 



^) Befalingen er trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium, udg. af Dr. 

O. Nielsen, IV, 689. 
«) Se Tillæg I. 



Digitized by 



Google 



499 

1592, i hvilket Aar han opførte Gaardens nuværende 
smukke Hovedbygning, som han indviede den 1. Januar 
1593. 

Allerede den 10. Marts 1590 var Erik Lange atter 
paa Hven, efter at han, som det synes, ikke havde været 
der siden den 17. August 1589, og fra den Tid af træffer 
vi ham jevnligt der. Flere Gange kom han dertil eller 
afrejste derfra samtidigt med Sofie Brahe, og saaledes 
synes Forlovelsen, som allerede bemærket, at maatte da- 
teres omtrent fra denne Tid^). Den 24. April 1590 
var Erik Lange atter paa Hven, og rejste derfra til Jyl- 
land; men derefter lader det ikke til, at han atter kom 
til Hven før i August 1591, da han kom tilligemed Sofie 
Brahe, og paa Uraniborg traf Falk Goye og dennes Hu- 
stru, der vare komne lidt tidligere. 

I denne Mellemtid havde Erik Lange været langt 
borte. Men hvad han selv fortalte om sine Bedrifter paa 
den sidst^ Rejse, var kun lidet tilfredsstillende, og hvad 
andre kunde fortælle derom, var det endnu mindre. Han 
har formodentlig stedse følt en vis Trang til atter at 
komme paa Rejse saasnart det kunde ske, i Haab om at 
faa udrettet mere end sidst; men det varede dog et 
halvt Aars Tid, inden han atter kunde komme afsted. 

Paa den sidste Rejse havde han været i Hamborg, 
og havde der yderligere forøget sin Gjæld. Han havde 
boet hos en Borger ved Navn Hans Møller, fra hvem der 
senere indkom et Par endnu bevarede Skrivelser til 
Enkedronning Sofie. Den ene af dem er udateret; men 
Hans Møller skriver, at den 21. September i dette Aar 
1590 er »der edle und ehmueste Erich Lange« og med- 
følgende Folk inddraget i hans Herberge i Hamborg og 



^) Mange saadanne Besøg omtales i Tyge Brahes meteorologiske 
Dagbog 1682—97, udg. i Kjøbenhavn 1876. 

33*^ 



Digitized by 



Google 



500 

har boet der i 6 Maaneder. For at kunne forskaffe det 
nødvendige til Erik Lange og hans Folk havde Hans 
Møllers Hustru maattet pantsætte sine Smykker, som hun 
havde medbragt ved sit Giftermaal for 1^/2 Aar siden; 
Erik Lange havde ved sin Bortrejse lovet at sende det 
Beløb, han skyldte, men det var ikke sket. Han havde 
rigtignok sendt en Haandskrift lydende paa mere end 
600 Rd., der skulde betales inden en Maaneds Forløb, 
men dette var heller ikke sket, og Hans Møller havde 
derfor henvendt sig til Borgmester og Raad i Hamborg, 
der havde givet ham en Promotorialskrivelse til Einke- 
dronning Sofie og den udvalgte Prins Christian. Det er 
vistnok den nævnte Skrivelse, der findes vedlagt. Den 
er fra Borgmester og Raad i Hamborg og dateret den 
2. November 1691. I denne siges, at Hans Møller, der 
har forsynet Erik Lange med Viktualier, Vin og 01 og 
tjent ham med Indkjøb af allehaande »Notdurft«, men 
ikke har kunnet faa sin Betaling, vil nu for denne Sags 
Skyld rejse til Danmark, og har udbedt sig denne Pro- 
motorialskrivelse til Dronningen. Hun anmodes derfor 
om at virke for, at Hans Møller uden altfor megen Tids- 
spilde og Vanskelighed kan faa sin Betaling. Skrivelsen 
har faaet en Paategning om, at den er modtaget i Kjø- 
benhavn den 7. December 1591; men Sagens Udfald er 
ikke bekjendt^). 

Erik Lange kom atter til Hven den 5. December 
1591, og har formodentlig været der endnu den 23., da 
Sofie Brahe og Mogens Bertelsen kom. Hvor længe de 
forbleve der, vides ikke; men i Slutningen af Januar 
1592 begav Erik Lange sig til Udlandet. Hvor han først 
drog hen og hvad han egentlig foretog sig, vides ikke. 
Det kan være, at han fremdeles gav sig af med Guld- 



^) Skrivelserne findes i Rigsarkivet, Dronning Sofies Arkiv, VII E. 

/Google 



Digitized by* 



501 

mageriet, men det lader til, at han tænkte paa helt andre 
og lige saa mislige Foretagender. Der foreligger et uda- 
teret Projekt af ham, som gaar ud paa at faa dannet et 
Kompagniskab, der skulde drive Sejlads paa Grønland, 
Kina, Japan og flere Steder, for der at indkjøbe kostbare 
Stenarter, Guld, Perler, Silketøj, Kryderier og andre Han- 
delsvarer, som kunde sælges i Tyskland. Erik Lange og 
Konsorter ønskede at faa Eneret af den. danske Regering 
til at drive en saadan Forretning, mod at give Kongen 
6 Procent af de Varer, der bleve forhandlede. De vilde 
have Ret til at opbringe andre Skibe, der trods deres 
Privilegium sejlede til de omtalte Steder og hentede Va- 
rer derfra og at sælge Skib og Ladning og dele Ind- 
tægten i to lige Dele, hvoraf de vilde give Kongen den 
ene og selv beholde den anden. Privilegiet skulde fore- 
løbig gjselde for 20 Aar, men saaledes, at det eventuelt 
kunde forlænges eller af Deltagerne overdrages til andre. 
Naar Sagen var ordnet, skulde Meddelelser herom op- 
slaas i de vigtigste Søstæder, for at Søfolkene kunde 
vide, hvad de havde at rette sig efter. Det kan være, 
at Erik Lange havde henvendt sig til Hertugen af Got- 
torp, for ved hans Hjælp at faa Sagen forebragt for den 
danske Regering; men det er næppe fornødent at tilføje, 
at den var af en saadan Beskaffenhed, at det var lige- 
gyldigt hvilken Vej Erik Lange gik med den^). 

Under Erik Langes Fraværelse skrev Sofie Bralie et 
vidtløftigt Brev til ham, som formodentlig har været skre- 
vet paa danske Vers, men som ikke kjendes i den op- 
rindelige Skikkelse. En latisk Oversættelse af det er dog 
bleven bevaret, og efter denne har J. L. Heiberg oversat 
det paa Dansk i sin »Urania« for 1846. I dette Brev og 
andetsteds omtales Erik Langes Ophold i Meklenborg og 



1) Se Tillæg II. 

/Google 



Digitized by* 



502 

Kassel, og nogle flere herhenhørende Oplysninger findes 
i den ovennævnte svenske Afhandling. Her skal endnu 
bemærkes, at den trofaste Ven, hvis Død Sofie Brahe 
saa dybt beklager, men hvis Navn hun ikke kan be- 
kvemme sig til at nævne, uden Tvivl er den ovennævnte 
Falk G5ye til Skjersø. Han havde ogsaa været en af 
Tyge Brahes trofaste Venner. Han var Lensmand paa 
Bornholm og dø.de den 3. Januar 1594 1). 

Erik Lange og Sofie Brahe bleve gifte 1602. 

Man véd, at Erik Lange endnu levede 1613; men 
naar og hvor han døde, vides ikke. Den gamle Beret- 
ning om at han døde i Prag, er vist meget upaalidelig ; 
derimod ser man, at han har været i Prag i Marts 1608, 
da han skrev nogle Linier i Dr. (senere Biskop) Mads 
Jensen Medelfars Stambog^). Sofie Brahe døde 1643, i 
en Alder af henved 87 Aar og blev begravet i Toriøse 
Kirke i Skaane, ved Siden af sin første Ægtefælle Otto 
Thotti Gravkapellet, hvori de laa, er for adskillige Aar 
siden bleven ødelagt; men Grev Carl Trolle Bonde til 
Trolleholm har sørget for Bevaringen af de Rester af 
Monumenterne, der endnu existere. 



I. Et Kautionsbevis angaaende Erik Langes Gjæld (1590). 

Jeg Knudt Brahe thil Thostrup, befallningsmand paa Aar- 
huuss gaard, kienndis och giSr for alle witterligtt met thette 
mitt obne breff, att eptersom erlige och welbiurdige mandt 
Mogens 65e til Bollerup met nogen flere gode mendt her 



1) Eiler Brokkenhuses Kalenderantegnelser. 

«) Kirkehistoriske Samlinger 4 R. V, 38. I Wielands lærde Ti- 
dender 1728 S. 515 staar, at Erik Lange døde i Prag (jvf. D. 
Mag. IV, 270). 



Digitized by 



Google 



503 

wdi rigett, for nogenn thidt silden forleeden haffuer loffuet och 
hectedt thil stormegtigste hogbome forste och herre her Chri- 
stiann thend fierde, Danmarckis Norgis wdualde herre prindtz 
och konning, alles woris naadigste herre och vdualdt kon- 
ning, for 20,000 guode gamble gangbar ricksdaller paa min 
kiere suogers erlig och welbiurdige Erich Lange thil Engels- 
holm, hoffuitzmand paa Biugholm hans wegne, som hogbe^ 
vor allernaadigste wdualde herre prindtz och konning haffde 
naadigst forskreffuitt sig thil forloffuer forre paa for°® Erich 
Langes wegne, thil erlig och welbyrdig mandt Jørgen Sestede 
thil Reedssee^) och lians medconsorter, och skulle haffue weritt 
bethaidt thill neste forleden omslagh aar 1590, och handt nu 
mett the andre guode menndt for for^® iCffte haffuer werett 
indmanett her wdi byenn epter att for^® summa pendinge icke 
er bleffuen erlagdtt thil omslag epter som forberdrt er, som 
thet sig burde och thenne forschriffning therom ydermere for- 
melder, och fori^® Mogens G5e mett tho andre guode mendt 
nu samptligen paa nye haffuer beuilgitt och sambtycktt att 
wille were guod for for°e 20,000 daller fremdelis, the 9000 
att skulle bethallis vdi Kolding 14 dage efter pinndtzdag 
forstkommendis vden rennte, och the 11,000 thil nestkom- 
mendis omslag mett theris epterstandendis rente, epter som 
thett brefif, the nu sidstegang ther paa wdgiffuet haffuer, wii- 
dere wdi sig selff indeholder och formelder, tha beplichter, 
loffuer och thilsiger ieg wdi thette mit obne breff, for mig 
och mine arffuinge paa. min guode throe adelig ehre och 
lofifue att wille och skulle holde for^^ Mogens Goe och hans 
arffuinge for for'^^ hegten aldeles quitt frij och skadesslos, for 
ald kraff, thilthalle och eptermaning, som for^^ Mogens G5e 
eller hans arffuinge for for^^ loffte, och igenn forskaffe han- 
nem eller hans arffuinge hans hånd och segel fran begge 
for^® hectte breffue thil omslag nestkommendis aar 1591 vdi 
thett allerseeniste, vden ald argelist vdi alle maade, som thett 



^) Formodentlig Gaarden Rothensande, se J. P. Trap, Slesvigs 
Beskrivelse S. 651. 



Digitized byCjOOQlC 



504 

sig b5r wdi alle maade. Och thersom saa skeede (thet dog 
Gudt forbiude) att ieg herudinden findes forsommelig, saa 
for"® summa pendinge mett forberSrte wilkaar thil for^® ther- 
miner icke bliffuer thill goudt rede bethalledt och erlagdt, och 
forne Mogens G5es haand och segel hannem eller hans arff- 
uinge wden ald skade thilstillet, eptersom forskreffaitt staar, 
och for°® Mogens G6e therforre liider nogen indmaning eller 
sk^de, tha wil och skal ieg eller mine arffuinge were forplichtt 
att inddrage vdi ett erligt herberg her wdi Danmarck eller 
fSrstendomit lannte Holstenn, huor och naar for"® Mogens 
Gde eller hans arffuinge mig eller mine *arfFuinge mahnendis 
och heneskendis worder, och ther att holde ett erligtt ridder* 
messigtt indleger, och icke ther igenn att wddrage dag eller 
natt hemmelig eller obenbare, inden ieg eller mine arffuinge 
faar fornoyett och thilfridtzstitlett for"® Mogens G5e eller hans 
arffuinge for ald hues skade, kaast, thering, interesse, forsøm- 
melsse, wandring eller vmag, hånd eller hans arffuinge for 
for"® loffte wdi nogen maade lidt eller ahnwend haffue, och 
igienn thilstillett hannem eller hans arffuinge hans haand och 
segel frie for be^e hecttebreffue, och holde thett for"® Mo- 
gens Gde och hans arffuinge aldeles wden skade som thett 
sig boer wdi alle maade. Icke heller will eller skal ieg eller 
mine arffuinge oss her frann mett nogen wndskylding, opskuff 
eller paaskudt, thet were sig ehuadt thett heldst neffnis eller 
kaidis kandt, louglig eller wlouglig, som kand komme mig 
eller mine arffuinge thil fordeel och. bedste och for"® Mogens 
G5e eller hans arffuinge thil hinder eller skade wdi nogen 
maade, behielpe. Thil ydermere wiidnissbyrdt och bedre for- 
uaring att ieg alle for"® ordt, punchter och artickler wdi alle 
maade, epter som forskreffuitt staar, wedt min adelige ehre, 
thro och loffiie fast wbrddeligen och wroggeligen holde wil 
och skal, trycker ieg mitt signett her neden fore och met 
egenn haand vnderskriffuer. Giffuet och skreffuet etc.^). 



^) Koncept i det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn, Ms. nye kgl. 
Samhng Nr. 793. Fol. 



Digitized by 



Google 



505 



II. Erik Langes Forslag om Sefårt. 

Articul und Puncta, 
80 der konigl. mayt. zu Dennemarck etc. durch Erich Langen 
in nhamen capitein Adrian Menninck undt Heinrich de Hamen 
iibergeben, belangendt die erfindung der eylande von Gron- 
landt undt Grocklandt undt andem mehr landen der Gren 
Dennemarck unterworffen, aber bisher noch nicht besiegelt. 

Dessgleichen auch ein andere schififahrt in Aaiam Orien* 
talem undt die lande von Ghyna, dem grossen tartarischen 
kayser Gh^m underworfifen, in welchem lande die grossen 
stete Quintzay, Gambalij, Mangij undt Smynu gelegen sein 
wie auch die eylande Jappen undt dergleichen mehr, so noch 
bissher auch nicht erfunden, auss welchen alle k5stliche ge- 
stein, goldt, perlen, seydenwerck, auch allehand specereyén, 
gewurtz undt kauffmannswahren in Teutschland gebracht wer* 
den kdnnen, innerhall drey monat Zeitt. 

Undt stehet nun zu hochstgedachter kon. maytt. gefallen 
ob dieselbe diese schiffarth anzuordnen selbst gesinnet, oder 
ob ihro maytt. obgedachten Erich Langen undt seine consor- 
ten gnedigst gOnnen undt sie damit nachfolgender gestalt 
privilegieren woUen, alssdan sie erpotig solche lande auf 
ihren eigen costen zu besiegeln undt auføusuchen, auch von 
alle wahren, so auss den landen J^iae OrienMis undt ey- 
landen gebracht werden, funffe vom hundert zu geben. 

Dagegen aber j. k. m. Erich Langen undt seine consor- 
ten hinwieder versichem soli, innerhalb vorbenanten zwan- 
zigh jahren niemandt ånders mit solcher schififarth in die ey- 
lande undt Asiam zu begnaden undt zuzulassen, undt das 
auch j. k. m. Erich Langen und seine consorten mit ihren 
schifTen undt giithern in derselben schuz nhemen, undt die 
aiss i. m. eigne guther vor allen potentaten schOzen undt be* 
schirmen wollen. 

Do sich auch innerhalb dan 20 jahren jemandt, ehr wehre 
auch wer ehr wolle, vnderstunde ohn ihr vorwissen undt wil- 
len diese schiffarth zugebrauchen, dass dan Erich Lange undt 



Digitized by 



Google 



506 

seine consorten macht haben mugen, dieselben sambt ihren 
schifF undt giithem in i. m. hocheitt anzugreiffen, zu arre- 
stiren, auch schiff undt guht preyss zu machen undt zuver- 
kaufifen, davon der halbe theill i. k. m. undt der andere halbe 
theill Erich Langen undt seinen consorten heimbgefallen undt 
zugehorig sein soli. 

Damitt auch niemandt dieser dinge ohngewissenheit sich 
håbe zubeklagen, soli dieses allen sehestetten insinuiret ondt 
offentlich publiciret undt angeschlagen werden. 

Dabey auch ferner gepoten wird, es muge j. k. m. die 
erfindere dieser navigation undt schiffarth* alss capitein Adrian 
Menningk undt Heinrichen de Hamen dergestalt privilegieren 
dass sie undt ihre erben macht haben mugen nach aussgange 
der 20 jahre die vorgenannte schiffarth zugebrauchen, darin 
biss zu ewigen zeiten zu handeln, wandeln von den guthern 
so auss undt in die eylande von Gronlandt undt Grocklandt 
auch auss dem lande von Ghyna undt den steten in Asia 
gelegen, gefiihret werden etwa 100 last gutts in ein, zwey, 3 
oder mehr schiffe zuladen, dieselbe zu befrachten undt damitt 
frey undt franck zu passiren, wan sie nur ftinffe vom hundert 
geben undt do gleich nach den 20 jahren ein aufsatz geschege, 
dass sie dennoch damitt nicht sollen beschweret werden. 

Undt zu mehrer begnadung undt gedåchttnuss, das diese 
schiffarth und kauffhandell durch capitein Menning undt Hein- 
rich de Hames endtdeckt und erfunden sei, auch hiedurch 
guthe verstendtniissen zuischen dem grossen Cham undt der 
Gron Dennemarcken angerichtet undt gemacht, sollen sie undt 
ihre erben macht haben, ein jeder vor sich selbst undt in 
particulari seinen contract undt privilegia andem zuiiber- 
lassen, zu verkauffen oder durch ein testament zu vermachen 
die dann eben solcher privilegien sich sollen zu erfreuen 
undt zu geniessen haben, der Gron Dennemarck aber von 
jedem hundert fiinff furbehalten, vermiige dieses contracts. 

So wird auch die k. m. zu Dennemarck vorgenannten- 
capitein Adrian Menning an den grossen Gham undt andere 
Regenten der lande mit promothoriaU undt andern ndtigen 



Digitized by 



Google 



507 

schrifften beforderlich sein, damitt destobessere verstendtniis- 
sen zwischen den potentaten angerichtet undt dieser kauff- 
handell dadurch soviel mehr befordert werde. 

Subscriptio Regis. 
Wir Christian etc. bekrefiftigen hiemit vor uns undt unsere 
nachkommen vorberuhrten contraet fest undt woU zu halten, 
auch denselben sobaldt wir die Gron empfangen zu appro- 
biren, undt sollen drey dieser reces verfertigt, eines Erich 
Langen, das ander Adrian Menningk undt das dritte Heinrich 
de Hames zugestellet werden, Urkundlich von uns, unsern 
reichs rhåten undt vogten besiegelt undt unterschriben ^). 



1) En Kopi findes i Statsarkivet i Slesvig, som Bilag til det 
Lauenburgske Aktstykke Nr. 897: Vertrag des Herzogs Franz 
von Sachsen-Lauenburg mit Adrian Menning vom 25 Mai 1592. 
— Hr. Geheime-Arkivrath Hille i Slesvig har havt den Godhed 
at sammenholde et Korrekturaftryk med Kopien i Slesvig og 
at gøre opmærksom paa en Afhandling af Gerss, >Karsten 
Smeding's Reise nach Indienc, i Zeitschrift des historischen 
Vereins fiir Niedersachsen, Jahrgang 1879. I denne omtales 
ogsaa Erik Langes Forslag, som Forfatteren kender gennem 
en Kopi i Statsarkivet i Hannover, 



Digitized by 



Google 



Randers Porte og Broer 
i sidste Halvdel af 17de Aarhundrede. 

Af Stiftamtmand Stemann. 



Idet jeg nedenfor gjengiver nogle Dokumenter i), som jeg 
ved Undersøgelser i andet Øiemed er stødt paa i Randers 
Bys Raadstue Kopibog 1657 — 66 og Randers Tingbøger 1656, 
1691 — 93 og 1694 — 98, kan jeg, da gjentagende Gange Ran- 
ders Nørrebro og Nørreport^) forekommer deri, ikke undlade 
at omtale de underjordiske Murlevninger, som man fandt i 
1873 ved Nedlægning af Vandrør i Randers Nørregade netop 
i det Terrain, hvor Nørreport har staaet, og som af Arkitekt 
Uldall ere beskrevne i Jyllandsposten af 23. October 1873, 
og hvoraf Tegning findes i Nationalmuseets 2den Afdelings 
Arkiv. Arkitekt Uldall mener, at disse Murlevninger ere 
Fundamenter til et Porttaarn, hvis Udstrækning fra Nord til Syd 
har udgjort omtrent 15 Alen, og til to Bropiller mod Nord. 



*) Disse aftrykkes ikke fuldstændig, idet jeg haaber ved anden 
Leilighed at komme nærmere ind paa >det store Taarn paa 
Torvet«, med hvad der mere omhandles i Dokumenterne ud- 
over det nedenfor meddelte. løvrigt bemærkes, at jeg i Ran- 
ders Tingbøger ikke har fundet mere angaaende Byens Befæst- 
ning, end hvad jeg her og i Saml. til jydsk Hist. og Top. 3 
R. II. 203 f. f. og 293 f. f. har meddelt 

^) Denne laa tæt ved Torvet, tværs over Nørregade, imellem nu- 
værende Provstestræde og Fabrikstræde. 



Digitized by 



Google 



509 

Fra anden kyndig Side er derimod til mig fremsat den in- 
teressante Hypothese, at, hvad der fandtes, var Dele af en og 
samme fritstaaende Bygning, et meget stort Taam af Dimen- 
sioner omtrent som »Kjæman« i Helsingborg. Ind mod Byen 
var Murtykkelsen 3 Alen 15 Tommer og mod Nord 5^4 Alen; 
selve Bygningens Diameter var ea. 25 Alen; mod Nord var 
en Vindebro og mod Byen en fast Bro^). Materialet, hvoraf 
Murlevningerne vare opførte, var dels Munkesten, dels mindre 
Mursten og dels huggen Granit, deriblandt eiendommelig nok 
en Overligger, der engang maa have havt sin Plads over en 
Dør eller snarere et Vindue i en gammel romansk Granitkirke. 
Mon de store Dimensioner ikke skulde kunne tillade den 
Gisning, at Taamet har været noget mere end slet og ret 
et Porttaarn, at det med andre Ord kunde være det Slot eller 
den Borg, som Valdemar Atterdag byggede i Randers^), og 
hvis Beliggenhed i Byen man ikke har kunnet paavise an- 
densteds? 

Hvorledes nu end Forholdene ved Nørreport have været 
i Middelalderen, saa ser man af Randers Kæmnerregnskab af 
1597«) og af Synet af 1656, at Nørreport i nyere Tid har 
havt et Taam, og af Synene af 1656 og 1695, at den har 
havt Hvælvinger, formentlig baade over og under Kjøre- 
banen. Paa Billederne af Randers hos Resen og i Kong 
Frederik V's Atlas findes temmelig overensstemmende Gjen- 
givelser af Porttaamet. Det har Gavl mod Syd og Nord og 
flere Vinduer i disse. Endvidere erfares af Dokumenterne, 



*) Hvad der ogsaa synes at gjøre denne Hypothese mere tiltalende 
end førstnævnte, er den Omstændighed, at der saaledes findes 
en naturligere Forklaring for den ellers noget gaadefulde, aabne 
Gang mod den nordlige Grav. Den kan tvertimod have været 
Indgang fra Syd til store /estlige Underrum. Forøvrigt er der 
jo intet til Hinder for, at de fundne Murlevninger kunne skrive 
sig fra forskjellige Perioder. 

^) Reinhardt: »Valdemar Atterdag og hans Regjering« 195. 

B) S. 149: »gifEtiit hannom [Pouell Nielszen] for vij x alne sparrer 
thill tomit offuer nørportt .... iiij m^f«. 



Digitized by 



Google 



510 

at Nørrebro ialfald for en Del — i den nordre Ende — har 
været en »Jordbro«, men at Murværk og hugne Sten ellers 
har spillet en stor Rolle. Endelig faar man 1692 den over- 
raskende Oplysning, at »paa Muren under Broen« er Ind- 
gang til »Daarekisteme«. 

Om hele denne Portbygning er identisk med »Nørre- 
baand«, der flere Gange i Kæmner- og Tingbøger nævnes 
som Fængsel^), kan ikke oplyses, men er sandsynlig, skjøndt 
Fængsel intetsteds omtales i Forbindelse med Nørreport de 
mange Gange, dette nævnes i de ommeldte Bøger. 

I Randers Bys Vide og Vedtægt forekommer et eneste 
Sted i Artikel 36, følgende Passus: »Huemb som omb hel- 
lige Netter eller om Søndagen .... befindes i Kroer .... 
endten thill Drich eller Daabell, di schall setis i Thaamit 
eller Nørebaand . . . .«^). Alle de andre Gange baade før 
og efter, hvor Fængselstraf omtales i samme Vide og Ved- 
tægt, er der altid kun Tale om »Thaamit«. Det er i Øieblik- 
ket umuligt at afgjøre, om man i dette enkelte Tilfælde skulde 
have havt Valget imellem to forskjellige Fængsler. 

Om Vesterbro oplyser Synet af 1656, at den blev baaret 
af 3 murede Piller, der saavel som Tømmeret var i Bund og 
Grund brøstfældig. Om selve Porten^) oplyses i 1695, at 
denne da igjen var opsat af Tømmer og nye Fjæl. 



^) f. Ex. Kæmnerregnskab 1569 S. 224: »gaff mej Rasm(us) tøm- 
bermand iij mrk. for handt ferde stocken i Nørbandt oc 
iiij mrk. for tømber ther till«, og Tingbog 1686 den 6. Septbr. 
hvor der omtales, at nogle Folk »var nedgangen i Nørbond« 
og talte med Kirsten Jensdatter Morsings, som sad fængslet 
der. Endvidere nævnes i Viborg Landstings Domsakt af 1686 
i Sagen mod samme Person, at denne sad i Randers «i et 
gruelig afskyelig Fængsel 7 Alen under Jorden.« 

^) Neckelmann: »Om Kommunevæsenet i Danmark« S. 161 har 
sat et Spørgsmaalstegn ved Ordet Nørebaand, der aabenbart 
maa have været ham uforstaaeligt. 

^) Denne laa omtrent udfor Porten i den nuværende Hospitals- 
bygning, ved Indgangen til nuværende Vestergade. 



Digitized by 



Google 



511 

Om Østerport^) erfares, at dens Tilstand baade 1692 og 
ikke mindre i 1695 har været meget elendig. I 1692 siges 
>at det mesten oven og neden og paa alle Sider er snart 
klauen ad i Muren af Vandløb og Regn, som der oven paa 
Porten haver haft sit Stade«, og i 1695 er det endog for- 
bunden med »stor Livsfare at gaa der igiennem«. Synsmæn- 
dene anbefale begge Gange at bryde Portbygningen ned — 
1692 med det Formaal at benytte dens Rudera til Reparation 
af Nørrebro — og 1695 tilraades at opføre en Port >af Tøm- 
mer og nye Fiæl, som er gjort ved Vesterport«. 

Alt, hvad vi hidtil have beskjæftiget os med, har i større 
eller mindre Grad været »brøstfældigt«, »forfaldent«, »for- 
fuelet«, »forraadnet« og »brækket«. Ogsaa Kirkens Bo^) 
»paa de øster« findes »ganske at være forfalden og kan ingen- 
lunde hjælpes, men endeligen med aller snareste vil neder- 
tages Ulycke at forekomme saa og for et Par Hundrede 
Tagstens Skyld«. Det eneste der er lidt trøstefuldt i det al- 
mindelige Forfald — Byen var jo forarmet efter Landets 
mange Krige — er Bryggen — Prambryggen og Skibsbryg- 
gen — , om hvilken det udtales, at den til Trods for nogle 
mindre Udsættelser f. Ex. om lidt Opmudring for »at Skibe- 
rummene kan ligge vel till Bryggen« er »saa vel vedligeholdt 
med Pæle, Bolværk og Overleider, som den ikke i lang Tid 
tilfome haver været«. Idet Synet sluttelig omtaler »den 
gamle Tvættebænk« ^) ved Sønderbroen, der ifølge Randers 
Tingbog 1693 — 94 da ogsaa har været brøstfældig, kommer 
det dog igjen med sit tidligere Omkvæd: »ganske forfiilet 
og fordærvet og vil en ny derfor igjen opsættes«. 

') Den laa formentlig for Enden af nuværende Slotsgade, rime- 
ligvis lidt ude paa Frederikspladsen. 

^) Det er ikke muligt at oplyse, til hvilken Kirke denne Bo har 
hørt, eller hvor den har ligget. 

*) I Randers fandtes vest for nuværende Sønderbro indtil for faa 
Åar siden et saakaldt > Vaskelad«, jfr. ogsaa Christine Daugaard 
»Biskop Daugaard« I. 17: »Vi unge Piger havde den Gang 
(ca. 1800) ingen anden Fornøielse end at gaa ned paa Vaske- 
ladet og sætte os der og sladre med hverandre«. 



Digitized by 



Google 



512 



Randers Bys Tingbog 1656^). 

Mandagen den 12te Mai [1656]. 
Niels Jensen, Byfoged, 
Peder Nielsen, Borger 
og Hans Hansen, Byskriver. 
De otte Mænd. 
Anders Knudtzen Remmer, Peder Christensen, Christen Sø- 
rensen Tømmermand, Abraham Maler, Jens Sørensen Tøm- 
mermand, Søren Knivsmed, Lauritz Lauritzen Tømmermand 
og Jacob Schou Hattemager Indvaaner her ibidem. 

Borgemester og Raad et Syns Vinde. 
Peder Nielsen Borger og Bys Kæmner paa deres Vegne, 
Christen Tommesen, Jens Jensen Seegaldt, Niels Jensen Ba- 
ger, Christen Jensen Konning, Søren Pedersen, Jesper Chri- 
stensen Tømmersvend og Rasmus Jacobsen Murmand, Borgere 
her sammesteds, de her for Retten bekjende og tilstod ved 
Ed efter Recessen at have nu sidst forleden den 10de Mai 
været med begge Byskæmnere nemlig Johan Cop og forne. 
Peder Nielsen til Syn, som efterfølger. Først ved Vesterbro 
saae de og befandtes, at de 3 murede Piller under Broen var 
revnet fra hverandre i Muren og meget brøstfældig; vil op- 
tages i Grunden og gjøres af ny. Iligemaade saae de, at de 
5 Egehamre under Broen ogsaa var brøstfældig og behøver 
at gjøres af ny med 5 ny Egetræer, Stykket 12 Alen lang, 
4 Leder under Rækketræeme, Stykket 12 Alen lang, ogsaa 
brøstfældig, 4 Strøbjælker, 6 Alen lang, Fodstykket under 
de yderste Rækketræer, 6 Alen Pillen, 2 tolv Alen Træer 
til Rækketræer, 2 Tylter Ege Løsholter til Opstander og Løs- 
holter i forne. Rækker behøves dertil alt sammen af ny; 
nok 2 Tylter 7 Alen til Strøelse paa Broen iligemaade af 
ny. Ved Nørrebro saae de, at Rækketræeme sammesteds 
fra Hvælvingen ud paa Broen paa begge Sider var ganske 



1) Fol. 131. 

/Google 



Digitized by* 



513 

brøstfældig, var 26 Alen lang paa hver Side, hvortil behøves 
til Stiber [?] og Løsholter nye Ege-Løsholter, 5 Tylter til 
Rækketræer over og under, 6 sexten Alen til Strøbjælker, 4 
Stykker Egetræer, Stykket 8 Alen lang; nok Strø oven paa 
en Tylt 12 Alen Træ. Murværket sammesteds paa begge 
Sider er ogsaa meget brøstfældigt og vil af ny forbedres med 
Kalk og Steen. Pikningen fra den ydre Ende paa Muren 
over Hvælvingen ind igjennem Porten behøves at optages og 
med 2 Tylter Egebul underneden forbedres og igjen af ny 
lægges og pikkes. Paa Taamet over Nørreport saae de, at 
Taget derover var meget brøstfældigt og behøves at forbedres 

med Lægter, Steen og Kalk til »Schielning« Ved 

Suderbroen^) saae de, at der fattes 2 Underleder til 
Rækketræer hver 16 Alen lang. Til Rækketræer, Løsholter, 
Stiver og Opstander behøves 2 tolv Alen Træer. Behøves og 
ved Enden paa Broen at pikkes af ny 6 Favne vidt og langt 
Bro. Ved Byens Vandsted^) der saae de, at det [?] var slet 
forfaldent og behøves af ny at oprettes og færdig gjøres, 
hvortil behøves 2 Tylter Egebul til Brystværket; 4 Egepæle, 
Stykket 6 Alen lang, fattes og; 12 Favne lang Pikning og 
8 Favne bred, som behøves at lægges af ny ... . Det saa- 
ledes befindes, som forskrevet staar, afhjemlede de for et 
fuldt Syn, og stod forne. Synsmænd med bemeldte Peder 
Nielsen til Vedermaalsting, der dette Syn toges beskreven. 



^) Formentlig en ikke mere existerende Bro vest for Sønderbro 
over den nu opfyldte Suderstrøm. Rosenørn: »Grev Gert og 
Niels Ebbesøn« 180 I^ote og 433. 

*) Hvortil dette har været benyttet og hvor det har ligget, ser jeg 
mig ikke i Stand til at oplyse. 




34 

Digitized by CjOOQ IC 



514 



Randers Bys Baadstue-Kopibog 1657—66. 

Kopi af den Kontrakt imellem Borgemestere 
og Raad og Stenpikkerne anlangende Nør- 
rebro. 

Kjendes vi underskrevne Christen Jensen og Peder Jør- 
gensen, Steenpikkere og Indvaanere i Randers, gjør vitterligt, 
det velvise Borgemestere og Raad sammesteds haver med os 
akkorderet saaledes, det vi med tvende dygtige Karle, som 
vi selv paa vores egen Bekostning haver at forskaffe, skal 
med Kampsteen og Pikning bestandig opsætte og fuldfærdige 
Nørrebro her for Byen, saa vidt paavises, som forsvarlig for 
hvo den besigtes, item Fortogen for og paa Broen at lægge 
og pikke. Hvorfor os er beloved tyve Slettedaler, hvilke Penge 
os skal betales efterhaanden, som Arbeidet gaar for sig. Skal 
os af Byens Folk, imidlertid Arbeidet paastaaer, forskaffes tre 
»Plidz Folch«. Steen og Sand, saa vidt fornøden eragtes, 
skal til Stede forskaffes. Derhos lover og tilforpligter vi os 
dermed at begynde idag otte Dage førstkommende og ikke os 
derfra at begive, førend samme Bro som forskrevet er for- 
forfærdiget, saa det skal blive Borgemestere og Raad paa 
Byens Vegne aldeles uden Skade i alle Maader. Des til Be- 
kræftning stadfæster vi denne Kontrakt med vores egne Hæn- 
der og Navne her neden under skrevet og venlig ombedet 
tvende Borgere nemlig Lauritz Nielsen og Tommes Rasmussen 
Kregballe med os til Vitterlighed at underskrive. Datum 
Randers den 21. Augusti 1665. 

G. J. S. Peder Jørgensen. 

Til Vitterlighed: Til Vitterlighed: 

Lauritz Nielsen. Tommes Rasmussen. 



Digitized by 



Google 



515 



Randeiis Bys Tingbog 1691—931). 

Mandag den 20 Juni 1692. 

Jens Nielsen, Kgl. Maj. Byfoged, Jørgen Madfsen, By- 
skriver, og Niels Jacobsen Prin, Borger og Tinghører ibidem. 

Otte Mænd: Thomas Kragballe, Anders Jensen Jeren, 
Niels Nielsen, Snedker, Peder Therchelsen, Feldbereder, 
Peder Madtsen Albech, Peder Sørensen, Skrædder, Søren 
Mortensen Lang, Niels Christensen, Skrædder. 

Velvise Borgemester og Raad her i Randers ved deres 
Fuldmægtig Søren Jørgensen et Vinde. 

Det forskrevne Søren Jørgensen for Retten fremkom og 
havde tilstede fire Synsmænd Jens Didrichsen, Niels Pedersen 
Lueskrædder, Jens Juel og Christian Murmand, som afhjem- 
lede A^ed Sjæls Ed, at de idag den 20de Juni havde været 
til Syn først ved Nørrebro, da de synte saaledes, at den 
øster Steenmur ungefær midt paa Broen ganske er forfalden 
og en stor Deel huggen Steen og Mursteen paa en stor Deel 
af Muren, der som Indgangen er paa Muren under Broen til 
Daarekisterne. Det øvrige paa Muren langs hen oven med 
Broen og saa ned paa Muren paa de øverste Ankere vil ned- 
tages og af ny opmures. Der sammesteds midt paa saa vel 
som paa begge Enderne af samme Side og foroven vil for- 
vares med Mur og Schøtte [?], som kan schyde [?] Vandet. 
Den venstre Side af Muren staar og for oven »paaRauf«, at 
vil udfalde, og er allerede næst ved Porten udfalden en Steen. 
De øverste huggen Steen saa [!] haver ligget oven paa Muren 
paa begge Sider, er en stor Deel af bortstjaalen. Broen i sig 
selv inden Muren er mangesteds brøstfældig, saa Vandet endog 
allermest paa et Sted har taget sit Udløb og løber ned igjen- 
nem Stenbroen og ud af Siden af den østre Mur. For Enden 
af den vestre Mur ved Tømmerværket haver Vandet og taget 



1) Fol. 160 f. f. 

34* 

Digitized by CjOOQIC 



516 

# 

Durchløb ud til den vestre Side. Tømmerværket nord for Sten- 
muren vil hjælpes og med ny Tømmer allevegne forbedres saa 
vel endog med Rækker oven paa Siderne af Broen. Øster- 
ports Reparation haver de synet saaledes, at ei uden stor Be- 
kostning kan repareres, som at det mesten oven og neden og 
paa alle Sider er snart >klaun ad« i Muren af Vandløb og Regn, 
som der oven paa Porten haver havt sit Stade, saa de syntes det 
bedre at være at nedbryde den og forbruge Stenene til Nørre- 
bros Reparation, og i det Sted opsætte en Port igjen med 
Stolper, Stiber og Planker, som kunde komme Byen til 
mindre Bekostning. Kirkens Bos Reparation paa de øster 
syntes de ganske at være forfalden og kan ingenlunde hjælpes, 
men endeligen med allersnareste vil nedertages Ulykke at 
forekomme, saa og for et Par Hundrede Tagstens Skyld, som 
derpaa ligger og kunde frelses, at de ikke skulde vorde i 
Stykker slagen. Tømmeret er ganske raaddent og tjener 
ganske lidet uden at brænde. Mursten findes ingen udi Boen, 
uden i 3 Vægge er nogen faa, saa mange de ere. 

Hvorefter Søren Jørgensen var Tingvidne begjærende. 



Randers Bys Tingbog 1694- 98 1). 

^ Mandag den 29de April 1695. 

Kongl. Maj.s Byfoged Jens Nielsen, Anders Hansen, 
Skriver, Jens Diderichsen Borger og Skomager, Tinghører. 

Otte Mænd: Christen Lauridsen, Skomager, Anders Jen- 
sen, Anders Leth, Christen Jensen, Handskemager, Morten 
Faltinsen, Christen Jensen Rigtrup, Laurids Søndergaard og 
Peder Svendsen alle ibidem. — Niels Pedersen Lueskrædder 
paa velvise Magistratens Vegne her i Randers for Retten 



') Fol. 35-36, 38-40. 

/Google 



Digitized by* 



517 

fremstillede tvende Kaldspersoner nemlig Christen Rasmussen 
Markmand og Rasmus Clausen, som afhjemlede ved Ed og 
opholden Fingre efter Loven, at de idag otte Dage lovlig 
stevnet og Varsel gav Jens Andersen Kragballé, Anders Sø- 
rensen Bay, Henrich Kop, Jens Anchersen, Søren Rasmussen, 
Jens Andersen, Tyge Terchelsen, Jacob Hansen, Søren Mor- 
tensen Lang, Niels Nielsen Bay, Laurids Nielsen og Peder 
Ravn, alle Borgere og Handelsmænd her ibidem hid til Tin- 
get til idag for Synsmænds Opkrævelse angaaende Randers 
Bys brøstfældige Nørrebro, som er udfalden i Brand- 
muren, item Østerports Murings store Brøstfældighed saa- 
velsom det store Taarn paa Torvet og andet Byens 
Nødvendigheder samt Skibbryggen med ovenskrevne at 
besigtige den 1ste Mai næstkommende og for dessen Afhjem- 
ling den 6te Mai, og talte en Deel ved dem selv, en Deel 
deres Hustruer og Folk, hvorefter Niels Pedersen Lueskrædder 
paa velbemeldte Borgemesier og Raads Vegne var Synsmænds 
Opkrævelse begjærende Saa er her af Retten udnævnt An- 
ders Povelsen Bay, Johan Gjerløf, Mads Michelsen, Jens 
Christensen, Ridefoged, Rasmus Michelsen, Rasmus Simmen- 
sen, Christen Lassen Spentrup, Niels Jacobsen Prim, Christen 
Jacobsen Prim, Jens Juel Skomager, Jens Tømmermand og 
Morten Faltinsen, Murmand, som paa næstkommende Onsdag 
efter Stævningens Formelding haver at møde paa Aastederne 
deres Brøstfældighed at syne og besigtige og for dessen Af- 
hjemling idag otte [Dage] Hvorefter han paa sine Princi- 
palers Vegne var Opkrævelsesvidne begjærende. 

Mandag den 6te Mai Anno 1695. 

Kongl. Maj. Byfoged Jens Nielsen, Anders Hansen, 
Skriver, og Jens Diderichsen, Tinghører. 

Otte Mænd : Anders Jensen, Christen Lauridsen, Skoma- 
ger, Anders Leth, Peder Svendsen, Anders Pedersen Hobro, 
Laurids Pedersen Søndergaard og Jesper Adamsen alle 
ibidem. 



Digitized by 



Google 



518 

Niels Pedersen Lueskrædder paa Borgemester og Raads 
Vegne efter Opkrævelse her idag otte Dage til Randers By- 
ting fremstillede efterskrevne Synsmænd, nemlig Anders Povl- 
sen Bay, Christen Lassen Spentrup, Jens Christensen Durup, 
Christen Jacobsen Prim, Jens Jensen Juel, Johan Pedersen 
Gjerløf, Peder Andersen Glarmester, Morten Faltinsen Murmand, 
Christopher Straux, Rasmus Michelsen, hvilke alle efter Loven 
gjorde deres høieste Ed saaledes at have synet som Johan 
Pedersen Gjerløf deres gjorte Syn og Forretning for Retten 
lydelig oplæste og udi Synsvidnet Ord for Ord skal vorde 
indført, hvorefter Niels Pedersen Lueskrædder paa Magistra- 
tens Vegne var Tingvidne efter afhjemlede Syn begjærende. 

Det skriftlige Syn, Johan Pedersen Gjerløf for Retten 
oplæste, var af efterfølgende Formelding: Anno 1695 den 
1ste Mai vare vi underskrevne til at syne og besigtige en 
Deel Steder her i Randers By efter velvise Borgemester og 
Raads Begjæring, efter at vi den 29de April næst tilforn paa 
Bytinget er bleven opnævnet, og er dette vor Forretning og 
Syn saaledes som følger: Først synede vi Nørrebro, og er 
den i den norder Ende ved Jordbroen ud til den vester Side 
Muren ganske brøstfældig og staaer saa godt som paa Fald, 
formedelst Kalken af Vandskyl, Regn og Slud er bortkommen 
fra Stenene; oven paa samme Mur i samme Ende er paa 4\'2 
Favne lang ingen hu^en Steen eller Mur, og forneden ud til 
samme vester Side strax ved Porten er fire eller sex hugne 
Steen udhuggen af Muren og er borte, og ellers overalt brøst- 
fældig paa samme Side og vil endelig med første hjælpes og 
forfærdiges. Paa den østre Side af Broen, strax op til Porten, 
er en stor Deel huggen- og Mursteen udfalden, og staar der 
paa det samme Sted fire Støtter op til Muren, ellers havde 
den været langt mere udfalden. Ellers er Muren i den an- 
den Ende paa samme Side foroven og noget ned paa 
Muren ogsaa hel brøstfældig og langs igjennem foroven paa 
begge Siderne er Muren borte og ganske forfulet, og findes 
næst ved Porten en Favn lang de hugne Steen at være borte 



Digitized by 



Google 



519 

og foroven paa den vester Side i den nordre Ende 3 Favne 
lang er ingen huggen Steen eller Mur, og vil »Huellingerne« 
i Nørreport forbedres og begge Siderne forneden, som Porten 
hænger, vil forbedres med Kalk og Steen, og endeligen over- 
alt vil forfærdiges med allerførste Item 

synede vi og Østerport, og findes den ganske brøstfældig 
og det øverste nedfalden og Bjælker og Lofte ganske for- 
raadnet og brækket og »Bouferne« mesten nedfalden, saa det 
er stor Livsfare at gaae der igjennem. Vil derfor ganske 
nedertages og en Port igjen at opsætte af Tømmer og nye 
Fjæl, som er gjort ved Vesterport. Dernæst synede vi Bryg- 
gen ved Sønderbroen, og findes Prambryggen at 
være ompælet runden om og klædt med Bul og Hammertræ 
oven paa undtagen en Overleide i den nordvest Side, som er 
i Stykker og vil et ny i Stedet indlægges, saa og et Bul i 
den sønder Ende. Vil og noget opfyldes og pikkes med 
Steen, som Kjørselen falder. Skibbryggen findes og ganske 
ompælet og bulet samt overlagt med Overleider runden om, 
uden i den nordost Ende og Hjørne vil et Stykke 5 Alen 
Overleide paalægges i Stedet for det gamle, der ligger, saa 
Bryggene er ellers saa vel vedligeholdt med Pæle, Bolværk og 
Overleider, som den ikke i lang Tid tilforn haver været, 
men ellers vil Skibbryggen og noget opfyldes og med Steen 
pikkes, saa, vidt Kjøringen falder til Skiberummene, og vil 
ellers udenfor Pælene i Vandet noget opkastes, at Skiberum- 
mene kan ligge vel til Bryggen. Ved Sønderbroen er den 
gamle Tvættebænk ganske forfulet og fordærvet og vil en 
ny igjen opsættes. At saaledes alt ovenmeldte af os er 
bleven synet og befindes saa i Sandhed at være, testerer vi 
med egne Hænder. Actum Randers ut supra. — Stod neden 
under skrevet: Anders Povlsen Bay, Christen Lassen Spen- 
trup, Jens Christensen, R. Michelsen, Christen Jacobsen Prim, 
Jens Jensen Juel, Niels Jacobsen Prim, Christopher Straux, 
Peder Andersen Glarmester, Johan Gjerløf, Morten Falentinsen 
Reicher. 



Digitized by 



Google 



Smaastykker. 



1. Mordet på Peder Jensen Blnsser og hastra i Skagen 1615. 

Yderligere oplysninger meddelte af Dr. jur. F. A. Secher. 

I »Jyske samlingers« 1. bind har N. Hancke fortalt histo- 
rien om det af Palle Friis, Kristen Andersen skræder og Maxen 
Jensdatter i året 1615 på Peder Jensen Blusser*) og hustru be- 
gåede mord. Hans kilder vare den over Palle Friis af kongen 
og rigens råd afsagte dom med tilhørende dokumenter. Disse 
omhandle dog kun lige selve forbrydelsen og hvad der tjæner 
til at belyse denne, og Hancke har ikke vidst at finde frem 
de oplysninger, som endnu haves om de tre forbryderes be- 
handling fra deres pågribelse og til deres henrettelse. Da 
disse også give et karakteristisk tidsbillede, meddeles de her 
efter Ålborghus og Københavns slots læns regnskaber. 

Allerede Hancke har omtalt, at det var Skagens tolder, 
hans navn var Soren Rasmussen, som fik anmældelsen om 
den begåede forbrydelse. Formodentlig har Soren Rasmussen 
tillige været byfoged i den lille by. Denne var nemlig ikke 
alene forsynet med borgemester og råd og byfoged, men 
havde også i 1580 andraget om, at måtte faa en særskilt by- 
skriver.^) Palle Friis og Maren Jensdatter sade i hvert fald 



^) Tilnavnet skriver sig fra, at Peder Jensen har været »blusser« 
eller fyrpasser ved lygten på Skagen. 

2) Ved missive til lænsmanden på Ålborghus af 1580 31. juni til- 
stod kongen byen en byskriver samtidig med, at han pålagde 
lænsmanden at edfæste rådmand Nils Tomsen, der var valgt 
til borgemester efter afd. Mads Kristensen, hvis han var duelig 
(Jyske tegn. 2, 138). 



Digitized by 



Google 



521 

arresterede på >toldergaarden«.^) Maren Jensd^Uter sad der i 
3 uger, og tolderen beregnede sig i den anledning for »kost 
og varetægt« 2^2 ^^^^^ '^ skilling.^) Derefter kom Hans 
skarprigter fra Ålborg, rettede hende med et sværd og lagde 
hende paa stejle og hjul. S5ren Rasmussen honorerede ham 
»for hans umage og vandring« med 13 slette daler og 300 
torre flynder, som beregnedes til 3 mark, således at skarp- 
retterens honorar i alt blev ll^/g daler 1^2 ort 1 skill. 
3 penninge.^) 

Med Palle Friis var tolderen i storre forlegenhed; han 
var al tid en adelsmand, selv om han var en af dem i pjalter; 



^) Denne gård i Skagen havde kongen allerede fra gammel tid. 
1584 fik lænsmanden ved kgl. missive pålæg om at lade sælge 
den gård, som kongen havde overtaget efter Simon Prytz for 
de penge, som denne var bleven kongen skyldig, og anvende 
pengene, som indvandtes ved salget, til »toldeTgaarden«s byg- 
ning (Jyske tegn. 2, 488). Den nævnte Simon Prytz var tid- 
ligere tolder på Skagen og har formodentlig haft kassemangel. 
•Toldergården« var stadig embedsbolig for Skagens tolder og 
omtales i de senere bestallinger for tolderne der på stedet. 
Den blev til sidst bortsolgt 1667, se »Jydske samlinger« II, 1, 
382-83. 

*) Betalingen var sædvanlig 1 slet daler om ugen. For Anders 
Laversen af København, som dræbte Rasmus Lodvigsen, og 
blev fangen og indsat 1615 22. novbr., blev der fra denne dag 
og til 1616 22. januar, da han blev »forrettet«, betalt for »øl, 
mad og varetægt« I slet daler om ugen i 8V2 uge eller 7 daler 
1 ort 7V2 sk. For Anne Lunds, som var sat for trolddom og 
var kirkenævn oversvoret, betaltes ligeledes til >kost og vare- 
tægt« 1 slet daler om ugen fra 28. avgust til 4. novbr. i 9 
uger og 4 dage eller 8 daler i ort 2 sk. Vs penning (Ålborg- 
hus læns regnskab 1615—16). Det kan tilfojes, at sandemænd- 
ene, som svor Anders Laversen mands død over, fik deres 
»hesteleje« (se Jyske lov 2, 5) udbetalt af lænets indtægter 
med 30 sk. (a. st.). 

>) Soren Rasmussens regnskab af 18. marts 1617 (bil. 97 til Ål- 
borghus læns rgsk. 1616-17). — Mester Hans skarprigter af 
Ålborg fik for at rette og under galgen begrave den i forrige 
note nævnte Anders Laversen 10 rdlr. 



Digitized by 



Google 



522 

SOren Rasmussen ilede derfor straks til Ålborg for at rådføre 
sig med lænsmanden. Vi lade ham selv fortælle^): 

»Forterit jeg self fraa Skaggen oc til Olborrig slot med heste 
och vogen at gifve erlig och velbiurdig mand Manderup Parsberg 
til Hagesholm, kongelig maiestets befallingsmand paa Olborrig slot, 
det mord och manddrab til kiende, som var giort paa Peder 
Blusser och hans høstme, och derhos forfare, hvorledes med 
Palli Friis, som vor en adelsperson, skulle forholdis, baade fremb 
och tilbage, forterit med vogendreng och hestene penge ... 4 daler.« 

Imidlertid sad Palle Friis på Skagens toldergård indtil 
besked kom tilbage om, at han skulde sendes til Ålborg. 
S6ren Rasmussen måtte betale Niels Nielsen, borger i Skagen, 
1 daler »for han nat og dag udi fem dage og nætter varede 
på Palle Friis og havde n5glen til bolten og fulgte ham frem til 
Ålborg«. Ganske vist sad Palle Friis således i bolt og jærn, men 
han havde det dog efter omstændighederne ganske lystigt i 
fængselet. Mordet var straks rygtedes i vid omkreds og folk 
strommede til for at se den celebre morder, og man drak på 
hans velgående i godt Rostokker øl: der blev ikke tale om 
»vand og brød«, som en nyere forfatter^), i øvrigt med 
urette, angiver som på den tid almindeligt traktemente for 
fangerne i Københavns fængsel. Vi lade atter SSren Ras- 
mussen have ordet ^): 

*Item forteret Palli Friis udi femb dage, hånd sad fangen her 
udi kongelig maiestets toldergaard, och mange got folk besøgte han- 
nom baade adel oc andre, forterit hånd self 10 maaltid mad och 14 
kander øl; folken finge, som vaared paa hannom, hver maaltid 
mad 5 sk. och hver kande øl 4 sk. Herforuden blef afdrucken en 
tønde Rostocker øl foruden mad, fremmed forterit, som icke regnis, 
kaast 3 slette daler, er til hobe penge ... 4 daler 2 sk.« 

Palle Friis blev altså sendt til Ålborg, hvor man ikke 
synes at have haft passende fangelokaler på slottet; man an- 
bragte ham derfor hos Ålborg bys kæmner >i nogle dage« og 
betalte denne »til tæring« 6 mrk. 1 sk. Han blev derefter 



O a. st. 

2) O. Nielsen: Københavns Historie 3, 271. 

8) a. st. 



Digitized by 



Google 



523 

under bevogtning af Peder Jakobsen »tjænende på Ålborg 
slot« selvtredje sendt over land til København, hvor pro- 
cessen imod ham skulde føres. Bekostningen for Peder Ja- 
kobsen selvfjærde på henrejsen og selvtredje på hjemrejsen 
blev til »fortæring og færgel5n« i mønt 28 slette daler 2^/^ 
mrk. eller 24.^1^ daler 19 sk. På vejen måtte de gennem 
Rold skov, og man har måske næret frygt for, at der i denne, 
fra gammel tid for røveruvæsen berygtede, skov skulde gdres 
forsøg på at befri Palle Friis, ti der blev betalt til 2 karle, 
som »have bevåget ham og varet og fremfulgte ham med de 
andre, ham skulde fremføre, gennem Rold skov«, hver til 
kost og Ion 5 mrk. 8^/2 sk. Bysvenden i Ålborg fik des- 
uden til drikkepenge 16 sk.^) 

Efterat kongen og rigens råd havde afsagt dødsdommen^) 
over Palle Friis, blev han den 31. maj 1616^) henrettet 
sammen med den for blodskam domte Hans Munk*). Herom 



*) Ålborghus læns regnskab 1616 — 16 bil. no. 98. 

2) Den er dateret 1616 28. maj, medens Kristian IV i sin skriv- 
kalender opfører den under 29. maj (Nyt histor. tidskr. 4, 356). 

») a. st. 

*) Ch. Weis har i en afhandling kaldet .^Protestantisk præstevælde 
i Danmark i det 16. og 17. årh.« (»Årbog for Dansk Kulturhistorie« 
1898 S. 170—85), som også i andre henseender udviser en fyl- 
dig samling grove historiske fejl og misforståelser, gjort den 
opdagelse, at den fattige og forfaldne stymper Palle Friis, der 
levede som husmand i en udkrog af riget som Skagen og drak 
sig beruset sammen med folk af den lavere almue, i virkelig- 
heden ikke led døden for bøddelens hånd for sit mord på 
Peder Jensen Blusser og dennes hustru, — men fordi han 
sammen med ovennævnte Hans Munk (denne kaldes a. st. s. 
179 : Hans Friis) og Gjord Kås (domtes 1603 fra livet på grund 
af blodskam; var allerede da romt af riget, men kom tilbage 
og holdt sig skjult, indtil han blev pågrebet i Hanherred, sendt 
til København og henrettet 1616 9. marts) havde støttet den 
1618 fra embedet suspenderede præst ved Københavns Nicolai 
kirke mag. Ole Kok i hans teologiske strid med biskop 
Resen (!). Dennes »personlige hævntørst« (!) opgravede de af 
Palle Friis, Hans Munk og Gjord Kås begåede forbrydelser, 
der »vare så gamle, at der var groet græs over demc (!), og 



Digitized by 



Google 



524 

indeholder Københavns læns regnskab^): »Givet Hindrich 
Beyr, skarpretter i Helsingør, for Hans Munk og Palle Friis, 
hvilke han halshug her for slottet, for hver af dem 10 daler«. 

Om Kristen Andersen skræder oplyse de nævnte kilder, 
at der blev betalt 2 borgere fra Skagen for at eftersøge ham 
»langt borte udi Himmersyssel« hver 3 daler å 74 sk.^) Han 
blev, som allerede omtalt af Hancke, grebet i Århus og der- 
fra ført til København^ hvor hans Sag pådomtes. 

E. S. Møntberegningen i ovenstående citater er følgende: 
1 slet daler = 4 mrk. å 16 sk.; 1 daler eller rigsdaler = 74 sk. 
= 4 ort å I8V2 sk.; 1 sk. = 12 penninge 



2. Nedre Bro, Nedde Aa og Wedthug Mark ved Vejle. 

Af Cand. mag. Søren Hansen i Vejle. 

Hvis man fra Enden af Sønderbrogade i Vejle gaar om- 
trent 4000 Alen ud ad Ribevejen, træffer man paa en Bro, 
som af nogle kaldes »Broen paa Ribévejen«, af andre »den 
røde Bro« og af andre, igjen > Nedre Bro*. Dette sidste 
synes at være Broens officielle Navn, og saaledes kaldes den 
paa Generalstabens Kort. Navnet passer egentlig ganske godt, 
eftersom den saakaldte Højen Aa, over hvilken Broen fører, 
4400 Alen højere oppe mod Sydøst har en anden Bro, 
kaldet Stokkebro, over hvilken Koldingvejen fører. Ikke desto 



fremdrog dem, »netop fordi gæmingsmændene havde stat på 
den landsforviste Ole Koks side«!! Det er ikke godt at vide. 
om man skal le eller græde over den grove ukyndighed, som 
står bag ved disse aldeles uhjemlede gisninger. 

*) For 1616—17. Da dette ikke oplyser omkostningerne ved hans 
underhold 1615—16, har man sagtens forvaret ham i byens 
fængsel for den andel, som kongen havde i sigt- og sagefaldet 
af byen. Regnskabet for dette er tabt. 

*) Ålborghus læns regnskab 1616—17 bil. no. 110. 



Digitized by 



Google 



525 

mindre er der ingen Tvivl om, at Navnet Nedre Bro skylder 
en Misforstaaelse sin Oprindelse. Blandt de Indberetninger, 
som i 1638 indsendtes fra Præsterne i Ribe Stift til Pro- 
fessor Ole Worm, findes ogsaa en Skildring af Skibet Sogn, 
skreven af Sognets daværende Præst Hr. Jakob Svendsen^). 
Han siger her: >Søndenfor Skibet Aa nærmere Vejle mellem 
Vejle og Vilstrup Mark løber en liden Aa, som kaldes Nedde 
Aa og haver sit Navn af nogle Skovender eller Næs, og 
løber Nedde Aa i Skibet Aa, førend den løber til Vejle«. 
Ved Skibet Aa forstaar han den vestfra kommende Aa, som 
nu i Almindelighed kaldes Vejle Aa, og Nedde Aa har han 
betegnet saa tydeligt — løbende mellem Vejle Mark^) og Vil- 
strup Mark — , at den strax ses at være identisk med Højen 
Aa, over hvilken ovennævnte Nedre Bro fører. Den Tanke 
indfinder sig da strax: mon ikke »Nedre Bro« er en for- 
vansket Navneform i Stedet for »Nedde Bro«? Ved en Un- 
dersøgelse har det vist sig, at de af Omegnens Bønder, som 
intet Forsøg gjøre paa at »forfine« deres Sprog, stedse sige 
»Ne(dd)e Bro«; ja de betegne endog Aaen paa samme 
Maade som Præsten; de sige »Ne(dd)e Aa«. Kommer Talen 
derimod til at dreje sig om Nedre Knaberup, Nedergaard 
e. lign., sige de altid -»Næje Knaberup«, »Nce/egor« o. s. v. 
med en Udtale, der er tydelig forskjellig fra den, som an- 
vendes ved Aaens og Broens Navn. Der kan følgelig ingen 
Tvivl være derom: Nedde Aa har i Folkemunde bevaret sit 
Navn uforvamket den Dag idag, og Broen har Navn efter 
Aaen^ den fører over: den hedder og bør hedde Nedde Bro, 
Vi ville nu et Øjeblik forlade Broen og Aaen for at 
kaste Bhkket paa et andet Forhold. Det var i Aaret 1530, 
at »Jens Andersen, Borger i Vejle, fik Brev (af Kongen), at 
han og det længst levende af hans ægte Børn i deres Livstid 
skulle nyde Kronens Gods, Ladegaard og Wedthug Mark^ i 



*) Danske Samlinger II, 4, 72 f. Indberetningerne ere i sin Tid 

bragte i Trykken af Raadstuearkivar Dr. phil. Oluf Nielsen. 
2) Nuværende Pedersholms Mark var den Gang Vejle Mark. 



Digitized by 



Google 



526 

Holmans Herred ved Vejle mod at bygge og forbedre Gaarden, 
ikke forhugge Skovene og aarlig i betimelig Tid yde 1 Tønde 
Smør i Landgilde til Kolding Slot; dermed skulle de være 
fri for Arbejde og al anden Tynge« ^). Holmans Herred 
grænser nutildags kun til Vejle med den nordvestligste Spids 
af Vinding Sogn. Ved ELronens Ladegaard forstaas det nu- 
værende Pedersholm ^/4 Mil sydvest for Vejle i Nørvang 
Herred^). Enten maa altsaa ovenstaaende Brevs Text forstaas 
saaledes, at Stedsbetegnelsen >i Holmans Herred« kun gaar 
paa sidste Led »Wedthug Mark« (det af os anbragte Komma 
skal saa slettes igen), eller Herredsbetegnelsen er urigtig, eller 
Herredsgrænsen er bleven flyttet. Den første Mulighed tør ikke 
uden Nødvendighed forudsættes, da den strider mod Textens 
naturlige Forstaaelse og vilde tvinge os til at søge Marken 
langt borte fra Ladegaarden. Heller ikke den anden Mulig- 
hed tør uden Nødvendighed forudsættes, skjønt det skal ind- 
rømmes, at Herredsangivelsen i gamle Dokumenter tit er 
urigtig. Derimod tør det i Følge Beliggenheden anses for 
sikkert, at Pedersholms Jorder ikke oprindelig have hørt til 
Nørvang Herred, men enten til Holmans eller Jerlev Herred. 
Forandringen har sandsynligvis fundet Sted efter 1572, da Kon- 
gen afstod Gaarden til Vejle By. Ved denne Lejlighed nævnes 
Wedthug Mark ikke udtrykkelig i Skødet ; men da den Afgift, 
Vejle By for Fremtiden skal betale Kongen af Ladegaarden, 
er den samme (1 Tønde Smør), som Jens Andersen og hans 
Børn forpligtedes til at betale i 1530 ^), er der næppe Tvivl 
om, at jo Gaardens Jordtilliggende har været det samme, at 
altsaa Wedthug Mark har fulgt Ladegaarden over i Vejle Bys 
Eje. Ude ved Pedersholm maa altsaa efter al Sandsynlig- 
hed Marken med det mystiske Navn søges. 

Lad os nu se lidt paa dette Navn. Hvis det havde 



*) Kong Frederik I's danske Registranter 252 f. 

*) Den saakaldte Vinding Ladegaard i Vinding Sogn har efter 

Sigende faaet sit Navn i nyere Tid efter en Ejer, som bar 

Tilnavnet Ladegaard. 
8) Kronens Skøder I, 129. 



Digitized by 



Google 



527 

været i et Dokument fra før 1500, vi havde truffet Navnet 
»Wedthug«, vilde vi næppe være i Tvivl om, at det svarede 
til en senere Tids »Vedde«. Stavemaaden vilde være fuld- 
stændig regelmæssig. Ved Tiden 1530 er imidlertid den 
gamle Endelse »—ug« eller » — ugh« hyppigst afløst af > — u^, 
> — ow« eller » — off*^). Da jo imidlertid vort Navn er over- 
leveret ad Afskriftens Vej fra den ene Jordebog til den anden, 
indtil det gik fra en saadan over i Jens Andersens Fæste- 
brev ^), tør vi utvivlsomt gaa ud fra, at »Wedthug« er en 
gammel Efternøler, svarende til et yngre »Weddow«, aller- 
yngst »Vedde«, og med dette Navn synes altsaa Pedersholms 
Mark eller en Del deraf at være bleven benævnt. Nu danner 
Nedde Aa Syd- og Vestgrænsen for Pedersholms Mark. For- 
holdet bliver altsaa det, at Nedde Aa flyder forbi Vedde 
Mark, og den Tanke falder os da strax ind: mon ikke Marken 
har heddet Nedde Mark? Mon ikke en Skriver i 1530 eller 
tidligere har forvexlet det første Bogstav i Navnet, har læst 
»Vedthug«, hvor der i Virkeligheden stod »Nedthug« ? Thi 
der er naturligvis intetsomhelst i Vejen for, at Navnet > Nedde« 
i Fortiden kan have optraadt under Formen »Nedthug«, og 
der er, om muligt, endnu mindre i Vejen for. at en Bogstav- 
forvexling kan have fundet Sted. 

Det er sikkert nok, at M og W ved Læsefejl talrige 
Gange ere blevne ombyttede med hinanden, hvad enten de 
have været skrevne med store eller smaa Bogstaver. Endelsen 
» — ow€ bliver jævnlig til » — om«, og Kalø Lens Jordebøger 
og Regnskabsbøger med. deres Bilag indeholde fra Tiden ved 
1600 mange Exempler paa, at et ^Meielbye< bliver til »Weiel- 
bye« og omvendt '), eller at Navnet skrives saaledes, at man 
ikke kan afgjøre, hvad der staar. Men kan et M og et W 
forvexles, gjælder det samme naturligvis for et N og et F. 



^) Se de af Dr. phil. Oluf Nielsen samlede Exempler i »Blan- 
dingerc, udg. af Universitetsjubilæets danske Samfund I, 233 ff. 

*) Tilmed have de middelalderlige Stavemaader paa Trods af den 
stedlige Udtale hist og her holdt sig til den Dag idag. 

') Begge Bynavne ere repræsenterede i Lenet. 



Digitized by 



Google 



528 

Har en Skriver læst »Vedthug«, hvor der stod »Nedthug«, 
beror det paa et rent Lune eller en Tilfældighed, om han ved 
Nedskrivningen giver V'et enkelt eller dobbelt Form ^). Der 
er altsaa saavel af lokale som af grafiske Grande al mulig 
Sandsynlighed for, at det gaadefulde Wedthug Mark bør 
rettes tU Nedthug Mark «= Nedde Mark^ svarende til den 
forbiflydende Nedde Aa med den nyere Nedde Bro, Navnet 
findes iøvrigt i flere Forbindelser. Lidt ovenfor Broen findes 
nær ved Aaen paa dens mod Højen vendende Side nogle 
lavtliggende Agre, som kaldes Nedde Nau (med Stødtone paa 
»au«), og nær herved findes paa begge Sider af Aaen Nedde 
Eng. Ogsaa en Nedde Mark kan paavises; men da den 
ligger i Højen Sogn lidt syd for Broen, kan den ikke være 
identisk med den i 1530 nævnte Mark paa Aaens modsatte 
Side '). 



3. Rettergang om en Begravelse. 

Af A. a Nielsen. 

Det er en bekendt Sag, at der under mange af vore 
Landsbykirker findes større og mindre, hvælvede Kælderram 
med svære, ofte dobbelte Ligkister, overdragne med Læder 
og stærkt beslaaede med Jærn og andet Metal — eller ganske 
simple, sorte Kister, som kun ved deres mere udprægede 
Kasseform er forskellige fra dem, der bruges nu om Dage, 
naar de døde stedes til Hvile. 

Selve Kirkehuset var i ældre Tid en meget vigtig Faktor 
i Folkets Kulturliv — ret i egentlig Forstand et Tilknytnings- 
punkt for alt, hvad de hinanden følgende Slægtled ejede af 



1) I >Fru Eline Gøyes Jordebog« 440 staar utvivlsomt > Nordup« 
i Stedet for > Vordup«, og i >De ældste danske Archivregistra- 
turer« I, 264 staar ligesaa utvivlsomt >Webell« for >Nebell<. 

*) I »Blandinger« II, 30 har Dr. Oluf Nielsen søgt at give en 
Forklaring af Ordet »Nedde«. Han kjendte Navnet Nedde Aa 
og sammenstiller det med det bekjendte norske Navn Nidelven. 



Digitized by 



Google 



529 

Tro og Overtro, ligesom det jo for Resten ogsaa var et Sted, 
hvor mange rent verdslige Spørgsmaal omtaltes og oplystes. 
Og den af Menighedens Medlemmer, der havde Ret og Raad 
dertil, søgte da ogsaa helst for sig og sine det sidste Hvile- 
sted umiddelbart under Kirkens Gulv og Mure for der at 
oppebie, hvad vistnok de fleste ventede og alle haabede: En 
glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag. 

I Regelen er Kirkernes Gravhvælvinger nu i de senere 
Aaringer gjorte utilgængelige ved Tilmuring eller paa anden 
Maade, men sædvanligvis røber de dog deres Tilstedeværelse 
ved en eller fiere snævre Aabninger, der fra det skumle og 
kolde Dødningebo fører op gennem Kirkemurens Sokkel — 
ud til Lyset og Livet oven Jorde. — 

Sognekirken i Sønder Kongerslev i det østlige Himmer- 
land har Gravkældere fra Ende til anden. Under Taarnet er 
der et særskilt Rum, som gemmer de faa jordiske Levninger 
af en Præstefamilie fra Sognet. Ligeledes er Rummet under 
Koret adskilt for sig; de mange Kister, som staar her, og 
som til Dels er knuste ved Opstabling oven paa hverandre, 
er utvivlsomt de første, der er bragte ned under Kirkens 
Grund og altsaa ogsaa de ældste. Den mellemste og største 
af Begravelserne, den under selve Kirkeskibet, med hvilket 
den nøjagtig har fælles Længde og Bredde, er Hvilested for 
Herregaardsslægter fra Slutningen af det 17. og Begyndelsen 
af det 18. Aarhundrede. 

Paa disse Tidspunkter ejedes Hovedgaardene Kongsted- 
lund i selve Sognet og Randrup i Nabosognet Skibsted af en 
Familie Brønsdorph, som rimeligvis har Navn efter Byen 
Brøns i det daværende Haderslevhus Amt, hvor den her bo- 
ende Linies Stamfader i alt Fald var født 1622. Hans Navn 
var Peder Pedersen Brønsdorph. Delvis samtidig med, at 
denne Mand hesad de nævnte Gaarde, boede paa det nær- 
liggende Lindenborg den bekendte — og berygtede — Fru 
Sophie Amalie Lindenow, Kong Kristian den Fjerdes Datter- 
datter, om hvem baade Historien og de gamle stedlige Sagn 

35 



Digitized by 



Google 



530 

ved mangt at melde ^). Hun udsteder 1684 d. 1. Juli et 
Dokument, hvorved hun tilskøder P. P. Brønsdorph den mel- 
lemste Begravelse i Sønder Kongerslev Kirke. 

Væsentlig om Forstaaelsen af dette Dokument staar 
Striden, jeg i det følgende vil dvæle ved. I mit Tillæg til 
Kl. Gjerdings Helium Herreds Beskrivelse har jeg kortelig 
omtalt den. At jeg nu gør den til Genstand for en noget 
udførligere Omtale, er for det første begrundet i, at den paa- 
gældende Rettergang i og for sig synes mig at være et helt 
karakteristisk Fænomen, ligesom den selvfølgelig ogsaa under 
sin Udfoldning kommer til at afgive nogle ret gode Enkelt- 
bidrag til Belysning af Tiden, den tilhører, samt endelig deri, 
at yderligere Oplysninger, Sagen vedrørende, senere er komne 
mig i Hænde. 

Det ovennævnte Dokument er saalydende: 

»Jeg Sophie Amalie Lindenow, Friherreinde til Linden- 
borg, kendes og hermed vitterligt gør, at jeg haver solgt, 
skødet og afhændet, saa' som jeg og hermed for mig og 
mine respektive Arvinger sælger, skøder og afhænder til 
Peder Pedersen Brønsdorph til Kongstedlund og hans Ar- 
vinger det Begravelse i Sønder Kongerslev Kirke, som er 
under Kirkegulvet, imellem Koret og Taarnet, og er det 
mellemste af de Begravelser, som er i samme Kirke, hvilket 
Begravelse med al dets Rettighed fornævnte Peder Pedersen 
Brønsdorph og hans Arvinger til evindelig Ejendom skal og 
maa have, nyde, bruge og beholde og det dennem i alle 
Maader saa nyttig at gøre, som de bedst ved og kan, og 
kendes mig derfore at have bekommet nøjagtig Vederlag 
og Betaling efter min egen Villie og Minde ; thi er jeg her- 
med for mig og mine respektive Arvinger fornævnte P. P. 
Brønsdorph og hans Arvinger fri Hjemmel og Tilstand til 
forskrevne Begravelse, saa de det altid herefter uforhindret 
skal nyde og beholde foruden noget videre deraf at udgive 
eller betale; des til Vidnesbyrd haver jeg dette med min 
egen Haand og Signete underskrevet og bekræftiget. « 

Denne Afstaaelse erholdt under 20. April 1686 kongelig 
Konfirmation. Og hermed maatte saa Overenskomsten antages 



») Se bl. a. Klaus Gjerdings Helium Herreds Beskrivelse S. 81 ff. 

Digitized byCjOOQlC 



531 

at være i god Orden. Det ene efter det andet af de hen- 
sovende Medlemmer af den ret talrige Brønsdorph'ske Slægt fik 
da efterhaanden ogsaa Hvilested i den omhandlede Begravelse 
— P. P. Brønsdorph selv Aar 1701. Endnu i lidt over en 
Menneskealder derefter gik alt godt og vel, men saa var og- 
saa Fredstiden omme. En Søn af den afdøde Brønsdorph 
ved Navn Severin var da Ejer af de tidligere nævnte Hoved- 
gaarde. 

I Slutningen af Aaret 1733 blev Liget af en ung Pige, 
Datter af Severin Brønsdorph, nedsat i Begravelsen. 

To Aar senere udfærdiges af Forvalteren paa Lindenborg, 
Velædle Sgr. Eggert Kristoffer Tryde, nedenstaaende Memorial 
for vedkommende stedlige Kaldsmænd (o: Stævningsmænd): 

»Siden Velb. Hr, Kancelliraad Severin Brønsdorph til 
Randrup etc. ikke efter mange Anmodninger har villet 
funden sig udi at betale noget taaleligt efter Loven til 
Sønder Kongerslev Kirke for sit Begravelses Aabning samme 
Steds, da Deres Velbaarenheds salig Datter sidst paa Aaret 
1733 derudi blev nedsat, saa beføjes Forvalteren paa Lin- 
denborg, efter sit højgrevelige Herskab som Ejer til be- 
meldte Sønder Kongerslev Kirke deres Ordre, herved at an- 
melde Velb. Hr. Kancelliraad Brønsdorph lovlig 8 Dages 
Kald og Varsel til Helium Hindsted Herreders Ting at møde 
eller møde lade førstkommende Tirsdag den 29. Novbr., 
Beviser og Dokumenter, forberørte Begravelses Aabning be- 
træffende, at høre læst og efter dessen Beskaffenhed Dom 
at lide eller at faa noget billigt derfor samt denne forvoldte 
Processes Omkostning skadesløs betalt. 

Lindenborg, d. 22. November 1735. 

Eggert Tryde.« 

Kaldsmemorialen erholder derefter Paaskrift om den lov- 
lige Forkyndelse for paagældende. 

Det første Retsmøde angaaende Sagen fandt altsaa Sted 
29. November 1735. Paa Forvalter Trydes Vegne mødte 
Mr. Frederik Obel, ligeledes af Lindenborg; Kancelliraadens 
Sagfører var »Jens Jensen af Bælum«. Obel havde hidtil 
ikke kunnet faa en Attest fra Præsten i Sønder Kongerslev 

35* 

Digitized byCjOOQlC 



532 

angaaende Begravelsens Aabning, hvorfor han begærede Sagen 
udsat i 14 Dage. Jens Jensen af Bælum, som for øvrigt var 
til Stede »udi andre Hr. Kancelliraadens Forretninger«, »maatte 
fornemme, at Velædle Forvalter Tryde agtede at fortfare med 
den indstævnede Sag, det Kancelliraaden mindst paatænkte '. 
Han bad Forvalterens Fuldmægtig behage at erindre, at Kan- 
celliraaden havde givet i en og anden Maade til Sønder Kon- 
gerslev Kirke, skønt han ikke dertil var forbunden, saaledes 
en Tid lang holdt Kirken vedlige med det tredje Lys til 
Alteret o. s. v. 

I næste Møde blev Sagen atter opsat. Endnu to Gange 
til blev den givet »Anstand«, hvorvel Jens Jensen beklagede 
de mange Dages og Tiders Spilde, og først d. 24. Januar 
1736 mødtes Parterne igen for Retten. 

Fra Lindenborg mødte denne Gang Forvalterens Broder, 
Mr. Adam Tryde, og erklærede paa dennes Vegne, at han ej 
denne Sag udi saa lang Tid havde begæret udsat, var det 
ikke fordi han forlængst formodede, at Kancelliraaden skulde 
have ladet sig bekvemme til at betale den liden Kendelse 
efter Loven til Sønder Kongerslev Kirke . . ., hvilken Ken- 
delse Greve Danneskjold-Samsø som Kirkens Patron havde 
sat til to Rigsdaler. Han maatte derfor fremdeles søge Be- 
løbet indbetalt ved Rettens Bistand; derhos blev fremlagt og 
læst en Attest af følgende Indhold: 

»Aar 1733 in Oktober blev Højædle og Velbaarne 
Hr. Kancelliraad Severin Brønsdorph til Kongstedlund og 
Randrup hans yngste sal. Datter, salig Frøken Dorthe Mar- 
grete Brønsdorph, her i Sønder Kongerslev Kirke udi deres 
eget Begravelse nedsat, hvilket herved efter Begæring atte- 
steres af 

F. E. Friis. 1) 

Kongerslev Præstegaard, d. 9. Decbr. 1735.« 

Derefter henviste Adam Tryde til Lovens Bydende Pag. 
388 Art. 31, som tydelig befaler, at hvem som Kirkens Gulv 



*) Præst for Sønder- og Nørre Kongerslev samt Komdrup 1729 - 1741. 

Digitized byCjOOQlC 



533 

aabner, om end Graven ham selv tilhører, betaler til Kirken 
efter Billighed og Sædvane. Sluttelig paastaar han indstævnte 
pligtig at betale Processens Omkostning med 4 Rdl., og her- 
med indlader han Sagen under Rettens Kendelse og Dom. 

Jens Jensen af Bælum begrundede udførligt en Begæring 
om Sagens Anstand i 4 Uger; i øvrigt ventede han, at For- 
valteren, inden samme Tids Omgang, lod Sagen af sig selv 
henfalde. 

Dette gjorde Forvalteren imidlertid ikke, og den 21. Febr. 
maatte Jens Jensen atter for Retten. Skønt den Dag ingen 
fra Lindenborg gav Møde, forlangte han dog Sagen foretaget, 
for at Kancelliraaden kunde faa sit Indsigende derudi indført. 
Derpaa fremlagde han Fru Lindenows Skøde paa Begravelsen 
og begærede, at dette maatte Akten tilføres, samt en Attest 
fra Sognepræst Frans Friis i Sønder Kongerslev, hvilken straks 
blev protokolleret, og sdm lød paa, at Brønsdorph, da hans 
Datters Lig blev nedsat i Begravelsen, havde givet til Kirkens 
Alter tvende Vokslys, samt fjorten smaa Vokslys til Kirkens 
Lysekrone, og at han vedligeholdt den mellemste Lysestage 
paa Alteret aarligen med Vokslys. Endvidere gjorde Jens 
Jensen Retten .opmærksom paa, at Kancelliraaden i nogle Aar, 
da Kirken behøvede Reparation, havde ved sine Bønder gjort 
mange og lange Rejser, ofte i travle Tider, foruden andet 
Pligtsarbejde, hvilket tilsammen vist langt overgik det. Loven 
i slige Tilfælde befalede, og han kunde derfor ikke se ligere, 
end at dette havde været Føje og Gavn for Kirkens Patron. 
Endelig fremlagde Jens Jensen et Indlæg, skrevet Dags Dato 
af Kancelliraaden selv, som han begærede tnaatte læses, paa- 
skrives og i Akten indkomme. Heri udtaler Brønsdorph først 
sin Forundring over, at Forvalter Tryde endnu bliver ved 
denne Sag, hvori han ikke er kyndig. Derefter hedder det i 
Skrivelsen: »Men som han (o: Forvalteren) refererer sig ti 
Lovens Pag. 388, hvad de bør gøre, der aabner Kirkegulvet 
— da er der ikke rørt ringeste Staal eller Sten men alene 
Lemmen, der fører til Begravelsets Nedgang, uden mindste 
Skade; altsaa refererer jeg mig til Skødets rene og klare Ord«. 



Digitized by 



Google 



534 

Idet Brønsdorph derpaa videre udvikler sin Opfattelse af den 
kongelige Konfirmation paa Skødet, som han anser for at 
være lige saa god som enhver anden kongelig Befaling og 
Forordning, hvorved han navnlig sigter til Lovens Pag. 388 
Ali. 31, der var given af den samme Konge og tidligere end 
Konfirmationen, samt desuden anfører mangt og meget andet 
til sit Forsvar, udtaler han som sin Forventning, at han maa 
vorde frikendt og af Forvalteren erstattes den forvoldte Sags 
Omkostning og Umag med 6 Rdl. Endelig paastaar han om 
sin Kontrapart, »Hans højgrevelige Eksellenses Betjente«, at 
det mere er »af egne Affekter end at hense til deres Her- 
skabs Interesse, at de udsøge saadan en unyttig Sag«, og 
han finder, at Forvalteren derfor burde mulkteres med 1 Rdlr. 
til Sognets fattige. Dog vil han, for at afvende vidtløftigere 
Proces og Penges Spilde, alligevel forære til Stolenes Repara- 
tion i Kirken 2 Rdl., hvilket dog ej maa eragtes som nogen 
Skyldighed. 

Herpaa blev Sagen atter udsat i 14 Dage. 

Den paafølgende Retsdag, som var den 6. Marts, mødte 
Eggert Tryde selv og gav da i et meget udførligt Indlæg Svar 
paa Tiltale. Særlig kritiserede han Udtrykkene i Fru Linde- 
nows Skøde. »Desforuden« — skriver han — »-er det og «n 
Maade at stile slige Skøder eller Adkomster paa, som denne 
Tids oplyste Verden betjener sig og af uden dette, at de véd 
bedre at polere deres Skrivemaade«. Heller ikke kunde han 
anse de Vokslys, som Kancelliraaden gav til Kirken ved sin 
Dalters Nedsættelse, som en Kendelse, »siden dette skete til 
den Ende, at de skulde bære Sørgeflor, som er alle Steds en 
brugelig Maade«. Og hvad den tredje Lysestage paa Alteret 
angik, den, som Kancelliraaden Aar elter andet holdt vedlige 
med Lys, saa forestillede han sig, at dette maatte være til 
dennes egen Ære, saasom ingen Kirke plejede at have mere 
end to Alterlys. Hvad »den gode Jens Jensen havde syet 
sammen« om de mange og lange Rejser, Kongerslev Bønder 
havde maattet gøre under Kirkens Reparation, blev ogsaa mod- 
sagt af Tryde, idet han ihærdigt paastod, at de ikke gjorde 



Digitized by 



Google 



535 

flere Rejser end just de, der af Stiftamtmanden og Biskoppen 
var regierede. 

Endnu et Par Gange stedtes Parterne for Retten. Men 
endelig — »Onsdagen d. 25. April 1736, som var anden Dagen 
udi Tingrettens Holdelse« — faldt der Dom i Sagen. Denne 
gik Brønsdorph imod — han maatte betale de to Rigsdaler 
til Kirken. »Udi øvrige ophæves Processens Bekostning paa 
begge Sider«. 

— Paa Omslaget til de Aktstykker, der ligger til 

Grund for nærværende Artikel, og som fra Brønsdorphs Tid 
er blevne opbevarede paa Kongstedlund, hvor de endnu 
gemmes, staar skrevet af en samtidig' Haand, rimeligvis den 
tabende Parts egen: 

»Anlangende Begravelset er tildømt imod Skøde og kon- 
gelig Konfirmation at give to Rdlr. for dets Aabning«. 

Der klinger ligesom en lille kraftig Protest gennem disse 
Ord, som nu staar der med blegnet Skrift. 



4. En Heldvadsk 'Gravskrift. 

Ved Th. Hauch Faushøll. 

For enhver, der sysler med dansk Personalhistorie, vil 
det være bekendt, hvorledes en Mængde af de Epitafier, der 
i forrige Aarhundrede prydede vore Kirker, efter at vedkom- 
mende Slægter ere uddøde eller hensunkne i Glemsel, af 
Kirkeejeme ere vanrøgtede, saa de tilsidst helt ere forsvundne, 
ofte uden at man i Tide har sikret sig Afskrifter af deres 
Inskription. Som det er gaaet med Epitafierne, vil det 
rimeligvis ogsaa gaa med den efterfølgende Tids Gravskrifter, 
blandt hvilke der findes mange interessante. For i det mindste 
at redde en enkelt af dem meddeles hosfølgende over en i 
Jylland gennem flere Generationer anset Slægt. Resterne af 
Gravmælet henlaa endnu i 1879 paa Velling Kirkegaard ved 



Digitized by 



Google 



636 

Hingkjøbing. Stenen var af Granit, den maalte i Længden 
2^2 Alen, var 1^2 Alen bred, omtrent ^4 Alen tyk og bar 
paa en indlagt Marmorplade følgende Indskrift: 

Her ligger begravet 

Lars Pedersen Heldvad a) 

Gancelliraad og Amtsforvalter for Lundenes 

og Bøvling Amter samt Ejer af Vennergaard, 

født 1666, gift 1697, død 1736 

og Frue 

Magrethe Eiegelsen f 1673, d. 1736 

Deres Børnh): 

Hans Heldvad f 1699 c), d. 1728 å). 

Mette Magrethe Heldvad f 1700 e), d. 1732, 

gift i) med Johan Møller, Ejer af Brejninggaard. 

Peder Heldvad f 1701 g), d, 1737 h). 

Frederik Heldvad f 1713 i), d. 1746}). 

Nicolai Heldvadk), Kammerraad og Ejer af Vennergaard 

f 1703] g, 1737, d. 1755 

og Frue 

Anne Kirstine Fridsch f 1717, d. 1756 

Fire af deres Børn/ som strax omvexlede Vuggen 

med Graven. 

Efterkommere have ladet disse Afdøde udtage 

af Kirken 1790 for her at give dem et roligt Hvilested. 

Anmærkninger : 
a) Han nedstammede paa Sværdsiden fra Hr. Hans Nielsen 
(t 1590), der var Præst for Heldwad og Egewad Menig- 
heder i Sønderjylland. Denne var Fader til den lærde 
kgl. Kalendariograf Nicolaus Heldvad (jvf. Biograf. Lex- 
ikon VII. P. 286; Worms Lexicon over lærde Mænd I. 
P. 418; Kirkehist. Saml. I. P. 666, IH. 6. P. 201 f. og 
IV. 1. P. 22 f.), Oldefader til den 1671, 17. Okt. med 
Navnet Silverstein (von Silversteen) adlede Nicolaus Liider 



Digitized by 



Google 



537 

Helvaderus ^), der døde i Norge 1678 uden Arvinger, 
Og til ovennævnte Kancelliraad Lars Pedersen H.^) Sidst- 
nævnte blev 1697, 24. April Amtsskriver i Lundenæs og 
Bøvling Amter i afg. Villads Andersens Sted *), og 14. 
Maj samme Aar viedes han ifølge kgl. Bev. i Brudens 
Forældres Hus i Stege til Margareta Hansdatter Regels 
(Stege Kirkebog). 1706, 2. Januar fik han med sin 
Hustru, der da kaldes Riegels, Bevilling, at den længst 
levende maa hensidde i uskiftet Bo og skifte med Sam- 
frænder^). Omtrent 1710 købte han Vennergaard, som han 
lod opbygge med Bindingsværk. Han var en rig Mand 
og lod under Velling Kirkes Taam indrette et Gravsted, 
hvor de ovennævnte Lig i forrige Aarhundrede henstod ^). 
1726, 4. Okt. blev han virkelig Kancelliraad«). 1731, 
23. Jan. konfirmerede Chr. V hans Bestalling som Amts- 
skriver^). Han døde 27. Mai i Ringkjøbing. Hustruen 
(efter Lengnick) 1728, 20. Jan. samme Sted ^). 
b) Foruden de her nævnte Børn havde Ægteparret endnu 
følgende tre: 

1. Peder Heldvad f. 1698, 10. Jan. i Ringkjøbing 
t der 1699 16. Mai »). 

2. Cathrine f. 1706, 9. Juli i Ringkjøbing«) f 1766, 
9. Jan., g. 1730, 17. Jan. m. Provst, Sognepræst 



1) Hist. Tidsskrift VII. 2. P. 330-81. (Norsk) Hist. Tidsskrift. III. 
6. P. 337-426. Personalhist Tidsskrift IV. 3. P. 73 ff. 

') Geneal. herald. Selskabs Specialia. Borgerlige Slægter. Stam- 
tavlen Heldvad, til hvilket meget ufuldstændige Arbejde her for 
de ældre Slægtleds Vedkommende maa henvises. (Rigsarkivet) 

') Rentekammerets Bestallingsprotokol No. 24 a. P. 41. 

«) Jydske Register No. 22. 2. 

6) P. Storgaard Petersen: Hing Herreds Hist. & Topografi P. 206, 
hvor Indskriften paa nogle Ligplader fra Kisterne i det Held- 
vad'ske Gravsted findes trykte. 

•) Thott'ske Samlinger 532, 8o. (Kgl. Bibliotek.) 

') Rentekammerets Bestallingsprotokol No. 10 b. P. 111. (Bestal- 
lingsbrevet siges her at være udfærdiget 1699, 28. Nov.) 

>) Lengnicks Kirkebogsuddrag. (Rigsarkivet) 



Digitized by 



Google 



i Ringkjøbing ^). 



538 . 

til Velling Henrik Wilchensen Hornemann f. 1702 
13. Juli i Næstved f 1749, 9. Jan. i Velling ^ & sj. 
Han hørte til den ansete Næstved'ske Købmandsslægt^). 
3. Andreas Heldvad f. 1708 f 1719,. 27. Mai i Ring- 
kjøbing 1). 

c) 6. Marts 

d) 26. Jan. 

e) 18. April 

f) 1718, 7. Juli 

g) 9. Marts 
h) 28. Feb. 

i) 25. Dec. 

j) 24. Feb. paa Vennergaard ^). 

k) Han fødtes 5. Marts ^) (eller 11. Marts ') i Ringkjøbing, 
viedes 18. Nov. i Ribe^) og døde 8. ApriF), 1725 var 
han bleven immatrikuleret som Student ved Kjøbenhavns 
Univ. og havde valgt Th. Bartholin til sin Privatpræcep- 
tor*). 1737, 15. Nov. fik han virkelig Kammerraads 
Karakter^), 1741, 9. Juni blev det ham