Skip to main content

Full text of "Skifte og arvebehandling ..."

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on Hbrary shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



<Sd Oko^.'?" r. 



HARVARD LAW LIBRARY 



<^^ci«^ 



CBd Ovioy,.'?»r. 



HARVARD LAW LIBRARY 



<^«^^^ 



FRANCIS HAGERUP 



8KIFTE OG ARVEBEHANDLING 



FORELiCSNINGER 



OVER 



DEN N0R8KE CIVILPROCES 



AF 



FRANCIS HAGERUP 



TREDJE DEL 









KRISTIANIA 

H. ASCHEHOUG & CO.s FORLAQ (W. NYGAARD) 

HOVBDKOMMISSIONA^.R FOR DANMARIC : H. HAGBRUP 

1900 



iJr'^ 




SKIFTE 



OG 



ARVEBEHANDLING 



AF 



FRANCIS HAGERUP 









KRISTIANIA 

H. A8CHEH0UQ & CO^ FORUAG (W. NYGAARD) 

HOVBDKOMMISSIONJBR FOR DANMASK : H HAGBRUP 

1900 



/iC. 



AKTIE BOGTRYKKERIET 



FORORD 



For grundene til, at naervaerende tredje del af mine fore- 
Isesninger over den norske civilproces udgives som en selv- 
staendig publikation, er redegjort i forordet til anden del. 

Jeg skylder at udtale min erkjendtligste tak til hr. kriminal- 
dommer og skifteforvalter i Aker Smith, der velvillig har gjen- 
nemseet korrekturarkene og derunder givet mig vaerdifulde vink 
og oplysninger saerlig med hensyn til praxis. 

Kristiania i april 19CX). 

F. Hagerup. 



RETTELSE 



P. 23, I2te linje fra oven staar § 50 — I skal vaere § 51, I. 



Indhold 



Pag. 

1. Almindelige forklaringer om fndholdet af naervae- 
rende skrift. De sseregne regler om boskifte. 

Kilder og Litteratur i — 4 

I. iDdhoId i almindelighed og af de enkelte afsoit 
p. I — 2, II. De saeregne regler om boskifte p. 2 — 3. 
III. Kilder p. 3 — 4. IV. Litteratur p. 4. 

F0RSTE AFSNIT 
SKIFTERETTERNE 

2. Skifterettemes organisation 5 — 11 

I. Om de ijenestemaend, der beklseder skifteretteme 
p. 5 — 7. II. Skifteforvalterens adgang til at benytte fuld- 
maegtig ; lensmandens udforelac af forseglings- og registre- 
ringsforretninger p. 7 — 8. III. Skifteforvalterens habilitet 
p. 8 — 9. IV. Rctsvidner p. 9. V. Skifteskriverforretnin- 
gerne p. 9 — 10. VI. SkifteprotokoUer p. 10. VII. Appel- 
instanser p. 10. VIII. Administrativ kontrol med skifte- 
vsesenet p. 11. 

3. Skifterettemes stedJige virkekreds 11 — 15 

I. Hovedregelen p. 11 — 13. II. Om udlsendinges 

boer p. 13 — 14. III. Hvorvidt afvigelse fra regelen kan 

begrundes ved aftale p. 14. IV. Kollision mellem flere 
skifteretter p. 14 — 15. 

4. Skifterettemes saglige virkekreds 15 — 21 

I. I almindelighed p. 15 — 1$. II. Ved privat skifte 
p. 18 — 19. III. Hvorvidt skifterettens domsmyndighed er 
udelukkende p. 20 — I. 



VIII Indhold. 



Pag. 

§ 5. Positive begrsensninger af skifterettens domsmyn- 

dighed 22—24 

I. Skifteretternes manglende adgang til at give anvis- 
ning paa exekutionstvang p. 22—4. II. Indskrsenknioger 
i adgangen til bevisforsel ved skifteretterne p. 24. 

§ 6. Naermere om forholdet mellem skifterettens for- 

valtende og d0mmeDde myndighed 25 — 28 

ANDET AFSNIT 
D0DSBOSKIFTE OG ARVEBEHANDUN6 

F0RSTE KAPITEL 

INTERESSENTERNES RETSSTILLIXG TIL BOET 

A. DET RENB ARVBSKIFTE 

§ 7. Forholdet mellem arvinger og legatarer. Uni- 
versalsukcessionens begreb og udvikling i vor 
ret . , 29 — 36 

I. Forskjellen mellem arv og legal p. 29—34. II. 
Den historiske udvikling af denne forskjel p. 34 — 5. III. 
Hvorvidt en forbigaaet pligtdelsberettiget er at betragte 
som arving eller legator p. 35 — 6. 

§ 8. Naermere om arvingernes forhold til arveboet . . 36 — 41 
§ 9. Saerlig om arvingers forhold til kreditorer og 

legatarer 41 — 56 

I. Romersk og germansk opfatning. Den historiske 
udvikling i vor ret p. 41 — 2. II. Om forholdet, naar der 
er flere arvinger p. 42 — 4. III. Processuelle betingelser 
for arvekreditors adgang til fyldestgjorelse i arveboet p. 44 
— 5. IV. Hvorvidt vor ret anerkjender en udsondringsret 
(beneficium sepat axioms) for arvekreditorerne p. 45 — 5^' 
V. Overtagelse af arv mcd fragaaelse af gjaeldsansvaret 
{beneficium inventarit) p. 50 — 2. VI. Arvingernes ansvar 
ligeoverfor legatarer p. 52 — 6. VII. Arvingernes ansvar 
for underholdningsbidrag til arveladerens uaegte born p. 56. 

10. Fortsaettelse. Praeklusivt proklama 56 — 65 

I. Proklamainstitutets historiske udvikling siden lov- 
bogen p. 56 — 9. II. Betingelserne for udstedelse af prae- 
klusivt proklama i ar\'ebo p. 59—60. III. Proklamaets 
indhold, frist og kundgjorelsesmaade p. 60 — 2. IV. Hvilke 
krav rammes af proklamaet ? p. 62 — 3. V. Hvilke skridt 
afv£erger praeklusionen ? p. 64. VI. Praeklusionens virk- 
ninger p. 64 — 5. 

11. Opgjoret mellem arvingeme. (Privat skifte) . . 66 — 72 



Indhold. IX 



I. Adgangen til at begjsere skifle. Begrsensninger af 
denne ved aftale eller testamentarisk forfoining p. 66. II. 
Privat og ofTentligt skifte p. 67. III. Materielretslige reg- 
ler for boets deling. Nodvendigheden af auktionssalg p. 
67—71. IV. Gjaeldens aflseggelse p. 71 — 2. V. Skiftets 
slutning p. 72. VI. Om den ved ei privat skifte forbi 
gaaede arvings ret* stilling p. 72. 



Pag. 



B. FiKLLBSBOSKIPTB 



§ 12. Almindelige bemaerkninger 73 

a) Om laengstlevende aegtefaelles hen- 
sidden i uskiftet bo. 

§ 13. Institutets historiske udvikling og retslige karakter 73 — 76 
I. Institutets historiske udvikling p. 73 — 5. II. In- 
stitutets legislative grand p. 75 - 6. 

§ 14. Betingelseme for den laengstlevende aegtefaelles ad- 
gang til at sidde i uskiftet bo 76 — 82 

I. Retshandel som hjemmel for hensidden i uskiftet 
bo p. 76 — 7. II. Umiddelbar hjemmel i lov p. 77 — 8. 
III. Bevilling p. 78—81. IV. Hvorvidt hensidden i 
uskifte maa omfatte det hele fsellesbo p. 81. V. Virk- 
ningen af^ at en segtefselle uden gyldig hjemmel har hen- 
siddet i uskiftet bo. p. 81. VI. Hvorvidt bevilling til at 
sidde i uskiftet bo kan tilbagekaldes eller omgjeres p. 82. 

§ 15. Retsstillingen med hensyn til det uskiftede bo 

a) Forholdet til aktiva 82 — 85 

I. Den laengstlevende aegtefcelles raadighed over boet 
p. 82 -4. II. BeskafTenheden af arvingemes ret til et bo, 
hvormed en laengstlevende aegtefaelle sidder i uskifte p. 84. 
III. Sameiet omfatter boet i den tilsland, hvori det til 
enhver tid befinder sig p. 84. IV. Hvem der er lodtagerc 
i sameiet p. 85. 

§ 16. Retsstillingen til det uskiftede bo. b) Forholdet 

til gjaelden 85—86 

I. Den laengstlevende aegtefaelle har eneansvaret for 
fsellesboets gjaeld p. 85 — 6. II. Ansvar for legater p. 86. 

§ 17. Ophor af laengstlevende aegtefaelles hensidden i 

uskiftet bo 87 — 90 

I. De forskjellige ophorsgrunde p. 87 — 9. II. Virk- 
ningen af en skiftegrunds indtraeden p. 89 — 90. 



X Indhold. 



Pag. 

b) JEgtefaellens materielretslige stilling 
til boet ved ski ft e. 

§ 1 8. iEgtefaellens rettigheder med hensyn til boets 

eiendele 90 — 94 

I. i^gtefaellens stilling til boet i almindelighed. 
p. 90 — I . IT. Hvorvidt segtefaellen har nogen fortrinlig 
ret til naturaludlaeg p. 91—2. III. Forrettigheder, 
som aegtefaellen nyder uden tilsvarende fradrag i boes- 
eller arvelod p. 92 — 4. 

§ 19. ^gtefaellens stilling til gjaelden og til de af 

forstafdode oprettede legater 94 — 97 

I. Forholdet til gjaelden p. 94 — 7. II. Forholdet 
til legater p. 97. 



ANDET KAPITEL 

BETINGELSERNE FOR SKIFTERETTENS BEFAT- 
NING MED ET D0DSBO 

§ 20. Betingelseme for skifterettens ukaldede befat- 

ning med et dedsbo 98 — 114 

I. De enkelte tilfaelde, hvor skifteretten paa embeds 
vegne overtager behandlingen af et dadsbo. A. Uover- 
taget gjseldsansvar p. 98 — 102. B. Umyndige arvinger 
p. 102 — 4. C. Fravaerende arvinger p. 105 — 6. D. 
-«Ingen arvinger* (Statskassen), udlaendinge p. 106 — 7. 
£. Regnskabsbetjentes boer p. 107. F. Dodsfonnod- 
ningsdom p. 108. G. Anordning af arveladeren p. 108. 
11. Undtagelser fra hovedregelen p. 108 — no. III. 
Xodvendigheden af skifterettens medvirkning uaf hiengig 
af, om der kun er en lodtager i boet p. no — i. IV. 
Skifterettens unders0gelse af betingelseme for dens ind- 
skriden p. in — 3. V. Adgangen til at omgjore en be- 
slutning af skifteretten om at overtage boets behandling 

P- 113— 4. 

§ 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter 

arvefaldet ....11 4 — 1 2 5 

I. Dedsfalds anmeldelse for skifteretten p. 114 — 6. 

II. Skifterettens besiddelsestagelse af boet p. 116 — 7. 

III. Forsegling og registrering. Vurdering p. 117 — 121. 

IV. Skifteretten forvalter boet og repraesenterer det 
udad p. 121 — 2. V. Adgang til exckution i gjaelds- 
fragaaelsesboer p. 122 — 3. VI. Ophor af skifterettens 



Tndhold. XI 



Pag. 
varetsegtsforhold p. 123—4. VII. Dodsfald i udlandet 

p. 124—5. 

§ 2 2. Saerlig om forholdet, naar en laengstlevende 

aegtefaelle har siddet i uskiftet bo 125 — 126 

§ 23. Om forlangende fra nogen af lodeieme som 

gnind for skifterettens behandling af et arvebo 126 — 128 

I. Forlangendet p. 126—8. II. Skifteretten over- 
tager boets besiddelse p. 128. 



TREDJE KAPITFL 

DE FOR UDF0RELSEX AF SKIFTE OG ARVE- 
BEHANDLING GJ/ELDENDE REGLER 

§ 24. Oversigt over den historiske udvikling. De hid- 

horende reglers almindelige retslige karakter 129 — 136 

I. Forskjellen mellem behandlingen af boer, hvor 
gjzelden fragikkes, og saadanne, hvor den overtoges, efter 
lovbogen og retsudviklingen i forrige aarhundrede p. 
129 — 131. II. Karakteren af den arvebehandling, der 
finder sted efter frdn. 8 april 1768 p. 131 — 4. III. 
Skiftets retslige karakter p. 134 — 6. IV. Begrundelsen 
af, at skifte og arvebehandling i det folgende er frem- 
stillede under et p. 136. 

I. LODEIERNES STILLING UNDER DEN OFFENT- 
LIGE SKIFTE- OG ARVEBEHANDLING 

§ 25. Meddelelse til lodeierne om arvebehandling 

eller skifte. Moder af dem (Skiftesam linger) . 137 — 142 

I. Meddelelse til arvinger om arvefaldei. Hvorvidt 
stevning til medeiere er nedvendig, naar en lodeier be- 
gjaerer offentligt skifte p. 137 — 8. II. Nodvendigheden 
af at give lodeierne adgang til at varetage sit tarv, 
inden boet likvideres og deles. Indkaldelse af skifte- 
samlinger p. 138 — 140. III. De nxrmere regler for 
disse p. 140- 2. 

§ 26. Om virkningerne af lodeiernes beslutninger i 

boets anliggender 142 — 147 

I. fieslutningsmyndighed i beer, hvor gjaelden er 
overtagen eller paah viler Isengstlevende aegtefrelle p. 142 
— 4. II. Gjaeldsfragaaelsesboer p. 144 — 6. III. Skifte- 
retten repraesenterer boet ligeoverfor tredjemand p. 146 
— 7. IV. Lodeierne ansvarlige for sine beslutningers 
folger p. 147. 



Xn Indhold. 



Pag, 

§ 27. Saerlig om varetagelsen af de umyndige og fra- 
vaerende lodeieres tarv under den offentlige 
skifte- og arvebehandling 147 — 150 

I. VsBTgeopnsevnelse for umyndige p. 147 — 8. 11. 
For fravaerende p. 148 — 9. III. Vsergens kompetens. 
Skifterettens kontrollerende stilling p. 149 — 150, IV. 
Hvorvidt de samme regler ogsaa gjaelder for umyndige 
og fravaerende legatarer p. 150. V. Virkningen af, at 
de umyndiges eller fravaerendes tarv er tilsidesat p. 150. 

II. FORVALTNINGEN OG SALGET AF BOETS 

EIENDELE 

§ 28. Almindelige forklaringer. De enkelte forvalt- 

ningshandlinger • . . 151 — 154 

I. Resume af det tidligere udviklede om forholdet 
mellem skifttrrctten og lodeicrne. Adroinistrationen af 
boets eiendele tilkommer den skifteret, der udforer boets 
behandling, selv om vedkommende eiendom befinder sig i 
en anden jurisdiktion p. 151. II. De enkelte forvalt- 
ningsskridt p. 151 —4 

§ 29. Sserlig om salg af boets eiendele 154 — 157 

I. De forskjellige gruude, der kan nodvendiggj0re 
salg p. 154 — 6. II. Tidspunktet for salget p. 156. III. 
Auktion som middel til salget p. 156 — 7. 

§ 30. Skiftetaxter 157 — 158 

§ 31. Om medhjaelpere for skifteretten ved boets be- 
styrelse, saerlig om inkassatorer og curatores 
honorum * 158 — 162 

I. Inkassator p. 158 — 160. II. Medhjaelpere ved 
hele boets administration {curatores bmioruni) p. 161 — 2. 
III. Andre medhjaelpere p. 162. IV. Godtgjarelse 
p. 162. 

III. GJ/ELDENS AFL/EGGELSE 
§ 32. Gjaeldsfragaaelsesboer 162—171 

I. Proklamas udstedelse. Underrctning til visse kre- 
ditorer p. 162 — 4. II. F'ordringemcs provelse. Kredi- 
toremes stilling ved denne. Virkningerne af en enkelt 
lodeiers anerkjendelse af fordringen. Virkningen af, at 
skifteretten betaler en anmeldt fordring uden prevelse p. 
164 — 6. III. Hvorvidt fordringerne skal betales under 
et eller, efterhvert som de melder sig p. 166 — 7. IV. 
Den uafhacngige gjxldsforfolgning lukkes p. 167 — 8. 



\ 



Indhold. Xni 



Pag. 
V. Om den indflydelse, som D0dvendigheden af gja;l- 
dens fuldstsendige aflseggelse 0ver paa de anmeldte for- 
dringers indhold p. 168 — 9. VI. Forskjellen mellem 
obligaton'ske og tinglige retskrav ligeoverfor gjaelds- 
fragaaelsesboet. Konkurslovens § 128, 3djc p. Om- 
stsdelse af den afdode skyldners forfeininger (N. L. 
5 — 13 — 44) p. 170. VII. Boer, der kommer under be- 
handling paa grand af dodsformodningsdom p. 171, 

§ 33. Boer, hvor arvingeme bar overtaget gjaelds- 
ansvaret, eller hvor dette paahviler en laengst- 
levende aegtefaelle 171 — 179 

I. Hvorvidt skifteretten paa embeds vegne bar at 
betale arvekrcditorerne p. 171 — 6. II. Arvekrcditorer- 
nes stilling ligeoverfor boet. Adgangen til gjpeldsexeku- 
tion i dette. Adgangen til at bringe boet under kon- 
kurs p. 176—9. III. De i § 32-- V og VI udviklede 
regler kommer Ikke til anvendelse i disse boer p. 179. 

§ 34. Legatarernes stilling under den offentlige skifte- 

. og arvebehandling 179 — 182 

I. Sondring mellem bolegatarer og andre legatarer 
p. 179 — 182. II. Hvorvidt paakjendelse a f legatarernes 
krav herer for skifteretten p. 182. 

IV. DE UNDER BOETS BEHANDLING FOREKOM- 

MENDE TVISTIGHEDERS PROCESSUELLE 

BEHANDLING OG AFGJ0RELSE 

§35 183—191 

I. Forligsmaegling p. 183—4. II. Formelig stevning 
unodvendig. Anmeldelse for skifteretten og dennes 
meddelelse herom til lodeieme 184 — 5. III. Underret- 
ning til anmelderen om, at haos krav er modsagt. Virk- 
ningen af dennes senere udeblivelse p. 185 — 6. IV. 
Retsmeder (skiftesamlinger) til procedyre p. 186 — 7. 
V. Indskrsenkning i valget af fuldmsegtig gjselder ikke 
ved skifteretterne p. 187. VI. Forhandlingen for skifte- 
retten p. 187. VII. Bevisforselen p. 188. VIII. Ad- 
gangen til at forene flere sogsmaal p. 188 — 9. IX. Ad- 
gangen til udstykning p. 189. X. Skifterettens decisio- 
mr p. 189 — 190. XI. Appel af disse p. 190 — i. 

V. OPH0R AF SKIFTERETTENS BEHANDLING 

AF BOET 

§ 36. Almindelige forklaringer. Udlevering afgjaelds- 

fragaaelsesbo uden skifte 191 — 192 



XIV Indhold. 



Pag. 

§ 37. a) Extradition 192-198 

I. Betingelserne for extradition p. 192 — 7. II. 
Formen derfor p. 197. III. Virkningerne p. 197 — 8. 

b) Udlodning: 
§ 38 Betingelser. Forelobige udlodninger. Medde- 

lelse til lodeieme. Frister 198 — 201 

I. Hvorvidt udlodning hindres ved appel eller ved, 
at der i boet findes betingede eller omtvistede rettig- 
heder, eller ved, at der paahviler det betingede eller om- 
tvistede forpligtelser. Udleb af proklama maa afventes 
p. 198 — 200. II. Forelobige udlodninger p. 200. III. 
Sammenkaldelse af skifte«amling for udlodningen eller 
anden underretning til lodeieme. Forelebige udkast til 
udlodning. Boets optagelse til slutning ved formelig 
kjendelse p. 200 — i. IV. Frist for udlodningen p. 201. 

§ 39. Almindelige forklaringer om forraerne for ud- 
lodningen. Exempel paa en saadan . . 202 — 207 

I. Udlodningen sker i et retsmode p. 202. II. Ud- 
lodningens indhold. Exempel p. 202 — 7. 

§ 40. Beregningen af boets aktiva og passiva . . . 207 — 210 

I. Aktiva. Hvorledes arveforskud bliver at behandle. 
De under boets behandling faldne frugter p. 207- 8. 
II. Passiva. Legater p 208 — 210. 

§ 41. Opgj0r af sameiernes lodder. Udlaeg Boets 

slutning. Beskrivelse 210 — 218 

1- Hvilken indflydelse der bliver at tillsegge den 
omstsndighed, at boets status viser underballance. Arve- 
lodder, der skal udlaegges fravaerende arvingerp. 210— 1. 

II. Bestemmelsen af, i hvilke af boets forskjellige ak- 
tiva der skal gives udlseg for dc enkelte krav (kreditorer, 
legatarcr, lodeiere). — Panteretsudlofg Odelslovens 
§ 15 p. 211 — 7. III. Skifteudlaeggenes retslige karak- 
ter p. 217 — 8. IV. Udtrykkelig udtalelse om, at skiftet 
sluttes p, 218. V. Skifteis beskrivelse p. 218. 

§ 42 Om udlodningens gjennemforelse og foranstalt- 

ninger, som dermed staar i forbindelse . , . 219 — 225 

I. Underretning til lodeiere og overforraynderi om 
udlodningen p. 219. II. Udbetaling af udlaeggene. 
Udiaellingslister. Inkassators insolvents p. 219-222. 

III. Sserlig om forholdsregler, der bliver at tage med 
hensyn til midler, udlagte umyndige eller fravxrende p. 
222 — 3. IV. Forholdct, naar udheggct cr knyltet til 
en betingelse. Paalaeg p. 223 — 4. V. Foranslallningcr 



Indhold. XV 



Pag. 
under skiftet, der gjar saerlige skridt til udlodningens 

ivaTksaettelse overflcdige p- 224—5. 

§ 43. Skifteudlodningens virkninger for de ved den 
forbigaaede kreditorer, arvinger og legatarer. 
Omstedelse ved appel og virkningerne heraf 225 — 229 

I. Hvor\'idt skifteudlodningen kan og maa angribes 
ved appel. Virkning for forbigaaede kreditorer, arvin- 
ger og legatarer p. 225 — 8. II. Appellens ivarksaet- 
telse. Dens forskjellige udfald. Udlodningens omstadelse 
og virkningen deraf p. 228—9. I^^- Appel af hele 
skifterettens behandling af boet p. 229. 



VI. SKIFTE- OG ARVEBEHANDLING, DER ER 
UNDERKASTET S^REGNE REGLER 

§ 44. Det suramariske skifte 230 — 233 

I. Betingelser p. 230— I. Saeregenheder p. 231 — 33. 

§ 45. Skifter, der foranlediges ved testamentariske 

forfoininger til gunst for ubestemte personer 233 — 235 

§ 46. Behandling af smaa boer efter 1. 27 marts 1869 235 — 236 
§ 47. Skifte- og arvebehandling ved testamentsexeku- 

torer 236 — 240 

I. Tcstamentsexekutorer udforer baade skifte- og 
arvebehandling p. 236 — 7- ^I- Testamentsexekutorernes 
stilling til boet og lodeierne p. 237 — 8, III. Rets- 
tvister p. 238. IV. Udlodning p. 238 — 9. V. Judi- 
ciel provelse af testamentsexekutorernes behandling af 
boet p. 239—240. 



TREDJE AFSNIT 
FiCLLESBOSKIFTE MELLEM >EGTEF>CLLER 

§ 48. Grunde, der bringer det aegteskabelige formues- 
faellesskab til ophor. ^^gtefaellernes materiel- 
retslige stilling til boet ved skifte 241 — 248 

I. Formuesforholdet mellein aegiefaeller i almindelig- 
hed p. 241 — 2. II. Grunde, der bringer det aegteskabe- 
lige formuesfaellesskab lil opher p. 242 — 4. III. .Egte- 
faellemcs materielret'-lige stilling til boets aktiva ved 
skiftet p. 244 — 6. IV. Gjseldens indflydelse paa skiftet 
p. 246 — 8. 



XVI Indhold. 

Pag. 

§ 49. Skiftets udforelse ved skifteretten 248 — 250 

I. Betingelseme for skifterettens indskriden p. 248 
— 9. II. Skiftets udfarelse p. 249. III. Skifterettens 
befatning med gjseldens aflseggelse p. 250. 

FJERDE AFSNIT 

OMKOSTNINGERNE VED SKIFTE- OG ARVEBEHANDLIN6 
SAMT ANSVAR I ANLEDNING AF SAADAN 

§ 50. Omkostningeme og deres udredelse .... 25 1' — 254 

I. Gebyreme p. 251 — 3. II. Hvorledes disse ud- 
redes p. 253—4. 

§ 51. Erstatningsansvar i aniedning af skifte- eller 

arvebehandling 255 — 256 

I. Ansvar for parterne p. 255—6. II. Ansvar for 
skifteforvalteren p. 256. 



Kilderegister 257 — 259 

Ordregister 260 — 264 



§ I- 

Almindelige forklaringer om indhoklet af naervrerende skrift. I)e saercgne 

rcgler om boskifte. Kilder og litteratur. 



I. Gi( 



^jenstanden for fremstillingen i naervaerende afsnit at 
processen er de regler, som kommer til anvendelse paa den 
offentlige behandling af et dodsbo^) eller et aegteskabeligt fael- 
lesbo, der skal skiftes mellem begge aegtefaeller. Svarende 
hertil vil fremstillingen naturlig falde i to underafsnit, dodsbobe- 
handling og faellesboskifte mellem aegtefaeller, hvortil som et ind- 
ledende underafsnit kommer fremstillingen af reglerne om de 
myndigheder, hvem de hidhorende forretninger er overdraget, 
og deres kompetens, regler, der kun i grovere omrids kunde 
medtages i civilprocessens forste del. I et slutningsafsnit vil 
kortelig blive omhandlet de med dodsbobehandling og skifte for- 
bundne omkostninger og det ansvar, hvortil disse retshandlinger 
kan give anledning. 

Hvor en offentlig myndighed overtager behandlingen af et 
d0dsbo, kan formaalet dels vaere et skifte af boet mellem flere 
lodeiere dels — enten udelukkende eller i forening med et saa- 
dant skifte — at paase gjaeldens aflaeggelse i et dodsbo,- hvor 
den ikke er overtagen af arvingerne. Ogsaa i de tvende sidste 

« 

*) Forrige aarhiindredes lovsprog benytter udtrykket stervbo, der endnii 
hyppig vil findes i retsbrugen. 
Hagerup : Skifte- og arvebehandling. I 



§ I. Almindelige forklaringer. 



tilfaelde har man hyppig benyttet betegnelsen skiftebehandling. 
Dette udtryk savner imidlertid enhver berettigelse, hvor behand- 
lingens oiemed ikke er skifte, hvilket navniig aldrig kan vaere 
tilfeldet, hvor der kun er en arving, men iovrigt ikke behover 
at vaere tilfaeldet, selv om der er flere arvinger*). Som beteg- 
nelse for denne behandling vil udtrykkene d0dsbo- eller arve- 
behandling vitre at foretraekke. Det sidste er forst foreslaaet 
af Schweigaard i det nedenfor p. 4 anforte skrift og vil 
i det folgende blive benyttet. 

Reglerne saavel for den offentlige behandling af dosbo som 
for skifte af aegteskabeligt faellesbo har sine materiel retslige for- 
udsaetninger i reglerne om lodeiernes stilling til saadanne boer. 
Da disse, forsaavidt dodsboer angaar, intetsteds i vor litteratur 
er tremstillede samlet, idet de dels har vaeret henviste til arve- 
retten dels til familieretten dels til den saakaldte skifteret, er 
det fundet nodvendigt at forudskikke kapitlet om de procesrets- 
lige regler for dodsboskifte og arvebehandling et kapitel, hvori 
det materielretslige grundlag for disse retshandlinger fremstilles. 

11. Naar naervairende afsnit alene omhandler skifte af et 
b o (d. e. et komplex af formueretsforhold, der sammenbindes 
derved, at de udgjor eller har udgjort en bestemt persons eller 
flere bestemte personers formue), har dette sin systematiske be- 
rettigelse deri, at kun, hvor et sameie har et helt bo til gj en- 
stand, er dets oplosning underkastet saadanne saeregne proces- 
regler, at det kan ansees berettiget at behandle disse under et 
i et saerskilt afsnit^). 

De vigtigste af de saeregenheder, der udm^erker reglerne 
for boskifte, er: i) Dets udforelse er overdraget saeregne skifte- 
retter. 2) Denne tager, saalaenge skiftet varer, boet i sin besid- 
delse og S0rger for dets forvaltning. 3) Den afgjor alle de ved 
boets likvidation og deling foranledigedc saavel administrative 
som judicielle sp0rgsmaal, uden at der udkraeves formeligt stevne- 
maal^il de interesserede. Ved de administrative sporgsmaals 



*) Jfr. foravrigt n:<?rmere nedenfor § 36. 
3) Jfr. Andcn del p. 202. 



§ I. Almindelige forklaringer. i 



losning er den vistnok regelmaessig bunden ved lodeiernes enig- 
hed. Men er en saadan ikke tilstede, traeffer den afgjorelsen 
efter et friere skj0n. Dog har skifteretten ikke belt ud den 
samme fribed i valget af de bensigtsmaessigste oplosningsmaader, 
som en romersk adjudicator under gjennemforelsen af en de- 
lingsklage eller en norsk udskiftningsret under oplosningen af 
et jordfaellesskab efter I. 13 marts 1882. 

De naevnte regler gjaelder alene boskifter. Lovbogen om- 
handler skifte kun i forbindelse med arv (jfr. 5 — 2) og taenkte 
sig altsaa kun dodsboer som dets gjenstand. I retsbrugen tog 
man dog ikke i betaenkning at anvende de samme regler ogsaa 
paa oplosning af andre boer, hvor der var et ligesaa paatraen- 
gende behov for en fra de almindelige sameieregler afvigende 
retshjaelp. Dette gjaelder navnlig, hvor det er et aegteskabeligt 
faellesbo, der skal skiftes (jfr. nu 1. 29 juni 1888 § 33 i. f.). 
Det har derhos ogsaa af danske forfattere vaeret antaget, at de 
saeregne regler for boskifte kan anvendes paa oplosning af 
interessentskaber, ialfald forsaavidt deres formue udgjor et fra 
medlemmernes private midler retslig forskjelligt formueskom- 
plex*). Herfor lader der sig ogsaa anfore gode grunde. Men 
i denne anvendelse er en s^regen skifteproces ikke laenger 
kjendt i Norge; og man vilde vistnok nu, om skifterettens 
medvirkning paakaldtes i et saadant tilfaelde, anse dens adgang 
til her at yde hjaelp lukket. 

III. Retsreglerne om skifte- og arvebehandling findes ikke 
samlede i nogen nyerc lov. Hovedkilden er fremdeles N. L. 5 — 2, 
der baerer overskriften «om arv og skifte*. Disse regler har 
imidlertid i mange henseender undergaaet forandringer ved den 
senere retsudvikling og hviler tildels paa materielretslige forud- 
sjetninger med hensyn til arvingernes stilling, der ikke laenger 
har gyldighed. Ved siden af lovbogen er de hidhorende regler 
vaesentlig at s0ge dels i en raekke spredte lovbud, omhandlende 
enkelte punkter, dels og fornemmelig i saedvanen. Denne rets- 

*) Se Hansen Skifteret §§ 14 og 15; Bang Om interessentskab §§ 56 og 
59 i Jur. tidsskr 2ide bd. (jfr. samme i samme tidsskr. 23de bd. p. 364; 
Deuntzer p. 746 — 7; A ages en Indledning til formueretten p. 533. 



§ I. Almindelige forklarinjjer. 



kildernes tilstand voider den videnskabelige fremstilling af den 
gjaeldende ret ikke ringe vanskeligheder. 

I Danmark, hvor retskilderne indtil 1874 vassentlig var de 
samme som i Norge. fik man i det naevnte aar en lov om skifte, 
der kodificerer de gjaeldende regler. 

IV. Hovedvaerket i norsk litteratur er Schweigaards 
fremstilling af laeren «om skifte- og arvebehandling>, forst offent- 
liggjort i 187 1 som del af det postume. skrift «Om konkurs 
og om skifte og arvebehandling», senere indtaget som 2ode af- 
snit i processens 3dje bd. (1885). Denne fremstilling er imid- 
lertid kun et fragment^). 

Af betydning til belysning saerlig af den gjaeldende praxis 
er ogsaa det i 1853 offentliggjorte cUdkast til lov om dodsbo- 
skifte med motiver» (af Las son og Hal lager). 

Da retstilstanden i Danmark, som bemaerket, indtil 1874 i 
det vaesentlige var den samme som hos os, har den danske 
litteratur en saerlig betydning. Der findes her flere samlede 
fremstillinger af emnet: I. O. Hansen Systematisk Fremstil- 
ling af det danske skiftevaesen (3dje udg. 1837); BangogLar- 
sen Systematisk fremstilling af den danske procesmaade, iite 
kapitel Om skiftebehandlingen (ogsaa trykt i Jur. tidsskr. 39te 
bd. p. I ff.); A. F. Schlegel Skifteretten efter den danske 
lovgivning (1868). Det nyeste og betydeligste skrift, I. H. 
Deuntzer Den danske skifteret (1885) er vistnok skrevet paa 
grundlag af loven af 1874, men frembyder dog i mange hen- 
seender umiddelbar interesse ogsaa for behandlingen af den 
norske ret. 

De forannaevnte skrifter er i det folgende i regelen kun be- 
tegnede med forfatterens navn^); det forannaevnte udkast er 
betegnet som skifteudk. 

De tidligere dele af forelaesningerne over civil processen er 
citerede ved angivelse kun af vedkommende del. 



*) En aelclre fremstilling af lai^ren om skifte findes i Schweigaards konlra- 
trykte forelae-ininger over proces; men denne indtager paa vigtige punkter 
et af forfatleren selv senere forladt siandpunkt. 

'^) Schweigaards skrift er citeret efter begge udgaver. Tallenc i parcntes 
betegner sidste udgave. 



F0RSTE AFSNIT 

SKIFTERETTERNE 



S 2. 



Skifieretternes organisation^). 

I. v^aavel offentligt skifte som offentlig arvebehandling 
henligger under de saakaldte skifteretter. 

Lovbogen, der mere betonede skiftevaesenets administrative 
og saerlig dets kontroUerende end dets dommende side^), hen- 
lagde det under «0vrigheden> (se N. L. 5 — 2 — 91) d. e. paa 
landet amtmanden eller «husbonden» (hvorved i praxis forstodes 
enhver, der som eier eller beneficiarius havde jord at bortfaeste, 
i forholdet til deres festebonder, forvaltere, tjenestefolk og 
disses husstand), i kjobstederne under borgmester og raad i 
forening med byfogden. Denne anordning kom imidlertid i 
Norge for landets vedkommende i strid med de her bestaaende 
.neldre regler, hvorefter det var sorenskriverne, der forrettede 
som skifteforvalter, en ordning, som ogsaa lovbogen i 5 — 2 — 81 



*) Jfr. Forste del p. 148; Schwei gaard p. 141 (III p. 239). 

*) Schwei gaard p. 209 (304), der paaviser, hvorledcs det, der oprindelig 
lilsigtedes ved skifterettens medvirkning, vdesentlig var at forstaerke vrerge- 
maalet for umyndige og fravaerende. Jfr. nedenfor § 24. 



§ 2. Skifteretterncs organisation. 



selv forudsaetter, og som allerede ved rescr. 31 mai 1690 
udtrykkelig blev gjenindfcrt*). 

I kjobstederne blev det i almindelighed byfogden alene, 
hvem skiftevaesenets bestyrelse kom til at paaligge allerede af 
den grund, at bans etnbede de fleste steder omfattede baade 
magistrats- og dommerforretningerne. For de byer, hvor der 
er sasrskiite magistratsembedsmaend, er det ved 1. 22 mai 1869 
§ I bestemt, at skiftevassenet bliver at udfore af enkelt mand, 
enten byfogden eller en saerskilt ansat skifteforvalter eller anden 
embedsmand *). 

Foruden de ordinaere skifteretter havdes tidligere en raekke 
saerretter for personer i visse stillinger; men disse er nu op- 
haevede^). 

Derimod bestaar fremdeles adgangen til for enkelte tilfaelde 
at faa opntevnt kommissarier til skiftets eller boopgjorets 
udforelse (se N. L. 5 — 2 — 69 i. f. jfr. i — 5 — 27, frdn. 20 febr. 
1717 — I — B nr. 5, Icancelliplakat 14 juni 1771). Overensstem- 
mende med den almindelige regeF) antages det, at, naar en 
af de i boet interesserede bar faaet kommissarier opnaevnte, 
kan de ovrige forlange kontrakommissarier (frdn. 171 7 — I — B 
nr. 5), hvilken ret ogsaa antages at tilkomme boets kreditorer, 



®) I Akers sorenskriveri, hvor soren>krivcrens embedsforrctninger ved res. 
30 mai 1896 er delt mellem dette embede og el ved nsvnte resolution 
oprettet kriminaldommerembede, er skiftevsescnet henlagt til det sidste. 

* I henhold herlil er skifievaescnet i Trondhjem og IJergen hcnlagt til by- 
fogden (res. 10 juni 1876 og 3 septbr. 1890). Egne skiftcforvaltere haves 
1 Kristiania (1. 17 marts 1866 § 16 jfr, res. 6 fcbruar 1899, i henhold til 
hvilken drr i denne by er ivende saadannc embedsmsend) og i Stavanger 
(res. 14 dccbr. 1889). — I Drammen er borgmestcrcn skifteforvalter (res. 
26 april 1862). — For Langesund udfores >kiftevi\fscncts forr^lningcr af 
byfogden i Brcvig, se res. 23 mart'^ 1852. 

*) So frdn. 7 april 1809 om den geistlige skiftejurisdiktion, frdn. 7 sept. 1812 
§ 133 ora skifteviesenet ved bergva?rker og 1. 3 aug. 1824 ij 15 om mili- 
ta?re skifteretter. — Traktaten af V^s oktober 1751, kodicil i § 22 — der 
forelobig er sat ud af krafi ved loven 2 juni 1883 § 29 jfr. 1. 11 juni 1898 
— hcnhvjger skifie af boer efter renlappcr i Rytsvatsbygden til lappelens- 
manden. Om opgjor af fattiglemmers bo se nedcnfor § 20 — TI. 

*^ Sc Korste del p. 150. 



§ 2. Skifteretternes organisation. 



forsaavidt tvist om dcres fordring skal afgjores af kommissa- 
rierne'). 

En simpel anvendelse af reglerne om skiftekomtnissarier er 
det, at Kongen kan give de i en sidste viljeserklaering indsatte 
testamentsexekutorer beskikkelse som saadanne. Disse faar 
derved ganske den samme dommende myndighed som andre 
skiftekommissarier, se frdn. 29 april 1785 § 2, der paa den 
anden side udtrykkelig frakjender exekutorer, som ikke er «be- 
vilgede af Kongen », enhver «juri3diktion»®). Forskjelligt herfra 
er sporgsmaalet, hvorvidt den omstaendighed, at et dodsbo op- 
gjores af private testamentsexekutorer, ophaever nodvendigheden 
af den offentlige skifterets indskriden, uagtet betingelserne her- 
for iovrigt foreligger. Dette sporgsmaal behandles bedst i en 
senere sammenhaeng (se § 20— II). 

I lovbogen omtales paa flere steder samfraenders medvirk- 
ning ved skifte (se N. L. 5 — 2 — 20, 61, 65 og 68), uden at 
dog arten af denne medvirkning klart angives. Ved den senere 
bevillingspraxis udviklede der sig imidlertid en egen art sam- 
fraendeskifter, idet det blev almindeligt i bevillinger for gjen- 
levende aegtefaelle til at sidde i uskiftet bo at indtage bemyn- 
digelse for aegtefaellen til at skifte ved samfrasnder med samme 
virkning, som om skiftet var udfort af skifteretten, hvorved det 
forovrigt var omtvistet, om samfraenderne havde dommende 
myndighed**'). Disse sam fraendeskifter bortfaldt ved 1. 30 juli 
1 85 1 § II, der indforte et summarisk skifte for den aegtefaelle, 
der havde siddet i uskiftet bo^^). 

II. Om skifteforvalterens adgang til at benytte fuldmaeo- 
tig ved udf0relsen af sine forretninger gjaelder de almindelige 
regler for dommere^') med folgende afaendring, forsaavidt for- 
seglings- og registreringsforretning angaar: Efter 1. 14 
mai 1872 § 10, der i det vaesentlige kun gjengiver aeldre rets- 

^) Stampes Erkloeringer 1 p. 6 IT. 

') Jfr. dcpt. skr. 9 septbr. 1868. 

®) Jfr. Deuntzer p. 47. 
*°) Jfr. dcpt. skr. 23 jan 1858. 
^*J Forste del p. 151. 



§ 2. Skifteretternes organisation. 



brug, er nemlig lensmanden, om sorenskriveren ikke selv eller 
ved dommerfuldmsegtig udf0rer disse forretninger, saavel for- 
pligtet som berettiget til at udf0re dem paa sorenskriverens 
vegne. Amtmanden kan ogsaa efter samme paragrafs sidste p. 
autorisere en anden til i lensmandens sted at afholde dem. 

Da der indtrseder en hoiere sportelbetaling, naar soren- 
skriveren selv udforer disse forretninger ^*), ligesom derved kan 
voldes det offentlige forogede reiseomkostninger, bor der regel- 
maessig ikke voire tale om, at ban traeder i lensmandens sted*'). 
Foranlediger forretningen afsigelsen af en dommende kjendelse, 
raaa lensmanden dog altid kunne forela?gge sagen for soren- 
skriveren. 

III. Hvilke egenskaber skifteforvalteren maa viere i besid- 
delse af, retter sig ligeledes efter de almindelige regler for dom- 
mere**). Dette gjailder ogsaa sporgsmaalet om skifteforvalterens 
habilitet. Her maa der forovrigt holdes ud fra hinanden 
saadanne grunde, der gjor skifteforvalteren uskikket til over- 
hovedet at behandle et bo, og saadanne, der kun berorer bans 
habilitet til at afgjore en enkelt, under boopgjoret eller skiftet 
opstaaende retstvist. I forstnaevnte henseende vil ikke lettelig 
andre specielle inhabilitetsgrunde komme i betragtning end; at 
skifteforvalteren enten selv er part i boet (samcier) eller saa 
njer beslaegtet eller besvogret med nogen af lodtagerne, at ban 
ikke vilde kunne domme i nogen dem vedkommende sag. Der- 
imod synes det ikke at kunne vaere nok, at ban er kreditor i 
boet, selv om dette er et gjaeldsfragaaelsesbo *■''). 

Med hensyn til enkelte retstvister maa der sees hen til, 
hvem der er parter i denne; og skifteforvalterens habilitet bli- 
ver at bedomme efter bans forhold til disse og til det konkrete 



*-) Jfr. sptl. 6 august 1897 § 122, >ammenhokU med § 30. 

*^) Jfr. depl. skr. 25 april 1898, der antagcr, at der bor opnoevnes en sxtte- 
lensmand, naar vedkommende lensmnnd selv er inhabil. — Jfr. sptl. § 30, 
der dog forudsaftier, at sorenskriveren selv udforer for-iegling eller registre- 
ring, naar det begjaeres. 

»*) Korsie del §§ 36 ff. 

**} Dette sidste er dog om^tridt; sc Schlegel p. 20; Deuntz er p. 43. 



§ 2. Skifteretternes organisation. 



tvistespergsmaal overensstemmende med de almindelige regler 
for dommerhabilitet. 

En saerlig vid anvendelse faar ved skifteretterne den regel, 
at en tidligere befatning med sagen ikke bevirker inhabilitet, 
naar denne befatning er foranlediget ved en embedsstilling, som 
loven selv bar forenet med dommerembedet. Det vil nemlig 
ofte haende, at skifteforvalteren kommer til at paadomme skifte- 
tvister, der er foranledigede af ham selv i bans egenskab af 
boets bestyrer^*). 

IV. I alle tilfaelde, hvor skifteretten bar at traeffe forfoi- 
ninger eller fatte beslutninger i siddende ret, bliver tvende rets- 
vidner at tilkalde (jfr. reskr. 2 juni 1775, 14 novbr. 1781 § 3 
samt 1. 17 marts 1866 § 16). Efter 1. 28 aug. 1854 § 40 be- 
hover disse ikke at tages af de faste retsvidneudvalg. For 
Kristiania foreskriver dog byretsloven af 17 marts 1866 § 16, 
at skifteretten skal beklaides af skifteforvalteren «med to lag- 
rettemaend», hvilket efter straffeproceslovens § 499 nu vil sige 
mandtalsforte retsvidner, tagne af det i 1. 28 aug. 1854 § 50m- 
handlede udvalg. Efter kancelliskrivelse 16 mai i8or (jfr. sptl. 
6 aug. 1897 § 68) skulde skiftevidnerne altid opnaevnes af fog- 
den. Men efter analogi af regelen i 1. 28 aug. 1854 § 16 synes 
skifteforvalteren selv at maatte kunne tilkalde vidnerne, saafremt 
der i vedkommende retsmode ikke skal foregaa vidneforsel eller 
skjon, i hvilket tilf«clde de ikke behover at edfaestes *'). L. 21 
juli 1894 § 3, litr. a henlaegger forovrigt efter fogedembedernes 
nedlaeggelse opnaevnelsen til sorenskriveren, der jo tillige er 
skifteforvalter. 

V. Regelmaessig udfores skifteskriverforretningerne 
af samme embedsmand, som beklaeder skifteretten. I de 4 stift- 
steder udfcrtes de naevnte forretninger tidligere af raadstuskri- 
veren *®). For Kristianias vedkommende blev de ved res. 23 
febr. 1884 i henhold til lov 17 marts 1866 § 16 henlagte til 



**) Jfr. Bang i Jur. Tidsskr. bd. 23 p. 382—3. 

") Se FdrsiG del § 41. 

^^) Se den aeldre sporlellov 13 septbr. 1830 § 181. 



lO § 2, Skifteretterues organisation. 



sldfteforvalteren. For de tre 0vrige stiftsteder gav 1. 22 mai 1869 
§ 2 adgang til at henlaegge dem under en anden embedsmand 
end raadstuskriveren ^^). I henhold hertil er de i Trondhjem og 
Bergen henlagte til byfogden*®). I Kristianssand henligger de 
derimod fremdeles under by- og raadstuskriveren. 

VI. Ved skifteretterne skal fores saeregne s kifte pro to- 
ko Her *^), hvori det ved skifteretten forhandlede nedtegnes, 
og som fores af skifteskriveren, forsaavidt denne er en saerskilt 
embedsmand-^. Ved siden heraf paalaegger res. 28 juli 1893 
skifteforvalterne at fore : i) en kassejournal, hvori enh ver 
ind- og udbetaling til skifteforvalteren af belob, tilhorende de 
under offentlig skifte- eller konkursbehandling staaende boer 
indfores under den datum, den forfalder, saaledes at journalen 
til enhver tid udviser totalbelobet af de under skifterettens for- 
valtning vaerende kontante skiftemidler; 2) en k onto bog, 
hvori vedkommende boer har sine sa^rskilte konti, der udviser. 
hvad skifteretten for hvert bo sidder inde med af kontanter og 
vaerdipapirer *^) ; 3) en efter et anordnet schema indrettet for- 
tegnelse over de arvemidler, tilhorende fravaerende arvinger, 
som skifteretten i henhold til lov 12 oktbr. 1857 § 20 og 1. 3 
marts 1866 har under sin forvaltning. 

Disse protokoller bliver at autorisere af ovrighcden **). 

VII. Appelinstans for skifteretterne er i Kristiania og 
Bergen byretten (se 1. 17 marts 1866 § i, litr. f og 1. 19 decbr. 
1898 § 2), men forovrigt overretterne. 0verste instans er i alle 
tilfaelde hoiesteret. 

**) Et soereget raadstuskriverembcde haves forovri<(t nii ikke Iccnger nogct- 

sted-i. 
^^) Res. 30 scpibr. 1889 og 3 scptbr. 1S90. 
*^) Jfr. N. L. 5—2—91; frdn. 21 april 1 73 1, reskr. 2 juni 1775 § I, 24 mai 

1782 § I, 14 novhr. 1 78 1 § 2 og 19 februar 1805. Se og<aa den for 

Danmark givne frdn. 12 fehruar 1790, der i kancelliskrivelser af 21 febr. 

og 18 april s. a, paaberaabcs som gjseldende og>aa i Norge. 
-*) Jfr. her dept. skr. 14 mai 1S98 om, at det ikke km ansees paakrrevet, at 

sierskilt protokolforer benyttes i skiflesamlingcrne. 
^•') Jfr. skr. 16 scpl. 1893. 
^*) Frdn. 12 febr. 1790 § i ; skr. 16 scptbr. 1893. 



§ 3. Skifteretternes stedlige virkekreds. i i 



VIII. Ved siden af den judicielle overprovelse, som skifte- 
retternes judicielle handlinger er underkastet ved adgangen til 
appel, er deres befatning med boopgjor og skifte underkastet 
en saeregen administrativ kontrol, sigtende vaesentlig til 
at forebygge utilborlig forhaling. Til dette 0iemed foreskriver 
reskr. 2i april 1764^^), at skifteforvalterne aarlig skal afgive 
indberetning over de boer, der er komne under deres behand- 
ling. Disse saakaldte skiftedesignationer, der skal indrettes 
efter de i res. 29 januar 1849 anordnede schemaer, indsendes 
gjennem amtmaendene ^^) til justitsdepartementet^^). 

I forbindelse med skiftedesignationerne skal efter res. 28 
juli 1893 i. f. indsendes en udskrift af den under IV omhand- 
lede fortegneise over fravaerende arvingers arvemidler, indehol- 
dende forklaring over de arvelodder, der ved aarets udgang 
henstod under skifterettens bestyrelse, samt over de arvelodder, 
som i aarets lob er blevne udbetalte. 



§ 3- 

Skifteretternes stedlige virkekreds '). 

I. Hovedregelen for skifteretternes stedlige virkekreds fin- 
des i frdn. 21 juni 1793 § i, hvorefter skiftet (eller arvebehand- 
lingen) skal holdes der, hvor den, om hvis bo talen er, havde 
sit personlige vaerneting paa den tid, skiftet (eller arve- 
behandlingen) tager sin begyndelse. Forordningens § 2 udtaler 
derhos udtrykkelig, at vedkommendes forretningssted ikke skal 
komme i betragtning. 

Regelen leder for dodsbobehandling til, at den afdodes 
sidste bolig bliver afgjorende, hvad enten retten paa embeds vegne 
skrider til at overtage boet eller den udforer skiftet efter be- 



**) Jfr. oin dette reskript Stamp es Erklneringer IV p. 256. 

•®; Jfr. dept. skr. 25 juni 1840 i. f. 

*') Jfr. forovrigt sjerlig om de lil at freratvinge designationernes afgivelse an- 

vendelige tvangsmidler reskr. 6 marts 1789 og dept. cirk. 16 marts 1846. 
*) Jfr. Skifteudk. § 7 med motiver (p. 21); Forste del § 33. 



12 § 3* Skifteretlernes stedlige virkekreds. 

gjaering af en arving og der saaledes er tale om et sandt delings- 
S0gsmaal {actio familicB herciscundai). 

Har den afdode havt fast bolig inden flere jurisdiktioner, 
maa det komme an paa, hvor bans sidste bopael var^). Kan 
bans bopael ikke udfindes, maa bans sidste opboldssted v£re 
afgjorende^). 

Er der tale om et bo, med hvilket den gjenlevende aegte- 
faelle har siddet i uskifte, synes forordningens regel naturligst 
at burde anvendes saaledes, at skiftet foregaar ved den laengst- 
levendes vaerneting*). Skifte efter forsvunden person, over bvem 
der er gaaet dodsformodningsdom, bor ligeledes foregaa paa 
den efterladte aegtefailles hjemsted, saafremt denne sidder inde 
med faellesboet; men ellers paa den forsvundnes sidste hjem- 
sted. Skal i andre tilfaelde ct faellesbo skiftes i anledning af 
den ene segtefaelles dod, maa vistnok den forstafdodes vaeme- 
ting vaere afgjorende, hvad enten dette er manden eller hustruen *). 
Skifte i anledning af skilsmisse eller separation bor derimod 
foregaa paa mandens hjemsted, da ban er faellesboets reprae- 
sentant og regelmaessig har det i sin besiddelse. Dog maa med 
hensyn til skilsmisse paa grund af aegtefa^llens forsvinden (I. 12 
oktbr. 1857 § 28) det samme gjaelde som i tilfaelde af dods- 
formodningsdom. 

Den omstaendighed, at en person har gods inden en rets- 
kreds, begrunder efter det foran anforte aldrig i og for sig kom- 
petens for skifteretten paa dette sted. Denne kan regelmaessig 
alene efter anmodning af den kompetente skifteret overtage 
nogen befatning med boet. Kun hvor personcn er dod under 



2) ketst. 1840 p. 369. 

^) Paa lignende inaadc mai afd0de% sidsle bopael her i landet va?rc afgjorende, 

hvor han ved sin dod var fraflyttet denne uden at have faaet nogen ny fast 

bopcel i landet; jfr. Ret'^t 1865 p. 395. 
*) Hansen p. 51; Schlegel p. 22 ; De un tz e r p. 27. Forordningens 

forudsirtning at den, efter hvilken der skiftes, havde et personligt vaerne- 

ting «paa den tid, skiftet tager sin bcgyndelse>, parser ikke her. 
•"'; Skifteudk. § 7 lader derimod her mandens vnerneting v^cre afgjorcnde, for- 

saavidt dette er inden riget ; men denne regel lader sig for vor gjaldcnde 

ret neppe forene med budet i frdn. 1793 § I. 



§ 3' Skifteretternes stcdlige virkekreds. i 7 



et midlertidigt ophold i den jurisdiktion, hvor godset findes, har 
det vaeret antaget, at opholdsstedets skifteret uden saerlig rekvi- 
sition midlertidig kan tage godset i forvaring. indtil bestem- 
melse har kunnet afgives af de kompetente autoriteter; men 
denne befatning bor indskr^enkes til tilfaelde, hvor den er nod- 
vendig for at bevare godset og sikre det mod uvedkommendes 
skalten og valten*^). 

Paa den anden side kan den til boopgjorets eller skiftets 
udforelse kompetente autoritet intet foretage med hensyn til 
gods, der findes i fremmede retskredse, men kan alene opnaa 
forfoining over dette ved en til skifteretten paa det sted, hvor 
godset findes, rettet anmodning. 

II. Allerede af budet i frdn. af 1793 § i er det en folge, 
at norske skifteretter ingen kompetens har med hensyn til ud- 
laendinges boer'), naar disse intet personligt vaerneting har 
her i riget*). 

Paa den anden side maa det antages, at norsk skifteret er 



6N 



) Jfr. Schw e i jjaa rd p. 85 (188); Skifteudk. mot. p. 22; Bang og Lar- 
sen p. 120 ff . ; Sc hi eg el p. 310 ff . ; Deuntzer p. 31 — 2. I Dan- 
mark beujcvnes dcnne virksomhed med det lidet heldige, hos os ikke an- 
vendte udtryk cMibsidiaert skifte*. 

"; Jfr. her Orsted Eunomia IV p. 61 ff . ; Hansen p. 54 — 7; Scheel 
Privatrettens aim. del I p. 438; Schlegcl p. 316 ff. ; Schweigaard 
p. 37 (145); Skifteudk, § 8 med mot. (p. 22). — Se ogsaa F. Bohra 
Handbuch der internationalen Nachlassbehandlung (1881 med Krganzungs- 
band af 1885). 

**' Hervcd maa dog bemiorkes, at cftcr traktat med Ru<^land af 2 juli 1889 
art 10 skal *arveretien til fa>t gods bedommes efter det land,s love, hvor 
del er bcliggende og paakjendelsen af enhver paastand angaaende fa>te 
eiendomme udelukkende henhore under dette lands domstole*. Denne be- 
stemmelse staar 1 strid med vor lovgi\*nings almindelige princlp, hvorefter 
et arvebo altid udgjor et hele uden sondring mellem losore og fast gods. 
Skal der i henhold til bestemmelsen aabnes et saerskilt arveskifte eller ar>e- 
opgjor for en fast eiendom, maa den skifteret, inden hvis retskreds eien- 
dommen er beliggende, viere kompetent. Har den afdede havt flere faste 
ciendommt htr i landet, kan der dog ikke blive ligc mange boopgjor elltr 
skifter, som der er eiendomme ; og den skifteret, der forst har paabegyndt 
behandlingen, synes at maatte kunne overtage den for samtlige eiendommcs 
vedkommende. 



I A § 3- Skifierettcrnes stedlige virkekreds. 



kompetent til at behandle ogsaa en udlaendings bo, naar han 
ved sin dod havde fast bopael inden retskredsen, forsaavidt ikke 
traktatmasssige anordninger fastsaetter noget andet'-^). 

Forsaavidt en udlaending, der er unddraget norsk skifterets 
jurisdiktion, efterlader gods her i riget, vil stedets skiiteret 
kunne skride ind for at sikre godsets bevaring og dets udleve- 
relse til rette vedkommende ^®). Er der konsul paa stedet, bor 
dennes medvirkning hcrved paakaldes^^). 

III. Hvor skifterettens overtagelse af et bo finder sted paa 
embeds vegne i henhold til lovens umiddelbare bud, er det 
klart, at der ingen plads bliver for en fravigelse af reg- 
lerne om skifteretternes stedlige virkekreds vaere 
sig ved aftaler mellem boets interessenter eller ved afdodes 
testamentariske forfoining. 

Hvor derimod rettens medvirkning ved et bos skifte alene 
beror paa lodeiernes begjsering, kunde det synes, at de 
almindelige regler i N. L. 5 — 2 — 17 om vedtaget vaerneting maa 
komme til anvendelse. Hvor der imidlertid er tale om op- 
gjoret af et bo i dets helhed, maa vistnok den skifteforvalter, 
der ikke efter regelen i frdn. 1793 er kompetent til at behandle 
boet, kunne vaegre sig ved at overtage det, idet det her maa 
komme i betragtning, at skifteforvaltningen ikke udelukkendc 
er en dommende, men tillige en administrativ virksomhed, paa 
hvilken man ikke uden videre kan overfore reglerne om ved- 
taget vaerneting. 

IV. Opstaar der kollision mellem flere skifteretter, der 
alle antager, at et bos bchandling ligger indenfor deres stedlige 



®) I'orsaavidt an'ejjodset bestaar i losore, haves saadan anordning for engelske 
og nissiske undersaatter; se traktat med England af II juli 1670 § 15 (jfr. 
Aschehoug Norges nuv. stats forfatning 1 p. 154) og med Kusland af 2 
juli 18S9. 

*°) Jfr. dcpt. skr. 14 juni 1893. 

**) I de ovenanforte traktater er dette udtr>kkelig fore>krevet. — Efter res. i 
sept. 1847 har skifteforvalterne til amtmaendenc at indsende indberetning 
om de inden deres jurisdiktion afdode udlaendinge. Dissc indbcretninger 
indsendes af amtmaendene til justitsdept.et. 



§ 4« Ski ft ere tt ernes saglige virkekreds. I c 

virkekreds, maa den loses ved appel. En afgjorelse ved skifte- 
retternes administrative overordnede er \idelukket**). 

§ 4. 

Skifteretternes saglige virkekreds *). 

I. Hvilke arter boer der horer under disse retters kom- 
petens vil fremgaa af det i § i —I og II forklarede, hvor ogsaa 
i almindelige traek oiemedet med deres indskriden i saadanne hoerer 
paapeget. Forovrigt gjaelder om skifterettens saglige afgjorel- 
sesmyndighed, at den udstraekker sig til alle de formelle eller reelle 
sporgsmaal, hvis besvarelse er nodvendig enten for at afgjore, 
om skifteretten overhovedet har at befatte sig med boet eller 
for at gjennemfore boets opgjor eller skiftet mellem interessen- 
terne. 

Indenfor denne ramme har skifteretten at tra^ffe enhver af- 
gjorelse, som paakraeves, hvad enten den efter sit vaesen er af 
judiciel eller administrativ natur. Om forholdet mellem begge 
disse sider af skifterettens virksomhed vil naermere blive talt i 
§ 6. Her vil det vaere tilstraekkeligt at begraense undersogelsen 
til skifterettens domsmyndighed. 

Denne vil, som den opstillede hovedregel viser, kunne blive 
forskjellig efter grundlaget for skifterettens medvirkning saavel 
som efter dennes oiemed. 

Foranlediges sporgsmaalet om skifterettens behandling af 
boet ved beneficiiim inveniarii^ vil retten have at afgjore, hvor- 
vidt de retslige og faktiske betingelser for dette beneficium fore- 
ligger. Traeder skifteretten til, fordi en umyndig eller fravae- 
rende arving er interesseret i boet, forudsaetter dette afgjorel- 
sen a) af den umyndiges arveret (d. e. baade i) at en umyndig 
er interesseret i boet, 2) at denne interesse er en arvings, ikke f ex. 
blot en legatars) og b) af at vedkommende arving i lovens for- 

") Jfr. dog S c h 1 e ge 1 p. 34. 

*) Sch wei gaard § 301 samt anhang p. 256 (346) og 264 — 6 (354—6); 
Skifteudk. mot. p. 41 ff.; Bang og Larsen p. 204 ff . ; Schlegel § 15. 



1 6 § 4. Skifteretternes saglige virkekreds. 



Stand er utnyndig eller fravaerende. Paa samcne maade vil 
skifteretten, naar den efter en lodeiers begjaering overtager boets 
skifte, i tvils- eller tvisttilfajlde have at afgjore saavel rekviren- 
tens sameieret (regelmaessig arveret) som bans ret til nu at for- 
lange skifte^). 

Er oiemedet med boets behandling af skifteretten en deling 
(skifte), vil den have at afgjore alle sporgsmaal, der berorer 
enten delingsgrundlaget (derunder sporgsmaal saavel om lodeier- 
nes antal som om udstraekningen af deres lodder) eller reglerne 
for delingens gjennemforelse. 

Tilsigter skifterettens befatning med boet en likvidation, 
hvorunder boets gjasld bliver at betale (boer, hvor benejiciuvi 
inventarii er benyttet), straekker skifterettens kompetens sig ogsaa 
til paakjendelse af de anmeldte fordringer (se 1. 24 april 1869 
§ 4, der udtrykkelig forudsastter denne i retsbrugen forlaengst 
anerkjendte saetning). Betingelserne for denne skifterettens doms- 
myndighed er dog, at fordringen ikke horer under nogen saerret. 
Forsaavidt fordringen efter almindelige regler horer under soret, 
bestemmer sofl. 20 juli 1893 § 312, 3dje led, at skifteretten 
skal henvise sagen til soretten, saafremt dette enten forlanges 
af nogen af parterne eller skifteretten paa grund af sagens 
beskaffenhed finder det fornodent. 

Ved det rene boskifte er derimod ikke gjaeldens aflaeggelse 
en nodvendig bestanddel af skifterettens befatning med boet; 
og skifterettens domskompetens ligeoverfor anmeldte fordringer 
kan derfor ikke grundes paa de samme hensyn som i gjaelds- 
fragaaelsesboer. N. L. 5—2 — 17 angaar vistnok naermest kun 
fordringer, som den ene lodeier paastaar at have paa den anden^), 
og som i den romerske ret indtaltes med skifteklagen {actio 
communi dividundo el. a. familice herciscundce). 



'*) Tfr. Retst, 1850 p. 49, hvor sporgsmaalet var, om en separer^t hustrus ret 

til at forlange f^Uesboet skift t med manden. 
^) Schweigaard p. 195 (292)- Artikelen er imidlertid uklar, idet den ikke 

dirckte siger, naar < debitor staar undT skifterettens jurisdiktion«. 



§ 4- Skifteretternes saglige virkekreds. jy 



Imidlertid har en befaestet retsbrug, der er af meget gam- 
mel oprindelse, ogsaa i disse boer tillagt skifteretten den samme 
domsmyndighed som i gjaeldsfragaaelsesboer. Og herfor lader 
der sig ogsaa anfore den grund, at skifteretten, som i § 33 vil 
blive vist, ikke kan undlade at betale de forfaldne fordringer, 
der anmeldes, og derfor ogsaa naturlig bor have adgang til at 
paakjende dem, naar de bestrides*). 

Sager angaaende tinglige rettigheder i de til boet horende 
individuelle gjenstande bor skifteretten ligeledes ansees kom- 
petent til at paakjende, hvad enten deres befatning med boet 
har likvidation eller skifte til formaal. Afgjorelsen udkraeves 
nemlig her for at afgjore omfanget af den formue, der skal 
indgaa under skifterettens forvaltning. For denne i retsbrugen ^) 

*) Allcrede Stainpe udtaler i en erklaering fra aaret 1753 (Krklaeringer bd. 
I p. 7): s'Hvad enten de ordinaire rettens betjente eller ski ftekommissarier 
forrette skiflet. saa er deres hovedpligt at deele den afdedes efterladte mid- 
ler mellein hans arvinger; men fcirend midlerne deeles, maae de beregnes, 
og ferend do kan beregnes, maae den afdedes gield vaere betalt og afgjort, 
altsaa ber skiUeforvalterne i forvcien, forend de kan skride til nogen deling, 
fornoie den afdedes creditorer for deres fordringer, hvoraf f^lgerat, 
omarvingerneexciperermod nogen saadan fordring, 
der da tilkomraer skifte f or valterne at paakjende for- 
dringernc saavelsom exceptionens rigtighed, og vcd 
deres decision udgjorc, om fordringen skal betalcs 
ellcr ei.> At den her udUilte forudsaetning om nodvendigheden af gjcel- 
dens betaling i disse boer ikke er rigtig, vil fremgaa af det nedenfor i 
§ 33 forklarede. Hesselberg (Jur. Collegium p. 186) grundcde sict- 
ningen ligefrem paa bud t i N, L. 5 — 2 — 14 om, at for skiftet <den gjaeld 
skal bctales, som rigtig bcfindes>. Men som i § 9 vil blive paavist, 
hviler dettc lovsted paa en anden opfatning af universal«ukcessionens bc- 
greb end den nu raadendc ; og med dennc sidste stemmer det ikke ai 
paaloegge skifteretten nogen pligt til uden begjjering af de myndige arvin- 
ger, der har overtaget gja^lden, at betale denne. — Schweigaard ari- 
tager p. 257 (^347), at skifteretten maa kunne paakjende tredjemands gjcelds- 
fordringer, naar nogen af de lodcierc, der hefter for gjaelden (arvinger 
ellcr aegtefaelle), samtykker deri. Men reglerne om domstolcncs i^aglige 
virkekreds horer ikke til dem, der er fravigelige med pariernes aftale (jfr. 
nedenfor under III). 

*) Se H. r. d. 23 oktbr. 1835, i Brandts Kep. I p. 610 (sporgsmaal om 
l)yg-elrel) og Retat. 1873 p. 317 (vindikations^-ag). Se ogsaa Skifteudk. 
mot. p. 41 — 3. 

H-igcrup : Skifn-- og arvc!)chaiidiiiig. 2 



1 8 § 4- Skifteretternes sajjlige virkekreds. 

antagne regel taler ogsaa analogien for, hvad der gjaelder om 
exekutions- og auktionsrettemes kompetens^). Forudsaitningen 
er imidlertid ogsaa her, at sagen ikke efter sin beskaffenhed 
horer for en saerret (f ex. meddomsret). 

Skifterettens kompetens ligeoverfor legatarers krav vil af- 
haenge af legatets art og snart blive at bedomme efter de for 
arvinger snart efter de for kreditorer eller vindikanter gjseldende 
regJer. Fremstillingen heraf opsaettes bedst, indtil der bar vaeret 
anledning til at redegjore for de forskjellige arter legatarer og 
deres retsstilling '^\ 

Boets krav paa tredjemand horer aldrig under skifterettens 
jurisdiktion*), med mindre det fremkommer som modkrav mod 
et ved skifteretten anhaengiggjort sogsmaal, og heller ikke i 
dette tilfaslde i videre udstraekning, end fornodiges for at afgjore, 
om modkravet skal lede til likvidation i hovedkravet eller til hel 
frifindelse for dette ^). 

II. Det har vaeret antaget, at skifteretten ogsaa er kom- 
petent til at paadomme tvistigheder, der under et p r i v a t 
skifte opstaar om sporgsmaal af den art, at de, saafremt 
boet behandle^es af skifteretten, vilde have hort under dens 
jurisdiktion ^^). En saadan saetning er dog lidet stemmende 
med skifterettens karakter, idet dens principale opgave er for- 
midlingen af det hele bos oplosning og dens dommende af- 
gjorelse af de modende tvistigheder i forhold hertil fremtraeder 
som akcessorisk. Saetningen ligger ogsaa udenfor lovgivningen, 
idet N. L. 5 — 2- 69 for saadanne tvistigheder anviser en anden 



*) Sc Anden del p. 331—2 og 367 ff. 

•) Jfr. nodenfor § 34 — II. 

*) Se Deuntzcr \^. 761 ff., hvor oj^saa de i leldrc tid fremsatte, paa en 
iirifjtitj fortolkninj^ af N. L, 5 —2 — 17 l)cn)ondc meninger i afvlgende rei- 
ning er gjeiulrevnc. 

^^) Relsl. 1840 p. 438; 1855 p. 327; Skifteudk. mot. p. 46. 

*•', Se Schwcigaard p. 264-5 (354 — 5) Jfr. 20S-210 (304- -5); jfr. 
Skifteudk. § 78 mot. p. 59}. hvor deniie regel foreslaaes fa>lslaaei ved 
liA, iidcn at den folud^a*lles >oni allcrede gjaildcMide. Se nnjd s;etningen 
S c h le ge 1 p. 442—3- 



§ 4* Skifleretternes sai^ligc virkekreds. iq 



afgjorelsesmaade, der do^ ikke laenger finder anvendelse, og i 
stedet for hvilken nu paakaldelse af de almindelige domstole 
maa tra^de"). N. L. 5 — 2 — 16 i. f. kan her ikke paaberaabes; 
ti naar denne artikel siger, at skifteretten ikke skal befatte sig 
med skifte mellem myndige og naervaerende arvinger, «uden det 
af dem begjaeres*, ligger deri efter sammenhaengen ikke andet og 
mere end, at de myndige arvinger har adgang til at forlange 
samme bistand af skifteretten, som denne efter lovstedets forste 
del paa embeds vegne har at yde i boer, hvor der er umyn- 
dige eller fravaerende arvinger. 

Kun hvor boet opgjores af testamentsexekutorer, forud- 
sattes det i frdn. 29 april 1785 § 2, at det var skifteretten, som 
supplerer disses mangel paa dommende myndighed; og den 
aildre sportellov af 13 septbr. 1839 § 49 satte en saerskilt 
sportelsats «for i et bo, der forvaltes ved executor es testamenti, 
som ikke har skiftejurisdiktion, at behandle og paakjende en 
opstaaet tvistighed» ^*). I sportelloven af 6 aug. 1897 ^^ denne 
bestemmelse imidlertid udeladt med den udtrykkelige begrun- 
delse, at det ansaaes <rettest, at sagen i deslige tilfaelde anhaen- 
giggj0res som almindeligt, civilt sogsmaaU ^^). 

Af det foran udviklede er det en konsekvents, at, selv hvor 
skifteretten har overtaget et bos behandling, oph0rer dens kom- 
petens til at afgjore tvistigheder mellem lodtagerne, naar boet 
allerede er oplost paa den tid, tvisten opstaar^*). 



") Naar Schweigaard 1. c. yjor j^JAldcnile. at dissc ikke ei^ner sij^ til nf- 
gjoreUc af Ijcnsigt^ma'ssigheds- cUer forvahningssporg.smaal, hvorom lod- 
eierne under et jirivat skifte er blcvnc uenige, kan delte ikke niedgives. 
Det fortrin, skifteretten i denne henseendc maaitc kunne have, beror belt 
og holdent paa. om den bur overlai^et boels forvaltning i det hele og der- 
vcd erhvervet en s>t0rre oversigt over bocts interesser. Er dette ikke lil- 
f;eldet, synes skifteretten og den ahnindelige ret i den naevnle hen^eende 
ganske ligestillede. S. frcmluever, at skifteretten kan sammenkaldo moder 
(skiftesaralinger) af de interes erede ; men diviC vil ogsaa under dc al- 
mindelige retsmoder have fuld adgang til at fremholde for rettcn alt, bvad 
de finder nadvendigt til varelagelsc af sit tarv. 

") Jfr. her Retst 1842 p. 377 IT. 

") O. prp. no. 22 for 1893 p. 28. 

") S c h w e i g a a r d j). 242 ,333). 



20 § 4- Skifteretternes saglige virkekreds. 

III. Er skifterettens domsmyndighed udelukkende eller 
kan de tvistigheder der, efter hvad der er udviklet i det fore- 
gaaende^ kan paakjendes af den, ogsaa forelaegges de alminde- 
lige underretter til paakjendelse ? 

Forsaavidt angaar sporgsmaalet om selve delingen (om de- 
ling kan kraeves, og efter hvilke retsregler den skal ivaerksaettes)^ 
er det klart, at skifterettens kompetens er udelukkende i alle 
tilfaelde, hvor dens medvirkning ved skiftet er foreskrevet i 
loven. I andre tilfaelde (skifte af dodsbo mellem myndige ar- 
vinger, skifte af faellesbo mellem aegtefaeller indbyrdes eller mel- 
lem den laengstlevende og forstafdodes myndige arvinger) maa 
det vistnok staa lodeierne frit at bringe et saadant sporgsmaal 
ind for de almindelige underretter, naar de alle er enige herom. 
Men enhver af lodeierne maa kunne paastaa sagen afvist og 
derved fremtvinge dens indbringelse for skifteretten **). 

Hvad de ovrige retsspcrgsmaal angaar, der efter det foregaa- 
ende kan blive at afgjore af skifteretten, maa der sondres, eftersom 
tvisten opstaar, inden boet endnu er overtaget af skifteretten, eller 
efter dette tidspunkt. Som foran forklaret, kan arvesogsmaalet {here 
ditaiis petitid) anhaengiggjores ved skifteretten i form af en begjae- 
ring om skifte eller om udlaeg paa et saadant. Men det er selv- 
folgeligt, at dette sogsmaal ikke alene kan, men maa anlaegges 
ved de almindelige underretter, naar der ikke i forbindelse der- 
med reises sporgsmaal om noget skifte, i hvilket tilfaelde undcr- 
rettens afgjorelse af arvesporgsmaalet vil vaere res judicata for 
skifteretten, om der senere bliver sporgsmaal om skifte. Der- 
imod kunde der tale staerke grunde for, at tilstede arves0gs- 
maalets paakjendelse ved de almindelige domstole, selv om 
boet allerede staar under behandling ved skifteretten, naar det 
ikke er sporgsmaalet om, hvorvidt skifte skal holdes eller ikke, 
men kun om en andelsret i dette, der vil paavirkes af arve- 
sogsmaalets afgjorelse. Den herskende mening gaar dog ud 
paa i dette tilfaelde at anse sogsmaal ved underretten for lukket '*^). 

'■'•; Jfr. Hans c n p. 91. 

^®) S c h w c i ^' ;i a r d p. 242 (333J ; S c li 1 e ^ c 1 p. 7S ; I) e u n t z c r p. 772. 



§ 4- Skifteretternes saglige virkekreds. 2 1 

Det samme gjaelder med saa meget staerkere grund S0gsmaal 
til afgjorelse af sporgsmaal vedkommende det under skifterettens 
behandling staaende bos forvaltning og likvidation ligesom om 
reglerne for dets deling og i det hele opgjoret mellem lod- 
cierne. 

Er boet et gjaeldsfragaaelsesbo, vil man ogsaa antage, at 
skifteretten har udelukkende kompetens til at traeffe afgjorelse 
med hensyn til de anmeldte fordringer, der ikke horer under en 
sairret. En undtagelse gjaelder dog for den af boet selv paa- 
dragne gjaeld, med hensyn til hvilken der, i lighed med hvad der 
antages i konkurs, bor gives kreditor valget mellem dens ind- 
tale ved skifteretten og den almindelige underret"). I andre 
boer end gjaeldsfragaaelsesboer antages det rettest, at kreditor 
i alle tilfselde har et saadant valg'®). Den samme valgret bor 
i alle boer antages at tilkomme sags0geren ved vindikations- 
s0gsmaal og andre sogsmaal angaaende tinglige rettigheder til 
boets gjenstande, forsaavidt de ikke er henlagte til nogen saer- 
jurisdiktion^^). 

S0gsmaal, der allerede ved den offentlige skifteretsbehand- 
lings aabning er anlagte ved den ordinaere ret, maa i alle til- 
faelde kunne fortsaettes ved denne*®). 



*') Schweigaard p. no — i '210-1); Rctst. 1840 p. 705. Jfr. konkursl. 
§ 54, nae-it sidste p. 

**) Selvfelgelig kan han ikke samtidig anh£engiggJ0rc sin fordring ved skifte- 
retten og s«5ge arvingernc ved deres personlige vserneting. I almindelighed 
vil man i den blotte anmeldelse af fordringen med krav paa betaling ogsaa 
i disse boer vaere berettiget til ai se en anhxngiggjorelse af den. Men 
kreditor maa kunne gJ0re forbehold i modsat retning ; og der ligger da 
i anmeldelscn ingen hindring mod scgsmaal-^anlKg ved arvingernes person- 
lige vasrncting. Jfr. dog Deuntzer p. 684. — At der ikke som betin- 
gelse for kravels paatale ved den almindelige ret kan kn^ivcs, at det skal 
vaere anmeldt i dodsboct, se Schweigaard i Relst. 1 87 1 p. 762 — 3. 

*'') Dette er dog omstridt. Se for den i texten antagne raening Schwei- 
gaard p. Ill \2il); Deuntzer p. 773 ff. ; se derimod 0rsted i 
Jur, Tidsskr. 9, I p. 223, note; BangogLarsen p. 204, der raener, 
at vindikanten ialfald ikke uden boets samtykke kan anlaeggc sin sag ved 
den almindelige underret. 

-'') Schweigaard p. IIO (210). 



O'J 



S 5. Bejjraensninger .af skifteretlernes donismyndighed. 



§5. 

Positive begrrensningcr af skiflerelterncs domsmyndighed. 

I. Indenfor kredsen af judicielle afgjorelser, der efter de i 
foregaaende paragraf fremstillede regler er henlagte under skifte- 
retten, skulde konsekvent virkningerne af disse afgjorelser straekke 
sig ligesaa langt som virkningerne af en almindelig dom. Ved 
en besynderlig begrebsforvexling, som iovrigt paa dette omraade 
af vor retsudvikling ingenlunde udgjor nogen enestaaende forc- 
teelse, bar der imidlertid dannet sig den regel, at skifteretten 
ikke kan give paalaeg, bestemte til at exekveres af de alminde- 
lige exekutionsmyndigheder^), af hvilken grund de ikke, selv 
om de angaar materiellc retssporgsmaal, benaevnes dommc, 
men kjendelser eller decisioner. 

Denne misforstaaelse maa, som Schweigaard paa det 
i note I anfarte sted bar paavist, antages at vaere opstaaet paa 
folgende maade : Skifteretskjendelser, der angaar udredsler af det 
bo, som skifteretten selv bar mellem bai^nderne, kan ikke exekveres 
af fogden. Men dette er ikke nogen mangel ved kjendelsens 
virkning, men simpelt hen en folge af, at disse kjendelser vil 
kunne fuldbyrdes af skifteretten selv. Idet man imidlertid 
faestede blikket paa hovedtilfaeldene, kom man ved en falsk 
generaliseren til den saetning, at skifterettens kjendelser a Id rig 
skulde kunne fuldbyrdes ved fogden. Med andre ord: en Sriet- 
ning, der udtalte, at fogden ikke skulde kunne tvinge skifteretten, 
blev ved en forvexling ombyttet med den sailning, at skifte- 
retten aldrig skulde kunne tvinge fogden. 



') Se Schweigaard p. 107 (p 207 — 8; jfr. 208 (303-4) og 2;o Jo$ ; 
Skifteudk. mot. p. 46: Deuntzer p. 768, hvor det heder, at ligesom 
s;i:tningen var godkjendt af samtlige forfaltere, sanlcdes var den antaget i 
praxis og stottedc sig paa bestemte forudsretninger i lovgivningen. jfr. isa?r 
fr. 10 juli 1795 § 19 b (om forligelsesvresenet). Se ogsaa Skiftciidk. mot. 
p. 46. 1 Lasso lis Supplement til Hb. i procc^sens anden del p. 648 — 9 
meddele^ dog, at en hoiesteretsdom af 18 febr. 1818 skal have anseet 
skifteretten kompetenl til at afsige cxekutiv fravigelsesdom angaaende en 
af boets faste eiendommc, der var i en af interessenternes besiddelsc. 



4? 5' BegrDcnsninger af skifteretternes domsmyndijrhed. 23 

Foruden at denne saetning i sig selv er urimelig, er den 
ogsaa i strid med N. L. 5 — 2 — 17, der utvivlsomt synes bygget 
paa forudsaetningen om, at skifteretten, naar sagvolderen «h0rer 
under dens jurisdiktion*, kan «tilfinde ham at betale* med 
samme virkning som, om pligten var paalagt ved almindelig 
dom. 

Saetningen leder til, at skifteretten ikke med exigibel virk- 
ning kan paalagge nogen af deltagerne i skiftet at udrede noget 
til de andre f. ex. som vederlag for overladelse af en af boets 
ciendomme. Heller ikke kan den udenfor det i 1. 24de april 1869 
(jfr. konkurslovens § 130) omhandlede tilfaelde paalaegge proces- 
omkostninger, hvorom henvises til det nedenfor i § 50 — I for- 
klarede. 

Begraensningen i skifterettens judicielle myndighed hindrer 
den endvidere i at paalaegge processuelle slraffe*). Kun falds- 
maalsboder for vidner danner efter I. 24 april 1869 § 2 en 
undtagelse. 

Det Kelt usaramenhaengende i de saaledes for tiden gjael- 
dende regler om skifteretternes myndighed til at afsige exigible 
dekreter kunde give opfordring til at opkaste sporgsmaalet, om 
man ikke i de nyere lovbestemmelser, der udvider denne myn- 
dighed, og som i konkursloven 6 juli 1863 §§ 129 og 130 har 
sidestykker, forsaavidt angaar skifterettens stilling til konkurs- 
boer, kunde soge tilknytning til i sin helhed at gjennemfcre den 
rette og fornuftmaessige laere om virkningen af skifterettens 
judicielle afgJ0relser^). Men de anforte lovsteders snevre ud- 
tryksmaade byder snarere hindringer end stotte for denne laere, 
som heller ikke er antagen i praxis *). 

*) Jfr. herom Orsled i Nyt jur. Arkiv bd. 28 p. 242 flf. 

^] Saaledes Schwci^aard p. 108 (208}, og fop»aavidt angaar j'roccssuelle 
straffe, Ft»r«lc del af nocrv. >krift p. 297. 

*) Urigtigt er det i elhvert fald, naar Schweigaard 1. c vil bygge den 
videregaaendc regel paa -den rette ])ctragtning af saedvansma?ssig ret, 
grundet paa vildfarelse:. Ti denne betragtning forer utvivlsomt til at boie 
sig for den saedvansinaessige retsregel om skifteretternes indsknenkede 
domsmyndighed, idet det ikke kan opstilles som en betingelse for s^edvane- 
rets gyldighed, at dens tdblivelse ikke beior paa vildfarelse. Den leldre, 
afvigende opfatning, der vildc lede til omstyrtelsc af en ra'kke sa?dvans- 



24 S 5* BegraiMisninger af skifiereltemcs domsniyndighed, 



De her omhandlede indskraenkninger gjaelder ikke for over- 
instanserne. 

II. Sandsynligvis som folge af, at skiftevaesenet oprindelig 
var henlagt under administrative autoriteter, har der i vor ret 
udviklet sig den i forhold til den nu bestaaende ordning at 
skifteretterne ganske ubegrundede regel, at disse ikke kan mod- 
tage beedigede vidneforklaringer og heller ikke kan frem- 
tvinge vidners mode og afgi velse af forklaringer. Denne regel forud- 
saettes i 1. 24 april 1869 §§ i og 2, der imidlertid gj0r en 
vigtig undtagelse fra regelen ved at foreskrive, at der i gjaelds- 
fragaaelsesboer. skal kunne fores vidner i skifteretten angaaende 
de i boet anmeldte fordringer (derimod altsaa ikke angaaende 
arvekrav, medens legater ogsaa i denne henseende hot ligestilles 
med gjaeld). 

Hvad forovrigt hovedregelens raekkevidde angaar, bemaerkes : 
Det er kun modtagelse af e d e n og anvendelse af tvangsmidler 
mod vidner, som skifteretten er udelukket fra. Derimod kan 
der ikke vaere noget til hinder for, at den modtager ubeedigede 
forklaringer af godvillig modende vidner*). Og hvis parterne 
samtykker deri, maa disse forklaringer kunne tillaegges samme 
bevisvaerdi, som om de var beedigede^). I andet fald kan 
derimod de ubeedigede vidneforklaringer ikke tillaegges betyd 
ning ved sagens afgjorelse'). 

Hvad der gjaelder om vidner, maa ogsaa gjaelde sagkyndige 
(syn og skjon) og parter®). Skifteretten kan vel gjore sin af- 
gjorelse betinget af partsed, men ikke selv modtage en saadan^). 

raaessijje rctssa^tningcr af ubestridt gyldighed, er i den nyerc teori alinin- 

delig forladt; jfr. Gierke Deutsches Privatrecht I p. 167 — 8 med det i 

note 33 og 34 citeredc. 
^i ffr. om det tilsvarende sporgsraaal for exekutionsrelterne Anden del p. 343 — 4. 
«' Jfr. Forste del p. 396 om partcrs adgang lil at frafalde vidners edfaj'^teNo. 

— Jfr. Deuntzer p. 804. 
• Jfr. Anden del p. 344. l^en frie Ijevisleori leder ikke til, at retten vil- 

kaarlig kan bygge paa andrc bevismidler end de af loven anerkjendle eller 

paa beviser, der er optagne i andrc former end de af loven foreskrevne; 

se Forste del p. 378. 
*. |fr. Deuntzer p. 805 — 6. 
" Tfr. Bang og r. arson p. 200. 



§ 6. Skifterettens forvaltendc og dommende myndighed. 2S 



§6. 

Naermere om forholdet inellem skifterettens forvaltendc og 

d^mmcnde myndighed ^ . 

Som allerede i det foregaaende fremhaivet, har skifterettens 
virksomhed ved opgjor af et bo en dobbelt side : en administrativ 
og en judiciel^). 

Isitvacsen administrativ er skifterettens bestyrelse af boet 
(alle handlinger. sigtende til bevaring og frugtbargjorelse af boets 
gjenstande, inddrivelse af dets fordringer og betaling af dets 
gjaeld, antagelse af og kontrol med de fornodne medhjaelpere 
hertil), dens forfoininger, sigtende til at gJ0re boets midler i 
rede penge saavel som dens varetagelse af umyndige og fra- 
vairende interessenters tarv gjennem beskikkelse af va^rger og 
kontrol med disses virksomhed. 

I sit vaesen judiciel er dens afgjorelse af de modende tvi- 
stigheder saavelsom dens fastsaettelse af de retslige betingelser 
for gyldigheden af dens handlinger (uanseet om disse i og for 
sig ' er administrative eller judicielle) eller af interessenternes 
indbyrdes rettigheder i boet, selv om disse ikke har vaeret 
gjenstand for tvist eller procedyre (saaledes er selve skifteud- 
lodningen af judiciel natur, forsaavidt den bestemmer interes- 
senternes rettigheder)'). 

I og for sig var den ordning vel tainkelig og i virkeligheden 
ogsaa gjennem fort i flere lovgivninger, at det offentlige boopgj0r 
var overladt en udelukkende med administrativ myndighed ud- 
rustet autoritet, og at saaledes alle judicielle afgjorelser maatte 
traeffes af de almindelige domstole. 

Den omstaendighed, at hos os den myndighed, under hvilken 
skiftevaesenet er henlagt, er bleven udrustet baade med admini- 
strative og judicielle funktioner, kan imidlertid ikke udslette den 
begrebsmaessige forskjel mellem begge. Denne viser sin prak- 
tiske betydning vaesentlig i folgende to retninger: 



') Schlegcl § 15 (p. 42 ff;. 

*) Jfr. med det folgende Forste del p. 23 jfr. 21 — 2. 

^) Jfr. nsermere nedenfor § 43. 



26 § 6- Skifterettens fors'altende og dommende myndighed. 



i) De judicielle afgjorelser maa regelmaessig traeffes i sid- 
dende ret (under tilkaldelse af retsvidner) og paa grundlag af 
en kontradiktorisk forhandling, hvorunder der er givet alle 
parter adgang til at komme til orde*). De administrative be- 
slutninger kan derimod fattes og gjennem fores i fuldstaendig 
frie former. 

2) De judicielle dekreter er gjenstand for appel; og de 
kan kun proves og omgj ores ved appel. En lempning i denne 
sidste regel vil man dog maaske — i lighed med hvad der 
antages ved exekution, auktion og arrest^) — antage om de 
kjendelser, hvorved skiftebehandling negtes fremnie, naar denne 
negtelse er grundet paa et manglende bevis, som senere tilvcie- 
bringes^). Ligeledes vil man maatte lempe paa principet lige- 
overfor afgjorelser med hensyn til en persons rettigheder i boet, 
som skifteretten uden forudgaaende forhandling har truffet stil- 
tiende ved overtagelse af boets behandling''). De administrative 
beslutninger og forfoininger er derimod ikke gjenstand for appeP), 
men kan, forsaavidt derved ikke tredjemands velerhvervede ret- 
tigheder vilde gaaes for na^r (man taenke f. ex. paa kontrakter. 
som skifteretten paa boets vegne har afsluttet), omgjores af den 
myndighed, der har fattet dem, eller af den overordnede admi- 
nistrative instans. 

Medens skifterettens adgang til selv at omgjore sine admi- 
nistrative beslutninger maa siges anerkjendt ogsaa i retsbrugen, 
har denne derimod vaeret tilboielig til at anse appel anvendelig 
paa alle skifterettens beslutninger uden sondring mellem admi- 
nistrative og judicielle; og forudsastningen herom synes ogsaa 



* Indtagclser fra denne rcgel kan dog forekommc, hvor der ikke paa for- 
haand er fremfarl iiogen indsigelse mod en handling, der efter sit vaesen 
ialfald indcholder en judiciel afgjoreKe angaaendc de retslige betingelser 
for handlingen, f. ex. hvor skifteretten skrider til botls forsegling og regi- 
strering; jfr. Schweigaard p. 242- 3 (334}. 

•') Jfr. Anden del p. 345—6; 388 og 437" ^'^• 

*) Schweigaard p. 243 (333 J. 

') Jfr. nedenfor § 20— V. 

^ Jfr. Anden del S 13S. 



§ 6. Skiftereitens forvahcnde og d^mmende myndighed. 27 



at ligge til grund for konkurslovens § 131, idet denne for kon- 
kursens omraade har fundet det nodvendigt udtrykkelig at 
undtage fra adgangen til appel en raekke skifteretsafgjorelser af 
utvivlsomt administrativ natur. 

Denne Isere er dog ikke blot i sig selv irrationel, idet den 
underkaster afgjoreJser, der vaesentlig beror paa skjonsmaessige 
hensigtsmaessighedsbetragtninger, en judiciel overprevelse ; men 
den er ogsaa i sine praktiske konsekventser uheldig. At f. ex. over- 
instansen skal kunne omstyrte en af skifteretten afsluttet for- 
pagtningskontrakt eller et af den foranstaltet salg, vil, som det 
traiffende er bemserket, vaere det samme som paa dette omraade 
at ophaeve a! sikkerhed i handel og vandeP**). Den fortjener 
derfor ikke at opretholdes*^). 



'•^; (ictz, Paaanke p. 39, note 17. Herimod veier det kun lidet, hvad der i 
Skifteudk. mot. p." 46 fremhieves cm, at man derved undgaar de tvivl, 
som ellers i mange tilfoelde vil kunne bpstaa, om en bcslutning er af ad- 
ministrativ elltr judiciel art. 

^'') Det er vistnok for meget sagt, naar det i Anden del j). 24 udt.des, at 
saetningen maa betragtes som %faslslaact snedvaneret». Den i Ugebl. f. lovk. 
X p. 372 (Retst. 1870 p. 502) raeddelte hoiesteretsdom, hvorved en af 
skifteretten meddeli approbation paa et auktionsbud omsiodtes, er neppe 
afgjorende. Vistnok udtalle under denne sag f«rstvoterende uden forsaa- 
vidt at mwde nogen modsigelsc fra de ovrige voterendcs side, at «der 
med hensyn til skiftereitens forskjellige afgjorelstr ikke kan skjelnes efter 
deres an, saaledes at nogle af dem skulde siaa under de overordnede 
retters afgjorelse, andre ikke>. Men andenvotercndc, hvis konklusion blev 
dom, byggede sit re>ultat derpaa, at skifteretten ved at meddclc approbation 
var gaaet den ene interesscnts ret for nser, idet der ikke var tagcl hensyn 
til bans tilbud om al gjore et overbud. Han byggede med andre ord sin 
afgJ0relse paa, at der i tilfaeldet ikke var tale om et blot og bart admini- 
strativ! hensigtsmaessigheds-, men om et re t ssporgsmaal, i hvilket tilfaelde 
utvivlsomt appel er anvendelig. — I Konkurslovens ^ '3* behover ikke at 
laegges mere end, at loven for de opregnede afgjorelser har villet afskjivre 
enhver tvivl om deres karakter. — I litteraturen har den riglige sondring 
mellem skiftereitens administrative og judicielle forf0ininger altid vteret 
opretholdt; se Hang og Lars en V p. 308; Schlegel p. 44; Deuntzer 
p. 749 ff. ; jfr. sammes Appel p. 4 og isa;r (ictz Paaanke p. 39. — Dog 
bar det vaeret antaget (se saaledts Schlegel 1. c), at pr«velsen af skifte- 
reitens administrative forfoininger maa ske ved app:l, naar sp0rgsmaalet 
er ikke om deres hensigtsmassighed, men om, hvorvidt skifteforvalteren 



28 § 6. Skifterettens forvaltende og dommende myndighed. 

Det maa imidlertid her erindres, at skifteretten selv med 
judiciel virkning afgjor ogsaa sporgsmaalet om, hvorvidt en for- 
feining er at betragte som judiciel. Har den derfor ved anven- 
delse af de judicielle former (tilkaldelse af retsvidner) betegnet 
en afgjorelse som judiciel, maa den ogsaa behandles som saa- 
dan og kan kun omgjores ved appeP^). Det maa dog kraeves, 
at anvendelsen af disse former utvetydig er valgt med saerlig 
hensyn paa vedkommende afgjorelse. Det er ikke nok, at denne 
er truffen i et mode, hvor disse af andre grunde er anvendt 
(f ex. i en med retsvidner afholdt skiftesamling). 

Det kan heller ikke vaere tvivlsomt, at parteme maa kunne 
kraeve skifterettens kjendelse om, hvorvidt den anser et sporgs- 
maal for administrativt, for at de kan faa adgang til at under- 
kaste denne afgjorelse overordnet rets provelse. Derimod kan 
parterne ikke krseve, at skifteretten skal traeffe selve den admi- 
nistrative beslutning i form af en kjendelse (jfr. foran). 



har manglet konipetens til ai udfore dem (f. ex. fordi han har forsomt at 
indhente lodeiernes samtykke, hvor saadant er nodvendigt). Men heller 
ikke med denne begrwnsning er regelen om appel af skifterettens forvalt- 
ningshand linger anlagelij,'. Skifteforvalteren indtager, forsaavidt disse angaar. 
ganskc samme stilling som enhver administrativ tjenestemand, hvis kompetens 
til at iidfore en vis handling proves af de almindelige underretier. 
" Jfr. Anden del p. 25 med note 16; Getz 1. c. p. 37; Deunizcr p. 751. 



ANDET AFSNIT 

D0DSBOSKIFTE OG ARVEBEHANDLiNG 

F0RSTE KAPITEL 

INTERESSENTERNES RETSSTILLING TIL BOET 

A. DBT RENK ABVESKIFTS 

§ 7- 

Mo<U«tningen mcUem arv'inger og legatarer. Universalsnkcessioncns begreb 

og udvikling i vor ret ^). 

I. 1 il en rigtig bedommelse af de ved et dodsboskifte 
intcresserede personers retslige stilling er det nodvendigt at 
holde sig for oie, at en afdods formue — foruden ved dods- 
gaver, hvorfra her kan sees bort — kan overf0res saavel ved 
a r V i snevrere forstand som ved 1 e g a t. Denne modsa^tning 
er anerkjendt ved arvelovens § 46, der iovrigt overensstem- 
mende med den aeldre endnu populaert benyttede sprogbrug 
omfatter begge erhvervsmaader under udtrykket arv i videre 
forstand. Den anforte lovparagraf er imidlertid ufuldsta^ndig. 



*) Jfr. Hambro Om lcgjtnrer.> rct>siilling cfter norsU ret i Tidsskr. f. retsv. 
1892 p. 131 ff. ; Deuntzer Arveret (1892) § 19 (170 ff.) og § 25 
^p. 224 ff. I jfr. s a m in c i dansk Ugeskr. f. retsv. 1870 p. 753 og 1875 
p. 304 ff. ; 1*1 at oil Arveret j). 5 ff. jfr. \\ 86 — 7, 274, 297. 



^O § 7- Modsastiiingen mellera arvinger og legatarer. 



forsaavidt som den udelukkende har for oie raodsaetningen 
mellem den, hvem et testament har tillagt bestemte g j e n- 
stande eller summer, og den afdodes «0vrige arvinger». 
Ved de udhaevede ord omfattes ikke paa langt naer legat- 
begrebets hele omraade. Dels horer utvivlsomt hid de til- 
faelde, hvor der er tillagt en person en ^bestemt rettighed af 
andet indhold (en servitut, en panteret o. lign.) eller hvor 
nogen ved testamentarisk forf0ining er fritaget for en forplig- 
telse {legatum liberationis), tilfaelde, der for vort emne ikke 
frembyder nogen direkte betydning, og som derfor her ikke 
videre behover at undersoges. Dels er der ogsaa for deres 
vedkommende, hvem et testament har tillagt brokdele af boet 
eller dettes samlede eiendele, mulighed for en forskjel i retsstil- 
lingen, der i flere henseender ogsaa for vort emne er af prak- 
tisk betydning. Enten kan nemlig forholdet vaere det, at boet 
helt eller delvis umiddelbart overfores til vedkommende som 
en helhed, saaledes at han indtraider i samtlige arveladerens 
retsforhold (forpligtelser saavelsom rettigheder), forsaavidt de 
ikke af en eller anden grund sserlig er undtagne. Isaafald fore- 
ligger en universalsukcession ; og forholdet er arv i Snevrere 
forstand. Eller stillingen kan vaere den, at vedkommende helt 
eller delvis skal erholde den formuesvaerdi, som boet repraesen- 
terer, uden tillige umiddelbart at indtraede i afdodes forpligtelser. 
Isaafald foreligger ikke universalsukcession; og forholdet bliver 
at betragte som legat (bole gat)-). Men forovrigt kan der i 

*) Den rom^rske ret i sin senerc skikkelse kjcncUe ogsaa en legatform, der 
begrundede en art universalsukcc'^sion, d. e. omfaltede afd«des retsforhold 
som enhed (baade rettigliedcr og forpligtelser . Delte var tilfosldet ined 
univcrsaIlegatct(universalfidcik.oinmisset) eftcr senatusconsnltum TrebeUianum \ 
jfr. W i n d s c h e i d I'andecten III § 659 og 662 ff. Kfler norsk ret vil 
de forpligteI>er, der engang er gaael over paa arvingen, ikke kunnc over- 
fores paa den legatar, til hvem lian maatie va?re paalagl at udltvere 
boet eller en brokdel af det, uden i kraft af sivrlige aftaler med de en- 
kelte kreditorer. Men hervcd frcmkommer kun singidar-, ikke universal- 
^ukce^.5ion. — Af hensyn til denne va'sentlige forskjel turde det anbe ale 
sig at bcnytte det i textcn foreslaaede udtryk bolegat fremfor, som af 
Hambro 1. c. p. 168 foreslaael, til vor ret at overfore udtrykket arvc- 
legat i^lcgatum hcreditafis, »Krbschaftsverm:ichtniss>), der er egnet til at 



J 



§ 7. Modsaetninj^en mellem arvinger og legatarcr. 7 1 

sidste tilfaelde blive plads for en dobbelt mulighed: enten at 
legataren belt eller delvis skal vaere e i e r af boet, eller at ban 
kun skal have et obligatorisk krav paa arvingen, rettet paa 
udleverelsen af boets va^rdi i penge eller en brekdel deraf. 

Det kan ikke vaere tvivlsomt, at en arvel^der efter vor 
gjaeldende arvelov bar adgang til at traeffe anordninger af begge 
de sidstnaevnte arter^). Ligesom ban ved forfoining over en- 
kelte bestemte gjenstande bar valget mellem den i arvelovens 
§ 46 forudsatte anordning, ifolge bvilken legataren kun faar et 
obligatorisk krav paa arvingen til tingens overdragelse, og en 
anordning, i kraft af hvilken legataren umiddelbart ved arve- 
faldet bliver eier af tingen*), saaledes maa ban have den samme 
valgfribed ogsaa med hensyn til boots eiendele som samlet 
formueskomplex *). 

I almindelighed vil det vistnok vaere det naturligste at for- 
staa forfoiningen som kun indrommende bolegataren en obliga- 
torisk ret ' ligeoverfor den egentlige arving. Saerlig gjaelder dette» 
hvor den sidste ikke umiddelbart ved arvefaldet, men forst ved 
et senere tidspunkt eller ved en vis begivenheds indtraeden skal 
udrede boet eller en del af det til en legatar. Bolegater af 
denne art er de eneste, der er kjendte i vort retsliv. De fore- 



va?kkc forestillingen om en ved legatet begrundet universalsukcession, skjont 
det maa indr0inmes, at udtrykket legatum fiereditatis {Ug. partitionis) \ den 
neldre romerske ret benyltedes i ganske samme beiydning som den, hvori 
her udtrykket bolegat er taget, ligesom det vistnok maa antages, at ogsaa 
efter scnatusconsultum Trchelliattum en roniersk arvelader ha\de adgang til 
at oprette trt saadant legal uden derved at begrunde nogen universalsuk- 
cession ; jfr. K o e ]) p e n Lehrbuch des heutigen romischen Erbrechts 
i^ 137, note 4 og det der citerede. 

*) Arvelovkommissionen (se dens indstilling p. 64) synes vistnok ligesom rs t e d 
Haandbog IV p. 582 — 3 at forudssettc, at forfoininger over brokdele af 
boet altid indeholdcr en arveindsitttelse ; og paa dennc forudsaetning er 
ogsaa arvelovens § 46 bygget. Men man bar herved raanj^Iet en "klar er- 
kjendelsc af bolegatets natur. 

'•) Hallager Arveret, 2dcn udg. p. 178 og de der i noten citerede forf. ; 
PI a to u 1. c. p. 301 — 2. 

^j Jfr. dog Ilambro 1 c. p. 170 — i. IMatou 1. c. p. 113 — 4 antager, at 
retlighedsovcrforelsc ogsaa fra arving til legatir kan skc ipso Jure. 



32 § 7- Mod.saetningcn mellem arvinger og legjitarer. 



kommer isaer hyppig i reciproke testamenter, hvor den laengst- 
levende aegtefaelle ved en vis begivenheds indtraeden (saerlig i 
tilfaelde af nyt aegteskab) paalaegges at udrede arven eller en 
del af den til forstafdodes arvinger. Det synes urimeligt, at 
disse ved det.nye aegteskabs indgaaelse umiddelbart skulde ind- 
traede som efter omstaendighedeme eneeiere af eller medeiere i 
boet; det naturlige er, at de alene bar et obligatorisk krav paa 
den laengstlevende ®). 



*) Saaledes ogsaa HamV)ro 1. c. p. 172; sc derimod Platou 1. c. p. 115. 
Den samme opfatning bliver ogsaa at Isegge til grund, hvor et gjensidigt 
testament anordner, at boet ved laengstlevendes dod skal deles mellem 
begge aegtcfieller.^ arvinger. Den rettc konstruktion af dette omtvistede 
forhold (se om do forskjellige opfatninger Platou 1. c. p. 239 flr.)erden» 
at Ircngstlevendc er den ene«te arving i snevrere forstand (d. e. universal- 
successor), medens det cr paalagt dennes arvinger som bolcgat at udrede 
farstafdodes bo til bans eller hendes arvinger. Alene denne opfatning^ 
giver en tilfredsstillende lesning af deri stilling, t'orstafdodes arvinger ind- 
tager til gjaeldsansvaret : At lade dem indtrajde i forstafdodcs gjaeldsfor- 
pligtelser, vilde va?re uforeneligt med, at disse er gaaet over paa laengst- 
levende, og at lade dem indtraede ogsaa i dennes personligc forpligtelser, 
vilde vxre uforeneligt med den omstajndighed, at de ikke staar i noget 
sukcessionsforhold til l.tngstlevende, Ti at opfattc testamentet, ogsaa for- 
saavidt det hidrorer fra sidstnaevnte, som oprettet til gunst for forstafdodes ar- 
vinger, er tilvissc ikke naturligt. — Felger man den her haevdede ansku- 
else, undgaar man ogsaa enhver vanskclighed ved afgjorelsen af sporgs- 
maalet, om arvefaldet for den f«rstafdodc negtefivlles arvinger skal ansees 
indtraadt ved dennes eller ved loengstlevendes dod. Resvarelsen af det 
sp0rgsmaal, om de arvebereltigcdc personer cr dem, der var arvinger ved 
hint eller ved dette tidspunkt, vil ikke af hctngc af det naevntc rent formal- 
juridiske sporgsmaal om arvefaldets tidspunkt: men man vil have fuld fri- 
hed til at tillxgge en naturlig fortolkning af arvcladorens vilje sin fulde 
vnegt; og dette maa vistnok lede til vaesentlig at tage hcnsyn til arvefor- 
holdcnc, snaledes som dc Niiller sig ved Isengstlevendes dod (se Ugebl. f. 
lovk. IV p. 319 ff. isa^r p. 321, iste spaltc nederst, hvor det med styrkc 
fremhseves, at arven ellers «vil kunne tilfalde personer. som aldeles ikke 
siod i noget slnegtskabsforhold til den forstafdode og som det saaledes 
ikke kunde vaeret bans mening, skulde tagc arv). Liegger man saaledes 
ikke hovedvicgtcn paa arvefaldets tidspunkt, men paa en rimelig fortolkning 
af tc^tamenlets mening, synes dot licller ikke med iX'ldrc norsk ])raxis 
(Relst. 1842 p. 508 ff.; 1S52 p. 305,; udclukket at fortolkc denne derhen, 
at Ijengstlevcnde liar adgang til at udlosc bolegatet ved en ordning med 
dem, der ])aa aftalens tidspunkt cr forstafdodes arvinger. Endelig vil man 
^cd denne opfatning undi^aa den slodend- konsckvcnts, at stalskassen skulde 



§ 7- Modsaetningen mellem arvinger og legatarcr. ^^ 



En anordning, hvorved en arvelader for hele boet eller 
brekdele af boet indsaetter en bolegatar, der umiddelbart ved 
dodsfaldet skal indtraede i sin ret, vil ikke lettelig forekomme^) 
og kan aldrig praesumeres. Hvor en person er indsat som ar- 
ving for brokdele, vil man altid vaere berettiget til at anse det 
som testators mening, at ban skal vaere universalsukcessor, 
medens man paa den anden side, hvor udtrykket legat er be- 
nyttet, ikke uden videre vil vaere berettiget til at forstaa dette 
i teknisk juridisk betydning, da den almindelige opfatning neppe 
knytter den samme skarpe sondring til denne forskjel i udtryk- 
kene, som den juridiske sprogbrug®). 1 denne forbindelse kan 
det ogsaa fremhaeves, at selv den omstaendighed, at en arvelader 
udtrykkelig kun bar forf0iet over bestemte gjenstande, ikke ude- 
lukker, at ban kan have ment en sand arveindsaettelse, naar det 
tydelig sees, at ban bar forudsat paa denne maade at forf0ie 
over sin hele formue (arvel. § 45). 

Den omstaendighed, at en legatar aldrig er universalsuk- 
cessor, udelukker alene, at ban ipso jure indtraeder i den af- 
dedes forpligtelser, derimod ikke, at ban i kraft af saerlig 

overtage forstafdodes lod, hvis der ingen sinegtsarvinger findes efter ham 
(Retst. 1843 P' 752). idet det fra det her forsvarede standpunkt er klart, 
at bolegatet isaafald ved Jus accrescendi forbliver hos Isengstlevendcs ar\'in- 
gcr. — Den eneste ind vending af vaegt, der kan gjores mod laeren, er den, 
at derved forstafdtides og locngstlevendes arvinger ikke bliver helt ligestil- 
Icdc, idet alene dc sidslc bliver universalsukcessorer. Denne ulighed vil 
under mangelen af et heneficium se/>aratioms saerlig gjwre sig gjoeldcnde, 
hvis Isengstlevendes arvinger er insolvente, men foruvrigt vil uligheden 
blive mindrc, hvis man — som i nxTvierendc skrift §§ 20 og 23 vil blive 
lisevdet — antager, at og'^aa bolegatarernc kan forlange offontligl skiftc, 
og at dcres umyndighed eller fravoer nedvendiggjor et saadant. 

'; Hvis en arvelader har oplost sit i)o i lutter bolegater uden at indsaette 
nogen universalsukcessor — hvad han efter vor ret maa have adgang til 
(se nedenfor under 11) — , vil forf0iningen i sit praktiske rcsultat maatte 
opfnttes som en anordning af. at boet skal behandles Nom gja.'ldsfragaael- 
sesbo efter frdn. 8 april 1768 (jfr. nedenfor § 20;. Mindre nwiagtigl er 
det derimod, naar IMatou 1. c. p. 274 uden videre under udtrykket ar- 
vinger ogsaa indbefalter bolegatarcr, forsaavidt hele boet er fordelt mellem 
saadanne. 

^) Jfr. Hagerup i Hallagers Arveret 2den udg. p. 75 — 6 i noten ; IMatou 
1. c. p. 87; Deuntzer Arveret p. ill 
Hagerup: Skiftc- o^ aivebchandlin^. 3 



^A § 7. Modsirtningen mellem arv-lnger og legatarer. 



fortoining fra arveladerens side som betingelse for legatet eller 
som modus paalaegges at overtage flere eller faerre af dem. 
Hvor en gjaildsforpligtelse saerlig hviler paa den legerede gjen- 
stand (f. ex. som panteheftelse paa en legeret fast eiendom), 
skal det efter arvelovens § 43 altid i mangel af modsat anord- 
ning antages at have vaeret testators mening at paalaegge lega- 
taren denne gjaelds udredelse®). Men denne legatarens over- 
tagelse af forpligtelserne bliver i enhver henseende at bedomme 
efter reglerne for gjaeldsovertagelse^®), hvilke bl. a. leder til, at 
den ikke bliver virksom i forhold til arvekreditorerne uden 
disses samtykke. Legatarens indtraedelse i arve forpligtelserne 
falder derfor under synspunktet af singular-, ikke af universal- 
sukcession. 

II. Begrebet legat, der saaledes er optaget af vor gjael- 
dende arvelov, skjont den intetsteds benytter selve ordet, er af 
romerretslig oprindelse. Modsaetningen mellem arv og legat kan 
i den romerske ret fores tilbage belt til de tolv tavlers love. 
For den germanske ret var den derimod fremmed. Efter denne 
var det altid kun formuen som et aktivum eller dens enkelte 
bestanddele, der overfortes, ikke den afdodes formueretsforholde 
som en helhed, hvilken opfatning, som i § 9 skal blive paa- 
vist, navnlig fik sin betydning for arvingernes forhold til gjael- 
den. Universalsukcessionsbegrebet i den foran angivne, romer- 
retslige betydning var med andre ord ukjendt. Arveladerens 
formue faldt regelmaessig ved bans dod ud fra hinanden i for- 
skjellige bestanddele, der var undergivet forskjellige arvefolge- 
regler. Saaledes gjorde sig navnlig her forskjellen mellem 
jordegods og losore gjaeldendc. Men i henseende til efterfol- 
gerens retsstillin^ var disse forskjelligheder uden betydning. 
Der var, hvad enten de overtog samtlige afdodes efterladen- 
skaber eller enkelte gjenstande, ingen adgang til at betragte 
nogle som arvinger, andre som legatarer";. I det vresentlige 



^) V^* Quigstad og Thomles Udgavc af arvelovcn note 4 ad § 43. 
•"j Jfr. Hagerup i Retst. 1886 p. 349-353- 
*^} Jfr. Stobbc Ihindbuch dcs doiit<chcn Privatrechls bd. V § 27S, III. 



§ 7* Modsaetningen inellem arvinger og legatarc r. -? q 

staar vistnok bgsaa Christian den femtes lov paa dette stand- 
punkt. Det romerske universalsukcessionsprincip og med det 
sondringen mellem arv og legat traengte imidlertid lidt efter 
lidt ind i retsudviklingen, men kom forst ved arveloven af 1854 
saerlig § 46 til klart og bevidst udtryk i lovgivningen. 

I den romerske ret ansaaes det naevnte princip at udelukke 
adgangen til at oplose et arvebo i lutter legater. Der maatte 
altid vaere en arving, for at legatet skulde have gyldighed. 
Denne opfatning er ikke den gjaeldende i vor ret, der ikke 
laegger nogen hindring i veien for, at en afd0ds bo udelukkende 
tilfalder legatarer **). 

III. Tvivl om, hvorvidt de for arvinger eller de for le- 
gatarer gjaildende regler skal kom me til anvendelse, opstaar 
med hensyn til personer, der i arvelovens § 33 er tillagt en 
pligtdelsret. Dette lovsted bruger selv udtrykket livsarvin- 
ger om dem. Herpaa vilde man imidlertid efter den af arve- 
loven benyttede terminologi, der ikke kjender udtrykket legat, 
ikke i og for sig vaere berettiget til at laegge afgjorende va^gt. 
Men man maatte dog have en bestemt udtalelse af loven selv 
for at kunne antage, at en person, hvem der tillaegges arveret 
til en brokdel af boet, skal have en svagere ret end den, der 
i almindelighed tilkommer en arving i egentlig forstand (jfr. den 
i arvelovens § 46 givne bestemmelse af forholdet mellem ar- 
vinger og legatarer). Og arveloven giver intetsomhelst holde- 
punkt for den antagelse, at den pligtdelsberettigede livsarving 
skulde vaere begraenset til et obligatorisk, legatlignende krav lige- 
overfor de i testamentet indsatte arvinger, rettet paa udleverelse 
af en til pligtdelen svarende del af det beholdne arvebos vaerdi. 
Det rette er derfor i enhver henseende at behandle en forbi- 
gaaet livsarving som sand arving, hvilken opfatning alene er i 



**) Om virkningen af en saadan forfoininj^ i henseende til boets l)ehandliii^ 
se nedcnfor § 20 jfr. foran note 7. At der dog ikke i den hlotte oni- 
stsendighed, at arveladeren udelukkende har disponeret over enkelte legaier, 
kan Izegges tt tilkjenJegivende om, at der ingen arving i egentlig for-^iaiul 
skal va.*re, fremgaar af det foran p. 33 bemxrkede. 



^6 § 8. N'aermere om arvingemcs forhold til arveboet. 

stand til at forskaffe den pligtdelsberettigede en fuldt betrygget, 
af de indsatte arvingers insolvents uafhaengig retsstilling"). 



§8. 

Xairmcre om arvinj^ernes forhold til aneboet*). 

Den norske rets regel, hvorefter arven altid erh verves 
umiddelbart ved arvefaldet, medforer, at der ikke som efter 
romersk ret, der kraevede en saerlig aditio hereditatis som be- 
tingelse for dette erhverv, bliver plads for en mellemtilstand, i 



'•*j Jfr. ogsaa Quigstad og Thomle L'dgave af ar\'eloven med anmierk- 
ninger (1894) p. 24; Hallager Arveret p. 65. Saaledes forstaaes ogsaa 
den ligelydende be^temmelse i den danske arvelov 1845 § ^3 af Deuntzcr 
Arveret p. 8S— 9. — Afvigende derirood Platou Arveret p. 70: cAr\e- 
lovcns § 33 tillader arveladeren at testamentere til, hvem ban >nK en fjerde- 
part af sin formue, hvoraf folgtr, (?) at ban kan lildele en testaments- 
arving bvilkensombelsi del (?) af sin formue. 1 aar dens vaerdi ikke over 
stiger en fjerdepart af boets samlede vaerdi; samtidig anerkjender lovens 
(§§ 43 sq jfr. § 49") bans ret til at borttestamentere vissc gjenstande til 
enkclt arving.* Men denne begrundelse synes aabenbart utilstrackkelig. 
At loven giver testator ret til at forfoie over en fjerdepart af sin formue, 
indebolder dog ikke i mindstc maade nogen udtalelse om, hvorledes livs- 
arvingernes stilling skal vaere til de 0vrige tre fjerdedele og aller mindst 
den, at testator kan forfoie over alle boets enkelte eiendele, naar ban kun 
paala^gger te«^taraentsarvingerne et legat til livsaningerne af en til pligt- 
delen svarendc vaerdi. Arvelovens § 43 ordner alene forboldet mellem 
gjcnstandslcgatareme og de i testamcntet indsatte ar\inger; den bar intet 
at gjare med forboldet mellem bine og dc pligtdclsbereitigede livsarvinger. 
At locgge den her bestridte forstaaelse ind i arvelovens § 33, bliver saa 
meget utilstedeligere, naar man ser denne bcstemmelse mod den historiske 
baggrund af den seldre ret, der absolut udelukkede enhver forfdining 
over arveboet, bvor der var livsar\'inger, og som saaledes utvivlsomt gav 
disse den fuldc og tr\'gge stilling som arveboets ciere. Arvcloven bavdc 
alene til hensigt at bcgraense denne livsarvinger nes ret til en del af boet. 
ikke belt at forandre dens karakter. Jfr. Arvelovskommissionens Indstil- 
ling p. 59 ff. — Den fare for udstykning ^^nerlig af jordegodset, som bar 
vacret anfort soxxx en legislativ betaenkeligbed mod den i texten haevdede op- 
fatning, gjor sig ikke med samme styrkc gjasldende ligeoverfor vor arve- 
lov paa grund af reglcrne orn aasa^desretten. 

^) Se isier Platou Arveret p. 306 ff. 



§ 8. Nacrmere om arvingemes forhold til an'eboel. %j 

hvilket arveboet udgjor et eget retssubjekt [hereditas jacens). 
Arveboet indgaar altid ipso jure i arvingens ovrige formue '). 
Er der kun en arving, bliver bans stilling til de arvede midler 
i retslig henseende ganske den samme som til bans ovrige 
midler: Han er eneeier af de arvede gjenstande, eneindehaver 
af de arvede rettigheder (enekreditor i henseende til de arvede 
fordringer); og dette forhold forrykkes selvfolgelig ikke derved, 
at skifterettens medvirkniug ved boets opgjor kan bevirke, at 
det faktisk behandles som en egen formuesmasse. 

Er der flere arvinger, vil boet tilfalde dem i forening. Men 
her er der mulighed for to forskjellige maader at ordne rets- 
stillingen paa: Forholdet kan vaere, at hver af arvingerne 
umiddelbart erhverver sin kvotapart af hvert enkelt aktivuni 
med samme forfoiningsret, som enearvingen bar ligeoverfor det 
hele bo: som sameier i boets gjenstande kan ban efter denne 
ordning ved overdragelse forfoie over sin andel og saaledes 
bringe en tredjemand ind i sameiet ; som kreditor for sin kvota- 
part af boets fordringer kan ban, uafhaengig af medarvingerne, 
inddrive denne part, anvende den til kompensation, cedere den 
o. s. V. Eller forholdet kan vaere, at hver enkelt arving alene 
kan ud0ve sin ret med hensyn til arveboet i forening med 
sine medarvinger. 

Den forstnaevnte ordning af forholdet var den romerske 
rets, den sidstnaevnte findes derimod i den germanske ret, der 
bygger paa forudsaetningen om et regelmaessigt husfaellesskab 
mellem arvingerne'). I vor ret findes der ingen utvetydig ud- 
talelse om sporgsmaalet. Men alle vor rets regler om boets 
behandling ved den offentlige skifteret hviler utvivlsomt paa 



•. Jfr. Retst. 1893 p. 601, hvor som konsekvents heraf en s.LTskilt beskatnini; 
af dedsboet som saadant ansaaes uiilstedelig. 

•'*) Jft. for den aeldre tyske ret Stobbe Handb. d, d. Privatrechts II § 87; 
Kndema'nn Einfiihrung in das Siudium des BUrg. Gesetzbuchs III (1899) 
§ 107 og det der i note 1 citerede. Denne ordning er ogsaa efter ind- 
gaacndc droftelser, hvorunder meget afvigende meninger om begge ord- 
ningers fortrin og mangier kom til orde, antaget af den nye tyske borger- 
lige lovbog; jfr. herom Endemann § 108. 



i8 § 8. Nyermere om arv'ingernes forhold til arveboet. 



denne forudsaetning, idet det vilde vaere ganske uforeneligt med 
disse, at en arving vilkaarlig skulde kunne saitte en tredjemand 
i sit sted med hensyn til nogen del af de sameiegjenstande, 
som skiftebehandlingen omfatter, ligesom ogsaa, at nogen del 
af boct ipso jure skulde vaere unddraget skiftet, hvilket jo vilde 
vaeie tilfaeldet med de ulegemlige rettigheder (derunder fordrin- 
gerne), hvis disse ved arvefaldet ipso jure tilfaldt hver af ar- 
vingerne med en kvotapart*). 

Den ordning, at den enkeite arvings forfoiningsret over bans 
arvelod er baandlagt af hensyn til medarvingerne, maa ikke op- 
fattes som en afvigelse fra den i paragrafens begyndelse frem- 
haevede saetning, at arvens erhvervelse sker umiddelbart ved 
arvefaldet. Forholdet er ikke det, at arven med de til den horende 
enkeite rettigheder forelobig erhverves af arvingerne i faellesskab 
som en art selvstaendigt, fra de enkeite arvinger forskjelligt 
retssubjekt og forst ved delingen gjennem en ny erhvervsakt 
gaar over i arvingernes personlige formue*). Arvingernes for- 
hold til boet er et communio (sameie i videre forstand, hvor- 
ved ogsaa faellesskab i rettigheder indbefattes derunder), som 
imidlertid i f0lgende punkter adskiller sig fra de for almindeligt 
sameie gjaeldende grundsaetninger og er underkastet regler, der 
er beslaegtede med dem, som gjaelder for et ^nsvarligt handels- 
selskabs formue: 

i) Den enkeite arving kan ikke afhaende sin andel i boets 
enkeite eiendele. En afhaendelse af disse kan alene finde sted 
ved en forfoining af samtlige arvinger i faellesskab. Derimod 
kan han frit forf0ie over sin ideelle andel i boet som helhed. 
En saadan forfoining, der er underkastet de i arvelovens § 74 
for kJ0b og salg af falden arv opstillede regler, kan ikke anta- 
ges at medfore nogen ret for arvekjoberen til at deltage i selve 



*) Jfr. ogsaa S c h w e i g a a rd p. 226 (319); sc derimod H a 1 1 a g c r Ar>'e- 

ret p. 172. 
^) Denne opfatning findes hos enkelic forfattere, s&aledes Bornemann Ar- 

veret p. 275; Schlegcl p, 246. Se derimod Dcunlzer Arverei p. 

169—170. 



§ 8. Nxrmere om arvingernes forhold til ar\'eboet. ^q 



arveskiftet, men giver ham alene en ret til at erholde, hvad der 
ved dette udlaegges saelgeren som bans nettoandel^. 

2) Den enkelte arving er ikke berettiget til at indtale sin 
andel af boets udestaaende krav, ligesom heller ikke kompensation 
kan finde sted med bans personlige gjaeld til boets skyldnere^). 

3) Den enkelte arvings kreditorer kan ikke umiddelbart 
gj0re udlaeg i bans andel i de enkelte til boet borende aktiver, 
men alene overensstemmende med regelen i N. L. i — 22 — 32 i 
den nettoandel, der ved skiftet udlaegges bam^). 

4) Den enkelte arving bar ikke aktiv eller passiv kompe- 
tens {legititnaiio ad causam)'-^) i benseende til processer om 
boets gjenstande og rettigbeder. Bindende for boet er alene en 
dom, erbvervet af eller mod alle arvinger i faellesskab. Dog 
synes det at burde antages, at den enkelte arving maa kunne 
paa boets vegne anlaegge sag, bvorved ban paastaar en boet 
tilkommende fordring opfyldt ligeoverfor alle arvinger under et^®), 
(derimod ikke ligeoverfor bam alene, vajre sig delvis eller belt). 

Udenfor de her omhandlede punkter kommer de for almin- 
deligt sanieie {communio incidens) gjaeldende regler til anvendelse 
paa lodeiernes indbyrdes stilling. De er ligeberettigede i ben- 
seende til boets b e s i d d e 1 s e. Den enkelte arving kan ikke 
gj0re krav paa en udelukkende besiddelse af nogen af boets 
gjenstande. Kan besiddelsen ikke udoves af alle i faellesskab, 
og kan de heller ikke enes om nogen anden ordning, er den 
udvei, der staar dem aaben, at paakalde skifterettens indskriden. 
Arvingerne er ogsaa ligeberettigede i benseende til boets for- 
v a 1 1 n i n g. Der er ikke tilstraekkclig grund til at opstille den 
regel, at majoriteten binder minoriteten. En saadan regel, der 

**) Jfr. Platou 1. c. p. 308. Medarvingeme har forkjabsrei efter X. L. 5 — 3—51. 
') Er arvingen selv debitor, vil der ved arvefaldet ikke i alle tilfaelde ipso jure 

indtracde konfusion for bans egen kvotapart, idet denne kan forlanges 

indbetalt i boet, forsaavidt det fornodiges til at daekke arvegjaeld, der maa 

betale*^, for skiftet kan afsluttes. 
®) Anden del p. 294--5; Hambro i Tidsskr. f. retsv. 1S92 p. 149; Platou 

1, c. p. 285 — 6. 
^) Jfr. om dette begrcb Korste del § 45. 
^^) Jfr. Forste del p. 190; Hallager 1. c. p. 172. 



40 § 8. Naermere om amngerncs forhold til arwhoet. 



afviger fra det normale i sameieforhold , maatte have saerlig 
hjemmel enten i loven eller i forholdets natur. Men saadan 
hjemmel savnes. Og der synes saa meget mindre grund til at 
opstille den i et sameieforhold, der er beregnet paa rask op- 
losning, som den end ikke ubetinget gjaelder i sameieforhold, 
der er beregnet paa okonomisk erhvervsvirksomhed, og ved hvilke 
fordringen til enstemmighed lettere kunde antages at haemme 
realisationen af sameiets formaal. Det maa ogsaa bemaerkes, 
at man savner enhver regel om, hvorvidt stemmerne skulde be- 
regnes efter personer eller lodder. Det forste vil ikke uden 
videre kunne antages; men heller ikke det sidste vil altid vaere 
billigt, idet det vil lede til, at en laengstlevende aegtefaille, der 
ved siden af boeslod har arveret i boet, bliver fuldsta^ndig ene- 
raadig i dettes anliggender. 

Betryggelsen mod misbrug af denne de enkelte sameieres 
ret til at modsaette sig forvaltningsforanstaltninger ligger dels i 
de andres adgang til at forlange skifterettens indskriden, hvor- 
ved beslutningsmyndigheden i mangel af enighed mellem lod- 
eierne gaar over til skifteretten^^), dels deri, at saraeiernes 
gjensidige agtsomhedspligt maa antages at begrunde erstatnings- 
ansvar for den lodeier, der voider boet tab ved ugrundet at 
modsaette sig nodvendige eller gavnlige foranstaltninger^'). 

*^) Jfr. nedenfor § 26. 

*^) At ingcn foranslaltning under skiftet kan iva'rksiisites, naar arvingerne ikke 
er enige, antages ogsaa af Deuntzer Skifteret p. 726 jfr. sammes Arveret 
p. 182. Derimod antager Schweigaard p. 263 (353) og Plato u p. 310, 
at majoritetcn binder minoritelen. Den sidste sondrer ikke raellen: ofifentligt 
og privat skifte. Den forslc udtaler: «Er der spergsraaal om ei valg 
mellem flere fremgangsmaader, af hvilke ingen gaar ind under en saadan 
bindende regel (nemlig forskrifternc om realisationsmaaden) saasom om at 
antage en bestyrer af boets anliggender istedetfor at lade dera bcsorge ved 
arveladerens betjcnte, om at forlsastie en fabrikdrift lil oparbeidelse af en 
beholdning raustoffe istedetfor strax at standse den, vil flerhedens mening 
gjorc udslaget. Denne sittning kan med &aa meget mindre betaenkelighed 
opstilles efter vore love, som det altid staar den misfomoicde frit for at 
lade boet overtage af skifteforvalteren, hvorfor hans undladelse af at gjere 
dette skridt med fcic gjaelder som en erkjendelse af, at ban foretr«;kker at 
lade det gaa efter deres vilje, med hvem han ikke er cnig.> Men hertil 
er at bemccrke, at det er id liden betryggelse for vcdkommende lodeier. 



§ 9- Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. 41 

Den regel, at samtlige arvinger raaa optraede i faellesskab, 
gjaelder ogsaa i forhold til tredjemand. En retshandel, afsluttet 
alene af enkelte af arvingerne, binder ikke boet, med mindre 
den bar sin berettigelse i grundsaetningerne for negotiorum gestio, 

Har den enkelte arving bestridt udgifter,- der vedkommer 
faellesskabet, har ban krav paa daekkelse af boet. Indbyrdes 
regreskrav begrundes selvfolgelig ogsaa, hvor en enkelt arving 
har betalt en storre del af arvegjaelden, end der forholdsmaessig 
falder paa bans arvepart (f ex. i kraft af solidarisk ansvar i 
henhold til N. L. 5 — 2 — 84, jfr. folgende paragraf). 

Saerlig om arvingers forhold til kreditorer og legatarer ^). 

I. I forholdet til arvekreditorerne medfortc det romerske uni- 
versalsukcessionsprincip, at forpligteiserne gik over paa arvingen 
noiagtig saaledes, som de havde paahvilet arveladeren. Arvingen 
heftede for arvegjaelden ganske som for sine egne forpligtelser. 
For den germanske ret, der ikke kjendte det naevnte princip, 
var det en fremmed tanke, at kreditorerne skulde vaere nodte 
til at tage arvingen i arveladerens sted. Derfor var den oprin- 
delige germanske regel, at arvekreditorerne — uden hensyn til, 
om deres fordringer var forfaldne eller ikke — kunde kraeve 
betaling ved arvefaldet, og at arvingerne var pligtige til at betale 
gjaelden, inden de skiftede boet. Undlod de dette, blev de per- 
sonlig ansvarlige, ikke paa grund af nogen universalsukcession, 
men paa grund af etretsbrud eller efteromstaendighederne en gjaelds- 
overtagelse, der bevirkede, at arvegjaelden blev at betragte som ar- 
vingernes selvpaadragne gjaeld. Denne opfatning ligger endnu til 

om han bagefter kan forlange skifterettens medvirkning, naar den foran- 
staltning, som han misbilliger, cngang er truffen. — D.-n af Platou 1. c. 
note lO paaberaabte dom i Rctst. 1870 p. 502 L'gebl. f. lovk. X p. 372), 
synes ikke afgjorende. 
*) Hal lager Arveret §§ 29—31; Platou Arveret §j^ 26, 27 og 29; Schwei- 
gaard i Retst. 1871 p. 761 ff.; Deuntzer Arveret §g 19 og 25 jfr. 
sammc i Ugeskr. f. retsv. 1875 p. 305 ff. Se ogsaa (Jetz i Ketst. 187S. 
p. 281 ff. (sjcrlig om forholdet efter lovbogcn); Hrandi i Ugebl. f. lovk. 
II p. 289 (om hencficium itrt'cntarii). 



^2 § 9- Arvinger>? forhold til kreditorer o^ legatarer. 



grund for lovbogen, hvis 5 — 2 — 1 4 udtrykkelig foreskriver, at al den 
bortskyldige gjaeld skal betales, «f0rend nogen arve kand», uden 
at der gjores nogen forskjel paa forfalden og uforfalden gjaeld 
(jfr. ogsaa 5 — 3 — 84 i. f.). I lobet af forrige aarhundrede traengte 
imidlertid univer-salsukcessionsprincipet i det vaesentlige igjen- 
nem*). Og det kan nu betragtes som en fortengst fastslaaet 
regel baade, at arvingen ingen saerlig pligt bar til at betale al 
arvegjaeld ved dodsfaldet, og at den henstand, der tilkom arve- 
laderen, ogsaa niaa komme arvingen tilgode^). 

II. Hvor der er flere arvinger, leder universalsukcessionens 
princip til, at de indtrader i gjseldsforpligtelserne, eftersom de 
tager arv til. Hvor derimod arvingernes ret egentlig kun ansaaes 
at omfatte det beholdne bo, og hvor det derfor gjordes dem 
til pligt at aflaegge gjaelden, inden de skiftede boet, der var 
det naturligst at paalaegge dem solidarisk ansvar, saafremt de 
undlod at opfylde denne pligt. Paa denne opfatning hviler 
ogsaa N. L. 5 — 2 — 84, der vistnok begynder med at opstille 
som hovedregel, at hver af de flere arvinger skal svare til arve- 
gjaelden «saasom ban tager arv tih>, men som i slutningen paa- 
laegger arvingerne solidarisk ansvar ligeoverfor «den kreditor, 
der begjserer betaling af boen, forend den skiftes og maa den 
ei nyde». Denne bestemmelse staar fremdeles uophaevei og 
ansees ikke berort af den .senere retsudvikling, der bar gjennem- 

r 

*) Se navnlig som leoretisk udir^k hcrfor St am pes udtalelser i proemisseroe 
til fd. 8 april 1768, Erklajrinj^er Y p. 365. Hvorvidt principet alleredc 
paa denne tid oj;saa var uaaet lil fiildt bevidsi. praktisk anerkjendelse i 
rclsbrugen, er maaske iisikkert. Ham b m i Tid<skr. f. retsv. 1892 p. 145 — 6 
antager, at Icjvbogens rcgler i enhver licnseendc LMulnii er gj;tldende, hvor 
boet behandles af den offentlige skifteret (selv om fiildt gjicldsansvar er 
overtagel af arvingerne), og at i dettc lilfieldc heller ikke i nutiden nogen 
sand univcrsalsukcession findtr sted. Det urigtige i denne opfatning kan 
forst tilfulde belyses i et senere afsnit (se § 33). Her tor del vaere nok 
at henvisc til, at H ** opfatning vijdc lede til den konsekventjs, at der blev 
forskjel i htnseende til ar\'egja?ldcn> forfald, eftersom skifieretten medvir- 
kedc ved boets opgjar cller ikke, hvilket er ganske uantagcligt, da 
arvingernes materielretslige stilling ikke kan berorcs af det processuclle 
moment, at de har tilkaldi skifteretten til ordningen af sit forhold. 

^) Den regel, at al gjitld forfalder ved arveladerens dod, haevdes dog endnu 
af Bang og Lars en p. 253 — 4 og Uornemann .Vrvcret p. 292. 



Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. a^ 



fort universalsukcessionsprincipet. Der kan dog sporges, om 
ikke denne retsudvikling ialfald maa have raedfort en forandring 
i henseende til regelens anvendelse paa u forfaldne fordringer. 
Naar man har opgivet lovbogens standpunkt, at al gjaeld for- 
faldt ved dodsfaldet, synes det ubegrundet at give en kreditor 
med uforfaldent krav en fyldigere adgang til daekkelse, fordi 
ban har fremsat sit krav paa et tidspunkt, paa hvilket han 
endnu ikke var befciet dertil*). Den almindelige laere har imid- 
lertid i henseende til arvingernes solidariske ansvar ikke sondret 
mellem forfaldne og uforfaldne krav*), ialfald forsaavidt kravet 
ikke er knyttet til en uvis betingelse. Konsekventsen heraf maa 
da naturligvis vaere, at hver af arvingeme, for at undgaia det 
solidariske ansvar, kan kraeve, at den anmeldte uforfaldne for- 
dring betales. Regler om beregning af mellerarente savnes, 
hvilket ogsaa taler imod den herskende opfatning. 

Som det tidspunkt, inden hvilket en kreditor maa have an- 
meldt sig, for at undladelse af at fyldestgjere ham skal medfore 
solidarisk ansvar, naevner N. L. 5 — 2—84 skiftets slutning®), og 
det er ganske ubegrundet, naar man hermed har villet ligestille 
udlebet af et praeklusivt proklama'). 

Uden hensyn til kreditors anmeldelse paalaegger N. L. 
5 — 2 — 84 de flere arvinger soldarisk ansvar i folgende tvende 
tilfjelde: i) naar arveladeren udtrykkelig har forpligtet sine ar- 
vinger en for alle og alle for en; 2) naar fordringen udspringer 
af ansvar, foranlediget ved, at den afdode har siddet inde med 
nogen ofifentlig kasse eller med umyndiges midler. 

* Jfr. ogsaa Deunlzer i L'geskr. f. retsv. 187$ p. 334 — 5 (jfr. An'eret p. 
178-9), hvilkcn forfatter iinidlertid for dansk ret antager, at skifteloven af 
1874 § 53 har losi sporgsmaalet i afvigende retning. Se ogsaa Schlegel 

p. 430—1- 

^) Platou 1. c. p. 284; Hallager 1. c, p. i66; Schweigaard 1. c. p. 
764. Den sidslnaevnte forfatter laegger imidlertid den afgjerende vaegt paa, 
at lovbogen selv ikke sondrer mellem forfaldne og uforfaldne fordringer, 
og overser saaledes den forandring, som retsudviklingen paa dette punkt 
har medfert. 

•^ Jfr. naermere herom §11. 

^ Se Deuntzer i U. f. r. 1875 p. 333 og Arveret p. 177; Platou p. 
282-3. 



AA § 9. Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. 



Derimod bevirkes ingen forandring i de af loven opstillede 
regler om arvingernes ansvar i forhold til kreditorerne derved, 
at de har truffet indbyrdes aftale om gjaeldens fordeling. Paa 
saadanne aftaler finder de almindelige regler om gjaeldsovertagelse 
anvendelse®), hvilke leder til, at de ikke binder kreditor, med 
mindre han har givet sit samtykke til den, men berettiger ham 
til direkte at S0ge den arving, der har overtaget gjaelden, saa- 
laenge aftalen ikke er omgjort (jfr. N. L. 5 — 2 — 18)®). 

III. En konsekvent gjennemforelse af universalsukcessions- 
principet medforer, at en arvekreditor ligeoverfor arvinger, der 
har overtaget gjaelden, har samme materielretslige adgang 
til at S0ge daekkelse af arvingens egne personlige midler som 
af arveboet. Dette danner ikke udad nogen formueretslig enhed, 
som kreditor forst har at holde sig til, inden han kan S0ge de 
enkelte arvinger'*). Hvor der er flere arvinger, vil imidlertid 
hans adgang til at erholde udlaeg i arveboet vaere underkastet 
andre processuelle betingelser end adgangen til at gJ0re 
exekution i arvingernes private midler. Den f0rstnaevnte adgang 
staar ham kun aaben: i) naar han har erhvervet dom over eller 
exigibelt forlig med arveladeren, hvorved erindres N. L. 1—22 — 40 
om n0dvendigheden af appel til stadfaestelse, saafremt dom men 
er en underretsdom ^^) ; 2) naar han har erhvervet en dom over 
samtlige arvinger under et. Betingelsen for at kunne faa en 
saadan dom er imidlertid, at arvingerne kan sags0ges ved samme 
vajrneting; og da vor ret udenfor det i N. L. i — 2 — 18 om- 
handlede tilfaelde ikke kjender noget forum ker€ditatis^\ vil 
det vaere tilfaeldigt, om saadan adgang staar aaben. 

*) Platou i. c. p. 278 — 9; Hagerup i Rctsl. 1886 p. 349 — 353; Schwei- 
gaard i Retsi. ihyi p. 766. Om fd. 26 oktbr. 1792 sidslc p. se neden- 
for § 32. 
^} Sc Deuntzer U. f. r. 1875 P* 330^- <^K An'erel p. iSo, hvor den mod- 
satte, af Bornemann Arveret p. 296 forfcgtcde opfatning er gjendrevet. 
Se ogsaa Platou 1. c. p. 284—5. 

^^) Anden del p. 279—80. 

^*) Jfr. iovrigt Schweigaard Retst. 1871 p. 763, hvor et arvevaerneting ogsaa 
er antaget for det tilfielde, at arvingen ikke har nogen boppel indenfor 
rigels graenser. I endnu videre udstraekning er et forum hercditaih antaget 
af Kail i Nyt jiir. arkiv III — I p, 103; ^e imidlertid mod denne forf, 
Sc hi ege 1 p. 426. 



Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. ^c 

En dom, erhvervet enten over arveladeren eller over samt- 
lige arvinger, kan exekveres ikke blot i arveboet, men i arvin- 
gemes saerlige midler**). 

Har en arvekreditor alene faaet dom over den enkelte ar- 
ving, er ban stillet ganske som en af arvingens saerlige kreditorer. 
Han kan — overensstemmende med det p. 39 udviklede — 
alene gJ0re udlaeg foruden i arvingens saerlige midler i bans 
nettoandel i boet (N. L. i — 22 — 32). 

Om de bindringer, der stiller sig i veien for en kreditors 
adgang til exekution i arveboet, bvor dette er overtaget af 
skifteretten, vil blive talt i §§32 og 33. 

IV. Den konsekvente gjennemforelse af universalsukces- 
sionsprincipet kan i en dobbelt retning lede til ubilligbed: lige- 
overfor arvingen, for hvem arven paa denne maade kan blive 
en kilde til gjaeldsforpligtelser, der overstiger vaerdien af de 
ham tilfaldne eiendele, og ligeoverfor arvekreditorerne, der kan 
beroves sin adgang til daekkelse ved, at arveboet overtages af 
en arving, der foroder det uden at betale arvegjaelden. Den 
romerske ret indforte forst under Justinian i det saakaldte bene- 
ficium inventarii et botemiddel mod den forstnaevnte ubillig- 
bed^*), medens allerede den praetoriske ret bavde givet arve- 
kreditorerne et tremedium^ mod fare ved at faa en insolvent eller 
edsel arving til skyldner i adgangen til at kraeve arvemidlerne 
afsondrede til daekkelse for de naevnte kreditorer (det saakaldte 
beneficiufn separationis) ^*). 

I vor ret indfortes det forstnaevnte beneficium ved fd. 8 april 
1768, hvorom mere i folgende nummer, medens et beneficium 
separationis er ukjendt baade i vor lovgivning og vor retspraxis 
udenfor det i fd. 18 marts 1720 kap. 2 § 18 omhandlede til- 
faelde, bvor statskassens krav paa en oflfentlig regnskabsbetjents 

^*) Jfr. dog for dansk ret Schlegel p. 425 — 6; Deuntzer i U. f. retsv. 
1875 P- 329- — Jfr. her ogsaa Schweigaard 1. c. p. 765, hvor det 
antages, at en dom, lydende paa aneladeren, maa kunne exekveres umid- 
delbart i boet, uden at arvingens bopael efler regelen i N. I.. I — 22 — 19 
og 20 fcrst behover at hjemsoges. 

^^; c, 22. C. 6. 30. 

"; D, 22. 6. C. 7. 72. 



4.6 § 9- Ar\'ingers forhold til kreditorer og legatarer. 

bo er silcret ved, at cingen indforsel eller udlseg* maa ske i boet, 
for statskassen er dskket^**^). Ikke desto mindre bar man i 
nyere tid i teorien villet haevde tilvaerelsen af en almindelig af- 
sondringsret for arvekreditoreme ligeoverfor den insolvente ar- 
ving'*). Men uden lovhjemmel lader det sig ikke gjore at 
opstille en saadan ret "). Beneficium separatianis er, hvor ind- 
lysende end dets billigbed kan erkjendes at vaere, et fuld- 
stsendig positivretsligt institut, der ligesaa lidt som beneficium 
inventarii lader sig udlede af almindelige retsgrundsaetninger **). 
Man kan ikke i anden forstand sige^ at det udgjer et corganisk 
led i universalsukcessionen» ^^) end man kan sige dette om 
ethvert institut, der efter almindelige legislative betragtninger er 
n s k e 1 i g t som supplement til et andet institut. Denne positiv- 



*^, Jfr. forovrigt om denne be^ieinmclsc Schweigaard p. 8i (184 — 5). 

*•' Fra forst af er denne mening fremsat af S c h \v e i ga a r d p. 79 — 81 ( 1 83 — 4), 
hvis udtryk dog er tvivlcnde (den tvivlsgrnnd, at hcuejicium separatianis 
Jigger udenfor loven, er, hedcr det. •vi^t jkkc afgjorende, efterat del er 
kommet saa vidt, at man for loven af 6 juni 1S63 paa egcn liaand bar 
tdladt sig at tvingc den u\ederhreftige skyldncr selv til at laale konkurs 
paa forlangende af en kreditor. Efteral man bar slugl en saadan kamel 
vilde negtelse af separation v*re at udsie myggen-, jfr. bermed paragrafens 
overskrift «Tvivlsomme konkursgriiiide- ). Mere kategorisk er ti 1 vitrei se n af 
ct saadant beneficium biT?vdet af (ietz i Rctst. 187S p. 285 note •**), 
bvor (.log sporgsmaalei kiin er berort i forbigaaende, sarat iscer af Flatou 
p. 288. — /Kldrc forfattcre negtede derimod dets tilvaerelse, sc allerede 
Hojers Juridiske kollcgium p. 407; sc ogsaa HaUager Arvercl p. 171 
Rehire udg. p. 156); og d-n danske teori forlioldcr sig fremdeles afvisende 
til det, se isaer Deuntzer Skifterct p. 558, 559—60. Det er heller ikke 
optagct i den danske ^kiflclov af 1S74. Den nor.ske arvelovkommission 
droftcdc spwrgsinaalet om optagolse af hcucficium separafioni.K. men forkastede 
det; se dcnis Indst. j). 90. Se og-aa «Hctnenkning afgiveii (af Col 1 e 1 1, 
Hal lager og Lasson) cftcr justitsdept s op^irdring om hvorvidt sterv- 
boer bor kunnc dele^ uden mcllemkomst af off. autoriiel (1S4S) p. 21 — 2. 

*') Det samme antages i ^ven^k ret, hvor man heller ikke har lovl)esteminelser 
dcrom; se Land tm an n ♦^on Om konkursbo p. 63. 

*^) Ogsaa dc romerskc jurister fremhx^ver inslitutets karakter af ct |iaa billigbcds- 
l)etragtningcr hvilcnde po-^itivretsligt rcmcdium. ^c fr. I § i D. 42. 6. 
Saerlig traadie dette frem dcri, at remediet her btvdgcdcs af prwtor efter 
en causir coi^Nttio, en undcrsDgelsc af, om ogsaa i det konkrete tilf.^lde 
billighed talte derfor; se fr. i § 14 />. caL 

10 1* la toil 1. c. p. 290. 



§ 9- Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. aj 

retslige karakter bliver isaer klar, naar man holder sig for oie 
de mange sporgsmaal, som institutet fremkalder, og som det 
er umuligt med sikkerhed at besvare uden al stotte i lov eller 
saedvane. Dette viser sig allerede med hensyn til betingelserne 
for institutets anvendelse : Den romerske ret lod det, som i 
note 1 8 fremhaevet, komme an paa det enkelte tilfaeldes be- 
skaffenhed. De, der hos os bar anbefalet beneficium separati- 
onis, kraever som betingelse for dets anvendelse bevist uveder- 
heftighed hos arvingen^®). Men det er usammenhaengende, 
ligesom det er en ganske utilfredsstillende hjat'lp for arvekre- 
ditorerne kun at beskytte dem mod arvingens allerede tilstede- 
vaerende insolvents, men lade dem uden al betryggelse mod 
de farer, der kan true dem fra, at arvingen er belastet med 
store endossementsforpligtelser eller er indviklet i en raekke 
hazardose foretagender eller spekulationer, der naarsomhelst 
kan medf0re uvederheftighed*^). 

De lovgivninger, der har adopteret beneficium separationis^ 
har begraenset adgangen til at benytte det til en vis kortere tids- 
frist. Det synes ogsaa indlysende, at det vil vaere en stor 
urimelighed og ubillighed, om arvekreditor mange aar efter 
arvefaldet, efterat arveboets midler gjennem lange tider har 
tjent som grundlag for arvingens personlige kredit, skulde kunne 
kra^ve udsondret til udeJukkende daekkelse for sig enhver gjen- 
stand (f ex. en fast eiendom), som kunde paa vises at have 
tilhort arveboet. 

Videre maa sporges, om beneficiets benyttelse i tilfaelde, 
hvor der er en flerhed af arvinger, forudsaetter, at samtlige er 
uvederhaeftige, eller om det er nok, at en enkelt er det. Dette 
hitnger imidlertid sammen med sporgsmaalet om, hvorledes 
man her taenker sig beneficiet gjennemfort Dels har det vaeret 
antaget, at dets benyttelse ledede til en behandling af arveboet 

-**) Jfr. Schwcigaard p. So (p. 183—4). Platoii 1. c. har ikke iidialt sijr 

om dette sporgsinaal . 
'^) l>en tyske borgerlige lovbog § 198 1 lader det koinrae an paa, om arve- 

kreditorernes (hekkelsc trues ved arvingens * forhold eller ugunstige for- 

iniiesrorfatninir^ . 



^8 § 9- Arvingcrs forhold til kreditorer og legatarcr. 



af samme art som den, der indtraeder, naar en arving benytter 
beneficium inventarii^^)\ og fra dette standpunkt har regelen 
vaeret formuleret derhen, at en enkelt arvings angribelighed har 
samme virkning som alles*'). Dels har man ment, at beneficiet 
altid alene kunde benyttes ligeoverfor den enkelte arving, saa- 
ledes at det, der skal udsondres, ikke er det hele bo, men 
alene den del, der tilfalder eller er tilfalden den enkelte angribe- 
lige arving**). Denne mening stoder imidlertid paa forskjellige 
vanskeligheder. I f o r m e I henseende er det umuligt at angive, 
hvilke regler der skal komme til anvendelse paa behandlingen 
afde udsondrede midler. Konkurslovens forskrifter, der jo iovrigt 
forudsaetter et insolvent bo, kan kun anvendes i de i denne lov selv 
anordnede tilfelde. At dens angivelse af konkursgrundene ligeover- 
for en levende skyldner er udtommende, har aldrig vasret betvivlet. 
Og dei skiftelovgivningen og frdn. 8 april 1768 indeholdte regler 
knytter sig til behandlingen af et helt dods b o , ikke en vilkaarlig 
brokdel af et saadant. I materielretslig henseende maa 
folgende fremhaeves: En regel som den heromhandlede kunde 
lettere komme til anvendelse i den romerske ret, hvor arveboets 
rettigheder og forpligtelser ipso jure fordeltes paa arvingerne, 
end i norsk ret, hvor hver enkelt arving ikke har nogen forfoi- 
ningsret over sin kvotapart af de enkelte til arven horende eien- 
dele, og hvor det, som han faar udlagt paa sin lod, i regelen 
ikke er de til arven horende individuelle gjenstande, men en 
kvotapart af de pengebelob, for hvilke disse ved salg er ud- 
bragte. Om en udsondring af de individuelle pengestykker, der 
er udbetalte ham, kan der i regelen ikke blive tale; og der 



**) Saaledes S ch \v c i gaard 1. c. — Detic cr ogsaa den tyske borgerlige 
lovbogs standpunkt, sc § 1981. 

'^j Antager man, at allc arvckreditorer, oi^saa de, hvis fordringer ikke er for- 
faldne, foqiligler arvingcrne solidarisk ved at melde sit krav, cr dog denne 
sietning, selv med det givne udgangspunkt, ikke uomtvistclig. Ti det kan 
da sigcs, at cnhvcr krcditor er tilstrx^kkelig betryg^et. naar en af anin- 
gcmc er fuldt solvent. 

-') So Platoii 1. c. p. 294, som berfor paaberaaber sig den romerske ret, men 
dcrved ovcrscr den forskjellige maade, hvorpaa efter denne de flere ar- 
vingers forhold til boot var ordiu'i, jfr. del folgende i lexten. 



§ 9* Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. 40 



kan selvfolgelig ikke uden videre indrommes arvekreditorerne en 
ret til at udsondre et tilsvarende belob"). — Ogsaa det soli- 
dariske ansvar, der paahviler de enkelte arvinger ligeoverfor de 
anmeldte arvefordringer, voider vanskelighed. Det synes ubilligt 
mod arvingens saerlige kreditorer, at bans andel i arvemidleme 
skal anvendes til fortrinsvis daekkelse af arvefordringemes hele 
bel0b mod en maaske usikker regres til medarvingerne. Saerlig 
ubilligt bliver dette, hvis man antager at arvekreditorer, der liar 
forlangt heneficium separationis, ogsaa kan holde sig til arvin- 
gens saerskilte midler. Og naar arvingen bar overtaget gjaslden, 
synes det vanskeligt uden lovhjemmel at begraense ansvaret til 
arvemidleme**). 

Som man ser, aabnes der ved denne art lovmageri uden 
lovgivning doren for de mest indgribende tvivlsmaal og menings- 
forskjelligheder. 

Det lader sig heller ikke paastaa, at man ved antagelsen af 
et beneficium sepatationis i vor ret kun giver arvekreditorerne 
i en modificeret form, hvad der tilkom dem efter vor aeldre 
ret*'). Ti denne indrommede ikke arvekreditorerne nogetsom- 
helst saereget retsmiddel til at hindre sammenblandingen af arve- 
midleme med arvingens egne midler og begges anvendelse til 
daekkelse af arvingens egne kreditorer. Virkningerne af, at ar- 
vingerne ikke betalte arvegjaelden. var kun det solidariske an- 
svar, der fremdeles bestaar ialfald for den forfaldne arvegjaeld**). 
Arvekreditorer med uforfaldne krav er jvistnokugunstigere stillede nu 
end efter lovbogen. Men ved at indromme dem beneficium sepa- 



-') Det fortjcner her ;u freinhaeve*?, at i den tyske ret ansees konkiirs over 
den cnkelte arvelod uforenelig med, at forholdet mellem Acre medarvingcr 
er ordnet som et «Gemcinschaft zur gc>amten Iland»; sc L. Seuffcri 
Deutsches Konkursprozesrccht (i8c)9: p. 68. 

••) Jfr. dog Flatou 1. c. p. 295. De romerske jurister var uenige om detlc 
sporgsmaal ; se paa den ene side fr. 5 I) 42. 6, paa den anden fr. 3^2 cod. 

-') Flatou 1. c. p. 292. 

Af denne grund cr det hos Plato u 1. c. note 37 udvikledc ikke tnvlTende. 
J)cn der citerede ytring af Schw c iga a r d om sa.Hlvanenuvssig ret, grundet 
paa vildfarelsc, lader sig allerede af den grund ikke anvende, at s:\?lningcn 
selv — som i)aapeget foran § 5, note 4 — cr urjgtig. 
Hagcrup : Skifie- Ojj arvcbehandliug. 4 



2H 



CO § 9. Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. 

rationis vilde man give dem noget andet og mere end lovbogen 
indrommede dem^^). 

V. Med den aeldre germanske rets opfatning af arvingens 
stilling stemte det egentlig bedst, at arvingens ansvar for gjael- 
den ikke strakte sig ud over de arvede midler; og denne regel 
findes saavel i aeldre norsk*^) som i aeldre tysk ret'*). Den 
aeldre danske ret paalagde derimod arvingen tuldt ansvar**); og 
denne regel gik over i lovbogen, der stillede arvingen valget 
mellem enten at fragaa baade arv og gjaeld, hvilket ledede til 
konkursbehandling (N. L. 5 — 13 — 29 flf. jfr. konkurslovens § 108), 
eller overtage fuldt ansvar. Den vanskelighed, som derved be- 
redtes arvingen, S0gte man forst at hjaelpe paa gjennem en ud- 
videlse af betaenkningstiden {jus deliberandi)^^). Men utilstraek- 
keligheden af denne udvei var meget folelig; og ved frdn. af 
8 april 1768 aabnedes der aivingerne adgang til at fri sig for 
et gja?ldsansvar, der oversteg arveboets kraeftcr. 

Det naevnte lovbud knyttede imidlertid ikke sin reform 
til den aeldre nationale norske ret, men til den romerske ret. 
hvis universalsukcessionsprincip. som foran paapeget, ved denne 
tid havde faaet indpas i vor ret, og hvis beneficiufn inventarii 
var forordningens forbillede**). I den naermere udformning af 
institutet afveg forordningen imidlertid ikke uvaesentlig fra sin 
kilde. Medens den romerske ret som betingelse for det be- 
graensede ansvar kun kra^vede, at beneficialarvingen skulde op- 

**) Jfr. dog Getz i Retst. 1878 p. 285, der antager, at lovbogen hjemlede 
arvekrediiorerne en ret til forlod-i dtekkelsc af arvemidleme. Noget saerligt 
raiddel til at gjore en saadan ret gjxidende direktc med hensyn til 
selve arvehoet anviscr lovbogen imidlertid ikke. — Om det tilftelde, at 
arvingens bo ved arvefaldet er under konkursbehandling, se forovrigt 
nedenfor i § 20. 

^) Gulatingsl. kap. 115; Magnus Lagb. V. 12. 

a^) Stobbe Ilandb. V. § 285. 

•'*) Jydske lov I — 26; jfr. Matzen Retshistorie, Arveret § 31. 

•■'=') Frdn. 4 marls 1690 og 19 aug. 1735 j^. N. L. 5—13- -28. Jfr. for den 
romerske ret § 5 I. 2. 19. 

**) Forordningens forlatter gencralprokuror Stampc liar selv gjort rede her- 
for i den beta'nkning, der liggcr til grund for lovbudets udfaerdigelse ; se 
bans Erkloeringer V p. 372 ft*. 



§ 9- Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. Ci 



tage en med en vis autenticitet udstyret fortegnelse over arve- 
midlerne (iTweniaruim)^ men forovrigt overlod ham selv saavel 
forfoiningen over boet som betalingen af gjaelden, paalaegger 
frdn. 1768 arvingen at afholde sig fra al befatning med boet og 
<overlade sammes behandling til vedkommende ovrighed, hvem 
det efter loven tilfalder at forrette skiftet». Disse udtryk bar 
givet anledning til adskillig uklarhed med hensyn til denne be- 
handlings egentlige karakter, hvorom mere i foigende kapitel 
(§ 24). I materielretslig henseende er imidlertid dels de forud- 
saetninger, der ligger til grund for lovens ordning, dels dens egne 
udtrykkelige ord fuldkommen klare: Gjaeldens aflaeggelse skal 
ikke som efter den romerske ret foregaa ved en saerforfolgning 
fra kreditorernes side, hvorunder et tilfaeldigt forsprang i tid 
betingede en forskjellig adgang til daekkelse; men samtlige kre- 
ditorer skal indkaldes; og hvor boet er utilstraekkeligt, skal 
diekkelsen ske forholdsmaessig. Herved vil det saerlig under 
den nuvasrende proklamaordning (jfr. folgende paragraf) blive et 
sjelden forekommende undtagelsestilfaelde, at der efter det of- 
fentlige opgJ0r af boet opdukker fordringer, som kan gjores 
gjaeldende mod arvingerne ^*). Hvor dette tilfaelde indtraeffer, 
bestemmer forordningen, at arvingen ikke skal have videre an- 
svar end til udbetaling af cdet, han if0lge lodseddel i arv har 
bekommet, og det uden at svare nogen rente eller revenu deraf 
for den tid, han har besiddet det»^^). Dette ansvar knytter sig 
ikke til de individuelle gjenstande, som er arvingen udlagte, men 
til vedkommende lods vaerdi, udtrykt i penge. At han har for- 
0dt sin arv eller ved ulykkeshaendelse har tabt denne, befrir ham 
ikke fra ansvar. Er der fie re arvinger, synes de almindelige 
regler i N. L. 5 — 2 — 84 om ansvarets fordeling at maatte komme 



^'^) Det vil kunnc opstaa, naar behandlingen omstodes paa grund af feil ved 
proklamaet, der gjor dette uforbindendc for kreditorerne, samt i tilfaelde, 
hvor vedkommende fordring overhovedet ikke berores af praeklusion (jfr. 
folgende paragraf). 

*'"*) En konsekvents af arvingens ubetingede pligt til at lade alle boets aktiver 
fortrinsvis anvendes til daekkelse af arvegjzelden er, at en konfusion ikke 
ubetinget indtraeder, hvor arvingen selv er boets skyldner, jfr. foregaaende 
paragraf, note 7. 



52 § 9- An'ingers forhold til kreditorer og legatarer. 



til anvendelse; og har i henhold til disse den ene arving ud- 
udredet mere end, der falder paa hans lod, har han efter det 
udtrykkelige bud i fdn. 1768 regres til sine medarvinger. Lige- 
overfor de kreditorer, der under det offentlige opgjor har 
faaet en fuldere daekkelse, end der vilde have tilkommet 
dem, om der havde kunnet tages hensyn til den senere opduk- 
kende kreditor, har denne intet regreskrav, med mindre han ved 
appel har omstodt boets behandling^^). 

Forovrigt bemaerkes om det tilfaelde, at der er flere arvin- 
ger: Hver af disse kan isaafald benytte beneficmm inveniarii. 
Regelmaessig bevirkes herved, at ansvaret for samtliges ved- 
kommende begrsenses paa den foran omhandlede maade. Dette 
er dog ingen retsnodvendighed. Det er vel muligt, at ansvaret 
kun bliver begraenset for den ene, medens andre kan have over- 
taget fuldt ansvar f. ex. ved allerede for skifterettens overtagelse 
af boet at have «skaltet og valtet» med dette. 

VI. Med hensyn til arvingernes ansvar ligeoverfor lega- 
tar erne bestemmer arvelovens § 46, at det er det samme 
som ligeoverfor kreditorerne, dog at disse sidste «i tilfaelde af, 
at boet paa skifte viser sig utilstraekkeligt, har fortrinsret. » 
Denne regel tiltraenger i flere henseender en naermere belysning : 

i) For at arvingens ansvar ligeoverfor legatarer skal vaere 
begraenset til arveboets midler, maa han regelmaessig benytte 
den i fdn. 8 april 1768 anviste fremgangsmaade. For arveloven 
maatte man vistnok vaere berettiget til at opstille som en i 
forholdets natur begrundet saetning, at en arvelader ikke mortis 
causa kunde disponere over mere end sit beholdne bo, uden 
at arvingens overtagelse af arven kunde antages at medfore 
nogen st0rre ret for legatarerne ^*). Denne naturlige betragtning 
maa ogsaa fremdeles tillaegges sin vaegt i detnedenfor i § 19 — II 
omhandlede tilfaelde, hvor legaterne er paalagt en gjenlevende 
aegtefiElle. Og der synes at vaere grund til at antage det 
samme, hvor arvingerne ved arvens overtagelse var ubekjendte 

^^) Jfr. nedcnfor § 43 — II; Plato 11 Arveret p. 337. 

•''') Jfr. Dcuntzer L L(cskr. f. retsv. 1S70 p. 806 — 7 oi,' s amines Arveret 
p. 227—9. 



§ 9« Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. C5 



med legatet og saaledes faktisk var afskaarne fra af hensyn til 
dette strax at benytte beneficium inventariu Ti det er altfor 
urimeligt, at arvingen skal vaere nodt til at lade boet behandle 
af skifteretten udelukkende af hensyn til den mulighed, at der 
senere kan opdukke et testament, hvorved der er uddelt legater 
til et storte belob, end boet kan baere. 

2) Den regel, at kreditorerne skal fyldestgjores for lega- 
tarerne, gjaelder efter arvelovens § 46 kun, hvor «boet paa 
skifte viser sig utilstraekkeligt». Herved kan alene sigtes til 
et opgjor af boet efter reglerne i fdn. 8 april 1768 (ligegyldigt, 
cm der er flere arvinger eller kun ^n, i hvilket sidste tilfaelde 
der jo ikke kan blive tale om noget «skifte»). Regelen bar 
ingen anvendelse, hvor arvingerne bar overtaget det fulde gjaelds- 
ansvar, udcn hensyn til, om de skifter privat eller ved skifte- 
rettens medvirkning. Boets utilstraekkelighed faar nemlig her 
ingen selvstaendig betydning for kreditorerne, der ogsaa bar 
arvingens egne midler at holde sig til; og om det tilfaelde, at 
ogsaa disse er utilstraekkelige (konkurs over arvingens bo), handler 
arveloven ikke. Et andet sporgsmaal er det, om kreditorerne 
efter grundsaetningerne for actio Pauliana kan omstode en ud- 
betaling af legater, der er skeet af en insolvent arving. Dette 
sporgsmaal vil man maaske efter grundsaetningen i N. L. 5 — 13 — 44 
besvare bekraeftende under den forudsaetning, at arvingen ved 
overtagelsen af legatet (tiltraidelsen af arv og gjaeld) 
blev insolvent, eller at en forhaandenva:rende insolvents derved 
forvaerredes og legataren ved legatets modtagelse var vidende 
herom. En saadan omstodelsesret vilde imidlertid ikke kunne 
begraenses til arvekreditorerne, men maatte tilkomme samtlige 
arvingens kreditorer '^). 



"''\ Medens Arvelovens Motiver (p. lOo) og Hal lager Arveret p. 182 — 3 
negler kreditorerne enhver ret til at S0ge fyldestgjorelse i legaterne, hvor 
arvingerne har overtaget arv og gjaeld, vil derimod Hambro (Tidsskr. f. 
retsv. 1892 p. 171 — 2 noten) og Plato u (1. c. p. 305) give arve- 
kreditorerne en ret til at sogc legatet tilbage, naar arvingen liar udredet 
dette, uagtet carven og arvingens egen forraue ikke bliver tilstrsekkeligt til 
at djekke disse kreditorer*, og baade arving og legatar var vidende herom. 
Men hertil er at bemcerke: l) Under den anforie forudsiv*tning er arvingen 



Ca § 9. Arvingers forhold til kreditorer og legatar«r. 



3) Opdukker der en legatar, efter at arveboet har vaeret 
underkastet offentligt opgjor overensstemmende med fdn. 8 april 
1768, vil han kunne holde sig til det arvingen udbetalte over- 
skud efter samme regel som for kreditorer gjaeldende. Derimod 
er bans adgang til at S0ge de legatarer, der har faaet mere^ 
end de skulde have havt, om der var bleven taget hensyn til 
ham, betinget af behandHngens omstodelse ved appel*^). 

Opdukker der en kreditor, som ikke ved det arvingeme 
udbetalte overskud kan opnaa fuld daekkelse, kan der sporges, 
om bans adgang til at holde sig til legatarerne er betinget af 
behandlingens omstodelse ved appel, paa samme maade som 
en kreditor, der paastaar, at andre kreditorer har faaet for 

insolvent, og udredelsen af legatet gaar da ikke blot ud over arvekreditorerne» 
men ogsaa over arvingens egne kreditorer; og i N. I,. 5-^13 — 44, som 
de naevnte forfattere paaberaaber sig, savnes ethvert holdepunkt for mere 
at beskytte den ene klasse kreditorer end den anden. 2) Del afgjo- 
rende tidspunkt kan ikke vxre legatets udredelse, men arvingens over- 
tagelse af pligten til at udrede det. Var arvingen fuldt solvent, da han 
tiltraadte arven, ligger der ikke i overtagelsen af naevnte pligt nogen svig 
mod bans kreditorer; og den gyldig overtagne forpligtelse maa han natur- 
ligvis opfylde. Dei lader sig ikke her som ved et gavetilsagn opstille den 
almindelige grundssetning, at tilsagnets opfyldelse maa ansees betinget af, 
at gaven ikke fremkalder insolvents. (Jfr. Getz Kreditorernrs adgang til 
at omstede sin skyldners rttshandler i Rt. 1881 kap. I § 2 nr. VI og kap. 
II § 5 nr. VII.) Ai lasgge vaegten paa forholdcne ved et senere tidspunkt 
end an,'ens ovcrtagelse vilde ogsaa af den grund vsere urimeligt, at det 
isaafald let vilde kunne hrende, at legate* blev omstodt paa grand af 
arvingens insolvents, uagtct arveboet oprindelig vilde have vasret fuldt til- 
stroekkeligt til at basre legatet. — Det bor forovrigt fremhseves, at 
den i texten antagnc mening (ligesom ogsaa den af de nysnsevntc for- 
fattere forfegtede) leder til, at den legatar, der er tillagt en bestemt gjen- 
stand, vil kunne blive forskjellig stillet, eftersom testamentets mening ec 
umiddelbart at overf0rc eiendomsretten til legataren (^/egatum per znndica- 
tiofiem) eller at paalajgge arvingcrne en obligatohsk pligi til at skaffe 
legataren tingen. I forste tilfselde vil legatet vistnok ikke kunne angribes 
uden, hvor arveboet kommer under skiftebchandling tfter fd. 1768. Detle 
maa fra de foran naevnte forfatteres standpunkt, dtr haevder en sierstilling 
for iirvekreditorerne, fremtra;de som en umotiveret inkonsekvents. Fra det 
her forsvarede synspunkt, der laegger vaigten paa arvingens forhold til bans 
samtlige kreditorer ved legatets o vert a gels e, forklares forskjellen 
ganske naturligt. — Jfr. forovrigt mod kreditorernes ret til at afkrceve lega- 
tarerne, hvad de har faaet, ogsaa Deuntzer Arvcret p. 231 — 2. 
■**') Jfr. foran p. 52 og nedenfor § 43. 



§ 9- Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. cc 



meget paa grund af, at han er sat ud af betragtning, kun gjen- 
nem appel kan faa en udjaevning ivxrksat. Dette sporgsmaal 
maa erkjendes at vaere tvivlsomt. Det besvares vistnok rettest 
benegtende for bolegatarers vedkotnmende, medens arvelovens 
§ 46, hvorved legatarer, der er indsat for bestemte summer 
eller gjenstande, ligestilles med kreditorer (kun med en lavere 
prioritet end disse), for saadanne legatarers vedkommende naer- 
mest leder til at antage appel nodvendig **). 

4) Er der fie re arvinger, og legatet ikke er paalagt en 
enkelt arvelod, bliver regelen i N. L. 5 — 2 — 84 at anvende. 
Dette skulde lede til, at arvingerne heftede i forhold til sin 
arvelod, med mindre legatarerne inden skiftets slutning «begjaerer 
betaling af boet og maa den ei nyde>, i hvilket tilfaelde der 
skulde indtraede solidarisk ansvar. Denne sidste bestemmelse 
passer imidlertid forsaavidt mindre godt paa legatarer, som det 
vil vaere mere tilfaeldigt, om disse bar kundskab om testamentet, 
medens derimod arvingerne regelmaessig vil have saadan og i 
saa tilfaelde bar den pligt at give legatarerne underretning derom. 
Man har derfor i vor ret vaeret tilbeielig til i alle tilfaelde at 
betragte arvingerne som solidarisk ansvarlige for legaterne, idet 
man paa en maade har anseet « testamentet som en anmeldelse, 
gjort af arveladeren selv»*'). Det rigtige er vistnok ogsaa 
regelmxssig at gaa ud fra som arveladerens mening, at de 
legater, der forfalder ved d0dsfaldet, skal udredes af arvingerne, 
inden boet skiftes, og at disse ved tilsidesaettelse af den dem 
saaledes paahvilende pligt bliver solidarisk ansvarlige for lega- 
terne. Dette kan derimod ikke gjaelde, hvor legatet forst skal 
fyldestgjores efter en vis tids forlob og arveladeren ikke for at 
sikre legataren har truffet nogen saerlig forfoining, som arvingerne 
har tilsidesat. Hermed stemmer ogsaa arvelovens § 47"), der 

*^) Jfr. dog Platou Arveret p. 336 — 7; Dcuntzer p. 231 og, som det 

syncs, ogsaa Arvolovskom.s indstilling p ico (se derimod Skifteiidk. mot.; 

p. 6). 
^*^) bchweigaard Relst. 1871 p. 765—6; Hallager Arveret p. I74ff. 

Platou 1. c. p. 299; Deuntzer Arveret p. 226 — 7 (derimod samme i 

Ugeskr. f. Relsv. 1870 p. 787—8). 
*•*) Jfr. om denne mere nedenfor § 41 — II. 



c5 § 9. Arvingers forhold til kreditorer og legatarer. 



for det tilfaelde, at legatet bestaar i livrente, f0deraad eller anden 
indtajgt, udtrykkelig kun paalaegger arvingerne proratarisk ansvar. 
Heller ikke kan det solidariske ansvar antages begrundet, hvor 
arvingernes undladelse af at betale legatet har sin grund i ube- 
kjendtskab med testamentet**). At arvingerne kun svarer pro 
rata^ hvor legataren paa grund af fravaerelse er sat ud af be- 
tragtning ved skiftet, er udtrykkelig foreskrevet i 1. 12 oktbr. 
1857 § 27. 

VII. En saeregen stilling midt imellem et gjaeldskrav og 
et arvekrav indtager efter 1. 6 juli 1892 § 18 kravet paa 
underholdningsbidrag til arveladerens uaegte 
barn. Dette bliver at fyldestgjore foran legatarerne. Er ved- 
kommende barn selv legatar eller arving, kommer det i afdrag 
i bans legat eller arvelod*''). Kravet behandles ogsaa forsaavidt 
forskjelligt fra legaterne, som arvingerne kun har at udrede det, 
naar begjaering derom fremsaittes inden proklamaets udlob eller, 
om proklama ikke er udfaerdiget, inden 6 maaneder efter dods- 
faldet. Skifter arvingerne boet uden at betale fordringen, hefter 
de solidarisk overensstemmende med almindelige regler. 

Fra arvegjselden adskiller den heromhandlede forpligtelse 
sig derved, at den forst bliver at opfylde, <efterat fordrings- 
haverne er fyldestgjorte». Denne bestemmelses anvendelse er 
klar, hvor boet behandles overensstemmende med fdn. 8 april 
1768. Har arvingerne overtaget arv og gjaeld i ubekjendtskab 
med, at der paahvilede arveladeren underholdningsbidrag, synes 
de at maatte kunne fri sig for personligt ansvar udover arve- 
midlerne ved bevis for boets tilstand. 



§ 10. 

FortsaHtclsc. Prneklusivt proklama ^). 

I. Det vil altid vaere naturligt for arvingerne at naere onske 
om inden en rimelig frist at komme til kundskab om arvegjjelden. 

**) Hegge dissc indskrncnkningcr opstilles ogsaa af Hal 1 age r 1. c. p. 176 og 177. 
^) Tfr. 11 al 1 a ger- A ubc rt Den norske obligation^rcts almindelige del (1SS7) 
§ 53 — 5 CP- 3'4 ^'^ ^^S ^^^ ^^^ P- 3*4 "*^*^ 3 ^"^^r^c liiteratur. 



§ lo. Pncklusivt proklama. c? 



Paa lovbogens tid var behovet herfor saa meget staerkere, som 
dens foruds^tning jo var, at al arvegjaeld skulde betales, inden 
boet skiftedes. Til imedekommelse af dette behov anordnede 
N. L. 5 — 13 — 27 dels en bestemt frist, inden hvilken kreditorer, 
der ikke havde «haandskrift, kontrakt eller pant», uopfordret 
skulde melde sig, dels gav artikelen arvingeme adgang til at 
saette haandskriftskreditorer en praeklusiv frist. Disse lovbogens 
bestemmelser var dog i flere henseender utilfredsstillende. For 
det forste savnede man forskrift oni, hvilken virkning det skulde 
medf0re, at kreditorer uden haandskrifl utfdlod at anmelde sine 
krav. Dette sporgsmaal var i teorien omtvistet*), og mangelen 
paa bestemmelser om dette vigtige punkt synes at have bevirket, 
at regelen blev tilsidesat i praxis^). Dernrest var selve fristerne 
for arvingens proklama navnlig forsaavidt uheldig ordnede, som 
de for de udenrigske kreditorer var ganske ubestemte og for- 
skjellige for de enkelte kreditorer («otte uger efter at de i riget 
er indkomne»). Endelig var bekjendtgjorelsesmaaden (tinglys- 
ning ved alle lagting) bekostelig og besvaerlig. Man greb der- 
for i praxis til det middel paa egen haand at opstille frister og 
vselge hensigtsmaessigere kundgjorelsesmidler. Da man imidlertid 
med fuld foie drog i tvivl den praeklusive virkning af en saadan 
indkaldelse, opkom i lobet af forrige aarhundrede den praxis at 
s0ge bevilling til i proklamaerne at opstille andre frister og 
vaelge andre kundgjorelsesmidler end de i lovbogen anordnede. 
Disse bevillinger, der snart blev kurante og som ved pi. 26 
oktbr. 1792 blev erklaeret ufornodne i smaaboer, var saaledes i 
virkeligheden, forsaavidt gjaeldsovertagende arvingers proklama 
angik, ikke bevilling til overhovedet at udstede et saadant — 
hertil behovedes jo ingen bevilling, da hjemmelen laa i N. L. 
5 — 13 — 27 — , men til at fravige de i dette lovsted opstillede 
regler for frister og bekjendtgjorelsesmaader. Ved siden af 



s^a- 



■) Sc Hansen p. 148; Hornemairn Arveret p. 289; Hallagcrs (>bli<, 
doQsret (iste udg.; I p. 178; Schweigaard i Retst. 1871 p. 761; 
I)eu n tz e r p. 635. 

') De u ntzer p. 636. 



eg § lo. Praeklusivt proklama. 



disse bevillinger opkom imidlertid i lobet af forrige aarhundrede 
ogsaa bevilling til at udstede praeklusivt proklama udenfor det 
i loven omhandlede tilfaelde; og i frdn. 23 mai 1800 III § 13 
opstilles som kurante bevillinger til « proklamation for at indkalde 
kreditorer i stervboer, samt opbuds- og fallitboer». Saadanne 
bevillinger udstedtes i kraft heraf ogsaa, naar «stervboet» skulde 
skiftes med en enkemand^ der selv var den personlige skyldner 
for gjailden. 

Denne retstilstand vedvarede — med visse ved 1. 24 juli 
1824 indforte aendrinfer i henseende til bekjendtgjorelsesmaaden 
— indtil 1. 28 aug. 185 1 opha^vede nodvendigheden af bevilling 
til udstedelse af proklama og gav nye almindelige regler for 
frister og kundgjorelsesmaade. Forudsaetningen for denne lov 
synes at have vaeret, at proklama fremtidig skulde kunne ud- 
stedes uden bevilling i alle tilfaelde, hvor det tidligere var saed- 
vanligt at erholde bevilling dertil*). I de sidste aartier bar der 
imidlertid med stor styrke gjort sig gjaeldende den opfatning, 
at adgangen til at udstede praeklusivt proklama er lukket for 
den skyldner, der personlig bar stiftet gjaelden^), en opfatning, 
der bar faaet en vaegtig stotte ved, at konkursloven af 1863 af- 
skaffede praeklusivt proklama paa hele konkursens omraade. 
Af dette standpunkt, der hviler paa en rigtig erkjendelse af det 
praeklusive proklamas legislative begrundelse og dets derved 
givne naturlige begraensning **), vil vi have aniedning til at gJ0re 
vigtige anvendelser i det folgende underafsnit ved behandlingen 
af faellesboskifte. Vi indskraenker os i denne paragraf til frem- 
stillingen af de regler, der gjaelder for proklama, som udstedes 
i arveboer. 



*) Jfr. Hall age r- Au ber I 1. c. p. 331 — 2. 

'*) Jfr. Hallager-Aubcrt p. 334 ff. og det der citerede. 

^) Den vide anvendelse, som man tidligere gjorde af prwklusivl proklama, 
beror vistnok for en vnesentlig del paa den urigtigc forestilling om detle 
instituts nedvendige sammenhn;:ng med ethvert skifie, hvorom ogsaa I. 28 
aug. 1 85 1 i beg. baerer vidnesbyrd. Opklaringen af det rigtige forhold 
mellem bcgge instituier, der forovrigt i sig selv skulde >ynes klart nok^ 
skyldes isar Schwcigaards ^k^ift om Konkurs og skifie. 



§ lo. Praeklusivt proklama. CO 

Forskjellig fra et praeklusivt proklama er en indkaldelse af 
kreditorerne, der ikke tilsigter at medfore nogen udsleltelse af 
deres ret, der ikke efterkommer indkaldelsen. En saadan ind- 
kaldelse, til hvilken ingen retsvirkninger knytter sig, er ikke 
afhaengig af saerlige vilkaar og b0r heist ikke benaevnes pro- 
klama. 

II. N. L. 5 — 13 — 27 handler, som foran naevnt, kun om 
arvinger, der har overtaget gjaeld, hvilket fremgaar saavel af 
artikelens eget indhold som deraf, at forst .N. L. 5 — 13 — 30 
omhandler forholdet ved gjaeldsfragaaelse. For saadanne arvin- 
ger opstiller lovbogen ingen indskraenkning i adgangen til at ud- 
stede praeklusivt proklama; og nogen forandring heri kan ikke 
antages at vaere tilsigtet ved det lidet overveiede udtryk i 1. 
28 aug. 1 85 1, hvorved der forudsaettes, at der kun bliver tale 
om proklama <i anledning af boers deling» '). Det er klart, 
at en enearving har samme adgang til at udstede proklama som 
flere arvinger, uagtet der i forste tilfaelde ikke er tale om nogen 
bodeling. Og det kan heller ikke betvivles, at arvingerne, om 
de foretraekker det, kan vente med proklamaets udstedelse, til 
boet allerede er delt. Loven opstiller ingen praeskriptiv tids- 
graense for adgangen til denne udstedelse; og ethvert fors0g 
paa ved fortolkning at supplere loven i denne henseende leder 
til vilkaarlighed **).. 

Er der flere arvinger, har enhver af disse ret til at udstede 
praeklusivt proklama, som faar lige virkning for alle, selv om 
det kun er udgaaet fra den enkelte. 

Efterat forordningen af 8 april 1768 havde indf0rt benefi- 
cium inventarii i en form, der paalagde retten at aflaegge arve- 
gjaelden under et og med iagttagelse af forholdsmaessig afkort- 
ning i tilfaelde af boets insolvents, var der aabenbart behov for 
adgangen til ogsaa i saadanne boer at kunne udstede praeklu- 



') Jfr. Schweigaard p. 203 (,299). 

*) Dette gjselder ogsaa den af Hal lag er-Au bert p. 327 opstillede ind- 
skraenkning, at proklamaet maa udstedes <snarest raulig efter det lidspunkt, 
da arvingerne maa ansecs for at have vedgaaet arv og gjaeld*. 



6o § lO- Praeklusivt proklama. 



sivt proklama. Forordningen af 1768 gav dog ikke selv regler 
herom; og kunde ogsaa vanskeligt paabyde udstedelsen af pro- 
klama som ufravigelig regel, saalaenge et saadant var forbundet 
med besvaer og omkostninger, der vilde vaere uforholdsmaessige 
i alle de mange smaaboer, hvor gjaeld fragikkes®). Ved pi. 26 
oktbr. 1792 blev imidlertid fremgangsmaaden i saadanne boer 
forenklet; og efter denne plakat, der bestemt forudsaetter ned- 
vendigheden af proklama i alle boer, der ikke falder ind under 
dens regler, bar aldrig nodvendighed af proklama i gjaeldsfra- 
gaaelsesboer vaeret betvivlet; og 1. 28 aug. 185 1 maa derfor 
antages at angaa ogsaa disse tilfaelde. 

III. Hvad proklamaets ind ho Id angaar, er folgende be- 
standdele vaesentlige: i) Betegnelse af den skyldner, om hvis 
gjaeld der er tale. Ved siden heraf bor det ogsaa angives, om 
gjaelden er overtaget af arvingerne eller ikke ^^) ; men undladelsen 
heraf kan ikke ansees at betage proklamaet dets virkning. 2) 
Opfordring til kreditorerne til at melde sine krav i forbindelse 
med angivelse af, til hvem anmeldelsen skal ske. 3) Angivelse 
af den frist, inden hvilken den maa have fundet sted. Ved 
siden heraf bor der ogsaa udtrykkelig gjores opmaerksom paa, 
at fristens oversiddelse medforer fordringens tab (« under dennes 
tab» eller h. sub poena prceclusi et perpetui silentiu^ som den aeldre 
praeklusionsklausul lod). Men er indkaldelsen betegnet som pro- 
klama, synes udeladelsen af denne klausul ikke at kunne be- 
tragtes som vaesentlig "). 

Behandles boet af skifteretten, underskrives proklamaet 
alene af denne. Udstedes det af arvingerne, vil det altid vsere 
tilstraekkeligt, at det underskrives af ^n af disse. Men en under- 



10 



*) Jlr. Schweijjaard p. 96 (197—8;. 
) S c h w e i g a a r d ^* 270 i beg. 
" Ketst. 1855 p. 167 ; se dog Hall age r-A u he r t p. 318, hvor det fremhaives, 
at man nu har faaet *;tore klasscr af lilfivlde, hvor der foregaar en ikke- 
pniiklu-iv indkaldelse af kreditorer. Men den vigtigste klasse af di'jsc til- 
ficlde (indkaldelse af kreditorer i konkurstilfii^lde) benaevncs ikke i almin- 
delighcd proklama ; og denne bena:vnelse b«r, soiv foran paapegct, over- 
hovedet undgaaes ved alle ikkc-prccklusivc indkaldelser. 



§ lo. Prwklusivt proklama. 6 1 



skrift synes at maatte opstilles som en betingelse for prokla- 
maets gyldighed. 

Hvad saerlig indkaldelsesfristen angaar, bestemmer 
1. 28 aug. 1 85 1 den til 6 maaneder, <naar den, hvis bo skiftes, 
bar staaet i omfattende forbindelse som handelsmand, fabrikeier 
eller deslige og i saerdeleshed naar ban bar bavt udenlandsk 
bandel eller kan formodes at have fordringshavere udenfor riget», 
men i andre tilfa*lde til 3 maaneder. At fristen er sat til 3 
istedetfor til 6 maaneder, synes aldrig at burde kunne paabe- 
raabes af en kreditor, hvis anmeldelse kommer efter ikke blot 
de 3, men ogsaa efter 6 maaneders forlob. Men forovrigt vil 
det sees, at valget mellem de to frister tildels er gjort afhan- 
gig af skj0nsm£ssige momenter: hvorvidt vedkommende skyld- 
ners forbindelser bar vaeret « omfattende*, og hvorvidt ban kan 
* formodes* at have udenrigske kreditorer. Maa valget af tre- 
maaneders fristen i disse henseender erkjendes at vaere begrun 
det, naar hensyn tages til de bekjendte forholde ved prokla- 
maets udstedelse, kan dette ikke angribes, om det senere viser 
sig, at forudsaetningerne ikke holdt stik (f ex. ved at der op- 
dukker udenrigske kreditorer, hvis tilvaerelse ingen kunde for- 
mode). Men er der grebet feil ved bedommelsen (bar man f ex. 
sat ud af betragtning, at vedkommende bar staaet i udenrigsk 
handelsforbindelse), vil fristen vaere uforbindende for samtlige 
kreditorer (ikke blot for de udenrigske)^*). Fristen regnes fra 
sidste bekjendtgjorelse, selv om saadan er foregaaet flere gauge 
end lovbefalet "). 

Om kundgj0relsens form foreskriver nu 1. 28 aug. 
1 85 1, at den skal ske ved opslag paa tingstedet samt ved to 
ganges indrykkelse i «de offentlige tidender, som for bekjendt- 
gjorelse af saadanne indkaldelser er eller herefter vorde bc- 
stemte>, hvilket nu efter 1. 19 juni 1882 § i a vil sige den of- 
ficielle «Norske Kundgj0relsestidende». Derimod er den for 
loven 185 1 brugelige bekjendtgJ0relse af proklamaer i vedkom- 



") Jfr. iovrigt S c h we i i;aa r U p. 102 (203), Skit'ieudk. mot. p. 32 — 3. 
**) Ha 11 ager-Au hert 1. c. p. 318. 



62 § lO- Praeklusivt proklama. 



mende stiftsavis bortfaldt. Feil i henseende til kundgjorelses- 
maaden leder som enhver vaesentlig feil ved prokiamaets udste- 
delse til, at det ikke binder kreditorerne. 

IV. Med hensyn til sporgsmaalet, hvilke krav der 
rammes af proklamaet. bemaerkes: 

i) Prokiamaets oiemed er at skaffe arvingerne kundskab om 
ar vegjaelden. Det er da klart, at det i intet tilfaelde kan 
ramme den efter arveladerens dod stiftede gjaeld (de under boets 
opgjor stiftede forpligtelser). Heller ikke rammes legatarernes 
krav, som desuden regelmaessig arvingerne vil vaere naermere til 
at kjende end legatarerne, og som aabenbart ligger udenfor 
omraadet for N L. 5 — 13 — 27**). 

2) Tvivlsommere er det, om man kan fore folgesaetningeme 
af den anforte legislative grund for institutet, der gjentagende 
fremhaeves af lovgivningen selv*^), saavidt, at man fra at rammes 
af proklamaet ogsaa undtager krav, om hvis tilvaerelse arvin- 
gerne bar vaeret vidende. Denne regel kunde i ethvert- 
fald ikke komme til anvendelse i gjaeldsfragaaelsesboer, hvor 
prokiamaets udstedelse ikke blot er i arvingemes, men tilligc 
og fornemmelig i arvekreditorernes interesse. Men selv ind- 
skraenket til boer, hvor gjaelden er overtagen af arvingerne, lig- 
ger den udenfor loven; og den er ikke antagen i retsbrugen **), 

3) N. L. 5 — 13 — 27 omhandler alene gjaeld. Dette ud- 
tryk er det imidlertid i denne anvendelse ingen grund til at for- 
tolke som alene omfattende pengeforpligtelser, idet det af lov- 
bogen selv i dette emne regelmaessig bruges om boets forplig- 
telser i almindelighed (saaledes i sammenstillingen «arv og gjaeld* 
i de folgende artikler i samme kapitel jfr. ogsaa 5 — 13 — 2, der 
aldrig bar vaeret fortolket saa snevert). Der er heller ikke i 



") Jfr- Schweigaard i Retst. 1871 p. 766; Hal lager Arverei p. 186. 

^^) Se frdn. 4 marts 1690 § i og frdn. 19 aug. 1735. 

'•^) Sc hoicsterctsdom i Ketsl. 1862 p. 19S og overrctsdomme i Ugebl. for lovk. 
Ill p. 345 og Retst. 1898 p. 486. — Se derimod H allag cr-Aubert 
p. 338 — 9 Nnar det kun er en af Acre arvinger, der er vidende om kra- 
vet. kunde praeklusionen i ethverl fald naturligvis kun udelukkcs i forhold 
til den enkelte. 



§ lo. Praeklusivt proklama. g^ 



sagen selv nogen grund til at behandle obligatoriske krav, der 
er rettede paa andre praestationer (leverancefordringer, krav paa 
individuelle gjenstande), efter en anden regel end krav paa penge^'). 
Derimod rammer proklamaet selvfolgelig ikke tinglige rettig- 
heder. Og med disse maa ogsaa ligestilles eiendoms- og brugs- 
rettigheder, der paa grund af, at tinglysning ei bar fundet sted, 
vel ikke nyder fuld tinglig retsbeskyttelse, men som.er fprbun- 
det med besiddelse af tingen og saaledes ikke giver anledning 
til noget krav mod boet^®). 

4) Proklamaet rammer kreditor uden hensyn til, om 
ban bar noget kjendskab til sin fordring eller — som let- 
telig kan indtraeffe ved skadeserstatningskrav — er uvidende 
derom under proklamaets lobetid og saaledes faktisk afskaaret 
fra at melde sig, i bvilket tilfaelde enkelte forst bar villet regne 
fristen fra det oieblik, den skadelidende faar kundskab om, at 
ban bar noget at kraeve i boet ^^). Proklamaets betydning vilde 
ved en saadan undtagelse, der ingen bjemmel bar i de gjael- 
dende lovbestemmelser, svaekkes i en altfor vaesentlig grad'^). 
I konsekvents beraf vil man beller ikke kunne antage, at. andre 
bindringer for betimelig anmeldelse kommer i betragtning^'). 

5) Visse priviligerede offentligretslige fordringsbavere bar 
krav paa en saerlig underretning om arvefaldet **). Disse antages 
som folge beraf beller ikke at omfattes af reglerne om den pras- 
klusive indkaldelse af kreditorerne. 



*^) Jfr. Ila 1 1 afjc r-Aube rt p. 319—321 og dc af dcnne i note 3 citcrcde 
danske forfattcre. Se derimod Hal lagers Obligationsret, iste Udg. 1 
p. 180. Skifteudk, mot. p. 29 fremhaever, at sagens natur taler imod at 
sondre mellem de forskjellige arter forpligtclser; men udtaler tvivl om, 
hvorvidt dette stemmer med den praktisk herskende opfatning. Se imid 
lertid Retst. 1877 p. 231. 

*®) Jfr. Hallager-A uber t p. 321. 

*®) HaUager Arveret p, 186; Skifteudk. mot. p. 31. 

-**) Jfr. ogsaa Hal 1 age r-A u b er t p. 322; Schlegel p. Ili, hvor en dansk- 
heiesieretsdom af 1862 (Hoiestcretstidende 1S62 p. 306) citcres for den 
her antagne mening. 

-*) Jfr. derimod H al 1 ager-Au be rt p. 3?3. note 4 i. f. 

-^) Se om disse nedenfor § 32 note 2 (p. 163). 



64 § 'O* Praskliisivt proklama. 



V. Praeklusionen afvaerges ved, at fordringen anmeldes. 
Staar boet under skifterettens behandling, maa anmeldelsen ske 
til denne. Det er ikke i loven kraevet, at den skal ske skrift- 
lig**), heller ikke, at den skal vaere ledsaget af legitimationer **) . 
Den behover alene at indeholde en nogen meddelelse om kravet. 
ikke paastand paa udlaeg. 

Samme virkning som anmeldelse vil man maatte tillaegge 
kravets paatale ved domstolene ^''). Er imidlertid sogsmaalet 
kun anlagt mod en enkelt af arvingerne, stanser det naturligvis 
kun praeklusionen ligeoverfor denne. 

Samme virkning som anmeldelse maa man endvidere til- 
laegge en anerkjendelse af kravet, der er afgivet ligeoverfor 
kreditor enten ved betaling af renter eller ved forhandlinger om 
gjaelden -^). Derimod ligger der ikke nogen saadan anerkjen- 
delse i den omstaendighed, at arvingerne traeffer aftale om en 
gjaeldsp'osts fordeling eller overtagelse af en enkelt af dem*'). 
Og deri alene kan man derfor ikke se en omstandighed, der 
hindrer praeklusion*^*'). 

VI. Praeklusionens virkninger bestaar efter N. L. 
5 — 13 — 27 deri, at kreditorerne bar «tabt deres ret til stervboen 
og arvingerne* ^^). Tabet rammer dog kun den personlige for- 



^*) Jfr. dog S chwei jjaa r d p. iiS (217). llvor anmeldelsen ikke er skrifi- 
lijr, maa det kunne krwves, at den sker ved personlijjt fremmodc paa skifte- 
reltens kontor af kreditor eller en af denne dertil bcfuldmcegtiget. An- 
meldelse gjennem lelefon bor skifteretten ikke ansees pHglig til at modtage, 

-'' Jfr Hall a g cr-A iibc rt p. 323, note 4 og det der citerede; Deuntzer 

p. 644. 

*■■•) S cii we i guard i Retst. 1871 p. 762; II a 1 1 age r-A u be r t p. 323 — 4. 

-•') Schweigaard 1. c; II al la ge r-A u be rt p. 323; Deuntzer p. 644- 
Jfr. ovcrrelsdom i Retst. 1898 p. 486, der ikke ausaa pnvklusion afvcerget 
ved, at boct for al iindgaa panterealisation havde biiall renter af en p. nt- 
obligation, 

-') Ilagerup i Ketst. 1886 p. 353, note 19. 

■''*) Jfr. tlerimod Schweigaard og II a 1 1 a g e r- A u b c r t paa dc i note 26 
citerede steder. Schweigaard opercrer her med synspunklet af en af- 
tale til giinst for trcdjcmanil ; men dcllc kan ialfald ikke erkjendes at \xrG 
iraeffende ; se Ilagerups i note 27 citerede af handling om gjrekUovcr- 
lagclsc. 

--') Jfr. PI. 26 marts 1790 i. f. 



§ lo. Fortsaettelsc. Prxklusivt proklama. ^c 



dring, ikke de til den knyttede sikkerhedsrettigheder (pant og 
retentionsret)^). Ligeoverfor kautionisten kan kreditor efter slut- 
ningsbestemmelsen i den naevnte lovartikel holde sit krav i kraft 
ved at varsle ham om arvefaldet. Da imidlertid den simple 
kautionists ansvar er betinget af, at hovedskyldneren forgjaeves er 
S0gt, kan denne bestemmelse alene finde anvendelse paa selv- 
skyldnerkautionister '^). 

Det bar almindelig vaeret antaget, at den praekluderede for- 
dring kan anvendes til kompensation, saafremt den ikke var 
praekluderet allerede, for modfordringen erhvervedes •*). Denne 
lare er neppe belt stemmende med proklamaets oiemed, idet 
arvingerne vil kunne lide lige meget ved at maatte taale mod- 
regning som ved at skuUe betale et arvekrav (man taenke 
saaledes paa det tilfaelde, at modfordringen er overtaget af 
en enkelt arving paa bans lod, eller at den er overdraget til 
en tredjemand, som efter at vaere modt med kompensationsind- 
sigelsen gjor regres gjaeldende mod arvingerne). Det maa imid- 
lertid vistnok nu antages, at man paa praeklusion aniogisk 
bar at anvende den i 1. 27 juli 1896 (nr. 7) § i, 2det led 
for prccskription opstillede regel, bvilket leder til, at praeklu- 
sionen under den oven angivne betingelse ikke bindrer kom- 
pensation, saafremt modregning paa forbaand er vedtaget eller 
fordring og modfordring udspringer af samme retsforbold'*). 



30 

31 



) Sc Hagerup Panteret (2den udg.) p. 427 og det der citerede. 
) Jfr. Hallager-Aubert 1. c. p. 324. Se forovrigt om slutningsbestemmelsen 
i N. L. 5 — 13 — 27 Schweigaard i Ugebl. t. Lovk. X p. 289 ff . ; 
Hallager-Aubcrt Den norske Obligationsret II (1879) p. 506 ff. 
^*) Jfr. Hallager-Aubert 1. c. p. 326 og det der i note 2 citerede. 1 
Skifteudk. mot. p. 31 siges praxis at have voeret itilb0ielig> til at folge 
deone laere. Nogct prsejudikat kjendes dog ikke. 
^*) Jfr. forovrigt om den anforte lovbestemmelse Hambro Om foraeldelse af 
fordringer (1897) p. 95 ff. 



Hagerup : Skific- og arvcbehandling. 



66 § "• OpgJ0ret mellem arvinger. 

§ II. 

OpgJ0ret mellem arvinger. 
(Privat skifte.)^) 

I. Enhver af flere medarvinger har ret til at forlange det 
med hensyn til arveboet bestaaende sameie oplost uden hensyn 
til, om de andre onsker at fortsaette forholdet. En aftale om 
at lade boat forblive uskiftet*) er naturligvis bindende'). Dog 
flyder det af hele pupillarlovgivningens aaiid, at en saadan aftale 
ikke paa umyndig lodeiers vegne kan indgaaes af va^rgen. 
Forbindende for udarvinger er ogsaa en testamentarisk forfoi- 
ning, der paalaegger arvingeme at beholde boet samlet*). Der- 
imod kan livsarvinger ikke paa denne maade bindes i hcnseende 
til sin pligtdel. 

Saavel for aftaler som for testamentariske forfoininger af 
denne art vilde det vaere naturligt, om der var sat en tids- 
graense for deres gyldighed*); men nogen saadan bestemmelse 
haves ikke i vor ret. 

^) Schweigaard §§ 295 — 298 jfr. p. 261 — 270 (351— 360; i sidste udgave 
er medtaget et stykke «IV Om grundene til indtraedelse af skifte>. der 
ikke findes i forste udgave); Platou Arverct § 28 'p. 308—9). 

•) Jfr. f. ex. Retst. 1843 P- 246. 

*) Jfr. Schweigaard p. 232 (324 og 359 — 360), der dog i tvivlstilfaclde 
kun vil forstaa en saadan aftale som gjaeldende indtil videre. 

*) Jfr. Schweigaard Proces III p. 360, der fremhrcver, at et testament af 
dette indhold maatte foreskrive en styrelsesform, <der gav den n»dvendige 
myndighed i forvallningcn, da domstolene maa erkliijre sameiet endt, naar 
dets oplosning er det eneste middel til at skafTe hjselp mod en retlos til- 
stand>. Retlos vil vistnok tilslanden ikke beh0ve at blive, om man end 
, fastholdcr, at ingen forfoining over boels eiendele kan ivjerksfcttes uden 
enighed ; men det maa indrommes, at den vil kunne berede alvorligc van- 
skeligheder, naar den cr beregnct paa varighed (jfr. foran p. 40), og at 
<lcri kan liggc grand til at fortolke testamentet saalcdes, at domstolen maa 
kunne oplose det, naar dot aabenbart ikke uden skade for alle deltagercs 
interesser kan forlsnetles. — En testamentarisk forfoinini^ af det her om- 
haudlede indhold vil forovrigt ikke kunne hindre, at boet gjcnnemgaar en 
likvidation cfter frdn. S april 1768, saafremt arvingeme ikke overtagcr gjiel- 
den. — Endelig maa det bemn?rkes. at en saadan forfoining neppe uden 
videre er bindende for tredjemand. For fast gods maa der herlil kraeve? 
tin<:[]ysning af testamentet og for gjasldsbrev paategning paa dette. 

^) Den tyske borgerlirjc lov])og § 2044 santor 30 aar. 



8 II. Opgjor incllcm arvinger. 57 



II. Har arveladeren anordnet, at sameiet ikke maa fort- 
saettes, er arvingerae bundne derved®). Det samme gjaelder 
(saavel ligeoverfor livs- soni ligeoverfor udarvinger), anordning 
om, at opgjoret mellem arvingerne skal foregaa ved skifteretten 
eller ved testamentsexekutorer') medens derimod et paalaeg 
om privat skifte vilde vaere ugyldigt som udelukkende statens 
ordinaere retshjaelp. 

Da ogsaa, sotn senere skal paavises, enhver af arvingerne 
kan begjaere skifterettens mellemkomst, beror af holdelse af privat 
skifte altid paa, at samtlige arvinger er enige derom. 

Om afgjorelsen af enkelte retstvistigheder, der opstaar mel- 
lem lodeierne under privat skifte, er talt i § 4 — II. 

III. Ogsaa med hensyn til de materielretslige regler for 
boets deling mellem arvingerne kan der vaere truffet testa- 
mentarisk anordning af arveladeren. At en saadan er bindende 
for udarvingerne, er naturligvis ikke underkastet tvivl. Derimod 
er der plads for meningsforskjel om. hvad der skal gjaelde livs- 
arvingerne, forsaavidt deres pligtdel angaar. Dette sporgsmaals 
besvarelse er ikke uden videre given ved, hvad der foran p. 35 — 6 
er antaget om pligtdelsrettens karakter. Ti deraf folger i og 
for sig ikke mere end, at den pJigtdelsberettigede maa have 
en arvings, ikke en legatars retsstilling. Og med en arvings 
stilling er det vel foreneligt, at han er underkastet visse anord- 
ninger med hensyn til de gjenstande, som bliver at udlaegge til 
ham paa hans arvelod®). Det synes dog vanskeligt at forstaa 
arvelovens § 33, sammenholdt med §§ 36 og 37, anderledes end, 
at livsarvinger med de i loven selv udtrykkelig angivne und- 

*^i Jfr. cloi^ Sc h wc i «^aa rd Proces III ]>. 360, der antaijer, at arvin«^crne 
• overhovedet ikke er hundne ved en testamenlarisk Ijcstemmelse om (»plos- 
ning af sameic. Men lierfor er det umidigt at paavise en tilstr:ekkeli_<; 
griind. 

^) Se § 20—11. 

*) Saaledes ogsaa Hallager Arveret p. 64 — 5, hvor det antagcs, at f. ex. 
en mand, der har flere fabrikker, flere kjohstadhuse ellcr andre saadanne 
gjenstande, maa kunne fordele dissc cfter bchag mellem sine born, naar 
derved kun ingen mister mere end ^ 4 :if hvad der al> ititestato vilde tilfalde 
ham eftei arveladeren. 



^3 8 "  Opgj^r mellem arvinger. 



tagelser kan kraeve sin pligtdel ganske, som otn der for deres ved- 
kommende ingen testamentarisk forfoining forelaa®). 

Saerlige bestemmelser om testa mentariske forfoininger, der 
er bindende ved boets deling mellem arvingerne, indeholder 
foruden den anforte § 36 i arveloven ogsaa odelsl. 26 juni 1821 
§ 14 om aasaedets deling og 1. 9 mai 1863 om en arveladers 
adgang til i testament at fastsaette den pris, for hvilken den 
aasaedesberettigede skal kunne fordre sig aasaedet udlagt*®). 

Foreligger der ingen anordning om delingen fra arveladerens 
side, vil arvingerne naturlig Vcere henvist til forst og fremst at 
S0ge den ivaerksat gjennem overenskomst. For saadanne aftaler 
gjaelder i enhver henseende de sasdvanlige regler om retsover- 
dragelser. Faar en enkelt arving gjennem en saadan overdraget 
en gjenstand eller rettighed, hvis vaerdi er st0rre end bans arve- 
lod, bliver retshandelen for det overskydende at betragte som 
et kjob og salg; og medarvingerne bar for denne del hjemmels- 
pligt eft:r de almindelige regler. Stilles der pantesikkerhed for 
vederlagets udredelse, udkraeves der hertil ved fast gods ting- 
lysning og ved l0S0re overdragelse. L. 12 oktbr. 1857 (om 
pant og tinglysning) § 7 kan alene antages at sigte til offent- 
ligt skifte. De hjemmelsbreve, der udkraeves, naar paa denne 
maade fast eiendom udlaegges en arving, udstedes af samtlige 
arvinger*^). 

Hvor arvingerne ikke enes om delingen, anviste den aeldre 
ret godsets deling in natura og lodkastning om, hvem de for- 
skjellige dele skulde tilfalde. Tillod gjenstandens art ikke deling, 
blev det ved lodkastning afgjort, hvilken af arvingerne skulde 



*) Saaledcs ogsaa Qui gs tad og Thomle Udg. af arveloven, anm. 6 til 

§ 33. 

^'^) Sc om disse besiemmcKer Platou 1. c. p. 73 fF., p. 422 — 4 og p. 425 — 6. 

^^) Om stemplet papir se 1. 14 aug. 1851 og 12 oktbr. 1857, jfr. 1. 9 aug. 1839 
§ II. -- Den sKflig for fremtidige forfoininger over udlaeggct enskelige 
hjemmel for, at lodtierne er rette vedkommende, lilveiebringes i alminde- 
lighed ved bevidnelsc fra skifteretten om, at de selvskiftende ar\'inger er 
rette vedkommende med hensyn til boet. Jfr. Schweigaard p. 267 — S 
(357). 



s^ II. Opgjor mellem arvinger. 5q 



enten selv overtage den efter taxt eller gjore den i penge ved 
at saelge den. Disse regler Jigger ogsaa til grund for lovbogens 
ordning (5 — 2 — 68 og 5 — 3—51). Denne er i formen endnu 
uophaevet, men i retsbrugen er den fortraengt ved auktionssalg **). 
Det maa nu ansees som en sa^dvansmaessig fastslaaet saetning i 
vor ret, at ingen enkelt arving kan krasve naturaludlaeg, men at 
arveboets gjenstande i mangel af enighed mellem arvingerne 
maa sa?lges ved offentlig auktion, hvorefter udbyttet heraf bliver 
at dele^'). 

Fra denne regel gjaelder dog i en dobbelt retning und- 
tagelser, idet a) i visse tilfaelde salg overhovedet ikke behover 
at iinde sted, medens b) i andre tilfaelde salget ikke behever at 
finde sted ved auktion. 

Ada) Herhen horer folgende regler: 

i) Udestaaende fordringer maa fortrinsvis S0ges ind- 
d r e V n e. Om salg af dem vil der regelma^ssig alene kunne 
blive tale, hvor det enten gjalder fordringer med sikkert be- 
regnelig salgskurs (stats-, kommune-, hypotekbankobligationer, vel 
ogsaa sikre pantobligationer), eller hvor fordringens forfaldsdag er 
saa fjern eller inddrivelsen ievrigt forbunden med saadanne 
vanskeligheder, at skiftets afslutning utilborlig vilde opholdes, 
hvis den skulde afventes. I ethvert fald synes dog en arving 
at maatte kunne hindre salg ved at lade sig fordringen udlaegge 
paa sin lod for dens paalydende belob, med mindre der fore- 
ligger grund til at antage, at den ved salg kan udbringes til et 



'*) Se om denne udvikling Schweipraard p. 291 (315) ff. 

*'*) I dansk teori har det dog vseret bestridt, at den nyere retsudvikling med 
n«dvcndighed forte vidcre end til at gjore auktion til den nodvendige form 
for salget, naarsaadant overhovedet maatte ske, men at derved ikke varafgjort, 
hvorvidt boets gjen>tande overhovedet skulde realiseres. Man anerkjendte, at 
ingen arving mod sin vilje kunde paatvinges natural udlocg, men antog 
ham fremdeles berttliget til at kroeve saadant. Jfr. Borne mann Arveret 
p. 340 ff. ; S c hi e gel p. 1(0 — i ; Deuntzer p. 602 — 3. Denne opfatning 
er imidlertid ikke bleven den raadende i norsk ret, hvor man ssedvans- 
mwssig har tillagt auktion bctydning af den eneste vserdimaaler med hensyn 
til boets eiendele, som arvingerne regelmivs«;ig kan tvinges til at underkaste 
sig, Jfr. Skifteudk. mot. p. 35. 



70 § II- Opg^jor mcllem arvinjrer. 



hoiere belob. Kan hverken salg eller inddrivelse ske, maa for- 
dringen pro rata udlaegges samtlige lodeiere^*). 

2) Ved fungible losoregjenstande (korn, vin, penge o. lign.), 
der lader sig dele i lige store og lige gode lodder, be- 
hover salg ikke at finde sted. Det samme vil man vel ogsaa 
antage otn ganske ensartede vaerdipapirer (f. ex. flere statsobli- 
gationer, aktiebreve i samme selskab o. s. v.), der lean fordeles 
saaledes, at hver arving faar mindst et vaerdipapir af samme art 
som de andre arvinger. Deri mod kan ikke uden enighed saadannc 
vaerdipapirer eller gjaeldsfordringer deles saaledes, at uensartede 
vaerdipapirer (en stats- og en kommuneobligation) tildeles for- 
skjellige arvinger'"), og heller ikke udenfor det under i) omhand- 
lede tilfaelde saaledes, at arvingerne faar en kvotapart af hver. 

Fast gods kan aldrig kraeves delt in naiura, selv om det 
efter sin beskaffenhed tilsteder udstykning i jaevngode lodder. 

3) Den odels- eller aasaedesberettigede arving 
kan fordre odelsgodset eller aasaedet udlagt til sig. Odelsloven 
af 26 juni 182 1 § 17 bestemmer, at den pris, for hvilken den 
odelsberettigede under privat skifte kan kraeve sig odelsgodset 
udlagt, i mangel af overenskomst bliver at fastsaette ved skjon 
og, om det forlanges, overskjon paa boets bekostning. Forud- 
saetningen herved er aabenbart, at den almindelige odelslosnings- 
proces ikke finder anvendelse, hvor odelsgodset tilhorer et bo, 
i hvilket odelsmanden er medarving og medbesidder '*). Be- 
strides odelsretten, bliver dette sporgsmaal at lose under en 
almindelig retssag, der ikke er underkastet dc i odelslovens §§ 
20 ff. givne regler. Den aasaedesberettigede har efter 1. 9 mai 
1863 ret til, hvis* ikke arveladeren selv har fastsat aasaedets pris, 
at faa denne bestemt ved en billig taxt'^). 

Saavel den odels- s::m den aasaedesberettigede har derhos 
efter odelslovens § 15 ret til mindst 6 maaneders henstand med 



**) jfr. med det forej^.iacnde Skifteudk.s § 35 med mot. p. 38. 

^^) Jfr. S c h Nv e i g a a r d p. 226 (3 r 9). 

^^) Jfr. Anden del p. 196. 

^") Jfr. forovn\ijt IMatou 1. c. § 42. 



§ II. Opgjor mcllem arvinger. 71 



\idredelse af det belob, hvormed godsets vaerdi overstiger bans 
arvelod, mod at medarvingerne herfor faar pantesikkerhed i 
godset *®). 

4) Familiepapirer, retsdokumenter, breve af personligt ind- 
bold o. lign. maa vistnok vedblive at vaere alle arvingers faelleseie 
og kan ikke kraeves solgt, selv om de f. ex. sora antikviteter 
^ller autografer maatte besidde omsaetningsvaerdi. 

Ad b) Fra regelen om, at enhver af arvingerne er beret- 
tiget til at foflange salget foretaget ved auktion, gjaelder fol- 
gende undtagelser: 

1) Gjenstande, der som aktier, stats-, hypothekbank- og 
kommuneobligationer eller fremmed valuta bar sin bestemte 
kurs, maa kunne saeiges ved en maegler, idet anvendelse af auk- 
lion her kun vilde paadrage boet uncdige omkostninger **). 

2) Det sidste gjaelder ogsaa handelsvarer, der kan 
saelges fra butik eller lager (jfr. hvad der foran er sagt om 
fortsaettelse af afdodes handelsbedrift til afvikling af boet). 

3) Gjenstande, der ikke uden fare for prisforringelse eller 
€»dela2ggelse kan opbevares i saa lang tid, som auktionens bieram- 
melse og bekjendtgjorelse vilde udkraeve, maa bortsaelges paa 
hensigtsmaessigste maade (jfr. N. L. 5 — 2 — 5). 

4) Det samme gjaelder gjenstande, for hvis vedkommende 
auktionssalg forgjaeves har vaeret forsogt**^). 

IV. Hvad gjaildens aflaeggelse under skiftet angaar, 
vil det fornodne fremgaa af de foregaaende paragrafer. Som i 
§ 10 forklaret, kan enhver af arvingerne kraeve, at der udstedes 
praeklusivt proklama; og ban kan isaafald tillige fordre, at 
skiftet ikke sluttes, for proklamaet er udlobet**). Endvidere kan 
— som naevnt p. 43 — enhver af arvingerne kraeve, at de kre- 
ditorer, der melder sig under skiftet, betales, for at derved soli- 
darisk ansvar kan undgaaes. Er det nodvendigt for at skafTc 



**) Jfr. forevrigt ora denne bc>ieininelse nedenfor § 41 — II. 
i») Jfr. Skifteudk. § 34. 
*0) Jfr. Skifteudk. § 34 i- f- 
^*) Jfr. Deuntzer p. 726 7. 



72 § *'• Opg}0T mellem arv'inger. 



Tnidler til arvegjaeldens dcekkelse, maa ogsaa de gjenstande^ 
hvortil nogen af arvingerne har en sserret, saelges. Dette gjaelder 
saaledes ogsaa aasaedet. At arvingerne under boets deling har 
at dsekke legaterne, er allerede omtalt i § 9 — VI. Den samme 
pligt paalaegger 1. 20 mai 1899 § ^7 ^^^ "^^d hensyn til 
arveafgiften, for hvilken arvingerne hefter solidarisk. 

V. Skiftets s 1 u t n i n g har ifolge den anforte N. L. 5 — 2 — 84 
betydning for arvingernes ansvar; og hver af disse maa derfor 
kunne kraeve, at den fastslaaes ved et fyldestgjorende bevis. 
Spm saadant vil et af arvingerne undertegnet skiftebrev maatte 
ansees, naar deri er bevidnet slutningsdagen ^*). Er selve ud- 
lodningen ikke paa denne maade bevidnet, vil skiftet f0rst kunne 
ansees sluttet, naar de sidste af boets eiendele faktisk er delt 
mellem arvingerne. 

VI. Den ved et privat skifte forbigaaede arving") har 
sit arves0gsmaal i behold ganske efter de samme regler, som 
vilde gjaelde, om boet var overtaget af en eneste arving. Han 
kan derfor gJ0re sin ret gjaeldende ikke blot mod de skiftende 
lodeiere, men ogsaa mod tredjemand. De under skiftet trufne 
forfoininger og saerlig salget af boets eiendele er ikke bindende 
for ham, medmindre de efter reglerne for negotiorum gesiio kan 
ansees nodvendige, hvortil vel ogsaa maa regnes det tilfaelde, at 
salget er skeet for at daekke arvegjasld**). L. 12 oktbr. 1857 
§ 27 finder ingen anvendelse paa private skifter; og arvesogs- 
maalet er derfor her ikke underkastet nogen praeskription **). 



*•) Schweigaard p. 268 (357 — 8). 

**) Herunder gaar ikke blot intcstataningcr, om hvilke de skiftende ikke har 
havt kundskab, men ogsaa ar\'inger, der belt eller delvis (f. ex. paa grund 
af tilsidesat pligtdelsret) har ret til at omstade det testament, paa hvilket 
de skiftende arvinger bygger sin ret, saaledes ogsaa pligtdelsberettiget livs- 
arving (jfr. foran p. 35 — 6). 

'-*) Saaledes ogsaa Schweigaard p. 269 (358); Platou Arvcret p. 314 — 5 
jfr. 211, medens den danske teori afskjaerer den forbigaaede arving S0gs> 
maalsret ligeoverfor tredjemand; se Deuntzer Arvcret p. 234 — 5. 

**) Platou I. c. p. 408—9. — N. L. 5—2—11 sigter til forsvundne arvinger 
og er forsaavidt aflost af besiemmelserne i 1. 12 oktbr. 1857. 



'2 og 13. Hensidden i uskiftet bo. 7^ 



B. FiBLIiBSBOSKIFTB 

Almindelige bemjerkninger. 

Den omstendighed, at der er en laengstlevende aegtefaelle, 
med hvem afveladeren har levet i formuesfaellesskab, medforer 
paa forskjellig maade virkninger for arvingernes retsstilJing. For 
det forste komnDcr her i betragtning den laengstlevendes adgang 
til at sidde i uskiftet bo. Herom vil blive talt i §§ 13—17. 
Demxst er aegtefaellens materielretslige stilling til boet ved 
skiftet i flere henseender forskjellig fra arvingernes, idet der 
dels tilkommer den laengstlevende visse fortrin med hensyn til 
boet, dels kommer der andre regler for arvingernes gjaeldsansvar 
til anvendelse, naar der skiftes med en jegtefaelle, hvem dette 
ansvar paahvilede. Herom i §§ 18 — 19. 

a) OM L.KNCiSTLEVENDE .+:GTEF.4a.LKS HENSIDDEN 

I USKIFTET BO») 

§ 13. 
Institiitets historiske udvikling og retslige karakter. 

I. Adgangen for en laengstlevende aegtefaelle, der har levet 
i formuesfaellesskab med forstafdode, til at beholde det faelles 
bo uskiftet, kan hvile paa retshandel eller paa umiddelbar hjem- 
mel i loven eller paa bevilling. 

Den historiske udvikling af institutet, forsaavidt det ikke h viler 
paa retshandel, har vaeret folgende : Allerede i middelalderen finder 
vi i en rakke af de mellemeuropaeiske retskilder anerkjendt en ret 
for den gjenlevende aegtefaelle — hvad enten det var hustruen eller 
manden — til at fortsaette det formuesfaellesskab, der havde bestaaet 



^) Se isser II. Schecl Oin ivgtefaellers formuesforhokl efier norsk ret (1892) 
p. 141— 159. Se ogsaa Schlegel §21 (p. 69 ff.) og d^ der i noten 
citerede oeldre torfattere samt Deuntzer Arveret § 24 (p. 212 ff.) og 
samme i Nordisk retsencyclopjcdi, Familie- og arveret p. 145 ff. 



74 § '3- Institutels historiske udvikling og retslige karakier. 



med den afdode, ogsaa med dennes born*), ja i enkelte aeldre 
tyske retskilder anerkjendes endog adgangen for laengstlevende 
aigtefaelle til at beholde boet uskiftet i visse tilfaelde, hvor der 
mellem aegtefxllerne havde fundet saereie sted (ved det saakaldte 
«Verwaltungsgemeinschaft», hvor forfoiningsretten og bestyrelsen 
ogsaa af hustruens saermidler tilkom nianden)'). 

I de aeldre nordiske retskilder kjendes intet belt tilsvarende 
institut. Imidlertid maa her for de aeldre danske provinsialioves 
vedkommende bemarkes, at disse kjendte et formuesfaellesskab 
med bornene allerede i foraeldrenes levende live, og at dette 
tildels tillodes fortsat af den ene aegtefa;lle efter den andens 
d0d*). 

I Christian den femtes lovbog findcs ingen bestemmelse om 
nogen adgang for en laengstlevende aegtefaelle til at beholde 
faellesboet uskiftet. Allerede kort efter lovbogen blev den imid- 
lertid indfort ad be vili i ngs ve i*). Bevilling til at sidde i 
uskiftet bo kunde dog alene opnaaes i forhold til umyndige 
faellesborn, ikke i forhold til myndige, heller ikke i forhold til 
umyndige stedborn eller forstafdodes udarvinger. Indenfor denne 
begra^nsning blev imidlertid bevillingen, hvis udfaerdigelse over- 
droges amtmaendene, kurant for enkemandens vedkommende, 
medens dcr af en enke kraevedes bevidnelse om, at hun var 
en huslig og forstandig kvinde*). Ved fdn. 21 juni 1799 blev 
bevilling erklaeret unodvendig for husmaend og inderster. 

Saaledes var retstilstanden indtil loven af 30 juli 185 1 '), der 
i en dobbelt reining udvidede adgangen til at sidde i uskiftet 



tForlgcset/lc (iiitergemcinschaft., cotnmunio honortitn prorogata. — Se for- 

ovrigl oin de forskjellige sysiemer: Motive zu dem Entwurfe eines BUrgcrl. 

Gcsetzlj. IV p. 425 — 6. 
, Jfr. heroin Stobbc Handb. d. D. Pnvatrechts IV § 241; Hagcrup i 

Keist. 1887 p. 259—260 
) Jfr. Matz«;n Rctshisiorie, Kamilicret p. 84 ff. ; Hagcrup 1. c. p. 4 — 5. 

Ur. fdn. 10 aug. 1697 og pi. 20 febr. 1717 I — B no. 6. 
) Jfr. fdii. 23 mai 1800 III nr. 14 og Cane, instr. 14 juni 1800 § 3. 
•) Uenne cr udarbcidet af arvelovkommissionen, i hvis udkast til arvelov de 

hidhorende besleminelser udgjorde 4de kapilel. 



o 



t> 



§13- In"5iitutets historiskc udvikling ojj retslige karakicr. 7C 



bo, for det forste derved, at enkemand fik en ubetinget ret til 
uden bevilling at sidde i uskiftet bo med sine egne born uden 
hensyn til, om disse var myndige eller umyndige, for det andet 
derved, at den aabnede saavel enkemand som enke adgang til 
ved bevilling at faa sidde i uskiftet bo med stedborn. 

Paa vaisentlig overensstemmende grundsaetninger er den lov- 
ordning bygget, der i Danmark efter arveloven af 1845 § 18 ff. 
er traadt i stedet for den aeldre bevillingspraxis. 

Uden for Norge og Danmark bar det heromhandlede institut 
i nyere tid kun vaeret kjendt i Tyskland, hvor partikularretslig 
den aeldre ret bar vaeret bevaret®), men hvor imidlertid en lov- 
begrundet adgang for laengstlevende asgtefaelle til at overtage 
boet uskiftet er bortfaldt med den nye tyske borgerlige lov- 
bog**). Heller ikke de andre civillovboger fra det sidste aar- 
hundrede kjender institutet. 

n. Den tanke, hvorpaa den Isengstlevende aegtefaelles ad- 
gang til at sidde i uskiftet bo beror, er noget forskjellig, efter- 
som den (som i .vor a^ldre ret i alle tilfaelde og i vor gjaildende 
ret for enkens vedkommende samt saavel for enkemand som enke 
i forhold til stedborn) er begraenset til sameieforhold med born 
under en vis alder, eller den (saaledes som efter vor gjaeldende 
ret tilfccldet er for mandens vedkommende ligeoverfor bans egne 
born) er ubegrasnset. 

I forste tilfajlde beror institutet mindre paa hensynet til den 
ubillighed mod den gjenlevende a^gtefaelle, som fsellesskabets 
oplosning og den dermed folgende rystelse af vedkommendes 
okonomiske stilling medforer, end paa hensynet til bornene. 
iEgtefaehen bor kunne holde boet sammen, saalaige der er ufor- 
sorgede born, hvis opdragelse paahviler ham eller hende, og 
som regelmaessig endnu vil tilhore icgtefasllens husstand. 

I sidste tilfaelde hviler derimod institutet va^sentlig paa hen- 
synet til den gjenlevende mands interesser: «Da den formue, 

*; Se del i noie 2 cilerede stcd af inolivcrne lil den tyskc civillov. 

*( iJennes § 1557 bcstemmcr, at rfortsat formuefaellesskab kun "^kal finde 

sted, hvur del er afialt i ii;j(tepa«;t . Sc derimod oni del oprindclij^c udkasl 

moliverne til deltc IV p. 426 ff. 



76 § '4- Laengstlevende aegtefaelles adgang til at sidde i iiskiftet bo. 

hvoraf i faellig levende aegtefaeller er i besiddelse, hyppigst er 
erhvervet af manden, og da han, saalaenge hustruen lever, re- 
praesenterer og er eneraadig over det hele bo, synes det baade 
inkonsekvent og ubilligt, at han efter hendes d0d skal af bornene 
kunne tvinges til at overiade dem en stor del af, hvad han 
enten ved arv har indbragt i boet eller ved egen Aid og vind- 
skibelighed erhvervet og saaledes maaske blive forstyrret i sin 
naeringsvirksomhed samt n0dt til at forandre den engang tilvante 
levevis» ^®). Disse betragtninger kunde i og for sig synes at 
lede til, at enkemanden heller ikke ligeoverfor udarvingerne burde 
kunne tvinges til at skifte. Her kommer imidlertid paa den ene 
side i betragtning den frie adgang til ved aegtepagt eller testa- 
mentarisk forfoining at traeffe hvilkensoinhelst bestemmelse om 
boets skjaeJ3ne efter den ene aegtefaelles ded ; og paa den anden 
side gjor sig her gjaeldende hensynet til, at man ikke ligeover- 
for udarvinger har den samme grund som ligeoverfor aigtefael- 
lens egne b0rn til at gaa ud fra, at han som faellesboets besid- 
der vil varetage deres tarv og forstrajkke dem.med den hjaelp» 
de maatte tiltraenge og som maatte kunne udredes af boet uden 
skade for dette'^). 



§ 14. 

Hetingelserne for den Ijengsilevende jcgtefitrlles adgang til at sidde i uskiftet bo. 

I. Adgangen til at sidde i uskiftet bo kan hvile paa fol- 
gende arter retshandler: 

i) Aftaler med arvingerne, hvorved disse samtykl^r i, at 

'") JtV. juslitsdepl.s toredrag angaacnde den kgl. prop, til lovcn af 1851, Siort. 
forh. 1 8$ I bd. 5 BB p. 2. 

^^) Det synes dog ivivlsomt, ora c^cn af jusiiisdcpt.et ha?vdedc betragtning ikke 
er f«rt vidcre, end naturligi. l)er cr ingen god sammenha^ng melletn at 
indromrae bornene en ivangsarveret og samtidig lade deres fader vicrc ene- 
raadig over, livorvidt de skal nyde godt af denne eller ikke. Arvelovs- 
kommissiunen havde af hensyn hertil forcslaaet at paalxgge enkemanden 
renter af bornenes arvelodder frn deres opnraedc 25dc aar. Dcnnc be tem- 
inelse blev imidleitid ikke oplagen i loven. 



§14. I.aengstlevende negtefaelles adgang til at sidde i uskiftet bo. 77 



boet forbliver uskiftet. Herom er intet andet at beraaerke end, 
at aftaler af denne art ikke horer til dcm, som vaergemaals- 
styrelsen er berettiget til at traiffe paa den umyndiges vegne. 
Derimod maa en mindreaarig med kurator kunne afgive bin- 
dende samtykke. Ora fravaerende arving bestemmer 1. 185 1 
§ I, sidste p., at ban, indtil modsat erklaering afgives, cansees 
som samtykkende» i, at hans moder forbliver hensiddende i 
uskiftet bo. Det er imidlertid klart, at der her ikke er tale om 
noget egentligt samtykke; og bestemmelsen indeholder i virke- 
ligheden folgende: Samtykker alle naervaerende arvinger, skal 
det ikke komme i betragtning. at en fravairende arving, der er 
laengstlevendes barn, intet samtykke har givet^). Og beror ad- 
gangen til at sidde i uskiftet bo paa bevilling eller paa lovens 
umiddelbare bud, skal der, naar de ovrige betingelser foreligger, 
kunne sees bort fra den fravaerende arving, saafremt han ikke 
udtrykkelig har protesteret *). 

2) iEgtepagt. 

3) Testament. Om disse to sidste arter retshandler gjail- 
der det, at livsarvingernes ret til at erholde sin pligtdel udbetalt 
ikke ved en saadan forfoining kan underkastes nogen indskraenk- 
ning. Det bliver derfor kun ligeoverfor udarvinger, at der paa 
denne maade kan gives laengstlevende aegtefaelle ret til at sidde 
i uskiftet bo. 

II. Umiddelbart paa lovens forskrifter beror adgangen til 
at beholde faellesboet uskiftet i folgende tilfaelde : 

a) En enkemand er efter 1. 1851 § i, saalaenge han forbliver 
ugift, ikke forpligtet til at skifte sit og hustruens faellesbo med deres 
failles b0rn — hvad enten disse er myndige eller umyndige — , med 
mindre aegtepagt eller anden gyldig bestemmelse (f. ex. et i en 



*) Dept. skr. 2 decbr. 1874. 

*) 1 en raekke skrivelser har justitsdep.tet antaget, at den sammc regel som om 

fravaerende barn ogsaa maa gja^lde fravaerende stedbarn (se skr. 19 novbr. 

1856, 15 marls 188 1 og 16 mai 1893); men dette synes ikke blot at vjere 

udenfor, men imod loven; se ogsaa H. Scheel p. 146, note i; dept. 

skr. 30 sef)tbr. 1853. 



78 § '4- I-3engstleven(le aegtefajlles adgan^ til at sithle i uskiftet bo. 

tredjemands testament opstillet paalaeg*)) maatte medfore ned- 
vendigheden af boets deling. En yderligere betingelse for man- 
dens adgang til at hensidde i uskiftet bo fremgaar af lovens 
§ lo: Han maa ikke vjere umyndiggjort. 

b) Enke efter husmand, strandsidder, vaerksarbeider, in- 
derst eller m;end i lignende stilling paa landet eller efter matros*)^ 
dagleier, haandvaerkssvend eller dreng i kjobstad eller ladested 
bar efter 1. 1851 § 2, 2det p. ret til at sidde i uskiftet bo med 
faelles born under 25 aar. Denne regel maa naturligvis forstaaes 
med de samme begraensninger som regelen under a\ 

Med hensyn til aldersgr^ensen 25 aar, der er tillaqft betyd- 
ning saavel her som ved det nedenfor omhandlede spergsmaal 
om adgang til bevilling, bemaerkes, at den paa den tid, loven 
af 185 1 blev given, betegnede det tidspunkt, da maend blev 
fuldmyndige og kvinder opnaaede myndighed under kurator. 
Nu er* myndighedsalderen efter 1. 11 april 1863 og 27 marts 
1869 saavel for kvinder som for maend 21 aar. Men af denne 
grund at antage den for adgangen til at sidde i uskiftet bo be- 
stemmende aldersgraense forandret, vilde vaere at lade lovens 
formodede motiver traede i lovordenes sted^). 

III. Om bevilling som hjemmel for laengstlevende aegte- 
faelles hensidden i uskiftet bo bema?rkes: 

i) Den kan alene meddeles, hvor sporgsmaalet opstaar 



^) Korstaldodc kan derimod naturligvis ikkc opstillc noget saad?uit paalscg; jfr. 
H. Sc heel p. 143. 

*) Jfr. dcpl. skr. 30 juni 1S55. 

*) Se ()<r<aa Dept. skr. 16 dccbr. 1869. Konsekvcnt skulde man da heller 
ikke, nanr barnet er over 25 aar, tagc nogct hensyn til dcts mangleode 
myndighed. Her gjor det sig imidlertid gjivldende, at der ikke paa en 
uniyiulig umyndigi^jori) persons vegne kan afgives samtykke til he.sidden 
i uskiftet bo. <-)g hvis derfor loven anlogcs at la'gge uoverstigelige hin- 
dringcr iveien for. at en enke undlod :U skifte med umyndiggjort bam over 
25 aar, vilde dervcd en ordning som i mange tilfneldc ogsaa for barnet kan 
vivre hensigtsma^ssig, blive udelukkct. Denne betragtning har ju.stitsdept.et 
tillagt aft^iurende Y:vgl; ^e skr. 23 juli 185S, 16 mai 1893 og 23 januar 
1S94. Jfr. imidlertid nedenfor note (), hvoraf sce<, at dept.et dog ikke 
bar fulgt denne konsvkvents belt ud. 



§ 14- Lnengstlevende cegtefselles adgang til at sidde i uskiftet bo. 7q 

ligeoverfor faellesborn eller stedborn ; og betingelseme er i begge 
tilfaslde forskjellige : 

a) Til at undlade skifte med faellesbom er det, som det 
vil sees af det under II — a bemaerkede, kun enke, ikke enke- 
mand, der tiltra?nger bevilling. Betingelseme for at erholde en 
saadan er: a) at barnet er under 25 aar, P) at enken ved paa- 
lidelige vidnesbyrd godtgjor at vaere en forstandig og huslig 
kvinde. 

b) For at faa adgang til at sidde i uskiftet bo med saer- 
kuldsbarn efter forstafdode er betingelsen i alle tilfaelde, at 
bornene ikke er over 18 aar®). For enker kraeves derhos 
som i det under a) omhandlede tilfaelde, at hun ved paalidelige 
vidnesbyrd godtgjor at vaere en forstandig og huslig kvinde, 
medens der for mandens vedkommende ikke i denne henseende 
kraeves nogen saerlig legitimation. Loven fremhaever imidlertid 
her udtrykkelig, at bevillingen ikke maa gives, med mindre den 
laengstlevendes hensidden i uskiftet bo «maa antages at vaere 
til den efterlevendes og stedbornenes faelles gavn» (§ 4, iste p. 
i. f.), hvilket dog ikke kan antages at udtrykke en saerregel for 
det her omhandlede tilfaelde, idet det samme hensyn ogsaa maa 
gJ0re sig gjaeldende, hvor der er sporgsmaal om en bevilling 
efter lovens § 2. — En forudsaetning for bevillingen er det, at 
den efterlevende uden godtgjerelse scrger for stedbornenes 
underholdning og opdragelse (§ 4, sidste p.), en pligt, der ikke 
her som i det i §§ i — 3 omhandlede tilfaelde paaligger aegte- 
faellen ifolge loven. 

2) Efter I. 1851 § 3 har den laengstlevende samme ad- 
gang til at sidde i uskiftet bo ligeoverfor berneborn og fjernere 
descendenter, som ligeoverfor born. Derimod gjaelder det samme 
ikke ligeoverfor stedborns born, der forudsa;ttes sjeldnere at 
blive opdragne i stedfaderens hus ''). 



®) Justitsdept.et har her ikke anseet den omst<t?ndighed, at stedbarnet er umyn- 
diggjort, lige<lillet med, at det ikke har naaet den nsevnte aldersgraense; se 
skr. 7 januar 1875. 

^ Dept, skr. 6 april 1853. 



So § 14* Lsengstlevende aegtefaelles adgang til at sidde i uskiftet bo. 



3) Efterlader den afdode baade saerkuldsbprn og b0rn af 
sidste ;egteskab, vil den laengstlevendes adgang til at sidde i 
uskiftet bo afhaenge af de i § 4 opstillede betingelser. Der er 
ingen adgang til uden samtlige arvingers samtykke at udskifte 
saerkuldsbernenes lodder og beholde den 0vrige del af boet 
uskiftet*). Er der ved siden af arvinger under de ovennaevnte 
aldersgraenser tillige arvinger over denne, vil adgangen til at 
faa bevilling til at sidde i uskiftet bo afhaenge af de sidstes 
samtykke. Med samtykke af udarvinger vil ogsaa bevilling 
kunne erholdes, hvor der ved siden af saadanne er livsarvinger*). 

4) De her omhandlede bevillinger meddeles af a mt man- 
den (§§ 2 og 4). Der erlaegges derfor ingen betaling {§ 5). 

5) Ans0gning om bevilling til at sidde i uskiftet bo med 
saerkuldsb0rn skal fremsendes gjennem skifteretten for at denne 
inden ans0gningens videresendelse kan foranstalte vaerger op- 
naevnte for b0rnene. Er der kun tale om faellesb0rn, hvis f0dte 
vaerge den gjenlevende vil vaere, kan ans0gningen sendes direkte til 
amtmanden ^^). — Er der tale om hensidden i uskiftet bo med soer- 
kuldsb0rn, skal efter 1. 185 1 § 6 ans0gning vaere fremsendt til 
skifteretten inden 15 dage, medens nogen frist ikke er opstillet 
for ansogning om at undlade skifte med faellesb0rn. Fristen har 
imidlertid ingen praeskriptiv betydning. Den angiver kun det 
tidsrum, i hvilket skifteretten skal vente med at tage boet under 
behandling, hvilket forklarer, at den alene er opstillet for det 
tilfaelde, at ans0gningen skal sendes gjennem skifteretten. 
Den kommer efter § 6, sidtse p. altid tidsnok til at afvaerge 
skifte. naar bevillingen meddeles inden dettes slutning. 

6) Naar der er meddelt en laengstlevende aegtefaelle tilla- 
delse til at sidde i uskiftet bo med stedb0rn, skal bevillingen 
sendes skifteretten, som af hensyn til den kontrol, som stedb0r- 
nenes vaerge skal fare med boets forvaltning af laengstlevende, 
bestemmer en passende frist, dog ikke mindre end 15 dage, 

*) Dept. skr. i febr. 1894. 
•) Jfr. dept. skr. 3 aug og 2 novbr. 1854. 

^^) Det er forovrigt i praxis almindeligt, at amtinanden i ethvcrt tilficlde sen- 
der skifteretten ansogningen til erkJEering, hvilket i Acre henseender maa 
ansees hcnsigtsmiessigt. 



§ 14. Laengstlevende jegtefaelles adgang til at sidde i uskiftet bo. 8 1 

inden hvilken den laegstlevende til skifteretten har at afgive en 
summarisk opgave over boats eiendele og gjaeld, forsynet med 
vedtagelse af stedbornenes vaerger. Erholdes ikke saadan ved- 
tagelse, har den laengstlevende ved skifteretten at lade optage 
en status over boet, til hvilken forretning vaergerne skal til- 
kaldes (1. 185 1, § 6, 2det og 3dje p.) 

IV. Adgangen til at sidde i uskiftet bo i henhold til lov 
eller bevilling har in gen anv end else u den for forhold, 
hvor der finder formuesfaellesskab sted mellem aegte- 
f as Her**); men det er ingen betingelse for denne adgang, at 
formuesfaellesskabet er altomfattende. Den udelukkes ikke ved^ 
at der har fundet partielt saereie sted. 

Paa den anden side er det en forudsaetning for den i loven 
1 85 1 omhandlede hensidden i uskiftet bo, at den omfatter det 
hele fcEllesbo. Det er allerede foran i 6n anvendelse fremhaevet^ 
at der ikke er adgang til uden arvingemes samtykke at be- 
holde en del af boet uskiftet, medens en anden del skiftes. 
Det samme gjaelder ogsaa i tilfaelde, hvor de forskjellige dele 
af formuesfaellesskabet har vaeret underkastet forskjellige regler 
med hensyn til raadigheden. Saaledes kan ikke en hustru faa 
bevilling til udelukkende at beholde uskiftet det selverhvervede 
gods, hvorover hun efter 1. 29 juni 1888 § 31 har eneraadighed **). 

V. Har en enkemand eller enke siddet med faellesboet uskiftet^ 
uden at de derfor i loven foreskrevne betingelser er tilstede, kan 
enhver afar vingerne kraeve ski fte paa gru nd lag afboets sta- 
tus ved arvefaldet (med tillaeg af de senere afboets midler 
faldne frugter og renter) *'). Dette gjaelder ogsaa, hvor der er med- 
delt bevilling, uagtet der fandtes arvinger, der ikke er bundne 
ved denne og ikke har samtykket eller ikke ifolge bestemmelsen i 
loven 185 1 § 2, sidste p. skal betragtes som samtykkende**). 

") Jfr. Retst. 1896 p. 274. 

^-) Jfr. dog om dette tilfclde H. Scheel p. 157 — 8. 

"*) Den arving, der krnever skifte med hjemmel af 1. 1851 § 10, kan derimod 

selvfolgelig allid kun krx've boets status ved skiftet lagt til gnind. 
") Det i foregaaende note fremhjevede viser forskjellen mellem stilUngen for 

en arving, der er i sidstnasvnte tilfaelde, og en arving, der iavrigt er ble- 

ven sat ud af hetragtning ; jfr. H. Scheel p. 146. 

Hagenip: Skifte- og; arvcbchandling. ^ 



82 § 'S- Retsstillingen til det uskiftede bo. a) Aktiva. 



VI. Som det fremgaar af de forudsaetninger, der ligger til 
grund for 1. 185 1 §§9 og 10. kan bevilling til at sidde i 
uskiftet bo ikke tilbagekaldes *^). Og dette maa gjaelde, hvad 
enten tilbagekaldelsen sker, inden laengstlevende endnu bar over- 
taget boet eller senere^*). Heller ikke kan den omgjores af 
overordnet administrativ myndighed"). 

§ 15. 

Retsstillingen med hensyn til det uskiftede bo. a) Forholdet til aktiva 

I. Raadigheden over faellesboet tilkommer udelukkende den 
laengstlevende. Arvingerne har ingen medbestemmelsesret. 

Hvor langt raadigheden straekker sig, er intetsteds bestemt 
i lovgivningen. Ved saidvaneret og doktrin er imidlertid spoi^s- 
maalet besvaret paa folgende maade : Den laengstlevende er ikke 
berettiget til mortis causa at forfoie over mere end sin egen 
andel i boet. Heller ikke kan laengstlevende traefte nogen forfoi- 
ning, der faktisk vil bevirke, at aegtefaellen selv efter skiftet faar 
beholde en storre del af boets vaerdi, end der tilkommer ham 
eller hende (saaledes f. ex. kJ0b af livrente) ^). 

lovrigt er laengstlevendes raadighed regelmaessig ikke 
underkastet nogen begraensning. Denne kan afhaende og pant- 
saette boets eiendele uden forskjel paa losore og fast gods*), 
og uden at der gjaelder forskjellige regler, eftersom en afhaen- 
delse sker uden eller mod vederlag. Man savner enhver hjem- 



") Dcpt. skr. 15 okibr. 1894. 



^*) Jfr. dog Aschehoug Norges nuvaerende stats forfatning II p. 415 — 6. 

*') A sch eh oug 1. c. 

*) Jfr. .Sch leg el p. 348; derimod Deuntzcr Arveret p. 220. Livrentens 
vxrdi paa det tidspunkt, da skiftet holdes, maa btregnes; og hvis den over- 
stigcr, hvad der efter boets status i det hele falder paa liengstlevende, maa 
denne erstatie arvingerne overskudet. — Maaske vil man ogsaa som et 
hidhorende tilfajlde kunne betragte det af Deuntzer 1. c. nsevnte, at den 
laengstlevende bortskja?nkcr voesentlige dele af boet til en person, med 
hvem han eller hun a^tcr at indgaa iv^gteskab. 
^) Jfr. dept. skr. 26 januar 1859. 



§15. RetsstilUngen til det uskiftede bo. a) Aktiva. 33 



mel for at begraense laengstlevendes adgang til at give gaver af 
boet % selv om det sker ved udbetaling af en storre eller inindre 
del af boet til enkelte af arvingerne, saa at derved faktisk de 
0vrige forfordeles. For de af laengstlevende stiftede forpligtelser 
kan der gjeres exekution i boets eiendele. Og er boet insol- 
veret, vil dette i sin helhed medgaa til gjaeldens daekkelse, uden 
at arvingerne har noget krav. 

At den laengstlevende ved odselhed eller slet bestyrelse 
har forringet boet, begrunder ikke noget erstatningskrav for ar- 
vingerne*;. 

Hvor det er med stedborn aegtefaellen sidder i uskiftet bo, 
kan dog en indskraenkning i raadigheden over boet indtraede som 
folge af forskrifterne i 1. 1851 §§ 8 og 9. Disse tillaegger netn- 
lig overformynderierne en kontrol med laengstlevendes bestyrelse 
af boet paa grundlag af den foran p. 80 — i omtalte status over 
dette. De skal holde fortegnelse over saadanne boer og aarlig 
paa tinge '^) gjennemgaa disse. Naar vaerge og overformyn- 
deri antager, at den laengstlevende foroder boet, har de at 
andrage sagen for amtmanden, som kan paalaegge den laengst- 
levende enten at underkaste sig de forn0dne indskraenkninger 
med hensyn til raadigheden over boet eller at taale skifte*). 
Hvilke indskraenkninger der er fornodne, afgjores af amtmanden 
efter overformynderiets og vaergens forslag. De saaledes trufne 
anordninger er ogsaa bindende for tredjemand. Angaar de saer- 
lig raadigheden over fast gods, synes der dog at burde opstilles 
som betingelse herfor, at anordningen er tinglyst. Angaar de 
raadigheden over gjseldsbreve eller saadanne vaerdipapirer, der er 
underkastede lignende regler, maa de for at binde tredjemand vaere 
paategnet papiret. 

Den laengstlevendes egne umyndige born har derimod intet 
andet middel til at hindre boets forodelse end, hvor betingel- 



*) Jfr. dog note I i. f. 

*) Jfr. H. Scheel p. 153 — 4 og det der i note i citerede. 

^) D, e. enten formyndertingene eller de almindelige sage- og skatteting; 

jfr. H. Scheel p. 156, note I og det der citerede. 
*) Jfr. nedenfor i § 17. 



34 § '5- Retsstillingen til det uskiftede bo. a") Aktiva. 



serne efter 1. 28 novbr. 1898 er tilstede, at faa ham eller hende 
umyndiggjort, i hvilket tilfaelde retten til at sidde i uskiftet bo 
oph0rer. 

I det foregaaende er udelukkende talt om den hensidden i 
uskiftet bo, der beror paa lov eller bevilling. Beror den paa 
aftale eller testament, kan naturligvis disse retshandler indeholde 
hvilkensomhelst indskraenkning i laengstlevendes forfoiningsret 

II. Den vidtstrakte raadighed, som den laengstlevende har 
over boet, bevirker, at arvingernes ret kun fremtraeder som et 
eventuelt krav paa, naar boet i sin tid skiftes, at erholde udbe- 
talt en andel af boets beholdne m idler. Denne ret er imidier- 
tid en sand sameieret, hvilket viser sig deri, at ved skifte- 
grundens indtraeden samtlige lodeieres ret til samtlige boets 
midler ipso jure traeder i fuld virksomhed, uden at der udkrae- 
ves nogen overdragelse fra den laengstlevende aegtefaelles side*). 

Paa grund af forskriften i arvelovens § 74 vil arvingerne 
vaere afskaarne fra at afhaende den ret, de har i et bo, som 
laengstlevende har beholdt uskiftet med fuld forfoiningsret. Deri- 
mod kan denne ret beslaglaegges af arvingernes kreditorer 
(jfr. N. L. I — 22 — 32 og konknrslovens § 36)*). 

III. Det sameieforhold, som saaledes bestaar mellem laengst- 
levende og arvingerne, omfatter boet i den tilstand, hvori 
det til enhver tid be finder sig. Sameiets gjenstand for- 
mindskes ipso jure ved enhver afhaendelse som ved enhver 
forringelse eller tilintetgj0relse ; men det foroges paa den anden 
side ogsaa ipso jure ved enhver erhvervelse af laengstlevende, 
ogsaa ved erhvervelser, der sker uafhaengig af faellesboets mid- 
ler (arv eller gave)^). 



') Dctte sameieforhold er i flere henseender underkastet andre rcgler end det, 
der finder stcd mellem ocgtcfa'ller ; og det er derfor ikke ligefrem at be- 
iragte som en fortsoettelse af dette (11. Scheel p. 149}. Paa den anden 
side adskiller det sig ved laengstlevendes eneraadige stilling fra det sameie, 
der ialmindelighcd finder stcd mellem aninger. 

^) Se Anden del p. 294 — 5 og 297. 
^J Dctte sidste har v;x;rct omtvistet (se saaledes 0rsted ILiandbog IV p. 
609 — 610 jfr. 603—5 og Nyt jur. arkiv II bd, p. 145 og 14 bd. p. 175 ff). 



§ i6. Retsstillingen til det uskiftedc bo. b) Gjaelden. 85 



IV. Lodtagere i sameiet er de, der var forstafdodes arvin- 
ger ved dodsfaldet, samt de, der ved arv eller segteskab er ind- 
traadte i disse arvingers rettigheder (jfr. 1. 1851 § 10, naest sidste 
p.) Det kommer derimod ikke i betragtning, om vedkommende 
vilde have vaeret at anse som arving, saafremt man alene 
skulde tage hensyn til det tidspunkt, da skiftet foretages ^®). 

Storrelsen af de ideelle andele, hvormed aegtefaelle og ar- 
vinger er lodtagere i faellesboet, bestemmes for den forstes ved- 
kommende ved boeslodden (foruden mulig testamentarisk arve- 
lod efter forstafdode), for arvingemes vedkommende ved deres 
arvelodder. 



§ 16. 

Retsstillingen med hensyn til det uskiftede bo. b) Forholdet til gjaelden. 

I. Heller ikke herom indeholder vor lovgivning nogen ud- 
trykkelig udtalelse. Det er imidlertid en utvivlsom saetning, at 
den laengstlevende ved at overtage boet uskiftet tillige ipso jure 
paatager sig eneansvaret for al den gjaeld, der paahvilede 
faellesboet, ogsaa den, der i aegtefaellernes levende live alene 
paahvilede den forstafdode som personlig forpligtclse. Selv om 
arvingerne allerede har afgivet erklaering om overtagelse af 
gjaeldsansvaret, maa denne ansees knyttet til den forudsaetning, 
at det kommer til skifte; og de befries, hvis denne forudsaet- 
ning brister^). 

Hvorvidt aegtefaellen Har adgang til at fri sig for gjaelds- 
ansvaret ved at benytte beneficium inventarii efter frdn. 8 april 

Den samme opfatning som i lexten er ogsaa hwvdet i det regjerings fore- 
drag, der ligger til griind for 1. 1851, se Stortingsforh. 1851 bd. 5 BB p. 6. 
Se om sp0rgsmanlet i det hcle II. Scheel p. 151 3. 

*") Heri freratrscder i en reining forskjellen mellem hensidden i uskiftet bo og 
overtagelse af boet i hcnhold til et reciprokt testament, der paalaegger 
aegtefaellen ved en vis senere begivenhed at lade arven tilfalde dem, der 
da er f0rstardi9dcs arvinger. I en andcn retning viser forskjellen sig ved 
at sammenholde det under II anforte med, hvad der er udviklet foran § 7, 
note 6. 

-*) Jfr. n. Scheel p. 159. 



36 § >^- Retsstillingen til det uskiftede bo. b) Gjaelden. 

1768, har vaeret gjenstand for meningsforskjel *). Men det maa 
vistnok siges, at en saadan adgang ligger udenfor de forudsaet- 
ninger, hvorpaa baade fdn. 1768 og 1. 1851 bygger, ligesom den 
ogsaa er ukjendt i norsk retsbrug. 

Med hensyn til aegtefaellens adgang til at udstede praeklu- 
sivt proklama maa vistnok regelen om arvinger i N. L. 5 — 13 
— 27 finde analogisk anvendelse paa den gjaeld, for hvilken la^ngst- 
levende ikke for arvefaldet heftede, men som ban eller hun forst bar 
overtaget ved at beholde boet uskiftet^). At dette proklama her 
mere end ellers skulde maatte udstedes umiddelbart efter 
arvefaldet, er der ingen grund til at antage. Men det maa 
fastholdes, at, om proklama udstedes senere, kan dets prae- 
klusive virkning selvfolgelig kun omfatte den efter forstafdode 
overtagne gjaeld, ikke den, som laengstlevende selv har stiftet 
under sin hensidden i uskiftet bo. Noget andet maa heller 
ikke udledes af 1. 30 juli 185 1 § 11, forsaavidt den for- 
udsaetter proklama anvendeligt ved laengstlcvendes skifte med 
arvingerne *). 

II. Der opstaar ogsaa sporgsmaal om den i uskiftet 
bo hensiddende aegtefaelles ansvar for de af forstafdode op- 
rettede legater. Men dette behandles bedst i sammenhaeng 
med den laengstlevende aegtefaelles ansvar for legater i det 
hele (§ 19). 



*) Adgangen hcrtil er antagen af danske forfalterc ; se A. W. Scheel Fa- 
inilieret p. 257; Deuntzer Arveret p. 219 og samme i Nord. retsencycl. 
1. c. p. 148. Den er derimod benKgtet af H. Scheel p. 157, ligesom 
Schweigaard synes at gaa ud fra det samme, se p. 67 (172), 73 (177)^ 
198 (295). 

^) Se om dette sporgsmaal dc anonyme afhandlingcr 1 Retsl. 1878 p. i, 
49 — 52 og 209 — 212; Deuntzer Nord. retsenc. I.e. p. 148; Hallager- 
Aubert Obl.r.s aim. del (i887) p. 328; H. Scheel p. 158—9, hvilkea 
sidste med foie gjcr *opmaerksom paa, at det ikke blot er enke, der vil 
kunne nyde godt af denne adgang til at udstede pra.>klusivt proklama, men 
ogsaa enkemand, forsaavidt angaar gjajld, der er stiftet af hustnien under 
aegteskabet, og for hvilken han ikke ipso jure bliver ansvarlig. 

*) Jfr. Hallagcr-Auberi 1, c. p. 332—3 og det der citerede. 



§17. Ophor af laengstlevende oegtcfailles hensiddcn i uskiftct bo. gjr 



§ 17- 

Ophor af laengstlevende segtefselles hensidden i uskiftet bo. 

I. De grunde. der bringer den laengstlevende aegtefaelles 
hensidden i uskiftet bo til opher, lean henfores til to arter: 
a) begjaering fra nogen af lodeierne i boet, b) omstaendigheder, 
der forpligter den laengstlevende til selv at foranstalte skifte 
eller efter omstaendighedeme foranlediger den offentlige skifterets 
indskriden uden hensyn til, om der foreligger nogen saadan be- 
gjaering. 

Ad a) Medens den laengstlevende aegtefaelle selv altid naar- 
somhelst kan fremkalde skifte'), staar adgangen hertil de andre 
lodeiere kun aaben under visse betingelser: 

i) Stedbam er berettiget til at forlange skifte, naar det 
bar fyldt sit i8de aar (I. 185 1 § 10). Det samme gjaelder ifolge 
den anf0rte paragraf om faellesbam i forhold til moder, naar 
det har naaet 25 aars alderen. 

iEgtefaellen kan udl0se det barn, der forlanger skifte, uden 
at dette giver de ovrige arvinger ret til at kraeve skifte (§ 10, 
3dje p.). 

En arvings aegtefaelle eller arvinger kan forlange skifte, naar 
den, i hvis rettigheder d^ er indtraadte, om ban havde levet, 
selv vilde have kunnet foi*dre boet delt (d. e. vilde have opnaaet 
henholdsvis 18 eller 25 aars alder). Er imidlertid arvingeme born af 
faellesbam og saaledes laengstlevendes egne borneborn, kommer 
§ 3 til anvendelse, hvorefter skifte af bo, hvormed en enke 
sidder i uskifte, forst kan kraeves, naar barnebarnet fylder 25 aar. 

Bamets kreditorer kan aldrig fremtvinge skifte (§ 10, 3dje p.). 

2) Beror den laengstlevendes hensidden i uskiftet bo paa 
samtykke af myndig arving, er samtykkets indhold afgjorende 
for spergsmaalet om, naar skifte skal kunne begjaeres. Er 



^^ Jfr. dcpt. skr. 11 febr. 1890. Det er i denne henscende uden betydning, 
om den laengstlevendes hensidden i uskiftet bo beror paa lov, bevilliog 
eller retshandel (testament, scgtepagt). Hvorvidt en saadan begjnering om 
skifte kan tilbagckaldes, se nedenfor § 36, 



SS § *7' Ophor af Iscngsilevcnde aegtefaelles hensidden i uskiftet bo. 



samtykket givet i almindelige udtryk uden nogen naermere be- 
grsensning, maa der sondres: Er det givet en moder eller 
bedstemoder, ansees det sotn meddelt for livstid, dog saaledes, 
at det naturlig betragtes som knyttet til den forudsaetning, at 
der ikke gives nogen anden arving udlaeg, og at derfor skifte 
skal kunne kraeves naar dette sker. Er samtykket givet en 
anden, er det neppe berettiget at anse det meddelt uden videre 
for livstid. Men paa den anden side synes det at faa altfor 
ringe betydning, hvis det kun forstaaes som givet indtil videre*). 
Det rigtige turde va^re at give arvingen ret til at begjaere skifte, 
naar den lajngstlevende forvalter boet saa slet, at arvingernes 
tarv derved tilsidesaettes'). Samtykket er bindende for arvingens 
aegtefaelle og arvinger (§ lO, sidste p.). At det ogsaa er bin- 
dende for arvingens kreditorer, kan ikke vaere tvivlsomt*). I det 
hele maa vistnok bestemmelsen i 1. 1851 § 10, 4de p. om, at 
arvingens kreditorer aldrig kan forlange boet delt, gjaelde ogsaa, 
hvor den laengstlevendes hensidden i uskiftet bo beror paa sam- 
tykke. Var imidlertid arvingen allerede paa den tid, han gav 
samtykket, insolvent, synes kreditorerne at maatte kunne om- 
st0de det i henhold til N. L. 5 — 13 — 44, efter omstaendighe- 
derne artikelens forste eller anden del. 

Beror adgangen til at hensidde i uskiftet bo paa testament, 
maa den altid ansees indrommet for livstid^). 

Ad b) Herhen horer folgende tilfaelde: 

1) Den ret til at hensidde i uskiftet bo, der beror paa lov 
eller bevilling, ophorer efter 1. 1851 § lO, naar den laengstlevende 
indgaar nyt a^gteskab. Den samme begraensning vil man vist- 
nok vJEre berettiget til at laegge ind i et testament eller et 
samtykke som hjemmel for laengstlevendes overtagelse af boet 



*; Saaledes forstaaes det af Schweigaard p. 234 — 5 (326 — 7). 

^) Jfr. ievrigt H. Scheel p. 162 og det der i note I citcrcde. 

*) Dcrimod kan et af liustniens aningcr givet samtykke til, at nianden bliver 
siddendc i uskiftet bo, ikke i den forstand vaere bindende for hustrucns 
kreditorer, at disse derved af^kjiercs fra dcekkelse af boet i hele <lcn tid, 
mandcn siddcr mcd det; jfr. H. Scheel 1. c. p. 91. 

^] Schweigaard p. 233 (326). 



§ 17- Ophor af 1a?ngstleveDde aegtefaelles hensidden i uskiftet bo. 30 

uskiftet*). iEgtefaellen har, for aegteskabet indgaaes, at foranstalte 
skifte (N. L. 5—2 — 13)'). 

2) Detsammegjaelderefter den anforteparagrafi 1. 185 1, naar 
«gtefaellen umyndiggjores ®). Det maa isaafald antages at paa- 
ligge den opnaevnte vaerge at drage omsorg for, at boet bliver 
skiftet^). 

3) Er det med stedbarn, den laengstlevende sidder i 
uskiftet bo, kan, som for naevnt, amtmanden efter 1. 185 1 § 9 
paalaegge ham eller hende at taale skifte, forsaavidt vaerge og 
overformynder antager, at boet forodes, og amtmanden ikke 
finder en indskr;enkning i laengstlevendes raadighed over boet 
tilstraekkelig betryggende *^). 

II. Den laengstlevendes udelukkende forfoiningsret ophorer 
i alle tilfaelde forst ved, at skifte er begja^rt af ham eller hende 
selv eller af nogen arving eller, hvis skifteretten ex officio over- 
tager boet, ved dett'e skridt. Den ophorer ikke ipso jure ved 
en skiftegrunds indtrseden (saaledes aegteskabs indgaaelse). Hvor 
de i 1. 1851 § II omhandlede betingelser er tilstede, vil for- 
«vrigt selv den omstaendighed, at der foregaar et skifte, ikke 
forringe aegtefaellens raadighed over boet. 

Det ovennaevnte tidspunkt maa ogsaa vaere afgjorende for 
sporgsmaalet om sameiets gjenstand: Hvad der erhverves af 
laengstlevende efter det naevnte tidspunkt, uaf h^engig af faelles- 
boets midler, gaar ikke ind i det*^). Og paa den anden side 
bliver aegteficUen ansvarlig for tab, der efter dette forvoldes 
faellesboet ved uforsvarlig bestyrelse fra bans eller hendes side. 
Har imidlertid laengstlevende gjort sig skyldig'i pligtforsommelse 
ved ikke at foranstalte skifte (f. ex. ved segteskabs indgaaelse), 



M> 



*) Jfr, dog om teslamcnt S c h w e i g a a r d 1. c. 

') Jfr. forovrigt nedenfor § 22. 

*; Se nil 1. 28 novbr. i?*9S, der cr traadt i stedet for den i 1. 1851 § 10 paa- 

beraabte N. L. 3—19 — i. 
^ Jfr. 1. 28 novbr. 1898 § 27. der paalccgger vjergen at drage omsorg for 

boets registrering og vurdcring. 
^^^ Saaledes forstaae^ ogsaa bestemmelscn af H. Schccl p. 161. 
^') Jfr. analogien af 1. 29 juni 1888 § 39. 



QQ. § 1 8. y^ICgtefaellens rettigheder med hensyn til boets eiendele. 



bor dog i sidstnaevnte henseende alt tab tilsvares, der er for- 
voldt, efter at skiftet skulde have vaeret begjaert. 

For det tilfaelde, at en enkemand i strid med forskriften i 
N. L. 5 — 2 — 13 bar indgaaet nyt aegteskab uden at skifte med 
bornene af forste aegteskab, opstiller N. L. 5 — 2 — 70 den posi- 
tive regel, at vedkommende aegtefaelle eller dennes arvinger 
lovligen bor bevise, hvad bans midler var ved det nye aegte- 
skabs indgaaelse, og deraf udrede til bornene af forste aegteskab 
deres lod. Kan dette bevis ikke f0res, skal boet deles i tre 
dele mellem forstafdodes arvinger og begge aegtefeUerne eller 
disses arvinger. Denne regel, der ogsaa maa anvendes, hvor 
det er en enke, som uden skifte bar giftet sig paany, leder til, 
at hvad der bevislig er erhvervet efter det nye aegteskabs ind- 
gaaelse, selv om skifte ikke for erhvervet er begjaert, bliver 
udenfor sameiet med forstafdodes arvinger ; og den afviger for- 
saavidt fra den i det foregaaende opstillede almindelige regel. 



b) /EGTEF/KLLENS MATERIELRETSLIGE STILLING 

TIL BOET VED SKIbTE 

§ 18. 
.'Kgtefjcllens rettigheder med hensyn til boet-^ eiendele ^). 

I. iEgtefaellen er sameier i boet og indtager som saadan 
principielt samme retsstilling som arvingerne. Der tilkommer 
ikke ham eller hende nogen anden eller storre raadighed over 
boet i dets helhed eller over a;gtefaellens andel i dettes enkelte 
gjenstande, end der tilkommer en arving. Hvor aegtefaellen, 
medens det aegtcskabelige formuesforhold bestod, havde raadig- 
heden over boet, ophorer denne, naar arvingerne er indtraadt i 
den forstafdodes sled. Den ene aegtefaelles dod ophaever ipso 



*) Schw e igaard § 297 (p. 229 J22^ ff.j jfr. § 290 (p. 197 ^292] flf.); 
Hagerup i Reist. 1887 p. 277 fT.; H. Schcel 1. c. p. 165 flf.; Platoa 
Arveret § 8 (isgcr p. 52 — 3J ; Colleti Familieret S§ 39 '"^ ^g 39 b. 



§ i8. i^gtefjellens rettigheder med hensyn til boets eiendele. qi 



iure den andens raadighed over fellesboet*). En fortsat raa- 
dighed ogsaa under skiftet vil dog, som i forrige paragraf 
naevnt, kunne tilkomme den aegtefaelle, der har siddet i uskiftet 
bo, i henhold til regleme i 1. 185 1 § ii'). 

Med raadigheden ophorer ogsaa retten til enebesid del- 
sen af boet; men det vil dog ligge i forholdets natur, at 
arvingerne, hvor der ingen saerlig grund er til at befrygte 
forrykkelse af boet, ikke kan modssette sig, at aegtefaellen for- 
trinsvis benyttes som besidder [ditenibr) af boet paa samtlige 
lodeieres vegne. Og for den fordel, som hermed kan vaere for- 
bunden (f. ex. ved beboelse af en husleilighed), kan arvingerne 
neppe kraive nogen godtgjorelse*). 

II. Den regel, at ingen af lodeierne har nogen adgang til 
at krxve naturaludlaeg, og at saaledes ingen af dem kan mod- 
saette sig auktionssalg af boets eiendele, virker i hoi grad ubillig 
ligeoverfor den laengstlevende aegtefaelle, hvis naeringsvei og 
0konomiske stilling i det hele derved kan blive fulQstaendig op- 
reven; og der taler starke grunde for at indromme denne en 
ret til at beholde boets samtlige eiendele eller udtage hvilken- 
somhelst enkelt gjenstand af boet mod at fyldestgjore de andre 
lodeiere med rede penge*). Det har ogsaa vaeret antaget', at 



') Jfr. Bang og Lars en p. 307; H. Scheel p. 169. Schle gel p. 338 — 9 
krsever kundgjorelse af dedsfaldct, for at ophoret af mandeus raadighed 
skal have virkning for tredjemand. Men dette har ingen hjcmmel i vor 
gjseldende ret. 

') Om fortolkningen af denne beslemmclse se nedenfor § 44. 

*) Jfr. H. Scheel p. 168—9; Schweigaard (p. 197 [293-4]) vil dog 
indromine segtefacllen en <rimelig benytlelse af fjellesboets eiendomme». — 
Jfr. forovrigt her N. L. 5 — 2—2, hvorom mere i § 21. Denne artikel 
handler imidlertid alene om >kifteretlens forhold til boet, naar den af 
hensyn til umyndige arvinger skal ovcrtage dets behandling. Den inde- 
holder ingen hjemmel for en besiddclsesret for aegtefaellen ogsaa i forhold 
til selvskiftende myndige arvinger. Heller ikke kan nogen saadan udledes 
af den af. Schweigaard p. 261 — 2 (351 — 2) paaberaabte N. L. 5 — 2 — I, 
hvorom se Ilagcrup 1. c. p. 283, 

•) En saadan regel var foreslaatt i Skifteudk.s § 32 og det lovudkast, der 
ledsagede den i note i citerede af handling af naervoererde skrifls forfatter 
(se dcnnes andet afsnit § 3). 



Q2 § '8- /Kgtefgellens reltigheder med hensyn til boets eiendele. 



vor gjaeldende ret allerede saedvansmcEssig har udformet en 
regel af dette indhold*). Tilvaerelsen af en saadan saedvaneret 
lader sig dog neppe be vise. Udtrykkelig lovhjemmel har regelen 
faaet ved 1. 30 juli 1851 § 12, forsaavidt det gjaelder skifte 
mellem laengstlevende a^gtefaelle og forstafdodes livsarvinger, 
en bestemmelse, som imidlertid ikke kan fortolkes antitetisk ^). 

Efter den anforte lovparagraf indskra^nkes aegtefjellens ret 
til at kraeve sig udlagt hvilkesomhelst af boets eiendele alene 
af odelsret, der maatte tilkomme nogen af arvingerne. Derimod 
gaar den forud for disses aasaedesret, der saaledes her kun kan 
ud0ves med aegtefaellens samtykke*). 

Hvor der skiftes med u m y n d 1 g e livsarvinger efter forst- 
afdode, giver 1. 1851 § 13 og de der anforte lovsteder den 
laengstlevende en videregaaende ret, idet den laengstlevende fri- 
tages for kontant udbetaling af de umyndiges arveposter, forsaa- 
vidt han eller hun kan skaffe betryggende sikkerhed^). 

En saerlig hjemmel for laengstlevende til paa skifte med 
faeliesborn at beholde den hovedgaard, han eller hun selv har 
indbragt i boet, indeholder N. L. 5 — 2 — 19, hvorimod den ved 
N. L. 5 — 2 — 20 hjemlede ret til paa skifte med andre arvinger 
at beholde hovedgaarden uden hensyn til, om den er indfort 
i boet af aegtefaellen selv eller ikke, er ophaevet ved 1. 29 juni 
1888 § 41. 

Antager man den ovenomhandlede videregaaende ret, som 
af enkelte ansees hjemlet i saedvanen, faar ingen af disse ar- 
tikler nogen selvstc-endig betydning ^®). 

III. jEgtefsellen nyder paa skifte falgende forrettigheder 
uden tilsvarende fradrag i boeslod eller arvelod: 

•^ Schweigaard j). 230 — i (322 — 3); se ogsaa H. Scheel p. 172. 

Sc derimod Skifleudk. mol. p. 36; Hagerup 1. c, p. 281. 
') Jfr. om dcnnc slei rcdigcredc lovparagraf Hagerup 1. q. p. 280; H. Scheel 

p. 171. 
®^ Jfr. Plalou Arveret p. 419. 

®) Jfr. Collett Familicrcl p. 414 — 6; Hagerup 1. c. 1887 p. 280 — I.. 
*"J Deri, at N. L. 5 — 2 — 20 er bleven ophnjvct, ser H. Scheel 1. c. p. 172 

ct bevi'% for, at man har an^^eet den nievnte s^edvanerets regel besiaaende. 

Men i modsat rctning taler dog, at man har Lidet X. L. 5 — 2 — 19 blive 

uophiXvet. 



§ i8. ililgtefaellens rettigheder med hensyn til boets eiendele. q7 



i) Efter N. L. 5 — 2 — 24 skal den laengstlevende «tage saa 
meget forud af den beholdne bo til sin begravelse, som bil- 
ligen paa den afdodes begravelse er anvendt». 

2) Efter fdn. 7 novbr. 1788 skal en aegtemand, der for sin 
hustru bar gjort indskud i enkekassen, have ret til, forsaavidt 
der ingen faellesborn er, at udtage af faillesboet den indskudte 
kapital uden renter eller, om der bar bestaaet saereie mellem 
aegtefaellernc, faa indskudene erstattede af hustruens sa;rmidler. 
Fortrinet gjaelder ikke ved indskud i private forsorgelsesindret- 
ninger^'). Det er forovrigt tvivlsomt, hvorvidt denne refusionsret 
kan opfattes som en saeregen fortrinsret og ikke rettest stilles i 
klasse med andre erstatnings- og regreskrav, der kan opstaa 
under et segteskab, ogsaa hvor der bestaar formuesforhold 
mellem a^gtefaellerne (saaledes efter 1. 29 juni 1888 §§ 16 — 18)^*). 

Det bar vairet antaget, at laengstlevende var berettiget til 
at bebolde sine gangklaeder og lignende personlige brugsgjen- 
stande, forsaavidt behoves for bans eller hendes i forhold til 
vedkommendes livsvilkaar og stilling anstaendige og sommelige 
fremtraeden ^^). Men nogen hjemmel for denne saetning i lov 
eller sikker saedvaneret lader sig ikke paavise^*). Ligesaa ube- 



*^) Jfr. H. Scheel p. 123 — 4 og det der i note I citcrede. 

*•) Se herom H. Scheel p. 122 — 140. 

^') Jfr. overrelsdom i Ugebl. f. lovk. I p. 172 — 3; Jur. tidsskr. 28 bd. p. 
272 ff, ; H. Scheel p. 166—7. 

^*; Hageru p 1. c. p. 283. H, Sob ee 1 1. c. p. 167 vil af 1. 29 marts 1890 nr. I 
fc? 7 i. f. udlcde ret for aeglefzellen til i fofhold cil arvingerne at undtage 
de sainme gjenstande, som ban eller bun kan undtage fra krcditorernes 
gjaeldsforfelgning. Men denne slulning er ikke begrundet. Undtagelses- 
rettcn bar ingen anvendeligbed i forboldet mellem sameiere. Den gjaelder 
derfor f. ex. ikke, hvor fa^llesboet oploses i begge negter?ellers levende 
live ; og den kan heller ikke gjnelde i forholdet mellem den ene aegtefaelle 
og de arvinger, der er traadt i den anden ixigtefscUes sted. Det kan ikke 
erkjendes at vacre trccflende, naar Scheel udtaler, at det er selvfolgeligt, 
at forstafdodes arvinger ikke kan fordre, hvad Inengstlevendes kreditorer 
ikke bar ret til. Det Urigtige i denne slutning fremgaar ogsaa deraf, at 
den anforte § 7 alene angaar enke, medens rcgelen, hvis S.s betraglnings- 
maade var rigtig, maatte gjcelde ogsaa for manden i forhold til hustruens 
arvinger. 



OA § 19. ^gtefaellens stilling til gjaelden og legaterne. 

rettiget er det, naar man af N. L. 5 — 2 — i har villet udlede en 
ret for laingstlevende til under skiftet at nyde underholdning 
af boet**). Noget andet er hvad s0mmelighedshensyn, saerlig i 
rige boer, lean tilsige. 



§ 19. 

/Egtefaellens stilling til gjaelden og til de af forsta^dode oprettede legater^). 

I. I denne henseende er der en vjesentlig forskjel, efter- 
som der skiftes a) med en enkemand eller b) en enke, der har 
siddet i uskiftet bo, eller c) med en enke, der ikke er i dette 
tilfaelde. 

Ad a) Her kan der vaere tale om folgende tre klasser 
forpligtelser : 

1) Saadanne, der paah viler faellesboet, og for hvilke man- 
den er personlig ansvarlig. 

2) Saadanne, der vistnok kan S0ges daekkede af faellesboets 
midler, men for hvilke kun den forstafdode var personlig an- 
svarlig (f ex. forpligtelser i henhold til 1. 29 juni 1888 § 17, 
2det led)^). 

3) Saadanne, der alene paahvilede hustruen og alene kan 
kraeves daekkede af hendes saer midler. 

For den forste klasse forpligtelser er aegtefaellen n0dvendig- 
vis eneskyldner; og om noget gjaeldsansvar for arvingeme kan 
der ikke blive tale. 

Hvad den anden klasse af forpligtelser angaar, gaar de 
klarligvis ikke ipso jure over paa den laengstlevende ved dods- 
faldet. Hans stilling til, dem bliver vaesentlig den samme som 
for denne begivenhed, med mindre han ved en saerlig viljes- 
erklaering overtager dem. En saadan erklaering kan naturligvis 
ogsaa taenkes fra arvingernes side. Men disses stilling er her 
forsaavidt anderledes end ligeoverfor en arveladers forpligtelser 

^*) Hagerup 1. c. p. 283; H. Scheel 1. c. p. 167 — 8. 

^) Schwcigaard p. 197 (292) jfr. 67 (171); samme i Retst. 1871 p. 766. 
«) Jfr. H. Scheel 1. c. p. 96—7. 



§ 19. -Egtefaellens stilling til gjaelden. 05 



i almindelighed, som de ikke lean bringe frdn. 8 april 1768 til 
anvendelse, da de ikke mod enkemandens vilje kan tvinge faellesboet 
under offentlig likvidation. Det synes da naturligst at antage, 
at saavel enkemanden som arvingerne kan fri sig fra et ud over 
faellesboets midler gaaende ansvar ved et paa hvilkensomhelst 
maade f0rt bevis for boets status*). Paa den anden side maa 
det da vistnok antages, at de har en pligt til at betale disse 
forpligtelser, inden boet skiftes, og at bevidst tilsidesaettelse af 
denne pligt medforer solidarisk ansvar. 

Den tredje art lorpligtelser kan aldrig komme til at paahvile 
enkemanden uden, forsaavidt som han maatte vaere hustruens ar- 
ving. Denne gjaeld folger de almindelige regler for arvegjaeld. Den 
kan give anledning til benyttelsen af et beneficium inveniarti, hvor- 
ved imidlertid det bo, der undergives behandlingen efter frdn. 8 
april 1768, bliver indskr^enket til at omfatte hustruens saereie. 

Adgang til at udstede praeklusivt proklama maa staa man- 
den aaben ligeoverfor de tvende sidste klasser forpligtelser, deri- 
mod ikke ligeoverfor den forste*). 

Ad b) Her vil altid den laengstlevende vaere eneskyldner 
for den hele gjaeld, hvorom der ved skiftet bliver tale. Hvorvidt 
der er adgang til at udstede praeklusivt proklama, vil fremgaa 
af det foran p. 86 udviklede. 

Ad c) I dette tilfaelde kommer i betragtning to klasser 
forpligtelser : 

i) Saadanne, der paahvilede hustruen som personlig gjaeld. 

2) Saadanne, for hvilke alene manden var ansvarlig. 

Med hensyn til de forste er enkens stilling i enhver hen- 
seende den samme, som mandens stilling er ligeoverfor de under 
a — 3 omhandlede forpligtelser. 

^) Vanskelighcd opslaar imidlertid her med hensyn til disse forpligtelsers for- 
hold til boetjS ovrige gjasld. De for^te behover ikke at staa tilbage for 
den sidste. Det er derfor ikke det beholdne bo, der kan laegges til grund. 
Er boet insolvent, bliver det derfor en under ligelig hensyntagen til samt- 
lige forpligtelser foretagen afkortning, som kreditorer af den i texten om- 
handlede art maa finde sig i. 

'') At dette sidste tidligere ikke aliid har vaeret erkjendt er omtalt foran p. 58 ; 
>e Skifieudk. p. 73; og den i Ugebl, f. lovk. VIU p. 60 meddelie sag. 
So nu II al 1 ager-A u b er t Obl.r aim. del (1887) p. 331 — 2. 



q6 § '9- -^igtefa;llens stilling til gjaelden. 



For gjaeld, der alene paahviler manden, har hustruen efter 
dennes dod kun ansvar, forsaavidt hun i egenskab af arving har 
overtaget den. Er enken ikke arving, vil hun intet ansvar have 
for den og kan derfor hverken udstede praeklusivt proklama 
eller fremkalder boets behandling efter frdn. 8 april 1768. 
Ligesaalidt vil i dette tilfa^lde hendes skalten og valten med 
boet paadrage hende noget gjaeldsansvar^). Gjaslden vil enten 
paahvile arvingerne, forsaavidt de har overtaget den, eller blive 
at aflaegge overensstemmende med frdn. 1768, saafremt nogea 
af arvingerne fragaar gjaeld. En erklaering fra enkens side om, 
at hun overtager mandens gjaeld, har som enhver gjaeldsover- 
tagelseserklaering kun betydning imellem parterne, den binder 
ikke arvekreditorerne, med mindre de har givet sit samtykke; 
og den befrir saaledes ikke i forhold til disse arvingerne (jfr. 
N. L. 5 — 2 — 14, der kun, naar aegtefaellen «dertil af samtlige 
arvinger betroes», giver denne en ret til at tage til sig en til 
gjaelden svarende del af boets midler, for dermed at af- 
laegge den)*). 

Sin boeslod faar aegtefaellen ikke som universalsukcessor,. 
men som den, der allerede under aegteskabet var sameier. Boes- 
lodden bliver imidlertid at beregne af det beholdne bo efter 
fradrag af gjaelden. Er gjaelden ikke fuldt ud bragt paa det 
rene under skiftet og enkens boeslod som folge heraf er ansat 
for hoit, bliver arvingerne berettigede at kraeve forholdsvis til- 
bagebetaling, naar de har maattet tilsvare uforudsete gjaelds- 
poster. 

Har den laengstlevende tillagt arvingerne mere end der ved 
en rigtig beregning af gjaelden tilkom dem, kan det formeget 
udlagte sflges tilbage [condictio indebiti)\ Har laengstlevende 
med bevidsthed om boets tilstand givet arvingerne mere, end 

• 

*) Der vil derfor her ikke blive notren anvcndeNe for de af Schweigaard 

p. 74 fiyS) antydrde billit^diedshensyn. 
•) Saaledes o^'-^aa Schweigaard p. 67 (172); Schlegel p. 335; 

Dcunizer Skifterct p. 6S7-8; IMatou Arverct p. 279. Afviirende dcri- 

mod 11 a 1 1 a g e r Arveret p 163-4. 
'; Scbwc ij^aar d i Relst. iS7r p. 767. 



/ 



§19. -Kgtcfaellens stilling til legatcrne. 07 



der tilkom dem, ligger deri en gave, som kreditorerne efter 
N. L. 5 — 4 — 8 og 9 samt 5 — 13 — 44 kan soge tilbage, forsaa- 
vidt laengstlevendes bo derved bliver utilstraekkeligt til at daekke 
gjailden *). 

Er boet blevet behandlet efter frdn. 1768, maa aegtefaellen 
nied sin modtagne boeslod forholdsvis bidrage til daekkelse af 
fordringer, der opdukker efter likvidationens slutning uden at 
vaere rammede af det praeklusive proklama, og dette krav synes 
kreditor at maatte kunne gJ0re gjaeldende direkte mod aegte- 
faellen {condictio sine causa)^). 

II. Som allerede i § 9 bemaerket, maa det naturlige ud- 
gangspunkt for Iseren om legater varre, at en arvelader ikke 
kan oprette saadanne til et storre samlet belob end bans be- 
holdne midler. Dette maa finde anvendelse, hvor en laengst- 
levende aegtefaelle er paalagt at udrede legater af det faelles bo 
til et storre belob end forstafdodes boeslod udgj0r. Den laengst- 
levende aegtefaelle kan aldrig for at fri sin boeslod fra at under- 
gaa forringelse ved forstafdodes legater vaere nodsaget til at 
lade boet undergaa offentlig behandling efter frdn. 8 april 1768. 
Arvelovens § 46 er aabenbart ikke skrevet for dette tilfaelde. 
Dette er aldeles klart for mandens vedkommende. Tvivlsom- 
mere kunde det maaske synes at vaere, om en enke, der onsker 
at overtage det hele bo uskiftet, kan forene denne retsstilling 
med en begraensning af ansvaret i forholdct til legatarerne. Det 
maa imidlertid fastholdes, at arvelovens § 46 ikke er ligefrem 
anvendelig, undtagen forsaavidt enken tillige er arving, og at det 
er lidet stemmende med de hensyn, hvorpaa 1. 30 juli 185 1 
hviler, at aegtefaellen af hensyn til den afdodes legatarcr skulde 
nodsages til at oplose boet eller endog blot lade det gjennem- 
gaa tn likvidation efter frdn. 8 april 1768^®). 

*) Jfr. heroin Sc h weigaa rd 1. c. p. 766 — 7. 
^) jfr. Skifteudk § 89; Deiintzcr Arveret p. 209. 
*^; Jfr. Schwe i ga a rd p. 252 — 3 (342 — 4; i sidste udgave er fremstillingen 

suppleret med en del bemivrkninger, der ikke fmdes i forste udgave) jfr* 

p. 66 (171)! Platou Arveret ]>. 298, note 6. 



Hagerup : Skifte- ug arveljchandling. 



ANDET KAPITEL 

BETINGELSERNE FOR SKIFTERETTENS BEFATNING 

MED ET D0DSBO 



§ 20. 

Betingclserne for skifterettens iikaldcde befaining med et dwdsbo. 

I. Jr orelobig bfemaerkes, at udtrykket dodsbo her tages 
i den saedvansmsssige betydning*), hvorefter det ogsaa omfatter 
boer, med hvilke en laengstlevende aegtefaelle en tid har siddet 
i uskifte. 

De tilfaelde, i hvilke skifteretten paa embeds vegne skal 
behandle et saadant, bo, er folgende: 

A. Naar gjaelden ikke overtages af samtlige ar- 
vinger eller ikke paahviler gjenlevende ;tgtefaelle som ene- 
skyldner ^frdn. 8 april 1768). Na^rmere bemc-erkes : 

i) Det er tilstrc-ekkeligt til at begrunde skifterettens over- 
tagelse af boets opgjor, at en enkelt arving har undladt at over- 
tagegjctlden-). En erkla^ring fra en eller flere af arvingerne eller 

') Se Ret>i. iS75 p. 513. 

') Den mod-^alle mening, dcr er forfci^tct af Horncinann (Arveret p. 279';, 
er allere<le <;jend'cven af Sell leg el p. 62 3 og har i^kc fundet ind- 
t^ang i juaxis. Jfr. ogsaa Schwcigaard p. 67 (172 , Hal lager Arve- 
icl I'. 150. I* la toil Atverel p 334. 



§ 20 Bet. for skifterettcns ukaldede befatning med et dodsbo. qq 



fra en gjenlevende aegtefaelle, der ikke som eneskyldner hefter 
for gjaelden, om at overtage denne i dens helhed gJ0r her ingen 
forskjel. Ti en saadan gjaildsovertagelseserklaering kan alene 
have virkning i forholdet mellem arvingerne, ikke ligeoverfor 
kreditorerne'). 

2) Til at overtage gjaelden har alene de myndige arvin- 
ger retslig adgang. For den umyndige kan der end ikke af 
vaergen retsgyldig afgives erklxring om gjaeldens overtagelse. 
Denne saetning, der ligger noget udenfor den almindelige regel 
for vaergens kompetens, bar vistnok altid, siden frdn. 8 april 
1768 indforte beneficium inventarii, vaeret antaget i praxis og 
*har sin naturlige begrundelse deri, at der ved arvegjaeldens over- 
tagelse af den umyndige intet vilde opnaaes for denne, idet en 
offentlig skiftebehandling, som af det under B udviklede vil sees, 
alligevel ikke derved vilde undgaaes *). En undtagelse gj0r dog 
her 1. 27 marts 1869 § i, forsaavidt angaar dodsboer, hvis tor- 
mue uden fradrag af gjaeld er mindre end 400 kroner. 

At en arvings bo er under konkursbehandling, udelukker 
ham ikke fra at afgive en gyldig gjaeldsovertagelseserklaering^). 
Men denne bliver naturligvis ikke bindende for hans konkursbo, 
medmindre erklaeringen er tiltraadt af boets vedkommende. Paa 
den anden side kan ikke konkursboet, i hvis masse arven efter 
konkursl. 6 juni 1863 § 37 indgaar, afgive en gjaeldsovertagel- 
seserkla;ring, der ogsaa binder konkursskyldneren. Og folgen 
heraf bliver, at et konkursbo, naar skj'ldneren ikke samtykker 
i at overtage gjaelden, altid kun kan tiltraede arven under be- 
nyttelse af beneficium inventarii. 

_ i 

^) Se foran p. 43 — 4. 

*•; Hailager Arveret p. 158 — 9; IMaiou p. 328 — 9; Schlegel j). 52 — 3. 
Afvigende derimod Schweigaard p. 77 (181) m. fl. st. 

*^) Afvigende Schlegel p. 56. Den ubillighed mod arvekreditorerne, dcr 
ligger i, at skyldncren ved al overtage arvegjailden kan berede dem nod- 
vendigheden af at konkiirrere med hans ovrige kreditorcr uden nogen for- 
trinsret til arveboet, vilde alene kunnc afvoerges ved lovbestemmelser om 
en udsondringsret [bcucfuiitin scpara/ionis) for arvekreditorerne. Se herom 

§ 9 -IV. 



TOO § 20. Bet. for skifterettens ukaldede befalning ined et dmlsbo. 



Gift kvinde er, selv om hun lever i formuesfaellesskab med 
sin mand, efter 1. 29 juni 1888 § 11 myndig og forsaavidt istand 
til at afgive en forpligtende gjaeldsovertagelseserklaering, der dog 
selvfolgelig ikke forbinder faellesboet. Skal imidlertid en hende 
tilfalden arvelod gaa ind i faellesboet, vil det maatte kraeves, at 
overtagelseserklaeringen afgives af manden som faellesboets ene- 
bestyrer (I. 1888 § 14)^). 

3) Nogen frist for arvingernes erklaering om gja^ldsover- 
tagelse er ikke opstillet. N. L. 5 — 13 — 28 med de senere for- 
andringer i denne artikel, der indeholdes i fd.ne af 4 marts 1690 
§ I og 19 august 1735, opstillede en frist (tempus deliberandi) 
for arvingens valg mellem at fragaa baade arv og gjaeld eller* 
at overtage begge dele, det eneste valg, der for fdn. 8 april 
1768 stilledes arvingen'). Men idet den sidste forordning havde 
indfert den udvei at overtage arven med fragaaelse af gjaeld, 
vilde det aabenbart have vaeret ganske ubegrundet at over fore 
den aeldre deliberationsfrist paa arvingens valg af en udvei, der 
netop var beregnet paa at befri ham for ulemper, mod hvilke 
deliberationsfristen erkjendtes at yde en utilstraekkelig betryg- 
gelse®). Denne frist har derfor efter indforelsen af beneficium 
inveniarii tabt enhver praktisk anvendelse ^). 

4) Erklseringen om gjaeldens overtagelse afgives regelmaessig 
til skifteretten eller til lensmanden som den, hvem boets regi- 
strering paaligger ^®). Den kan ogsaa stiltiende ligge deri, at 



" Er manden fravterende ojj saaledes forhindret fra at afgive erklaering, maa 
saaledes boet behandles af skifteretten. Det samme gjaelder, om ban er 
forsvunden og den bans hustrii tilfaldne arvelod overensstemmende med 
just.depl. skr. 8 oktbr. 1897 (jfr. Beicbmann i Retst. 1899 p. 209) an- 
tages ai kunnc udbctales hustruen. 

' Jfr. foran p. 50. 

* Jfr. Stanipcs Erkhvringer V p. 372. 

^; Platou p. 325. 327. Afvigcnde, som det synes, fremstillingen ho^ 
Scbweigaard p. 63 (168) ff., bvor forovrigt, som ogsaa af Platou 
p. 327 note 17 paapeget, den ved fd.ne af 1690 og 1 735 bevirkede foran- 
dring i N. \\. 5 — 13 — 28 er overseel. 

^°. Se foran p. 7 — 8. Jfr, 1. 27 marts 1 8 to § 2. 



§ 20. Bet. for skifierettens ukaldcde befalnin}^ nud et dodsbo. loi 

arvingerne faktisk overtager boet («skalter og valter» med dette, 
som fdn. 1768 udtrykker det). 

Forholder arvingerne sig ganske passive, vil allerede man- 
gelen af en fristbestemmelse nodvendigvis medfore, at skifteretten 
overtager boets opgJ0r, som om gjaelden var fragaaet. Som 
det vil fremgaa af den folgende paragraf, overtager skifteretten 
regelmaessig umiddelbart efter dodsfaldet varetaegten af et bo, 
med hensyn til hvilket den ikke bar bestemte oplysninger om, 
at det besiddes af aegtefpelle eller arvinger, der efter loven er 
berettigede til selv at forvalte det. En anordning om, at skifte- 
retten skulde undiade denne foranstaltning eller atter udlevere 
boet, naar en myndig arving, der var underrettet om arvefaldet, 
forholdt sig taus, forudsa^tter som sit nodvendige supplement 
anordningen af en frist, ved hvis oversiddelse det forst er muligt 
at tillaegge tausheden en bestemt karakter. For skifteretten er 
aab^nbart den eneste klare og haandterlige regel, at de arvinger, 
der vil undgaa den offentlige behandling af boet, afgiver erklae- 
ring om gjaeldens overtagelse. Og denne regel er ogsaa bedst 
stemmende med arvingernes interesse, idet den mindst udsaetter 
dem for ansvar. Den er endelig ogsaa den eneste, der er 
forenelig med tilborlig hensyntagen til arvekreditorernes tarv. 
Skulde skifteretten afholde sig fra enhver befatning med et bo, 
hvor alle arvinger var myndige og tilstede, uden at de alle 
havde afgivet nogen udtrykkelig eller stiltiende erklaering om 
gjaeldsovertagelse, vilde folgen kunne blive, at boet i det vai- 
sentlige var udtomt ved enkelte af arvingernes skalten og valten, 
naar efter nogen tids forlob en enkelt arving, der havde afholdt 
sig herfra, gjorde krav paa beneficium inventarii^ hvad der under 
mangelen paa en praeskriptiv frist her for ikke kunde negtes 
ham adgang til ^^). 

*^i Den i det forejjaaende hx'vdcde opfatning af taushedens virkniiig er den i 
baade dansk og norsk teori herskende og vistnok ogsaa den i praxis 
almindeligst, om end ikke undtagelsesfrit befulgle; jfr. Han?en p. 204; 
Schlegel p. 50 (og den der citeredc dom i Nyt jur. tidsskr. II — I 
p. 115); Schweigaard p. 62 (167), der dog uriglig haevder, at rege- 
len ligefrcm er udtalt i fdn. 1768; Deiintzer i Ugeskr, f. relsv. 1875 



I02 § 20. Bet. for skifterettens ukaldede befalning med et dedsbo. 

5) Af det i § 9 — VI (jfr. § 19— II) fremstillede vil det sees, 
i hvilken udstraekning hensynet til ansvaret ligeoverfor legatarer 
kan begrunde boets behandling overensstemmende med reglerne 
i fdn. 8 april 1768. 

B. Naar der skal foretages skifte eller opgjor af et dodsbo, 
i hvilket nogen af lodeierne er umyndig (N. L. 5 — 2 — i jfr. 
16). En sasrskilt betydning ved siden af det under A udviklede 
faar denne regel kun, naar sporgsmaal om fragaaelse af gjaeld 
ikke opstaar, idet denne paahviler en efterlevende aegtefaiUe. 
lovrigt bemaerkes: 

i) Ved umyndige forstaaes personer, der er under 18 aar 
(N. L. 3 — 19 — 34), eller som ved retskjendelse i henhold til 1. 
28 novbr. 1898 er umyndiggjorte^*). Derimod omfatter regelen 
ikke mindreaarige^*). 

Lever den umyndige i formuesfaellesskab med en aegtefaelle, 
der er fsellesboets bestyrer, og skal vedkommendes arvelod 
indgaa i dette bo, er skifterettens indskriden unodvendig"). 

2) Lige med umyndige har enkelte villet stille offentlige 
stiftelser^^); men denne mening savner lige meget stotte i 
lovgivningen som i sagens natur. Der er intetsteds foreskrevet. 



p. 318. Afvigende drrimod Hallager Ar\-erct p. 159—160 og isaer 
PI a to u Arveret p. 324, hvorved imidlertid intel hensyn cr taget til de 
vanskeligheder, som mangclen af en fristbestemmelse voider. Efter den 
danske skiftelov af 1873 § 73 (jernes denne vanskelighed ved, at der 
udtrykkelig skal forela;gges de arvinger, der ikke har udtalt sig, og hvis 
opholdssted cr bekjendt, en opfordring til at afgive erklaering med til- 
kjendegivende af, hvad virkningerne af dcres taushed vil vaere. 

^-) Jfr. Retst. 1848 p. 668; Skifteudk. mot. p. 18; dept.skr. 23 juli 1858. 

*•) Er den umyndige na.'r ved de 18 aar og mindreaarighedsalderen saaledes 
snart vil indtraede, bor skifteretten oppebie, om gjjelden ikke ved dctte 
tidspunkt vil blivc vedtaget; og hvis der ikke er sporgsmaal om overiagelse 
af gjaeld, idet denne paahviler gjenlevende aegtefa.'llc, bar retten afholde 
sig fra enhver befatning med boct. Schweigaard p. 236 (328). 

^*) Dette er af Kristiania byret i en dom af 13 juli 1895 (nieddelt i <Aften- 
posteni nr. 371) antaget for det tilfaelde, at talen er om en umyndiggjort 
legtemand, hvis hustru i henhold til 1. 11 april 1863 § 2 havde overiaget 
boets bestyrelse. 

^*') Jfr. Skifteudk. mot. p. 17; Schlegel p. 55; Schweigaard p. 245 

■336—7). 



§ 20. Bet. for skifterettens ukaldede befatning med et dedsbo. iq^ 



at det offentlige skal varetage stiftelsernes interesse paa samme 
maade som de umyndiges. Det besldkker ikke uden i kraft af 
saerlig hjemmel i stiftelsens fundats deres forstandere og kon- 
trollerer ikke bestyrelsen af deres midler, saaledes som det be- 
skikker vaerger for de umyndige og kontrollerer forvaltningen 
af disses formue. Der er derfor ingen grund til at antage, at 
ikke stiftelsens bestyrer ogsaa paa egen haand kan varetage 
dens interesser under et skifte*"). 

3) N. L. 5 — 2 — I taler kun om det tilfaelde, at der er 
umyndige arvinger. Der er imidlertid ingen grund til ikke at 
anvende den samme regel i alle tilfaelde, hvor der er tale om 
opgjor af et arvebo, i hvilket der findes umyndig s a m e i e r 
uden hensyn til, om denne er arving eller aegtefaelle"). 

4) Skifterettens medvirkning er ikke nodvendig af hensyn 
til en umyndig legatar, hvem bestemte summer eller 
gjenstande er tillagt (jfr. arvelovens § 46) ^®). Derimod taler 
de bedste grunde for at ligestille bolegatar med arving i 
den heromhandlede henseende. Selv om bolegataren ikke er 
medeier i boet, men alene har et obligatorisk krav paa arvingen^^), 
er hans stilling dog forsaavidt en anden end sumlegatarens, som 
det faktiske indhold af hans krav afhaenger af boets opgjor; og 
de grunde, der taler for, at den umyndiges tarv skal varetages 
af skifteretten, gjor sig derfor ogsaa her gja^ldende**^). 



**i Jfr. og^aa Deuntzer p. 546; Platou Arveret p. 329 — 330; h.r.d i 
Retst. 1894 p. 746. 

*',. Se dept.skr. i marts 1894. 

**; Skifteudk. mot. p. 19. 

^*i Jfr. foran p. 31. 

*^) Jfr. Hambro i Tidsskr. f. retsv. 1892 p. 171 ; derimod Platou Arveret 
p. 331, note 22, som imidlertid gaar ud fra den urigtige fonidssetning, at 
cgrunden til lovens bud om, at et bo, hvori der er umyndige arvinger, 
skal behandles af skifteretten, er frygten for, at arvingen skal blive belastet 
med en gj%ld, som ikke di^ekkes af arven>. Se herimod det foran ved B 
bemzerkede. — At bolegatarer i den her omhandlede henseende iigestilles 
med arvinger, anbefaler sig ogsaa ved hensynet til, at sondringen mellem 
begge arter sukcessorer i mange tilfcclde kan frembyde praktiske vanske- 
ligheder. 



104 S ^^' ^^^' ^°^ i»kiftcrettens ukaldede befatning med ct dodsbo. 



Skifteretten skal imidlertid efter res. 15 novbr. 1843 J ^^^^ 
tilfaelde, naar der i dodsboer forevises testamenter, hvori der er 
tillagt umyndige legater, gjore indberetning herom til vedkom- 
niende overformjmderi eller, saafremt de umyndige ikke opholder 
sig her i riget, til vedkommende regjeringsdepartement (indre- 
departementet), for at de fornodne foranstaltninger til varetagelse 
af de umyndiges tarv i saa henseende kan blive trufne. 

5) Er boet forst overtaget af myndige lodeiere, kan efter- 
folgende umyndiggjorelsc af nogen af dem ikke begrunde 
n0dvendigheden af offentlig dodsbobehandling^*). Det samme 
b0r konsekvent antages, om en myndig lodeier, der bar over- 
taget arv og gjaeld, d0r og efterlader umyndige arvinger, uden 
at det kan komme i betragtning, om et mellem lodeierne fore- 
taget privat skifte ved dodsfaldet er afsluttet eller ikke. At 
vedkommende lodeier bar. umyndige arvinger, kan alene bevirke, 
at bans eget bo kommer under skifterettens behandling, og at 
retten derunder bar at varetage de umyndiges tarv under det 
private skifte paa samme maade, som den vilde bave at vare- 
tage deres tarv under opl0sningen af et almindeligt sameie, 
hvori de var lodtagere -^). 



-^) Jfr. Schlegcl p. 447. 

''-) Afvigende justitsdeparteinentct i en (utrykt) skrivelse af 10 novbr. 1^93 
(offentlig skiftebehandling aniaget nodvendig. hvor en i uskiftet bo siddendc 
enke var en af aningcrne og inden det private skiftes afslutning ski.tede 
med umyndige arvinger); sc ogsaa skr. 8 april 1878 og det der citcrede; 
Schweigaard § 299 i beg.; Platou Arvcret p. 330; Schlegcl 
p. 447 — 8, hvor det frembrevcs, at skifteretten ikke paa den enkelte arvings 
vegne kan deltage i behandlingen af et privat skifte, da der ikke, naar 
ikke oflfcntlig skiftebehandling forcgaur, kan fwres kontrol med skiftct. 
Men skifteretten kan fi>re ganske den samme kontrol som de enkeke lod- 
cieic selv; ug den maa, hvis der i denne henseende er mangier liUtede, 
paa de umyndiges vegne kunne begjitrc, at boet skal ovcrgaa til offentlig 
skiftebehandling (jfr. nedenfor § 23), hvilken da overtages af skifteretten 
paa det sted, hvor den oprindelige arvclader havde sit hjemsted, ikke t/>so 
jure af den skifleret, der bchandler den scnere arvcladcrs bo. — Jfr. her- 
mcd ogsaa Skifteudk. mot. p. 20, der fremhiever de praktiske vanskclig- 
heder og uforholdsmoessige bekoslninger, hvortil den her bcstridte laere vil 
fore, sfcrlig naar det private skifte er langt fremskredct, ligesom det og>aa 
med foie bcnuxTkes, at det ikke er muligt at angive et bestemt stadium 



i; 20. Bet. for skifterettens ukaldede hefatning metl et dodsbo. iQ', 



C. Naar nogen af lodeierne erfravaerende (N. L. 5 —2 — i 
og \6). Isaafald finder alt, hvad der under B er sagt om umyn- 
dige lodeiere, tilsvarende anvendelse, saaledes ogsaa det, at aigte- 
faelle ligestilles med arvinger, og at fravair, der indtraeder, efterat 
boet forst er overtaget af vedkommende lodeier, i denne hen- 
seende er uden betydning"). Af N. L. 5 — 2 — 4**), sammen- 
holdt med 5 — 2 — 3, sees det» at loven betragter som fravaerende 
enhver, der opholder sig udenfor den tingkreds, hvor han har 
sit personlige vaerneting. Hertil maa dog efter sagens natur 
som yderligere vilkaar foies, at han ved dette fravair kan an- 
tages at hindres fra at varetage sit tarv under skiftet. Fra- 
vaerende i lovens forstand er hverken den, der har givet en 
anden fuldmagt til at handle paa sine vcgne, eller som har til- 
kjendegivet, at han ikke for sit vedkommende onsker offentlig 
skiftebehandling. Og et saadant tilkjendegivende maa vistnok 
siges at ligge i en udtrykkelig erklajring om at overtage gjaeldcn. 
Derimod udelukkes ikke denne blot derved, at arvefaldet bevislig 
er kommen til den fravaerende arvings kundskab, uden at han 
har ladet hore fra sig*^). 



under dot private skifte, indtil hvilket .skirtereltens indlraedeisc skuldc kunne 
bctragtes som nodvendig. Skal del gjxldc, saalicnge der eiidnu kun cr en 
enc«ite, maaske ganske ubctydclig gjenstand udelt ? Overvnsstemmende 
med den lier antagne mening ogsaa Hal lager Arveret, iste udg. p. 145, 
hvis begrundelse dog tildels beror ])aa en uriglig opfalning af den beiyd- 
ning, som skifterettens medvirkning har for den umyndige, og derfor cr ude- 
ladt i 2den udg. — Er en af arvingerne i del oprindclige bo dod uden at 
have afgivet erklncring om overtagelse af gjiijlden, og han eflerlader sig 
umyndige arvingcr, der som saadanne ikke kan overtage denne, vil boet 
naturligvis blive at behandle af skifterctten efter de under A fremstillede 
regler. 

*^; Jfr. Schlegel p. 447; Schweigaard p. 250 (34OJ. 

**) I denne artikel er ved en inkurie ordet ci* faldt ud foran <stigtet> i s^t- 
ningen : cEre de uden by og siigtet», jfr. den tilsvarende art. i Danskc 
Lov. Se Schweigaard p. 249 (340) note. 

**) Schweigaard p. 238 (330; og 249 (340). — De hidhorendc regler i 
loven stemmcr ikke laenger med nutidens forhold; jfr, Skifteudk. § i b 
med mot. p. 16, der kun lader oflfentlig skiftebehandling indtraede, hvor 
nogen af arvingerne er udenfor rigel eller bans ophold<sled ikke vide*. 



Io6 § 20. Bet. for skifterettens ukaldede befatning mcd et dedsbo. 



Det er i N. L. 5—2—4 (jfr. I. 3 marts 1866 § 2) gjort 
skifteretten til pligt at give de fravaerende arvinger, hvis op- 
holdssted er bekjendt, underretning om dodsfaldet*®)* Det sidst- 
anforte lovsted paalaegger derhos skifteretten i et bo, hvor der 
er fravaerende arvinger, saavidt muligt at soge oplysning om 
deres opholdssted, i hvilket oiemed den kan kraeve bistand i 
byerne af politiet, paa landet af lensmanden. Er arvingemes 
opholdssted ubekjendt, vil skifteretten have at udstede en almin- 
delig bekjendtgj0relse om arvefaldet, hvorom mere nedenfor. 

Et fravaer, der maa forudsaettes at blive ganske forbigaaende, 
bor ikke komme i betragtning*^). 

Paa den anden side bliver der intet hensyn at tage til en 
arving, hvis fravaer har varet i de i 1. 12 oktbr. 1857 § 22 om- 
handlede tidsrum (se denne lovparagrafs sidste punktum). 

Som en anvendelse af reglerne om fravaerende arvinger 
kan man paa en maade anse forskriften i pi. 15 januar 1768, 
hvorefter arv, der tilfalder nogen i strafanstalt hensiddende 
person, skal behandles, som om den var tilfaldt en umyndig. 

Efter analogien af reglerne om fravaerende arvinger bliver 
boets behandling ogsaa at overtage af skifteretten, naar arvin- 
gerne er ubestemte, f. ex. hvor det ved testament er anordnet, 
at en eller flere bestemte personer indtil et vist tidspunkt eller 
en vis betingelses indtraeden skal nyde renterne af arven, som 
derefter skal tilfalde visse ubestemt betegnede personer*®). 

D. Naar der «ingen arvinger er» (N. L. 5 — 2 — i). 

Strengt taget horer nu kun det tilfaelde hid, at en arvelader 
har opl0st sit testament i lutter legater, et tilfailde, som imid- 
lertid lovbogen neppe har tsenkt paa, men som forovrigt foran- 
lediger oflfentlig behandling af boet allerede af hensyn til, at der 
her ikke er nogen, som kan overtage gjaelden. I andre til- 
faelde vil det ikke kunne indtraeffc, at der ingen arving 



*"j Schweigaard p. 248 — 9 (340); Schlegel p. 124—5; dept.skr. !2 Jan. 
1863. 



'") Schweigaard p. 236 (328}. 

"*^ Jfr. mere o dettc tilfa.'lde nedenfor § 45. 



§ 20. Bet. for skifterettens ukaldede befatning med et dodsbo. 107 

er, da statskassen eller dermed ligestillet «kasse eller indretning* 
efter arvelovens § 30 altid er arving, hvor ingen andre findes. 
Det maa imidlertid antages, at det netop er til dette tilfaelde, 
lovbogens ovennaevnte bestemmelse sigter. Analogisk vil man 
formentlig antage det samme, hvor staten ved testament er ind- 
sat til arving*^), skjont tilfaeldet i og for sig ikke er forskjelligt 
fra, at arven skal tilfalde en oflfentlig stiftelse. 

Foruden de foran omhandlede tre tilfaelde naevner N. L. 
5 — 2 — I tillige som en grund til skifterettens indskriden i et 
dodsbo, at der findes <udlaendiske» arvinger. Er imidlertid 
udlaendingen myndig og naervaerende, tager ikke skifteretten boet 
under behandling^^). Og den saeregne fremhaeven af udenlandske 
arvinger faar saaledes ingen anden betydning end at tilkjende- 
give — hvad man iovrigt ogsaa uden udtrykkeligt vink i loven 
vilde antage — , at den omstaendighed, at en umyndig eller fra- 
vaerende lodeier er udlsending, ikke ophaever nodvendigheden af 
skifterettens indskriden, forsaavidt boet overhovedet horer under 
norsk jurisdiktion '*). Medens dette sidste bliver at afgj ore efter 
norsk lov^*), bestemmes det efter den udenlandske lodeiers 
hjemsteds lov, om ban er at anse som umyndig eller ikke. 

Til de i N. L. S~2 — i opstillede grunde for offentlig 
skifteretsbehandling bar den senere lovgivning foiet folgende: 

E. Naar den afdode har vaeret statens regnskabs- 
betjent. Isaafald er kammerretsan. 18 marts 1720 kap. 2 § 18 
(jfr. N. L. 5 — 2—85) bleven forstaaet saaledes, at offentlig skifte- 
behandling af bans bo maa finde sted, medmindre vedkom- 
mende regjeringsdepartement enten erklaerer, at der ikke paa- 
hviler boet nogen gjaeld til det offentlige eller giver sit 
samtykke til, at arvingerne overtager boet uden skifterettens 
mellemkomst^^). 



««) Jfr. Skifteudk. § i, litr. e. 

*^) Schweigaard p. 245 (336J. x 

'*; Retst. 1886 p. 853; Schwcigaard p. 237 (329); Schlegel p. 54. 

^•) Jfr. foran p. 13—14. 

*-) Skifteudk. § 1, f. jfr. mot. p. 17. 



Io8 S 20. Bet. for skifterettens ukaldcde befatning med ct dodsbo. 

F. Naar arvefaldet er begrundet i en af arvingernc er- 
hvervet dodsformodningsdom eller i en i det blolte 
tidsforlob begrundet dodsformodning. Isaafald skai boet efter 
1. 12 oktbr. 1857 § 9^^) jfr. § 10 og § 15 opgjores af skifte- 
retten i ethvert tilfaelde, hvor ikke gjenlevende aigtefaelle har 
ret til at overtage det. 

G. Naar arveladeren ved gyldigt testament har an ord net, 
at bans bo skal opgjores ved skifteretten, uanset om alle ar- 
vinger er myndige og overtager gjaelden^^). En saadan anord- 
ning er at betragte som en betingelse, knyttet til arveindsaittelsen. 
Den binder ikke den gjenlevende aegtefaelle, forsaavidt andelen 
i det faelles bo angaar'*®^ Den binder heller ikke livsarvingerne 
uden, forsaavidt arveladeren efter bestemmelserne i arvelovens 
§§ 33 og 37 er berettiget til belt eller delvis at unddrage dem 
raadigheden over boet. Har en arvelader anordnet, at arven skal 
behandles som umyndiges midler (jfr. for livsarvingers vedkom- 
mende arvelovens § 37), vil man antage, at deri tillige er 
indeholdt en anordning al, at arven skal behandles af skifteretten 
paa samme maade, som qm der havde vaeret umyndig arving^'). 

II. De i foregaaende numer fremstillede regler er under- 
kastede folgende undtagelser: 

i) Naar en arvelader har anordnet boets behandling ved 
testamentsexekutorer. 

Medens en testa mentarisk bestemmelse om, at arveboet 
skal opgjores uden skifterettens medvirkning, ikke i andre til- 



'V Jfr. dept. skr. 25 marts 1870. 

•^^) Jfr. foran p. 67 ; S c h 1 e j^e 1 p. 61 — 2 ; P 1 a i o u Arveret p. 127 ; Sc li w e i- 
gaard p. 8i — 2 (185), der betcgner ssetninj^cn ^OIn «sDelsom', hvilkel den 
imidlertid kun er, naar man med S. opfattcr boets behandlinij som konkurs. 

'**; Dcrimod kan den omstxndighed, at ogsaa gjenlevende regtcfaille er lodcicr 
i boet, ikke udelukkc, at den omhandledc anordning irreffes, forsiiavidt 
arvingcrnes lodder angaar, skjont dened ogsaa iTjgtefivUen bliver undcrkastct 
den offentlige skiftcbehandhng; jfr. Deuntzer 551- -2. 
') Jfr. Reist. 1865 p. 386; PI a toil Arveret p. 82; se dcrimod Skifteudk. 
mot. J). 58 og for dansk ret Rang og Larson p. 58 — 9; Schlegel p. 
56—7; Deuntzer p, 553. 



:47N 



§ 20. Bet. for skifterettens ukaldede befatninij med et dodsbo. ioq 



faelde besidder nogen retsgyldighed, maa den naevnte undtagelse 
siges at have vundet saedvansmaessig hjemmel'®). 

Som betingelse for, at behandling ved testamentsexekutorer 
skal kunne traede i den offentlige skifteretsbehandlings sted, maa 
det dog opstilles, at exekutorerne opfylder de samme fordringer 
med hensyn til habilitet, som gjaelder for skifteforvalteres befat- 
ning med et bo'*®). 

2) Efter 1. 27 marts 1869 § i skal skifterettens mellemkomst 
vaere unodvendig i dedsbo, hvis formue uden fradrag af gjailden 
er 400 kroner, saafremt vaergen paa umyndig arvings vegne 
vedgaar arv og gjaeld (se foran) eller der ikke er sporgsmaal 
om nogen overtagelse af gjaeld fra arvingernes side, fordi denne 
paahviler arveladerens gjenlevende aegtefaelle. 

Nogen tilsvarende undtagelse fra regelen om skifterettens 
indskriden af hensyn til fravjerende arvinger opstiller loven 
ikke*<^. 



^*) Se navnlig Retst. 1886 p. 853, medcns eiidnu Schweigaard p. 237—8 
(329 — 330) hestrider en ^aadan .s;vdvanerc ts tilva?rel.se. Det maa ogsaa 
indremmcs, at sgetningen hverken cr let at bcgrunde eller belt uden 
betsenkelighed. Den bar udviklet sig paa folgende maade : Efter den 
f«r arveloven af 1854 gjaeldende ret liltraengte etbvert testament kongelig 
konfirmation. Var der i testamentet ind.sat exekutorer, laa det nasr i 
den nsevnte kongelige bevilling tillige at se en godkjendelse af disse. 
Efterat arvelovens i^ 78 havde ophjevet bevilling af facultas testafidi^ 
gik man ud fra, at en arvelader nu i kra I af selve arvelovens regler om 
testamentsoprettelse bavde samme befwielse i enhver henseende — ogsfia 
med hensyn til opnaivnclse af testamentsexekutorer — , sora ban f«r 
opnaaede ved meddelelsen af de nievnte bcvillinger (se Retst. 1886 p. 855 
og dept. skr. 9 sept. 1868). Denne betragtning oversaa imidlertid, at 
arveboets bebandling ved skifteretten er begrundet i visse offentlige ben- 
syn, der bevirker, at det offentlige burde have en indflydelse paa valget 
eller ialfald paa godkjendelsen af de personer, der istedctfor skifteretten 
skal varetage de naevnte hensyn. I Danmark er det derfor ved skifteloven 
af 1873 § 83 foreskrevet, at de i et testament indsatte testamentsexekutorer, 
selv om de ingen egentlig jurisdiktion skal have, dog, for at gjore skifte- 
rettens indskriden overflodig, maa have offentlig bekrjeftelse. Jfr. med det 
foregaaende ogsaa Plato u Arveret p. 125 — 7. 

'•) Jfr. dept. skr. 8 april 1878. 

*°) Jfr. dept. skr. 15 febr. 1870 og 9 sept, 1871. 



I lO § 20. Bet. for ski fterettens ukaldede befatning med et dodsbo. 



3) Fattigvaesenet har ret til paa egen haand at opgjore 
et arvebo, der tilfalder det efter et fattiglem (jfr. arvelovens 

§ 29)*'). 

4) Naar boets midler ikke er tilstraekkelige til at daekke 

omkostningerne med den ofientlige skifteretsbehandling, bliver 
denne at indstille (jfr. analogien af konkurslovens § 20 )*'). Hvis der 
imidlertid overhovedet findes aktiva i boet, vil arvingerne maatte 
overlade det til skifterettens afgjorelse, om boet er tilstraekkeiigt 
til at baere de naevnte udgifter^'). De vil ikke blive fri for 
gjaeldsansvaret, hvis de uden at henskyde sagen under skifte- 
retten deler aktiva mellem sig, selv om de maatte kunne fore 
bevis for, at de ikke vilde have daekket skifteomkostningerne **). 

En anvendelse af regelen vil det vaere. at offentlig skifte- 
behandling er unodvendig, naar boet har vaeret behandlet sora 
konkursbo. 

III. Hvor arvegjaelden ikke overtages, er skifterettens nied- 
virkning ved boets opgjor nodvendig, selv om der kun er en 
lodtager (en enearving)**). Derimod er der neppe nogen grund 
til at antage, at skifteretten paa embeds vegne har at skride 



*^) Cane. prom. i6 scptbr. 1786; reskr. 13 decbr. 1805; reikr. 5 mai 1786 
kap. i § 3; 4 decbr. 1795 ^S 3 ^P"l '7^9 § lo samt plakat 2 marts 
181 3; jfr. Skifteudk. mot. p. 60 — i. Kirkedeptet skal efter, hvad der i 
disse motiver oplyses, i en korrespondence med Christian la stiftsdirektion 
af 1848 have anseet denne ret borlfaldt; og den finder ialfald neppe nogen 
praktisk anvendelse. 

**■') Jfr. Schweigaard p. 67 — 8 (172 — 3). — Jfr. dept. skr. 28 juni og 5 
sept. 1878, hvorcfter ingen skiftessportler bliver at beregnc, naar en a^ 
en enkcmand i henhold til 1. 30 juli 1S51 § 11 fremlai^t opgave viser, at 
boet er insolvent (jfr. spti, 6 aug. 1897 § 27 og 28). 

*^) Afgjorelsen hcraf pleier i praxis ikke at tracffes i retsmode; men den an 
tegnes i skifteprolokollen. Bevis for boets ulilstrickkelighed ansees fort 
ved, at lensmandcn har bckrasftel en opgave i dcdsanmeldelscn om, at der 
fintet er at >ki(te». Jfr. iovrigt Schweigaard p. 68 (173). 

**) Den i retst. 1S65 ji. 252 meddclte dom antog dog, at arvingerne var fri 
for ansvar i el tilfa.'lde, hvor afd0de intet havde eflerladt uden nogle ud- 
exekvercde gjenstande, hvis besiddelsestagelse fra arvingernes side antoges 
at maatte blive en sag udelukkcndc mcUem dem og udKvgshaverne. Jfr. 
ogsaa Relst. 1847 p. 785 IT. og 1896 p. 274. 

*'''. S c h w e i g a a r d §^5 292 i. f. og 300 ; PI a I o u Arveret p. 329 — 330. 



§ 20. Bet. for skifterettens ukaldede befatning med et dedsbo. i 1 1 



ind i et bo, hvor der er en fravaerende eller umyndig lodtager, 
naar der intet sporgsmaal foreligger om fragaaelse af gjaeld. 
Antages det nemlig, som foran p. 99, at gjaeld aldrig kan over- 
tages af umyndig arving, og at en fravaerende arving, der ud- 
trykkelig overtager gjaeld, derved tilkjendegiver, at han ikke 
onsker skiftebehandling, vil det naevnte tilfaelde ikke lettelig 
kunne indtraeffe uden, hvor vedkommende eneeier af boet er en 
umyndiggjort eller fravaerende aegtefaelle, der selv hefter for 
gjaelden. Men her synes skifterettens virksomhed at burde ind- 
skrsenkes til at give vaergen, om saadan er opnaevnt, underret- 
ning, eller, om ingen vaerge findes, at besorge en saadan op- 
naevnt*®). N. L. 5 — 2 — 16 forudsaetter et ski fte; og der er ingen 
grund til, at boets bestyrelse af vaergen ikke her skulde ansees 
ligesaa betryggende som, hvor der handles om en forsvunden 
persons formue (1. 12 oktbr. 1857 § i). 

IV. Skifterettens afgjorelse af, om den paa embeds vegne 
skal overtage behandlingen af et arvebo, forudsaetter en under- 
s0gelse af, hvorvidt der blandt lodtagerne i boet 
findes nogen, der er i en saadan stilling som under 
I om han diet*'). Denne unders0gelse vil dog ikke, hvor der 
ikke foreligger tvist mellem flere personer, der bestrider hver- 
andres ret som lodtagere i boet, behove at gaa ud paa tilveie- 
bringelsen af fuldt bevis. Foreligger der testament, vil skifte- 
retten ikke have at anstille sairlige unders0gelser om dettes aegt- 
hcd eller om de ovrige betingelser for, at det skal ansees som 
et sandt udtryk for testators vilje, men vel om, hvorvidt der 
efter arveladeren er umyndige eller fravserende livsarvinger, hvis 
ret ved testamentet er gaaet for naer. Er arvefolgen grundet 
paa slaegtsarv, vil skifteretten kunne noie sig med de udenretslige 
meddelelser, der kan tilveiebringes om afdodes . arveberettigede 
slaegtninger fra personer, der har staaet ham nter, uden at der 



*^) Schwcigaard p. 249—250 (340) jfr. N. L. 5 — 4 — 4. 

*' • Jfr. med det folgcndc Sc hwcij^aard § 302 jfr. p. 235 — 6 (328) og 260 



' (350)' Schlejjel |). 67 — 8. 



TI2 § 20. Rei. for skiftereltens ukaldede befatning raed et dodsbo, 



behoves at S0ges tilveiebragt et strengt bevis for, at de opgivne 
arvinger virkelig er de eneste*®). 

Frembyder der sig for skifteretten begrundede tvivl om 
arveforholdene, hvilke den ikke ved oplysninger, der for den let 
er tilgjaengelige, kan overvinde, vil den maatte S0ge dem loste 
ved rettergang (efter omstaendighederne et arvesogsmaal eller et 
blot fastsaettelsessogsmaal, anlagt af den for den umyndige eller 
fravaerende formentlige lodtager opnaevnte vaerge mod de inter- 
essenter i boet, hvis ret i tilfaelde vil fortraenges af hine). Paa 
samme maade bliver der plads for en kontradiktorisk fastsaet- 
telse af arvesporgsmaalene, hvis der af nogen fremsaettes ud- 
trykkelige krav, der kommer i strid med nogen umyndig eller 
fravaerende eller dermed ligestillet lodtagers krav. Ogsaa isaa- 
fald maa de af skifteretten for disse opnaevnte vaerger varetage 
deres tarv under sagen. Skifteretten kan ikke selv procedere 
for dem. 

Forsaavidt tvivlen om vedkommendes arveret hidrorer fra, 
at det ikke med sikkerhed kan fastslaaes, om en fravaerende 
arving har overlevet arveladeren, foreskriver 1. 12 
oktober 1857 § 21 udtrykkelig, at skifteretten regelmaessig har 
at overtage boets behandling ***). Kun i folgende tilfaelde har 
den efter samme lovs § 22 at sjette de fravaerende arvingers 
mulige krav ud af betragtning, og altsaa ikke af hensyn til dem 
at befatte sig med boet : Naar en forsvunden arving enten har vaeret 
fravaerende i t r e aar efter at vaere bleven borte under omstaendig- 
heder, der lader formode, at han er omkommen ved en besterat 
begivenhed, saasom feltslag, skibbrud eller deslige, eller han, om han 
er bleven borte paa anden maade, har vaeret borte i syv aar 



*** |fr. 1. 12 oktbr. 1857 § iX: <\aar skifteretten i et bo ifolgc de oplys- 
ninger, der haves, ikke finder anledning til at antage, at der gives andre 
arvinger end de, der for samme er anmeldte, fordeles ar\en mellem disse^ 
om det end ikke er bcvist, at de er de en este eller nrer- 
m est e.> 

*'-^ ( )m arveloddcns bcliandling i dctte tilfivhle sc nedcnfor § 42. 



§ 20. Bet. for skifterettens ukaldede befatning med et dodsbo. i \ 2 

uden at have efterladt sig formue her i riget, eller 1 20 aar, 
saafremt han har efterladt sig saadan^^). 

Er det tvivlsomt, hvorvidt den afdode overhovedet har havt 
arvinger, vil skifteretten have at overtage boet af hensyn til 
statens indtraeden i arvings sted^^). 

Til at bringe paa det rene, om der er fravaerende arvinger, 
vil det vaere hensigtsmaessigt, at der af skifteretten udfaerdiges 
en ofTentlig bekjendtgjorelse af dodsfaldet med anmodning til 
mulige arvinger om at melde sig. En saadan bekjendtgjorelse, 
som tildels har vaeret benaevnt arveproklama^ var tid- 
ligere udtrykkelig foreskreven for de militaere og geistlige skifte- 
jurisdiktioner^'*), og den forudsaettes i 1. 12 oktober 1857 § 21 
at skulle finde almindelig anvendelse i alle tilfaelde, hvor der er 
grund til at antage tilvaerelsen af fravaerende arvinger. Ligesom 
der imidlertid ikke i loven er knyttet saerlige virkninger til und- 
ladelsen af at udstede arveproklama, saaledes har dette heller 
ikke et proklamas almindelige pra^klusive virkninger ^^), hvorfor 
benaevnelsen proklama heist b0r undgaaes**). Hvorvidt skifte- 
retten, f0r indkaldelsesfristen er udl0ben, kan udlevere boet eller 
slutte dets behandling, vil afhaenge af, om der foreligger nogen- 
somhelst grund til at antage tilvaerelsen af fravaerende arvinger. 
Formeme for bekjendtgjorelsen er helt overladte til skifterettens 
frie skJ0n*^). 

V. Har skifteretten uden forudgaaende kontradiktorisk for- 
handling lost sporgsmaalet om en persons arveret ved at over- 
tage boets behandling, bor denne afgjorelse — hvad enten den 
sker ved en formelig kjendelse eller kun stiltiende ved boets 



'^^) Jfr. Plat oil Arveret p. 398—9. 

*^) Jfr. Platou J. c. p. 329. 

•^*} Se kr. art. brev 29 jiili 1756 § 777 ojj reskr. 30 mai 1777. 

^^} Jfr. Schweigaard p. 250 (340—1). 

") Christiania skifteret sees at beuyttc betegnelscn « arveindkaldel.se >. 

**) Saedvanligt er det vistnok, at arvingerne indkaldcs i forbindelse med pro 

klamael til kreditorernc. — Fristcn er i almindelighed aar og dag (jfr. 

N. L. 3 — 24 og de i note 52 citerede lovstedcr). — Om arvcindkaldelscs bc- 

kjendlgjorehe i norske aviser, udkommende i Amerika, sc dcpt. >kr. 8 marts 

1876. 

Hagerup: Skific- og aivebchandiiiig. " 



114 § ^'' Skifterettens stilling til boet umiddelbart cfter arvefaldet. 



overtagelse — dog altid kun tillaegges en forelobig karakter, 
saaledes at den ikke er til hinder for, at sporgsmaalet senere 
ad kontradiktorisk vei forelaegges retten (efter omstaendighederne 
skifteretten eller den almindelige underret) til endelig afgjorelse ^). 
Det flyder imidlertid af det i § 6 udviklede, at de, der bestri- 
der berettigelsen af skifterettens overtagelse af boet, altid har 
adgang til at faa dette provet gjennem appel af den akt, hvor- 
ved skifteretten har overtaget boet. 

§ 21. 

Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter arvefaldet^). 

I. De i foregaaende paragraf fremstillede regler begrunder 
nodvendigheden af, at der sikres skifteretten den faktiske adgang 
til at skride ind i et arvebo i ethvert tilfaelde, hvor de retslige 
betingelser herfor er tilstede. 

Til dette oiemed er det f0rst og fremst paabudt, at ethvert 
d0dsfald skal anmeldes for skifteretten, et bud, 
der for0vrigt ogsaa tjener det formaal at betrygge statskassens 
ret til arveafgifterne. 

Om denne anmeldelse gjaelder efter 1. 20 mai 1899 § 31* 
der nu har aflost de aeldre forskrifter, N. L. 5 — 2 — i og fdn. 
12 septbr. 1792 § 8, i det enkelte folgende regler^): 

i) Anmeldelsespligten paahviler «afd0des naer- 
meste slaegtninge eller andre vedkommende». Loven af 1899 
har saaledes ikke som fdn. 1792 knyttet anmeldelsespligten til 
arveretten. Naermeste slaegtning er anmeldelsespligtig, selv om 
han ikke er arving. Heller ikke kommer det for slaegtninge i 
betragtning, om de tilh0rte afdodes husstand; hvorimod dette 
moment maa ansees som en vaasentlig betingelse for, at andre end 
slaegtninge i lovens forstand skal betragtes som <rvedkommende». 

2) Anmeldelsens indhold er «d0dsfaldet». Heri ligger, 



') Jfr. foran p. 20. Se ugsaa Schwcigaard p. 243— 4 (335},. der dog 
ikke tilstrxkkelig fremhirver betydningen af, om der er foregaaet en kontra- 
diktorisk forhandling. 

») Sc h weigaard §§ 263, 267 og 303 jfr. Hansen § 15; Bang og 
Larson § 284 (p. 75 ff J ; Skifteudk. mot. p. 22 ff . ; Schlcgel p. 75 fl". 

*^ Jfr. S c h w c i g a a r d p. 88 (190) ((. 



S 21. Skifterettens stilling lil boet umiddelbart efter arvefaldct, 115 



at anmeldelsen maa angive enhver omstaendighed, der er nod- 
vendig for at individualisere afdode (i regelen foruden navn 
ogsaa stand og alder) samt for at saette skifteretten istand til 
at afgjore, om anmeldelsen er skeet til rette vedkomniende, og 
under hvilken skifteret boet i tilfaelde horer (altsaa saerlig dods- 
stedet og hjemstedet). Udgaar anmeldelsen fra naermeste slaegt- 
ning, vil det vaere naturligt, om det end ikke er paabudt, at den 
indeholder oplysninger om arveforholdene samt om, hvorvidt 
arvingerne vedgaar arv og gjaeld. Foreligger der efter den 
afdode testament, bor dette forelaegges skifteretten i forbindelse 
med dodsanmeldelsen'). 

3) Anmeldelsen skal ske til «skifteretten», hvilket maa 
forstaaes som ensbetydende med det i fdn. 1792 benyttede ud- 
tryk «stedets skifteret », d. e. den skifteret, inden hvis kreds 
vedkommende er dod uden hensyn til, om dette er afdodes 
hjemsted. Falder det sidste ind under en anden skifterets kreds, 
paaligger det den ret, der bar modtaget anmeldelsen, at give 
underretning om dodsfaldet til den skifteret, under hvilken boets 
behandling i tilfaelde vil bore. 

Paa landet er det efter §31, sidste p. *) tilstraekkeligt. at anmel- 
delsen sker til lensmanden, som bar at gjore indberetning til 
sorenskriveren om anmeldte dodsfald mindst en gang maanedlig*). 

Anmeldelsen skal af skifteretten antegnes i en dertil ind- 
rettet protokol^). 

4) Anmeldelsespligten fremtvinges dels ved boder efter I. 

*) 1 praxis sofjes mangier ved anmeldelserne i denne henseende afhjulpne ved, 
at skifteretten indkalder vedkommende til mundtlig konference. 

'•) Jfr. tidligere cane. cirk. I dccbr. 181 2, der forst indfarte denne regel. 

^] Jfr. dept. skr. 10 april 1863, der misbilliger, at en skifleforvalter havde 
paalagt almiien at anmelde dodsfald direkte til ham istedetfor til lensmanden. 
Enkclte steder, hvor anmeldelse til skitteforvalteren falder ligcsaa bekvem 
som til lensmanden, bruges dog den forsie fremgangsmaade (saaJedes i 
ostre og vesire Aker). Med udtrykkene i 1. 1899 § 31 i. f. er denne 
fremgangsmaade ikke uforenclig. 

®) Jfr. dept. cirk. 14 oktbr. 1862, citeret i lovsaml. ved skr. 10 april 1863. 

') Schweigaard antager p. 90 (192), at denne bod i tilfa*lde af, at der er 
fiere medskyldige i undladelsen, kun blivcr at udrede en gang og saalcdes 
paahviler alle solidarisk. Men til denne afvigelse fra almindclige stralTe- 
retsligc grundscetningcr syncs dc hidhoreiule lovbestemmclser ikke at byde 



I l6 § 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter ar\-efaldet. 



1^99 § 34 for dens undladelse ^), dels derved, at det ved cane, 
prom. I septbr. i8io er forbudt praesten at begrave den afdede, 
for der fremlaegges attest fra skifteretten eller lensmanden om, 
at den befalede anmeldelse er skeet®). 

II. Dodsanmeldelsen foranlediger ingen forfoining fra skifte- 
retters side, forsaavidt der for denne gjennem anmeldelsens eget 
tndhold eller paa anden maade foreligger fyldestgjorende oplys- 
ninger om, at den afdodes bo er overtaget enten af myndige og 
tilstedevaerende arvinger, der samtiige vedgaar gjaeld, eller af en 
gjenlevende aegtefaelle, der enten er afdodes enearving eller i hen- 
hold til 1. 30 juli 185 1 § I ipso jure har ret til at sidde i uskiftet 
bo med umyndige medarvinger. Det samme gjaelder, hvis det 
legitimeres, at boet er overtaget af testamentsexekutorer, eller 
at i0vrigt nogen af de foran p. 109 — no naevnte omstaendig- 
heder foreligger. I alle andre tilfaelde har skifteretten strax at 
tage boet i sin besiddelse (N. L. 5 — 2 — i). 

En undtagelse herfra opstilles dog i N. L. 5 — 2 — 2, hvor- 
efter skifterettens overtagelse af boet skal udsaettes i 30 dage, 
hvis den afdode har efterladt sig aegtefaelle, og 1) arvingerne 
udelukkende er faellesborn samt 2) der ikke paahviler boet «stor 
og vidloftig gjaeld », en betingelse, om hvis tilstedevaerelse skifte- 
retten maa anstille en ialfald summarisk undersogelse. 

Hvilken betydning det skal tillaigges, at den lajngstlevende 
aegtefaelle kan S0ge bevilling til at hensidde i uskiftet bo, er i 
loven kun bestemt for det tilfaelde, at der er tale om forholdet 
til stedborn (1. 30 juli 1851 § 6), det eneste tilfaelde,, i hvilket an- 
s0gningen skal sendes gjennem skifteretten. Her foreskriver den 
anforte lovparagraf, at skifteretten skal saette en frist ikke kortere 

tilstra,*kkclig stotte. — Den aeldre siraffebestemmelse i fdn. 1 792 ii\.'nkte> 
ved del forcliggende udkast til ny borgerlig strafTelov aflost af udkastets 
§ 339 CJ*''"- §4°^0' sc Slraffelovkom.s udk. til indforclscslov mot p. 25; oj^ 
dette vil formentlig ogsaa j^jiL'lde den sencre udkoiiine 1, 1899, forsaa- 
vidt dens § 34 angaar. 
**) Jfr. heiracd cane. prom. 27 oklbr. 1810 og sptl. 6 aug. 1S97 § 80, hvcr- 
efter saadaniu* altcbtcr skal mcddcles gr.itis, og cane. eirk. \ dcebr. l8l2. 
h\()r det paalaggC!? pra.^terne (til kontrol af Iciisina-Midenes indbcrcininger; 
ved hvert kvarlals slutning at lilsiille sorenskrivercn fortegnclsc over dc i 
ineniijhcden efter Icn^nuendeneh altester forefaldne dtnlsfald. 



§ 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter arvefaldct. 117 



end 1 5 dage for ans0gningens indlevereise ^) •, og denne frists udlob 
maa skifteretten afvente, for den overtager boet. 1 andre til- 
fselde kan det ikke ansees paalagt skifteretten at opsaette med 
boets besiddelsestagelse af hensyn til en mulig ansegning oni 
tilladelse til at sidde i uskiftet bo*^). Er imidlertid en saadan 
ansogning allerede indleveret, antager man rettest, at skifteretten 
bar at vente, til den er afgjort"). 

N. L. 3 — 2 — 2 gj0r ingen forskjel, eftersom den gjenlevende 
aegtefselle er mand eller hustru. For mandens vedkommende er 
der imidlertid grund til at antage, at 1. 30 juli 185 1 i visse 
tilfselde bar udvidet bans ret til at blive siddende med boet, 
selv om dettes skifte maa foretages af retten. Efter den naevnte 
lovs § I bar ban nemlig en ubetinget ret til at forblive hen- 
siddende i uskiftet bo med fellesborn. Og benytter ban denne 
ret, kan ban, naar ban senere skifter med umyndige arvinger, 
efter samme lovs § 11 forlange sig fritaget for, at skifteretten 
overtager boets besiddelse. Men den samme ret synes da ogsaa 
at burde tilkomme bam, om ban strax efter dodsfaldet skrider 
til skifte uden forst at bave benyttet den bam i § i aabnede 
adgarg til at overtage boet uskiftet"). Hvorvidt denne saetning 
kan siges at vsere anerkjendt i retsbrugen, er dog tvivlsomt. 
Tilfaelde, bvor en enkemand strax efter bustruens dod skifter 
med umyndige ffellesborn, forekommer kun sjelden. 

III. Som led i skifterettens besiddelsestagelse af boet ind- 
gaar forst og fremst efter N. L. 5 — 2 — i og 3 deLs forsegling 
og registrering^^) ^*). Forboldet mellem disse to akter 

•) Jfr. foran p. 80. 
^^) Jfr. dog Skifteudk. mot. p. 24, der vil lade de naevnte 15 dage gjaeldc i 

alle tilfselde, hvilket imidlertid er vilkaarligt, da den i 1. 185 1 § 6 om- 

handlede frist snettes af skifteretten og de 15 dage kun betegner et minimum. 

Se endvidere ogsaa H. ScheeL Formuesforholdet mellem aegtefa'ller p. 145. 
") Schweigaard p. 246 (337). 
*•) Jfr. Schweigaard 1. c. ; Hagerup .I'lgtefnellcrs arveret p. 22 — 3 (Ret^t. 

1887 p. 278—9). 
*•'*'. Ordet €rcgistrering> forekommer allerede i fdn. i juli 1623, og antagcs af 

Schweigaard p. 91 — 2 (194) at tyde paa tn fransk kilde for de hid- 

horende bestemmclser, idet overalt ellers det tekniske udtryk er cinventarium*. 
**) Jfr. med det folgcndc Schweigaard §§267, 268 og 303; Skifteudk. mot. 

p. 24fr. ; Han>ien§i6; Ba ng i Jur. Tidsskr. bd. 23 p. 367 ff.; Schlegel 



I l8 § 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter arvefaldet. 



taenkes i de anforte lovartikler saaledes, at forseglingen skal fore- 
tages «strax»,registreringenderimod forst efter forlobetaf den i N. L. 
5 — 2 — 3 opstillede frist, hvorved den betragtning tor have gjort 
sig gjaeldende, at den mere bekostelige og omstaendelige regi- 
streringsforretning, hvis det viste sig, at de ved arvefaldet fra- 
vaerende arvinger kom tilstede, skulde kunne undgaaes. I rets- 
brugen bar man imidlertid ikke anseet den naevnte fristbestem- 
melse som bindende**). Det ansees ikke udelukket, at regi- 
streringen foretages umiddelbart efter dodsfaldet. Og forseg- 
lingen undlades isaafald, hvor den ikke er nodvendig til at 
sikre boets eiendele mod uberettigede forfbininger ^^), ligesom den 
l0ses, saasnart de grunde, der bar for anlediget den, er op- 
horte. Findes der grund til at antage, at arv og gjaeld vil 
blive vedgaaet, kan i boer, hvis aktiva er mindre end 400 
kroner, forseglingen undlades, saafremt boets eiendele oplyses 
at vaere under god forvaring (1. 27 marts 1869 § 2). 

F'orovrigt gjailder om de naevnte akter folgende naermere 
regler: 

i) Forsegling og registrering udfores inden den jurisdiktion, 
hvor godset befinder sig. Den ret, der bar at udfore boets 
opgjor, er derfor ikke kompetent til at forsegle og registrere 
eiendele, som befinder sig inden andre retskredse, men maa 
herom rette begjaering til skifteretten paa vedkommende sted^'). 
Skifteretten paa dodsstedet maa imidlertid — som foran p. 12 — 13 
forklaret — uden at oppebie saadan begjaering fra den ret, un- 
der hvilken boet borer hjemme, ansees baade befoiet og for- 
pligtet til at foretage en til boets bevarelse nodvendig forsegling. 

At forsegling og registrering paa landet regelmaessig udfores 
ved lensmanden, er ligeledes allerede for omtalt (p. 7 — 8). 



") Schwcijjaard p. 243- -4 (337 — 8); Skifteudk. mot. p. 25. 

*') Jfr. her forudsiXJtningcn i 1. 30 jiili 1851 § 1 1, der udelukkende taler om 
ctaxt og registrering> uden at na^vnc forsegling. Se om praxis ogsaa 
Skifteudk. moi. p. 24; .Sc h we iga ard p. 84(187); P 1 ato u Arveret p. 325. 

^') I ;eldre tider var dette miskjendt, fordi man oversaa disse akters karaktcr 
af cmbedshandlinger; se Stampes Erkloeringer I p. 388 — 392 jfr. 269 
— 271. Den rigtige opfatning er hK\det af Orsted Jur. tidsskr. X — I 
p. 257 — 8 i noten 



§ 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter ar\'efaldet. iio 

2) Forseglingen udfores ved, at gjenstandene forvares i 
vaerelser eller aflukker, paa hvis stengsel rettens segl anbringes. 
Den skal efter N. L. 5 — 2 — i omfatte alt losore, som ikke «for- 
n0diges til den afdodes begravelse og til husholdningen». Disse 
udtryk maa imidjertid fortolkes og berigtiges overensstemmende 
nied det tilsvarende udtryk i konkurslovens § 13 («r0rlige eien- 
dele, papirer^ boger og brevskaber med de undtagelser, som 
gjenstandenes natur eller boets tarv tilsiger»). Boets tarv vil 
saaledes krseve undtagelse fra forseglingen ikke blot af saadanne 
gjenstande, der er nodvendige til husholdningen i engere for- 
stand, men ogsaa af saadanne, der udkraeves til fortsaettelse af 
gaardsdrift eller anden af den afdede dreven forretning, hvis 
afbrydelse skifteretten finder uhensigtsmaessig. Gjenstandenes 
natur vil laegge hindringer i veien for anbringelse af segl, hvor 
de enten ikke lader sig opbevare i lukkede rum eller ikke taaler 
at gjemmes. 

Hvad der undtages ved forseglingen, maa medtages ved 
registreringen (se N. L. 5 — 2 — 1 i. f.). Hvad for0vrigt dennes 
omfang angaar, fremgaar det af N L. 5 — 2 — 3, at den forud- 
saettes at skulle udvise saavel passiva som aktiva («al indgjaeld 
og udgjaeld»). Er der af den afdode fort ordentlige regnskaber, 
vil det vaere tilstraekkeligt, at der henvises til disse. I modsat 
fald er det vanskeligt under registreringen at faa andet end 
meget summariske og lidet paalidelige oplysninger om gjaelden ; 
og det almindelige er derfor, at der intet hensyn tages til den. 
Registreringens noiagtighed med hensyn til aktiva vil til nogen 
grad afhaenge dels af gjenstandens art (fungible gjenstande maa 
angives med tal, maal og vaegt), dels af, hvorvidt de omstaen- 
digheder, hvorunder de befinder sig, tilsteder en noiagtig gjen- 
givelse (man taenke paa sv0mmende ladninger, t0mmer i elve 
o. lign.)^®). 

Under forsegling eller registrering bliver ikke at medtage 
gjenstande, der tilhorer tredjemand. Disse forretninger er imid- 
lertid ikke hensigtsmaessige anledninger til at faa afgjort tvivl- 



i«, 



) Jfr. Schweigaard p. 93 (195). 



I20 § 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter an-efaldet. 



somme eiendoms- eller panteretssporgsmaal ; og i tvivlstilfaelde 
maa derfor enhver gjenstand, der ved arvefaldet befandt sig r 
afdodes besiddelse, indbefattes under skifterettens besiddelses- 
tagelse, idet det maa overlades til tredjemand senere at legiti- 
mere sin ret til tingen*®). 

Gjenstande, der befinder sig paa tredjemands haand, kan i 
intet tilfaelde omfattes af forseglingen, medens der intet er til 
hinder for, at de registreres, naar de antages rettelig at here 
til boet«o). 

At forseglingen og registreringen udstraekkes til gjenstande, 
for hvis vedkommende der opstaar sporgsmaal om tredjemands 
ret, maa imidlertid ikke, selv om det sker mod udtrykkelig ind- 
sigelse tra denne, opfattes som en judiciel afgjorelse, der skulde 
n0dvendiggJ0re appel. Den bar kun karaktcren af en forelobig 
sikkerhedsforanstaltning, der kan omgjores af skifteretten selv**). 

Saafremt der af nogen gj0res skifteretten (lensmanden) mod- 
stand mod forseglingen af gjenstande, der befandt sig i afdodes 
besiddelse, maa. vedkommende tjenestemand i fornodent fald 
ved magtanvendelse af samme art som den, hvortii en exe- 
kutionsmyndighed er berettiget, kunne tiltvinge sig besiddelsen **). 

3) Med registrering skal efter N. L. 5 — 2 — 3 forbindes en 
vurdering, der efter lovbogen Havde betydning som grundlag 
for selve boets fordeling mellem kreditorer og lodtagere, idet 
denne deling foregik in natura, Med den forandrede opgjors- 
maade, der regelmaessig leder til godsets salg og fordeling af 
de derved indkomne rede penge, bar vurderingen tabt sin vae- 
sentligste betydning, om den end fremdeles af og til sees be- 
nyttet af lodeierne som grundlag for aftaler om naturaludlaeg. 
Den udfores af de tvende registreringsvidner. Men i de und- 
tagelsestilfaelde, hvor endnu en vserdsnettelse er af betydning for 



*•) Jfr. njermere Bang i Jur. tidsskr. bd. 23 p. 368 ff. 

***) Jfr. om de tilsvarende spargsmaal ved tvangsfuldbyxdelse Anden del p. 

328 ff. 
*^) Schweigaard p. 86—7 (189). 
") Jfr. Bang 1. c. p. 37>-'- 
") Jfr. foran p. 70— I og 91—2. 



§ 21. Skiftcrcttens stilling til boet umiddelbart efler arvefaldet. 121 



en sameiers rettigheder"), vil enhver lodtager i boet kunne 
fordre et r^elmaessigt skjon af fire maend. Herom mere i § 30. 

Hvor forsegling ikke er anvendelig eller efter tilfaeldets be- 
skaffenhed findes at kunne undlades, vil registreringen ikke i og 
for sig vaere nok til at istandbringe et besiddelsesforhold. Skifte- 
retten maa derfor i saadanne tilfaelde sorge for, at l0S0ret tages 
i forvaring af nogen paa dens vegne (N. L. 5 — 2 — i), og at de 
faste eiendomme faar det forncdne tilsyn. Regelmaessig vil 
denne besiddelse paa skifterettens vegne kunne overlades nogen 
til den afdodes husstand horende eller i bans tjeneste staaende 
person. Er der en gjenlevende aegtefalle, maa denne ansees 
fortrinsberettiget til en saadan detention af boet paa skifteret- 
tens vegne, saafremt der ikke foreligger saerlig grund til at 
frygte forrykkelse, selv om ikke de i N. L. 5 — 2 — 2 opstillede 
betingelser for en undladelse af forsegling er tilstede**). 

IV. Efterat skifteretten bar taget boet i sin besiddelse, er 
det den, der bar saavel at varetage dets tarv som at repraesen- 
tere det udad*^). 

Det er saaledes skifteretten, der bar at traeffe bestemmelse 
om, bvorvidt afdodes bedrift midlertidig skal fortsaettes, om 
bortleie af husleiligheder, drift af boets grundstykker, salg af 
gjenstande, der ikke taaler at opbevares o. s. v. Det siger sig 
imidlertid selv, at saadanne administrationshandlinger fra skifte- 
rettens side maa holde sig indenfor, hvad der er strengt nod- 
vendigt. I mange tilfaelde vil forovrigt de fornodne afgjorelser 
maatte traeffes i kraft af en negotiorum gestio af den, der paa 
skifterettens vegne udover detentionen af boet. 

Skifterettens repraesentation af dette ligeoverfor tredjemand 
traeder isaer frem deri, at det er den, til hvem alle stevnemaal 
vedkommende boets anliggender**) bliver at rette (jfr. N. L. 
I — 4 — 14). Og dom i en saadan sag mod skifteretten forbinder 
alle lodeierne. Derimod kan ikke stevning rettes mod skifte- 



**) Schweigaard |5. 247 fssS). 

'*) Schweigaard p. 70 — i (174—6). 

«•) Jfr. nedenfor § 33— II. 



122 § 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbart efter arvefaldct. 



forvalteren, hvor sagen angaar nogen af arvingeme overtagen eller 
den laengstlevende aegtefaelle paahvilende gjaeldsfordring, for 
hvilken fyldestgJ0relse soges i boet. En saadan stevning maa 
rettes til arvingerne eller aegtefaellen personlig '^). En begraens- 
ning af domsvirkningen til kun at gj aside boet vilde her vaere 
uforenelig med almindelige processuelle regler. 

V. En saerlig virkning faar skifterettens overtagelse af boet 
^ de tilfaelde, hvor grunden hertil er manglende erklasring om 
arvingernes vedgaaelse af gjaslden. For at isaafald intet skal 
foregribes for det tilfaelde, at nogen arving ben3rtter beneficium 
inventarii og det som folge heraf bliver skifterettens pligt at 
S0rge for arvekreditorernes ligelige daekkelse, er det saedvans- 
maessig fastslaaet, at den enkelte kreditor ikke vilkaarlig skal 
kunne tiltvinge sig betaling, og at derfor exekution i boet ikke 
kan finde sted^®). Denne regel er i strid med lovbogens be- 
stemmelser i i — 4 — ii**-*) jfr. i — 22—42 og 5—7 — 17, der til- 
stedte exekution mod boet, uden hensyn til, at det var usikkert, 
om baade arv og gjaeld vilde blive fragaaet. Den omdannelse, 
som denne regel er undergaaet ved saedvanen, maa imidlertid 
antages begraenset til det omraade, der berores af det senere 
indforte beneficium inventarii. Der kan, som naermere vil blive 
paavist nedenfor i § 33, ikke antages at vaere nogen hindring 
mod exekution i de forevrigt sjeldnere tilfaelde, hvor skifterettens 
overtagelse af boet ikke er begrundet i noget hensyn til gjaelds- 
ansvaret. 

Tvangsfuldbyrdelse, der har sin hjemmel i en panteret eller 
anden tinglig ret, maa altid kunne foretages i et dodsbo, lige- 
som der er grund til at opstille den saetning, at exekution eller 
auktion, der allerede for dodsfaldet er begjaert, maa kunne fort- 
saettes og sluttes'®). 

'^'*) Jfr. tidligerc den vcd 1. 4 juni 1892 § 44 ophicvedc N. I.. 1—4— 11. 

-•} Jfr. Schwcigaard p. 20 (130) og 72 (177) og den der citerede heieste- 

retsdom af 13 mai 1824 i Rigstidenden for s. a. nr. 44; (ietz i Retst. 

1878 p. 306 og det der citerede stcd i Storl.forh. 1862—3, hd. 10 p. 266. 
'^) Jfr. cm denne art. foran note 27. 
^) Se Skifteudk. mot. p. 44—5: j^r. Schlegcl p. 85. 



§ 21. Skifterettens stilling til boet umiddelbarl efter anefaldet. 123 

De samme hensyn, der stiller sig iveien for en tvungen 
gjaeldsinddrivelse ligeoverfor et dodsbo, vil i boer af tvivlsom 
solvents ogsaa hindre frivillig betaling af arvegjaelden. Forovrigt 
hen vises herom til de nedenfor i § 32 udviklede grundsaetninger. 

VI. Den heromhandlede forelobige besiddelsestagelse af 
boet ved skifteretten varer kun, indtil det er bragt paa det rene, 
om skifteretten kommer til at foretage boets endelige opgjor 
eller ikke. Der er ikke i denne henseende foreskrevet nogen 
frist, hvis udlob skifteretten bar at afvente, inden den gaar over 
til de skridt, hvorved udferelsen af arvebehandling eller skifte 
ivaerksaettes. Dette er derfor overladt dens diskretionaere skjon; 
og afgj0reisen vil afhaenge af de grunde, den i det konkrete 
tilfaelde kan have til at vente en udtrykkelig udtalelse fra de 
fravaerende arvinger'*). Naar alle arvinger har vedtaget gjaelden 
eller en fravaerende arving tilkjendegiver selv at ville varetage 
sit tarv, har skifteretten at udlevere boet til lodeierne. Dens 
besiddelse oph0rer saaledes, uden at den har havt nogen anden 
befatning med boet end den under IV fremstillede. 

Til ivaerksasttelse af saadan udleverelse vil i almindelighed 
en erklaering fra skifteretten vaere tilstraekkelig, idet heri ogsaa 
vil ligge en bemyndigelse til at bryde de anbragte segl. En 
saadan erklaering vil imidlertid i sidstnaevnte henseende vaere 
nod vendig^^). 

Foruden de tvende alternativer, overgang til boets opgjor 
eller dettes udleverelse til lodeierne, forudsaetter N. L. 5 — 2 — 5 
et tredje, nemlig at skifteretten, hvis «arvingerne ei kommer til 
rette tid, gjemmer arven ved vederhaeftige folk*, altsaa et fortsat 

^*) Som allerede i forrige paragiaf, ved note 9, bemaerket, kan de gamle delibera- 
tionsfrister ikke laenger ansecs gjoeldende; og fremstillingen hos Schwei- 
gaard § 262 kan saameget raindre erkjendes at vxre traeffende, som der- 
ved er overseet de forandringer, lovbogens regler paa dette punkt har 
undergaaet ved den senerc lovgivning. Jfr. forovrigt om lovbogen og praxis 
umiddelbart efter dens udgivelse Deuntzer p. 527, der antager, at lov- 
bogen har Isenkt sig, at boet skulde blive under forsegling, indtil sporgs- 
maalet om vcdgaaelsr eller fragaaclse var lo'.t, men at dette i praxis vistc 
sig iigjennemfwrligt. 

^^) Jfr. Schwcigaard p. 87 (190). 



124 § *'• J^kifterettens stilling til boet umiddclbart cfter an-c faldet. 



varetaegtsforhold. Hertil bliver der imidlertid regelm^essig ingen 
anledning efter den nugjaeldende ret (maerk dog det foran p. 1 1 1 
omhandlede tilfaelde, hvor der er tale om en fravaerende enke- 
mand som enearving efter hustruen). Ti enten er boet et saa- 
dant, hvor ingen af lodeierne hefter for gjxlden som personlig 
skyldner; og isaafald overtager skifteretten i det i den anforte 
lovartikel omhandlede tilfaelde hele boets behandling i henhold 
til fdn. 8 april 1768. EUer gjaelden paahviler en gjenlevende 
aegtefaelle; og da har skifteretten ingen befatning med boet, 
hvis lodeierne er naervaerende, men overtager det hele opgjor, 
hvis nogen af dem er fravaerende. 

VII. De i det foregaaende fremstillede regler vil undergaa 
visse lempninger, naar en person, hvis bo horer under norsk 
skifterets jurisdiktion, afgaar ved doden i udlandet. 

Pligten til at anmelde dodsfaldet til den kompetente skifte- 
ret gjaelder ogsaa isaafald for den afdodes aegtefaelle, arvinger 
og her i landet vaerende husstand. Men ved siden heraf er det 

— forsaavidt dodsstedet ligger indenfor en norsk konsuls distrikt 

— ved konsulatanordningen af 4 novbr. 1886 § 57 gjort denne 
til pligt at anmelde dodsfaldet til det norske indredepartement. 
Konsulen har derhos, saafremt der hverken er arving eller be- 
fuldmaegtiget for arving eller nogen af den afdode udnaevnt 
testamentsexekutor tilstede, at antage sig de efterladenskaber, 
der maatte findes, forsaavidt gjaeldende traktater, landets love 
eller saerlige omstaendigheder ikke er til hinder derfor**). For- 
ovrigt maa det erindres, at autoriteterne paa vedkommende sted 
bedommer sporgsmaalet om, hvor boet horer hjemme, efter sit 
eget lands lovgivning. Og er dennes regler forskjellige fra de 
norske, vil det kunne indtraede, at myndighederne i begge lande 
anser sig kompetente til boets behandling. Denne kollision 
tilkommer det naturligvis ikke konsulen at lose; og han har 



'^) Kfter konventionen ired Rusland af 2 juli 1889 skal saaledes efterladcn* 
skabcrnes forscj^ling og regisirering foretagcs af konsulen og de lokale 
autoriteter i forcning; og konsulens os'ertagclse af gjenstandene er betingei 
af visse i konventionen ncermcre foreskrevne" formers iagttagel«e. 



§ 22. Cm forholdet, naar l^ngstl. aegtefalle har siddet i uskiftet bo. 125 



under saadanne forhold at afholde sig fra befatning med efter- 
ladenskaberne **). 

I de lande, hvor konsulerne i henhold til traktater har juris- 
diktion, vil deres befatning med norske undersaatters efterladen- 
skaber i det hele maatte folge de samme regler som de for 
norsk skifteret gjaeldende '*). 

§ 22. 

Saerlig om forholdet, naar en Isengstlevende aegtefaelle har siddet i uskiftet bo. 

De i foregaaende paragraf fremstillede regler om skifte- 
rettens nodvendige medvirkning findei ogsaa anvendelse, naar 
der er tale om skifte af et bo, hvormed den laengstlevende 
aegtefaelle har hensiddet i uskifte i henhold til enten bestem- 
melseme i 1. 30 juli 1851 eller et reciprokt testament eller sam- 
tykke fra arvingeme. Er nogen af lodeierne i et saadant bo 
umyndig (eller umyndiggjort) eller fravaerende eller iovrigt i 
noget af de andre tilfaelde, som lovgivniugen ligestiller hermed 
{§ 20 -I), vil det vaere nodvendigt, at skiftet udfores af skifte- 
retten, medmindrc nogen af de i § 20 — II — 2 og 3 anforte und- 
tagelser foreligger ^). 

Der er imidlertid ikke her som i de tilfaelde, hvor boets 
opgjor ved skifteretten bliver at foretage umiddelbart efter arve- 
faldet, af lovgivningen truffet forholdsregler til betryggelse af, 
at skiftegrundens indtraeden skal komme til rettens kundskab. 
Heller ikke kan det antages, at denne har nogen pligt til at an- 
stille undersogeise om tilvaerelsen af umyndige eller fravaerende 



^*) En saadan kollision vil forovrigt ikke forekommc hyppig, da den norske 
regel, hvorefter afdodes sidste hjemsted er af^jorende, er den alminde- 
lige; jfr. Hohm Internationale Naclilassbehandlung p. 20. 

^^; Jfr. det i 1886 af en norsk-svensk komite udarbeidede forslag til forordning 
om kunsularjurisdiktion § 19. 
') Jfr. 1. 27 marts 1869 § I, 2det p. og om det lilfa.'lde, at boet er insolvent, 
skr. 28 juni og 5 scptbr. 1878. — Det i § 20, II — i nievnie tilfieldc vil 
her ikke kunne faa praktisk anvendelse. 



126 § 23. Lodei ernes forlangende om skiftereltens behandl. af et ancho. 

lodeiere i boet, forsaavidt den tilfaeldig maatte komme til kund- 
skab om begivenheder, der kan medfore nodvendigheden af 
skifte ^). Det er overhovedet ikke i disse boer paalagt skifte- 
retten nogen indskriden paa embeds vegne af samme art som i 
foregaaende paragraf omhandlet. Den bar at oppebie begjae- 
ring fra vedkommende'); og det er overladt de umyndiges og 
fravaerendes vaerger at varetage disses tarv*). 

For den hyppigst forekommende skiftegrunds vedkommende 
har lovgivningen imidlertid sorget for at give aegtefaellen selv 
den fornodne foranledning til at begjaere skifte, idet det er for- 
budt saavel statskirkens praester som praester for dissentermenig- 
heder og notarius publicus at medvirke ved nyt aegteskabs ind- 
gaaelse, for aegtefaellen har skaffet bevis for at have skiftet fael- 
lesboet efter forste aegteskab^). 

En anden lempning i de i § 21 fremstillede regler frem- 
kommer derved, at skifteretten ikke i de hidhorenJe tilfaelde 
skrider til forsegling og registrering af boet, men overlader be^ 
siddelsen af dette under skiftet til den laengstlevende asgtefaelle. 
Herom mere nedenfor i § 44. 



§ 23. 

Om forlangende fra nogcn <if lodcierne som grand for skiftereltens behandling 

af et ar\ebo*\ 

1. N. L. 5 — 2 — t6 sidste p. bestemmer: «Hvis arvingerne 
ere alle myndige og tilstede, da haver ovrigheden intet (med 
skiftet) at befatte sig, uden det af dem begjaires». Afde 



*} Jfr. S c h w e i g a ar d § 303 i. f. 

•^) Jfr. Schlcgel p. 355. 

^) Om fravgerende se I. 12 oktobcr 1857 §§ i og 2, om iimyrdigc 1. 
30 juli 1851 § 9. 

*; Se N. L. 2— 8— 4 jfr. 5—2 — 13; frdn. 23 aug. 1793 § 4 og 1- o"^ ^li^' 
scniere af 27 juni 1891 § 11. Efter reskr. af 29 april 1796 skal dog 
bevis for, at skiftebehandling er paabegyndt, vxre tilstroekkeligt. 

^) Schweigaard §§ 293 og 300 jfr. Proccs III p. 360, nederst. 



§ 23. Lodeiernes forlangende om skiftcreitens behandl. af et arvebo. i27 

udhaevede ord fremgaar det, at lodeieme i et bo har adgang 
til at begjaere skifterettens medvirkning ogsaa udenfor de til- 
faelde, hvor denne er paabudt ved de i § 20 fremstillede lov- 
bestemmelser. Herom bemaerkes: 

i) Skifterettens opgave kan i de hidhorende tilfaelde alene 
vaere at forestaa boets deling mellem saraeierne. Hvor der 
ikke kan blive tale om nogen saadan, finder N. L. 5 — 2 — 16 
ingen anvendelse. En enearving kan derfor ikke tilkalde skifte- 
retten, om ban maatte finde det onskeligt for at faa foranstaltet 
en hensigtsmaessig likvidation af boet. Vil ban have skifte- 
rettens medvirkning hertil, kan det kun ske ved at ban benytter 
beneficium inventarii eller, hvis adgangen hertil er lukket (fordi 
vedkommende allerede har skaltet og valtet med boet eller som 
a^gtemand hefter for boets gjaeld), gj0r opbud, hvorved imid- 
lertid ikke blot arveboet, men ogsaa bans eget bo kommer 
under konkursbehandling *). 

2) Kun sameiere i boet har adgang til at begjaere of- 
fentligt skifte, altsaa regelmaessig kun arvinger og gjenlevende 
aegtefaelle, ikke legatarer med undtagelse af bolegatarer, hvilke 
ogsaa her bor ligestilles med arvinger'). Enhver af sameierne 
har den her omhandlede ret. 

3) Adgangen til at begjaere skifterettens medvirkning staar 
aaben, saalaenge der overhovedet er noget at skifte. At arvin- 
gerne allerede selv har udfort en del af skiftet, eller at der 
privat er gjort en plan for delingen, udclukker ikke adgangen 
til skifte*). Det vil vaere et sjelden forekommende tilfaelde, 
at nogen lodeier strax efter dodsfaldet begjaerer skifterettens 
medvirkning uden samtidig at benytte beneficium inventarii^ 
hvor adgangen hertil staar ham aaben. Regelmaessig fremkom- 
mer saadan begjaering, som i naervaerende paragraf omhandlet, 
forst, naar arvingerne har overtaget boet og dermed ogsaa gjaelds- 
ansvaret. 



*) Schweigaard p. 239—240 (330 — l). 

*) Jfr. Sc hi eg el p. 59 o«^ de der i noten citcrede forf. 

■*) Retst. 1842 p. 377, jtr. Schweigaard Proces III p. 360, nedersi. 



128 § 23. Lodeiernes forlangende om skiftercttens behandl. af et an-ebo. 



4) Foranledningen til begjaeringen vil ialmindelighed vaere, 
at der er opstaaet uenighed mellem lodeierne. Det vilde imid- 
lertid ikke vaere rigtigt at opstille dette som betingelse for, at 
skifteretten kan efterkomme begjaeringen. Det er nok, at ved- 
kommende lodeier finder boets deling ved skifteretten bekvem- 
mest og hensigtsmaessigst *). 

II. Naar skifterettens medvirkning er paakaldt, har den 
ogsaa at lade boet registrere og i det hele overtage dettes be- 
siddelse®). Herfra kan der alene gjores undtagelse, naar samt- 
lige arvinger giver sit samtykke dertil, samt naar boet besiddes 
af en gjenlevende aegtefaelle, der selv frivillig har begjaeret 
skifte, uden at de ovrige lodeiere havde nogen adgang til at 
fremtvinge et saadant. I andre tilfaelde, hvor der skiftes med 
en gjenlevende aegtefaelle, vil besiddelsen vistnok regelmaessig, 
naar der ingen fare er for, at godset skal forrykkes, kunne 
overlades denne, som imidlertid isaafald besidder paa skifteret- 
tens vegne og under dens kontrol'). 



^) Hansen p. 94; jTr. derimod den danskc skiftelov af 1873 § 8, der gjor 
amngernes uenighed til betingelse for skifterettens medvirkning. 

*} Jfr. Schweigaard p. 205 — 6 (301), der traeflfende samnienligner denne 
besiddelsestagelse med romerrettens tvungne depositum af en omstridt eien- 
domsgjenstand {sequester). 

^) Jfr. Schweigaard p. 206 (301 — 2). 



TREDJE KAPITEL 

DE FOR UDF0RELSEN AF ARVEBEHANDLING OG SKIFTE 

GJ>ELDENDE REGLER 



§ 24. 

Ovcrsigt over den historiske udvikling. De hidhiJrende re^ylers almindelige 

rctslige karakter. 

I. L^ovbogen sondrede skarpt mellem den behandling af 
et dodsbo, der indtraadte, naar baade arv og gjaeld var fragaaet, 
og det ofientliges medvirkning ved opgjoret af et bo, hvis gjaeld 
var overtagen af arvingerne. 

I forste tilfaelde indtraadte konkurs (N. L. 5 — 13 — 31 ff.). 
I sidste tilfaildc betegner lovbogen det offentliges medvirkning 
paa folgende maade (5 — 2 — 16): «0vrigheden skal have flit- 
tig indseende med, at alting paa skiftet christeligen og 
retfaerdeligen tilgaar>. Her forudsaettes saaledes, at skifterettens 
virksomhed naermest kun skulde vaere en kontrollerende, og at 
arvingerne selv (eller deres vaerger) var de egentlig virksomme 
ved boets realisation og opgjor. Hermed stemmer ogsaa N. L. 
5 — 2 — 14, der forudsaetter, at det er arvingerne selv, der «med 
rettens middel og betaenkende» foretager udbetalingerne til kre- 
ditorerne^). Man bar derfor, vistnok med foie, betegnet oie- 

^) Jfr. Deuntzcr p. 526. 

Hagerup: SUifle- og arvclx-hantllinij. 9 



130 § 24. Oversigt over den historiske udvikling. Aim. forklarioger. 



medet for skifterettens embedsmaessige medvirkning ved dods- 
boopgjoret vaesentlig kun sotn en forstaerkelse af vsergemaalet 
for umyndige og fravaerende *). 

Denne mere tilbagetrukne stilling, som saaledes skifteretten 
efter lovbogen indtog, gik imidlertid i den folgende tids praxis 
over til at blive en mere ledende^). Grunden hertil maa vist- 
nok isaer S0ges deri, at der, efterat arvingernes betaenkningstid 
ved frd.ne af 4 marts 1690 og 19 aug. 1735 var udvidet f0rst 
til 6 maaneder og siden til aar og dag, regelmaessig gik saa 
lang tid hen, inden arvingernes erklaering om gjaeldsovertagelse 
afgaves, at det fandtes uhensigtsmaessigt og af hensyn til arve- 
kreditorerne ogsaa betaenkeligt at stille enhver behandling af 
boet i bero indtil deliberationsfristens udl0b *). Ledelsen maatte 
naturligvis her vaere hos skifteretten *) ; og det er da let for- 
klarligt, at den beholdt denne stilling, ogsaa efterat arvingeme 
havde overtaget gjaelden, naar boet dog ikke af den grund blev 
at udlevere til dem, 

Saafremt boet viste sig insolvent, blev det forovrigt almin- 
deligt, at skifteretten ikke afventede nogen udtrykkelig erklae- 
ring fra arvingerne om gjaeldens fragaaelse eller vedgaaelse, 
men uden videre gik over til at behandle boet som konkursbo^). 
Dette blev endog almindeligt, selv hvor det var en enkemand, 
der skiftede med sin hustrus arvinger, og hvor saaledes sporgs- 
maal om gjaeldsfragaaelse overhovedet ikke forelaa '). 

Idet saaledes en retsbrug, der ikke uden foie er bleven be- 



-) S c h w c i g a a r d p . 209 ,304) . 

®) Jfr. Stampcs Erkloeringer I. p. 270 (for 1754) og p. 455 ff. (fra 1755,, 
hvor man finder forlioldct fremstillet saaledes, at helc forvaUningen laa i 
skifterettens haand. 

*) Jfr. hermed og med det f0lgende Dcuntzer p. 527 ff., der har fortjene- 
sten af at have kastet ct godt lys ovtT reisudviklingcn i i)raxis efter lov- 
bogen. 

^) Dog synes dor fra forst af at have vasret nogen vaklen i henseende lil, 
hvorvidt prokhuna skulde udstcdcs af arvingerne eller skifteretten ; jfr. 
Deuntzer p. 529 og de der citcrede forfalterc fra forrige aarhiindrede. 

*) Jfr. saaledes Ilcssclherg Jur. collegium p. 1S6. 

') Jfr. Schwcigaard p. 214 (300); Dcuntzer p. 530. 



§ 24. Oversigt over den historiske udvikling. Aim. forklaringcr, i^j 



tegnet som «indtil ydmygelse slet> ®) lagde hovedvaegten paa 
boets solvents eller insolvents istedetfor overensstemmende med 
lovbogen paa gjaeldens overtagelse af arvingerne, gled man i 
anvendelscn paa dodsboer lidt efter lidt over i en udviskning 
af alle klare graenser mellem konkurs og skifte (eller arvebe- 
handling). 

Denne sammenblanding af to saa vassensforskjellige rets- 
instituter, som lovbogen saa klart holdt ud fra hinanden, befor- 
dredes yderligere ved en sprogbrug, der vandt indpas kort efter 
lovbogens tid, og hvorefter det blev almindeligt at bruge be- 
nasvnelsen skifte eller skiftebehandling paa enhver fordeling af et 
bo, ogsaa den, der sker under konkurs^), en sprogbrug, hvoraf 
endnu nyere love baerer spor (saaledes konkursloven af 1863 i 
udtrykkene skiftebehandling, skiftesamling o. fl. a.). 

Forvexlingen af konkurs og skifte, der i flere henseender 
var skjaebnesvanger for den rigtige opfatning af dodsbobehand- 
lingen, ogsaa hvor det gjaldt solvente boer, blev klart og 
skarpt udredet af Schweigaard i skriftet om « Konkurs og 
skifte». Og den rigtige erkjendelse af forskjellen mellem begge 
instituter maa n0dvendigvis lede til en berigtigelse af praxis paa 
mange punkter, hvor den herskende uklarhed har ledet til feil- 
greb, saaledes navnlig i henseende til de regler, der kommer til 
anvendelse med hensyn til gjaeldens aflaiggelse i boer, hvor den 
er overtagen af arvingerne eller paahviler laengstlevende aegte- 
faelle. 

n. Da frdn. 8 april 1768 indforte beneficium inventariiy 
opstillede den — jfr. foran p. 51 — som betingelse, at arvin- 
gerne overlod boets «behandling til vedkommende ovrighed, som 
det efter loven tilfalder at forrette skifte ». Holder man sig for 
0ie den i foregaaende numer omtalte retsudvikling med hensyn 



*) Schweigaard p. 215 (310). 

®) Jfr. oni denne sproghrugs udvikling isier Deuntzer p. 3. Lovbogen 
havde intel udlr)'k for konkurs. Den brugte det omskrivende udtryk cop- 
bud og arvs- og gjaeldsfragaaelse* (so 5 — 13 — 44), Men dette var lidct 
hensigtMnxssigt og blev uanvendeligt, efterat konkur-^grundenes lal var for- 
fleret. Jfr. Schweigaard p. 154 (252 . 



132 § 24. Oversigt over den historiske udvikling. Aim. forklaringer. 



til skifterettens behandling af dcdsboer, kan det ikke vaere tvivl- 
somt, at der ved de anforte udtryk sigtes til den saedvanlige 
fremgangsmaade ^^), hvorefter kreditorerne indkaldtes og boets 
sluttelige behandling afhang af, om det viste sig solvent 
cller ikke"). 

Under den udredning af forholdet niellem konkurs paa 
den ene og skifte samt arvebehandling paa den anden side, 
som Schweigaard foretog, betragtede ban gjaeldsfragaaelse 
som i ethvert tilfaelde ledende til egentlig konkurs "). Da imid- 
lertid denne konkursgrund ikke findes omhandlet i loven 3 juni 
1863, mente Schweigaard, at regleme for delte tilfaelde af konkurs- 
behandling fremdeles var at soge i den aeldre rets vaesentlig 
saedvansmaissig udviklede konkursregler for arvs- og gjaelds- 
fragaaelse («gammel konkurs* ) **). Mod denne opfatning er der 
imidlertid i den nyere tid fremfort indvendinger ^*), der for- 
mentlig maa tillaegges en afgjorende vaegt. 

Schweigaards laere lader sig ikke forene med loven af 3 
juni 1863, der utvivlsomt maa forstaaes som tilsigtende at om- 
fatte konkursens hele omraade. Det vilde for det f0rste ellers 
vaere uforklarligt, hvorfor lovens § 108 henforer behandlingen 
af arvs- og gjaeldsfragaaelsesboer, men ikke af boer, hvor 
alene gjaelden er fragaaet, under konkurslovens regler, medens 
det efter Schweigaards laere netop skulde vaere de for den forste 
art boer udviklede regler, der skulde anvendes paa boer, i 
hvilke arvingerne har benyttet beneficium inventarii ^^). Dernaest 



*^) Jfr. ogsaa Stamp es Erklseringer V p. 372, der indeholder praemisserne lil 
forordningcn, og hvor der netop henvises til den almindelige skiftebe- 
handling. 

") Deuntzer p. 531—2. 

^*) Se isxT Proces § 262, men forovrigt mange andre steiler i afsnitlei om 
konkursbehandling. 

»3) Jfr. Schweigaard § 257. 

") Af B. Oetz i afhandlingen tOm dodsbo med uovertaget gJ3cldsansvar> 
i Ketsi. 187S. Til Gctz har O. IMatou slutttt sig i Arveret p. 317 fF. 

* •) Dot vilde ogsaa vsere liden rimelighed i, at arvingerne ved i et in- 
solvent bo at afgive den for dem isaafald betydningslose erklcering, at de 



§ 24. Oversigt over den historiske udvikling. Aim. forklaringer. i^^ 

vilde der, hvis gjseldsfragaaelse skulde lede til konkurs og saa- 
ledes ipso jure til betalingsstansning, umulig kunne anf0res nogen 
fomuftig grund for, at en kreditor efter konkurslovens § 109 har 
ret til paa grund af en saadan betalingsstansning at overfore 
boets behandling fra den «gamle» til den «nye» konkurs's reg- 
ler. Schweigaard betegner derfor disse bestemmelser som dels 
beroende paa misforstaaelse dels unoiagtige ^®). Men lovens for- 
arbeider viser, at roan har ment, hvad man har sagt, og ved 
§ 109 netop har taenkt paa adgangen til at faa aabnet konkurs 
over et bo, der ikke for er undergivet saadan behandling*'). 

I sine praktiske konsekventser leder Schweigaards laere, 
navnlig forsaavidt angaar gjaeldens aflxggelse og kreditorernes 

 

stilling i gjxldsfragaaelsesboer, til resultater, der afviger baade 
fra forudsaitningeme i frdn. 8 april 1768 og den praktisk gjael- 
dende ret. Dette vil blive naermere paavist nedenfor i §§ 26 og 32. 
Er det saaledes urigtigt at konstruere behandlingen af gjaelds- 
fragaaelsesboet som konkurs, er det paa den anden side heller 
ikke rigtigt at betegne den som skifte, en betegnelse, der 
for0vrigt er foranlediget ved frdn. 1768 (se ordene: «overlade 
boets behandling til vedkommende ovrighed, hvem det efter 
loven tilkommer at forrette skiftet*) og har ledet til den misvi- 
sende sprogbrug at benytte ordet «selvskiftende arvinger* som 
ensbetydende med arvinger, der har overtaget det fulde gjaclds- 
ansvar*®). Den omstaendighed, at arvingeme ikke overtager 
dette ansvar, og at saaledes et offentligt opgjor af boet bliver 
nedvendigt, har i og for sig intet at gJ0re med skifte, som 
sproglig og begrebsmaissig betegner oplosning af et sameie. 
Dette viser sig klart, hvor det er en enearving, der har fra- 
gaaet gjaelden. Det viser sig ogsaa, hvor der er flere arvinger, 
i den nedenfor i § 36 begrundede saetning, at arvingeme, naar 



fragaar baade arv og gjaeld, skulde kunne paatvinge kreditorerne den vidt- 

lofttgere behandling efter konkursloven. 
^^ P. 69 (174) og 56 (162—3). 

^') Se Stort. forh. 1859—60 bd. 4, O. prop. 7 p. 29. 
'**J Se f. ex. iste udg. af Hal lagers Ar\eret p. 147 jfr. 2den udg. p. 160). 

Se om og mod denne sprogbrug Schweigaard § 292. 



^34 § ^^' ^^'csigt over den historiske iidvikling. Aim. forklaringer. 



det af hensyn til gjaeldens fragaaelse nodvendige opgjor er fore- 
taget, saafremt de er myndige, vil kunne foretage skiftet paa 
egen haand. 

Den rette juridiske konstruktion af den arvebehandling, der 
finder sted i henhold til frdn. 8 april 1768, er, at den er et 
generalopgjor af boet, en likvidation af samme art som den, der 
finder sted ved en handelsforretnings oplosning. Det saeregne 
er, at likvidationen her er overdraget til en offentlig'autoritet, 
der tillige har dommende myndighed. 

Denne ordning er foreskrevet i kreditorernes interesse for 
at sikre en for dem betryggende aflaeggelse af gjaelden**). 
Det vilde derimod ikke vaere rigtigt, at opfatte den offentlige 
skifteretsbehandling som et retsmiddel for kreditorerne, da 
det ikke staar i disses magt at fremtvinge dens indtrasden. 
Den er kun en i det naevnte hensyn begrundet betingelse for 
arvingernes benyttelse af et i deres interesse opstillet retsinstitut. 
Den er overhovedet ikke retshaandhaevelse, men har rent og 
ublandet karaktereu afsaakaldt frivillig retspleie (jun'si/ictio volun- 
fariaY^), om den end kan give anledning til sand rettergang 
(for de anmeldte retskravs vedkommende). 

III. Rettens medvirkning ved etsandt skifte maa sees under 
samme synspunkt som den romerske actio communi dividundo 
K^familice herciscundoi). Den er efter sit retslige begreb en retshjajlp 
for lodeierne til at fjerne dels den retsuvished, der maatte vaere 



**) Afvigcnde Plat on Arveret p. 323 — 4, dcr ])estrider, at skifterettens del- 
lagelse er paabudi i kreditorernes interesse. P. synes imidlertid at gjere sig 
skyldig i en forvexling af selve beficficittm irwentarii og den i vor lovgivning 
forcskrcvnc form for dets benyttelse. Det f0rste er naturligvis udelukkende 
i arvingernes interesse; og om det tillige virker som et beftffidum separa- 
tiofiis for arvekreditoremc, er dettc kun en reflexvirkning. Derimod er 
paabudet om skifterettens nodvendige medvirkning ingenlunde i arvingernes 
interesse. Disse vil meget mere regelm»'essig vaere bedst tjent med at have 
adgang til privat likvidation, hvorved de undgaar baade omkostningeme og 
forhalingcn ved den offentlige likvidation, ligesom denne ofte vil medfere 
en for ar>*ingerne heist uvelkommen oprivning af boet. Men i hvis interesse 
skulde den da vsere foreskrevet uden i kreditorernes? 

'*' Forstc del p. 15— 16 jfr. p. 14. 



§ 24- Oversigt over den historiske udvikling. Aim. forklaringer. 1-25 

tilstede med hensyn til udstraekningen af deres rettigheder, dels 
den hindring for deres fulde retsnydelse, der ligger i sameie- 
forholdets vedbliven mod deres 0nske og i umuligheden af at 
faa dette lost ved fri overenskomst. Forsaavidt er skifterettens 
virksomhed retshaandhaevelse, og det offentlige skitte en pro- 
ces*^). Og denne side af skiftets karakter traeder ogsaa frem 
deri, at alle skifterettens hidhorende afgJ0relser har judiciel 
virkning ^*). 

Den retshaandhaevende side af skiftet frembyder dog i for- 
hold til almindelig rettergang flere eiendommeligheder, hvoraf 
den mest ioinespringende er den, som de romerske jurister frem- 
haevede ved at betegne delingsklageme som dobbeltsidige 
{judicia duplicia)\ Om rettergangen end her kun saettes i be- 
vaegelse af en enkelt af lodeierne, indtager dog alle disse med 
hensyn til selve delingen og det opgj0r, som derved foranlediges, 
samme processuelle stilling, saa at de alle i lige grad kan siges 
samtidig at vaere sagsogere og sagvoldere. En sondring i denne 
retning fremkommer forst, naar der opstaar en saerlig retstvist 
under skiftet om den enkelte lodeiers rettigheder (nedenfor § 35). 

Skifterettens virksomhed indskraenker sig imidlertid, som 
allerede i §§ 4 og 6 paapeget, ikke blot til egentlig retshaand- 
haevelse. Den har ogsaa en vidtstrakt forvaltende myndighed. 
Og selve dens med judiciel virkning udstyrede afgjorelser er 
ikke, som ved den egentlige retshaandhaevelse, begraensede til 
kun at fastslaa bestaaende retsforhold^'); de stifter ogsaa 
nye i den udstraekning, som fornodiges til sameiets opiosning 
(jfr. nedenfor § 41). Endelig maa det ogsaa erindres, at dens 
virksomhed i stor udstraekning er begrundet i hensynet til umyn- 
dige og fravaerende lodeiere, et hensyn, der bevirker, at retten 
uopfordret skrider ind, uden at den, saaledes som regelmaessig 
i den egentlige pcoces, oppebier, at dens hjaelp paakaldes af 
parterne, og som ogsaa under boets behandh'ng foranlediger for- 



*') Jfr. F0rste del § i (p 9-10). 

«) Jfr. foran § 6. 

'^) Jfr. F'orste del p. 14 



136 § 24. Oversigt over den historiske udvikling. Ami. forklartnger. 



skjellige skridt fra rettens side til varetagelse af de umyndiges 
og fravaerendes tarv. 

Disse sidste sider ved skiftet fremviser de for den frivillige 
retspleie [jurisdictio voluntaria) eiendommelige karaktertraek. 

IV. Den retslige vaesensforskjel, der saaledes bestaar mel- 
lem den blotte arvebehandling (likvidation, boopgjor) og skifte 
kunde synes at gJ0re det uberettiget at behandle de for begge 
retsinstituter gjaeldende regler under et, saaledes som i det fol- 
gende vil blive gjort^*). Imidlertid er denne fremstillingsmaade 
naturlig begrundet dels deri, at et nodvendigt led i boets be- 
handiing i begge tilfaelde vil vaere det samme, nemlig dets for- 
valtning og realisation, dels deri, at i det overveiende antal til- 
faelde vil skifterettens medvirkning ved boets behandling til- 
sigte baade et opgjor af hensyn til gjaeldsfragaaelse og et 
skifte, uden at de regler, der er dikterede af det ene hensyn, og 
de, der sky Ides det andet, skarpt lader sig sondre fra hinanden. 
Det vilde derfor kun lede til unodige gjentagelser og til en 
kunstig adskillelse af, hvad der i det praktiske liv horer sam- 
men, om man s0gte at undergive begge instituter en helt 
ud sondret fremstilling. 



^*j Jtr. Tidsskr. f. retsv. 1888 1. c, hvor forf. har antydet en saadan op- 
fatning. 



§ 2$. Meddclelse til lodeierne om arvebehandling ellcr skifte. i?t 



I. LODEIERNES STILLING UNDER DEN OFFENTLIOE SKItTE- 

OG ARVEBEHANDLING. 

§25. ' 

Meddelelse til lodeierne om arvebehandling eller skifte. Moder af disse 

(skiftesamlinger). 

I. I almindelighed er det ikke i lovgivningen opstillet krav 
paa stevning til de interesserede som betingelse for, at offent- 
lig arvebehandling eller boskifte skal kunne fremmes. Men 
iovrigt stiller forholdet sig i henseende til de meddelelser til 
lodeierne, hvorom der her kan blive tale, forskjellig, eftersom 
skifteretten overtager boets behandling a) paa embeds vegne 
eller b) i henhold til begjaering af arvingerne. 

Ad a) Er der fravaerende lodeiere i et bo, skal skifteretten, 
som omtalt i § 20 — I — C, give disse saerskilt meddelelse om 
arvefaldet, hvis deres opholdssted er bekjendt (N. L. 5 — 2 — 4, 
sidste p.), og ellers indkalde dem ved et almindeligt «proklama» 
(1. 12 oktbr. 1857 § 21)*). Den saaledes meddelte underretning 
om arvefaldet vil da ogsaa tjene som et varsel til lodeierne om, 
at boets behandling overtages af skifteretten, hvis de ikke 
lader here fra sig. Og herpaa ber der af skifteretten udtrykke- 
Hg gj0res opmaerksom, om dette end ikke er paabudt. At arve- 
behandlingen eller skiftet skulde kunne omstodes, fordi de her 
omhandlede meddelelser er undladte, synes ikke at burde an- 
tages*). 



*) At dcnne almindelige bekjendtgjarelse ikke erstatter den saerlige meddelelse 
efter N. L. 5 — 2 — 4 se dept. skr. 12 januar 1863. 

*) Af anden mening er Hansen p. 171, med hensyn til den i N. L 5 — 2 
— 4 omhandlede meddelelse. Der kunde dog i ethvert fald ikke va:re talc 
om at tillsegge manglende meddelelse den virkning at gJ0re skifterettens 
behandling af boet. ugj'ldig i andre tilfselde end saadanne, hvor denne 
behandling udelukkende var begrundei i hensynet til den, der ikke 
bar faaet meddelelse, og som kan taenkes at ville have afvendt skifte- 
behandlingen, hvis en saadan var bleven ham tilstillet. Var boets 
overtagelse af skifteretten begrundet i hensynet til umyndige lodeiere 
eller til manglende vedgaaelse af gjjelden fra nogen arvings side, er det 



138 § 25. Meddelelse til lodeierne ora ar\-ebehandling ellcr skifte. 

Lodeier, der er naervaerende, har ikke krav paa nogen saer 
lig meddelelse fra skifteretten hverken om arvefaldet eller den 
offentlige skiftebehandlings aabning. For umyndiges vedkom- 
mende foreskriver dog fdn. 23 aug. 1793 § i, at deres vaerger, 
saasnart boet er taget under behandling, skal tilsiges at mode 
for at varetage myndlingemes tarv, jfr N. L. 3 — 19 — 4, som 
for det tilfaelde, at et arvefald berorer personer, der har en 
fodt vaerge, paabyder skifteretten at give meddelelse til denne. 

A d b) Hvor en lodeier begjaerer skifterettens medvirkning 
til skifte af et bo, kunde der tale meget for at kraeve, at 
skifterettens afgjorelse af denne begjaering skulde traefTes paa 
grundlag af en kontradiktorisk forhandling, hvortil de ovrige 
lodeiere stevnedes paa samme maade som til anden rettergang 
(jfr. N. L. I — 4 — i). Dette er imidlertid ikke bleven den gjael- 
dende regel 1 vor ret^). Kan den, fra hvem begjaeringen ud- 
gaar, legitimere sig som lodeier, aabner letten skiftebehand- 
ling uden varsel til de andre lodeiere. 

II. Om end lodeierne ikke har krav paa en formelig 
s t e V n i n g til at varetage sit tarv under den offentlige skifte- 
behandling, er det dog utilstedeligt, at skifteretten foretager 
likvidation og skifte af boet uden paa nogen maade at have 
givet interessenterne adgang til at udtale sig om de forskjellige, 
herved foranledigede forfoininger. Saerlig gjaelder det om selve 
delingen, der har en judiciel karakter (jfr. p. 135), at det vilde 
vaere i strid med de processuelle grundprinciper, om den skulde 
kunne foretages uden, at de, hvis ret derved berores, har 
havt anledning til at varetage sit tarv. Det maa derfor an- 
tages, at en lodeier, der ikke er i det i 1. 12 okt. 1857 § 21 om- 
handlede tilfaelde, maa kunne forlange skifteudlodningen omstedt, 
naar den er foretagen uden underretning til ham, saafremt han 
kan godtgjore, at bans materielle ret derved er gaaet for 

klart, at det her omhnndlede moment ingen indflydelsc kan tillaeggc-. 
Derimod vil natiirligvis altid den fravaercnde lodeier kunne angribe skiflc- 
behandlingen, hvis hans ret derunder er tilsidesai. Dertil vil han imidlertid 
ogsaa have adgang, om han end har faaet den i N. I.. 5 — 2 — 4 omhandledc 
meddelelse, men har undladt at m0de. 
•• Jfr. Schwcigaard Proces II p. 197. 



§ 25- Meddelelsc til lodeierne om arvebehandling eller skifte. 139 



naer*). Det samme maa antages om beslutninger, hvorved retskrav 
paa boet (krav paa andel i dette eller paa betaling af gjseldsfor- 
dring eller legat) er anerkjendt. Derimod vil ikke skifterettens 
administrative forfoininger (derunder salgaf boetsgjenstande) med 
virkning for tredjemand kunne angribes paa grund af, at lod- 
eierne ikke er givet adgang til at udtale sig (jfr. § 26 — III). 

Den regelmaessige maade, hvorpaa deres udtalelser ind- 
hentes, er ved, at skifteretten sammenkalder dem til m0der (de 
saakaldte skiftesamlinger)^), paa hvilke der under skifteforvalterens 
forsaede forhandles om boets anliggender (dets bestyrelse — der- 
under valg af bestyrer eller inkassator — , om salg af boets 
eiendele, om anerkjendelse af anmeldte krav — saavel gjaelds- 
som arvekrav — , om boets deling o. s. v.). I almindelighed vil 
det forste skridt, skifteretten traeffer i et bo efter forseglingen 
og registreringen, vaere indkaldelsen af en saadan skiftesamling. 

Lovgivningen bar dog intetsteds ligefrem gjort det til pligt 
for skifteretten at sammenkalde et saadant mode. Og det kan 
derfor ikke ansees udelukket, at den efterhaanden giver lodeierne 
adgang til enkeltvis at udtale sig, en fremgangsmaade, der imidlertid 
ikke er anbefalelsesvaerdig og i retsbrugen vistnok er noget naer 
ukjendt, undtagen hvor der kun er en eneste lodeier i boet. 
Forlanger nogen af lodeierne sammenkaldelse af skiftesamling, 
b0r skifteretten ikke lettelig negte det, undtagen hvor der alle- 
rede er afholdt en saadan eller skifteretten finder det hensigts- 
maessigst, at modet udsaettes til et senere tidspunkt. Det er 
klart, at ikke enhver noksaa ubetydelig disposition med hensyn 
til boet b0r n0dvcndiggJ0re en forudgaaende udtalelse af lod- 
eierne®). Lige med lodeiere synes her ogsaa at burde behandles 



*) Jfr. en dom i Jur. arkiv bd. 17 p. 118, hvor dette er antaget om en arving, 

der intet varsel havdc faaet til en skiftesamling. Se ogsaa Bibl. f. lovk. 

I p. 514 — 9; Bang og Larsen p. 183. 
*) Dette iidtryk anvcndes ogsaa i lovgivningen; se f. ex. rescr. 2 juni 1775 

§ 2, 14 novbr. 1781 § 3 og 24 mai 1782 § 2; konkursl. 6 juni 1863 § 

15, nr. 3 og en nekke andre pnragrafer. 
") Bang og Lars en p. 182. 



140 § ^5- Meddelelse til lodeierne oin ar\'ebehandling eller skifte. 



bolegatarer, selv om deres krav er af obligatorisk natur^), da 
den andel, der vil tilfalde en saadan legatar, afhaenger af boets 
hensigtsmaessige likvidation. Derimod har legatarer, der er 
indsatte for bestemte summer eller gjenstande, intet krav paa at 
indkaldes til skiftesamlingeme. 

III. Med hensyn til de naermere regler for skifte- 
samlingeme er man i det vaesentlige henvist til saedvanen 
og analogien for beslsegtede forhold, idet de direkte lovbestem- 
melser, der haves om dette emne, er meget sparsomme®): 

i) Angaaende indkaldelser til skiftesamlinger haves der 
for kJ0bstederne i Christiania (og Hamar) samt Christianssands 
stifter og for Bergens by bestemmelser i de foran i note 5 
citerede reskripter. Ifolge disse lokale bud, der dog ikke 
strengt overholdes i retsbrugen, skal der paa bestemte, af 0v- 
righeden fastsatte ugedage holdes skiftesessioner, og paa rets- 
lokalet vaere opslaaet et kart over alle de boer, der staar under 
behandling med angivelse af den tid, da de vil blive foretagne. 
For de ovrige byer saavel som for landet haves ingen bestem- 
melser, og det er her overladt skifterettens afgjorelse, hvilken 
indkaldelsesmaade den i tilfaelde finder hensigtsmaessigst. Er 
antallet af dem, der skal indkaldes, kun ringe, er det saedvanligt, 
at indkaldelsen sker ved brev (som det for bevisets skyld kan 
vaere hensigtsmaissigt at rekommandere) eller ved tilsigelse 
gjennem lensmanden ^). EUers sker indkaldelsen saedvansmaessig 
ved en saakaldt skifteplakat, der opslaaes paa raadhus, tingsted 
eller andet bekvemt og saedvanligt sted og derhos, forsaavidt 
dertil er tid, paa landet laeses fra kirkebakken og i byeme ind- 
rykkes i en offentlig avis^°). 

Indkaldelsen bor foruden om tid og sted for skiftesamlingen 



*) Jfr. foran p. 31. 

'") Jfr. med det fol^endc isaer Skiftcudk. mot. p. 33—4: se ogsaa Bang og 

I. a r sen § 296 (p. 181 ff.). 
^) Jfr. sptl. 6 aug. 1897 § 117. I Christiania sker alle til.sigelser ved bypost- 

brevkorl ; mcengden af indkaldelser gjor her en anden meddelelsesform 

uhcnsiglsmaessig . 
*^) Jfr. Skiftcudk. § 27 i. f., s;immenh<ildt n:cd mot. p. 23- 



§ 25- Mefidelelse til lodeierne om arvebehandling eller skifte. jai 



tillige indeholde oplysning om, hvad der paa samme skal for- 
handles. 

Til skiftesamlinger, om hvis afholdelse der er fattet beslut- 
ning i et tidligere mede, behover de i dette naervaerende per- 
soner ikke at gives ssrskilt meddelelse, hvorimod de udeblivende 
synes at have krav herpaa. 

2) F r i s t e n for indkaldelsen er overladt skifterettens skjen. 
Den b0r naturligvis altid saettes saaledes, at det faktisk er mu- 
ligt for vedkommende at m0de. I almindelighed vil de for 
stevninger gjaeldende varselsfrister ") kunne tjene som analogi. 

3) Med hensyn til stedet indeholder de foran citerede 
reskripter den bestemmelse, at skiftesamlingerne ikke maa holdes 
i skifteforvalterens hus, men paa »raadhuset», hvilket her maa 
torstaaes som ensbetydende med det offentlige, for skifterettens 
meder anordnede retslokale. Udenfor de kjobsteder, for hvilke 
de naevnte reskripter er givne, gjaelder denne regel ikke ; og der 
er derfor her intet til hinder for, at skiftesam linger holdes paa 
skifterettens kontor*^), hvilket ogsaa er det saedvanlige. Nogen 
pligt til at holde skiftesamlingen indenfor det tinglag, hvor af- 
dede havde sin bolig, paahviler der ikke skifteforvalteren uden- 
for sa;rlige tilfaelde, hvor forholdene medforer, at skiftesamlingen 
ikke med nytte kan afholdes andetsteds (f ex. fordi arvingerne 
ved gyldigt forfald er forhindrede fra reise, eller fordi de ad- 
ministrative forfoininger, hvorom der er tale, gJ0r narvaerelsen 
paa stedet onskelig)**). Er skifteretten villig til at afholde 



**) L. 4 juni 1892 kap. 2 

") Dette maa ogsaa gjaelde i de tilfaelde, hvor skifteforvalteren har tilladelse 
til at have sit kontor udenfor sin jurisdiktion (f. ex. i den til landjurisdik- 
tionen stodende kjobstad). 

*^) Se spll. 6 aug. 1897 § 36, der kun i saadanne tilfpelde indrommer skifte- 
forvalteren skyds- og kostgodtgj0relse af statskassen i anledning af reise til 
skiftesamling; jfr. O. prop. nr. 22 for 1893 p. 29: <Man har givet na^v. 
paragraf en redaktion^ der udelukker forudsoetningen om, at sorenskriveren 
er ubetinget pligtig til efter begjaring at foretage sjerskilt reise til afhol- 
delse af skiftesamling. Kun hvor det maatte findes paakraevet af forholdene, 
b0r skifteretten vnere forpligtet til at foretage socrskilt reise i ovennannte 
anledning'. 



142 § 26. Virkningerne af lodeiernes beslutningcr i bocts anliggender. 



skiftesamlingen inden tinglaget, kan naturligvis ingen af lodeierne 
modsaette sig det, medens valg af noget andet sted inden juris- 
diktionen end enten embedskontoret eller afd0des vaemeting 
maa ansees utilstedelig uden samtykke af alle vedkommende^* . 

4) Forhandlingerne paa skiftesamlingen ledes afskifte- 
forvalteren, der bestemmer, hvad der bliver at tilfore proto- 
kollen (jfr. foran p. 9 — 10). Om tilkaldelse af retsvidner er det 
fornodne bemacrket p. 9. 

5) Virkningen af, at en lodeier udebliver fra en skifte 
samling, hvortil ban er indkaldt, vil vaesentlig kun vaere den 
rent faktiske, at ban derved gaar glip af adgangen til at ove 
en raadgivende indflydelse paa boets behandling. Derimod kan 
det ikke antages, at ban iovrigt bliver at behandle som den, 
der er udeblevet fra et retsmade, hvortil ban er lovlig stevnet 
og sserlig ikke, at ban skulde ansees at bave tabt sine ind- 
sigelser mod nogen paa skiftesamlingen besluttet forfoining, der 
strider mod den udeblevnes ret^*). 

Virkningen af, at en lodeier overbovedet ikke er indkaldt 
til en skiftesamling, vil fremgaa af, bvad foran er forklaret om 
undladelse af at give lodeierne adgang til at udtale sig. 



§ 26. 

Om virkningerne af lodeiernes beslutningcr i boets anliggender. 

I. Ved bebandlingen af lodeiernes beslutningsmyndighed 
vil det anbefale sig saerskilt at betragte gjaeldsfragaaelsesboer, 
bvorom vil blive talt i njEste numer. Her skal forelobig alene ora- 
handles boer, bvor gjaelden er overtagen af arvingeme 
eller paabviler en gjenlevende aegtefaelle. 

For saadanne boers vedkommende kan det opstilles som 
regel, at lodeiernes beslutninger binder skifteretten, forsaavidt 



^*) I^'PPJf? afhuldes skiftesamlingerne paa landct i f .rbinclclsc med de almin- 

(lelige ting. 
'•^ Jfr. forovrigt n.tTmcre hcrojn nedenfor i §35 — III Tildels afvigende Skifte- 

lulk. § 29 med motiver. 



§ 26. Virkningerne af lodeiernes beslutninger i boets anliggender. 14^ 

<ienne ikke af hensynet til umyndige eller fravaerende lodeieres 
tarv overensstemmende med de i folgende paragraf fremstillede 
regler finder foie til at skride ind. 

Er der udelukkende myndige lodeiere, vil disse endog, naar 
de er enige, kunne fatte sine beslutninger uden al deltagelse fra 
skifterettens side*). 

Derimod er denne ikke bunden ved en flertalsbeslutning. 
Er ikke alle lodeiere enige, bar skifteretten, forsaavidt der er 
spergsmaal om et forvaltningsanliggende, at fatte beslutning 
efter sit eget omdomme, hvorved dog flertallets niening ikke 
lettelig uden tvingende grunde vil fraviges*). Er der sporgs- 
maal om en forfoining, der berorer nogen af lodeiernes ret 
(f. ex. fravigelse af de legale delingsregler, naturaludlaeg til en 
enkelt arving o. lign.), vil den dog ikke kunne ivaerksattes uden 
med alle lodeieres samtykke; og tvist om, hvor langt interes- 
senternes rettigheder straekker sig, bliver at lose af skifteretten 
i judicielle former (se § 35). 

Naar der her er talt om enstemmighed, maa forovrigt maer- 
kes, at man ikke i vor ret*) bar nogen regel, hvorefter de i en 
skiftesamling modende er befoiede til at binde de fravaerende. 
Ved en enstemmig beslutning menes derfor her en saadan, 
hvori samtlige lodeiere, ikke blot de paa skiftesamlingen mo- 
dende, er enige. Det sees heraf, at skiftesamlingerne her ikke 
som ved konkurs kan opfattes som et organ for de interesserede, 
udrustet med en saerskilt beslutningsmyndighed. De er, som 
det ogsaa fremgaar af det i forrige paragraf udviklede, kun en 
form for indhentelse af de interesseredes erklaeringer. 

Er den ene af lodeierne en gjenlevende aegtemand, der 
hefter for den hcle gjaeld, vil bans mening naturlig have en saerlig 



*) Sell we iga arc! p. 259 — 260 (349 J. 

* Jfr. Skiftciidk. S 28 med mot. p. 33 — 4. Analogien fra konkurslovens § 84 
kan ikke her va're afgjorende for at anse inajoritetens beslutning bindende 
for skifteretten allerede af hensyn til den foran p. 40 fremh;ievede betragt- 
ning, at man i boskifter savner enhver regel om, hvorledes majoriteten 
skal beregnes. 

^) Saaledes som i den daiiske skiftelov af 1873 § 25; jfr. Deun t z e r p. 624. 



144 § '^^' Virkningerne af lodeierncs beshUninger i boets aniiggender. 

vaegt. Og er det afgjort, at der efter daekkelse af gjaelden intet 
vil blive tilovers for arvingerne, vil disse heller ingen beslut- 
ningsmyndighed kunne tillaegges; og o^gtemandens onsker med 
hensyn til forfoininger over boet maa derfor her have en 
afgj0rende betydning*). 

II. Har arvingerne fragaaet gjaelde[n, har man villet 
negte dem enhver beslutningsret i boet*), Denne laere haenger 
sammen med den i § 24 -II gjendrevne opfatning, at gjaelds- 
fragaaelse leder til konkursbehandling, af hvilken opfatning den 
nodvendige konsekvents er, at de, der har beslutningsret i boets 
aniiggender, bliver kreditorerne og kun disse. Laeren er imid- 
lertid i direkte strid med fdn. 8 april 1768, der udtrykkelig 
udtaler, at det «ikke skal vaere arvingerne forment som saed- 
v a n 1 i g at vaere naervaerende ved skiftebehandlingen og at gaa 
skifteforvalterne tilhaande med oplysning og raadforelse samt at 
fremsaette, hvad de formene at vaere til stervboets bedstes 
medens der i forordningen ikke med et ord tales om nogen 
deltagelse fra kreditorernes side. Den er ogsaa i strid med de 
historiske forudsaetninger, hvorpaa forordningen af 1768 ved 
indforelsen af beneficium inventarii i vor ret har bygget®). I den 
romerske og romersk-tyske ret, der tjente som forbillede ved 
lovbestemmelsens udarbeidelse, var det beneficialarvingeme selv, 
der — uden hensyn til, om arveboet var solvent eller ikke — 
betalte gjaelden, saalangt boet strakte sig. Heri vilde man ved 
institutets overforelse til Danmark og Norge gJ0re den forbedring, 
hvortil det her allerede laenge bestaaende og i de fleste dods- 
boer medvirkende offentlige skiftevaesen bod en nairliggende 
anledning, at gjaeldens aflaeggelse skulde ske under skifterettens 
kontrol. Men det var — som forordningens egne ord viser — 
ingenlunde meningen at skja;re den historiske forbindelse med de 
fremmede forbilleder belt over og sa^tte arvingerne ganske uden- 



*^ Jfr. Sc hie gel p. 339— 340. 

^) Se isivr Schweigaard § 250, sammenholdt med §§ 249 og 284. 
*, Se udlalelscrne i den bctccnkning, der ligger lil gnind for forordningen; 
St am pes Erklncringcr V p. 372 ff. 



§ 26. Virkmngerne af lodeiernes beslutninger i boets anliggender. iaC 



for enhver befatning med boet, hvad der fra forordningens stand- 
punkt maatte ligge saa meget fjernere, som arvingeme i datidens 
retsbrug endogansaaes berettigede til at mode og afgive sin stemme 
i boer, hvor det var uvist, om arv og gjaeld vilde blive over- 
taget^). P'astholder man det anforte udgangspunkt for udvik- 
lingen af beneficiutn inventarii, vil det heller ikke kunne findes 
noget besynderligt eller paafaldende i, at det er arvingeme og 
ikke kreditorerne, der fatter beslutninger i gjseldsfragaaelsesboet. 
De sidste har det i sin magt efter de almindelige regler herfor 
at fremtvinge en konkursbehandling (konkurslovens § 109), men 
saalsnge de ikke har gjort dette, er beneficialarvingerne under 
skifterettens kontrol de raadende'). 

Tager man fdn. 1798 paa ordet, skulde arvingernes beslut- 
ningsmyndighed i disse boer vaere den samme «som saedvanlig^. 
d. e. som i boer, hvor gjselden er overtaget^) Dette vilde dog 
komme i strid med den kontrollerende stilling, som forordningen 
selv anviser skifleretten, idet den som betingelse for bcneficiet 
kra^ver, at arvingen coverlader boets behandling til vedkommende 
43vrighed, som det efter loven tilkommer at forrette skiftet.» 
Naturlig vil her boets status maatte gjore sig staerkt gjaeldende : 
Er dets solvents fuldst^endig paa det rene, vil arvingeme i en- 
hver henseende kunne indrommes den samme beslutningsmyn- 
dighed, som i boer med overtaget gjaeldsansvar. Er omvendt 
dets insolvents klar, vil arvingeme, selv om de er enige, ikke 
binde skifteretten med hensyn til forfoininger, som denne finder 
stridende mod kreditorernes tarv. Dette bedommer skifteretten 
selvstaendig uden, saalaenge boet ikke er taget under formelig 
konkursbehandling, at Vcere bunden til at indhente kreditorernes 
udtalelse. Er det uvist, om boet er solvent eller insolvent, 
bliver stillingen vjcsentlig den samme, kun at her mere indgri- 



•) Se D eu n t ze r p. 528. 

^) For at give dem faktisk adgang til at bcnytte denne ret, kan der efter om- 
staendighederne vaere opfordring for skifteretten til enten ved speciel med- 
delelse eller ved kundgjorelse at underrette dem om boets stilling. 

*) Saaledes opfattcs ogsaa forholdet af Getz i Retsl. 1878 p. 312 — 3. 
Hagerup : Skifte- og arvebchandling. 'O 



146 S 26. Virkningerne af iodeiernes beslutninger i boets anliggender. 



bende forfoininger med hensyn til boet, saavidt gJ0rligt, bor 
opsaettes, indtil der haves tilstraekkelig oversigt over status c^ 
dermed tilstraekkeligt grundlag for bedemmelsen af, hvilken be- 
tydning skifteretten skal tillaegge en enstemmig beslutning af 
arvingeme *°). 

III. Naar det i det foregaaende er udtalt, at Iodeiernes 
ensteoimige beslutning betingelsesvis er bindende for skifteretten, 
sigtes herved udelukkende til, hvad man kunde kalde det indre 
forhold mellem lodeierne og skifteretten. Denne udsaetter sig 
for erstatningsansvar, hvis den imod en saadan enstemmig be- 



***) Jfr. med det foregaaende Getz i Retst. 1878 p. 311— 313 og Platou 
Arveret p. 321 og 332 — 3, hvilke forfatteres opfatning i hovedsagen falder 
sammen med den her udviklede. Den stcmmer ogsaa med praxis 
Schweigaard indrommer saaledes p." 132 (329), at «det ikke ansecs som 
nogen bindende regel, at krediiorenie skal kaldes til at ytre sig>, og siger 
p. 132 — 3 (230), at <det er brugeligt, at den hele forretning tilendebringcs, 
uden at kreditorerne en eneste gang bar vaeret kaldt sammen*; og i mo- 
tiverne til konkursloven af 1863 siges det med bred pen, at fordrings- 
haverne ingen stemme bar i et ded^bos anliggender (Stort.forh. 1859 — 60 
bd. 4, O.prop. nr. 7 p. 29). — Derimod tillagde de aeldre teoretikere 
boets status en afgjorende betydning for sporgsmaalel om, hvor\'idt det var 
ar\'ingerne eller kreditorerne, der havde beslutningsmyndighed i gjselds- 
fragaaelsesboet, idet denne udelukkende tillagdes de sidste, hvor ix>ets 
insolvents var klar; sc Hansen p. 118 — 9; Bang og Larsen p. 118 — 9; 
Scblegel p. 133 — 4; jfr. ogsaa Skifteudk. mot. p. 34. Dette er imidlertid 
utvilsonU en fortsaettelse af traditioner, der far fdn 1768 havde udviklet 
sig i boer, for hvis vedkommende det. var usikkert, om arv og gjscld 
blev fragaaet eller vedgaaet, og hvis skiftebehandling man ikke fandt at 
ville udsa^lte belt til deliberationsfristens udlob. I disse var det — som 
omtalt foran p. 130 — blevet scedvanligt, at boets insolvents uden videre 
medforie virkningen af arvs- og gjaeldsfragaaelsc, nemlig konkurs, en 
praxis, hvis grund var at soge i den aeldre anskuclse, hvorefter konkurs 
forelaa, saasnart ct bo er insolvent. Men denne opfatning med sine konse- 
kvcnt'^cr for dod^bobchandlingen maa, som paavist p. 132 — 3, i ethven fald 
ansecs opgivet ved konkursloven af 1863, <ler i sin § 109 jfr. §§ 2 — 5 indehol- 
dcr en udi0mmendc angivelse af de grunde, der kan medfore konkurs over ei 
dodsho ; jfr. (ietz 1. c. p. 296—8 og 309 — 310. — Den danske skiflelov 
af 1874, der er byi^get i)aa Schweigaard s here, bcstemmer i § 19, at 
kreditorerne er de stcmmcbcrettigede i boets anliggender, indtil de er fyl- 
destgjortc eller behorig fyldesii^^jorelse cr sikret dera, medens arvingeme 
fra dcite licUpunkt bliver at aw^c som dem, der liar raadighed over boet. 



§ 27. Om varetagelsen af de umyndigcs tarv. iaj 



slutning har truffet en forfeining, der viser sig at medfere tab 
for boet, ligesom lodeieme i fomodent fald ved paakaldelse af 
overordnet instans (der, hvor spoi^smaalet er om forvaltnings- 
skridt, ikke er overretten, men skifteforvalterens administrative 
overordnede) maa kunne stanse forfoiningens ivaerksaettelse. 

Derimod har lodeieme ingen adgang til med virkning 
for tredjemand at omstode en af skifteretten truffen forfei- 
ning. Som foran p. 121 forklaret, er skifteretten fra det oieblik, 
den har overtaget besiddelsen af boet, udad at anse som 
dettes repraesentant. Tredjemand, der har afsluttet rets- 
handler med den i denne egenskab, maa altid kunne vaere tryg, 
uden at det kan kraeves af ham, at han skal undersoge, om den 
offentlige myndighed, der paa boets vegne optraeder ligeoverfor 
ham, har ret til at handle, som den gjor. 

IV. Lodeiemes beslutninger i boets anliggender fattes un- 
der ansvar, som ikke ophaeves derved, at beslutningen staar 
under skifterettens kontrol eller ikke ubetinget er bindende for 
dem. Har lodeieme ved svigagtig adfaerd eller grov skjodeslos- 
hed paaf0rt andre lodeiere eller boets kreditorer tab, bliver de 
erstatningspligtige. Heri ligger en vaesentlig kontrol for disse 
sidste mod misbmg af arvingemes beslutningsret i gjaeldsfra- 
gaaelsesboer, idet de i disse boer har den pligt at gj0re sit 
til, at kreditoreme faar storst mulig daekkelse af boet^^). 



§ 27. 

Saerlig om varetagelsen af dc umyndige og fravierende lodeicres larv under den 

offentlige skifte- og arvebehandling. 

I. Overensstemmende med forudsaetningen i frdn. 23 aug. 
1793 § I jfr. N. L. 3— 19- -2 og 4 ogl.28septbr. i857§4i.f.i) 



") Jfr. Getz i Ret«;t. 1878 p. 312. Jfr. ogsaa foran p. 40—1. 
*) Om reskr. 9 febr. 1775 og 24 mai 1792, betjges § 4, se Collet Person- 
ret II (udg. af 1866 p. 3S6. 



148 § 27- Ora varetagelsen af de umyndiges tarv. 



maa det i folgende tilf<eide antages at paaligge skifteretten som 
pligt, saasnart den faar anmeldelse om et d0dsfald, der kan be- 
grunde arveret for nogen u m y n d i g, at foranledige v ae r g e 
opnaevnt for denne: i) naar den umyndige ikke allerede har 
en (f0dt eller beskikket) vaerge, 2) naar denne selv som lodeier 
i boet har egne interesser at varetage, der kan taenkes 
at komme i strid med sin myndlings'), 3) naar han som bosat 
udenfor jurisdiktionen har vanskeligt for at varetage den umyn- 
diges tarv under boets behandling. I begge de sidste tilfaelde 
maa der ved siden af den faste vaerge beskikkes en tilsyns- 
vaerge ved skiftet'). 

Paa landet, hvor skiftevsesenet henligger under sorenskri- 
veren, vil det vaere skifteforvalteren selv, som i forening med 
overformynderne beskikker vaergen (I. 28 septbr. 1857 § 4). 
I paatraengende tilfaelde kan hanefter denne lovparagraf beskikke en 
midlertidig vaerge, som forretter, indtil det endelige valg kan 
foretages. I byerne tilkommer vaergebeskikkelse magistrat og 
formandskab paa det sted, hvor boet behandles*). 

Hvor der ingen fare er for koUiderende interesser, kan der 
intet vaere til hinder for, at samme person beskikkes til vaerge 
for flere af de skiftende personer^). 

n. Med hensyn til fravaerende arvinger maa der sondres 
mellem tilfaeldene: 

a) Er arvingen fravaerende enten i) udenfor riget paa 
saa fjernt sted, at han ikke inden aar og dag kan faa vide om 
arvefaldet, eller 2) paa ubekjendt sted, skal der efter N. L. 
5 — 2 — 9 og 10 beskikkes en vaerge for ham. Den forste be- 
stemmelse vil under nutidens kommunikationsforholde ikke let- 
telig finde anvendelse. Derimod bliver der saa meget mere 
plads for den sidste, som den efter 1. 12 oktbr. 1857 § 21 



^) Jfr. Cane. prom. 17 mai 1794 om, at en fader, der skifter med sine b0m, 

ikke under skiftet kan vaere vaerge for disse. 
"^) Jfr. Schweigaard p. 250—1 (341) og den i note 2 citercde cane. prom. 
*) X. L. 3 — 19—2, sammenholdt med formandskabsloven for byerne af 14 

januar 1837 § 32 jfr. skr. 9 april 1840. 
*) Jfr. Schweigaard p. 251 (341). 



§ 27. Om varetagelsen af de umyndiges tar v. iaq 



ogsaa skal komme til anvendelse, om det end er uvist, hvor- 
vidt arvingeme er ilive. 

b) I alle andre tilfxlde bliver ingen vaerge at beskikke for 
den fravaerende, hvis tarv varetages af skifteretten, men som 
for0vrigt selv faar tage «skade for hjemgjaeld», om noget for- 
S0mmes paa grund af bans udeblivelse (N. L. 5 — 2 — 8). 

Om vaergebeskikkelsen gjaelder ber det samme som i de 
under I ombandlede tilfaelde. 

III. Vaergen bar at varetage den umyndiges eller fravae- 
rendes tarv under boets bebandling og derved i det bele op- 
traede saaledes, som en forstandig og agtsom mand vil bandle i 
egne anliggender. Han bor derfor afgive mode ved alle rets* 
handlinger og moder, der kan berere myndlingen (registreringer 
og taxter, skiftesam linger etc.). Vor lovgivning bar intetsteds 
trukket bestemte graenser for de afgjorelser, som vaergen herved 
er befoiet til at traeffe paa den umyndiges vegne. I alminde- 
lighed kan det siges, at ban paa den umyndiges vegne maa 
kunne samtykke i enhver foranstaltning, sigtende til boets hen- 
sigtsmaessige afvikling og deling (f ex. salg af boets eiendomme 
underbaanden i stedet for ved offentlig auktion^), naturaludlaeg 
til den umyndige eller andre af lodeieme^, anerkjendelse af an- 
meldte gjaeldsfordringer eller andre krav paa boet, afslutning af 
forlig, ja endog opgivelse af tvivlsomme rettigheder, hvis indtale 
kunde volde boet eller den umyndige uforholdsmaessige om- 
kostninger ®). 

Vaergen handler under skifterettens kontrol, bvorimod over- 
formynderiets tilsynspligt ferst begynder, naar arve- eller skifte- 
behandlingen er tilendebragt^). 



•) Dept. skr. 8 jan. 1866. 

'') Dept. skr. II mai 1 869. 

*) Dept. skr. 7 novbr. 188 1. 

') Se frdn. 23 aug. 1793 § 2 jfr. 1. 28 septbr. 1857 § 7; I. 12 oktbr. 1857 
§ 21 ; depU skr. 1 1 mai 1869; Collet Personret II p. 400. I visse til- 
faelde vil det dog, som nedenfor i §§ 29 og 41 skal omtales, kunne blive 
nodvendigt allcrcde paa dette trin at indhente overformynderiets bestem- 
melse 



I CO § 27. Om varetagclsen af de umyndiges tarv. 

Denne skifterettens kontrollerende stilling medforer, at den 
har at skride ind og stanse forf0ininger, som den finder aaben- 
bart stridende mod den umyndiges eller fravaerendes tarv, lige- 
som den ogsaa har at sstte sin mening igjennem, naar vxrgen 
er uvillig til at samtykke i en foranstaltning, som skifteretten 
finder paakraevet af hensynet til myndlingens tarv *^). Men for- 
0vrigt vil skifteretten naturligvis ikke uden tvingende grunde 
saette vaergens mening ud af betragtning ; og han vil derfor i 
almindelighed ikke let fravige en enstemmig beslutning af lod- 
eierne, selv om der blandt disse er en umyndig, paa hvis vegne 
vaergen har afgivet stemme^*). 

IV. Ogsaa hvor der i et bo, der staar under skifterettens 
behandling, er tillagt umyndige eller fravaerende personer le- 
gater, maa det antages at paahvile skifteretten den pligt at 
S0i^e for vaergebeskikkelse. Men hertil indskraenker ogsaa 
her skifterettens varetageise af deres tarv sig, naar de ikke er 
bolegatarer, hvorimod disse med hensyn til de i denne para- 
graf omhandlede reglers anvendelse maa ligestilles med ar- 
vinger. 

V. At den umyndiges eller fravaerendes tarv af vaerge eller 
skifteret ikke er bleven tilb0rlig varetaget, b0r alene medf0re 
erstatningsansvar for den skyldige, derimod ikke begrunde en 
ugyldighedsgrund for selve skiftet. 

Derimod maa man vistnok antage, at skiftet kan omst0des, 
naar det overhovedet er . blevet fors0mt at beskikke vaerge for 
en umyndig eller for en fravaerende i de tilfaelde, hvor vaei^e- 
beskikkelse for en saadan if0lge loven er paabudt. 



*° Collet 1. c. p. 402; se derimod B a n g og 1. arsen p. 119. Den her 
og hos S chic gel p. 136 udtalte opfatning, at overevrighedens besteni- 
melse skulde indhentes, naar der er uenighed mellem vaergen og skifte- 
retten, savner tilstraekkelig stotte i vor lovgivning og befalges neppe nogen- 
sinde i praxis. 

") Sc Skifteudk. mot. p. 33—4. 



§ 28. I)e enkelte forvaltningsliandlingcr. ic\ 



II. fokvaltnin(;ex OG SALGET AF BOKTS EIENDELE>). 

§28. 
Almindelige forklaringer. De enkelte fon-altningshandlinger. 

I. Ved fremstillingen i denne og folgende paragraf af de 
vigtigste forvaltningshandlinger, hvorom der under den offent- 
lige skifte- eller arvebehandling bliver tale, maa fastholdes, 
hvad der er forklaret i § 26 om det gjensidige forhold mel- 
lem lodeieme og skifteretten i henseende til disse administra- 
tive handlingers udforelse. 

Paa behandlingens forste trin, inden endnu noget mode af 
lodeierne bar kunnet finde sted, vil alle de forvaltningssporgs- 
maal, der melder sig, maatte loses af skifteretten alene; men 
disse afgjorelser bor saavidt mulig kun traeffes som forelobige, 
indtil lodeiernes udtalelse bar kunnet indhentes. 

Forvaltningen af boet tilligger altid den skifteret, under 
hvis behandling det efter regelen i frdn. 21 juni 1793 borer, 
ogsaa forsaavidt angaar det gods, der befinder sig i andre juris- 
diktioner. Det er saaledes skifteretten paa afdodes hjemsted, 
der bar administrationen af boets i andre kredse liggende faste 
eiendomme ; og den skifteret, inden hvis jurisdiktion disse ligger, 
kan kun midlertidig og ved en art negotiorum gestio foretage 
forvaltningshandlinger, der angaar dem^). 

II. Med hensyn til de enkelte forvaltningsskridt 
hvorom der under skifterettens behandling af et bo bliver tale, 
maerkes : 

i) Der maa under skiftebehandlingen drages omsorg for 



*)Hansen§2i(p. ii6ff.);BangogLarsenp. 117 ff. ; Schlegel 
§ 35 (P- 140 ff) jfr. p. 332—3; Skifteudk. §§ 30 ff. ined motiver (p. 34 ff. ) 

^) Jfr. Hansen p. 1 33 — 4 ; Bang og Larson p. 1 20 — i; Schlegel p. 
149—150. 



IC2 § 28. De enkelte forvaltniDgshandlinger. 



bevarelse, vedligeholdelse og — forsaavidt dertil er anledning — 
frugtbargj0relse af boets midler*). 

Hvad der i § 21 — II er sagt om skifterettens forelobige 
besiddelsestagelse af boet, inden dettes skjaebne endnu er af- 
gjort, gjaelder ogsaa her: Er der gjenlevende aegtefaelle, vil 
omsorgen for eiendelenes bevaring ialmindelighed hensigtsmaes- 
sigst kunne overlades denne under skifterettens opsigt og kon- 
trol. I andre tilfaelde vil det kunne vaere naturligst dertil at 
benytte arvinger, der bar tilh0rt den afdodes husstand*). Er 
der ingen af de den afdode naerstaaende personer, der kan over* 
tage den umiddelbare opsigt med boets eiendele, vil skifteretten 
thaatte sorge for antagelse af en bestyrer. Saerlig gjaelder dette 
boets faste eiendomme, forsaavidt de ikke er bortleiede eller 
bortforpagtede (se under 3). 

Der maa drages omsorg for, at boets landeiendomme til- 
saaes og hostes, at skoveiendomnie underkastes forneden forst- 
maessig drift, at husebygninger vedligeholdes og paa saed- 
vansmaessig maade tilgodegjores ved bortleie. Og der maa 
paasees, at de boets eiendomme paahvilende offentlige eller 
privatretslige byrder (veiarbeide, gadefeining, udredsler af skat- 
ter og grundbyrder) bestrides. 

2) Har den afdode drevet handel, haandvaerk, fabrik eller 
anden saadan naering, kan denne paa boets vegne fortsaettes, 
forsaavidt det til afsaetning af dets beholdninger og udf0relse 
af paabegyndte arbeider eller paatagne bestillinger er fornodent^). 
Til udforelse heraf kan det vaere nedvendigt at ansaette en for- 
retningsbestyrer og iovrigt antage den fornodne arbeidshjaelp, 
bestille varer, ja efter omstaendighedeme endog optage laan®). 

Hvor arveladerens samlevende born er lodeiere enten alene 



3) Jfr. Skifteudk. § 30. 

*) Om Lcgtefaelles og ar\'ingers benyttelscsret under skifte- eller arvebchanrl- 

ling, se forovrigt foran p. 39, 91, 117 og 121. 
*) Se handelsl. 8 aug. 1842 § 3, der lader afdodes handelsret gaa over pait 

dodsboet, forsaavidt fornediges til dettes afvikling. Se ogsaa Skifteudk. 

mot. p. 38; Hallager Ar\'eret p. 12. 
'^) Sc hie gel p. 150. 



§ 28. De enkelte forvaltningshandlinger. 1 1 

eller i forbindelse med efterlevende xgtefaelle. vil det vaere 
naturligt, at ogsaa den afdodes husholdning midlertidig fort- 
saettes '). 

3) Med hensyn til de af arveladerens kontraktsforhold. for 
hvis vedkoramende dedsfaldet begrunder en opsigelsesret for 
beet, vil bestemmelse om deres fortsaettelse eller afbrydelse 
maatte traeffes, og i sidste tilfaelde fornoden opsigelse ske. Hvor 
forholdet ophorer ipso jure ved dodsfaldet, maa det antages at 
paaligge skifteretten at give den anden part underretning om 
dette \ 

4) Der bliver at drage omsorg for, at boets udestaaende 
fordringer og i det hele de krav, boet har paa tredjemand, bli- 
ver opfyldte. Reiser der sig tvist herom, kan der blive at an- 
laegge sogsmaaP), ved hvilket skifteretten paa boets vegne op- 
traeder som sags0ger. Selve sagens udforelse bliver regelmaes- 
sig at overdrage en sagforer. Skifteretten har ingen forpligtelse 
til selv at besorge dette arbeide*®), om den end heller ikke paa 
den anden side kan ansees udelukket derfra, hvor talen er om 
rettigheder, der indtales ved andre domstole end skifteretten 
selv eller de retter, hvoraf skifteforvalteren er medlem **). 

Heller ikke inkassationen af boets udestaaende pengefor* 
dringer skal forovrigt udfores af skifteretten. men regelmaessig af 
en saerskilt antagen inkassator. Herom mere i § 31. 



') Jfr. imidlertid her foran p. 93 — 4. 

•) Jfr. med det under 3 btmserkede Aubert Obligationsreitens specielle del 
1 p. 169, 172, 243, 247; II p. 24, 59 og 62. 

®) Undlaclelse heraf vil dog kunne bero paa, at et sogsmaal ikke findcs at 

leniie sig paa grund af de dermed forbundne oinkostninger. 
^**) Jfr. Hansen p. 140. 

") Skifteudk. § 36 med mot. p. 38. Hvor, saalcdes som regelen er, samme 
embedsmand beklacdcr baade skifteretten og den ordinaere underret, vil 
denne vistnok ikke efter det i Korste del p. 158 og foran p. 9 udviklede 
blive inbabil i sidstna^vntc egenskab, fordi ban har reist sagen, men det 
maa ansees uforeneligt med stillingen som dommer, at han selv ferer 
sagen; jfr. ogsaa Schweigaard p. 29 (138), hvor det formentlig med 
dette ,for oie heder, at «antagelse af sagferer ansees n0dvendig i alle til- 
freldc, hvor sagen anlaegges ved almindelig ret>. 



l^A, § 29. Sserlig om salg af boets eiendelc. 



5) Om anbringelsen af boets rede midler indeholder vor 
lovgivning ingen forskrifter. I almindelighed bor de indsaettes i 
en autoriseret bank "). Beror de hos skifteretten (ellcr inkassa- 
tor), maa de holdes afsondret i saeregen kasse. Efter res. 28 
juli 1893 post 2, skal som naevnt p. 10, skifteforvalterne holde 
en kontobog, der udviser, hvad skifteretten for hvert bo sidder 
inde med af kontanter og vaerdipapirer. 



§ 29. 

Saerlig om salg af boets cicndele. 

I. Salg af boets eiendele kan n0dvendiggj0res ved felgende 
forskjellige hensyn: 

a) hensynet til at skaffe de fornodne rede penge til daek- 
kelse af boets gjaeldsforpligtelser, 

b) hensynet til, at vedkommende gjenstand ikke taaler at 
opbevares eller ialfald derved vilde undergaa en vassentligere 
vaerdiforringelse, 

c) hensynet til arvedelingens gjennemforelse, hvorved om 
adgangen til en naturaldeling hen vises til §§ 11 og 15. 

d) hensynet til at skaffe de umyndige og fravaerende lod- 
eiere deres udlaeg i en form, der forener den storst mulige sik- 
kerhed med den lettest mulige forvaltning. 

Dette sidste hensyn vil, uafhaengig af det under c) naevnte^ 
gJ0re sig gjaeldende, hvor den umyndige eller fravaerende er 
eneste lodeier. 

Vor pupillarlovgivning anordner, at den umyndiges midler 
regelmaessig skal opbevares enten som jordegods eller som laane- 
kapital mod betryggende pantesikkerhed ^). Overensstemmende 



'-) Jfr. naennerc skr. i novbr. 1 897, hvor det udtales, at en faelles paa skifte- 
retten lydende kontrabog ikke bar benyttcs, men en paa boets eller, hvor talen 
er om belob, der skal udbetales en ar\nng, paa dennes navn lydende. 
*) Jfr. N. L. 3—19—20; reskr. 25 juli 1788 § 2, 7 febr. 1794 § 4; 1. 2S 
septbr. 1857 § 14 litr. c og d; jfr. Collet Pensonret II — k^ip. IV §§ 
15 ff. Jfr. forovrigt ogsaa ncdcnfor § 4I. 



§ 29- Saerlig om salg af boets eiendele. iCC 



hermed forb0d N. L. 3 — 19 — 22 at afhaende den umyndiges 
jordegods, medtnindre det var nodvendigt af hensyn til arve- 
gjaeldens betaling. Paa den anden side paabod N. L. 3 — 19 — 
20, at det l0S0re, der paa skifte tilfaldt nogen umyndig, skulde 
saelges. Herved maa det erindres, at boets deling efter lov- 
bogen foregik ved naturaludlaeg. Det naevnte paabud om salg 
er derfor rettet til vaergen. Hvor boet behandles af skifteret- 
ten, kunde det imidlertid under nutidens forholde synes den 
naturligste fremgangsmaade, at salget i alle tilfaelde besorges af 
sldfteretten, og at denne ikke udlaegger til den umyndige gods 
i andre tilfaelde end saadanne, i hvilke lovgivningen tillader^ at 
<len umyndiges lesore beholdes usolgt*). Herved maa imid- 
lertid bemaerkes, at det ikke er overladt skifteretten som saa- 
dan at traeffe afgjorelsen om^ hvorvidt salg skal undlades. Denne 
traeffes nemlig efter 1. 28 septbr. 1857 § 14 litr. d af soren- 
skriveren eller i kjobstaederne magistraten i forening med over- 
form3^deme og vaergen. Hvor derfor sporgsmaal om salg ude- 
lukkende er fremkaldt ved hensynet til umyndig lodeier, maatte 
i ethvert fald disse myndigheders afgjorelse foreligge, for sal- 
get ivaerksaettes. Og det kan da neppe ansees uforeneligt 
med den opgave, der er stillet skifteretten, at losoret usolgt 
udlaegges den umyndige, og at det saaledes forst efter skiftet 
«ller arvebehandlingen afgjores, om det skal saelges. Denne 
fremgangsmaade, der vil kunne finde anvendelse dels, hvor den 
umyndige er enearving, dels, hvor samtlige lodeiere samtykker 
i naturaludlaeg, forudsaettes i 1. 12 oktbr. 1857 § 20, 2det p., 
forsaavidt angaar lodder til myndige fravaerende arvinger. 

De betingelser, under hvilke den umyndiges l0S0re kan 
lades usolgt, findes i N. L. 3 — 19 — 20 og reskr. 7 febr. 1794 
§ 4*): Giftefaerdige piger skal kunne beholde, hvad de kan be- 
nytte til udstyr, og unge maend, der snart kan overtage et jord- 



-) Jfr. Schlegel p. 287. 

^) Dctte reskript er alene givet for Akershus og Bergen stifter, men bcfulgtcs 
ogsaa i de uvrige, so tvcndc kanc. prom, af 31 juli 1790 § 2. 



I c5 § 29. Saerlig om salg af boets eiendele. 



brug eller anden naering, hvad der kan vaere af nytte for dem 
herved. Det er en selvfolge, at pantobligationer, der tilfr^dsstiller 
pupillarlovgivningens regler for den sikkerhed, som skal kraeves 
ved udlaan af umyndiges midler, ikke saelges. Samme regel 
bef0lges imidlertid i praxis ogsaa for stats-, kommune og hypo- 
tekbankobligationer, ja endog bankaktier og lignende vserdi- 
papirer, der ansees at yde betryggende sikkerhed*). 

II. Tidspunktet for salget vil i nogen grad bero paa 
de hensyn, der bar n0dvendiggjort det. Sker det udelukkende 
for at skaffe midler til gjaeldens daekkelse, vil det kunne vaere 
hensigtsmaessigt at oppebie et udstedt proklamas udl0b, for at 
der kan haves oversigt over, hvilket omfang realisationen 
maa have. Er salget derimod — som regelmaessig vil vaere 
tilfaeldet — begrundet i hensynet til skiftet, er der ingen 
grund til at udsaette det laenger end nodvendigt for at give lod- 
eieme anledning til at udtale sig om dets udstraekning, om 
fremgangsmaaden, salgsvilkaar o. s. v. De afgjoreiser, som i 
disse henseender tilkommer skifteretten, forudsaetter her som 
overalt, at lodeierne ikke er enige om en bestemt fremgangs- 
maade i et tilfaelde, hvor de efter de i § 26 fremstiUede regler 
ved sin enighed binder skifteretten. 

III. At salget i mangel af enighed mellem lodeierne regel- 
maessig skal foregaa ved oflfentlig auktion, er paavist i § 11 — 
III, hvor ogsaa de undtagelsestilfaelde, i hvilke underhaandssalg 
kan finde sted, er angivne. Det der udviklede gjaelder lige 
meget ofTentligt som privat skifte. 

At underhaandssalg har vaeret anvendt i et tilfaelde, hvor 
efter regelen auktion skulde have vaeret afholdt, kan, efter hvad 
der foran p. 147 er forklaret om skifterettens stilling som boets 
repraesentant, ikke begrunde adgang til at omstode salget, med 
mindre kjoberen har vaeret vidende om, at salget indeholdt en 
retsstridig tilsidesaettelse af lodeiemes ret. Det kan i denne 
henseende ikke vaere nok, at kjoberen er vidende om, at auk- 



*) Jfr. dcpt. skr. 21 oki. 1823 § 3, d, e og f. 



§ 3°. Skiftetaxter. 157 



tionssalg er det regelmaessige, og at han, f. ex. hvor det gjael- 
der fast eiendom, kan have grund til at finde fravigelse af denne 
realisationsmaade paafaldende. 

De af et dodsbo foranstaltede auktioner folger de i Anden 
del § 211 fremstillede regler, hvortil her kan henvises. 

Det er en selvfolge, at auktionen aldrig — selv ikke i 
gjaeldsfragaaelsesboer — har den virkning, som konkurslovens 
§ 127 efter den haevdvundne forstaaelse af denne bestemmelse *) 
tillaegger de af et konkursbo foranstaltede auktioner med hen- 
syn til udslettelse af panteheftelser, der ikke daekkes af salgs- 
summen*). Salget bliver i enhver henseende at betragte ikke 
som et tvunget, men som et frivilligt. 

Auktionens forberedelse — derunder udarbeidelse af auk- 
tionsvilkaarene — besarges af skifteretten, der ogsaa har at 
traeffe afgj0relsen om approbation af de gjorte bud ^). 

Auktionsskjodet udstedes, som i Anden del p. 403 omtalt, 
af auktionsforvalteren, medens det er skifteforvalteren, der ud- 
steder skjede paa de af boet underhaanden solgte faste eien- 
domme *). 



§ 30. 

Skiftetaxter. 

Som i 70 — I og 91 — 2 forklaret, kan en lodeier enten i kraft 
af odels- eller aasaedesret eller i henhold til de saeregne for en laengst- 
levende aegtefaelles stilling paa skifte givne regler kraeve sig ud- 
lagt visse bestemte gjenstande, der saaledes ikke bliver at saelge 
af boet. Her maa det belob, for hvilket udlaegget skal gives, 



^) Se Hagerup Panteret 2den udg. p. 320. 

^) Se Skifteudk. mot. p. 37 ; derimod udkastet selv § 33. 

'  Se Ugebl. for lovk. X p. 373 ff. (isxr p. 374). Se forovrigt foran p. 143 

og 156 om, at forudsaetningen herved er, at lodeierne ikke er enige. 
**) Dept. skr. 14 novbr. 1892. 



IjS § 30. Skiftctaxter. 



fastsaettes ved skjon. Som allerede bemaerket i § 21 — ^III, kan 
registreringstaxten her ikke, saafremt der fremkommer protest 
fra nogen lodeier, vaere afgjorende. Der maa optag^ et retsligt 
skj0n saerlig for det nasvnte oiemed. Det samme vil kunne 
gjselde, hvor arvingeme er enige om, at en eller flere af dem 
skal overtage nogen af boets eiendomme. Disse skjon bensv- 
nes i alroindelighed skiftctaxter. 

Lovgivningen indeholder kun faa saeregne forskrifter for 
denne art skj0n. Saaledes saetter odelsloven 26 juni 182 1 § 18 
en kortere frist end den s<edvanlige (jfr. 1. 4 juni 1892 § 39) 
for anke til overskjon, og 1. 9 mai 1863 foreskriver, at maen- 
dene har at ansaette vaerdien af et aasaede til en billig taxt 
(jfr. derimod odelslovens § 19). 

lovrigt f0lger skiftetaxten de almindelige regler for skjons- 
forretninger ^). 

Det vil ialmindelighed paahvile den lodeier, der vil gjore 
en saadan saerret som oven naevnt gjaeldende, at tilstevne for- 
retningen, der efter varsel til de 0vrige lodeiere afholdes af 
underdommeren med fire niaend^). Efter en retsbrug, der forud- 
saettes i sportell. 6 aug. 1897 § 31, er det dog det saedvanlige, 
at selve taxten afholdes uden dommerens naervaerelse, og at 
maendene derefter fremm0der ved tinget for at afhjemle den^). 
Denne forml0sere fremgangsmaade kan imidlertid ikke anvendes 
ved odels- og aasaedestaxter, hvor den vilde komme i strid 
med den direkte forskrift i odelsl. § 18. 



§ 31- 

Om medhjselpcre for skifteretten ved boets bestyrelse, sa,Tlig om inkassatorer 

og cttra fores bonorttm. 

T. Ved plakat af 30 oktober 1767 er det forbudt skifte- 
forvalterne selv at befatte sig med indkasseringen af boets 

») Sc Forste del § 122. 

*, Jfr. dc|)t. skr. 2 mai 1877 ^^ 22 januar 1880. 

^) Se O. proj), no. 22 for ii>93 p. 27, hvor dctte sigcs at vsere cfa^^i ojj 
ha*vdvuiidcn praxis*. 



§ 31- ^ro medhjuelpere for skifteretten ved boets bestyrelse. jcq 



pengekrav (derunder ogsaa — hvad der i regelen er det mest 
praktiske — auktionsfordringerne), med mindre «det overdrages 
ham af samtlige arvinger>». Og efter de lokale reskripter 
(for Akershus, Bergen og Christianssand) af 2 juni 1775 § 3, 
14 novbr. 1781 § 7 og 24 mai 1782 § 3, som det vistnok er 
grund til analogisk at anvende i de ovrige dele af landet, skal 
end ikke arvingemes enighed kunne bevirke fravigelse fra den 
ovennaevnte regel, der tilsigter at hindre de misbrug, som kan 
voldes ved at skifteforvalterne <udhaler skiftet for desto laenger 
at beholde pengene.» Det absolute forbud i de sidst anforte 
reskripter kan dog kun gjaelde boer, hvor der er umyndige lod- 
eiere, eller hvor gja^lden ikke er overtagen. Er samtlige arvin- 
ger myndige, maa de selv kunne bedomme, hvilken vaegt der i 
det enkelte tilfaelde skal tillaegges frygten for misbrug af den i 
reskripterne naevnte art*). 

For at det her omhandlede bud skal vaere fuldt virksomt, 
forudsaettes selvfolgelig, at de af en sa^rskilt inkassator indkrae- 
vede pengebelob ikke af denne indbetales til skifteretten. De 
bliver at bevare af inkassator som kasserer, medens skifteretten 
har at udfaerdige anvisning paa ham for de belob, der udkrae- 
ves til daekkelse af boets lobende udgifter saavelsom til ud- 
redelse af legatarers, kreditorers og lodeieres krav (se pi. 1767). 
Udbctaler inkassator de indkraevede belob til skifteforvalteren, 
sker det paa f0rstnaevntes eget ansvar i tilfaelde af, at belobene 
ikke kan faaes hos sidstnaevnte ^). 

Om inkassator gjaelder forovrigt: 



*) Schlegel p. 173 niencr, at budet i pi. 1767 cr bortfaldt ved frdn. S 
april 1768, idet det skuldc vsere uforeneligt med den stilling, som denne 
forordning anviser skifteretten i gjjeldsfragaaelsesboer. Men denne mening 
er uholdbar. De grunde, hvorpaa plakaten er bygget, gja:ldcr ligemeget i 
disse boer, og den eneste forandring, som frdn. 1768 med rimelighed kunde 
begrundc, er den ved de citerede reskripter indforte (der alle er af senere 
datum end frdn. 1768), at arvingernes enighed ikke skal vaere afgjorende. 
— I retsbrugen overholdes imidlertid i almindelighcd ikke budet om be- 
skikkelse af egen inkassator, undtagen for*^aavidt, som der altid antages dn 
saadan ved U)S0reauktioncr. 

*; Sc Retst. 1850 p. 209 ff. 



l6o § 3'' ^^ medhjaelpere for skifteretten ved boets bestyrelse. 

i) Inkassator skal efter pi. 1767 antages af iodeieme, 
ikke af skifteretten, med mindre hine enstemcnig overdrager den 
valget eller — hvad efter de foran anforte reskripter maa lige- 
stilles hermed — lodeierne ikke kan formaaes til at afgive nogen 
stemme^). Valget bestemmes ved simpel majoritet. 

2) Inkassator staar under skifterettens opsigt og kon- 
trol, maa rette sig efter den ham givne instrux og aflaegger 
regnskab for naevnte ret. Skifteretten har i fornodent fald at 
krseve sikkerhed for de ham betroede oppeborsler, og paaser, 
at de indkasserede midler opbevares og efter omstaendighedeme 
gj0res frugtbringende paa hensigtsmsessigste maade (se foran 

p. 154)- 

3) Inkassators pligter bestaar forovngt i at besorge auk- 

tionspengene og boets 0vrige udestaaende fordringer inddrevne 
paa bedste og billigste maade og forrette som boets kasserer 
med hensyn til de indkasserede midler. Til selv at udfore de 
retssager, som maatte foranlediges ved tvist om boets fordringer, 
har han dog ingen pligt. 

Han har at varetage boets tarv ved de af dette foranstal- 
tede auktioner, gj0r forslag. til auktionskonditioner og er tilstede 
ved auktionerne. At han ogsaa skulde staa del credere for de 
bel0b, der i henhold til selve auktionskonditioneme er krediteret 
kjoberen, kan ikke antages^); anderledes derimod, forsaavidt 
han selv vilkaarlig forlaenger kredittiden. 

Inkassator har at mode i skiftesamlingerne, naar det for- 
langes af ham. 

4) Inkassator maa kunne cifsaettes af skifteretten, 
hvis han gjor sig skyldig i alvorligere misligheder. Isaafald 
bliver sagen ufort0vet at forelaegge lodeierne, der maa foretage 
nyt valg, og som herved vistnok ikke kan vaere afskaame fra 
at gjenvaelge den afsatte. 



■*) Derimod er det ligcmeget i strid med reskriplerae som med pi. 1767, naar 
boets ubetydelighed ansecs som tilstriekkelig hjemmel til at overfore 
valget af inkassator paa skifteretten; Schweigaard p. 130 (228). 

"») Jfr. dog Skifteudk. § 38 og foruds^ietningen i mot. p. 66 ved § 99 i f. 



§ 3'» Om medhjaelpere for skifteretten ved boets bestyrelse. igj 

II. I vidtloftigere boer vil det ofte vaere onskeligt for 
skifteretten at have en medhjaelper ved hele boets ad- 
ministration og det derved foranledigede ofte forskjelligartede 
tilsyn med korrespondence, regnskabsopgjcr, sagforsel o. s. v. 
Saadanne medhjaelpere, der benaevnes bobestyrere eller euro/ores 
banorum eller i reskriptet for Bergen af 14 novbr. 1 781 § 8 til- 
synsvaerger, findes ikke omhandlede i lovgivningen udenfor det 
naevnte lokale bud og 1. 24 april 1869 § i, der imidlertid kun 
forudsaetter, at de kan ansaettes, men ikke naermere angiver be- 
tingelseme for adgangen til at beskikke dem. Under denne 
logivningens taushed kan det ikke antages, at skifteretten bar 
en saadan adgang uden samtykke fra samtlige lodeiere. Da 
nemlig disse belastes med skiftesportler til statskassen i anled- 
ning af boets behandling, kan de ikke mod sin vilje paafores 
yderligere udgifter i anledning af forretninger, som regelmaessig 
tilligger skifteretten*). 

Kurator maa opfattes som skifterettens fuldmaigtig: Han 
forbinder boet i samme udstraekning som skifteretten selv, og 
da ban er udstyret med en generalfuldmagt, vil det ikke lige- 
overfor tredjemand kunne komme i betragtning, om ban bar 
overtraadt de anvisninger, der af boets vedkommende maattc 
vaere ham givne. 

I retstvister mod boet maa sogsmaalet kunne rettes mod 
kurator i de tilfaelde, hvor ellers skifteretten stevnes paa boets 
vegne®). 

Han handler under skifterettens kontrol og paa dennes an- 
svar, forsaavidt den har ladet det mangle paa fornodent tilsyn 
og der herved er voldt boet tab. 

Med denne kurators stilling vilde det ogsaa vaere mest 
stemmende, om skifteretten altid havde valget af ham i sin 



^) Jfr. Skifteiulk. mot. p. 40; sc dcrimod lulkasiet selv § 39. der giver ad- 
i^ang til antai^else af mrator Inmonim^ iiaar «det ifolge boet> boskaffenhcd 
til skiftcts tilborliijc friMnnic ansecs nodvcndii't?. En saadaii for-skrift blcv 
for Kjobcnliavn i^ivcn vfd cnncelliplakat af 21 marts 1 809 § 3. 

") Jfr. I. 24 april 1S69 §1. Se forovrij^t p. 1 21- 2 og p. 1 78. 
Ifajjcriip : ^kifto- og .irYclu-liaiidling. 1 1 



1 62 § 3'* Om medhjaelpere for skifteretteii ved boets bestyrelsc. 

haand'). Er arvingerne enige, vil man dog vistnok anse skiftc- 
retten bunden herved, men den bliver da fri for ethvert ansvar, 
flydende af uagtsomhed i henseeride til personvalget. Er kura* 
tor tillige tillagt inkassationerne, hvad der intet kan vaere til 
hinder for, maa de for valg af inkassator gjaeldende regler ogsaa 
befolges. 

in. Det vil ofte vaere nodvendigt, at der antages med- 
hjaelpere for skifteretten til udforelse af enkelte forret- 
ninger, som ikke kan siges at ligge indenfor dens embedsmaes- 
sige pligter. I det foregaaende er saalcdes allerede naevnt som 
saadanne forretninger : tilsyn med boets eiendomme, bestyrelsc 
af handel eller anden bedrift, der besluttes fortsat for boets 
regning, udforelse af retssager. Videre kan naevnes l0S0rets 
ordning og forevisning ved auktion og revision af boets regn- 
skaber. For den sidste forretning var der i den aeldre sportel- 
lov 13 septbr. 1830 § 37 fastsat sarskilte sportier. Men dennc 
bestemmelse udelodes i sportelloven af 1897, idet det overlades 
<itil fri overenskomst baade, hvorvidt og imod hvilken betaling 
skifteforvalteren vilde paatage sig det der omhandlede arbeide* ®). 

IV. Er der ikke truffet aftale om godtgjorelsen for 
de antagne medhjaelpere, vil denne i tilfaslde af uenighed maatte 
blive at fastsaette af skifteretten, hvis afgjorelse forsaavidt er 
underkastet judiciel appeP). 



HI. (ij.KLDENS AFI.lXXiELSK. 

§ 32. 
(ijaeldsfragaaelsesboer. 

I. Saasnart det er paa det rene, at gjaelden i et dodsbo 
ikke vil blive overtaget af samtlige arvinger, bar skifteretten at 



') Jfr. Ban«^ i Jur. lids^kr. 23 — I p. 380 — I. 
""; Jfr. (). prop. no. 22 for 1S93 P- 28. 
^*) Jfr. Skitlcudk. mot. p. 40. 



§ 3*- Gjaeldens aflaeggelse i gjxldsfragaaeIscs!>oer. 163 

i n d k a 1 d e kreditorerne. Udstedelsen af praeklusivt proklatna er 
i disse boer, som i § 10 — II forklaret, en retsnodvendighed. 
Undladelse bevirker ugyldigheden af den i et saadant bo fore- 
tagne udlodning. En undtagelse opstilles dog ved fdn. 2^ okt. 
1792, sidste del, hvor det foreskrives, at i boer efter «b0nder 
eg andre af almuen paa landet, som ei kan formodes at have 
staaet i nogen ualmindelig forbindelse formedelst handel og 
deslige*, kan proklama undiades, selv om der er umyndige eller 
fravaerende arvinger, naar de 0vrige arvinger overtager at til- 
svare den gjaeld, der maatte vise sig efter boets slutning^). 

Visse kreditorer med fordringer af en offentligretslig karakter 
har krav paa, at skifteretten giver dem en speciel underretning *). 



^) Forordningens ord er ikke ganske klare ; og den har derfor vaeret gjcnstand 
for afvigende fortolkningcr. Den forudsactter maaske naermest overensstem- 
mende med den praktisk herskende opfatning i forrige aarhundrede, at 
proklama var nodvendigt i alle boer, der behandledcs af skifteretten, selv 
om gjaelden vedtoges af samtlige arvinger. Jfr. Hansen p. 156; Bang 
og Larsen p. 160. Den maa imidlertid vistnok ogsaa tillaegges bctydning 
for det tilfaelde, at der i boet er fravaerende eller umyndige arvinger, paa 
hvis vegne gjielden ikke kan vedtages (jfr. dog Schweigaard § 263 i. f.). 
Og for disse tilfuelde frembyder sig da som den naturligste forstaaelse af 
forordningen den i texten antagoe. Paa denne maade er dens bud ogsaa 
gjengivet i Skifteudk. § 19 jfr. 83 (se mot. p. 26 — 7); sc ogsaa Platou 
p. 340, medens S c h 1 e g e 1 p. 53 fortolker den som undtagelsesvis hjem- 
lende ret til paa den umyndiges (fravnerendes ?) vegne at vedgaa gjaelden. 
Den kreditor, der ikke har havt anlcdning til at meldc sig under skiftet, 
kan naturligvis holde sig til den umyndige overcnsstemmendc med den 
almimlelige regel i fdn. 8 april 1768, d. e. saalangt <len modtagnc arvelod 
rrekker. Gjtx^ldsovertagclse vcd dc andre arvinger binder forsaavidt ikke 
ham. Fra denne almindeligc regel for al gjiieldsovertagclse cr der ikke 
grund til at antage, at forordningen har villet gjore nogen undtagelse. De 
myndige arvinger svarer derimod i henhold til sin egen overtagtlse belt 
ud, da deres overtagelseserkla.Ting jo ellers ikke vilde faa fuld betydning 
(se dog Platou p. 340) og efter almindelige regler solidarisk (Retst. 1872 
p. 183, se dog Hallagcr p. 184). Budet i fdn. 1792, der neppe nogen- 
sindc har havt stor praktisk betydning, kan vi'^tnok nu efter 1. 27 
marts 1869 rcgnes til de antikverede lovregler. 

^) Se pi. 10 april 1795 § ' ^"^ boer, hvori offentlige stiftelscr har 
fordringer, jfr. rescr. for Trondbjem stift 12 marts 1701 om boer, hvori 
der fmdes beneticcret gods; N. L. 3 — i — 5 og kammcrretsan. 18 marts 
1720 ka]). 2 i? 18 og kap. 3 i? 10 om offentlige regnskabsbetjentes og derivs 



164 § 32- Cijaldens arta-tjgelse i gja-ldsfrajjaaelsesboer. 

For0vrigt henvises om proklamaet og dets virkninger samt 
om fordringernes anmeldelse til § 10. 

II. De anmeldte fordringer maa skifteretten underkaste 
pr0velse. Regelmaessig vil dette ske i en skiftesamling; men 
det gjailder forovrigt her som ellers, at sammenkaldelse af en 
saadan ikke er nogen retsnodvendighed, naar lodeierne paa 
anden niaade er givet anledning til at udtale sig (f. ex. ved 
udlaeggelse af liste over de anmeldte krav med anmodning om 
at fremkomme med mulige bemaerkninger ^). Kun forsaavidt 
fordringens rigtighed er aldeles utvivlsom o^r vitterlig (f. ex. 
anerkjendt ved en inappellabel dom), kan der sees bort fra en 
saadan provelse. 

Til den skiftesamling, hvori provelsen skal foregaa, bliver 
efter, hvad der er udviklet i § 26 — II, alene lodeierne, ikke kredi 
torerne at t i I k a I d e, medens det dog paa den anden side ikke 
kan formenes disse af egen drift at mode og fremsaette ind- 
sigelse mod de anmeldte krav, idet dette kun er en anvendelse 
af de almindehge interventionsregler *). Deres vaesentlige be- 
tryggelse mod, at lodeierne i et ins^olvent bo formindsker den 
paa de enkelte krcditorer faldende daikningsprocent ved aner- 
kjendelse af tvivlsomme fordringer, liggcr i adgangen til efter 
konkurslovens § 109 at begja^re et saadant bo taget under 
konkursbehandling. Og hvor skifteretten bar grund til den an- 
tagelse, at lodeierne paa den naivnte maade vil udsaette kredi- 
torerne for fare, bor den underrette disse om boets tilstand 
for at give dem anledning til at benytte denne adgang^). Vi- 

fdrlovercs hocr (jfr. lov om Nori^es l).ink 23 april 1892 § 34, <lcr ii<lvitler 
disse bc<;temmel>cr til at o[j;\?lilc l>anlvtns ka>sc'l)etjcnlc) ; rtscr. 9 okt. 1767 
jfr, fdn. 18 april 17S1 i^ 10 (oin amncUlelse til fon^ilcrne tor muliijc skaile- 
reslancers skyliO ; toldlovon 20 ^cpt. 1S45 i^ icx) e (om boor, hvori der 
fnuies krcdiloplaL;). JtV. SkiUeiulk. i^ 21, mol. \y. 29 — 30. 

^) jfr. don af Schle,t;t*l .p. 2.;5 ciicrcde doin i l/ibl. f. lovk. I p. 514. 

*) Jfr. ncdciifor i? 35- VIII. \a.ir kriMhtorer. l\vi> kr.iv allcredc paa deltc 
tidsj.unki cr hcstridt ( f. ex, i on Nalgt l)c->tvTors ind>lillini;), i pra.\i«% 
hvj)piir lilkaldcs lil den ski:to>amlint(. hvori fortlrini^erno ])rnvos, cr dclto 
kun en anvvnilol>c af doi nctlonfor 1 § 35 -III udvikledo. 

*'• >>olv knn skifterctli'n ikke, ^oni i af««niitct om konkur^ vil l)live paavisi^ 
uvcr<'i\c boot til konkurslK•hanlllilll,^ 



§ 32. Gja.»l(lens aflaeggelse i gjaldsfragaaelscsliocr. l^^ 

dere kan derimod ikke skifteretten paa dette punkt gaa i vare- 
tagelsen af kreditorernes tarv. Den kan ikke her mere end 
ellers saette sig ud over en enstemmig vedtagelse af lodeierne, 
med mindre der blandt disse er umyndige eller fravaerende. I 
sidstc tilfaelde er skifteretten ubunden af en vedtagelse, som den 
finder indeholder en opgivelse af nogen den umyndige eller 
fravaerende tilkommende ret (eller af en indsigelse mod en kon- 
kurrerende ret), medens den heller ikke her kan ansees berettiget 
til blot af hensyn til manglende bevis for en anmeldt fordring 
at saette sig ud over en vedtagelse, der paa de umyndige eller 
fravaerende lodeieres vegne er afgiven af deres vaerge®). 

Bestrides en anmeldt fordring af nogen — om ogsaa kun 
en cnkeit — af lodeierne, bliver den at undergivc procedyre og 
decision. Ved majoritetsbeslutning bindes ikke minoriteten. Og 
en erklairing, hvorved en lodeier bar stemt for anerkjendelse af 
en anmeldt fordring, ansees rettest i forholdet til kreditor ufor- 
bindende, forsaavidt det alligevel kommer til retstvist om for- 
dringen. Den anmeldte kreditor kan med andre ord ikke holde 
sig til de lodeiere, der — stiltiende eller udtrykkelig — har 
erkjendt fordringen, som om disse derved havde overtaget et 
personligt ansvar. En saadan erkjendelse kan nemlig ikke til- 
laegges betydningen af en dispositiv forpligtelseserklaering, men 
alene af en udtalels^ om, at de for sit vedkommende ikke vil 
bestride fordringen, forsaavidt ingen af de 0vrige lodeiere har 
indvendinger'). Dens bevisvaerdi bliver under en efterfolgende 
procedyre i det hoieste at bedomme som en udenretslig til- 
staaelse, hvorved saerligt hensyn vil blive at tage til, om ved- 
kommende lodeiere kan antages at have nogen personlig kjend- 
skab til fordringen. 

Har skifteretten uden at indhente lodeiernes udtalelse eller 
i strid med en saadan betalt en anmeldt fordring, vil det felge 
af den stilling, skifteretten efter det for udviklede (se § 26 — III) 
indtager som boets repraesentant, at betalingen alene vil kunne 

•"5 Jfr. Bang og Lars en p. 189 — 190 og det der citerede. 
') Saaledcs ogsaa Skifleiidk. mot. p. 48; Schlegel p. 239; se derimod 
Bang og Larsen p. 190; Hansen p. 176 — 7. 



1 66 § 32- Gjsldens aflxggelse i gjxldsfragaaelsesboer. 



omst0des af lodeieme i saadanne tilfa^Ide, i hvilke ogsaa skifte- 
retten efter reglerne for condictio iridebiti kunde S0ge det erlagte 
tilbage. 

Er betalingen skeet i henhold til en retslig argj0relse, der 
senere ved appel omstedes, vil betingelserne for en condictia 
indebiti fra lodeiernes side uden videre vaere forhaanden. 

III. Et hovedpunkt med hensyn til gjaeldens aflaeggelse i 
de heromhandlede boer er sporgsmaalet, om fyldestgjerelse af 
de anmeldte fordringer skal ske under et efter konkursgrund- 
saetninger, eller om skifteretten kan betale kreditorerne, 
efterhvert som de melder sig med forfaldne fordringer. 
Holder man fast ved den i § 24 — II udviklcde saetning, at be- 
handlingen af disse boer ikke er at opfatte som konkurs, men 
som en likvidation under skifterettens kontrol, bliver sporgs- 
maalet rettest at besvare paa folgende med den praktiske rets- 
udvikling stemmende maade: 

Er boet vitterlig insolvent, bar skifteretten at drage 
omsorg for, at fordringerne daekkes forholdsmasssig (altsaa med 
procentvis afkortning) under iagttagelse af de fortrinsrettigheder, 
hvormed enkelte krav maatte vaere udstyrede. Som folge heraf 
vil ingen betaling kunne finde sted, f0r hele gjaeldens omfang 
er bragt paa det rene, undtagen forsaavidt der er tale om 
fordringer, hvis prioritet gJ0r det utvivlsomt, at de i ethvert 
tilfa^lde faar daekkelse (jfr. konkursl. § 95)®). 

Er boet vitterlig solvent, bar skifteretten at betale de 
erkjendte eller utvivlsomme krav, eftersom de forfalder. En 
opsaettelse af alle betalinger til «den store regnskabsdag» (ge- 
neraludlodningen) er her ligesaa un0dvendig som utilstedelig. 

Er boets solvents gjenstand for tvivl — hvilket regelmaessig, 
ialfald i boer med mangelfuld regnskabsf0rsel, vil vaere tilfaeldet 
f0r proklamaets udl0b — maa skifteretten stanse betalingeme 
af de uprioriterede fordringer, indtil der er vunden fold klarhed 
over status, eller ialfald kun betale mod sikkerhedsstillelse for 



**) (^in forelobige u dl o d ni n ge r, >e ncdenfor sj 38 — 11. 



§ 32. Gjsldens aflaeggelse i gjxldsfragaaelseshocr. i57 

tilbagebetaling i tilfaelde af, at en afkortning i fordringerne 
skulde vise sig nodvendig^). 

For det tab, som kreditor lider ved, at hans fordrings op- 
fyidelse i henhold til de her fremstillede grundsxtninger bliver 
udsat efter forfaldstid, kan ban neppe kraeve erstatning efter 
regleme for mora debitoris, Skifterettens suspension af beta- 
lingeme i et dedsbo med uovertaget gjaeldsansvar kan ikke 
ligestilles med en debitor tilregnelig forhaling af forpligtelsens 
opfyldelse. Imidlertid synes det dog i s o 1 v e n t e boer biUigere 
at lade folgeme af betalingsstansningen gaa ud over arvingerne, 
der her hoster fordelen af den, end over kreditoreme. 

IV. Som forklaret i § 21 — V, har retsbrugen paa gjaelds- 
fragaaelsesboer overfort den for konkurs gjaeldende regel, at 
den uafhaengige gjseldsforfolgning er lukket ligeover- 
for saadanne boer, forsaavidt angaar kray, der kan berores af 



*^) Med den i det foregaaende li;rvdede opfatning stenimer PI a to u An'cret 
p. 321 — 3, Skifteudk. § 56 og i det v.xsentlige ogsaa Getz i Retst. 1878 
p. 29. Den sid^te vil dog i henseende til gjseldens betaling have boet 
betragtet som solvent saa laenge, indtil der foreligger bestemte kjendsgjer- 
ninger» der peger paa insolvents. — Betragtcr man med Schweigaard 
behandlingen af gjaeldsfragaaelsesboer som konkurs, maa konsckventsen 
v£ere, at al betaling sker ved generaludlodning, og at saaledes boets 
behandling i ethvert lilfaelde medforer en nodvendig bctalingsstansning 
(se Skifteudk. mot. p. 51), hvilket, som navnlig af Getz paa det citerede 
sted paavist, i hoi grad vilde vaTc stridende mod alle parters interesser. — 
Den maa ogsaa siges at stride mod forudssctningen i konkurslovens § 109, 
forsaavidt den ogsaa ligeovcrfor saadanne^ boor gjor betalingsstansning til 
konkursgrund (jfr. foran p. 132 — 3 ; se ogsaa Stort.forh. 1862 — 3 bd. 10 p. 266, 
hvor det i komiteindstillingen cm [denne paragraf !heder, at den <giver 
fordringshaverne i vissc tilfzeldej magt til, saairemt boet i^kke u{den 
forhaling betaler, at bringe det under konkurs>). — Praxis har maaske 
tidligere vseret vaklende, men stemmer vistnok nu gjennemgaaende med den 
i texten udviklcde opfatning. Selve sondringen mellem solvente og insol- 
vente boer [er — som paavist p. 130 — meget gammel i vor praxis; og 
cm denne end forsaavidt gjennemfortes paa en urigtig maadc, som insol- 
ventsen antoges ipso jurt at lede til^konkurs, saa hviler den dog paa en 
betragtning, der indenfor den i texten optrukne ramme maa anerkjendes 
for berettigel. Der kan her endvidere henvises til, at ogsaa konkurslovens 
§ 128, 3dje p. Ijegger sondringen mellem solvente og insolvente dodshoer 
til grund. 



l68 § 32. Gjaslclens aflaeggelse i gjaildsfragaaelsesboer. 

boets insolvents. Disse skal alene kunne paakjendes af skifte- 
retten; og deres fyldestgjorelse skal ske ved denne, ikke ved 
exekution i boet. 

Heraf folger, at de regler, der i foregaaende nr. er opstillede 
for adgangen til daekkelse af de anmeldte krav, eftersom boet 
er solvent eller ikke, alene kan haandh^ves af skifteretten selv 
og de denne overordnede instanser. Skifteretten kan ikke ved 
nogen sideordnet rets kjendelse tvinges til at betale, fordi boet 
er solvent. Hvad kreditor kan gJ0re, er alene at aeske skifte- 
rettens egen kjendelse og appellere denne. 

V. Nodvendigheden af at ivaerksaette en fuldstaendig af- 
laeggelse af gjaelden vil tildels kunne foranledige en lignende 
sendring af fordringernes indhold som den, hvorom 
der bliver tale i konkurs. Herom bemaerkes: 

1) Ogsaa de uforfaldne fordringer maa betales. Kre- 
ditor kan ikke modsaette sig dette, med mindre han bar pant i 
nogen af boets faste eiendomme og giver afkald paa anden 
daekkelse. Ikke rentebaerende krav maa finde sig i fradrag af 
af mellemrente efter analogi af konkurslovens § 102 ^®). 

Er fordringen knyttet til en ubestemt forfaldsdag {dies in- 
certus) eller til en betingelse {conditio), kan betaling ikke finde 
sted, men det fornodne belob til eventuel daekkelse maa af- 
saettes "). 

2) Er fordringen rettet paa andet end penge, behover 
den i solvente boer ikke at undergaa nogen aendring i hen 
seende til indhold. Den kan, forsaavidt den ikke horer til dem, 
der bortfalder ved den forpligtedes dod, kraeves opfyldt efter sit 



'*^) (ieiz 1. c. p. 307; sc ogsaa Skifteudk. § 64 med mot. p. 53; Schlegel 
p. 268. Platou Arveret p. 322 med note 9 antager, at fradraget alene 
kan omfatte den faktisk erholdelige bankrcnte, og paaberaaber herfor praxis; 
men denne er ialfald ncppe konstant og almindelig. De fleste urentebserende 
fordringer vil vierc vexlcr eller vexelobligationcr med kort lobetid ; og 
sporgsmaalct opstaar derfor ikke sa:rdcles hyppig i praxis. 

"1 Skifteudk. § 61 med mot. p. 52. 



sj 32. Gjicldens aflaeg^elsc i tjj.vJ(lsfraf|^aaeIses!)ocr. l^Q 



ligefremme indhold^*). I mangel heraf bliver erstatning at ud- 
rede af boet overensstemmende med de almindelige kontrakts- 
grundsaitninger. 

Er derimod boet insolvent, maa selvfolgelig ogsaa de 
heromhandlede krav finde sig i en afkortning og en derved 
nodvendiggjort omsaetning i penge, der bliver at foretage efter 
konkursgrundsaetninger. Efter disse maa ogsaa blive at besvare 
sp0rgsmaalet, om kreditor i dette tilfa^lde kan fordre erstatning 
af boet for det tab, ban lider ved, at bans krav ikke opfyldes 
overensstemmende med dets oprindelige indhold'*). 

3) Om renters beregning i dodsboer gjaelder intet fra 
de saedvanlige regler afvigende. Saerlig bemaerkes, at man ikke 
her er berettiget til at anvende den i konkurslovens § 120, 
indeholdte forskrift om renter'*). Procesrenter bliver i de 
heromhandlede boer at beregne fra anmeldelsen, forsaavidt 
sagen ikke allerede er paastevnt til nogen anden ret. Da nemlig 
forligsklage og stevning ikke forekommer for de krav, der bliver 
at paakjende af skifteretten, maa den nccvnte akt i henseende 
til rentebelobet tillaegges samme betydning som sagens paaklage 
i den ordinaire proces*^). 

VI. De i foregaaende nr. under 2) fremstillede saetninger 
viser, hvilken interesse der for en person, som har krav p a a 



^•; Selv om forpligtelsen ikke paa grund af sin strcngt j)ersonlij^c karaktcr 
bortfalder vcd forpligtedes dod, kan denne onistncndighed dog bevirkc, at 
opfyldelsen bliver objektivt umulig og boet som fwlge heraf fri for ethvert 
ansvar (jfr. Hag e nip Om kjob og salg 2den iidg. p. 45 ff.). Kreditor 
kan ikke forlange, at boet af hcnsyn til bans krav skal fortsaette afdodes 
haandvserks-, handels- eller fabrikdrift. Derimod horer ikke almindelige 
levcrancekontrakter til dem, hvis opfyldelse bliver umulig ved leverand0rens 
dod. Jfr. hermed Skifteudk. §31, sidste p.: diar den afdode paabegyndt 
noget foretagende, som ikke uden oiensynlig skade for boet kan staiises 
ellcr afbrydes, lader skifteretten i bans sted det f0re til ende — — ». 

^'') Om dette sporgsmaal maa her henvises til afsnittet om konkurs. 

'*) Jfr. om vexelrenter Retst. 1859 p. 208. Se iovrigt om dette sporgsmaal 
HaUager-Aubert Den norske obligationsret (1879) I p. 339 og det 
der citercdc. 

^''j Schlegel p. 267; Skiflcinlk. § 49 med mot. p. 47. 



I70 § 32- Gjaeldens aflxggelse i jjjjeldsfragaaclscsboer, 

eiendomsret til eller partiel tinglig ret i indi- 
viduelle gjenstande, som findes i et insolvent dodsbo, 
knytter sig til sporgsmaalet, om bans retserhverv allerede fer 
dodsfaldet kan ansees for at vaere fiildbyrdet, eller om ban 
fremdeles kun bar et obligatorisk krav. I denne benseende 
kommer de almindelige r^ler om betingelserne for erbvenrelse 
af tinglige rettigbeder til anvendelse. Imidlertid bliver ber at 
bemaerke konkurslovens § 128, 3dje p., hvorefter de i denne 
paragraf givne forskrifter ogsaa ska! komme til anvendelse paa 
«<bo, der uden at vaere under konkurs viser sig at vaere fallit, 
saaledes at den dag, da det blev taget under skiftebebandling, 
saettes ved siden af den dag, da konkursen blev aabnet». Den 
■aevnte paragraf medf0rer navnlig i folgende tvende retninger 
afvigelser fra, bvad der i almindeligbed gjaelder om stiftelsen af 
tinglige rettigbeder: i) Hvor denne retsstiftelse sker samtidig 
med eller e ft e r aabning af skiftebebandling, betragtes den i forbold 
til det insolvente bo som ikke skeet. 2) Hvor en fast eiendom, paa 
bvilken erbververen bar faaet skjode, er tiltraadt af bam, skal 
retsstiftelsen opretboldes, om end skj0det ikke ved skiftebeband* 
lingens aabning var tinglyst, naar tinglysningen foretages inden 
paa landet 3 maaneder og i byerne i maaned efter skj0dets 
udstedelse^*). 

Det tidspunkt, der i paragrafen betegnes som afgjorendc 
for de herombandlede boer, er noget ubestemt, da skiftebeband- 
lingens begyndelse ikke tilkjendegives ved nogen formelig kjen- 
delse, og de bandlinger fra skifterettens side, bvorved den tager 
boet i sin besiddelse (forsegling og registrering), som i § 21 — III 
forklaret, ivaerksaettes paa forhaand, inden det endnu er afgjort, 
om nogen egentlig cskiftebebandling* vil finde sted. Naermest 
Kgger det vistnok at soge det afgjorende skridt i skifterettens 
udstedelse af proklama *'). 



'•'; Om fortolkningcn af konkurslovens § 12S henvisc; for«vrigt til afsnittet 

oi;n konkurs. 
*'; Sc h wc in;a ard j). 1 8 (129). 



§ 33* GjseldsaDSvaret, hvor dette er overtaget af arvingeme. iji 



Vil en kreditor i videre udstraekning, end de i det fore- 
gaaende fremstillede regler medforer, omstode den afdode skyld- 
ners forfoininger, staar adgangen haoi hertil aaben efter N. L. 
5 — 13 — 44, men ogsaa kun efter dette lovsted^*). Derimod er 
konkurslovens ijerde kapitel ikke anvendelig i gjsldsfragaaelses- 
boer^^). Vil en kreditor bane sig adgang til at benytte disse 
omstodelsesregler, maa ban i henhold til konkursl. § 109 bringe 
boet under konkurs. 

VII. Hvad der i naervaerende paragraf er udviklet om 
gjsldsfragaaelsesboer, finder ogsaa anvendelse paa boer, der 
kommer under skiftebehandling, fordi arveladeren bar anordnet 
det, eller fordi ban ved dom er formodet dod (se § 20 I — F.). 



s 33. 

Boer, hvor arvingeme har overtaget gjxidsansvaret eller hvor dette paahviler 

en Ixngstlevende segtefKlle*). 

I. For at undgaa enhver uklarhed med hensyn til gjaeldens 
betydning for de her omhandlede boer maa man forst og fremst 
holde sig for oie, at skifterettens opgave her er begraenset til 
at udfore delingen af boet mellem sameierne. Dens befat- 
ning med boet er — som fremhaevet p. 134 — , at anse som 
gjennemforelse af en actio cotnmuni dividundo eller familice 
herciscundcB. 

For denne opgaves losning kan i visse tilfaelde en bereg- 
ning af boets gjaeld vsere nodvendig. Dette gjaelder — som 
det i § 19 udviklede viser — ved skifte af faillesbo mellem 
gjenlevendc aegtefa;lle og ferstafdodes arvinger, idet det her 
alene er overskudet af aktiva over passiva, der skal komme 
til deling, medens ved det rene arveskifte, hvor alle arvinger 

**) Sc cm dette lovstcd Gctz i Relst. 1878 p. 629 iff. Forwvrigt maa den 
naE^rmere behandling af emnet cm retshandlers omstodelse paa grund af 
svig mod kreditorerne forbeholdch afsnittet om konkurs. 

**) Anderledes Schwcigaard p. 48 (156) ud fra den betraglning, at behaiul- 
lingen af disse boer er konkurs. 

^; Schweigaard §§ 294 og 295 jfr. p. 156— 9 (253- 7) og 256— 7 (346— 7). 



172 § 33- Gjaeldsansvaret, hvor clelte er overtaget af arvingerne. 



hefter ligelig for gjaelden, en beregning af denne for skiftets skyld 
ikke er nod vend ig. 

Derimod er gjaeldens betaling ikke i noget tilfaelde nogen 
nodvendig betingelse for, at en deling skal kunne ivaerkssettes *). 
Heller ikke har skifteretten i disse boer som i gjaeldsfragaaelses- 
boer nogetsomhelst kald til at varetage kreditorernes tarv, idet 
disse — hvad enten boet er solvent eller ikke — har arvingeme 
eller den gjenlevende aegtefaelle at holde sig til som personlig 
ansvarlige debitorer og ligeoverfor disse har at benytte de rets- 
forfolgningsmidler, som lovgivningen hjemler (deriblandt, cm 
betingelserne herfor er tilstede, konkurs). Skiftet — delings- 
klagen — er derimod alene et retsforfolgningsmiddel for lod- 
eierne, ikke for kreditorerne. 

Dette i og for sig enkle og naturlige forhold er imidlertid 
i vor retsudvikling af historiske grunde, som er fremstillede i 
§ 24, blevet fordunklet. Lovbogen, der kun ufuldkomment 



-) Denne forskjcl mellem gjculdcn"^ beregning o<^ l)etalinjj oversees ofte. Se 
saaledcs St am pes Erkhx^ringer I p. 7 : «forend niidlerne dceles, maac de 
beregnes, og forend de kan beregnes, 4naae ilen afdodes gjcld vaere betalt 
eller afgjori, altsaa bor skifteforvalterne, forend de kan skridc til nogen 
<leeling^ fornoie den afdodes creditorer for dtres fordringj. Her cr tillige 
overseet forskjellen mellem faillesboskifte og arveskifte. Skjont det rigtige 
forhold navnlig er skarpt belyst af Schweigaard isncr p. 213 (307 — 8) 
moder man dog ogsaa lios nyere forfaiterc udtalelser. der beror paa en 
tonexling af de i texlen fremha^vede modsietningcr; se saaledes Hambro i 
Tidsskr. f. ret>v. 1892 p. 146, note i: ^Et offentligt skifte, hvorunder der 
ikke t a g e s h e n s y n til a r v e g j a; 1 d e a, forinden delingen ivaerksaettes, 
er formentlig en i Norge ukjendt og useet ting. At proklama kan undlades, 
idet ar>ingerne er enige om dcts unodvendighed, jfr. ogsaa 1. 27 marts 
1869, "er naturligvis en ganske anden sag; ogsaa her maa gjselden 
op gives og fratriukkes boets bruttomasse, forinden arvedelingen 
foretages.> De her udluevedc ord synes alene at ha\e hensyn lil gja?ldcns 
beregning. Men de er da alene korrekte i anvendelse paa fsllesbo. 
Og hvis forf.s udtalelser ikke gjiar viderc, er der ingen modstrid mellem 
bans udtalelser og de af ham citerede stedcr hos Schweigaard. Mcnes 
<lerimod, at arvegj.eldens betaling skulde va?re nodvcndig — hvilket Platou 
Arveret p. 310, note 10 synes at antagc - er det umuligt at fremstille 
arvingcrnes bestemmelsesret med hensyn til proklamas udstedelse som selv- 
folgelig; jfr. nedenfor.  • 



§ 33- Ojjeldsansvaret, hvor dettc er overtaget af arvingernc. 17^ 



gjennemforte universalsukcessionsprincipet, foreskrev, som paa- 
vist i § 9, at a 1 gjaeld forfaldt ved arvefaldet og skulde betales 
inden boet skiftedes, se N. L. 5 — 2 — 14, der imidlertid samtidig 
paabod, at der skulde gives enhver kreditor, som det begjaerer, 
strax udlaeg af boet, altsaa ikke taenker sig konkursgrundsset- 
ninger anvendte ved gjseldsaflaeggelsen. Denne regel gjaldt 
ethvert arveskifte, ligemeget det private som det offentlige. 
Det medforte saaledes ikke nogen saerstilling for kreditorerne, 
at boets behandling overtoges af skifteretten. Men medens 
regelen i N. L. 5 — 2 — 14, iste del jfr. 5 — 2 — 24 efterhaanden 
som universalsukcessionens konsekventser traengte mere ind i 
bevidstheden, oph0rte at have betydning for det private skifte, 
vedblev den at iagttages ved det offentlige'). Og under en 
mangelfuld forstaaelse af konkursens vaesen og lovbogens regler 
herom gled man efterhaanden over i den i § 24 omhandlede 
retsbrug, at anvende konkursgrundsaetninger paa boets behand- 
ling i alle tilfaelde, hvor" dette viste sig insolvent. 

Sp0rger man nu, hvilke spor denne retsbrug kan antages at 
have sat i vor gjaeldende ret, er det for det forste ganske klart, at 
der efter konkursloven af 1863 aldrig kan blive tale om konkurs- 
behandling af boet uden, hvor de i denne lov opstillede betingelser 
foreligger (konk.l. § 109). Men allerede herved maa en vaesentlig 
forudsaetning for den aeldre retsbrug ansees bortfalden. Ti at det 
skulde paaligge en offentlig myndighed som pligt at 'drage 
omsorg for betaling af hele boets gjaild'*), uden at denne 
myndighed behovede at tage nogetsomhelst hensyn til fordringens 
plads i prioritetsordenen eller til, hvorvidt dens fulde daekkelse 
vilde bevirke, at andre bekjendte fordringer ikke faar fuld beta- 
ling, vilde vaire en meget ufuldkommen og stodende ordning. 



''. Sc navnlig .som vi(lnf>l)\T(l om j^raxis i forriijc aarhundrtnle foruden den i 
note 2 citercde udtalclse af S ta m po (fra aarel 1753) tilligc N wrregaar(? 
Forchv>n. over den danske o^r norske private ret 6te del (1790 — 1 797) 
p. 133 — 4; jfr. Deuntzer p. 531 — 2. Som iidtryk for nyerc praxis sc 
Ugel)!. t. lovk. VIIT p. 60 ff. li^ier p. 61, iste sj). nedcrst). 

■•) Anderledes i det nedenfor omh.nndlcde tilfcelde, hvcr skifteretlens plii^t kui\ 
stroskker sii; til at paase dc anmeldte krav diekkcde. 



174 § 33* Gjaeldsansvaret, hvor dette er overtaget af arvingeme. 



Man vilde ikke her som i insolvente gjseldsfragaaelsesboer have 
nogen hjemmel til at anvende konkursartede grunds^etninger 
uden konkursbehandling, da skifteretten ikke her i selve grund- 
laget for dens medvirkning ved boets opgjor nar nogen kaldelse 
til at varetage kreditoremes tarv. 

Ogsaa et andet moment er her af betydning: Skulde 
skifterettens forpligtelse til at drage omsorg for gjaeldsaflaeggelsen 
faa fuld betydning, maatte der vaere sorget for midler, hvor- 
ved skifteretten kunde faa oversigt over gjseldens omfang. 
Hvor skifterettens medvirkning ved boets opgjor var ncd- 
vendig, har der sandsynligvis temmelig snart efter lovbogen ud- 
viklet sig den opfatning, at ogsaa udstedelsen af praeklusivt pro- 
klama var n0dvendig*). Men efter indforelsen af beneficium in- 
ventarii vil disse tilfaelde for det rene arvebos vedkommende 
falde sammen med tilfaelde, hvor gjaeld er fragaaet, og hvor 
saaledes de i foregaaende paragraf fremstillede regler finder an- 
vendelse. Hvor skifteretten skrider ind i et faellesbo, der skal 
skiftes med umyndige arvinger, bor efter de i §§ i6 og 19 
fremstillede regler adgangen til udstedelse af praeklusivt pro- 
klama ikke antages at vaere tilstede undtagen, hvor den laengst- 
levende aegtefaelle er en hustru der ikke hefter for gjaelden, i 
hvilket tilfaelde imidlertid benyttelsen af beneficium inventarii 
for umyndig arvings vedkommende vil vaere nodvendig. 
Og udstedelsen af en indkaldelse uden praeklusiv virkning ligger 
ganske udenfor lovgivningen, kan derfor ialfald ikke ansees paa- 
budt, om den end heller ikke er udelukket. — Ved skifte mel- 
lem myndige lodeiere, der selv har tilkaldt skifterettens bistand, 
vil man i nutiden ikke laenger anse udstedelsen af proklama 
nodvendig, hvor alle arvinger er enige om, at det kan und- 
lades®). 

Under disse omstaendigheder er der al grund til at anse 
forskriften i N. L. 5 — 2 — 14 om, at den hel e gjaeld underskiftet skal 



*) Jfr. Norrejraard 1. c. p. 134; Hansen p. 149; Skifteudk. mot. p. 27 — 

28; H al 1 ager-A u b ert Obligationsrettcns aim. del (1887) p. 334. 
^) Jfr. allercde Schlcgel p. 334, 



§ 33* Gjaeldsansvaret, hvor dette er overtaget af arvingeme. 17c 



dxkkes, bortfaldt ligesaavel for det offentlige som for det pri- 
vate skifte. 

Hermed er imidlertid kun udtalt, at skifteretten ikke paa 
embeds vegne har atdrage omsorg for et fuldstaendigt gjaelds- 
opgj0r. Forskjelligt herfra er sporgsmaalet, om skifteretten paa 
embeds vegne har at paase, at de kreditorer^ der faktisk har 
anmeldt sine fordringer i boet, faar daekkelse, eller om den 
ogsaa i saa henseende er bunden ved lodeiernes beslutning. 
Forsaavidt gjaelden paahviler en laengstlevende aegtefaelle, kan 

m 

det ikke vaere tvivl underkastet, at det er denne alene, der har 
at sorge for daekkelsen af gjaelden, og at skifteretten maa hen- 
vise alle kreditorer, der melder sig, til aegtefaellen og kun med 
dennes samtykke kan foretage betalingen. Heri ligger da ogsaa, 
at aegtefaellen, forsaavidt det er skifteretten, der har besiddelsen 
af boet, maa kunne kraeve sig udleveret de fornodne midler til 
at daekke forfaldne gjaeldsposter, da ellers skiftet vilde kunne 
lede til, at bans kreditorer kunde drive ham eller hende under 
konkurs '). 

Hvad det rene arveskifte angaar, staar derimod sagen ander- 
ledes. Det maa her erindres, hvad der er udviklet i § 9 — II, at der, 
naar der er flere arvinger, efter N. L. 5 — 2 — 14, sidste del og 
5 — 2 — 84 — som i dette tilfaelde fremdeles ansees gjaeldende hvad 
enten der skiftes offentlig eller privat — paahviler dem en pligt 
til at betale de krav, der anmeldes under skiftet, en pligt, 
hvis tilsidesaettelse medforer solidarisk ansvar. Heraf flyder, at 
under alle omstaendigheder hver enkelt af arvingerne maa kunne 
forlange, at skifteretten betaler de anmeldte fordringer, og ved 
appel maa kunne angribe en skifteudlodning, hvor dette er for- 
S0mt, idet ingen af arvingerne beh0ver at finde sig i den risiko 
efter skiftet at maatte betale den hele fordring mod en maaske 
faktisk usikker regres til de and re. 

Men man maa vistnok gaa et skridt videre : Maa det efter den 
anf0rte artikel af lovbogen opfattes som et retsstridigt forhold 



^) Schweigaard p. 213 — 4 (308;. 



176 § 33* Gjaldsansvaret, hvor dette er overtaget af amngeme. 

Ira arvingernes side, at de negter at betale de under skiftet aa- 
meldte fordringer, kan de ikke kraeve af en offentlig myndighed 
som skifteretten, at den paa en maade skal gjore sig medskyldig 
heri. Skal den overhovedet medvirke ved skiftet, maa det ske 
paa en saadan maade, at den ogsaa bliver istand til at paase 
de pligter opfyldte, der staar i forbihdelse med skiftet. Skifte- 
retten maa saaledes her paase de anmeldte krav daekkede paa 
samme maade som arvingeme, om de skiftede privat, vilde have 
at gj0re det: uden al anvendelse af konkursgrundsaetninger, 
uden standsning af betalingerne paa grund af boets utilstr£kke- 
lighed til at daekke alle og uden generaludlodning med iagt- 
tagelse af en prioritetsorden. Bestrider nogen af arvingeme en 
anmeldt fordring, kan skifteretten naturligvis ikke betale den^ 
ior den er fastslaaet ved retslig afgj0relse, som her skifteretten 
er kompetent til at traeffe^). 

II. I forrige numer er paavist, hvilken stilling boet og skifte- 
retten har at indtage ligeoverfor arvekreditorerne. I naervaerende 
numer skal disses stilling ligeoverfor boet naermere belyses. 

Efter hvad der cr udviklet i § 4, har kreditorernc valget 
mellem at anhaengiggjore sine krav ved skifteretten og ved de 
almindelige domstole. Har de valgt det forste, hindrer dog ikke 
dette lodeierne fra, forsaavidt skifterettens medvirkning udeluk- 
kendc har beroet paa deres egen fri beslutning, at tage 
boet igjen i sin egen haand, skjont derved skifteretten beroves 
midlerne til at fuldbyrde den decision, der maatte blive afsagt 



•*) Jfr. foran p. 17. Dcti i texten freinslillctlc la.'rc stemmcr i del va!<cntlii;c 
med, livad der i Danmark er anini^an paa «^rundIaLj af skifteloven af 1S73 ; 
jfr. Dcuntzer p. 6S1 oin det rcne arveskifie) og p. 694 (om faellesbo- 
skifte, livor den lcvnj;>.tlevende liefter for gj.vlden) ; se doi; A ages en Ind- 
ledning til den danske formueret p. 528. Sch w e i i^aard (se de i note 
I citerede steder) vil gan^ke udelukke kreditorcrne fm ethvert krav paa 
at faa diekkelse gjennem skifteretten. So hie gel p. 334 og 343- -4 op- 
stiller haade for det rene arve.skifte og for fa:?lle>.boskiftc den saiumc regel» 
at lie anmeldte krcililorcr maa belales. IMatou Arverei p. 310, note 10 
synes at foriuba^lte nodvendigheden af et gencralopgjDr af gjocldcn under 
skilti'l. Om Hambro i Tid-skr. f. retsv. 1S92 p. 146, note I, sc foran 
note 2. 



§ 33- GjalcliAn-svaret, hvor dette er overtaget af arvingerne. 177 



af den til gunst for kreditoreroe ^). En saadan decision vil imid- 
lertid selvfelgelig have retskraftsvirkning og kunne indbringes 
for de ordinaere domstole til erholdelse af exekutionskraft. 

Har kreditor ved de almindelige retter erhvervet en dom 
over lodeierne, kan denne exekveres i boet overensstemmende. 
raed de almindelige regler for gjaeldsexekution. Vistnok har 
der paa dette punkt baade i den asldre teori og i retsbrugen 
gjort sig en anden opfatning gjaeldende, idet man har anseet 
den uafhaengige gjaeldsinddrivelse lukket ligeoverfor et dodsbo, 
der er overgivet til offentlig skiftebehandling ^®). Denne opfat- 
ning, der, som f0r paavist, er i strid med lovbogen (i — 4 — 11 
jfr. I — 22 — 4 og 5 — 7 — 6), skyldes imidlertid den tidligere her- 
skende forvexling af skifte og konkurs. Den har ikke her som 
i gjaeldsfragaaelsesboer nogen begrundelse i hensynet til, at 
skifteretten skal paase samtlige kreditorers ligelige daekkelse; og 
der lader sig her intetsomhelst anfere til fordel for den"). 



*) Schweigaard p. 258 — 9 (348). 

**') Skifteudk. mot. p. 42; Getzi Retst. 1878 p. 303 og det der citerede "itetl 
af Schweigaard s kontratrykle forelsesninger over skifte. 

") Jfr. Schweigaard p. 157 (253 — 4): <At arvinger, der har hensiddet lo 
aar i uskifte, skulde kunne betage arvekreditoreme den ret til indforsel, 
som de i den mellemliggende tid havde havt, ved at tilkalde retten til 
skifte af efterladenskaberne, er en saetning, der indeholder sin egen gjen- 
drivelse. Men det er kun en selvskuffelse at antage, at ScXtningen faar 
bedre gnind for sig, naar tidsafstanden mellem gjseldens overtagelse og 
skifterettens indtraedelse kun har vaeret 10 maaneder eller 10 minuters. 
— Der har vaeret henvist til, at det skulde «viere mindre stemmende med 
de almindelige processuelle regler og den tilvante juridiske anskuelse om 
forholdet mellem sideordnede auctoriteter, at fogden skulde indfinde sig i 
et bo, der staar under skifteforvalterens — en offentlig embedsmnds — 
administration og tage udlaeg i effekter efter domshaverens paavisning* 
(Skifteudk. mot. p. 43}. Men hvilken vttgt man end lie lege fcrenda vildc 
tillfcgge denne betragtning (og fler kan viere megct, der taler for her 
ialfald at Icmpe pna de saidvanlige exekutionsformer, saaledes som fore- 
slaaet i skifteudk. § 46 J, saa maa det fra den gja^ldende lovgiviiings stand- 
punkt frs.mhicver, at den ikke bar tillagt den afgjorende vnegt. Det viscr 
baade de i texten citerede steder af lovbogen og den fra alle sider 
erkjendte tilstedelighed af exckution ligeoverfor boet i visse lilfiielde (f. ex. 
for selvpaadragen gjjvld). — Se ogsaa Retst.. 1899 p. 417 ff. (is^er p. 418J, 
hvor hoiesteret har tilbagevist den (af overretten antagne) opfatning, at 
Hagerup: Skifte- otj arvcbchandling. '2 



178 § 33- f JJ3eld"^ansvarct, hvor dctte er overtagei af arvingernc. 

Med hensyn til de na^rmere betingelser for exekution i boet 
hen vises til § 9— III, sammenholdt med § 19. Af det der ud- 
viklede vil det sees, at adgangen til exekution kun staar kreditor 
aaben, naar ban bar dom over (eller exigibelt forlig med) arveladeren 
eller samtlige arvinger eller laengstlevende aegtefaelle, forsaavidt 
denne alene befter for gjxlden. Her skal alene tilfeies et par 
ord om det foran p. 121 — 2 berorte spergsmaal, bvorvidt kre- 
ditor, naar boet staar under oflfentlig skiftebehandling, kan bane 
sig adgang til exekution ved at stevne skifiteretten paa samtlige 
arvingers vegne. Adgangen hertil kunde synes at have gode 
grunde for sig, naar det antages at paaligge skifteretten at sorge 
for daekkelsen af de anmeldte fordringer. Det vilde dog, soni 
allerede paa det citerede sted naevnt, ikke vaere nogen rigtig 
opfatning, at skifteretten, hvor det gjaelder almindelige gjaelds- 
fordringer, er repraesentant for arvingeme. En dom over disse, 
der alene kunde exekveres i arveboet, ikke i arvingemes per- 
son! ige formue, vilde vaere en processuel saeregenhed. Men 
paa den anden side kunde dommen i en sag, hvortil alene 
skifteretten var stevnt, ikke vel gjores exigibel ogsaa i arvin- 
gens personlige midler. Skifterettens repraesentation af boet 
i gjaeldstvister maa derfor, som antydet p. 12 1, indskraenkes til 
saadanne, der angaar den af boet selv paadragne gjaeld. 

Arvekreditor har ingen adgang til at bringe gjaeldsved- 
gaaelsesboet som saadant under konkurs ; og konkurslovens § 109 
kan ikke forstaaes som anvendelig paa boer af denne art. "). 

Er de enkelte lodeiere, der hefter for arvegjaelden (arvinger 
eller laen^jstlevcnde aegtefaelle), insolvente, har arvekreditor natur- 
ligvis den samme adgang som lodeierens andre kreditorer til at 
bringe ham under konkurs. Isaafald kan ligesom ved exekution 
kun lodeierens eventuelle andel i skifteudlodningen beslaglaeg^es 
af konkursboet. Skiftebehandlingen stanser ikke af den grund, 



uaflucngig trjicldsforfol^niiij^ var liikkct lij^eoverfor et af skifteretten bc- 
handlet bo, <K*r skifieiic". inellem en cnkemand og umyndige arvinger. 
*-^ .Khlrt* o;)tatiiini;cr sc hos Hansen p. 67 — 8; B .1 n g i Jur. tidsskr. 23 
p. 331 fi". Se foruvrii^t na*riner^' lierom i afsnittet om konkurs. 



§ 33- Gjaeldsansvaret, hvor dette cr overlagei af arvingerne. ijg 

iTied mindre alle arvinger eller deres konkursboer derom er enige. 
Et sporgsmaal er det imidlertid her, om lodeierens konkursbo 
ikke i ethvert fald kan modsstte sig, at der under skiftet sker 
udbetalinger til arvekreditoreme, som derved vil kunne faa en 
fortrinlig adgang til daekkelse af den insolvente lodeiers midler 
paa dennes ovrige kreditorers bekostning. Overensstemmende 
med den i § 8 udviklede opfatning af de enkelte arvingers for- 
hold til arveboet maa dette sporgsmaal besvares benegtende ^*). 
III. En folge af, at der i disse boer aldrig bliver at be- 
folge konkursartede regler ved gja^ldens aflxggelse, er det, at 
de i forrige paragraf under V og VI fremstillede regler ikke 
her finder anvendelse. Saaledes er kreditor hverken berettiget 
til at kraeve eller forpligtet til at lade sig paanode betaling af 
uforfaldne krav. Heller ikke behover han at finde sig i en om- 
dannelse af sit krav i henseende til indhold. Han kan derfor 
— selv om boet er insolvent — kraeve ogsaa de paa individu- 
elle gjenstande rettede krav opfyldte efter sit ligefremme ind- 
hold. En f0lge heraf er da ogsaa, at den i konkurslovens § 128, 
nsstsidste punktum indeholdte regel ingen anvendelse kan finde 
i disse boer^*). 

§ 34. 

Lcgatarerncs stilling under den ofTentlige skifte- og arvebehandling. 

I. Legatarens stilling under den ofTentlige skifte- og arve- 
behandling vil fremgaa af det i § 7 — I og § 9 — VI udviklede. 



*^; Se isier p. 39, hvor det er antaget, at den enkelte arving og folgelig ogsaa 
hans kreditor kun kan krxve udbetalt sin nettoandel af arveboet (d. e. 
den andel, der bliver tilbage, efterat de anmeldte fordringer er da:kkede). 
Denne regel er ogsaa den encste retfoerdige i forhold til medarvingeme, 
hvem der paahviler solidarisk ansvar for de fordringer, der anmeldes uden 
at faa betaling. 

'*; Efter den xldre retsbrug bar dette maaske ikke staaet klart for konkurs- 
lovens forfattere. Men efter den korrektere opfatning af disse boers stilling, 
der ved Schweigaard er tra?ngt igjennem, bor den i lexten antagne 
fortolkning ikke ansees tvivlsom. 



l80 § 34' Legatarernes stilling under den offentl. skifte- og arvebehl. 

Her bliver vaesentlig kun at fremhaeve de vigtigste folgesaetninger 
deraf. 

Forel0big bemaerkes, at betingelsen for, at legataren paa 
nogen itiaade skal berores af skiftet eller arvebehandlingen er, 
at legatet skal udredes af boets midler. Er det paa- 
lagt arvingen at udrede legatet af sine personlige midler, eller 
er der sporgsmaal om et paabeg af mere personlig natur (en 
personlig tjeneste f. ex.), ligger det ganske udenfor skifterettens 
kompetens at drage omsorg for paalaeggets opfyldelse *). 

l0vrigt bliver her at sondre mellem a) bolegatarer paa den 
ene side og b) legatarer, der er tillagt bestemte gjenstande eller 
summer, paa den anden side. 

Ad a) De forste indtager under skiftet eller arvebehand- 
lingen vaesentlig den samme stilling som arvingeme. Selv om 
de ikke er medeiere i boets eiendele (bolegatarer med obliga- 
torisk krav), har de dog den interesse at varetage, der knytter 
sig til, at boets overskud bliver st0rst mulig; og de bor derfor 
have stemme med hensyn til opgjorets ivaerksaettelse og i det 
hele enhver foranstaltning, der kan bevirke en forringelse af 
overskudet. Herunder gaar ogsaa i gjaeldsfragaaelsesboer sporgs- 
maalet om anerkjendelse af de anmeldte fordringer. Derimod 
siger det sig selv, at de ikke i boer, hvor gjaelden er overtagen 
af arvingeme, har nogensomhelst ret til at deltage i de an- 
meldte fordringers provelse. 

Ad b) Legatarer, hvem bestemte summer eller gjenstande 
er tillagt, skal efter arvelovens § 46 betragtes som kreditorer. 
Dette maa dog, som allerede p. 31 fremhaevet, for gjenstands- 
legatarens vedkommende forstaaes som begraenset til den for- 
udsaetning, at det ikke har vaeret testators mening umiddelbart 
at tillaegge ham eiendomsretten til tingen. Er dette sidste til- 
fa^ldet, berores han kun af en arvebehandling efter frdn. 8 april 



*' Jfr. dog Hambro i Tidsskr. f. retsv. 1892 p. 167 — 8; Platou Arverel 
p. 333. Naar den forslna?vnte paaberaaber analogicn af arvelovens § 47, er 
derlil at bemnerkc, at deone paragraf aleiie handler om iidrcdsler. der skal 
skc af boets midler. Jfr. forovrigt ncdenfor § 42 — IV. 



§ 34- I-egatarerncs stilling under den offentl. skifte- og arvebehl. igj 

1768, under hvilken boet viser sig insolvent, i hvilket tilfaelde 
han maa finde sig i, at tingen saelges til daekkelse for kredito- 
Terne. Men i alle andre tilfaelde staar han ligeoverfor boet sora 
en vindikant. Vurderingen af, om i forstnaevnte tilfaelde salget 
-er nodvendigt, Jigger i skifterettens haand; og det maa vistnok 
antages, at salget i alle tilfaelde er bindende for legataren, selv 
om det skulde vise sig, at skifteretten har taget feil i sit skj0n 
over boets status*). 

De legatarer, der efter den anf0rte paragraf af arveloven 
bliver at betragte som kreditorer, er underkastede de i begge 
de tvende foregaaende paragrafer fremstillede regler. De staar 
i gjaeldsfragaaelsesboer tilbage for arvekreditorerne. Er boet 
insolvent, kan der sporges, om legatarerne har den samme ad- 
gang til at bringe boet under konkurs som en kreditor. Strengt 
taget, ligger maaske en saadan adgang noget udenfor arvelovens 
§ 46, sammenholdt med konkurslovens § 109, saaledes som 
disse bestemmelser er affattede. Men den synes at vaere en 
ligefrem konsekvents af, at legatarer af den her omhandlede 
art er ligestillede med kreditorer. Og det er klart, at ogsaa 
iegataren vil kunne have interesse af at faa konkurs aabnet, da 
han kun paa denne maade kan skaffe sig nogen indflydelse paa 
boets behandling og fordringernes (derunder andre legatfordrin- 
gers) pr0velse. 

Som i § 9 — VI paavist, er der den forskjei mellem kredi- 
torers og legatarers retsstilling, at de sidste ikke behover at 
melde sig i boet, men af arvingerne skal betales uden anmel- 
delse, hvorfor de heller ikke rammes af praeklusivt proklama 
(§ 10— IV). For den offentlige skifte- og arvebehandling leder 
dette til, at skifteretten altid paa embeds vegne har at S0rge 
for legaternes daekkelse. Hvorvidt denne kan ske, saasnart de 
fom0dne midler dertil haves, eller maa udsaettes til slutningsud- 
Jodningen, bliver at afgj0re efter de samme grundssetninger som 
for kreditorernes betaling gjaeldende. 



*) Jfr. Platou Arveret p. 335. 



1 82 § 34- l^egatarernes stilling under den oflfentl. skifte- og arvebehl. 

Leder dette til udsaettelse med legatets udredelse, kan der 
sp0rges, om legatarer, der har krav paa en bestemt sum, ogsaa 
kan fordre renter af denne. Dette sporgsmaal beror i f0rste 
raekke paa testamentets fortolkning. Findes der ikke i dette 
noget bestemt holdepunkt, maa de almindelige moraregler 
komme til anvendelse; og disse leder til, at legataren ikke kan 
kraeve renter blot paa grund af, at bans legat ikke er ham ud- 
betalt til det i testamentet forudsatte tidspunkt. Derimod maa 
almindelige procesrenter svares fra det tidspunkt, legataren enten 
har paaklaget sit krav for forligelseskommissionen eller anha^n- 
giggjort det ved skifteretten '). 

II. Sp0rgsmaalet om, hvorvidt legataren har valget mellem 
at lade sit krav paakjende af skifteretten eller af den alminde- 
lige underret, vil efter det i § 4 udviklede afhasnge dels af 
legatets art dels af dodsbobehandlingens grund, I et gjaelds- 
fragaaelsesbo vil man antage, at alle legatarer er henviste til 
at anhaengiggj0re sine krav ved skifteretten. Dette maa gjaelde 
selv for vindikationslegatet, idet afgj0relsen af, om legatets 
gjenstand maa anvendes til daekkelsen af arvegjaelden, ligger hos 
skifteretten og ikke kan tages ud af dens haand ved en dom 
af den almindelige underret. 

I boer, hvor gjaelden er overtagen af arvingerne eller paa 
hviler laengstlevende Pegtefaelle, vil man antage, at bolegataren, 
paa samme maade som arvingen er henvist til skifteretten, 
medens legatarer, der er indsatte for visse summer eller gjen- 
stande, maa have valget mellem denne ret og de almindelige 
domstole. Den legatar, hvis krav er rettet paa en bestemt 
gjenstand, der findes i skifterettens besiddelse, synes efter det 
foran p. 121 jfr. 21 udviklede at maattekunne anlaegge almindeligt 
underretss0gsmaal mod skifteretten paa arvingernes vegne. 



') Jfr. foran p. 169. Jfr. forevrigt om legatarers ret til at kraeve renter Bornc- 
m a n n Arveret p. 360 ; S c h 1 e g e 1 p. 284 — 5. 



§ 35« Skifteuistighcder. ig^ 



IV. DE UNDER BOETS hEHANDLlNCi FOREKOMMENDE TVISTIG- 
HEDERS PROCESSUELLE BEHANDLING OG AFGJ0RELSE *). 

§ 35. 

Hvilke tvistigheder der kan opstaa under behandlingen af et 
dodsbo og hvilke af disse horer under skifterettens doms- 
myndighed, er paavist i § 4 jfr. foregaaende paragraf nr. 11. 
Her skal nu fremstilles de aendringer, som de almindelige pro- 
cesregler undergaar i anvendelse paa retstvister, der behandles 
og afgj0res ved skifteretten : 

I. Forligsmaegling ved de almindelige forligelseskom- 
missioner bortfalder; se 1. 20 juli 1824 § 26. Istedet skal ret- 
ten €S0ge at forene de tvistende parter, forsaavidt de er naer- 
vaerende*. Denne forligsmaegling bor anstilles saasnart der frem- 
koramer indsigelse mod et anmeldt krav (jfr. konkurslovens § 54, 
der kraever, at forligsmaeglingen skal anstilles «strax»), uden at 
det dog b0r ansees udelukket. at den ogsaa kan foretages paa 
et senere tidspunkt. 

Loven har hverken ved direkte eller indirekte tvangs- 
midler sogt at fremtvinge mode af parteme; og saerlig finder 
bestemmelsen i forligelseslovens § 54 om, at den, der udebliver 
fra forligsmasglingen, i ethvert fald skal ilaegges procesomkost- 
ninger, her ingen anvendelse, noget, der allerede var udelukket 
derved, at skifteretten ikke ansaaes kompetent til at idomme 
procesomkostninger. 

Da saaledes muligheden af, at forligsmaegling kan anstilles, 
paa en maade af haenger af parternes eget forgodtbefindende, vilde 
det have vaeret naturiigst, at dens undladelse, hvor begge parter 
m0der, ikke tillagdes den virkning, at retsforhandlingen af den 
grund bliver at kjende uefterretlig. Imidlertid byder loven ikke 
tilstraekkelig tilknytning for her at gjore nogen undtagelse fra 



^) Schweigaard § 302 og p. 150 — 4 1^248 — 252; jfr. Hansen § 23; 
Bang og Larscn § 29b ^^p. 193 if.); Sc hie gel § 50; Deuntzer 
§ 82; Skifteudk. § 51 med mot. p. 48 ff. 



ig^ § 35- Skiftetvistigheder. 



den almindelige regel om virkningen af, at paabudt forligsmaeg- 
ling er undladt^); og hermed stemmer vistnok ogsaa den prak- 
tisk herskende opfatning'). 

Afsluttes forlig, vil de almindelige regler om virkninger af 
retsforlig (forl.l. 1824 § 84 jfr. 69) komme til anvendelse, hvor- 
ved det besynderlige resultat frembringes, at vel et forlig, af- 
sluttet for, men ikke en kjendelse, afsagt af skifteretten, er 
exigibel. 

II. Den vigtigste og i sine konsekventser videstraekkende 
undtagelse fra de almindelige procesregler er den, at tvistig- 
heder under skifte- eller arvebehandling behandles og afgjores 
uden formelig stevning til modparten*). Ligesom selve 
skifterettens behandling af boet, ogsaa hvor den er foranlediget 
ved begjaering fra en iodeier, ivaerksaettes uden stevning til dc 
ovrige interesserede, saaledes behover den, der under skiftet 
eller arvebehandlingen formener sig at have krav paa boet (arve- 
eller gjaeldskrav) og som i tilfaelde af, at de bestrides, vil have 
det undergivet skifterettens afgjorelse, kun at anmelde det for 
naevnte ret uden at udtage nogen stevning til lodeierne. 

For0vrigt maa med hensyn til anmelde I sen bemaerkes, 
at den ikke i ethvert tilfaelde kan opfattes som en anhaengig- 
gJ0relse af kravet ved skifteretten. En saadan betydning har 
anmeldelsen kun, hvor enten kravet alene kan paakjendes af 
naevnte ret eller anmelderen udtrykkelig har tilkjendegivet, at 
han 0nsker det paakjendt af den. Rettest udtrykkes dette saa- 
ledes: i ferste tilfaelde vil man fortolke enhver anmeldelse som 
anhaengiggJ0relse, med mindre det modsatte siges; ellers vil 
man, naar kjendelsen ikke udtrykkelig er forlangt, alene for- 
tolke den som sigtende til at begjaere frivillig betaling af boet 
eller — hvis proklama er udstedt — som et skridt, sigtende 
til at atvaerge dettes praeklusive virkning*). 



■^'i Jfr. Forste del p. 107; Anden del p. 11$. 

^) Se Skifteudk. mot. p. 48, der forudsaetter dette som givet; jfr. o^»aa 

D e un tzer p. 792. 
*) Skifteudk. mot. p. 48; Schwcigaard II p. 197. 
^) Jfr. Schweigaard § 276 jfr. p. 150— i (248—9). 



S 35. Skifietvistigheder. jgc 



Naar sldfteretten har modtaget anmeldelsen, har den efter 
de i § 25 fremstillede regler at give lodeierne i boet an- 
ledning til at udtale sig om kravet. Det er saaledes ikke 
selve det kontradiktoriske princip, der er opgivet for skifte- 
procedyren, men kun den almindelige form derfor. Den under- 
retning om sagen, som det ellers er stevnemaalets opgave at 
skafTe modparten, er det her skifterettens sag i friere former at 
formidle. Er den undladt, vil afgjorelsen her som ellers kunne 
omstodes af den, der paa denne maade er bleven ude af stand 
til at varetage sit tarv. Mangelen af stevning, lydende paa et 
bestemt retsmode, maa imidlertid medfore, at den lodeier, der 
har indsigelse at fremsaette mod kravet, altid hermed kommer 
tidsnok, naar han fremsaetter den inden udlodningen eller inden 
kravets anerkjendelse ved formelig decision. Heller ikke kan - - 
som allerede i § 25 paapeget — udeblivelse fra den skifte- 
samling, der maatte vxre sammenkaldt til provelse af kravet, 
tillaegges samme virkning som udeblivelse fra et retsmode, hvor- 
til man er indstevnt, saa at de ikke der fremsatte indsigelser 
skulde kunne ansees som forspildte. 

III. Hvis den, der har anmeldt kravet, ikke er tilstede ved 
den leilighed (d. e. regelmaessig : den skiftesamling)^ ved hvilken 
indsigelse mod det er fremfort, maa sldfteretten give ham un- 
derretning om, at hans krav er modsagt, og opfordre 
ham til inden en af sldfteretten sat frist at fremkomme med 
yderligere oplysninger eller anferseler®) Bliver kravet under- 
givet paakjendelse, uden at anmelderen har havt anledning til 
at blive bekjendt med den reiste indsigelse, maa afgjorelsen ved 
appel kunne kjendes uefterretlig. 

En underretning til anmelderen om en i hans frava^r frem- 
kommen indsigelse maa dog v£re un0dvendig, naar han har 



*) Jfr. analogien af, hvad der nu er foreskrevet ogsaa i konkursti'fsclde ve«i 
konk.l. § 54, naest sidste og sidstc p., saaledes som disse lyder efter 1. 6 
Hiai 1899. Se ogsaa Schlegel p. 236 jfr. p. 225. Se derimod Schwei- 
gaard p. 152 (249 — 250), der dog kun oznhandler konkurs (og gjseldsfra- 
gaaelsesboer) ; Deuntzer p. 800; dept. skr. 30 januar 1889. 



1 86 § 35 • Skiftetvistigheder. 



faaet saerligt varsel om at vaere tilstede i den skiftesamling.^ 
hvor kravet er provet. Heller ikke kan han gjore krav paa 
underretning, naar han ikke har opgivet nogen adresse, hvor den 
inden en rimelig frist kan naa ham. 

Hvis anmelderen efter at have faaet en saadan underretning, 
som i det foregaaende omhandlet, ikke yderligere lader here 
fra sig, ligger deri ikke en frafaldelse af kravet eller af adgan- 
gen til at faa det paakjendt ved skifteretten. Ved anmeldelsen 
er anhaengiggj0relsen fuldbyrdet ; og anmelderens senere taushed 
bliver ikke at bedomme efter reglerne for sagsogerens udebli- 
velse rettens forste dag, men efter reglerne for hans udeblivelse 
under sagens senere drift: han antages at henholde sig til det 
foreliggende ; og retten vil have at demme c efter de fremlagte 
breve og bevisligheder* (N. L. i — 4 — 32)^). 

Udvikler der sig procedyre, bor ikke blot anmelderen og 
den, der oprindelig har fremsat indsigelse, men ogsaa de ovrige 
lodeiere i boet varsles til de moder, hvori forhandlingen fore- 
gaar. Men undladelsen heraf kan ikke bevirke forhandlingens 
ugyldighed. 

IV. Disse moder benaevnes i lovgivningen hyppig skifte- 
samlinger (se f. ex. 1. 24 marts 1869 §1). De maa imidlertid, 
som i § 2 — IV omtalt, fyldestgjore fordringeme til retsmoder, 
altsaa navnlig forsaavidt tilkaldelse af retsvidner og modemes 
ofTentlighed angaar. 

Er indsigelse mod et anmeldt krav fremsat i en saadan 
skiftesamling, kan forhandlingen foregaa paa stedet, hvis anmel- 
deren er tilstede. Er indsigelsen fremkommen underhaanden, 
har skifteretten til sagens behandling at beramme et retsmode. 
Moder ingen af parteme i dette, gjor skifteretten til protokoUen 
bemaerkning om de fremsatte krav og de indsigelser, disse har 
modt, samt fremlaegger i retten de dokumenter o. s. v., der i den 
anledning maatte vaere den tilstillede, hvorefter den optager 



' Jfr. Sc h \v ei jraard p. 26c — i (349 — 350); Sch 1 ege 1 p. 237; De u n t zer 
p. 803. 



§ 35- Skiftelvistigheder. 187 



sp0rgsmaalet til decision. Moder parteme, anstilles forligsmaeg- 
ling, og forhandlingen gaar sin gang. Kan denne ikke tiiende- 
bringes i et retsmode, maa den udsaettes til et nyt, der bliver 
at beramme med saa kort frist, som omstaendighederne tillader. 
Det samme vil efter begjaering fra nogen af parteme kunne 
finde sted overensstemmende med de almindelige betingelser for 
udsaettelse *). 

V. Den i N. L. i — 9 — 14 opstillede indsknenkning i par- 
temes adgang til at vaelge fuldmaegtig gjaelder ikke ved 
skifteretten *). 

VI. Selve forhandlingen for skifteretten er iovrigt 
underkastet de saedvanlige grundsaetninger. Procedyren er skrift- 
lig*^. Baade eventual- og forhandlingsmaximen gjaelder i disse 
sager i samme udstraekning som i den ordinaere civilproces. 
Den pligt, skifteretten under boets behandling bar til at vaage over 
de umyndige og fravaerende lodeieres interesser, kan ikke be- 
virke, at den under en opstaaet retstvist, der skal afgj0res af 
den, kan gribe ind til ensidig varetagelse af den ene parts tarv. 
Der ligger vistnok en forrykkelse af de almindelige principer for 
en dommers stilling allerede deri, at skifteretten af hensyn til 
umyndige eller fravaerende lodeiere kan fremkalde en retstvist 
ved paa deres vegne at fremsaette indsigelser mod anmeldte 
krav'^); men denne forrykkelse ber ikke straekke sig videre end 
nodvendigt; og under selve procedyren maa retten derfor over- 
lade tilsynet med den umyndige eller fravaerende parts inter- 
esser til den opnaevnte vaerge"). 

®) Ferste del p. 302 ff. 

®) }''0r.>te del p. 216 med note 5. 

^^) ()m adgangen til Jit diktere til protokols efter frdn. 3 juni 1796 § 15, se 
Deuntzer p. 795 jfr. Forste del p. 298 — 9, hvor dog udtalelscrne om 
den der opstillede begraensnings iianvendelighed ved cxtraretter maaske er 
for bestemte. 

'^; Jfr. foran p. iii — 150. 

*'j Saaledes ogsaa Schlegel p. 240; Deuntzer p. 797, mcdens Bang og 
I^arsen p. 197 og Hansen p. i88 ff. opstiller mere eller mindre vidt- 
gaaende lempninger i forhandlingsmaximen for skifteprocedyren. — Skifte- 
udk. § 51 bragte saadanne i forslag; men mot. p. 49 forudsaetter bestemt, at 
de ikke er hjemlede i den nu gjseldende ret. 



1 88 § 35- Skiftetvistigheder. 



VII. Med hensyn til be visforselen henvises til, hvad 
der i § 5— II er forklaret om den begrsensede adgang til at 
lade denne foregaa umiddelbart for skifteretten selv. Bevis vcd 
vidner, syn og skjon og partsed maa regelmaessig fores for de ordi- 
naire domstole efter stevning til modparten (efter omstaendighedeme 
lodeieme i boet eller den tredjemand, hvis krav sagen gjaelder). 
Hvor undtagelsesvis efter 1. 24 april 1869 § i vidner kan fores 
i skifteretten, bestemmer samme paragrafs 2det og 3die p. om 
stevnemaal i anledning af saadan vidneforsel folgende: «Er der 
i boet udnaevnt kurator, stevnes ban, ikke arvingerne eller den 
gjenlevende aegtefselle, til at paahore vidneme. Er ingen kura- 
tor udnaevnt, er det tilstraekkeligt, at anmeldelse om vidnefor- 
selen og dens gjenstand gjores til skifteretten mindst 14 dage 
for den skiftesamling, hvorunder vidneme agtes forte. » 

VIII. Med hensyn til adgangen til en forening af flere 
sogsmaal for skifteretten bemaerkes: 

i) De almindelige betingelser for modsogsraaal med- 
forer, at et saadant ikke kan gjores gjaeldende for skifteretten, 
med mindre den ogsaa med hensyn til dettes gjenstand har 
domsmyndighed. Dreier striden sig saaledes om et krav, som 
den ene lodeier har paa den anden i anledning af skiftet, vil der 
fra den sidstes side kunne gjores gjasldende et modkrav af 
samme art ogsaa ud over det kompensable belob. Angaar 
sagen derimod en tredjemands krav paa boet, kan fra dettes 
side et modkrav alene gjores gjasldende til likvidation '^). 

2) Adgangen til subjektiv kumulation antages i 
skifteprocessen at vaere uafhaengig af de i reskr. 3 januar 1755 
optrukne graenser. Opgaven med skifterettens behandling af 
boet er at tilveiebringe et endeligt opgjor, og dette vilde til 
skade for alle parter forhales ved nodvendigheden af en fierhed 
af saerskilte processer om sporgsmaal, der kan besvares under 
^L Der bor derfor her ikke i noget tilfaelde vaere tale om, at 
skifteretten paa embeds vegne afviser en kumulation, som par- 
terne selv har ivserksat. Derimod vil ikke den ene af parteme 

'» Kerste del p 257; Reist. 1S77 p. 588. 



§ 35- Skiftetvistighedcr. jSq 



mod de andres protest kunne fremtvinge en kumulation, der 
tkke er begrundet i en naturlig sammenhaeng^^). 

3) Hvad adgangen til intervention angaar, er det kun 
en anvendelse af de almindelige regler, at lodeiere^ der oprinde- 
lig ikke har fremsat indsigelse mod vedkommende krav, under 
processen kan intervenere til fremsaettelse af nye indsigelser eller 
til st0tte for de allerede tidligere fremforte. Ligeledes en anven- 
delse af de almindelige interventionsregler er det, at i insolvente 
gjaeldsfragaaelsesboer enhver af boets kreditorer har ret til inter- 
vention i den af en anden kreditor reiste tvist. Man kan saa- 
ledes sige, at saeregenhedeme ved den offentlige skiftebehandling 
medforer, at betingelserne for intervention her faktisk lettere 
vil foreligge end i andre tilfaelde; men selve disse betingelser 
er retslig de samme som ellers*^). 

IX. Om adgangen til udstykning af forhandlingen gjael- 
der principielt det samme som i den ordinaere proces^*). For- 
saavidt man har vaeret tilboielig til i skifteprocessen at indromme 
en st0rre frihed for parterne til at iidstykke realitetsforhandlin- 
gen*^), lader der sig ikke herfor anfore saerlige grunde, der ikke 
i lige grad kunde gjaslde i den ordinaere proces^*). 

X. Skifterettens afgjorelser af de den forelagte retstvister 
benaevnes ikke domme, men decisioner, hvilket haenger sam- 
men med, at disse, som i § 5 forklaret, ikke tillaegges en doms 
aftvingelighed. Deres retskraftsvirkning er derimod den samme 
som en doms. Den virker som res judicata ikke blot i forhold 
til den enkelte, der under sagen har taget til gjenmsele, men 
ligeoverfor alle lodeiere. Dette gjaelder ogsaa, forsaavidt man 
antager skifteretten kompetent til at afgjore tredjemands gjaelds- 
krav i boer, hvor arvingerne har overtaget gjaeldsansvaret. Den 



**;. Jfr. r^rcbl. f. lovk. 11 p. 313— 5; 111 p. 168; Sghwei ga arcl p. 154(251); 

Nellcmann Civilpr(jces>ens aim. del p. 341 — 2; Schlcgel p. 231; 

Deuntzcr p. 797 — 8. 
»*) Forstc del 5? 48. 
") Forste del p. 301. 
*') Schwcigaard p. 154 (251^. 
^*) Jfr. Deuntzer [). 798. 



ig2 § 37. ExtraditioD. 



selv 0nsker at udfere den egentlige deling af boet*). At de 
kan forlange boet udleveret, naar gjaelden er betalt, er utvivl- 
somt, og indsees isaer klart, naar man erindrer, at skifterettens 
befatning med gjaeldsfragaaelsesboer principielt er af samme art, 
hvad enten der er en eller flere lodeiere. 

Helt forskjellig herfra er lodeiemes adgang til at faa boet 
udleveret, for skifteretten bar lest den opgave, som ved dens 
overtagelse af boet blev stillet den. De naermere regler for en 
saadan saakaldt extradition af boet skal fremstilles i folgende 
paragraf. 

§37. 

a) Kx tradition. 

I. I henseende til betingelserne for boets extradition 
maa der skjelnes, eftersom der er spergsmaal om a) boets ud- 
levering til den gjenlevende aegtefaelle alene eller P) til samtlige 
lodeiere : 

Ad a) Den gjenlevende aegtefjelle kan ifolge 1. 30 
juli 1 85 1 § 6, sidste p. forlange boet udleveret, naar ban eller 
bun fyldestgjor betingelserne for at sidde i uskiftet bo. Lov- 
bestemmelsen angaar direkte kun det tilfaelde, at boet er taget 
under skifterettens behandling, fordi vedkommende ikke bar 
efterkommet de i paragrafen givne forskrifter om, hvad en 
enkemand eller enke bar at iagttage, naar han eller bun vil 
S0ge bevilling til at sidde i uskiftet bo med forstafdodes saer- 
kuldsborn. Men den synes at maatte komme til anven- 
delse i ethvert tilfaelde, hvor skiftebehandling er aabnet, 
fordi den laengstlevende ikke fra forst af bar opfyldt betingel- 
serne for at sidde i uskiftet bo (endnu ikke bar erholdt bevilling, 
hvor saadan er fornoden, eller samtykke fra myndig arving). 
Har derimod a?gtefaillen, uagtet disse betingelser var tilstede, 
frivillig overgivet boet til offcntligt skifte, kunde der sporges, 
om ikke arvingerne bar erhvervet en ret til at se skiftet frem- 

^) Sell wcij^aard p. 236—7 (328—9). 



§ 37- Kxtradition. iq^ 



met; og om derfor ikke boets udlevering til den laengstlevende 
segtefaelle her kun kan finde sted med alle arvingers samtykke. 
Efter den rette opfatning kan der dog ikke tillaegges xgtefaellens 
begjaering om skifte nogen saadan virkning i forhold til arvin- 
geme *). 

Den ved det anforte lovsted hjemlede ret til at faa boet 
udleveret kan gjores gjaeldende «tii skiftets slutning:^, altsaa paa 
ethvert trin af skiftebehandlingen, indtil endelig udlodning har 
fundet sted. At skiftet er optaget til slutning, er ikke til hinder 
for extradition; men paa den anden side er adgangen lukket, 
naar udlodning har fundet sted, selv om ingen udbetaling i 
henhold til denne endnu er skeet. 

i£gtefaellen har ingen adgang til at begjaere skiftet begraenset 
f. ex. til saerkuldsb0rnenes lodder, for derved at bane sig ad- 
gang til at faa sidde i uskifte med faellesbornene^). 

Ad b) Med hensyn til samtlige lodeieres adgang til 
at faa boet udleveret, maa folgende tilfaelde holdes ud fra hin- 
anden: 

i) Hvor skifterettens befatning med boet har sin grund 
deri, at gjaelden ikke er overtaget, kan arvingeme natur- 
ligvis alene kraeve boet udleveret, naar de samtidig overtager 
arvegjslden. I praxis forekommer saadanne tilfaelde isaer hyp- 
pig, hvor fra forst af en arving har vaeret fravaerende og senere 
kommer tilstede eller afgiver erklaering om gjaeldsovertagelse. 
Der kan imidlertid sp0rges^ om arvingemes enighed selv under 
denne forudsaetning er tilstraekkelig, eller om ikke arvekredi- 
toreme kan modsaette sig boets extradition. Der har her vaeret 
paaberaabt forskjellige hensyn: 

a) Anser man gjaeldsfragaaelsesboets behandling som kon- 
kurs, er det klart, at man i dette som i andre konkurstilfselde 
maa antage, at kreditorerne ved den offentlige arvebehandlings 



') Jfr. Retst. 1846 p. 681 ff. ; arvclovskommissionens indstillin^ § 137 (mot. 

p. 138); H. Scheel Formuesforholdct mellem xgtefsellcr p. 159 — 160. 
') Sc dept. skr. i febr. 1894. 

Hagrnip : Skifte- og arvchcha lulling. '3 



194 § 37. Extradition, 

aabning har erhvervet en ret til at se den fremmet; og at ar- 
vingerne ikke uden samtlige kreditorers samtykke kan faa boet 
udleveret *). 

Men dette synspunkt er, som gjentagende fremhaevet, ikke 
traeffende, og dets konsekventser i naervaerende anvendelse kom- 
mer i bestemt strid med den foran omhandlede bestemmelse i 
§ 6 i 1. 30 juli 185 1. Ti var den behandling, der indtraeder, 
naar gjaelden fragaaes, konkurs, vilde naturligvis kreditoremes 
ret ikke vaere mindre staerk, om der blandt lodeierne i boet 
ogsaa er en enke*). 

Kan saaledes ikke de for konkurs gjaeldende regler her 
finde anvendelse, lader der sig ikke paavise noget grundlag for 
den opfatning, at kreditorerne alene ved boets overtagelse af 
skifteretten skulde have erhvervet nogen ret. Den kan ikke 
grundes paa arvingernes erklaering om at fragaa gjaelden. Ti 
for det forste behover en saadan ikke i alle tilfaelde at foreligge, 
idet boet jo overtages af skifteretten ogsaa, hvor arvingerne paa 
grund af umyndighed eller fravaer ikke kan overtage gjaelden^). 
Men dernaest er det urigtigt, at anse den offentlige skiftebehand- 
ling som et kreditorerne af arvingerne indrommet beneficium, 
der ikke kan tilbagekaldes. Den er en af gjaeldsfragaaelsen 
flydende folge, der er opstillet i kreditoremes interesse, men 
som der ingen grund er til at lade vedvare, naar aarsagen 
er ophort. Er dodsboet insolvent og arvingerne insolvente, vil 
dets udlevering til disse vistnok kunne medfore tab for kredi- 
torerne, rnen dette har ingen sammenhaeng med gjaeldsfragaaelsen 



•'> Saaledes Schweigaard p. 75 (179}. Se derimod Skifteudk. mot. p. 57. 
'') Sch weigaards udvikling p. 73 (177— 8) viser da ogsaa, at han har meget 

vanskeligt for at bringc denne bestemmelse i samklang med sin opfatning. 

Den danske skiftelov af 1874, der vasentlig har optaget Sch wei ga ards 

priucipielle opfatning af gjseldsfragaaelsesboet, har i § 9 konsekvent gjort 

boets udlevering til en enke, der onsker at sidde i uskiftet bo, afhaengig 

af de anmcldle kreditorers samtykke. 
^) .Kr. ogsaa Hang i Jur. tidsskr. 23 p. 360, der af hensyn hertil vil gjore 

kreditoremes ret til at modscttte sig boets extradition afhicn^ig af, at der 

forcliggcr en bestcint erkhering om gjeeldsfragaaelse. 



§ 37- Extradition. igc 

som saadan; og denne kan derfor ikke forskaffe kreditorerne et 
beneficium separationis, som de ellers ikke har*), 

^) Man har i den heromhandlede henseende villet tillaegge 
udstedelsen af proklama en sa^rlig betydning, idet man 
har ment, at arvingerne, f0r en saadan foranstaltning er truffen, 
kan kraeve boet udleveret, men, efterat proklamaet er udstedt, 
maa have de anmeldte kreditorers samtykke, hvorved vel forud- 
saetningen maa vaere, at proklamaets udlob maa oppebies^). 
Men udstedelsen af proklama indeholder alene en opfordring til 
kreditorerne om at melde sig for at afvaerge pra^klusion, ikke 
et tilsagn om at faa betaling paa en bestemt maade. Det 
maatte ellers vaire hindring for extradition, ogsaa hvor det var 
udstedt i et bo med overtaget gjaeldsansvar (jfr. nedenfor). Alt, 
hvad arvingerne ved proklamaets udstedelse af skifteretten kan 
antages at vaere blevne forpligtede til, er at lade anmeldelse til 
nxvnte ret tilstraekkelig afvaerge praeklusion, selv om boet imid- 
lertid er udleveret arvingerne. 

Y) Et tredje hensyn, som her har vaeret paaberaabt^ er 
det, at kreditorerne ved gjaeldsfragaaelsesboets overtagelse af 
skifteretten er blevne afskaarne adgangen til regelmaessig gjaelds- 
forfolgning og henviste til at faa daekkelse gjennem skifteretten, 
hvorfor de ogsaa formenes at have krav paa, at denne skal 
kunne fuldbyrde sine kjendelser®). Denne betragtning er visselig 
i h0i grad egnet til at vise det mislige i, at skifterettens kjen- 
delser ikke har den samme aftvingelighed som andre retters 
domme. Den maa ogsaa lede til, at skifteretten ved et gjaelds- 
fragaaelsesbos udleverelse til arvingerne har enten at tilbage- 
holde saa meget af boets midler, som udkraeves til eventuel 
daekkelse af de kreditorer, hvis krav allerede er undergivet pro- 
ces ved skifteretten, eller at kraeve sikkerhedsstillelse herfor af 
arvingerne. Det bor ikke kunne fordres af kreditorerne, at de i 



®; Jfr. foran p. 46 ff. 

') Saaledes den danske skiftelov § 9, saaledes ogsaa det norske skifteudk. 

§ 5, om hvilken bestemmelse det i mot. p. 20 heder, at den ssaavidt 

vides, ogsaa er den i vor retspraxis raadendo. 
*) Se isaer Schlegel p. 249 — 250. 



196 § 37- Extradition. 

anledning af extraditionen skal overflytte sine sogsmaal til de 
ordinsere retter. Men det anf0rte hensyn kan ikke lede til, at 
enhver kreditor skulde kunne modssette sig boets udleverelse i 
dets helhed. De forannaevnte kreditorers interesse er varetaget 
ved, at der i skifterettens haender findes tilstraekkelige daekkelses- 
midler for det tilfaslde, at deres krav vinder anerkjendelse. Og 
de kreditorer, som ikke har anhsngiggjort noget sogsmaal ved 
skifteretten, kan ikke beklagc sig over at blive henviste til den 
almindelige retsvei ligeoverfor arvingeme. 

Er de her antagne resultater rigtige, leder de til, at gjaelds- 
fragaaelsesboet ogsaa kan kraeves udleveret, naar det under 
skiftebehandlingen viser sig, at boets formue er mindre end 40a 
kroner og vaergen paa umyndig arvings vegne vedtager gjaeld 
efter 1. 27 marts 1869 § i. 

2) Havde skifterettens indskriden alene sin grund i hen- 
synet til, at nogen af arvingeme var fravaerende 
eller umyndig, vil efterfolgende ophor af denne grund be- 
virke, at skifteretten har at udlevere boet til lodeieme, med 
mindre nogen af disse begjaerer skifterettens fortsatte medvirk- 
ning ved skiftet. Saaledes vil der blive at forholde, naar den 
fravaerende arving kommer tilstede, den umyndige opnaar myi> 
dighed eller dor og efterlader sig udelukkende myndige arvinger •). 

3) Er skifterettens medvirkning foranlediget ved begjae- 
ring fra nogen af sameieme, kan extradition finde sted med 
samtlige lodeieres samtykke. Derimod vil ikke begjaering fra 
den arving, der fra forst af har forlangt ofTentligt skifte, her 
vaere tilstraekkelig, da hver af de andre lodeiere kan forlange 
skiftebehandlingen fortsat. 

At proklama er udstedt medforer her de samme virkninger 
som i gjajldsfragaaelsesboer. 



') Jfr. Plato u Arvcret p. 330. — Den danske skifielov 1874 § 75 giver 
skifteretten en almindel'j^ adgang til at cxtradere boet, naar den tinder, at 
den urayndigcs tarv vil blive lilstraekkelig varetaget under privat skifte. 
Efter vor ret vil adgangcn hcrtil vitre begnvnset til de tilfcelde, der om- 
fatlcs af den foraniKVvnic 1. 27 marls 1S69 § 1. 



§ 37- Extradition. igy 



Sammenfattes, hvad der i det foregaaende er udviklet, kan 
det saaledes siges, at boet kan fordres udleveret, naar alle lod- 
«iere er enige, med mindre der blandt disse er fravaerende eller 
umyndige, i hvilket sidste tilfaelde betingelseme for extraditionen 
er at s0ge i 1. 27 marts 1869. Er det alene hensynet til fra- 
vaerende eller umyndige, der bar begrundet skifterettens med- 
virkning, ophorer denne naar grunden ophorer. 

. Sluttelig bemserkes, at skifteretten i alle tilfaelde raaa kunne 
gJ0re extraditionen betinget af, at skifleomkostningeme erlaegges 
(jfr. sptl. § 2Syoy 

II. Form en for extraditionen er, at skifteretten i rets- 
tnode afsiger kjendelse derom*^). 

Kjendelsen er ikke til hinder for, at boet af efterf0lgende 
grunde (f ex. en ny begjaering fra nogen af lodeierne) senere 
tages under skifterettens behandling. Derimod kan kjendelsen 
alene ved appel omstodes, forsaavidt der paaberaabes, at be- 
tingelseme for extradition ikke var tilstede, da kjendelsen 
afgaves. 

ni. Virkningerne af extraditionen bestaar i : a) med 
hensyn til boets eiendele deri, at efter omstsndighedeme 
samtlige lodeiere eller alene den gjenlevende aegtefaelle ind- 
traeder i den fulde raadighed over dem"), b) med hensyn til 
gjaelden deri, at de, til hvem boet extraderes, bliver personlige 
skyldnere, selv om de for stod udenfor gj%ldsansvaret ^'). Dette 
ansvar gaar over paa dem, saaledes som det paahvilede arve- 
iaderen. De maa derfor vistnok ogsaa ansees berettigede til at 



*^) Jfr. arvelnvskommissionens indstilling § 138, nedenf. § 49 — II. 

'^) Er alle vedkoramende tilstede i medet, indtages rettest deres samtykke, 
forsaavidt dette er betingelsen for extraditionen, til protokols. I andet fald 
maa skifteretten paase, at de fomodne legitimationer for, at extraditionens 
betingclser er tilstede, fremlaegges ved kjendelsens afsigelse. 

^*) Om opher af forsegling se foran p. 123. 

•**) Man kunde indvende herimod, at denne virkning, strengt tag^t, ikke knytter 
sig til extraditionen, men allerede til den forudgaaende erklaering om gjselds- 
overtagelse, der er betingelse for boets udlevering. Imidlertid er denne 
erklaering naturlig at forstaa som betinget af, at boet virkelig bliver ud- 
J eve ret. 



198 § 38- Udlodning. 

nyde godt af den betalingstermin, der gjaldt i forhold til arve- 
laderen, uanseet, at gjaelden, hvis den skulde have vaeret aflagt 
gjennem skifteretten, vilde have vaeret at betragte som forfalden. 
Ti denne forandring af gjaeldsforpligtelsens indhold maa bort- 
falde med den aarsag, der har fremkaldt den^^). 

Med hensyn til omkostningerne medforer extraditionen an- 
vendelse af en saeregen ringere gebyrsats; se sptl. 6 aug. 1897 § 28. 



b) Udlodning. 

§ 38. 

Betingclser. Forelobige udlodninger. Meddelelse til lodcierne. Frister. 

I. Den regelmaessige forudsaetning for, at boet skal kunne 
optages til udlodning eller, som det ogsaa benaevnes, slutning^) 
er, at paa den ene side boets midler er samlede (fordringer ind- 
drevne etc.) og i fomoden udstraikning gjort i rede penge, og 
at paa den anden side de krav, der ved skifterettens medvirk- 
ning skal daekkes (arvekrav og i gjasldsfragaaelsesboer tillige og 
fortrinsvis gjaeldskrav), er bragte tilstrakkclig paa det rene. 

Har der under boets behandling vaeret afsagt decisioner 
angaaende forhold af betydning for udlodningen, opstaar spargs- 
maal om, hvilken indflydelse der skal tillaegges en mulig 
eller ivaerksat appel. I denne henseende bor det vistnok an- 
tages, at skifteretten i ethvert fald bor opsaette udlodningen 
indtil den i selve skiftedecisionen for appel fastsatte frist (jfr. 
foran p. 190) er forloben'*). 

Er appel allerede iva^rksat, maa sporgsmaalet om virkningen 
heraf besvares efter de samme hensyn, der overhovedet maa 



^*) Jfr. dog Deunt/ er p. 652. Sporgsmaalet maa iudmmmes at vsere tvivl 



• bomt. 



*) Jfr. f. ex. konkurslovens lode kap., Iivor dette. udtryk er benytiei. 

■) Jfr. iovrigt Getz Paaanke p. 178, hvor det foreslaaes analogisk ai anvende 
cxekutioDsfristen; men G. gaar herved ud fra den af hoiesteret (Rcisi. 1898 
p. 522) forkastede antagelse, at reskripterne 2 juni 1775, 14 novbr, 1781 
og 24 mai 1782, samtliges § 2, ikke kan anvendes i dtt hele land. 



§ 38. Udlodning, 1^9 

vaere bestemmende, hvor der sporges, hvorvidt udlodningen kan 
foretages til trods for, at der til boet herer omtvistede eller 
betingede rettigheder eller paahviler det omtvistede eller betin- 
gede forpligtelser (f. ex. kautionsansvar). Her vil det ikke i 
alle tilfaelde vxre naturligt, at boets udlodning i sin helhed skal 
udstaa, indtil betingelsen er indtraadt eller rettighedens (forplig- 
telsens) tilvserelse er endelig fastslaaet. Man synes her at burde 
overlade det til skifterettens afgjerelse efter det enkelte tilfaeldes 
beskaffenhed, hvorved navnlig vil blive at tage i betragtning, i 
hvor hoi grad det er uvist, om nogen ret eller forpligtelse vil 
opstaa for boet, og hvor lang tid der kan paaregnes at hengaa, 
inden vished kan tilveiebringes, ligesom ogsaa rettighedens eller 
forpligtelsens betydning for boet maa komme i betragtning ved 
siden af lodeiemes onske^). Forsaavidt omtvistede eller betin- 
gede fordringer angaar, maa imidlertid erindres, at der altid 
bliver at afsxtte fomoden da^kning (jfr. § 32 — V); og forsaavidt 
forpligtelsens omfang ikke engang med en maximumsgraense 
har kunnet bringes paa det rene, vil denne omstaendighed vaere 
til hinder for udlodning*). 

Foretages udlodning, inden alle rettigheder eller forpligtelser 
er bragt paa det rene, vil der senere, naar dette er skeet, kunne 
foranlediges en efterudlodning. Hvorvidt imidlertid denne bliver 

^) Se om (let tilfaflde, at der til hoet barer en arvelod, hvormed la'ngst- 
levende sidder i uskifte, Skifteudk. § 62 og mot. p. 52, hvor det henvises til, 
at Schweigaard i sine kontratrykte forelaisningcr har udtalt den opfat- 
ning, at boet isaafald ikke kan sluttes, for arvelodden er udbetali. Er det 
tidspunkt, da lodeierne i henbold til 1. 30 juli 1851 § 10 vil kunne for- 
lange arvelodden udskiftet, forholdsvis nser. ber dette naturligvis oppcbies. 

*) Se Retst, 1837 p. 97 ff og 1 85 1 p. 569. I den f(ars.te dom ansaa hoieste- 
ret det utilstedeligt, at et skiftc var slutiet, for afdodcs ansvar som kau- 
tionist for en regnskabsbetjent var bragt paa det rene. I den anden dom 
blev det samme anlagct i et tilfaelde, hvor sporgsmaalet gjaldt boets ansvar 
til det offentlige paa grund af afdodes eget regnskabsforhold til slaten. 
prsted (Ilaandbogen IV p. 430) antager, at boet maatte kunne deles 
uden hensyn til eventuelle fordringer, -^ialfald mod sikkerhedsstillelse. ' — 
Med hcnsyn til appel af skiftedecisioner antager Getz Paaankc p. 178, at 
den ingen indflydelse b«r tillajgges for udlodningen, naar den fwrst er 
iv;t;rk!5at efter exckutionsfristcn. 



200 >^ 3^- Udlodning. 



at foretage af skifteretten, vil afhsenge af, om grunden til dens 
befatning med boet fremdeles foreligger. 

Er der udstedt praeklusivt proklama, maa i alle tilfaelde 
dettes udl0b afventes, inden boet optages til siutning. 

II. Om forelobige udlodninger indeholder den gjael- 
dende lovgivning ingen bestemmelser^). Saadanne udlodninger 
maa i gjaeldsfragaaelsesboer med tvivlsom solvents i intet til- 
fsplde foretages for proklamaets udlob. Efter dette tidspunkt 
maa de derimod kunne iv<erksxttes i den udstrskning, som de 
forhaandenvaerende midler tillader det^). Forelobige udlodnin- 
ger til arvinger forudsaetter i ethvert fald alle lodeieres sam- 
tykke, i gjaeldsfragaaelsesboer derhos, at det er udenfor tvivl, at 
boet giver overskud. 

Forskjellig fra en forelcbig udlodning, hvori alle lodeiere 
deltager, er udbetaling af forskud til enkelte af dem. Ogsaa 
dette foruds«tter samtykke af alle. Er der i boet umyndige 
ellcr fravaerende, hvis tarv skifteretten bar at varetage, vil imid- 
lertid ikke dette samtykke binde retten, naar den antager» at 
forskudets udbetaling er forbunden med beta:nkeligheder af hen- 
syn hertil. Af forskudet bliver, hvis intet andet er aftalt, at 
beregne lovlige renter til slutningsdagen, da der ellers vilde 
fremkomme en ulighed i lodderne '). 

Om udbetalinger til kreditorerne enkeltvis i gjaeldsfragaa- 
elsesboer er talt i § 32 — EI. 

III. Inden boet optages til udlodning, vil skifteretten r^el- 
maessig have at sammenkalde en skiftesamling eller paa 
anden maade give lodeierne anledning til at udtale sig om de 
forskjellige omstaendigheder, der kan have indflydelse paa ud- 
lodningen, og som ikke for er komne under droftelse*). Saerlig 



') Jfr. Skifteudk. §§ 57—59 raed mot. p. 51. 

^) Jfr. Getz i Retst. 1878 p. 307. 

•) Jfr. Skifteudk. mot. p. 52; Deuntzcr p. 657. 

} Jfr. Sc hi eg el p. 226 — 7 og ^^n <icr i roten cilcrede dom i Bibl. for 
lovk. I p. 514, hvorved en skifteudlodning blev annulleret, fordi ar\-ingeme 
ikke var blevne underrettede om boets optagelse og saalcdcs ikke luivde 
kiinnet fremkomme med sine indsigelser og paasiande. Jfr. foran p. 138. 



8 



§ 38. Udlodning. 20I 

vil der vaere grund til at give lodeierne anledning til at udtale 
sig om, hvorvidt udlodning skal foregaa tiltrods for at boets 
rettigheder eller forpligtelser ikke i sin helhed kan opgjores (se 
foran under I). I insolvente gjaeldsfragaaelsesboer vil der dog 
ikke vaere nogen opfordring for skifteretten til at sammenkalde 
lodeierne, som i dette tilfaelde ingen interesse har i udlodningen. 

Meget anbefalelsesvaerdigt vil det vaere, at skifteretten fer 
boets endelige slutning lader lodeierne faa adgang til at se et 
forel0bigt udkast til udlodningen, for at derved paa forhaand 
fell kan berigtiges, som bagefter alene kan rettes ved appel*). 
Men foreskreven er en saadan fremgangsmaade ikke; og dens 
undladelse kan derfor ingen retslige folger medfore. 

Har skifteretten for udlodningen sammenkaldt en skiftesam- 
ling, er det saedvanligt, at den i denne ved kjendelse udtaler, at 
boet er optaget til udlodning. En saadan kjendelse har ikke 
samme virkning som en optagelse til dom (eller decision) af en 
retstvist; og boet kan tiltrods for den naarsomhelst paa nyt 
optages til behandling, forsaavidt skifteretten dertil maatte iinde 
anledning ^•). 

At boets optagelse til udlodning udtales i en kjendelse, er 
overhovedet ikke nogen nodvendighed. Skifteretten kan ogsaa 
uden videre, naar boet er modent til slutning, foretage udlod- 
ningen**). 

IV. Med hensyn til den frist, inden hvilken udlodningen 
bliver at foretage, gjaelder analogien af N. L. i — 5 — 8 og frdn. 
3 juni 1796 § 23**). Udgangspunktet for denne frist er klart, 
hvor boet ved formelig kjendelse er optaget til udlodning, men 
vil kunne frembyde tvivl, hvor det er boets faktiske modenhed 
til udlodning, der maa laegges til grund. 

"•) Jfr. konkurslovens § 97; Skifteudk. § 67. 

'0) Schlegel p. 258. 

^^) Jfr. Skifteudk. mot. p. 55, hvor det heder, at <nian i smaa og simple d«ds- 
boer pleier paa skifterettens kontor i vidners overvaer at proiokollere re- 
partitions forretn ingen uden foregaaende indkaldelse samt dere ter at bekjcndt- 
gjere skiftets slutning..* 

•*) Skifteudk. mot. p. 54; Hang og l^arsen p. 217. Se om dis-NC lovsteder 
Forste del p. 536 — 7 og 550. 



202 § 39- Excmpel paa formerne for udlodningeii. 

§ 39- 

Almindelige forklaringer om formerne for udlodningen. 

Kxempel paa en saadan. 

I. Som en judiciel akt^) bliver udlodningen at aflsese og 
protokoUere i et retsmode (eller skiftesamling) under tilkal- 
delse af retsvidner paa saedvanlig maade'). 

II. Udlodningen bor indeholde folgende'): i) Fortegnelse 
over boets aktiva, 2) beregning af skifte- og forvaltningsudgif- 
terne samt anforsel af boets gjaeld, 3) angivelse af, hvad der 
bliver tilbage til deling og hvor stor lod der tilkommer hver in- 
teressent (med fradrag af arveafgifter, forsaavidt saadanne bliver 
at svare) samt i hvilke af boets m idler ban faar sit tilgodehavende 
udlagt. Hvert enkelt af disse momenter i udlodningen skal i 
de folgende paragrafer naermere udvikles og belyses. Til bedre 
forstaaelse af disse forklaringer hidsa?ttes her et exempel paa en 
skifteudlodning. 

Udlodning 

1 
Gaardbruger ^ens Andersen Aasncess d d sb o. 

Boets aktiva udgjores af: 
i) Gaarden Aasnaes Ib.nr. 143 b i X tinglag af 
skyld 4 daler 2 ort og 12 skill., va^rdsat ved 
aasaedestaxt til . . kr. 30 000,00 

2) 20 stykker aktier i «Den norske Creditbank.> 

efter en kurs af kr. 300,00 pr. stykke . . « 6 000,00 

3) En pantobligation, udstedt af Ole Halvorsen 
Vaaler med iste prioritets pant i gaarden 
Vaaler i Y. tinglag, dat. og tinglyst i8de 

decbr. 1889, lydende paa « 10000,00 

med et halvt aars renter af samme . . . « 250,00 

4) Kontanter, indestaaende paa sparebankbog 

med X sparebank « 3 150,00 

Sparebankrenter heraf efter 4 pet. i 160 dage <^ 55^oo 

*) Jfr. foran p. 25. 

-') Jfr. sportcllovcn 6 auj^. 1897 § 96. 

») Jfr. Skiftcudk. g 63. 



§ 39* Exempel paa formeme for udlodningen. 2O3 



5) Diverse urealiseret losore i afdodes gjen- 
levende enkes*) besiddelse, opregnet i den 

irettelagte specifikation og vaerdsat til . . kr. 3 205,00 

6) Belob, indkomne ved salg af beets 0vrige 
l0S0re, hvilke belob indestaar hos inkassator 

Eriksen « 7 740,00 



tils. kr. 60400,00 
Passiva udgjores af: 

i) Salar til statskassen for beets behandling 

(i pet. af kr. 20000,00 og Va pet. af kr. 

40400,00 jfr. spt.l. § 26) . . . kr. 402,00 

2) Skifteakt efter begjaering af enken 
(jfr. spt.l. § 35, 2det led) 10 ark a kr. 

0,80 (jfr. spt.l. § 75) « 8,00 

3) Omkostninger ved hjemmelsdoku- 
ment paa gaarden Aasnses (1. om 
St. papir af 9 aug. 1839 § 11 jfr. 
spt.l. §§ 49 og 75): 

a) Extraktudskrift af ud- 
lodningen . . . kr. 0,80 

b) Stemplet papir (af kr. 
30000 -r- den aasxdes- 
berettigedes egen led 
kr. 6000,00 = kr. 
24000,00) . . . . « 208,00 

c) Tinglysningsgebyr « 32,00 

« 240,80 

'4) Skiftefervalterens' udlaeg til skifte- 

vidner og perte « 3,40 

5) Lensmand Hansens udlaeg til re- 

gistreringsvidnerne (spt.l. § 95) . « 3,00 

;6) Omkostninger ved tinglysning af 

panteretsudla^ggene (spt.l. § 49 

jfr- § SO, litr. e) « 28,00 



*J Om af(l0des cnke og born benyttes endnu i skifteakter hyppig udtrykkene 
stervboenke, i>tervbob»rn (stcrvboson eller -datter"^ jfr. i^ i note I. 



204 § 39* Ekempel paa formerne for udlodniogen. 



7) Salar til inkassator Eriksen . . kr. 160,00 

8) Begravelsesomkostninger, udlagte 

af enken « 372,17 

9) Kjobmand Iversen for varer ifelge 

regning , . . . < 132,63 

10) Doktor Holm for Ixgetilsyn . . c 200,00 

11) Pantobligation til Hypotekbanken 
i gaarden Aasnses med paalobne 

renter « 6850,00 



c 8 400,00 

Hvorefter boets beholdne formue bliver . . . kr. 52000,00 
Heraf tilkommer der enken Sofie 

Hansdatter en halvdel som 

boeslod kr. 26 000,00 

Af de 0vrige kr. 26 000,00 skal 

der i henhold til testament 

udbetaies pigen Anne Haa- 

konsen et legat stort kr. 

1000,00, hvoraf bliver at svare 

arveafgift til statskassen (jfr. 

kundgjorelse af 8 juni 1899) 

efter 8 pet. kr. 80,00 . « i 000,00 

« 27 000,00 



Rest kr. 25 000,00 
Til det bel0b, der saaledes bliver at fordele mel- 
lem intestatarvingeme, maa imidlertid laegges 

et bel0b af t 5 000,00, 

der efter afdodes optegnelser er udbetalt 
S0nnen Jens som forskqd paa arv (arvelovens 
10 ff.) 



Det hele fordelingsbel0b bliver efter dette . . kr. 30000,00 

Arvingeme er: Afd0des S0nner Anders og Jens og d0trene 

Andrea og Karoline samt den afd0de s0n Hans*s tvende umyn- 

dige b0rn Emilie og Laurits. Den led, der falder paa hver af 



§ 39- Exempel paa formerne for udlodningen. 20$ 

de fire forstnaevnte, bliver saaledes kr. 6000,00 og paa hver af 
de tvende sidstnasvnte kr. 3 000,00. 

Med hensyn til udlaeggene bemaerkes : Enken bar i hen- 
bold til 1. 30 juli 1 85 1 § 12 paa sin led begjaeret sig udlagt de 
i den ovennaevnte specifikation ombandlede l0S0reeffekter til 
samlet vaerdi kr. 3 205,00, beets pantobligation i Vaaler samt 
Creditbankaktieme ; Sennen Anders bar som aasaedesberettiget 
til beets eiendem Aasnaes med enkens samtykke paastaaet ud- 
laeg i denne gaard. I henheld hertil vil de andre arvinger, fer- 
saavidt de ikke kan faa fuldt udlaeg paa anden maade, erhelde 
panteretsudlaeg i naevnte gaard paa de i 1. 26 juni 182 1 § 15 
ombandlede betingelser. 

I henheld til det anforte foretages saadan u d 1 e d n i n g : 
Statskassen for sportier . . kr. 678,80 

gives udlaeg i det i X sparebank indestaa- 

ende belob. 
Samme fer arveafgift af legatet til Anne Haa- 

konsen « 80,00 

ligesaa. 
Skifteforvalteren for udlaeg til skiftevidner og 

perte « 3,40 

i de i X sparebank indestaaende belob. 
Lensmand Hansen fer udlaeg til registreringsvid- 

nerne « 3,00 

i de hes Inkassater Eriksen indestaaende 

midler. 
Kj0bmand Iversen « 132,63 

gives udlaeg i det hes Inkassater Eriksen inde- 
staaende bel0b. 
Dektor Helm < 200,00 

ligesaa. 
Inkassater Eriksen <r 160,00 

likviderer i eget ansvar. 
Hypotekbanken ^ 6 850,00 

beholder sin pantesikkerhed, idet heftelsen 

evertages af Anders Jenssen. 



206 § 39- Exempel paa formeme for udlodnin^en. 

Anne Haakonsen « 920,00 

gives udlaeg i det i X sparebank indestaa- 
ende belob. 

Enken Sofie Hansdatter for udlagte begravelses- 

omkostninger kr. 372,^7 

for boeslod « 26,000,00 

- - 26372,17 

gives udlseg: 
i det ovennaevnte specificerede 

l0S0re kr. 3 205,00 

i boets pantobligation i Vaaler 

med renter « 10 250,00 

i Creditbankaktieme « 6000.00 

i de i X sparebank indestaaende 

midler « i 522,80 

i de hos Eriksen indestaaende 

bel0b « 5394.37 

kr. 26372,17 

Afd0des S0n Anders « 6000,00 

likviderer i sit eget ansvar i anledning af 
overtagelsen af boets gaard Aasnaes. 

Afd0des s0n Jens « 6000,00 

likviderer i det af ham modtagne arvefor- 

skud kr. 5 000,00 

gives udlasg i de hos Inkassator 
Eriksen indestaaende bel0b for « 462,50 
for resten - .... « 537>5o 

gives han panteretsudlaeg i gaarden Aasnaes. 

Afd0des datter Karoline < 6000,00 

gives udlaeg i de hos inkassator 

Eriksen indestaaende bel0b for kr. 462,50 

for resten * 5 537.5^ 

gives hende panteretsudlaeg i gaarden Aasnaes. 

Afd0des datter Andrea ^ 6 000,00 

ligesaa. 

Afd0des sonnedatter Emilie * 3000,00 



§ 40- Bert'giiin|i[en af bocls aktiva ojj passiva. 2b7 



gives udlseg i de hos Inkassator Eriksen be- 

roende belob for kr. 231,25 

for resten « 2768,75 

panteretsudlaeg i gaarden Aasnaes. 

Afdodes soniieson Laurits « 3 000,00 

samme udlaeg som foregaaende. 

Samtlige de i gaarden Aasnaes givne panteretsudlaeg har 
lige prioritet naest efter kr. 100000,00 til hypotekbanken. De 
bliver at forrente med 4 — fire — af hundrede i aarlig rente 
fra naervaerende udlodnings datum eg kan fra begge sider op- 
siges med en frist af 6 — sex — maaneder. 

§40. 

Beregningen af boets aktiva og passiva ^). 

I. Under udlodningens i ndtaegtsside bliver at opfore 
samtlige boets eiendele. Forsaavidt disse ikke bestaar i rede 
penge, maa deres pengevaerdi anfores, om de har nogen saadan *). 
Bestaar de i vaerdipapirer med bors eller maeglerkurs, opfores 
deftne, saaledes som den noteres paa opgjorelsesdagen *). I 
andre tilfaelde bliver vaerdien at ansastte efter skjon, hvorom 
henvises til § 21 — III og § 30*]. 

Under aktiverne bliver endvidere at opfore alt, hvad lod- 
eierne har at tilsvare som folge af en uretmaessig skalten og 
valten med boet (N. L. 5 — 2 — 88 *)) ligesom de belob, nogen af 
dem har oppebaaret som forskud under boets behandling af 
skifteretten. Det samme gjaelder laan, som nogen arving har 
faaet af arveladeren, ligesom i det hele forskud, som arvingen 
kontraktmaessig har forpligtet sig til at tilbagefore til boet. Derimod 
bliver ikke arveforskud, der er gjenstand for jaevnet [collatio 

») Schlegel §§ 55 og 56 (p. 259 ff.); Deuntzer p. 659 ff. 

") Of^saa va;rdi]0se aktiver bor opfores, men indenfor linjen uden tilf^iet bel0b. 

^) Da opgjoret maa ske for selve udlodningen og kursen paa udlodningsdageii 

ikke paa forhaand kan vidcs, maa det i texten angivne tidspunkt her Ixg- 

ges til grund; jfr, Deuntzer p. 661. 
*. At en af boets gjcnstande er bortsolgt af en panihaver under skiftebehand- 

lingen, bcvirker ikke, at den ikke skal opfores blandt aktiva. ligesom den 

ogsaa skal tages i bctragining ved beregningen af skiftesalarct ; se O. prp. 

no. 32 for 1893 P- 26. 
^; Jfr. iovrigt 6m denne anikcl Korste del p. 426 — 7. 



208 § 40. Beregningen af boets aktiva og passiva. 



bonorum) mellem arvingerne i henhold tii arveladereiis ensidige 
optegnelser (arvelovens §§ 10 ff), at opfore mellem boets aktiva, 
men forst at tage i betragtning ved beregningen af vedkom- 
mende arvings lod, hvilket faar praktisk betydning for bereg- 
ningen saavel af en laengstlevende asgtefxlles boeslod som ai 
skiftegebyrer og arveafgifter ^). 

Hvorvidt de frugter, der falder af boets midler under skifte- 
behandlingen (naturlige frugter eller renter, dividender, forpagt- 
nings- og leieafgifter), skal opfores under boets aktiver, bar vaeret 
gjenstand for tvivl'). Det er klart, at intet, der er erhvervet 
efter arveladerens dod, horcr til arven®), men dermed er ikke 
sagt, at det ikke bliver at tage i betragtning ved udlodningen. 
I gjaeldsfragaaelsesboer flyder det af frdn. 8 april 1768, at ogsaa 
den «rente eller revenue*, der falder af arven, medens boet er 
under skifterettens behandling, skal anvendes til kreditoremes 
daekkelse. Og deri ligger da, at den i saadanne boer maa 
opfores blandt deres aktiver. I andre boer bar sporgsmaalet 
ikke stor praktisk betydning ; men da vistnok skifterettens op- 
gave bestaar i ogsaa at fordele disse indtaegter^, er det rettest^ 
at de medtages. 

II. Blandt boets passiva bliver i alle tilfaelde at opf0re 
de ved boets behandling paadragne udgifter: Salarer til stats- 
kassen for boets behandling^**), udgifter til hjemmelsdokumenter 
vedkommende de af boets faste eiendomme, der udtegges nogen 
af lodeierne ^^), salarer til inkassator og andre medhjaelpere ved 

*;; Jfr. Retst. 1869 p. 219 ff. (Ugebl. f. lovk. IX p. 121 ff.); Platou Arveret 

p. 38—40. Se derimod Hal lager Arveret p. 39 — 40. 
') Jfr. Schlegcl p. 259—60; Deuntzer p. 659—660. 
*) Det er naturligvis urigiigt, naar Schlegcl 1. c. forsi daterer ar\ingernes 

erhverv' af arven fra udlodningen. 
*) lleraf folger da ogsaa, at de bliver at tage i betragtning ved beregningen 
af det belob hvoraf skiftesalaret skal svares. Derimod er det ikke natur- 
ligt at Vncdtage dem ved beregningen af arveafgiften, hvad dog vistnok sker 
i praxis og maaske ogsaa forudsaeites i I. 20 mai 1 899 § 14, sammenholdt 
med § 17. Sc ogsaa Deunizcr p. 660—1 og det der citerede. 
^°) Sportell. 6 aug. 1897 kap. IV jfr. nedenfor § 50. 

*^j L. 9 aug. 1839 § II jfr. 1. 14 aug. 1851 isc nedenfor § 42). — De med 
auktioner over botls eiendomme forl)undne udgifter pleier derimod i al- 



§ 40. Beregningen af boets aktiva og passiva. 20Q 



boets bestyrelse, i det hele gjaeld, der er paadraget boet ved 
dets forvaltning og afvikling **). Bliver der af boet i dets hel- 
hed at svare ensartet arveafgift, opfores denne rettest sammen 
med de andre udredsler til statskassen. Hvis derimod arve- 
afgiften kun bliver at svare af enkelte lodder eller dens pro- 
centsats er forskjellig for de forskjellige lodeiere, vil det ikke 
vaere rigtigt at opfere den blandt boets passiva. Den bor isaa- 
fald anferes ved hver enkelt lod. 

Hvorvidt der ved siden af de heromhandlede passiva tillige 
bliver at tage hensyn til den gjxld, der for arvefaldet paahvi- 
lede boet, vil fremgaa af det i §§ 32 og 33 udviklede : I gjaelds- 
fragaaelsesboer bliver arvegjaelden at medtage i opgj0ret og da 
selvf0lgelig ogsaa i beregningen af boets passiva. For andre 
boers vedkommende maa der skjelnes mellem faellesboer, i 
hvilke en laengstlevende aegtefaelle, der hefter for gjslden, bar 
krav paa boeslod, og rene arveboer. I de forste bliver boes- 
lodden at beregne af den beholdne fonnue; og det er da en 
selvfolge, at hele gjaelden maa opfores blandt boets passiva. 
I boer, hvor der kun er arvinger, som bar vedgaaet gjaelden, 
er der, som paavist i § 33, ingen nodvendighed for at ind- 
drage arvegjaelden under beregningen *•). Imidlertid er det saed- 
vanligt og, hvor der er udstedt praeklusivt proklama, ogsaa 
naturligt, at den medtages, en fremgangsmaade, som i intet 
tilfaelde kan lede til, at opgjoret af arvingemes lodder bliver 
feilagtigt. Under arvegjaelden maa medtages samtlige gjaelds- 
fordringer uden hensyn til, om de er sikrede ved pant eller ikke. 

Blandt passiva bliver derimod ikke at opfore vindikations- 



mindelighed at paabyrdcs kjoberen ; og dc bliver derfor ikke at opfore ved 
boets opgjor, hvor alene auktionens nettoudbytte tages med i beregnin- 
gen : jfr. S c h 1 e g el p. 260. 

*') Selv om en saadan administrationsudgift kun vedkommer et enkelt aktivum 
(f. ex. en fust eiendom), er del korrektest, at den opfures blandt boets 
udgifter ; og at vedkommende aklivum — bortseet fra det i note i f om- 
handlede tilfiulde — opf0re'> med sin brutlovierdi. 

* * , S c h w e i g a a r d p. 1 98 (294 — 5). 

Hagcrui) : Skifie- oj? arvcbchanclling. '4 



2IO § 4'- OpgJ0r af sameiernes lodder. 



krav; og i solvente boer heller ikke de obligatoriske krav paa 
individuelle gjenstande, der af boet bar kunnet opfyldes uden 
afkortning. 

Hvad legater angaar, vil deres plads i boets opgjor vaere 
forskjellig i boer, hvor gjaelden er fragaaet, og i saadanne, hvor 
den er overtaget af arvingeme. I de f0rste skal de efter arve- 
lovens § 46 alene tilsvares, hvis boet giver overskud; og de 
bliver derfor forst at tage i betragtning, naar den beholdne for- 
mue er udregnet. Det samme gjaelder, hvor der skiftes mellem 
en laengstlevende aegtefaelle og den f0rstafd0des arvinger, idet 
boeslodden efter det i § 19 — II udviklede ikke har at bidrage 
til legaterne. 

I gjaeldsvedgaaelsesboer indtager derimod legaterne efter den 
anforte bestemmelse af arveloven ganske den samme stilling som 
arvegjaelden ; og de bliver derfor ved boets opgjor at behandle 
efter samme regler som denne. 



§ 41. 

Opgjor af sameiernes lodder. Udlaeg. Boets slutning. Beskrivelse *). 

I. Viser en sammenholden af boets aktiva med dets pas- 
siva (d. e. boets status), at de sidste overstiger de f0rste, altsaa 
at der er underballance i boet, vil dette have en forskjellig 
indflydelse paa opgJ0ret i de forskjellige slags boer: 

i) I gjaeldsfragaaelsesboer bliver der under den angivne 
forudsaetning alene tale om et opgJ0r med kreditorerne over- 
ensstemmende med de i § 32 fremstillede grundsaetninger. 

2) Er boet et faellesbo, hvor den gjenlevende segtefaelle 
hefter for gjaelden, bliver under samme forudsaetning det hele 
bo at udlevere aegtefaellen, uden at der opstaar sp0rgsmaal om 
noget yderligere opgJ0r. Da skifterettens medvirkning her vil 
vaere paakaldt i den hensigt at ivaerksaette et skifte, vil forret- 



») Schlegel §§ 56 ff. 



§4'- Opgjor af sameiemes lodder. 211 



ningen saaledes egentlig blive sluttet, uden at formaalet med 
behandlingen har kunnet opnaaes, idet det bar vist sig, at der 
ikke er noget, der kan blive gjenstand for skifte; og man taler 
derfor her om skifteprove*). 

3) I rene arveboer, hvor arvingerne har vedgaaet gjaelden, 
vil derimod den omstacndighed, at aktiva overstiger passiva, 
ikke nodvendigvis have nogen indflydelse paa skiftet*). For- 
saavidt man imidlertid overensstemmende med det i § 33 ud- 
viklede antager, at skifteretten har at dxkke de kreditorer, der 
har meldt sig under skiftet, vil forretningen ogsaa her kunne 
blive at slutte som skifteprove, naar daekkelsen af disse kredi- 
torer belt vil udtomme boet. 

Viser status overskud, bliver i tilfaelde den laengstlevende 
^egtefaelles boeslod at beregne med en halvdel af dette. I for- 
bindelse hermed opfores tillige, hvad acgtefaellen i henhold til 
de i § 18 — II fremstillede regler har ret til at udtage. 

Med hensyn til fastsaettelsen af arveloddemes antal og st0r- 
relse kommer reglerne i arveloven og 1. om forsvundne og fra- 
vaerende personer af 12 oktober 1857, 2det kapitel til anven- 
delse. Det vil af sidstanforte lovs § 21 sees, at skifteretten 
ved udlodningen ogsaa har at tage hensyn til arvinger, om 
hvem det ikke er oplyst, hvorvidt de ved arvefaldet var i live. 
Er imidlertid arvelodden under 160 kroner, skal den efter I. 3 
marts 1866 § i fordeles mellem dem, hvem den vilde va^re til- 
faldt, hvis der havdes vished for, at ban var dod for arveladeren, 
uden at den dog endelig udbetales disse for efter et vist tidsrum 
(jfr. na^ste paragraf)*). 

Som i forrige paragraf omtalt, bliver i forbindelse med 
arveloddemes beregning ogsaa at tage hensyn til arveforskud, 
der er gjenstand for jaevnet efter arvelovens §§ 10 ff. 

Forovrigt maa om de regler, der er bestemmende for arve- 
loddemes beregning, henvises til arveretten. 



*) Jfr. Schweigaard p. 198 (294). 
•*j Jfr. Schweigaard 1. c. 
-•) Jlr. Platou Arveret § 37. 



212 § 4^- Opgi^r *^ sameiemes lodder. 



n. Efter at det er beregnet, hvad enhver har krav paa, 
bliver det at afgjere, i hvilke af boets forskjellige 
aktiva udlaeg for disse krav skal gives. Spei^raaal 
herom opstaar a) for kreditorer, b) legatarer, c) lodeiere (aegte- 
felle og arvinger). 

Ad a) Om udlxg til kreditorer ved udlodningen bliver der 
naturligvis aldrig tale, hvor de allerede under boets behandling 
bar faaet daekkelse; og det er tnindre korrekt i dette tilfselde 
overhovedet at medtage dem i udlodningen, om end kun for at 
bemaerke, at de er daskkede. Men selv hvor betaling ikke 
allerede er bleven erlagt, ber alene i gja&ldsfragaaelsesboer kre- 
ditoreme medtages i udlodningen. I praxis synes der i vid 
udstraekning at gJ0re sig den misforstaaelse gjaeldende, at alle 
de gjaeldsposter, der opfores under boets passiva, altid maa 
gives saerskilt udlaeg. Men dette gjaelder alene i boer, der be- 
handles efter fdn. 8 april 1768. Paahviler gjaelden en laengst- 
levende aegtefaelle, bliver det belt og holdent dennes sag at 
sorge for gjaeldens daekkelse; og skifteretten har ingen grund 
til at blande sig i dette*). 

Er gjaelden overtaget af arvingeme, kan skifteretten vistnok, 
som i § 33 paavist, have at daekke de forfaldne fordringer, der 
anmeldes i boet. Men dette bor ske uafhaengig af udlodningen. 
Noget generalopgjor af gjaelden bliver der her aldrig tale om; 
og det vilde alene virke forvildende, om enkelte fordringer med- 
toges i udlodningen. 

Forsaavidt der bliver at give udlaeg til kreditorerne, maa 
dette altid ske i boets kontante midler. Den adgang, som 



'■') I praxis sees det liyppig* at kreditorerne endog i boer, der behandles efter 
1. 30 juli 1851 § II, gives pan tere tsudlaeg i dc eiendcle, der overlades 
den livngsilevcnde (se f". ex. Tgcbl. f. lovk, IX p. 43; Retst. 1869 p. 97). 
Dette forijener af (lere grunde niisbilligclse : Ikke blot inddrages derved 
kreditorerncs atlacggelse i skiftcr, livor denne ikke horer hjernme; men 
skiftct bliver paa denne maade en kilde til panterettighcder, som kredi- 
torerne ikke Ijar noget krav j)aa, og som, forsaavidt de gives som undcr- 
pant i losore, konimer i slrid mcd rein ingen i den nyerc kredillovgivning 
(1. 12 oktbr. 1S57 § I), 



§4*- Opgjor af sameiernes lodder. 213 



N. L. 5 — 2 — 14 aabnede til at give kreditorerne udlaeg i gods, 
og som hang sammen med den aeldre regel, hvorefter enhver 
gjaeldsinddrivelse mcdforte en datio in soltUum^ er after auktions- 
vaesenets udvikling bortfalden med den naevnte regel®). Heller 
ikke behaver kreditorerne at finde sig i at faa pant i stedet for 
betaling. En undtagelse herfra opstiller dog odelsl. 26juni 1821 
§ 15, hvorefter kreditorerne maa finde sig i alene at faa pante- 
retsudlaeg i den eiendom, der udlaegges den aasa&desberettigede, 
forsaavidt kontant betaling ikke vilde kunne skaffes uden ved 
salg af eiendommen, — en regel, der naturligvis — trods det 
omfattende udtryk «skifte», der er benyttet i loven — ikke 
gjaelder, naar arvingerne har stillet sig som personlige skyldnere 
for gjaelden og denne saaledes ikke er henvist til at daekkes 
alene af boets midler'). 

Ad b) Hvad udlaeg til legatarer angaar, vil det for- 
nodne i det vsesentlige fremgaa af det i § 34 udviklede. 

Bestaar legatet i en livrente, federaad eller anden aarlig 
indtaegt, der ikke er paaheftet en saerskilt ting eller lod, og testa- 
mentet ikke indeholder nogen forskrift om, hvorledes udredelsen 
skal sikres, skal efter arvelovens § 47 legatets udredelse 
S0ges betrygget enten ved, at arvingerne stiller antagelig sikker- 
hed, eller ved, at den fornodne kapital af arvemidlerne afsaettes 
og anbringes paa den for umyndiges midler bestemte maade. 
Herfor maa skifteretten drage omsorg. 

Er derimod legatet paaheftet en enkelt arving, kan skifte- 
retten ikke af hensyn til legataren anordne nogen indskraenkning 
i arvingens raadighed over den ham udlagte lod, ligesom det i 



*) Jfr. Anden del p. 289—290. 

') Schweigaard p. 227 — 8 (320) jfr. p. 202 (297 — 8;. En afvigende op- 
fatning synes derimod at ligge til grund for fremstillingen hos Platou 
Arveret p. 341. — Er boet insolvent, vil der aldrig kunne blive tale om 
bestemmelsens anvendelse paa aasaedesretten; ti denne ret forudsaettcr, 
at der overhovedet bliver tale om arvelod ; Hallager Arveret p. 253; 
Platou 1. c. Se dog Brandt Tingsret p. 299; Motzfeldt Odelsrd 
p. 114 og 171. — Derimod er odelsretten uafhaengig af det nsevnte 
moment; og beneficiet gjaelder derfor ogsaa, hvor denne ret gjores gjsel- 
dende i et insolvent dodsbo. 



214 § 4'- OpgJ0r af sameiernes lodder 



det hele ligger udenfor skifterettens opgave at serge for opfyl- 
delsen af paalaeg, der er givet arvingen^). 

A d c) Udlaegget til 1 o d e i e r n e i boet vil naturligvis forst 
og fremst rctte sig efter, hvad arvingerne under skiftet er blevne 
enige om, eller hVad den laengstlevende i medhold af de i § i8 
fremstillede regler raaatte have gjort krav paa. Foreligger ingen 
saadanne bestcmmelser, vil alle boets fungible gjenstande (ureali- 
serede varebeholdninger, korn, penge o. s. v.) og ensartede vaerdi- 
papirer (dcrimod ikke almindelige gjaeldsfordringer) saavidt muligt 
blive at dele i lige dele mellem alle lodeiere ^). Med skifterettens 
opgave at tilveiebringe en fuld oplosning af sameiet vil det vaere 
uforeneligt, at der udlaegges sameierne andele i samme vaerdi- 
papir (aktie, statgobligation). Endnu mindre bor dette finde 
sted ligeoverfor almindelige gjaeldsfordringer'®). 

Regelmaessig vil jo forovrigt boets afvikling netop have 
vaeret rettet paa at omsaette dets midler i penge; og bestem- 
melsen af udlaeggene vil derfor ikke volde vanskelighed. 

Heller ikke lodeierne behover regelmsessig at finde sig i» 
at deres lodder i stedet for i rede penge tildeles dem som e» 
fordring paa nogen af arvingerne eller paa den laengstlevende 
aegtefaelle (panteretsudlaeg) ; jfr. I. 30 juli 1851 § 12, hvor det 
som forudsaetning for det der omhandlede naturaludlaeg til aegte- 
faellen kraeves, at arvingerne «med penge eller paa anden maade 
er fy Idestgj orte». Skifteretten vil derfor ikke i henhold 
til denne bestemmelse kunne udlaegge til aegtefaellen nogen af 
boets eiendele, hvis vaerdi overstiger aegtefaellens lod, med min- 
dre denne paa forhaand har indbetalt det overskydcnde i boet 
eller arvingerne selv har samtykket i at lade sig noie med 
sikkerhedsstillelse. 

Fra hovedregelen om, at arvingerne ikke kan affindes med 
fordring paa en lodeier istedetfor kontant udlaeg, har lovgivningen 
gjort fialgende undtagelser: 



8 



') Jfr. Platou Arv'eret p. iio, men derimod p. 333; Hambro i Tidsskr. f. 

retsv. 1892 p. 167 — 8; jfr. foran p. 180 og nedenfor p. 224. 
^) Jfr. Schweigaard p. 226 (319); Platou p. 309. 
*'^) Schweigaard 1. c. ; foran § 11. I praxis befalges dog denne regcl 

sierlig for pantobligationers vedkommende ikke strengt. 



§ 41- ^PRi*'^ ^f sameiemes lodder. 2I'> 



i) Ogsaa for arvingerncfe vedkommende kommer den oven- 
anforte § 15 i 1. 26 juni 1821 til anvendelse: Er boet util- 
straekkeligt til at udrede samtlige lodder i penge uden salg af 
det jordegods, som en odels- eller aasaedesberettiget begjaerer 
sig udlagt, skal medarvingerne lade sig noie med panteretsudlaeg 
i godset. Om gjaelden i boet er vedgaaet eller ikke, er i for- 
hold til arvingernes stilling efter denne bestemmelse kun 
forsaavidt af betydning, som medarvingerne i forste tilfaelde vil 
kunne kraeve odels- eller aasaedesgodsets salg, hvis der kun paa 
denne maade kan skafies midler af boet til daekkelse af den 
overtagne gjaeld"). Om den odels- eller aasaedesberettigede 
selv har personlige midler til at udlose medarvingerne, kommer 
ikke i betragtning, saasandt boet ikke stnekker til at skaffe dem 
fyldestgjorelse **). 

2) Naar en laengstlevende aegtefaelle ligeoverfor umyndige 
bom eller bornebern gjor brug af sin ret til af boets faste og 
Icse eiendele at beholde, hvad ban eller hun beh0ver til sin 
naeringsdrift eller til dagligt og uundvaerligt brug, kan dette, 
som omtalt foran p. 92, efter 1. 30 juli 185 1 § 13 og de der 
anforte lovsteder ske uden kontant udl0sning. 

I ethvert tilfaslde, hvor en kreditor eller arving ikke faar 
sin lod i rede penge eller (for arvings vedkommende) i bestemte 
gjenstande, der tilfalder ham som eiendom, maa det i udlod- 
ningen udtrykkelig udtales, at der tillaegges ham en fordring 
paa den lodeier, der har faaet gjenstande, hvis vaerdi overstiger 
bans lod. I det i odelsl. § 1 5 omhandlede tilfxlde skal der af for- 
dringen svares «lovlige» ryiter, hvilket efter 1. 29 juni 1888 nr. 2 § 3 
for tiden vil sige 4 pet., hvorhos den er opsigelig med 6 maa- 
neders varsel. I det under 2) naevnte tilfaelde synes de nsermere 
modaliteter at maatte bero paa formynderstyrelsens anordning^*). 

Arvingeme har krav paa, at fordringen sikres ved pant, 



") Schweigaard p. 227 — 8 (320). 
^*) Schweigaard p. 227 (320). 



''^) Jfr. reskr. 7 febr. 1794 § 2, der fritager den laengstlevende for at s\are 
renter mod at besorge opdragelsen ; jfr. Collet 1. c. p. 416. 



2l6 § 4'- Opgjer af sameiernes lodder. 



hvis stiftelse udtrykkelig maa udtales af skifteretten i forbindelse 
raed udlaegget. For saadant panteretsudlaeg gjaelder efter 1. 12 
oktober 1857 § 7 de samme regler, som for panterets stiftelse 
ved exekutjon, saaledes at underpant kan stiftes i l0S0re ved 
tinglysning, uden at ioven gjer nogen forskjel, eftersom udla^get 
gives kreditorer eller fordringshavere. 

Bedommelsen af pantesikkerheden er i det foran under 2) 
naevnte tilfxlde helt overladt til vaergen c^ overfonnynderiet 
(1. 30 juli 185 1 § 13), hvis erkixring saaledes i dette tilfaelde 
paa forhaand maa indhentes. Efter odelslovens § 15 skal 
«udlaeg gives i den sum, hvorfor odels- eller aasaedesgodset er 
bleven lovlig taxeret» ; og vedkommende skal have «panteret i 
godset for den dem udlagte kapital». Disse mindre velvalgte 
udtryk maa forstaaes derhen, at kreditorer og lodeiere altid maa 
kunne krseve, at de panteretsudlaeg, der gives dem, ikke til- 
sammen overstiger godsets taxtvaerdi. Er godset beheftet paa 
anden maade, kommer i denne henseende alene den overskydende 
del af vaerdien i betragtning. Samtlige panteretsudlaeg maa gives 
lige prioritet. 

Hvad saerlig angaar udlaeg til umyndige i henhold til 
odelslovens § 15, bestemmer 1. 31 mai 1827 § i, at bestyreme 
af de umyndiges midler skal vaere berettigede til at anse den 
sikkerhed betryggende, som de umyndige paa denne maade 
har erholdt, om end det jordegods, hvori panteretsudlaegget er 
givet, derved er beheftet ud over den del af dets vaerdi, der 
udgjor den regelmxssige grxnse for den sikkerhed, som i pu- 
pillarlovgivningen opstilles for udlaan af umyndiges midler**). 
Denne forskrift er efter sin ordlyd ikke rettet til skifteretten og 
bliver derfor ikke at tage i betragtning ved selve udlaegget, der 
gives til de umyndige efter samme regler som til de myndige, 
uden at formynderstyrelsens erklaering behover at indhentes. 
Hvad Ioven af 1827 besvarer, er alene spoi^smaalet, om for- 
mynderstyrelsen er nodt til af hensyn til sikkerhedens beskaften- 



**^ Jfr. 1. 4 juni 1877. 



§4'- ^^Pgj*'r 2if sameiemes lodder. 217 



hed at benytte den i odelslovens §15 hjemlede ret til at opsige 
udlasgget eller kan lade det henstaa uden opsigelse. For 
<]e 6 maaneder, der i den anforte lovparagraf er fastsat som 
opsigelsesfrist, har odels- eller aasaedesberettigede samme ube- 
tingede ret ligeoverfor umyndige som m5aidige^^). 

Ogsaa udenfor de tilfaelde, hvor den umyndige er nodt til 
at give henstand roed udbetalingen af sin arvelod, kan der blive 
anledning til panteretsudlaeg. Da nemlig den regelmaessige an- 
bringelse af umyndiges kapitaler netop er ved udlaan mod en 
anordnet sikkerhed i fast eiendom, vil det ofte kunne vaere na- 
turligt, at den umyndiges lod bliver staaende hos en medarving, 
der har overtaget boets faste gods, mod anordnet pantesikkerhed. 
Til at samtykke i en saadan ordning maa skifteretten som 
varetager af den umyndiges tarv vaere befoiet; men den maa 
altid forbeholde formynderstyrelsen 6 maaneders opsigelsesfrist**). 

Sportelloven af 6 aug. 1897 § 33, 2det led forudsaetter, at 
ogsaa skifteomkostninger kan udlaegges med panteret i jord, og 
bestemmer, at der isaafald om opsigelse skal gjaelde, hvad der 
er foreskrevet i odelslovens § 15^'). 

I alle tilfaelde, hvor panteretsudlaeg gives i fast gods i hen- 
hold til odelsl § 15, 1. 30 juli 1851 § 13 eller sportellovens 
§ 33, b0r udlxgget forsynes med bemyndigelse til tvangsauktion 
uden lovmaal og dom (panteklausul)*^). For udlaeg til umyndige 
i henhold til odelslovens § 15 bestaar adgangen hertil uden 
udtrykkelig bemyndigelse efter 1. 31 mai 1827 § 2. 

I tilf;£lde, hvor panteretsudlaegget beror paa aftale^ kan der- 
imod ikke panteklausulen indtages i udlsegget uden efter par- 
temes bemyndigelse ^®). 

III. Den retslige karakteraf skifterettens anordninger 
med hensyn til udlaeggene er forskjellig efter anordningens grund : 



**) Jfr. Collet 1. c. p. 414 overst. 

^**) Jfr. skr. 21 oktbr. 1823 § 3, a. 

") Se nedenfor § 49 — II. 

**) Schweigaard p. 228 (321). 

"'•) H age nip Panteret p. 270, note 9. 



21 8 § 4*' ^^Pgj**r af sameiernes lodder. 



Udlaegget har en udelukkende deklarativ betydning, hvor det 
har sit grundlag i en under skiftet truffen aftale melJem lodeieme. 
Er f. ex. i henhold hertil en af boets eiendele tiilagt en enkelt 
lodeier, bliver dette erhverv for den del af gjenstanden, der 
overstiger vedkommendes egen lod, at betragte som kontrakt- 
maessig (saaledes i henseende til hjemmelspligt o. s. v.), uden 
at denne karakter forandres ved, at erhvervet er udtalt i skifte- 
udlodningen. 

Udlaegget har derimod en konstitutiv karakter, d. e. inde- 
holder selve den for det tinglige erhverv afgjorende akt, hvor 
det er anordnet enten i kraft af lovens regler om den aasaedes- 
eller odelsberettigede arvings eller den la^ngstlevende aegtefaelles 
fortrinsret eller i kraft af en vilkaarlig bestemmelse af skifte- 
retten*®). Her har den en expropriationsartet karakter. 

IV. Efterat udlodningen er foretagen, udtales i almindelig- 
hed udtrykkelig, at skiftet (eller arvebehandlingen) sluttes^ 
hvilket dog er overflodigt. Hvad enten den er udtalt udtrykkelig 
eller ikke, knytter der sig til skiftets eller arvebehandlingens 
slutning i gjaeldsvedgaaelsesboer den virkning, at kreditorer, der 
melder sig efter dette tidspunkt, ikke kan holde sig til arvingerne 
in solidum (N. L. 5 — 2 — 84, sidste del); og i boer, der behandles 
efter fdn. 8 april 1768, kan kreditorerne ikke laenger S0ge daek- 
kelse i arvens « rente eller revenue ». 

V. Beskrivelse af skiftet finder efter sptl. 6 aug. 1897 
§35 ikke sted uden efter udtrykkelig begjaering. Beskrivelsen 
betales af den, der har begjaert den, med mindre den er forlangt 
af aegtefaellen eller saa mange andre interesserede, at mindst 
halvdelen af boet tilfalder dem. Beskrivelsen beregnes da boet 
til udgift (se den anf0rte lovparagraf). Fristen for beskrivelsen 
maa fremdeles soges i fdn. 10 sept. 1701 (jfr. N. L. i — 8 — 9): 
6 uger, der her maa regnes fra begjaeringen. 



') Sclv om denne er i strid med loven, maa den respekteres, saa laenge der» 
ikke er omslwdt ved appel; se naeste paragraf og den foran i note 5 cit. dom. 



§ 42. Udlodningens g^jennemforelse. 210 



§ 42. 

Om udlodningens gjennemforelse og foranstaltninger, som dermed staar 

i forbindelse *). 

I. Naar boets behandling er sluttet, bar skifteretten saavidt 
muligt (d. e. forsaavidt vedkommendes adresse kjendes) at med- 
dele hver enkelt kreditor og lodeier underretning om, hvad der 
er ham tillagt (sptl. 6 aug. 1897 § 35). 

Forsaavidt der bar vaeret umyndige eller fravaerende arvinger 
i boet, bar den endvidere uopboldelig efter udlodningen at med- 
dele vedkommende overformynderi en lodseddel, indeboldende 
neiagtig forklaring om de midler, som er saadanne arvinger 
udlagte (1. 28 sept. 1857 § 7 jfr. sptl. 1897 § 35)'). Efter N. L. 
5 — 2 — 15 skulde der ogsaa udstedes lodsedler til de myndige 
arvinger; men saadanne, der ikke omtales i den senere lovgiv- 
ning, er ganske gaaede af brug, med mindre de udtrykkelig 
begjaeres'). Hvad der er tilfaldt hver enkelt arving opiyses i 
forn0dent fald lettest ved en extraktudskrift af udlodningen*). 

II. Saalaenge appelfristen for udlodningen ikke er udloben, 
b0r ingen udbetaling eller udlevering efter denne finde 
sted ^). Derimod behover udlobet af opreisningsfristen (1. 4 juni 



*i Jfr. Schlegel §§ 63 og 64 ; Bang og Larsen § 301 (p. 220 ff,); 
Deuntzer p. 661 — 6 jfr. 702. 

*") < Vedkommende* er her overformynderiet paa det sted, hvor arven er 
falden ; jfr. dept. skr. 16 juli 1877; Collet Familieret p. 398; foran p. 
X48. — Regeleii gjaclder ogsaa, hvor arvelodden er under Kr. 160,00, da det 
er overformynderi ets, ikke skifterettens sag at bcdemme, hvorvidt de i 1. 2$ 
april 1863 foreskrevne betingelser for, at midlcrne skal boldes ndenfor 
overfonnynderiets regnskaber, er tilstede. 

') Dept. skr. 8 jan. 1864. 

*) Jfr. 1.. 9 aug. 1839 § II i. f. 

^) Jfr. analogien af konkurslovens § 98, 2det led. Se dog Getz p. 178. 
Den der fra rppelfristens laengde hentede modgrund bar dog nu efter 1. 
4 juni 1892 § 35 tabt den vaesentligste del af sin vaegt. I praxis oppebies 
neppe i almindelighed appelfristens udlcb, inden betaling ivaerksaettes . — 
Jfr. med det i texten anforte ogsaa Anden del p. 81, hvor dog urigtig er 
antaget, at reskiiptcrne af 2 juni 1775, H novbr. 1781 og 24 mai 1782 
finder anvendelse paa udlodningerne, se naiste paragraf. 



220 § 42. Udlodningens gjennemferelse. 



1892 § 40) ikke at oppebies. Har skifteretten ikke grund til 
at antage tilvaerelsen af andre berettigede end de, der har del- 
taget i udlodningen og, samtlige disse vedtager denne, er det 
unodigt at opsaette udbetalingerne. 

Hvor skifteretten — saaledes som efter loven regelmaessig 
skal vaere tilfaeldet (se foran § 31) — ikke selv sidder inde raed 
boets rede pengemidler, har den ved en saakaldet u d t ae 1 1 in g s- 
liste (se sptl. 6 aug. 1897 § 35) at give inkassator ordre til 
at udbetale kreditorer og arvinger de dem udlagte beleb. 

Herved opstaar sporgsmaalet om virkningeme af inkas- 
sators insolvents. Har vedkommende vist forsemmelse 
i at haeve det ham udlagte belob og derved selv for- 
skyldt, at han ikke faar en daekkelse, som han vilde have 
opnaaet, om han betimelig havde meldt sig hos inkassator^ 
synes tabet i ethvert tilfaelde at maatte gaa ud over ham 
selv'). 

Er der derimod intet at laegge vedkommende arving eller 
kreditor tillast, idet insolventsen allerede var tilstede for udlod- 
ningen eller er indtraadt umiddelbart efter denne, synes en vae- 
sentlig forudsaetning for udlodningen at vaere bortfalden; og den 
maa kunne omstodes ved appel med det formaal at faa vaeltet 
det ved inkassators insolvents opstaaede tab — hvis det har 
rammet en kreditor, over paa arvingerne, eller, hvor boet er 
utilstraekkeligt, forholdsmaessig over paa de andre kreditorer — , 
hvis det har rammet en arving, forholdsmaessig over paa med- 
arvingerne '). 

Er udlaeg givet i individuelle gjenstande, bliver disse af 
skifteretten at stille til vedkommende lodeiers fri raadighed. 



*) Tvivl synes her aleno at kunne opkastes for det tilfaelde, at skjfteretien i 
et bo med overtaget gjaeldsansvar har givet kreditorer udlaeg i inkassators 
ansvar. Men rettest antages ogsaa isaafald arvingerne at blive fri under 
den i texten angivne forudsaetning. 

') Er der i ct bo med overtaget gjseldsansvar givet kreditorer udljeg, behaves 
dog ingen omstodning af udlodningen, idet arvingerne under den givnc 
forudsaetning vedbliver at hefte for den fordring, der saaledes har mistet 
sin daikkelse. 



§ 42. Udlodningens gjennemforelse. 221 



Bestaar udlaegget i vaerdipapirer (aktier, obligationer, spare- 
bankboger), bliver disse af skifteretten at forsyne med for- 
noden transport®). 

Er fast gods udlagt til eiendom, eller er der givet pante- 
retsudlaeg i saadant gods eller i l0S0re, paahviler det skifteretten 
at besorge udlaegget snarest muligt tinglyst paa boets bekostning 
(sptl. 1897 § 34). Saerskilt hjemmelsdokument udkraeves ikke for de 
lodeiere, hvem fast eiendom udlaegges, idet]efter lov 9 aug. 1839 
§]ii i. f. en udskrift af udlodningen er tilstraekkelig, hvilken udskrift 
ligesom den dertil fomodne stempelafgift til statskassen bekostes 
af boet ®). Udlaegges fast gods til en aegtefaelle, der allerede for 
i tinglysningsbogerne staar anfort som eier af det, synes et saer- 
skilt nyt hjemmelsdokument at maatte vaere overflodigt"®). Der- 
imod vil et saadant udkraeves, hvor eiendom men udlaegges en 
Ijustru, der bar levet i formuesfaellesskab med sin afdode mand^^). 

Efter ordlyden i den anforte § 34 i sptl. 6 aug. 1897 gjael- 
der denne forovrigt ikke blot udlaeg til arvinger, men ogsaa til 
legatarer. 

Hvad enten udlaegget er givet arvinger eller legatarer, gjael- 
der for0vrigt, at tinglysningen ikke som ved frivillig overdragelse 
mellem levende er at anse som nogen betingelse for eien- 



•*) Er der givet flere udlzeg i samme vaerdipapir, vil skifteretten ogsaa maatte 
traeffe bestemmelse om, hvem der skal have besiddelsen. Ogsaa heri viser 
sig det ufuldkomne i denne udlsegsform; jfr. foran p. 70. 

®) Jfr. 8kr. II juni 1842, 21 april 1853, 18 mai 1857 post 7 (citeret i Munch 
og Meylaenders lovsamling ved skr. 8 januar 1864). For odels- og aassedes- 
berettigedc indeholder 1. 26 juni 1821 § 15 en saeregen forskrift om hjem- 
mel, hvilken dog, om end ikke forraelt bortfalden ved de nyere forskrifter 
herom, maa antages ved disse at have tabt sin praktiske betydning. 

^^) Se dog dept. skr. af 23 oktober 1873, ^^^ P^a grund af bestemmelsen i 
sporlcll. 1830 § 38, der er gaaet over i sptl. 1 897 § 34, antager tinglysning 
nodvendig ogsaa af et eicndomsudlaeg. givet enkemand under et med hjem- 
mel af 1. 30 juli 1851 § 1 1 udfort skifte. 

") Efter 1. 14 aug. 1851 beh0ves der imidlcrtid i dette tilfaelde til den for- 
n0dne hjemmelsudskrift ikke at benyttes stcmplet papir. Jfr. iovrigt dept. 
skr. 24 sept. 1889, hvorved imidlertid bemoerkes, at den der paaberaabte 
§ 3 b i 1. 9 aug. 1839 nu er ophaevet ved 1. 6 aug. 1897 nr. 11 § 7. 



222 § 42. Udlodningens gjeDnemfarelse. 



d o m s erhvervet, men vel for erhverv af begraensede tinglige 
rettigheder"). 

Skal der af vedkommende arvelod erlaegges arvea%ift, maa 
skifteretten enten af lodden afholde det foraodne til a^ftens 
dsekkelse eller, hvor den undtagelsesvis forst forfalder ved et 
senerc tidspunkt, sei^e for, at der stilles sikkerhed for den yder- 
ligere afgift, der kan blive at erlaegge (se 1. 20 mai 1899 nr. 5 

§ 15). 

III. Med hensyn til midler, der er udlagte en umyndig. 

ophorer skifterettens omsorg, naar den bar givet overformynde- 

riet den foran under I omhandlede meddelelse og for0vrigt iagt- 

taget, hvad der efter den foregaaende fremstilling paaligger den 

ligeoverfor skifteudlxg i almindelighed. Det samme gjxlder 

efter lov om forsvundne og fravaerende personer af 12 oktober 

1857 § 21 jfr. 1. 3 marts t866 § i om midler, der udlaegges 

arvinger, om hvem det ikke vides, hvorvidt de ved arvefaldet 

var i live, saafremt disse midler udgjor 160 kroner eller derover. 

T folgende tvende tilfaelde vedbliver derimod skifteretten ogsaa 

efter udlodningen at have befatning med arvemidler, udlagte til 

fravaerende arvinger, idet overformynderiet her ikke har at 

overtagc deres bestyrelse: 

i) naar arvemidlerne i det ovenfor naevnte tilfaelde, hvor 
det ikke vides, om arvingen har overlevet arveladeren, er under 
160 kroner, under hvilken forudsaetning lodden — som foran 
p. 211 bemaerket — fordeles mellem dem, hvem den vilde vaere 
tilfaldt, om der havdes vished for, at arvingen var dod f0r 
arveladeren. 

2) naar en fravaerende arving, hvis tilvaerelse er skifteretten 
bekjendt, af den ene eller anden grund (saaledes ogsaa, fordi 
arvefaldet er ham ubekjendt^')) ikke har modtaget den ham ud- 
lagte lod (lov 12 oktbr. 1857 § 20). 



*") Jfr. Ilagcrup Om j^nindbogernes offentligc irovaerdighed p. lo; Aubert 

Obligationsrcttens sp. del III § i8 (p. 141 ff. )• 
**) Jfr. dog dept. skr. 10 mai 1881, der imidlertid maa ansces lilbagekaldt oj; 

bcrigtigel ved cirk. 3 oktbr. 1888. 



§ 42- Udlodningens gjennemforelse. 223 



I disse tvende tilfaelde har skifteretten, naar 6 maaneder fra 
skiftets slutning er forlobne, at gaa frem paa folgende maade 
(1. 1857 § 20 jfr. 1. 1866 § i): Bestaar arvelodden i penge, 
bliver den at indsaette i en sparebank, hvis plan er bifaldt af 
Kongen, eller paa folium i Norges bank. Bestaar lodden i faste 
eiendomme eller losore, anmeldes sagen for 0vrigheden, der 
lader de faste eiendomme bestyre af vederhaeftige maend og 
l0S0ret gJ0re i penge, der behandles som ovenfor sagt. De 
hermed forbundne udgifter baeres af arven^*). 

I det under i) naevnte tilfaelde varer denne behandling af 
arvelodden i 3 aar, hvorefter de, til hvem den er udlagt, bliver 
samme raadige^^). 

IV. Hvor udla&gget er knyttet til en suspensiv betin- 
gelse (saaledes hvor vedkommendes arveret er betinget), kan 
lodden ikke udbetales, far betingelsen er indtraadt. Med hensyn 
til dens behandling, indtil det viser sig, om dette bliver til- 
faeldet, synes analogien af deu under III omhandlede § 20 i 1. 
12 oktober 1857 at niaatte bef0lges. Er den suspensive betin- 
gelse for indtraedelsen af den enes ret tillige resolutiv betingelse 
for oph0ret af en andens ret («A skal have arven indtil en vis 
begivenheds indtraeden, derefter skal den gaa over til B»), 
vil udlaeg blive at give og udbetale til den, hvis ret er resolutivt 
betinget; og det bliver den andens (eller, hvis han er umyndig 
eller fravaerende, formynderstyrelsens) sag at traeffe de for- 
faininger, som der er anledning til for at sikre bans ret^®). Er 
det ikke individuelle gjenstande, som en saadan disposition gjael- 
der, men en kapital, hvoraf en person indtil en vis begivenheds 
indtraeden (f. ex. saalaenge han lever) skal nyde udbyttet, medens 
den derefter skal udleveres andre personer, b0r skifteretten lige- 
som ogsaa, hvor der er oprettet et rentelegat af den i arvelovens 
§ 47 omhandlede art, traeffe bestemmelse om kapitalens for- 



^*) Plutou Arveret p. 396 — 7. 
^*) Jfr. Platou 1. c. p. 402. 



") Jfr. Platou Arveret p. 102 ff. Om enkelte sairlige, hidhorendc tilfceldc 
!5e forwvrijjt ncdenfor § 45. 



224 § 4^' Udlodningcns gjenncmforelse. 



valtning paa hensigtsmaessig og betryggende maade*'). At 
overformynderiet skulde have nogen pligt til at overtage denne 
forvaltning, kan ikke antages"). 

At der til en arvelod (eller legat) er knyttet et paalaeg 
[modus) er, som allerede naevnt p. i8o, i altnindelighed skifte- 
retten uvedkommende. Det horer ikke ind under dens opgave 
at paase opfyldelsen af saadanne**). Hvor imidlertid en anord- 
ning er truffen i henhold til arvelovens § 37 (jfr. foran p. 108),. 
hat skifteretten at drage omsorg for, at overformynderiet under- 
rettes, ganske som naar udlaeg er givet umyndige*^). Den an- 
forte bestemmelse gjalder imidlertid kun forfoininger, der traeffes 
af en arvelader med hensyn til en livsarvings arv. Vor lovgiv- 
ning bar ikke anvist midler til at betrygge overholdelsen af 
lignende dispositioner med hensyn til udarvingers lodder*^). 
Dette kan derfor alene ske ved, at der i testamentet er anordnet 
testamentsexekutorer^'). Vistnok synes skifteretten i den trufne 
testamentariske anordning at maatte have tilstraekkelig hjemmel 
til at traeffe anordning med hensyn til bestyrelsen af midleme. 
Men da skifteretten ikke er pligtig til at fore nogen fortsat 
kontrol med denne bestyrelse, haves der fra dens side ingen 
betryggelse for, at den udoves overensstemmende med arve- 
laderens anordning. 

V. Ofte vil de foranstaltninger, hvorom der her er tale, 
allerede vaere udforte under selve skiftet (forelobige udlodninger 

^") Jfr. dept. skr. 9 sept. 1898. 

^*) Den i foregaacnde note citcrede departcmentskrivelse finder endog tilvserelscn 
af en saadan pligt tvivlsom, hvor <lcr blandt de personer, hvem kapitalen 
i sin tid skal tilfalde, findcs umyndige. Det kan ogsaa med styrke gjores 
gjoeldende, at overformynderiets opgave er at fon-alte midler, der tilherer 
umyndige, ikke saadannc, der i fremtiden kan tilfalde personer, der vistnok 
nu er umyndige, men kan voere blevne myndige, naar midleme erhverves. 

'^^ Jfr. IMatou 1. c. p. 105 — no. 

-^) At overformynderiet lier er pligtigt til at overtage midlcrnes bestyrcUe se 
Hal lager Arverct p. 73; P 1 a t o u 1. c. j). 82, note 14. 

*'''; Jfr. Relst. 1S44 p. 538 om, at overformynderiet her ikke bar nogen pligt 
til at overtage midlernes bcslyrel«e. 

-; Jfr. f. ex. Retst. 1842 p. 377 ff. Sc her ogsaa Skiftcudk. § 74, mot, 

p. 57—8- 



§ 43* Skiftcudlodningcns virkninger for de vcd den forbigaaede. 22$ 



og forskudsudbetalinger). Den endelige slutning vil da intet 
efterlade at ivaerksaette, men blot konstatere, hvad der er fore- 
taget og give disse forfoininger sin endelige retslige karakter. 



§ 43. 

Skifteudlodningens virkninger for de ved den forbigaaede kreditorer, arvinger 
og legatarer. Omstodelse ved appe] og virkningerne heraf. 

I. Som allerede naevnt i §|6 besidder udlodningen judiciel 
virkning. Deri ligger paa den ene side, at den kan angribes 
ved appel, paa den anden side, at den kun kan angribes paa 
denne maade. 

Den f0rste del af saetningen kan dog ikke antages at gjaelde 
saadanne bestanddele af udlodningen, der er af en rent skjons- 
maessig karakter (som f. ex. afgj0relsen af, i hvilke af boets 
aktiva de forskjellige udlaeg hensigtsmxssigst bor gives, eller 
anordninger med hensyn til en arvelods bestyrelse). 

Den anden del af saetningen gjaelder ogsaa de skjonsmaes- 
sige bestanddele af udlodningen, der tillaegger interessenterne 
visse bestemte rettigheder, ikke derimod de afgjorelser, der 
alene bar hensyn til udlaeggets forvaltning eller den ydre form 
for dets udbetaling *). I0vrigt maa bemaerkes, at regelen om, 
at udlodningen alene kan angribes ved appel, kun ubetinget 
gjaelder i forhold til dem, der har vaeret tilstede under boets 
behandling og der har havt anledning til at varetage sit tarv, 
derimod ikke for dem, der er forbigaaet, uden at dette haenger 
sammen med nogen af skifteretten med saerligt hensyn paa dem 
truffen kjendelse eller foranstaltning. Kreditorers, arvingers og 
legatarers stilling maa her betragtes saerskilt: 

a) Opdukker der i et gjaeldsfragaaelsesbo efter udlodningen 
en kreditor, til hvilken der ved denne ikke er taget hensyn, 



') Jfr. den for citerede dept. skr. g sept. 189S der forudsoetter, at et bo kunde 
reassumeres til forandring af en anordning, vhorved visse an-emidler var 
antagne at skulle indgaa i overformynderiet. 
Hagerup: Skiftc- og arvcbehandling. I5 



226 § 43' Skifteudlodningens virkningcr for de ved den forbigaaede. 



kan han efter fdn. 8 april 1768 holde sig til arvingerne, saavidt 
den dem udbetalte lod uden « rente og revenue » straekker. 
Hertil udkraeves ingen appel af udlodningen. Vil han derimod 
paa grund af arvens utilstraekkelighed S0ge forholdsvis daekkelse 
hos de kreditorer og legatarer, der som folge af bans forbi- 
gaaelse bar faaet for meget ved udlodningen, kan dette alene 
ske ved appel af denne*). 

Det samme maa vistnok antages, naar ban gjor gjaeldende, 
at bans forbigaaelse ved udlodningen skyldes fell ved skifteret- 
tens bebandling af boet, saasom at denne bar udstedt proklama 
med for kort frist*). 

b) Om en arving, der «paa grund af fravaereise ved skifte 
er sat ud af betragtning», bestemmer 1. 12 oktbr. 1857 § 27, 
at ban inden udlebet af 20 aar fra arvefaldet bar ret til at fordre 
sin arvelod forboldsvis udredet bos dem, der ved skiftet bar 
faaet udlagt arv (dog uden rente, forsaavidt de bar vaeret i god 
tro). Dette aives0gsmaal. der ikke forudsaetter nogen omst0delse 
af udlodningen ved appel*), maa tilkomme ikke blot den, der i 
benbold til de udtrykkelige bestemmelser i lovens § 22 af skifte- 
retten med fuldt kjendskab til forboldet er forbigaaet, men ogsaa 
de arvinger, om bvis ret skifteretten ikke bar bavt kundskab, 
selv om de ikke bar vaeret fravaerende *) ; ja, selv arvinger, der 
bar deltaget i skiftet, men som efter dettes slutning er komne 
til kundskab om kjendsgjerninger (f. ex. et testament), der be- 
rettiger dem til en storre arvelod, end der er tillagt dem ved 
udlodning, synes at burde komme ind under regelen i den om- 
handlede i< 27 i I. 1857. 

Den ret, som ved denne bestemmelse bjemles den forbi- 



*) Jfr. foran § 9— V og VI. 

-') Sc 0rsted Haandhog IV p. 429; Hal lager Arverel p. 187, nederst. 

Derimod or det ikke rigtigt, naar Platou 1. c. tillaegger H. den mening, 

at kreditor i ethvert lilfaelde alenc efter appel skulde kunne holde sig til 

arvingerne. 
■*) Alleredc for 1. 1857 anloges forovrigt her appel ufornoden, se 0rsted 

Jur. Tid-^skr. Ill — i p. 215; Bang og Larsen p. 181. 
*) Platou 1. c. p. 409. 



§ 43- Skiftcudlodningens virkninger for de ved den forbigaaede. 227 



gaaede arving, er imidlertid alene et obligatorisk sogsmaal mod 
derti, der ved udlodningen enten har faaet en lod, som over- 
hovedet ikke tilkom dem, eller en storre lod end de havde krav 
paa®). Den forbigaaede arving kan derimod ikke vindicere sin 
andel i boets enkelte gjenstande fra tredjemand, til hvem ud- 
laegshaveren har afhaendet dem. Ogsaa her gjaelder den tid- 
h'gere^) i flere anvendelser paaviste regel, at skifterettens for- 
foininger over boets gjenstande altid ligeoverfor tredjemand er 
ligesaa formelt uangribelige som om de var foretagne af rette 
lodeiere*). De ved disse stiftede tinglige rettigheder kan ikke 
af arvingerne rokkes uden ved en omst0delse af selve den for- 
foining, hvorved stiftelsen er foregaaet. Til en saadan omsto- 
delse er der, som for paavist^), ingen adgang, hvor forf0iningen 
er af rent administrativ art. Her derimod, hvor den har en 
judiciel karakter, maa appel staa aaben med de virkninger, som 
knytter sig hertil (se nedenfor under 229). 

De foran fremstillede regler finder anvendelse, uden at det 
kommer i betragtning, hvad grunden har vaeret til skifterettens 
indskriden, altsaa hvad enten denne har vaeret begrundet i hen- 
syn til umyndige eller fravaerende arvinger eller i begjaring fra 
nogen lodeier^^) eller i gjaeldsfragaaelse og i sidste tilfaelde uden 
hensyn til, om der er foregaaet noget egentligt «skifte» (1. 1857 
§ 27) eller om der under boets behandling kun har optraadt 
en eneste arving. 

c) L e g a t a r e n hvem eiendomsretten til bestemte gjen- 
stande er tillagt, er ikke underkastede de samme indskraenkninger 
i henseende til sin vindikationsret som arvinger. De indtager 
den samme stilling som enhver anden tredjemand, der er eier af 
nogen af boets gjenstande, alene med den lempning, der er en 



•) Jfr. om dette kravs karakter nrermere Platou Arveret p. 337—9. 

') Se foran § 28, 

") Saaledes ogsaa Hallager Arveret (tildels dog med utilstroekkelig og 

iirigtig begrundelse) p. 219; Platou 1. c. 
^} Foran p. 27. 
*"; Platou 1. c. p. 239. 



228 § 43- Skifteudlodningens virkninger for de ved den forbigaacde. 

folge af, at de i utilstrxkkelige gjaeldsfragaaelsesboer tnaa staa 
tilbage for arvekreditoreme ^*). 

Med hensyn til andre l^atarer omfattes de utvivlsomt af 
bestemmelsen i 1. 12 oktbr. 1857 § 27 paa samme maade som 
egentlige arvinger. Men iovrigt vil den forbigaaede legatars 
stilling ligcoverfor arvinger og medlegatarer, hvor boet bar vaeret 
behandlet efter fdn. 8 april 1768, fremgaa af det i § 9 — VI — 3 
forklarede. 

II. Om appellens ivaerksaettelse gjael^der i det vae- 
sentlige de samme regler som for appel af de under behand- 
lingens gang afsagte kjendelser (se § 35, XI). Kun bemasrkes, at 
budet i de der anforte reskripter 2 juni 1775 § 2, 14 novbr. 
17S1 § 5 og 24 niai 1782 § 2 om, at der inden en af retten 
sat frist skal afgives erklaering om appel, saavel efter forskriftens 
ordlyd som efter den angivne lovgrund («paa det skiftet ikke 
skulde opholdes, indtil saadan decision bar overstaaet faicUia 
appellationisib) ikke gjaelder selve udlodningen, for hvilken der- 
for kun de almindelige regler om appelfirist (1. 4 juni 1892 § 35) 
er gjaeldende ^*). 

Den ivaerksatte appel stanser enhver udbetaling efter ud- 
lodningen, indtil dom er falden. Er dette en overretsdom, synes 
overensstemmende med det foran § 42 — II antagne ogsaa appeU 
fristen for denne at maatte oppebies. 

Appellens udfald vil enten vaere stadfaestelse eller om- 
st0delse af udlodningen. Kun i de sjeldneste tilfselde vil denne 
sidste kunne begraenses til et enkelt punkt (f ex. hvor anken 
gjaelder, at der urettelig er givet en kreditor panteretsudlasg). 
Regelmaessig vil den ramme udlodningen i dens helhed. Videre 
end til omstodelse kan appeldomstolen ikke gaa; den kan ikke 
selv foretage en ny udlodning paa grundlag af den foretagne 



*') Dellc sidste medforcr, som foran p. 1S2 paavist, at de i saadanne boer 
ikke kan angribe et salg, der er forctaget af skifteretten, selv om det 
maatte vise sig, at boets midler alligevel vilde have vaeret tilstrsekkelige^ 
og selv om salget er foretaget med ubekjendtskab til deres ret. 

•'; Deite er oversect i Andcn del p. 81. 



§ 43- Skifteudlodningens virkninger for de ved den forbigaaede. 220 

berigtigelse af skifterettens fell, men maa overlade dette til sidst- 
nsevnte ret"). 

Er udlodningen omst0dt, er ogsaa alle de ved denne stif- 
tede retsforhold ophaevede. Efter almindelige processuelle grund- 
saetninger maa en omstodt udlodning retslig betragtes som om 
den aldrig havde fundet sted. F0lgen heraf vil da vaere, at de 
i henhold til udlodningen udleverede eiendele kan vindiceres, ikke 
blot fra udlaegshaveren, men ogsaa fra den, til hvem ban videre 
bar overdraget dem ^*). Denne tilbagesogning bliver, forsaavidt 
ny udlodning skal ivaerksaettes, at foranstalte af skifteretten. Er 
omst0delsen foretagen efter foranledning af forbigaaede arvinger, 
der er berettigede til selv at skifte boet, kan de ogsaa selv 
anlaegge vindikationssag. 

III. Forskjellig fra appel af udlodningen alene er appel 
af hele skifterettens behandling af boet. En saadan 
kan alene grundes paa, at skifteretten bar vaeret inkompetent 
^Uer skifteforvaltcren inhabil, eller at betingelserne for offentlig 
behandling af boet fra forste faerd af ikke bar foreligget. Det 
kan dog i sidstnaevnte henseende ikke vaere nok, at skifteretten 
bar handlet i ubekjendtskab om de virkelige arveforhold, naar 
dette ikke efter de ved boets overtagelse foreliggende oplysnin- 
ger kan betragtes som en f eil. 

Er sporgsmaalet, om betingelserne for offentlig arve- eller 
skiftebehandling foreligger, afgjort ved formelig kjendelse af 
skifteretten, kan omstodelse af selve behandlingen ved appel 
ikke finde sted uden i henhold til en afgjorelse af overinstansen, 
hvorved bin kjendelse ophaives ; og omstodelse vil saaledes for- 
saavidt vaere udelukket, naar fristen for en saadan appel er 
udlebet. 

Omst0delse af den hele skiftebehandling medforer omst0- 
delse af alt, hvad derunder er foretaget, ogsaa af de forvaltnings- 
foranstaltninger, som skifteretten bar truffet, og som den ved 
appellens udfald bar vist^sig at savne bemyndigelse til at udf0re. 

**) Jfr. foran p. 191 ; Anden del p. 118, note 13. 

**) Selvfolgelig omfatter derimod vindikationsretten ikke her de under boets 
behandling afhaendede gjenstande. 



230 § 44- I^ct sumraariske skifte. 



VI. SKIFTE- OG ARVEHEHANDLING, DfiR ER I'NDERKASTET 

SytREGNE REGLER. 

§ 44. 
I)et summariske skifte. 

I. En mere forenklet fremgangsmaade ved skifte er i 1. 
30 juH 185 1 § II hjemlet: «naar et bo, som den laengstlevende 
aegtefaelle har beholdt uskiftet, skal deles mellem denne og afdodes 
umyndige arvinger.» For dette tilfaelde var det tidligere praxis, 
at der i bevillingerne til at sidde i uskiftet bo tillige gaves be- 
villing til at lade det eventuelle skifte udfore ved samfraender. 
Den anforte bestemmelse i loven af 185 1, der tilsigtede at traede 
i stedet for bevillingerne af sidstnaevnte art^), opstiller for ad- 
gangen til det der anordnede summariske skifte folgende be- 
tingelser : 

a) Den ene part i skiftet maa vaere en laengstlevende aegte- 
faelle, der har siddet i uskiftet bo. Efter ordene skuide saaledes 
reglerne i den anforte lovparagraf vaere uanvendelige, naar aegte- 
faellen strax efter arvefaldet skifter med forstafdades arvinger. 
Det er imidlertid allerede foran p. 117 bemaerket, at der ingen 
grund er til, at en aegtemand her skal vaere underkastet andre 
regler, eftersom han skifter strax efter hustruens dod eller han 
benytter sin ret efter lovens § i til forst at erklaere, at han vil 
overtage boet uskiftet, for maaske umiddelbart derefter at fore- 
tage skifte. 

Med hvilken hjemmel den laengstlevende aegtefaelle har sid- 
det i uskifte, er forovrigt ligegyldigt. De hidhorende regler maa 
saaledes vaere anvendelige saavel, naar aegtefaellen har over- 
taget det hele bo i henhold til lovens bestemmelser, som naar 
det er skeet med hjemmel af aegtepagt eller testament eller et 
samtykke af en senere umyndiggjort arving *). 



^) Arvelovkommissionen havde her foreslaaet, at skiftet skuide kunne fore- 

lages udcn rettens medvirkning ; jfr. dens indstilling § 138, mot. p. 138. 
*^) Jfr. Schwcigaard p. 246 (337). 



§ 44* ^ct summariske skifte. 23 1 



b) Adgangen til summarisk skifte er endvidere betinget af, 
at der i boet er umyndige lodeiere'). Meningen med lovens 
i denne henseende mindre heldigt affattede regel kan dog ikke 
vaere den, at aegtefaellen skulde have en ret til den heromhand- 
lede skifteform overalt, hvor der var en umyndig arving, uden 
hensyn til, om der er myndige arvinger, som forlanger et fuld- 
staendigere skifte, hvilket vilde indeholde den urimelighed, at de 
myndige arvingers retsstilling blev forskjellig, eftersom de havde 
en umyndig medarving eller ikke. Lovens hensigt bar aaben- 
bart alene vaeret at tilkjendegive, at det offentlige skifte, der 
efter lovgivningens regler nodvendiggjores ved, at der er umyn- 
dige arvinger, ikke afhensyn til disse behover at foregaa 
paa anden maade end den i § 1 1 foreskrevne, uden at derved 
er udtalt noget om, hvad myndige arvinger for sit vedkommende 
kan kraeve. 

Loven taler alene om umyndige arvinger og bar saaledes 
ingen direkte bestemmelse om, hvad der skal gjaelde, naar der 
i boet er fravaerende arvinger. Men analogien fra, hvad der 
gjaslder for de forstnaevnte, synes her uden betaenkelighed at 
kunne folges. 

I alle tilfaclde er anvendelsen af det summariske skifte be- 
tinget af, at den laengstlevende selv onsker denne form for 
skiftet anvendt. 

II. Sasregenhederne ved det summariske skifte bestaar 
deri, at t delingen kan foregaa, uden at skifteretten optager taxt 
og registrering over boets eiendele og uden at der udfaerdiges 
proklama.» Grundlaget for skifteudlodningens beregning af ak- 
tiva og passiva danner en af den laengstlevende afgiven summa- 
risk opgave over boets eiendele og gjaeld*), der bliver at af- 



') Dette var ogsaa forudssetningen for den aeldre rets samfrsendeskifte; jfr. 
Schlegel p. 353. Anderledes derimod den danske arveforordning af 
1845 § 19. 

*) Undertiden angives begge dele kun med et rundt overslagsbelob. De faste 
eiendomme ber dog nsevnes saerskilt og maa opgivcs til sin falde vaerdi 
uden fradrag af heftelseme. Hyppig kraeves det, at leseret angives efter 
visse hovedgrupper («indbo>, «varelager>, «inventariunit). Ogsaa gjael- 
den bor opgives efter visse hovedposter. 



232 § 44* I^et summariske skifte. 



give til protokols i en skiftesamling, hvortil arvingeme eller 
deres vaerger «beh0rigen> er kaldede*). 

Hermed haenger sammen den foran p. 117 berorte sseregen- 
hed, at skifteretten ikke tager boet i sin besiddelse og intet har 
med dettes forvaltning at gJ0re, ligesom skiftet heller ikke for- 
anlediger noget salg af boets eiendele. ^gtemanden har den 
fiilde forfoiningsret. I almindelighed indskraenker den hele be- 
handling sig til den forannaevnte skiftesamling og siutningsud- 
lodningen, der folger de saedvanlige regler (§ 11 i. f.) 

En omstasndeligere fremgangsmaade kan imidlertid blive at 
befelge, saafremt carvingerne eller deres vaerger ikke vedtager 
opgaven, eller saafremt skiftetorvalteren paa de umyndiges vegne 
maatte finde saerdeles anledning til at drage opgavens rigtighed 
i tvivl» (§ II, naest sidste p.). Isaafald kan der fordres naer- 
mere oplysninger og i fornodent fald registrering og taxt. 

Hvad det her gjaelder at kontroUere er, at aktiva ikke er 
ansat for lavt eller passiva for hoit, hvorimod det modsatte for- 
hold kun kan vaere til arvingemes fordel og derfor ikke kan 
foranledige nogen indskriden fra skifterettens side®). 

For aktivas vedkommende vil altid de ovennaevnte kontrol- 
midler byde tilstraekkelig betryggelse. For gjaeldens vedkom- 
mende er der i loven ikke anvist noget middel til at vinde en 
fuldt sikker oversigt. Naar loven af 1851 § 11, iste p. i f. 
forudsaetter, at udstedelse af proklama vilde kunne finde sted i 
disse boer, maa der henvises til, hvad der er forklaret foran 
p. 86: Praeklusivt proklama er ganske uanvendeligt, hvor det 



^) C)m hvad der i denne hcnseende kan krasves gjaelder de sicdvanlige regler 
for sammenkaldelse af skiftesamlinger; se foran p. 139 ff. 

*], Jfr. dog Schweigaard p. 217 (311), der mener, at skifteretten af hen- 
syn til kreditorerne har at paase, at der ikke paa disses bekostning tiU 
laegges arvingeme lod, hvor der efter en rigtig opgjorelse af boet intet 
vilde vaere at arve Qfr. N. L. 5 — 4 — 7 til 10). At skifteretten i denne 
retning skulde vaere kaldet til at eve en saerlig kontrol ligeoverfor aegte- 
faellens opgave, ligger dog ganske udenfor loven. Noget andet er det, at 
skifteretten maa kunne negte sin medvirkning til en skifteudlodning, der 
vitterlig vilde medfore en retssiridig forfordeling af kreditorerne. 



§ 45* Skifter til gunst for ubestemte per>oner. 233 



er manden, der skifter med sin hustrus arvinger; og det af en 
€nke udstedte proklama kan alene berore arvegjselden, ikke de 
selvpaadragne forpligtelser. Der er imidlertid naturligvis intet 
til hinder for, at kreditoreme soges bragt paa det rene ved 
indkaldelser uden praeklusiv virkning^). 

Viser laengstlevendes opgave, at der intet er at skifte, bliver 
en tilf0rsel at gJ0re derom i skifteprotokoUen ; og forretningen 
sluttes uden udlodning som saakaldt skifteprove, der bar et 
skiftes virkning for laengstlevendes adgang til at indgaa nyt 
xgteskab •). 

Det summariske skifte er forbundet med vaesentlig ringere 
omkostninger (jfr. sptl. 6 aug. 1897 § 27). 



§45- 

Skifter, der foranlcdiges ved testameniariske bestemmelser til gunst 

for ubestemte personer*). 

Det kan under flere forskjellige forudsxtninger indtrseflfe, at 
en arvelod, der forel0big skal komme en eller flere bestemte 
personer tilgode, ved et senere tidspunkt belt eller delvis skal 
tilfalde visse ubestemte personer. Navnlig folgende tvende tii- 
fiaelde giver her anledning til na^rmere forklaringer : 

i) Det kan vaere anordnet, at arvingen (f. ex. en gjen- 
levende segtefaelle) skal med fuld forfoiningsret beholde 
boet eller en del af dette indtil et vist tidspunkt eller en vis 
begivenheds indtrxden (f. ex. nyt xgteskab af den gjenlevende 
xgtefaelle), men at derefter boet eller vedkommende arvelod 
skal udleveres en kreds af ubestemte personer (f. ex. de, der 
paa den tid er afdodes naermeste arvinger). Den rette opfat- 
ning af en saadan anordning er, som foran p. 31 ff. forklaret, 



^) Sc Schweigaard p. 248 (339) jfr. p. 2l6 (310); foran p. 59. 

•*) Jfr. foran p. 126; jfr. dept. skr, 5 sept. 1878 jfr. sptl. 6 aug. 1S97 

§§ 27 og 28. 
») Schlegel § 67 (p. 324 ff.); Deuntzer § 77 (p. 735 ff.). 



234 § 45' Skifter til gunst for ubestemte personer. 



at der er paalagt den f0rst indsatte arving et legat til fordel 
for ubestemte personer. Der bliver her ikke af hensyn til 
disse sidste allerede ved arvefaldet at foretage noget oflFentligt 
skifte — ikke fordi de kun er legatarer (se foran p. 103 
om at bolegatarer i denne henseende maa ligestilles med ar- 
vinger), men fordi den omstaendighed, at arvingen skal have 
fuld raadighed over sin lod, udelukker enhver forhaands- 
bestemmelse af, hvor meget der i sin tid kan tilfalde 
andre. En offentlig arvebehandling kan vistnok foranlediges» 
saafremt den indsatte bestemte arving er umyndig eller fravae- 
rende eller fragaar arv; men herunder har skifteretten ikke at 
tage hensyn til, at arven senere kan blive at udbetale til eller 
fordele mellem de personer, som da maatte have ret til den. 
Derimod bliver der plads for en skiftebehandling, naar tids- 
punktet for arvens udlevering er kommen ; og er der blandt de 
personer, som da er lodeiere, umyndige eller fravaerende, vil 
skifterettens medvirkning udkraeves. Er det en aegtefaelle, som 
i henhold til forstafdodes testamentariske anordning maa skifte 
med dennes arvinger, kan skiftet, som for omtalt, ske paa den i 
forrige paragraf fremstillede summariske maade. 

2) Det kan ved testament vaere anordnet, at en person 
(f. ex. en laengstlevende aegtefaelle) for et kortere eller laengere, 
bestemt eller ubestemt tidsrum skal oppebaere frugterne 
af arven eller en del af denne uden forfoiningsret over kapitalen, 
medens denne derefter skal tilfalde visse ubestemte personer 
(f. ex. forstafdodes davaerende arvinger) til fuld raadighed. I 
dette tilfaelde er de virkelige arvinger de, hvem kapitalen i sin 
tid skal tilfalde. Den, hvem renterne er tillagt, er ikke at be- 
tragte som arving, men som legatar, der bliver at sikre over- 
ensstemmende nied forskrifterne i arvelovens §47*). Forholdet 



•) Er dcr ikke truffet nogen anordning om, hvem arven senere skal tUlmre, 
men denne som en bestanddel af rentenyderens fonnue skal tilfalde bans 
arvinger efter bans dod, er rentenyderen arving med et begrsenscnde paa- 
lacg; jfr. Retst, 1842 p. 377 ff. Er der paa den anden side angivet be- 
stemte personer (eller en bestemt stiftelse), der skal bave arven, beror 



§ 4^. Skifte af smaaboer efter 1. 27 marts 1869, 235 



adskiller sig fra det under i) behandlede derved, at derskal sikres 
de eventuelle arvinger, at kapitalen bliver uformindsket. Dette 
nodvendiggjor, at skifteretten allerede strax ved arvefaldet maa 
overtage boets behandling for at konstatere kapitalens otnfang 
og sikre dens anbringelse og, hvis gjaelden ikke paahviler en 
laengstlevende aegtefaelle, tillige for at faa arvegjaelden aflagt. 
Men der kan ikke foretages et endeligt arveudlaeg, for det i sin 
tid er afgjort, hvem de arveberettigede er. Naar dette er af- 
gjort. bliver udlodning at foretage som en fortsaettelse og af- 
slutning af den tidligere skiftebehandling^). Er imidlertid alle 
de arvinger, mellem hvilke kapitalen skal deles, myndige og 
nservaerende, maa de selv kunne foretage den endelige deling. 

3) Er forholdet det, at forst en bestemt person skal nyde 
renterne af en bestemt sum eller frugteme af en bestemt gjen- 
stand, og at derefter ved et senere tidspunkt denne sum eller 
denne gjenstand skal tilfalde en anden, ubestemt betegnet per- 
son, foreligger ogsaa for den sidstes vedkommende et sum- 
eller gjenstandslegat. Og skifteretten skrider her aldrig ind, 
selv om legataren er en ubestemt person. 



§ 46. 

Skifte af sraaaboer efter I. 27 marts 1869. 

Reglerne for det private skifte er ikke af processuel, men 
af civilretslig natur. De er fremstillede i § n i den udstraek- 
ning, hvori det var fornodent af hensyn til, at de danner grund 
laget for de procesretslige skifteregler. I naervaerende kapitel 
behandles derimod naturligst de bestemmelser, der er givne for 
skifte- og arvebehandling, der undtagelsesvis kan ud fores privat. 



skiftercttens medvirkning paa, om der blandt disse er umyndige eller fra- 
vsL'rende ar>'inger ; jfr. exempelvis Retst. 1853 p. 356 ff., 1854 p. 550 ff. 

og 569 fr. 

') Jfr. dept. skr. 30 marts 1889. — 1 Danmark er det blevet almindeligt at 
give disse skifler den lidet oplysende betegnelse arvedelinger. 



236 § 47- Skifte- og arvebehandling ved testamentsexekutorer. 



skj0nt de regelmaessige betingelser for skifterettens medvirkning 
er forhaanden. 

Som foran p. 109 forklaret, skal skifterettens medvirkning 
betingelsesvis vaere unodvendig i smaaboer under 400 kroner, 
uagtet der er umyndige arvinger. 

Her kommer folgende regler til anvendelse : 

i) For at saette skifteretten istand til at kontroUere, om be- 
tingelsen for privat skifte er forhaanden^ bar arvingeme eller den 
laengstlevende aegtefasUe at indlevere en fortegnelse over boets 
eiendele og hvad disse antages at vaere vaerd. Hvor be* 
tingelsen for summarisk skifte efter I. 30 juli 1851 § 11 fore- 
ligger, er det nok, at den laengstlevende aegtefaelle indgiver en 
saadan af vedkommende arvinger og vxrger vedtagen summa- 
risk opgave, som naevnte lovbestemmelse fordrer (se foran § 44). 
Indkommer der ikke saadan fortegnelse inden 30 dage efter 
d0dsanmeldelsen, eller drages dens rigtighed i tvivl, afholdes 
af lensmanden med to vidner^) en registreringsforretning, af 
hvis udfald det afhaenger, om boet skal behandles af skifteret- 
ten. Tilhorer boet en eneste umyndig arving, bliver registrering 
altid at afholde. — Fortegnelsen eller i tilfaelde udskrift af re- 
gistreringen bliver af lensmanden eller skifteretten at oversende 
til overformynderiet. 

2) Boet b0r vaere skiftet senest inden 8 uger efter forteg- 
nelsens afgivelse. 



§47- 

Skifte- og arvebehandling ved testamentsexekutorer^). 

I. Ogsaa skifte, der udfores af testamentsexekutorer, er at 
betragte som et privat skifte, hvor disse ikke har faaet sasriig 



') Jfr. om godtgjerclse til disse sptl. 6 aug. 1897 § 95, litr. b. 
M Hansen § 30 (p. 263); Bang og Larsen § 3^3 (P- ^33 ff) J Schlegel 
§ 90 (p- 466 ff.i; Deuntzer § 75 (p. 710 ff). 



§ 47- Skifte- og anebehandling ved testamentsexekutorer. 23? 



opnxvnelse sotn skiftekommissarier*). Imidlertid er det i § 20 
— II paavist, hvorledes den omstaendighed, at boet behandles 
af testamentsexekutorer, ophaever nodvendigheden af skifterettens 
indskriden i tilfxlde, hvor denne ellers er foreskreven *). En 
behandling af boet ved testamentsexekutorer vil efter dette ogsaa 
have retslig betydning, hvor der ikke bliver tale om et egent- 
ligt skifte, men kun om en arvebehandling, idet der kun er en 
enkelt arving, som ikke har overtaget gjaeldsansvaret. 

II. Naar det testament, hvori exekutoreme er opnaevnte, 
betimelig fremlaegges for skifteretten, af holder denne sig fra en- 
hver befatning med boet. Det er exekutoreme, der tager dette 
i sin besiddelse og udforer den fomedne registrering med vaerd- 
sxttelse. Saasnart de har overtaget boet, har de at gJ0re an- 
meldelse derom til skifteretten for at faa opnaevnt vaerge for de 
umyndige (frdn. 23 aug. 1793 § i jfr. § 3). 

Har skifteretten af mangel paa betimelig meddelelse alle- 
rede taget boet i sin besiddelse, inden testamentsexekutorerne 
overtager det, vil de forfoininger, skifteretten allerede maatte 
have truffet (f. ex. udstedelse af proklama, fcrvaltningsforan- 
staltnjnger), naturligvis ikke kunne omgjores. 

Under boets behandling indtager testamentsexekutorerne 
vaesentlig samme stilling som skifteretten under den 
ofTentlige behandling, alene med de lempninger, der fly der af, 
at hine ikke som denne er i besiddelse af nogen demmende 
myndighed. 

De har saaledes at fore det tiLsyn med de umyndiges og 
fravaerendes vaerger, som ellers tilkommer skifteretten*). 

De har, hvor der er uenighed mellem lodeieme, den afgjo- 
rende beslutningsmyndighed med hensyn til boets forvaltning 
og realisation. Paa dette punkt er der saaledes en ikke uvae- 

*) Jfr. foran p. 7. 

^) P'or gjaeldsfragaaclsesboer er denne ordning, om end, som paavist p. 109. 
note 38, ikke uden betaenkeligheder, dog ikke principielt uforenelig med 
den her haevdede opfatning, hvorefter boets behandling er en kontrolleret 
likvidation. Derimod lader den sig umulig forene med den opfatning, der 
i gjiieldsfragaaelsesboets behandling ser en art konkurs. 

*) Jfr. Deuntzer p. 712—3. 



238 § 47« Skifte- og arvebehandling ved testainent*iexekutorer. 

sentlig forskjel tnellem det private skifte, der foretages af lod- 
eierne selv, og det, der forestaaes af testamentsexekutorer. 

I gjfeldsfragaaelsesboer har disse at forestaa gjasldens af- 
laeggelse overensstemmende med de i § 32 fretnstillede grund- 
saetninger. Den saetning, at gjaeldsexekution er lukket for arve- 
kreditorerne ligeoverfor et saadant bo, maa gjaelde ogsaa her, 
hvilket er en stor uregelmaessighed, hvor testamentsexekutorerne 
ikke selv har nogen dommende myndighed og en fordring i 
tilfaelde af, at den bestrides, maa indtales ved de almindelige 
domstole. 

III. Opstaar der under skifte eller arvebehandling, der fore- 
staaes af testamentsexekutorer uden demmende myndighed, 
nogen retstvist, heder det i fdn. 29 april 1785 § 2 i f., at 
exekutorerne enten skal ans0ge «kongelig befaling som skifte- 
kommissarier eller overlevere tvistighedernes paakjendelse til 
den ordentUge skifteret». Som i § 4, II paapeget, er det for- 
udsastningen for sportelloven af 1897, at fremtidig skifteretten 
ikke skal overtage paakjendelsen af enkelte retstvistigheder uden, 
hvor den har boets hele behandling i sin haand. Det er da 
klart, at sogsmaal af den heromhandlede art maa blive at an- 
laegge og behandle efter de for almindelige underretssager gjael- 
dende regler^). 

IV. En behandling af boet ved testamentsexekutorer vil i 
alle tilfailde kun finde sin afslutning ved udlodning. Arvin- 
gerne kan aldrig her, hvor denne behandling af boet beror paa 
arveladerens vilje, kraeve boet extraderet uden udlodning, selv 
om de samtlige er enige derom. 

Om udlodningens udforelse og ivaerksaettelse gjaelder de i 
§§ 40 ff. fremstillede regler, dog saaledes at forskriftcrne i spor- 



*) I dansk leori har det anforte bud i frdn. 1785 vaeret forstaact paa den 
maade, at selve procedyren (vexliugen af indlaeg) skulde foregaa for exe- 
kutorerne, som slutlelig skulde oversende de fremlagte processkrifter til 
skifteretten til sagens paakjendelse; se Deuntzer p. 715 og de der an- 
f0rte aeldre forfaittre. Denne fremgangsmaade synes imidlertid at komme 
i altfor staerk strid saavel n\ed budet om at forligspruve skal indlede sagens 
forhandling (forl.l. § 24) som med almindelige processuelle regler iovrigt 



§ 47- ^kifte- og arvebehandling ved tcstamentsexekutorer. 239 

tellovens §§ 34 og 35 direkte kun gjaelder de offentlige skifte- 
forvaltere. Det synes imidlertid naturligt at anvende § 34 ana- 
logisk ogsaa her, saaledes at exekutorerne har paa boets be- 
kostning at be^orge den foraodne tinglysning af udlsg ligesom 
det ogsaa er dem, der udfaerdiger hjemmelsdokumenterne. 
Hvad derimod angaar forskriften i § 35 om meddelelse af lod- 
sedler til overfortnynderiet, bemaerkes, . at Irdn. 23 aug. 1793 
§ 2 jfr. § 3 paalaegger exekutorerne at give oplysning om de 
til umyndige arvinger udlagte lodder til s kifteretten, hvis 
sag det saaledes bliver at underrette overformynderiet. Om 
indberetninger til oppeborselsvaesenet af hensyn til arvQ^fgiften 
se ]. 20 mai 1899 § 16. 

V. Hvor testamentsexekutorerne ikke er tillagt demmende 
myndighed, vil selvfolgelig heller ikke den af dem foretagne 
behandling af boet med udlodning besidde judiciel virkning. 
I frdn. 23 april 1785 § 3 heder det: «Behandle executoreme, 
som ei tillige ere skiftekommissarier, testamentets execution an- 
derledes end arvinger og creditorer ere fornoiede med, da have 
vedkommende magt til saadan deres forretning for ved- 
kommende ret at paaanke:». Tiltrods for det mindre hel- 
dige udtiyk «paaanke» er det klart, at der her ved ikke sigtes 
til en appel i egentlig forstand, og at « vedkommende ret» ikke er 
overretten, men underretten. Forordningen sigter vistnok naer- 
mest til skifteretten ; og denne maa ogsaa antages at vaere den 
kompetente domstol, hvor omstodelsen af exekutorernes be- 
handling af boet tilsigter at bane vei for aabningen af almin- 
delig offentlig behandling ved skifteretten (f ex, fordi exeku- 
torerne paastaaes at have vaeret uberettigede til overhovedet at 
behandle boet og dette paa grund af uovertaget gjaeldsansvar 
horer under skifteretten). Hvis derimod sagsanlaegget alene 



til at kunne befolges, om man end, afvigende fra forudsoetningen i spor- 
tellovens forarbeider, skulde ville antage skifterelternes jurisdiktion opret- 
holdt her. Fremgangsmaaden maatte vaTC, at exekutorerne underrettedc 
skifteretten om tvi?ten, hvorefter denne sammenkaldte parterne til et mode, 
hvor forligsmiegling kunde proves og i tilfa?lde sagcns viderc forhandling 
kunde ske. 



240 § 47- Skifte- og arvebehandling ved testamentsexekutorer. 

sigter til at faa ny udlodning ved exekutorerne eller til at bane 
adgang for et privat skifte ved lodeieme selv eller til at drage 
exekutorerne personlig til ansvar, maa efter de under III c^ 
foran i § 4 udviklede regler sagen anlaegges ved de almindelige 
underretter. 

Nogen frist, inden hvilket et saadant sogsmaal maa ivsrk- 
saettes, er i lovgivningen ikke opstillet; og det er viikaarligt her 
at ville anvende analogien fra appelfristeme •). 

Virkningerne af skiftebehandlingens og udlodningens omst0- 
delse er de samme, som hvor en af skifteretten udfert behand> 
ling er.omst0dt ved appel (se foran § 43). Den virker ogsaa 
ligeoverfor tredjemand. Den ved et skifte af testamentsexeku- 
torer uden domsmyndighed forbigaaede arvings stilling er som 
ellers ved privat skifte. De i § 43 — i og 2 fremstillede regler 
gjaelder ikke her. 



•) Jfr. dog Deuntzer p. 725. 



TREDJE AFSNIT 

F>ELLESBOSKIFTE MELLEM iCGTEFi€LLER ') 

§48. 

Grunde, der brinp^er det aegtcskabelige formuesfaellesskab til ophor. 
il^^gtefaellernes maferielretslige stilling til boet ved skifte. 

I. Oom bekjendt, er efter vor gjaeldende ret formues- 
faellesskab den legale norm for formuesforholdet mellem aegte- 
faeller: det forudsaettes i alle tilfaelde, hvor der ikke ved udtryk- 
kelig aftale i det enkelte tilfaelde er gjort afvigelse derfra — en 
regel, som lovgivningen vistnok intetsteds, selv ikke i den nyeste 
lov om dette emne af 29 juni 1888, ligefrem udtaler, men som 
den paa en raekke steder forudsaetter^). 

Dette formuesfaellesskabs eiendommelige karakter bestaar 
deri, at aegtefaelleme vistnok, tingsret'^lig seet, er sameiere i boet, 
men at raadigheden over dette tilkommer manden (1. 1888 § 14), 



^) Hansen p. 89 ff. ; Bang og Lars en p. 90; Sc hie gel § 87 (p. 451 
ff.); Deuntzer § 78 (p. 740 ff.) ; A. W. Scheel Familieretten efter den 
danske lovgivning (i860) § 62 (p. 280 ff,); Collet Farailieret, Tredje 
afsnit § 48. IIos Schweigaard (afsnittet om skifte) Andes enkelte 
spredte bemrerkninger; se saaledes p. 197 (293), 213 (307 — 8), 232 — 3(325). 

*) Jfr. H. Scheel Oin regtefaellers formuesforhold efter norsk ret (1892) p. 
5 og det der citerede. 
Hagerup : Skifte- og arvebehandling. I" 



242 § 4^. Faellesboskifte mellem negtefaeller. 



dog med visse indskraenkninger dels med hensyn til enkelte 
arter forfoininger (§ 14) dels med hensyn til en vis del af fael- 
lesboet, der er undergivet hustruens eneraadighed (§ 31). Begge 
aegtefaeller er lige myndige (jfr. for hustruens vedkommende 
1. 1888 § 11), men hustruen kan kun inden snevre graenser for- 
pligte fsellesboet (§ 17), medens den af manden stiftede gjaeld 
falder faellesboet tillast, i regelen uden nogen refusionsret for 
hustruen (se § 18, der indeholder en undtagelse). Forovrigt 
herer den naermere fremstilling af aegtefaellernes stilling til boet 
under formuesfaellesskabets bestaaen til civilretten *). Her bliver 
kun noget naermere at omtale de grunde, der bringer formues- 
fsUesskabet til ophor, samt aegtefaellemes stilling til boet ved en 
saadan ophorsgrunds indtraeden. 

II. Er asgteskabet beheftet med en absolut ugyldigheds- 
grund, der leder til dets annullation (f. ex. tidligere bestaa- 
ende asgteskab for den ene af aegtefaelleme), er overhovedet intet 
formuesfaellesskab indtraadt, men hver af a;gtefaelleme har be- 
holdt eiendomsretten til sit gods, hvorved man dog vel vil be- 
tragte de af manden foretagne forfoininger som uangribelige i 
forhold til tredjemand. Den sammenblanding, som her kan have 
fundet sted af aigtefaellernes eiendele, giver ikke anledning til 
noget skifte*). Derimod maa det antages, at et formuesfaelles- 
skab er indtraadt i alle tilfaelde, hvor aegteskabet kun lider af en 
mangel, der giver den ene af asgtefsellerne ret til at forlange 
det haevet (f. ex. svig fra den anden aegtefaelles side). Disse 
tilfaelde bliver i det hele at ligestille med skilsmisse paa 
grund af en efter aegteskabets indgaaelse indtraadt omstaendig- 
hed. Fra skilsmissen indtraeder her den forandring i aegtefael- 
lernes formuesforhold, at mandens raadighed over de faelles 
midler ophorer og at begge bliver ligeberettigede til at forfoie 
over disse, samt at alt, hvad der erhverves jl( aegtefaelleme efter 
skilsmissen, bliver vedkommendes saereie. Det afgjor^ode tids- 



^) Se nu isaer det i foregaaende note citerede skrift, der indeholder en fuld- 

stofndig fremstilling af emnet paa grundlag af loven af 29 juni 1888. 
*) Jfr. A. W. Scheel 1. c. p. 2S0— 2. 



§ 48. Faellesboskifte mellem aegtefaeller. 243 



punkt i denne henseende er, hvor aegteskabet oploses ved dom, 
dennes afsigelse, hvor det oploses ved bevilling, den kongelige 
resolutions datum *). Derimod vedbliver naturligvis de midler, 
der for dette tidspunkt var faelles, saavelsom de deraf hostede 
frugter at vaere gjenstand for sameie, indtil skifte er holdt. 

Det har vasret gjenstand for tvivl, hvorvidt det samme som 
om skilsmisse ogsaa skal gjaelde om separation med hensyn 
til bord og seng. Har en saadan adskillelse sin grund i en 
dertil erhvervet bevilling, bestemmer arvelovens § 28, at aegte- 
faellerne taber sin arveret ligeoverfor hinanden. Heri ligger fra 
lovgivningens side et udtryk for den rigtige opfatning, at ved 
separationen bortfalder det gjensidige hengivenheds- og tillids- 
forhold, der er det naturlige grundlag ikke mindre for det aegte- 
skabelige formuesfaellesskab end for arveretten. Der er derfor 
al grund til at tillaegge en separationsbevilling samme virkning 
i henseende til formuesfaellesskabets ophor som en skilsmisse- 
bevilling ^). 

Uden samtidig oplcsning af selve aegteskabet kan formues- 
forholdet mellem segtefaellerne, foruden ved aegtepagt (1. 1888 
§ 4), opl0ses i henhold til begjaering fra hustruen ') i folgende 
i 1. 29 juni 1888, sjette kapitel omhandlede tilfaelde: 

i) Hvis manden ved uforstand eller letsindighed i faelles- 

^) At der skulde krceves nogcn kundgJ0relse af skilsmissen, for at mandens 
forfeiningsret ligeoverfor tredjemand skal ophore, kan efter vor gjseldende 
ret ikke kraeves, da selve egteskabets indgaaelse, hvorved denne forfai- 
ningsret begrundes, ikke kundgjores for tredjemand (lysningen har i denne 
henseende ingen betydning). Jfr. dog Sc hi eg el p. 452 — 3, der kraever 
tinglysning og herfor paaberaaber en utrykt Kjebenhavnsk skiftedecision 
fra 1783. 

®) Saaledes ogsaa Cane. skr. 12 juli 1788 og 12 april 1803 H. Scheel 1. c. 
p. 102 ff., hvor ogsaa de aeldre opfatninger, der i litteraturen har gjort sig 
gjseldende, er fremstillede. Se derimod heiesteretsdom i Reist. 1850 p. 49, 
der dog er afsagt far arveloven og om hvilken, allerede bortseet herfra, 
Schweigaard p. 232 — 3 (325) udtaler, at den heist ikke bar opfattes 
som prxjudikat. 

^) Manden, der har eneraadigheden over boet, forudsaettes ikke at have nogen 
interesse af at fremtvinge et ophor i faellesskabet, naar hustruen ikke 
ensker det. 



244 § ^^* ^3ellesboskifte mcllem aegtefaeller. 



boets bestyrelse giver velgrundet anledning til frygt for, at ban 
skal saette dets midler overstyr (§ 32)®). Afgjorelsen af hu- 
struens andragende om ophaevelse af formuesfaellesskabet traef- 
fes af magistraten eller paa landet sorenskriveren i forening med 
overformyndeme paa grundlag af en omhyggelig causes cognitio 

(§ 33). 

2) Naar hustruen er forladt af sin mand, uden at denne 

dog kan siges at vaere «forsvunden», og uden at der saaledes er 
adgang til at anvende reglerne i 1. 12 oktbr. 1857 § 28. I 
dette tilfaelde bar bustruen en ret til at faa formuesfaellesskabet 
opbaevet (§ 34). De under i) anforte myndigbeder bar alene 
at unders0ge, om manden virkelig kan siges at vaere deserter. 

3) Samme ret tilkommer efter § 34, sidste p. bustruen, 
naar manden uden bendes samtykke bar foretaget nogen band- 
ling, bvortil saadant udfordres (§ 14). 

4) Er fsellesboet kommet under konkurs, kan bustruen 
kraeve beslutning af konkursretten om, at formuesfaellesskabet 
skal vaere opbaevet (§ 38). 

I alle de ber naevnte tilfaelde skal, forsaavidt bustruens an- 
dragende efterkommes, indgivelseo af dette vaere afgjorende for, 
bvorvidt det af aegtefselleme erbvervede skal tilfalde faellesboet 
eller blive saereie (§ 39), bvorved dog med bensyn til forboldet 
ligeoverfor tredjemand maa bemaerkes, at forskrifteme i § 40 
maa vasre iagttagne (tinglysning for fast gods, bekjendtgjorelse 
for l0s0re). Mandens raadigbed over faellesboet opbcrer forst 
i det 0ieblik, da beslutning om formuesfaellesskabets opbaevelse 
fattes; og ligeoverfor godtroende tredjemand, til bvem manden 
bar afbaendet eller paa anden maade forf0iet over boets gjen- 
stande, indtraeder oph0ret f0rst naar de i § 33, naest sidste p. 
^g § 38, sidste p. anordnede bekjendtgj0relser eller for fast 
gods tinglysning overensstemmende med § 40 bar fundet sted *;. 

III. Deri, at aegtefaellerne ved det aegteskabelige formues- 



®) Jfr. her naennere H. Scheel p. 107 ff. 

*) Kreditorer, der eftcr beslutningen har givet manden kredit, har derimod 

ingen adgang til at holde sig til faellesboets midler. Jfr. H. Scheel I. c. 

p. 118. 



§ 48. Fsellesboskifte mellem segtefaeller. 245 



forholds opl0sning staar som ligeberettigede sameiere i boet, lig- 
ger, at ingen af dem bar nogen fortrinsret til enebesiddelse af 
dette. Det retsmiddel, der staar dem aabent, naar de ikke kan 
enes om besiddelsesforholdet, er ogsaa her som i det foran i 
§ 1 1 omhandlede tilfaelde boets overgivelse til skifteretten. For- 
0vrigt maa der i henseende til aegtefeUernes materielretslige 
stilling ved skifte af faellesboet bemaerkes, at I. 1888 § 35 for 
de tilfaelde, hvor oplesningen af formuesfaellesskabet ikke sker i 
forbindelse med oplosning af det aegteskabelige samliv, til- 
laegger aegtefaelleme visse saeregne rettigheder^®). De hidhorende 
regler er felgende ^^) : Er boet vederheftigt, skal manden kunne 
fordre udlagt til sig de eiendele, ban tiltraenger til sin naerings- 
veis fortsaettelse, dog derfra undtaget det af hustruen indbragte 
jordegods. Denne ret er ubetinget, saalangt mandens lod i 
faellesboet straekker. Udover lodden afhaenger dens udovelse 
af, at han enten mod kontant kan udlose hustruen eller stille 
hende saadan sikkerhed, som skifteretten finder tilstra&kkelig ^*). 
Han bar altsaa i sidste tilfaelde ogsaa krav paa henstand med 
betalingen. Hvor lang denne skal vaere, afgjores af skifteretten 
under billigt hensyn til begge parters tarv. 

Har hustruen drevet nogen saerskilt naering, tilkommer samme 
ret hende, heder det i § 35, naest sidste p. Hvis begge aegte- 
faeller har drevet selvstaendig naeringsvei, synes disse bestem- 
melser at maatte anvendes saaledes, at retten afgjor, hvilke 
eiendele der skal tillaegges hver af dem ; og det siger sig da selv, 
at ingen af aegtefaelleme kan kraeve udlagt til sig, hvad den 
anden tiltraenger til sin naering. Det belob, hvortil naturalud- 
laegget bliver at ansaette, maa her som ellers i mangel af enig- 
hed fastsaettes ved taxt overensstemmende med regleme i § 30. 

Hvad der ved skifte efter 1. 1888 §§ 32—5 tilfalder en 
mand, som har forladt sin hustru, bliver efter samme lovs § 36 



'°) At disse regler ikke lader sig anvende ved skilsmisseskifter se H. S c h e e 1 

1. c. p. 174. 
") Jfr. H. Scheel 1. c. p. 172 fT. 



) 



Sikkerheden maa kunne gives ved panteretsudhieg overensstemmende med de 
foran p. 2i6 — 7 fremstillede regler. 



246 § 4^- Faellesboskifte mellem acgtefaeller. 



at indsaette i overformynderiet, forsaavidt tiltraenges til under- 
holdning for bornene eller for hustruen. Omsorgen for, at saa 
sker, maa antages at paaligge skifteretten. Underholdnings- 
bidragets storrelse synes nu efter 1. 6 juli 1892 nr. 5 § i at 
maatte bestemmes af amtmanden. 

De forc^n fretnstillede rettigheder kan alene gjores gjaeldende 
ved skifteretten, idet de er betingede af, at boet deles ved 
denne. De kan saaledes ikke under et privat skifte haandhasves 
ved S0gsmaal, anlagt ved den. almindelige underret. 

Udenfor de i loven 1888 omhandlede tilfaelde bar ingen af 
aegtefaelleme nogen fortrinsret til naturaludlaeg af boets eiendele. 
Dog synes man berettiget til at antage — hvad ogsaa forud- 
saettes i 1. 1888 § 35 — at N. L. 5 — 2 — 19 ogsaa her kan an- 
vendes, saaledes at hver af aegtefaelleme kan kraeve at beholde 
paa sin lod det jordegods, ban eller bun selv bar indbragt'*). 

Nogen ret til ved skifte af faellesbo mellem xgtefaeller for- 
lods at faa daekket enkekasseindskud er ikke indrommet aegte- 
manden saaledes som ved dodsboskifte (fdn. 7 novbr. 1788, 
foran § 18 — 11)^*). Men mandens ret til, hvis ban overlever 
hustruen, at faa indskuddet erstattet af hendes bo, tabes ikke 
ved skilsmissen. At ban ved skilsmisseskiftet af hensyn hertil 
skulde kunne kraeve sikkerhed for indskuddets eventuelle tilbage- 
betaling, kan dog ikke antages ^'^). 

IV. Tilbage staar spergsmaalet om, hvilket hensyn der 
under et skifte mellem aegtefaeller bliver at tage til gjaelden. 
Forsaavidt denne vedkommer faellesboet, kan den med hensyn 
til det personlige ansvar vaere af en tredobbelt art: i) Dette 
ansvar paahviler alene manden, hvilket regelmaessig vil vaere 
tilfaeldet med den st0rste del af faellesboets forpligtelser, 2) det 
paahviler begge aegtefaeller personlig (f ex. de i 1. 1888 § 17, 
iste led omhandlede forpligtelser. forsaavidt de ikke er stiftede 



^^) Jfr. Collet 1. c. p. 223; H. Schecl 1. c. p. 174. 
") Jfr. H. Scheel 1. c. p. 124—5. 
^*) Jfr. dog Collet 1. c. p. 223 — 4. 



§ 4^. Fallesboskifte mellem segtefseller. 247 

i mandens navn), 3) det paahviler alene hustruen (f. ex. det i 
§ 17, 2det led omhandlede erstatningsansvar^®)). 

Hvad angaar gjaeld af den under i) naevnte art, er der 
ingen nodvendighed for, at den betales under skiftet, men den 
maa beregnes, for at et til den svarende bei0b forlods lean ud- 
laegges manden; jfr. 1, 1888 § 35, der forovrigt gaar for vidt, 
naar den opstiller denne regel for al gjaeld, der paahviler faelles- 
boet, Hvor begge aegtefaeller er lige ansvarlige, kan den ene 
ikke i saa henseende mere end den anden gjore krav paa noget 
forlods udlaeg (jfr. ogsaa sidste punktum af paragrafen, hvorom 
mere nedenfor). Den anforte bestemmelse i 1. 1888 gaar for- 
0vrigt videre, idet den ikke blot giver manden ret til forlods at 
faa sig udlagt et til gj<elden svarende beleb, men ogsaa til at 
faa dette udl£g i gods efter taxt. Denne ret, der kun gjaelder, 
hvor boet opgjores af skifteretten, og som maa antages begraenset 
ved hustruens ret til at faa sit indbragte jordegods ^'), har ingen 
hjemmel ved skilsmisseskifter. 

Den regel, som saaledes for mandens vedkommende gjaelder 
forpligtelser, for hvilke han baerer eneansvaret, maa ogsaa for 
hustruens vedkommende bringes til anvendelse paa den gjaeld, 
for hvilken hun er den ene ansvarlige, saaledes at et hertil 
svarende belob forlods tillaegges hende. 

Gjaeld, som paahviler begge aegtefaeller personlig, maa hu- 
struen kunne fordre betalt under skiftet. Denne regel er i 1. 
1888 § 35, sidste p. udtrykkelig udtalt for de i denne lov om- 
handlede skifter, tnen den maa ogsaa gjaelde ved skilsmisse- 
skifter. Forsaavidt kreditors fordring ikke er forfalden, vil han 
dog ikke kunne paatvinges betaling ; og belebet synes i saa fald 
at maatte deponeres i en offentlig autoriseret bank. Noget 
fradrag af mellemrente ved ikke rentebaerende fordringer kan 
kreditor ikke vaere forpligtet til at finde sig i. 

Som middel til at bringe faellesboets gjaeld paa det rene 



^•) Jfr. foran p. 94. 

") Jfr. H. Scheel 1. c. p. 173. 



248 § 49' Skifiets udferelse ved skifteretten. 

ansaaes tidligere udstedelse af praeklusivt proklama anvendeligt*^). 
Nu vil man efter den rigtige erkjendelse af dette instituts rime- 
lige begraensning, hvortil konkursloven af 1863 har banet veien, 
ikke her mere end ellers***) antage, at en skyldner paa denne 
maade kan befri sig for den gjaeld, ban har stiftet. Derimod 
er der naturligvis intet til hinder for en indkaldelse af kreditorerne 
uden praiklusiv virkning. 

At den gjaeld, hvorfor den ene aegtefaelle baerer eneansvaret, 
bliver anslaaet for lavt, og at saaledes den anden aegtefaelle faar 
sig udlagt en for stor lod, paadrager ikke den sidste noget 
saerligt ansvar ligeoverfor kreditorerne, men hvis den aegtefaelle, 
der har faaet for lidet, er eller derved bliver insolvent, vil ud- 
laegget efter omstaendighederne kunne omstodes i medhold af 
N. L. 5 — 13—44. 

§49. 

Skiftets udforelse ved skifteretten. 

I. Skifterettens medvirkning ved det aegteskabelige faelles- 
bos deling mellem aegtefaellerne kan ligesom dens medvirkning 
ved et d0dsbos deling bero enten paa begjaering fra nogen 
af lodeieme eller paa lovens bud. At skifteretten, naar det 
forlanges, har at udfore skiftet, er udtrykkelig udtalt i I. 29 
juni 1888, forsaavidt der er tale om bodeling uden ophaevelse 
af det aegteskabelige samliv; og at det samme gjaelder skilsmisse- 
og separationsskifter, er ikke tvivlsomt (jfr. fbran § i — II). 

Lov om forsvundne og frava^rende personer af 12 oktober 
1857 § 28 anordner boets deling ved skifteretten, naar aegte- 
skabets (eller formuesfaellesskabets ')) ophaevelse er udtalt i en 
dom, grundet paa saadanne omstaendigheder, der efter naevnte 
lov vilde berettige den forsvundne aegtefaelles arvinger til at 



"*) Schlegel p. 454; Collet 1. c. p. 221; Hallager-Aubert Obljr.s 

aim. del (1887) p. 331. 
") Jfr. foran p. 58. 
^) Jfr. H. Schcel 1. c. p. loi. 



§ 49- Skiftets udferelse ved skifleretlen. 24Q 



erholde dadsfortnodningsdom. Men dette bud maa opfattes 
som anvendelse af en almindelig regel, hvorefter skifterettens 
medvirkning er nedvendig i de samme tilfaelde, som ved arve- 
skifte, altsaa saerlig hvor en af aegtefaellerne er umyndiggjort 
eller fravaerende (saaledes altsaa altid i det i 1. 1888 § 34, iste p. 
omhandlede tilfaelde). Der er nemlig ingen fornuftig grund til, 
at retten skulde overtage skiftet, naar en umyndiggjort eller 
fravaerende aegtefaelle skal skifte med den anden aegtefaelles ar- 
vinger^), men ikke naar der skal skiftes med den anden aegte- 
faelle selv'). Loven har imidlertid ikke her udenfor det i 1. 
1857 § 28 omhandlede tilfaelde givet retten nogen adgang til at 
komme til kundskab om skiftegrundens indtraeden og saaledes heller 
ikke til paa embeds vegne at bevirke offentligt skifte. Det 
bliver derfor den for den fravaerende eller umyndiggjorte aegte- 
faelle opnaevnte vaerges sag at paase det fornodne i denne 
henseende. 

II. Skifteretten har ligesom ved dodsboskifter at tage boet 
i besiddelse ved registrering og, om fornodiges, forscgling *). 
Hvad der herved bliver at medtage, vil fremgaa af det i forrige 
paragraf forklarede om det tidspunkt, fra hvilket aegtefaellernes 
erhverv oph0rer at tilfalde faellesboet. 

Boets forvaltning under skiftet tilkommer ogsaa her skifte- 
retten efter raadforsel med aegtefaellerne, der ved sin enighed 
binder retten. 

Ogsaa om boets realisation, om skiftetvistigheder samt om 
udlodningen gja?lder i det vaesentlige det samme som ved arve- 
skifter. 

Her som ved andre skifter synes skifteretten at burde drage 
omsorg for den fornodne tinglysning af skifteudlaeggene (f. ex. 
panteretsudlaeg i henhold til 1. 1888 § 35 eller udlaeg til eien- 
dom i henhold til samme lovs § 40). 



*) Jfr. foran p. 103. 

•) Jfr. ogsaa Deuntzer p. 740. 

*) Jfr. iovrigt foran § 21, III. 



250 § 49- Skiftets udferelse ved skifteretten. 

III. Skifteretten har i den udstrsekning, som er bestemt 
ved de i forrige paragraf under nr. IV fremsttllede regler, at 
drage omsorg for gjaeldens aflaeggelse. Om den her som i arve- 
boer med overtaget gjxldsansvar kan ansees kompetent til at 
paakjende de anmeldte fordringer, der bestrides af aegtefelieme, 
maa betegnes som meget tvivlsomt. Den foran p. 17 for dens 
domskompetens i arveboer paaberaabte grund kan ikke her 
gjores gjaeldende. 



FJERDE AFSNIT 

OMKOSTNINGERNE YED SKIFTE OG ARYEBEHANDLING 
SAMT ANSYAR i ANLEDNING AF SAADAN 



8 50. 

Omkostnin^erne og deres udredelse. 

I. LJe gebyrer, hvortil offentlig skifte- eller arvebehand- 
ling giver anledning, findes anordnede ved sportelloven af 6 aug. 
1897 kapitel 6. Efter denne lovs § 26, litr. b jfr. § 27 skal 
der for boets behandling erlaegges et gebyr, hvis storrelse af- 
haenger af boets masse. Til denne bliver at henregne samtlige 
boets eiendele uden fradrag for gjseld (§ 26 i. f.) ligesom ogsaa 
uden hensyn til, om nogen af eiendelene er beheftet med pant 
og under boets behandling bortsaelges af panthaveren ved tvangs- 
auktion^). 

Dette behandlingsgebyr indbefatter ikke blot betaling for 
skifterettens forvaltning af boet og dets udlodning af det med 
hvad dertil horer, men ogsaa for folgende forretninger: 

i) Forsegling og registrering af boet, uden hensyn til, om 
disse forretninger udfores inden den jurisdiktion, hvor boet be- 
handles, eller inden en anden (§ 30). 



*) O.prop. nr. 22 for 1893 P- 26. 



252 $? 5®- Omkostningerne og deres adredelse. 



Forudsaetningen herfor er dog, at disse forretninger paa 
landet udfores af lensmanden (som herfor efter § 122 oppe- 
baerer betaling og skydsgodtgjorelse af statskassen). Begjaeres 
de her udfert af sorenskriveren, erlaegges gebyr efter § 30. 

2) Behandlingen og afgjorelsen ved skifteretten af alle de 
under skiftet eller arvebehandlingen opstaaende retstvister (jfr. 
forudsaetningen for § 32 jfr. § 29). 

3) Afhjemling af skiftetaxt over fast gods eller skib (§ 31). 
Derimod betales saedvanligt gebyr for skjon, der begjaeres af- 
holdt under bestyrelse af skifteforvaiteren (§31, sidste p.). 

4) Vidneforsel for skifteretten i henhold til L 24 april 1869 
(jfr. § 29 og § 179, der ophaever § 3 i loven af 1869)*). 

Derimod bliver at betale saedvanligt gebyr for vidneforsel 
ved andre retter (§ 29). 

Saerskilt betaling bliver i det hele at erlaegge for alle for- 
retninger, der ikke udfores af skifteforvaiteren som saadan, selv 
om det er samme tjenestemand, der i anden egenskab udforer 
dem, f. ex. opnaevnelse af mxnd, afholdelse af auktioner, ting- 
lysninger etc. (jfr. § 29). 

Ogsaa for skiftets beskrivelse bliver efter § 35, 2det led 
saerskilt betaling at erlaegge. 

Retsvidner, der tilkaldes ved afsigelse af skiftedecision eller 
udlodningi erholder ingen betaling, hvorimod de for andre for- 
retninger tilkommer gebyr efter sptl. § 95. 

Endelig bemaerkes sptl. § 163, hvorefter udenfor gebyret 
maa erstattes de nodvendige udgifter, som i anledning af skifte- 
behandlingen maatte vaere medgaaet til porto af breve og tele- 
grammer, expresser, bekjendtgjorelser etc.'). 

Saerskilte gebyrsatser er opstillede for foigende tilfaelde, 
hvor det ikke kommer til afslutning af skiftebehandling, men 
hvor skifteretten dog har vaeret i virksomhed: 

i) Hvor skiftebehandling er begjaert, men ved kjendelse 
negtet (§ 32). 

^) Jfr. sportelkommissionens indstilling (bilag 2 til O.prop. nr. 22 for 1893) 

p. 16. 
•■*) Jfr. den ved skr. 8 jan. 1864 cit. skr. 18 mai 1857. 



§ 50- Omkostningeme og deres udrcdeUe. 253 



2) Hvor skiftebehandling er paabegyndt enten ved afhol- 
delse af registrering (forsegling) eller ski ftesam ling*), men atter 
er indstillet, i hvilket tilfaelde gebyret efter § 28 retter sig efter 
omfanget af skifterettens befatning med boet. 

At boet behandles ved kommissarier, fritager ikke for 
erlaiggelsen af de saedvanlige gebyrer; se sptl. 1897 § 156. 
Denne paragraf bar derimod ikke optaget bestemmelsen i spor- 
telloven af 1830 § 48, hvorefter det samme skulde gjajlde, hvor 
et bo, der ellers borer under offentlig skiftebehandling, behand- 
les af testamentsexekutorer uden offentlig beskikkelse. I dette 
tilfaelde bliver derfor nu ingen gebyrer at erlaegge. 

II, Den store hovedregel er, at de i foregaaende numer 
omhandlede gebyrer afholdes afboets midler. Sportel- 
loven af 1897 § 3S bestemmer, at samtlige skifteomkostninger 
forlods bliver at udlsegge, forend noget andet krav, der ikke er 
sikret ved pant, kan gjores gjaeldende. 

Regelmsessig maa gebyrerne erlaegges ved udlodningens slut- 
ning (jfr. sptl. 1897 § 81, 3dje led) i rede penge. Kan saa- 
danne ikke paa anden maade skaffes tilveie, maa det ske ved 
salg af boets gjenstande. Sportellovens § 35, 2det led forud- 
saetter dog, som naevnt p. 217, at dette kan undlades, og at 
der i stedet kan gives statskassen panteretsudlaeg i jord for 
skifteomkostningerne. Forudsaetningen maa da vaere, at de til 
disse omkostningers daekkelse fornodne midler ikke vilde kunne 
tilveiebringes uden salg af jordegodset, og at dette byder utvivl- 
som sikkerhed. 

Undtagelse fra regelen om, at gebyrerne bliver at afholde 
af boets midler, gjaelder i folgende tilfaelde : 

i) Det i § 32 omhandlede gebyr for en kjendelse, hvor- 
ved begjaeret skiftebehandling negtes, maa betales af rekvirenten. 

2) Det samme synes at maatte gjaelde de i § 28 omhand- 



*) O.prop. 1893 nr. 22 p. 26. Derimod vil man ikke kunne anse selve skifte- 
behandlingen paabegyndt allerede derved, at skifteretten har afsagt kjendelse 
om. at saadan skal aabnes, et tilfaelde, som heller ikke er naevnt i § 28, 
og for hvilket man derfor savner en bestemmelse, ^varende til den i § 32 
indeholdte. 



254 § 50' Omkostningerne og deres udredelse. 

lede gebyrer i anledning af indstillet skiftebehandling^ naar ind- 
stillingen er foranlediget ved, at rekvirenten bar taget sin be- 
gjaering tilbage*). 

3) Rekvirenten maa endvidere betale skifteorakostningerne, 
forsaavidt de ikke kanerholdes af boetsmidler; og han kan efter 
sptl. § 82 paa forhaand afkraeves sikkerhedsstillelse herfor. Har 
skifteretten paa embeds vegne overtaget boet, maa under den 
her naevnte forudssetning statskassens krav paa de udaekkede 
gebyrer ansees bortfaldt. 

4) Er skifte- eller arvebehandling foranlediget af en person, 
der senere viser sig ingen ret at have havt med hensyn til boet, 
maa skifteomkostningerne vaere dette uvedkommende*). De 
bliver at udrede af den person, der urettelig har forlangt skifte- 
behandlingen. Har skifteretten paa embeds vegne overtaget 
boet af hensyn til en person, der viser sig ingen ret at have, kan 
skifteomkostningerne overhovedet ikke kraeves betalte; og de 
falder saaledes statskassen til last, hvis de ikke efter de i naeste 
paragraf udviklede grundsaetninger kan kraives daekkede af skifte- 
forvalteren. 

5) Gebyr for forretninger, der efter det under I forklarede 
maa betales saerskilt, udredes af dem, der har begjaeret forret- 
ningen. Undtagelse herfra gjaelder dog efter § 30, hvor re- 
gistreringsforretnings afholdelse ved skifte for valteren er begjae- 
ret af en anden skifteret, samt efter § 35, 2det led for det til- 
faelde, at skiftets beskrivelse er forlangt af aegtefaelle eller afsaa 
mange andre interesserede, at mindst halvdelen af boet tilfalder 
dem. I begge disse tilfaelde beregnes gebyrerne boet til last. 

6) Gebyrnedsaettelse eller eftergivelse efter sptl. § 84 ') kan 
ogsaa finde sted ved skifte- og arvebehandling. Ligeledes kan 
bevilling af fri proces finde sted i skiftetvistigheder overens- 
stemmende med de almindelige regler^). 



*) Jfr. foran p. 196; Arvelovskommissionens indsiilling § 138 i f. 
°) Jfr. l^'gebl, for lovk. X p. 352 ff. 



^) Anilen del p. 461 
*) Anden del § 225. 



§ 51- Erstatningsansvar i anledning af skifte- eller arvebehndl. 255 

§ 51. 

Erstatningsansvar i anledning af skifte- eller arvebehandling. 

I. Hvad for det ferste parterne angaar, gjaelder som 
hovedregel, at en lodeier i et bo aldrig paadrager sig noget 
saerligt erstatningsansvar derved, at han har paakaldt skifteret- 
tens medvirkning ved boets opgjor. De ovrige lodeiere kan 
ikke kracve erstatning for den andel af skifteomkostningerne, der 
falder paa deres lod, eller for de udgifter, de har havt med 
varetagelsen af sit tarv under skiftet, selv om boets deling ingen 
sserlige vanskeligheder frembyder og saaledes paakaldelsen af 
skifterettens medvirkning ikke fremtraeder som strengt n0dvendig. 
Dette gjaelder boskifte mellem aegtefaeller i lige grad som arve- 
skifte 1). 

Derimod er der ikke nogen rimelig grund til at opstille den 
samme regel med hensyn til de enkelte tvistigheder, der under 
skifte- eller arvebehandlingen forelaegges skifteretten (af lodeieme 
eller af tredjemaend, der har krav paa boet) ligesom heller ikke 
med hensyn til tvistigheder om, hvorvidt skiftebehandling skal 
aabnes. Paa grund af den i § 5 omhandlede saedvansmaessige 
retsudvikling, der indskraenker skifterettens myndighed til at af- 
sige exigible dekreter, har der imidlertid udviklet sig den rets- 
brug, at skifteretterne overhovedet ikke paalasgger procesom- 
kostningsansvar, ja vel endog ansees at savne myndighed her- 
til^). Da sporgsmaalet om et saadant ansvar heller ikke kan 
bringes ind saerskilt for de almindelige domstole^), vil dette 
lede til, at et saadant ansvar overhovedet ikke existerer. En 
undtagelse fra regelen er dog nu gjort ved 1. 24 april 1869 § 4, 



*) Jfr. Deuntzer p. 741; se derimod Hansen p. 741. 

''*) Dette sidite er, som paavist i Anden del p. 494, ingen nodvendig konse- 
kvents af, at skifteretternes dekreter ikke kan exekveres; men retsbrugen 
gaar vistnok videre end der antaget. Den ved forl.l. 1824 ophaevede frdn. 
10 juli 1795 § 19 b udtalte saaledes, at procesomkostninger clkke finder 
Sled i deds-) fallit- og opbudsboer* jfr. 0rsted i Nyt jur. Arkiv bd. 
28 p. 247 — 8; Schlegel p. 45 — 6; Deuntzer p. 766. Jfr. ievrigt 
Schweigaard p. 107 — 8 (2oS^. 

*) Anden del p. 493 — 4, 



256 § 5'- Erstatningsansvar i anledning af skifte- eller arvebehndl. 



forsaavidt angaar tvistigheder om canmeldte fordringer» i gjaelds- 
fragaaelsesboer, idet her de almindelige regler om procesom- 
kostningers idommelse skal komme til anvendelse. Tvistig- 
heder om andre krav (eiendomsret, panteret) synes efter dette 
ogsaa i saadanne boer at folge hovedregelen. 

De her fremstillede regler udelukker selvfolgelig ikke ansvar 
for andet retsstridigt forhold fra en lodeiers side end det, der 
bestaar i utidig at fremkalde retstvister, saaledes f. ex. for uret- 
maessig skalten og valten med boet, vildleden af skifteretten ved 
urigtige opgaver o. lign. Har en person, der viser sig ingen 
ret at have til boet, bevirket skifcebehandling af dette, fremgaar 
det af det foran p. 254 bemaerkede, at skifteomkostningerne 
ikke skal falde de virkelige lodeiere tiilast ; og har disse udredet 
dem, maa de kunne kraeve dem erstattede af den, der urettelig 
har begjaeret skiftebehandlingen. Om ogsaa yderligere tab, 
som denne maatte have forvoldt, kan kraeves erstattet, er maaske 
efter analogien af regleme for procesomkostninger tvivlsomt, 
men bor dog vistnok rettest antages. 

II. Skifteforvalterens ansvar bliver at bedomme 
efter de i Anden del § 229 fremstillede grundsaetninger. Det 
kan opstaa saavel ved udforelsen af de til skiftebehandlingen 
horende judicielle forretninger (saaledes f. ex. ved en urigtig 
udlodning) som ved forvaltningshandlinger (f. ex. et uhensigts- 
maessigt salg, foretaget imod alle lodeieres beslutning). An- 
svar af forstnaevnte art kan alene gjores gjaeldende gjennem 
appel*). Derimod er der i sagen selv intet til hinder for, at 
erstatning i anledning af skifterettens administrative handlinger 
indtales ved sogsmaal a prima instantia^). 



*) Jfr. Anden del p. 510 — 2. 

*) Jlr. dog Schlegel p. 44 — 5. 



KILDEREGISTER 



—2—2 p. 
—2—3 p. 



X. L. I — 4— II p. 122 mcd note 27 

p. 177. 

— I — 4—14 p. 121. 

— I— 9— 14 p. 187. 

— I — 22 — I9 0g20p. 45, note I2. 

— 2 — 8 — 4 p. 126 med n^te 5 

— 3—19-4 p. 138. 

— 3—19-20 p. >55. 

— 3—19—22 p. 155. 
—2—1 p. 94, 102 ff., 114 

116, 119. 

91, note 4, p. 116, 
121. 
^ . 105, 119. 
; — 2-^4 p. 105 med note 2^4, 
p. 106, 137 mcd note 2. 
»— 5 p. 71, 123—4. 
) — 2—8 p. 149. 
i— 2— 9 p. 149. 

) — 2—10 p. 148—9. 

; — 2 — II p. 72, note 25. 

; — 2 — 13 p. 89, 90, 126 mcd 
note 5. 

42, 96, 129, 173, 
174, 175,212—3. 
219. 

I9> 105, III, 126 
ff., 129 flF. 
Hagenip : Skiftc- og arvebehandling. 



1 


N. L. 


5 — 2 — 17 p. l6 med note 3. 






5—2—18 p. 44. 




— 


5—2—19 p. 92, 246. 




— 


5 — 2—20 p. 92. 


{. 


— 


5-2—24 p. 93. 




— 


5—2—70 p. 90. 






5—2—84 p. 41, 42— 3i 5>— 2. 
55; 69, 72, 175, 
218. 


•» 


— "■ 


5—2-85 p. 107. 

5 — 2 — 91 p. 3, 10 mcd note 21. 


s 


— 


5— 3— 5« P- 69. 






5—4—8 og 9 p. 97- 



— 2 — 14 p. 

—2—15 p. 
—2 — 16 p. 



— 5— «3— 27 p. 57, 59, 62, 64 

-5. 86. 

— 5 — 13 — 28 p. 100 med note 9. 

— 5—13— 44P- 53,88,97,171,248. 
Frdn. 4 marts 1690 p. 100 med note 9. 

— 10 sept. 1 701 p. 218. 
Kammerretsan. 18 marts 1720 kap. 

2 § 18 p. 45—6, 107. 
PVdn. 19 aug. 1735 p. loomed note 9. 
Reskr. 3 januar 1755 p. 188. 

— 21 april 1764 p. II. 
PI. 30 oktbr. 1767 p. 158 IT. 
— 15 januar 1768 p. 106. 

Frdn. 8 april 1 768 p. 50 ff., 59—60, 

85—6,95.96, 97i 98 ff., i3'-4. 

'7 



25S 



Kildercgister. 



I44> I59i note I, 180— -I, 208, 
218, 225. 
Rcskr. 2 juni 1 7 75 § 2 p. 228. 

— — — § 3 p. 159- 

— 14 novbr. 1 781 § 5 p. 228. 

— — - § 7 p. 159. 

— 24 mai 1782 § 2 p. 228. 

— — — § 3 p. 159- 
Frdn. 29 april 1 785 § 2 p. 19, 238 

med note 5. 

— — — § 3 p. 239. 
Frdn. 7 novbr. 1 788 p. 95, 246. 

— 26 okt. 179J. p. 60, 163. 

— 21 juni 1793 § I p. II ff. 

— 23 aug. 1793 § I P- "38, 147 

1^-, 237. 

— — — § 2 p. 239. 

— — — § 4 p. 126 med 

note 5. 
Rcskr. 7 febr. 1794 § 4 p. 155-6, 

215, note 13. 

— 29 april 1796 p. 126 med note 5. 
Frdn. 3 juni 1796 § 15 p. 187, note 10. 
Kancelliskrivelse af 16 mai 1 801 p. 9. 
Kane. prom. I sept. 1810 p. 115 — 6 
Odelsl. 26 juni 1821 § 15, p. 70 — i, 

213, 215. 

— — — § »7 p. 70. 
L. 31 mai 1827 § I p. 216. 

L. 9 aug. 1839 § II p. 221. 

Handelsl. 8 aug. 1842 § 3 p. 152, 

note 5. 

L. 30 juli 1 85 1 p. 74 ff. 

— — § I p. 77. 

— - § 2 p. 78. 

— — § 6 p. 81, 116 — 7 

med note 10, p. 
192, 194 

— - § 8 p. 83. 

— — § 9 p. 83, 89 med 

note 10. 

— — § 10 p. 88, 89. 

— _ § II p. 89,117, 118, 

note 16, 230 ff., 
236. 
- § 12 p. 92, 214. 



I.. 30 juli 1851 § 13 p. 92, 215, 216. 
L. 28 aug. 185 1 p. 58, 59, 60, 61. 
Arveloven 31 juli 1854 § 10 p. 107 — 8, 

211. 

— — § 30 p. 107. 

— ~ §33 p. 35— 

6, 67-8, 

108. 

— — § 37 p. 102, 

224. 

— ~ §43 p. 34. 36, 

note 13. 

— — §46 p. 29 ff., 

52, 53, 55i 
97, 180— I. 

- §47 p. 55—6, 
213, 223 

—4. 
L. 28 sept. 1857 § 4 p. 147, 148. 

— — § 7 p. 219. 
L. om pant og tinglysning 12 oktbr. 

1857 § 7 p. 68, 216. 
L. om forsv. og frav. personer 

af 12 oktbr. 1857 § 9 p. 108. 

— — § 15 P- 108. 

— - § 20 p. 155, 

222, 223. 

— — § 21 p. 112, 

"3. 137' 
148-9, 

222, 223. 

— — § 22 p. 106, 

112. 

— - §27 p. 56, 72, 

226 — 7, 
228, 240. 

— — § 28 p. 248—9. 
L. 9 mai 1863 p. 70, 158. 
Konkursl. 6 juni 1863 (lendret ved 

1. 6 mai 1899) § 37 p. 99. 

— — § 108 p. 132. 

— — §109 p. 133, 145, 

167, note 9, 
p. 178. 

— — § 120 p. 169. 

— — § 128 p. 170, 178. 



Kilderegister. 



259 



L. 3 marts 1866 § 2 p. 106,. 222, 

223. 
L. 17 marts 1866 § 16 p. 6 note 4, 

9 — 10. 
L. 27 marts 1869 p. 235—6. 

— — § « P- 99' 109? 

196. 

— — § 2 p. 118. 

J.. 24 april 1869 § 4 p. 16, 188, 

255-6. 
L. 22 mai 1869 § I p. 6. 

— — § 2 p. 10. 

L. 14 raai 1872 § lo p. 7 — 8. 
L. om formuesforh. mellem jegtefaeller 
29 juni 1888 § 17 p. 94i 246—7. 

— — § 32 p. 243— 4» 

252, nederst. 

— — § 33 p. 244. 

— — § 34 p. 249. 

— — § 35 p. 245, 246, 

247. 

— — § 36 p. 245-6. 

— — § 38 p. 244. 

— — § 41 p. 92 med 

note 10. 
Traktat med Rusland 2 juli 1889 art. 
10 p. 13, note 8 og p. 14, note 9. 



L. 6 juli 1892 nr. 4 § 18 p. 56. 

— — nr. 5 § I p. 246. 
Sof.l. 20 juli 1893 § 312 p. 16. 
Res. 28 juli 1893 p. 10. 

L. om foraeldelse af 27 juli 1896 § i 

p. 65. 
Spt.l. 6 aug. 1897 § 26 p. 251. 

— — § 28 p. 253-4, 

med note 4. 

— — § 29 p. 252. 

— — § 30 P- 250, 251. 

— — § 31 P- "4 ff. 

— — § 33 P- 217. 

— — § 34 P. "5-6, 

221, 238—9. 

— — § 35 P- 218, 219, 

220, 239, 252, 

253- 

— — § 36 p. 141, 

note 13. 

— — § 81 p. 253. 

— — § 84 p. 254. 
- § 156 p. 255. 

L. om arveafgift 20 mai 1899 

§ 31 p. 114 ff. 

— — § 34 p. 115 

-6. 



ORDREGISTER 



Aasaedesret p. 36, note 13 i. f . ; 

68, 70, .158, 213, 215. 
Aasaedestaxt p. 158. 
Actio Pauliana^ ligeoverfor legater 

P- 53, 252. 

Seiovrigt under N. L. 5 — 13 — 44, 

Afhjemling af skiftetaxter p. 158. 

Aftaler om skifte p. 66, 68, 76 — 7. 

A k t i e r se vaerdipapirer. 

A n m e 1 d e 1 s e af dodsfald p. 1 14 ff. 

— af krav under skifte- og arvebe- 
handling p. 169, 175—6, 184. 

A n n u 1 1 a t i o n af segteskab p. 242. 
Ansvar for lodeierne i anl. af besl. 
i bocts anliggender p. 40 — I, 147. 

— i anledning af skifte- og arvebe- 
handling p. 255 — 6. 

Appel af skiftereltens oyertagelsc af 
boet p. 114. 

— af registrering og forscgling p. 

120. 

— - skiftedecision p. 190. 

— - udlodning p. 225 ff. 

— - extraditionskjendelsc p. 197. 

— - hele skiftebehandlingen p. 229. 

— indflydelse paa adgangen til at 
foretage udlodning p. 198 — 9 
naed noter 2 — 4. 



A p pels indflydelse paa adgangen til 

at foretage udbetalinger etc. efter 

udlodning p. 219 — 220. 
— uanvendelig, hvor boet behandles 

af testamentsexekutorer p. 239. 
Appel instanser for skifteretterne 

p. 10. 
Arveafgift p. 72, 208 mcd note 9, 

222, 239. 
Arvebehandling p. 2. 
Arvedelinger p. 235, note 3. 
Arveforskud p. 207— 8, se ogsaa 

Jaevnet. 
Arvegjaeld p. 41 ff., 71 ff., 85 — 6, 

94 ff., 162 ff., i7i ff., 193 ff., 

197—8, 209, 210—3. 
Arveindkaldelse p. 113. 
Arvelegat p. 30, note 2, 
Arveproklama se arveindkaldelse, 
Arves0gsmaal p. 112, 226 — 7, 

240. 
Arve vserncting p. 44 med note ii. 
Auktion p. 69, 156, 157, 160. 
A ukt ionsskjode p. 157. 

Bole gat og bolegatar p. 30 med 
note 2, 103 med note 20, 139 — 
140, 150, 180, 



( )rdregister. 



261 



Begravclsesomkostninger* p. 

93- 
Behand li ngsgebyr p. 251. 

Be visfersel p. 188. 

Bcneficium inventarii p. 45 og p. 50 flf., 

85—6, 95, 122, 131, 144. 
Beneficium separationis p. 45 ff., 194 — 5. 
Besiddelse af boet p. 39, 91^ 121, 

128, 232, 245. 
Beskri vels e af skiftet p. 218, 252. 
Beslutningsret i arveboels anlig- 

gender p. 39-40, 144. 
Be tinged e krav p. 43, 199,223 — 4. 
Bosk if te, saeregenhcder i forhold 

til andet skifte p. 2 — 3. 

KoUaiio fnwot'nm se Jaevnet. 
Condktio indebiti p. 96, 166. 
— sine causa p. 97. 
Curator botwrum p. 161 — 2, 188, 1 90. 

Decisionerp. 189. 

Deliberati onsfrist p. 123, note 

31. 
I)0d san m e Idel so se Anmcldclsc. 

Dedsbobehandling p. 2. 

I)0dsformodni ngsdom p. 108, 

171, 248-9. 

E d kan ikke modtagcs af skiftcrettcn 

p. 24. 
E fte ru d 1 od ning p. 199-200. 
E n carving p. 127. 
England, Traktat med — p. 14, 

note 9. 
Enkekasseindskud p. 93, 246. 
Extradition p. 1 92 ff. 
Exekution i dadsboer p. 45, 122, 

177—8 med note 11, 238. 
Executores iestantenti se Testaments- 

exekutorer. 
E ve n t ualmax im c n p. 187. 

r a 1 s m a a 1 s 1) (9 d e r p. 23. 
Fattigvaesenets ret til at opgj0re 
et arvebo p. no. 



Fie re arvinger p. 52, 55. 

F 1 e rt a 1 i skiftesamtinger binder ikke 

mindretal p. 143. 
Forbigaaet arving p. 72, 226, 240. 
Forelobige udlodninger p. 200, 

224-5. 
P'orhandlingsmaxim e n p. 187. 

Forligsmcegling ved skifteretten 
p. 183, 238, note 5. 

Forscgling p. 7, 117 ff., 249, 253. 

Forskud paa andel i udlodning p. 
200, 207 — 8, 225. 
Se ogsaa arveforskud. 

Forum hereditatis se Arvevoerneting. 

Fravaerende arvinger eller lodeierc 
p. 105 ff., 109, no— I, 112, 125 
—6, 148 ff., 187, 196, 197, 219, 
222, 226, 231, 234, 237, 248. 

Fri proces p. 254. 

Frist for skiftevarsel p. 14I. 
— for udlodning p. 201. 

Frivijl ig retspleie p. 134, 136. 

Frugter af boet p. 208. 

F u 1 d m se g t i g for ski fteforvaltere p. 

7 ff- 

Foillesboski f te p. 3, 241 ff. 

G a mm el konkurs p. 132. 

Gebyr for skifte- og arvebehandliug 

p. 251 ff. 
CI ebyrneds re tt e Ise p. 254, 
Gjxld, der paahvilcr icgtcficllcrs 

frellesbo p. 246, 250. 
Se for0vrigt Arvegja;ld. 
Gjseldsfragaaelsesbocr p. 144, 

162 ff., 225—6. 
G j oeldso vertagclsc p. 34, 44, 96, 

163, note I. 
II a b i 1 i t e t, skifteforvaltcrcs — p. 

8—9. 

Hjemmelsbrcv i anl. af skifte p. 

6S, 221 
II u s h ol d n i n g , forts«;tlelsc af af- 

dodes h. for beets regning p. 

153 jfr. 93—94. 



262 



Ordregister. 



Indkaldelsetil skiftesamling p. 140. 

— af kreditorer p. 162 — 3. 
Se ogsaa Proklama. 

Indkasseringen af boets pcnge- 

krav p. 153, 158 ff. 
Inkassator p. 153, 159, 220. 
I n te resse ntskabsb oer p. 3. 
Intervention p. 189. 

Jurisdlctlo volitHtaria se Frivillig rets- 

pleie. 
Jus deliberandi p. 50. 
Joevnet p. 207—8, 211. 

Kautionist, prscklusif/Ds virkning 

for — p. 65. 
Kilder til retsreglerne cm skifte og 

arvebehandling p. 3 — 4. 
Kommissarier p. 6, 253. 
Komp'^n sation p. 39, 165. 
Ko nf usio n p, 39, note 7, 51, note 36. 
Konkurs, forvexling af k. og skifte 

p. 131 jfr. 132 ff. 

— over d0dsbo p. 164, 173, 178, 181. 

— som grund til at undlade skifte- 
eller arvebehandling p. no. 

— af et oegteskabeligt fa?llesbo p. 244. 
Konsularj urisdiktionp. 125 med 

note 35. 
K o n s ul s medvirkning ved skifte- og 
arvebehandling p. 14 med note 1 1. 

— forhold til dodsanmeldelser p. 
124-5. 

Kontrakommissarier p. 6 — 7. 
Kontrol med ski ftevaesenct p. 1 1. 
Kumulation p. 188 — 9. 
K u r a t o r se curator bonorum 

Legat, legatar p. 29 if., 41 ff., 52, 
54, 97, 103—4, io6, 14?, 150, 
179,210, 213,221,227—8,233—5. 
Se ogsaa bolegat. 

Lcgitimaiio ad causam p. 39. 

L e n s m a n d udferer registrering -p. 
7~8, 252. 

— modlagcr dodsanracldelscr p. 115. 



Litteratur p. 4. 

Livrente p. 82 med note I, 234 — 5. 

Lodseddel p. 219. 

Meddelelse til lodeiere om skiftc- 
og arvebehandling p. 137 ff. 

— — om anmeldte krav p. 185. 

— til kreditorer p. 163, note 2. 

— om, at et krav er bestridt p. 185—6. 

— om udlodning p. loi, 219. 

— — foretagen af testamentsexeku- 
torer" p. 239. 

Se ogsaa Indkaldelse. 
Mellemrente p. 43, 168 med note 

10, 247. 
Mindreaarige arvinger p. 102 med 

note 18. 
Mod krav ved skifteretten p. 18. 

Se ogsaa Modsogsmaal, kompensation. 
Modsogsmaal p. 18, 188. 
Modus se Paalaeg. 
Mora debihms p. 167. 

Natural udl aeg p. 68 ff., 91 — 2, 

154-5. 245—6. 
Negoiioruin gcstio p. 121, 151. 

Odelsret p. 70, 213, 215. 
Odelstaxt p. 158. 
Omstodelse af det under skiftc- 
eller arvebehandling foretagne p. 

137, 138-9. 147. 163, 220 med 
note 7, p. 225 ff , 229, 237, 240. 
O ve rf ormy nderiet p. 149, 216, 
219 med note 2, p. 222, 224 med 
note 18 og 20, p. 234, 239, 246. 

Panteklausul i skifteudlaeg p. 217. 

Pantere tsudlceg p. 212, note 5, 

213, 214 ff., 221, 245, note 12, 

253. 
Paalseg p. 190, 224, 233 — 4 med 

note 2. 

Partsed p. 24. 

Pligtdel p. 35—6, 66, 67. 



Ordregister. 



263 



Procesomkostninger p. 23, 255 

-6. 
Processuelle straffe p. 23. 
Privat skiftcp. 18—19, 66fr., 235^". 
Proklama p. 56 fT., 86, 95 med note 

4, 163, 172, note 2, 174, 195, 

196 nederst, 200, 232 — 3, 226, 

247-8. 
P r V c 1 s e af fordringcr i gja*ldsfra- 

gaaclsesboer p. 164. 
Prceklusivt proklama se proklama. 

Regnskabsbetjente p. 107. 
Registrering p. 7 — 8, Ii7fr., 236, 

249, 253, 254. 
Registreringstaxt p. 120. 
R e n t e r af fordringcr i dodsboer p. 169. 

— af legal p. 1 82. 

— af boels midler p. 208. 
Regreskrav i forholdet mcllcm ar- 

vinger p. 41. 
Res judicata p. 189. 
Retsvidner p. 9, 252. 
R us land, Traktat med — p. 13, 

note 8, p. 14, note 9. 

S a g f r e r til udfarelse af boets rets- 
sager p. 153 med note 11, 162. 

— nodvendigheden af s. ved skifte- 
tvistigheder p. 187. 

Sogsmaal fra boets side p. 153. 

— mod boet p. 20 — I, 1 19 — 120, 
178, 182. 

Sameie mellem arvinger p. 37 ff. 

S'amfr rendeski fte p. 7, 230, 231, 
note 3. 

Selverhvervet gods, hustniens ad- 
gang til at behulde s. g. uskiftet 
p . 81. 

Separation p. 243. 

Sequester p. 128, note 6. 

Skiftedesignationerp. ii. 

Skifteforvaltere p. 5 ff. 

Skifteomkostninger p. no med 
note 42 og 44, p. 197, 217, 233, 
251 ff. 



Skifteplakat p. 140. 

Skifte prove p. 233. 

SkifteprotokoUer p. lo. 

Ski ftere t terne p. 4 ff. 

Sk i ftcsamli nger p. 139 ff., 164, 

186, 200 — I, 202, 232, overst. 
Ski fteskri ver p. 9 — 10. 
Skiftetaxter p. 157, 245, 252. 
Skiftetvistigheder p. 238, 249, 

250, 252, 204, nederst. 
Skifteudlseg p. 212 ff., 221, 229, 

245—6, 249. 
S k i f t e V i d n e r se retsvidner. 
Skilsmisse p. 242 ff. 
S k r i f 1 1 i g procedyrc for skiftcretten 

p. 187. 
S o 1 i d a r i s k ansvar p. 42 ff. , 55, 

56. 

Slatskassen som arving p. 107. 
S t e d b a r n, adgang til at sidde i 

uskiftet bo med — p. 77 med 
j note 2, p. 79, 80. 

S t e V n i n g i boet-; anliggender ]). 

121 — 2. 
— ikke betingelse for skifte- eller 

arvebehandl. p. 137, 138. 
Slutning af boet p. 198, 218. 
Stiftelser som arvinger 102 — 3. 
Subsidiaert skifte p. 13, note 6. 
Summarisk skifte p. 230 ff. 
Saerkuldsbarn se stedbarn. 



I JLempus deliberandi p. 100. 

! Testament, skifterettens provelse af 

— p. Ill — 2. 
Testam e n t ex e ku torer p. 7, 19, 

loS — 9 med note 38, p. 224, 

236 ff., 253. 
Tingly suing af skifteudlieg p. 221 

—2, 239, 249. 

Ubestemte arvinger eller legatarer 

P- 233—5. 
Udeblivelse fra skiftesamling p. 

142, 185. 
Udlodning p. 198 ff. 



264 



Ordregister. 



Udlandet, dodsanmeldelse i — p. 

124—5. 
V d 1 ai g se skifteudlaeg. 
Udloendinge, skifte efter — p. 13 

— 14. 107. 

I'dtacllingsliste p. 220. 

Uforfaldne krav p. 42, 43, 247. 

U n d e r h o 1 d n i n g s b i d r a g p. 56, 
246. 

U niversalsu kcession p. 29 ff. 

Umyndiggjorelse og umyndig- 
gjort person p. 102, 104, iii, 246. 
Se ogsaa Umyndig. 

Umyndig arving eller lodeier p. 
102 ff., 103, 109, no— I, 125--6, 
147 ff., 187, 196, 197, 219, 222, 
224, note 18, 231, p. 234, 236, 

237, 248. 
— legatar p. 103. 

Underretning se meddelelse. 

Uskiftct bo p. 1 16—7, 125—6, 230. 

Vidn eforklaringer for skifteret- 

ten p. 9, 24, 252. 
Vidner vcd registrering og forseg- 

ling p. 9, 236. 
Se ogsaa vidneforklaringer, rets- 

vidner. 



Vurdering se registreringstaxt, skif- 

tetaxt. 
Vaerdipapirer, deling af — p. 70, 

214, 221. 

Vajrgens opna;vnelse p. 148 — 9, 150, 

237. 

— stilling under skifte- og an-cbc- 
handling p. 149 ff. 

Vnerneting for skifte- og arvebe- 
handling p. 11 ff. 
Se ogsaa an^evjerneting. 

JE. g t c f se 1 1 e s adgang til at hensidde 
i uskiftei bo p. 116— 7, 125—6. 

— — til at overtage arvegjaeld p. 
100. 

— besiddelse af boet p. 121, 128. 

— adgang til summarisk ski lie p, 

231 ff^ 

— skifte af faellesbo p. 241 ff. 

^4^^ g t e s k a b s indgaaclse, betinget af 
skifte p. 126. 

— oplesning sc skilsmisse, separa- 
tion. 

-Kgtcpagt p. 77.