Full text of "Skrifter .."

See other formats

Google

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world’s books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that’s often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can’t offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google’s mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
a[nttp: //books . google. com/]

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte
er vanskelig å finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.

Vi ber deg også om følgende:

* Bruk bare filene til ikke-kommersielle formal
Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål.

Ikke bruk automatiske søk

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.

Behold henvisning
Google-"vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.

Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search
Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom
hele teksten i denne boken palhttp: //books . google. com/|

A 7 ER mr

#
m

Skriiter

udgivne af

Videnskabsselskabet i Christiania —

1894

II. Historisk-filosofisk Klasse
Udgivet for Hans A. Benneches Fond

Kristiania
I Kommission hos Jacob Dybwad
A, W. Brøggers Bogtrykkeri
1895

BHurvaud ese 1.
Yon Maurer es Ve
Qtoi V ee)

dan, lo i.

No.

” I.

. 2.

Indhold.

Side

Gustav Storm. Norges gamle Vaaben, Farver og Flag. Med 22 Billeder
og 2 lithograferede Plancher . . . 20 ww we ewe ew . . . es I—36
Alf Torp. Zu den phrygischen Inschriften aus römischer Zeit. . . . . 1—23

. 3.) Yngvar Nielsen. Aktstykker vedkommende Konventionen i Moss
1yde August 1814 0000000 rn n s. 1—216

4. Amund B. Larsen. Lydlæren i den solerske Dialekt især i dens Forhold
til Oldsproget. . . 000 ee 1— 176
5. P. Østbye. Die Zahl der Bürger von Athen im 5. Jahrhundert . . . . 1-32

*) Ved en Feil staar i Texten her No. 4.

Norges gamle
Vaaben, Farver og Flag

Gustav Storm
Med 22 Billeder og 2 lithograferede Plancher

Videnskabsselskabets Skrifter. II. Historisk-filosofiske Klasse. 1894. No. 1
Udgivet for Hans A. Benneches Fond

Kristiania
I Kommission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers Bogtrykkeri

1894

Norges gamle Vaaben, Farver og Flag

af
Gustav Storm.

Foredrag i den historisk-filosofiske Klasse zode Oktober 1893.

Om det norske Rigsvaaben har A. G. Carstens skrevet en grund-
læggende Afhandling i det Danske Videnskabsselskabs Skrifter (Første
Del 1781), som i det væsentligste er fulgt af Keyser i hans Afhandling
om det norske Rigsvaaben og Flag (1842, Optryk i hans Saml. Afhandl.)
Denne er imidlertid i saa mange væsentlige Punkter bleven forældet
dels ved de Oplysninger, som Schive har leveret i «Norges Mynter i
Middelalderen», dels ved at Dr. Henry Petersen har fremdraget et gam-
melt dansk eller fællesnordisk Flag fra Aar 1427, at det nok kan forsvares,
om jeg forsøger at studere det norske Konge- og Rigsmærkes Historie
fra nyt af.

De adelige og fyrstelige Vaabenmærker dukker op i de syd- og
mellem-europæiske Lande i 2den Halvdel af 12te Aarhundrede; de hænger
sammen med Rytteriets og Riddervæsenets Udvikling Rytterhzrene
havde sit fælles Kjendetegn i sin Førers Vaabenmærke, som dels afbildedes
paa hans Fane, dels paa hans Skjold, senere ogsaa paa hans Dragt
(Vaabenkjole) og hans Hests Udstyr. Da Hjelmene blev lukkede, var
Vaabenmærket ogsaa et Kjendetegn paa Rytteren, der ganske dækket
af Jærnpantser ellers vilde være ukjendelig; i Rytterkampene omtales
mange Tilfælde, da Vaabenmærket reddede den overvundnes Liv, naar
man af hans Vaabenmærke opdagede, hvem man havde for sig. Kort

Vidensk.-Selsk. Skifter. H-F. Kl 1894. No. 1. I"

4 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

efter Midten af 12te Aarhundrede trænger de samme Moder overalt
frem, at Fyrster og Høvdinger optager Vaabenmærker fra især Rovdyr
og Rovfugle, ofte Fabeldyr som Grif, Drage el. lign., ofte ogsaa Planter
og livløse Gjenstande; disse Mærker er ikke mange og bliver saa lige
hverandre, at man maa finde paa Midler til at adskille dem, og det
nærmeste var da, at Vaabenmzenter sammensattes af forskjellige Farver,
idet Bundfarven adskilles fra Billedet: naar Bundfarven er rød, grøn,
blaa eller purpur, maa Billedet være Metal (hvid 9: Sølv, eller gylden
3: Guld), eller naar Bunden er Metal, maa Billedet være en af de
4 Farver. Allerede herved opstaar en Række Varieteter, og disse for-
øges yderligere ved, at Vaabenskjoldet deles paa langs eller paatvers, saa
hver af Delene kan optage forskjellig Bundfarve og forskjelligt Udstyr.

Det sikreste Middel til at forfølge Vaabenkunstens — den heraldiske
Kunsts — Udvikling frembyder Sigillerne, hvor Fyrster og Ridderne optog
sit Vaabenmærke, enten paa Sigilfladen eller som Skjoldmærke paa den
i Sigillet afbildede Rytter; Sigillerne har nemlig den store Fordel, at de
i Regelen kan dateres (efter Brevene, hvortil de blev fæstede). Disse
Skjoldmærker er fra først af personlige Mærker, men optages i Regelen
af Sønnen, om han arver sin Fader (eller Moder), og bliver derved til
Familiemærker. Efterhaanden som de bliver mere konstante, antager
de Form af Mærker for Familiegods, for Landskaber og Riger,
bliver Landskabs- og Rigsvaaben. Denne Overgang kan overalt
følges i Løbet af 13de Aarhundrede. De første Spor af faste Vaaben-
marker paa Sigiler er fra Tiden kort efter 1160. Indtil den Tid vil
man paa Kongernes og Fyrsternes Sigiller altid finde paa Sigillets ene
Side Kongen (Fyrsten) paa sin Throne, med Sværd eller Rigsæble e. lign.,
paa den anden Side en Rytter med Sværd og Skjold; men Skjoldet er
i Regelen blankt, ofte hult, med Fladen bortvendt fra Tilskueren. Men
kort efter 1160 faar Skjoldet et Billede, — da blir det Vaabenmærke.
Af Grev Filip af Flandern har man fra 1157 et Sigil med hans Rytter-
billede, hvor Skjoldet er blankt, men fra 1164 et Rytterbillede, hvor
Skjoldet viser en Løve, — som siden ogsaa bæres af hans Efterkommere
og Efterfølgere. Kong Ludvig d. 7de i Frankrige (1137—80) afbildes i
Regelen med blankt Skjold, men i hans Sigil fra hans Dedsaar, 1180,
sees de 3 Liljer, og de optages strax af hans Søn Philip August, dog
med Afvigelser; Liljerne vexler i Form og Udstyr, indtil de under
Philip III (1270—85) bliver fastslaaede som Kongeslægtens og derved
bliver Frankriges Vaaben. De engelsk-normanniske Konger lige fra
Vilhelm I til Henrik II (+ 1189) viser i sit Sigils Rytterbillede kun
Hulsiden af Skjoldet, men Richard Løvehjerte fører i sit Segl fra 1189

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 5

2 gaaende Leoparder (Løver), og efter Hjemkomsten fra sit Korstog optog
han 1194 ogsaa en 3die. Dette var hans personlige Vaaben, men efter
hans Død optoges det af hans Efterfølger, Broderen Johan; han havde som
Greve ført de to Lever, men som Konge optog han de 3 Lever, og disse
arves paa hans Efterfelgere; derimod beholder Johans uægte Søn Richard —
født før Faderen blev Konge — sin Faders Grevevaaben, de 2 Lover. Den
tyske Rigsørn er ikke ældre end 1198. Henrik VI (+ 1197) førte den ikke,
men hans Efterfelger Kong Philip (af Schwaben) antager 1198 Ørnen (sort
i Guld) som sit personlige Vaabenmærke eller maaske som Hertugdømmet
Schwabens Mærke. Hans Brodersøn, Fredrik d. 2den, førte som Keiser
Dobbeltørnen (sort i Guld), men dette er dog hans personlige Vaaben,
der uddør med ham; først i det følgende Aarhundrede, ca. 1330, kommer
Dobbeltørnen atter ind, og da som Rigsmærke ved Keiser Ludvig.

En typisk Skildring af Vaabenmærker og disses Karakter har vii
Thidrikssaga, der vistnok repræsenterer tysk Udvikling ved Midten af
ı3de Aarhundrede. Der skildres i Cap. 172—185 alle Heltene i Thidriks
Hal med deres Vaabenmærker, hvorfor her gives et kort Uddrag:

Kong Thidrik havde rødt Skjold og derpaa Mærket en gylden
Løve (leo med gulli), hvis Hoved vender op efter Skjoldet og Fedder
naa Spidsen. Men siden Thidrik blev Konge i Bern, øgede han det
Mærke, saa at over Løvens Hoved stod en gylden Krone. Og samme
Mærke har han paa sin Fane og sin Sadel og sin Vaabenkjole.

Hildebrand har ogsaa rødt Skjold, derpaa er malet en hvid
Borg og gyldne Taarne. Han har Fane og Vaabenkjole af samme
Farve som Thidrik, thi han er Thidriks Mand.

Heime har blaat Skjold og Vaabendragt, og i Skjoldet en bleg-
farvet Hest.

Vidga har hvidt Skjold, hvid Sadel, Vaabenkjole, Fane og Hjelm-
hat; i hans Skjold er rød Hammer og Tang (efter hans Fader, Smeden
Velent) og 3 Karbunkelstene (efter hans Moder); paa hans Hjelmhat,
Sadel og Vaabenkjole er afbildet en Slange af det røde Guld.

Hornboge Jarl har Skjold og Hærklæder af brun Farve, og deri
en gylden Høg, foran hvilken flyver to Fugle.

Amlung har samme Mærker og Farver som sin Fader Hornboge.

Sintrams Skjold og Hærklæder er grønne, og deri en Drage, som
oventil er brun, nedentil rød.

Fasold og Ekka har gyldne Skjold og Hærklæder, og deri en
rød Løve; men Løven gaar tversover Skjoldet og har ikke Krone.

Thetleiv danske har mørkeblaat Skjold og Hærklæder, og deri
en gylden Elefant. |

Videfer har gult Skjold med mørkerød Rand, og deri afbildet en
merkered Galt og Bjørn.

Herbrand har rødt Skjold og Hærklæder, og deri gylden «Skud-ild».

Gunnar har Skjold og Hærklæder hvide som Sølv, og paa hans
Skjold er en (rød) Ørn med Krone paa Hovedet; «fordi han er Konge,
bærer Ørnen Krone paa sit Hoved».

Hogne har Vaabenmærke som sin Broder Gunnar; men hans Ørn
var ikke kronet, «thi han var ikke Konge».

6 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Sigurd Svein har et gyldent Skjold, hvori er malet en Drage,
mørkebrun oventil og fagerred nedentil; samme Farve og Billede er
paa hans Hjelmhat, hans Fane, Sadel og Vaabenkjole.

Gaar vi til de nordiske Lande, stanse vi først ved Danmark, hvor
Udviklingen er klar. Det ældste danske Kongevaaben er Knut Valdemars-
søns; det er nylig fundet paa hans Sigil ved et i Mecklenburg bevaret
Brev fra et af hans senere Aar, ca. 1200 (maaske lidt tidligere); det er
de 3 springende Leoparder, omgivne af Søblade (eller Hjerter). Det er
hans personlige Vaabenmærke og dør med ham, thi hans Broder og
Efterfølger Valdemar Seier har et noget forskjelligt Vaabenmærke:
3 springende Lever, omgivne af Seblade.! Dette varieres atter af
Sønnerne: den ældste, Erik Plogpenning, fører tidligst 3 Leoparder, men
disse er kronede, senere antager han 3 kronede Lover; Abel fører
ligeledes «Løver», men den yngste, Kristoffer, atter Leoparder; hans
Søn, Erik Glipping, optager i sine første Aar atter Løverne, men om-
bytter dem senere med Leoparder, som fra dette Tidspunkt bliver faste
og derved kan siges at blive Kongeslægtens Vaabenmærke. Derved
kommer de tre Leoparder ogsaa til at bruges som R ig smærke, og saaledes
maa det vel opfattes, naar det føres af danske Byer, som Ribe og Reval.
Det optages derfor ogsaa af de Provinser, som regjeres af Kongefamiliens
Sidelinjer, men med passende Ændring: de sønderjydske Hertuger al
Abels Stamme fører 2 Leoparder, de hallandske Grever, der stammer
fra Valdemar Seiers uægte Søn, fører én Leopard o. s. v. Farverne er,
ialfald i 14de og 15de Aarhundrede, blaa Lever paa gylden Grund med
røde Søblade, og der er vistnok ingen Grund til at tvivle om, at saa
har været fra først af, altsaa fra Aar 1200 eller nogle Aar tidligere.

I Norden er det særeget for Danmark, hvad der i det øvrige Europa
ellers er vel kjendt, at Rigets Banner har andre Farver og Emblemer end
Kongevaabenet. Rigsfanen var ialfald fra Valdemar Atterdags Tid det
røde Danebrog med det hvide Kors, som af Sagnet henføres til Valdemar
Seiers estlandske Korstog og ialfald efter al Rimelighed maa knyttes
sammen med de danske Korstog i Østerleden.?

I Sverige er ikke Udviklingen saa enkel, fordi her i Begyndelsen af
Perioden er vexlende Kongeslægter og tillige Kilderne flyder svagere.
Af Karl Sverkerssøn (+ 1167) og Knut Erikssen (+ 1196) haves Sigiller,

1 Forskjellen mellem Lever og Leoparder er, som bekjendt, i Heraldiken meget liden,
men dog mærkbar: En Love, som under Lobet vender Ansigtet mod Tilskueren, er
en Leopard, men naar Ansigtet og Kroppen danner en Linje, er den en Love.

2 Om dette Afsnit jfr. A. D. Jørgensen, Det gamle danske Kongevaaben (Aarb. f. nord.
Oldk. 1879) og H. Petersen, Et dansk Flag fra Unionstiden i Mariakirken i Lubeck
(Aarb. f. nord. Oldk. 1882).

1894. No. ı. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 7

hvor Kongen sidder paa sin Throne med Scepter og Æble. Paa Reversen
af Kong Karls Sigil sees han tilhest og væbnet, men hans Skjold er hult,
saa han tydeligvis intet Vaabenmærke har baaret; om Knut kan intet
med Sikkerhed siges, ligesaa lidt som om Sverker Karlssøn (+ 1216) og
hans Søn Johan (+ 1222). Erik Knutssøn (1210—1216) fører i sit Skjold
2 mod hinanden gaaende, kronede Leoparder, — ligt et af Richard Løve-
hjertes Vaabenskjolde fra 1189; men hans Søn Erik Eriksson (1222—50),
hvis Moder var de danske Konger Knuts og Valdemars Søster, fører
3 springende, kronede Leoparder, vistnok for at antyde sin Herkomst
fra de danske Konger. Og dette optages af hans Søstersøn, Valdemar
Birgerssøn, der som Konge ikke blot fører de 3 springende, kronede
Leoparder, men ogsaa fra den danske Kongeslægt har laant Søbladene;
efter sin Afsættelse udelader han Kronerne og neier sig med de 3 Leo-
parder, som ogsaa beholdes af hans Efterkommere i 14de Aarhundrede.
Hvis Valdemar havde beholdt Kronen, vilde vel de 3 Leoparder
ogsaa være blevet Sveriges faste Kongevaaben; men denne Udvikling
afbrødes af hans Broder Magnus (Ladulaas), som beholdt Folkungevaabnet
ogsaa som Konge.

Folkungeslægten har heller ikke fra først af ført Slægtsvaaben, thi
den ældste Repræsentant for denne Slægt, Birger Brosa (+ 1202), fører
i sit Skjold en Lilje, og af hans Brodersønner fører Eskil Magnussøn
en staaende Løve, men Birger Magnussøn fører 1238 det senere Slægts-
vaaben: Løven over de 3 Bjelker; i 1254 har han som Sveriges
Regent deri optaget Søbladene, maaske paa Grund af sin Hustrus,
Kongedatterens, danske Herkomst. Ogsaa dette er kun personligt Vaaben,
men det arves af hans yngre Sønner. Medens Kong Valdemar fra
sin Moder, efter hvem han arvede Riget, optager Erikernes Vaaben,
beholder Magnus (Ladulaas) og Bengt sin Faders. Dog forøger Magnus
sit Vaaben, da han bliver Konge, idet hans Løve efter 1275 bliver kronet, og
han omgiver Skjoldet yderligere med 3 Kroner. Ogsaa hos Magnus's
Sønner ser man Ændringer: Kong Birger fører Folkungeløven med Krone,
men hans Brødre Erik og Valdemar fører den ukronet, indtil de, efterat
have usurperet Kongemagten eller tvunget Birger til at dele Magten med
sig, ogsaa sætter Kronen over sin Løve. Saaledes blev Folkungeleven
Symbol paa Regjeringsmyndigheden i Sverige, og derfor var den vistnok
allerede optaget i Rigsfanen, thi i Hertuginde Ingeborgs Sigil af
1318 fører hun i den ene Haand denne Løve i en Fane som «ducissa
Sveciæ» (se nedenfor Fig. 22). Farverne i dette er ialfald i 14de Aar-
hundrede sikre: Løven er gul, Bjelkerne er hvide (Sølv), og Bunden
er blaa,

8 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Imidlertid fik Sverige endnu en ny Kongefamilie. Da Hertug
Albrecht af Mecklenburg blev Konge i Sverige 1364, optog han ikke
Folkungevaabnet, heller ikke sit fædrene (Oxehovedet), men valgte et
nyt: de tre Kroner, som dog maaske er laant fra de 3 Kroner, som
Magnus Ladulaas havde optaget ved Siden af den kronede Løve. Dog
beholdt han Hovedfarverne fra Folkungevaabnet: blaat og gult. Disse
2 Kongevaaben — Folkungeleven og Albrechts tre Kroner — kom
saaledes til at strides om Magten i Sverige, indtil de forenedes i Karl
Knutssøns og Gustav Vasas dobbelte Kongeskjold, hvor baade Folkunge-
løven og de 3 Kroner fik Plads, medens Rigsbanneret fra 16de Aar-
hundrede blev det blaa Flag (Bundfarven) med et gult Kors.)

II.

Det norske Konge- og Rigsvaabens paalidelige Historie begynder
med Haakon Haakonssen og Skule Jarl, altsaa Tiden efter 1217. Intet
Kongevaaben eller Sigil er nu bevaret fra 12te Aarhundrede, men utvivl-
somt har norske Konger i denne Tid ogsaa brugt Segl som udenlandske
Monarker, og endnu i 17de Aarhundrede var en Række Segl bevarede i
Arkivet paa Akershus: man havde der Segl af Kongerne Sigurd Mund,
Magnus Erlingssen, Sverre, Baglerkongerne Erling og Philippus, Inge
Baardssen, af Jarlerne Erik og Haakon o. fl., men alle Segl er forsvundne
og ikke engang Beskrivelser af dem bevarede. Imidlertid findes der dog
historiske Efterretninger om disse Kongers Emblemer og Sigiller, og det
er disse Ffterretninger, som her først maa drøftes.

Den ældste Beretning om den «norske Løve» er fra Magnus Barfods
Dødsdag (24de Aug. 1103); han bar efter Kongesagaerne et rødt Skjold,
hvori en gylden Løve, og paa sin røde Kjortel havde han gyldne Løver
indsyet foran og bag. At dette er en Antydning om det senere konge-
lige Vaaben, laa nær at formode. Det norske Kongevaaben skulde altsaa
stamme fra 1103 (eller endnu tidligere). Deri var der for den ældre
Heraldik intet mistænkeligt, da den gjenfandt heraldiske Mærker og
Farver allerede i den klassiske Oldtid. Men et Tilbageblik paa hvad
ovenfor er anført om de heraldiske Vaaben i Mellemeuropa vil tvinge
Historikerne til at reise Tvivl mod Beretningen om Magnus Barfod.
Keyser og P. A. Munch tvivlede endnu ikke om Beretningens historiske
Karakter, idet Keyser ansaa Vaabenmærket her kun for at være person-

1 Om dette Afsnit jfr. Afbildningerne i Sveriges Historia, udg. af O. Montelius m. fl.
I og II, samt B. E. Hildebrand, Svenska Sigiller från Medeltiden.

== en BEL

— See nm mm ee

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 9

ligt, og Munch nøiede sig med at bemærke, at ogsaa i ııte Aarhundrede
fandtes Lever udsyede paa Mandsdragter. Men Munch tog da ikke det
rette Hensyn til, at ifølge Kongesagaen Magnus ogsaa bar den gyldne Løve
i sit røde Skjold, og at ogsaa i hans Dragt denne Farvemodsætning frem-
hæves, — hvilket tydeligt viser Sagaforfatterens Hensigt at betone
Dragtens heraldiske Karakter. Kaptein O. Blom har derimod i sin
Afhandling «om Kongespeilets Affattelsestid» («Aarb. f. nord. Oldk.,
1867) hævdet, at Snorre Sturlassøns Skildring af Magnus's Udseende
indeholder en bevidst Anachronisme, idet den røde Kjortel over Brynjen
først kom i Brug omkring Aar 1200, og at altsaa Snorre her «rimeligvis
har havt det norske Rigsvaaben (eller Hertug Skules Vaaben) for Øie».
En nærmere Undersøgelse af Snorre Sturlassøns Kilde for Beretningen
om Løven i Magnus's Skjold og Dragt kan derfor ikke være betyd-
ningsløs.

Den ældste Beretning, hvori Kong Magnus's Udrustning paa hans
Dødsdag omtales, findes ikke hos Snorre, men i Sagasamlingen Agrip ;
denne er, som jeg tidligere har søgt at vise, forfattet i Norge paa Kong
Sverres Tid, omkring Aar 11g0—1200, og gjengiver den ægte gamle
Tradition uden nogen litterær eller sagamæssig Overarbcidclse. Det
vilde da for Sagnets historiske Betydning være af den største Betydning
at kunne hævde, at ogsaa her Løven og de heraldiske Farver omtales.
Jeg citerer derfor Stedet i Sammenhæng: «Om Aftenen før Bartolomeus-
messe, da de (Nordmændene) gik op for at hugge Strandhug, vidste de
ikke af, førend en Hær (Irer) kom mellem dem og Skibene; men Kongen
og hans Mænd var lidet udstyrede med Hærklæder, thi Kongen var
gaaet op i «silkihjip» med Hjelm paa Hovedet, Sværd om Lænderne
og Spyd i Haanden og i «stighosor», som var hans Vane; i den Færd
faldt Kong Magnus og en Mængde med ham». Her er nu for det første
at lægge Mærke til, at hans Beklædning er Hjelm, Sværd og Spyd, —
men ikke Skjold og ikke Brynje, — hvilket forklares af, at man ikke
ventede Strid. Videre, at Kongens Dragt bestod kun af «silkihjüpr»
og «stighosor». Her har vi nemlig den Dragt, som den enstemmige
Tradition tillagde Magnus, — den skotske Dragt, hvoraf han fik sit
historiske Tilnavn, Berbeinn eller Berfettr. Hjüpr er ikke noget inden-
landsk Ord; det er det franske jupe, ital. giuppa, prov. jupa, mht. joppe,
som er laant fra det spanske al-juba (maurisk Kappe) og atter stammer
fra arab. al-gubdah, Underklædning af Bomuld (paavist fra rode Aarh.).
Silki-hjüpr kan altsaa oversættes med Silkeskjørt eller Silkekjortel, — det
er den høiskotske «kilt» eller «fillibeg». «Stighosor» er da de til «kilt»
brugte skotske Knæbenklæder, der gaar fra Foden lidt op over Knæet.

IO GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

I Agrips Beretning er der, som man vil se, ikke Spor til den «bevidste»
Anachronisme, — thi «silkihjipr» er ikke anbragt udenpaa Brynjen,
som Ridderne pleiede at gjøre i 13de Aarhundrede, men Kongen bærer
intet under den (hvis han ikke havde Skjorte). Da Forf. af Ägrip for-
udsætter, at Kongen ikke havde Skjold med, og intet nævner om Leve-
udstyret, har han ikke kjendt nogen Tradition om, at Løven hørte med
til den norske Konges Dragt i 12te Aarhundrede, hvilket her betones
for det følgende. |

Anderledes derimod, naar man læser de vidtløftige, islandske Konge-
sagaer fra ıste Halvdel af 13de Aarhundrede. Jeg skal tage dem i den
historiske Orden: 1) «Kongesagaerne fra Magnus den gode», forfattet
ved 1220, repræsenteret af Morkinskinna, — 2) Norges Kongetal, for-
fattet kort efter 1220, repræsenteret af Fagrskinna, og 3) Snorres Konge-
sagaer, som her neppe er ældre end ca. 1240. I den ældste af disse
gives en fuld, detaljeret Skildring af Kongens Dragt og Udseende, rigtig
skikket til at illustrere, hvor levende den islandske Sagnfortæller tænkte
sig ind i den Situation, han vilde skildre. «Kong Magnus var let at
kjende, han havde gylden Hjelm paa Hovedet og rødt! Skjold for sig,
hvori var malet en Løve i Guld (oc var scrifat a leo meë gulli), i Haanden
et Sværd, som kaldtes Leggbite, hvis Hjalter var af Hvalrostand og
Haandtag guldvirket — og Sværdet var meget skarpt; han havde draget
en red Silkekjortel (silkihjüp) uden paa Skjorten (5: Brynjen), og det
var alle Mænds Tale, at man aldrig saa en mere krigersk udseende
Mand med saa mange Vaaben eller mere anselig Høvding». — Her er
Silkekjortelen beholdt fra Agrips Fremstilling, men den islandske For-
fatter har begaaet den af Kaptein Blom paatalte Anachronisme at opfatte
den som sin Samtids Krigerdragt, hvor man bar en Silkekjortel udenpaa
Brynjen; at den er bleven rød, kan være tilfældigt, men snarest er dog
Grunden at søge sammesteds som ved Skjoldets Udstyr. Det røde Skjold
med den gyldne Løve, — det er det heraldiske Udstyr, derom kan der
neppe være Tvivl; ikke blot Modsætningen mellem det røde Skjold
og den gyldne Løve, viser det, men kanske allerbedst det lexikalske
Udtryk for Løven: leo, medens den sædvanlige islandske Betegnelse for
Løven cr «det modige Dyr» (hit &arga dyr. «Leo med gulli» er et
heraldisk Udtryk svarende til det latinske «leo aureus», el. «de auro».
Forfatteren af denne Sagnsamling har overalt fremhævet den krigerske
Side ved Magnus Barfod og dvæler flere Gange ved hans krigerske og

1 Ordet «redt» (raudan) mangler i Texten, men maa suppleres, jfr. silkihjup raudan
og nedenfor.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. II

ridderlige Udseende; her har han da laant til Skildringen den Dragt,
som syntes ham mest passende, og som naturligvis i Norge ved 1220 var
Menstret: den norske Konges, uden at ane, at han derved benyttede et
Mønster, som ikke passede over et Aarhundrede tidligere. Det ber vist-
nok ikke opfattes som «bevidst Anakronisme», men snarere henføres til
samme ubevidste Tendens som overalt i middelaldersk Digtning: man
levendegjør de skildrede Helte ved at afbilde dem i Samtidens Kostume. I

Denne Sagasamling (Kongesagaerne fra Magnus den gode) er be-
nyttet ogsaa af de to følgende Forfattere, der har udskrevet den samme
Skildring af Magnus’s Udseende. I Fagrskinna finde vi den ordret, kun
med den Undtagelse, at Ordene «og rødt Skjold» er udfaldne, saa at
der nu staar, at Magnus havde en gylden Hjelm, hvori var malet en
gylden Løve, — hvilket er meningsløst og kun kan betragtes som en
Skrivfeil, der røber, at Forfatteren eller Afskriveren ikke forstod sig paa
Heraldik. Anderledes hos Snorre, der som norsk Hofmand (Skutilsvein)
naturligvis forstod sig bedre paa Hirdsæder. Han udskriver ordret den
ældre Sagasamling, hvorved Farvemodsætningen: rødt Skjold og
gylden Løve helt kommer til sin Ret: raudan skiold, ok lagt å med
gulli leo; og da han fortsætter om den røde Silkekjortel over Brynjen,
tilføier han — hvad hans Kilde ikke har — «og broderet foran og paa
Ryggen en Løve i gul Silke» (ok skorit fyrir ok å bak leo med gulu
silki). Denne Tilføielse viser, at Snorre med fuld Bevidsthed her
har skildret den norske Konges Farver; han har ikke neiet sig med at
finde dem udtrykt i Skjoldet, men da hans Kilde nævnte Kongens
røde Vaabenskjold, har han fremhævet, at ogsaa denne bar det kongelige
Vaabenmærke og dettes Farver.

Resultatet af denne Undersøgelse er saaledes paa den ene Side, at
den ældste Beretning fra ca. 1190 ikke blot ikke nævner noget om
Magnus Barfods Løve, men endog indirekte modsiger denne Tradition, —
og paa den anden Side at Sagnsamlingen fra ca. 1220 uhistorisk fører
den norske Konges Vaabenmærke tilbage til Magnus Barfods Tid og
lader ham i sit Skjold bære Løvemærket, samt at en 10—15 Aar
senere Snorre Sturlassøn yderligere udstyrer Magnus Barfod med det
samme Mærke paa hans Vaabenkjole.

Heraf kan med Sikkerhed sluttes, 1) at den norske Konge ved Aar
1220 bar Leven i sit Skjoldmærke, og at allerede her Farverne (gult
paa rødt) var slaaet fast, 2) at samtidig eller kort efter (inden 1240) den

1 Et lignende Exempel vil man finde i Laxdolasaga (C. 21), hvor Olaf Paa ved Aar 970
havde rødt Skjold for sig og derpaa malet «leo med gulli».

12 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

norske Konge førte dette Vaabenmærke og disse Farver ogsaa paa sin
Vaabenkjole.

Denne Forklaring af Sagaberetningerne vil finde sin fulde Bekræftelse
ved Studiet af Sigillerne.

III.

Det ældste Spor af den norske Løve paa Sigiller har man villet
finde dels i Efterretningen om Kong Sverres Sigil, dels i Mynter, hvori
den øxebærende Løve saaes, og som Carstens henførte til Kong Inge
Baardssen (1204—1217). Det sidste er imidlertid urigtigt, thi disse Mynter
stammer, som Schive har paavist, fra 2den Halvdel af 14de Aarhundrede
og maa henferes til den yngre Haakon Magnussen (1355— 1380).

Efterretningen om Kong Sverres Segl stammer fra den engelske
Historiker William af Newbury (III, 6), hvis engelske Krønike stanser
ved 1197 og er skrevet ved den Tid; hans norske Efterretninger stanser
med 1194 (Kroningen), saa at han er fuldstændig samtidig. Efter ham
led Omskriften om Sverres Segl: Suerus rex Magnus, ferus ut leo,
mitis ut agnus. Denne Beretning kan styrkes paa flere Maader, dels
ved at henvise til Sverres Mynter, hvis Omskrift er Rex Suerus Magnus,
dels ved at fremdrage en Udtalelse af Kong Sverre Aar 1186 (Sagaen
c. 104), hvori han til sine Hirdmænd siger: «hermenn skyldu vera
högværir i fridi sem lamb, en i ufridi ágjarnir sem leon». Ytringen kan
betragtes som en autentisk Fortolkning af Omskriften; denne har altsaa
været Sverres Valgsprog og han har opstillet det som Forbillede for sig
og sine Krigere. William af Newbury giver ingen Oplysning om, at
Kongen har optaget Løven i sit Skjold, og det er kun, fordi Løven
senere findes hos de norske Konger, at man i Seglets Omskrift har villet
finde en Antydning heraf. Snarere maatte man hævde, at baade Løven
og Lammet fandtes i Seglet, men isaafald kan Seglet ikke bruges til Vidnes-
byrd om Vaabenmærket. Forfelger man de senere Kongers Segl, vil
man finde, at ialfald én af Kong Sverres Efterfelgere har anvendt Lam-
met og Løven i sit Segl, og da under Foden af Thronen, nemlig Erik
Magnussøn (Fig. 1), men der vil man se, at det ingen heraldisk Betyd-
ning har.) Sverres Segl har vistnok været af samme Udseende som
andre Kongesegl i ızte Aarhundrede: paa den ene Side har han siddet
paa sin Throne med Krone paa Hovedet og med Scepter eller Sværd
(eller begge) i Hænderne, og ved hans Fedder har en Løve og et Lam
ligget; paa den anden Side har været fremstillet Kongen tilhest med

1 Lammet blev af Carstens antaget for en Bjørn.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 13

Sværd i høire og Skjold i venstre Haand. Men om Skjoldet har været
hult eller vendt mod Tilskueren (og isaafald med Vaabenmærke), kan
nu ikke oplyses. Det var endog tænkeligt, at han under sin Regjeringstid
(f. Ex. efter Kroningen) har forandret Segl, saa at i ct senere Segl et
Vaabenmærke er optaget. Men intet Spor tyder paa, at dette har været
en Løve; jeg skulde snarere tro, at dette har været en Fugl (Ørn eller

Fig. 1.

Ravn), og mine Grunde for denne Tro henter jeg fra hans «Mærke»
(Fane) og dens Navn Sigrfluga.

Det er ovenfor nævnt, at der er en historisk Sammenhæng mellem
Fane og Sigil, idet Sigillet i Regelen kun afbilder Fyrstens eller Ridderens
Fanebillede, der er det samme som Skjoldmærket. Saa er ialfald For-
holdet i det ridderlige Europa. Imidlertid er jo Faners Brug som Mærke
for Høvdingen ældre og kan ogsaa i Norden følges tilbage til Vikinge-
tiden. Forsaavidt Billeder nævnes, er dette enten Ravnen eller Dragen.

14 GUSTAV STORM. H.-F. Ki.

Ravnen nzvnes i en engelsk Krønike som de danskes Mærke i England
i Slutningen af gde Aarhundrede, ligeledes omtales dette i Slagene ved
Assandun 1016 mellem Kong Knut og Edmund Jærnside, og den danske
Jarl Sivard i Northumberland (+ 1057) førte en Fane ved Navn «Rafen
landeye». En af de norske Vikingekonger i Northumberland, Olaf
Godfredssøn, har paa sine Mynter en Fugl med udbredte Vinger, som
af Worsaae vistnok rigtigt er tydet som Ravnen; ogsaa Jarlen Sigurd
Lødvessøn paa Orknøerne førte i Slaget ved Clontorf paa Irland en
Ravnefane. Og naar Harald Haardraades Fane i 1066 kaldes «Landeyda»,
kan man vel ikke tvivle om, at dette Navn betegner den samme krigerske
Fugl, som havde givet Sivard Jarls Fane dens Navn. Derimod høre vi,
at Olaf den hellige i Slaget ved Nesje førte et hvidt Banner, hvori en
Orm, — hvilken man vistnok med Rette har antaget laant fra det
engelske (westsexiske) Rigsbanner. Det er rimeligt, at dette Ormebanner
er det samme «Vexillum quod patris eius fuerat», som Kong Magnus den
gode førte i Slaget paa Lyrskogshede 1043, og som Magnus's Datter
Ragnhild senere overgav til sin Mand Haakon Ivarssøn; den samme
eller en Ffterligning deraf har vel ogsaa den Fane været, som i Sverres
Saga (c. 15) kaldes «St. Olafs Mærke»; den blev Aar 1177 af de thrond-
hjemske Lendermænd taget ud fra Domkirken og baaret i Striden
udenfor Nidaros mod Birkebeinerne. Sagaen, der staar paa Sverres
Side, betragter dette som en Frækhed, som da ogsaa blev straffet med
Tab, fordi de «kun var Lendermænd og Bønder»; denne Fane burde
altsaa efter Sagnforfatterens Opfatning kun bæres foran en Konge, og
da den blev vunden af Birkebeinerne, »førte de den til Byen med fager
Seier». Rimeligvis blev den bragt tilbage til Domkirken, thi den nævnes
ikke senere under Krigene i Norge. Derimod nævnes i Kong Sverres
senere Tid et for ham eget «Marke» med dets Navn Sigrfluga, Seier-
fluen. Det forekommer første Gang i April 1194, i Slaget i Florevaag
(C. 120), og nævnes derefter i 1197 i Slaget i Oslo (C. 135), i 1199
ved Nidarös og i Slaget paa Strindsøen (C. 156, 159) og i 1200 udenfor
Bergen (C. 166). Dette Mærke sees at have været et virkeligt Konge-
banner, det blev ført af Mærkesmanden i Strid paa Land og var under
Søkamp reist i Forstavnen ombord paa Kongeskibet; da Kong Sverre
blev begravet i Bergens Domkirke, blev hans Skjold og Fane fæstet
over Graven. Da Sammenhængen mellem en Ridders Skjold og hans
Fane er væsentlig, idet de begge fører Ridderens Vaabenmærke, tør
man vel tro, at Kong Sverre har havt samme Mærke paa begge. Men
isaafald synes Navnet «Seier-flue» at indeholde en Antydning. «Fluen»
er aabenbart et altfor lidet betydeligt og lidet betegnende Insekt til at

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 15

kunne være heraldisk Vaabenbillede; man maa vel antage, at denne
Betegnelse er et Udslag af den sædvanlige Speg at betegne en Ting
ved sin Modsætning, altsaa i dette Tilfælde, at det lille bevingede
Insekt skal betegne noget stort bevinget. Nu er de krigerske Fugle
de store Rovfugle: Ørn, Ravn, Grib eller Høg. Hvis Kong Sverre har
holdt sig til nordisk Tradition, kunde man tænke paa Ravnen, Odins
Fugl, som ogsaa kaldes sigr-svanr; hvis han har fulgt udenlandske,
heraldiske Mønstre, ligger det nærmere at gjætte paa en Ørn, thi Ørnen:
spiller i mange Lande den samme Rolle som heraldisk Konge fugl, som
andensteds Løven som heraldisk Kongedyr. (Jfr. Citatet af Thidriks-

Fig. 2.

saga, S. 3). Den bedste Grund til at antage «Sigrfluga» for en Ørn
er ellers, at Ørnen virkelig bæres af en af Sverres Ætlinger, Haakon
den unge (f. 1232 + 1257). Dette har lange været overseet, fordi
Vaabenmærket paa hans Segl fra 1250 (i et Diplom til Lübeck) i
Thorkelins Diplomatarium og hos Carstens er opfattet og afbildet som
en Løve med Øx. Det rette er hævdet af Prof. Mantels hos Schive og
kan sees af det under Arkivfuldmægtig Huitfeldts Ledelse tegnede Sigil,
som her afbildes (Fig. 2). Hvad Farver Sverres Marke har baaret,
er ikke godt at sige; dog gjør jeg opmærksom paa, at Birkebeinerne

16 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

ved 1184 bar røde Skjolde (medens tidligere f. Ex. paa Olaf d. helliges
og Sigurd Jorsalfares Tid Skjoldene var hvide), og at Sverre i Slaget ved
Oslo 1200 bar udenpaa Brynjen en rød Kjortel (C. 163). Det tør da ansees
sikkert, at Bundfarven i Sverres Skjold og Mærke har været rødt.
Isaafald maa Fuglen i hans Mzrke have været enten gylden eller hvid,
idet der efter de heraldiske Regler skal være Metal paa Farve; det er
altsaa muligt, at allerede Sverres Fane har fremvist Modsætningen
mellem rødt og gyldent, som vi senere kjender hos de norske Konger.

Hvilke Vaabenmærker Sverres nærmeste Efterfelgere Haakon (+ 1204),
Guthorm (+ 1204) og Inge Baardssøn (+ 1217) har ført, eller de samtidige
Baglerkonger i Viken (Inge + 1202, Erling + 1207, Philippus + 1217),
er, som ovenfor nævnt, ganske ubekjendt. Dog er en Efterretning
bevaret om Kong Inge Baardssøns Vaabenmærke, som ialfald viser, at
han førte et saadant og delvis oplyser om dets Farver. Peder Claussøn,
hvis Oversættelse her maa træde i Stedet for den tabte «Inges Saga»,
fortæller nemlig, at efter Kong Inges Død hans Broder, Skule Jarl, ved
Inges Grav i Domkirken «lod giøre it kostelige verck offuer hans Graff
udhuggit oc formalit, oc belagt med Guld, oc lod der udhugge oc
maale hans Vaaben». Udtrykkene viser, at her er Tale om et virkeligt
Vaabenmærke, hvis Indhold dog ikke oplyses; efter Ordene var Bund-
farven i Inges Vaabenmærke gylden, og isaafald maa ifølge de heraldiske
Regler selve Vaabenbilledet have været enten sort eller rødt eller grønt
eller blaat; man feiler vist ikke ved at antage det for rødt, som synes
at være Birkebeinernes Yndlingsfarve. Da Skule, der jo idetheletaget
optræder som Kong Inges Arvtager, fører en Løve som Vaabenmerke,
tor det vel antages for ialfald sandsynligt, at ogsaa Inge har ført en
Love 1 sit Skjold; men denne har da snarest været rød, ialfald ikke
gylden, som de senere Kongers.

Fra Tiden efter 1217 begynder de sikre Oplysninger om de norske
Kongers Vaabenmærker, thi nu begynder de bevarede Sigiller. Af
Haakon Haakonssøns Saga sees, at denne Konges Sigil var istandbragt
allerede Midsommer 1217, idet hans Formynder Skule Jarl da forseglede
Breve til Udlandet med Kongens Segl (C. 20); paa den anden Side
nævnes samtidig, at Skule Jarl skrev og forseglede Breve i eget Navn,
altsaa med eget Segl (C. 19). Baade Haakons og Skules Segl er
bevarede, om end fra noget senere Tid, men da deres Vaabenmærker er
meget beslægtede, tør man gaa ud fra, at de er forfærdigede ved samme
Tid og naturligvis efter samme Mands Instrux, nemlig Skule Jarls. Skules
Segl er noget ufuldstændig bevaret ved et Diplom fra 1225 (D.N. I, no. 8).
Paa dets Forside sces en Rytter, som over Brynjen har en sid Kjortel;

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 17

desværre er Rytterens Overdel borte med Skjoldet, saa Skjoldmærket
ikke kan sees (Fig. 3); men dette har utvivlsomt været en Løve, thi
paa Bagsiden (Contrasigillet) findes den gaaende, opreiste Løve i et
trekantet Skjold (Fig. 4). Ogsaa her er Overdelen borte, men heldigvis

Fig. 3. Fig. 4.

er et fuldstændigere Exemplar af Contrasigillet bevaret, idet dette blev
optaget og benyttet af den throndhjemske Ridder Nikolaus af Huseby
(Fig. 5, efter Segl fra Aar 1301, D.N. III, no. 47).
Her er Løven fuldstændig, ligeledes er mere af
Omskriften bevaret; det læselige er PTISESTV
Pe COL.ITIDITI..., hvor de første Ord
vistnok skal læses partis es tu (regni dux?)
og det sidste Ord udfyldes ditione. Kong
Haakons Segl findes nogenlunde fuldstændig be-
varet fra 1247—48 ved et Diplom til Libeck
(D. N. V, no. 1); paa Forsiden sidder han paa
Thronen med Scepter og Rigsæble, og mellem
hans Fødder hviler Løven; Omskriften lyder
SIGIllvm haconis dei graclA : REGIS : NOR-
WEGie (Fig.6). Paa Bagsiden sces en Rytter med - x
lukket Hjelm, iført Kjortel over Brynjen, bærende Fig. 5.
i høire Haand Sværdet, i venstre Skjoldet, hvori
den opreiste, springende Løve (Fig. 7, Side 19). Af Omskriften læses REX
HACO MAGNVS SVBIECTIS MITIS UT............. NATVR, hvilket
i Henhold til et Citat i Forduns Scotichronicon (l. x, cap. XVI) kan
udfyldes til felgende Vers:
Vid-Selsk. Skrifter H.-F, Kl. 1894. No. 1. 2

18 GUSTAV STORM. H.-F. KI.

Rex Haco Magnus

subjectis! mitis ut agnus:

justis lætatur,

injustos ense minatur.

Omskriften minder stærkt om Kong Sverres — ligeledes versificerede

— Valgsprog; den mest karakteristiske Afvigelse er, at i Verset den
«vilde Løve» har maattet vige Pladsen for det retfærdige Dommersværd,
men «Lammet» beholdes, medens Seglet bevarer Løven og udelader

NT.

Lammet.?

Fig. 6.

Kong Haakons og Skule Jarls Vaabenmærker skulde saaledes ifølge
deres Sigiller kun have afveget fra hinanden ved at fremstille Kongen
baade paa Thronen og tilhest, medens Jarlen kun er tilhest; men begge

1 I Goodalls Udg. af Fordun læses her urigtigt «satis audax».

2 1 Haandskrifter af Mathæus Parisiensis's «Historia major» (IV, 650) findes et gai
andet Vaaben tilskrevet Kong Haakon, nemlig 3 Drageskibe over hinanden; men da
det paa tilsvarende Sted i «Historia minor» (Ill,95) siges at afbilde scutum regis
Norwegie nuper coronati, qui dicitur rex Insularum, kan der ikke være Tvivl om, at
dette Vaaben tilhorer den norske Konge over Øerne, d. e. Suderoerne og Man, som
ogsaa vides at have fort et Skib i sit Vaaben.

ske

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 19

har fert Løven i sit Skjold. I det virkelige Liv kan dog her være
fremtraadt en Hovedforskjel, nemlig i Farvernes Gruppering. I Skule
Jarls Skjold og Fane har vistnok Bundfarven, som hos hans Broder Inge,
været gylden (og altsaa Løven red?) medens ifølge Kongesagaens
Skildring af Magnus Barfods Dragt Kong Haakon utvivlsomt har ført
en gylden Løve i rødt Skjold. Som det vil sces af Tegningerne er
baade Haakons og Skules Løve uden Vaaben og uden Krone, hvilket
sidste viser hen til Begyndelsen af Aarhundredet (eller til 1217), medens
det fra Midten af 13de Aarhundrede og tildels allerede tidligere blev

Fig. 7.

Skik at udstyre det kongelige Vaabendyr med Krone (f. Ex. Erik Plog-
penning allerede i Segl fra 1232).

Løven i Hertug Skules og Kong Haakons Skjold har været begges
personlige Mærker; det sees deraf, at det ikke gik i Arv til Skules
Dattersøn, Kong Haakons ældste Søn Haakon den unge. Dennes Segl
under Traktaten med Lübeck 1250 (D. N. V. no. 3) har været afbildet
hos Carstens og i Thorkelins Diplomatarium, men begge Steder urigtigt,
idet Billedet i hans Skjold er opfattet som en Løve og de utydelige

Mærker foran Kroppen som en Øx. Imidlertid har Prof. Mantels (hos
2*

30 — GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Schive Norges Mynter S. 76) bevist at Billedet i Skjoldet ikke gjengiver
en Løve, men en Ørn, og hvad Carstens opfattede som en Øx, bliver da
Ørnens ene Vinge. Seglets Revers blev udført for Schives Myntværk, og
nye Tegninger af begge Sigilsider blev endel Aar senere udført under
Hr. Huitfeldts Kontrol for Rigsarkivet, hvilke her gjengives. Paa Seglets
Forside (Fig. 8) sees Kongen paa Thronen med Scepter i venstre og Sværd
i høire Haand; Omskriften er: Sigillvm dOMINI HACONIS : ILLUSTRIS :
REGIS : NORVVEGIE. Paa Bagsiden (Fig. 2, Side 15) sees en Rytter med
lukket Hjelm og fodsid Kofte, med Sværd i høire og Skjold i venstre,
hvori den nævnte Fugl; Omskriften er: REX : HACO : PRECLARVS :

Fig. 8.

PROBVS : ARMIS : PECTORE : GNARVS.! Schives Bemerkning:
«Det er ikke usandsynligt, at den unge Konge ikke har benyttet Rigets,
men kun et personligt Vaabenmærke», bør imidlertid efter det ovenstaaende
bortfalde, idet det er sandsynligt, at ligesom Leven er personligt Marke
for Faderen, er Ørnen for Sønnen, men begge nærmede sig til at blive
Slægtsmærke, idet Løven viser tilbage til Skule og maaske til Inge,

1 De ni sidste Bogstaver mangler i Rigsarkivets Tegning, men findes baade hos Carstens,
Thorkelin og Schive.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 21

medens Ørnen synes at være Laan fra Kong Sverres «Sigrfluga». Hvis
den unge Haakon havde opnaaet Kongemagt og fortsat Slægten, vilde
vel Ørnen være blevet Norges Konge- og Rigsvaaben. Men saa skede
ikke, og Kong Magnus har optaget sin Faders Vaaben, ialfald som Konge;
om han som Prins har ført et andet Vaaben (ligesom sin ældre Broder)
kan ikke oplyses. Af Magnus's Segl findes to Exemplarer, fra 1265 og
1278, og da disse, skjønt forskjellige, i alt væsentligt stemmer overens,
kan de ansees at gjælde hele hans Regjeringstid. Paa begges Forside
(Fig. 9 og 11, Side 23) sees Kongen paa Thronen; paa det første har han
Sværd i høire og Scepter med Rigsæble i venstre, paa det andet fører han
i høire Scepteret, hvorpaa hviler en Fugl;! under Thronen fandtes efter

— —
ata!
Koc» d
e ‘
? zu vi
I
i
7
2
Fig. 9.

Afbildningen hos Carstens og Thorkelin en Løve (som under Faderens
Throne), men dette Stykke af Seglet var faldt af, da den nye Tegning
udførtes. Paa Bagsiden (Fig. 10, Side 22, og 12, Side 24) sidder Kongen
tilhest i fodsid Kjortel og med lukket Hjelm, i høire Haand fører han
Sværdet og i venstre Skjoldet, hvori den springende, ukronede og
uvæbnede Løve. Af Omskriften paa Forsiden kan læses: REGIS
norWAGIE, paa Bagsiden NORI....; dette sidste kan ifølge det
citerede Sted hos Fordun udfyldes

Norica regna rego

nomine Magnus ego.

1) Mon ogsaa denne Fugl stammer sammestedsfra som Haakon den unges Vaaben?

SO GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Nire Norges Myster 3 S. 7o bevist at Brl’eier i Sx: let iske gjengiver

en Love, men en Ora. cz hvad Carstezs op/attede s.m ex Ox, bliver da
Urness ene Vinge. Rees Revers er uclert fer Schives Mvotværk, og

- T mm = ~ 7 rå ~ v. - =. : ;
BVOC aDNNINGET al LOSJE Nul I

ev ende! Aar sezere udfert under
r HBiuneluts Reztolcer Rigsuraivet, hvilke her g'essives Paa Seglets
Fesige Fig. $ ses Rangen paa Tor cen med Scepter I veastre og Sværd
li Omsarniener: Sip vm GOMINIHACONIS: ILLUSTRIS:
REGIS: NGCRVVE SIE Paa Bagsiies F.g.2.S:i21s sees ec Rytter med
Hum cg Nsl Kite, med Svær: i hove cz Sa::03 å venstre,
Dan don zal FL Qmsanien er: REN: BACO : FRECLARVS :

a
N . x
- *
N - e hel »
= - *
-
-
" pu"——— À—— cx “uns
~
Ne ~ _
på -
a
N rum -
-
SL ^ ~ *
Ne _ —
a —
as -
. — x
~ e
- sva - -w ~ mu. men . “x ~ - - ~ ~~
a %% - ~ - ^ ~~ . ~ - - - =
Se ‘+ VN 05 MSN un ^M NS 0.77 TO.7.Rm
a
hl På --
- -
» > I ~ _ = =e =
N. . oM - +. = ~* sa - == B M . Lt _ 2 si =
=
a - -
- - ^a T € aa ind - > - CS - - pP *
« x = > 7 b —-— t på ^ - - - - . a - = = . - Roe ew we Oe
. * a ~ ~ ~ ee - - .- * T 3
DM ^ aS 57 SN - => a - VoM == za
=
- ~ =
* à ^ M- c . - - - - @ -
' TO? > à > * ^ > €O 5 t ^ mn. - * - hol oa - .
=
~ - -
Ne ae &® LI - ~ - - . _ _ on:
NS Toe ^ . 2 hi T" ^ M^ . M . na lI
ni > - = - - ===
LS m -
= ~—
ND SSS NN c MM c M nu - 22 r x am

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 21

medens Ørnen synes at være Laan fra Kong Sverres «Sigrfluga». Hvis
den unge Haakon havde opnaact Kongemagt og fortsat Slægten, vilde
vel Ørnen være blevet Norges Konge- og Rigsvaaben. Men saa skede
ikke, og Kong Magnus har optaget sin Faders Vaaben, ialfald som Konge;
om han som Prins har ført et andet Vaaben (ligesom sin ældre Broder)
kan ikke oplyses. Af Magnus's Segl findes to Exemplarer, fra 1265 og
1278, og da disse, skjønt forskjellige, i alt væsentligt stemmer overens,
kan de ansees at gjælde hele hans Regjeringstid. Paa begges Forside
(Fig. 9 og 11, Side 23) sees Kongen paa Thronen; paa det første har han
Sværd i høire og Scepter med Rigsæble i venstre, paa det andet fører han
i høire Scepteret, hvorpaa hviler cn Fugl;! under Thronen fandtes efter

Fig. 9.

Norica regna rego

nomine Magnus ego.

1) Mon ogsaa denne Fugl stammer sammestedsfra som Haakon den unges Vaaben?

22 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Derved, at Løven uforandret gik over i 2det Slægtled, blev den fra
personligt Vaaben til Slægtsvaaben. Deraf er det at forklare, at den
ukronede, uvæbnede Løve findes som Vaaben i den følgende Tid i en
Sidegren af Kongeslægten, Efterkommerne af Haakon den gamles Datter
Cecilia i hendes første Ægteskab med Hr. Gregorius Andressøn; hendes
Datter blev, som jeg andensteds har vist,! gift med Lendermanden Gaute
i Tolga, og disses Søn Isaak Gautessøn førte derfor Løven i sit Vaaben
(se Arne Magnussens Vaabenbeskrivelse ved D. N. III no. 24 ved Vaabnet
no. 9); ligeledes sces Løven afbildet paa Isaaks Datters Gravsten.*
Cecilias Sønnedattersøn var Drotseten Erling Vidkunnssøn, som i sin
Lovbog (nu AM. 322 fol.) har ladet en Skriver paa første Blad afbilde

Fig. 10.

hans Vaabenskjold, den gyldne Løve paa rød Bund (uden Krone eller
Øx); ogsaa her findes altsaa Slægtsvaabnet uforandret (Fig. 13, Side 25).
Herhen hører imidlertid ogsaa, som nedenfor skal sees, Hertug Haakons
tidligste Segl.

Da Løven fra personligt Vaaben blev Slægtsvaaben, fulgte det deraf
som naturlig Udvikling, at den enkelte Konge maatte blive fristet til at
ændre Slægtsvaabnet til sit personlige Brug. Dette indtraadte i Norge

1 Norsk hist. Tidsskr. 2den Række, III, 212.

2 Sammesteds S. 211.

8 Se N. g. L. IV S. 502 og Fortalen til «En Tale mod Biskoperne». Efterat Kongen havde
foiet Ox til Løven, har enkelte Mænd af Sidelinjen (f. Ex. Gaute Isaaksson, Erling
Vidkunnssen, hans Son Bjarne og Datterson Haakon Sigurdsson) givet Løven et Sværd.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 23

ved Kong Magnus's Død, særlig nu da Riget blev delt mellem en Konge
og en Hertug, som maatte have hver sit Vaaben. Kongen, Erik, fore-
tager nu en stor Ændring i sin Faders Vaaben, idet Løven krones og
i Forpoterne faar en Øx, medens den yngre Søn indtil videre nøier sig
med den uvæbnede og ukronede Løve, altsaa Kongeslægtens Mærke.
Kong Eriks Segl findes allerede i et ufuldstendigt Exemplar fra 1283
(afbildet hos Thorkelin), men er bedre kjendt i senere Exemplarer fra

Fig. 11.

1285, 1286, 1288, 1289, 1294, 1296 og 1298. Det kan dog med Sikkerhed
paavises, at han (cller rettere hans Formyndere) har antaget det allerede
i 1280. i2te Mai 1280 (5 Dage efter Magnus's Død) er det Brev dateret,
hvori Kong Erik (0: Regjeringen i Norge) melder Kong Magnus's Ded
til Kong Edvard i England og gjør Undskyldning for, at han forsegler
med sin Faders Segl, idet hans eget endnu ikke er færdigt.! Men i

1 Rymeri foedera Il, 580.

24 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Palgrave’s «Ancient Calendars and Inventories» findes Oplysning om For-
seglingen ved 5 Breve fra Kong Erik i Løbet af Vinteren 1280—81, og
disses Segl, som der aftegnes, viser den kronede Løve med Øxen i
Forlabberne. xen er her et saa væsentligt Symbol, at Kong Erik
endog har brugt den alene som Vaabenmærke; i de citerede «Calendars
and Inventories» findes Oplysning om, at Breve, som 1289—90 sendtes
fra Kong Erik til Edvard I angaaende Margrete Eriksdatters skotske Arv,
var forseglede med et Segl, hvori Øxen alene udfylder Skjoldet. At
Øxen er St. Olafs Øxe og betegner Kongen som St. Olafs Lensmand,

-— 00073

SES

#
Fig. 12.

og at den kronede Løve betegner ham som kronet med St. Olafs Krone,
synes utvivlsomt. Traditionen herom bevaredes i Throndhjem saalænge,
at Øxen optoges paa Erkesædets Mynter (vexlende med St. Olaf med
Øxen i høire) i de to sidste Erkebiskopers Tid (1510—37), ligesom paa
Primstavene St. Olafs Dag (29 Juli) betegnes med Øxen.

Kong Eriks Segl fra 1285 o. flg. afbilder paa Forsiden (Fig. 14, Side 26)
Kongen paa Thronen, i høire Haand Rigsæblet (med Kors), i venstre Lilie-
scepteret; under Thronen mellem Eriks Fødder sees ligesom paa Faderens
og Farfaderens Segl Løven hvile. Omskriften er: SIGILLVM : ERICI :
DEI: GRacia ReGIS: NORWAGIE. Paa Bagsiden (Fig. 15, Side 27) er

1894. No. ı. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 25

et Skjold, hvori sees opreist den kronede, øxebærende Løve; Omskrift :
rEX : ERICVS : EGo NoRICA : REGNa rego. — Det senere Segl, som her
er afbildet efter Aftryk fra 1292 og 1294, har paa Forsiden (Fig. 1, Side 13)
Kongen paa Thronen med Liliescepter i høire og Rigsæblet i venstre;
under Thronen gaar en Løve (egl. Leopard) og et Lam mod hinanden.
Omskriften: SIGILLUM : ERICI : MAGNI DEI GRACIa regis norwagie
fili magni quaRTI. Paa den anden Side (Fig. 16, Side 28) sees Kongen
tilhest, paa Hovedet bærer han lukket Hjelm med Krone, i Nakken staar to
Smaaskjolde op, hvorpaa sees Løver; i høire Haand bærer han Sværd,
i venstre Skjoldet, hvori den kronede, øxe-
bærende Løve, som ligeledes gjentages to
Gange paa Hestebrynjen; ude i Feltet til-
venstre sees en enkelt Lilie. Af Omskriften
kan læses: ERICI : Magni......... O : SIT
Qui DECerNO : ParTE : IVSTV# :
DeuS AGNus, hvilket jeg ikke forstaar.

Haakon Magnussen, Eriks Broder, har
som Hertug havt mindst to, maaske tre,
forskjellige Segl. I sin Ungdom ferer han
et Vaaben, der er beslægtet med hans Stam-
fader Hertug Skules, men dog har et fuld-
stændigere Udstyr. Paa den ene Side(Fig. 17,
Side 29) secs Hertugen tilhest med lukket
Hjelm og Kjortel over Brynjen; i høire
bærer han Sværdet, i venstre Skjoldet med
Løven, og paa Hestebrynjen gjentages
Leven 3 Gange. Omskrift: sigillvm :
HAQVIni dei grACIA : DVCIS : NOR- .
WEGIE. Paa Bagsiden (Fig. 18, Side 3o) Fig: 18
sees den opreiste Løve (uden Krone eller Øx) i et trekantet Skjold,
der har dobbelt Rand (hvilket vistnok antyder en forskjelligfarvet
Skjoldrand) Omskriften er last af Mantels, der supplerede fra andre
Exemplarer,! saaledes: HOSTIS : NE : LEDAT : Set : VICTUM? : SE:
MICHI : DE : DAT : IN : BELLO : CLIPEzs : SIT....... S, medens
Rigsarkivets Kopi — vistnok urigtigt — for Se leser ET. Lakunen
udfyldes af Schive med Ordet Christus, men da Omskriften tydeligvis er
Vers, maa den vist læses:

1 Se Schive S. 78.
3 Schive gjengiver urigtigt victus.

26 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Hostis ne lædat,

sed victum se mihi dedat,
in bello clipeus

sit mihi dominus.

Dette Segl kjendes fra Aarene 12861—88; fra de følgende Aar
er intet Segl fra Hertugen bevaret, men efter 11 Aug. 1292 kjendes ct
nyt Hertugsegl, der afbildes her efter Aftryk fra 1293 og 1294. Paa
Forsiden (Fig. 19, Side 31) sees atter Hertugens Rytterbillede med lukket
Hjelm, Sværd i høire og Skjold med Løve i venstre; Løven findes nu

. eye v

» v pa iw" ) | EN
ut oo rn GE
un Y,» yu. ON Pos
p ( EG « - . LE
"D : 4. ° ' NE
SNK 4; d 5 | Tr
, Y, ' * ^
4 Vå . ! ^ } "a /
Pe f r | } .
er wes Pig x
~ ro |
" el 6 v ‘
7 . sU wt :
p t i / 1° \
E ars
E ' D BE
! C40. pl os
Dd >
x ^ 4 a
Å We _
1 = à på ope ot
m. SG
? ^ A . . ’
Ar » ' A
5. (^ y ’ “
. . . _ o.
på we «

Fig. 14.

ogsaa paa to Smaaskjolde bag Skuldrene samt to Gange paa Hestebrynjen;
Løven er fremdeles uden Krone, men har overalt faaet Øxen i For-
labberne. Paa Bagsiden (Fig. 20, Side 32) er Skjoldet fyldt af den ukronede
Løve, som ogsaa her har faaet Øx i Forlabberne; Rummet mellem de

1 Dateringen for dette Brev er i Dipl. Norv. V. no. 15 rigtigt sat til 29 Aug. 1286, medens
det af Sartorius henfortes til 1282, i Liib. Urk. 11 og af Schive til 1281. «Anno
suscepti regiminis» maa tydeligvis regnes fra Hertugens Myndighedsalder, hans
fyldte 15de Aar, der indtraadte 10de April 1285.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 27

dobbelte Skjoldrande er fyldt af smaa Kors (Andreaskors). Omskriften
paa begge Sider er eller har været næsten den samme; paa Forsiden:
SIGILLVM : HAOVINI : DEI: GRACIA : DVCIS : NORWEGIE, paa
Bagsiden: CLIPEVS HAQVINI o. s. v. At Løven har taget Ox i
Labberne, skal vel betyde, at Hertugen selv har tiltraadt Regjeringen i
sit Rige og ligesom sin Broder betegner sig som St. Olafs Lensmand.
At Hertug Haakon, ogsaa efterat hans Løve har faaet Øxen i Labberne,
undlader at lade den krone, svarer til det førnævnte Exempel fra

y PIN
I rue
| LEN
CX DOR
AM "no *

4 Nt nS ;
}
^ AN { r-y
\ F3
. , I
å « E
a Î e : \ /
bs (e
PA J "d. |
1 un A
+ sy
f C |
"o. d - ]
^" rA, Vx
Fig. 15.

Thidrikssaga (ovenfor Side 5). Et Minde om dette Hertugens 2det
Vaaben er bevaret hos en af hans Efterkommere; da Haakon for sit
Giftermaal (1299) havde en Datter, Agnes, har gjennem hende Haakons
Løve (med Øx, men uden Krone) været optaget af denne Datter og
er gjennem hende gaaet over til en af hendes Sønner; Sigurd Hafthoressøn
fører nemlig et dobbelt Vaabenskjold: oventil Løven med Øx (fra
Hertugdatteren), nedentil Rosen {fra Faderen).

1 Se Saml. t. n. F. Sp. o. Hist. IV, Planche IV no. 278 og 279.

28 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Som Konge (fra 1299 af) har Haakon Magnussøn ogsaa flere Gange
ændret Segl; fra hans første Regjeringsaar siges at være bevaret et Segl,
hvor Løven ikke bærer Krone, og det synes meget rimeligt, da der
ogsaa findes Mynter fra hans første Tid, hvor Løven har Øx, men ikke
Krone. Men efter 1301 har han optaget den kronede Løve med Øx,
altsaa Kong Eriks Vaabenskjold.

Vi medtage derfor ogsaa et af Haakons Kongesegl (fra 1306). Paa For-
siden (Fig. 21, Side 34) sidder han kronet paa Thronen med Liliescepter og

Rigsæble; Omskriften er: HAQVINI : QuNTY : DEI: GRaciA : REGIS :
NORWEGIE : FILII: REGIS : MAGNI: OVARTI. Paa Baesiden (Fig. 22,
Side 34) sees den kronede, oxel

Rosetter, udstyret med Kors og

Noricus Ha:
regno iam 1
Regnandi m
faustum ei ı

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 29

Fra Aar 1301 er saaledes Løven med Øx og Krone bleven autoriseret
som det norske Kongedømmes Vaaben, og dette har siden aldrig forandret
sig: alle følgende norske Konger har ført dette Vaaben. Og Løven er
ikke blot bleven Kongevaaben, men ogsaa Rigsvaaben: den optages i alle
norske Rigsmynter siden denne Tid; i en kongelig Forordning fra Kong
Haakons Tid bestemmes endog, at det kgl. Vaaben skal hænges udenfor
alle offentlige" «Taverneshus» (N. g. L. IV, 357); og en Grænseprovins,
som blev tabt og vundet tilbage i Haakons Tid, Jæmtland, fik ved denne

22 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Derved, at Løven uforandret gik over i 2det Slægtled, blev den fra
personligt Vaaben til Slægtsvaaben. Deraf er det at forklare, at den
ukronede, uvæbnede Løve findes som Vaaben i den følgende Tid i en
Sidegren af Kongeslægten, Efterkommerne af Haakon den gamles Datter
Cecilia i hendes første Ægteskab med Hr. Gregorius Andressøn; hendes
Datter blev, som jeg andensteds har vist,! gift med Lendermanden Gaute
i Tolga, og disses Søn Isaak Gautessøn førte derfor Løven i sit Vaaben
(se Arne Magnussens Vaabenbeskrivelse ved D. N. III no. 24 ved Vaabnet
no. 9); ligeledes sees Løven afbildet paa Isaaks Datters Gravsten.®
Cecilias Sønnedattersøn var Drotseten Erling Vidkunnssøn, som i sin
Lovbog (nu AM. 322 fol.) har ladet en Skriver paa første Blad afbilde

Fig. 10.

hans Vaabenskjold, den gyldne Løve paa rød Bund (uden Krone eller
Øx);3 ogsaa her findes altsaa Slægtsvaabnet uforandret (Fig. 13, Side 25).
Herhen hører imidlertid ogsaa, som nedenfor skal sees, Hertug Haakons
tidligste Segl.

1 Norsk hist. Tidsskr. 2den Række, IIl, 212.

2 Sammesteds S. 211.

3 Se N. g. L. IV S. 502 og Fortalen til «En Tale mod Biskoperne». Efterat Kongen havde
foiet Ox til Loven, har enkelte Mænd af Sidelinjen (f. Ex. Gaute Isaaksson, Erling
Vidkunnssen, hans Son Bjarne og Datterson Haakon Sigurdsson) givet Loven et Sværd.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 23

ved Kong Magnus's Død, særlig nu da Riget blev delt mellem en Konge
og en Hertug, som maatte have hver sit Vaaben. Kongen, Erik, fore-
tager nu en stor Ændring i sin Faders Vaaben, idet Løven krones og
i Forpoterne faar en Øx, medens den yngre Søn indtil videre nøier sig
med den uvæbnede og ukronede Løve, altsaa Kongeslægtens Mærke.
Kong Friks Segl findes allerede i et ufuldstændigt Exemplar fra 1283
(afbildet hos Thorkelin), men er bedre kjendt i senere Exemplarer fra

Fig. 11.

1285, 1286, 1288, 1289, 1294, 1296 og 1298. Det kan dog med Sikkerhed
paavises, at han (eller rettere hans Formyndere) har antaget det allerede
i 1280. 12te Mai 1280 (5 Dage efter Magnus's Død) er det Brev daterct,
hvori Kong Erik (9: Regjeringen i Norge) melder Kong Magnus's Død
til Kong Edvard i England og gjør Undskyldning for, at han forsegler
med sin Faders Segl, idet hans eget endnu ikke er færdigt.1 Men i

1 Rymeri foedera II, 580.

24 GUSTAV STORM. H.-F. Kl.

Palgrave's «Ancient Calendars and Inventories» findes Oplysning om For-
seglingen ved 5 Breve fra Kong Erik i Løbet af Vinteren 1280—81, og
disses Segl, som der aftegnes, viser den kronede Løve med Øxen i
Forlabberne. xen er her et saa væsentligt Symbol, at Kong Erik
endog har brugt den alene som Vaabenmærke; i de citerede «Calendars
and Inventories» findes Oplysning om, at Breve, som 1289—90 sendtes
fra Kong Erik til Edvard I angaaende Margrete Eriksdatters skotske Arv,
var forseglede med et Segl, hvori Øxen alene udfylder Skjoldet. At
Øxen er St. Olafs Øxe og betegner Kongen som St. Olafs Lensmand,

EL!

Fig. 12.

og at den kronede Leve betegner ham som kronet med St. Olafs Krone,
synes utvivlsomt. Traditionen herom bevaredes i Throndhjem saalænge,
at Øxen optoges paa Erkesædets Mynter (vexlende med St. Olaf med
Øxen i høire) i de to sidste Erkebiskopers Tid (1510—37), ligesom paa
Primstavene St. Olafs Dag (29 Juli) betegnes med Øxen.

1894. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 25

et Skjold, hvori sees opreist den kronede, øxebærende Løve; Omskrift:
rEX : ERICVS : EGo NoRICA : REGNa rego. — Det senere Segl, som her
er afbildet efter Aftryk fra 1292 og 1294, har paa Forsiden (Fig. 1, Side 13)
Kongen paa Thronen med Liliescepter i høire og Rigsæblet i venstre;
under Thronen gaar en Løve (egl. Leopard) og et Lam mod hinanden.
Omskriften: SIGILLUM : ERICI : MAGNI DEI GRACIa regis norwagie
filii magni quaRTI. Paa den anden Side (Fig. 16, Side 28) sees Kongen
tilhest, paa Hovedet bærer han lukket Hjelm med Krone, i Nakken staar to
Smaaskjolde op, hvorpaa sees Løver; i høire Haand bærer han Sværd,
i venstre Skjoldet, hvori den kronede, øxe-
bærende Løve, som ligeledes gjentages to
Gange paa Hestebrynjen; ude i Feltet til-
venstre sees en enkelt Lilie. Af Omskriften
kan læses: ERICI : Magni......... O : SIT
Qui DECerNO : ParTE : IVSTVm :
DeuS AGNus, hvilket jeg ikke forstaar.

Haakon Magnussen, Eriks Broder, har
som Hertug havt mindst to, maaske tre,
forskjellige Segl. I sin Ungdom fører han
et Vaaben, der er beslægtet med hans Stam-
fader Hertug Skules, men dog har et fuld-
stændigere Udstyr. Paa den ene Side(Fig. 17,
Side 29) sees Hertugen tilhest med lukket
Hjelm og Kjortel over Brynjen; i høire
bærer han Sværdet, i venstre Skjoldet med
Løven, og paa Hestebrynjen gjentages
Løven 3 Gange. Omskrift: sigillvm :
HAQVIni dei grACIA : DVCIS : NOR-
WEGIE. Paa Bagsiden (Fig. 18, Side 30)
sees den opreiste Løve (uden Krone eller Ox) i et trekantet Skjold,
der har dobbelt Rand (hvilket vistnok antyder en forskjelligfarvet
Skjoldrand). Omskriften er læst af Mantels, der supplerede fra andre
Exemplarer,! saaledes: HOSTIS : NE : LEDAT : Set: VICTUM®: SE:
MICHI : DE : DAT : IN : BELLO : CLIPEws : SIT....... S, medens
Rigsarkivets Kopi — vistnok urigtigt — for Se laser ET. Lakunen
udfyldes af Schive med Ordet Christus, men da Omskriften tydeligvis er
Vers, maa den vist læses:

Fig. 13

1 Se Schive S. 78.
2 Schive gjengiver urigtigt victus.

36 G. STORM. NORGES G. VAABEN, FARVER 0. FLAG. H.-F. Kl. 1894. No. 1.

brog, ligesom dette blev begge Rigers eneste anerkjendte Handelsflag
ialfald fra 1748. Fra 1814 skulde man have ventet, at det gamle Rigs-
vaaben og -flag blev gjenindsat, men af praktiske Grunde valgte man i
1814 at indsætte den gyldne Løve i det røde og hvide Danebrog. Da
efter Foreningen med Sverige Flagets Form og Farve skulde bestemmes,
krævedes i Lighed med det franske Flag, at Flaget skulde være trefarvet.
Skjønt nu det norske Rigsvaaben i Virkeligheden tilfredsstillede dette
Krav (Bund rød, Løven gylden, Øxeblad hvidt), oversaa man ganske
dette, idet man holdt sig blot til Hovedfarverne. Heri indblandedes dels
den ovenfor nævnte Hamarske Tradition, at de norske Farver var «blaa
og gule», og dels Troen paa at St. Olafs Kors havde heraldisk Karakter.
Fra «Danebrog» beholdt man derfor baade Korsformen og Farverne, men
øgede disse ganske uhistorisk med blaat. Det er saaledes i Virkeligheden
Storthinget i 1821, der ved at skabe det nye norske Nationalflag og
Farver har fortrængt det gamle norske Rigsbanner og de gamle Rigs-
farver. Rigsvaabnet fik dog Lov til at bestaa, men ogsaa i dette greb
den kgl. Resolution af rode Juli 1844 uheldigt ind, idet Rigsvaabnet her
berevedes en Del af dets heraldiske Eiendommeligheder.

H.-F. El. 1894. No. 1.

H.-F. Kl. 1894. No. 1. PI II.

Zu den

phrygischen Inschriften

aus römischer Zeit

Alf Torp

Videnskabsselskabets Skrifter. II. Historisk-filosofiske Klasse. 1894. No. 2

Udgivet for Hans A. Benneches Fond |

Kristiania
In Kommission bei Jacob Dybwad
A. W. Bröggers Buchdruckerei

1594

Zu den phrygischen Inschriften aus römischer Zeit

von

Alf Torp.

Vortrag in der historisch-philosophischen Klasse 23. Februar 1894.

Mi unserer Kenntniss der phrygischen wie der anderen vorder-
asiatischen Sprachen steht es sehr schlecht. Alle diese Sprachen sind
långst ausgestorben ausser der armenischen, die wiederum sehr verun-
staltet ist. Von der phrygischen besitzen wir nur einige wenige von
griechischen Verfassern überlieferte Glossen und dazu eine Anzahl kurzer
Inschriften, von welchen einige schr alt (8. Jahrh. v. Chr.) andre aus nach-
christlicher Zeit sind. Nicht nur ist dieses Material sehr gering, sondern
auch dieses geringe Material können wir bei weitem nicht als ein ge-
sichertes benutzen. Denn bei den Glossen wird zwar die ihnen beigelegte
Bedeutung als zuverlässig gelten müssen, aber die Form der Wörter mag
bei den Abschreibern arge Verunstaltungen erlitten haben, -bei den In-
schriften wiederum steht die ächte phrygische Form der Wörter natürlich
fest, aber die Bedeutung derselben ist uns unbekannt und kann nur ver-
muthet werden. Wenn ich im folgenden mit einem Theil dieser In-
schriften einen solchen Versuch anstelle, ist es mir natürlich klar, wie
sehr ein fester Boden fehlt, aber selbst wenn ich nur auf wenigen Punkten
das Richtige treffen sollte, mögen andere, auch wo ich fehle, durch diese
Erörterungen auf eine richtige Spur kommen.

Ehe ich zu den Inschriften selbst übergehe, mögen ein Paar Be-
merkungen über lautliche Verhältnisse vorausgeschickt werden.

Die Stellung des Phrygischen (und des gewiss damit eng verbundenen
Thrakischen) innerhalb der indoeur. Sprachen in Bezug auf die Behand-
lung der präpalatalen £- und g-Laute ist noch immer umstritten, und bei

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 2. 1*

4 ALF TORP. H.-F. Kl.

dem geringen sprachlichen Material scheint es auch nicht leicht zum end-
giltigen Resultate zu gelangen. Im Voraus liegt es nahe anzunehmen,
dass es, wie das Armenische, zu den ¢atam-Sprachen gehörte: den Alten
galten ja die Phryger als den Armeniern nahe verwandt, die Armenier
seien dovy&» azcocxoe (Her. 7.73). Zu dieser Gruppe gehörte auch das
Lykische, wie aus dem inschriftlich vorliegenden Material mit Sicherheit
hervorgeht; bei den übrigen kleinasiatischen Sprachen ist das vorhandene
Material zu gering um Aufschluss zu geben, aber die Wahrscheinlichkeit
spricht für Zugehörigkeit zur ¢atam-Gruppe. Indessen haben sich
einige der neueren Sprachforscher auf Grundlage überlieferter Glossen
veranlasst gesehen, für das Phrygisch-Thrakische eine andere Stellung
anzunehmen. So wies Fick (Spracheinheit) diesen Sprachen eine eigen-
thümliche Zwischenstellung zu: in der Vertretung der präpalatalen Mediae
sollten sie mit dem Lituslavischen (und Arischen) nahe zusammengehören,
indem sie gk und g in z wandeln (phr. ze/kia «Gemüse», asl. zlaku,
phr. seuma «Quelle», vgl. av. zz, eigentlich «giessen»), in der Behand-
lung der entsprechenden Tenues dagegen stellte er sie zu den südeuro-
päischen (Kelt, Ital, Griech.), 2: Æ werde &, nicht s, das erhelle aus dem
phryg. *£uzes «Hunde» neben lit. szu, sl. suka, und aus *brek = skr.
ókrac. Diese Ansicht, die nicht sehr wahrscheinlich war — nirgends
zeigt sich ja sonst innerhalb des indoeur. Sprachgebietes eine derartige
ungleiche Vertretung von Medien und von Tenues — hat jedoch Fick
offenbar jetzt verlassen; so sagt er in Bezz. Beitr. XIV. 51: «mir scheint
überhaupt das Phrygische dem Lituslavischen am nåchsten verwandt zu
sein, wenigstens hat es wie diese sprachgruppe ¢- und #-laute und die
vocaltrias & o « neben einander»; und in der Einleitung zum vergleich.
Wörterbuch * 1890 p. XXI: «im Phrygischen sind ¢ und z, letzteres für
ursprüngliches ø und gf, deutlich nachzuweisen: oeuov «tottwe» ist =
ksl semu «diesem» und gehört zum Pronomen, lit. sa-s, ksl. se, s$,
lat. ct-s, ci-tra». U.S. W.

Neuerdings hat H. Hirt in einem Aufsatz in den Idg. Forschungen II
S. 143 ff. «Gehören die Phryger und Thraker zu den satem- oder centum-
Sprachen?» diese Frage behandelt und entscheidet ‘sich fiir die Zuge-
hörigkeit dieser Sprachen zu der centum-Gruppe.

Er bemerkt, dass, wenn wir dic Beispiele, in denen z auftritt, genau
betrachten, sich ergiebt, dass es nur vor e und vielleicht z steht,
vgl. åléva, Cédnea, uaïets und Cérva; wenn weiterhin Céuehey «Sklav»
von Fick mit Recht zum ksl. z¥mja, £eti «binden, schnüren» gestellt wird,
so wäre damit ein Beweis geliefert, dass das phrygisehe z mit der
Scheidung der idg. Palatal- und Velar-Laute nichts Zu thun hat. Ebenso

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS RÖM. ZEIT. 5

ist nach Hirt Æ vor e zu s palatalisirt: semun ist von Fick ansprechend
mit dem slav. semu «diesem» identificirt, aber die Zugehörigkeit zu den
satem-Stammen werde dadurch nicht bewiesen, vielmehr nur der Laut-
wandel £ zu s vor e. Für phryg. g gegenüber slav. z führt er an
yalhagog yåhapos àócAqoU yuvn, vgl. asl. s/va, und ylotgea xoroea,
yÀovoóg' yovOOg, vgl. asl. z/ate. Für Å gegenüber slav. arischem s:
Beixlouara «Name eines phrygischen Tanzes», Begexiydar «Name von
Dämonen und Kreisel», welche beide von Fick zu skr. dAräg «wanken,
taumeln», und Bepexvyrat «Name eines phrygischen Stammes», das von
Fick zu skr. öhråg «leuchten» gestellt wird. Dieses letzte Beispiel
scheint ihm besonders schlagend und für Zugehörigkeit zu den centum-
Sprachen beweisend. Ferner das phrygische Wort für Hunde, das die
Griechen an xvvec erinnerte und also wahrscheinlich Verschlusslaut hatte.

Das von Hirt aufgestellte scheint mir nicht sehr schlagend zu sein,
wenn auch zugegeben werden muss, dass ein oder zwei der angeführten
Wörter bei der Annahme von Zugehörigkeit an die ¢atam-Gruppe
Schwierigkeit bereiten; allein dies reicht keineswegs hin um diese An-
nahme zu wiederlegen. Ueberhaupt fordert die von Hirt vertretene
Meinung, die gegen das nach geographischer Lage und ethnischer
Zusammengehórigkeit mit aller Wahrscheinlichkeit zu erwartende streitet,
den stårksten Beweis, und cin solcher ist nicht geliefert und kann
nicht geliefert werden.

Was zunåchst die Behauptung betrifft, das z finde sich nur vor e
und vielleicht 7, so gilt dies allerdings den überlieferten Glossen, ist aber
bei der geringen Anzahl derselben völlig ohne Beweiskraft. Vor a, o kommt
zwar 2 vor in den phryg. Städtenamen "4oyi£a, "Elouta, “Eola, Boovtôc,
IIéxovba, und in ’ACavol oder Allavol, ich lege aber auf diese Beispiele
wenig Gewicht, weil wir nicht wissen, welchen ursprünglichen Laut das
g hier vertritt (vielleicht jedenfalls zum Theil d; so steht ja "A4ovóa
neben ”EåovZa, Ramsay. R. Geogr. Soc. Suppl. Pap. Vol. 4. 1890, vgl.
auch Z£vunyn = Jwvunvn, Naliavtog = Nadiavdog, Ramsay. Mith. d.
deutsch. Arch. Inst, Athen 1888, p. 237). Vor » findet es sich in dem
Namen Afuayrog und im Anlaut in Zovpdog (beides inschriftl) Das
thrak. Bolla * tin mag iran. Lehnwort oder, wie Hirt meint, aus *Bgıyıa
entstanden sein; dagegen ist doch wohl das thrak. dizus «Festung», vgl.
griech. reiyog, idg. W. dheigh, wenn dieses Wort nicht aus dem Iran.
entlehnt ist, was gewiss nicht sehr wahrscheinlich ist, für die Zuge-
hörigkeit jedenfalls des Thrakischen zur fatam-Gruppe geradezu beweisend.
Thrak. Gézgata «Topf» fasse ich entweder als fehlerhafte Ueberlieferung
statt *Curgaca, vgl. griech. xutpa, oder erkläre das e daraus, dass das

6 ALF TORP. H.-F. Kl.

thrak. x vielleicht einen undeutlichen Klang hatte. Wenn dies richtig
ist, stand also hier z ursprünglich vor x.

Die Belege für g = g (sl. 2) sind yaddagoc und ydovedc, beide ety-
mologisch nicht sicher erklärt. yaddagoc, yélapoc® àdelpot yvyn stellt
Fick zu altsl. z/üva, gr. yalowc, lat. glos «Mannes Schwester», aber es
weicht ab sowohl in Bedeutung wie in Bildung. Besonders schwer muss
bei solchen Verwandtschaftswörtern die Bedeutungsdifferenz wiegen. Viel-
leicht hängt das Wort mit arm. ged «Schönheit», gedanz «schön», W. ghel
(vgl. «belle soeur») zusammen. Bugge stellt yaddagog (nach miindlicher
Mittheilung) zum arm. edar «uxor».

Was die Gleichung ylovooc: zlato betrifft, so möchte ich auf
Bradkes Bemerkungen hinweisen (Methode u. Ergeb. d. ar. Sprachw.
S. 67). Das sl. z/ato scheint in dem Anlaut von dem arischen Worte
(av. za'ranya-, skr. hiranya-) beeinflusst zu sein; denn Gold ist das
«gelbe», nicht das «grüne» Metal, und sl. selenu ist grün, dagegen das
entsprechende av. za'rina- «gelb». Auch im Phryg. bedeutet die W.
ghel «grün sein», wie selkia, sl zlakü, zeigt. ydovedc, vielleicht statt
*gloros (6 wird im Phryg. sehr oft #), mag von der W. ghele, ghlo
«klar sein, funkeln, glühen» stammen: ir. gel weiss, arm. gelant «schön»,
ahd. gluoan, an. glöa «glühen, funkeln». Bei Hesych findet sich auch
qAovvóg' xgvoög, wohl auch phryg., xAovvög statt *yAovvóg, also eine
Bildung mit einem anderen Suff.

Noch unsicherer sind die Belege für & = # (sl. s); Bepexivrat wird
von Fick zur Wurzel 6krëk (skr. bhrår) «leuchten» gestellt, hängt aber
doch wohl eher mit dem phryg. Namen Foexvy zusammen, in diesem
Falle hatte das Wort also nicht anlautendes 4; überhaupt lässt sich weder
aus diesem Worte noch aus Bowmlauata und Beoexuvdaı ein Beweis für
% = skr. ¢ hervorziehen, weil wir die eigentliche Bedeutung der Wörter
nicht kennen; da fegexivdae auch fôufor «Kreisel» bedeutet, ist es doch
wohl wahrscheinlicher, dass es von einer Wurzel mit der Bedeutung
«drehen, schwingen» stammt, als von einer, die «wanken, taumeln» be-
deutet. Es ist mir wahrscheinlich, dass im Phryg., wie im Armen., das
unaspirirte velare g, jedenfalls in gewissen Fällen, in Å überging; dafür
spricht auch das seltene Vorkommen des g, sowohl in den Inschriften
(hier findet es sich kaum ein einziges Mal) wie in den Glossen (wo es
sich findet, wird es also wohl urspr. gh vertreten. Wenn ß&xog «Brod»,
wie Fick meint, mit dem germ. dakan eigtl. «kneten, reiben» zusammen-
hängt, muss es ursprünglich *dhegos gelautet haben. Agıxiouara und
Begextvdae mögen dann von der W. verg eigtl «drehen», lat. vergo,
auch «werfen», asl. vriga, stammen; damit hängt wohl auch griech.

TON

1894. No. 2. Zu DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS RÖM. ZEIT. 7

óóugog zusammen (W. vreng): Begexvvdae würde dann mit griech. $6pBo0g
auch formell zusammengehóren.

Gróssere Schwierigkeit macht das phryg. Wort für «Hund», wovon
Platon (Kratylos 410) sagt, dass es dem griechischen åhnlich war: die
Phryger nannten die Hunde (und viele andere Dinge) mit demselben
Namen wie die Griechen, puxoov tt sragaxkfvovres. Indessen lässt es
sich doch wohl denken, dass selbst wenn die Phryger *sunes (oder *s' unes
oder àhnl.) und nicht £uzes sagten, die Ahnlichkeit mit xvyeg dem Griechen
auffallen konnte.

Aus dem Thrakischen wird xnuog * 00mQió» ti als ein Beispiel von
k = skr. ¢ herbeigezogen, indem Fick dieses Wort mit skr. cami
«Bohnenbaum, Hülsenfrucht überhaupt», gzimda- «Hülsenfrucht» ver-
glichen hat. Diese Zusammenstellung ist doch wohl mindestens ziemlich
unsicher. Ebenso gut könnte das thrakische Wort zu an. hams «Frucht-
hülle» (W. gem) gehören.

Endlich hat Fick das thrak. und phryg. Korve, ein viel verehrter
Naturgott, auch nicht selten als thrakischer und vorderasiatischer Manns-
name (daneben eine Göttin (der Unzucht) Kozvrw), mit dem kelt. catu-,
an. Apdr, vgl. skr. gatru-, zusammengestellt. Er muss hier ausschliesslich
auf die Namensähnlichkeit gebaut haben; es findet sich nichts, das darauf
deuten könnte, dass Korvg ein Kampfgott gewesen wäre. Wahrscheinlich
hat deshalb thrak. £ofu- mit kelt. catu- nichts zu thun.

Ebenso unbewiesen ist es, dass -txeg in Øogxeg mit dem Stamm vik
in olxog, vicus, skr. veça-, viç- zusammengehöre (vgl. Suff.-cx in Aldıxec
Téupexeg etc.).

Wie g nach Hirt vor e und z zu z palatalisirt wurde, so nimmt er
einen Uebergang von £ vor e zu s an; für denselben Wandel des 2
vor z weiss er kein Beispiel. Er muss sz (altphr. sz keneman «dieses
Grab») wovon semun der Dativ ist, übersehen haben; denn das wäre
doch wohl nach seiner Theorie ein ganz gutes Beispiel solchen Wandels.
Nun ist aber # vor e und 7 erhalten in nicht wenigen Beispielen:
xíuegog * vovc, doch wohl gewiss von der W. gz oder gif «denken»,
Célua, olxıvvıs «ein Tanz» (mexéocoy «Butter» nehme ich nicht mit, weil
ich es einfach für verderbt aus *piverion, gr. sriae, halte) altphryg.
arkiaevais, manakio, akenanolavos, akinanolavan, keneman. Vegi. auch
die phryg. Stådtenamen: Kibyra Kidyessos, Kinnaborion, Dokimion,
Akkilaion, Takina, Dokela, Keretapa u. v. m., die Mannsnamen: Kıunvıog,
Kíxxoc, Tlxsevoc, Kidpauavrog (gen. Kígvoog; thrak. Kíxoveg (Il. 2. 846,
Od. 9.47), Kıoong, König der Thraker, dessen Tochter Kuøonis (Il. 6. 299)
u. m. derart. Wenn das Phrygische (und Thrak.) also in nicht wenigen

8 ALF TORP. H.-F. Kl.

Fällen die Lautgruppen 42, £e hat, muss es doch wohl als wahrscheinlicher
gelten, dass im Pron. sz, semun das s urphryg. s, idg. präpalatales Æ, ist,
als dass es ein vor e und 7 palatalisirtes & vertrete; sz entspricht also
genau altsl. s$ «dieser», æi- in xluepog altsl. CY- in ca.

Dass das Phryg. auch eine sekundäre Palatalisirung, wie sie Hirt
annimmt, kannte, ist zwar an und für sich wohl denkbar. Sie findet
sich ja auch im Arm., wenn auch keineswegs durchgeführt, z. B. ac-kh,

Plur. von a£» «Auge», cor-kh «vier», jer «Wärme», vgl. skr. gharma-,

und im Lykischen: seltert «vier», se «und»; als ausgemacht kann es
aber doch nicht gelten: wenn uatevg «Zeus» nicht, wie Lagarde meinte,
geradezu das avest. mazdao, sondern ein ächt phrygisches Wort sein
sollte, giebt es in dieser Beziehung keinen Aufschluss, weil es neben idg.
magh (velar. gh) auch ein magh (präpalat. g%) «vermögen» gab, skr.
mah-, preuss. masst (3: mazi) «kann». Ebenso steht es mit Fc, «Igel»,
das Fick sehr ansprechend zu &Cig korrigirt hat: im Asl. giebt es sowohl
ein jet «Igel» (idg. vel. gh) als ein gleichbedeutendes jasvii (idg.
präpalatales gh). Höchstens könnte Leusisv * BåoBapov åvdoåmodov,
inschr. GeueAw, wenn dieses Wort mit dem lit. gimine zusammengehôürt,
für eine derartige Palatalisirung sprechen. Jedenfalls kann diese Palatali-
sirung, nach der oben erwähnten umfassenden Erhaltung der Lautgruppen
ke, ki zu urtheilen, keine durchgeführte gewesen sein.

Das Thrakisch-Phrygische gehörte also nach meiner Meinung zu den
çatam-Sprachen, wie das Armenische, das ursprünglich diesen Sprachen
sehr nahe gestanden haben muss, bis es durch starken Einfluss von
Seiten kaukasischer Sprachen ein sehr fremdartiges Gepräge annahm.
Idg. vel. & ist £, g (jedenfalls in gewissen Fällen) £? (g), gh ist g; vor
hellen Vocalen fand vzelleicht zum Theil Palatalisirung statt; idg. prä-
palatales & ist s, und gh, g ist z Das z wurde kaum wie tönendes s
gesprochen, wahrscheinlicher war es ds; der Uebergang Æ zu s und gh,
g zu ds stimmt dann ziemlich genau mit den armenischen Lautvcrhält-
nissen überein, wo £ zu s, g zu is (cj, gh zwar in- und auslautend zu
tönendem s (2), aber anlautend und nach z und 7 zu ds (7) wird.

Die Inschriften, zu deren Deutung ich im Folgenden einige Ver-
muthungen mittheilen werde, sind im nördlichen und östlichen Phrygien
und angrenzenden Theilen von Pisidien und Lycaonien gefunden. Sie
stammen aus den ersten nachchristlichen Jahrhunderten (2ten — 5ten?),
sämmtliche sind Grabschriften und beinahe immer in zwei Sprachen

1894. No.2. ZU DEN PIIRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS RÖM. ZEIT. 9

abgefasst, so dass die eigentliche Grabschrift griechisch ist und von einer
oft und in verschiedenen Variationen wiederkehrenden Formel begleitet
wird, die in einer anderen Sprache ist, natürlich derjenigen, welche in
jenen Gegenden noch damals von dem gemeinen Volke gesprochen
wurde. Dass diese Formel eine Verwünschung enthält gegen denjenigen,
der dem Grabe Schaden zufügen möchte, hat schon M. Schmidt und
Ramsay erkannt, und dies leuchtet auch ein, wenn man diese Inschriften
mit denjenigen vergleicht, die ganz in Griechisch abgefasst sind und
gewöhnlich mit einer solchen Verwünschung schliessen.

Leider sind diese phrygischen Inschriften so wenig zahlreich und
auch so kurz, dass wir durch Combination nicht leicht die Bedeutung
der einzelnen Wörter ausfindig machen können. Der Text ist auch
nicht immer zuverlässig, besonders in denjenigen Inschriften, die nur aus
den Copien Hamiltons (Researches in Asia Minor) bekannt sind. Seine
fehlerhafte Wiedergabe des griechischen Textes zeigt, dass auch sein
phrygischer Text nicht zuverlässig sein kann. Aber leider hat auch
Ramsay, der auf Reisen in Kleinasien 1881—84 die meisten (nicht alle)
dieser Inschriften copirt und im 28. Band von Kuhns Zeitschrift alle die
damals bekannten publicirt hat, dies nicht in ganz befriedigender Weise
gethan. Bei einigen sagt er z. B. dass die Schrift sehr undeutlich war,
_ ohne die Zeichen-Reste zu beschreiben, die im gewöhnlichen Druck nicht
wiederzugeben waren. Einige der Inschriften sind auch von Sterret copirt
und in A Preliminary Report of an Archæological Journey Boston 1885
gedruckt. Ich kenne seine Lesungen nur aus Ramsays Aufsatz in Kuhns
Zeitschrift. Ausser den 29 von Ramsay gegebenen (von mir als 1, 2 etc.
citirt) hat Hogarth im Journal of Hellenic Studies 1890 drei neue mit-
getheilt (H. ı, H. 2, H. 3).

Das Verwünschungsformular lautet in der kürzesten Gestalt:
2. LOOTAMAVKALKAXOVVQODAKETTLETLE . ETLUXLLEYOOELTOU
und 19. 1000euovvavov | uareıxa.... ETLTTETEINUEVOIELTO

tog ist schon von R. richtig als Nom. M. des rel. Pron. erklärt,
skr. yas, gr. óc, vgl. lit. jis, dem. Pron. Häufiger als sog allein kommt
tog ve vor. Dieses mi ist wahrscheinlich urspr. *##, skr. mu, da « auch
sonst (wenn auch sicher nicht überall) zu 7 übergeht, vgl. äAxosorıv
«Müllerin», von Fick zum lit. (pa-) krusgti «zerstampfen» gestellt. Im
Gebrauche kan z nicht dem griech. & entsprochen haben, weil #£ auch
im demonstrativen Satze steht: ios si - tos ni. Dasselbe #7 finde ich in 18:
QLVLAO GOE OVVAVOVAVELK | axovraddaxer; ich erkläre atv xog als «si quis»;
kos ist das fragende und indefinite Pron., skr. lit Zas; ai, statt *saz

IO ALF TORP. H.-F. KI.

stelle ich zum lat. sz (aus *sez); *sat verhält sich zu *sez wie att. ef zu
hom. aol. dor. al. Dass das anlautende s im Phryg. schwand, zeigt efe
— *seve in einer altphryg. Inschrift: matepel eFerexoerıl «der Mutter, die
ihn (vgl. griech. é£) gebar» und Fev avtvy wohl «åavtov», aus *sven, in
derselben Inschrift.

Eine andere Verbindung mit derselben Bedeutung wie «og » ist
toc xe «wer auch», No. 27. No. 5 (Hamilton) fängt mit ıc xe an; wenn
dies richtig und nicht statt soc xe gelesen ist, müsste ıc also wie toc
relativ gebraucht sein. No. 4 bis (Seetzen) hat som, das entweder ic ve
zu lesen (O und C werden leicht verwechselt) oder fehlerhaft für coc vi ist.
Sonst kommt zs = lat. zs demonstrativ vor in No. 28, wo der Nachsatz
lautet: sg evtrevovxueyovy ELTOV.

H. 3 hat t0000t00x....-.. /xaxovvuaner. Hier scheint datig un-
möglich, wie Hogarth meint, mit ıoc verbunden werden zu können;
Moss. kann nicht das gewöhnliche «vovuaveı sein, weil vor diesem
immer sonst das Pron. ceuovy steht; da kommt 21 vor als Dat. Fem.
des dem. Pron., aber xvovuavet ist nicht Fem. Wir müssen demgemäss
hier ein anderes Wort für «Grab» annehmen, ein mit øsk- anfangendes
Fem. Dies ist allerdings ein harter Ausweg, weil wir auch ohnedem eine
schwer zu erklärende Menge von Synonymen für diesen Begriff haben,
aber ich wenigstens sehe keinen anderen.

ta uayxaı ist Dat. Fem. Wenn hier das erstere Wort auf -a, das |
zweite auf -az endigt, scheint es nothwendig anzunehmen, dass im Dat.
zwei ursprünglich verschiedene Casus zusammengefallen sind, der eine
der ursprüngliche Dat. auf *az, das schon idg. zu -å wurde, der andere
ein ursprünglicher Loc. auf -ai. — va ist Pron. dem. und Artikel. Hier
Pronomen, in 10: geuovv tov xvovuaveı und 27: Geuoy TO xaxov, WO
xvovuaveı vergessen sein muss, Artikel; Nom. Masc. voc. — uayxar (18.
26. 29 uavxa, Dat.) muss hinsichtlich der Bedeutung dem griech. urnuelov
entsprechen, und von der W. mer «gedenken» gebildet sein (so auch
Ramsay). -ar- vertritt wohl das urspr. *n der schwächsten Stufe, nicht
das *om der Hochstufe, weil im Phryg. o, wie es scheint, nicht zu
a werden kann.

In 19 entspricht ceuovr avovuaveı, das wohl «Grab», 70()0Y O. å.
bedeuten muss. xvovuaver (auch xvovuaye 26. 28.? 29, xvovuav 7. 12. 25

geschrieben) ist Dat. des cons. Stammes énouman (gebildet wie die italischen
auf -ei, osk. leginet; auch im altphryg. kommt diese Endung vor, z. B.

Favaxtet). 5 (Hamilton) steht geuovg xovuıvog, wohl fehlerhaft st. oeuov
xvov-. Hier ist also der Gen. statt Dat. verwendet. Anxouman ist wesentlich
dasselbe Wort wie altphryg. keneman (-an = n, griech. -a), wohl von der

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. II

Wurzel gebildet, die im Skr. khan «graben» lautet; Zere- entspricht dem
zweisilbigen khant- in khanitdr, knouman-, wohl für *£xo-man, aus der
contrahirten W. £nö; an Bedeutung entspricht vielleicht am nächsten arm.
khandak «sculpture», so dass keneman, knouman, etwa ein mit eingeritzter
Inschrift versehenes Monument bedeutete. In 9 ist vielleicht x:»o/v// ua[v]
zu lesen; hier hat sich dann ein anaptyktisches 7 entwickelt. |
oettovy (auch häufig oeuov) ist von Fick dem slav. Dat. semu
(Nom. s?) gleichgestellt. Da der Nominativ wohl *szs lautete (Neutr. sz),
scheint das einmal vorkommende simoun die richtige Form und das e
in semoun ein geschwächtes oder verdunkeltes z zu sein. Die Endung
ist wohl eigentlich *o (aus *o.), statt dessen gewöhnlich ox 9: % ge-
schrieben wurde (jedoch auch mit o: deuo-v). Das nachgefügte », das
ein für den Dativ charakteristisches, aber nicht nothwendiges Affix
(es kommt auch vor oeuov, vov, vgl Jalapet 4 und Yalauew in der
sonst griech. Inschrift 1) zu sein scheint, muss ein pronominales Element
sein, vgl das nachgefügte -» im kypr. Gen. Sing. der o-Stimme:
aeyiewy = att. åpyvpov. Vielleicht gehörte es ursprünglich nur der
pronominalen Flexion. øeuovv ist also wohl aus *sismö-n, idg. *Ezsmo (1),
vgl. skr. tåsmåi, entstanden; inlautendes -s»- wurde wie im Slav. zu m.

Ein dritter Ausdruck neben za uavxaı und Geuov» xvovuavet ist
da sogov 21. Hier hat auch die eigentliche Grabschrift vn» cogor.
sa scheint also die dem semou(n) entsprechende fem. Dat.-Form zu sein.
Regelrecht kann es nicht von dem Stamm sz gebildet sein, es muss die
Form auf Analogiewirkung anderer Dat. Fem. auf -a beruhen.

xaxov» 9 mal, daneben xaxov 5 mal und xaxwy ein mal (11). Neutr.
Sing. Acc.; das o scheint vor m zu # zu werden. Daneben xaxe/v/ 21,
vgl. die Glosse Ceuelev = Leuslov. Es scheint also, dass der Vocal
dieser auslautenden Silbe sehr undeutlich war. »xa»x in 14 ist wohl
Acc. Fem., wenn auch kein Subst. daneben steht; der Schreiber kann
an «Hand» gedacht haben. Daneben xoxa/[v/ 7, wo das fehlende Sub-
stantiv in der auf xaxa /v/ folgenden Lacune gestanden haben kann.
Es scheint sicher, dass das Phryg. die doppelte Fem.-Bildung auf
-2 und auf -a kannte (*kaki, *kaka).

Das Wort kakoun ist wohl das entlehnte griech. xaxóg; xaxog wird
gewöhnlich nach Fick mit lit. kenkiu kenkti «schaden, Schaden thun»
zusammengestellt, -a- ist in diesem Falle -#, aber n scheint im Phryg. zu
-an zu werden. Wenn åcht phrygisch, håtte das “Wort dann wohl eher
*kankos gelautet.

addaxer (auch mehrmals adaxer; uaxera wie Hogarth (3) liest, muss
nothwendig adaxer sein (44 statt M, das nach r folgende a muss zum

12 ALF TORP. H.-F. Kl.

folgenden Worte gehören)), wahrscheinlich, wie auch Ramsay meint, aus
ad = lat. ad und daket zusammengesetzt, einmal daxer allein (26). Für
ad- findet sich einmal od 27: tog xe oeuov To (xvovpaveuxoxov od /daxer]).
dak- ist schon von Ramsay mit dem lat. /ac- richtig zusammengestellt
worden; idg. W. ghe; phryg. a also wie lat. auch = 2. Statt addaxer
haben einige andere Inschriften aß3eger, augenscheinlich Præs. Ind. des
Verbums *adbher, lat. afferre; addaket ist also auch Præs., während im
griech. Inx- das x nur dem Aor.-Stamme angehört. Die Endung -¢ ist
wohl wie im lat. facit aus der idg. primären Endung -% entstanden.
Die sekundäre Endung -¢ musste schwinden, wie aus st keneman, urspr.
*sid, hervorgeht.

25 hat ıoovıosuovy/xvovuarvınovvaß [Bıgeroamwuuvgarog u.s. w. Hier
scheint es nothwendig aßpteero zu theilen; denn awı ist ein Wort für
sich und das davorstehende o kann kaum ein eigenes Wort sein. aßßıgero
muss Medialform seın und zwar mit der sekundären Endung. Vielleicht
ist auch aBBeperat zu lesen 13, wo die Inschrift vorn abgebrochen ist:

axovvaßßegerarı

adEettov

In der ersten Zeile fehlt das gewöhnliche cog (oder tog vi) deuovv
xvovuavt, und wenn die Lacune in der 2. Z. gleich gross sein soll, kann
kaum mehr als e€//vittetixuevog atte] supplirt werden, also: [log cepovy
XVOVLAVL xJaxovv aBBeperat e/ [tittetinuevog atte] ad ectov. Das Medium
muss hier ungefåhr dasselbe wie das Activ bedeuten, oder vielleicht
«zufügen låsst». Wie abbereto die sekundäre Medialendung zeigt, so
scheint die entsprechende sek. Aktivendung in adaxev 5 (Hamilton) vorzu-
liegen: «c xe aeuoyu xovuLvOG /udaxev (ohne Objekt xaxov»); vielleicht auch 7:

[tog ve aeuov]» xvovuavixaxa

[Y....... adax/ ev etc.
Nach xaxa[v] muss das Wort für «Hand» gestanden haben. adaxev
ist wohl statt adaxe mit demselben nachgehångten » wie in 0euovy,
JaAauew. Die Formen aßßıeero und adaxe(y) können keine eigentliche
Pråteritalformen sein. Das Pråteritum passt nicht, und hatte ausserdem,
wie ich glaube, auch in der Zeit dieser Inschriften, wie im Altphryg.
‘edaes' das Augment e. aßßıgero und adaxev haben sicher trotz der
sekundáren Endung pråsentische Bedeutung, vielleicht sind sie conjunc-
tivisch.

au ist wohl dasselbe Wort, das auch in 26 steht: tog ve oeuovy xvov
ua/ve xaxov Óaxev aut / uavxa TL ETLTTETL/KUEVOG ELTOV; jedenfalls haben
beide Inschriften von vi an denselben Ausgang. Es bildet also wohl

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS RÖM. ZEIT. 13

kaum ein Casussuffix zu manka, was iibrigens wohl denkbar wåre. Die
Stellung nach manka zeigt, dass es auch nicht gleich griech. v, sein
kann, was auch im Voraus sehr wenig wahrscheinlich ist; denn ich glaube,
dass Fick Unrecht hat, wenn er annimmt, idg. g werde im Phryg. wie
im Griech. vor hellen Vocalen zu 4 Noch unwahrscheinlicher wire es,
dass das griech. tig ohne weiteres im Phryg. aufgenommen sein sollte.
Vielleicht ist 4 ein demonstr. Adv., womit in diesen beiden Inschriften
der Nachsatz anfängt, mit der Bedeutung «da» oder «dabei», eine Form
des demonstr. Stammes Zo-, vgl. alslav. # «und», preus. fil, das dem
deutschen «so» in allen Bedeutungen entspricht. Vgl. auch alban. age
«dort». Dieselbe Funktion wie ze scheint exe zu haben.

3 ...... ETL E|TLTTLAU/EVOG ELTOV
6 ...... ETL NTLTTETLKUEVOG Et] tov
28 ...... ETL uexa[t .. TLTTETLAUEVOG ELTOV

ete ist vielleicht ein verstårktes 4, eine Zusammensetzung des
Stammes /o mit dem St. e, vgl. alb. age. |
Eine ähnliche Bedeutung hat wohl dy in 4:
LOG VL 08u0V [xvovuavei] xaxovv adaxer atytot
dalauer dn dus Ceucdw........ LXLLEVOG ELTOV
dn bedeutet kaum «der», das wird durch zs oder /os ausgedrückt.
Wahrscheinlich bedeutet es «da» und ist mit dem griech. dy zu ver-
gleichen.
Sonst kann der Nachsatz ohne Demonstrativum anfangen, wie in 7,
10, II?, 12, 14, 19, 21, H. 3.
In einigen Inschriften entspricht dem Rel. og » das Dem. rog vı:
6 [roc vi oeuovv wvovuareı [xaxovy]
aBBeoev atvovy uov..v..

tog VL ue Ceuehw xe deog etc.

25 40g vı ouuouvy | xvovuanı xaxovy aß | Bigeto awı[lu) uvga vos |
vt dfeog Cjeuehw etc.

Dass in diesen beiden Inschriften vog ein selbständiges demonstr. Wort
ist und nicht einen Theil des vorhergehenden Wortes bildet, wie Ramsay
meint, der wohl einen Genetiv uvgarog annimmt, scheint mir keinem
Zweifel zu unterliegen Dieses rog ve lese ich auch in 3, wo auf sog vi
Ocuovv xvouuaveı xaxov addaxer in der 2. Zeile zuerst eine Reihe ver-

stümmelter Buchstaben folgt und darauf eru und in Z. 3. 4 rırrerinu | evoc

Adj. xaxov bei sich hat, ist es also kaum Fem. Es könnte der Acc. eines
Consonantenstammes sein (-av =», griech. -a), der mit lit. zı&u «anfallen»

14 ALF TORP. H.-F. Kl.

(vgl. gr. »eixoc) verwandt wäre. (az bei ungenauer Schreibweise statt oz,
wie umgekehrt amıoı statt aat, s. u.) Also: «Wer auf dieses Grab
einen bösen Angriff macht». Nach vatxay lese ich tog m ue Cefusw
xe deog] wie in 6, mit welcher Inschrift diese auch den Ausgang eu
ETLTTETLKMEVOG ELTOV gemein hat. Zwischen deog und ere hat in 6 ein
kurzes Wort gestanden.

Ein anderes Demonstrativum ist ug in 28: sog vu ceuouy / xyovuave[c?] |
xaxovy adfa] / xev ug ETLTETOVAME | vovy ELTOV.

erift)rerixuevog ectov muss bedeuten «sei verflucht» oder ähnliches.
vertxuevog ist ein Partc. Med. des redupl. Perfect., ganz wie das griechische
gebildet. Fick vergleicht dieses Wort mit lit. Zezkiü keiktt «fluchen,
verfluchen». Das stimmt sehr wohl in der Bedeutung, aber nicht formell,
denn dass g vor 2 ¢ werden sollte, entbehrt jede Stütze. Vielleicht bedeutet
das Wort nur «getroffen, geschlagen», nåmlich vom Fluche, und ist mit
lit. nez "b, «treffen» zusammenzustellen, vgl. zsz-t24¢2 auch »schlagen,
schaden», stabu ise-tktas «vom Schlage getroffen», #2-2k#i «schlagen,
schaden». ere ist wohl mit skr. at «über — heraus» verwandt, viel-
leicht steht es nur verstárkend. Das doppelte # in ezırrerixuevog neben
etite- bezeichnet vielleicht nur Betonung des vorhergehenden ı: etl.
Andere Schreibweise: erırersixuevog 19, wo ec vielleicht nur & bezeichnet,
und offenbar fehlerhaft ezırerovxuevovv 28, wo durch einen Lapsus des
Schreibers, wie es scheint, das ov der Endsilbe auch in die Mitte des
Wortes hineingerathen ist. ezırerinuevovy scheint Gen. Plur. zu sein: «der
sei Einer der vom Fluche getroffenen». H. 3 steht: —adaxer a /
(Hogarth uaxera) Terınuevog ettov. Hier scheint rerıxuevoc, statt, wie
gewöhnlich, mit ez, mit ad zusammengesetzt zu sein: ererıxuevog statt
attetix, wie adaxer neben addaxet.

ELTOV, ELTO, nrw (nrov 5. (Hamilton) und zog H. 3 wohl fehlerhaft
geschrieben oder unrichtig gelesen. Die wechselnde Schreibung mit
et und y zeigt, dass fou gesprochen wurde, Imper. 3 = gr. Eorw.
Die Endung -tom wohl aus -5 = gr. -rw, lat. -to; auch das Lykische
hat diese Imp.-Endung, z. B. vasstu. Die Form 7f kann nicht direkt
aus esto entstanden sein, sie muss auf Analogiewirkung solcher Formen
beruhen, in denen das s lautgerecht wegfiel (wie in gr. efud und eiuér,
vgl. griech. Impf. Plur. 2 øve nach que). Auch im Griech. giebt es
sonderbarer Weise eine Form øtw, die sehr häufig in Inschriften aus
Kleinasien vorkommt, aber doch nicht, jedenfalls nicht immer, als Phry-
gismus gelten kann; denn sie findet sich auch bei Hippokrates.

Neben der einfachen Bezeichnung: ta uevxat, GEUOUV xvovuavet,
Ga Gogov kommt häufig auch eine doppelte vor:

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 16

29 Log VL Ocuov» xvovmave | xay, uavxa xaxov addax..
18 ae y xog OEUOVV xvovuaver x | axovy addaxet arv. uayxa etc.
26 LOG VL UELLOV xvovua | ve xaxov daxet ative | uavxa TL ETLTTETL | xuevoc
ELTOV. |
In 29 sind beide Ausdrücke deutlich durch xe «und» verbunden.
Die hier verbundenen Wörter xvovuavee und uavxa, stehen ja sonst,
jedes für sich, für «Grab» oder «Denkmal» und sind also ungefähr
synonym. Was bedeutet au? Es muss ein Pronomen sein (Adjektiv
passt nicht); man könnte an Identität mit dem arm. azz «dieser» denken,
allein das empfiehlt sich nicht, weil «dieser» durch den Stamm 57 aus-
gedrückt wird, und wenn es zwei gleichbedeutende Pron. sz- und ain-
gab, wäre es doch auffallend, dass von diesen immer ain- bei dem
zweiten der verbundenen Synonyme und sz- bei dem ersten angewendet
würde. Vielleicht ist ain- ein dem. Adj. oder Possessivum «dessen»
oder «dortig», «da befindlich» (von einem dem arm. aim entsprechenden
Stamme oder von dem pron. St. : gebildet). In diesem Falle würde das
letztere der verbundenen Substantive den Theil bezeichnen, was bei der
bedeutenden Variation in der Bezeichnung des letzteren Gegenstandes
(immer xvovuav- als erstes Wort, als zweites verschiedene) wahrschein-
licher ist. awı ist wohl der Dat. einer fem. 7-Bildung (-auch -&: Jalaue,
Tareı, Nom. Tates). Dat. Masc. awovv 6. Neben awı kommt auch
ave vor H. 1, und awa 14 (wohl für asa). Daneben aut 4, das
ungenau für atto steht. Also eine doppelte Fem. Bildung: a:xi- und ainia?
Die Bezeichnung ist, wie gesagt, bei dem letzteren der verbundenen
Substantive sehr variirt:
4 tog vı oeuoy [xvovuave] xaxov adaxer atmos | Jahauer bn toc
Ceuehw . . etc. |

Jalausı ist Dat. Fem. (vgl. 1 tatty Yalaueıy) wie Tater. Das
Wort muss aus dem Griech. entlehnt sein, im Phryg. gab es keine
Aspiratae.

6 [cols vei osuovv xvovuaver [xaxov»] | aBBeper auvovy HOY ..PV..
Tos we etc.

Hier scheint ein Synonym zu manka vorzuliegen, ein Masc.
oder Neutr., von der W. men gebildet (monmanei? vgl. lat. monu-
men(tum)) oder áhnl.).

I4 tog WL Oeuov» xvo | VUAVEL xaxey ada | xev ava dateaua |
ETLTETLXUEVOG etc.

dareaua? (Dat. Fem.) kann ich nicht erklären. Es scheint mit

der W. dhé (gr. Jerog, a = ?) zusammenzuhängen.

16 ALF TORP. H.-F. Kl.

25 log VL Geuovv | XVOVUAVL XGXOUV aß | Bigevo awın pvea vog / vi etc.
amın uvoa wohl für aw uvoa. Bedeutung und Bildung dieses
Wortes uvpa? ist mir unklar.

Die Menge dieser, wie es scheint, synonymen Wörter ist zwar auf-
fallend, aber ich sehe nicht, wie die Sache anders aufzufassen wäre.

Die Verfluchungsformel ist in mehreren Inschriften mit verschiedenen
Ausdrücken erweitert.

6 [tol vi osuovv xvouuave [xaxovy] | aßßeger awovv uov..v../
tog VL ue Leuehw xe deog.../|.. ete nrevteruxuevos e fu] TOv.

Verwandte Ausdrücke sind:

7 deog ne Leu...

4 Og Geuelu .
5 ne dew. EUEÅW
25 d... Ceuchw
H. 2 ..... uedog xe[d]e[o]s .

Diese Ausdriicke scheinen ganz bestimmt den griechischen Formeln:
avrog Eoru véxviuv véxvoig vrtoxarágavog und: abrüg xol tå téxva adtov
xal ix téxvwy téxva zu entsprechen. Wenn dem so ist, muss pe Ceuehuw
ungefåhr «mit Familie» oder «mit Hausgesinde» bedeuten.

ue ist Präposition in der Bedeut. «mit», vermuthlich aus urspr. *oue
oder *smet, skr. smat, av. mat «mit», messapisch ma «mit», vgl. auch
griech. &ua. Der davon regierte Casus ist entweder der Instrumental
oder vielleicht eher der Dativ (immer we Geuelw aber auch ue xovvov,
also dieselbe Endung wie im Dat., jedoch ohne das früher besprochene -y).

Ceuelw ist dasselbe Wort, das in der Glosse Leuelev Beoßagov
'åvdeåmodov vorliegt. Die Etymologie des Wortes ist mir unklar.
Formell würde es zu lit. zmones, lat. homo gehören können, aber dies
liegt in der Bedeutung zu weit ab. Es wäre möglich, dass ø durch
Palatalisirung aus dem velaren g% entstanden ist. In diesem Falle
könnte es zum lit. gimine «Familie», gaminii «zeugen, anschaffen» etc.
gehören, vorausgesetzt dass das lit. Wort urspr. gå hatte. Mit giminc
verbindet Fröhde (Bezz. Beitr. XVI, 239 f.) das lat. fåmulus, familia.
Diese Etymologie empfiehlt sich, wenn nun auch das phrygische Wort
hinzukommt, dadurch, dass das phryg. und das lat. Wort nicht allein
dasselbe Suffix -/o-, sondern auch dieselbe doppelte Bedeutung: «Diener»
(famulus) und «Familie, Hausgesinde» (familia) hat. Aus derselben Wurzel
wie das phryg. zemelo-, stammt gewiss auch das lyk. zzimaga «Tochter».

deog kann nicht derselbe Casus wie Cewedw sein, es ist sicher No-
minativ und muss avrog bedeuten, wenn es auch nicht leicht etymologisch

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 1 7

erklárt werden kann. Ich kenne keine Sprache, wo eine Ableitung des
demonstrativen Stammes de eine solche Bedeutung hat. — ue Geuslw
xe deoc also: «mit Hausgesinde und er selbst».

xe ist kaum das entlehnte griech. xal. Diese Grabschriften haben
gewöhnlich in dem griech. Text xo/, (einigemale doch auch xé), dagegen
in dem phryg. immer xe. Auch ist der Gebrauch etwas verschieden, so:
ecxe in 5, das ziemlich genau dem griech. ögre entspricht. In 12 scheint
xt — xe nachgestellt vorzukommen, wie griech. ze — re, lat. que — que:
Cetpa ne ov rreug xe. Dagegen stammt es wahrscheinlich aus derselben
Wurzel wie das griech. xal, lit. £a? «wie». Verwandt oder vielleicht
identisch ist lykisch se, aus *ke.

In 7 ist sicher Cewedw auszufüllen: deog xe Ceue[Aw]. Der blosse
Dat. (oder Instr. bezeichnet hier dasselbe wie sonst ue mit dem Dat.
(Instr.. Vgl. auch in dem griech. Text den Ausdruck: téxywy TEXVOLG
ohne ov».

In 25 ist wohl zu lesen: d/eog] Ceuedw «er selbst (und) mit Haus-
gesinde».

Den Ausdruck dıwg beueAc . in 4 könnte man als ovy abro? TÉRVOLG
auffassen, allein formell kann ich nicht &wc als Gen. von deog erklären.
Das Wort hat dieselbe Endung wie [Ce/uedwe in H. 2. Dies fasse ich
als Dat. Plur.: -ós aus -os!. Ich ergänze diwg DeusAw[g]; nach w ist
eine Lacune, und ein g kann also sehr wohl gestanden haben; ich
nehme denselben Gebrauch an wie im Griech. bei abtóg: drwe Ceushwe
= avtoig téxvoig, «mit sammt Hausgenossen». In 5 ist dann wohl zu
lesen: ue dew [CJ euedw (hier braucht nur ein Zeichen nach w zu fehlen).

Dies wird also die entsprechende Singularform sein: «mit sammt Haus-
gesinde».

Endlich H. 2 [LeJuelwg xe deog «mit Hausgenossen und er selbst».
Das einzige formell unregelmässige bleibt bei dieser Erklärung zwei Mal
ı statt e vor w, das in Anbetracht der durchgehend schlechten Ortho-
graphie doch kaum entscheidend gegen meine Auffassung spricht.

Ein anderer Zusatz in ı2 (Hamilton, Seetzen):

ELOG VL CEUOUY xvovuarı xaxov | addaner Cetga xe olmeteg nettet | -
TETIKUEVA attic ad ELTTVYOV, womit zu vergleichen ist

! Die End. -os könnte mit’ mars. maruc. -os verglichen werden: maruc. aisos, mars. esos,
wo -os gewöhnlich als aus -ofs entstanden erklärt wird. Da indessen die o-Stümme in
diesen Sprachen eine andre Dat.-Abl.-Bildung zeigen, mars: Jovies fucles, wird es sich
wohl mehr empfehlen, azs als consonantischen Stamm zu betrachten, und in -os dieselbe
Endung zu sehen wie die umbr. End. ws bei Consonantstimmen (osk. dagegen £sr). Die
Dat.-End. -5s von o-Stämmen findet sich vielleicht im Altlat. (deivos der Duenos-
Inschrift).

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl 1894. No.2. - 2

18 ALF TORP. H.-F. Kl.

7. [tog ve oeuov]v wvovuarı xaxa[v] |
[Wort für «Hand» adex]ev deog xe Ceule] /
[Aw Geip]a ne ov eıpoı ate erırr |
[cetixueva eit]vov.

Richtig hat wohl Ramsay /lep]a ergänzt. Die Ausdrücke Cero
XE OL meteg we und Leiga xe ot etgoe scheinen synonym. Man kann
mit Wahrscheinlichkeit vermuthen, dass sie «dem griech. réxva xol ix
céxywy véxva entsprechen. Cea muss Neutr. Plur. sein und «Kinder»
bedeuten; etymologisch ist das Wort unklar. Ich wage folgende Ver-
muthung: 2 scheint jedenfalls vor z aus 7 entstanden sein zu können,
vgl Z&uunvyn = duv'évunyn, ei ist dann vielleicht 7 zu lesen, und das
Wort ist aus der W. dhei «säugen» gebildet, vgl. let. dels «Sohn».
Diese Erklärung wird gestützt durch das lyk. fideri «Sohn» (eine andere
Bildung ist das gleichbedeutende fideimi), das aus dieser Wurzel mit
demselben oder verwandtem Suffix gebildet ist; es weicht nur ab, in
soweit die Wurzel hier reduplicirt erscheint, vgl. griech. tit9n, s9mvn.

o in beiden Inschriften scheint ein selbständiges Wort zu sein,
vielleicht der Artikel oder das Pron. dem. in Nom. Plur.: oz aus *sor.
Anlautendes s schwindet, wie oben gezeigt. Im Nom. Sing. findet sich
tos, aber der Nom. Plur. könnte doch wohl auch von dem Stamme so
gebildet sein, vgl. griech. of und tol.

Da Substantive, wie es scheint, im Phryg. nicht mit dem Artikel
verbunden werden, können steteg und ecgoe, welche Wörter «die Kindes-
kinder» zu bezeichnen scheinen, kaum Substantive sein. Ist xevec
vielleicht ein Comparativ in der Adverbialform von dem Stamme opi,
pi «nach», ursprünglich *peis-es (vgl. gr. omto-Fev), wo -es Comparativ-
suffix wäre? ot reus = ol omoder, vgl. ir. Zar aus *peis-aro-? Mit
ego, weiss ich nichts anzufangen, falls es nicht ein possessives Pron.
sein sollte, von dem St. ei mit dem Suff. -ro gebildet (dieses Suffix
bildet im Arm. Gen. von Pron., z. B. ain gen. ainr, o gen. otr). Auffallend
wäre indessen, dass eiro- in diesem Falle sowohl us als eorum (earum)
bedeuten müsste (vgl. jedoch das doppeldeutige deutsche zhr). Leia xe
oL &got, also vielleicht réxva xae of xelvw» (nämlich azroyovoe oder åhn-
liches). Möglicherweise könnte ero? auch für *seiroi stehen und von
dem reflex. Stamme se (Loc. sei mit dem Suff. -ro) gebildet sein, wie
im got. sei-n-a mit dem Suff. -mo. In diesem Falle könnte es natürlich
wie das lat. saus ebensowohl auf einen Singular wie auf einen Pluralis
hinweisen. Formell wäre *sezro mit arm. zur (ans *sevaro-) zu vergleichen.
Indessen wäre wohl der Gebrauch des reflexiven Possessivs, wo eher ein

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS RÖM. ZEIT. 19

demonstratives zu erwarten wåre, auffallend. Jedoch könnte wohl auch
im Armen. gesagt werden z. B. cnundkh ev cnundkh iureanc.

Das Verbum lautet in 12 erırrerixueva eurryov, wonach Ramsay in
7 richtig ergänzt erirr[erixueva eett]vov.

erirrerinueva ist offenbar Neutr. Plur. nach Lea sich richtend, oder
weil die Subjecte verschiedenen Genus sind. eetrvov 3. Plur. Imper.
ist eine merkwürdige Form, indem die Pluralbildung im Suffixe hervortritt,
nicht wie in 2övrw, sunto im verbalen Theil. Mit der suffixalen Plural-
bildung -/7ó weiss ich nichts zu vergleichen; dass eine Erweiterung des
Imperativsuffixes den Plural bezeichnen kann, zeigt sich auch im Umbr.,
z. B. fertuta, lat. ferunto.

Das in 7 vor surrerixueva stehende att muss wohl mit ähnlich
lautenden Wörtern in anderen Inschriften verglichen werden:
H. 3. afterıxuevos a/te ad ewov

HI. ...... TETUXUE

e ttt ad €
. TOV
12. erir/serinusva UTTIG ad ELTTVOV
13. ........ ad eurov
I4. erırerinusvog a/orı av... v

Die Schreibung variirt: att, [a/rrı, attic, aorı. Um so schwieriger
wird es sein das Wort etymologisch zu erklären. Vielleicht bedeutet es
«immer». In ad sehe ich die vorher besprochene Präposition, nach-
gestellt: «auf immer», sic atw»a. Das av in 14 (av... v) ist wahr-
scheinlich falsch gelesen statt adefızoJv (N statt AI:

H. 2 hat:

LOG VL OEUOV .........

. GL GaTQG .. . m [ue Ce]

ushwe xs |dlelolo ue xovvov xe Lovo... ....
at TUPTNSE

Hier scheint die Verwünschung (oder etwas ähnliches) in ae mwaotns
(vor welchem vielleicht einige Zeichen fehlen) zu liegen. pe xovvov xe
tomo nach [ue Ce]ucAog ve [0]e[o]c scheint mit Capa xe etc. synonym
zu sein, vielleicht bedeutet es «und (xe nachgestellt) mit der Kinder
Nachkommenschaft».

Ich vergleiche us xovvov xe ıovıo mit der öfters vorkommenden
lykischen Formel «se esedennevi ynnahi ehbiehi» «und (für) seiner Kinder
Nachkommenschaft» (Deecke). xovvov ist dasselbe Wort wie das ly-
kische ynna-; etymologisch kann ich es nicht erklären; ich fasse es als

20 ALF TORP. H.-F. Kl.

Gen. Sing., von #s#io regirt; die Endung -ov (wohl aus -o) vergleiche ich
mit der thrakischen Genitivendung -#: Rasku-polos «des Raskos Sohn»,
Pulpu-dava «Philippos’ Stadt», Philippopel. Vielleicht entspricht dieser
thrak.-phryg. Genitiv auf -4 dem slav. auf -a (v/uka), dem lith. auf -o
(vilko). xe ist nachgestellt wie oben: Dea xe ot meteg x. isnio fasse
ich als Dat. (Instr.) (von ue regiert) eines Stammes zsnio-, statt isenio-,
von der Wurzel gen (phryg. “sen, vgl. arm. cin (ésin) «Geburt»), mit dem
Suffixe -zo gebildet (Ausfall des Wurzelvocales, wie im griech. veoyvoc
«neugeboren») und mit der Präp. *zs (urspr. *es) = lit. iss zusammen-
gesetzt, vgl. griech. &xyovog. Vielleicht ist das lyk. ese-dennive nahe
verwandt. Es enthält wie ismio die Präp. es (lyk. ese). -dennive leitet
. Deecke von der W. dhö ab, vgl. lat. edere prolem. Mir ist es wahr-
scheinlicher, dass es aus -gennive entstanden ist, denn es scheint, dass
im Lyk. 2 (9: ds) in gewissen Fällen den s-Laut verlieren und zum
Dental werden konnte. So stellt Bugge (nach mündlicher Mittheilung)
lyk. tern «Heer» zu arm. jern (dsern) «Hand», auch «Heer»; hier hat
sich also die dentale Tenus entwickelt, in -dennive die Media, aber auch

sonst wechseln im Lyk. d und 4 ohne dass ich jedenfalls den Grund -

dazu sehen kann.
Eine ähnliche Bestimmung scheint aaGxvov in 20 zu sein.
toc VL Geu[ovv xvovJuaveı xaxov» adaxet [EJTLTETIKUEVOG aacxvov
altte ad eov]

In aaoxvov, wenn dieses richtig gelesen ist, muss aa entweder
fehlerhaft statt eines einfachen a sein oder å bezeichnen; das Wort
scheint Dat. (Instr) zu sein (also = us eoxvov) und ist vielleicht mit
arm. azg und aan (aus *aggn?) «race, génération» zu vergleichen: «mit
(seiner ganzen) Race». Indessen ist es wohl fraglich, ob die Lesung
richtig ist. Man könnte vermuthen, dass ne xvov ursprünglich auf dem

Steine stand (so dass also AAC statt ME gelesen ist); xvov unvollständig
geschrieben statt xov»ov wie uvxav statt uavxa» 9. x[ov]vov wäre der
Dat. (Instr. «mit Kindern». Aber ohne Autopsie kann das natürlich
nicht entschieden werden.

Eine Verwünschung in anderen Ausdrücken als das gewöhnliche
ETLTETLAUEVOG ELTOV findet sich 18, wo auch der Vordersatz einen ab-
weichenden Anfang hat:

av VL XOG GEUOVY xyovuave x/axovy addaxet aut uovxo eo |
OLOLUETOTOOO . . OaQvay

In dem von dem gewöhnlichen so abweichenden Ausdruck muss
nothwendig ein ganz anderer Sinn als in diesem liegen, und man wird
unwillkürlich an die griech. Formel in 23 denken müssen: tig tovtov

1894. No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 21

uvnulov (die phrygische Dativendung statt der griech.: tovtp uvnuely)
x/axnv yelga noocelr/é]ven Cav avras n[a]ea/soito NeBomluéfv|ag treu
Inola/v.

Subjekt ist offenbar toc, das ja auch sonst oft in dem Nachsatze
steht: «der». Dazu Apposition zog. Das Verb. ist soyuero, deutlich
ein Imper. 3. Pers. wie eero(v). |

Beog bedeutet vielleicht «lebend», aus *devos von der W. Ku.
ofl! aagvay lese ich aw» oagvav und verstehe es als tavtny tnv xeiga
(nämlich womit der Schaden zugefügt ist) ot Acc. Fem. des dem.
Pron. sz, Dat. Masc. semoun, Dat. Fem. sa. sarnan könnte für *sarnan
stehen, Acc. eines consonantischen Stammes sarn (-ar- wohl aus 1)
= arm. jern (ds) »Hand», W. gher. Schwierigkeit macht somuero, wenn
wirklich so steht; dies misste «verliere» bedeuten, scheint aber nicht
mit irgend einer idg. Wurzel verglichen werden zu können. Auch wenn
o als o gelesen werden könnte, würde is-zmeto (sl. iget#) nicht gut passen,
weil ein solches Verbum eher «ausnehmen» als «verlieren» bedeuten
müsste.

Endlich scheint in H. 2 die eigentliche Verwünschung durch die
Worte (oder das Wort) aumagrng ausgedrückt zu sein:

LOG VL Ceuovy [xVOVIAVEL xaxovy addaxet arv]

[elec Gatga... zn | tog YL ue Ce]
uelwg xe [ôlelols ue xovvov xe ıomıo.......
at magrne.

Bugge denkt (nach miindlicher Mittheilung) an armen. part «Schuld»
(das er auch in 9 xaotvoovgpa wiederfindet) und meint, dass aecaetns
«sel schuldig» bedeutet. In -s sieht er ein pronominales Affix. Solche
scheinen jedoch im Phryg. sonst nicht vorzukommen. Auch wäre die
Verbalform zagrn nicht leicht zu erklären.

In ein par kurzen Inschriften (9 und ı5) ist die Grabschrift in
Phrygisch:

9. vodovver... ovmade
ÜexuovraLoxuo .
ua . TIUVAGVOTEOTAM

y . daditivev . . pia
magtvooupea
KOLVTOSQOV Pov TN (OL

ayvrauuvervogauv|n]

[un]o alıdlıorarovıyexa

22 ALF TORP. H.-F. KI.

I5. Zevyntavesavyo
davxootvad . ora
EVAVHAVAAVAL .

a G.avLoLovagdoovx .

In beiden Inschriften haben wir, wie es scheint, das Objekt uavxav
(in 9 uvxev geschrieben). Beiden gemeinsam ist ferner die Silbe ørau

vor welcher in 9 ore, in 15 og. steht. Merkwürdiger Weise trågt in 9

der Urheber der Inschrift in dem griechischen und in dem phrygischen
Texte ganz verschiedene Namen. In dem griechischen Texte heisst er
«Quintos Rufos’s Sohn», in dem phrygischen, wie es scheint «Ys-
dounetos» (?), und auch der Vatersname ist hier ein ganz anderer. Mit
diesen Namen weiss ich nichts anzufangen; da dexuog auch sonst öfters
als Name vorkommt, ist vielleicht dexuovrai in dexuov (Gen.) und raw
zu theilen. Ist raus ein Wort für Sohn?

Es folgt wo . /ua., das wohl in »wo[v]ua[v| zu ergänzen ist, das
eigentliche Objekt, wozu uvxav Apposition. Das folgende 74 ist wohl das
früher besprochene Adv. «hier». oreorau/v. muss das Verbum sein. Es
kann nicht Aor. der W. sf@ sein, sowohl weil dieser in anderen indog.
Sprachen nicht «stellte» bedeutet, als weil uy. folgt, das doch kein eigenes
Wort bilden kann. Ich sehe deshalb keinen anderen Ausweg als hier die

W. stembh «stützen, stellen» anzunehmen, skr. stabhnäti, aus *stmbhnätt.

Im Phryg. könnte dem skr. stabhnami ein *stamno, aus *stambno ent-
sprechen (-am- aus m, wie -an- in manka aus n). Impf. 3. Sing.
*estamne aus *estamnet; der auslautende Dental fiel weg wie in si
(keneman) aus *sid. Der nach eorauv. fehlende Buchstabe war also
wohl e. Der Gebrauch des Imperf. statt des Aor. hat nichts auffallendes,
so steht ja oft in griech. Inschriften ézoíe, Eygays neben ézcodnoe,
typawe. Wenn dies richtig ist, zeigt sich also, dass das Phryg. noch zu
dieser Zeit das Augment hatte, wie das Altphrygische (edaec). or muss
eine Präp. sein, formell ist es dem slav. of ähnlich, aber die Bedeutung
muss eine andere sein, vielleicht «nach», sodass es zunåchst mit dem
folgenden »ev[vo]gs!a zu verbinden wäre, also «N. N. setze hier ein
Grabmal, ein Denkmal nach Nenysria». dadırı scheint yuvacxe in dem
griechischen Texte zu entsprechen und also «Gattin» zu bedeuten.
tu ist entweder ein Casussuffix, so dass das eigentliche Wort *dadz
wäre, oder es ist der Stammauslaut (*dadit-) mit der Dativendung - (wie
xvovuar neben xvovuareı). Etymologisch weiss ich das Wort nicht zu
erklären. govgea, Dat. Fem. wie ver[voiqua, ist offenbar das arm. surb
«rein», skr. çubkra-, also noch ein Beleg für idg. & = s. Das. voran-

1894. No.2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS RÖM. ZEIT. 23

gehende zregrv fasst Bugge (nach mündlicher Mittheilung) als dem
armen. part «Schuld» entsprechend. Wir håtten also hier nach B. ein
Compositum partu-soubra «schuldenrein, schuldlos».

In 15 ist es umgekehrt ein Weib, das dem verstorbenen Gatten ein
Denkmal setzt. |

Subjekt Zev»n, darauf folgt ravasa, das gewiss Gen. des Namens
des Gatten ist. Nom. zaveıfag. Die in griechischen Inschriften aus
Phrygien (und anderen Gegenden Kleinasiens) vorkommenden Gen. auf
a von masc. Namen auf -as können sehr wohl die einheimischen (und
nicht die .griechischen) Gen.-Formen sein. Die Endung -a der masc:
a-Stämme entspricht der oben besprochenen Endung -4 der o-Stimme.
Nach reveıdöa muss ein Wort für Gattin folgen; es steht vyo/dav. Hier
scheint day falsch, für dade (N stat 41) entweder verschrieben oder ver-
lesen, vgl. dadırı in 9. vxo steht für z£o, denn y, wie überhaupt
Aspiratae, kommt im Phrygischen nicht vor. ##o mag mit skr. okas
«Gefallen, Behagen, Hausstätte, Haus», wozu Bugge auch lat. uxor
gestellt hat, zusammengehören. Ich fasse dann uko-dadi als ein Com-

positum in der Bedeutung «Hausfrau» auf. Mit phryg. *zko stelle ich
lyk. uke, oke, das auch «Haus zu bedeuten scheint (o#e-pati «Hausherr»),
zusammen. Es folgt xootvoo . orau. Wenn ovau, was doch sehr

wahrscheinlich ist, mit -orauvle] in 9 zusammengehört, muss es zu
oraulve] ergänzt werden und das ganze ist wahrscheinlicherweise zu
lesen: sx00 tv eojeloraulvel. go tv mag «für diesen» 9: «über diesen,
oder zum Andenken an diesen» bedeuten; zv ist dann Dativ, dieselbe
Form wie tov in 10: ceuovy tov xvovuavet und to in 27: Oeuoy TO
[xvovpaver], indem v statt ov geschrieben ist. «c ist wohl dieselbe
Pråp., die ich in somo gefunden zu haben meine; eg und ug wie geuow,
otuovv; aßßeoer, aßßıgero; die ursprünglichere Form ist eg. Hier muss
es wohl zunächst «auf» bedeuten, «richtete auf». eva» ist wohl dasselbe
Pron. wie das sl. ont «jener», «richtete auf jenes Denkmal». Das folgende
Wort au| |/aotay scheint Adj. zu mankan zu sein. Vielleicht ist es
zu lesen aululaoıav, statt *ammarsian, vgl skr. marg «berühren»; au
statt av (y dem folgenden u assimilirt) ist der negative Partikel, griech. a-,
urspr. n; der sonantische Nasal wurde, wie früher gezeigt, im Phryg. ar;
*ammarsio- könnte wohl bedeuten «nicht zu berühren, unverletzlich»
(dessen Verletzung Sünde ist) Den Schluss coe avag dogux. kann ich
nicht deuten; es scheint das Wort für «Mann» avag, griech. åvje da
vorzukommen, aber der Zusammenhang ist mir ganz unklar.

Gedruckt den 21. April 1894.

Aktstykker

vedkommende

Konventionen i Moss

14de August 1814

ved

Dr. Yngvar Nielsen

Videnskabsselskabets Skrifter. II. Historisk-filosofiske Klasse. 1894. No. 4 Li L. 5]
' ,

| Udgivet for Hans A. Benneches Fond

Christiania
I Kommission hos Jacob Dybwad
A. W. Breggers Bogtrykkeri

1894

Under mine Studier over Norges Historie i 1814 er jeg i de senere
Aar stedse mere bleven bestyrket i den Opfatning, at det afgjørende
Vendepunkt i de Begivenheder, der fra Freden i Kiel ı4de Januar og til
Foreningens Afslutning 4de November 1814 skabte Norges frie For-
fatning og Unionen med Sverige, maa søges i Konventionen i Moss
14de August og de diplomatiske Forhandlinger med Stormagternes Kom-
missærer, der gik forud for denne. Min Opfatning heraf har jeg allerede
flere Gange tidligere fremsat i forskjellige Afhandlinger!. Men ved Siden
deraf, har det ogsaa længe været mit Ønske at kunne istandbringe en
Samling af de forskjellige Aktstykker, som vedkom Konventionen og de
Forhandlinger, af hvilke denne middelbart og umiddelbart fremgik. Først
nu lader dette sig gjøre.

Ved et videnskabeligt Arbeide er imidlertid en Udsættelse, der kan
begrænses til en rimelig Tid, ikke til Skade. I dette Tilfælde har den
endog bragt Fordele, idet det nu er blevet mig muligt at benytte en i
Rigsarchivet, under Hr. Rigsarchivar M. Birkelands Ledelse og Tilsyn
istandbragt Samling af Aktstykker, der belyse de samme Begivenheder.
Denne er med stor Liberalitet stillet til min Raadighed for Udgivelsen
af nærværende Skrift.

Mellem disse Aktstykker var der ogsaa en Del Dokumenter, som
vare afskrevne fra Familien Bjørnstjernas Archiv, hvilke Grev C M. G.
Bjernstjerna med megen Velvillie har tilladt mig at benytte.

I en stor Udstrækning hviler saaledes denne Samling paa de i Rigs-
archivet udferte Forarbeider. Men ved Siden deraf har den ogsaa andre
Kilder.

Nogle af de interessanteste Dokumenter, som den indeholder, skrive
sig fra Hs. Maj. Kongens Familiearchiv, fra hvilket Hans Majestæt
naadigst har tilladt mig at erholde, hvilke Afskrifter jeg for mit Øiemed
ansaa det ønskeligt at offentliggjøre. Ved den Efterforskning, som i den
Anledning blev nødvendig, har Archivets nidkjære Bestyrer, Hr. Pro-
fessor C: X. Rogberg ydet mig sin velvillige Bistand. Desværre har det

I Hvor ligger Tyngdepunktet i Begivenhederne i 1814? Christiania. 1886.
49 Pagg. 160. (Separat-Aftryk af «Aftenposten».)
Christian Frederik og Konventionen til Moss 14de August 1814, i
»Smaaskrifter tilegnede A, F. Krieger 4de Oktober 18874, S, 118—141.
1814. Fra Kiel til Moss. En historisk Undersogelse af Mossekonventionen, dens
Forudsætninger og politiske Betydning. Christiania. Cammermeyers Boghandel. 1894.
87 Pagg. 8vo.

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. KL 1894. No. 4. 1”

4 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

— ee ee — ee ee —

vist sig, at enkelte vigtige Dokumenter mangle i Archivet. Naar man
kjender den Maade, hvorpaa dette tidligere i en Del Aar bestyredes,
uden sagkyndigt Tilsyn, kan Saadant ikke forundre. Autografsamlere
have tidligere hyppig erholdt værdifulde Bidrag til sine Samlinger fra
Kong Carl Johans Papirer, og jeg har selv i private svenske Archiver
stødt paa meget vigtige Dokumenter, hvis Oprindelse det ikke var vanske-
ligt at forstaa. Heri ligger der imidlertid et Haab om, at enkelte af de
nu forsvundne Papirer ved en sencre Leilighed maaske atter kunde
komme for Dagen.

Jeg benytter her Anledningen til at frembære for Hans Majestæt
min underdanigste Tak for den naadigste Velvillie, hvormed der gjentagne
Gange er tilstaaet mig ubegrænset Adgang til det Kgl. Familiearchiv.

For de øvrige Kilder til denne Samling er der paa hvert Sted nær-
mere gjort Rede. Det var til en Tid min Tanke ogsaa deri at medtage
samtlige tilgjængelige Rapporter fra de Allieredes Kommissærer, med dertil
hørende øvrige Aktstykker. Men da dette vilde blive et betydeligt
Arbeide for sig alene, og jeg derhos da maatte have ladet Udgivelsen
af den allerede istandbragte Samling paa ny udsættes, har jeg bestemt
mig for senere hen at komme med en ny Samling af Aktstykker an-
gaaende Kommissærernes Ophold i Norge og her blot medtage, hvad
der strengt taget var nødvendigt for mit Øiemed, at paapege, hvorledes
Konventionen netop har sin Forudsætning i de med Kommissærerne
førte Forhandlinger.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 5

Fire Breve fra Christian Frederik til Prins Frederik
af Hessen.

De her for ferste Gang offentliggjorte Breve fra Christian Frederik
trykkes efter Afskrifter, som for flere Aar siden ere mig meddelte af Hr.
Rigsarchivar A. D. Jørgensen i Kjøbenhavn. Uagtet intet af dem
umiddelbart angaar selve Konventionen, har jeg alligevel anseet det
hensigtsmæssigt at medtage dem mellem de her publicerede Aktstykker,
fordi de ere fortrolige Udtalelser til en Ven, der uforbeholdent vise
Christian Frederiks Stemninger og Følelser under hans Ophold i Norge.
Af særlig Interesse er hans Omtale af den engelske Politik og af sig selv
som den, der kjæmpede for det samlede holsteinske Huses Ret mod den
fremmede Erobrer, der vilde fortrænge dette. Derpaa grundede han ogsaa
sit Ønske om at faa Hertugen af Holstein-Beck til Norge for at deltage
i Kampen. Denne — Kong Christian den Niendes Fader — var netop
en for sin Dygtighed med Rette høit anseet Militær.

Brevene meddeles med sin originale Retskrivning og feilfulde Sprog.

1. Mein bester Freund! Mit unverhehlter Freundschaft habe ich dich in
Gedanken nach Holstein gefolgt, habe deine Gesinnungen kennend oft
gedacht an den harten Kampf den Du bestanden hast, immer deine
Pflichten gegen König und Vaterland über alles treu. Gott segne und
beschütze Dich auf deiner Bahn, Norwegen kann auch in Deutschland
behauptet werden.

Wir haben noch keinen Krieg, aber es fehlt wohl nicht viel daran.
Du kennst übrigens unsre Lage, ich habe mich auf meinen Rapport vom
31 Maj berufen; ich werde handeln wie ich es verantworten kann. Der
König ist unbeschreiblich gut und freundschaftlich gegen mir, auch ver-
diene ich wohl nicht anders. Er hat sich sehr über Pr. Georg und Graf
Bentheim geärgert, die seinen Dienst verlassen haben. Es ist auch sehr
zu tadeln.

6 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Wegen das liebe Norwegen muss ich Dich mit der Nachricht er-
freuen, das die Erndte frühzeitig und reichlich ausgefallen ist, so das die
Noth auf dem Lande gänzlich gehoben ist; die Ruhr zeigt sich hin und
wo, aber nicht unter den Truppen. Gott lob das wir bis hierher gelangt
sind, der Almächtige hat uns geholfen.

Ich habe eine Rejse von ı8 Tage im Monath August nach Christian-
sand gemacht, welche zu meiner volkomnen Zufriedenheit beendigt wurde.

Nach meiner Zurückkunft habe ich einen Ball gegeben und dabei mit
Herzlichkeit auf das Wohl eines abwesenden Freundes, der auch unser
gedenkt, den Becher gelehrt.

Schone so viel Du kannst Meklenburg, Ludwigslust, Schwerin,
Doberan, wo man deinen Freund einst so gut aufnahm — doch dein
edles Herz verbürgt mirs.

In Ludwigslust lebt ein schönes liebes Mädchen Louise Gebert bej
Ihren Eltern, die in des Herzogs Dienste sind; sie war bej der Prin-
zessin und geniest Pension vom König; ich empfehle Sie deiner Sorge,
wenn du etwa dahin kämest oder dafür sorgen könntest, dasz Ihr nichts
böses geschieht und das Sie, wenn Sie es wünscht, nach Dännemark rejsen
dürfte. — Sei mir nicht böse das ich dir mit solchen Kleinichkeiten be-
mühe.

Wie und wo lebt deine Clara? Warum hat Görrie dich verlassen?
Doch ich frage und darf eigentlich weder Antwort erwarten noch ver-
langen; Du hast dazu viel zu viel zu thun.

Lebe wohl; Du kennst meine Hand auch ohne Unterschrift, eben so
gut wie meine Gesinnungen.

D. 4 Sept, 1813.

2. Mein lieber Bruder und Vetter! Noch gliihet Dein Herz gewis warm
für Norwegen, für dieses herliche Land, was dich so theuer war und für
welches du so vieles geopfert hast. Mit ungetheiltem Interesse wirst du
erfahren was hier vorgefallen ist. In folge des unglücklichen Kieler
Friedens sollte dieses Volk wie Vieh überliefert werden an der Macht,
die uns so schändlich behandelt hat. Du kennst die Norweger, dieses
lassen Sie sich nicht biethen, noch ist Vaterlandsliebe und Gefühl für
Unabhängigkeit rege in Ihrem Busen. Nicht Schweden sein zu wollen
ist die algemeine Stimme und die Folge einer gezwungenen Besitznahme
würde einen unablässlichen Krieg wie in Spanien geworden sein, die
zügelloseste Anarchie würde sich dieses Volkes bemägtigt haben, wenn
ich es verlassen hätte; die aufrichtigsten Gefühle der Liebe und Dank-

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 7

barkeit binden mich an das Volk, was mich liebt, und was seinen Zu-
trauen in mir setzt; Du kannst dir leicht in der Lage setzen und Du
wirst gestehen, das ich keine Wahl hatte. Was ich beschlossen und
gethan habe, das siehst du aus bejgefügte Papiere, mein Gewissen sagt
mich dasz ich Recht gehandelt habe, mein Zutrauen zu der Vorsehung
wird mich Muth einflöszen, manchen Smach und manche Wiederwär-
tigkeit auszuhalten, den. ohne dessen und ohne Kampf wird Norwegen
nicht gerettet; indessen ist die Stimmung vortreflich und es kann nicht
fehlen das unsere gerechte Sache Vertheidiger finden wird selbst unter
den Allürten Mächten, besonders jetzt da sie nichts mehr von Napoleon
zu fürchten haben, eben sowenig wie sie jetzt die Dienste des Kron-
prinzen von Schweden bedürfen.

Meine Gesundheit ist ganz nach Wunsch.

Dich, mein lieber Vetter, habe ich in Gedanken gefolgt, wie Du den
harten Kampf fürs Vaterland ehrenvoll bestandest und ich wünsche dich
von Herzen Glück; aufrichtig freuht es mich, das du nicht in die Lage
gekommen bist den schwarzen Teufel! zu dienen; ich hoffe das die Dänen
nicht vergessen werden was Er Ihrem Vaterlande Schmach und Leides
zugefügt hat und dasz Sie es an Ihm rächen werden. Allein jetzt komt
es wohl nicht mehr zum Klappen (?), der Friede wird gewisz in Paris unter-
zeichnet. Gott gebe das Er! den auch wie eine ausgepreste Citrone weg-
geworfen wird. Dann wird Norwegen das glücklichste der Länder.
Möchte ich doch einmahl die Freude haben dich hier wieder zu sehen,
wie zufrieden würden wir zusammen sein, Norwegen gemeinschaftlich
vertheidigend — Lasse mich bald was von Dir hören und sage mich wie
Du und die Deinigen leben. Das Gewächshaus auf Ladegaardsøen ist
im Monath Januar abgebrant, glücklicherweise blieb es dabey.

Der grösste Theil der activen Armee ist unter Waffen, wir hoffen
auf Zufuhr, die gewis nicht ausbleiben wird. Der Generalstab hat graue
Mundirung mit die nehmlichen Aufschlage bekommen, Keiner von die
Officiere des Stabes wird mich verlassen um nach Dännemark zurück-
zukehren — einige Ingenieur Officiere haben ihren Abschied verlangt —
die See Officiere sind in einer üblen Lage, Sie sind nicht ihres Eides
entbunden, und Sie alle gehen lassen kann ich eben so wenig als Nor-
wegen seine Seewehr zu berauben; doch es findet sich wohl einen
Ausweg, allein die dänischen Officiere so wie die Mannschaft dänischer
geburt verliehren wir wahrscheinlich, es thut mir besonders leid um den
braven Admiral Lütken, der sich oftmals deiner Freundschaft erinnert.

1 [Maa sigte til den svenske Kronprins.]

8 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Die Bekanntmachung und Instruction des Regierungsrathes sowie
einige Blätter der Zeitung Tiden füge ich hinzu. Graf Wedel ist zurück-
gekommen durch Schweden und er verleuchnet nie seine Gesinnungen.

Denke immer mit Freundschaft an deinen wahren Freund und Vetter

Christian Frederik.
Christiania d. 5 Marts 1814.

3. Mein bester Freund! Deinen theuren Brief vom 19 Mai habe ich
erhalten, so wie auch vor kurzem Deine Antwort dat. Razeburg d. 25 Sept.
1813. Beyde sind für mein Herz unauslöschliche Beweise Deiner Freund-
schaft, Deiner Gesinnungen, die nie genug von mir erkannt werden können.
Es ist mir unaussprechlich viel werth zu wissen, das Du meiner Handlungs-
weise hier in Norwegen Gerechtigkeit und Beifall wiederfahren läst. Die
Reichsversamlung, deren Eröfnung Du den 10 April erinnertest ist an eben
dem Tage beendigt worden, an welchem Du mir schriebst. Beifolgende
öffentliche Blätter enthalten den umständlichen Bericht dieses wichtigen
Tages. — Die Constitution, die auch hier beigefügt ist, wurde mit Ruhe und
Würde abgefast und beschworen; sie trägt das Gepräge des guten Willens
und der Einträchtigkeit, die der Reichsversamlung für das Wohl des
Vaterlandes beseelte. Die Cabalen eines W. und Consorten übelgesinter
oder feiger Bürger die besondern zur Absicht hatten die Verhandlungen
in die länge zu ziehen, um eine Entscheidung zu entgehen, die das
Vaterland in der kritischen Lage setzen würde, wovon, ihrer Politik
gemäsz, nur eine Vereinigung mit Schweden es erretten könnte; dienten
nur die wohlgesinnten Bürger zum Probierstein und 14 Stimmen unter
113 waren nur dermaassen zweifelhaft. Die gute Sache trug den vol-
komnesten Sieg davon und was mir freuht auch ohne die geringste
Zustimmung meinerseits. Die Liebe und das Zutrauen des Volks bot
mir die Krone an, der feierliche Entschlusz alles für die Selbständigkeit
des Vaterlandes zu wagen ward gefasst, ich durfte keine Bedenklichkeit
hegen und obgleich ich die Gesinnungen der mächtigen Europäischen
Staaten damals nicht kannte, so vertraute ich noch mehr auf Gott und
nahm den schönen Beruf an König und Vater eines treuen, eines, über
alle andere Völkerschaften, achtbares, Volks zu sein. Wie glücklich
könnte ich hier sein, wie glücklich könnte ich dieses Volk sehen, wenn
der holdselige Friede uns bald Heil und Glück bereiten wolte, allein es
scheint das die Machthaber es anders beschlossen haben. Völkerrecht
und Menschlichkeit mit Füssen tretend — fordern Sie Unterwerfung, die
Schwedische Regierung fährt in ihrer Ungerechtigkeit fort und hat alle

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 9

Verbindung zwischen beiden Reichen abgebrochen, die måchtigen Ali-
irten drohen den König von Dånnemark um sich auf seine Kosten zu
vergrósern; England stimt den nehmlichen Ton an, hat uns aber directe
einen Gesandten Mr. Morrier geschickt um die Erklårung an die Reichs-
versamlung zu bringen das England seine Tractate mit Schweden treu
bleiben würde, aber das es sich für das Wohl Norwegens verwenden
würde, sobald man die Souveränitet Schwedens anerkennen würde. —
In meiner Antwort, durch den Statssecretair v. Holten übergeben, ging
ich die Begebenheiten der verflossenen Monathe in Norwegen durch,
berief mich auf das Völkerrecht zu Gunsten meines Volks, auf die Hei-
ligkeit der Constitution, die wir niemals aufgeben werden, und am
Schlusz forderte ich die Vermitlung Englands auf, Grundsätze, die mit
dem Recht und das Glück des Volkes übereinstimmen könnte, erbot
mich auch einen Reichstag zu versamlen, um die Vermitlung Englands
anzuhören, aber in dieser Zwischenzeit forderte ich Waffenstilstand und
freien Handel. Mehr kann ich nicht thun um die Graüel des Krieges zu
entgehen ohne die Ehre der Nation zu compromittieren. Der Gesandte
ist glücklicherweise und ich will hoffen absichtlich erwählt, ein gut-
muthiger biederer Mann, dem es um zu thun ist die Wahrheit zu erfahren.
Er hat sich genau nach alles erkündigt, die Stimmung der Nation nach-
geforscht, er ist hier geblieben und hat seinen (vortheilhaften) Rapport
an seiner Regierung geschickt. Ich habe mich viel mit ihm unterhalten
und ich darf hoffen das er auch etwas aus persönlichen Wohlwollen gegen
mir gethan hat.

So stehn unsre Sachen mit Fngeland; ist es möglich, das diese
Macht noch biedere Grundsätze hegen kann, dann ist vieles für Nor-
wegen zu hoffen, wo nicht ist nur die Wahl das Vaterland muthig, selbst
gegen Uebermacht, zu vertheidigen und vielleicht, aber stets mit Ehre,
zu unterliegen.

Der Kronprinz von Schweden ist zurückgekommen und bereitet einen
Angrif auf Norwegen, wir bereiten uns zur Gegenwehr und die Nation
ist herlich gestimt. Eine Aufforderung zu einer algemeinen Bewafnung
ist ergangen und keiner wird zuriickbleiben. — Wärst Du bei mir, theurer
Freund, wie viel sorgloser könnte ich dann sein, keiner steht an meiner
Seite in den höheren Chargen der Armee, das ganze schöne Werk, die
Frrettung eines ganzen Volkes hängt an das Leben eines Einzigen! —
Wahrlich es ist der Kampf des Hauses Holstein gegen einen fremden
Wütherich, der es verdrängen will, welcher zugleich mit dem Kampfe
für Norwegen zu bestehen ist. Dieses sollte Holstein-Beck bewegen
zu uns zu eilen und Gefahr und Ehre mit mir zu theilen — allein er

IO YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

ist nun einmal zu fest gebunden er komt nicht. Vielleicht das Dånne-
mark auch selbst seine Vertheidiger braucht oder — er ist vielleicht
nicht mehr. Mein armes unglückliches Vaterland!

Das das Auxiliair Corps zurückgekommen ist hat mich ungemein
gefreuht.

Capt. Holsten vom See Etat ist mein Adjoudant der Marine und ich
bin aiisserst froh diesen brauchbaren jungen Mann zu besitzen.

Unsre Aecker sind alle besäet und geben die beste Hoffnung einer
gesegneten Erndte. Die Kornzufuhr ist unbegreiflich glücklich geschehen,
aber wie Du weist kann nie genug in den Magazienen sein. Jetzt thut
die dänische Regierung ja ebenfals cause commune mit den übrigen um
uns alle Zufuhr zu versperren. Es ist wahrhaft grosze Sünde, die nur
Unglück über Dännemark führen kann. — Alle Aergernisz ungeachtet,
welches dieses und mehreres andere von der Seite mir verursacht ist
meine Gesundheit im ganzen nicht zu tadeln. Das gute Gewissen giebt
Sehlenruhe, aber nur Glück giebt Frohsinn; ich geniesse jenes und hoffe
dieses auch bald zu geniessen. Du lebst ruhig und zufrieden in Rends-
burg; das Wiedersehen nach einer langen Trennung wird dich und deiner
Claire viele Freude gemacht haben, grüsse Sie von mir und von das
schöne Ladegaardsø; wenn Friede wieder blühet dann sehe ich dich
hoffentlich hier und werde mich innigst darüber freuhen. Du wirst auch
zufrieden sein unter Freunden, die dich nie vergessen.

Lebe wohl mein theurer Freund und Bruder, lasse mich bald wieder
Nachrichten von dir erfahren; schicke dann deine Briefe an Güldencrone
oder an Byfoged Hansen in Fladstrand.

Ewig dein unveränderlicher Freund

Christian Frederik.
Ladegaardsøe d. 20 Juni 1814.
[Tilfoiet i Randen:]
Anker ist noch immer in Engeland, hat noch nichts ausrichten können,

und hat persönliche Unannehmlichkeiten in Hinsicht alter Geldgeschäfte
gehabt. Der Bruder ist auch dort, und drey Deputirte von mir und vom
Reichstage, der Statsrath Aal, Secretair Christie aus Bergen und Kaufm.
Rosenkilde aus Stavanger sind unterweges dahin.

4. Mein bester Freund! Du kóntest mir Mangel an Aufmerksamkeit
beschuldigen, weil ich Dir keine Details von den letzten Begebenheiten
in Norwegen mitgetheilt habe, aber wahrlich die Zeit hat mir gefehlt um
es Dir so mitzutheilen wie ich es wohl gewünscht håtte, nur wenige

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. TI

Tage blieb ich in Copenhagen, erst hier habe ich Ruhe zum arbeiten,
aber zugleich habe ich die Hofnung dich recht bald wiederzusehen und
deswegen erlaube ich mich diese Mittheilungen auf unsre miindliche
Unterredungen zu verschieben.

Es ist meine Absicht Sonabend d. 10 Dec. in Schleswig einzutreffen
um meine theuren Anverwandte dort zu besuchen und zufolge deiner
Aiisserungen an Major Brock darf ich hoffen Dich, mein bester Freund,
dort anzutreffen. In dieser Erwartung habe ich es mir vorgenommen
den Sontag und Montag in Schleswig zu verweilen um der Freund-
schaft mehrere Stunden widmen zu können, ich habe dem Landgrafen
geschrieben und hoffe das seine Gesundheit ihm erlaubt meinen Besuch
anzunehmen. |

Wäre es zu viel auf Deine Güte rechnen, wenn ich Dir bäte bej-
liegende Anweisung für mich zu heben und mir das Geld mitzubringen ?
Ich habe Sie dahin endossirt.

Deine Claire bitte ich zu grüssen, auch Sie wird oft an Ladegaards-
gen und dessen Besitzer gedacht haben — aber wahrlich, Du bist auch
nimmer aus meinem freundschaftlichen Andenken gewesen. Ich ver-
bleibe unabänderlich Dein

ergebener Freund und Vetter
Christian Frederik.
Augustenburg d. 4 Decbr. 1814.

12 YNGVAR NIELSEN. H.-F.K1.

ll.

Aktstykker, vedkommende Stormagternes Kommission.

Den ste Juni 1814 ankom til Christiania en engelsk Udsending,
Mr. 3. P. Morier, der var Sekretær hos den britiske Premierminister,
Lord Castlereagh. En saadan Reisendes Ankomst maatte vække den
største Opsigt og kalde mange Forhaabninger tillive. Han landede i
Arendal, hvorhen han var kommen tilsøs fra England. Kommandanten
i Christiansand ansaa Morier for »storbritannisk Minister« og traf uop-
holdelig Foranstaltninger til at befordre ham videre til Christiania. Han
lod for Statens Regning indkjøbe en Vogn for hans Reise, skaffede ham
en fast Kusk og medgav ham en Seofficer.

Morier har muligens selv følt sig behagelig tiltalt ved saaledes i sine
nye Omgivelsers Øine at være bleven hævet til en hei diplomatisk Stil-
ling, og dette kan have paavirket ham til at vise sig mere venlig og
imødekommende, end det egentlig skulde have stemt med hans fra
Hjemmet medbragte Instruktioner. Alligevel kunde dette ikke have nogen
Virkning paa de Forklaringer, han var istand til at give angaaende den
Politik, som hans Regjering var tilsinds at følge. I den Henseende var
han bunden, til hvad der var ham foreskrevet.

Hvad der hidtil er fremkommet angaaende hans Optræden i Norge,
maa i det hele siges at kaste godt Lys over Stillingen. Han var
en aldeles underordnet Agent, og det var forsaavidt en stor Misfor-
staaelse, naar Christian Frederik og hans Omgivelser mente at kunne
hente Trøst af de Ytringer, hvori han udtalte sig. Moriers Opgave var
simpelthen den, at kundgjøre den britiske Regjerings Hensigt, at sc
Norge forenet med Sverige og derhos at skaffe den nærmere Oplysning
om Forholdene, forat den derefter kunde instruere sin specielle Gesandt,
der senere skulde afgaa til Norge som Medlem af Stormagternes fælles
Kommission. Under denne Forudsætning var hans Sendelse naturlig nok,
og naar engang de Indberetninger kunne foreligge, som han fra Norge
afsendte til sin Chef, da maa de bringe en værdifuld Berigelse for en
endnu bedre Forstaaelse af hine Begivenheder.}

I Oplysninger om Morier i Norge i mine Bidrag til Norges og Sveriges Historie
1812—1816,8. 171 flg. med de der anforte Værker, og i mine Bidrag til Norges
Historie i 181 4, IL, S, 133—165. Videre kan henvises til H. P. Giessing, Chri-
stian VIII, S, $6, Noten, samt Historiska beriktiganden af upgifter om
Carl Johan, S. 248 flg. Ogsaa Christian Frederiks Dagbog er en Hoved-
kilde.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 13

—- — OO — ——M — ————— —

Moriers Udtalelser i Norge ere blevne opfattede forskjellig, og det
kan ligeledes tankes, at de ikke altid have faldt aldeles overensstem-
mende. Han maa have talt med mange Personer, og det synes, som
om han har selv været en noksaa aabenmundet Herre. Mellem dem,
hvem han saa i Christiania, var ogsaa Grev Herman Wedel Jarlsberg. som
i et Brev til Sorenskriver (senere Amtmand) G. P. Blom har talt om ham.!
Dette Brev lyder saaledes:

Bogstad d. 13 Juny 1814.

Da jeg kjender Deres Utaalmodighed efter at erfare, hvad den Engl.
Gesandt medbringer, iler jeg med at sende Dem, beste Hr. Blom, ind-
sluttede Afskrift af hans Declaration.” Den behøver ingen Udtolkning!
Uagtet den er temmelig bestemt, har man dog godt Haab om Englands
forandrede Politik ved Efterretningen om Rigsforsamlingens Beslutning!
Mr. Morier bliver her i Omegnen, indtil en Coureer, han over Gothen-
borg har afsendt, og som i X.sand indtager Aall &c., kommer tilbage
tilligemed dem — hvilket han troer at skulle skee om 3 å 4 Uger.
Han har, siger han, givet sit Samtykke hertil, paa det at man saameget
mueligt skulde faae Troen i Hænderne. Man har her, saavidt jeg veed,
intet Nyt, undtagen, at Kronpr. af Sv. skal være hjemkommen over
Ystad med megen Pomp! Det er ret ærgerligt, at den ene Spaadom saa-
ledes mislykkes efter den anden. Alle ere vel her og hilse venligst.

Anbefal mig i Deres gode Kones venskabelige Erindring og glem
ei ganske Deres gamle Eidsvoldske Staldbroder

H. W. J.

De kan meddele Deklarationen til Deres Bekjendte -— men De skal

ikke sige, fra hvilken Kilde den er tilflydt Dem.

I Christiania oppebiede Morier de fire Kommisærers Ankomst, der
havde at overbringe Stormagternes Bestemmelser, angaaende det frem-
tidige Forhold mellem Kongerigerne Norge og Sverige.

Kommisszrerne vare Mr. Augustus John Foster, netop udnævnt til
britisk Gesandt ved det danske Hof, den østerrigske Generalmajor, Baron
August von Steigentesch, den preussiske Major, Baron von Martens og
den russiske Generalmajor, Baron Michael Feodorowitsch Or/ow.3

Deres Sendelse var foranlediget ved et bestemt Krav fra svensk Side.

Den 23de April 1814 var der af den svenske Hofkansler, Baron Gustaf
Wetterstedt rettet en Henvendelse til de allierede Stormagter, med An-
modning om at afsende en speciel Mission til Danmark og videre til
Norge for at kræve Kiclerfreden opfyldt. Der var i den Anledning ud-
arbeidet en udførlig Fremstilling af, hvad der var foregaaet i Norge
siden Kielerfredens Afslutning. I den samme Fremstilling var tillige

1 Trykt efter en af Hr. Professor Dr. Ludvig Daae velvillig meddelt Afskrift.

2 Denne Afskrift vedligger ikke nu.

3 Om Kommissærernes Virksomhed i Norge findes Oplysninger i mine Aktmæssige
Bidrag til Nordens Historie 1813—1814, S. g1—118 og i mine Bidrag til
Norges Historie 1814, Il, S. 177—370.

14 YNGVAR NIELSEN. H.-F, KI.

gjort bestemte Forslag angaaende de Fordringer, som Medlemmerne af
den specielle Mission skulde fremsætte for Frederik VI. i Kjøbenhavn og
for Christian Frederik i Norge. Det, som Sverige nu krævede, var den
ubetingede Opfyldelse af Kielerfreden, helt og fuldt paa de Betingelser,
under hvilke denne var sluttet 14de Januar 1814.

Imidlertid kunde det ikke siges, at Kommissærernes Ankomst til
Norge i og for sig selv skulde være Christian Frederik ubehagelig, og
at den maatte virke nedslaaende paa ham.

Han havde altid havt det for Øie, at der ikke alene kunde komme
en Intervention fra Stormagternes Side, men at denne ogsaa kunde være
til hans og Norges Fordel. Da han i 1813 overtog sin Stilling som
Kongerigets Statholder, var dette netop med den Tanke, at Stormagterne,
fornemmelig England, umulig kunde tillade, at Norge blev afstaaet til
Sverige. Da Kielerfreden var sluttet, gjorde han fremdeles Regning paa
de samme Magters Uvillie mod Sverige og paa deres Sympathier for den
Sag, han havde gjort til sin. Hans Haab om et heldigt Udfald var væ-
sentlig bygget paa Stormagterne. I Forventningen om, at han dog,
naar det kom til Stykket, vilde kunne gjøre Regning paa disse, var det,
han traadte i Spidsen for det norske Folk og blev dets Fører.

Christian Frederik erklærede Norges Uafhængighed og protesterede
mod Kielerfreden, —

han indkaldte Rigsforsamlingen til Eidsvold, og

han modtog den Krone, som denne bød ham, —

Alt i det Haab, at Europas store Magter tilsidst, naar det blev Alvor,
vilde negte Sverige sin Bistand til at gjennemføre Kielerfreden. Skede
dette, da blev en kommende Krig enten gjort umulig eller i det Høieste
lokaliseret til den skandinaviske Halvø, uden at Norge gjennem en
britisk Blokadeflaade var afskaaret fra Tilførsel. Han kunde da optage
Kampen og haabe paa en heldig Udgang.

Omvendt, var han aldrig i Tvivl om, at en fortsat Vægring fra
Stormagternes Side af at svigte Sverige, vilde tvinge ham til at bøie sig
for deres Villie og opgive Kampen for Norges fremtidige Stilling som
isoleret Kongerige, uden Forbindelse med Sverige.

Saafremt der hidtil havde kunnet være Tvivl om, hvilken Holdning
de agtede at indtage, maatte denne ialfald hæves, naar de fire Magters
Kommissærer indfandt sig i den norske Hovedstad og forelagde den ny-
valgte Konge deres endelige Villie. Hvad de overbragte, var Europas
Mandat, for hvilket det var nødvendigt at bøie sig, og som hverken
Sverige eller Norge i Længden kunde trodse. Men i denne Anledning
er det nedvendigt at legge Marke til nogle Omstændigheder ved Kom-
missærernes Reise til Norge og Ophold i dette Land, hvilke for Ud-
faldet af deres Sendelse maa have havt en afgjørende Betydning.

For det første lod den britiske Kommissær vente lenge paa sig, og
denne hans Udebliven, samtidig med, at Morier sendtes til Norge, var
vel egnet til at tiltrekke sig Opmaerksomhed og vække Tvivl angaaende
hans Regjerings Holdning. I Mellemtiden ventede hans Kolleger i Kjøben-
havn, og da Foster omsider kom derhen, tog han atter Søveien alene
til Gøteborg. Først fra denne By reiste den hele Mission i samlet Følge.
Men der var da hengaaet to Maaneder, siden dens Mellemkomst var
paakaldt af Sverige, og i denne Tid var den nye Tingenes Orden de-
finitivt grundlagt i Norge. Under sit lange Ophold i Kjøbenhavn vare
Kommissærerne uvilkaarlig blevne paavirkede til Fordel for Danmark og
for Christian Frederik. De havde der dannet sig en selvstændig Opfatning

I Fremstillingen er trykt hos Oscar Alin, Den svensk-norska unionen, bilagor
S. 93 fl.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 1$

af de norske Forhold, hvilken ikke faldt sammen med den, som var
fremholdt fra svensk Side.

For det andet havde de paa sin Reise ingen direkte eller indirekte
Forbindelse med den svenske Kronprins eller med det svenske Udenrigs-
ministerium. lalfald vides det ikke, at der fra den Kant er tilstillet dem
nogen Meddelelse eller Instruktion. I den Henseende synes de kun at
have havt Wetterstedts Fremstilling af 23de April at holde sig til, der
imidlertid var udarbeidet med helt andre Forhold for Øie end de, som
Kommissærerne forefandt ved sin Ankomst til Norge. Hvad der kjendes
af Udtalelser fra Kronprinsen i denne Tid, viser ogsaa, at der var en
stor Forskjel mellem det, han ønskede, Kommissærerne skulde virke for,
og hvad disse virkelig satte som sit Maal at naa

Saadan som Forholdene i Mellemtiden havde udviklet sig, var det
visselig en diplomatisk Feil fra svensk Side, at der ikke blev foretaget
noget Skridt for at lade Kommissærerne instrueres paa ny om den
Situation, der forelaa som fuldbragt Kjendsgjerning, efterat Rigsforsam-
lingen paa Eidsvold havde skjænket Norge en Forfatning og en Konge,
og det ovenikjøbet en Konge, der tilhørte et af Europas ældste Dyna-
stier. Det var under disse Omstændigheder en Feil at indtage det dok-
trinære Standpunkt, at ville betragte det norske Folk som Oprørere og
dets nyvalgte Konge som Usurpator, naar man ikke selv paa Stedet
kunde skride ind eller helt ud kunde stole paa sine Allieredes Medvirk-
ning til at skaffe denne Opfatning ubetinget Respekt.

Den svenske Regjering havde allerede i Januar og Februar ladet
Begivenhederne gaa sig forbi.) Den Leilighed, som da kunde have frem-
budt sig til at benytte den første Overraskelse i Norge og gjennemføre
en Forening paa Grundlag af Kielerfredens Bestemmelser, var forspildt,
og det kunde ikke ventes, at en saadan Anledning under de forhaanden-
værende Forhold paa ny skulde frembyde sig. Af denne Grund havde
det vistnok været mest hensigtsmæssigt at træffe Forberedelser til at
møde de nye Fordringer, der maatte følge med den forandrede Situation,
paa et nyt Grundlag. Men noget saadant skede ikke. Kielerfredens
Gjennemførelse var nu engang bleven et Alfa og Omega for den svenske
Politik.

Det viste sig snart, at denne Mening ikke deltes af Repræsentan-
terne for de fire Stormagter, der vare Sveriges Allierede.

Den britiske Politik sigtede ikke længere end til at se de to Riger
forenede under samme Konge, uden at fæste sig ved Betingelserne for
øvrigt. Den daværende britiske Premierminister, Lord Castlereagh, be-
tragtede Norges Forening med Sverige alene som et Middel til at garan-
tere Rusland dets Erhvervelse af Finland i 1809, og ønskede at slippe
saa snart som muligt for alle Forpligtelser” Hos de øvrige Magter
øvede Sympathien for Danmarks Konge sin Indvirkning, idet man nærede
Medfølelse med ham paa Grund af de Tab, han havde lidt.

Saa indtraf da det, at de fire Stormagters Kommissærer ved sin
Ankomst til Christiania 30te Juni 1814 forefandt en politisk Situation, der
ikke var forudsat i den Instruktion, som af det svenske Diplomati var
udarbeidet til deres Veiledning. Følgen heraf viste sig straks. Kommis-
sererne greb i sine Suveræners Navn selvstændig ind i Forholdet mellem
den svenske Konge og Nordmændene. For dem gjaldt det ikke mere
om en doktrinær Fastholden ved en Traktat, hvis enkelte Bestemmelser

1 Nærmere herom i mit Værk, Grev Herman Wedel Jarlsberg og hans Samtid,
II, S. 1—26.

3 Smlgn. Supplementary despatches of Arthur duke of Wellington, IX,
S. 330 og 387.

16 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

te mn nn EE

kunde være dem ligegyldige. Hovedsagen blev noget ganske anderledes
Reelt, Fredens Opretholdelse og Foreningens Istandbringelse paa et
Grundlag, der kunde svare til de Forhold, som de havde forefundet ved
sin Ankomst til Norge.

Christian Frederiks Thronfrasigelse blev rigtignok en uafviselig Be-
tingelse, som de ikke kunde fravige. Den blev under de paafølgende
Forhandlinger altid opretholdt. Men udenfor denne vare Kommissærerne
villige til at anerkjende den engang i Norge grundlagte Ordning. Ved
at opgive Kongens Person mente de at kunne opretholde Forfatningen
og skaffe denne Anerkjendelse af Sverige.

Officielt erklærede de, at de ikke kom som Meglere, men som
Vaabenherolder, der krævede Kielerfredens Opfyldelse. Deres Handlinger
talte imidlertid et andet Sprog. De fremtraadte faktisk som velvillige
Mæglere, der anvendte sin Indilydelse for at hidfere en hurtig og fredelig
Løsning af et meget indviklet Spørgsmaal. De anerkjendte faktisk Norge
som en statsretslig Magt og optrak de Grundlinier, paa hvilke senere hen
Foreningen blev indgaaet. De anerkjendte et Kongerige Norge, hvis
folkevalgte Rep ræsentaer selv skulde raade for dets fremtidige Skjæbne.

Mellem dette Standpunkt og de officielle Udtalelser, som til samme
Tid kom fra Sverige, var der imidlertid en stor Forskjel. Den svenske
Konge udstedte den iode Juli en Proklamation til det norske Folk, i
hvilken Kielerfredens Standpunkt var fastholdt i en Form, der ikke kunde
øve andet end en stødende Virkning paa dem, for hvem den var
bestemt.

Ved denne var den svenske Regjering bunden, da den senere hen
modtog Meddelelse om Udfaldet af Kommissærernes Forhandlinger. Deres
Mægling blev derfor afvist. Et fornyet Forsøg ledede heller ikke til
noget Resultat, og den Krig, som de havde søgt at afværge, maatte saa-
ledes udbryde. Men idet de tilsyneladende maatte drage hjem med ufor-
rettet Sag, kunde de udtale det Haab, at de alligevel havde fremsat an-
tagelige Forslag, som senere hen kunde benyttes ved en Gjenoptagelse
af Underhandlingerne, og dette Haab gik meget snart i Opfyldelse.
Kommissærernes Mægling — thi dette er Betegnelsen, uanseet deres for-
melle Protest — viste sig alligevel, skjønt den tilsyneladende blev virk-
ningsløs, dog at have været grundlæggende for det senere Forhold mellem
de tvende Kongeriger.

Kommissærernes Instruktioner gav dem ingen Adgang til at gaa
videre, end de gjorde. Formelt betragtet, var jo den Mening, de havde
fremsat, kun deres egen, som ikke bandt Stormagterne. I Virkeligheden
herskede der dog ingen Tvivl om, at disses Holdning senere hen i en
ganske væsentlig Grad vilde blive bestemt efter det Referat, som maatte
blive afgivet af Kommissærerne.

For Christian Frederik personlig var efter Kommissærernes Mæglings-
forsøg Stillingen haabløs, og han vidste fra nu af, at der for ham Intet
var at vente. Dette har paavirket hans senere Holdning og indgivet
ham Ønsket om snarest muligt at kunne trække sig ud af Spillet. At
redde sin Throne lod sig ikke mere gjøre for ham. I Stedet blev det
hans eneste Opgave at hævde sin og det norske Folks Ære, ved at
sætte som sit Maal, at give Kronen tilbage i dets Hænder, ganske som
han havde modtaget den, og opretholde Nationens Ret til selv at raade
for sin egen Skjæbne.

Herefter maatte de senere Forhandlingers Karakter blive bestemt.
Christian Frederik negtede at gjøre mere end en enkelt Indrømmelse, —
den, at han ofrede sin personlige Stilling. Her gjorde han endog Afslag
i, hvad han oprindelig havde krævet. Han havde først budt en betinget

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 17

Thronfrasigelse, men endte tilsidst med at give et ubetinget Tilsagn om
uden Forbehold at nedlægge Regjeringen.

Under andre Forhold — hvis ikke Christian Frederik havde været
der som norsk Konge, maatte efter al Sandsynlighed Forhandlingerne have
antaget en anden Karakter. De vilde da kunne have dreiet sig om en
Revision af den norske Forfatning, medens nu Eidsvolds-Grundloven i Alt,
som ikke berørte Foreningen, blev sat udenfor Diskussion.!

I det Følgende meddeles en Del Dokumenter, som vedkomme de
med Kommissærerne førte Forhandlinger. De have alle tidligere været
trykte. De gjengives her for at fastholde, hvad der er Hovedpunktet i disse
og i de senere Underhandlinger, som Indledning til de derefter meddelte
Aktstykker. Læscren vil af dem kunne se Gangen i de ferte Forhand-
linger og opgjerc sig en Mening om de forskjellige Standpunkter, fra
hvilke enhver Part derunder gik ud. Det Sprog, som denne diplomatiske
Skriftveksel taler, er tydeligt nok, naar den læses med Forstaaelse af den
hele Situation, hvorunder den blev ført.

1. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 2den Juli 1814.

Mon cousin! Quand je Vous écrivis hier pour faire arréter le com-
mencement des hostilités jusqu'å nouvel ordre, le Roi n'avait pas cncore
eu le tems de me faire connaitre Sa volonté ni de prendre l'opinion de
quelques membres du conseil d'état sur les instructions que Vous demandez
relativement aux propositions qui pourraient Vous venir de la part des
Norvégiens. D'ailleurs je comptais partir dés le 6, mais le Roi désirant,
que Je L'accompagne à Rosersberg d'ou Je ne reviendrai que lundi
au soir, Je ne pourrai partir d'ici avant le 8. <A présent Sa Majesté
a décidé que si les commissaires des puissances alliées Vous fisaient
connaitre, que les Norvégiens consentent à évacuer les quatre places de
Frederikshald, Frederikstad, Kongsvinger ct Aggerhus, Vous en prendriez
possession en déclarant de la part du Roi qu'ayant une fois accepté et garanti
la constitution et les loix dont la nation Lui aura présenté le projet par ses
députés, il ne sera plus nécessaire que l'armée entre dans le pays, les
armements qui ont eu lieu jusqu' à présent n'ayant cu d'autre cause que
la rebellion du prince Chrétien et la nécessité de le réduire à l'obéissance
envers son souverain et à l'exécution du traité; — que les notables et
les propriétaires du pays formeront une diéte d'aprés le mode, dont il
serait convenu avec Vous, mais que l'armée n'en peut point faire partie,
attendu que dans un pays libre la force armée ne doit pas être appelée
à partager la puissance législative. En Vous faisant cette observation, le
Roi n'entend nullement priver aucun individu de ses droits, mais par
respect pour les principes, pour la liberté des individus, Il doit faire tous
Ses efforts pour quc la nation Norvégienne qu'Il est appelé à gouverner,
évite de tomber dans des écarts. Ainsi tous les militaires qui ont des

1 Nærmere om disse Forhold i mit lille Skrift Fra Kiel til Moss.
Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 2

18 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

biens immeubles pourront être nommés députés à la diète par les cantons
ou par les villes, où ils ont fixé leur résidence. Vous déclarerez en outre,
que Sa Majesté, par principe et par caractère également ennemie du des-
potisme et de l’anarchie, S'attend à une constitution, qui posée sur la base
d'une union indissoluble des deux royaumes, en donnant à la liberté
individuelle la plus grande étendue possible, accorde au pouvoir royal
assez de latitude pour faire le bien et pour maintenir avec vigueur l’observa-
tion rigoureuse des loix. Le Roi trouve naturel que l'exemple de ce qui
est arrivé de nos jours chez d'autres nations ait pu donner de l'inquiétude
aux Norvégiens, mais le serment solemnel de Sa Majesté doit être pour
eux un garant sacré de Ses intentions paternelles pour leur bonheur.
Vous trouverez, mon cousin, que si d'un coté le coeur et le devoir
du Roi le portent à accorder å la nation Norvégienne tout ce que la
véritable liberté renferme de droits et d'avantages pour un peuple, de
l’autre la dignité de Sa couronne et l'honneur de la Suède ne sauraient
permettre que Vous traitiez de Sa part, ni avec le prince Chrétien ni
avec aucun des généraux ou des employés attachés à ce prince, qui sont
des rebelles punissables, ni avec aucun des individus de la nation Nor-
végienne, qui sont des sujets du Roi. Vous ferez connaitre à chacun des
commandans des quatre places en question, séparément, la volonté du Roi.
Sur ce Je prie Dieu qu'l Vous ait en Sa sainte et digne garde, étant
Votre affectionné cousin

Charles Jean.
Stockholm le 2. Juillet 1814.

2. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 3die Juli 1814.

Mon cousin! Par ma lettre d'hier, dont Je Vous envoye un Duplicata,
Je Vous prévenais, que le Roi avait décidé que toute attaque contre la Nor-
vége serait suspendue, si les Norvégiens consentaient à remettre les quatre
places de Frederikshald, Frederikstad, Kongsvinger et Aggerhus, jusqu'à ce
qu'ils eussent terminé leur constitution et que Sa Majesté l'eüt acceptée. Aprés
de nouvelles reflexions S. M. a senti que, Aggerhus dominant Christiania,
la demande de cette place pourrait occasionner quelques longueurs et quelques
difficultés; en conséquence Sa Majesté m'a donné l'ordre de Vous prévenir
qu' Elle Se contentera de la remise des trois autres places, sans insister sur
celle d'Aggerhus et qu'alors Elle laissera aux Norvégiens le loisir de travailler
à leur constitution; toutcfois en Vous recommandant de nouveau les précau-
tions renfermées dans Ma lettre d'hier sur la formation et la composition de

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. ig

la diéte. Sur ce, mon cousin, Je prie Dieu qu’ Il Vous ait en Sa sainte
et digne garde, étant
Votre affectionné cousin

Charles Jean.
Rosersberg le 3. Juillet 1814.

3. Kommissærernes Note til Christian Frederik af 7de Juli 1814.
Christiania le 7. Juillet 1814.

Les soussignés, chargés par leurs cours respectives d'une mission
spéciale prés de Son Altesse Monseigneur le Prince Chrétien
Frédéric de Danemarc, ont l'honneur de Lui adresser le présent
office.

La cession de la Norvége, opérée par le traité de Kiel, a été garantie
par les quatre puissances alliées de la Suéde. Ce! décret de la politique
a été irrévocablement porté. Les souverains alliés regardent la réunion
de la Norvége à la Suéde comme une des bases du nouveau systéme
d' équilibre, comme une branche d'indemnités, qu'il est impossible de
remplacer par aucune autre.

Les événements, qui se sont passés en Norvége dans les derniers
tems, l'opposition que la décision de l'Europe y a trouvée, et la résolution,
que Son Altesse a prise de Se mettre å la téte de cette opposition, ont
déterminé les puissances alliées de la Suéde à prendre des mesures néces-
saires pour opérer la réunion de la Norvége. C'est dans ce but, que les sous-
signés se sont rendus prés de Son Altesse. Ils sont chargés de Lui exprimer
limpression douloureuse, que Ses démarches ont produite sur leurs Souve-
rains, de Le sommer formellement de rentrer dans la ligne de Ses devoirs
les plus sacrés, et de Lui déclarer, que s’Il réfuse de céder au voeu
général de l'Europe, qui Le rappelle en Danemarc, une guerre inégale
s'élevera dans le Nord et les armes opéreront infailiblement ce que la
persuasion aura vainement tenté. A cet effet l'armée du Général Comte
de Bennigsen, ainsi qu'un corps de troupes Prussiennes ont été mises à la
disposition de la Suede et le blocus général de la Norvége, résolu d'un
commun accord avec la Grande Brétagne.

Dans le méme tems le Roi de Dancmarc, compromis aux ycux des
Monarques garants de Sa parole et du traité de Kiel, fut justement irrité
contre Ses anciens sujets de I’ incxécution de Ses volontés. Sa Majesté
résolut en conséquence à faire passer par l'entremise des soussignés
Ses derniers ordres au Prince héritier de Sa couronne, qui par 5a qualité

1 [ Aftrykket i «Tiden», 1814, No. 116 staar: Ze.
2»

30 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

—-— === m 9 nn —— — —

de premier sujet est tenu de donner l'exemple de l'obéissance à Ses
sujets en Norvége, nés Danois, qui en refusant de rentrer seront coupables
de rébellion, et enfin aux Norvégiens, à qui par les derniers effets de Son
amour Elle voudrait épargner les désastres d'une guerre déstructive.
Cette résolution, prise par Sa Majesté Danoise et les ordres, que les sous-
signés ont regus par leurs cours respectives, caractérisent la nature de la
mission spéciale. Les soussignés se croient obligés de déclarer, qu'ils ne
sont point des médiateurs entre la Norvége et la Suéde, mais plutót des
commissaires et pour ainsi dire, des héraults d'armes, chargés de faire
exécuter dans toute l'étendue de sa teneur le traité de Kiel et les stipula-
tions garanties par leurs souverains.

Cependant le caractére connu de Son Altesse, la droiture de Ses inten-
tions, l'éstime générale de l'Europe pour la nation Norvégienne et le désir
d'opérer sans effusion de sang la réunion des deux royaumes, ont porté les
soussignés à entrer dans des modifications, qu'ils reconnaissent étre hors
du sens littéral de leurs instructions. Ils ont cédé au désir de fournir à
Son Altesse les moyens les plus honorables de quitter la place éminente,
oü les circonstances L'ont malheureusement élevé, et ils se sont prétés avec
plaisir à tous les arrangements, qui pourraient concourir à ne pas compro-
mettre le caractére de Son Altesse et à stipuler les immunités du peuple
Norvégien.

Ils ont cru, qu'en le faisant, ils ne s'écartaient nullement des inten-
tions libérales de S. M. Suédoise et dans les arrangements suivants,
auxquels ils ont accédé, ils ne sauraient les regarder comme articles stipulés
ct arrétés, qu'autant qu'ils seront revétus du consentement de ce monarque.

Son Altesse, le Prince Chrétien Frédéric a déclaré positivement qu'Il
ne pourrait remettre qu'entre les mains de la diète les droits, qu'Il avait
reçus de la nation. La convocation de la diète fut jugée nécessaire et le
tems pour opérer cette convocation et assurer ses délibérations devint
l'objet de la négociation. Une tréve fut proposée par Son Altesse. Les
soussignés s'empressérent de seconder Ses voeux, mais les diverses condi-
tions, quils énoncérent, furent toutes successivement rejettées. ^ Enfin,
résumant leurs opinions, ils ont l'honneur de porter à la connaissance de
Son Altesse l'expression de leurs intentions invariables.

Les bases de l'armistice sont:

19 Un engagement solemnel, pris par Son Altesse envers le Roi de
Suède et Ses augustes alliés, de Se démettre entre les mains de la nation,
rassemblée par ses représentants, de tous les droits, qu'Il avait recu d'elle,
et d'employer tout Son crédit sur le peuple pour le faire consentir à la
réunion,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 21

2° Le pays entre le Glommen et la frontiere Suédoise sera évacué
par les troupes Norvégiennes ainsique les isles de Hvaløerne et les forte-
resses de Frederikstad avec sa citadelle, Frederikshald ou Frederiksten et
Kongsvinger. Le pays sera déclaré neutre ct les forteresses seront occu-
pées par les troupes Suédoises.

3° Apres l’occupation des forteresses le blocus de la Norvége sera
levé pour les ports de Christiania, Christiansand et Bergen avec les modi-
fications nécessaires et pendant tout le tems de la tréve.

A la suite de cet ultimatum, sur lequel les soussignés demandent une
réponse cathégorique, ils s’adressent aussi å Son Altesse pour savoir, quelle
est Sa résolution par rapport å la lettre de Sa Majesté Danoise.

Ils ont l'honneur en méme tems de déclarer å Son Altesse, que
quelque soit Sa réponse å cet office, ils regarderont leurs négociations
comme terminées et demanderont leurs passeports, soit pour continuer a
opérer la réunion pacifique des deux royaumes, soit pour faire succéder a
une négociation inutile des mesures plus efficaces.

Ils saisissent avec. empressement cette occasion de présenter å Son
Altesse les expressions de leur profond respect.

Suivent les signatures:
Steigentesch
Orloff
Foster
Martens.

4. Christian Frederiks tre Noter til Kommisszrerne af 13de Juli 1814.

Note A. La note reçue de Messieurs les Envoyés des cours alliées
de la Suède, chargés d'une mission spéciale en Norvège, Je M'empresse
d'y répondre conformément à Mes devoirs envers le peuple de la Norvège
et avec l'égard då aux ouvertures que Vous venez de Me faire.

Le bonheur de la Norvége est le seul but de Mes actions. La nation
Norvégienne, délivréc du serment de fidélité envers le Roi de Danemarc,
ne reconnaissant pas Son pouvoir de la céder avec toute souveraineté &
propriété au Roi de Suéde, ainsique justement irritéc de savoir pour
première condition, que les troupes Suédoises devaient prendre possession
des forteresses, jamais occupées par des troupes Danoises durant l'union
des deux royaumes, — elle voulait faire valoir les droits, qui dans des cas
pareilles appartiennent, selon l'opinion publique, à toute nation.

Connaissant ce sentiment général, qu'une haine invétérée entre les
peuples limitrophes rendait plus prononcée que jamais, Je reconnus que

22 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

des troubles intérieurs & l’anarchie résulterait d'une union forcée, et Je Me
mis å la tête de la nation pour prévenir des malheurs. L'égard då å la
souveraineté, qui réside dans la nation méme, me fit assembler une diète,
et elle forma la constitution, qui pouvait consolider le bonheur du peuple:
son amour & sa confiance M'offrit la couronne et Je crus alors devoir
l'accepter: désirant faire le bonheur du peuple Norvégien, J'étais persuadé,
que l'indépendance de la Norvége sous un gouvernement, que la nation
avait formé elle-méme, et une alliance avec la Suéde, garantie par
les grandes puissances, qui assurerait le repos du Nord avec celui du
peuple Norvégien, qui ne désire que de vivre libre entre ses rochers, —
serait l'état des choses, le plus désirable pour la Norvége.

Je fondais mon espoir sur l'application en nótre faveur des mémes prin-
cipes, pour lesquels ont été prodigués tant d'efforts généreux en Allemagne
& en Espagne. Les grandes puissances de l'Europe en ont décidé autre-
ment; les déclarations, que Vous m'avez faites, me persuadent, que le
salut de la Norvége exige, qu'on céde au droit du plus fort, et Je reconnais
que ces mémes puissances, ne désirant pas porter les malheurs de la
guerre sur le Nord, veulent avoir égard à tout ce, qui peut assurer,
autant que possible, le bonheur de la Norvége, unie å la Suéde. Je Me vois
à méme de pouvoir stipuler pour le bonheur du peuple Norvégien, en
portant le sacrifice d'une situation personnellement heureuse. Je ne balance
point à le faire d'une maniére, digne d'un homme d'honneur, digne de
la couronne, que Je porte & du peuple, qui Me l'a conférée.

Vous avez reconnu, que ce n'est qu'entre les mains de la diéte,
que Je puis remettre Mes droits, et ce n'est de méme que cette assemblée
des représentans de la nation, qui puisse juger, si la nation voudrait
préférer une lutte inégale pour son indépendance aux conditions honorables,
qui seront offertes à la Norvège comme royaume uni à la Suède. C'est
Mon devoir, Je le reconnais, de faire connaitre à la nation les dangers,
qu'elle coure, et de lui représenter les avantages, qui doivent lui étre
assurés, lorsqu’ elle concédera à une union constitutionelle avec la Suéde;
mais Vous Me connaissez assez pour savoir, que fidéle à mes engagements,
je ne séparerais point mon sort du sien, dans le cas, qu'une resistance
valeureuse, quoique inutile, contre les forces réunies de l'Europe soit pré-
férée à une réconciliation honorable, pour laquelle J'employerai tout
Mon crédit. C'est dans ce sens, que J'ai dressé Ma lettre au Roi de
Suede, dont Je joins une copie, et par laquelle J'accéde à Votre premiere
base pour la tréve, que Vous avez également jugé nécessaire, &
que Je demande au Roi de Suéde à des conditions honorables et
admissibles.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 23

A la seconde base de la tréve Je Vous réponds, que s'il s'agit de la
rupture des négociations, qui seules peuvent amener une union à l'amiable,
J'accéderais à l'évacuation du pays entre le Glommen et la frontière
Suédoise, ainsi que des isles de Hvaleerne et des forteresses de Frederik-
sten et Frederikstad par les troupes Norvégiennes, à condition que le
terrain ainsique les forteresses-soient neutres durant l'armistice. Kongs-
vinger étant sur la rive boréale du Glommen et å une lieue en deca du
terrain neutralisé, Je trouve qu'il serait convenable de ne point insister
sur Son évacuation.

A l'égard des troupes Suédoises, qui doivent occuper les forteresses!,
Je le crois de Mon devoir de Vous faire sentir que les conditions, qui
ont une fois animé tout le peuple à la défense de la patrie, ne devraient
point étre répétées, si on veut croire de pouvoir apaiser les esprits, —
qu'une suite immanquable de l'entrée des troupes Suédoises serait: le
soulévement général du peuple, et que dans ce cas je devrais préférer la
guerre contre l'ennemi à la guerre civile, que J'aurais occasionnée en
outrageant la constitution par une faiblesse criminelle aux yeux de toute
la nation.

Si le Roi de Suéde veut l'union à l'amiable et non par? la guerre, Il
n'y insistera pas, et Il accédera aux propositions que Je Lui ai faites de
laisser les deux forteresses de Frederiksten et Frederikstad à la garde des
bourgeois de ces villes. L'évacuation de ces deux forteresses par les
troupes Norvégiennes — ce qui les laisse sans défense nécessaire, donnera
tous les avantages militaires aux Suédois, et c'est en envisageant les
sentiments généreux, qui doivent guider S. M. Suédoise, que J'ai cru,
que ce monarque serait en méme tems satisfait de fixer le terrain
neutre sur la rive orientale du Glommen å trois lieues à l'entour de ces
forteresses.

Pour ce qui s'agit de la troisiéme base, Je dois également Vous
observer, que la levée proposée du blocus de la Norvège, que Je considère
comme une condition inséparable de la tréve et comme une marque non-
équivoque de l'humanité et de la bienveillance des puissances alliées envers
le peuple de la Norvège, devait être étendue sur tous les points de la côte,
si l'on veut, qu'elle soit reconnue comme un véritable bienfait: d'ailleurs
elle donnerait lieu à des entraves & à des rixes continuelles, qui
n'ameneraient que trop aisément une rupture de l'armistice et des négoci-
ations qui en résulteront. Je l'ai demandé ainsi au Roi de Suède, et
Jespére qu'on reconnaitra la vérité de toutes ces observations au sujet de

1 I «Tidens» Aftryk er Ordstillingen her, som paa nogle andre Steder lidt afvigende.
2 I «Tidens» Aftryk (No. 116, 1814, Sp. 439) staar: Das.

24 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

la levée du blocus, si l'on veut vraiment éviter ce qui pourrait encore
amener une guerre désastreuse dans le -Nord. :

Je munirai le major-général Petersen et mon aide-de-camp de la marine
le Capt Holsteen de Mes pleinpouvoirs pour conclure la tréve à Frederiks-
hald ou à Svinesund, et Je désire sincèrement, que cette négociation puisse
étre terminée heureusement, comme préliminaires d'une réconciliation et
union à l'amiable. Je demande la garantie des puissances alliées pour
la tréve et pour les propositions des bases d'union, auxquelles S. M. Suédoise
voudra accéder.

Au sujet de la lettre du Roi de Danemarc, sur laquelle Je M'abstiens
de toute réflexion, Je Vous prierai de Vous charger de Ma réponse. Elle
contiendra en peu de mots les déclarations, que Ma position actuelle et
Mon honneur ont exigé, que Je Vous fasse, et dont Vous avez reconnu
la valeur. Ceci demontrera à S. M. que Je suis dans l'impossibilité de
suivre Ses ordres, avant que la diéte ou la voie des armes ait décidé
du sort de la Norvége, et Je dois au reste remettre å Sa sagesse et à
Sa “tonscience, s'Il juge à propos d'effectuer Ses menaces contre Moi et les
employés Danois, ce qui changera cependant beaucoup à Ma situation
personnelle & à la conduite que Je Me suis proposé de tenir.

Cette note étant la derniére que Je serai dans le cas d'insinuer à
Messrs. les Envoyés des cours alliées, Je saisis cette occasion pour Vous
prier, Messieurs, d'étre persuadés de la considération toute particuliére
avec laquelle Je Me soussigne

Christiania le 13. Juillet 1814.
Votre bien affectionné

Christian Frédéric.

v. Holten.
A Mess?? les Envoyés des puissances alliées,

chargés d'une mission spéciale en Norvége.

Note B. Ne pouvant accéder littéralement aux conditions pour la
tréve, que contient Votre note du 7. et l'armistice devant étre l'objet d'une
nouvelle négociation avec la Suéde, J'ai cru dans Mon projet d'armistice
devoir poser les bases telles qu'elles seraient le plus désirables, lorsqu'on
veut de part et d'autre réconcilier les esprits et amener l'union à l'amiable.
Si la Suéde a cette intention aussi sincérement, que Je l'ai Moi, si ce
gouvernement veut donner la premiére preuve à la nation Norvégienne,
qu'elle désire faire son bonheur, alors il accédera aux conditions que J'ai
proposées, qui donnent des avantages aux Suédois, sans outrager l'opinion
publique; et au sujet du blocus cela démontrera enfin, que l'humanité
peut guider les actions du gouvernement Suédois. Messieurs les Envoyés

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 25

n'ont pas nommé l'occupation des forteresses par des troupes alliées; J'ai
par conséquent cru, qu'il valait mieux non plus la nommer dans le projet
d'armistice, d'autant plus, qu'il est à désirer, que ce soit à éviter, — car
déjà la voix publique s'éléve contre une telle mesure; mais c'est avec
toute la confiance, que Je Vous ai voué, lorsqu'il s'agit du salut de mon
peuple, que Je mets encore ce dernier moyen pour éviter la guerre dans
le Nord dans les mains de ceux, qui ne voudront point s’en servir que
lorsque la nécessité l'exige.

Mes plénipotentiaires ont des instructions en conséquence, et Vous me
trouverez bien disposé à ratifier la tréve sur les bases discutées, désqu'il
ne sera plus question de l'occupation des forteresses par des troupes
Suédoises, ce que Je dois déclarer étre tout-à-fait inadmissible et contraire
au but désiré.

Croyez, Messieurs, que la conviction d'avoir tout fait pour éviter une
guerre dans le Nord, sans compromettre l'honneur de la nation, est néces-
saire au repos de ma conscience. Sur quoi Je me soussigne

Christiania le 13. Juillet 1814..
Votre bien affectionné

Christian Frédéric.

Note C. Quoique Messieurs les Envoyés des puissances alliées,
chargés d'une mission spéciale en Norvége, déclarent n'étre point des
médiateurs entre la Norvége et la Suéde, il est sans doute inséparable de
leur charge d'étre les garants des stipulations, qui auront lieu entre les
deux royaumes. C'est ainsi que Je Vous invite å Me donner l'assurance,
que Vous garantissez les bases de l'union, que le Roi de Suède acceptera,
et l'armistice dans tous les points qui seront définitivement arrangés, ainsi
que sa durée tout le tems convenu.

Si les commissaires des puissances alliées sont à portée, Je désire
également, qu'ils veuillent contribuer à applanir les différends d'une nature
grave qui pourraient s'élever durant l'armistice, et Je remettrais de Mon
coté à leur jugement, si l'armistice, devrait être prolongé pour pouvoir
terminer la diéte en repos. Je Vous demande, lorsque la tréve aura lieu,
que Vous garantissiez durant tout le tems la levée du blocus de la part
des forces maritimes de l'Angleterre & de la Russie, ainsique le commerce
et la navigation libre tant pour l'importation que l'exportation dans les
ports de la Norvége & de méme que la permission d'exporter des grains
et d'autres approvisionnements pour la Norvége soit donnée sans délai en
Danemarc et dans les ports de la Baltique, tant comme en Angleterre, ct en

26 YNGVAR NIELSEN. . H.-F. KI.

Hollande & de la mer blanche. S’il faudrait fixer l’exportation des grains
permise d'Archangel pour la province de Drontheim, de Nordland et
Finmarken å un certain nombre de zetvaert, Je demandrais 2 5,000.

Je voudrais encore fixer Votre attention sur la position du Roi de
Danemarc vis-a-vis de la Norvége. Vous avouerez, que ce monarque a
fait l'impossible pour effectuer le traité de Kiel; le traitement qu'il contribue
à faire endurer à Ses anciens sujets, qui lui ont donné des preuves sans
exemple de fidélité, excéde les bornes, que l'humanité devrait préscrire à
tout souverain. Il faudrait qu'Il révoque ces mesures rigoureuses. La
position, dans laquelle Je Me trouve, régle Ma conduite. Le Roi de Dane-
marc n'a aucune influence sur le sort de la Norvége. Il est par conséquent
cruel de L'en rendre responsable, et Je Vous invite à Vous employer
auprés de Vos souverains pour qu'Il en soit délivré et pour que Ses sujets
aprés tant de souffrances n'ayent plus des armées étrangéres & nom-
breuses à nourrir.

Je Vous demande, Messieurs, Votre réponse à cette note avant que
Vous quittiez la Norvége — accompagnés — soyez en sürs, — des bons
voeux de tous ceux, qui ont appris à Vous connaitre et qui ont sujet de
Vous éstimer autant que

Christiania le 13. Juillet 1814.
Votre bien affectionné

Christian Fréderic.

v. Holten.
A Messieurs les Envoyés des puissances alliées,

chargés d'une mission spéciale en Norvége.

5. Christian Frederiks Udkast til Grundlag for en Union.

Bases et stipulations pour l'union du Royaume de la (sic) Norvége et de
la Suède, tels que Je désire les proposer à la diète. — La nation Norvégienne
reconnait la souveraineté du Roi de Suéde, en présumant:

A. que S. M. Suédoise aura bien voulu lui donner une preuve évidente
de Sa bienveillance et de Son désir d'assurer son bonheur en acceptant la
constitution, que la nation Norvégienne s'est donnée lui-même å Eidsvold le
17. May 1814, avec les modifications nécessaires au nouvel ordre des choses,
qui viennent d'étre proposées dans l'exemplaire ci-joint de la constitution
[ou avec les changements que la diéte demandera et que S. M. Suédoise
voudra accorder,! le tout sous la garantie des quatre puissances alliées,

ainsi qu'en recevant

1 [Bemærkning af Martens:] Ceci a été omis plus tard sur nos représentations, que
cette clause mettrait des obstacles å l'acceptation de la Suéde et menerait à des longueurs

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 27

B. la promesse solemnelle de S. M. Suédoise qu'Elle voudra de
méme assurer et accorder les droits & avantages suivants au royaume de
Norvege:

Qu'une banque séparément pour le royaume sera établie & de la

maniére que la diéte Norvégienne jugera la plus convenable.

Que l'université Norvégienne sera protégée et maintenue dans toutes
ses prérogatives et que des avances et tout autre soutien nécessaire à sa
prospérité lui seront accordés par le gouvernement. La société des
sciences à Drontheim sera également protégée par S. M.

39
Que des magasins de grains contenant en tout 300,000 barils de
grains seront établis dans les diverses diocéses du royaume de Norvége,
et qu'ils seront pourvus dans le cours des cinq premières années par des
avances & autres secours bienveillants et efficaces de la part du Roi.

4?
Que la monnaie pour la circulation en Norvège soit battue en Norvège
& qu'il y sera apposé les armes de ce royaume.

5°
Que les armes du royaume de Norvège ne seront point changées, et que
tous les rescrits, toutes concessions, tous brevets etc. concernant le royaume

de Norvège, qui seront signés par S. M. le Roi ou le Vice-Roi, en seront
pourvus.

6°

Que tous brevets, toutes concessions & toutes autres expéditions seront
émanées par & payées aux départements Norvégiens en Norvège.

79
Que le pavillon Norvégien sera tel qu'il est ou bien d'aprés la couleur

nationale, grise et verte.
8o

Que tous brevets, toutes concessions, toutes ordonnances faites jusqu'ici
par le gouvernement actuel de Norvége, ainsi que celles, qui en seront
faites ou expédiées jusqu'à l'époque de l'union avec le royaume de
Suéde seront valables jusquà ce que le Vice-Roi et le conseil

28 YNGVAR NIELSEN. HF. Kl.

d'état ou l'assemblée nationale conformément à la constitution trouvent
qu'il serait nécessaire d'y faire des changements.

Que personne sous quel prétexte que ce soit, ne sera ni accusé ni
puni pour son opinion, sa conduite ou ses actions politiques avant l'union
avec le royaume de Suede.

109

Que les ports de Christiansand et de Christiansund seront des ports
francs tant en tems de guerre qu'en tems de paix, et que les marchandises,
qui s'y trouvcront, ne seront jamais séquestrées de la part du gouvernement.

119
Que le commerce du royaume de Norvége ne sera jamais restreint
par aucun monopole å qui que ce soit, mais qu'il sera toujours tout å fait
libre pour tous les citoyens de ce pays, et que des navires Norvégiens
jouiront toujours de pareilles avantages.

12°
Que tels arrangements seront pris, qui pourront faciliter la communi-
cation par terre entre les deux royaumes.

13°
Que le trafic du bois sera réciproquement libre entre les deux
royaumes ainsi que le flottage.

14°
Que S. M. le Roi de Suede voudra bien faire tous Ses eflorts pour
satisfaire aux réclamations que pourront faire les propriétaires des vaisseaux
et chargements Norvegiens qui ont été capturés et amenés dans les ports
de la Suede depuis la paix de Jönköping, jusqu’ å ce que la guerre recom-
mença entre Danemarc & le Roi de Suède en 1813 ainsique depuis le
dernier Janvier jusqu' å présent.

15°
Les puissances alliées, savoir la Russie, l'Autriche, l'Angleterre et la

Prusse garantiront les présentes stipulations dés que l'union sera déterminée
par la diéte sur les bases susmentionnées.

Christian Frédéric.
Pour copie conforme
v. Holten.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 29

6. Christian Frederiks Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand.
Projet a’ armistice.

19 Il sera conclu une trêve entre les troupes Suédoises et Norvégiennes,
tant par terre que par mer.

2° Cette tréve est conclue afin d'opérer å l'amiable l'union des deux
royaumes par la voie d'une diéte en Norvége.

3° Cette trêve s'étendra jusqu'au 30. Septbr. 1814, non compris
15 jours de dédit: mais si on trouve qu'il soit nécessaire de la prolonger
afin de terminer la diéte en repos, la tréve sera prolongée de part &
d'autre sans nouvelles conditions.

49 Cinq jours après la signature de l'armistice les troupes Norvégiennes
évacueront les forteresses de Frederiksten (Frederikshald) et Frederikstad
avec un terrain fixé de trois milles Norvégiennes å la ronde de ces forteres-
ses sur la rive orientale du Glommen. La ligne de démarcation sera
exactement fixée. Ces forteresses et ce terrain sera considéré neutre durant
l'armistice; un pavillon blanc y sera arboré. Les bourgeois v monteront la
garde, et ils garderont tout le tems de l'armistice la garde police dans
les villes de Frederiksten et Frederikstad.

59 La flotille Norvégienne entrera dans le port de Frederiksværn et
dans le golfe de Christiania.

6° La flotille Suédoise pourra prendre la station auprés des isles
de Hvaleerne, quoique les isles mémes et les habitants sont considérés
neutres et seront traités ainsi.

79 Le but de cette tréve étant d'arranger une réconciliation parfaite,
il est stipulé, que les différends, qui s'éleveront durant l'armistice entre
les individus Suédois et Norvégiens seront terminés à l'amiable par des
commissaires respectifs qui s'aboucheront à cet effet sur le territoire neutre.

8° Des que les forteresses de Frederikstad et Frederiksten seront
évacuées par les troupes Norvégiennes et ainsi hors d'état de défense, le
blocus de la Norvége sera levé pour tout le tems de l'armistice et sur
tous les ‚points. Durant tout ce tems le commerce et la navigation
seront libres, tant pour l'exportation que pour l'importation dans tous les
ports de la Norvége. Les vaisseaux Norvégiens porteront pavillon blanc
pendant l'armistice.

9° Les puissances alliées garantissent la durée de cet armistice, sans
quil puisse étre dédit jusqu'au 30. Septbr. afin que les troupes, tant
Suédoises que Norvégiennes puissent être semestrées en plus grand
nombre.

30 | YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

10° Tous les points de cette tréve seront garantis par les puissances
alliées, savoir l'Autriche, la Russie, l'Angleterre et la Prusse, et elle sera
contrasignée par leurs Envoyés actuellement en mission en Norvége.

Article additionel.
(Pour le cas, que la Suède insiste å envoyer des troupes dans les forteresses.)

Cinq jours apres l'évacuation des forteresses de Frederiksten et Frederik-
stad par les troupes Norvégiennes, les dites forteresses avec les forts atte-
nants pourront étre occupées par un corps de troupes des puissances alliées,
savoir dans la première cinq-cent et dans la dernière huit-cent com-
battants.

Les troupes entreront par eau å Frederikstad et par la vallée de
Idde å Frederiksten. Elles s’y nourriront elles-mémes, sans réquisition faite
dans le pays.

Aucune troupe armée ne se montrera sur le terrain neutre hors du
glacis ou dans le faubourg de Frederikstad.

On n’entreprendra point des travaux militaires aux forteresses durant
l’armistice, et les provisions, l'artillerie et ammunition seront gardées dans
le méme état et nombre qu'å l’entr&e des troupes, tels qu'ils seront remises
et recues par des commissaires de part et d'autre, le tout d'aprés un
inventaire exact.

7. Kommissærernes Note til Christian Frederik af 15de Juli 1814.

Note. Les soussignés ont recu les communications, que S. A. le
Prince Chrétien Frédéric de Dannemarc a bien voulu leur faire. En pré-
sentant leur note du 7. du courant, ils se sont flattés, qu'en entrant dans
les vues de S. A. pour la convocation de la diéte et la négociation de la
tréve, ils pourraient réussir à applanir les grandes difficultés et à mériter
assez de confiance, pour que leurs propositions soient admises sans restric-
tion aucune. Cependant aucun des trois points, proposés par les soussignés,
n'a été pleinement accepté comme base d'armistice. Chacun a souffert
des modifications qui, si elles n'en annullent pas l'effet, du moins rendent
douteuse l'acceptation de S. M. Suédoise.

Sans entrer dans aucuns détails qui puissent donner lieu à de nou-
velles discussions, ils se croient obligés de déclarer formellement, que les
prérogatives, demandées par les bases d'union, ne sont aucunement balan-
cées par les avantages accordées par l'armistice. Les soussignés se voient
donc réduits à ne compter pour la réussite de leur négociation que sur la
générosité du Roi de Suéde, et quelque peine qu'ils éprouvent de voir

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 31

annuller tous leurs efforts pour la réunion pacifique, ils ne se felicitent
pas moins de pouvoir remettre entiérement å la conscience de S. M.
Suédoise l’acceptation des propositions de S. A. pour Lui donner par lå
l'occasion de commencer par un bienfait signalé son influence sur la
Norvége.

Quant à la garantie des bases d'union acceptées par la Suéde et de
l'armistice, dans tous les points, qui seront définitivement arrangés, les sous-
signés croient avec raison, que ni les quatre puissances, dont ils sont les
représentans, ni la Suéde elle-méme, ne se refuseront point à cet acte de
justice. De méme la levée du blocus, si S. M. Suédoise y accéde, entraine
par sa nature l'abolition de toutes les mesures de ce genre, qui ont été
prises contre la Norvége.

Les réflexions, que S. A. joint à la note C. par rapport à la situation
pénible du Danemarc, portent les soussignés à observer, que la résolution
du Prince de Se mettre à la téte d'une opposition illégitime est l'unique
cause des malheurs de’ Sa véritable patrie, & qu'll aurait då épargner
à la fois au Danemarc les soupçons des puissances alliées & aux sous-
signés le chagrin de le dire dans une note officielle.

A la suite de cette communication les soussignés ont l'honneur de
demander à S. A. une derniére preuve de Sa franchise; c'est la publica-
tion de leurs notes officielles dans le plus court délai possible. Ils se
fondent sur le principe, que la Norvége doit étre instruite de tous les
dangers qu'elle court & du but réel de leur mission.

Le voyage des soussignés étant fixé irrévocablement à dimanche 17.
Juillet, ils ont l'honneur de présenter à S. A. leurs hommages & les assu-
rances réitérées de leur profond respect.

Christiania le 15. Juillet 1814.
Suivent les signatures: Le G! Baron Steigentesch.
Le G! Major Orloff.
Auguste Foster.
Le Baron de Martens.

8. Kommissærernes Note til Carl Johan af 22de Juli 1814.

Note des quatre commissaires des puissances alliées å S. A. R. le
Prince Royal de Suède, d. d. Uddevalla le 22 Fuillet 1814. — Son Altesse
Royale n'ignore pas, que les soussignés aprés avoir obtenu de la cour de
Copenhague tout ce quils lui avaient demandé au nom de leurs souve-
rains, et tout ce qui pourrait amener une prompte soumission de la Nor-
våge, se sont empressés de se rendre å Christiania. Son Altesse Royale

32 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

connait également la note, qu'ils ont cru devoir présenter au Prince Chrétien
huit jours aprés leur arrivée. La lettre de S. E. Monsieur le M! Cte Essen
au Baron de Martens leur donne la satisfaction d'apprendre, que S. A. R.
a bien voulu approuver la marche et les bases, que les soussignés ont cru
devoir adopter.

Ils ont l'honneur de présenter maintenant à S. A. R. le dernier résul-
tat de leurs efforts aprés avoir fait devancer cette note par l'envoi des
lettres, dont ils se trouvaient chargés de la part du Prince Chrétien pour
S. M. Suédoise et pour Son Altesse Royale.

Ces lettres ainsi que les projets de constitution y joints sont le fruit
des instances redoublées des soussignés, et en mettant sous les yeux de
S. À. R. la note, qu'ils ont reçue de la part du Prince Chrétien, et la
réponse, qu'ils y ont faite en partant, S. A. R. daignera se persuader qu'ils
n' ont rien négligé pour agir de la manière la plus analogue aux circon-
stances & la plus avantageuse à la Suéde.

Les soussignés s'empressent encore de donner connaissance à S. A. R.
d'un dernier succés de leur mission consigné dans une seconde note, qui
leur a été adressée de la part du Prince Chrétien et qui contient un
article additionel aux conditions de la tréve. Il dépend de S. A. R. de
la faire insérer dans le projet d'armistice.

La réponse du Prince Chrétien au Roi de Danemarc, dont ils sont
porteurs, & dont ils sont à méme de communiquer le contenu à S. A. R.,
Lui sera une nouvelle preuve du parti, que le Prince Chrétien a em-
brassé.

Enfin ils se félicitent de pouvoir encore informer S. A. R. que ce
Prince, voulant donner une preuve non-équivoque de la sincérité de Ses
intentions, a invité les soussignés d'engager S. M. Suédoise à envoyer Elle-
méme lors de l'ouverture de la diète deux commissaires Suédois à Christi-
ania, qui pourront observer et étre temoins de la conduite du Prince
Chrétien.

Ce sera maintenant à S. M. Suédoise seule à déterminer le parti,
qu'Elle croit le plus convenable à Ses intéréts. Les soussignés se croient
cependant obligés de Lui observer trés-humblement que, d’après leur con-
viction, les circonstances et l'état présent de la Norvége n'ont pas permis au
Prince Chrétien de faire plus, qu'ils n'ont obtenus, sans nuire au but méme de
la réunion pacifique -- et que si la guerre se fait, ce ne sera point le
Prince seul, mais surtout le peuple, que la Suéde aura à combattre. La
lutte sera inégale, mais trés-opiniátre.

Rendus ici depuis deux jours à l'effet de présenter personnellement
leurs hommages à S. Å. R., ils saisissent cette occasion pour La prévenir,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 33

qu’ ayant cru devoir rassembler tous les faits qui peuvent faire juger de
l'état actuel de la Norvége, ils s'empresseront d'en informer S. A. R. avec
le zéle et l'exactitude, qui ont guidé toutes leurs démarches dans une
commission aussi épineuse que délicate.

Uddevalla le 22. Juillet 1814.
. A Suivent les signatures:
| Steigentesch
Orloff
Foster
Martens.

9. Carl Johans Note til Kommissærerne af 23de Juli 1814.

Messieurs! A Mon arrivée ici le G! Cte de Mórner m'a remis Votre
note du 22. avec copie de celle, que le Prince Chrétien Vous a adressée
en date du 13. de ce mois. En appréciant le zéle avec lequel Vous avez
plaidé la cause de la justice & de la foi publique, Je suis douloureusement
affecté de voir que tous Vos efforts n'ont pu produire qu'un résultat, qui
répond si peu aux espérances du Nord & de l'humanité. Votre désir de
réaliser plutót cet espoir Vous avait portés, dans la note adressée au Prince
Chrétien le 7. du courant, à ajouter aux conditions des traités existans.
Le Roi, pour donner une première preuve de Sa sollicitude paternelle pour
le bien-étre du peuple Norvégien, daigna cependant agréer le contenu de
Vos notes. A présent S. M. va arriver et il ne me reste qu'à Lui sou-
mettre les propositions que Vous avez apportées; Son ministre "d'état et
des affaires étrangéres Vous fera part de Sa décision.

Recevez, Messieurs, avec l'assurance de Ma considération distinguée
l'expression de Mes regrets de trouver, que l'exécution finale du traité
de Kiel et la garantie solemnelle des premiéres puissances de l'Europe
puisse rencontrer des difficultés, aussi grandes et aussi inattenducs.

Sur ce Je prie Dieu, qu'Il Vous ait, Messieurs, en Sa sainte et digne
garde, étant

Votre bien affectionné

Charles Jean.
A Mon quartier-général
de Uddevalla le 23. (sic) Juillet 1814.

Messieurs les commissaires des puissances alliées.

Vid -Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 3

34 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

10. Note fra Grev von Engeström af 24de Juli 1814.

Messieurs! Le Prince Royal a soumis au Roi Votre note du 22. (sic) du
courant avec les copies y-jointes. Sa Majesté m'ordonne de Vous faire
connaitre qu’Elle a été profondément affligée d'apprendre, que le Prince
Chrétien de Danemarc avait rejetté les propositions que Vous lui avez
faites par Votre note du 7. de ce mois. En lisant cette note, S. M.
s'était persuadée que ce Prince saisirait l’occasion, qui lui était offerte par
les commissaires des Puissances alliées de la Suède, de se retirer avec
honneur d'un pays, que son exaltation est å la veille de rendre le théåtre
de toutes les calamites, inseparables d'une guerre. Elle avait d’autant
plus lieu de s’y attendre, que les voies ouvertes par Vous, Messieurs,
donnaient au Prince Chretien des avantages et des moyens, que le traite
de Kiel ainsi que l'esprit et la lettre des traités antérieurs sont bien loin
de lui accorder; mais S. M., ne considerant que Sa sollicitude paternelle
pour Ses nouveaux sujets, avait passé par-dessus ces formalités et avait
consenti å valider la teneur de Votre note.

Elle déplore, avec les sentimens d’un bon pére, que les Norvégiens
soyent les instruments d'une ambition, non seulement criminelle, mais
destructive de tout ordre social. Elle a donc acquis la triste conviction,
que ce n'est plus å la persuasion, aux remontrances, ni å l'appel fait au
devoir et å l'honneur du Prince Chrétien qu'on peut avoir recours; ainsi
Elle se voit avec chagrin obligée pour maintenir la sainteté des traités et
la dignité & l'honneur du peuple Suédois, de déployer l'appareil de Ses
armes pour faire respecter les droits les plus légitimes.

Le Prince Royal, à qui le Roi a confié le commandement de Ses
armées, a reçu les instructions de S. M. et va exécuter Ses ordres. S. A. R.,
fidèle sujet de S. M., son père adoptif, sera toujours disposée à tendre
une main protectrice à tous les bons et fidéles Norvégiens.

Le Roi me charge de Vous dire, qu'll apprécie les soins que Vous
Vous étes donnés, les efforts, que Vous avez faits, et les peines, qui les ont
accompagnées, pour opérer la réunion paisible de la Norvége à la Suéde.
S. M. aime à reconnaitre dans Vos démarches les sentiments qui caractérisent
les souverains qui Vous ont investi de leur confiance, ct Elle est heureuse
de pouvoir compter sur leur appui et les secours, que les traités stipulent.

Au moment, ott Votre mission se termine, le Roi désire, Messieurs,
que Vous fassiez connaitre au Prince Chrétien que l'époque est arrivée,
oü les puissances, qui ont garanti la réunion de la Norvége å la Suéde,
vont remplir leurs engagements en mettant à la disposition de S. M. les
forces, qu' Elles Lui ont promises pour parvenir à ce résultat.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 35

Agréez l'assurance de la haute considération, avec laquelle j'ai l'honneur
d'étre, Messieurs,
Votre trés-humble et trés-obligeant serviteur
Le Cte Engestróm.
Uddevalla le 24. Juillet 1814.

Messieurs les commissaires des puissances alliées.

Apostille particulière du 24. Juillet 1814.

Votre note du 7. demandant au Prince Chrétien une réponse à la
lettre que le Roi de Danemarc lui a écrite pour le sommer de se rendre
en Danemarc quinze jours aprés sa réception, et ce Prince Vous ayant
remis, Messieurs, copie de la lettre qu'il écrit au Roi, S. M. désire, que
Vous Lui en envoyiez un exemplaire, afin que ce document soit joint aux
autres piéces relatives à l'affaire, dont il s'agit.

Ut in litteris.
Engeström.

Apostille particuliere du 24. Juillet 1814.

Le Prince Royal a remis au Roi la lettre adressée å S. M. par le
Prince Chretien, que Vous aviez remise au Baron d’Essen, aide-de-camp
de S. A. R. Sa Majesté ne pouvant ni ne voulant avoir aucune relation
avec le Prince Chrétien, n'a pas voulu ouvrir cette lettre, et Elle m’a chargé
de Vous la renvoyer, pour que Vous puissiez la faire tenir å la personne
qui Vous l’avait remise.

Ut in litteris.

Engeström.
Messr* les Commissaires des puissances alliées.

11. Kommissærernes Note til Grev v. Engestróm af 25de Juli 1814.

Les Soussignés ont l'honneur d'accuser à S. E. Mr. le comte d'Enge-
stróm, Ministre d'état & des affaires étrangéres, la réception de sa lettre
du 24. du courant. Ils s'empressent d'y répondre. Les marques de la
bienveillance de S. M. Suédoise exprimées par l'organe de Son Excellence
sont d'autant plus flatteuses pour les soussignés, qu'un plein succés n'a
pas couronné leur zèle et leurs efforts. Leur ardeur ne pourrait pas être
équivoque. Le but de la réunion de la Norvége à la Suéde par des
voies pacifiques intéressait l'humanité entière. C'est à la Suède à juger,

jusqu'à quel point les propositions du Prince Chrétien sont admissibles.
3*

36 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

Les soussignés ne dissimulent pas qu’ils se sont flattés d'avoir apporté
les éléments d'une réunion å l'amiable. Ils ont cru reconnaitre dans
l'abdication conditionelle du Prince le désir de sortir avec honneur d'une
position cruelle, où son imprudence plutôt que sa mauvaise foi semblait
l'avoir jetté, et dans l'évacuation des forteresses ou leur occupation par
des troupes alliées un moyen neutre de donner aux Suédois une garantie
militaire sans blesser les préventions du peuple Norvégien. Ils ont cru
enfin, que la levée du blocus était un grand moyen pour S. M. Suédoise
de signaler Sa Haute générosité, et que la présence des commissaires
Suédois à la diéte Norvégienne concourerait puissamment à soutenir le
Prince Chrétien dans ses bonnes résolutions. Les instances des soussignés
sur les propositions, dont ils étaient les porteurs, ne doivent étre mal
interprétés; ils ont agi sur le principe, qu' aprés tous les malheurs, qui
ont affligé le monde, toute guerre devait répugner aux yeux de l'Europe
pacifiée.

L'accession simple de S. M. Suédoise aux conditions proposées par
les soussignés dans leur note du 7. Juillet est un témoignage flatteur, qui
prouve, que méme en dépassant le sens littéral de leurs instructions, les
soussignés ne se sont pas écartés des intérêts de la cour de Stockholm.

Les soussignés n'ont plus qu' à demander à S. E. si S. M. ne juge
point Apropos de les instruire des derniéres résolutions, qu'Elle a prises.
Quelques modifications pourront peut-être encore réussir à ramener . les
voies de conciliation, et ils fondent leurs espérances pour S. M. Suédoise
sur Sa générosité reconnue & pour le Prince Chrétien sur la situation
critique de sa position politique et sur la légitimité de la cause Suédoise,

Les soussignés ont l'honneur de joindre au présent office une lettre,
qu'ils adressent au Prince Chrétien et qu'ils ont rédigée d’après l'invitation
de S. M. Suédoise.

Ils prient S. Exc. de vouloir bien agréer l'assurance de leur haute
considération.

Uddevalla 25. Juillet 1814.
Le Général Steigentesch.
Le Général Orloff.
Foster.
Le Baron de Martens.

Apostille.

Les soussignés ont l'honneur de représenter à S. E. Mr. le Comte
d'Engestróm, qu'ils ne sauroient délivrer la traduction de la lettre du

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 37

Prince Chrétien au Roi de Danemarc sans blesser la délicatesse, puisque
la lettre n'est point encore parvenue å son adressel.
Is prient &ca.

12. Kommissærernes Note til Christian Frederik af 25de Juli 1814.

Monseigneur! "V. A. connait la manière franche & positive, dont
nous nous sommes servis pour L'avertir des dangers, que Son opposition
illégitime attire sur Elle-méme et sur la Norvège. V. A. n'a pas voulu
Se rendre ni à nos sollicitations, ni à nos remontrances. La Suéde à rejetté
les propositions de V. A. Elle n'a accepté que celles qui ont été offertes
par notre note du 7. Juillet. Nous nous y sommes attendues. Les
Hautes Puissances alliées de S. M. Suédoise, sommées de remplir Leurs
engagements vont mettre à Sa disposition les forces, qu'elles Lui ont
promises. Tous les malheurs d'une guerre destructive vont peser sur la
Norvége, & telle est, Monseigneur, la cruauté de la position, ou Vous
Vous étes mise, qu'il n'est pas méme permis de Vous plaindre. Daignez
agréer l'expression du profond respect, avec lequel ils ont l'honneur
d'étre, Monseigneur,

Uddevalla le 25. Juillet 1814.
V. A. Royale
trés-humbles et trés-obéis. serviteurs
Steigentesch
Orloff
Foster
Martens.

13. Note fra Grev v. Engeström til Kommissærerne af 26de Juli 1814.

Jai eu l'honneur de recevoir la note que Vous m'avez adressée hier,
Messieurs, pour demander la résolution du Roi sur les modifications ultéri-
eures qui pourraient avoir lieu dans les bases pour l'armistice avec la Nor-
vége. J'ai mis Votre demande, Messieurs, sous les yeux de Sa Majesté,
qui m'a ordonné de Vous communiquer les notes suivantes:

Bases d'armistice.
Le 1° point de la note du 7. Juillet est conservé dans toute

sa teneur, c. à. d. le Prince Chrétien prend l'engagement formel d'abdiquer

1 Nous n'avons cependant pas cru pouvoir la refuser au Prince Royal, qui nous l'a
demandée confidentiellement. Nous Lui en avons remis une copie en partant. [Note
af Martens.]

38 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

entre les mains de la nation Norvégienne le pouvoir qu'il a acceptée de
la diete convoquée å Eidsvold.
Le 24 point souffre l'amendement de la forteresse de Kongsvinger.
Le 3° point, c. å d. celui du blocus, est étendu å toute la cote.

Base d'union.

S. M. Suédoise accorde au peuple Norvégien le droit de la repré-
sentation nationale. La diéte a le pouvoir législatif & celui d’ imposer
la nation.

Le gouverneur ou Vice-Roi est nommé par le Roi, comme S. M. le
desire & pour le tems qu’Elle veut fixer. Il n'est responsable qu’ envers
le Roi.

Le Roi accorde la liberté individuelle. Le Norvégien n'est justiciable
que des loix.

Le Roi accorde l'égalité civile. Chaque Norvégien est également apte
à parvenir aux emplois publics. |

La force armée demande des stipulations particuliéres, remises à la
decision de la diéte. En attendant elle conservera sa présente organisa-
tion, jusqu' à ce qu'il en soit ordonné autrement par l'assemblée nationale
& le Roi.

Recevez, Messieurs, les assurances réitérées de la haute considération,
avec laquelle j'ai l'honneur d'étre

Messieurs
Votre trés-humble et trés-obéissant serviteur
le Comte d'Engestróm.

Messieurs les Envoyés des quatre puissances.

14. Christian Frederiks Note til Kommissærerne af 27de Juli 1814.

C'est bien à tort, que Vous m'accusez, Messieurs, de n'avoir pas voulu
Me rendre ni à Vos sollicitations, ni à Vos remontrances. J'ai fait tout
ce qui était en Mon pouvoir, tout ce que l'honneur de la nation Nor-
végienne et la Mienne permettait, pour éviter la guerre dans le Nord.
Le nom Norvégien est encore sans tache; il le sera méme, lorsque le
sort de la guerre se décide en faveur de nos nombreux ennemis. Si
Jaurais accédé à des conditions déshonorables, à outrager la constitution,
et que la voix publique se serait élevée contre de telles mesures et les
aurait rendu inutiles pour le but proposé, alors Vous auriez eu sujet à
Me plaindre.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 39

A cet heure, que je defends la meilleure des causes å la téte d'un
peuple vaillant, qui connait le prix de son indépendance et de sa liberté,
Je ne demande pas qu'on me plaigne; — dois-je méme sacrifier Ma vie
pour le salut de cette nation opprimée, Je ne puis me figurer un sort
plus beau.

La preuve évidente des sentiments du gouvernement Suédois, qu’aucun
Norvégien ne méconnaitra, est le refus fait aux propositions d'armistice;
elles étaient dictées par les sentiments, qui devaient animer le gouvernement
Suédois, lorsqu'il voudrait aviser à des moyens de faire le bonheur du
peuple Norvégien & non à outrager l'opinion publique. L'obstacle insur-
montable pour l'armistice est, autant que Je puis juger de Votre Jettre du
25. Juillet, l'occupation des forteresses par des troupes Suédoises: car tous
les autres points seraient donc à traiter à la negociation pour la tréve;
mais vu Mes raisons pour la refuser, Je crois que les Envoyés des puis-
sances alliées peuvent eux-mémes se dire, que ce n'est qu'un prétexte
recherché de la part de la Suéde pour rompre les négociations, & si cela
doit étre une raison valable pour tenir les puissances alliées à ne plus
prévenir la guerre ou à employer leurs forces militaires contre la Norvége,
il n'est malheureusement que trop évident, que le bonheur de la Norvége
doit étre sacrifié et nous n'aurons désormais à nous fier qu'à notre bonne
cause: celle des peuples opprimés, que Dieu voudra protéger, et aux
armes, que les Norvégiens ne porteront pas avec déshonneur pour la
défense de leur patrie. Dieu et la postérité jugera entre nous.

Recevez, Messieurs, l'assurance de la haute considération, avec
laquelle Je me soussigne |

Moss le 27. Juillet 1814.
Votre bien affectionné
Christian Frédéric.

À Messieurs les Envoyés des puissances alliées.

15. Uddrag af Carl Johans Brev til Grev v. Essen af 27de Juli 1814.

Mon cousin! La voie des négociations paraissant n'amener aucun des
résultats, qu'on s'était proposés, et l'astuce du Prince Chrétien se développant
de plus en plus, il ne nous reste désormais que d'employer la force
pour faire valoir les droits de la Suède sur la Norvège. Le Roi confie
donc à Son armée l'exécution des traités, et il gémit d’être obligé d'entrer
forcement dans un pays qu'il aurait désiré administrer comme un bon père.

— eee ee ee —

40 | YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Je Vous souhaite santé et bonheur et prie Dieu, qu'Il Vous ait, mon
cousin, en Sa sainte et digne garde, étant

A Mon quartier général

d'Uddevalla ce 27. Juillet 1814.
Votre affectionné cousin

Charles Jean.

16. Kommissærernes Note til Carl Johan af 28de Juli 1814.

Monseigneur! Arrives ici dans ce moment de Moss, nous nous empres-
sons d'informer Votre Altesse Royale, comme généralissime de l'armée
Suédoise, que le Prince Chrétien a refusé d'accéder aux bases d'armistice
et d'accord, que Sa Majesté Suédoise a bien voulu lui proposer par la
note du 26. Juillet, qui nous a été communiquée par S. E. le Comte
d'Engestróm. Nous sentons les regrets les plus vifs de voir tous nos efforts
inutiles, et en partant demain matin å 8 heures d'ici pour le quartier-
général de Votre Altesse Royale à Strómstad nous aurons lhonneur de
Lui rendre compte de notre dernier entretien avec le Prince Chrétien.
Nous avons l'honneur d'étre avec le plus profond respect

Frederikshald
le 28. Juillet 1814

à ro heures du soir.
Monseigneur

de Votre Altesse Royale
les trés-humbles serviteurs
(signé) Le Général Steigentesch
Le Général Orloff
Augustus Foster
Le Baron Martens.

17. Kommissærernes Note til Grev v. Engeström af 29de Juli 1814.

Les soussignés ayant recu les derniéres propositions de S. M. S. au
Prince Chrétien pour tenter encore une fois d'arranger pacifiquement la
réunion de la Norvége, se sont empressés de se rendre à Moss, ot ils ont
été admis à l'audience du Prince Chrétien.

S. A. a rejetté toutes les conditions et a motivé son refus des mémes
raisons, qu'Elle avait donné auparavant. Les propositions de S. M. S.
ayant été méme au delà de celles, que les soussignés ont cru pouvoir faire

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 41

au Prince par leur note du 7. Juillet, il ne reste plus qu'à déplorer le sort
d'une nation qui va étre livrée å tous les malheurs de la guerre et qui
pourtant est digne d'être épargnée, méme au moment où elle va être
conquise.

Avant de regarder leur mission terminée les soussignés ont l'honneur
de soumettre à S. E. Mr. le comte d'Engestróm les ordres de S. M. Roi
de Danemarc aux différens commandans des forteresses en Norvége. Ces
piéces sont au nombre de onze.

Ils saississent cette occasion de présenter à S. E. les assurances de
leur haute considération.

Strómstad

le 29. Juillet 1814.
(Signé) Steigentesch

Orloff
Foster
Martens.

18. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg
af 15de—16de Juli 1814.

— — — — Le Prince Chrétien ne veut qu’ évacuer les forteresses,
alléguant, comme il est vrai, que les Danois n'y ont jamais eu des troupes.
Par la note B. il met un dernier moyen d'arrangement entre nos mains,
— l'occupation des forteresses de Frederiksten et Frederikstad par des
troupes alliées, si la Suède l'exige: et de bouche.il m'a assuré qu'il con-
sentirait encore, si on le voulait absolument, à l'évacuation de Kongsvinger,
sans cependant y faire entrer d'autres troupes. — — —

Aprés avoir obtenu ici ce qui a été possible d'obtenir — et tout ce
que, selon moi, le Prince Chrétien pouvait accorder raisonnablement —
cette note! exprime un plus grand mécontentement, que nous n'en ressentons.
Le Prince Royal par là se persuadera, que le Prince Chrétien ne nous a
pas gagné, et prendra plus de confiance dans nos conseils verbals. — — —

— — si le Prince Royal de Suéde agit avec sang-froid et se sert des
moyens, aujourd'hui à sa disposition pour se ménager et pour se concilier les
esprits, il viendra à bout de l'union pacifique. Si au contraire, il préfère
la guerre, il devra s'en prendre à lui-méme uniquement des malheurs, qui
en résulteront pour la Suède. C'est dans ce sens, que je lui parlerai
tres-fortement. — — —

I Trykt ovenfor, S. 30 fig.

42 YNGVAR NIELSEN. | HF. KI.

19. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg
af Iste August 1814.

— — — le général Adlercreutz lui-même m'a assuré avoir dit au
Prince Royal que le Prince Chrétien ne pouvait pas agir autrement qu'il
ne fait, & qu'il se déshonorerait en cédant à l'égard des forteresses sans
étre venu à la voie des armes: «il faudra nous battre», me dit-il, «et
aprés quelques avantages remportés lui faire un pont d'or pour s'en aller».
— Rffectivement ce sera le moyen le plus sür de parvenir à la possession
de la Norvége. Le Prince Chrétien aujourdhui ne peut céder d'avantage
sans étre regardé comme un lache par sa nation, mais il le pourra, lorsqu'il
aura fait la guerre: et la Suéde offrira alors aprés des sacrifices les condi-
tions telles que nous les avons apportés en ce moment. Nous n'avons pu
nous empécher de faire cette derniére observation au Prince Royal, et si
je ne me trompe, il y croit, tout en faisant semblant (sic) de ne pas y croire.
Le fait est qu'alors les autres vues politiques se trouveront accomplies.
La résistance du Prince Chrétien est peut-étre aujourd'hui ce qui convient:
le plus à tous égards au Prince Royal de Suéde. — — —

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 43

III.
Aktstykker vedkommende Træfningen ved Matrand.

Krigen var allerede udbrudt, forinden Kommissarerne forlod Norge.
Da den afsluttedes: 14de August, var den største Del af Smaalenenes
Amt og lidt af Akershus Amt besat af de svenske Tropper, Frederikstad
overgivet og Frederiksten omringet. Den ene af de to Fæstninger, hvis
Besættelse ved de svenske Tropper tidligere havde voldt Vanskeligheder,
var dermed i svensk Besiddelse, og det kunde forudsees, at en Over-
givelse af Frederiksten engang maatte finde Sted, senest inden to og en
halv Maaned. Forsaavidt havde den korte Krig bortryddet de Betænke-
ligheder, der havde holdt Christian Frederik fra at antage de ham tid-
ligere forelagte Vilkaar.

Anderledes vare Forholdene ved Kongsvinger, hvor Krebs 3die
August ved Lier havde afslaaet et Angreb af den svenske General Gahn
og derefter den ste fuldstændig slaact denne ved Matrand og Skotterud.
Om disse Kampe har det været formodet, at de skulde have gjort Carl
Johan betænkelig og bragt ham til at aabne Underhandlinger. Dette kan
dog, efter hvad nu derom vides, ikke have været Tilfældet. Kampen
ved Lier havde ikke nogen saadan Karakter, at den kunde afgjøre et
Felttogs Skjæbne, og selve Træfningen ved Matrand kunde, hvor hæderlig
den end var for de norske Vaaben, heller ikke have den Virkning.

Dertil kommer den meget vigtige Omstændighed, at Carl Johan
aabnede Underhandlinger, forinden han endnu kunde have modtaget nogen
Melding om det Uheld, der havde rammet Gahns Afdeling. Rapporten
herom afgik først den 6te, og dens Overbringer havde en Vei af antagelig
mindst 230 Kilometer at tilbagelægge for at naa Carl Johans Hovedkvarter.
Først den 8de var Gahns Rapport i Kronprinsens Hænder, og den be-
kræftede da den Meddelelse, som tidligere samme Dag var indleben ad
en anden Vei.

1. Oberstlieutenant Krebs's Rapport af 8de August 1814.1

Deres Kongelige Majestæt giver’ jeg mig herved den Ære aller-
underdanigst at oversende følgende udførlige Rapport over Affæren ved
Mitskoug den ste sidstleden.

1 Efter Oberstlieutenant D. Schnitlers Aftryk i Morgenbladet for 28de Februar
1869. Hvor Originalen findes, er ikke for Tiden bekjendt.

44 | YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

Efterat jeg den 4de dennes var bleven underrettet om, at den fiendtlige
Brigade' under General Gahn, dengang staaende paa Moen ved Matrand og
Mitskoug, omtrent 2400 Mand stærk, medhavende 6 Kanoner, skulde have
isinde den paafølgende Dag at gaa tilbage til Grænsen, og i hvilken Hensigt
samtlige Bønder baade paa Vest- og Østmarken vare tilsagte at møde den
paafølgende Morgen ved den fiendtlige Leir, besluttede jeg samme Nat,
og saaledes inden Fienden kunde faa Tid til at gaa enten videre frem
eller tilbage, at attaquere ham. Med 4 Kanoner og 1 Haubitz af Batteriet
Meidell, 4 Kanoner af Regiments-Artilleriet Rustad, 50 Mand af eidsvold-
næsiske ridende Jægerkompagni, den kombinerede Jæger- og Skiløber-
bataillon, saavelsom ı Bataillon af Skarpskytter-Regimentet og Bataillonen
Stang af 2det Throndhjemske Infanteri-Regiment, afgik jeg fra min, tvende
Dage forud med Held forsvarede Position ved Lier, Kl. 10 Aften. Kl. ıı
Slet detacherede jeg over Pramhus 7 Divisioner, Jægere, Skarpskyttere og
Infanteri med Ordre, ad Skovveie at omgaa Fienden ved Skotterud,
1/, Mil bagenfor Mitskoug, at falde Fienden i Ryggen, af den ved nys-
bemeldte Gaard sig befindende fiendtlige Bagage at oprette en Vognborg
til fornødent Forsvarsskjul, og strax ved Ankomsten at samle til sig og
tilbagebringe den i Gaustad Seen befindtlige Baadflotille. Med Resten af
mit Troppecorps gik jeg Fienden over Kongetorp og Malmen i Fronten
samt over Skindpingrud og Matrand i venstre Flanke. Kl. 4 om Morgenen
skede Angrebet mod Fiendens Front og venstre Flanke. Efter ongefær
1 Times haardnakket Angreb og Forsvar fra begge Sider blev Fienden
tvungen til Retrait, at forlade Broen ved Mitskoug saavelsom Mitskoug
Kirke og videre, dog i Orden at trække sig tilbage. Ved Skotterud var
Fiendens Artilleri opmarscheret og gav en vedholdende frygtelig Ild,
indtil en af Kanonafdelingerne blev ganske afmandet, samt Kommandøren
og en Kanon fangen. Fienden gik flere Gange saavel imod den ham
eftersættende som den ham medende Del med Bajonetten og Geværkolben.
Et Stykke sendenfor Skotterud blev vor Linie ved Fiendens Stormleben
sprængt, hvorved 3 Kanoner undkom, tilligemed nogle hundrede Mand,
og en Del af de næstkommanderende Officerer. Nogle af de Svenske
prevede ved at afrive adskillige Ladetage, paa disse at redde sig over
Gaustad Søen, hvorved de fleste bleve et Offer dels for de dem træf-
fende Skud og dels ved at falde i Vandet. Benderne paa hin Side
Søen berette, at Generalmajor Gahn paa denne Maade skal have reddet
sig. Klokken ongefær 11 Formiddag var Affæren til Ende, efterat
Fienden kun nogle faa hundrede Mand i Følge var tilbagedreven over
Magnord, til Grænsen. En mere grusom og rasende hidsig Affære paa

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 45

begge Sider end denne kan næsten ikke ansees trolig mellem tvende saa
ubetydelige Troppecorps.!

— € — € 0 — 0 — el > eee ee eee

— | — — — M —Ó 0 — RS —— — — — eee dm

Frugten af denne Affære er med de senest Tilkomne: ı Major,
3 Capitainer, 6 Lieutenanter, hvoraf to blesserede, I Bataillonsadjutant,
1 konstitueret Officer, 1 Regimentsquartermester, 1 Auditer, 1 Prest,
4 Bataillons [?] Feltskjærere, hvoraf en blesseret, 2 Regimentskommissærer,
I Feltrevisor, 1 Expeditionsmensterskriver, 1 Lensmand, 1 Underofficer,
5 Sergeanter, 1 Konstabel, 18 Korporaler og 223 Mand fangne, af
blesserede og døde Svenske haves en stor Mængde, som endnu daglig
foreges ved, at de findes i den tykke Skov. Overhovedet kom det her
over Grænsen indrykkede Armecorps kun tilbage med 3 Kanoner og
1000 å 1100 Mand, hvoraf mange endog uden Vaaben, som tilligemed de
endnu ei fundne Kanoner skal være nedsænket i" Vandene.

Det mig allernaadigst anfortroede Troppecorpses Tab bestaar i:
so Mand døde, 60 Mand blesserede, 1 Officer, Lieutenant Thobroe af
sendenfjeldske Skileberbataillon, 4 Underofficerer og 12 Mand savnede,
hvilke formodes at være tilbagedrevne med de undløbne Svenske.
Herforuden ere Capitain Flor af Bataillonen Stang af 2det Throndhjemske
Regimente, Norgreen senior, von Brock og von Colbjørnsen af Skarp-
skytterregimentet og samme annekterede Skiløberbataillon i denne Affære
haardt saarede.

Ved Attaquens Ende havde faa af Folkene mere Ammunition tilbage,
næsten hveranden Geværlaas brystfældig og Folkene saa udmattede, at
mange af dem neppe vare istand til at slæbe sig tilbage.

Jeg vover. allerunderdanigst paa det kraftigste at anbefale til Deres
Majestæts allerhøieste Naade samtlige Herrer Officerer og Mandskaber,
hvilke jeg ved denne Leilighed har havt den Ære at kommandere. At
anbefale nogle Enkelte i Besynderlighed kan jeg ikke, saasom samtlige
kappedes med den umiskjendeligste Iver og Anstrengelse for at opfylde
alt, saaledes som det egner kjække Nordmænd, og kun Udfaldet af
Dagens Foretagende vidner nok herom.

Kongsvinger den 8de August 1814.
Allerunderdanigst
Krebs.

1 I Schnitlers Aftryk er her et Stykke udeladt.

46 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

2. Generalmajor Gahns Rapport af 6te August 1814.1

Ödmjuk Rapport!

Sedan jag haft äran insända min sista rapport af den 3die Aug.
från Zisöron, framom Malmer, efter affairen vid Lier, deruti jag hade äran
tillkånnagifva det jag ansåg mig med min inferieura styrka icke kunna
vidare bibehålla denna stållning, så upbröt jag samma afton ifrån Malmer,
till Medskog 1/, mil derifrån, der jag hade en något mindre exponerad
stållning, och dit jag hade låtit ankomma för truppen nödig proviant m. m.
från Sverige; under tiden inlopp flere underråttelser at fienden alt mer
förstirkte sig med trupper, updragne vester ifrån, hvilket gaf mig anled-
ning at befara en snar attaque, hvarföre jag straxt den 4de Aug. låt
utdela på truppen all proviant och nödig ammunition, och efter de
moyener som min styrka ville tillåta, så utsattes fåltvagter och detache-
menter till betäckning af flanquer och communication bakåt, och som jag
insåg det critiska af min stållning emot en mångdubbel fiende, så hade
jag beslutit at dagen derpå draga mig sakteligen tilbaka åt vår gräns,
men blefvo i det samma, eller den 5te Aug. kl. 3 f. m. vara förrposter
attquerade, hvilka då genast soutenerades med en Bataillon, som oacktadt
fiendens håremot vånda stora styrka af minst 4000 mann och 6 canoner,
uppehöll dess framtrångande till Medskogs pass en timas tid, dårstådes
sedermera den ihoplagda styrkan af ungefär 1000 Combatians och 4ra 3 U.
canoner, vidare en time (sic) ungefårligen — uppehöll fienden, för at gifva tid
At all tross at formeras och sättas uti retraitte; men då fienden alt mer
utbredde sig och deployerade åt vara flanquer, dess öfverlägsna styrka,
så ansåg jag tiden vara inne at börja retraiten, då jag tillika var öfver-
tygad att hår icke var fråga om någon recognossering utan en verkelig
afsigt at forcera mig; den företogs och skedde i god ordning och betåkt
af 2ne canoner och utbytande Batailloner, men då 9/g mil var tilbakalagd,
så inkom rapport och åfven vår trosscolonne, betåkt af 2ne Divisioner och
2ne particanonerne, var håftigt anfallen i begge dess flanquer, fienden hade
om natten öfver den vildaste mark, detacherad en styrka af 1400 man
till detta företag, med det samma som hufvud styrkan gick på vår
téte; mot en sådan öfverlågsen styrka, kunde denna svaga betåckning,
utom egit försvar, omöjligen hindra, at icke ju större delen af tross
colonen förstördes, jag forcerade emedlertid retraitten ännu 1/4 mil, då

1 Trykt efter en fra den Kgl. svenske Generalstabs krigshistoriske Afdeling velvillig
meddelt Afskrift,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 47

vi stötte uppå denna i ryggen med häftighet anfallande truppe som då
attaquerade den ankommande eller retirerande Téten, men fastän af vara
ankommande canoner och nårmastt (sic) Bataillon på det håftigaste riposterat,
så var denna fiende igenom dess öfverlågsenhet, snart försedd med för-
stårkning af nye trupper, som tillika med den förstörde trossen som låg i
vår våg, giorde en halt under !/a timas tid uti vår retraitte, hvilken då —
når äfven den bakefter kommande största fiendens colonne med canoner
hann tillstöta, fórvandlade alt till et förtviflad försvar på stillet eller
masacre hvarvid mycket folk å ömse sidor stupade; i denna moment
voro vi inneslutne af nåra 5 till 6000 fiender, jag såg då en såker och
snar total undergång, om man icke igenom et disperat steg kunde igenom
forcera den bakåt tournerade Colonnen. Jag anbefalte derföre en Bataillon
af Wästerbottens regemente at företaga denna attaque, och för at försåkra
mig at det yttersta skulle göras, så anbefaltes Chefen Öfverste v. Knorring
at sjelf leda denna attaque, hvilkens rådighet och oförskråkthet gjorde at
nåstan emot förmodan, det lyckades honom at öppna såvål fiendens
kedja, som dess slutne trupp, och med det samma förena under Dess
befål — det qvarvarande af Trossbetäckningen med de dertill hörande
2ne parti-Canonerne — hvilka Han, efter anförarens fall, tillika förde och
derigerade, men som i moment (sic) efter denna lyckliga öppning af fiendens
trupp, i det samma andre tillstötte — så var snart en ny truppe af
fiender sluten emellan oss och Öfverste Knorrings corps, det var således
ingen tid at försumma uti företaget, och som i det samma Batterie Chefen
Capt. Kuylenstierna, under denna öfver alt croiserande häftiga Eld,
medelst dess vanliga skicklighet och köld hunnit degagera 2ne metal
Canoner, och vågen af tross blifvit något öppnad, så anbefaltes dermed
under betäckning af den närmaste truppe retraitte eller at söka föreningen
med den förut framtrångde truppen, jag följde sjelf den samma, och
medelst hurrarop — och med canonerne i full galopp — framträngdes
öfver och kullkastades den tallrika fienden, som gaf en mördande croiserad
Eld, mot fiende och Vän, så lyckades denna förening, emedlertid hade
Capitain Kuylenstierna på samma såt anordnat de 2ne resterande piecernes
retraitte hvilket likaledes försvårades igenom åter emellan kommande
fiendtelige trupper, och ånnu mera igenom den mängd af Service och
hästar som medlertid blifvit undanskuten — men han öfvervann alla
deficulteter och med understöd af de resterande af våra trupper, och
ånnu mera påtringd af fienden från alla sidor, så lyckades dock honom
och den skickelige Majoren v. Schildt at såsom befälhafvare af denna
återstående truppe, medelst köld och mannamod verkstålla åfven denna
emot all förmodan, sökte förening, dock måste hårvid den ena piecen,

48 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

hvars hela service utom den blesserade anföraren och en håst (sic) sluteligen
öfvergifvas sedan åfven förestållaren blef sönderskuten; och blef således
igenom et underverk det hela förenadt och börjat efter en 4 å 5 timars
dödande croiserad eld af en så vida öfverlågsen fiende, och återtog dess
retraitte mot vor Gråns; igenom flere officerares rådighet blef flere smårre
trupper af de utbredde kedjorne samlade och igenom omväger återförde,
och får jag deribland isynnerhet nåmna min Brigade Adjutant som på detta
sått med skicklig rådighet återförde en truppe af 130 man; — resultatet
af denna disperata affaire er circa 240 mand döde, fångade och blesserade
och deribland 11 st. Officerare, och hafva dess utom hitfört några och 20
blesserade af manskapet jemte 4ra Officerare. Härunder har en stor för-
lust skedd, igenom vår skickliga och nitiske Landshöfdinge v. Ekstedt
död, som under affairen blef döds skuten, han hade under vårt tåg varit
truppen beståndigt följacktig för at sjelf öfverse anskaffandet af alla
truppens förnödenheter! — Fiendens förlust isynnerhet igenom den genom-
trångande colonne var otrolig, det låg öfver alt högar af lik, som öfver-
marscherades, och säkerligen blifvit större om icke en slutelig brist uppå
ammunition hindrad masacreringen, fångar hade åfven kunnat göras mycket
ibland denna consternerade truppe om tiden tillåtit att medföra — och
ackta dem, dock blef 1 Liutenant, 4 under Officerare och 20 man Jågare
och soldater af de Norske fångne hitförde, och som jag idag låter under
betäckning afgà till Carlstad. Större delen af vår tross måste gå förlorad,
åfven en hop gevår förlorades af de igenom flanquernas (sic) framtrångande
af manskapet, äfven som alla officerarnes effecter gick förlorade, — fienden
hade under sjelfva affairen och nåst förut fått ansenlig förstårkning, såsom
det 2dra Trondheemske Regt* som återkom ifrån Christiania tracten,
likaledes af en Bataillon af Bergenhusare, samt en corps af. 600 man
under en Cammar Junkare Haxthausens befål som åfven ankom ifrån
Westra sidan, och anmodes (sic) at falla i vår rygg fast det ej hann (?) verk-
stållas. Jag har nu igenom parlamentering och andra underrättelser från
fienden den underrättelse at han straxt efter affairens slut börjat med
dess trupper återtaga förra stållningen kring Lier og K.Winger, och har
jag åfven derföre förleden natt åter intagit min förra ställning uti lägren
vid Nolby och Morast åt grånsen, der jag förblifver tils fienden skulle
företaga en alfvarsammare attaque håremot, då jag emellan Eda skantsar
anser mig böra göra det yttersta försvar; men också ser jag mig nu
mera och innan någon betydlig förstårkning skulle hitkomma, icke i stånd
at göra något offensift företag, uti detta couperade land, der dock låtta
trupper öfver alt kan för den svagare på det nemligaste (sic) sått framtrånga,
år svårt med en vida underlågsen styrka något offentielt företaga; och

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 49

då jag med en 1200 och sedan 1000 man combattans, emot en fiende af
5 à 6000 man kunnat efter ordres både framtränga till dess egenteliga -
ständpunct, äfvensom med en stórre forlust, håftigt förföljd återkomma
utur dessa gorger, så tillskrifver jag det endast en lycklig Haza[r]de! Jag
frucktar endast at fienden i fall den ej vidare fullföljer dess företag emot
mig, nu mera kastar någon betydlig del af dess styrka ned åt, hvilket
jag nu mera tror mig icke kunna förtjena, ehuru mycket jag Önskar at
kunna upfylla detta mitt åliggande. Jag vågar i ödmjukhet hos Eders
Excellence och fältmarskalken, recommandera till nådig hogkomst säväl de
hår ofvan upgifne Hrr. officerare, som i allmenhet så väl Befält [sic] och
Truppe hvilke alla i dess mon så utmärkt upfylt deras skyldigheter, och
är det ibland antalet af manskapet många hvilka igenom rådighet och
courage förtjent belöningen af medaillen för tapperhet. Jag sånder denna
Rapport med Capt. Kuylenstierna, för at vid samma tilfålle kunna anmäla
alt behöfliga för at hastigt åter kunna organisera batteriet i dess förra
stånd, äfvensom at då han varit et så utmärkt vittne till hela affairen kan
munteligen fullständiga detaillera om så anbefallas hvad jag håruti förgätit
eller gjort ofullståndigt.

Haga den 6 Aug. 1814.

Gahn af Colquhoun
Brigad Chef.

3. Brev fra Landshøvding Hans Jårta til Grev v. Engeström
af 14de August 1814.1

Eders Excellence!

Kongl. Regeringen har uti Skrifvelse af den 4. i denna månad kunn-
gjort mig at första Classen af det mig nådigst anförtrodde Läns Bevärings-
manskap, som vore ståld under General Majoren Gahns af Colquhoun
Ordres, borde hållas i beredskap at, efterhand och i den mån han funne
behofwet fordra, til tjenstgöring upbryta, samt anbefallt mig at i afseende
derpå foga alla de anstalter som på min ätgärd kunde ankomma. Uti
med Extrapost ankomne Skrifvelsen af den 9. i denna månad har ock
Herr General Majoren Gahn äskat att alt detta Bevåringsmanskap skulle
skyndesammast afsändas til Eda Skans at förstårka hans genom täta
afgångar försvagade Brigade. Genast då jag den 12. dennes e. m. emottog
denna requisition utfårdade jag den kungörelse och i gemenskap med

I Efter Afskrift af Originalen i den Engestrømske Samling i Riksbibliotheket i Stockholm.
Chr. Vid. Selsk. Forh. 1894. No. 4. 4

50 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

H(?) Befalhafvaren de Ordres, som för verkställigheten deraf voro nödige,
samt afsinde dem med Courierer och Extraposter til de särskilda delar af
detta vidsträckta Län, der det requirerade Bevåringsmanskapet är förlagdt
och permitteradt. Hårigenom skall hela styrkan den 20de vara samlad
på mötesplatsen Romehed i St. Tuna Socken, hvarifrån den afgår med
marche forcée den 22. om morgonen och bör kunna intråffa vid Eda Skans
den 27. celler 28.

Då jag nyligen emottagit obchagliga bevis af General Befälets miss-
nöje öfver mina föregäende, likväl af Kongl. Maj.t och H. K. H. Kron-
Prinsen i nåder gillade, åtgårder i afseende på ifrågawarande Bewirings-
manskap, har jag ansett en skjälig försigtighet fordra at genast i detail til
Eders Excellence inberåtta de anstalter jag nu vidtagit för at hastigt verk-
stilla en på Kongl. Maj.ts befallning verkeligen grundad och beståmd
requisition. Jag hoppas at få exempel skola gifvas af en skyndsammare
sammandragning af något Ordinarie Regemente til afmarche ur sin Ort i
fålt, ån den nu skeende af en Bevärings Corps som ligger spridd öfver
en krets af ånda til 20 mils radier. Flere af de til owissa öden afgående
Ynglingarne få ej tilfalle at säga Farwäl åt föräldrar, hustrur och andra
anhöriga.

At någon alfvarsam affaire den 5 förfallit i trakten emellan Eda
Skans och Kongsvinger samt at Land[s]hófdingen Eckstedt derwid blifvit
til dödsskuten år det enda jag ännu derom officielt kånner. Et enskildt
hitkommet bref ifrån Carlstad gifver anledning befara, at berörde affaire
olyckligen aflupit, hwilket åfven synes sannolikt då General Gahns
Skrifvelse til mig af den 9 år daterad Haga, nåra intil Eda Skans, dit
han förmodligen måst draga sig tilbaka.

Jag bör ej dölja för Eders Excellence at ryktet om berörde affaire,
samt den brådskande requisitionen af detta Läns Beväringsmanskap til
förstärkning af General Gahns, kanhända förut nog mycket förmindskade,
Brigade, våcka innom denna Ort en obehaglig sensation. Lyckligtvis har
jag icke gifwit någon publicitet åt de löften, som blifwit mundteligen och
skrifteligen mig lämnade, at detta Grånse Lån skulle til sit eget förswar få
behålla sit nu sednast öfvade Beväringsmanskap. Emedlertid har allmänheten
gjort sig hopp derom, och då detta hopp skulle förstöras, kunde det swårligen
ske under mindre förmånliga omståndigheter ån de nårwarande. Jag fruktar
likwäl icke at den utcommenderade Bevåringshopen visar någon ovilja at
marchera dit den år kallad, för hwilket fall jag ock år såker at kunna göra
mig åtlydd; men tonen i orten blir i följd håraf mindre god, och jag kan icke
för kommande behof räkna på samma anda hos Folket som hittils. — För min
del år jag glad at ofta hafva med upriktighet och nit förestållt hwad jag

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 51

i denna sak ansett vara af vigt och åfven varagtig nytta. Nu då detta
Grånse Lån, ensamt bland sådana, beröfvas all militaire styrka, ehuru det
afgifwit en ganska betydlig, bestående endast i Beväring af öfver 1500
man, återstår för mig blott at hoppas, at gränsetraktens beskaffenhet och
farhågan för Dal Allmogen måtte afhålla fienden ifrån at söka intränga i
denna del af Riket, som han snart får weta wara blottad på förswar och
hvarifrån han hade genaste Vågen til Hufvud Staden och Våra inre
Provincer. Et sådant företag vore visserligen denna årstid ganska swårt
ehuru icke aldeles omöjligt; men vintertiden anser jag det med låtthet
ifrån flera puncter kunna utföras. Om, sedan en Civil Embetsman varit
kanhånda den förste som stupat i detta krig, det vore tillåtit för en annan
sådan at yttra sig öfver militaire saker, skulle jag förklara min önskan at,
ifall Campagnen fortfar til vinteren, den nu commenderade Bevärings
Corpsen ifrån detta Lin finge derförinnan hemkomma för at förswara
3ne stora vågar in uti Riket ifrån Norige.

Den hårifrån afgående Bevårings Trouppen saknar väl åtskilliga beklåd--
nads persedlar, som fordras för en höst Campagne, men jag hoppas at
den dermed blifver försedd vid ankomsten til Eda Skans. För all såkerhet
skrifver jag härom såvål til Kongl. Krigs Collegium som til H. E. Herr
Grefve von Essen. I sit nuvarande skick år denna Troupp i vissa delar
sämre utrustad än det fordna Landtwärnet, då det gick i fält.

Med wördnad har jag åran framhårda
Eders Excellences
Ödmjukste Tjenare

Hans Järta.
Fahlun den 14. Augusti 1814.

4. Brev fra Landshøvding Hans Jårta til Grev von Engeström
af 18de August 1814.1

Eders Excellence!

Ehuru, under saknad af all officiel underråttelse om General Gahns
affaire den 5. Augusti, ryktet med hwar dag förstorat hans förlust der-
wid och föreställt nya vådor i följd deraf, förmårkes ingen oro hos
Bevåringsmanskapet som nu i alla delar af Lånet sammandrages för at til
Wermland afmarchera. De med denna dags post ankomne tilfredsstållande
underrättelser ifrån Hufvudarméen skola snart göra berörde förlust glömd.

1 Efter Afskrift af Originalen, der findes paa samme Sted som foregaacnde Brev.
4%

52 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Ifran Stockholm har jag ock erhållit sådana uplysningar om den ifråga-
warande affairen, som siitta mig i tilfålle at rectifiera begrepen derom och
justifiera General Gahn, hvilken, såsom H. K. H. Kron Prinsen i bref til
H. E. Hr. Öfver Stäthällaren yttrat sig, har gjort sig för säker, men
ersatt detta fel genom et sällsynt mod och en skicklighet som hedra
honom.

Uti denna Ort finnes kanhända ingen, som af illwilja utsprider oroande
rykten, men, likasom öfverallt, mange lättsinnige som vilja synas weta
mera ån hopen, och som, af gammal Swensk wana, älska at finna fel hos
Chefen i alla Styrelsegrenar. Jag har nödig upmärksamhet på dessa
kannstöpare, utan at hedra dem med något vedermåle deraf.

Det säkraste sitt at fórekomma falska rykten år at kunngöra äfven
ofördelaktiga händelser. De åro aldrig sådana som ryktet öfverdrifwer
dem, når det allena får dem fôreställa. |

Med wördnad har jag åran framhårda
Eders Excellences
Ödmjukste Tjenare
| Hans Järta.
Fahlun d. 18. Aug. 1814.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 53

IV.

Aktstykker om Krigen i Smaalenenes Amt.

————

Hovedskuepladsen for den kortvarige Krig var Smaalenenes Amt.
Her stod ikke smaa Troppemasser imod hverandre. Saa betydelige Hare
som disse have overhovedet aldrig været samlede paa norsk Grund.

Christian Frederik havde selv overtaget Anførselen over den norske
Hær. Han har ved flere Leiligheder beklaget sig over, at der ingen af
de høiere Officerer var, til hvis overlegne Dygtighed han kunde nære
Tilid!, Selv om dette har medført fuld Sandhed, er det imidlertid ikke
derfor givet, at han kan staa uden ethvert Ansvar for den Slaphed, der
under dette Felttog var betegnende for den norske Overledelse. Sin rette
Forklaring finder denne i Kongens egen Forstaaelse af, at hans Sag som
Repræsentant for «Huset Holstein»? var tabt, og at hans personlige Ind-
sats ikke kunde holdes. Han ønskede at undgaa en Forlængelse af Krigen,
og hans hovedsagelige Maal var derved blevet det at berede sit Land de
bedste og ærefuldeste Vilkaar, naar han selv bragte sin egen Stilling som
Offer. Under saadanne Omstændigheder følte han tungest det Ansvar,
der maatte følge af en fortsat Blodsudgydelse; men dette bidrog end mere
til at slappe hans Handlekraft og lamme de Foranstaltninger, som skulde
have styrket Forsvaret mod den indtrængende Fiende, hvis Overlegenhed
tilsøs allerede paa Forhaand havde maattet skjænke ham saa store Fordele
paa den Grund, som var bleven Krigens første Skueplads.

Uagtet der i de senere Aar er fremdraget en Mængde Aktstykker om
Begivenhederne i 1814, har dette dog kun i mindre Udstrækning været
saadanne, som belyse Krigens Gang. Til Forstaaelse af den militære Stilling
skal her meddeles en Del Aktstykker, der kunne have en mere almen
Interesse. Tiden tør nu være kommen, da der ogsaa kan skrides til
Offentliggjerelse af saadanne, hvilke ville vise, hvordan den militære Stilling
virkelig var. |
Christian Frederiks Opfatning af sin og Norges Stilling havde ladet ham
lægge mindre Vægt paa Udsigterne til at kunne optage en Kamp, alene
med Landets egne Kræfter. Dette bar nu sine Frugter. Med en Hær, i
hvilken Officerer og Soldater med lige Tapperhed og Selvopofrelse vilde
have .kappets om at gaa i Kampen, saa Kongen, som dennes øverste
Leder, sig i kortere Tid end tre Uger bragt i en meget betænkelig Situation,
af hvilken ganske vist en rask, beslutsom Handling kunde have reddet ham

1 Se bl. a. ovenfor, S. 9 og Bidrag til Norges Historie i 1814, II, S. 108.
2 S. 9 ovenfor.

54 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

ud, men som, hvis denne Handling var udebleven, kunde være bleven
lige skjæbnesvanger for Hæren som for det Land, om hvilket den var
bestemt til at værne. |

Thi saadan var Stillingen umiddelbart, forinden Krigen blev afsluttet
gjennem Konventionen i Moss.

Hvorvidt Kongens Anke over, at ingen af de høiere norske Officerer
havde de for Overbefalingen nødvendige Egenskaber, var berettiget, derom
tør her ingen Formening udtales. Men det kan ialfald neppe bestrides, at
disse Officerer vare dygtige Chefer for sine Afdelinger. Carl Johan har
senere næret megen Tillid til dem, og hans Forhold til disse sine Mod-
standere fra 1814 kan blive et tungt Lod i Vægtskaalen mod dem, som
nu søge at nedsætte deres Minde.

Tilliden er bleven gjengjældt.

General Arenfeldt var — for alene at nævne eet Navn — efter For-
eningen Carl Johan varmt hengiven. Hans hele Liv bar Præget af denne
Felelse. I Hjemmet indprentede han sine Omgivelser den samme Hen-
givenhed for den store Personlighed, der havde indgivet ham Høiagtelse
som Modstander og vundet hans Hjerte som hans egen Krigsherre. Om
Arenfeldts Følelser for Carl Johan foreligger fra hans nærmeste Kreds de
mest utvetydige Udtalelser. Men en Krig, der ender med at sætte saa-
danne blivende Indtryk i de tapreste Mænds Hjerter, den kan ikke have
været til Skam for nogen af dem, som deltog i den, og den bør til alle
Tider sees under den samme Forudsætning.

1. Kong Christian Frederiks politiske Testamente af
2den August 1814.1

H. Majestæt tilkiendegiver Statsraadet følgende og befaler det ind-
rykket i sammes Protocol:

Krigens Hændelser kunne være mangehaande, den Almægtige raader
for Menneskets Skiebne.

Skulde det være Forsynets Villie, at Vi, som Gud forbyde, skulde
geraade i Fangenskab, da erklære Vi hejtideligen, at enhver Erklæring
ethvert Løfte eller Frasigelse, som Vi maatte blive nødte til at afgive i
bemeldte Vort Fangenskab, skal være og ansees som aldeles ugyldigt —
førend et constitutionsmæssig valgt Storthing med frit Overlæg har antaget
samme som gyldig eller forbindende for Nationen — indtil denne Tid
bør Regieringen føres af Statsraadet i Vort Navn.

I det Tilfælde, at det er Herrens Villie at kalde Os herfra til en bedre
Verden, stoler jeg lige trygt paa Normændenes Troskab mod min Søn som
imod mig, thi jeg er overtydet om, at det er Nationens bestemte Villic at
modsætte sig det svenske Aag! Vi erklære altsaa enhver Afstaaelse af
hans Rettigheder til Norges Trone, som Kongen af Danmark eller nogen

1 Afskrift i Rigsarchivet, efter den mellem Christian Frederiks Papirer opbevarede Original
in folio, egenhændig skreven og underskreven. Alle fire Underskrifter under den paa-
skrevne Erklæring ere ligeledes egenhendige. Smlgn. en anden Redaktion, der efter
Statsraadets Protokol er trykt i Aalls Erindringer (2den Udg.), S. 495 fig.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 55

anden paa min Sens Vegne ferend hans myndige Alder maatte give, for
ugyldig.

Kun et ifelge Grundloven lovlig valgt Storthing, som delibererer med
Frihed og Roe, kan efter modent Overleg tiltrede Foreeningen med
Sverrig, men min Sens eget Samtykke i myndige Aar udfordres for, at
denne Act kan være gyldig eller forbindende for ham eller hans Efter-
kommere. — |

Seer han Midler til at giore sine Rettigheder gieldende, da bør han
vælge mellem Danmarks og Norges Krone, thi forenede kunne de ej blive
paa hans Hoved, saaledes som Politiken nu byder —

Regieringen skal altsaa efter min Død føres af Statsraadet i min Søns
Navn hvilket, efter de fleeste Stemmer, maae have Ret til at udøve alle
Regieringsforhandlinger, at forflytte Regieringens Sæde og at tilkalde nye
Medlemmer til Statsraadet. Statsraad Anker bør tilbagekaldes fra Enge-
land, for at forestaae de udvortes Anliggender —

Armeen bør commanderes i Kongens Navn af Hans General Adjoudant
v. Sejersted som har det forud for de øvrige højere Officcerer i Armeen,
at han er norsk fød. Hvem der paa Grund af Ancienneté ej vil staae
under hans Befaling i Kongens Navn, maae hellere udtræde af Tienesten;
men jeg er forvisset om, at een Aand og eet Sind vil besiele enhver Nor-
mand enhver som tiener Norges den gode Sag. —

Sverrig og Europas øvrige mægtige Stater have besluttet Norges
Undergang uden ringeste Hensyn til det norske Folks Lykke, det kan
altsaa ikkun forsvare sig selv uden at stole paa andre; saalænge det er
mueligt at holde Tropper i Marken for at forsvare Biergene, bør efter min
Formeening ingen Underhandling eller Fred sluttes med Norges Arvefiender
de Svenske, der nu seenest ved at afslaae Vaabenstilstanden og ved at
erklære Rigsforsamlingen paa Edsvold for ugyldig have lagt deres Hensigt
for Dagen at træde Nationens Lykke og Rettigheder under Fødder —
hvilket ej har levnet Os andet Middel end i Tillid til Gud og Vort Folk
at sætte Magt mod Magt, for at hævde gamle Norges Ære og Selv-

stændighed. —
Christian Frederik.

Givet paa Moss d. 2den Aug. 1814.

Ovenstaaende Hs. kongl. Majestæts allerhøieste Villie forbinde vi os
efter yderste Evne og efter bedste Overlæg at see opfyldt i Overens-
stemmelse med vores allerunderdanigste Pligt.

Statsraadet i Moss d. 3° Augusti 1814.

Haxthausen. Rosenkrantz. Sommerhielm. J. Sejersted.

56 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

2. Generalmajor Sejersteds og Oberst Hegermanns Betænkning
af Sde August 1814.1

Efter Deres Kongelige Majestæts allerhøjeste Befaling skulle under-
tegnede herved allerunderdanigst indstille følgende Betænkninger betræf-
fende den Norske Armees Stilling efter de af Fienden gjorte Fremskridt
i Landet:

mo Den Svenske Armee er den Norske Armee overlegen formedelst
dens Styrke til Søes, hvormed den combinerer alle sine Operationer fra
Landsiden, hvilket tvang os til at fordele vor svagerc Magt langs Landets
vidtløftige Grændse og Søkyster. Af den Aarsag maatte Roeflotillen for-
lade Hvaløerne og derved paa en hvis (sic) Maade blive i inactivitet, ligesom
Kragerøens og Frederiksstads Fald blev derved til Følge og hvorved
Fienden blev Mester af Glommens Udløb, Christiania Fiorden og havde
det nu i sin Magt at true os til Lands paa flere Punkter, nemlig: fra
Frederiksstad, Svinesund, Tistedalen og den hele østlige Grændse, indtil
Kongsvinger.

2° Fiendens Hovedangreb skedde over Tistedalen og Svinesund,
hvilke Positioner formedelst Overmagten maatte forlades. Imidlertid var
et betydeligt Corps rykket ned til Rakkestad, for at møde den over
Tistedalen og Svinesund fremrykkede overlegne Fiende. Her erfarede
man Frederiksstads Fald, hvilket gjorde det til en Nedvendighed, igjen
at gaa tilbage over Glommen, da Fiendens overlegne Styrke til Lands og
Vands lod ham Veyen aaben til Moss og Christiania, hvorved vi bleve
aldeles bragte i en denfenciv (sic) Tilstand og kunde ingensteds møde ham
med den tilbørlige Styrke. Dette foraarsagede, at han rykkede fra Rakke-
stad gjennem Eidsberg, uden at vi med vore ringe Kræfter kunne afværge
det og maatte indskrænke os til Positioner, hvorved Overgangen over
Glommen kunde forsvares. Ønskeligt og sandsynlig, tillige i militair Hen-
sigt fordeelagtigt, havde det været, som ogsaa overcensstemmende med
Armeens Aand, fra Rakkestad Positionen at kunde have overgaaet til
offensive Operationer. —

3° Den nordlige Deel af den østlige Side af Glommen, fra Kongs-
vinger ned til Eidsberg er blottet for Tropper, paa den Styrke nær, som
er levnet Oberstlieutenant von Stabell paa sin Retraitte, af den ham under-
lagte Postering paa Østsiden af Glommen. Vel kunde man i en Position
længere tilbage, concentrere en betydelig Decl af Armeen for at dække
Christiania og der vove noget afgjerende for at redde Armcens Ære; men

1 Gjenpart af Originalen i Storthingets Archiv; Afskrift efter denne i Rigsarchivet. For
det meste trykt i Fra Kiel til Moss, S. 58 flg.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 57

hvilket Udfaldet end heraf blev, vilde man dog sandsynlig ikke kunde
forhindre Fiendens Fremtrængen til Christiania, da man maatte forlade
Positionerne ved Glommen og derved blotte den venstre Flanqve af den
concentrerende Armee til Dækning af Christiania, hvorved man atter blev
nødt til at dele sin Styrke og blev forsvag til at modstaa med Kraft. —

4. Armeen skal ikkun være forsynet med Proviant for 14 Dage, hvis
Tilvejebringelse endog oftest bliver umuelig, paa Mangel af (sic) Heste. —-
Tropperne maae saaledes savne den nødvendige Existence. Armeen be-
høver ogsaa Klæder, Skoe p. p.

Denne Armeens Stilling have vi ikke skullet tillade os at skiule for
Deres Kongelige Majestæt og indstille samme til Deres viisdomsfulde
Overvejelse.

Undertegnede føle fuldkommen det ydmygende og Smertelige i
denne afgivne Betænkning. Den Dag vil blive til Bekymring for vort
hele Liv, da vi efter allerhejeste Befaling opfylde dette Ærinde, men vi
troe og, at Armeens nærværende Stilling maatte skildres af os efter vor
redelige Overbeviisning og som det sømmer sig for Mænd af Ære, der
saa gjerne fortrække Døden i dette Oicblik, for denne ydmygende Be-
handling.

Spydcberg Præstegaard den 8de August 1814.

Allerunderdanigst
J. Sejersted D. Hegermann
General-Major og tjenstgjørende Oberst og Kommandeur for Oplandske
General Adjudant. Jnfanterie Regiment.

Fremlagt i Statsraadet, d. 8de August 1814.
v. Holten.

Fremlagt i Odelsthinget, d. 22de Novbr. 1814.
Weidemann.

3. Commissariats-Commissionens Erklæring af 9de August 1814.

Ved allerunderdanigst at insinuere Deres Kongel. Majestæt vedsluttede
Forklaring over Aggershuus militaire Magasins Tilstand saaledes som samme
efter Rapport af 7de dennes befandtes, samt hvorledes der overeenstemmende
med de mig General Lieut. v. Haxthausen mundtlig givne allerhøieste Be-
falinger er disponeret over dette Magasins Forraad, finde vi det Pligt end
videre allerunderdanigst at meddeele Rapport angaaende de til Armeens

1 Original mellem Christian Frederiks Papirer; derhos bekræftel Afskrift i Storthingets
Archiv. I Rigsarchivet Afskrifter af begge.

58 - YNGVAR NIELSEN. . H.F. KI.

Forpleining trufne Forføyninger, samt at give Deres Majestæt en Oversigt
over, hvad der foruden hiint Magasins Forraad, der allerede er disponeret
paa den i Forklaringen anferte Maade, endnu paa andre Steder cr dis-
ponibelt for den active Armee.

I Overeensstemmelse hermed rapporteres altsaa:

1. For at fremskynde paa mueligste Maade Frembringelsen af de Provi-
sioner, der ere befalede fremskaffede til Bøyerud og Westbye, nemlig:
til 10,000 Mand for 10 Dage paa ethvert af Stederne, har denne
Commission beordret ej alene Aggershuus Amt og Christiania Magistrat
at drage Omsorg for det størst mulige Antal Hestes Tilvejebringelse,
men endogsaa sat Buskeruds Amt og Jarlsberg Grevskab, samt Hede-
markens Amt i Reqvisition for at tilvejebringe den manglende Trans-
portskyds. Med Bestemthed kan Commissionen allerunderdanigst ind-
berette: at ligesom der fra dens Side aldeles intet Øyeblik er tabt for
at bringe Transportvæsenet i behørig Gang, saaledes har den ogsaa
fra civil Øvrighedens Side medt den ufortrødneste og virksomste
Assistence, og vi vide med Vished: at alt er udrettet som Omstændig-
hederne paa nogen Maade har levnet Adgang til, for at opnaa det
befalede Øyemeed.

Transporter ere siden 4de dennes daglig afgaaede fra Aggershuus
til Armeen og vi skylde Sandheden at yttre: at Expeditionen fra
dette Magasin er overgaaet vor Forventning, da vi fuldkommen kiende,
og forhen for Deres Kongel: Majestæt allerunderdanigst have skildret
de mange Vanskeligheder, som her maae bekiempes.

2. Foruden de Transporter, der allerede ere og fremdeles daglig af-
gaae til Bøyerud og Westbye, indtil det befalede Forraad til disse
Steder er henbragt, have vi ogsaa foranstaltet, at det under Gaars
Dato allerhøist befalede Forraad til 3000 Mand i 5 Dage ufortøvet
afgaaer til Blakier, saa hurtig som Formaling og Bagning kan fremmes
og Heste erholdes.

For saameget muclig at paaskynde Bagningen have vi med Pro-
prietair Hans Griiner aftalt Accord om Forbagning af blødt Brød, som
fra Aggershuus Bagerier nu ikke mere i tilstrækkelig Qvantitet kan
tilvejebringes, da den active Armee saa betydelig er forøget.

3. Fra Mosse Bagerie er Forbagningen befalet paadrevet med den
størst muelige Anstrængelse, men vi have fra benævnte Sted ingen
Efterretning med sidste Post erholdet, og ere usikre, om Fiendens
Fremtrængen maaskee giør enhver Undsætning fra den Kant umuelig.

4. For paa enhver Maade at fremme Transportvæsenet, endog naar de
fra længere bortliggende Districter i Reqvisition satte Heste skulle

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 59

udeblive, har Aggersh: Amt foreslaaet: at lade Transporterne afgaae
over Baandefiorden og siden feres over Land ved reqvirerede Hes'e
fra Aas, Westbye og Schie Sogne samt fra de tilstedende Districter
i Smaalehnenes Amt.

Hvorvidt dette Forslag er udførligt, vil imidlertid beroe paa om de
benævnte Sognes Heste uforbigiengelig maa af Armeen benyttes til
dens Trains Befordring, thi i saa Fald vil Afhentelsen af Provisionerne
fra Fartøjerne i Bonden uundgaaelig standse af Mangel paa Heste-
hielp.

Dette er Grunden, hvorfor vi ikke for det første med nogen
Kraft tør drive Transportvæsenet til Baads, forinden vi fra Deres
Majestæt meddeles allernaadigst Forvisning om: at de ommeldte Di-
stricters Heste ikke af Armeen optages.

5. Deres Majestæt vil allernaadigst af den hosfølgende Forklaring erfare:
at Forraadene i Aggershuus militaire Magasin, med Tillæg af hvad
Provideringen der har stillet til vor Disposition, ville, paa yderst ube-
tydelige Qvanta nær, være aldeles medgaaede, naar de hidindtil aller-
høist befalede Transporter ere udførte.

Naar undtages lidet Havre samt et betydeligt Partie Tørfisk, som
Provideringen har i Forraad, vil saaledes intet blive tilovers at bort-
bringe til andre Steder fra dette Magasin; ey heller kan Forraadet
der completteres fra andre Steder, og Armeens Forpleining ophører
saaledes fra dette Magasin, naar den sidste Transport for 20,000 Mand
i 10 Dage er udført, hvorved end videre maa bemærkes: at intet
særskilt Forraad haves for den her tilbageværende Garnison, men at
denne tærer paa det samme Forraad, som allerede er beregnet til
Transport; ogsaa adskillige Divisioner af Armeen hente deres Proviant
directe fra Aggershuus, og hvad disse erholde, gaar ligeledes i Afdrag
paa det sidst beregnede 10 Dages Forraad til 20,000 Mand. Det samme
vil være Tilfældet, hvis Roeflotillens Mandskab for en større eller
mindre Deel melde sig med Reqvisitioner om Proviant fra Aggershuus.

6. I Drammen findes en ej ubetydelig Beholdning af Kornvarer, nemlig:
173 Tdr. Rug, 1128 Tdr. Havre og 1949 Tdr. Byg, hvoraf 600 Tdr.
Havre ere sendte til Kongsberg og sandsynligvis vil blive disponeret
til Bergalmuen.

Af dette Forraad forpleies desuden Drammens Garnison og Be-
sætningen paa Hurum Landet. |

7. Paa Ringeriget og Hadeland er oplagt 537 Tdr. Rug, 846 Tdr. Byg,
252 Tdr. Blandkorn og 2673 Tdr. Havre. Dette er det ceneste Forraad
der haves en reserve til Brug ved en Retraite; thi hvad der haves

IO.

YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

I Wangske Depot paa Hedemarken, og som den iste hujus bestod
udi: 609 Tdr. Rug og Rugmeel, 805 Tdr. Byg, 292 Tdr. Gryn,
98 Tdr. Erter, 64 Tdr. Salt, 2524 Potter Brændevin, 21,120 #4. Kiød,
21,300 #4. Fisk og 32,000 @. haardt Brød, er nu da Kongswinger
Magasins videre Complettering fra Aggershuus snart vil ophere, alle-
rede bestemt til: deels at fyldestgjøre de uden om Kongswinger
Fæstning cantonnerende Troppers Reqvisitioner — hvilke ere befalet
tilsendte Magasinct paa Hedemarken — deels og til at complettere
Kongswingers Fæstnings Forraad, der nu alleene maa anvendes til
Garnisonen.
Naar hertil føyes: at vi, overeensstemmende med Deres Majestæts
allerhøyeste Befaling, have truffet Anstalt til, at der paa ethvert af
Stederne Waaler Præstegaard, Wægger, Hovi og Bøyerud anskaffes
50 Stk. Slagte-Qvæg til Brug for Armeen, saa er dette alt, hvad vi
øyne Udsigt til at kunne forskaffe til Armeens Underholdning og disse
Forraades Ubetydelighed i sig selv i Foreening med deres lange Fra-
liggenhed for den største Deel giør, at man kun kan tage lidet Hen-
syn paa dem, naar det gielder at calculere: i hvilken Tid den active
Armee deraf kan underholdes.
Friderichswærns og Crands Magasiner forbigaaes her, da de deels intet
have tilovers, og deels Afstanden i alt Fald ville giøre Benyttelsen
af Overskuddet til den active Armee her aldeles umuelig.

Til Slutning bemærkes: at det herværende betydelige Forraad
Tørfisk ved mig, Justitsraad Wiewild foranstaltes for en Deel afs! ibet
til Drammen.

Christiania, i den Kongel. Commissariats Commission
den gde Aug. 1814.

Haxthausen.

Vibe. M. A. Sundt. Wiewild.

Ruge. j
in fidem
Ruge.

Fremlagt i Odelsthinget den 22de November 1814.

Weidemann.

AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS.

1894. No. 4.

I ogs zt 280004 619$ sus. oL19 css. leesses 6g1 esessslessseslieensses 6rt [EP tentent piSqeu poulq
ecc t 252|*ec2o? t zb ....00 £LSG ecc 296 ooS SI 6z ...... Str tz£ı £98 CCC Lie their tttt11*** Ja Jurupjoyag 3åapud vad
9 0009 € og L 2.25929 oSz 005 € t fI ...o,.00 97 IZ 99 tiesettet enr t ttt adeq S I pur

ooof 107 JUEIAOIJ jpussjge 191P103Q Ja Isıyeig ILL
+... | 00$07 "P 69gt e| 0765 di bk Sgr es es ee 86€ so. eiie sett itti tt sardueu uoul
€ et OG el £466 :*****| 0009 1 ze sec eee 851 bzEr 606 su... £g£ teinte ttr ttttt* SJJAO eespV

fror |

og $

peg

[n 3o |

ogg! ge gt z$z eccc on tok Ogz ott ee ee ee Er Er Er Er Br Er saıpıoypn peıgqsıwwo) m
pawäkg 30 -3ny apeaq 92i je Suipuelg apearey

-3q nu uap 13) 20 uapanspis nunf 319 Je jane]

-n911 Jaye adeq or t Zurufagdıo J spuejq 000‘07 [t T,

POE DE LEr surrsstleosscsleeseses QI I ...... eem es] ] ] | ] c) n n t 1t ent sadueur UU

oggfz | gg ss... o6£ tzEr | €z6r |- €zg Kennen rennen nn SJJAOJI BESIIV

zL lotgog| zLı | oooor |******| of gt

nern rennen farsen] oggg
ogotS | Luz i£1$ ELS6 |°°

cue obi 981 er ol plz og LEE teeth ttti **'* appasjen aspe suajiod

ool, es...

ogot$ | Laz | 1£12 | ELS6 | ootg | oggfz| 76 € gLı

rR ioe
| c

"jsy

una |. . . . - “SIAC | | _
-10] moy |sepp|'petx | wes | sew” | -3Ág |". | -3Ág | -3nw

"peo
poser 30 34g

PIS |,

‘JasuTejag ajsoAoyJay[e OUAIS ap pour IPUDUIUWIDISSUIJJJAO IP3JIUOdSIP JJJ[EISUEJOJ 219 IPBEIIOH 2PU9AEU
op sapapoay So ‘Figi msnany opZ [n utzeSe[y ourej[mu snnyssa33yy 1 JOUOISTAOI JE dUJa[duep[ 30 auJasuIUpfoysg 1240
Sur1e[x10
Selig

YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Anmerkninger: 1) Det manglende af Brændeviin haabes tilvejebragt ved

2)
3)

Indkieb, hvortil allerede omtrent 3000 Potter ere be-
tingede.

Det manglende af Rug til Meel suppleres af Over-
skuddet af Byg til Meel.

Det manglende af Erter suppleres for den største Deel
ved Overskuddet af Gryn, og Resten af det til Meel
beregnede Byg.

4) Det manglende af Flesk suppleres ved Overskuddet af

Kied, hvoraf bruges det dobbelte mod Flesk.

Det manglende af Tørfisk kan til enhver Tid ventes
suppleret fra Provideringen, som af denne Artikel har
et betydeligt Forraad.

Det betydelige Forraad af Havre befales, saavidt som
det er mueligt at fremme Terring og Formaling deraf,
anvendt istædet for Bygmeel, for derved at vinde et
Forraad af sidste Sort til Anvendelse istædet for Rug
til Meel og Bred.

Christiania, i den Kongelige Commissariats Commission,

den ıode Augustii 1814.

Haxthausen.

Vibe. M. A. Sundt. Wiewild.

Ruge.

4. Generalmajor Sejersteds Erklæring af 10de August 1814.1

Ifølge Dercs Mayestets allerhøyeste Befaling, skulde jeg icke forfeyle

" hermed allerunderdanigst at fremsætte mine Tancker over Armeens nær-

værende Stilling. —
Dersom effter de i Gaar føyede Foranstaltninger, Sannesund og Rolfsen

(sic) ere occuperede af Hr. General-Major von Arenfeldts Brigade, saa ere

alle Hoved-overgange over Glommen undtagen den ved Frederikstads

Forstad alle (sic) besadte af vor Armee, og desuden staaer Hr. Oberst-

lieutenant von Stabell med et Corps ved Trøgstad som daglig forstærckes. —

Fienden har ved sin Overmagt paa den østlige og Sydlige Side af

Glommen trængt frem til Edsberg og Aschim Præstegiælde. — Da vi

igaar formedelst Brochovedets feylagtige Anlæg ved Langenes afbrød den

1 Egenhændig Original mellem Christian Frederiks Papirer. Afskrift i Rigsarchivet.

1894. No. 4 AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 63

der værende ponton-Broe bleve vi berøvede alle Midler til at gaae offen-
siv imod Fienden, og derved aldeles kastede i en defensiv Tilstand.

Saalænge Fienden kand holdes i Respeckt ved Frederikstads Forstad
hvilcken Overgang er i hans Vold, og vi ere i Stand til at forsvare de
øvrige Overgange, samt at Oberstlieutenant v: Stabell er i Stand til at
holde sig effter at være bleven forstærcket i Trøgstad eller ved Hemncs,
saa kand Fienden icke trænge frem til Moss og Christiania uden at forcere
Een eller fleere af disse Passager. — Det vilde derfor være Ønskeligt, om
man kunde giøre Udveye til at samle en Resærve, og opstille den i en
saadan Position, at den kunde vere a porte til at soutinere de betrængf[t]e
Punckter.

Dersom den Fiendtlige Overmagt nu skulde kaste sig paa Oberst-
lieutenant Stabels Corps allene, da vilde hand sandsynlig ey være i Stand
til at holde sig, omendskiøndt hand af alle kræffter maatte forsøge det,
men blev det endelig uundgaaeligt, da maatte det skee til Fedt og
Blakier-Sunde, hvilcke 2de Overgange hand til det yderste maatte for-
svare.

Skulle de Sydlige Overgange blive forcerede, da maatte Hr. General-
Major von Arenfeldts Brigade søge at forsvare Positionerne ved Kamboe
og Svindals-Skoven til det yderste, for at give Reserven tiid til at under-
støtte den i disse Positioner, thi dersom disse bleve forcerede, saa maatte
Positionerne ved Grønne- og Onstad-Sunde gaae tilbage uden at blive
angrebne; og da blev indtet andet tilovers end at retirere sig i Een i
Forveyen udseet Position med den heele Styrcke paa den væstlige Side
af Glommen, og deri forsege det sidste Disparations-Forseg.

At bestæmme en Position til en Reserves sammentræckelse vil blive
et svært problem at opløse; egentligen burde den være lige langt fra alle
truede Punckter, men da maatte og disse nærme sig til Figuren af Cirkelens
peripherie; da dette icke er Tilfældet, saa troer jeg at man burde placere
den lige langt fra de bagerst liggende Punckter, og disse ere Moss og
Onstad-Sund; Stædet for en saadan Reserves tilsammentræckelse vilde
altsaa blive Egnen af Krogstad Hoved-Kircke. — Men — hvorfra skulle
Tropperne til en saadan Reserves Formeerelse tages? maaske de 2de fra
Væstlandet forvæntende Batailloner og en Bataillon af de bag Langenes
stationerede, men er denne tilstræckelig til at kunne agere med Krafft paa
nogen af de truede Punckter?

Skulde man være saa uhældig, at Een eller fleere af de nu inde-
havende Defensions-Punckter bleve forcerede og i følge deraf blev nødt
til at gaae tilbage med alt, saa finder man ingen fordeelagtig Possition, i
hvilcken man kunde forsvare sig imod Ficnden, førend ved Sætre, der hvor

64 | YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

de 2de fra Contra og Skydsjordet kommende store Landeveye foreene
sig, og siden længere tilbage ved Liabroe, som er det sidste Stæd foran
Christiania, hvori det kunde blive muelig at forsvare sig.

Wegger den ıode August 1814.
Allerunderdanigst
J. Sejersted.

5. Christian Frederiks Brev til Statsseketær v. Holten af
11te August 1814.1

Min kiere Holten! Vi staae paa det uheldige Punkt at maaskee en
Hovedtrefning afgier Rigets, Deres og min Fremtids Skiebne — Skulde
den falde uheldig ud, da rejs ufortøvet til Bergen og sørg for Deres
Sikkerhed; unødigen (sic) vilde jeg vide Dem i Fortred for min Skyld.

Den 11 Aug? 1814.

Deres Ven
C. F. R.

6. Christian Frederiks Brev til Generalmajor Arenfeldt af
12te August 1814.8

Saalænge Underhandlingerne med den her til Moss ankomne svenske
Parlementair vedvare, og indtil at bemeldte Parlementair herfra er retour-
nerede, bør intet Angreb skec fra Hr. General-Majorens Side, med mindre
Fienden angriber Dem, eller søger at trænge frem mod Deres Stilling.

Dog bør Deres Opmærksomhed desformedelst ei aftage; De maa
være lige aarvaagen at Fienden ei skal tilføye Dem nogen Streg.

Hovedqvarteret Moss den 12 August Kl. 18/4 om Natten.
. Christian Frederik.
Til
Hr. General-Major Arenfeldt!
1 Egenhændig Original mellem Christian Frederiks Papirer; Afskrift i Rigsarchivet.

2 Der er rettet i Ordet; det oprindelig skrevne er utvivlsomt: Juli.
8 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 65

7. Arenfeldts og Hegermanns Erklæring af 13de August 1814. !

Efter Deres Kongelige Majestæts allerheieste Befaling, skulle Under-
tegnede herved afgive følgende allerunderdanigste Erklæring :

De under vores Commando forsamlede Tropper ere besjælede af
fuld Jver for Norges Sag. De følge os villigen. Denne Stemning have
vi søgt til denne Stund at opflamme og at vedligeholde. Aldrig have vi
tilladt os at skildre for Tropperne Rigets Tilstand, efter de af Fienden
gjorte Fremskridt, eller at fremstille for dem Mueligheden eller Sandsynlig-
heden af, at kunne udholde den forestaaende haarde Kamp, i Henseende
til de Resourcer, som Krigen fordrer, da saadanne Forestillinger letteligen
maatte svække deres Mod. Har Deres Majestzt tilstrækkelig og hensigts-
passende Proviant for Tropperne, er Armeen ufeilbarligen forsynet med
Ammunition og Klædessorter for at udholde Krigens Besværligheder, og
kan Armeens Operationer igien ledes med Eenhed og Kraft, da kan Deres
Majestæt altid stole paa Deres Troppers Mod og Hengivenhed, om end
ikke, efter nærværende Stilling, Resultatet blev saa opmuntrende. Men
kan Deres Majestæt ikke forsyne Armeen med god Proviant, Ammunition,
Vaaben og Klæder, under den besværlige Kamp i den forestaaende
Aarstid, under idelige bivouacs, da bliver efter vores Overbeviisning, uagtet
Troppernes Mod, under Deres Majestæts høie Anførsel, Armeens Oples-
ning og Landets Ruin en uundgaaelig Følge deraf. Foruden Armeen har
Deres Majestæt at underholde nogle Tusinde Heste og skydsende Bender.
Ved ethvert bivouac er Landmandens Fourage et uundgaaeligt Tab.
Armeen fortærer saaledes Landmandens havende Forraad m. m.

Tropperne spørge ikke efter de udfordrende Resourcer. De tænke
sig disse altid forhaanden, naar Krig føres. Vore Følelser, som Soldat
kjender Deres Majestæt, ogsaa som god Norsk Borger. Deres Majestæt,
som Landets Hærfører og Konge, maa vi indstille til Allerheistsammes
viisdomsfulde Overveielse, hvorvidt Landets Lyksalighed og Frelse kan
udsættes for den truende Fare, for ikke omsider, uagtet de villigste Op-
ofrelser, at blive et underkuet Folk.

End videre maa vi allerunderdanigst tilføie: Skulde det lykkes Deres
Majestæts Vaaben at drive Fienden igien ud af Landet, da kan man
vente det hele Land efter den indtagne Strækning aldeles ødelagt.

Moss den ı3de August 1814. allerunderdanigst

C. D. A. Arenfeldt. D. Hegermann.
Fremlagt i Statsraadet, d. 13de August 1814. v. Holten.
Fremlagt i Odelsthinget den 22de Novbr. 1814. Weidemann.

1 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. Fra Kiel til Moss, S. 66 fig.
Vid.-Selsk. Skrifter. H-F. Kl. 1894. No. 4. 4)

66 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

8. Commissariats-Commissionens Erklæring af 17de August 1814. !
Til Kongen!

Af vor under rode hujus indgivne allerunderdanigste Magasin-Rapport ®
vil Deres Majestæt allernaadigst have erfaret: at Beholdningerne af alle
Slags i Aggershuus Magasin ikkun vare tilstrækkelige til Armeens For-
pleining paa 20 Dage, og af enkelte Artikler paa lidet længere Tid.

I Anledning af Deres Majestæts allerhøyeste Befaling under ı5de
dennes, som vi i Gaar Eftermiddag imodtoge, at nemlig ufortevet oprette
2de Magasiner et paa Schydsjordet og et paa Contra, i Forhold: til Maga-
sinernes Tilstand, er det vor Pligt at affatte følgende allerunderdanigste
speciclle Rapport. |

Alle marscherende Tropper i heele Armeen have været overladt at
tage deres Proviant for de første 10 Dage i August fra de sædvanlige
eller dem nærmest og beleiligst liggende Magasiner overeensstemmende
med de engang for alle givne Befalinger.

Da Friderichstads og Friderichshalds Magasiner blev afskaarne, var i
Moss et Magasin foranstaltet oprettet og forsynet til et Hoved-Depöt, fra
hvilket de nærmest liggende Tropper kunne lade afhente Brød og alle
reglementerede Proviant Sorter fra gde Augustii af, især Reserve Brigaden
under Herr General Major v: Arenfeldt.

Alle øvrige Tropper beholdt som forhen Aggershuus Magasin til
derfra at erholde Proviant, og Deres Kongelige Majestæt befalede end-
videre, at i Bøyerud og paa Westbye 2de Reservemagasiner skulde op-
rettes, hver til 10,000 Mand paa 10 Dage, hvilke Depöts ogsaa ere blevne
lykkeligen etablerede, uagtet den overordentlig vanskelige Transport.

Dette var endnu ikke nok; thi efter Deres Kongelige Majestæts aller-
høyeste Ordre, blev paa 4 Steder, nemlig: Bøyerud, Hovi, Westbye og
Wegger, 50 Stk. levende Qvæg, i alt 200 Stk. Kreature opkjøbte til
Armeens Fornødenhed eller Vederqvægelse; desuden bleve Brigaderne
v: Staffeldt og v: Hegermann tilsendte 24,000 R4 DC: hver, til at afhielpe
øyeblikkelige Fornødenheder, og derfor at kjøbe Creaturer.

Saaledes er og var Armeens Tropper fuldkommen forpleiede paa
andre 10 Dage eller til 20de August, naar de selv ville virke og benytte
alle dertil givne Hjelpemidler.

At der nu til de sidste ro Dage i August behøves den allerstørste
Orden og Øconomie med Provisionerne, vil Deres Majestæt selv aller-
naadigst kunne bedemme af ovennævnte vor allerunderdanigste Rapport
1 Original i Storthingets Archiv; Afskrift derefter i Rigsarchivet.

2 Trykt ovenfor, S. 57 fig. Denne Rapport omtales her efter Bilagets Datum, 10de August,
medens den selv i begge Exemplarer er dateret den 9de.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 67

af 10. hujus, hvoraf sees Manglerne, som kuns ved andre Species kan
suppleres. |

Flere Batailloner, enkelte Divisioner og Detachements have allerede
efter vedlagte Fortegnelse ladet afhente deres fulde reglementerede Pro-
visioner for de sidste 10 Dage i August, og Commissionen anseer denne
Afhentelse som den bedste og sikreste Maade at betrygge Tropperne
deres Proviants rigtige Fremkomst.

De endnu resterende Tropper komme dagligen, og alle forsynes, saa-
vidt mueligt er.

For at spare Transporten over Land herfra Christiania, hvor den
høyst vanskelig og kun med megen Møje kan bestrides, have vi begyndt
at lade Transporter afgaae til Baads, ad Bondefjorden, hvorfra den gaar
videre til Westbye og Bøyerud, eller afgives til de nærmest og belejligst
liggende Tropper, og vore allersidste Beholdninger herpaa Stedet distri-
bueres saaledes efter bedste muelige Overlæg, og paa den efter vor Over-
beviisning hensigtsmæssigste Maade.

Skulle vi nu lade disse sidste Qvantiteter transportere til Schydsjordet
og Contra, havde vi Intet tilbage for de endnu herfra reqvirere[n?]de Batail-
loner og Corpser, hvorved den allerstørste Forvirring, Uorden og Mangel
uundgaaelig ville følge.

Derimod troe vi ej allene, men holde os overbeviiste om, at naar
Armeen fra General Commandoet maatte averteres: at foruden Magasinerne
i Aggershuus og paa Moss, og foruden de paa de 4 ovennævnte Steder,
anskaffede — og saavidt os bekiendt hidindtil ubenyttede — 50 Stk. Slagte-
qvæg, endnu findes nogle Magasinbeholdninger i Bøyerud samt paa West-
bye i Enebak, hvilke suppleres fra Bonden ved den begyndte Vand-
transport, og for evrigt saavidt muelig ved Landkiersel, og at enhver
maatte nytte disse Resourcer saaledes som de haves nærmest, saa vil
Armeen ikke kunne mangle Proviant for de sidste 10 Dage i August.

Vi forudsætte, at dette er Deres Majestæts egentlige allerhøjeste Villie,
og smigre os med, at de. trufne Foranstaltninger til dette Øycmeds Op-
naaelse ogsaa vil allernaadigst ansees som de rigtigste og hensigtsmæssigste,
der efter Omstændighederne kunde føyes.

Skulde Armeen uheldigvis blive tvungen til Retraite henad Schyds-
jordet og Contra, saa tør vi dog tillade os at troe: at Tropperne, ved
Siden af deres Bagages Transport, ogsaa vil kunne medtage de Levneds-
midler, som paa Retraiten udfordres paa nogle Dage, fra de Magasiner og
Oplagssteder, de passere forbie eller forlade, hvilke ej formodes alle at
gaa tabt; og i dette fortvivlede Tilfælde, ville vist alle Anstrængelser
blive anvendte for at sikre Armeen Nytten af de ubetydelige Levninger,

68 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Aggershuus Magasin maaskee endnu paa den Tid kunne være i Be-
siddelse af.

Vi gjentage allerunderdanigst, hvad vi i 5te Post af vor Rapport
under rode dennes have yttret: at naar Armeen er forpleiet til denne
Maaneds Udgang, vil Aggershuus Magasin ikkun have en ringe Beholdning
af enkelte Artikler; og det vil beroe paa nærmere allerhøjeste Befaling,
hvorvidt disse efter Omstændighederne befales bortbragte og hvorhen:

eller om de i Drammen samt paa Svangstranden havende Oplage som
omhandles i 6te og 7de Post af vor Rapport under rode dennes, og som
hidindtil ere bestemte til Brug ved Armeens muelige længere Tilbagc-
rykning — allernaadigst befales tilbagehentede til Aggershus, saafremt
Armeens Forpleining fra 29de Augustii af, fremdeles skal bestrides fra
dette Magasin.

Vi ansee det imidlertid for Pligt, her allerunderdanigst at giøre Deres
Majestæt opmærksom paa: hvor yderst vanskeligt — maaskee umueligt —
det vil være, selv med Anvendelse af alle muelige Midler, at faa denne
sidste Rest af Provisioner saa betimeligen tilbagehentet, at Kornvarernes
Formaling og Forbagning her kan fremmes, og ingen Standsning i For-
pleiningen opstaae fra 2gde dennes af; og vi henstille derfore til aller-
naadigst Forgodtfindende: hvorvidt en almindelig Opfordring til Almuerne,
om at komme Armeen til Hielp med Provisioner, strax bør finde Sted.

Christiania, i den Kongelige Commissariats Commission,
den 17de Augustii 1814.

Haxthausen.

in fidem
Ruge.

Fremlagt i Statsraadet den ı7de August 1814.
v. Holten

Fremlagt i Odelsthinget den 22de Novbr. 1814.
| Weidemann.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 69

Statsraad Tanks Sendelse til det norske Hovedkvarter
fra 7de til gde August 1814.

Saas

Medens Krigen fertes, var der hurtig aabnet Underhandlinger, som
havde sit nærmeste Udgangspunkt i de tidligere Forhandlinger med de
allierede Stormagters Kommissærer. Af de ovenfor trykte Aktstykker vil
det med fornøden Tydelighed fremgaa, hvorledes disse betragtede Stil-
lingen, og paa hvilken Maade de ventede, der kunde træffes en Ordning.
Især ville i den Henseende de S. 41—42 trykte Uddrag (No. 18 og 19)
være meget oplysende.

Ingen kunde under disse Forhold stærkere end den svenske Kronprins
føle Stillingens Ansvar. Han havde under de forudgaaende Forhandlinger
optraadt i Overensstemmelse med sin Opgave, at hævde Sveriges Ære
og Værdighed. Men han forstod tillige, at der endnu var Hensyn at tage,
som i Øieblikket kunde være byrdefulde nok. Naar Kommissærerne, idet
deres Henvendelser foreløbigen ikke havde bragt et Resultat, alligevel
mente, at han havde fæstet sig mere ved deres Udtalelser, end han vilde
give det Udseende af, — da maa det have været rigtigt.

Det var den 29de Juli, Kommissærerne havde afgivet sin sidste Note,
hvormed Underhandlingernes første Række var afsluttet. Umiddelbart
efter maa imidlertid Carl Johan have bestemt sig for at indlede nye For-
handlinger.

Disse nye Underhandlinger vare ikke officielle. De vare
beregnede paa at kunne holdes hemmelige. Heller ikke lagdes de i
Hænderne paa nogen svensk Mand, men paa en Nordmand. Det var en
Vanskelighed at finde en for et saa delikat Hverv passende Personlighed, —
en Mand, der kunde indgyde Tillid, og som tillige i fornødent Fald kunde
desavoueres. En saadan Personlighed blev imidlertid lykkelig funden, og
man kom saaledes over den første Hindring, som havde mødt ved de
nye Forhandlinzer.

Manden var Statsraad Carsten Tan*, der umiddelbart i Forveien havde
taget Afsked, og til hvem der nu allerede den 3die August udgik en
Kaldelse om at indfinde sig i Kronprinsen af Sveriges Hovedkvarter. Om
Morgenen den 4de August mødtes saa Carl Johan med Christian Frederiks
netop aftraadte Raadgiver. Den Rolle, som Statsraad Tank ved denne
Leilighed har spillet, er ikke meget klar, og den har udsat ham for skarpe
Domme. ? Hans Forhold har imidlertid ogsaa fundet sine Forsvarere, og
det lader sig heller ikke bestride, at hans Handlemaade alene kan have
været bestemt ved hans uegennyttige og oprigtige Ønske om at kunne
tjene sit Fædreland paa et skjæbnesvangert Tidspunkt.

1 Smign. Jac. Aall, Erindringer (2. Udg.), S. 500, Note 2.

40 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Den femte August blev der mellem Kronprinsen af Sverige og den
norske fhv. Statsraad truffet en Aftale om, at den sidstnævnte skulde af-
gaa til det norske Hovedkvarter for der at indlede nye Underhandlinger.

I Løbet af den sjette August afreiste Statsraad Tank fra det svenske
Hovedkvarter. Han ledsagedes paa denne Reise af Provst Hount, Sogne-
præst i det nærliggende Berg, hvor han ogsaa selv boede.

Om Formiddagen den syvende August ankom de to Udsendinge til
det norske Hovedkvarter, som da var i Spydeberg Præstegaard. Christian
Frederik erklærede sig straks villig til at underhandle, og med denne
Besked vendte Hount samme Dag tilbage til Kronprinsen af Sverige. Han
ankom den 8de August til dennes Hovedkvarter, hvorefter Kronprinsen
maa have skrevet det nedenfor, S. 76 fig., aftrykte Brev til Kong Carl XIII.

Tank blev tilbage. Den 8de August holdtes Statsraad i Spydeberg
Præstegaard. Her fremlagdes den ovenfor, S. 56 flg., aftrykte Erklæring
fra Sejersted og Hegermann. I Statsraadet forelaa de gjennem Tank
oversendte «Udkast til de Vilkaar, hvorunder Foreningen imellem Norge
og Sverige skulde kunne ivarksattes». Den i dette Mede ferte Protokol
er aftrykt nedenfor, S. 77 flg.

Samme Dag afreiste Tank, som Overbringer af to Breve fra Christian
Frederik, med hvilke han den ode August fremstillede sig for Kronprinsen
af Sverige, som da havde sit Hovedkvarter i Frederikstad.

Om den hele Underhandling gjælder det, at den var af en meget
konfidentiel Natur. Saaledes er det, som Archiverne gjemme angaaende
disse, væsentlig hemmelige Forhandlinger, ikke meget, og det kan efter
sin Natur heller ikke være det.

1. Referat af de ved Tank og Hount fremsatte Betingelser,
i Schinkels Minnen, VIII, S. 203 fig.

Redan den 7 Augusti hade kronprinsen skickat statsrådet Tank och
prosten Hount til prins Christian för att erbjuda

1, et vapenstillestånd, under försåkran,

2, att kronprinsen skulle i konungens namn samt dertill bemyndigad
af honom antaga den konstitulion, som af nationens fullmäktige blifvit
uppsatt å Eidsvold, och ej föreslå andra åndringar ån de, som voro nöd-
vändiga för båda rikenas förening, åfvensom att dessa skulle göras i samråd
med riksförsamlingen;

3, konungen lofvar glómska af det förflutna och en fullständig
amnesti, samt

4, att alla civila och militåra embetsmån skulle behandlas med aktning,
och de, som icke ville fortfara i tjensten, skulle erhålla pension efter
landets lagar.

Deremot skulle prins Christian förbinda sig att genast sammankalla
storthinget för att i dess hånder nedlågga den verkstållande makt, honom
blifvit uppdragen, och sedan lämna Norge, åfvensom han skulle under
en eller annan foörevåndning omedelbart öfverlemna regeringsårendenas

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 71

handhafvande åt statsrådet, som dermed skulle fortfara til riksdagens
slut eller tildess storthinget beståmdt förklarat sig rörande regerings-
såttet.

2. Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand. !

Remise de l'autorité executif
en faveur de la nation. ®

Le conseil d'etat administrera le pays, jusqu'à la reunion de l'assemblée
nationale.

La constitution pourra etre acceptée par le Roi de Suede, sauf les
modifications, que l'assemblée nationale jugera de faire & qui seront
soumises en tous les cas à l'acceptation du Roi.

Dans les cas que l'assemblée nationale jugeat apropos de proposer
des nouvelles loix fondamentalles, elles ne devroient jamais s'eloigner des
principes suivans. |

1°. Liberté individuelle aux Norwegiens ne peut (sic) etre justiciable que
de la loi.

29. Egalité de droits, c'est à dire, que les Norwegiens sont aptes à
parvenir à toutes les distinctions socialles en raison de leurs fortunes,

leur talens &ca &ca. 3

Proprieté.

La nation fixe l'impot par ses representans, les terres & les im-
meubles nc sont susceptibles des autres charges que de celles que la loi
a Sanctionnées.

Une fois la constitution acceptée par le Roi la nation a des droits
irrevoquables.

La constitution etant acceptée par le Roi, il reglera les forces mili-
taires qui doivent rester dans le pays & le Roi se fera un plaisir de
prouver aux Norwegiens sa confiance en leur loyauté, il leur fera aussi
toutes les concessions, qu’ils pourront desirer, en attendant les fortresses
frontieres pourront etre gardées par moitié Suedois & moitié Norwegiens,
& la garnison reduite au nombre indispensable.

1 Det her aftrykte Dokument findes i Storthingets Archiv. Det er signeret No. 1, men
mangler Paategning om, at det har været fremlagt i Statsraadet, og om Tiden, naar
dette kunde været skeet. Det har tidligere i Oversættelse været meddelt i Fra Kiel
til Moss, S. 54 flg.

2 Disse to Linier ere i Originalen anbragte, som om de skulde være en Overskrift.
Paa den Maade synes de ogsaa at være opfattede af F. Schmidt i hans vedliggende
: Oversættelse, hvor de gjengives saaledes: «Tilbud fra den udevende Magi til Fordeel
for Nationen“.

8 Smlgn. for Punkt 1 og 2 ovenfor, S. 38.

72 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Les officiers qui servent å l'armée Norwegienne conserveront leurs
rangs, leurs appointemens & leur prerogatives. Les officiers de l'armée
Norwegienne & tous les autres employés militaires sous quelle denomination
qu'ils soient, y compris la marine, qui ne desirent point de servir, seront
pensionnés d'apres les loix existantes dans le pays.

Le Roi a l'intention de ne point envoyer des fonctionnaires en Nor-
wege! que des Norwegiens & Sa Majesté pour donner une preuve de sa
sollicitude pour ce pays nommera les autres fonctionnaires parmi les
indigents (sic), a moins que la necessité n'en exige autrement.

3. Tvende svenske Udkast til Betingelser for en politisk og
militair Overenskomst. ?
a. Aoit.

Les troupes Suédoises occuperont tout le pays depuis la pointe
méridionale du lac Runde (?) jusques å Christiania; la forteresse d’Agershuus
aura garnison moitié Suédoise et moitié Norvégienne; les représentans de
la nation seront convoqués å Christiania ou å Dramen; le Roi de Suède
communiquera avec la diéte, soit directement soit par le commandant en
chef de l'armée ou par des commissaires qu'il désignera; l'union des deux
royaumes étant décidée par la garantie donnée à la Suéde par les puis-
sances, toute hostilité cesse entre deux peuples qui ne doivent avoir
désormais q'un méme intérét. |

S. M. le Roi de Suéde promet d’accepter la constitution rédigée par
les députés å la diete d'Eiswold. S. M. ne proposera de changemens å
cette constitution que ceux nécessaires aux intéréts des deux peuples pt
indispensables à l'union des deux royaumes.

S. M. le Roi de Suéde promet oubli du passé en faveur de toutes
les personnes, de quel rang ou condition qu'elles puissent étre, et déclare
qu'elles ne pourront étre poursuivies, ni directement ni indirectement pour
les opinions qu'elles auraient pu émettre, contraires à l'union des deux
royaumes.

Les troupes nationales Norvégiennes rentreront de suite dans leurs
provinces respectives. Il ne restera sous les armes que les troupes

1 Herhen synes at hore Ordene: «A fexceptation du Gouverneur General», der ere skrevne
over denne Linje.

3 Om begge disse Udkast, der findes i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv, oplyses af
Hr. Professor C. J. Rogberg, Archivets Bestyrer: «Dessa båda koncepter lågo bredvid
hvarandra, Aro skrifna på samma slags papper, af samma hand och äro utan tvifvel
alldeles samtida». For de Grunde, der have bevæget Udgiveren til at henfere dem til
Tanks Sendelse, vil der i det Følgende nærmere blive gjort Rede.

1894. No.4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 73

inrolées connues sous la dénomination de vårfvade et les rég* d’Agger-
huus et de Sunnanfjeld. Aucunes de ces troupes ne dépasseront la ligne
de démarcation stipulée dans l'article . .

b. Le Prince Chrétien annonce à la nation Norvégienne que tous
ses efforts n'ayant eu pour but que de la rendre heureux autant qu'il
était en son pouvoir, il se croit obligé par affection pour elle, par respect
pour ses devoirs de faire tous les sacrifices d'un bon prince et de l'éclairer
sur les moyens à employer pour prévenir le pays d'une guerre désastreuse;
la Norvége ayant à lutter seule contre les forces de la Suéde et celles
que les alliés ont promises à cette puissance par les traités, il reconnait
qu'une résistance prolongée deviendrait inutile et attirerait sur le Nord
des calamités dont il est impossible de prévoir le terme; toutes ces con-
sidérations ont déterminé le Prince Chrétien à déclarer à la nation qu'il
lui remet le pouvoir dont la diéte d'Eiswold l'avait revétu ct qu'il ordonne
au conseil d'état d'administrer le royaume d'aprés les loix existantes
jusquà la réunion de l'assemblée nationale, que S. Å. va convoquer
d'aprés le mode qui sera convenu; mais afin que cela se fasse d'une
maniére conciliante et honorable pour les deux nations, unc entrevuc va
avoir lieu entre S. A. R. et le Prince Royal de Suède. Que S. A. R.
le Prince Chrétien annonce å la nation, qu'il est persuadé que la Norvége
jouira sous l'autorité paternelle de S. M. le Roi de Suéde des mémes
avantages, priviléges et immunités qu'elle s'est donnés par sa constitution
d'Eiswold, et que S. M. le Roi de Suéde par suite de ses vues libérales
ne fera des changemens à cette constitution qu'autant que la nation le
désirera en conséquence, S. A. R. propose à V. [sic] M. le Roi de Suede
d'accepter les conditions suivantes :

19 oubli du passé en faveur de toutes les personnes de quelque
rang et conditions qu'elles peuvent étre, S. M. le Roi de Suéde ayant
déjà fait connaitre ses intentions pacifiques et bienveillantes à cet égard.

29 Personne ne pourra étre poursuivi ni directement ni indirectement
pour opinions émises soit avant soit aprés la diéte contre la réunion de la
Norvége à la Suede.

3° S. M. le Roi de Suède a muni S. A. R. le Prince Royal de Suède
de pleins pouvoirs pour accepter en son nom la constitution Norvégienne
et S. A. R. a aussi le pouvoir de déclarer qu'il ne sera fait d'autre chan-
gement à cette constitution que dans ce qui. la rendrait contraire à l'union
des deux royaumes. S. M. le Roi de Suède reconnaît au reste qu'il ne
peut apporter de changement dans les loix fondamentales du pays que
de concert avec l'assemblée nationale.

"4 | VNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

Les fonctionnaires civils et militaires soit Norvegiens ou étrangers
au pays seront traites avec les égards que leur doit l'autorité supérieure;
aucun d'eux ne pourra étre molesté par (sic) des opinions émises. Ceux
d'entre eux qui ne voudront pas continuer leur service seront pensionnés
d'aprés les loix existantes dans le pays.

Cette déclaration faite par le Prince Chrétien au peuple Norvégien,
le Prince Royal de Suéde en fera une de sa cóté pour annoncer au
peuple Norvégien, qu'en vertu des pouvoirs qu'il a reçu de son Roi et en
son nom, qu'il (sic) accepte les conditions contenues dans la proclamation
du Prince Chrétien.

Il sera parlé du Prince Chrétien dans cette proclamation avec tous
les égards que réclament son rang et sa position; il sera annoncé dans la
proclamation aux Norvégiens, que le Prince Chrétien est regardé par le
Prince Royal de Suéde comme son ami. S. M. le Roi de Suéde fera
ensuite une proclamation pour annoncer que tous les engagemens, pris en
son nom par le Prince Royal, sont sanctionnés.

4. Svensk Forslag til en Proklamation, som Christian Frederik skulde
udfærdige til det norske Folk. !
Norvégiens!

Tous mes efforts n'ayant eu pour but que de Vous rendre heureux
autant qu'il était en mon pouvoir, je me crois obligé, par affection pour
Vous et par respect pour mes devoirs, de faire tous les sacrifices d'un
bon Prince et de Vous éclairer sur les moyens à employer pour préserver
Votre patrie d'une guerre désastreuse. La Norvége ayant à lutter seule
contre les forces de la Suéde et celles que les alliés ont promises à cette
puissance par les traités, je reconnais qu'une résistance prolongée devien-
drait inutile et attirerait sur le Nord des calamités dont il est impossible
de prévoir le terme. Toutes ces considérations m'ont déterminé à déclarer
que je remets* à la nation le pouvoir dont la diète d'Eiswolde m'avait
revétu, et que j'ordonne au conseil d'état, d'administrer provisoirement,
et d'après les loix existantes, le Royaume de-Norvege, [au nom de Sa
Majesté le Roi de Suède et de Norvége.® Je déclare en méme tems que
l'Assemblée nationale est convoquée à Christiania. Afin que cela se fasse

1 Originalt Udkast mellem Dokumenterne til Statsraadets Protokol for 13de August 1814
i Rigsarchivet. Synes ligesom No.:3 at være skrevet med en fransk Haand. Af det
S. 93 trykte Brev sees, at Tank overbragie dette Udkast.

2 Over mets å remets er med Blyant (af Christian Frederik?) skrevet: mettrai.

8 Fra [ er understreget med Blyant.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. "5

d'une maniére conciliante et honorable pour les deux nations, une entrevue
va avoir licu entre moi et Son Altesse Royale le Prince Royal de Suéde
et de Norvège. !

Norvégiens! Je suis convaincu que la Norvége jouira, sous l'autorité
paternelle de Sa Majesté le Roi de Suéde, des mémes avantages, privi-
Jéges et immunités qu'elle s'est donné par sa constitution d'Eiswolde, et
que Sa Majesté, par suite de Ses vues libérales, ne fera des changemens
à cette constitution qu'autant que la Nation le désirera. ?

Son Altesse Royale, le Prince Royal de Suéde, m'a donné, au nom
de son Souverain, la déclaration suivante. :

Foranstaaende Udkast, der ikke fandt Kongens Tilslutning, har
imidlertid været Gjenstand for hans Overveielser, og han har underkastet
det en omhyggelig Granskning, der har fundet sit Udtryk i en Bearbeidelse,
der fremdeles i to Redaktioner (A og B) henligger mellem hans Papirer i
det danske Rigsarchiv.

Denne Bearbeidelse lyder i den ene af de to Recensioner (A) saa-
ledes: 5

Tous mes efforts n'ayant eu pour but que de Vous rendre heureux
autant qu'il était en mon pouvoir, je me crois obligé par affection pour
Vous et pour Votre salut de faire tous les sacrifices d'un bon prince et
[d'aviser aux moyens à employer pour préserver Votre patrie d'une
guerre désastreuse. La Norvége ayant à lutter seule contre les forces de
la Suéde et contre celles, que les alliés ont promises à cette puissance
par les traités, je reconnais qu'une résistance prolongée deviendrait inutile
et attirerait sur le Nord des calamités dont il est impossible de prévoir le
terme. — Toutes ces considérations m'ont déterminé à déclarer ne
vouloir pas que ma personne soit un obstacle à la paix des peuples du
Nord et à vouloir remettre dans les mains de la nation le pouvoir dont
la diéte d'Edsvold m'a revétu.

Pour cette fin et [pour fournir à la nation les moyens 5 de connaitre
sa situation présente et les offres que Sa Majesté le Roi de Suede lui
fait, une diéte est convoquée à Christiania. — La constitution du 17. Mai

1 Dette Punctum synes at vare overstreget, og dertil antages at referere sig nogle nedenfor
med Blyant og uden Tvivl med Christian Frederiks Haand skrevne Ord, der kunne
læses saaledes: «Storthinget vilde skiönne (?) Kigets Tarv».

2 Hele dette Punktum er overstreget paatvers med Blyant.

3 De Varianter, der forekommer i den anden Recension (B), ere anførte i Noterne,

4 Variant i B: de Vous éclairer sur les

5 Variant i B: fournir les moyens à la nation

6 Herefter har der i B oprindelig staaet, men er tilsidst overstreget: afi gue la consti-
tution [atter udstrøget og over Linien rettet til: et dont le point le plus essentiel, hvilket

76 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI

ayant été [assurée å la nation! par le Roi de Suède [dans la déclaration
suivante du Prince Royal, ? la diète aura de méme à discuter [et accepter 3
les modification[s] nécessaires que la nation décirera (sic), lorsque l'union
des deux royaumes aura lieu. *

Une tréve est conclue pour 3 mois et je vais? m'aboucher avec le
Prince Royal de Suéde pour stipuler avec lui tout ce qui peut influer sur
le bonheur futur de la nation Norvégienne.

Ved begge disse Redaktioner er det at mærke, at der er udeladt enhver
Omtale af den udøvende Magts Overdragelse i Statsraadets Hænder. For-
saavidt vise de med fornøden Tydelighed, i hvilken Retning Christian
Frederiks Tankegang bevægede sig. 1 denne Henseende danne de en
Modsætning til den Opfatning, som kommer tilsyne i det S. 81 trykte
Udkast; der imidlertid ikke er skrevet med Kongens egen Haand, og som
saaledes ikke behøver at være noget Udtryk for de Tanker, hvormed han
i Øieblikket betragtede den politiske Stilling.

5. Carl Johans Brev til Carl XIII. af 8de August 1814.

Fredricstadt 8 Aout 1814.

Je croyais que rien ne pourrait empécher la réalisation de mon projet
d'aller aujourd'hui présenter mes respects å V. M.; mais les opérations
contre l'ile de Tunóe, de la prise de laquelle j'attends la nouvelle dans
la journée; les ouvertures qui viennent de m'être faites par le Prince
Chrétien; et finalement le vent fort et le mauvais tems qu'il fait à présent,

N ^

me forcent à remettre à demain la satisfaction que mon cocur se pro-
mettait auprés de V. M. L'ile de Tunóe est nécessaire à nos progrés:
sa possession nous assurc celle de Glommen depuis le lac Öjeren jusqu'à
Fredricstad; les G*"* Vegesack, Cederstróm et Boye étant å la poursuite
de l'ennemi et le jetant de l'autre cöté de Onstasund, cela dégage le Gel
Gahn et lui donne la possibilité d'entreprendre quelque chose contre Fossen

derpaa igjen er overstreget,] est Pacceptation de la constitution du 17. Mai auquel il ne
sera fait de changements qu'autant qu'ils sont en opposition directe avec l'union du.
Saa fortsættes videre: une diète est convoquée å Christiania. — Elle aura [hvorefter har
først staaet alors, som igjen er overstreget] à accepter et discuter les modifications néces-
saires à la constitution du 17. Mai que le Roi de Suède par la déclaration suivante
du Prince Koyal a acceptée et lesguels [hvorefier stod først ne seront, som er overstreget]
je suis persuadé n'auront lieu qu'autant que la nation le desirera. Hermed ender
denne Redaktion (B).

1 Skrevet over Linien, i hvilken er overstreget: acceptée.

2 Skrevet over Linien, i hvilken er overstreget: comme.

8 Skrevet over Linien uden nogen Rettelse i denne.

4 Efter dette Ord flere Linier overstregne, med en Række af gjentagne Rettelser,

5 Foran dette Ord har først staaet: verllerai, som alter er overstreget.

6 Indtagen i Carl Johans Kopibog i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 77

et méme contre Kongswinger. Le Prince Chrétien m’a envoy& des deputés
pour savoir les dernières conditions que V. M. voudrait accorder, et il
parait qu'il va souscrire à celles que je lui ai fait connaitre de la part de
V. M. et qui portent en substance ce qui suit: remise de son pouvoir
entre les mains de la nation. Le conseil d'état administrera le royaume
au nom de V. M. jusqu'à ce que l'assemblée nationale ait présenté à
V. M. le projet de constitution. Le Prince Chrétien partira du royaume
de suite aprés son abdication. '

Quant au tems il est depuis quelques jours si mauvais que les santés
les plus robustes n'y tiennent pas. Celle de V. M. m'est trop chére à
moi, et trop précieuse pour la patrie, pour que je ne regarde pas comme
de mon devoir de conjurer V. M. de ne plus l'exposer par un séjour
prolongé à bord. Je vais réitérer lexpression de mes sollicitudes à cet
égard, quand j'aurai l'honneur demain dans la matinée de faire ma
cour à V. M.

6. Protokol i Statsraadets Mede 8de August 1814.

Anno 1814, den 8de August var Statsraadet, efter Hans Kongclige
Majestæts allerhøyeste Befaling, forsamlet paa Spydebergs Præstegaard,
hvor da blev taget under Overveielse det af Hans Kongelige; Høyhed
Kronprindsen af Sverrig ved Herr Statsraad Tank oversendte Udkast til
de Vilkaar, hvorunder Foreningen mellem Norge og Sverrig skulde kunne
iverksættes, og da disse fandtes paa det nærmeste overeensstemmende
med de Vilkaar, som forhen have været antagne til Forelæggelse for et
holdende Storthing, saa kunde der, forsaavidt nu intet videre være deri-
mod at erindre, end at de jo kunde være at forelægge det sammen-
kaldende Storthing til Overlæg, Antagelse eller Forkastelse.

Statsraadet maa her udtrykkelig bemærke, at det i Forveien aller-
underdanigst havde bedet Hans Majestæt om, at Dhr Generalmajor
v: Sejerstedt og Oberst Kammerherre v: Hegermann maatte blive tilkaldte,
for at afgive deres bestemte Erklæring, om og hvorvidt det endnu var
militairsk mueligt, at Armeen kunde dække Christiania, uden at denne
Hovedstad havde nogen videre Invasion at befrygte, og erklærede da
saavel Generalmajor v: Sejerstedt som Oberst v: Hegermann, at der kunde
antages, at det ikke længere stod i Armeens Magt, at forhindre, at jo
Fienden inden en kort Tid kunde være i Christiania, da der imod hans
Overmagt til Lands, forenet med cn betydelig Søestyrke, ikke var noget
meer at udrette i Betragtning af det Terrain, han havde vundet, og i
Hensyn til de militaire Mancuvrer, hvormed hans Armec avancerer,

78 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

som, fordi den var saa overlegen, bestandig gik frem, uden at kunne
tvinges til Slag, da de Norske Tropper ere udsatte for stedse at overfleyes-
af den fiendlige Magt. — Hans Kongelige Majestæt befalede, at saavel
Herr Generalmajoren, som Herr Obersten skulde indlevere denne deres
Erklæring skrivtlig, hvilket de og lovede strax allerunderdanigst at efter-
komme. — Hvad dernæst Armeens Providering angaaer, da erklærer jeg,
Generallieutenant Haxthausen, at jeg aldeles maa henholde mig til de fra
Tid til anden til General Commandoet indleverede Lister, over de i
Behold værende Levnetsmidler, som vise, at der kun er Proviant for
Armcen indtil Midten af denne Maaned, foruden en Beholdning af henved
4000 Tdr. Korn, som findes paa Bragernæs, Land og flere Steder. Vel
kunde der være Haab om en ikke ubetydelig Indhøstning, naar saadant kan
skee frie for fiendtlig Overlast, men aldrig vil den kunde være tilstræk-
kelig til Armeens fremdeles paatrængende Fornødenheder, og endnu mindre
til at holde Hungersnøden ude i Riget. Der kan altsaa ikke bygges paa
et varigt og heldigt Forsvar under saadanne Omstændigheder.

Paa Grund af disse Oplysninger fordristede Statsraadet sig ikke til
at fraraade Hans Kongelige Majestæt den anbudne Vaabenstilstand, da
Fæstningerne Friderichstad og Friderichsteen allerede ere, den første besat
med svenske Tropper, og den anden, som nu efter de indlebne Beret-
ninger bombarderes, er fuldkommen indsluttet, uden at kunne undsættes;
saa at denne Vaabenstilstand, som nu bringes i Forslag, i Grunden ikke er
andet, efter de forandrede Omstændigheder, end hvad forhen har været
tilbuden den svenske Regiering. |

Hans Majestæt gav sit Kongelige Ord paa, at anvende alt for at er-
holde Blocaden ophævet, og at frie Tilførsel maa blive tilstaaet, saavel
til Lands som til Vands, samt tillige at udvirke saadanne Betingelser for
det Norske Folks fremtidige Friehed og Rettigheder, der i det mindste
cre ligesaa fordeelagtige som det fremlagde Udkast indeholder, og overalt
at sikkre Nationen en Vaabenstilstand, hvorunder dens Representantere kunde
sammenkaldes til et holdende Storthing, for der nærmere at bestemme
Vilkaarene mellem begge Nationer, Norges Selvstændighed uforkrænket.

Generalmajor v: Sejersted og Oberst v: Hegermann fremlagde derpaa
ovenmeldte deres skrivtlige Erklæring, som blev taget ad acta.

Christian Frederik.
Rosenkrantz. Sommerhielm. Jonas Collett.

v, Holten.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 79

7. To Breve fra Christian Frederik til Carl Johan af
Sde August 1814. !

Monsieur mon cousin! Ma position å la téte du gouvernement Nor-
végien [m'a dicté? la missive ci-jointe; mais puisque Vous avez eu la
bonté ® de m'assurer de Votre amitié dés que je Vous montrais de la
confiance, il m'est bien essentiel de pouvoir charger Mons. Tank de la
commission de Vous assurer, que Vous me trouverez bien disposé å
accéder aux moyens qui peuvent assurer le bonheur du peuple Norvégien,
et préalablement redonner la paix au Nord, savoir la cession de Friderich-
steen* et la remise du pouvoir exécutif dans les mains de la nation;
mais je desire Vous parler confidentiellement sur la maniére d'arranger
[les 5 affaires, qui nous tiennent mutuellement å coeur pour le [salut $ des
peuples Scandinaves et qui ne pourront étre mieux traitées qu'å une
entrevue, apres tréve conclue.

Des que Vous me montrerez les sentimens, que je crois mériter,
Vous pourrez compter sur la sincérité de ceux, que je Vous voue de
[bien ? bon coeur en homme loyal et franc, qui n'a jamais voulu que
faire le bien.

ce 8 d'Aoüt 1814. Je suis Votre affectionné cousin

Christian Frédéric.
Å Son Altesse Royale

le Prince Royal de Suéde.

b.
Monsieur mon Cousin! L'obstacle principal pour la conclusion d'une

tréve qui pourrait conduire à une union à l'amiable, étant levée par l'occu-
pation de Friderichstad & d'une partie du pays sur la rive orientale du

1 Originalerne i Udenrigsministeriets Archiv i Stockholm mellem Carl Johans lapirer.
I det danske Rigsarchiv Christian Frederiks to egenhændige Udkast samt en rettet og
kasseret Renskrift (ved Tank?). I det felgende ere de i Udkastene forekommende, mere
væsentlige Afvigelser fra de endelig afsendte Breve gjengivne i Noterne. Begge Breve
ere tidligere i Oversættelse trykte i min Brochure, Hvor ligger Tyngdepunktet
i Begivenhederne i 1814, S. 6flg.

2 Variant: [m'impose le devoir de Vous envoyer

8 Udkastet har derefter; confidentiellement, som er udeladt i Renskriften.

4 Udkastet har derefter: aux conditions généreuses, que Vous aves nommées,

5 Variant: des

6 Variant: bonheur

7 bien mangler i Udkastet.

80 YNGVAR NIELSEN. : H.-F. KI.

Glommen, je crois pouvoir le défendre devant la nation d'accéder å
l'évacuation de Friderichsteen pour [garanti! d'une tréve alors proposée.
‘La ligne de démarcation serait Glommen. ?

Le but de cette tråve serait l'union à l'amiable.

Je n'ai voulu que Ie bonheur de la nation Norvégienne; je désirerai
encore pouvoir y contribuer par des sacrifices personnels. Je désire
également qu'il puisse étre garanti? par les stipulations qui pourraient
étre fixées, et qu'une diéte seule peut accepter.

Le motif qui me porte à cette démarche, est le sentiment du devoir,
toujours sacré pour moi de saisir toute occasion admissible pour arréter
le fléau de la guerre & d'instruire la nation de sa situation actuelle et
des offres, qu'on lui fait.

Une diéte extraordinaire sera incessamment convoquée sitót que la
tréve est conclue.

La constitution actuelle servirait donc de base à l'union, sauf les modi-
fications que l'assemblée nationale jugerait nécessaires, et qui seront soumises
à l'acceptation du Roi de Suéde, qui a déjà donné à la nation des pro-
messes libérales au sujet de la conservation de ses droits et immunités.

Pour preuve évidente de mon désir sincére de préserver la nation
Norvégienne des malheurs d'une guerre désastreuse, * je déclare positive-
ment vouloir remettre les droits, que la nation m'a conférée avec le
pouvoir exécutif, dans ses mains. Ce n'est que devant la diéte que je puis
le faire formellement.

Je suis sür, mon cousin, que vu la sincérité de mes intentions Vous
ne pourrez demander, que je fasse cette démarche d'une maniére contraire
à mon honneur & à mon devoir.

Au sujet de l'administration du pays par le conseil d'état jusqu'à
l'assemblée de la diète, ainsi que sur d'autres points essentiels, je me
réserve de Vous parler à une entrevuc d'abord après trêve conclue 5 à un
endroit qui serait à fixer prés du Glommen, & où ni des troupes Nor-
végiennes ni des troupes Suédoises se montreraient durant le jour de

lentrevue. Je ne puis pas assez exprimer quel prix j'attacherais à une
entrevue avec Vous.

' I Udkastet rettet over Linien fra det oprindelige condition.
2 | Udkastet rettet over Linien fra det oprindelige: et dans le cas qu'elle s'arrange, Vous

déterminerez, så Vous voulez retirer les troupes Suédoises du terrain occupé am dessus
du Glommen ou non

3 Udkastet har: gu'elle puisse être garantie

* Herefter er i Udkastet oprindelig skrevet: contre la. Men dette er senere overstroget.

5 Derpaa følger i Udkastet: gue Je Vous demande a un, hvilket senere er overstreget.
Over Linien er i dets Sted skrevet: a un

6 Her er i Udkastet foretaget flere mindre Rettelser og «Endringer.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 81

Celui-ci sera sans doute le moyen le plus efficace pour épargner le
sang des peuples sur lesquels Vous désirez régner et pour consolider une
réconciliation sincére telle que la desire

Votre affectionné cousin
ce 8 Aoüt 1814. Christian Frédéric.

Å Son Altesse Royale
le Prince Royal de Suede.

8. Udkast til et Brev fra Christian Frederik til Carl Johan. !

Mon but n’ayant jamais été que le bonheur du peuple Norwégien
je ne saurais vouloir que ce qui pourrait y contribuer, & c'est pourquoi
je me suis décidé de remettre l'autorité exécutif en faveur de la nation
au conseil d'état, qui administrera le pays jusqu'à la réunion de l'assemblée
nationale (qui est déjà convoquée par le conseil d'état . ..........)
à laquelle je remettrai le pouvoir, que la nation m'a donné, le tout afin
d'éviter les suites funestes d'une guerre à la nation Norwégienne; m'attendant
à en parler plus amplement d’avec Vous, Mon cousin, je Vous propose
une armistice de . . jours & que Vous voudriez fixer le jour que nous
pourrons nous trouver ensemble å Hafslund. — Je consents à Vous remettre
de suite la forteresse de Friderichsteen.

1 Mellem Christian Frederiks Papirer findes det her gjengivne Udkast til et Brev fra ham
til Carl Johan, hvilket ikke er skrevet med hans Haand. Det ligger sammen med
Frederikstads Kapitulation, et Udkast til Separatartikler og et Udkast til det S. 92 flg.
trykte Brev til Generalmajor Bjernstjerna af 1216 August. Det kan efter dette saavel
henføres til Forhandlingerne med Tank, som med Bjørnstjerna. Der tør imidlertid
være overveiende Grunde for at henfore det til den første Underhandling, i Dagene
omkring den 8de. Det synes at være et Udkast, der er forelagt Christian Frederik,
men som ikke har faaet hans Tilslutning, hvorfor han i Stedet har skrevet de to ovenfor
aftrykte Breve.

Vid.-Selsk. Skrifter. HL-F. Kl. 18%. No.4. 6

82 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

VI.

Generalmajor Bjørnstjernas Forhandlinger i Moss
den 10de til 12te August 1814.

Statsraad Tank var den rode August tilbage i det svenske Hoved-
kvarter, hvor han overleverede Carl Johan de to fra Christian Frederik
sendte Breve. Han kunde der tillige give et mundtligt Referat af, hvad
der var foregaaet ved den af ham førte Forhandling. De to Nordmænds
Tilsynekomst i det svenske Hovedkvarter blev der urigtig opfattet, som
om Christian Frederik havde afsendt to Udsendinge for at anholde om
Vaabenstilstand.

Uagtet Christian Frederik ingenlunde havde gaact ind paa alle de af
Carl Johan opstillede Vilkaar, ansaa dog denne det hensigtsmæssigt at
fortsætte de indledede Underhandlinger. Disse maatte imidlertid nu lægges
i svenske Mænds Hænder.

Til at overbringe sit Svar paa Christian Frederiks to Skrivelser (S. 83)
udsaa Carl Johan sin Adjutant, Major Baron G. Toll.

Til Underhandler bestemte han Generalmajor M. F. F. Bjørnstjerna.

Begge disse ankom om Eftermiddagen rode August til Moss og havde
der Foretræde hos Christian Frederik, til hvem Toll overleverede den
medbragte Svarskrivelse, der var daterct samme Dag. Derefter begyndtes
om Aftenen rode August Underhandlingen mellem Kongen og Bjørn-
stjerna, og de fortsattes de to følgende Dage den rite og 12te.

Gangen i disse Forhandlinger kan i deres væsentlige Træk følges
gjennem en Række af Udkast, der ere bevarede i forskjellige, offentlige
og private Archiver, samt gjennem Christian Frederiks Breve til General-
major Bjernstjerna og dennes Brev til Carl Johan af rite (5: 12te) August.

I Schinkels Minnen, VIII, S. 207 gjengives Kronprinsens mundt-
lige Instruktion for Bjørnstjerna i følgende Form:

«Ni skall resa till Moss för att der tråffa prins Christian. Ni skall få
fullmakter för att inlåta er i underhandlingar med honom. Hufvudföremålet
för er beskickning skall blifva att förmå honom sammankalla ett storthing
och derpå resa sin väg, samt att emellertid genast nedlägga makten i
regeringens händer.»

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 83

1. Carl Johans Brev til Christian Frederik af 10de August 1814. 1
Fredrikstad 10 Aoüt 1814.

Je ne veux pas perdre un instant de Vous exprimer la satisfaction
que m’ont donnée les deux lettres de V. A. R. que Mr. Tank m'a ap-
portées. La résolution qu'Elle a prise va lui acquérir des droits å l'intérét
general. Je renouvelle å V. A. R. les assurances solennelles de tout
ce que le Roi veut faire, de tout ce que S. M. fera pour la liberté,
le bien-étre ct le voeu du peuple, au bonheur duquel Vous ne Vous
opposez plus. Fils adoptif de mon Roi, héritier de son tröne, j’ai des
devoirs å remplir envers ce Monarque et envers la nation qui m’a adopté
en méme tems que lui. V. A. R. reconnaitra elle-méme, que, malgré mon
désir personnel, je ne puis pas avoir d'entrevue avec Elle, avant qu'elle
n'ait remis le pouvoir exécutif à la nation Norvégienne. Cette démarche
faite par V. A. R., c'est moi qui souhaiterai vivement de la voir et de
lui parler. Je me rendrai de bien bon coeur où V. A. R. le désirera et
je lui prouverai que les sentiments qu'Elle m'inspire depuis que j'ai
reçu ses deux lettres, sont ceux de l'affection d'un sincère et véritable ami.

2. Carl Johans Proklamation af 10de August 1814.?
Nous Charles Jean, Prince Royal de Suéde

et de Norvége, En vertu des pouvoirs qui nous ont été délégués par Sa
Majesté le Roi de Suède et de Norvège, notre très-gracieux Souverain,
Déclarons:

19 Que nous acceptons au nom de Sa Majesté le Roi de Suède et
de Norvége la constitution faite par la diéte d'Eiswold, et qu'il n'y sera
fait de changement que pour cc qui la mettrait en opposition avec l'union
des deux Royaumes, et que ces changemens seront faits de concert avec
l'assemblée nationale.

2° Que Sa Majesté le Roi de Suéde ct de Norvége promet oubli
du passé en faveur de toutes les personnes de quelque rang et condition
qu'elles puissent Ötre, qui auraient manifesté des opinions contraires å
l'union des deux royaumes, et que personne ne scra poursuivi ni directe-
ment ni indirectement pour ces opinions.

1 Er stilet: Au Prince Chrétien Frédéric de Danemarc. Gjengives her efter en Afskrift
fra Carl Johans Kopibog.

2 Bekræftet Afskrift i Rigsarchivet. Dette Dokument er den i Statsraadsprotokollen af
13de August under No. 3 nævnte Declaration.

84 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

3° Les fonctionnaires civils et militaires, soit Norvegiens ou étrangers
au pays, seront traités avec les égards et la bienveillance que leur doit
l'autorité supérieure; aucun d'eux ne pourra être recherché pour ses
opinions. Ceux qui ne continueraient pas leur service, seront pensionnés
d'après les loix de l'état.

En foi de quoi nous avons signé la présente déclaration à notre
quartier général de Fredericstad le 10. Aoüt 1814.

Charles Jean

Sceau.
Copie conforme

M. Björnstjerna

General Major.

Fremlagt i Statsraadet d. 13 August 1814.

v. Holten.
Fremlagt i Odelsthinget d. 22 November 1814.

Weidemann.

3. Generalmajor Bjørnstjernas første Udkast til en politisk
og militær Konvention. !

yo, S. A. R. le Prince Chrétien convoquera de suite les états
généraux du Royaume de Norvége, en conformité de la constitution
existente, le terme de la réunion sera fixé pour la fin du mois de Sep-
tembre ou plus tót si faire se peut.

24, S. A. R. le Prince Chrétien permettra (sic) solennellement de
remettre le pouvoir exécutif sans réservation quelconque entre les mains de
la diette aussi tót qu'elle sera rassemblée.

3tio, S. A. R. le Prince Chrétien confiera de suite le pouvoir exécutif
au conseil d'état qui le conservera jusqu'à [l'époque de l'ouverture ? de
la diétte; [la diette formera alors un comité secret qui gouvernera le
royaume.9 C'est alors å la diètte de convenir du mode de gouvernement
provisoire qui existera jusqu'à ce que S. M. le Roi de Suède soit entiére-
ment entré dans [Ses # droits de l'autorité Royale. 5

1 Original i Familien Bjernstjernas Archiv; Afskrift af denne i Rigsarchivet. Originalen
er helt skreven med Generalmajor Bjernstjernas Haand. Ogsaa Blyantsrettelserne kunne
være foretagne af ham. Dog kan dette være tvivlsomt med Hensyn til Ordene: faa
allerhejeste Befaling, der nærmest synes at være skrevne med en norsk Haand.

2 l'époque de l'ouverture er med Blyant rettet til: Ja clôture.

8 Ordene: Ja diètte — le royaume ere udslettede med Blæk.

4 Med Blyant rettet til /es.

5 Med Blyant er overstreget Alt af denne Artikkel, som kommer efter Ordet: /a clôture

de la diètte. Hele Artiklen er derhos indcirklet med Blyant, idet i Randen Ordene:
article séparé ere tilsatte, ligeledes med Blyant.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 85

4. Le conseil d'état exercera ses fonctions en qualité de représen-
tans de la nation. Ses décrés et actes seront signés par les membres
du conseil d'état,! sans autre scigne quelconque. ?

ste, S. A. R. le Prince Chrétien se retirera jusqu'à l'époque, ou la
diétte puisse être rassemblée, à quelque campagne, éloignée au moins
10 miles de Christiania (siége du conscil d'état. S. A. R. ne paraîtra à
la diétte que pour se démettre du pouvoir supréme que la nation lui a
confié, aprés quoi il quittera la Norvège. 3 Ó

699, S. A. R. ne pourra aucunement être considéré comme chef
de la nation ou médiateur, entre clle et S. M. Suédoise. * Le Roi de
Suéde traitera directement avec la diétte par la voie d'un ou plusieurs
commissaires. Sa Majesté promet d'accepter la constitution tel que la
nation se l'est donnée, sauf les articles qui la mettent en opposition à
l'union des deux royaumes. ®

7.9 La diètte sera réunie à Christiania.

8.7 Les trouppes nationalles Norvégiennes seront semestrées de suite,
et rentreront dans leurs provinces respectives; il n'y aura que les trouppes
enrölées ainsi que les régimens d'Agerhus et de Siidenfjål qui resteront
sous les armes, mais qui ne dépasseront point la ligne de démarcation
stipulée par l'article r3.

9.9 Il ne restera en Norvége quc 2. divisions Suédoises avec une
artilerie et cavalerie proportionée à cette force. Le reste de l'armée
Suédoise rentrera en Suédc.

10.? I y aura armistice par terre et par mer, le blocus ccsscra
jusqu'à l'époque à qui la diétte [se] soit prononcée. 10

11.11 Les promesses faites par S. M. le Roi de Suède au peuple
Norvégien ainsi que les 3 promesses!? que S. A. R. le Prince Royal a
fait au nom du Roy seront !? respectées et suivics.

1 Her er med Blyant indskudt: paa allerhejeste Befaling.

2 Den hele Artikel er indcirklet og Ordene: article séparé tilsat, alt med Blyant.

8 Det første Punctum er overstreget med Blyant. Hele Artikelen er indcirklet og betegnet
med «Do.» (2: Article séparé).

4 Dette Punctum er overstreget med Blyant og det Følgende betegnet som Art. 3.

5 Efter disse Ord er der paabegyndt en Blyantsbemærkning, som synes at maatte læses:
en conformité des promesses qui.

6 Med Blyant forandret til 5.

7 Med Blyant forandret til 6.

8 Med Blyant forandret til 7.

9 Med Blyant forandret til 4.

10 Dette er først med Blæk rettet til: Jusgu’a deux mois apres cette convention faite, der-
paa med Blyant til: jusqu'à 3 mois aprés la signature de la présente.

11 Med Blyant rettet til 4.

13 Med Blyant ere Ordene: /es 3 promesses rettede til: cettes.
18 Ter er med Blyant indskudt: scrupuleusement.

86 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

12.1 La forteresse de Fredricsteen sera remise de suite aux trouppes
de S. M. le Roi de Suéde.

13.2 Il y aura une ligne de démarcation entre les deux armées,
l'armée Suédoise apuyera sa gauche à Sooner, et sa droite à Spydeberg
en suivant le chemin qui conduit du premier au second de ces endroits,
la rive gauche du Glommen jusqu'au lac Ojeren sera occupée par les
trouppes Suédoises.

La partie de l'armée Norvégienne qui restera sous les armes occupera
tout le Westland 8 jusqu'a Drammen, et la partie septentrionalle y compris
les provinces de Tellemarken, Toten et Hedemarken.

14.* Agerhus et Kongsvinger conserveront garnison Norvégienne.

4. Det andet Udkast til en politisk og militær Konvention. >

Convention d'armistice.

mo S, A. KR. le Prince Chrétien convoquera de suite les états géné-
raux du Royaume de Norvége en conformité de la constitution existente;
le terme de la réunion scra fixé pour la fin du mois de Septembre ou
plut tót si faire se pcut.

240 S. A. R. le Prince Chrétien promettra solennellement de remettre
le pouvoir exécutif sans réservation quelconque entre les mains de la
diéte, aussi-tót qu'elle sera réunie, aprés quoi il quittera la Norvége.

3te S. M. le Roi de Suède traitera directement avec la diète par
la voie d'un ou de plusieurs commissaires; S. M. promet d'accepter la
constitution telle que la nation se l'est donnée, sauf les articles, qui la
mettent en opposition à l'union des deux royaumes.

4'? Les promesses faites par S. M. le Roi de Suède au peuple
Norvégien ainsi que celles que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom
de S. M. le Roi, seront scrupuleusement remplies et manifestées par Elle
å la diète Norvégienne.

5° [a diète sera réunie å Christiania.

6to Les troupes nationales Norvégiennes seront semestrées de suite,
et rentreront dans leurs provinces respectives; il n'y aura que les troupes
enrólées (vårfwade) ainsi que les régiments d'Agershus et de Südenfjäls

1 Med Blyant rettet til 9.

2 Med Blyant rettet til 10.

8 Oprindelig har der staaet: fonte la partie occidentale de la Norvege.

4 Med Blyant rettet til zz (2).

6 Denne Optegnelse (uden Datum og Underskrift) er de i Statsraadsprotokollen for 13de
August (S. 102) under No, I nævnte «Opsatte Betingelser for Vaabenstilstanden». Original
i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet.

1894. No.4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 87

qui resteront sous les armes, mais qui ne dépasseront point la ligne de
démarcation stipulée par l'article 8.

7*9 [l ne restera en Norvège que 2 divisions Suédoises avec une
artillerie et cavallerie proportionnée à cette force; le reste de l'armée
Suédoise rentrera en Suéde.

8vo Jl y aura une ligne de démarcation entre les deux armées,
l'armée Suédoise appuyera sa gauche å Sooner et sa droite å Spydeberg
en suivant le chemin qui conduit du premier au second de ces endroits;
la rive gauche du Glommen depuis le Spydeberg jusqu'au lac d'Oyeren
et de là par Trógstad au lac de Rödenäs sera occupée par les troupes
Suédoises.

La partie de l'armée Norvégienne qui restera sous les armes occupera
tout le Vestland jusqu'au Drammen ainsi que la partie septentrionale du
royaume, y compris les provinces de Tellemarken, Toten et Hedemarken.

9"? La forteresse de Frederiksteen ainsique les ouvrages y appartenant
seront remis de suite aux troupes de S. M. le Roi de Suede, la garnison
rentrera dans ses foyers avec promesse de ne plus servir.

10M0 [l y aura armistice par terre et par mer, le blocus cessera,
jusqu'à trois mois à compter de la signature de la présente.

1179 Les forteresses de Kungsvinger ct d'Agerhus conserveront les
garnisons qu'elles ont actuellement.

Fremlagt i Statsraadet d. r3dc August 1814.
v. Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814.
Weidemann.

5. De ved det andet Udkast udskilte separate Artikler. !

Articles séparés.

mo S. A, KR. le Prince Chrétien conficra de suite sous un prétexte
quelconque le pouvoir cxécutif au conseil d'état, qui le conservera
jusqu'à la clöture de la diéte, ou bien jusqu'à ce que la diéte se soit
prononcée d'une manière positive sur le mode de gouvernement.

240 Le conseil d'état exercera ses fonctions en qualité de représentans
de la nation, ses décrés et actes seront soussignés par les membres du
conseil d'état avec la formule de: Paa allerhöjaste Befallning et ne
seront munis d'aucun autre sceau quelconque.

1 Er de i Statsraadsmedet den 13de August under No. 2 (S. 102) fremlagte «Tvende saa-
kaldte separate Artikler.» Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet,

88 YNGVAR NIELSEN. Hr. Kl.

30 S. A. R. le Prince Chrétien se retirera jusqu'à l'époque ou la
diéte puisse étre rassemblée, à quelque campagne ou ville quelconque,
éloignée d'au moins 10 miles de Christiania, ou siégera le conseil d'état.

Fremlagt i Statsraadet d. r3de August 1814.

v. Holten.
Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814.

Weidemann.

6. Udkast til særskilt politisk Konvention. !

T raité

entre S. A. R. le Prince Royal de Suéde? au nom de S. M. le Roi de
Suéde d'un cóté et le Gouvernement Norvégien de l'autre conclu a Moss
le .. d'Aoüt 1814 par intermission des Soussignés, et sauf les ratifications
nécessaires.

mo S. A. KR. le Prince Chrétien convoquera de suite les états
généraux du Royaume de Norvége, en conformité de la constitution
existente, le terme de la réunion sera fixé pour la fin du mois de Sep-
tembre, au plus tót si faire se peut.

240 S. A R. le Prince Chrétien promet? solemnellement par la
présente de remettre le pouvoir exécutif dont il est revétu, sans réservation
quelconque, entre les mains de la diétte aussi tôt qu'elle sera réunie,
aprés quoi il quittera la Norvège, pour sûreté ultérieure il fera remettre
cette promesse redigée en due forme et muni de son seign et de son
sceau sans delai aucun à Sa Majesté le Roi de Suéde. 3

39 S. M. le Roi de Suède traitera directement avec la diètte Nor-
végienne par un ou plusieurs commissaires, S. M. promet d'accepter la
constitution telle que la nation se l'est donnée, sauf les articles qui la
mettent en opposition à l'union des deux royaumes, et s'engage de ne
faire aucun changement que de concert avec la diètte,

4*9 Les promesses faites par S. M. le Roi de Suède au Peuple Nor-
végien ainsi que celles que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom de
S. M. le Roi, seront scrupuleusement remplies, et manifestées par Elle à la
diétte Norvégienne.

5° La diette sera réunie a Christiania.

1 Er det i Statsraadets Eftermiddagsmode den 13de August under No. 7 fremlagte
Udkast, som nu opbevares i Storthingels Archiv.

å Oprindelig har der staaet: et de la Norvège; men disse Ord ere igjen udslettede.

8 Oprindelig har der staaet: å Son Altessc le Prince Royal, men dette er udslettet.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 89

69 S. M. Ie Roi de Suède cmployera Ses bons offices auprès de
S. M. le Roi de Dannemarc, pour faire révoquer les ordonances ou édits
promulgués depuis le 14 de Janvier 1814 contre les fonctionnaires publics
de la Norvége ainsi que contre le Royaume de Norvége en général.

Fremlagt i Statsraadet d. 13de August 1814.

v. Holten.

Fremlagt i Odelsthinget den 22 Novembr. 1814.

Weidemann.

7. Generalmajor Bjørnstjernas første Udkast til særskilt
militær Konvention. !

Convention d’armistice
entre les trouppes Suédoises d'un côté, et les trouppes Norvégiennes
de l'autre, conclue à Moos le 13 d'Aoüt 1814 par lintermission des
soussignés, et sauf les ratifications nécessaires.

mo [| y aura armistice par terre et par mer, entre les trouppes et
flottes Suédoises d'une côté ct les trouppes et flottes Norvégiennes de
l'autre pendant 3 mois à compter du jour de la signature de la présente.

24 La forteresse de Fredricsteen ainsi que les ouvrages y appartenans
seront remis de suite aux trouppes de S. M. Suédoise, la garnison rentrera
dans ses foyers avec promesse de ne plus servir pendant le courant de
la guerre.

3* ]] y aura une ligne de démarcation entre les deux armées
respectives; l'arnée Suédoise apuiera sa gauche au golphe de Christiania
près de Sooner et sa droite å Spydeberg ou suivant le chemin qui conduit
du premier au second de ces endroits, la rive gauche du Glommen depuis
Spydeberg jusqu'au lac d'Ojeren et de là par Trógstad au lac de
Rödanås sera egalement occupé par les trouppes Suédoises. La partie
de l'armée Norvégienne qui restera sous les armes occupera tout Je West-
land jusqu'au Drammen, ainsi que la partie septentrionalle du royaume,
y compris le Tellemarken, le Toten et Hedemarken, il restera donc un
rayon autour de Christiania qui ne sera occupé ni par les trouppes
Suédoises ni par les trouppes Norvégiennes pour laisser entiére liberté

1 Original i Familien Bjørnstjernas Archiv (i et Bind betitlet; Familje-Handlingar, Norge
1814), helt skreven med Generalmajor M, Bjornstjernas Haand.

90 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

aux discussions des représentans de la nation qui seront convoqués en
diétte å Christiania pour la fin du mois de Septembre.

4° Les trouppes nationalles Norvégiennes seront semestrées de
suite et rentreront dans leurs provinces respectives, il n'y aura que les
trouppes enrölées (vårfvade) aussi que les régimens d'Agerhus et de
Sydenfjäls qui resteront sous les armes mais qui ne dépasseront point la
ligne de démarcation stipulée dans l’article 3.

ste [| ne restera en Norvège que deux divisions Suédoises avec une
artillerie et cavalcrie proportionée å cette force, le reste de l'armée
Suédoise rentrera en Suede.

6 La partie de l’armée Norvégienne, qui reste sous les armes
rentrera dans la ligne de démarcation par marches d'étappe qui seront
reglées par des officiers d'état major Suédois et Norvégiens; les trouppes
Norvégiennes commenceront leur mouvement le 20. du mois courant;
la partie de l'armée Suédoise qui rentre en Suéde commencera de méme
son mouvement rétrograde le 20. du mois courant.

‚mo Les forteresses de Kongsvinger et d'Agerhus conserveront les
garnisons qu'elles ont actuellement.

8. Det andet Udkast til særskilt militær Konvention. !

Convention d'armistice
entre les trouppes Suédoises d'un cóté et les trouppes Norvégiennes de
l'autre conclue à Moos le d'Aoüt 1814 par l'intermission des soussigné{s],
et sauf les ratifications nécessaircs. ?

mo J] y aura armistice par terre et par mer entre les trouppes et
flottes Suédoises d'un côté, et les trouppes et flottes Norvégiennes de
l’autre pendant 3 mois à compter du jour de la signature de la présente.
Le blocus des ports Norvégiens cessera pendant cette méme intervalle,
L'exportation et l'importation seront libres.

240 La forteresse de Fredricsteen ainsi que les ouvrages y apartenans
seront remis de suite aux trouppes de S. M. Suédoise, la garnison sortira
de la forteresse avec armes et bagages ainsi que tout (sic) les honneurs
militaires, les officiers auront la. permission d'aller ou bon leur semblera,
les soldats rentreront chez eux, les uns et les autres promettront de ne
plus servir contre les trouppes de S. M. Suédoise.

1 Er de i Statsraadets Eftermiddagsmede den 13de August under No. 6 fremlagte militære
Betingelser for Vaabenstilstanden. Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet.

2 Bjørnstjerna, der selv har skrevet ogsaa dette Udkast, synes oprindelig at have villet
skrive «successives.» men har sluttet, som om han havde skrevet endcessaires.»

1894. No.4. AKTSIYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 91

3° Tl y aura une ligne de démarcation entre les deux armées
respectives. L'armée Suédoise occupera la rive gauche du Glommen
depuis Fredricstadt jusqu' au lac d'Ojeren, et de là tirant une ligne par
Trögstad a Rödanäs ainsi que l'isle de Tunóe jusqu'à Isse bro et Kol-
bergs bro.

La partie de larmée Norvégienne qui reste sous les armes ne se
portera pas en avant de Sooner, Spydeberg et Hovi.

4° Les trouppes nationalles Norvégiennes seront semestrées de suite,
et rentreront dans leurs provinces respectives; il n'y aura sous les armes
que les corps sus mentionés, savoir

a. Régiment de Sydenfjåls

b. do. de Nordenfjäls

C. do. | d'Oplandske

d. do d'Agerhus (Skarpskyttar)

La brigade d'artillerie.
Ces corps ne dépasseront point la ligne de démarcation stipulée dans
l'article 3 de maniére que le pays depuis Sooner, Spydeberg et Hovi
jusqu'au Glommen soit tout a fait libre de trouppes.

5 Il ne restera en Norvège que 2 divisions Suédoises avec une
artillerie ct cavalerie proportionée à cette force, le reste de l'armée
Suédoise rentrera en Suéde.!

6% Les trouppes Norvégiennes se retireront dans leur ligne de dé-
marcation le 20. du mois courant; la partie de l'armée Suédoise qui rentre
en Suéde commencera à évacuer la Norvége au méme terme.

7mo L’armée Suédoise ne frappera le pays qu’ elle occupé (sic) par
aucune contribution ou réquisition quelconque; elle payera content tout
ce que les habitans lui? fourniront.

8. Les prisonniers de guerre seront remis de part et d'autre en masse,
aussi tót que faire sc pourra.

9. Les forteresses d'Agerhus et de Kungsvinger conserveront les
garnisons qu'elles ont actuellement.

Fremlagt i Statsraadet d. 13 August. 1814.
v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22 Novbr, 1814.
Weidemann.
Aars.

1 Herefter var oprindelig skrevet: 6to La partie de l'armée Norvégienne qui reste
sous les, — men dette er atter overstrøget, hvorefter den nye Artikel 6 følger, som i
Texten gjengivet. |

å Dette Ord er igjen udslettet.

02 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

9. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjørnstjerna
af lite August 1814. !

Monsieur. Vous savez que la remarque principale que j'avais à faire
à la proclamation projettée était l'administration du royaume au nom de
Sa Majesté le Roi de Suéde. Vous avez avisé à un moyen de réconcilier
cette difficulté; mais il reste encore au projet d'armistice une difficulté, celle
que de fait le royaume serait livré aux troupes Suédoises avant que les
transactions de la diéte eussent lieu, Cette condition étant absolument
contraire à mon devoir, je ne le crois guére d'une conséquence à rompre
des négociations qui promettent une heureuse fin, et je Vous invite pour
cause de proposer à Son Altesse Royale le Prince Royal de laisser la
ligne de démarcation prés du terrain conquis comme nous en convenions
hier au soir? peut étre que le nombre des troupes pourrait aussi étre
diminué, puisqu'en vérité les troupes Norvégiennes semestrées ne pourront
guére causer d'ombrage aux troupes Suédoises. — Veuillez Vous employer,
mon Général pour ces deux obstacles essentiels afin qu'ils puissent

disparaitre. —

Il serait trés à souhaiter que les hostilités puissent cesser tandis qu'on
négocie. — Un rapport arrivé aujourd'hui me prouve que le contraire
a lieu.

Je me soussigne Votre bien affectionné

Moss le 11 d'Aoüt 1814. Christian Frédéric.

10. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna
af 12te August 1814.5

Mon Général. A l'égard de l'ordre au commandant de Fréderichssteen
je dois Vous observer, que la cession de cette forteresse est une condition
de la tréve [proposée dans ma lettre du 8,* et non un préambule, que les
conditions ajoutées aujourd'hui à l'égard de la ligne de démarcation et du
nombre des troupes Norvégiennes et Suédoises nous éloignent du but et
que par conséquent il faut bien remettre cette ordre jusqu’ à Votre départ
aprés tréve conclue, d'autant plus qu'on poursuit les hostilités, Enfin

I Egenhændig Original i Udenrigsdepartementets Archiv i Stockholm,

å Note: je n'en suis jamais convenu. M. B.

8 Original i Udenrigsdepartementets Archiv; Udkast mellem Christian Frederiks Papirer.
4 Er i Udkastet tilfeiet over Linien; i dette staar du 7, ikke du 8.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 93

pour [la substance de la déclaration que je dois Vous faire, 1 la voici: je
suis prét å vouloir faire des sacrifices personelles, mais non pas de sacrifier
la süreté et la liberté des discutions des représentans du peuple, aussi peu
que délivrer le pays non conquis aux troupes Suédoises, ce qui serait
contre mon devoir.

La garantie des puissances alliées pour toutes les stipulations entre le
Roi de Suéde et la Norvége, est expressement demandée.

Ma réponse définitive à tous les points proposés Vous sera remise
demain [aprés le conseil d'état entendu. ?

Votre bien affectionné

Moss ce 12 Aout 1814. Christian Frederic.

11. Brev fra Generalmajor Bjørnstjerna til Carl Johan,
af 12te August 1814.3

Monseigneur.

L'obstacle principal qu'éprouve la négociation dont Votre Altesse
Royale a daigné me charger, est, que le Prince Chrétien persiste å ne
vouloir remettre le pouvoir exécutif dont il est revétu,
qu'entre les mains de la diétte, allegant que comme il tient son
pouvoir de la nation méme, ce n'est que dans son sein qu'il peut s'en
démettre. Ce point étant diamétralement opposé aux vues de Votre
Altesse Royale, et n'ayant pu par aucun moyen engager le Prince
Chrétien à s'en désister, j'ai cru la négociation rompue, et j'étais sur le
point de partir, quand l'idée m'est venue de proposer au Prince un
mezzo termino qui ménagerait son point d'honneur en lui offrant le
moyen de remettre lui-méme le pouvoir qu'il exerce entre les mains de
la diétte, et qui d'un autre cóté ne pourrait qu'étre avantageux aux intéréts
de Votre Altesse Royale, je lui ai donc fait les propositions ci-jointes.

L'objection principale qu'il y fait est relatif à la ligne de démarcation
qu'il voudroit avoir derrière le Glommen; je crois cependant qu'il finira
par accepter celle que je lui ai proposé.

Si Votre Altesse Royale tient ferme il serait bon pour cela que
Votre Altesse me fit parvenir un ordre par écrit et que je pourrais lui

1 ] Udkastet tilfeiet over Linien, hvori staar; résumer les conditions que je Vous propose
les voici, hvoraf kun en Del er udstrøget. De folgende Ord la voici ere ikke indtagne
i Udkastet. I Linien staar der: les voici, over Linien: est efter Vous faire.

å Mangler i Udkastet.

8 Efter en Afskrift af Originalen i Hs. Maj. Kongens Archiv,

94 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

montrer, qui m'enjoindrait de ne rien relächer sur ce point, mais de
m'envoyer en méme tems une autorisation secréte de pouvoir rabattre un
peu en cas que cela devrait motiver la rupture entiére de la négociation,
qui sous tant de rapports me parait avantageuse et pour laquelle Votre
Altesse Royale peut se considérer maitre de la Norvége.

Le Prince a convoqué son conseil d'état pour demain et je crois
devoir rester ici jusqu' à ce qu'il ait pris un parti décisif, supliant Votre
Altesse Royale de me faire parvenir des instructions sur les propositions
que j'ai fait au Prince, et me faire savoir si Votre Altesse Royale les
trouve acceptables ou non. Le Prince a promi de soussigner la
proclamation que Votre Altesse Royale lui a fait parvenir par la voie de
Mr. Tank, sauf la phrase au nom du Roi de Suéde et de Norvége
et avec les changemens que la langue entrainera, mais qui ne nuiront
point au sens littéral; j'aurais l'honneur de l'envoyer à Votre Altesse
Royale aussi tót qu'elle me sera remise. |

Le Baron de Toll aura l'honneur de remettre à Votre Altesse Royale
deux lettres que j'ai reçu cette (sic) après diner du Prince Chrétien, il y a
beaucoup de vague, il chancelle le pauvre Prince, voudrait se tirer
honorablement d'affaire ct ne sait comment s'y prendre, il parait étre bon
enfant, vacillant de caractére, mais ayant du gros bon sens.

Je suis Monseigneur de
Votre Altesse Royale
Moos le 11 [9: 12] d’Aoüt le trés humble et le trés
181.1. obéissant serviteur
M. Björnstjerna.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 95

VII.
Forhandlingerne i Moss 13de og 14de August 1814.

Af de efterfølgende Aktstykker vedkomme de første de Forhandlinger,
der førtes i det norske Hovedkvarter i Moss umiddelbart forinden Afslut-
ningen af den endelige Konvention. Det er to vigtige Dage i den
skandinaviske Halvøs Historie, hvis Begivenheder oprulles i de her gjen-
givne Dokumenter.

Efterat Christian Frederik og Generalmajor Bjørnstjerna i Løbet
af den ı2te vare naacde saa langt, at der forelaa et Udkast til en politisk
Konvention, om hvilken begge Parter i det Væsentlige vare enige, blev
denne med Major G. Toll tilstillet Carl Johan. Den svenske Underhandler
havde her gaaet meget langt med at fravige de af ham overbragte første
Forslag. Hans Handlinger vare meget forsonlige. For ikke at sprænge
den engang paabegyndte Underhandling, paatog han sig overfor Carl Johan
et meget betydeligt Ansvar. I sine Gjerninger var han imødekommende,
og en væsentlig Del af Fortjenesten for at have bragt disse Forhandlinger
til en lykkelig Afslutning tilkommer derfor ham.

Om Morgenen Kl. 7 den 13de August havde Kongen tilkaldt General-
major Arcnfeldt og Oberst Hegermann, for at høre deres Mening. De
vare hos ham et Kvarters Tid og vendte derefter tilbage til sine Tropper.
De afgave en Betænkning om den militære Stilling, der er trykt foran,
S. 65.

Senere forhandlede Kongen med Statsraadet. I dette var nu Stats-
raad N. Aall tilstede, som den foregaaende Dag var kommen fra England.
Hans Reisefælle, Sorenskriver Christie, opholdt sig ogsaa en Del af
denne Dag i Moss. Til Statsraadet var tilkaldt Justitsraad Diriks, Soren-
skriver Chr. M. Falsen og Professor G. Sverdrup, af hvilke dog den
sidste ikke naaede frem til Moss før en Stund efter Medets Begyndelse.
Derimod var ikke Christie tilkaldt.

Om Forhandlingerne giver Medets nedenfor (S. 102 fig.) aftrykte Protokol
en Del Oplysninger. Men en nøiagtig Fremstilling af deres Gang er ikke
der at finde. Heller ikke kunne de efter længere Tids Forløb ved de tre
af Underhandlerne nedskrevne Beretninger om deres Deltagelse i disse
vigtige Begivenheder ansees for fuldt paalidelige Kilder. I den Henseende er
det meget oplysende, naar den ene af dem, Statsraad Collett, til sin
Familie oftere har ytret, at han blot havde bevaret en meget forvirret
Erindring om Enkelthederne ved de Forhandlinger, der førte til Kon-
ventionen, og at der blot var nogle enkelte Punkter, som stod klart for
ham. Dette synes at være meget naturligt.

06 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Imidlertid er der en Kilde, der ialfald har ct betydeligt Værd som
Middel til at kontrollere, hvad der for øvrigt foreligger Denne Kilde er
de Vidneforklaringer, som vel et Aar efter Konventionens Afslutning bleve
afgivne for Rigsretten i den mod Statsraad Haxthausen anlagte Sag. Ved
denne Anledning var flere af de Mænd, som havde deltaget i Statsraadets
Forhandlinger den 13de August, indkaldte for at afgive Forklaring an-
gaaende disse.

Af deres Forklaringer fremgaar for det første, at der forud for det
egentlige Statsraadsmøde har gaaet en forberedende Forhandling, der ikke
er bleven protokolleret.

Denne førtes, da Christian Frederik var upasselig, «i Kongens eget
Gemak», medens det paafølgende Statsraadsmøde holdtes i et andet Værelse,
begge Dele i Mosse Jernværks Hovedbygning.

Efter hvad Statsraad Haxthausen oplyste for Rigsretten i dennes
Meder 7de og 11te November 1815, havde han nu for Kongen paavist, at
Hæren var langt bedre forsynet, end han havde forklaret i Statsraadet den
8de August, og dette var tillige tiltraadt af de øvrige Statsraadsmedlemmer,
som henviste til den ovenfor, S. 57 flg. trykte Rapport. Haxthausen
havde derhos endnu havt at forelægge «en Plan, hvorledes Armeen
med fuldkommen Sikkerhed kunde forsynes for hele Sep-
tember Maaned».

Umiddelbart efter forklarede han:

«Kongen ansaa det ikke for Sikkerhed nok, da, om endog Magazinerne
vare forsynede, der dog maatte herske Mangler, og let kunde opstaa
uovervindelige Vanskeligheder, hvorved Armeen kunde mangle, og derfor
bad Statsraadet ved Conventionens nærmere Overlæg at tage disse Mangler
og Vanskeligheder i Overveielse.»

Paa Forespørgsel erklærede Haxthausen, at Grunden til, at «den
Erklæring, der af ham og de øvrige Statsraader blev givet,
og hvorved de søgte at berigtige Kongens Formening
angaaende Armeens Forsyning,» ikke var indført i Protokollen, alene
var den, «at saavel Kongens Erklæring som Statsraadets
Berigtigelse af samme fandt Sted, førend Statsraadets egent-
lige Session var begyndt.» Han bemærkede endvidere, «at de
omspurgte Declarationer bleve givne i Kongens eget Gemak,

da Kongen var upasselig, hvorimod Statsraadets Samling
holdtes i et andet Værelse.»

Fremdeles afgav Haxthausen følgende meget vigtige Forklaring:

«Statsraadet var eenstemmig af den Mening, at det var at ønske, naar
Omstændighederne tillode det, at der gjordes et Hovedforseg, hvorved
Vaabnenes Lykke kunde preves, og at det troede, at det var Nationen
behageligere, at der gjordes et saadant Forseg, forinden Vaabenstilstanden
kom under Betragtning cller blev antagen, og i den Henseende gjorde
Hs. Majestæt Forestilling derom. Om denne Forestilling fra Hs. Majestæts
Side blev approberet, kunde han formedelst Kongens daværende Upasse-
lighed ikke bestemt opgive; dog forekom det det samtlige Statsraad, som
om Kongen dertil gav sit Minde; men om noget i den Anledning blev
foretaget cller ikke, er Angjældende ubekjendt,»

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 07

I et nogle Dage senere, ııte November 1815, afholdt Forher gjentog
Haxthausen de samme Forklaringer, at: «det var strax om Morgenen,
førend Statsraadet blev samlet til Deliberation, at det samt-
lige Statsraad forestillede Hs. Majestæt, at det var onskeligt
for Nationens og Armeens Ære, og efter den Aand, som
herskede i hele Nationen, at en Hovedtræfning først blev
prøvet, forinden en Vaabenstilstand indgikkes, og denne
Forestilling skede i Kongens Kabinet — — Hans Majestæt
var saa syg, at han ikke kunde være tilstæde ved Delibe-
rationerne, hvorfor de maatte holdes i et ganske særskilt og
afliggende Værelse».

Videre forklaredes, at «Kongen afgav aldeles intet Svar paa
Statsraadets forommeldte Forestilling; dog lod det, som Hs.
Majestæt billigede den; men paalagde imidlertid Statsraadet
uopholdeligen at tage de tilbudne Conditioner under nærmere
Overveielse».

Derhos har Haxthausen til samme Tid afgivet en anden Forklaring,
der er af Vigtighed til Forstaaelse af det S. 102 flg. trykte Referat af
Statsraadsmødet den ı3de August:

«At det, som findes anført i Statsraadsprotocollen, er deels det, som
blev afhandlet i Kabinettet med Kongen, og dels det, som siden i Stats-
raadet blev ventileret. Dette Svar afgav Statsraaden, efterat bemeldte
Forhandling af 13de August var bleven ham forelæst. Videre tilføiede
Statsraaden, at, saavidt han erindrede, var det samtlige Statsraad, efterat
dets Session var endt, atter tilstæde i Kongens Kabinet, for at give Rapport
om Deliberationernes Udfald paa sædvanlig Maade.»

Den 21de November blev Statsraad Collett afhert i Rigsrettens
Vidnekommitté. Hans Forklaringer stemte med Haxthausens. Denne havde
i Mødet ı3de August «med Iver» udtalt sig imod enhver forhastet Beslut-
ning, idet han forklarede, at Magasinernes Tilstand var saa forbedret, at
der endnu «gjerne» kunde udholdes flere Ugers Kamp. Om den Be-

slutning, der var truffen om at levere en Hovedtræfning, heder det i
Gjengivelsen af Colletts Forklaring:

«Efter Statsraadets Forestilling blev i sammes Nærværelse givet bestemt
Ordre til Angreb, med hvilken Ordre en af Generalcommandoens Adju-
tanter strax forfeiede sig til de forskjellige Armecorps. Efter Actors
Opfordring svarede Vidnet, at det var, om erindres ret, Mansbach, der
blev afsendt med Ordren.

— — det er Vidnet ubekjendt, hvorfor ikke dette befalede almin-
delige Angreb foregik, og vides ikke bestemt, om Contraordre er passeret,
og af hvem udstædt, da den egentlige Commando af Armeen ikke stod
under Statsraadets Ressort.» |

Paa samme Dag afgav ogsaa Statsraad Aall sin Forklaring for Vidne-

kommitteen, hvoraf hidsættes det, som angaar de her foreliggende Spørgs-
maal :

«Vidnet erindrer fuldkommen vel, at Statsraad Haxthausen svarede
bestemt, da Kongen ytrede, at der var Mangel paa Proviant, at han ved

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. i

98 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

sin sidste Rapport havde godtgjort, at der var Proviant for Armeen enten
til 28de August eller til samme Maaneds Udgang, og skede denne Yttring
i Anledning af den omhandlede Qvæstion, om man med Armeen skulde
gaa angrebsviis tilværks. Disse Yttringer bleve fremsatte ved en Samtale
med Hs. Majestæt Kongen, og da Sagen henhørte under Generalcom-
mandoet, blev af saadan Aarsag Intet derom tilført Statsraadets Protokol.

— — det var under samme Samtale, at Statsraadet yttrede, at man
for Nationens og Kongens Ære burde vove et Hovedangreb. Efterat
denne Samtale var endt, bleve de fra den svenske Regjerings Side over-
sendte Propositioner i Statsraadet foretagne i et andet Værelse, hvor Kongen
ei var nærværende. Propositionerne bleve der omhandlede af Statsraadet,
og Resultatet deraf forelagt Hs. Majestæt, og derpaa blev Vidnet, tillige-
med Statsraad Collett af Kongen beordrede, at træde i Underhandling
med de Svenske; hvorpaa Vaabenstilstanden Dagen derpaa blev af de
Norske og Svenske dertil Befuldmægtigede underskrevet med den Forbe-
holdenhed, som Conventionen udviser. Hvad der passcrede i den Tid,
Vidnet var fraværende, siger Vidnet, at han ei veed, ligesom Vidnet kun
af Rygtet har hørt, at Ordre til Angreb skal være udgivet.»

Den 24de November 1815 blev Statsraad Diriks afhert for Vidne-
kommittéen. Ogsaa han havde, som før nævnt, været tilkaldt til Forhand-
lingerne, uagtet han ikke den Gang var Medlem af Regjeringen. Han er-
klærede ligeledes, at Haxthausen den 13de August 1814 — imod Kongens

Paastand — havde fastholdt, at der var tilstrækkelige Forsyninger. Videre
hidsættes af hans Vidneforklaring:

«De tilstædeværende i Statsraadet formaaede Kongen til, at give Ordre
til at gaae angrebsviis til Værks mod Fienden, saasnart Saadant af de Com-
manderende maatte findes tjenligt, og at anvende al muelig Kraft mod
Fienden. Ordre blev i denne Henseende udstædt; Vidnet erindrer ei, om
samme var blot mundtlig eller skriftlig. Ordren blev givet til Kammer-
junker Mansbach (som i den Anledning blev opkaldt i Statsraadet) af

Statsraad Collett. Det var Kammerjunker Mansbach, saavidt Vidnet
husker.»

Derimod kunde Statsraad Diriks ikke opgive noget Sikkert angaaende
den Ordre, hvorved Christian Frederik umiddelbart efter havde tilbage-
kaldt sin foregaaende Angrebsordre. Han havde blot hørt fortælle, at en
saadan ny Ordre var udstedt, uden at Statsraadet eller de, som vare til-
kaldte til dets Forhandlinger, derom vare adspurgte. Med de Bevæg-
grunde, der havde foranlediget Tilbagekaldelsen af den første Ordre, var
han ligeledes ubekjendt.

Med Hensyn til selve Angrebsordren forklarede Diriks, at han selv
havde været nærværende, da den blev udstedt. Saavidt han erindrede,
havde desuden i Forsamlingen deltaget Statsraaderne Haxthausen, Rosen-
krantz, Sommerhielm, Collett og Aall samt Sorenskriver Chr. M. Falsen:
«Om Professor Sverdrup paa samme Tid var kommet, erindrer

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 99

Vidnet ikke, ei heller, om alle de Foranførte uden Undtagelse
var tilstæde det Øieblik, da Ordren blev udstædt». Specielt ad-
spurgt, om Haxthausen da havde været nærværende, gav han den For-
klaring, at han formodede det, uden dog at være sikker i sin Erindring.
Derimod svarede han bestemt: «Kongen var tilstæde, da Ordren
gaves, og den blev udstædt med hans Samtykke».

Umiddelbart efter afhørtes Professor Georg Sverdrup, der oplyste,
at han af Mangel paa Befordring var kommen saa sildig til Moss, at Be-
slutningen om Vaabenstilstanden da allerede var fattet:

«Der var Ingen, der gjorde Forestilling mod Vaabenstilstanden, saavidt
han hørte. For det blev erklæret, at Grunden til Vaabenstilstanden var
Mangel paa Proviant. Der var en Rapport eller Betænkning indkommen
fra General Arenfeldt og Hegermann, der, saavidt Vidnet erindrer, inde-
holdt, at Armeen kun havde Proviant paa 2 Dage. Actor fremlagde
General Arenfeldts og Oberste Hegermanns Rapport af 13de August f. A.
og begjerede Vidnet tilspurgt, om det er den, hvorom Vidnet har for-
klaret sig? Vidnet hertil svarede, efter at være foreviist og have gjennem-
læst den foreviste Rapport, at han ei bestemt kan gjenkende den, at være
den af ham omforklarede; desuden forekommer det ham, at der i den
ham paa Moss foreviste Rapport var angivet et vist Antal Dage, og saa-
vidt Vidnet mindes, 2de Dage, hvortil Proyianten var tilstrækkelig for
Armeen. Vidnet spurgte strax ved hans Ankomst til Moss de Tilstæde-
værende i Statsraadets Forsamling, om der var forcfaldet noget Hovedslag,
hvortil blev svaret, at intet Slag var foregaaet, eller Krigen kunne (sic)
fortsættes af Mangel paa Proviant. — — — —

Defensor begjærede Vidnet spurgt, om Statsraad Haxthausen var til-
stæde ved den Samtale, hvorunder saadan Yttring skal være forefaldet, at
Slag ei kunde holdes af Mangel paa Proviant; om han hørte den, hvad
han svarede dertil, og af hvem Yttringen blev fremført? Vidnet hertil
svarede: Jo! Statsraad Haxthausen var tilstæde. Vidnet erindrer ei bestemt,
hvem der for ham fremsatte den omforklarede Yttring, og tror Vidnet, at
Statsraad Haxthausen hørte det Omforklarede, da han yttrede ogsaa, at
der kun var Proviant til Armeen paa nogle Dage. Statsraad Haxthausen
lod ved Defensor erklære, at i hans Nærværelse, forsaavidt han har hørt,
ere saadanne Yttringer, som af Vidnet omforklaret, ikke forefaldne, hvilke
han da skulde berigtiget paa samme Maade, som dette skede i Statsraadets
Nærværelse samme Dag for Hs. Majestæt Kongen, da han med øvrige
Tilstædeværende bestemt raadede til Slag; han formoder altsaa, at nogen
Hukommelsesfeil eller Misforstaaelse hos Vidnet maa have fundet Sted,
hvilket og de øvrige Vidners Forklaringer tilstrækkelig vise. — Vidnet
svarede: at dets Vidnesbyrd aldeles ikke havde Hensyn til, hvad der var

passeret, førend det kom, hvorom Vidnet naturligviis maatte være uvidende,
7*

100 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

ligesom ogsaa om, hvad Hr. Statsraad Haxthausen til den Tid maatte
have debiteret for Hs. Majestæt Kongen eller i Statsraadet; men med
Hensyn til, hvad Vidnet har forklaret om, hvad der i Forsamlingen blev
talt efter Vidnets Ankomst, da finder hverken Misforstaaelse eller Hukom-
melsesfeil Sted i Henseende til det, Vidnet har forklaret; hvorhos Vidnet
tillagde, at da de øvrige Herrer ved hans Ankomst vilde have ham til
at samtykke og underskrive, og han nægtede saadant paa Grund af, at han
ei havde været tilstæde ved det Forhandlede, erklærede de, som forhen
forklaret, at der ikke var Proviant til Krigens Fortsættelse, hvortil Vidnet
svarede, at dette maatte fornemmelig være afgjørende i Henseende til
Spergsmaalet. Vidnet tillagde: at det er mueligt, at Kongen kan have
mundtlig givet den Erklæring, at der kun var Proviant paa et Par Dage,
ligesom Vidnet og erklærede, at det var Kongen, der sagde, at der ikke
var leveret Slag eller kunne leveres Slag af Mangel paa Proviant, som
var den almindelige Stemme. — Vidnet blev demitteret.»

Endelig fremstod samme Dag som Vidne Hegermann, der i 1815
var Statsraad og Generalmajor. Han forklarede:

«Den 13de August, saavidt vides, Kl. 2 eller 3 Eftermiddag blev
Ordre af Capitain Mansbach bragt til General Arenfeldt, hos hvem Vidnet
da var tilstæde, om at foretage et Angreb; !/s Time efter bragtes Ordre
til General Arenfeldt, saavidt Vidnet mindes, ved en Dragonordonnants, at
detaschere den største Deel af de forsamlede Tropper til Hovedqvarterets
Dækning. Ordren modtoges af Arenfeldt ved Raade Kirke. Baade Ordren
og Contraordren modtoges der. Vidnet tillagde: at det og General Aren-
feldt efter Kongens Ordre var om Morgenen samme Dag Klokken 7 Slet
paa Moss hos Kongen, og opholdte sig der kun 1/4 Time, men hørte den
Tid intet til Angreb. Endelig bemærkede Vidnet, at den første Ordre
med Capitain Mansbach var mundtlig, men den sidste skriftlig, saavidt
Vidnet erindrer. Vidnet har ingen Kundskab om, hvad der foranledigede
disse forskjellige Ordrer.»

Den 6te December blev Mansbach afhørt som Vidne og forklarede,
at den ved ham overbragte Ordre var mundtlig, og at den indeholdt, at
Arenfeldt og Hegermann' «samlede skulle angribe Fienden, om
mueligt, og derved benytte Omstændighederne». Da han, Mans-
bach, «modtog omforklarede Ordre af Kongen, var nærværende i Værelset,
Statsraad Collett og Amtmand Falsen». Om flere havde været tilstede,
kunde han ikke erindre, navnlig ikke, om Haxthausen havde været der.
Mansbach traf Arenfeldt og Hegermann «paa Carlshuset, som ligger paa
Veien til Frederikstad». Den senere Ordre ankom dertil en halv Time
efter, og medens Mansbach endnu opholdt sig der; den overbragtes «enten
ved Ordonnants eller Holdhest».

Den 18de December blev atter Statsraad Collett afhørt som Vidne,
og med Hensyn til Angrebsordren henholdt han sig til sin tidligere

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 101

Forklaring, «idet han nøie erindrer, at have hørt Angrebsordren
tilraadet af Statsraadet og bifaldt af Kongen». Collett erindrede
ikke ' nøiagtig, hvem der i Øieblikket var tilstede, men troede dog at
kunne opgive, at Rosenkrantz; Sommerhielm, Haxthausen! og Chr. M.
Falsen da havde været nærværende. Videre heder det i Vidneforklaringen:

«Actor, i Anledning af Statsraad Diriks' Vidnesbyrd, begjerede Vidnet
endvidere tilspurgt: om det var Vidnet, der efter Kongens Befaling be-
ordrede Kammerjunker Mansbach at afreise med den omqvæstionerede
Angrebsordre? Vidnet hertil svarede: Vidnet gav ikke denne Ordre paa
Kongens og Statsraadets Vegne, hvortil han ikke var committeret; men
da han havde tilraadt denne Beslutnings Tagelse, hvis øieblikkelige Ud-
førelse han ansaae af særdeles Vigtighed, tror han nok i den Anledning at
have talt til Capitain Mansbach og paaskyndet hans Afreise til Armeen.»

Ogsaa Statsraad Aall blev samme Dag paa ny afhert. Han henholdt
sig i det væsentlige til sin tidligere Forklaring, dog med enkelte Tillæg.
Det heder i hans Forklaring:

«Vidnet kunde ikke nægte, at Udsigten til en muelig Mangel af Proviant
under en langvarig og haardnakket Campagne for en Deel havde motiveret
hans Beslutning, ikke at fraraade de tilbudte Vaabenstilstandsvilkaar.
Imidlertid havde dog den Kundskab, han paa Moss erholdt, om Armeens
Stilling, dens Tilstand, samt det Begreb, han gjorde sig om Fiendens
Styrke, endmere dertil bestemt ham.»

Ved at sammenholde de her gjengivne Udtalelser af Vidneforhørene
med Statsraadsprotokollen og de tre Beretninger, som ere nedskrevne af
Deltagere, vil der vise sig at være store Uoverensstemmelser. Imidlertid
lader der sig tilveiebringe en klar Oversigt over Gangen i Forhandlingerne.
Fornemmelig maa der tages Hensyn til den formløse Maade, hvorpaa
Statsraadet ved denne Anledning holdt sine Møder. Der har dels været
forhandlet i Kongens Kabinet, i hvad man kunde kalde forberedende
. Meder, dels i et andet Værelse, hvor Kongen ikke var tilstede, hvorefter
de der vedtagne Bestemmelser bleve ham forelagte og modtog hans Billi-
gelse. Derimod synes der ikke at være afholdt noget formeligt Statsraads-
møde, hvori Kongen har indtaget Forsædet. Man har bevæget sig om
hinanden, frem og tilbage, mellem de forskjellige Værelser. I de væsent-
lige Trek var Alt bragt i Orden om Aftenen den 13de. Der ventedes
da kun paa Svar fra Carl Johan angaaende hans Godkjendelse af det S. 88 flg.
trykte sidste eller tredie Udkast.

Dette var allerede om Aftenen den 12te aftalt mellem Christian
Frederik og Bjørnstjerna. For Statsraadet var desuagtet om Formiddagen
den 13de (S. 102) kun fremlagt det forudgaaende eller andet Udkast, der
er trykt ovenfor, S. 86 flg.

Om Eftermiddagen den 13de kom imidlertid det tredie Udkast frem
og blev da vedtaget. Sent om Aftenen blev det leveret i Christian
Frederiks Hænder og fik hans Tilslutning.

Men fremdeles manglede Carl Johans Samtykke, og uden dette kunde
Intet betragtes som endelig afgjort. Det tredie Udkast var i Løbet af den

1 Om denne oplystes dog under den følgende Del af Forklaringen, at han muligens i det
afgjørende Øieblik kunde have været fraværende.

102 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

13de Gjenstand for hans Overlægninger. Om Aftenen blev det overdraget
Generallicutenant Skjeldebrand at bringe hans Svar til Moss, hvorhen denne
ankom om Morgenen Søndag den r4de August Kl. 6, og derefter tog de
sidste Forhandlinger sin Begvndelse.

Disse førte samme Dag til Afslutningen af en politisk Konvention og
en militær Vaabenstilstand, der igjen blev den første Indledning til Fore-
ningen af 4de November.

1. Statsraadets Protokol for Mødet den 13de August 1814.

Aar 1814 den 13de August var Statsraadet, efter Hans Majestæts
allerhøyeste Befaling, forsamlet paa Moss Jernværk, hvor da tillige af
Hans Majestæt vare tilkaldte Justitsraad Diriks, Sorenskriver Falsen og
Professor Swerdrup, hvilken sidste endnu ikke var tilstede, da Samlingen
begyndte.

Hans Majestæt underrettede Statsraadet om, at der til Hans Hoved-
quarteer var fra Hans Svenske Majestæt ankommen en svensk General
Biørnstjerne med Forslag til en Vaabenstilstand, hvilke Udkast Hans
Majestæt nu overleverede, bestaaende i følgende:

No. 1. Opsatte Betingelser for Vaabenstilstanden, indeholdende
11 Poster.

Tvende saakaldte separate Artikler.
3. En Deklaration af rode August sidstleden fra Sverrigs
Kronprins til Norges Folk.

Hans Majestact befalede, at disse Papirer og Forslag skulde af Stats-
raadet og de tilkaldte Herrer tages under neyeste Overveielse, til derom
afgivende Formening, som skulde forelægges Hans Majestet. Til den Ende
overleverede Allerhøystsamme tillige en Dags Dato af DHrr. Generalmajor
Ahrenfeldt og Kammerherre Oberst Hegermann udfærdiget Dekla-
ration (No. 4) angaaende Forfatningen og Stemningen ved deres Armee-
corpser, hvorefter Allerhøystsamme tilkiendegav, at Armeen var i den
største Mangel paa Proviant, der er saa stor, at den ved Generalmajor
Ahrenfeldts Brigade tildecls ikke havde Forraad for mere end 2 Dage,
og at der ikke haves Udsigter til at kunne anskaffe samme. — Oberst-
lieutenant Stabell, som var bleven tilbage paa den østre Side af Glommen,
var bleven trængt tilbage til Fedt Sund, og skutde dette forceres, saa vilde
Armeen i sin nærværende Stilling være indsluttet, og ikke levnes anden
Resource end at forlade Christiania og den hele østlige Side af Christiania
Fiorden, og kaste sig over paa Vestlandet. Fra Moss Kanten kunde hvert
Øieblik ventes et Angreb, som man mod den fiendtlige Overmagt ikke
kunde vente at afslaae, og som da vilde have den Følge, at Moss inden
faa Timer kunde være besat af Fienden. Under disse Omstændigheder,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 103

og da et videre drevet Forsvar kun vilde paadrage Landet uberegnelige
Ulykker, uden at lede til noget ønskeligt Resultat, saa maatte Hans
Majestæt nu tilkiendegive Sin bestemte Beslutning, at han, overveiende, at
hans redelige Bestræbelser fra nu af ikke mere vilde kunne gavne Nationen,
men kun paadrage samme den Skiebne at blive behandlet som et erobret
Folk, vilde nedlægge den ham overdragne Krone i Storthingets Hænder,
som til den Ende snarest mueligt skulde blive sammenkaldt, og befalede
Hans Majestæt Statsraaderne Collett og Aal, efter at de fremlagde Forslag
paa det nøyeste vare drøvtede, og det samlede Statsraads og Tilforord-
nedes Mening var dem meddeelt til Efterretning, at trade i nærmere
Underhandling med den sig her opholdende svenske General.

Statsraadet foretog sig derefter at gjennemgaae de samme overdragne
Papirer i Forening med de Tilforordnede, og fandt da samme efter neyeste
Overlæg derved at maatte giøre følgende Anmærkninger :

Ved Dokumentet No. 1:

Iste til ste Post incl: ansaae man at kunne antages.
6te ligesaa, med den nærmere Forklaring, at ved de deri benævnte gevorbne

Tropper skal forstaaes : det sendenfieldske, nordenfieldske og oplandske

Regiment, det Agershusiske Skarpskytter Regiment, samt Artillerie

Brigaden.
7de Antaget, dog med Forbeholdenhed, at disse svenske Tropper under-

holdes af den Svenske Regiering, og at alt hvad der til samme

Armeecorps's Fornedenheder paa Stedet frivilligen kan erholdes, af

dem betales.
8de Ansees at burde forandres saaledes: at svenske Tropper forblive i

Besiddelse af det Terrain de have inde, saaledes at Demarcations-

linien følger Glommen fra den venstre Arm ved Kolberg Broe og

Isebroen, opad til der hvor Øieren begynder, og derfra mod Øst til

Rødenæs. Derimod maa de ovennævnte norske Tropper kunde hen-

lægges paa den anden Side af Glommen, hvor saadant findes be-

quemmest.

gde Friderichsteens Fæstning bør ingenlunde overleveres til Sverrig paa
andre Vilkaar, end at Garnisonen rykker ud med fuld militair Honneur,
og Folkene hiempermitteres, men Officererne beholde deres Kaarder,
og tillades at gaae, hvor de ville.

Iode og rite kunde antages.

Ved de saakalte articles separes (No. 2) blev anmærket:

Ved ıste Post: Umuelig at indgaae, da Statsraadet, som ene Authoritet
under Kongen, ikke vover at paatage sig, at holde indvortes Orden
og Roelighed vedlige til Storthingets Holdelse.

104 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

Ved 2den: Statsraadet kan i ingen Deel fungere uden i Overeensstemmelse
med Constitutionen, saalænge denne er i Kraft.

Ved 3die: Man kunde ikke tilraade, at Hans Majestæt bortfiernede sig fra
Regieringens Sæde, i det mindste ikke forinden han havde nedlagt
Regieringen i Nationens Hænder, om hans Beslutning i saa Henseende
er fast og uforanderlig.

Endelig formeente Statsraadet og Tilforordnede, at naar Statsraaderne
Collett og Aal, overeensstemmende med ovenstaaende kunde bringe Vaaben-
stilstanden tilveie, burde tillige af dem paastaaes, at Kongen af Sverrig
skulde forbinde sig til, at anvende al sin Indflydelse hos Kongen af Dan-
mark for at formaae ham til at tilbagekalde de Anordninger, og ophæve
de Foranstaltninger, som han, siden ı4de Januarij d: A: maatte have givet
eller truffet, enten mod Hans Majestæt Kongen, mod Norge i det Hele,
eller herværende Embedsmænd i Norge. Da dette Tillæg blev Hans
Majestæt forclæst, saa erklærede Allerhøystsamme bestemt, at denne
sidste Underhandlingspost aldeles ikke maatte berøre Hans personlige
Interesse, da denne skulde være udenfor al Negociation.

løvrigt bifaldt Kongen Statsraadets og Tilforordnedes yttrede For-
meening, der blev Allerhøystsamme forelæst, som Basis for de Under-
handlinger, som Statsraaderne Collett og Aal nu strax havde at indlede.

Medens disse Statsraader vare fraværende for at underhandle med
General Biørnstjerne, indfandt Professor Swerdrup sig, der blev under-
rettet om det Passerede, hvorved han, efter Omstændighederne intet fandt
at erindre, og især troede han, at Mangelen paa Proviant ene maatte af-
giere Spergsmaalet.

Da saavidt er passeret, blev Sessionen for denne Sinde hævet, efter
at der endnu en Gang paa det kraftigste blev indstillet til Hans Majestæt,
om Armeen ikke kunde gaae offensive til Verks.

Rosenkrantz. Sommerhielm. Jonas Collett. Aall.

v: Holten,

Samme Dags Eftermiddag blev Statsraadet atter holdt, og leverede
da Statsraaderne Collett og Aal tvende Udkast, hvoraf det ene angik
de militaire Betingelser for Vaabenstilstanden, under Tittel: convention
d'armistice (No. 6) og det andet under Tittel: Traité (No. 7) de Vilkaar,
hvorunder Storthinget skal sammenkaldes, og Kongen nedlægge sin Myn-
dighed i dettes Hænder. Disse Dokumenter vare, efter foregaaende
Negociation og Underhandling med den Svenske General Biørnstjerne af

1804. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 105

denne egenhændig skrevne, med den Erklæring, at skient han, for sin
Person fandt, at Propositionerne kunde være antagelige, dristede han sig
ikke til at underskrive dem, endog paa forventende Ratification, men var
besluttet, saafremt hans Adjutant, som han ventede endnu i Aften, ikke
bragte ham Fuldmagt i saa Henseende, at reise direkte til den svenske
Kronprinds for at faae hans Ultimatum.

Deklarationen fra den svenske Kronprinds (No. 3) havde Comparenterne
formaaet General Biernstjerne, efter Conference med Originalen, som han
anviste, at verificere.

Statsraadet forelagde derefter Hans Majestæt Resultatet af disse Under-
handlinger, hvormed Allerheystsamme erklærede sig tilfreds.

Disse her ovenbenævnte Dokumenter bleve derefter zw duplo reen-
skrevne, og samme Aften tilstillede den svenske General Biørnstjerne,
med Betydning, at man derefter forventede den hastigst muclige Afgiørelse.

Derefter blev denne Session hævet.

Rosenkrantz. Sommerhielm. Jonas Collett. Aall.

v: Holten.

2. Beretning om Generallieutenant, Caron A. F. Skjeldebrands
Deltagelse i Mossekonventionens Afslutning. !

— — -- Skjöldebrand skulle vid Christiania stöta till vid den be-
stimda hufvuddrabbningen, enligt Krcnprinsens plan, och sókte tillställa
en falsk attaque på Kongsvinger för att bereda sig ett mindre svårt öfver-
gängsställe öfver Glommen, då Björnstjerna återkom från Moss, dit han
sändts som Parlamentair med fredsanbud. Som Kronprinsen dock ej var
nöjd med de villkor, som erbjudits Björnstjerna, fick Skj. befallning att fara
dit med skriftligt uppsatta villkor, som äskades. Hela dagen, då Skj.
skulle resa, bad han Kronprinsen, att den Engelska blocquaden för de
Norska hamnarne ej måtte häfvas förrän föreningen var antagen och be-
kräftad. Han visste, att Norska armeen ej hade mer ån 3 à 4 dagars
föda och de skulle nog då gått in på att förstoras och förstora. «Men
Kronprinsens ‘idelmod motstod alla mina förestållningar». Kronprinsen
sade: Hvad? Vill Ni att jag skall svälta ut cn nation, hvaröfver jag sedan
skall regera? Skj. måste således få såsom villkor, att bjuda blocquadens
upphåfvande, då stillestånd intrådde.

1 Efter Svensk biografiskt Lexikon, XIV, S. 372 flg. Kilden for denne Beretning,

der er forfattet af Domprovst Wieselgren, er Skjøldebrands egne Optegnelser. Kildens
forskjellige Feiltagelser ville let være iøinefaldende.

106 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

Han blef ej expedierad fürrin i början af natten. Ofverfart öfver
Glommen tilläts cj förrän just som Svenskarne följande morgon börjat
skjuta. Man synes viintat, att hans resa skulle gjort uppehåll i anfallet.
Men Skj. önskade att under det kulor satte punkt och komma, få skrifva
convention. D’Ohsson medföljde för att fóra protokollet.

I Moss träffas en Hr. T., som der hade sin egendom. !

«Jag sade honom, att de villkor, jag var ålaggd att framföra, voro de
sista, och att om de ej i dag antogos, skulle kriget föras på helt annat sitt.
T. fruktade för sin cgendoms förstöring och var mån om ett fredligt slut.
Jag fragade, om han kunde utverka något mer, in General Björnstjerna,
en af de redan varande Negotiatörerne, inrapporterat. T. sade sig ha
stråfvat hela föregående qvillen och natten och vunnit några punkter, dem
han uppgaf, hvarefter han for til Fredriksstadt, att anmiila detta hos Kron-
prinsen Christian [9: Carl Johan]. Några af de uppgifne punkterne voro
mera tin jag var Alaggd att fordra. Jag gick in i ett rum och skref om
min instruction, der dessa punkter infördes och något derutöfver. Jag gick
sedan till Björnstjerna, som skickade en Adjutant till Prins Christian att
anmäla min ankomst. Han svarade, att han skulle emottaga mig kl. 6 om
morgonen. Då vi kommo dit, fördes vi först i ett rum fullt med Generaler
och Befälhafvare för tropparne. Mycket större tillställning och formaliteter
mötte mig hår, ån hos Napoleon. Slutligen kommo vi i ett stort tomt
rum, dit Prinsen kom in från andra sidan. Jag sade till honom, att de
underråttelser jag erhallit om de villkor, hvari han vore böjd att inga,
gåfvo mig skål att förmoda det vi skulle snart kunna komma till ett slut.
Prinsen frågade, om det var ritt att attaquera, medan underhandlingar
påstodo. Kanonskotten blefvo allt titare. Jag svarade: det gör intet till
saken. Negotiationerne gå sin gång, armeen sin. Under negotiationerne i
Chattillon gåfvos bataljer bland de mest blodiga, historien omtalar.

Allt hördes några skott — ehuru på en mils afstand — vid hvilka
lufttryckningen för en ovan var besvirlig. Jag tillade: hvad vi bjuda idag,
bjuda vi ej i morgon och iin mindre, kanske intet i öfvermorgon. Prinsen:
Huru vill Ni jag skall kunna ingå i någon negotiation. Je n'ai pas ma
tête. Jag ir cj säker i mitt hógqvarter. S%#.: Kanske vil E. K. H.
ej ingå i någon negotiation. Då reser jag genast tillbaka och blir buren på
armeens armar, Det år ej armeen, som önskar stillestånd. Det år H. K. H.
Sveriges Kronprins, som vill spara ett folks blod, hvaröfver han i alla fall
snart skall regera. Da frågade Prinsen om jag hade något skriftligt an-
gående villkoren. Jag lemnade honom min omskrifna instruction. Första

1 [Her maa menes Tank. Hans Eiendomme laa imidlertid ikke ved Moss, og de vare
ikke udsatte for nogen Ødelæggelse].

—— —

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 107

punkten var oförändrad, nemligen att han genast skulle utfärda kallelse
til Norska folket, att sända ombud inom utsatt tid till Christiania. Det
skulle vara den sista handling af hans styrelse, hvarpå han skulle lösa
folket från sin honom gifna ed och lemna landet. Han frågade då, om jag
ville der skulle bli uppror i hela norra delen af Norge. Jag svarade: det
blir vår sak. Han förklarade sig ej kunna tänka under all denna oron,
men skulle ge oss två Statsråder, att afhandla frågan med. Gick och lit
befalla fram sin vagn, som höll länge vänd åt norr.

Aall och Collett kommo nu som Negotiatörer.

Aall var isynnerhet motsträfvig och fintlig att illudera villkoren. Då
Skj. hörbart, men som i förtroende yttrade till Björnstjerna och D'Ohsson,
då Aall envist vidhöll en pretention, sin glådje att eröfringen finge fortgå
nu lika långt, som den gick då Skåne eröfrades, sade Collett bestämdt til
Aall: «Jeg troer vi lade den Sag falde». Sedan blef A. medgörligare.

Man åt middag under det negotiationen fortgick, sedan små bord
insatts. Sommerhielm kom då och proponerade en skål för en lycklig
utgång af det som nu förehades.

Då negotiationen ej kom längre, gik Skj. upp till Prinsen, som ut-
tryckte sin fågnad att kriget vål nu var slut. Skj. förklarede, att det ej
var så visst. En punkt återstod. Prinsen ville då bifalla den, men Aall
afstyrkte den med en viss häftighet, dà Prinsen låt sin mening falla.
Skj. yttrade sitt hopp, att kriget emellertid komme att fortsittas.

Han fick sedan veta, att det hinder, som hårvid mötte och som nöd-
gade Carl Johan att nöjas med den förening, hvaröfver man «gråtit», var
en ankommen Legat från Österrikiska Kejsaren, Baron v. Wessenberg —
andra scenen af Baron Bombells uppträde vid Kiel! Det år således
Metternich, som gifvit Europa den mest demokratiska monarchi?!! Emeller-
tid lemnade Skj. jemte de öfriga negotiatörerne Moss. Snart möttes de
10,000 Norska krigarne i full retraite. Det var d. 14 Aug. 1814.

Efter denne Meddelelse, der vedkommer Skjøldebrands Oplevelser,
følger et længere, politisk Ræsonnement, som imidlertid her ikke med-
tages, da det senere hen er trykt i et let tilgjængeligt Skrift. ?

I Rimlig var misstankan, at Ryska Kejsaren, som ej vilie bryta sitt löfte, sköt Kejsaren
i Österrike före sig. «Denna förening eller ingen» var det hemliga ordet. I Trolle
Wachtmeisterska Archivet ha vi låsit, att Carl Johan vid denna tid skref ungefårligen
i ett bref: «Z/ est de la plus grande conséquence, que l'affaire de la Norvège soit terminée
avant que le congrès de Vienne vienne en activité; il est nécessaire, que [Europe vote
que la réunion de la Norvige se fasse librement et avec une parfaite unanimité; pour
atteindre ce but, il ne faut pas hésiter de faire des sacrifices, qu'on pourra refaire a
une autre diète» [Smlgn. Trolle-Wachtmeisters anteckningar, II, S. 12].

2 Trolle-Wachtmeisters anteckningar, II, S. 7 fig.

108 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

3. Statsraad N. Aalls Beretning om Mossekonventionens Afslutning,
i et Brev til Jacob Aall, dat. Ulefos 13de Juni 1844. 1

Det forholdt sig rigtigt som af mig opgivet: at Generalerne Skøldebrand
og Bjørnstjerna vare udnævnte til Underhandlere paa Moss og begge
havde, som senere bercttedes til Statsraadet, havt en Conference med
Christian Frederik tidligt om Morgenen den 14de August; men da Collett og
jeg, efter Kongens Ordre, indfandt os i deres Logis paa Moss for at be-
gynde Fredsunderhandlingerne, mældte Skøldebrand [sig] syg og Bjørn-
stjerna erklærede sig bemyndiget til at foretage og fuldføre Underhand-
lingerne. Senere bragte man i Erfaring, at Skøldebrand efter sin Ankomst
til Moss havde modtaget Efterretningen om hans Sens Uhæld, hvilket
fandt Sted ved en Attakke, som fra svensk Side anstilledes mod den norske
Armee paa samme Tid, som Underhandlerne forlod den svenske Leir, og
saa snart, at Herrerne, for hvem der ikke strax kunde gives den fornødne
Befordring til Moss, føclte sig betydeligt inkommoderede af deres Lands-
mænds Kugler. Heraf lader det sig let forklare, at Skøldebrand, som
vistnok opholdt sig i samme Huus, underskrev Conventjonen tilligemed
Bjørnstjerna. Imidlertid tør jeg ikke bestemt paastaae, at Skøldebrands
Navn fandtes paa den Afskrivt, som C. og jeg bragte Kongen strax efter
Afgjerelsen, men at Conventjonen senere unglerskreves af Begge, er vist.

Vanskeligere falder det mig at forklare den Uovereenstemmelse, der
findes imellem mit Opgivende og Statsraadsprotokollen. Jeg erindrer
tydeligt nok, at der strax efter Statsraadets Ankomst til Moss om Mor-
genen den 13de August afholdtes Statsraad, hvori Kongen meddeelte de
gjorte Tilbud om Vaabenstilstand, og at min ringe Person — entre nous
soit dit — da derpaa fulgte en almindelig Taushed — tog Ordet og er-
klærede: at efter hvad der var foregaaet, krævede Kongens egen ikke
mindre end Natjonens Ære et afgjerende Slag for dog at bevare Æren,
om vi skulde falde; og for at møde den Indvending om Mangel paa
den fornødne Proviant for Armeen, tilbød jeg strax at begive mig til de
nærmeste Kjøbstæder for saa hastigst mueligt at afhjelpe denne Mangel.
Ved denne Tiltale trak Kongen paa Skuldrene og gav tydeligt tilkjende,
at al videre Modstand var unyttig. Da imidlertid de øvrige Raadgivere
istemte hiint Votum, gav Kongen sit Samtykke til, at der uopholdeligt
skulde sendes en Staffet til Arenfeldt med Ordre at holde Stand, og om
mueligt gaae les paa Fredrikstad; og virkelig afgik ogsaa Mansbach med

I «Original i A. Fayes Samlinger (IX, 14) i Rigsarchivet.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 109

denne Ordre, som senere skal have været tilbagekaldt, formodentlig efterat
Mansbach havde hjembragt den Erklæring fra Arenfeldt, som findes i
Morgenstjernes Forsvar for Staffeldt, og som jeg troer i Slutningen af miae
Bemærkninger at have tilført: at Fiendens overlegne Stridskræfter gjorde
ham det haardt nok at beholde sin Stilling, og aldeles umucligt at foretage
offensive Operatjoner. Men denne senere Foranstaltning udgik fra Gencral-
kommandoen, uden at Statsraadet derom adspurgtes. — At der den 13de
August holdtes 2de Statsraadsmeder, staaer ikke tydeligt for min Erindring;
dog benægter jeg ikke, at et senere, efter det om Morgenen afholdte
mueligens fandt Sted samme Dags Eftermiddag, og at deri Beslutningen
om Mansbachs Afsendelse blev fattet; men at i dette Mode skulde have
været Tale om Colletts og min Sendelse modbevises klart nok deraf, at
C. og jeg først den næste Morgen — den 14de, samme Dag, som Con-
ventjonen sluttedes — modtog Kongens Befaling at begive os til Under-
handling med de svenske Commissarier, som Følge sandsynligen af den
Conference, som Kongen samme Dags Morgen havde med disse Herrer.
Heraf tillader jeg mig at slutte, at en Anachronisme har indsneget sig i
Statsraadsprotokollen, saa meget mere som det staaer klart for min Hu-
kommelse, at det var ved Lys om Aftenen den ı de August, at Collett og
jeg aflagde vor Beretning om Udfaldet af Underhandlingerne til Kongen,
i Hans Cabinet, hvor Ingen ellers var tilstede; hvoraf det da og er tydeligt,
at Betingelserne for Vaabenstilstanden og Kongens Tilfredshed med disse
ikke kunne have været Gjenstande for Forhandlinger i et den foregaaende
Dag afholdt Statsraad. Imidlertid troer jeg at kunne forklare denne Tids-
forvexling af Forretningsordenen i Statsraadet. Denne var navnlig, at
Forhandlingerne optegnedes paa løst Papir den Dag de foregik, tilførtes
Protokollen af Statssekretairen og fremlagdes i det næste Statsraadsmøde til
Revision og Underskrift af Statsraaderne. Nu finder jeg det ikke usand-
synligt, at Statssekretairen ved at indføre den foregaaende Dags Forhand-
linger har, efter Kongens Diktat, tilføiet Udfaldet af Underhandlingerne
ved Vaabenstilstanden og Kongens Mening derom, uden at tage Hensyn
til Tiden, og jeg bestyrkes i denne Formodning derved, at jeg ved nøiere
at overtænke Sagen troer at kunne erindre, at Statsraaderne efter deres
Tilbagekomst til Christiania, forelagdes de sidste Forhandlinger i Protokollen
til Underskrivt; men saa maa jeg da ogsaa tilbagekalde min Beretning om
et den 15de August afholdt Statsraad, som jeg bekjender ikke tydeligt at
kunne erindre mig, men ansaae som en nødvendig Følge af det Foregaaende,
da jeg grant erindrer, at der om Aftenen den r4de intet Statsraad holdtes.
Uden Tvivl var ogsaa Actor i Rigsretssagen mod Haxthausen bleven op-
mærksom paa denne Tidsforvexling, da een af Qvæstionerne til Stats-

I IO YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

raaderne var: Hvorledes Protokollerne i Raadet førtes, og hvorom da den
foranførte Oplysning gaves.

Dette er Alt hvad jeg til nærmere Forklaring over mit Opgivende
kan byde Dig, kjæreste Broder, og hvormed jeg tør troc at have retfærdig-
gjort min Sandhedskjærlighed. For øvrigt forekommer den omhandlede
Uovereenstemmelse mig af mindre Betydenhed for Historiegrandskeren, naar
kuns Conventjonen til Moss, som et historisk Faktum hensættes til den
ride August og supponeres i rette Tid tilført Protokollen.

4. Statsraad J. Colletts Beretning om Mossekonventionens Afslutning
i Brev til Jacob Aall, dat. Berg den 24de Juli 1842. 1

Jeg var Vidne til Adskilligt under mit Ophold paa Moss den 14. August,
da Deres Herr Broder, Statsraaden virkede i Fælledsskab med mig til at
slutte Conventionen. — Vi vare Vidner til mere Forsagthed hos Printzens
ellers heroiske Omgivning, end vi ønskede at sce, og om vi, i Negociatio-
nerne med Biernstierne og Skioldebrand, maatte finde os i Meget, som var
forud concederet, og saaledes ikke kunde bevirkes forandret, udrettede vi
dog saa meget, pour sauver l'honneur, at Armeernes Stilling blev i
statu quo, og den svenske Armee ikke kom til at cantonere nær Chri-
stiania under Stortinget til Gene for Discussionerne og Vanziir for National
fEren. — Da vi kom tilbage om Aftenen med den sluttede Convention,
var al Mad spiist op for Negociatorerne, der havde fastet hele Dagen, og
alle Equipager forspendte for at retircre sig i Tide saa fremt nye Fiendt-
ligheder skulde begynde igien. Kongen, som havde samtykket i Abdi-
cationen, angaves saa syg, at han ikke kunde modtage Os — Conventionen
maatte saaledes sendes ind i hans Cabinet, hvorfra om Natten afsendtes
Major Brock med Ratificationen, og, saavidt erindres, Ordre til ogsaa at
renoncere paa status quo, om Vaabenhvile ikke ellers kunde udvirkes. —
Dog, man giorde ikke saa stræng en Paastand, da man havde faaet hvad
man hovedsagelig attraacde «Abdicationen in forma». —

eee em ee =P mrs eee ee

1 Original i A. Fayes Samlinger (IX, 14) i Rigsarchivet, — Et Brudstykke af denne
Skrivelse er før trykt hos Alf Collett, En gammel Christiania-Slægt, S. 267 f.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. III

5. Carl Johans Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna
af 13de August 1814. !

Frderikstad 13 Août 1814.

J'ai reçu Votre lettre et les pièces y jointes. J'en ai fait faire lecture
en présence de S. E. le Baron de Cederhjelm, de S. E. I Amiral Général,
du G% Adlercreutz et des autres officiers Généraux ici présens. L'on
s'est décidé à faire une nouvelle rédaction des conditions proposées, en
conservant en quelque maniére les mémes bases, le génie de notre langue
rendant ce changement nécessaire. Dites au Prince Chrétien que malgré tout
mon désir de voir la réunion de la Norvége se terminer promptement et
sans effusion de sang, ce que je dois à la dignité du Roi, à l'honneur de
la nation, à la gloire des G*"*, officiers et soldats, ne me permet pas
d'accepter d'autres conditions que celles que le Gel Skjóldebrand apporte
avec lui: répétez au Prince que personne ne peut avoir de meilleures in-
tentions pour lui que moi. Expliquez lui que la ligne de démarcation
que je demande pour nos troupes ne nous donne pas plus de pays, que
les mouvemens déjà ordonnés nous assurent au bout de deux ou de
trois jours.

Le bombardement de Fredrikshall est commencé. Il aurait déjà pu
l'être hier, si je n'avais pas attendu les résultats de Votre mission. Je ne
doute pas que nous n'ayons la place demain. Au reste Vous pouvez
donner connaissance au Prince Chrétien de la disposition de la garnison et
de la demande qu'elle a faite de clous pour enclouer les canons.

6. Det Udkast til Konventionen, som blev antaget af Carl Johan. ?

Traité
entre Son Altesse Royale le Prince Royal de Suéde, au nom de Sa
Majesté le Roi de Suède d'un côté, et le gouvernement Norwégien de
l'autre, conclu å Moss le d’Aoüt 1814, par intermission des soussignés,
et sauf les ratifications nécessaires.

S. A. R. le Prince Chrétien convoquera de suite les états généraux du
Royaume de Norwége, en conformité de la constitution existante, le terme
de la réunion sera fixé pour la fin du mois de Septembre, ou plutót, si
faire se peut.

I Efter en Afskrift fra Carl Johans Kopibog.
2 Efter Afskrift fra Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. Smlgn. Björlin, Kriget i Norge,
S. 302 (tyske Oversættelse, S. 310),

112 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

S. A. R. le Prince Chrétien promet solennellement par la présente de
remettre le pouvoir exécutif, dont il est revétu, sans réservation quel-
quonque, entre les mains de la diéte, aussitöt qu’elle sera réuni, aprés quoi
il quittera la Norwege; pour sureté ultéricure, il fera remettre cette pro-
messe redigé en due forme, et muni de son signe et de son sceau, sans
délai aucun å Sa Majesté le Roi de Suede.

Sa Majeste le Roi de Suede traitera directement avec la diéte Nor-
wegienne par un ou plusieurs commissaires. S. M. promet d’accepter la
constitution telle que la nation se l'est donnée, sauf les articles, qui la met (sic)
en opposition à l'union des deux royaumes, et s'engage de ne faire aucun
changement, que de concert avec la diète.

Les promesses, faites par S. M. le Roi de Suéde au peuple Norwegien,
aussi que celles, que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom de S. M.
le Roi, seront scrupuleusement remplis, et manifestés par Elle å la diète
Norwégienne.

La diéte sera réuni à Christiania.

S. M. le Roi de Suéde emplovera ses bons offices auprés de S. M.
le Roi de Dannemarck, pour faire révoquer les ordonnances ou édits,
promulgués depuis le 14™¢ de Janvier 1814 contre les fonctionnaires
publics, aussi quc contre le Royaume de Norwége en général.

7. Carl Johans Skrivelse til General Suremain
af 13de August 1814. !

Frederikstad 13 Aoüt 1814.

Mr. Tank, en partant, ayant promis d'envoyer dans la journée d'hier

un ordre du Prince Chrétien au Commandant de la forteresse de Fredrik-
steen de la remettre, cet ordre n'étant pas arrivé ct les négociations se
prolongeant de manière à faire croire qu'elles ne présenteront aucun
résultat favorable avant d'avoir employé la voye des armes, Vous ferez
commencer le bombardement de la forteresse aussi-tót la présente reçue.
Vous ferez cette nuit des simulacres d'escalade afin de fatiguer la garnison,

1 Efter Afskrift fra Carl Johans Kopibog.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 113

et Vous employerez å cet effet la compagnie des voltigeurs de Royal
Suede avec les troupes que Vous jugerez convenables; mais Vous n'en
emploirez (sic) qu'un petit nombre afin d'éviter de trop grandes pertes. Si
demain Vous espérez pouvoir réussir, Vous ferez une escalade réelle sur
tel point que Vous jugerez le plus convenable. La prise de Fredriksteen
sera d'un effet majeur dans l'opinion de l'Europe et principalement parmi
les Norvégiens. Je ferai mes efforts pour aller Vous voir dans la journée.

8. Generallieutenant A. F. Skjeldebrands Rapport til Carl Johan
af 14de August 1814. !

M à Moss le 14 Aoüt 1814.
onseigneur!

En arrivant ici å 6 heures du matin j’ai d'abord vu Mr. de Tank,
qui m’a communiqué des conditions auxquelles le Prince Chrétien a résolu
de se soumettre. Pour la partie la plus essentielle elles sont les m&mes
que Votre Altesse Royale a proposées, et il y en a méme qui me pa-
raissent préférables. Il n'y a rien qui empéche la réunion, si non la ligne
de démarcation. Si Votre Altesse Royale veut bien accéder å celle pro-
posée par l’entremise de Mr. Tank, le reste sera conclu; et si c'est Votre
intention, je Vous prie, Monseigneur, de faire cesser d'abord l'effusion de
sang, surtout de ce cóté, oü l'ennemi a environ dix mille hommes qui,
quoique inférieurs en nombre au corps qui va les attaquer, pourront faire
beaucoup de mal. Au reste, å ce que je prévois, si la difficulté sur la
ligne de démarcation est levée, (en quoi les conseillers d'état et les géné-
raux ont juré de ne rien céder) tout sera conclu et signé d'abord. On
m'a prouvé qu'il est impossible de rassembler la diéte avant le dernier
Septembre, car il faut du tems pour la publication, pour les élections,
les voyages etc. Peut-étre pourrait on décompter quelques jours.

Je Vous supplie, Monseigneur, de bien vouloir m'envoyer Vos ordres
au plutót. Je suis avec le dévouement le plus parfait

Monseigneur!
de Votre Altesse Royale
‘le très-humble, très-obéissant et très-soumis serviteur
A. F. Skjöldebrand.

Mr. de Tank me prie de Vous supplier, Monseigneur, de faire cesser
le bombardement de Fredricshall, en cas que Votre Altesse Royale est
disposée å accepter les conditions principales.

1 Efter Afskrift af Originalen i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv.
'Vid.-Selsk. Skrifter. H-F. KL 1894. No. 4. 8

114 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Tres-humble apostille.

Le 1° article séparé souffrira les plus grandes difficultés de la part,
non tant du prince que du conseil d'état, qui va plutöt se démettre de
son autorité que de l'accepter. J'apprens ceci dans le moment. Je Vous
prie trés-humblement, Monseigneur, de me donner Vos ordres là-dessus.

9. Christian Frederiks Fuldmagt for Statsraaderne
Aall og Collett med Tillæg. !

De Hrr Statsraader Aall og Collett befuldmægtiges herved til, med
DH? Generaler Skeldebrand og Biørnstierna, som Commissarier fra Hans
Kongelige Høyhed Kronprindsen af Sverrig at afslutte en Vaabenstilstand
til min Ratification.

Moss den 14. August 1814. Christian Frederik.

Da det fordres som Basis for all Underhandling, der eene kan redde
Nationen, at den additionelle Artikkel, som indeholder min personlige
Declaration, Ord for Ord antages, saa er det min bestemte Villie, og Be-
faling, at den ogsaa af Eder uden videre Vægring underskrives og fore-
lægges mig til Ratification.

Moss den 14. August 1814. Christian Frederik.

At denne Afskrivt er conform Originalen og den sidste udvidede
Fuldmagt og Befaling egenhandig skreven og underskreven af Norges
forrige Konge, Hans Majestæt Christian Frederik — bevidnes herved.

Christiania den 16. Novbr. 1814.
Jonas Collett. Aall.

Fremlagt i Odelsthinget den 22. Novbr. 1814.
Weidemann.

10. Det sidste Udkast til de separate Artikler. ?

Article séparé.

19 Son Altesse Royale le Prince Chrétien confiera de suite, sous un
prétexte quelconque, le pouvoir exécutif au conseil d'état, qui le con-
servera jusqu'å la clöture de la diéte, ou bien jusqu'å ce que la diéte se
soit prononcée d'une maniére positive sur le mode du gouvernement.

I Bekræftet Afskrift i Storthingets Archiv; Afskrift derefter i Rigsarchivet.

2 Optegnelse paa et løst Blad og uden Datum i Christian Frederiks Papirer, indlagt i
Christian Frederiks Optegnelse: «Jon but n'ayant jamais été» &c., S. S1 ovenfor.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 115

2° Le conseil d'état exercera ses fonctions constitutionnellement.

3° Sa Maj le Roi de Suède, pour donner à la nation Norvégienne
une preuve honorable de sa considération, consent à ce que! jusqu'à
l'époque de la réunion de la diète, le conseil d'état signe les actes d’ad-
ministration (affaires courantes) par ordre supréme.

11. Christian Frederiks sidste Erklæring. 2

Ne pouvant livrer le Royaume de Norvège à S. M. Suédoise je ne
puis accéder à ce que le gouvernement soit administré sous son influence
avant la réunion de la diète. Par conséquent l'intimation du troisième
article ne pourra être accordée; mais il faudra que celui-ci soit exprimé
ainsi: le conseil d'état signe les actes d'administration: paa allerhøjeste
Befaling.

Ainsi je Vous invite å faire le changement nécessaire.

Moss ce 14 Aoüt 1814.
Christian Frederic.

Mars
Les généraux de Sköldebrand et de Biörnstierna
chevaliers etc. etc. etc.

12. Konventionen af 14de August 1814 i dens norske Exemplar. ?

Convention

entre Son Altesse Royale le Prince Royal de Suède, au nom de Sa Majté
le Roi de Suède, d'un côté, et le Gouvernement Norvégien, de l'autre,
conclue, sauf ratification, par les soussignés, å Moss, le 14 d’Aoüt 1814.

Arte 19. Son Altesse Royale le Prince Chrétien convoquera aussitöt,
dans le mode préscrit par la constitution existante, les états généraux du
Royaume de Norvège. La diète s'ouvrira le dernier de Septembre, ou
s'il n'est pas possible, dans les premiers huit jours d'Octobre.

2°. Sa Majt le Roi de Suède communiquera avec la diète directe-
ment par un ou plusieurs commissaires, qu'Il designera.

3°. Sa Majté le Roi de Suède promét sic) d'accepter la constitution
rédigée par les députés de la diète d'Eidsvold. Sa Majt ne proposera
d'autres changemens que ceux nécessaires à l'union des deux royaumes,
et s'engage de n'en faire que de concert avec la diète.

1 De med,Kursiv trykte Ord er senere udstregne og jusgu’a derefter rettet til Jusqu'a.
2 Original i Grev Björnstjernas Samlinger. Kun Underskriften er egenhendig.
8 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. Trykt i Tiden for 16 Aug. 1814.

116 YNGVAR NIELSEN. H--F. Kl.

4°. Les promesses faites par S.M. le Roi de Suede au peuple Nor-
végien, ainsi que celles que Son Altesse Royale le Prince Royal a faites,
au nom du Roi, seront scrupuleusement remplies et confirmées par Sa
Maj* à la diète Norvégienne. -

5°. La diéte sera réunie å Christiania.

69. Sa Majesté le Roi de Suède déclare, que personne ne sera pour-
suivi, ni directement, ni indirectement, pour les opinions contraires à l'union
des deux royaumes, qu'il aurait pu émettre jusqu'à présent. Les fonc-
tionnaires civiles et militaires Norvégiens ou étrangers à les (sic) pais, seront
traités avec les égards et la bienveillance que leur doit l'autorité supréme.
Aucun d'eux ne pourra étre recherché pour ses opinions: ceux qui ne
continueraient par (sic) leur service, seront pensionnés, d'après les loix
du pais.

7°. Sa Maj** le Roi de Suède emploiera Ses bons offices auprès Sa
Maj** le Roi de Dannemarc pour faire révoquer les ordonnances ou édits
promulgués depuis le 14. de Janv. 1814 contre les fonctionnaires publics
aussi bien que contre le Royaume de Norvége en général.

Au quartier-général de Moss le 14 Aout 1814.

A. F. Skjóldebrand, M. Björnstjerna, Jonas Collett, Aall,

Lieutenant Général &c. Général Major. Conseillers d'état.
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S)
Ratifié
Charles Jean.
(L. S.)
Fremlagt i Statsraadet den 20: August 1814.
v: Holten.
Fremlagt i Odelsthinget den 22: Novbr. 1814.
| Weidemann.

13. Tillaegsbestemmelser ved Konventionen i Moss.

a.
Article additionel.

Son Altesse Royale le Prince Chrétien déclare et s'engage solennelle-
ment de remettre le pouvoir exécutif dont il est revétu entre les mains
de la nation sans réservation quelconque et que c'est pour remplir cette
formalité qu'il convoque la diète.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 117

Du moment qu'elle sera assemblée il renouvellera cette declaration et
la fera publier dans tout le royaume; ct ensuite il quittera la Norvége
quand méme la diéte voudrait l'engager å prolonger son séjour dans ce
pays. En foi de quoi Son .\ltesse Royale le Prince Chrétien fera remettre
cette promesse par écrit rédigée en due forme et munie de son seing et de
son sceau à Sa Majesté le Roi de Suéde aussitót que faire se pourra.
Cet article ne sera publié que huit jours aprés l'ouverture de la diéte.

Cet article additione] aura méme force et valeur que s'il était inserré
mot pour mot dans la convention du quatorze d'Aoüt 1814.

Jonas Collett. Aall. A. F. Skjöldebrand, M. Björnstjerna,
Conseillers d'état. Lieutenant-Général etc. Général Major.
(L S) (L S) (L. S) (L. S)
ratifié

Christian Frédéric.

b.
Article séparé et secret.

1. Son Altesse Royale le Prince Chrétien confiera de suite, sous un
prétexte quelconque, le pouvoir exécutif au conseil d'état, qui le con-
servera jusqu'à la clôture de la diète, ou bien jusqu'à ce que la diète
se soit prononcée d'une maniére positive sur le mode du gouvernement.

2. Le conseil d'état exécutera ses fonctions constitutionnellement.

3. Jusqu'à l'époque de la réunion de la diéte, le conseil d'état
signera les actes d'administration (affaires courantes, par ordre supréme.

Fait à Moss.
Christian Frédéric.

(L. S)

Je déclare et je m'engage solemnellement de remettre le pouvoir
exécutif, dont je suis revétu, entre les mains de la nation sans réservation
quelconque; je renouvellerai cette déclaration et la ferai publier dans tout
le royaume dés que la diéte sera assemblée, aprés quoi je quitterai la
Norwège, quand méme la diète voudra m'engager à prolonger mon séjour
dans ce pays.

En foi de quoi je signe la présente, en y apposant mon sceau.

Christian Frédéric.

(L. S)
A. Sa Majesté le Roi de Suéde.

118 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

14. Vaabenstilstanden af 14de August 1814 i dens norske Exemplar. !

Convention d'armistice

entre les troupes Suédoises d'un cöté & les troupes Norvégiennes de
l’autre, conclue, sauf ratification, par les soussignés, å Moss, le 14
d’Aoüt 1814.

Article 1. Les hostilités cesseront, par terre et par mer, entre les
troupes et flottes Suédoises, d'un cöté et les troupes et flottes Norvé-
giennes, de l'autre, å dater du jour de la signature de la présente, jusqu’a
quinze jours aprés l'ouverture de la diéte, et avec huit jours de dédit
aprés ce terme.

2. Le blocus des ports Norvégiens sera levé à dater du jour de la
signature de la présente. L'importation et l'exportation seront libres, sauf -
les droits de la douane Norvégienne.

3. Si la forteresse de Fredrikssteen n'a pas capitulé, elle sera remise
de suite, ainsi que les ouvrages y appartenants, aux troupes de Sa Majesté
Suédoise. La garnison sortira de la forteresse avec armes et bagages et
tous les honneurs militaires. Il sera permis aux officiers d'aller ou bon
leur semblera. Les soldats retourneront chez eux; les uns et les autres
promettront de ne plus servir contre les troupes de Sa Majt* Suédoise.

4. Il sera tracé une ligne de démarcation entre les deux armées respec-
tives. La ligne Suédoise appuiera à Sooner, passera par Hovi, Onstad-
Sund, remontera le lac d'Ojeren et suivra le Glommen jusqu'à Kragerud.
Les troupes Suédoises dans le Wermeland ne pourront pas dépasser
Acklanger. La ligne Norvégienne appuiera à Dróback, passera par Korss-
gaard et Krogstad, au lac d'Öjeren et suivra ensuite la rive droite du
Glommen jusqu'à Kongsvinger.

5. Les troupes nationales Norvégiennes seront semestrées (sic) de suite
et rentreront dans leurs provinces respectives. Il n'y aura sous les armes
que les corps de troupes enrólées (vårfvade), savoir:

a. le régiment de Sundenfields.

b. do. de Nordenfields.

C. do d'Oplandske.

d. do. d'Aggershuus (Skarpskytter).

e. La brigade d'artillerie.
Ces corps ne dépasseront point la ligne de démarcation stipulée dans
l'arte, IV* en sorte que le pais depuis Dróback, Korssgaard et Krogstad
à Sooner, Hovi, et Onstads-sund soient tout-à-fait libres de troupes.

1 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet.

1804. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. río

6. Il ne restera en Norvége que deux divisions Suédoises avec une
artillerie et cavallerie proportionnées à cette (sic) force; le reste de l'armée
Suédoise rentrera en Suéde.

7. La partie de l'armée Norvégienne, qui reste sous les armes,
rentrera dans la ligne de démarcation par marches d'étapes, et com-
mencera son mouvement deux jours aprés la signature de la présente.
La partie de l'armée Suédoise qui rentrera en Suéde, commencera son
mouvement aussitót que faire se pourra.

8. Les hostilités ayant cessé, les généraux Suédois et Norvégiens
donneront réciproquement des ordres pour que la bonne harmonie subsiste
entre les deux armées et que les charges & traces de la guerre dis-
paroissent. Aucunes contributions ou réquisitions quelconques ne seront
levées dans le pais; on paiera comptant ce que les habitans fourniront.
Les généraux Norvégiens défendront tout enlévement de bestiaux, ct les
généraux Suédois feront observer strictement les ordres donnés relativement
à ces objets.

9. Les prisonniers de guerre seront mis en liberté de part & d'autre,
aussitót que faire se pourra.

10. Afin de laisser une entière liberté aux délibérations des repré-
sentans de la nation, convoquée en diéte å Christiania, il ne sera permis,
ni aux troupes Suédoises, ni aux troupes Norvégiennes d'approcher de la
dite diéte, à la distance d'un rayon de trois milles, pendant la tenue de
la diéte. La bourgeoisie de Christiania montera la garde dans la ville et
dans la forteresse d'Aggershuus, pendant la diéte.

11. Pour épargner une effusion ultérieure de sang, il y aura un
armistice provisoire, à dater de la signature de la présente, avec douze
heures de dédit.

12. Le pavillon Norvégien sera respecté durant l'armistice.

Au quartier-général de Moss le 14 d'Aoüt 1814.

A. F. Skjöldebrand, M. Bjórnstjerna, Jonas Collett, Aall.

General Ljeutenant m. m. General Major. Conseillers d'état

avec réservation que la ligne de
démarcation des armées respec-
tives sera le status quo pour
l'armée Suédoise & pour l'armée
Norvégienne une ligne qui pas-
sera par Sooner, Spydeberg &
Hovi au Glommen.

(L. S) (L. S.) (L. S) (L. S)

120 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Je ratifie la convention ci-dessus avec la réservation et Je saisis avec
plaisir cette première occasion pour donner une preuve de Mes sentimens
envers la nation et l'armée Norvégienne.

A Mon quartier-général de Frederikstadt le 15 Aoust 1814.

Charles Jean.

(L. S.)
Fremlagt i Statsraadet d. 20. August 1814.
v: Holten.
Fremlagt i Odelsthinget d. 22. Novbr. 1814.
Weidemann.

15. Carl Johans Skrivelse til Kong Carl XIII. af 14de August 1814.!

Fredrikstad 15 Aoust 1814.
Je m'empresse de prévenir V. M. que les Gaux de Skjöldebrand et
de Bjórnstjerna que j'avais chargé de porter la réponse aux conditions
proposées par le Prince Chrétien, sont de retour de Moss. D'après les
plein pouvoirs que V. M. a eu la bonté de me donner je vais signer la
convention. Elle est honorable pour l'armée et utile pour les deux
royaumes. J'aurai l'honneur dans la journée de porter å la connaissance
de V. M. les articles de la convention et de l'armistice.
Fredrikshall a été bombardé 48 heures. Cette place se rendra
aujourd'hui.

16. Major Brocks Skrivelse til Statsraadet af 16de August 1814.?

Jeg skulle efter Hans Majestæt Kongens Ordre underrette det heje
Statsraad om at Kronprindsen af Sverrig den 15de dennes har ratificeret
Vaabenstilstanden tilligemed den gjorte Reservation angaaende Demar-
kations Linien.

Ærbedigst
Moss den 16de August 1814. Brock.
Til
Det hoje Statsraad.
Fremlagt i Statsraadet d. 17. August 1814.
v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget den 22de November 1814.
Weidemann.

1 Efter Afskrift fra Carl Johans Kopibog.
3 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 121

17. Bladet «Tidens» første officielle Meddelelse om Konventionen. 1

Hoved-Quarteret Moss den 15de Aug. 1814.

General-Major v. Arenfeldt har indberettet, at det under hans Be-
faling staaende Armee-Corps har, fra Løverdag Nat Kl. 12 indtil igaar
omtrent Kl. 1 Eftermiddag, været engageret med Fienden. Angrebet
skeede saavel fra Isebroe og Sannebroe, som fra Kjølbergbroe og Slevig
i Onsee. Kjelbergbroe blev, uagtet vore Troppers Tapperhed, af Fienden
forceret, og Centrum af General-Majorens Brigade maatte desaarsag trække
sig tilbage til Gaarden Ormen i Onsøe. Efter Udsagn af nogle hertil ind-
bragte Saarede, har Fegtningen især været yderst heftig ved Kjølbergbroe,
som Fienden flere Gange maatte angribe, forinden Overmagten nødte vore
Tropper til at vige. Af de i denne Affaire faldne Krigere nævnes Lieut.
v. Normann af Søndenf. Inf. Reg.; Capt. v. Worsøe er saaret. Om
de nærmere Omstændigheder ved denne Fegtning forventes endnu officielle
Meddelelser. General-Major v. Arenfeldts Rapport, forsaavidt Træfningen
angaaer, vedtrykkes herved som Bilag. —

Fra det fiendtlige Hoved-Quarteer ankom den 7de Dennes Hr. C. Tank
og Provst Hount med Forslag til en Vaabenstilstand, og i Følge det Svar,
Hs. Majestæt herpaa behagede at meddele, ankom den Iıte den Svenske
General-Major v. Bjernstjerna tilligemed Major, Baron v. Toll hertil. 2
Hs. Majestæt havde i Underhandlingerne med de fremmede Magters
Gesandter stedse viist sig redebon til at bringe Norges Lyksalighed ethvert
personligt Offer, og Allerhøistsamme troede derfor ikke at burde undslaae
sig for at here den Svenske Regjerings Fordringer, saalænge de, med
: Agtelse for den Norske Nations Rettigheder, indskrænkede sig til Op-
ofrelse af Hs. Majestæts personlige Stilling. Hs. Majestæt har i Løbet af
bemeldte Underhandlinger søgt at fremlede et udvortes Forhold, under
hvilket et overordentligt Storthing med Rolighed kunde tage Hensyn til
den betænkelige Stilling, hvori de største Magters fiendtlige Erklæringer
og Forholds-Regler satte Fædrenelandet. Krigs-Begivenhedernes Gang og
Armeens eieblikkelige Tilstand maatte give disse Forestillinger end mere
Vægt, og da de Forslag, som General-Major v. Bjørnstjerna, tilligemed
den senere ankomne General-Major v. Skjøldebrand, enedes om at an-
tage, sigte til at forskaffe et overordentligt Storthing den fornødne udvortes
Sikkerhed for at overveie Rigets Tarv, og til imidlertid at hæve de
Hindringer, hvorunder Handelen og alle Erhvervsgrene saa længe have

I Tiden for Tirsdag 16de August 1814, No. 127.
3 I det S, 92 trykte Brev af irte August siger Christian Frederik udtrykkelig, at han
allerede den foregaaende Aften, altsaa den rode, havde forhandlet med Bjørnstjerna.

122 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl,

— —— —MÓM se a Jon mm

sukket, har Hs. Majestæt troet at burde tilsidesætte ethvert personligt
Hensyn, og, efter i Forveien at have hørt sit Stats-Raad, igaar undertegnet
en Vaabenstilstands-Convention, hvis Vilkaar, saasnart den fra Svensk Side
er ratificeret, skulle blive bekjendtgjorte.

Bilag.

Allerunderdanigst Rapport fra General-Major v. Arenfeldt, dateret
Tarvelig ved Raade Kirke d. 14de Aug. om Aftenen Kl. 10.

Uagtet min Linie i vedvarende Fegtning, fra Kl. 12 forrige Nat indtil
i Eftermiddag Kl. omtrent ı, har været engageret med Fienden, snart paa
en og snart paa en anden Punct, har jeg dog endnu min Hoved-Position:
fra Isebroe over lille Sannebroe og i en skraa Linie igjennem Onsøe Sogn
over Tomb til Krogstadfjorden. Jeg er saaledes ikkun trykket tilbage i
Midten fra Kjølbergbroe og Onsee Kirke bag Gaarden Ormen.

Disse Affairer have vel kostet os nogle Folk, dog er jeg endnu ikke
istand til derover at indgive min allerunderdanigste detaillerede Rapport;
ikkun veed jeg, at Capt. v. Worsøe ved Kolbeslag for Brystet og i
Hovedet er saarct, og Lieut. v. Normann skal være skudt.

Jeg bør ikke dølge for Deres Majestæt, at jeg er i en heist ubehagelig
Forfatning; thi med udmattede Soldater, der i en høi Grad lide Mangel,
staaer jeg paa de fleste Steder ikkun 6 a 800 Skridt fra Fienden, der
tillige med en Flaade udenfor Kurcfjorden truer ved Landgang at tournere
min høire Flanque, og rimeligviis vil søge at afskære mig fra Moss.

18. Christian Frederiks Udkast til et Forsvarsskrift. !

Jeg skylder mig selv for Nationen følgende Retfærdiggierelse.

Vaabenstilstanden, som de Allierede Magters Gesandtere vilde under-
handle, afsloges, fordi Vilkaarene for samme vare forhaanende og intet
syntes at levne Os uden et fortvivlet Selvforsvar. Fienden trængte med
Overmagt frem til Glommen, og Fæstningen Frederiksstad overgav sig
uden Modstand. Derved og ved Fiendens overlegne Søestyrke kom en
Overgang over Glommen i Fiendens Vold, og en directe Vej til Christiania
truedes med hans Overmagt. Dette bevægede Armee Corpset fra Rakke-
stad at vende tilbage over Glommen for at forstærke General Major
Ahrenfeldts Brigade. Fienden rykkede dernæst med Overmagt frem mod
Nord og kom saaledes i Besiddelse af en Deel af Glommens estlige
Bredde.
1 Udateret egenhændigt Koncept mellem Christian Frederiks Papirer. Af de talrige Ret-

telser ere i det Følgende alene de, som have nogen større Betydning eller politisk
Interesse, medtagne i Noterne.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 123

Paa samme Tid blev fra svensk Side underhaanden giort Forslag til
Underhandlinger og nye, for Nationen fordeclagtige Tilbud giorte, der vel
vare smertelige for Hs. Majestæts Hierte og fordrede store Offere af ham,
men som dog ikke aldeles burde afvises, naar der saaes hen til Armeens *
og Rigets Forfatning, og at Hs. Majestæt derved kunde vinde Lejlighed
til det, som hans ædle Hierte saa inderligen ønsker, at kunne fremstille
Rigets Tilstand for et Storthing, der da kunde bestemme Rigets tilkom-
mende Skiebne, for hvis Bedste Hs. Majestæt er villig til at opofre sin
egen Tilfredshed. !

Underhandlingerne fortsattes altsaa med et Brev fra Hs. Majestat
til Kronp. af Sverrig, hvori de fordrede Vilkaar for Vaabenstilstanden,
nemlig Frederikssteens Overgivelse tilstodes, nu da Frederiksstad og en
stor Deel af den østre Bredde af Glommen, der ej mod Overmagten kunde
forsvares, vare i Fiendens Hænder, og denne Fæstning rimeligviis ej kunde
undsættes. Hs. Majestæts Erklæring at ville nedlægge de af Nationen
overdragne Rettigheder i et Storthings Hænder gientoges, og en Sammen-
komst med Kronprindsen fordredes. 2

Nationen vil ikke omtvivle, at ikkun en bydende Nedvendighed har
bevæget Hs. Majestæt efter Raadførsel med sine højeste civile og militaire
Embedsmænd at indlade sig i slige Vilkaar; men hans Omsorg for Nationen,
at den ej, som det synes, meest for hans Skyld skal gaae Ødeleggelse
imøde i Kamp mod Europa's forenede Magter, har bevæget ham til at
foretrække Fred og Selvopofrelse for Krigens Plager. Han skal lade
fremlægge for Storthinget de bydende Grunde, der have talt til hans
Faderhierte, og han haaber, at Nationen ikke vil miskiende, at han ogsaa
i dette Tilfælde har handlet, som han for Gud og sin Samvittighed troer
at kunne forsvare.

Fra den første Stund, da Tanken om at oprejse Friheds Altar i det
selvstændige Norge vaktes i min Barm, da jeg, henreven af Mindet om
Forfædrenes højt begeistrende Daad til Fædrenelandets Frelse, af Nationens
umiskiendelige Stemning ej unødtvungen at ville bøje sig under fremmed
Aag, villigen fulgte det Kald, Forsynet syntes at have bestemt mig til,
var Overbeviisningen om denne Sags Retfærdighed og Haabet om den
Bistand, som den desaarsag burde nyde af Europas dydige Fyrster, der
sagde sig at forsvare Folkefrihed og Rettigheder, levende hos mig. Jeg
saae med Tillid til Himmelen og haabede Frelse for Norge af Menneske-
hedens gode og kierlige Fader i det hoje.

1 Smign. ovenfor S. 69 flg.
2 Smlgn. ovenfor S. 79 fig.

124 YNGVAR NIELSEN. H.-F. K

Vor Sag var retfærdig; den burde ej stemples med Uretfærdighed;
derfor misbrugte jeg ikke min dengang fordeelagtige Stilling mod Sverrig
til at paaføre dette Naboefolk Krig; jeg søgte eene Held i at bevare
Freden, og med denne Følelse nedskrev jeg Kundgiørelsen af 19de Febr.
og mit Brev til Sverrigs Konge. — Jeg troer, at denne Fremgangsmaade
fortiente Europa's Agtelse, og unægteligen skyldtes den den Sendelse, som
seenere fandt sted til Norge og til mig. Imidlertid havde maaskee denne
Handling at angribe Naboefolket og lade dette bøde for dets Regierings
herskesyge Planer været det bedste Sikkerhedsmiddel for Norge; men
hvis det end med Hensyn hertil havde kunnet tilraades, maatte Forraadene
til Armeens Brug have været tilstrækkeligere til et sligt Forehavende; deres
Utilstrækkelighed og erfarne Krigeres yttrede Meening, at et Angreb paa
Sverrig maatte blive ligesaa fordærveligt for de Norske, som et Angreb
paa Norge maatte blive det for de Svenske, vakte ikke mindre grundede
Betænkeligheder. — Den samlede Armee, som nu havde Lejlighed til at
organiseres, maatte af Mangel paa Forraad tildeels hiemforleves; kun
10,000 Mand bleve paa Benene, og Forplejningen indrettedes efter For-
raadenes Tilstand; Havre, som i Cantonnementet formaledes, og tør Fisk
vare de Næringsmidler, som maatte gives.

Neppc vil man paastaae, at Troppernes Antal burde have været for-
mindsket i denne Mellemtid; vi kiendte vor Fiende og maatte vente, at
han ved bequem Lejlighed, selv uden Krigserklæring, vilde bryde Freden,
som vi strængeligen overholdt.

En uudeblivelig Følge af dette Troppe Antals Forplejning var imid-
lertid Forraadenes Forminskelse. D. 1. Juni indmeldtes de at være — —
— — — d. 1. Juli — — — — —

Forsigtighed havde desuden foranlediget, at et Forraad af nogle tusinde
Tønder Korn var bragt op i Fieldene paa Ringerige og i Land; thi man
burde være betænkt paa ej aldeles at berøves Midlerne til at fortsætte
Krigen, om end de tvende Grændse Amter og Magasinerne ved Søekysten
tabtes. Troppernes Dislocation, førend Fiendtlighed udbred, var og maatte
være saa udbredt som muelig. Efter [den i Februar Maaned trufne! An-
ordning skulde Linietropperne forlægges paa hejre Bredde af Glommen,
de til samme hørende lette Tropper foruden Grændsecordonen paa venstre
Bredde af samme Flod. Tropperne forplejedes fra de i Fæstningerne
samlede Forraad og fra et intermediair Magasin paa Bøjerud ved Grøn-
sund. Hvaløerne, hvor Roeflottillen havde sin Station, vare besatte med
500 Mand Infanterie. Paa Vestlandet, hvorhen Rygtet bestemte en fiendtlig

1 Oprindelig stod her: Generalmajor Sejersteds,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 125

Søeexpedition, blev sammentrukken en Brigade, og alle Foranstaltninger
bleve trufne til at giøre de derværende Defileer impassable.

Saaledes maatte Begivenhedernes Udvikling oppebies, og naturligviis
udsattes de Permitteredes Indkaldelse det længste mueligt. Der var i
militair Magasinerne ikkun .. Sk. Høe, saa at man maatte være betænkelig
ved enhver Rations Forøgelse, og Indkaldelsen af meere Cavallerie eller af
Trodshestene, forinden Høehøsten var tilendebragt, kunde altsaa ikke finde
sted uden i yderste Nødsfald.

Den engelske Gesandt Morriers og seenere de fire Allierede Magters
Gesandteres Ankomst og Ophold herstæds i Maanederne Juni og Juli lod
haabe, at Underhandling og fredelig Overeenskomst skulde forebygge
Krigen. — Med alt for stor Tryghed maaskee overlod jeg mig til dette
Haab, eftersom jeg havde indvilget i alt, hvad [jeg formaaede og maatte
ansee for! nødvendigt til at naae dette Maal. Underhandlingerne bleve
først afbrudte d. 27. Jul., da Angrebet fra svensk Side allerede var skeet.

At indkalde Trodshestene nu, hvortil der udfordredes tre Uger, var en
Mesure, for seen at iværksætte. Men eftersom disses Bestemmelse eene
var at transportere de militaire Voiturer, og Provianten dog skulde frem-
føres med Skyds, saa har dette ikke havt nogen betydelig Indflydelse paa
Transportvæsenet; hvad der har været langt fordærveligere, og som sær-
deles har trykket Landet, var, at vedkommende Batallions og Brigade
Chefer aldeles ikke havde indrettet deres Bagage til en Marsch mod
Fienden, samt at de tilsidesættende alle Reglementer, havde tåget Skyds
endog til Transport af Soldaternes Tornystre, samt at de beholdt denne
Skyds uden at lade den ombytte.

levrigt vare Tropperne overalt stridfærdige; men Uvisheden, hvor
Angrebet kunde forventes, nødede endnu til at vedligeholde den udstrakte
Stilling langs Glommen. — Fiendens Overmagt til Søes, den Lethed, han
havde med sine Orlogskibe og Fregatter, som vi ikke kunde sætte noget
imod, at transportere Landgangstropper og at beskytte deres Landstigning,
giorde allerede Forsvaret af Kysterne i Christianiafjorden mislig og for-
hindrede at blotte disse nogensteds aldeles. Hans Roeflottille, forstærket
med 50 armerede Nordbaade, der hver kunde føre 100 Mand Landgangs-
tropper, var vores Roeflottille og Besætningen paa Hvaløerne langt over-
legen. Kunde disse Øer have været besatte med 2000 Mand af de bedste
Tropper, da troede Søeofficerer, at Stationen var at holde; men hvorfra

I Dette er skrevet over de i Linien staaende Ord: Gesandterne privatim havde trott,
uden at disse ere overstrøgne. Det maa imidlertid have været Tanken, at de skulde
udgaa.

126 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

tage disse Mandskaber, uden at blotte andre vigtige Punkter. — Retraiten
fra Hvaløerne, om den blev nødvendig, vilde den svenske Sejlstyrke
have giort umuelig, ja selv Tilførselen fra Fastlandet kunde ved Blokade
fra Svensk Side forhindres. Saaledes kunde Roeflottillens Stilling ikke andet
end erkiendes for at være højst farlig, og det var for at undgaae en øjen-
synlig Odeleggelse, der havde givet Kysterne i hecle Fiorden aldeles til
Priis for Fiendens Foretagender, at Roeflottillen med mit Minde forlod sin
Station og trak sig tilbage, først til Vestkysten, siden til Stationen ved
Drøbak, der fornemmeligen dækkede Christiania. Unægteligt var det
imidlertid, at hvad enten Hvaleerne ved Roeflottillens Tilintetgierelse eller
ved denne Stations Remning faldt i Fiendens Vold, maatte Troppernes
Stilling ved Søekysten imellem Svinesund og Frederiksstad og selv mellem
denne Fæstning og Sooner udsættes for at flanqueres. At samle en Hoved-
styrke ved Svinesund, naar man ej tillige havde Tropper til fuldkommen
at besætte Hvaleerne og Kysten forbi Moss, var saaledes at udsætte disse
for aldeles at omgaaes og afskieres fra Magasinerne i Moss, som letteligen
kunde ruineres, samt fra Christiania.

At Fiendens Midler til Angreb vare overlegne, vidstes; men nejagtig
Kundskab om den fiendtlige Styrke og om Angrebsplanen var cj at
erlange; — vort Spionsystem, som i Fredstider var forsømt at organiseres,
kunde nu i Krigstid ej ventes indrettet eller fuldstændiggiort. — At
Fienden imidlertid ved sin Overmagt og ved de ovennævnte Fordeele
inden føje Tid efter Campagnens Begyndelse kunde komme til at ind-
slutte Fæstningerne Frederikssteen og Frederiksstad, var ikke tvivlsomt;
disse Fæstninger maatte følgeligen forsynes til Fornødenhed, uden dog at
Magasinerne kunde fyldes til de i Omegnen cantonnerende Troppers
Behov; disse bleve følgeligen at forpleje fra Moss og Aggershuus; men
førstnævnte Steds Usikkerhed var øjensynlig, og sidstnævnte Magasin var
temmelig udtemt.

Saaledes omspændt af Vanskeligheder og ejensynlig Usikkerhed for
Armeens Underhold fandtes Reservebrigadens Sammentrækning i Egnen
af Moss til Dækning for det derværende Magasin aldeles fornødent;
Kragerøen, af hvis Forsvar Frederiksstads Skiebne afhængte, maatte lige-
ledes stærkere besættes, og Brigaden Staffeldt, af hvilken endeel havde
Ordre at rykke frem til Forposternes Soutien, behevede ikke mindre For-
stærkning. Brigaden! Hegermann beordredes til Rakkestad, 3 Batt. Bergen-
husere og ı Batt. vare allerede rykkede længere frem mod Kiølen og

1 Her er skrevet over Linien: 3 Batt. og I Batt.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 127

Sækkeland for at give bemeldte Soutien; men det erfaredes, at den frem-
rykkede Fiendes Styrke var over 10,000 Mand, og de sammesteds com-
manderende Officerer trøstede sig ikke til at foretage noget Angreb, der
kunde frembringe et ønskeligt Resultat.

Den 4° Aug. var Styrken af 4 Batt. og 2 Batt. samlet ved Rakkestad,
og ved at trække Forposterne ind kunde denne Styrke i bemeldte Position
forøges til 6000 Mand. Vel kunde ej med denne Magt noget afgiørende
foretages mod Fiendens 20,000 Mand paa Berge og Schieberg Plainer (?);
men det var Bestemmelsen at søge at lokke Fiendens Flanquecorps i Strid,
som kunde blive ufordeelagtig for den, og saaledes at harcellere Fienden
i Egnen af Kiølen og Tistedalen. Men — just da modtoges Tidende om
Frederiksstads Fald, hvorved Fienden fik en Overgang over Glommen i
sin Magt — og Reserve Brigaden Ahrenfeldt stædedes i en saare kritisk
Stilling; det stod til Fienden at harcellere Corpset ved Rakkestad, medens
han med Overmagt trængte frem mod Moss og Christiania; ja, selv Tilbage-
toget over Glommen syden for Øieren kunde herved afskieres os. Tilbage-
toget blev paa ovenstaaende Grunde berammet og udførtes samme Dag
d. 5te. Fienden angreb paa denne Dag Arrieregarden ved Rakkestad og
fordrev samme derfra.

Det blev saaledes dobbelt at beklage, at denne Position var bleven
forladt, og det var sikkert bleven udsat, hvis man havde erfaret noget om
Fiendens Hensigt; men det maae her bemærkes som en Hovedaarsag til
den norske Armees Vanheld og til den Usikkerhed i Bevægelserne, som
med føje kan bebrejdes, at Armeen, skiønt i eget Land, var aldeles uden
Kundskab om Fiendens Foretagender. Ikke en eeneste Indvaaner eller
Embedsmand udi de af Fienden besatte Egne har meddeelt Hovedquarteret
nogen Tidende om, hvad der i hans Egn passerede; man var ligesaa
uvidende som i fiendtligt Land.) Neppe kan det regnes til Ueftertænk-
somhed ej at have betinget sig Efterretninger i eget Land; jeg ventede
at finde virksomme Normænd overalt; Erfaring har først lært mig det
modsatte, samt at Fienden aldrig har manglet Underretninger om vore
Bevægelser, ja, om enhver Ting af Vigtighed, der foregik ved Armeen.

Trættet ved forcerede Marscher kom Tropperne fra Rakkestad over
Glommen, og den første Nødvendighed var nu at proviantere; med ald

1 Herpaa følger et længere, senere hen overstreget Stykke: «og maatte sege Norske hiin-
sides Glommens vestlige Bredde. Fiendens Lovtaler over den gode Modtagelse hos Ind-
vaanerne er visseligen altfor sande; — men ligesaa sikkert vilde den i Fieldegnene of
have lignet den Modtagelse, der gaves dem i Bergs Sogn.» 1 dette Præstegjeld boede
Statsraad Tank og Provst Hount.

128 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

Magt skaffedes frem til Bøjerud Magasin, og i nogle Dage bleve Tropperne
vel forsynede, ej allene med de reglementerede Provisionssorter, men med
Slagt, som indkiebtes. Ubemærket ber det imidlertid ej lades, at den
Forplejning, som Forraadenes Beskaffenhed foranledigede, nemlig med Havre
og Tørfisk, i Krigstilfalde var uanvendelig og til saare liden Gavn for
Soldaten, ligesom og at det ved iidelige Marscher blev uundgaaeligt, at
jo nogen Forvirring i Forplejningen maatte opstaae, samt at de mange
Skydsbønder, der fulgte Armeen, maatte forplejes. Naar altsaa Coms.
Commiss. efter sine Lister talte om Forraad ved Armeen til 20. eller
30. Aug., saa maatte man desuagtet ikke undre sig over, at de comman-
derende indmeldte Mangler ved enkelte Corps, og at den ved enkelte
Afdelinger var ejensynlig.

Vor Stilling var aldeles forsvarsviis bag Glommens forskiellige Over-
gangssteder; ikkun een Broe var i vore Hænder, dækket af Broskandsen
ved Langenæs. Den var vigtig for alle offensiv Operationer hinside
Glommen, farlig hvis fiendtlig Overmagt skulde kunne forcere den. —
Broskandsen var indrettet til at optage en tilbagetrekkende Armee og
efter Terrainets Beskaffenhed af saa stort Omfang, at trende Battallioner
udfordredes til sammes Besættelse og Forsvar; den var derhos ej overalt
noksom dækket mod Skud fra omliggende Højder; ja selv Pontonbroen
kunde beskydes fra samme. — Brigaden Hegermann 4 Batt. vare samlede
her og fuldkommen tilstrækkelige til denne Overgangs Dækning; men
Skandsens Forsvar fordrede, at disse Tropper stedse maatte være strid-
færdige.

Fienden havde ved en Recognoscering beskudt Skandsen med Virk-
ning, og vore Tropper vare ved et om Natten foretaget Udfald samt ved
Mangel paa Lejlighed til at koge udmattede, saa at intet Angreb paa de
Fiender, som viste sig paa Højderne af Gudim, den Dag kunde foretages.
Man maatte derimod vente et alvorligt Angreb fra Fiendens Side, og saa-
snart samme fandt sted, og Ponton Broen blev bortskudt, hvilket desværre
var mueligt, vare de tre Battallioner i Skandsen opofrede.

At vores indskrænkede Troppe Antal ikke tillod at udsætte sig
for saadant Tab, vil ikke nægtes, især naar nogen særdeles Hensigt ej
derved kunde naaes. Bestemmelsen, om Skandsen skulde forsvares til det
yderste eller forlades, afhængte altsaa af, hvad enten vi kunde tænke paa
atter at gaae offensiv tilværks, eller ikke. — De samme Grunde, der havde
bragt os tilbage over Glommen, forbød os at gaae med stor Magt frem
igien over samme Flod, og Vanskelighederne ved Provianteringen giorde
det end meere betænkeligt. Ob.L. Stabels Corps, som nu først samlede

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 129

sig efter Affairen ved Rakkestad, kunde med forventet Forstærkning først
om nogle Dage rykke frem fra Trøgstad til nogen combineret Operation
mod Fienden. Bestemmelsen at forlade Værkerne og at afbryde Ponton-
broen blev altsaa fattet paa disse Grunde. Havde Fienden ej stormet
samme, førend det havde været mueligt med forstærkede og udhvilede
Tropper at foretage offensive Operationer, saa var dette unægteligen en
Fejl; havde Fienden strax stormet Forskandsningen, og Besætningen for-
medelst Broens Beliggenhed var bleven opofret, vilde det endnu have
været en større, af uberegnelige Følger for Armeen. — Saaledes kunde
ogsaa her Udfaldet eene have bestemt, hvad rettest havde været.

Reduceret til Forsvarskrigen maatte nu det svageste Punkt, nemlig
Reserve Brigadens Stilling lige for Frederiksstad end meere forstærkes;
thi her ligesom ved Glommens fleere Overgangssteder maatte nu det meest
haardnakne Forsvar giøre Fienden hvert Skridt stridigt.

Thunee og Rolfseen vare kun altfor snart blevne forladte; ved Kiøl-
berg Broe giordes tapper Modstand; men Reserve Brigadens Stilling,
flanqueret langs Seekysten lige til Moss, var saare kritisk, og hvad der
end var det meere, var den Mangel paa Proviant, visse Troppe Afdelinger
leed, som en Felge af mangelhafte Foranstaltninger, Uorden i Uddelingen
og Uhielpsomhed, naar enten Skydsen eller Anviisningerne udebleve.

Ob.L. Stabels Melding, at han, angreben af 10,000 Mand fiendtlige
Tropper, retire[re]lde over Fedtsund, fuldendte Billedet af vores uheldige
Stilling. Naar Overmagt forcerede dette eller Onstadsund, var i første
Fald Christiania i Fiendens Vold og i begge Fald Armeen afskaaren fra
denne sin Repliepunkt, ej at tale om, at Fiendens Overmagt til Søes
kunde bringe Armee Corpset ved Carlshuset i den vanskeligste Stilling og
letteligen ruinere dets Magasin i Moss.

Denne saare kritiske Stilling, Ønsket at undgaae Rigets Ødeleggelse,
som syntes at vilde blive en uundgaaelig Følge af en længere fortsat Krig,
medens den af Fienden tilbudte Vaabenstilstand gav Lejlighed til ved et
Storthing at drøfte Rigets Tilstand, bevægede mig til at indvilge Vaaben-
stilstandens Vilkaar og til at erklære mig villig til at træde tilbage fra
den ophejede Post, som jeg ikke længere kunde beklæde til Folkets Held.

Dette var en ufravigelig Betingelse for Freden, og det Engelske
Ministeriums Adfærd, idet de nyeligen havde sendt Rigsforsamlingens
Deputerede tilbage uden at give dem Gehør, overbeviste mig noksom om,
at Freden var det højeste Gode, Norge kunde erlange, og at den for
Tiden var en sand Nedvendighed; thi imod Engeland og imod det
foreenede Europa kunde dette Land ej stride uden at opofres.

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 18%. No. 4. 9

130 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

19. Christian Frederiks Kundgjørelse til det norske Folk
af 16de August 1814.
Normand!

Da Vi efter Oplesningen af Eders Forening med Danmark overtog
Styrelsen af Norges Anliggender, var dette for at hindre, at ikke Borger-
krig og Partie-Aand skulde senderslide Eders elskede Fedeland.

Eders Onske kaldte Os til Norges Throne; Vi fulgte Eders Kald;
Eders Tillid og gode Sag fordrede Vor Deeltagelse. Vi besluttede at
underkaste Os enhver Opofrelse for at fere Eder hine Gode[r] imøde.

Vel øinede Vi de Farer, som i en ulige Kamp truede at tilintetgjøre
Eders og Vort Haab; men Vi kunde umuligen fatte, at Europas mægtigste
Stater vilde forene sig, for at undertrykke et ædelt og uskyldigt Folk,
hvis billige Ønske var Frihed, og hvis eneste Attraae var Uafhængighed.

Imidlertid lode Sverrigs mægtige Bundsforvandte Os ved deres Sende-
bud erklære, at Norges Forening med Sverrig var uigjenkaldeligen be-
sluttet. Det er Eder bekjendt, at Vi vare villige til at opofre en personlig
lykkelig Stilling, naar et sammenkaldt Storthing fandt, at dette kunde
berede Folkets Held; men det er Eder ogsaa bekjendt, at de Vilkaar, som
da bleve tilbudne for en Vaabenstilstand, var af det Slags, at Vi ikke
kunde antage dem, forinden Krigslykken blev prøvet, idet de vare stridende
imod Grundloven.

Vi maatte saaledes beklage, at Vore redelige Bestræbelser, for at
undgaae Krigen i Norden, bleve frugtesløse.

Norges udstrakte Grændser og Søekyster havde gjort det nødvendigt
at fordele Tropperne. Sverrig rustede sig med Anstrengelse paa flere
Steder, og uvisse om, paa hvilken Decl af Riget dets Angreb kunde
ventes, maatte Vi vælge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde dække Rigets
indre Provindser, og tillige ile de truede eller anfaldne Puncter til Hjælp.
Glommen syntes i denne Henseende at tilbyde de fleste Fordele.

Ved Efterretningen om Fiendens Indbrud over Ide-Sletten og Svinesund,
ilede Vi at samle et Armee-Corps i Rakkestad, for ved et Angreb fra
denne Side at standse Fienden fra at faae videre Fremgang; men Frede-
riksstads uformodede Overgivelse nødte os til at søge Glommen; thi
Fienden havde derved vundet en sikker Overgang, og Veien til Christiania
kunde forceres.

Overlegen til Søes kunde Fienden ved idelige Landgange tournere
Vor høire Flanque. En langvarig Blokade af Engelsk og Svensk Sømagt

1 Trykt i Tiden for 1814, No. 128, 24de August.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 131

havde hindret Magazinernes tilstrækkelige Forsyning; de vare næsten ud-
tømte, og Mangel paa de fleste Nødvendigheder truede at knække det
Mod, som Fiendens Overmagt ei kunde beie. Rigsforsamlingens Afsendte
bleve ei modtagne af det Engelske Ministerium, og kom saaledes tilbage
uden Haab om Hjælp, eller Formildelse af dette Riges fiendtlige Forholds-
Regler.

Under disse Omstændigheder foreslog Sverrig en Vaabenstilstand.
Af de to Festninger, hvis Besiddelse af Svenske Tropper i de afbrudte
Underhandlinger var omtvistet, var den ene allerede i deres Magt, og den
anden afskaaren al Undsætning og bombarderet. Krigslykken havde er-
klæret sig imod Os, og Fortsættelsen af Kampen i nærværende Stilling
maatte berede Fædrenelandets Ødelæggelse.

For at afværge dette, og for at give Folket Leilighed til, at skjønne
Rigets Tilstand ved et berammet Storthing, gjentog Vi Vort Tilbud, vil-
ligen at træde tilbage fra den lykkelige Stilling, hvortil Eders Tillid havde
kaldt Os.

Vaabenstilstanden og .Conventionen af r4de Dennes bleve underteg-
nede, og i Følge heraf have Vi ved Rescript af Dags Dato til samtlige
Overøvrigheder ladet sammenkalde et overordentligt Storthing, at aabnes
i Christiania Fredagen den 7de October dette Aar.

Elskede Norske Folk! kun den bydende Nødvendighed — det ville
I ikke omtvivle — kunde bevæge Os til et Skridt, som Eders Hengiven-
hed gjorde Os dobbelt smerteligt. Vor Attraae var, at fortjene Eders
Kjærlighed; Vor Trøst er Overbeviisningen om Eders Sindelag, og den
Bevidsthed, at Eders Vel var Maalet for alle Vore Handlinger.

Givet paa Moss den 16de August 1814.
Under Vor Haand og Rigets Segl.

Christian Frederik.
(L. S.)

v. Holten.

20. Major Brocks Skrivelse til Christian Frederik
af 18de August 1814. 1
Deres Majestæt
Min allernaadigste Konge.
Faae Timer efter Deres Majestæts Afreise, ankom General Biern-
stierne med 2 Adjutanter. Han lod meget importeret for at komme til

1 Original i Christian Frederiks Papirer,
g*

132 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Christiania, tilbød at 20 Norske Officerer eller saa mange man ville sende
maatte komme til Sverrig eller hvor man ville i de af Sverrig i Norge
besatte Distrikter. De maatte opholde dem i Frederikstad, i Frederikshald
i Stockholm eller Gothenburg hvor de ville, men han holt det fornødent
at opholde sig i Christiania for at paaagte, hvad Vaabenstilstands-Betingel-
serne angik, og naar Anledning dertil gaves, traitere med Statsraadet.
Jeg meente, at han fra det neutrale Gebeth kunne noksom paasee Vaaben-
stilstandskonditionerne, og at alt hvad endnu var at afhandle i denne Hen-
seerde, kunne afgjøres med Generalmajor v. Petersen, som i denne Hen-
seende fra kongelig norsk Sirle var beordret at begive sig til Moss. Han
troede ikke at saadant kunne gaae an og meente, at som man formodede
at Conditionerne ville blive opfyldte, saa ville man heller ikke nægte at
lade det see, og fra Moss kunne han intet see. Tilsidst sagde han, at han
fra Kronprindsen havde privat Ærinde til Deres Majestæt. I denne Hen-
seende at indhente Deres Majestæts Ordre begav jeg mig strax i gaar
Aftes paa Vejen hertil, og da jeg erfarede, at Deres Majestæt ikke var
kommet, gav jeg denne General Biørnsteds (sic) Begjæring om at komme
til Christiania til Statsraadets Besvarelse, som derom sagde at ville tilskrive
Generalen og forlange, at han opsatte det med sin Afreise fra Moss til
Christiania nogle Dage, til samtlige afsluttede Sager vare bekjendtgjorte og
Gemytterne noget mere beroeligede. Forresten havde Rosenkrantz ventet
sig saadant Andragende og troede ikke, at det kunne afslaaes. Generalen
maatte svares endnu idag for at forekomme hans Ankomst eller i det
mindste voldsommere Paatrængenhed, og med Hensyn hertil har jeg den
Fortrøstning, at Deres Majestæt bifalder min Fremgangsmaade.

Deres Majestæts forsinkede Ankomst hertil har paa det højeste for-
uroeliget mig, indtil jeg nu ved Kaas erfarede, at dog ingen mere ulykke-
lige Omstændigheder havde forvolt den. Gud give mig dog blot at see
Deres Majestæt mere beroeliget; saa vil den største Byrde været afveltet
fra mit Hjerte. Alle jeg taler med og alt hvad jeg har hørt at være talt,
vidner om, at Deres Majestæt er hver Mand i Nationen kjær som tilforn,
og man beklager Krigsbegivenhedernes ulykkelige Gang fuld[t] saa meget
for Deres Majestæts Skyld, som for Landets vordende Skjæbne.

Min uheldige Feber har taget til i saadan Maade, at om jeg ikke reent
skal forgaae, saa maae jeg søge at skaffe mig denne Plage af Halsen, og
Deres Majestæts Naade vil nu vist forunde mig et par Dages Roe dertil.
Siden Kl. 2 i Nat har den plaget mig forskrækkelig.

Gud styrke Deres Majestæt og lade Dem igjen see blidere Dage.
Jeg trøster mig efter min bedste Ævne over Skiæbnens Værk, men inden

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 133

jeg seer Deres Majestæt trøstet igjen, kan ingen Glæde finde Adgang til
min Sjæl.

Ladegaards Øen den 18. August 1814.
Allerunderdanigst
Brock.

21. Christian Frederiks Skrivelse til Frederik VI.!

Deres Majestæt min bedste Cousin! I Medgang som i Modgang var
det stedse min kiereste Tanke at kunne stole paa Venners Deeltagelse,
og naar kunde denne Tanke være mig trøsteligere end nu, i det jeg
tillidsfuldt henvender mig til dig og paakalder din Beskyttelse? —

De Uheld, der have rammet Os, ere dig bekiendte, maaskee frem-
stillede i et urigtigt Lys som Mangel paa Villie, men sandfærdigen som
Følge af de Afsavn, Vi nu saa længe have maattet udholde, er den norske
Armee bleven sat ud af Stand til længere Forsvar og en Vaabenstilstand
paa bittre Vilkaar har maattet indgaaes. Et Storthing er sammenkaldt til
den 7. Oct., der bør Sverrigs Forslag drøftes, og jeg har lovet at ned-
lægge Kronen i Folkets Hænder.

Mit Ønske er endten strax efter denne Tidspunkt eller før om mueligt
at forlade Landet, jeg ter haabe at alle retskafne Mennesker vil beklage
mig, ja fleere savne mig. Dette er en Trøst; men lige saa meget værd
er det at vide sig velkommen, hvor man drager hen; Sikkerhed herfor
troer jeg at kunne finde hos det elskede danske Folk, men fremfor alt
ansøger jeg samme hos dig. Dit vennehulde Hierte vil med et Ord
kunne skienke mig Trøst i min Sorg, naar du udbreder Armene mod mig
og forsikrer mig om fremdeles Venskab. Skulde jeg ved uoverlagt Adfærd
have fornærmet dig, da tilgiv mig, min Tillid til dig har altid været ufor-
beholden, og det er denne, der leder min Pen i denne vigtige Stund.
Jeg seer en haab- og glædelos Fremtid imøde, naar den ej oplives ved
dig; men min Sindsstemning fordrer, at jeg langt fra den store Verdens
Tummel henter Tilfredshed og Sinds Roelighed til engang i sin Tid i
fredelige Sysler at gavne dig og Fædrenelandet bedre, end jeg nu vilde
formaae det. Overbringeren heraf Maj. — — vil bedre, end jeg skriftligen
formaaer det, kunne forklare dig min Tilstand og mine Ønsker i Henseende
til sammes Forandring.

1 Udateret Udkast blandt Christian Frederiks Papirer i det danske Rigsarchiv.

134 YNGVAR NIELSEN. H.-F, Kl.

22. Christian Frederiks Skrivelse til Dronningen af Danmark
af 21de August 1814.

Votre Maiesté! Madame ma tr&s chére Cousine! Jamais le malheureux
ne se sera adresse å Vous sans que Vous l’ayiez acceulli (sic) avec bonté,
cette persuasion me porte à Vos pieds, ne doutant point que l'intérét que
Vous m'avez voué ne soit le méme, malgré les revers qui s'attachent
à ma Carrière, ainsi que je puisse compter sur Votre participation. Veuli]llez
me la prouver en parlant en ma faveur auprés du Roi. — Je ne puis
souhaiter que de retourner en Dannemarc, et si méme ma situation excigait (sic)
que je doive vivre en repos éloigné du grand monde pour receullir (sic) mes
forces d'esprits, il me serait toujours doux de me savoir entouré de mes
amis et sous la protcction de mon trés cher Cousin et de Votre Maiesté,
que j'ai voué l'attachement et les voeux les plus sincéres.

Jai l'honneur d'étre de Votre Maiesté le

trés-humble et trés-obéissant

Serviteur et tout dévoué cousin

Ladegaardseen le 21. d'Aoüt 1814. Christian Frédéric.

23. Christian Frederiks Skrivelse til sin Sester, Prinsesse
Juliane af Hessen-Philippsthal-Barchfeld.?

Min kiere Juliane! Du maae sikkerligen være højst bekymret for at
erfare af mig selv, hvad her er hændet, dybt føler jeg, at jeg allerede
længe burde have tilskreven dig, men jeg har ikke følt mig istand til at
skrive sammenhængende, saa voldsomt har Begivenhederne virket paa mit
Sind; jeg kan ikke vinde Roe og Tilfredshed tilbage, og mit Nervesystem
svækkes ikkun alt for meget derved. — Frygte maae jeg, at selv det, jeg
idag tilskriver dig, kun alt for meget vil bære Præget heraf og des aarsag
kun ufuldkomment tilfredsstille dit bekymrede Hierte. — Omstændighederne
ved de her forefaldne Begivenheder vare korteligen disse:

D. 27 Juli besat de Svenske Hvaløerne som vor svagere Flottille uden
Tab forlod.

D. 29, 30, 31 Juli rykkede Fienden 10000 Mand stærk over Enning-

dalen, Iddesletten til Tistedalen, som af vore tilbagetrængte Forposter
forsvaredes.

I Udkast mellem Christian Frederiks Papirer.
å Udateret Udkast mellem Christian Frederiks Papirer.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 135

Fra Armeens Stilling langs Glommen sammendroges 6000 Mand og
12 Kanoner ved Rakkestad, disse vare slagfærdige d. 4° Aug., da Efter-
retningen om Frederiksstads Overgivelse indløb. Herfra og ved sin (sic)
Overmagt til Søes truedes vor højre Fløj eller de Tropper som stode foran
Moss for [at] dække Magasinet sammesteds og Hovedlandevejen til Chri-
stiania, med at overflejes og afskieres fra deres Repli. De maatte altsaa
forstærkes og denne liden samlede Magt desaarsag gaae tilbage over
Glommen, hvis Overgangssteder besattes for at dække Christiania; men
saaledes bragt tilbage i en aldcles (sic) Forsvarsstilling vilde samme imod
fiendtlig Overmagt ikkun have været til liden Baade og neppe ifølge
Stillingen have forekommet Armeens Tab.

Imidlertid kunde i Hensyn hertil, saalænge Magt kunde sættes mod
Magt, ingen Spørgsmaal om Underhandling finde sted; men vore Forraad
af Levnetsmidler, saa knapt afmaalte og ej tilstrækkelige paa flere Uger,
giorde det til en bydende Nedvendighed ej at afslaae Underhandling,
naar den tilbødes. D. 14° Aug. efter nogen Forhandling mellem Stats-
raadet og de svenske Afsendte blev Vaabenstilstand afsluttet paa bittre
Vilkaar; hvo nægter det, men selv i den forudsatte Foreening med Sverrig,
som Storthinget skal afhandle, er Constitutionen sikret Nationen; dette er
min Beroligelse, om jeg ellers kan sige at have nogen ved det, som er
forefalden.

24. Christian Frederiks Brev til Carl Johan af 28de August 1814. 1

Monsieur mon cousin! C’est aujourdhui pour la premiere fois apres
une maladie de nerfs bien grave que Je me vois en état de Vous écrire
quelques lignes pour Vous demander des passeports pour le Major Brock.
Il doit porter mes lettres au Roi de Dannemarc afin d'arranger mon
établissement futur. Excusez, mon Prince, que mon état de santé a mal-
heureusement interrompu les communications que j'aurais eu å Vous faire.
De méme elle a retardé l'entrevue que Je désirais avoir avec Vous; mais
Je me réserve ce plaisir jusqu'å mon entiére reconvalescence et ce sera alors
que Je serais bien charmé de recevoir des preuves de Votre confiance,
que Je me fais gloire de mériter, en me nommant, Monsieur mon cousin,
de Votre Altesse Royale |

Ladegaardsøen le bien affectionné
pres de Christiania le 28 Aoüt 1814. Christian Frédéric.

1 Original mellem Carl Johans Papirer i Udenrigsministeriets Archiv.

136 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

25. Skrivelse fra C. D'Ohsson til Grev v. Engestrøm,
af 29de September 1814. !

Frederikshall le 29 Sept. 1814.
Monsieur le Comte,

Quoique Monseigneur le Prince Royal se propose d'écrire aujourd'hui
à Votre Excellence, Il m'a ordonné de Lui mander les notions suivantes
sur les affaires de la Norvége.

Les nouvelles regues de ce pays ne sont pas aussi satisfaisantes qu'on
le pourrait désirer. Il est à espérer cependant que l'on ne sera pas
obligé de reprendre les armes, mais au cas qu'il fallut y recourir, S. A. R.
est résolue de rappeller les troupes qui ont été renvoyées dans leurs foyers,
à la réserve du Bevårings manskap.

S. A. R. a eu plusieurs entretiens avec le colonel Hagerman, com-
missaire Norvégien. (C'est un homme de mérite, trés-considéré dans son
pays, mais tenace et reservé; malgré sa circonspection il ne laisse que
trop percer l'aversion nationale, qu'il partage avec ses compatriotes. Il est
néanmoins convenu, que dans les circonstances actuelles la Norvège ne
pouvait pas soutenir son irfdépendance et qu'il regardait l'union comme
inévitable. Il ne s'est donc attaché qu'à obtenir les meilleures conditions
possibles. Sans autorisation pour négocier, il s'est borné à sonder le terrain.
Il a d'abord insinué que la diète consentirait à élire Roi Monseigneur le
Prince Royal, dans la vue sans doute que lorsque la providence appellerait
S. Å. R. au tróne de Suede, ce serait cette couronne qui serait jointe
alors à celle de Norvége. Le Prince rejetta loin une telle idée en faisant
entendre qu'il ne s'agissait pas seulement de donner un souverain à la
Norvége et qu'elle passat sous le gouvernement de la dynastie régnante
en Suéde, qu'il fallait essentiellement réunir les deux pays, les annexer
lun à l’autre et lier ensemble les deux nations par des noeuds indisso-
lubles.

Le commissaire Norvégien mit en avant une autre fois l'élection de
Sa Majesté par la diéte, laquelle n'aurait lieu cependant qu'aprés que les
constitutions Norvégiennes eussent été arrétées et approuvées par la diéte.
5. A. R. rejetta encore cette proposition en exigeant que cette assemblée
reconnut simplement la souveraineté du Roi. Le colonel Hågerman insista
aumoins sur l'élection. S. A. R. lui témoigna que pour prouver à la nation

1 Efter en bekræftet Afskrift af Originalen i Udenrigsdepartementets Archiv. Medtaget
her, af Hensyn til de Oplysninger, som deri meddeles om Formen for Carl XIIs
Valg til Norges Konge. Smign. Udgiverens Arbeide, Det første overordentlige
Storthing, S. 38.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 137

Norvégienne qu'Elle avait à coeur de ménager sa fierté, Elle proposerait
au Roi de consentir que la diéte reconnut et élut Sa Majesté Roi de
Norvége, l'assurant que quoique les constitutions fussent précédées de cet
acte de reconnaissance, la nation Norvégienne n'en devait pas moins étre
assurée que S. M. et S. A. R. desireraient de satisfaire à ses voeux en
tant qu'ils seraient favorables au bien-étre des deux pays. Enfin l'on a
paru d'accord sur ce point que S. M. serait, à l'ouverture de la diéte,
reconnue et élue Roi de Norvége. Il est probable que ce commissaire en
aura fait son rapport au conseil d'état et que ce projet sera reproduit
lors des conférences avec la diéte. En attendant, les commissaires du
Roi, qui sont tous réunis ici, vont partir pour leur destination.

Je suis avec respect etc. etc.
(signé) C. D'Ohsson.

26. Christian Frederiks Tale, oplast i Storthinget
8de Oktober 1814. !

Normand! Henved fem Maaneder ere henrundne, siden jeg i Eders
Samfund modtog den Krone, Eders Tillid skjænkede mig, og som jeg,
haabende paa Forsynets Bistand i vor retfærdige Sag, troede at kunne
bære til Eders Held: det eneste Formaal for mine Bestræbelser.

Dengang omhylledes Fremtiden af en Taage, som de nyligen indtrufne
vigtige politiske Begivenheder endnu ikke havde lettet. Uvist var det,
om Europas mægtige Stater fremdeles vilde enes om at undertvinge et
Folk, der kun fordrede samme Rettigheder og den Frihed, de med saa
megen Opofrelse havde tilkæmpet andre Folkefærd, og skjønt man ikke
kunde negte sig selv, at Norge, hvis det stædedes i Kamp imod disse,
eller blot i vedvarende Uvenskab med Storbritanien, ikke vilde kunne
udføre sit begyndte store Verk, var der dog indtil den Stund ingen
grundet Anledning til at mistvivle om et muligt heldigt Udfald, heller ei
for mig, til, ved ytrede Betænkeligheder, at udbrede Mismod iblandt Folket.

Uden Vægring modtog jeg den Krone, hvis Byrder jeg ingenlunde
oversaae. Bekymringen for Norges Fremtids Held, hvilket jeg endnu kun
ufuldkomment formaaede at berede, var den tungeste iblandt disse, og
kunde ene lettes ved Bevidstheden, stedse at ville det Gode og derved
at fortjene Folkets Kjærlighed.

Om end Skjæbnens Bud og mangehaande Vanheld sønderbryde mit
Haab, saa skal denne Selvbevidsthed beroligende følge mig, og de Ret-
skafnes venlige Frindring være min Trøst.

1 Trykt i Tiden for 1814, 15de Oktober, No. 12,

138 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Snart udviklede sig de Europziske Magters Sindelag imod Norge.
De med deres hertil ankomne Gesandter vexlede Noter, som ere bekjendt-
gjorte, og som skulle forelægges Storthinget, vise Hines bestemte Villie at
see Norge forenet med Sverrig, samt hvorvidt jeg tillod mig, at give efter
for deres Forestillinger, for, om muligt, at forekomme den ulige Kamp,
hvormed Norge truedes. Den Bekymring, at det Norske Folk maaskee
af Hengivenhed for mig skulde udsættes for større Byrder og Plager, end
der var uundgaaeligen nødvendigt, saafremt Storthinget efter moden Over-
veielse af Rigets Tilstand, vilde give Gesandternes Forestillinger Gehør,
gjorde det Ønske levende hos mig, at see et Storthing forsamlet, der
kunde drøfte disse vigtige Anliggender, og for hvilket jeg kunde nedlægge
min oprigtige Erklæring: at jeg er villig til at opofre min personlige
Stilling for at afværge Rigets Ødelæggelse. Men Vilkaarene, under hvilke
denne min Hensigt med en forlangt Vaabenstilstand ene kunde opnaaes,
vare, efter Gesandternes seneste Erklæring: tvende Fæstningers Over-
givelse til Svenske Tropper, og fra min Side, en ubetinget Frasigelse
af Kronen.

At indvilge dette unødtvungen, kunde jeg ei forsvare for Folket og
for min Samvittighed; thi det krænkede Grundloven. Krigen blev uund-
gaaelig; dens Hændelser ere bekjendte; de ere Gjenstanden for en Under-
søgelse, hvis Resultater skulle vorde Nationen forelagte.

Enhver, der upartisk vil veie Fiendens Stridskræfter imod vore, vil
indsee, at den Norske Armee snart nødvendigen maatte indskrænkes til
Forsvarskrigen, og, med Forraad paa faa Uger, blev dens Stilling dobbelt
afhængig af Fiendens Foretagender; det stod i hans Magt enten at lade
os uangrebne, — da maatte Armeen omsider af sig selv have opløst
sig, — eller og med Overmagt at forcere Glommen, nordenfor Christiania,
og tillige ved landsatte Tropper at afskære os fra vore Magaziner. Om-
gaaet havde Armeen da maattet bane sig en Vei til Fjeldene, men største
Delen af den vilde uundgaaeligen have været opofret.

Kyndige Krigere ville ikke kunne negte, at jo denne Stilling bød,
ikke letsindigen at afslaae de Tilbud om Vaabenstilstand, som gjordes;
denne var for Øieblikket Armeens Redning, og som saadan maa dens i
sig selv haarde Betingelser betragtes. Den har standset Krigens Ulykker,
den har bidraget til at bjerge Høstens rige Afgrøde, den har aabnet
vore Havne for Handel og Tilførsel, den har gjort det muligt for
mig at sammenkalde et Storthing, paa det Rigets Tilstand modent kan
drøftes.

Hvilket Æmne kan tænkes vigtigere for Fædrenelandsvennen, for den
gode Landsfader, der stedse bør stræbe at afværge de Plager, som truc,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 139

og at afhjælpe de Mangler og Gjenvordigheder, som hvile over Land
og Folk?

Norges Tilstand altsaa kunne vi desværre ei negte os at være et,
efter syv Aars Krigs-Anstrengelser, ved næsten uafbrudt Savn af Ud-
skibning og Tilførsel, svækket Riges, hvis Hjælpekilder til Indbyggernes
Underholdning, til Næringsveienes Drift, og til Armeens Forsyning herved
maae besværliggjøres, om ei aldeles standse. Med utrolige Anstrengelser
ere de Forraad, som endnu haves, tilveiebragte; Landet er i Aar velsignet
med en ypperlig Høst, og længere end sædvanligt vil Mangelen derved
afværges; men sikkert Haab om blidere Udsigter for Fremtiden giver
dette ei, saalænge alle Tilførselskilder ere stoppede, og saalænge vore,
ved den Dansk-Norske Stats allerede forhen forvirrede Pengevæsen, dybt-
sjunkne Papiirpenge ei kunne tjene til Betalingsmiddel udenlands.

Rigsforsamlingen paa Eidsvold udsatte Oprettelsen af en Bank, og
den berammede Laane-Indretning, som dermed skulde staae i Forbindelse,
kunde ei heller, forinden næste Storthing, bringes i Virksomhed. Saaledes
seer Staten sig berøvet alle Midler til Betaling af en stor Deel af de ind-
førte Fødemidler, samt til at anskaffe flere Forraad; alle Statens Udgifter
have hidtil maattet bestrides ved de af Rigsforsamlingen bevilgede fjorten
Millioner (Rbdlr. N. V.), men hvis Krigen vedvarer, vil næste ordentlige
Storthing være nødsaget til at forøge Statsgjelden; thi Indtægter af
Tolden, eller Skatter af de forarmede Indvaanere ere ei at regne paa.
Et udenlandsk Laan kunde have afbedet megen Forlegenhed, og Samme
burde vist have været Gjenstanden for Storthingets Opmaerksomhed; men
saalænge de udvortes politiske Forhold vedblive at være os imod, er
Saadant ei at opnaae.

Nogen directe eller indirecte Bistand af de større Europæiske Magter
var, hvo negter sig det, nødvendig til Norges Redning, og jeg byggede
mit Haab paa Forventningen herom. Men deres bestemte Erklæringer
tilintetgjorde dette Haab; dev mod alle Forestillinger viste det Engelske
Ministerium Rigsforsamlingens Afsendte tilbage, og dets Blokade-System
skærpedes, ja udvidedes til Kysterne af Bergens og Trondhjems Stifter.
Saaledes berøvet alt Haab om Understøttelse og Tilførsel, med dette Billede
af Rigets Tilstand for Øine, burde jeg, det forekom mig at være en fuld-
kommen Pligt, selv ikke vægre mig at bringe Fædrenelandets Frelse det
høieste Offer, noget Menneske formaaer at frembære: Offeret af sin Lykke,
af sin Tilfredshed. At jeg i Folkets Hænder skulde nedlægge den ud-
øvende Magt, som jeg af Folket havde modtaget, blev fordret som en
ufravigelig Betingelse for Vaabenstilstanden.

140 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

—— € OO — ml

Havde jeg, ledet af Ærgjerrighed, blot villet forsvare min Krone til
det Yderste, da havde jeg fortsat Kampen, mindre bekymret om Norges
Skjæbne, hvis det, efterat dets Stridskræfter vare udtemte, blev afhængigt
af Seierherrens Vilkaar; jeg havde maattet opofre Folket for min Skyld,
uvis om, ved de mægtige Staters Mellemkomst, omsider at see Striden
endt til Fordeel for Norge; thi skulde dette Rige længe friste den Skjæbne,
at stride med egne Kræfter, uden fremmed Bistand, da var dets Under-
gang lige vis.

Ved at ende Kampen, førend man var aldeles overvunden, ved at
byde Haanden til Forlig, da den Svenske Regjering antog Grundloven af
17de Mai som Basis for Foreningen, hvis Storthinget fandtes villigt til
Samme; ved endeligen, saaledes som Nødvendigheden bød det, at forbinde
mig til at nedlægge den udøvende Magt, opnaaedes, og kunde ene: op-
naaes, det som Menneskelighed og min Omhu for Folket gjorde mig saa
saare enskeligt: Landets Redning fra Ødelæggelse. Jeg vilde ikkun bære
Norges Krone til Folkets Held.

Saasnart jeg indsaae, at jeg med den redeligste Villie, uagtet al An-
spændelse af menneskelige Evner, formedelst vor egen Tilstand og faa
Forsvarsmidler, og formedelst vore Forhold til fremmede Magter ikke
kunde føre det begyndte store Verk igjennem; saasnart jeg troede, at
Folkets Lidelser, for min Skyld, forøgedes, da skyldte jeg Nationen, at
fremstille Billedet af Rigets Tilstand for dens Øine, og ikke, for at haand-
hæve min Stilling i Staten, at berede dens Vanheld i høiere Grad, end
Skjabnen ufravigeligen synes at have bestemt. De Saar, som syv Aars
Krig har forvoldet, trænge til Lægedom, og ved Fredens Velsignelser
ville de lykkeligere Dage, som jeg desværre ikke formaaede at berede
dette herlige Land, kunne vindes.

Rigets Tilstand byder at høre og overveie de Forslag til Forening,
som Sverrigs Konge har forbeholdt sig umiddelbart at meddele Storthinget,
og hvorved han har forpligtet sig til at fornye de Løfter, som han
allerede har givet det Norske Folk.

Rigets udvalgte Mænd kunne nu med modent Overlæg, og uden
andet Hensyn end Fødelandets Tarv, bedømme Rigets Stilling, og vælge,
hvad der efter Omstændighederne kan tjene til dets Bedste.

Lader mit Minde leve iblandt Eder, Normænd! som en Vens, der
vilde Eders Vel, der hidtil bevarede Landet fra Anarchiets Rædsler, der,
negtet al Bistand af andre Magter, savnede Midler til at føre det store
Verk for Norges Uafhængighed igjennem, og som opofrede sin Tilfredshed
og personlig lykkelige Stilling iblandt Eder, for ei at se Norge ødelagt,
men derimod dets -constitutionelle Forfatning sikret, og herved, saavidt

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. I 41

muligt, dets Selvstændighed hevaret. Jeg havde sat min Hæder og min
Glæde i at lyksaliggjere det norske Folk; nu vil jeg finde min Trøst i
den Bevidsthed, at have virket, hvad jeg formaaede, til at lindre de
Trængsler, der tungt hvile over det elskede Fædreneland.

21. Christian Frederiks Skrivelse til Guvernør, Generalmajor Peter
Anker af 18de Oktober 1814. !

Hr. Generalmajor Anker! Jeg benytter den gode Lejlighed, der bydes
mig med Lieutn. Ring til skriftligen at takke dem for den Ulejlighed og
for den Tid, de har villet anvende i Fædrenelandets og min Tieneste:
desværre har Omstændighederne ikke villet begunstige vort Forehavende
og vore Forhaabninger; Skiebnens Jernhaand skiller mig fra Norge, jeg
bringer dette herlige Lands Roelighed og Frelse det højeste Offer jeg
formaaer; men aldrig skal mine Følelser for samme svækkes eller Mindet
om mine norske Venner udslettes af min Erindring. Blandt disse regner
jeg dem H. Generalmajor, og deres Broder nævner jeg først blandt alle.
Hans Stilling bekymrer mig saameget meere, som jeg kun lidet kan virke
til hans Anliggenders Opgierelse. Jeg sender hans seneste Depesche til
Statsraadet, og de ville paa hans Vegne med Tillid henvende sig til disse
værdige Mænd, der ville ansee det som en Pligt at bistaa ham i hvad de
formaa. Det er mig ubegribeligt og yderst ukiert, at Anker endnu ingen
Breve havde modtaget fra mig d: 6 Oct. Jeg havde skreven Original til
ham af 2 Sept. og Duplicat af 6 Sept.; begge kunne dog vel ej være
forkomne, men særdeles uheldigt er imidlertid dette Tilfælde. Jeg skiønner,
hvor meget han maa have lidt ved at svæve i Uvisheden om de her
forefaldne Optrin. Visheden vil imidlertid ikke giere ham mindre ulykkelig;
kun Fremtiden kan læge hans Bekymring, naar den desværre vil vise Ud-
faldet at have været uundgaaeligt og den eneste Redning for Riget. Den
engelske Politik var uheldigviis alt for ubejelig — De kiender det af
Erfaring. —

Tillad at jeg slutter med de bedste Ønsker for deres Helbred, at
Rejsen maatte bekomme dem vel, nævnende mig deres

Briggen Allart i Frederiksværns Havn forbundne og velvillige
d. 18 Oct. 1814. Christian Frederik.

[Udskrift :]
H. Generalmajor Anker
Storkors af Dannebroge.

I Originalen tilhører Hr, Kammerherre C. J. Anker.

142 | YNGVAR NIELSEN. | H.-F. Kl.

28. Uddrag af Skrivelser fra den østerrigske Chargé d'affaires
i Stockholm, Weiss til Fyrst Metternich, August — November 1814. 1
a. Stockholm le 23. Aoüt 1814.
Monseigneur.

Le dernier jour de poste 19 du courant aprés le départ de ma
dépéche il est arrivé ici la nouvelle, que le Prince Chrétien est entré en
composition avec S. A. R. le Prince Royal et la convention conclue en
suite des propositions faites de la part du Prince Chrétien est contenu
dans la gazette d'aujourd'hui, dont j'ai l'honneur de mettre ci-joint une
feuille sous les yeux de Votre Altesse. Cet événement heureux pour la
Suéde a causé ici une joie universelle et une partie de la ville a été
illuminée pendant deux nuits.

I| n'est pas encore décidé si le corps diplomatique d'ici aura à se
rendre à Christiania lors de la diéte, ou non — — — —

Agréez etc.

Weiss T
A Son Altesse Sérénissime
Monseigneur le Prince de Metternich etc.
Ministre d'état etc.

b. Stockholm le 2. Septembre 1814.

La gazette d'aujourd'hui contient la proclamation du Prince Chrétien
aux Norwégiens, que j'ai l'honneur de joindre sous ce pli, ainsi qu'une
traduction de la convention d'armistice. Il y a eu å Christiania une émeute
populaire contre les individus du parti du Prince Chrétien dans laquelle
les maisons des généraux Norwégiens comte Haxthausen et Staffelt,
premiers faiseurs du dernier tems ont été pillées.

L'absence de la cour continue à nous laisser sans des nouvelles de

quelque importance. — —
Weiss 7

c. Stockholm le 18. Octobre 1814.
Monseigneur.

Jai l'honneur de mettre sous les yeux de Votre Altesse les articles
séparés et secrets de la convention de Moss, publiés par la gazette de la
cour le jour de la nouvelle du départ du Prince Christian pour le Danne-
mark. Ce prince a quitté la Norwége dans la nuit du 10. au rr. du
courant. |

1 Efter Afskrifter, velvillig meddelte fra det keis: og kongl. Hus-, Hof- og Statsarchiv i Wien,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 143

d. Stockholm le 11. Novembre 1814.
Monseigneur.

S. M. le Roi ayant été proclamé souverain de la Norwège le 4. du
courant, Monsieur le Ministre des affaires étrangéres m'en a donné connais-
sance par la note ci-annexée. Cette nouvelle a été annoncée hier à la
capitale par 256 coups de canon et par une feuille extraordinaire. En
suite de cet événement toute la ville a été illuminée la nuit passée, et
l'on continue à faire des préparatifs pour une illumination plus splendide
et d'autres fétes à donner å l'époque du retour de S. A. R. le Prince
Royal à Stockholm, lequel pourtant n'aura probablement lieu qu'à la fin
de ce mois vu qu'une députation de plusieurs membres de la diéte est
partie le 5. du courant de Christiania pour inviter S. À. à se rendre dans
la capitale de la Norwége, d’oü ce Prince, å ce que je sais de science
certaine, se rendra à Kongswinger pour voir cette fortercsse.

29. Skrivelse fra Grev Gyllenborg til Grev von Engestrem
af 4de August 1814.!
Stockholm d. 4. Aug. 1814.

Hvarje dag hafva Vi nu ärhällit depecher. Mondags Ef. m. ankommo
de af d. 28. Som jag pà E. m. gjorde en promenade sedan posten af
mig blifvit expedierad och ej hemkom förr än senare på aftonen, fick jag
ej tillfille att med den dagens post berätta om framkomsten håraf. Jag
gorde likvål genast anstalt om tryckningen af den medföljande bulletinen,
som också utkom morgonen derpå med avisorna.

Skrifvelsen af d. 29. hade jag äran århålla i Regeringen d. 2. Aug.
Man gjorde genast anstalt att ófversitta den dermed åtföljande fransyska
berättelsen om Norrska flottans flyckt, men vi sluppo snart det besväret
emedan H. E. Gref Mörner fådt från Kron-Prinsen genom Gyllensköld en
Svensk berättelse härom med befallning att han skulle låta trycka den i
tidningarne, hvilket således värkstältes. Regeringen åter låt på samma

gång trycka General Ordrena som åtföljde E. Es skrifvelse. Wisserligen
vore det vil, om Regeringen directe äfven från H. K. H. finge det som
bór i tidningarne infóras, på det håndelsevis ingen collision må upstå.
Jag hoppas likvål att den i alla fall icke skall åga rum, emedan jag och
Mörner öfverenskommit att genast communicera hvad som kommer.
1 Efter Afskrift af Originalen i den Engestremske Samling i Rigsbibliotheket i Stockholm

(1814, I, A—K). Hermed kan sammenholdes Kronprinsens Brev til Gyllenborg af

ıste August 1814, der findes trykt i svensk Oversættelse i Bihang til Schinkels
Minnen, Bind III, S. 267 fig.

144 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Det skall ingen fara hafva, att ju icke tryckningen i tidningarne skall
ske så fort möjeligt år, och jag har gjordt de anstalter att inga uppehäll
skola intráffa.

Brefvet af d. 30. hitkom d. 3. och bröts jemväl under Regeringens
sammantråde. Det var ledsamt att finna det Commissariernas sista försök
äfven varit fruktlóst. Antingen måste de bedraga eller år Prins Christian
riktigt galen — Grims bref blef genast föredragit och skulle communiceras
med B® Carpelan, hvarefter beslutet blir påskyndat. Det vid denna
Depeche bilagde bref från Frankrike stält till Ministern för inrikes årenderna
innehölt begäran om anmaning till Backman att betala en skuld och föda
som det tycktes till ett barn han cfterlämnat i Frankrike. Detta limnades
till HofCancelleren att skicka till Landshöfd. i Götheborg för att communi-
ceras med Backman. — Bulletinen om Drottningens resa lämnades till
tryckeriet.

Nu på morgonstunden ankom brefvet af d. 31— Jag skickade genast
brefven till Mörner och Brinckman samt har gjort anstalt att Regeringen
sammanträder kl. 12 för att företaga de ämnen som voro till densamma
öfverlåmnade. — Projectet som förut blifvit mig tillsändt om Östersjö-
handelen år föredragit i Regeringen och communiceradt med Commerce
Colleg. och Tull Direct? att inkomma med deras yttrande; men mera
lårer icke kunna göras innan Hans Majt® Aterkomst efter hvad jag förra
posten hade den åran nåmna.

Att Barbareskerna förklarat oss krig och redan upbragt 4 fartyg,
finner H. E. af det document HofCancelleren lårer afsånda. Det var en
ledsam fölgd af det uppehäll som genom ordres och contraordres skedde
med present fartygets afsindande. Man hoppas dock att det snart nu
kommer till sin destination. Emedlertid förorsaker detta bryderi —.

Vi stå hårdt för pengar till Armeen. Efter det beslut som togs
under Prinsens egen nårvaro fants nódigt att hushålla mycket och nyttja
credit på det pengarne skulle kunne råcka till. Såsom en fölgd af hvad
då beslöts har Regeringen assignerat 600,000 Rd. för Aug. och hvaraf
Armeens Gen. Intendant skulle få 280,000 Rd. — Alla handl. blefvo likväl
nedsände till honom att anmälas hos Kron Printsen med begäran att [A
underråttelse om H. K. H. åskade någon foriindring. PA detta år oss
vitterligt intet svar ånnu kommit, men emedlertid har Gen. Intend. skrifvit
till Krigs Commitén och Stats Secreteraren att H. K. H. befalt det han
skulle få månadtel. 400,000 Rd. — På Krigs Commiténs förfrågan i anled-
ning håraf har Regeringen svarat att den ågde till en början så forrt ske
kan efter hand nedsånda de förut anordnade 280,000 Rd. och framdeles få

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 145

ordres om hvad som skall tillgöras. — Emedlertid har Regeringen i för-
gårs låtit expediera en Extrapost till Stats Secret. Gref Mörner att låta
oss veta om några större resourcer gifvas, och att om Gref Mörner kan
sife]f hit återkomma, emedan hans frånvara i närvarande momenter år
svår — |

Nu har Regeringen varit tillsammans och expedierat de ordres
till Landshöfdingarne om Conscriptionen som voro bilagde med sista
depecherna.

Consuln Nordlings bref blef upläst i Regeringen men fordrade ingen
åtgård, emedan inga Svenska Slafvar voro upgifna som behöfde understöd.
Brefvet kommer att förwaras af Hof Cancellairen —

Vi ha i dag, likväl utom protocollet, fådt del af ett H. K. H. Kron-
prinsens bref af d. 22. Julii hvaruti H. K. H. förklarar Sats Secret. Gref
Mörner sitt missnöje med Krigs Commitén, och klagar öfver brist på pengar.
Vi ha i anledning deraf, dock alt utom prot. (emedan Regeringen ej fådt
någon befallning hårom) haft Presidenten B» Tersmeden uppe hos oss,
och han har uplyst att från och med d. 25. Julii 190,000 Rd. blifvit ned-
sände till Arméen, och om några dagar gå 80,000 Rd. dit med en kurir —
Bland dessa summor äro åfven sända 18400 Rd. i Slantar som H. K. H.
vill hafva för att dermed betala tobaksskillingen åt Soldaterne, men dessa
ha blifvit sände Sjövägen emedan man befarat att fjälingarne intet skulle
hålla under en längre landttransport. Brennevin och proviant skall äfven
Sjövägen blifvit afsiindt, och en del fartyg vara ännu på vägen. — Presi-
denten Tersmeden har dessutom Sjelf d. 28. Julii skickat till Kron Prinsen
redogörelse för Julii Medel som varit till Krigs Commiténs Disposition —
Jag tar mig den friheten nåmna detta på det E. E. ej må vara i okun-
noghet hårom i händelse Kron Printsen skulle tala något i detta ämne.
För öfrigt är det önskeligt att General Intendenten må känna nödwändig-
heten att så mycket möjeligt år hushålla med de contanta utgifterne enligt
sin redan ärhällna Instruction. Om Lördag våntas Wirsén tillbaka och vi
hoppas att Mörner vil också kommer, för att med dem kunna rådslå om
tillgångarne m. m.

Fórra Veckans rapportlistor får jag den äran biligga för att laggas
under Hans May'* ögon. Rosensteins medföljer icke emedan hans protocoll
efter förra vanligheten ej justeras förr än nästa vecka.

Fred: Gyllenborg.

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 10

146 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

30. Skrivelse fra Grev Lewenhjelm til Keiser Alexander I,
af 12te August 1814.!

— — — — — — en mettant sous les yeux de Votre Majesté les
pièces relatives aux. négociations, qui viennent de me parvenir, je crois
devoir y joindre cet extrait au moyen duquel V. M. I. jugera d'un coup
d'oeil de l'état actuel des affaires.

Les commissaires alliés revenus de Christiania à Uddewalla le a de
Juillet remirent le méme jour å S. E. Mr. le Cte d'Engeström leur note,
contenant le compte rendu de leur mission et accompagnéc de l'ultimatum
du Prince Chrétien, de son projet d'armistice et de ses propositions rela-
tivement à l'union.

I| n'est pas nécessaire de fatiguer l'attention de V. M. en discutant
toutes les prétentions du Prince Chrétien. Je me bornerai aux deux
principales, établies par ce prince comme conditions sine qua non à
toute espèce d'arrangement, méme préliminaire; savoir

1° que les forteresses demandées en ótage par Ja Suède en cas
d'armistice ne soient point occupées par des troupes Suédoises,

29 que le Roi de Suéde reconnaisse la constitution, donnée à la Nor-
wege par le Prince Chrétien, comme base de l'acte d’union.

Quant au premier point le prince se fonde sur ce que les rois de
Danemarc n'ont jamais eu de troupes Danoises dans les forteresses Nor-
wégiennes. Il s'explique méme de maniére à laisser clairement voir que,
selon lui, ces places ne devraient jamais (même après la consommation de
l'union) être occupécs par des troupes Suédoises. — J'ignore la manière
dont les rois Danois ont jugé à propos autrefois de garder leurs places
en Norwége. — Quoi qu'il en puisse étre, on ne congoit pas comment il
est possible d'insulter au bon sens de ceux avec qui l'on traite au point
de prétendre que les mesures prises à cet égard par des rois, possesseurs
paisibles depuis des siécles, servent de régle au roi de Suéde, au moment
où la rébellion le force à entrer dans ses états les armes à la main pour
combattre ses sujets révoltés.

Le Prince Chrétien entend que durant le tems de la tréve des bour-
geois montent la garde dans les forteresses cn question. Il est vrai que
depuis, pour prouver sa candeur et son extréme facilité, il a consenti à
ce que des troupes alliées occupassent ces places.

Ces deux propositions sont également fallacieuses. Les gardes bour-
geoises lui rendraient ses (? forts quand il voudrait, et les troupes alliées ne
sauraient arriver à tems: il ne voulait d'ailleurs en admettre que 800
hommes à Fredricstad et 500 à Fredricstén.

1 Afskrift i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 147

En retour de cette süreté, purement illusoire, donnée à la Suede,
le blocus serait levé sur toutes les cötes de la Norwége.

C'est å ces conditions que le Prince Chrétien consent å abdiquer
dans les mains des états de Norwége et à leur proposer
l'union en prenant pour base la constitution qu'il a pro-
2 Mai de cette année. Il ajoute encore
å cet acte une foule de stipulations, les unes puériles, les autres insolentes,

mulguée lui-méme le

mais toutes calculées de maniére à établir entre les deux royaumes une
scission bien marquée et à trouver un jour les élémens du démembrement
tout préts.

Jignore en vertu de quel code celui qui posséde par usurpation,
peut étre admis à opérer la restitution en faveur de qui bon lui semble.
Je ne congois pas davantage comment on peut exiger que le roi recon-
naisse, comme bases de son pacte avec ses nouveaux sujets, les actes
illégitimes de la rébellion. Si la Suède a consenti à n'acquérir la Norwège
que comme royaume uni, elle a déjà porté à la paix du Nord un assez
erand sacrifice. Rien ne l'obligeait à cette concession, dont la postérité
seule pourra quelque jour évaluer l'étendue, et ce n'est pas ainsi que ses

traités lui promettaient la Norwége.

| Mais l'acceptation méme de ces conditions si onéreuses ne menerait
pas encore le roi à la possession du pays. Il dépendrait de la diète de
les rejetter. Or: composée, comme elle l'est, des créatures du prince,
il est plus que probable qu'après avoir usé l'été en tentatives simulées de
rapprochement, elle se prononcerait pour la résistance. Le Prince Chrétien
alors, récupérant à volonté les places évacuées, fort de ce qu'il appellerait
la voix du peuple, fort des moyens matéricls de tous les genres dont il
se serait muni pendant la levée du blocus, fort de ceux que la mauvaise
saison fournit aux opérations défensives dans ces contrées, cssayerait
encore d'attendre du tems ct des événemens les chances chimériques de
son salut et continuerait à braver la Suède, ses alliés, la justice et le
devoir. — — — — — — — (Ici suit l'énumération des autres pièces
qui m’ont été envoyées).

— — — — — V. M. I. daignera juger sur cet exposé s'il est
possible d'espérer encore un accommodement. Cependant la saison s’avance
et chaque jour devient précieux. J'attends donc avec unc vive et respec-
tueuse sollicitude le moment où V. M. I. daignera me réexpédier au Prince
Royal avec le plan d'opération que dans Sa sagesse V. M. aura arrêté
pour le Général de Bennigsen.

12 Aout 1814.

10*

148 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

31. Uddrag af en Skrivelse fra Lord Liverpool til Hertugen af
Wellington, af 2den September 1814. !

Fife House, 2nd Sept., 1814.
My dear Duke,

I am much obliged to you for your letter of the 28th ult., and am
happy to find that your reception at Paris has been so satisfactory.

I congratulate you on the turn which affairs have taken in Norway.
I am quite sure that, under all the circumstances, our policy was right on this
question; but yet I felt events might take a course which would make it
the most awkwardk and embarrassing of any in our European politics.
The union of Norway and Sweden will, I hope, now take place without
any further effusion of blood; but at all events the abdication of Prince
Christian, the surrender of the fortresses, and the negotiation which the
Swedish government have opened with the Norwegian Diet, relieve us
from any further difficulty in the business. We may possibly he called
in as mediators, but it cannot be expected that we should go to war with
either party if they cannot now agree.

—- mm ree lee ee

Believe me to be, with great truth, my dear Duke,
Yours most faithfully,

Liverpool.

32. Skrivelse fra Lord Liverpool til Lord Castlereagh
af 2den September 1814. 2
Fife House, 2nd Sept., 1814.
My dear Castlereagh,

I wish you joy of the termination of our difficulties as to Norway.
I say termination, because as far as we are concerned I consider them as
terminated. I sincerely hope and believe that the assembly of the Diet
at Christiania will lead to the peaceable union of Norway to Sweden;
but whether it does or not, we have fulfilled our engagements by con-
tinuing the blockade until Prince Christian had abdicated, until the Nor-
wegian fortresses were in possession of the Swedish troops, and the

1 Trykt efter Supplementary despatches of Arthur Duke of Wellington,
vol. IX, pag. 211 flg. Skrivelsens øvrige Indhold angaar ikke de skandinaviske Forhold.

= Supplementary despatches of Arthur Duke of Wellington, vol. IX,
pag. 213 flg.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1.49

government of Sweden brought fairly into communication with the Diet
on the subject of their connection with Sweden, and with relation to their
internal government. We not only have not guaranteed Norway to Sweden,
but we declined doing so; and nothing can now prevent the union of the
two countries but disputes upon internal points between themselves.

I am perfectly aware that it will be very desirable that nothing
showd be said at present as to this being our view of the question.
It could answer no purpose. It miglit stimulate the party in Norway
who are hostile to the union with Sweden to resistance, and preclude
the advantage of any eventual mediation on our part.

I thought it may be material, however, that you should know my
feelings on this subject, which are completely conformable to the line of
argument which I adopted in the House of Lords in the last Session when
the question of Norway was under discussion.

Though our policy respecting the ~union of Norway to Sweden has
always appeared to me to be right, I confess I felt for some time that
the question was the most awkward and embarrassing of any in our
European politics. I wish we may he able to get over the question of
Naples as well. I shall be anxious to hear what passed between the King
of France and yourself on this point, as it appears of Sir Charles Stuart’s
last despatches that it was one of the subjects on which His Majesty was

desirous of having a personal communication with you.

Liverpool.

150 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

VIII.

Brevveksling mellem Carl Johan og Christian Frederik,
Oktober —December 1814.

I et Tillæg til Posttidningen for den 17de Oktober 1814 blev Kon-
ventionen med Vaabenstilstanden og dertil herende Aktstykker offentlig-
gjort for det svenske Folk. Derimellem befandt sig det Udkast til en
Proklamation (trykt ovenfor, S. 74 flg), som gjennem Statsraad Tank var
tilstillet Christian Frederik, men som Han aldrig havde godkjendt. Ogsaa i
det sidste Aftryk af disse Dokumenter, der cr besørget af Professor
O. Alin (Den svensk-norska unionen, bilagor, S. 135 flg.) er dette
Udkast medtaget, uden nogen Bemærkning om, at dette aldrig har været
mere og aldrig har modtaget Christian Frederiks Underskrift, hvad dog nu
let vil falde i Øinene, efterat der i denne Samling er givet Adgang til
at kjende Forhandlingerne i hele deres Gang.

Men den svenske Almenhed kunde i 1814 ikke se dette; den maatte
holde sig til, hvad der officielt forelaa. Ved samme Anledning blev der
ogsaa trykt en Proklamation fra Carl Johan af rode August (trykt ovenfor
S. 83 flg.), som heller aldrig var modtagen af Christian Frederik eller af
nogen norsk Statsmyndighed. Denne kunde saaledes ikke være noget
internationalt eller unionelt Dokument. Hvis den har nogen blivende Be-
tydning, da kan dette kun være som en ensidig Meningstilkjendegivelse.
Den er skreven paa ct tidligere Standpunkt af Underhandlingerne og
stemmer derfor ikke med selve Konventionen. Medens i denne Ordene:
et de Norvege, ere strøgne i den svenske Konges Titel (se ovenfor, S. 88),
findes de i Proklamationen, der er skreven fire Dage forud og under helt
andre Forudsætninger. Dens Offentliggjørelse kan endog kaldes overfledig,
idet Indholdet var overført til Konventionen.

Carl Johans Proklamation af rode August var et svensk Dokument,
over hvis Offentliggjørelse der ikke let kunde føres Klage, uagtet den ikke
var bindende for den anden Part, og uagtet Overenskomsten derigjennem
maatte faa et skjævt Udseende.

Anderledes forholder det sig med den Proklamation, der ikke var
antagen af Christian Frederik. Naar den, ved at trykkes i det officielle
svenske Blad og derfra gaa over i den europæiske Presse, gav For-
handlingerne og deres endelige Resultat et falsk Præg, da blev dette

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 151

meget beklageligt.! Christian Frederik saa sig derfor nødsaget til at
protestere.

Hvis er nu Skylden for denne officielle Publikation af et aldeles
ugyldigt Aktstykke?

Den er ikke Carl Johans.

Han har, da han oversendte Konventionen med dens Tillæg til Uden-
rigsministeren i Stockholm, udtrykkelig betegnet det omhandlede Dokument
som projet de proclamation.* Det er i Stockholm, dette er blevet mis-
forstaaet, og den nedenfor, 5. 154 flg., gjengivne Forklaring af Carl Johan
er vistnok at betragte som helt tilfredsstillende.

Det kan være Hastværk og et stort Slurveri ved Expeditionen, der har
været Aarsagen til, at Udenrigsministeriet paa denne Maade lod et Koncept
trykke i en Sammenhæng, som kunde bibringe Udenforstaaende den Tro, at
der her forelaa et statsretslig gyldigt og bindende Dokument. Men Konven-
tionen er gjennem denne forhastede Expeditionsmaade bleven meddelt det
svenske Folk med Tillæg, der maatte give dette en feilagtig Forestilling
om, hvad der virkelig var foregaaet under Forhandlingerne i Moss.

Sagen vilde let have kunnet antage ubehagelige Dimensioner. Hvad
der bevirkede, at man i Sverige kunde undgaa en Tilbagekaldelse af
Proklamationen, var alene det, at i den mellemkomne Tid Christian Frede-
riks egen Handlemaade efter Thronfrasigelsen havde givet den svenske
Regjering Adgang til at kunne kompromittere ham. Herom indeholder Carl
Johans nedenfor trykte Brev af 16de December 1814 tilstrækkelige Vink.
Saafremt ikke Christian Frederik selv havde leveret Vaaben ihænde mod
sig, havde denne Sag ikke været let at afgjøre.

Idet Christian Frederik nu blev overbevist om at have forsøgt en
uberettiget Indblanding i Norges Anliggender, efterat han havde nedlagt
den udøvende Magt i Folkets Hænder, havde han afskaaret sig Adgangen
til at kræve den Opreisning, hvortil han under andre Omstændigheder
skulde have været berettiget.

Det første af de her meddelte Breve fra Christian Frederik, det af
3die Oktober, staar i Forbindelse med Admiral Baron v. Platens Sendelse
til Christiania, hvorom der i Udgiverens Skrift, Det første overordent-
lige Storthing, S. 38 flg., er trykt en Række Aktstykker, til hvilke der
her maa henvises for Brevets nærmere Forstaaelse.

Det andet Brev, det af gde November, er her ligeledes trykt efter
en Afskrift af Originalen, der — ligesom det første Brev — findes
- mellem Carl Johans Papirer i Udenrigsministeriets Archiv i Stockholm.
I foran anførte Værk er der ogsaa trykt et andet Brev af s. D., efter
Christian Frederiks Koncept, der imidlertid helt igjennem har en anden
Form og neppe er blevet afsendt.

Carl Johans Brev findes i Original mellem Christian Frederiks Papirer.
I Udenrigsministeriets Archiv er deraf opbevaret en Afskrift.

1. Christian Frederiks Skrivelse til Carl Johan
af 3die Oktober 1814.

Monsieur mon Cousin! Je Vous prie de croire que je sais apprécier

la démarche que Votre Altesse Royale a bien voulu faire vis-å-vis de moi

1 Dette er først fremstillet i Fra Kiel til Moss, Efterskrift, S. 11 flg.
å Alin, anf. st., bilagor, S. 126.

152 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

par l’entremise du conseiller d'état, amiral Baron de Platen. Il m’est
aussi essentiel qu'å Votre Altesse Royale de voir la Norvege préservée
des calamités d'une guerre malheureuse. Bien loin de vouloir monter les
esprits, je tåcherai de les calmer en faisant å la diéte un tableau de la
situation présente du pays, et j'inviterai à réfléchir mürement sur l'intérét
du royaume; mais je ne prendrai point sur moi de guider son opinion
ni pour ni contre les ouvertures que fera faire Sa Majesté le Roi de
Suéde. Votre Altesse Royale jugera Elle-méme, que je ne pourrai le
faire sans compromettre mon caractére aux yeux de la nation et de
l'Europe entière. Je ne cache pas à Votre Altesse Royale, que l'opinion
publique est extrémement montée contre l'union, et que ce ne sera que la
modération de Votre Altesse Royale, ainsi que la sagesse des commissaires
Suédois, qui pourra porter la diéte à une déterminaison analogue à Vos
intentions. L’entiere liberté des délibérations et pour ce but le tems de
15 jours assuré à la diète par l'article 1** de la convention et par l'article
10 de l'armistice, sont des stipulations, qui doivent être scrupuleusement
observées, si d'autres conséquences de la convention doivent valoir. J'aime
à croire, qu'avec de la sagesse on pourra parvenir en ce tems à terminer
les différends qui pourront s'élever.

Jai parlé plus amplement sur ce-ci au conseiller d'état Baron de
Platen, tout comme j'en aurais voulu parlé à Votre Altesse Royale, si les
circonstances nous auraient permis d'avoir une entrevue en Norvège. En
attendant, je suis bien aise de pouvoir me concerter avec un homme, aussi
sage que Mr. de Platen sur la maniére d'agir, la plus digne et la plus
analogue aux circonstances, qu'on pourra choisir lors de l'ouverture de
la diéte.

A l’egard de mon départ, j'ai desire éviter tout ce qui pourrait agiter
les esprits et par conséquent l'arrivée d'un brick Danois; j'en ai écrit à
Sa Majesté la Reine de Dannemarc; mais j'ai accepté l'offre d'un navire
Anglais, pour m'en servir dans le cas, qu'il subvienne des obstacles à faire
le trajet d'un bâtiment Norvégien. L'époque de mon départ pourra, on
ne peut se le nier, donner lieu à des agitations, et c'est bien moi qui en
souffrirai; mais je conjure Votre Altesse Royale de ne pas s'en inquiéter,
et surtout de ne pas y voir une cause de guerre, ce qui rendrait l'union
à lamiable impossible, malgré les sacrifices, que j'ai voulu faire et les
intentions, que Votre Altesse Royale a manifestées. Les esprits doivent
alors avoir le tems de se calmer, et la diéte ne méconnaitra guére ce que
la situation du royaume préscrit. Souvenez Vous, mon Cousin, que la
modération que Vous montrerez vis-à-vis de la diéte en 15 jours, et qui
ne pourra point étre en opposition avec les sentimens, que Vous portez

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 153

pour les Norvégiens, Vous épargnera 15 mois de guerre et la perte de
milliers de Vos sujets.

Je suis, Monsieur mon Cousin, de Votre Altesse Royale
le tout affectionné cousin

Ladegaardsøen ce 3 Octobre 1814. Christian Frederic.

A Son Altesse Royale
le Prince Royal de Suéde.

2. Christian Frederiks Skrivelse til Carl Johan
. af 9de November 1814.

Monsieur mon cousin! i

Le mission de Mr le lieutenant-colonel de Forsell, qui vint me trouver
de la part de Votre Altesse Royale au moment méme, que j'allais quitter
les côtes de la Norvège, où des vents contrair[e]s m'avaient arrêté, ne put
que m'étre agréable en me donnant des preuves de Sa prévenance obli-
geante. Sensible à cette marque d'attention de Sa part, j'ai débarqué
heureusement ici à Aarhuus; mais à peine arrivé ici, j'ai vu — je l'avoue —
avec quelque surprise une publication qui me touche et dont je ne
saurais omettre d'entretenir confidenticllement Votre Altesse Royale. Ona
inséré dans la gazette /nrıkes Tidning No. 122 non seulement les articles
additionels, séparés et secrets de la convention conclue à Moss; mais
encore sous No. 4 le projet d'une proclamation aux Norvégiens, qui, à la
vérité, m'a été proposé, mais dont je ne pouvais jamais étre dans le cas
de faire usage.

Je ne pouvais nourrir aucun doute que les articles mentionnés ne
seraient tenus secrets ct envisagés par le gouvernement Suédois comme
un dépót confié, quand de mon cóté je remplissais scrupuleusement mes
engagemens. Si la forme et la nature de ces articles n'auraient pas suffi
pour entretenir cette confiance, elle devait étre m'inspirée par les assurances
réitérées d'amitié de Votre Altesse Royale, et encore par la parole donnée
dans son nom par le -conseiller d'état, le Baron de Platen, qu'aussitót que
toutes les stipulations de la convention de Moss seraient remplies, les
articles en question ne seraient jamais publiés. Je ne pouvais également
pas m'attendre que le projet de proclamation serait rendu public d'une
manière à faire croire, que je l'eusse adopté, quand au contraire je ne
m'en étais point servi, et pour ce qui touche ce point, je ne saurais tarder
de détromper le public. Je ne puis me livrer au soupgon que les publi-
cations contre lesquelles je réclame se soyent faites conformement aux

164 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

ordres de Votre Altesse Royale; je sens parfaitement, combien ce serait
au dessous d'un caractère loyal d'adopter de pareilles mesures; mais mes
griefs n'en sont pas moins sensibles et fondés. Je crois donc devoir
m'adresser à Votre Altesse Royale dans une affaire, qui m'est personelle,
et pouvoir en appeller à ce qu'Elle se doit à Elle-méme, pour qu'Elle
veuille m'expliquer ce qui doit m'étre inconcevable, et qu'Elle prenne des
mesures contre les démarches que se permettent quelques individus officieux,
sans doute pour jetter un ombre sur ma conduite, mais qui, vu les circon-
stances, en jettent encore plus sur les motifs, qui ont dirigé cette publi-
cation. J'ai l'honneur de me soussigner

de Votre Altesse Royale
le tout affectionné cousin

Aarhuus ce 9 Novembre 1814. Christian Frédéric.

A Son Altesse Royale
Le Prince Royal de Suéde.

3. Carl Johans Skrivelse til Christian Frederik
af 16de December 1814.

Monsieur mon Cousin;

La lettre que Votre Altesse Rovale m'a fait l'honneur de m'écrire
le 9 Novembre m'est parvenue hier. Son contenu est de nature à ne
pas me permettre d'en différer la réponse, et je dois m'empresser de
rectifier les erreurs qui en font le sujet principal.

Les articles secrets de la convention de Moss étaient la propriété de
la nation Suédoise et de la nation Norvégienne. Les deux peuples ne
devaient pas ignorer les négociations qui avaient eu lieu et leur publication
devait nécessairement servir à éclairer les hommes mal instruits et réunir
les opinions.

Les Suédois obligés de faire la guerre à l'héritier du tróne de Dane-
marc pour l'obliger à exécuter un traité souscrit par son souverain, ne
devaient pas ignorer la teneur des documens qui seuls pouvaient justifier
à leurs yeux la conclusion de l'armistice. Votre Altesse Royale fit, à la
vérité, connaitre dans les premiers jours d'Octobre, au Baron de Platen,
son désir que les articles additionels ne fussent point publiés, mais le roi
avait déjà donné l'ordre å ses ministres de les communiquer aux cours
alliées, à l'expiration du terme, et tout ce qu'on put faire pour obliger
Votre Altesse Royale, ce fut d'en arrêter l'impression å Christiania. Au

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 155

reste en publiant ces articles, on n'a fait que se conformer å la convention
de Moss, qui porte qu’ils ne pourront &tre rendus publics que scpt jours
aprés la réunion de la diete.

Quant å la proclamation qui fut présentée å Votre Altesse Royale
par les commissaires du roi, j'ai appris avec peine qu'une gazette Sué-
doise l'avait publiée comme émanée de Votre Altesse Royale. Un rapport
que me fit le général Björnstjerna le 11 Aoüt, et qui fut envoyé au
cabinet, a sans doute occasionné cette méprise. Il me marquait: «Le Prince
«a promis de soussigner la proclamation que Votre Altesse Royale lui a
«fait parvenir par la voie de M* Tank, sauf la phrase au nom du Roi
«de Suéde et de Norvége, et avec les changemens que la langue
«entraînera, mais qui ne nuiront point au sens littéral.» Cependant je
trouve que l'erreur est d'autant plus désagréable, qu'on a présenté cette
piece comme si elle avait été signée par Votre Altesse Royale.

Les feuilles de Christiania et des proclamations officielles contresignées:
von Holten, n'ont pas été trés-polies envers moi; mais convaincu que les
actions seules relévent ou abaissent les hommes, j'ai toujours dédaigné d'y
répondre et je me suis confié à l'opinion qui à la longue rend justicc à
qui il appartient.

Cette occasion me met à méme d'instruire Votre Altesse Royale
qu'une dépéche de Casten Anker au conscil d'état Norvégien porte, que
Votre Altesse Royale lui avait écrit de Fredricsvürn en date du 11 Octobre,
pour lui donner des instructions relatives à la politique de la Norvége.
Je pense que le traité de Kiel, les conventions de Moss, l'acte d'abdication
de Votre Altesse Royale, enfin le décret de la réunion de la Norvège à
la Suede, pouvaient étre mis au rang des titres assez legitimes, pour
déterminer Votre Altessc Royale à nc plus diriger les démarches de
Mr Anker. Si Elle s'intéresse encore à ce vieillard, qui du reste est
recommandable par ses malheurs, ses connaissances et ses talens, Votre
Altesse Royale trouvera que Mr Anker a besoin de toute la clémence du
roi pour éviter d'étre traduit devant les tribunaux.

Quant à ce qui est relatif à la mission de mon aide-dc-camp le lieu-
tenant-colonel Forssell, Votre Altesse Royale verra par le rapport du
Baron de Rosenblad, président de la commission du roi près le Storthing,
que ce fut cette commission qui dépécha le lieut* colonel Forssell prés
de Votre Altesse Royale. Je suis loin de croire, que des soupgons qu'on
fonda sur des rapports arrivés, eussent la moindre vraisemblance; mais
il était au moins permis aux commissaires du roi d'étre attentifs sur tout
ce qui aurait pu altérer la tranquilité publique et la concorde qui
s'établissait d'une maniere frappante entre les Norvégiens et les Suédois.

156 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

La demande que Votre Altesse Royalc avait faite au Storthing, de l’envoi
d'une députation prés d'Elle, et ses discursions avec le conseiller d'état
Treschow, furent, autant que je m'en rappele, des causes qui éveillérent
les inquiétudes des commissaires. Je ne pense pas que personne puisse
être intéressé à jeter quelque ombre sur la conduite de Votre Altesse
Royale. L'affaire de la Norvége est terminée et son union avec la Suéde
sera durable. Votre Altesse Royale doit cependant se persuader, que
les habitans qui ont souffert quelques dommages par la guerre, et les
familles dont les enfans ont péri sur le champ de bataille, se rappelent
encore avec affliction les pertes que les derniers événemens leur ont
occasionnées; mais le tems, qui parvient å faire disparaitre méme les haines
les plus fortes ct les passions les plus violentes, éteindra insensiblement
tous ces souvenirs douloureux.
Je suis Monsieur Mon Cousin

de Votre Altesse Royale
Stockholm le 16 Xbre 1814. Le trés affectionné Cousin

Charles Jean.

4. Christian Frederiks officielle Dementi. !

Kjebenhavn, den 21de November.

Flere af de offentlige danske Tidender (see Statstidenden No. 90)
indeholde, blandt de som Bilag til Conventionen i Moss aftrykte Act-
stykker, en under No. 4 indrykket Proclamation til det norske Folk,
fremsat paa en Maade, der letteligen kan føre enhver Uindviet paa den
Formodning, at samme af H. H. Prinds Christian Frederik har været ud-
stadt. Statstidendens Udgivere ere af Hs. Heihed bemyndigede til at
erklære, at bemeldte Proclamation aldrig har existeret anderledes end
som et Udkast, foreslaaet af de Kongel. svenske Commissarier ved Under-
handlingerne i Moss, men som af H. H. ikke blev fundet passende, hvori-
mod Høisamme, i den i benævnte No. af Statstidenden indrykkede
Kundgiørelse af 16de August d. A., har meddeelt det norske Folk, hvad
‘der tilligemed Conventionen var fornedent at bringe til dets Kundskab.

1 Danske Statstidende for Aar 1814, No. 96 indeholder under Rubriken «Indenlandske
Efterretninger» ovenstaaende Opsats,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 157

IX.
Efterskrift.

I mit lille Arbeide, Fra Kiel til Moss, der udkom i Marts 1894,
har jeg, paa Grundlag af det her samlede og tildels for første Gang offentlig-
gjorte Materiale, givet en Fremstilling af de Begivenheder, som ledede til
Afslutningen af Konventionen i Moss den 14de August 1814. Det var da
under Udarbeidelsen af nævnte Skrift mit Haab, at denne Samling af Akt-
stykker skulde kunne følge rask cfter. Men forskjellige Omstændigheder
bevirkede, at min Tid i den Grad blev optagen, at Trykningen blot har
kunnet skride meget langsomt frem. I Mellemtiden er der i den svenske
Dagspresse fremkommet cn Del Indlæg imod minc Anskuelser, om hvilke
det maa være tilladt at udtale, at de ikke ganske forekomme at være
skrevne med den Ro og Objektivitet, som skulde passe i en videnskabelig
Diskussion,! uagtet maaske enkelte af disse Anmeldelser kunne være skrevne
af Forfattere, som prætendere videnskabeligt Navn. Der er ogsaa ud-
kommet et særskilt mindre Skrift, der har sat det som et af sine Formaal
at gjendrive de Meninger, som jeg i nævnte Arbeide har fremsat.

Af en helt anden Art er en Anmeldelse i Svensk historisk
tidskrift for 1894, Öfversikter etc., S. 33 flg., under Signaturen C. G. H.
Det er et Indlæg, for hvilket jeg maa udtale min varme Erkjendtlighed,
baade forsaavidt dets Forfatter er enig med mig, og forsaavidt han
hylder afvigende Anskuelser.

Jeg skal her til Slutning forsøge paa ny at samle mine egne Meninger
om de Resultater, som lade sig udvinde af de foran gjengivne Aktstykker,
og derunder tillige ytre mig om den Del af de fremkomne Kritiker, der,

1 Svenska Dagbladet paastaar bl. a. i sit Numer for 17de Juli 1894 i Anledning af
min Paatale af dets Skrivemaade: «San anför utdrag ur denna tidnings mot honom
riktade artiklar, antagligen för att hårigenom söka skaffa sig ett båttre renommé bland
norska venstern». Dette kan vere nok.

158 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

under forskjellige Hensyn, kan fortjene et Svar. Det bliver tildels en Gjen-
tagelse, tildels en Udvidelse af, hvad der er sagt i forskjellige tidligere
Skrifter, og jeg skal tillige søge at fremlægge en yderligere Redegjørelse
som Støtte derfor.

Standpunktet vil derved blive det samme som før, at Istandbringelsen
af den skandinaviske Union af 1814 i en væsentlig Grad skyldes de fire
Stormagters Optræden, og at det, som jeg før har kaldt det curopæiske
Mandat, derved har spillet en fremragende Rolle. Det var dette, som
mere end noget andet gav Foreningen dens Form.

Naar jeg derved tidligere (Fra Kiel til Moss, S. 7) har taget mit
Udgangspunkt i et Brev, som Grev Adlercreutz den 18de-November 1814
skrev til den gamle Excellence Toll, og hvori han siger, at naar man
kjendte alle Omstændigheder ved Foreningens Afslutning, da maatte man
oprigtig takke Gud for, hvad der var skeet, og ikke forlange mere, — da
kan det ikke erkjendes, at dette skal være gjendrevet ved Henvisninger
til ældre Breve fra samme Brevskriver, der gaa i en anden Retning. Det
er i Nya Dagligt Allehanda for 28de Mai 1894 om min Anfersel
ytret, at det var «temligen djerfi» at satte en Ytring af en Brevskriver
fra 18de November 1814 i Forbindelse med det, som var passeret i Midten
af August.

En saadan Opfatning kan imidlertid ikke godkjendes. For det første
er Adlercreutz's Ytring af mig givet en langt mere udstrakt Anvendelse
— hvad den ogsaa har —, idet det fanf. St., S. 7 flg.) heder: «Den var be-
regnet paa at give Toll en Forstaaclsc af, at det her var urigtigt at be-
dømme Udgangen af den korte Krig og de lange Forhandlinger efter det,
som forelaa for Offentligheden. Det er berettiget i dette Brev at læse en
Frkjendelse af, at kun de mere Indviede havde Forudsætningerne for at
dømme om, hvad der var skeet».

Det er saaledes en samlet Dom, en endelig Slutningsbetragtning, som
jeg har ment, man havde at se i Brevet af 18de November 1814.

Imod denne vil nu W. D. A. sætte en anden Ytring af samme Brev-
skriver, i et Brev til Generalmajor Bjørnstjerna, dateret 29de August, hvor
det heder:

«Jag anser Norges politiska och militäriska stållning så desorgant-
serad, att det ej vidare kan falla dem in att tala om sjelfständighet,
om de icke, som sagdt år, genom ett inkonseqvent förhällande från vår
sida försättas i desperation. vad Napoleon betråffar, så skulle de
derigenom taga sig ett förbannadt oråd; de skulle såkert då få höra
både engelska och ryska kulor. För övrigt år England för det når-

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 159

varande mera prononceradt för Norges förening med Sverige ån någonsin
tillförene, och England har nu beviljat allt hvad vi önskat.» 1

Ved at sammenholde denne Udtalelse med den Forklaring af den
britiske Regjerings Holdning, som den 3die September er given af Lord
Liverpool (S. 148 fig.), vil man dog ikke faa Indtryk af, at Adlercreutz den
29de August har havt en klar Oversigt over Stillingen, som den paa hin
Tid var. Det tør derfor være det klogeste og mest hensigtsmæssige,
ikke at bygge sine Angreb paa dette Brev, men hellere forsøge at bevise,
— om da dette kan lykkes — at Adlercreutz's Bemærkninger i November
1814, da han saa tilbage paa, hvad der var skeet i Løbet af de sidste
Maaneder, og samlede sine Meninger derom, vare urigtige. Begyndelsen
af Citatet fra 29de August kan ikke modbevise Citatet af 18de November;
snarere tjener det til at bestyrke det sidste ved at vise, hvor forbauset
han, der havde troct at se Norge desorganiseret, bagefter maatte blive
ved den Vending, Sagerne alligevel tog. I den Henseende er der netop
god Overensstemmelse mellem de Forudsætninger, hvorunder de to Breve
ere skrevne. Hvad han ikke vidste i August, det var i November gaaet
op for ham.

Vi kunne dermed lade Indvendingerne i dette Punkt fare.

Det er fremdeles praktisk at vælge Adlercreutz's Brev som Udgangs-
punkt for en Fremstilling af Begivenhederne, ogsaa efterat det er oplyst,
at han paa et tidligere Tidspunkt har udtalt sig helt anderledes. Ogsaa
dette kan være betegnende for den Situation, som forélaa om Sommeren
og Høsten 1814, og som det i Samtiden ikke var saa let at bedømme.

Grev Adlercreutz er nemlig ikke den eneste, som i de Dage, med et
Mellemrum af nogle faa Uger eller Maancder, har givet tilbedste Ud-
talelser, der befinde sig i den skarpeste Modsigelse med hinanden. Det
kunde snarere siges at være et af de mest betegnende Træk ved Aaret
1814, at der fra begge Sider foreligger en lang Række af officielle Ud-
talelser, som skulde synes at maatte gjensidig gjøre hinanden umulige.

1 I en Note oplyses, at Brevets Original findes mellem de Bjernstjerna'ske Familiepapirer,
«till hvilka Hr. N., såsom af hans skrift framgór, har haft tillgång». Hvad der til-
sigtes med denne Bemærkning, er ikke vanskeligt at forstaa. Men det kan ikke ramme,
allerede af den Grund, at jeg i Fortalen (Fra Kiel til Moss, S. 5) ikke har sagt
andet, end at jeg har modtaget Dokumenter fra forskjellige Archiver, deriblandt Grev
Bjørnstjernas, hvorom det nærmere er oplyst ovenfor, S. 3. Disse Papirer i deres Al-
mindelighed ere ikke gjennemgaaede af mig, og jeg har ikke sagt, at jeg har havt
Adgang til dem.

160 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Det er — for ferst at tale et Par Ord om Norge — ikke Christian
Frederiks heitflyvende patriotiske Taler og Kundgjerelser fra Februar og
April, der angive dette Aars historiske Resultat. Et saadant vindes langt
bedre ved at lese hans resignerede og dæmpede Kundgjerelser og Taler
fra August og Oktober. Men ligesom dette Omslag i de norske Akt-
stykkers Tone er betegnende, saa gjælder det samme ogsaa for de Ud-
talelser, som ere fremkomne i de svenske, og det bliver med dem, vi her
fremfor alt have at sysselsætte os.

Denne Modsigelse i de svenske Dokumenter fra 1814 byder en Vei-
ledning til at forstaa Begivenhederne.

Mellem de Udtalelser, som forekomme i de svenske Kundgjerelser og
øvrige Aktstykker fra Tiden før den ıste August 1814, og hvad der siges
efter denne Dag, er der en stor og ieinefaldende Forskjel.

Denne maa have sin Grund.

Ingen Undersøgelse af hine Dages Historie kan erkjendes tilfreds-
stillende, med mindre den fæster sig ved denne store Forskjel og søger
at udfinde, hvad der kan have bevirket den. At komme forbi dette
Spørgsmaal, gaar ikke an.

Her foreligger først de officielle Proklamationer, der ere udstedte
umiddelbart før Felttogets Begyndelse, fremfor alt den svenske Konges
Proklamation af iode Juli, hvori der ikke var sparet paa stærke og utve-
tydige Udtryk om Norge og dets Folk.

Her foreligger endvidere Breve, som ikke vare bestemte for Offentlig-
heden, men hvis Sprog kanske netop derfor er saa meget mere over-
bevisende, saaledes som hvad den svenske Kronprins har skrevet i sit
Brev til Grev von Essen af 2den Juli (ovenfor, S. 18), at Sveriges Ære
og Kronens Værdighed overhovedet ikke tillod, at denne forhandlede med
Nogen i Norge.

Helt anderledes ere de Handlinger, som foretoges efter den 1. August.

Modsætningen mellem, hvad der blev talt og skrevet i Juli, og hvad
der blev handlet i August, kan bedst og sikrest fastslaacs ved at se hen
til den Maade, hvorpaa de svenske Myndigheder stillede sig til den paa
Eidsvold vedtagne norske Grundlov. Endnu den rode Juli blev Rigs-
forsamlingen med alle dens Handlinger og Beslutninger erklæret for lov-
stridig og fornærmende mod alle lovlige Regjeringer, saavelsom mod selve
det norske Folks uomtvistelige Rettigheder, og den ıode August under-
tegnede den svenske Kronprins i den svenske Konges Navn en Kund-
gjørelse, hvorved han anerkjendte den af samme Rigsforsamling udarbeidede
Forfatning. |

En saadan Forandring sker ikke uden gode, fyldestgjørende Grunde.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 161

Her kan det ikke tjene til Noget at anføre det velbekjendte Factum,
at det fra svensk Side altid havde været Hensigten at tilstaa det norske
Folk, naar det indtraadte i Foreningen, en fri Forfatning med betydelige
Rettigheder. Denne maatte nemlig, hvis der havde aabnet sig en Anled-
ning til at opfylde Løftet, være bleven noget andet; den saaledes
tilstaaede Frihed og Selvstændighed vilde, alene derigjennem, at den var
skjænket af et andet Folk, være bleven en begrænset, og den vilde, hvor
vidstrakt den end kunde været, dog have hvilet paa en Gave udenfra.
Sect fra ct svensk Standpunkt, maatte dog Sagen tage sig anderledes ud.
Det, som var den oprindelige Forudsætning for den svenske Politik ved
Kielerfredens Afslutning, blev i Norge delvis ikke forstaaet, delvis ligefrem
fordulgt, fordi det der passede bedre at fremstille, hvad der tilsigtedes fra
svensk Side, som en Plan til at legge Folket i Slavelænker, medens det i
Virkeligheden, efter hele den Position, Sverige ved Aarsskiftet 1813—1814
kunde anse sig berettiget til at indtage, var en Indrømmelse.

Imidlertid skiftede Tiderne meget snart. Christian Frederik var bleven
Midtpunktet i en beslutsom Modstand mod Kielerfreden; Rigsforsamlingen
traadte sammen, og den satte sine Resultater i Grundlovens Vedtagelse
og i Kongevalget. Norge havde dermed under Christian Frederiks Forsæde
konstitueret sig som selvstændig Stat.

Hvad der tidligere var en stor Indrømmelse fra Sverige, maatte nu
blive noget helt andet.

Formelt var der rigtignok ingen Forandring i de Tilbud og Løfter,
som vedblivende gaves. Proklamationen af ıode Juli gjentog dem i en
fuldt saa bindende Form som noget af det, der tidligere var budt. Men
idet dertil samtidig føiedes en ubetinget Fordømmelse af, hvad der i
Mellemtiden var foretaget i Norge, undergik det svenske Standpunkt reelt
en stor Forandring og blev saa meget mere uantageligt for Nordmændene.

Efter denne Dag var Tilbudet om at lade det norske Folk selv ud-
arbeide en fri Forfatning, knyttet til en, som det syntes, ufravigelig Fordring
om, at den paa Eidsvold givne Grundlov skulde kasseres. Det sidste var
overmaade stærkt betonet. Det kunde se ud, som om derpaa lagdes den
største Vægt.

Hvad der i Begyndelsen af Juli var den svenske Regjerings Fordring
til det norske Folk, kan bestemmes paa følgende Maade:

Der krævedes ubetinget Underkastelse og fuld Opfyldelse af Kieler-
fredens Bestemmelser, med den deraf flydende Anerkjendelse af den
svenske Konges Regjeringsmagt. Han var derfor nu, uden videre For-
maliteter, Konge af Sverige og Norge. Som Konge af begge Riger maatte
han i den Forfatning, der var given i Norge, uden hans Mellemkomst, se

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F, KL 1894. No. 4. 11

162 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

en Ulovlighed, og han krævede derfor Eidsvolds-Grundlovens Kassation.
Men som Konge af begge Riger var han ligefuldt villig til at tilstaa sine
norske Undersaatter en Særforfatning, der kunde udarbeides af en dertil
indkaldt Forsamling for derefter at forelægges ham til Godkjendelse.

I de to Breve fra den svenske Kronprins til Grev v. Essen af 2den
og 3die Juli (S. 17—19 ovenfor) indeholdes nærmere Oplysninger om den
Fremgangsmaade, som derved tænktes anvendt.

Der skulde — af hvilken norsk Myndighed, angives ikke — elter
nærmere Samraad med Grev von Essen, i Norge indkaldes en grundlov-
givende Forsamling, sammensat af Notabler og Landets Grundeiere, men
med Udelukkelse af Repræsentanter for Hæren, som de, der havde mødt paa
Eidsvold; saafremt en Militær blev valgt, kunde det alene være som
Repræsentant for et Distrikt, i hvilket han som Besidder af fast Eiendom
havde Bolig. Af denne Forsamling ventede Kongen af Sverige og Norge,
at der skulde udarbeides en Konstitution, der var bygget paa Grundlag
af en uoplesclig Forening mellem de to Kongeriger. Denne Forfatning
skulde til samme Tid skjænke den individuelle Frihed den størst mulige
Udstrækning og give Kongemagten den fornødne Zatitude pour faire le
bien et pour maintenir avec vigueur l'observation rigoureuse des loix.
Som Sikkerhed skulde alene kræves Overgivelsen af de tre Fæstninger,
Frederiksten, Frederikstad og Kongsvinger, der skulde holdes besatte af
svenske Tropper, indtil den nye Grundlov var udarbeidet og antagen af
Kongen af Sverige og Norge.

.Saaledes er det svenske Forlangende formuleret i de to nævnte Breve
af 2den og 3die Juli. En Uge senere kom Proklamationen af rode Juli,
der i Norge øvede en Virkning, som blev en helt anden end den paa-
regnede. Christian Frederik lod den trykke i det officielle Blad Tiden
for gde August, øiensynlig med Tanken paa at udnytte den som Agitations-
middel imod Sverige.

Men imidlertid havde de fire Kommissærer for de allierede Stormagter
indfundet sig i Christiania, hvor de umiddelbart forhandlede med Kongen.

Naar jeg tidligere, paa Grundlag af, hvad der før har forcligget, har
udtalt som min Mening, at det var disse Kommissærers Optræden, der
betingede Begivenhedernes videre Udvikling og den Vending, som ind-
traadte gjennem Konventionen, da kan jeg kun yderligere fastholde, at for
hver Gang, jeg paa ny kommer tilbage til disse Undersøgelser, bliver
jeg stedse mere overtydet om der at have truffet det Rette. Mindst
af alt kunne de i enkelte svenske Blade fremkomne kritiske Bemærkninger
erkjendes at have rammet det Rette og gjendrevet denne Opfatning.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 163

Dette gjælder da især den allerede nævnte Kritik, der staar trykt i
Nya Dagl. Allehanda for 28de Mai 1894 og følgende Dage. Forfatteren
af denne Anmeldelse har holdt sig til enkelte Udtryk i de vekslede
Depescher for af dem at udlede Beviser for Paastanden om, at denne
Sendelse af de fire Kommissærer ikke skulde have udrettet Noget.

Stormagternes Kommissærer sættes efter denne Opfatning helt udenfor.
De have ikke efterladt sig noget Spor og kunde ligesaa gjerne have været
borte. Deres Sendelse bliver en tom Demonstration, der ikke magter at
gjøre nogen Forandring i det, som engang var fastslaaet. Talsmanden for
denne Anskuelse i N. D. A. ender med triumferende at fremsætte nogle
Spørgsmaal, hvilke det kan være nyttigt at gjengive til Prøve paa
Beskaffenheden af den Kritik, som her søges øvet:

«Hvad står då quar af hr. N.s «europeiska mandat», som skulle ålågga
Sverige att frångå Kielerfreden? Och huru kan tyngdpunkten i 1814 -
års tilldragelser ligga i forhandlingar af personer, som sjelfva aftråda
från skådeplatsen, långt innan afgörandet egt rum, och som sjelfva er-
kånna, att deras vårf år misslyckadt?»

Det første Spørgsmaal rammer ikke ganske, hvad jeg har sagt. Om
at Kommissærerne skulde have «paalagt» Sverige at fragaa Freden i
Kiel, har jeg aldrig ytret ct Ord. Hvad jeg virkelig har sagt, er noget
andet, at Kommissærerne forefandt en helt ny Situation, at de derefter
tog Sagen i sin egen Haand, hvorved Stillingen kom til at undergaa en
væsentlig Forandring, og at de vare beredte til at gjøre Indrømmelser,
som maatte fornegte Kiclerfreden.? Det vil altid være meget let at gjen-
drive Modstandere, naar man selv konstruerer, hvad de skulle have sagt.

Til det andet af de opstillede Spørgsmaal kan blot svares, at der
ikke i den Omstændighed, at Kommissærerne vare afreiste fra Begiven-
hedernes Skueplads, forinden Afgjerclsen fandt Sted, kan ligge noget
Bevis for, at Intet var udrettet, og endnu mindre kan det siges, at Kom-
missærerne selv havde den Tro, at deres Hverv var mislykket. I den
Henseende kan det være nok at henvise til de i det Foregaaende, S. 41 flg.,
trykte Uddrag af den preussiske Kommissærs Depescher til Fyrst Harden-
berg, der vise, at ialfald denne Kommissær i selve Afrcisens Øieblik havde
godt Haab om, at det vilde gaa efter Ønske. ?

Ikke nok med, at den nævnte Kritik alene har henholdt sig til Ordene
i de offentlige Depescher og ikke taget Hensyn til den forlængst kjendte
Tolkning, som den preussiske Kommissær selv har givet af deres Handle-

1 Fra Kiel til Moss, S. 24. Smlgn. S. 15 flg. ovenfor.
2 Smlgn. mine Bidrag til Norges Historie i 1814, II, S. 301 og 330.

11*

164 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

maade og Hensigter, har denne Kritik tillige aldeles overseet Kommis-

særernes Handlinger.!

Naar der i N. D. A.s Kritik er forsegt at faa det gjort gjældende,
at Kommissærernes Optræden skulde bære Spor af deres Ønske om et
fredeligt Opgjer, da kunde det i sig selv være ganske rigtigt, og det er
ligeledes delvis rigtigt, naar det videre heder: «De arbeta derför for att
förena de modsatta äsigterna: infor Christian Frederik rekommendera
de Carl Fohans forslag, inför Carl Johan prinsens.»

Herved er imidlertid et vigtigt Forbehold at tage, hvorved Ytringen
kun bliver «delvis rigtig». Det er nemlig det, at Kommissærernes Sym-
pathier gik i den Retning, at de ansaa Christian Frederiks Forslag for at
være de rimeligste og for at indeholde Alt, hvad han kunde indgaa paa
at byde. Bevisct herfor er ovenfor trykt, S. 41 flg.

Den hele Kritik er i dette Punkt — med Hensyn til Betydningen af
Kommissærernes Indgriben — at henføre under de omgaacnde Bevægelser.
Hovedsagen er derved aldeles forbigaaet. Der er i tidligere
Afhandlinger leveret en nærmere Udvikling af denne. Men det er ikke
af den Grund overflødigt atter at henlede Opmærksomheden derpaa.

Kommissærerne forefandt, ved sin Ankomst til Norge en Situation, for
hvilken deres Instruktioner ikke passede. Rigsforsamlingen var opløst, og
den Forudsætning, som tidligere havde været fremme, at de kunde finde
en Leilighed til at paavirke denne Forsamling og forhandle med den, var
dermed bortfaldt. I det Sted forelaa der en Forfatning, der bandt
Christian Frederiks Hænder, og til hvilken de selv mente at maatte tage
Hensyn. Af den Grund bestemte de sig for at foreslaa enkelte Modifi-
kationer, som efter deres egen Erkjendelse vare udenfor det bogstavelige
Indhold af deres Instruktioner.

Disse Modifikationer vare imidlertid meget væsentlige, og det maa
lige ud siges, at naar de først engang vare blevne bekjendte, vilde det
være vanskeligt at kunne gaa dem forbi. Kommissærernes Tilbud bleve
hurtig offentliggjorte, og naar Alverden i Norge derigjennem blev under-
rettet om, hvad der var bragt i Forslag, var det ikke saa let muligt, bag-
efter fra svensk Side at fremkomme med Tilbud, der indeholdt en større
Afkortning i det, som først var budt.

1 Det har tidligere vist sig, at en anden nyere Forfatter har grebet aldeles feil, naar han
har forsøgt at tolke de offentlige Depescher paa egen Haand, og at han derved cr
kommen til et modsat Resultat af, hvad den preussiske Kommissær har forklaret.
Denne Forfatter er Hr. Oberstlieutenant Bjørlin (Kriget i Norge 1814, S. 17).
I Fra Kiel til Moss, S. 30, er der gjort opmærksom herpaa med Henvisning til
Brevvekslingen mellem Baron Martens og Fyrst Hardenberg. I den senere udkomne

tyske Oversættelse af Hr. Bjerlins Bog (Der Krieg in Norwegen 1814, S. 17)
ere de nævnte Udtalelser noget afdæmpede,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 165

Mcllem Kommissærernes Note af 7de Juli og den i de samme Dage
formulerede svenske Opfatning blev der ubestridelig en dyb Kleft. I Noten
fremtræder et Kongerige Norge, der har givet sig en Forfatning, og hvis
folkevalgte Repræsentanter raade for dets kommende Skjæbne. (Smlg. S. 16).

Det i det Foregaaende, S. 19—42, meddelte Udvalg af Aktstykker vil
nærmere kunne vise Forhandlingernes Gang, indtil Kommissærerne i Slut-
ningen af Juli 1814 forlod Norge. Deres sidste Sammenkomst med den
svenske Kronprins var intet venskabeligt Møde. Hvad der foregik, laa
meget nær Grænsen af et Brud. Alligevel reiste Kommissærerne med
godt Haab.

Om den Indflydelse, som Kommissærernes Optræden har havt paa
de følgende Forhandlingers Gang, hvilken de i de væsentlige Træk kom
at bestemme, har jeg tidligere (Fra Kiel til Moss, S. 10) anvendt den
Betegnelse: «hvad der gav Foreningen dens Form, var i første Linie
intet andet end, hvad der med rette kan kaldes det europæiske
Mandat af 1814.» |

Man har imidlertid villet bestride Retten til at anvende et saadant
Udtryk. Det heder i den før omhandlede Kritik af W. D. A.:

«Det år en högst egen uppfattning om hvad som kråfves for ett
europeiskt beslut, som hår möter oss hos hr. N. Skall med något beråtti-
gande kunna talas om ett dylikt mandat från europeiska makter i en
diplomatisk fråga, lår vål detta icke kunna ske med mindre, ån att det
ådagalåggas, att de ifrågavarande makterna förenat stø om den åsigt
mandatet såges innehålla, gifvit åt sina ombud i uppdrag att kungöra
den för vederbörande och hos vederbörande bragt den till efterråttelse.»

Om denne Maade at se Sagerne paa kan kun siges, at den er
formalistisk og ikke realistisk. Paastanden søges støttet ved Hen-
visning til en Del Ytringer i Kommissærernes officielle Noter, medens
ogsaa her deres Handlinger forbigaaes. Historien arbeider imidlertid med
Realiteter. At ville forstaa Historien uden at tage Hensyn til disse, kan
ikke gaa.

Kommissærerne kom med det Mandat, at Kielerfreden skulde opfyldes.
Af dens Bestemmelser forlangte de ogsaa opfyldt, hvad der vedkom
Christian Frederiks Person og den fremtidige Forening mellem de to Riger
paa den skandinaviske Halve. Men idet de forefandt en ny Situation,
indrettede de sig efter denne, og de gik ud fra, at naar de opnaaede,
hvad der var Hovedsagen, den norske Konges Fjernelse fra Skuepladsen
og Foreningens Istandbringelse, da var det tillige hensigtsmæssigt at an-
erkjende, hvad der for evrigt var skeet i Norge. Det havde noget paa
sig, at Englands, Preussens, Østerriges og Ruslands Sendebud hyldede

166 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

denne Anskuelse, og den svenske Kronprins var paa det Rene dermed.
Der laa i deres Holdning en noksaa kraftig Tilkjendegivelse af, hvilken
Vei man her burde slaa ind paa, og den, som læser Lord Liverpools Ud-
talelser (S. 148 flg.), kan ialfald ikke være i Tvivl om, at de fire Kommis-
særer havde rammet, hvad den britiske Regjering ønskede. Den svenske
Kronprins maatte være beredt paa, at de cfter sin Hjemkomst vilde ud-
tale sig paa samme Maade overfor sinc respektive Regjeringer, og der var
da neppe at vente Understøttelse fra disse udover Kommissærernes For-
dringer. Sandsynligheden vilde i hei Grad være for, at disse bagefter
vilde finde Støtte hos sine Regjeringer, og hvad da? Appellen til Stor-
magterne havde frugtet i det ene Punkt, at Christian Frederik fik ligefrem
Besked. Men den truede tillige med at forvolde Vanskeligheder. Man-
datet var ogsaa i den Henseende virksomt nok.

I denne Situation greb Carl Johan ind netop paa den Maade, som
det var nødvendigt, naar han skulde værne om Sveriges Ære. For ham
er det hurtig gaaet op, at ‘han ikke kunde godkjende de Forslag, som
Kommissærerne gjorde, — naar de kom fra dem. Alt, hvad de havde
at forebringe udover den bogstavclige Opfyldelse af Kiclerfredens Bud,
maatte afvises fra svensk Side, og saalænge Kommissærerne forblev paa
norsk eller svensk Grund, var enhver fortsat Mægling ved dem umulig,
efterat de havde vist, hvorledes de selv betragtede Sagernes Gang.

Den Maade, hvorpaa den mod mig rettede Kritik har anskuet disse
Forhold, er en Undervurdering af Carl Johans Politik. Han forstod, at
under disse Forhold kunde han ikke modtage de Forslag, som fremkom,
medens han derimod meget vel kunde byde det samme, naar blot Kom-
missærerne vare borte. Efter deres Fjernelse havde han frie Hænder.
Hans egen Ære, Sveriges Ære og de store Maal, han havde sat sig —
Alt forenede sig om at bestemme hans Holdning.

Han afviste, som allerede nævnt, Kommissærerne paa en Maade, der
havde stor Lighed med et aabent Brud.

Men — som ialfald en af dem havde forudsagt (S. 42) — umiddelbart
efter fremsatte han som sine egne Forslag de væsentligste Punkter af,
hvad de havde tilraadet, og det viste sig saaledes, at deres Optræden
kunde have store Virkninger, ogsaa efterat de havde forladt den skandi-
naviske Halvø.

Til den Kritik, som vil benegte, at der skulde være fuld Adgang
til at uddrage de her nævnte Slutninger af, hvad der er bekjendt om
Kommissærernes Sendelse, kan der maaske bedst svares med et Spørgs-

maal, og dette kan lyde saaledes:

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 167

Hvis ikke Kommissærerne i Juli 1814 havde udtalt sig, som de
gjorde, — vilde det da have været tænkeligt, at der i August 1814 skulde
være indledet Underhandlinger, som hvilede paa et Grundlag, der fra
svensk Side gjentagne Gange officiclt var betegnet som umuligt, ja for-
brydersk og lovstridigt?

Eller vilde dette være skeet, hvis Kommissærerne havde indskrænket
sig til at fordre Kielerfredens Opfyldelse?

Det Ræsonnement, som er kommet tilorde, bliver dræbt af, hvad
der øieblikkelig fulgte efter. Naar et Standpunkt opgives, der er udtalt
saa bestemt som i de foran, S. 17 flg., trykte Breve og i Carl XIII's Pro-
klamation af rode Juli! da maa der dog være meget vægtige Grunde
derfor. Der vilde i dette Tilfælde ingen Mening blive i Carl Johans
Politik; den vilde nærme sig til en holdningsles Slingring, medens den i
Virkeligheden var klog, overlegen og forudscende. I ethvert Fald maa
der gives en Forklaring af, hvad der skulde have foranlediget dette Omslag.
Et lest Indfald af Ædelmodighed vilde her ikke kunne kaldes forsvarligt.
Havde det været Bevæggrunden, da var det mere end uklogt.

Mine Modstandere maa altsaa give en Forklaring af, hvad der be-
virkede det Omslag, som ligger mellem tode Juli og tode August, —
andet end de i deres Øine resultatløse, men i Virkeligheden særdeles
betydningsfulde Forhandlinger mellem de fire Kommissærer, Christian
Frederik og Carl Johan.

Det er et Factum, som ikke kan bortræsonneres, at Sveriges Kronprins
den rode August officielt fremsatte visse, nu vcl bekjendte og forhen
underhaanden givne Tilbud, hvilke i et væsentligt Hovedpunkt fornegtede,
hvad Sveriges Konge den ıode Juli officielt og i den mest bindende
Form havde erkleret. Det gjaldt her Spergsmaalet om den norske
Forfatning. Fra at være erklæret for lovstridig gik den over til at an-
erkjendes, alene med de ved de nye Forhold paakrævede, mindre For-
andringer. Et saadant Omslag* lader sig ikke forklare derigjennem, at
Kronprinsen af Sverige en af de første Dage i August skulde have ladet
sig manuducere i norsk Grundlov af Statsraad Tank og derved skulde
have faact den Overbevisning, at denne i Grunden ikke var saa uheldig,
og at den meget vel lod sig anvende som Basis for de kommende Under-
handlinger. Deslige Ting kunne siges, og de kunne troes af Mange, der
blot se flygtig paa Begivenhederne, uden at opgjøre sig, hvordan disse
virkelig foregaa. Men de give ikke den rigtige Forklaring. Hvad der nu

1 Bl. a. trykt hos Oscar Alin, Den svensk-norska unionen, bilagor, S. 105 flg.
2 Ang. Kronprinsens Ytringer af 22de Juli om den norske Forfatning se mine Bidrag
til Norges Historie i 1814, ll, S. 336.

168 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

skede, skulde være Felgen af en fornyet Gjennemlæsning af den norske
Grundlov under Statsraad Tanks Veiledning! Credat Fudeus Apella!
Det er ikke paa den Maade, Historien bygger sig op, og det er en
Naivetet at tro, at dens store Personligheder i Øieblikket netop anse det
magtpaaliggende at udtale sig om sine Bevæggrunde og ikke meget hellere
hyppig søge at kaste ct Slør over disse for at kunne handle upaavirket
og ukontrolleret.

Carl Johan tog Sagen i sin egen Haand, da han havde bortsendt de
fire Kommissærer. Han ønskede at opgjøre, hvad der stod tilbage, uden
disses Medvirkning og uden at kontrolleres af deres Regjeringer. Veien
dertil var ham anvist, og ved at handle med Raskhed kunde han opnaa,
hvad han vilde. Foreningens Afslutning maatte blive et indre skandinavisk
Anliggende, hvorved de internationale Mæglere holdtes udenfor. Forat
dette skulde kunne ske, behevede han kun at optage de tidligere For-
handlinger og at holde sig inden den ved dem optrukne Begrænsning.
Carl Johan var ikke den forudindtagne Mand. Hovedsagen var bleven
den, at fjerne Christian Frederik og saa ved at anerkjende den norske
Grundlov opnaa Forhandlinger med det norske Folk. Man kom saaledes
bort fra de Forudsætninger, hvorpaa Kong Carl XIII's Proklamation af
ıode Juli hvilede. Carl Johan rakte selv Haanden til en Forhandling med
de Nordmænd, med hvem han endnu den 2den Juli havde forbudt Grev
v. Essen at have nogen Forbindelse.

Efter saadanne Facta maa Situationen bedømmes.

De Forfattere, som i de svenske Aviser have udtalt sig mod de Slut-
ninger, jeg har draget af de foreliggende Aktstykker, synes endnu at
bevæge sig i den samme Kreds af Forestillinger, som de, der dikterede
Proklamationen af tode Juli 1814. Hvad der foregik i Norge, er i deres
Øine kun et Oprør mod de lovlige Myndigheder og Christian Frederiks
Handlemaade, da han overtog Regentskabet og valgtes til Konge, alene
en Usurpation.

En helt anden Opfatning! er forlængst kommen tilorde hos en svensk
Mand, der selv stod Begivenhederne nær, og hvis Berettigelse til at lægge
sit Ord med i Laget ikke kan underkjendes, ligesaalidt som Nogen skal
kunne frakjende ham Retten til for alle Tider at regnes for en af Sveriges
bedste Sønner. Det er Grev Hans Gabriel Trolle-Wachtmeister.

1 Trolle-Wachtmeisters anteckningar, Il, S. 17.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 169

At høre paa, hvad han har sagt, kan være nyttigt. Om end Sverige —
saa mente han — efter Freden i Kiel kunde have en formel Ret til at
behandle Nordmændene som oprørske Undersaatter, saa var dette dog
ikke praktisk gjennemførligt, og han mindede om, at selve Carl XIII
havde opnaaet sin Thronc ved en Handling, der ikke lod sig forsvare fra et
formalistisk Standpunkt.

Var Portugals Reisning mod Spanien og Hollands Frihedskamp alene
at regne som et Oprør, og er det historisk rigtigt at bedømme disse paa
Philip den andens og hans Efterfelgers Forudsætninger?

Var Adlersparres og Adlercreutz's Gjerning i 1809 ulovlig og skal
den bedømmes som en Forbrydelse?

En saadan Opfatning vilde ikke kunne kaldes historisk, og allermindst
kan det fra svensk Side være berettiget at bringe den i Anvendelse mod
Nordmændene. I en Række af Aar var der fra Sverige kommet ind-
trængende Opfordringer om, at det norske Folk selv skulde bestemme
over sin Skjæbne og reise sig mod den Konge, der med Aarhundredernes
historiske Ret herskede over Norge som over Danmark. Handlingens Øieblik
havde tidligere været nær, men var gledet ubenyttet forbi. Heller ikke
efter denne Tid manglede det paa nye Opfordringer. I Henhold til den
nævnte Opfatning skulde altsaa en Reisning være tilladt, naar den var
rettet imod Kong Frederik VI, til hvem det norske Folk var bundet ved
saa mange Baand, medens det skulde blive et Oprør, naar Reisningen
kom i den Form, at man vægrede sig ved at anerkjende Kong Carl XIII,
der intet Krav havde paa Folkets Hengivenhed, og til hvem ingen Ed var
aflagt. Selv en meget formalistisk Opfatning maa her erkjende, at den
Form, hvori det norske Folk hævdede sin cgen Selvbestemmelsesret
overfor Carl XIII, havde langt mindre af Oprer og Usurpation ved sig,
end om det samme Folk i 1809 havde fulgt Christian August, der ikke
var Thronarving, og erklæret Frederik VI for afsat, — cn Mulighed, som
de svenske Statsmyndigheder dengang visselig ansaa for at ligge meget
nær, og som de haabede paa. |

Naar Christian Frederik, paa et Tidspunkt, da der uafladelig dispo-
neredes over Stater og Folk, medens Altaler og Traktater bleve ind-
gaaede og brudte, erindrede, at han var Rigets gamle Thronarving, og
samlede Nordmandene om sig for at bevare sit Dynastis Rettigheder
indtil bedre Tider, da gaar det ikke an nu længere i ham kun at sc en
Usurpator.

Skulde Sveriges Historic skrives med et saadant Syn, maatte den i
meget væsentlige Punkter undergaa indgribende Forandringer. Saa meget
urimeligere bliver det at betragte Begivenheder i Norges Historie som

170 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Oprør og Usurpation, medens man i deres svenske Sidestykker ser — og
maa sc — Udtryk for den største, opofrende Fædrelandskjærlighed. Er
Christian Frederik en Usurpator og de Nordmænd, som støttede ham,
Oprercre, da maa dog en lignende Dom ramme en Række af fremtrædende
svenske Mænd, der til andre Tider have gjort det samme. Efter det
skulde det se ilde ud med Engelbrekt, med Sturerne, med Gustav Vasa,
med Adlersparre, Adlercreutz og selve Carl XIII — for at tale med
Trolle-Wachtmeister. Den Forsamling, der i 1809 havde givet den svenske
Grundlov, skulde kunne regnes for mere revolutionær i sin Oprindelse end
den, som i 1814 mødtes paa Eidsvold og gav den norske Grundlov.

Endelig er der ogsaa noget andet, som maa tages med for helt at
forstaa Situationen, som den var.

I Aaret 1809, da Sverige var truet af den mest overhængende Fare,
da russiske Tropper, efter Finlands Erobring, havde betraadt svensk Jord-
bund, og da den norske Hær havde Befaling at rykke over Grænsen for
at medvirke til Sveriges Underkuelse, — da blev dette hindret gjennem
klarsynede norske Patrioters Indgriben. Der skede intet Oprør. Men idet
den norske Hær undlod at gaa ind i Sverige og at hjælpe Russerne, blev
der vist en Ulydighed, som efter den formalistiske Kritik, der nu kommer
tilorde, skulde bedømmes meget strengt. Nordmændene øvede den Gang
sin Selvbestemmelsesret, og det svenske Folk høstede Frugterne deraf.
Fra svenske Statsmyndiglieder foreligger herom de mest bindende For-
sikringer, og en af de mest fremragende svenske Mænd fra 1809 har
derom udtalt sig paa en ligesaa utvetydig Maade.

At i 1814 svenske Statsmænd ikke kunde se bort fra den Maade,
hvorpaa Kielerfreden i Norge blev skudt tilside, er selvsagt. Hverken de
eller de europæiske Magter kunde undlade at tage Hensyn til det Factum,
at den af Nordmændene valgte Konge manglede den officielle Anerkjendelse.
Men nu — efter over 80 Aars Forløb — maatte den Tid være kommen,
da der kunde sees historisk og ikke juridisk paa disse Forhold, og dermed
al Misforstaaelse udjævnes.

Det gjælder her kun om at vinde frem til en objektiv Opfatning af
Spørgsmaal, som nu kunne sees i et rent videnskabeligt Lys, og et saa-
dant maa kunne naaes. Her kan det være tilstrækkeligt at henpege paa
den Behandling af disse samme Spørgsmaal, som læses i Svensk histo-
risk tidskrift for 1894, öfvers., S. 102flg., under den førnævnte, let
gjennemskuelige Signatur, C. G. Å. Det er Handlingerne og Begivenhederne,
som i Historien maa blive det bestemmende. Man vil da ogsaa i denne
Opsats finde fremdraget slaaende historiske Paralleler, som det ikke skal
blive let at bortvise med en affeiende Bemærkning.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 171

For disse Begivenheder maatte man bøic sig paa begge Sider, og
ingen af Parterne lykkedes at faa sin Opfatning helt anerkjendt ved det
endelige Opgjer.

Norge befandt sig i den Henscende ganske i en tilsvarende Stilling
som Sverige. !

Man kjæmpede for sin Tilværelse som isoleret Stat, og man saa ikke,
at Lederen af den saakaldte Selvstændighedsbevægelse havde helt andre
Maal. Det var jo Husct Holsteins Kamp mod en saakaldt fremmed Usur-
pator, hvis sidste Afsnit skulde udkjæmpes her, og som bragte Resultater,
vidt forskjellige fra, hvad der oprindelig var tænkt. For Christian Frederik
havde der fra første Stund staaet langt mere omfattende Maal, end hvad
han havde” ansect hensigtsmæssigt at forkynde for det Folk, som med
Begeistring havde fulgt hans Kald til dem om at slutte sig til ham.

Overalt blev man ved det endelige Opgjør nødsaget til at slaa af
paa det, der oprindelig var sat som det endelige Maal. Den Ene kan
have naaet Mindre, den Anden Mere. Men om Alle gjælder det, at de
saa sig nødsagede til at gjøre store Afdrag i sine engang stillede Krav.
Saa gik det med Christian Frederik, og saa var det med hans mere heldige
Modstander. Det gjaldt for Norge som for Sverige.

En Opfatning, der vil forsøge at holde frem, at det kun blev nød-
vendigt at gjøre saadanne Afslag paa den enc Side, er uhistorisk og kan
overhovedet ikke forsvares. I modsat Fald maatte der da ialfald føres
Bevis for, at der herskede en fuldkommen Overensstemmelse mellem det
Standpunkt, der indtoges i de svenske Proklamationer og Kundgjørelser
før og efter Kommissærernes Nærværelse, og at det er urigtigt, som af
mig gjort, at ville hævde, at der mellem disse cr tilstede et synligt Mod-
sætningsforhold, der ikke lader sig forklare ved Antagelsen om, at der
her kun har været svenske og norske Krafter i Bevægelse, og at der
ikke har været Hensyn at tage til andre Sider.

Men dette er ogsaa nødvendigt.

Carl Johan rykkede ind i Norge med Ønsket om en fredelig Af-
gjørelse. For at opnaa denne tog han Sagen i sin egen Haand, og han
handlede ogsaa til en Begyndelse ganske paa egen Haand, idet han ind-
Jedede Forhandlinger med Christian Frederik. Om disse, ved Statsraad
Tank aabnede Underhandlinger kan henvises til de ovenfor, S. 69—81

1 Smign. ovenfor, S. 160.

172 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

trykte Aktstykker og til den i Fra Kiel til Moss, S. 49—61 meddelte
Fremstilling, hvori ogsaa enkelte af disse Aktstykker ere gjengivne i
Oversættelse.

I den før omtalte Kritik i Nya Dagl. Allehanda for 28de Mai
1894! er der gjort Indvendinger mod den tidligere af mig fremsatte Mening,
at vi i de to, ovenfor i Afsnit V, som 3, a og b (S. 72—74) trykte
Udkast skulde have netop de af Carl Johan ved Statsraad Tank fremsatte
Forslag. Det heder i denne Kritik :

»Man frågar sig ovilkorligen: Huru vet Hr. N. detta? Huru vet
han, att de icke åro, hvad de lika vål kunna vara, utkast, som aldrig
kommit till användning?«

Imidlertid indrømmes dog, at de to Udkast, efter begges Indhold,
maa skrive sig fra Tiden for de første Underhandlinger om Konventionen.

Da Spørgsmaalet om disse Aktstykkers Plads i de nævnte Under-
handlinger har en vasentlig Interesse, skal jeg her benytte Anledningen
til at fremsætte de Grunde, der maa forekomme afgjørende for at henføre
dem hid.

En Sammenligning af de to Udkast, som kunne betegnes V, 3, a og b
med det under V, 1 gjengivne Referat, synes ikke at kunne efterlade
nogen Tvivl om, at de i dem anførte Betingelser paa den Tid, da de
Schinkelske Minnen bleve affattede, have været anscede for at være de,
som overbragtes ved Statsraad Tank. Rigtigheden af denne Formodning
støttes af, andre Grunde. Der er for det første et Aktstykke, som
utvivlsomt henherer til de gjennem Tank ferte Forhandlinger, idet der
foreligger cn udtrykkelig Meddelelse om, at det er overbragt ved ham.*
Dette er det S. 74 flg. trykte Udkast til den Proklamation, som Christian
Frederik skulde udstede, naar han nedlagde den ham betroede udøvende
Myndighed (V, 4). I Bjørnstjernas Brev af 12te August (VI, 11) findes
Beviset.

I dette Aktstykke maa altsaa Udgangspunktet for en
nærmere Undersøgelse tages.

I V, 3, b vil Udkastet V, 4 gjenfindes saagodtsom Ord til andet. Hvad
bliver saa V, 3,b? Det er et Forslag, der maa have været bestemt til
at forelægges for Christian Frederik i den Tanke, at han skulde vedtage
Udfærdigelsen af den foreslaaede Proklamation og samtidig henvende sig
med Forslag til den svenske Konge om at antage visse Tilsagn. Disses
Vedtagelse var paa Forhaand at betragte som sikret, og det lovedes
desuden yderligere, at derom skulde udfærdiges en Proklamation fra

1 Om de samme Indvendinger i et Skrift af Docent N. Eden vil senere blive talt.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 173

Kronprinsen af Sverige. Denne Proklamation var paa den Tid endnu
ikke affattet, men den omtales som et fremtidigt Dokument.

Efter dette bliver der ikke nogen anden Tid, paa hvilken V, 3, b
kan tænkes skreven, end Tiden lige forinden Tanks Afreise. Det kan
ikke passe for Tiden, da han paa ny var kommen til det svenske Hoved-
kvarter. At der i Mellemtiden skulde være affattet noget saadant Udkast,
synes lidet tænkeligt. Der kan ikke paavises noget andet Tidspunkt,
paa hvilket et Udkast af netop dette Indhold skulde været udarbeidet.
Situationen, som den var, da det maa være nedskrevet, tegner sig selv.
Det er et’ Øicblik, hvori der fra Carl Johan skal udgaa cn første Hen-
vendelse til Christian Frederik for at bevæge denne til at udstede en
Proklamation om hans egen Nedlæggelse af Magten. Derhos er det Forud-
sætningen, at Christian Frederik skal følge den videre Anvisning og
foreslaa Carl Johan at give visse betryggende Tilsagn, og at han skal
anholde om, at der i Overensstemmelse dermed maatte blive udfærdiget
en Proklamation. !

Et Udkast af den Art kan overhovedet ikke være førti Pennen,
efterat der gjennem en svensk Mand, Generalmajor Bjørnstjerna, var
aabnet officielle Underhandlinger. Udkastet V, 3, b forudsætter kon-
identielle Underhandlinger, — endog af en meget konfidentiel Art. Det
er beregnet paa at give de paafelgende Underhandlinger Udseende af at
vare foranledigede gjennem en fra Christian Frederik udgaaet Opfordring.
For et saadant Aktstykke kan der overhovedet, som Sagerne stod i August
1814, kun tænkes en encste Situation, og det var den, som forelaa, da
Carl Johan besluttede at anvende Statsraad Tank som sin Mellemmand.

Det andet Udkast, V, 3, a er skrevet med samme Haand og hører
øiensynlig til samme Stebning. Indholdet af de to Lølter findes gjen-
givet, ved Siden af en Del Bestemmelser, der skulde tilhøre den foreslaaede
Vaabenstilstand. Udkastet er ikke ordnet.

Begge Udkast kunne saaledes ikke vel henføres til nogen anden Tid
end Tidspunktet for Tanks Afreise, og de maa betragtes som indeholdende
de Grundlinier, hvorefter denne var bemyndiget til at forhandle med
Christian Frederik, under Forudsætuing af, at denne skulde fremsætte de
ham forelagte Forslag som sine.

Vi have hertil endnu et tredie Udkast, det eneste i norske Archiver,

som kan være at henføre til Tanks Sendelse (V, 2;

tilsyneladende af cn mere tvivlsom Natur. Men ogsaa det vil let finde sin

det er maaske

I Kritikeren i N. D. A. vilde havt Udbytte af at sammenholde Udkastet V, 3, b med de
to let tilgjængelige Proklamationer og derved have undersegt og klargjort sig dettes
Oprindelse og Bestemmelse.

174 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Plads mellem de hidhørende Dokumenter. Det er endnu mere uordnet
end V, 3, a. Tildels stemmer det overens med dette og med V, 3, b.
Tildels knytter det sig til det svenske Forslag af 26de Juli (S. 38, II, 13).
Det er en løs Optegnelse, der imidlertid senere i samme Aar har været
tillagt Betydning. Hvad Tank skulde opnaa, var Christian Frederiks
Thronfrasigelse; det var det gamle. Imod dette skulde han byde Aner-
kjendelsen af den norske Forfatning fra Eidsvold; det var det nye. I begge
Henscender svarer V, 2 til Stillingen, som den var, da Tank fremtraadte;
det maa have været bekjendt for det norske Statsraad.

Af de i Statsraadsprotokollen for 8de August anvendte Udtryk vil
det neppe være rigtigt at forudsætte, at Tank har givet fra sig noget
bindende Forslag. Dette skulde ikke været stemmende med den ham
overdragne Sendelses Natur, hvorimod han vel kan have forelagt Kongen
skriftlige Optegnelser, der indeholdt de fornødne Oplysninger. Derhos
har han overleveret Proklamationsudkastet (V, 4’, der er forblevet i norske
Archiver. Mulig har han medbragt et mere specificeret skriftligt Forslag
til en Vaabenstilstand; mulig har han været indskrænket til V, 3, a og har
ved Siden deraf mundtlig forlangt Overgivelsen af Fæstningen Frederiksten.
Udtrykkene i Statsraadets Protokol for 8de August (V, 6, S. 77 flg.) kunne
vistnok godt lade sig forene med begge de nævnte Muligheder.

Mellem samtlige i Afsnit V trykte Dokumenter findes der en stor
Overensstemmelse. Det ene supplerer det andet, og de engang anvendte
Udtryk forekomme jævnlig senere. Der er tydeligvis et Fællesskab i
deres Oprindelse, et nært indre Slægtskab.

Saaledes er der øiensynlig Slægtskab mellem V, 2 og V, 8, hvor paa
det nærmeste de samme Ord ere anvendte, saaledes Formen l'autorité
exécutif m. m. Paa samme Maade maa igjen V, 8 have forcligget for
Christian Frederik, da han skrev V, 7 aog b. I disse mærkes igjen paa
flere Punkter, at Brevskriveren har valgt sine Udtryk efter, hvad han
forefandt i V, 2, V, 3 b og V, 4, og deraf mga atter fremgaa, at disse ere
affattede før V, 7, a og b. Om disse vides, at de ere skrevne 8de August,
og dermed er det igjen givet, at de andre Aktstykker maa være førte i,
Pennen fer denne Tid, — og da de ligeledes vise sig at være af svensk
Oprindelse, er det nødvendigt at blive staaende derved som aldeles sikkert,
at de ere skrevne, inden Statsraad Tank havde forladt det svenske Hoved-
kvarter. Der bliver her en uløselig indre Forbindelse, der viser, hvor de
enkelte Aktstykker høre hen. Udtryk i V, 7, b ere laante fra V, 2, og
dette stemmer igjen med V, 3, b. At V, 2 er af svensk Oprindelse —
selv om det ikke cr nedskrevet af en svensk Mand — viser sig bl. a. af den
Maade, hvorpaa deri «Kongen» omtales. Denne er Kongen af Sverige.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 175

En Sammenligning mellem Haandskrifternc, fornemmelig mellem V, 2
og V, 8, vilde her være interessant; jeg maa beklage, at jeg ikke hidtil
har havt Anledning til at anstille en saadan, der vilde kaste yderligere
Lys over disse Aktstykkers Tilblivelse. Saasnart Leilighed gives, skal
den imidlertid blive anstillet og Resultatet meddelt i Videnskabsselskabets
Skrifter.

I flere Henseender er det af Betydning at tage Hensyn til Haand-
skrifter i de under Afsnit V meddelte Aktstykker. Saaledes ere V, 3,
a og b skrevne af Generalmajor de Camps, altsaa af cn Franskmand, og
V, 4 synes ligeledes at være skrevet med en fransk Haand. Det er saa-
ledes, — hvis sidstnævnte Slutning er rigtig —, Franskmænd og Nord-
mænd, som Carl Johan her har benyttet, og dette viser yderligere, hvor-
ledes han ved denne Leilighed er optraadt paa egen Haand. Svenske
Statsmyndigheder ere ialfald ikke derved tagne paa Raad.

Statsraad Tanks Sendelse betragtedes som hemmelig. I Overens-
stemmelsc hermed blev der i Sverige draget Omsorg for, at den ikke
skulde blive bekjendt.! Men da den virkelige Sammenhæng øicblikkelig
blev meddelt i Norge (se ovenfor, S. 121), lod en saadan Hemmelig-
holdelse sig ikke gjennemføre. I 1838 kom der vistnok for første Gang
en historisk Fremstilling af denne Forhandling. Det er i den bekjendte
Biografi af Carl Johan ved Touchard-Lafosse (III, S. 96 fig), en
Forfatter, der havde gode Forbindelser, og som byggede paa gode Kilder.
Denne Berctning gaar ud paa, at en stor Mængde af norske motables
skulde have fremsat Ønske om, at Je prince Danois skulde blive under-
rettet om Sagernes virkelige Stilling, og at derfor Tank og Hount sendtes
til ham som députés for at give ham Meddelelse om Kronprinsens fredelige
Hensigter. Den virkelige Sammenhæng blev i sin Helhed først meddelt
af Jac. Aall, senere af Schinkel-Bergmann.

Hensigten med denne første Forhandling var, at Tank skulde paavirke
Christian Frederik til at fremsætte som sine egne de Forslag, der nu
gjordes ham gjennem hans forhenværende Raadgiver. Christian Frederik
skulde saaledes officielt fremtræde som den, der først foreslog Forhandling

1 Fra Kiel til Moss, S. 61, Note; Efterskrift, S. 12.

176 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

og Vaabenhvile, medens det i Virkeligheden var hans Modstander, som
her havde gjort de første Skridt til en Tilnærmelse. !

Den Fremgangsmaade, som var tænkt anvendt, har nærmest været
følgende:

Christian Frederik skulde anholde om en Vaabenstilstand paa de
Vilkaar, som vare forudsatte ved Kommissærernes sidste Mægling, dog
med stærkere militære Garantier for Sverige.

. Derhos skulde han udfærdige en Proklamation, efter det ham fore-
lagte Udkast (V, 4), for derigjennem at nedlægge sin Magt, og til Gjen-
gjæld skulde Carl Johan udfærdige en anden Proklamation, der indeholdt
hans Løfter til det norske Folk og angav de Garantier, som dette skulde
erholde. Tilsidst skulde der af Carl XIII udstedes en Proklamation,
hvorved han bekræftede de samme Lefter og Garantier. Det ser ud,
som om disse gjensidige Proklamationer skulde være de egentlig bindende
Dokumenter, paa hvilke i statsretslig Henseende Hovedvægten maatte
lægges. Dette er da ogsaa bagefter fastholdt af Carl Johan og af Carl XIII.
Christian Frederik vilde derimod ikke uden videre godkjende denne Frem-
gangsmaade og foretrak en anden. Heller ikke valgte han for sin Svar-
skrivelse til Carl Johan den Form, der (V, 8) synes at være bleven ham
forelagt.

Skjønt ikke udtrykkelig udtalt, var det Forudsætningen, at Christian
Frederik, naar han havde overdraget Regjeringen i det norske Statsraads
Hænder, snarest skulde forlade Landet. Under denne Forudsætning skulde
han have.en-venskabelig Sammenkomst med Carl Johan, som deri vilde
se en Tilkjendegivelse af, at han havde opgivet enhver Fordring paa
mere at være Norges Styrer. Christian Frederiks Nedlæggelse af le pouvoir
exécutif maatte være endelig og uigjenkaldelig. Thronen skulde dog ikke
være ledig. Den svenske Konge kunde nok indtil videre afstaa fra at udøve
de ham efter Kiclerfreden tilkommende Rettigheder. Men de vare ikke
dermed opgivne, og det kommende Storthings første Handling maatte blive
at anerkjende Kongen af Sverige som den, der siden 14de Januar havde
været Norges lovlige Hersker.

Til Gjengjæld lovedes — alene med de nødvendige Forandringer —
at anerkjende den paa Eidsvold givne Forfatning.” Deri laa den nyc
Indrømmelse — unegtelig i sig selv en meget stor. Men det theoretiske
Standpunkt for evrigt var væsentlig kun, hvad der forhen var hævdet
fra svensk Side.

I Her er bl. a. at mærke det S. ”6 flg. trykte Brev til Carl XIII (V, 5). Smign. Fra
Kiel til Moss, S. 55 flg. |
? Fra Kiel til Moss, S. 50—37-

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 177

Indrømmelsen var dog ct væsentligt Skridt paa en aldeles ny Bane.
Den stred imod Proklamationernes stærke Udtalelser fra Juli.

Det kan ikke benegtes, at der var foregaaet en betydelig Tilnærmelse
til den af de fire Kommissærer fremholdte Opfatning.

Christian Frederik gik tildels ind paa de gjorte Forslag.

I hans to Breve til Carl Johan af 8de August (V, 7, a og b) er der
Intet, som skulde antyde, at disse Tilbud ikke først vare udgaaede fra ham.
Men han valgte sine Udtryk, idet han tilbød at ville

remettre les droits, que la nation m'a conféré avec le pouvoir exe-
culif, dans ses matns,

hvilket alene kunde ske for det sammentrædende Storthing.

Dette var noget helt andet, end hvad der var forlangt af ham. Men
den Thronfrasigelse, som han paa en saadan Maade bød, maatte derfor lige-
fuldt betragtes som ubetinget og endelig.

Om Maaden, hvorpaa Statsraadet skulde styre Riget, forbeholdt han
sig at treffe nærmere Aftale ved sin forestaaende Samtale med Kron-
prinsen af Sverige. Efter sine Forudsætninger for den paatænkte Over-
enskomst var imidlertid denne nødsaget til at vægre sig ved at have
nogen Sammenkomst, saalænge der ikke forelaa en ubetinget Nedlæggelse
af Magten under de for ham betryggende Former (S. 83).

For øvrigt var der aabnet Adgang til at fortsætte de begyndte For-

handlinger om en Tilnærmelse.

Statsraad Tanks Sendelse til Christian Frederik betegner det andet
Afsnit i Underhandlingerne. Den var derhos en Indledning til det. tredie,
der foregik aabenlyst og officielt. Herom handle de i Afsnit VI, (S. 82
—94) trykte Aktstykker.

Underhandleren var nu fra svensk Side Generalmajor M. F. F.
Bjernstjerna, fra norsk Christian Frederik selv. De begyndte om Aftenen
den rode sine Forhandlinger, som hovedsagelig førtes den ııte og 12te
August.

Bjørnstjerna medbragte den Proklamation, som Carl Johan nu, den
rode, havde udfærdiget (VI, 2) for at udbyttes med en anden, efter det
Udkast, Tank havde meddelt Christian Frederik, og som fremdeles beroede
hos denne. Han fremlagde derhos et Udkast i fjorten Artikler,
der blev Grundlaget for de paafølgende Forhandlinger.

I dette Udkast, trykt ovenfor S. 84—86 (VI, 3) vare de politiske
Bestemmelser samlede i Artikel 1—7 og Art. 11. I disse fandtes ind-

Vid-Selsk. Skrifter. H.-F, KL 1894, No. 4. 12

178 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

tagne de Løfter, Christian Frederik skulde afgive ved sin Proklamation,
medens de tilsvarende Garantier, der paa samme Maade skulde bydes ved
en Proklamation fra Carl Johan, blot i Almindelighed nævntes som forplig-
tende (Art. 11), uden ellers at indgaa i Overenskomsten, med Undtagelse
af Løftet om at antage den Forfatning, Nationen havde givet sig selv.
Dette findes i Art. 6.

Christian Frederiks Stilling skulde efter dette Udkast. være den, at
han øieblikkelig havde at overdrage Regjeringen til Statsraadet, som der-
efter skulde styre i Egenskab af Nationens Repræsentanter. Christian
Frederik skulde dog fremdeles have Tilladelse til at forblive i Landet, men
uden Ret til at betragtes som Nationens Chef eller som Mægler mellem
den og den svenske Konge; han maatte saaledes blive at betragte som
fuldstændig Privatmand og var henvist til at opholde sig i en Afstand af
mindst ti Mile fra Regjeringens Sæde. Men han skulde dog, naar et over-
ordentligt Storthing var traadt sammen, komme til Christiania, for i Stor-
thinget at nedlægge sin Magt (le pouvoir supréme) og umiddelbart efter
forlade Landet.

Udkastet er forfattet under den Forudsætning, at Kongen af Sverige
paa Stedet skal anerkjendes som Landets lovlige Herre, uagtet han ikke
med det Samme er indtraadt i «sine» Rettigheder.

De militære Bestemmelser indeholdes i Artikel 8—10 og 12—14.
Demarkationslinien var her opstillet efter et mindre vidtgaaende Alternativ
end i V, 3, a, men dog udover det Strøg, som allerede var besat af de
svenske Tropper. Moss vilde saaledes blive at rømme af de norske.

Ogsaa den som V, 4 meddelte Proklamation var ved samme Leilighed
under Forhandling. Christian Frederik gjorde saavel ved denne som ved
Konventionsudkastet sine Indvendinger. Af disse var den hovedsageligste
den, at han ikke kunde indgaa paa, at Regjeringen indtil hans endelige
Thronfrasigelse skulde føres i den svenske Konges Navn. I Udkastet
V, 4 gjordes der saaledes Udsættelse ved Ordene: au nom de S. M. le
Rot de Suède et de Norwège. I Overenstemmelse dermed forlangtes
ogsaa Ændringer i flere af de i VI, 3 indtagne Bestemmelser.

Ligeledes vægrede Christian Frederik sig ved at godkjende den fore-
slaaede Demarkationslinie, da denne vilde give den svenske Hær en Del

1 En kritisk Bemærkning af N. Eden, Kielerfreden och unionen, S. 43, Note 2
om, at jeg i Fra Kiel til Moss, S. 64, hvor det omtales, at Chr. Fr. havde at ned-
legge sin Magt i Storthingets Hænder, skulde have begaaet et misstag, er greben aldeles
ud af Luften. Smign. Art. 2 og 5 I VI, 3 (S. 84 flg). Udtalelsen viser, hvor vanske-
ligt det er at operere med Aktstykker, man ikke har seet. Hvad jeg har anført, staar
ovenikjebet paa to Steder i det paaberaabte Udkast, medens Hr. Eden benegter
Muligheden af, at det overhovedet kunde findes paa noget Sted,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN i MOSS. 179

norsk Land, som ikke var erobret forinden Vaabenstilstanden, og han fandt
dette stridende mod de ham paalagte Pligter. Saaledes foreslog han at
trække denne Linie mere tilbage og tillige at indskrænke Antallet af de
svenske Tropper, som skulde forblive i Norge (VI, 9).

Bjørnstjerna viste sig straks imedekommende i Henseende til Formen
for Rigets Bestyrelse. Han anviste en Udvei, hvorved han antog, at Intet
vilde være foregrebet, uden at dog den anden Part derigjennem kunde
føle Hensynet til sin egen Værdighed tilsidesat. Bjørnstjerna har sclv
omtalt sin Idé som en mezzo termino. Denne bestod deri, at det i
Bestemmelsen om Formerne for Statsraadets Styrelse skulde hede, at
dette udfærdigede sine Anordninger og undertegnede disse: paa aller
heieste Befaling.

Gjennem de talrige Rettelser og Udstrygninger i VI, 3 er det muligt at
danne sig en nogenlunde tydelig Forestilling om Gangen i den første Dags
Forhandlinger. Det nævnte Udtryk (paa aller heieste Befaling) er hurtig
indkommet, og man enedes om at udsondre som articles séparés Artikel 3,
4 og 5, i deres Egenskab af Bestemmelser, der mere specielt angik
Christian Frederiks Person.

Der foretoges en Omredaktion, hvoraf fremgik to Dokumenter,
VI, 4, den saakaldte convention d’armistice i elleve Artikler og VI, 5, de
nu udskilte tre articles séparés.

I det nye Udkast, VI, 4, ere de politiske Bestemmelser samlede som
Artikel 1—5, de militære som Art. 6—11. Ordenen er saaledes her mere
systematisk.

I VI, 5 er Statsraadet i Art. 2 fremdeles nævnt som de tilkommende
Repræsentanter for Nationen, hvorimod den udtrykkelige Bestemmelse om,
at Christian Frederik ikke maatte betragtes som chef de la nation nu er
bortfaldt. Saaledes syntes man ogsaa i den Henseende at skulle komme
hinanden nærmere.

Denne Redaktion er sandsynligvis bleven færdig den rite.

I Løbet af den følgende Dag, 12te August fortsattes Arbeidet, og
derunder bleve de politiske Bestemmelser udskilte i et eget Dokument.
Herefter var der tre saadanne:

1. en fraité, indeholdende de politiske Bestemmelser,
2. cn convention d'armistice og
3. de tre articles separes,

hvilke samtlige vare færdige om Aftenen og da, ved Major Toll af

Bjørnstjerna antagelig alle maa være tilstillede Carl Johan, med hans

Følgeskrivelse (VI, 11). Af nye Bestemmelser var i den saakaldte fraité
12*

180 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

indkommet! Slutningen af Art. 3, hvorved Kongen af Sverige s'engage de
ne faire aucun changement que de concert avec la diète, i Lighed med
hvad der allerede var foreslaaet i V, 4. Derimod var Art. 2 bleven mere
bindende for Christian Frederik.

Vi komme derefter til Forhandlingerne den 13de August.

Efter Afsendelsen af de om Aftenen den ı2te vedtagne Udkast for-
blev Bjørnstjerna, som nu ventede paa Carl Johans Bestemmelse, i Moss,
hvorhen Christian Frederik i Anledning af de videre Forhandlinger havde
tilkaldt sit Statsraad og sine Tillidsmænd.

Statsraadet samledes hos ham om Morgenen den 13de, og dets For-
handlinger førtes paa den S. 96 fig. omhandlede Maade.

Christian Frederik forelagde nu til en Begyndelse, ikke de den ı2te
vedtagne Udkast, men kun det omredigerede Udkast (VI, 4) fra den rite,
og det er til dette, de i Statsraadsprotokollen tilførte Bemærkninger
(S. 103 flg.) have Hensyn. De politiske Bestemmelser antoges af Stats-
raadet. Ved de militære Bestemmelser krævedes forskjellige Forandringer,
hvorhos der gjordes stærke Udsættelser ved de saakaldte articles séparés.
Endelig fremsattes Ønske om, at den svenske Konge skulde anvende sin
Indflydelse i Danmark til at faa hævet de mod Norge rettede Forordninger,
der vare udfærdigede i Tiden cfter Kielerfreden.

Dette sidste var allerede vedtaget som Art. 6 i Udkastet til en fraué
(S. 89 øverst) og dermed forelagt Carl Johan til Vedtagelse, og forsaavidt
kunde Kravet være overflødigt. Man kunde fristes til at tro, at dette
alene var omtalt i Statsraadsprotokollen (S. 104) efter en forud truffen
Aftale for at give Christian Frederik Anledning til en Tilføielse om, at
hans Person helt skulde holdes «udenfor al Negociation», hvorved der
kunde blive Adgang til at lade Art. 2 i de traité (VI, 6) udgaa ved en
ny Redaktion, saaledes som ogsaa senere virkelig skede. Denne Artikel
var ham nemlig overmaade pinlig.

Statsraaderne Aall og Collett fik derefter Paalæg om at træde i Kon-
gens Sted og fortsætte Underhandlingerne, hvis næste Afsnit dermed tog
sin Begyndelse.

Først nu kom de to Udkast frem, der allerede havde foreligget
færdige den foregaaende Alten.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 181

Le traité (VI, 6) var i denne Skikkelse overenstemmende med, hvad
Statsraadet ønskede. I Art. 3 var Udkastet fordelagtigere end det, som
allerede var tiltraadt, medens Art. 2 havde faaet en strængere Form.
Imidlertid blev VI, 6 vedtaget og erholdt om Aftenen den 13de Christian
Frederiks Tilslutning. Herom blev Statsraadet underrettet (S. 105).

Af denne Zraite findes i de norske Archiver kun eet Exemplar. En
Sammenligning mellem dette (VI, 6) og VII, 6 viser, at det ikke i Lebet
af den 13de har modtaget nogen Forandring. VI, 6 giver nemlig, hvad der
var vedtaget om Aftenen den 13de, medens VII, 6 — hvad det end kan
være! — i alle Tilfælde maa give Resultatet, som det forelaa 24 Timer forud.

Anderledes var det med Udkastet til en convention d'armistice, hvoraf
der findes to Exemplarer (VI, 7 og VI, 8), mellem hvilke der igjen er
flere Afvigelser.? Sammenhængen hermed er imidlertid let at forklare.

Udkast VI, 7 slutter sig i det Væsentlige til det foregaaende Udkast
(VI, 4). Art. 1 i VI, 7 svarer saaledes til Art. 10, VI, 4, med Undtagelse
af Blokadens Ophør. Art. 2 var Art.g i VI, 4. Art. 3 var Art. 8, med
nogle udvidende Tillæg, over hvilke Christian Frederik den 12te havde
udtalt sin Misfornøielse (S. 92). Art. 4 var Art. 6, og Art. 5 var Art. 7.
Art. 6 var ny og havde ligeledes vakt Christian Frederiks Misbilligelse.
Endelig var Art. 7 en Gjentagelse af Art. 11 i VI, 4. Vi maa her have
for os den første Redaktion, efterat der var foretaget en Deling mellem de
politiske og de militære Bestemmelser.

Om dette Udkast (VI, 7) blev der saa den ı3de ført meget ind-
gaaende Forhandlinger. Gjennemgaaende gav Bjørnstjerna efter
for de norske Underhandleres Krav. Om Aftenen forelaa der saa
et væsentlig nyt Udkast, hvori disse i stor Udstrækning vare imødekomne.
Dette er VI, 8. De forskjellige Artikler havde deri modtaget følgende
Forandringer fra den Form og det Indhold, de havde i VI, 7:

Art. 1 modtog et Tillæg om Blokaden, hvorved den bragtes tilbage
til Indholdet af Art. 10 i VI, 4 og blev overenstemmende med, hvad der
var godkjendt af Statsraadet (S. 103, nederst).

Art. 2 fik det af Statsraadet krævede Tillæg, som maatte ansces nød-
vendigt og paakrævet af vægtige nationale Hensyn.

Art. 3 blev forkortet og aldeles forandret. Glommen blev vedtagen
som Grænsc for de svenske Tropper, og Fordringen om, at den norske
Hær skulde gaa tilbage til Drammen, blev opgiven. Ogsaa her var den

1 Smlgn. nedenfor, S. 183.

2] Fra Kiel til Moss, S. 70, omtales kun det ene af disse Udkast (VI, 8). Oven-
staaende Fremstilling er saaledes væsentlig ny. I nævnte Bog ere efter dens Plan de
militære Bestemmelser kun mere flygtig behandlede.

182 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

af Statsraadet krævede Forandring antagen, uagtet den svenske Under-
handler den foregaaende Dag havde ment, man vilde ende med at vedtage
VI, 7, Art. 3 (smlgn. S. 93 nederst).

Art. 5 blev, som den var, men fik i Art. 7 det af Statsraadet ønskede
Tillæg.

Art. 6 blev væsentlig forkortet; den havde ikke været behandlet i
Statsraadet.

Art. 8 var ny, men rimelig og nødvendig, saaledes at det ikke kunde
fremkalde nogen Indsigelse, naar den nu fik en Plads i det sidste Udkast
til Vaabenstilstand.

Art. 9 var Art. 7 og godkjendt af Statsraadet.

Det Exemplar af convention d’armistice, som Bjørnstjerna den 12te
tilstillede Carl Johan, kan nu ikke mere skaffes tilveie. Antagelig har det
været overenstemmende med VI, 7. Uagtet det vilde have sin Interesse
ogsaa at kunne fremlægge dette Exemplar, maa det dog kunne ansees
sikkert, at de bevarede Udkast ere tilstrækkelige til at give Overblik over
Forhandlingerne den ı3de, ialfald i deres væsentligste Træk og til at
bestemme deres Karakter.

Den svenske Underhandler var fremdeles paa det Uvisse med Hen-
syn til Carl Johans endelige Bestemmelse. Saalænge denne ikke endnu var
indløben, maatte Alt være uafgjort. Bjørnstjerna erklærede, at han fandt
Forslagene antagelige. Men han vovede ikke at sætte sit Navn derunder,
endog under Forbehold af, at de modtog Kronprinsen af Sveriges Rati-
fikation. Den 13de August gik ogsaa til Ende, uden at der indløb noget
Svar paa hans Brev af den foregaaende Dag. Saavel han som de norske
Underhandlere maatte under disse Omstændigheder med Spænding imødese,
hvad der videre kunde indtræffe. De svævede i fuldstændig Uvidenhed
om det Indhold, det endelige Svar kunde tænkes at faa.

I Løbet af den 13de August fandt der ogsaa i det svenske Hoved-
kvarter vigtige Overlægninger Sted. Carl Johan tog der Stillingen under
alvorlig Overveielse.! Om de i det norske Hovedkvarter pleiede For-
handlinger havde han Besked gjennem de mundtlige Oplysninger, som
Baron Toll kunde meddele, samt gjennem Bjernstjernas Brev af den 12te
(VI, 11, S. 93 flg.). Med dette fulgte Udkast til en øraité (VI, 6 og VII, 6)

I Herom kan i Almindelighed henvises til Fra Kiel til Moss, S. 71 flg.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 183

i den samme Aften vedtagne Form. Ogsaa Udkastet til articles séparés
(VI, 5), der maa være redigerede den rite, og Udkastet til en convention
d’armistice (VI, 7) maa antages at være tilstillede Carl Johan ved samme
Leilighed, saavelsom maaske en Afskrift af det Udkast til en Proklamation,
der var afsendt med Tank (V, 4).

Carl Johan har paa denne Dag tænkt meget, og han har ogsaa talt
meget. For helt at kunne demme om, hvad han har besluttet, maatte
der være Adgang til at sammenholde de Udkast, som han modtog, med
den Redaktion, han maa have sendt tilbage til den 14de.

Saa meget er sikkert, at de Ændringer, han foretog i de modtagne
Udkast, ikke vare meget indgribende; de maa væsentlig have bestaaet i
sproglige Rettelser.

I Hs. Maj. Kongens Archiv findes et Udkast til #razté (VII, 6, S. 111 flg.),
der angives at være netop det, som af Carl Johan blev sendt tilbage til
Bjørnstjerna. Dette er omtalt som Kronprinsen af Sveriges Ultimatum, !
hvilket skulde være affattet paa en saadan Maade, at det ikke levnede
Christian Frederik något enda kryphål. Som jeg tidligere har paavist, ?
stemmer dette saakaldte Ultimatum Ord til andet med det Udkast, som
allerede om Aftenen den ı2te var vedtaget af Christian Frederik ved den
da med Bjørnstjerna førte Underhandling. Herom er vtret af en heit
anseet svensk Forsker?: «Upplysningen år utan tvifvel af stort intresse.»
Dette kan dog kun gjælde under den Forudsætning, at vedkommende
Dokument virkelig er, hvad det paastaaes at være.

En Undersøgelse af Originalen vilde antagelig ogsaa her kunne kaste
mere Lys over dette Aktstykke. Idet der ikke endnu har været Adgang
til at foretage en saadan Undersøgelse, bliver det forclebig nedvendigt
at henholde sig til de modtagne Oplysninger og den gjældende Tradition
og gaa ud fra, at nævnte Aktstykke er, hvad der S. 111 er betegnet med
Ordene: «Det Udkast til Konventionen, som blev antaget af Carl Johan». *

Imidlertid har jeg, efterat mit Skrift Fra Kiel til Moss var udkom-
met, faaet visse Tvivl, hvorvidt de modtagne Oplysninger virkelig holde
Stik, og om Udkastet VII, 6 ikke snarere er det Exemplar af Konven-
tionsudkastet (#raité), som Bjørnstjerna om Aftenen den ı2te tilstillede
Carl Johan. Det er paafaldende, at der ikke skulde være gjort nogen
Forandring, og at Udkastet skulde være sendt tilbage, ganske som det var
modtaget.

1 Bjørlin, Kriget i Norge, S. 302 (tyske Oversættelse, S. 309 flg.).
2 Fra Kiel til Moss, S. 72.

8 C. G. H. i Sv. hist. Tidskr. 1894, öfvers., S. 41.

4 Paa samme Maade Bjørlin paa det ovenfor S. 111 angivne Sted.

184 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Under Forudsætning af, at VII, 6 virkelig er, hvad det gaar for at
være, skulde der imidlertid i det vigtigste Punkt vides fuld Besked om Re-
sultatet af Carl Johans Overlægninger den 13de August. Han maa da uden
Forandring have antaget det ham tilstillede Udkast til en Zraite. Carl
Johan har da den 13de godkjendt et Forslag, der indeholdt Bestemmelser,
som det norske Statsraad samme Dag — uden at han derom var vidende
— havde foreslaaet indført.

Udover dette savnes bestemte Oplysninger om, hvorledes Carl Johan
stillede sig til de modtagne propositions ci-Jointes (S. 93), der omtales i
Bjørnstjernas Skrivelse af 12te.

I Anledning af en Bemærkning af C. G. H. i Svensk historisk
tidskrift, 1894, öfversikter, S. 42, maa her udtrykkelig gjøres opmærk-
som paa, at jeg aldrig har omtalt, at jeg havde Adgang til mere end /e
traité, og at jeg blot har kunnet sammenholde de Udkast, der i nærvæ-
rende Samling ere betegnede VI, 6 og VII, 6. I de mig foreliggende
Udkast er der af Carl Johan ingen Forandring foretaget; om andet har
det derfor været umuligt at udtale nogen Formening.

Imidlertid er der i samtidige Aktstykker talt meget om, at der skulde
foretages og virkelig ogsaa blev foretaget visse Æhndringer og Rettelser,
der paakrævedes af «Sproget». Om det ogsaa er umuligt med Sikkerhed
at angive, hvori disse kunne have bestaact, saa gaar det ikke an at se
bort fra, hvad der saaledes bercttes.

Bjørnstjerna siger i sin Skrivelse, VI, 11, at Christian Frederik var
villig til at underskrive det ham ved Tank tilstillede Udkast til en Prokla-
mation (V, 4) paa et enkelt Punkt nær og avec les changemens que la
langue entrainera etc.

Carl Johan siger (S. 111) i sit Brev til Generalmajor Bjørnstjerna af
13de August (VII, 5), at der skal foretages une nouvelle rédaction des
conditions proposées, en conservant en quelque manicre les mimes bases,
le génie de notre langue rendant ce changement nécessaire.

Er der nu af ham den ı3de foretaget nogen saadan sproglig For-
andring ?

I Proklamationsudkastet, V, 4, kan det ikke være skect, hvorom En-
hver kan overbevise sig ved at sammenligne det her, S. 74 flg., meddelte
Aftryk efter det Exemplar, der forblev i Norge, med det, som senere blev
trykt i Sverige. 1

Det skulde da nærmest være i de to resterende Aktstykker, conven-
tion d’armistice og articles séparés. Om det første kan jeg af de før

! O. Alin, Den svensk-norska unionen, bilagor, S. 135 flg.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 185

nævnte Grunde Intet meddele, udover den sandsynlige Formodning, at det
er sendt Carl Johan i den Redaktion, der her er trykt som VI, 7. Det andet
blev i den Form, hvori det allerede forelaa den ııte, fremlagt i Statsraadet
den 13de, og det er sandsynligt, at det ogsaa i denne er bleven afsendt
til Carl Johan om Aftenen den 12te. Ved disse articles séparés kan der
være foretaget sproglige Ændringer. Men saalænge det ikke lader sig
paavise, hvorledes de vare redigerede, da de sendtes tilbage fra Carl Johan,
er det umuligt at udtale sig derom uden i Gjætninger. Den Redaktion
af Artikel 3, som blev foreslaaet i det den 14de fremlagte Udkast (VII, 10),
kan skyldes Carl Johan. Men den er i saa Fald ingen «sproglig Ændring».

I ethvert Fald bliver der, med det nu foreliggende Materiale, noget
Besynderligt, noget Uopklaret ved Sammenhængen med den nye Redak-
tion, som den 13de skal være foretagen af Carl Johan. Maaske der senere
kan blive fremdraget Aktstykker, som kunde lese og have de Tvivl af
forskjellig Art, som her maa opstaa.

Underhandlingernes sidste Afsnit fandt Sted Søndag den ı4de Au-
gust og begyndte tidlig om Morgenen. Gencrallieutenant Baron A. F.
Skjøldebrand, som overbragte Carl Johans endelige Bestemmelse, ankom
Kl. 6 til Moss, hvor han som Underhandler traadte ind ved Siden af
Generalmajor Bjørnstjerna. Som norske Underhandlere fungerede ogsaa
denne Dag Statsraaderne Aall og Collett, for hvem nu den fornødne Fuld-
magt (S. 114, VII, 9) blev udfærdiget. Efter den Indberetning, som
Skjøldebrand kort efter sin Ankomst tilstillede Carl Johan (S. 113, VII, 8),
forefandt han i det Væsentlige alle Vanskeligheder for den politiske Over-
enskomst bortryddede. Dette var ogsaa rigtigt, dog ikke ganske i den
Udstrækning, som det skulde synes efter hans Ord.

En Sammenligning mellem de af Christian Frederik og Bjørnstjerna
den 12te vedtagne Udkast (VI, 6) med den endelige Konvention, der nu
ikke længere fører den tidligere Benævnelse: ¢ratté, men har faaet det
Navn: convention, under hvilket den er bleven bekjendt og fremdeles
omtales i Historien, vil nemlig vise, at der ved Underhandlingerne den
1.4de ogsaa er foretaget en Del Ændringer.

Af disse har i Udkastet til de trazté den vigtigste været den, at den
oprindclige Art. 2 i VI, 6 og VII, 6, mod hvilken Christian Frederik af
let forstaaelige Grunde krympede sig, nu blev udtagen af Konventionen.
Men uagtet han i det længste har modsat sig, blev den ikke sløifet. Den

186 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

er kun omdannet til en article additionnel, der indtil videre skulde holdes
hemmelig. De svenske Underhandlere maa have gjort dens Vedtagelse
til en conditio sine qua non, og Christian Frederik gav efter og bemvn-
digede (S. 114) Aall og Collett til at undertegne ogsaa den.

Den tidligere Art. 3 blev nu delt i to (2 og 3), og Art. 4 og 5 sva-
rede væsentlig til de forhen vedtagne. Som nv Art. 6 indkom en Bestem-
melse, der væsentlig svarede til Punkt 2 og 3 i Proklamationen af 1ode
August (VI, 2), hvis første Punkt allerede var indtaget i Konventionen
som Art. 3. Endelig kom den tidligere Art. 6 som Konventionens Art. 7.
Dertil kommer da endvidere en Del /Endringer af.rent redaktionel Art,
som angaa de enkelte Ord og Udtryk, og i hvilke det kunde formodes,
at man havde for sig den af Carl Johan foretagne Redaktion. Dette er
dog langt fra sikkert.

I Konventionens Artikel 3 tales om /a constitution, redigee par les
députés de la diète d Eidsvold. 1 Udkastene led disse Ord saaledes: /a
constitution, telle que la nation s'est donnée. Denne Forandring synes at
kunne have stor Betydning, og i Hr. N. Edéns Skrift, Kielerfreden
och unionen, S. 53 og fornemmelig S. 56, er der ogsaa lagt stor Vægt
paa Konventionens Affattelse i dette Punkt: at man derved har bestemt
sig for at anvende et saa dæmpet Udtryk som rédigée. Nævnte Forfatter
har ikke været vidende om, hvad der stod i de ældre Udkast, og han vil
antagelig, naar han bliver bekjendt dermed, mene at have Ret til end
mere at fremholde dette. Det skulde jo ogsaa synes, som om en saadan
Forandring maatte have sin store Vægt for Konventionens Tydning,
og at den alene kunde være indkommen efter et bestemt Forlangende fra
Carl Johan eller fra de svenske Underhandlere.

Alligevel tør dette være heist tvivlsomt. Det bliver endog tværtimod
næsten bevisligt, at det dæmpede Udtryk maa ansees indkommet efter et
norsk Forlangende.

Redaktionen: Ja constitution, telle que la nation Sest donnée har sin
interessante Historie. Disse Ord findes først i Christian Frederiks ases
et stipulations af 13de Juli (S. 26) og maa derfra være gaaede over i det
af Carl Johan forfattede Udkast til en Proklamation, som 8de August fore-
lagdes Christian Frederik (V, 4). Deri læses: — — — des mémes
avantages, privilèges et immunites, qu'elle (3: la nation) S est donnée par sa
constitution d’Eiswolde (S. 75).

Christian Frederik, som oprindelig havde foreslaaet denne Redaktion,
fik imidlertid senere andre Tanker; han vægrede sig ved at benytte den.
I det Udkast, han har nedskrevet til en forandret Redaktion af nævnte
Proklamation, ere de omhandlede Udtryk borttagne, — og hvorfor? Der kan

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 187

ikke vel tænkes en anden Forklaring end den, at Christian Frederik har
faaet den Tanke, at den benyttede Form kunde virke til at faa ham selv
skudt tilside ved at lade Nationen komme foran ham. !

I Carl Johans Proklamation af rode August (VI, 2) tales om da con-
stitutton faite par la diète d’Eiswold, hvorimod der i Bjørnstjernas første
og andet Udkast til en politisk og militær Konvention (VI, 3, VI, 4) atter
er anvendt det tidligere Udtryk /a constitution, telle que la nation s'est
donnée, hvorfra det videre er gaaet over i Art. 3 af det sidste Udkast
(VI, 6). Men saa forsvinder det den sidste Dag af Konventionen.

Vi se altsaa, at det strøgne Udtryk er godkjendt af Car]
Johan, og at det er bibeholdt i Udkastene paa svensk Forlan-
gende, medens det tidlig vakte Anstød hos Christian Frederik. Naar
saa et mere farveløst Udtryk kommer ind i den sidste Redaktion, er det
ikke grundet at opstille den Formodning, at hine Ord tilsidst skulde være
udgaaede efter Forlangende af Carl Johan eller de svenske Underhandlere,
og er dette saa, da bliver det af Hr. Edén (S. 56) fremholdte Ræsonne-
ment ligt med Nul: «Det år ett mycket försiktigt och fårglöst ord detta
«rédigéen, «uppsatts», och det förefaller nästan osannolikt, att det skulle
hafva anvåndts, om man ej med afsikt velat vålja just ett sådant ut-
tryckssått för att undgå frågan om konstitutionens giltighet.»

Var dette’ Tilfældet, kan man være forvisset om, at Christian Frederik
— der nu er den eneste, som vides at have gjort Udsættelse ved den
først foreslaaede Redaktion — ikke havde havt en Indvending imod denne.
Alt, som kjendes dertil, peger unegtelig i Retning af, at den /Endring,
som blev foretagen i sidste Øieblik, er gjort for at imedekomme Christian
Frederik. For at bevise noget Andet, maa der skaffes fuld Sikkerhed for,
at Carl Johan eller Bjernstjerna i den ellevte Time opgav den Betragt-
ning, de havde havt ved hele den forudgaaende Række af Underhand-
linger. I sig selv kan Christian Frederiks Omslag forekomme lidt
paafaldende. Men det maa synes sikkert, at han har havt en saadan
Tankegang, der har ført til, at det fra svensk Side krævede, overfor den
norske Nation langt mere imødekommende Udtryk blev ombyttet med et
andet, der med Føie kan betegnes som mere afdæmpet og farvelost.

Efterat Konventionen var udfærdiget, blev der i Carl XIII’s Prokla-
mation af 3ote August? brugt Udtrykket: uppra@tiade, der vel nærmest
maa ansecs at være en Oversættelse cller Omskrivning af rédigée. Her
kan dog ogsaa tænkes paa Formen /az/e i Proklamationen VI, 2.

1 I VI, 7, b (S. 80) anvender Christian Frederik kun Udtrykket: /a constitution actuelle.
20. Alin, Svensk-norska unionen, bilagor, S. 140.

188 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Ved de øvrige Ændringer, som nu bleve foretagne, er der ikke
Meget at bemærke. I Art. 1 er en conformité de forandret til: dans
le mode préscrit par. I Art. 3 er der endvidere foretaget en redak-
tionel Ændring i de Udtryk, der angaa de Forandringer, som skulde
foretages i Grundloven for at afpasse denne til de nye Forhold, der vilde
blive en Følge af Foreningen. I Art. 4 er manifestees ombyttet med det
stærkere og rigtigere confirmées, og i Art. 2 frailera med communiquera.
Alle disse Ændringer kunne tænkes at skrive sig fra Carl Johans Haand, !
uden at dette dog lader sig anse for sikkert. De kunde ogsaa meget vel
antages at skrive sig fra Underhandlerne, enten de svenske eller de norske.
Overhovedet er der i selve Konventionen Intet, som i sig selv strider mod
den Mening, at VII, 6 er, hvad det paastaacs at være. At ialfald en
enkelt af de sidste Ændringer alene skyldes Underhandlingerne i Moss,
er efter Skjøldebrands Brev (VII, 8, S. 113) sikkert. Det var fra norsk
Side oplyst, at Storthinget ikke kunde være forsamlet inden Udgangen af
September, og de svenske Underhandlere gik i Henhold dertil ind paa at
forlænge Terminen for Indkaldelsen med de første otte Dage af Oktober
Maaned.

Forhandlingerne om la convention d’armistice frembyde en ikke
ringe Interesse.

I det Hele og Store betegne de en Tilbagevenden fra det
af Bjørnstjerna i Udkast VI, 8 indtagne, mere imødekom-
mende Standpunkt til Udkast VI, 7 med dets strengere Be-
stemmelser. For en Del er der dog taget Hensyn til de af det norske
Statsraad fremsatte Krav, som foreløbig vare tagne til Følge af Bjørn-
stjerna ved Underhandlingerne den r3de.

Den endelig vedtagne Vaabenstilstand er trykt som VII, 14. For-
saavidt dens Afvigelser fra VI, 7 og VI, 8 alene ere at opfatte som sprog-
lige Forbedringer, kan der være Grund til at formode, at de skrive sig
fra Carl Johans Haand. Det maa forudsættes, at et Udkast, der ialfald i
det Væsentlige stemte med VI, 7, har foreligget for Carl Johan, som
derimod var ubekjendt med det derefter udarbeidede Udkast (VI, 8).
Noget sikkert vides imidlertid ikke.

Art. 1 i VII, 14 er udvidet, men stemmer i det væsentlige med Ind-
holdet af samme Art. i VI, 7, saavelsom i VI, 8. Af sidstnævnte er dog
Slutningen udskilt og danner en egen Artikel (2), der er udvidet med et
Tillæg (sauf les droits etc), der maa formodes at være indkommet efter
norsk Forlangende.

1 Navnlig ter dette gjælde Indsættelsen af communiquera for traitera.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 189

Art. 3 er den tidligere Art. 2, redigeret efter det norske Forlangende,
med Tilsætning af en Betingelse (si la forteresse etc.), der synes at være
et svensk Forbehold.

Art. 4 er den tidligere Art. 3 og skal nedenfor særskilt omtales.

Art. 6 (før Art. 4) var affattet, som den var forlangt fra norsk Side,
og uden at Carl Johan derom kan have udtalt sig. Efterat Art. 4 var
forandret, maatte ogsaa de sidste Linier i den nye Art. 5 forandres og
afpasses derefter.

Art. 6 er den gamle Art. 5.

Art. 7 er bragt nærmere til Art. 6 i VI, 7. Bestemmelsen om
Maaden, hvorpaa den norske Hers tilbagegaaende Marschlinier skulde
ordnes, er strøgen. For evrigt er der enkelte Forandringer ogsaa fra
VII, 7.

Art. 8 er en udvidet Redaktion af Art. 7 i VII, 8, uden Tilsvarende
i VII, 7; det er en Fordring af det norske Statsraad, der er nærmere
bearbeidet under Forhandlingerne den 14de. I denne Ændring kan neppe
Carl Johan have havt nogen Del.

Art. 9 er Art. 8 af VI, 8, altsaa ikke foreslaaet af Carl Johan.

Art. 10 har i VI, 8 intet Tilsvarende, men er en noget forandret og
udvidet Redaktion af den sidste Del af Art. 3 i VI, 7.

Art. 11 er ny og ligesaa Art. 12; den første kan meget godt være
indbragt den r4de August, og den anden maa vare det, som et Forslag
af de norske Underhandlere.

Art. 9 i VI, 8 udgik, ganske naturlig som Felge af de Bestemmelser,
som indeholdtes i den nye Art. 10.

Hovedpunktet ved disse Forhandlinger var Demarkations-
linien mellem Hærene. Vi have seet, hvorledes Bjørnstjerna den 13de
havde givet efter i alt Væsentligt. Efter Skjøldebrands Ankomst maatte
han indtage et andet Standpunkt, og det tør derfor antages, at den nye
Underhandler angaacnde dette Spergsmaal har medbragt mere bestemte
Instruktioner. 1 Idet disse ikke for Øieblikket kjendes, ter jeg ikke udtale
mig om deres Indhold, uden forsaavidt de maa have været strengere.
Men hvorvidt Carl Johan har krævet opretholdt den i VI, 7 angivne
Demarkationslinie, eller han har angivet den, som tilsidst indgik i Vaaben-
stilstandens Art. 4, lader sig ikke nu med Bestemthed oplyse.

Den ved Vaabenstilstanden fastslaaede Demarkationslinie blev en
Mellemlinie, mildere end VI, 7 og strengere end VI, 8. Tank havde
ogsaa (ifølge VII, 8) foreslaaet en Linie, der forekom Skjøldebrand mere

1 Smign. ovenfor, S. 106, og Schinkel-Bergmann, VIII, S. 209.

190 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

antagelig, og som han anbefalede. Formodentlig er dette den, som er ind-
taget i Aalls og Colletts Reservation, og saaledes den, som Carl Johan
tilsidst gav sin Tilslutning.

Med Demarkationslinien vare alle Vanskeligheder vedkommende de
to Hoveddokumenter bortfjernede. Om den saakaldte article additionel
(VII, 13, a) er ovenfor oplyst, at den blev antagen af Underhandlerne.
Den deri forudsatte Erklæring (VII, 13, c) blev ogsaa afgiven af Christian
Frederik. Vi have derhos at se paa de saakaldte articles séparés
(VII, 13, b).

Efterat disse antagelig den 11tc vare udarbeidede i Redaktionen
VI, 5 og derpaa tilstillede Carl Johan, havde det norske Statsraad den 13de
ved dem gjort sinc Bemærkninger og forlangt en fuldstændig Omredaktion.
Der gjordes atter Udsættelser ved disse Artikler den 14de. De forelaa
da i en ny Redaktion (VII, 10). Artikel 1 var trods Statsraadets Protest
uforandret, medens Art. 2 var forandret efter dettes Ønske, og Bestem-
melsen om, at det skulde fungere i Egenskab af Nationens Repræsentanter,
nu helt strøgen. Den oprindelige Art. 3 var ligeledes strøgen, og i den
nye var indtaget Bestemmelsen om, at Statsraadet skulde underskrive:
paa allerhøieste Befaling. Denne havde tidligere staaet i Art. 2. Derhos
var der nu tilkommet en Indledning, hvorved dette i udtrykkelige Ord
skulde betegnes som en Indrømmelse af den svenske Konge (S. M. le Rot
de Suede etc., øverst S. 119).

Dette er den Redaktion, hvis Tilværelse jeg tidligere har formodet,
og til hvilken der er hentydet i mit Skrift, Fra Kiel til Moss, S. 75.
Den foreligger nu trykt, — og efter den kan det siges, hvad der i sidste
Øieblik var forlangt fra svensk Side. I denne Form vilde den tredie
separate Artikel saa tydelig, som det vel var muligt, have fastslaaet, at
Norge styredes i den svenske Konges Navn, og derimod nedlagde nu
Christian Frederik sin bestemte Indsigelse. Denne blev tagen tilfølge.
De svenske Underhandlere indgik paa at stryge Intimationen til Art. 3.

Efter dette vare Underhandlingerne tilende. Konventionen i Moss
blev afsluttet.

I de mod mit Skrift, Fra Kiel til Moss, fremkomne Kritiker er der
reist meget skarpe Anklager mod mig, fordi jeg ikke straks og samtidig
offentliggjorde de nye Aktstykker, paa hvilke dette var bygget. Der
tales derimod ikke et Ord om, at jeg øieblikkelig havde bebudet, at Akt-
stykkerne ogsaa skulde komme, men først om nogen Tid. Det kan være

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS.

191

hensigtsmæssigt at give parallele Aftryk af det, som jeg virkelig har sagt,
og hvad f. Ex. Hr. N. Edén i den Anledning i sit Skrift Kielerfreden
och unionen har anseet sig berettiget til at fortælle om mine Udtalelser:

Fra Kiel til Moss,
S. 5.

Man vil maaske i denne Bog
savne et sterre Apparat af Kilder.
Men dette kan ferst om nogen Tid
blive offentliggjort i en særskilt Sam-
ling af nye Aktstykker, der belyse
det samme Emne. Denne er istand-
bragt fra mange forskjellige Ar-
chiver — — —. Denne Samling
vil blive udgiven af Videnskaös-

Kielerfreden och unionen,
S. 40.

Prof. Nielsen aftrycker några
forut e) publicerade dokument i sin
senaste skrift, men beklagligtvis
endast ett fåtal, ehuru af hans före-
tal synes framgå, at han gjort om-
fattande samlingar, och ehuru det
kunde synas som en ganske naturlig
sak, att hans framstållning också
atfoljts af bevis ur de kållor, på

selskabet 1 Christiania. hvilka den stödjer sig.

For at forstaa og bedømme Beskaffenheden af denne Indvending vil
det være nok at gjennemlæse ovenstaaende, og dermed er enhver videre
Bemærkning fra min Side overflødig. Den føromtalte Anmelder i Nya
Dagl. Alleh., som i det Hele viser en stor Overenstemmelse med Hr. N.
Edéns Synsmaader og Methode, har dog ialfald oplyst, at jeg havde
bebudet Udgivelsen af en Samling af Aktstykker angaaende Konventionen.

Hvad der i Nya Dagligt Allehanda er indvendt mod mig, fordi
jeg har antaget, at de to Udkast V, 3 a og b daterede sig fra Statsraad
Tanks Sendelse, er allerede omtalt S. 172. Hr. N. Edén angriber mig
yderligere derfor og er navnlig yderst indignerct over den Begrundelse,
jeg skal have leveret for, at disse ere, hvad jeg har antaget dem for at
være. Jeg kjender ingen saadan tidligere Begrundelse og har aldrig tænkt
paa at levere den før nu.

Jeg skrev om dem (Fra Kiel til Moss, S. 51): «Det tør være
utvivisomt, at man har disse i to Koncepter, der forefindes i Hs. Maj.
Kongens Familiearchiv, skrevne med samme Haand og paa samme Slags
Papir, og i enhver Henseende med Præget af at være aldeles samtidige.
Det ferste er market «August» — —» Som Enhver kan se, har det med
disse Ord aldrig været Tanken at levere nogen Begrundelse; det er kun et
Par Antydninger om selve Dokumenternes Karakter. De Grunde, til hvilke
jeg støttede mig, og som jeg fremdeles anser for afgjørende, har jeg først
tænkt at fremsætte i Forbindelse med den Samling af Aktstykker, som
jeg nu kan offentliggjøre. Hr. Eden har været vidende om, at denne
skulde komme, og hans aller ego i N. D. Å. har ogsaa vedgaaet det.

Men ligefuldt fortsættes der med den Taktik, som man cngang har fundet

192 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

hensigtsmæssig at anvende i denne Sag. Om selve Sagen henviser jeg
til den Begrundelse, som vil findes ovenfor, S. 172 flg.

Hr. N. Edén tillader sig videre (S. 41) i sin Bog om Kielerfreden
och unionen at udslynge følgende Ord:

«Det sått, hvarpå prof. N. i dessa och andra fall, dår man verk-
ligen kan kontrollera honom, visar sig ha handskats med kållorna, måste
naturligtvis gifva en dn skarpare accent åt den i och för sig naturliga
fordran, att han skulle satt låsaren i tillfålle att få se de källor, hvarpå
han stödjer sin skildring.»

Dette er ene og alene en ny Gjentagelse af de gamle tendentiøse,
men ugrundede Paastande. Det kan dog være nyttigt at se lidt nærmere
efter, hvad der paaberaabes til Støtte for Beskyldningerne.

I Hr. Edéns Bog S. 44 flg., Note 2, faar jeg høre meget ilde, fordi
Forfatteren ikke kan forene min Fremstilling af, hvad der staar i Forbindelse
med den af Bjernstjerna foreslaaede megzo termino, med de mindre tyde-
lige Udtalelser, der forekomme i Bjørnstjernas eget Brev (VI, 11). «Man
svåfvar», skriver Hr. Eden, «nu i den fullståndigaste okunnighet om,
hvilka skål han kunnat ega att framstålla förhandlingarna i ett så helt
annat lus ån Björnstjerna sjelf.»

Det skal ikke være nogen Vanskelighed at belære Hr. Edén om denne
Sag, og jeg maa da først underrette 6m, at her foreligger andre Kilder end
det Brev, hvoraf han alene tror, der kan vindes Kundskab.

Min Fremstilling (Fra Kiel til Moss, S. 65 flg.) gaar ud paa, at
Christian Frederik ikke i Mellemtiden, inden han havde gjentaget sin Thron-
frasigelse for Storthinget, vilde indgaa paa, at Landet skulde styres i den
svenske Konges Navn, og at Bjørnstjerna derfor foreslog at anvende, hvad
han kaldte en mezzo lermino. Denne bestod deri, at han foreslog, at
Statsraadet uden nærmere Betegnelse skulde, naar det undertegnede, an-
vende Formelen: paa allerhøieste Befaling. Dertil kom ogsaa et
Forslag om, at der maatte træffes et Forbehold om, at Storthinget alene
skulde sammenkaldes i det Øiemed at modtage Christian Frederiks Ned-
læggelse af den udøvende Magt.

Det er ikke her Bjørnstjernas Brev af den 12te (VI, 11), men hans
første Udkast (VI, 3) og Christian Frederiks Brev af den ııte, som ere
de bedste Kilder. Udtrykket mezzo termino er alene at finde i Bjørn-
stjernas Brev. Men de andre vise, hvorledes det videre er foregaaet.

Christian Frederik siger (V, 92), at hans Hovedindvending ved Pro-
klamationsudkastet (V, 4) gjaldt Rigets Bestyrelse i den svenske Konges

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. ' 193

Navn, men at Bjørnstjerna havde foreslaaet et Middel til at udjævne denne
Vanskelighed. Midlet var intet andet end af Proklamationen at udtage
Ordene: au nom de S. M. le Roi de Suède et de Norvège (S. 74) og i
Art. 4 af det første Udkast indsætte: paa allerheteste Befaling (S. 85 og
Note 1). Dette skede. Den Bestemmelse, paa hvilken Hr. Edén lægger
den hovedsagelige Vægt, nemlig det foreslaaede Forbehold om Øiemedet
for Storthingets Indkaldelse nævnes overhovedct ikke i noget Udkast før
i den endelige Konvention af r4de August. Der tør saaledes være ganske
gode Grunde tilstede for at betragte Sagen helt omvendt af ham, der aldeles
ikke vil tillægge Betegnelsen «paa allerhøieste Befaling» den Vigtighed,
som den i Virkeligheden maa have havt. «Den har» siger Hr. Eden, «endast
ingätt såsom en detalj å den större kompromiss, hvilken han (o: Bjern-
stjerna) betecknar såsom sin mezzo lermino, nåmligen hela anordningen
af Christian Frederiks abdikation.» Da der senere hen vil være Anled-
ning til at komme tilbage til den samme Sag, skal jeg foreløbig afslutte
mine Bemærkninger om den Maade, hvorpaa Hr. N. Edén har handskats
med Dokumenter, som han ikke havde Kjendskab til.

De to store brændende Spørgsmaal ved disse Forhandlinger vare: at
udfinde og fastslaa den Form, hvorunder Christian Frederik skulde ned-
lægge den udøvende Myndighed og at fastsætte den militære Demarkations-
linie. Om det sidste er ovenfor (S. 189 flg.) meddelt de fornødne Oplysninger.
Om det første vil det derimod være nødvendigt at sammenstille de forskjel-
lige Data til en Oversigt, hvoraf der kan udvindes en klar Opfatning af,
hvad der har ligget bag de ofte tilslørede Talemaader, der bringes i Anven-
delse, og som efterhaanden undergaa en Række af Forandringer. Saadant
bliver alene muligt ved at begynde med den første Begyndelse, i de ved
Statsraad Tank indledede Forhandlinger.

Det er tidligere fremholdt, at Kong Carl XIIT's Proklamation af rode
Juli og Carl Johans af rode August staa som Mærkestene for en i Mellem-
tiden foregaaet Forandring i den inden Sveriges høieste Kredse raadende
Opfatning af den norske Grundlovs Brugbarhed som Basis for kommende
Forhandlinger om en Forening. Men Forandringen strakte sig heller ikke
længere. Dette kommer især tilsyne ved den Fremgangsmaade, som det
foresloges Christian Frederik at anvende, naar han skulde nedlægge den
udøvende Myndighed, som det norske Folk havde overdraget ham. .De
Forslag, som forelaa den 8de Augusti, maa i den Henseende siges at være
talende nok. Idet Christian Frederiks Kongeværdighed aldrig var aner-

Vid.-Selsk. Skrifter. H-F. KL 1891. No. 4. 13

194 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

kjendt, var det fra svensk Side en Umulighed at omtale den og tilstede
noget Udtryk, der lod sig tyde, som om han nedlagde en Krone eller
frasagde sig en Throne.

Forudsætningen for de Forslag, der fremsattes gjennem Tank, var den,
at Christian Frederik straks skulde nedlægge sin Magt, overdrage Rigets
forelebige Styrelse til Statsraadet og indkalde et overordentligt Storthing
for derpaa at have en venskabelig Sammenkomst med Carl Johan og saa
at forlade Landet. Dette skulde straks styres i den svenske Konges Navn,
hvorefter Storthingets første Handling maatte blive at anerkjende denne
som den, der havde været Landets lovlige Hersker siden 14de Januar.

Til en saadan Fremgangsmaade vilde Christian Frederik ikke laane
sin Medvirkning. For ham blev disse Forslag kun et Udgangspunkt for
nye Underhandlinger, hvilke han ikke afviste. Han svarede, at han blot
i Storthingets Hænder kunde nedlægge den Værdighed og de Rettigheder,
som vare ham overdragne.

Overfor denne bestemte Tilkjendegivelse blev der æøieblikkelig fra
svensk Side bøiet af, og man søgte gjennem det af Generalmajor Bjørn-
stjerna fremsatte første Udkast at finde en Mellemvei. Saaledes var
allerede dette bygget paa et Kompromis, der skulde mægle mellem de
stridende Meninger. Forslagene lød nu saaledes:

Christian Frederik skulde snarest muligt sammenkalde Storthinget og
høitidelig love at nedlægge sin Myndighed i dettes Hænder, saasnart
det var sammentraadt; han skulde øieblikkelig overdrage Statsraadet den
foreløbige Regjering og saa tilsidst indfinde sig i Storthinget for at ned-
legge sin Magt. Men i Erkjendelsen af, hvilken stor Indremmelse dette
betegnede, blev der samtidig tilfeict enkelte andre Bestemmelser, der
vilde have givet Overenskomsten en helt anden Karakter. Statsraadet
skulde — forlangtes der videre — styre i Kongen af Sverige og Norges
Navn og anerkjendes som Nationens Repræsentanter, hvorhos det ud-
trykkelig skulde fastslaaes, at Christian Frederik ikke kunde anerkjendes
som Nationens Chef cller som Mægler imellem den og Hans Svenske
Majestæt.

I denne Form vilde Overenskomsten have været aldcles utvetydig.
Christian Frederik antog den ikke, og Bjørnstjerna anviste da den før-
nævnte Udvei til at komme over den store Vanskelighed ved at benytte
en Formel, som hver Part kunde tyde efter sine Forudsætninger (smlgn.
S. 192). Men dette alene var ikke tilstrækkeligt.

IN. Edén, Kielerfreden och unionen, S. 41 gjengiver mine Udtalelser om Carl
Johans Brev af 8de August paa en Maade, der viser, at de aldeles ikke ere blevne for-
staaede. Hvad derom skrives, er fuldstændig misvisende.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 195

I det andet Udkast med de separate Artikler, VI, 4 og 5, vare ogsaa
enkelte af de Bestemmelser strøgne, der fastslog Situationen, som om
Norge med det Samme skulde have anerkjendt Kongen af Sverige som
sin lovlige Herre. Dog stod fremdeles tilbage de to Artikler, der gav
Statsraadet Betegnelsen: représentants de la nation, og forviste Christian
Frederik fra Christiania. Disse beholdtes fremdeles under Forhandlingerne
den r3de.

Men ogsaa de bleve omsider opgivne, og for det norske Statsraads
Protest blev den engang indholdsrige anden separate Artikel reduceret til
den negne Bestemmelse, at Statsraadet skulde udeve sine Funktioner
constitutionnellement. Men samtidig dermed indsattes i den tredie forslags-
vis en ny Indledning, der vilde budt fuld Erstatning for, hvad der var
opgivet, ved at fastslaa, at det kun var en Indrømmelse af den svenske
Konge, naar Statsraadet undertegnede paa allerheieste Befaling.

Men ogsaa denne Bestemmelse blev opgiven, da Christian Frederik
bestemt vægrede sig ved at give den sin Tilslutning og underskrive.
I hans Erklæring af 14de August, VII, 11, laa hans Ultimatum, og det
blev antaget. 1

Den Fremstilling, som er given i Kielerfreden och unionen,
S. 44 fig, er bygget paa et meget ufuldstændigt Kildestof, og allerede
dette maatte paa Forhaand være cgnet til at gjøre de deraf udvundne
Resultater mistænkelige. Efter hvad der nu er offentliggjort, ville de ikke
længere kunne opretholdes. Forfatteren af nævnte Skrift siger, at den af
Bjørnstjerna foreslaaede mezzo termina var den, at Christian Frederik

visserligen först vid storthingets sammaniräde skulle behöfva offent-
liggöra afsågelsen och lemna Norge, men att han redan nu skulle öfver-
lemna «den verkstållande makten» åt statsrådet.

Men af Aktstykkerne fremgaar jo, at dette væsentlig svarede til de
Bestemmelser, der æøicblikkelig vare bragte i Forslag. Dette var Bjørn-
stjernas indledende Standpunkt, og da hans mezzo termino er et subsidiært
Forslag, fremsat under de paafølgende Forhandlinger, maa dermed være
ment noget helt andet.

Naar det i nævnte Skrift (S. 45) paastaaes, at den foreslaaede (og
vedtagne) Indrommelse endast gållde tiden för afsägelseaktens formela
kungörande, da er dette ikke rigtigt. Saadant kunde siges, hvis man
havde beholdt de stærke Klausuler, som vare medtagne i det første Udkast
(VI, 3), der blev fremlagt af Bjørnstjerna. Men efterat disse vare opgivne,

I Hvad Eden (S. 64 flg.) anfører om disse Ting, er aldeles uden Fodfæste i de før
offentliggjorte Aktstykker med mine Bemærkninger i Fra Kiel til Moss, S. 75, og
bliver det endnu mere efter Trykningen af VII, 10 (S. 114 flg. ovenfor).

13*

196 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

blev Stillingen en anden. Hr. Edén mener, at det, som opnaaedes ved
den endelige Konvention, netop var, hvad der fra Grev Engestrem var
fordret den 26de Juli (II, 13, S. 37flg). Men det er ikke saa. Var
Konventionen bleven affattet som Udkast VI, 3, da havde Paastanden
været rigtig. Efter dette Udkast vilde Christian Frederik i den Tid,
som hengik fra hans første Nedlæggelse af Magten og til hans Gjentagelse
af sin Forsikring derom for det overordentlige Storthing, have været afklædt
al formel Magt og Værdighed. Men idet nu — som de foran gjengivne Akt-
stykker vise — alle de strenge Tillægsbestemmelser vare strøgne, og
selv det sidste Forsøg paa at indbringe en Anerkjendelse af, at Udtrykket
«paa allerhøieste Befaling» havde Hentydning til en Befaling af den
svenske Konge, var frafaldt, gaar det ikke an at sige, at der ingen
Forandring var foregaaet.

Thi det var der.

Vare de oprindelige Standpunkter blevne fastholdte lige til den r4de,
da havde Christian Frederik ikke alene bragt det personlige Offer at træde
tilbage og det straks; men han havde ogsaa erkjendt, at Norge de jure
havde været den svenske Konges Besiddelse fra og med Kielerfreden.
Som Konventionen tilsidst blev affattet, var alene det første skeet, og
intet videre. Allerede det, som derved foregik, var for evrigt et Udtryk
for den Kjendsgjerning, at Sverige i Øicblikket var den overlegne Part,
og at Stillingen var uholdbar for Christian Frederik.

Christian Frederik afgav nu det ubetingede Løfte at ville nedlægge
Kronen (eller den udevende Magt) i Storthingets Hænder, men altsaa ikke
før dettes Sammentræden. Til den Tid skulde han confier den udevende
Magt til Statsraadet, der havde at anvende den før omhandlede Formel
ved Udfærdigelsen af alle Dokumenter.

I Henhold hertil har da Norge i Tiden indtil den 4de November
været styret af sit Statsraad.) Storthinget gav dette under ı2te Oktober
Bemyndigelse at fungere som Regentskab, hvormed det vedblev, indtil
Kongevalget var foregaact. Dette er en af de Kjendsgjerninger, som ikke
kunne oversees ved Bedemmelsen af Stillingen, som den var bleven gjen-
nem Konventionens Afslutning.

Fra den anden Side er der henvist til de efter den r4de August
tagne svenske Forbehold om, at det, som rettelig skulde være at forstaa ved
den anvendte Formel «paa allerhøieste Befaling», maatte blive en Aner-

! Om den anvendte Form se Fra Kiel til Moss, Efterskrift, S. 9 flg.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 197

kjendelse af den svenske Konges Heiledsret over Norge. Man støtter sig
derved til et Aktstykke, som er trykt af O. Alin, Den svensk-norska
unionen, bilagor, S. 141. Der synes ikke at være Ende paa de mod mig
udkastede Mistanker og Beskyldninger, fordi jeg ikke har kunnet anerkjende
dette Aktstykke for at være det, man deri har villet se, — et uomstøde-
ligt Bevis for, at den svenske Konges Høihedsret over Norge var formelt
anerkjendt ved Konventionen. Den ene siger, at jeg har benegtet Doku-
mentets awéenticitet, medens den anden funderer paa, hvorvidt jeg dog
ikke alligevel skulde have været tilbøiclig til at indrømme den. Den ene
forkynder sin Glæde over, at man her har presset mig til at bekjende
Kort, medens den anden sukker over den uforbederlige Synders Utilbøie-
lighed til at omvende sig og vedstaa sin Feiltagelse. Der er paa denne
Maade spildt mange Ord til ingen Nytte. Paa min Side skal jeg fatte
mig i al Korthed, uagtet — eller saa meget mere som Hr. Edén ogsaa
har villet benytte dette Dokument til at fremstille mig som den aldeles
umulige Kildefortolker.

Det Dokument, hvorom her handles, er dikteret af Kronprinsen af
Sverige til Brug for Bjørnstjerna, som skulde anvende det til materialier
for sin Fremstilling til det norske Statsraad. Det blev tilstillet ham 28de
August af Statssekretær G. F. Wirsén. Jeg har sagt, at det som Middel
til at fortolke Konventionen ikke har noget Værd.1 Det er en Instruktion,
hvori fremholdes de Anskuclser, som den ene Part ønsker lagte til Grund
for en paafølgende Forhandling; anden Vægt har det ikke. I diplomatiske
Underhandlinger vil dertil findes mange Sidestykker. De deri fremførte
Paastande ere aldrig tagne til Følge. Begivenhedernes videre Gang lagde
klart for Dagen, at det var den modsatte Opfatning, der blev den seirende.

I vedkommende Dokument er der anvendt meget stærke Udtryk. Det
siges, at naar Statsraadet undertegnede paa allerheieste Befaling, da var
det under Forhandlingerne erkjendt, at den Autoritet, som dertil havde
givet Bemyndigelse, hverken var eller kunde være nogen anden end den
svenske Konge: Le Roi de Suède est Roi de Norvège. Storthinget
havde intet Andet at gjøre end at behandle de Grundlovsbestemmelser,
der kunde vedkomme Foreningen. Ogsaa i en anden svensk Instruktion
fra samme Tid (af 29de August) hævdes lignende Anskuelser, bl. a. at
Storthingets Opgave hovedsagelig blev den at gjøre Kongen af Sverige
sin Hyldning.? Efter saadanne Anskuelser kunde der selvfølgelig aldrig
være Tale om at tilstede Storthinget at vælge Christian Frederiks Efter-
følger. Det Ene udelukkede her det Andet.

1 Fra Kiel til Moss, S. 77.
å Alin, anf. St., S. 143.

198 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

At betragte som afgjørende de Synsmaader og Paastande, som frem-
sættes i den ene Parts Indlæg — thi andet er ikke en Instruktion af den
her omhandlede Art — er og kan ikke være rigtigt. Hvad der kan sees
af dem, er kun, hvad man paa den Maade fra den ene Side har haabet
at opnaa. De vise ikke engang i alle Tilfælde, hvorledes Stillingen
virkelig er bleven opfattet paa denne Side.

I det foreliggende Tilfælde er det ganske belærende at kunne anføre
nogle Udtalelser, der ville interessere Hr. Edén og de forskjellige An-
meldere. Det er netop Udtalelser af Statssekretær G. F. Wirsén, den
samme Mand, som havde expederet den første af de omhandlede Instruk-
tioner, og for hvem den anden var udfærdiget.

Wirsén har ingenlunde næret en saa usvigelig Tro paa, at den fer-
nævnte Opfatning, som han selv bagefter forkyndte for det norske Stats-
raad, skulde være rigtig. Han ansaa ikke Konventionens Udtalelser for
overbevisende, og han har aabent ytret sine Tvivl desangaaende i en
Promemoria,! som han netop i de samme Dage, 29de August, nedskrev
under sit Ophold i Frederikshald. Han skriver deri:

«Kan det tillåtas, att Norrska folket, efter deras constitutions esprit,
får vålja konung efter prins Christian, får válja Carl den trettonde?»

Dette er Sagen, reduceret til dens inderste Kjernepunkt, hvoraf meget
andet hænger, og Wirsén giver derpaa Svaret:

«Detta blir en af de kinkigaste frågor vid riksdagen. Vis-a-vis
Danmark kunde det intet vara så illa, att öfverlåtelse skedde genom val;
men man riskerar mycket alt tillåta diskussion öfver denna fråga, och
åter om man klipper den af med maktens språk, så år det en revolution
emot deras former. Conventionen år högst obeståmd uti dessa viktiga
fall.»

I det Dokument, hvorfra Kritiken fornemmelig har søgt sine Vaaben
mod mig, forekommer et Udtryk som dette: vouloir aujourd’hui discuter
sur tout autre objet, c'est se rendre coupable de haute trahison. Wirsén
havde allerede 28de August derom skrevet: termen de se rendre
coupable de haute trahison kan något mildras, — og det med god
Grund. Thi den 29de var han selv ikke saa langt fra at gjøre sig skyldig
i den samme Forbrydelse. Wirsén, der var en Statsmand, anerkjendte
Realiteterne, og medens han selv i Christiania talte overenstemmende med
sine Instruktioner, har han ligefuldt erkjendt, at der gjennem Konventionen
var skabt nye Konsekvenser, for hvilke disse ikke passede.

1 Bidrag til Norges Historie i 1814, II, S. 428 flg.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 199

Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at Wirsén i et Brev, som
han ste September! — sammen med de to andre Kommissærer, Gene-
ralerne Boije og Bjørnstjerna — sendte til Carl Johan, har afgivet den
Forklaring, at de havde fremsat sine Paastande om Karakteren og
Betydningen af det, som engang var vedtaget, og derom havde indladt
sig i en «Diskussion», hvorved Statsraadet Zalade ganska klokt utt detta
åmne, som år det kinkigaste af allt, kvad som forekommer. Det er
Wirsén, hvis tidligere Ræsonnement her gaar igjen, og det kunde tænkes
at vere ham, som har konciperet denne Skrivelse. I den heder det
videre, at Kommissærerne havde samlet de tilstrækkelige Materialier for at
kunne fremstille Avad som förekommer så vål mot som med, forat Kong
Carl XIII derefter kunde fatte sin Beslutning og meddele dem de mest
passende Instruktioner. Det viser sig saaledes, at Wirsén fremdeles ikke
følte sig ganske sikker i sin Sag. De følgende Instruxer ere rigtignok af
samme Aand som de foregaaende, og der er stadig talt efter dem. Men
der skal en stor Kunst til for at frembringe en Overenstemmelse mellem
disse Instruktioner og de paafølgende Handlinger.

Wirséns Ord i 1814 ere en bedre Tolkning end Hr. Edéns i 1894.
Wirsén fulgte Instruktionerne, fordi det var hans Pligt. Men han har sagt
sin Mening, at de Retsforhold, hvilke i dem opstilledes som ufeilbare,
vare af en meget tvivlsom Art, og han har gjort sin Regjering opmærksom
paa de Grunde, der talte for og imod. Statsmanden Wirséns Eftermæle
kan ikke derved tabe.

Efter Hr. Edéns Lære skal den svenske Politik i 1814, uden nogen
Vaklen, have været en ufravigelig Fastholden ved Kielerfredens Stand-
punkt. Dette er dog ikke rigtigt. Tværtimod maa det siges, at denne
Politik netop i det Punkt har været vaklende. Reelt har den svenske
Politik i 1814 altid fastholdt sit Maal, Foreningens Istandbringelse. Men
for evrigt har den styret i mange Farvand. Det er allerede i denne Hen-
seende mærkeligt at læse de S. 198 anførte Udtalelser af Wirsén. I dem
kommer da ogsaa tilsyne det svageste Punkt i den Politik, som Sverige
fulgte i 1814, — den iøinefaldende Mistro til Danmark og til dets Konge.
Man fandt, at det kunde have sine Fordele at lade Kielerfreden fare for
derigjennem at kunne faa Krav paa Danmark, og naar sclv en Personlighed,
der stod saa heit som G. F. Wirsén, har været inde paa disse Funderinger,
da vil det kunne forstaaes, hvor udbredt en saadan Tankegang over-
hovedet maa have været hos andre af Tidens Mænd.

I Bidrag til Norges Historie i 1814, Il, S. 447. Citeret af Edén, anf. St,
S. 87, hvor dog i Noten Brevets Datum er angivet at være den öde,

300 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Danmarks Konge og Folk kunde umulig, efter det, som netop var
passeret, regnes for Sveriges Venner. Klogskab bed at holde et vaagent
Øie med den danske Politik, og uagtet denne var ærlig, maatte der dog
aldrig stoles for meget paa en Konge, der nylig var berøvet sit ene
Rige. Ingen kunde forlange, at han skulde glæde sig over den svenske
Politiks Fremgang i dette Land. Men derfra var der et langt Skridt til
den Smaalighed, som kan komme tilsyne, selv i de mest fremragende
svenske Statsmænds Tankegang overfor Danmark, med en iøinefaldende
Lyst til at tage sig tilrette paa dette Lands Bekostning. Vi have seet
denne Opfatning spille med, selv hos Wirsén. Den gjør intet tiltalende
Indtryk, allermindst efter den Maade, hvorpaa Danmark var behandlet, og
alle de Lidelser, det havde gjennemgaaet.

Gjennem denne Tilbøielighed til at lade Danmark paa ny betale Gildet
kom der en stærk Vakling i den svenske Regjerings Fastholden af, hvad
den kunde anse for sine Retsgrundlag. - I Samtiden blev dette bemærket.
Danmarks Sendebud i Stockholm, Krabbe-Charisius, saa med Undren
paa denne Politik, som i det ene Øieblik forekom ham at fornegte Kieler-
freden og i det andet at kræve denne helt opretholdt. Nævnte danske
Diplomat var ingen overlegen eller skarpsynet Personlighed. Men det har
dog sin Vægt, at han ogsaa var opmærksom paa denne Kjendsgjerning.
Krabbes Indberetninger til sin Regjering! ere forsaavidt af Interesse, bl. a.
et Sted, hvor han gjengiver en Ytring af Grev Engestrem om, at Kieler-
freden for Sverige ikke var andet end et Stykke Papir, som ikke havde
den mindste Virkning. Selvfølgelig kan ikke Spørgsmaalet om nævnte
Traktats Retsvirkning bedømmes efter en saadan Udtalelse, medens den
rigtignok afgiver en god Maalestok for den paastaaede Fasthed, hvormed
det engang indtagne Standpunkt til alle Tider skulde vere opretholdt af
den svenske Reg'ering.

Det oprindelige Standpunkt var da heller ikke bevaret der, hvor det
mest maatte vise sig, nemlig i Forholdet til Norge. Hr. Edén erkjender
ogsaa i sin Bog, at der blev gjort Indremmelser, men anvender ligefuldt
et Ræsonnement, der nærmest skulde vise, at man maa komme til samme
Facit, hvad enten der anvendes Addition eller Subtraktion.

1 C. J, Anker, Diplomatiske Indberetninger om Unionens Forberedelse
og Tilblivelse (Christiania, 1894), passim.

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 201

Hvad der var opnaaet, det er klart og koncist angivet i Lord Liver-
pools Breve (S. 148 fig.):

Prince Christian had abdicated,

the Norwegtan fortresses were tn possession of the Swedish troops, and

the government of Sweden brought fatrly into communication with
the diet on the subject of their connection with Sweden, and with relation
to their internal government.

Lord Liverpool saa derimod ikke i Konventionen nogen endelig Til-
kjendegivelse af, at Norge havde erklæret sig forpligtet til at indgaa paa
Erkjendelsen af, at det var bundet til at indgaa i Foreningen. Han sagde
tværtimod, at dette fik komme bagefter som et rent indre Anliggende,
der ikke vedkom den britiske Regjering.

Men dette Standpunkt falder netop sammen med, hvad de fire Kom-
missærer havde tilraadet at indgaa paa.

Christian Frederik havde, med Hensyn til de Ofre, som krævedes af
ham personlig, gjort Afslag, idet han lovede at give en ubetinget Thron-
frasigelse. Men denne blev først gjældende, naar den var fremsat i Stor-
thinget. Trods alle Paastande i modsat Retning betragtedes han fremdeles
som Magtens Kilde. Han var legemlig og aandelig nedbrudt, og Stats-
raadet regjerede i hans Sygdomsforfald, der paaberaabtes som Grund til
den Bemyndigelse, der var det overdraget. Svenske Kommissærer laa i
Christiania og vare Vidner dertil, uden at de kunde forandre Forholdet.
Wirsén fremholdt de Grunde, som talte for og imod.

Dette er noget helt andet end, hvad der laa i det svenske Standpunkt
af 26de Juli (S. 37 fig.), som endnu i væsentlige Punkter fastholdtes indtil
den ııte August og først definitivt forandredes om Morgenen den 14de
August.

Idet Christian Frederik indsaa Haabløsheden af at kunne gjennemføre
sit første Maal som Forkjæmperen for Huset Holsteins Ret, kjæmpede han
med saa meget større Ihærdighed for at hævde sin og sit Folks Ære
under de diplomatiske Forhandlinger. Han viste ikke den samme Fasthed
overfor dets Ære paa Slagmarken, hvilket ytrede sig i den Planløshed,
hvormed den korte Krig blev ført. Forklaringen dertil laa imidlertid i den
Vished, han havde for, at hans Kamp var haables, og at Stormagterne
vilde yde Sverige sin kraftige Bistand, saalænge hans personlige Magtstil-
ling var en Indsats. Men han vidste tillige, at Forholdet blev et andet, naar
han var ude af Spillet, ligesom han var paa det Rene med, at han kunde
forlange et høit Vederlag for at fjerne den Anstødssten, der laa i hans
egen Person. Christian Frederik var efter sin Personlighed og sin Stilling

202 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI.

som Repræsentant for det oldenburgske Dynasti ingenlunde en Mand, der
uden videre lod sig eliminere.

Med det samme han traadte tilbage, blev Stillingen en anden. Carl
Johan opnaacde en overordentlig Fordel. Men han kunde heller ikke efter
den 14de August gjøre Regning paa den engelske Flaades Medvirkning
til Norges Blokade. Fordelen var derfor ikke alene paa hans Side. Det
var følgelig ikke uden Grund, Lord Liverpool mente, at det ikke var
hensigtsmæssigt at lade Nordmændene faa Rede paa, hvordan Stillingen
virkelig var.

I Norge er man let tilbøielig til at overvurdere de Fordele, der kunde
have frembudt sig i Tilfælde af Krigens fornyede Udbrud. Men de kunde
heller ikke undervurderes. Før Mossekonventionen var den militære Stilling
meget uheldig. Der kunde være leveret et Slag, og Arenfeldt og Heger-
mann kunde have vundet en Seier. I modsat Fald, endog hvis et saa-
dant Slag var forblevet uafgjørende, havde store Farer truet. Christian
Frederiks egne Ord ere her veiledende. Carl Johan kunde have ladet
være at foretage Noget, og den norske Hær havde alligevel maattet opløse
sig af sig selv (smlgn. ovenfor, S. 138). Den af Carl Johan udkastede
Felttogsplan var indtil da i alle Dele udført paa den smaalenske Krigs-
skueplads, saaledes som Angrebet var planlagt. Carl Johan havde vist sin
Overlegenhed som Feltherre, og han havde — efter sit velkjendte Tænke-
sæt — gjort dette med den mindst mulige Blodsudgydelse.

Men den engelske Blokade var det nødvendige Supplement til denne
Plan. Med Havet aabent, med norske Kornskibe ilende over Nordsøen i
de stormfulde Høstnætter, var Stillingen en anden, selv om der endnu
opretholdtes svensk Blokade. Der kunde derfor, selv i den afgjort over-
legne Position, hvori den svenske Hær befandt sig den 14de August, ikke
gjøres for stramme Fordringer. Naar Christian Frederik indgik paa at
binde sig til en fremtidig ubetinget Fratræden, var det betænkeligt at
holde for stærkt paa andre Vilkaar. Det var dette, som gav Christian
Frederik hans Styrke.

I Historien maa regnes med Realiteter, og i deres Lys maa ogsaa den
sidste Kamp paa den skandinaviske Halvø betragtes, saavelsom dens
blivende Resultater. Alene ved at tage disse Hensyn kan Carl Johans
Politik finde sin rette Forstaaclse, og naar der i Sverige rettes Bebreidelser
'mod denne, da ere de ikke grundede i de virkelige Forhold. Heller ikke
er en Betragtningsmaade, hvorefter Norge først fra den 4de November
kunde datere sin Statstilværelse, mere historisk end statsretslig begrundet.
Det er en formalistisk Betragtning, som søger sit folkeretlige Udgangspunkt
alene i Kielerfreden og overser alle andre Momenter.

1894. No. 4. ARTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I’MOSS. 203

Enkelte af de Anmeldere, der have givet sig af med at kritisere Fra
Kiel til Moss, have gjort stort Væsen af, at jeg ikke har omtalt diverse
Dokumenter. Medens den ene er fortørnet over, at jeg ikke kjender alle
Dokumenter i Grev Bjørnstjernas Familiearchiv, er den anden oprert over,
at jeg ikke har nævnt diverse trykte Aktstykker og almindelig kjendte
Begivenheder. Hertil kan svares, at naar der behandles et specielt Emne,
gaar det ikke an at medtage eller blot hentyde til allehaande andre Ting,
som kunde være interessante i og for sig, ja muligens ogsaa have nogen
Betydning for den foreliggende Sag. Der er noget, som kaldes den viden-
skabelige Begrænsning. Jeg har f. Ex. ikke talt om Arve-Enevoldsakten
og Kongeloven, som dog begge kunde have Betydning for Norges stats-
retslige Stilling ved Begyndelsen af 1814. I en Bog paa 88 Sider kan
ikke Alt medtages. Imidlertid kan det ogsaa hænde, at der gjøres stort
Væsen af, at jeg har undladt at omtale diverse Ting, tiltrods for, at jeg
udtrykkelig har udhzvct dem.

En Anmelder, som har sin Styrke i denne Slags Angreb, har fundet
en Tumleplads i Svenska Dagbladet, hvor han senest 17de Juli 1894
øvede sig paa Carsten Ankers Mission til London. Denne Anmelder

skriver under Signaturen A. H—/d.
| Jeg maa først fremdrage en af de mildest talt upassende Udtalelser,
hvori han gjør sig skyldig.

I Fortalen til Fra Kiel til Moss, S. 5, har jeg om den Samling,
som nu foreligger, og som den Gang var under Forberedelse, angivet de
forskjellige Archiver, hvorfra denne var istandbragt eller skulde istand-
bringes, og har deri sagt: maaske engelske Archiver. Jeg havde
ikke erholdt Adgang til disse og kunde heller ikke med nogen Sikkerhed
opgive, naar saadan Adgang kunde tilstaacs, hvorfor det var vel beføiet
at gjøre et lidet Forbehold. Idet jeg ikke senere har kunnet afse Tid til
at gjøre Reisen til England, hvor jeg nu tør føle mig forvisset om at faa
den ønskede Adgang til Archiverne, — og idet jeg har maattct udsætte
Offentliggjerelsen af en mere fuldstændig Samling angaaende de fire Kom-
missærers Besøg i Norden, som ovenfor, S. 4, forklaret, ere altsaa de
engelske Archiver fremdeles ubenyttede. Det er hertil, nævnte Forbehold
har sigtet. Ingen kan derved gjøre nogen grundet Udsættelse.

Hr. A. H—/d har alligevel vovet Forsøget. Han faster sig ved det
lille tostavelses Ord maaske, hvad han finder yderst paafaldende, da det
vel netop maatte være i engelske Archiver, der skulde findes Oplysninger
om den Carsten Ankers Virksomhed, hvilken jeg har tillagt megen Betyd-
ning, og fortsætter derefter: Eller kanske hr. N. år rådd att derstådes
finna motsatsen af hvad han önskar?

204 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

Et Angreb som dette er af en saadan Art, at det i en videnskabelig
Diskussion nok kan gaa an at henlede Publikums Opmærksomhed derpaa
som et Bidrag til Vedkommendes Selvkarakteristik; men man nedlader
sig ikke til at besvare det.

Det er mine Meninger om Carsten Ankers Virksomhed i London 1814,
som nævnte Anmelder A. H—/d navnlig fester sig ved. Han fremtrækker
en Hoben blandede Udtalelser af diverse Kilder og holder disse trium-
ferende op for mig, der samtidig søges fremstillet som den, der ikke kjender
disse Aktstykker eller anser det beleiligt at fingere Uvidenhed eller Glem-
somhed. Beskyldningen ser heist eiendommelig ud overfor den Mand,
der længe før den af Anmelderen paaberaabte Samler i alt Væsentligt
har meddelt de samme Oplysninger om Anker. Om selve Hovedsagen,
Carsten Ankers Indflydelse eller Ikke-Indflydelse,- skal her ikke skrives,
da det, paa Grund af Stoffets Rigdom, vilde blive altfor udførligt til at
gaa ind som et underordnet Led i denne Efterskrift, hvorfor det mest
hensigtsmæssigen kan udsættes til en senere speciel Publikation. Derimod
kan det i denne Forbindelse være Stedet at paavise Beskaffenheden af
den Argumentation, hvormed Sv. Dagbladets Anmelder anser det for-
svarligt at rykke i Marken.

Min korte Henvisning til Lord Liverpools Breve har givet Anledning
til et Anfald, der kunde været sparet, om Anmelderen havde gjort sig den
Umage at gjennemlæse de i Wellingtons supplementary despatches trykte
Breve, eller ialfald, naar han havde afskrevet et Stykke af min Bog, S. 80,
da at fortsætte sin Læsning paa S. 81, hvor han havde fundet den væsent-
ligste Udtalelse af Lord Liverpool. Dennes Fastslaaen af de engelske
Fordringer (S. 201) nævnes ikke af Anmelderen, heller ikke Liverpools af mig
refererede Ytring om, at der længere frem aldeles ikke kunde blive Tale
om at gribe ind med væbnet Haand.! Alt dette forbigaaes uden videre.
Hvad jeg derefter har talt om Vigtigheden af, at Englands sande Stilling
ikke blev kjendt i Norge, betegnes som et mislykket Forsøg paa at skrive
Konjekturalhistorie til Fordel for Norge. Det er ialfald ikke mig, men
Lord Liverpool, som har gjort dette sidste, og det tør vel antages, at
der ialfald kan lægges mere Vægt paa den engelske Statsmands Mening
end paa Formodninger af Hr. A. H—dd.

At jeg ikke har omtalt Ankers kortvarige Arrestation i London, bliver
en ny Ankepost. Jeg kan som sagt ikke medtage Alt, og denne Begiven-

I Jeg maa her benytte Leiligheden til at berigtige en Uneiagtighed i Fra Kiel til Moss,
S. 80, hvor Liverpool kaldes Udenrigsminister og Castlereagh Premierminister, medens
Forholdet netop var omvendt. Det skulde ogsaa været nævnt, at Liverpools ene Brev
var til Wellington; smign. ovenfor, S. 148,

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 205

hed er desuden neppe af Nogen behandlet mere aabent end af mig. Sagen
er imidlertid den, at Arrestationen, der var foranlediget ved Dansk-asiatisk
Kompagnis Pengeforhold og visse danske Foranstaltninger, hvilke ikke
personlig vedkom Anker, kun var kortvarig og ikke havde nogen blivende
Virkning. Da Begivenheden er omtalt, kan det have sin Interesse at se,
hvorledes den ogsaa lod sig opfatte. Touchard-Lafosse skriver i sin
Biografi af Carl Johan (III, S. 88) om Anker: «Le ministre Suédois,
ayant appris l’arrivee de cet envoyé, demanda son renvot. Anker eut
alors recours å un expedient digne de la politique de son prince: il se
fit arréter pour dettes, et moyennant caution, obtint la permission de
rester en Angleterre.» Det kan være, at den franske Forfatter her gjen-
giver Carl Johans Mening.

Hr. A. H— Id synes at paastaa, at jeg vil tillegge Anker en væsentlig
Andel i den «Enhed udad», der blev Foreningens ene Led (Fra Kiel
til Moss, S. 81. Han har der tillagt mig Noget, som jeg aldrig har
tænkt eller sagt.

Videre gaar han ind paa Fortællingen om den Depesche fra Anker,
der kom i Carl Johans Hænder i Stedet for i Christian Frederiks. Denne
er først kortelig omtalt af mig, i Norges Historie efter 1814, I, S.
29 fig. og derpaa udførlig i Bidrag til Norges Historie i 1814, II,
S. 108 fig. Det er saaledes ingen overraskende Nyhed, han meddeler.

Endelig kommer den sidste Ankepost i den lange Række: «Tillsist
må det åfven tillåtas oss att omtala en episod ur «Norges historia i
1814», enär hr. Nielsen forbigått densamma och lika litet lätsar om
denna sak som om Carsten Ankers håktande i England.» Herved sigtes
til Episoden med Rigsforsamlingens tre Deputerede, Aall, Christie og
Rosenkilde, der sendtes til England. Det er den, som jeg skal have anseet
det hensigtsmæssigt at holde borte.

Til Karakteristik af nævnte Paastand vil det være tilstrækkeligt at
anføre nogle Facta, som hverken den skarpsynede Anmelder eller nogen
Anden skal kunne bestride.

Nævnte Episode er ikke af nogen anden Forfatter belyst med den
Udførlighed som af mig, i Bidrag til Norges Historie i 1814, II,
S. 81—89. Dernæst er den aldeles ikke forbigaaet af mig i Fra Kiel

1 Hr. A. H—ld omtaler en norsk Statsraad M. Aall. Da Manden hed Niels Aall, kunde
den Tanke falde ind, at Anmelderen i det Exemplar af den franske Text, som han
havde benyttet, havde fundst .M. Aall og overseet, at dermed mentes Monsieur Aall
og ikke en Aall, hvis Fornavn begyndte med M. Hr. A. H—ld synes at regne sig
selv for en stor Autoritet i Tydning af franske Aktstykker. Jeg maa for øvrigt bemærke,
at jeg her driver lidt Konjekturalkritik. Men denne Tolkning af 4/. Aall ligger meget nær.

206 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl.

til Moss, og hvad derom paastaaes, er ganske urigtigt. I nævnte Skrift,
S. 67 flg., kan læses:

«Stalsraad N. Aall, som foregaaende Dag var kommen fra Eng-
land, var nu atter tilstede, ligesom hans Reisefælle, Christie, denne Dag
opholdt sig paa Moss. Christian Frederik havde af dem faaet fornyet
Bekræftelse om, at der Intet var at vente for ham personlig fra den
britiske Regjering.»

I samme Forbindelse er ogsaa omtalt Ritmester Erik Ankers Medde-
lelser om Stemningen i England.

Mange kunde maaske mene, at der her er lagt for megen Vægt paa
Anmeldere, som nedlade sig til at udføre sit Hverv med Anvendelse af den
Methode, som i det Foregaaende er belyst. Jeg har dog troet, det kunde
være nyttigt at samle en Del Materialier til Paavisning af denne Kritiks
Art og Væsen, for dermed, cen Gang for alle, at have det opgjort med
den og ikke oftere behøve at indlade mig paa Besvarelser af deslige An-
greb. Der kan, hvor udførlig denne Efterskrift end er bleven, endnu være
nogle af disse Kritikeres Paastande, som deri ikke ere medtagne, i hvilken
Anledning det formodentlig vil blive meddelt Publikum, at de ere i den
Grad uangribelige, at det endog er en Umulighed at forsøge paa at røre
ved dem.

Derimod er der, i Sverige som i Danmark og Norge en anden Kritik,
hvilken jeg med Glæde imedeser.! Det cr alene gjennem en fortsat Me-
ningsudveksling, der kan næres Haab om at udvinde de sikre og paalidelige
Resultater. Der har desværre været altfor ringe Samarbeide mellem den
historiske Videnskab i Sverige og i Norge. Det er i Haabet om, at jeg
maatte kunne yde et Bidrag dertil, jeg afslutter denne Efterskrift.

4 Der er en tidligere svensk Kritik, til hvilken jeg ved denne Leilighed ikke har taget
Hensyn, nemlig N. Hejers i Sv. hist. Tidsk., VII, S. 209—274. Men jeg haaber
senere at kunne komme tilbage til dette vægtige Indlæg, hvorom jeg maa udtale det
samme, som jeg S. 157 har sagt om en anden Kritik. Ligeledes maa her gjøres op-
mærksom paa, at jeg ikke har kunnet afse den fornødne Tid til at undersege og preve
de nye Synsmaader, som fra dansk Side ere bragte i Marken i C. Th. Sørensens

interessante Afhandling om Kielerfreden, der er trykt i Tidsskriftet Tilskueren
for 1894.

1894. No. 4.

AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS.

207

Aaklangen (Acklanger), Indse i Eidskogen. 118.

Aall, Niels, Statsraad. 10. 13. 95. 97. 98.
101. 103—105. 107—110. 114. 116. 117.
119. 180. 185. 186. 190. 205. 206.

Aarhus. 153. 154.

Aars, Niels, Heiesteretsadvokat. 91.

Aas Sogn. 59.

Adlercreutz, Carl Johan, Greve, svensk General.
42. 111. 158. 159. 169. 170.

Adlersparre, Georg, Greve, svensk General-
major. 169. 170.

Akershus Amt. 43. 58. 59. — Festning. 11.
18. 57—61. 66—68. 72. 86. 87. 90. 91.
119. 126.

«Alart», Brig. 141.

Anker, Carsten, Statsraad. 10. 55. 141. 155.
203—205. — Erik Theodor Christian Bern-
hard, Ritmester. 206. — Peter, General-
major, Guvernør. 10. 141.

Archangel. 26.

Arendal. 12.

Arenfeldt, Christian Ditlef Adolph, General-
major. 54. 62—66. 95. 99. 100. 102. 108.
109. 121. 122. 202.

Artilleribrigade, Den norske Hers, 91. 103.
118.

Askim Præstegjeld. 62.

Augustenborg Slot. 11.

Backman. 144.

Barbareskerne, 144.

Batteriet Meidell. 44. — Rustad, 44.

Bennigsen, Levin Aug. Theophil v., Greve,
russisk General. 19. 147.

Bentheim-Steinfurth, Ludwig Casimir, Prins
af. 5.

Berg Sogn i Smaalenene. 70. 127.

Bergen. 21. 64.

Bergens Stift. 139.

Björnstjerna, Magnus Fredric Ferdinand,
svensk Generalmajor. 81. 82. 84. 89. 90.
94. 95. 101. 102. 104—108. 110. 114—117.
119—121. 131. 132. 155. 158. 159. 172.
173. 177. 179—185. 187—189. 192—195.
197. 199.

Blaker Skanse. 58. 61.

Blaker-Sund. 63.

Blokade af den norske Kyst. 14. 19. 21.
23—25. 29. 31. 36. 38. 78. 87. 90. 105.
118. 126. 130. 139. 147. 181. 202.

Blom, Gustav Peter, Sorenskriver. 13.

Bogstad, Gaard i Aker. 13.

Boije, Gustaf Reinhold, af Gennås, Baron,
svensk Generallieutenant. 76. 199.

Bombelles, Louis Philippe de, Greve, østerrigsk

Diplomat. 107.

Bragernes. 78.

Brigaden Arenfeldt. 127. 129. — Hegermann.
126. 128. — Staffeldt. 126.

Brinckman, Carl Gustaf V.,
gjeringsraad. 144.

Broch, Theodor Christian Anton,
lieutenant. 45.

Brock, Ludvig Frederik, Major. 11. 110.
120. 123. 135.

Bundefjorden ved Christiania. 59. 67.

Bunden, Gaard ved Bundefjorden. 59. 67.

Buskeruds Amt. 58.

Beierud (Berud), Gaard i Skiptvet Sogn. 58.
60. 61. 66. 67. 124. 128.

svensk Re-

Premier-

Camps, Louis de, svensk Generalmajor. 175.

Carl XIII, Konge af Sverige. 70. 136. 167—
170. 176. 187. 193. 198. 199.

Carl Johan, Kronprins af Sverige. 7. 9. 13.
15. 18. 19. 31—35. 37. 40—43. 50. 52.
54. 69. 70. 73—77. 81—84. 95. 101.
105—107. 116. 120. 123. 136. 112—144.

208

YNGVAR NIELSEN.

H.-F. Kl.

150. 151. 153. 154. 156. 160. 162. 164—
168. 171—173. 175—180. 182—190. 193.
194. 197. 199. 202. 205.

Carpelan, Wilhelm, Baron, svensk Stats-
sekretær, Overpostdirektør. 144.

Castlereagh, Robert Stewart, Viscount, bri-
tisk Udenrigsminister. 12. 15. 148. 204.

Cederhjelm, Germund Ludvig, Baron, Øverste-
Kammerjunker. 111.

Cederström, Gustaf Albrecht Bror, Baron,
svensk Generalmajor. 76.

Chåtillon, Kongres i. 106.

Christian August, Prins af Augustenborg. 169.

Christian Frederik, Norges Konge. 5. 8.
10—12. 14. 16—20. 24—26. 28. 30. 32
—37. 39—43. 53. 55. 64. 69. 70. 73—79.
81. 82. 84—88. 92—102. 106. 108. 111—
117. 120. 121. 131—135. 141. 142. 144.
146—148. 150—156. 160—162. 164—181.
183—187. 190. 192—108. 201. 202. 205.
200.

Christiania. 8. 19. 13. 15. 18. 19. 21. 24—
26. 31. 32. 48. 56—58. 60. 62—64. 67.
68. 72. 74-77. 85. 86. 88— 90. 102. 105.
107. 109. 110. 112. 116. 119. 122. 126.
127. 129—132. 135. 138. 142. 143. 146.
148. 151. 154. 155. 162. 178. 195. 198.
201. — Opleb i. 142.

Christianiafjorden. 29. 56. 89. 102. 125.

Christianssand. 6. 12. 13. 21. 28. 60.

Christianssund. 28.

Christie, W. F. K., Sorenskriver. 10. 95.
205. 206.

Clauson-Kaas, Conrad Frederik, Hofmarskalk.
132.

Colbjørnsen, O., Lieutenant. 45.

Collett, Jonas, Statsraad. 78. 95. 97. 98.
100. 101. 103—105. 107—110. 114. 116.
117. 180. 185. 186. 190.

Danmark. 6. 7. 10. 13. 14. 15. 19. 21. 25.
28. 31. 35. 55. 130. 134. 142. 169. 180.
198—200. 206.

Demarkationslinie. 21. 23. 29. 72. 80. 85—87.
89—93. 103. 111. 113. 118—120. 178.
181. 189. 190. 193.

Diriks, Christian Adolf, Statsraad. 95. 98.
101. 102.

Doberan i Mecklenburg-Schwerin. 6.

Drammen. 59. 60. 68. 72. 86. 87. 89. 181.

Drebak. 118. 126.

Eckstedt, Elias vs Landshevding i Verm-
land. 48. 50.

Eda Skanse i Vermland. 48—51.

Eidsberg i Smaalenene. 56. 62.

Eidsbro, Gaard i Eidskogen Sogn. 46.

Eidsvold se Rigsforsamlingen paa Eidsvold.

Enebak paa Romerike. 67.

Engelbrekt Engelbrektsson,
stander. 170.

Engeström, Larsv., Greve, svensk Udenrigs-
minister. 35. 36. 38. 40. 41. 146. 196.
200.

England (Storbritannien). 9. 10. 12—14. 19.
95. 28. 30. 55. 95. 129. 137. 158. 159.
165. 203—206.

Enningdalen i Smaalenene, 134.

Essen, Hans Henrik v., Greve, svensk Felt-
marskalk. 32. 51. 160. 162. 168.

svensk Rigsfor-

Falsen, Christian Magnus, Sorenskriver. 95.
98. 100—102.

Falun. 51. 52.

Fetsund. 63. 102. 129.

Fife House. 148.

Finland. 15. 170.

Finmarken. 26.

Flag, Norges. 27. 119.

Flor, F., Kaptein. 45.

Forssell, Carl Gustaf af, svensk Oberst-
lieutenant. 153. 155.

Foss, Gaard ved Blaker. 76.

Foster, Augustus John, britisk Gesandt i
Kjøbenhavn. 13. 14. 21. 31. 33. 36. 37.
40. 41.

Frankrige. 144. 149.

Frederik VI, Konge af Danmark. 5. 9. 14.
19—21. 24. 26. 32. 35. 37. 40. 135. 169.

Frederik, Prins af Hessen. 5.

Frederik Vilhelm Paul Leopold, Prins af
Holstein-Beck. 5. 9.

Frederikshald. 17. 18. 21. 24. 29. 40. 66.
111. 113. 120. 132. 136. 198.

Frederiksstad. 17. 18. 21. 23. 29. 30. 41. 43.
56. 62. 63. 66. 70. 76. 78. 79. 81. 83. 84.
91. 100. 106. 108. 112. 120. 122. 123.
126 127. 129. 130. 132. 135. 146. 162.

Frederikssten. 21. 23. 29. 30. 41. 43. 78 —81.
86. 87. 89. 90. 92. 103. 112. 113. 118.
123. 126. 146. 162. 174.

Frederiksværn. 29. 60. 141. 155.

Gahn af Colquhoun, Carl Pontus, svensk
Generalmajor. 43. 44. 49—52. 76.

Gaustad-Seen i Eidskogen Sogn. 44.

Gebert, Louise. 6.

Georg, Prins . . . . . (3) 5.

Glommen. 21. 23. 29. 56. 57. 62. 63. 76. 80.
86. 87. 89. 91. 93. 102. 103. 105. 106.
118. 119. 122—125. 127—130. 135. 138.
181.

1894. No. 4.

Görrie. 6.

Grimm, [F. A, svensk Handels-Agent i
Lübeck (?)]. 144.

Grüner, Hans. Proprietær. 58.

Grundlov, Norges, af 17de Mai 1814. 8. 9.
15. 17. 22. 23. 26. 28. 38. 70—76. 80. 83.
84. 88. 104. 112. 115. 130. 135. 136. 138.
140. 147. 160—162. 164 165. 168. 170.
174. 176. 186—188. 193. — Sveriges, af
1809. 170.

Grensund (Glommen). 63. 124.

Gudim, Gaard i Rakkestad. 128.

Guldencrone, Frederik Julius Christian,
Baron, Stiftamtmand i Aarhus. 10.

Gustav I Vasa. 170.

Gyllenborg, Frederic, Greve, svensk Justitie-
Statsminister. 143. 145.

Gyllensköld, Carl Edvard Carlheim-, svensk
Baron, General-Adjutant. 143.

Göteborg. 13. 14. 132. 144,

Haavi (Hovin), Gaard i Spydeberg. 60. 66.
91. 118. 119.

Hadeland. 59.

Hafslund, Herregaard i Skjeberg. 81.

Haga, Landsbyi Eda Sogn, Vermland. 49.50.

Jansen, Byfoged i Fladstrand, 10.

Hardenberg, Carl August v., Fyrste, preus-
sisk Statskansler, 163. 164.

Haxthausen, Carl Ludvig, Kaptein, Kammer-
junker. 48. — Frederik Gottschalk, Gene-
rallieutenant, Statsraad. 55. 57. 60. 62.68.
78. 96—101. 109. 142.

Hedemarken. 86. 87. 89.

Hedemarkens Amt. 58. 60.

Hegermann, Didrich, Oberst. 57. 65. 70. 77.
78. 95. 99. 100. 102. 136. 202.

Hemnes i Høland Pgjeld. 63.

Holland, 26. 169.

Holstein. 5.

Holstein, Huset. 5. 9. 53. 171. 201.

Holsten, Frederik Christian, Kaptein i Ma-
rinen, 10. 24.

Holten, Carl Henrik v., Statssekretær. 9. 24.
26. 28. 57. 64. 65. 68. 78. 84. 87—89.
91. 104. 105. 116. 120. 131. 155.

Hount, Peter, Provst, Sognepræst til Berg,
70. 121. 127. 175.

Hovin se Haavi.

Hurumlandet, 59.

Hvaleerne. 21. 23. 29. 56. 124—126. 134.

Hvide Hav, Det. 26.

Iddesletten, 30. 130. 134.
Infanteri- Regiment, Nordenfjeldske. 91. 103.
118. — Oplandske. 91. 103. 118. — Senden-

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4.

AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 209

Jjeldske. 73. 85. 86. 90. 91. 103. 118.

121. — 2det Throndhjemske (Bataillonen

Stang). 44. 45. 48. — Vesterbottens. 47.
Zse-Bro (over Glommen). 103. 121. 122.

Jarlsberg Grevskab, 58.

Juliane Sophie, Prinsesse af Hessen-Philipps-
thal-Barchfeld. 134.

Fagerkompagni, Det eidsvold-nesiske ridende.
44.

Jårta, Hans, Landshøvding i Stora Koppar-
bergs Lån. 51. 52.

Jönköping, Fred i. 28.

Kambo, Gaard nær Moss. 63.

Karlshus, Gaard i Raade, 100. 129.

Karlstad. 48. 50.

Kiel. 107.

Kielerfreden. 3. 6. 13—16. 19. 20. 26. 33.
34. 155. 161. 163. 165—167. 169. 170.
176. 180. 196. 199. 200. 202.

Kjebenhavn. 11. 14. 31. 156.

Kjelberg-Bro (over Glommen). 91. 103. —
Træfning ved. 121. 122. 129.

Kjelen, Gaard i Rokke Sogn, Berg Pgjeld.
126. 127.

Knorring, Lars v., svensk Oberst. 47.

Kompagni, Det dansk-asiatiske. 205.

Kongetorf, Gaard i Eidskogen Sogn. 44.

Kongsberg. 59.

Kongsvinger Fæstning. 17. 18. 21. 23. 38.
41. 43. 45. 48. 50. 56. 60. 77. 86. 87. 90.
91. 105. 118. 143. 162.

Kontra, Brug i Ski Sogn. 64. 66. 67.

Korsegaard, Gaard i Aas Sogn. 118.

Kraakstad Kirke. 63. 118.

Kraakstad-Fjorden i Smaalenene. 122.

Krabbe-Charisius, Hans, dansk Gesandt i
Stockholm. 200.

Kragereen ved Frederiksstad. 56. 126.

Kra[u]gerud, Gaard i Os Sogn, Rakkestad. 118.

Krebs, Samuel Andreas, Kammerherre, Oberst-
lieutenant. 43. 45.

Kurefjorden i Smaalenene, 122.

Kuylenstierna, Wilhelm Gustaf, svensk Kaptein.
47. 49.

«Lac Runde» (?) 72.

Ladegaardseen ved Christiania. 7. 10. 11.
133—135. 153.

Land. 78. 124.

Langenes, Gaard i Askim Pgjeld. 62. 63. 128.

Lier, Gaard i Vinger. 48. — Træfning ved.
43. 44. 46.

Liliencron, Clarelia (Clara, Claire) Doro-
thea v., Baronesse, g. m. Prins Frederik af
Hessen. 6. 10. 11.

210

Liverpool, Robert Banks SFenkinson,
britisk Premierminister. 148.
166. 201. 202. 204.

Ljabro i Østre Aker. 64.

London. 203. 204.

Ludwigslust i Mecklenburg-Schwerin. 6.

Liitken, Otto, Kontre-Admiral. 7.

Lord,
149. 159.

Magnor, Gaard i Eidskogen Sogn. 44.

Malmer, Gaard i Eidskogen Sogn. 44. 46.

Mansbach, Carl v., Kammerjunker, Kaptein.
97. 98. 100. 101. 108. 109.

Martens, Friedrich v., Baron, preussisk Major.
13. 21. 26. 31—33. 36. 37. 40. 41. 164.

Matrand, Træfning ved. 43. 44.

Mecklenburg. 6.

Metternich, Fyrst. 107. 142.

Midskog, Gaard i Eidskogen Sogn. 43. 44.
46 — Kirke. 44. |

Morast, Landsby i Eda Sogn, Vermland. 48.

Morgenstierne, Bredo Henrik v. Munthe af,
Sorenskriver. 109.

Morier, 9. P., Sekretær, britisk diplomatisk
Agent. 9. 12—14. 125.

Moss. 39. 40. 55. 56. 63—67. 82. 88—90.
92—95. 99—102. 105—108. 110. 111. 114
—122. 126. 127. 129. 131. 132. 135. 151.
156. 180. 188. 206. — Konventionen 1.
3. 5. 54. 95. 96. 98. 102. 108—111. 115.
131. 142. 150—157. 162. 172. 185—188.
190. 193. 196—198. 201. 202.

Mosse Bageri. 58. — Jernværk. 96. 102.

Mörner, Adolph Göran, Greve, svensk Stats-
sekretær. 145. — Carl, Greve, Overstat-
holder. 33. 143. 144.

Napoleon I. 7. 106. 158.

«Neapel, Spergsmaalet». 149.

Nolby, Landsby i Vermland. 48.

Nordfer]ling, Foh., svensk General-Handels-
agent i Algier. 145.

Nordmændene. 6. 17. 18. 20—24. 26. 33. 34.
36. 38. 39. 54. 71—76. 79—81. 83. 85. 86.
107. 112. 113. 115. 116. 121. 124. 130.
136—138. 140—142. 153—156. 160. 161.
169. 170. 176. 193. 198. 202.

Nordseen. 202.

Norge. 3-10. 12—16. 18—35. 37. 39—43.
51. 53. 55. 65. 70. 72—15. 77. 78. 84—
91. 94. 104. 107. 111. 112. 114—118.
121. 123. 124. 129. 130. 132. 136—143.
146--149. 151—153. 155. 156. 158—102.
164. 165. 168—171. 175. 176. 180. 184.
195—197. 200—206.

Norgreen, Johannes, Lieutenant. 45.

YNGVAR NIELSEN.

H.-F. Kl.

Normann, Thomas Sommer, Lieutenant. 121.

122.

d'Ohsson, Constantin Mouradgea, svensk Di-
plomat. 106. 107. 137.

Onstadsund (Glommen). 63. 76. 118. 129.

Onse Sogn i Smaalenene, 122. — Äirke. 122.

Orlow, Michael Feodorowitsch, Baron, rus-
sisk Generalmajor. 13. 21. 31. 33. 36. 37.
40. 41.

Ormen se Ørmen.

Paris. 7. 148.

Petersen, Johan Daniel Frederik, General-
major. 24. 132. |

Philip II, Konge af Spanien. 169.

Platen, Baltsar Bogislaf v., Baron, svensk
Kontre-Admiral, 151—154.

Portugal. 169.

Pramhus, Gaard i Eidskogen Sogn. 44.

Preussen. 28. 30. 165.

Raade Kirke. 100. 122.
Rakkestad. 56. 122. 126. 127.
Ratzeburg. 8.

Rendsburg. 10.
Rigsforsamlingen paa Fidsvold. 8—10. 13—
15. 22. 38. 55. 73—75. 83. 139. 160—162.
164. 170. 186. 187.

Rigsretssag mod Statsraad Haxthausen. 96—
101.

Ring, Johan Peter, Lieutenant, 141.
Ringerike. 59. 124.

Rolfse i Smaalenene. 62. 129.

Romehed, Exercerplads i Stora Tuna Sogn,
Kopparbergs Lån. 50.

Rosenblad, Mathias, Baron, svensk Statsraad.
155.

Rosenkilde, Peder Valentin, Kjebmand, Medlem
af Rigsforsamlingen paa Eidsvold. 10. 205.
Rosenkrantz, Marcus Gjee, Statsraad. 55. 78.
98. 101. 104. 105. 132.

Rosenstein, Nils v., svensk Statssekretær.
145. |

Rosersberg Slot. 17. 19.

Royal Suède, svensk Regiment. 113.

Ruge, Herman, Expeditionssekretær. 60. 62.
68.

Rusland. 15. 25. 28. 30. 165.

Russerne. 170.

Redenes i Smaalenene. 91. 103.
Redenes-Vand. 87. 89.

129. 130. 135.

Sande-Bro (Glommen). 121. 122.
Sandesund. 62.

1894. No. 4.

AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS.

2t1

eee

Schildt, Carl Ulric v., svensk Major. 47.

Schwerin. 6. |

Sgersted, Johannes, Generalmajor. 55. 57.
64. 70. 77. 78. 124.

Sekkeland, Gaard i Varteig Pgjeld. 127.

Skaane. 107.

Skarpskytter-Regiment, Akershusiske. 44. 45.
73. 85. 86. 90. 91. 103. 118.

Ski Sogn. 59.

Skileber-Bataillon, Sendenfjeldske. 44. 45.

Skindpungrud, Gaard i Eidskogen Sogn. 44.

Skjeberg i Smaalenene. 127.

Skotterud, Træfning ved, 43, 44.

Skydsjordet, Gaard i Nordby Sogn, Aas Pgjeld,
64. 66. 67.

Sköldebrand, Anders Fredric, Baron, svensk
Generallieutenant. 102. 105—108. 110. 111.
113—117. 119—121. 185. 188. 189.

Siesvig By. 11.

Slevik i Onse Pgjeld. 121.

Smaalenenes Amt. 43. 53. 59.

Sommerhielm, Mathias Leth, Statsraad. 55.
78. 98. 101. 104. 105. 107.

Sooner Sogn. 86. 87. 89. 91. 118. 119. 126.

Spanien. 6. 22. 169.

Spydeberg i Smaalenene. 86. 87. 89. 91. —
Prastegaard. 57. 70. 77. 119.

Stabell, Frederik Wilhelm Brueneck, Oberst-
lieutenant. 56. 62. 63. 102. 128. 129.

Staffeldt, Bernhard Ditlef v., Generallieute-
nant, 109. 142.

Steigentesch, August v., Baron, esterrigsk
Generalmajor. 13. 21. 31. 33. 36. 37. 40.
41.

Stockholm. 18. 36. 52. 132. 142. 143. 151.
156. 200.

Storbritannien se England.

Storthing, Sammenkaldelse af et overordent-
ligt. 9. 17—20. 22. 26. 29. 30. 36. 54.
55. 70. 71. 73—78. 80—88. 92. 93. 103.
104. 107. 110—119. 121. 123. 133. 135—
140. 147. 148. 152. 155. 156. 176—178.
188. 192—194. 196. 197. 201.

Strömstad. 40. 41.

Stuart, Sir Charles, engelsk Diplomat. 149.

Sturerne. 170.

Sundt, Michael Andreas,
60. 62.

Svangstranden. 68.

Svenskerne. 24. 34. 36. 55. 124. 150. 155.
170.

Sverdrup, Georg, Professor. 95. 98. 99. 102.
104.

Sverige. 3. 8. 9. 12—16. 18—28. 30—32.
34. 35. 37. 39. 41. 42. 46. 55. 69. 70.
72—75. 77. 85. 87. 90. 91. 103. 119.

Oberstlieutenant,

124. 130—133. 135. 136. 138. 140.
142. 146—149. 151. 154—156. 159—163.
166. 167. 169—171. 174—176. 184. 193.
196. 199. 200—202. 206.

Svindals-Skoven i Vaaler Pgjeld. (Smaalenene),
63,

Svinesund. 24. 56. 126. 130.

Sætre, Gaard i Oppegaard Sogn. 63.

Tank, Carsten, Statsraad. 69. 70. 72. 74.
11. 79. 81—83. 94. 106. 112. 113. 121.
127. 150. 155. 167. 168. 171—175. 177.
183. 184. 189. 191. 193. 194.

Tarvelig ved Raade Kirke, 122.

Tersmeden, Fredric, svensk Baron, Præsident
i Kammerretten. 145.

Thelemarken. 86. 87. 89.

Thobroe, Fohan Gottlieb, Lieutenant. 45.

Thoten. 86. 87. 89.

Throndhjems Stift. 26. 139.

Tistedalen. 56. 127. 134.

Toll, Gustaf Philip Adam, Baron, svensk
Major. 82. 94. 95. 121. 179. 182. —
Johan Christoffer, Greve, svensk Felt-
marskalk. 158.

Tom, Herregaard i Raade, 122.

Treschow, Niels, Statsraad. 156.

Trogstad i Smaalenene, 62. 63. 87. 89. 91.
129.

Zune i Smaalenene. 76. 91. 129.

Tydskland. 5. 22.

Uddevalla. 31. 33. 35—37. 40. 148.
Universitetet 1 Christiania. 21.

Vaabenstilstand, Forslag til og Forhandlinger
om. 20. 23—25. 20—32. 37. 39. 55. 70.
71. 78. 86. 87. 89. 90. 92. 96—99. 101.
102. 104. 108—110. 114. 118—123. 129 —
133. 135. 138. 142. 146. 150. 154. 173.
174. 176. 179. 181. 182. 188. 189.

Vaaler Præstegaard i Smaalenene, 60.

Vang paa Hedemarken. 60.

Vegesack, Eberhard Ernst Gotthard v., Baron,
svensk Generallieutenant. 76.

Vegger, Gaard i Tomter Sogn, Hobøl Pgjeld.
60. 64. 66.

Vermland, 51. 118.

Vestby Sogn. 58. 59. 61. 66. 67.

Vestmarken i Eidskogen Pgjeld. 44.

Vibe, Ditlev, Generalkrigskommissær. 60. 62.

Videnskabers Selskab, Det Kgl., å Throndhjem.
27.

Wedel Jarlsberg,
Greve. 8. 13.

Johan Caspar Herman,

14*

212 YNGVAR NIELSEN.

Weidemann, Lars, Sorenskriver. 57. 60. 65.
68. 84. 87—89. 91. 114. 116. 120.

Weiss, v., Kaptein, osterrigsk Charge d'affaires
i Stockholm. 142.

Wellington, Arthur Wellesley, Hertug af. 204.

Wessenberg-Ampringen, Johann Philipp v.,
Friherre, østerrigsk Diplomat. 107.

Wetterstedt, Gustaf af, Baron, svensk Hof-
kansler. 13. 15.

Wiener-Kongressen. 107.

Wieselgren, Peter, Domprovst. 105.

Wiewild, Johan Boye, Justitsraad, Told- og
Konsumptionsinspekter. 60. 62.

H.-F. KI.

Wirsén, Gustaf Fredric af, svensk Stats-
sekretær. 145. 197—201.
Worsee, C. H., Kaptein. 121. 122.

Ystad. 13.

Øieren. 76. 86. 87. 89. 91. 103. 118. 127.
Ørmen, Gaard i Onse. 121. 122.
Østerrige. 28. 30. 165.

Østersoen. 25.

Ostmarken i Vinger Pgjeld. 44.

RS EE M
=

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 213

Trykfeil og Rettelser.

Idet Udgiveren ved Trykningen af denne Samling i stor Udstrækning har været henvist
til at benytte Afskrifter og ikke personlig til enhver Tid har havt Adgang til Originalerne,
er han paa flere Steder i Uvished med Hensyn til den minutiøse Gjengivelse af enhver
Enkelthed i de meddelte Aktstykker, hvorvidt det ikke kunde have været berettiget, ind-
imellem at foretage Rettelser, eller ialfald at antyde dem. Saaledes kunde der S. 89, L. 11
f. n., efter om være gjort en Tilfeielse: [em?] og S. 85, L. 4 f. o. og S. 88, L. 1 f. o. ou
være rettet til 04, ligesom S. 93, L. 4 f£. 0.4 discufions maaske uden Betænkelighed kunde
være rettet til discussions o. lign. Overhovedet er det ved Aktstykker af denne Art meget
vanskeligt at gjennemfere bestemte Grundsætninger med Hensyn til Gjengivelsen af f. Ex.
de franske Accenter, hvis man ikke vil udsætte sig for at betage vedkommende Dokumenter
deres hele Karakter.

. 39, L. 1 f. o. cet, las: cette.

. 70—71 staar et Par Gange ¢s/ for till.
80, L. 2 f. o. garanti, les: garantie.
. 85, L. 2 f. n. cettes, lees: celles.

. 86, L. 17 f. o. fiut, las: plus.

. 88, L. 18 f. o. au, les: ou.

un tn. Un Un (n NM

214

YNGVAR NIELSEN. . HF

Indhold.

Kl.

| | | Side

Forord ...... nen a EE e. 3—4

l Fire Breve fra Christian Frederik til Prins Frederik af Hessen . 5—11

II. Aktstykker, vedkommende Stormagternes Kommission .... 12—42

1. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 2den Juli 1814 . . . . . . . . . 17

2. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 3die Juli 1814 . . . . . . . . . 18

3. Kommissærernes Note til Christian Frederik af 7de Juli 1814. . . . . . . 19

4. Christian Frederiks tre Noter til Kommissærerne af 13de Juli 1814 21

5. Christian Frederiks Udkast til Grundlag for en Union . . . . 2.2... 26

6. Christian Frederiks Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand ..... 29

7. Kommissærernes Note til Christian Frederik af 15de Juli 1814 . . . . 4. 30

8. Kommissærernes Note til Carl Johan af 22de Juli 1814 . ........ 31

9. Carl Johans Note til Kommissærerne af 23de Juli 1814. ., . . . . . . . . 33

10. Note fra Grev von Engestrem af 24de Juli 1814 . . . 2 2 2 2 0 we . 34

11. Kommissærernes Note til Grev v. Engestrem af 25de Juli 1814 . . . . . . 35

12. Kommissærernes Note til Christian Frederik af 25de Juli 1814 ...... 37

13. Note fra Grev v. Engestrøm til Kommissærerne af 26de Juli 1814. . . . . 37

14. Christian Frederiks Note til Kommissærerne af 27de Juli 1814 . . . . 4 . 38

15. Uddrag af Carl Johans Brev til Grev v. Essen af 27de Juli 1814 . . . .. 39

16. Kommissærernes Note til Carl Johan af 28de Juli 1814. . . . . 2 0 0 .. 40

17. Kommissærernes Note til Grev v, Engestrem af 29de Juli 1814. . . . . . 40
18. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg af 15de—16de

Juli 1814. . . . . .. eh sm n sn n sn .. Al

19. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg af lste August 1814 42

Ill, Aktstykker vedkommende Træfningen ved Matrand . , . . . . 43—52

1. Oberstlieutenant Krebs's Rapport af 8de August 1814 .. . . 2 2 . 2 2. 43

2. Generalmajor Gahns Rapport af 6te August 1814 ........ 46

3. Brev fra Landshevding Hans Järta til Grev v. Engestrøm af 14de August 1814 49

4, Brev fra Landshøvding Hans Järta til Grev v. Engestrem af 18de August 1814 51

IV. Aktstykker om Krigen i Smaalenenes Amt ...... 0... 09—08

1. Kong Christian Frederiks politiske Testamente af 2den August 1814. 54

2. Generalmajor Sejersteds og Oberst Hegermanns Betænkning af 8de August 1814 56

Commissariats-Commissionens Erklæring af 9de August 1814 .......

1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 215

Side
4, Generalmajor Sejersteds Erklæring af 10de August 1814 ......... 62
5. Christian Frederiks Brev til Statssekretær v. Holten af 11te August 1814. . 64
6. Christian Frederiks Brev til Generalmajor Arenfeldt af 12te August 1814. . 64
7. Arenfeldts og Hegermanns Erklæring af 13de August 1814. . . ... . . . 65
. 8. Commissariats-Commissionens Erklæring af 17de August 1814. . . . . . . 66
V. Statsraad Tanks Sendelse til det norske Hovedkvarter fra 7de
til Ode August 1814........... ne 69—81
1. Referat af de ved Tank og Hount fremsatte Betingelser, i Schinkels Minnen,
| VIII, S. 203 flg.. ren e 1
. 9. Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand . . . . . . . . . . . . . . 71
3. Tvende svenske Udkast til Betingelser for en politisk og militær Overenskomst 72
Svensk Forslag til en Proklamation, som Christian Frederik skulde udfærdige
til det norske Folk ............. KE.
5. Carl Johans Brev til Carl XIII af 8de August 1814 .. . . 2 . 2 . . . . 16
6. Protokol i Statsraadets Møde 8de August 1814 . . . 2 2 2 2 2 2 2 area 71
7. To Breve fra Christian Frederik til Carl Johan af 8de August 1814 . . . . 79
8. Udkast til et Brev fra Christian Frederik til Carl Johan . . . . . . . . 81
VI.: Generalmajor Bjørnstjernas Forhandlinger i Moss den 10de til
12te August 1814 .......... ehm hn n t n ee. 82—94
1. Carl Johans Brev til Christian Frederik af 10de August 1814 . . . . . 2. 83
2. Carl Johans Proklamation af 10de August 1814. . . 2 2 2 4 4 oa .... 83
3. Generalmajor Bjørnstjernas første Udkast til en politisk og militær Konvention 84
4. Det andet Udkast til en politisk og militær Konvention , . . 2 2 0 ... . 86
5. De ved det andet Udkast udskilte separate Artikler . . . . 2 2 2 2 2 . . 87
6. Udkast til særskilt politisk Konvention. . . . ............. 88
7. Generalmajor Bjørnstjernas forste Udkast til særskilt militær Konvention . . 89
8. Det andet Udkast til særskilt militær Konvention . . . . . ... nen 90
9. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna af 11te August 1814 92

Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjornstjerna af 12te August 1814 92

11.. Brev fra Generalmajor Bjornstjerna til Carl Johan, af 12te August 1814... 93
VII. Forhandlingerne i Moss 13de og 14de August 1814 . . . . . 95—149
1. Statsraadets Protokol for Mødet den 13de August 1814 . . . . 2 2 . . . 102
2. Beretning om Generallieutenant, Baron A. F. Skjeldebrands Deltagelse i
Mossekonventionens Afslutning .. 2. + eu 0 m å m er et . . s 105
3. Statsraad N. Aalls Beretning om Mossekonventionens Afslutning, i et Brev
til Jacob Aall, dat. Ulefos 13de Juni 1844 ............... 108
4. Statsraad J. Colletts Beretning om Mossekonventionens Afslutning, i Brev til
Jacob Aall, dat. Berg den 24de Juli 1842 . .............. 110
5. Carl Johans Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna af 13de August 1814. . 111
6. Det Udkast til Konventionen, som blev antaget af Carl Johan. . . . . . . 111
7. Carl Johans Skrivelse til General Suremain af 13de August 1814 . . . .. 112
8. Generallieutenant A. F. Skjeldebrands Rapport til Carl Johan af 14de
August 1814 .. . 0 1 we ew ew e th wt nom o zo o9 onm o9] 9g n9 113
9. Christian Frederiks Fuldmagt for Statsraaderne Aall og Collett, med Tillæg . 114
10. Det sidste Udkast til de separate Artikler. . . . . «oe 2 0 2 we ees . 114
11. Christian Frederiks sidste Erklæring . . . «++ . . . . 00 . . . . . . 115

VIII.

IX.

216 NIELSEN. AKTST. VEDK. KONVENT. I MOSS. H.-F. Kl. 1894. No. 4.

Side
12. Konventionen af 14de August 1814 i dens norske Exemplar . . .. . 115
13. Tillægsbestemmelser ved Konventionen i Moss ..,.. . . . 116
14 Vaabenstilstanden af 14de August 1814 i dens norske Exemplar. . . 118
15. Carl Johans Skrivelse til Kong Carl XIII af 14de August 1814 . . . . . . 120
16. Major Brocks Skrivelse til Statsraadet af 16de August 1814 . . , . 120
17. Bladet «Tidens» første officielle Meddelelse om Konventionen . . . . . . . 121
18. Christian Frederiks Udkast til et Forsvarsskrift . . . oe . ........ 122
19. Christian Frederiks Kundgjerelse til det norske Folk af 16de August 1814 . 130
20. Major Brocks Skrivelse til Christian Frederik af 18de August 1814 . 131
91. Christian Frederiks Skrivelse til Frederik VI . . . .., 2020 ar ewe 133
22. Christian Frederiks Skrivelse til Dronningen af Danmark af 21de August 1814 134
23. Christian Frederiks Skrivelse til sin Søster, Prinsesse Juliane af Hessen-
Philippsthal-Barchfeld . . . .. TEM ss. 134
24. Christian Frederiks Brev til Carl Johan af 28de August 1814, . . . . .. 135
25. Skrivelse fra C. D'Ohsson til Grev v. Engestrøm, af 29de September 1814. . 136
96. Christian Frederiks Tale, oplæst i Storthinget 8de Oktober 1814 . . . . . 137
27. Christian Frederiks Skrivelse til Guvernør, Generalmajor Peter Anker af |
18de Oktober 1814 . . 200000 00 0 0 eee ee ww tee wee . 141
28. Uddrag af Skrivelser fra den østerrigske Chargé d'affaires i Stockholm, Weiss
til Fyrst Metternich, August—November 1814. ........... . . 142
29. Skrivelse fra Grev Gyllenborg til Grev von Engestrem af 4de August 1814 143
30. Skrivelse fra Grev Løwenhjelm til Keiser Alexander I af 12te August 1814 146
31. Uddrag af en Skrivelse fra Lord Liverpool til Hertugen af Wellington,
af 2den September 1814 ................ Ts... 148
32. Skrivelse fra Lord Liverpool til Lord Castlereagh af 2den September 1814 . 148
Brevveksling mellem Carl Johan og Christian Frederik, Oktober—
December 1814 ............ nn 150—156
1. Christian Frederiks Skrivelse til Carl Johan af 3die Oktober 1814. , . . . 151
2. Christian Frederiks Skrivelse til Carl Johan af 9de November 1814 . . . . 153
3. Carl Johans Skrivelse til Christian Frederik af 16de December 1814 . . . . 154
4. Christian Frederiks officielle Dementi . . . . . . . . Ve. (55. . 156
Efterskrift oo 0 ss... 157— 206
Register ..... ss... sense 207—212
Trykfeil og Rettelser . . . .. ss + + + «+ 213

_ Lydleren

den solørske Dialekt

især 1 dens Forhold til Oldsproget

ved

Amund B. Larsen

Videnskabsselskabets Skrifter. Il. Historisk-filosofiske Klasse. 1894. No. 4

Udgivet for Hans A. Benneches Fond

Kristiania
I Kommission hos Jacob Dybwad
Grøndahl & Søns Bogtrykkeri
1894

Forord.

Det bygdemål, som er genstand for nærværende afhandling, anvendte
Jeg selv daglig indtil henved den voksne alder, og også siden brugte jeg
det meget en stor del af året, indtil mine universitetsstudier var afsluttede.
Ved hjælp af den således tildels ubevidst erhvervede kundskab og nogen
korrektion under forskellige besøg på stedet skrev jeg 1882—83 en af-
handling, som ikke blev trykt, men efter gentagne senere sammenligninger
med sproget i de forskellige dele af Solør har tjent til grundlag for nær-
værende arbeide.

Skønt anordningen og fremstillingen her i stort omfang er forandret
fra, hvad de var i hin tidligere affattelse, bærer den her fremlagte form
dog endnu stærke spor af, at planen er lagt noget tilbage 1 tiden. Hvis
den var helt nyskreven, vilde den have taget mere bestemt standpunkt i
forskellige spørgsmål, som senere har været forhandlede mellem de historiske
sprogforskere. Jeg har her holdt det for min hovedopgave at legge det
eksisterende sprogstof frem og mindre lagt an på at efterspore meget gamle
sproglige tilstande. Til at tage det på denne måde har jeg da også havt
opfordring i mine personlige forholde, idet jeg er stærkt optagen af arbeide
og bor i en provinsby med ringe literære hjælpemidler.

Professorerne J. Storm og S. Bugge har på alle trin af mine dialekt-
studier bistáet mig med vink og oplysninger, som tildels er gået mig i
blodet, så at jeg ikke engang længere kan erkende, hvor jeg har dem fra:
også særskilt til dette arbeide har jeg privat modtaget megen værdifuld
hjælp af dem, ligesom også af prof. Moltke Moe; jeg bringer herved dem
alle min tak, både for hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan huske og nævne

af belærelse.

Arendal, august 1894.
Amund B. Larsen.

I. Dialektens begrænsning og slægtskabsforhold.

Kapitel 1.

8 1. Solørs dialekt tales i de fem præstegeld i Solørs fogderi,
hvilke, opnævnte fra syd mod nord, er: Brandval, Grue, Hof, Asnes
og Våler. Under navnet Solør henførtes til langt ude i dette århun-
drede også de nuværende præstegelde Vinger og Eidskogen, som nu
udgør en del af Vinger og Odalens fogderi. Med disse bygders så-
velsom med Nordre og Søndre Odalens mål står det egentlige Solørs i
nærmere overensstemmelse end med noget andet. Man kan under ét
omtale disse ni præstegeldes sprog som det solørske i videste
forstand, hvorunder det »vingerske« danner den sydlige afdeling,
den egentlige solørsk den nordlige.

Den solørske dialekt i videste forstand udmærker sig ved ét ka-
rakteristisk mærke fra, såvidt vides, alle andre på denne kant af landet,
nemlig den såkaldte itacisme, idet oldnorskens og andre bygdemåls y
udtales omtr. som i og øy som ei.

I middelalderen udgjorde Solør med Vinger og Odalen det nord-
østlige hjørne af Oslo bispedømme. Ligesom mangfoldige andre steds
her tillands, så synes også her middelalderens inddeling at afspeile sig
på de nuværende dialekter, idet sproglige forhold, der ellers væsentlig
tilhører det nuværende Kristiania stift, her også rækker op i Hamars
stilt og således rækker længere mod nord end nogensteds ellers. Vi
vil foreløbig betragte de væsentligste af de øvrige forhold, hvori de
nævnte »itacistiske« mål skiller sig fra det øvrige Hedemarkens amt
eller særlig fra de nærmest tilstødende dele deraf, Søndre Østerdalen
og det sydøstlige af Hedemarkens fogderi. Først må da nævnes de

stærke verbers nutidsform. I overensstemmelse med de »vikske« dia-

lekter har man i Solør -(a)r i præsens af sågodtsom alle verber, men i
Hedemarkens amt forøvrigt mangler denne endelse hos de stærke ver-
ber, hvis stamme ender på konsonant, f. eks. sæv (sover) i Søndre Øster-
dalen, i Solør derimod alm. spvor. I Østerdalen er der ingen køns-

bøining i pt. partic. af de svage verber, der i bøining svare mod oldn.
Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4,

6 AMUND LARSEN.

H.-F. Kl.

døma og spyrja; man siger således der: ha hördd cller hördd (har
hørt), ha krævd, (har krævet), men sydligere (d. v. s. i Solør) bruges
sedv. kun som m. & f. hørdd og kravd, men i ntr. (og altså også
efter verbet have) sædvanlig hørt og kraft").

Hvad forbindelsen hv angår, så er der mellemtrin mellem de for-
skellige behandlinger af den. I vikske dialekter har man som bekendt
sedv. hv>A i pronominer, hv»v i nominer og verber. I sidstnævnte
stilling indtræder en anden overgang i den nordlige del af det egent-
lige Solør, fra Hof af, hvor man har gvit (hvid), gvil (hvile). Oster-
dalen og Hedemarken har derimod i sin helhed kvit, kvils. Men i pro-
nominalstammer indtræder overgangen kv>kv ikke, førend i Nordre
Østerdalen, og endnu der bruges også former med A ved siden af hinc.
Lyden af kj er på Hedemarken og i Østerdalen en enkelt lyd, lyd-
skriftens Å, i vingersk og, på en ringere undtagelse nær, i solørsk dia-
lekt er det en sammensat lyd, dels & 9: fk, dels fs. I Østerdalen og
på Hedemarken bliver r, 1 og I stemmeløse foran stemmeløse konso-
nanter, i de solørske dialekter bevares stemmelyden også foran disse:
skærrp (skarp), men i Østerdalen skårp, det vil egentlig sige skåhrp.
Søndre Østerdalen (kun i ringe omfang Hedemarken) lader kort g svækkes
til v, u, 2 eller rent bortfalde efter vokal; i den solørske dialekt finder
dette sedv. kun sted efter au og o, og det blot i visse varieteter af
dialekterne. Østerdalen har en dybere og en høiere a-lyd; den høiere,
a, forekommer der især 1) foran de lange — der palataliserede —
dentaler, nn, 11, dd, tildels tt, samt foran gg; 2) foran bb, r + kons.,
+ + kons., tildels 8 og kj — og 3) i ligedannelser og udlyd. Den under
1) nævnte forhøielse af a hersker væsentlig også i Gudbrandsdalen og
paa Hedemarken (dog aldrig ved tt, som ikke palataliseres i Mjøsens
daltøre); den, der nævnes under 2) er stærkt repræsenteret i det egent-
lige Solør; Hedemarken og Gudbrandsdalen har den ved ? + kons.,
den vingerske dialekt også ved r + kons. og kj. Udenfor Østerdalen er
det dog sedv. ikke å, men forskellige æ-lyd, som er produktet af hæv-
ningen. Særeget for Østerdalen alene er det hgie a i udlyd og især i
ligedannelser. Alle de solørske bygders mål har en stærkt diftongisk
udtale af de gamle diftonger; i Søndre Østerdalen og i Løiten på He-
demarken trækkes derimod de gamle diftonger sammen til enkelte vo-
kaler, når de ikke er kommen i udlyden, som i søtt (saud), de: (deig);
i Romedal og Stange sker sammentrækningen ved ei og øy, men ikke

1) Distinktionen mellem de forskellige køn er dog tildels, f. eks. netop
ved hørdd i aftagende.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 7

ved au. I alle sydligere landskaber ved Mjøsen er forkortede diftonger
bleven enkelte vokaler eller står ialfald nærmere ved at være det end de
tilsvarende solørske: rö"tt (adj. ntr. rødt) udt. meget nær rott, brett
og brett (adj. ntr. bredt) — Medens begge sider af Mjøsen således har
en dels gammel dels ny kort au-diftong, har Østerdalen, hvis udtalen
er diftongisk, en tilsvarende, der er nærmere øy, f. eks. hæmnn (n. horn).

Også ved de itacistiske dialekters begrænsning mod syd, mod de
vikske dialekter, er diftongernes sammendragning et væsentligt skille-
mærke. De vikske dialekter, som jeg dog kun kender på spredte punk-
ter, synes i det hele at mangle forkortede diftonger. Allerede Nes på
Romerike, vest for Søndre Odalen, har såkt (adj. n. seigt) hæst (m. høst),
— Odalen derimod sæ'kt, ha"st. En anden dybtgående forskellighed er
de vikske mals mangel ikke alene på palataliserede dentaler (nn, ll, dd),
men også på det sikre bevis på tidligere palatalitet, som ligger i et for-
slag foran nn, ll og dd, hvilket forslag optræde som ? efter oldn. e og
som u eller ü efter oldn. o. I Nes har man altså, uden sådant for-
slag, henna (v. hænde), hænn (n. horn).

Forskellighederne i den egentlige solørske dialekt fra den sydligere
vingerske, er næsten kun ligeså mange overensstemmelser med Søndre
Østerdalens, især Elverums, idet Trysil, som liggende ved et andet vas-
drag, kun har ubetydelige ligheder med solørsk fremfor Elverums, mens
der er mange og indgribende overensstemmelser til fordel for det sidst-
nævnte. Odalen, som for en del går parallelt med det sydlige Solør og
opover mod Hedemarken, skønt uden kørevei derhen, har i nogle hen-
seender en lignende overgang til nordlige former. En sådan er substan-
tivernes bøining. På Eidskogen og tildels i Vinger får hunkønsord og
de hankønsord, der får omlyd i flertal, sin bestemte flertalsform ved
endelsen -(s)na (sønina, sønnerne, ftis’na, fliserne), i Soler og sedvanlig i
Odalen sønin, ftis’n. Eidskogen, Vinger og Søndre Odalen ') har ikke
bestemt dativ i almindelig brug. Nordre Odalen og Solør har i dat. m,
-a, dat. f. -(o)n, dat. n. -i; dat. plur. -om. Med substantivbginingen her
stemmer den i Mjeslandskaberne og lige til Randsfjorden, kun at Toten
og Hedemarken ved neutra, der udlyder på vokal, har endelsen -n i
bestemt dativ (bfün, bladet, hugun, hovedet). I det sydligste af Øster-
dalen (Elverum, Åmot og Trysil) har jeg derimod ikke fundet nogen
dativ i brug; i den aller øverste del af Trysil synes der at forekomme

1) En medforsker har truffet dat. m. og dat. plur. i temmelig alm.
brug i Søndre Odalen; lidet derimod de andre former. Jeg skulde
antage, at grunden er den, at hans kilder er fra andre dele af preste-
geldet end mine.

8 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

dativ; men da, overensstemmende med bøiningen i Storelvedalen og Ren-
dalen, med endelsen -am i dat. m. og -a eller -å i dat. n. Odalen
alene har ofte bevaret nom.-endelsen -(a)r ved adj., der udlyder på vokal
(smår, liden, nøør, ny), Eidskogen følger de vikske dialekter i den
henseende, at omlyden er opgiven i præsens af de stærke verber
(gatar, galer, biü'sor, blæser), men længre nord trader den til (g#tar,
bt#sar i Solør); omlyden synes på Romerike at ga så langt syd
som til Ullensaker. Hele den vingerske dialekt har ofte -ju¢ for den
oldn. afledningsendelse ill f. eks. mifi (i Odalen), i Solør sedv. mikill
(m. nøgel); kfr. f. eks. Kynduls D.N. I, nr. 648 (Våler 1416), Kyndiuls
XI, nr. 137 (Brandval 1422) for Kyndils.

Den vingerske dialekt har som den solørske 2 og u som forslag
foran nn, dd og gg, dog aldrig efter a, altså i Odalen og Eidskogen ræ'n'ner
(f. pl. rænder), ko"nn (n. korn), o"dd (n. od), do"gg (f. dug) Nogen
virkelig palatalitet hos » og d kan der kun hos fà iagttages der. Des-
uden afviger den vingerske dialekt fra den solgrske derved, at det til-
svarende forslag foran Il i den førstnævnte alene forekommer i Mo an-
neks i Nordre Odalen, der ligger længst fremskudt i retning af Hede-
marken, og derfor har denne overensstemmelse med dette og med
Solør; ellers har man altså i Odalen og Eidskogen kvæll (kvåll), (m.
kveld), vell (m. vold). — Odalen assimilerer et n med foregaaende I
(kvæll, kvelden, stövvel(l), støvlen) og r med foregående r og 1 (hør,
hører, gat, gårde), hvilke ting synes ukendte på Eidskogen og i Vin-
ger, ligesåvel som i Solør, men tildels gjenfindes vestenfor Odalen, i
Nes på Romerike. I lighed med Østerdalen har både den egentlige
solørske og den vingerske dialekt ofte forandret gammelt a foran r og
f — i Østerdalen, som foran päpeget, til å, pa de andre steder til æ
eller å. I Solør optræder også, som i Østerdalen, disse høiere vokaler,
altid eller tildels, foran bb, dd, gg, s. Også udbredelsen af dialektens
»åbne o«, her sedv. », er større i solørsk end i vingersk; i Vinger og
Odalen erstattes » sedv. af ö, tildels af @; på Eidskogen står € nær
det solørske », men dets forekomst i ordforrådet synes tildels at afvige
fra den solørske og mere ligne den udbredelse, som en lignende vokal
skal have i Smálenene. Kun Vinger og Eidskogen ligner på disse
kanter Solør deri, at oldn. 1 ikke alene er bleven til e foran i oldn.
kort k og p, f.eks. i bekk (n. beg) af oldn. bik, men også foran langt,
som i stekka (f. stikke). I den säkaldte »ligedannelse« afviger Eid-
skogen, mindre Vinger og Odalen, fra Solør derved, at oldn. o i første
stavelse ikke som der assimilerer et a i anden til å; af oldn. sofa

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 9

(sove) bliver i Solør og Nordre Odalen såvå, på Eidskogen derimod
säva ; i mellemdistrikterne skal der være vaklen. Adskillige, især sam-
mensatte, ord synes i vingersk at have opgivet en form, der havde
ligedannelse, i sen tid.

De fjernere rent østnorske dialekter går sedvanlig også jævnt over
i hinanden, med små trin for gamle prestegelds- og fogderigrænser;
især er overgangene små i retningen nord og syd. Kun ved grænsen
af Trondhjems stift, omkring Røros, er der nogen uregelmæssighed, idet
lydfænomener, som i denne række synes uventede, trænger sig ind der.
Men sammenligner man indbyrdes bygder på begge sider af denne for-
modentlig sent bebyggede egn, f eks. Ålen og Tydalen i nord med
Tønset og Rendalen i syd, så vil man finde en lighed, der ikke skulde
give nogen forestilling om, at afstanden mellem disse steder er så stor,
som den er.

Da dialekterne således har udviklet sig under stærk indbyrdes
sammenhæng, tør jeg i stor udstrækning benytte andre østnorske egnes
former til at forklare de solørskes oprindelse; jeg forudsætter det bevist
ved det almene slægtskab, at de forskellige hinanden nærstående fæno-
mener er forskellige udviklinger af samme tendens eller flere grene fra
samme rod. Trysils, Tønsets og Selbus dialekter synes mig især skik-
kede til at forklare den solørske; de viser lydlovene bedre, fordi ana-
logierne er mindre stærke eller ialfald er andre end i solørsk.

8 2. Inden Solør selv sees i det små en lignende jævn overgang
som den, der i større målestok såes ved sammenligningen med de til-
grænsende dialekter. Årsagen er den, at bebyggelsen danner en for-
holdsvis smal og temmelig sammenhængende linje, mest langs med
Glommen, og altså i det væsentlige ikke opfylder den almindelige be-
tingelse for skarpt udviklede sproglige eiendommeligheder — som nem-
lig består i stærkt bebyggede centrer med længere afstand imellem.

I syd trænger nogle vingerske egenheder ind over fogderiets
grænser. I Brandval forekommer således tildels hankønsord på -jüt,
hvor de andre bygder har -ill, f. eks. n?{$üt (negel) ^ Forbindelserne
U, nn, og dd udtales der endnu ikke med virkelig palatalitet, men når
de følger efter oldn. e og o får de forslag af 1 og ü, hvilket beviser,
at palataliteten tidligere har været tilstede også der; efter oldn. a mang-
ler derimod dette forslag, altså der kvæll og o"nn men mann. Brand-
val udmærker sig også derved, at for Solør usedvanlig mange menne-
sker kan gøre forskel på supradentale og kakuminale konsonanter (gumme-

IO AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

og ganehvælvlyd) f. eks. mprtt (mørkt) med supradental, men tortt
(tørt) med kakuminal. Med Eidskogen deler det æren for at. have be-
varet nogen forskel mellem oldn. y og oldn. i, så at de fleste selv
ved forskel i udtalen af bita (v. bide) og bits (v. bytte), og tilsvarende
med hensyn til oldn. øy og ei. Brandval har temmelig konstant en
bredere æ-lyd end de øvrige bygder, og (forældet) også noget flere til-
fælde af overgang fra a til æ end disse. Ellers står det i henseende
til vokalerne sedvanlig sammen med Grue, hvor dog snart de palatale
former af n, 1 og d optræder, og det også efter a. Disse to preste-
gelds mål udgør tilsammen den sydlige dialekt.

Med Hof begynder den nordlige dialekt, hvor, som foran nævnt,
hv i verber og nominer bliver gv; oldnorsk aud og aug falder sammen,
dels til 2iig og dels til ati. mn får et noget større område på bekost-
ning af 6 eller ø og å. Palatale former af 1, n og d kommer til i nogle
ord, som formedelst dissimilation mangler den i syd (f. eks jæ'dda, i
syd jedda (f. gedde). Et og andet ord begynder også at slægte Øster-
dalen på deri, at diftong er gået over til enkelt vokal, f. eks. i adj.
hel, i syd hæl. I dele af Våler og Åsnes optræder lyden for kj uden
foregående palatal t-lyd, ligesom i Østerdalen. Endelig nordligst i Vä-
ler, kan stærke verber bruges uden præsensendelsen - (a)r; endog over-
gangen hv» kv skal der findes.

II. Sprogmidlernes beskaffenhed og betegnelse.

Kapitel 2. Vokalerne.

8 3. De enkelte vokaltegn, som trænges til en svagt normaliseret
citeren af dialektens ordforråd, således som den her skal anvendes,
hvor der ikke netop tales om en variation, er 11: a, D, å, o, ii, 0, 1,
1, e, 9, &. Fornemmelig som lokal afvigelse i Brandval, ellers indi-
viduelt, forekommer à; uden lokal variation, men ingenlunde gennem-
fort findes iser i visse forekomster ? og 0; sjeldnere forekommer e.
t er i virkeligheden sjeldent at træffe på udenfor Brandval, men gen-
nemígres i min normalisering her.

For at støtte min iagttagelse af vokalartikulationerne har jeg for
en stor del taget voksafstebninger af tungestillingerne, hvoraf jeg igen
tog gipsafstebninger. Uagtet tungen naturligvis ikke bevæger sig så

1894. No. 4.

DEN SOLORSKE DIALEKT. I I

.— SS ——

frit selv mod det bløde voks som i luften, så er dog »bevægelsesfølel-
sen« (Paul, Princ. d. Sprachgesch. pag. 46) så stærk, at man ved til.
børlig forsigtighed kan have fordel af denne fremgangsmåde. For mig
har den blandt andet havt den fordel, at det er bleven mig meget ty-
deligt, hvor mangeformede vokalerne kan være; artikulationsstillinger,
som fra først af syntes mig aldeles urimelige, blev påviste i gipsafstøb-
ningen, og deres rigtighed kunde bagefter konstateres ved måling i
mundhulen.

Jeg har her kun anledning til at gengive disse afstøbninger i form
af diagrammer, som jeg efter prof. Storms eksempel sammenfører flere
af på én figur.

I anledning af Storms bemærkninger til Grandgent's diagrammer
(Eng. Philol.? pag. 334 ff.) skal jeg bemærke, at hos mig afstanden fra
overkæbens fortænder til den bagre svælgvæg er 86 mm., nemlig når
man måler så høit oppe, som ganeseilet tillader; men målt mere på
skrå nedad, hvilket falder naturligere, er den go mm. Ganens bygning
synes at stemme mere med afbildningen efter Grandgent end med
Lenz's og Jespersens. Min mundhule viser sig i ikke ringe grad skev,
hvad der gør en fuldkommen nøiagtighed i diagrammerne værdiløs så-
velsom umulig. Da den bagre del af ganen ikke gerne indtager sin
rette stilling ved afstøbning med voks, er den her ikke fuldstændig
fremstillet på diagrammerne. Jeg sammenfører på én figur repræsen-
tanterne for ældre guttural-vokaler, på en anden dem, der i de fleste
sprogarter pleier at være mere palatale.

a er en dybere form af det almindelige østlandske a, såvidt for-
skelligt derfra, at folk fra andre kanter let kan opfatte det som å. Af-
standen mellem fortændernes spidser varierer hos mig i almindelighed
fra o til 1 mm.; læberne hænger slappe, danner en åbning på en 30
mm.s længde og 5—8 mm. største bredde.

Det hænder ikke sjelden (især i Brandval), at a-lyden i aksentsvag
stavelse har en kendelig høiere beskaffenhed end ellers; men da denne
lyd, som vel kan betragtes som et a, ikke har fast fod i dialekten, be-
tegnes den ikke ved eget tegn.

Som eksempel på a anføres: dag (m.) damm (m.) måtar (m.
maler).

p ligger i lyd mellem det almindelige a og ö-lydene; af dem,
der taler dialekten, regnes den for enslags ö-lyd, men blandet med a
eller æ. Den falder altså, lidt grovt regnet, sammen med engl. » i

come up.

12 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

— —À ———— == ———

Afstanden mellem fortænderne kan sedv. være 2—3 mm., læberne
er sedv. slappe, danner en spalte på henved 40 mm., 6—8 mm. bred.
I Brandval kan mange (imedens de skyder tungen lidt længere frem
end nordligere), labialisere noget, idet de nemlig strammer læberne,
men med en største afstand af ca. 10 mm.; derved kommer lyden nær-
mere c end ellers. |

Diagrammet i fig. 1 viser, at tungestillingen må kaldes mid back
advanced, idet tungen står høiest omtr. 50 mm. indenfor underkæ-
bens fortænder. Når jeg åbner munden for at få lys ind, med ca. 16
mm.s kæbedistance eller mere, sees tungen (i forkortning) liggende nede
i samme plan som underkæbens tyggeflade. Dens høieste punkt synes
da forskudt ca. 8 mm. bagover.

Fig. 1.

Udenfor hovedaksenten kan vokalen ligge nærmere 3.

Ekspl. lav (n. lov, tilladelse), pvtt (m. pot), Zörnll (n. kar, oldn.
kerald).

å er identisk med det almindelige norske å. Læberundingen un-
der almindelig tale varierer fra 13 X 4 mm. til 25 x 8. Mundstillin-
gen forøvrigt falder nær sammen med den ved a eller endnu nærmere
med a's. Dog falder det i øinene, nar man lægger sin finger på tunge-
roden under overgang fra a til å, at tungestillingen er meget mere fri
ved den sidste, idet den kan hæves ikke alene til stillingen for a, men
endnu adskillig mere; den forskellige labialisering kan opveie forskellen
i tungehøide. Derfor kan, selv med den betydelige kæbedistance, som
nærværelsen af en finger ved den bagerste del af tungeryggen forud-
sætter, dog tungen ligge helt nede i stillingen for a, og på den anden

1894. No. 4.

DEN SOLØRSKE DIALEKT. 13

side kan den være adskillig høiere end overkævens tyggeflade. Pa
diagrammet er en af de laveste tungestillinger gengiven.

Ekspl: máfo (v. male), täyy (f. tang), måså (m. mose).

o er identisk med almindelig østlandsk o. Læbeäbningen er 12
—ı5 mm. lang, ca. 3 mm. bred; men mere variabel end labialitets-
graden er her læbernes fremskydning, som også ved å spiller nogen
rolle. Tungestillingen er hos mig måske endnu mere variabel end ved
å: jeg kan bruge samme tungestilling som den, der er middels for å,
men også holde tungen høit og langt fremme, så at samme tungestil-
ling uden labialisation giver en vokal, som snarest må kaldes 21) En
sådan er det, som er fremstillet på diagrammet, tagen efter en af mine
voksafstøbninger af tungeartikulationen og verificeret, medens vokalen
udtaltes. |

Ekspl.: stör (adj.), domm (adj. dum), gatom (dat. pl. gårdene).

ü står nær langt u i svensk; læbeåbningen er ca. 10 X 2 mm.;
tungen kan være så langt fremskudt, at lyden mest skilles fra alm.
norsk y ved labialitetens forskellige art; ved ü er ikke blot læbeåbnin-
gen trangere, men læberne ligger, ligesom sedv. ved 0 men i endnu
høiere grad, nær an til tænderne, medens man jo gerne skyder dem
frem for at sige y*). Diagrammet synes at give en god forestilling
om tungeartikulationen, men fremstiller ikke vokalens høieste og trangeste
form. Tungestillingen for e er den mest fremskudte af dem, der ved
labialisering kan frembringe fuldt korrekt ii-lyd. |

I svagt aksentueret stavelse kan vokalen enkelte gange blive
mere ö- end y-agtig, formodentlig henimod svensk kort u i dannelse.

Ekspl.: hus (n.), ügy (m. frygt, respekt), gutii (f. gade).

ø synes mig væsentlig identisk med alm. østnorsk ø; men ved at
søge at kontrollere mine gipsafstøbninger har jeg fået min opfatning og-
så af dette forandret. Jeg finder nemlig, at det korrekte ø frembringes
ved at labialisere en vokal, der står mellem e og &, formodl. den,
som man i den senere tid betegner & (f. eks. Storm E. Ph.* p. 356).
Dermed stemmer også diagrammet efter gipsafstøbningerne. Læbeåb-
ningen er omtr. 18 X 6 mm.

1) Naturligvis kun i lyd; artikulationen må jo regnes for »high backe.

2) Derfor opfattes solørsk & ikke alene hyppig af tilreisende som y, men
selv af videnskabsmænd, der har beskæftiget sig mere flygtig med
dialekten, synes den at have været opfattet som i, og i dialekten selv
synes der også at foreligge ombytninger mellem % og ü, der beror
på ren forveksling.

14 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

Som kort kan vokalen være mere bred af lyd, og ofte lidet la-
bial. Når denne nuance her skal betegnes, skrives 6. Den er imidler-
tid en vaklende vokalindividualitet i dialekter, går umærkelig over i ø.

Ekspl.: søt, ntr. søtt (sött), herdda eller ofte hördda (v. pt. hørte).

? forekommer væsentlig kun i Brandval og tildels i det sydlige
Grue. Dets artikulation er imidlertid også der såre vaklende, sedvanlig
ikke synderlig forskellig fra i, undertiden høres tilnærmelse til eller vir-
keligt y. Under disse omstændigheder vilde lyden ikke have fået noget
særskilt tegn, dersom det ikke var, fordi tilværelsen af % i lydskriften
giver mig anledning til at betegne de i-lyd, som historisk svarer til y.
Tegnet bliver altså ved enslags normalisering anvendt for hele distriktet,
skønt lyden i mere end den nordlige halvdel af fogderiet sågodtsom
ikke findes, men erstattes med rent i.

Fig. 2.

Lydens typiske form, der hvor den bruges, vil jeg bestemme så,
at labialiteten af y er borte, men man har bevaret en erindring om ly-
dens selvstændige eksistens og anvendelse, idet man paa tilsvarende
steder bruger y's tungeartikulation, som adskiller sig fra i's derved, at
den er svagt »mixed«; % er således ingenlunde en sådan selvstændig
lyd, som det såkaldte »Viby-i«, hverken i den form, hvori jeg har hørt
det i Meldalen (tri mil), hvilken står imellem de fremre og de bagre
vokaler, eller som jeg har hørt det af nerikinger, hvilken form var
virkelig »mixed«, idet den havde to artikulationssteder, smlgn. også
Storm E. Ph? p. 235. Det længere artikulationsrør, som hører begge
de nævnte lydnuancer til, mangler altså ved 7; men noget tilbagetruk-
ken er dannelsen, og tungen er slappere end ved i. Denne omstæn-
dighed er det, som har foranlediget, at Ivar Aasen i N. ordb. under

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 15

Sin (f) citerer solersk s?nii som senu; lyden kan netop ofte minde om
e eller 1.

Ekspl.: bita (v. bytte), Ditto (f. bøtte), nittåil (m. nøgel).

i er den almindelige ?-lyd, hos mig udtalt med helt skilte læber
(henved 40 mm.) og 10 mm. største læbeafstand. Ret ofte forekommer
temmelig vilkårlig lyden 2 for i, og ved erstatningsforlængelse er den
måske almindeligere end denne.

Ekspl.: bio (v. bide), biffø (v. binde), win eller wviln (vilde han).

e er det almindelige norske; som langt er det som sedvanligt lidt
heit. Som kort derimod er det dybere eller mere åbent; dersom lyd-
skriftens e, som der maaske kunde være grund til, skulde deles i to
nuancer (e og e?), så burde man rimeligvis skrive kort solørsk e-lyd
med e. Når diagrammet viser e som en mere fremskudt vokal end i,
så er dette kun en noget tilfældig artikulation.

I aksentsvag stilling går e gradvis over til a.

Ekspl.: let (v. præt. lød), lett (adj. let), tipper eller tippar (f.
tyttebær).

2, den ved aksentsvaghed slappede vokal, er neppe nogen væ-
sentlig anden end kultursprogets, men er overmåde variabel, idet gra-
den af løshed i artikulationen forandrer sig meget efter aksentens styrke.
Det hænder, at indfødte, f. eks. når de lærer et stedsnavn, misforstår
lyden og erstatter den med 6 eller »,.sà at man kan høre enkelte sige
f. eks. ræfsött og åmbvr for de rigtige former ræfsot og åmbor. Arti-
kulationen ligner meget den ved »; men det er aldeles umuligt at ud-
tale a med den store kæbedistance, som er meget vel mulig ved
hin lyd.

Den utvungne tungestilling, som er egen for denne vokal, synes
at gøre afbildning i voks usikker; jeg kan derfor ikke give noget dia-
gram af den.

æ kan stå midt imellem typisk e og æ; sedvanlig er den dog æ
eller dybere.

ü kan nemlig vilkårligen forekomme for æi alle slags stillinger og
i næsten alle udbredt over hele distriktet; nogenlunde alment herskende
er den kun i Brandval og tildels i Grue.

Både æ og å kan, forskellige fra de mere afgjort fremskudte vo-
kaler, udtales med hvilketsomhelst gab, man vil præstere, og står såle-
des på grænsen af de bagre vokaler.

Den indbyrdes forskel på deres tungestillinger sees af afstøbnin-
gerne at vere kun en gradsforskel, Derfor er kun den høieste frem-

16 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

stillet på diagrammet. Gipsafstebningerne sætter å omtr. 1 mm. lavere
og ligesåmeget længer tilbage.

S 4. Dialektens diftonger er alle af den beskaffenhed, at den
trangest artikulerede del af dem kommer sidst.

Deres enkelte dele ligger altid nær dialektens enkeite vokallyd.
ait står således ikke ganske selvstændigt i lydsystemet, men synes at
opfattes som bestående af » og ii. Faktisk udtales den dog (udenfor
erstatningsforlængelse og dermed forbunden stavelsedeling) ikke korrekt,
hvis der anvendes den vide kæbeåbning, som kan findes ved »; tunge-
stillingen kan hverkea være så lav eller så tilbagedragen som ved
denne vokal. Den er derimod særdeles vel overensstemmende med den
dumpeste form af a. Diftongens sidste del cr oftest ligeså fremskudt,
som fi ellers er; men jeg finder intet urigtigt i lyden, om jeg aldeles
ikke forandrer tungens stilling ved overgangen fra a til ii; denne udtale-
form findes kanske mest i Åsnes og Våler. Ialfald er det i disse to
præstegeld så, at i udlyd eller foran vokal labialiseres diftongens sidste
del så stærkt, at finesser ved tungeartikulationen bliver umærkelige.

Ekspl.: (i syd) bfaüt, roü, oigo; for Åsnes og Våler kunde man
måske skrive raw (raud) og awwa eller endog abba (auga), men bfaüit
og ntr. bfta#{t, som andresteds.

ei, dialektens dy-diftong, forholder sig til æ1 som 7 til i og har
som led i lydsystemet samme usikre tilværelse som dette. I Brandval
er det kanske det almindeligste, at 3 holdes ud fra den anden diftong,
og der labialiseres ikke sjelden noget; men i de andre præstegelde
kendes 2 sedvanlig ikke fra æ1; forsåvidt der gøres forskel uden at
labialisere, så sker dette ved at udtale begyndelsesvokalen lidt høiere
end ved #2, lidt mere fremskudt end ved aii.

Ekspl.: løisa (v. løse), ha'ggar (v. pr. hugger).

ær er afhængigt af udtalen af æ-lyden; i Brandval og Grue vil
især de samme, som siger å for æ, også sige d? for ær; i Åsnes og
Våler nærmer diftongen sig mere end i syd til e og er således en
noget mere selvstændig enhed i lydsystemet, idet den enkelte vokallyd
z kan forekomme med en derfra temmelig forskellig udtale. Diftongens
slutningslyd anser jeg vistnok for »wide«, men den er temmelig hei,
så virkningen for øret er lig den af i.

Ekspl.: bra, ntr. brz'it, i Brv. brå, ntr. brått.

a», dt, ov og ii? forekommer i ganske enkelte ord, f. eks. raza

(f. stang), spdza (m. en vis vadefugl, formentlig spove, numenius arcuatus),

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. | 17

how eller i Våler hii (v.). Om deres første led er intet sær-
skilt at bemærke, om det sidste gelder det samme som ved 1 i dif-
tongen 22.

Kapitel 3. Konsonanter.

§ 5. Dialektens læbelyd er p, b og m; de stadig gangbare tand-
læbelyd er f og v; m kan forekomme for m foran f: kam/før (m. kam-
fer). Om 6 se ovenfor.

8 6. Tandlydene er f, d, n, s, hl og I.

Ved konsonanterne kan der ikke erholdes voksafstebninger af ar-
tikulationen, idet vokset ikke undviger let nok til at bevægelsesfølelsen
kan holde sig, når tungen kommer nær hen til de faste munddele. Jeg
har fået tilnærmelse til berøringen fremstillet i voks og gips, og jeg
har havt gavn såvel deraf som af berøringsbilleder på en løs gane;
men ingen af delene skal her blive afbildede. For konsonanternes skyld
har jeg på de foran givne diagrammer afsat de 4 første punkter i over-
munden efter Lenz (hos Storm).

t, d og n er apikale og dentale eller svagt postdentale — idet
det aktive stængsel sker ved det formedelst trykket mod fortænderne
fortykkede forparti af tungen.

Ekspl.: ta (v. tage), stå (v.), dig (m.), ni (adj. ny).

l og hl er mindre rene dentaler, idet tungespidsen ligger på
samme sted, hvor som sagt stængselet er ved de foran nævnte.

Ekspl.: la (v. lade), hlø (v. slå).

s er som bekendt ingen egentlig tungespidslyd og heller ikke i
egentlig forstand dental. Det er den aller forreste del af tungens over-
flade, som artikulerer mod tandkødet, medens tungespidsen ligger mod
underkæbens tænder. Når s alligevel står dentalerne så nær i lyd, så
foranlediges det derved, at tungen ligesom ved disse bag artikulations-
stedet ligger så forholdsvis ret.

Gummelydene er t, d, n, s, 4, r og r. De artikuleres alle med
tungespidsen på tandkødet omkring selve grænsepunktet 1 på diagram-
met. Forskellen mellem dem og dentalerne ligger deri, at tungespid-
sen ved gummelydene er opadbøiet; især bliver modsætningen klar
mellem s og rs.

r er vistnok trillet i dialekten, men ikke i nogen høi grad, og
især lidet efter lang vokal. Det mister ikke stemmelyden foran stem-

meløs konsonant.
Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 2

18 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

r er utrillet; foran en anden supradental bliver det yderst kort-
varigt, sedvanlig kun glidelyd til denne; foran s (f. eks. i vårst) er
det måske kun at betragte som supradentalt afficeret vokal. Efter
en anden supradental er r også utrillet; man lader f. eks. i fortré (for-
træd) udåndingstrykket ophæve kontakten, og under det paafølgende r
lader man tungespidsen ligge i nærheden af tandrødderne uden at kunne
vibrere, fordi den ydre rand af tungen nu er vendt fremad.

Ekspl.: 70 (v.), tru (v. tro), hårliigg (m.), Ørn (f. eren), mortt (adj.
n. mørkt), mördi (din moder).

Det er dog kun hos ældre folk i Brandval, at man sedvanlig fin-
der t og d. I de andre præstegelde og hos yngre folk i Brandval
bruges mest ganehvælvlydene; også 1 og n forekommer udenfor Brv.
sparsomt, mest i ordsammenstød efter svagt betonet stavelse, f. eks.
svar lita (sover lidet), vår her nå (var her nu).

Ganehvælvlydene er f, d, m, s, |, f og r. De dannes på eller
ganske nær foran den kant, som danner grænsen mellem den stærkere
og den ringere skråning i overkævens forreste hvælving, omtr. midt
imellem 1 og 2 på diagrammet. Små forskelligheder i den henseende
er uvæsentlige, når blot tungen i hvert fald har en betydelig ind-
bugning og artikulerer væsentlig med den yderste spids.

Om r foran andre ganehvælvlyd gelder det samme, som foran
sagdes om r i tilsvarende stilling. Foran $ er y vokalisk, forsåvidt det
udtales, hvilket synes mig en undtagelsc. Efter kakuminal er 7 også
utrillet, idet udåndingen holder tungeranden borte fra ganens kant,
f. eks. i ærtt'r (f. ært).

f dannes ved ct slag af tungen mod alveolarkanten, så at eks-
spirationen for et øieblik afbrydes. Sedvanlig fjernes tungen ved det
samme slag, men når r følger efter, kun ved luftens tryk.

Ekspl.: gät (m. gård), pl. gafr (og garr).

Hvad s angår, så står det mig noget uklart, hvori dens begræns-
ning mod $ ligger: om lyden skal kaldes g bestandig, når dens artiku-
lationssted på overkæven falder sammen med de øvrige kakuminalers,
eller om man skal kalde for $ kun det, som artikuleres med tungeranden.
Jeg vilde snarest anse det for det hensigtsmæssigste at gøre det sidste).

1) Storms distinktion EPh.? pag. 72, ats dannes ved tungespidsen alene,
men $ ved tillige at anvende tungespidsens sidekanter, har nemlig
ikke fuld anvendelse for min udtale, som jeg ikke kan anse forskel-
lig fra dialektens.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 19

I dialekten er imidlertid $ blandet næsten eller ganske sammen med
det af aj, skj etc. opstäede $, eller der er en mellemting som erstatter
begge. Af hensyn til de tilfælde, da man hører tilglidning (r), anven-
der jeg dog forskellige betegnelser; sådan udtale kan forekomme efter
lang vokal, men er ikke nødvendig.

Ekspl.: hærs (m. hals), asso (v. flytte sig frem og tilbage i sid-
dende stilling), svartt (adj.), lørda (lørdag), harna (blive hard), mjprloüs
(adj. uden mel).

Dialektens $ er altså, når den er noget forskellig fra dialektens sg,
en svagt dorsalt dannet ganehvælvlyd, skønt berøringen rækker nzr-
mere hen til tungespidsen, end den gør ved s. Den dannes ved bøining
opad, men således at tungespidsens overflade ligger langs, ikke spidsen
selv mod tandkødet. -Labialitet forekommer, men synes ikke væsentlig.

Ekspl.: h#sa (v. hænge hø på hesjer).

Det er meget fremtrædende på de gipsafstøbninger, jeg har taget
efter forsøg på at indtage tungestillingerne for s, rs, $ og rs, at tungen
altid indtager mere og mere tilbagedragne stillinger i den rækkefølge,
hvori de her stilledes: ved s syntes den største horisontale afstand fra
underkævens fortænder til tungespidsen ikke at kunne overskride 10
mm., ved rs 13, ved $ omtr. 17 og ved rg over 20. Alle har det til-
fælles, at tungen på én eller begge sider berører ganen, medens der er
en forholdsvis åben rende i midten, hvad der dog er mindst fremtræ-
dende ved det typiske rs.

Idet $ med sin frontale dannelse danner en smule overgang til
palatallydene, er dette i noget høiere grad tilfældet med den affrikat,
jeg betegner f$ (i Brandval, tildels i Grue). Den sidste del af denne
er spædere end $ ellers, fordi tungen er buet opad længere tilbage. Den j
foregäende cksplosivlyd dannes af alveolarkanten mod tungens frons, men
kan også have (bi-)artikulation længere fremme. Da lydens selvstæn-
dighed overfor alm. § er meget usikker, idet typisk $ ofte høres, an-
vender jeg ikke tegnet $ som måske vilde være mere korrekt. Foran
f$ kan et n blive homorgant dermed.

Ekspl.: tsera (v. kore), æ'nt$a (f. enke).

8 7. De egentlige forganelyd f, d, », | og hl hører (når de ikke
påfølges af palatalkons.) til de aftagende palataler (Storm N. lydskr.
114), hvor palataliteten foregribes ved et meget kortvarigt ?, 7 eller ii.
I Brandval forekommer de ikke uden foran palatalkons., og der kun m;

ellers har man i Brv. kun forslaget. I Grue bliver palataliteten allerede
2*

20 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

temmelig fyldig (stærkere end i det sydlige Østerdalen), hvilket vedva-
rer i det øvrige Solør, hvor de altså dannes med prædorsum mod præ-
palatum (Lenz), f tildels noget mere fremskudt end de andre. Eksem-
pler, som betegner hele distriktets udtale, gives her sedv. kun i denne
nordligere form, såsom bit (m. træspand), skadd (f. skodde), la‘nn
(n.), stall (m.), vælhlla (adj. best. lille).

f forekommer ogsaa i affrikaten 54. I Våler og Åsnes kan der
forekomme % for £.

Ekspl.: køra (v.), z'nka (f.).

Som forganelyd betragter jeg også 7.

Af midtganelyd forekommer k, g og en til disse i dannelsens
plads svarende nasal, som må tegnes»: jikk (v pt. gik), liggi (v. ligge),
lænni (adv. lange).

Det mediopalatale % kunde efter prof. Storms konsonantschema.
(N, lydskr. pag. 24) synes at burde gengives med 7, men hans anven-
delse af dette (f. eks. »Kortere Ordliste« p. 14) synes ikke at tyde
derpå. I min udtale af dialekten forekommer den kun, hvor der foran
går i eller 7 enten som sonant eller glidelyd, hvorved den her vil blive
kendelig.

De egentlige strubelyd (velarkonsonanter) er k, g, ky og y; de
samme tegn bruges også for postpalatalerne, som går over i dem; for
g efter lang vokal udtales ikke sjeldeng; ky og hy forekommer afvekslende
med kn, især i syd hyppigere end dette, f. eks. i Ayé (n. knæ); jeg
skriver her i regelen kn.

8 8. Åndelyd er h.

Kapitel 4. Kvantiteten.

S 9. Dialektens kvantitetsørader kan inddeles i tre, både ved
vokaler og konsonanter.

Lang vokal betegnes ved streg, f. cks. sina (v.skinne); den synes
normalt tre gange sa lang som den korteste vokal. Kort vokal er i
almindelighed tilstrækkelig betegnet ved sin stilling og sin artikulation;
undertiden skal her anvendes ~ og ved vaklende længde =; eks. tåpa
(v. tabe), ik(k)a"nn (m. ekorn). Den ringeste kvantitet har de oppe i
linjen indsatte reducerede vokaler, f. eks. lodd (n. lod), ha (best. f.
pl. hænderne) samt 3.

—

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 21

Konsonanters længde betegnes ved fordobling, f. eks. bakka. Den
mere vaklende længde under biaksent kan her genkendes derpå, at
konsonanterne er fordoblede udenfor den aksentuerede stavelse, f. eks.
bøttinn (pt. partic. bunden), brökatt (adj. broget).

Af de korte konsonanter kan r og * forekomme som ekstrakorte,
hvilket da vil være tydelig nok betegnet ved deres plads foran homor-
gan konsonant, se foran pag. 18. Andre konsonanter foran en
forskellig konsonant kan i aksentueret stavelse være lange, men
bør normalt betegnes som middellange, hvad der altså også ved dem
sker ved deres plads. Men også i intervokalisk stilling kan en lignende
vaklende kvantitet indtræde, nemlig i endel ord med ligedannelse, f. eks.
tapa (tabe), vbvr (m. abor) som også kan forekomme med lang kons.;
deres kons. er i betonet stilling sikkert lengere') end i de dialekter,
der er bekendte for afgjort at have kort vok. + kort kons., såsom
Nordre Gudbrandsdalen, og jeg vilde mäske have anscet deres kvanti-
tet for den almindelige længde, dersom jeg ikke ved befatning med
andre dialekter var kommen til det resultat, at dette vilde føre til den
umulige konsekvens, at ogå ? kunde udtales og måtte noteres som
langt. Solørsk tapa, »bor er nemlig i længde fuldt sideordnede med
lignende ord i andre dialekter, som besidder — hvad der ikke findes i
solørsk — kort vokal foran intervokalisk 4. I sådanne dialekter bliver
altså en form som åbår ligeartet med én som hoto (f. hule), undtagen
forsåvidt, at 0 i åbår under en aksentuation, der er stærkere, end den er,
når det nævnes materialiter, kan udtales med fuld længde (som X i bakke),
hvad hofo ikke kan. Til at betegne dette kvantitetsforhold benyttes
her dels blot kort vokal + kort kons. (tapa eller täpa), dels kons.-for-
dobling med parentes ved det ene tegn (tap(p)a).

Kapitel 5. Aksenter.

§ 10. Ordenes musikalske tonelag, når de opgives materialiter,
er væsentlig overensstemmende med Storms fremstilling af alm. østlandsk
tonelag i Norvegia I pag. 44—45: enstavelsestonelag (tat, n. tal, tata
n. pl. best. tallene) en stigen (før næste stavelse med hovedtonc) pa

1) Sådan korthed som den gudbrandsdalske kan de få under en noget
svækket aksent, om denne end ikke er svag nok til at berøve dem
deres tostavelsestonelag (se § 16); skal k i bakka blive kort,
så må derimod også tostavelsestonelaget forsvinde.

22 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

omtrent en ters; tostavelsestonelag (tata, v. tale) en synken på en se-
kund og derfra igen stigning på omtrent en ters. Storm finder efter
privat meddelelse den solørske aksent mere end almindelig slæbende
og særlig i Brandval syngende. Jeg antager, at han hermed sigtede til
indtrykket af den sammenhængende tale, og at også den førstnævnte
udtalelse fortrinsvis gjaldt de sydlige dele af distriktet. Her, og især
i Brandval, har jeg nemlig iagttaget, at i ord med tostavelsestonelag
begynder ofte opstigningen mod den høiere slutningstone allerede i
første stavelse, især hvis denne har lang sonant -— imod det hos
Storm på anførte Sted fremstillede forhold i almindelighed. I Brandval
kan man dvæle ved det dybe mellemtrin i tostavelsestonelaget og den
begyndende stigning derfra på en måde, som gør sætningsmelodien på-
faldende også for de nærmeste bygders beboere, jfr. tilsvarende ved
eftertryksaksenten pag. 24. Aksenttegnene * og ' sættes her sedv.
kun, når en eller anden misforståelse kan befrygtes.

8 11. Den stærkeste grad af eftertryksaksenten falder i re-
gelen på ordets første stavelse og lades derfor almindelig ubetegnet der;
da den altid er forenet med (afsluttet eller begyndende) enstavelses- eller
tostavelsestonelag, betegnes den ellers ved disses tegn. Idet disse sæt-
tes nær ved slutningen af den stavelse, de gelder, benytter jeg dem tildels
også til stavelseskille. Biaksent betegnes ved '. Nar dette tegn sættes
til et ords hovedstavelse, indeholdes deri tillige, at ordet ikke har nogen
selvstændig musikalsk aksent, men slutter sig til en foregående eller føl-
gende aksentgruppe. En lang sproglyd udenfor hovedaksenten betegner
også biaksent, og i materialiter nævnte tostavelsesord er der aldrig
ringere eftertryk end denne på andre vokaler end 3. Aksentles-
hed falder på a og på stavelsebærende konsonanter. Som stavelscskille,
hvor dets betegnelse antages nødvendig, anvendes aksenttegnenc eller
apostrof ('). Hvor stavelseskille er således betegnet efter stammens vo-
kal, og der bagefter følger stavelsebærende konsonanter eller »reduce-
ret« vokal, betegnes dermed, at vokalen falder i to udändingstryk, af
hvilke det første er meget overveiende i styrke og varighed, f. eks.
lars (mandsn. Lars), hin (hunden), ha In (holdende).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 23

III. Sprogmidlernes anvendelse.

Å. Aksentens behandling.

Kapitel 6. Eftertrykket.

8 12. I stavelsen er aksentstyrken regelmæssig størst nær
efter begyndelsen af stavelsens sonant. I stærkt betonede stavelser
bliver der derfor en forskel, eftersom sonanten er lang eller kort. Er
nemlig sonanten i en aksentstærk stavelse kort i dialekten, så pleier
konsonanten derefter gerne at blive en stærk konsonant d. v. s. den
bliver stærkere aksentueret og artikuleret end i noget andet tilfælde,
fordi den afskærer og ligesom opdæmmer udåndingen, medens den
endnu er på det stærkeste f. eks. i rætt (adj. ret), dogg (f. dug), hætm
(m. halm). Efter lang sonant får den ingenlunde det eftertryk, t. eks.
(g)vit (adj. hvid), dag (m. dag).

8 13. I ordet ligger hovedaksenten i regelen på den første
stavelse. Herfra undtages de opr. præpositionskonstruktioner, forsåvidt
som de virkelig kan ansees som ét ord, f. eks. ista (adv. for en stund
siden), påfæt (adv. påfærde), og nogle ganske få andre sammensætnin-
ger, f. eks. alærna (adv. alene); jeg har kun stødt på 6 substantiver,
som modstar den almindelige analogi, udenfor dem med tydske for-
stavelser; det er $æ'galåp'pa (best. f. navn på en vis melodi), tiipaliurøa
og nebandsa (det første spøgende, det andet mere dadlende skeldsord
til pigebørn), samt de erklærede fremmedord miiskatobtåmma (muskat-
blomme), peparminta og rigabalsom. Fremmedord, som i det frem-
mede sprog og i kultursproget havde hovedaksenten udenfor første sta-
velse, har i almindclighed flyttet den hen pa denne, således f. eks.
Jiv(v)ger (n. gevær), nattur (m. indre egenskab), tobbakk; tydske ord på
ver- og be- flytter den sjeldnere tilbage, se pag. 37.

Udenfor ıste stavelse svækkes aksenttrykket mest, når ıste har
meget lydstof; at dette også har været så på sprogets tidligere trin, kan
erkendes deraf, at de senere stavelsers lydlige form cr bleven mindre
afsvækket, hvor rodstavelsen i oldnorsk var kort, end ellers, såsom når
oldn. tapa blev fapa, men oldn. tappa blev tappa. Nar stavelser uden-
for hovedaksenten indeholder meget lydstof eller skarpt artikulerede lyd,
så bliver de sedvanlig ikke hovedaksenten så meget underlegne i ud-

24 AMUND LARSEN. H.-F. KI.

åndingens styrke, som når de indeholder lidet lydstof og mindre eien-
dommeligt artikulerede lyd. Derfor er vokalen a eller en stavelsebærende
konsonant tegn på, at stavelsen ialfald kan have meget ringe vægt.
I ord af mere end 2 stavelser forstyrres dette forhold ofte derved, at
udåndingen ofte slappes i 2den stavelse, nar den ıste har været meget
stærk, medens der i 3dje let atter kommer et noget stærkere tryk, og
således videre, så at der i længere ord opstär en næsten trokæisk veks-
ling (jfr. Sweet hdb. § 267), hvorved skarpt artikulerede stavelser bli-
ver let aksentuerede og omvendt. Man kan således sige kærinna (best.
f. kerringen), rejjæra (v. regere) og kærina, rejjærd; i en form som
lettora vil sedvanlig det sidste a være stærkere aksentueret og artikuleret
end 2den stavelses, så at det in pausa vil have biaksent på det sidste
2. I de nordlige præstegelde er vistnok den trokæiske måde at tale på
mere gennemført, vel at mærke kun i den sammenhængende tale; men
i Brandval er måske den første form ligeså eller mere almindelig, idet
foredraget i det hele er trægere, jfr. foran om den musikalske aksent
der. I sammensatte ord opstär der lignende krydsning af det fonetiske
princip, rytmen, mod det logisk-etymologiske. Det sidste bliver i dem
almindelig det overveiende, når etymologien er bevidst og talen ikke
er ualmindelig hurtig.

8 14. I sætningen råder også den samme grundsætning om
veksel mellem stærkere og svagere tryk, forsåvidt som ordenes form og
det logiske forhold tillader det. Det bliver kun en række af korte,
temmelig svagt aksentucrede ord, som kan betones efter denne grund-
sætning alene. Thi forøvrigt afhænger det indbyrdes vægtforhold i
sætningen af de logiske forholde. De sedvanlige grader af logisk ak-
sent kan opstilles så, som Svahn (Språkljud och quantitativ betoning
pag. 140) gør, som overglidning, grundtone, bestemmelses-
betoning og modsætningsbetoning!). Den sidstnavnte er stær-

1) Svahn sætter aksenttryk, musikalsk aksent og længde som en enhed,
som han betegner som kvantitativ betoning. Men også lydens artikulation
er i dialekten både betingende og betinget for disse omstændigheder;
og den kan dog ikke trækkes med under en sådan benævnelse. Man
bør sætte udåndingens styrke som det væsentlig primære ved den lo-
giske aksent. Forovrigt finder jeg Svahns fremstilling mere tjenlig for
direkte anvendelse pa denne dialekt end Behaghels (Grdr. d. G. Ph, I.
530 ff.), netop fordi den sidstnævnte har en mere almen affattelse, end
der synes mig at behøves for ordenes indbyrdes vægtforhold i
dialekten.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 25

kest og udhæver ét led i tanken mod et andet (underforstået eller nævnt);
bestemmelsesbetoning får de ord, som træder bestemmende til andre,
f. eks. for at udskille et individ af arten; i grundtonen står, når intet
led særlig udhæves, et substantivisk subjekt; med overglidning udtales
(når de ikke udhæves som bestemmelse eller modsætning) de ord, der ikke
har real betydning, men står repræsenterende eller forbindende i sætnin-
gen, således de fleste pronominer, partikler og hjælpeverber. Som følge af
regelen om veksel mellem stærkt og svagt tryk rammer overglidningen
også ord med virkelig real betydning, når et andet ord, der er nær
forbundet dermed, får modsætningsbetoning; eksp. se § 16. Sta-
velsebærende konsonant efter vokal og idethele sidste led i en stavelse
med delt aksent mister fuldstændig den svage egne aksent, som skiller
dem fra hovedstavelsen, når forbindelsen får overglidning, eller endog
ved en noget stærkere aksentgrad, f. cks. tin (tag den) mere vaegt-
løst tår, hæ'n (handerne) svækket hæ'n; ja’, san’ (ja sagde han) for
ja så n.

Kapitel 7. Musikalsk aksent.

§ 15. I ordet, materialiter nævnt, er grundregelen for den mu-
sikalske aksents anvendelse her ligesom de fleste andresteds i landet,
at ord, der i oldnorsk havde mere end én stavelse, har tostavelsestone-
lag, de, som havde kun én, enstavelses.

Den stigende eller faldende bevægelse af stemmen fornemmes sed-
vanlig ikke uden på den stavelse, der har hovedaksent, tildels på den,
der har biaksent, især hvis denne har lang vokal. I korte, ubetonede
stavelser hører man kun den musikalske aksent som en enkelt tone, og
i en række svagt betonede stavelser stiger således tonen (Brekke i Bi-
drag til dansk-norskens lydlære pag. 59—60) »trinvis opad en svag

Oo .
skraninge.

8 16. I sætningen når kun de ved modsætningsbetoning udhæ-
vede ord det samme interval i musikalsk aksent, som de har, når de
nævnes materialiter. Bestemmelsesbetoning og grundtone medfører dog
også tilstrækkelig bevægelse af stemmen, til at man ved begge tydelig
kan skelne de forskellige tonelag. Men ved overglidning er forskellen
mellem enkelt og sammensat tonelag udslettet; intervallet mellem sta-
velser i et ord med overglidning er netop det samme som mellem post-
toniske stavelser i et flerstavelsesord. F. eks. prep. eftar (efter) og

26 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

prep. ün'ner (under) får altså, når de ikke udhæves, samme slags be-
toning. Ligeså med mere indholdstunge ord, når de står »i skyggen«
af noget, der er særlig udhævet. I sætningen her ser ii mina bøker
(her ser du mine bøger) er aksentforholdet akkurat ligedan som i her
ser ii mina graver (her ser du mine sager), uagtet de sidste ord i dem
ellers hedder bøker og grætar. Når mennesker nævnes ved fornavn og
tilnavn, får fornavnet overglidning og således reduceret musikalsk beto-
ning, selv om tilnavnet ikke engang kan ansees udhævet som modsæt-
ning, men kun som bestemmelse. Mens fornavnene öfa og embrat i
sig selv har forskelligt tonelag, bliver således tonelagene dog lige i d'a
persn og embrat pers’n, når personerne (ikke navnene) simpelt hen
nævnes, uden modsætning. Nordenfjelds forkortes gerne navnet öfa i
sådan stilling, men ikke ellers: 67’ Jarså (Ole Larsen, Selbu); jfr. i
skriftsproget kong Hans, grev Henrik.

Medens her hele ord betones så, som normalt aksentsvage stavel-
ser gør, kan også omvendt ved modsætning eller især ved følelsesbeto-
ning et ords dele udhæves således, at de betones, som om de var selv-
stændige, f. eks. på 379-btekko (på eieblikket), jøss sess (Jesus!); pa
denne måde har man fået akko rat (akkurat) som ordet sedv. hedder,
når det er adverbium.

S 17. Uregelmæssigheder og variation i tonelagenes anvendelse.

a. Sammensat tonelag for enkelt forekommer ikke meget ofte,
og er, når det forekommer, ifølge sagens natur, mest fordelt på flere
sammenhørende ord, ikke samlet på ét og ét. Overgang fra enstavelses
til tostavelses tonelag forekommer for det første i ga, nat, såå og mäske
flere. Det sammensatte tonelag må her have en symbolsk betydning.
Med fuld længde, udtalt som ovenfor skrevet, vil disse former fortrinsvis
betegne overveielse eller tvil; men i deres hele anvendelse, hvortil også
hører kortere, skarpt afgørende former, vil jeg karakterisere dem som
tilkendegivende en sammenhæng med egen eller andres forventning,
medens enstavelsesformen som lang eller kort simpelt hen meddeler
faktum. Fremdeles får nær og jå i noget lignende tilfælde tostavelses-
tonelag (egtl. udgør begyndelsen til en aksentgruppe med sådant), når
spørgsmålets prædikat gentages i svaret, således at det følger nær efter
nz eller ja i en inverteret sætning, f. eks. ya do hà jo (ja, det
har jeg).

Indignation alene er det, efter hvad mig synes, som udtales ved

at lægge tostavelsestonelag på former af begynde, her sedv. binna,

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 27

altså pras. (ved forargelse) binnar å (begynder at) prat. binna å. Nar
man endvidere har tostavelsestonelag i eden tr3"n eller tr9*In af trollin,
formodentlig under påvirkning af den danske form med artikelen -n
(på Eidskogen i ensartet anvendelse fræll), så kan dette der være over-
fort fra fan (fanden).

Når man, som jeg her foran, vil tænke sig, at tonelaget i næt og
jaa har en selvstændig betydning, så ligger det nær at antage det
samme om verbalformer med sedv. enkelt tonelag, der dog, når de for-
bindes med visse enklitiske partikler, kan få tostavelsestonelag sammen
med disse. Der synes mig nemlig at ligge ligesom noget af et resultat
også i sådanne udtalelser som: han er ita héma, medens han er ita
héma synes mere skikket til bare at meddele faktum"). Selv om jeg
forsåvidt opfatter forskellen rigtig, er det dog et spørgsmål, om tosta-
velsestonelaget her er direkte symbolsk eller om det ikke er en blot
sammensluttende aksent, som der alene i den slags tilfælde var plads
for, idet den her optrædende aksentgrad måske medfører en vis pas-
sende ligevægt mellem verbet og partikelen (jfr. nedenfor pag. 39 ff.).
De ord, som bruges i den slags tilslutning, er fornemmelig de adverbier,
som betegner, hvilken nuance af sandhed og sikkerhed den talende vil
tillegge det, han siger, såsom vist (rimeligvis), nå (nu), fill eller fü (for-
modentlig, vel), da, nükk (vistnok), ifta (ikke), aller (aldrig) og flere;
dernæst så som gradsadv., slik (sådan), når det tjener istedenfor grads:
adv. samt (sjeldnere) forskellige andre adverbier, som kan stå meget
vægtløst i sætningen. Ekspl. dom heyy fi høkt åt dz’ (de hang dig
vel for høit); han har niikk leti lært (han har nok måttet lære), han
vir slikon kær (han var sådan en karl o: var så kry), han Er snårt
her at (han er snart her igen). Denne aksentuation kan kun sjelden
forekomme in pausa, slet ikke ved de på lydstof og betydningsindhold
fattigste verber, f. cks. "er ite’, *får ite’; verbet udhæves, cller
begge. Dog er den fast regel i sætningsudlyden i den inverterede sæt-
ning dé væ'kk itt (det ved jeg ikke).

Disse forbindelser er rent retoriske og har ingen leksikalsk ind-
skrenkning: hvilketsomhelst verbum kan forbindes på denne måde med
hvilkensomhelst af de dertil idethele anvendelige partikler. Deri er
disse forskellige fra en anden række forbindelser, nemlig mellem verber
og logisk forholdsvis betonede, især enstavelses, partikler, hvilke for-

ee ——

1) Det er mere påståeligt, altså med modsætningsbetoning — hvilken
dog logisk skulde hvile pa i2.

28 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

bindelser, ligeledes uden hensyn til den første del, verbets, oprindelige
tonelag sammenknyttes til en aksentgruppe med tostavelsestonelag. Om
disse senere under »sammenvoksninger« pag. 38 ft.

b. 1. Ofte er to stavelser blevne til en derved, at to vokaler
blev kontraherede, enten sådanne, som allerede i oldn. stødte sammen,
eller som var adskilte ved en konsonant, oftest à eller g Nu tillader
sprogets analogi ikke, at der på et ord, der åbenbart består af en
eneste lukket stavelse falder den til tostavelsestonelag nødvendige spalt-
ning af aksenten. Det kan kun forekomme, når den konsonant, der
lukker stavelsen, kan opfattes som stavelsebærer; ofte indeholder endel-
sen da også et eget enklitisk ord. Således kan tostavelsesbetoningen
herske i bestemt nom. m. s. grån (naboen), i navne som marn (kvin-
denavn, Maren), «ørn (mandsn. Søren); at man er kommen ind på en
vei, der sprænger regelen, viser sig på ord som pæ'y (pl. penge) og
lars (mandsn. Lars), hvor psykisk taget glidelydéne 2 og r skal være
aksentbærere, medens der naturligvis i virkeligheden tages noget af den
foregående vokal dertil — ligesom også når en konsonant følger, der
virkelig kan være stavelsebærer, se pag. 22 nederst. Der har været opgivet
for mig en form hløt fra Hof for alm. hlota, slots (pleiel); men jeg har
grund til at tro, at det var en næsten individuel rekonstruktion fra den
bestemte form hlørn. Hvor tostavelsestonelaget under sammentrækning
af et tostavelsesord, der endte på konsonant, ikke blev bevaret ved
således at gøre konsonanten til stavelsebærer, er der gået to veie: en-
ten er enstavelsestonelag indtrådt ved kontraktionen, eller også er den
opr. betoning bevaret ved den udvei, at der er føiet en uorganisk en-
delse til. Den første vei er valgt i substantiverne å el (m. kedel), sal
(m. sadel), $41 (forældet mandsn. Sigurör, Siogurdr); $agg (af skjadak)
har været nævnt for mig som et forældet navn for fakse, bromus seca-
linus, men skriver sig måske fra lærd påvirkning, NB. k > 99; æm
(f. kornspirer, i Lier in, smlgn. eigin i Sn. edda; prof. Bugge formoder
at zın er af *egindi, besl. ogn og egg), tildels ærn (i Hof), sedv.
&rm (n erinde); fan eller fånn (eller få) (m. & f. en muskel ved bun-
den af kroen hos fugle) af föarn, har en sammentrækning af stavelser,
der må antages at være foregået allerede i oldnorsk. Ikke såmeget
ved föarn >*fårn, men desmere i brüar > brår og *séa >sjå savnes endnu,
såvidt jeg ved, formulering af regelen for denne sammentrækning; thi den
første vokal skulde jo have hovedaksenten og har den virkelig, når den før-
ste vokal har en videre tungcartikulation (?) end den anden: spöe > spá?o (i

Solør), móe (dat.) > moy (gårdsn. i Nedenes og Lister og Mandals amter).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 29

Tilføielsen af et »uorganisk« 2, som er den almindelige fremgangs-
måde ved sådanne substantiver bl. andet i Nedre Telemarken og
Bamle, (félo, snila etc.) er mindre hyppig. Altid hersker den i jåre
(m. kant, især på tøi, afstikkende stribe), spela (m. speil); formen synes
dannet af bestemt nom. s. (järn); i det foran nævnte sIola (m. & f.
pleiel) af *slegill (slogull?) viser vokalen, at dat. *slogli og pl.
*sloglar har havt indvirkning, men det kan muligens være skeet
længe før ubest. nom. fik udseende af at være et svagt substantiv. —
kånna (m.) har modsat p£'y gaet samme vei som i skriftsproget. — far’,
mör, brör er de sedvanlige former af fader, moder, broder; når de
bruges med ubestemt eller bestemt artikel, bliver formen som svage
substantivers: an fara, fårn; men det er sjelden, disse forekommer
udenfor sammensztninger.

Oprindelige tostavelses substantiver med vokalisk udlyd, i hvilke
en mellemkonsonant er bortfalden, sammendrages undertiden; således i
smi (n. smedede sager, af smidi). stø (n ambolt, af stedi, m.), fi? (n.
flyvende insekter, af *flygi), — men kféa (n. klæde), tr&a sj. tre (n,
indhegnet agerland, som midlertidig er udyrket), af tredi, altså oldn.
i (e) sammendraget med i, e, y, men ikke med e, dog muligens fordi
de førstnævnte (ligesom også trés) forekommer ofte som sidste sam-
mensætningsled; gtée (f. glade) er måske påvirket fra skriftsproget.
Tonelaget er bevaret, hvor rodstavelsens vokal var en mere fjernt-
stående, såsom i spaa, og i fem. med lang rodstavelse, som sia (f. side),
groa (f. spire), faa (f. føde), hoo (f. hundyr, sv. hona).

Svage hunkønsord med kort rodvokal og intervokalisk 8 viser in-
gen indbyrdes overensstemmelse: tru (trædebret på rok og væv) viser
den form, man skulde vente af *troda, gen. *trodu, senere *tru'u,
men så har man fróo (skum på melk) af froda, frodu !), l2» (hølade) af
hlada, hlodu og tügü (f. hævd, kraft i jorden) af tada, tou, i Våler
dog behandlet ligesom lød i sammensætningen tøhaf (adj. som trænger
megen gødsling).

I flertalsdannelsen på -ar hersker tostavelsestonelaget, hvor det
er historisk begrundet; altså ikke i st. intetkønsord og ved kons.-stam-
mer: så (m. vandkar) pl. süor, m (m. grisetraug), pl. mar, sdar
(f. pl. avner), — men fre (n. træ), pl. trZ(o)r, to (f. tå), pl. té(a/r. To

1) Også i Gudbrandsdalen er dette ord behandlet, som om det havde
opr. lang vokal (Bugge).

30 AMUND LARSEN. IL-F. Kl.

hankønsord ligner konsonantstammerne forsåvidt, formedelst gammel
kontraktion, nemlig skö og ja (ljå), plur. skd/a)r, J&(a)r 3).

Adjektiver, som i oldn. havde sin vokal i stammens udlyd, har
enstavelsestonelag i plur. og i sin svage form, dersom vokulen er å:
blå, grå, rå, små; samme forhold også i tru (tro); — men nz (ny) og
keri (kry) far a tillagt. — Også hvor en kons. er bortfalden, er det for-
skelligt. Man siger altid brå i plur., sedvanlig brå (hastig, snar) og stø
(solid), men oftest gtaa (glade), altid baa (begge), 909, btia.

Ved verber af lignende beskaffenhed, er enstavelsesbetoning i inf.
betydelig overveiende i hyppighed. Man har altid f. eks.: sn (vende),
tru (tro), fri, ti (være tilstrækkeligt), [2 (tilhøre, henhøre, kfr. sv. lyda
under (Bugge)) li (lide), bju (byde), rà (snakke), Aya (knade), trå
(træde), kri (være travlt og ivrig beskjæftiget) og alle med opr. å i
rodstavelsen og bortfalden konsonant, som dra, ska, va etc.; også nogle
med opr. dja som rø (rydde), stø (støtte). Præsens af alle disse har
altid enkelt tonelag. -— Men imod dem står der dog et ikke ringe
antal, som ialfald sedvanlig bruges med tostavelsesform, f. eks. bia,
ria, svia, nia (neie), bfø eller btéa, bréa (besmøre, af breda) kun i Brv.,
ellers bré, lea (rore, bevæge), bféa (vende eller plukke blade, af bleëja),
jaa (genlyde, klinge, af hljöda) i Brv. jø, røa (besmøre, nemlig bred
under bagningen, af rjöda). Den hyppigere kontraktion ved inf. af
verber fremfor ved substantiver synes at komme af analogivirkning fra
andre former af samme ord eller tilslutning til en ny bøiningsanalogi.

2. Det er især fra nordenfjeldske dialekter bekendt, at stor lyd-
mængde i rodstavelsen af ct tostavelsesord, der ender paa vokal, kan
forvolde, at denne vokal bortfalder. Enkelte ord har også i Solør un-
dergået en lignende forkortning, og i nogle tilfælde må man antage, at
forskellen ligeoverfor enstydige tostavelsesformer i oldnorsk eller i andre
dialekter har samme slags foranledning som den trondhjemske apokope.
Men dette gelder ingenlunde om alle de tilfælde, hvor en længere form
er bedre kendt; ligesom der allerede i oldnorsk forekommer f. eks.
hólmr og hólmi ved siden af hinanden, således kan der være mulig-
hed for, at f. cks. bør (m. burre, lappa minor) er af en gammel form,
der kun ikke er bevaret med så stor udbredelse som borre, burre.

Enstavelsesform for tostavelses møder fremdeles i kav, i Våler kår
(f. hytte) af sv. koja. Bade dette ord og infinitiven dai (dø) er jeg
tilbøielig til at ansc for virkelig apokoperede former; thi det cr usand-

1) Ligesom i té@(a)r foran kan nyt a indskydes ved analogi.

1894. No, 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 31

synligt, at a skulde være kontraheret med difjongen således som ’ende-
vokal efter vokal ellers i verber (rd, tr etc.). I det sydlige af Solør
bruges alm. flinnar (f. tynd skive), hlintar (f. seig trevl), spillor (f. flad
stikke), medens de i nord mere eller mindre udelukkende forekommer
med -ra og tostavelsestonelag, ligesom de hos Aasen opførte former.
Det er en påfaldende overensstemmelse, at lignende svage substantiver
som disse er de eneste, der apokoperes i Selbu, hankønsord som
hommot (humle), nagat (nagle), hunkensord som zp'pat (æble), spildar,
slinfar, intetkonsord som kævvat (kavle); men når de nordligere byg-
der i Solør sedv. bruger de nævnte tre femininer i svag form, vil man
nødig tro, at forkortelsen i Solør har været geografisk sammenhængende
med den i Selbu. Den solørske kunde muligens skrive sig fra feilagtig
rekonstruktion fra pluralis af dem, eller fra sammensætninger. Imidler-
tid er der endnu nogle ord af lignende form, som altid mangler -a i
udlyden, nemlig komparativerne høgar (høire), vin'star (venstre), læymnar
(længre), og med hensyn til slige former af komp. på -ri er der sam-
menhæng lige til det trondhjemske, idet antallet af lignende kompara-
tiver tiltager nordover. Superlativer er indeklinable som prædikatsord,
og svage pt. participier far i sådan stilling sjelden flertalsendelse, og
enstavelsesformer af disse får således énstavelsestonelag i plur., formoden-
lig på grund af overveiende hyppig stilling foran punktum: dessor e bæst
(disse er bedst), æpta e joi (æblerne er modne, eg. gjorte), sköa er
smordd (skoene er smurte).

Blandt verberne er der en række, hvori aksentskifte og apokope-
ring er rigere repræsenteret. De verber, som hører hertil, har i sin nu-
værende form alle positionslængde. De har den særegenhed, at ikke
alene er udlydende vokal bortfalden, men også en, der følges af à (-adi
i svagt præt., -ad i pret. partic.) og at tonelaget også i præs. ind.,
hvor ar føies til stammen, forbliver enkelt. De udgør således en egen
bøiningsklasse, hvis regel er, at inf. ender på to konsonanter, i præs.
føies dertil -ar under énstavelsestonelag, præt. lyder som inf, og lige-
ledes pt. partic., som dog mangler næsten ved dem alle. Således
bøies altid stortt (styrte, dø, om dyr), sedv. også snørrk eller oftere
snærrk (snorke), stønn (stonnc), i Våler tildels svomm (svømme); disse
har naturligvis personligt subjekt !); og kepp, i syd keps (hænge løst,

1) På Eidskogen kommer hertil $ønn, pr. Sen’nar (skønne), hvilket ord
også 1 en stor del af Østerdalen har apokoperet inf. På Fidskogen
apokoperes oftest også i adv. kån8(a) (kanske), der ofte forekommer
in pausa som efterslæng.

32 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

—=

slarke) kan alm. have skoen til subjekt. De øvrige er upersonlige eller
anvendes i sin apokoperede form ikke gerne personligt, men kun ved
en overførelse, som endnu ikke er anerkendt af sproggehøret. Ved en
stor del af dem findes der nemlig normale, svagt bøiede sideformer,
der sjeldnere anvendes så som de forkortede, men sedvanlig personligt,
især kausativt til de her omtalte. Da genstanden mäske kan have no-
gen betydning for forståelsen af aksentens væsen, vil jeg opnævne dem
så fuldstændig, som jeg for tiden med tryghed kan. Betydningen kan
ofte kun med stor vidtløftighed angives afpasset efter deres upersonlige
brug; jeg bestemmer den derfor ofte ved at oversætte den tilsvarende
personlige form, og dette igen ved henvisning til beslægtede ord i
Aasens ordbog.

Når man undtager de foran nævnte, kan de inddeles i dem, der
beskriver lyd, og dem, der beskriver bevægelse; i deres anvendelse er
det imidlertid så, at lyden ofte skal betegne bevægelsen, sjeldnere om-
vendt. Lyden er det nærmest, som omhandles i: domp (jfr. hos Aasen
dumpa), dünn (dynja), gtamm (glymja), ktamp (klampa), ktzss (give
en lyd som, når noget falder tungt i en blød og klæbrig masse), kyepp
(omtr. = knetta, Aasen, give et svagt knald), kgerrk eller yerrk (knirke),
knæsk (neutralt, svarende til knaska, Aasen), kyztt (omtr. sv. til kny),
kørr (også med -9 tildels neutralt, give en rallende lyd), skerr (give en
sitrende og skærende lyd, som der især kan opstå ved metalplader),
skrepp, i Våler skrüpp (smelde, nærmest som af at slå på noget
tomt og slapt, også med andre nuancer), slørrk (med -2 kausativt =
slurke), smekk (jfr. smikka), sværm (genlyde), sørr (med -a kausativt
= surra), {æss (give en svagt raslende lyd som f. eks. af at gå i bare
strømper, med -a kausativt, tildels = tassa). Mere direkte omhandles
bevægelsen i: bteks (med -a kausativt = vifte) damm også damp (=
demba), derr (også med -o, tildels personligt = dirra), drøss (drysja),
flømm (fldyma), foss (med -a personligt = fossa), grøss (grysja), giist
(også med -a upers = gusta), hopp (med -a personligt = hoppa), hiisk
(med -a kausativt = huske), hærrk (gå dårlig, gà, som det kan, jfr.
harka 2 og hark n.), køfp (plumpe ned; tildels personligt, da også -a),
skvøtp (skvulpe), sniift (vise sig som i et glimt, eller streife), sperr
(vibrere, som en stålfjær, der er fæstet i den ehe ende; tildels personligt,
skælve), strømm (strømme), Semt (vise sig som i et glimt), vekk, i Vå-
ler gvækk (fare sammen, = hvekka). Allerede en del af disse har sin
meste anvendelse til modifikation for andre verber, idet de er forbundne
med disse ved ,så da“ (så at det), f. eks. da jikk, så da hopp, for at

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 33

beskrive fart og force; hvad de i sig selv betyder, kommer det herved
lidet an på, det bliver bare stærke gradsadverbier. Der kan derfor
ikke opgives nogen betydning for dem, som kun anvendes på sådan
måde: Sokk (Sokko betyger jage), kost (kosta, til børn, betyder kaste)
og hatt, der udelukkende bruges i forbindelser som: han køror, så da
hattar; det indeholder vel snarest en betegnelse af den luftbevægelse,
der opstår ved farten.

I sin bøining har disse verber tydeligvis været under påvirkning
af de stærke verber, der har positionslængde. Men det synes ikke
sandsynligt, at de opr. stærke verber, der findes iblandt dem, så-
som skræpp, knætt, damm og vekk har trukket de andre med sig,
(enkeltvis hører man også stærkt prat. som katt). Svage verber
af den bøining, hvortil opr. diinn og grøss hørte, kan endnu mindre
have udgjort den stok, hvorom de andre har sluttet sig, da de fra
først af ikke havde den for dem alle fælles positionslængde. Jeg
har temmelig sikker besked om lignende verber på Hedemarken, i
forskjellige dele af Kristians amt til langt op i Gudbrandsdalen, fra
Åmot, Tønset, Selbu og Orkedalen og fik alle steds undtagen for
Åmots 1) vedkommende det indtryk, at de næsten alle måtte være ver-
ber, der i oldn. vilde have været bøiede som elska, såsom formentlig
Semt (Smt) og sørr i Selbu, $émt og sorr i Orkedalen. De foran
nævnte opr. stærke verber bøies tildels allerede stærkt på Hedemarken;
men de opr. svage findes dog der bøiede som foran gennemgået, dog uden
-gr i præsens, hvilket også mangler ved de starke verber der. Jeg
slutter derfor, at verber bøiede som oldn. elske har været hovedstam-
men, og at deres tonelag og endelse er forandret på grund af stærk
aksentuation, formodentlig in pausa, så som i de foran beskrevne ud-
tryk med så da.

Enstavelsestonelag på grund af eftertrykkets styrke tør måske og-
så sættes i alla (adv. aller, af oldn. allra), spellor, (gradsadv. f. eks.
speller ni, splinter ny), mörm (gradsadv. i form af pr. part: morn’
alzina = mutters alene), mæfta, sjeldnere må vata (og má vata) (ma
vide), måske i lik i udtr. lik eng (lige ens) ved siden af like go.

Ligeledes regner jeg det nærmest hertil, at infinitiv in pausa kan
apokoperes i viljeserklæringer med får, kann, skær (skal) og lett
(lade): da kam vær (det kan være ugjort, stå hen), får ligg (får
ligge), lett n ræis (lad ham reise), hvor man også kan have væra,

1) Åmot lod til at have nogenlunde de samme som Solør.
Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No 4. 3

34 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

liggi og ræ1ss; det kan rigtignok indvendes, at her infinitiverne hyp-
pig står lidt under hjælpeverbet i aksentgrad; men under selvstæn-
digt ords betoningsgrad synker de ikke. Endvidere kan her nævnes
lokkeordet til heste, föla, hvor første stavelse er langt udtrukken,
oftest uden at tonehøiden synker, medens den anden er omtrent en
ters lavere — som afslutning; det er vel nom. pl. folar.

3. Andre eksempler på enstavelses for det forventede tostavelses
tonelag skyldes svag aksentuation, overglidning. Under denne får ordet
som sagt en noget stigende musikalsk aksent; ved analogi fra denne
blev der også valgt et stigende tonelag i samme ord, når det stod i
mere betonede stillinger. Således ved præpositionerne iin'nar (under),
jønnom (gennem), milla eller millom (mellem); men sidstnævnte ord
som gårdsnavn hedder miflom (i Grue). Prof. Bugge har gjort mig
opmærksom på, at aksentuationen i faster og mdstar må forklares på
lignende måde, nemlig fra deres stilling ved egennavne, som i Solør er
postponeret, f. eks. kärn máster (tante Karen), ligesom arnt fabbro
(onkel Arnt), mens fabbro for sin tydeligere forms skyld har beholdt
tostavelsestonelag, når det står alene. Ligeledes har han gjort mig op-
mærksom på det samme med hensyn til tws'n (tusinde), lånt fra for-
bindelser som maya tiis'n mann (mange tusinde mand). Tostavelses
spørgeord har kun én og anden gang tostavelsestonelag, og det kun
med stærk indignation i d%ke (i bet. hvem); i hws's(ø) (hvorledes) såvel-
som i horft(a) (hvorhen)!) er tostavelsestonelag næsten umuligt. Lettere
forekommer derimod dette i dkka i bet. af det spørgende enten (ut-
rum); i forbindelsen iffa dkka — he'll (hverken — eller) er åkka al-
mindeligst; i det tilsvarende høri i Grue og Brandval er tostavelsestone-
lag eneherskende.

Et par ord kan antage enstavelsesform og -betoning overført fra
det tilfælde, at de står med svag enklise. Adv. stilla hedder ofte still
i forbindelse med verber: sifta still eller sita stifle, ligg(i) still eller
lig stille; deres apokoperede former efter opr. enstavelses verbalform
danner afslutningen af et tostavelsestonelag : siftor still (se senere pag. 39).
Ligeledes ved nægtelsen ifta; når den står foran punktum efter et ud-
hævet ord, kan den have enstavelsesform, med ret fuldvægtigt enstavel-
sestonelag, men kan da veksle med ita med overglidning: ifta je, itt
eller itta je, ite ; dit får itt eller dii får its. itt og ita er henholdsvis
frugter af lydmassens og rytmens indflydelse (jfr. $ 14).

1 At det sidstnævnte ord idethele besidder nogen tostavelsesform, skyl-
des formentlig analogi fra det varierende huss(e).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT, 35

Adverbiet sammen har enstavelsestonelag, også hvor det er selv-
stændigt ord, såsom i alla sam(m)a, alt sam(m)a; det kan (smlgn. i
unnar) være overført fra den aksentsvage stilling f. eks. i tösama,
trésama (kun to, kun tre),

De komparativer, som har omlyd. har mest enstavelsestonelag. Der
er en betydelig undtagelsesrække, nemlig de, til hvilke der i pos. ikke
svarer noget adj., men kun adv. eller præp., og som betegner plads i
række eller retning, såsom vro, freno, nord dra. Til at forklare dis-
ses afvigelse trænges i dialekten kun at erindre, at de kun forekommer
i bestemt form. Dette gelder dog ikke nemra (nærmere); det sammen-
satte tonelag her maa forklares af formens eiendommelige oprindelse af
nermeir. Til disse kommer endnu som undtagelse grøvra, hvor omly-
den, som ordet i det hele, synes lånt fra tydsk, og komparationsfor-
merne forholder sig til 7yr2 (yngre), støra (større), som stédar, kref ter
i kultursproget til de indenlandske konsonantstammer.

De fleste omlydte komp. har altså sedv. enstavelsestonelag. således
bera (bedre), stør» (større), minn'ro, æ'llra (ældre); men nar de forekom-
mer med stærkt eftertryk, kan de fleste få tostavelsesbetoning: bo,
minna, ffærra (flere) etc. Aldrig forekommer tostavelsesbetoning i de
»apokoperede« komparativer høgar (høire), vin'star (venstre), læ'ynar
(længere). I Østerdalen og de sydøstlige dale i Trondhjems stift er for-
delingen af tonelagene ved omlydt komparativ omtrent tilsvarende til
denne, medens de apokoperede former tiltager i antal nordover: i Trysil
grøvor, ynnar, men nörddre, på Tønset yryyor, tøynar, men nörddar og
synnoar; i Selbu yy‘yar, tynnar, men ned'dor, synnar; oftest stéra (større),
bera (bedre), sjeldnere st@ra, béra. Det bør saaledes vel heller ikke
for Solør antages, at enstavelsestonelaget her er en følge af apokope-
ringen. Det er med megen tvil, at jeg omtaler disse komparativers
enstavelsestonelag blandt de tilfælde, hvor dette skriver sig fra aksent-
svækkelse; thi skønt disse adjektiver hører blandt de hyppigste ord,
er de dog slet ikke ofte svagt betonede. Heller ikke ser jeg grund til
for solørsk at anvende den forklaring, som har været fremsat for lig-
nende forhold i svensk, at det skulde skyldes analogi fra superlativ.
Min grund til at omtale dem her, er den omstændighed, at de kan
skifte tonelag under en vis emfase — men denne emfase synes mig at
have megen lighed med de forhold, der fremkalder uoprindeligt tosta-
velsestonelag (pag. 26 f.).

Dersom altså tonelaget béra, æ'llro kun er opstået emfatisk på
samme mäde, som det sikkert er opstäet i binnar (begynder) og i

36 AMUND LARSEN. F.-H. Kl

jaa etc. l.c., så falder den regel, hvorefter fremstillingen her er ordnet,
at oldn. tostavelsesform giver tostavelsestonelag i nutiden. Enstavelses-
tonelag i betri, ellri, lengri kan isåfald enten være begrundet i for-
mernes oprindelse, idet de, som Noreen siger (Grundr. d. germ. Philol.
I, 457)), manglede enhver bitone på endestavelsen, eller senere være
indkommet ved analogi enten fra adv. som betr og lengr, eller fra
andre ordklasser, hvori enstavelsestonelag fulgte med r + iomlyd i
bginingen: langr, komp. lengri rettede sig efter ord som tong pl. tengr
og taka pr. tekr.

4. Analogiens betydning for tonelagets uregelmæssighed er alle-
rede oftere kommen frem i sammenhæng med andre momenter. Her
nogle eksempler på, hvorledes den virker i bøiningen. Når et verbum
på grund af en eller anden tilknytning går over fra en konjugation til
en anden, så kan overgangen i nogle tilfælde indeholde en forandring
af præsensformens tonelag, i mange består den ikke i andet, idet den
såkaldte »genomlyd« ikke meget ofte findes i dialekten. De verber,
der bøiedes som duga, er for størstedelen kommen med i den bøining,
som nedstammer fra verber, der bøiedes som spyrja, fordi præt.-dan-
nelsen var ens for begge. Derfor har man nu præs.: difgar (duer),
tof’r (tåler), lévar (lever), tør (tør); på lignende måde også spellar (spil-
ler), vøtr (tager hensyn, lystrer, af virdir), mir (myrder). Også den
modsatte overgang findes, således ved væ'nnar (oldn. venr, af venja),
tæmnnar (strækker, oldn. penr), vekkar (vekr), tæKkor (pekr), tæmmor
(temr). Det er konsonantforlængelsen i stammens udlyd, som har med-
ført overgang til samme bøiningsklasse som oldn. fella’).

Blandt de refleksive verbalformer er tostavelsestonelaget det rå-
dende; det kan findes i den refl. præs. form af næsten alle verber, som
har en refl. form, hvis betydning ikke er altfor meget skilt fra hoved-
verbets; dette tonelag har her været styrket ved den reciproke brug
med subj. i plur.

På den anden side findes der også som oftest former med ensta-
velsestonelag af de verber, hvis stammes udlyd er nogenlunde bekvem
for enstavelsesform, og især når refleksivformen har et nogenlunde selv-
stendigt liv ligeoverfor aktiven. Man har således både spørss og

1) Anden udg. af N.s Altisl. u. altnorw. Gram. blev mig først tilgænge-
lig under korrekturlæsningen.

3) Til pr. tæmmor svarer inf. tæmja, hvorfor overgangen til en anden
bøiningsklasse der må siges at være ufuldstændig. De andre har inf.
på a; vænna er dog kun alternativt med vænja.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 37

sporas, både hørss og héros, bade i pras. ind. og i inf. De også i
skriftsproget temmelig tvilsomme refl. former af enstavelses sv. pt.
partic., yndes ikke, men oftest har de sammensat tonelag: har møt'tas,
hår forddas åt, også fors åt (har fulgt hinanden).

Præs. part. dannet af enstavelses inf. har altid enstavelsestonelag:
gånas cler gà" (gående), trunas eller trwn (troende, d. e. til at tro,
pålidelig), altså tonelag lånt fra inf.

I substantivbøiningen er ofte -a)r uorganisk tilføiet ved pl. af
neutra; dette har dog ikke her medført tostavelsesbetoning af stærke
neutr., formodentlig fordi der sedv. også kan bruges former uden -ør:
nait og naüter (hornkvæg), bof og bof'r (borde). Sammensat tonelag
er ombyttet med enkelt i best. dat. plur. af kousonantstammerne: hæ'n-
nom (hænderne), røtom (rødderne) o. s. v.; aksenten er bleven overført
fra nom. pl. sammen med den omlydte vokal; thi af jz:t (ged) hedder
oftest best. dat. pl. jærtom, skønt også der nom. er jz*ter.

5. Fremmedord optagne med hovedaks. udenfor første stavelse
har sedv. flyttet den tilbage på denne (se $ 12) og det i regelem med
sammensat tonelag: fe: gur (m. figur), Xpartu (adj. aparte), mZnott (n. minut),
&nakko (f. almanak), jészl (m. vandrende hándverkssvend, t. Gesell);
tol bak (m. tobak), er máske opfattet som en sammensætning med to
og derfor med enkelt tonelag (Bugge),

I tydske lånord med opr. ver- og be- flyttes aksenten sedv,
ikke tilbage, og den efter partikelen følgende rodstavelse får enkelt
tonelag: førtætja (fortælle), bahøvja (behøve), bajinna eller binna (be-
gynde); de nægtende partikler % og mess- har enkelt tonelag foran
sådanne dannelser, medens de ellers har sammensat, således: ifnsilt
(uforskyldt), messfnrns'gd (misfornøiet. De sammensatte moderne lån-
ord mü'skatabläm'ma (muskatblomme), peparminta (pebermynte) og riga-
balsom har endnu eftertrykket på sidste led og det ved de to som to-
stavelsestonelag. Nogle fremmedord har mistet sin opr. første stavelse,
men har enstavelsestonelag på den, der nu kommer først f. eks. les pal
(kv. navn, Elisabeth), læ'wdi (elendig).

Hvor hovedaksenten i fremmedord faldt på første stavelse, har
man i regelen beholdt den der som enstavelsestonelag: dåktar (doktor),
mister (mester), snekkar (snedker) friar (frier), se’rop (sirup), rekti
(rigtig), åntli (ordentlig), kaf'fa (m. kaffe), bræsma (f. fisken abramis
brama, brasen). Det er besynderligt, at sidstnævnte lånord (?) der dog
må antages at være forholdsvis gammelt i dialekten, ikke har sluttet

44 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Andre slags stedsnavne, hvori dog tildels ıste sammensætningsled
før har endt på konsonant, er: gräbserja (et bjerg), råbærja (ligel.),
Häz'ya (ligel.), gråhæ'st'n (en grænsesten); sø'stiia, néstüa (som benæv-
nelser på gårde inden en grænd), men altid seggarn, neggårn; omvendt
niggarn, men nistiia; noggårn (nordgárden) og nostüa, på andre ste-
der no'stiia; også mæll- eller mælll- (mellem-, af medal (eller *mell?))
pleier næsten i alle tilfælde at have enstavelsesbetoning; i Solør kender
Jeg mælllgårn, samt gårdene mallbi (i Åsnes) og mærddarn (i Grue) !).
Efter nutidens sprogfølelse inden dialekten høres en sammensætning
som f. eks. det foran nævnte gråbærjø ualmindelig og kun mulig i et
egennavn; man vil nemlig nødig tænke sig adj. grå som rent beskri-
vende, når det har dette tonelag, man forestiller sig heller, at bjerget
også kan hedde bare grå eller er en del af eller eiendom under noget,
der hedder så hvilket jeg jo i dette tilfælde ingenlunde anser for
den virkelige sammenhæng med navnets dannelse. Den samme logiske
forskel tror jeg at se mellem navne som de foran nævnte tordd'rii og
skärdd’rü. btäber (blåbær) må have tostavelsesbetoning, fordi adj. der
tydeligvis er beskrivende; thi de fleste andre bærnavne har enstavelses-
tonelag.?) Jeg ser fremdeles fra samme synspunkt forskellen i tonelaget
ved de ugenerede sammensætninger, man danner nordenfjelds, hvor man
siger njsilla, störhæst'n?), men jöskutin (Jon skolelærer) årvgat'n
(gutten Arne, der årn). Mere tydelig fremtræder dog den forskel, jeg
hentyder til, deri, at i Solør oldn. skid, nu 8i (f.) i sin ældre betydning,
kløvet stykke træ, danner sammensætninger med tostavelsestonelag (siq-
gat, sivé), men i den deraf specialiserede betydning snesko kun med
enstavelses: Sbrætt, siféra, Sistav, $iviii; ved de førstnævnte tjener si
til beskrivelse, ved de sidstnævnte betegner det sammenhgrighed t).

1) Det sidstnævnte er kanske ikke dannet af medal, da det har tykt 1;
jfr. dog mærdisi i Ullern i S. Odalen, der ligger mellem nördisi og
sødisi; i Østerdalen derimod mæ'lT diset (Mellem-Diset).

*) Navnlig JoŸber, briyber (brinnber), tipper (tyttebær), res’per (ribs);
nogle mindre omtalte sorter har dog tostavelsestonelaget. Alligevel
bliver der et mærkværdigt modsætningsforhold mellem aks. af bær-
navne i solørsk og i Burtråskmålet, se Sv. Landsm. XII 1, pag. 40.

3) Betydningsforholdet er anderledes, end det vilde være i lignende
sammensætninger søndenfjelds; de sammensatte ord nærmer sig ikke i
mindste måde til at være navne; bet. er den samme, som om adj.
var hosføiede.

4) På grund af den enestående form må jeg her nevne mandsn. tÿris
af porgils, såvidt jeg ved det eneste bevarede oldn. tostavelses
personnavn, som ikke har tostavelsestonelag — jeg har hørt tale om

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 45

Men som oftest dølger analogierne hinanden, fordi de krydser
hinanden. Den bestående tilstand er jo, at det er visse ord, især så-
danne, der udlyder på vokal, som næsten altid danner sammens. ord
med enkelt tonelag; sådanne er f. eks. ja (m. ljå), bru (f. bro), kt
(f. ko), ro (f. vrå), fø (f. tå), mens de fleste volder sammensat. Man
kan jo konstruere sig forskellige teorier om, hvorfor det har fordelt
sig, som det har; men bevislige er de ikke. For mig synes det ind-
lysende, at grunden til, at ord, der udlyder på vokal, fremfor andre
danner sammensætning med enstavelsestonelag, ligger deri, at de i re-
gelen som ıste sammensætningsled har havt to vokaler, hvoraf den
sidste nu er gáet op i den første. Nogle af de her nævnte sammen-
satte stedsnavne tyder på, at der er tendens til det samme, hvor to
stavelser i første led er sammentrukne til én, også da når dette har
udlydende konsonant, f. eks. i $ørbttn af ajoar-, Süssætrs og $urd-
d’rü af *Sioguróar. Men hvorfor igen sådan kontraktion fremmer en-
stavelsestonelag, kan jeg ikke indse, hvis det ikke skulde være, fordi det
sammensatte ord derved får en noget fremmedartet form, hvorved en-
stavelsestonelag der fik samme slags rolle som i ord af fremmedartet
form, når deres stavelseantal forøges (pag. 38). Et appellativ, hvis form
synes at henvise til lignende dannelse er mort(gras (spiraea ulmaria,
mjødurt); første led er vistnok væsentlig identisk med mjødurt, men
kontraheret og rimeligvis paavirket af folkeetymologi (med fiskenavnet
morit) Nar konavne, især de på -linn og -rös, jævnlig har enstav.
tonelag (fagrds, édolinn, løvalinn, andrüs etc.), så kommer det af det
kælende forhold til dyrene, som psykisk stiller deres navne nær i klasse
med fremmedordene !) Et forhold, som ofte har fremkaldt enstavelses-

en mand ved navn offør, som synes at have levet for 2—3 menne-
skealdre siden; men det er tvilsomt, om hans navn er identisk med
ttarr, og indfødt i Solør synes han ikke at have været.

1) Hertil kommer dog, at under navnenes forekomst i lokken (som kan
antages let at ville beherske den smule anvendelse, de har i tale),
så vil det første led som det bestemmende og det mest varierende
rimeligvis gerne trække de høie musikalske toner af lokkens temmelig
frit behandlede melodi hen på sig. Jeg må ved denne leilighed be-
klage, at jeg ikke har havt anledning til ved speciel iagttagelse i hen-
seende til lokning at undersøge et spørgsmål, som, såvidt jeg kan
huske, Ellis engang fremsatte i Transact. of the Philol. Society, om
hvorledes de skandinaviske dialekter jævner forholdet mellem melodien
og tonelagene i den udenfra mindst påvirkede sang. Så meget kan
jeg dog vide, at der endog 1 kolokken ikke er noget strængt gennem-
ført hensyn til tonelaget, uagtet teksten der er væsentlig improviseret
og således giver frie hænder, sålangt evnen rækker,

46 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

betoning, både når ıste led endte på vokal og ellers, er, at det har
havt vægt formedelst modsætning. Dertil kan da ogsaa komme en be-
tegnelse, for det forskellige logiske forhold mellem ledene, som foran
exempelvis påpeget. Det logiske forhold vil mest direkte have afsat
ulige eftertryk og dette igen forskelligt tonelag. Man skulde altså tænke
sig f. eks. analogien for tonelaget i værstæ'kt (velstegt, se foran pag.
39 f.) udgäet fra sammens. med afgjort sidsteledsbetoning (smlgn. i dan-
net talesprog velkom'men), modsat jen’nomstzikt med eftertryk på
ıste led.

B. Kvantitetens Behandling.

Kapitel 8. Kvantitetens egen udvikling.

8 18. Sproglydenes længde afhænger først af deres længde i
oldsproget. Dog har forholdet nærmet sig stærkt til det standpunkt,
. hvorpå halvgens kultursprog star: at den stavelse, som bærer hovedak-
senten, er lang, de øvrige korte. Det ældre forhold, at kort konsonant
kan følge efter kort vokal i betonet stavelse, findes vel, men ikke læn-
ger således repræsenteret, at det synes nogen feil, om man forlænger
en sådan konsonant indtil dialektens almindelige mål for lang konsonant
f. eks. når ordet nævnes materialiter, såsom i tåpa eller tappa (v. tabe)
tåkå eller tåkkå (flytte på, oldn. poka). Længde udenfor hovedaksen-
ten er en hyppigere afvigelse fra det moderne princip, også i kultur-
sproget er der jo tendens til denne (Brekke I. c. pag. 55—56); i sammen-
satte ord og i fremmedord, som i kultursproget har hovedaksent, hvor
der i dialekten findes biaksent (f. eks. natur : naftur’), støttes længden
ved erindring om stamformerne. Usikker kvantitet i stavelser med bi-
aksent er meget hyppig, især ved veksel mellem rytmisk og logisk-
etymologisk aksentuation (se pag. 24) f. eks. hébréa eller hebrea’ (en
eng i Hof); den sidstnævnte udtaleform synes på grund af den yderlige
korthed, hvormed det 2det e sedv. udtales, at være misforstået i den
nye matrikel, hvor den benævnes Hebra (under Åsnes prestegeld). I
nogle ord og udtryk 'kan én lang stavelse med hoved- eller biaksent
veksle med to korte, nemlig i de foran (pag. 34) nævnte med ift og
ita samt atta (kåmm att eller kdmm ato’), i afledninger som brökett eller
brokata’ (broget) og tilstedsadverbier af eptir som nö’fatt eller nö'tata
(nordover), m. fl.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 47

8 19. I den sammenhængende tale indtræder korthed, især korte
konsonanter, meget let, når det logiske eftertryk er ringe; på den anden
side kan der også ske en usedvanlig forlængelse i et ord, der har ekstra
vægt. Dette er en af de omstændigheder, som har svækket bevidst-
heden om sådan stavelsekvantitet som kort vokal meå kort konsonant;
tipa kunde med eftertryk blive tappa, og tappa med ringe vægt blev
tápo. Vokaler svækkes mindre; i et eksempel som det foran givne
Ota persn ma o fremdeles ansees for langt, mens ordets etymologisk
givne tonelag er forsvundet. Dog forkortes også vokalen især i partik-
ler ofte; höp (adv. tilsammen) giver tilknyttet til verbalformer et op,
der ofte ikke er til at skelne fra forkortelsen for opp; det samme også
i tiltaleord, som göfft), tiltaleform af gut (m. gut), fös(s), tiltaleform
af tés.

Imidlertid virker den ekspiratoriske aksent ikke blot ved at for-
længe og forkorte; selv om den virker styrkende i to forskellige for-
bindelser, så kan det være på forskellig måde: i nogle tilfælde forlænges
vokalen, i andre forkortes endog en opr. lang vokal, mens den følgende
konsonant forlænges. Det sidstnævnte tilfælde forekommer især, hvor
et enstavelsesord, der udlyder paa vokal eller r (også 4), kommer foran
et svagt betonet ord, der begynder med konsonant. I et eks. som
$å-ppå ') synes den første vokal ligefrem emfatisk forkortet og derved
det tonløse ords fremlyd truffet af stærk ekspiration og derfor forlæn-
get. Men når i denne forbindelse på også selv får eftertryk, opstår
der gerne pause foran det: #4 på ddæ (egtl se på dig! 9: nei,
hvorledes du bærer dig ad!); man siger, som det skulde ventes, mördi
(din moder), hvorved snarest stillingen og forholdet synes at fremhæves,
men også morddi, som bare udhæver personen; man siger sedvanlig:
ja vert-ita tå-ddi (jeg ved ikke af det, ofte = det er jeg ikke så vis
på) *), ja, ja har-sså (ja, det har jeg). Meget ofte forekommer det
samme fænomen i sammenvoksninger som jaggü, næ'ggii, jamme (ja
såmæn) og i sammensætninger, f. eks., for at tage eksempler af de tid-
ligere nævnte stedsnavne, $ibbakk (Skybak, i Åsnes), niggarn (Nygär-
den). I mange af de tilfælde, hvor det synes, som om udlydende kon-

1) Formen $å-på forekommer naturligvis også. — I dethele har fænome-
net ingenlunde så stort omfang i sproget i Solør (eller på Østlandet
i det hele) som i Kristiansands stift.

2) Med den sidstnævnte betydning bliver eftertrykket logisk uregelmæs-
sigt. Jeg har i eksemplerne søgt at begunstige idiomatiske mærkelig-
heder også i den retning.

48 AMUND LARSEN. H.-F. Kl:

sonant i ıste led er assimileret med 2det leds fremlydskonsonant, vilde
man med samme ret kunne anse den sidstnævnte konsonant for spon-
tant forlænget på den her antydede måde, således f. eks. i fabbro
(farbroder), noggarn (nordgården).

§ 20. I rodstavelsen forlænges sedvanlig en i oldnorsk kort vo-
kal, som kun var fulgt af en enkelt konsonant. I énstavelsesord er for-
længelsen især gennemgående, når den følgende konsonant har stemme-
lyd: bar (n. bar), dør (f. dør), smal (adj. smal), Ad? (n. hul), gran (f.
gran), ræv (m. ræv). Der findes vel ikke få undtagelser, men grunden
synes altid let at påvise. Af fremmed oprindelse eller påvirkede af
fremmede former er skrall (adj. svag), spell (n.) og spelle (v. spille),
dann (adj. lysten), tenn (n. tin) og måske mæ'nn (konj. men). I endel
verbalstammer, som kan synes udgåede fra enstavelsesform af det oldn.
verbum, er kvantiteten lånt fra tostavelsesformer med positionslængde,
således i Zünn (v. drønne), driinna (brele svagt), gfømm (klinge, gen-
lyde), Senna (skønne), tæ'nna (strække), ve'nna (også vænja, vanne),
ensartet med disse også ved stemmeløs konsonant i drøss (drysse), grøss
(gyse), tæ'kka eller tekka (tække) og vækka (vakke) Overført fra
Selja er den korte vokal i sell (n. skille). Fra aksentløs stilling er vo-
kalens korthed overført i månn (m. & sporgepartikel, mon) og tæ'll
(adv. & præp. til), hvor også den palatale konsonant, skønt etymologisk
uberettiget, kan ansees for temmelig gammel, opstået ved forstærkelse
af “el. Det er heller ikke tilfældigt, at så mange af de nævnte verber
hører blandt de pag. 31 f. gennemgåede apokoperede. Aldrig forlænges
vokalen foran m i enstavelsesord, men altid konsonanten, som i hamm
(m. ham), lamm (f. den del af et dørhængsel, som er befæstet på døren).

I enstavelsesord, der udlyder på konsonant uden stemmelyd, er
der især forlængelse af a på grund af den store kæbedistance ved denne
vokal; men når vokalen er en anden, bliver oftere konsonanten forlæn-
get. Således foran k: råk (adj. ret), spak (adj. ikke sky) o. fl.; und-
tagelse danner slakk (adj. slap), som er af en noget uvis oprindelse;
vekk (n. afdeling, strofe; vik hos Aasen), men kvek (adj. kvik, rask),
strekk (n. streg), lvkk (n. låg), strøkk (n. strøg) og strøk, men våk (f.
åbent sted i isen), pa Tønset vokk. Ved t: mat (m), lat (adj.) o. lign.,
men mett (n.), fett (n. skridt), vett (n. forstand), bett (n. bid), brott (n.
brud), Intt (n. lod, del), Zett (n. kod) o. fl.; dog ikke sjelden mandsn.
gutorm for güttorm. Ved p: gap (n), skrap (n.) etc., men &epp (n.
skib), gropp (n. liden huling i jorden); i skvpp (n. skab) synes den kvan-

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 49

titet, hvormed ordet blev lånt, usikker. Foran s forlænges oftest vo-
kalen; konsonanten forlænges i boss (n. smästykker af halm, træ og
lign.), måske i dvss!) (n. sænkning uden synligt aflob, sumpigt sted), ofte
i ness (n. næs), når det er appellativ, men ikke når det er stedsnavn
(nes). I dette ord samt i nett kan den korte vokal skyldes gen. pl. med
ja, i bett maske dat. s. med -vi, i føtt (n. skridt) forbindelsen med fetter
(m. pl. fodder). Denne korthed ved stemmeløs konsonant er dog for
udbredt i landet og har for mange ekspl. i ordforrådet (jfr. 88 61 og
62) til i sin helhed at skyldes sådan analogi. Ved s er forresten at
mærke, at både genitivformer og refleksive verbalformer, som får s ef-
ter vokal (sedv. opr. lang vok.), har kort vokal og langt s, såsom
tråss (v. at have hjemve, om heste), fogäss (v. forgå), mossmön (i Grue,
af gärdsn. mö); denne forlængelse af s er måske analogisk efter dem,
der i tilsvarende former assimilerede t og 8 med s. — Karakteristisk
for forkortningen foran s.er bygdenavnet Gæisas (R. B.) nu jessäs’n.

Hvor der følger vokal cfter en opr. kort stavelse, er vokalfor-
længelsen endnu mere enerådende end i enstavelsesordene, undtagen
hvor konsonanten er m. Man har således såvå (v. sove), lågå (m. lue),
haga (m. have), gapa (v. gabe), v2ta (v. vide), spitü (f. liden traesplint),
hukü (f. hage) o. s. v.; men ved m forekommer kun af og til ama for
sedv. Ama, imma (opmuntre, skynde pa); andre ord med m mellem to
vokaler har kort vokal og m kort, eller (med særegen vægt) langt, så-
som gåmall (gammel), hæmær (hammer), nøminn (adj. lam), underti-
den gammall etc.

Foran palatiseret k er vok. alm. kort, som i nikill (m. nøgel),
spikinn (adj. speget); dog undtages nækinn (adj. nøgen), vækinn (adj.
vågen). Desuden er der kort vokal med kort konsonant (sal. at sidst-
nævnte kan forlænges) i nogle spredte tilfælde: tåkå (v. flytte på), i
en del af Grue tåkå, nügürn (best. m., en sø i Brandval), tapa (v. tabe),
kåpår (m. kobber), pæpir (n. papir), »bor (m. abor); andre, især sent
modtagne lånord, varierer også ved forlængelse af vokalen, såsom
dügiit (m. frokost), ska£(fjo*ll (n. af t. Schatulle), men(n)ott (n. minut).

S 21. Hvor der i oldn. var dobbelt konsonant efter lang vokal,
er vokalens længde i almindelighed opgiven. Forkortelsen er der ind-

1) Ordet har måske lang konsonant; jfr. dass (m) i samme betydning i
Valders, og dyssö (f. pyt) i Valders; måske beslægtet med dissa (v.
gynge).

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. a. 4

50 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

trådt, forat der skulde falde det samme kraftige tryk på den lange
konsonant i dette fald, som der gjorde på lang konsonant efter kort
vokal, jfr. pag. 23. Ekspl.: vidd (f. vidde), lett (adj. let), rætt (adj.
ret), sløtt (m. høslet), bfafta (v, praet. vædede). Talordet einn har for-
kortet vokal; det hedder æ'nn ligeså vel som det oldn. enn gør; denne
forkortelse synes at være karakteristisk for de aller østligste dele af
landet i en temmelig betydelig længde.

I sammensatte ord, hvis etymologi ligger i dagen, er denne ud-
jævning dog ikke helt gennemført, idet man tildels har lang konsonant
uden eftertryk; man har derfor härröt (f. hårrod), möttigin (pt. part.
modtagen), mat? (f. medestang, eg. medetøi) og lign. Denne længde
forsømmes dog oftest, og ialfald sker dette ved den ringeste svækkelse
af ordets eftertryk. |

$ 22. Foran to konsonanter forlænges sjeldnere de i oldnorsk
korte vokaler; den almindelige tendens er også at forkorte de i oldn.
lange vokaler. Når man undtager de eiendommelige tilfælde af kon-
sonantassimilation, som indtræffer ved r og 1 foran dentaler, så pleier
der i det hele at falde stærkt eftertryk på den første konsonant efter
kort vokal, tilligemed nogen grad af længde (positionslængde). Det
sedvanlige forhold er således, at der opstaar former som saktna (v.
savne), tdyna (v. toie sig), bækra (m. vædder) løsne o, s. v. og —
mindre vel gennemført — rz'sta (v. pt. reiste), hatst (m. host), kvøvd
(adj. egtl. kvalt, plaget af snue); den efter vokalen følgende konsonant
kunde i disse ekspl. også have været skrevet dobbelt; % kan aldrig
blive fuldt lang konsonant, således heller ikke i hætm, men dog er også
den styrket ved eftertrykket.

Enten vokalen i oldnorsk var lang eller kort, modarbeides dens
korthed nu ofte ved forhold til andre ord eller former af samme
stamme med én konsonant efter vokalen; dette gelder især de mindre
hyppige ord; men også mange af de almindeligste har helst lang vokal,
såsom fint, bront (adj. neutr, brunt), halt (adj. neutr. helt), lista (v.
pt. lyste). Dog hører man ofte også brönt, pent, liste. Flere forbin-
delser af to konsonanter med stemmelyd tillader forlængelse af fore-
gående vok., især i det nordlige, nemlig især vi, vr, gf, gr; forlængel-
sen skyldes stemmelyden. Man hører der oftest smiüavsf (m. smedjeild-
sted), fügat (m. fugl), nagta (m. nagle), lévar (f. lever), medens de hel.
lere bruges med kort vokal i syd (függst). Allesteds s#tar (f) og
håvra (m.) Gammel forlængelse er der i d'kor (m. ager) og formodent-

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 51

lig er den fra dette ord overført til Zkra (f. land, der ligger upleiet,
siden det var ager); man skulde knapt vente, at gammel længde vilde
holde sig foran stemmeløs kons. + r; men i regelen holder den sig i
ordet akr her tillands; dog findes i Bergens stift hyppig former med for-
kortet vokal f. eks. a’Xkor. Af oldn. eitr i syd zer, i nord eftar;
derimod er vokalen altid kort i spppof (f. feieskarn), som må antages
at repræsentere *søpl. Ved kons. med stemmelyd bevares bedst den
gamle længde, f. eks i næ'var (f), nøvar (adj. knap, karrig).

Det er foran udtalt, at vokalens korthed og konsonantens for-
længelse oftere kan skyldes et j, der i oldn. fulgte konsonanten. Hvor
man nu har nj, mj, vj er der også nu næsten altid kort vokal; men
ved $ og & af oldn. gj, tj, kj er længden ujævn, tildels vaklende i det
enkelte ord, f. eks. rb$a (v. skrabe skal af fisk), haa (v. henge ho
eller oftere fækan (f. pl. best., stedsn., af fitjarnar). Især er vokalen i
nord ofte kort ved disse.

Kapitel 9. Vokalers kvantitet i forhold til

lydassimilationer.

§ 23. Undertiden er vokalen forlænget og kons. forkortet, hvor
der skulde ventes lang konsonant, enten en opr. lang eller en sådan,
der var bleven forlænget ved assimilation. Det er kun almindeligt ved
konsonanter, der har stemmelyd, og derfor henvises man ligesom også
ved avat, fu got foran til at sammenligne med de hos Sievers (Phonetik ?
pag. 215--216) omtalte forlængelser, f. eks. forlængelsen af vokalen i
eng. kind, mild i sammenligning med tint, hilt, hvilken han forklarer
deraf, at i de førstnævnte tilfælde har der været tvespidset ekspiratorisk
aksent tilstede. Jeg har intet indtryk af tvespidset aksent i de solørske
tilfælde; men afhangigheden af aksentstyrken er åbenbar. Navnlig
mindes man derom ved nd; på denne forbindelse har der nemlig også
andensteds faldt ringere eftertryk end på nn; thi deraf må det komme,
at i Romsdals amt, Gudbrandsdalen og tildels Østerdalen palatalisering
er fuldstændig gennemført af nn, men ikke eller næsten ikke forekom-
mer ved nd (jfr. Storm, N. lydskr. pag. 83), smlgn. også vokalfor-
længelse foran nd i finsk-sv. mål, Sv. Landsm. I p. 92. I Solør er af
lignende grund forbindelsen nd *tildels behandlet på tilsvarende måde,

52 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

f. eks. i an (f. and), men dog hånn (f. hand), lann (n. land). Ligesom :
i de § 20 omtalte tilfælde forlænges oftest a, tildels også ellers for-
trinsvis vokaler med stor kæbedistance. I Solør forekommer sådan
forlængelse i følgende ord: Ved rr i fer (n. busk), nær (n. nar), nzre
(v. narre), spjæra (v. splitte, oprive, et oldn. *spjarra), men herr (m.
fisken har, thymallus vulgaris), stør (f. stargræs), øra (m. århane), tør
(adj. tør), før (adv. komp. for), bor (m. burre); stnr'ra og oftere støre
(adv. komp. større), kærra eller sedv. kæra (f. kærre) er vaklende;
kærin, som også varierer med kærri henhører opr. ikke hid. Derimod
altid ferra (v. fare forvirret omkring, af oldn. fiöra? Ross), derra (v.
dirre, Bugge formoder af et oldn. *diöra), mørra (v. knurre) og nogle
flere, der synes at have ældre i, y eller u. Ved 1d kun i kal (adj.
kold), dets neutr. kalt og substant. kala (m. kulde), som neppe med
Aasen (N. ordb. p. 340) kan antages at komme af et oldn. "kali; thi
ordet synes kun at være kendt fra steder, hvor man skulde vente lige-
dannelse og »tykt l« i et sådant ord. Også sål (f. sold) kan regnes
"hertil, da man skulde have ventet, at det havde vokalforkortning lige-
som dets afledning sæ'lla (v. sælde, sigte). Ved dd: kun i rado (v. gå
og drive, gå ledig), i Brandval radda eller rådda (af radda, snakke),
samt i nord i .rada (m. stykke, strækning af jord, skov), ellers ra‘dda,
radda eller rüddo. Ved nn: kun fan (f. fonn) og dets pl. fænir; til
skrinn (adj.) hos Aasen svarer i samme betydning skræin, som dog
kun med tvil kan henføres under denne kvantitetsudvikling. Ved nd:
vokalen a er i mange ord bleven lang: am (f. and), ana (m. & v. ånde),
anii og annii (m.? & f. kort ski for høire fod), bramatt(2) (adj. mørk-
stribet, om farve pa kor), ran (f. rand), stran (gårdsnavn, Hof), van
(m. jordrotte); kun i nord i san (m. sand) og ban (n. bånd); men ved
siden af disse har man bfanna eller bfanna (v.), lann eller lann (n.),
stann eller stann (m.) o. fl.

Af andre vokaler forlænges kun e i gram (f. grænd), på Toten
gren, som vel også i Solør har været den organisk udviklede form; i
nord ved analogi fra sing. rænar (rænder), æ'nar (ænder), men i syd
ræn'nor, æ'nnor. Pa Tønset, hvor forlængelse foran nd ikke er alm.,
har man dog græyn = grand og grign = grind, som svarer til ein
og in; disse former stammer måske egentlig fra best. dat. s. og nom.
pl. (som skulde have forlænget vokal), idet de der er satte i forbindelse
med oldn. grein, f. og grina, v. Indflydelse fra den side kan mäske
også have virket med f. eks. ved Solørs gran, men kan ikke have
spillet nogen betydeligere rolle ved fænomenet idethele. Ved mm

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 53

kunde der måske være samme slags forlængelse i zm (adj.
emmen)!).

Nordenfjelds er der mange lignende forlængelser, såsom alm.
kall, ntr. kahlt; i Selbu fel (n. fjeld), ile (adv. ilde), kfém (v. klemme),
i Ålen bøl» (f. bjelde); hyppigst er den ved rr.

En anden række »erstatningsforlængelser« er de, som indtræder
ved konsonantassimilation. Når langt r, 1 eller n skulde komme foran
afledende eller enklitisk (ø)n, afgiver den lange konsonant sedvanlig en
del af sin kvantitet til den foregående vokal, idet den selv slutter sig
nær til eller går op i endelsens n.

I ord som kvæ'll (m. aften), bolle (m. bolle) hedder derfor den
bestemte form i nom. sing. sedvanlig kvæ'In, bd“In, sjeldnere kvæ'lln,
ban. Lignende forhold er der også ved rr, f. eks. i dern (1 dirrede
han; 2 dirrende) og nn og dets afarter: brun (brønden) af briinn,
hæ'n (hænderne) af hæ'wnor. Forhold ved rr og 11, der giver endnu
nærmere parallel til dem ved nn, forekommer i Odalen, som har
pres. dérr af derra for solørsk derrar (v. pr. dirrer) og kvæll (i Mo
kvæ'll) for solørsk kvz'[n.

Forlængelsen finder i Solør også sted, når n har en anden kons.
med stemmelyd foran sig, derfor ved kakuminal udtale som i æ'rn
(best. dat. f. s. alenen) og ved nasal, som i tømn (« *ømna-n, tømte
han), lign (best. dat. f. s. længden). Sadanne ord som bpttn (m. bund),
hvor stemmeløs konsonant følger på rodvokalen, har derimod sin be-
stemte form ligedan med den ubestemte.

Beslægtet med de nævnte fænomener er også forholdet der, hvor
oldnorsk rå er gàet over til 4. Sidstnævnte konsonant cr da egentlig
ct å i assimileret tilstand, medens det oprindelig assimilerende r selv,
der gik foran det, er bortfaldet (se § 38) med erstatningsforlængelse,
som vistnok er meget gammel, da ialfald o foran rö er behandlet som
oldn. 6, endog på de steder, hvor rå er bevaret som r; ekspl. i Solør:
gat (m. gard), of (n. ord). Ved oldn. rt > rt forekommer derimod
mange hyppige ord ofte med kort vokal, endog mod analogien fra

1) Når jeg her tænker mig muligheden af, at skrinn og emmen eller
former, som ligger disse nær, har været udgangspunkter for de solør-
ske skræin og zim, så er det, fordi de kan have gået gennem é,
ligesom gram 1 bet. grænd i Soler og za (m. ende) i Gran, i
Lier og på Romerike; men formodentlig er den lange kons. senere,
især 1 emmen.

54 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

andre former, som værtt (adj. n. værd), tortt (adj. n. tørt. Ved rd
> rd forekommer der ikke lang vokal, uden når d er eller ved folke-
etymologi har været opfattet som en begyndelseskonsonant, såsom i
lørda (m. lørdag). Ved rn er der næsten altid forlænget vokal, som i
szerna (f. stjerne), orn (f. ørn), i nord sedvanlig $æna, men ørn; dog
forekommer udtale som sérnno (v. surne).

S 24. Pà den anden side er en del af vokalens tidsvarighed ind-
tagen af den følgende konsonant i en række tilfælde, af hvilke de
mærkeligste er ved nasalkonsonanter. Nasaliteten har været fore-
greben og har ved enkelte lange vokaler medført en indsnævring i ar-
tikulationen mod slutningen af deres varighed, der senere, da nasalvo-
kaler blev opgivne af sproget, blev siddende igen som nasalkonsonant.
Således er det som bekendt gået ved forbindelsen -aun i oldn. steds-
navne, idet der mangesteds i landet findes skoyn « Skaun, froynar «
Fraunir. I Solør er der ikke andre sikre eksempler på denne lydbe-
handling end rdyy (m. rognetræ) mens pa Tønset alle gamle lange
vokaler (undtagen 4, & 6, 6 og ø) regelmæssig behandles så foran nm,
f. eks. be'yn (n. ben), svinn (n. svin), broyn (adj. brun), tryyna (n. tryne).
Derimod indtræder forkortelsen i Solør almindelig foran m, såsom i
tomm (adj. tom), tomm (m. teile, gjømma (v. glemme); efter behag
kan vokalen eller konsonanten udtales lang i ord som ummak (m.
umage), om'mot (stedsnavn, Åmot); derimod forekommer der ikke for-
kortelse af i, f. eks. i grimo (f. grime) eller ei, f. eks. ram (f. rem);
hemm (n. & adv. hjem) og hemma (adv. hjemmefra), har nemlig sand-
synligvis fáet denne form fra heim i svagt aksentueret stilling. —

Det synes sandsynligt, om ikke sikkert, at den temmelig udbredte
vokalforkortning i verber afledede med na: tildels bfånna, grdnna, men
altid tens (piöna), síano (staöna), og i subst. på ning, både ktinniy (m.
klining, fladbrød med smør) og ktenniy (m. klædning), er af lignende
oprindelse.

Lang vokal foran gammelt eller nyt j forkortes, idet den sammen
med dette går over til diftong, f. eks. kleja > kfz? (v. klø, intr.)
høgende > haian (n. pude), pløgja > ptata (v. ploie), hofudgerd > *haujet
> hatvt (f. hovedgerde). I Åsnes og Våler er der også tilbøielighed for
at forkorte foran å, som ofte i tilrøkkinn (adj. tidlig oppe om morge-
nen), men det gennemføres ikke.

Nogle forkortelser foran t er derimod ikke fysiologisk foranledigede,
men påvirkede fra andre former, såsom i hitte (v. true med hånden),

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 55

— M —— —

smillo (v. besmøre garn til vævning) hos Aasen smita, svæ'fta (v.
svede) og svætt> (m.), hvor den korte vokal er overført fra præt.;
samme årsag har virket i hetta (v. hedde).

Forlængelsen af d efter opr. lang vokal i verbalbøining, f. eks.
tru (v. tro), praet. früddo, beror på sammenslutning med verber som
preda, pt. predda, nu íré, pt. tredda; dertil kom også sjeldenheden af
d som kort konsonant i ind- og udlyd. Af sidste grund er d forlænget
i de væsentlig fremmede ord bddda (konj. både) og bdd, i syd lndd
(n. lod i vægt); derimod har det undtagelsesvis holdt sig, skønt kort, i
det udenfra tilkomne mandsnavn bréda, tildels i pt. af det fremmede
ord ærbo (arbeide), som har pt. zrbeda') (eller ærba), og formedelst
aksenten i »din’ føbannoda« og lignende udtryk.

C. Lydenes behandling.

a. Aksentens betydning for lydene.

Kapitel 10. Bemærkninger om betoningsgradernes

fordeling og deres forskellige virkning.

8 25. Når den lydlige beskaffenhed i nogen grad indvirker på
samtidens aksentgrad af ordenes og sætningernes enkelte dele, så er
dette ikke alene begrundet i de rent fysiske forhold ved artikulationen,
men er også traditionelt, fordi nemlig aksentgraden på sprogets tidligere
trin har indvirket på nutidens lydform.

Det er såvel historisk som af dialekten selv indlysende, at solør-
sken udgår fra et punkt, hvor hovedaksenten i regelen ligesom nu har
ligget på rodstavelsen. Aksenten har der været vilkåret for al den
normale lydbehandling og sedvanlig har den gjort rodstavelser lange,
om de ikke før var det, f. eks. dag(r) > dag, lit(r) > lett. Om denne
aksentuation har havt en undtagelse, om nemlig den biaksent, der har
ligget pa 2den stavelse, når 1ste var kort (Noreen i Grundr. d. germ.
Philol., I. 457) her har været hovedtone i senere oldn. eller efter den
tid, således som i nutiden i Tinn, f. eks. i lóv& af oldn. lofa, kan ikke
bestemt afgøres; forholdene tyder mere på, at der har været blot

1) Vel for det sjeldnere ærbedda.

56 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

biaksent, som der jo endnu er, skønt vel af en ringere styrke sammen-
lignet med hovedaksenten end i tidligere tider. Vokaler er i den stil-
ling bevarede, men konsonanter er ofte svækkede, f. eks. smäka (v.
smage), sama (adv. sammen). Ved sammensatte ord er det af histo-
riske grunde sandsynligt, at hovedtonen ofte har ligget på sidste sam-
mensætningsled, f. eks. i kvindenavnet pznnila af skriftsprogets Per-
nille; også den omstændighed ved denne dialektens torm, at -ern-
ikke er bleven til æ'nn ligesom i kvern > kvæ'nn, taler for det samme.
Det synes dog ikke sikkert, at dette kriterium alene kan anvendes til
at bedømme, hvor hovedaksenten har ligget. Det er nemlig meget vel
muligt, at en lang første stavelse ikke havde fuld hovedtone og så-
ledes ikke har fået normal lydbehandling, når en stærk biaksent
fulgte lige cfter. En aksentuation af den art synes det at være, som
de korte tostavelsesord (låvå, viku) har i N. Gudbrandsdalens dialekter.
Dette kan måske anvendes på mandsnavnet tollvv af porleif(r) ved si-
den af gårdsnavnet fo"llarii af *borleiførud. Undertiden betegner 2det
sammensætningsleds lydbehandling tydelig, at dette har havt hoved-
aksenten, forsåvidt man ikke søger årsagen i folkeetymologi, f. eks. i
ik(k)o"nn (m. ekorn), hinnvitii (f. bagatel); thi lydbehandlingen er gan-
ske som under hovedaksenten. Af kun praktiske grunde vil jeg dog
samle, hvad jeg vil meddele om aksentens virkninger udenfor den nu
stærkest betonede stavelse under »biaksentens virkninger« og »aksent-
løshedens virkninger, ligesom også disse selv forekommer noget ujævnt
og derfor ikke strengt kan skilles i behandlingen.

Aksentløshed indtræder 1) i åben stavelse efter lang rodstavelse,
såsom bakk», 2) i forskellige bøinings- og afledningsendelser, selv om de
er lukkede, 3) i mindre lydrige stavelser mellem hoved- og biaksenten
og 4) i stavelser, der går foran en hovedaksent.

Følgen af aksentloshed er assimilation, den mindste mulige
bevægelse for taleorganerne; denne har tildels medført fuldstændig for-
svinden af stavelsens sonant og dermed af hele stavelser, såsom i
stortt (v. styrte, dø om dyr), æksis (m. eksersis), dels kun, at det er
ligegyldigt hvilken sonant stavelsen har, når der blot er det overleve-
rede antal hvilepunkter for den musikalske aksent; hvis da lydforbin-
delsen indeholder en konsonant, som på denne plads kan være stavelse-
bærer, så antager konsonanten denne rolle; hvis ikke, sættes på voka-
lens plads eller i dens nærhed dialektens svagest artikulerede vokal, a,
som kan antages for at repræsentere den tungestilling, som er inter-

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 57

mediær for dialektens hele lydsystem, f. eks. i bakka, evorbi (gardsn.,
æfra Boy (dat) i Dipl.). |

——— ——————— — ——— —— —— a ——Ó—M——M— ————

Kapitel 11. Hovedaksentens virkninger.

8 26. Den kraftige aksentuation er, som anført, hovedbetingelsen
for den lydbehandling, som, fordi den gelder den betydningsrigeste del
af sproget, må kaldes den normale; den må naturligvis af samme grund
være forholdsvis stærkt bevarende. Dog har hovedaksenten oysa
(som »stark geschnitten«? Siev.* pag. 166) rammet konsonanter således,
at den selv har frembragt en artikulationsforandring, enten når den
bringer dem til ligesom at bryde sig imod hinanden, f. eks. når verbet
vågne hedder vaktna, men plur. af adj. vågen, fordi dette har lang vo-
kal, ikke pleier få noget t, men hedde våkna, — eller ved en endnu
mere direkte indvirkning på lydene, såsom i de »mouillerede« former
af nn, ll, dd, idet disses mouillering (overgang til forganelyd) er skeet,
forat man skulde få anvende en kraftigere del af tungen

8 27. Dog kan der i virkeligheden også siges at være biaksent
eller aksentløshed i dele af selve rodstavelserne; ialfald indtræder der
Jævnlig forandringer i dem, som må karakteriseres som svækkelser af
samme art som ved sådan. Nar aksenten nemlig har mødt og for-
stærket én konsonant, bliver en, der følger straks efter, ofte så svagt
aksentueret, at den ikke kommer frem i sin forskellighed fra den for-
stærkede. Således gar det i. Solør med forbindelserne mb, nd, ng og
ld både i indlyd og i udlyd, i ord som kamm (m.), kæmme (v.), hånn
(f. hånd), sæ'nna (v. sende), stäyy (f. stang), stayya (v. stange), fz'll (m.
feld), sæ'lla (v. sælde). At det er den første konsonant, som slapper
aksenten således, at af den grund den anden bliver assimileret, tror jeg
at kunne slutte af forholdet ved disse forbindelser f. eks. i Selbus og
Guldalens mål. Der forekommer der nemlig også assimilation af nd
etc., når de står i udlyden, men når en vokal følger, er det gamle for-
hold (i forskelligt omfang) bevaret, fordi der da kommer ny ansats af
udänding og stemme, f. eks. hånn (f. hand) men håndå (hånden) i
Selbu. Det, at det nye udåndingsstød ikke på samme måde medfører
bevarelse af d og g i Solør og på Østlandet forøvrigt, er ikke så at
forstå, at den nævnte forstærkning der skulde være mindre, men kom-
mer deraf, at analogi i bøiningen er stærkere gennemført søndenfjelds.

58 AMUND LARSEN. IL-F. Kl.

At denne assimilation skyldes aksentforhold, sees endvidere deraf, at
nd leilighedsvis kan forekomme bevaret endog udenfor rodstavelsen i
ord, der netop altid er stærkt udhævede, nemlig i de gradsadverbier,
der er dannede i lighed med pres. partic. f. eks. arando (sint),
brz'nnando (han).

Noget lignende af dissc forbindelsers behandling i de nævnte
trondhjemske bygdemål foreligger der i $54 (adj. selv), der i bestemt
form og i flertal hedder $ptva, også i sell (n. sølv) er vr bortfaldet ved
aksentens svaghed, men vel væsentlig udenfor dialekten.

Mindre ligefrem er forholdet ved lg og rg, som nu sedvanlig er
bleven 4j og rj, ikke blot i Solør, men også idetheletaget i de la-
vere egne på Østlandet, i Østerdalen og det meste af Guldalen. Muli-
gens findes der fleresteds i disse to dalfører et og andet ord med tg,
rg; Trysil har ialfald tildels årg for Solørs ær; (adj. strid, ihærdig). I
Solør kender jeg kun rg bevaret i konavne, f. eks. bærgalinn samt for-
mentlig i hankønsordet dørg (hela der'gon, hele hoben, hele strækningen,
vistnok opr., som dorg (Ross N. ordb. p. 103) om mængde, men nu mest
lokalt), som må antages at repræsentere et *durg. Da disse dialekter
med sit ¢7, rj er de samme, som mindst palataliserer g til 7 i bøinin-
gen, synes det besynderligt, at den palataliserede form er bleven den
herskende i disse to forbindelser. Det er dog formentlig også følge af
svag aksentuation, men i en temmelig gammel tid: den svækkelse af
udåndingen, som r og 1 forårsagede, hindrede g i at gå over fra udta-
len 9 til g der, da denne indtrådte i andre stillinger; derfor indtradte
også j for palataliseret g efter r og 1, så at berg, dat. *berji maske
har været samtidigt med lag dat. "lagi!) Da så senere både g og g
bortfaldt af Solørs lydsystem var der næsten ikke anledning til at ind-
sætte g i former for berg. Istedenfor at indsætte 7 eller g for g i
mårå (m. morgen) har man ladet det falde aldeles bort — ordet har
dog også samtidig havt kontraherede former med udtrængt g, stam-
mende fra former som oldn. pl. mornar (morgener), som dog nu mang-
ler i dialekten. I mærit for andre dialekters Margit (kvindenavn) og
tøris for andre dialekters torjus af Porgils, er også g bortfaldet,

kanske tildels ved dissimilation foran i.

1) Den tidlige indtræden af ) for palatalt g efter 1 bevises foruden ved
skriftlige vidnesbyrd også deraf, at tiljævning er indtrådt efter lgj i
betjü (f. belge)) tildels også i hvtja eller høfja (m. en stor bundt
hø eller halm).

1894. No, 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 59

S 28. Også efter lang vokal er aksenttrykket svekket; mange-
steds i det trondhjemske er der epdog betydelig kvalitativ forskel på
k, t og p efter lang og efter kort vokal; t efter lang vokal synes
endog sommesteds der at være bleven til d. I Solør har jeg ikke
mærket nogen tilsvarende svækkelse af de stemmeløse eksplosiver.
Derimod svækkes g hos mange efter lang vokal til 9, hvilket dog ikke
er bevidst. Opgivelsen af å er vel begyndt i aksentløs stavelse og ef.
ter opr. lang vokal, som i bia (v.) af bida, vær (m. kuld, især et talrigt),
om det er af veid(r), — og senere fortsat til dem, der har senere for-
lengelse af vokalen, som gta (adj. glad), stana (v. stanse). ör er bort-
faldet i rz? (n. rede) og sø (adv. syd). Oldn. ger i Åsnes og Våler
sedv. bortfaldet efter au, og efter o er det oftest vokaliseret sammen
med o til ai, begge dele kun foran vokal og i udlyd; haü (m. haug),
haü (m. hu), bia (v. lauga). Ligeledes er g vokaliseret og bortfaldet
i en del ord efter 1 f. eks. kri (f. krig). Oldn. f i udlyden og mellem
vokaler er bortkastet i kyi (m. kniv), tildels dog kyiv, deühet (adj.
tunghørt, døv), hvor daufr kan være forvekslet med daudr; hyppig
også i lait for loüv (v. løv); sjeldnere, mest i syd gaiie for gaiive (m.
storkarl, praler).og gati for gaiiv (prat. af give, v. fyge).

Kapitel 12. Biaksentens virkninger.

§ 29. a. Som foran er antydet, er biaksenten i solørsk ret skik-
ket til at bevare vokaler i deres særegne beskaffenhed; men konsonan-
ter falder lettelig helt bort, eller svækkes.

Til biaksentuerede stavelser kan man regne endel meget benyt-
tede, ofte aksentsvage ord. Dertil vil jeg henføre verbet tä (n. tage)
og dets bginingsformer, pr. tær eller tæyar, pt. tög, pt. part. i syd
tæinn pl. tæ'yne, i nord tiginn pl. figna. Af nokkut har Solør nå eller
nào; mellemformen, någå, er almindelig i Gudbrandsdalen. Til ndo
svarer også de øvrige former af ordet, m. s. nån, f. s. og hele pl. nåa.
Men for plur. er der en differentieret form, som nærmer sig meget til
aliquot i betydning; den hedder i syd naiigra, i nord noüra; nokkurir
> *nogre > naiigra, ligesom hog(r) > haiig i syd, > haiti i nord. Parallel-
former med samme betydning forekommer noget opover Østerdalen og
mod vest til Randsfjorden. Ligedan behandlede former findes videre,
f. eks. i Selbu nör(2); entalsformer som nugunn i Gudbrandsdalen, nu-
ginn i Tydalen hører også herhen. Af jak je; Nes på Romerike har

60 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

jeg; af mek, bek, sek, mæ, dæ, sæ; af mellemliggende former kender
jeg fra Nes mæg, dæg, sæg, fra Tønset mei, de» sez. 2 pers. pron. i
pl. hedder i de obl. kasus dør, i nord dø; nom. af samme i Grue og
nordligere dø, disse bør dog neppe afledes fra dualisformen ykkr >
*dykkr, hvilken derimod med bevaret kk danner udgangspunktet i
Odalen, Hedemarken og Elverum. Eiendomspron. for 2 pers. pl. hed-
der også dør og i alle omgivende bygder dør eller dår, idet der er
stræbt efter lighed med vår. Af mykyt (jfr. nda) mia eller mi; af
bykkjaz og pr. bykkis fiss (synes). Af ok å, af auk où, aldrig
med g.

Oldn. g forekommer behandlet netop på samme måde, som det i
de nævnte ord er skeet med k. dra (v. drage) har ganske tilsvarende
former til dem af tå, og har vel også indvirket på disse.

Således også så" (v. pt. sagde) og lå (v. pt. lagde), fordi disse
ord er så hyppige, medens det formelt ligestillede tagda ingen svæk-
kelse har. Plur. af däg hedder där; g bortfalder også i de hyppigst
brugte af ordets sammensætninger, såsom midda (middag), sinnda (søn-
dag), {æ hård' das (til hverdags), hærddas (helligdags), men nom., som
er sjeldnere, hedder altid hætjadåg. stügü (f. stuc) i usammensat form,
men i sammensat f. eks. bæstü (f. badstue); kuæsti gårdsnavn i Våler,
skrevet Knashaug. Adj. på -og, -ig, -ug mister g: fætii (færdig), grau
(ivrig på arbeidet, tidlig oppe om morgenen), fila (tidlig), dali (dårlig);
i ntr. dels som stamformen dels med -kt (fætiikt etc.). anti af annat-
tveggja. rg i andet sammensætningsled har mistet g, hvor etymologien
er gået nogenlunde i glemme, f. eks. igyabor (kvindenavn, Ingeborg),
finnabjør (f. fingerbøl), sotbar (i Brandval), söfbær (i Våler), gårdsnavn,
skrevet Solberg. ng synes bortfaldet i gå af ganga; ialfald vilde for-
men lade sig lydlig forklare uden at antage indførelse af formen ya
udenfra. At gå hedder nemlig i Støren gayy eller gå, det sidstnævnte
naturligvis opr. hjemmehørende i svagt aksentueret stilling; i Selbu er
denne form eneherskende, men i en ældre skikkelse nemlig med nasal-
vokal: gå. I Tydalen, Holtålen og Tønset hersker formerne gå eller
gå. Da nasalvokaler abenbarlig har været tilstede 1 solørsk og i øst-
landsk i det hele under udviklingen fra oldnorsk (jfr. f. eks. § 24 og

senere kap. 29) og da å ved sin dybere klang er skikket til at gå
over til å, ligesom den også i en tidligere periode har gjort i oldnorsk
gås o. fl., så synes det rimeligt, at formen gå vel er bleven støttet ved

den indtrængte danske form, men også ved sin egen udvikling vilde

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 61

være kommen til samme punkt!) Nar man i Nordre Østerdalen og
Søndre Trondhjem har gå og ikke gå så kan dette forståes således, at
nasalt a der var i brug, efterat overgangen å > å var afsluttet, men at
den sydpå blev opgiven tidligere, — mäske et forhold omtrent som
mellem Solørs-bån (n barn) og trondhjemsk ban, i Selbu med vaklende
nasalitet. t i aksentsvag stilling er jo tildels i oldnorsk vekslende med
8; det har derfor i dialekten for en stor del delt dettes skebne; det er
bortfaldet i enstavelsesordene å (at, ved infinitiver), i som ubest. art. I
ntr., af eitt, dæ af pet, l2 (v. lade) pr. ler, sjeldnere lett(a) pr. lettar;
i bøining og afledning i to- og flerstavelsesord er det altid borte af en-
delserne -it (et) og -at, altså børi (båret), divi (dovent, f. eks: om øl),
spmno (søvnet), oigo (øiet), husa (huset). à er sågodtsom altid bort-
faldet; undertiden findes det erstattet med d i det før nævnte præt.
ærbeda (arbeidede), som dog kan være d for dd; hyppig i dinn fodent-
madæ- (din fordgmte-) og andre forbandelser; i Brandval (samt i Oda-
len) i védase, i Grue og nordligere vesse, væssø (f. & n. under, mærke-
lig ting), formodentlig et *vid(r)sjå i cas. obl. = *vid(r)sjg — ordet
har ligesom forbandelsen en vis høitidelighed, hvilket ofte kan bevare
gamle udtaleformer. Af hadda (havde) findes ny svækket biform har
eller ha. à efter r i sidste sammensætningsled, ligesom g (p. 60) i mazar
(kødsuppe med erter og gryn) af matgerd, i et par andre tilfælde er
å snarere udtrængt foran nom.s r, hvorom senere. n er bortfaldet i
navnet 70 af Jón, men grunden til at den svagere aksentuerede form af
ordet her er bleven herskende, synes ikke let at fatte; måske er bort-
fald af n efter lang vokal ikke knyttet til svagere aksentueret stavelse, men
til at m ender stavelsen, jfr. i Sætersdalen, at første sammensætningsled og
adj. i fem. mister n (sdı, adj. f. sen), men subst. som bán beholder
det. De øvrige enstavelsesord, hvori n er bortfaldet i udlyd, står dog
ofte svagt betonet: æi (num. f. en) af ein, af samme ord som ubest,
artikel i, i Selbu bægge i; de possess. pron. i fem. mi, di, si, i Selbu
mi etc.; hon > hö og endnu mere svækket a, i Selbu hd og å. For-
merne a og å kan måske være ikke af hon, men af oldn. akkus. hana,
da denne form f. eks i Selbu kun betingelsesvis kan være subj., men
er den sedvanlige som obj.; betingelserne for dens anvendelse i nom.

1) De nævnte østerdalske og trondhjemske dialekter har alle i pr. ind.
går — en form, som jo tydeligvis ikke er opstået der, men indført
»for at undgå den fra inf. så afvigende omlydte form (*jeyy)«; men
denne ulighed har her visselig ikke generet, førend inf. havde fået en-
stavelsesform med udlydende vokal.

62 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

— ————————————————————————————— —MMM————

er dog også sådanne (fornemmelig postponering), at de netop vilde
fremme en stærkere svækkelse af lydstoffet. nd synes bortfaldet i stå
af standa, hvor forholdet er aldeles parallelt med det foran omtalte ved
gå; det hedder i Støren stann, i Selbu stå, i Holtålen, Tydalen og
Tønset stå eller sta. I Solør er konsonanten bevaret i sammensætnin-
gen stannarhöfs (m. lidt åbent sted i skoven, hvorhen kørne pleier be-
give sig for at tygge drøv). For kiinna (v. pt. kunde) kan der fore-
komme kii. I anden stavelse er nn bortfaldet i jammæ (ja så mæn)
og næimæ, formodentlig ved folkeetymologi. m bortfalder i frastedsadv.
(nu sedv. præp.) på -an, som sinna (søndenfor), åva (ovenfor), medens
n kommer frem foran vokal i sammensztning: ndfanettar (adv. norden-
fra). Her også samma (adv. sammen).

I Østerdalen og S. Trondhjem hedder det sidstnævnte ord sam-
man eller lignende, — som om enstavelsestonelaget har forårsaget, at
ordets stavelse fik tonløshed, ikke biaksent; også i Solør forekommer
et zisomman af einn saman eller som der jævnlig skrives i dipl.
soman, eller måske af en hunkønsform *ein somun — fem. kan let
være bleven overlegent i dette ord, især for sæterlivets skyld. Talor-
dene 13—19 har alle kun stavelsedannende n; hvis det skal forklares
ud fra dialektens egne forhold, så bliver det snarest så, at ordenstallene,
brettände etc., først fik forkortet å til a, og da så formen faldt sam-
men med pres. partic., blev a ligesom i dette (se senere pag. 73) om-
byttet med a; senere er så dette gået over fra ordenstallene på grund-
tallene. Af akkusativerne morgon (morgan?) og eptan nu mårå og
æfta. Gamle tostavelsesnavne på -n har i regelen ved dialektens egen
udvikling mistet denne konsonant: kari (Katrin), mari eller (sj.) mari
(Marina, Aasens navnebog pag. 83), æfi, yngre éli (Helena), kersti
(Kristin) göro (Gudrun), håkå (Håkon); alle disse navne er i den her
anførte form forældede, tildels uddøde; for dem alle undtagen göro
hersker nu i regelen former efter dansk regel, med bevaret n, men
svækket eller bortfalden vokal. Da sådan påvirkning ikke let kan
have indvirket på navnet aiian, i Hof atigan, af Auóun(n), Audon(n),
må det antages, at endelsens vokal ikke har været tilstrækkelig forskel-
lig fra iste stavelses diftong til at hævde sig i hiatus; måske er det
formen med nn, som ligger til grund, da denne forbindelse, som det
senere vil sees, var mindre gunstig for vokalens bevaring end det
korte n.

Oldn. -in varierer jo, efter rodstavelsens vokal, med -en. Det er
utvilsomt denne veksling, som i dialekten har givet anledning til, at de

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 63

endelser, som indeholder denne forbindelse, optræder i forskellige for-
mer. Den bekendte oldnorske regel kan ikke ligefrem bekræftes ved
dialektens vidnesbyrd, idet fordelingen i dialekten nu er ordnet efter
grammatiske kategorier.

Mest uafhængige af slige analogier er naturligvis gårdsnavne sam-
mensatte med vin. I de nær beslægtede dialekter i Vinger og især i
Odalen findes der mange af disse, og skønt måske de fleste har in > i
f. eks. disi (i Disini R. B.), skøi (i Skodint R. B.), så findes der vist-
nok også dem, der har overgang gennem -en, f. eks. antagelig åvra i
Vinger. I selve Soler er der kun få sådanne navne; sikre er kun
bræ'1 (i Brandval) i R. B. i Bræidini, og keikhi i Åsnes, hvis skrift-
form er Kokkin. I R. B. og for det enes vedkommende også i Dipl.
forekommer der etpar sådanne navne til: i Kuænnini og i Hæiggini;
men disse er nu formede som gamle flertalsord, kvæ'nnar (gard i Grue),
hz'ggor (slåtteeng i Grue); kunde mäske Ani være gammel feillæsning
for -um? Oldn. systkin skulde ventes at have samme slags lydudvik-
ling som gårdsnavne på -in; men der bevares konsonanten: sisson,
hvori jeg finder udtalt den opfatning, at ordet skulde være afledet med
nd, ligesom f. eks. hoïon af høgende, hvorom senere.

Videre har man i i best. dat. ntr. af substantiverne: hüsi, taki,
æ'ggi; det overføres også til de svage neutr., såsom aiigi; man må an-
tage, at vokalharmonien har gjort -inu hyppigere end -eno i de stærke
, neutr, medens tillige tilbøieligheden til at differentiere fra dat. mask.
har virket til det samme.

Der er kun et adj. med oldn. fem. på -in, som har særskilt hun-
kønsform, nemlig æ1a (egen); men lita står jo i oprindelse den samme
dannelse nær; også Selbu, som endnu har nasaleret i (i dat. neutr.),
har å i sådanne adj. i fem.; alle herhenhørende adjektiver har måske
gäet ud af det ren oldn. sprogtrin med en (eller €?) i nom. fem. Til-
dels temmelig gamle tilslutninger til slige adj.-former er de pronominale
hunkønsformer iyya, nda, slika og anna; ligeledes kommer flertalsfor-
men iyya af det neutrale engen og nda (nogle) af en stivnet neutral
form, kanske *noken, som har skilt sig ud samtidig med, at nokkurir
> naiigra fik særlig anvendelse om talforhold.

Alle hunkønssubst. i best. form i nom. s. ender pa a. Ligesom
i den legendariske Olafssaga så er det idethele sedvanligst i oldn. hånd-
skrifter, at den best. artikel ikke er afhængig af vokalharmonien, men
har e i alle tilfælde, hvis selve substantivets udlyd er konsonantisk.
De stærke fem. har således sandsynligvis i de fleste dele af landet havt best.

64 AMUND LARSEN. H.-F. KI.

art. en, senere &, som på Østlandet har bevaret sin nasalitet, indtil det faldt
sammen med å i de svage fem.; man fik bökå, *böka ligesåvel som
*viså, visa. Jeg kan ikke andet end fastholde Ivar Aasens mening om
denne overgang (N. gram. p. 144), forsåvidt at den grammatiske paral-
lelisme med best. sv. fem. har været et virkende, om end ikke bevis-
lig uundværligt, moment ved overgangen boken til böka og dermed
til den hele lydlov. På grund af den store lighed i bøiningen indvir-
kede den først og fremst på best. ntr. pl, i dialekten husa, taka, klea,
atiga. I Ryfylkes dialekter er det antagelig bevisligt, at sv. fem. har
trukket st. fem. med sig, at bægge sammen har trukket n. pl. med sig,
og at artikelens skebne har indvirket videre på afledninger med in (en);
thi der har man viså, bökå, hi’sd, sössjå (søskende).

Endelig bortfalder i solørsk også m af den best. art. i nom. m.
pl.: bakka (bakkerne), hana'a (hanerne), gata (gårdene), væ'gga (væggene),
skö'a (skone). Disse former er (jfr. Schagerstrøm Sv. landsm. II, 4 pag.
55 ff.) opstäede af akkus. bakkana > *bakkane (eller *bakkdåd ?) > *bakkd.
De hankønsord, der har omlyd, som föt, sån, danner ikke sin best.
plur. således, men med m (altså af nom.) ligesom hunkønsordene. At
det idethele er en sen omsiggriben, når denne bøining ellers omfatter
også de gamle i- og u-stammer, kan sluttes deraf, at også ordet lett
(farve), skønt det mangler det mærke, som ligger i omlyden, dog dan-
ner best. nom. pl. på m (letén), eller, som det egentlig hedder for min
sprogfølelse, er hunkønsord, når det står i flertal. 1 er bortfaldet i
skæ (v. pr. skal), også skær, hvor r vel er præsensmærket, tildels i fü
(formodentlig, vel) også fill, füller, i tz, også tæll (praep. til), ski, og-
så skiilla (pt. skulde); sjeldnere er vi, dels for vill (pr.) og dels for
villa (pt.).

r er ofte bortfaldet, især som boiningsendelse. De starke
hankønsord ondurr og pinorr synes her fra akkus. former *andur og
.*pinar at have udviklet sig ved at miste r til ånu (m.? & f. den kor-
tere ski for høire fod) og tana (m. hard og elastisk vedsaf krumvokset
bartræ); også i øvonti (f. eventyr) er r opgivet. Vaklende er forskel-
lige svagt betonede ord, især e (er), få (får), ha (har), va (var), fø (for).
Mere sjælelig foranlediget er bortfaldet i nogle subst., som fra fem. pl.
er gået over til m. s.; den bestemte form har tjent til formidling, idet
artikelen i best. f. pl. har n ligesom m. s., og mangler r. Det cr
kåsa (høvelspån), nasa (næse), fæka (engestrimmel ved en elv), næfa
(næsten stedsnavn, benævnelse på en slåtteeng). Dissimilation kan
være årsagen til, at r bortfaldt i dåfa (m. speciedaler); denne synes

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 65

ifølge de tilfældes art, hvor bortfaldet indtræder, også at spille hoved-
rollen ved de gårdsnavne i det sydlige Solør, som egentlig er flertalsord,
såsom skåra (i Grue og i Hof; det første omtalt som Skarer 1578,
Skorer 1593) og skårå (i Brandval, omtalt som Skora 1386, Skorer
1578); disse to tilligemed Jura (i Ludrom R. B.) szíro (i Sætrom) er
de eneste sådanne navne, som ikke har r i Grue og Brandval'): nordli-
gere mangler r stadig, f. eks. stømna, kvihlla, sætra. f er bortfaldet i
nogle svagt aksentuerede ord: bi (v. blive), Aa (v. have), ji (v. give)
og deres tider, samt prep td af üt af. Udenfor hovedaksenten er f
bortfaldet i ofa af Olaf(r) og det nu formodentlig uddgde kvindenavn
dto (Ölgf); folkeetymologi synes at have bidraget til eller efterfulgt
bortfaldet i örste (n. stående talemåde, af *oröstef). m holder sig sed-
vanlig i aksentsvag stilling; det synes også under svag aksent at have
noget af den tilbeielighed til at trække eftertrykket hen på sig og så
ledes forstærkes, som man må sige, det har i hovedaksenten. Man har
således præp. om, pron. & konj. såm, i nord tildels sym, pron. pers.
dom (Brv., tildels Grue) eller dom (nordligere) i bet. de og dem —
og, mere udsatte for analogisk påvirkning fra bøiningsformer, hanom,
svagere betonet i syd om (ham), jøn'nom (gennem), millom eller mifla,
samt gardsnavne på -heim, f. eks. önom (i Brv., Wnæim D. N. XI n.
137). Men især må her mærkes den bestemte dativ i plur. på -om:
gåtom (gårdene), bakkom (bakkerne). Jeg antager, at disse former ned-
stammer fra den oldnorske endelske -unum ?); da best. dat. plur. i de
aller fleste tilfælde havde trestavelsesform, gav det trokæiske aksentfald
i regelen stavelsen -um bitone; om dannelse fra -unum synes det at
vidne, at ordet j0fa af oldn. gerói (n.) ingen anden best. dat. pl. har
end jornnom — hvis n dog også kan overføres til de andre flertalsfor-
mer og alm. er tilstede ved de bestemte former i pl, hvad der jo væk-
ker mistanke om, at det er en form på -ende; et gerdende forekom-
mer også i Dipl. N. XI nr. 15 (dateret Ringerike 1330). En skriver har
rigtignok dat. pl. hussumme, D. N. V, 505 (brev dateret Eidskog 1414),
men det kan ikke bevise, at denne svenske form har hørt stedet til.

1) Maske også Sittra, D. N. II. nr. 893 Skythre (1474), som dog sna-
rere er en dannelse med -vin.

2) Hr. N. Beckman har i Sv. landsm. XIII, 3 p. 39 misforstået et ud-
tryk hos mig (Kgl. n. vidensk.selsk. skr. 1885, p. 78) som om det var
mig, som mente, at den ostnorske endelse -om i best. dat. pl. står i
forbindelse med den gamle svenske endelse -omen, medens det var
mundtlige udtalelser af en svensk sprogforsker, jeg der citerede.

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No 4. 5

66 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Med den mulige undtagelse for det nævnte milla, er det altså
kun i bestemt dat. mask. i sing., at et udlydende m synes bort-
faldet. Denne dannes ved endelsen -a: gata, bakka. Som jeg har
fremstillet i det trondhjemske vidensk. selskabs årsskrift for 1885 pag.
78 f. tænker jeg mig, at de svage hankønsord for at holdes skilt fra
plur. har beholdt anden stavelses a, ikke tredjes u, så at for bakkanum
er det blevet bakkam. Men ved de stærke, som sedvanlig havde en-
stavelsestonejag, var endelsen mindre stærkt aksentueret, af gardenom
fik man *gardanö eller vistnok hellere straks en form, hvori også n
smeltede sammen med vokalerne. Hr. N. Beckmans formodning, at
pron. hanum blev til *han'm > ham (Sv. landsm. XIII, 3 p. 40 f.) og tilsv.
gardenom > *gardan’m, går for mig ud på det samme, idet hans anta-
gelse i noten, at grænsen mellem vok. + kons. og stavelsebærende
kons. i tonløs stilling ofte er temmelig svævende, synes mig at have
en overordentlig høi grad af gyldighed, hvor det gelder nasalerede vo-
kaler. Den således opståede form, som f. eks. kunde tænkes at have
været *garö’a med langt nasaleret a, kunde senere været under gensidig
påvirkning med *bakkdm'). Det bør måske bemærkes, at det foran
nævnte brev fra Eidskogen af 1414 har fioslaftenum, ligesom det har
skoghennum, og at skriveren således formodentlig ligeså lidet har hørt
det udlydende m i det sidste ord, som han kan have hørt det
i det første.

§ 29. b. Også i fremlyden kan konsonanter svækkes formedelst
svag aksent. Til sådan svækkelse kan henføres behandlingen af hv i
pronominalstammer, hvor der kun findes h, medens i andre ord den
sydlige afdeling af dialekten har v, den nordlige har gv (vass, vit og
gvass, gvit). Da lydene her er gået så vidt fra hinanden, er det klart,
at spaltningen ligger langt tilbage i tiden, og tildels ialfald er den skeet
allerede i oldnorsk, som man ser af formen hotvetna og af hor (= hversu)
i et dokument fra Lier af 1378 (D. N. II, nr. 451). Om denne form
og flere, hvis tilværelse er mulig, måske ikke skyldes aksenten i old-
norsk, men oprindelsen ligger længere tilbage i tiden, så er det dog en
aksentvirkning, at sådanne former med kun h er så udbredte i prono-
miner, men allesteds sjeldne i andre ord. Ved videre svækkelse er h
bortfaldet i åkka (hvem, enten) og å (hvad), men i de andre, f. eks.
hør (hvad, hvor, hver), A»ss(o) (hvorledes) er det almindelig tilstede;
det kan dog bortfalde i alle ord, der har »overglidning«, f. eks. i har

1) Hvilket jeg rigtignok ikke længere anser for nødvendigt for, ati solørsk
€ skulde gå over til å, a.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 67

og i enklitiske advb. som höp (sammea), hæt (ihjæl), hæ"Il(ar) (hellere,
eller og end). h kan derfor også tilfoies, nemlig i hellas for ellos (el-
lers), særlig påvirket af vekslingen i æ og hæll (eller). p svækkes
som andre steds på halvøen i pronominer og ord af pronominal oprin-
delse, idet det der ikke repræsenteres af t som i andre ord, men af d,
f. eks. i du, denn, dà. De ord, der hyppigst forekommer særdeles
vægtløst, kan svække d videre til r, især efter ¢ og d, med deres
supradentale og kakuminale biformer, som i tord'driü (turde du),
hadd’rü (havde du, også hardii, jfr. pag. 61, og ha‘rii), eller til bort-
fald (efter r, sjeldnere efter ?, nn og 11): härü (har du), kgmmor vm
(kommer de), viflü (vil du). Endvidere anser jeg det for en svækkelse
af bfi (v. blive), når der i ubetonet stilling kan bruges bi og bir iste-
denfor dets inf. og præs. ind.

§ 30. a. Vokalen kan svækkes i enstavelsesord på grund af
svag aksentuation; således i nd, af oldn. nüna, opr. fra aksentsvag
stilling; i Selbu findes to former: nö betonet, nå ubetonet; dö som til-
taleform for det betonede du; da af på.

I tostavelsesord udlydende på vokal afhænger dennes behandling
af rodstavelsens længde (se pag. 23). Efter kort vokal + kort konso-
nant, alene eller ledsaget af j, bevares vokalen eller modificeres ved
ligedannelse ($ 81, 82), men reduceres ikke til -9, som efter lang rod- |
stavelse. Altså har man former som verberne låvå (love), låga (lave),
væta (vide), sætja (sælge), spnrja (spørge). Nogle verber findes der
rigtignok, som har svækket endevokal i inf., skønt den tilsvarende form
for inf. i oldn. eller mere antike dialekter skulde forudsætte tiljævning
i solørsk; eksempler er nævnte foran pag.48, idet det på sidstnævnte
sted er forklaret, at f. eks. drynja (hos Aasen) i Solør er bleven driinna,
fordi man gik ud fra pt *drundi. Hyppigere er dog den modsatte
uregelmæssighed, at verber med lang rodstavelse også har a i inf., alt-
så også tilsyneladende tiljævning. Ganske eiendommeligt er dette ved
verberne siilla, lülla, röa og bia, som betyder at synge børn i søvn og
tjener til tekst, når dette udføres; derunder har vuggens takt styret den
udlydende vokals beskaffenhed, medens den afveiede kvantitet og ak-
sent. I disse kan man således ansætte endevokalens alder til at være
den samme som denne betydnings alder. I flere andre ord kan der
være spørgsmål, om den ikke er nyindført; således i dætta (falde), som
mangesteds søndenfjelds har tilsvarende former, måske analogi med
sætta (for *sælja, sætte); endvidere i umiddelbart sammenstød med en

68 AMUND LARSEN. H.-F. KI.

—

forskelligartet lang vokal; f. eks. i røa (bestryge, nemlig brød ved
bagningen, af rjöda), jøa, i Brv. dog 58 (klinge, genlyde), frøa (sætte
frø), bföa (bringe til at bløde) Også -ja findes tilsyneladende uorga-
nisk i infinitiverne finja (finde), vinja (vinde), mindre gennemgående i
jellja (gelde); tydelig analogi med bøiningen af spyrja, pr. spyrr, pt.
spurdi ligger til grund for infinitiverne ægja (eie, også æ'ggja, 29a, éga),
düggja (due), kiinnja (kunne), tvrja (turde), totja (tåle), votja (tage hen-
syn, af virda), motja (myrde), fellja (mangle). Der er mangesteds pa-
rallelle behandlinger af disse og lignende ord, således i Bergens stift
endog vyrja pt. vurde. Særdeles talrige og nøie svarende til de solør-
ske er de i Nordre Trondhjems amt, hvor de tilsvarende infinitiver har
i: toti (tåle), gappi (gabe) i Stjørdalen. tråkå (v. træde idelig, uaflade-
lig bevæge fødderne), synes uregelmæssigt ved sin ligedannelse, da det
jo burde have positionslængde, hvis det er afledning af troda. I sv.
hankønsord med kort rodstavelse har man ligeledes ved ligedannelse og
tiljevning udlydende a og d, som i haga (have), åkå (tværtræ). De af
dem, hvori en kons. er bortfalden og således bægge stavelsers vokaler
støder sammen, har oftest -a, således spaa (spade), slaa (slæde); formo-
dentlig er det kun analogi fra andre sv. hankønsord, at dette a er til-
lagt; i det trondhjemske kan sådanne former måske være gamle nomi-
nativer. Fra nominativ er laza (fastsat arbeide) udgået, men ordet er
nu ntr. ava, også av (sænkning i jordbunden, hvori der står vand) bru-
ges især på Finskogen; synes usikkert af oprindelse !) ligesom med
hensyn til formen; tråna (m.) er vel påvirket af kultursproget. Efter
opr. lang rodstavelse er der -3 undtagen tildels i hptja, ofte hwvtja
(bundt).

Pron. denna, ntr. detta, dat. s. og hele plur. dessa (hin) kan så-
ledes heller ikke for formens skyld antages opstået direkte af benna.
Dette er derimod regelmæssig beholdt i denna (denne), oftere dennar,
detta(r), dessa(r). Det synes usikkert, om formerne med r er udgäede
fra pessorr og lign. former 1 oldn. eller sammensatte med hör. denna
forholder sig regelmæssig til en antagen form penna + na; penn +
bar vilde derimod fordre en lydovergang, som der ikke findes eksempel

1) Seminariebestyrer Qvigstad finder det uafgjort, om denne ordstamme
er lånt fra nordisk til finsk eller omvendt. Jeg vil minde om, at
når man vil sammenligne dette ord med finsk aapa, gen. aavan, så
kunde der paa grund af den ensartede konsonantveksel være grund
til også at sammenligne dette med vore dialekters dape i forhold til
(østerdalsk) dåvå.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 69

på. I alle tilfælde bliver det vanskeligt at forklare, hvorledes i Trysil-
målet den noget gamle form ditta i plur. er opstået. Den enklitiske
oldn. partikel -na lever desuden i det solørske, dels regelmæssig behand-
let i denn’na (denne) etc. og dennana (hin) etc. samt plur. dina eller
din’ 5: *beirna (i udräb: $å, for af dina saüorl se, for alle de får!) —
dels med tilslutning til adv. nå (nu) i hernnå, i Våler hærnnå og
dern'nä, dærnnå.

I svage hunkønsord med opr. kort rodstavelse er de oblikve
kasusformers u bevaret som ii, f. eks. i hükü (hage), sinit (sene), søljii
(selje). Ikke alene nljs (f. olje), men også færja (færge) er således først
kommen i brug i dialekten, efterat den cgentlige forskel mellem opr.
lang og kort rodstavelse var bortfalden, medens bylgju allerede før var
bleven bylju, som det sees af den nuværende form batjit — men denne
forblanding af gj og j strækker sig heller ikke videre end til dette ord
og hntja.

Når dialekten ikke ved gammel forlængelse af 2den stavelses a,
f. eks. i lifa, viser, at den har havt hovedaksent på denne plads, er
det os her af mindre interesse, enten dialekten på en anden tid har
havt dette eller ikke. Men det er en udbredt om end ikke gennemført
oldnorsk lydlov, at en vokal med ringere kæbedistance umiddelbart
foran en med større selv blev konsonantisk (eller i tilfælde bortfaldt),
medens den følgende forlængedes. Da er jo hovedaksent på den 2den
vokal åbenbar, såsom i *föar > fjár, bruar > brår, roald(r) nu vrål
(Nedenes). Og i denne betoning og forlængelse af endelsen har den
solørske dialekt fuld del (f.eks. *séa> 3d); kun i et enkelt ord, nemlig i
prjá > trea (tre, med udeladt subst.), erstattet med det sedvanlige lige-
dannelsesforhold, formedelst analogi. Den forskellige behandling af ud-
lydsvokalen i lifa og i sjå beror måske heller ikke på andet end det,
at i sjå, hvor 6 var blevet konsonantisk, havde de former, hvor 6 be-
varedes, ikke den anledning til at virke for en regelmæssig inf., som i
de ord, hvor slægtskabet faldt mere i øinene; medens derfor den udly-
dende vokal i lifa blev forkortet (og denasaleret) før overgangen å > å,
holdt den sig lang i sjå. I sådanne (f eks. trondhjemske) dialekter,
hvor a, f. eks. i lifa, ikke blev så tidlig forkortet, men endnu er beva-
ret som å, har man undertiden en smuk parallelisme f. eks. mellem
løå (ljå) og øtå (ede), som efter min opfatniag er oprindelig.

Adv. ldyya (forlængst) af oldn. 1gngu kan også hedde lånni, hvor
i synes overført fra lz’yyi; i dette ord selv skyldes i for a den temme-
lig palatale konsonant — formodentlig før mere palatal. Kons. tilligemed

70 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

vokalharmoni bevarer i trods lang rodstavelse i stikki (n. stykke). Men
sedv. slappes oldn. i (e) i ntr., ikke alene i ord som kt&a (n. klæde),
men også i sådanne som merrka (n. mærke). Efter kort rodstavelse
har man skarp vokal formedelst vokalassimilation i f?rí (n. tjæreved),
ligesom også en form med bevaret i kan sættes som grundlag for ft:
(n. flyvende insekter af *flygi). Efter kort stavelse, men uden vokal-
harmoni er den skarpere vokal foretrukken i (de kun prædikative) adj.
vari (opmærksom på) og vani (vant), måske ved tilslutning til adj. på
ig; prof. Storm meddeler mig fra Romerike sväri (adj. overordentlig,
= det bibelske svar) i Solør svara. Afgjort uregelmæssig er den
skarpe vokallyd i i möti, biform til praep. möt i et par af dens anven-
delser (henimod, om tiden; i sammenligning med); det kan måske have
været opfattet som möt di, men det hedder jo jævnlig (med dobbelt
pron., om det er så) f. eks. möti de (henimod den tid, at); ligeledes
uregelmæssigt i i vöfi !), f. eks. tvi voti dæ! (tvi vorde dig, máske op-
fattet som vorde i dig); endvidere i kvindenavnet jöani (Johanne, også,
men yngre, jöana). I nogle fà tilfælde vidner den skarpere vokallyd
ikke om nogen middels aksentgrad, men netop om, at den har været
ringe, nemlig når en palatalkonsonant har forårsaget, at i er kommen
isteden for det forventede a. Således i lz'yyi (lenge), kannst (kanske),
liggi (ligge); formodentlig er itta hori (hverken) i Brv. af et ældre
*hörja; men det er jo ikke tydeligt, hvilken form af hvárrge dette bør
udledes af. Herhen hører også nogle opr. franske ord, hvis omdannelse
i denne henseende forresten neppe er skeet inden dialekten: täsi (m.
etage), passasi (f. passage 9: skrøne), kannali (m. ondskabsfuld person,
af fr. canaille) írévali (adj. besværlig, af fr. travail, tilnærmet til adj.
pa -lig; kanske også folkeetymologisk forbundet med verbet trevta
(prifla)). |

Det oldn., nu bortfaldne 6 (eller t), samt r i bøiningsendelser bi-
drager ikke det mindste til at bevare vokalen i en posttonisk stavelse.
Oldn. subst. på -ad(r) har således her udlydende a: måna (m. måned),
martna (m. marked), hwnnro (n. hundrede); ligeledes i adj. ntr. anna
(andet). Ligeledes i praet. og pt. part. af de sv. verber med lang rod-

1) Ved mange starke verber har lydprocesserne ført til, at pt. partic. og
præt.(!) konj. falder sammen i form i en mængde mnorske dialekter,
og derfor har hyppig også andre partic. fået konj. funktion (f. eks.
fått og gått i Guldalen, siges der); skulde vöfi kanske opr. være
partic. i præt. konj.s funktion? Ptc. vöfi er nemlig endnu i dialekten
verbalt i visse forb, såsom hør ér a voii? = hvoraf kommer det.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 71

——— -—

stavelse, der baies som eleka; f. eks. til inf. kasta svarer kasta også
i bægge disse former. Men de verber, der efter det foran forklarede
har a eller å i inf.s endelse, har samme form også i pt. og pt. part.
— forsåvidt de da går efter den bøining som kasta. Uagtet naturligvis
både verbal. og substantivformer på ældre -ad vilde være meget ud-
satte for analogier, så er det dog mest antageligt, at overgangen ad >a
er rent lydlovmæssig, og at altså Ó (t) i beinings- og afledningsendelser
kunde være aldeles stumt, før overgangen a > æ af opr. udlydende a
var afsluttet. I forbandelserne kan også dette a forekomme: foban'nada.
Med bortfaldet r findes der især endel gårds- og andre stedsnavne, som
nævntes foran pag. 64 f., og som det vil sees, afhænger bevarelsen af a
også der alene af rodstavelsens længde, f. eks. käsa, fæka, skärd, men
sétra. Oldn. it (et) i best. nom. ntr. s., f. eks. husa, taka, sávelsom i
adj. ntr. lit», æ12 svækkes altid; men i st. pt. partic. ntr. har man i,
som i bitt (bidt), krøpi (krøbet), fønni (fundet), ligesom i også hersker

i deres former for m. og f.

§ 30 b. Blandt 2-stavelsesord med bevaret udlydskonsonant er
hovedregelen den, at vokalen i anden stavelse skal bevares, skønt denne
regel har særdeles mange undtagelser. |

Idet der således forekommer mange forskellige vokaler i 2den sta-
velse i et sprog med ligedannelser, giver disse ord med lukket 2den
stavelse anledning til ligedannelse mellem flere vokalforbindelser end de
ord, hvori kun en åben stavelses (bøinings- eller aflednings-) vokal fore-
findes. Det er også væsentlig disse, som leverer cksempler på ligedan-
nelse med en lang rodstavelse. Som jeg udtalte foran i § 25 er jeg
tilbøielig til at antage de sidstnævnte ligedannelser for opståede, ikke
alene ved forkortelse af ıste stavelse under underlegent aksenttryk, men
også ved en jevnvægt mellem begge stavelser. Grunden derfor finder
jeg deri, at vokalernes assimilation er dels progressiv og dels regressiv;
dersom håkkåsn (j Haukase, D. N. I, nr. 533 m.fl.) har fået å i iste
fra 2den stavelse, fordi denne havde hovedaksenten på den tid, da vo-
kalassimilationen indførtes, så bliver det for kunstigt at antage, at tvllpv
af porleif, *bolleiv har 1 uden palatalitet, fordi 2den stavelse havde
hovedaks. pa denne overgangs tid, men har » i 2den stavelse på grund
af en ny. assimilationsperiode efter hovedaksentens flytning. Jeg tror, at
navnet på selve distriktet Solør bedst vil kunne anskueliggjøre, hvorle-
des processen kan være foregået ved lige vægt i bægge stavelser. In-
den Solør selv hedder dette altid såfr, som i sin tid har været en til-

72 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

lært form, dialektmæssig udtale af den skrevne form Solør. Men i alle
omliggende strog') er der mere oprindelige former af navnet: på Eid-
skogen sæfi, i Vinger, Odalen og Hedemarken det samme (vokalen
nærmere 9), i Ämot og Elverum séfe eller s@ti, i Trysil stifi, altsam-
men former som nærmest forudsætter gammelt kort o i første stavelse,
jfr. f. eks, skætir (f. pl. skyllevand) på Eidskogen sammenlignet med
Solørs skutir. Når man går ud fra, at disse former trods uregelmæs-
sigheden kommer af gl. *Söløyar *), så er det klart, at første stavelses
vokal er behandlet som de korte, men det samme er også tilfældet med
endelsens vokal. Og i Nordre Gudbrandsdalen kaldes Solør for sotey,
og dette ords aksent- og kvantitetsforhold har jeg opfattet som ensar_
tet med det i viku (N. lydskr. p. 62 f.) 2: bægge stavelser cr korte
og eftertrykket jævnstærkt eller vaklende, således som jeg tænker mig
det ældre standpunkt har været, som har reguleret lydbehandlingen af
navnet sæfi i de nævnte østligere dialekter.

Da de former, som indeholder eller nærmer sig til vokalassimila-
tion senere skal gennemgåcs fuldstændigere, vil de stavelser udenfor
hovedaksenten, som indgår under den, her kun blive nævnte, hvor der
er nogen særegen interesse ved dem.

Endel af de ord, som har svækkelse af vokalen i lukket aksent-
svag stavelse, har dialekten modtaget som lån med en ubestemt eller
svag vokallyd i denne, eller de er i dialekten slået i klasse med andre
fremmedord, der havde sådan. En del af dem viser sig som fremmed-
ord ved sit enstavelsestonelag, især dersom dette bevares også i plur.,
såsom høvrol (m.), lakan (n.), tæpon (n. tæppe), mærster (m. mester),
dåktor (m. lege); t@nast må efter aksenten regnes for fremmedord, og
den svage vokal i 2den stavelse tyder også derpå. mort'tar (m. morter,
lat. mortarium) hører hertil, skønt det har tostavelsestonelag. Et ord,
som kommor (m.? rakle på løvtrær) kan dog naturligvis ikke være
fremmedord, heller ikke kan det, hverken for aksentens eller 2den sta-
velses vokals skyld, være ganske identisk med mnormalformen hos I.
Aasen kumar eller de trønderske former kømur, kumur — der er dog

1) Hvor man slap både at skrive ordet og at tale med de juridiske
embedsmænd om distriktet.

% Nar i Dipl. N. enkeltvis findes Saløyium II, 164, så må a der lige-
som i ass (pron. os) II, 893 (skønt det sidste er langt senere) opfat-
tes som tegn for en &lyd. Nordligere naboer har lukket vokal i
sötoyy, sydligere sófoyy, sætonn, Solør sätoyya (m. mand fra Solør).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 73

——— — —————————————————

også trønderske dialekter, som har kom'mar; det må vare et *kumr,
opr. sideform, eller entalsform dannet efter et pl. *kumrar.

a i verbernes pras. svækkes ligesom i inf. efter lang rodstavelse
til a: hoppor; ligeledes i præs. partic. hoppanas (hoppende) eller hoppann
(hoppende); men adverbiale participier har sedv. -anos, -anda(s): bræ'n-
nando eller sj. br&^n'nos (brændende). De tidligere omtalte forbandel
sesformler kan også bevarc a, f. eks. dinn foban'uade-; deres udlydende
9 kan forstærkes til x, f. eks. foban'nade, fodøm'madæ.

I -ar som han- og hunkønsordenes flertalsendelse er i regelen en
sammenslutning skeet med de andre flertalsendelser, -ir, -ur og -r, idet
i regelen alle bliver til ar og i fem. best. nom. pl. -(a)n, såsom kærinor,
best. kæriyon. Herfra undtages nogle få hunkønsord som bevarer en-
delsens a som a, nemlig dør (dør) pl. dora()r, for (fure), Apt (kul),
mær (hoppe), but (byrde), fæt (spor); kun i Brv. kvss eller knss (hob
af kvas, der skal brændes); det er formodentlig et ligedannelsesfænomen,
siden de alle har de samme vokaler æ og »; at næsten alle har de
samme 2 konsonanter i efterlyden har også bidraget til at holde dem
sammen.

Den gamle gen.-endelse -ar er, foruden i ligedannelsestilfælde,
hvor r bortfalder, f. eks. i vealzss (n. vedlæs), ofte bevaret som -ar
celler i udlyd helst -ars, f. cks kåmå tx rettars (komme til rette >:
blive genfundet), nættors fior (ved nattetid), sköyarlærus (ad skovleden
9: uden vei), votllarz'yya (stedsnavn: gården Volds eng, Vallaræy i
R. B.. Endog efter kort rodstavelse -ar i gråvarøl (n. gravøl), hommos-
pot (*homarbót, bagsiden af knæledet. Meget lidet solørske synes
derfor stedsnavnane büttaräs'n i Åsnes og dünnarhörn (skrevet Dun-
derholen) i Hof, som er mig uforståelige, da der ialfald til forklaring af det
førstnævnte ikke findes noget mig bekendt verbum, og således ingen
anledning til at forbinde det med nomina agentis på -ari, hvilke nem-
lig i regelen har -ar, selv om de er temmelig nylig lånte; således også
med enstavelsestonelag i snek’kar (snedker) ligesom i skreddar, måtar,
ktokkar. bakar er den, som er beskæftiget med at bage, bakar den,
hvis levevei det er; skaiar (skælm, tater) kun i syd, i nord skotar,
kræmar kun i nord, i syd (tilslutning til hamarr m. fl.) kræmær; at
oldn. bismari bismor, med en ligedannelse, der består i en her lidet
forklarlig ældre labialisering af begge stavelser; til denne form svarer
også Odalens bismör; en folkeetymologi (by-smør) synes mig umulig
for betydningens skyld; den berøring, som smørret har med bismeren,
vil netop fremhæve tingenes mangel på kongruens. En mængde til-

74 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

fælde, hvor et første sammensætningsled udlyder på -ar, må sættes i
forbindelse med nom. agentis på -ari, som læsarivar (en sindssyg mand
ved navn Iver, hvis mani var at læse), trættarhôr'n (stedsn., en hole
(tørlændt sted i skoven), hvor der har været holdt en åstedssag). Ofte
tilsteder betydningen ikke, at en personbenævnelse, som kunde danne
mellemledet, kan have eksisteret, idet verbalbegrebet opfattes som ob-
jektsgenitiv styret af andet sammensætningsled; der vilde f eks. ikke
være noget særlig påfaldende i en dannelse som slvssargætinn (gal cf-
ter at slås). Jeg vil derfor antyde den mulighed, at sammensætningerne
på -ar ikke nedstammer alene fra nom. agentis på -ari, men tildels og-
så fra gen. på -anar af hunkønsord, uagtet jeg skal erkende, at jeg
ikke har iagttaget mange fem. på un eller an i middelnorsk eller sen
oldnorsk; thi dertil kan grunden ligge i kildernes noget ensidige be-
skaffenhed. Mandsnavne på -ar(r) har sedv. bevaret a, således giinnar,
æinar; ivar er forældet, men forekommer i gårdsbenævnelser (ikke
egentlig navne) såsom ivarsgårn, ivarstiia; fremdeles undtages rator,
af Reidar(r), jfr. pag. 62 om Audunn.

I komparativendelsen -ari og superlativendelsen -ast er vokalen
svækket til o, f. cks. likara (bedre), likost (bedst), antagelig en analogi-
virkning fra komparationen på -ri, -st, nu -(øyra, -(ojst. Adj. snar, hvis
komparativ i de trondhjemske dialekter hyppig har ligedannelse, f. eks.
til snårår eller snörår (medens ligedannelse i kompar. ellers er mig
ganske ukendt), viser levninger af ligedannelse også i Solør, idet den
hyppigste form er snærora, af et *snærær, analogt med hæmær og
kræmær m. fl. I Brandval, hvor snæror2 i det hele er noget mindre
almindeligt, har jeg på et meget afsidesliggende sted hørt en enkelt
person bruge snarara.

I adj-endelsen -all er nominativen grundlag for de nuværende
former, såsom frestall (som tåler lidet kulde), motkreall (utilboielig, uvil-
lig), hvor den i Grue sedvanlig og nordligere altid palatale udlydskon-
sonant vidner om en biaksent ligesä stark som ved andet led i etymo-
logisk forståede sammensætninger.

At a udenfor hovedaksenten især i Brv. kan nærme sig a er et
svækkelsesfænomen; deraf vekslingerne ittas — ütps (adv., i andet til-
fælde), hatat og hatnt (f. hovedgerde); i sidste tilfælde er » ældre, (i
Odalen haiöt). |

Oldn. e og i falder for en stor del sammen i bøinings- og afled-
ningsendelser. Forsåvidt som disse er repræsenterede af en e-lyd i so-
lørsk, så optræder denne vel i regelen som a, men foran stærkere kons.-

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 75

—S|{_ — Er ——— mn

forbindelser kan den ved de fleste ord stige, så den nærmer sig eller
når e — ligesom også det a, som kommer af a — f. eks. lérat eller
lérett (lærred). Selv i tydelig følte sammensætninger, hvis sidste led
har oldn. e, kan det let svækkes; således er dette ret almindeligt i
bærnavne; rigtignok svækkes det oftest i de bærnavne, som er mindst
tydelige på grund af konsonantforandringer, som fippar (tyttebær),
respar (ribs) sjeldnere f. eks. i b¢@ber, hvor e også ofte kan udtales
langt. Sammensatte gardsnavne, der ende på berg har sedv. a, lige-
som også g er bortfaldet, således sofbor (i Brv.), åmbar (i Hof), men
dog i Våler sófbzr.

Præs.-endelsen af verber bøiede som døma er -ar ligesom af de
andre. Flertalsendelsen er eller ir ved substantiver er sedvanlig på
lignende måde bleven til or og irnar i best. f. pl. til an. Herfra und-
tages 3 hunkønsord, gran, pl. grznifa)r, best. græni(oÿn, fan (fonn) pl.
fæni o)r, best. fzni(o)n samt flertalsordet skutir, best. skutin; et eneste
hankønsord hører sammen med disse, nemlig sån eller sånn (søn), pl.
séni(a)r?), best. sønin. Det er altså kun i fan, at rodstavelsen ikke er
opr. kort.

Den bestemte artikel i nom. m. og n. s. og i dat. fem. s. går
formentlig, ligesom jeg antog om hunkøns- og n. pl.'s, ud fra former
med e: stdkkan, husa, böken; de samme endelser træder også ved
svage substantiver umiddelbart til de ubestemte former, uden at den
vokal, som danncde substantivformens udlyd i oldnorsk, øver nogen
indvirkning på den bestemte form, således bakkan, aiiga, visn Lignende
svækket form foran stærke konsonantforbindelser findes der ved sub-
stantiver afledede med -indi, ende, nemlig hatgn (n. hynde), ran (n.
tværtræet foran på kelker) rn (n. erinde), sammen med hvilke jeg
tror si$$on (n. pl. seskende) bør betragtes; man kan formodentlig ved
flere af dem antage, ligesom ved Audunn foran, at endelsens vokal var
for nær beslægtet med den nærmest foregående lyd, til at hævde sig i
sin selvstændighed. Ligeartet er forholdet ved adj. xan (cgen), mindre
ved de til lignende form omdannede lit'n, innan og slikan. øksn er vel
af yksna, så det ikke hører herhen; løsfn er lånt fra skriftsproget;
femsn (forfjamset), skvætfn (let at skræmme) hører vel heller ikke her-
hen *). Men st. partic. på -inn (-enn) og dermed ligestillede adjektiver

1) Noreen (i Dalbymålets ljudlåra pag. 47) og Schagerstrøm (Våtömålet
pag. 41, noten) diskuterer formen sønjer, som skal findes på flere
steder; mon det er andet end et senere stadium af sgnier?

#) Mon det er præs. part?

76 AMUND LARSEN. H.-F Kl.

har gennemgäende -inn i m. og f., i ntr. har partic. -i, adjektiverne
dels -i dels -int. Ligeoverfor de mange tilfælde, hvor i (e) ved nær-
stående forbindelser får a og altså den ringeste eftertryksgrad, synes det
usandsynligt, at alle st. partic. har lydlovmæssig bevarelse af den skar-
pere artikulerede vokal; man må tænke sig, at dette forhold skyldes
enten de partic., hvori der var kort rodstavelse, eller dem, hvori der
var vokalharmoni. Kanske det egentlig kun hørte hjemme i dem,
hvori der fandtes begge dele, såsom bitinn, rivinn: i dialekter, hvor
de fleste partic. har 3 eller e kan flere eller færre af sidstnævnte slags
have i, f. cks. i Orkedalen. Ligestillet med partic.-endelser i behand-
ling er substantivernes afledningsendelse -ill I begge disse endelser er
konsonanten også, i størstedelen af Grue og nordover derfra, bleven
palatal, altså hørinn (baren), ésinn (gæret), tæ'inn eller tiginn (tagen),
bitinn ibidt), ba'inn (buden), vækinn (vågen), dovinn (dovnet), skammill
(skammel), nikill (nøgel), rinnill (tridse på rokkesnelden). Afvigende er
hemmell eller hemmal, hvor det kan antages, at geistlighedens udtale har
styret ordets skebne, ligesom vel også med hensyn til ombytningen af
-inn med -ill og i Nedenes med tonelaget (him'mol). I Brandval fore-
kommer ikke virkelig palatalisering af dentaler, eudmindre altså sådan
udenfor den aksentuerede stavelse; istedenfor -ill anvendes tildels de i
vingersk noget mere udbredte former på ji, f. eks. nitsüt, rinzüt.
Disse er ikke udgået fra nominativen med dens 11; jeg tænker mig, at
en noget tilbagetrukken (men vel endnu delt) form af 1 er overført fra
de synkoperede former (*nyklar) til de ikke synkoperede; men da den
ikke kunde forliges ret med det foregående i, blev der indskudt et a,
som efter andre ord pa -u¢ af -ul (akkus. m. m.) snart antog bestemt
karakter af u. Dog er hertil at bemærke, at lignende overgang i fem.
af litill findes på steder, hvor subst. på -ill ikke, såvidt det er mig
bekendt, kan have lignende former, og hvor altså tilknytning til subst.
på -uf af -ull synes umulig, f. eks. likot i Tinn og Gransherred i Telc-
marken, og lifof i Gudbrandsdalen og ved Orkla Som allesteds ellers
behandles også vokalen i afledningsendelsen -ing ligedan som i en rod-
stavelse. Stavelsen -ir med stark bitone i fremmedord, f. eks. vprddira
(v. vurdere, sedv. prægnant, holde eksekution for geld), hkorttir (n. "/a
time) er formodentlig direkte efterligning af de høitydske former.

Ligesom den palatale konsonant har bevaret eller gjort den ud-
lydende vokal stærkt palatal i læ'yyi (lange), således har den efterføl-
gende konsonant gjort noget lignende med rodvokalen i pron. innan og
i nægtelsen ijta af ekki.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 77

Diftongen ei bliver ikke sjelden til i under lav betoningsgrad, så-
som i kaftin (kaptein), ein > i (ubest. art fem. en), eitt > i (ubest. art.
n. et) samt > ift i iftanna (adv. af og til) af eitt [ok] annat [sinn],
peir > di (pron. dem !) plur. de). Af peira derimod déras, formodent-
lig forstærkning af et (af skriftsprog påvirket?) *daras. Ubest. artikel
for hankøn hedder (am. Den stærke svækkelse foreligger desuden i
mandsnavnet tossn af borsteinn, også i gärdsnavne som &tvssnarit (i
borsteins rudi KR. B.), toskobot (folkeetymologi? for *tnstabot) skrevet
Torstensbøl. Navnet Hallsteinn er nu næsten uddød, dets udtale si-
ges at være hallstzın (i Brv.); men en slåtteeng i Grue, hvis navn
skrives Halstenengen, benzvnes i dialekten halsnæ'ya. Efter dette
kunde der være nogen grund til at tro, at det er lydlovmæssigt, at
enn, inn, einn, efter dental svækkes til n, såsom i #rn (erinde), lifn
(liden), si$$an (søskende), tossn (Thorstein).

Foran m i aksentsvag stavelse er ei bleven labialiseret. Således
i gårdsnavne på -heim såsom önom (Wnæim), formodentlig i ranom, og
i jærddrom som ved folkeetymologi er forenet med disse, i R. B.
Jardæimni, i D. N. XIII, nr. 680 (1545) Jaderim. m eller am har været
hele stavelsens lydindhold; men nutidens udtaleform er opstået ved for-
stærkelse deraf, kanske under påvirkning af substantivernes best.
dat. pl. Jeg antager også, at det personlige pronomen for 3 pers. pl.,
i Brv. dom(m), i Grue og nordligere dom(m), sjelden og høitideligere
dåmm, nedstammer fra peim, svækket til *dm, *dam, og så for mere be-
tonede anvendelsers skyld forstærket til domm eller domm; at der er
opstået forskellige vokaler ved denne vokalisering ?), vækker hos mig
ingen betænkelighed for at regne formerne for nedstammende fra den i
det gamle sprog hjemlede form. Jeg vilde derfor også gerne udlede
såm(m), i nord også spm(m), fra sem.

Oldn. 6 synes 1 dialekten svækket til a (e) i endelsen -öttr, nu
-att (ett) eller -ate, f. eks. i bakkott, sto"llott (adj. tåbelig, gal); man
skulde snarest tænke sig, at disse former på -att kommer af gammelt
*iht; men da oldn. -étt ikke foreligger, er der ikke fuld grund til at

1) Nøiagtigere er di attributivt (dog, selv styret at præp., muligt a)
bruge foran rel.-sætn.), medens former udgäede fra dativen (dom, dnm)
alene kan stå absolut. Dette synes væsentlig geldende for hele det
strøg af landet, hvor former på m findes; kun i en udkant deraf
(Østtelemarken) har jeg hørt former på m attributivt; det findes vel
også ved Kongsberg.

3) Formodentlig er formen dumm af dam, men domm af *dm.

78 AMUND LARSEN. H.-F. KI.

antage det. o i patronymica på -son svækkes i dialekten til -(a)n:
pérsn, jöansn; det ser kanske i det hele ud til, at de labiale vokaler
er mer udsatte for svækkelse foran ikke labial konsonant end de andre;
smlgn. pag. 77 om dental + vok. +n. I fremmedordene kam’fpr (m.?
kamfer), krestafor (mandsn. Kristoffer) er sidste stavelse behandlet, som
om den havde hovedtone, vel nærmest efter analogi med bevidste sam-
mensætninger. Men best. dat. s. og nom. plur. af sv. fem. har svæk-
ket vokal, forsåvidt de ikke, idet første stavelse er kort, er kommen
under ligedannelse (visn, men vikün). Afledninger på -ung behandler
vok. som i rodstavelser f. eks. sættoyn (n. et vist kornmál). Gärdsnavne
på -bøli har i Solør » (f. eks. trom’bot i Brv.), men sydligere svækket
vokal, f. eks. på Eidskogen tol/bat; tildels bruges slige former allerede
i Brandval. Forskellige andre eksempler, som star denne variation nær,
vil blive genstand for omtale senere.

Kapitel 13. Aksentløshedens virkninger.

8 31. Den svageste aksentgrad ved en stavelse er den, hvor-
ved det er bleven ligegyldigt, hvilken dens sonant er; det, der er ned-
arvet ved en sådan stavelse, er således kun, at omtrent på det punkt
i ordet skal der findes en sonant, for at ordet skal kunne have det hi-
storisk givne antal hvilepunkter for ekspiratorisk og musikalsk aksent.
Sonantens art afhænger i sådanne stavelser af de omgivende lyds be-
skaffenhed.

Denne vaklen er dog kun tildels tilstede, ligeoverfor det nuvæ-
rende sprogs ordformer: i de fleste tilfælde er det nu for det enkelte
ord fast afgjort, også hvilken sonant der skal være i de aksentløse sta-
velser. Endnu tydelige eksempler på, hvorledes én aksentbærer træ-
der istedenfor en anden, er især verbalformer med lang rodstavelse,
der skulde ende på 2, men hvortil der er føiet et enklitisk eller bi-
aksentueret ord, der begynder med vokal eller Å, eller som kun består
af stavelsen (a)n. I dette tilfælde forsvinder sedvanlig én stavelse, idet
verbalformens udlydende a så at sige optages i det enklitiske ords
fremlyd: å læ'gg op (at legge op), å kasfn (at kaste den) ').

!) At en tostavelses verbalform. der udlyder på a eller å, hvor altså den
udlydende stavelse har biaksent, når ordet nævnes materialiter, også

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 79

Foruden vokalerne kan nemlig også n, I og r med de fleste af
deres palatale, kakuminale og supradentale modifikationer være det, der
tæller i ordets stavelseantal.

n kan være stavelsebærer efter lang vokal (gän, gående, tå'n, tag
den), efter t (bvttn, bund), d (læddn, sokken), s (isn), I (saln, sadelen)
og (sedvanlig med forandret artikulationssted) efter de samme som
gumme-, ganehvælv- og forganelyd og efter r, f. eks. vartfn (blev han),
där'n (dalen), hærsgn (halsen), vårn (våren), rz'ddn (red ham). Efter
n og dets varieteter er også det tilføiede n stavelsebærer, men således,
at det første m bortfalder med erstatningsforlængelse: hun (hunden),
bön (bonden), tømn (for *tømnan, tømte han) zm (dat. f. s alenen).
Når der ikke følger vokal efter det n, der skal tjene som stavelsebærer,
er det virkelige stavelseskille i den forlængede vokal, som altså får delt
aksent; man har altså strengt taget rææ"n (pr. part. rendende), men
ofte re'nn'nas (biform af pr. part), ligesom nødvendigvis ressn'niro
(ræsonnere, her i bet. mukke eller udskælde).

l og | kan være sonant efter d, s og hl (hl): seddl (m. seddel),
üssl (adj.), sprihll (m. en slags hoppende larver i vand).

+ kan ikke vare sonant.

r kan være stavelsebærende i form af r efter et foregående r:
høry (v. pr. hører), m?rr (f. pl. myrer), bærr'ra (adj. komp. mere bar),
og som r efter ¢ (sæfr, også særr, sælger), d (torddr'rii, gårdsn.
Torderud), sjeldnere efter t (vprifr, n. vørter), s og n, ligesom man
også i alle de nævnte tilfælde kan erstatte r og r med ar, der dog til-
dels beholder assimilationen i tungens plads.

Når en stavelsebærende konsonant ved sammensætning kommer
imellem to andre konsonanter, så kan den i nogle tilfælde selv stå som
stavelsebærer, navnlig dersom konsonanterne til begge sider er meget
homorgane med den, men også om det kun er den ene: vrddr'vé (m.
oreved), bott'n'rommo eller byttnaramma (m. bundflede, spøgende om
melken ved bunden af karet). Men hvor en større artikulationsforan-
dring forelå, er en stavelsebærende vokal indskudt, sedv. 2; på hvilken
side af konsonanten denne er indskudt, afhænger af de omgivende

konsonanters slægtskab med den opr. stavelsebærende. Således får man

kan elidere dette a eller å foran et enklitisk ord, der begynder med
vokal eller Å, er ikke sjeldent, men er indskrænket til ord, der hyp-
pig forbindes med hinanden, f. eks. tafom for tata om (omtale). Det
enklitiske (2)à (dem, ham), danner ikke stavelse efter disse: låvån
(love ham).

80 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

f. eks. af mandsnavnet ípssn (af Porsteinn) gårdsnavnet twssnarii (i
porstæins rudi R. B.); på samme måde sættes 2 ofte over på den an-
den side af disse konsonanter også i forbindelser, hvor de ikke har væ-
ret stavelsebaerende; mod adj. komp. øvra svarer således gårdsnavnet
øvorbi (a œfra Boy Dipl. N. V, nr. 190).

Nær beslægtet er den omstændighed, at 2 indskydes for at støtte
en etymologisk eller ved andre bøiningsformer hjemlet konsonant, når
den kom i udlyd, som i @kar (m. ager), taggat eller tagat (n. tagl),
sitar (v. pr. sidder), sdvor (v. pr. sover), lægar (f pl. liggende træ-
stammer), mod sedvane er dette a indsat i sæ gan (f.? n.? sagn, beret-
telse) og jærttægan (n. under); det er temmelig høitidelige ord, der og-
så i nogen grad har været pavirkede udenfra. Man har ikke altid be-
nyttet denne uvei til at bevare v: det er bortfaldet efter kons. i nof
(nord), aiist (øst), vast (vest), sünn (sender), rakst (n. afiald af halmen
ved indhøstningen), ha*kst (n. sted hvor man hugger i skoven), ktåmm
(f. redskab til at klemme med), fin (m. finger, mall (m. korn, der
skal males); fremmedordet spik har havt en lignende udvikling. Gards-
navne på -setr har -sett eller -sat, f. eks. rzfsatt (i Røfeætre D. N.);
på Eidskogen findes et refsetta, nu opfattet som best. neutr.'), hvor a
maske er kommen af r. Af heldr har man [lor i bet. hellere, men
mest hæ'll som sammenligningskonjunktion m. m. (end, heller). Alternativt
med bortfaldet af r forekommer 2 som levning af dets stemmelyd i
att eller at(t)a (adv. igen), 1 adj. på oldn. .óttr, som i rösatt eller rdsata
(blomstret, broget), formodentlig i superlativer prædikativt (hann er
ktokasta, oftere ktokast). Foruden disse levninger af adjektivers nom.-
r forekommer sådant kun i adj. Sellar (adskilt fra, berøvet) af oldn.
skildr, hvilket dog er bleven indeklinabelt; i subst. forekommer det i
brür (f. brud).

I ét tilfælde synes a at være indkommet for at tjene til aksent-
bærer. Mens oldn. låta i pras. (letr) har givet anledning til verber
som inf. lett’ opp (lukke op), i pras. lættor opp og lztt dv (ophører
at give melk) pr. læt'tør dv, så er der af løtr til (hvor stillingen er
forskellig deri, at r er omgivet af konsonanter) blevet lætar tel! (giver
som bidrag). Skønt det synes indlysende, at den forskellige behand-

1) Kun de gårdsnavne, der på grund af sin bestemte artikel gør ind-
tryk af at være appellativer, kan i solørsk og nærstående dialekter
konstrueres af prep. df, de mere egentlige navne af tell elter tz, i
bet. til; ligeledes ved appellativiske navne tildels i, ved andre altid
pd; tür kun sj. ved de appellativiske, regelm. altid frá ved gårdsnavne.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 81

ling af anden stavelses vokal kommer af denne forskellige stilling, må
man dog antage, at a i lætar tell opr. kommer fra inf. lata, nu lia.

Det forekommer meget ofte, at hjælpevokalen a indskydes mellem
én konsonant og en følgende, der kan være stavelsebærer, selv om der-
ved det oprindelige stavelseantal forøges, men også omvendt, at et 9,
der historisk er berettiget, inddrages. Jeg ved således f. eks. ikke, om
man skal anse fræmra eller fremmara, nemra eller nemmara, bakra eller
bakara for den hyppigste udtale; en sådan vaklen har jeg søgt at be-
tegne ved at veksle mellem forskellige skrivemåder, nar ordéne anføres
som eksempler med hensyn til andre forhold.

En egen mellemting eller forening af svækkelse og bevarelse af
oldn. i (e), forsåvidt nemlig, at e for det første er indgået i første sta-
velse ved at danne diftong, men derpå i anden erstattet med a som
aksentbærer, er der i nogle få ord, hvor e har fulgt efter en lang vo-
kal; det er omtr. de samme, som omtales hos Aasen N. gramm. pag.
390: taza (n. indgerdet havnegang) af tá, i dets dat. táe, kaia (f. allike) af
*ká, i dets pl. *káer, raza (f. stang), af rå, i dets pl. *ráer og spdza (m. en
større vadefugl, formodentlig spove, numenius arcuatus) af spoe i nom.
sing. Disse ords e synes at have indgået en vis diftongisk forbindelse
med den foregående vokal, men at have tået a til erstatning for den
derved tabte stavelse. På samme måde er gårdsn. Ajer i Lundeherred
i Telemarken opstået af der, ikke af dar, som anført i registret til
R. B., thi å (f.) bøies fremdeles deromkring som en i-stamme.

Hvorledes konsonanter svækkes og bortfalder i indlyden på grund
af aksentsvaghed, er det ialfald ikke for aksentforholdet oplysende at
gennemgå således, at man fuldstændig behandler flerstavelsesordene, på
grund af den uregelmæssighed, som råder i den henscende. Begrun-
dede og ubegrundede etymologiske hensyn har ofte bevaret dem tiltrods
for de organiske tendenser — men netop derved også virket til svæk-
kelse af andre stavelser end dem, hvori man fandt eller indlagde en
etymologi. Således har f. eks. erindringen om de mandsnavne, hvoraf
navnene kommer, bevaret en fuldere form i gårdsnavnene aslakrü og
ümiünrü (begge i Våler), men den trokæiske veksel mellem stærkere og
svagere betonet stavelse har styret udviklingen i vmmosta (i Hof, efter
prof. Rygh skr. Amundstad 1578), toïllorü (i Brv.) af *porleifsrud,
tnskabot (i Grue), i skriftformen Torstensbel.

§ 32. Svækkelsen går ofte såvidt, at hele stavelser bortfalder,
hvorpå der er anført mange eksempler foran 88 29-31. Adjektivet
Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4, 6

82 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

øksn (tyregal) og adv. allar (aldrig) er således forkortede, uden at dette
har havt indflydelse på ordenes tonelag. Ellers er, som det blev frem-
stillet foran i & 17, tostavelsesord ofte bleven svækkede i endelsen med
den følge, at de er gået over til enstavelsestonelag. Men apokopering
af endelsen er tydeligvis ofte bleven forhindret derved, at de former,
hvor ingen stavelse var udsat for at bortfalde, har bevaret tostavel-
sestonelaget for de former, hvor 2den stavelse ellers let vilde være
bortfalden, at således f. eks bakka i ubestemt form har beholdt a for
at kunne beholde samme tonelag, som der hersker i bakkan. Jeg mang-
ler for øieblikket tilstrækkeligt materiale til at kunne afgøre, om der
på dette punkt er anden forskel mellem de apokoperende trondhjemske
og de mindre apokoperende oplandske dialekter, end at de første er
mindre afhængige af denne analogi, mere formrige. I ord med tre el-
ler flere stavelser er der ikke noget sådant hensyn i veien, derfor er
apokopering af endelsen der også mere udbredt. Nar næstsidste sta-
velse er kort, er der endnu vaklen mellem at kaste den udlydende vo-
kal bort og at bevare den i »ligedannelse« med næstsidste. Det sidst-
nævnte optræder fornemmelig i verber, som hannsama (håndtere),
rannsåka (randsage), opandåga (äbenbarc), sjeldnere i substantiver, hvor
man ialfald må sige, at anledningen til den sidste stavelses tilværelse
tildels ligger i etymologiske ræsonnementer, selv om man f. eks. i
hinnvitü (f. ringe ting), bfinnmikii'") (f. en ugræsplante, galeopsis),
hannvæla (m. »handvol«, skaft på pleiel) intet ord har, der svarer til
sidste led. Andre ord med næstsidste stavelse kort har opgivet den
udlydende vokal, såsom jøn'søk (24de juni), i det trondhjemske jæns-
uku af Jöns voku, ztrür af alvoru og nom. agentis på -ari som skred-
dar, skrivar.

Når næstsidste stavelse i oldnorsk var lang, er det bedre gennem-
ført, at den udlydende vokal skal bortfalde, f. eks. i hpsppnn (m. over-
mand), frivill (m. sommerfugl), viott (f vidde, stor strækning), rérot
(f. veirets beskaffeohed), begge de sidstnævnte sj. med -a, mekkolsmess
(29de september), bellett (n. billede), hætann (n. egentlig ilding, sedv.
overført den tid, hvori noget står på). Til denne regel henhører bort-
faldet af det udlydende e (i) i bestemt dat. f. s. (bökon, vo*ggon, hitkiin)
for oldn. -inni (enne), -unni (unne), -onne, og endog -ar, -ir af artike-

len i bestemt nom. plur. af fem. og af de mask., der får omlyd i plur.:

1) Det sidste led, mfi, er åbenbarlig opr. identisk med sidste led i dia-
lektens æ'llmærk» (f. epilobium angustifolium, hø-mjølke.)

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 83

bôkon, va"ggan, fran (furerne, se pag. 73), skutin (skyllevandet), føttn
(fødderne), sønin (sønnerne). -ir (-er) behandles også som et blot i i
mösist (f. moster) og i tilstedsadv. sammensatte med epter, som mnötett
eller né'tata (nordover). I to- eller flerstavelses superlativ anvendes a
ikke alene, som ellers ved adjektiver, til dannelsc af flertalsform og til
svag form efter den bestemte artikel, men kan også findes i ubestemt
stilling, ligesom omvendt også former uden -a kan stå som flertalsfor-
mer og med bestemt artikel, især når substantiv ikke står hosføiet,
altså: da bit fü rættost(o), je tær dein likast(a) (det bliver vel rettest, at
jeg tager den bedste). Præs. partic. ender også enten på -nas, eller
blot pa -n — sa at den i oldn. udlydende vokal også der er elideret,
undtagen i dem, der bruges som adverbier, bræ'nnanda og lign. Gärds-
navne på oldn -bøli (-bøle) har altid mistet den udlydende vokal,
f. eks. i stæinsbvt (i Brv.), kor’bot (i Hof), baltbnt (i Åsnes); under-
tiden sker det samme, når andre svage subst. er andet sammensæt-
ningsled i gärdsnavne, f. eks. #iWbakk (i Åsnes) sammensat med
bakke; ret almindeligt er dette i pladsnavne, som leb'bakk, kal'bakk.
Postponerede eiendomspronominer, kan i dat. sing. og i plur.
forekomme både med og uden det udlydende -a; i dat. s. m. altså:
hze’sta min(a) (hesten min), i nom. pl. he*sta min(s) (hestene mine).
Sonanter og dermed hele stavelser bortfalder ofte mellem hoved-
og biaksenten. Det a, 1, u eller ar, hvormed et ıste sammensætnings-
led har udlydt i oldnorsk, er i nogle fà tilfælde bevaret ved ligedan-
nelse, sedv. er det svækket til a eller ganske bortfaldt. Hvilken af de
sidstnævnte udveie, der er taget, afhænger naturligvis meget af de om-
givende konsonanters skikkethed til at udtales lige efter hinanden, men
synes mig ikke at opfordre til en nøiere gennemgåelse. Jeg giver kun
en række eksempler, fornemmelig tagne af gårdsnavne, på, hvorledes
mere eller mindre lydrige stavelser mellem hoved- og biaksent er ble-
ven ganske borte; den herskende tilbøielighed for trokæisk rytme er
ikke af den art, at den har hindret det svageste aksentsteds bortfald,
når derved en bekvem form opnåedes: ännbar eller dmbar (Arnebærg,
D. N. VII, nr. 327), svæmbi (Svæinaby, R. B.), balfnes (i Baldanese,
Ballanese, R. B), forsot (i Kiærtisætre R.B.), dignos (Digranes R. B.),
ftoksz'yya (Flyxarøy, Fluxer øy R. B.), trombnt (i pronderbøle R.
B.) annsatt (i Andors sætrom R. B.) kiibtekk (i Kulubliki R. B.),
skromshn{man (i Skrombulsholma KR. B.); af fallesnavne f. eks. æksis
(eksersis), anakka (f. almanak), sküro"mn (f. skurdonn, af skurdar-), i
6*

84 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

syd hulag (n. den del af bidsel eller sæle, der omslutter hestens hoved),
i nord hugiilag; de samme led foreligger i ældre forening i haüläg (n.
hovedpuder) }).

Dels mellem hoved- og biaksent dels foran hovedaksenten er det
foregået, at vokalen i fremlyden af de svagt betonede præpositioner
på, tür (ud af), tå, ti er bortfalden, idet de opstod af upp å og uppi
á, ut ur etc. Når der ligger mere eftertryk på det, som første led be-
tegner, forekommer endnu oppå, uti, wtitr. Den svagt betonede første
del af en aksentgruppe er bortfalden i et stort antal adverbier, der er
opståede af substantiver konstruerede af en (nu bortfalden) præposition,
såsom kat]! (omkuld), höp (tilsammen), hæt (ihjel), ræ1se (overende, for
*drzisa, se Aasen under Reisa), sta (afsted). Ligeledes i stedsnavne,
forsåvidt de nemlig (med bortfaldet å) sættes til en persons fornavn,
f. eks. öfa bær;ji, per koïon. På samme måde med den første stavelse,
når nån forekommer for anän (hinanden) Sammensløifning har fundet
sted i all mztna (adv. altid) af alt med einu, mx for mærnar jo
(mener jeg), mæt'ta for må væta (må vide), binna for bajin na (begynde),
bøvja for bahøvja (behøve). I flere fremmede ord er der bortfaldet et
ubetonet e i fremlyden: lzydi (adj. elendig), lespett (Elisabeth), tast
(m. etage), vanjel eller vannill (f. evangelium). Men når man her har
særv (m.), som navn for den plante som almindeligere benævnes vass-
arve, bør det ikke forståes, som om begyndelsen af den sidstnævnte
form er bortfalden ved aksentsvaghed; der er feilagtig rekonstrueret en
usammensat form af et sammensat *vassærr(.. På samme måde om.
(formentlig) samme plante i Gudbrandsdalen narva af *svinarva.

B. Kvantitetens betydning for lydene.

Kapitel 14. Kvantitetens virkning gennem aksenten.

8 33. Det er tidligere fremstillet, hvorledes aksenten også i rod-
stavelser kan være afhængig af kvantiteten, samt at aksenten igen kan
influere på lydenes artikulation. Jeg vil i den henseende især lægge
vægt pa, at kort konsonant efter lang vokal kan svækkes (§ 28) og

!) Da der i oldn. foreligger hofóalag er det kanske snarere dette —
helst med formen *haufóa- — som ligger til grund for formen hoüläg.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 85

lang konsonant efter kort vokal kan palataliseres. Det sidste blev kor-
telig nævnt i § 26 angående nn, 11, dd, men gelder i virkeligheden
under visse omstændigheder også gg og ng; dertil kommer endnu nogla
andre dentalforbindelser, som dels ved assimilation er faldne sammen
med nogle af de nævnte, såsom rn, dels nu har mistet sin palatalitet,
så at det i de enkelte tilfælde kan synes tvivlsomt, om de har været
palatale eller ei f. eks. skj, st. Den nærmere redegørelse for forholdet
i denne henseende gives senere § 48 og 88 58—61 jfr 63—66.

Kapitel 15. Kvantitetens direkte indvirkning.

8 34. Vokalen 3 udviklede sig, som foran udtalt, på grund af
aksentforskel. I de aksentuerede stavelser, er det først og fremst kvan-
titetsforskelligheder, som har udviklet dialektens vokalindividuali-
teter ud af de tilsvarende ords vokallyd i oldsproget. Tildels på den
samme tid, men fornemmelig senere, kom der også andre faktorer til,
der forstyrrede det gamle forhold, nemlig påvirkningen på vokalerne
fra omgivende konsonanter, påvirkning fra vokal i cn anden stavelse og,
hele udviklingen igennem, den indbyrdes attraktion mellem beslægtede
sproglyd, som konstituerer det, man kalder et sprogs lydsystem. Denne
attraktion, hvortil der også hører et modsat fænomen (forskydning), er
en halv fysisk halv sjælelig proces, som f. eks. i den solørske dialekt
har fuldbyrdet foreningen af oldn. i i stird, ø i søkkva og o i lof til
samme vokal (i stot, spkko, løv), indtil et vist mål af slægtskab har
en forskellig påvirkning på et forskelligt grundlag ført disse ords voka-
ler; og så blev de slåede sammen til én, fordi de opfattedes af den
samme bevidsthed og udtaltes med de samme organer.

Jeg skal her gannemga, hvorledes de gamle lange vokaler cr ble-
ven til mere eller mindre selvstændige sproglyd i modsætning til de til-
svarende korte, uden at jeg her tager hensyn til indvirkningen fra an-
dre stavelsers vokal. |

å er den, i hvilken denne selvstændighed fuldstændigst er ind-
trådt. En vokals længde medfører på den ene side, at den talende ud-
fører artikulationen omhyggeligere, og på den anden side må tilhøreren,
selv om dette ikke sker, lettere mærke sig, hvad der er karakteristisk
for den pågeldende vokal i modsætning til andre, når den er lang, end
når den er kort. Det, der tidligst udmærkede å, og hvori det efter-

86 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

—-

hånden overgik a, var en dyb, dump klang og en energisk artikulation
ved tungeroden. Labialisationen indtrádte, forat man kunde spare no-
get i sidstnævnte henseende og dog opnå omtrent samme klangfarve.
Efterat det således var bleven en for den almene bevidsthed særegen
lyd, udviklede det sig videre i labialitet indtil det nuværende å i båt
(m.), nåt (f.), hår (n.), og dermed gjorde å begyndelsen til den for-
skydning af de labiale vokaler, som hersker mere eller mindre over
hele landet, men ı denne dialekt er ført videre end i de fleste andre.

I mange egne af landet har denne udvikling taget en anden ret-
ning fra det tidspunkt af, at det lange a's kvalitative forskellighed fra
det korte blev bevidst: labialiteten blev forøget gennem hele å's tids-
varighed; deraf opstod en diftong, som nu på forskellige steder optræ-
der som do, a0, au.

I solørsk forekommer etpar enkelte tilfælde af ai i ord, hvor
former med å er mere bekendte, således i haüt (adj. glat), sedvanligere
i norske dialekter hål, sv. rigssprog hal, og deraf verbet haiite (glide),
lammkatira (m. uld af lam) besl. kárr, krølle, gaiita (v. om ubehagelig
vedholdende, men ikke stærk lyd, pibe, hvine; overført: overhænge med
klager; jfr. gnaala hos I. Aasen og måske sv. gnola?) paük (m. bøielig
stok), hvor Aasen og svensk har påk. Jeg har ikke anledning til at
bedømme, om noget eller flere af disse eksempler bør opfattes som dif-
tongisering af å, eller om de er andre afledninger (usandsynligt ved høiit),
eller, endelig, om de indeholder unøiagtig lydomsætning ved overførelse
fra fremmed dialekt.

Mod oldnorsk normalform med a står i dialekten å i åt (præp.
til) og å (at) af at, i dv (adv. af) og tå (præp. af) af af, i Brv. og
sydligere àv og fà, og å'kar af akr; forlængelse af disse ords a endnu
på oldnorsk sprogtrin er dog bevislig af literaturen. Det er antageligt,
at denne også dialektvis er indtrådt i de øvrige tilfælde, hvor dialekteus
å står mod oldn. a, nemlig i ånnbar (gårdsn. skrevet Arnebærgh D. N.
VIII nr. 327), bun (n. barn), bdnnarii (gårdsn. i Brv.), som vel er iden-
tisk med Barnarudi (dativ) i R. B., gån (n. garn); endvidere i dtett
(adj. som æder hvadsomhelst); en stamform, med hvis kvantitet der
kan sammenlignes, mangler for fjås (n. fjas) og ptdster (n. plaster);
alle eksemplerne synes at have fået lang vokal i sen eller dialektisk
oldnorsk.

De tilfælde, hvor oldn. å ikke er bleven behandlet som sedvanlig,
men snarere som om det var kort a, er hæ (< hå, interj.), fætti eller
fatti (adj. fattig), nett (f. nat), ya (ja), jatta (v. give medhold), ja (m.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 87

ljå). I kra (m. kro hos fugle) er forholdet til skriftsprogsformen såvel-
som til engl. oraw noget uklart. Istedenfor forventet å, som man har
f. eks. i Tønsets råf (n. skrab, især om ting, der har drevet med vand),
forekommer æ i ret (n., som synes overført fra et vb. *rgla. I bid.
jæt (f. navn på en liden fisk) er vel det sidste sammensætningsled et
*gela, som forholder sig til det usammensatte solørske jdto (f. tåbelig,
mest forfløien eller forfængelig kvinde) på samme måde som i gør til
i gjår (Noreen Altisl. gramm.! p. 56) eller Solørs peta (v. stræve) til
Selbus pjdts (slå en pal ned); i bréna (v. smelte) mod det mere ud-
bredte brån», oldn. bráóna, udgår formen fra ct adj. (partic.) *bredenn;
man kan måske også regne de st. partic. btési (blest), greti (grædt),
leti (lydt) for at være fra oldnorsk tid. Noreen antager (Arkiv f. n.
filol. I. 150 f.), at omlydte vokaler i visse kasus af st. partic. er ældre
eller ialfald mere lydlovmæssige end de mere gangbare former uden
omlyd; i solørsk kan det måske være overførelse fra en anden bøi-
ningsklasse.

Som et kort o kan det måske siges, at å er behandlet i verbet
sip (sla) og dets pr. slör !) og (overført derfra?) i prmslp ved siden af
prmslå (m. en orm, formodentlig mythisk; den skal være liden, blank
og meget farlig; jfr. sléva, f. stålorm, i Nedenes); i nord ir eller
ijdr (iår).

a repræsenteres nærmest af a, men i mange tilfælde af æ (å);
eksp. dag, layy, skærp.

© optræder som o, dels gjort mere labialt ved de samme omstæn-
digheder, som indvirkede på å, dels ligesom trykket frem foran dette,
forat nemlig ó ikke skulde sammenblandes med å, da dettes labialitet
var tiltagen: derfor nu skö (m.), sot (f.), hosts (v.. I nogle fà ord, især
af dem, som allerede i oldnorsk viser vaklen, cr der 4, mens 1 andre
dialekter en o-lyd har været udgangspunktet, nemlig n4 (m. fodertrug
for svin)?), niikk (adv. nok), undertiden, især i syd, Al for hlo (v. pt.
slog), suta (m. såle), tur (prep. ud af); aldeles forherskende er ii for 6,
når der i oldn. stod j foran, som i jut (f. s. & n. pl. jul), j4£ (n. hjul),

su¢ (n. skur), derfor også i de aflydende verber af 2den klasse såsom

1) Der forekommer rigtignok intet eksempel, som kan vise, hvorledes et
i oldn. udlydende kort o vilde lyde; jeg kender idethele intet, der
kan forklare dette ords form på (Østlandet og i en del af Sverige.
Hverken den aksentsvage anvendelse eller analogien fra subst. slptt
(høslet) synes tilstrækkelig til at begrunde vovalovergangen.

2) Prof. Bugge antager den urnordiske grundform for at være nÖu-, nOw-.

88 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

bjü (byde), früsa(fryse) I andre tilfælde er jo omlydt til (5)e f. eks. i
fjøs. Oldn. 6, der er forkortet på grund af sin stilling foran to kon-
sonanter, har ofte holdt sig som o, f. eks. i hosto, men er også ofte
behandlet som o, f. eks. i måstar (f. moster), dottor (f. datter).

Det korte o er i visse tilfælde temmelig konsekvent bleven ens-

artet med oldn. 6 formedelst en temmelig gammel erstatningsforlængelse,
nemlig foran 76, f. eks. i böf (n. bord), tolo (v. pt. turde) og ved rt

"Tr Ev

som i kortt (n. kort). I spredte tilfælde forekommer o modsvarende
oldn. o uden erstatningsforlængelse, hvor man kanske må tænke sig en |
anden grundform end den fra oldn. bekendte, f.eks. hoppa (v. hoppe).
o har ellers to hovedrepræsentanter i dialekten, nemlig å og D,
hvilke veksler efter de omgivende konsonantforbindelser. Den af disse,
som ligger det oldnorske o nærmest i lyd, er vel å, f. eks. i ståkk (m.);
den har fået en (i regelen) lavere tungestilling, måske tildels ved ind-
virkning af de konsonanter, som omgiver den, men fornemmelig ved
attraktion af å > å. Dog står der oftere » for oldn. o, f. eks. i Iokk
(n. låg); » svarer til »åbent o« i mange andre dialekter og er en yngre |
overgang fra dette, foranlediget ved dialektens itacistiske tendens (at |
delabialisere palatalvokaler). Det ligger nær at tænke sig, at dialektens à
vokalsystem også direkte virker i retning af at skaffe de middelshøie
a-lyd en repræsentant i dialekten. I visse tilfælde har det »åbne ox,
formodentlig fra formen 6, udviklet sig til den korte diftong at, f. eks.
i kann (n. korn).
Det er ikke ganske sjeldent i østnorske dialekter at finde to for-
mer af »åbent o« i et og samme mål, ofte så, at 6 eller en lignende
vokal, altså lidt nær o eller u og ø, hersker, når vokalen er bleven
lang, men én, der er nærmere a eller 9, når den er kort. I solørsk er
der foruden å og ” mod gammelt o også undertiden ø, f. eks. bø (n.
bud) Mod det nuværende å, » og ø kunde man derfor antage, at
der f. eks. ca. 1600 stod o, 60g 6. De tilfælde, hvori ø forekommer, er dog

fornemmelig pt. partic. af aflydende verber, hvor ø ved analogi også
ofte er indkommet istedenfor oldn. a og e, så at man har brøti (brudt),
strøki (strøget), søkki (sunket), bøtti (bundet), beri (båret), vøgi (veiet),
føri (faret); normal vokalovergang fra o foreligger der ikke i noget af
disse eksempler. Derved opstår der for participiernes vokal spørgsmål
om, enten oldn. o i brotit, borit gennem en vokal beslægtet med 6

er bleven til ø, eller u har været gennemført, ialfald i 3dje aflyds-
klasse (*sukkit, *vultit), hvorved lydudviklingen i denne klasses partici-
pier ialfald tildels (foran r) bliver regelmæssig; for denne hypothese taler

Ä—TKFJGE EE — 2 m zu.) ui
an =o NVE Se, Se ee MTT

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 89

den omstændighed, at Trysil har « (eller 4?) i omtrent samme omfang
som Solør (og dets øvrige nabodistrikter) har ø. Forat udviklingen in-
den 2den klasse skulde føre til ø fra u kunde man måske fristes til at
antage, at u har været omlydt til y (smlgn. Noreen, Arkiv I, 150 ff.).
Men i de adj., der har et partic.s form, men som er mer frie for ana-
logitvangen, fordi de ikke står i så direkte forhold til noget verbum,
tyder vokalforholdet fra først af på, at u har været gennemført i 3dje
aflydsklasse f. eks. i adj. kultinn (bedærvet, om rå fisk), siiltinn, i Vå-
ler sviiltinn (sulten) mod partic. vøltt (væltet) og svølti (sultet), men at
udgangspunktet for 2den aflydsklasses participiers vokaludvikling har
været o; der har man nemlig: dovinn (lammet, slap), rtinn (rådden),
trotinn (hoven) samt løinn (lodden, smlgn. bod > bø). Men ét ordpar
giver fuldere besked: i Grue og Brv. har man et adj. efter 2den aflyds-
række strøpinn (kvalt) og afledet deraf strøftna (sætte maden fast i sin
hals); men i nord hedder det strøpinn og striiftna, dannet efter adj. i
dets ældre form *strupinn, hvorved vi henvises til det trysilske forhold;
smlgn. endelig, at til oldn. numiun, som næsten altid har u, svarer i
hele Solør adj. nam(m)inn med ø. Det forherskende ø i dialektens partici-
pier nedstammer altså væsentlig fra u, der fra nord af har udvidet sit
område i partic. i Solør, efterat adj. som dbvinn etc. var udskilte
fra disse.

9 viser sig at have gået over til 6 i rö (f. vrå), fo (f. ta), vón
(forventning), vérot(ta) (f. veir), viott(a) (f. vidde), tott eller med tidlig
forkortelse fvtt; altid har man sådan tidlig forkortelse i s!ott (m. hoslet),
drottar (f. pl. et slags drag ved plog og slæde).

9 har i regelen i alle slags stillinger, samme form, som o vilde
have havt: stdyy (f. stang), borrk (m. bark), svof (m. hud på flesk).
En forskel kan der undertiden synes at være, nemlig i låg (m. afkog
på planter), lågrætte (f. lagrette), dråg (f. liden dalstrækning) sammen-
lignet med traüg (n. trug), og i våk (f. sted, hvor isen ikke lægger sig)
sammenlignet med lvkk (n. låg). Men at her 9 er repræsenteret af å,
skyldes visselig alene den omstændighed, at disse ord i andre kasus
havde vokalen a ved den tid, da o begyndte at blive palatalt. Gam-
mel forlængelse, hvorved 9 har form som 6, foreligger i bön (n. pl. børn).
Af mig ubekendte grunde repræsenteres 9 af o i frost (m.) og aynor (f.).

u er bleven forskudt ved den bevægelse, som foregik med 6, og
blev trængt fremad, fordi artikulationsstedet før lå heit, indtil #, som
i gut, hus. Når det forkortedes, er det undertiden nu ø (6) som i dé

(du), gött (gut).

90 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

ne —— —

u er oftest også bleven it, som i full (adj. fuld), stübba (m.
stubbe). Forovrigt bliver u også til o, dels under erstatningsforlængelse
foran ró, dels uden sádan ved visse konsonanter, der befordrede beva-
relse af den ældre gutturale udtale, indtil u-lyden forevrigt var
såvidt afvegen, at disse stillingers vokal hellere føltes identisk med o
end med den nye u-lyd. Ekspl. fofos (v. være nysgerrig), om (adj.
ung), okse (m. okse). Denne lydregels gyldighed aftager hurtig mod
vest fra Solør, men ikke mod nord. Ikke engang på Hedemarken er
den således herskende som i Solør, formentlig fordi u der ikke er ble-
vet så stærkt palatalt. Fremdeles findes overgangen u > # (6), stadig
foran r og ¢ med kons., som i pørrka (f. purke), sjeldnere ellers som i
sø (adv. syd), sørøt i nord, i syd siv(v)of (n. sul. Hertil kan efter
det foregående (p. 88 f.) også nenregnes de stærke partic.

@ er som oftest udtalt ø: søt (adj. sod), bahar (f. pl. bøger).

ø giver også sedv. ø, men ligger kun til grund for temmelig få
solorske former, sasom #vra (adj. komp.), sønir (m. pl. sønner).

Især ved r og f£ kan dog både ø og ø blive 9, f. eks. styrra
(adj. komp. større), dpi (m. dol), søvor (v. pr. sover).

y er delabialiseret til % (i) for at holdes adskilt fra det langt
fremskudte ii; forkortet kan det blive 6. Eksp]. dir (adj. dyr), derrka
(v. dyrke). I syd ?r-, Zraudo, i nord ør-, aranda [iden]. Eiendomme-
ligt er méhank (m. myg), smlgn. senere ved i.

y giver oftest 7, undertiden ø, især foran visse konsonanter p:
stigg (adj. styg), støkt (adj. n. stygt), ktov (f. kløv), murrk (adj. mørk).

i er almindelig bevaret som i, f. eks. i is (m. is), lik (adj. lig).
é af oldn. i har man her som mange andre steds i Avé (f. fold) og i
præfikset se, f. eks. seræ'nn (n. stadigt regn), sébuta (adj. jævntyk over
hele legemet, uden midje); præfikset tre- (dobbelt), f. eks. i frébæito (f.
tvespand) og talordet tré kan måske henregnes under samme fænomen.
Hvor i forkortes, bliver det ligesom det opr. korte i, snart i snart e,
f. eks. i minn (pron. poss. min), lekt (adj. ntr. ligt’, og (med oldn. i)
vinnja (v. vinde), le (n. led, abning i gærdet), remma (v. revne); ofte
forekommer der også andre vokaler, især ofte p 1 slige stillinger, hvor
i tidlig gik over til y, nemlig foran r med forskellige konsonanter.

6 er som oftest udtalt e, ofte også om det er forkortet: tett (adj.
tæt), let (v. pt. lød); undertiden indtræder dog æ, når det er forkortet,
som i fekk (v. pt. fik), sæfta (adj. sjette, kun i syd). Jeg betragter de
ord, der har e foran to konsonanter, som forkortede senere end oldnorsk

sprogtrin, fordi vokalen tydelig nok i tett, men end mere uimodsigelig

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 9I

i de sydlige former hell, helt, hell, helt (i nord hæ'llt og holt (v. pt.
holdt) og heyy, heyy (i nord hekk, hdyy), udgar fra en anden vokal
end kort e. De former, der nu har æ, nedstammer formentlig fra
oldn. forkortet vokal, e, men i de andre er den lange vokal bevaret
eller genindført, mens der endnu fandtes tydelig analogi mellem de re-
duplicerende verber indbyrdes. — Blandt disse måtte i det nuværende
konjugationssystem ' også stilles læsa (v. lese) og &sa (v. gare), som i
pt. har les og es, en analogi fra b{üss (blæse) formedelst overens-
stemmelse i pr. læ'sør : bfæfsør (og pt. partic. lesi : btési?). Undertiden
forekommer ved naboopposition #2 for e, f. eks. i Hof eal eller hätzıl
(f. byge) af él.

e er mest enten e eller 2, vistnok eftersom konsonanterne 1 nær-
heden giver anledning til. Nogen forskel på behandlingen af opr. e og
& synes jeg ikke at mærke. I nogle tilfælde har man i syd e, i nord
&, men også det omvendte forhold findes. Ekspl. nett (n. net), het)
(f. helg), bræ'nna (v. brænde), i syd nebb (m. næb), i nord næbb, i syd
træskall, i nord treskall (m. taerskel).

& er oftest bleven æ f. eks. i sæta (n. sede), læra (v.), deta (f.
langagtig fordybning), men ofte er det også bleven til e ved længdens
på palataler i det hele forhøiende virkning, hvilken især i de østlige
dele af Trondhjems stift har gjort omtr. ethvert opr. &, der ikke er
forkortet, til e. I Soler f. eks. skre (v. afskalle korn, af *økreda), ven
(adj. smuk, om slagtedyr fed), jét2 (v. gæte), népa (f. næpe). Når e&
forkortes, uden at nogen analogi tjener til at bevare dets værdi, be-
handles det som opr. e, f. eks. i ræ'dd (adj. red), v&’yy (m. vinge),
sælla (v. sigte med sold); formodentlig er der også et forkortet ¢ i
revta (i Grue og Brv.), i nord rérfo (n. ujævnt gulv af baghun).

au er bevaret som aii, idet diftongen a (9) har tabt i artikulation
på grund af sin korthed, og u har holdt nogenlunde følge med det u,
der bruges i andre stillinger. Hvor diftongen på grund af sin stilling
er bleven forkortet, er resultatet ofte blevet det samme, som om den
opr. vokal havde været o; undertiden bevares dog diftongen, selv om
ikke nogen analogi hjælper til i den retning. Den hyppige bevarelse
af kort diftong er karakteristisk for solørsk og vingersk mod de omgi-
vende dialekter; det er de nye diftonger ved palataliseret dental, som
har gjort det muligt at bevare dem; derfor mangler de i vikske mål og
i de sydligere mjøslandskaber (især Stange, Romedal, Toten) nærmer
de sig til at være monoftonger, hvor de ikke fuldstændigt er det; det
sidste, fordi t, der i adj.- og verbalbøiningen forkorter så mange vokaler,

2 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

i disse dialekter aldrig har været palataliseret. Eksempler fra Solør:
liiis (adj løs), ntr. last, yotftno (f. hàndfuld f. eks. af korn), tomm (m.
tøile), fosk (m. råddent træ), gvttlann (gårdsn. i Grue, = Gautlande
R. B.), strämsnos (gårdsn. = Straumsnes).

øy har fulgt y i delabialisering; dog er den kanske ikke så vidt
dreven eller fuldt så gennemgacnde i diftongen som med hensyn til y;
den repræsenteres derfor her ved 20, hvorfor dog ofte siges ær. For-
kortet behandles diftongen oftest som ö-lydene, som i jømma (v. gemme),
gtømma (v. glemme), i nord gtommo.

Allesteds er der ø af ey i gra (n), høro (v.), kéra (v); i Våler
også i nogle få andre ord, som mør (adj. mør), løper (v. præs. løber,
om ker, om bark), hvor de andre præstegeld har mor, lof por.

ei er bleven ær ved tiltrækning mod dialektens sedvanlige æ-lyd.
I Våler og aftagende indtil Hof forekommer i enkelte ord @ for zi,
især foran r og l: an hel del, sydligere on ha da, mér ler, sydligere
me leır, ettor (n. edder), i syd ættor. Ingensteds forekommer dif-
tong i er (m. kobberrust) og éniyy (f.) i forbindelsen i éniyan, uaflade-
lig, ligesom den i endnu videre udstrækning mangler i sé (f. ske);
digorhéa (best. fem. Digerheden, stedsn. Under forkortelse kan dif-
tongen ofte holde sig uden at støttes af analogi, således ofte foran s:

læ'st (m. lest), jæ'spa (v. gispe). Oftest bliver den dog, når ingen ana-
logi støtter, kontraheret og behandlet omtr. som et e: rænska (v. rense),
kvigkra (v. klynke), hessli (adj. storartet, et *heiórsleg?).

8 35. De i oldn. korte vokaler og de, som senere er bleven for-
kortede og behandlede som opr. korte, retter sig, som foran påpeget,
efter de omstående, især følgende, konsonanters beskaffenhed. Endel
af disse skiller sig straks ud ved den voldsomme forandring, de kan
afstedkomme for en eller flere vokaler; således fornemmelig palataler,
supradentaler og kakuminaler. Men selv om man bortser fra disse,
som kan antages at assimilere vokaler med sig i tungestilling, så er der
i solørsk mange andre forbindelser, som næsten ligeså konsekvent frem-
bringer omtrent de samme forandringer ved vokalerne, f. eks. når
stabbe her hedder stzbbe.. Da fænomenet har en overordentlig stor
geografisk udbredelse, har jeg tidligere havt anledning til at omtale det
for de trondhjemske (i Vidsk. selsk. årsskrift 1885) og kristiansardske
(i Univers.- og skoleanaler V og VI) dialekters vedkommende. Jeg
fremstillede det der under navn af vokalernes »äbning«, fordi de der-

ved fremkomne vokalnuancer hyppig pleier benævnes åbne; jeg påviste,

1894. No. 4. DEN SOLORSKE DIALEKT. 93

at det foruden formedelst assimilation hyppigst indtræder foran kort
konsonant og foran lang konsonant med stemmelyd, og fremsatte der
for den forklaring, at åbningen skyldes en stræben efter at holde den
opr. korte vokal forskellig fra den opr. lange i kvalitet under en pe-
riode, da de førstnævnte nærmede sig til de sidstnævnte i henseende
til selve længden !). For solørsken og tildels østerdalsken kommer der
også et tredje slags lydstilling til, nemlig når en opr. lang vokal er
bleven forkortet ved position eller ved anvendelse som vokativ (jfr.
pag. 47 og 49 f.).

De abnede vokaler har altid en klang, der er mindre specielt pa-
latal eller guttural end de, som de er udgået fra. Om begyndelsen
har været forskellen mellem »narrow« og »wide« eller mellem mere og
mindre fremskudte tungestillinger, kan de nuværende dialekter ikke sige
os, da lydattraktionen har forvirret forholdet. Det har for mig været
en lettelse til at forstå nutidens lydforhold, når jeg har tænkt mig, at
. et antikt holdt østnorsk »normalsprog« burde have følgende system af
opr. korte eller tidlig forkortede gutturalvokaler:

a > bakka, men nått.

? I *stokk, men gött, bö.

u > *upp, men *sünt, *su.

For de palatale vokalers vedkommende, især e og ø, er det van-
skeligt at finde ganske parallelle eksempler. I sådanne forbindelser,
som svarer til dem, hvori gutturalvokalerne får åbning, kan man gå ud
fra: af i 2 (*ribbe), af y 9 (*ktyv), af e e (*kveld), af e æ (s@v, pr.
sover).

I modsætning til vokalernes åbning har jeg 1. c. omtalt det som
sænkning, når i oldn. korte vokaler, som står f. eks. foran lange,
stemmeløse eksplosiver og således aldrig kan have været forlængede,
har undergäet sin forandring, nemlig den, at o bliver til å (ståkk), u>o
(opp), e > ö (sött), y > ø (stökt), e > æ (sækk), å > e (stekko). Da sænk-
ningen ved palatalvokaler går i samme retning som åbningen, kan de

1) En anden forklaring, som tildels bedre svarer til åbningens udbredelse,
men hvorved man kommer ind på altfor ukendte felter, frembød sig
før for mig end den her givne, nemlig den, at selve usikkerheden i
kvantitet og aksent er foranledningen til vokalernes åbning; jeg skal
dog anføre cn omstændighed, som kanske kan være parallel, nemlig
det, at især i og # med ny erstatningsforlængelse sedvanlig bliver meget
äbne: vin (vinden) af vinn, bjøn (bjørnen) af bjønn.

94 AMUND LARSEN, IL-F. KI.

ooo

to fænomener for endel kun skilles efter sine betingelser, ikke efter sit
resultat, f. eks. rebba (af ældre *rabba) i forhold til stekka. Dette for-
styrrer især ved de så ujævnt repræsenterede vokaler e og ø.

I denne henseende giver altså nutidens sprogforhold intet fuldstæn-
digt billede af det, som er skeet med vokalerne. Og i virkeligheden
kan man jo ikke påstå, at det netop har været vor lydskrifts d, 6, å, 9
etc., som har været det fælles udgangspunkt for de åbne vokalers ud-
vikling i en stor række norske dialekter; for konstruerede former må
disse tegn altså tillægges en større amplitude, end man ellers gør.

Endnu mindre end de åbne vokalers beskaffenhed giver deres for-
deling i nutiden et klart indtryk af, at åbningen har været gennemført
efter sin hele theori på hvert enkelt sted '). I Solør og Østerdalen er
den for endel mere udbredt, end man skulde vente, f. eks. når den i
en del af Solør indtræder ved -opp. Jeg antager, at dialektens vidnes-
byrd ellers taler således for denne teori, at den tåler, om slige forhold
endnu bliver stående uforklarede.

Medens en objektiv fremstilling fordrer, at den endelige gennem-
gaelse af vokalernes forekomst i deres forskellige skikkelser, med den
alfabetiske lydværdi, med åbning og med sænkning, ordnes efter de
konsonanter, som følger efter dem, forat det assimilerende eller dissi-
milerende element i lydens bevægelse ogsaa skal komme til sin ret,
skal jeg her i forveien gennemgå de enkelte vokalers skebne i dialek-
ten oversigtsvis.

a forekommer som heit a i Østerdalen i omtrent lignende (noget
flere) stillinger som æ for a i Solør. Dette har æ for forkortet å, som
sagt, i he (interj.), nett (f. nat), i nord i fætti; foran enkelt konsonant
(forældet) i kæku (f. kage); i syd, tildels noget forældet, i græs og gtzxs,
men de sidstnævnte har jo været forklarede som kompromisformer af

glas og gler etc.; i rækinn (vågen), nækinn (nøgen), kækisma (f. kate-
1) Uregelmæssighederne star vel tildels i forbindelse med, at andre egne
har lignende vokalnuancer anvendte efter andre principer. Således
har svensk to lydværdier for hver af de gamle korte vokaler a og u;
men de varieteter, som står nær d og % bruges kun, hvor vokalen
nu er kort; også i de svenske dialekter synes der I størstedelen af
landet at være en lignende grundsætning, Især for a-lydene. I Norge
har Jæderen og Ryfylke samme regel for anvendelsen af sine to a-lyd.
En del af Bergens stift har næsten under alle omstændigheder etslags
»åbent« o og y, hvor disse var korte i oldn., uden hensyn til den
nuværende kvantitet. Det er ikke usandsynligt, at de her påviste 3
principer for åbning, det bergenske, det østnorske og det stavangersk-
svenske er forgreninger af ét eneste; men at efterspore det vilde vel
endnu kun forårsage forvirring.

1894. No, 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 95

kismus) kunde vokalen forklares ved palatalisation fra folgende kons.;
i fremmedordene hænska, gænska, sælma, tællek (m. tallerken; at udlede
vokalens beskaffenhed i det sidstnævnte ord fra de tydske former med e,
ligger fjernere). Ellers er a gäet over til a foran langt n og 1, som
her er palatalt undtagen i Brandval. Og netop der har indtil nutiden
all lydt dill, f. eks. hälluôt, men nu kun almindelig gangbart i steds-
navnet hällvasinbzerja, skrevet Halvorstjernsberget. Det siges, at man
også har sagt å foran nn i Brv., men jeg har ikke truffet på bevis
derfor; kun Eidskogen har känsa eller kåns") (kanske), som dog vel
kunde være assimilation med palatalkonsonant, hvad jeg, mod prof.
Storms formodning (N. lydskr. pag. 83 m. fl), ikke antager om hållvöt
etc. i Brv., ligesom jeg i Univ.- og skoleann. har vist, at det er usand-
synligt, at anledningen til den palatale vokal foran 11 i Østtelemarken
ligger i en tidligere palatal beskaffenhed. Fremdeles har det sydlige
Solør palataliseret a foran dd og gg (lädd, rägg), hele Sølør har det
foran bb (stæbba), ss, sk, sp, sm (less, veska, resp, besma); derimod
ikke ved st (kast). Endelig også ved rr og r eller 1 + lab. & gutt.-
kons. (nær, værm, hætv).

Foran kort kons., st, lang stemmeløs eksplosiv og r + à & t er
således dialektens normale a, a, omtrent eneherskende; ved kort kon-
sonant tænker jeg mig, at dette er en lydattraktion; da *ståbba gik
over til stæbba, blev *dåg til dag; nogen del af denne tilbageførelse tør
antages at høre en meget senere tid til, ligesom den dag idag udbyt-
ning sker af græs mod gras og kæku mod kaku i Grue og Brandval.

Oldn. o og 9 har især i Nordre Østerdalen de åbne former Å og
6, tildels uden nogen mig forståelig regel, men mest så, at 6 nu er kort
og 6 langt. For begge dele indtræder i Solør sedv. » (og a"), under-
tiden 6, som jeg udleder fra mellemtrinnct 6. Forkortelse af o og 9'
antager jeg for anledningen til den åbne vokal i gntt (adj. n. godt),
dottor (f. datter), trptto (v. tåle), slott, tptt, drnttor. Ved kort konso-
nant indtræder altid åbning (Inkk låg, lør lov, kptt kot) — dog til a
ved det nu bortfaldne 6 i bø (bod), sø (suppe) m. fl. Eidskogen har
ved opr. kort dental 6 (kött), men ellers æ (gott), hvad der formodent-
lig henpeger på en tid, da man havde *gött, men “kot 2).

1) Jeg har ikke med fuld sikkerhed iagttaget, enten Eidskogen har ns
eller 98, men det er jo ikke tvilsomt, at der for har været m.

2) Eidskogen er forresten nu vanskeligt at anvende i henseende til de
abne former af o, da mange, især af mandfolkene, ikke har synderlig videre
vokal end Odalens 6; blandt de mange personer derfra, som jeg
Jævnlig var sammen med under min skolegang, var det ikke så.

96 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Fremdeles har man äbent o ved de fleste lange kons. med stem-
melyd, f. eks. i vo*l! (m. vold), hann (n. horn), add (m. odd), ha*gga
(v. hugge), dvbbalt (adj. dobbelt) ved r og 1 + labial og guttural og
ved ss og s med anden konsonant (også st). Kun i nord forekommer
åbning ved opr. langt p, f. eks. sppp, ktopp, medens man i syd har
sænkning til d, ligesom begge dialektens afarter har ved kk (ståkk).
Ellers forekommer sænkningen af o og 9 mest ved visse nasalerede
forbindelser som mb, nd, ng (våmm, hånn, gáyy).

Om u synes det klart, at ligesom det er den gutturalvokal, som
ligger fjernest fra det forskydningen vækkende d, sa er det også senere
rammet af den end 6. Derfor er de halv palatale former u og ii min-
dre udbredte end o (idet de mangler i Danmark), og derfor er det og-
så mindre almindeligt at gøre forskel på opr. kort og lang vokal i hen-
seende til u- end ved o-lydene. Imidlertid forekommer dog i solørsk
både åbning og sænkning af u, men den første kun fåtalligt repræsen-
teret; mellem Bergen og Trondhjem er den langt almindeligere.

I Solør findes, som foran nævnt, åbning af opr. langt u i dö (du)
og gött (gut) som tiltaleord; derimod mangler den i trii{na (svulme op
og tætne, om kar, der lækker og derfor vædes). Fremdeles findes den
ved rr, r og 1 + lab. & gutt, som sörra (v. surre), mörra (v. murre),
gnörka (knurre), sötka (v. tilsøle).

Det foran pag. 88 f. anførte forhold, at adj. “strupinn hedder strø-
pinn, st. ptc. som *brutinn hedder brøtinn er åbning foran kort kon-
sonant. Temmelig tvilsomt er det om ældre u og dermed denne over-
gang bør statueres i de sydlige former fføg (n. opadbøiet spids, i
nord fing) og drepp (n. dryppen, i nord dropp).

Sænkning indtræder i opp, men ellers ikke foran pp (tiipp, knitpp),
sedv. ved kk (sokka, v. sukke), ved ng og nk, m, mm og mb, som i
ony, doykinn (adj. lidt muggen, om lugt og smag), Jomm. Oftest bli-
ver det korte u udtalt # som det lange.

Forkortet ø' er åbent i stor’ra og stpst; det korte e er forlenget
i sera, åbent i spvor (v. pr. sover); ved ha'ggar (v. pr. hugger), og
sønir (m. pl. sønner) kan intet bestemt siges om åbning, da man ikke
kan have nogen bestemt mening om, hvorledes deres vokaler er op-
stacde. Sænkning må man antage i pres. af verberne røkkd (nå),
snkka (synke), slukka (slukne) og i de svage verber sløkka (slukke) og
stpkko (opjage).

Oldn. y holder sig som’, hvor nogen del af distriktet har pala-

talkonsonant, således f. eks. i bitta (f.), savelsom ved gg i stigg, men i

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 97

støkt indtræder sænkningen, ligesom i drøkk (m. drik). Åbning kender
jeg kun foran kort konsonant som i mokk (f. meg), kløv (f. kløv) og
ved r og 4 som i morrk (adj. mørk); i sin gang fra y til » synes den
åbne vokal at have gået udenom ø-lydene, ikke alene her, men i vid
udstrækning i de østligste norske bygdemal, måske gennem % og 0;
jeg skal sammenligne med, at jeg i en nordhordlandsk dialekt, som jeg
havde liden tid til åt sætte mig ind i, neppe nok rak at lære at skelne
mellem rodvokalerne i mose og mysa, medens deres forskellighed fra
ø-lydene var klar.

For oldn. e kan jeg kun for regelmæssighedens skyld tale om
åbning og sænkning. Foruden de tilfælde, hvor lukket e kan forklares
ved dets længde i oldnorsk, som left (adj.), heyy (hang), så forekommer
dette også oftere ved dentaler, som man kunde have ventet palatalise-
rede, men hvor dette ikke er skeet, såsom i pron. dennar (denne),
hennar (hende), ellos (adv. ellers), elliyy (mandsn, Erling). Men sedvan-
lig har man æ, hvortil jo også både åbning og sænkning måtte føre.

Med i staar det noget klarere, ikke netop 1 dialekten selv, skønt
det større udvalg af forskellige slags efterlyd hjælper noget, men især
ved den anvisning de nærstående dialekter yder. Sznkning af i til e
er nemlig almindelig i dialekten foran pp og kk, men ikke, eller ialfald
langt mindre, i Odalen, Hedemarken og Elverum. Medens altså solør-
sken har snepp (m. snip) ligesåvelsom repp (n. den del af høet, som
hesten forsmår og lader urørt, besl. med ripa, afstryge, hos I. Aasen),
og stekka (v. stikke) ligesåvelsom bekk (n. beg), så har disse dialekter
gennemsnitlig former som snipp, stikke, repp, bekk. Sænkningen viser
sig ligesom ved y at være en yngre proces, hvad jeg også slutter af
det forhold i de egentlige trondhjemske dialekter, at i foran opr. kort
kons. bliver til æ, men foran lang til 1 cller e, f. eks. stekk (stikke),
men bækk (beg).

y. Lydenes indbyrdes påvirkning.

Kapitel 16. Assimilation mellem konsonanter.

8 36. Den regressive assimilation optræder i efterlyden på to,
når assimilationen er fuldstændig, meget forskellige måder. Efter & 12
aksentueres sedvanlig i dialekten den første konsonant efter en kort

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No 4. 7

98 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

vokal. Som følge deraf tjener i slige fald den konsonant, der assimi-
leres med en følgende, til at forlænge dennes kvantitet, som mangesteds
i karl > kall. Efter lang vokal forekommer lang konsonant, som udtalt
pag. 49 f, ikke organisk levende i sproget, men kun -- under stærkt
eftertryk — på grund af den friske erindring om, at to ensartede kon-
sonanter var stødt sammen. Assimilation må således ved nu lang vok.
føre til, at der bliver blot kort konsonant; hvor vokalen er opr. lang,
bortfalder derved den assimilerede konsonants kvantitet, og man får det
indtryk, at konsonanten er absorberet af den foregående vokal, f. eks
i hötäyy (f. hovtang); når vokalen var opr. kort, men nu lang, far de.
udseende af erstatningsforlængelse, som i karl > kal. Begge arter af
tilfælde behandles her under ét.

a. Assimilation i artikulationssted.

Foran strubelydene. n bliver gutturalt foran bevaret k og
foran g: stdyy (f. stang), sænka (v. skenke); dette forekommer ofte i
ords sammensted, f. eks. da‘y goyna (den gang). 68 kan undertiden
blive r foran k; det er en assimilation forsåvidt, at tungeryggens hæv-
ning til Å-stillingen foregår lettere, når tungen i forveien ikke er så
langt fremstrakt; sikre exempler er mærrk (m. maddik), lærrk (m. læd-
dik). Fuldstændig assimilation finder sted i bfåkka (f. blad), af bloëku,
vigga (vende tænderne mere ud på et sagblad). rö assimileres i nog-
garn (nordgården), rt i dkka af hvártke; r i foktø (n. forklæde), tøktø
(n. tørklæde) — eller r er bortfaldet ved dissimilation — og i tællek
(m. tallerken).

ler assimileret i åkko i bet. hvilken (af *holken ntr. *holket),
ellers er det det sedvanlige, at 1 går over til ¢, for at tungen skal have
en mindre fremskudt stilling, ligesom bemærket med hensyn til 8 foran;
ekspl. er stötk (m. stilk), tætj (m. talg). Sene lånord er undtagelser,
såsom silka (m. silke), spelkåm (m. spylkum). p assimileres efter at
have påvirket g i okkarn (stedsn.) for *opgarn.

Ved ganelydene. k assimileres sammen med følgende j til å,
i Brandval nøiagtigere f$, i Våler og Gessasen ofte k: katt (n. kød),
verrka (v. værke), tænk. (v. tænke); kun i syd #258 (f. fladbundet bad,
pram), sløka (f. angelica), i nord xo, sløke; i mange verber er k gen-
indført fra præt., som i blærka (blege), slærka (slikke), so?ko (go, af
søkja), vækko, slpkko (slukke), tekka, sj. tæ'kke, nekka (nitte), oftere
nøkke. Under den tid, da svage hankønsord betegnede forskellen

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 99

mellem nom. og de andre kasus, er kj bleven overfort til gardsnavnet
svæ'nkorti fra nom. af mandsnavnet Sveinki. n far en mere afgjort
palatal karakter — og far den da ogsa i Brandval — foran & end det
ellers kan fa, f. eks. i æ'nåø (f. enke). Enkelt g efter vokal, r og ¢
samt i fremlyd forsvinder i følgende j: jinna (adv. gjerne), sprjo (v.
sørge), biiddæra (f. fjøspige); dog undtages inf.-former af sen oprindelse
som ægja (v. eie), düggja (v. due). t foran j bliver sammen med dette
til & (dis, 4): kirü (f. tjære), kenn (n. tjern), væka (v. se til fælder, fiske-
garn etc., af vitja); veka (ved jeg >: naturligvis), dé væ'kkit (det ved
jeg ikke); udenfor disse to tilfælde forekommer denne assimilation neppe
i ordenes sammenstød, og også i indlyd kan t holde sig støttet på
andre former; det er f. eks. meget almindeligt i fípítja (v. flytte),
Tittja (v. matte). mazar (f. kødsuppe med ærter og gryn) af oldn.
matgerd har formentlig (nemlig hvis dets lydudvikling idethele hører
denne dialekt til) fået t assimileret med g, endnu medens dette var g
eller d. p med j bliver sedv. også f: iv (m. tyv), kiikk (adj. tyk),
küra (en elv i Grue, piwræ anæ D. N. III, nr. 838. Herfra undtages
to ord: fjørhana (m. tiur) egentlig fjærhane, er formentlig folkeetymo-
logi fra en form (med brydning?) af pidurr, mens dette endnu havde
b; thi tiuren udmærker sig ikke således ved sin fjærrigdom fremfor
andre hønsearter, at den vilde have fået dette navn uden en eller an-
den tilknytning; jfr. fjå-urr i Lima i Vester-Dalarne (Rietz). Af pjó
kommer 75 (n. bøiningen af ljåen, hvor den stikker ud fra orvet);
denne overgang, bj > *hj > j er foruden ved forskellige dialektformer
af dette ord kun bekendt af gårdsnavnet jæssmon i Klæbu præstegeld
nær Trondhjem, i Aslak Bolts jordebog pag. 41 skrevet piesmoo; prof.
Rygh citerer piasmo 1315.

Ved tungespidslyd. Foran $ bliver r og { et vesentlig’ vo-
kalisk r eller bortfalder aldeles, også i sammensætning og ordenes sam-
menstød, f. eks. væ(r)$illii (adj. eg. vel skyldig, som har gjort sig for-
tjent til noget godt), fa(r)sd (får se). Foran s sker der tilnærmelse fra
foregående y i ræ'nnslærp (f. snegl) af regnsleip (hos Aasen), måske en
folkeetymologi; i ræ'nnskap (n. regnskab) er formen kun udviklet af by-
udtalen reınskab. r efter kort vokal assimileres foran s i alle hyppig
forekommende ord undtagen værst, f. eks. i hnss(a) (adv. hvorledes),
fuss (m. fos), tistü (adj. tørstig), tåsk (m.), fist (adj. sup. først), tista
(tirsdag), kestn (kvindenavn, Kirsten), også kersti; kos (m. i visse udtr.
= vei), af engl. course; gbrjess (m. en liden fisk, Acerina cernua, i

100 AMUND LARSEN. H.-F. Ki.

svensk gers, tildels snorgers); jøssa (f. dynd) er, som prof. Bugge har
gjort mig opmærksom på, regelmæssigt, hvis det udledes af *gyrsa;
hvis det udledes af et gysja, som anføres hos Aasen, skulde man vente
ligedannelse. 1 assimileres i iisspvt") (gårdsn. Ulfsbel i Våler) og i
mandsnavnet (pris, nemlig om det udgår fra formen borgils. n assi-
mileres — dog opr. under svag aksent — i hass (pron. 3 pers. m. s.
gen. hans) og desuden sedv. i æisomman (alene). Når tn er bortfaldet
i sammensætninger af vattn (n. vand) og af gårdsn. $ør'bpttn, f. eks. i
vassk'ar (n. vandkar), så er det her blot t, som er assimileret efter old-
norsk sprogtrin, hvilket er fast regel, f. eks. i less (v. give sig mine af),
$iiss (m. skyds); således også s» s i refl. pt. part. f. eks slæis (slåets).
ps bliver fs f. eks. i gårdsnavnet iiffsat (skr. Opset), offsaf, ældre
offspt (gärdsn., skrevet Opsal). Idet tænderne er et passivt organ, er
dette dog neppe en assimilation i samme forstand som de øvrige, der
gennemgäes her. Denne assimilation indtræder ikke mod tydelige ety-
mologiske grunde. Jeg har heller ikke hørt den i refl. ($eps i Brv.,
for kepp (v. slarke, om skoen på foden) ¢ kan bortfalde foran r i
gurot, også güfröt og gürrot. t er bortfaldet i bro (bedre), mands-
navnet per og kvindenavnene karn og kari af Katrin; i alle disse
skulde man vente, at t blev bevaret, men de er afhængige af danske
former; i dansken selv er bester behandlet, som om det havde à (se P.
K. Thorsen i Festskrift for Vilh. Thomsen pag. 314); man kunde tænke
sig, at det spontant er gået så også i store dele af Norge, når man
ved, at endog Sætersdalen bruger formen biet2 og former uden dental
om hinanden. derek (m. dirik) er formentlig optaget uden dental foran
fr. f bortfalder i mandsn. sørn af middeldansk Søffren og lars sva-
rende til oldn. Lafranz; begge bortfald er dog måske foregåede på
dansk jordbund. Foran 1 er det sedvanligt, at r bortfalder, f. eks. fali
(adj. farlig), pélstæin (m. perle); måske er r også bortfaldet i kälste
(adj. småkrøllet, om hår og uld); af karl kål, især i sammensætninger.
Overgangen til 11 er eneherskende i mandsn. tvllvv (borleifr) gärdsn.
tollerü = *borleifsrud og mandsn. elliy = Erlingr. I ord af mere gen-
nemskuelig etymologi findes rl f. eks. sedv. varli (adv. forsigtig). f
bortfalder i gärdsn. julia (vel af oldn. gljüfr), og adj. luli (»doucement«,

1) En kontraanalogi mod bortfaldet af 1 foran f, som ellers ikke er repræsen-
teret i dialekten, men neppe kan have ligget udenfor beboernes er-
faring (smlgn. kag, kag ved Kristianiafjorden, af *tjolg gen. *tjalgar),
ser jeg i berjötv (m. hubro) >: bergulv for berguv; folkeetymolo-
gien vilde ellers have liden foranledning.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. I OI

ilde tilpas). g er assimileret med n i jønnom (prep. gennem); i adj.
jan (ben, lige) og vb. jærna (gå snarveie) har man kanske det svenske
gen omsat til norsk form. r er assimileret til 8 (smlgn. forf. i Univ. &
skoleann. VI 227 ff.) og bortfaldet i gån (n. garn), bån (n. barn), og dets pl.
bon (og bönar); en sammenhæng med oldn. foarn (kro hos fugle) må
der være i fån i samme bet. eller snarere om en kødklump på ind-
siden af kroen; ordet er dog så forældet, at jeg ikke har kunnet få
fuld vished for, at det ikke måske er kun den bestemte form, der hed-
der fån, idet enkelte har ment, det hedder få som ubestemt; fra Nes
på Romerike er der opgivet mig fånn, f. En forlængelse af vokalen,
som å viser har været tilstede, er tabt på grund af position i dnnbar
eller dmbar (gårdsn. Arneberg); det synes uforklarligt, hvorfor længden
er bleven opgiven i navnet bånnarii !), og det kan således synes usikkert,
om dette navn er identisk med Barnarud i R. B.; men der er et andet
ord, som viser samme fænomen, nemlig bårnama (f. barnepige, eg.
barn-amme), dog også bånamma. Men almindeligst er rn>nn (og nn),
som i bjønn (m. bjørn), kvæ'nn (f. kvern), hinna (n. hjørne), dog også
(som lånord) jørna, hann (n. horn). Om de tilfælde, hvor r'ets artiku-
lationssted sammenlignelsesvis er vel bevaret, se senere pag. 105 f. p
foran n går over til f, hvorefter da oftest f indsættes som overgangs-
konsonant (opr. den nasale eksplosion) f. eks. ofna (v. äbne) eller oftna;
med denne assimilation jfr. om ps. Foran ¢ assimileres k i navnet
embrelt af Engelbrekt og i spettakal (m. & n.) ng assimileres i
iljæ'nt (adv. af *illgengt, når det går hårdt til, bliver vanskeligt at
klare sig), og også mandsnavnet bæ'nt nedstammer nærmest fra formen
Bengt. Ligesom ved s og n er p også gået over til f foran t, f. eks.
i afta (adv. ofte), æfta (m. eftermiddag), fafta (v. præt.); i adv. att eller
atta (igen, tilbage) og dets nærmeste afledninger, i prep. ettar (efter)
og i lérett (n. lærred) er p helt assimileret, måske på grund af svag
aksent. Oldn. f har tilbøielighed til at bortfalde f. eks. ofte i hotáyy
(f. hovtang). I nord assimileres m med følgende t i værnt (adj. ntr.
varmt), men udstødes i syd.

Ved læbelyd. Foran f assimileres r i dvf for (derfor. m
foran f får ofte labiodental artikulation, f. eks. kamfor (kamfer), jomfrii

1) De sidste ekspl. her på overgang gennem 6n dels til m og dels til
nn er formodentlig egtl. ligeså uforklarlige som det, hvorfor karl
snart hedder kall snart kål; allermest brændende er kravet på for-
klaring dog ved Trysils gånn < garn; thi at tænke sig kompromis
mellem *gån og *gann er vistnok en billig udvei, men den fører
ikke langt.

102 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

———— eee —— — — ————— ee —— — — — — — — ———————————————————MM—— —

(f. jomfru). ng assimileres til labial i em'brett, g foran m i mandsn.
Amiinn af Agmund(r) og gårdsn. deraf f. eks. pmmasta; n foran b bli-
ver ofte m; men det sker ikke ofte i ordenes sammenstød, og ikke en-
gang i sammensætninger er det nogenlunde fast; man har således
gårdsn. svæmbi (Sveinaby, i Våler), åmbar, også ånnbar (Arnebergh),
bjønnbi eller bjænnbi (Biærnaby R. B.) og i Grue svæ'nbi. t foran b
assimileres i tippar (f. tyttebær), ballpot (også baltbot, gårdsn. Balte-
bol. Ved alle labialkonsonanter flyttes 1 til ¢, en assimilation med
tungens hvilestilling under læbelydens artikulation, f. eks. hæfm (n. halm),
(gyeolvo (v. hvælve, vælte), jætp (f. hjælp). Undtagelse gør sammen-
sætninger, hvis ıste led, når det står for sig selv, ikke har tykt 1;
blandt disse fortjener særlig at navnes mandsn. hallvot, i syd
hal(lvot, hül(l)vot )) og kvinden. val(Nbvr (Valborg), samt sæl(lböt (f.
barmhjertighedsgerning, som fremmed (og høitideligt) modstår szllma
(f. salme) analogien i denne henseende. f i udlyden af iste sammen-
sætningsled bortfalder sedv. foran andre labialer, f. eks. grubråtån (best.
m., stedsnavn) benævnt efter gruva (gruben), jubærja (best. n., stedsn.,
af oldn. gljüfr?) skriimöra (f. skruemoder), skont at skriva (m.); hertil
hører også stömör (f. stedmoder), stöfär, støbån, rimeligvis af for-
men styf-.

b. Assimilation i artikulationsart.

Ved lukkede konsonanter. Flere eksempler er nzvnte i det
foregående; især forekommer denne assimilation hyppigt af å, såsom i
stayga (v.), søggarn (den søndre gard), viggo (vende tænderne ud på et
sagblad), mere tvivlsomt — maske er b spontant eller ved position
forlænget, se p. 47 f. — i gübbrann (mandsn. Gudbrand), fabbro, mobbro,
hvor det i tilfælde helst er r af får og mör, som er bleven assimileret.

Ved åndende konsonanter. Ekspl. findes blandt dem, der er
assimilerede i artikulationssted, hvorved især henvises til ps > fs.

Ved delte konsonanter. tl bliver Al (i Brv. Al) eller sl, alde-
les vaklende endog hos de enkelte individer. s! synes at være under
indførelse fra kultursproget og fra fremmede bygder; ekspl. æ'hlls eller
&islo (v. tiltenke), fa'hiliyy eller fæ'sliny (m. skulderbånd til at bære
med). tl forekommer i sammensatte egennavne som gottlann af Gaut-
land bevaret ved folkeetymologi. På samme måde behandles sl i ind-
lyd: den væ'hlle eller væ'sla (den lille), kvi^llo eller kvisla (gårdsn. skre-

—

1) Finner siger hetvakennsberja (Halvorstjernsberget).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 103

vet Kvisler), ha'llla (best. f. en elv i Åsnes, skr. Hasla). Sekundært
er gennem Ål af sl opstået It, f. eks. væ'ltöfa (Lille-Ole), ha'ltmón (moen
ved Hasla); denne overgang, tilsyneladende en metathesis, beviser, at 1
foran t i sin tid også har været stemmeløst i Solør, som det er i
Østerdalen og på Hedemarken. sl i fremlyd kan ikke blive palatalt,
men er ellers samme vaklen underkastet som i indlyd: A/» eller sí» (v.
sla), hlæmm eller slæmm (adj. slem).

Ved nasaler. mn nasalerer foregående g til 9, både i indlyd og
udlyd (undtagen sZgen (f) og jærttægan (n.) og i fremlyd; i sidste
fald kan g dog bevares som nasal eksplosion: låyn (adj. stille), tayno
(v. blive taus), 9% eller gyi (v. gnide), yaga eller gyåga (v. gnave); n
assimileres igen af gutturalen i tdéyy (m. vogn) rår (m. rogn) og
ugann (m. ugavn) og sedv. i alle ord i forlyden. kn assimileres i over-
ensstemmelse dermed, men kun i fremlyd, til hy eller ky, f. eks. hyvtt
eller Æyntt (m. et slags små myg); 1 syd er der nogen forveksling eller
sammenblanding mellem de af kn og gn opståede forbindelser. m as-
similerer foregående oldn. à til n (n) i mandsn. günminn (Gudmund)
og sedv. i günmör, også gumor, i Brv. også güllmör (f. gudmoder);
hel assimilation i hemmærka (best. f. Hedemarken). f foran n assimi-
leres til m: svømn (m. søvn), remna (v. revne), omn (m. ovn) i nord,
i syd assimilerer m i dette ord atter n, så det hedder omm, ligeledes i
stafn > stamm.

c. Assimilation i henseende til stemmelyden.

Nar g og v (i begining, afledning, sedv. i sammensætning) kommer
foran stemmeløse konsonanter, går de over til À og f: te skoks (til
skovs), hatkst (n. sted, hvor der hugges), hoksott (f. bekymring), jøft (f.
støv), trefs (v. trives), jeft (adj. ntr. gævt 9: anseet, yndet).

Mindre hyppigt er det, at stemmelyden overføres fra én konso-
nant til en foregående, som opr. ikke har den. Maske kan det være
så i verbet fegtas (tratte, kives) sammenlignet med nordenfjeldsk
kjekla og solørsk kæika (v. være vrang i ord). På Tonset findes f.
eks. gårdsn. ybby « *ütby, men i Solør er der, hvad stemmelyden an-
går, heller anvendt fremskridende assimilation i de nær tilsvarende eks-
empler okkärn « *opgarn og tippar « *tytber.

I Hof, Åsnes og Våler optræder der overførelse af stemmelyden
(tilligemed udsondring af den gutturale beskaffenhed i det tidligere hw)
i hv i ord, der ikke er af pronominal stamme, såsom gvass (adj. hvas),

104 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

gvæ'll (adj. gennemtrængende af lyd) Kan man måske sammenstille .
forholdet mellem kultursprogets plaske og dialektens bfæsks hermed?

§ 37. Progressiv assimilation. a. I artikulationssted.

Da kn og gn i fremlyd blev tilky og gy, sa var den fremadskri-
dende assimilation fra *gnü til gy% det første trin; i indlyd og udlyd
optræder denne overgang kun i vdyy (m. vogn), rágy (m. rognetræ;
fiskerogn), tildels i gayy (m. gavn) og altid i tigayy. 1 efter k og g
bliver til 4, i udlyden med a foran til at bære 'stavelsen, f. eks. ktipa
(v. klype), tokta (v. fingre), glæs (n. glas). függst (m. fugl). Nogle
temmelig fremmede ord har dog beholdt I, således f. eks. klær (adj.
klar) Alérna (v. klaffa (v. passe, slå ind), klZvor (m. kløver, trifolium).
Ligeledes undtages sammensætninger, hvis andet led begynder med I;
i sådanne forekommer den kakuminale beskaffenhed langt lettere i det
trondhjemske, idet f. eks. personnavnet Eklid i Trondhjems by ofte
kan udtales ekkti, men her kun hvor oprindelsen af sammensætning
er glemt.

Af palatalerne har m assimileret et senere n i bøining, afled-
ning og enklitisk tilføielse, og dernæst er det assimilerende n bortfaldet
ved dissim. f. eks. i A4» (hunden), bræ'n (1 brændende, 2 brænde
ham). Ved [| kan assimilationen sedv. ikke opfattes, idet palatalerne,
som foran fremstillet, er aftagende i dialekten. Men ganske tilsvarende
til forholdet ved n er det i tran (enslags ed, af *trollin). Pa samme
måde, ved at antage tidligere 1 + n, kunde man også forbinde ordet
skrill i nord med ordet skrin i syd, begge fem., der betegner den løse
grind, der sættes på begge sider af høkærren; det måtte altså være
fra best. dat. s. skryln > *skrin eller nom. pl, at n kom ind i stam-
men 4),

Ganehvælvlydene. overfører sit artikulationssted på alle di-
rekte påfølgende dentaler, men mister derved, undtagen tildels foran r,
den til dets artikulation hørende fjernelsesbevægelse, så at sammen
med følgende apikal- eller koronalkonsonant bliver identisk med de
kakuminaler, der opstår af r. Overfgrelse af den udtale 1 havde f. eks.
i den bestemte form dårn (dalen) til den ubestemse, daf, eller fra pt.
fordda (fulgte) til inf. fvtjo har bidraget meget til, at det kakuminale 1
mistede den delte artikulation og faldt sammen med rå, og at det
tykke 1 idethele er bleven et sådant enestående led af lydsystemet;

1) skrin kunde også være af kerres + grind gennem den meget brugte
sammensatte form {$ærskrin.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 105

— ——— — DL u —— CO = eee —

der er således noget genetisk rigtigt deri, at man populært anser glide-
lyden r i da’rn for identisk med ? -- dette er jo også en glidelyd,
hvor tungen hele tiden bevæges. -- Ved + dannes altså rd (fordd»), rt
(fort), r (sætr eller særr). Endvidere dannes $, ved 1 + 8, men da
artikulationen af s er høiere end af de andre dentaler, bliver dens glide-
lyd mere vokalisk, og er sedv. bortfalden, f. eks. i hæs (m. hals),
kusæ'nn (f. kàlager. Da s ikke dannes med spidsen, men med bladet
af tungen, bliver det kakuminaliserede s heller ikke ganske homorgant
med kakuminalerne aft og de andre dentaler, men dannes sedv. lidt ind
på tungens øvre flade. Derfor er der ingen bestemt grænse mellem
dialektens & og dens 3; i andre dialekter er der eksempler på, at ærs,
formedelst den ovennævnte beskaffenhed ved begge kons., er bleven
til e$, når ingen erindring om stamordet hindrede dette, nemlig i hes
(m. hals), f. eks. i Kolvereid i Namdalen, og i Gudbrandsdalen.

Fra de konsonanter, som således er bleven kakuminaliserede, føres
dette artikulationssted videre til dentaler, der senere følger. Jo flere
der kommer efter hinanden af sådanne, desto lettere har man jo for at
falde hen til deres oprindelige artikulationssted. Jeg tror således, at en
sammenhobning af 4 kakuminaler helst undgåes, at man f. eks. hellere
siger: ja forddn tré timor end ja forddn tre timar; men tre dentaler
er det almindeligt at kakuminalisere. Til s overføres dog sjeldnere
. denne artikulationsstilling fra t og d, og end mindre føres den over fra
$ til et folgende t, d, 1 eller n, netop på grund af s's artikulation med
et fladt parti af tungen; altså: svartt soit (sort sau), sjeldnere svartt
soii, svartt stpipo eller (sjelden) stotpa, men ikke med st!) Sjelden
forekommer kakuminalisering af eksplosiven i palatalen % efter kaku-
minaler, f. eks. hetkérdd (adj. ihjælkørt), sj. hært$ördd, som ikke en-
gang er almindeligt i Brandval.

Gummelydene overflytter artikulationsstedst på samme måde
som ganehvælvlydene: värli (adj. forsigtig), har drøkki; det synes ved
dem almindeligere end ved kakuminalerne at fortsætte assimilationen
over et s, f. cks. ilte værst nødi (ikke i heieste grad trængende).

') Man kan sammenligne den aftagende kakuminalitet om et $ med den

aftagende palatalitet ved dialektens lange palataliserede dentaler: garn

* står (gården står) med ha"lln tå (holdende af); tungens langstrakte

kontakt med ganen gør, at artikulationen ved $ 1 det første ekspl.,

ved In i det sidste, flytter efterhånden fremover, omtrent som en
gyngestols meier bevæges i forhold til gulvet,

-
- - - - - — -—
Ad => et <1 -F. A.
- - - - -
a --—-— -— - . - = w + ~ > Pa — — 7 — -—— = — = |
nm „7.7 T - ITIL CLE TL UL LE TD OT =. mI.
LL -
ow a a T 4 — - - 7 —_ wv 7 7 .— ||. pr mr — - — —-— --— = aoa _
-£- - t7 pr pl -- - - -- — —-——— Ta - — aae _F 2 24 ___ — u...
- -
- - - - - -
f „= -— pon - par — am - - —— u re + — —— — --— ~ =
ct un. Le T at lou TT TTL LIT late EL or -
- — - - - - -
- - - > = - - - LL: - — + = + op - - m = -—— 7 ow— eo hd -
- - 4 7€ 007. Vo Uu ao TT" 9 TS TZ ——-lc o. .
- _ -
- - - - - -
LA - - ^ - - T am - - — P ad nd amm - —— spp « a - A -— RER = nn —
LI We Te 002." [7 ee lee T I wi TT oo "mon OTTA =
- - - - - I——— [EN - . - = m 7 -- ->5 "mu. 2 = mn I
t£ - + - ut 2 — ne — - - Y* -— — = - -— =-_ — — — - ud Lc. — -—-- om
z hd - - e
» - - - + - - - - — - m —- -- -—— + gu um -— _ LL —
toL OL A7 1277 DI 3L TO STE ET s- DIT ss tere Ta IMT
— A - -
“= - m - - 7 - PP - ga ——= __ en + - -— = — — +-
jn t = i zc TT IT = = = E. 2 Ve. s.
- - - - -
- - - - —
wre - -- we T o- er == — - m-- opm - — wr - - -— - -— JP va
- a - mo = z “ln. ær = - -— —— ~ — — på re tad ® -—— — ne Tu %
-
- _ - - -
+" $4 7 u—7 - 7 ær + —— — CE - - — ” s- 2. øv - n
é = a” ~ - - -- v - Te han YA -— = * . - _ 9 — 7 + "aa — — 5 —À —— oe. .
- - - = ~
- —-— gd -— > - — $70 - - mm, == _— +. - + — Re ue —— agunt —_ ~ T.
- * eh „hm . TIL. nm 7. _ I —*—. - Zu Am --2. — +
- - - -
e - - - -
com V m - - - - VQ pr = n - 299 — = — - gå - . wu — pt on - mu
- ' - P.L. . - -— =. - sk “= =» __ + £e. Fa "l.7 -—— MS e. a” Lamm
- på - - - -— - 1
oe - 2 - re = ve + - pm vr — — L med - - -— ga PR — 7.
= “= on = - = =. pe" = - "c x. — - e ea å dm = — a= wu D --
-
- - _ - - - — «2. - - -
-w ^ > - vm - stb A ee - — - —— - . - > en - ~ a .r -——
I o7 7 ol , . FBR 1:17 77 7. ei IX... T.
- 2
- - - - - - - - T.
TR re, - - -— -,o - — Pr Lot 3e + — 3 .—
-_ ZT Los LZ eet LE EST et, nc LAT I 8 ma SØN
- - — —
- > La - - - - - + - - - -
7. * et e * - - - - sa -- «= -— A + - = r
---2 = A». På , > sa - T o£ Vo owl ri % a? — >. rv? T €". 0127
-
- - - - - NO 7 -
- — ae + - == um - ee - - = _ + - opti» nn — - " ~ - oo —— am
M-L „Tl. I. I. LU Zr TI ST Ta ST TI. dt v. HVU
- - >
- - - - 6 - - *
® ww - + o ~~ ose tp — - - om = - - e -- wm v - vr - -
. "7 ho 7 ea = -— at. - ~ s me lI -— 7. - > * _"_.2.T Ass rn nar væ
— Pes
- - - ^ - - - - - —
To? mes - . - P ^ mx = = — * - = sæ tu + — uL. * = B
TC TH TR TUTTE LL Sf LIS LE OL. FT LT ide ID OC CE BR, som i ID?
- -
å ø - - —- - . - . 5
—.-- - + Pym ~~ e — + -— 079 0 SIT » = rd ^. -
sons. mos aa - i ^ — - «" -- « | me — Be _— ar EN SFr, a aa Fo “+ ir |
p» we 2 *- - 2 på . - « 2s T — Fr
a - 1 Te € A. Leu t. m o D ae T = å
TI. ve Pl LS, ST Cor ie IT o. Narevne etter sadan
mer

N
1
Å

i.
TK

72
à

Å be
ap
2
m
f )

;
a
=)

ng)

samt
„een Car å sammen) ning moi år ani bysder betegnes corsa derved,

at øp] piven å ee er dent Å exs : -
- Est. ner pK) ET Po eer Loew SsLradraia EKS. mærtt»> v.

Afızbeiydene assmierer m et fv sende m i omm i Brv. og
Grue, 1 nord „mn: fremdiles I nå me act sårdsn. i Grue, Navnerud:
Varereg . -d - » på 1. el? RA, - - ri - 1 . all .
ugcer VEG namecta, Måske Udes naw da. I udrabet ‚Ast namm ti
Jesu navn og i »famm m. badstavn ; rammen best. m. ravnen). fore-
rommer som øsenavn. 1 bliver Å efter ale slags lebelyd, f. eks. ado
f. able. bli adj. bid, heels 1 m. 2 f. humle. sir. Undtagelser
findes af samme art som ved strubeivdene, f. eks. sterral ım.); et

ord, hvori 2det sammensætningsleds 1 i fremlyden undertiden kan blive

1, Dette er ingen normalisering, det er den regel for tilbagedragen tunge-
artikulation, hvori jeg først lærte den at kende.

1894 No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 107

til ¢ er ordet for handled, der blandt andre af folkeetymologi påvirkede
former også kan hedde åvte.

b. Assimilation i artikulationsart.

ld i ordstammer assimileres sedv. til /l, Jl, tildels blot I, jfr.
pag. 57. f.

I praet. af verber sker dette kun i villa og skiille. s2"|d> (solgte)
har sedv. bevaret d'), i andre kan det undertiden findes, men de fleste
verber på I og Il har t — overensstemmende med oldn. eller ved ana-
logi, såsom fæ'llta (fældte), (gjvilta (hvilede), fellta (feilede), Sellfo (skilte),
hvor ¢ er næsten eller ganske enegeldende. De, som har f af oldn. 1,
har rd, f. eks. {nrdda (tålte), mårdda (målte), i tilslutning til oldn. ord med
opr. rd, som 1vrddo (lystrede). d synes indsat ved en eller anden
folkeetymologi i ma"Idius'n < *mullaug-os « Munlauger oss (Ann. f, n.
oldk. 1844--45 p. 172).

Nasalerne assimilerer hver sin tilsvarende stemte eksplosivkonso-
nant i stammen (hånn, kamm); i beining og afledning assimilerer de alle
oldn. & og d til n, f. eks. Rinna (v. pt. kendte), sz'mno (sendte), Jeiyn
(f. længde), hæ'yna (v. pt. hængte), gtømna (v. pt. glemte). I nord
findes også pt værnna< (vermbi), men i syd trænges enten m ud, eller
anden bøining anvendes. g assimilerer & f. eks. i bigd (f bygd), tagda
(v. pt. tiede); lz'gg (m. fattiglægd) indeholder, som kønnet viser, sna-
rere en folkeetymologi (afledning uden suffiks) end en virkelig fuldstæn-
dig assimilation af gå i legd (f.).

c. Assimilation i henseende til stemmelyden

er meget hyppig, men lidet regelbunden. Ofte overføres stemmeløshed
fra et ords udlyd til et andets fremlyd, så at hass gat (hans gård) ly-
der som hass skaf (9: skal); d efter t, g efter k vil man ikke ofte
kunne iagttage. Lignende overførelser i gårdsnavne er f. eks. o"ssp?
(= a"stbi, Østby), presskarn (= prestgarn, Præstegården), ballpnt (= balt-
bot, Baltebøl); i forbindelsen sv overføres stemmeløsheden ikke fuld-
stændig: svin.

8 38. Kombinerede assimilationer.
Flere eksempler på assimilation i begge retninger og i flere hen-
seender samtidig er nævnte i det foregående, såsom fornemmelig kn og

1) Udtales ofte også s2"lla.

108 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

gn > ky og 9, kj, bj og tj > &. Beslægtet med den sidstnævnte over.
gang er sj > $, f. eks. Sd (v. se), Sella (adv. sjelden); dertil slutter sig
sk med i oldn. påfølgende palatalvokal eller j, som i $ut (n. skur,
szra (v. skære). Eksempler findes på, at analogi fra andre beining«
former har bevaret sk, f. eks. i sküta (v. skyde), med pr. skitar. Nogle
mindre hyppige kons.-forbindelser deltager også i overgangen til §, sa.
ledes stj i Serna (f. stjerne), sertta (v. vimse vigtig omkring), ézrra
(best. f. en vis sygdom, måske kardialgi, jfr. stjarfr og atjarfi hos
Fritzner), stk > $ i sisson (v. pl. søskende), stg i gas$ivar (m. gestgiver.
vesset (m. vestgøte, reisende handelskarl).

rå bliver i almindelighed 4. Det første trin til denne overgans
har været, at man søgte at assimilere 8 med r i henseende til artiku-
lationssted. Dette steds beskaffenhed medførte dog, at man straks blev
opmærksom på, at à ikke kom frem i sin selvstændighed; for at bode
derpå blev trillen opgiven af det foregående r, som derpå tabte sig i
den foregående vokal. Forat det supradentale 8, som man så havde,
ikke ligesom på Vestlandet, skulde falde sammen med r, har man truk-
ket artikulationsstedet tilbage og erstattet åbenheden ved artikulatio-
nen af 6 ved at gøre en yderst kortvarig tillukning; de fysiologiske
forhold synes at måtte opfordre dertil: thi en frikativa af tungens spids
opadvendt mod den fremstående kant, der skiller mellem gummer og
gane, fordrer en usedvanlig nøiagtig afpasning i forhold til udåndingens
styrke for at blive ren. Ved denne korte tillukning var så ¢ indtrådt i
lydsystemet.

I den solørske dialekt foreligger nogle få tilfælde af rå > r, som
altid er fremmet ved særegne forhold. åvabår (m. nédbør) synes at
nedstamme fra nom.-formen på burór, idet à er bleven udtrængt mel-
lem de to r-lyd; måske er det samme ord (i omlydt form) man har i
bør eller isbør (m.? n.? slud). Rimeligvis har det senere r virket på
samme måde i sammensætninger af skurdar-, f. eks. sküro*nn (f skur
donn). mazar (f. kødsuppe) er enten lånord fra vestlandsk, hvor det
kan hedde magger, megger af matgerö, eller også er den sjeldnere over
gang fremmet derved, at rå stod svagt aksentueret, uden at have nogen
de talende bevidst forbindelse med ord, hvori rå stod i betonet sta
velse. I vartt af vard er t indkommet til adskillelse fra var ved overforelse
fra verber som binda batt og halda helt; derfra er det ført videre ti
det sedv. partic. vörttinn; det regelmæssige vofinn findes, men er ad:
jektivisk undtagen i faste udtryk.

1894 No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 109

Ikke sjelden er af rd opstået kakuminalforbindelsen rd. men dog
kun i sådanne stillinger, at der tilfotedes et med å begyndende led; i
fiôte (num. fjerde) er dette ikke tilfældet (thi intet af ordenstallene ud-
tales nu med -de), men vel i præteriterne både af vb. med oldn. r og
oldn. rå, som lærdda (lærte), hórddo (hørte), vordda (lystrede); fra dem
også i pt. part. m. som lærdd, hördd; dog mærkes adj. daii(g)hét
(tunghørt, døv). De hyppigst brugte af disse præteriter, jordda (gjorde),
tordda (turde), spordda (spurgte), smordda (smurte) forekommer i nord
også med f, i syd kan det vel undertiden høres som f, men opfattes
ikke så; det er kun ifølge aksentløshed. Det samme kan bemærkes
om de hos Storm (pag. 111) anførte (lidt nordlige) ekspl. va& (var du)
og da vata dé (det var da det), hvor Brandvals gamle udtale er r
eller rd. Det sedvanlige er for hele distriktet rd i sammensætninger,
ordsammenstød efter hovedaksent og lånord, f. eks. hårddas (hverdags),
torddivil (m. tordivel), eprddiro (v. vurdere, taksere).

Dersom rå er bleven kakuminalt, fordi ¢ var fysiologisk bekvem-
mere end supradental spirant og ingen forvekslinger voldte, så skulde
man vente, at r med andre dentaler, ved hvis artikulation tungen ligger
fastere an, ikke skulde give kakuminab, men supradentalkonsonanter.
Når de førstnævnte desuagtet er forherskende, så er de bleven det ved
formoverførelse, f. eks. fra hät (adj. hard) til neutr. Aart, fra spofo til -
den mindre oprindelige form spordda og til sporn(n)iny (m. spørgsmål,
gade). Derefter er den senere fortsat ved forblanding (attraktion) mel-
lem vedkommende tungestillinger, hvilken vi endnu mangesteds ser fort-
sat i den forskellige behandling af »gammel« og »ny bereing« f.eks. i
Brandval. Den .kakuminale stilling er derved blevet temmelig forher-
skende i kakuminalernes gebet i vort land, dog lidet ved rn, lidt mere
ved rs, og ved rd og rt stærkt overlegen formedelst brugen af d og i
i adj.- og verbalbøiningen. Af de dialekter, der idethele har kakumi-
naler af r, er f. eks. nogle bygder i det nordlige af Trondhjems stift
gode repræsentanter for det ældste trin i denne videreførelse, idet
Åfjorden, Bjørnør og Kolvereid ifølge mine, rigtignok ikke meget om-
fattende, iagttagelser af hat (adj. hard) har hart, men af stor stort, og
lign.; i ord som srartt syntes de at variere indbyrdes.

8 39. Overgangskonsonanter.
En egen optræden af assimilationen er den, hvorved overgangen

fra en konsonant til en anden foregår på den måde, at der mellem

110 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

dem opstår en ny konsonan; som har nogle elementer ved sin dan-
nelse tilfælles med hver af dem.

Efter en af oprindelse eller formedelst position kort vokal indtræ-
der der mellem k og n eller mellem p og n et £, som stemmer med
det følgende n i tungeartikulation, men med den foregående konsonant
i mangel på stemmelyd og nasalitet. Ved pn er processen klarest; der
har den ved udtalen af p ledige tunge indtaget sin plads til »'s arti-
kulation, og et øieblik af t er derpå indtrådt, før næselyden og stem-
melyden trådte til, idet udåndingstrykket endnu var for stærkt, til at
disses organer straks kunde afpasses. Ved kn synes det usandsynligt,
at tungen har udført sådan foregriben af n's artikulation. Maske har
der, ligesom i fremlyd, været assimileret til Ay (hvor det nasalt åbnede
k, som alle nasaleksplosiver, for øret nærmest gør indtryk af at være
dental), men mn genindført for 9 ved analogi fra de mange verber på
-na og synkoperede former af partic. på inn. Ekspl. rzktno (v. regne).
süktn (f. redskab til at sage i vand med), vaktna (v. vågne) strüftno (v.
føle tegn til kvælning, idet noget sætter sig fast i halsen), oftna, også
ofna (v. åbne).

I rpn, rkn og nkn er den samme proces foregået, men senere
p og k udtrængt, f eks. i morttns, skvrttna (i nord, v. skalle af),
bjærtnas (gårdsn. i Hof, Bjerknes), blæ'ytna (v. blinke. glinse).

I forbindelsen £r sker der også en lignende indskydning, hvis der
ikke, som hyppig er tiffældet ved bøining og sammensætning, kommer
analogiske hensyn i veien. Nar fr virkelig udtales, såsom det ofte
sker f eks. i sæfr (v. pr. sælger), udtales ¢ dog ikke som almindelig
ved et slag af tungen, men denne fjernes ved luftstrømmen, og ? bliver
således i det tilfælde en enkelt trille; det følgende r er utrillet, er en
frikativ konsonant. Ofte bliver også f ifr erstattet ved denne spirant.
Enten man så søger at gore 4 mere selvstændigt, eller man forsøger at
give r trillen, som man er sig bevidst skal findes ved r-lyden, så op-
står der en mellemting mellem 4 og d, som jeg undertiden har iagt-
taget f. eks. i ordet öf’r (f. older) i Land. I Solør er der ved lyd-
attraktion opstäet rd af denne mellemform i følgende ord: 1. med oldn.
1: ordd’r (f. older), tvrddr eller torddor (f. pl. gemmer? eller sager?
opr. det sidste, af töla, Aasen), bårdrev" i Brv. også bürdrev, af
belgriv (n. kolik); ærddar (m. race) såvelsom de mig opgivne sidefor-

1) Indeholder også folkeetymologi, máske efter bat (f. balje), men ial-
fald så, at d er regnet til sidste led, som således bliver ikke rév (n.), men
drev (n.).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 111

mer zrddro (n. og æt (n.) er temmelig usikre, hvad afledningsendelsen
angår. 2. med oldn. rå: nórddro (adj. komp. nordligste af to). og en
række gårdsnavne som torddrii, bårddrii (også törddarii, torddr'rii etc.),
hürdd’rkrök (m. krog i gangjern på en dør), som I. Aasen udleder
af hurdar-.

Ved nr, nl og Ir er det mangesteds hyppigt, at d indskydes som
overgangskonsonant. I Solør er dette i det væsentlige forhindret ved
det ringe område nd og ld har i sproget der; også gammelt d er der
sedvanlig udtrængt af disse forbindelser. Som eksempel på, hvorledes
analogien kan fjerne en sådan overgangskonsonant, skønt den utvivl-
somt er en lettelse, kan anføres det tønsetske am’ratt, i Soler em'brat, i
(Gudbrandsdalen im'brikt — på Tønset har man skyet den ikke i andre
ord repræsenterede forbindelse mb. I Solør er nd bevaret (ved folke-
etymologi) i handrev (m. rækværk); desuden har jeg fundet d i Åsnes
og Våler i hündra (num. hundrede) og handla (v. gøre eller drive han-
del), men ingen andre eksempler. Gammelt d bevares også, i overens-
stemmelse med det foregående, i hiirddr (f. hulder) og hiirddra (v.
stikke sig bort).

Et indskudt ¢ indeholder formodentlig gardsn. stæmstrit, skrevet
Stemsrud (allerede 1596, Jens Nilssöns visitatsbog pag. 457), hvis ældre
form dog er mig ubekendt.

8 40. I fremlyden forekommer en stor mængde bortfald af ıste
konsonant, fordi den er gået op i 2den. Allerede i oldn. var noget
sadant tilfældet med h foran 1, n!) og r; i dialekten er det også så
foran j og i syd foran v. Om gj er der foran talt; bortfaldet af d
foran j i jup (adj. dyb) og dets afledninger og i jærv (adj. djærv) er
formodentlig foregået gennem d og sammen med overgangen gj» j
Vaklen hersker i jævol eller dæval (m. djævel). d bortfalder også foran
v i verj (m. dverg). 1 bortfalder foran j, f. eks. i jus (adj. & n. lys),
jüstro (v. stikke fisk ved ild), juga (v. lyve), jà (m. ljå), 75 (m. lyd,
klang). b bortfatder som nævnt i 72 (n.. v bortfalder foran ri vo (f.
vrå) og rist (f. vrist); ellers er det bevaret eller genindført.

S 41. Konsonanter bortfalder ofte i for- og efterlyd, fordi de er
for ulig de tilstødende konsonanter. I forlyden bortfalder j — tildels
ved analogi fra pret. — i pres. og inf. af alle de aflydende verber af

1) I R. B. pag. 456 omtales Hnausum (dat. i Våler, nu knaüsn,
knaiisn, sedv. hnaiis'n; det indeholder formodentlig betegnelsen for netop
den nuværende udtale af fremlydskonsonanterne som y.

112 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

2den klasse undtagen bju (byde) og jüga (lyve), således f. eks. smig.
(smyge), giva (fyge), ftuta (flyde), frtisa (fryse) og i andre ord efter r
og + som i romma (m. fløde), frzda (m. fredag), gressst (gárdsn. Grjot-
setrom R. B), grøn (n. kornvarer), bfüg (adj. bly) m. fl. r synes at
bortfalde på en lignende måde i sprüto eller sputo (v. sprude); i bi for
bfi (v. blive) er det aksentsvaghed, som har fjernet 4.

I indlyd sker udtrængning ved hjemlige ord uden dissimilation
især hyppigt således, at den mellemste af tre konsonanter udstødes.
Når én af dem ikke er homorgan, er dette en virkelig lydregel, men
også da bevares den jo ofte ved analogi. Som følge af bøinings- og
afledningsendelsernes beskaffenhed finder det oftest sted med strube- og
læbelyd mellem tandlyd. Læbelyd bortfalder f. eks. i skærtt (adj. n.
skarpt). vært — i nord rærnt (varmt), kerttaza (n. indhegning for kalve‘,
men omtr. enstydigt (nyere) ketvteppa, jærtta (v. prat. hjalp). Tunge-
spidslyd f. eks. i jæmt (adj. n. jævnt), namto (v. pret. nævnte), ram-
svartt (adj. kulsort, af *ramn), barsæ'yn (f. barselseng, af barn), kær-
mann (m. mandsperson). s er udtrængt i gårdsn. aslakrii. t udtrænges
især efter s, som i væsskarn (vestregärden), tossn (mandsn. porsteinn),
sæksn (num. seksten), jiissdm (ligesom). st, sk og sp pleier ikke gen-
tages i sammensætning eller ordenes sammensted, men man kan jo
dvæle lidt længere end almindeligt ved udtalen af den ene eller begge
konsonanter, f. eks. fasstøkkinn (faststukken), ræs-spørn ettar 2: rasp
spørger han efter, æs-skær ii fü for æsk skær ii få 2: æske skal du få.
Strubelyd udtrænges f. eks. i ferdda (v. pt farvede), færdda (v. pt.
tælgede), mærtta (v. pt. mærkede], tæ'yta (v. pt. tænkte), kiys (m. hastig
bevægelse, for kinks, Aasen), hærst (adj. ntr. harskt); her også m»rst
(adj. ntr. norsk).

8 42. Meget ofte forekommer assimilation uden sammenstød i
navnene Arnesen og Andersen, idet de udtales àrnors'm, måske en
sammenblanding af begge; ligesom mange andre steds så også i Solør
hyppigst $issan for sissam (n. pl. søskende), s#sant (m. sergeant), Sæselt
(adj. særskilt). raii(g)sitat(a) (adj. rodsidet, om ker) har ¢ — t af gam-
melt à — tt; né@tat(a) (adv. nedad) og søtat(2) (sydover) kunde have en
lignende overgang fra niór eptir, suör eptir. Stemmelyden overføres
til foregående konsonant i agadira (v. akkordere) men det er maske
væsentlig knoting, ligesom abotikk (apothek) og abatitt (appetit) i Trond-
hjem. Ordet hveps hedder i syd væfs, i nord gvæks, hvoraf det synes
at fremgå, at tilværelsen af strubelyd i fremlyden af ordet har fremmet

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 113

overgang til strubelyd i efterlyden; dette bliver endmere sandsynligt
derved, at ordets former også mange andre steder i det østlige Norge
følger den regel. For kinntiri] m. kernestav), siges ofte kinnkiril.
Blandt et rigt udvalg af sjeldnere lydovergange forekommer også denne
slags assimilation i tzrrpotékor (m. perpendikel) og æksprækk, æssprækk,
oftest «$prækt (m. ekspress).

Kapitel 17. Dissimilation af konsonanter.

S 43. Dissimilation af sammenstødende konsonanter er som oftest
brud på sprogets overgangsregler, hvorved man har stræbt at hævde
konsonantens tilværelse som en hørbar lydenhed i ordet, altså fornem-
melig når den var truet med fuldstændig eller partiel assimilation, men
også for stærkere at vise dens selvstændighed, uden at dialektens ana-
logier egentlig viser, at der var nogen fare for dens eksistens; på denne
måde synes en større lydforskel eftertragtet i flere tilfælde, hvor en
åben artikulation er trådt istedenfor en lukket foran en anden lukket
kons. Ofte er der tillige assimilation i henseende til artikulationens
sted, og jeg ser intet hinder for, at stræben efter assimilation og dissi-
milation begge sammen kan have været virkende kraft ved lydover-
gangen.

Til denne Slags overgange kan med nogenlunde sikkerhed hen-
føres dansk læddik > lerrk, lerık smign. maëk(r)>maærrk ; hanp(r) > herrp;
knakk(r) > krakk; trekt > træft (f. tragt); lykta > lofta eller lekto (v.
ende); beisl > bæksl, briyber, brinn’ber, sj. brim'ber; flindra (hos Aasen)
> flinyor (f. tynd skive, splint). Desuden hører herhen overgangene
pt, pn > ft, ftn f. eks. afta, oftna (v. åbne).

8 44. Dissimilation af konsonanter uden sammenstød
synes især at indtræde, for at man kan undgå en såvel for tunge som
øre trættende gentagelse; det kommer måske især af sådanne eufoniske
grunde, at jeg mest har anledning til at omtale sådan dissimilation i
forhold til ganehvælv- og gummelyd samt palataler.

Ved dissimilation bortfalder ofte r som flertalsmærke i gårdsn. i den
sydlige afdeling af dialekten f. eks. skara, medens det ellers beholdes der
(se pag. 65). Mandsnavnene Eberhart og Bernhart, som har r i sit
første led, hedder sedvanlig éboratt og bærratt, medens Edvard altid

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 8

106 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

— Er — — — mr ee

Dette gelder fortrinsvis Brandval, idet, som nævnt tidligere, supraden-
talerne i de øvrige bygder er næsten flydt sammen med kakuminalerne.
Også i Brandval er der dog en temmelig udbredt usikkerhed, især hos
yngre folk. Efter forholdet der kan man dog opstille regelen for,
hvorledes fordelingen af supradentaler og kakuminaler for.få menneske-
aldre siden har været i Solør i det hele — der forekommer nemlig
også i de andre bygder så ofte supradentaler, at man ser bekræftelse
på regelen. t og d har været supradentale i »ny berøring«, d. v. s.
når konsonant var udtrængt foran dem, somi mærtta (v. pt. mærkede),
sprdda (sørgede), og i ordenes sammensted, f. eks. mør di (din moder);
tilsyneladende formedelst kultursprogets indflydelse var gummeartikula-
tionen bevaret i endel egennavne, som marttin, bertte (Birthe), og ntr.
af endel adj. som bært (bart) motrt (mørt), . klært (klart) — men deri-
mod dirt (dyrt), stört, sürt. re har formodentlig i alle tilfælde været
supradentalt, hvor der ikke blev assimileret, således har jeg også hørt
det i Brv. i hvrss? (v. le på en kad måde), kvrs (n. kors), værst, lars
(mandsn.) m. fl, dog har jeg aldrig hørt supradental i asso (v. flytte
| rykvis, særlig flytte sig i siddende stilling), i Odalen asse. rn har væ-
ret supradentalt i alle tilfælde, hvor der ikke indträdte nn, som i zrne
(mandsn. Arne), orn (f. ørn), märn (kvinden.), Serna, i nord Sana (f,
stjerne). Ved rl ligeledes, hvor der ikke blev 1. Skrevne efter sådan
regel !) citeres her sedv. de ekspl., som ikke anføres at være fra nogen
bestemt del af dialektens område.

Bevarelsen af supradentaler i Brandval samt beskaffenheden af kj-
lyden der i sammenligning med de andre bygder betegnes også derved,
at eksplosiven i kj efter r der bliver supradental, f. eks. mærttsa (v.
& n. mærke), andresteds mexrrka; jeg har ikke iagttaget, at $ derved
forandrer kvalitet. |

Af læbelydene assimilerer m et følgende n i omm i Brv. og
Grue, i nord omn; fremdeles i nammarit (gårdsn. i Grue, Navnerud;
ligger ved namnda, måske tildels nammda), i udräbet jössü namm (i
Jesu navn) og i stamm (m. bädstavn); ram'men (best. m. ravnen), fore-
kommer som øgenavn. 1 bliver ¢ efter alle slags læbelyd, f. eks. æpta
(f. able), bfi (adj. blid), homta (1 m. 2 f. humle), siivvaf. Undtagelser
findes af samme art som ved strubelydene, f. cks. støvral (m.); et
ord, hvori 2det sammensætningsleds 1 i fremlyden undertiden kan blive

1) Dette er ingen normalisering, det er den regel for tilbagedragen tunge-
artikulation, hvori jeg først lærte den at kende.

1894 No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 107

til ¢ er ordet for handled, der blandt andre af folkeetymologi påvirkede
former også kan hedde åvte.

b. Assimilation i artikulationsart.

Id i ordstammer assimileres sedv. til Jl, U, tildels blot I, jfr.
pag. 57. f.

I praet. af verber sker dette kun i villa og skiille. sa*lda (solgte)
har sedv. bevaret d'), i andre kan det undertiden findes, men de fleste
verber på I og Il har t — overensstemmende med oldn. eller ved ana-
logi, såsom fz'lita (fældte), (g)vilta (hvilede), fellta (feilede), Sellto (skilte),
hvor ¢ er næsten eller ganske enegeldende. De, som har ¢ af oldn. 1,
har rd, f. eks. inrdda (tålte), márddo (målte), i tilslutning til oldn. ord med
opr. rd, som vvrdda (lystrede). d synes indsat ved en eller anden
folkeetymologi i ma"[ldiis'n < *mullaug-os « Munlauger oss (Ann. f. n.
oldk. 1844--45 p. 172).

Nasalerne assimilerer hver sin tilsvarende stemte eksplosivkonso-
nant i stammen (hänn, kamm); i bøining og afledning assimilerer de alle
oldn. å og d til n, f. eks. kinna (v. pt. kendte), sæ'nna (sendte), læ'yn
(f. længde), hz'yna (v. pt. hængte), gtamna (v. pt. glemte). I nord
findes også pt vernna< (vermödi), men i syd trænges enten m ud, eller
anden bøining anvendes. g assimilerer å f. eks. i bigd (f bygd), tagda
(v. pt. tiede); lægg (m. fattiglægd) indeholder, som kønnet viser, sna-
rere en folkeetymologi (afledning uden suffiks) end en virkelig fuldstæn-
dig assimilation af gå i legd (f.).

c. Assimilation i henseende til stemmelyden

er meget hyppig, men lidet regelbunden. Ofte overføres stemmeløshed
fra et ords udlyd til et andets fremlyd, så at hass gat (hans gard) ly-
der som hass skaft (9: skal); d efter t, g efter k vil man ikke ofte
kunne iagttage. Lignende overfgrelser i gärdsnavne er f. eks. o"sspi
(= a"stbi, Østby), præsskårn (= præstgårn, Præstegården), ballpnt (= balt-
bot, Baltebøl); i forbindelsen sv overføres stemmeløsheden ikke fuld-
stændig: svin.

S 38. Kombinerede assimilationer.
Flere eksempler på assimilation i begge retninger og i flere hen-
seender samtidig er nævnte i det foregående, såsom fornemmelig kn og

') Udtales ofte også sa"Ita.

110 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

dem opstår en ny konsonan; som har nogle elementer ved sin dan-
nelse tilfælles med hver af dem.

Efter en af oprindelse eller formedelst position kort vokal indtræ-
der der mellem k og n eller mellem p og n et f, som stemmer med
det følgende » i tungeartikulation, men med den foregående konsonant
i mangel på stemmelyd og nasalitet. Ved pn er processen klarest; der
har den ved udtalen af p ledige tunge indtaget sin plads til n's arti-
kulation, og et øieblik af t er derpå indtrådt, før næselyden og stem-
melyden trådte til, idet udåndingstrykket endnu var for stærkt, til at
disses organer straks kunde afpasses. Ved kn synes det usandsynligt,
at tungen har udført sådan foregriben af n's artikulation. Maske har
der, ligesom i fremlyd, været assimileret til ky (hvor det nasalt äbnede
k, som alle nasaleksplosiver, for øret nærmest gør indtryk af at være
dental), men mn genindført for 9 ved analogi fra de mange verber på
-na og synkoperede former af partic. på -inn. Ekspl. ræktna (v. regne).
såktn (f. redskab til at søge i vand med), vaktna (v. vågne) striiftna (v.
føle tegn til kvælning, idet noget sætter sig fast i halsen), oftna, også
ofna (v. åbne).

I rpn, rkn og nkn er den samme proces foregået, men senere
p og k udtrængt, f eks. i mprttna, skvrttna (i nord, v. skalle af),
bjærtnas (gårdsn. i Hof, Bjerknes), bfæ'ytna (v. blinke. glinse).

I forbindelsen fr sker der også en lignende indskydning, hvis der
ikke, som hyppig er tiffældet ved bøining og sammensætning, kommer
analogiske hensyn i veien. Nar ir virkelig udtales, såsom det ofte
sker f. eks. i s&fr (v. pr. sælger), udtales ¢ dog ikke som almindelig
ved et slag af tungen, men denne fjernes ved luftstrømmen, og ? bliver
således i det tilfælde en enkelt trille; det følgende r er utrillet, er en
frikativ konsonant. Ofte bliver også f ifr erstattet ved denne spirant.
Enten man så søger at gøre mere selvstændigt, eller man forsøger at
give y trillen, som man er sig bevidst skal findes ved r-lyden, så op-
står der en mellemting mellem 4 og d, som jeg undertiden har iagt-
taget f. eks. i ordet öfr (f. older) i Land. I Solør er der ved lyd-
attraktion opstået rd af denne mellemform i følgende ord: 1. med oldn.
1: prddr (f. older), tvrddr eller tprddar (f. pl. gemmer? eller sager?
opr. det sidste, af töla, Aasen), bardrév'), i Brv. også bårdrév, af
belgriv (n. kolik); ærddar (m. race) såvelsom de mig opgivne sidefor-

— —

1) Indeholder også folkeetymologi, måske efter bat (f. balje), men ial-
fald så, at d er regnet til sidste led, som således bliver ikke rév (n.), men
drev (n.).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 111

— mn nn ————

mer ærddra (n.) og æt (n.) er temmelig usikre, hvad afledningsendelsen
angår. 2. med oldn. rd: nörddra (adj. komp. nordligste af to). og en
række gärdsnavne som torddrii, bårddrii (også törddarii, torddr'rii etc.),
hirdd'rkrök (m. krog i gangjern på en dør), som I. Aasen udleder
af hurdar-.

Ved nr, nl og lr er det mangesteds hyppigt, at d indskydes som
overgangskonsonant. I Solør er dette i det væsentlige forhindret ved
det ringe område nd og ld har i sproget der; også gammelt d er der
sedvanlig udtrængt af disse forbindelser. Som eksempel på, hvorledes
analogien kan fjerne en sådan overgangskonsonant, skønt den utvivl-
somt er en lettelse, kan anføres det tonsetske am'ratt, i Soler em’brat, i
Gudbrandsdalen im’brikt — på Tønset har man skyet den ikke i andre
ord repræsenterede forbindelse mb. I Solør er nd bevaret (ved folke-
etymologi) i handrév (m. rækværk); desuden har jeg fundet d i Åsnes
og Våler i hiindra (num. hundrede) og handla (v. gøre eller drive han-
del), men ingen andre eksempler. Gammelt å bevares også, i -overens-
stemmelse med det foregående, i hürddr (f. hulder) og hiirddra (v.
stikke sig bort).

Et indskudt f indeholder formodentlig gårdsn. stæms'trii, skrevet
Stemsrud (allerede 1596, Jens Nilssöns visitatsbog pag. 457), hvis ældre
form dog er mig ubekendt.

S 40. I fremlyden forekommer en stor mængde bortfald af iste
konsonant, fordi den er gået op i 2den. Allerede i oldn. var noget
sådant tilfældet med h foran 1, n!) og r; i dialekten er det også så
foran j og i syd foran v. Om gj er der foran talt; bortfaldet af då
foran j i jup (adj. dyb) og dets afledninger og i jærv (adj. djærv) er
formodentlig foregået gennem d og sammen med overgangen gj» 7
Vaklen hersker i jæval eller dæval (m. djævel). d bortfalder også foran
v i vær; (m. dverg). 1 bortfalder foran j, f. eks. i jus (adj. & n. lys),
jiistra (v. stikke fisk ved ild), | juga (v. lyve), ja (m. ljå), 78 (m. lyd,
klang). pb bortfatder som nævnt i jØ (n.. v bortfalder foran ri ro (f.
vrå) og rist (f. vrist); ellers er det bevaret eller genindført.

8 41. Konsonanter bortfalder ofte i for- og efterlyd, fordi de er
for ulig de tilstødende konsonanter. I forlyden bortfalder j — tildels
ved analogi fra præt. — i præs. og inf. af alle de aflydende verber af

1) I R. B. pag. 456 omtales Hnausum (dat) i Våler, nu knoüsn,
knaiis'n, sedv. hnatisn; det indeholder formodentlig betegnelsen for netop
den nuværende udtale af fremlydskonsonanterne som hy.

IIO AMUND LARSEN. H.-F. Kl

dem opstár en ny konsonan; som har nogle elementer ved sin dan-
nelse tilfælles med hver af dem.

Efter en af oprindelse eller formedelst position kort vokal indtræ-
der der mellem k og n eller mellem p og n et f, som stemmer med
det følgende n i tungeartikulation, men med den foregående konsonant
i mangel på stemmelyd og nasalitet. Ved pn er processen klarest; der
har den ved udtalen af p ledige tunge indtaget sin plads til n's arti-
kulation, og et øieblik af t er derpå indtrådt, før næselyden og stem-
melyden trådte til, idet udåndingstrykket endnu var for stærkt, til at
disses organer straks kunde afpasses. Ved kn synes det usandsynligt,
at tungen har udført sådan foregriben af n's artikulation. Maske har
der, ligesom i fremlyd, været assimileret til Ay (hvor det nasalt abnede
k, som alle nasaleksplosiver, for øret nærmest gør indtryk af at være
dental), men n genindført for 9 ved analogi fra de mange verber på
-na og synkoperede former af partic. på -inn. Ekspl. ræktna (v. regne),
såktn (f. redskab til at søge i vand med), vaktna (v. vågne) striiftna (v.
føle tegn til kvælning, idet noget sætter sig fast i halsen), oftna, også
ofna (v. åbne).

I rpn, rkn og nkn er den samme proces foregået, men senere
p og k udtrengt, f eks. i mprttna, skvritna (i nord, v. skalle af),
bjærtnas (gárdsn. i Hof, Bjerknes), bfæ'ytna (v. blinke. glinse).

I forbindelsen fr sker der også en lignende indskydning, hvis der
ikke, som hyppig er tiffaldet ved bøining og sammensætning, kommer
analogiske hensyn i veien. Nar fr virkelig udtales, såsom det ofte
sker f eks. i sæfr (v. pr. sælger), udtales ¢ dog ikke som almindelig
ved et slag af tungen, men denne fjernes ved luftstrømmen, og bliver
således i det tilfælde en enkelt trille; det følgende r er utrillet, er en
frikativ konsonant. Ofte bliver også ¢ i fr erstattet ved denne spirant.
Enten man så søger at gøre 4 mere selvstændigt, eller man forsøger at
give r trillen, som man er sig bevidst skal findes ved r-lyden, så op-
star der en mellemting mellem ¢ og d, som jeg undertiden har iagt-
taget f. eks. i ordet öfr (f. older) i Land. I Solør er der ved lyd-
attraktion opstäet rd af denne mellemform i følgende ord: 1. med oldn.
1: orddr (f. older), torddr eller fprddor (f. pl. gemmer? eller sager?
opr. det sidste, af tóle, Aasen), bardrév'), i Brv. også bärdrer, af
belgriv (n. kolik); ærddar (m. race) såvelsom de mig opgivne sidefor-

1) Indeholder også folkeetymologi, måske efter ba? (f. balje) men ial-
fald så, at d er regnet til sidste led, som således bliver ikke rév (n.), men
drev (n.).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. inet

mer ærddra (n.) og zi (n.) er temmelig usikre, hvad afledningsendelsen
angår. 2. med oldn. r8: nôrddro (adj. komp. nordligste af to). og en
række gärdsnavne som torddrü, bärddrü (også törddarü, torddr'rü etc.),
hürdd’rkrök (m. krog i gangjern på en dør), som I. Aasen udleder
af hurdar-.

ndelser. Som eksempel på, hvorledes
overgangskonsonant, skønt den utvivl-
det tønsetske am’ratt, i Soler em’brat, i
‘onset har man skyet den ikke i andre
b. I Soler er nd bevaret (ved folke-
k); desuden har jeg fundet d i Åsnes
le) og handla (v. gøre eller drive han-

Gammelt d bevares også, i overens-
i hürd@r (f. hulder) og hiirddra (v.

ormodentlig gårdsn. stemstrii, skrevet
ilssöns visitatsbog pag. 457), hvis ældre

amer en stor mængde bortfald af iste
i 2den. Allerede i oldn. var noget
n!) og r; i dialekten er det også så
gj er der foran talt; bortfaldet af d
afledninger og i jærv (adj. djærv) er
og sammen med overgangen gj > j
ı (m. djævel). d bortfalder også foran
x foran j, f. eks. i jüs (adj. & n. lys),
"go (v. lyve), jå (m. ljå), 53 (m. lyd,
i ja (n.). v bortfalder foran r i ro (f.
et bevaret eller genindført.

der ofte i for- og efterlyd, fordi de er
ter. I forlyden bortfalder j — tildels
og inf. af alle de aflydende verber af

Hnausum (dat) i Våler, nu knaisn,
leholder formodentlig betegnelsen for netop
nlydskonsonanterne som Ay.

112 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

2den klasse undtagen bju (byde) og jiiga (lyve), således f. eks. smüga
(smyge), güva (fyge), ftuta (flyde), frusa (fryse) og i andre ord efter r
og + som i romma (m. flede), frzda (m. fredag), grøssat (gårdsn. Grjot-
sætrom R. B), grøn (n. kornvarer), big (adj. bly) m. fl. r synes at
bortfalde på en lignende måde i spriita eller sputo (v. sprude); i bi for
bli (v. blive) er det aksentsvaghed, som har fjernet I.

I indlyd sker udtrængning ved hjemlige ord uden dissimilation
især hyppigt således, at den mellemste af tre konsonanter udstødes.
Når én af dem ikke er homorgan, er dette en virkelig lydregel, men
også da bevares den jo ofte ved analogi. Som følge af bøinings- og
afledningsendelsernes beskaffenhed finder det oftest sted med strube- og
læbelyd mellem tandlyd. Læbelyd bortfalder f. eks. i skærtt (adj. n.
skarpt). vært — i nord værnt (varmt), kerttata (n. indhegning for kalve),
men omtr. enstydigt (nyere) kæftvtæppa, jærtta (v. prat. hjalp). Tunge-
spidslyd f. eks. i jæmt (adj. n. jævnt), næmto (v. pret. nævnte), ram-
svartt (adj. kulsort, af *ramn), barsæ'yy (f. barselseng, af barn), kær-
mann (m. mandsperson). s er udtrængt i gårdsn. aslakrü. t udtrænges
især efter s, som i væsskarn (vestregärden), tossn (mandsn. borsteinn),
sæksn (num. seksten), jüssdm (ligesom). st, sk og sp pleier ikke gen-
tages i sammensætning eller ordenes sammenstød, men man kan jo
dvæle lidt længere end almindeligt ved udtalen af den ene eller begge
konsonanter, f. eks. fasstøkkinn (faststukken), ræs-spørn ettar >: rasp
sperger han efter, æs-skær ii få for æsk skær ü få 2: æske skal du få.
Strubelyd udtrænges f. eks. i ferdda (v. pt farvede), tærdda (v. pt.
tælgede), mærtta (v. pt. mærkede], tz'yta (v. pt. tænkte), figs (m. hastig
bevægelse, for kinks, Aasen), hærst (adj. ntr. harskt); her også nvrst
(adj. ntr. norsk).

8 42. Meget ofte forekommer assimilation uden sammenstød i
navnene Arnesen og Andersen, idet de udtales arnars’n, måske en
sammenblanding af begge; ligesom mange andre steds så også i Solør
hyppigst $is$an for si$$on (n. pl. søskende), $æs$ant (m. sergeant), Sæselt
(adj. særskilt). rati(g)sttat(a) (adj. rødsidet, om ker) har t — t af gam-
melt 8 — tt; netat{a) (adv. nedad) og søtat(2) (sydover) kunde have en
lignende overgang fra nidr eptir, suör eptir. Stemmelyden overføres
til foregående konsonant i ägadira (v. akkordere) men det er måske
væsentlig knoting, ligesom abotikk (apothek) og abatitt (appetit) i Trond-
hjem. Ordet hveps hedder i syd væfs, i nord gvæks, hvoraf det synes
at fremgå, at tilværelsen af strubelyd i fremlyden af ordet har fremmet

1894. No. 4.

DEN SOLØRSKE DIALEKT.

113
overgang til strubelyd i efterlyden; dette bliver endmere sandsynligt
derved, at ordets former også mange andre steder i det østlige Norge
følger den regel. For #inntiril m. kernestav), siges ofte kinnkiril.
Blandt et rigt udvalg af sjeldnere lydovergange forekommer også denne
slags assimilation i terrpatékar (m. perpendikel) og æksprækk, æssprækk,
oftest æ$prækt (m. ekspress).

Kapitel 17. Dissimilation af konsonanter.

8 43. Dissimilation af sammenstødende konsonanter er som oftest
brud på sprogets overgangsregler, hvorved man har stræbt at hævde
konsonantens tilværelse som en hørbar lydenhed i ordet, altså fornem-
melig når den var truet med fuldstændig eller partiel assimilation, men
også for stærkere at vise dens selvstændighed, uden at dialektens ana-
logier egentlig viser, at der var nogen fare for dens eksistens; på denne
måde synes en større lydforskel eftertragtet i flere tilfælde, hvor en
åben artikulation er trådt istedenfor en lukket foran en anden lukket
kons. Ofte er der tillige assimilation i henseende til artikulationens
sted, og jeg ser intet hinder for, at stræben efter assimilation og dissi-
milation begge sammen kan have været virkende kraft ved lydover-
gangen.

Til denne Slags overgange kan med nogenlunde sikkerhed hen-
føres dansk læddik > lerrk, lenk smlgn. madk(r)>mærrk; hanp(r) > herrp;
knakk(r) > krakk; trekt > træft (f. tragt); lykta > lefto eller løkta (v.
ende); beizl > bæksl; brinber, brinn’ber, sj. brin’bér; flindra (hos Aasen)
> ftigyar (f. tynd skive, splint). Desuden hører herhen overgangene
pt, pn > ft, ftn f. eks. afta, oftna (v. åbne).

§ 44. Dissimilation af konsonanter uden sammenstød
synes især at indtræde, for at man kan undgå en såvel for tunge som
øre trættende gentagelse; det kommer måske især af sådanne eufoniske
grunde, at jeg mest har anledning til at omtale sådan dissimilation i
forhold til ganehvælv- og gummelyd samt palataler.

Ved dissimilation bortfalder ofte r som flertalsmærke i gårdsn. i den
sydlige afdeling af dialekten f. eks. skära, medens det ellers beholdes der
(se pag. 65). Mandsnavnene Eberhart og Bernhart, som har r i sit
første led, hedder sedvanlig @baratt og bærratt, medens Edvard altid

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4, 8

114 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

hedder ddavartt; fremdeles fabbro, mobbro, pötrætt (n. portræt), födra
(v. fordre), jittlar (m. gørtler). Et 1, der skulde ventes i formen +, er
bortfaldet i nærheden af et andet 1 (kanske først ved metathese?) i åvte,
også dvvarle, dvlé, avarlé (m. handled) af ulflid(r) (vokalovergangene
skyldes vel folkeetymologi); kübtekk (gårdsn. i Kulubliki, R.B.), iisspot
(gårdsn. Ulfsbel) De sydlige former güsküt, güsküts (og giiskiitii?) (f.
gulspurv) og den nordlige form giissko (m.) er forskellige dissimilerende
behandlinger af gulskur (I. Aasen under Gulsporv) og deminu-
tiv deraf.

Videre har man den bekendte dissimilation i nikill (m. nøgle) og
nokta (f. skindflig på halsen af geder).

k skyes ofte i formen for Aasens skytja; rigtignok hedder det
ofte $ikii, men oftere Siku eller $itii (og Sittü), men uden bestemt geo-
grafisk fordeling. Ligeledes synes f undgået i fremlyden af gardsnav-
net kæ'kki, i den skrevne form Kokkin; rigtignok er det ikke sikkert,
at rodstavelsen i dette navn har havt tomlyd i gammel tid, men den
nuværende vokal i dialektformen synes at tale derfor. Dissimilatorisk er
det fremdeles, når det i syd næsten aldrig og i nord sjelden hænder,
at dentafer i efterlyden bliver palatale, når der er palatalkonsonant i for-
lyden, f. eks. i syd jedda (f. gedde), enn (n. tjern), Sella (adv. sjelden),
bjønn (m. bjørn), i nord vistnok jz'ddo eg kæ'nn, men Sella, bjønn,
sjelden bjæ'nn, altid bjølla.

Kapitel 18. Metathesis.

8 45. Foruden de omsætninger mellem r og vokal som er hjem-
lede i den oldnorske literatur, såsom brot > burt > bortt, ræss- (anus)
som første sammensætningsled, men asso (v. bevæge stødvis, især flytte
sig i siddende stilling), er der også nogle andre, som formodentlig er
ligeså gamle som den førstnævnte. Sådanne er stærtta (v. løfte eller
bære med moie, jfr. oldn. strita?), af Kristin fest» med gammel om-
sætning og kersti med nyere; ligeledes har man kvindenavnene britta
og bertta, hvor stamformerne (Brigitta og Birgitta) dog muligens kan
være forskellige. Som middel til at bevare et k, der lydlovmæssig
skulde bortfalde, tjener omsætningen i præt.-formerne treksta og röksta
af træ's$a (tærske) og réssa (ruske, rykke).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 115

Imellem forskellige stavelser foregår omsætningen i fifrildi > frivill
(m. sommerfugl), /fiyro (f. rund skive paa skistaven), Arongtott (adj.
ujævn, knudret), &erpall (m.? af skilpadde, her brugt om perlemor) ved
siden af $ætpadd, $ærpartt, Serpatt; æf'folbærn (n. elfenben).

Kap. 19. Attraktion mellem lydsystemets
konsonanter.

8 46. Da p i sin meste anvendelse gik over til f, som i takk»
(v. takke), treskall (m. tærskel), Zükk (adj. tyk) var dette hovedsagelig
en følge deraf, at sproggehøret ikke længer strak til for at holde lyden
p ud fra de beslægtede

så at dets lyd var nærmere aspiratens end tidligere. De tidligere

lad så være, at t også var bleven forandret,

nævnte enestående overgange pjo > *hjo > j og pidurr > *fjodor > fjør
(- hana) synes at have været forsinkede efterlevere med b, som en ny
lærende generation tilegnede sig med følelse af, at de skulde have
spirant, men uden evne til at udtale den rette. Mod en sådan mere
tilfældig oprindelse taler dog måske den omstændighed, at bægge ord
i tilsvarende former har en temmelig stor udbredelse, det første i det
østlige Norge, det andet især i det vestlige Sverige (Rietz) Samme
foranledning førte til, at p (udt. 8) i ord af pronominal stamme gik
over til d som i dæ'nn, da, dis (desto). Fremdeles henhører forskellige
overgange fra 8 og d til de overveiende psykisk begrundede processer,
f. eks. i möta (m. mode), fråtå (v. fráde, sj.), i bádda (konj. både), lndd
(n. lod); bøiningsanalogi (fra vb. med opr. 6) forbinder sig med lyd-
analogien i verbalbøiningen f. eks. i tri'ddo (troede), tedda (viste), tidda
(strak til) og lærdda (lærte), tnrdda (tålte). Til I bliver d i mellosin
(medicin), remmeliar (pl. redskaber, sager). haïlla (f. hank på gryder) er
folkeetymologi; ordet er bleven forbundet med vb. hoflla (holde), men
kommer af hadda, gen. hoddu.

Nar ekki her er blevet til ijta, så er heller ikke overgangen fore-
gået direkte; ekki har under biaksent havt formen *ikk, ellers "ikka; da
k senere blev følt som en enestående udlyd, indsattes ft eller tl først i
enstavelsesformen og derfra i den vægtfuldere.

Oldn. hnj har ikke som hn mistet sit h i den oldnorske sprog-
periode — d. v. s. det er ikke alle dele af landet, hvori alle ord har

116 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

mistet det. Dette viser nemlig nutidens dialekter, ved former, som
(gennem palatalt kn) nu har kn. Nordmøre, hvor n foran j hyppig
bliver palatalt og gør foregående konsonant palatal, f. eks. i $njø, snd
af sniö(r), har imod andre dialekters hjupa eller njupa formen kny,
Romsdalen knüpo, som vel mà repræsentere et oldn. hnjüpa'!). Videre
er der på Nordmøre (Surendalen) et fjeld knÿkan, hvis navn formodent-
lig har en lignende oprindelse; i Evanger på Voss findes nemlig et
fjeld nj*wkinn, hvis navn vel må være samme ord; dette forholder sig
til isl. hnukr i Leirhnükr som sjüga til suga.

I Solør synes knüsk at være opstået af hnjöskr på den måde,
medens jiiptnn (nypetorn) ikke kan vise, om det kommer af hjüpa
eller njupa.

Franske ord på -ge udtales ikke som i kultursproget med $, men
med s: íàsi (m. etage), passasi (f. beretning, skrøne) af fr. passage,
pargas (n. ting, der er til uleilighed, af fr. bagage, formodentlig gennem
høitydske munde, officerer?), foras (m. fourage), Inssira (v. logere).
Bærerne af disse kulturord har vel tildels smeltet dem sammen med
latinske ord på -atium og -atio (jfr. kalas); det er lidet sandsynligt, at
dialekten har optaget dem efter folk, som udtalte dem med Za, og lyd-
attraktionen er således her foregået udenfor dialekten.

Folkets etymologiske ræsonnement kan bevare det historisk givne
lydstof mod samtidens lydlove, skønt kun frugterne af de forfeilede af
disse ræsonnementer benævnes folkeetymologi. Parallel med dette ety-
mologiske ræsonnement er i henseende til lydlovene attraktionen. Denne
har også sine vilde skud, fornemmelig nabooppositionen, når man nem-
lig opfatter en sprogform, som om den stred mod dialektens egne lyd-
love, men svarede til et nabodistrikts, og derfor substituerer noget
urigtigt istedenfor det historisk berettigede. Således synes det at være
i gårdsn. vnbbay (skrevet Hveberg) i Grue, dersom det nemlig er samme
navn som i R. B. skrives Kuæbergh, hvad der er sandsynligt, da
vnbbsr ligger ved en elv, som hedder kvæta (best. sv. fem.), og læn-
gre oppe ved elven ligger en gård kvæ'nnar, i R. B. og Dipl. Kuæn-
nini. Man synes ved en form af navnet Kuæbergh at have tænkt sig,

1) Kunde *hjupa være opstäet af *hnjupa ved dissimilation f. eks. i
gen. pl.? Ved *hnjükr og hnjoskr kendes der jo ingen former
med hj — thi der indtrádte ingen dissimilation. Hvis hjupa er ble-
ven til hnjupa ved tilklæbning af n fra den ubest. art. (Dr. Hj. Falck),
må dette ialfald være skeet allerede på oldnorsk sprogtrin.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 117

at kv var efter Österdalens lydregler, af hv, ligesom kvit mod Grues
vit, og forandrede derfor skrivemåde og udtale — enten forandringen
kom fra dem, der skrev, eller fra dem, der talte dialekten, får være
uvist. Forresten nævnes i R. B. også Huæøy !), formodentlig en slåtte-
eng, som så mange navne på øy der — hvilket jo i sin skrivemåde
minder om Hveberg og i sin udtale om selve navnet Åvæa, og en
stor del af dennes lob er mere et sumpigt dalføre end en 4; skulde
navnene Kuæberg og Huæøy høre sammen, og forvirringen være ældre
end 1400?% I forhold til skriftsproget virker sådant ræsonnement i
gårdsn. snåpa < Snabø (R. B.) — dersom ikke det sidste er senere, en
danisme 5). |

I mangel af noget andet til belysning af forholdet vil jeg også
her nævne endel tildels fremmedartede ord, hvis fremlyd varierer mel-
lem stemt og stemmeløs konsonant i de forskellige sprogarter. I Solør
har man således promm (m. rakle på løvtrær), sedvanlig hedder det
brum (se I. Aasen); bayka (v.), i Land hedder det payka,; dura (v.),
i det trondhjemske tür; kamp (m. hest), i Norge ellers sedv. gamp.

Kap. 20. Vokalers tilbagegående indvirkning på

konsonanter.

§ 47. Regressiv påvirkning af vokal på konsonant fremtræder,
når k og g har været fulgte af palatale vokaler. De bliver foran oldn.
9$, e, i, i y, y, 9 og ø til 4 og 7, det sidste vel af tidligere g; eks.
ker (adj. ker), kel (m. kedel), kite (v. prale, skænde), køta (v. afkøle),
jemmo (v. gemme), jæra (v. gøre); sk bliver i samme tilfælde $. Dog
forekommer der nogle undtagelser, især på grund af bøiningsanalogi.
Således også i fremlyden i pres. af nogle starke verber: gæfr (galer),
skæhkor (ryster, trans.), skæ'var (skaver) og giver (fyger), skitar (skyder),
skiver (skyver); de tre sidstnævnte har også g og sk for oldn. gj og

1) Husøy nævnes blandt eiendomme, der hører til Fyrilunds kirke (i
det nuv. Brandval pgd.), medens Hveberg er en af de sydligste
gårde i Grue og på den modsatte side af Glommen.

3) Det omtalte gårdsn. forekommer desuden i kvôb'bor i Vang på Hede-
marken og kväbär i Lilleelvedalcn.

3 Det sidste er vistnok rigtigere, da ordet *Snapi forekommer som
gårdsnavn fra middelalderen andensteds.

118 AMUND LARSEN. H.-F KI.

skj i inf. I efterlyden bliver oftere de »härde« former bevarede, således
både -ki og -gi i de svage hankønsord, hvor formen således snarere
kommer fra de obl. kasus og plur., således i bakko, værrke (m. dæmning
mod oversvømmelser), striya (m. strie); laza (n. arbeide, som skal være
færdigt til en vis tid) er her neutr.; det kunde foruden opr. nom. m.
lagi muligens være et dat. af *lag, n. gg viser sig her aldrig påvirket
af i, ng i regelen heller ikke (lzyyi, lenge); evangelium hedder dog
vanjel, vanjæil, vannill (f.), og de i nord herskende former for edder-
kop, kin/nilmor, kinnolmör kan vel være sammensatte med en tostavel-
sesform f. eks. *kengill, uagtet tonelaget viser påvirkning fra den syd-
lige form kiy'yalmör, som jeg må udlede fra en form som *kengl. I
neutra bliver -ki palatalt: stikkt (stykke), verrka (n. amne); formodent-
lig også -gi, at dømme efter laza og ffi (flyvende insekter, af *flygi). Li-
geledes bliver k palatalt i afledningsendelser f. eks. i nik(KJill (m. nogle),
sværrkill (m. ring), nækinn (adj. nøgen), og g er i sådanne tilfælde pa-
lataliseret og (ialfald som konsonant) forsvundet, f. eks. i an (adj.
egen), zn (f. kornspirer), van (n. det forreste tvertre på kælker)
haien (n. pude), kvinor (n. pl. ungfæ, af kviginde hos I. Aasen); anlen
eller anlenn (adj. færdig til at udbryde i latter) har kanske ikke, som
Aasens andløgjen, indcholdt noget g, men været dannet i lighed med
præs. partic. I verbalbøiningen derimod beholdes de »hårde« lyd, f.
eks. i strøki (strøget), søkki (sunket), søgi (suget), tøggi (tygget), seyyi
(sunget); dog undtages i syd drz'i (draget), sl'i (släet), fæ'i (taget) —
i nord drigi, tigi, men sli'i.

Hvor det skriver sig fra sen tid, at gutturaler påfølges af palatal
vokal, der holder g og k sig, f. eks. gærva (v. garve), kersti (kvinden.
Kirsten), skerr (v. give lyden skrrr).

Regressiv assimilation er det fremdeles, at v bortfalder foran labial
vokal, formodentlig i pronominalstammerne på hv og sikkert i endel
andre ord foran labial vokal, såsom i tö (talord, to), kåa (f. kvade),
sütü (f svale), turii (f. tvare), tugti, også tvitgii (f. skurekost), såpp (n.
sop) i nord sppp, kost (m. kost).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 119

Kap. 21. Fremskridende virkning af vokaler på
konsonanter.

§ 48. En progressiv assimilation fra vokalen ser jeg i palatalise-
ringen af nn, 1l, dd og gg, hvilken tildels også strækker sig til de be-
slægtede forbindelser rn, nd, nt, ns, 1d, lt, tt, ng.

Ved de sidstnævnte konsonantforbindelsers palatalisering er det et
tydeligt princip den dag idag, at der foran den palataliserede konsonant
skal gå en palatal vokal; men ved de 4 førstnævnte forbindelser er det
ikke så. Her indtræder nemlig konsonantens palatale beskaffenhed
(undtagen ved gg), også om dialekten foran den har a, og mindre pa.
latal kan jo ingen vokal være.

Når jeg alligevel henfører den omtalte proces også ved nn, 11, dd
og gg til assimilation, så er det, fordi jeg daterer den foran (pag. 92 ff.)
omtalte »äbning« af vokalerne tidligere end palataliseringen. hænska og
gænska, om de end er fremmedord, synes at repræsentere det ældre
stadium med å + dental konsonant; at de ikke har palatalt n kommer
ikke af deres fremmede oprindelse, men simpelthen deraf, at n foran
sk ikke (og ingensteds hvor jeg har været) pleier at blive palatalt.
Tildels Grue, men især Brandval, har eller har nylig havt å eller æ
med dental — hvad der dog ikke er bevisligt, men fortælles, for nn's
vedkommende. Jeg antager altså at det fordums a i formen å i nord
og tildels i Grue har assimileret de lange dentalkonsonanter med stem.
melyd, nn, 11 og dd, til palatal stilling. Ligeartet vil forholdet have
været ved gammelt o og 9, som gik over til ö og assimilerede de
samme konsonanter. Om i, y og u har havt åbning og mistet den
igen ved den støtte, den palatale konsonant gav den spidse lyd, eller
åbningen af høie palatalvokaler foran disse lange konsonanter aldrig
indtrådte, har mindre interesse.

De fuldstændige eksempelrækker skal gives senere sammen med
vokalernes behandling i sådan stilling. Her skal jeg, uagtet de genta-
gelser, som vil indløbe, gennemgå såmeget om palataliseringens udbre-
delse, at min fremstillings rækkefølge bliver noget motiveret.

a danner ingen palataler i Brandval, undtagen at for det ældre
rägg begynder der at trænge ind rå'gg; i Grue i regelen rz'gg, rimende
med væ'gg (veg); 1 Hof hedder gården Salterud i daglig tale efter en
fordums beboer læ'ggarn (best. m. bødkeren), medens verbet, lagga, og
afledningen laggar, som alle andre ord med agg, nu der og nordligere

120 AMUND LARSEN. H.-F. Ki.

har a. Foran dd er der i Grue og Brv. palatalvokal, men konsonan-
ten dental; nordligere dd, f. eks. bra'dd (n. kant). Af 11 og nn har
størstedelen af Grue allerede Il og nn efter a, altså skalla, gam(m)all,
mann.

De gamle brydningsvokalsr ja og jo skyr at danne palataliseret
konsonant i efterlyden (pag. 114) på grund af dissimilation, især i syd.
Da de sedv. har formerne je og jø foran lange dentaler, så forekommer
e og ø heller ikke ellers med palataliseret lang kons.; de fleste ekspl.,
hvor det kunde ventes udenfor brydningsformerne er jo også enten
kulturord eller har kun ny lang konsonant Palataliseret konsonant
forekommer aldrig i rodstavelsen af st. partic. (fønninn, felli, søyninn,
høgginn); da vokalen ø der ikke kan antages at være så gammel som
palataliseringen, kan denne omstændighed ikke skyldes den samme
analogi, men ligesom i tnllov rodstavelsens mangel på overlegenhed i
aksent under palataliseringsperioden. Medens sedvanlig palatalisering
senere er indført, står participiernes faste kreds tilbage tilligemed
annan > an, skont mannenn giver man og grannenn gra.

rn (efter andre vokaler end a) var allerede assimileret til nn, da
palataliseringen indträdte, og deltog derfor i udviklingen, f. eks. spænna
(v. sparke); ved analogi inden ordet også præt. spa'nn

nd viser sig af eksemplerne (se pag. 52) at have været vaklende
i aksenttryk og vokalens længde samt udtalen af å; derfor, og fordi
nasaleringen (især under det svagere aksenttryk, når vokalen var lang) blev
foregreben og holdt vokalen dyb, deltog’ denne forbindelse væsentlig
kun da i palataliseringen, når vokalen var opr. palatal, sjeldnere ved a
og 9. Omtrent ligedan er det med nt og ns. 1d og 1t er derimod
næsten ligeså hyppig palatale som 11, skønt der jo nok findes ekspl.
i samme retning som ved nd. rl kender jeg kun i ét eksp. som pa-
latalt, hvilket vist er tilfældigt Ved tt forekommer palatalform kun
som ren assimilation, efter i, 7 og &; den optræder ikke ret langt syd
i Grue, men er almindelig, skønt ikke stærkt palatal, i nord i bitta (v.
binde), bitta (f. bytte), büft (m.). Ved ng er der ikke tale om at gøre
konsonanten palatal; den er palatal efter de gamle palatalvokaler i, e
og sedv. y, og så var den vel også før den almindelige palatalisering ind-
trådte. Men den viser sig at deltage i denne bevægelse ved den måde,
hvorpå vokålerne behandles, navnlig derved, at det åbne e, ligesom ved
n, diftongiseres, f. eks. hæyna (v. henge); tiny (n. ting), tinya (f.
tyngde).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 121

Et ord med st har den samme diftongisering og opfordrer til at
tænke på, om der her er den samme årsag, nemlig hæ'st (m. hest).
Andre dialekters vidnesbyrd kan erholdes, men er vanskelige at udtyde:
Lilleelvedalen har altid(?) meget palatalt s foran t og derfor diftongise-
ring ligeså gennemført af -est som af -enn; men sognet Tyldalen ved
siden deraf har, ialfald meget hyppig, kakuminalt st (fast). Det ma
man ialfald heraf lære, at palatalt og kakuminalt s er nærmere beslæg-
tede end kakuminalt og palatalt n.

§ 49. Som et modstykke til palataliseringen af n, 1, d og g
som »fortes« efter kort palatal vokal, kan man anse 1' overgang til
ganehvælvlyd (kakuminalisering), når det er opr. kort og følger efter
andre vokaler end i, i og ei. Ligesom ved læbe- og strubekonsonan-
ter (pag. 98, 102, 104, 106) er dette også en assimilation; når tungen
stod i en tilbagetrukken stilling, kunde den stikkes op imod ganehvæl-
vet, uden at hele tungelegemet bevægedes, ved blot at bøie spidsen op.
Derved opstod først |. Deraf blev senere 4 ved sammenblanding med
4 af rd (som vistnok er sildigere end /) og formedelst sammensmeltnin-
gen af det opr. / med påfølgende dentalkonsonanter.

Når 1 uden nogen anden konsonant følger efter de noget lave
eller tilbagetrukne vokaler, er overgangen til ? vel gennemført; dog er
der enkelte spredte undtagelser. Eksempler på regelen er: dat (m.
dal), nåt (f. nal), hæt (m hæl), vet (adv. vel), møt (m. mel), høt (n.
hul), s24 (m. syl) 54 (m. luftens varme). Den fremmede karakter i
ordene häla (v. hale), sal (m. sal)", smal (adj.) viser sig deri, at de
endnu har dentalt 1; skrall (adj. svag, dårlig) synes her lånt med kort
vokal og kort kons., hvilken sidste er bleven lang og palatal ved for-
blanding med vb. skræ'llo, pt. skra'll. Efter oldn. & følger det alm.
dentale 1 i de høitidelige ord sæl eller szll (adj. lykkelig) og sællböt (f.
barmhjertighedsgerning) > spræla er vel lån fra skriftsprogets ensbety-
dende sprelle. sla (m. sæle) og tæla (m. frossen jord) er særdeles
isolerede i Solør, idet alle nabodistrikter har ¢; det førstnævnte kommer
naturligvis af den oldn. form sili, hvoraf endnu i Telemarken sili, i Ne-
denes sil(lo; isåfald er det regelret, at I der bevares; det er kanske mu-
ligt, at en lignende biform har eksisteret af peli. Oldn. 6 forekommer
ikke i noget ganske sikkert hjemlet eksempel foran 1 i dialekten; men
der er jo al rimelighed for, at der er oldn. é i él i halel (f. byge),

1) Men gårdsn. offsat og satberja (en åsryg i Hof).

122 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

især i Hof tildels håfærl, medens det i det trondhjemske hedder ef, æt,
åt. Nordenfjelds kan % også findes efter vokaler, som kommer af oldn.
i; men efter et bevaret i også der kun da, når der opr. har stået en
konsonant foran 1, såsom i Niklas > *nig]os(?)!) > nirs (Nils). 2l (n.)
kan mäske væsentlig være kulturord; thi selv opr. oldn. @ synes ikke
at være ugunstigt for #, f. eks. i døf (m. = dell), nøta (f. knadetrug).
Efter å har mange dialekter på Østlandet ! i hål, men Soler haut (adj.);
derimod har Soler mandsn. pál; mon dette ord og det nævnte sæl(l)
samt på andre steder hål på den tid overgangen skeede, endnu har
havt lang vok. + lang kons.? Solør har fremdeles kálo (f. »vende« af
hø), kálote (adj. småkrøllet), af hvilke ialfald det sidstnævnte sandsynl.
er en afledning af kár(r) og således har rl; kål» er heller dannet af
det andresteds brugelige verbum kd, at »vende« hø. Flere ord pa opr. rl
ser ud, som om de burde have ¢, idet nemlig r bortfalder; men 7 far
de aldrig; produktet af ri har på ethvert udviklingstrin været holdt ude
fra prod. af kort 1 efter de lave eller lidt gutturale vokaler. Det samme
gelder sedv. 61 og 1d: sal (m. sadel), él (m. kedel), fela (f. fiolin), dla (f.
firben), sål (n. sold), kal (adj. kold), kala (m. kulde). Af medal, *meói, eller
*mell kommer dog mær'disi (i Odalen), mäske mær'darn (i Grue), men mælt-
bi (i Åsnes), mællgarn (i Hof). At pel (m. pægl) og spéla (m. speil) også
har dentalt 1, er derimod uregelmæssigt, da den bortfaldne kons. er
guttural; denne uregelmæssighed skyldes den fremmede påvirkning,
hvorved de er bleven bragt ind i dialekten, nemlig ved handel.

Foran pag. 98 og 102 blev der givet den regel, at 1 foran labial
og guttural konsonant bliver kakuminalt. Dette falder jo i regelen
sammen med den her omhandlede forsåvidt, at der altid er vokal foran
I + lab. & gutt. Men nærværende regel føier også noget mere til;
thi efter andre vokaler end i, i og ei forekommer der også kakumi-
nalt 1 foran dentale konsonanter og uden følgende kons. De rigtignok
lidet udbredte forbindelser Im og ls bliver således kakuminale i ærn
eller ærnn (f. alen), mjnrnnar (m. møller), hærs (m. hals), hærs (n. hals-
ring med pigge, for hunde til værn mod ulven), fæske (f. falaske), æska
(v. elske, om husdyr, der holder sammen), men nils (mandsn. Nils),
mølska (f. en vis ret af ystet melk) jfr. oldn. milska; mere fremmed er
pelsa (f). Når gammelt 1d har fiet ganehvælvudtale, er det formentlig

1) Det kakuminale 1 (r) gør det vistnok umuligt at tænke sig, at nirs
er lånt fra en fremmed form uden gutturalkonsonant,

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 123

ER — eh - + — ——

altid skeet formedelst analogi; så er det ialfald i verbernes præt., såsom
værdda (valgte) af rætja, medens sa] do af setja har undgaet dette.
De mere selvstændige tilfælde af 1d > rd 1 solørsk er bprddo (m. byld),
dordd (f. svagt sænket dal hos Aasen dæld, sv. dåld), hürddr (f.
hulder), hürddra (v. stikke sig bort, skille sig fra flokken, om kor på
havnegangen), j»rdd (f. kulde), hvilke, som man let ser, alle kan have .
analogisk kakuminallyd.

Ved y bliver 1 sedvanlig også kakuminalt foran j, som i bpfja
(v. brele), hvtja (v. strømme ned i mængde, om vædsker), Sotja (v.
skylle), matyu (en vis ret af fedt og fladbrød) men efter 1 har man |,
f. eks. i sølju, i nord silju (f. selje), selja (v. skille), vilja (1. v. ville.
2. m. vilje). »lja (f. olje) har ! som kulturord.

S $0. Oldn. g er bleven labialiseret, er bleven vokalisk og til
sidst bortfaldet i Åsnes og Våler i forbindelsen aug i udlyd og foran
vokal, hvor den udtales ai, nær aw, mw eller endog vb, f. eks. i hat
(m. haug), laiia (v. bade); ligedan er det med og i (oii (n. taug), troit
(n. trug), foiit (m. foged), hærsmau (n. halsehul), eftarsmaü (n. en hud-
sygdom); fra og bør man også udgà i hau (m. hu, sind), jou (n. antal
af tyve), og sp(j)elfau (n. spiltaug) er ved folkeetymologi forbunden med
de samme. De sydlige solerske dialekter, som beholder g, sees at have
havt samme labialisering derpå, at vokalen i forb. og også der cr ble-
ven diftong: trog > *röf > traiig. Hof overfører også den gutturale
beskaffenhed fra u til den plads, som indtages af oldn. à i forbindelsen
aud, som udtales aiig, f. eks. raiig (adj. rød), saiig (m. sau), doiigan
(best. m. døden), aiigan (mandsn. Auôunn), undtagen i pt. af starke
verber (bait bed, soi sydede) I Åsnes og Våler sees også, at denne
gutturalisering har hersket, idet adj. som raii der såvelsom i Hof har
ntr. ra*kt. Guttural udtale for oldn. à hersker allesteds i Solør i tügü
(f. hævd, gødselkraft i jorden) af tada tgdu; i Dipl. N. forekommer
hiatusfyldende gh også fra dette distrikt, selv uden opr kons., f. eks.
Joghar af Jöarr. — Etymologisk ukendt er mig sidste led i førfå (m.
agerjord, der er anden gang ompløiet siden den var græsmark, så at
den gamle græsstub atter vender opad), som jeg anfører her, fordi det
i Helsingland (efter Rietz) hedder tvorfogu; for første led jfr. tørla f.
græsrod i ageren, hos I. Aasen. Adj. på ugr har i hele Solør ü,
nordligst i Våler skal der også findes où, f. eks. f#taii (færdig). Over-
gangen g > v forudsættes af dpmniy, i nord domniy (m. naboers bistand

124 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

— 0 —— -—— — — — — —— — ee eC - — —— oo —

til et større arbeide), som efter sine former på andre steder må antages
at have sin første oprindeise fra oldn. dugnaór (I. Aasen).

På tilsvarende måde har g været palatalt og er bleven vokaliseret
i hri (f. & v. adj. på -eg og -ig o. fl.

Det er foran pag. 59 nævnt, i hvilke tilfælde oldn. f efter vokal
bliver vokaliseret og bortfalder, som i lati (n. løv) o. fl. I andre til-
fælde er f efter de gutturale labialvokaler 6, 0, 9 gået over til w, der-
far til $ > g og samtidig med dette til g (jfr. Noreen Ark. f. nord.
filol. I, 161 ff), f. eks. i stugü (f. stue), hügü (n. hoved), tgiint (adv.
forkert, fra venstre) af ofugt, ügünsuk (adj. avindsyg) af ofund; nüg-
(gJürn (best. m. en indsø i Brv.) antager prof. Bugge for at være af et
*nofurr; sløg eller «log (adj. sløv) af oldn. sljör, akk. sljövan er i So-
lør enslydende med oldn. sløgr. Derimod bør man med Ross (N ordb.
p. 19)anse å gar- eller aygorhærnt (adv. forkert, især med hensyn til økse-
huggets retning) i Brandval for udviklet af afugri, afgri og ligeledes
det i de andre bygder tilsvarende a‘vat- avvathæ'nt (folkeetymologisk
omdannet). En overgang ligesom i de foran nævnte må også antages
i d&gan (djævelen, i eder), idet overgangen skecde i djofull, men (til-
dels) også er indsat i den nuværende form, skønt dens vokal synes at
nedstamme fra ja. Derimod finder jeg ingen analogi for overgangen
v > g 1 svågal (m.? svovel), i syd tildels sragor; dissimilation?

Forbindelsen dj forekommer kun efter palatale vokaler. Det er
således en dissimilation, når i denne forbindelse (ikke blot 8, men også)
j altid er bortfaldet, f. eks. i bf@a (v. blade) af bledja, smiü (f. smidje),
trea (tredje).

Kap. 22. Vokalers behandling foran labial-

konsonanter.

§ 51. Ved labialerne idethele forekommer der af og til labialise-
ring af vokalerne; langt mere indgribende er dog forskellen mellem åb-
ning og sænkning.

Således ved oldn. p, når det fremdeles har udtalen p.

a optræder dog stadig som a, f. eks. gäp (m. gab), kapp (adj.
rask, flink), nappa (v.), rapp (n. eieblik); páppo (1. m. brystvorte, 2. v.
die) kan máske være labialiseret fra den meget mere udbredte form

1894. No. 4. DEN SOLORSKE DIALEKT. 125

pappe; også det vestlige Sverige har former med tilsvarende vokal
(Rietz).

e sedv. > a, f. eks. kæpp (m.), kyeppo (v. knappe), skræppa tv.
rose sig), slæppa (v. slippe), tzppo (v. tillukke), æpta (n. able), hæpte
[atti] (v. treffe på, gette ret); dog wheppe (f. uheld), og (besl. med
kveppa, fare sammen, hos I. Aasen) i zinn gvepp (Åsnes) i et
gieblik.

1» e, báde ved opr. kort p som i grepp (n. greb), Sepp (n. skib),
repp (n. det he, som hesten lader uspist), og ved pp som i keppa (n.
knippe), Åneppa (v. knipse), leppa (f. lebe), reppa (v. pakke sig), tepp
(n. tip); Ateppa (v. klippe) har, som viden om, labialisation.

o foran kort p i syd >ø, i nord > », nemlig i drøpp (n. dryp)
i nord dropp, grøpp (n. huling, ujævnhed, f. eks. i jorden, idet tælen
går af den, mest i pl) i syd (lidet kendt), i nord grøpp; i syd dog
strøpinn (adj. som har sat noget fast i halsen). Allesteds afvigende
oppinn (adj åben) påvirket af opp. Foran pp er der regelmæssig å
i syd, » i nord: kråpp, i nord kropp, låppa, i nord lnppa, tåpp, i nord
topp. Åbningen synes således her såvelsom i søndre Østerdalen at
have udvidet sit område, efterat forskellen mellem kort og langt p i
udlyd var forsvunden i dialekten. Alle bygder har sænkning i kåpp
(m.), ståppa (v; hoppa (v. hoppe) synes således snarere at udgä fra
oldn u.

o forholder sig som o i kfåpp, i nord kfnpp (f. bro af løse
stokke, langs hvilke man går) og såpp, i nord sapp (m. sop).

Til o og 9 slutter sig de opr. fremmede ord skvpp (n. skab, alle-
steds) og trdpp, i nord trnpp (f. trappe).

u > å f. eks. düppo (v. dyppe), kgüpp (m. knop), skiippa (f. for-
klæde eller skørt, når det holdes oppe til at bære noget i), füpp (m.
noget fremstikkende, f. eks. enden af en barkvist, af fingrene), tüpp (f.
hene) Sedvanlig er altså vokalens alfabetiske værdi bevaret ved sin
lighed med konsonanten i artikulation; sænkningen er kun indtrådt i
opp og oppa og som sagt i hoppa, som mäske er særlig påvirket
af opp.

Foran kort p bevises det ved verbet strüftns, at den nordlige
form ströpinn (= sydl. strøpinn) er af ældre "strupinn; strøpinn er
deraf opstået ved åbning. Således bliver under forudsætning af ui
rodstavelsen ø regelmæssigt i st. ptc. som drøpi (dryppet), krøpi (krø-
bet), medens der ellers kun vilde være få eksempler på, at den i st.
ptc. så almindelige vokal ø, kan være lydlovmæssig fremkommen.

126 AMUND LARSEN. H.-F. Ki.

Usikker vokal (i?) er der i drøpftatt(ø), i nord dreptatt(a) (adj.
smáplettet, som farve på ker); dráj/fa forekommer undertiden som ko-
navn og må vel have opr. o, men det er måske ikke oprindeligt i
dialekten.

Forkortet @ foreligger i spp'pat (f. feieskarn).

y > 8 i jøptin (m. grønskolling) i nord jiptiy, kroptiy (m.
krøbling).

e > e i népa.

§ 52. Ved bb optræder temmelig konsekvent de åbne former af
vokalerne |

Således især a, som forekommer i ordene kæbba (m. stykke af en
træstamme), næbba (m. fremstikkende odde), sæbba (v. gå slæbende),
stæbba (m. stabbe); kun i syd læbb, i nord labb. Med nyere bb æbbose
(f abc-bog), stebbür (n. stolpebod). a forekommer i kyabbas (v. slåes,
et spegende ord) og tildels i krabba eller (sj.) kræbba (v. krybe).

e i nebb, i nord næbb og vb. nebbas, i nord næbbos.

ii rebba (v. ribbe).

o i dvbbalt (adj. dobbelt). |

u > ii: kfübb (m. en ret af blod og mel kogt som en rund kage),
ktiibba (f), krübbo (f. krybbe), lübbinn (adj tyk, især rig pa grene),
stübb (m.), stübba (m.).

Forkortet 9 er rimeligvis labialiseret i vnbbar (gärdsn. af Kuæ-
bergh); også i Vang på Hedemarken kvöbbar, men i Lilleelvedalen
med ligedannelse kvåbår, af navne, der har været skrevne på samme
måde.

8 53. Hvor oldn. f udtales v, har a holdt sig som a, både som
kort og langt, f. eks. håvra (m.), lay (m), kavta (m.) stäv (m.); a’val
eller avvof (m. ildsted i smidje) citeres i de andre bygder fra Brandval
som åvvaf, men jeg har ikke truftet nogen, som erkendte, at han brugte
den form.

e mest > æ: ræv (m.), sæv (m. græsagtige planter i vand, mest
om equisetum, som særlig hedder saltsæv), skræv (m.), snær (m.), strev
(n.), t&v (m. lugt), væv (m.), men trav (n. loftsrum på udhusbygninger),
grev (n. stor hakke) og brev, i nord bræv, som også efter trondhjemske
dialekter kan synes at have opr. kort e; f er bortfaldet og folkeetymo-
logi indtrådt i örstø (n. mundheld, af *oröstef, her sat i forbindelse
med adj.-stammen stø, stadig). Foran position har man e: ævte [sæ

1894. No. 4. - DEN SOLØRSKE DIALEKT. 127

framm] (v. arbeide sig frem med moie), hevta sæ (v. genvinde balan-
cen), kævta (n. stok til at udrulle fladbrødet). Forkortet € foreligger i
revta (n.), mest i syd, révta i nord (n. ujævnt gulv af baghun til at
lægge det indhøstede korn på i laden).

i» e f. eks. levvor, i nord lZvor (f. lever), levern (m. & n. stoi,
af liferni), trevta, (v. famle, befole). |

o» » i dövinn (adj. slap, lammet), løv (n. lov), skpv (n. eg. sky-
ven, sedv. gang, gentagelse), skrbv (n. noget tomt og äbent), men håv
(gårds- og præstegeldsnavn, Hof); sænkningen er formodentlig overført
fra stemmeløs efterlyd i gen. Hofs, f. eks. håf'såktn (Hof præstegeld);
i Elverum, hvor det ikke er sognenavn, har man hæv '); sænkning har
man også i prep. dvor (af ofr eller länt?).

9 forekommer kun i gärdsn. grøva (best. fem.). -

u: sütvol (n. sul), 1 nord sd vat, kyiivta (støde, stange, særlig om
den, som ingen horn har).

9» 0i søvar (v. pr. sover), men >ø i øvra (komp.) og øfst; her
bør også nævnes de nyere ord høvval og støvval.

y > vi kføv (f. kløv), hvortil også kjøvar (m. kløver i kortspil)
slutter sig, medens foderplanten, hvis navn er nyere i sproget, endnu
hedder kløver.

Af de lange vokaler optræder & regelmæssigt i næ'var (f), Øørtæva
(f. ørefigen), men i andre former i jév (adj. gæv) og øvantt (f. eventyr);
v regelmæssigt i nö’vor (adj. knap, karrig). Oldn. rauf har, som i de
fleste egne med en høiere materiel kultur, fået en uregelmæssig form
ved vekselvis optræden af snerperi og cynisme og hedder rbv.

8 54. Et f efter vokal er jo af meget forskellig oprindelse, men
svarer dog sedv. til et gammelt p eller f. Vokalbehandlingen skulde
ventes at være sænkende, da der ikke er nogen sandsynlig grund til
vokalforlængelse.

Ældre a er da også a, f eks klaffa (v. passe, slå ind), krafsa (v.),
saft (f.), skaft (n.), tafsa (f.).

e» æ f. eks. giæfsa (v. snappe, også bjæffe), hæfte (v. være til
hinder), læfsa (f. lefse), treffa (n.), væfs (m. hveps), væft (m. islet);
dertil slutter sig træft (f. tragt).

1) Jeg gengiver Elverums lyd med @ til forskel fra Solørs p, fordi den
ligger længere fremme, har mere karakter af æ, men den solørske af
8; dog vil jeg ikke benægte, at det udenfor sammenligningen med
solorsk vil være nøiagtigere at bruge m.

128 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

i mest > e såsom i dreft (f. drift), reft (f. rift), skreft (f. skrift) el-
ler labialiseret skroft; altid skrøfta (v. skrifte), rafta (n. større stykke,
mest om tøi eller jord) af ripti.

o forekommer som o i oftna ved indflydelse fra stamordet op(p)inn.
som d i afta (adv.), skäfte (v. forsømme arbeidet, gå ledig), dfra (v.);
mere hjemmehørende i dialekten, men stridende mod åbningstheorien,
er den åbne vokal i løft (n. loft) og sknft (n. hale på fugl), som dog
maske har o, nemlig som et n. pl. skopt af skapt, n.; endvidere den
førnævnte sydlige form strnftna (v få i vrangstrube).

u > ü, f. eks. düfs (n. dusk), lift (f. lugt), slüffa (f. en slags slæde),
sküff (m. skuffe), striiftna (nordlig form for strpftna).

y > 9: drøfta (v. rense korn for avner og urenhed ved rystning),
hafs omm (v. pynte, sedv. figurlig: tugte), kføft (f.), løfta (v.); jeft (f.
støv) hedder i nord jift.

8 55. Hvor f nu er gået over til m, er ábningen mere forklarlig,
men forekommer kun omtr. i samme omfang som ved v og f.

a» a: hamn (f.), namn (n.), rammsvartt (adj.), ramms2ia (gärdsn.
= *Hrafnsøy); til isl. kvafna svarer Avámno (v. kvæles) som således
måske udgår fra å, men vel hellere har sent labialiseret vokal.

e > æ, f. eks. næmna (v.), stæmna (v.); oldn. svefn har labial vo-
kal, i syd svømn, i nord svpmn eller spmn, men der er vokaludviklin-
gen formodentlig udgået fra o.

i» e, f eks. lemna (v. levne), remna (v. revne).

o er meget ujavnt; abent er det i dpmne!) (v. blive slap, af adj.
dovinn), svinna (v.søvne); hertil kommer i syd dømmnin, i nord domniy,
forvanskning af dugnadr; omn (m. ovn), synes at være et af de
mange ord, hvis vokal er behandlet i overensstemmelse med gammel
lang vokal, fordi den stod i fremlyden; o kunde dog måske her svare
til oldn. u, skønt intet eksempel på -ufn > -omn er mig bekendt, hvis
man ikke skal regne det nævnte domniy derfor.

Vokalbehandlingen foran gammelt m omtales senere kap. 26 lige-
som den ved andre nasalkonsonanter.

1) Hedder også dvvne.

1894. No, 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 129

Kap. 23. Vokalers behandling foran konsonanter med
tungespidsartikulation.

§ 56. Ved kakuminaler opstäede af oldn. 1 kan påvirkningen på
vokalerne, formedelst disse konsonanters særegne beskaffenhed, antages
at være ikke blot åbning, skønt omstændighederne også er gunstige for
den, men også assimilation med konsonantens tungestilling. Denne as-
similations virkninger synes at være, at vokalen nærmer sig »mixed«
artikulation, idet palatale vokaler bliver mere sænkede eller tilbagetrukne,
de bagre mere palatale.

Oldn. a bevares i regelen som a, når der ikke følger en anden
konsonant efter %, f. eks. i dat (m. dal), fat (adj. tilfals), fat (m. hul
tange ved forskellige jernredskaber), skät (n. skal), svat (f. svalgang)
o. fl. Undtagelser er gætinn (adj. gal, urigtig), hvor den palatale vo-
kal kan komme fra den synkoperede form gærnna i plur., svæt (adj.
sval), som mest bruges i ntr. svært og kan have sin vokal fra denne
form, ztün (m.? alun, og muligens vendingen i veta mé (med iblan-
det; undertiden), hvis nemlig vata er dat. af oldn. val n., som rigtig-
nok også —, men sedv. også kun i faste talemåder — forekommer i
formen vit; udtr. er temmelig udbredt i Hamar stift (f. eks. både i
Trysil og i Land), men jeg har ikke truffet det noget steds, hvor en
overgang vale > væfa synes regelmæssig. Efter Rietz pag. 789 fore-
kommer det i Vermland og Østergötland; hvorledes formerne (vafe og
vite) der er at forklare, kan jeg ikke dømme om.

Nar der følger kons. efter ¢, er overgangen a > æ gennemført
undtagen for præt. skatv, som holder sig ved overensstemmelse med
sin bøiningsklasse; ellers f. eks. hæfm (m. halm), hæfv (adj. halv),
ket) (m. bregne) af *tjalgr, ern (f. alen), hærs (m. hals). For ærnakk»
(f. almanak) er det vel så almindeligt at sige ånakka, armakko. I spt
pl. Sora (adj. selv) er der udgået fra 9 (i dat. sjolfum).

e foran ¢ bliver også til æ, f. eks. hæt (adv. ihjæl), hat) (f. helg),
séta (n. »neddeskal«, om små både), stetp (n. hindring, besvær), vet
(adv. vel), xt» (f. elv). Da vokalen således aldrig kan sees labialiseret,
må det antages, at solørsk dørdd (f. liden dalsænkning) ikke svarer til
Aasens dæld, svensk däld i henseende til sin vokal, men er en mel-
lemform mellem dette ord og Aasens döl,f.; ligeledes må man ved vb.
magastntpa (vende et barn med hovedet ned og benene op, hvorved

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 9

130 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

indvoldene antages at komme i uorden) antage et afledet *stolpa og
ikke en form svarende til sv. stjälpe.

i foreligger kun i støfk, i nord stetk; også foran r skal vi se, at
behandlingen af i dels går gennem y, som allerede i senere oldnorsk
er almindeligt, og dels gennem e.

o > D, f. eks. bot (m. bul, hoveddelen modsat lemmerne), Bt (n.
hul), kot (f. kul), folk (n. folk), gntv (n. gulv). I sküdir (f. pl. skylle-
vand) er måske vokalen forandret fra o ved tilsigtet harmoni med i i
endelsen; jfr. at Eidskogen har skætir'). Forresten står der mod oldn.
o 4 i nogle ord, nemlig ketv (m. et slags pil), afm (adj. olm) og måske
i satka (v. søle med en farvet vædske) — hvilket jo stemmer med pro-
duktet af oldn. u. |

Q9> 0: mot (m. mel) bntk (m. 1. skillevæg, afdeling; 2. bule);
ligeså ved brydningsvokal i fjøt (f. fjæl), mjøt (n. mel), mjvtk (f. melk).
Fra o ber man måske også udlede smi (n. larm) som opr. plur af
*gmal (n.); dog kan det også være aflydsformen *smol (også i dialek-
ten selv findes både v. *smala og *smola med lidt forskellig betyd-
ning). ællsmvf (n. hvad der lægges til ilden på én gang) har opr.
havt -mál, hvor andet leds vokal er svækket ved aksentsvaghed; for-
modentlig er det ligedan med vym(m)pt (n. vadmel) af vadmål.

ura! detpa (f. pyt), køtp (m. kulp), øfv (m. ulv) og med for-
kortet å otka (f. slim på bedærvede levnetsmidler, af adj. ut, bedær-
vet). Adj. gif kan ikke sikkert vise, om det udgär fra lang eller kort
vokal. Den alfabetiske repræsentant for kort u er derimod bevaret i
hürddr (f. hulder), hürddro (v. gà for sig selv, stikke sig bort, om
kerne pà havnegangen).

y >: fntja (n. & v. folge), mjnrnnar (m. møller), D (m. varme
i luften).

En vis påvirkning fra konsonanten på lang vokal kunde der må-
ske være i haüt (adj. glat) i forhold til håll; noget mindre sandsynligt
i gyaiita, som vel ikke er det samme som gnaala hos Aasen (se foran
pag. 86). Lidt begunstigende for oldn. å i forhold til © viser dialek-
tens 4 sig ved formerne sula (m. såle), skiita (m. skole); også fremly-
den virker for ii i jut (n. pl. & f. s. jul), 341 (n. hjul), $4f (n. skur).

y holder sig i sit (n. syl)

1) Eidskogen har også et interessant adj. sv@tinn, i betydn. identisk
med Solers strøpinn (halvkvalt af noget, der sidder fast i struben).
Formelt må det vel høre til svelgja. Skal det anvendes på løetr
sem solginn sé, Hvm. 32°

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 131

9 holder sig i d2Ta (f. langagtig fordybning), ha (n), peta (v.
stræve), ref (n. kvas, der har drevet på vand) spæt (m. kort hale
f. eks. på geder), træt (m.).

9 > 9: dot (m. dol), nota (f. stort knadetrug), «DT» (f. mængde),
hvortil søta (f. & v. søle) vel er en senere tilslutning. Formodentlig er
der o i gårdsn. jvsta, Giolustadum R. B., Gælistada D. N. IX, 462.

8 57. Vokalernes forhold ved gummekonsonanter, der er beva-
rede som sådanne ligner meget det ved ganehvælvlydene.

a bliver dog ofte til æ også foran enkelt r. Altid har man a i
bar (n. bar), kar (n. kar), pir (n. par), rår (adj), snår (n. tæt træ-
klynge), skår (n. tande), står (m. stær), vår (adj. sky, forsigtig), vari
(adj. opmærksom pa). Adj. klar hedder alm. klær, altid i ntr. Alzrt;
snar (adj.) er meget almindeligere end snær, men i kompar., især i
nord, snærar3; når man i syd har Aver (adj. stille) og kværa sæ (legge
sig til ro) og i nord kvår og kvara se, kan det være af forskellige
grundformer. villfærinn, pl. villfærna (adj. forvildet) stemmer noie med
gætinn foran. mæri, mæritt og mærja er temmelig forældede former at
de tilsv. kvindenavne med a — mæritt er dog neppe bleven erstattet
med nogen nyere form. Kvindenavnet kari har altid a.

Ved rr er der altid æ, som i nær (n. nar), næra (v. narre), herr
(m. harr, en fisk, thymallus vulgaris), ikke at tale om dem med oldn.
ja, f. eks. kær (n. busk).

Når der efter r følger guttural eller labial, går a næsten altid over
til æ, f. eks. i færja (m. & v. farve), spærrka (v. sparke), værm (adj.
varm), erm (adj. arm), ærv (m. arv). a er dog ved bginingsanalogi
bevaret i varrp, prat. af verbet verrpa (legge æg). En særegen for-
klaring til nogle tilfælde, hvor dialekten har a for æ, finder man deri,
at r med følgende dental står på overgangen til at danne kakuminallyd
og derfor dels har antaget, dels står på overgangen til at antage den
vokalbehandling, som gelder foran r-kakuminaler ($ 76). Således i
marttna eller marttna (m. marked), hvor rkn enten gik over til rtn før
overgangen ar» dr, eller, og snarere, år gik tilbage til ar, säsnart sta-
velsens efterlyd føltes nærmest beslægtet med den i svartt. Lignende
forhold indvirker ved navnene lårs, arnt, marttin, karn, märn, skont
de, som her betegnet, i Brandval kan, og efter mit skøn pleier, udtales
med gumme-, ikke med ganehvælvlyd og altså kan siges at have »ny
berøring«. Overgangen foregår endnu i mandsn. arna, især i syd un-
dertiden zrna og kvindenavnet martta, især i syd undertiden mertta.

132 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Ordet *var, ver (n. beskyttelse) forekommer måske i tre former, i syd
vår, i nord ver i bet. overtræk f. eks. d?nvér; den tredje form vå(r) i
varsiar (f. pl. fjæle med vidjer, til at holde læsset fast på slæden) inde-
holder formodentlig én eller anden folkeetymologi.

e mest > æ, f. eks. Ser (n. bar klippe), værfar (m. svigerfader),
tvær (adj. tver), værra (adj. komp. værre); med e i ber (f. bær), &r)
(v. pr. er), er (n. ar), sj. ær, i nord ver (n. overtræk).

i foran r + kons. og langt r har tre forskellige udviklinger. Den
allerede i oldnorsk almindelige overgang til y foreligger foran nu udtalt
r kun i bprj (adj. selvtilfreds, stolt) af birg(r), borrko (gardsn. af oldn.
birki) og borrka (f. birkesaft, et *birkja). I de aller fleste tilfælde har
dialekten e, hvorved dog er at mærke, at r'et ofte nedstammer fra oldn.
ö, såsom i derra (v. dirre) af *diöra (Bugge, Ross), måske i ferra (v. fare
forvirret omkring) måske af et *fidra, se Ross under fidra og firra; jfr.
også isl. vitfirring (sindsforvirring, Fritzn.!); lerrka (v. lirke), yerrka (v.
knirke), perrka (v. pirke). Endelig forekommer også æ af i foran r,
nemlig i Zerrka (f. kirke) — påvirket af danskfødte præsters udtale? --
og mandsn. bærjor (Birger), ntr. verrka (virke, stof, hvoraf noget
skal forarbeides), verrka (m. dæmning), disse tre ved folkeetymologi fra
bær; (n.) og bærja (v.) samt værrk (m.) og verrka (v.).

o > 0: før (f. fure), kam’for (m.? n.? kamfer), krestafør (mandsn.
Kristoffer), gør (n. tarmindhold), snør (f. næseslim), spør (n. spor), korrp
(m. korp), nvrja (best n. Norge), dre (m. orhane), »rm (m. orm), vrv (n.
orv) Et *glor synes der at foreligge i gardsn. Glorvik (R. B.), nu
glorvika. bar (m. liden naver), som forekommer i syd, har således sin
vokal fra vb. bard; i nord bør. I skvrttna (v. afskalle, « skorpna) og
stortino (v. størkne, oldn. storkna) er vokalernes skebne bestemt ved
den gamle konsonantforbindelse (rpn, rkn) ikke som i marttna ved den,
som nu findes i ordene. Også ved rs viser vokalen, at udviklingen
ikke hører sammen med den ved kakuminaler af oldn. r, idet man har
hvrssa (v. le med kádhed) af *horsa, kvrs (n. kors) — thi det er ikke
inden dialekten, at adj. morsk har fået sin vokal. En form, der synes
at svare til ældre u, forekommer i kørrk (m. kork), tørv (f. tørv) samt
i dørm (m. døsighed, søvn).

9 >: borrk (m. bork), horrk (f. vidjebånd), vorrpor (f. pl. en
opretstäende vinde til at rende garn på), spør (m. spurv), stør (f. star-
gras). aynôr (f. modhage) af oldn. agnor står således alene i hen-
seende til den behandling, som 9Q har fået i sidste sammensætningsled
— i Gudbrandsdalen er derimod o og o almindeligt. Oldn. orn pleier

1894. No. 4. DEN SOL@RSKE DIALEKT. 133

nu sedv. behandles, som om det havde ø i oldn. Solør har orn (i
Brv., nordligere sedv. ørn); om det svarer til o eller ø kan ikke sik-
kert sees; det unge lånord dansk hjørne hedder nemlig 75rno.

u > 8: herrpo (f. gammel, styg, sjusket kvinde), hørrpa (v. sy lo-
selig sammen), here (m. hob, mængde), kerr (v. kurre), kerv (m. en-
slags pølse, forældet), lørv (m. lurv), merro (v. knurre), mørt (m. uan-
selig person), pørrka (f. purke), skørv (m. skurv', suerrpo (v. snurpe),
snerra (v. snurre), serra (v. surre), terrko (v.); men adj. før synes såle
des at udgå enten fra *borr eller *byrr.

y > v: dor (f. der) før (adv. før), morrk (adj. mørk), sprjo (v.
sørge), sprrpo (f. sørpe). Præp. fyrir hedder (i temporal og lokal be-
tydning, ellers fo(r) at for) føra, sj. fnre, deraf føktö (n. forklæde) i
syd foktö.

Af de lange vokaler optræder tilsyneladende á som aii i lamm-
kaitr(a) (m. uld af lam); de andre er regelmæssige, således også år(n.);
men i nord bruges sedv. adv. i7 eller ijør (iår). & holder sig sedvanlig
som æ, f. eks lærd (f. & v.), tæra (v.), men > e i ner eller nero (adv.
nær); i hærsål (n. kornsigte) synes der at være folkeetymologi (med
hot hul), for *hærsål; her og bar følger hinanden, i Våler og tildels
i Åsnes hær og der, sydligere her og der, formodentlig efter hör. ei
> @ i er (m. kobberrust), i Brv. også errka (f.) og v. erna, Brv. errkne. I
Våler, tildels i Åsnes, også e i andre ord såsom ler (n. ler), mer (adj.
komp mere), ffér (adj. komp. flere). Lignende forhold er der ved
oldn. øy, hvoraf man allesteds har héra (v.), kôro (v), Øra (n), og i
Våler også mør (adj. såvelsom $ør, hvor de andre (ved påvirkning af
mair eller ved naboopposition mod Østerdalen + Våler) har Sir. Oldn.
yr yr lever f. eks i irlit'n (i syd), men ørlit'n i nord (adj. overmåde
liden); i betydn. lig præfikset er adv. irna, ?rando, @randa o. fl.

8 58. Ved 8, som er bortfaldet i dialekten, kan man ikke se,
om vokalens forandringer står i sammenhæng med dettes artikulation
eller med stillingen uden følgende konsonant — en stilling, som jo
ellers er urepræsenteret af kort vokal i betonet stavelse.

Af oldn. a har Tønset og Lilteelvedalen heit a eller endog å i
gtd (adj. glad), bá (v. bade). Soler har derimod enstemmig ba (v.),
gta (adj.), stå (hen, afsted), sprale (v. sprade), opr. *spradla, jfr. oldn.
sprapka (Bugge). Dog bør anmerkes, at til oldn. badstofa svarer
bestii (f. tørkehus for korn), og overgangen a» æ forekommer ellers

134 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

ikke foran st. bler. (f. blære) synes altså at væra län fra kultursproget,
ikke udvikling af oldn. bladra.

e > e: gtéa (f. glade), me (præp. med), lær (n. leder), ver (n. veir);
hermed ber også sammenstilles bZra (adj. komp. bedre) af betri, dog i
Våler bæra og allesteds gii bzro dæ (Gud bedre dig) og lignende
vendinger.

1» e, f. eks. le (n led). ménætt (f. midnat), ners (adv. nede),
smé (m. smed), téna (v. optøes, af piöna), vé (m. ved); derimod er der
i, hvor à er assimileret med d eller t, som i midda (m. middag), mift'n
(best. m. midten).

o > 8 i bs (n. bud), mø (n. smuler af halm, træ og lign.), sé (n.
kødsuppe), løinn (adj. lodden). bdas (v. varsles, bebudes) og frå (v.
træde) har således åbenbart havt sine vokaler udviklede gennem lige-
dannelse.

9 > 6 1 lé» (f. hølade), stø (f. landingssted). slöro (v. gå uskøttet
hen) kan være af oldn. slodra, som ved det gamle sporadiske bortfald
af å (Bugge, Arkiv II, 244 ff.) f. eks. i Goóreór > Gorgdr, kunde blive
*slora (mere regelmæssig udvikling af slodra er der i Selbus slór, gå
og slænge, være doven, Holtålens slöra, trække benene efter sig); men
det kan også være en anden afledning med opr. lang vokal og uden
ö, smlgn. i mnt. subst. »Slor — langsamer, träger Gang«; »den olden
sloer — den alten Schlendrian« (Schiller = Liibben).

At oldn. o i å af ok og å (hvad) af *hot ikke har den samme
vokalovergang som o og o foran à, ser besynderligt ud; at de er svagt
aksentuerede, synes ikke at være grunden.

u > # 1 sø (adv. syd), men vokalen er bevaret (tidlig forlænget) 1
git som høitideligt ord. gplloksta (pladsn. i Gruc) synes således at
svare til Godleikr, ikke Guôleikr.

y > 9: rø (v. rydde), stø (v. støtte); afledningerne renniy (m. ny-
rydning) stønniy (m. støtte), kan måske have sin vokal fra opr. u, må-
ske også fra stamverberne; ligeledes rølla (navn på smågårde eller
pladse på etpar steder), hvis det er stivnet best. dativ af et *ryöill —
stivnet best. dat. m. bruges ikke sj. i gärdsnavne, navnlig altid ‘ita
(Kølen).

ed forekommer stadig i formen e f. eks. bré (v. breda), ke (v.
kle'da).

§ 59. De tilfælde, hvor postvokalisk 1 hverken bliver palatalt

eller kakuminalt, er enten sådanne, som danner tilsyneladende vilkår-

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 135

ee - mm

lige undtagelser fra reglerne om disse overgange, eller rakker af ord,
som kun i den sydlige afdeling af dialekten mangler palataludtale. Sammen
med disse bør også navnes de former, som kun har postvokalisk I,
fordi konsonant foran 1 er assimileret.

a er altid bevaret foran kort I, f. eks. i sål (m.), smal (adj).
Allesteds går det over til æ i sælma (f salme), fællok (n. tallerken). I
Brandval er 11 ikke palataliseret efter oldn. a; almindelig har man og-
så der a, f. eks. skalla (m. hjerneskal, sedv. hoved). Som forældet
forekommer det dog ngså, at a foran 11 går over til ä der; for at for-
hane en bestemt grænd, hvor denne udtale har holdt «ig længe, cite-
rer man: {Sdriya tog pånna å hlu mü'n i skäln, så do skrüpp) i skälla
på män’na. Endnu er det temmelig udbredt i Brandval at sige hållvöt
for hallröt (mandsn. Halvor), og denne form er den eneste brugelige i
stedsnavnene hällvastüa (Halvorsstuen) og hällvasinberja (Halvorstjern-
berget *).

e forekommer tildels i formen e: ellos eller hellas (adv. ellers), vel-
ling, 1 Brv. villiny (f. velling), og med opr. ri elliyy (mandsn. Erling);
ellann har jeg stodt pa en enkclt gang. I andre ord har man x:
hællsta (gárdsn. Hellestad i Hof), hællvota (n. helvede), jésæl (m. gesell,
vandrende håndværkssvend), mæltbi (gårdsn. i Åsnes. af medal eller
mell(um)); låll (alligevel) i Brv. medens de andre bygder har det endnu
mere uregelmessige læïll — uregelmæssigt, hvis ordet, som man anta-
ger, er sammentrukket af alligevel. Dette ord er således i Brandval
forløber for de vingerske dialekter, som diftongiserer foran nn, men
ikke ved 11, undtagen Mo, det nordligste sogn i Odalen; Østmarken i
Vinger diftongiserer e (Krell), men ikke o (moll, muld). — Forkortet
6 forekommer i v. prat. helt eller hell, helt eller hell (holdt), smlgn.
f. eks. høldo D. N. V, 374 (Vinger 1396), høllo II, 1003 (Eidskogen
1498) og IX, 462 (Brandval 1506 eller 1496); i nord med palatal og
diftongisering; pt. part. deraf helli eller hølli. Jeg tror også at have
hørt præt. føll (faldt) i syd, i konjunktivisk anvendelse (om da føll sæ
så for dæ, om det faldt sig så for dig), men har ikke fået det bekræf-
tet i de senere år.

Forkortet æ forekommer i sællböt (f. barmhjertighedsgerning), lik»
sælil) (adj. ligegyldig); forkortet ef i hælxa (v. hilse), hælso (f. helbred).
hællbrigd (adj. sund, frisk).

1) Var. så do smüll å da skriill-.
*} Det synes kun at være finner, som siger hætvakinsbær;jo.

136 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Oldn. ja og ge bliver i syd je foran 11, 1d, 1t, og ke bliver ke;
i nord bliver undertiden 1 palatalt og vokalen således diftongiseret.
Allesteds har man fjell (n), kellar (m. kelder), sella (adv. sjelden); i syd
også bjella (f. bjelde), jell (m. et slags hylde, hjall(r)), jella (v. = gelda),
jella eller jellja (v. = gjalda), Zello (f. kelda), keltriny (m.), spjell (n.).

i» e: bel (n. et stykke, især af en ager eller en skov, når det i
beskaffenhed er forskelligt fra det omliggende), bellst (n. billede), kelliyy
(m. kid), opr. kidling(r), pelle (f. pille, smule), sell (n. skille), $elliny (m.
skilling), spelle (v. spille), spelfkämm (n. spilkum); jellar (n.) og jellra (v.
gildre) har i nord i og palatalt 1. sillvatna (best. n. s.), et tjern eller
en evje af Glommen i Grue, synes altså ligeså lidt ved ordets form
som ved sin egen beskaffenhed at hænge sammen med sil eller sel i
nordsvenske stedsnavne, smlgn Nordlander, i Sv. landsm. II, nr. 6; der
er nemlig ingen stryg eller fosser på lang afstand. silko er for frem-
med til at forandres; mølska (f. en vis melkeret) og søll vidner for, at
1 kan have en vis evne til at labialisere i; mindre sikkert kan noget
tilsvarende udledes af halt og det palataliserede sa"lda (solgte).

9 forekommer foran ll i de nordlige ordformer bjølla (f. bjelde),
spjøll (n. spjeld); ved 1 i øl (n.).

Oldn. o forekommer foran 11 etc. i nogle st. pt. ptc. som i dial.
hedder vølti 'væltet), scelti (sultet), «tøllinn (svulmet), follinn (falden);
de giver stærkt indtryk af at have fået denne vokal ved analogi alene.
gollaksta af *Godleiks- er nævnt foran. Gen. af Roaldr er snarere end
gen. af Hrolfr !) første led i gårdsnavnet rolfsta (i Brandval). Frem-
med o har man i søllitor (m. soldat): folkeetymologi: sold > sell?

Ved ii mangler, ligesåvelsom ved a, i Brandval den dittongisering
af vokalen, som der træder helt i steden for konsonantens palatalitet.
For dette præstegeld kunde man derfor her opføre endel ord, der op-
viser ii, medens man efter de i oldn. sedvanlige lydforhold skulde
vente o. Flere eksempler, der tyder på en noget større udbredelse af
kort u i dialektens stamsprog end i normal oldnorsk, er omtalte i det
foregående, rigtignok også nogle, der henviser på oldn. o, hvor den
oldn. normalortografi har u, såsom hug(r) : haw, bul(r) : bbt; pur(r) >
tor. Sädanne brandvalske ord, der har ill), såsom sviill (m), smiilt

1) Om man går ud fra, at Röaldr gik over til *Raldr, så vil det være
langt mindre urimeligt, at forkortet @ behandles som o (= brått >
brott pag. 139), end at lfs gav dentalt I i s. Denne oprindelse
er da også næsten bevislig derved, at gammelt Roaldstad på Fron
er gået over til rællsta.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 137

—— ————————om ——— —— ——————————— ———— ———

(m.), biilt (m. nav i hjul), skiilt (m. skolt) har dog altid samme vokal,
som der, hvor 1 bliver palatalt — ligesom det også ellers ved høie
palatalvokaler viser sig, at manglen på nuværende palatalitet
ikke har havt nogen virkning for foregående vokals bevarelse (som høi);
men de få forskelligheder, som jellra : jillra (v. gildre) tør antages at
bero på, at man i syd aldrig har havt palatal konsonant i ordet.

Overgangen y >ø i polsa (f) kan måske være foregået inden
dialekten.

Ligesom foran r forekommer der også ved 1 & for ei i Åsnes og
Våler, således stadig i hél del; derimod har jeg ikke engang i Våler
hørt ei gal (f. fure, nemlig den hevlede fure i kanten af et bord, hvori
en fremspringende kant af et andet skal indfældes), vel (f. feil, sprække,
navnlig i en bøssepibe).

é tildels (ved naboopposition) > x? i x (f. byge), især i Hof.

860. Ved n mangler som sagt den overgang til kakuminal
som findes ved 1. Men foruden de to anledninger til indvirkning på
vokalen, som n har tilfælles med 1, ved sin stemmelyd og ved sin
tungeartikulation, så har n også en tredje i sin nasalitet Den sidste
virker som bekendt sænkende, palataliteten diftongiserende og sammen-
lignet med andre stillinger hævende. Da jeg ser nogle få eksempler
på åbning, hvis sidste årsag jeg sætter i stemmelyden, omtaler jeg
disse på dette sted som en tredje afdeling, sammen med andre tilfælde
af a og palatalvokaler foran dentalt n.

a forekommer ved følgende tungespids-n især ved følgende enkelt
n, nd, nt, ns; således altid gran (f. gran), van (adj. vant) og lignende
ord, se dog om pl. med æ p. 75 og $82, om dem med and og forlænget
vokal, som än, san pag. 52, medens andre som lann har palataliseret
n på de steder i distriktet, hvor sådant idethele forekommer. I Brand-
val skal man have havt palatal vokal foran nn f eks. 1 månn, pünns,
men jeg har ikke fundet sådanne levende rester deraf som ved 119). I
Odalen siges det, at denne udtale findes, men også meget tilbagetrængt.
Brandval har altså mann, panna etc; Grue og Brv. har jann, i Grue
tildels ann (n. jærn). Distriktet idethele har altid -ant uden palatalitet, f. eks.
fant, kant, vante (v. mangle), hantira (v. håndtere) — Hedemarken og
Elverum har palatalitet og hei vokal der. Ved ns er der palatalitet i
dansa (v), medens den mangler i vanska (v. forsmå, sedv. om mad);

— ——— —M———

1) Maske dog brännvät, nordligere brannvat (Branduolum R. B.).

138 AMUND LARSEN, —— H.-F. Kl.

åben vokal er der sedv. i gænske (adv. temmelig) og hænska (m. hand-
ske) (lidt sjeldnere i syd). Det er neppe et lignende tilfælde, man har
| æ'nso (v. achsc), men snarere skriftsprogets form lånt og tildannet.

e forekommer som e i fennsén (best. m. en indsø i Brandval),
denna (pron. denne), denna (pron. hin), hennar (pron. hende), penn (m.
pen). Forkortet 6 > æ i lænsmann. Ved e får sedvanlig også nd, nt
og ns forganelyden, som i síz' ndi (adv. bestandig), vanta (v. vente),
læ'nsa (f. lense); dog forekommer der også æ uden palatalisering af
langt n f. eks. i svænska (m.) og pznnilla (kvindenavn, Pernille); af opr.
ei i rænska (v. rense) og lik zens, i Åsnes tildels lik æ'ns (ligedan).

i» ei len (m. lindring, ophold), tenn (n. tin); vænn (m. ven), sedv.
i plur. (vænnor) er vistnok et kulturord.

u > 9? i syd bønning (m. strikketoi), i nord bünniyy; hertil kan
også henføres renniyy < ruóning(r) og stønniny af stuöning. Hertil
hører alle st. ptc. med n efter rodvok., såsom fønni, branni etc.

y >ø i Senno (v. skønne); sønir kan både være af synir og
sonir. Forkortet ø forekommer i grønska (grønne vandplanter), bøn'nar
(m. pl. bønder), mønsds (m. mønsås), fønn (f. sending af madvarer til
et gestebud) for *fe'rn = oldn. forn. øy > ø i nord i flønn (n.? fløiel),
i syd flaian.

9 » e 1 ven (adj. smuk, om husdyr fed).

8 61. t er en af de dentaler, hvorved palataludtale i efterlyden
er bleven mindst udbredt i landet, og hvor den forekommer, er den
sedvanlig også indskrænket til de tilfælde, hvor den følger efter pala-
talvokal, selv hvor dette ikke er det almindelige princip for palatalisa-
tion af andre dentaler, såsom i det trondhjemske Kun Østerdalen har
for en del regler for palataludtale af tt, der stemmer med dem ved
andre konsonanter; men denne overgang synes også der at være af noget
nyerc oprindelse.

I Solør findes palatal af t i efterlyden kun efter de høie palatal-
vokaler, og det dentale t, som her skal omtales, har derfor et meget
betydeligt område.

a er sedv. > a, både ved kort kons. som i mat (m.), prata (v.) og
ved lang, som i braft (adj.), katt» (f.), smatto iv. smække med munden,
særlig for at skynde på hesten), vattn (n. vand). At mærke er over-
gangen af konj. at til å og præpos. at > ått, sj. åt. Forkortelse
af å forekommer i jatta (v. sige ja, give medhold) samt fatti (adj. fat-

tig), i syd fatti og nætt (f. nat), hvor jeg antager, at den åbne vokal

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 139

skyldes middels eller usikker vokallængde under den periode, da lang
vok. + lang kons. blev opgivet i dialekten. Adverbiet »på langt nære,
som af Ivar. Aasen opføres som identisk med ntr. af adj. brå, oldn.
bráór, hedder i Solør brott, på Tønset svarende dertil brvtt; brått er
vel bleven (sent) attraheret af de mange ord med ott.

e > e i nett (n. net), men ø i fett (n. skridt), rim. folkeetymologi
fra fottar (m. pl. fodder); forkortet & i nettar (f. pl. nætter), sj. nefor (? .
Ved tt mest æ: bretta (v.), gtztta (v. glide), knætt (v. give en svag
lyd, kny), mælt (adj.), skvztto (v. st. & sv), sprætta (v. st. & sv.) og
flere; dog i syd smetta, i nord smatto (? v. smutte), pron. n. detto (dette)
og detta (hint), prep. ettar (efter), setna (v. klarne, om vædsker, idet
grumset synker tilbunds) og de mindre hjemlige ord efto (f. hætte) og
nett (adj. knap, kneben som husholder). Forkortet ei i hette') (v.
hedde) og i nord i eftar (n.edder) Forkortet å foreligger dels som 2,
dels som e: ftztta (v. flette), rætt (adj. ret), sattoyy (m. et vist kornmål),
trettn (talord, tretten); kun i syd 1 sætta (sjette, i nord sesto); men
lett (adj.), tett (adj.), slett (adj.). At de tre sidstnævnte skiller sig ud
ved en høiere vokal, medens rætt har samme vokal som mætt, er et
forhold, som har meget stor udbredelse i landet; rætt har gammel for-
kortelse, lett ny, hvad der især viser sig i N. Trondhjems amt på for-
merne ljett, bett; jfr. i Soler og flere steder prat. fækk : hekk. For-
kortet € haves i trætta (v.), grætt (adj. grætten), medens dtett (nøisom
på mad) vel historisk kan komme af et(r, men har sin vokal direkte
fra stammen i éta (v. æde).

i foran kort t > e: bett (det, at det bider), lett (m. farve), spett (n.
spid) vett (n. forstand); fefta (best. fem. s., navn på visse engstræk-
ninger) synes at henvise på en progressiv labialisation; fit i best f. s.
er stamformen, og kun labialisation fra f vilde kunne give tilknytning
til fettor, medens denne ved fet kunde ligge i betydningen alene.
Opr. langt t er fra Grue og nordover palatalt, sydligere vistnok ikke
det, men vokalen er overensstemmende med den, der hersker i nord,
undtagen i eiendomspron. i ntr. mett (mit), dett (dit), sett (sit), hvor de
3 nordlige præstegeld har -itt. Allesteds dog skrett (n. skridt); kanske
har r i dette lånord sænket vokalens beskaffenhed, før palataliteten ind-
trådte, jfr. krestn m. fl. pag. 142.

1) Eidskogen synes ikke i mindste måde at danne en overgang til Sve-
rige i henseende til diftongerne; også i ordet hedde har det diftong
(hat), og er kanske det eneste sted i Hedemarkens amt, som har
diftong 1 ordet.

140 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

o » p: brptt (n. brud), kpit (n. kot), ftott (n. fedt i smeltet til-
stand), krptt (n. faste levninger ved smeltningen af fedt), skptt (n. skud),
rbtinn (adj. radden), trøtinn (adj. hoven); her bør også nævnes lwtt
(m. del). Medens åben vokal her er regelmæssig, er den mindre for-
klarlig i yfvtt (i udtr. på gíptt, på klem, om en dør), gtnita (f. & v.
glytte), putt (m. pot), skrnit (m. krop), skvita (v. titte), sprotta (f. split,
revne på klæder) samt bpttn (m. bund) o. fl. På den ene side må de
være tiltrukne af dem med opr. kort t, på den anden af dem med for-
kortet 6, her dpttor (m. datter), gvtt (adj. n. godt', frotta (v. udholde,
ved litothes tiltrænge); soft (f.) og otta (f. den tidlige morgenstund), har
pa én eller anden måde beholdt lang vokal over ábningsperioden, smlgn.
lett etc.

Q» ni vvtt (m. vante) og med forkortet 9’ i drottar (f. pl. en
vis art drag at kore med), :/pft (m. hoslet', tvit (m. tot, nemlig af lin
under dettes beredning); ellers, f. eks. om delene af et reb, hedder det
fott; med det sidstnævnte stemmer endelsen i vérof(o) (f. veirets be-
skaffenhed) og riott(s) (f. vidde, stor strækning). Til o og 9 slutter sig
rolta (f. rotte) og gnttlonn (gårdsn.; 1 Gautlande, R. B.).

å >øi gilt (tiltaleform af gut, m.); ved tt er der (lidt nordlig)
palatalt t, som ved i. Sildigt ø forekommer i seffn (talord, sytten),
lattnann (m. løitnant); forkortet ø' i fattar (m. pl. fødder), røttar, i nord
rélor (f. pl. rodder) og dattor, i nord med äbning dvttar (f. pl. døtre).

De lange vokaler beholder de alfabetisk tilsvarende lyd foran t
undtagen e i jefo (v. gæte) og letar (f. pl. adfærd, især gebærder). Til

det sedv. fem. sut» svarer her sæta (f.).

S 62. Ved s er der mange tvilsomme omstændigheder i hense-
ende til vokalbehandlingen. Som foran (pag. 121) påpeget er der no-
gen grund til at antage, at s under visse omstendigheder har været
palatalt i samme forstand som dc ovrige her omhandlede dentaler kan
blive det.

a foran enkelt s uden kons. bliver i Grue og Brv. til æ eller å i
de to ord gtgs (n. glas) og yries (n. gras), begge, og især det første,
noget forældede, for det sedvanligere, i nord ene brugelige glas, gras;
i Våler gårdsn knærii, skrevet Knashaug; alle har bas (m. mellemmand
ved skovhandel) bras (n. stegning, ilding), ffas (n. hudskæl), has (f.
haseled), Ayas (n.), max (n. moie), stis (m).

Ved ss er der i en række af ord allesteds æ, nemlig: læss (n.

les), ptæss (n. plads) pass (n. det rette mål) og vb. pass» (vogte) og

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 141

pæssira (passe, svare til), ræss- (i smstn. anus), fess (m. stymper), tæss
(v. gå med en dumpt raslende lyd); i et antal andre er der allesteds a,
nemlig: sass (m. et slags meis til at bære byrder på ryggen i), kassa
(f), kassira (v. kassere), massiny (m. messing), skassn (best. m. en indsø
i Grue og Brandval), vass, i nord gvass (adj. hvas), vassinn (adj. vandig)
og sammensætninger af oldn. vas. Jeg kender ikke anledningen til, at
de førstnævnte har fået åben vokal, eller i det hele nogen grund til,
at de to flokke har udviklet sig i forskellige retninger, undtagen forså-
vidt at etpar af de sidste er fremmedord, men også blandt de først-
nævnte findes jo sådanne.

Ved s med guttural- og labialkonsonanter bliver a til 2: bæsma
(m afdeling af rendingen i væven, i Brv. tildels med a), brzs'mo (f.
brasen), ftzska (f. flaske), resp (f. grov fil), taska (f. taske), væska (v.
vaske), æsk (m. æske). Denne äbenhed kan forklares, idet 8 + kons.
jo har en tilbøielighed til at forbindes med følgende stavelse uden at
danne position; med dette måtte der følge den samme anledning til
vokalforlængelse og i tilfælde åbning som ved enkelt kons. Herimod
strider det ikke, at åbning af a slet ikke forekommer foran oldn. st.
Som det senere vil sees, er forbindelsen st den forekomst af 8, som i
sine virkninger mest stemmer overens med de palataliserede dentaler.
Behandlingen af dst har (senere end åbningsperioden) været ligedan
som den nordligere dialektafdelings behandling af ddd, all, ånn: da
efterlyden begyndte at blive palatal, gik den tidligere høie alyd ved
dissimilation tilbage og blev dybere og dybere; jfr. pag. 121. Solorske
cksempler pa ast er fast (adj.), hasta (v.), kasta (v.), lasta (v.); a bru-
ges foran sl i vasla eller vahlla (m. ostelobe). æ foran s + dentaler
forekommer dog tilsyneladende i bæstii (f. badstue, tørrehus for korn);
ö, som stod foran st, har forhindret. st i at blive forganelyd. Særskilt
mærkes, at til fjas svarer fjås (n. snak, vrøvl) og fjåsa (v. fjase) samt
til plaster piástor.

Oldn. e er meget varierende behandlet foran 8; foran kort s ken-
der jeg kun nés eller ness (n. nes) og bles (n. blis); foran ss ktessa (f.
blød masse), læssa (v.), (gjvæssa (v. hvaesse), æss (n. es i kortspil); dess
eller diss (adv. desto), dessør (pron. dens plur. disse), mekkolsmess (mik-
kelsdag) og andre sammensætninger af messa, men usammensat (af
oldn. mossa), massa (f. & v. messe). Foran s med følgende konsonant
er der mest æ: bæst (adj. sup. bedst), bræsta (v. briste), ftzsk (n.),
fæsta (v), hæspa (v.), mast (adj. sup. mest), præst (m.), vest (m.), vast
(adj.). Vaklende er est eller æst (m. gar) og træskall, i nord treskall

142 "E AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

(m. tærskel); altid e i nest (m. foreløbig sem), resto (v. stå tilbage,
mangle); i röglist (f. den spirende rugmark) svarer der i mod et e hos
Ivar Aasen. |

Forkortet & bliver e i nest (adj. sup. næst). jessar (f. pl. gæs), og
vb. less (give sig mine af, opr. af pras. ind. 193).

Forkortet ei synes der at være i jessås'n af Gæisas (R. B), i
D. N. XII, nr. 221 Geissasen og Sessar (f. pl. skeiter) af andre steders
szisar (af engl. skates).

En iøinefaldende lighed med vokalens behandling ved palatalise-
rede dentaler er der i hist (m. hest), læ'sp (adj. læspende!), og ved
ældre ei, som i bæ'sk (adj. bedsk), bæ'st (n. best), jæ'spa (v. gispe),
mz&'star (m. mester); da sli indlyden veksler med hl kan den diftongise-
rende behandling af vokalen i ord som rigyz'sla (f. linerle), væ'sla (best.
adj. {|= oldn. vesli] lille), æ'sl2 (v. bestemme, opr. etla) være overført
fra formerne rinnæ'hlla, veihlla og æ'hlla.

i foran kort kons. > e i res (n. reisning) og partikelen mess- f.eks.
messhoksa sæ (v. huske feil); men det med mess- enstydige adv. mista
har i; thi ved ss og s med kons. er dette almindeligt: fisk (m.), histori
(f. fortælling), Avist (m.), i vissa (ialfald, i særdeleshed), o. s. v. — und-
tagen efter r: fresk (adj. frisk), krestn (adj. kristen) og dermed beslæg-
tede ord, hvorhos også bør nævnes respar (f. ribs, eg. ribsbær).

0 > foran kort s i boss (n. kvas, affald), måske ligeså i dpss (n.
liden, noget sumpig sænkning); ligeledes ved yngre ss i lvssira (v.
logere) og /»vssoma'nt (n. logement); fnss (m. foss); i syd vss, i nord
øss (os, pron.), hvor især den sidstnævnte form kan bringe os til at
tænke på det sjeldne oldn. ass; hvis båss (f. pude under bogtrærne på
sælen) skal udledes af form på o, så bliver behandlingen her uregel-
mæssig; se senere. Foran s med kons.: frøst (m. frost), i nord tildels
frost, allesteds knst (m. kost, føde), kvsto (v. koste), samt tvssn (mandsn.
Torstein); diftongiseret som ved palataliserede dentaler i lasta (m. & v.
børste), som måske er optaget fra dansk med -ørs- og derfor afvigende ;
mostra (v. mukke), ost (m. ost) synes således at have 6, ligesom foster
(v. foster), hoste (v.), tosta (m. torsdag), når man desuden har mdstor
(f. moster), så er dette vistnok den lånte form, ligeså vel som å i pdst
(m. post), påstill (m. postille).

1) Også ved disse, især det første, kan der jo ligge en form med ei til
grund. Eidskogen, som ikke har hæ'st, men hæst, har dog (i hoved-
bygden) kort x? i gårdsnavnene hæ'Ypat (R. B. i Heeidings bole)
og snz'spof (R. B. i Snæres bole).

1894. No. 4. DEN SOLØKSKE DIALEKT. 143

Q > pi koss, tildels koss (n. & f. sammenlagte trær etc., som skal
brændes for at gode jorden; kun i Brv.), af oldn. kos; samme ord er
mäske (høval-ykås (f. høvelspån), i denne form mest i nord. Videre ved
s + kons. hosp (f. jærnhaspe), kvst (m. dynge af oplagt ved), mipsko
(f. maske i strikning og lignende), ska (f. aske), vsp (f. asp). — Ufor-
klarlig bliver den lukkede vokal i trost (m. trost).

Til o og 9 slutter sig au i fosk (m. morknet træ), trnsk (m. en
vis barnesygdom), medens foran st, i a"st (øst) og hast (høst), diftongen
beholdes.

u > & f. eks. büss (m.), biist (f. børste, stivt hår), biiska (f. busk),
güst (m.) og med opr. à piste (v.); rös (n. fiskeskæl) har vokalen over-
ført fra det tilsv. verbum rD$a (opr. rysja); i virkeligheden hører man
sjelden substantivet med anden udlydskons. end $, idet også denne
overføres fra verbet.

y er forøvrigt, selv om det ikke som i rysja kommer under lige-
dannelse, temmelig varierende; oftest forekommer 9: drøss (v. dryss»),
krassa (v. vise overdreven føielighed), jassa (f. dynd, « *gyrsa), lest (f.
lyst), røsløn(n) (n. reslyng, calluna vulgaris), samt forkortet y i lessor (f.
pl. lus), laska (v. rense for lus) messer (f. pl. mus); men andre ord har
i, nemlig &issa (v. kysse) og det dermed enstydige missa, sistor (f. so-
ster); tvist (eller tvist?) er kanske etslags lånord af adj. tyst, som
det svarer til i betydn ; ‘sta (v. yste). biste (v. prygle) af oldn. bøysta,
ved folkeetymologi forbundet med børste, v., og derfor med usam-
mensat vokal?

Kapitel 24. Vokalers behandling foran konsonanter med

palataliseret artikulation.

8 63. Ved de høie vokaler i, y og u bliver langt t (i Gruc og
især nordligere) palatalt, og de nævnte vokaler holder sig da ved sin
alfabetiske »lukkede« udtale

i» i f.eks. kvilt (adv.), mitt i (midt i), samt i stillinger som i
kvittra (v. kvidre), viftna (n. vidne). Herhen hører også følgende verber,
som efter sin historiske oprindelse skulde have andre kons.-forhold:
bitta (v. binde), sifta (v. sidde), smifta (v. besmøre tyndt); i syd bruges
istedenfor *mitt, *ditt, *silt mett, dett og sett (eiendomspron).

144 AMUND LARSEN. H.-F. KI.

u foran tt og dermed ligestillede forbindelser er ii: biitt (m. træ-
kar for melk og smør), stütt (adj. kort), spittta (v. spytte), süttra (v.
sutre) og med forkortet ü triittna (v. blive tæt ved at vædes, om
trækar).

y > i: bitta (f. bøtte), ditto (v. 1. give sted; 2. stoppe åbninger
til, tætte); Avtta (v. true med hånden) mod oldn. høta er en meget ud-
bredt overgang, vel opr. fra præt.

De opr. diftonger bevares under forkortelse foran tt, således fait
(adj. n. fedt), ro”tt (adj. n. rødt) bfo'ffa (v. pt. vædede), undtagen
hetta (v.).

§ 64. Oldn. dd bliver ikke palatalt i bøininger uden under
samme forhold som tt, nemlig i nord efter i, y og u, f. eks. vadde (v.
pt. vadede) rodda (roede), bredda (smurte, af bre 5: breôa), men (i
nord), bidda (biede), tidda (strak til, af ti, v.) trüdda (troede); desuden
uden palataludtale (som opr. fremmed) bådda (konj. både). I syd fore-
kommer der også ellers tilfælde, hvor der ikke sees sikre spor af pala-
taludtale, som man skulde vente; men da forbindelsen dd idethele ikke
har nogen stor hyppighed, samles også de ikke palatale eksempler her.

a foran dd bliver i Brandval å, i Grue å eller &, og dd bliver
ikke palatalt; i nord derimod add : brädd, brædd, bra'dd (n kant, f.
eks. på en kop), lädd, lædd, ladd (m. sok); rädda (Brv.), tildels radda
(v. gå og slænge) hedder i nord råde; det er vistnok opstaet af
Aasens radda (snakke) ved en udvidelse af betydningen; réidda, i nord
ra'dda og råda (m. strøg, stykke land, betragtet efter sin længderetning).
ga'dd eller ga'ddo (m. harens vei i dyb sne) kender jeg ikke i syd-
lig form).

e >ei syd i ordene jedda (f. gedde) og skreddar (m. skrædder),
men i nord jz'ddo, skrz'ddar. Med forkortet & (Brv. ræ'dd, ellers)
rædd, med opr. ei bræ'dd (f. bredde) samt præteritumsformer som
læ'ddo (ledede).

i kun i midda (m. middag) foruden dem, som kan være påvirkede
af sine stamord, som vidd, sidd. Jeg anfører herefter sedvanlig kun den
nordligere form af palataliseringen; i Brv. mangler denne, som gen-
tagne gange udtalt, men erkendes af det foran konsonanten indsatte ‘
eller *.

o > a i braïdd (m. brod), add (m. od), skadd (f. tage). Det
opr. noget fremmede /o*dd (n. lod) nedder i Brv. og tildels i Grue

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 145:

Iodd, uagtet diftongiseringen af odd i andre ord synes at gå gennem
hele eller næsten hele den vingerske dialekt ligesá vel som Solørs.

Q > a i brodd (f. kant, f. eks. af en seng); eg. plur. af
brüdd (n.).

u»ii i nüdd (m. jernplug).

8 65. De tilfælde, hvor 11, 1d og 1d i et større antal beslægtede
tilfælder undgår palatalitet, er omtalte foran pag. 134 ff.

a bliver foran fl til a, f. eks. all (adj. al; udmattet), skalla (m. ho-
ved), allrii (adj. aldrende), falla (v. ombøie kanten på tei), halt (adj. halt);
i vb. halla (holde) og va*Ila (volde) er vokalovergangen rim. foranlediget
ved påvirkning udenfra; i samme forstand som i disse nedstammer rimelig-
vis også i so'lda, saïlta (v. pt. solgte) vokalen fra ældre a; på Eidsko-
gen hella, sælda.

e > æ, f. eks. smz'lla (v. smelde), æ'llra (adj. komp. ældre), mæ'll
(m. korn til maling), bæïlto (n. belte); med forkortet 6 i nord (sj.) hal
eller Azeilt (v. pt. holdt); de sydlige former helt, helt etc. kan være
mellemtrin til formerne ho"Il, halt, hvis de sidstnævnte kan antages at
være opstået i dialekten, ikke dannede af skriftsprogets holdt; jfr.
sa"lda (solgte).

i» i: illa (adv. ilde), sillra (v. sildre), hillra (v. gà forsigtig, som
på glat eller svag is), till (f. den del af fjøsgulvet, hvor gødselen fal-
der), dilta (v.).

o > 9": baila (m. bolle), ska"lla (v. vise sig på afstand, prægn. se
stor ud), sta“Jlatt(a) (adj. tåbelig, gal), ha*Jl (n. huld), mofll (f. muld),
ma"lta (f. multe), ha"lt (n. holt) o. m. fl.

Q > af: troll (n. trold), voll (m. vold), $a" (m. skærm) af skjold(r);
dette er det eneste tilfælde, hvor oldn. jo i dialekten forekommer med
følgende palatalitet.

u > ii: diill (m. et slags meget langsomt lob hos hesten), fill (adj.
fuld), sviill (m. svulst; is på marken, opr. kun, når den dannes af cn
fremspringende vandåre og således stadig vokser i frost), tl (f. uld),
skiill (f. skyld), biilt (m. nav i hjul); samme ord i en opr. lånt form er
vel bolt (bolt, i forskellige anvendelser af dette ord); kniilt (m. et slags
liden gryde med ben og skaft), kiült (m. tyk person), smiilt (m. fedt,
der er renset ved smeltning).

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F, Kl. 1894. No. 4. IO

146 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

y > 7: f. eks. filla (v. fylde), hills (f. hylde), S$tilii (adj. skyldig);
stültror (f. pl. stylter), synes lånt fra skriftsproget (NB. den dobbelte
flertalsendelse) i så sen tid, at vokalen ikke har taget nogen del i
overgangen y > % men er misforstået — ligesom det er skeet f. eks. i
spratita (v. & f.? m.?) af sprøite; her fandtes forresten også et andet
ord spraiita (m. spændtræ i en væv), som kunde øve tiltrækning.

§ 66. Palatalt n forekommer i de oldn. forbindelser nn, nd, nt,
rn, n8, nkj, se pag. 119 f. og 137 f.

a med palatalisering findes kun i Grue og nordligere ved nn, nd,
og ns, f. eks. granna (m.), la'mn (n. land), dainsa (v. danse); ant og
arn palataliseres ikke, undtagen ved analogi f. eks. i pt. spann af
spz'nna (sparke).

e >æf. eks. bræ'nna (v. brænde), æ'nno (m. ende), hæ'nnii (adj.
nævenyttig), læindi (adj. elendig), pramto (v. prente), læ'nsa (f. lænse),
kvæ'nn (f. kvern), tane (v. tænke); forkortet ei i talordet æ'nn (En),
svæ'nn (mandsn. Sven), sva 'mnoyy (mandsn. Svenning), svæ'nkoriti (gårdsn.
*Sveinkjarud); forkortet & i va'nfo (v. vente).

1» i f. eks. i finna (m.), minn (pron. poss.), blinn (adj.), tinna (m.
tand i harv, rive og lign.), slintra (f. kødtrevl), vinstar (adj. venstre) —
også i nord forekommer int for int og ins for ins.

o > à" kun i hann (n. horn), kann (n. korn), ik(k)o"nn (m. ekorn),
opr. også i jüpto'nn (m. nypebusk) af *hjüpu?-porn, i syd sedv. ved
folkeetymologi juptærn; porn om tornen i spænder er falden sammen
med oldn. tonn i form og i køn.

Q >a" i ann (f. ovn), o*nnos (v. være utålmodig), fo*nn (f. tand);
nd bliver ikke palatalt efter 9 og vokalen ikke åben.

u > # i næsten alle tilfælde, f. eks. grünn (adj. grund), kiinnii
(adj. kyndig, kendt), tinn (adj. tynd), hünn (m. hund), finna (adv bort),
sliintra (v. forsømme sit arbeide), fünt (m. døbefont), spriins (m. spuns),
ktiins (m. fremtrædende ujævnhed, bule), friinsar (f. pl. frynser), skiinn
(n. hvad der afskrælles, f. eks af potetes, oldn. skurn). Oldn. stund
afviger ved formen sto"mn (f.), også på Tønset afvigende stönn, stónn,
tydelig i de sidste tider påvirket af ord som tonn; det uregelmæs-
sige vokalforhold stammer dog vel egentlig fra flertal *styndir, se-
nere *stynner, jfr. i Søndre Trondhjems amt flere steds sing. stonn,
stonn, plur. styndi, stynde, siônde. nd bliver jo palatalt efter palatal-

1894 No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 147

vokaler mere end efter andre!). Eidskogens form ste'nn danner mel-
lemledet mellem det forudsatte *sfymn og dialektens sfo*nn. Omlydt
vokal for oldn. u, formodentlig ved påvirkning fra andre ord, i s/nnda
(m. søndag).

y >%, f. eks. i sinnra (søndre), sinn (f. synd), tikint (adj. ond-
Skabsfuld); eiendommeligt (jfr. stiiltrar?) er eden dæ mi sünn, opr.
vistnok: djævelen — — [Gud forlade mig] min synd!

8 67. Ved y af ældre ng, nk eller gn behandtes de fleste pala-
tale vokaler ligedan som ved de her foran nævnte. Om andre vokaler
ved 9 se senere § 73.

e» æ: ha'yyo (v. hange, st. & sv), lærynar (adj. komp. længere),
stz'nya (v stænge), ræ'yn (n. regn), o. s. v.; ligeledes ved forkortet &
i sæ'yn (f. seng) og væ'yy (m. vinge). Af ei bliver der i i kviykra (v.
klynke); også af oldn. e forekommer i i innan af engi og antagelig
kiy'yalmor af *kengl-. I oldn. héngu (prat. pl.) synes konsonanten ikke
at have været palataliseret; hvis den havde været det, skulde man rim.
vente enten *hz'yy eller *hiyy, men foruden sj. hekk er de alm. former
heng, heyy (u-omlyd? smlgn. hell), og (i nord) hayy og hån.

i> i: rinn (m.), svigto (v. afsvide lidt), bliyko (v. blinke), git sinn
dæ (Gud signe dig, en genhilsen til taksigelser) og gennemgående.

y > å i "yra, inst (yngre, yngst), tigre, tiyst (tyngre, tyngst)
og afledninger af disses stammer samt i pras. sinnar (synger) —
hvilke ord alle kan have sådan vokal formedelst stærk analogi-
tvang; endvidere 7 i diyka (v. dynke). Inf. af oldn. syngva hedder
$oyne, som af *gjunga, hvilken form her kan være dannet (efter st. vb.
af 2den klasse) forat der skulde være modsætn. i vokal mod den om-
lydte form i pres. ind., smlgn. tüyge i S 68. — Andre ord har 2
nemlig: /egy eller løyn (m. lyng), leyn (f. løgn), løyna (1. f. lyn,
2. v. lyne). -

§ 68. Ved gg og gå, gl (nu gd og gl) blandes også palatalise-
ring og åbning således, at de snart forenes og snart udelukker hin-
anden.

1) Rigtignok ikke efter ø-lyd, som y altså her som oftere må have pas-
seret udenom formedelst äbning. Eidskogens form kan ikke som den
solorske være påvirket af typen onn, i Solør a“nn, thi onn hedder
"nn også på Eidsk., ikke æ'nn.

10*

148 AMUND LARSEN, H.-F. Ki.

a fremtræder i Brv. foran gg som å, sj. med påfølgende glidelyd
5 i Grue sedvanlig æ med glidelyd, i nord stadig a: rågg, ræ'gg, i
nord ragg (n), pltågg, plæ'gg, i nord plagg (n), stdgga (v. stagge) i
nord stagga; i Hof, hvor man ellers altså har agg, er der et stedsnavn
læggarn (best. m. egentlig bødkeren) som viser, at vokalen også i
denne dialekt har været palataliseret. Ved oldn. gå og gl kender jeg
ikke eksempel på palataliseret a i syd, kun sådanne som naggat (f.
negl), haggat (n. hagl), faggof (n. tagh, i nord nagat (m.), ago, tågat;
allesteds bragdott (adj. stribet).

e» x f. eks. læ'gga (v.), veigg (m.), egg (m), ume'gd (f. ar-
beidsudygtige medlemmer af familien) læ'gd (f. det, at kornet lægger
sig); i syd mnæ'ggtar (f. pl. negle), i nord nægfar (m. pl), smlgn.
æ'nnar og z’nar (f. pl. ander).

i» i foran gg, f. eks. liggor (v. pr), pigg (m.), tigga (v.); foran
gl derimod e, se § 71.

o > 9%: do'igg!) (f. dug), hagga (v. hugge), logg (f. sammentginin-
gen ved bunden af trækar), va"gga (f. vugge); tagg (tyggede, oldn.
togg) har kun denne form i nord, i syd tøgg, sammen med dette har
der sluttet sig et andet præt., nemlig af ha“gga, som også hedder i nord
hatgg, i syd høgg.

u > ii: gtiigga (m. glugge), krügg (m. pukkel) miigg (m. mug),
skiigga (m. skygge), tigge (f. hvad der tygges på én gang) iigg (m.
frygt, respekt), briigda (v. binde lin i knipper), függot, i nord fugat
(m. fugl), kattügte (f. katugle), m. fl.

y >i: bigg (n. byg) rigg (m. ryg), stigg (adj. styg), bigd (f.
bygd), udigd (f. udyd). tügga (v. tygge) har mäske fäet u for y for at
være forskelligt fra sit pr. tiggar; smlgn. dog tiigga (f.).

ø > 9" i he'ggor (v. pr. hugger), formodentlig en temmelig sen om-
lydsform fra dets a“ i inf. Samme diftong har man også i indsønavnet
ro'gdn (best. m., skr. Bogden), hvilket dog vel i sin oprindelse har
mere analogi med f. eks. præt. pta'gda (pleiede); e'gà kan natur-
ligvis også have forkortet vokal uden diftongisering, f. eks. i høgd
(f. høide).

8 69. Ved & (Brv, 45, aller nordligst undertiden Å) er der ikke
mange ord, som kan komme på tale, da de i regelen ikke giver eks-

- — — — —— ———

1) Medens gg efter det antagne ældre 6 eller 6 og ii ifølge sin virkning på
vokalen må kaldes palataliseret, historisk seet, finder jeg det ikke nødven-
digt at betegne denne lange kons. som midtganelyd efter dialektens udtale.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 149

empler pa uafhængig påvirkning fra kons. på vokalen, pa den anden
side kan dog ofte også ved ligedannelser den hævende virkning af à
spores (se pag. 168 f.).

a foran & bliver æ i nækinn (adj. nagen), vækinn (adj. vågen),
plur. nåkna, våkna; åbning eller assimilation med konsonanten? Til-
svarende former, med æ, endnu så langt syd som i Eidskogen og i
Ullern i Odalen. I syd kakisma (f. katekismus), i nord kækismé, i As-
nes og Våler hyppig kæ'kkisme.

e > æ med 1 til glidelyd mod konsonanten, ligesom. ved nn etc.,
f. eks. dra'‘kka (v. drukne, trans., kun i nord), lækka (n. lænke), re‘kka
(v. 1. opløse noget strikket; 2. følge et spor; 3. gå i én rad), teikill
(m.? tag; sj.); i Brv. er der nogen tendens til æ- elfer å-lyd uden spe-
cielt herlig glidelyd til konsonanten, f. eks. lättss for labo.

y >ø (eller 6): krøkka (f. krykke), løkke (f. løkke på en knude),
nøkko (v. nitte), i Åsnes og Våler oftere henimod kré‘kka etc. Fra det
nordligste af Våler er der opgivet mig kræ'kko, lz'kka, hvor ö' er ble
ven delabialiseret, ligesom i større eller mindre grad vokalerne 7, 2' og
D. Således vil jeg også forklare gårdsnavnet kæ'kki, skr. Kokkin; jeg
skal ikke indlade mig på, hvad det første led er, og dets opr. vokal:
men formen køkki, som jeg har hørt i Grue, er åbenbarlig et mellem-
stadium mellem skriftformen og de ikke-labiale udtaleformer. — Alle-
rede Elverum har lykko; vokalforholdet fra dette til løkka er således
sænkning, måske dissimilerende.

Oldn. ø sedv. ø i tilrøkinn (adj. som er tidlig oppe om morge-
nen), især i Hof ofte tilrökinn, tilrøkinn, også med kk og kk, folkeety-
mologi (med fila, tidlig) af *tidre’kinn; Aasen anfører fra Søndmøre
rökjen (omhyggelig, flittig); formerne med » skyldes vel åbning. I
saitka (v. ge) af oldn. søkja ligger ärsagen til diftongiseringen dels i
glidelyd til tidligere 4, dels i naboopposition mod Østerdalen; på samme
måde også i Trondhjems stift: nordenfor Guldalen og Selbu, som ikke
har diftonger, kommer Nordre Trondhjems amt, hvoraf ialfald de syd-
ligere dele har æy i dette verbum.

8 70. Ved $ findes der kun et ringe antal ord.

a forekommer kun i de fremmede ord gas’sivar (m. gestgiver),
massin (m. maskine).

e i træ's$a, i syd, især Brv., tildels trås$a, (i Våler trøska) (v.
tærske), og $39 (f. æske), i Brv. oftest 3'939.

y i reë$ (v. ruske, rykke), men si$$on (n. pl. søskende).

150 AMUND LARSEN, H.-F. Kl.

Kapitel 25. Vokalers behandling foran strube-
konsonanter.

S 71. Kort g virker almindelig åbning, undtagen ved a, hvor
jeg antager, at den høie vokal enten tidlig eller senere er gleden sam-
men med den dybere.

a er således altid a, f. eks. dag (m.), maggr (adj.).

e > æ, f. eks. sægan (m.? beretning, sagn), væg (m. vei); her kan
også anføres de pers. pron. i akk. & dat.: mæ, dæ, så.

i>a: ség (n. siven), steg (n trin), svég (n. gærdevidje), egta (f. igle),
légal (n. tegl); diger (adj. stor) synes således her at udgå fra en form
med 1.

og > aii i nord, aüg i syd (se pag. 59, 123), såsom i hatig (m.
hu), traii(g) (n. trug), hærsmotü(g) (n halsehul), ærtarsmaii(g) (enslags hud-
sygdom). I vingersk forekommer tildels -smøg -smüg, måske også i
Brv.; således findes her en smule overgang til det ellers meget isole-
rede eksempel flag, i nord fløy (n. den opbrettede del af skøitejern,
ski, slædemeier eller lign.), som jo bortscet fra sin uregelmæssige lyd-
behandling, gør fuldstændig indtryk af at stamme fra flog, n. En elv
i Våler hedder ftiga (best. fem.) ').

Q>åi drag (f. mindre dalstrækning), låg (m. afkog af planter),
làgrztto, også ligrætt» (f. lagrette); grunden til den afvigende behand-
ling mod og, må ligge i indvirkning på nom. fra andre kas., som
havde ag; brydningsvokalen er behandlet som o i Pig) (n. antal
af tyve).

u er jo den oldn. vokal, der i det nuværende rög (m. rug) re-
præsenteres af 0; men da dyrkningen af rug synes at være temmelig
ny i distriktet, er det rimeligt, at formen, ialfald hvad vokalen angår,
mere nedstammer fra dansk end fra oldnorsk. I dwgar (v. pr. duer) og
andre former af dette verbum ser jeg heller den naturlige udvikling af
ug i dialekten. Den foran nævnte sydlige form ftég (n. kommer må-
ske af oldn. Aug ved åbning.

ø forekommer i slag (adj. slu), i nord slag (påvirkning fra sin, slå?)
ellers altid ø, f. eks. jæmdøgar (n. døgn).

nn —VA—

1) Ingen usammensatte elvenavne i Solør har enstavelsestonelag, altså
har ftoga sandsynligvis sit tostavelsestonelag fra de andre elvenavne,
men har i ældre tid heddet *flog eller *flogen.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 151

8 72. Ved k dels af oldn. x dels af g, er der ikke sjelden äb-
ning, hvis konsonanten er kort; men ved langt k er vokalens sænkning
vel gennemført.

a optræder som a, f. eks. i bak (adv. bag), spak (adj. tam, stil-
færdig) og ved lang konsonant i bakka (m. bakke), akta (v. vogte),
raktna (v. trevle sig op), aks (n.), ffaksa (v. slå med vingerne). Ordet
kage hedder i nord kakü, i syd foruden denne form også kzkü. d
kan neppe gøre en sådan virkning på a, idet vokalforholdet x--ii ikke
findes blandt andre korte sv. fem., og ellers kun i bestü (f. badstue),
stebbiir (n. stabur) ztün (m.? alun), knzsii (gårdsn. i Våler, Knas-
haug), hvor overgangen a> æ er såvidt forklaret ved analogier, at man
må antage, at ii intet har dermed at bestille. Heller ikke kan ordene
selv have indvirket på ordet kækti. Under disse omstændigheder lader
det til, at kæktt er det eneste bevarede eksempel på åbning af a foran
kort stemmeløs eksplosivkonsonant i Solør.

e mest > æ, som i bækk (m.), ftækk (m.), lækk (m. led i et
lænke), sprekka (v. sprække), i Våler også gvækk (v. fare sammen), men
ellers vekk; fremdeles hækta (f. & v. hægle), bækra (m. væder) men
mekra (v. bræge) og sprektatt(a) (adj. spraglet), hvis opr. vokal dog sy-
nes noget usikker. Forkortet 6 i fækk (v. pt. fik) og hekk (v. pt.
hang; sj mest i Hof); forkortet ei i raktno (v. regne).

i» e, f. eks. bekk (n. beg), kvek (adj. kvik), vekk (n. afsnit af en
sang eller melodi, af vik), og ved gl. lang konsonant drekka (v. drikke),
mekkol (mandsn. Mikkel), prekk (m. prik), stekka (v. stikke), tekka (f.
hunfår), beksa (m. storkarl), heksta (v. hikke). Ved forkortet i: kektna
(v. miste åndedrættet ved hoste), lekt (adj. ntr. ligt), lektnels (n. lignelse,
billede), slekt (adj. n. sligt).

o ved kort kons. sedv. abent: lvkk (n. låg), strøkk eller strøk, i
nord strokk eller strøk (n. strog) '); tildels falder herunder slokne, i syd
nemlig (mest i bet. slukne, påvirket af præs. i det ensbetydende stærke
slokke?) tildels slpktno, men også (især i bet. dø) släkna. Ved kk sed-
vanlig å: ftäkk (m. flok), låkka (v. lokke), kåkk (m, kok), råkk (m. rok),
ståkk (m. stok), såkk (m. sok); af fremmed oprindelse kåks (f. blikfad
med to ører); med opr. gs ftdksa (v. være letsindig) Med opr 6
såktn (f. 1. sogn; 2. søgeredskab). I flere ord synes de solørske for-

1) Sedv. med den distinktion, at formerne med kort vokal betyder
strøm i en elv, de med lang strygningen over kornmålet.

152 AMUND LARSEN. H.-F. Kl

mer i modsætn. til det alm. eller mod oldn. at udgå fra gammelt u og
nævnes blandt sådanne, som har kort u.

Q>åi våk (f); ved lang kons. i smilddkkar (f. pl. smilehuller),
lsübläkka (f. blad, af -blodku), såks (f. saks), samt de stærke præteriter
råkk (rak), såkk (sank), slåkk (sluknede). Afvigende er vokst (m. vækst)
ved påvirkning af fremlyden, og hatkst (n det, som hugges, eller det
sted i skoven, hvor der hugges).

u > 0, f. eks. bokk (m. buk), kfokka (f. klokke), krokka (f krukke),
pokka (v. tvinge), ptokka (v. plukke), rokk eller skrokk (m rynke, fold),
skrokko, i nord skråkka (f. kar dannet af en sammenfoldet næver),
rokka (f. rustfarvet dynd; *ruöka?), rokket (n. noget slet, faldefærdigt,
smlgn. svensk rukle), snokte (v. snage, snylte) smlgn. »snukka, snøfte,
snue, også lugte til noget«, (I. Aasen), tokta (v. fingre på), froktnatt (adj.
fregnet), hoksott (f. bekymring), tokta (v. tugte). Til disse, hvoraf også
enkelte kan have tvilsomt u, kommer desuden smokk (m. skindhylster),
skokk (m. flok), hvor de oldn. former taler mod gammelt u. Vokalen
bevares efter palatalkons. i kiikk (adj. tyk), samt uden sådan i hiiktø,
i nord hiikra (v. krympe sig, ryste af kulde). Til adv. nok svarer i |
solørsk niikk, hvor efterlydens fremmede beskaffenhed vilde vække mis-
tanke mod vokalen som hjemlig udviklet, selv om denne var mindre
usandsynlig, end den her er.

9 > n: rpkko (v. nå), slokka (v. 1. stærkt: slukne; 2. svagt: slukke),
stokk (m. brist, sprække i stål), stokko (v. jage vildt op af leiet), svkka
(v. t. stærkt: synke; 2. svagt: sænke), vås (f. økse), i nord a“ks (som
ved gg) Ligesom mange andre steds repræsenteres oldn. snøkta af en
form, hvis vokal svarer bedre mod y, nemlig snekta. Forkortet @ i
økslar (f. pl. et slags udvækster på ker); nokta, i nord nokta (v. være
tilstrækkelig); forkortet oldn. øy i vkta (v. holde stille med kørene for
at lade dem tygge drøv), våætarptæss (plads dertil), i syd; akt (f.) i
nord er en tilsv. form, som også betegner en hvile, jeg ved ikke ret,
om det er den samme; ordene synes på begge steder noget forældede,
tildels uklare for meddelerne.

Af au: de Inks dü, det lei du.

y forekommer sj. som » nemlig foran enkelt kons i møkk (f. meg),
og ved forkortelse af lang vokal i søktn i nord spktn (f. hverdag);
ellers > ø, f. eks. drøkk (m. drik) (i nord drekk), løkk (m. løkke på en
knude), røkka (v. rykke), trekka (v. trykke), øks'n (adj. tyregal), løkt
(f. lygte), løkta (v. ophere), nøktar (m. pl. nøgler), støkt (adj. n. stygt)

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 153

— medens ordets hovedform er stigg. — De væsentlig fremmede ord
løkt (adv. direkte) og ffekt, i nord ffokt (f. flugt), synes således her
nærmest sat i forhold til ord med y, ikke med u.

Kapitel 26. Nasalering af vokaler omsat til dyb
vokalkvalitet.

§ 73. Ved y, enten det kommer af ng, nk eller gn, bliver a,
o og 9 behandles som ved kk; dette kan sagtens ligesåvel her som
ved kk antages foranlediget ved tungeartikulationen; men da det også
svarer til vokalbehandlingen ved n og m, omhandles de muligens na-
salerede vokalers forhold her sammen.

a bliver a, f. eks. ayra (v. angre), stayya (v. stange), blank (adj.),
ayn (f. avn), tanna (v. blive taus). Foruden gay (m. gang, entré, kor-
ridor) forekommer også gdyy (m.) i nærliggende betydning, især om
gange 1 haver.

o> å, f. eks. bágna (v. bugne), tåyna (v. toies), samt udgående
fra skriftsprogets form, vdyy (m. vogn).

Q > å, f. eks. gdyya (f. gåen), káyto (f. kongle), spånn (f. lidet
jernbeslag), ståny (f. stang), sdyy (v. prat. sang), trån (adj. trang);
undtagelser danner goyy (f. ') gang, gentagelse) og skoyk (f. lår).

u»0, f. eks. i oyy (adj. ung), sproyya (f. sprække), toyy (adj.
tung). Endel af de foran pag. 147 anførte eksempler viser sig at
have sænkning og hører således igrunden hjemme her, f. eks. heyy?

og háyy.

§ 74. Den sænkende virkning, som nasaliteten medfører, er
virksom allerede deri, at ann forholdsvis sjelden i norske dialekter har
fået åben vokal ligesom all. I solørsk kan det ikke sees, om måske
denne forbindelse har været den første til ved dissimilation at forkaste
den høie a-lyd foran palatalkonsonanter. Endel eksempler på sænkning,
som mäske kan skyldes den nasale påvirkning fram, findes blandt dem,
der omtaltes foran pag. 137 f. Her skal anføres nogle andre, hvor mod-

1) Ordet bruger æ'nn eller ved sandhi æ som talord foran sig; også
den ubest. artikel beholder sit n; men den bestemte artikel har hun-
kønsform, også i plur.; det er at opfatte som hunkønsord, men n i
ein er bleven bevaret netop ved overgangen til %.

154 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

sætningen mod den sedvanlige vokalbehandling foran dentaler eller foran
palataler vil være iøinefaldende.

o» à i mánn (m. & spørgepart , mon), männs (v. forslå), sån eller
sånn (m. søn); fremmed o, formodentlig ved indførelsen allerede udtalt
9, 1 kånst (f. kunst).

9 > à i hänn (f. hånd); i Odalen også ånn (f. and).

u, hvorefter sedvanlig, og det i en mængde tilfælde, palatalisation
følger, har derimod en sænket vokal i gårdsn. gronsett (Grundset i
Elverum) og kont (m. enslags kurv, dels af næver og dels af tynde
træstikker); det sidste, som jo er lånt fra finsk, er således forholdsvis
nylig optaget med »europæisk« u.

Forkortet å, foruden bevaret som å, f. eks. i månda (m. mandag),
forekommer i vonn (adj. ond), labialiseret af v. Forkortet 6 i bonna
(m. bonde). wu er sænket til o i bron (adj. brun), dör (f. dun), hon,
sedv. kun brugt i bakon (m. baghun). Diftongen au har været nasale-

ret i *raun (9: *roun) > *roum > *rånn, nu rdyy (m. rognetræ).

§ 75. Også ved m fremtræder klart forskellen i vokalbehandling
fra de fleste foregående eksempelrækker; denne falder især i øinene ved
sammenligning med behandlingen ved fn (pag. 128). I nogle nord-
østerdalske dialekter overholdes forskellen også ved a (fåmn : lamm).

I Solør er ikke alene et a ligedan ved det opr. lange og det
korte m, men også konsonantens længde er den samme, således f. eks.
framm (adv. frem), kamm (m. kam), kramm (adj. kram), stamm (ad).
stam), tramm (m. dertrappe), skamm (f. skam), trampa (v.). fræmmon
(adj, fremmed) er således måske, hvad vokalen angår, en frem-
med form.

e» æ: dæmma (v. dæmme), læmm (m. lem), kæmma (v. kæmme),
ktzmma (v. klemme), stæm'pill (m. stempel) o. fl.

i» e: hemmell (m himmel), emsa (adj forskellig, af imiss i pl.
*imsir), sem'pal (adj. simpel), semtatt (adj. skimlet, om hestes farve),
svemta (v. svimle), temmar (n. tømmer), remmatmaga (adj. som føler
kvalme). Herhen synes således remsa (f. strimmel) og kems (m. knippe
eller hob af løvkviste, hø eller lign.) at høre. Labialiseret er sømt (v.
vise sig glimtvis) og skrømt (n. spøgeri).

o > à i ktåmm (f. klemme, som et skomagerredskab), vámm (f.
vom). hommaspöt (fem. bagsiden af knæledet) af *homarböt for
hamarbót (Aasen 298), har vokal som af oldn. u.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 155

u og forkortet à > o, f. eks i briiggom (m. brudgom), somla (pron.
pl. somme), i nord sommo, domm (adj. stum, dum), homta (m. & f.
humle), romm (n. & adj), skomt (adj. ntr. halvmørkt) '). tomta (m.
tomme) kan således ikke henvise direkte på stavelsen pum i oldn
bumi, men må have gået gennem ligedannelse, *tomvt af pumal (akk.),
og være opstået af dennes plur.

y > 9: gtomm (v. genlyde af glymja), emto (v. tygge drøv).

Forkortet å har beholdt den normale udtale i g{dmma (v. stirre)
men er mere labialiseret i promm (m. pram; kun brugeligt på Finsko-
gen, medens det i »bygden« hedder z?ke, ærka), romm (n. traf; kun i
udtr. på i romm, på lykke og fromme, hvor det, såvidt jeg ved, op-
fattes som identisk med rum > romm), skromma (f. skramme) eller
skråmmoa.

Forkortet & > e: nema (adj. komp. nærmere), og nemst, men ikke
i skremma (v.); måske er et *kemt, bastardform af kvemt og *kemt,
grundlaget for kæmt, i udtr. kæmt omm (travelt).

Forkortet ei i hemm (adv. hjem), og hemma (hjemmefra): fra disse
er vel den enkelte vok. kommen i héma (hjemme).

Forkortet ó har man i fomm (adj.) og lomm (m. lom, fuglen co-
lymbus sp.?), og formodentlig i slomm (m. en mindre sølvblank fersk-
vandsfisk, synes neppe at være den samme som sv. slom, osmerus
esperlanus), derimod er det forkortet til å i blåmma (m. blomst). I
romma (m. fløde) af rjome synes 6 (før forkortelsen) palataliseret af
foregående j, idet nemlig Brandval har rømma. I mmmasta (gärdsn. i
Hof, tidligere skrevet Amundstad (prof. Rygh), altså af *Qgmundar-., er
vokalen 9 gäet over til åben beskaffenhed før g blev assimileret; spm-
marü (gårdsn. i Brv.) skrives i R. B. Somarud; hvis den nuværende
udtale ikke er en folkeetymologi (med symma sy), sa ma denne gamle
skriftform være temmelig ungiagtig eller forvansket i forhold til oldn.
lydforhold.

1) Det er således en misforståelse af hr. A. Olrik når han ı »Bråvalla-
kvædets kæmperække« (Ark. f. n. Phil. X p. 259) udtaler, at der uden-
for det aller sydligste af Norge ikke findes nogen samlet overgang
um > om; denne hersker måske hos næsten halvdelen af Norges be-
folkning, tilhøire for en linje fra sydvest op mod Trondhjem i nord-
ost: i det dannede talesprog er den end ınere overveiende, smlgn.
Poestion, Lehrb. d. Norw. Sprache p. 13.

156 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Forkortet au synes at foreligge dels med gammel og dels med
ny forkortning; den første, som har en videre geografisk udbredelse,
forekommer i fiomm (m. flom) og rimeligvis i strdmsnas (gårdsn. i Brv.,
Straumsnes); men efterat diftongen au var bleven palatal, er den sam-
mentrukken i spmm (m. søm), summa (v. sy) og tnmn (m. toile).

Forkortet ø > ø i btamma (v. blomstre) i nord sj. btomma, damma
(v.), tømma (v.).

Forkortet y 1 remmo (v.).

Forkortet ey > 8, i nord (ved nogle sj., måske mest i Hof) »:
drømma (v.), ftamm (v. flyde over), gtømma (v. glemme), jømma (v.
gemme), strømma (v.); kun i gfømma er formen med » den alminde-
lige i nord.

Kapitel 27. Vokalbehandling ved gammel erstatnings-
forlængelse (r + dental).

8 76. De ganehvælvlyd, som er opståede af oldn. r 4 dental
foranlediger en ganske anden vokalbehandling end de, som er opstäede
af 1, uagtet artikulationen er ens. Dette forudsætter, at dengang artiku-
lationen blev den samme, så var de foregående vokalers beskaffenhed
ikke længer ensartet, hvor oldn. havde havt én og samme lyd foran 1
og foran rå. Hvad forholdet ved rå angår, så er en forandring af vo-
kalen der overmåde naturlig. da overgangen rå > ¢ (se pag. 108) fore-
gik med bortfald af r og erstatningsforlængelse, og dette vel også har
indvirket pa vokalkvaliteten. Ved rt kan man vistnok antage, at vo-
kalbehandlingen er indført ved analogi, hvor samme ord havde former
dels med rå og dels med rt. Fornemmelig ved hgie palatalvokaler vi-
ser det sig dog, at tungeartikulationen har havt lignende virkninger,
som der har været omtalt ved r og 4 foran $$ 56 og 57.

a > a. Medens svensk og dansk har havt erstatningsforlængelse,
før overgangen af langt a til labialiseret a var afsluttet, har de norske
dialekter havt den senere, og de har heller ikke tegn til at have havt
åbning foran % af rå; tvertimod, hvor der er to forskellige a-lyd, pleier
den høie at bruges foran ¢ « 1, den dybe foran ¢< rå, sjelden (f. eks.
i Kvikne) bruges den høie foran bægge. I Solør har man ekspl. som
gat (m. gård), hat (adj. hard), vate (m. varde), svartt (adj. sort). Af
garn og barn kommer bån og yån, men heller ikke ved disse forholder

1894 No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 157

——C2

det sig som med gård etc., idet (Univ. og skoleannaler VI 227 ff.) a
i disse ord var forlænget til å på en tid da r, rigtignok i formen 6,
endnu udtaltes i ordene. — I mandsn. hallvot af Hallvarô(r) synes o
af det sedvanlige a at være en temmelig sen overgang, da den mest
forekommer i Dipl. N. i sådanne breve, hvis sprogform har stærk nær-
melse til dansk.

e» x: fet (f. færd), jæt (f. måde), jeta (v. garde), heta (v.
hærde), ærtta (v. erte), ærttar (f. ert), stertta (v. anstrænge sig), pærtt
(m. smale træfliser, hvoraf der flættes kurve).

Her findes dog enkelte, tildels meget bekendte, afvigelser. Säle-
des v. praet. 7049 eller jordda (gjorde); ikke netop i denne dialekt, men
mangesteds, kanske mere i svensk og dansk end i norsk, vilde en lig-
ning ligge nær som bôr : borde = tör : torde = smör : smorde -
spör : sporde = gör : gjorde. Ligeledes kan det synes rimeligt, at
jord, senere jör og i dialekten jöf indvirkede på gerdi (n.) nu 7079, i
dialekten jofe — i det trondhjemske (de østlige dele af stiftet) vil de
kanske have ligget hinanden endnu nærmere, da man der for gerdi har
jara, j@T, og denne form må jeg antage har været samtidig med *jari,
måske også *jäfi af jardir, jordstykker, jordeiendomme. Men giordi
i ı5de årh., f. eks. i de hos I. Aasen p. 221 citerede Dipl. N. II, 570,
III, 487 og 503 gør det dog tvilsomt, om man tør antage slig påvirk-
ning, når fremlydskonsonanten endnu var forskellig. — Medens man i
syd, har det regelmæssige æftasvæt (eftermiddagsmältid), kvæ'llsvæt
(aftensmaltid), hedder det i nord æftavöt, kvælluot; smlgn. dogurdr?
eller en senere labialisering — på grund af aksentsvaghed.

i > p; senere oldn. viser, at overgangen er skeet gennem y, og i
dialekten er denne labiale overgang — mon det ikke, forresten, fra
først af har været 2, en assimilation med r? — mere gennemført end
foran r + lab. & gutt. Eksemplerne er: støt (adj. stiv i legemet, af
stirdr), størn(n)> (v. = BtirÜna), vntja (v. lystre, af oldn. virda); uvvsla
(best. f. s. eller n. pl.?) og dat. pl. 4vpslom (ubevidsthed) svarer i form
til *üvirzla, men er mäske folkeetymologi for et *of-ørsla, thi det sy-
nes, som om ordets brug er væsentlig indskrænket til sådanne tilfælde,
hvor lidenskab hindrer overlæg. vwrtfør (n. verter); pir (f. pl. gjorde)
kan også nævnes, da gjord bøiet som konsonantstamme måtte have gi-
vet *girdr.

Oldn. o > o, f. eks. bof (n. bord), bortt (adv. bort), fortt (adv.),
0f (n.), skdta (v. støtte), spof (m. hale, på fisk), torddivill (m. tordivel),
votinn (adj. beskaffen). 6 haves der eksempel på i fjöfa (talord, fjerde).

158 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

9 > 0: fjörn (best. m. »fjorden«, navn pa et agerstykke, fjernt
fra alle vande), ifjöf (adv. ifjor), 764 (f. jord), 367 (f. gjord), ofo (f. sæle-
stroppe), svöt (m. hud på flesk), vortta (f.).

u sedv. > o, f. eks. fötas (v. være nysgerrig), mortt (m. mort, en
ferskvandsfisk), smdta eller smorddo (v. pt. smurte) etc. En undtagelse
udgør hiirddarkrök (m. krogen i et dørhængsel), der vistnok, som I.
Aasen normaliserer det, er for huróar. Denne form forekommer kun i
syd (samt i Odalen).

y > 0: bot (f. byrde), jb(o (v. sætte tøndebånd på, af oldn. gyrôa),
motja (v. myrde) og i nord også nørddra (adj. komp. nordligste af to)
og nvst, skønt det jo ikke kan benægtes, at det er muligt, at denne
form kommer af ngrdre. Fremdeles afleder jeg af y stzınnt (m.? steds-
navn for steder, hvor der ligger mange store stene i vandet) af *yrö
for alm. urd, f.; stortt (v. styrte, de. om dyr), vritrer (f. pl. terrede
køkkenurter) med dobbelt flertalsendelse af *yrtir; i vorddira, af vur-
dere, er den etymologiske forbindelse med virda bleven fornyet. Fra
*hyrd må man udlede høtkrok, der i det nordlige Solør bruges for det
sydlige hiirddarkrök.

Af e udledes nerddra, sup. nest, som er de sydlige former for
norddra og nost. |

Kapitel 28. Brydning.

8 77. Under denne titel kan der omtales to i tid og vel også i
de øvrige omstændigheder temmelig forskellige forhold. Dels bør nem-
lig nævnes eksempler på, at dialekten har brydning, hvor oldn. litera-
tursprog mangler den, eller omvendt, for at karakterisere dialektens ud-
spring i denne henseende, dels må man også nævne de spredte tilfælde,
hvor brydning synes at være senere opstået. Imidlertid er der kun få
eksempler på rigtig gammel brydning, som her trænger omtale, og des-
uden er det ikke altid til at afgøre, om det er nyere eller gammel
brydning, man har for sig. Det lader til, at følgende konsonants be-
skaffenhed har større betydning for den nyere brydning end for den
gamle.

Gammel brydning — ialfald før p i almindelighed gik over til t
— ser jeg i pidurr’) > fjør(håna), smlgn. i Lima efter Rietz fjä’urr;

1) Jeg har ikke stødt på nogen forklaring af oprindelsen af ordet pidurr,

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 159

mjat (m. etslags fiskeredskab, noget i lighed med en ruse, men mindre,
der ligesom denne udsættes i faststående gærde), smlgn. mærô f.
Fritzn. ? p. 462, Fritzn.* II, 678. Besl. med pikse (m.) hos I. Aasen
er pjaks (m. en jernplug, der tjener til at fæste tømmerlæssets surring).
Til middelalderens slutning (ialfald først hjemlet fra den tid) hører
brydningen i mjornnar (m. møller), mjnrnnarii (gårdsn. i Grue) = Miunæ-
rud Dipl. N. III, 838 (fra år 1457) smlgn. rettelse X, p. 908, Sortta (f.
skjorte, oldn. skyrta). Fra samme tid er den tidligere omtalte bryd-
ning i afledningsendelsen -ill i Brandval (og sydligere) f. eks. firtsin-
jüt (m. fakkel), rinjüt (m. tridse på snelden af en rok).

I sin forekomst beslægtet ialfald med den yngre brydning er en
veksel af æ, jå og å som sees i enkelte ord i dialekterne, og som vel
er identisk med vekslingen i oldn. iger, igjår, og sv. og dansk igår.
Jeg vil nævne solørsk jåfa (f. tosset kvinde), for *gjäla, der forholder
sig til Aasens gjela (f) og gaale (m.) ligedan som pjdta (v. slå pæle
ned, dernæst stræve) i Selbu forholder sig til peta (v. stræve) i Solør
og paale (m.) hos Aasen; ialfald pjäta må være dannet uden kontami-
nation af de to andre former, selv om man anser gjär og *gjåla for
kontaminerede. |

Derimod har j vistnok rent sjælelig anledning i bjokt (m. bugt,
bøining), nemlig fra adj. bjugr; også i Soyya (synge) kan, som foran p. 147
fremstillet, 5 være indkommet ved analogi; spjellteü i nord for sydl.
spelltaiig (m. spiltaug) kan máske være folkeetymologi (med spjell, n.);
ialfald er det folkeetymologi, når ordet nu tildels (i Åsnes) hedder
spjelitoü. '

En egen rekke danner de ord, som har j + vokal som bærere
af en noget odiøs betydning. Også de nordiske kultursprog, især de
mere vulgære former af dem, har rækker af sådanne indbyrdes mod-
svarende ord, der dog ikke, som ved regulær afledning, har ens eller
beslægtet fremlyd — den kan variere meget — men indlyden med j
+ vokal og en fælles efterlyd danner båndet mellem de således sam-
menhørende grupper af ord. Som eksempler fra norsk dagligtale kan
nævnes fjusk (for fusk), pjusket, $usket, Sask.

Ligesom disse består dialektens eksempler også af en kerne, der
har en vis alder; men det lader til, at af en sådan gammel kerne er

der dannet nye nuancer ved at variere vokalen og fremlyden. Eksemp-

og skal derfor nævne en folkeetymologi for dets sidste led; på Ytre
Nordmøre og Søndre Fosen hedder fuglen figrra.

160 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

lerne er især verber og tilsv. neutrale substantiver, der har bibegreb af
svagt, løseligt eller på anden måde dårligt.

Et tydeligt eksempel på det, jeg kalder den nyeste brydning, er
spjekta (v. snitte klodset, med kniv); dette er deminutiv af spikka (I.
Aasen, N. ordb. pag. 735); men da 1 blev sænket foran kk (se pag.
151), blev et stærkere palatalt anslag af vokalen dog bibeholdt og gav
anledning til det nuværende 7; Odalen, som ikke har sænkning, har
derfor også spikfa. |

Mod dette er der udviklet et myekfa, i Odalen mikts, i Land
mjakta (v. hugge klodset, så at man træffer snart hist snart her), smlgn.
smukla hos Aasen. Fjernere beslægtet er pjokta (v. pille, arbeide med
småting, eller uden kraft og energi), i Odalen fjokta, i Land fyukta og
pjukta. Ligeledes fjakta (v. opføre sig vaklende og upälideligt), i samme
form i Odalen og i Land. En anden »stamme« og et andet emne
foreligger i kanta (v. krangle) og det enstydige byayta; fra Indherred
har jeg hørt bäyyat enstydigt med disse, og det er altså den ubrudte
form til Wjayta. sayta (v. rave) ligger så langt fra disse i betydning, at
det gør indtryk af at være et temmelig selvstændigt ord — ialfald i
vor dialekt; det har også formen S$iyfa, formodentlig uden brydning.
pjiittra (v. putre, om gryden, der koger; dernæst: tale som den ko-
gende gryde, hurtigt, stilfærdigt og uden nuancering); dertil pjattra med
den sidstnævnte betydning alene, eller måske også med lidt hensyn på
det ubetydelige indhold i den omhandlede tale, smlgn. pjat. Der mangler
j i biillra (v. egentlig vælde frem? eller lyden deraf? figurligt: tale heit
og hurtigt); dertil svarer bjallra (v. tale heit, hurtigt og utydeligt). I
en anden (redupliceret) stamme er der omtr. samme betydning, nemlig
bjabto (smlgn. boble), i Odalen bjavfa (tale utydeligt) og der skal der
også findes et jævfå (v. tale utydeligt).

Kapitel 29. Progressiv assimilation fra konsonant
på vokal.

8 78. Labial assimilation er oftere nævnt i det foregående, især
fra v, skønt også denne er meget sporadisk. Ofte er v bortfaldet efter
at have påvirket vokalen, sedvanlig (formodentlig medens det endnu
var bilabialt) gået op i den følgende labiale vokal, eller således, at
det egentlig er bilabialt v, som har afgivet sonant, medens den følgende
vokal er bortfalden (smlgn. Noreen, Altisl. gramm. ' §§ 131 og 162, 5).

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 161

De eksempler, som mest vækker tvil i henseende til arten og al-
deren af vokalforandringen, er de relative, interr., indef. pronominalstam-
mer med hv; uden at indlade mig på diskussion derom vil jeg blot
nævne formerne.

Til hverr svarer hor (pron. hver), ntr. hprtt; medens stamordet
har åbning af vokalen, ser man en (tildels noget uregelmæssig anvendt)
sænkning i den sydlige form hånndas (genitiv, hverdags) af hvern dag
> *horn dag, og den nordlige hårddas af *hver dag > *hor dag, smlgn.
pag. 154 og 157 f.

hvårtke > åkko i itta dkka — he'll = hverken —- eller.

hvärge (?) > hori i illa hpri — he'll = hverken — eller (kun i syd).

hvat > å (hvad), mest i syd.

hvar > hör (hvor).

hver (n. pl.?) > hur (hvad).

hvert > hvrtt (hvorhen) eller hrtt.

hversu > pss, hvssa (hvorledes); deraf hvssn, hostan (hvordan).

Gl. sv. holken > dkka (hvem).

Virkningen af nu bortfaldet v sees fremdeles i kvost(r) > kost
sammenlignet med kost(r) > kwst; tilsyneladende i tydsk quartier >
korttir (n. !/, time), og, (dersom tverel hos Aasen repræsenterer stam-
formen rigtig) i tirill eller tirill (m. kernestav).

Virkningen af det bortfaldne v er ikke mere synlig i kaa (f.

kvade), såpp, i nord sppp (m sop), sutii (f. svale), türü (f. tvare), tugii
(eller tvugii) (f. skurekost).

Virkningen af bevaret eller genindført v seesi (g)vptp (m. hvalp),
(gjvntvo (v. hvælve 3: vælte), suntja (v. svælge), svomja med pr. svpnt-
mar (v. svømme) — v er genindført fra pt. svamm; i Brv. tildels, som
sydligere, somja, pr. spmjar; svømn (m. søvn), i nord seomn, i Åsnes
tildels spmn; kvdmna (v.kvæles) hører også hid, hvis det er for *kvafna;
hallvöt (mandsn.) af Hallvard(r); i nord æftavot, kvællvöt af — verå(r);
vokst (m. vækst) af voxt(r) men også påvirket af praet. vokst, som har
sin vokal fra det ældre pt. 6x, vox; vonn (adj. ond) af vánd(r). Også €
synes at labialiseres af foregående v i véta (v. & f. vade), smign. i
Selbu uden i-omlyd véta (f. vædske); ved kvøra (v. kvæle) og svøva (v.
bringe til at sove) indvirker også det følgende v, smlgn. pag. 127
eventi (f. eventyr).

Endnu mere sporadiske og usikre i sin art er de labialisationer,
som findes ved andre konsonanter. Således ved f fet > følt (n. skridt)
og fit > fett (f. engslette).

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. I I

162 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

§ 79. Som dental assimilation kan det kanske betragtes, at for-
bindelser, som ellers bevarer i og y, undertiden sænker dem til de mere
neutrale e og ø efter r, således især ved s: fresk (adj. frisk), krestna (v.
døbe), mandsn. krestian (Kristian) og alle ord af den stamme; til skrift-
sprogets skridt, tydsk schritt svarer skrett (n.).

§ 80. Efter oldn. eller nuværende 7, efter ÿ og $ får den fol-
gende vokal meget hyppig en mere palatal udtale, end man efter op-
rindelsen og følgende konsonants beskaffenhed skulde vente. Dette gen-
nemføres ikke; men i én henseende viser denne indvirkning sig stær-
kere end de efterfølgende konsonanters, nemlig deri, at i meget større
udstrækning end ved disse de lange vokaler viser sig påvirkede på
den made, smlgn. også § 78 ved v; også vokalerne i ligedannelser af-
ficeres ofte. Der opstilles her et større antal eksempler til sammenlig-
ning med parallelsteder foran.

Ved labialkonsonanter (smlgn. kap. 22): a i gemn (adj. jævn),
d&vol (m. djaevel). e i Seppo (f.skæppe); ji (v. give). i i 7ifta (v. gifte),
Siflo (v. skifte). y i jift (f. støv), 7iptinn (m. grønskolling), bægge kun
i nord. Forkortet 6 i rpmmo (m. fløde), snarest gennem y > y?

Ved tungespidskonsonanter (smlgn. 88 56- 62): a i fjetra (v. lænke,
sedv. ved trolddom); $ærna, i nord $æno (f. stjerne). o i køtt (n. kød);
per (f. fjær), bjørrk (f. birk), fiyyabjer (f. fingerbøl); jo foran ¢ giver
samme resultat som 9; ig foran rå bliver (se pag. 158) 96; dog har
man ü af brydningsvokalen (?) i mandsnavnet &if. og deraf dannede
gardsnavne. Forkortet jo i Æistovt (mandsn. pjostolf{r)); brøst (m. bryst);
grøssat (gärdsn., Griotsetrom KR. B.); dertil svarer ikke /vssgarn (for-
modentlig = Liodzgardenom (1445); navnet skrives dog sedv. Løfs-
gården (smlgn.? Lofzbø, R. B.)

Da de eksempler, der har ø for oldn. jo rettest må antages at
forudsætte jo som oprindeligt grundlag, er det det mindst vovelige som
her at gå ud fra, at jo har været gennemført i dialekten i omtrent
samme udstrækning som i oldnorsk. I så fald er det en senere pa-
latalisation eller indsnævring af vokalen som foreligger i briisk (m.
brusk), kyiiskogås (i nord knøskagås) (f. den træsop, hvoraf der laves
knusk), jüstor (f. stang med jernspidser til at stikke fisk med), ligesom
kistot også først må have havt iu eller ju, før det blev y.

Ved de dentaler, som kan palataliseres (smlgn. kap. 26—27):

a i (Brv.) {sinn, (Grue) kenn, i nord kæ'nn (n. tjern); jinna (adv. gerne);
(i nord) jæ'nn (n. jern); (i Våler) bjæ'nn (m. bjørn); fjell (m. fjeld); jell

1894. No. 4.

DEN SOLØRSKE DIALEKT. 163

- a — ——M— —

(m. enslags fastsiddende hylde pa væggen) i nord jæ'll;, kellar (m. kel-
der); Sella (adv. sjelden); spjell (m. bret til at lukke skorstenspiben med,
kun i syd); bjella (f. bjelde, kun i syd). e i kinna (v. kende), jinta (f.
gente), kihlla (v. få unger, om katten), torrkill (mandsn. Torkel). 9 i
bjønn (m. bjørn), bjella (f. bjelde, kun i nord), spjøll (n. = spjell, kun
i nord).

Ved oprindelige gutturalkonsonanter: a i jeksl (f. kindtand), men
dog jaksla (v. tygge idelig, især uden at få gjenstanden i stykker). e
i jigyer (f. pl. gænger, lob, hvori noget skal gå rundt); kin (m. jern-
krampe); kinnalmör (f. edderkop); Siyta (v. rave); jikk (v. pt. gik). ui
kikk (adj. tyk), Züktigy (m. kylling), hvor man efter pag. 152 skulde
vente o.

Af lange vokaler synes å at være palataliseret af j i frz/da (m.
fredag), og, som prof. Storm påviser (N. lydskr. pag. 99, noten), i ja
(ja) og jå (m. ljå) ved j hindret i den sedvanlige overgang til à; lige-
ledes au > ü i $4 af sjau. Ved endnu langt jo er der, ligesom når
vokalen forkortes, tvil om man skal gå ud fra oldnorskens lydforhold
som udgangspunkt. Overgang til % er sjelden; jeg kan nævne af no-
miner jiv (m. tyv) og grin (f. gryn), det sidste formodentlig et kultur-
ord, da det desuden har en dublet i grøn (n. kornvarer); videre ø i
fjøs (n., frø (n.), jø (n. ljåens beining), $8 (m. se), Ser (f. skære), sløg,
i nord sløg (adj. sløv), snø (m. sne), vessø i nord vesse, i Brv. tildels
védo$e af *vid(rjsjå i cas, obl. *vid(r)sjg samt i verberue jøa (genlyde,
klinge høit), af hljöda, røa (besmøre tyndt, bestryge) af rjöda, snø (v. sne).

Verber på oldn. jo, forsåvidt som de bgies stærkt, har nu ii,
undtagen si (koge). Dette kan være en følge af analogien med dem,
der i oldn. har jü, men derimod taler den omstændighed, at også ad-
skillige substantiver har j4. Det kunde også tænkes, at her så nær
Sveriges grænse den almindelige oldsvenske form med iu har været
herskende også foran dentaler; men gennemført kan den ialfald ikke
have været. Jeg antager således, ligesom ved forkortet jo foran pag.
162, at j har påvirket 6, enten det nu var til u eller (hvis det nemlig
indtrådte senere) direkte til à, hvorunder naturligvis både formanalogien
ved de stærke verber og naboskabet med Sverige støttede forandringen.

Eksemplerne er: jut (n. hjul), jut (f. s. & n. pl. jul), jitgrås (n.
en eller anden plante, for mig beskreven som erteblomstret, men for-
modentlig feilagtigen, da denne form vel må høre sammen med oldn.
njóli, jus (adj. & n. lys), fur (n. tjor), Züra (best. f. elv i Grue),

r1*

164 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Sut (n. skur), spjüt (n. spyd), bj& (v. byde), bruto (v. bryde), ftüta (v.
flyde), friisa (v. fryse), nito (v. nyde), skiita (v. skyde), tito (v. tude).

Af pret. hljöp er gennem */6) ved formanalogi med disse verber
udviklet det nuværende pret. laitp; ligeledes jo gennem ø til ati ved
folkeetymologi i stedsnavnene frai’äs’n og groiitsøn, skrevet Ffrioaasn
og Grothssion i Dipl. N. VIII, nr. 327 ?).

Kapitel 30. Vokalers indbyrdes påvirkning.

§ 81. Foruden i diftongerne, hvor vokalernes beskaffenhed væ-
sentlig er bestemt ved analogitvangen af dialektens enkelte vokallyd og
den indbyrdes påvirkning således overskygges deraf — undtagen forså-
vidt at den er noget dissimilerende — så forekommer her som i alle
vore østlandske dialekter en mængde eksempler på vokalindvirkning
mellem forskellige stavelser, vokalharmoni eller ligedannelse; den sidste
betegnelse gelder ikke blot sproglydene, men også eftertrykket og om-
fatter således også de tilfælde, hvor vokalerne kun er holdt forskellige
på grund af frygt for, at de skal falde sammen i én stavelse.

I solørsk indtræder ligedannelsen regelmæssig også da, når der
mellem de to stavelser står kons. + 7. hvilken forbindelse altså her ikke
har dannet position; dette forhold forandres efterhånden gennem Søndre
Østerdalen, og det modsatte er ganske gennemført i N. Østerdalen og
Søndre Trondhjem.

I Østerdalen forekommer der hyppig forbundet med ligedannelsen
fænomener, som minder om vokalernes åbning, f. eks. ved a, som ofte
gar over til d, i Elverum mest kun i 2den stavelse, nordligere (og til-
dels allerede i Elverum) også i iste. Da betingelserne for ligedannelse
ligger nær betingelserne for åbning (især af kort vok. ved kort kons.)
så antager jeg, at det virkelig er åbning, som optræder her, men säle-
des, at åbningens geografiske udbredelse er størst i de stillinger, hvor
også andre omstændigheder lettede en sådan.

1) Dokumentet, som er dateret 1445 (1425?) er vistnok falskt, eftersom
det går ud på, at de gårde, som omtales der, skal have al skov på
de kanter, og den store gård Kveset, som ligger mellem dem, ingen;
men det kan på mange skrivemåder og især på stedsnavne som disse
sees, at det må have været bygget på et skriftligt underlag adskillig
ældre end falsifikatet.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 165

I sådanne ord har tildels også solørsken åbne vokaler; dog har
den det almindeligvis ikke i de fastsluttede grammatiske klasser, som
udgør hovedstokken af ord med ligedannelse, og som her skal behand-
les først, nemlig »korte« verber i inf., for endel også i alle andre for-
mer, »korte« sv. m. og »korte« sv. fem., altså en afdeling med udly-
dende a, en anden med udlydende u.

1. Endelsens a er kun gaet over til å, når rodstavelsens vokal
er labial, og der bør den altså ansees for at have progressiv assimilation.
Den regressive assimilation fra endelsen går ikke videre end til at
sænke palatale vokaler og bevare et a, u cller o i rodstavelsen fra
åbning.

Af verber med ligedannelse efter typen a—a har Solør altså
f. eks.: ata (avle, opføde), ama (opmuntre, paskynde), basa (stræve),
fata (v. gribe, om ild fænge), gfana (stirre), hala (hale), hata (hade),
ktaka (fryse til), Arava (afsætte sma isstykker, om vand, der begynder
at fryse), Arara (kun i nord, slå sig til ro), måna (mane), masa (ud-
matte), "åra (fodre såvidt, at livet bevares 9: sulte, trans.), saka (kaste
i kortspil, gøre sig renonce; i pt. part. skyldig), skvata (plaske, frem-
bringe skvulpende lyd), skvata (skrige i en skærende tone, f. eks. om
skæren), småfa (larme), spara (spare), ståra (stirre), tap(p)a (tabe), fasa
(rasle), vara (vare).

Af hankønsord skal jeg eksempelvis nævne: ffåka (sammenslåede
fjæle, der ligger som bund i en båd), håva (håndtag), mäka (mage),
smata (mængde); kaka (kind) er kun sydlig form; i nord kæka. Opr.
flertal på ar, men nu svage mask., er käsa (span, i syd), masa (næse).
spa (spade) og ska’a (skade) må ikke nødv tænkes udviklede af den
oldn. nom.; de kan her være for spå'a, ska'a, som også forekommer.

Sådan ligedannelse forckommer også i 2det sammensætningsled,
således i torhata (m. fortørket furutræ, uden bark og bar), folkeetymo-
logisk forbundet med tør (adj. tør) og hat (adj. hård); ordets sidste
led bruges for sig alene i Tydalen og øvre Guldalen i formerne häfär,
hotar og håtå (m. harpiksrig ved af tørre bartrær). Hyppigere end i
mask. forekommer ligedannelse i sidste led af verber, f. eks. botata el-
ler beftata (betale), føsvåra (forsvare), furära (forvare), biiskapa (holde
hus), hannsama (håndtere), rannsäka (ransage), ôpondaga (abenbare),
üm(m)aka (umage).

o—a > d—4d, f. eks. i verberne ftågå (strømme heftig frem), håtå
(udhule), håså (falde ned i masse, om tørre sager, f. eks. mel, sand),

låså (gøre løsere) mürá (ulme), måtå (gore tyggebevægelse), skärd

166 AMUND LARSEN. : H.-F Kl.

(hugge træstammer over), skvätä (upers. plaske, smlgn. skväta foran),
småtå (bryde i smästykker; knitre, knage), tåk(k)å (flytte, trans., < oldn.
poka) — og i hankønsordene dråså (blanding af korn og småstumper
af halm efter tærskningen), kåvå (kammer, køkken; forældet), rågå (top-
mål), råtå (råddenhed), tråtå (hovenhed), åkå (tvertræ).

Ensartet med disse i ligedannelse er hunkønsordet kånå (kvinde).

Ældre ligedannelse forudsættes af verberne báos (varsles, bebudes)
og frå (trade), da de ellers vilde have havt åben vokal ligesom bø
(n. bud). Verbet Ana svarer til skriftsprogsformen knade, ikke til
oldn. knoda.

For kämmä forekommer også (især sydl.) kåmma; sådanne former
er de herskende ved Kongsvinger, skont der blandede med å—d, men
på Eidsskogen altid d—a.

I nyere verber afledede af subst. med » forekommer v—a, f. eks.
mjota (bestrø med mel), kota (bestryge med kul). Ved folkeetymologi
har verbet gøra (stikke sig på en spids kvist) fået en form, som om det
på denne måde var dannet af gør (n. indholdet af maven og tarmene);
jeg har aldrig i Solør stødt på formen gara, som Ivar Aasen anfører
derfra; at ordet desuagtet etymologisk stammer fra gara, kan jeg allige-
vel ikke tvile på, da gårå i Rendalen bruges både som vb. = gøra og
som mask. 1 bet. stage, stærk kvist; også på Ringerike gåra (m.) og i
Indherred gåri.

u er efter sedvanlig oldn. skrivemäde såvelsom de fleste vest-
norske dialekters vidnesbyrd vokalen i nogle få ord, hvor her ingen for-
skel fra behandlingen af o kan påvises: brånå (m. brand), rånå (m.
orne), spånå (spind); verberne er kun repræsenterede ved de adjektiviske
participier ;æmbåtå eller sebåtå (lige tyk over hele legemet, uden midje,
af bulr, bolr) og hügà (lysten, tilbøielig)

y—a forekommer i adskillige verber afledede med j, f. eks. bpfja
(brele), fønkka cller føvtta (flytte), hvtja (strømme ned), mbka (gødsle),
rpsa (skrabe skællene af fisk), sporja (spørge). Nogle, som regelmæssig
skulde have denne ligedannelse i inf., har ved indvirkn. fra andre bøi-
ningsformer fået inf., der udlyder på konsonant eller på 2. På den an-
den side forekommer der også nyere tilslutning til dem, således i torja
(turde) og tölja (tale), mvtja (< myröa) og vntja ( virda); denne bøi-
ningsovergang må dog have en ret betydelig alder, da den har en vid
udbredelse (f. cks. til Hardanger og N. Trondhjem). Langt nyere og
derfor ufuldstendig er tilslutningen i bøhøvja (behøve), littja (måtte, udg.
fra pras. hlytr, nu li’tar) og bissa (bysse) af bzz bez.

1894. No. 4.

DEN SOLØRSKE DIALEKT. 167

For fuldstændigheds skyld ma jeg også nævne verber med vokal-
forholdet 6—a og ø—a uden nogen (udtalt) konsonant imellem, som vel
ikke kan siges at have nogen vokalharmoni, men nok på en måde lige-
dannelse. a er valgt til deres udlydende vokal, fordi a ikke vilde være
tilstrækkelig sikret mod at opsluges af vokalen - - ved flere af dem fin-
des der også (på andre steder) enstavelsesformer. De fleste af dem op-
fattes som denominativer inden nutidens dialekt, idet sådan afled
ning endnu er levende i dialekten; men det synes urimeligt, at den
skulde være af helt ny oprindelse. Jeg antager at et verbum 'som ra,
i betydningen besmøre, bestryge med en vædske, hører til en stok, der
aldrig har mistet den stærkere artikulerede vokal a i udlyden, trods
Iste stavelses længde; når røa også kan betyde at farve (himmelen)
rød, så er det der mindre umuligt, at a er af mere moderne oprindelse.
De eksempler, som jeg i de senere år har verificeret og således ikke
bærer alene i hukommelsen, er: bföa (bringe blod frem ved sår), fröa
(i syd, sætte skum, fróo), 1. röa (sette ro, jernspån på knivseggen un-
der slibning), 2. röa (ialfald i nord, lægge til ro), og jøa (i nord, i syd
35; klinge heit, genlyde), 1. frøa (sætte fro), 2. frea (i nord, satte
skum, frø), 1. røa (farve himmelen rød, eller, om himmelen, vise sig
rød), 2. røa (bestryge, nemlig lefse med en våd fille under bagningen).

e—a sedvanlig æ—a, f. eks. verberne dræpa (dræbe), jæra (gøre),
læka (gà ustødt, være løs i sammenføiningerne, f. eks. om hjul), meta
(lystre), pasa (ånde tungt), æsa (gare) krævja (kræve), sxza (sige),
tæmja (tæmme), fortæt ja (fortælle), vænja (vænne), hæva (kaste, « hefja),
sætta (satte), dætta (falde) — og maskulinerne færa (teig i agerland,
smlgn akerfæra D. N. I, nr. 555), hæra (hare, i nord, i syd hara), læpa
(labe), tla (m. frossen jord), væra (insektlarve, der snylter under hu-
den på ker).

Afvigende er tia (v. tie, smlgn. foran s&za), og flere andre ord,
hvis vokaler er kommen ved siden af hinanden såsom bt@a (v. vende
blade, plukke blade), hvor den spidsere lyd i rodstavelsen er bevaret
ved dissimilation. @a (v. spise) har sit e fra pres. @tar. slào eller
sla'a (m. slæde) kan neppe antages at komme af sleda, da der ingen
analogi findes for fuld assimilation mellem e og a; det må altså anta-
ges at repræsentere en biform *sladi, gen. *slada.

i—a forholder sig ganske som e - 8; af verber kan nævnes bæka
(bestryge med beg), fortz’na (fortinne), læta (farve), pela (pille), præka
(pirke), Sena (lobe afsted, om kor, = dansk bisse) Sepa (bringe i sin
rette skikkelse), spæta (stikke på spid); af mask. skal jeg nævne ffæpa

168 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

(liden fig eller lebe), fata (fedme), ræva (mindre stykke af tei, eller
af jord), sæla (sæle); rimeligvis er også i den opr. vokal i 2det led at
det sammensatte hannvæta (= handvol, skaft på pleielen).

Ligesom ved bledja > bfea er også af i assimilationen stanset ved
e, når den adskillende konsonant faldt bort, eller når der undtagelsesvis
opr. ingen havde været, f. eks. bea (v. bede), krea sæ (begive sig til
kveen), léa (bevæge), néa (næ, opr. vel pl. nidar), svéaratt’n (n. blodvand).

Kun i nord bruges med den almindelige assimilation læva (v. leve)
og kæta (v. kildre), i syd leva (fra pres. lifir, nu lévar) og kéta (ved
indvirkning af den foregående palatalkons.).

Foran kons. + j skulde man jo ikke vente så stærk assimilation
af i. I virkeligheden er det også kun den fra andre former kendte vo-
kal man har i selja (v. skille), vilja (m. vilje), vilja (v. ville), sitta (v.
sidde), finja (v. fiude), vinja (v. vinde). Ved tj derimod, som indgår
en nøiere forbindelse, er der det sedv. vokalforhold, f. eks. i fæka (m.),
i nord tildels fæ%ka (engstrimmel) og verbet fæka, som nemlig ligger
såvidt nær tja hos Aasen (»sammentrække, sammenbinde«), at det kan
være udviklet deraf. Man har nemlig i Solør en forbindelse som fæka
op (o: opp eller hop?) gan, trække garn hen til sig og legge i en dynge,
hveranden gang med hver hånd, men også fæka tæ'll se, gribe og hale
hen til sig, fæka sæ oppåror, klatre opover en træstamme, et taug etc.
hvilken anvendelse vel til nød kan udledes fra hin, men også kunde
høre til et *fetja, beslægtet med fäta.

2. Det oldnorske g—u i svage hunkønsord bliver u—ii, f. eks.
hükü (hage), mürü (mare) skrüpü (hesteskrabe) trünü (trane, i nord).
Afvigende på grund af den (ialfald i oldn.) foregående palatalkonsonant
er firii (strandkant, som stedsnavn, af fjoru) kun i Våler fürü, og
kirü (tjære). — Behandling, som om det havde lang vokal, foreligger i
lø af hlodu, medens en lignende lydforbindelse har faet en, hvad vo-
kalerne angår, regelmæssig behandling i tügü (hævd i jorden) af todu.

Omlydsformen med 9 har ikke været indført i kakü (kage), i syd
tildels kækii; at dette ikke har overgangen a >æ, fordi det netop er ii,
som står modsvarende i 2den stavelse, har jeg også foran søgt at vise
ved at nævne de mig bekendte ekspl. på vokalerne e «a)—ü i dialek-
ten, nemlig bæstii (badstue), stæbbiir (stabbur), knæsii (gårdsn.), ztün
(alun), hvor overgangen a» æ er temmelig vcl forklarlig på anden måde,
men usandsynlig som virkning af ii.

e-u forekommer ikke i mange eksempler; til rükü (skovl) ken-

des ingen stamform af ældre type, uden reku, som i tilfælde altså har

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 169

fået en fuldstændig vokalassimilation. Overgang til 7, altså palatalise-
ring fra $ og labialisering fra ü, forekommer i $irii (sigd); i kvæ'llsttii
(det, at man sidder oppe om aftenen), skyldes den høie vokal formo-
dentlig paavirkning fra stamordet sifta. Mere regelmæssige vokalfor-
hold forekommer der foran kons. + j, nemlig i øvjii (f. evje), varjü
(værge 9: noget at slå med), seljü, i nord dog siljü (selje).

i—u er mest bevaret som i—ü; dette er én af de få forekomster,
hvori oldn. kort i er bleven langt i i dialekten; og her sker det ofte
endog uden at noget beslægtet ord med 1 støtter den høie vokal; det
er harmonien med i i lyd og i hei tungestilling, som er årsagen dertil.
Som ekspl. skal jeg anføre: smi (smedje), viii (vidje 5: vreden kvist),
svipü (svøbe), spitü (splint, liden stikke, besl. spett, spid, og spæta,
stikke som på et spid); hinnvitü (bagatel, især liden gave), er neppe
noget opr. svagt subst., men vitii er en senere forandring af nogen
form af oldn. -vitr. Ordet for sene i dialekten har jeg været vant til
at udtale sint, og at dette ikke er individuelt, støttes deraf, at Ivar
Aasen heller ikke har opfattet det som sinu, men som senu (N. ordb.
p. 651). — Derimod har jeg aldrig hørt 7 i det foran nævnte spitü,
som jo forekommer i oldisl. med y, hvad der rigtignok synes meget
uregelmæssigt, såvel der som i forskjellige norske dialekter; i Nedenes
dog, som det kunde ventes, spid(d)a. |

e er indkommet for i i rodstavelsen i kvekü (kveke, triticum repens)
og revjü (1. rift, 2. en vis sygdom); begge synes at have sit e fra be-
slægtede ord, formodentlig kvék (adj. kvik) og rev (n. riven).

o—u nu ii—ii: büsü (rede, uordentligt leie), huti (hule, hul i jor-
den), kristü (smule), smütü (smule) og mange flere bfütü (dynd, væde)
har en høist besynderlig stilling, idet der på somme steder for denne
form bruges især blit eller bfitü, men også btétii; det første er måske
påvirket af dritü (eg. møg, dernæst dynd, også stedsnavn for dyndede
steder), og bføtii kan måske være en modifikation deraf igen, en nær-
melse mod den stamme, hvortil ordet hører, uagtet ingen form af denne
har vokalen ø.

u—u > ü--ü i f-ugü (flue) og furii.

y—u bliver, hvor den første vokal har anledning til at forlænges,
j—ü: misü, ris($)ü (ruse), $ik(k)it (sidebygning til en lade), btinnmiku, i
syd også bfımikü (en ugræsplante af slægten galeopsis); den sidste del
af dette navn er formodentlig samme ord som sidste led i det solørske
æ'llmærrka (f. epilobium angustifolium), se hos Aasen under Mjølke og
Noreen (ordl. ö. dalmålet) under hømjølke; som eksempel kan måske

170 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

EG —————M———— —

endnu nævnes en liden elv i Våler, hvis navn på amtskartet skrives
Drykjeäen, medens jeg har hørt det udtale drikid’a; det kan muligens
være blot det foran nævnte ord dritu.

Når oldn. y derimod formedelst position endnu er kort, går det
over til s: jarjü (dynd), kfevjü (kløvet stykke træ), matjü (en ret af
fladbred og fedt) smørjit (smørelse), z'Ilmerjii (glødende aske); hertil
hører også bø=jii (bølge)

§ 82. De mere spredte tilfælde af ligedannelse falder rigtignok
også ofte i klasser af ord, der hører sammen ved indbyrdes lighed; men
disse grupper er mindre og er mere forskelligartede, end hvor lige-
dannelsen er bleven et led af bøiningssystemet. Idet mange ekspl , især
sammensatte ord, har opr. lang iste stavelse, er det ikke usandsynligt,
at endel sådanne først i sen tid har sluttet sig sammen med de opr.
ligedannede, efter indtrædelsen af det nuværende kvantitetsforhold, som
jo ikke står i nogen iøinefaldende forbindelse med ligedannelsesfænome-
net. I andre tilfælde er der vistnok gammel endelsesbetoning, men i
mange, eftersom jeg antager, ligedannelse på grund af væsentlig lige-
vægt mellem stavelserne (se $ 30 b).

Det kan ventes, at disse mindre grupper med ringe indbyrdes
analogitvang vil bære vidnesbyrd om tendenser, som også har været
fremme i infinitivernes og de svage mask. og fem.s ligedannelse, men
er bleven overmandede af andre. Allerede med den kundskab, som
haves, kan man se, at de typer, som er bleven de herskende på visse
andre steder, i Solør har nogle enkelte repræsentanter iblandt de spredte
ligedannelser; man kan da ofte også se, hvilke lydlige omgivelser det
er, som har støttet denne bevarelse af en levning fra en typerigere
sproglig fortid.

Oldn. a—a er sedvanlig behandlet ligedan som i korte sv. m. og
inf., og særlig da, når det sidste a, ligesom i disse, står i udlyd, og den
vægtfuldeste stavelse opr. er kort; således f. eks. i data (m. specieda-
ler), fram(m)a (adv. & prep. foran), gam(m)all (adj. gammel), sam(m)a
(pron. samme), san/(m)a (adv. sammen); dar (m. pl. dage) og jara (m.
kant, af jadarr) kan regnes for at have gammel ligedannelse, skønt der
egtl. ikke er lydlige spor deraf; ligedannelse findes også i gamle genitiver
på -ar eller -a anvendt som første sammensætningsled, f. eks dägataf
(n. beregning efter dage). Gårdsnavnet snåpa er måske attraheret til lige-
dannelserne, i R. B. skrives det Snabø, endnu tildels Snabe; dog eksisterer
enslydende gårdsn. andresteds i 15de årh., f. eks. Snapanom D. N, III, 719.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 171

Men ligesom man i Søndre Østerdalen mere eller mindre udeluk-
kende har å i ligedannelser af a—a, således forekommer der også i
Solør åben vokal, æ (å), i ligedannelser i de tilfælde, hvor r og ¢ i
sidste stavelse fremmer åbenheden, således i ham(m)er (m. hammer),
kem(m)zr (m. privet), i nord stækkær (m. stakkel) i syd stakkar; der-
til er attraheret tydsk kråmer i den sydlige form krem(m)zr, i nord
kræm(m)ar, idet det er ført tilbage til lighed med andre nom. agentis
på -ari; her bør også nævnes brännvät (gårdsn. Brandval, skrevet i dat.
Branduolum R. B. pag. 459); udenfor Brv. præstegeld siger man sedv.
brannvat!). Foran har jeg nævnt snærara (snarere) som sandsynligt vid-
nesbyrd om ældre *snárár, ligesom Trysil skal have snårår og Tyda-
len, øvre Guldalen og Selbu har snærær, snvrår, snårår eller lignende
former, endskønt neppe ellers et eneste andet adj. eller adv. forekom-
mer med ligedannelse i komparativ. Oldn. sumar (n.) hedder sæm(m)ær,
på Hedemarken sam(m)ar, i søndre Østerdalen sån(m'år — en langt
fremskudt udløber fra den i Storelvedalen og Rendalen stærkt udbredte
analogi, at også labiale vokaler f. eks. o—a får formen d—d.

Det østerdalske å lyder imidlertid nu i solerske eren som » og
omvendt (se f. eks. i en afhandl. af Nils Trønnes [født i Storelvedalen]
i Langes tidsskr. ı årg. p. 83); i Tønset ombyttes både Søndre Øster-
dalens d—à og å—å med 6—6, og også denne vokal ligger » meget
nær. Dersom denne type også har havt aner videre omkring, kunde
man vente at finde nogle ekspl. med »—» i Solør. Det er der da og.
så; dog må man, ialfald ved næsten alle, gå ud fra former med ı el-
ler 2 labialvokaler i disse ekspl. Således i hövol, i Åsnes og Våler
höval (n. væversylle), isl. hafald pl. hófóld; da ordet sedv. forekommer
i plur., er det fra *hofold man må regne dets herkomst; vpm(m)ot, på
Eidskogen vemmat, i Odalen vöm(m)öt kommer vel af vaëmél; å er
forkortet ved aksentsvaghed, efterat det allerede var blevet labialt; det
deraf opståede o blev åbent foran f — smlgn. æ'llsmvt p. 130 — og
påvirkede første stavelse labialt, hvad der jo også kan være skeet før
forkortelsen, og palatalt — med åbning. Vanskeligere kan man antage
labial vokal før ligedannelsestiden i »mbpr (m. et slags træbøtte, hvoraf
kørne får det flydende foder), der vistnok ligesom temmelig mange af
de ord, der betegner mere specialiserede redskaber i bondens bedrift,
har havt en indbyrdes uoverensstemmende behandling af lydene (her vo-
kalerne) i de forskellige egne, se I. Aasen under ambar.

1) Smlgn. at ann siges tidligere at have havt udtalen ånn i Brv., p. 137.

172 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

Af a—e i *par medr kommer (især i syd) dam (m)ar eller dem’(m)ser,
især i nord døm'(m)a(r) (derfor; i det samme); det sidste kunde mäske
fra a have fået først åbenhed og dernæst i anl. af m labial vokal, og
muligens en nu opgiven ligedannelse (*døm»r > "dømar som hüvnl >
hval). Af kerald eller dets plur. kergld kommer Zürnl, på Eidskogen
tswral (n. kekkenkar). bismvr, i Odalen bismör, af oldn. bismare, har
også (etymologisk) labiale vokaler, uden at oldn. har nogen; det sand-
synligste er, at m har labialiseret 2den stavelses vokal, og denne ved
ligedannelse første.

Historisk sikker labialvokal har dialekten derimod i en anden række
ligedannelser, hvori »ábent o« indgår i nutidsformerne. Således i tpmmps-
fiyy (m. tommelfinger) af tompt >: pumal, (pomal?), akkusativformen;
tømte (m. tomme) er et svagt subst. udgäet fra plur. af det samme,
efterat det allerede havde fäet ligedannelse og äbne vokaler; gammelt
*pumli vilde have fået o. I tnmmas af Thomas mà man se en forhen-
værende ligedannelse, hvor det er gået med 2den stavelses vokal som
i hpvol (og dpm(m)or?) foran. dof'for (adv. derfor) af der eller par? af
for eller fyrir? pbb)nr (m. abor) af *áborre? börfntt (adj. barbenet) af
berføttt(r); ho/»t (også hoïat) « *haujet < hofudgerd (*haufud-?), i Oda.
len hawt, i Nes hæiæt, i Romedal på Hedemarken hujæt. rjnnou
(kvindenavn, mig kun bekendt fra den nordl. afdeling af dialekten) <
Ronnogh (Dipl. N. passim f. eks. allerede 1316) < Rannveig (9: Ronn-
veig?). tpllov (mandsn. borleif. Kun i hvsponn, i nord ha"spo"nn (m.
leder, overmand) af hüsbóndi er der opr. labial vokal i begge stavelser;
den palatale karakter i begge ordets nuværende vokaler bør antages at
skrive sig fra åbenhed formedelst vokalforkortningen.

På grund af bøiningens analogi indskrænker assimilationen sig der-
til, at a bevares som a i flertalsendelsen for endel hunkønsord med p i
rodstavelsen (smlgn. ved æ senere p. 176): bbtar (byrder) fjvlar (fjæle),
kotar (kul, pl.), Avssar (sammenlagte hobe af kviste, der skal brændes
ude på marken, kun i Brv.), kfovjar (kløve).

Typen o—a bliver forskellig behandlet i gårdsn. skåra (i Grue) og
skårå (i Brv.), begge (if. prof. Rygh) efter gamle jordebøgers vidnes-
byrd af *Skorar; på samme måde som i kåm(m)a bevares denne for-
bindelse i dva (ovenfor), formedelst analogien med de andre frastedsadv.;
første leds voknler influerer måske igen på vokalen i sidste led i åvabår
(in. nedbør) af ofanburör. Ellers optræder forskellige nærbeslægtede
forbindelser med vokalforholdet d—d, såsom Håkon > håkå (mandsn.
Håkon) dånnås'n (gårdsn. i Hof, sedv. skrevet Dønåsen, vel af stamme

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 173

*dun-, *dyn-)1), håk(k)ås'n (i Brv.) < Haukaas (D. N. VII, 372 o. fl,
tårås'n (skr. Tøråsen, i Våler); mårå (kan efter foreg. håkå have -on
altså morgon; også morgan kunde passe); kopar käpdr (m. & n. kobber).

a synes også at sænke ui ako raf. (akkurat), omtr. som i gärdsn.
ögärn (« Utgarden) i Rendalen og på Tønset; nærmere Solør, på Øst-
marken i Vinger, forekommer dog samme navn uden vokalassim. i iig-
gårn. Lignende forhold mellem u og å sees i gårdsn. oppákor, vel ikke
sammenlignet med adv. opp, men dog i forhold til gardsn. iiffsat, skr. Opset,
som også, efter gårdens beliggenhed, snarere kommer af upp end af ups.

Væsentlig progressiv assimilation er der i brellep (n. bryllup), må-
ske af skriftsprogsformen, ialfald af en form med y i iste stavelse; lige-
ledes i tøktø (n. tørklæde) og føktø (n. forklæde), i syd også fokte; i
sidste stavelse kan også forekomme a for 9, men de kan ikke bgies
således, at dette a forsvinder foran en anden vokal, som i de svage
subst.; da dette er yderst uregelmessigt i dialekten, antager jeg a for
yngre og opstäet af 6. Endvidere i høl(løk (f. et slags nu ganske for-
ældet hovedtøi for kvinder) af (dansk?) hyllike fra middelnedertydsk
hulleken (n.), krøn(njøk (f) gennem krønike, rellek gennem skrift
sprogets røllike af mnt. roleke, rolik, releken etc. (Schiller-Lübben).
Overveiende regressiv er assimilationen i spøssøl (n. tyndtøl) hos Aasen
spissøl, svensk spisól, i jøssøs (Jesus!) og jøssu namm (i Jesu navn).
krettar (n. kreatur) synes at have a i 2den stavelse for ældre ø, smlgn.
hbvol, tommas; fra udt. kreatur har man fået kretur; alle følgende
trin synes usikre. ølløv, i nord øllpv af oldn. ellyfu skulde ventes at
have 3-stavelses form med ligedannelse mellem de to sidste stavelser,
men har isteden assimileret ıste med 2den. Ligeså er det med et
sammensat ord af noget nyere datum, nemlig jønsøkk (St. Hans) af
Jöns voku; smlgn. i Selbu jænsuku, som der svarer til *jóns « jons-;
formodl. er forholdet i solørsk omtrent ligedan, men om enstavelsestone-
laget på første led er gammelt eller opstået ved senere analogi med
genitiver i smstn. kan ikke afgøres. En lignende sammenhæng er der
også med øfsøtor (f. pl. stumper af rendegarnet, som sidder igen, når
rendegarnet selv klippes bort), hos I. Aasen avsetor. Ordet seta, seto
har dialekten ellers i formen sitii (kvæ'llsitii p. 164); konsekvent skulde
avsetor i en normaliseret form af solørsk hedde *åvsytur. Formodentl.
er det også opstået på den måde; e—u i *setur kunde vistnok også
være assimileret til ø— og videre å assim. af ø; men ikke engang den
første af disse overgange er repræsenteret i hjemlige ord uden i så-

1) "Temmelig nær ved ligger en anden gård rønnås'n, uden vokalpávirkning.

174 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

danne som verjü, med kons. + j. Under påvirkning af nasalkonsonan-
terne er der bleven ligedannelse med o i begge stavelser i gardsn. önom
(Wnæim), mot eller ommot (tildels) om Åmot i Østerdalen og 1 göro
(kvinden. Gudrun); i de to sidste er der altså regressiv påvirkning, pro-
gressiv derimod i det forældede kvinden. oto af Olof, Olof.

Med de korte sv. hunkønsord stemmer i vokal dig(g)if (m. fro-
kost), hugit (n. hoved), hiimiit (m. tvertræ i skæker), kügü (num. tyve,
af tjogu), niig(g)iirn (m. best. en indsø i Brv.), ugiint (adv. forkert, sedv.
fra venstre), af ofugt, senest forandret derved, at n er indsat (for én
eller anden folkeetymologi?) 1), idet det første ii opfattedes som det næg-
tende præfiks; ügünsük eller ügensük af ofund; üm(m)ünrü af Ogmun-
dar-, medens mandsn. henstår både uden omlyd og uden ligedannelse
som am(m)ünn, smlgn. kakü. Med selve sidste led rud synes første led
at være assimileret i gårdsn. fürddorü, da man ellers skulde vente u>o
foran r8 (p. 158) og i 4goru« Augharud R.B. sutiibtamme (m. en art
ranunkel) for *söfæi- (smlgn. soleie) er ialfald støttet på folkeetymologi
(med sutü, svale); men ligedannelse uden sådan kan ikke siges at være
ganske uantagelig, når man sammenligner med f. eks. *høymolu > humut
(agersyre) i Opdal, *høyhlodu > hulle i Orkedalen.

Hvor y—i er grundlaget for ligedannelsen, er der jo ligesom under
alle omstændigheder så ringe labialitet ved y i dialekten, at man ikke kan
vente at høre noget af den på den altid mere flygtige sidste vokal. Jeg
tror at © i sidste stavelse er omtr. uhørt i nord, men at det nok kan
findes i syd; og væsentlig er det jo også derfra jeg kender % i første
stavelse f. eks. i tri. (n. tjæreved), stikki (n.stykke), kinntirill (m. kerne-
stav), hik(s)ill (m. haseled), nik(fill (m. negel) i Brv. også nittstil.
Overfor Aasens rennel (m. tridse på rokken) er det jo afvigende, at
solørsk har rinnill, Brv. også rinjüt, med 7, men naturligvis her som i
alle ord oftere med i. Da rinnill åbenbarlig er afledet af renna (som
Aasen ved sin normalform betegner det), idet ordet jo gelder den del
af snelden, hvori rokkesnoren løber, så er 7 her formodentlig en frem-
skudt udløber af den romerikske sene u-omlyd i vgku (uge), smyu
(smedje), tyssut (tidsel), f. eks. i Ullensaker, hvor *rinnill rigtignok har
i, det hedder rinjut; men det er jo folkeetymologi. Etpar andre ekspl.
på lignende senere overgange fra 1 til y forekommer i dialekten, nem-
lig sinü (sene), kvæ'llsttii (sidden oppe om aftenen) og $iggat (m. gærde),
hvor også Romerike (ialfald Nes) har syggat.

1) Snarest med *iigiinn « ofund, som vel også er opfattet som sammensat

med % (og noget i lighed med gunst), men dette har der ikke indvirket
på ordets form.

1894. No. 4. DEN SOLØRSKE DIALEKT. 175

Af i—i kan maa se ligedannelse i sådanne stærke partic. som biti
(bidt), stigi (steget), forsåvidt at de har undgået åbning, som de vilde
have havt uden 2den stavelses vokal (smign. bett, stög); dog er ptc. og-
så mere end de neutrale subst. påvirkede af den gamle lange vokal i
inf. af de tilsvarende verber. Fra participierne kommer igen den voka-
lerne styrkende analogi til adj. som visinn (vissen)' grisinn (utat, aben);
også subst. på ill støttes i sin form ved analogi f. eks. svimill (m. en giftig
græsart, formdtl. svimling, lolium temulentum). Derimod synes siriss (f.)
at være uden sådant forhold, idet partikelen si hedder sé; det samme
gelder ordet sisilröt (f. sødbregne), om det idethele opr. har å i ıste |
stavelse; det kunde f eks. tænkes at være kvindenavnet Cecilie.

Af e—1 har man i hele distriktet (efter palatal!) jiti (adj. ntr. om-
talt, af getit); af tekit, dregit, slegit, i nord tigi, drigi, slit, i syd med
dissimilation t#’i, drz'i, slz'i; af normalformen eitill her itill (m. kertel).

Jeg kan ikke med det materiale jeg har adgang til, tage nogen
bestemt mening om første stavelses vokal i flertalsformerne fænir (fonner),
grænir (graner), i Brv. fanir, granir, allerede i Nes på Romerike gren-
nor — samt pæp(p)ir (n. papir), fætti (adj. fattig), i Grue og Brv. fatti.
Om fætti har jeg foran p. 94 udtalt, at vokalens åbenhed kommer af,
at det er en forkortet lang vokal; også ved de andre kunde det være
åbning i stavelse af usikker længde; pæp(p)ir skulde jeg tro er optaget
efter dansktalende (præst, jurist, kontorist) med høit a. Men det er jo
vel muligt, at det er en virkning afi, at disse a-lyd er gået over til æ;
ved fænir og grænir kunde overgangen kanske være så gammel, at den
kunde medtages under navnet i-omlyd, endskønt et tredje fem. med -ir
i plur., skutir (f. skyllevaud), ingen omlyd har.

Også i det sidstnævnte ord spiller forholdet mellem vokalerne dog
utvilsomt en rolle, om det end er uvist, om ordet her har havt formen
skol og vekslet o til 7 for endelsens skyld; man kan se harmonien mel-
lem % og i udtalt deri, at hvor én af dem er sænket i den ene stavelse |
der forandres den anden i den anden stavelse, og hvor den ene behol-
des beholdes også den anden. Vi kan således sammenligne skutir med
adj. vé'opinn (eg. vidaben, 2: liggende på ryggen), hvor o rigtignok kom-
mer af gammelt o, ikke af u; det er dette, som har sænket første sta-
velses vokal, som synes at have været 1, til e; ligedan i de fremmede
ord piillira (v. polere), rüssin (m. rosin) mod menott (m. minut), sdrop
(sirup). At det er dem, som har labialvokalen i første stavelse, som
bevarer den trangere lyd, dem, som har den i sidste, som sænker lyden,
er visselig ganske tilfældigt, smlgn. vikü etc. pag. 169.

176 AMUND LARSEN. H.-F. Kl.

— ——

I “liggie > liggi har bl. andet den progressive assimilation spillet
med; hvis dette moment var uvirksomt, så vilde man for leggja lydlov-
mæssig have havt *læ'ggi, mens det hedder læ'gga. Ellers behandles
e—a og i—a sedv. ensartet og det på samme måde som i verber og
sv. m. Således tæna (m. hard, men ved opvarmning seig og bøielig ved
af bartræ), dannet fra (akk. af) *pinarr = oldn. pinorr; gen. af vegr har
ligedannelse i smstn., f. eks. vægasell (n. veiskille); fem. mær (f. hoppe)
og fæt (f. fodspor — ikke i bet. færd) har -ar i flertal, ligesom steds-
benævnelserne fækan, næsan har havt; mier danner også sammensætn.
med mæra-.

Hvor i eller e kommer umiddelbart foran en vokal, som det står
i ligevægtsforhold til, stanser assimilationen ligesom ved inf. og sv. mask.
ved e i første stavelse, f. eks. vidar > véa i véalæss (n. vedlæs), pridja
> tréa, *pria (analogisk for brjå) > tréa (tre, kun brugt med udeladt
subst., neppe kendt i nord), hédan, padan hZa, dea (kun i syd), nedan
> néa, sidan > Séa.

I @rek, érak (mandsn. Erik) ser jeg ingen ligedannelse, da navnet
har havt netop en sadan udbredelse, at den svensk-danske form kunde
vinde indpas i temmelig gammel tid, med fortrængsel af den diftongiske
fremlyd; &van af Eivindr har vist også faet sin lydudvikling udenfor
dialekten, i borgerlige, kanske også adelige kredse. Einarr derimod
har været et uddød navn inden alle dannede cirkler, og det er således
ren autochthon knoting, når der nu i dialekten forekommer — skønt
sjelden — enar. En ligedannelse af én eller anden art synes der at
være i stedsnavnet hëbrea (best. f, en vis del af en stor slätteeng i
Hof). Om man kan ansætte ligedannelsen som nogen virkende kraft i
en mængde sammensatte ord med e i første led, a eller e i andet, så-
som lératt (lærred), bellatt (billede), Avesatt (gårdsn. Kveset), synes mig
aldeles umuligt at afgøre.

——- 42222 OED

Forkortelser.

(I.) Aasen: Norsk ordbog af Ivar Aasen. Kristiania 1873.
D(ipl) N(orv.): Diplomatarium Norvegicum. Kristiania 1849—91.
EPh. ?
Eng. Philol. ?

Fritzn.!: Ordbog over det gamle norske sprog af Johan Fritzner. Kristi-

| Englische Philologie von Johan Storm. Leipzig 1892.

ania 1867.

Fritzn.?: Ordbog ovet det gamle norske sprog af Dr. Johan Fritzner
I bind. Kristiania 1886.

Grdr. d. G. Ph.: Grundriss der germanischen Philologie, herausgegeben von
Hermann Paul. Strassburg 1891.

N. lydskr.: Norsk lydskrift af Johan Storm i Norvegia I bind. Kristiania
1884.

R. B.: Biskop Eysteins Jordebog (den røde bog). Kristiania 1879.

Rietz: Svensk dialektlexicon af I. E. Rietz. Lund 1867.

Schiller = Lübben: Mittelniederdeutsches Wörterbuch von Dr. K. Schiller u.
Dr. A. Lübben. Bremen 1875 — 1881.

Sv. landsm.: Nyare bidrag till kånnedom om de svenska landsmålen och
svenskt folklif. Stockholm 1879—94.

Sweet hdb.: A handbook of Phonetics by Henry Sweet. Oxford
MDCCCLXXVII.

I. Dialektens begrænsning og slægtskabs-
forhold.
Kap. 1 sn où ee +
S 1. Forholdet mellem den solørske dialekt og
dens nabodialekter . en
8 2. Forholdet mellem dialektens underafdelinger

II. Sprogmidlernes beskaffenhed og beteg-
nelse.
Kap. 2. Vokaler.
5 3
5 4.
Kap. 3.
8 5
6. Tungespidslyd.
7. Tungeryglyd
8. Åndelyd.
. Kvantiteten

Enkelte vokaler
Diftonger
Konsonanter .
Læbelyd

Kap. 5. Aksenter
8 10. Musikalsk aksent .
§ 11. Eftertryk e.
III. Sprogmidlernes anvendelse.
A. Aksentens behandling.
Kap. 6. Eftertrykket .
$ 12. I stavelsen
§ 13. I ordet
$ 14. I sætningen.
Kap. 7. Musikalsk aksent .
8 15. I ordet
$ 16. I sætningen. 9s
§ 17. Uregelmæssighed og varieren i tone-
lagenes anvendelse.

side.

5—10
I 0—17
17—20
20—21
21—22
23—25
25—46

side.
9—10
10—16
16—17
17
17—19
19— 20
20
20—21
21—22
22
23
23—24
24—25
25
25—26
26—46

side. side.

a. Sammensat tonelag for enkelt. . . . 26—28
b. Enkelt tonelag for sammensat :
I. Ved stavelsers sammentrækning . . 28 —30
2. På grund af stærkt eftertryk . . . 30—34
3. På grund af ringe eftertryk . . . 34—36
4. På grund af analogi inden ordets
beining. . . . 2 2 . . . . 36—31
5. I fremmedord. . . . . . . . 31— 39
6. I sammensatte ord . . . . . . 39—46
B. Kvantitetens behandling.
Kap. 8. Kvantitetens egen udvikling . . . . . 46—51
§ 18. Normal udvikling inden ordet. . . . . 46
§ 19. Normal udvikling 1 sammenhængende tale. 47—48
§ 20. Kort vokal med kort kons. . . . . . 48— 49
§ 21. Lang vokal med lang kons. . . . . . 49—50
§ 22. Vokal med to konsonanter. . . 50—5I
Kap. 9. Vokalers kvantitet i forhold til Iydassimila-
tioner . . . … 0. 5 5. 51-55
8 23. Vokalen forlænget, forkortet konsonant. | 51—54
S 24. Forkortet vokal, forlænget konsonant . . 54—55

C. Lydenes behandling.
a. Aksentens betydning for lydene.
Kap. 10. Bemærkninger om betoningsgradenes
fordeling og deres forskellige virk-

ninger. . . . . . 2 . . . 59-57
825. . . . . . . . . . . . . . 55—57
Kap. ri. Hovedaksentens virkninger . . . . 57—59
8 26. Hovedaks. som bevarende eller for kon-
sonanter endog forsterkende. . . . 57
§ 27. Kons. svækket i efterlyd efter andre
konsonanter . . . . . . . . . 57 —58
§ 28. Kons. svækket efter lang vokal. . . 59
Kap. 12. Biaksentens virkninger. . . . . . 59—78
8 29. a. Konsonantsvækkelse 1 efterlyd . . 59—66
b. Konsonantsvækkelse 1 fremlyd . . 66—67
8 30. a. Vokalbehandling i gammel eller ny-
ere udlyd . . , . . . . . 67—71
b. Vokalbehandling foran bevaret kon-
sonant. . . . . . . «© « . 211—758
Kap. 13. Aksentløshedens virkninger . . . 78—84

§ 31. Stavelsebærere, bortfald i fremlyd og
udlyd . . . . . . . . . . «4 78—81

8 32.

Tab af stavelser .

B. Kvantitetens betydning for lydene.

Y-

Kap.

Lydenes
Kap.

8 42.

Kap. 17.

8 43:
8 44.
18.
8 45 . . . . . , . . . . . .
. Attraktion mellem lydsystemets kons.

Kap.

14.
5 33:
15.
8 34.
$ 35.

16.
§ 36.
8 37:
§ 38.
8 39.
8 40.
8 41.

. Vokalers behandling foran labialkons.
. Ved p.

. Ved bb.

. Ved v. +

. Ved f . . . ,

| Ved m af oldn. f en
. Vokalers behandling foran kons. med
. 129—143

Kvantitetens virkning gennem aksenten
Kvantitetens direkte indvirkning .
Oversigt over dialektens vokalbehandling
Äbning og sænkning
indbyrdes pävirkning.

Assimilation mellem konsonanter.
Regressiv assimilation

Progressiv assimilation .

Kombinerede assimilationer
Overgangskonsonanter

Bortfaldne fremlydskons.

Udtrængning og afslidning

Assimilation uden umiddelbart sammen-
sted. . . TT
Dissimilation af konsonanter |
I sammenstød.

Uden sammenstød

Metathesis .

| Vokalernes tilbagegående indtydehe på

konsonanter . . . . .

. Fremskridende virkning af vokaler på

konsonanter

. Palatalisering .
. Kakuminalisering . 0 .
. Labialisering, gutturalisering; dissimile-

rende bortfald.

tungespidsartikulation

. Ved kakuminal opstået af I

side.

84— 85

85:— 97

97—113

. 113—114

. 115—117
. I17—118

. 119—124

. I24— 128

side.

81— 84
84 - 85
85— 92
92 — 97
97104
104—107
107—109
I109— I I I
III
III—II2
112—113
113
113—114
II4— IIS
II5—I17
117—118
119—121
121—123
123 —124
124—126
126
126—127
I27— 128
128
129—131

. Ved { ER
. Ved dd (dentalt og palataliseret).

. Ved Il

. Ved nn.

. Ved 77.

. Ved gg.

. Ved & .

. Ved $ ou ee .

. Vokalers behandling foran strubekonsonanter
. Vedg . . . . . . . . . . . 4
. Ved k MN |
. Nasalering af vokalen omsat til dyb vokal-

. 153—156

. Brydning

. Ved r og andre gummekonsonanter.

. Ved oldn. 6

. Ved dentalt |.

. Ved dentalt m.

. Ved dentalt ¢. MM C
. Ved & . . . . . . . . . . oe 4
. Vokalers behandling foran kons. med pala-
+ 143—149

liseret artikulation . . . . . . .

kvalitet .

. Ved 7

. Ved n

. Ved m . NN LS
. Vokalbehandling ved gammel erstatningsfor-
. 156—158

lengelse (r + dental) .

Progressiv assimilation fra konsonant på vokal

. Labialisering

. Dental farvning

. Palatalisering OM
. Vokalers indbyrdes pávirkning (ligedannelse)

I faste grammatiske grupper
I spredt forekomst

side.

I50—153

. 158—160

160—164

164— 176

side.

131—133
133—134
134—137
137—138
138—140
140-143
143144
144—145
145—146
146 -- 147

147
147 —148
148—149

149

150
151-153

153
153—154
154—156
156—158
158— 160
160-— 161

162
162—164
164—170
170— 176

Side 6 linje 11

17
18
20
29
43

Ow ON & W

Trykfeil og rettelser.

fra oven kv les: hv.
fra neden n, 5, ¢ les: n, s, ].
o. gren les: ørn.

n. ky les: hy.

53 ©

med e les: med 9.
Quesætrom les: Quesætre.
Iott (n. les: lott (m.

. fetter les: fetter.
. levar les: lévor.

gren kan hr. H. Ross ikke få bekræftet fra Toten,
og denne form synes säledes at skrive sig fra en
misforstäelse.

. vær (n. les: vær (m.

hernnå les: hern'nd.

dernnd les: dern'nå.

tilfoies kfpv (f. kløv), pl. kinvjar.

(pron. dem læs: pron. demon.

tilføies: bræskri, gardsn. i Våler, skrevet Braskerud,
men utvilsomt (som prof. Rygh har udtalt) opr. dan-
net med -eid.

persn, goansn les: pergn, jöans'n.

sættonn (n. les: sættony (m.

tagat les: (ago.

bøkon les: bøkon.

. narva les: narv3.

» ptdstar les: piáster.

diftongen læs: diftongens.

9 > 6 (sött) bør helst udgä; det kan vistnok regnes
for et med sænkningen ensartet fænomen, når den
lukkede vokal fra søt bliver mere åben i neutrums-
formen, og som normal for østnorsk sænket ø bør
vistnok 6 ansættes; men forholdet ved ö-lydene er

idethele endnu uklart, og dialektens sænkede korte ø
er » (søkkva > spkko).
. re'nnskap (n. les: ræ'nnskap (m.
» 100 » 11 » » kälste les: küloto.
» III » 14 . handr&v (m. les: handrév (n.
» 125 » 16 f. sapp les: Supp.
» 127 » 6 » » treffe (n.) les: treffe (v.).
» 135 » 6 f. o. tællak (n. les: tællok (m.
n.. dottor les: dottar.
>» I41 » I » » (adj.) les: (adv.).
o
»

Sfde 99 linje 6

7
3

mm
5 ©

» 140 » 17 f

» 145 » 14 f. o. ælllra les. alvo.
» 150 » 9» i>9læs: i> e.

» ISO » IO » » tegat les: té gat.
» ISO » 10» » diger les: diger.

Die Zahl der Birger von Athen

im 5. Jahrhundert

P. Östbye

Videnskabsselskabets Skrifter. II. Historisk-filosofiske Klasse. 1894. No. 5
Udgivet for Hans A. Benneches Fond

Kristiania
In Kommission bei Jacob Dybwad
A. W. Bröggers Buchdruckerei

1894

——————

Die Zahl der Bürger von Athen im 5. Jahrhundert

von

P. Óstbye.

Vortrag in der historisch-philosophischen Klasse.

—

Eine Frage, die sich Jedem, der eine greifbare Vorstellung von der
Grösse Athens anstrebt, von selbst aufdrängen muss, und deren Beant-
wortung für die Geschichte des hellenischen Alterthums im Allgemeinen
und für die innere Entwickelung Athens im Besonderen eine nicht zu
unterschåtzende Bedeutung hat, ist die: Wie zahlreich ist die Bürgerschaft
gewesen, die der persischen Macht ein Ziel gesetzt, die ein halbes Jahr-
hundert die Hålfte der hellenischen Welt beherrscht, und deren Staats-
mánner das stolze Wort ausgesprochen haben, es vermóge die Vaterstadt
mit eigenen Kráften diese Hålfte in Unterwürfigkeit zu erhalten und mit
der anderen um die Herrschaft zu ringen?! Welche Vorstellungen darf
man sich von der Bevólkerung eines Staates bilden, der in einem Jahre
mehr als 160 im Kriege gefallene Bürger aus einer Phyle zu verzeichnen
gehabt, 2 in den vier Jahren.von 430—426 neben den Verlusten im Felde
4400 Hopliten und 300 Reiter an der Pest eingebüsst und dennoch nach-
her 250 Trieren mit 50000 Mann auszurüsten ? und Tausende von
Kolonisten zur Sicherung seines auswärtigen Besitzes auszusenden vermocht
hat? Es ist denn auch diese Frage, seitdem sie von Hume* wieder an-
geregt wurde, vielfach erörtert und in vielfach verschiedener Weise be-
antwortet worden. In diesem Jahrhundert war man bis auf die letzten
Decennien geneigt, die Sache als durch die Berechnung Böckhs, Staats-
haushaltung der Athener I S. 42 ffg., endgültig erledigt zu betrachten.

1 Thuk. VI, 84, 3.

2 C. I. A. I, 433.

8 Thuk. IL, 17.

4 Essay on the Populousness of ancient nations.

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No 5. 1*

4 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

Böckh sieht von jedem Versuch ab, nach den Angaben iiber die
Kriegsmacht Athens die Volkszahl zu bestimmen, «da diese Angaben,
theils weil sie meist zu unbestimmt sind, ohne genaue Unterscheidung
der Stånde, Biirger, Schutzverwandten und Sklaven, theils auch aus
anderen Griinden kein sicheres Ergebniss erwarten lassen». Er be-
schränkt sich auf die kritische Prüfung der direkten Nachrichten über
die Bürgerzahl, und diese schwanken, eine einzige aus den ältesten Zeiten
abgerechnet, zwischen nahe an 20 000 und 30000 Bürger, d. h. er-
wachsene Männer.

Die grösste dieser Zahlen findet sich bei Herodot, Aristophanes
und in dem pseudo-platonischen Dialog Axiochos, also in Quellen, die
entweder dem peloponnesischen Kriege um ein Paar Jahrzehnte voraufgehen
oder ihm unmittelbar nachfolgen, oder auf Verhältnisse während dieses
Krieges Bezug nehmen. Herodot erzählt V, 97, dass der Milesier Arista-
goras, als er um Hülfe für die ionischen Städte nachzusuchen nach Hellas
kam, vom Spartanerkönige Kleomenes abgewiesen wurde, während er bei
den Athenern Gehör fand. «Es scheint nämlich, als sei es leichter, die
Menge zu beschwatzen als einen Einzelnen. Wenigstens gelang es ihm
nicht, den einen Mann, den Lakedämonier Kleomenes mit Worten zu
überlisten, aber mit drei Myriaden von Athenern gelang es ihm».

In den Ekklesiazusen des Aristophanes, die 392 oder vielleicht erst
390 aufgeführt worden sind, ! preist v. 1132 die Dienerin ihren Herrn
glücklich, weil er unter mehr als 30000 Bürgern der einzige ist, -der
noch nicht sein Abendbrod gegessen hat. Endlich sagt im Axiochos
c. 7, S. 369 A Sokrates, dass die Volksversammlung, in der nach der
Arginusenschlacht die zehn Strategen verurtheilt wurden, 30000 Bürger
gezählt habe.

Diese Angaben werden von Böckh sämmtlich als übertrieben ver-
worfen: «Herodot, damit er an dem Beispiele des Aristagoras zeige, wie
viel leichter es sei, viele als Einen zu überreden, mochte immerhin eine
gangbare, aber keineswegs genaue und beglaubigte Zahl wählen; mit
einem Komiker darf es so genau nicht genommen werden, und der Ver-
fasser des Axiochos wird eben auch keine Seelenlisten eingesehen haben».

Es bleibt nach Böckhs Ansicht nur die zweite Klasse von Nachrichten,
welche sich auf wirkliche Zählungen gründen. Am wichtigsten unter
diesen ist die Notiz bei Athenaeus VI, S. 272 B, nach welcher von
Demetrius dem Phalerer, als er Archon war, 309 eine Volkszählung
veranstaltet wurde, die 21 000 Bürger ergab. In der ersten, angeblich

1 Th. Bergk, Griech. Lit. Gesch. 4 S. 85.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 5

Demosthenischen Rede gegen Aristogeiton, S. 785, wird die Birgerzahl
auf beinahe 20000 geschätzt. In der Vita des Redners Lykurg 1 ist die
Nachricht überliefert, dass beim Vertheilen eines Vermögens von 160
Talenten jeder Bürger 50 Drachmen empfing; die Gesammtzahl war also
damals 19200. Plutarch berichtet im Phokion 28, dass unter Antipaters
Regierung 12000 des Bürgerrechts beraubt wurden. Diodor XVIII, 18,
der denselben Vorgang berichtet, giebt mit augenscheinlicher Übertreibung
die Zahl der Ausgestossenen auf 22000 an, während 9000 übrig ge-
blieben sein sollen. Nimmt man an, dass die erste Zahl bei Diodor für
12000 verdorben ist, so stimmen also die Angaben sämmtlich darin
überein, dass Athen um die Mitte und gegen Ende des 4ten Jahrhunderts
rund 20000 Bürger gezählt habe. Dass die Zahl auch im sten nicht
höher gewesen sei, folgert Böckh aus einer Notiz, die im Wesentlichen
übereinstimmend beim Schol. Aristoph. Vesp. 718 und Plutarch Perikl. 37
überliefert ist, und die auf Philochoros zurückgeht. Nach dieser wurde
unter dem Archon Lysimachides 445 bei Gelegenheit einer Kornspende
eine Untersuchung über die Ebenbürtigkeit gehalten, bei der nur 14 240
sich als Bürger legitimieren konnten, während 4 760 als scap&yypapoı
ausgestossen wurden. Plutarch giebt die Zahlen etwas verschieden an,
14040 als ächte und nahe an 5 000 als ausgestossene oder nach seiner
Darstellung sogar in die Sklaverei verkaufte. Nach allen diesen Angaben
rechnet Böckh einen mittleren Durchschnitt von 20000 Bürgern und eine
Gesammtzahl der bürgerlichen Bevölkerung von 90 000. Diese Zahlen
sind nach ihm ziemlich constant gewesen; doch nimmt er unter Hinweis
auf die bei Thukydid II. 13 überlieferten Zahlen an, dass die Bürger-
schaft zwischen 445 und 432 im Steigen gewesen ist.

Diese Berechnung hat lange Zeit eine Art kanonischer Geltung be-
anspruchen können. Max Frånkel in seinem Werke: «Die attischen
Geschwornengerichte» sucht sie noch zu vertheidigen. In den letzten
Jahrzehnten ist jedoch von immer mehreren Seiten mit unzweifelhaftem
Recht hervorgehoben worden, dass der Ansatz Böckhs nur den Verhält-
nissen des 4ten Jahrhunderts entspricht, während wir im 5ten mit ganz
anderen Zahlen zu rechnen haben. In den gangbaren Darstellungen
wird jetzt die Bürgerzahl am Anfang des peloponnesischen Krieges auf
30— 35 000 beziffert. Auch Frankel in der dritten Auflage von Böckhs
Staatsh. d. Ath. schliesst sich jetzt dieser Ansicht an. Am umsichtigsten
und eingehendsten hat J. Beloch: Die Bevölkerung der Griechisch-
römischen Welt, Leipzig 1886, die Frage behandelt, aber auch bei ihm

1 Vit. dec. orr. S. 843 D.

6 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

sind ein Paar Faktoren unberiicksichtigt geblieben, die von nicht un-
wesentlicher Bedeutung sind und die sich theils aus ålteren Quellen,
theils aus der inzwischen erschienenen aristotelischen Schrift vom Staat
der Athener bestimmen lassen. Danach wird auch, wie ich glaube, die
thukydideische Angabe von 16000 Hopliten aus den jüngsten und
ältesten Jahrgängen und den Metöken, die vielfach angefochten worden
ist, und von Beloch in 6000 geändert wird, in einem anderen Licht
erscheinen. !

Von vornherein wird Niemand darüber in Zweifel sein, dass der
attische Staat beim Ausbruch des peloponnesischen Krieges, wie in jeder
anderen Hinsicht, so auch in Bezug auf die Zahl seiner Bürger den Höhe-
punkt erreicht hat. Ausdrücklich wird dies vielfach bezeugt, so wenn
Thukydid II, 20 und II, 31 nicht ohne einen Anflug patriotischen Stolzes
hervorhebt, was die Vaterstadt, als sie noch &xuabouda war, militärisch
zu leisten vermochte. Im Herbst 431 hat sie nach seinem Zeugniss das
grösste Bürgerheer, das sie jemals gestellt, gegen Megara ausrücken
lassen. Beim Versuch die damalige Bürgerzahl zu berechnen, werde ich
aus praktischen Gründen mit den Faktoren anfangen, die ausserhalb
Attikas zu suchen sind.

Es sind dies vor Allem die Kleruchengemeinden, deren attische
Einwohner bei der Auswanderung ebenso wenig aus dem Bürgerverbande
schieden, wie aus den römischen Censuslisten der Kolonist von Narbo
oder Sinuessa. Schon die numerische Stärke dieses in der Fremde
lebenden Theils der Bürgerschaft genügt, um die Ansicht Böckhs als irrig
zu erweisen.

Die älteste aller attischen Militärkolonien ist Salamis. Auf die
staatsrechtliche Stellung dieser Insel als Kleruchengemeinde war schon
von Hermann und dann mehrfach von v. Wilamowitz und Köhler hin-
gewiesen, und sie wird jetzt durch die auf der Akropolis aufgefundenen
Fragmente der Stiftungsurkunde zur Genüge erwiesen. Die Gründung

1 Diese Arbeit war im Wesentlichen niedergeschrieben, als mir die Ausführungen
v. Wilamowitz Möllendorffs Aristoteles und Athen II S. 201 fig. zu Gesicht kamen.
Ich habe mit Genugthuung konstatirt, dass das Ergebniss meiner Berechnung mit dem
seinigen in der Hauptrichtung übereinstimmt, aber seine geringschätzigen Bemerkungen
über statistische Wahrscheinlichkeitsrechnungen scheinen mir um so weniger am Platze
zu sein, als auch die von ihm angegebene Gesammtzahl 60000 auf Wahrscheinlichkeits-
rechnung, freilich mehr subjectiver Art, beruht. Die von Beloch eingeführte Methode
muss, wenn feste Ausgangspunkte gewonnen werden können, auf annähernd richtige
Resultate führen, Damit will ich kein Gesammturtheil über das Buch Belochs ausge-
sprochen haben.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 7

fällt zwischen die Jahre 570 und 560.1 Bei der Berechnung der Ein-
wohnerzahl der bis 431 angelegten Kleruchien werde ich jedoch auf
Salamis keine Riicksicht nehmen, .weil es trotz der staatsrechtlichen
Stellung der Insel natürlich ist, sie schon im sten Jahrhundert als faktisch
zu Attika gehörig zu betrachten.? Dass in diesem Falle der engste
politische und militärische Anschluss an die Mutterstadt, wie er durch
die natürlichen Verhältnisse ermöglicht war, von vornherein ins Auge
gefasst wurde, darauf deutet vielleicht auch die Formulierung der an die
Kleruchen gestellten Anforderungen [rov éSalAauliva layôyra] olxev iy)
Sahapine [alet sullev [Eur "Adevalorjor ve|A]év xol orgazlevcoglar, 8 während
C. I. A. II, 176 z. 29 der Ausdruck lautet ozgateteoSat tag ØTPATLUC
xal tac elsyopas eispigew uera Adnvalwv.

Es folgt die Kleruchie in Chalkis, wohin nach Herodot V, 77 4000
Bürger gingen.* Aelian Var. Hist. VI, 1, dessen ausführlicherer Bericht
einer guten Quelle entnommen zu sein scheint, giebt die Zahl nur auf
2000 an. Zwar kehrten nach Herod. VI, 100 die Kleruchen 490, um
sich der persischen Übermacht zu entziehen, nach Athen zurück, aber
‘es kann keinem Zweifel unterliegen, dass sie nach der Schlacht bei
Marathon ihre Loose wieder in Besitz genommen haben, wenn auch die
Vermuthung Böckhs, dass die Chalkidier, welche die 20 von Athen ge-
lieferten Schiffe bei Artemision und Salamis bemannten, Kleruchen waren,
von Kirchhoff mit Recht bestritten wird.

An der Strymonmündung wurde 475 Eion mit Kleruchen besetzt
(Thuk. 1,98), sodann Skyros 468 (Diod. XI, 60, Thuk. 1,98, Corn. Nepos
Cim. 2). Nach Plut. Pericl. 11 wurde 453 der thrakische Chersonnes
mit 1 000, Naxos mit 500 und Andros mit 250 Kleruchen besetzt und
noch 1000 nach Thrakien gesandt um sich unter den Bisalten nieder-
zulassen. Es kann kaum bezweifelt werden, dass dies auf die Kolonie
Brea, deren Stiftungsurkunde in der Inschrift C. I. A. I, 31 vorliegt, zu
beziehen ist. Von 1 000 Kolonisten nach Evboia berichten Diodor XI, 88
und Pausanias I, 27,5. Um dieselbe Zeit erhielten Lemnos und Imbros
attische Kleruchen. 5 Nach der Niederwerfung Evboias 445 wurden die
Einwohner von Hestiaia vertrieben (Thuk. I, 114), und der Boden unter

1 Köhler, Mitth. des dtsch. arch. Inst. in Athen IX (1884).

3 Foucart im Bull. de corr. Hell. XII, 1888, S. 6. i

8 Die Ergänzung nach Lipsius in den Leipziger Studien XII, 1890 S. 221 fl. Ahnlich
Foucart, Bull. de corr. Hell. XII, 1888.

4 Für die folgende Übersicht vgl. die erschöpfende Darstellung von Kirchhoff: Die Tribut-
pflichtigkeit der attischen Kleruchen in den Abhdl. der Berl. Akad. 1873.

5 Kirchhoff a. a. O,

8 P. ÖSTBYE. - H.-F. KI.

2000 Kleruchen vertheilt (Strabo p. 445). Diodor XII, 22 giebt ab-
weichend die Zahl auf 1000 an Endlich folgt 437 die Gründung von
Amphipolis (Thuk. IV, 102).

Bei der Dürftigkeit der Überlieferung ist keineswegs ausgeschlossen,
dass ausser diesen noch andere Kleruchien bestanden haben. Mehrfach
waren diese Ansiedelungen durch friedliches Übereinkommen mit dem
betreffenden Staate gegen Herabminderung des Tributs zu Stande ge-
kommen, und es mógen wohl ófters in dieser Weise Landanweisungen
an attische Bürger in kleinerem Maasstab erfolgt sein. So kennen wir
nur zufállig durch die Inschriften C. I. A. I, 230 und 240 eine thrakische
Stadt NeámoAug år "A9qvàó», die doch wohl Kleruchengemeinde gewesen
ist, und für Kleruchen in Eretria, die wohl nach dem Aufstande
Evboias 445 dahin gesandt worden sind, zeugt die Inschrift C. I. A. I, 339.

Die Quellen bieten nicht Mittel genug um die Gesammtzahl der
kleruchischen Bevölkerung genau zu berechnen, aber immerhin reichen
die Anhaltspunkte hin um davon annåhernd eine Vorstellung zu geben.
Die ausdrücklich bezeugten Zahlen ergeben die Summe von 9750, oder
wenn man sowohl für Chalkis als Hestiaia die niedrigsten Angaben
gelten låsst, was wenigstens für Chalkis das Richtige treffen dürfte,
6750. Dazu kommen die Kleruchien, für die keine bestimmte Zahl an-
gegeben wird. Es sind dies Lemnos, Imbros, Skyros, Amphipolis
und Eion.

Lemnos, Imbros und Skyros müssen eine verhåltnissmåssig zahl-
reiche kleruchische Bevólkerung gehabt haben. Auf Skyros wurde die
frühere Einwohnerschaft theils vertrieben, theils in die Sklaverei versetzt
und folglich der ganze Boden vertheilt. Für Lemnos wird Ol. 83,1 der
Tribut von 9 auf 4l/, Talent herabgesetzt. Für Imbros tritt Ol. 84,2
eine Herabsetzung von 2 auf 1 Talent ein. Es muss dies unzweifelhaft
mit den gleichzeitig erfolgten Kleruchiengründungen auf den Inseln zu-
sammenhången, und man darf wohl schliessen, dass wenigstens die Hålfte
des Bodens an attische Bürger vertheilt worden ist. Für die Bedeutung
dieser Kleruchien spricht auch der Umstand, dass für Lemnos jåhrlich
ein Hipparch erwåhlt wurde, die Insel demnach Reiterei stellte (Demosth.
4,24, Hypereides für Lykophr. XIV, Aristot. 49. mod. 51,6), und noch
“ mehr, dass die Inseln beim Antalkidischen Frieden den Athenern be-
lassen wurden, gewiss nur weil die freie Einwohnerschaft zum gróssten
Theil aus Athen stammte und an Athen halten wollte. "Weniger als
3000 Kleruchen tür alle drei Inseln zusammen wird man demnach kaum

1 Dittenberger, Syll. inscr. Graec. I S. 79.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 9

rechnen dürfen, aber wohl auch nicht mehr,! weil aus den Tributlisten
hervorgeht, dass wenigstens in dieser Zeit neben den Kleruchien auf
Lemnos und Imbros auch selbständige Gemeinwesen bestanden.

Von sehr grosser Bedeutung war Amphipolis (Thuk. IV, 108).
Beim ersten Versuch der Athener hier eine Kleruchie zu gründen 465.
wurden nach Thuk. IV, 102 10000 Kolonisten ausgesandt, wovon freilich
nur ein Theil Athener waren. Auch bei der endlichen Gründung 437
scheinen die attischen Kleruchen in der Minderzahl gegen die übrigen Kolo-.
nisten gewesen zu sein, aber immerhin folgt aus der Bedeutung der Stadt,
dass diese Minderzahl nach Tausenden zu beziffern sei. Gegenüber der
Thatsache, dass nach Brea 1000 Kleruchen gesandt wurden, wird man
für Amphipolis und Eion zusammen nicht unter 2000 rechnen dürfen.

Es kann demnach keinem Zweifel unterliegen, dass in den attischen
Kleruchien um den Anfang des peloponnesischen Krieges 12 000 Bürger
wohnhaft waren. Denn es ist durchaus unwahrscheinlich, dass die Be-
völkerung dieser Kolonien in der Zeit zwischen ihrer Anlage und dem
Ausbruch des Krieges abgenommen habe. Es fallen die meisten Kleruchien-
gründungen um die Mitte des Jahrhunderts, und die folgenden Decennien
waren eine Zeit des Friedens und der regsten wirthschaftlichen und
politischen Entwickelung des Reichs. Es ist wohl möglich, dass wenn
Herodot die Zahl der Kleruchen in Chalkis auf 4 000 angiebt, er dabei
die Zahl der zu seiner Zeit auf den Kleren wohnenden attischen Bürger
missverständlich für die Zeit der Gründung vorausgesetzt habe. Auch
das darf nicht unberücksichtigt gelassen werden, dass die Zahl der in
die Kleruchien gehenden Bürger nicht der uns allein überlieferten Zahl
der zu vergebenden Kleren genau entsprochen haben kann, sondern
etwas höher angeschlagen werden muss. Denn erwachsene Söhne werden
doch wohl in vielen Fällen dem Vater gefolgt sein, selbst wenn bei der
Verloosung die Familie nur einen Kleros bekommen hatte.

Zweitens gehören zu den ausserhalb Attikas zu suchenden Elementen
der Bürgerschaft die in den Städten des Reichs garnisonirenden Truppen
(peoveol). Isokrates nennt (7.65) seine Landsleute in der Zeit vor den
Dreissig of tag tøv allwy axgonoleis pgovgouvres, und diese allgemeine
Charakteristik wird durch eine Reihe von Belegen aus den Schriftstellern
und den Inschriften bestätigt. Zum Theil schon aus kimonischer Zeit
werden goovgal und ggoveagyzor als zu Recht bestehend in vielen Städten
erwähnt. So in Erythrai (C. I. A. I, 9, 10), in dessen Gebiet nach
Thukyd. VIII, 24 attische zeiyn sich in den zwei Ortschaften Sidusse

I Beloch a. a, O. S. 82 rechnet 5 000,

10 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

und Pteleon befanden. Ferner in Kolophon (C. I. A. I, 11), Milet (IV, 22a),
Kyzikos (Schol. Aristoph. Frieden 1176), Byzantion (Aristoph. Vesp. 237).
Das gelegentlich erwähnte attische Fort in Teos (Thuk. VIII, 16) gehört ver-
muthlich auch schon in diese Zeit. Namentlich in Thrakien scheint
eine Mehrzahl der Bundesstädte attische Garnisonen erhalten zu haben
(C. I. A. I, 446; Thuk. IV, 7 und 113; V, 2; V, 39). Verstärkt werden
diese Besatzungen nach dem Fall von Amphipolis im Winter 424 (Thuk.
IV, 108). In dem 462 (Thuk. I, 102) eroberten und den Messeniern
überlassenen Naupaktos lag unzweifelhaft auch eine attische Garnison.
Überhaupt trieb die Macht der Verhältnisse die Reichsverwaltung immer
mehr dazu den Bundesstådten das Wehrrecht zu nehmen. So heisst es
in den Schlussworten des mit Chalkis nach der Niederwerfung Euboias
446/5 erneuerten Bundes (C. I. A. IV, 27 a): meol d& pudaxng EvBolag
TOUS Oroarnyoics Emtuekeisdar wo av dvwwrrar Apıora inws av Ex WE
Béâriora ”A9yvaloig. Vermuthlich gehört die Verlegung einer attischen
Garnison nach Eretria in diese Zeit (Thuk. VIII, 95, 6). Perikles be-
nutzte die erste Gelegenheit um nach Samos eine ggovec zu senden,
und nach dem Aufstande der Insel mussten die Schiffe ausgeliefert, und
die Mauern niedergerissen werden (Thuk. I, 115 und 117).

Während des peloponnesischen Krieges haben sich die Athener ge-
nöthigt gesehen im eigenen Reichsgebiet die gefåhrdeten Punkte in immer
grösserer Ausdehnung militårisch zu besetzen, wie sie auch gelegentlich
in Feindesland Zwingburgen mit stehender Besatzung errichtet haben.
Es verlohnt der Mühe, die darauf bezüglichen Nachrichten bei Thukydides
und Xenophon kurz zusammenzustellen, weil auch daraus hervorgeht,
welchen dauernden militärischen Anforderungen die attische Bürgerschaft
jahrelang zu genügen vermocht hat.

Gleich nach dem Friedensbruch wird athenischerseits versucht, das
bedrohte Plataeae durch eine øpoveå zu sichern (Thuk. II, 78). Im
November desselben Jahres wird die lokrische Insel Atalante befestigt
und eine Garnison dorthin verlegt (II, 31). Die Insel Kephallenia, die
sich ohne Kampf den hundert Schiffen der Athener ergab (Thuk. II, 30),
war natürlich nicht ohne attische Truppen zu halten. Die Athener be-
trachten sie später als zu ihrer Hausmacht gehörig und versetzen dorthin
in 421 die von Pylos zurückgezogenen Messenier und Heiloten (Thuk.
V, 36). An der Küste Megaras wurde 427 die Insel Minoa von Nikias
besetzt und eine ggovea hinterlassen (Thuk. III, 51). Es folgt dann in
425 durch Demosthenes’ kühne Entschlossenheit die Eroberung und Be-
festigung von Pylos (Thuk. IV, 3 ff.), und noch in demselben Jahre erhob
sich in Methone auf dem Isthmos zwischen Troizen und Epidauros eine

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. II

zweite attische Festung auf dem Peloponnes (IV, 45). Am Eingang des
ambrakischen Busens wurde Anaktorion den Korinthiern entrissen und
den Akarnanen überlassen (IV, 49). Dass aber die Athener eine Be-
satzung dort hinterlassen haben, erhellt aus Thuk. VII, 31, wo die Stadt
als attische Besitzung bezeichnet wird. Im folgenden Jahr wird Kythera
erobert und eine Besatzung in der kleinen Stadt Skandeia hinterlassen
(IV, 54). In der Friedensurkunde (Thuk. V, 18, 7) wird unter den
athenischerseits herauszugebenden Eroberungen auch ein sonst bei Thuky-
did nicht genannter Ort Pteleon erwähnt.

Der Plan Alkibiades’ in Rhion eine attische Festung anzulegen und
so den Eingang zum korinthischen Busen völlig zu beherrschen, wurde
von den Korinthiern und Sikyoniern vereitelt (Thuk. V, 52). Dagegen
gelang es Demosthenes auf seiner Fahrt nach Sicilien einen Ort an der
lakedaemonischen Küste Kythera gegenüber zu besetzen, den nachher
Charikles befestigte und mit einer Garnison versah (Thuk. VII, 26).
In 411 wird dann von Alkibiades Chrysopolis befestigt und ein
dexatevtnowov dort eingerichtet (Xen. Hell. I, 1, 22), worauf im folgenden
Jahr das gesammte attische Heer unter Alkibiades und Thrasylos Lam-
psakos befestigt (Xen. Hell. I, 2, 15). Auch nach Methymna auf Lesbos
ist während des Krieges eine attische Garnison verlegt worden (Xen.
Hell. I, 6, 13). Über Kalchedon vgl. Xen. Hell. II, 2, ı.

Auf die Frage, wie viele attische Truppen für diesen Dienst regel-
mässig verwendet worden sind, giebt jetzt Aristoteles die Antwort. Im
24. Kapitel der Aynvalwy moktela wird die Zahl der Bürger, die durch
den Staat theils als øzpatevouevor, theils als pgovgovrtes, theils als rà xowå
noarroyres ihren Unterhalt fanden, auf mehr als 20000 angegeben.
Es werden zuerst verschiedene dem civilen oder militärischen Staatsdienst
angehörige Bürgerkategorien aufgezählt: 6000 Richter, ı 600 Schützen,
I 200 Reiter, 500 Rathsherrn, 500 Werftwächter, 50 Burgwächter, 700
Beamte für Attika und 700 für die auswärtigen Besitzungen. Dann
folgt der Satz: zoóg de rovroıg, mel Ovveornoayro tov mÖÅEUOV voregov,
örchiraı utv dıioylkor xal mevraxóOtot, vies de poovoldes sixocı, akkar dé
vies al vovg qógovg Ayovoaı vovg imb tov xváuov diayuklovg avdgac,
worauf die Aufzählung mit den im Prytaneion Gespeisten, den Waisen
und den Wächtern der Gefangenen abschliesst,

Dass in den citirten Worten die Besatzungen der Reichsfestungen
zu suchen sind, hat man längst gesehen. Verfehlt ist es aber, sie mit
den 2500 Hopliten zu identificiren, was meistens geschehen ist. Denn
nicht näher bezeichnet, wie diese örråttat dtøylåtot xal mevtaxootoe da-
stehen, ohne irgend eine Bemerkung über ihre militårische Verwendung,

12 P. ÖSTBYE. . H.-F. Kl.

miissen sie doch auf die im Anfang des Kapitels aufgestellte Kategorie
der oroarsvöuevoı bezogen werden; dass man sie auf die poovgotytes
beziehen soll, darf der Verfasser nicht erwarten, ohne dies ausdrücklich
zu bemerken. Auch muss die Beschränkung åmel ouveornouvro tov
ztÓÀEMOY VOTEPOY, wenn auf etwas überhaupt, so doch auf das erste Glied
zu beziehen sein; aber der Besatzungsdienst war nicht auf Kriegszeiten
beschränkt.

Offenbar hat es mit diesen Hopliten eine andere Bewandtniss. Die
ganze Darstellung macht den Eindruck, dass Aristoteles oder seine
Quelle bemüht gewesen sind, überhaupt Alle, die einigermassen regel-
mässig vom Staate unterhalten wurden, in Rechnung zu ziehen. Es
durften demnach die im Kriegsfall für auswärtige Expeditionen von
längerer Dauer verwandten Hopliten neben den Reitern und Schützen
nicht unberücksichtigt bleiben. Vom Parteistandpunkte aus — und von
einer antidemokratischen Tendenz darf man hier ohne Bedenken reden —
konnte man auch die Thatsache gebrauchen, dass im Kriege die Landes-
vertheidiger vom Staate unterhalten wurden, wobei man freilich nicht
darauf hinweisen wollte, dass diese tpog theuer genug bezahlt wurde.
Nebenbei sei bemerkt, dass Aristoteles hier nicht von Kriegsfällen über-
haupt redet, sondern von «dem Kriege», was für ihn nur der pelopon-
nesische Krieg gewesen sein kann. Und die 2 500 zum ständigen Dienst
einberufenen Hopliten entsprechen ziemlich genau der numerischen Stärke
der während dieses Krieges für Expeditionen ausserhalb Attikas ver-
wendeten Truppencorps. Aus den bei Thukydid überlieferten Angaben
ist zu ersehen, dass für auswärtige Feldzüge ziemlich gleichmässig 2 000
bis 3000 Mann mobil gemacht wurden. Die zweijährige Belagerung von
Poteidaia wurde mit 3000 attischen Hopliten betrieben. Nachdem die
Stadt 430 gefallen war, ziehen die Athener im folgenden Jahr mit 2 000
Hopliten gegen die Chalkidier und Bottiaeer (Thuk. II, 79). Wie viele
Hopliten auf den 428 gegen Mytilene gesandten 40 Schiffen gewesen
sind, wird von Thukydid nicht berichtet (III, 3). Das Belagerungsheer
wird bald durch Kleruchen aus Imbros und Lemnos verstärkt, und im
Herbst wird Paches mit 1000 Hopliten nachgesandt (III, 18). Zur selben
Zeit geht Asopios mit 12 Schiffen nach Naupaktos (III, 7). Es mögen
demnach auch in diesem Jahre 2 500 Hopliten im Dienst gewesen sein.
Die Belagerung dauerte bis in den folgenden Sommer, und es folgt dann
unmittelbar (wera v5» déofov alwow) der Zug Nikias’ gegen Minoa,
vermuthlich mit den heimkehrenden Truppen (III, 51). Im folgenden
Jahr 426 gehen 2000 Hopliten nach Melos (III, 91), während gleichzeitig
Demosthenes mit 30 Schiffen sich gegen Leukas und Aetolien wendet.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. I3

Bei der Besetzung von Pylos 425 sind 800 attische Hopliten betheiligt
(IV, 31) und nach deren Heimkehr wird peta tavta evdic ein Heer
von 2000 Hopliten und 200 Reitern gegen Korinth gesandt (IV, 42).
Im folgenden Jahr erobert Nikias mit 2000 Hopliten Kythera (IV, 53),
wåhrend Hippokrates mit 600 Megara bedroht (IV, 67). In dem Heer,
das 423 nach Thrakien gesandt wurde, um die abgefallenen Bundesstådte
zum Gehorsam zurückzuführen, waren 1000 Biirgerhopliten ‘IV, 129), die
dann noch im folgenden Jahre durch ı 200 unter Kleon verstärkt wurden
(V, 2). Die sicilische Fxpedition zählte Anfangs ı 500 Hopliten aus den
Musterrollen neben 700 schwerbewaffneten Theten (VI, 43); später wurden
die Landtruppen um 1 200 Bürgerhopliten verstärkt (VII, 20).

Aus diesen Zahlen darf zwar nicht geschlossen werden, dass die
Athener durch förmlichen Beschluss für den Krieg eine Art stehender
Armee organisirt haben im Anschluss etwa an die stehenden Corps der
Reiter und Schützen. Vielmehr wurde offenbar fiir jeden Fall die er-
forderliche Truppenzahl aus dem Kataloge einberufen, aber immerhin
lässt sich hier eine einigermassen feste Norm für die Stärke des zum
Felddienst herangezogenen Theils der Bürgerschaft nachweisen, und ich
bin darüber nicht in Zweifel, dass wir in den 2 500 Hopliten lei Ari-
stoteles eben diese Norm zu sehen haben. |

Die geoveol werden also anderswo zu suchen sein und zwar in der
entstellten Fortsetzung des oben citirten Satzes, die jetzt unverständlich
dasteht. Unzweifelhaft hat hier Blass das Richtige gesehen, wenn er statt
qógovs àyovoar mit leichter Änderung qgovgovc ay. einsetzt und so den
Satz grammatisch wie inhaltlich, abgesehen von der fehlenden Zahl der
Schiffe in Ordnung bringt. Die jährlich ausgehobenen Besatzungstruppen
waren somit 2000 an der Zahl und wurden durchs Loos bestimmt. Es
stimmt dies mit der Angabe im Kap. 62, 1, wonach die poovpol aus-
geloost wurden, und zwar, wie die Buleuten aus den Demen, während
die Staatsfunktionäre sonst zu Aristoteles’ Zeiten sämmtlich aus den
Phylen ausgeloost wurden. Die jungen Leute haben sich offenbar zu
diesem Dienst herangedriingt, weil er weniger anstrengend war und
Gelegenheit bot, sich in der Welt umzuschen, und namentlich weil er
ein einbringender war. Zenobios 6, 32 erklärt das Sprichwort „poovgeiv
n mÅovteiv durch: ”A9yvalor yàg pooveaic drakapovreg toig VNTLWTAG
uosovg Erabav ueyóálovc tolg qvAárrOvOL9 in’ avrtiuv xoonyeiodat vOv
mowtwoy. Aufgekommen ist das Sprichwort in der glücklichen Zeit des
finanziellen Überflusses, als der Staat seinen Soldaten täglich zwei
Drachmen zu zahlen im Stande war (Thuk. III, 17), und in den Garni-
sonen musste auch die erschwerte Controle den Officieren wie den

14 -— P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

Gemeinen vielfach Gelegenheit zum unerlaubten Gewinn geben. Die
PoovpapxoL des 5. Jahrhunderts waren gewiss nicht schlimmer und nicht
besser als die Strategen des 4., von denen Demosthenes Chers. 24 das
allgemeine Urtheil fällen darf: zavreg Ooo wot åmenhevnan mag buo»
orgarnyol (n éya maoyeıy Óvtov» Tıu@uaı) .. . yonuata ÅauBavovaw.
Dass diese Regel auch auf die Phrurarchen anwendbar war, zeigt die
charakteristische Inschrift aus Arkesine auf Amorgos,! wo der Staats-
mann und Atthidograph Androtion, des Androns Sohn, von den dank-
baren Unterthanen belobt wird unter Anderem, weil er als Phrurarch
seine Macht nicht zum Chikaniren von Bürgern und Fremden, die mit
der Stadt verkehrten, benutzt hat: xal aofag rig nôdewg oùdéva và»
moÅTtöv oùde vOv Eévwr av àguxvovuévov elg vi» mohv E&lunmoe. Die
wenigsten dieser Proconsuln im kleinen diirften dieses Lob verdient
haben, und natürlich sorgten sie auch dafür ihr militärisches Gefolge bei
guter Laune zu erhalten. Durch diese materiellen Vortheile wurde der
Garnisonsdienst der Kleruchenvertheilung analog, und um die damit ver-
bundenen Vortheile möglichst gleichmässig zu vertheilen, war die Präsen-
tation der Kandidaten den Demen anheimgegeben, was auch bei der
Aussendung von Kleruchen ohne Zweifel der Fall gewesen ist (C. I. A.
II, 960). * |

Die Zahl der attischen Beamten in den Stådten des Reichs wird in
der "49. zod. auf 700 angegeben, was jedoch als eine Iteration der Zahl
der einheimischen Beamten durch ein Abschreibeversehen in den Text
gedrungen zu sein scheint. Wie zahlreich diese àgyol üUrrepögıoı, wie
die poovoagyor, die Errloxomoı, die érmelnral u. s. w., gewesen sind,
vermögen wir nicht zu beurtheilen, aber in Betracht der Zahl der

—Æ—— ee

1 G. Radet im Bull. de corr. Hell. XII, S. 224.

2 v. Wilamowitz Aristoteles und Athen II. 205 findet die Konjektur von Blass ganz ver-
werflich und zieht es vor, eine Lücke zu statuiren aus Gründen, denen ich kein Gewicht
beilegen kann. Die goovooí sind, wie im Text dargelegt, nicht in den 2 500 Hopliten
enthalten. Auf die Frage, wo die Schiffsmannschaften in der Berechnung bleiben,
möchte man antworten mit der Frage: Wo bleiben die Mannschaften der zwanzig
vijes poovoides? Die Beurtheilung der Zahl wird hier dem Leser überlassen mit eben
demselben Rechte, wie auch für die im Prytaneion Gespeisten, die Waisen und die
Wächter der Gefangenen keine Zahlen gegeben sind. Die Bemerkung, dass zu dem
Transporte von ggeveoi, z. B. nach Byzantion, Trieren sich schlecht eignen, da die
Soldaten, weil sie nicht heimkehren, nicht selbst rudern können, ist zwar nicht un-
anfechtbar, denn sie werden doch ausgesandt um ausgediente Mannschaften abzulösen,
und diese kehren wieder heim, aber ich lasse sie doch insofern gelten, als auch ich
nicht glaube, dass die Soldaten adreoeraı gewesen sind. Aber warum sollen es
Tomosts Tayelas gewesen sein und nicht reejoecs oroatiwirtidss d.h. orparscstas d,ovoas
tous ubllovras neCouayety, wie sich z, B. unter den hundert nach Sicilien gesandten
Trieren vierzig solche befanden (Thuk. VI, 43)?

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BÜRGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. I$

Bundesstädte wird in dem émraxootoe wenigstens das letzte Glied richtig
sein und auch diese Beamtenklasse sich auf einige hundert belaufen
haben.! Jedenfalls bringt das Hinzukommen der goovgoí und der aus-
wärtigen Beamten die Zahl der regelmässig ausserhalb Attikas befind-
lichen Bürger auf etwa 15 000,

Als Ausgangspunkt für die Berechnung der Bevölkerung von Stadt
und Landschaft haben wir die Angaben bei Thukydid II, 13, wo Perikles
dem Volke Rechenschaft iiber die finanzielle und militårische Lage des
Staates abstattet. Es waren vorhanden 13000 Hopliten ausser den
16000, die als Garnisonstruppen in die Grenzfestungen verlegt waren
oder die stádtischen Befestigungen bewachten. Es gehórten diese 16 ooo
zu den jüngsten und den ältesten Jahresklassen und zu den Metöken
600: ónAira, oa». Dazu kamen 1200 Reiter, darunter 200 berittene
Bogenschützen, 1600 Schützen zu Fuss und 300 segelfertige Trieren.
Dass diese Zahlen zuverlässig sind, wird am Ende nochmals betont mit
den Worten: tavte yao ümnoxev ”Adnvalowg xol obx slaoow Exacta
toutwy, Ste 7 ågBok To nowrov Euekde Iehomovmolmv Eoeodaı xal ig
tov moksuov xaloravro.

Man hat von jeher auf diese Angaben ein besonderes Gewicht gelegt,
und zwar mit vollstem Recht. Ein Verfasser, der die Stelle V, 68,2
geschrieben, darf beanspruchen, dass man ihm bei Zahlenangaben auf
sein Wort glaube. Die moderne Uberlegenheit, die auch den Thukydides
schulmeistern möchte, sollte doch in diesem Falle bedenken, dass er 424
Stratege war und als solcher Gelegenheit hatte, das Archiv der Strategen
zu benutzen, und dass die Entschiedenheit, womit er eben diese Zahlen
verbiirgt, wahrscheinlich, oder wir können wohl sagen gewiss davon
zeugt, dass er diese Gelegenheit wirklich benutzt hat. Wenigstens hat
der Verfasser, der uns glauben machen will, dass die Thatsachen, die er
erzählt, in vielen Fällen éxerovwg eveloxeto, keine Entschuldigung, wenn
er hier seine subjectiven Vermuthungen statt der officiellen Zahlen giebt.

Die 13 000 mobilen Hopliten sind attische Bürger aus den 3 ersten
Vermögensklassen. Entscheidend ist hier das Zeugniss des Aristophanes
bei Harpokration s. v. 9rreg,? wonach noch 428 die Theten nicht als
Schwerbewaffnete dienten. Seine Worte verbieten es schlechterdings

1 Die Inschrift C. I. A. IV suppl. 27c vom Anfang des peloponnesischen Krieges setzt
das Vorhandensein von attischen Beamten in den verbündeten Städten als Regel voraus.
Es wird dort dem Halikarnassier Leonidas Schutz gegen seine Feinde zugesichert und
zwar sollen ihm in Athen Prytanen und Rath beistehen, év de zjos Akko mökeor
oltıves 'Adnvaiæv doyovas dv «jj Unepopia.

å te 0 oùx doroarevorro, elonxe xai "Agiaropávne år Jastakevom,

16 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

daran zu denken, dass schon 431 ein Theil der Hopliten aus Theten
bestanden habe.! Zwar darf man aus dem in derselben Harpokration-
stelle erhaltenen Fragment aus einer Rede des Antiphon (Avrupó» iv
TO xata Dullvov pnol' vovg te Imrag ünavrag Önklrag morjøat) das
sich vermuthlich auf die beabsichtigten Maassregeln nach der Katastrophe
auf Sicilien bezieht, schliessen, dass man schon um diese Zeit auf den
Gedanken gekommen sein mag, Theten auf Staatskosten als Hopliten
auszurüsten, aber dies ist erst während des Krieges und zwar in sehr
beschränktem Maasse geschehen. Erst unter den nach Sicilien gesandten
Bürgersoldaten nennt Thukydides VI, 43 700 schwerbewaffnete Theten,
die als éxtSatac dienten. Auch damals wurden sie also noch nicht in
der regulären Landarmee verwendet. Es scheint überhaupt ihre Verwen-
dung mit der Anwerbung fremder Söldner, die auch dem letzteren Ab-
schnitt des Krieges angehört, analog zu sein. Über gewisse Grenzen
hinaus konnte man nicht die Wehrpflicht der besitzenden Klassen in
Anspruch nehmen ohne die politische und wirthschaftliche Grundlage des
Staates ernstlich zu gefährden, und so wurde das Menschenmaterial
namentlich für auswärtige Expeditionen von längerer Dauer daher ge-
nommen, wo es sich freiwillig zur Verfügung stellte, auch aus den unteren
bürgerlichen Schichten, was freilich kostspieliger war, weil auch für
Rüstung von Staatswegen gesorgt werden musste, aber andererseits die
Gefahr einer raschen Verblutung der Bürgerschaft minderte. Von der
Verwendung solcher gemietheter Truppen finden wir im Anfang des
Krieges keine Spur, und der ganze Zusammenhang bei Thukydides lässt
darüber keinen Zweifel, dass nur von regulären Bürgerhopliten die Rede ist.

Es erhebt sich aber auf diesem Punkt noch die Frage, ob Thuky-
dides mit diesen 13000 die gesammte disponible Feldstärke des attischen
Reichs angegeben hat, und ob demnach auch die Garnisonen in den
Bundesstädten und die waffenfähigen Mannschaften in den Kleruchien
mit einberechnet sind, oder ob die Zahl nur auf die in Attika selbst
disponiblen und aus Attika selbst einberufenen Truppen zu beziehen sei.
Nach dem, was II, 31 berichtet wird, kann es keinem Zweifel unterliegen,
dass er die militärische Leistungsfähigkeit des engeren Vaterlandes hat
angeben wollen. Es ziehen dort, nachdem die Peloponnesier nach Hause
zurückgekehrt sind, die Athener aus gegen Megara mavdquel. Es war
dies das grösste Heer, das Athen jemals ins Feld hat ausriicken lassen:
uvelwv yàg iniırüv obx ålåssovg hoary attol ’Admvaioı, (yolc de aitoic
of à» Motedale tersxikor noav). Offenbar hat Thukydid hier ausdriicklich

I Beloch rechnet 3 000.

1894. No. $. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 17

die Aufmerksamkeit darauf lenken wollen, dass die im Kap. 13 genannten
13000 Bürgerhopliten jetzt simmtlich im Felde sind. Nun wird sich
aber jedermann sagen können, dass die Athener, um einen Rachezug
auf einige Tage nach dem kleinen Nachbarlande vorzunehmen, nicht auf
den Gedanken gekommen sein werden, Flotten nach allen Himmels-
gegenden auszusenden, um die Besatzungen der Reichsfestungen nach
Hause zu holen. Daran haben sie selbst in den Zeiten der höchsten
Noth keinen Augenblick gedacht. Erst nach der Schlacht bei Aigos-
potamoi hat Lysander die attischen peovgol nach Hause geschickt, um die
Hungersnoth in der belagerten Stadt noch zu steigern (Xen. Hell. II, 2, 2).

Wenn fiir diese Expedition iiberhaupt aus irgend welchen Kleruchien
oder Garnisonen Truppenkontingente einzuberufen fiir nöthig erachtet
worden wiire, wiirde das aus dem naheliegenden Euboia am leichtesten
und schnellsten zu bewerkstelligen gewesen sein, aber auch dies ist so-
wohl an sich unwahrscheinlich, als auch liefern das Schweigen des Thuky-
dides und die iibrigen von ihm berichteten gleichzeitigen Maassregeln der
Athener den ausdriicklichen Gegenbeweis. Eben zur Sicherung von
Euboia wird in demselben Sommer ein neues ggovgeoy auf der lokrischen
Insel Atalante angelegt (Thuk. II, 31), und demselben Zwecke diente
die Flotte von 30 Schiffen, die in die See ging um zwischen Lokris und
Euboia zu kreuzen (Thuk. II, 26). Die Athener haben also beim Aus-
bruch des Krieges die Sicherheitsmaassregeln gegen einen Abfall der
Insel, wie es natürlich war, geschärft. Das entgegengesetzte Verfahren
würde ebenso kurzsichtig gewesen sein, wie etwa, wenn Russland während
eines Krieges, um die Feldarmee zu verstärken, die polnischen Garni-
sonen schwächen würde, um so mehr als die Athener am Anfang des
Krieges ihre bewegliche Habe und die wehrlose Bevölkerung zum grossen
Theil eben nach Euboia hinübergeschickt hatten.

Überhaupt möchte ich an dieser Stelle darauf hinweisen, dass die
auffallende Ungleichmässigkeit in der Heranziehung von Truppenkontin-
genten aus den Kleruchien sich, wie ich glaube, aus der thatsächlichen
militärischen Lage, aus der mehr oder weniger gefährdeten Stellung
dieser Kleruchien erklären lässt. Es hat diese Ungleichmässigkeit wohl
diesen und jenen Forscher darauf geführt, dass in dem rechtlichen Ver-
hältnisse der Kleruchien zum Mutterlande ein Wesensunterschied bestanden
habe. Wenn z. B. von Lemnos und Imbros häufig, von Aigina und
Hestiaia gelegentlich Truppenkontingente erwähnt werden, dagegen nie-
mals von den anderen, auch nicht den bedeutendsten von Allen, wie
Chalkis und Lesbos, hat man geglaubt auch darin den Beweis zu finden,
dass es zwei Klassen von Kleruchien gab mit dem Unterschiede, dass

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 5. | 2

18 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

die der ersten Klasse eigene Gemeinden bildeten, deren Truppen im
Kriege in eigenen Abtheilungen fochten, wåhrend die Kleruchen der
zweiten Klasse ihren legalen und grösstentheils wohl auch ihren faktischen
Wohnsitz in Athen behielten und im Kriegsfall in den alten Phylen-
verbänden dienten. Der Zweck dieser letzteren Kleruchien soll einfach
ein socialpolitischer: Versorgung der Armen, der Zweck der Kleruchien
der anderen Art ein socialpolitisch-militärischer gewesen sein.! Zu der
ersteren Kategorie rechnet man von den 432/1 bestehenden Kleruchien
Salamis, Lemnos, Imbros, Skyros, Oreos, Brea; von denen späterer Zeit
Aigina, Poteidaia, Melos, Samos; zu der anderen Kategorie die An-
siedelungen im übrigen Euboia, auf Andros, Naxos, Lesbos und dem
Chersonnes.

Mir ist diese ganze Sonderung unwahrscheinlich. Bei Plutarch
Perikl. 11 werden die Gründungen von Kleruchien im Chersonnes, in
Brea, auf Andros und Naxos simmtlich auf das doppelte Motiv zuriick-
geführt, die Armen zu versorgen und die Unterthanen in Botmässigkeit
zu erhalten.? Nichts deutet darauf, dass die Quelle Plutarchs die Sache
‚so dargestellt, dass zwischen Brea und den anderen gleichzeitigen Anlagen
ein Wesensunterschied bestanden habe; und dass für Brea beide Motive
maassgebend gewesen sind, geht aus der Gründungsurkunde C. I. A. I, 31
selbst hervor. Die dorthin gesandten Kolonisten sollen den zwei untersten
Vermögensklassen angehören, und sie sollen orgarıwrar sein, d. h. sie
sollen ‘die Altersgrenze für den aktiven Militärdienst nicht überschritten
haben. An sich ist es auch undenkbar, dass die Athener Haufen von
500 bis 2700 Bürgern in weiter Ferne mitten unter einer Bevölkerung,
die nur durch Furcht in Unterthiinigkeit zu erhalten war, angesiedelt
haben sollten, ohne ihnen eine politische und militärische Organisation
zu geben, zumal wenn die Norm für eine solche schon längst gefunden
war. Für die Kleruchien selbst würde ein solcher Zustand unerträglich
gewesen sein und auch für die Mutterstadt eben aus militärischen Rück-
sichten im höchsten Grad unpraktisch. Eine Heeresorganisation, bei der
in jedem Falle, wenn xaydmuel oder &x xaralöyov ausgerückt werden
sollte, die taktischen Abtheilungen niemals vollzählig ins Feld ziehen
konnten, bevor die Hopliten aus Lesbos, dem Chersonnes, aus Andros
und Naxos einberufen und angelangt waren, würde absurd sein. Es
findet sich auch in den Quellen keine Andeutung davon, dass die

1 Beloch, Bevölkerung der griech.-röm. Welt, S. 81.

2 Isokr. Paneg. 107 verneint überhaupt das socialpolitische Motiv. Nach seiner gefärbten
Darstellung sind die Kleruchien angelegt gvdaxje Érexa tør wopgiov, dåk où Oui
leovefiur,

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BÜRGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 19

Kleruchen z. B. im Chersonnes rechtlich Bürger von Athen in anderem
Sinne gewesen sind als die von Lemnos, von denen feststeht, dass sie
eigene Gemeinden mit besonderer militärischer Organisation bildeten, die
aber dennoch Athener waren! und in den Verlustlisten nach Phylen
aufgeführt werden. * Auch die Ansicht, dass in einer Reihe von Kleruchien
die Klereninhaber zum grössten Theil oder auch nur zum Theil ihren
faktischen Wohnsitz in Athen behielten, ist an sich unwahrscheinlich.
Der Volksbeschluss über die Kleruchie von Salamis verordnet ausdrück-
lich, dass die erlosten Kleruchen auf Salamis wohnen sollen und verbietet
den Kleros in Pacht zu geben, 8 ein Verbot, das auch C. I. A. II, 14
Frgm. b wiederkehrt, wie iiberhaupt der Beschluss über Salamis für die
späteren Kleruchiengründungen maassgebend gewesen ist. Vermuthlich
wurde auch bei der Gründung von Chalkis so verfahren. Denn wenn
es in dem Bericht bei Aelian P. H. VI, ı heisst, dass die Athener nach
dem Sieg iiber die Chalkidier ihr Gebiet, das sogenannte hippobotische
Land unter 2000 Kleruchen vertheilten, im Lelanthischen Felde Tempel:
bezirke der Athena weihten und den Rest des Landes in Pacht gaben
xarà tac OTNÅag tke móc rij Baakely orog Eornxviag, aimeg ovv và
TOY utc OE» brrouvnuara Elyov, so scheint dies sich nur auf Domänen,
die vom Staate zurückgehalten wurden, zu beziehen. * Nur in einem Falle
wissen wir mit Bestimmtheit, dass von dieser Regel abgewichen worden
ist. Bei der Vertheilung von Lesbos wurden nach Thuk. III, 50 durch
Vermittelung des Staats siimmtliche Kleren den bisherigen Eigenthiimern
gegen eine jährliche Pachtsumme von 2 Minen belassen. Es ist aber
meines Erachtens ganz verfehlt daraus zu schliessen, dass es den erlosten
Kleruchen freigestellt wurde in Athen zu bleiben, und das Ganze als eine
demagogische Maassregel Kleons aufzufassen. 5 Wäre die Absicht nur die
gewesen, einem Theil der ärmeren Bürgerschaft einen ökonomischen
Vortheil zuzuwenden, so würde es schwer zu erklären sein, warum es
nicht dem Einzelnen überlassen wurde, nach freiem Ermessen seinen
Kleros zu beziehen, oder ihn möglichst vortheilhaft zu verpachten, und
wenn befriedigende Gründe für ein uniformirendes Eingreifen des Staates
angeführt werden könnten, würde noch die Thatsache unerklärlich bleiben,

! C. I. A. Il, 591 Adyrlaiov tøv [v ‘Hpacotig xurowmoivrtwv. 593 AOnvaiov Toy lu
Mvoivy.

2 C. L A. I, 443, 444.

8 Foucart im Bull. de corr. Hell. XII 1888 S, ı ff. Lipsius in den Leipziger Studien
XII, 1890, S. 221 ff.

4 Köhler, Mittheil. IX, S. 121.

5 Foucart im Bull. de corr. Hell. XII 1888 S. 4.

20 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

dass nicht die Kleruchen es sämmtlich oder doch mit wenigen Ausnahmen
vorgezogen haben, die ihnen gesicherte Pachtsumme in Athen zu ver-
zehren. Das haben sie aber nicht gethan, gewiss weil es ihnen nicht
erlaubt war. Die Worte des Thukydides: xAngovg de momoavtes tic
yng Amy tg Mndvuvalwy roroyıllovg, TgLaxoclovs ut» roig Jeoig iepovg
åkethov, éml de vovg addovg op@y avrøv xdneotyovg TOVE Aaoyóvrag
Grcéreuyay lassen, streng genommen, auch für Ausnahmen keinen Raum.
Offenbar ist auch in diesem Falle der Zweck der Klerenvertheilung
in erster Linie ein militärischer gewesen. Nach Unterdrückung des
Aufstandes musste auf Lesbos, wenn irgendwo, eine imponirende Militär-
macht entfaltet werden, aber die attischen Besatzungstruppen konnten
nach dem Blutgerichte, das über die Insel ergangen war, nicht unter eine
zahlreiche, aufs Äusserste gereizte Bevölkerung einzeln vertheilt werden.
Sie würden dann bei erster Gelegenheit rettungslos verloren gewesen
sein. Ohne Zweifel wurden darum die Kleruchen zunächst in geschlos-
senen Abtheilungen nach den abgefallenen Städten als moovoal verlegt,
und die zwei Minen wurden vorläufig als theilweise Soldzahlung be-
trachtet. Wenn aber diese Zahlung nicht in Form eines Tributs auf-
erlegt wurde, geschah das gewiss, weil man darauf rechnete, dass nach
dem erhofften Siege es den Kleruchen ermöglicht werden konnte, ihre
Hufe selbst zu beziehen.

Ähnliche Erwägungen genügen, um die scheinbare Ungleichmässigkeit
in der Heranziehung von Kleruchen zum aktiven Felddienst zu erklären.
Auf Lemnos und Imbros waren die Athener, wie die Geschichte dieser
Inseln zeigt, unter den freien Bewohnern in überwiegender Mehrzahl;
in Hestiaia war die frühere Bevölkerung völlig ausgetrieben, ebenso in
Aigina. Wenn also für auswärtige Expeditionen ein Theil der Wehr-
pflichtigen einberufen wurde, konnte keine ernstliche Gefahr für die Zurück-
gebliebenen und für die Interessen des attischen Staats daraus erwachsen.
Anders war es in fast allen übrigen Kleruchien. Sie waren unter einer
feindlichen, zum grossen Theil depossedirten Bevölkerung, die sich gegen-
über den attischen Bürgern in ungeheurer Mehrzahl befand, angelegt,
und ihre verfügbaren Streitkräfte durften darum nicht geschwächt werden,
am wenigsten in einem Kriege, der die Hoffnung auf eine Restitution
wach halten musste. Das Nichterscheinen ihrer Truppenkontingente, wo
man erwarten müsste, sie erwähnt zu finden, z. B. Thukyd. VII, 57 kann
somit nicht als ein Beweis dafür angeführt werden, dass sie keine selb-
ständige militärische Organisation besassen. Eine solche muss sogar
für Chalkis, wo sie wegen der Nähe Athens am leichtesten entbehrlich
war, bestanden haben. Nach Herod. VI, 100 suchen die Eretrier in

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BÜRGER VON ATHEN IM S. JAHRH. 2I

Athen um Hülfe gegen die Perser nach. Die Athener schlagen es ab
ein Hülfscorps abzusenden und verweisen sie auf die Unterstützung der
4000 Kleruchen in Chalkis. Diese waren also nicht zum Dienst in den
attischen Phylenverbänden einberufen.

Es darf demnach als unzweifelhaft angesehen werden, dass die
10000 im Herbst 431 gegen Megara ausrückenden Hopliten sämmtlich
in Attika selbst aufgeboten waren, und nach Thuk. I, 57 und 61 waren
auch die 3000 vor Potidaea lagernden Schwerbewaffneten direkt von
Athen ausgesandt. Von Kontingenten etwa aus Lemnos, Imbros und
Hestiaia, die sonst von Thukydides konstant erwähnt werden (III, 5;
IV, 28; V, 8; VII, 57) wird Nichts gemeldet. Mit den øoovool und
den 1000 Reitern zählte folglich Stadt und Landschaft mindestens
16000 Wehrpflichtige aus den drei oberen Vermögensklassen zwischen
20 und 50 Jahren. Dazu kommen oí vewraroı, die Achtzehn bis Zwan-
zigjährigen, und die zxoeøBvtatot, die Fünfzig bis Sechzigjährigen, die
zusammen mit den Hopliten der Schutzverwandten sich auf 16000 Mann
beliefen und den Wachedienst in den Grenzposten und auf den Stadt-
mauern besorgten. In welchem Verhältnisse diese 16000 auf Bürger
und Metöken zu vertheilen sind, ist von Thukydides nicht direkt ange-
geben, lässt sich aber statistisch mit genügender Sicherheit ermitteln.
Nach den von Beloch, Bev. der Griech.-Röm. Welt S. 42 benutzten An-
gaben, die der Bevölkerungsstatistik von England, Deutschland, Frank-
reich, Italien und Griechenland entlehnt sind, kamen in diesen Staaten
auf je 100 Personen zwischen 20 und 50 Jahren 9 Achtzehn- bis Zwanzig-
jährige und 20 Fünfzig- bis Sechszigjährige. Diese Zahlen, die das Ver-
hältniss der gesammten Bevölkerung in den Siebzigerjahren darstellen,
stimmen genau mit den von Professor Meitzen in Droysens Kriegs-
alterthümern S. 59 über die Altersverhältnisse der deutschen männlichen
Bevölkerung mitgetheilten Angaben. In Norwegen waren 1875 die
jüngsten und ältesten Jahresklassen verhältnissmässig etwas zahlreicher.
Auf je 100 Zwanzig- bis Fünfzigjährige kamen 11 Achtzehn- bis Zwanzig-
jährige und 22 Fünfzig- bis Sechszigjährige, was sich aus der starken
Auswanderung in den voraufgehenden 20 Jahren erklärt. Für Athen
darf man in Betracht der häufigen Kriege ohne Bedenken auf je 100
Männer zwischen 20 und 50 Jahren 10 Achtzehn- bis Zwanzigjährige
rechnen. Das führt auf eine Ephebenzahl von 1600, die mit der für
das Jahr 334/3 zu erschliessenden Zahl im besten Einklang steht.! Wenn
man weiter die entsprechende Procentzahl der Fünfzig- bis Sechzigjährigen

1 Foucart im Bulletin de corr, Hell. XIII, S. 253 ff.

22 P. ÖSTBYE. H.-F. Ki.

wie in den modernen Staaten auf 20 und ihre Zahl im Ganzen auf
3200 setzt, wird man jedenfalls nicht zu hoch gegriffen haben. Die
meisten Kleruchien waren in den letzten zwei Decennien vor dem Kriege
angelegt. Es sollten die Kleruchen den Altersklassen zwischen 20 und
50 Jahren angehören, und es ıst wohl unbedenklich vorauszusetzen, dass
es vorzugsweise junge Leute waren, die sich freiwillig zur Auswanderung
meldeten. Dann müssen aber am Anfang des Krieges eben die Alters-
klassen etwa zwischen 35 und 50 Jahren im Mutterlande verhältnissmässig
am schwächsten vertreten gewesen sein.

Das gesammte Aufgebot aus den drei oberen Vermögensklassen,
Linie und Landwehr, muss somit wenigstens 20800 Mann gezählt
haben. Es kommen dazu die äraxroı, die tsuroı, die Ubersechszig-
jährigen und die Theten. Gesetzlich vom Kriegsdienste befreit waren
die 500 Rathsmitglieder und die 700 Beamten. Nach Maassgabe der
modernen statistischen Verhältnisse werden die Übersechszigjährigen sich
auf etwa 3 300 belaufen haben. Ich rechne 3 000, weil unter den Buleuten
und Beamten schon einige hundert diesen Altersklassen angehört haben
werden. Für die körperlich Unfähigen dürfen die heutigen Verhältnisse
nicht zu Grunde gelegt werden. Schwache Kinder und Missgeburten
wurden ausgesetzt, und viele Arten körperlicher Schwäche sind bis zu
einem gewissen Grade Produkte moderner Civilisation. Doch darf man
sich auch nicht die Athener im fünften Jahrhundert als ein Volk von
lauter kerngesunden Athleten denken. Namentlich müssen in den älteren
Jahresklassen Invaliden im eigentlichen Sinne verhältnissmässig zahlreicher
als jetzt gewesen sein. Jedenfalls wird man sicher gehen, wenn man
die Zahl der ådvvator auf 100, etwa die Hälfte der jetzigen Procent-
zahl, ansetzt. Es ergiebt sich also als wahrscheinliche Gesammtsumme
der erwachsenen Bürger aus den drei oberen Vermögensklassen 27 500
und mit Abzug der 2000 im Auslande stationirten øpovpol für Attika
25 500.

Eine einigermaassen zuverlässige Berechnung der Zahl der Theten
ist meiner Ansicht nach für die Zeiten des peloponnesischen Krieges
nach dem vorliegenden Material eine Unmöglichkeit. Als Antipatros
gegen Ende des 4. Jahrhunderts unter 21 ooo Bürgern 12000 aus den
Listen entfernte, weil sie nicht 2000 Drachmen besassen, ist diese
Bürgerklasse relativ zahlreich gewesen. Es würde aber verfehlt sein,
daraus Folgerungen für die Perikleische Zeit zu ziehen. Bei Thukydides
ist hier kein Anhalt zu finden. Von Leichtbewaffneten war nur ein
Korps von r600 Bogenschützen organisirt, bei dessen Errichtung offenbar
nicht auf die Zahl des heranzuziehenden Standes, sondern lediglich auf

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BÜRGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 23

—

das militärische Bedurfniss Rücksicht genommen worden ist.! Der
Bericht über die Schlacht bei Delion,? wo eine unorganisirte und zum
Theil waffenlose Menge, den 10000 Leichtbewaffneten der Thebaner an
Zahl weit überlegen, dem attischen Heer folgte, ist unbrauchbar, weil
bei dieser Gelegenheit nicht nur Theten, sondern auch Metóken und
sogar die zufálig anwesenden Fremden aufgeboten wurden. Aus der
Zahl der Trieren, die gleichzeitig im Dienst waren, kónnte man zwar
die ungefåhre Zahl der Flottenmannschaften berechnen. Es würde aber
auch dies zwecklos sein, weil ausser Theten auch Metóken und gemiethete
Fremde auf der Flotte verwendet wurden. Beloch berechnet auf Grund-
lage des Thukydideischen Berichts über die Schlacht bei Delion die
Zahl der Theten am Anfang des Krieges auf 19— 20000. Es beruht
diese Berechnung auf ziemlich willkürlichen Voraussetzungen, und die
Zahl ist entschieden zu gross. Erwägungen allgemeiner Art müssen auf
die Annahme führen, dass die Zahl der besitzlosen Bürger wahrscheinlich
zu keiner Zeit relativ kleiner gewesen ist. Die letzten Jahrzehnte waren
für Athen eine Periode ununterbrochener materieller Entwickelung ge-
wesen. Viele Familien, die zu Aristeides’ Zeiten in Armuth versunken
waren, mochten sich wieder in eine der oberen Vermögensklassen empor-
gearbeitet haben, wie jener Anthemion, des Diphilos’ Sohn, der sich in
dem mehrfach citirten Epigramm rühmt, den Thetenstand mit der Ritter-
würde vertauscht zu haben. Daneben waren Tausende von Theten als
Eigenthumsbesitzer in den Kleruchien angebracht. Erheblichen Zuwachs
von unten durch Aufnahme von Neubürgern hat die Klasse erweislich
nicht erhalten, wie denn überhaupt in Perikleischer Zeit nur in seltenen
Ausnahmefällen das Bürgerrecht ertheilt wurde. Das zeigt am Besten
das Beispiel von Lysias’ Vater Kephalos, der, obgleich ein Gastfreund
des Perikles, dennoch höchstens die Isotelie erlangt hat. Vielmehr
werden wohl die 445 ausgestossenen Eindringlinge zum grösseren Theil
Theten gewesen sein. Diese und ähnliche Gründe machen es unmöglich
vorauszusetzen, dass das numerische Verhältniss der Theten zu den wohl-
habenderen Ständen im 5. und 4. Jahrhundert ein konstantes gewesen sei.
Auch fehlt es nicht an direkten Andeutungen, dass die Theten am Ende
des 5. Jahrhunderts verhältnissmässig wenig zahlreich gewesen sind. Es
werden mehrere Fälle berichtet, in denen man Hopliten &x xatadoyov
als Marinesoldaten hat einberufen müssen zu einer Zeit, als man sonst
für diesen Dienst Theten verwendete.? Nach dem oben angeführten

1 Thuk. II, 13; IV, 94.
2 Thuk. IV, 94.
8 Thuk. VIII, 24; Xen. Hell. I, 6, 24.

24 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

Fragment einer Rede Antiphons wurde, vermuthlich nach der sicilischen
Expedition, vorgeschlagen, alle Theten als Hopliten auszuriisten. Ein
solcher Antrag würde kaum im Ernste gestellt worden sein, wenn es
sich um eine Zahl von beinahe 20 000 gehandelt hatte. Auch würde es
bei einem numerischen Übergewicht der Theten schwer zu erklären sein,
warum nicht bei den Klerenvertheilungen dieser Stand ausschliesslich
berücksichtigt worden ist. Wenn aus der Gründungsurkunde von Brea
erhellt, dass wenigstens in diesem Falle die Kleruchen aus den beiden
unteren Schatzungsklassen genommen wurden, möchte man schliessen,
dass nicht immer Theten in genügender Zahl sich freiwillig gemeldet
haben. Aus der Darstellung der dem Xenophon beigelegten "49nvalwy
scoltrela könnte man zwar den Eindruck bekommen, dass in Athen die
Klasse der Besitzlosen die eigentlich dominirende war, aber einerseits hat
der verbissen aristokratische Verfasser offenbar zum eigentlichen Demos
Alles gerechnet, was nicht der von ihm als yewvaloı xal miovatoe be-
zeichneten Bürgerklasse angehörte und andererseits werden die Besitzlosen,
weil sie wesentlich in der Stadt und im Peiraieus beisammenwohnten,
einen ihrer numerischen Stärke in keiner Weise entsprechenden Einfluss
ausgeübt haben. Meines Erachtens wird das Hinzukommen der Theten
schwerlich die Bürgerzahl von Attika auf mehr als 40000 erhöht haben.
Für das Reich würde sich dann eine Gesammtzahl von etwa 55 000
Bürgern ergeben.

Auch diese Zahlen mögen gross erscheinen. Aber ist es denn
überhaupt denkbar, dass eine weniger zahlreiche Bürgerschaft die An-
strengungen und Verluste des Krieges würde haben tragen können.
In den Jahren 430—426 starben an der Pest 4400 Hopliten &x xataAoyov
und 300 Reiter, im Ganzen also wenigstens 8000 Bürger. 1 Bei Delion
fielen 1 000, bei Amphipolis 600. In dem nach Sicilien gesandten Heere
waren I 500 reguläre Hopliten, 700 als Hopliten gerüstete Theten, 400
attische Bogenschützen, 30 Reiter und 100 Trieren.” Nachgesandt
wurden schon im folgenden Jahre 250 Reiter? und 10 Trieren unter
Eurymedon; * dann 413 Demosthenes mit 60 Schiffen und 1200 Hopliten.
An Landtruppen sind somit 4 080 gesandt worden. Als Bemannung der
170 attischen Trieren sind wenigstens 30 000 Seeleute zu rechnen. Man
darf wohl unbedenklich voraussetzen, dass auch unter diesen einige
Tausend Bürger gewesen sind. Das gesammte Officierspersonal bestand

1 Thuk. III, 87.
2 Thuk. VI, 43.
8 Thuk. VI, 94.
4 Thuk. VII, 16.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 25

ja aus Bürgern, und dasselbe wird von den zxowpåtat und den Zimmer-
leuten vorausgesetzt (Xen. De rep. Ath. I, 2). Auch die Ruderer waren
zum Theil Theten. Von dieser ganzen Ausrüstung kehrten nur Wenige
nach Hause zurück.! Schon die überlieferten Zahlen bringen also die
durch Krieg und Pest bewirkten Verluste der Bürgerschaft während der
20 ersten Kriegsjahre auf die Summe von zwischen 15 und 20000.
Die Gesammtsumme derer, die in den unzähligen kleineren Treffen zu
Lande und zur See gefallen sind, ist für uns unbestimmbar, aber die
Verlustliste C. I A. I, 446 (Dittenberger Syll. I, 31) bezeugt, dass selbst
in den Jahren, aus denen Thukydides keine irgend erheblichen Verluste
der Athener zu verzeichnen weiss, dennoch eine beträchtliche Bürgerzahl
dem Kriege als Opfer gefallen ist. Und doch vermag Athen in den 15
ersten Kriegsjahren neue Kleruchien zu gründen. Aigina wird 431 mit
Kleruchen besetzt; nach Potidaea werden 1000, nach Lesbos 2 700, und
416 nach Melos 500 gesandt. Es hat diese Kolonisation wieder Stadt
und Landschaft um 5 000 erwachsene Bürger gebracht. Wahrlich, wenn
Attika am Anfang des Krieges 20 000 oder selbst 30 000 Bürger gezählt
hätte, es würde die Bürgerschaft nach der sicilischen Expedition nur aus
Greisen, Kindern und Weibern bestanden haben. Sie zählte aber noch
Tausende von rüstigen Männern, wie die Ereignisse des Jahres 411 zur
Genüge zeigen.

Gegenüber dem zu erwartenden Einwande, dass bei der Zahl von
40000 erwachsenen Männern eine bürgerliche Gesammtbevölkerung
herauskommt, die in einem Lande von der Ausdehnung Attikas nicht
vorausgesetzt werden kann, verweise ich auf das, was Beloch S. 52 ff.
ausgeführt hat. Es ist von ihm in überzeugender Weise dargelegt
worden, dass das von Böckh (nach dem Vorgang von St. Croix und
Wallace) zu Grunde gelegte Verhåltniss von 1: 4!/s völlig unhaltbar ist.
Bei diesem Ansatz wären die unerwachsenen Kinder zahlreicher als die
erwachsene Bevölkerung gewesen, was allen Analogien gerade zuwider-
läuft. Böckh spricht von erwachsenen Männern oder Familienvätern, ?
und in einer Verwechselung dieser zwei Kategorien dürfte, wie ich glaube,
die Erklärung des Fehlers zu finden sein. Es bedarf keiner Erörterung,
dass die Männer über 18 Jahren nicht sämmtlich als Familienväter
gelten können. Beloch verweist als die beste Analogie auf die Ver-
hältnisse des heutigen Frankreichs, wo die Kinder unter 17 Jahren gegen
31 % der Gesammtbevölkerung ausmachen. Diese Procentzahl möchte

1 Thuk. VII, 87: navwisdeia 84 10 Àeyóuevow xai metös xai vies nai oùdèr å, ti odx
dnaheto, xal dhiyor dnd nokkur àm olxov dnevdatnoav.
2 Staatsh. d. Ath.8 S, 49.

26 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

er jedoch fir die Zeit vom 5. bis zum 3. Jahrhundert, als die Bevölke-
rung in Griechenland und Italien in, wenn auch langsamer, Zunahme
begriffen war, etwas erhöhen, und die Kinder unter 16—18 Jahren auf
etwa !/g der Gesammtbevölkerung ansetzen. Mir scheint die Voraus-
setzung, dass der natürliche Zuwachs der Bevölkerung ein langsamer
gewesen sei, begründeten Zweifel zu unterliegen, wenigstens für Athen
im 5. Jahrhundert. Die Worte des Thukydides VI, 26, 2: ace &
aveılmpeı % OMG Eavtny amo ng v000V xol tov Evvegoug modguov Ég Te
nAunlag måndog Éruyeyernuéync x. v. Å. geben vielmehr den Eindruck, dass
in den wenigen Jahren des Nikiasfriedens die heranwachsende Jugend
die Lücken der Bürgerschaft ungemein rasch ausgefüllt hat. Auch der
Ansatz Belochs dürfte also zu erhöhen sein, aber jedenfalls wird bei
einer Zahl von 40000 erwachsenen Männern die bürgerliche Gesammt-
bevölkerung die Summe von 130000 nicht erreicht haben.

Ich komme jetzt kurz auf die Angaben bei Herodot, Aristophanes
und im Axiochos zurück. Ich glaube gezeigt zu haben, dass wir nicht
berechtigt sind, sie mit Böckh als übertrieben anzusehen. Und ich ver-
mag auch keine inneren Gründe für eine tendenziöse Vergrösserung der
Zahl zu entdecken. Ob Herodot den Kleomenes mit 20000 oder mit
30000 Bürgern vergleicht, es bleibt die rhetorische Wirkung des Gegensatzes
thatsächlich dieselbe. Offenbar ist ihm die Bürgerzahl von Attika auf
3 Myriaden angegeben worden, eine Angabe, die in runder Summe dem
thatsächlichen Verhältniss während seines Aufenthalts in Athen am
nächsten gekommen sein wird. Über die ungefähre Zahl hat ihm jeder
Athener Auskunft geben können. Es gehörten doch die Ankcagyexa
yoauuatela und der siiva& éxxdnotactixog keinem geheimen Staatsarchive
an. Auch ist nicht leicht einzusehen, warum Aristophanes von seinem
Helden sagt, dass er der einzige unter 30000 Bürgern ist, der sein
Abendbrot noch nicht gegessen, wenn er gewusst hat, dass nur 20 000
da waren. An komischer Wirkung wäre doch dadurch nichts zu ge-
winnen. 'Für Aristophanes ist auch sonst 20000 nur ein Theil der
Bürgerschaft, und zwar der Theil, der um sorgenfrei zu leben, am liebsten
in den Bundesstädten als Pensionåre angebracht werden móchte.! Dass
im Axiochos die Worte nicht nach dem Buchstaben zu verstehen sind,
sondern dass ungenau die in der Ekklesie erscheinenden als Vertreter
der gesammten Bürgerschaft auf 30 000 angegeben werden, leuchtet von

selbst ein.

1 Aristoph. Vesp. 709: sloiv ye adhe yihıaı, at vov Tor gógov july drdyovow:
vovTo» sixouw dvdous Booneıw el vis stoooévaEev Exaorn, Wo uvpuides vov Onpotixay
Kor år naar kaos.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BÜRGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 27

——— er g————— —

Die Angaben bei Aristophanes und im Axiochos stammen aus der
Zeit nach dem Kriege, und es möchte darum Jemand einwenden, dass
sie doch fur diese Zeit unmöglich korrekt sein können. Es könne un-
möglich die Zahl der attischen Birger um 445 und 392 dieselbe gewesen
sein. Das glaube natürlich auch ich nicht, aber 392 stellt die bürgerliche
Bevölkerung von Attika auch die Gesammtzahl attischer Bürger über-
haupt dar. Von einer Kleruchischen Bevölkerung kann jetzt, wenn über-
haupt, nur auf Lemnos und Imbros die Rede sein. Sonst waren die
Kleruchen als unmittelbare Folge der endlichen Niederlage nach Athen
zurückgekehrt und hatten die Lücken der Bürgerschaft zum Theil aus-
gefüllt. Erst gegen Mitte des 4. Jahrhunderts ist die Kolonisations-
thätigkeit wieder aufgenommen worden. Auch ist zu beachten, dass
nach Diodor XIII, 97 unmittelbar vor der Arginusenschlacht viele Metöken
und Fremde in die Bürgerlisten aufgenommen wurden.

Das einzige Zeugniss, das einer so hohen Bürgerzahl direkt zu
widersprechen scheint, ist die Notiz beim Schol. Aristoph. Vesp. 718
und der damit im Wesentlichen übereinstimmende Bericht bei Plutarch
Pericles 37, wonach im Jahr 445 nur 14 240 Bürger sich als solche haben
legitimiren können. Wäre dies richtig, so müssten die Zahlenangaben
bei Thukydides im höchsten Grade übertrieben sein; denn über den
Widerspruch leicht hinwegzugehen, wie Böckh in diesem Falle gethan
hat, ist unmöglich. Entweder sind die Zahlen des Thukydides absolut
unzuverlässig, oder der Bericht des Philochoros, aus welchem Plutarch
und der Scholiast geschöpft haben, ist von ihnen missverstanden worden.
Es ist denn auch jetzt allgemein anerkannt, dass unter den 14 240 nur
die Bürger zu verstehen sind, die das Getreide wirklich empfangen haben,
und so mag auch Philochoros die Sache aufgefasst haben. Darauf
deuten die Worte des Scholiasten: zovg yao ÅaBovtag yer&odaı uvolovg
terpaxıoyıllovs u, obgleich das wahre Verhältniss in der Fortsetzung
des Scholions und bei Plutarch verdunkelt worden ist. Warum diese
Zahl hinter der sonst zu erschliessenden Zahl der Bürger so weit zurück-
bleibt, darüber gehen die Ansichten auseinander. Dass die Spende auf
die städtische Bürgerschaft beschränkt gewesen sei, glaube ich nicht.
Von einer Bevorzugung der plebs urbana im Gegensatz zur ländlichen
Bevölkerung wissen wir, wie Beloch richtig bemerkt, sonst Nichts. Aber
auch die Ansicht Belochs, dass bei der Vertheilung nur die Theten be-
rücksichtigt worden sind, ist willkürlich und wird durch den Hinweis
auf die Inschrift C. I. A. II, 314 nicht hinlänglich begründet. Wenn
dort von einer Getreidespende gesagt wird, dass sie allen Athenern zu
Gute gekommen sei, so beweist das nicht, dass in anderen Fällen nur

28 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

ein Theil der Bürgerschaft zum Empfang berechtigt gewesen ist, viel-
mehr scheinen mir die Worte za ‘Aÿnvalou der in solchen Fällen
üblichen Formel anzugehören. Solche Spenden wurden von befreundeten
Fürsten dem Demos gebracht und im Namen des Demos empfangen.
Ohne Zweifel stand es formell jedem Bürger zu, seinen Theil in Empfang
zu nehmen. Aber natürlich haben sich nicht alle melden können oder
wollen. Es sind nicht, um mit v. Wilamowitz zu reden, Kleon und
Sophokles und Rathsherrn und Areopagiten mit einem Scheffelsack in
das Odeion zu den Getreidemessern gelaufen. Und auch die årmeren
Bürger aus den entlegenen Demen mögen auf ihren Medimnos verzichtet
haben. Thatsächlich, wenn auch nicht rechtlich, müssen diese Spenden
wesentlich dem stádtischen Proletariat zu Gute gekommen sein.
Wirkliche Schwierigkeiten bieten bei Thukydides die 16000 Hopliten
aus den jüngsten und åltesten Jahresklassen und den Metöken. Die
Frage, wie diese zu vertheilen sind, ist in sehr verschiedener Weise be-
antwortet worden. Wenn man mit Hinweis auf Thukyd. II, 31, wo bei
einem Aufgebote sravdnuel gegen Megara die Metóken 3 000 Hopliten
stellen, die Bürgerhopliten der Reserve auf 13 000 berechnet hat, so ist
das offenbar unmóglich. Sie kónnen, wie oben dargelegt, hóchstens
5000 Mann ausgemacht haben. Gilbert erhöht die Zahl der Metöken
mit 3000 der åltesten und jüngsten Altersklassen, was statistisch unstatt-
haft ist, aber es bleiben dennoch 10000 Bürger, und auch eine willkürliche
Herabsetzung der Altersgrenze für die xpeofvrepor auf das 45. Jahr
würde noch lange nicht eine Zahl von bürgerlichen Reservisten, die sich
den 10 000 oder gar 13 000 nåherte, ergeben. Ebenso unmöglich ist es,
die Worte des Thukydides mit Duncker, Gesch. des Alterthums IX
409 Å so zu deuten, dass unter die 16 000 auch die Schwerbewaffneten
in den Kleruchien zu rechnen sind. In diesen waren ja nicht nur die
vewtepot und roeoßvrepoı, sondern sämmtliche Jahresklassen vertreten.
Beloch S. 66 sieht sich zu der Annahme genöthigt, dass die Zahlen bei
Thukydides bereits in sehr früher Zeit verschrieben worden sind, mit
anderen Worten, dass uvolwy bei der Angabe über die Besatzungs-
truppen aus dem Vorhergehenden irrthümlicher Weise wiederholt worden
ist, und die Zahl dieser Truppen also nicht 16000, sondern nur 6000
betragen hat, wodurch statistisch seiner Ansicht nach Alles in Ordnung
käme. Dabei ist zu bemerken, dass diese Ordnung doch nur eine fictive
ist. Bei einer Gesammtzahl von 6000 hat Beloch nur mit genauer Noth
neben seinen 3000 vewregor und sresoßuregoı, (die Feldhopliten und
Reiter der drei ersten Klassen werden von ihm nur auf 11000 angesetzt)
die 3000 Metöken unterbringen können. Für die etwa 800 Hopliten

1894. No. 5. DIE ZAHL. DER BÜRGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 29

aus den jiingsten und åltesten Jahresklassen der Metöken, die jedenfalls
hinzugekommen, ist kein Platz iibrig. Wenn, wie ich darzulegen gesucht
habe, die Biirgerhopliten von 18—20 und von 50—60 Jahren sich zu-
sammen auf beinahe 5 000 beziffert haben miissen, bleibt für die Metöken
überhaupt kein Platz. Auch müssen die Zahlen bei Thukydides, wie
Beloch selbst gesehen hat, schon im 4. vorchristlichen Jahrhundert so
gelesen worden sein, wie sie jetzt dastehen. Sie finden sich bei Diodor
XI, 40, der hier den Ephoros als Quelle benutzt, nur dass bei ihm die

Feldtruppen zu 12000, die Besatzungstruppen zu 17000 angegeben

werden. Diese kleine Abweichung macht fast den Eindruck, als habe
Ephoros die Sache noch genauer als Thukydides wissen wollen. Jeden-
fallls kann ihm die Zahl der Besatzungstruppen nicht zu hoch erschienen
sein. Wenn die Angaben des Ephoros direkt aus Thukydides stammen,
muss die Entstellung der Überlieferung auf ein doppeltes Unglück zurück-
zuführen sein; erstens muss das von Ephoros benutzte Exemplar an
dieser Stelle korrupt gewesen sein, und zweitens müssen unsere Thuky-
dideshandschriften sämmtlich einem in derselben Weise entstellten
Archetypus entstammen.

Man sieht, es werden die Schwierigkeiten in dieser Weise nur ver-
grössert. Man wird sich entschliessen müssen, die Zahl als echt anzu-
sehen und zu ihrer Erklärung einen anderen Weg einzuschlagen. Denn
ohne eine sachliche Erklärung geht es bei Thukydides nicht; mit der
Behauptung, dass seine Angabe auf einer ebenso durchsichtigen wie un-
zuverlässigen Rechnung beruht, werden nicht leicht Viele einverstanden
sein. Erst muss wenigstens die Frage erwogen werden, ob es denkbar
ist, dass 11 000 Metóken in dieser Zeit in die Listen als für den Hopliten-
dienst befähigt eingetragen waren. Diese Consequenz hat Schenkl in
den Wiener Studien II S. 169 gezogen, wie ich glaube, mit Recht. Es
wäre dies ungefähr die Hälfte der in dem Katalog verzeichneten Zahl
der Bürgerhopliten, und würde etwa 20000 erwachsene Männer voraus-
setzen. Denn wenn man in Athen sich erst entschlossen hatte die
Metöken zum Hoplitendienst heranzuziehen, hat man sie gewiss auch
die Lasten in wenigstens demselben Verhältnisse wie die Bürger tragen
lassen, mit anderen Worten, der Census, der dazu verpflichtete rà 07cÀa
rragéyeodau, ist für die Metóken gewiss eher niedriger als höher bemessen
gewesen. Eine Zahl von 11 000 als Hopliten eingetragenen Metöken setzt
also ein numerisches Verhältniss zwischen Schutzverwandten und Bürgern
von 1:2 voraus, wie es 100 Jahr später bei der Volkszählung von 309 war.
Dies ist an sich nicht unwahrscheinlich. Es wäre sonderbar, wenn Athen,
als es noch unbestritten die Königin der Meere war, die heimathlosen

30 P. ÖSTBYE. H.-F. Kl.

Bevölkerungselemente der griechischen Welt nicht in wenigstens dem-
selben Grade angezogen hätte, als zu einer Zeit, da es schon jüngeren
Rivalinnen hatte weichen müssen. Für eine verhältnissmässig sehr zahl-
reiche Fremdenbevölkerung zeugen auch die attischen Grabschriften. Es
sind solche für 1327 Bürger und für 1151 Metöken und Isotelen sicher
bestimmt.! Diese Zahlen sind so gross, dass man sie als einen unge-
fahren Masstab fiir das Verhaltniss zwischen Biirgern und Metöken
wåhrend der ganzen Periode, welche die Funde umfassen, ansehen darf.
Wenigstens in der Hauptstadt und im Peiraieus miissen wåhrend dieser
ganzen Zeit die Metöken durchschnittlich den Biirgern an Zahl beinahe
gleichgekommen sein. In den låndlichen Demen war natiirlich das Ver-
håltniss ein anderes, aber jedenfalls deuten auch diese Inschriften darauf,
dass die Fremdenbevölkerung in den Zeiten der höchsten Blüthe Athens
auf wenigstens die Hålfte der einheimischen anzusetzen sei.

Freilich kann, wer glaubt, dass etwa 11000 Metöken jeden Alters
und mithin über 8000 zwischen 20 und 50 Jahren als zum Hopliten-
dienst verflichtet verzeichnet waren, sich nicht der Frage entziehen,
warum bei dem Auszuge zavdnuel gegen Megara nur deren 3 000 er-
scheinen. Denn dass bei dieser Gelegenheit auch die Metöken mit ihrer
gesammten mobilen Stärke aufgeboten worden sind, kann nach den
Worten des Thukydides nicht bezweifelt werden. Die Athener ziehen
ja aus wavdnuel abvol xa oí juérouxou. Zwar kommen zu den 3000
noch einige hundert hinzu, die als Epibaten auf den 30 Schiffen, welche
gleichzeitig an der lokrischen Küste kreuzten (Thuk. II, 26), und auf den
vreg œoovoldes vorauszusetzen sind, aber dennoch bleibt die Effektiv-
stärke hinter der Sollstirke um mehr als die Hälfte zurück. Das ist
aber, wie ich glaube, nur was man bei nåherer Erwägung erwarten muss.
Die Grösse Athens als Handels- und Industriestadt ist von Themistokles
durch die Vergünstigungen, die er den zuziehenden Fremden zu Gute
kommen liess, begründet worden, und auf Handel und Gewerbe ist die
schutzverwandte Bevölkerung immer hingewiesen gewesen. Xenophon
de vect. II ff. sieht den natürlichen Weg zum Wiederaufblühen Athens
darin, die Metöken in jeder Weise heranzuziehen. Sie sind nach seiner
Darstellung selbstverständlich %uogoe und vatxAnoo, für welche aus
Staatsmitteln xeraywyca und Kaufhallen und sogar Lastschiffe zum Ver-
miethen gebaut werden sollten. Auch Pseudoxenophon De rep. Ath.
bezeichnet die Metóken als für den Staat unentbehrlich da vo wan dog

TV TEXVWY xal Ota TO VAVTLAOV.

1 Kumanudes, ‘Arrexys åniyoagal éneriufror.

1894. No. 5. DIE ZAHL DER BURGER VON ATHEN IM 5. JAHRH. 31

Bei Aristophanes Ekkles. 1027 sagt der Jiingling, als er von dem alten
Weibe in die Enge getrieben wird: GA Eurrogog elvat oxnwouat, was
der Scholiast so erklärt: xoopaolooua elvat Éurogoc, wg ent xvdvvev-
óvrov, iui) oix Eorgarevovro of Eumogor. Ähnlich sagt der Sykophant
im Aristoph. Plut. 904 auf die Frage, ob er £uzogoc sei: val, oxnnroual
3 Ora» tv, wozu der Scholiast: do xal 6 ovxopavrns Aéyet, Ote Otay
yévntal tS xatgóg mokkuov [xol eicpooäs] Euzxopov åuavrtov àmoxoAo.
Die eingeklammerten Worte fehlen im Ravennas und im Venetus. Auf
diese Stelle bezieht sich der Artikel bei Suidas: £uzrogog elvat oxnmto-
uevog * ’Agıosopayns én tøv rgoqaoitouévov wevór xata deua" eiça-
yerat yàg tig AÉyuv, Ore Ore méuzouat elg mokeuov, Oxnreronar tumogog
elvat, wo vOv lunóguv un EEiovrwv inl tac oreatelag dia to evyonoteiv
và 10098 TOOPNY PEDOVTOS.

Suidas und die Scholiasten haben wahrscheinlich die Sache so auf-
gefasst, dass die Euzxopot vom Militärdienst überhaupt befreit waren, aber
Böckh macht mit Recht geltend, dass diese Freiheit nur eine sehr be-
schränkte gewesen sein kann. Eine gesetzliche Bestimmung, nach der
eine Erwerbsklasse als solche gänzlich von der am meisten - drückenden
Bürgerpflicht befreit war, würde an sich auffällig sein, schon weil es sich
in der Praxis als undurchführbar herausstellen musste, diese Klasse genau
abzugrenzen. Und es ist auch nicht abzusehen, warum Kaufleute, Rheder
und Schiffer, wenn sie sich nach beendeter Reise in Athen aufhielten,
nicht wie jeder andere Staatsangehörige nöthigen Falls unter die Fahnen
einberufen werden konnten. In der Rede Lykurgs gegen Leokrates
§§ 55 ff. wird diese Sonderstellung der Zuzropot berührt und zwar in einer
Weise, aus der sich, wie ich glaube, deren Art schliessen lässt. Leokrates
hatte sich nach der Schlacht bei Chaeronea, als auf Antrag des Hypereides
beschlossen war, dass die Bürger und übrigen Einwohner sich den Stra-
tegen zur Verfügung stellen sollten, nach Rhodos begeben. Lykurg ver-
muthet, er werde sich damit vertheidigen, dass er als £uxogoc die Stadt
verlassen habe, und sucht in erster Linie nachzuweisen, dass dies nur ein
Vorwand sei. Die Art seiner Abreise deute darauf, dass er nicht zu
Geschäftszwecken nach Rhodos gefahren sei. Und selbst wenn dem so
wäre, dürfte nach der Ansicht des Redners ein solcher Vertheidigungs-
grund in diesem Falle nicht als genügend von den Richtern angenommen
werden; denn die Lage der Stadt war damals eine so verzweifelte, dass
auch die im Auslande verkehrenden Geschäftsleute zur Vertheidigung
des Vaterlandes nach Hause eilten. — Mit voller Evidenz geht aus dieser
Stelle hervor, dass die %uzcogoe bezüglich der Wehrpflicht anders als die
übrigen Angehörigen des Staats gestellt waren. Für Leokrates würde,

32 P.ÖSTBYE. DIE ZAHL D. BURGER VON ATHEN. H.-F. Kl. 1894. No. 5.

wie sich aus dem Zusammenhange ergiebt, viel gewonnen sein, wenn er
erweisen konnte, er sei wirklich xa? 2uroolav abgefahren. Es würde
ihm dann kein Vergehen gegen die Gesetze, wohl aber ein empörender
Mangel an Vaterlandsliebe vorgeworfen werden können. Wir dürfen dem-
nach schliessen, dass die Éuzogo: nicht als Angehörige einer bestimmten
Berufsklasse vom Kriegsdienste befreit waren, sondern nur für den Fall,
dass sie sich um ihrer Geschäfte willen im Auslande aufhielten. Wer
dies zu erweisen im Stande war, konnte nicht mit einer ygapn åørpatelag
belangt werden. Um sich vor der Hand gegen eine solche zu sichern,
werden wohl im Frühling die zur Abfahrt bereiten Kauffahrer, Schiffer
und Seeleute, so viele ihrer frei waren, sich bei den Strategen gemeldet
und um Erlaubniss zum Absegeln nachgesucht haben, die wohl nur in
Zeiten der äussersten Gefahr verweigert werden durfte. Für Leute, die
regelmässig ihren Erwerb auf der See hatten, wird dies auf eine that-
sächliehe Befreiung vom Hoplitendienst hinausgekommen sein.

Natürlich war diese gesetzliche Bestimmung nicht im Interesse des
bevorzugten Standes, sondern in dem der Gesammtheit getroffen. Maass-
gebend war, wie von Lykurg hervorgehoben wird, die Rücksicht darauf,
in welcher Weise die Staatsangehörigen sich dem Staate am meisten
nützlich erweisen konnten, und die Ewsrrogoı waren eben von der Wehr-
pflicht befreit dea To ebyomoreiv và mods tROPN» qégovrag. Athen war
auf die Einfuhr fremdlåndischer Waaren und namentlich überseeischen
Getreides angewiesen, und man konnte nicht wegen der Möglichkeit eines
Auszugs gegen die Feinde die handeltreibende und seemännische Bevölke-
rung zu Hause halten und so die Stadt verhungern lassen. Diese Be-
völkerung bestand aber zum grössten Theil aus Metöken und mithin
mussten in Bezug auf diese die Wirkungen einer solchen gesetzlichen Be-
stimmung am meisten hervortreten. Von den Metöken, die sonst die für
den Hoplitendienst nöthigen Qualificationen besassen und in die Listen
als Hopliten eingetragen waren, konnte bei einem Auszug im Sommer —
und von Winterfeldzügen ist ja damals überhaupt nicht die Rede — eine
sehr grosse Procentzahl nicht erscheinen. Bei einem theilweisen Aufgebote
mochte sich dieser Missstand weniger fühlbar machen, weil die anwesende
schutzverwandte Bevölkerung in verstärktem Maasse herangezogen werden
konnte, aber bei einem Auszuge scavdnuel waren die Lücken nicht zu
füllen. Es genügen meines Erachtens diese Erwägungen, um auch die
Zahl 16 ooo zu schützen. Auch in den trockenen Zahlen des Thukydides
möchte ich einen Schimmer des einstigen Glanzes der unvergleichlichen
Stadt festzuhalten suchen.

Gedruckt den 23. August 1894.

— ————— —

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Skrifter .."

See other formats