(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Skrifter..."

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on Hbrary shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som 

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg, 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig 
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av 
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k. 
Vi ber deg ogsa om fplgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle 
form&l, 

• Ikke bruk automatiske S0k 

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno 
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Oni Google Book Search 

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio 
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom 
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/| 



f 



v/l 



© 



Skrifter 



uclgivnc af 



Videnskabsselskabet i Christiania - 



1894 



II. Historisk-filosofisk Klasse 



Udgivet for Hans A. Benneches Fond 



Kristiania 
I Kommission hos Jacob Dybwad 

A. W. Broggers Bogtrykkeri 

1895 



1.4.^ ^-r^^b."] 



Von Mur.v* : ■ v.- .. .,m 
OiU oi \ '". • .•'^: '-JO 
J..:.. : : : 






I n d h o 1 d. 

Side 
No. I. Gustav Storm. Norges gamle Vaaben, Farver og Flag. Med 22 Billcder 

og 2 liihograferede Plancher i — 36 

No. 2. Alf Torp. Zu den phrygischen Inschriften aus rttmischer Zeit i — 23 

No. 3 *) Yngvar Nielsen. Aktstykkcr vedkommcnde Konvenlionen i Moss 

I4de August 1S14 i — 216 

No. 4. Amnnd B. Larsen. Lydlxren i den solorske Dialekt isaer i dens Forhold 

til Oldsprogct i — 176 

No. 5. P. 0stbye. Die Zahl der Burger von Athcn im 5. Jahrhundert .... 1 — 32 

*) Ved en Fell staar i Texten her No. 4. 



Norges gamle 



Vaaben, Farver og Flag 



Af 



Gustav Storm 



Med 22 BiUeder og 2 lithograferede Plancher 



VidenskabsselBkabets Skriftor. II. Historisk-filosofiake Klasse. 1894. No. 1 



Udgivet for Hans A. Benneches Pond 



Kristiania 

I Kommission hos Jacob Dybwad 

A. W. Breggers Bogtrykkeri 
1894 



Norges gamle Vaaben, Farver og Flag 



af 



Gustav Storm. 



Foredrag i den historisk-filosofiske Klasse lode Oktober 1893. 



IJin det norske Rigsvaaben har A. G. Carstens skrevet en grund- 
laeggende Afhandling i det Danske Videnskabsselskabs Skrifter (Fjarste 
Del 1781), som i det vaesentligste er fulgt af Keyser i bans Afhandling 
om det norske Rigsvaaben og Flag (1842, Optryk i hans Saml. Afhandl.) 
Denne er imidlertid i saa mange vaesentlige Punkter bleven foraeldet 
dels ved de Oplysninger, som Schive har leveret i aNorges Mynter i 
Middelalderen», dels ved at Dr. Henry Petersen har fremdraget et gam- 
melt dansk eller faellesnordisk Flag fra Aar 1427, at det nok kan forsvares, 
om jeg fors0ger at studere det norske Konge- og Rigsmaerkes Historie 
fra nyt af. 

I. 

De adelige og fyrstelige Vaabenmaerker dukker op i de syd- og 
mellem-europaeiske Lande i 2den Halvdel af I2te Aarhundrede; de haenger 
sammen med Rytteriets og Riddervaesenets Udvikling Rytterhaerene 
havde sit faelles Kjendetegn i sin Fjerers Vaabenmaerke, som dels afbildedes 
paa hans Fane, dels paa hans Skjold, senere ogsaa paa hans Dragt 
(Vaabenkjole) og hans Hests Udstyr. Da Hjelmene blev lukkede, var 
Vaabenmaerket ogsaa et Kjendetegn paa Rytteren, der ganske daekket 
af Jaernpantser ellers vilde vaere ukjendelig; i Rytterkampene omtales 
mange Tilfaelde, da Vaabenmaerket reddede den overvundnes Liv, naar 
man af hans Vaabenmaerke opdagede, hvem man havde for sig. Kort 

Videxisk.-SelBk. Skifter. H-F. KL 1894. Ko. 1. 1* 



GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 



efter Midten af i2te Aarhundrede traenger de samnie Moder overalt 
frem, at Fyrster og Hj&vdinger optager Vaabenmaerker fra isaer Rovdyr 
og Rovfugle, ofte Fabeldyr som Grif, Drage el. lign., ofte ogsaa Planter 
og livl0se Gjenstande; disse Maerker er ikke mange og bliver saa lige 
hverandre, at man maa finde paa Midler til at adskille dem, og det 
naermeste var da, at Vaabenmaeriffr sammensattes af forskjellige Farver, 
idet Bundfarven adskilles fra Billedet: naar Bundfarven er rje^d, grjorn, 
blaa eller purpur, maa Billedet vaere Metal (livid o: S^lv, eller gylden 
D: Quid), eller naar Bunden er Metal, maa Billedet vaere en af de 
4 Farver. Allerede herved opstaar en Raekke Varieteter, og disse for- 
j&ges yderligere ved, at Vaabenskjoldet deles paa langs eller paatvers, saa 
liver af Delene kan optage forskjellig Bundfarve og forskjelligt Udstyr. 
Det sikreste Middel til at forfj&lge Vaabenkunstens — den heraldiske 
Kunsts — Udvikling frembyder Sigillerne, hvor Fyrster og Ridderne optog 
sit Vaabenmaerke, enten paa Sigilfladen eller som Skjoldmaerke paa den 
i Sigillet afbildede Rytter; Sigillerne har nemlig den store Fordel, at de 
i Regelen kan dateres (efter Brevene, hvortil de blev faestede). Disse 
Skjoldmaerker er fra ferst af person lige Maerker, men optages i Regelen 
af S^nnen, om ban arver sin Fader (eller Moder), og bliver derved til 
Faniiliemaerker. Efterhaanden som de bliver mere konstante, antager 
de Form af Maerker for Familiegods, for Landskaber og Riger, 
bliver Landskabs- og Rigsvaaben. Denne Overgang kan overalt 
fa^lges i LjQ^bet af i3de Aarhundrede. De fjerrste Spor af faste Vaaben- 
maerker paa Sigiller er fra Tiden kort efter 1160. Indtil den Tid vil 
man paa Kongernes og Fyrsternes Sigiller altid finde paa Sigillets ene 
Side Kongen (Fyrsten) paa sin Throne, med Svaerd eller Rigsaeble e. lign., 
paa den anden Side en Rytter med Svaerd og Skjold; men Skjoldet er 
i Regelen blankt, ofte hult, med Fladen bortvendt fra Tilskueren. Men 
kort efter 1160 faar Skjoldet et Billede, — da blir det Vaabenmaerke. 
Af Grev Filip af Flandern har man fra 1157 et Sigil med hans Rytter- 
billede, hvor Skjoldet er blankt, men fra 1164 et Rytterbillede, hvor 
Skjoldet viser en Lja^ve, — som siden ogsaa baeres af hans Efterkommere 
og EfterfjO'lgere. Kong Ludvig d. jde i Frankrige (1137 — 80) afbildes i 
Regelen med blankt Skjold, men i hans Sigil fra hans Dia^dsaar, 1180, 
sees de 3 Liljer, og de optages strax af hans Sj&n Philip August, dog 
med Afvigelser; Liljerne vexler i Form og Udstyr, indtil de under 
Philip III (1270—85) bliver fastslaaede som Kongeslaegtens og derved 
bliver Frankriges Vaaben. De engelsk-normanniske Konger lige fra 
Vilhelm I til Henrik II (-}- 1189) viser i sit Sigils Rytterbillede kun 
Hulsiden af Skjoldet, men Richard Lj&vehjerte f&rer i sit Segl fra 11 89 



1 894- No. I. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 5 

2 gaaende Leoparder (Lj^ver), og efter Hjemkomsten fra sit Korstog optog 
han 1 194 ogsaa en 3die. Dette var hans personlige Vaaben, men efter 
bans DjQ^d optoges det af hans EfterEa^lger, Broderen Johan; han havde som 
Greve fort de to Lje^ver, men som Konge optog han de 3 Lj&ver, og disse 
arves paa hans Efterfolgere; derimod beholder Johans uaegte Sj&n Richard — 
fodt for Faderen blev Konge — sin Faders Grevevaaben, de 2 L^ver. Den 
tyske Rigsarn er ikke aeldre end 1 198. Henrik VI (f 1 197) forte den ikke, 
men hans Efterfolger Kong Philip (af Schwaben) antager 1198 0rnen (sort 
i Guld) som sit personlige Vaabenmaerke eller maaske som Hertugdormmet 
Schwabens Maerke. Hans Brodcrsan, Fredrik d. 2den, fe^rte som Keiser 
Dobbelt&rnen (sort i Guld), men dette er dog hans personlige Vaaben, 
der uddi&r med ham; farst i det fj&lgende Aarhundrede, ca. 1330, kommer 
Dobbeltarnen atter ind, og da som Rigsmaerke ved Keiser Ludvig. 

En typisk Skildring af Vaabenmaerker og disses Karakter har vi i 
Thidrikssaga, der vistnok repraesenterer tysk Udvikling ved Midten af 
I3de Aarhundrede. Der skildres i Cap. 172 — 185 alle Heltene i Thidriks 
Hal med deres Vaabenmaerker, hvorfor her gives et kort Uddrag: 

Kong Thidrik havde rjedt Skjold og derpaa Masrket en gylden 
Lj&ve (leo med gulli), hvis Hoved vender op efter Skjoldet og Fj^dder 
naa Spidsen. Men siden Thidrik blev Konge i Bern, 0gede han det 
Maerke, saa at over Lj&vens Hoved stod en gylden Krone. Og samme 
Maerke har han paa sin Fane og sin Sadel og sin Vaabenkjole. 

Hildebrand har ogsaa rmlt Skjold, derpaa er malet en hvid 
Borg og gyldne Taarne. Han har Fane og Vaabenkjole af samme 
Farve som Thidrik, thi han er Thidriks Mand. 

Heime har blaat Skjold og Vaabendragt, og i Skjoldet en bleg- 
farvet Hest. 

Vidga har hvidt Skjold, hvid Sadel, X'aabenkjole, Fane og Hjelm- 
hat; i hans Skjold er rj9rd Hammer og Tang (efter hans Fader, Smeden 
Velent) og 3 Karbunkelstene (efter hans Moder); paa hans Hjelmhat, 
Sadel og Vaabenkjole er afbildet en Slange af det rj&de Guld. 

Hornboge Jarl har Skjold og Haerklaeder af brun Farve, og deri 
en gylden Hje^g, foran hvilken flyver to Fugle. 

Amlung har samme Maerker og Farver som sin Fader Hornboge. 

Sintrams Skjold og Haerklander er grjo^nne, og deri en Drage, som 
oventil er brun, nedentil rjord. 

Fasold og Ekka har gyldne Skjold og Haerklaeder, og deri en 
rj&d Leve; men Li&ven gaar tversover Skjoldet og har ikke Krone. 

Thetleiv danske har mjarkeblaat Skjold og Haerklaeder, og deri 
en gylden Elefant. 

Videfer har gult Skjold med m^rkerml Rand, og deri afbildet en 
mjQ^rkerjad Gait og Bj^rn. 

Herbrand har r^dt Skjold og Haerklaeder, og deri gylden «Skud-ild». 

Gunnar har Skjold og Haerklaeder hvide som Sj^Iv, og paa hans 
Skjold er en (rjad) 0rn med Krone paa Hovedet; «fordi han er Konge, 
baerer 0rnen Krone paa sit Hoved ». 

Hogne har Vaabenmaerke som sin Broder Gunnar; men hans 0rn 
var ikke kronet, «thi han var ikke Konge ». 



GUST A V STORM. H.-F. Kl. 



Sigurd Svein har et gyldent Skjold, hvori er malet en Drage, 
tmarrkehnm oventil og fagerrj&d nedentil; samme Farve og Billede er 
paa bans Hjelmhat, hans Fane, Sadel og Vaabenkjole. 

Gaar vi til de nordiske Lande, stanse vi Carst ved Danmark, hvor 
Udviklingen er klar. Det aeldste danske Kongevaaben er Knut Valdemars- 
sj0^ns; det er nylig fundet paa hans Sigil ved et i Mecklenburg bevaret 
Brev fra et af hans senere Aar, ca. 1200 (maaske lidt tidligere); det er 
de 3 springende Leoparder, omgivne af Sj&blade (eller Hjerter). Det er 
hans personlige Vaabenmaerke og djerr med ham, thi hans Broder og 
EfterCerlger Valdemar Seier har et noget forskjelligt Vaabenmaerke: 
3 springende Ljaver, omgivne af Sj&blade. ^ Dette varieres atter af 
Sj^nnerne : den aeldste, Erik Plogpenning, farer tidligst 3 Leoparder, men 
disse er kronede, senere antager han 3 kronede L^ver; Abel fj&rer 
ligeledes «L0ver», men den yngste, Kristoffer, atter Leoparder; hans 
S0n, Erik Clipping, optager i sine fj&rste Aar atter Lj^verne, men om- 
bytter dem senere med Leoparder, som fra dette Tidspunkt bliver faste 
og derved kan siges at blive Kongeslaegtens Vaabenmaerke. Derved 
kommer de tr e Leoparder ogsaa til at bruges som Rigsmaerke, og saaledes 
maa det vel opfattes, naar det fa^res af danske Byer, som Ribe og Reval. 
Det optages derfor ogsaa af de Provinser, som regjeres af Kongefamiliens 
Sidelinjer, men med passende iEndring: de sj&nderjydske Hertuger af 
Abels Stamme farer 2 Leoparder, de hallandske Grever, der stammer 
fra Valdemar Seiers uaegte San, Carer 6n Leopard o. s. v. Farverne er, 
ialfald i i4de og isde Aarhundrede, blaa Lja^ver paa gylden Grund med 
ri9rde Sjablade, og der er vistnok ingen Grund til at tvivle om, at saa 
har vaeret fra farst af, altsaa fra Aar 1200 eller nogle Aar tidligere. 

I Norden er det saereget for Danmark, hvad der i det 0vrige Europa 
ellers er vel kjendt, at Rigets Banner har andre Farver og Emblemer end 
Kongevaabenet. Rigsfanen var ialfald fra Valdemar Atterdags Tid det 
rjade Danebrog med det hvide Kors, som af Sagnet henCares til Valdemar 
Seiers estlandske Korstog og ialfald efter al Rimelighed maa knyttes 
sammen med de danske Korstog i 0sterleden.^ 

I Sverige er ikke Udviklingen saa enkel, fordi her i Begyndelsen af 
Perioden er vexlende Kongeslaegter og tillige Kilderne flyder svagere. 
Af Karl Sverkerssja^n (f 1167) og Knut Erikssjan (f 1 196) haves Sigiller, 



Forskjellen mellem Lever og Leoparder er, som bekjendt, i Heraldiken meget lidcn, 
men dog mserkbar: En Love, som under Lobct vender Ansigtet mod Tilskueren, er 
en Leopard, men naar Ansigtet og Kroppen danner en Linje, er den en Love. 
Om dette Afsnit jfr. A. D. Jorgensen, Det gamle danske Kongevaaben (Aarb. f. nord. 
Oldk. 1879) og H. Petersen, Et dansk Flag fra Unionstiden i Mariakirken i LUbeck 
(Aarb. f. nord. Oldk. 1882). 



1894. No. I. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. ^ 

hvor Kongen sidder paa sin Throne med Scepter og iEble. Paa Reversen 
af Kong Karls Sigil sees han tilhest og vaebnet, men hans Skjold er hult, 
saa han tydeligvis intet Vaabenmaerke har baaret; om Knut kan intet 
med Sikkerhed siges, ligesaa lidt som om Sverker Karlssjo^n (f 12 16) og 
hans Sj0rn Johan (f 1222). Erik Knutsso'n (1210 — 1216) forer i sit Skjold 

2 mod hinanden gaaende, kronede Leoparder, — ligt et af Richard Lj^ve- 
hjertes Vaabenskjolde fra 1189; men hans Sja^n Erik Erikssj9rn(i222 — 50), 
hvis Moder var de danske Konger Knuts og Valdemars Sj&ster, forer 

3 springende, kronede Leoparder, vistnok for at antyde sin Herkomst 
fra de danske Konger. Og dette optages af hans Sjerstersjo^n, Valdemar 
Birgerssj0^n, der som Konge ikke blot fje^rer de 3 springende, kronede 
Leoparder, men ogsaa fra den danske Kongeslaegt har laant Sjerbladene; 
efter sin Afsaettelse udelader han Kronerne og n^ier sig med de 3 Leo- 
parder, som ogsaa beholdes af hans Efterkommere i I4de Aarhundrede. 
Hvis Valdemar havde beholdt Kronen, vilde vel de 3 Leoparder 
ogsaa vaere blevet Sveriges faste Kongevaaben; men denne Udvikling 
afbrj&des af hans Broder Magnus (Ladulaas), som beholdt Folkungevaabnet 
ogsaa som Konge. 

Folkungeslaegten har heller ikke fra farst af fart Slaegtsvaaben, thi 
den aeldste Repraesentant for denne Slaegt, Birger Brosa (f 1202), fjo^rer 
i sit Skjold en Lilje, og af hans Brodersja^nner fa'rer Eskil MagnussjD'n 
en staaende Liave, men Birger Magnussjern fj&rer 1238 det senere Slaegts- 
vaaben: Li^ven over de 3 Bjelker; i 1254 har han som Sveriges 
Regent deri optaget Sj&bladene, maaske paa Grand af sin Hustrus, 
Kongedatterens, danske Herkomst. Ogsaa dette er kun personligt Vaaben, 
men det arves af hans yngre Sjo^nner. Medens Kong Valdemar fra 
sin Moder, efter hvem han arvede Riget, optager Erikernes Vaaben, 
beholder Magnus (Ladulaas) og Bengt sin Faders. Dog forj&ger Magnus 
sit Vaaben, da han bliver Konge, idet hans Lj&ve efter 1275 bliver kronet, og 
han omgiver Skjoldet yderligere med 3 Kroner. Ogsaa hos Magnus's 
Sfirnner ser man ^Endringer: Kong Birger fj&rer Folkungeliaven med Krone, 
men hans Brjo^dre Erik og Valdemar fj&rer den ukronet, indtil de, eflerat 
have usurperet Kongemagten eller tvunget Birger til at dele Magten med 
sig, ogsaa saetter Kronen over sin Ljo^ve. Saaledes blev FolkungeliO^ven 
Symbol paa Regjeringsmyndigheden i Sverige, og derfor var den vistnok 
allerede optaget i Rigsfanen; thi i Hcrtuginde Ingeborgs Sigil af 
1318 f^rer hun i den ene Haand denne Ljcrve i en Fane som «ducissa 
Sveciae» (se nedenfor Fig. 22). Farverne i dette er ialfald i i4de Aar- 
hundrede sikre: LjD'ven er gul, Bjelker ne er hvide (SjgtIv), og Bunden 
er blaa. 



8 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

Imidlertid file Sverige endnu en ny Kongefamilie. Da Hertug 
Albrecht af Mecklenburg blev Konge i Sverige 1364, optog han ikke 
Folkungevaabnet, heller ikke sit faedrene (Oxehovedet), men valgte et 
nyt: de tre Kroner, som dog maaske er laant fra de 3 Kroner, som 
Magnus Ladulaas havde optaget ved Siden af den kronede Lave. Dog 
beholdt han Hovedfarverne fra Folkungevaabnet: blaat og gult. Disse 
2 Kongevaaben — Folkungelaven og Albrechts tre Kroner — kom 
saaledes til at strides om Magten i Sverige, indtil de forenedes i Karl 
KnutssjQ^ns og Gustav Vasas dobbelte Kongeskjold, hvor baade Folkunge- 
IjQrven og de 3 Kroner fik Plads, medens Rigsbanneret fra i6de Aar- 
hundrede blev det blaa Flag (Bundfarven) med et gult Kors.^ 



II. 

Det norske Konge- og Rigsvaabens paalidelige Historie begynder 
med Haakon Haakonss^n og Skule Jarl, altsaa Tiden efter 12 17. Intet 
Kongevaaben eller Sigil er nu bevaret fra I2te Aarhundrede, men utvivl- 
somt har norske Konger i denne Tid ogsaa brugt Segl som udenlandske 
Monarker, og endnu i I7de Aarhundrede var en Raekke Segl bevarede i 
Arkivet paa Akershus: man havde der Segl af Kongerne Sigurd Mund, 
Magnus Erlingssje^n, Sverre, Baglerkongerne Erling og Philippus, Inge 
Baardssj&n, af Jarlerne Erik og Haakon 0. fl., men alleSegl er forsvundne 
og ikke engang Beskrivelser af dem bevarede. Imidlertid findes der dog 
historiske Efterretninger om disse Kongers Emblemer og Sigiller, og det 
er disse Efterretninger, som her farst maa dr^ftes. 

Den aeldste Beretning om den « norske Ljave» er fra Magnus Barfods 
D0dsdag (24de Aug. 1103); han bar efter Kongesagaerne et rjo^dt Skjold, 
hvori en gylden Lj&ve, og paa sin ri&de Kjortel havde han gyldne Lj&ver 
indsyet foran og bag. At dette er en Antydning om det senere konge- 
lige Vaaben, laa naer at formode. Det norske Kongevaaben skulde altsaa 
stamme fra 1103 (eller endnu tidligere). Deri var der for den aeldre 
Heraldik intet mistaenkeligt, da den gjenfandt heraldiske Maerker og 
Farver allerede i den klassiske Oldtid. Men et Tilbageblik paa hvad 
ovenfor er anfjo^rt om de heraldiske Vaaben i Mellemeuropa vil tvinge 
Historikerne til at reise Tvivl mod Beretningen om Magnus Barfod. 
Keyser og P. A. Munch tvivlede endnu ikke om Beretningens historiske 
Karakter, idet Keyser ansaa Vaabenmaerket her kun for at vaere person- 



1 Om dette Afsnit jfr. Afbildningerne i Sveriges Historia, udg. af O. Moatelius m. fl. 
I og II, samt B. E. Hildebrand, Svenska Sigiller U&n Medeltiden. 



1 894- No. I. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 9 

ligt, og Munch nje^iede sig med at bemaerke, at ogsaa i iite Aarhimdrede 
fandtes L^ver udsyede paa Mandsdragter. Men Munch tog da ikke det 
rette Hensyn til, at ifj^lge Kongesagaen Magnus ogsaa bar den gyldne L0ve 
i sit rjade Skjold, eg at ogsaa i hans Dragt denne Farvemodsaetning frem- 
haeves, — hvilket tydeligt viser Sagaforfatterens Hensigt at betone 
Dragtens heraldiske Karakter. Kaptein O. Blom har derimod i sin 
Afhandling «om Kongespeilets Affattelsestid » («Aarb. f. nord. Oldk., 
1867) haevdet, at Snorre Sturlass^ns Skildring af Magnus's Udseende 
indeholder en bevidst Anachronisme, idet den rj&de Kjortel overBrynjen 
forst kom i Brug omkring Aar i2co, og at altsaa Snorre her «rimeligvis 
har havt det norske Rigsvaaben (eller Hertug Skules Vaaben) for 0ie». 
En naermere Undersjorgelse af Snorre Sturlassjo^ns Kilde for Beretningcn 
om Li&ven i Magnus's Skjold og Dragt kan derfor ikke vaere betyd- 
ningslj^s. 

Den aeldste Beretning, hvori Kong Magnus's Udrustning paa hans 
Di&dsdag omtales, findes ikke hos Snorre, men i Sagasamlingen Agrip ; 
denne er, som jeg tidligere har sje-gt at vise, forfattet i Norge paa Kong 
Sverres Tid, omkring Aar 1190 — 1200, og gjengiver den aegte gamle 
Tradition uden nogen litteraer eller sagamaessig Overarbcidclse. Det 
vilde da for Sagnets historiske Betydning vaere af den stj&rste Betydning 
at kunne haevde, at ogsaa her Lj&ven og de heraldiske Farver omtales. 
Jeg citerer derfor Stedet i Sammenhaeng; «0m Aftenen far Bartolomeus- 
messe, da de (Nordmaendene) gik op for at hugge Strandhug, vidste de 
ikke af, C&rend en Haer (Irer) kom mellem dem ogSkibene; men Kongen 
og hans Maend var lidet udstyrede med Haerklaeder, thi Kongen var 
gaaet op i «silkihjup» med Hjelm paa Hovedet, Svaerd om Laenderne 
og Spyd i Haanden og i «stighosor», som var hans Vane; i den Faerd 
faldt Kong Magnus og en Maengde med ham». Her er nu for det fi^rste 
at laegge Maerke til, at hans Beklaedning er Hjelm, Svaerd og Spyd, — 
men ikke Skjold og ikke Brynje, — hvilket forklarcs af, at man ikke 
ventede Strid. Videre, at Kongens Dragt bestod kun af «silkiliji'ipr)) 
og «stighosori>. Her har vi nemlig den Dragt, som den enstemmige 
Tradition tillagde Magnus, — den skotske Dragt, hvoraf ban fik sit 
historiske Tilnavn, Berbeinn eller BerfMtr. Hjupr er ikke nogct inden- 
landskOrd; det er det franskey^/^, ital. giuppa, pvov. jupa, m\\L joppe, 
som er laant fra det spanske al-juba (maurisk Kappe) og atter stammer 
fra arab. al-gubbah, Underklaedning af Bomuld (paavist fra lode Aarh.). 
Silki-hjiipr kan altsaa oversaettes med Silkeskjert eller Silkekjortel, — dot 
er den hjaiskotske «kilt» eller «fillibeg». «Stighosor» er da de til «kilt» 
brugte skotske Knaebenklaeder, der gaar fra Foden lidt op over Knaeet. 



lO GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

I Agrips Beretning er der, som man vil se, ikke Spor til den «bevidste» 
Anachronisme, — thi asilkihjupri> er ikke anbragt udenpaa Brynjen, 
som Ridderne pleiede at gjia^re i I3de Aarhundrede, men Kongen baerer 
intet under den (hvis ban ikke havde Skjorte). Da Forf. af Agrip for- 
udsaetter, at Kongen ikke havde Skjold med, og intet naevner om Lj&ve- 
udstyret, bar ban ikke kjendt nogen Tradition om, at Li&ven barte med 
til den norske Konges Dragt i I2te Aarbundrede, bvilket ber betones 
for det folgende. 

Anderledes derimod, naar man laeser de vidtlje^ftige, islandske Konge- 
sagaer fra iste Halvdel af i3de Aarbundrede. Jeg skal tage dem i den 
bistoriske Orden: i) «Kongesagaerne fra Magnus den gode», forfattet 
v«d 1 220, repraesenteret af Morkinskinna, — 2) Norges Kongetal, for- 
fattet kort efter 1220, repraesenteret af Fagrskinna, og 3) Snorres Konge- 
sagaer, som ber neppe er aeldre end ca. 1240. I den aeldste af disse 
gives en fuld, detaljeret Skildring af Kongens Dragt og Udseende, rigtig 
skikket til at illustrere, bvor levende den islandske Sagnfortaeller taenkte 
sig ind i den Situation, ban vilde skildre. «Kong Magnus var let at 
kjende, ban bavde gylden Hjelm paa Hovedet og rje^dt^ Skjold for sig, 
bvori var malet en L^ve i Guld (oc var scrifat a leo mefi gulli), i Haanden 
et Svaerd, som kaldtes Leggbite, bvis Hjalter var af Hvalrostand og 
Haandtag guldvirket — og Svaerdet var meget skarptj ban bavde draget 
en rj^d Silkekjortel (silkibjiip) uden paa Skjorten (o: Brynjen), og det 
var alle Maends Tale, at man aldrig saa en mere krigersk udseende 
Mand med saa mange Vaaben eller mere anselig H0vding». — Her er 
Silkekjortelen beholdt fra Agrips Fremstilling, men den islandske For- 
fatter bar begaaet den af Kaptein Blom paatalte Anacbronisme at opfatte 
den som sin Samtids Krigerdragt, bvor man bar en Silkekjortel udenpaa 
Brynjen; at den er bleven rje'd, kan vaere tilfaeldigt, men snarest er dog 
Grunden at S0ge sammesteds som ved Skjoldets Udstyr. Det rjO'de Skjold 
med deil gyldne Lj&ve, — det er det beraldiske Udstyr, derom kan der 
neppe vaere Tvivl; ikke blot Modsaetningen mellem det rjo^de Skjold 
og den gyldne Lj&ve, viser det, men kanske allerbedst det lexikalske 
Udtryk for Lj&ven: leo, medens den saedvanlige islandske Betegnelse for 
LjQ^ven cr «det modige Dyrn (/lii uarga dyr), «Leo mefi gulli » er et 
heraldisk Udtryk svarende til det latinske «leo aureus», el. «de auro». 
Forfatteren af denne Sagnsamling bar overalt fremhaevet den krigerske 
Side ved Magnus Barfod og dvaeler flere Gange ved bans krigerske og 



1 Ordct trodt» (rauftan) mangier i Textcn, men maa suppleres, jfr. silkihjup rauban 
og nedeafor. 



1 894- No. I. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. II 

ridderlige Udseende; her har han da laant til Skildringen den Dragt, 
som syntes ham mest passende, og som naturligvis i Norge ved 1220 var 
Mj&nstret: den norske Konges, uden at ane, at han derved benyttede at 
Mj&nster, som ikke passede over et Aarhundrede tidligere. Det hert vist- 
nok ikke opfattes som «bevidst Anakronlsmei), men snarere henfores til 
samme ubevidste Tendens som overalt i middelaldersk Digtning: man 
levendegji&r de skildrede Helte ved at afbilde dem i Samtidens Kostume.^ 

Denne Sagasamling (Kongesagaerne fra Magnus den gode) er be- 
nyttet ogsaa af de to folgende Forfattere, der har udskrevet den samme 
Skildring af Magnus's Udseende. I Fagrskinna finde vi den ordret, kun 
med den Undtagelse, at Ordene «og rj^dt Skjold» er udfaldne, saa at 
der nu staar, at Magnus havde en gylden Hjelm, hvori var malet en 
gylden Ljave, — hvilket er meningsljast og kun kan betragtes som en 
Skrivfeil, der rj^ber, at Forfatteren eller Afskriveren ikke forstod sig paa 
Heraldik. Anderledes hos Snorre, der som norsk Hofmand (Skutilsvein) 
naturligvis forstod sig bedre paa Hirdsaeder. Han udskriver ordret den 
a^ldre Sagasamling, hvorved Farvemodsaetningen: rerdt Skjold og 
gylden Lj^ve helt kommer til sin Ret: rauSan skijld, ok lagt A meft 
gulli leo; og da han fortsaetter om den rade Silkekjortel over Brynjen, 
tilfjQrier han — hvad hans Kilde ikke har — «og broderet foran og paa 
Ryggen en Lave i gul Silke» (ok skorit fyrir ok A bak leo med gulu 
silki). Denne Tilfmelse viser, at Snorre med fuld Bevidsthed her 
har skildret den norske Konges Farver; han har ikke nmet sig med at 
finde dem udtrykt i Skjoldet, men da hans Kilde naevnte Kongens 
rjQrde Vaabenskjold, har han fremhaevet, at ogsaa denne bar det kongelige 
Vaabenmaerke og dettes Farver. 

Resultatet af denne Undersi&gelse er saaledes paa den ene Side, at 
den aeldste Beretning fra ca. 1190 ikke blot ikke naevner noget om 
Magnus Barfods Ljave, men endog indirekte modsiger denne Tradition, — 
og paa den anden Side at Sagnsamlingen fra ca. 1220 uhistorisk farer 
den norske Konges Vaabenmaerke tilbage til Magnus Barfods Tid og 
lader ham i sit Skjold baere Lje^vemaerket, samt at en 10 — 15 Aar 
senere Snorre Sturlassjo^n yderligere udstyrer Magnus Barfod med det 
samme Maerke paa hans Vaabenkjole. 

Heraf kan med Sikkerhed sluttes, i) at den norske Konge ved Aar 
1220 bar Ljaven i sit Skjoldmaerke, og at allerede her Farverne (gult 
paa rjQrdt) var slaaet fast, 2) at samtidig eller kort efter (inden 1240) den 



* Et lignende Exempel vil man finde i Laxdelasaga (C. 21), hvor Olaf Paa ved Aar 970 
bavde redt Skjold for sig og derpaa malet cleo me^ gulli*. 



12 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

, •- 1 ■ - ■ ■ ■! ■ I I 

norske Konge ferte dette Vaabenmaerke og disse Farver ogsaa paa sin 
Vaabenkjole. 

Denne Forklaring af Sagaberetningerne vil finde sin fulde Bekraeftelse 
ved Studiet af Sigillerne. 

III. 

Det aeldste Spor af den norske Leve paa Sigiller har man villet 
finde dels i Efterretningen om Kong Sverres Sigil, dels i Mynter, hvori 
den j^xebaerende Lave saaes, og som Carstens henf&rte til Kong Inge 
Baardssan (1204 — 12 17). Det sidste er imidlertid urigtigt, thi disse Mynter 
stammer, som Schive har paavist, fra 2den Halvdel af I4de Aarhundrede 
og maa henfares til den yngre Haakon Magnussan (1355 — 1380). 

Efterretningen om Kong Sverres Segl stammer fra den engelske 
Historiker William af Newbury (III, 6), hvis engelske Krjanike stanser 
ved 1 197 og er skrevet ved den Tid; hans norske Efterretninger stanser 
med 1 194 (Kroningen), saa at han er fuldstaendig samtidig. Efter ham 
lj0^d Omskriften om Sverres Segl; Suerus rex Magnus^ ferus ut leo^ 
mitis ut agnus, Denne Beretning kan styrkes paa flere Maader, dels 
ved at henvise til Sverres Mynter, hvis Omskrift er Rex Suerus Magnus^ 
dels ved at fremdrage en Udtalelse af Kong Sverre Aar 11 86 (Sagaen 
c. 104), hvori han til sine Hirdmaend siger: «hermenn skyldu vera 
hogvaerir i frifli sem lamb, en i ufrifii dgjarnir sem leon». Ytringen kan 
betragtes som en autentisk Fortolkning af Omskriften ; denne har altsaa 
vaeret Sverres Valgsprog og han har opstillet det som Forbillede for sig 
og sine Krigere. William af Newbury giver ingen Oplysning om, at 
Kongen har optaget Laven i sit Skjold, og det er kun, fordi Lje'ven 
senere findes hos de norske Konger, at man i Seglets Omskrift har villet 
finde en Antydning heraf. Snarere maatte man haevde, at baade Ljo^ven 
og Lammet fandtes i Seglet, men isaafald kan Seglet ikke bruges til Vidnes- 
byrd om Vaabenmasrket. Forf&lger man de senere Kongers Segl, vil 
man finde, at ialfald en af Kong Sverres Efterfelgere har anvendt Lam- 
met og LjO'ven i sit Segl, og da under Foden af Thronen, nemlig Erik 
Magnussen (Fig. i), men der vil man se, at det ingen heraldisk Betyd- 
ning har.^ Sverres Segl har vistnok vaeret af samme Udseende som 
andre Kongcsegl i I2te Aarhundrede: paa den ene Side har han siddet 
paa sin Throne med Krone paa Hovedet og med Scepter eller Sva:rd 
(eller begge) i Haenderne, og ved hans Fmlder har en Lave og et Lam 
^iggct; paa den anden Side har vaeret fremstillet Kongen tilhest med 



1 Lamm?t blcv af Carstens antagct for en Bjern. 



l894- No. t. NORGES GAMLE VAABEN, FARVEE 00 FI,AG. 13 

Svserd i Wire og Skjold i venstre Haand. Men om SIcjoldet bar vaeret 
hull eller vendt mod Tilskueren (og isaafald ined Vaabenmaerke), kan 
nu ikke opiyses. Det var endog tzenkeligt, at ban under sin li^egjcringstid 
(f. Ex. efter Kroningen) har forandret Segl, saa at i ct scnerc Segl et 
VaabenmEerke er optagcl. Men intet Spor tyder paa, at dette liar Vieret 
en Leve; jeg skulde snarere tro, at detle liar varet en Fugl (0rn eller 



Fig, 1. 

Ravn), og mine Grundc for denne Tro henter jeg fra bans "Ma^rkee 
(Fane) og dens Navn Sigrfluga. 

Det er ovenfor nsevnt, at der er en historisk Samnicnbaeng niellem 
Fane og Sigil, idet Sigillet i Regelen kiin afbilder Fyrstens eller Riddcrcns 
Fanebillede, der er det samme som Skjoldmierket. Saa er iaifald For- 
holdet i det ridderiige Europa. Imidlertid er jo Faners Brug som Ma^rke 
for Hevdingen aeldre og kan ogsaa i Norden folgcs tilbage til Vikinge- 
tiden. Forsaavidt Billedcr nEevnes, er dette enten Ravnen eller Dragen, 



14 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

— - — — I — " — — I - — • — — • — 

Ravnen naevnes i en engelsk Krjarnike som de danskes Maerke i England 
i Slutningen af gde Aarhundrede, ligeledes omtales dette i Slagene ved 
Assandun 1016 mellem Kong Knut og Edmund Jaernside, og den danske 
Jarl Sivard i Northumberland (f 1057) fe^rte en Fane ved Navn «Rafen 
landeye». En af de norske Vikingekonger i Northumberland, Olaf 
GodfredssjG^n, har paa sine Mynter en Fugl med udbredte Vinger, som 
af Worsaae vistnok rigtigt er tydet som Ravnen; ogsaa Jarlen Sigurd 
L0c\vess0n paa Orkneerne farte i Slaget ved Clontorf paa Irland en 
Ravnefane. Og naar Harald Haardraades Fane i 1066 kaldes «Landeyda», 
kan man vel ikke tvivie om, at dette Navn betegner den samme krigerske 
Fugl, som havde givet Sivard Jarls Fane dens Navn. Derimod hjOTe vi, 
at Olaf den hellige i Slaget ved Nesje fiOTte et hvidt Banner, hvori en 
Orm, — hvilken man vistnok med Rette har antaget laant fra det 
engelske (westsexiske) Rigsbanner. Det er rimeligt, at dette Ormebanner 
er det samme «Vexillum quod patris eius fuerat», som Kong Magnus den 
gode fjQ^rte i Slaget paa Lyrskogshede 1043, ^g som Magnus's Datter 
Ragnhild senere overgav til sin Mand Haakon Ivarssan; den samme 
eller en Efterligning deraf har vel ogsaa den Fane vaeret, som i Sverres 
Saga (c. 15) kaldes «St. Olafs Maerke»; den blev Aar 11 77 af de thrond- 
hjemske Lendermaend taget ud fra Domkirken og baaret i Striden 
uclenfor Nidaros mod Birkebeinerne. Sagaen, der staar paa Sverres 
Side, betragter dette som en Fraekhed, som da ogsaa blev strafTet med 
Tab, fordi de «kun var Lendermaend og Bj&nder»; denne Fane burde 
altsaa efter Sagnforfatterens Opfatning kun baeres foran en Konge, og 
da den blev vunden af Birkebeinerne, af^rte de den til Byen med fager 
Seier». Rimeligvis blev den bragt tilbage til Domkirken, thi den naevnes 
ikke senere under Krigene i Norge. Derimod naevnes i Kong Sverres 
senere Tid et for ham eget «Maerke» med dets Navn Sigrjluga^ Seier- 
fluen. Det forekommer Cerste Gang i April 1194, i Slaget i Florevaag 
(C. 120), og naevnes derefter i 1197 i Slaget i Oslo (C. 135), i 1199 
ved Nidar6s og i Slaget paa Strindsj^en (C. 156, 159) og i 1200 udenfor 
Bergen (C. 166). Dette Maerke sees at have vaeret et virkeligt Konge- 
banner, det blev fjorrt af Maerkesmanden i Strid paa Land og var under 
SjQrkamp reist i Forstavnen ombord paa Kongeskibet; da Kong Sverre 
blev begravet i Bergens Domkirke, blev hans Skjold og Fane faestet 
over Graven. Da Sammenhaengen mellem en Ridders Skjold og hans 
Fane er vaesentlig, idet de begge f&rer Ridderens Vaabenmaerke, L^r 
man vel tro, at Kong Sverre har havt samme Maerke paa begge. Men 
isaafald synes Navnet aSeier-flue» at indeholde en Antydning. «Flueni> 
er aabenbart et altfor lidet betydeligt og lidet betegnende Insekt til at 



i8g4. No. I. NORGEs gamle vaaben, farver og flag. 15 

kunne vacre heraldisk Vaabenbillede; man maa vel antage, at denne 
Betegnelse er et Udslag af den saedvanlige Sp»g at betegne en Ting 
ved sin Modsaetning, altsaa i dette TilfasJde, at det lille bevingede 
Insekt skal betegne noget stort bevicget. Nu er de krigerske Fugle 
de store Rovfugle : 0rii, Ravn, Grib eller Heg. Hvis Kong Sverre har 
holdt sig til nordisk Tradition, kunde man ta;nke paa Ravnen, Odins 
Fugl, som ogsaa kaldes sigr-svanr ; hvis han har fulgt udenlandske, 
heraldiske Menstre, ligger det naermere at gjEette paa en 0rn, thi 0rnen 
spiller i mange Lande den samme Rolle som heraldisk Kongefugl, som 
andensteds L^ven som heraldisk Kongedyr. (Jfr. Citatet af Thidriks- 



saga, S, 3). Den bedste Grund til at antage «Sigrfluga» (or en 0rn 
er ellers, at 0rnen virkelig baeres af en af Sverres jEtlinger, Haakon 
den unge (f. 1232 f 1257). Dette har Isenge vxret overseet, fordi 
Vaabenmaerket paa bans Segl fra 1250 (i et Diplom til Ltibeck} i 
Thorkelins Diplomatarium og hos Carstens er opfattet og afbildet som 
en Lave med 0x. Det rette er haevdet af Prof. Mantels hos Schlve og 
kan sees af det under Arkivfuldmsegtig Huitfeldts Ledeise tegnede Sigil, 
som her afbildes (Fig. 2). Hvad Farver Sverres Maerke har baaret, 
er ikke godt at sige; dog gjer jeg opmacrksom paa, at Birkebeinerne 



1 6 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

ved 1 1 84 bar rj9^de Skjolde (medens tidligere f. Ex. paa Olaf d. helliges 
og Sigurd Jorsalfares Tid Skjoldene var hvide), og atSverre i Slaget ved 
Oslo 1200 bar udenpaa Brynjen en rja^d Kjortel (C. 163). Det terr da ansees 
sikkert, at Bundfarven i Sverres Skjold og Maerke har vaeret r^dt. 
Isaalald maa Fuglen i bans Maerke have vaeret enten gylden eller hvid, 
idet der efter de heraldiske Regler ska) vaere Metal paa Farve; det er 
altsaa muligt, at allerede Sverres Fane har fremvist Modsaetningen 
melleni rodt og gyldent, som vi senere kjender hos de norske Konger. 

HvilkeVaabenmaerker Sverres naernieste Efterfolgere Haakon (f 1204), 
Guthorm (7 1204) og Inge Baardssj^n (f 12 17) har f^rt, eller de samtidige 
Baglerkonger i Viken (Inge f 1202, Erling f 1207, Philippus f 12 17), 
er, som ovenfor naevnt, ganske ubekjendt. Dog er en Efterretning 
bevaret om Kong Inge Baardss^ns Vaabenmaerke, som ialfald viser, at 
ban forte et saadant og delvis oplyser om dets F'arver. Peder ClaussjQrn, 
hvis Oversaettelse her maa traede i Stedet for den tabte «Inges Saga», 
fortaclier nemlig, at efter Kong Inges Dj&d bans Broder, Skule Jarl, ved 
Inges Grav i Domkirken «lod gfore it kostelige verck offuer bans Graff 
udhuggit oc formalit, oc belagt med Guld, oc lod der udbugge oc 
maale bans Vaabeni>. Udtrykkene viser, at her er Tale om et virkeligt 
Vaabenmaerke, hvis Indbold dog ikke oplyses; efter Ordene var Bund- 
farven i Inges Vaabenmaerke gylden, og isaafald maa ifo^lge de heraldiske 
Regler selve Vaabenbilledet have vaeret enten sort eller rerdt eller grjo^nt 
eller blaat; man feiler vist ikke ved at antage det for ri&dt, som synes 
at vaere Birkebeinernes Yndlingsfarve. Da Skule, der jo idetheletaget 
optraeclcr som Kong Inges Arvtager, farer en Lj&ve som Vaabenmaerke, 
tor (let vel antages for ialfald sandsynligt, at ogsaa Inge har f&rt en 
Love i sit Skjold; men denne har da snarest vaeret rjad, ialfald ikke 
gylden, som de senere Kongers. 

Fra Tiden efter 12 17 begynder de sikre Oplysninger om de norske 
Kongers Vaabcnmaerker, thi nu begynder de bevarede Sigiller. Af 
Haakon Haakonssj&ns Saga sees, at denne Konges Sigil var istandbragt 
allerede Midsommer 121 7, idet bans Formynder Skule Jarl da forseglede 
Breve til Udlandet med Kongens Segl (C. 20); paa den anden Side 
naevnes samtidig, at Skule Jarl skrev og forseglede Breve i eget Navn, 
altsaa med eget Segl (C. 19). Baade Haakons og Skules Segl er 
bevarede, om end fra noget senere Tid, men da deres Vaabenmaerker er 
mcget beslaegtede, tj^r man gaa ud fra, at de er forfaerdigede ved samme 
Tid og naturligvis efter samme Mands Instrux, nemlig Skule Jarls. Skules 
Segl cr noget ufuldstaendig bevaret ved et Diplom fra 1225 (D. N. I, no. 8). 
Paa dets Forside sees en Rytter, som over Brynjen har en sid Kjortel; 



1 894- ^O- I- NORGES GAMLE VAABEN, FARVER 00 FLAG. i; 

desvjerre er Rytterens Overdel borte med Skjoldet, saa Skjoldmzerket 
ikke kan sees (Fig, 3); men dette har utvivlsomt vsret en Leve, thi 
paa Bagsiden (Contrasigillet) findes den gaaende, opreiste Leve i et 
trekantet Skjold (Fig. 4}. Ogsaa her er Overdelen borte, men heldigvis 



Fie- 3- Fig- *■ 

er et fuldstaendigere Exemplar af Contrasigillet hevaret, idet dette blev 
optaget og beoyttet af den tlirondlijemske Ridder Nikolaits af Huseby 
(Fig. 5, efter Segl fra Aar 1301, D. N. Ill, no. 47). 
Her er Loven fuldstaendig, ligeledes er mere a( 
Omskriften bevaret; del l^selige er PTISESTV 

COI..ITIDITI . . . , hvor de ferste Ord 

vistnok skal Isses partis es lu (regni dux?) 
og det sidstc Ord udfyldes ditione. Kong 
Haakons Segl tindes nogenlunde fuldstaendig be- 
varet fra 1247 — 48 ved et Diplom til Liibeck 
(D. N. V, no. i); paa Forsiden sidder ban paa 
Thronen med Scepter og Rigs^eble, og mellem 
bans Fddder hviler La^en; Omskriften lyder 
SIGIIIvm haconis dei gracIA : REGIS : NOR- 
WEGie (Flg.6). Paa Bagsiden sees en RytCer med 
Inkkct Hjelm, if^rt Kjortel over Brynjen, bserendc Fig, 5. 

i h^ire Haand SvEerdet, i venstre Skjokiet, hvori 
den opreiste, springende Li>ve (Fig. 7, Side 19). Af Omskriften laDses REX 

HACO MAGNVS SVBIECTIS MITIS VT NATVR, livilket 

i Henhold til et Citat i Forduns Scotichronicon (I. x, cap. XVl) kan 
udfyldes til folgende Vers; 



l8 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

Rex Haco Magnus 

subjectis' mitis ut agnus: 

just is laetatur, 

injustos ense minatur. 
Omskriften minder stacrkt om Kong Sverres - — ligeiedes versificerede 
— Valgsprog; den mest karalfteristiske Afvigclse er, at i Verset den 
"vilde Leve* tiar maattet vige Pladscn for dct retfaerdigc Dommersvaerd, 
men "Lamniet* bclioldes, medeiis Seglet bevarer Leven og udelader 
La linnet.^ 



Fig. 6. 

Kong HaakoQS og Skiilc Jarls Vaabcnmasrkcr skiilde saaledes ifolge 
deres Sigiller kun liave afvcgct fra liinancicn vcd at fremstille Kongun 
baade paa Throncii og tilliest, iiicdens Jarlcn kun or ijllicst; men bcgge 



I Goodalls Udfi. af Forilun licsts ber iirigligl t; 

: I Haandskrifter af Malh.-cus I'arisicilsU's •Illsl 

ail Jet Vaaben lilskrcvcl Koiir Il.iakon, iit-miij 

Norwegie nupur coroiiali, cj ii i dicilur rex In 
delle Vaaben lilhotet dfii norskc Kongo ovur 
ogsaa vides at have fort et Skib i sit Vaaben, 



is auilax 










L3 major 


. {IV. 


650) fini 


l> c 


E 


3 Drairo 
II, »3) ^ 


kib,- 


afbiUk 


Icn, 


me 




kari dc 


ikke^icr 


Tv, 


lo 


erne, d 


c. Sudcroernc og Man, 



1894. No. I. NORGKS GAMLE VAAKEN, FARVER OG FLAG. 19 

har fert Leven i sit Skjold. I ciet virkelige Liv kan dog her vscre 
fremtraadt en Hovcdforskjel, nemlig i Farverncs Cruppering. I Skulc 
Jaris Skjoltl og Fane bar vistnok Bundrarven, som hos hans Broder Inge, 
va;ret gylden (og altsaa Levcn red ?), medens ifelgc Kongesagaens 
Skildring af Magnus Uarfods Dragt Kong Haakon utvivlsomt har fort 
en gylden Love i rodt Skjold. Som det vii sees af Tegningerne er 
baade Haakons og Skiiles Leve uden Vaaben og uden Krone, hvilkct 
sidste viser hen til Begyndelsen af Aarhiindredct (eller til 1217), medens 
det fra Midten af I3dc Aarhimdredc og tildcis alleredc tidligere blev 



Fig. 7. 

Skik at udstyre det kongeligc Vaabendyr mcd Krone (f. Ex. Erik Plog- 
pcnning allerede i Segl fra 1232). 

Leven i Hcrtiig Skules og Kong Haakons Skjold har vaeret begges 
personlige Mierker; det sees deraf, at dot ikke gik i Arv til Skules 
Dattersan, Kong Haakons scldste Sen Haakon den unge. Dcnnes Segl 
under Traktaten med Liibcck 1250 (D. \. V. no. 3) har Vierct afbildet 
hos Carstens og i Thorkelins Dlplomatarium, men beggc Steder urigtigt, 
idet Billedct i hans Skjold cr opfattet som en Lave og <le utydelige 
Marker foran Kroppen som en 0x. Imidlertid har Prof. Mantels (hos 



50 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 



Schive Norges Mynter S. 76) bevist at Billedet i Skjoldet ikke gjengiver 
en Lj^ve, men en 0rn, og hvad Carstens opfattede som en 0x, bliver da 
0rnens ene Vinge. Seglets Revers blev udfort for Schives Myntvaerk, og 
nye Tegninger af begge Sigilsider blev endel Aar senere udfort under 
Hr. Huitfeldts Kontrol for Rigsarkivet, hviike her gjengives. Paa Seglets 
Forside (Fig. 8) sees Kongen paa Thronen med Scepter i venstre og Svaerd 
i hmre Haand; Oraskriften er : Sigillvm dOMINI HACONIS : ILLUSTRIS : 
REGIS : NORVVEGIE. Paa Bagsiden (Fig. 2, Side 1 5) sees en Rytter med 
lukket Hjelm og fodsid Kofte, med Svaerd i hjaire og Skjold i venstre, 
hvori den naevnte Fugl; Omskriften er: REX : HACO : PRECLARVS : 



,1 



\ 










^ V 






\^ 



\ ' •' ^ V 



i 



J 







V 



<s 







Fig. 8. 

PROBVS : ARMIS : PECTORE : GNARVS.i Schives Bemaerkning: 
«Det er ikke usandsynligt, at den unge Konge ikke har benyttet Rigets, 
men kun et personligt Vaabenma:;rke», bar imidlertid efter det ovenstaaende 
bortfalde, idet det er sandsynligt, at ligesoni Lj&ven cr personligt Maerke 
for Faderen, er 0rncn for Sjonnen, men begge naermede sig til at blive 
Slaegtsmaerke, idet Ljo^ven viser tilbage til Skule og maaske til Inge, 



1 De ni sidste Bogslaver mangier i Rigsarkivcts Tegning, men fmdes baade hos Carstens, 
Thorkelin og Schive. 



l8g4. No. 1. NORGES GAMLE VAABEN. FARVER OO FLAG. 21 

medens 0rnen synes at vsere Laan fra Kong Sverres "Sigrfliiga». Hvis 
den unge Haakon liavde opnaact Kongemagt og forlsat Slaegten, vilde 
vel 0rnen vzere blevet Norges Konge- og Rigsvaaben. Men saa skede 
ikke, og Kong Magnus har optaget sin Faders Vaaben, ialfald som Konge; 
cm han som Prins har ferrt et andet Vaaben (ligcsom sin a^ldre Broder) 
kan ikke opiyses. Af Magnus's Segl findes to Exemplarer, fra 1265 og 
1278, og da disse, skjant forskjellige, i alt vaesentligt stemmer overens, 
kan de ansees at gjaslde hele bans Regjeringstid. Paa begges Forside 
(Fig. 9 og n , Side 23) sees Kongen paa Thronen ; paa det ferste har han 
Svaerd i hs^ire og Scepter med Rigsscble i venstre, paa det andet (erer han 
i heirc Scepteret, hvorpaa hviler en Fugl;^ under Tiironen fandtes efter 






? 



Fig. y. 

Afbildningen hos Carstens og Thorkelin en Love (som under Faderens 
Throne), men dette Stykke af Seglet var faldt af, da den nye Tegning 
udfertes. Paa Bagsiden (Fig. 10, Side 22, og 12, Side 34) sidder Kongen 
tiJhest i fodsid Kjortel og med lukkct Hjelm, i heire Haand ferer han 
Sva^rdet og i venstre Skjoldet, hvori den springcnde, ukronede og 
uvaebncde Leve. Af Omskriften paa Forsiden kan Iscses: REGIS 

norWAGIE, paa Bagsiden NORI ; dette sidste kan ifslge det 

citerede Sted hos Fordun udfyldes 

Norica regna rego 

nomine Magnus ego. 

1) Mod ogsaa dcnne Pug[ slammer eammcsledsria som Haakon den unges Vaaben? 



x^ 



OrSTAV ST«:tR\f. 



H.-F. Kl. 



^■•v>Y Xorge> Mynter S, 70 hevist at Ri!!e:et i Skj ! iet ikke gjengiver 
en Li^vo. n^ien en Orn. c^ hvaJ Carstens opfatteJe s.m en Ox, bliver da 
Orr.ens ene Vir.^e. Se^let> Revers b!ev u ::>rt :"■ r Schives Myntvaerk, og 
nye Tegr.in^er af -^'s^- Si^;.!?: icr r lev endc! Aar senere udfi?rt under 
Hr. Hulrfc! ::s Ko:::-:! :or R:^s>:rk:vet, hv:!ke her i;;en^:ves. Paa Seglets 
.^. > Nces K.-r.^en paa Tr.r. r.en n:cJ Scepter i renstre og Sraerd 
Omsk:.:^- er: Si^rivn: c- 'MIX; HACOXIS : ILLUSTRIS : 
R? .IIS : X' -IxVVF IIF^ Paa B^ ->! :en F '. 2. S: :e 1 - >ee> en R\tter med 
H cln: c^ :c-.:5:i K.f:e. mei Srjcr^ i h<?ire c^ Sk;:Ii i Tenstre, 
vi.n n.t'. ::::: r.^*.. On.skr.ficn er: kRX : HACO : FRECLARVS : 









• «— ^ 9k s. « 



X 



/ 

\ - 




^ N 



V 



« 

V 



N 



V 



r 



» ..r 



;•■ » * . 



V 



. . x: 



V • ^" 



« • _ .. i. 



^> N 



^ ^^ ^ ' 



X * • 



% _ » 






^ ^ 



k w 



^ % 



^ « 



^ * 



■» * 



V » 



» * ^ • * ^ ^ 




l8q4. No- I- NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 21 

medens 0rnen synes at vxre Laan fra Kong Sverres ■Sigrfliigan. Hvis 
den iinge Haakon havde opnaaet Kongemagt og fortsat Slaegten, vilde 
vel 0rnen vEcre blevet Norges Konge- og Rigsvaaben. Men saa skede 
ikke, og Kong Magnus har optaget sin Faders Vaaben, iaifatd som Konge; 
cm han som Prins har fort et andet Vaaben (iigesom sin leldre Broder) 
kan ikke oplyses. Af Magnus's Segl findes to Exemplarer, fra 1265 og 
1278, og da disse, skjent forskjellige, i alt vassentligt slemmer overens, 
kan dc ansees at gja^lde hele bans Regjeringstid, Paa begges Forside 
(P'S- 9 og "■ Side 23) sees Kongen paa Thronen ; paa det ferste har han 
Svierd i heire og Scepter med Rigsseble i venstre, paa det andet farer han 
i hoire Scepteret, hvorpaa hviler en Fugl;^ under Thronen fandtes efter 



'T({- 



Fig. g. 

Afbildningen hos Carstens og Thorkelin en l,,»ve (som under Faderens 
Throne), men dette Stykke af Scglet var faldt al, da den nye Tegning 
udfertes. Paa Bagsiden (Fig. 10, Side 32, og 12, Side 2.4) sidder Kongen 
tilhest i fodsid Kjortel og med iukket Hjclm, i haire Haand forer han 
Sva;rdet og i venslre Skjoldet, livori den springende, ukronede og 
uvsebnede Love. Af Om.skriften paa Forsiden kan lieses: REGIS 

norWAGIE, paa Bagsiden NORI ; dette sidste kan if»lge det 

citerede Sted hos Fordun udfyldes 

Norica regna rego 

nomine Magnus ego. 

•) Mon ogsaa dcnne Fugl slammer sammesledsfra som Haakon den unges Vaaben f 



22 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

Derved, at Leven uforandret gik over i 2deE Slsegtled, blev den fra 
personligt Vaaben til Slasgtsvaabeti, Deraf er dct at forklare, at den 
ukronede, uvaebnede Leve findes som Vaaben i den folgende Tid i en 
Sidegren af KongeslEegten, Efterkommerne af Haakon den gamles Datter 
Cecilia i hendes Eorste .(Egteskab med Hr, Gregoriiis Andrcssen ; hendes 
Datter blcv, som jeg andensteds liar vist,i gift nied Lendemiantlen Gaute 
i Tolga, og disses Se'n Isaak Gaiitessen forte derfor Lsven i sit Vaaben 
(se Arne Magnnssons Vaabenbeskrivelse ved D. N. Ill no. 24 ved Vaabnet 
no. g); ligeledes sees L^even afbildet paa Isaaks Dalters Gravsten.* 
Cecilias Sennedatters;0n var Drotseten Erling Vidkunnss^n, som i sin 
Lovbog (nu AM, 322 fol,) bar ladet en Skrivcr paa ferste Blad afbilde 



> • V/.A > 



; -i-^ 



'"h^J-- 



hans Vaabenskjold, den gyidiie L^ve paa rod Bund (nden Krone eller 
0x);^ ogsaa her findes altsaa Slaegtsvaabnet uforandret (Fig. 13, Side 35). 
Herhen Kerer imidlertid ogsaa, som nedenfor skal .sees, Hertug Haakons 
tidligste Segl, 

Da L^ven fra personligt Vaaben blev SIa;gtsvaaben, fulgte det dcraf 
som naturlig Udvikling, at den enkelte Konge maatte blive fristet til at 
asndre Sljegtsvaabnet til sit personiige Drug. Dette indlraadte i Norge 

» Norsk hist. Tidsskr, zden Rikke, III, 112. 

2 Sammestcds S. 211. 

' Se N. g. L. IV S. SOI ogFortalen lil <En Takmod Biskoperno. lifterat Koneen havde 
foief 01 til Leven, bat enkelle Miend af .Sitielinjen (f. Ei;. Gaalc Isaaksson, lirling 
Vidkunosseo, hans Son Bjame og Dallcison Haakon Sigurdssen) givet Lsven el SvEerd. 



1894- No- I- NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 23 

ved Kong Magnus's Ded, sasriig nu da Rigct blev delt mcllem en Konge 
og en Hertug, som maatte have hver sit V'aaben. Kongen, Erik, fore- 
tager nu en stor ^Endring i sin Fadcrs \'aaben, klet Loven krones og 
i Forpoterne faar en 0x, niedens den yngre Sen indtil videre noier sig 
mcd den uva;bnede og iikronede La-ve, altsaa Kongeslffigtens Masrke. 
Kong F,riks Segl findes allercde i et ufuldstsendigt Exemplar fra 1283 
(arbildct hos Thorkelin), men er bcdre kjcndt i senere Exemplarer fra 









1285, 1286, 1288, 1289, 1294, 1396 Og 1398. Det kan dog med Sikkcrhed 
paavises, at lian (c)ler rctterc bans Formyndere) bar antaget det alleredc 
i 1280. i2te Mai 1280 (5 Dage cfter Magnus's Ded) er det Brev daterct, 
hvori Kong Erik (a: Regjeringcn I Norge) nielder Kong Magnus's Ded 
til Kong Edvard i England og gjor Undskyldning for, at ban forsegler 
med sin Faders Segl, idet bans cgot enilnu ikke er farrdigt. ^ Men i 

1 Rymeti foedcra il, 580. 



24 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

Palgrave's "Ancient Calendars and Inventorieso findes Oplysning om For- 
seglingen ved 5 Breve fra Kong Erik i Lebet afVinteren 1280 — 8r, og 
disses Segl, som der aftegnes, viser den kronede Love med 0xen j 
Forlabberne. 0xen er her et saa vssentligt Symbol, at Kong Erik 
endog har brugt den alene som Vaabennia;rke ; i de citerede «CaIendars 
and Inventories" findes Oplysning om, at Breve, som 1289—90 sendtes 
fra Kong Erik til Edvard I angaaende Margrete Eriksdatters skotske Arv, 
var forseglede med et Segl, hvori 0xen alene udfylder Skjoldel. At 
0xen er St. Olafs 0xe og betegner Kongen som St. Olafs Lensmand, 



Fig. ti. 

Og at den kronede Leve betegner ham som kronet med St. Olafs Krone, 
synes utvivlsomt. Traditionen herom bevaredcs i Throndhjem saalaenge, 
at 0xen optoges paa Erkes^dets Mynter (vexlende med St. Dial med 
0xen i herire) i de to sidste Erkebiskopers Tid (1510 — 3;), ligesom paa 
Primstavene St. Olafs Dag (29 Jiili) bctegnes nicd Oxen. 

Kong Eriks Segl fra 1 285 o. fig. af bilder paa Forsidcn {Fig. 14, Side 26) 
Kongen paa Tlironen, i heire Haand Rigssblet (med Kors), i venstre Lilie- 
scepteret; under Thronen mellem Eriks Fodder sees ligesom paa Faderens 
og Farfaderens Segl Leven hvile. Omskriften er: SIGILLVM : ERICI .- 
DEI:GRacia ReGIS : NORWAGIE. Paa Bagsiden (Fig. 15, Side 27) er 



l894- No. I. NORGES GAMl-E VAABEN, FARVER OG FLAG, 2<^ 

et Skjold, hvori sees opreist den krooede, exebasrende Leve; Omskrifl: 
rEX r ERICVS : EGo NoRICA : REGNa rcgo. — Det senere Segl, som her 
er afbildet efter Aftryk fra 1292 og 1294, liar paa Forsiden (Fig. i, Side 13) 
Kongen paa Thronen med Liliescepter i hoire og Rigsasblet i venstre; 
under Thronen gaar en Leve {egl. Leopard) og et Lam mod hinanden. 
Omskriften: SIGILLUM : ERICI [ MAGNI DEI GRACIa regis norwagie 
filii niagni qitaRTI. Paa den anden Side (Fig. 16, Side 28) sees Kongen 
tilhest, paa Hovedet b^rer han Itikket Hjelm med Krone, i Nakken staar to 
Smaaskjolde op, hvorpaa sees Lever; i hjeire Haand baerer han Svaerd, 
i venstre Skjoldet, hvori den kronede, oxe- 
baerende La-ve, som ligeledes gjentages to 
Gange paa Hestebrynjen ; ude i Feltet til- 
venstre sees en enkelt Lilie, Af Omskriften 

kan IcEses: ERICI i Magni O i SIT 

Qui DEC^-rNO \ P«yTE ; IVSTVw \ 
Df«S AGNai, hvilket jcg ikke forstaar. 

Haakon Magnussen, Eriks Broder, bar 
som Hertug havt mindst to, maaske tre, 
forskjeilige Segl. I sin Ungdom forer han 
etVaaben, der er besl^glet med hansStam- 
fader Hertug Skules, men dog har et fuld- 
staendigere Udstyr, Paa den ene Side(Fig. 17, 
Side 29) sees Hertugen tilhest med lukket 
Hjelm og Kjortel over Brynjen; i heire 
baerer han Svaerdet, i venstre Skjoldet med 
Laven, og paa Hestebrynjen gjentages 
L0ven 3 Gange. Omskrift: sigillvm : 
HAQVIni dei grACIA : DVCIS : NOR- 
WEGIE. Paa Bagsiden (Fig. 18, Side 30) ^'^" '^' 

sees den opreiste Le-ve (uden Krone eller 0x) i et trekantet Skjold, 
der har dobbelt Rand (hvilket vistnok antyder en forskjelligfarvet 
Skjoldrand). Omskriften er Jxst af Mantels, der supplcrcde fra andre 
Exemplarer,^ saaledes: HOSTIS : NE : LEDAT : S^^ ; VICTUM^ : SE : 

MICHI; DE ; DAT ; IN ; HELLO : CLIPEaj : SIT S, niedens 

Rigsarkivets Kopi — vistnok urigtigt — for Se lasser ET. Lakuncn 
udfyjdes af Schive med Ordet Ckristus, men da Omskriften tydeligvis er 
Vers, maa den vist l^ses : 



I Se Schive S. 7S. 

^ Schive gjengivcr urigligl i 



26 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 



Hostis ne la^dat, 

sed victum se mihi dedat, 

in bello clipeus 

sit mihi dominus. 

Dette Segl kjendes fra Aarene 1286^ — 88; fra de f0lgende Aar 
er intct Segl fra Hertugen bevaret, men after 11 Aug. 1292 kjendes ct 
nyt Hertugsegl, der afbildes her efter Aftryk fra 1293 og 1294. Paa 
Forsiden (Fig. 19, Side 31) sees atter Hertugens Rytterbillede med hikket 
Hjelm, Svaerd i hj&ire og Skjold med L^ve i venstre; Lj&ven findes nu 







'r ^^ T 



r 









i 

\ 

t 

< J 



I 



v .- 




v V 



\ "- 






^ . u ... * 

» - » 






Fig. 14. 

ogsaa paa to Smaaskjolde bag Skuldrene samt to Gange paa Hestebrynjen; 
L0ven er fremdeles udcn Krone, men har overalt faaet 0xcn i For- 
labbernc. Paa Bagsiden (I'^ig. 20, Side 32) er Skjoldct fyldt af den ukronede 
Ljove, som ogsaa her har faaet 0x i Forlabberne; Rummet mellcm de 



^ Dateringen for dette Brev er i Dipl. Norv. V. no. 15 rigtigt sat til 29 Aug. I2<S6, medens 
det af Sartorius hcnfortes til 1282, i Liib. Urk. II og af Schivc til 1281. «Anno 
suscepti regiininis* maa tydcligvis regiies fra Hertugens Myndighcdsalder, hans 
fyldte I5de Aar, der indtraadte lode April 1285. 



1 894- No. I. 



NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 



27 



dobbelte Skjoldrande er fyldt af smaa Kors (Andreaskors). Omskriften 
paa begge Sider er eller har vacret nrtsten den samme; paa Forsiden: 
SIGILLVM : HAQVINI : DEI : GRACIA : DVCIS : NORWEGIE, paa 
Bagsiden: CLIPEVS HAQVINI o. s. v. At Leaven har taget 0x i 
Labberne, skal vel betyde, at Hertugen selv har tiltraadt Regjeringcn i 
sit Rige og ligesom sin Broder betegner sig som St. Olafs Lensmand. 
At Hertug Haakon, ogsaa efterat hans Lj&ve har faaet 0xen i Labberne, 
undlader at lade den krone, svarer til det fernaevnte Exempel fra 



r- 






I 



y^ \ 










J 










•V <V 



i.^ 



' / ^ ¥ 



r. 






\ t 



Thidrikssaga (ovenfor Side 5). Et Minde om dette Hertugens 2det 
Vaaben er bevaret hos en af hans Efterkommere; da Haakon for sit 
Giftermaal (1299) havde en Datter, Agnes, har gjenneni hende Haakons 
h0ve (mcd 0x, men iiden Krone) vaeret optaget af denne Datter og 
er gjennem hende gaaet over til en af hendes Sjonner; Sigurd Hafthoresson 
forer nemlig et dobbelt Vaabenskjold: oventil Loven mcd 0x (fra 
Hertugdatteren), nedentil Rosen (fra Faderen).^ 



^ Se Saml. t. n. F. Sp. o. Hist. IV, Planche IV no. 27S og 279. 



28 



GUSTAV STORM. 



H.-F. Kl, 



Som Konge (fra 1299 af) ha r Haakon Magnusssn ogsaa flere Gange 
icndret Segl ; fra hans forste Rcgjeringsaar siges at vscre bevaret et Segl, 
livor l,0ven ikke barter Krone, og det syncs meget rimeligt, da der 
ogsaa findcs Myntcr fra lians ferstc TitI, hvor hoven liar 0x, men ikke 
Krone. Men efter 1301 har han optaget den kronede Li^ve medOx, 
altsaa Kong Eriks X'aabenskjold. 

\'i nicdtagc derfor ogsaa et af Haakons Kongesegl (fra 1306), Paa For- 
siden (Fig. 21, Side 34) siddcr han kronet'paa Thronen med Liliescepter og 




Uigsirblc ; Omskriftcn er: 1 lAOVINI : Qt'/NTY : DEI ; GRrt«A : REGIS : 
NORWECIIE : IMI.n : Kl-.C;iS : MACM : 0\'ARTI. Paa Baesiden (Fie. 22. 
Side j4) sees den kronede, oxel 
Resetter, udstyrel med Kors og 

NoriciLS Hai 

regno iam 1 

Regnandi a 

faiistum ei < 



1894. No. I. NORflES GAMLF. VAAItKN, FARVER OG FLAG, 2g 

Fra Aar 1301 er saaiecles Leven med 0x og Krone bleven autoriseret 
som det norske Kongedeinmes V'aaben, og dette har skten aldrig forandret 
sig: alle felgende norske Konger har fert dette Vaaben. Og Leven er 
ikke blot bleven Kongevaaben, men ogsaa Rigsvaaben: den optages i alle 
norske Rigsmynter siden denne Tid; i en kongelig Forordning fra Kong 
Haakons Tid bcstemnies cndog, at det kgl. Vaaben skal hasnges udenfor 
alle offentlige' "TayerneshiiS" (N. g. L. IV, 357); og en Gra^nseprovins, 
soni blev tabt og vundet tilbage i Haakons Tid, Jaemtland, fik ved denne 



:^' 



32 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

Derved, at Leven urorandret gik over i 3det Sliegtled, blev den fra 
personligt Vaaben til Slsgtsvaaben. Deraf er dct at forklare, at den 
ukronede, uvaebnede Love findes som Vaaben i den falgende Tid i en 
Sidegren af KongeslEcgten, Efterkommerne af Haakon den gamles Datter 
Cecilia i liendes forste .^gteskab med Hr. Gregorins Andressan; iiendes 
Datter blev, sora jeg andensteds liar vist.i gift mcd Lendermanden Gaute 
i Tolga, og disses S^n Isaak Gautessen forte derfor Leven i sit Vaaben 
(se Arne Magnussons Vaabenbeskrivelse ved D. N. Ill no. 24 vcd Vaabnet 
no, 9); ligeledes sees L^oven afbildet paa Isaaks Datters Gravsten.^ 
Cecilias Sennedatters^on var Drotseten Erling Vidkunnssen, som i sin 
Lovbog (nu AM. 323 fol.) har ladct en Skrivcr paa ferste Blad afbilde 




n. ' -M- ' 



Fig, .0. 

hans Vaabenskjold, den gyldne Love paa rod Bnnd (iiden Krone eller 
0x);S ogsaa her findes altsaa Slaegtsvaabnet uforandret (Fig. 13, Side 35). 
Herhen horer imidlertid ogsaa, som nedenfor skal sees, Hertug Haakons 
tidligste Segl. 

Da L0ven fra personligt Vaaben blev Sla:gtsvaabcn, fulgte det deraf 
som natnrlig Udvikling, at den cnkelte Konge maatte blive fristet til at 
zendre Sliegtsvaabnet til sit personlige Unig. Dette indtraadte i Norge 



I Norsk hisl. Tidsskr., aden Rxkke, ill, iiz. 

! Samnieslcds S. ail. 

B Se N. g. L. IV S. 502 ogForlalen lil tEn Taluniod Biskopcrno. Eflcral Kongen liavde 
Met &\ lit Leven, bar enkelie I^Iacnd nf Slddlnjen (f. i'lx, Gautc Is^^ksson, Eiling 
Vidkunnssen, haas Son Bjamc og Dallerson Haakon Siguidsson) give! Laven et Svird. 



l894- No. I, NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 23 

ved Kong Magnus's D^d, sxrlig on da Rigct blev dclt niellem en Konge 
og en Hertug, som niaatte have hver sit Vaaben. Kongen, Erik, fore- 
tager nu en stor vEndring i sin Faricrs Vaaben, idet Leven krones og 
i Forpoterne faar en 0x, niedens den yngre Sen indtil videre neier sig 
med den iiv^ebnede og ukroncde Lave, altsaa Kongesliegtens Msrke, 
Kong Eriks Segl findcs allercde i et ufuldstaendigt Exemplar fra 1283 
(afbikiet lios ITiorkelin), men er bciire kjcndt i senere Exemplarer fra 



J). 






N^ 



Fis. IT. 

1385, 1286, 1288, 1289, 1294, 1296 Og 1298. Det kan dog med Sikkerhed 
paavises, at ban (eller retterc lians Formyndere) liar antaget det allerede 
i 1280. I2te Mai 1380 (5 Dage efter Magnus's Dad) er det lirev daterct, 
hvori Kong Erik (:>: Rcgjeringen i N'orge) meldcr Kong Magnus's Dod 
til Kong Edvard i England og gjor Undskyldning for, at ban forsegler 
med sin Faders Segl, idet bans cgct endnu ikke er rxrdigt.^ Men i 

' Kymeri fo«deia il, 5S0. 



24 GUSTAV STORM. H.-F. Kl. 

Palgrave's nAncient Calendars and Inventories" findes Opiysning om For- 
seglingen ved 5 Breve Tra Kong Erik i Lebet afVintcren 1280 — 81, og 
disses Segl, som der aftegnes, viser den kronede La-ve med 0xen i 
Forlabberne. 0xen er her et saa vaesentHgt Symbol, at Kong Erik 
endog bar brugt den alene som Vaabenmasrke; i de citerede "Calendars 
and Inventories" findes Opiysning om, at Breve, som 1289 — 90 sendtes 
fra Kong Erik til Edvard I angaaende Margrete Eriksdatters skotske Arv, 
var forseglede med et Segl, hvori 0xen alene udfylder Skjoldet. At 
0xen er St Olafs 0xe og betcgner Kongen som St. Olafs Lensmand, 



og at den kronede Lave betegner ham som kronet med St, Olafs Krone, 
synes utvivlsomt. Traditionen herom bevaredcs i Throndhjem saalxnge, 
at 0xen optoges paa Erkessdets Mynter (ve.\lende med St. Olaf med 
0xen i heire) i de to sidste Erkebiskopers Tid (1510 — 3;), iigesom paa 
Primstavene St. Olafs Dag (29 Juli) bctegnes med 0xcn. 

Kong Eriks Segl fra 1 285 0. flg. afbilder paa Forsiden (Fig. 14, Side 2(i) 
Kongen paa Thronen, i Iwirc Haand Rigsieblet (med Kors), i venstre Lilie- 
scepteret; under Thronen mellem Eriks Fsdder sees Iigesom paa Faderens 
og Farfaderens Segl Ljjven hvile. Omskriften er: SIGILLVM : ERICI : 
DEI:GRada ReGIS : NORWAGIE. Paa Bagsiden (Fig. 15, Side 2;) er 



l8^. No. I. NORGES GAMLE VAABEN, FARVER OG FLAG. 2S 

et Skjold, hvori sees opreist den kronede, axebserende L^ve; Omskrift: 
rEX : ERICVS : EGo NoRICA : REGNa rcgo. — Dct senere Segl, som her 
er afbildet efter Aftryk fra 1292 og 1294, har paa Forsiden (Fig. i, Side 13) 
Kongen paa Thronen med Liliescepter i heire og RigSEcljlet i venstre; 
under Thronen gaar en Leve (egl. Leopard) og et Lam mod hinanden. 
Omskriften: SIGILLUM : ERIC! ; MAGN! DEI GRACIa regis norwagie 
filii magni qiiaRTI. Paa den anden Side (Fig. 16, Side 28) sees Kongen 
Cilhest, paa Hovedet b^rer han liikket Hjelm med Krone, i Nakken staar to 
Smaaskjolde op, hvorpaa sees Lever; i haire Haand bierer han Svserd, 
i venstre Skjoldet, hvori den kroncde, exe- 
bxrende Lj»ve, som ligeledes gjentages to 
Gange paa Hestebrynjen ; ude i Feltet til- 
venstre sees en enkelt Lilie. Af Omskriften 

kan lEses; ERICI ': Magni O i SIT 

Qui DECfrNO I ParTE ] IVSTVm ■. 
Df«S AGNjw, hviJket jeg ikke forstaar. 

Haakon Magniissen, Eriks Broder, har 
som Hertiig havt mindst to, maaske tre, 
forskjeJJige Segl. I sin Ungdom forcr han 
et Vaaben, der er beslasglet med hans Stam- 
fader Hertiig Skulcs, men dog har et fiild- 
stajndigereUdstyr. Paa den ene Side (Fig. 17, 
Side 2g) sees Hertiigen Eilhest med hikket 
Hjelm og Kjortel over Brynjen ; i heire 
baerer han Svsrdet, i venstre Skjoldet med 
Leven, og paa Hestebrynjen gjentages 
Lj»ven 3 Gange, Omskrift: sigillvm : 
HAQVIni del grACIA : DVCIS : NOR- 
WEGIE. Paa Bagsiden (Fig. 18, Side 30) ^'^' '^" 

sees den opreiste Lsve (uden Krone cller 0x) i et trekantet Skjold. 
der har dobbelt Rami (hvilket vistnok antyder en forskjclligfarvet 
Skjoldrand). Omskriften er lacst af .Mantels, der supplerede fra andre 
Exemptarer,! saaledes: HOSTIS : NE : LEDAT : Sei : XICTUM^ -. SR : 

MICHI: DE : DAT ■ IN : BF.LLO : CLIPEkj : SIT S, moden.s 

Rigsarkivets Kopi — vistnok urigtigt ^ for Se laiser ET. Lakunen 
udfyldes af Scliive med Ordet Chnstus, men da Omskriften tydeligvis er 
Vers, maa den vist lapses: 



1 Se Schlve S. 78. 

' Schivc EJcngiver urigtigt vici 



36 G. STORM. NORCxES G. VAABEN, FARVER O. FLAG. H.-F. Kl. 1 894. No. I. 

brog, ligesom dette blev begge Rigers eneste aaerkjendte Handelsflag 
ialfald fra 1748. Fra 18 14 skulde man have ventet, at det gamle Rigs- 
vaaben og -flag blev gjenindsat, men af praktiske Grunde valgte man i 
1814 at indsaette den gyldne Lj&ve i det r^de og hvide Danebrog. Da 
cfter Foreningen med Svcrige Flagets Form og Farve skulde bestemmes, 
kraevedes i Lighed med det franske Flag, at Flagct skulde vaerc trefarvet. 
Skjj&nt nu det norske Rigsvaaben i Virkeligheden tilfredsstillede dette 
Krav (Bund rj3^d, L0ven gylden, 0xeblad hvidt), oversaa man ganske 
dette, idet man holdt sig blot til Hovedfarverne. Heri indblandedes dels 
den ovenfor naevnte Hamarske Tradition, at de norske Farver var «blaa 
og gule», og dels Troen paa at St. Olafs Kors havde heraldisk Karakter. 
Fra « Danebrog » beholdt man derfor baade Korsformen og Farverne, men 
j0rgede disse ganske uhistorisk med blaat. Det er saaledes i Virkeligheden 
Storthinget i 1821, der ved at skabe det nye norske Nationalflag og 
Farver har fortraengt det gamle norske Rigsbanner og de gamle Rigs- 
far ver. Rigsvaabnet fik dog Lov til at bestaa, men ogsaa i dette greb 
den kgl. Resolution af lode Juli 1844 uheldigt ind, idet Rigsvaabnet her 
berjO'vedes en Del af dets heraldiske Eiendommeligheder. 



H-F. Kl. 18g4. No. 1. 



H.-P. Kl. 1894. No. 1. 



Zu den 



phrygischen Inschriften 



aus romischer Zeit 



Von 



Alf Torp 



Videnskabssclskabets Skrifter. 11. Historisk-fUoaofiske Klasse. 1894. No. 2 



Udgivet for Hans A. Benneches Fond 



Kristiania 

In Kommission bei Jacob Dybwad 

A. W. Broggers Buchdruckerei 
1894 



Zu den phrygischen Inschriften aus romischer Zeit 



von 



Alf Torp. 



Vortrag in der historisch-philosophischen Klasse 23. Februar 1894. 



IVlit unserer Kenntniss der phrygischen wie der anderen vorder- 
asiatischen Sprachen steht es sehr schlecht. Alle diese Sprachen sind 
langst ausge^orben ausser der armenischen, die wiederum sehr verun- 
staltet ist. Von der phrygischen bssitzen wir nur einige wenige -von 
griechischen Verfassern iiberlieferte Glossen und dazu eine Anzahl kurzer 
Inschriften, von welchen einige sehr alt (8. Jahrh. v. Chr.) andre aus nach- 
christlicher Zeit sind. Nicht nur ist dieses Material sehr gering, sondern 
auch dieses geringe Material konnen wir bei weitem nicht als ein ge- 
sichertes benutzen. Denn bei den Glossen wird zwar die ihnen beigelegte 
Bedeutung als zuverlassig gelten miissen, aber die Form der Worter mag 
bei den Abschreibern arge Verunstaltungen erlitten haben, - bei den In- 
schriften wiederum steht die achte phrygische Form der Worter natiirlich 
fest, aber die Bedeutung derselben ist uns unbekannt und kann nur ver- 
muthet werden. Wenn ich im folgenden mit einem Theil dieser In- 
schriften einen solchen Versuch anstelle, ist es mir natiirlich klar, wie 
sehr ein fester Boden fehlt, aber selbst wenn ich nur auf wenigen Punkten 
das Richtige treffen sollte, mogen andere, auch wo ich fehle, durch diese 
Erorterungen auf eine richtige Spur kommen. 

Ehe ich zu den Inschriften selbst iibergehe, mogen ein Paar Be- 
merkungen iiber lautliche Verhaltnisse vorausgeschickt werden. 

Die Stellung des Phrygischen (und des gewiss damit eng verbundenen 
Thrakischen) innerhalb der indoeur. Sprachen in Bezug auf die Behand- 
lung der prapalatalen k- und ^-Laute ist noch immer umstritten, und bei 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 8. 1* 



ALF TORP. H.-F. Kl. 



dem geringen sprachlichen Material scheint es auch nicht leicht zum end- 
giiltigen Resultate zu gelangen. Im Voraus liegt es nahe anzunehmen, 
dass es, wie das Armenische, zu den fatam-Sprachen gehorte : den Alten 
galten ja die Phryger als den Armeniern nahe verwandt, die Armenier 
seien 0gvydv OTtOLxot (Her. 7.73)- Zu dieser Gruppe gehorte auch das 
Lykische, wie aus dem inschriftlich vorliegenden Material mit Sicherheit 
hervorgeht ; bei den iibrigen kleinasiatischen Sprachen ist das vorhandene 
Material zu gering um Aufschluss zu geben, aber die Wahrscheinlichkeit 
spricht fiir Zugehorigkeit zur f^/^w- Gruppe. Indessen haben sich 
einige der neueren Sprachforscher auf Grundlage iiberlieferter Glossen 
veranlasst gesehen, fiir das PhrygischThrakische eine andere Stellung 
anzunehmen. So wies Fick (Spracheinheit) diesen Sprachen eine eigen- 
thiimliche Zwischenstellung zu : in der Vertretung der prapalatalen Mediae 
sollten sie mit dem Lituslavischen (und Arischen) nahe zusammengehoren, 
indem sie gk und ^ in jsr wandeln (phr. zelkia «Gemuse», asl. zlaku^ 
phr. zeuma «Quelle», vgl. av. zu^ eigentUch «giessen»), in der Behand- 
lung der entsprechenden Tenues dagegen stellte er sie zu den sudeuro- 
paischen (Kelt, Ital., Griech.), d: k werde k^ nicht 5, das erhelle aus dem 
phryg. *kunes «Hunde» neben lit. szu, si. suka^ und aus "^brek = skr. 
bhrag. Diese Ansicht, die nicht sehr wahrscheinlich war — nirgends 
zeigt sich ja sonst innerhalb des indoeur. Sprachgebietes eine derartige 
ungleiche Vertretung von Medien und von Tenues — hat jedoch Fick 
offenbar jetzt verlassen; so sagt er in Bezz. Beitr. XIV. 51: «mir scheint 
iiberhaupt das Phrygische dem Lituslavischen am nachsten verwandt zu 
sein, wenigstens hat es wie diese sprachgruppe q- und /fe-laute und die 
vocaltrias e a neben einander* ; und in der Einleitung zum vergleich. 
Wortcrbuch* 1890 p. XXI: «im Phrygischen sind c und z, letzteres fiir 
urspriinglichcs z und zh, deutlich nachzuweisen : ae/nov «rovr(jJL» ist = 
ksl. semu «diesem» und gchort zum Pronomen, lit. szt-s^ ksl. se^ si, 
lat. ci'Sy ci-lra». u. s. w. 

Neuerdings hat //. I/tri in einem Aufsatz in den Idg. Forschungen II 
S. 143 ff. «Gehoren die Phryger und Thraker zu den satem- oder centum - 
Sprachen?* diese Frage behandelt und entscheidet 'sich fiir die Zuge- 
horigkeit dieser Sprachen zu der centum-Gruppe. 

Er bemerkt, dass, wenn wir die Beispiele, in denen z auftritt, genau 
betrachten, sich ergiebt, dass es nur vor e und vielleicht i steht, 
vgl. a^ha, ^ekTua, jual^evg und Kerva] wenn weiterhin Lifiehv «Sklav» 
von Fick mit Recht zum ksl. zimj'a, zeti ^binden, schniiren* gestellt wird, 
.so ware damit ein Beweis geliefert, dass das phrygisehe z mit der 
Scheidung der idg. Palatal- und Velar-Laute nichts Zu thun hat. Ebenso 



l894- No. 2. ZU DEN PHRYOISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 5 

ist nach Hirt k vor e zm s palatalisirt: setnun ist von Fick ansprechend 
mit dem slav. semu «diesem» identificirt, aber die Zugehorigkeit zu den 
jtf/^7«-Stanimen werde dadurch nicht bevviesen, vielmehr nur der Laut- 
wandel k zw s vor e. Fiir phryg. g gegeniiber slav. z fuhrt er an 
yiilXaqoq yikaQog ' adehpov yvvrj, vgl. asl. zluva, und yXovqea ' xqiaea, 
yXovQog ' xQvaog, vgl. asl. zlato. Fiir k gegeniiber slav. arischem s: 
^Qixla^iara «Name eines phrygischen Tanzes», jicQeyiivdai «Name von 
Damonen und KreiseU, welche beide von Fick zu skr. 6Araf «wanken, 
taumeln», und Begeycvvrat «Name eines phrygischen Stammes)>, das von 
Fick zu skr. 6Araf «leuchten» gestellt wird. Dieses letzte Beispiel 
scheint ihm besonders schlagend und fur Zugehorigkeit zu den centum- 
Sprachen beweisend. Ferner da& phrygische Wort fur Hunde, das die 
Griechen an ywveq erinnerte und also wahrscheinlich Verschlusslaut hatte. 

Das von Hirt aufgestellte scheint mir nicht sehr schlagend zu sein, 
wenn auch zugegeben werden muss, dass ein oder zwei der angefiihrten 
Worter bei der Annahme von Zugehorigkeit an die catam-Gtyxp^t 
Schwierigkeit bereiten; allein dies reicht keineswegs hin um diese An- 
nahme zu wiederlegen. Ueberhaupt fordert die von Hirt vertretene 
Meinung, die gegen das nach geographischer Lage und ethnischer 
Zusammengehorigkeit mit aller Wahrscheinlichkeit zu erwartende streitet, 
den starksten Beweis, und ein solcher ist nicht geliefert und kann 
nicht geliefert werden. 

Was zunachst die Behauptung betrifTt, das z finde sich nur vor e 
und vielleicht i, so gilt dies allerdings den uberlieferten Glossen, ist aber 
bei der geringen Anzahl derselben voUig ohne Beweiskraft. Vor a, o kommt 
zwar z vor in den phryg. Stadtenamen ^'Aqyita, "ElovCa, "EqiCa, BgovCog, 
Ilircov^a, und in ^A^avol oder AlKavoly ich lege aber auf diese Beispiele 
wenig Gewicht, weil wir nicht wissen, welchen urspriinglichen Laut das 
z hier vertritt (vielleicht jedenfalls zum Theil d; so steht ja *!AXovda 
neben ^'Ekov^a, Ramsay. R. Geogr. Soc. Suppl. Pap. Vol. 4. 1890, vgl. 
auch ZtCvi.ir]vri = Jidvf,irjyrj, NaCiavCog = Nadiavdog, Ramsay. Mith. d. 
deutsch. Arch. Inst., Athen 1888, p. 237). Vor m findet es sich in dem 
Namen AKfiavrog und im Anlaut in Zovfikog (beides inschriftl.). Das 
thrak. ^qH^cc ' xLcpr] mag iran. Lehnwort oder, wie Hirt meint, aus ^^qiyia 
entstanden sein; dagegen ist doch vvohl das thrak. dizus «Festung», vgl. 
griech. relxog^ idg. W. dheigh, wenn dieses Wort nicht aus dem Iran, 
entlehnt ist, was gewiss nicht sehr wahrscheinlich ist, fiir die Zuge- 
horigkeit jedenfalls des Thrakischen zur ^^^/rt/«-Gruppe geradezu beweisend. 
Thrak. ^irgaia «Topf» fasse ich entweder als fehlerhafte Ueberlieferung 
statt %vTQaia, vgl. griech. ;f^rpa, oder erklare das e daraus, dass das 



ALF TORP. H.-F. Kl. 



thrak. u vielleicht einen undeutlichen Klang hatte. Wenn dies richtig 
ist, stand also hier z urspriinglich vor u. 

Die Belege fur ^ = ^ (si. z) sind yaTikaQog und yXovqag, beide ety- 
mologisch nicht sicher erklart. yiillaQog, yiXaqog ' aieX(pov yvvrj stellt 
Fick zu altsl. zluva^ gr. yaloiog, lat. ^^-los «Mannes Schwester», aber es 
weicht ab sowohl in Bedeutung wie in Bildung. Besonders schwer muss 
bei solchen Verwandtschaftswortern die Bedeutungsdifferenz wiegen. Viel- 
leicht hangt das Wort mit arm. ^el «Schonheit», gehini «schon», W. ghel 
(vgl. «belle soeur») zusammen. Bugge stellt yakhxi^og (nach miindlicher 
Mittheilung) zum arm. ehir «uxor». 

Was die Gleichung yXovqag: zlato betrifft, so mochte ich auf 
Bradkes Bemerkungen hinweisen (Methode u. Ergeb. d. ar. Sprachw. 
S. 6^). Das si. zlato scheint in dem Anlaut von dem arischen Worte 
(av. za^ranya-, skr. hiranya-) beeinflusst zu sein; denn Gold ist das 
«gelbe», nicht das «grune» Metal, und si. zelenu ist griin, dagegen das 
entsprechende av. za^rina- «gelb». Auch im Phryg. bedeutet die W. 
ghel « griin sein», wie zelkia^ si. zlak^^ zeigt. yXovqbg, vielleicht statt 
*gloros ifl wird im Phryg. sehr oft w), mag von der W. ghele, ghto 
«klar sein, funkeln, gluhen» stammen: ir. ^^/weiss, arm. ^^>U«/ «schon», 
ahd. gluoan, an. gloa «gluhen, funkeln*. Bei Hesych findet sich auch 
xkovvog ' xqvaog, wohl auch phryg., xXovvbg statt *yXovv6g, also eine 
Bildung mit einem anderen Suff. 

Noch unsicherer sind die Belege fiir >& = /& (si. s) ; fieQeycivtai wird 
von Fick zur Wurzel 6Arek (skr. iAraf) «leuchten» gestellt, hangt aber 
doch wohl eher mit dem phryg. Namen Fq€xvv zusammen, in diesem 
Falle hatte das Wort also nicht anlautendes 6; iiberhaupt lasst sich weder 
aus diesem Worte noch aus (igiyilafiaTa und peQeycvvdat ein Beweis fiir 
k = skr. f hervorziehen, weil wir die eigentliche Bedeutung der Worter 
nicht kennen; da (ieQeycvvdai auch qofi^oi, «Kreisel» bedeutet, ist es doch 
wohl wahrscheinlicher, dass es von einer Wurzel mit der Bedeutung 
«drehen, schwingen» stammt, als von einer, die «vvanken, taumeln» be- 
deutet. Es ist mir wahrscheinlich, dass im Phryg., wie im Armen., das 
unaspirirte velare g, jedenfalls in gewissen Fallen, in k iiberging; dafiir 
spricht auch das seltene Vorkommen des g, sowohl in den Inschriften 
(hier findet es sich kaum ein einziges Mai) wie in den Glossen (wo es 
sich findet, wird es also wohl urspr. ^A vertreten). Wenn ^hiog «Brod», 
wie Fick meint, mit dem germ, bakan eigtl. «kneten, reiben» zusammen- 
hangt, muss es urspriinglich *bhegos gelautet haben. ^QLycla/iiara und 
^EQexivdac mogen dann von der W. verg eigtl. «drehen», lat. vergo, 
auch «werfen», asl. vr^ga^ stammen; damit hangt wohl auch griech. 



1 894- No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. ^ 

^o^ipoi; zusammen (W. vreng): ^eqeyvvdai wiirde dann m\t gn^ch. ^6 ^i^og 
auch formell zusammengehoren. 

Grossere Schwierigkeit macht das phryg. Wort fiir «Hund», wovon 
Platon (Kratylos 410) sagt, dass es dem griechischen ahnlich war: die 
Phryger nannten die Hunde (und viele andere Dinge) mit demselben 
Namen wie die Griechen, ftuxQov rt jcagaydlvovreg. Indessen lasst es 
sich doch wohl denken, dass selbst wenn die Phryger *sunes (oder */ unfs 
oder ahnl.) und nicht kunes sagten, die Ahnlichkeit mit xvveg dem Griechen 
auffallen konnte. 

Aus dem Thrakischen wird ynjf^og ' oOTtQiov tv als ein Beispiel von 
k = skr. f herbeigezogen, indem Fick dieses Wort mit skr. famt 
«Bohnenbaum, Hiilsenfrucht uberhaupt», cifftba- «Hulsenfrucht» ver- 
glichen hat. Diese Zusammenstellung ist doch wohl mindestens ziemlich 
unsicher. Ebenso gut konnte das thrakische Wort zu an. hams «Frucht- 
hiille» (W. qem) gehoren. 

Endlich hat Fick das thrak. und phryg. Korvg^ ein viel verehrter 
Naturgott, auch nicht selten als thrakischer und vorderasiatischer Manns- 
name (daneben eine Gottin (der Unzucht) Kotvtw)^ mit dem kelt. catu-y 
an. kpdry vgl. skr. gatru-, zusammengestellt. Er muss hier ausschliesslich 
auf die Namensahnlichkeit gebaut haben ; es findet sich nichts, das darauf 
deuten konnte, dass Korvg ein Kampfgott gewesen ware. Wahrscheinlich 
hat deshalb thrak. kotu- mit kelt. catu- nichts zu thun. 

Ebenso unbewiesen ist es, dass -ixeg in Sg^txeg mit dem Stamm vik 
in olxog, vicus, skr. v^fa-, vie- zusammengehore (vgl. Suff.-tx in jXO^Lxsg 
Tififiineg etc.). 

Wie g nach Hirt vor e und i zu z palatalisirt wurde, so nimmt er 
einen Uebergang von k vor e zu s an; fur denselben Wandel des k 
vor i weiss er kein Beispiel. Er muss si (altphr. si kenetnan «dieses 
Grab*), wovon semun der Dativ ist, iibersehen haben; denn das ware 
doch wohl nach seiner Theorie ein ganz gutes Beispiel solchen Wandels. 
Nun ist aber k vor e und i erhalten in nicht wenigen Beispielen: 
ydfJLBQog ' vovg, doch wohl gewiss von der W. gi oder git « denken », 
^ihua, alyuwig «ein Tanz» (TttyiiQiov «Butter» nehme ich nicht mit, weil 
ich es einfach fiir verderbt aus *piverion, gr. Ttlaq, halte), altphryg. 
arkiaevaiSy manakio^ akenanolavoSy akinanolavariy kenetnan, Vgl. auch 
die phryg. Stadtenamen: Kibyra Kidyessos, Kinnaboriony Dokimiony 
Akkilaiony Takina^ Dokela^ Keretapa u. v. m., die Mannsnamen: Kii-iiivtog, 
KUxog, Tl7i€Qvog, KcdQafiavrog (gen.), Ki^vqog\ thrak. KUoveg (II. 2. 846, 
Od. 9.47), Ktaafig, Konig der Thraker, dessen Tochter Ktaarjlg (II. 6. 299) 
u. m. derart. Wenn das Phrygische (und Thrak.) also in nicht wenigen 



8 ALF TORP. H.-F. Kl. 



Fallen die Lautgruppen kij ke hat, muss es doch wohl als wahrscheinlicher 
gelten, dass im Pron. si, semun das s urphryg. s, idg. prapalatales >&, ist, 
als dass es ein vor e und i palatalisirtes k vertrete; si entspricht also 
genau altsl. H «dieser», ki- in yif.i€Qoq altsl. ct- in cita. 

Dass das Phryg. auch eine sekundare Palatalisirung, wie sie Hirt 
annimmt, kannte, ist zwar an und fiir sich wohl denkbar. Sie findet 
sich ja auch im Arm., wenn auch keineswegs durchgefiihrt, z. B. ac-kh, 

Plur. von akn «Auge», cor-kh «vier», jer «Warme», vgl. skr. gharma-j 
und im Lykischen: setteri «vier», se «und»; als ausgemacht kann es 
aber doch nicht gelten: wenn fiaCevg «Zeus» nicht, wie Lagarde meinte, 
geradezu das avest. mazdao, sondern ein acht phrygisches Wort sein 
soUte, giebt es in dieser Beziehung keinen Aufschluss, well es neben idg. 
magk (velar. gA) auch ein magA (prapalat. gA) «vermogen» gab, skr. 
maA', preuss. massi (o: mazi) «kann». Ebenso steht es mit e^ig, «Igel», 
das Fick sehr ansprechend zu ^il^ig korrigirt hat : im Asl. giebt es sowohl 
ein j'eit «Igel» (idg. vel. gA) als ein gleichbedeutendes jaevu (idg. 
prapalatales gA). Hochstens konnte ^e/aelev ' fiagfiagov avdqaTtodov, 
inschr. l^i^eXw, wenn dieses Wort mit dem lit. gimine zusammengehort, 
fur eine derartige Palatalisirung sprechen. Jedenfalls kann diese Palatali- 
sirung, nach der oben erwahnten umfassenden Erhaltung der Lautgruppen 
kCy ki zu urtheilen, keine durchgefiihrte gewesen sein. 

Das Thrakisch-Phrygische gehorte also nach meiner Meinung zu den 
^^jr/^w-Sprachen, wie das Armenische, das urspriinglich diesen Sprachen 
sehr nahe gestanden haben muss, bis es durch starken Einfluss von 
Seiten kaukasischer Sprachen ein sehr fremdartiges Geprage annahm. 
Idg. vel. k ist k^ g (jedenfalls in gewissen Fallen) kf (g), gA ist g; vor 
hellen Vocalen fand vielleicAt zum Theil Palatalisirung statt; idg. pra- 
palatales k ist J, und gA, g ist z. Das e wurde kaum wie tonendes s 
gesprochen, wahrscheinlicher war es ds\ der Uebergang k zm s und gA, 
g zu ds stimmt dann ziemlich genau mit den armenischen Lautvcrhalt- 
nissen iiberein, wo k zw Sy g zu ts fcjy gA zwar in- und auslautend zu 
tonendem s (z), aber anlautend und nach n und r zu ds (j) wird. 



Die Inschriften, zu deren Deutung ich im Folgenden einige Ver- 
muthungen mittheilen werde, sind im nordlichen und ostlichen Phrygien 
und angrenzenden Theilen von Pisidien und Lycaonien gefunden. Sie 
stammen aus den ersten nachchristlichen Jahrhunderten (2ten — Sten?), 
sammtliche sind Grabschriften und beinahe immer in zwei Sprachen 



1 894- No. 2. ZU DEN PIIRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 9 

abgefasst, so dass die eigentliche Grabschrift griechisch ist und von einer 
oft und in verschiedenen Variationen wiederkehrenden Formel begleitet 
wird, die in einer anderen Sprache ist, natiirlich derjenigen, welche in 
jenen Gegenden noch damals von dem gemeinen Volke gesprochen 
wurde. Dass diese Formel eine Verwiinschung enthalt gegen denjenigen, 
der dem Grabe Schaden zufugen mochte, hat schon M. Schmidt und 
Ramsay erkannt, und dies leuchtet auch ein, wenn man diese Inschriften 
mit denjenigen vergleicht, die ganz in Griechisch abgefasst sind und 
gewohnlich mit einer solchen Verwiinschung schliessen. 

Leider sind diese phrygischen Inschriften so wenig zahlreich und 
auch so kurz, dass wir durch Combination nicht leicht die Bedeutung 
der einzelnen Worter ausfindig machen konnen. Der Text ist auch 
nicht immer zuverlassig, besonders in denjenigen Inschriften, die nur aus 
den Copien Hamiltons (Researches in Asia Minor) bekannt sind. Seine 
fehlerhafte Wiedergabe des griechischen Textes zeigt, dass auch sein 
phrygischer Text nicht zuverlassig sein kann. Aber leider hat auch 
Ramsay, der auf Reisen in Kleinasien 1881 — 84 die meisten (nicht alle) 
dieser Inschriften copirt und im 28. Band von Kuhns Zeitschrift alle die 
damals bekannten publicirt hat, dies nicht in ganz befriedigender Weise 
gethan. Bei einigen sagt er z. B. dass die Schrift sehr undeutlich war, 
ohne die Zeichen-Reste zu beschreiben, die im gewohnlichen Druck nicht 
wiederzugeben waren. Einige der Inschriften sind auch von Sterret copirt 
und in A Preliminary Report of an Archaeological Journey Boston 1885 
gedruckt. Ich kenne seine Lesungen nur aus Ramsays Aufsatz in Kuhns 
Zeitschrift. Ausser den 29 von Ramsay gegebenen (von mir als 1,2 etc. 
citirt) hat Hogarth im Journal of Hellenic Studies 1890 drei ncue mit- 
getheilt (H. i, H. 2, H. 3). 

Das Verwiinschungsformular lautet in der kiirzesten Gestalt: 
2. io(TTaiAav7iaixcniovvaddaK£TTt€riT . eriTL^evoattrov 
und 19. ioaa€f,iovvxvov / laaveiyca . . . . eriTTeruyifievoaetro 

• 

tog ist schon von R. richtig als Nom. M. des rel. Pron. erklart, 
skr. j^aSy gr. og^ vgl. lit. jzs, dem. Pron. Haufiger als tog allein kommt 
tog VI vor. Dieses ni ist wahrscheinlich urspr. *nu, skr. nu, da u auch 
sonst (wenn auch sicher nicht iiberall) zu t iibergeht, vgl. axQiariv 
«Mullerin», von Pick zum lit. (pa-) kruszti «zerstampfen» gestellt. Im 
Gebrauche kan ni nicht dem griech. av entsprochen haben, weil ni auch 
im demonstrativen Satze steht : ios ni - ios ni. Dasselbe ni finde ich in 1 8 : 
cttvtiioaa€(.iovviivovf,iav€VK I ayLovvadday£r; ich erklare atvixog als «siquis»; 
kos ist das fragende und indefinite Pron., skr. lit. kas; ai, statt ^sai 



lO ALF TORP. H.-F. Kl. 

stelle ich zum lat. si (aus *j^e'); "^sai verhalt sich zu "^sei wie att. el zu 
horn. aeol. dor. al, Dass das anlautende s im Phryg. schwand, zeigt eFe 
= "^seve in einer altphryg. Inschrift: f^iare()BC eFtreyLGertt «der Mutter, die 
ihn (vgl. griech. ki) gebar» und Fev avTvv wohl «lai;Toy», aus *sveny in 
derselben Inschrift. 

Eine andere Verbindung mit derselben Bedeutung wie wg vt ist 
tog 7L£ «wer auch», No. 27. No. 5 (Hamilton) fangt mit ig xe an; wenn 
dies richtig und nicht statt log xe gelesen ist, miisste ig also wie tog 
relativ gebraucht sein. No. 4 bis (Seetzen) hat wvi, das entweder ig vt 
zu lesen (O und C werden leicht verwechselt) oder fehlerhaft fiir tog vt ist. 
Sonst kommt is = lat. is demonstrativ vor in No. 28, wo der Nachsatz 
lautet: tg ertTerovyi/nevovv etrov. 

H. 3 hat toaaaTtay, / xa7covvf.iay£T. Hier scheint aartg un- 

moglich, wie Hogarth meint, mit tog verbunden werden zu konnen; 

X kann nicht das gewohnliche xvovfiavet sein, weil vor diesem 

immer sonst das Pron. ae/aovv steht; aa kommt 21 vor als Dat. Fem. 
des dem. Pron., aber xvov/navet ist nicht Fem. Wir miissen demgemass 
hier ein anderes Wort fiir «Grab» annehmen, ein mit tisk- anfangendes 
Fem. Dies ist allerdings ein barter Ausweg, weil wir auch ohnedem eine 
schwer zu erklarende Menge von Synonymen fiir diesen Begriff haben, 
aber ich wenigstens sehe keinen anderen. 

Tflf f^avxat ist Dat. Fem. Wenn hier das erstere Wort auf -a, das 
zweite auf -ai endigt, scheint es nothwendig anzunehmen, dass im Dat. 
zwei urspriinglich verschiedene Casus zusammengefallen sind, der eine 

der urspriingliche Dat. auf *a/, das schon idg. zu -a wurde, der andere 

« 

ein urspriinglicher Loc. auf -ai. — ra ist Pron. dem. und Artikel. Hier 
Pronomen, in 10: a£/iiovv rov xvovfiavet und 27: osfiov xo yiay^ov, wo 
xyot'£iofra vergessen sein muss, Artikel ; Nom. Masc. roc:. — ^lavTLai (18. 
26. 29 iLiavxa, Dat.) muss hinsichtlich der Bedeutung dem griech. ^ivrif.ielov 
entsprechen, und von der W. men «gedenken» gebildet sein (so auch 
Ramsay), -an- vertritt wohl das urspr. *n der schwachsten Stufe, nicht 
das *^« der Hochstufe, weil im Phryg. o, wie es scheint, nicht zu 
a werden kann. 

In 19 entspricht ae^iovv xvovfiavet, das wohl «Grab», riQ(]iov o. a. 
bedeuten muss. y,vov(.iavet (auch yLV0V(.iave 26. 28.? 29, yyovfiiavt 7. 12. 25 
geschrieben) ist Dat. des cons. Stammes knouman (gebildet wie die italischen 
auf -ei^ osk. leginei; auch im altphryg. kommt diese Endung vor, z. B. 

faraxret). 5 (Hamilton) steht omov^i xovfuvog, wohl fehlerhaft st. aBftov 
XVOV-. Hier ist also der Gen. statt Dat. verwendet. knouman ist wesentlich 
dasselbe Wort wie altphryg. keneman (-an = n, griech. -aj, wohl von der 



1 894- No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. II 

Wurzel gebildet, die im Skr. khan «graben» lautet; kene- entspricht dem 
zweisilbigen khani- in khanitdr^ knouman-, wohl fiir "^krib-man, aus der 
contrahirten W. km; an Bedeutung entspricht vielleicht am nachsten arm. 
khandak «sculpture», so dass keneman^ knouman^ etwa ein mit eingeritzter 
Inschrift versehenes Monument bedeutete. In 9 ist vielleicht -uvofvJI ^a[vj 
ZU lesen; hier hat sich dann ein anaptyktisches i entwickelt. 

aefiovv (auch haufig aef.iov) ist von Fick dem slav. Dat. semu 
(Nom. si) gleichgestellt. Da der Nominativ wohl *sis lautete (Neutr. si), 
scheint das einmal vorkommende simoun die richtige Form und das e 
in semoun ein geschwachtes oder verdunkeltes i zu sein. Die Endung 
ist wohl eigentlich *o (aus *o^), statt dessen gewohnlich ou 0: u ge- 
schrieben wurde (jedoch auch mit 0: aefjio-v). Das nachgefugte y, das 
ein fiir den Dativ charakteristisches, aber nicht nothwendiges Affix 
(es kommt auch vor ae^iov, rov, vgl. ^aJia/.tet 4 und &akaft€Lv in der 
sonst griech. Inschrift i) zu sein scheint, muss ein pronominales Element 
sein, vgl. das nachgefugte -v im kypr. Gen. Sing, der ^-Stamme: 
aQyvQCJv ^= att. ctQyvQov, Vielleicht gehorte es urspriinglich nur der 
pronominalen Flexion, aefiovv ist also wohl aus *stsmo'n, idg. *kismd (i), 
vgl. skr. tdsniaiy entstanden; inlautendes 'Sm- wurde wie im Slav, zu w. 

Ein dritter Ausdruck neben rcr fxavyiat und Gef.iovv yyovftavet ist 
aa aoQov 21. Hier hat auch die eigentliche Grabschrift ttjv aoqov. 
sa scheint also die dem sefnou(n) entsprechende fem. Dat.-Form zu sein. 
Regelrecht kann es nicht von dem Stamm si gebildet sein, es muss die 
Form auf Analogiewirkung anderer Dat. Fem. auf -a beruhen. 

yLCLyLOvv 9 mal, daneben xctyiov 5 mal und xaxcuv ein mal (11). Neutr. 
Sing. Ace; das scheint vor n zu « zu werden. Daneben y.aY£[v] 21, 
vgl. die Glosse ^efielev = ^e^ielov. Es scheint also, dass der Vocal 
dieser auslautenden Silbe sehr undeutlich war. xaxtv in 14 ist wohl 
Ace. Fem., wenn auch kein Subst. daneben steht; der Schreiber kann 
an «Hand» gedacht haben. Daneben xaxqfvj 7, wo das fehlende Sub- 
stantiv in der auf xaxq [v] folgenden Lacune gestanden haben kann. 
Es scheint sicher, dass das Phryg. die doppelte Fem.-Bildung auf 
4 und auf -a kannte (*kaki^ ^^kaka). 

Das Wort kakoun ist wohl das entlehnte griech. jcorxog; xaxoc; wird 
gewohnlich nach Fick mit lit. kenkiii kenkti «schaden, Schaden thun» 
zusammengestellt, -«- ist in diesem Falle -n, aber n scheint im Phryg. zu 

O o 

-an zu werden. Wenn acht phrygisch, hatte das Wort dann wohl eher 
^kankos gelautet. 

crddaxfT (auch mehrmals adayur; ^laxsra wie Hogarth (3) liest, muss 
nothwendig adayu^v sein [A J statt M, das nach t folgende a muss zum 



12 ALF TORP. H.-F. Kl. 



folgenden Worte gehoren)), wahrscheinlich, wie auch Ramsay meint, aus 
ad = lat. ad und daket zusammengesetzt, einmal dax^r allein (26). Fiir 
ad'^ findet sich einmal od 27: loq Tie ae^ov to (ytvov^tavetjKaxov oSfdaTietJ. 
dak- ist schon von Ramsay mit deni lat. fac- richtig zusammengestellt 
vvorden; idg. W. dhe\ phryg. a also wie lat. auch = a, Statt a(Jdax€T 
haben einige andere Inschriften aiiiieger, augenscheinlich Praes. Ind. des 
Verbums *addAery lat. afferre; addaket ist also auch Praes., wahrend im 
griech. ^x- das x nur dem Aor.-Stamme angehort. Die Endung -/ ist 
wohl wie im lat. facit aus der idg. primaren Endung -ti entstanden. 
Die sekundare Endung -/ musste schwinden, wie aus si keneman^ urspr. 
*.y/rf, hervorgeht. 

25 hat toavi(Je(iovv I Y.vov(,iavtyLOVva^ I ^tQ€ToaLV^ilivqcrco(; u. s. w. Hier 
scheint es nothwendig (x^^lqbxo zu theilen; denn aivi ist ein Wort fiir 
sich und das davorstehende kann kaum ein eigenes Wort sein. afifiiQero 
muss Medialform sem und zwar mit der sekundaren Endung. Vielleicht 
ist auch afi(i€Q€Tai zu lesen 13, wo die Inschrift vorn abgebrochen ist: 

axovva^(i€Q€raL(T 

m 

adetrov 

In der ersten Zeile fehlt das gewohnliche tog (oder tog vt) ae/aovv 
7ivovf.iavi, und wenn die Lacune in der 2. Z. gleich gross sein soil, kann 
kaum mehr als e / friTTertx^ievog airrty supplirt werden, also: [tog oefiovv 
xvovjiiavi yjaviovv a^fieqeTai e / [riTTeTixfievog axti] ad evtov. Das Medium 
muss hier ungefahr dasselbe wie das Activ bedeuten, oder vielleicht 
«zufugen lasst*. Wie abbereto die sekundare Medialendung zeigt, so 
scheint die entsprechende sek. Aktivendung in acJaxev 5 (Hamilton) vorzu- 
liegen : tg x£ aeftov/ii xoviLnvog/adaycEv (ohne Objekt xayiovv) ; vielleicht auch 7 : 

[cog VI a€f.iovJv yivov/navmaxq 

[v aiayL] €v etc. 

Nach zaxqfv] muss das Wort fur «Hand» gestanden haben. adanev 
ist wohl statt aday£ mit demselben nachgehangten v wie in ae^iovv, 
^cdafuiv. Die Formen a^^cQeto und a(JGrx£(VJ konnen keine eigentliche 
Prateritalformen sein. Das Prateritum passt nicht, und hatte ausserdem, 
wie ich glaube, auch in der Zeit dieser Inschriften, wie im Altphryg. 
[edaes; das Augment e. a^fiigero und aday£V haben sicher trotz der 
sekundaren Endung prasentische Bedeutung, vielleicht sind sie conjunc- 
tivisch. 

ri ist wohl dasselbe Wort, das auch in 26 steht: tog vt ae^tov xvov 
f.ia/v€ XQXOV daxer atvt / itiavxa rt Ertxrext j ¥4.ievog eixov; jedenfalls haben 
beide Inschriften von xt an denselben Ausgang. Es bildet also wohl 



1 894- No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 1 3 

kaum ein Casussuffix zu manka^ was iibrigens wohl denkbar ware. Die 
Stellung nach manka zeigt, dass es auch nicht gleich griech. %l sein 
kann, was auch im Voraus sehr wenig wahrscheinlich ist; denn ich glaube, 
dass Fick Unrecht hat, wenn er annimmt, idg. q werde im Phryg. wie 
im Griech. vor hellen Vocalen zu /. Noch unwahrscheinlicher ware es, 
dass das griech. %iq ohne weiteres im Phryg. aufgenommen sein sollte. 
Vielleicht ist ti ein demonstr. Adv., womit in diesen beiden Inschriften 
der Nachsatz anfangt, mit der Bedeutung «da» oder «dabei», eine Form 
des demonstr. Stammes io-y vgl. alslav. ti «und», preus. ///, das dem 
deutschen «so» in alien Bedeutungen entspricht. Vgl. auch alban. atje 
«dort». Dieselbe Funktion wie ti scheint exi zu haben. 

3 t%i elxtTTVK^/EVog eiTov 

6 £Tt rjTirtetixfiEvog e [c\ jov 

25 in IIBULOlIx . . TlTT£Ttyif4€V0g UTOV 

em ist vielleicht ein verstarktes rf, eine Zusammensetzung des 
Stammes to mit dem St. ^, vgl. alb. atje. 

Eine ahnliche Bedeutung hat wohl dr) in 4: 
tog vt ae^ov [xvov^iavei] xaytovv adaxer atviot 
xhaXa(xeL &/] diojg Ceiaei-o) iTtfievog eitov 

drj bedeutet kaum «der», das wird durch is oder tos ausgedriickt. 
Wahrscheinlich bedeutet es «da» und ist mit dem griech. drj zu ver- 
gleichen. 

Sonst kann der Nachsatz ohne Demonstrativum anfangen, wie in 7, 
10, II?, 12, 14, 19, 21, H. 3. 

In einigen Inschriften entspricht dem Rel. log vi das Dem. rogvt: 

6 [10] g vt oeiAOvv xvovfiavet [xaxovvj 

afifiegev atvovv (xov , . v . . 

Tog vt fA€ ^efieXw x£ deog etc. 

25 tog vt atfiovv / y^vovftavt xay.ovv a(i / fitQero atvt(fA) (.ivqa rog / 
vt dfeog tJe^eXta etc. 

• • • 

Dass in diesen beiden Inschriften Tog ein selbstandiges demonstr. Wort 
ist und nicht einen Theil des vorhergehenden Wortes bildet, wie Ramsay 
meint, der wohl einen Genetiv fivqarog annimmt, scheint mir keinem 
Zweifel zu unterliegen Dieses rog vt lese ich auch in 3, wo auf tog vt 
Gef4ovv Tivovfxavet ytaycov addaycez in der 2. Zeile zuerst eine Reihe ver- 

sttimmelter Buchstaben folgt und darauf er^^ und in Z. 3. 4 TtTTerixjti / evog 
etTov. Nach addaxer scheint vatxav zu lesen zu sein. Da dieses Wort das 

Adj. yuxxov bei sich hat, ist es also kaum Fem. Es konnte der Ace. eines 
Consonantenstammes sein [-av «= n, griech. -o), der mit lit. 7iikii «anfallen» 



14 ALF TORP. H.-F. Kl. 

(vgl. gr. vel'jiog) verwandt ware, [at bei ungenauer Schreibweise statt ot, 
wie umgekehrt atvioi, statt aivtai, s. u.) Also: «Wer auf dieses Grab 
einen bosen Angriff macht*. Nach vaixav lese ich rog vi fie ^cffielw 
x£ deoqj wie in 6, mit welcher Inschrift diese auch den Ausgang eri 
eriTTercyifievog eixov gemein hat. Zwischen deog und ert hat in 6 ein 
kurzes Wort gestanden. 

Ein anderes Demonstrativum ist ig in 28 : log vt aifxovv I xvovfiavefc/^] / 
xaxovv ad[a] /x£T ig eriteTOvytfte / vow enov. 

en(T)r€TiyL(.i€Vog etrov muss bedeuten «sei verflucht* oder ahnliches. 
TertTLfievog ist ein Parte. Med. des redupl. Perfect, ganz wie das griechische 
gebildet. Fick vergleicht dieses Wort mit Ut. keikiii keikti «fluchen, 
verfluchen». Das stimmt sehr wohl in der Bedeutung, aber nicht formell, 
denn dass q vor i t werden soUte, entbehrt jede Stiitze. Vielleicht bedeutet 
das Wort nur «getroffen, geschlagen», namUch vom Fluche, und ist mit 
lit. tinku tlktiy «treffen» zusammenzustellen, vgl. isz-tlkti auch »schlagen, 
schaden», stabii isz-tlktas «vom Schlage getroffen», uz-ilkH «schlagen, 
schaden». etc ist wohl mit skr. ati «uber — heraus» verwandt, viel- 
leicht steht es nur verstarkend. Das doppelte tt in eTtTTe^ixfievog neben 
exLTt' bezeichnet vielleicht nur Betonung des vorhergehenden t: ezL 
Andere Schreibweise: eTLrerecxfisvog 19, wo ei vielleicht nur i bezeichnet, 
und offenbar fehlerhaft ercTerovy^evovv 28, wo durch einen Lapsus des 
Schreibers, wie es scheint, das ov der Endsilbe auch in die Mitte des 
Wortes hineingerathen ist. erirercxiiuvovv scheint Gen. Plur. zu sein: «der 

sei Einer der vom Fluche getroffenen». H. 3 steht: — adaxer a/ 

(Hogarth fiaxera) reTtxfievog etrov. Hier scheint xertyLfievog, statt, wie 
gewohnlich, mit ert, mit ad zusammengesetzt zu sein: arercxfievog statt 
aTTeriX', wie adaner neben addaycer. 

eiTOv, eiro, rjTw (rjrov 5. (Hamilton) und etrog H. 3 wohl fehlerhaft 
geschrieben oder unrichtig gelesen). Die wechselnde Schreibung mit 
et und rj zeigt, dass itou gesprochen wurde, Imper. 3 «== gr. earo). 
Die Endung -tou wohl aus -to == gr. -rw, lat. -to; auch das Lykische 
hat diese Imp.-Endung, z. B. vasstu. Die Form ito kann nicht direkt 
aus esfo entstanden sein, sie muss auf Analogiewirkung solcher Formen 
beruhen, in denen das s lautgerecht wegfiel (wie in gr. eiiiX und elfih, 
vgl. griech. Impf. Plur. 2 \xe nach ^/i^v). Auch im Griech. giebt es 
sonderbarer Weise eine Form ^Vw, die sehr haufig in Inschriftcn aus 
Kleinasien vorkommt, aber doch nicht, jedenfalls nicht immer, als Phry- 
gismus gelten kann; denn sie findet sich auch bei Hippokrates. 

Neben der einfachen Bezeichnung: to //orvxat^ ae^jiovv yvovfiavei, 
aa GOQov kommt haufig auch eine doppelte vor: 



1^94- No. 2. IV t)£N PHRYGISCHEN IKSCHRIFTEN AUS rOm. ZEIT. IS 

29 tog VI acfAOvv ycvovfiave / TLaivt /navxa xaxov adday, . . 

18 ai vt xog aefiovv xvovfxavet x / axovv addaycBr atvc fiavxa etc. 

26 log VI oeiiov Kvovfua / ve xaxov day£T aiVL /f^avxa ti ercTreTi / xfievog 
eitov. 
In 29 sind beide Ausdriicke deutlich durch x£ «und» verbunden. 
Die hier verbundenen Worter xvov/davei und fiavxa, stehen ja sonst, 
jedes fiir sich, fur «Grab» oder «Denkmal» und sind also ungefahr 
synonym. Was bedeutet aiviP Es muss ein Pronomen sein (Adjektiv 
passt nicht); man konnte an Identitat mit dem arm. ain «dieser» denken, 
allein das empfiehlt sich nicht, weil «dieser)> durch den Stamm si aus- 
gedriickt wird, und wenn es zwei gleichbedeutende Pron. si- und ain- 
gab, ware es doch auffallend, dass von diesen immer ain- bei dem 
zweiten der verbundenen Synonyme und si- bei dem ersten angewendet 
wiirde. Vielleicht ist ain- ein dem. Adj. oder Possessivum «dessen» 
Oder €dortig», «da befindlich* (von einem dem arm. ain entsprechenden 
Stamme oder von dem pron. St. i gebildet). In diesem Falle wiirde das 
letztere der verbundenen Substantive den Theil bezeichnen, was bei der 
bedeutenden Variation in der Bezeichnung des letzteren Gegenstandes 
(immer xvov/iav' als erstes Wort, als zweites verschiedene) wahrschein- 
licher ist. aivi ist wohl der Dat. einer fem. /-Bildung (-auch -ei: d-aXa^ei, 
Tarei, Nom. TaTeig). Dat. Masc. aivovv 6. Neben aivi kommt auch 

aivca vor H. i, und atva 14 (wohl fiir aivta). Daneben aivioc 4, das 
ungenau fur aiviai steht. Also eine doppelte Fem. Bildung: ami- und ainia? 

Die Bezeichnung ist, wie gesagt, bei dem letzteren der verbundenen 
Substantive sehr variirt: 

4 tog VI aefiov [xvovfiavet] xaxov adaxer aiviot / d'aXafiet dfj daog 

^sfielw - • etc. 

d'ala/i€L ist Dat. Fem. (vgl. i taiTfj d'aka/tieiv) wie Tavei. Das 
Wort muss aus dem Griech. entlehnt sein, im Phryg. gab es keine 
Aspiratae. 
6 [io]g VI ae/iovv xvovfiavei [xaxovv] / a^^eqer aivovv fiov , . v . . 

tog VI etc. 

Hier scheint ein Synonym zu manka vorzuliegen, ein Masc. 
oder Neutr., von der W. men gebildet [monmanei? vgl. lat. monu- 
menftum)) oder ahnl.). 
14 log VI aefxovv xvo j vfiavei xayuv adq / x£t aiva darea^a / 

eriTeTixfievog etc. 

dareafiaf (Dat. Fem.) kann ich nicht erklaren. Es scheint mit 
der W. (iAe (gr. Oirog, a = «?) zusammenzuhangen. 



1 6 ALF TORP. H.-F. Kl. 

25 tog VI OBf-iovv I -Kvov^avt xaxovv afi / fiigero aivifi /ivga rog / vl etc. 

aivift fivQa wohl fiir aivc fivga. Bedeutung und Bildung dieses 
Wortes fivQoi^ ist mir unklar. 
Die Menge dieser, wie es scheint, synonymen Worter ist zwar auf- 
fallend, aber ich sehe nicht, wie die Sache anders aufzufassen ware. 

Die Verfluchungsformel ist in mehreren Inschriften mit verschiedenen 
Ausdriicken erweitert. 

6 [Lo]g VI aefiovv xvovf-iavet [ymtlovv] I a^ficQer aivovv fiov . , v . , I 

tog vv f4€ Lefieko) xe deog . , . / \ . . eri rjTtTTerixfievog e [i] rov. 
Verwandte Ausdriicke sind: 

7 deog x€ Ke/4 . . . 

4 diwg ^efiekb) . 

5 /i£ did) . eficho 
25 d . . . ^cfieXu) 

H. 2 ^eXtag YM[i]e[o]g . 

Diese Ausdriicke scheinen ganz bestimmt den griechischen Formeln: 
avTog eOTot rhtviov rixvoig VTtoxaTciQarog und: avrog xal zix %hya avrov 
xal 1% rlxvwv rixva zu entsprechen. Wenn dem so ist, muss fte Ke^eXw 
ungefahr «mit Familie* oder «mit Hausgesinde» bedeuten. 

fie ist Praposition in der Bedeut. «mit», vermuthlich aus urspr. *a/ie 
oder *smet, skr. smat, av. mat «mit», messapisch ma «mit», vgl. auch 
griech. afna. Der davon regierte Casus ist entweder der Instrumental 
oder vielleicht eher der Dativ (immer ^le ^efiukio aber auch fie xowov, 
also dieselbe Endung wie im Dat., jedoch ohne das friiher besprochene -y). 

^e^ieXco ist dasselbe Wort, das in der Glosse Cefiehv ' ficQ^agov 
avdgccTtodov vorliegt. Die Etymologie des Wortes ist mir unklar. 
Formell wiirde es zu lit. imone's, lat. Aomo gehoren konnen, aber dies 
liegt in der Bedeutung zu weit ab. Es ware moglich, dass durch 
Palatalisirung aus dem velaren ^/i entstanden ist. In diesem Falle 
konnte es zum lit. gimine «Familie», gamlnti «zeugen, anschaflfen* etc. 
gehoren, vorausgesetzt dass das lit. Wort urspr. gh hatte. Mit gimine 
verbindet Frohde (Bezz. Beitr. XVI, 239 f.) das lat. famulus^ familia. 
Diese Etymologie empfiehlt sich, wenn nun auch das phrygische Wort 
hinzukommt, dadurch, dass das phryg. und das lat. Wort nicht allein 
dasselbe Suffix -/<?-, sondern auch dieselbe doppelte Bedeutung : «Diener» 
(famulus) und «Familie, Hausgesinde» (familia) hat. Aus derselben Wurzel 
wie das phryg. zemelo-^ stammt gewiss auch das lyk. zzimaza «Tochter». 

hog kann nicht derselbe Casus wie CefieXcj sein, es ist sicher No- 
minativ und muss avrog bedeuten, wenn es auch nicht leicht etymologisch 



1894. No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 17 

erklart werden kann. Ich kenne keine Sprache, wo eine Ableitung des 

demonstrativen Stammes de eine solche Bedeutung hat. ub ^eueXto 

TIB ieog also: «mit Hausgesinde und er selbst». 

xe ist kaum das entlehnte griech. xal. Diese Grabschriften haben 
gewohnlich in dem griech. Text xa/, (einigemale doch auch x^), dagegen 
in dem phryg. immer xfi. Auch ist der Gebrauch etwas verschieden, so : 
igx£ in 5, das ziemlich genau dem griech. ogre entspricht. In 12 scheint 

x£ — x£ nachgestelit vqrzukommen, wie griech. re — t€, lat. que gue: 

^eiQa xe ot Tteug xc. Dagegen stammt es wahrscheinlich aus derselben 
Wurzel wie das griech. xal, lit. iai «wie». Verwandt oder vielleicht 
identisch ist lykisch se, aus *kf. 

In 7 ist sicher ^efAcXo) auszufiillen: deog x£ ^efiefXo)]. Der blosse 
Dat. (oder Instr.) bezeichnet hier dasselbe wie sonst ^^ mit dem Dat. 
(Instr.). Vgl. auch in dem griech. Text den Ausdruck: T^xvofv rixvoig 
ohne (jvv» 

In 25 ist wohl zu lesen: J/iog/ ^efdeXw «er selbst (und) mit Haus- 
gesinde*. 

Den Ausdruck diwg l^cfielcj . in 4 konnte man als ahv avrov rixvoig 
auffassen, allein formell kann ich nicht dcwg als Gen. von deog erklaren. 
Das Wort hat dieselbe Endung wie KeJ^elcjg in H. 2. Dies fasse ich 
als Dat. Plur.: -os aus -ots^. Ich erganze Stwg ^e/tielwf^; nach w ist 
eine Lacune, und ein g kann also sehr wohl gestanden haben; ich 
nehme denselben Gebrauch an wie im Griech. bei avtSg: dttjg ^euekcjg 
= avTolg tixvoig, «mit sammt Hausgenossen». In 5 ist dann wohl zu 
lesen: fie dua /XJef^elio (hier braucht nur ein Zeichen nach w zu fehlen). 

Dies wird also die entsprechende Singularform sein: «mit sammt Haus- 
gesinde*. 

Endlich H. 2 /XeJiaekijg xe deog «mit Hausgenossen und er selbst ». 
Das einzige formell unregelmassige bleibt bei dieser Erklarung zwei Mai 
I statt e vor w, das in Anbetracht der durchgehend schlechten Ortho- 
graphic doch kaum entscheidend gegen meine Auffassung spricht. 
Ein anderer Zusatz in 12 (Hamilton, Seetzen): 

eiog VL ae/iiovv xvovfiavt T^anov I addaxet ^eiqa xb oiTteug xetlt 1 
rerixfieva arrig ad etXTvov, womit zu vergleichen ist 

1 Die End. -os kSnnte mit mars, maruc. -os verglichen werden: maruc. aisos, mars, esos, 
wo 'OS gewohnlich als aus -oh entstanden erklart wird. Da indessen die <>-Stamme in 
diesen Sprachen eine andrc Dat.-Abl.-Bildung zeigen, m?ixs: Jovies pucles, wird es sich 
wohl mehr empfehlen, ais als consonantischen Stamm zu betrachten, und in -w dieselbe 
Endung zu sehen wie die umbr. End. us bei Consonantstammen (osk. dagegen w). Die 
Dat.-End. -ds von <?-Stammen fmdet sich vielleicht im Altlat. {deivos der Duenos- 
Inschrift). 

Viden8k.-Selak. Skrifter. H.-F. Kl. 18W. No. 8. 2 



I^ ALF TORt>. H.-F. Kl. 

7- [tog VI (T€jiiov]v Tcvovjiiavi xorxor/v// 

/Wort fiir «Hand» adaxjev deog x£ CefifeJ / 

[reTt7ifA€va bltJvov. 

Richtig hat wohl Ramsay [Csigja erganzt. Die Ausdrucke ^siqa 
x£ OL Tteug x£ und KeiQa xe ot ecQot scheinen synonym. Man kann 
mit Wahrscheinlichkeit vermuthen, dass sie -dem griech. rixva xal ex 
c^xvtjv rixva entsprechen. CecQa muss Neutr. Plur. sein und «Kinder» 
bedeuten; etymologisch ist das Wort unklar. Ich wage folgende Ver- 
muthung: scheint jedenfalls vor i aus d entstanden sein zu konnen, 
vgl. ZiJ^LfATjVTj = Jtfv'dvfirjvri, ei ist dann vielleicht % zu lesen, und das 
Wort ist aus der W. dhei «saugen» gebildet, vgl. let. dels «Sohn». 
Diese Erklarung wird gestiitzt durch das lyk. tideri «Sohn» (eine andere 
Bildung ist das . gleichbedeutende tideimi)^ das aus dieser Wurzel mit 
demselben oder verwandtem Suffix gebildet ist; es weicht nur ab, in 
soweit die Wurzel hier reduplicirt erscheint, vgl. griech. Tlt&t], rtMyrj, 

ot in beiden Inschriften scheint ein selbstandiges Wort zu sein, 
vielleicht der Artikel oder das Pron. dem. in Nom. Plur.: oi aus *sot. 
Anlautendes s schwindet, wie oben gezeigt. Im Nom. Sing, findet sich 
toSy aber der Nom. Plur. konnte doch wohl auch von dem Stamme so 
gebildet sein, vgl. griech. ol und toL 

Da Substantive, wie es scheint, im Phryg. nicht mit dem Artikel 
verbunden werden, konnen juug und etgot, welche Worter «die Kindes- 
kinder* zu bezeichnen scheinen, kaum Substantive sein. Ist Tteteg 
vielleicht ein Comparativ in der Adverbialform von dem Stamme o/>ty 
pi «nach», urspriinglich *peis-es (vgl. gr. oTtta-d^ev), wo -es Comparativ- 
suffix ware? ot Tteus = ol OTtta&sv, vgl. ir. iar aus ^peis-aro-? Mit 
uqoL weiss ich nichts anzufangen, falls es nicht ein possessives Pron. 
sein sollte, von dem St. ei mit dem Suff. -ro gebildet (dieses Suffix 
bildet im Arm. Gen. von Pron., z. B. ain gen. ainry o gen. oir). Auffallend 
ware indessen, dass eiro- in diesem Falle sowohl ejus als eorum (earum) 
bedeuten mlisste (vgl. jedoch das doppeldeutige deutsche i/tr). Cetga xe 
ot EtQot, also vielleicht rixva xat ol xelvwv (namlich ix7Toyovot oder ahn- 
liches). Moglicherweise konnte eiroi auch fiir ^seiroi stehen und von 
dem reflex. Stamme se (Loc. sei mit dem Suff. -ro) gebildet sein, wie 
im got. sei-n-a mit dem Suff. -no. In diesem Falle konnte es natiirlich 
wie das lat. suus ebensowohl auf einen Singular wie auf einen Pluralis 
hinweisen. Formell ware ^seiro mit arm. iur (ans *sev^ro-) zu vergleichen. 
Indessen ware wohl der Gebrauch des reflexiven Possessivs, wo eher ein 



l894- No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. I9 

demonstratives zu envarten ware, auffallend. Jedoch konnte wohl auch 
im Armen. gesagt werden z. B. cnundkh ev cnundkh iureanc. 

Das Verbum lautet in 12 eviTTsriTL^eva eiTTvoVy wonach Ramsay in 
7 richtig erganzt sTCTrferix^ieva £I,tt]vov. 

€Ti.rreri7ifieva ist offenbar Neutr. Plur. nach CstQa sich richtend, oder 
weil die Subjecte verschiedenen Genus sind. eirrvov 3. Plur. Imper. 
ist eine merkwiirdige Form, indem die Pluralbildung im Suffixe Jiervortritt, 
nicht wie in eovro), sunto im verbalen Theil. Mit der suffixalen Plural- 
bildung 'tno weiss ich nichts zu vergleichen; dass eine Erweiterung des 
Imperativsuffixes den Plural bezeichnen kann, zeigt sich auch im Umbr., 
z. B. fertutay lat. fertinto. 

Das in 7 vor eriTTetLyLiASva stehende an muss wohl mit ahnlich 
lautenden Wortern in anderen Inschriften verglichen werden: 
H. 3. a/T€TiKf4€vog o/tc ad eirov 
II Terixfie 

rti ad e 

. . rov 
12. €TLr/T€Ti7Cf4€va aTTig ad eitTVOV 

13 ad eiTOv 

14. ercTBTiXfievog a /an av . . . v 

Die Schreibung variirt: an, [ajm, arrig, aari. Um so schwieriger 
wird es sein das Wort etymologisch zu erklaren. Vielleicht bedeutet es 
«immer». In ad sehe ich die vorher besprochene Praposition, nach- 
gestellt: «auf immer», elg a^icova. Das crv in 14 fav . . . v) ist wahr- 
scheinlich falsch gelesen statt adefirojv (N statt /dlz-^ 

H. 2 hat: 

tog VL aef40v 

. ac aaxqa . . , Ttj [fie Ce] 

^ekwg x£ [<J]€[o]ff fi£ y,ovvov xe tavio 

at Tcagrrjg 
Hier scheint die Verwiinschung (oder etwas ahnliches) in at TtaQtrjg 
(vor welchem vielleicht einige Zeichen fehlen) zu liegcn. fie xowov x£ 
lano nach [jlu teJfxiXwg X£ [d]e[o]g scheint mit tetqa tub etc. synonym 
zu sein, vielleicht bedeutet es «und (x£ nachgestellt) mit der Kinder 
Nachkommenschaft » . 

Ich vergleiche fie xovvov xe lavto mit der ofters vorkommenden 
lykischen Formel <^se esedennevi 'fffmaki ehbiehu «und (fiir) seiner Kinder 
Nachkommenschaft » (Deecke). yLOVvov ist dasselbe Wort wie das ly- 
kische i^na'\ etymologisch kann ich es nicht erklaren; ich fasse es als 

2* 



20 ALF TORP. H.-F. Kl. 

Gen. Sing., von isnio regirt; die Endung -ov (wohl aus -o) vergleiche ich 
mit der thrakischen Genitivendung -u: Rasku-polos «des Raskos Sohn», 
Pulpu'dava «Philippos' Stadt», Philippopel. Vielleicht entspricht dieser 
thrak.-phryg. Genitiv auf -u dem slav. auf -a (vluka)^ dem lith. auf -o 
{vilko), Y£ ist nachgestellt wie oben: t^eiQct yus, oi neug x£. isnio fasse 
ich als Dat. (Instr.) (von /is regiert) eines Stammes isnio-, statt isjsnio-, 
von der Wurzel ^en (phryg. *£f^», vgl. arm. cin [tsin) «Geburt»), mit dem 
Suffixe 'io gebildet (Ausfall des Wurzelvocales, wie im griech. veoyvog 
«neugeboren») und mit der Prap. *f> (urspr. *^j) = lit. isz zusammen- 
gesetzt, vgl. griech. %yuyovog, Vielleicht ist das lyk. ese-dennive nahe 
verwandt. Es enthalt wie isnio die Prap. es (lyk. ese\ -dennive leitet 
Deecke von der W. dhe ab, vgl. lat. edere prolem. Mir ist es wahr- 
scheinlicher, dass es aus -zennive entstanden ist, denn es scheint, dass 
im Lyk. z (o: ds) in gewissen Fallen den j-Laut verlieren und zum 
Dental werden konnte. So stellt Bugge (nach miindlicher Mittheilung) 
lyk. tern «Heer» zu zxxn, jem {dsem) «Hand», auch «Heer»; hier hat 
sich also die dentale Tenus entwickelt, in -dennive die Media, aber auch 
sonst wechseln im Lyk. d und /, ohne dass ich jedenfalls den Grund 
dazu sehen kann. 

Eine ahnliche Bestimmung scheint aaaxvov in 20 zu sein. 
log VI aefifovv hlvov] fjiavei ytaxovv adayoer [eJxLrertx^evog aa(Txvov 
q[tTt ad eiTOv] 

In aaaxvov, wenn dieses richtig gelesen ist, muss aa entweder 
fehlerhaft statt. eines einfachen a sein oder a bezeichnen; das Wort 
scheint Dat. (Instr.) zu sein (also =» (xe aaxvov) und ist vielleicht mit 
arm. az^ und azn (aus *azgn}) «race, generation » zu vergleichen: «mit 
(seiner ganzen) Race». Indessen ist es wohl fraglich, ob die Lesung 
richtig ist. Man konnte vermuthen, dass /<€ xvov urspriinglich auf dem 

Steine stand (so dass also AAE statt ME gelesen ist) ; yvov unvollstandig 
geschrieben statt xovvov wie fivxav statt /tiavxav 9. x[ov]vov ware der 
Dat. (Instr.) «mit Kindern». Aber ohne Autopsie kann das naturlich 
nicht entschieden werden. 

Eine Verwiinschung in anderen Ausdriicken als das gewohnliche 
eriTevixfAevog etrov findet sich 18, wo auch der Vordersatz einen ab- 
weichenden Anfang hat: 

at vt xog ae^ovv xvovfiavet x/axovv addaner atvt juavna ^eo I 
aiotfiezoToaa . . aaqvav 

In dem von dem gewohnlichen so abweichenden Ausdruck muss 
nothwendig ein ganz anderer Sinn als in diesem liegen, und man wird 
unwillkiirlich an die griech. Formel in 23 denken miissen: tig rovrov 



1 894- No. 2. ZU DEN PHRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS ROM. ZEIT. 21 

(iivriitUov (die phrygische Dativendung statt der griech. : rovni} fivri/tul(i}) 
yc/axrjv %Blqa 7tQ0<T€[y/i]vxf] ^cov avrag ftfajQa/doiro ()€(iQw[^i/v\ag uco 

Subjekt ist offenbar rog, das ja auch sonst oft in dem Nachsatze 
steht: «der». Dazu Apposition ^eog. Das Verb, ist loifiero, deutlich 
ein Imper. 3. Pers. wie eiroiv). 

fieog bedeutet vielleicht «lebend», aus *devos von der W. 6ku. 
alll aagvav lese ich atv aaqvav und verstehe es als ravTrjv rrjv %BiQa 
(namlich womit der Schaden zugefiigt ist). aiv Ace. Fern, des dem. 
Pron. sij Dat. Masc. semoun, Dat. Fem. sa. sarnan konnte fiir *eaman 
stehen, Ace. eines consonantischen Stammes zarn (-ar- wohl aus r) 
== dLvm^jern (ds) »Hand», W. ^Aer. Schwierigkeit macht loi/nero, wenn 
wirklich so steht; dies miisste «verliere» bedeuten, scheint aber nicht 
mit irgend einer idg. Wurzel verglichen werden zu konnen. Auch wenn 
o als a gelesen werden konnte, wiirde is-imeto (si. izett) nicht gut passen, 
weil ein solches Verbum eher «ausnehmen» als «verlieren» bedeuten 
miisste. 

Endlich scheint in H. 2 die eigentliche Verwiinschung durch die 
Worte (oder das Wort) aiTtagTtjg aiisgedriickt zu sein: 
log vv aefiovv \%vov(.iav€L xa^covv addayter atv] 
[i]ai aatQa . . . ttj [ tog n /ne J^e] 

fielwg y£ [d]e[o]g fie xowov x£ lavio 

ai TtaQTrjg. 

Bugge denkt (nach miindlicher Mittheilung) an armen. part «Schuld» 
(das er auch in 9 Ttaqrvaov^Qa wiederfindet) und meint, dass autaQtrig 
«sei schuldig» bedeutet. In -s sieht er ein pronominales Affix. Solche 
scheinen jedoch im Phryg. sonst nicht vorzukommen. Auch ware die 
Verbalform TtaQtrj nicht leicht zu erklaren. 

In ein par kurzen Inschriften (9 und 15) ist die Grabschrift in 
Phrygisch: 

9. vadovver , . ovTtaae 
dexfiotrtai<nuvo . 
Ida . TifivxavoTearafii 

m 

V . dadiTivev . . Qia 
TtaQTvaov^Qa 
xoivTogQOv (pov Trj cdi 

ayvvatMveyvGQiafiv[r]] 

[firi](r a[id]iOTaTOVtv€xa 



22 ALF TORP. H.-F. KI. 

15- Sevvrjravei^avxo 
davTtQOTvaa . arafi 
evavfuavxavajii . 

aatavioiavaQdoQvx . 

In beiden Inschriften haben wir, wie es scheint, das Objekt juavxav 
(in 9 (.ivyictv geschrieben). Beiden gemeinsam ist ferner die Silbe ara/i 

vor welcher in 9 ore, in 15 aa . steht. Merkwiirdiger Weise tragt in 9 

der Urheber der Inschrift in dem griechischen und in dem phrygischen 
Texte ganz verschiedene Namen. In dem griechischen Texte heisst er 
«Quintos Rufos's Sohn», in dem phrygischen, wie es scheint «Ys- 
dounetos» (?), und auch der Vatersname ist hier ein ganz anderer. Mit 
diesen Namen weiss ich nichts anzufangen; da deycfiog auch sonst ofters 
als Name vorkommt, ist vielleicht dey^itovraig in dey^ftov (Gen.) und raig 
zu theilen. Ist ratg ein Wort fiir Sohn? 

Es folgt ydvo . / fia . , das wohl in xevoft'l/zorfv] zu erganzen ist, das 
eigentliche Objekt, wozu /.ivxav Apposition. Das folgende ri ist wohl das 
friiher besprochene Adv. «hier». oreara^i/v . muss das Verbum sein. Es 
kann nicht Aor. der W. sta sein, sowohl weil dieser in anderen indog. 
Sprachen nicht «stellte» bedeutet, als weil // v. folgt, das doch kein eigenes 
Wort bilden kann. Ich sehe deshalb keinen anderen Ausweg als hier die 

W. stembh «stutzen, stellen» anzunehmen, skr. stabhnati, aus *stmbhnati. 

o 

Im Phryg. konnte dem skr. stabhtiami ein ^stamnOy aus *stafnbno ent- 
sprechen ['am- aus m, wie -an- in tnanka aus n). Impf. 3. Sing. 
"^estamne aus *estamnet; der auslautende Dental fiel weg wie in si 
(keneman) aus *j/V/. Der nach earafiv . fehlende Buchstabe war also 
wohl €. Der Gebrauch des Imperf. statt des Aor. hat nichts auffallendes, 
so steht ja oft in griech. Inschriften iTtolet, tyqarpe neben htoLriaey 
aygaipe. Wenn dies richtig ist, zeigt sich also, dass das Phryg. noch zu 
dieser Zeit das Augment hatte, wie das Altphrygische (edaeg). or muss 
eine Prap. sein, formell ist es dem slav. otu ahnlich, aber die Bedeutung 
muss eine andere sein, vielleicht «nach)), sodass es zunachst mit dem 
folgenden vev[va]Qia zu verbinden w^are, also «N. N. setze hier ein 
Grabmal, ein Denkmal nach Nenysria». dadirt scheint yvvatTU in dem 
griechischen Texte zu entsprechen und also <(Gattin» zu bedeuten. 
rt ist entweder ein Casussuffix, so dass das eigentliche Wort *dadi 
w^are, oder es ist der Stammauslaut (*dadit-) mit der Dativendung -/ (wie 
TtvovfitavL neben y,voviiiav€i). Etymologisch weiss ich das Wort nicht zu 
erklaren. aov(iQa, Dat. Fem. wie vBv[va]Qia, ist offenbar das arm. surb 
«rein», skr. fubhra-, also noch ein Beleg fiir idg. k = s. Das- voran- 



1 894- No. 2. 2U DEN PPIRYGISCHEN INSCHRIFTEN AUS r6m. ZEIT. 23 

gehende jtaqrv fasst Bugge (nach miindlicher Mittheilung) als dem 
armen. part «Schuld» entsprechend. Wir batten also hier nach B. ein 
Compositum partu-soubra «schuldenrein, schuldlos». 

In 1 5 ist es umgekehrt ein Weib, das dem verstorbenen Gatten ein 
Denkmal setzt. 

Subjekt SevvT], darauf folgt zavei^ay das gewiss Gen. des Namens 
des Gatten ist. Nom. Tavet^ag. Die in griechischen Inschriften aus 
Phrygien (und anderen Gegenden Kleinasiens) vorkommenden Gen. auf 
a von masc. Namen auf -as konnen sebr wohl die einheimiscben (und 
nicbt die .griecbiscben) Gen.-Formen sein. Die Endung a der masc. 
^-Stamme entspricbt der oben besprocbenen Endung -u der ^-Stamme. 
Nacb ravei^a muss ein Wort fiir Gattin folgen; es stebt vxo/dav. Hier 
scbeint dav falscb, fur dadt (N stat Jl) entweder verscbrieben oder ver- 
lesen, vgl. dadirt in 9. vxo stebt fiir uko^ denn x* ^^^^ iiberbaupt 
Aspiratae, kommt im Pbrygiscben nicbt vor. uko mag mit skr. okas 
«Gefallen, Bebagen, Hausstatte, Haus», wozu Bugge aucb lat. uxor 
gestellt bat, zusammengeboren. Icb fasse dann uko-dadi als ein Com- 

positum in der Bedeutung «Hausfrau» auf. Mit pbryg. "^uko stelle icb 
lyk. uke^ oke, das aucb «Haus zu bedeuten scbeint [pke-pati «Hausberr»), 
zusammen. Es folgt itqoTvaa . (STa^i. Wenn ataii, was docb sebr 

wabrscbeinlicb ist, mit -oror^yfc] in 9 zusammengebort, muss es zu 
(7Ta^[y«] erganzt werden und das ganze ist wabrscbeinlicberweise zu 
lesen: 7tqo tv €a[e](JTafi[v€]. jtqo tv mag «fur diesen» o: «uber diesen, 
oder zum Andenken an diesen » bedeuten; tv ist dann Dativ, dieselbe 
Form wie rov in 10: ae/novv rev xvovfiavet und to in 27: asf^ov to 
[xvovfiavet], indem v statt ov gescbrieben ist. eg ist wobl dieselbe 
Prap., die icb in lavw gefunden zu baben meine; eg und ig wie ae/,iovVy 
ai/iiovv; a^peqet, afifiigeTo; die urspriinglicbere Form ist eg. Hier muss 
es wobl zunacbst «auf» bedeuten, «ricbtete auf». evav ist wobl dasselbe 
Pron. wie das si. onu «jener», «ricbtete auf jenes Denkmab. Das folgende 
Wort afi[ ]l aaiav scbeint Adj. zu mankan zu sein. Vielleicbt ist es 
zu lesen a^i\^i\oLaiav, statt ^ammarsian^ vgl. skr. marg «berubren»; (x^i, 
statt OLV {y dem folgenden ^i assimilirt) ist der negative Partikel, griecb. cr-, 
urspr. n; der sonantiscbe Nasal wurde, wie friiber gezeigt, im Pbryg. an; 
^ammarsio- konnte wobl bedeuten « nicbt zu beriibren, unverletzlicb» 
(dessen Verletzung Siinde ist). Den Scbluss loi avag doQV% . kann icb 
nicbt deuten; es scbeint das Wort fiir «Mann» avaq, griecb. avi]q da 
vorzukommen, aber der Zusammenbang ist mir ganz unklar. 



^ 



Qedrackt den 21. April 1894. 







Aktstykker 



vedkommende 



Konventionen i Moss 



i4de August 1814 



Udgivne 



ved 



Dr. '\rjtX8:'v^i? P^lel«ie3:x 



VidenskabsBelskabets Skrifber. 11. Historisk-fllosofiske Klasse. 1894. No. 4 T i , jL . 3 1 



Udgiyet for Hans A. Benneches Fond 



Christiania 

I Kommission hos Jacob Dybwad 

A. W. Breggers Bogtrykkeri 
1894 



1 



Under mine Studier over Norges Historie i 1814 er jeg i de senere 
Aar stedse mere bleven bestyrket i den Opfatning, at det afgjj&rende 
Vendepunkt i de Begivenheder, der fra Freden i Kiel i4de Januar og til 
Foreningens Afslutning 4de November 18 14 skabte Norges frie For- 
fatning og Unionen med Sverige, maa sj&ges i Konventionen i Moss 
I4de August og de diplomatiske Forhandlinger med Stormagternes Kom- 
missaerer, der gik forud for denne. Min Opfatning heraf har jeg allerede 
flere Gange tidligere fremsat i forskjellige Afhandlinger^. Men ved Siden 
deraf, har det ogsaa laenge vaeret mit 0nske at kunne istandbringe en 
Samling af de forskjellige Aktstykker, som vedkom Konventionen og de 
Forhandlinger, af hvilke denne middelbart og umiddelbart fremgik. Fj&rst 
nu lader dette sig gjj&re. 

Ved et videnskabeligt Arbeide er imidlertid en Udsaettelse, der kan 
begraenses til en rimelig Tid, ikke til Skade. I dette Tilfaelde har den 
endog bragt Fordele, idet det nu er blevet niig muligt at benytte en i 
Rigsarchivet, under Hr. Rigsarchivar M. Birkelands Ledelse og Tilsyn 
istandbragt Samling af Aktstykker, der belyse de samme Begivenheder. 
Denne er med stor Liberalitet stillet til min Raadighed for Udgivelsen 
af naervaerende Skrift. 

Mellem disse Aktstykker var der ogsaa en Del Dokumenter, som 
vare afskrevne fra Familien Bjfirrnstjernas Archiv, hvilke Grev C. M. G. 
Bjernstfema med megen Velvillie har tilladt mig at benytte. 

I en stor Udstraekning hviler saaledes denne Samling paa de i Rigs- 
archivet udCarte Forarbeider. Men ved Siden deraf har den ogsaa ancire 
Kilder. 

Nogle af de interessanteste Dokumenter, som den indeholder, skrivc 
sig fra Hs, Maj. Kongens Familiearchiv^ fra hvilket Hans Majestaet 
naadigst har tilladt mig at erholde, hvilke Afskrifter jeg for mit 0iemed 
ansaa det jernskeligt at offentliggjare. Ved den Efterforskning, som i den 
Anledning blev nj&dvendig, har Archivets nidkjaere Bestyrer, Hr. Pro- 
fessor C. J. Rogberg ydet mig sin velvillige Bistand. Desvaerre har det 



* Hvor ligger Tyngdepunktet i Begivenhederne i 181 4? Christiania. 1886. 
49 P21&&' ^6°- (Separal-Aflryk af cAftenposten».) 

Christian Frederik og Konventioaen til Moss i4de August 1814, i 
»Smaaskrifter tilegnede A. F. Krieger 4de Oktober 1887*, S. 118 — 141. 

1814. Fra Kiel til Moss. Enhistorisk Undersegelse af Mossekonventionen, dens 
Forudsaetninger og politiske Betydning. Christiania. Cammermeyers Boghandel. 1894. 
87 Pagg. 8vo. 

Vid.-Sel8k. Skriiter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 1"* 



YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



vist sig, at enkelte vigtige Dokumenter mangle i Archivet. Naar man 
kjcnder den Maade, hvorpaa dette tidligere i en Del Aar bestyredes, 
uden sagkyndigt Tilsyn, kan Saadant ikke forundre. Autografsamlere 
have tidligere hyppig erholdt vaerdifulde Bidrag til sine Samlinger fra 
Kong Carl Johans Papirer, og jog liar selv i private svcnske Archiver 
stj&dt paa meget vigtige Dokumenter, hvis Oprindelse (let ikke var vanske- 
ligt at forstaa. Heri ligger der imidlertid et Haab om, at enkelte af de 
nu forsvundne Papirer ved en sencre Leilighed maaske atter kunde 
komme for Dagen. 

Jeg benytter her Aniedningen til at frembaere for Hans Majestaet 
min underdanigste Tak for den naadigste Velvillie, hvormed der gjentagne 
Gange er tilstaaet niig ubegraenset Adgang til det Kgl. Familiearchiv. 

For de j&vrige Kilder til denne Samling er der paa hvcrt Sted nacr- 
mere gjort Rede. Det var til en Tid min Tanke ogsaa deri at medtage 
samtlige tilgjaengelige Rapporter fra de Allieredcs Kommissaerer, med dertil 
hj&rende ovrige Aktst3kker. Men da dette vilde blive et betydeligt 
Arbeide for sig alene, og jeg derhos da maatte have ladct Udjgivelsen 
af den allerede istandbragte Samling paa ny udsaettcs, har jeg bestemt 
mig for senere hen at komme med en ny Samling af Aktstykker an- 
gaaende Kommissaerernes Ophold i Norge og her blot medtage, hvad 
der strengt taget var nodvcndigt for mit 0ieme(l, at paapege, hvorledes 
Konventionen netop har sin Forudsaetning i de med Kommissaererne 
ffirrte Forhandlinger. 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 5 



I. 

Fire Breve fra Christian Frederik til Prins Frederik 

af Hessen. 

De her for forste Gang offentliggjorte Breve fra Christian Frederik 
trykkes efter Afskrifter. som for flere Aar siden ere mig meddelte af Hr. 
Rigsarchivar A. D. Jergensen i Kjabenhavn. Uagtet intet af dem 
umiddelbart angaar selve Konventionen, har jeg alligevel anseet det 
hensigtsmaesslgt at medtage dem mellem de her piiblicerede Aktstykker, 
fordi de ere fortrolige Udtalelser til en Ven, der uforbeholdent vise 
Christian Frederiks Stemninger og Fjalelser under hans Ophold i Norge. 
Af saerlig Interesse er hans Omtale af den engelske Folitik og af sig selv 
som den, der kjxmpede for det samlede holsteinske Huses Ret mod den 
fremmede Erobrer, der vilde fortraenge dette. Derpaa grundede han ogsaa 
sit 0nske om at faa Hertugen af Holstein-Beck til Norge for at deltage 
i Kampen. Dennc — Kong Christian den Niendes Fader — var netop 
en for sin Dygtighed med Rette hmt anseet Militaer. 

Brevene meddeles med sin originale Retskrivning og feilfulde Sprog. 

1. Mein bester Freund ! Mit unverhehlter Freundschaft habe ich dich in 
Gedanken nach Holstcin gefolgt, habe deine Gesinnungcn kennend oft 
gedacht an den harten Kampf den Du bestanden hast, immer deine 
Pflichten gegen Konig imd Vaterland iiber alles treu. Gott segne und 
beschiitze Dich auf deiner Bahn, Norwegen kann auch in Deutschland 
behauptet werden. 

Wir haben noch keinen Krieg, aber es fehlt wohl nicht viel daran. 
Du kennst iibrigens unsre Lage, ich habe mich auf meinen Rapport vom 
31 Maj berufen; ich werde handeln wie ich es verantworten kann. Der 
Konig ist unbeschreiblich gut und freundschaftHch gegen mir, auch ver- 
diene ich wohl nicht anders. Er hat sich sehr liber Pr. Gcorg und Graf 
Bentheim geargert, die seinen Dienst verlassen habcn. Es ist auch sehr 
zu tadeln. 



YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI. 



Wegen das liebe Norwegen muss ich Dich mit der Nachricht er- 
freuen, das die Erndte friihzeitig und reichlich ausgefallen ist, so das die 
Noth auf dem Lande ganzlich gehoben ist; die Ruhr zeigt sich hin und 
wo, aber nicht unter den Truppen. Gott lob das wir bis hierher gelangt 
sind, der Almachtige hat uns geholfen. 

Ich habe eineRejse von i8 Tage im Monath August nach Christian- 
sand gemacht, welche zu meiner volkomnen Zufriedenheit beendigt wurde. 

Nach meiner Zuriickkunft habe ich einen Ball gegeben und dabei mit 
Herzlichkeit auf das Wohl eines abwesenden Freundes, der auch unser 
gedenkt, den Becher gelehrt. 

Schone so viel Du kannst Meklenburg, Ludwigslust, Schwerin, 
Doberan, wo man deinen Freund einst so gut aufnahm — doch dein 
edles Herz verbiirgt mirs. 

In Ludwigslust lebt ein schones liebes Madchen Louise Gebert bej 
Ihren Eltern, die in des Herzogs Dienste sind; sie war bej der Prin- 
zessin und geniest Pension vom Konig; ich empfehle Sie deiner Sorge, 
wenn du etwa dahin kamest oder dafiir sorgen konntest, dasz Ihr nichts 
boses geschieht und das Sie, wenn Sie es wiinscht, nach Dannemark rejsen 
diirfte. — Sei mir nicht bose das ich du* mit solchen Kleinichkeiten be- 
miihe. 

Wie und wo lebt deine Clara? Warum hat Gorrie dich verlassen? 
Doch ich frage und darf eigentlich weder Antwort erwarten noch ver- 
langen; Du hast dazu viel zu viel zu thun. 

Lebe wohl; Du kennst meine Hand auch ohne Unterschrift, eben so 
gut wie meine Gesinnungen, 

D. 4 Sept, 1 813. 



2. Mein lieber Bruder und Vetter ! Noch gluhet Dein Herz gewis warm 
fiir Norwegen, fiir dieses herliche Land, was dich so theuer war und fiir 
welches du so vieles geopfert hast. Mit ungetheiltem Interesse wirst du 
erfahren was hier vorgefallen ist. In folge des unglucklichen Kieler 
Friedens sollte dieses Volk wie Vieh uberliefert werden an der Macht, 
die uns so schandlich behandelt hat. Du kennst die Norweger, dieses 
lassen Sie sich nicht biethen, noch ist Vaterlandsliebe und Gefiihl fiir 
Unabhangigkeit rege in Ihrem Busen. Nicht Schweden sein zu wollen 
ist die algemeine Stimme und die Folge einer gezwungenen Besitznahme 
wiirde einen unablasslichen Krieg wie in Spanien geworden sein, die 
zugelloseste Anarchic wiirde sich dieses Volkes bemagtigt haben, wenn 
ich es verlassen hatte; die aufrichtigsten Gefuhle der Liebe und Dank- 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 7 

•' — ■ — ' — ' — ■ — ' ' — ■ — ■ — - — ' — ' — - 

barkeit binden mich an das Volk, was mich liebt, und was seinen Zu- 
trauen in mir setzt; Du kannst dir leicht in der Lage setzen und Du 
wirst gestehen, das ich keine Wahl hatte. Was ich beschlossen und 
gethan habe, das siehst du aus bejgefiigte Papiere, mein Gewissen sagt 
mich dasz ich Recht gehandelt habe, mein Zutrauen zu der Vorsehung 
wird mich Muth einfloszen, manchen Smach und manche Wiederwar- 
tigkeit auszuhalten, den ohne dessen und ohne Kampf wird Norwegen 
nicht gerettet; indessen ist die Stimmung vortreflich und es kann nicht 
fehlen das unsere gerechte Sache Vertheidiger finden wird selbst unter 
den Alliirten Machten, besonders jetzt da sie nichts mehr von Napoleon 
zu furchten haben, eben sowenig wie sie jetzt die Dienste des Kron- 
prinzen von Schweden bediirfen. 

Meine Gesundheit ist ganz nach Wunsch. 

Dich, mein lieber Vetter, habe ich in Gedanken gefolgt, wie Du den 
harten Kampf fiirs Vaterland ehrenvoll bestandest und ich wiinsche dich 
von Herzen Gliick; aufrichtig freuht es mich, das du nicht in die Lage 
gekommen bist den schwarzen Teufel ^ zu dienen; ich hoffe das die Danen 
nicht vergessen werden was Er Ihrem Vaterlande Schmach und Leides 
zugefugt hat und dasz Sie es an Ihm rachen werden. Allein jetzt komt 
es wohl nicht mehr zum Klappen (?), der Friede wird gewisz in Paris unter- 
zeichnet. Gott gebe das Er^ den auch wie eine ausgepreste Citrone weg- 
geworfen wird. Dann wird Norwegen das glucklichste der Lander. 
Mochte ich doch einmahl die Freude haben dich hier wieder zu sehen, 
wie zufrieden wiirden wir zusammen sein, Norwegen gemeinschaftlich 
vertheidigend — Lasse mich bald was von Dir horen und sage mich wie 
Du und die Deinigen leben. Das Gewachshaus auf Ladegaardsj&en ist 
im Monath Januar abgebrant, gliicklicherweise blieb es dabey. 

Der grosste Theil der activen Armee ist unter Waffen, wir hoffen 
auf Zufuhr, die gewis nicht ausbleiben wird. Der Generalstab hat graue 
Mundirung mit die nehmlichen Aufschlage bekommen, Keiner von die 
Officiere des Stabes wird mich verlassen um nach Dannemark zuriick- 
zukehren — einige Ingenieur Officiere haben ihren Abschied verlangt — 
die See Officiere sind in einer iiblen Lage, Sie sind nicht ihres Eides 
entbunden, und Sie alle gehen lassen kann ich eben so wenig als Nor- 
wegen seine Seewehr zu berauben; doch es findet sich wohl einen 
Ausweg, allein die danischen Officiere so wie die Mannschaft danischer 
geburt verliehren wir wahrscheinlich, es thut mir besonders leid um den 
braven Admiral Lutken, der sich oftmals deiner Freundschaft erinnert. 



[Maa sigte til den svenske Kronprins.] 



8 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Die Bekanntmachimg und Instruction des Regierungsrathes sowie 
einige Blatter der Zeitung Tiden fiige ich hinzu. Graf Wedel ist zuriick- 
gekommen durch Schweden und er verleuchnet nie seine Gesinnungen. 

Denke immer mit Freundschaft an deinen wahren Freund und Vetter 

Christian Frederik. 
Christiania d. 5 Marts 1814. 



3. Mein bester Freund! Deinen theuren Brief vom 19 Mai habe ich 
erhalten, so wie auch vor kurzem Deine Antwort dat. Razeburg d. 25 Sept. 
181 3. Beyde sind ftir mein Herz unausloschliche Beweise Deiner Freund- 
schaft, Deiner Gesinnungen, die nie genug von mir erkannt werden konnen. 
Es ist mir unaussprechlich viel werth zu wissen, das Du meiner Handlungs- 
weise hier in Norwegen Gerechtigkeit und Beifall wiederfahren last. Die 
Reichsversamlung, deren Erofnung Du den 10 April erinnertest ist an eben 
deni Tage beendigt worden, an welchem Du mir schriebst. Beifolgende 
offentliche Blatter enthalten den umstandlichen Bericht dieses wichtigen 
Tages. — Die Constitution, die auch hier beigeRigt ist, wurde mit Ruhe und 
Wiirde abgefast und beschworen; sie tragt das Geprage des guten Willens 
und der Eintrachtigkeit, die der Reichsversamlung fiir das Wohl des 
Vaterlandes beseelte. Die Cabalen eines W. und Consorten iibelgesinter 
oder feiger Burger die besondern zur Absicht hatten die Verhandlungen 
in die ISnge zu Ziehen, um eine Entscheidung zu entgehen, die das 
Vaterland in der kritischen Lage setzen wiirde, wovon, ihrer Politik 
gemasz, nur eine Vereinigung mit Schweden es erretten konnte; dienten 
nur die wohlgesinnten Burger zum Probierstein und 14 Stimmen unter 
113 waren nur dermaassen zweifelhaft. Die gute Sache trug den vol- 
komnesten Sieg davon und was mir freuht auch ohne die geringste 
Zustimmung meinerseits. Die Liebe und das Zutrauen des Volks bot 
mir die Krone an, der felerliche Entschlusz alles fiir die Selbstandigkeit 
des Vaterlandes zu wagen ward gefasst, ich durfte keine Bedenklichkeit 
hegen und obgleich ich die Gesinnungen der machtigen Europaischen 
Staaten damals nicht kannte, so vertraute ich noch mehr auf Gott und 
nahm den schonen Beruf an Konig und Vater eines treuen, eines, liber 
alle andere Volkerschaften, achtbares, Volks zu sein. Wie gliicklich 
konnte ich hier sein, wie gliicklich konnte ich dieses Volk sehen, wenn 
der holdselige Friede uns bald Heil und Gliick bcrciten woltc, allein es 
scheint das die Machthaber es anders beschlossen haben. Volkerrecht 
und Mcnschlichkeit mit Fiissen tretend — fordern Sie Unterwerfung, die 
Schwcdische Regierung fahrt in ihrer Ungercchtigkeit fort und hat alle 



1 894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 



Verbindung zwischen beiden Reichen abgebrochen, die machtigen Ali- 
irten drohen den Konig von Dannemark urn sich auf seine Kosten zu 
vergrosern; England stimt den nehmlichen Ton an, hat iins aber directc 
einen Gesandten Mr. Morrier geschickt um die Erklarung an die Reichs- 
versamlung zu bringen das England seine Tractate mit Schweden treu 
bleiben wilrde, aber das es sich fiir das Wohl Norwegens verwenden 
wiirde, sobald man die Souveranitet Schwedens anerkennen wiirde. — 
In meiner Antwort, durch den Statssecretair v. Holten iibergeben, ging 
ich die Begebenheiten der verflossenen Monathe in Norwegen durch, 
berief mich auf das Volkerrecht zu Gunsten meines Volks, auf die Hei- 
ligkeit der Constitution, die wir niemals aufgeben werden, und am 
Schlusz forderte ich die Vermitlung Englands auf, Grundsatze, die mit 
dem Recht und das Gliick des Volkes ubereinstimmen konnte, erbot 
mich auch einen Reichstag zu versamlen, um die Vermitlung Englands 
anzuhoren, aber in dieser Zwischenzeit forderte ich Waffenstilstand und 
freien Handel. Mehr kann ich nicht thun um die Graiiel des Krieges zu 
entgehen ohne die Ehre der Nation zu compromittieren. Der Gesandte 
ist glucklicherweise und ich will hoffen absichtlich erwahlt, ein gut- 
muthiger biederer Mann, dem es um zu thun ist die Wahrheit zu erfahren. 
Er hat sich genau nach alles erkiindigt, die Stimmung der Nation nach- 
geforscht, er ist hier geblieben und hat seinen (vortheilhaften) Rapport 
an seiner Regierung geschickt. Ich habe mich viel mit ihm unterhalten 
und ich darf hoffen das er auch etwas aus personlichen Wohlwollen gegen 
mir gethan hat. 

So stehn unsre Sachen mit Engeland; ist es moglich, das diese 
Macht noch biedere Grundsatze hegen kann, dann ist vieles fiir Nor- 
wegen zu hoffen, wo nicht ist nur die Wahl das Vaterland muthig, selbst 
gegen Uebermacht, zu vertheidigen und vielleicht, aber stets mit Ehre, 
zu unterliegen. 

Der Kronprinz von Schweden ist zuriickgekommen und bereitet einen 
Angrif auf Norwegen, wir bereiten uns zur Gegenwehr und die Nation 
ist herlich gestimt. Eine Aufforderung zu einer algemeinen Bewafnung 
ist ergangen und keiner wird zuriickbleiben. — Warst Du bei mir, theurer 
Freund, wie viel sorgloser konnte ich dann sein, keiner steht an meiner 
Seite in den hoheren Chargen der Armee, das ganze schone Werk, die 
Errettung eines ganzen Volkes hangt an das Leben eines Einzigen ! — 
Wahrlich es ist der Kampf des Hauses Holstein gegen einen fremden 
Wutherich, der es verdriingen will, welcher zugleich mit dem Kanipfe 
fur Norwegen zu bestehen ist. Dieses sollte Holstcin-Beck bcwegen 
zu uns zu eilcn und Gefahr und Ehre mit mir zu theilcn — allein er 



lO YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

ist nun einmal zu fest gebunden er komt nicht. Vielleicht das Danne- 
mark audi selbst seine Vertheidiger braucht oder — er ist vielleicht 
nicht mehr. Mein armes ungluckliches Vaterland ! 

Das das Auxiliair Corps zuriickgekommen ist hat mich ungemein 
gefreuht. 

Capt. Holsten vom See Etat ist mein Adjoudant der Marine und ich 
bin aiisserst froh diesen brauchbaren jungen Mann zu besitzen. 

Unsre Aecker sind alle besaet und geben die beste Hoffnung einer 
gesegneten Erndte. Die Kornzufuhr ist unbegreiflich glUcklich geschehen, 
aber wie Du weist kann nie genug in den Magazienen sein. Jetzt thut 
die danische Regierung ja ebenfals cause commune mit den ubrigen um 
uns alle Zufuhr zu versperren. Es ist wahrhaft grosze Siinde, die nur 
Ungluck iiber Dannemark fuhren kann. — Alle Aergernisz ungeachtet, 
welches dieses und mehreres andere von der Seite mir verursacht ist 
meine Gesundheit im ganzen nicht zu tadeln. Das gute Gewissen giebt 
Sehlenruhe, aber nur Gliick giebt Frohsinn; ich geniesse jenes und hoffe 
dieses auch bald zu geniessen. Du lebst ruhig und zufrieden in Rends- 
burg; das Wiedersehen nach einer langen Trennung wird dich und deiner 
Claire viele Freude gemacht haben, griisse Sie von mir und von das 
schone Ladegaardsje^; wenn Friede wieder bluhet dann sehe ich dich 
hoffentlich hier und werde mich innigst dariiber freuhen. Du wirst auch 
zufrieden sein unter Freunden, die dich nie vergessen. 

Lebe wohl mein theurer Freund und Bruder, lasse mich bald wieder 
Nachrichten von dir erfahren; schicke dann deine Briefe an Giildencrone 
oder an Byfoged Hansen in Fladstrand. 

Ewig dein unveranderlicher Freund 



Ladegaardsj&e d. 20 Juni 1814. 



Christian Frederik. 



[Tilfoiet i Randen:] 

Anker ist noch immer in Engeland, hat noch nichts ausrichten konnen, 
und hat personliche Unannehmlichkeiten in Hinsicht alter Geldgeschafte 
gehabt. Der Bruder ist auch dort, und drey Deputirte von mir und vom 
Reichstage, der Statsrath Aal, Secretair Christie aus Bergen und Kaufm. 
Rosenkilde aus Stavanger sind unterweges dahin. 

4. Mein bester Freund! Du kontest mir Mangel an Aufmerksamkeit 
beschuldigen, weil ich Dir keine Details von den letzten Begebenheiten 
in Norwegen mitgetheilt habe, aber wahrlich die Zeit hat mir gefehlt um 
es Dir so mitzutheilen wie ich es wohl gewlinscht hatte, nur wenige 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. TI 

Tage blieb ich in Copenhagen, erst hier habe ich Ruhe zum arbeiten, 
aber zugleich habe ich die Hofnung dich recht bald wiederzusehen und 
deswegen erlaube ich mich diese Mittheilungen auf unsre miindliche 
Unterredungen zu verschieben. 

Es ist meine Absicht Sonabend d. 10 Dec. in Schleswig einzutreffen 
um meine theuren Anverwandte dort zu besuchen und zufolge deiner 
Aiisserungen an Major Brock darf ich hoffen Dich, mein bester Freund, 
dort anzutreffen. In dieser Erwartung habe ich es mir vorgenommen 
den Sontag und Montag in Schleswig zu verweilen um der Freund- 
schaft mehrere Stunden widmen zu konnen, ich habe dcm Landgrafen 
geschrieben und hoffe das seine Gesundheit ihm erlaubt meinen Besuch 
anzunehmen. 

Ware es zu viel auf Deine Giite rechnen, wenn ich Dir bate bej- 
liegende Anweisung fiir mich zu heben und mir das Geld mitzubringen } 
Ich habe Sie dahin endossirt. 

Deine Claire bitte ich zu griissen, auch Sie wird oft an Ladegaards- 
j&en und dessen Besitzer gedacht haben — aber wahrlich, Du bist auch 
nimmer aus meinem freundschaftlichen Andenken gewesen. Ich ver- 
bleibe unabanderlich Dein 

ergebener Freund und Vetter 
Christian Frederik. 
Augustenburg d. 4 Decbr. 18 14. 



12 YNGVAR NIELSEN. H.-P\ Kl. 



II. 

Aktstykker, vedkommende Stormagternes Kommission. 

Den 5te Juni 18x4 ankom til Christiania en engelsk Udsending, 
Mr. J. P, Morier, der var Sekretaer hos den britiske Premierminister, 
Lord Castlereagh. En saadan Reisendes Ankomst maatte vaekke den 
stj&rste Opsigt og kalde mange Fbrhaabningcr tillive. Han landede i 
Arendal, hvorhen han var kommen tilsj^s fra England. Kommandanten 
i Christiansand ansaa Morier for »storbritannisk Minister« og traf iiop- 
holdelig Foranstaltninger til at befordre ham videre til Christiania. Han 
lod for Statens Regning indkjabe en Vogn for hans Reise, skafifede ham 
en fast Kusk og medgav ham en Sj&officer. 

Morier liar muligens selv fjo^lt sig behagelig tiltalt ved saaledes i sine 
nye Omgivelsers 0ine at vacre bleven haevet til en lij&i diplomatisk Stil- 
ling, og dette kan have paavirket ham til at vise sig mere venlig og 
inij&dekommende, end det egentlig skulde have stemt med hans fra 
Hjemmet medbragte Instruktioner. Alligevel kunde dette ikke have nogen 
Virkning paa de Forklaringer, han var istand til at give angaaende den 
Politik, som hans Regjering var tilsinds at fj&lge. I den Henseende var 
han bunden, til hvad der var ham foreskrevet. 

Hvad der hidtil er fremkommet angaaende hans Optraeden i Norge, 
maa i det hele siges at kaste godt Lys over Stillingen. Han var 
en aldeles untierordnet Agent, og det var forsaavidt en stor Misfor- 
staaelse, naar Christian Frederik og hans Omgivelser mente at kunne 
hente Trjost af de Ytringer, hvori han udtalte sig. Moricrs Opgave var 
simpelthen den, at kundgjjo^re den britiske Regjerings Hensigt, at so 
Norge forenet med Sverige og derhos at skaffe den na^mere Oplysning 
om Forholdene, forat den dcrcfter kunde instruere sin specielle Gesandt, 
der senere skulde afgaa til Norge som Mcdlem af Stormagternes failles 
Kommission. Under denne Forudsastning var hans Sendelsc naturlig nok, 
og naar engang de Indberetninger kunne foreligge, som han fra Norge 
afsendte til sin Chef, da maa de bringe en vaerdifuld Berigelse for en 
endnu bedre Forstaaelse af hine Begivenheder.^ 



1 Oplysninger om Morier i Norg^e i mine Bidra^ til Norgcs og Svcriges Historic 
18 I 2 — I S I 6, S. 171 Ilg. med de der anforte Vjerkcr, og i mine Bid rag til Norgcs 
Historic i i 8 i 4, II, S. 133 — 165. Videre kan henvises til H. P. Giessing, Chri- 
stian VllI, S. S6, Noten, samt II is tori ska bcri ktiganden af upgiftcr om 
Carl Johan, S. 24S flg. Ogsaa Christian Frcdcriks Dagbog er en Hoved- 
kilde. 



1 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 3 

Moriers Udtalelser i Norge ere blevne opfattede forskjellig, og det 
kan ligeledes taenkes, at de ikke altid have faldt aldeles overensstem- 
mende. Han maa have talt med mange Personer, og det synes, som 
om han har selv vxrct en noksaa aabenmundet Herre. Mellem dem, 
hvem han saa i Christiania, var ogsaa Grev Herman Wedel Jarlsberg, som 
i et Brev til Sorenskriver (sencre Amtmand) G. P. Bloni har talt om ham.* 
Dette Brev lyder saaledes: 

Bogstad d. 13 Juny 18 14. 

Da jeg kjender Deres Utaalmodighed efter at erfare, hvad den Engl. 
Gesandt medbringer, iler jeg med at sende Dem, beste Hr. Blom, ind- 
sluttede Afskrift af hans Declaration.* Den behj&ver ingen Udtolkning! 
Uagtet den er temmelig bestemt, har man dog godt Haab om Englands 
forandrede Politik ved Efterretningen om Rigsforsamlingens Beslutning ! 
Mr. Morier bliver her i Omegnen, indtil en Coureer, han over Gothen- 
borg har afsendt, og som i X.sand indtager Aall &c., kommer tilbage 
tilligemed dem — hvilket han ti"oer at skulle skee om 3^4 Uger. 
Han har, siger han, givet sit Samtykke hertil, paa det at man saameget 
mueligt skulde faae Troen i Haenderne. Man har her, saavidt jeg veed, 
intet Nyt, undtagen, at Kronpr. af Sv. skal vaere hjemkommen over 
Ystad med megen Pomp ! Det er ret aergerUgt, at den ene Spaadom saa- 
ledes mislykkes efter den anden. Alle ere vel her og hilse venligst. 

Anbefal mig i Deres gode Kones venskabelige Erindring og glem 
ei ganske Deres gamle Eidsvoldske Staldbroder 

H. W. J. 

De kan meddele Deklarationen til Deres Bekjendte — men De skal 
ikke sige, fra hvilken Kilde den er tilflydt Dem. 

I Christiania oppebiede Morier de fire Kommisaerers Ankomst, der 
havde at overbringe Stormagternes Bestemmelser, angaaende det frem- 
tidige Forhold mellem Kongerigerne Norge og Sverige. 

Kommissaererne vare Mr. Augustus John Foster^ netop udnacvnt til 
britisk Gesandt ved det danske Hof, den j&sterrigske Generalmajor, Baron 
August von Steigentesch, den preussiske Major, Baron von Martens og 
den russiske Generalmajor, Baron Michael Feodorowitsch Orlow.^ 

Deres Sendelse var foranlediget ved et bestemt Krav fra svensk Side. 

Den 23de April 1814 var der af den svenske Hofkansler, Baron Gustaf 
Wetterstedt rettet en Henvendelse til de allicrede Stormagter, med An- 
modning om at afsende en speciel IVIission til Danmark og videre til 
Norge for at kracve Kielerfreden opfyldt. Der var i den Anledning ud- 
arbeidct en udfj^rlig Fremstilling af, hvad der var foregaaet i Norge 
siden Kiclcrfredens Afslutning. I den samme Fremstilling var tillige 



1 Trykt efter en af Hr. Professor Dr. Ludvig Daae velvillig meddclt Afskrift. 

2 Denne Afskrift vedlig:^er ikke nii. 

3 Om Kommissaereriics VirUsomhcd i Norge findcs Oplysninger i mine AktmKSsige 
Bidrag til Nordens Historic 1813—1814,8.91 — 118 og i mine Bidrag til 
Norges Historic 1 8 i 4, II, S. 177 — 370. 



14 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

gjort bestemte Forslag angaaende de Fordringer, som Medlemmerne af 
den specielle Mission skulde fremsaette for Frederik VI. i Kjj&benhavn eg 
for Christian Frederik i Norge. Det, som Sverige nu kraevede, var den 
ubetingede Opfyldelse af Kielerfreden, belt og fuldt paa de Betingelser, 
under hvilke denne var sluttet I4de Januar 1814.^ 

Imidlertid kunde det ikke siges, at Kommissaerernes Ankomst til 
Norge i og for sig selv skulde vaere Christian Frederik ubehagelig, og 
at den maatte virke nedslaaende paa ham. 

Han havde altid havt det for 0ie, at der ikke alene kunde komme 
en Intervention fra Stormagternes Side, men at denne ogsaa kunde vaere 
til hans og Norges Fordel. Da han i 1813 overtog sin Stilling som 
Kongerigets Statholder, var dette netop med den Tanke, at Stormagterne, 
fornemmelig England, umulig kunde tillade, at Norge blev afstaaet til 
Sverige. Da Kielerfreden var sluttet, gjorde han fremdeles Regning paa 
de samme Magters Uvillie mod Sverige og paa deres Sympathier for den 
Sag, han havde gjort til sin. Hans Haab om et heldigt Udfald var vae- 
sentlig bygget paa Stormagterne. I Forventningen om, at han dog, 
naar det kom til Stykket, vilde kunne gjja^re Regning paa disse, var det, 
han traadte i Spidsen for det norske Folk og blev dets Fja^rer. 

Christian Frederik erklaerede Norges Ualhaengighed og protesterede 
mod Kielerfreden, — 

han indkaldte Rigsforsamlingen til Eidsvold, og 

han modtog den Krone, som denne bje^d ham, — 

Alt i det Haab, at Europas store Magter tilsidst, naar det blev Alvor, 
vilde negte Sverige sin Bistand til at gjennemfe^re Kielerfreden. Skede 
dette, da blev en kommende Krig enten gjort umulig eller i det Hj9^ieste 
lokaliseret til den skandinaviske Ha\v0, uden at Norge gjennem en 
britisk Blokadeflaade var afskaaret fra Tilfarsel. Han kunde da optage 
Kampen og haabe paa en heldig Udgang. 

Omvendt, var han aldrig i Tvivl om, at en fortsat Vaegring fra 
Stormagternes Side af at svigte Sverige, vilde tvinge ham til at bja^ie sig 
for deres Villie og opgive Kampen for Norges fremtidige Stilling som 
isoleret Kongerige, uden Forbindelse med Sverige. 

Saafremt der hidtil havde kunnet vaere Tvivl om, hvilken Holdning 
de agtede at indtage, maatte denne ialfald haeves, naar de fire Magters 
Kommissaerer indfandt sig i den norske Hovedstad og forelagde den ny- 
valgte Konge deres endelige Villie. Hvad de overbragte, var Europas 
Mandat, for hvilket det var nj^dvendigt at b^ie sig, og som hverken 
Sverige eller Norge i Laengden kunde trodse. Men i denne Anledning 
er det nedvendigt at Icegge Mcerke til nogle OmstcBndigheder ved Kom- 
missaremes Reise til Norge og Ophold i dette Land, hvilke for Ud- 
faldet af deres Sendelse maa have havt en afgji^rende Betydning. 

For det fersie lod den britiske Kommissaer vente laenge paa sig, og 
denne hans Udebliven, samtidig med, at Morier scndtes til Norge, var 
vel egnet til at tiltraekke sig Opmaerksomhed og vaekke Tvivl angaaende 
hans Regjerings Holdning. I Mellemtiden ventede hans Kolleger i Kj^ben- 
havn, og da Foster omsider kom derhcn, tog han atter Sj&veien alene 
til Gj&teborg. Fj&rst fra denne By reiste den hele Mission i samlet Fj9^1ge. 
Men der var da hengaaet to Maaneder, siden dens Mellemkomst var 
paakaldt af Sverige, og i denne Tid var den nye Tingenes Orden de- 
tinitivt grundlagt i Norge. Under sit lange Ophold i Kj^benhavn vare 
Kommissaererne uvilkaarlig blevne paavirkede til Fordel for Danmark og 
for Christian Frederik. De havde der dannet sig en selvstaendig Opfatning 



1 Fremstillingen er trykt hos Oscar Alin, Den svensk-norska unionen, bilagor 
S. 93 fl. 



1894. No. 4. AKTSTYKK^R VEDK. KONVENTlONEN 1 MOSS. 15 

- I I, ^ 

af de norske Forhold, hvilken ikke faldt sammen med den, som var 
fremholdt fra svensk Side. 

For det andet havde de paa sin Reise ingen direkte eller indirekte 
Forbindelse med den svenske Kronprins eller med det svenske Udenrigs- 
ministerium. lalfald vides det ikke, at der fra den Kant er tilstillet dem 
nogen Meddelelse eller Instruktion. I den Henseende synes de kun at 
have havt Wetterstedts Fremstilling af 23de April at holde sig til, der 
imidlertid var udarbeidet med helt andre Forhold for 0ie end de, som 
Kommissaererne forefandt ved sin Ankomst til Norge. Hvad der kjendes 
af Udtalelser fra Kronprinsen i denne Tid, viser ogsaa, at der var en 
stor Forskjel mellem det, han janskede, Kommissaererne skulde virke for, 
og hvad disse virkelig satte som sit Maal at naa 

Saadan som Forholdene i Mellemtiden havde udviklet sig, var det 
visselig en diplomatisk Fell fra svensk Side^ at der ikke blev foretaget 
noget Skridt for at lade Kommissaererne instrueres paa ny om den 
Situation, der forelaa som fuldbragt Kjendsgjerning, efterat Rigsforsam- 
lingen paa Eidsvold havde skjaenket Norge en Forfatning og en Konge, 
og det ovenikjjerbet en Konge, der tilhjarte et af Europas aeldste Dyna- 
sties Det var under disse Omstaendigheder en Feil at indtage det dok- 
trinaere Standpunkt, at ville betragte det norske Folk som Oprj^rere og 
dets nyvalgte Konge som Usurpator, naar man ikke selv paa Stedet 
kunde skride ind eller helt ud kunde stole paa sine Allieredes Medvirk- 
ning til at skaffe denne Opfatning ubetinget Respekt. 

Den svenske Regjerin^ havde allerede i Januar og Februar ladet 
Begivenhederne gaa sig forbi.^ Den Leilighed, som da kunde have frem- 
budt sig til at benytte den f^e^rste Overraskelse i Norge og gjennemfj&re 
en Forening paa Grundlag af Kielerfredens Bestemmelser, var forspildt, 
og det kunde ikke ventes, at en saadan Anledning under de forhaanden- 
vaerende Forhold paa ny skulde frembyde sig. Af denne Grund havde 
det vistnok vaeret mest hensigtsmaessigt at traeffe Forberedelser til at 
mj^de de nye Fordringer, der maatte fj^lge med den forandrede Situation, 
paa et nyt Grundlag. Men noget saadant skede ikke. Kielerfredens 
Gjennemfjerrelse var nu engang bleven et Alfa og Omega for den svenske 
Politik. 

Det viste sig snart, at denne Mening ikke deltes af Repraesentan- 
terne for de fire Stormagter, der vare Sveriges Allierede. 

Den britiske Politik sigtede ikke laengere end til at se de to Riger 
forenede under samme Konge, uden at faeste sig ved Betingelserne for 
j9rvrigt. Den davaerende britiske Premierminister, Lord Castlereagh, be- 
tragtede Norges Forening med Sverige alene som et Middel til at garan- 
tere Rusland dets Erhvervelse af Finland i 1809, og j&nskede at slippe 
saa snart som muligt for alle Forpligtelser.* Hos de j^vrige Magter 
javede Sympathien for Danmarks Konge sin Indvirkning, idet man naerede 
Medfi&lelse med ham paa Grund af de Tab, han havde lidt. 

Saa indtraf da det, at de fire Stormagters Kommissaerer ved sin 
Ankomst til Christiania 30te Juni 1814 forefandt en politisk Situation, der 
ikke var forudsat i den Instruktion, som af det svenske Diplomati var 
udarbeidet til deres Veiledning. Fjo^lgen heraf viste sig straks. Kommis- 
seer erne greb i sine Suverceners Navn selvstcendig ind i Forholdet mellem 
den svenske Konge og Nordmcendene. For dem gjaldt det ikke mere 
om en doktrinaer Fastholden ved en Traktat, hvis enkelte Bestemmelser 



1 Naermere herom i mit Vaerk, Grev Herman Wcdel Jarlsberg og hans Samtid, 

II, S. 1—26. 
S Smlgn. Supplementary despatches of Arthur duke of Wellington, IX, 

S. 330 og 387. 



1 6 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



kunde vaere dem ligegyldige. Hovedsagen blev noget ganske anderledes 
Reelt, Fredens Opretholdelse og Foreningens Istandbringelse paa et 
Grundlag, dcr kunde svare til de Forhold, som de havde forefundet ved 
sin Ankomst til Norge. 

Christian Frederiks Thronfrasigelse blev rigtignok en uafviselig Be- 
tingelse, som de ikke kunde fravige. Den blev under de paafolgende 
Forhandlinger altid opretholdt. Men udenfor denne vare Kommissaererne 
villige til at anerkjende den engang i Norge grundlagte Ordning. Ved 
at opgive Kongens Person mente de at kunne opretholde Forfatningen 
og skaffe denne Anerkjendelse af Sverige. 

Officielt erklaerede de, at de ikke koni som Maeglere, men som 
Vaabenherolder, der kraevede Kielerfredens Opfyldelse. Deres Handlinger 
take imidlertid et andct Sprog. De fremtraadte faktisk som velvillige 
Maeglere, der anvendte sin Indllydelse for at hidfere en hurtig og fredelig 
L^sning af et meget indviklct Spj&rgsmaal, De anerkjendte faktisk Norge 
som en statsretslig Magt og optrak de Grundlinier, paa hvilke senere hen 
Foreningen blev indgaaet. De anerkjendte et Kongerige Norge, hvis 
folkevalgte Rep raesentaer selv skulde raade for dets fremtidige Skjaebne. 

Mellem dette Standpunkt og de officielle Udtalelser, som til samme 
Tid kom fra Sverige, var der imidlertid en stor Forskjel. Den svenske 
Konge udstedte den lode Juli en Proklamation til det norske Folk, i 
hvilken Kielerfredens Standpunkt var fastholdt i en Form, der ikke kunde 
0WC andet end en stadende Virkning paa dem, for hvem den var 
bestemt. 

Ved denne var den svenske Regjering bunden, da den senere hen 
modtog Mcddelelse om Udfaldet af Kommissaerernes Forhandlinger. Deres 
Maegling blev derfor afvist. Et fornyet Forsja^g ledede heller ikke til 
noget Resultat, og den Krig, som de havde sje^gt at afvaerge, maatte saa- 
ledes udbryde. Men idet de tilsyneladende maatte drage hjem med ufor- 
rettet Sag, kunde de udtale det Haab, at de alligcvel havde fremsat an- 
tagelige Forslag, som senere hen kunde benyttes ved en Gjenoptagelse 
af Underhandlingerne, og dette Haab gik meget snart i Opfyldelse. 
Kommissaerernes Maegling — thi dette er Betegnelsen, uanseet deres for- 
melle Protest — viste sig alligevel, skj^^nt den tilsyneladende blev virk- 
ningsljo^s, dog at have vaeret grundlaeggende for det senere Forhold mellem 
de tvende Kongeriger. 

Kommissaerernes Instruktioner gav dem ingen Adgang til at gaa 
videre, end de gjorde. Formelt betragtet, var jo den Mening, de havde 
fremsat, kun deres egcn, som ikke bandt Stormagterne. I Virkeligheden 
herskede der dog ingen Tvivl om, at disses Holdning senere hen i en 
ganske vaesentlig Grad vilde blive bestemt efter det Referat, som maatte 
blive afgivet af Kommissaererne. 

For Christian Fredcrik personlig var efter Kommissaerernes Maeglings- 
forsjO'g Stillingen haabljos, og han vidste fra nu af, at der for ham Intet 
var at vente. Dette har paavirket hans senere Holdning og indgivet 
ham 0nsket om snarest muligt at kunne traekke sig ud af Spillet. At 
redde sin Throne lod sig ikke mere gjere for ham. I Stedet blev det 
hans eneste Opgave at haevde sin og det norske Folks ^Ere, ved at 
saette som sit Maal, at give Kronen tilbage i dets Haender, ganske som 
han havde modtaget den, og opretholde Nationens Ret til selv at raade 
for sin egen Skjaebne. 

Herefter maatte de senere Forhandlingers Karakter blive bestemt. 
Christian Frederik negtede at gjjO're mere end en enkelt Indrj&mmelse, — 
den, at han ofrede sin personlige Stilling. Her gjorde han endpg Afslag 
i, hvad han oprindelig havde kraevet. Han havde farst budt en betinget 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 



Thronfrasigelse, men endte tilsidst med at give et ubetinget Tilsagn om 
uden Forbehold at nedlaegge Regjeringen. 

Under andre Forhold — hvis ikke Christian Frederik havde vaeret 
der som norsk Konge, maatte efter al Sandsynliglied Forhandlingerne have 
antaget en anden Karakter. De vilde da kunne have dreiet sig om en 
Revision af den norske F'orfatning, medens nu Eidsvolds-Grundloven i Alt, 
som ikke berj^rte Foreningen, blev sat udenfor Diskussion.^ 

I dct Falgendc mcddeles en Del Dokumenter, som vedkomme de 
med Kommissaererne forte Forhandlinger. De have alle tidligere vaeret 
tr^'kte. De gjengivcs her for at fastholde, hvad der er Hovedpunktet i disse 
og i de scnere Underhandlinger, som Indledning til de derefter meddelte 
Aktstykker. Lacscren vil af dem kunnc se Gangen i de ferric Forhand- 
linger og opgjere sig en Mening om de forskjellige Standpunkter, fra 
livilke enhver Part derundcr gik ud. Det Sprog, som denne diplomatiske 
Skriftveksel taler, er tydeligt nok, naar den lacses med Forstaaelse af den 
hele Situation, hvorunder den blev fart. 

1. Carl Johans Brev til Grev von Essen af Zden Jul! 1814. 

Mon cousin I Quand je Vous ecrivis hier pour faire arreter le com- 
mencement des hostilities jusqu'k nouvcl ordre, le Roi n'avait pas encore 
eu le tems de me fairc connaitre Sa volont<5 ni de prendre I'opinion de 
quelques membrcs du conseil d'etat sur les instructions que Vous demandez 
relativement aux propositions cjui pourraient Vous venir de la part des 
Norv6giens. D'ailleurs je comptais partir d6s le 6, mais le Roi desirant, 
que Je L*accompagne k Rosersberg d'ou Je ne reviendrai que lundi 
au soir, Je ne pourrai partir d'ici avant le 8. A present Sa Majeste 
a decide que si les commissaires des puissances allic^cs Vous fisaient 
connaitre, que les Norvdgiens consentent h evacuer les quatre places de 
Frederikshald, Frederikstad, Kongsvinger et Aggerhus, Vous en prendriez 
possession en declarant de la part du Roi qu'ayant une fois accept^ et garanti 
la constitution et les loix dont la nation Lui aura present^ le projet par ses 
deputes, il ne sera plus n^cessaire que rarmee entre dans le pays, les 
armements qui ont eu lieu jusqu' h present n'ayant cu d'autre cause que 
la rebellion du prince Chretien et la nccessite de le rcduire h I'obeissance 
envers son souverain et k Tex^cution du traits ; — que les notables et 
les proprietaires du pays formeront une di(!;te d'apr^s le mode, dont il 
serait convenu avec Vous, mais que I'armee n'en peut point faire partie, 
attendu que dans un pays libre la force armec ne doit pas 6tre appelee 
k partager la puissance legislative. En \''ous faisant cette observation, le 
Roi n'entend nullement priver aucun individu de ses droits, mais par 
respect pour les principes, pour la liberie des individus, II doit faire tous 
Ses efforts pour que la nation Norvegienne qu'Il est appel6 k gouverner, 
^vite de tomber dans des ccarts. Ainsi tous les militaires qui ont des 

1 Naennere om disse Forhold i mit lille Skrift Fra Kiel til Moss. 
Yid-SeUk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 9 



1 8 VNGVAk NIELSEN. H.-F. Kl. 

biens immeubles pourront dtre nomm^s d(§put& k la di6te par les cantons 

ou par les villes, ou ils ont fix6 leur residence. Vous d^clarerez en outre, 

que Sa Majesty, par principe et par caract^re ^galement ennemie du des- 

potisme et de Tanarchie, S'attend k une constitution, qui pos^e sur la base 

d'une union indissoluble des deux royaumes, en donnant k la liberty 

individuelle la plus grande ^tendue possible, accorde au pouvoir royal 

assez de latitude pour faire le bien et pour maintenir avec vigueur Tobserva- 

tion rigoureuse des loix. Le Roi trouve naturel que Texemple de ce qui 

est arriv6 de nos jours chez d'autres nations ait pu donner de Tinquic^tude 

aux Norv^giens, mais le serment solemnel de Sa Majesty doit ^tre pour 

eux un garant sacr6 de Ses intentions paternelles pour leur bonheur. 

Vous trouverez, mon cousin, que si d'un cot^ le coeur et le devoir 

du Roi le portent k accorder k la nation Norv^gienne tout ce que la 

veritable liberty renferme de droits et d*avantages pour un peuple, de 

Tautre la dignity de Sa couronne et Thonneur de la Su6de ne sauraient 

permettre que Vous traitiez de Sa part, ni avec le prince Chretien ni 

avec aucun des g^ndraux ou des employes attaches k ce prince, qui sont 

des rebelles punissables, ni avec aucun des individus de la nation Nor- 

v^gienne, qui sont des sujets du Roi. Vous ferez connaitre k chacun des 

commandans des quatre places en question, s^parement, la volont^ du Roi. 

Sur ce Je prie Dieu qu'Il Vous ait en Sa sainte et digne garde, 6tant 

Votre affectionn^ cousin 

Charles Jean. 
Stockholm le 2. Juillet 1814. 



2. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 3die Juli 1814. 

Mon cousin ! Par ma lettre d'hier, dont Je Vous envoye un Duplicatay 
Je Vous pr^venais, que le Roi avait d^cid^ que toute attaque contre la Nor- 
v^ge serait suspendue, si les Norvc^gicns consentaient k remettre les quatre 
places de Frederikshald, Frederikstad, Kongsvinger et Aggerhus, jusqu'^ ce 
quails eussent termini leur constitution et queSaMajest6 1'eut accept^e. Aprds 
de nouvelles reflexions S. M. a senti que, Aggerhus dominant Christiania, 
la demande de cette place pourrait occasionner quelques longueurs et quelques 
difficult^s; en cons6quence Sa Majestd m'a donn6 Tordre de Vous pr^venir 
qu' Elle Se contentera de la remise des trois autres places, sans insister sur 
celle d'Aggerhus et qu'alors Elle laissera aux Norv^giens le loisir de travailler 
k leur constitution; toutcfois en Vous recommandant de nouveau les precau- 
tions renfermees dans Ma lettre d'hier sur la formation et la composition de 



1894- No- 4- AKTSTYItKER VEDIt. KONVENTIONEl^ I MOSS. i^ 

la di^te. Sur ce, mon cousin, Je prie Dieu qu' II Vous ait en Sa sainte 

et digne garde, ^tant 

Votre affectionn^ cousin 

Charles Jean. 
Rosersberg le 3. Juillet 18 14. 



3. Kommissserernes Note til Christian Frederik af 7de Juli 1814. 

Christiania le 7. Juillet 18 14. 

Les soussign&, charges par leurs cours respectives d'une mission 
sp^ciale pr6s de Son Altesse Monseigneur le Prince Chretien 
Fr^ddric de Danemarc, ont Thonneur de Lui adresser le present 
office. 

La cession de la Norv^ge, opdrde par le traits de Kiel, a €t€ garantie 
par les quatre puissances allides de laSu^de. Ce^ ddcret de la politique 
a <§td irrdvocablement portd. Les souverains allies regardent la reunion 
de la Norv^ge h la Su^de comme une des bases du nouveau syst^me 
d' dquilibre, comme une branche d'indemnitds, qu'il est impossible de 
remplacer par aucune autre. 

Les dvdncments, qui se sont passes en Norv^ge dans les derniers 
tems, Topposition que la decision de I'Europe y a trouvde, et la resolution, 
que Son Altesse a prise de Se mettre k la t^te de cette opposition, ont 
determine les puissances allides de la Su^de k prendre des mesures ndces- 
saires pour opdrer la rdunion de la Norv^ge. C*est dans ce but, que les sous- 
signds se sont rendus pr6s de Son Altesse. lis sont charges de Lui exprimer 
Timpression douloureuse, que Ses d-marches ont produite sur leurs Souve- 
rains, de Le sommer formellement de rentrer dans la ligne de Ses devoirs 
les plus sacrds, et de Lui declarer, que s*Il refuse de c^der au voeu 
gdndral de I'Europe, qui Le rappelle en Danemarc, une guerre indgale 
s^elevera dans le Nord et les armes opdreront infailliblement ce que la 
persuasion aura vainement tentd. A cet effet Tarmde du G6n6ral Comte 
de Bennigsen, ainsi qu'un corps de troupes Prussiennes ont €t6 mises k la 
disposition de la Su^de et le blocus general de la Norv^ge, r&olu d'un 
commun accord avec la Grande Brdtagne. 

Dans le mSme tems le Roi de Danemarc, compromis aux ycux des 
Monarques garants de Sa parole et du traite de Kiel, fut justement irritd 
contre Ses anciens sujets de V incxdcution de Ses volontds. Sa Majesty 
rdsolut en consequence k faire passer par I'entremise des soussignds 
Ses derniers ordres au Prince hdritier de Sa couronne, qui par Sa qualitd 

1 I Aftrykket i «Tiden», 1814, No. 116 staar: Le, 



20 VNgVaR NIELSEN. H.-F. Kl. 



de premier sujet est tenu dc donner Texemple de Tobc^issance k Ses 
sujets en Norv^ge, nds Danois, qui en refusant de rentrer seront coupables 
de rebellion, et enfin aux Norvegiens, h qui par les derniers effets de Son 
amour Elle voudrait cpargner les desastres d'une guerre d(^structive. 
Cette resolution, prise par Sa Majeste Danoise et les ordres, que les sous- 
signcs ont regus par leurs cours respectives, caracterisent la nature de la 
mission speciale. Les soussignes se croient obligees de declarer, qu'ils ne 
sont point des mediateurs entre la Norvege et la Su6de, mais plut6t des 
commissaires et pour ainsi dire, des heraults d'armes, charges de faire 
cx6cuter dans toute I'etendue de sa teneur le traite de Kiel et les stipula- 
tions garanties par leurs souverains. 

Cependant le caract^re connu de Son Altesse, la droiture de Ses inten- 
tions, Testime gen^rale de 1 'Europe pour la nation Norvegienne et le d^sir 
d'op<^rer sans effusion de sang la reunion des deux royaumes, ont portd les 
soussignes h entrer dans des modifications, qu'ils reconnaissent 6tre hors 
du sens littoral de leurs instructions. lis ont cedd au desir de fournir h 
Son Altesse les moyens les plus honorables de quitter la place dminente, 
oil les circonstances L'ont malheureusement eleve, et ils se sont pretds avec 
plaisir h tous les arrangements, qui pourraient concourir k ne pas compro- 
mettre le caract^re de Son Altesse et h stipuler les immunitds du peuple 
Norvegien. 

Ils ont cru, qu'en le faisant, ils ne s'ecartaient nullement des inten- 
tions libdrales de S. M. Suddoise et dans les arrangements suivants, 
auxquels ils ont acccd6, ils ne sauraient les regarder comme articles stipules 
et arrctds, qu'autant qu'ils seront rev^tus du consentement de ce monarque. 

Son Altesse, le Prince Chretien Frederic a declare positivement qu'Il 
ne pourrait remettre qu'cntre les mains de la diete les droits, qu'Il avait 
rcgus de la nation. La convocation de la diete fut jugee ndcessaire et le 
tems pour operer cette convocation et assurer ses deliberations devint 
I'objet de la ncgociation. Une tr6ve fut proposee par Son Altesse. Les 
soussignes s'empressdrent de seconder Ses voeux, mais les diverses condi- 
tions, quils enonc^rent, furent toutes successivement rejettees. Enfin, 
resumant leurs opinions, ils ont I'honneur de porter c^ la coilnaissance de 
Son Altesse I'expression de leurs intentions invariables. 

Les bases de I'armistice sont: 

1° Un engagement solemnel, pris par Son Altesse envers le Roi de 
Suede et Ses augustes allies, de Se demettre entre les mains de la nation, 
rassembl(§e par ses reprcsentants, de tous les droits, qu'Il avait regu d'elle, 
et d'employer tout Son credit sur le peuple pour le faire consentir k la 
reunion. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 21 

2® Lc pays entre le Glommen et la fronti^re Su^doise sera 6vacu6 
par les troupes Norv^giennes ainsique les isles de Hval^erne et les forte- 
resses de Frederikstad avec sa citadclle, Frederikshald ou Frederiksten et 
Kongsvinger. Le pays sera d^clar^ neiitre et les forteresses seront occu- 
pies par les troupes Suedoises. 

3<» Apr^s Toccupation dcs forteresses le blocus de la Norv^ge sera 
levd pour les ports de Christiania, Christiansand et Bergen avec les modi- 
fications n^cessaires et pendant tout le terns de la trdve. 

A la suite de cet ultimatum, sur lequel les soussign^s demandent une 
r^ponse cath^gorique, ils s'adressent aussi k Son Altesse pour savoir, quelle 
est Sa resolution par rapport k la lettre de Sa Majestd Danoise. 

lis ont rhonneur en m^me tems de declarer k Son Altesse, que 
quelque soit Sa r^ponse k cet office, ils regarderont leurs negociations 
comme terminees et demanderont leurs passeports, soit pour continuer a 
opdrer la reunion pacifique des deux royaum^s, soit pour faire succeder a 
une negociation inutile des mesures plus efficaces. 

lis saisissent avec empressement cette occasion de presenter k Son 
Altesse les expressions de leur profond respect. 
Suivent les signatures: 

Steigentesch 
Orloff 
Foster 
Martens. 



4. Christian Frederiks tre Noter til Kommissaererne af 13de Juli 1814. 

Note A, La note rcgue de Messieurs les Envoy^s des cours alliecs 
de la Su^de, charges d'une mission sp^ciale en Norv^ge, Je M'empresse 
d'y r^pondre conform^ment k Mcs devoirs envers le peuple de la Norv6ge 
et avec Tegard du aux ouvertures que Vous venez de Me faire. 

Le bonheur de la Norvegc est lc seul but de Mes actions. La nation 
Norv^gienne, d^livr^c du serment de fid^lite envers le Roi de Danemarc, 
ne reconnaissant pas Son pouvoir de la c^der avec toute souverainetc & 
propriety au Roi de Su^de, ainsique justemcnt irritce de savoir pour 
premiere condition, que les troupes Suddoises devaient prendre possession 
des forteresses, jamais occupees par des troupes Danoises durant I'union 
des deux royaumes, — elle voulait faire valoir les droits, qui dans des cas 
pareilles appartiennent, selon I'opinion publicjue, ci toute nation. 

Connaissant ce sentiment general, qu'une haine inv6teree entre les 
peuples limitrophes rendait plus prononcee que jr.niais, Jc rcconnus que 



22 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

des troubles int^rieurs & Tanarchie r^sulterait d'une union forc^e, et Je Me 
mis k la tfite de la nation pour pr^venir des malheurs. L'^gard du & la 
souverainet^, qui reside dans la nation mfime, me fit assembler une di^te, 
et elle forma la constitution, qui pouvait consolider le bonheur du peuple : 
son amour & sa confiance M'offrit la couronne et Je crus alors devoir 
Taccepter: ddsirant faire le bonheur du peuple Norv^gien, J'^tais persuade, 
que Tind^pendance de la Norv^ge sous un gouvernement, que la nation 
avait form6 elle-mfime, et une alliance avec la Su^de, garantie par 
les grandes puissances, qui assurerait le repos du Nord avec celui du 
peuple Norv^gien, qui ne ddsire que de vivre libre entre ses rochers, — 
serait T^tat des choses, le plus desirable pour la Norv^ge. 

Je fondais mon espoir sur Tapplication en notre faveur des mfimes prin- 
cipes, pour lesquels ont ^\k prodigufe tant d'eflforts g6n6reux en Allemagne 
& en Espagne. Les grandes puissances de TEurope en ont d6cid6 autre- 
ment; les declarations, que Vous m'avez faites, me persuadent, que le 
salut de la Norv^ge exige, qu*on c^de au droit du plus fort, et Je reconnais 
que CCS mfimes puissances, ne d<§sirant pas porter les malheurs de la 
guerre sur le Nord, veulent avoir 6gard & tout ce, qui pent assurer, 
autant que possible, le bonheur de la Norv^ge, unie Ji la Sufede. Je Me vois 
^ m^me de pouvoir stipuler pour le bonheur du peuple Norvdgien, en 
portant le sacrifice d'une situation personnellement heureuse. Je ne balance 
point i le faire d'une mani^re, digne d'un homme d'honneur, digne de 
la couronne, que Je porte & du peuple, qui Me Ta conf(6r6e. 

Vous avez reconnu, que ce n'est qu'entre les mains de la diite, 
que Je puis remettre Mes droits, et ce n'est de mfime que cette assembl^e 
des repr^sentans de la nation, qui puisse juger, si la nation voudrait 
pr^f^rer une lutte in6gale pour son ind^pendance aux conditions honorables, 
qui seront ofiertes Ji la Norv^ge comme royaume uni k la Su^de. C*est 
Mon devoir, Je le reconnais, de faire connaitre ^ la nation les dangers, 
qu*elle coure, et de lui rcpr^senter les avantages, qui doivent lui fitre 
assur&, lorsqu* elle conc^dera k une union constitutionelle avec la Suide ; 
mais Vous Me connaissez assez pour savoir, que fiddle k mes engagements, 
je ne s^parcrais point mon sort du sien, dans le cas, qu*une resistance 
valcureuse, quoique inutile, contre les forces reunies de I'Europe soit pr6- 
fdr^e & une reconciliation honorable, pour laquelle J'employerai tout 
Mon credit. C'est dans ce sens, que J'ai dress^ Ma lettre au Roi de 
Su(^(ic, dont Je joins une copie, et par laquelle J'acc6de k Votre premiere 
base pour la trfive, que Vous avez ^galement jug6 necessaire, & 
que Je demande au Roi de Sufede i des conditions honorables et 
admlssibles. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 23 

A la scconde base de la trdve Je Vous reponds, que s'il s*agit de la 
rupture des n^gociations, qui seules peuvent amener une union k Tamiable, 
J'acc^derais h Tevacuation du pays entre le Glommen et la fronti^re 
Su^doise, ainsi que des isles de Hvale^erne et des forteresses de Frederik- 
sten et Frederikstad par les troupes Norv^giennes, k condition que le 
terrain ainsique les forteresses--soient neutres durant Tarmistice. Kongs- 
vinger 6tant sur la rive bor^ale du Glommen et k une lieue en dega du 
terrain neutralise, Je trouve qu*il serait convenable de ne point insister 
sur son Evacuation. 

A regard des troupes SuEdoises, qui doivent occuper les forteresses 1, 
Je le crois de Mon devoir de Vous faire sentir que les conditions, qui 
ont une fois anime tout le peuple k la defense de la patrie, ne devraient 
point fitre r^pettes, si on veut croire de pouvoir apaiser les esprits, — 
qu*une suite immanquable de Tentr^e des troupes Suedoises serait: le 
soul^vement general du peuple, et que dans ce cas je devrais pr^f^rer la 
guerre contre Tennemi k la guerre civile, que J*aurais occasionn^e en 
outrageant la constitution par une faiblesse criminelle aux yeux de toute 
la nation. 

Si le Roi de Sufede veut Tunion k Tamiable et non par^ la guerre, II 
n'y insistera pas, et II accEdera aux propositions que Je Lui ai faites de 
laisser les deux forteresses de Frederiksten et Frederikstad k la garde des 
bourgeois de ces villes. L*Evacuation de ces deux forteresses par les 
troupes Norv6giennes — ce qui les laisse sans defense n^cessaire, donnera 
tous les avantages militaires aux SuEdois, et c'est en envisageant les 
sentiments g^n^reux, qui doivent guider S. M. SuEdoise, que J'ai cru, 
que ce monarque serait en mfime terns satisfait de fixer le terrain 
neutre sur la rive orientale du Glommen k trois lieues k Tentour de ces 
forteresses. 

Pour ce qui s'agit de la troisi6me base, Je dois Egalement Vous 
observer, que la levEe proposee du blocus de la Norv^ge, que Je consid^re 
comme une condition inseparable de la treve et comme une marque non- 
Equivoque de I'humanitE et de la bienveillance des puissances alliEes envers 
le peuple de la Norv6ge, devait 6tre Etcnduc sur tous les points de la cote, 
si Ton veut, qu^elle soit rcconnue comme un veritable bienfait: d'ailleurs 
elle donnerait lieu k des entraves & k des rixes continuelles, qui 
n'ameneraient que trop aisement une rupture de Tarmistice et des negoci- 
ations qui en resulteront. Je I'ai demands ainsi au Roi de SuEde, et 
J'espEre qu'on reconnaitra la veritE de toutes ces observations au sujet de 

1 I «Tidens« Aftryk er Ordslillingen her, som paa nogle andrc Steder lidt afvigende. 

2 I «Tidens» Aftryk (No. 116, 1814, Sp. 439) slaar: /aj. 



24 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

la lev^e du blocus, si Ton veut vraiment ^viter ce qui pourrait encore 
amener une guerre desastreuse dans le -Nord. 

Je munirai le major-g^n^ral Petersen et mon aide-de-camp de la marine 
Ic Cap* Holsteen de Mes pleinpouvoirs pour conclure la treve h Frederiks- 
hald ou el Svinesund, et Je desire sinc6rement, que cette n^gociation puisse 
etre termin^e heureusement, comme preliminaires d'une reconciliation et 
union h I'amiable. Je demande la garantie des puissances alli^es pour 
la tr^ve et pour les propositions des bases d'union, auxquelles S. M. Su^doise 
voudra acc^der. 

Au sujct de la lettre du Roi de Danemarc, sur laquelle Je M'abstiens 
de toutc reflexion, Je Vous prierai de Vous charger de Ma reponse. Elle 
contiendra en peu de mots les declarations, que Ma position actuelle et 
Mon honneur ont exig^, que Je Vous fasse, et dont Vous avez reconnu 
la valeur. Ceci demontrera h S. M. que Je suis dans Timpossibilit^ de 
suivre Ses ordres, avant que la di^te ou la voie des amies ait d&ide 
du sort de la Norv^ge, et Je dois au reste remettre k Sa sagesse et k 
Sa'^sonscience, s'll juge k propos d'effectuer Ses menaces contre Moi et les 
employes Danois, ce qui changera cependant beaucoup k Ma situation 
personnelle & ci la conduite que Je Me suis propose de tenir. 

Cette note 6tant la dernifcre que Je serai dans le cas d'insinuer k 
Messrs. les Envoy^s des cours alliees, Je saisis cette occasion pour Vous 
prier, Messieurs, d'etre persuades de la consideration toute particuli^re 
avec laquelle Je Me soussigne 

Christiania le 13. Juillet 18 14. 

Votre bien affectionn^ 

Christian Frederic. 



V. Holten. 

A Mess" les Envoyes des puissances alliees, 
charges d*une mission speciale en Norvdge. 

Note B. Ne pouvant acceder litt^ralemcnt aux conditions pour la 
trdve, que contient Votre note du 7. et I'armistice dcvant etre Tobjet d'une 
nouvelle n^gociation avec la Su^de, J'ai cru dans Mon projet d'armistice 
devoir poser les bases telles qu'elles seraient le plus desirables, lorsqu'on 
veut de part et d'autre reconcilier les esprits et amener Tunion k Tamiable. 
Si la Sudde a cette intention aussi sinc^rement, que Je Tai Moi, si ce 
gouvernement veut donncr la premiere prcuve k la nation Norvegienne, 
qu'elle desire faire son bonheur, alors il accedcra aux conditions que J'ai 
propos^es, qui donnent des a vantages aux Suedois, sans outrager 1 'opinion 
publique; et au sujet du blocus cela demontrera enfin, que I'humanite 
pent guider les actions du gouvernement Suedois. Messieurs les Envoyes 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN T MOSS. 25 

n'ont pas nomme roccupation des forteresses par des troupes alliees; J'ai 
par consequent cru, qu*il valait mieux non plus la nommer dans Ic projet 
d*armistice, d'autant plus, qu'il est a desirer, que ce soit c^ evitcr, — car 
dejk la voix publique s*el6ve contre une telle mesure; mais c'est avec 
toute la confiance, que Je Vous ai voue, lorsqu'il s'agit du salut de mon 
peuple, que Je mets encore ce dernier moyen pour eviter la guerre dans 
le Nord dans les mains de ceux, qui nc voudront point s'cn servir que 
lorsque la ndcessit^ Texige. 

Mes plenipotentiaires ont des instructions en consequence, et Vous me 
trouverez bien dispose k ratifier la tr^ve sur les bases discutees, d^squ'il 
ne sera plus question de Inoccupation des forteresses par des troupes 
Su^doises, ce que Je dois declarer etre tout-k-fait inadmissible et contraire 
au but d^sir^. 

Croyez, Messieurs, que la conviction d'avoir tout fait pour Eviter une 
guerre dans le Nord, sans compromettre I'honneur de la nation, est neces- 
saire au repos de ma conscience. Sur quoi Je me soussigne 

Christiania le 13. Juillet 18 14.. 

Votre bien affectionne 

Christian Frederic. 



Note C, Quoique Messieurs les Envoy^s des puissances alliees, 
charges d'une mission sp^ciale en Norv6ge, declarent n'etre point des 
mediateurs entre la Norv^ge et la SuMe, il est sans doute inseparable de 
leur charge d'etre les garants des stipulations, qui auront lieu entre les 
deux royaumes. C'est ainsi que Je Vous invite h Me donner Tassurance, 
que Vous garantissez les bases de Tunion, que le Roi de Su6de acccptcra, 
et Tarmistice dans tous les points qui seront definitivement arranges, ainsi 
que sa dur^e tout le tems convenu. 

Si les commissaires des puissances alliees sont k portee, Je desire 
^galement, qu'ils yeuillent contribuer k applanir Ics difTcrends d'une nature 
grave qui pourraient s'elever durant Tarmistice, et Je remettrais de Mon 
cote k leur jugement, si Tarmistice. devrait etre prolonge pour pouvoir 
terminer la di^te en repos. Je Vous demandc, lorsque la treve aura lieu, 
que Vous garantissiez durant tout le tems la levee du blocus de la part 
des forces maritimes de TAnglcterre & de la Russie, ainsique le commerce 
et la navigation libre tant pour I'importation que I'exportation dans les 
ports de la Nor\'6ge & de meme que la permission d'exporter des grains 
et d'autres approvisionnements pour la Norvege soit donnee sans delai en 
Danemarc et dans les ports de la Baltique, tant comme en Angleterre, cten 



26 YNGVAR NIELSEN. . H.-F. Kl. 



Hollande & de la mer blanche. S'il faudrait fixer Texportation des grains 
permise d'Archangel pour la province de Drontheim, de Nordland et 
Finmarken h un certain nombre de zetvaert, Je demandrais 25,000. 

Je voudrais encore fixer Votre attention sur la position du Roi de 
Danemarc vis-i-vis de la Norv^ge. Vous avouerez, que ce monarque a 
fait I'impossible pour effectuer le traite de Kiel ; le traitement qu'il contribue 
k faire endurer k Ses anciens sujets, qui lui ont donn^ des preuves sans 
exemple de fiddlitd, exc^de les bornes, que Thumanite devrait pr&crire k 
tout souverain. II faudrait qu'Il rdvoque ces mesures rigoureuses. La 
position, dans laquelle Je Me trouve, r^gle Ma conduite. Le Roi de Dane- 
marc n'a aucune influence sur le sort de la Norv^ge. II est par consequent 
cruel de L'en rendre responsable, et Je Vous invite k Vous employer 
aupr^s de Vos souverains pour qu'Il en soit delivre et pour que Ses sujets 
apr^s tant de soufirances n'ayent plus des armies ^trang^res & nom- 
breuses k nourrir. 

Je Vous demande. Messieurs, Votre r^ponse k cette note avant que 
Vous quittiez la Norv^ge — accompagn^s — soyez en surs, — des bons 
voeux de tous ceux, qui ont appris k Vous connaitre et qui ont sujet de 
Vous 6stimer autant que 

Christiania le 13. Juillet 18 14. 

Votre bien affectionnd 

Christian Frederic. 



V. Holten. 

A Messieurs les Envoy^s des puissances alli^es, 
charg& d'une mission sp6ciale en Norv^ge. 



5. Christian Frederiks Udkast til Grundlag for en Union. 

Bases et stipulations pour Tunion du Royaume de la (sic) Norv^ge et de 
la Su6de, tels que Je desire les proposer k la di^te. — La nation Norv6gienne 
reconnait la souverainet6 du Roi de Su^de, en presumant: 

A. que S. M. Su^doise aura bien voulu lui donner une preuve 6vidente 
de Sa bienveillance et de Son d&ir d'assurer son bonheur en acceptant la 
constitution, que la nation Norv^gienne s'est donn^e lui-mfime k Eidsvold le 
17. May 1 8 14, avec les modifications n6cessaires au nouvel ordre des choses, 
qui viennent d'etre proposees dans Texemplaire ci-joint de la constitution 
[ou avec les changements que la di^te demandera et que S. M. Suedoise 
voudra accorder,^ le tout sous la garantie des quatre puissances alli^es, 

ainsi qu'en recevant 

1 [Bemaerkning^ af Martens :] Ceci a 6i6 omis plus tard sur nos repr&cntations, que 
cette clause mettrait des obstacles k Tacceptation de la Suhdt ct menerait k des longueurs 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 27 

B. la promesse solemnelle de S. M. Suddoise qu'Elle voudra de 
mfime assurer et accorder les droits & avantages suivants au royaume de 
Norv^ge: 

Qu'une banque s^par^ment pour le royaume sera etablie & de la 
mani^re que la difete Norvegienne jugera la plus convenable. 



Que Tuniversit^ Norvegienne sera prot^g^e et maintenue dans toutes 
ses prerogatives et que des avances et tout autre soutien necessaire k sa 
prosperity lui seront accordds par le gouvernement. La society des 
sciences k Drontheim sera 6galement prot^g^e par S. M. 

3° 

Que des magasins de grains contenant en tout 300,000 barils de 
grains seront ^tablis dans les diverses diociises du royaume de Norvfege, 
et qu'ils seront pourvus dans le cours des cinq premieres ann^es par des 
avances & autres secours bienveillants et efficaces de la part du Roi. 

40 

Que la monnaie pour la circulation en Norv^ge soit battue en Norv6ge 
& qu'il y sera appos^ les armes de ce royaume. 

Que les armes du royaume de Norv^ge ne seront point chang^es, et que 

tous les rescrits, toutes concessions, tous brevets etc. concernant le royaume 

deNorvfege, qui seront signds par S. M. le Roi ou leVice-Roi, en seront 
pourvus. 

60 

Que tous brevets, toutes concessions & toutes autres expeditions seront 
eman^es par & payees aux departements Norvegiens en Norv^ge. 

Que le pavilion Norvegien sera tel qu'il est ou bien d'apr^s la couleur 
nationale, grise et verte. 

80 

Que tous brevets, toutes concessions, toutes ordonnances faites jusqu'ici 
par le gouvernement actuel de Norv^ge, ainsi que celles, qui en seront 
faites ou expedites jusqu'k I'^poque de I'union avec le royaume de 
Suede seront valables jusqu'^ ce que le Vice-Roi et le conseil 



28 YNGVAR NIELSEN. H.F. Kl. 

d'etat ou rassemblee nationale conformement k la constitution trouvent 
qu'il scrait necessaire d'y faire des changements. 

90 

Que personne sous quel pr^texte que ce soit, ne sera ni accuse ni 
puni pour son opinion, sa conduite ou ses actions politiques avant I'union 
avec le royaume de Su6de. 

TO® 

Que les ports de Christiansand et de Christiansund seront des ports 
francs tant en terns de guerre qu'en terns de paix, et que les marchandises, 
qui s'y trouveront, ne seront jamais sequestrees de la part du gouvernement. 

Que le commerce du royaume de Norv^ge ne sera jamais restreint 
par aucun monopolc h qui que ce soit, mais qu'il sera toujours tout k fait 
libre pour tous les citoyens de ce pays, et que des navires Norvegiens 
jouiront toujours de pareilles avantages. 

120 

Que tels arrangements seront pris, qui pourront faciliter la communi- 
cation par terre entre les deux royaumes. 

Que le trafic du bois sera reciproquement libre entre les deux 
royaumes ainsi que le flottage. 

Que S. M. le Roi de Su^de voudra bien faire tous Ses efforts pour 
satisfaire aux reclamations que pourront faire les proprietaires des vaisseaux 
et chargements Norvegiens qui ont ete captures et amenes dans les ports 
de la Su^de depuis la paix de Jonkoping, juscju' h ce que la guerre recom- 
menga entre Danemarc & le Roi de Suede en 18 13 ainsique depuis le 
dernier Janvier jusqu' h present. 

Les puissances alliees, savoir la Russic, I'Autriche, I'Angleterre et la 
Prusse garantiront les presentcs stipulations (16s que I'union sera ddterminee 
par la dit^te sur les bases susmcntionnees. 

Christian Frederic. 

Pour copie con forme 

V. Holten. 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 29 



6. Christian Frederiks Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand. 

Projet <r armistice. 

I® II sera conclii une treve entrc les troupes Suedoises et Non^egicnnes, 
tant par terrc que par mer. 

2^ Cette tr^ve est conclue afin d'opercr k I'amiable I'union des deux 
royaumes par la voie d'une di6te en Norv^ge. 

30 Cette trSve s'^tendra jusqu'au 30. Septbr. 18 14, non compris 
15 jours de d^dit: mais si on trouve qu'il soit n^cessairc de la prolonger 
afin de terminer la di^te en repos, la trdve sera prolong6e de part & 
d'autre sans nouvelles conditions. 

4° Cinq jours apr6s la signature de Tarmistice les troupes Norv(^giennes 
^vacueront les forteresses de Frederiksten (Frederikshald) et Frederikstad 
avec un terrain fix6 de trois milles Norv^giennes ^ la ronde de ccs forteres- 
ses sur la rive orientale du Glommen. La ligne de demarcation sera 
exactement fix6e. Ces forteresses et ce terrain sera consider^ neutre durant 
I'armistice; un pavilion blanc y sera arbore. Les bourgeois y monteront la 
garde, et ils garderont tout le terns de Tarmistice la garde police dans 
les villes de Frederiksten et Frederikstad. 

5® La flotille Norv6gienne cntrera dans le port de Frederiks vaern et 
dans le golfe de Christiania. 

6<> La flotille Suddoise pourra prendre la station auprds des isles 
de Hvale^erne, quoique les isles monies et les habitants sont consid^res 
neutres et seront traites ainsi. 

7<» Le but de cette tr^ve 6tant d'arranger une reconciliation parfaitc, 
il est stipule, que les differends, qui s'eleveront durant Tarmistice entre 
les individus Suedois et Norv^giens seront terminus ^ I'amiable par des 
commissaires respectifs qui s'aboucheront c^i cet efTet sur le territoire neutre. 

8** D6s que les forteresses de Frederikstad et Frederiksten seront 
evacuees par les troupes Norv^^giennes et ainsi hors d'etat de defense, le 
blocus de la Norvdge sera leve pour tout le tems de I'armistice et sur 
tous les .points. Durant tout ce tems le commerce et la navigation 
seront librcs, tant pour I'exportation que pour I'importation dans tous les 
ports de la Non-^ege. Les vaisseaux Norvcgicns porteront pavilion blanc 
pendant I'armistice. 

op Les puissances alliees garantissent la durec de cet armistice, sans 
qu'il puissc etre dedit jusqu'au 30. Septbr. afin que les troupes, tant 
Suedoises que Norvdgiennes puissent etre semestrees en plus grand 
nombre. 



30 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

io° Tons les points de cette trdve seront garantis par les puissances 
alli^es, savoir TAutriche, la Russie, TAngleterre et la Prusse, et elle sera 
contrasign^e par leurs Envoy6s actuellement en mission en Norv6ge. 

Article odditioneL 

(Pour le cas, que la Su^de insiste k cnvoyer des troupes dans les forteresses.) 

Cinq jours aprds Tdvacuation des forteresses de Frederiksten et Frederik- 
stad par les troupes Norv(5giennes, les dites forteresses avec les forts atte- 
nants pourront etre occupies par un corps de troupes des puissances alliees^ 
savoir dans la premiere cinq-cent et dans la dernifere huit-cent com- 
battants. 

Les troupes entreront par eau ^ Frederikstad et par la valine de 
Idde k Frederiksten. Elles s'y nourriront elles-m^mes, sans requisition faite 
dans le pays. 

Aucune troupe arm^e ne se montrera sur le terrain neutre hors du 
glacis ou dans le faubourg de Frederikstad. 

On n'entreprendra point des travaux militaires aux forteresses durant 
Tarmistice, et les provisions, Tartillerie et ammunition seront garddes dans 
le mdme 6tat et nombre qu'k I'entr^e des troupes, tels qu'ils seront remises 
et regues par des commissaires de part et d'autre, le tout d'apr^s un 
inventaire exact. 



7. Kommissaeremes Note til Christian Frederik af ISdeJnli 1814. 

Note. Les soussign^s ont recu les communications, que S. A. le 
Prince Chretien Fr6d6ric de Dannemarc a bien voulu leur faire. En pr6- 
sentant leur note du 7. du courant, ils se sont flattds, qu'en entrant dans 
les vues de S. A. pour la convocation de la di^te et la n^gociation de la 
treve, ils pourraient r^ussir k applanir les grandes difficult^s et k m6riter 
assez de confiance, pour que leurs propositions soient admises sans restric- 
tion aucune. Cependant aucun des trois points, proposes par les soussign^s, 
n'a dte pleinement accept^ comme base d'armistice. Chacun a souffert 
des modifications qui, si clles n'en annuUent pas Tcffet, du moins rendent 
douteuse Tacceptation de S. M. Su^doise. 

Sans entrer dans aucuns ddtails qui puissent donner lieu k de nou- 
vclles discussions, ils se croient oblig<^s de declarer formellement, que les 
prerogatives, demanddcs par les bases d'union, ne sont aucunement balan- 
c^es par les avantages accord^cs par Tarmistice. Les soussigncs se voient 
done rdduits k ne compter pour la rdussite de leur n(§gociation que sur la 
g^n^rosite du Roi de Suddc, et quelque peine qu'ils ^prouvent de voir 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 3 1 

annuUer tous leurs efforts pour la reunion pacifique, ils ne se fc^licitent 
pas moins de pouvoir remettre enti^rement k la conscience de S. M. 
Su^doise Tacceptation des propositions de S. A. pour Lui donner par 1^ 
Toccasion de commencer par un bienfait signal^ son influence sur la 
Norv^ge. 

Quant k la garantie des bases d'union accept^es par la Su^de et de 
I'armistice, dans tous les points, qui seront d^finitivement arranges, les sous- 
sign6s croient avec raison, que ni les quatre puissances, dont ils sont les 
repr^sentans, ni la Su^de elle-mfime, ne se refuseront point k cet acte de 
justice. De m^me la lev^e du blocus, si S. M. Su^doise y accede, entraine 
par sa nature Tabolition de toutes les mesures de ce genre, qui ont 6t^ 
prises contre la Norv^ge. 

Les reflexions, que S. A. joint k la note C. par rapport k la situation 
p6nible du Danemarc, portent les soussign^s k observer, que la resolution 
du Prince de Se mettre k la tfite d'une opposition iliegitime est Tunique 
cause des malheurs de* Sa veritable patrie, St qu'Il aurait du ^pargner 
k la fois au Danemarc les soupgons des puissances alli^es & aux sous- 
sign6s le chagrin de le dire dans une note officielle. 

A la suite de cette communication les soussign^s ont I'honneur de 
demander k S. A. une derni^re preuve de Sa franchise; c'est la publica- 
tion de leurs notes officielles dans le plus court deiai possible. lis se 
fondent sur le principe, que la Norv^ge doit fitre instruite de tous les 
dangers qu'elle court & du but r<§el de leur mission. 

Le voyage des soussign^s etant fix^ irr6vocablement k dimanche 17. 
Juillet, ils ont I'honneur de presenter k S. A. leurs hommages & les assu- 
rances r^it^r^es de leur profond respect. 

Christiania le 15. Juillet 18 14. 

Suivent les signatures: Le G^ Baron Steigentesch. 

Le & Major Orloff". 

Auguste Foster. 
Le Baron de Martens. 

8. Kommissaerernes Note til Carl Johan af 22de Jul! 1814. 

Note des quatre commissaires des puissances alliees h S, A. R, le 
Prince Royal de Suede, d. d. Uddevalla le 22 Juillet 18 14. — Son Altesse 
Royale n'ignore pas, que les soussignds apr^s avoir obtenu de la cour de 
Copenhague tout ce qu'ils lui avaient demands au nom de leurs souve- 
rains, et tout ce qui pourrait amener une prompte soumission de la Nor- 
v^ge, se sont empresses de se rendre k Christiania. Son Altesse Royale 



32 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl- 

connait ^galcmcnt la note, qu'ils ont cru devoir presenter au Prince Chretien 
hiiit jours apr6s leur arrivee. La lettre de S. E. Monsieur le M^ G*® Essen 
au Baron de Martens leur donne la satisfaction d'apprendre, que S. A. R. 
a bien voulu approuver la marche et les bases, que les soussign6s ont cru 
devoir adopter. 

lis ont riionneur de presenter maintenant k S. A. R. le dernier r^sul- 
tat de Icurs efforts apr6s avoir fait devancer cette note par I'envoi des 
lettres, dont ils se trouvaient charges de la part du Prince Chretien pour 
S. M. Su6doise et pour Son Altesse Roy ale. 

Ces lettres ainsi que les projets de constitution y joints sont le fruit 
des instances redoublees des soussignes, et en mettant sous les yeux de 
S. A. R. la note, qu'ils ont regue de la part du Prince Chretien, et la 
rcponse, qu'ils y ont faite en partant, S. A. R. daignera se persuader qu'ils 
n' ont rien neglige pour agir de la manidre la plus analogue aux circon- 
stances & la plus avantageuse k la Suede. 

Les soussignes s^cmpressent encore de donner connaissance h S. A. R. 
d'un dernier succ6s de leur mission consign^ dans une seconde note, qui 
leur a etc adressce de la part du Prince Chretien et qui contient un 
article additionel aux conditions de la treve. II depend de S. A. R. de 
la faire insurer dans le projet d'armistice. 

La rcponse du Prince Chretien au Roi de Danemarc, dont ils sont 
porteurs, & dont ils sont h meme de communiquer le contenu k S. A. R., 
Lui sera une nouvelle preuve du parti, que le Prince Chretien a em- 
brasse. 

Enfin ils se fdlicitent de pouvoir encore informer S. A. R. que ce 
Prince, voulant donner une preuve non-e<:|uivo(|ue de la sinc6ritc de Ses 
intentions, a invite les soussignes (Fengagcr S. M. Su^doise k envoyer Elle- 
meme lors de I'ouverture de la ditjtc deux commissaires Sucdois k Christi- 
ania, (|ui pourront observer et ctre temoins de la conduite du Prince 
Chretien. 

Ce sera maintenant k S. M. Su^doise seule a determiner le parti, 
qu'Elle croit le plus convenable k Ses interets. Les soussignes se croient 
ccf^cndant obliges de Lui observer trcis-humblement que, d'april^s leur con- 
viction, les circonstances et 1 ctat present de la Norvege n'ont pas permis au 
Prince Chretien de faire plus, qu'ils n'ont obtenus, sans nuire au but m^me de 
la reunion pacificjue - - et que si la guerre se fait, ce ne sera point le 
Prince seul, mais surtout le [)euple, que la Su6de aura k combattre. La 
lutte sera incgale, mais tr6s-oj)iniatre. 

Rendus ici depuis deux jours a Teffet de presenter personnellement 
leurs hommages k S. A. R., ils saisissent cette occasion pour La pr^venir, 



1894- No. 4. AltTSTVlClt^R VEDK. KoNVENTIONEN I MO^S. 33 

qu' ayant cm devoir rassembler tons les faits qui peuvent faire juger de 
r^tat actuel de la Non'^^ge, ils s'empresseront d'en informer S. A. R. avec 
le zfele et Texactitude, qui ont guid6 toutes lours d-marches dans une 
commission aussi 6pineuse que delicate. 

Uddevalla le 22. Juillet 18 14. 

Suivent les signatures: 

Steigentesch 
OrloflF 
Foster 
Martens. 

9. Carl Johans Note til Kommissaererne af 23de Juli 1814. 

Messieurs! A Mon arriv^e ici le G^ C*® de Morner m'a remis Votre 
note du 22. avec copie de celle, que le Prince Chrdtien Vous a adress6e 
en date du 13. de ce mois. En apprcJciant le z^e avec lequel Vous avez 
plaid6 la cause de la justice & de la foi publique, Je suis douloureusement 
affect^ de voir que tous Vos efforts n'ont pu produire qu'un r&ultat, qui 
r6pond si peu aux espdrances du Nord & de I'humanit^. Votre d^sir de 
r^aliser plut6t cet espoir Vous avait port^s, dans la note adress^e au Prince 
Chretien le 7. du courant, k ajouter aux conditions des trait^s existans. 
Le Roi, pour donner une premiere preuve de Sa sollicitude paternelle pour 
le bien-fitre du peuple Norv^gien, daigna cependant agr<§er le^contenu de 
Vos notes. A present S. M. va arriver et il ne mc reste qu'^ Lui sou- 
mettre les propositions que Vous avez apportees; Son ministre 'd'etat et 
des affaires 6trang^res Vous fera part de Sa decision. 

Recevez, Messieurs, avec Tassurance de Ma consideration distingu6e 
Texpression de Mes regrets de trouver, que Tex^cution finale du traits 
de Kiel et la garantie solemnelle des premieres puissances de TEurope 
puisse rencontrer des difficult^, aussi grandes et aussi inattendues. 

Sur ce Je prie Dieu, qu'II Vous ait, Messieurs, en Sa sainte et digne 
garde, 6tant 

Votre bien affectionn^ 

Charles Jean. 
A Mon quartier-g^n^ral 

de Uddevalla le 23. (sic) Juillet 18 14. 
Messieurs les commissaires des puissances alli6es. 



Vid-Selflk. Skrifter. H.-F. KL 1894. No. 4. 3 



^4 VngVar Welsen. H.-F. Itl. 

■ ^^->---- IIIIIM II I 

10. Note fra Grev von Engestrom af 24de Jul! 1814. 

Messieurs! Le Prince Royal a soumis an Roi Votre note du 22. (sic) du 
courant avec les copies y-jointes. Sa Majestc m'ordonne de Voiis faire 
connaitre qu'Elle a 6t6 profond^ment afflig<§e d'apprendre, que le Prince 
Chretien de Danemarc avail rejett(^ les propositions que Vous lui avez 
faites par Votre note du 7. de ce mois. En lisant cette note, S. M. 
s'^tait persuadee que ce Prince saisirait I'occasion, qui lui 6tait offerte par 
les commissaires des Puissances a]li(§es de la Su^de, de se retirer avec 
honneur d'un pays, que son exaltation est h la veille de rendre le theatre 
de toutes les calamites, inseparables d'une guerre. Elle avait d'autant 
plus lieu de s'y attendre, que les voies ouvertes par Vous, Messieurs, 
donnaient au Prince Chretien des avantages et des moyens, que le traits 
de Kiel ainsi que Tesprit et la lettre des traites anterieurs sont bien loin 
de lui accorder; mais S. M., ne considerant que Sa sollicitude paternelle 
pour Ses nouveaux sujets, avait pass^ par-dessus ces formalit^s et avait 
consenti k valider la teneur de Votre note. 

Elle deplore, avec les sentimens d'un bon p^re, que les Norv^giens 
soyent les instruments d'une ambition, non seulement criminelle, mais 
destructive de tout ordre social. Elle a done acquis la triste conviction, 
que ce n'est plus k la persuasion, aux remontrances, ni k Tappel fait au 
devoir et k I'honneur du Prince Chretien qu'on pent avoir recours; ainsi 
Elle se voit avec chagrin obligde pour maintenir la saintete des traitds et 
la dignity & Thonneur du peuple Su(^dois, de d^ployer Tappareil de Ses 
armes pour faire respecter les droits les plus legitimes. 

Le Prince Royal, k qui le Roi a confie le commandement de Ses 
armies, a regu les instructions de S. M. et va ex6cuter Ses ordres. S. A. R., 
fid^e sujet de S. M., son p^re adoptif, sera toujours dispos^e k tendre 
une main protectrice k tous les bons et fiddles Norv^giens. 

Le Roi me charge de Vous dire, qu'Il apprecie les soins que Vous 
Vous fites donnas, les efforts, que Vous avez faits, et les peines, qui les ont 
accompagndes, pour op^rer la reunion paisible de la Norv^ge k la Su^de. 
S. M. aime k reconnaitre dans Vos d-marches les sentiments qui caract^risent 
les souverains qui Vous ont investi de leur confiance, et Elle est heureuse 
de pouvoir compter sur leur appui et les secours, que les traites stipulent. 

Au moment, oii Votre mission se termine, le Roi desire, Messieurs, 
que Vous fassiez connaitre au Prince Chretien que I'^poque est arriv^e, 
ou les puissances, qui ont garanti la reunion de la Norv^ge k la Su^de, 
vont remplir leurs engagements en mettant k la disposition de S. M. les 
forces, qu' Elles Lui ont promises pour parvenir k ce rdsultat. 



l894- No. 4. AkTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 35 

Agr^ez rassurance de la haute consideration, avec laquelle j'ai Thonneui* 
d'etre, Messieurs, 

Votre tr6s-humble et tr6s-obligeant serviteur 

Le C^ Engestrom. 
Uddevalla le 24. Juillet 18 14. 

Messieurs les commissaires des puissances alli^es. 

Apostille particuli6re du 24. Juillet 18 14. 

Votre note du 7. demandant au Prince Chretien une r^ponse h la 
lettre que le Roi de Danemarc lui a ecrite pour le sommer de se rendre 
en Danemarc quinze jours apr^s sa reception, et ce Prince Vous ayant 
remis, Messieurs, copie de la lettre qu*il ^crit au Roi, S. M. desire, que 
Vous Lui en envoyiez un exemplaire, afin que ce document soit joint aux 
autres pieces relatives k I'affaire, dont il s'agit. 

Ut in litteris, 

Engestrom. 

Apostille particuli^re du 24. Juillet 18 14. 

Le Prince Royal a remis au Roi la lettre adress^e ^ S. M. par le 
Prince Chretien, que Vous aviez remise au Baron d'Essen, aide-de-camp 
de S. A. R. Sa Majesty ne pouvant ni ne voulant avoir aucune relation 
avec le Prince Chretien, n'a pas voulu ouvrir cette lettre, et EUe m*a charge 
de Vous la renvoyer, pour que Vous puissiez la faire tenir k la personne 
qui Vous Tavait remise. 

Ut in litteris. 

Engestrom. 

Mess" les Commissaires des puissances alli^es. 

11. Kommissaerernes Note til Grev v. Engestrom af 25de Juli 1814. 

Les Soussignes ont Thonneur d'accuser k S. E. Mr. le comte d'Engc- 
strom, Ministre d'etat & des affaires 6trangeres, la reception de sa lettre 
du 24. du courant. lis s'empresscnt d'y r<^pondre. Les marques de la 
bienveillance de S. M. Suddoise exprimees par Torgane de Son Excellence 
sont d'autant plus flatteuses pour les soussignes, qu*un plein succfes n'a 
pas couronne leur z61e et leurs efforts. Leur ardeur ne pourrait pas etre 
Equivoque. Le but de la reunion de la Norv^ge k la Su^de par des 
voies pacifiques int^ressait rhumanit6 enti^re. C'est k la Su^de k juger, 
jusqu'k quel point les propositions du Prince Chretien sont admissiblcs. 



36 YNGVAR NiEiLSEN. H.-F. Kl. 

Les soussign& ne dissimulent pas qu'ils se sont flatt& d'avoir apport^ 
les dements d*une reunion k I'amiable. lis ont cru reconnaltre dans 
Tabdication conditionelle du Prince le d&ir de sortir avec honneur d'une 
position cruelle, ou son imprudence plutot que sa mauvaise foi semblait 
I'avoir jett^, et dans T^vacuation des forteresses ou leur occupation par 
des troupes alli^es un moyen neutre de donner aux Su^dois une garantie 
militaire sans blesser les preventions du peuple Norvegien. lis ont cru 
enfin, que la levee du blocus ^tait un grand moyen pour S. M. Suddoise 
de signaler Sa Haute g^nerosit^, et que la presence des commissaires 
Su^dois k la di^te Norv^gienne concourerait puissamment k soutenir le 
Prince Chretien dans ses bonnes r&olutions. Les instances des soussign^s 
sur les propositions, dont ils 6taient les porteurs, ne doivent fitre mal 
interpr^t^s; ils ont agi sur le principe, qu' aprds tous les malheurs, qui 
ont afflig6 le monde, toute guerre devait r^pugner aux yeux de TEurope 
pacifi^e. 

L'accession simple de S. M. Su^doise aux conditions propos^es par 
les soussign^s dans leur note du 7. Juillet est un t^moignage flatteur, qui 
prouve, que mfime en d^passant le sens litteral de leurs instructions, les 
soussign^s ne se sont pas ^cartfe des int^rfits de la cour de Stockholm. 

Les soussign^s n*ont plus qu' k demander k S. E. si S. M. ne juge 
point Apropos de les instruire des derni^res resolutions, qu'Elle a prises. 
Quelques modifications pourront peut-fitre encore r^ussir k ramenerTles 
voies de conciliation, et ils fondent leurs esp^rances pour S. M. Su^doise 
sur Sa g^ndrosite reconnue & pour le Prince Chretien sur la situation 
critique de sa position politique et sur la l^gitimite de la cause Su6doise. 

Les soussignfe ont Thonneur de joindre au present office une lettre, 
qu'ils adressent au Prince Chretien et qu'ils ont r^dig^c d'apr6s I'invitation 
de S. M. Suddoise. 

lis prient S. Exc. de vouloir bien agrfer Tassurance de leur haute 
consideration. 

Uddevalla 25. Juillet 18 14. 

Le General Steigentesch. 

Le General Orloff. 

Foster. 

Le Baron de Martens. 

Aposti//e. 

Les soussignes ont Thonneur de repr^senter k S. E. Mr. le Comte 
d'Engestrom, qu*ils ne sauroient delivrer la traduction de la lettre du 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 37 

Prince Chretien au Roi de Danemarc sans blesser la d^licatesse, puisque 
la lettre n'est point encore parvenue k son adresse^. 
lis prient &ca. 



12. Kommissaerernes Note til Christian Frederik af 25de Juli 1814. 

Monseigneur! V. A. connait la mani^re Tranche & positive, dont 
nous nous sommes servis pour L'avertir des dangers, que Son opposition 
ill^gitime attire sur Elle-mfime et sur la Norv^ge. V. A. n'a pas voulu 
Se rendre ni h nos sollicitations, ni k nos remontrances. La Sufede k rejett^ 
les propositions de V. A. Elle n'a accept^ que celles qui ont 6t6 ofTertes 
par notre note du 7. Juillet. Nous nous y sommes attendues. Les 
Hautes Puissances alli^es de S. M. Suedoise, somm^es de remplir Leurs 
engagements vont mettre k Sa disposition les forces, qu'elles Lui ont 
promises. Tous les malheurs d'une guerre destructive vont peser sur la 
Norv^ge, & telle est, Monseigneur, la cruaut6 de la position, ou Vous 
Vous etes mise, qu'il n'est pas mSme permis de Vous plaindre. Daignez 
agr^er Texpression du profond respect, avec lequel ils ont Thonneur 
d'etre, Monseigneur, 

Uddevalla le 25. Juillet 18 14. 

V. A. Royale 
tr6s-humbles et tr6s-ob^is. serviteurs 

Steigentesch 
Orloff 
Foster 
Martens. 

13. Note fra Grev v. Engestrom til Kommissaererne af 26de Juli 1814. 

J'ai eu Thonneur de recevoir la note que Vous m'avez adress6e hier. 
Messieurs, pour demander la resolution du Roi sur les modifications ulteri- 
eures qui pourraient avoir lieu dans les bases pour Tarmistice avec la Nor- 
v^ge. J'ai mis Votre demande, Messieurs, sous les yeux de Sa Majest6, 
qui m'a ordonn^ de Vous communiquer les notes suivantes: 

Bases d* armistice. 

Le I®' point de la note du 7. Juillet est conserve dans toute 
sa teneur, c. k. d. le Prince Chretien prend Tengagement formel d'abdiquer 

^ Nous n*avoas cependant pas cru pouvoir la refuser au Prince Royal, qui nous Ta 
demand^e confidentiellement. Nous Lui en avons remis une copie en partant. [Note 
af Martens.] 



38 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KL 

entre les mains de la nation Norv^gienne le pouvoir qu'il a accept^e de 
la difete convoqu^e k Eidsvold. 

Le 2^ point souffre ramendement de la forteresse de Kongsvinger. 

Le 3® point, c. h d. celui du blocus, est etendu h toute la cote. 

Base d'union. 

S. M. Suddoise accorde au peuple Norvdgien le droit de la repre- 
sentation nationale. La di6te a le pouvoir l^gislatif & celui d' imposer 
la nation. 

Le gouverneur ou Vice-Roi est nomm6 par le Roi, comme S. M. le 
d<§sire & pour le terns qu'EUe veut fixer. II n'est responsable qu' envers 
le Roi. 

Le Roi accorde la liberty individuelle. Le Norv^gien n'est justiciable 
que des loix. 

Le Roi accorde r^galit^ civile. Chaque Norv^gien est 6galement apte 
^ parvenir aux emplois publics. 

La force arm^e demande des stipulations particuliferes, remises k la 
decision de la di^te. En attendant elle conservera sa pr^sente organisa- 
tion, jusqu* k ce qu'il en soit ordonn^ autrement par Tassembl^e nationale 
& le Roi. 

Recevez, Messieurs, les assurances r^it^r^es de la haute consideration, 
avec laquelle j*ai Thonneur d'etre 

Messieurs 
Votre tr^s-humble et tr^s-ob^issant serviteur 
le Comte d'Engestrom. 

Messieurs les Envoy^s des quatre puissances. 



14. Christian Frederiks Note til Kommissaererne af 27de Juli 1814. 

C'est bien k tort, que Vous m'accusez, Messieurs, de n'avoir pas voulu 
Me rendre ni k Vos sollicitations, ni k Vos remontrances. J'ai fait tout 
ce qui ^tait en Mon pouvoir, tout ce que Thonneur de la nation Nor- 
v^gienne et la Mienne permettait, pour ^viter la guerre dans le Nord. 
Le nom Norv^gien est encore sans tache; il le sera mSme, lorsque le 
sort de la guerre se decide en faveur de nos nombreux ennemis. Si 
J'aurais accede ^ des conditions d^shonorables, k outrager la constitution, 
et que la voix publique se serait elevde contre de telles mesures et les 
aurait rendu inutiles pour le but propose, alors Vous auriez eu sujet k 
Me plaindre. 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 39 

A cet heure, que je defends la meilleure des causes k la tfite d'un 
peuple vaillant, qui connait le prix de son ind^pendance et de sa liberty, 
Je ne demande pas qu'on me plaigne; — dois-je mfime sacrifier Ma vie 
pour le salut de cette nation opprim^e, Je ne puis me figurer un sort 
plus beau. 

La preuve ^vidente des sentiments du gouvernement Su6dois, qu'aucun 
Norv^gien ne m^connaitra, est le refus fait aux propositions d*armistice; 
elles etaient dict^es par les sentiments, qui devaient animer le gouvernement 
Su^dois, Iorsqu*il voudrait aviser h des moyens de faire le bonheur du 
peuple Norv^gien & non h outrager Topinion publique. L'obstacle insur- 
montable pour Tarmistice est, autant que Je puis juger de Votre Jettre du 
25. Juillet, Toccupation des forteresses par des troupes Su^doises: car tous 
les autrcs points seraient done h traiter h la negotiation pour la trfive; 
mais vu Mes raisons pour la refuser, Je crois que les Envoy& des puis- 
sances alli^es peuvent eux-mfimes se dire, que ce n'est qu'un pr^texte 
recherchd de la part de laSufede pour rompre les n^gociations, & si cela 
doit fitre une raison valable pour tenir les puissances alli^es ei ne plus 
pr^venir la guerre ou h employer leurs forces militaires contre la Norvfege, 
il n'est malheureusement que trop Evident, que le bonheur de la Norvfege 
doit fitre sacrifi^ et nous n'aurons d^sormais h nous fier qu'^ notre bonne 
cause: celle des peuples opprimfe, que Dieu voudra prot^ger, et aux 
armes, que les Norv^giens ne porteront pas avec d&honneur pour la 
defense de leur patrie. Dieu et la post6rit6 jugera entre nous. 

Recevez, Messieurs, Tassurance de la haute consideration, avec 
laquelle Je me soussigne 

Moss le 27. Juillet 18 14. 

Votre bien affectionnd 
Christian Fr^d^ric. 
A Messieurs les Envoy^s des puissances alli^es. 



15. Uddrag af Carl Johans Brev til Grev v. Essen af 27de Juli 1814. 

Mon cousin ! La voie des n^gociations paraissant n'amener aucun des 
r^sultats, qu'on s'^tait proposes, et Tastuce du Prince Chretien se d^veloppant 
de plus en plus, il ne nous reste desormais que d'employer la force 
pour faire valoir les droits de la Su^de sur la Norv^ge. Le Roi confie 
done k Son arm^e I'exiJcution des trait^s, et il gemit d'etre obligi d'entrer 
forcement dans un pays qu'il aurait d^sir^ administrcr comme un bon p^re. 



40 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Je \^ous souhaite santd et bonheur et prie Dieii, qu*Il Vous ait, mon 
cousin, en Sa sainte et digne garde, 6tant 



A Mon quartier g6n6ral 

d*Uddevalla ce 27. Juillet 18 14. 



Votre affectionn6 cousin 
Charles Jean. 



16. Kommissaerernes Note til Carl Johan af 28de Jul! 1814. 

Monseigneur! Arrives ici dans ce moment de Moss, nous nous empres- 
sons d'informer Votre Altesse Royale, comme g^n^ralissime de Tarm^e 
Su^doise, que le Prince Chretien a refuse d'acc^der aux bases d'armistice 
et d'accord, que Sa Majesty Su6doise a bien voulu lui proposer par la 
note du 26. Juillet, qui nous a 6t6 communiqu^e par S. E. le Comte 
d*Engestr6m. Nous sentons les regrets les plus vifs de voir tous nos efforts 
inutiles, et en partant demain matin k 8 heures d'ici pour le quartier- 
g^niral de Votre Altesse Royale k Stromstad nous aurons Thonneur de 
Lui rendre compte de notre dernier entretien avec le Prince Chretien. 
Nous avons Thonneur d'etre avec le plus profond respect 

Fredeiikshald 

le 28. Juillet 18 14 

k 10 heures du soir. 

Monseigneur 

de Votre Altesse Royale 

les tr6s-humbles serviteurs 

(signd) Le G^n^ral Steigentesch 

Le G6n6ral OrloflF 

Augustus Foster 

Le Baron Martens. 



17. Kommissaerernes Note til Grev v. Engestr5in af 29de Juli 1814. 

Les soussignfe ayant regu les derni^res propositions de S. M. S. au 
Prince Chretien pour tenter encore une fois d'arranger padfiquement la 
reunion de la Norv^ge, se sont empress^ de se rendre k Moss, oii ils ont 
ete admis k I'audience du Prince Chretien. 

S. A. a rejett^ toutes les conditions et a motive son refus des mfimes 
raisons, qu'Elle avait donn6 auparavant. Les propositions de S. M. S. 
ayant €t6 mfime au del^ de celles, que les soussign6s ont cru pouvoir faire 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 4 1 

au Prince par leur note du 7. Juillet, il ne reste plus q\i*k ddplorer le sort 
d'une nation qui va fitre livr^e k tons les malheurs de la guerre et qui 
pourtant est digne d'etre 6pargn6e, mfime au moment ou elle va fitre 
conquise. 

Avant de regarder leur mission terminee les soussign& ont I'honneur 
de soumettre k S. E. Mr. le comte d'Engestrom les ordres de S. M. Roi 
de Danemarc aux difKrens commandans des forteresses en Norvege. Ces 
pieces sont au nombre de onze. 

ft 

lis saississent cette occasion de presenter h S. E. les assurances de 
leur haute consideration. 

Stromstad 

le 29. Juillet 18 14. 

(Sign^) Steigentesch 

Orloff 

Foster 

Martens. 

18. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg 

af 15de— 16de Jul! 1814. 

Le Prince Chretien ne veut qu' ^vacuer les forteresses, 

all^guant, comme il est vrai, que les Danois n'y ont jamais eu des troupes. 
Par la note B. il met un dernier moyen d'arrangement entre nos mains, 
— Toccupation des forteresses de Frederiksten et Frederikstad par des 
troupes alli^es, si la Sufede I'exige: et de bouche il m*a assur^ qu'il con- 
sentirait encore, si on le voulait absolument, k I'^vacuation de Kongsvinger, 
sans cependant y faire entrer d'autres troupes. 

Aprds avoir obtenu ici ce qui a ^t^ possible d'obtenir — et tout ce 
que, selon moi, le Prince Chretien pouvait accorder raisonnablement — 
cette note^ exprime un plus grand m^contentement, que nous n'en ressentons. 
Le Prince Royal par \k se persuadera, que le Prince Chretien ne nous a 
pas gagn6, et prendra plus de confiance dans nos conseils verbals. 

si le Prince Royal de Su6de agit avec sang-froid et se sert des 

moyens, aujourd'hui k sa disposition pour se manager et pour se concilier les 
esprits, il viendra k bout de I'union pacifique. Si au contraire, il pr^f^re 
la guerre, il devra s'en prendre k lui-mfime uniquement des malheurs, qui 
en r&ulteront pour la Su6de. C'est dans ce sens, que je lui parlerai 
trfes-fortement. 



* Trykt ovenfor, S, 30 fig. 



42 YNGVAR NIELSEN. H.F. Kl. 



19. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg 

af Iste August 1814. 

— — — le g^n^ral Adlercreutz lui-mSme m'a assure avoir dit au 
Prince Royal que le Prince Chretien ne pouvait pas agir autrement qu'il 
ne fait, & qu*il se d^shonorerait en c^dant k regard des forteresses sans 
fitre venu k la voie des armes: «il faudra nous battre», me dit-il, «et 
apr^s quelques avantages remportfe lui faire un pont d'or pour s'en aller>». 
— Effectivement ce sera le moyen le plus sur de parvenir k la possession 
de la Norvfege. Le Prince Chretien aujourdhui ne pent c^der d'avantage 
sans etre regards comme un lache par sa nation, mais il le pourra, lorsqu*il 
aura fait la guerre : et la Sufede offrira alors apr^s des sacrifices les condi- 
tions telles que nous les avons apport^s en ce moment. Nous n'avons pu 
nous empccher de faire cette derni^re observation au Prince Royal, et si 
je ne me trompe, il y croit, tout en faisant semblant (sic) de ne pas y croire. 
Le fait est qu'alors les autres vues politiques se trouveront accomplies. 
La rc^sistance du Prince Chretien est peut-^tre aujourd'hui ce qui convient 
le plus k tous 6gards au Prince Royal de Su^de. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 43 



m. 

Aktstykker vedkommende.Traefningen ved Matrand. 



Krigen var allerede udbrudt, forinden Kommissaerernc forlod Norge. 
Da den afsluttedes I4de August, var den sterste Del af Smaalenenes 
Amt og lidt af Akershus Amt besat af de svenske Tropper, Frederikstad 
overgivet og Frederiksten omringet. Den ene af de to Faestninger, hvis 
Besaettelse ved de svenske Tropper tidligerc havde voldt Vanskeligheder, 
var dermed i svensk Bcsiddelse, og det kunde forudsees, at en Over- 
givelse af Frederiksten engang maatte finde Sted, senest inden to og en 
halv Maaned. Forsaavidt havde den korte Krig bortryddet de Betaenke- 
ligheder, der havde holdt Christian Frederik fra at antage de ham tid- 
ligere forelagte Vilkaar. 

Anderledes vare Forholdene ved Kongsvinger, hvor Krebs 3die 
August ved Lier havde afslaaet et Angreb af den svenske General Gahn 
og derefter den 5te fuldstsendig slaaet denne ved Matrand og Skotterud. 
Om disse Kampe har det vacret formodet, at de skulde have gjort Carl 
Johan betaenkelig og bragt ham til at aabne Underhandlinger. Dette kan 
dog, efter hvad nu derom vides, ikke have vaeret Tilfaeldet. Kampen 
ved Lier havde ikke nogen saadan Karakter, at den kunde afgjare et 
Felttogs Skjaebne, og selve Traefningen ved Matrand kunde, hvor hacderlig 
den end var for de norske Vaaben, heller ikke have den Virkning. 

Dertil kommer den meget vigtige Omstaendighed, at Carl Johan 
aabnede Underhandlinger, forinden han endnu kunde have modtaget nogen 
Melding om det Uheld, der havde rammet Gahns Afdeling. Rapporten 
herom afgik farst den 6te, og dens Overbringer havde en Vei af antagelig 
minds t 230 Kilometer at tilbagelaegge for at naa Carl Johans Hovedkvarter. 
F0rst den 8de var Gahns Rapport i Kronprinsens Haender, og den be- 
kraeftede da den Meddelelse, som tidligere samme Dag var indljeben ad 
en anden Vei. 



1. Oberstlieutenant Krebs's Rapport af 8de August 1814.^ 

Deres Kongelige Majestaet giver jeg mig herved den ^Ere aller- 
underdanigst at oversende falgende udforlige Rapport over Affaeren ved 
Mitskoug den 5te sidstleden. 

1 Efter Oberstlieutenant D. Schnitlers Aftryk i Morgenbladet for 28de Februar 
1869. Hvor Originalen findes, er ikke for Tiden bckjendt. 



44 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



Efterat jeg den 4de dennes var bleven underrettet om, at den fiendtlige 
Brigade under General Gahn, dengang staaende paa Moen ved Matrand og 
Mitskoug, omtrent 2400 Mand staerk, medhavende 6 Kanoner, skulde have 
isinde den paafolgende Dag at gaa tilbage til Graensen, og i hvilken Hensigt 
samtlige Binder baade paa Vest- og 0stmarken vare tilsagte at m^de den 
paafolgende Morgen ved den fiendtlige Leir, besluttede jeg samme Nat, 
og saaledes inden Fienden kunde faa Tid til at gaa enten videre frem 
eller tilbage, at attaquere ham. Med 4 Kanoner og i Haubitz af Batteriet 
Meidell, 4 Kanoner af Regiments- Artilleriet Rustad, 50 Mand af eidsvold- 
naesiske ridende Jaegerkompagni, den kombinerede Jaeger- og Skileber- 
bataillon, saavelsom i Bataillon af Skarpskytter-Regimentet og Bataillonen 
Stang af 2det Throndhjemske Infanteri-Regiment, afgik jeg fra min, tvende 
Dage forud med Held forsvarede Position ved Lier, Kl. 10 Aften. Kl. 1 1 
Slet detacherede jeg over Framhus 7 Divisioner, Jaegere, Skarpskyttere og 
Infanteri med Ordre, ad Skovveie at omgaa Fienden ved Skotterud, 
V2 Mil bagenfor Mitskoug, at falde Fienden i Ryggen, af den ved nys- 
bemeldte Gaard sig befindende fiendtlige Bagage at oprette en Vognborg 
til forn^dent Forsvarsskjul, og strax ved Ankomsten at samle til sig og 
tilbagebringe den i Gaustad Sje^n befindtlige Baadflotille. Med Resten af 
mit Troppecorps gik jeg Fienden over Kongetorp og Malmen i Fronten 
samt over Skindpingrud og Matrand i venstre Flanke. Kl. 4 om Morgenen 
skede Angrebet mod Fiendens Front og venstre Flanke. Efter ongefaer 
I Times haardnakket Angreb og Forsvar fra begge Sider blev Fienden 
tvungen til Retrait, at forlade Broen ved Mitskoug saavelsom Mitskoug 
Kirke og videre, dog i Orden at traekke sig tilbage. Ved Skotterud var 
Fiendens Artilleri opmarscheret og gav en vedholdende frygtelig lid, 
indtil en af Kanonafdelingerne blev ganske afmandet, samt Kommandj9ren 
og en Kanon fangen. Fienden gik flere Gange saavel imod den ham 
eftersaettende som den ham medende Del med Bajonetten og Gevaerkolben. 
Et Stykke sendenfor Skotterud blev vor Linie ved Fiendens Stormlerben 
spraengt, hvorved 3 Kanoner undkom, tilligemed nogle hundrede Mand, 
og en Del af de nasstkommanderende Officerer. Nogle af de Svenske 
provede ved at afrive adskillige Ladetage, paa disse at redde sig over 
Gaustad Seen, hvorved de fleste bleve et Offer dels for de dem traef- 
fende Skud og dels ved at falde i Vandet. Bonderne paa hin Side 
Sj&en berette, at Generalmajor Gahn paa denne Maade skal have reddet 
sig. Klokken ongefaer 11 Formiddag var Affaeren til Ende, efterat 
Fienden kun nogle faa hundrede Mand i Felge var tilbagedreven over 
Magnord, til Graensen. En mere grusom og rasende hidsig Affi^re paa 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTlONEN I MOSS. 45 

begge Sider end denne kan naesten ikke ansees trolig mellem tvende saa 
ubetydelige Troppecorps. ^ 



Frugten af denne Affaere er med de senest Tilkomne: i Major, 

3 Capitainer, 6 Lieutenanter, hvoraf to blesserede, i Bataillonsadjutant, 
I konstitueret Officer, i Regimentsquartermester, i Auditor, i Prest, 

4 Bataillons [?] Feltskjaerere, hvoraf en blesseret, 2 Regimentskommissaerer, 
I Feltrevisor, i ExpeditionsmOTisterskriver, i Lensmand, i Underofficer, 

5 Sergeanter, i Konstabel, 18 Korporaler og 223 Mand fangne, af 
blesserede og dode Svenske haves en stor Maengde, som endnu daglig 
foreges ved, at de findes i den tykke Skov. Overhovedet kom det her 
over Graensen indrykkede Armecorps kun tilbage med 3 Kanoner og 
ICXX5 h 1 100 Mand, hvoraf mange endog uden Vaaben, som tilligemed de 
endnu ei fundne Kanoner skal vaere nedsaenket iVandene. 

Det mig allernaadigst anfortroede Troppecorpses Tab bestaar i: 
50 Mand d^de, 60 Mand blesserede, i Officer, Lieutenant Thobroe af 
sendenfjeldske Skiloberbataillon, 4 Underofficerer og 12 Mand savnede, 
hvilke formodes at vaere tilbagedrevne med de undl&bne Svenske. 
Herforuden ere Capitain Flor af Bataillonen Stang af 2det Throndhjemske 
Regimente, Norgreen senior, von Brock og von Colbjornsen af Skarp- 
skytterregimentet og samme annekterede Skiloberbataillon i denne Affaere 
haardt saarede. 

Ved Attaquens Ende havde faa af Folkene mere Ammunition tilbage, 
naesten hveranden Gevaerlaas brystfaeldig og Folkene saa udmattede, at 
mange af dem neppe vare istand til at slaebe sig tilbage. 

Jeg vover. allerunderdanigst paa det kraftigste at anbefale til Deres 
Majestaets allerheieste Naade samtlige Herrer Officerer og Mandskaber, 
hvilke jeg ved denne Leilighed har havt den JEre at kommandere. At 
anbefale nogle Enkelte i Besynderlighed kan jeg ikke, saasom samtlige 
kappedes med den umiskjendeligste Iver og Anstrengelse for at opfylde 
alt, saaledes som det egner kjaekke Nordmaend, og kun Udfaldet af 
Dagens Foretagende vidner nok herom. 

Kongsvinger den 8de August 18 14. 

Allerunderdanigst 
Krebs. 



1 1 Schnitlers Aftryk er her ct Stykke udeladt. 



46 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



2. Generalmajor Gahns Rapport af 6te August 1814. ^ 

Odmjuk Rapport! 

Sedan jag haft aran insanda min sista rapport af den 3die Aug. 
frSn Eisbroriy framom Maimer, efter affairen vid Lier, deruti jag hade aran 
tillkannagifva det jag ans&g mig med min inferieura styrka icke kunna 
vidare bibeh&Ua denna stallning, s& upbrot jag samma afton ifrSn Maimer, 
till Medskog ^/a mil derifrSn, der jag hade en n^got mindre exponerad 
stallning, och dit jag hade l&tit ankomma for truppen nodig proviant m. m. 
frSn Sverigc; under tiden inlopp flere underrattelser at fienden alt mer 
fbrstarkte sig mcd trupper, updragne vester ifr&n, hvilket gaf mig anled- 
ning at befara en snar attaque, hvarfore jag straxt den 4de Aug. lat 
utdela p& truppen all proviant och nodig ammunition, och efter de 
moyener som min styrka ville till&ta, sS utsattes faltvagter och detache- 
menter till betackning af flanquer och communication bak&t, och som jag 
insAg det critiska af min stallning emot en mSngdubbel fiende, sA hade 
jag beslutit at dagen derpS draga mig sakteligen tilbaka &t v&r grans, 
men blefvo i det samma, eller den 5te Aug. kl. 3 f. m. v^ra forrposter 
attquerade, hvilka da genast soutenerades med en Bataillon, som oacktadt 
fiendens haremot vanda stora styrka af minst 4000 mann och 6 canoner, 
uppeholl dess framtrangande till Medskogs pass en timas tid, darstades 
sedermera den ihoplagda styrkan af ungefar 1000 Combatians och 4ra j €6. 
canoner, vidare en time (sic) ungefarligen — uppeholl fienden, for at gifva tid 
at all tross at formeras och sattas uti retraitte; men dk fienden alt mer 
utbredde sig och deployerade kt vAra flanquer, dess ofverlagsna styrka, 
sk ansSg jag tiden vara inne at borja retraiten, dk jag tillika var ofver- 
tygad att har icke var frSga om nkgon recognossering utan en verkelig 
afsigt at forcera mig; den foretogs och skedde i god ordning och betakt 
af 2ne canoner och utbytande Batailloner, men dk Vs niil var tilbakalagd, 
sk inkom rapport och afven vkr trosscolonne, betakt af 2ne Divisioner och 
2ne particanonerne, var haftigt anfallen i begge dess flanquer, fienden hade 
om natten ofver den vildaste mark, detacherad en styrka af 1400 man 
till detta foretag, med det samma som hufvud styrkan gick p^ vkr 
tete; mot en sAdan ofverlagsen styrka, kunde denna svaga betackning, 
utom egit forsvar, omojligen hindra, at icke ju storre delen af tross 
colonen forstordes, jag forcerade emedlertid retraitten annu ^/^ mil, dk 



1 Trykt efter en fra den Kgl. svenske Generalstabs krigshistoriske Af deling velvillig 
meddelt Afskrift. 



1894- No. 4. AltTSTYKKER VEDK. KONVEKtIONEN I MOSS. 4; 

vi stotte upp& denna i ryggen med haftighet anfallande truppe som dS 
attaquerade den ankommande eller retirerande Tfiten, men fastan af vSra 
ankommande canoner och narmastt (sic) Bataillon p& det haftigaste riposterat, 
sk var denna fiende igenom dess ofverlagsenhet, snart forsedd med for- 
starkning af nye trupper, som tillika med den forstorde trossen som \kg i 
vSr vag, giorde en halt under Y2 timas tid uti v&r retraitte, hvilken dh — 
nar afven den bakefter kommande storsta fiendens colonne med canoner 
hann tillstota, forvandlade alt till et fortviflad forsvar p& stallet eller 
masacre hvarvid mycket folk & omse sidor stupade; i denna moment 
voro vi in'neslutne af nara 5 till 6000 fiender, jag sSg da en saker och 
snar total underg&ng, om man icke igenom et disperat steg kunde igenom 
forcera den bakSt tournerade Colonnen. Jag anbefalte derfore en Bataillon 
af Wasterbottens regemente at foretaga denna attaque, och for at forsakra 
mig at det yttersta skulle goras, sk anbefaltes Chefen Ofverste v. Knorring 
at sjelf leda denna attaque, hvilkens rSdighet och oforskraktliet gjorde at 
nastan emot formodan, det lyckades honom at oppna s&val fiendens 
kedja, som dess slutne trupp, och med det samma forena under Dess 
befal — det qvarvarande af Trossbetackningen med de dertill horande 
2ne parti-Canonerne — hvilka Han, efter anforarens fall, tillika forde och 
derigerade, men som i moment (sic) efter denna lyckliga oppning af fiendens 
trupp, i det samma andre tillstotte — sk var snart en ny truppe af 
fiender sluten emellan oss och Ofverste Knorrings corps, det var sSledes 
ingen tid at forsumma uti foretaget, och som i det samma Batterie Chefen 
Capt. Kuylenstierna, under denna ofver alt croiserande haftiga Eld, 
medelst dess vanliga skicklighet och kold hunnit degagera 2ne metal 
Canoner, och vagen af tross blifvit nSgot oppnad, s^ anbefaltes dermed 
under betackning af den narmaste truppe retraitte eller at soka loreningen 
med den forut framtrangde truppen, jag foljde sjelf den samma, och 
medelst hurrarop — och med canonerne i full galopp — framtrangdes 
ofver och kullkastades den tallrika fienden, som gaf en mordande croiserad 
Eld, mot fiende och Van, s^ lyckades denna forening, emedlertid hade 
Capitain Kuylenstierna pk samma sat anordnat de 2ne resterande piecernes 
retraitte hvilket likalcdes forsvArades igenom kter emellan kommande 
fiendtelige trupper, och iinnu mera igenom den mangd af Service och 
hastar som medlertid blifvit undanskutcn — men han ofvervann alia 
deficulteter och med understod af de resterande af v^ra trupper, och 
annu mera p&trangd af fienden fr^n alia sidor, sk lyckades dock honom 
och den skickelige Majoren v. Schildt at s&som befalhafvare af denna 
SterstSende truppe, medelst kold och mannamod verkstalla afven denna 
emot all formodan, soktc forening, dock miiste harvid den ena piecen, 



48 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

hvars hela service utom den blesserade anforaren och en hast (sic) sluteligen 
ofvergifvas sedan afvcn forestallaren blef sonderskuten; och blef sSledes 
igenom et underverk det hela forenadt och borjat efter en 4 k 5 timars 
dodande croiserad eld af en s& vida ofverlagsen fiende, och &tertog dess 
retraitte mot vor Grans ; igenom flere officerares rSdighet blef flere smarre 
trupper af de utbredde kedjorne samlade och igenom omvager &terfbrde, 
och f&r jag deribland isynnerhet namna min Brigade Adjutant som pk detta 
satt med skicklig rSdighet &terforde en truppe af 130 man; — resultatet 
af denna disperata affaire er circa 240 mand dode, f&ngade och blesserade 
och deribland 1 1 st. Officerare, och hafva dess utom hitfort n&gra och 20 
blesserade af manskapet jemte 4ra Officerare. Harunder har en stor for- 
lust skedd, igenom vftr skickliga och nitiske Landshofdinge v. Ekstedt 
dod, som under affairen blef dods skuten, han hade under vSrt tAg varit 
truppen bestandigt foljacktig for at sjelf ofverse anskaffandet af alia 
truppens fornodenheter! — Fiendens forlust isynnerhet igenom den genom- 
trangande colonne var otrolig, det l&g ofver alt hogar af lik, som ofver- 
marscherades, och sakerligen blifvit storre om icke en slutelig brist uppi 
ammunition hindrad masacreringen, f&ngar hade afven kunnat goras mycket 
ibland denna consternerade truppe om tiden till&tit att medfbra — och 
ackta dem, dock blef i Liutenant, 4 under Officerare och 20 man Jagare 
och soldater af de Norske fftngne hitforde, och som jag idag later under 
betackning afgS till Carlstad. Storre delen af vkr tross m&ste g& forlorad, 
afven en hop gevar forlorades af de igenom flanquernas (sic) framtrangande 
af manskapet, afven som alia officerarnes effecter gick forlorade, — fienden 
hade under sjelfva affairen och nast forut fSitt ansenlig forstarkning, sAsom 
det 2dra Trondheemske Reg***^ som Aterkom ifrSn Christiania tracten, 
likaledes af en Bataillon af Bergenhusare, samt en corps af. 600 man 
under en Cammar Junkare Haxthausens befal som afven ankom ifrSn 
Westra sidan, och anmodes (sic) at falla i vkr rygg fast det ej hann (?) verk- 
stallas. Jag har nu igenom parlamentering och andra underrattelser frftn 
fienden den underrattelsc at han straxt efter aflfairens slut borjat med 
dess trupper Stertaga forra stallningen kring Lier og K. Winger, och har 
jag afven derfore fbrleden natt iter intagit min (orra stallning uti lagren 
vid Nolby och Morast &t gransen, der jag forblifver tils fienden skulle 
foretaga en alfvarsammare attaque haremot, dk jag emellan Eda skantsar 
anser mig bora gora det yttersta forsvar; men ocksA ser jag mig nu 
mera och innan nSgon betydlig forstarkning skulle hitkomma, icke i stftnd 
at gora nSgot offensift foretag, uti detta couperade land, der dock latta 
trupper ofver alt kan for den svagare pS det nemligaste (sic) satt framtranga, 
ar svSrt med en vida underlagsen styrka n&got ofTentielt foretaga; och 



1 894- No. J|. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 49 

dh jag med en 1200 och sedan 1000 man cornbattans, emot en fiende af 
5 k 6cxx) man kunnat efter ordres bade framtranga till dess egenteliga 
stiindpunct, afvensom med en storre forlust, haftigt forfoljd Sterkomma 
utur dessa gorger, sA tillskrifver jag det endast en lycklig Haza[r]de ! Jag 
frucktar endast at fienden i fall den ej vidare fullfoljer dess foretag emot 
mig, nu mera kastar nSgon betydlig del af dess styrka ned kt, hvilket 
jag nu mera tror mig icke kunna fortjena, ehuru mycket jag onskar at 
kunna upfylla detta mitt Sliggande. Jag vAgar i odmjukhet hos Eders 
Excellence och faltmarskalken, recommandera till n^idig hogkomst sSval de 
har ofvan upgifne Hrr. officerare, som i allmenhet sS val Befalt [sic] och 
Truppe hvilke alia i dess mon sk utmarkt upfylt deras skyldigheter, och 
ar det ibland antalet af manskapet mSnga hvilka igenom rSdighet och 
courage fortjent beloningen af medaillen for tapperhet. Jag sander denna 
Rapport med Capt. Kuylenstierna, for at vid samma tilfalle kunna anmala 
alt behofliga for at hastigt ^ter kunna organisera batteriet i dess forra 
st&nd, afvensom at dh han varit et sS utmarkt vittne till hela aflfairen kan 
munteligen fuUstandiga detaillera om sS anbefallas hvad jag haruti forgatit 
eller gjort ofuUstandigt. 

Haga den 6 Aug. 18 14. 

Gahn af Colquhoun 

Brigad Chef. 



3. Brev fra Landshevding Hans jMrta til Grev v. Engestrom 

af 14de August 1814.^ 

Eders Excellence! 

Kongl. Rcgcringen har uti Skrifvelse af den 4. i denna mSnad kunn- 
gjort mig at forsta Classen af det mig nAdigst anfortrodde Liins Bevarings- 
manskap, som vore staid under General Majoren Gahns af Colquhoun 
Ordres, borde hollas i beredskap at, efterhand och i den m&n han funne 
behofwet fordra, til tjenstgoring upbryta, samt anbefallt mig at i afseende 
derpa foga alia de anstalter som pS min ^tgard kunde ankomma. Uti 
med Extrapost ankomne Skrifvelsen af den 9. i denna minad har ock 
Herr General Majoren Gahn askat att alt detta Bevaringsmanskap skulle 
skyndesammast afsandas til Eda Skans at forstarka hans genom tata 
afg^ngar forsvagade Brigade. Genast dS jag den 12. dennes e. m. emottog 
denna requisition utfardade jag den kungorelse och i gemenskap med 



^ Efter Afskrift af Originalen i den Engestromske Samling i Riksbibliotheket i Stockholm. 
Chr. Vid. Selsk, Forli. 1894. No. 4. 4 



50 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

H(?) Befalhafvaren de Ordres, som for verkstalligheten deraf voro nodige, 
samt afsiinde dem med Courierer och Extraposter til de sarskilda delar af 
detta vidstriickta Liin, der det requirerade Bevaringsmanskapet ar forlagdt 
och permitteradt. Harigenom skall hela styrkan den 2ode vara samlad 
pa motesplatsen Romehed i St. Tuna Socken, hvarifran den afg&r med 
marche forc6e den 22. om morgonen och bor kunna intraffa vid Eda Skans 
den 27. cller 28. 

Da jag nyligen emottagit obehagliga bevis af General Befiilets miss- 
noje ofver mina foregSende, likviil af Kongl. Maj.t och H. K. H. Kron- 
Prinsen i n^der gillade, Stgarder i afseende pk ifrAgawarande Bewarings- 
manskap, har jag ansett en skjalig forsigtighet fordra at genast i detail til 
Eders Excellence inberatta dc anstalter jag nu vidtagit for at hastigt verk- 
stiilla en pS Kongl. Maj.ts befallning verkeligen grundad och bestdmd 
requisition. Jag hoppas at fa exempel skola gifvas af en skyndsammare 
sammandragning af nSgot Ordinarie Regemente til afmarche ur sin Ort i 
fait, an den nu skeende af en Bevarings Corps som ligger spridd ofver 
en krets af anda til 20 mils radier. Flere af de til owissa oden afgSende 
Ynglingarne fa ej tilfalle at saga Farwal at foraldrar, hustrur och andra 
anhoriga. 

At nagon alfvarsam affaire den 5 forfallit i trakten emellan Eda 
Skans och Kongsvinger samt at Land[s]hofdingen Eckstedt derwid blifvit 
til dodsskuten ar det enda jag annu derom officielt kanner. Et enskildt 
hitkommet bref ifran Carlstad gifver anledning befara, at berorde affaire 
olyckligen aflupit, hwilket afven synes sannolikt da General Gahns 
Skrifvelse til mig af den 9 ar daterad Haga, nara intil Eda Skans, dit 
han formodligen mast draga sig tilbaka. 

Jag bor ej dolja for Eders Excellence at ryktet om berorde affaire, 
samt den bradskande requisitionen af detta Lans Bevaringsmanskap til 
forstarkning af General Gahns, kanhiinda forut nog mycket formindskade. 
Brigade, viicka innom denna Ort en obehaglig sensation. Lyckligtvis har 
jag icke gifwit nagon publicitet at de loften, som blifwit mundteligen och 
skrifteligen mig lamnade, at detta Grdnse Ldn skulle til sit eget forswar fa 
behaila sit nu sednast ofvade Bevaringsmanskap. Emedlertid har allmiinheten 
gjort sig hopp derom, och da detta hopp skulle forstoras, kunde det swariigen 
ske under mindre formanliga omstandigheter an de narwarande. Jag fruktar 
likwal icke at den utcommenderade Bevaringshopen visar nagon ovilja at 
marchera dit den ar kallad, for hwilket fall jag ock ar saker at kunna gora 
mig atlydd; men tonen i orten blir i foljd haraf mindre god, och jag kan icke 
for kommande behof riikna pa samma anda hos Folket som hittils. — For min 
del ar jag glad at ofta hafva med upriktighet och nit forestallt hwad jag 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 51 

i denna sak ansett vara af vigt och afven varagtig nytta. Nu d& detta 
Granse Lan, ensamt bland sSdana, berofvas all militaire styrka, ehuru det 
afgifwit en ganska betydlig, bestSende endast i Bevaring af ofver 15CX) 
man, Sterstar for mig blott at hoppas, at gransetraktens beskaffenhet och 
farhSgan for Dal Allmogen m&tte afhSlla fienden ifrSn at soka intranga i 
denna del af Riket, som han snart fSr weta wara blottad pft forswar och 
hvarifr&n han hade genaste Vagen til Hufvud Staden och VSra inre 
Provincer. Et sSdant foretag vore visserligen denna cirstid ganska sw&rt 
ehuru icke aldeles omojligt; men vintertiden anser jag det med latthet 
ifrSn flera puncter kunna utforas. Om, sedan en Civil Embetsman varit 
kanhanda den forste som stupat i detta krig, det vore tillStit for en annan 
sSdan at yttra sig ofver militaire saker, skulle jag forklara min onskan at, 
ifall Campagnen fortfar til vinteren, den nu commenderade Bevarings 
Corpsen ifrSn detta Lan finge derforinnan hemkomma for at forswara 
3ne stora vagar in uti Riket ifr^n Norige. 

Den harifrSn afgSende Bevarings Trouppen saknar val Stskilliga beklad- 
nads persedlar, som fordras for en host Campagne, men jag hoppas at 
den dermed blifver forsedd vid ankomsten til Eda Skans. For all sakerhet 
skrifver jag harom s&val til Kongl. Krigs Collegium som til H. E. Herr 
Grefve von Essen. I sit nuvarande skick ar denna Troupp i vissa delar 
samre utrustad an det fordna Landtwarnet, dk det gick i fait. 



Med wordnad har jag aran framharda 

Eders Excellences 



Odmjukste Tjenare 
Hans Jarta. 



Fahlun den 14. Augusti 1814. 



4. Brev fra Landshevding Hans Jarta til Grev von Engestrom 

af 18de August 1814. ^ 

Eders Excellence! 

Ehuru, under saknad af all officiel underrattelse om General Gahns 
affaire den 5. Augusti, ryktct med hwar dag forstorat hans forlust der- 
wid och fbrestallt nya vSdor i foljd deraf, formarkes ingen oro hos 
Bevaringsmanskapet som nu i alia delar af Lanet sammandrages for at til 
Wermland afmarchera. De med denna dags post ankomne tilfredsstallande 
underrattelser ifrSn Hufvudarm^en skola snart gora berorde forlust glomd. 



^ Efter Afskrift af Originalen, der findes paa samme Sted som foregaacnde Brev, 

4» 



52 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

IfrAn Stockholm har jag ock erhSllit sSdana uplysningar om den ifr&ga- 
warande affairen, som satta mig i tilfalle at rectifiera bcgrepen derom och 
justifiera General Gahn, hvilken, sAsom H. K. H. Kron Prinsen i bref til 
H. E. Hr. Ofver StAthAllaren yttrat sig, har gjort sig for saker, men 
ersatt detta fel genom et sallsynt mod och en skicklighet som hedra 
honom. 

Uti denna Ort finnes kanhanda ingen, som af illwilja utsprider oroande 
rykten, men, likasom ofverallt, mfmge liittsinnige som vilja synas weta 
mera an hopcn, och som, af gammal Swensk wana, iilska at finna fel hos 
Chefen i alia Styrelsegrenar. Jag har nodig upmarksamhet ph dessa 
kannstopare, iitan at hedra dem med nAgot vedermale deraf. 

Det sakraste satt at forekomma falska rykten ar at kunngora afven 
ofordelaktiga handelser. De aro aldrig sAdana som ryktet ofverdrifwcr 
dem, nar det allena fSr dem forcstalla. 

Med wordnad har jag aran framharda 

Eders Excellences 

Odmjukste Tjenare 
Hans Jarta. 
Fahlun d. i8. Aug. 1814. 



1894* No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 53 



IV. 

Aktstykker om Krigen i Smaalenenes Amt. 



Hovedskuepladsen for den kortvarige Krig var Smaalenenes Amt. 
Her stod ikke smaa Troppemasser imod hverandre. Saa betydelige Haere 
som disse have overhovedet aldrig vaeret samlede paa norsk Grund. 

Christian Frederik havde selv overtaget Anf^rselen over den norske 
Haer. Han har ved flere Leiligheder beklaget sig over, at der ingen af 
de h0iere Oflincrer var, til hvis overlegne Dygtighed han kunde naere 
Tillid ^. Selv om dette har medfj^rt fuld Sandhed, er det imidlertid ikke 
derfor givet, at han kan staa uden ethvert Ansvar for den Slaphed, der 
under dette Felttog var betegnende for den norske Overledelse. Sin rette 
Forklaring finder denne i Kongens egen Forstaaelse af, at hans Sag som 
Repraesentant for «Huset Holstein»^ var tabt, og at hans personlige Ind- 
sats ikke kunde holdes. Han je^nskede at undgaa en Forlaengelse af Krigen, 
og hans hovedsagelige Maal var derved blevet det at berede sit Land de 
bedste og aerefuldeste Vilkaar, naar han selv bragte sin egen Stilling som 
Offer. Under saadanne Omstaendigheder ferlte han tungest det Ansvar, 
der maatte Mge af en fortsat Blodsudgydelse; men dette bidrog end mere 
til at slappe hans Handlekraft og lamme de Foranstaltninger, som skulde 
have styrket Forsvaret mod den indtraengende Fiende, hvis Overlegenhed 
tilsj9^s allerede paa P'orhaand havde maattet skjaenke ham saa store Fordele 
paa den Grund, som var bleven Krigens fj&rste Skueplads. 

Uagtet der i de senere Aar er fremdraget en Maengde Aktstykker om 
Begivenhederne i 1814, har dette dog kun i mindre Udstraekning vaeret 
saadanne, som belyse Krigens Gang. Til Forstaaelse af den militaere Stilling 
skal her meddeles en Del Aktstykker, der kunne have en mere almen 
Interesse. Tiden tje^r nu vaere kommen, da der ogsaa kan skrides til 
OffentliggjjG'relse af saadanne, hvilke ville vise, hvordan den militaere Stilling 
virkelig var. 

Christian Frederiks Opfatning af sin og Norges Stilling havde ladet ham 
laegge mindre Vaegt paa Udsigterne til at kunne optage en Kamp, alene 
med Landets egne Kraefter. Dette bar nu sine Frugter. Med en Haer, i 
hvilken Officerer og Soldater med lige Tapperhed og Selvopofrelse vilde 
have kappets om at gaa i Kampen, saa Kongen, som dennes everste 
Leder, sig i kortere Tid end tre Uger bragt i en meget betaenkelig Situation, 
af hvilken ganske vist en rask, beslutsom Handling kunde have reddet ham 



1 Se bl. a. ovenfor, S. 9 og Bidrag til Norges Historic i 181 4, II, S. 108. 

2 S. 9 ovenfor. 



54 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

ud, men som, hvis denne Handling var udebleven, kunde vaere bleven 
lige skjaebnesvanger for Haeren som for det Land, om hvilket den var 
bestemt til at vaerne. 

Thi saadan var Stillingen umiddelbart, forinden Krigen blev afsluttet 
gjennem Konventionen i Moss. 

Hvorvidt Kongens Anke over, at ingen af de hjaiere norske Officerer 
havde de for Overbefalingen njO'dvendige Egenskaber, var berettiget, derom 
tj0^r her ingen Formening udtales. Men det kan ialfald neppe bestrides, at 
disse Officerer vare dygtige Chefer for sine Afdelinger. Carl Johan bar 
senere naeret megen Tillid til dem, og bans Forhold til disse sine Mod- 
standere fra 1814 kan blive et tungt Lod i Vaegtskaalen mod dem, som 
nu sja^ge at nedsaette deres Minde. 

Tilliden er bleven gjengjaeldt. 

General Arenfeldt var — for alene at naevne eet Navn — efter For- 
eningen Carl Johan varmt hengiven. Hans hele Liv bar Praeget af denne 
Fj8^1else. I Hjemmet indprentede han sine Omgivelser den samme Hen- 
givenhed for den store Personlighed, der havde indgivet ham Hmagtelse 
som Modstander og vundet bans Hjerte som bans egen Krigsherre. Om 
Arenfeldts FjQrlelser for Carl Johan foreligger fra bans naermeste Kreds de 
mest utvetydige Udtalelser. Men en Krig, der ender med at saette saa- 
danne blivende Indtryk i de tapreste Maends Hjerter, den kan ikke have 
vaeret til Skam for nogen af dem, som deltog i den, og den bjar til alle 
Tider sees under den samme Forudsaetning. 



1. Kong Christian Frederiks politiske Testamente af 

2den August 1814.^ 

H. Majestaet tilkiendegiver Statsraadet f^lgende og befaler det ind- 
rykket i sammes Protocol: 

Krigens Haendelser kunne vaere mangehaande, den Almaegtige raader 
for Menneskets Skiebne. 

Skulde det vaere Forsynets Villie, at Vi, som Gud forbyde, skulde 
geraade i Fangenskab, da erklaere Vi hajtideligen, at enhver Erklaering 
ethvert Lje'fte eller Frasigelse, som Vi maatte blive nj&dte til at afgive i 
bemeldte Vort Fangenskab, skal vaere og ansees som aldeles ugyldigt — 
fe^rend et constitutionsmaessig valgt Storthing med frit Overlaeg bar antaget 
samme som gyldig eller forbindende for Nationen — indtil denne Tid 
bi&r Regieringen fje^res af Statsraadet i Vort Navn. 

I det Tilfaelde, at det er Herrens Villie at kalde Os herfra til en bedre 
Verden, stoler jeg lige trygt paa Normaendenes Troskab mod min Sjan som 
imod mig, thi jeg er overtydet om, at det er Nationens bestemte Villie at 
modsaette sig det svenske Aag! Vi erklaere altsaa enhver Afstaaelse af 
bans Rettigheder til Norges Trone, som Kongen af Danmark eller nogen 



1 Afskrift i Rigsarchivet, efter den mellcm Christian Frederiks Papirer opbevarede Original 
in folio, egenhaendig skreven og underskre\'en. Alle fire Underskrifter under den paa- 
skrevne Erklaering ere ligeledcs egenhaendige. Smlgn. en anden Redaktion, der efter 
Statsraadets Protokol er trykt i Aalls Erind ringer (2den Udg.), S. 495 flg. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 55 

anden paa min Sjqus Vegne forend bans myndige Alder maatte give, for 
ugyldig. 

Kun et iferJge Grundloven lovlig valgt Storthing, som deliberercr med 
Frihed og Roe, kan efter modent Overlaeg tiltraede Foreeningen med 
Sverrig, men min Sjans eget Samtykke i myndige Aar udfordres for, at 
denne Act kan vaerc gyldig eller forbindende for ham eller hans Efter- 
kommere. — 

Seer han Midler til at gij0^re sine Rettigheder gieldende, da bja^r han 
vaelge mellem Danmarks og Norges Krone, thi forenede kunne de ej blive 
paa hans Hoved, saaledes som Politiken nu byder — 

Regieringen skal altsaa efter min Di&d fe^res af Statsraadet i min Sjo-ns 
Navn hvilket, efter de fleeste Stemmer, maae have Ret til at udi&ve alle 
Regieringsforhandlinger, at forflytte Regieringens Saede og at tilkalde nye 
Medlemmer til Statsraadet. Statsraad Anker bje^r tilbagekaldes fra Enge- 
land, for at forestaae de udvortes Anliggender — 

Armeen bj^r commanderes i Kongens Navn af Hans General Adjoudant 
V. Sejersted som har det forud for de j^vrige h^jere Officeerer i Armeen, 
at han er norsk f^d. Hvem der paa Grund af Anciennet^ ej vil staae 
under hans Befaling i Kongens Navn, maae hellere udtraede af Tienesten; 
men jeg er forvisset om, at een Aand og eet Sind vil besiele enhver Nor- 
mand enhver som tiener Norges den gode Sag. — 

Sverrig og Europas jervrige maegtige Stater have besluttet Norges 

Undergang uden ringeste Hensyn til det norske Folks Lykke, det kan 

altsaa ikkun forsvare sig selv uden at stole paa andre; saalaenge det er 

mueligt at holde Tropper 1 Marken for at forsvare Biergene, bje^r efter min 

Formeening ingen Underhandling eller Fred sluttes med Norges Arvefiender 

de Svenske, der nu seenest ved at afslaae Vaabenstilstanden og ved at 

erklaere Rigsforsamlingen paa Edsvold for ugyldig have lagt deres Hensigt 

for Dagen at traede Nationens Lykke og Rettigheder under Fj^dder — 

hvilket ej har levnet Os andet Middel end i Tillid til Gud og Vort Folk 

at saette Magt mod Magt, for at haevde gamle Norges -/Ere og Selv- 

staendighed. — 

Christian Frederik. 

Givet paa Moss d. 2den Aug. 18 14. 

Ovenstaaende Hs. kongl. Majestaets allerhj&ieste Villie forbinde vi os 
efter yderste Evne og efter bedste Overlaeg at see opfyldt i Overens- 
stemmelse med vores allcrunderdanigste Pligt. 

Statsraadet i Moss d. 3® Augusti 18 14. 

Haxthausen. Rosenkrantz. Sommerhiclm. J. Sejersted. 



56 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

2. Generalmajor Sejersteds og Oberst Hegermanns Betaenkning 

af 8de August 1814.^ 

Efter Deres Kongelige Majestaets allerhajeste Befaling skulle under- 
tegnede herved allerunderdanigst indstille folgende Betaenkninger betraef- 
fende den Norske Armees Stilling efter de af Fienden gjorte Fremskridt 
i Landet: 

I mo DeQ Svenske Armee er den Norske Armee overlegen formed elst 
dens Styrke til Seres, hvormed den combinerer alle sine Operationer fra 
Landsiden, hvilket tvang os til at fordele vor svagerc Magt langs Landets 
vidtlje'ftige Graendse og Sj&kyster. Af den Aarsag maatte Roeflotillen for- 
lade Hvalj0rerne og derved paa en hvis (sic) Maade blive i inactivitet, ligesom 
Krageraens og Frederiksstads Fald blev derved til Fj&lge og hvorved 
Fienden blev Mester af Glommens Udlab, Christiania Fiorden og havde 
det nu i sin Magt at true os til Lands paa flere Punktcr, ncmlig: fra 
Frcderiksstad, Svinesund, Tistedalen og den hclc jastlige Graendse, indtil 
Kongsvingcr. 

2** Fiendens Hovedangreb skedde over Tistedalen og Svinesund, 
hvilke Positioner formedelst Overmagten maatte forladcs. Imidlcrtid var 
et betydeligt Corps rykket ncd til Rakkestad, for at made den over 
Tistedalen og Svinesund frcmrykkede overlegnc Ficnde. Her erfarede 
man Frederiksstads Fald, hvilket gjorde det til en Nje-dvendighed, igjcn 
at gaa tilbage over Glommen, da Fiendens overlegne Styrke til Lands og 
Vands lod ham Veyen aaben til Moss og Christiania, hvorved vi bleve 
aldeles bragte i en denfenciv (sic) Tilstand og kundc ingensteds nij^de ham 
med den tilbi&rlige Styrke. Dette foraarsagedc, at han rykkede fra Rakke- 
stad gjennem Eidsberg, uden at vi med vorc ringe Kraeftcr kunne afv^aerge 
det og maatte indskraenke os til Positioner, hvorved Ovcrgangen over 
Glommen kunde forsvares. 0nskeligt og sandsynlig, tillige i militair Hcn- 
sigt fordeelagtigt, havde det vaeret, som ogsaa overeensstemmende med 
Armeens Aand, fra Rakkestad Positionen at kunde have overgaaet til 
offensive Operationer. — 

3° Den nordlige Deel af den iorstlige Side af Glommen, fra Kongs- 
vingcr ned til Eidsberg er b!ottet for Tropper, paa den Styrke naer, som 
er levnet Oberstlieutenant von Stabell paa sin Rctraitte, af den ham undcr- 
lagte Postering paa 0stsi(len af Glommen. Vel kunde man i en Position 
laengere tilbage, concentrere en betydelig Dec! af Armecn for at daekkc 
Christiania og der vove nogct afgjercnde for at rcdde Armeens ^Erc; men 



1 Gjcnpart af Originalen i Slorthingets Archiv; Afskrift efter denne i Rigsarchivel. For 
det meste trykt i Fra Kiel til Moss, S. 58 flg. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 57 

hvilkct Udfaldet end heraf blev, vilde man dog sandsynlig ikke kunde 
forhindre Fiendens Fremtraengen til Christiania, da man maatte forlade 
Positionerne vcd Glommen og derved blotte den venstre Flanqve af den 
concentrerende Armee til Daekning af Christiania, hvorved man atter blev 
nadt til at dele sin Styrke og blev forsvag til at modstaa med Kraft. — 

4. Armeen skal ikkun vaere forsynet med Proviant for 14 Dage, hvis 
Tilvejebringelse endog oftest bliver umuelig, paa Mangel af (sic) Heste. — 
Tropperne maae saaledes savne den nadvendige Existence. Armeen be- 
liever ogsaa Klaeder, Skoe p. p. 

Denne Armeens Stilling have vi ikke skullet tillade os at skiule for 
Deres Kongelige Majestaet og indstille samme til Deres viisdomsfulde 
Overvejelse. 

Undertegnede fi^le fuldkommen det ydmygende og Smertelige i 
denne afgivne Betaenkning. Den Dag vil blive til Bekymring for vort 
hele Liv, da vi efter allerhjejcste Befaling opfylde dette iErinde, men vi 
troe og, at Armeens naervaerende Stilling maatte skildres af os efter vor 
redelige Overbeviisning og som det Sie'mmer sig for Maend af iEre, der 
saa gjerne fortraekke Dje^den i dette 0ieblik, for denne ydmygende Be- 
handling. 

Spydcberg Praestegaard den 8de August 181 4. 

AUerunderdanigst 
J. Sejersted D. Hegermann 

General-Major og tjenstgjerende Oberst og Kommandeur for Oplandske 

General Adjudant. Jnfanterte Regiment. 



Fremlagt i Statsraadet, d. 8de August 18 14. 



Fremlagt i Odelsthinget, d. 22de Novbr. 18 14. 



V. Holten. 



Weidemann. 



3. Commissariats-Commissionens Erklaering af 9de August 1814.^ 

Ved allerunderdanigst at insinuere Deres Kongel. Majestaet vedsluttede 
Forklaring over Aggershuus militaire Magasins Tilstand saaledes som samme 
efter Rapport af 7de dennes befandtcs, samt hvorledes der overeenstemmende 
med de mig General Lieut, v. Haxthausen munddig givne allerhmeste Be- 
falinger er disponeret over dette Magasins Forraad, finde vi det Pligt end 
videre allerunderdanigst at meddeele Rapport angaaende de til Armeens 

1 Original mellem Chrislian Frederiks Papirer; derhos bekraeftel Afskrift i Storthingets 
Archiv. I Rigsarchivet Afskrift er af begge. 



58 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Forplcining trufne Forfeyninger, samt at give Deres Majestaet en Oversigt 
over, hvad der forudcn hiint Magasins Forraad, der allerede er disponeret 
paa den i Forklaringen anferte Maade, endnu paa andre Steder er dis- 
ponibelt for den active Armee. 

I Overeensstemmelse hermed rapporteres altsaa: 

1. For at fremskynde paa mueligste Maade Frembringelsen af de Provi- 
sioner, der ere befalede fremskaffede til Bje^yerud ogWestbye, nemlig: 
til 10,000 Mand for 10 Dage paa ethvert af Stederne, har denne 
Commission beordret ej alene Aggershuus Amt og Christiania Magistrat 
at drage Omsorg for det stj&rst mulige Antal Hestes Tilvejebringelse, 
men endogsaa sat Buskeruds Amt og Jarlsberg Grevskab, samt Hede- 
markens Amt i Reqvisition for at tilvejebringe den manglende Trans- 
portskyds. Med Bestemthed kan Commissionen allerunderdanigst ind- 
berette: at ligesom der fra dens Side aldeles intet 0yeblik er tabt for 
at bringe Transportvaesenet i behjO'rig Gang, saaledes har den ogsaa 
fra civil 0vrighedens Side mjQ^dt den ufortrjo^dneste og virksomste 
Assistence, og vi vide med Vished : at alt er udrettet som Omstaendig- 
hederne paa nogen Maade har levnet Adgang til, for at opnaa det 
befalede 0yemeed. 

Transporter ere siden 4de dennes daglig afgaaede fra Aggershuus 
til Armeen og vi skylde Sandheden at yttre: at Expeditionen fra 
dette Magasin er overgaaet vor Forventning, da vi fuldkommen kiende, 
og forhen for Deres Kongel: Majestaet allerunderdanigst have skildret 
de mange Vanskeligheder, som her maae bekiempes. 

2. Foruden de Transporter, der allerede ere og fremdcles daglig af- 
gaae til Bje^yerud og Westbye, indtil det befalede Forraad til disse 
Steder er henbragt, have vi ogsaa foranstaltet, at det under Gaars 
Dato allerhjQrist befalede Forraad til 3000 Mand i 5 Dage ufortarvet 
afgaaer til Blakier, saa hurtig som Formaling og Bagning kan fremmes 
og Heste erholdes. 

For saameget muelig at paaskynde Bagningen have vi med Pro- 
prietair Hans Grliner aftalt Accord om Forbagning af blj9rdt BriOrd, som 
fra Aggershuus Bagerier nu ikke mere i tilstraekkelig Qvantitet kan 
tilvejebringes, da den active Armee saa betydelig er forerget, 

3. Fra Mosse Bagerie er Forbagningen befalet paadrevet med den 
stj9rrst muelige Anstraengelse, men vi have fra benaevnte Sted ingen 
Efterretning med sidste Post erholdet, og ere usikre, om Fiendens 
Fremtraengen maaskee giar enhver Undsaetning fra den Kant umuelig. 

4. For paa enhver Maade at fremme Transportvaesenet, endog naar de 
fra laengere bortliggende Districter i Reqvisition sattc Heste skulle 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 59 

udeblive, har Aggersh: Amt foreslaaet: at lade Transporterne afgaae 
over Baandefiorden og siden feres over Land ved reqvirerede Hese 
fra Aas, Westbye og Schie Sogne samt fra de tilstje^dende Districter 
i Smaalehnenes Amt. 

Hvorvidt dette Forslag er udferligt, vil imidlertid beroe paa om de 
benaevnte Sognes Heste uforbigiengelig maa af Armeen benyttes til 
dens Trains Befordring, thi i saa F'ald vil Afhentelsen af Provisionerne 
fra Fartejerne i Bonden uundgaaelig standse af Mangel paa Heste- 
hielp. 

Dette er Grunden, hvorfor vi ikke for det fe^rste med nogen 
Kraft tje^r drive Transportvaesenet til Baads, forinden vi fra Deres 
Majestaet meddeles allernaadigst Forvisning om: at de ommeldte Di- 
stricters Heste ikke af Armeen optages. 

5. Deres Majestaet vil allernaadigst af den hosfjalgende Forklaring erfare: 
at Forraadene i Aggershuus militaire Magasin, med Tillaeg af hvad 
Provideringen der har stillet til vor Disposition, ville, paa yderst ube- 
tydelige Qvanta naer, vaere aldeles medgaaede, naar de hidindtil aller- 
hj&ist befalede Transporter ere udferte. 

Naar undtages lidet Havre samt et betydeligt Partie Tj&rfisk, som 
Provideringen har i Forraad, vil saaledes intet blive tilovers at bort- 
bringe til andre Steder fra dette Magasin; ey heller kan Forraadet 
der completteres fra andre Steder, og Armeens Forpleining ophj0^rer 
saaledes fra dette Magasin, naar den sidste Transport for 20,ocx) Mand 
i 10 Dage er udfjart, hvorved end videre maa bemaerkes: at intet 
saerskilt Forraad haves for den her tilbagevaerende Garnison, men at 
denne taerer paa det samme Forraad, som allerede er beregnet til 
Transport; ogsaa adskillige Divisioner af Armeen hente deres Proviant 
directe fra Aggershuus, og hvad disse erholde, gaar ligeledes i Afdrag 
paa det sidst beregnede 10 Dages Forraad til 20,cx)0 Mand. Det samme 
vil vaere Tilfaeldet, hvis Roeflotillens Mandskab for en stja^rre eller 
mindre Deel melde sig med Reqvisitioner om Proviant fra Aggershuus. 

6. I Drammen findes en ej ubetydelig Beholdning af Kornvarer, nemlig: 
173 Tdr. Rug, 1 1 28 Tdr. Havre og 1949 Tdr. Byg, hvoraf 600 Tdr. 
Havre ere sendte til Kongsberg og sandsynligvis vil blive disponeret 
til Bergalmuen. 

Af dette Forraad forpleies desuden Drammens Garnison og Be- 
saetningen paa Hurum Landet. 

7. Paa Ringeriget og Hadeland er oplagt 537 Tdr. Rug, 846 Tdr. Byg, 
252 Tdr. Blandkorn og 2673 ^^^- Havre. Dette er det ceneste Forraad 
der haves en reserve til Brug ved en Retraite; thi hvad der haves 



6o YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

8. I Wangske Depot paa Hedemarken, og som den iste hujus bestod 
udi: 609 Tdr. Rug og Rugmeel, 805 Tdr. Byg, 292 Tdr. Gryn, 
98 Tdr. Erter, 64 Tdr. Salt, 2524 Potter Braendevin, 21,120 it Kijad, 
21,300 a. Fisk og 32,000 t6, haardt Brj&d, er nu da Kongswinger 
Magasins videre Complettering fra Aggershuus snart vil ophierre, alle- 
rede bestemt til: deels at fyldestgjjare de uclen om Kongswinger 
Faestning cantonnerende Troppers Recjvisitioner — hvilke ere befalet 
tilsendte Magasinct paa Hedemarken — deels og til at complettere 
Kongswingers Faestnings Forraad, der nu alleene maa anvendes til 
Garnisonen. 

9. Naar hertil feyes: at vi, overeensstemmende med Deres Majestaets 
allerhayeste Befaling, have truffet Anstalt til, at der paa ethvert af 
Stederne Waaler Praestegaard, Waegger, Hovi og Bj^yerud anskaffes 
50 Stk. Slagte-Qvaeg til Brug for Armeen, saa er dette alt, hvad vi 
jQ^yne Udsigt til at kunne forskaffe til Armeens Underholdning og disse 
Forraad es Ubetydelighed i sig selv i Foreening med deres lange Fra- 
liggenhed for den sL^rste Deel gijo^r, at man kun kan tage lidet Hen- 
syn paa dem, naar det gielder at calculere: i hvilken Tid den active 
Armee deraf kan underholdes. 

10. Friderichswaerns og C*^^^ Magasiner forbigaaes her, da de deels intet 
have tilovers, og deels Afstanden i alt Fald ville gi^re Benyttelsen 
af Overskuddet til den active Armee her aldeles umuelig. 

Til Slutning bemaerkes: at det hervaerende betydelige Forraad 
Tj0rrfisk ved mig, Justitsraad Wiewild foranstaltes for en Deel afs! ibet 
til Drammen. 

Christiania, i den Kongel. Commissariats Commission 
den 9de Aug. 18 14. 

Haxthausen. 
Vibe. M. A. Sundt. Wiewild. 



Ruge. 



in fidem 



Ruee. 



fc»' 



Fremlagt i Odclsthinget den 22de November 1814. 

Weidcmann. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 6 1 





a; 




T3 




C/J 




c; 




-a 









^M^ 




u 









»^ • 




r* u 




^ (U 




biO 








U-: 




2^m 




^ «j 




.4_i 




C/J 




..-. 




"^ ►: 




"ii ^ 




S 2 




tuo-t: 




3 (U 




<=H 




-s g 




t^ ? 




• Vi^ 




^ biO 




• v4 




■4-t 




V 




c -^ 




.^4 




agaz 
med 




^^ 




^ q; 




-. "^ 




^ c 


bo 


3 S 


G 


ir2 C! 




e £ 


rklar 


ershuus 
ivereenss 





bX) 
bio -» 




(L) 




.^ Ui 




a 




u C 




(U 




S 0^ 




c/) 




.•-4 -"^ 








|S 




f^-3 




4-> 




U-i (fi 




n G 




rt 




S^ 




Ui 




^ <U 




b/) h 





S-S 




rt 




5? 2 




c 









a; (3-1 




G , 




1^ <U 




cj -0 




bp G 




c: <u 


to 


oldni 
hav 


rt 


J5 


-^ 


(U 


13 


pq 




u 




<u 




> 








o 






2 



I 

c 
H 






CQ 



s 

o 






13 






h4 



b« X r^ 

PQ 



<g O m e 



O I ^ 

>pCQ a 

PQ 



O J — 

" bo « 
bo :3 oj 



bog 









® 



o 

00 
o 

1^ 



EH 






u 

O 
(I4 






u 

o 

p4 



ON 



® 



\0 



o 

00 

to 



»i4 






U 

g 



rO 



U 

g 






8 



a 



00 



O 



f4 

g 



ON 



8 



u 

g 






g 



o 



CO 

bo 
bo 

< 



a 
o 

CO 



o 

aj Cd 

51 






O^ 



o 

CO 

O 
1- 
to 






CO 



to 

10 

ON 



vD 



O 
00 

00 



O 
00 

rO 



ON 



c< 



CO 



O 



to 



00 



CO 



ON 









o 

00 



o 



CO 
CO 






O 
00 

o 

"1- 

to 






CO 

to 



CO 

to 

ON 






o 

00 






O 

00 

o 



00 
CO 



o 
00 

CO 



00 
\0 



o 

00 





CO 



CO 



00 



8^ 

CO 



c<« 

CO 



CO 

ON 



CS 

CO 

C4 



v£> 



*^ O to 



GO 



o 

00 



CO 

00 



^ '^ bo ^ 



^1 






«*^ 9 CO 

t: bo bo :3 

o J2 a .X3 

*=^ Ji 5 

<^ 1) "O hi) 

P^.t:-^: bo 

<*r :;3 Pui iH 



115 i, 

CQ 

o -a 

?? oJ o 
w "^ « 

(o a> 
^ u w 

'T3> 13 
-O < 



CO 



O 



to 



vO 




O 

to 

CO 



to 

to 



CO 



« 



.nD 



o 

10 



On 

vO 
to 



CO 

to 

ON 



CO 
10 

ON 



o 

PI 

ON 

tr> 



o 

to 



o 



CO 



8 

to 



CO 



8 

to 
10 



ON 



10 

00 



ON 
00 



00 
to 



CO 



ON 

8. 



CO 



10 



vO 
c< 



C4 

CO 



CO 
00 
00 



00 

ON 

CO 



o 



ON 



CO 

00 

CO 



u 



4; 



*" -. B 

:3 uo 
c ;>^ 

PQ 

O bo 
•^ O JiJ 

bo 4) Q 



CO 



3 


g 


CO 

a 




qj 


0) 


V 

•d 


1" 


t: 



«*H 


n 


04 


< 







r° - ^ 3 
■^ rt O *^ ** O 

S d K'S^ 

es .2 ^ ^- 

♦- » „^ ^^ «4H •«-• 

< BH 



vO 



CO 



c< 
OS 

10 



1) 



.o bo 
CO " ii Q 

« s ^^ 

o bo _ 
< 6H 



bo 

a 

•a 

"o 

.d k, 

W'bo 
bo g 

d'C 



62 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



Anmaerkainger : i) Det manglende af Braendeviin haabes tilvejebragt ved 

Indklerb, hvortil allerede omtrent 3000 Potter ere bje- 
tingede. 

2) Det manglende af Rug til Meel suppleres af Over- 
skuddet af Byg til Meel. 

3) Det manglende af Erter suppleres for den storste Deel 
ved Overskuddet af Gryn, og Resten af det til Meel 
beregnede Byg. 

4) Det manglende af Flesk suppleres ved Overskuddet af 
Kii9'd, hvoraf bruges det dobbelte mod Flesk. 

5) Det manglende af T^rfisk kan til enhver Tid ventes 
suppleret fra Provideringen, som af denne Artikel har 
et betydeligt Forraad. 

6) Det betydelige Forraad af Havre befales, saavidt som 
det er mueligt at fremme Tarring og Formaling deraf, 
anvendt istaedet for Bygmeel, for derved at vinde et 
Forraad af sidste Sort til Anvendelse istaedet for Rug 
til Meel og Bred. 

Christiania, i den Kongelige Commissariats Commission, 
den lode Augustii 18 14. 

Haxthausen. 

Vibe. M. A. Sundt. Wiewild. 



Ruge. 



4. Generalmajor Sejersteds Erklaering af lOde August 1814.^ 

Ifalge Dercs Mayestets allcrhjO'yeste Befaling, skulde jeg icke forfeyle 
hermed allerunderdanigst at fremsaette mine Tancker over Armeens naer- 
vaerende Stilling. — 

Dersom effter de i Gaar foyede Foranstaltninger, Sannesund og Rolfsen 
(sic) ere occuperede af Hr. General-Major von Arenfeldts Brigade, saa ere 
alle Hovcd-overgange over Glommen undtagen den ved Fredcrikstads 
Forstad alle (sic) besadte af vor Armee, og desuden staaer Hr. Obcrst- 
lieutenant von Stabcll mcd et Corps ved Tregstad som daglig forstaerckes. — 
Fienden har ved sin Overmagt paa den ^stlige og Sydlige Side af 
Glommen traengt frem til Edsberg og Aschim Praestegiaelde. — Da vi 
igaar formedelst Broehovedets feylagtige Anlaeg ved Langenes afbrjO'd den 



1 EgeDhaendig Origiaal mellem Christian Frederiks Papirer. Afskrift i Rigsarchivet. 



1 894- No. 4 AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 63 

m ■ " - _ - ^^ 

der vaerende ponton-Broe bleve vi berevede alle Midler til at gaae offen- 
siv imod Fienden, og derved aldeles kastede i en defensiv Tilstand. 

Saalaenge Fienden kand holdes i Respeckt ved Frederikstads Forstad 
hvilcken Overgang er i bans Void, og vi ere i Stand til at forsvare de 
0vrige Overgange, samt at Oberstlieutenant v: Stabell er i Stand til at 
holde sig effter at vaere bleven forstaercket i Tr^gstad eller ved Hemncs, 
saa kand Fienden icke traenge frem til Moss og Christiania uden at forcere 
Een eller fleere af disse Fassager. — Det vilde derfor vajre 0nskeligt, om 
man kunde gLOTC Udveye til at samle en Resaerve, og opstille den i en 
saadan Position, at den kunde vaere a parte til at soutinere de betraeng[t]e 
Punckter. 

Dersom den Fiendtlige Ovennagt nu skulde kaste sig paa Oberst- 
lieutenant Stabels Corps allene, da vildc hand sandsynlig ey vaere i Stand 
til at holde sig, omendskijo^ndt hand af alle kraeffter maatte forsfarge det, 
men blev det cndelig uundgaaeligt, da maatte det skee til Fedt og 
Blakier-Sunde, hvilcke 2de Overgange hand til det yderste maatte for- 
svare. 

Skulle de Sydlige Overgange blive forcerede, da maatte Hr. General- 
Major von Arenfeldts Brigade Si^ge at forsvare Positionerne ved Kamboe 
og Svindals-Skoven til det yderste, for at give Reserven tiid til at under- 
statte den i disse Positioner, thi dersom disse bleve forcerede, saa maatte 
Positionerne ved Granne- og Onstad-Sunde gaae tilbage uden at blive 
angrebne; og da blev indtet andet tilovers end at retirere sig i Een i 
Forveyen udseet Position med den heele Styrcke paa den vaestlige Side 
af Glommen, og deri forsage det sidste Disparations-Fors0g. 

At bestaemme en Position til en Reserves sammentraeckelse vil blive 
et svaert problem at oplese ; egentligen burde den vaere lige langt fra alle 
truede Punckter, men da maatte og disse naerme sig til Figuren af Cirkelens 
peripheric; da dettc icke er Tilfaeldet, saa troer jeg at man burde placere 
den lige langt fra de bagerst liggende Punckter, og disse ere Moss og 
Onstad-Sund; Staedet for en saadan Reserves tilsammentraeckelse vildc 
altsaa blive Egnen af Krogstad Hoved-Kircke. — Men — hvorfra skulle 
Tropperne til en saadan Reserves Formeerelse tages? maaske de 2de fra 
Vaestlandet forvacntcnde Batailloncr og en Bataillon af de bag Langenes 
stationerede, men er denne tilstraeckclig til at kunne agere med Krafft paa 
nogen af de truede Punckter? 

Skulde man vajre saa uhaeldig, at Een eller fleere af de nu inde- 
havende Defensions-Punckter bleve forcerede og i felge dcraf blev nedt 
til at gaae tilbage med alt, saa finder man ingen fordeelagtig Possition, i 
hvilcken man kunde forsvare sig imod Fienden, forend ved Saetre, der hvor 



64 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

de 2de fra Contra og Skydsjordet kommende store Landeveye foreene 
sig, og siden laengere tilbage ved Liabroe, som er det sidste Staed foran 
Christiania, hvori det kiinde blive muelig at forsvare sig. 

Wegger den lode August 1814. 

Allerunderdanigst 
J. Sejersted. 



5. Christian Frederiks Brev til Statsseketaer v. Holten af 

lite August 1814. ^ 

Min kiere Holten! Vi staae paa det uheldige Punkt at maaskee en 
Hovedtrefning afgie^r Rigets, Deres og min Fremtids Skiebne — Skulde 
den falde uheldig ud, da rejs ufortj&vet til Bergen og s/arrg for Deres 
Sikkerhed; unjadigen (sic) vilde jeg vide Dem i Fortred for min Skyld. 

Den II Aug.2 18 14. 

Deres Ven 
C. F. R. 



6. Christian Frederiks Brev til Generalmajor Arenfeldt af 

12te August 1814. » 

Saalaenge Underhandlingerne med den her til Moss ankomne svenske 
Parlementair vedvare, og indtil at bemeldte Parlementair herfra er retour- 
nerede, bar intet Angreb skee fra Hr. General-Majorens Side, med mindre 
Fienden angriber Dem, eller sager at traenge frem mod Deres Stilling. 

Dog bja^r Deres Opmaerksomhed desformedelst ei aftage; De maa 
vaere lige aarvaagen at Fienden ei skal tilfj&ye Dem nogen Streg. 

Hovedqvarteret Moss den 12 August Kl. 1^4 om Natten. 

Christian Frederik. 
Til 
Hr. General-Major Arenfeldt! 



^ Egenhaendig Original mellem Christian Frederiks Papirer; Afskrift i Rigsarchivet. 
2 Der er rettet i Ordet; det oprindeli^ skrevne er iitvivlsomt: yuli. 
8 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 65 

7. Arenfeldts og Hegermanns Erklaering af 13de August 1814. ^ 

Efter Deres Kongelige Majestaets allcrheieste Bcfaling, skullc Under- 
tegnede herved afgive falgende allerunderdanigste Erklaering: 

De under vores Commando forsamlede Tropper ere besjaelede af 
fuld Jver for Norges Sag. De folge os villigen. Denne Stemning have 
vi SiO^gt til denne Stund at opflamme og at vedligeholde. Aldrig^'^have vi 
tilladt OS at skildre for Tropperne Rigets Tilstand, efter de af Fienden 
gjorte Fremskridt, eller at fremstille for dem Mueligheden eller Sandsynlig- 
heden af, at kunne udholde den forestaaende haarde Kamp, i Henseende 
til de Resourcer, som Krigen fordrer, da saadanne Forestillinger letteligen 
maatte svackke deres Mod. Har Deres Majestaet tilstraekkelig og hensigts- 
passende Proviant for Tropperne, er Armeen ufeilbarligen forsynet med 
Ammunition og Klaedessorter for at udholde Krigens Besvaerligheder, og 
kan Armeens Operationer igien ledes med Eenhcd og Kraft, da kan Deres 
Majestaet altid stole paa Deres Troppers Mod og Hengivenhed, om end 
ikke, efter naervaerende Stilling, Resultatet blev saa opmuntrende. Men 
kan Deres Majestaet ikke forsyne Armeen med god Proviant, Ammunition, 
Vaaben og Klaeder, under den besvaerlige Kamp i den forestaaende 
Aarstid, under idelige bivouacs, da bliver efter vores Overbeviisning, uagtet 
Troppernes Mod, under Deres Majestaets hoie Anfarsel, Armeens Oplos- 
ning og Landets Ruin en uundgaaelig Felge dcraf. Foruden Armeen har 
Deres Majestaet at underholde nogle Tusinde Heste og skydsende Bender. 
Ved ethvert bivouac er Landmandens Fourage et uundgaaeligt Tab. 
Armeen fortaerer saaledes Landmandens havende Forraad m. m. 

Tropperne sparge ikke efter de udfordrende Resourcer. De taenke 
sig disse altid forhaanden, naar Krig Cares. Vore Felelser, som Soldat 
kjender Deres Majestaet, ogsaa som god Norsk Borger. Deres Majestaet, 
som Landets Haerf^rer og Konge, maa vi indstille til AUerheistsammes 
viisdomsfulde Overveielse, hvorvidt Landets Lyksalighed og Frelse kan 
udsaettes for den truende Fare, for ikke omsider, uagtet de villigste Op- 
ofrelser, at blive et underkuet Folk. 

End videre maa vi allerunderdanigst tilfeie: Skulde det lykkes Deres 
Majestaets Vaaben at drive Fienden igien ud af Landet, da kan man 
vente det hele Land efter den indtagne Stra^kning aldeles ja^delagt. 

Moss den I3de August 18 14. allerunderdanigst 

C. D. A. Arenfeldt. D. Hegermann. 

Fremlagt i Statsraadet, d. I3de August 18 14. v. Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget den 22de Novbr. 18 14. Weidemann. 

1 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. Fra Kiel til Moss, S. 66%. 
Vid-SelBk. Skrifter. H -F. KL 1894. No. 4. 5 



66 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

8. Commissariats-Commissionens Erklaering af 17de August 1814. ^ 

Til Kongen! 

Af vor under lode hujus indgivne allerunderdanigste Magasin-Rapport* 
vil Dercs Majestaet allernaadigst have erfaret: at Beholdningerne af alle 
Slags i Aggershuus Magasin ikkun vare tilstraskkelige til Armecns For- 
pleining paa 20 Dage, og af enkelte Artikler paa lidet laengere Tid. 

I Anledning af Deres Majestaets allerhoyestc Befaling under i5de 
dennes, som vi i Gaar Eftermiddag imodtoge, at nemlig uforte^et oprette 
2de Magasiner et paa Schydsjordct og et paa Contra, i Forhold til Maga- 
sinerncs Tilstand, er det vor Pligt at affattc fj&lgende allerunderdanigste 
specielle Rapport. 

Alle marscherende Tropper i heele Armeen have vaeret overladt at 
tagc deres Proviant for de fiOTste 10 Dage i August fra de saedvanlige 
eller dem naermest og beleiligst liggendc Magasiner overeensstemmende 
med de engang for alle givne Befalinger. 

Da Friderichstads og Friderichshalds Magasiner blev afskaarne, var i 
Moss et Magasin foranstaltet oprettet og forsynet til et Hoved-Depot, fra 
hvilket de naermest liggende Tropper kunne lade afhente Brad og alle 
reglementerede Proviant Sorter fra gde Augustii af, isaer Reserve Brigaden 
under Herr General Major v: Arenfeldt. 

Alle e\Tige Tropper beholdt som forhen Aggershuus Magasin til 
derfra at erholde Proviant, og Deres Kongelige Majestaet befalede cnd- 
videre, at i Bayerud og paa Westbye 2de Reservemagasiner skulde op- 
rettes, hver til 10,000 Mand paa 10 Dage, hvilke Depots ogsaa ere blcvne 
lykkeligen etablerede, uagtet den overordentlig vanskelige Transport. 

Dette var endnu ikke nok; thi efter Deres Kongelige Majestaets aller- 
lij&yeste Ordre, blev paa 4 Steder, nemlig: Bayerud, Hovi, Westbye og 
Wegger, 50 Stk. levende Qvaeg, i alt 200 Stk. Kreature opkjje^bte til 
Armeens Fornje^denhed eller Vederqvaegelse; desudcn bleve Brigaderne 
v: Staffeldt og v: Hegermann tilsendte 24,000 R<^ DC: hver, til at afhielpe 
ioryeblikkelige Fornadenheder, og derfor at kjebe Creaturer. 

Saaledes er og var Armeens Tropper fuldkommen forpleiede paa 
andre 10 Dage eller til 2ode August, naar de selv ville virke og benytte 
alle dertil givne Hjelpemidler. 

At der nu til de sidste 10 Dage i August behm^es den allerstjarste 
Orden og 0conomie med Provisionerne, vil Deres Majestaet selv aller- 
naadigst kunne bedomme af ovennaevnte vor allerunderdanigste Rapport 



1 Original i Storthingets Archiv; Afskrift derefter i Rigsarchivet. 

2 Trykt ovenfor, S. 57 flg. Denne Rapport omtalcs her efter Bilagets Datum, lode August, 
medens den selv i begge Exemplarer er dateret den 9de. 



J 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 67 

af 10. hujus, hvoraf sees Manglcrne, som kiins ved andre Species kan 
suppleres. 

Flere Batailloner, enkelte Divisioner og *T)etachements have allcrede 
efter vedlagte Fortegnelse ladet afhente deres fulde reglemcnterede Pro- 
visioner for de sidste 10 Dage i August, og Commissionen anseer denne 
Afhentelse som den bedste og sikreste Maade at betrygge Tropperne 
deres Proviants rigtigc Fremkomst. 

De endnli resterende Tropper komme dagligen, og alle forsynes, saa- 
vidt mueligt er. 

For at spare Transporter! over Land herfra Christiania, hvor den 
hj^yst vanskelig og kun med megen Meje kan bestrides, have vi begyndt 
at lade Transporter afgaae til Baads, ad Bondefjorden, hvorfra den gaar 
viderc til Westbye og Bi^yerud, eller afgives til de naermest og belejligst 
liggende Tropper, og vore allersidste Beholdninger herpaa Stedet distri- 
bueres saaledes efter bedste muelige Overlaeg, og paa den efter vor Over- 
beviisning hensigtsmaessigste Maade. 

Skulle vi nu lade disse sidste Qvantiteter transportere til Schydsjordet 
og Contra, havde vi Intet tilbage for de endnu herfra reqvirere[n?]de Batail- 
loner og Corpser, hvor\'ed den allerst^rste Forvirring, Uorden og Mangel 
uundgaaelig ville Calge. 

Derimod troe vi ej allene, men holde os overbeviiste om, at naar 
Armeen fra General Commandoet maatte averteres : at foruden Magasinerne 
i Aggershuus og paa Moss, og foruden de paa de 4 ovennaevnte Steder, 
anskaffede — og saavidt os bekiendt hidindtil ubenyttede — 50 Stk. Slagte- 
qvaeg, endnu findes nogle Magasinbeholdninger i Beyerud samt paa West- 
bye i Enebak, hvilke suppleres fra Bonden ved den begyndte Vand- 
transport, og for evngt saavidt muelig ved Landkiersel, og at enhver 
maatte nytte disse Resourcer saaledes som de haves naermest, saa vil 
Armeen ikke kunne mangle Proviant for de sidste 10 Dage i August. 

Vi forudsaette, at dette er Deres Majestacts egentlige allerhojeste Villie, 
og smigre os med, at de trufne Foranstaltninger til dette 0ycmeds Op- 
naaelse ogsaa vil allernaadigst ansees som de rigtigste og hensigtsmaessigste, 
der efter Omstaendighederne kunde f&ycs. 

Skulde Armeen uheldigvis blive tvungen til Retraite henad Schyds- 
jordet og Contra, saa t^r vi dog tillade os at troe: at Tropperne, ved 
Siden af deres Bagages Transport, ogsaa vil kunne medtage de Levneds- 
midler, som paa Retraiten udfordres paa nogle Dage, fra de Magasiner og 
Oplagssteder, de passere forbie eller forlade, hvilke ej formodes alle at 
gaa tabt; og i dette fortvivlede Tilfaelde, ville vist alle Anstraengelser 
blive anvendte for at sikre Armeen Nytten af de ubetydelige Levninger, 



68 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Aggershuus Magasin maaskec endnu paa den Tid kunne vaere i Bc- 
siddelsc af. 

Vi gjentage allerunderdanigst, hvad vi i 5te Post af vor Rapport 
under lode dennes have yttret: at naar Armeen er forpleiet til denne 
Maancds Udgang, vil Aggershuus Magasin ikkun have en ringc Bcholdning 
af enkelte Artiklcr; eg det vil beroe paa naermere allerhojeste Befaling, 
hvorvidt disse efter Omstaendighederne befales bortbragte og hvorhen: 
eller cm de i Drammen samt paa Svangstranden havende Oplage — som 
omhandles i 6te og jde Post af vor Rapport under lode dennes, og som 
hidindtil ere bestemte til Brug ved Armeens muelige la^ngere Tilbagc- 
rykning — allernaadigst bcfales tilbagehentede til Aggcrshus, saafrcmt 
Armeens Forpleining fra 29de Augustii af, fremdeles skal bestrides fra 
dette Magasin. 

Vi ansee det imidlertid for Pligt, her allerunderdanigst at giare Deres 
Majestact opmaerksom paa : hvor yderst vanskeligt — maaskee umueligt — 
det vil vaere, selv med Anvendelse af alle muelige Midler, at faa denne 
sidste Rest af Provisioner saa betimeligen tilbagehentet, at Kornvarernes 
Formaling og Forbagning her kan fremmes, og ingen Standsning i For- 
pleiningen opstaae fra 29de dennes af; og vi henstille derfore til aller- 
naadigst Forgodtfindende: hvorvidt en almindelig Opfordring til Almuerne, 
om at komme Armeen til Hielp med Provisioner, strax bor finde Stcd. 

Christiania, i den Kongelige Commissariats Commission, 
den I7de Augustii 1814. 

Haxthausen. 

in fidem 



Fremlagt i Statsraadet den i7de August 1814. 



Fremlagt i Odelsthinget den 22de Novbr. 18 14. 



Ruge. 



V. Hoi ten 



Weidemann. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VEDIt. KONVENTlONEN I MOSS. 69 



V. 

Statsraad Tanks Sendelse til det norske Hovedkvarter 

fra 7de til gde August 1814. 



Medens Krigen fortes, var der hurtig aabnet Underhandlinger, som 
havde sit naermeste Udgangspunkt i de tidligerc Forhandlinger med de 
allicrede Stormagters Kommissaerer. Af de ovenfor trykte Aktstykker vil 
det med forneden Tydelighed fremgaa, hvorledes disse betragtede Stil- 
lingen, og paa hvilken Maade de ventede, der kunde traeffes en Ordning. 
Isaer ville i den Hensecnde de S. 41 — 42 trykte Uddrag (No. 18 og 19) 
vaere meget oplysende. 

Ingen kunde under disse F'orhold staerkere end den svenske Kronprins 
fole Stillingens Ansvar. Han havde under de forudgaaende Forhandlinger 
optraadt i Overensstemmelse med sin Opgave, at haevdc Sveriges JEre 
og Vaerdighed. Men han forstod tillige, at der endnu var Hensyn at tage, 
som i 0iebHkket kunde vacre byrdefuldc nok. Naar Kommissacrerne, idet 
deres Henvendelser forelje^bigen ikke havde bragt et Resultat, alligevel 
mente, at han havde faestet sig mere ved deres Udtalclser, end han vilde 
give det Udseende af, — da maa det have vaeret rigtigt. 

Det var den 29de Juli, Kommissacrerne havde afgivet sin sidste Note, 
hvormed Underhandlingernes ferste Raekke var afsluttet. Umiddelbart 
efter maa imidlertid Carl Johan have bestemt sig for at indlede nye For- 
handlinger. 

Disse nye Underhandlinger vare ikke officielle. De vare 
beregnede paa at kunne holdes hemmelige. Heller ikke lagdes de i 
Haendernc paa nogcn svensk Mand, men paa en Nordmand. Det var en 
V^anskelighed at findc en for ct saa delikat Hverv passende Personlighed, — 
en Mand, der kunde indgyde Tillid, og som tillige i fornordent F'ald kunde 
desavoueres. En saadan Personlighed blev imidlertid lykkelig funden, og 
man kom saaledes over den ferste Hindring, som havde merdt ved de 
nye Forhandlinger. 

Manden var Statsraad Carsten Tank, der umiddelbart i Forveien havde 
taget Afsked, og til hvem der nu allerede den 3die August udgik en 
Kaldelse om at indfinde sig i Kronprinsen af Sveriges Hovedkvarter. Om 
Morgenen den 4de August modtcs saa Carl Johan med Christian Fredcriks 
netop aftraadte Raadgiver. Den Rolle, som Statsraad Tank ved denne 
Leilighed har spillet, er ikke meget klar, og den har udsat ham for skarpe 
Domme. ^ Hans Forhold har imidlertid ogsaa fundet sine Forsvarere, og 
det lader sig heller ikke bestride, at hans Handlemaade alene kan have 
vaeret bestemt ved hans uegennyttige og oprigtige 0nske om at kunne 
tjene sit Faedreland paa et skjaebnesvangert Tidspunkt. 



1 Smlgn. Jac- Aall, Erin d ringer (2. Udg.), S. 500, Note 2. 



jo YKGVaR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Den femte August blev der mellem Kronprinsen af Sverige og den 
norske fhv. Statsraad truflfet en Aftale om, at den sidstnaevnte skulde af- 
gaa til det norske Hovedkvarter for der at indlede nye Underhandlinger. 

I Lerhet af den sjette August afreiste Statsraad Tank fra det svenske 
Hovedkvarter. Han ledsagedes paa denne Reise af Provst Hount^ Sogne- 
praest i det nacrliggende Berg, hvor han ogsaa selv boede. 

Om Formiddagen den syvende August ankom de to Udsendinge til 
det norske Hovedkvarter, som da var i Spydeberg Prapstegaard. Christian 
Frederik erklaerede sig straks villig til at underhandle, og med denne 
Besked vendte Hount samme Dag tilbage til Kronprinsen af Sverige. Han 
ankom den 8de August til dennes Hovedkvarter, hvorefter Kronprinsen 
maa have skrevet det nedenfor, S. 76 flg., aftrykte Brev til Kong Carl XIII. 

Tank blev tilbage. Den 8de August holdtes Statsraad i Spydeberg 
Praestegaard. Her fremlagdes den ovenfor, S. 5$ flg., aftrykte Erklaering 
fra Sejersted og Hegermann. I Statsraadet forelaa de gjennem Tank 
oversendte «Udkast til de Vilkaar, hvorunder Foreningen imellem Norge 
og Sverige skulde kunne ivaerksaettes». Den i dette ^t0de f&rte Protokol 
er aftrykt nedenfor, S. 77 flg. 

Samme Dag afreiste Tank, som Overbringer af to Breve fra Christian 
Frederik, med hvilke han den ode August fremstillede sig for Kronprinsen 
af Sverige, som da havde sit Hovedkvarter i Fredcrikstad. 

Om den hele Underhandling gjaelder det, at den var af en meget 
konfidentiel Natur. Saaledes er det, som Archiverne gjemme angaaende 
disse, vaesentlig hemmelige Forhandlinger, ikke meget, og det kan efter 
sin Natur heller ikke vacre det. 



1. Referat af de ved Tank og Hount fremsatte Betingelser, 

i Schinkels Minnen, VIII, S. 203 flg. 

Redan den 7 Augusti hade kronprinsen skickat statsrAdet Tank och 
prosten Hount til prins Christian for att erbjuda 

1, et vapenstillest&nd, under forsakran, 

2, att kronprinsen skulle i konungens namn samt dertill bemyndigad 
af honom aniaga den konstituiion^ som af nationens fullmdktige blifvii 
uppsatt i Eidsvoldy och ej foreslA andra andringar an dc, som voro nod- 
vandiga for bSda rikenas forening, afvensom att dcssa skulle goras i samr&d 
med riksforsamlingen; 

3, konungen lofvar glomska af det forflutna och en fullstandig 
amnesti, samt 

4, att alia civila och militara embetsman skulle bchandlas med aktning, 
och de, som icke ville fortfara i tjcnsten, skulle crhAlla pension efter 
landets lagar. 

Deremot skulle prins Christian forbinda sig att genast samtnankalla 
storthinget for att i dess hdnder nedldgga den verkstdllande maktj honom 
blifvit uppdragen^ och sedan Idmna Norge^ afvensom han skulle under 
en eller annan forevdndning omedelbart ofverlemna regeringsdrendenaS 



1894- No. 4. AKTSTYkktiR VEDK. KONVENTIOKeN I MOSS. 7 1 

handhafvande dt statsrddety som dermed skulle fortfara til riksdagens 
slut eller tildess storthinget bestamdt forklarat sig rorande regerings- 
sattet. 

2. Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand. ^ 

Remise de Tautorite executif 
en faveiir de la nation. ^ 
Le conseil d'etat administrera le pays, jusqu'ei la reunion de Tassembl^e 
nationale. 

La constitution pourra etre acceptde par le Roi de Suede, sauf les 
modifications, que I'asscmblee nationale jugera de faire & qui seront 
soumises en tous les cas ^ Tacceptation du Roi. 

Dans les cas que I'assembl^e nationale jugeat apropos de proposer 
des nouvelles loix fondamentalles, elles ne devroient jamais s'eloigner des 
principes suivans. 
I**. Libert^ individuelle aux Norwegiens ne pent (sic) etre justiciable que 

de la loi. 
2°. Egalit6 dc droits, c'est ^ dire, que les Norwegiens sont aptes ^ 
parvenir k toutes les distinctions socialles en raison de leurs fortunes, 
leur talens &ca &ca. " 

Propriete. 

La nation fixe I'impot par ses representans, les terres & les im- 
meubles nc sont susceptibles des autres charges que de celles que la loi 
a sanctionn^es. 

Une fois la constitution accept^e par le Roi la nation a des droits 
irrevoquables. 

La constitution etant accept^e par le Roi, il reglera les forces mili- 
taires qui doivent rester dans le pays & le Roi se fcra un plaisir de 
prouver aux Norwegiens sa confiance en leur loyaut^, il Icur fera aussi 
toutes les concessions, qu'ils pourront dcsirer, en attendant les fortresses 
frontieres pourront etre gardees par moiti^ Suedois & moitid Norwegiens, 
& la garnison reduite au nombre indispensable. 



1 Det her aftrykte Dokument findes i Storthingets Archiv. Det er signeret No. i, men 
mangier Paategning om, at det bar vaeret fremlagt i Statsraadet, og om Tiden, naar 
dctte kunde vaeret skeet. Det har tidiigere i Ovcrsaettelse vaeret meddelt i Fra Kiel 
til Moss, S. 54flg. 

3 Disse to Linier ere i Originalen anbragte, som om de skulde vaere en Overskrift. 
Paa den Maade syncs de ogsaa at vaere opfattede af F. Schmidt i hans vedliggende 
Oversaettelse, hvor de gjengives saaledes : « Tilbud fra den udevende Magi til Fvrdeel 
for Nationen", 

3 Smign. for Punkt i og 2 ovenfor, S. 38. 



p YKgVAR NIELSEN. H.-F. KJ. 

Les officiers qui servent k TarnK^e Norwegienne conserveront leurs 
rangs, leurs appointemens & leur prerogatives. Les officiers de Tarm^e 
Norwegienne & tous les autres employes militaires sous quelle denomination 
qu'ils soient, y compris la marine, qui ne desirent point de servir, seront 
pensionn^s d'apres les loix existantes dans le pays. 

Le Roi a Tintention de ne point envoyer des fonctionnaires en Nor- 
wege ^ que des Norwegiens & Sa Majesty pour donner une preuve de sa 
sollidtude pour ce pays nommera les autres fonctionnaires parmi les 
indigents (sic), a moins que la necessity n*en exige autrement. 

3. Tvende svenske Udkast til Betingelser for en politisk og 

militair Overenskomat. ^ 
a. Aout. 

Les troupes Su6doises occuperont tout le pays depuis la pointe 
m^ridionale du lac Runde(?) jusques k Christianiaj la forteresse d'Agershuus 
aura garnison moiti^ Su6doise et moiti6 Norv'^^gienne; les representans de 
la nation seront convoqu^s k Christiania ou k Dramen; le Roi de Su^de 
communiquera avec la di^te, soit directement soit par le commandant en 
chef de Tarm^e ou par des commissaires qu'il designera; Tunion des deux 
royaumes (Stant dteid^e par la garantie donn^e k la Sudde par les puis- 
sances, toute hostility cesse entre deux peuples qui ne doivent avoir 
d^sormais q'un m^me int^rdt. 

S. M. le Roi de Su6de promet d'accepter la constitution r6dig6e par 
les d^put& k la di6te d*Eiswold. S. M. ne proposera de changemens k 
cette constitution que ceux n6cessaires aux intcrets des deux peuples pi 
indispensables k Tunion des deux royaumes. 

S. M. le Roi de Su6de promet oubli du passe en faveur de toutes 
les personnes, de quel rang ou condition qu'elles puissent 6tre, et declare 
qu'elles ne pourront 6trc poursuivies, ni directement ni indirectcment pour 
les opinions qu'elles auraient pu ^mettre, contraires k I'union des deux 
royaumes. 

Les troupes nationales Norv^giennes rentreront de suite dans leurs 
provinces respectives. U ne restera sous les armes que les troupes 



1 Herhen syncs at hore Ordene: tAi'exceptation du Gouvertuur General* , der ere skrevne 
over denne Linje. 

a Om beggc disse Udkasl, der findes i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv, oplyses af 
Hr. Professor C. J. Rogberg, Archivets Bestyrer: cDessa bida koncepler ligo bredvid 
hvarandra, Uro skrifna p& samma slags papper, af samma hand och 3ro utan tvifvel 
alldeles samtida». For de Grunde, der have bevaeget Udgiveren til at henfere dem til 
Tanks Scndclse, vil der i del Felgende nnrmcre blive gjcrt Kede. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 73 

inroldes connues sous la dtinomination de vdrfvade et les r^g* d'Agger- 
huus et de Sunnanfjeld. Aucunes de ces troupes ne ddpasseront la ligne 
de demarcation stipuMe dans Tarticle . . 

ft, Le Prince Chretien annonce ^ la nation Nor\''6gienne que tous 
ses efforts n'ayant eu pour but que de la rendre heureux autant qu'il 
etait en son pouvoir, il se croit oblig^ par affection pour elle, par respect 
pour ses devoirs de faire tous les sacrifices d'un bon prince et de I'^Sclairer 
sur les moyens k employer pour pr^venir le pays d'une guerre desastreuse; 
la Norv'^ge ayant ^ lutter seule contre les forces de la Su^de et celles 
que les allies ont promises ^ cette puissance par les trait^s, il reconnait 
qu'une resistance prolong6e deviendrait inutile et attirerait sur le Nord 
dcs calamit6s dont il est impossible de pr^voir le terme; toutes ces con- 
siderations ont determine le Prince Chretien ^ declarer k la nation qu'il 
lui remet le pouvoir dont la diete d'Eiswold Tavait revetu et qu'il ordonne 
au conseil d'etat d*administrer le royaume d'apr^s les loix existantes 
jusqu'^ la reunion de Tassembiee nationale, que S. A. va convoquer 
d'apr^s le mode qui sera convenu; mais afin que cela se fasse d'une 
maniere condliante et honorable pour les deux nations, unc entrevuc va 
avoir lieu entre S. A. R. et le Prince Royal dc Su(!ide. Que S. A. R. 
le Prince Chretien annonce ^ la nation, qu'il est persuade que la Norviige 
jouira sous Tautorite paternelle de S. M. le Roi de Suede dcs monies 
avantages, privileges et immunites qu'elle s'est donnes par sa constitution 
d'Eiswold, et que S. M. le Roi de Suede par suite de ses vues liberales 
ne fera des changemens & cette constitution qu'autant que la nation le 
desirera en consequence, S. A. R. propose ^ V. [sic] M. le Roi de Suede 
d 'accepter les conditions suivantes : 

i*^ oubli du passe en faveur de toutes les personnes de quelque 
rang et conditions qu'elles peuvent etre, S. M. le Roi de Suede ayant 
dejci fait connaitre ses intentions pacifiques et bienveillantes k cet egard. 

2^ Personne ne pourra etre poursuivi rii directement ni indirectement 
pour opinions emises soit avant soit apres la diite contre la reunion de la 
Norvege i la Suede. 

3<> S. M. le Roi de Suede a muni S. A. R. le Prince Royal de Suede 
de pleins pouvoirs pour accepter en son nom la constitution Norvegienne 
et S. A. R. a aussi le pouvoir de declarer qu'il ne sera fait d'autre chan- 
gement k cette constitution que dans ce qui. la rendrait contraire Ji Tunion 
des deux royaumes. S. M. le Roi de Suede reconnait au reste qu'il ne 
peut apporter de changement dans les loix fondamentales du pays que 
de concert avec Tassembiee nationale. 



74 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Les fonctionnaires civils et militaires soit Norvegiens ou Strangers 
au pays seront traitcs avec Ics egards que leur doit rautorite sup^rieure; 
aucun d^eiix ne pourra etre molests par (sic) des opinions 6aiises. Ceux 
d'entre eiix qui ne voudront pas continuer leur service seront pensionn^s 
d'apr^s les loix existantes dans le pays. 

Cctte declaration faite par le Prince Chretien au pcuple Norv<^gien, 
le Prince Royal de Su6de en fera une de sa cot^ pour annoncer au 
peuple Norvcgien, qu'en vertu des pouvoirs qu'il a regu de son Roi et en 
son nom, qu'il (sic) accepte les conditions contenues dans la proclamation 
du Prince Chretien. 

II sera parl6 du Prince Chretien dans cette proclamation avec tous 
les (Egards que rcclament son rang et sa position; il sera annonc<§ dans la 
proclamation aiix Norvegiens, que le Prince Chretien est regard^ par le 
Prince Royal de Su6de comme son ami. S. M. le Roi de Su6de fera 
ensuite une proclamation pour annoncer que tous les engagemens, pris en 
son nom par le Prince Royal, sont sanctionnes. 



4. Svensk Forslag til en Proklamation, som Christian Frederik skulde 

udfaerdige til det norske Folk. ^ 

Norvegiens ! 

Tous mes efforts n'ayant eu pour but que de Vous rendre heureux 
autant qu'il etait en mon pouvoir, je me crois oblige, par affection pour 
Vous et par respect pour mes devoirs, de faire tous les sacrifices dun 
bon Prince et de Vous edairer sur les moyens a employer pour preserver 
Votre patrie d'une guerre desastreuse. La Norv^ge ayant h lutter seule 
contre les forces de la Suede et celles (jue les allies ont promises k cette 
puissance par les traites, je reconnais qu'une resistance prolongee devien- 
drait inutile et attirerait sur le Nord des calamites dont il est impossible 
de prevoir le tcrme. Toutes ces considerations m'ont determine a declarer 
que je remets ^ a la nation le i)ouvoir dont la diete d'Eiswolde m'avait 
revetu, et que j'ordonne au conseil d'etat, d'administrer provisoirement, 
et d'apres les loix existantes, le Royaume de Norvege, [au nom de Sa 
Majeste le Roi de Suede et de Norvege. ^ Je declare en meme tems que 
I'Assembiee nationale est convoquee k Christiania. Afin que cela se fasse 



^ Originalt Udkast mellem Dokumenterne til Statsraadets Protokol for I3de August 1814 
i Rigsarchivet. Synes ligesom No. 3 at vaere skrevet incd en fiansk Haand. Af det 
S. 93 trykte Brev sees, at Tank overbragle delte Udkast. 

2 Over meis i remets er med Blyant (af Christian Frederik?) skrevet: mettrai, 

8 Fra [ er understrcget med Blyant. 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDlC. K0NV]^KT10NEN I MOSS. 75 

d'une manidre conciliante et honorable pour les deux nations, une entrevue 
va avoir lieu entrc moi et Son Altesse Royalc le Prince Royal de Su^de 
et de Norv^ge. ' 

Norv^giens! Je suis convaincu que la Norv^ge jouira, sous I'autorit^ 
paternelle dc Sa Majeste le Roi de Su6de, des mfimes avantages, privi- 
leges et immunit^s qu'ellc s'est donne par sa constitution d'EiswoIde, et 
que Sa Majesty, par suite de Ses vues liberales, ne fera des changemens 
k cette constitution qu'autant que la Nation le desirera. ^ 

Son Altesse Royale, le Prince Royal de Su6de, ni'a donne, au nom 
de son Souverain, la declaration suivante. * 



Foranstaaende Udkast, der ikke fandt Kongens Tilslutning, har 
imidlertid vaeret Gjenstand for hans Overveielser, og han har underkastet 
det en omhyggelig Granskning, der har fundet sit Udtryk i en Bearbeidelse, 
der fremdeles i to Redaktioner (A og B) henligger mellem hans Papirer i 
det danske Rigsarchiv. 

Denne Bearbeidelse lyder i den ene af de to Recensioner (A) saa- 
ledes : ' 

Tous mes efforts n'ayant eu pour but que de Vous rendre heureux 
autant qu'il ^tait en mon pouvoir, je me crois oblige par affection pour 
Vous et pour Votre salut de faire tous les sacrifices d'un bon prince et 
[d'aviser aux* moyens k employer pour preserver Votre patrie d'une 
guerre d^sastreuse. La Norv^ge ayant k lutter seule contre les forces de 
la Suede et contre celles, que les allies ont promises k cette puissance 
par les trait^s, je reconnais qu'une resistance prolongee deviendrait inutile 
et attirerait sur le Nord des calamites dont il est impossible de prevoir le 
terme. — Toutes ces considerations m'ont determine k declarer ne 
vouloir pas que ma personne soit un obstacle k la paix des peuples du 
Nord et a vouloir remettre dans les mains de la nation le pouvoir dont 
la diete d'Edsvold m'a revetu. 

Pour cette fin et [pour fournir k la nation les moyens ^ de connaitre 
sa situation presente et les offres que Sa Majeste le Roi de Suede lui 
fait,* une diete est convoquee k Christiania. — La constitution du 17. Mai 



* Dette Functum synes at vaere overstregct, og dertil antages at referere s'lg nogle nedenfor 
med BIyant og iiden Tvivl mcd Christian Frederiks Haaud skrevne Ord, der kunne 
Ixses saaledes: €St0rthinget vilde skionnc (?) Rigets Tarvn, 

2 Hcle dctte Punktum er overstreget paatvers med BIyant. 

8 De Varianter, der forekommer i den anden Recension (B;, ere anfortc i Noterne. 

* Variant i B: ^^ Vous eclair cr sur Us 

^ Variant i B: fournir Us moyens a la nation 

« Herefter har der i B oprindelig staaet, men cr tilsidst overstreget: ajin que la consli^ 
tuiion [attcr udstreget og over Linien rettct til : et dont le point le plus essentiely hvilket 



'jd YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

ayant ^Xk, [assurc^e k la nation ^ par le Roi de Su^de [dans la declaration 
suivante du Prince Royal, ^ la di^te aura de meme ^ discuter [et accepter • 
les modification[s] ni^cessaires que la nation d(§cirera (sic), lorsque Tunion 
des deux royaumes aura lieu. * 

Une treve est condue pour 3 mois et je vais^ m'aboucher avec le 
Prince Royal de Su^de pour stipuler avec lui tout ce qui peut influer sur 
le bonheur futur de la nation Norvegienne. 

V^ed begge disse Redaktioner er det at maerke, at der er udeladt enhver 
Omtale af den ud^vende Magts Overdragelsc i Statsraadets Haender. For- 
saavidt vise de med fornjaden Tydelighed, i hvilken Retning Christian 
Frederiks Tankegang bevaegede sig. 1 denne Henseende danne de en 
Modsaetning til den Opfatning, som kommer tilsyne i det S. 81 trykte 
Udkast, der imidlertid ikke er skrevet med Kongens egen Haand, og som 
saaledes ikke belu^ver at vaere noget Udtryk for de Tanker, hvormed han 
i 0ieblikket betragtede den politiske Stilling. 



5. Carl Johans Brev til Carl XIII. af 8de August 1814. » 

Fredricstadt 8 Aout 18 14. 

Je croyais que rien ne pourrait empecher la realisation de mon projet 
d'aller aujourd'hui presenter mes respects ^ V. M.; mais les operations 
contre Tile dc Tunoc, de la prise de laquelle j'attends la nouvelle dans 
la journce; les ouvertures qui viennent de m'^tre faites par le Prince 
Chretien ; et finalement le vent fort et le mauvais terns qu'il fait ^ present, 
me forcent a rcmettre a demain la satisfaction que mon coeur se pro- 
mettait aupres de V. M. L'ile de Tunoe est necessaire ^ nos progr^s: 
sa possession nous assure celle de Glommen depuis le lac Ojcren jusqu'^ 
Fredricstad; les G*"* Vegesack, Cederstrom et Boyc etant k la poursuite 
de Tennemi et le jetant de I'autre cote de Onstasund, cela degage le G*^ 
Gahn et lui donne la possibilite d*entreprendre quelq^ue chose contre Fossen 



derpaa igjen er ovcrstroget J est C acceptation de la constitution du ly. Mai auquel il ne 
sera fait de changements qu*autant qu*ils sont en opposition directe avec Vunion du, 
Saa fortsxttt-s videre: une diete est convoquee a Christiania, — Elle aura [hvorefter bar 
forst staaet alors, som igjen er overstreget] a accepter et discuter les modifications neces- 
saires a la constitution du 77. Afai que le Roi de Suede par la declaration suivante 
du Prince Royal a acceptee et lesquels [hvorefler stod ferst ne seront, som er overstreget] 
Je suis persuade n*auront lieu qu'autant que la nation le desirera, Hermcd ender 
deane Redaktion (B). 

^ Skrevet over Linien, i hvilken er overstreget: acceptee, 

2 Skrevet over Linien, i hvilken er overstreget: comme, 

8 Skrevet over Linien uden nogen Rettelse i denne. 

* Efter dette Ord flere Linier overstregne, med en Raekke af gjcntagne Rettelser, 

* Foran dette Ord har forst staaet: veillerai, som atter er overstreget. 
Indtagen i Cail Johans Kopibog i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 77 

et mfime centre Kongswingcr. Le Prince Chrdticn m'a envoy^ des deputes 
pour savoir les derni^rcs conditions que V. M. voudrait accorder, et 11 
parait qu'il va souscrire k celles que je lui ai fait connaitre de la part de 
V. M. et qui portent en substance ce qui suit: remise de son pouvoir 
entre les mains de la nation. Le conseil d*6tat administrera le royaume 
au nom de V. M. jusqu'k ce que Tassembl^e nationale ait pr6sent6 h 
V. M. Ic projet de constitution. Le Prince Chretien partira du royaume 
de suite apr6s son abdication. 

Quant au tems il est dcpuis quelques jours si mauvais que les sant^s 
les plus robustes n'y ticnnent pas. Celle de V. M. m'est trop ch6re k 
moi, et trop pr^cieuse pour la patrie, pour que je ne regarde pas comme 
de mon devoir de conjurer V. M. de ne plus Texposer par un sejour 
prolong^ k bord. Je vais r6itcrer I'expression de mes sollicitudes k cet 
^gard, quand j'aurai Thonneur demain dans la matinee de faire ma 
cour Ji V. M. 



6. Protokol i Statsraadets Mede 8de August 1814. 

Anno 18 14, den 8de August var Statsraadet, efter Hans Kongelige 
Majestaets allerhayeste Befaling, forsamlet paa Spydebergs Pracstegaard, 
hvor da blev taget under Overveielse det af Hans Kongelige ; Hioy^hed 
Kronprindsen af Sverrig ved Herr Statsraad Tank ovcrsendte'^Udkast til 
de Vilkaar, hvorunder Foreningen mellem Norge og Sverrig skulde kunne 
iverksaettes, og da disse fandtes paa det naermeste overeensstemmcndc 
med de Vilkaar, som forhen have vaeret antagne til Forelaeggelse for et 
holdende Storthing, saa kunde der, forsaavidt nu intet videre vaere dcri- 
mod at erindre, end at de jo kunde vaere at forelaegge det sammcn- 
kaldende Storthing til Overlaeg, Antagelse ellcr Forkastelse. 

Statsraadet maa her udtr>'kkelig bemaerke, at det i Forveien aller- 
underdanigst havde bedet Hans Majestaet om, at Dhr Generalmajor 
v: Sejerstedt og Oberst Kammerherre v: Hegermann maatte blive tilkaldte, 
for at afgive deres bestemte Erklaering, om og hvorvidt det endnu var 
militairsk mueligt, at Armeen kunde daekke Christiania, uden at dcnne 
Hovedstad havde nogen videre Invasion at befrygte, og erklaeredc da 
saavel Generalmajor v: Sejerstedt som Oberst v: Hegermann, at der kunde 
antages, at det ikke lacngere stod i Armeens Magt, at forhindre, at jo 
Fienden inden en kort Tid kunde vaere i Christiania, da der imod hans 
Overmagt til Lands, forenet med en betydclig Saestyrke, ikke var noget 
meer at udrette i Betragtning af det Terrain, han havde vundet, og i 
Hensyn til de militaire Maneuvrer, hvormed hans Armcc avancerer, 



78 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KI. 

som, fordi den var saa overlegen, bcstandig gik frcm, uden at kunne 
tv'inges til Slag, da de Norske Tropper ere udsatte for stedsc at overfleyes- 
af den fiendlige Magt. — Hans Kongelige Majestaet befalede, at saavel 
Herr Generalmajorcn, som Herr Obersten skulde indlevere denne deres 
Erklaering skrivtlig, hvilket de og lovede strax alleninderdanigst at efter- 
komme. — Hvad dernaest Armcens Providering angaaer, da erklaerer jeg, 
Generallieutenant Haxthausen, at jeg aldeles maa henholde mig til de fra 
Tid til anden til General Commandoet indlevercde; Lister, over de i 
Behold vaerendc Levnctsmidler, som vise, at der kiin er Proviant for 
Armcen indtil Midten af denne Maaned, foruden en Beholdning af henved 
4000 Tdr. Korn, som findcs paa Bragernaes, Land og flerc Steder. Vel 
kunde der vaere Haab om en ikke ubetydclig Indluestning, naar saadant kan 
skee frie for fiendtlig Overlast, men aldrig vil den kunde vaere tilstraek- 
keJig til Armeens fremdeles paatraengende Forni&denheder, og endnu mindre 
til at holde Hungersnoden ude i Riget. Der kan altsaa ikke bygges paa 
et varigt og heldigt Forsvar under saadanne Omstaendigheder. 

Paa Grund af disse Oplysninger fordristedc Statsraadet sig ikke til 
at fraraade Hans Kongelige Majestaet den anbudne Vaabenstilstand, da 
Faestningerne Friderichstad og Friderichstcen allerede ere, den fe^rste besat 
med svenske Tropper, og den anden, som nu cftcr de indlel^ne Beret- 
ninger bombarderes, er fuldkommen indsluttct, udcn at kunne undsaettes; 
saa at denne Vaabenstilstand, som nu bringes i Forslag, i Grunden ikke er 
andet, cfter de forandrede Omstaendigheder, end hvad forhen har vaeret 
tilbuden den svenske Regiering. 

Hans Majestaet gav sit Kongelige Ord paa, at anvendc alt for at er- 
holde Blocaden ophaevct, og at frie .Tilfersel maa blive tilstaaet, saavel 
til Lands som til Vands, samt tillige at udvirke saadanne Bctingelser for 
det Norske Folks fremtidige Friehed og Rettigheder, der i det mindste 
ere ligesaa fordeelagtige som det fremlagde Udkast indeholder, og overalt 
at sikkre Nationen en Vaabenstilstand, hvorunder dens Representantere kunde 
sammenkaldes til et holdende Storthing, for der naermere at bestemme 
Vilkaarenc mellem bcggc Nationer, Norges Selvstaendighcd uforkra^^nket. 

Gcneralmajor v: Sejcrstcd og Oberst v: Hegermann fremlagde derpaa 
ovenmeldte deres skrivtlige Erklaering, som blev taget ad acta. 

Christian Frederik. 

Roscnkrantz. Sommerhielm. Jonas Collett. 

V. Holten. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 79 



7. To Breve fra Christian Frederik til Carl Johan af 

8de August 1814. ^ 

a. 

Monsieur mon cousin! Ma position h la tcte du gouv^erncment Nor- 
vegien [m'a dicte ^ la missive ci-jointe ; mais puisque Vous avez eu la 
bont^ • de m'assurer de Votre amiti^ d6s que je Vous montrais de la 
confiance, il m'est bien essentiel de pouvoir charger Mons. Tank de la 
commission de Vous assurer, que Vous me trouverez bien dispos6 h 
acc^der aux moyens qui peuvent assurer le bonheur du peuple Norv6gien, 
et pr(§alablement redonner la paix au Nord, savoir la cession de Friderich- 
steen* et la remise du pouvoir ex^cutif dans les mains de la nation; 
mais je desire Vous parler confidentiellement sur la mani^re d'arranger 
[les ^ affaires, qui nous tiennent mutuellement h coeur pour le [salut • des 
peuples Scandinaves et qui ne pourront fitre mieux trait<5es qu'k une 
entrevue, apr^s trfive conclue. 

Dfes que Vous me montrerez les sentimens, que je crois m^riter, 
Vous pourrez compter sur la sinc6ritd de ceux, que je Vous voue de 
[bien ^ bon coeur en homme loyal et franc, qui n'a jamais voulu que 
faire le bien. 

ce 8 d'Aoiit 18 14. Je suis Votre affectionne cousin 

Christian Frederic. 
A Son Altesse Royale 

le Prince Royal de Suede. 



Monsieur mon Cousin! L'obstacle principal pour la conclusion d'une 
treve qui pourrait conduire h une union h Tamiable, etant levee par I'occu- 
pation de Friderichstad & d'une partie du pays sur la rive orientale du 



* Originalerne i Udenrigsministcriets Archiv i Stockholm mellem Carl Johans I apirer. 
I dct danske Rigsarchiv Christian Frederiks to egenhacndige Udkasl samt en rettet og 
kasseret Renskrift (ved Tank ?). I det felgcnde ere de i Udkastene forekommende, mere 
vaesentlige Afvigelser fra de endelig afsendte Breve gjengivne i Not erne. Beggc Breve 
ere tidligere i Oversaettelse trykte i min Brochure, Hvor ligger Tyngdepunktet 
i Begivenhederne i 1814, S. 6flg. 

2 Variant: [m'impose If devoir de Vous envoyer 

8 Udkastet har derefter: confidentiellement ^ som er udeladt i Rcnskriflen. 

* Udkastet har derefter: aux conditions genireuses, que Vous avez nommees, 

* Variant: des 

* Variant: bonheur 

^ ^/m. mangier i Udkastet. 



8o YNGVAR NIELSEN. K-F. Kl. 



Glommen, je crois pouvoir ]e defendre dcvant la nation d'acc^der h 
rovaaiation de Friderichsteen pour [garanti ^ d'unc treve alors propos^e. 
1-a ligne de demarcation serait Glommen. * 

Le but de cette tr6ve serait Tunion h Tamiable. 

Je n'ai voulu que Ic honhcur de la nation Nor\'egienne ; je desirerai 
enaue pouvoir y contribuer par des sacrifices personnels. Je d&ire 
cgalement qu'il puisse 6tre garanti ' par les stipulations qui pourraient 
etre fixees, et qu'une di^te seule peut accepter. 

Le motif qui me porte h cette demarche, est le sentiment du devoir, 
toujours sacrc pour moi de saisir toute occasion admissible pour arreter 
le fleau de la guerre & d'instniire la nation de sa situation actuelle et 
des offres, qu*on lui fait. 

Une diiite extraordinaire sera incessamment convoqu^e sitot que la 
treve est conclue. 

La constitution actuelle serv'irait done de base h Tunion, sauf les modi- 
fications que Tassembl^e nationale jugerait nteessaires, et qui seront soumises 
a I'acceptation du Roi de Su6de, qui a ddjh donn^ k la nation des pro- 
messes liberales au sujet de la conservation de ses droits et immunitcs. 

Pour preuve 6vidente de mon d^sir sincere de preser\'er la nation 
Xonegienne des malheurs d'unc guerre d^sastreuse, * je declare positivc- 
ment vouloir remettre les droits, que la nation m'a conferee avec le 
pouvoir ex^cutif, dans ses mains. Ce n'est que devant la di^te que je puis 
le faire formellement. 

Je suis sur, mon cousin, que vu la sincerity de mes intentions \'ous 
ne pourrez demander, que je fasse cette d-marche d'une mani^re contraire 
h mon honneur & k mon devoir. 

Au sujet de Tadministration du pays par le conseil d'dtat jusqu'k 
Tassemblce de la didte, ainsi que sur d'autres points essentiels, je me 
rcsene de Vous parler h une entrevue d'abord apr^s tr^ve conclue * k un 
enfjroit qui serait k fixer pr6s du Glommen, & oil ni des troupes Xor- 
vegiennes ni des troupes Su^doises se montreraient durant Ic jour de 
Tcntrevue. • Je ne puis pas assez exprimer quel prix j'attacherais k une 
entrevue avec Vous. 



* ! Udkastet rcUct over Linicn fra det oprindeligc condition, 

* I Udkastet rettet over Linien fra det oprindeligc: et dans le cas quelle s* arrange, Vous 
determinerez, si Vous voulez retirer Us troupes Suedoises du terrain oecupc au dissus 
du Glommen ou non 

» I'dkastct har: quelle puisse etre garantie 

« Hereftcr er i Udkastet oprindelig skrevet: eontre la. Men dctte er senere ovcrslroget 

* Dcrpaa folgcr i Udkastet: que je Vous demande a un, hvilket seaere cr ovcrstiBgcL 
Over Linien er i dcts Sted skrevet: et a un 

* Her cr i Udkastet forctagct Acre mindre Reltclscr og .Eiidringcr. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 8 1 

Celui-ci sera sans doute le moyen le plus efficace pour ^pargner le 
sang des peuples sur Icsquels Vous desirez r(5gner et pour consolider une 
reconciliation sincere telle que la d&ire 

Votre affectionn^ cousin 
ce 8 Aout 1 8 14. Christian Fr6d6ric. 

A Son Altesse Royale 

le Prince Royal de Su^de. 

8. Udkast til et Brev fra Christian Frederik til Carl Johan. ^ 

Mon but n'ayant jamais 6t6 que le bonheur du peuple Norw^gien 
je ne saurais vouloir que ce qui pourrait y contribuer, & c*est pourquoi 
je me suis decide de remettre Tautorit^ ex^cutif en favcur de la nation 
au conseil d'6tat, qui administrera le pays jusqu'i la reunion de Tassembl^e 

nationale (qui est d6]h convoqu^e par le conseil d'etat ) 

h laquelle je remettrai le pouvoir, que la nation m'a donn^, le tout afin 
d'eviter les suites funestes d'une guerre h la nation Nonv6gienne; m'attendant 
h en parler plus amplemcnt d'avcc \''ous, Mon cousin, je Vous propose 
une armistice de . . jours & que \''ous voudriez fixer le jour que nous 
pourrons nous trouver ensemble h Hafslund. — Je consents h Vous remettre 
de suite la forteresse de Friderichsteen. 



1 Mellcm Christian Fredcriks Papirer findes det her gjengivne Udkast til et Brev fra ham 
til Cari Johan, hvilkct ikkc er skrevel med hans Haand. Det liggcr sannmen med 
Frederikstads Kapitulation, et Udkast til Separalartikler og et Udkast til det S. 92 fig. 
trykle Brev til Generalmajor Bjemstjerna af i2lc August. Det kan efter detlc saavel 
henferes til Forhandlingernc med Tank, som med Bjemstjerna. Der ter imidlertid 
vaere overvciende Grunde for at hcnfore det til den forste Underhandling, i Dagene 
omkring den 8dc. Det syncs at vaerc et Udkast, der er forelagt Christian Frederik, 
men som ikke har faaet hans Tilslutning, hvorfor han i Stedet har skrevet de to ovcnfor 
aftrykte Breve. 



Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. ^ 



82 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



VI. 

Generalmajor Bjemstjeraas Forhandlinger i Moss 

den lode til i2te August 1814. 



Statsraad Tank var den lode August tilbage i det svenske Hoved- 
kvarter, hvor han overlcverede Carl Johan de to fra Christian Frederik 
sendte Breve. Han kunde dcr tillige give et mundtligt Referat af, hvad 
der var foregaaet ved den af ham forte Forhandling. De to Nordma::nds 
Tilsynekomst i det svenske Hovedkvarter blev dcr urigtig opfattet, som 
pm Christian Frederik htivde afsendt to Udsendinge for at anholde om 
Vaabenstilstand. 

Uagtet Christian Frederik ingenlunde havde gaact ind paa alle de af 
Carl Johan opstillede \^ilkaar, ansaa dog dcnne det hensigtsmaessigt at 
fortsaette de indledede Underhand) inger. Disse maatte iniidlertid nu lacgges 
i svenske Maends Haender. 

Til at overbringe sit Svar paa Christian Frederiks to Skrivelser (S. 83) 
udsaa Carl Johan sin Adjutant, Major Baron G. Toll. 

Til Underhandler bestemte han Generalmajor M. F. F, Bjernstjerna. 

Begge disse ankom om Eftermiddagen lode August til Moss og havde 
der Foretra^de hos Christian Frederik, til hvcm Toll overlevercde den 
mcdbragte Svarskrivelse, der var dateret samme Dag. Derefter bcgyndtes 
om Aftenen lode August Underhandlingcn mellem Kongen og Bjern- 
stjerna, og de fortsattcs de to folgende Dage den iite og i2te. 

Gangen i disse Forhandlinger kan i dercs va^sentlige Track f&lges 
gjennem en Raekke af Udkast, der ere bevarede i forskjellige, olTentlige 
og private Archiver, samt gjennem Christian Frederiks Breve til General- 
major Bjernstjerna og dennes Brcv til Carl Johan af iite (o: i2te) August. 

I Schinkels Minnen, VIII, S. 207 gjengives Kronprinsens mundt- 
ligc Instruktion for Bjernstjerna i fdgende Form: 

«Ni skall resa till Moss for att der tniffa prins Christian. Ni skall fi 
fullmakter for att inlAta er i underhandlingar med honom. HufvudforemAlet 
for er beskickning skall blifva att format honom sammankalla ett storthing 
och derpA resa sin viig, samt att emellertid genast nedliigga makten i 
regeringens hander.)) 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 83 



1. Carl Johans Brev til Christian Frederik af lOde August 1814. ^ 

Fredrikstad 10 Aout 1814. 

Je ne veux pas perdre un instant de Vous exprimer la satisfaction 
que m'ont donn^e les deux lettres de V. A. R. que Mr. Tank m*a ap- 
portees. La resolution qu'Elle a prise va lui acqu^rir dcs droits k Tint^rSt 
g^n^ral. Je renouvelle k V. A. R. les assurances solennellcs de tout 
ce que le Roi veut faire, de tout ce que S. M. fera pour la liberty, 
le bien-etre et le voeu du peuple, au bonheur duquel Vous ne Vous 
opposez plus. Fils adoptif de mon Roi, h^ritier de son trone, j'ai des 
devoirs k remplir envers ce Monarque et envers la nation qui m*a adopts 
en m^me terns que lui. V. A. R. reconnaitra elle-m^me, que, malgr^ mon 
desir personnel, je ne puis pas avoir d'entrevue avec Elle, avant qu'elle 
n'ait remis le pouvoir ex&utif h la nation Norv^gienne. Cette d-marche 
faite par V. A. R., c'est moi qui souhaiterai vivement de la voir et de 
lui parler. Je me rendrai de bien bon coeur oil V. A. R. le desirera et 
je lui prouverai que les sentiments qu'Elle m'inspire depuis que j'ai 
regu ses deux lettres, sont ccux de I'affection d'un sincere et veritable ami. 



2. Carl Johans Proklamation af lOde August 1814.^ 

Nous Charles Jean, Prince Royal de Su^de 

et de Norv6ge, En vertu dcs pouvoirs qui nous ont 6t6 d(^legues par Sa 
Majeste le Roi de Su6dc ct de Norvcge, notre tr^s-gracieux Souverain, 
D^clarons : 

1° Que nous acceptons au nom de Sa Majesty le Roi de Su6de et 
de Norvcge la constitution faite par la di6te d'Eiswold, et qu*il n'y sera 
fait de changcment que pour cc qui la mettrait en opposition avec Tunion 
des deux Royaumes, et que ces changemcns seront faits de concert avec 
I'assemblee nationale. 

2° Que Sa Majeste le Roi de Su^de et de Norvcge promet oubli 
du pass(§ en faveur dc toutes les personnes de quelque rang et condition 
qu'ellcs puisscnt ctre, qui auraient manifcste dcs opinions contraires k 
Tunion des deux royaumes, et que pcrsonne ne sera poursuivi ni directe- 
ment ni indircctement pour ces opinions. 



* Er stilet: Au Prince Chretien Frcdiric de Danemarc. Gjengives her efler en Afskrift 

fra Carl Johans Kopibog. 
2 Bckraeftet Afskrift i Rigsarchivet. Dette Dokument er den i SlatsraadsprotokoUen af 

i3de August under No. 3 nacvnte Declaration. 

6* 



84 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

3° Les fonctionnaires civils et militaires, soit Norvegiens ou Strangers 
au pays, seront traites avec les 6gards et la bienveillance que leur doit 
Tautoritd sup(5rieure ; aucun d'eux ne pourra etre recherch6 pour ses 
opinions. Ceux qui ne continueraient pas leur service, seront pensionnes 
d'aprds les loix de Tctat. 

• En foi de quoi nous avons signe la pr6sente declaration h notre 
quartier geni^ral de Fredericstad le lo. Aout 1814. 

Charles Jean 
Sceau. 

Copie conforme 
M. Bjornstjerna 

General Major. 

Fremlagt i Statsraadet d. 13 August 1814. 

V. Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22 November 18 14. 

Weidemann. 



3. Generalmajor Bjernstjernas ferste Udkast til en politisk 

og militaer Konvention. ^ 

i°^o. S. A. R. le Prince Chretien convoquera de suite les etats 
gdndraux du Royaume de Norv^ge, en conformite de la constitution 
existente, le terme de la reunion sera fix^ pour la fin du mois de Sep- 
tembre ou plus tot si faire se peut. 

2^°. S. A. R. le Prince Chretien permettra (sic) solennellement de 
rcmettre le pouvoir ex6cutif sans reservation quelconque entre les mains de 
la di^tte aussi tot qu'elle sera rassemblce. 

3*»°. S. A. R. le Prince Chrc^tien confiera de suite le pouvoir ex6cutif 
au conseil d'6tat qui le conservera jusqu'cl [I'epoque de I'ouverture^ de 
la di^tte; [la di6tte forniera alors un comite secret qui gouvernera le 
royaume. ^ C'est alors h la di^tte de convenir du mode de gouvernement 
provisoire qui existera jusqu*cl ce que S. M. le Roi de Su6de soit enti^re- 
ment entr(^ dans [Ses * droits de Tautoritd Royale. ^ 

* Origfinal i Familien Bjernstjernas Archiv; Afskrift af denne i Rigsarchivet. Originalen 
er belt skrevcn med Generalmajor Bjernstjernas Haand. Ogsaa Blyantsrettclserne kunne 
vacre foretagne af ham. Dog kan dette vaerc tvivlsomt med Hensyn til Ordene: />aa 
alUrh^yeste Befalingy der naermest synes at vaere skrcvne med en norsk Haand. 

2 ripoque de Votiverture er med Blyant rettet til: la cloture, 

8 Ordene: la diette — le royaunu ere udsletlede med Blaek. 

4 Med Blyant rettet til les. 

^ Med Blyant er ovcrstreget Alt af denne Artikkcl, som kommer efter Ordet: la cloture 
de la diette. Hele Artiklen er derhos indcirklet med Blyant, idet i Randen Ordene: 
article scpare ere tilsatte, ligeledes med Blyant. 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 85 

4. Le conseil d'dtat cxercera ses fonctions en qualitc de repr&en- 
tans de la nation. Ses dccr6s ct actes seront sign6s par les membres 
du conseil d'(^tat, ^ sans autre scigne quclconquc. ^ 

5*°. S. A. R. le Prince Chretien se rctirera jusqu'j\ I'epoque, ou la 
di^tte puisse 6tre rassemblec, h quelqiie campagnc, eloigndc au moins 
10 miles de Christiania (siege du conseil d'etat). S. A. R. ne paraitra k 
la di^tte que pour se dcmettre du pouvoir supreme cjue la nation lui a 
confic, apr^s quoi il quittera la Nor\Tge. ^ 

6*<*. S. A. R. ne pourra aucunement ctre considere comme chef 
de la nation ou mcdiateur entre elle et S. M. Su(^doise. * Le Roi de 
Sudde traitera directement avec la didtte par la voie d'un ou plusieurs 
commissaires. Sa Majestd promet d'accepter la constitution tel que la 
nation se Test donn^e, sauf les articles qui la mettent en opposition h 
I'union des deux royaumes. ^ 

7. * La di<!jtte sera rdunie a Christiania. 

8. '^ Les trouppes nationalles Norvegiennes seront semestrces de suite, 
et rentreront dans leurs provinces respectives; il n'y aura que les trouppes 
enrolees ainsi que les regimens d'iVgerhus et de Siidenfjal qui resteront 
sous les armes, mais qui ne depasseront point la ligne de demarcation 
stipul(!ie par Tarticle 13. 

9. ® II ne restera en Norv(^ge que 2. divisions Suc^doises avec une 
artilerie et cavalerie proportionee h cette force. Le reste de I'armee 
Su^doise rentrera en Su6dc. 

10. ® II y aura armistice par terre et par mer, le blocus cessera 
jusqu'^ r^poque k qui la di^tte [se] soit prononc^e. ^® 

ii.i* Les promesses faites par S. M. le Roi de Suede au peuple 
Norvegien ainsi que les 3 promesses ^^ que S. A. R. le Prince Royal a 
fait au nom du Roy seront ^^ respectees et suivies. 



* Her er med Blyant indskudt: J^na alUrh4*jeste Befaling, 

2 Den hele Arlikel cr indcirklct og Ordcne: article scpare tilsal, alt med Blyant. 
8 Det forste Punctum er overstrcgct med Blyant. Hclc Artikelcn er indcirklct og bctcgncl 
med €Z?^.» (o: Article separi). 

* Dette Punctum er overstreget med Blyant og det Felgende belegnei som Art. 3. 

* Efter disse Ord er der paabegyndt en Blyantsbeniacrkning, som synes at maattc Ia?ses: 
en conformite des promesses qui, 

^ Med Blyant forandret til 5. 

7 Med Blyant forandret til 6. 

8 Med Blyant forandret til 7. 
8 Med Blyant forandret til 4. 

10 Dette er forst med Blaek rettet til : Jusqu*a deux mois aprh cette convention faite^ der- 

paa med Blyant iU:jusqu*a j mois apres la signature de la presence. 
» Med Blyant rettet til 4, 

^ Med Blyant ere Ordene: les j promesses rettede til: cettes, 
^8 Ilcr cr med Blyant indskudt: scrupuleusement. 



86 YNGVAR NIEIJ5EN. H.-F. Kl. 



12.^ La fortcresse de Fr^dricstcen sera remise de suite aux trouppes 
de S. M. le Roi de Suede. 

13.2 II y aura une ligne de demarcation entre les deux armies, 
I'armde Suddoise apuyera sa gauche k Sooner, et sa droite k Spydeberg 
en suivant le chemin qui conduit du premier au second de ces endroits, 
la rive gauche du Glommen jusqu'au lac Ojeren sera occup6e par les 
trouppes Suedoises. 

La partie de Tarmee Norvcgienne qui restera sous les armes occupera 
tout le Westland ® jusqu'k Drammen, et la partie septentrionalle y compris 
les provinces de Tellemarken, Toten et Hedemarken. 

14. * Agerhus et Kongsvinger conserveront garnison Norvcgienne. 



4. Det andet Udkast til en politisk og militaer Konvention. ^ 

Convention d'armistice. 

i^^ S. A. R. le Prince Chretien convoquera de suite les ctats gen6- 
raux du Royaume de Norv6ge en conformity de la constitution existcnte; 
le terme de la reunion sera fixe pour la fin du mois de Scptembre ou 
plut tot si faire se pent. 

2^^ S. A. R. le Prince Chretien promettra solennellement de remettre 
le pouvoir ex(§cutif sans reservation quclconque entre les mains de la 
di6te, aussi-tot qu'elle sera reunie, SLpr^s quoi il quittera la Norvege. 

3*^^ S. M. le Roi de Su6de traitera directement avec la diete par 
la voie d'un ou de plusieurs commissaires ; S. M. promet d'accepter la 
constitution telle que la nation se Test donndc, sauf les articles, qui la 
mettent en opposition h I'union des deux royaumes. 

4*^ Les promesses faites par S. M. le Roi de Su(!ide au peuplc 
Norvcgien ainsi que cclles que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom 
de S. M. le Roi, seront scrupuleusement remplies et manifestoes par Elle 
k la di^te Norvcgienne. 

5*° La didte sera reunie k Christiania. 

6^ Les troupes nationalcs Norvcgicnnes seront semcstrces de suite, 
et rentrcront dans leurs provinces respectives ; il n'y aura que les troupes 
enrol^es {vdrfwade) ainsi que les regiments d'Agcrshiis et de Siidcnfjals 

1 Med Blyant rettet til 9. 

2 Med Blyant rettet til /O. 

8 Oprindelig har der staael: toutt la partie occidcntaU de la Korvege, 

* Med Blyant rettet til // {}). 

6 Dcnne Oplcgnclsc (udcn Datum og Uiulcrskrift) er de i StatsraadsprotokoUcn for I3dc 

August (S. 102) under No. i naivntc tOpsatle Bclingclscr for Vaabcnstilstandcii». Original 

i Slorlhingcls Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. 



1894. No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 87 

qui resteront sous les armes, mais qui ne d^passeront point la ligne dc 
demarcation stipul^e par Tarticle 8. 

7*0 II ne restera en Norv^ge que 2 divisions Su6doises avec une 
artillerie et cavalleric proportionn^e h cette force; le reste de Tarm^e 
Sucdoise rentrera en Su6de. 

8^** II y aura une ligne de demarcation entre les deux armies, 
rarm^e Sucdoise appuyera sa gauche h Sooner et sa droite h Spydeberg 
en suivant le chemin qui conduit du premier au second de ces endroits; 
la rive gauche du Glommen dcpuis le Spydeberg jusqu'au lac d'Oyeren 
et de 1^ par Trogstad au lac de Rodenas sera occup^e par les troupes 
Su6doises. 

La partie de I'armde Norvegienne qui restera sous les armes occupera 
tout le Vestland jusqu*au Drammen ainsi que la partie septentrionale du 
royaume, y compris les provinces de Tellemarken, Toten et Hedemarken. 

9^** La forteresse de Frederiksteen ainsique les ouvrages y appartenant 
seront remis de suite aux troupes de S. M. le Roi de SuCide, la garnison 
rentrera dans ses foyers avec promesse de ne plus servir. 

lo^^o II y aura armistice par terre et par mer, le blocus cessera, 
jusqu'^ trois mois h compter de la signature de la presente. 

ii*"® Les fortercsses de Kungsvinger et d'Agerhus conserveront les 
garnisons qu'elles ont actuellement. 



Fremlagt i Statsraadet d. i3(lc August 1814. 
Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 18 14. 



v. Hoi ten. 
Weidemann. 



5. De ved det andet Udkast udskilte separate Artikler. ^ 

Articles separcs. 

1^^ S. A. R. le Prince Chr<^tien confiera de suite sous un prdtextc 
quelconque le pouvoir cxecutif au conseil d*6tat, qui le conservcra 
jusqu'^ la cloture dc la di6te, ou bien jusqu'^ ce que la di(^te se soit 
prononc^c d'une manidre positive sur le mode de gouvcrnement. 

2^° Le conseil d'etat excrcera ses fonctions en qualitd de representan's 
de la nation, ses dccr^s et actes seront soussignes par les membrcs du 
conseil d*etat avec la formulc de: Paa allcrhojaste Bcfallning et ne 
seront munis d'aucun autre sceau quelconque. 



1 Er de i Statsraadsmedet den i3dc August under No. 2 (S. 102) fremlagte tTvende saa- 
kaldte separate Artikler. » Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. 



88 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



3*^^ S. A. R. le Prince Chretien se retirera jusqu'k T^poque on la 
di^te puisse fitre rassemblc^e, k quelque campagne ou ville quelconquc, 
(§Ioignde d'au moins lo miles de Christiania, ou si6gera le conseil d'etat. 



Fremlagt i Statsraadet d. i3de August 1814. 
Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 18 14. 



V. Holten. 



Weidemann. 



6. Udkast til saerskilt politisk Konvention. ^ 

Traits 

entre S. A. R. le Prince Royal de Su^de^ au nom de S. M. le Roi de 
Su6de d'un cotd et le Gouvernement Norv^gien de Tautrc conclu a Moss 
le , . d'Aout 18 14 par intermission des Soussignds, et sauf les ratificatioas 
n^cessaires. 

1^^ S. A. R. le Prince Chretien convoquera de suite les dtats 
g^ndraux du Royaume de Norvcge, en conformitc^ de la constitution 
existente, le terme dc la reunion sera fix6 pour la fin du mois de Sep- 
tembre, au plus tot si faire se pent. 

2^° S. A R. le Prince Chrdtien promet" solemnellement par la 
pr^sente de remettre le pouvoir executif dont il est revotu, sans reservation 
quelconque, entre les mains de la di^tte aussi tot qu'clle sera reunie, 
apr^s quoi il quittera la Norvcge, pour suretd ulterieure il fera remettre 
cette promesse redig^e en due forme et muni de son seign et de son 
sceau sans delai aucun h Sa Majestd le Roi de Su6de. ^ 

3^^ S. M. le Roi de Sutde traitera directemcnt avec la di^tte Nor- 
v^gienne par un ou plusieurs commissaires. S. M. promet d'accepter la 
constitution telle que la nation se Test donnce, sauf les articles qui la 
mettent en opposition k Tunion des deux royaumes, et s'engage dc ne 
faire aucun changement que de concert avec la di6tte. 

4*° Les promesses faites par S. M. le Roi de Su<^de au Pcuple Nor- 
v^gien ainsi que celles que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom de 
S. M. le Roi, seront scrupuleusement remplies, et manifcstees par Ellc a la 
di^tte Norv^gienne. 

5*^ La diette sera rc^unic a Christiania. 



* Er det i Statsraadets Eftermiddagsmode den i3de August under No. 7 fremlagte 
Udkast, som nu opbevares i Slorthingcls Archiv. 

* Oprindelig har der slaaet: et de la Norvege; men disse Ord ere igjen udslettede. 

3 Oprindelig har der staaet: k Son Altcssc le Prince Royal, men dette er udslettet. 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 89 

6*** S. M. Ic Roi dc Su^de cmployera Ses bons offices aupr6s de 
S. M. Ic Roi de Danncniarc, pour faire revoquer les ordonances ou edits 
promulgu^s depuis le 14 de Janvier 18 14 contre les fonctionnaires publics 
de la Norv6ge ainsi que contre le Royaume de Norv6ge en general. 

Fremlagt i Statsraadet d. i3de August 18 14. 

V. Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget den 22 Novembr. 18 14. 

Weidemann. 



7. Generalmajor Bjernstjernas ferste Udkast til saerskilt 

militaer Konvention. ^ 

Convention d'armistice 
entre les trouppes Suedoises d'un c6t6, et les trouppes Norvcgiennes 
de Tautre, conclue e\ Moos le 13 d'Aout 18 14 par Tintermission des 
soussignds, et sauf les ratifications n^cessaires. 

I mo u y aura armistice par terre et par mer, entre les trouppes et 
flottes Suedoises d'une cote et les trouppes et flottes Norvcgiennes de 
Tautre pendant 3 mois ^ compter du jour de la signature de la pr^sente. 

2^^ La fortercsse de Fredricsteen ainsi que les ouvrages y appartenans 
seront remis de suite aux trouppes de S. M. Suedoise, la garnison rentrera 
dans ses foyers avec promesse de ne plus servir pendant le courant de 
la guerre. 

jtio II y aura une ligne de demarcation entre les deux armees 
respectives; I'armCe Sut^doise apuiera sa gauche au golphe de Christiania 
pr6s de Sooner et sa droite ^ Spydeberg ou suivant le chemin qui conduit 
du premier au second de ces endroits, la rive gauche du Glommen depuis 
Spydeberg jusqu'au lac d'Ojeren et de 1^ par Trogstad au lac de 
Rodanas sera egalement occupd par les trouppes Suedoises. La partie 
de Tarm^e Norvegienne qui restera sous les armes occupera tout Je West- 
land jusqu'au Drammen, ainsi que la partie septentrionalle du royaume, 
y compris le Tellemarkcn, le Toten et Hedemarken, il restera done un 
rayon autour de Christiania qui ne sera occup6 ni par les trouppes 
Suedoises ni par les trouppes Norvegiennes pour laisser enti^re liberty 



^ Original i Familien Bjornsijernas Archiv (i et Bind betitlct: Familje-Handlingar, Norge 
18 14), hclt skrcvcn mcd Generalmajor M. Bjornstjcrnas Haand. 



90 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

aiix discussions des rcpresentans de la nation qui seront convoqu& en 
di^tte a Christiania pour la fin du mois de Septembre. 

4*0 Lcs trouppes nationalles Norv^giennes seront semestrdes de 
suite et rentreront dans leurs provinces respectives, il n'y aura que les 
trouppes enrolees [vdrfvade) aussi que les regimens d'Agerhus et de 
Sydenfjiils qui resteront sous les armes mais qui ne dcpasseront point la 
ligne de demarcation stipulee dans I'article 3. 

5*^ II ne restera en Norv^ge que deux divisions Su^doises avec une 
artillerie et cavalerie proportionee ^ cette force, le reste de Tarmde 
Su(§doise rentrera en Su^de. 

6^® La partie de I'arm^e Norv^gienne, qui reste sous les armes 
rentrera dans la ligne de demarcation par marches d'etappe qui seront 
regli^es par des officiers d*6tat major Su6dois et Norvdgiens; les trouppes 
Non^egiennes commenceront leur mouvement le 20. du mois courant; 
la partie de I'armt^e Suedoise qui rentre en Su6de commencera de m^*me 
son mouvement retrograde le 20. du mois courant. 

7'»o Les forteresses de Kongsvinger et d'Agerhus conserveront les 
garnisons qu'elles ont actuellement. 



8. Det andet Udkast til saerskilt militaer Konvention. ^ 

Convention d'armistice 
entre les trouppes Su^doises d'un cote et les trouppes Norvegiennes de 
I'autre conclue k Moos le d'Aout 18 14 par I'intermission des soussign6[s], 
et sauf les ratifications n^cessaires. ^ 

I mo II y aura armistice par terre et par mer entre les trouppes et 
flottes Su^doises d'un cote, et les trouppes et flottes Norvegiennes de 
I'autre pendant 3 mois ^ compter du jour de la signature de la presente. 
Le blocus des ports Norv^giens cessera pendant cette meme intervalle. 
L'exportation et I'importation seront libres. 

2^** La forteresse de Fredricstecn ainsi que les ouvrages y apartenans 
seront remis de suite aux trouppes de S. M. Suedoise, la garnison sortira 
de la forteresse avec armes et bagages ainsi que tout (sic) les honneurs 
militaires, les officiers auront la permission d'aller ou bon leur semblera, 
les soldats rentreront chez eux, les uns et les autres promettront de ne 
plus servir contre les trouppes de S. M. Suedoise. 



1 Er de i Statsraadets Eftermiddagsmode den I3de August under No. 6 fremlagte militaere 
Bclingelser for Vaabenstilstandcn. Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. 

2 Bjernstjcrna, dcr selv bar skrevet ogsaa dette Udkast, synes oprindelig at have villet 
sUrivc tsuccessives.^ men har sluttct, som om ban liavde skrevet *ficcessatres.* 



l894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 91 

y^ II y aura line ligne de demarcation entre les deux armees 
respectives. L'arm6e Su6doise occupera la rive gauche du Glommen 
depuis Fredricstadt jusqu' au lac d'Ojeren, et de \k tirant une ligne par 
Trogstad a Rodanas .ainsi que I'isle de Tunoe jusqu' k Isse bro et Kol- 
bergs bVo. 

La partie de Tarmee Norvcgienne qui reste sous les armes ne se 
portera pas en avant de Sooner, Spydeberg et Hovi. 

4^ Les trouppes nationalles Norvegiennes seront semestrees de suite, 
et rentreront dans leurs provinces respectives; il n'y aura sous les armes 
que les corps sus mention6s, savoir 

a. Regiment de Sydenfjals 

b. do. de Nordenfjals 

c. do. d*Oplandske 

d. do d'Agerhus {Skarpskyttar) 
La brigade d'artillerie. 

Ces corps ne d6passeront point la ligne de demarcation stipul6c dans 
Tarticle 3 de mani^re que le pays depuis Sooner, Spydeberg et Hovi 
jusqu'au Glommen soit tout a fait libre de trouppes. 

5*^ II ne restera en Norv^ge que 2 divisions Suedoises avec une 
artillerie et cavalerie proportion^e ^ cette force, le reste de I'armee 
Su^doise rentrera en Sudde. ^ 

6*^** Les trouppes Norvegiennes se retireront dans leur ligne de de- 
marcation le 20. du mois courant ; la partie de Tarm^e Suedoise qui rentre 
en Suede commencera ^ evacuer la Norv^ge au meme terme. 

7™o L'armee Suedoise ne frappera le pays qu* elle occupy (sic) par 
aucune contribution ou requisition quelconque; elle payera content tout 
ce que les habitans lui^ fourniront. 

8. Les prisonniers de guerre seront remis de part et d'autre en masse, 
aussi tot que faire sc pourra. 

9. Les forteresses d'Agerhus et de Kungsvinger conserveront les 
garnisons qu'elles ont actuellement. 

Fremlagt i Statsraadet d. 13 August. 18 14. 

v: Holten. 

Fremlagt i Odclsthinget d. 22 Novbr. 18 14. 

Weidemann. 



Aars. 



1 Herefter var oprindelig skrevcl: 6*0 La partie de l'armee Norvegienne qui reste 
sous leSf — men dettc er attcr overstroget, hvorefter den nye Arlikel 6 folger, som i 
Texten gjengivet. 

* Dctte Ord cr igjen udslettet. 



g2 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

9. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna 

af lite August 1814.^ 

Monsieur. Vous savez que la remarque principale que j'avais k faire 
h la proclamation projett^e (^tait Tadministration du royaume au *nom de 
Sa Majest(§ le Roi de Su^de. Vous avez avis^ k un moyen de rdconcilier 
cette difficulte; mais il reste encore au projet d'armistice une difficult^, celle 
que de fait le royaume serait livr^ aux troupes Suedoises avant que les 
transactions de la di^te eussent lieu. Cette condition dtant absolument 
contraire k mon devoir, je ne le crois gu^re d'une consequence k rompre 
des n^gociations qui promettent une heureuse fin, et je V^ous invite pour 
cause de proposer k Son Altesse Royale le Prince Royal de laisser la 
ligne de demarcation pr^s du terrain conquis comme nous en convenions 
hier au soir,^ peut etre que le nombre des troupes pourrait aussi ^tre 
diminud, puisqu'en vcrite les troupes Norvdgiennes semestrees ne pourront 
gu^re causer d'ombrage aux troupes Su6doises. — Veuillez Vous employer, 
mon General, pour ces deux obstacles essenticls afin qu'ils puissent 
disparaitre. — 

II serait tr^s k souhaiter que les hostilitcs puissent cesser tandis qu'on 

ndgocie. — Un rapport arrive aujourdliui me prouvc que le contraire 

a lieu. 

Je me soussigne Votre bien affectionne 

Moss le II d'Aoiit 1814. Christian PVederic. 



10. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna 

af 12te August 1814.^ 

Mon General. A regard de Tordre au commandant de Frederichssteen 
je dois Vous observer, que la cession de cette forteresse est une condition 
de la treve [proposee dans ma lettre du 8,* et non un preambule, que les 
conditions ajoutees aujourd'hui k regard de la ligne de demarcation et du 
nombre des troupes Norvegiennes et Suedoises nous eioignent du but et 
que par consequent il faut bien remettre cette ordre jusqu' k Votre depart 
apres treve conclue, d*autant plus qu*on poursuit les hostilites. Enfin 



* Egenhaendig Original i Udenrigsdepartementets Archiv i Stockholm. 

* Note: je tCcn suis jamais convenu, M, B, 

8 Original i Udenrigsdepartementets Archiv; Udkast mellem Christian Frederiks Papirer. 

* Er i Udkastet tilfeiet over Linien; i dctte staar du 7, ikke du 8, 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 93 

pour [la substance de la declaration que je dois Vous faire, ^ la voici: je 
suis pret h vouloir faire des sacrifices personelles, mais non pas de sacrifier 
la surety et la liberty des discutions des repr^sentans du peuple, aussi peu 
que d^livrer le pays non conquis aux troupes Su6doises, ce qui serait 
contre mon devoir. 

La garantie des puissances alli^es pour toutes les stipulations entre le 
Roi de Su^de et la Norv6ge, est expressement demand6e. 

Ma r^ponse definitive k tous les points proposes Vous sera remise 
demain [apr6s le conseil d'etat entendu. ^ 

Votre bien affectionnd 

Moss ce 12 Aout 18 14. Christian Frederic. 



11. Brev fra Generalmajor Bjernstjerna til Carl Johan, 

af 12te August 1814." 

Monseigneur. 

L'obstacle principal qu'eprouve la n^gociation dont Votre Altesse 
Royale a daign6 me charger, est, que le Prince Chretien persiste k ne 
vouloir remettre le pouvoir ex^cutif dont il est revfitu, 
qu'entre les mains de la di^tte, allegant que comme il tient son 
pouvoir de la nation mfime, ce n'est que dans son sein qu'il peut s'en 
d^mettre. Ce point ^tant diametral ement oppose aux vues de Votre 
Altesse Royale, et n'ayant pu par aucun moyen engager le Prince 
Chretien h s'en d^sister, j'ai cru la n6gociation rompue, et j'6tais sur le 
point de partir, quand Tid^e m'est venue de proposer au Prince un 
mezzo termino qui m^nagerait son point d'honneur en lui offrant le 
moyen de remettre lui-meme le pouvoir qu'il exerce entre les mains de 
la di^tte, et qui d*un autre c6t6 ne pourrait qu'fitre avantageux aux intdrets 
de Votre Altesse Royale, je lui ai done fait les propositions ci-jointes. 

L'objection principale qu'il y fait est relatif k la ligne de demarcation 
qu'il voudroit avoir derri^re le Glommen; je crois cependant qu'il finira 
par accepter celle que je lui ai propose. 

Si Votre Altesse Royale tient ferme il serait bon pour cela que 
Votre Altesse me fit parvenir un ordre par ecrit et que je pourrais lui 



1 I Udkastet lilfiaiet over Linien, hvori staar: resumer Us conditions que je Vous propose 
les voicit hvoraf kun en Del er udstreget. De felgcnde Ord la void ere ikke indtagae 
i Udkastet. I Linien staar der: les void, over Linicn: esl efter Vous /aire, 

3 Mangier i Udkastet. 

B Efter en Afskrift af Originalen i Hs. Maj. Kongens Archiv. 



94 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

montrer, qui m'enjoindrait de ne rien relacher sur ce point, mais de 
m'envoyer en m^me terns une autorisation secrete de pouvoir rabattre un 
peu en cas que cela devrait motiver la rupture entitre de la negociation, 
qui sous tant de rapports me paralt avantageuse et pour laquelle Votre 
Altesse Royalc peut se considerer maitre de la Nor\''^ge. 

Le Prince a convoqu^ son conseil d'etat pour demain et je crois 
devoir rester id jusqu' ^ ce qu'il ait pris un parti d6cisif, supliant Votre 
Altesse Royale de me faire parvenir des instructions sur les propositions 
que j'ai fait au Prince, et me faire savoir si Votre Altesse Royale les 
trouve acceptables ou non. Le Prince a promi de soussigner la 
proclamation que Votre Altesse Royale lui a fait parvenir par la voie de 
Mr. Tank, sauf la phrase au nom du Roi de Su6de et de Norv^ge 
et avec les changemcns que la langue entrainera, mais qui ne nuiront 
point au sens litteral; j'aurais I'honneur de Tenvoyer a Votre Altesse 
Royale aiissi tot qu'elle me sera remise. 

Le Baron de Toll aura I'honneur de remettre ^ Votre Altesse Royale 
deux lettres que j'ai regu cette (sic) aprds diner du Prince Chretien, il y a 
beaucoup de vague, il chancelle le pauvre Prince, voudrait se tirer 
honorablement d 'affaire ct ne sait comment s'y prendre, il parait ctre bon 
enfant, vacillant de caract^re, mais ayant du gros bon sens. 

Je suis Monseigneur de 
Votre Altesse Royale 
Moos le II [d: 12] d'Aout le tr^s humble et le trds 

18 14. ob(§issant serviteur 

M. Bjornstjerna. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 95 



VII. 

Forhandlingeme i Moss isde og i4de August 1814. 



Af dc cfterfalgende Aktstykker vedkommc de forstc de Forhandlinger, 
der fertes i dct norske Hovedkvarter i Moss umiddelbart forinden Afsliit- 
ningen af den endelige Konvention. Det er to vigtige Dage i den 
skandinaviske Halves Historic, hvis Begivenheder oprulles i de her gjen- 
givne Dokumenter. 

Efterat Christian Frederik og Generalmajor Bjj^rnstjerna i Lebet 
af den T2te vare naaede saa langt, at der forelaa et Udkast til en politisk 
Konvention, oni hvilken begge Parter i det Vaesentlige vare enige, blev 
denne nicd Major G. Toll tilstillet Carl Johan. Den svenske Underhandler 
havde her gaaet meget langt mcd at fravige de af ham overbragte ferste 
Forslag. Hans Handlinger vare meget forsonlige. For ikke at spraenge 
den engang paabegyndte Underhandling, paatog han sig overfor Carl Johan 
et meget betydeligt Ansvar. I sine Gjerninger var han im^dekommcnde, 
og en vaesentlig Del af Fortjenesten for at have bragt disse Forhandlinger 
til en lykkelig Afslutning tilkommer derfor ham. 

Om Morgenen Kl. 7 den I3de August havde Kongen tilkaldt General- 
major Arenfeldt og Oberst Hegermann, for at here deres Mening. Dc 
vare hos ham et Kvarters Tid og vendte derefter tilbage til sine Tropper. 
De afgave en Betaenkning om den militaere Stilling, der er trykt foran, 
S. 65. 

Senere forhandlede Kongen med Statsraadet. I dette var nu Stats- 
raad N. Aall tilstede, som den foregaaende Dag var kommen fra England. 
Hans Reisefaelle, Sorenskriver Christie, opholdt sig ogsaa en Del af 
denne Dag i Moss. Til Statsraadet var tilkaldt Justitsraad Diriks, Soren- 
skriver Chr. M. Fa Is en og Professor G. Sverdrup, af hvilke dog den 
sidste ikke naaede frem til Moss fe^r en Stund efter Mo'dets Begyndelse. 
Derimod var ikke Christie tilkaldt. 

Om Forhandlingeme giver Madets nedenfor (S. 102 fig.) aftrykte Protokol 
en Del Oplysninger. Men en njoiagtig Frems til ling af deres Gang er ikke 
der at finde. Heller ikke kunne de efter laengere Tids Forleb ved de tre 
af Underhandlerne nedskrevne Beretninger om deres Deltagelse i disse 
vigtige Begivenheder ansees for fuldt paalidclige Kilder. I den Henseende er 
det meget oplysende, naar den enc af dem, Statsraad Collett, til sin 
Familie oftere har ytret, at han blot havde bevaret en meget forvirret 
Erindring om Enkelthederne ved de Forhandlinger, der Carte til Kon- 
ventionen, og at der blot var nogle enkelte Punkter, som stod klart for 
ham. Dette syncs at vaere meget naturligt. 



96 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Imidlertid er der en Kildc, der ialfald har ct betydeligt Varrd som 
Middel til at kontrollere, hvad der for 0\Tigt foreligger Denne Kilde er 
de Vidneforklaringer, som vol et Aar efter Konventionens Afslutning bleve 
afgivne for Rigsrctten i den mod Statsraad Haxthauscn anlagte Sag. Ved 
denne Anledning var flere af de Maend, som havde deltaget i Statsraadets 
Forhandlinger den i3de August, indkaldte for at afgive Forklaring an- 
gaaende disse. 

Af deres Forklaringer fremgaar for det ferste, at der forud for det 
egentlige Statsraadsme^de har gaaet en forberedende Forhandling, der ikke 
er bleven protokolleret. 

Denne fertes, da Christian Frederik var upasselig, «i Kongens eget 
Gemak», medens det paafaJgende Statsraadsnuarde holdtes i et andet Vaerelse, 
begge Dele i Mosse Jernvaerks Hovcdbygning. 

Efter hvad Statsraad Haxthausen oplyste for Rigsretten i dennes 
Mader 7de og iite November 1815, havde han nu for Kongen paavist, at 
Haeren var langt bedre forsynet, end han havde forklaret i Statsraadet den 
8de August, og dette var tillige tiltraadt af de 0vrige Statsraadsmedlemmer, 
som henviste til den ovenfor, S. 57 flg. trykte Rapport. Haxthausen 
havde derhos endnu havt at forelaegge «en Plan, hvorledes Armeen 
med fuldkommen Sikkerhed kunde forsynes for hele Sep- 
tember Maanedw. 

Umiddelbart efter forklarede han: 

«Kongen ansaa det ikke for Sikkerhed nok, da, om endog Magazinerne 
vare forsynede, der dog maatte herske Mangier, og let kunde opstaa 
uovervindelige Vanskeligheder, hvor^'^ed Armeen kunde mangle, og derfor 
bad Statsraadet ved Conventionens naermere Overlaeg at tage disse Mangier 
og Vanskeligheder i Overveielse.» 

Paa Forespargsel erklaerede Haxthausen, at Grunden til, at «den 
Erk]aering, der af ham og de 0vrige Statsraader blev givet, 
og hvorved de sjQrgte at berigtige Kongens Formening 
angaaende Armeens Forsyning,* ikke var indfo^rt i Protokollcn, alcne 
var den, «at saavel Kongens Erklaering som Statsraadets 
Berigtigelse af samme fandt Sted, farend Statsraadets egent- 
lige Session var begyndt.» Han bemaerkede endvidere, «at de 
omspurgte Declarationer bleve givne i Kongens eget Gemak, 
da Kongen var upasselig, hvorimod St'atsraadets Samling 
holdtes i et andet Vaerelsc.» 

Fremdeles afgav Haxthausen felgende meget vigtige Forklaring: 

« Statsraadet var eenstemmig af den Mening, at det var at o^nske, naar 

Omstaendighederne tillode det, at der gjordes et Hovedfors0g, hvorved 

Vaabnenes Lykke kunde prieires, og at det troedc, at det var Nationen 

behageligere, at der gjordes et saadant Forsag, forinden Vaabenstilstanden 

kom under Betragtning cller blev antagen, og i den Henseende gjorde 

Hs. Majcstaet Forestilling derom. Om denne Forestilling fra Hs. Majestaets 

Side blev approberet, kunde han formcdelst Kongens davaerende Upasse- 

lighcd ikke bestemt opgive; dog forekom det det samtlige Statsraad, som 

om Kongen dertil gav sit Mindc; men om noget i den Anledning blev 

foretaget cllcr ikke, er i\ngjaeldende ubekjendt,» 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 97 

I et nogle Dage senere, iite November 18 15, afholdt Forhor gjentog 
Haxthausen de samme Forklaringer, at: «det var strax om Morgenen, 
ferend Statsraadet blev samlet til Deliberation, at det samt- 
lige Statsraad forestillede Hs. Majestaet, at det var enskeligt 
for Nationens og Armeens ^Ere, og efter den Aand, som 
herskede i hele Nationen, at en Hovedtraefning ferst blev 
prevet, forinden en Vaabenstilstand indgikkes, og denne 
Forestilling skede i Kongens Kabinet — — Hans Majestaet 
var saa syg, at han ikke kunde vaere tilstaede ved Delibe- 
rationernc, hvorfor de maatte holdes i et ganske saerskilt og 
afliggende Vaerelsen. 

Videre forklaredes, at «Kongen afgav aldeles intet Svar paa 
Statsraadets forommeldte Forestilling; dog lod det, som Hs. 
Majestaet billigede den; men paalagde imidlertid Statsraadet 
uopholdeligen at tage de tilbudne Conditioner under nacrmere 
Overveielse». 

Derhos har Haxthausen til samme Tid afgivet en anden Forklaring, 
der er af Vigtighed til Forstaaelse af det S. 102 flg. trykte Referat af 
Statsraadsniiordet den I3de August; 

«At det, som findes anfart i Statsraadsprotocollen, er deels det, som 
blev afhandlet i Kabinettet med Kongen, og dels det, som siden i Stats- 
raadet blev ventileret. Dette Svar afgav Statsraaden, efterat bemeldte 
Forhandling af I3de August var bleven ham forelaest. Videre tilfeiede 
Statsraaden, at, saavidt han erindrede, var det samtlige Statsraad, efterat 
dets Session var endt, attcr tilstaede i Kongens Kabinet, for at give Rapport 
om Deliberationernes Udfald paa saedvanlig Maade.» 

Den 2ide November blev Statsraad Collett afhjOTt i Rigsrettens 
Vidnekommittc. Hans Forklaringer stemte med Haxthausens. Denne havde 
i M&det i3de August «med Iver» udtalt sig imod enhver forhastct Beslut- 
ning, idet han forklarede, at Magasinernes Tilstand var saa forbedret, at 
der endnu «gjcrne» kunde udholdes Acre Ugers Kamp. Om den Bc- 
slutning, der var truffen om at levere en Hovedtraefning, heder det i 
Gjengivelsen af Colletts Forklaring: 

«Efter Statsraadets Forestilling blev i sammes Naervaerelse givet bestemt 
Ordre til Angreb, med hvilken Ordre en af Generalcommandoens Adju- 
tanter strax forfoiede sig til de forskjellige Armccorps. Efter Actors 
Opfordring svarede Vidnet, at det var, om erindres ret, Mansbach, der 
blev afsendt med Ordren. 

— — det er Vidnet ubekjendt, hvorfor ikke dette befalcde almin- 
delige Angreb foregik, og vides ikke bestemt, om Contraordre er passeret, 
og af hvem udstai^dt, da den egentlige Commando af Armeen ikke stod 
under Statsraadets Ressort.)) 

Paa samme Dag afgav ogsaa Statsraad A all sin Forklaring for Vidne- 
kommitteen, hvoraf hidsaettes det, som angaar de her foreliggende Sporgs- 
maal: 

«Vidnet erindrer fuldkommen vel, at Statsraad Haxthausen svarede 
bestemt, da Kongen ytrede, at der var Mangel paa Proviant, at han ved 

Vid.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 7 



98 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

sin sidste Rapport havde godtgjort, at der var Proviant for Armeen enten 
til 28de August cller til samme Maaneds Udgang, og skede denne Yttring 
i Anledning af den omhandlede Qvaestion, om man med Armeen skulde 
gaa angrebsviis tilvaerks. Disse Yttringer bleve fremsatte ved en Samtale 
med Hs. Majestaet Kongen, og da Sagen henlijarte under Generalcom- 
mandoet, blev af saadan Aarsag Intet derom tilfert Statsraadets Protokol. 

det var under samme Samtale, at Statsraadet yttrede, at man 

for Nationens og Kongens JEre burde vove et Hovedangreb. Efterat 
denne Samtale var endt, bleve de fra den svenske Regjerings Side over- 
sendte Propositioner i Statsraadet foretagne i et andet Vaerelse, hvor Kongen 
ei var naervaerendc. Propositionerne bleve der omhandlede af Statsraadet, 
og Resultatet deraf forelagt Hs. Majestaet, og derpaa blev Vidnet, tillige- 
med Statsraad Collett af Kongen beordrede, at traede i Underhandling 
med de Svenske; hvorpaa Vaabenstilstanden Dagen derpaa blev af de 
Norske og Svenske dertil Befuldmaegtigede underskrevet med den Forbe- 
holdenhed, soni Conventionen udviser. Hvad der passerede i den Tid, 
Vidnet var fravaerende, siger Vidnet, at han ei veed, ligesom Vidnet kun 
af Rygtet har hj&rt, at Ordre til Angreb skal vaere udgivet.» 

Den 24dc November 18 15 blev Statsraad Diriks afhert for Vidne- 
kommitt^en. Ogsaa han havde, som for naevnt, vaeret tilkaldt til Forhand- 
lingerne, uagtet han ikkc den Gang var Mcdlem af Regjeringcn. Han er- 
klaerede ligeledes, at Haxthausen den i3de August 18 14 — imod Kongens 
Paastand — havde fastholdt, at der var tilstraekkelige Forsyninger. Videre 
hidsaettes af hans Vidneforklaring : 

«De tilstaedevaerende i Statsraadet formaaede Kongen til, at give Ordre 

til at gaae angrebsviis til Vaerks mod Fienden, saasnart Saadant af de Com- 

manderende maatte findes tjenligt, og at anvende al muelig Kraft mod 

Fienden. Ordre blev i denne Henseende udstaedt; Vidnet erindrer ei, om 

samme var blot mundtlig eller skriftlig. Ordren blev givet til Kammer- 

junker Mansbach (som i den Anledning blev opkaldt i Statsraadet) af 

Statsraad Collctt. Det var Kammerjunker Mansbach, saavidt Vidnet 

husker. » 

Derimod kunde Statsraad Diriks ikke opgive noget Sikkert angaaende 
den Ordre, hvor^^ed Christian Frederik umiddelbart efter havde tilbage- 
kaldt sin foregaaende Angrebsordre. Han havde blot hort fortaelle, at en 
saadan ny Ordre var udstedt, uden at Statsraadet eller de, som vare til- 
kaldtc til dets Forhandlinger, derom vare adspurgte. Med de Bevaeg- 
grunde, der havde foranlediget Tilbagekaldelsen af den forste Ordre, var 
han ligeledes ubekjendt. 

Med Hensyn til selve Angrebsordren forklarede Diriks, at han selv 
havde vaeret naervaerende, da den blev udstedt. Saavidt han erindrede, 
havde desuden i Forsamlingen deltaget Statsraaderne Haxthausen, Rosen- 
krantz, Sommerhielm, Collett og Aall samt Sorcnskriver Chr. M. Falsen: 
«0m Professor Sverdrup paa samme Tid var kommet, erindrer 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 



99 



Vidnet ikke, ei heller, om alle de Foranfjerrte uden Undtagelse 
var tilstaede det 0ieblik, daOrdren blev udstaedt». Specielt ad- 
spurgt, 0111 Haxthaiisen da havde vaeret naervaerende, gav han den For- 
klaring, at han formodede det, uden dog at vaere sikker i sin Erindring. 
Derimod svarede han bestemt: «Kongen var tilstaede, da Ordren 
gaves, og den blev udstaedt med hans Samtykke». 

Umiddelbart efter afhjartes Professor Georg Sverdrup, dcr oplyste, 
at han af Mangel paa Befordring var kommen saa sildig til Moss, at Be- 
slutningen om Vaabenstilstanden da allerede var fattet: 

«Der var Ingen, der gjorde Forestilling mod Vaabenstilstanden, saavidt 
han herte. For det blev erklaeret, at Grunden til Vaabenstilstanden var 
Mangel paa Proviant. Der var en Rapport eller Betaenkning indkommen 
fra General Arenfeldt og Hegermann, der, saavidt Vidnet erindrer, inde- 
holdt, at Amieen kun havde Proviant paa 2 Dage. Actor fremlagde 
General Arenfeldts og Oberste Hegermanns Rapport af I3de August f. A. 
og begjerede Vidnet tilspurgt, om det er den, hvorom Vidnet har for- 
klaret sig? Vidnet hertil svarede, efter at vaere foreviist og have gjennem- 
laest den foreviste Rapport, at han ei bestemt kan gjenkende den, at vsere 
den af ham omforklarede ; desuden forekommer det ham, at der i den 
ham paa Moss foreviste Rapport var angivet et vist Antal Dage, og saa- 
vidt Vidnet mindes, 2de Dage, hvortil Provianten var tilstraekkelig for 
Armeen. Vidnet spurgte strax ved hans Ankomst til Moss de Tilstaede- 
vaerende i Statsraadets Forsamling, om der var forefaldet noget Hovedslag, 
hvortil blev svaret, at intet Slag var foregaaet, eller Krigen kunne (sic) 
fortsaettes af Mangel paa Proviant. — 

Defensor begjaerede Vidnet spurgt, om Statsraad Haxthausen var til- 
staede ved den Samtale, hvorunder saadan Yttring skal vaere forefaldet, at 
Slag ei kunde holdes af Mangel paa Proviant; om han ho^rte den, hvad 
han svarede dertil, og af hvem Yttringen blev fremf&rt? Vidnet hertil 
svarede: Jo! Statsraad Haxthausen var tilstaede. Vidnet erindrer ei bestemt, 
hvem der for ham fremsatte den omforklarede Yttring, og tror Vidnet, at 
Statsraad Haxthausen he^rte det Omforklarede, da han yttrede ogsaa, at 
der kun var Proviant til Armeen paa nogle Dage. Statsraad Haxthausen 
lod ved Defensor erklaere, at i hans Naervaerelse, forsaavidt han har hort, 
ere saadanne Yttringer, som af Vidnet omforklaret, ikke forcfaldne, hvilke 
han da skulde berigtiget paa samme Maade, som dette skede i Statsraadets 
Naervaerelse samme Dag for Hs. Majestaet Kongen, da han med 0vrige 
Tilstaedevaercnde bestemt raadede til Slag; han formoder altsaa, at nogen 
Hukommelsesfeil eller Misforstaaelse hos Vidnet maa have fundet Sted, 
hvilket og de evrige Vidners Forklaringer tilstraekkelig vise. — Vidnet 
svarede: at dets Vidncsbyrd aldeles ikke havde Hensyn til, hvad der var 
passeret, ferend det kom, hvorom Vidnet naturligviis maatte vaere uvidende, 



7* 



lOO 



YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



ligesom ogsaa om, hvad Hr. Statsraad Haxthausen til den Tid maatte 
have debiteret for Hs. Majestaet Kongen eller i Statsraadet; men med 
Hensyn til, hvad Vidnet har forklaret om, hvad der i Forsamlingen blev 
talt cfter Vidnets Ankomst, da finder hverken Misforstaaelse eller Hukom- 
melsesfeil Sted i Henseende til det, Vidnet har forklaret; hvorhos Vidnet 
tillagde, at da dc 0vrige Herrer ved hans Ankomst vilde have ham til 
at samtykke og iinderskrive, og han naegtede saadant paa Grund af, at han 
ei havde vaeret tilsta^de ved det Forhandlede, erkterede de, som forhen 
forklaret, at der ikke var Proviant til Krigens Fortsaettelse, hvortil Vidnet 
svarede, at dette maatte fornemmelig vaere afgji^rende i Henseende til 
SpoTgsmaalet. Vidnet tillagde: at det er mueligt, at Kongen kan have 
mundtlig givet den Erklaering, at der kun var Proviant paa et Par Dage, 
ligesom Vidnet og erklaerede, at det var Kongen, der sagde, at der ikke 
var leveret Slag eller kunne leveres Slag af Mangel paa Proviant, som 
var den almindelige Stemme. — Vidnet blev demitteret.» 

Endelig fremstod samme Dag som Vidne Hegermann, der i 1815 
var Statsraad og Generalmajor. Han forklarede: 

«Den I3de August, saavidt vides, Kl. 2 eller 3 Eftermiddag blev 
Ordre af Capitain Mansbach bragt til General Arenfeldt, hos hvem Vidnet 
da var tilstaede, om at foretage et Angreb; Va Time efter bragtes Ordre 
til General Arenfeldt, saavidt Vidnet mindes, ved en Dragonordonnants, at 
detaschcre den storste Deel af de forsamlede Tropper til Hovedqvarterets 
Daekning. Ordren modtoges af Arenfeldt ved Raade Kirke. Baade Ordren 
og Contraordren modtoges der. Vidnet tillagde : at det og General Aren- 
feldt efter Kongens Ordre var om Morgenen samme Dag Klokken 7 Slet 
paa Moss hos Kongen, og opholdte sig der kun ^U Time, men herte den 
Tid intet til Angreb. Endelig bemaerkede Vidnet, at den f&rste Ordre 
med Capitain Mansbach var mundtlig, men den sidste skriftlig, saavidt 
Vidnet ermdrer. Vidnet har ingen Kundskab om, hvad der foranledigede 
disse forskjellige Ordrer.» 

Den 6te December blev Mansbach afhart som Vidne og forklarede, 
at den ved ham overbragte Ordre var mundtlig, og at den indeholdt, at 
Arenfeldt og Hegermann «samlede skulle angribe Fienden, om 
mueligt, og derved benytte Omstaendighederne». Da han, Mans- 
bach, «modtog omforklarede Ordre af Kongen, var naervaerende i Vaerelset, 
Statsraad Collett og Amtmand Falsen)). Om flere havde vaeret tilstede, 
kunde han ikke erindre, navnlig ikke, om Haxthausen havde vaeret der. 
Mansbach traf Arenfeldt og Hegermann «paa Carlshuset, som ligger paa 
Veien til Frederikstad » . Den senere Ordre ankom dertil en halv Time 
efter, og medens Mansbach endnu opholdt sig der; den overbragtes aenten 
ved Ordonnants eller Holdhest». 

Den i8de December blev atter Statsraad Collett aflu&rt som Vidne, 
og med Hensyn til Angrebsordren henholdt han sig til sin tidligere 



1894. No. 4- AKTSTVKKER VEt)lt. KONVENTlONEN I MOSS. lot 

Forklaring, «idet han naie erindrer, at have hi^rt Angrebsordren 
tilraadet af Statsraadet og bifaldt af Kon^en». Collett erindrede 
ikke '.^neiagtig, hvem der i 0ieblikket var tilstede, men troede dog at 
kunne opgive, at Rosenkrantz, Sommerhielm, Haxthausen ^ og Chr. M. 
Falsen da havde vaeret naervaerende. Videre heder 'det i Vidneforklaringen : 

«Actor, i Anledning af Statsraad Diriks' Vidnesbyrd, begjerede Vidnet 

endvidere tilspurgt: om det var Vidnet, der efter Kongens Befaling be- 

ordrede Kammerjunker Mansbach at afreisc med den omqvaestionerede 

Angrebsordre? Vidnet hertil svarede: Vidnet gav ikke denne Ordre paa 

Kongens og Statsraadets Vegne, hvortil han ikke var committcret; men 

da han havde tilraadt denne Beskitnings Tagelse, hvis j&ieblikkelige Ud- 

ferelse han ansaae af saerdeles Vigtighed, tror han nok i den Anledning at 

have talt til Capitain Mansbach og paaskyndet hans Afreise til Arnieen.» 

Ogsaa Statsraad A all blev samme Dag paa ny afluart. Han henholdt 
sig i det vaesentlige til sin tidligere Forklaring, dog med enkelte Tillaeg. 
Det heder i hans Forklaring: 

« Vidnet kunde ikke naegte, at Udsigten til en muelig Mangel af Proviant 

under en langvarig og haardnakket Campagne for en Deel havde motiveret 

hans Beslutning, ikke at fraraade de tilbudte Vaabenstilstandsvilkaar. 

Imidlertid havde dog den Kundskab, han paa Moss erholdt, om Armeens 

Stilling, dens Tilstand, samt det Begreb, han gjorde sig om Fiendens 

Styrke, endmere dertil bestcmt ham.» 

Ved at sammenholde de her gjengivne Udtalelser af Vidneforh^rene 
med Statsraadsprotokollen og de tre Beretninger, som ere nedskrevne af 
Deltagere, vil der vise sig at vaere store Uoverensstemmelser. Imidlertid 
lader der sig tilveiebringe en klar Oversigt over Gangen i Forhandlingerne. 
Fornemmelig maa der tages Hensyn til den formlose Maade, hvorpaa 
Statsraadet ved denne Anledning holdt sine Madder. Der har dels vaeret 
forhandlet i Kongens Kabinet, i hvad man kunde kalde forberedende 
Merder, dels i et andet \"aerelse, hvor Kongen ikke var tilstede, hvorefter 
de der vedtagne Bestemmelser bleve ham forelagte og modtog hans Billi- 
gelse. Derimod synes der ikke at vaere afholdt noget formeligt Statsraads- 
mode, hvori Kongen har indtaget Forsaedet. Man har bevaeget sig om 
hinanden, frem og tilbagc, mellem de forskjellige Vaerelser. I de vaesent- 
lige Track var Alt bragt i Orden om Aftenen den I3de. Der vcntedes 
da kun paa Svar fra Carl Johan angaaende hans Godkjendelse af det S. 88 flg. 
trykte sidste eller tredie Udkast. 

Dette var allerede om Aftenen den I2te aftalt mellem Christian 
Frederik og Bjernstjerna. For Statsraadet var desuagtet om Formiddagen 
den nde (S. 102) kun fremlagt det fonidgaaende eller andet Udkast, der 
er trykt ovenfor, S. 86 flg. 

Om Eftermiddagen den I3de kom imidlertid det tredie Udkast frem 
og blev da vedtaget. Sent om Aftenen blev det leveret i Christian 
Frederiks Haender og fik hans Tilslutning. 

Men fremdeles manglede Carl Johans Samtykke, og uden dette kunde 
Intet betragtes som endelig afgjort. Det tredie Udkast var i Lj&bet af den 

1 Om denne oplystes dog under den felgende Del af Forklaringen, at han muligens i det 
afgjerende 0ieblik kunde have varct fravacrende. 



1 



I02 VNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



i3de Gjenstanc] for bans Overlaegninger. Om Aftenen blev det overdraget 
Generallieutcnant Skjs'ldebrand at briiige hans Svar til Moss, hvorhen denne 
ankom om Morgencn Sondag den I4dc August Kl. 6, og derefter tog de 
sidste Forhandlinger sin Begyndelse. 

Dissc farte samme Dag til Afslutningen af en politisk Konvention og 
en militaer Vaabenstilstand, der igjen blev den ferste Indledning til Fore- 
ningen af 4de November. 



1. Statsraadets Protokol for Medet den 13de August 1814. 

Aar 1 8 14 den I3de August var Statsraadet, efter Hans Majestaets 
allerhoyeste Befaling, forsamlet paa Moss Jernva^rk, hvor da tillige af 
Hans Majesta^^t vare tilkaldte Justitsraad Diriks, Sorenskriver Falsen og 
Professor Swerdrup, hvilken sidste endnu ikke var tilstede, da Samlingen 
begyndte. 

Hans Majesta^t underrettede Statsraadet om, at der til Hans Hoved- 
quarteer var fra Hans Svenske Majesta^t ankommen en svensk General 
Biernstjerne med F^orslag til en Vaabenstilstand, hvilke Udkast Hans 
Majesta^t nu overleverede, bestaaende i f&lgende: 

No. I. Opsatte Betingelser for Vaabenstilstanden, indeholdcnde 
II Poster. 

2. Tvende saakaldte separate Artikler. 

3. En Dcklaration af lode August sidstledcn fra Sverrigs 
Kronprins til Norges Folk. 

Hans Majestxt bcfalede, at disse Papirer og Forslag skulde af Stats- 
raadet og de tilkaldte Herrer tages under no^yeste Overveielse, til derom 
afgivende Formening, som skulde forelaegges Hans Majcsta^t. Til den Ende 
overleverede Allerheystsamme tillige en Dags Dato af DHrr. Generalmajor 
Ahrenfeldt og Kammerherre Oberst Hcgermann udfa^rdiget Dekla- 
ration (No. 4) angaacnde Forfatningen og Stemningen ved deres Armee- 
corpscr, hvorefter Allerlij0ystsamme tilkiendegav, at Armeen var i den 
stoTStc Mangel paa Proviant, der er saa stor, at den ved Generalmajor 
Ahrenfeldts Brigade tildecls ikke havde Forraad for mere end 2 Dage, 
og at der ikke haves Udsigter til at kunne anskaffe samme. — Oberst- 
lieutenant Stabell, som var bleven tilbage paa den estre Side af Glommen, 
var bleven tnengt tilbage til Fcdt Sund, og skulde dette forceres, saa vilde 
Armeen i sin naerva:rende Stilling va^re indsluttet, og ikke levnes anden 
Resource end at forlade Christiania og den hele astlige Side af Christiania 
Fiordcn, og kastc sig over paa Vestlandet. Fra Moss Kanten kunde hvert 
0ieblik ventes et Angreb, som man mod den fiendtlige Overmagt ikke 
kunde vente at afslaae, og som da vilde have den F0lge, at Moss inden 
faa Timer kunde va^re besat af Fienden, Under disse Omsta^ndigheder, 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 10;^ 

og da et videre drevet Forsvar kun vilde paadrage Landet ubercgnelige 
Ulykker, uden at lede til noget ^nskeligt Resultat, saa maattc Hans 
Majestaet nu tilkiendegivc Sin bestemte Beslutning, at han, oven^eiende, at 
hans redelige Bestraebelser fra nu af ikke mere vilde kunnc gavne Nationen, 
men kun paadrage samme den Skiebne at blive behandlct som et erobret 
Folk, vilde nedlaegge den ham overdragne Krone i Storthingets Haender, 
som til den Ende snarest mueligt skulde blive sammenkaldt, og befalede 
Hans Majestaet Statsraaderne Collett og Aal, efter at de fremlagde Forslag 
paa det njo^-este vare dre^-tede, og det samlede Statsraads og Tilforord- 
nedes Mening var dem meddeelt til Efterretning, at tracdc i naermere 
Underhandling med den sig her opholdende svenske General. 

Statsraadet foretog sig derefter at gjennemgaae de samme overdragne 
Papirer i Forening med de Tilforordnede, og fandt da samme efter n^aryeste 
Overlaeg derved at maatte giare folgende Anmaerkninger : 

Ved Dokumentet No. i : 
iste til 5te Post incl: ansaae man at kunne antages. 
6te ligesaa, med den naermere Forklaring, at ved de deri benacvnte gevorbne 
Tropper skal forstaaes : det Siendenfieldske, nordenfieldske og oplandske 
Regiment, det Agershusiske Skarpskytter Regiment, samt Artillerie 
Brigaden. 
7de Antaget, dog med Forbeholdenhed, at disse svenske Tropper under- 
holdes af den Svenske Regiering, og at alt hvad der til samme 
Armeecorps's Fornetlenheder paa Stedet frivilligen kan erholdes, af 
dem betales. 
8de Ansees at burde forandres saaledes: at svenske Tropper forblive i 
Besiddelse af det Terrain de have inde, saaledes at Demarcations- 
linien falger Glommen fra den venstre Arm ved Kolberg Broe og 
Isebroen, opad til der hvor 0ieren begynder, og derfra mod 0st til 
Rjerdenaes. Derimod maa de ovennaevnte norske Tropper kunde hen- 
lacgges paa den anden Side af Glommen, hvor saadant findes be- 
quemmest. 
gde Friderichsteens Faestning bo^r ingenlunde overleveres til S\'errig paa 
andre Vilkaar, end at Garnisonen rykker ud med fuld militair Honneur, 
og Folkene hiempermitteres, men Officererne beholde deres Kaarder, 
og tillades at gaae, hvor de ville. 
lode og lite kunde antages. 

Ved de saakalte articles separes (No. 2) blev anmaerket: 
Ved iste Post: Umuelig at indgaae, da Statsraadet, som ene Authoritet 
under Kongen, ikke vover at paatage sig, at holde indvortes Orden 
og Roelighed vedlige til Storthingets Holdelse. 



lo4 VNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Ved 2den: Statsraadet kan i ingen Deel fungere uden i Overeensstemmelse 

med Constitutionen, saalaenge denne er i Kraft. 
Ved 3die: Man kunde ikkc tilraade, at Hans Majestaet bortfiernede sig fra 

Regieringens Saede, i det mindste ikke forinden han havde nedlagt 

Rcgieringen i Nationens Haender, om bans Beslutning i saa Henseende 

er fast og uforanderlig. 

Endelig formeente Statsraadet og Tilforordnede, at naar Statsraaderne 
Collett og Aal, overeensstemmende med ovenstaaende kunde bringe Vaaben- 
stilstandcn tilveie, burde tillige af dem paastaaes, at Kongen af Sverrig 
skulde forbinde sig til, at anvende al sin Indflydelse hos Kongen af Dan- 
mark for at formaae ham til at tilbagekalde de Anordningcr, og ophaeve 
de Foranstaltninger, som han, siden I4de Januarij d: A: maatte have givet 
eller truffet, enten mod Hans Majestaet Kongen, mod Norge i det Hele, 
eller hervaerende Embedsmaend i Norge. Da dette Tillaeg blev Hans 
Majestaet forelaest, saa erklaerede Allerbeystsamme bestemt, at denne 
sidste Underhandlingspost aldeles ikke maatte berjere Hans personlige 
Interesse, da denne skulde vaere udenfor al Negociation. 

Le^Tigt bifaldt Kongen Statsraadets og Tilforordnedes yttrede For- 
meening, der blev Allerhoystsamme forelaest, som Basis for de Under- 
handlinger, som Statsraaderne Collett og Aal nu strax havde at indlede. 

Medens disse Statsraader vare fravaerende for at underhandle med 
General Bla^rnstjerne, indfandt Professor Swerdrup sig, der blev under- 
rettet om det Passerede, hvorved han, efter Omstaendighederne intet fandt 
at erindre, og isaer troede han, at Mangelen paa Proviant ene maatte af- 
glere Spergsmaalet. 

Da saavidt er passeret, blev Sessionen for denne Sinde haevet, efter 
at der endnu en Gang paa det kraftigste blev indstillet til Hans Majestaet, 
om Armeen ikke kunde gaae offensive til Verks. 

Rosenkrantz. Sommerhielm. Jonas Collett. Aall. 



v: Holten. 



Samme Dags Eftermiddag blev Statsraadet atter holdt, og leverede 
da Statsraaderne Collett og Aal tvende Udkast, hvoraf det ene angik 
de militairc Betingelser for Vaabenstilstanden, under Tittel: convention 
(T armistice (No. 6) og det andet under Tittel : Traite (No. 7) de Vilkaar, 
hvorundcr Storthinget skal sammenkaldes, og Kongen nedlaegge sin Myn- 
dighed i dettes Haender. Disse Dokumenter vare, efter foregaaende 
Negociation og Underhandling med den Svenske General BLarnstjerne af 



1894. No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. I05 

denne egenhaendig skrevne, med den Erklaering, at skient han, for sin 
Person fandt, at Propositionerne kunde vaere antagelige, dristedc han sig 
ikke til at underskrive dem, endog paa forv^entende Ratification, men var 
besluttet, saafremt hans Adjutant, som han ventede endnu i Aften, ikke 
bragte ham Fuldmagt i saa Henseende, at reise direkte til den sxcnske 
Kronprinds for at faae hans Ultimatum. 

Deklarationen fra den svenskc Kronprinds (No. 3) havde Comparentcrne 
formaaet General Biernstjerne, efter Conference med Originalen, som han 
anviste, at verificere. 

Statsraadet forelagde derefter Hans Majestaet Resultatet af disse Under- 
handlinger, hvormed Allerhjo^'stsammc erklaerede sig tilfreds. 

Disse her ovenbenaevnte Dokumenter bleve derefter in duplo rcen- 
skrevne, og samme Aften tilstillede den svenske General Biicyrnstjerne, 
med Betydning, at man derefter forventede den hastigst muelige Afgij&relse. 

Derefter blev denne Session haevet. 

Rosenkrantz. Sommcrhielm. Jonas Collctt. Aall. 



v: Holten. 



2. Beretning om Generallieutenant, Caron A. F. Skjeldebrands 
Deltagelse i Mossekonventionens Afslutning. ^ 

Skjoldebrand skulle vid Chris tiania stota till vid den be- 

stamda hufvuddrabbningen, enligt Krcnprinsens plan, och sokte tillstalla 
en falsk attaque pft Kongsvinger for r.tt bereda sig ett mindre svArt ofver- 
g^ngsstalle ofver Glommen, dA Bjornstjerna aterkom fran Moss, dit han 
sandts som Parlamentair med fredsanbud. Som Kronprinsen dock ej var 
nojd med de villkor, som erbjudits Bjornstjerna, fick Skj. befallning att fara 
dit med skriftligt uppsatta villkor, som askades. Hela dagen, da Skj. 
skulle resa, bad han Kronprinsen, att den Engelska blocquaden for de 
Norska hamnarne ej mitte liiifvas forran fdreningen var antagen och be- 
kraftad. Han visste, att Norska armeen ej hade mer an 3 ^ 4 dagars 
foda och de skulle nog di gitt in pft att forstoras och forstora. «Mcn 
Kronprinsens adelmod motstod alia mina forestallningam. Kronprinsen 
sade: Hvad? Vill Ni att jag skall svalta ut en nation, hvarofver jag sedan 
skall regera? Skj. miste swedes fa sSsom villkor, att bjuda blocquadens 
upphafvande, dA stillestind intradde. 

> Efter Svcnsk biografiskt Lexikon, XIV, S. 372 flg. Kilden for denne Beretning, 
der er forfattet af Domprovst Wieselgren, er Skjoldcbrands egne Qptegnelser. Kildens 
forskjellige FeiltageUcr ville let vaere ieinefaldende. 



Io6 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



Han blcf ej cxpedierad forran i borjan af natten. Ofverfart ofver 
Glommen tilliits ej forriin just som Svcnskarne foljande morgon borjat 
skjuta. Man syncs viintat, att hans resa skullc gjort uppehSll i anfallet. 
Men Skj. onskadc alt under det kulor satte punkt och komma, ft skrifva 
convention. D'Ohsson medfoljde fur att fora protokollet. 

I Moss tniffas en Hr. T., som der hade sin egendom. * 

«Jag sade honom, att de villkor, jag var iilaggd att framfora, voro de 
sista, och att om de ej i dag antogos, skulle kriget foras ph helt annat satt. 
T. fruktadc for sin egendoms forstoring och var mAn om ett fredligt slut. 
Jag frAgadc, om han kunde utverka nAgot mer, an General Bjornstjerna, 
en af de redan varande Xegotiatorerne, inrapportcrat. T. sade sig ha 
strafvat hela foregfiende qvallen och natten och vunnit n&gra punkter, dem 
han uppgaf, hvarefter han for til Fredriksstadt, att anmiila detta hos Kron- 
prinsen Christian [o: Carl Johan]. NAgra af de uppgifne punkterne voro 
mera an jag var Alaggd att fordra. Jag gick in i ett rum och skref om 
min instruction, der dessa punkter infordcs och nAgot derutofver. Jag gick 
sedan till Bjornstjerna, som skickade en Adjutant till Prins Christian att 
anmiila min ankomst. Han svarade, att han skulle emottaga mig kl. 6 om 
morgonen. Dfi vi kommo dit, fordes vi forst i ett rum fuHt med Generaler 
och Befalhafvare for tropparne. Mycket storre tillstallning och formaliteter 
motte mig liar, an hos Napoleon. Slutligen kommo vi i ett stort tomt 
rum, dit Prinsen kom in frAn andra sidan. Jag sade till honom, att de 
underriittelser jag erhAllit om de villkor, hvari han vore bojd att ingA, 
gAfvo mig skill att formoda det vi skulle snart kunna komma till ett slut. 
Prinsen frAgade, om det var riitt att attaquera, medan underhandlingar 
pAstodo. Kanonskotten blefvo allt tiitare. Jag svarade: det gor intet till 
saken. Negotiationerne gA sin gAng, armeen sin. Under negotiationerne i 
Chattillon gAfvos bataljer bland de mest blodiga, historien omtalar. 

Allt hordes nAgra skott — ehuru pA en mils afstAnd — vid hvilka 
lufttr>xkningen for en ovan var besviirlig. Jag tillade : hvad vi bjuda idag, 
bjuda vi ej i morgon och an mindre, kanske intet i ofvermorgon. Prinsen: 
Huru vill Ni jag skall kunna ingA i nAgon negotiation. Je n*ai pas ma 
tete. Jag ar ej siiker i mitt hogqvarter. Skj\: Kanske vill E. K. H. 
ej ingA i nAgon negotiation. DA reser jag genast tillbaka och blir buren pA 
armeens armar. Det ar ej armeen, sojn onskar stillestAnd. Det ar H. K. H. 
Sveriges Kronprins, som vill spara ett folks blod, hvarofver han i alia fall 
snart skall regera. Da frAgade Prinsen om jag hade nAgot skriftligt an- 
gAendc villkoren. Jag lemnade honom min omskrifna instruction. Forsta 



1 [Her maa menes Tank. Hans Eiendomme laa imidlertid ikke.ved Moss, og de vare 
ikke udsatte for nogen Odelaeggelse]. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. T07 

piinkten var oforandrad, nemligen att han genast skiille utfarda kalleisc 
til Norska folket, att sanda ombud inom utsatt tid till Christiania. Dot 
skulle vara den sista handling af han.s styrelse, hvarpii han sknile losa 
folket fr^n sin honom gifna ed och lemna landet. Han frfigade dA, om jag 
ville der skulle bli uppror i hela norra delen af Norgc. Jag svarade : dot 
blir vAr sak. Han forklarade sig ej kunna tanka under all denna oron, 
men skulle ge oss tvh Statsr^der, att afhandla frSgan med. Gick och lilt 
befalla fram sin vagn, som holl lange vand St norr. 

Aall och Collett kommo nu som Negotiatorer. 

Aall var isynnerhet motstrafvig och fintlig att illudera villkorcn. Dk 
Skj. horbart, men som i fortroende yttrade till Bjornstjerna och D'Ohsson, 
d& Aall envist vidholl en pretention, sin gladje att erofringen finge fortgS 
nu lika l&ngt, som den gick dk SkSne erofrades, sade Collett bestamdt til 
Aall: «Jeg troer vi lade den Sag falde». Sedan blef A. medgorligare. 

Man kt middag under det negotiationen fortgick, sedan smk bord 
insatts. Sommerhielm kom dk och proponerade en skkl for en lycklig 
utgSng af det som nu forehades. 

Dk negotiationen ej kom langre, gik Skj. upp till Prinsen, som ut- 
tryckte sin fagnad att kriget val nu var slut. Skj. forklarede, att det ej 
var sk visst. En punkt Aterstod. Prinsen ville dk bifalla den, men Aall 
afstyrkte den med en viss haftighet, dk Prinsen lat sin mening falla. 
Skj. yttrade sitt hopp, att kriget emellertid komme att fortsattas. 

Han fick sedan vcta, att det hinder, som harvid motte och som nod- 
gade Carl Johan att nojas med den forening, hvarofver man «gr&tit», var 
en ankommen Legat trkn Osterrikiska Kejsaren, Baron v. Wessenberg — 
andra scenen af Baron Bombclls upptradc vid Kiel! Det ar sSledes 
Metternich, som gifvit Europa den mest demokratiska monarchi ? ! ^ Emeller- 
tid lemnade Skj. jemte de ofriga negotiatorerne Moss. Snart mottes de 
10,000 Norska krigarne i full retraite. Det var d. 14 Aug. 18 14. 

Efter denne Meddelclse, der vedkommer Skjddebrands Oplevelser, 
ffirlger et laengere, politisk Raesonnement, som imidlertid her ikke med- 
tages, da det senere hen er trykt i et let tilgjaengcligt Skrift. ^ 



1 Rimlig var misstankan, at Ryska Kejsaren, som ej ville bryta sitt l(3fte, skot Kejsaren 
i Osterrike fOre sig. «Denna fbrening eller ingem var det hemliga ordet. I Trolle 
Wachtmeisterska Archivet ha vi lasit, att Carl Johan vid denna tid skref ungefiirligen 
i ett bref : «// est de la plus grande consequence, que r affaire de la Norvcge soil terminee 
avant que le congrh de Vienne vienne en aciiviti; it est necessaire, que f Europe vote 
que la reunion de la Norvege se fasse librement et avec une parfaite unanimite; pour 
atteindre ce hut, il ne faut pas hisiter de faire des sacrifices, qu'on pourra refaire a 
unt autre diete.^ [Smlgn. TroUe-Wachtmeisters anteckningar, II, S. 12]. 

2 TroUe-Wachtmeisters anteckningar, II, S. 7%. 



Io8 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

3. Statsraad N. Aalls Beretning om Mossekonventionens Afslutning, 
i et Brev til Jacob Aall, dat. Ulefos 13de Juni 1844. ^ 

Det forholdt sig rigtigt som af mig opgivet: at Generalerne Skddebrand 
og Bjernstjerna vare iidnaevnte til Underhandlere paa Moss og begge 
havde, som sencre berettcdes til Statsraadet, havt en Conference med 
Christian Fredcrik tidligt om Morgcnen den I4de August; men da Collett og 
jcg, efter Kongens Ordre, indfandt os i dercs Logis paa Moss for at be- 
gynde Fredsunderhandlingcrne, maeldtc Sk0ldebrand [sig] syg og BJ0rn- 
stjerna erkla^rcde sig bemyndiget til at foretagc og fuldf&re Underhand- 
lingernc. Senere bragte man i Erfaring, at Skjaldebrand efter sin Ankomst 
til Moss havde modtaget Efterretningen om hans Sens Uhaeld, hvilket 
fandt Sted ved en Attakke, som fra svensk Side anstilledes mod den norske 
Armee paa samme Tid, som Underhandlerne forlod den svenske Leir, og 
saa snart, at Herrerne, for hvem der ikke strax kunde gives den fornedne 
Befordring til Moss, f&clte sig betydeligt inkommoderede af deres Lands- 
maends Kugler. Heraf lader det sig let forklare, at Skjerldebrand, som 
vistnok opholdt sig i samme Huus, underskrev Conventjonen tilligemed 
Bj0rnstjerna. Imidlertid terr jeg ikke bestcmt paastaae, at Skaldebrands 
Navn fandtes paa den Afskrivt, som C. og jeg bragte Kongen strax efter 
Afgjarelsen, men at Conventjonen senere urulerskreves af Begge, er vist. 
Vanskeligere falder det mig at forklare den Uovereenstemmelse, der 
findes imellem mit Opgivende og Statsraadsprotokollen. Jeg erindrer 
tydeligt nok, at der strax efter Statsraadets Ankomst til Moss om Mor- 
genen den I3de August afholdtes Statsraad, hvori Kongen meddeelte de 
gjorte Tilbud om Vaabenstilstand, og at min ringe Person — entre nous 
soil dit — da derpaa fulgte en almindelig Taushed — tog Ordet og er- 
klaerede: at efter hvad der var foregaaet, kraevede Kongens egen ikke 
mindre end Xatjoncns iErc et afgjarcnde Slag for dog at bevare iEren, 
om vi skuldc falde; og for at mede den hidvending om Mangel paa 
den fornedne Proviant for Armeen, tilbed jeg strax at begive mig til de 
naermeste Kjobstaedcr for saa hastigst mueligt at afhjelpe denne Mangel. 
Ved denne Tiltale trak Kongen paa Skuldrene og gav tydeligt tilkjende, 
at al videre Modstand var unyttig. Da imidlertid de 0vrige Raadgivere 
istemte hiint \^otum, gav Kongen sit Samtykke til, at der uopholdeligt 
skulde sendes en Staffet til Arenfeldt med Ordre at holde Stand, og om 
mueligt gaac \0% paa Frcdrikstad; og virkelig afgik ogsaa Mansbach med 



1 Original i A. Fayes Samlinger (IX, 1 4) i Rjgsarchivct. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 109 

denne Ordre, som senere skal have vaeret tilbagekaldt, formodentlig efterat 
Mansbach havde hjembragt den Erklaering fra Arenfeldt, som findcs i 
Morgenstjernes Forsvar for Staffeldt, og som jeg troer i Slutningen af mine 
Bemaerkninger at have tilf0rt: at Fiendens overlegne Stridskraefter gjonle 
ham det haardt nok at beholde sin Stilling, og aldeles iimucligt at foretage 
offensive Operatjoner. Men denne senere Foranstaltning udgik fra Gencral- 
kommandoen, uden at Statsraadet derom adspurgtes. — At der den I3dc 
August holdtes 2de Statsraadsm^der, staaer ikke tydeligt for min Erindring; 
dog benaegter jeg ikke, at et senere, efter det om Morgenen afholdte 
mueligens fandt Sted samme Dags Eftermiddag, og at deri Bcslutningen 
om Mansbachs Afsendelse blev fattet; men at i dette Mede skuldc have 
vaeret Tale om Colletts og min Sendelse modbevises klart nok deraf, at 
C. og jeg'.ferst den naeste Morgen — den I4de, samme Dag, som Con- 
ventjonen sluttedes — modtog Kongens Befaling at begive os til Under- 
handling med de svenske Commissarier, som Felge sandsynligen af den 
Conference, som Kongen samme Dags Morgen havde med disse Herrer. 
Heraf tillader jeg mig at slutte, at en Anachronisme har indsneget sig i 
Statsraadsprotokollen, saa meget mere som det staaer klart for min Hu- 
kommelse, at det var ved Lys om Aftenen den i4de August, at Collett og 
jeg aflagde vor Beretning om Udfaldet af Underhandlingcrne til Kongen, 
i Hans Cabinet, hvor Ingen ellers var tilstede ; hvoraf det da og er tydeligt, 
at Betingelserne for Vaabenstilstandcn og Kongens Tilfredshed med disse 
ikke kunne have vaeret Gjenstande for Forhandlinger i et den foregaaende 
Dag afholdt Statsraad. Imidlertid troer jeg at kunne forklare denne Tids- 
forvexling af Forretningsordenen i Statsraadet. Denne var navnlig, at 
Forhandlingerne optegnedes paa last Papir den Dag de foregik, tilfertes 
Frotokollen af Statssekretairen og fremlagdes i det naeste Statsraadsmede til 
Revision og Underskrift af Statsraaderne. Nu finder jeg det ikke usand- 
synligt, at Statssekretairen ved at indf&re den foregaaende Dags Forhand- 
linger har, efter Kongens Diktat, tilfeiet Udfaldet af Underhandlingerne 
ved Vaabenstilstanden og Kongens Mening derom, uden at tage Hensyn 
til Tiden, og jeg bestyrkes i denne Formodning derved, at jeg ved naiere 
at overtaenke Sagen troer at kunne erindrc, at Statsraaderne efter deres 
Tilbagekomst til Christiania, forelagdcs de sidste Forhandlinger i Frotokollen 
til Underskrivt; men saa maa jeg da ogsaa tilbagekalde min Beretning om 
et den isde August afholdt Statsraad, som jeg bekjender ikke tydeligt at 
kunne erindre mig, men ansaae som en nadvendig Falge af det Foregaaende, 
da jeg grant erindrer, at der om Aftenen den i4de intet Statsraad holdtes. 
Uden Tvivl var ogsaa Actor i Rigsretssagen mod Haxthausen bleven op- 
maerksom paa denne Tidsforvexling, da een af Qvaestionerne til Stats- 



no YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



raadernc van Hvorledes Protokollcrne i Raadet fortes, og hvorom da den 
foranforte Oplysning gaves. 

Dette er Alt hvad jeg til naermere Forklaring over mit Opgivende 
kan byde Dig, kja^rcste Broder, og hvormed jeg tar troc at have retfaerdig- 
gjort min Sandhedskjaerlighcd. For avrigt forekommer den omhandlede 
Uovercenstcmmelse mig af mindrc Betydenlied for Historiegrandskeren, naar 
kuns Conventjonen til Moss, soin et historisk Faktum hensaettes til den 
I4de August og supponeres i rette Tid tilfort Protokollen. 



4. Statsraad J. Colletts Beretning om Mossekonventionens Afslutning 
i Brev til Jacob Aall, dat. Berg den 24de Juli 1842. ^ 

Jeg var Vidne til Adskilligt under mit Ophold paa Moss den 14. August, 
da Deres Herr Broder, Statsraaden virkede i Faelledsskab med mig til at 
slutte Conventioncn. — Vi rare Vidner til mere Forsagthed hos Printzens 
cllers heroiske Omgivning, end vi enskede at see, og om vi, i Negociatio- 
nerne med BL&rnstierne og Skioldebrand, maattc finde os i Meget, som var 
forud concederet, og saaledcs ikke kunde bevirkcs forandret, udrettede vi 
dog saa meget, pour saiiver rhonneuTy at Afmeernes Stilling blev i 
statu quo, og den svenske Armee ikke kom til at cantonere naer Chri- 
stiania under Stortinget til G6ne for Discussionerne og Vanziir for National 
iEren. — Da vi kom tilbage om Aftenen med den sluttede Convention, 
var al Mad spiist op for Negociatorerne, der havde fastet hele Dagen, og 
alle Equipager forspendte for at retirere sig i Tide saa fremt nye Fiendt- 
ligheder skulde begynde igien. Kongen, som havde samtykket i Abdi- 
cationen, angaves saa syg, at han ikke kunde modtage Os — Conventionen 
maattc saaledes sendes ind i hans Cabinet, hvorfra om Natten afsendtes 
Major Brock med Ratificationen, og, saavidt erindres, Ordre til ogsaa at 
renoncere paa status quo, om \'aabenhvile ikke ellers kunde udvirkes. — 
Dog, man giorde ikke saa stra^ng en Paastand, da man havde faaet hvad 
man hovedsagelig attraaede «Abdicationen informal, — 



1 Original i A. Fayes Samlinger (IX, 14) i Rigsarchivet. — Et Brudstykke af denne 
Skrivelse er fer trykt hos Alf Collett, En gammel Christiania-Slaegt, S. 267 f. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. Ill 

5. Carl Johans Skrivelse til Generalmajor Bjernstjerna 

af 13de August 1814. ^ 

Frderikstad 13 Aout 18 14. 

J'ai regu Votre lettre et les pieces y jointes. J'en ai fait faire lecture 
en presence de S. E. le Baron de Cederhjelm, dc S. E. TAmiral G^ndral, 
du G*^ Adlercreutz et des autres officiers Gendraiix ici presens. L'on 
s'est decide h faire une nouvelle redaction des conditions propos^es, en 
conservant en quelque mani^re les m6mes bases, le genie de notre langue 
rendant ce changement necessaire. Dites au Prince Chretien que malgrd tout 
mon d&ir de voir la reunion de la Norv^ge se terminer promptcment et 
sans effusion de sang, ce que je dois k la dignite du Roi, k Thonneur de 
la nation, h la gloire des G*^^, officiers et soldats, ne me permet pas 
d'accepter d^autrcs conditions que cellos que le G*^ Skjoldebrand apporte 
avec lui: rep6tez au Prince que personne ne peut avoir de meilleures in- 
tentions pour lui que moi. Expliquez lui que la ligne de demarcation 
que je demande pour nos troupes ne nous donne pas plus de pays, que 
les mouvemens d^'}k ordonn^s nous assurent au bout de deux ou de 
trois jours. 

Le bombardement de Fredrikshall est commence. II aurait d6ja pu 
r^tre hicr, si je n'avais pas attendu les r^sultats de \^otre mission. Je ne 
doute pas que nous n'ayons la place demain. Au restc \"ous pouvez 
donner connaissance au Prince Chretien de la disposition de la garnison et 
de la demande qu*elle a faite de clous pour enclouer les canons. 

6. Det Udkast til Konventionen, som blev antaget af Carl Johan. ^ 

Traits 
entre Son Altesse Royale le Prince Royal de Su^de, au nom de Sa 
Majesty le Roi de Su^de d'un c6t6, et le gouvernement Norw^gien de 
I'autre, conclu h Moss le d'Aout 18 14, par intermission des soussigncs, 
et sauf les ratifications n^cessaires. 



I. 

S. A. R. le Prince Chretien convoquera de suite les etats gencraux du 
Royaume de Norvv^ge, en conformite de la constitution existante, le terme 
de la reunion sera fix6 pour la fin du mois de Septembre, ou plutot, si 
faire se peut. 

1 Efter en Afskrift fra Carl Johans Kopibog. 

2 Efter Afskrift fra Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. Smlgn. Bjttrlin, Kriget i Norge, 
S. 302 (tyske Oversaettelse, S. 310), 



112 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



2. 

S. A. R. le Prince Chretien promet solennellement par la pr^sente de 
remettre le pouvoir ex^cutif, dont il est rev6tu, sans rcserv^ation quel- 
quonqiie, entre les mains de la didte, aussitot qu'elle sera r^uni, aprcs quoi 
il quittera la Norw^ge; pour surete ulterieure, il fera remettre cette pro- 
messe redige en due forme, et muni de son signe et de son sceau, sans 
delai aucun k Sa Majesty le Roi de Su^de. 

3- 
Sa Majeste le Roi de Su6de traitera directement avec la di^te Nor- 

wegienne par un ou plusieurs commissaires. S. M. promet d'accepter la 

constitution telle que la nation se Test donnee, sauf les articles, qui la met (sic) 

en opposition a I'union des deux royaumes, et s'engage de nc faire aucun 

changement, que de concert avec la diete. 

4. 
Les promesses, faites par S. M. le Roi de Su^de au peuple Nor\v6gien, 

aussi que celles, que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom de S. M. 

le Roi, seront scrupuleusement remplis, et manifestes par Elle h la di^te 

Nonv^gienne. 

5- 
La di6te sera reuni k Christiania. 

6. 
S. M. le Roi de Su^de employera ses bons offices aupr^s de S. M. 
le Roi de Dannemarck, pour faire revoquer les ordonnances ou edits, 
promulgucs depuis le 14^® de Janvier 18 14 contre les fonctionnaires 
publics, aussi que contre le Royaume de Norw^ge en gen<§ral. 



7. Carl Johans Skrivelse til General Suremain 

af 13de August 1814. ^ 

Frederikstad 13 Aout 18 14. 
Mr. Tank, en partant, ayant promis d'envoyer dans la journ^e d'hier 
un ordre du Prince Chrdtien au Commandant de la forteresse de Fredrik- 
steen de la remettre, cct ordre n'ctant pas arriv6 et les n^gociations se 
prolongeant de manicre h faire croire qu'clles ne presenteront aucun 
r^sultat favorable avant d'avoir employe la voyc des armes, Vous ferez 
commencer Ic bombardement de la forteresse aussi-tot la prdsente regue. 
Vous ferez cette nuit des simulacres d'escalade afin de fatiguer la garnison, 



1 Efter Afskrift fra Carl Johans Kopibog. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. II3 

et Vous employerez h cet effet la compagnie des voltigeurs de Royal 
Su6de avec les troupes que Vous jugerez convcnables; mais Vous n'en 
emploirez (sic) qu'un petit nombre afin d'^viter de trop grandes pertes. Si 
demain Vous esp<5rez pouvoir r<^ussir, Vous ferez une escalade r^elle sur 
tel point que Vous jugerez le plus convenable. La prise de Fredriksteen 
sera d'un efifet majeur dans Topinion de TEurope et principalement parmi 
les NorA^6giens. Je ferai mes efforts pour aller Vous voir dans la journ^e. 



8. Generallieutenant A. F. Skjeldebrands Rapport til Carl Johan 

af Ude August 1814. ^ 

h Moss le 14 Aout 18 14. 
Monseigneur ! 

En arrivant ici h 6 heures du matin j'ai d'abord vu Mr. de Tank, 
qui m*a communique des conditions auxquelles le Prince Chretien a resolu 
de se soumettre. Pour la partie la plus essentielle elles sont les mfimes 
que Votre Altesse Royale a propos^es, et il y en a meme qui me pa- 
raissent pref^rables. II n*y a rien qui emp^che la reunion, si non la ligne 
de demarcation. Si Votre Altesse Royale veut bien acc^der k celle pro- 
pos(5e par I'entremise de Mr. Tank, le reste sera conclu; et si c'est Votre 
intention, je Vous prie, Monseigneur, de faire cesser d'abord Teffusion de 
sang, surtout de ce cote, ou I'ennemi a environ dix mille hommes qui, 
quoique inf^rieurs en nombre au corps qui va les attaquer, pourront faire 
beaucoup de mal. Au reste, h ce que je pr^vois, si la difficult^ sur la 
ligne de demarcation est lev^e, (en quoi les conseillers d'etat et les g^n^- 
raux ont jur^ de ne rien c^der) tout sera conclu et sign6 d'abord. On 
m*a prouv^ qu'il est impossible de rassembler la di^te avant le dernier 
Septembre, car il faut du tems pour la publication, pour les elections, 
les voyages etc. Peut-^tre pourrait on d^compter quelques jours. 

Je Vous supplie, Monseigneur, de bien vouloir m'envoyer Vos ordres 
au plutot. Je suis avec le d^vouement le plus parfait 

Monseigneur! 

de Votre Altesse Royale 

le tr6s-humble, tr^s-ob^issant et tr6s-souniis serviteur 

A. F. Skjoldebrand. 

Mr. de Tank me prie de Vous supplier, Monseigneur, de faire cesser 
le bombardement de Fredricshall, en cas que Votre Altesse Royale est 
dispos^e h accepter les conditions principales. 



1 Efter Afskrift af Originalen i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. 

' VicL-SeUk. Skriiter. K-F. KL 188i. No. 4. 8 



114 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Tr^s-humble apostille. 

Le I®' article separ6 souflfrira les plus grandes difficultds de la part, 

non tant du prince que du conseil d'etat, qui va plutot se d^mettre de 

son autorit6 que de Taccepter. J'apprens ceci dans le moment. Je Vous 

prie tr^s-humblement, Monseigneur, de me donner Vos ordres 1^-dessus. 



9. Christian Frederiks Fuldmagt for Statsraaderne 

Aall og Collett med Tillaeg. ^ 

De H" Statsraader Aall og Collett befuldmaegtiges herv^d til, med 
DH" Generaler Ske^Idebrand og Bii&rnstierna, som Commissarier fra Hans 
Kongelige Heyhed Kronprindsen af Sverrig at afslutte en Vaabenstilstand 
til min Ratification. 

Moss den 14. August 18 14. Christian Frederik. 

Da det fordres som Basis for all Underhandling, der eene kan redde 
Nationen, at den additionelle Artikkel, som indeholder min personlige 
Declaration, Ord for Ord antages, saa er det min bestemte Villie, og Be- 
faling, at den ogsaa af Eder uden videre Vaegring underskrives og fore- 
laegges mig til Ratification. 

Moss den 14. August 18 14. Christian Frederik. 

At denne Afskrivt er conform Originalen og den sidste udvidede 
Fuldmagt og Befaling egenhaendig skreven og underskreven af Norges 
forrige Konge, Hans Majestaet Christian Frederik — bevidnes herved. 

Christiania den 16. Novbr. 18 14. 

Jonas Collett. Aall. 

Fremlagt i Odelsthinget den 22. Novbr. 18 14. 

Weidemann. 



10. Det sidste Udkast til d^ separate Artikler. ' 

Article s6pare. 
i^ Son Altesse Royale le Prince Chretien confiera de suite, sous un 
pretexte quelconque, le pouvoir executif au conseil d'etat, qui le con- 
scrvera jusqu'^ la cloture de la di^te, ou bien jusqu'^ ce que la di^te se 
soit prononcee d\me mani6re positive sur le mode du gouvernement. 



1 Bekrseftet Afskrift i Storthingets Archiv; Afskrift derefter i Rigsarchivct. 

2 Optegnelse paa et lest Blad og uden Datum i Christian Frederiks Papirer, indlagt i 
Christian Frederiks Optegnelse: «J/<?« but n* ay ant Jamais cth &c., S. 8i ovenfor. 



l894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. II5 

2^ Le conseil d*dtat exercera ses fonctions constitutionnellement. 

3<* Sa Maj^ le Roi de Suede^ pour donner a la nation Norvegienne 
une preuve honorable de sa consideration^ consent h ce qiie^ jusqii't^ 
r^poque de la reunion de la di^te, le conseil d'etat signe les actes d'ad- 
ministration (affaires courantes) par ordre supreme. 



11. Christian Frederiks sidste Erklaering. ^ 

Ne pouvant livrer le Royaume de Norv6ge ^ S. M. Su^doise je ne 
puis acc^der ^ ce que le gouvernement soit administrd sous son influence 
avant la reunion de la di^te. Par consequent Tintimation du troisi^me 
article ne pourra 6tre accord^e; mais il faudra que celui-ci soit exprimc 
ainsi: le conseil d'dtat signe les actes d'administration : paa allerhjerjeste 
Befaling. 

Ainsi je Vous invite ^ faire le changement necessaire. 

Moss ce 14 Aout i8[4. 

Christian Fr^d^ric. 

M»» 

Les gencraux de Skoldebrand et de Biornstierna 

chevaliers etc. etc. etc. 



12. Konventionen af 14de August 1814 i dens norske Exemplar. ^ 

Convention 
entre Son Altesse Royale le Prince Royal do Suede, au nom de Sa Maj** 
le Roi de Su^de, d\in cote, et le Gouvernement Norvdgien, de I'autre, 
conclue, sauf ratification, par les soussignes, ^ Moss, le 14 d'Aoiit 18 14. 

Art® 1°. Son Altesse Royale le Prince Chretien convoquera aussitot, 
dans le mode prdscrit par la constitution existante, les etats g^neraux du 
Royaume de Norv^^ge. La di^te s^ouvrira le dernier de Septembre, ou 
s'il n'est pas possible, dans les premiers huit jours d'Octobre. 

2*". Sa Maj*^ le Roi de Su^de communiquera avec la di6te dirccte- 
ment par un ou plusieurs commissaires, qu'Il designera. 

3°. Sa Maj*^ le Roi de Su^de promet ^sic) d'accepter la constitution 
rddig^e par les d^putds de la di6te d'Eidsvold. Sa Maj*^ ne proposera 
d'autres changemens que ceux ndcessaires a I'union des deux royaumes, 
et s'engage de n'en faire que de concert avec la di^te. 



^ De med.Kursiv trykte Ord er senere udstregne ogjusqu'a derefter rettet til Jusqu'a. 

2 Original i Grev Bjttrnstjernas Samlinger. Kun Underskriften er egcnhandig. 

8 Original i Storthingets Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. Trykt i Tidcn for 16 Aug. 1814. 

8* 



Il6 YNGVAR NIELf^EN. H.-F. Kl. 

4**. Les promesses faites par S. M. le Roi de Su^de au peuple Nor- 
vegien, ainsi que celles que Son Altesse Royale le Prince Royal a faites, 
au nom du Roi, seront scrupuleusement remplies et confirmees par Sa 
Maj*^ k la di^te Norv^gienne. 

5°. La di<^te sera r^unie h Christiania. 

6°. Sa Majeste le Roi de Su6de declare, que personne ne sera pour- 
suivi, ni directement, ni indirectement, pour les opinions contraires k Tunion 
des deux royaumes, qu'il aurait pu ^mettre jusqu'a present. Les fonc- 
tionnaires civiles et militaires Norvegiens ou (Strangers k les (sic) pais, seront 
trait^s avec les ^gards et la bienveillance que leur doit Tautorit^ supreme. 
Aucun d'eux ne pourra etre recherche pour ses opinions: ceux qui ne 
continueraient par (sic} leur service, seront pensionn6s, d'apr^s les loix 
du pais. 

7**. Sa Maj*^ le Roi de Su^de emploiera Ses bons offices aupr^s Sa 
Maj'^ le Roi de Dannemarc pour faire r^voquer les ordonnances ou <§dits 
promulgues depuis le 14. de Janv. 18 14 contre les fonctionnaires publics 
aussi bien que contre le Royaume de Norv^ge en g^n^ral. 

Au quartier-gen^ral de Moss le 14 Aout 18 14. 

A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Jonas Collett, Aall, 

Lieutenant G^ndral &r. Gdndral Major. Conseillers d*^tat. 

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) 

Ratifi^ 
Charles Jean. 

(L. S.) 



Fremlagt i Statsraadet den 20: August 18 14. 



Fremlagt i Odelsthinget den 22: Novbr. 18 14. 



V: Holten. 



Weidemann. 



13. Tillaegsbestemmelser ved Konventionen i Moss. 

a. 

Article additionel. 
Son Altesse Royale le Prince Chre^tien declare et s'engage solennelle- 
ment de remettre le pouvoir exccutif dont il est revetu entre les mains 
de la nation sans reservation quelconquc et que c'est pour remplir cette 
formalite qu'il convoque la di6te. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 17 

Du moment qirelle sera asscmblee i) renouvellera ccttc declaration et 
la fera publier dans tout le royaume; ct ensuite il (iiiittera la Norv^ge 
quand m^me la di6tc voudrait I'engager a prolonger son s6jour dans ce 
pays. En foi de quoi Son Altcsse Royale le Prince Chretien fera remettre 
cette promcsse par dcrit redigee en due forme et munie de son seing et de 
son sceau k Sa Majesty le Roi de Suede aussitot que faire se pourra. 
Cet article ne sera public que huit jours apr^s I'ouverture de la di^te. 

Cet article additionel aura meme force et valeur que s'il etait inscrre 
mot pour mot dans la convention du quatorze d'Aout 18 14. 

Jonas Collett. Aall. A. F. Skjoldcbrand, M. Bjornstjerna, 

Conseillers d'etat. Licutenant-G^n^ral etc. General Major. 

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) 

ratifi^ 

Christian Fr<^d<^ric. 

b. 

Article s6par6 et secret. 

1. Son Altesse Royale le Prince Chretien confiera de suite, sous un 
pr^texte quelconque, le pouvoir executif au conseil d'etat, qui le con- 
servera jusqu'i la cloture de la di^te, ou bien jusqu*^ ce que la di^tc 
se soit prononcce d'une mani^re positive sur le mode du gouvernement. 

2. Le conseil d'etat ex^cutera ses fonctions constitutionnellement. 

3. Jusqu'^ I'cpoque de la reunion de la di^te, le conseil d'dtat 
signera les actes d administration (affaires courantes), par ordrc supreme. 

Fait h Moss. 

Christian Fr6d<^ric. 

(L. S.) 

c. 

Je declare et je m'engage solemnellement de remettre le pouvoir 
executif, dont je suis revetu, entre les mains de la nation sans reservation 
quelconque; je renouvellerai cette declaration et la ferai publier dans tout 
le royaume d^s que la di^te sera assemblee, apr^s quoi je quitterai la 
Norw^ge, quand meme la di^te voudra m'engager h prolonger mon scjour 
dans ce pays. 

En foi de quoi je signe la pr^sente, en y apposant mon sceau. 

Christian Fr6d6ric. 

(L. S.) 
A Sa Majesty le Roi de Sufede. 



Il8 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Rl. 



14. Vaabenstilstanden af 14de August 1814 i dens norske Exemplar. ^ 

Convention d'armistice 

entrc les troupes Su^doises d'un c6t6 & les troupes Norv^giennes de 
1 'autre, conclue, sauf ratification, par les soussign^s, k Moss, le 14 
d'Aout 18 14. 

Article i. Les hostilite^s cesseront, par terre et par mer, entre les 
troupes et flottes Su6doises, d'un cot^ et les troupes et flottes Norve- 
gienncs, do I'autre, k dater du jour de la signature de la prdsente, jusqu'^ 
quinze jours apr^s I'ouverture de la di^tc, et avec huit jours de d^dit 
apr^s ce terme. 

2. Le blocus des ports Nor\''6giens sera lev6 k dater du jour de la 
signature de la presentc. L'importation et Texportation seront libres, sauf 
les droits de la douane Norvegienne. 

3. Si la forteresse de Fredriksstecn n'a pas capitule, elle sera remise 
de suite, ainsi que les ouvrages y appartenants, aux troupes de Sa Majest6 
Su^doise. La garnison sortira de la forteresse avec armes et bagages et 
tous les honneurs militaires. II sera permis aux officiers d'aller ou bon 
leur semblera. Les soldats retourneront chez eux; les uns et les autres 
promettront de ne plus servir contre les troupes de Sa Maj'^ Suddoise. 

4. II sera trac^ une ligne de demarcation entre les deux armees respec- 
tives. La ligne Suedoise appuiera k Sooner, passera par Hovi, Onstad- 
Sund, remontera le lac d'Ojeren et suivra le Glommen jusqu'k Kragerud. 
Les troupes Suedoises dans le Wermeland ne pourront pas depasser 
Acklanger. La ligne Norvegienne appuiera k Droback, passera par Korss- 
gaard et Krogstad, au lac d'Ojeren et suivra ensuite la rive droite du 
Glommen jusqu'^i Kongsvinger. 

5. Les troupes nationales Norvegiennes seront semestr^es (sic) de suite 
et rentreront dans leurs provinces respectives. II n'y aura sous les armes 
que les corps de troupes enrol^es {var/vade), savoir: 

a. le regiment de Sundenfields. 

b. do. de Nordenfields. 

c. do d'Oplandske. 

d. do. d'Aggershuus {Skarpskytter). 

e. La brigade d'artillerie. 

Ces corps ne depasseront point la ligne de demarcation stipul^e dans 
Tart®. IV® en sorte que le pais depuis Droback, Korssgaard et Krogstad 
k Sooner, Hovi, et Onstads-sund soient tout-i-fait libres de troupes. 



Original i Storthingcts Archiv; Afskrift i Rigsarchivet. 



1894- No. 4- AkTSTYkKEk VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 19 

6. II ne restera en Norv^ge que deux divisions Suedoises avec une 
artillerie et cavallerie proportionn6es k cette (sic) force; le reste de Tarmde 
Suedoise rentrera en Su^de. 

7. La partie de Tarm^e Norvt^gienne, qui reste sous les armes, 
rentrera dans la ligne de demarcation par marches d'dtapes, et com- 
mencera son mouvement deux jours apr^s la signature de la pr^sente. 
La partie de TarnK^e Suedoise qui rentrera en Su^de, commencera son 
mouvement aussitot que faire se pourra. 

8. Les hostilit<^s ayant cesse, les g^neraux Su^dois et Norv^giens 
donneront r^ciproquement des ordres pour que la bonne harmonie subsiste 
entre les deux armees et que les charges & traces de la guerre dis- 
paroissent. Aucunes contributions ou requisitions quelconques ne seront 
levies dans le pais; on paiera comptant ce que les habitans fourniront. 
Les g^n^raux Norvegiens ddfendront tout enlevement de bestiaux, ct les 
g^neraux Suedois feront observer strictement les ordres donnes relativcment 
k ces objets. 

9. Les prisonniers de guerre seront mis en liberte de part & d'autre, 
aussitot que faire se pourra. 

10. Afin de laisser unc entiere liberte aux deliberations des repr6- 
sentans de la nation, convocjuce en didte h Christiania, il ne sera pcrmis, 
ni aux troupes Suedoises, ni aux troupes Xorvcgiennes d'approcher de la 
dite diete, k la distance d'un rayon de trois milles, pendant la tenue de 
la di^te. La bourgeoisie de Christiania montera la garde dans la ville et 
dans la forteresse d'Aggershuus, pendant la diete. 

11. Pour 6pargner une effusion ult^rieure de sang, il y aura un 
armistice provisoire, k dater de la signature de la presente, avec douze 
heures de d^dit. 

12. Le pavilion Norv^gien sera respect^ durant Tarmistice. 

Au quartier-g6n6ral de Moss le 14 d'Aout 18 14. 
A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Jonas Collett, Aall. 

General Lieutenant m. m. General Major. Conseillers d*dtat 

avec reservation que la ligne de 
demarcation des armies respeC' 
tives sera le status quo pour 
rarm^e Suedoise & pour Tarmde 
Norvegienne une ligne qui pas- 
sera par Sooner, Spydeberg & 
Hovi au Glommen. 

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) 



I20 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Je ratifie la convention ci-dessus avec la reservation et Je saisis avec 
plaisir cette premiere occasion pour donner une preuve dc Mes sentimens 
envers la nation et Tarmee Norv<^gienne. 

A Mon quartier-g^n^ral de Frederikstadt le 15 Aoust 18 14. 

Charles Jean. 
(L. S.) 

Fremlagt i Statsraadet d. 20. August 18 14. 

V: Holten. 
Fremlagt i Odelsthinget d. 22. Novbr. 18 14. 

Weidemann. 



15. Carl Johans Skrivelse til Kong Carl XIII. af Ude August 1814.1 

Fredrikstad 15 Aoust 18 14. 

Je m*empresse de prcvenir V. M. que les G"*^* de Skjoldebrand et 
de Bjornstjerna que j 'avals charg^ de porter la r^ponse aux conditions 
propos^es par le Prince Chretien, sont de retour de Moss. D'apr^s les 
plein pouvoirs que V. M. a eu la bont6 de me donner je vais signer la 
convention. Elle est honorable pour I'armee et utile pour les deux 
royaumes. J'aurai Thonneur dans la journee de porter k la connaissance 
de V. M. les articles de la convention et de I'armistice. 

Fredrikshall a ete bombards 48 heures. Cette place se rendra 
aujourd'hui. 

16. Major Brocks Skrivelse til Statsraadet af 16de August 1814.^ 

Jeg skulle efter Hans Majestaet Kongens Ordre underrette det h0je 

Statsraad om at Kronprindsen af Sverrig den I5de dennes har ratificeret 

Vaabenstilstanden tilligemed den gjorte Reservation angaaende Demar- 

kations Linien. 

iErbie^digst 

Moss den i6de August 18 14. Brock. 

Til 
Det heje Statsraad. 

Fremlagt i Statsraadet d. 17. August 18 14. 

v: Holten. 
Fremlagt i Odelsthinget den 22de November 18 14. 

Weidemann. 



1 Efter Afskrift fra Carl Johans Kopibog. 

8 Original i Stortbingets Arcbiv; Afskrift i Rigsarcbivet. 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 121 

17. Bladet «Tidens» ferste officielle Meddelelse om Konventionen. ^ 

Hoved-Quarteret Moss den I5de Aug. 1814. 

General-Major v. Arenfeldt har indberettet, at det under hans Be- 
faling staaende Armee-Corps har, fra Laverdag Nat Kl. 12 indtil igaar 
omtrent Kl. i Eftermiddag, vaeret engageret med Fienden. Angrebet 
skeede saavel fra Isebroe og Sannebroe, som fra Kj^lbergbroe og Slevig 
i Onsene. Kje^lbergbroe blev, uagtet vore Troppers Tapperhed, af Fienden 
forceret, og Centrum af General-Majorens Brigade maatte desaarsag traekke 
sig tilbage til Gaarden Ormen i Onsj&e. Efter Udsagn af nogle hertil ind- 
bragte Saarede, har Fegtningen isaer vaeret yderst heftig ved Kj^lbergbroe, 
som Fienden flere Gange maatte angribe, forinden Overmagten niordte vore 
Tropper til at vige. Af de i denne Affaire faldne Krigere naevnes Lieut. 
V. Normann af Sjo^ndenf. Inf. Reg.; Capt. v. Worsjere er saaret. Om 
de naermere Omstaendigheder ved denne Fegtning forventes endnu officielle 
Meddelelser. General-Major v. Arenfeldts Rapport, forsaavidt Traefningen 
angaaer, vedtrykkes herved som Bilag. — 

Fra det fiendtlige Hoved-Quarteer ankom den 7de Dennes Hr. C. Tank 
og Provst Hount med Forslag til en Vaabenstilstand, og i Fjalge det Svar, 
Hs. Majestaet herpaa behagede at meddele, ankom den iite den Svenske 
General-Major v. Bjernstjerna tilligemed Major, Baron v. Toll hertil. ^ 
Hs. Majestaet havde i Underhandlingerne med de fremmede Magters 
Gesandter stedse viist sig redebon til at bringe Norges Lyksalighed ethvert 
personligt Offer, og /Vllerhaistsamme troede derfor ikke at burde undslaae 
sig for at here den Svenske Regjerings Fordringer, saalaenge de, med 
Agtelse for den Norske Nations Rettigheder, indskraenkede sig til Op- 
ofrelse af Hs. Majestaets personlige Stilling. Hs. Majestaet har i Labet af 
bemeldte Underhandlinger sjagt at fremlede et udvortes Forhold, under 
hvilket et overordentligt Storthing med Rolighed kunde tage Hensyn til 
den betaenkelige Stilling, hvori de sterste Magters fiendtlige Erklaeringer 
og Forholds-Regler satte Faedrenelandet. Krigs-Begivenhedernes Gang og 
Armeens ^eblikkelige Tilstand maatte give disse Forestillinger end mere 
Vaegt, og da de Forslag, som General-Major v. Bjernstjerna, tilligemed 
den senere ankomne General-Major v. Skj0ldebrand, enedes om at an- 
tage, sigte til at forskaffe et overordentligt Storthing den fornedne udvortes 
Sikkerhed for at overveie Rigets Tarv, og til imidlertid at haeve de 
Hindringer, hvorunder Handelen og alle Erhvervsgrene saa laenge have 



1 Tiden for Tirsdag i6de August 1814, No. 127. 

* I det S. 92 trykte Brcv af iite August siger Chiistian Frederik udtrykkelig, at ban 
allcrcde den foregaaende Aften, altsaa den lode, havde forhandlet med Bjemstjerna. 



122 YNGVAR NIELSEN. H.-F. K1. 

sukket, liar Hs. Majestaet troet at burde tilsidesaette ethvert personligt 
Hensyn, og, efter i Forveien at have herrt sit Stats-Raad, igaar undertegnet 
en Vaabenstilstands-Convention, hvis Vilkaar, saasnart den fra Svensk Side 
er ratificeret, skulle blive bekjendtgjorte. 

Bilag. 

Allerunderdanigst Rapport fra General-Major v. Arenfeldt, dateret 
Tarvelig ved Raade Kirke d. I4de Aug. om Aftenen Kl. lo. 

Uagtet min Linie i vedvarende Fegtning, fra Kl. 12 forrige Nat indtil 
i Eftermiddag Kl. omtrent i, har vaeret engageret med Fienden, snart paa 
en og snart paa en anden Punct, har jeg dog endnu min Hoved-Position : 
fra Isebroe over lille Sannebroe og i en skraa Linie igjennem Ons^e Sogn 
over Tomb til Krogstadfjorden. Jeg er saaledes ikkun trykket tilbage i 
Midten fra Kjj&lbergbroe og Onsee Kirke bag Gaarden Ormen. 

Dissc Affairer have vel kostet os nogle Folk, dog er jeg endnu ikke 
istand til derover at inclgive min allerunderdanigste detaillerede Rapport; 
ikkun veed jeg, at Capt. v. Worsae ved Kolbeslag for Brystet og i 
Hovedet er saaret, og Lieut, v. Norniann skal vaere skudt. 

Jeg ber ikke djerlge for Deres Majestaet, at jeg cr i en he^lst ubehagelig 
Forfatning; thi med udmattcde Soldater, der i en hei Grad lide Mangel, 
staaer jeg paa de lleste Stedcr ikkun 6 a 8uo Skridt fra Fienden, der 
tillige med en Flaade udenfor Kurcfjorden truer ved Landgang at tournere 
min heire Flanquc, og rimeligviis vil sjO'ge at afska^re mig fra Moss. 



18. Christian Frederiks Udkast til et Forsvarsskrift. ^ 

Jeg skylder mig selv for Nationen folgende Retfaerdiggierrelse. 
Vaabenstilstanden, som de Allierede Magters Gesandtere vilde under- 
handle, afsloges, fordi Vilkaarene for samme vare forhaanende og intet 
syntes at levne Os uden et fortvivlet Selvforsvar. Fienden traengte med 
Overmagt frem til Glommen, og Faestningen Frederiksstad overgav sig 
uden Modstand. Derved og ved Fiendens overlegne Seestyrke kom en 
Overgang over Glommen i Fiendens Void, og en directe Vej til Christiania 
truedes med hans Overmagt. Dette bevaegede Armee Corpset fra Rakke- 
stad at vende tilbage over Glommen for at forstaerke General Major 
Ahrenfeldts Brigade. Fienden rykkede dcrnaest med Overmagt frem mod 
Nord og kom saaledes i Besiddelse af en Deel af Glommens astlige 
Bredde. 



1 Udateret egenhaendigt Koncept mellem Christian Frederiks Papirer. Af de talrige Ret- 
tclser ere i det Folgende alene de, som have nogen sterre Betydning eller politisk 
Interesse, medtagne i Noterne. 



t894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 23 

Paa samnie Tid blev fra svensk Side underhaanden giort Forslag til 
Underhandlinger og nye, for Nationen fordeelagtige Tilbud giortc, der vel 
vare smertelige for Hs. Majestaets Hierte og fordrede store Offere af ham, 
men som dog ikke aldeles burde afvises, naar der saaes hen til Armeens 
og Rigets Forfatning, og at Hs. Majestaet dervcd kunde vinde Lejlighed 
til det, som hans aedle Hierte saa inderligen ^nsker, at kunne fremstille 
Rigets Tilstand for et Storthing, der da kunde bestemme Rigets tilkom- 
mende Skiebne, for hvis Bedste Hs. Majesta^t er villig til at opofre sin 
egen Tilfredshed. ^ 

Underhandlingerne fortsattes altsaa med et Brcv fra Hs. Majcstast 
til Kronp. af Sverrig, hvori de fordrede Vilkaar for V'aabenstilstanden, 
nemlig Frederikssteens Overgivelse tilstodes, nu da Frederiksstad og en 
stor Deel af den estre Bredde af Glommen, der ej mod Overmagten kunde 
forsvares, vare i Fiendens Haender, og denne Faestning rimeligviis ej kunde 
undsaettes. Hs. Majestaets Erklaering at ville nedlaegge de af Nationen 
overdragne Rettigheder i et Storthings Haender gientoges, og en Sammen- 
komst med Kronprindsen fordredes. ^ 

Nationen vil ikke omtvivle, at ikkun en bydende N^dvendighed har 
bevaeget Hs. Majestaet efter Raadfersel med sine hejeste civile og militaire 
Embedsmaend at indlade sig i slige Vilkaar; men hans Omsorg for Nationen, 
at den ej, som det synes, meest for hans Skyld skal gaae 0deleggelse 
inu&de i Kamp mod Europa's forenede Magter, har bevaeget ham til at 
foretraekke Fred og Selvopofrelse for Krigens Plager. Han skal lade 
fremlaegge for Storthinget de bydende Grunde, der have talt til hans 
Faderhierte, og han haaber, at Nationen ikke vil miskiende, at han ogsaa 
i dette Tilfaelde har handlet, som han for Cud og sin Samvittighed troer 
at kunne forsvare. 

Fra den f&rste Stund, da Tanken om at oprejse Friheds Altar i det 
selvstaendige Norge vaktes i min Barm, da jeg, henreven af Mindet om 
Forfaedrenes hejt begeistrende Daad til Faedrenelandets Frelse, af Nationens 
umiskiendelige Stemning ej unedtvungen at ville bjaje sig under fremmed 
Aag, villigen fulgte det Kald, Forsynet syntes at have bestemt mig til, 
var Overbeviisningen om denne Sags Retfaerdighed og Haabet om den 
Bistand, som den desaarsag burde nyde af Europas dydige Fyrster, der 
sagde sig at forsvare Folkefrihed og Rettigheder, levende hos mig. Jeg 
saae med Tillid til Himmelen og haabede Frelse for Norge af Menneske- 
hedens gode og kierlige Fader i det heje. 



1 Smlgn. ovenfor S. 69%. 

2 Smlgn. ovenfor S. 79 fig. 



124 YNGVAR NIELSEN. H.-F. K 

\'or Sag var retfaerdig; den burde ej stemples med Uretfaerdighed; 
derfor misbrugte jeg ikke min dengang fo'rdeelagtige Stilling mod Sverrig 
til at paafore dette Naboefolk Krig; jeg s^rgte eene Held i at bevare 
Freden, og med denne Falelse nedskrev jeg Kundgl&relsen af igde F'ebr. 
og mit Brev til Sverrigs Konge. — Jeg troer, at denne Fremgangsmaade 
fortiente Europa's Agtelse, og unaegteligen skyldtes den den Sendelse, som 
seenere fandt sted til Norge og til mig. Imidlertid havde maaskee denne 
Handling at angribe Naboefolket og lade dette bade for dets Regierings 
herskesyge Planer vaeret det bedste Sikkerhedsmiddel for Norge; men 
hvis det end med Hensyn hertil havde kunnet tilraades, maatte Forraadene 
til Armeens Brug have vaeret tilstraekkeligere til et sligt Forehavende; deres 
Utilstraekkelighed og erfarne Krigeres yttrede Meening, at et Angreb paa 
Sverrig maatte blive ligesaa fordaerveligt for de Norske, som et Angreb 
paa Norge maatte blive det for de Svenske, vakte ikke mindre grundede 
Betaenkeligheder. — Den samlede Armee, som nu havde Lejlighed til at 
organiseres, maatte af Mangel paa Forraad tildeels hiemforleves; kun 
10,000 Mand bleve paa Benene, og Forplejningen indrettedes efter For- 
raadenes Tilstand; Havre, som i Cantonnementet formaledes, og tar Fisk 
vare de Naeringsmidler, som maatte gives. 

Neppc vil man paastaae, at Troppernes Antal burde have vaeret for- 
mindsket i denne Mellemtid ; vi . kiendte vor Fiende og maatte vente, at 
han ved bequem Lejlighed, selv uden Krigserklaering, vilde bryde Freden, 
som vi straengeligen overholdt. 

En uudeblivelig Falge af dette Troppe Antals Forplejning var imid- 
lertid Forraadenes Forminskelse. D. i. Juni indmeldtes de at vaere ^ 

d. I. Juli 

Forsigtighed havde desuden foranlediget, at et Forraad af nogle tusinde 
Tender Korn var bragt op i Fieldene paa Ringerige og i Land; thi man 
burde vaere betaenkt paa ej aldeles at berm^es Midlerne til at fortsaette 
Krigen, om end de tvende Graendse Amter og Magasinerne ved So^ekysten 
tabtes. Troppernes Dislocation, fierend Fiendtlighed udbred, var og maatte 
vaere saa udbredt som muelig. Efter [den i Februar Maaned trufne * An- 
ordning skulde Linietropperne forlaegges paa hojre Bredde af Glommen, 
de til samme harende lette Tropper foruden Graendsecordonen paa venstre 
Bredde af samme Flod. Tropperne forplejedes fra de i Faestningerne 
samlede Forraad og fra et intermediair Magasin paa Bejerud ved Gran- 
sund. Hvaleerne, hvor Roeflottillen havde sin Station, vare besatte med 
500 Mand Infanterie. Paa Vestlandet, hvorhen Rygtet bestemte en fiendtlig 



Oprindelig stod her: Gentralmajor SeJersUds, 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 125 

S^eexpedition, blev sammentrukken en Brigade, og alia Foranstaltninger 
bleve trufne til *at glere de dervaerende Defileer impassable. 

Saaledes maatte Begivenhedernes Udvikling oppebies, og naturligviis 
udsattes de Permitteredes Indkaldelse det laengste mueligt. Der var i 
militair Magasinerne ikkun . . Sk/iJ, Hae, saa at man maatte vaere betaenkelig 
ved enhver Rations For^gelse, og Indkaldelsen af meere Cavallerie eller af 
Trodshestene, forinden Heehasten var tilendebragt, kunde altsaa ikke finde 
sted uden i yderste Nadsfald. 

Den engelske Gesandt Morriers og seenere de fire Allierede Magters 
Gesandteres Ankomst og Ophold herstaeds i Maanederne Jiini og Juli lod 
haabe, at Underhandling og fredelig Overeenskomst skulde forebygge 
Krigen. — Med alt for stor Tryghed maaskee overlod jeg mig til dette 
Haab, eftersom jeg havde indvilget i alt, hvad [jeg forma^de og maatte 
ansee for^ nja^dvendigt til at naae dette Maal. Underhandlingeme bleve 
Carst afbrudte d. 27. Jul., da Angrebet fra svensk Side allerede var skeet. 

At indkalde Trodshestene nu, hvortil der udfordredes tre Uger, var en 
Mesure, for seen at ivaerksaette. Men eftersom disses Bestemmelse eene 
var at transportere de militaire Voiturer, og Provianten dog skulde frem- 
fares med Skyds, saa har dette ikke havt nogen betydelig Indflydelse paa 
Transportvaesenet; hvad der har vaeret langt fordaerveligere, og som saer- 
deles har trykket Landet, var, at vedkommende Batallions og Brigade 
Chefer aldeles ikke havde indrettet deres Bagage til en Marsch mod 
Fienden, samt at de tilsidesaettende alle Reglementer, havde tiget Skyds 
endog til Transport af Soldaternes Tornystre, samt at de beholdt denne 
Skyds uden at lade den ombytte. 

leiTigt vare Tropperne overalt stridfaerdige ; men Uvisheden, hvor 
Angrebet kunde forventes, nj&dede endnu til at vedligeholde den udstrakte 
Stilling langs Glommen. — Fiendens Overmagt til Sees, den Lethed, han 
havde med sine Orlogskibe og Fregatter, som vi ikke kunde saette noget 
imod, at transportere Landgangstropper og at beskytte deres Landstigning, 
giorde allerede Forsvaret af Kysterne i Christianiafjorden mislig og for- 
hindrede at blotte disse nogensteds aldeles. Hans Roeflottille, forstaerket 
med 50 armerede Nordbaade, der hver kunde (ere 100 Mand Landgangs- 
tropper, var vores Roeflottille og Besaetningen paa Hvalaerne langt over- 
legen. Kunde disse 0er have vaeret besatte med 2000 Mand af de bedste 
Tropper, da troede Saeofficerer, at Stationen var at holde; men hvorfra 



^ Dette er skrevel over de i Linicn staaende Ord: Gesandterne privatim havdt trott^ 
uden at disse ere overstregne. Det maa imidlertid have vaeret Tanken, at de skulde 
udgaa. 



126 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

tage disse Mandskaber, uden at blotte andre vigtige Punkter. — Retraiten 
fra Hvali&erne, om den blev nedvendig, vilde den svenske Sejlstyrke 
have giort umiielig, ja selv Tilforselen fra Fastlandet kunde ved Blokade 
fra Svensk Side forhindres. Saaledes kunde Roeflottillens Stilling ikke andet 
end erkiendes for at vaere hejst farlig, og det var for at undgaae en jajen- 
synlig 0deleggelse, der havde givet Kysterne i heele Fiorden aldeles til 
Priis for Fiendens Foretagender, at Roeflottillen med mit Minde forlod sin 
Station og trak sig tilbage, fo'rst til Vestkysten, siden til Stationen ved 
Dri&bak, der fornemmeligen daekkede Christiania. Unaegteligt var det 
imidlertid, at hvad enten Hvaleerne ved Roeflottillens Tilintetgiorelse eller 
ved denne Stations Romning faldt i Fiendens Void, maatte Troppernes 
Stilling ved S^ekysten imellem Svinesund og Frederiksstad og selv mellem 
denne Faestnin^ og Sooner udsaettes for at flanqueres. At samle en Hoved- 
styrke ved Svinesund, naar man ej tillige havde Tropper til fuldkommen 
at besaette HvaWerne og Kysten forbi Moss, var saaledes at udsaette disse 
for aldeles at omgaaes og afskieres fra Magasinerne i Moss, som letteligen 
kunde ruineres, samt fra Christiania. 

At Fiendens Midler til Angreb vare overlegne, vidstes; men nojagtig 
Kundskab om den fiendtlige Styrke og om Angrebsplanen var cj at 
erlange ; — vort Spionsystem, som i Fredstider var forsemt at organiseres, 
kunde nu i Krigstid ej ventes indrettet eller fuldstaendiggiort. — At 
Fienden imidlertid ved sin Overmagt og ved de ovennaevnte Fordeele 
inden f&je Tid efter Campagnens Begyndelse kunde komme til at ind- 
slutte Faestningerne Frederikssteen og Frederiksstad, var ikke tvivlsomt; 
disse Faestninger maatte fo'lgeligen forsynes til Forno^denhed, uden dog at 
Magasinerne kunde fyldes til de i Omegnen cantonnerende Troppers 
Beliov; disse bleve f^lgeligen at forpleje fra Moss og Aggershuus; men 
f^TStnaevnte Steds Usikkerhed var ojensynlig, og sidstnaevnte Magasin var 
temmelig udtomt. 

Saaledes omspaendt af Vanskeligheder og ejensynlig Usikkerhed for 
Armeens Underhold fandtes Reservebrigadens Sammentraekning i Egnen 
af Moss til Daekning for det dervaerende Magasin aldeles forn^^dent; 
Krager^en, af hvis Forsvar Frederiksstads Skiebne afhaengte, maatte lige- 
ledes staerkere besaettes, og Brigaden Staffeldt, af hvilken endeel havde 
Ordre at rykke frem til Forposternes Soutien, bche^vede ikke mindre For- 
staerkning. Brigaden^ Hegermann beordredes til Rakkestad, 3 Batt. Bcrgen- 
huscre og i Batt. vare allerede rykkede laengere frem mod Kiden og 



1 Her er skrevet over Linien : j £att, og / Batt, 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 12; 

Saekkeland for at give bemeldte Soutien; men det erfaredes, at den frem- 
rykkede Fiendes Styrke var over 10,000 Mand, og de sammesteds com- 
manderende Officerer trostede sig ikke til at foretage noget Angreb, der 
kunde frembringe et ^nskeligt Resultat. 

Den 4® Aug. var Styrken af 4 Batt. og 2 Batt. samlet ved Rakkestad, 
og ved at traekke Forposterne ind kunde denne Styrke i bemeldte Position 
forages til 6000 Mand. Vel kunde ej med denne Magt noget afgi^rende 
foretages mod Fiendens 20,000 Mand paa Berge og Schieberg Plainer (?) ; 
men det var Bestemmelsen at S0ge at lokke Fiendens Flanquecorps i Strid, 
som kunde blive ufordeelagtig for den, og saaledes at harcellere Fienden 
i Egnen af Kijalen og Tistedalen. Men — just da modtoges Tidende om 
Frederiksstads Fald, hvorved Fienden fik en Overgang over Glommen i 
sin Magt — og Reserve Brigaden Ahrenfeldt staededes i en saare kritisk 
Stilling; det stod til Fienden at harcellere Corpset ved Rakkestad, medens 
han med Overmagt traengte frem mod Moss og Christiania ; ja, selv Tilbage- 
toget over Glommen syden for 0ieren kunde herved afskieres os. Tilbage- 
toget blev paa ovenstaaende Grunde berammet og udfertes samme Dag 
d. 5te. Fienden angreb paa denne Dag Arrieregarden ved Rakkestad og 
fordrev samme derfra. 

Det blev saaledes dobbelt at beklage, at denne Position var bleven 
forladt, og det var sikkert bleven udsat, hvis man havde erfaret noget om 
Fiendens Hensigt; men det maae her bemaerkes som en Hovedaarsag til 
den norske Armees Vanheld og til den Usikkerhed i Bevaegelserne, som 
med fsje kan bebrejdes, at Armeen, ski0nt i eget Land, var aldeles uden 
Kundskab om Fiendens Foretagender. Ikke en eeneste Indvaaner eller 
Embedsmand udi de af Fienden besatte Egne har meddeelt Hovedquarteret 
nogen Tidende om, hvad der i hans Egn passerede; man var ligesaa 
uvidende som i fiend tligt Land. ^ Neppe kan det regnes til Ueftertaenk- 
somhed ej at have betinget sig Efterretninger i eget Land; jeg ventcde 
at finde virksomme Normaend overalt; Erfaring har f&rst laert mig det 
modsatte, samt at Fienden aldrig har manglet Underretninger om vore 
Bevaegelser, ja, om enhver Ting af Vigtighed, der foregik ved Armeen. 

Traettet ved forcerede Marscher kom Tropperne fra Rakkestad over 
Glommen, og den f^rste Njedvcndighed var nu at proviantere; med aid 



* Herpaa felger et laengere, senere hen overstreget Stykke: *og maatte s^ge Norske hiin- 
sides Glommens vestlige Bredde, Fiendens Lovtaler over den gode Modtagelse has Ind- 
vaanerne er visseligen alt/or sonde; — men ligesaa sikkert vilde den i Fieldegnene ej 
have lignet den Modtagelse^ der gaves dent i Bergs Sogn.9 I dette Praestegjeld boede 
Statsraad Tank og Provst Hount. 



128 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



Magt skaffedes frcm til Bajerud Magasin, og i nogle Dage bleve Tropperne 
vel forsynede, ej allene med de reglementerede Provisionssorter, men med 
Slagt, som indki^btes. Ubemaerket henc det imidlertid ej lades, at den 
Forplejning, som Forraadenes Beskaffenhed foranledigede, nemlig med Havre 
og Terfisk, i Krigstilfaelde var uanvendelig og til saare liden Gavn for 
Soldaten, ligesom og at det ved iidelige Marscher blev uundgaaeligt, at 
jo nogen Forvirring i Forplejningen maatte opstaae, samt at de mange 
SkydsbiQuder, der fulgte Armeen, maatte forplejes. Naar altsaa Corns. 
Commiss. efter sine Lister talte om Forraad ved Armeen til 20. eller 
30. Aug., saa maatte man desuagtet ikke undre sig over, at de comman- 
derende indmeldte Mangier ved enkelte Corps, og at den ved enkelte 
Afdelinger var ©jensj^'nlig. 

Vor Stilling var aldeles forsvarsviis bag Glommens forskiellige Over- 
gangssteder; ikkun een Broe var i vore Haender, daekket af Broskandsen 
ved Langenaes. Den var vigtig for alle offensiv Operationer hinside 
Glommen, farlig hvis fiendtlig Overmagt skulde kunne forcere den. — 
Broskandsen var indrettet til at optage en tilbagetraekkende Armee og 
efter Terrainets Beskaffenhed af saa stort Omfang, at trende Battallioner 
udfordredes til sammes Besaettelse og Forsvar; den var derhos ej overalt 
noksom daekket mod Skud fra omliggende Hojder; ja selv Pontonbroen 
kunde beskydes fra samme. — Brigaden Hegermann 4 Batt. vare samlede 
her og fuldkommen tilstraekkelige til denne Overgangs Daekning; men 
Skandsens Forsvar fordrede, at disse Tropper stedse maatte vaere strid- 
faerdige. 

Fienden havde ved en Recognoscering beskudt Skandsen med Virk- 
ning, og vore Tropper vare ved et om Natten foretaget Udfald samt ved 
Mangel paa Lejlighed til at koge udmattede, saa at intet Angreb paa de 
Fiender, som viste sig paa Hejderne af Gudim, den Dag kunde foretages. 
Man maatte derimod vente et alvorligt Angreb fra Fiendens Side, og saa- 
snart samme fandt sted, og Ponton Broen blev bortskudt, hvilket desvaerre 
var mueligt, vare de tre Battallioner i Skandsen opofrede. 

At vores indskraenkede Troppe Antal ikke tillod at udsaette sig 
for saadant Tab, vil ikke naegtes, isaer naar nogen saerdeles Hensigt ej 
derved kunde naaes. Bestemmelsen, om Skandsen skulde forsvares til det 
yderste eller forlades, afhaengte altsaa af, hvad enten vi kunde taenke paa 
atter at gaae offensiv tilvaerks, eller ikke. — De samme Grunde, der havde 
bragt OS tilbage over Glommen, forbad os at gaae med stor Magt frem 
igien over samme Flod, og Vanskelighederne ved Provianteringen giorde 
det end meere betaenkeligt. Ob.L. Stabels Corps, som nu f^rst samlede 



r894- No 4. aktstykker vedk. konventionen i moss. 129 

sig efter Affairen ved Rakkestad, kunde med fon^entet Forstacrkning forst 
om nogle Dage rykke frem fra Tfi&gstad til nogen combineret Operation 
mod Fienden. Bestemmelsen at forlade Vaerkerne og at afbryde Ponton- 
broen blev altsaa fattet paa disse Grunde. Havde Fienden ej stormet 
samme, ferend det havde vaeret mueligt med forsta^rkede og udhvilede 
Tropper at foretage offensive Operationer, saa var dette iinaegteligen en 
Fejl; havde Fienden strax stormet Forskandsningen, og Besaetningen for- 
medelst Broens Beliggenhed var bleven opofret, vilde det endnii have 
vaeret en sterre, af uberegnelige Falger for Armeen. — Saaledes kunde 
ogsaa her Udfaldet eene have bestemt, hvad rettest havde vaeret. 

Rediiceret til Forsvarskrigen maatte nu det svageste Punkt, nemlig 
Reserve Brigadens Stilling lige for Frederiksstad end meere forstaerkes; 
thi her ligesom ved Glommens fleere Overgangssteder maatte nu det meest 
haardnakne Forsvar gi0re Fienden hvert Skridt stridigt. 

Thune^e og Rolfs^en vare kun altfor snart blevne forladte; ved Kiol- 
berg Broe giordes tapper Modstand; men Reserve Brigadens Stilling, 
flanqueret langs S^ekysten lige til Moss, var saare kritisk, og hvad der 
end var det meere, var den Mangel paa Proviant, visse Troppe Afdelinger 
leed, som en Felge af mangelhafte Foranstaltninger, Uorden i Uddelingcn 
og Uhielpsomhed, naar enten Skydsen eller Anviisningerne udebleve. 

Ob.L. Stabels Melding, at han, angreben af 10,000 Mand fiendtlige 
Tropper, retire[re]de over Fedtsund, fuldendte Billedet af vores uheldige 
Stilling. Naar Overmagt forcerede dette eller Onstadsund, var i forste 
Fald Christiania i Fiendens Void og i bcgge Fald Armeen afskaaren fra 
denne sin Repliepunkt, ej at tale om, at Fiendens Overmagt til Sjf^^es 
kunde bringe Armee Corpset ved Carlshuset i den vanskeligste Stilling og 
letteligen ruinere dets Magasin i Moss. 

Denne saare kritiske Stilling, 0nsket at undgaae Rigets 0deleggelse, 
som syntes at vilde blive en uundgaaelig Falge af en laengere fortsat Krig, 
medens den af Fienden tilbudte Vaabenstilstand gav Lejlighed til ved et 
Storthing at dro^fte Rigets Tilstand, bevaegede mig til at indvilge Vaaben- 
stilstandens Vilkaar og til at erklaere mig villig til at traede tilbage fra 
den ophejede Post, som jeg ikke laengere kunde beklaede til Folkets Held. 

Dette var en ufravigelig Betingelse for Freden, og det Engelske 
Ministeriums Adfaerd, idet de nyeligen havde sendt Rigsforsamlingens 
Deputerede tilbage uden at give dem Geher, overbeviste mig noksom om, 
at Freden var det hejeste Gode, Norge kunde erlange, og at den for 
Tiden var en sand Nedvendighed ; thi imod Engeland og imod det 
foreenede Europa kunde dette Land ej stride uden at opofres. 

yia.-SeUk. Skrifber. H.-F. KL 1894. No. 4. 9 



130 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

19. Christian Frederiks Kundgjerelse til det norske Folk 

af 16de August 1814. ^ 

Normaend ! 

Da Vi efter Oplesningen af Eders Forening med Danmark overtog 
Styrelsen af Norges Anliggender, var dette for at hindre, at ikke Borger- 
krig og Partie-Aand skulde sandcrslide Eders elskede Fedeland. 

Eders 0nske kaldte Os til Norges Throne; Vi fulgte Eders Kald; 
Eders Tillid og gode Sag fordrede Vor Deeltagelse. Vi besluttede at 
underkaste Os enhver Opofrelse for at fo're Eder hine Gode[r] imede. 

Vel einede Vi de Farer, som i en ulige Kamp truede at tilintetgjare 
Eders og VortHaab; men Vi kiinde umuligen fatte, at Europas maegtigste 
Stater vilde forene sig, for at undertr^-kke et aedelt og uskyldigt Folk, 
hvis billige 0nske var Frihed, og hvis eneste Attraae var Uafhaengighed. 

Imidlertid lode Sverrigs maegtige Bundsforvandte Os ved deres Sende- 
bud erklaere, at Norges Forening med Sverrig var uigjenkaldeligen be- 
sluttet. Det er Eder bekjendt, at Vi vare villige til at opofre en personlig 
lykkelig Stilling, naar et sammenkaldt Storthing fandt, at dette kunde 
bcrede Folkets Held ; men det er Eder ogsaa bekjendt, at de Vllkaar, som 
da bleve tilbudne for en Vaabenstilstand, var af det Slags, at Vi ikke 
kunde antage dem, forinden Krigslykken blev prja^et, idet de vare stridende 
imod Grundloven. 

Vi maatte saaledes beklage, at Vore redelige Bestraebelser, for at 
undgaae Krigen i Norden, bleve frugteslese. 

Norges udstrakte Graendser og S0ekyster havde gjort det nje^dvendigt 
at fordele Tropperne. Sverrig rustede sig med Anstrengelse paa flere 
Steder, og uvisse om, paa hvilken Decl af Riget dets Angreb kunde 
ventes, maatte Vi vaelge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde daekke Rigets 
indre Provindser, og tillige ile de truede eller anfaldne Puncter til Hjaelp. 
Glommen syntes i denne Henseende at tilbyde de fleste Fordele. 

Ved Efterretningen om Fiendens Indbrud over Ide-Sletten og Svinesund, 
ilede Vi at samle et Armee-Corps i Rakkestad, for ved et Angreb fra 
denne Side at standse Fienden fra at faae videre Fremgang; men Frede- 
riksstads uformodede Overgivelse n0dte os til at serge Glommen; thi 
Fienden havde derved vundet en sikkcr Overgang, og Veien til Christiania 
kunde forceres. 

Overlegen til S^es kunde Fienden ved idelige Landgange tournere 
Vor h0ire Flanque. En langvarig Blokade af Engelsk og Svensk Si^magt 



1 Trykt i Tiden for 18 14, No. 128, 24de August. 



l894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 131 

havde hindret Magazinernes tilstraekkelige Forsyning; de vare naesten ud- 
temte, og Mangel paa de fleste Nfi^dvcndigheder truede at knaekke det 
Mod, som Fiendens Overmagt ei kunde bj»ie. Rigsforsamlingens Afsendte 
bleve ei modtagne af det Engelske Ministerium, og kom saaledes tilbage 
uden Haab om Hjaelp, eller Formildelse af dette Riges fiendtlige Forholds- 
Regler. 

Under disse Omstaendigheder foreslog Sverrig en Vaabenstilstand. 
Af de to Faestninger, hvis Besiddelse af Svenske Tropper i de afbrudte 
Underhandlinger var omtvistet, var den ene allerede i deres Magt, og den 
anden afskaaren al Undsaetning og bombarderet. Krigslykken havde er- 
klaeret sig imod Os, og Fortsaettelsen af Kampen i naervaerende Stilling 
maatte berede Faedrenelandets 0delaeggelse. 

For at afvaerge dette, og for at give Folket Leilighed til, at skjmine 
Rigets Tilstand ved et berammet Storthing, gjentog Vi Vort Tilbud, vil- 
ligen at traede tilbage fra den lykkelige Stilling, hvortil Eders Tillid havde 
kaldt Os. 

Vaabenstilstanden og Conventionen af I4de Dennes bleve underteg- 
nede, og i Fdge heraf have Vi ved Rescript af Dags Dato til samtlige 
Overevrigheder ladet sammenkalde et overordentiigt Storthing, at aabnes 
i Christiania Fredagen den 7de October dette Aar. 

Elskede Norske Folk! kun den bydende Niadvendighed — det ville 
I ikke omtvivle — kunde bevaege Os til et Skridt, som Eders Hengiven- 
hed gjorde Os dobbelt smerteligt. Vor Attraae var, at fortjene Eders 
Kjaerlighed; Vor Trast er Overbeviisningen om Eders Sindelag, og den 
Bevidsthed, at Eders Vel var Maalet for alle X'^ore Handlinger. 

Givet paa Moss den i6de August 18 14. 

Under Vor Haand og Rigets Segl. 

Christian Frederik. 
(L. S.) 



V. Holten. 



20. Major Brocks Skrivelse til Christian Frederik 

af 18de August 1814.^ 

Deres Majestaet 
Min allernaadigste Konge. 
Faae Timer efter Deres Majestaets Afreise, ankom General Biern- 
stierne med z Adjutanter. Han lod meget importeret for at komme til 

& Original i Christian Frederiks Papirer, 

r 



132 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Christiania, tilbe^d at 20 Norske Officerer eller saa mange man ville sende 
maatte komme til Sverrig eller hvor man ville i de af Sverrig i Norge 
besatte Distrikter. De maatte opholde dem i Frederikstad, i Frederikshald 
i Stockholm eller Gothenburg hvor de ville, men han holt det fornj^dent 
at opholde sig i Christiania for at paaagte, hvad Vaabenstilstands-Betingel- 
serne angik, og naar Anledning dertil gaves, traitere med Statsraadet. 
Jeg meente, at han fra det neutrale Gebeth kunne noksom paasee Vaaben- 
stilstandskonditionerne, og at alt hvad endnu var at afhandle i denne Hen- 
seei'de, kunne afgji&res med Generalmajor v. Petersen, som i denne Hen- 
seende fra kongelig norsk Si^le var beordret at begive sig til Moss. Han 
troede ikke at saadant kunne gaae an og meente, at som man formodede 
at Conditionerne ville blive opfyldte, saa ville man heller ikke naegte at 
lade det see, og fra Moss kunne han intet see. Tilsidst sagde han, at han 
fra Kronprindsen havde privat iErinde til Deres Majestaet. I denne Hen- 
seende at indhente Deres Majestaets Ordre begav jeg mig strax i gaar 
Aftes paa Vejen hertil, og da jeg erfarede, at Deres Majestaet ikke var 
kommet, gav jeg denne General Biornsteds (sic) Begjaering om at komme 
til Christiania til Statsraadets Besvarelse, som derom sagde at ville tilskrive 
Generalen og forlange, at han opsatte det med sin Afreise fra Moss til 
Christiania nogle Dage, til samtlige afsluttede Sager vare bekjendtgjorte og 
Gemytterne noget mere beroeligede. Forresten havde Rosenkrantz ventet 
sig saadant Andragende og troede ikke, at det kunne afslaaes. Generalen 
maatte svares endnu idag for at forekomme hans Ankomst eller i det 
mindste voldsommere Paatraengenhed, og med Hensyn hertil har jeg den 
Fortr^^stning, at Deres Majestaet bifalder min Fremgangsmaade. 

Deres Majestaets forsinkede Ankomst hertil har paa det hejeste for- 
uroeliget mig, indtil jeg nu ved Kaas erfarede, at dog ingen mere ulykke- 
lige Omstaendigheder havde forvolt den. Gud give mig dog blot at see 
Deres Majestaet mere beroeliget; saa vil den sterste Byrde vaeret afveltet 
fra mit Hjerte. Alle jeg taler med og alt hvad jeg har hart at vaere talt, 
vidner om, at Deres Majestaet er hver Mand i Nationen kjaer som tilforn, 
og man beklager Krigsbegivenhed ernes ulykkelige Gang fuld[t] saa meget 
for Deres Majestaets Skyld, som for Landets vordende Skjaebne. 

Min uheldige Feber har taget til i saadan Maade, at om jeg ikke reent 
skal forgaae, saa maae jeg sege at skaffe mig denne Plage af Halsen, og 
Deres Majestaets Naade vil nu vist forunde mig et par Dages Roe dertil. 
Siden Kl. 2 i Nat har den plaget mig forskraekkelig. 

Gud styrke Deres Majestaet og lade Dem igjen see blidere Dage. 
Jeg trester mig efter min bedste JEvne over Skiaebnens Vaerk, men indeq 



1894. No. 4- aktstykker VEDK. KONVENTIONEN 1 MOS.^. 133 

jeg seer Deres Majestaet trj&stet igjen, kan ingen Glaede finde Adgang til 
min Sjael. 

Ladegaards 0en den 18. August 18 14, 

Allerunderdanigst 

Brock. 



21. Christian Frederiks Skrivelse til Frederik VI. ^ 

Deres Majestaet min bedste Cousin! I Medgang som i Modgang var 
det stedse min kiereste Tanke at kunne stole paa Venners Deeltagelse, 
og naar kunde denne Tanke vaere mig tr0steligere end nu, i det jeg 
tillidsfuldt henvender mig til dig og paakalder din Beskyttelse? — 

De Uheld, der have rammet Os, ere dig bekiendte, maaskee frem- 
stillede i et urigtigt Lys som Mangel paa Villie, men sandfaerdigen som 
Fialge af de Afsavn, Vi nu saa laenge have maattet udholde, er den norske 
Armee bleven sat ud af Stand til laengere Forsvar og en Vaabenstilstand 
paa bittre Vilkaar har maattet indgaaes. Et Storthing er sammenkaldt til 
den 7. Oct., der bjar Sverrigs Forslag dr^ftes, og jeg har lovet at ned- 
laegge Kronen i Folkets Haender. 

Mit 0nske er endten strax efter denne Tidspunkt ellcr for om mueligt 
at forlade Landet, jeg tert haabe at alle retskafne Mennesker vil beklage 
mig, ja fleere savne mig. Dette er en Trost; men lige saa meget vaerd 
er det at vide sig velkommen, hvor man drager hen; Sikkerhed herfor 
troer jeg at kunne finde hos det elskede danske Folk, men fremfor alt 
ans^ger jeg samme hos dig. Dit vennehulde Hierte vil med et Ord 
kunne skienke mig Tr0st i min Sorg, naar du udbreder Armene mod mig 
og forsikrer mig om fremdeles V^enskab. Skulde jeg ved uoverlagt Adfaerd 
have fornaermet dig, da tilgiv mig, min Tillid til dig har altid vaeret ufor- 
beholden, og det er denne, der leder min Pen i denne vigtige Stund. 
Jeg seer en haab- og glaedel^s Fremtid imjade, naar den ej oplives ved 
dig; men min Sindsstemning fordrer, at jeg langt fra den store Verdens 
Tummel henter Tilfredshed og Sinds Roelighed til engang i sin Tid i 
fredelige Sysler at gavne dig og Faedrenelandet bedre, end jeg nu vildc 

formaae det. Overbringeren heraf Maj. vil bedre, end jeg skriftligen 

formaaer det, kunne forklare dig min Tilstand og mine 0nsker i Henseende 
til sammes Forandring. 



Udateret Udkast blandt Christian Frederiks Papirer i det danske Rigsarcbiv. 



i34 



YNGVAR NIELSEN. H.-F. itl. 



22. Christian Frederiks Skrivelse til Dronningen af Danmark 

af 21de August 1814. ^ 

Votre Maiest^! Madame ma tr^s ch^re Cousine! Jamais le malheureux 
ne se sera adress6 k Vous sans que Vous Tayiez acceulli (sic) avec bont^, 
cette persuasion me porte k Vos pieds, ne doutant point que TintdrSt que 
Vous m'avez vou^ ne soit le m^me, malgr6 les revers qui s'attachent 
h ma carri^re, ainsi que je puisse compter sur Votre participation. Veu[i]llez 
me la prouver en parlant en ma faveur aupr^s du Roi. — Je ne puis 
souhaiter que de retourner en Dannemarc, et si mSme ma situation excigait (sic) 
que je doive vivre en repos 61oign^ du grand monde pour receullir (sic) mes 
forces d'esprits, il me serait toujours doux de me savoir entour^ de mes 
amis et sous la protection de mon tr^s cher Cousin et de Votre Maiest^, 
que j'ai vou^ I'attachemcnt et les voeux les plus sinc^res. 

J'ai rhonneur d'etre de Votre Maiest^ le 

tr^s-humble et trfes-ob^issant 
Serviteur et tout d6vou6 cousin 
Ladegaardseen le 21. d'Aout 18 14. Christian Fr^d^ric. 



23. Christian Frederiks Skrivelse til sin Sester, Prinsesse 
Juliane af Hessen-Philippsthal-Barchfeld.^ 

Min kiere Juliane I Du maae sikkerligen vaere hj&jst bekymret for at 
erfare af mig selv, hvad her er haendet, dybt E&ler jeg, at jeg allerede 
laenge burde have tilskreven dig, men jeg har ikke f0lt mig istand til at 
skrive sammenhaengende, saa voldsomt har Begivenhederne virket paa mit 
Sind J jeg kan ikke vinde Roe og Tilfredshed tilbage, og mit Nervesystem 
svaekkes ikkun alt for meget derved. — Frygte maae jeg, at selv det, jeg 
idag tilskriver dig, kun alt for meget vil baere Praeget heraf og des aarsag 
kun ufuldkomment tilfredsstille dit bekymrede Hierte. — Omstaendighederne 
ved de her forefaldne Begivenheder vare korteligen disse: 

D. 27 Juli besat de Svenske Hvaleerne som vor svagere Flottille uden 
Tab forlod. 

D. 29, 30, 31 Juli rykkede Fienden loooo Mand staerk over Enning- 
dalen, Iddesletten til Tistedalen, som af vore tilbagetraengte Forposter 
forsvaredes. 



^ Udkast mellem Christian Frederiks Papirer. 

8 Udateret Udkast mellem Christian Frederiks Papirer. 



i8q4. Ko. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVKNTIONEN 1 MOSS, 1 35 

Fra Armeens Stilling langs Glommen sammendroges 6ocx) Mand og 
12 Kanoner ved Rakkestad, disse vare slagfaerdige d. 4® Aug., da Efter- 
retningen om Frederiksstads Overgivelse indlj^b. Herfra og ved sin (sic) 
Overmagt til Sees truedes vor hejre Flaj eller de Tropper som stode foran 
Moss for [at] daekke Magasinet sammesteds og Hovedlandevejen til Chri- 
stiania, med at overflejes og afskieres fra deres Repli. De maatte altsaa 
forstaerkes og denne liden samlede Magt desaarsag gaae tilbage over 
Glommen, hvis Overgangssteder besattes for at daekke Christiania; men 
saaledes bragt tilbage i en aldcles (sic) Forsvarsstilling vilde samme imod 
fiendtlig Overmagt ikkun have vaeret til liden Baade og neppe if&lge 
Stillingen have forekommet Armeens Tab. 

Imidlertid kunde i Hensyn hertil, saalaenge Magt kunde saettes mod 
Magt, ingen Spergsmaal om Underhandling finde sted; men vore Forraad 
af Levnetsmidler, saa knapt afmaalte og ej tilstraekkelige paa fleere Uger, 
giorde det til en bydende NVdvendighed ej at afslaae Underhandling, 
naar den tilbades. D. 14® Aug. efter nogen Forhandling mellem Stats- 
raadet og de svcnske Afsendte blev Vaabenstilstand afsluttet paa bittre 
Vilkaar; hvo naegter det, men selv i den forudsatte Foreening med Sverrig, 
som Storthinget skal af handle, er Constitutionen sikret Nationen; dettc cr 
min Beroligelse, om jcg ellers kan sige at have nogen ved det, som er 
forefalden. 



24. Christian Frederiks Brev til Cari Johan af 28de August 1814. ^ 

Monsieur mon cousin! C'est aujourdhui pour la premiere fois apr^s 
une maladie de nerfs bien grave que Jc me vois en etat de Vous ecrire 
quelques lignes pour V^ous demander des passeports pour le Major Brock. 
II doit porter mes lettres au Roi dc Dannemarc afin d'arranger mon 
etablissement futur. Excusez, mon Prince, que mon etat de sante a mal- 
heureusement interrompu les communications cjue j'aurais eu k Vous faire. 
De m^me elle a retard^ I'entrevue que Je d^sirais avoir avec \'ous; mais 
Je me reserve ce plaisir jusqu'^ mon enti^re reconvalescence et ce sera alors 
que Je serais bien charme de recevoir dcs preuves de Votre confiance, 
que Je me fais gloire de m^riter, en me nommant, Monsieur mon cousin, 
de Votre Altesse Royale 

Ladegaards0en le bien affectionn^ 

prfes de Christiania le 28 Aout 18 14. Christian Frederic. 



1 Original mellem Carl Johans Papirer i Udenrigsministeriets Archiv. 



136 VNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

25. Skrivelse fra C. D'Ohsson til Grev v. Engestrem, 

af 29de September 1814. ^ 

Frederikshall le 29 Sept. 18 14. 
Monsieur le Comte, 

Quoique Monseigneur le Prince Royal se propose d'^crire aujourd'hui 
k Votre Excellence, II m'a ordonne de Lui mander les notions suivantes 
sur les aflfaires de la Norv^ge. 

Les nouvelles regues de ce pays ne sont pas aiissi satisfaisantes qu*on 
le pourrait dcsirer. II est k espdrer cependant que Ton ne sera pas 
oblig^ de reprendre les armes, mais au cas qu'il fallut y recourir, S. A. R. 
est r&olue de rappeller les troupes qui ont ^t^ renvoy^es dans leurs foyers, 
k la reserve du Bevdrings ntanskap. 

S. A. R. a eu plusieurs entretiens avec le colonel Hagerman, com- 
missaire Norv(^gien. C'est un homme de m^rite, tr^s-consid^r^ dans son 
pays, mais tenace et reserve ; malgr^ sa drconspection il ne laisse que 
trop percer I'aversion nationale, qu'il partage avec ses compatriotes. II est 
n^anmoins convenu, que dans les circonstances actuelles la Norvege ne 
pouvait pas soutenir son iitdependance et qu'il regardait Tunion comme 
inevitable. II ne s'est done attached qu'^ obtenir les meilleures conditions 
possibles. Sans autorisation pour n^gocier, il s'est born6 k sonder le terrain. 
II a d'abord insinu^ que la di^te consentirait k dire Roi Monseigneur le 
Prince Royal, dans la vue sans doute que lorsque la providence appellerait 
S. A. R. au trone de Su6de, ce serait cette couronne qui serait jointe 
alors k celle de Norvege. Le Prince rejetta loin une telle id^e en faisant 
entendre qu'il ne s'agissait pas seulement de donner un souverain k la 
Norvege et qu'elle passat sous le gouvernement de la dynastie r^gnante 
en Su^de, qu'il fallait essentiellement reunir les deux pays, les annexer 
I'un k I'autre et lier ensemble les deux nations par des noeuds indisso- 
lubles. 

Le commissaire Norvegien mit en avant une autre fois I'dection de 
Sa Majesty par la di^te, laquelle n'aurait lieu cependant qu'apr^s que les 
constitutions Norvegiennes eussent 6t(^ arrfit^es et approuv^es par la di^te. 
S. A. R. rejetta encore cette proposition en exigeant que cette assemblie 
reconnut simplement la souverainet^ du Roi. Le colonel Hagerman insista 
aumoins sur I'dection. S. A. R. lui t^moigna que pour prouver k la nation 



1 Efter en bekraeftet Afskrift af Originalen i Udenrigsdepartementets Archiv. Medtaget 
her, af Hensyn til de Oplysninger, sora deri meddelcs om Formen for Carl XJIl's 
Valg til Norges Konge. Smlgn. Udgiverens Arbeide, Det forste overordentlige 
Storthing, S. 38. 



1894 No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. I37 

Norvdgienne qu'Elle avait a coeur de menager sa fiert6, EUe proposerait 

au Roi de consentir que la diete reconnut et elut Sa Majeste Roi de 

Non'^ge, Tassurant que quoique les constitutions fussent prec6d^cs de cet 

acte de reconnaissance, la nation Norv^gienne n'en dcvait pas moins etrc 

assuree que S. M. et S. A. R. desireraient de satisfaire h ses voeux en 

tant qu'ils seraient favorables au bien-etre des deux pays. Enfin Ton a 

paru d'accord sur ce point que S. M. serait, a I'ouverture de la di^te, 

reconnue et due Roi de Norv^ge. II est probable que ce commissairc en 

aura fait son rapport au conseil d'etat et que ce projet sera reproduit 

lors des conferences avec la di^te. En attendant, les commissaires du 

Roi, qui sont tous r^unis ici, vont partir pour leur destination. 

Je suis avec respect etc. etc. 

(sign6) C. D'Ohsson. 

26. Christian Frederiks Tale, oplaest i Storthinget 

8de Oktober 1814. 1 

Normaend! Henved fern Maaneder ere henrundne, sidcn jeg i Eders 
Samfund modtog den Krone, Eders Tillid skjaenkede mig, og som jeg, 
haabende paa Forsyncts Bistand i vor retfaerdige Sag, troede at kunne 
baere til Eders Held: det eneste Formaal for mine Bestraebelser. 

Dengang omhylledes Fremtiden af en Taage, som de nyligen indtrufne 
vigtige politiske Begivenheder endnu ikke havde lettet. Uvist var det, 
om Europas maegtige Stater fremdeles vilde enes om at undertvinge et 
Folk, der kun fordrede samme Rettigheder og den Frihed, de med saa 
megen Opofrelse havde tilkaempet andre Folkefaerd, og skjent man ikke 
kunde negte sig selv, at Norge, hvis det staededes i Kamp imod disse, 
eller blot i vedvarende Uvenskab med Storbritanien, ikke vilde kunne 
udfere sit begyndte store Verk, var der dog indtil den Stund ingen 
grundet Anledning til at mistvivle om et muligt heldigt Udfald, heller ei 
for mig, til, ved ytrede Betaenkeligheder, at udbrede Mismod iblandt Folket. 

Uden Vaegring modtog jeg den Krone, hvis Byrder jeg ingenlunde 
oversaae. Bekymringen for Norges Fremtids Held, hvilket jeg endnu kun 
ufuldkomment formaaede at berede, var den tungeste iblandt disse, og 
kunde ene lettes ved Bevidstheden, stedse at ville det Gode og derved 
at fortjene Folkets Kjaerlighed. 

Om end Skjaebnens Bud og mangehaande Vanheld Si&nderbryde mit 
Haab, saa skal denne Selvbevidsthed beroligende Calge mig, og de Ret- 
skafnes venlige Erindring vaere min Trje^st. 



1 Trykt i Tiden for 1814, isdc Oktober, No. 12, 



138 YNGVAR NIELSEN. tt.-F. Kl. 

*' ■ ■ ■ ■ ■ . ■ T , 

Snart udviklede sig de Europaeiske Magters Sindelag imod Norge. 
De med deres hertil ankomne Gesandter vexlede Noter, som ere bekjendt- 
gjorte, og som skulle forelaegges Storthinget, vise Hines bestemte Villie at 
see Norge forenet med Sverrig, samt hvorvidt jeg tillod mig, at give efter 
for deres Forestillinger, for, om muligt, at forokomme den ulige Kamp, 
hvormed Norge truedes. Den Bekymring, at det Norske Folk maaskee 
af Hengivenhed for mig skulde udsaettes for stjo^rre Byrder og Plager, end 
der var uundgaaeligen nje^dvendigt, saafremt Storthinget efter moden Over- 
veielse af Rigets Tilstand, vilde give Gesandternes Forestillinger Gehjer, 
gjorde det 0nske Jevende hos mig, at see et Storthing forsamlet, der 
kunde drafte disse vigtige Anliggender, og for hvilket jeg kunde nedlaegge 
min oprigtige Erkla^ring: at jeg er villig til at opofre min personlige 
Stilling for at afvaerge Eigets 0delaeggelse. Men Vilkaarene, under hvilke 
denne min Hensigt med en forlangt Vaabenstilstand ene kunde opnaaes, 
vare, efter Gesandternes seneste Erklaering: tvende Faestningers Over- 
givelse til Svenske Tropper, og fra min Side, en ubetinget Frasigelse 
af Kronen. 

At indvilge dette unjerdtvungen, kunde jeg ei forsvare for Folket og 
for min Samvittighed ; thi det kraenkede Grundloven. Krigen blev uund- 
gaaelig ; dens Haendelser ere bekjendte ; de ere Gjenstanden for en Under- 
sjagelse, hvis Resultater skulle vorde Nationen forelagte. 

Enhver, der upartisk vil veie Fiendens Stridskraefter imod vore, vil 
indsee, at den Norske Armee snart nj&dvendigen maatte indskraenkes til 
Forsvarskrigen, og, med Forraad paa faa Uger, blev dens Stilling dobbelt 
afhaengig af Fiendens Foretagender ; det stod i hans Magt enten at lade 
OS uangrebne, — da maatte Armeen omsider af sig selv have opl^st 
sig, — eller og med Overmagt at forcere Glommen, nordenfor Christiania, 
og tilligc ved landsatte Tropper at afskaere os fra vore Magaziner. Om- 
gaaet havde Armeen da maattet bane sig en Vei til Fjeldene, men st^rste 
Delen af den vijde uundgaaeligen have vaeret opofret. 

Kyndigc Krigcrc ville ikke kunnc negte, at jo denne Stilling b^d, 
ikke letsindigen at afslaae de Tilbud om Vaabenstilstand, som gjordes; 
denne var for 0ieblikket Armeens Redning, og som saadan maa dens i 
sig selv haardc Betingelser betragtes. Den har standset Krigens Ulykker, 
den har bidragct til at bjerge Hastens rige Afgr^^de, den har aabnet 
vore Havne for Handel og Tilffi^rsel, den har gjort det muligt for 
mig at sammenkalde et Storthing, paa det Rigets Tilstand modent kan 

draftes. 

Hvilket iEmne kan taenkes vigtigere for Faedrenelandsvennen, for den 
gode Landsfader, der stedse b^^r straebe at afvaerge de Plager, som true, 



1^94. No. 4. AKTSTYKkER V^DK. KONVENTloNEN 1 MOSS. 1 39 

og at afhjaelpe de Mangier og Gjenvordigheder, som hvile over Land 
og Folk? 

Norges Tilstand altsaa kunne vi desvaerre ei negte os at vaere et, 
efter syv Aars Krigs-Anstrengelser, ved naesten uafbrudt Savn af Ud- 
skibning og Tilferrsel, svaekket Riges, hvis Hjaelpekilder til Indbyggernes 
Underholdning, til Naeringsveienes Drift, og til Armeens Forsyning herved 
maae besvaerliggj^res, om ei aldeles standse. Med utrolige Anstrengelser 
ere de Forraad, som endnu haves, tilveiebragte ; Landet er i Aar velsignet 
med en ypperlig Hj^st, og laengere end saedvanligt vil Mangelen derved 
afvaerges; men sikkert Haab om blidere Udsigter for Fremtiden giver 
dette ei, saalaenge alle TilfiOTselskilder ere stoppede, og saalaenge vore, 
ved den Dansk-Norske Stats allerede forhen forvirrede Pengevaesen, dybt- 
sjunkne Papiirpenge ei kunne tjene til Betalingsmiddel udenlands. 

Rigsforsamlingen paa Eidsvold udsatte Oprettelsen af en Bank, og 
den berammede Laane-Indretning, som dermed skulde staae i Forbindelse, 
kunde ei heller, forinden naeste Storthing, bringes i Virksomhed. Saaledes 
seer Staten sig berjavet alle Midler til Betaling af en stor Deel af de ind- 
farte Fj&demidler, samt til at anskaffe flere Forraad; alle Statens Udgifter 
have hidtil maattet bestrides ved de af Rigsforsamlingen bevilgede fjorten 
Millioner (Rbdlr. N. V.), men hvis Krigen vedvarer, vil naeste ordendige 
Storthing vaere nj^dsaget til at forjo^ge Statsgjelden; thi Indtaegter af 
Tolden, eller Skatter af de forarmede Indvaanere ere ei at regne paa. 
Et udenlandsk Laan kunde have afbedet megen Forlegenhed, og Samme 
burde vist have vaeret Gjenstanden for Storthingets Opmaerksomhed ; men 
saalaenge de udvortes politiske Forhold vedblive at vaere os imod, er 
Saadant ei at opnaae. 

Nogen directe eller indirecte Bistand af de st^e^rre Europaeiske Magter 
var, hvo negter sig det, nj&dvendig til Norges Redning, og jeg byggede 
mit Haab paa Forventningen herom. Men deres bestemte Erklaeringer 
tilintetgjorde dette Haab; derv mod alle Forestillinger viste det Engelske 
Ministerium Rigsforsamlingens Afsendte tilbage, og dets Blokade-System 
skaerpedes, ja udvidedes til Kysterne af Bergens og Trondhjems Stifter. 
Saaledes berjovet alt Haab om Underst^ttelse og Tilf^rsel, med dette Billede 
af Rigets Tilstand for 0ine, burde jeg, det forekom mig at vaere en fuld- 
kommen Pligt, selv ikke vaegre mig at bringe Faedrenelandets Frelse det 
hi^ieste Offer, noget Menneske formaaer at frembaere : Offeret af sin Lykke, 
af sin Tilfredshed. At jeg i Folkets Haender skulde nedlaegge den ud- 
je^vende Magt, som jeg af Folket havde modtaget, blev fordret som en 
ufravigelig Betingelse for Vaabenstilstanden. 



140 YNGVAR NllSLSEN. H.-F. Kl. 

Havde jeg, ledet af iErgjerrighed, blot villet forsvare min Krone til 
det Yderste, da havde jeg fortsat Kampen, mindre bekymret om Norges 
Skjaebne, hvis det, efterat dets Stridskraeftcr vare udtjamte, blev afhaengigt 
af Seierherrens Vllkaar; jeg havde maattet opofre Folket for min Skyld, 
uvis om, ved de maegtige Staters Mellemkomst, omsider at see Striden 
endt til F'ordeel for Norge; thi skulde dette Rige laenge friste den Skjaebne, 
at stride med egne Kraefter, uden fremmed Bistand, da var dets Under- 
gang lige vis. 

V^ed at ende Kampen, ferend man var aldeles overvunden, ved at 
byde Haanden til Forlig, da den Svenske Regjering antog Grundloven af 
ijde Mai som Basis for Foreningen, hvis Storthinget fandtes villigt til 
Samme ; ved endeligen, saaledes som Nje^dvendigheden bad det, at forbinde 
mig til at nedlaegge den udjervende Magt, opnaaedes, og kunde ene • op- 
naaes, det som Menneskelighed og min Omhu for Folket gjorde mig saa 
saare janskeligt: Landets Redning fra Qdelaeggelse. Jeg vilde ikkun baere 
Norges Krone til Folkets Held. 

Saasnart jeg indsaae, at jeg med den redeligste Villie, uagtet al An- 
spaendelse af menneskelige Evner, formedelst vor egen Tilstand og faa 
Forsvarsmidler, og formedelst vore Forhold til fremmede Magter ikke 
kunde fare det begyndte store Verk igjennem; saasnart jeg troede, at 
Folkets Lidelser, for min Skyld, foregedes, da skyldte jeg Nationen, at 
fremstille Billedet af Rigets Tilstand for dens 0ine, og ikke, for at haand- 
haeve min Stilling i Staten, at berede dens Vanheld i haiere Grad, end 
Skjaebnen ufravigeligen synes at have bestemt. De Saar, som syv Aars 
Krig har forvoldet, traenge til Laegedom, og ved Fredens Velsignelser 
ville de lykkeligere Dage, som jeg desvxrre ikke formaaede at berede 
dette herlige Land, kunne vindes. 

Rigets Tilstand byder at hare og overveie de Forslag til Forening, 
som Sverrigs Konge har forbeholdt sig umiddelbart at meddele Storthinget, 
og hvorved han har forpligtet sig til at fornye de Lafter, som han 
allerede har givet det Norske Folk. 

Rigets udvalgte Maend kunne nu med modent Overlaeg, og uden 
andet Hensyn end Fadelandets Tarv, bedamme Rigets Stilling, og vaelge, 
hvad dcr efter Omstaendighederne kan tjene til dets Bedste. 

Lader mit Minde leve iblandt Eder, Normaend! som en Vens, der 
vilde Eders Vel, der hidtil bevarede Landet fra Anarchiets Raedsler, der, 
negtet al Bistand af andre Magter, savnede Midler til at fare det store 
Verk for Norges Uafhaengighed igjennem, og som opofrede sin Tilfredshed 
og personlig lykkelige Stilling iblandt Eder, for ei at se Norge adelagt, 
men derimod dets • constitutionelle Forfatning sikret, og herved, saavidt 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 14T 

muligt, dets Selvstaendighed bevaret. Jeg havde sat min Haeder og min 
Glaede i at lyksaliggjj&re det norske Folk ; nu vil jeg finde min Tr0St i 
den Bevidsthed, at have virket, hvad jeg formaaede, til at lindre de 
Traengsler, der tungt hvile over det elskede Faedreneland. 



27. Christian Frederiks Skrivelse til Guverner, Generalmajor Peter 

Anker af 18de Oktober 1814. ^ 

Hr. Generalmajor Anker ! Jeg benytter den gode Lejlighed, der bydes 
mig med Lieutn. Ring til skriftligen at takke dem for den Ulejlighed og 
for den Tid, de har villet anvende i Faedrenelandets og min Tieneste: 
desvaerre har Omstaendighederne ikke villet begunstige vort Forehavende 
og vore Forhaabninger ; Skiebnens Jernhaand skiller mig fra Norge, jeg 
bringer dette herlige Lands Roelighed og Frelse det hojeste Offer jeg 
formaaer; men aldrig skal mine Felelser for samme svaekkes eller Mindet 
om mine norske Venner udslettes af min Erindring. Blandt disse regner 
jeg dem H. Generalmajor, og deres Broder naevner jeg fj^st blandt alle. 
Hans Stilling bekymrer mig saameget meere, som jeg kim lidet kan virke 
til hans Anliggenders Opgierelse. Jeg sender hans seneste Depesche til 
Statsraadet, og de ville paa hans Vegne med Tillid henvende sig til disse 
vaerdige Maend, der ville ansee det som en Pligt at bistaa ham i hvad de 
formaa. Det er mig ubegribeligt og yderst ukiert, at Anker endnu ingen 
Breve havde modtaget fra mig d: 6 Oct. Jeg havde skreven Original til 
ham af 2 Sept. og Duplicat af 6 Sept.; begge kunne dog vel ej vacre 
forkomne, men saerdeles uheldigt er imidlertid dette Tilfaelde. Jeg skletmer, 
hvor meget han maa have lidt ved at svaeve i Uvisheden om de her 
forefaldne Optrin. Visheden vil imidlertid ikke gL&re ham mindre ulykkelig; 
kun Fremtiden kan laege hans Bekymring, naar den desvaerre vil vise Ud- 
faldet at have vaeret uundgaaeligt og den eneste Redning for Riget. Den 
engelske Politik var uheldigviis alt for ubejelig — Dc kiender det af 
Erfaring. — 

Tillad at jeg slutter med de bedste 0nsker for deres Helbred, at 
Rejsen maatte bekomme dem vel, naevnende mig deres 

Briggen Allart i Frederiksvaerns Havn forbundne og velvillige 

d. 18 Oct. 1814. Christian Frederik. 

[Udskrift:] 

H. Generalmajor Anker 
Storkors af Dannebroge. 



1 Qriginalen tilherer Hr, Kammerherre C. J. Anker. 



142 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

28. Uddrag af Skrivelser fra den esterrigske Charg^ d'affaires 
i Stockholm, Weiss til Fyrst Metternich, August — November 1814.^ 

a. Stockholm le 23. Aoiit 18 14. 
Monseigneur. 

Le dernier jour de poste 19 du courant apr^s le depart de ma 
d^pSchc il est arrive id la nouvelle, que le Prince Chretien est entre en 
composition avec S. A. R. le Prince Royal et la convention conclue en 
suite des propositions faites de la part du Prince Chretien est contenu 
dans la gazette d'aujourd'hui, dont j'ai I'honneur de mettre ci-joint une 
feuille sous les yeux de Votre Altesse. Cet ^v^nement heureux pour la 
Su6de a caus^ ici une joie universelle et une partie de la ville a 6t& 
illumin<^e pendant deux nuits. 

II n'est pas encore decide si le corps diplomatique d'ici aura h se 
rendre h Christiania lors de la di^te, ou non 

Agr^ez etc. 

Weiss — 
p- 

A Son Altesse S^r^nissime 

Monseigneur le Prince de Metternich etc. 
Minis tre d'etat etc. 

b. Stockholm le 2. Septembre 18 14. 

La gazette d*aujourd'hui contient la proclamation du Prince Chretien 
aux Norw^giens, que j'ai I'honneur de joindre sous ce pli, ainsi qu'une 
traduction de la convention d'armistice. II y a eu k Christiania une ^meute 
populaire contrc les individus du parti du Prince Chretien dans laquelle 
les maisons des gcndraux Nor\\'6giens comte Haxthausen et Staflfelt, 
premiers faiseurs du dernier terns ont 6t6 pill^es. 

L'absence de la cour continue h nous laisser sans des nouvelles de 

quelque importance. 

Weiss ^ 
p- 

c. Stockholm le 18. Octobre 18 14. 
Monseigneur. 

J'ai riionneur de mettre sous les yeux de Votre Altesse les articles 

s^par<^s et secrets de la convention de Moss, publics par la gazette de la 

cour le jour de la nouvelle du depart du Prince Christian pour le Danne- 

mark. Ce prince a quittc la Norw^ge dans la nuit du 10. au 11. du 

courant. 



1 Eftcr Afskrifter, velvillig meddelte fra det keis: og kongl. Hus-, Hof- og Statsarchiv i Wicn, 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 43 

d. Stockholm le 11. Novembre 18 14. 
Monseigneiir. 

S. M. le Roi ayant 6t6 proclam6 souverain de la Norvv^ge le 4. dii 

courant, Monsieur le Ministre des affaires ^trang^res m'en a dohn^ connais- 

sance par la note ci-aonex^e. Cette nouvelle a et^ annonc^e hier k la 

capitale par 256 coups de canon et par une fcuille extraordinaire. En 

suite de cet ^vcnement toute la ville a 6te illumin^e la nuit pass^e, et 

Ton continue k faire des preparatifs pour une illumination plus splendide 

et d'autres f(&tes h donner k I'^poque du retour de S. A. R. le Prince 

Royal k Stockholm, lequel pourtant n'aura probablemenjt lieu qu'^ la fin 

de ce mois vu qu'une deputation de plusieurs membres de la di^te est 

partie le 5. du courant de Christiania pour inviter S. A. k se rendre dans 

la capitale de la Norw^ge, d*ou ce Prince, k ce que je sais de science 

certaine, se rendra k Kongswinger pour voir cette fortercsse. 



29. Skrivelse fra Grev Gyllenborg til Grev von Engestrem 

af 4de August 1814. ^ 

Stockholm d. 4. Aug. 18 14. 

Hvarje dag hafva Vi nu arhSllit depecher. Mondags Ef. m. ankommo 
de af d. 28. Som jag pk E. m. gjorde en promenade sedan posten af 
mig blifvit expedierad och ej hemkom forr iin senare pk aftonen, fick jag 
ej tillfalle att med den dagens post beratta om framkomstcn hilraf. Jag 
gorde likval genast anstalt om tryckningen af den medfoljande bulletinen, 
som ocksS utkom morgonen dcrpk med avisorna. 

Skrifvelsen af d. 29. hade jag aran arhSlla i Regeringen d. 2. Aug. 
Man gjorde genast anstalt att ofversatta den dermed atfoljande fransyska 
berattelsen om Norrska flottans flyckt, men vi shippo snart det besvaret 
emedan H. E. Gref Morner f&dt frSn Kron-Prinsen genom Gyllenskold en 
Svensk berattelse harom med befallning att han skulle lata trycka den i 
tidningarne, hvilket s&ledes varkstaltes. Regeringen kter Ikt pk samma 
gftng trycka General Ordrena som Stfoljde E. E^ skrifvelse. Wisserligen 
vore det val, om Regeringen directe rifven hkn H. K. H. finge det som 
bor i tidningarne infbras, pk det handelsevis ingen collision mft upst&. 
Jag hoppas likval att den i alia fall ickc skall aga rum, emedan jag och 
Morner ofverenskommit att genast communicera hvad som kommer. 



1 Efter Afskrift af Originalen i den Engestromske Samling i Rigsbibliotheket i Stockholm 
(18 1 4, I, A— K). Hermed kan sammenholdes Kronprinsens Brev til Gyllenborg af 
isle August 1814, der findes trykl i svensk Oversaettelse i Bihang til Schinkcls 
Minnea, Bind III, S. 267 fig. 



144 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Det skall ingen fara hafva, att ju icke tryckningen i tidningarne skall 
ske s& fort mojeligt ar, och jag har gjordt de anstalter att inga uppehSll 
skola intraffa. 

Brefvet af d. 30. hitkom d. 3. och brots jemval under Regeringens 
sammantrade. Det var ledsamt att finna det Commissariernas sista forsok 
afven varit fruktlost. Antingen mSste de bedraga eller ar Prins Christian 
riktigt galen — Grims bref blef genast foredragit och skulle communiceras 
med B^ Carpelan, hvarefter beshitet blir pSskyndat. Det vid denna 
Depeche bilagde bref frSn Frankrike stalt till Ministern for inrikes arenderna 
inneholt begiiran om anmaning till Backman att betala en skuld och foda 
som det tycktes till ett barn han cfterlamnat i Frankrike. Detta lamnades 
till HofCancelleren att skicka till Landshofd. i Gotheborg for att communi- 
ceras med Backman. — Bulletinen om Drottningcns resa lamnades till 
tryckeriet. 

Nu pi morgonstunden ankom brefvet af d. 31 — Jag skickade genast 
brefven till Morner och Brinckman samt har gjort anstalt att Regeringen 
sammantrader kl. 12 for att foretaga de amnen som voro till densamma 
ofverlamnade. — Projectet som forut blifvit mig tillsandt om Ostersjo- 
handelen ar foredragit i Regeringen och communiceradt med Commerce 
Colleg. och Tull Direct'^ att inkomma med deras yttrande; men mera 
larer icke kunna goras innan Hans Maj*^ Sterkomst efter hvad jag fbrra 
posten hade den aran namna. 

Att Barbareskerna fbrklarat oss krig och redan upbragt 4 fart^'-g, 
finner H. E. af det document HofCancelleren larer afsanda. Det var en 
ledsam folgd af det uppehSll som genom ordres och contraordres skedde 
med present fartygets afsandande. Man hoppas dock att det snart nu 
kommer till sin destination. Emedlertid (ororsaker detta bryderi — . 

Vi st& hSrdt for pengar till Armeen. Efter det beslut som togs 
under Prinsens egen narvaro fants nodigt att hush&lla mycket och nyttja 
credit p& det pengarne skulle kunne racka till. S&som en fdlgd af hvad 
da beslots har Regeringen assignerat 6oo,oco Rd. for Aug. och hvaraf 
Armeens Gen. Intendant skulle f& 280,000 Rd. — Alia handl. blefvo likval 
nedsande till honom att anmalas hos Kron Printsen med begSran att f& 
underrattelse om H. K. H. askade nkgon forandring. P& detta ar oss 
vitterligt intet svar annu kommit, men emedlertid har Gen. Intend, skrifvit 
till Krigs Commit^n och Stats Secreteraren att H. K. H. befalt det han 
skulle fa mAnadtel. 400,000 Rd. — PA Krigs Commitens (brfr^gan i anled- 
ning haraf har Regeringen svarat att den agde till en borjan sk forrt ske 
kan efter hand nedsanda de forut anordnade 280,000 Rd. och framdeles fS 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 145 

ordres om hvad som skall tillgoras. — Emedlertid har Regeringen i for- 
gers latit expediera en Extrapost till Stats Secret. Gref Morner att lAta 
OSS veta om n&gra storre resourcer gifvas, och att om Gref Morner kan 
si[e]lf hit Sterkomma, emedan bans fr^nvara i narvarande momenter ar 
svSr — ^- 

Nu har Regeringen varit tillsammans och expedierat de ordres 
till Landshofdingarne om Conscriptionen som voro bilagde med sista 
depecherna. 

Consuln Nordlings bref blef iiplast i Regeringen men fordrade ingen 
atgard, emedan inga Svenska Slafvar voro upgifna som behofde understod. 
Brefvet kommer att forwaras af Hof Cancellairen — 

Vi ha i dag, likval utom protocollet, fiidt del af ett H. K. H. Kron- 
prinscns bref af d. 22. Julii hvaruti H. K. H. forklarar Sats Secret. Gref 
Morner sitt missnoje med Krigs Commit^n, och klagar ofver brist pk pengar. 
Vi ha i anlcdning deraf, dock alt utom prot. (emedan Regeringen ej fAdt 
nfigon befallning harom) haft Presidenten B"^ Tersmedcn iippe hos oss, 
och han har uplyst att fr^n och med d. 25. Julii 190,000 Rd. blifvit ned- 
sande till Arm<5en, och om nigra dagar gh 80,000 Rd. dit med en kurir — 
Bland dessa summor aro afven sanda 18400 Rd. i Slantar som H. K. H. 
vill hafva for att dermed betala tobaksskillingen hi Soldatcrne, men dessa 
ha blifvit sande Sjoviigen emedan man bcfarat att fjalingarne intet skulle 
haila under en langre landttransport. Brennevin och proviant skall iifvcn 
Sjovagen blifvit afsandt, och en del fartyg vara annu pA vagcn. — Presi- 
denten Tersmedcn har dessutom Sjelf d. 28. Julii skickat till Kron Prinsen 
redogorelse for Julii Medel som varit till Krigs Commit6ns Disposition — 
Jag tar mig den friheten namna detta p& det E. E. ej mh vara i okun- 
noghet harom i handelse Kron Printsen skulle tala nigot i detta iimne. 
For ofrigt ar det onskeligt att General Intendenten mi kanna nodwandig- 
heten att si mycket mojeligt ar hushSlla med de contanta utgifterne cnligt 
sin redan rirhftllna Instruction. Om Lordag vantas Wirs^n tillbaka och vi 
hoppas alt Morner val ocksi kommer, for att med dem kunna ridslA om 
tillgSngarne m. m. 

Forra Veckans rapportlistor fAr jag den aran i^ilagga for att laggas 
under Hans May*** ogon. Rosensteins medfoljcr icke emedan hans protocoll 
efter forra vanligheten ej justeras forr an niista vecka. 

Fred; Gyllenborg. 



Vid-Selak. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 10 



146 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

30. Skrivelse fra Grev Lewenhjelm til Reiser Alexander I, 

af 12te August 1814. ^ 

en mettant sous Ics yeux de Votre Majesty les 

pieces relatives aux. n<5gociations, qui viennent dc me parvenir, je crois 
devoir y joindre cet extrait au moyen duquel V. M. I. jugera d'un coup 
d'oeil de I'etat actuel des affaires. 

Les commissaircs allies revenus de Christiania h Uddewalla le ^ de 
Juillet rcmircnt le m6me jour h S. E. Mr. le C*^' crEngestrom leur note, 
contenant le compte rendu de leur mission et accompagn^e de Tultimatum 
du Prince Chretien, de son projet d'armistice et dc ses propositions rela- 
tivement h Tunion. 

II n'est pas n^cessaire dc fatiguer Tattcntion de V. M. en discutant 
toutes les pretentions du Prince Chretien. Je me bornerai aux deux 
princi pales, 6tablies par ce prince comme conditions sine qua non h 
toute espi^cc d'arrangement, m^me prdiminaire; savoir 

i^ que les forteresses demand^es en otage par la Su6de en cas 
d'armistice ne soient point occupies par des troupes Su(^doises, 

2° que le Roi dc SucL'de reconnaisse la constitution, donn^e h la Nor- 
wcge par le Prince Chretien, comme base de Tacte d'union. 

Quant au premier point le prince se fonde sur ce que les rois de 
Danemarc n'ont jamais eu de troupes Danoises dans les forteresses Nor- 
wegiennes. II s'explique m6me de mani6re h laisser clairement voir que, 
selon lui, ces places ne devraient jamais (m6me aprclis la consommation de 
Tunion) 6tre occupces par des troupes Su6doises. — J'ignore la mani^re 
dont les rois Danois ont juge h propos autrefois de garder leurs places 
en Norw6ge. — Quoi qu'il en puisse etre, on ne congoit pas comment 11 
est possible d'insulter au bon sens de ceux avec qui Ton traite au point 
de pr^tendre que les mesures prises k cet egard par des rois, possesseurs 
paisibles depuis des si^cles, servent de r6gle au roi de Su^de, au moment 
ou la rebellion le force h entrer dans ses 6tats les armes k la main pour 
combattre ses sujets revokes. 

Le Prince Chretien entend que durant le tems de la trfive des bour- 
geois montent la garde dans les forteresses en question. II est vrai que 
depuis, pour prouver sa candeur et son extreme facilite, il a consenti k 
ce que des troupes allides occupassent ces places. 

Ces deux propositions sont dgalement fallacieuses. Les gardes bour- 
geoises lui rendraient ses (?) forts quand il voudrait, et les troupes alli^es ne 
sauraient arriver a tems: il ne voulait d'ailleurs en admettre que 800 
hommes k Fredricstad et 500 k Fredricsten. 

^ Afskrift i Hs. Maj. Kongcns Familiearchiv, 



1894. No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 47 

En retoiir de cette surety, purement illusoire, donnde k la Su^de, 
le blocus serait lev6 sur toutes les cotes de la Norw6ge. 

C'est ci ces conditions que le Prince Chretien consent h abdiquer 
dans les mains des dtats de Norw^ge et h leiir proposer 
I'union en prenant pour base la constitution qu'il a pro- 
mulgu6e lui-mfime le ^^ Mai de cette ann^e. II ajoute encore 
h cet acte une foule de stipulations, les unes pu6riles, les autres insolentes, 
mais toutes calcul6es de mani^re k etablir entre les deux royaumes une 
scission bien marquee et k trouver un jour les 61^mens du d^membrement 
tout pr^ts. 

J'ignore en vertu de quel code celui qui poss6de par usurpation, 
pent fitre admis k op6rer la restitution en faveur de qui bon lui semble. 
Je ne congois pas davantage comment on peut exiger que le roi recon- 
naisse, comme bases de son pacte avec ses nouveaux sujets, les actes 
ill^gitimes de la rebellion. Si la Su^de a consenti k n'acqu6rir la Nor\v6ge 
que comme royaume uni, elle a d^}k port^ k la paix du Nord un assez 
grand sacrifice. Rien ne Tobligeait k cette concession, dont la post^rit^ 
seule pourra quelque jour ^valuer T^tendue, et ce n'est pas ainsi que ses 
trait^s lui promettaient la Nor\v6ge. 

Mais I'acceptation mSme de ces conditions si on^reuses ne menerait 
pas encore le roi k la possession du pays. II d^pendrait de la di^te de 
les rejetter. Or: compos^e, comme elle Test, des crdatures du prince, 
il est plus que probable qu*apr6s avoir us6 V6t6 en tcntatives simuI6es de 
rapprochement, elle se prononcerait pour la resistance. Le Prince Chretien 
alors, r^cupc^rant k volont6 les places 6vacuces, fort de ce qu'il appellerait 
la voix du peuple, fort des moyens mat6ricls de tous les genres dont il 
se serait muni pendant la lev^e du blocus, fort de ceux que la mauvaise 
saison fournit aux operations defensives dans ces contr^es, essayerait 
encore d'attcndre du tems et des evenemens les chances chim^riques de 
son salut et continuerait k braver la Su6de, ses allies, la justice et le 

devoir. (Ici suit I'dnum^ration des autres pieces 

qui m'ont ^t^ envoy^es). 

V. M. I. daignera juger sur cet expose s'il est 

possible d'esp^rer encore un accommodement. Cepcndant la saison s'avance 
et chaque jour dcvient pr6cieux. J'attends done avec une vive et respec- 
tueuse sollicitudc le moment oii V. M. I. daignera me reexpedicr au Prince 
Royal avec le plan d'op6ration que dans Sa sagcsse V. M. aura arr^t^ 
pour le General de Bennigsen. 

12 Aout 1 8 14. 

10* 



148 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

31. Uddrag af en Skrivelse fra Lord Liverpool til Hertugen af 

Wellington, af 2den September 1814. ^ 

Fife House, 2nd Sept., 1814. 
My dear Duke, 

I am much obliged to you for your letter of the 28th ult., and am 

happy to find that your reception at Paris has been so satisfactory. 

I congratulate you on the turn which affairs have taken in Nonvay. 
I am quite sure that, under all the circumstances, our policy was right on this 
question; but yet I felt events might take a course which would make it 
the most awkwanL and embarrassing of any in our European politics. 
The union of Norway and Sweden will, I hope, now take place without 
any further effusion of blood; but at all events the abdication of Prince 
Christian, the surrender of the fortresses, and the negotiation which the 
Swedish government have opened with the Xor\vegian Diet, relieve us 
from any further difficulty in the business. We may possibly be called 
in as mediators, but it cannot be expected that we should go to war with 
either party if they cannot now agree. 

Believe me to be, with great truth, my dear Duke, 

Yours most faithfully, 
Liverpool. 



32. Skrivelse fra Lord Liverpool til Lord Castlereagh 

af 2den September 1814. ^ 

Fife House, 2nd Sept., 18 14. 
My dear Castlereagh, 

I wish you joy of the termination of our difficulties as to Norway. 
I say termination, because as far as we are concerned I consider them as 
terminated. I sincerely hope and believe that the assembly of the Diet 
at Christiania will lead to the peaceable union of Norway to Sweden; 
but whether it does or not, we have fulfilled our engagements by con- 
tinuing the blockade until Prince Christian had alxlicatcd, until the Nor- 
wegian fortresses were in possession of the Swedish troops, and the 



1 Trykt efter Supplementary despatches of Arthur Duke of Wellington, 
vol. IX, pag. 211 fig. Skrivclsens ovrige Indhoid angaar ikke de skandinaviske Forhold. 

-Supplementary dcspalches of Arthur Duke of Wellington, vol. IX, 
pag. 213 fig. 



1894- ^O- 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 49 

government of Sweden brought fairly into communication with the Diet 
on the subject of their connection with Sweden, and with relation to their 
internal government. We not only have not guaranteed Norway to Sweden, 
but we declined doing so; and nothing can now prevent the union of the 
two countries but disputes upon internal points between themselves. 

I am perfectly aware that it will be very desirable that nothing 
should be said at present as to this being our view of the question. 
It could answer no purpose. It might stimulate the party in Norway 
w^io are hostile to the union with Sweden to resistance, and preclude 
the advantage of any eventual mediation on our part. 

I thought it may be material, however, that you should know my 
feelings on this subject, which are completely conformable to the line of 
argument which I adoj)ted in the House of Lords in the last Session when 
the question of Norway was under discussion. 

Though our policy respecting the "iinion of Norway to Sweden has 
always appeared to me to be right, I confess I felt for some time that 
the question was the most awkward and embarrassing of any in our 
European politics. I wish we may be able to get over the (question of 
Naples as well. I shall be anxious to hear what passed between the King 
of France and yourself on this point, as it appears of Sir Charles Stuart's 
last despatches that it was one of the subjects on which Mis Majesty was 
desirous of having a personal communication with you. 

Liverpool. 



150 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



VIII. 

Brevveksling mellem Carl Johan og Christian Frederik, 

Oktober — December 1814. 



I et Tillaeg til Posttidningen for den i7de Oktober 18 14 blev Kon- 
ventionen med Vaabenstilstanden og dertil herende Aktstykker offentlig- 
gjort for det svenske Folk. Derimellem befandt sig det Udkast til en 
Proklamation (trykt ovenfor, S. 74 flg.), som gjennem Statsraad Tank var 
tilstillet Christian Frederik, men som han aldrig havde godkjendt. Ogsaa i 
det sidste iVftryk af disse Dokumenter, der er bes^rget af Professor 
O. Alin (Den svenslc-norska unionen, bilagor, S. 135 fig.) er dette 
Udkast medtaget, iiden nogen Bemaerkning om, at dette aldrig liar vaeret 
mere og aldrig har modtaget Christian Frederiks Underskrift, hvad dog nu 
let vil lalde i 0inene, efterat der i denne Samling er givet Adgang til 
at kjende Forhandlingerne i hcle deres Gang. 

Men den svenske Almenhed kunde i 18 14 ikke se dette; den maatte 
holde sig til, hvad der officielt forelaa. Ved samme Anledning blev der 
ogsaa trykt en Proklamation fra Carl Johan af lode August (trykt ovenfor 
S. 83 flg.), som heller aldrig var modtagen af Christian Frederik eller af 
nogen norsk Statsmyndighed. Denne kunde saaledes ikke vaere noget 
internationalt eller unionelt Dokument. Hvis den har nogen blivende B^- 
tydning, da kan dette kun vacre som en ensidig Meningstilkjendegivelse. 
Den er skreven paa ct tidligere Standpunkt af Underhand I ingerne og 
stemmer derfor ikke med selve Konventionen. Medens i denne Ordene: 
et de Norv^ge, ere str^gne i den svenske Konges Titel (se ovenfor, S. 88), 
findes de i Proklamationen, der er skreven fire Dage forud og under helt 
andre Forudsaetninger. Dens Offcntliggjerelse kan endog kaldes overflordig, 
idet Indholdet var overfart til Konventionen. 

Carl Johans Proklamation af lode August var et svensk Dokument, 
over hvis Offentliggjorelse der ikke let kunde f&res Klage, uagtet den ikke 
var bindcnde for den anden Part, og uagtet Overenskomsten derigjennem 
maatte faa et skjasvt Udseende. 

Anderledcs forholder det sig med den Proklamation, der ikke var 
antagen af Christian PVederik. Naar den, ved at trykkes i det officielle 
svenske Blad og derfra gaa over i den europaeiske Presse, gav For- 
handlingerne og deres endelige Resultat et falsk Praeg, da blev dette 



1894. No. 4. AKTSTYKKtR VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 151 

meget beklageligt. ^ Christian Frederik saa sig derfor nadsaget til at 
protestere. 

Hvis er nu Skylden for denne officielle Publikation af et aldeles 
ugyldigt Aktstykke? 

Den er ikke Carl Johans. 

Han har, da han oversendte Konventionen med dens Tillaeg til Uden- 
rigsministeren i Stockholm, udtrykkelig betegnet det omhandledc Dokument 
som projct de proclamation,^ Det er i Stockholm, dette er blevet mis- 
forstaaet, og den nedenfor, S. 154 flg., gjengivne Forklaring af Carl Johan 
er vistnok at betragte som helt tilfredsstillende. 

Det kan vaere Hastvaerk og et stort Slurveri ved Expeditionen, der har 
vaeret Aarsagen til, at Udenrigsministeriet paa denne Maade lod et Koncept 
trykke i en Sammenhaeng, som kunde bibringe Udenforstaaende den Tro, at 
der her forelaa et statsretslig gyldigt og bindende Dokument. Men Konven- 
tionen er gjennem denne forhastede Expeditionsmaade bleven meddelt det 
svenske Folk med Tillaeg, der maatte give dette en feilagtig Forestilling 
om, hvad der virkelig var foregaaet under Forhandlingerne i Moss. 

Sagen vilde let have kunnet antage ubehagelige Dimensioner. Hvad 
der bevirkede, at man i Sverige kunde undgaa en Tilbagekaldelse af 
Proklamationen, var alene det, at i den mellemkomne Tid Christian Frede- 
riks egen Handlemaade efter Thronfrasigelsen havde givet den svenske 
Regjering Adgang til at kunne kompromittere ham. Herom indeholder Carl 
Johans nedenior trykte Brev af i6de December 18 14 tilstraekkelige Vink. 
Saafremt ikke Christian Frederik selv havde leveret Vaaben ihaende mod 
sig, havde denne Sag ikke vaeret let at afgjj&re. 

Idet Christian Frederik nu blev overbevist om at have fors^gt en 
uberettiget Indblanding i Norges Anliggender, efterat han havde nedlagt 
den udjavende Magt i Folkets Haender, havde han afskaaret sig Adgangen 
til at kraeve den Opreisning, hvortil han under andre Omstaendigheder 
skulde have vaeret berettiget. 

Det foTSte af de her meddelte Breve fra Christian Frederik, det af 
3die Oktober, staar i Forbindelse med Admiral Baron v. Platens Sendelse 
til Chris tiania, hvorom der i Udgiverens Skrift, Det fj&rste overordent- 
lige Storthing, S. 38 flg., er trykt en Raekke Aktstykker, til hvilke der 
her maa henvises for Brevets naermere Forstaaelse. 

Det andet Brev, det af gde November, er her ligeledes trykt efter 
en Afskrift af Originalen, der — ligesom det farste Brev — findes 
mellem Carl Johans Papirer i Udenrigsministeriets Archiv i Stockholm. 
I foran anforte Vaerk er der ogsaa trykt et andet Brev af s. D., efter 
Christian Frederiks Koncept, der imidlertid helt igjennem har en anden 
Form og neppe er blevet afsendt. 

Carl Johans Brev findes i Original mellem Christian Frederiks Papirer. 
I Udenrigsministeriets Archiv er deraf opbevaret en Afskrift. 



1. Christian Frederiks Skrivelse til Carl Johan 

af 3die Oktober 1814. 

Monsieur mon Cousin! Je Vous prie de croire que je sais appr^cier 
la d-marche que Votre Altesse Royale a bien voulu faire vis-^-vis de moi 



1 DeUe er forst fremstillet i Fra Kiel til Moss, Efterskrift, S. 11 flg. 
8 Alin, anf. st., bilagor, S. 126. 



152 YNGVAR NIELSEN. H.-F. KJ. 

par rentremisc du conseiller d'etat, amiral Baron de Platen. II m'est 
aussi essentiel qu'a Votre Altesse Royale de voir la Norv^ge pr&erv6e 
des calamit^s d'une guerre malheureuse. Bien loin de vouloir monter les 
esprits, je tacherai de les calmer en faisant k la di^te un tableau de la 
situation presente du pays, et jHnviterai k rcfl6chir murement sur Tint^rfit 
du royaume; niais je ne prendrai point sur moi de guider son opinion 
ni pour ni contre les ouvertures que fera faire Sa Majesty le Roi de 
Su^de. V^otre Altesse Royale jugera Elle-meme, que je ne pourrai le 
faire sans compromettre mon caract^re aux yeux de la nation et de 
I'Europe enti^re. Je ne cache pas k V^otre Altesse Royale, que I'opinion 
publiquc est extrcmement mont^e contre Tunion, et que ce ne sera que la 
moderation de Votre Altesse Royale, aiusi que la sagesse des commissaires 
Su^dois, qui pourra porter la di^te k une d^terminaison analogue k V^os 
intentions. L'entiere liberte des delib(^rations et pour ce but le terns de 
15 jours assure k la dietc par I'article i*"" de la convention et par I'article 
10 de I'armistice, sont des stipulations, qui doivent etre scrupuleusement 
observ^es, si d'autres consequences de la convention doivent valoir. J'aime 
k croire, qu'avec de la sagesse on pourra parvenir en ce tems k terminer 
les differends qui pourront s*elever. 

J'ai parlc plus amplement sur ce-ci au conseiller d'etat Baron de 
Platen, tout comme j'en aurais voulu parl<^ a Votre Altesse Royale, si les 
circonstanccs nous auraient permis d'avoir une entrevue en Norv^ge. En 
attendant, je suis bien aise de pouvoir me concerter avec un homme, aussi 
sage que Mr. de Platen sur la mani^re d'agir, la plus digne et la plus 
analogue aux circonstanccs, qu'on pourra choisir lors de I'ouverture de 
la diete. 

A regard de mon ddpart, j'ai d6sir6 ^viter tout ce qui pourrait agiter 
les esprits et par consequent I'arrivee d'un brick Danois; j'en ai 6crit k 
Sa Majesty la Reine de Dannemarc; mais j'ai accept^ Toffre d'un navire 
Anglais, pour m'en servir dans le cas, qu'il subvienne des obstacles ci faire 
le trajet d'un batiment Norvdgien. L'epoque de mon d(§part pourra, on 
ne pent se le nier, donner lieu k des agitations, et c'est bien moi qui en 
souffrirai; mais je conjure Votre Altesse Royale de ne pas s'en inquidter, 
et surtout de ne pas y voir une cause de guerre, ce qui rendrait Tunion 
k I'amiable impossible, malgr^ les sacrifices, que j'ai voulu faire et les 
intentions, que Votre Altesse Royale a manifestoes. Les esprits doivent 
alors avoir le tems de se calmer, et la di^te ne meconnaitra gudre ce que 
la situation du royaume present. Souvenez Vous, mon Cousin, que la 
moderation que Vous montrerez vis-i-vis de la diOte en 15 jours, et qui 
ne pourra point etre en opposition avec les sentimens, que Vous portez 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 153 

pour les Norvegiens, Vous ^pargnera 15 mois de guerre et la perte de 
milliers de Vos sujets. 

Je suis, Monsieur mon Cousin, de Votre Altcsse Royale 

le tout affectionn^ cousin 
Ladegaardseren ce 3 Octobre 18 14. Cliristian Frederic. 

A Son Altesse Royale 
le Prince Royal de Su^de. 

2. Christian Frederiks Skrivelse til Carl Johan 

af 9de November 1814. 

Monsieur mon cousin! 

Le mission de M*" le lieutenant-colonel de Forsell, qui vint me trouver 
de la part de Votre Altesse Royale au moment m^me, que j'allais quitter 
les cotes de la Norv^ge, ou des vents contrair[e]s m'avaient arr^t^, ne put 
que m'etre agreable en me donnant des preuves de Sa prevenance obli- 
geante. Sensible k cette marque d'attcntion de Sa part, j'ai debarque 
heureusement ici k Aarhuus; mais k peine arriv6 ici, j'ai vu — je I'avoue — 
avec quelque surprise une publication qui me touche et dont je ne 
saurais omettre d'entretenir confidenticllcment Votre Altesse Royale. On a 
ins^rd dans la gazette Innkes Tidning No. 122 non sculement les articles 
additionels, separes et secrets de la convention conclue k Moss; mais 
encore sous No. 4 le projet d'une proclamation aux Norvdgiens, qui, k la 
vdrite, m*a 6te propose, mais dont je ne pouvais jamais etre dans le cas 
de faire usage. 

Je ne pouvais nourrir aucun doutc que les articles mcntionnes ne 
seraient tenus secrets et envisages par le gouvernement Sucdois comme 
un depot confie, quand de mon cote je remplissais scrupuleusement mes 
engagemens. Si la forme ct la nature de ces articles n'auraient pas suffi 
pour entretenir cette confiance, elle devait dtre m'inspiree par les assurances 
reit^r^es d'amitie de Votre Altesse Royale, et encore par la parole donn^e 
dans son nom par le -conseiller d'etat, le Baron de Platen, qu'aussitot que 
toutes les stipulations de la convention de Moss seraient remplies, les 
articles en question ne seraient jamais publics. Je ne pouvais <^galement 
pas m'attendre que le projet de proclamation serait rendu public d'une 
manidre k faire croirc, que je I'eusse adopts, quand au contraire je ne 
m'en 6tais point servi, et pour ce qui touche ce point, je ne saurais tarder 
de detromper le public. Je ne puis me livrer au soupgon que les publi- 
cations contre lesquellcs je reclame se soyent faites conformement aux 



154 VNGVAR NmLSEN. H.-F. Kl. 

ordres de Votre Altesse Royale; je sens parfaitement, combien ce serait 
au dessous d'un caract^rc loyal d'adopter de pareilles mesures; mais mes 
griefs n'en sont pas moins sensibles et fondes. Je crois done devoir 
m'adresser k Votre Altesse Royale dans une affaire, qui m'est personelle, 
et pouvoir en appeller k ce qu'Elle se doit k Elle-meme, pour qu'Elle 
veuille m'expliquer ce qui doit m'dtre inconcevable, et qu'Elle prenne des 
mesures centre les demarches que se permettent quelques individus officieux, 
sans doute pour jetter un ombre sur ma conduite, mais qui, vu les circon- 
stances, en jettent encore plus sur les motifs, qui ont dirigc cette publi- 
cation. J'ai riionneur de me soussigner 

de Votre Altesse Royale 

le tout affectionn6 cousin 

Aarhuus ce 9 Novemb**® 18 14. Christian Frederic. 

A Son Altesse Royale 
Le Prince Royal de Su6de. 



3. Carl Johans Skrivelse til Christian Frederik 

af 16de December 1814. 

Monsieur mon Cousin; 

La lettre que V^otre Altesse Royale m'a fait I'honneur de m*6crire 
le 9 Novembre m'est parvcnue hier. Son contenu est de nature k ne 
pas me permettre d'en differer la rdponse, et je dois m'empresser de 
rectifier les erreurs qui en font le sujet principal. 

Les articles secrets de la convention de Moss ctaient la propri<§t6 de 
la nation Sucdoise et de la nation Norvcgienne. Les deux peuples ne 
devaient pas ignorer les negociations qui avaient eu lieu et leur publication 
devait n^cessairement servir k eclairer les hommes mal instruits et rdunir 
les opinions. 

Les Suedois obliges de faire la guerre k Theritier du trone de Dane- 
marc pour Tobliger k exdcuter un traits souscrit par son souverain, ne 
devaient pas ignorer la teneur des documens qui seuls pouvaient justifier 
a leurs yeux la conclusion de I'armistice. Votre Altesse Royale fit, k la 
vcritc, connaitre dans les premiers jours d'Octobre, au Baron de Platen, 
son desir que les articles additionels ne fussent point publics, mais le roi 
avait d6'}k donne lordre k ses ministres de les communiquer aux cours 
allides, k I'expiration du terme, et tout ce qu'on put faire pour obliger 
Votre Altesse Royale, ce fut d'en arrSter I'impression a Christiania. Au 



1894 No. 4 AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 55 

reste en publiant ces articles, on n'a fait que se conformer k la convention 
de Moss, qui porte qu'ils ne pourront etre rendus publics que sept jours 
apr^s la reunion de la di^te. 

Quant k la proclamation qui fut pr6sent6e k Votre Altesse Royale 
par les commissaires du roi, j'ai appris avec peine qu'une gazette Sue- 
doise Tavait publi^e comme ^man^e de Votre Altesse Royale. Un rapport 
que me fit le general Bjornstjerna le 11 Aout, et qui fut envoy(5 au 
cabinet, a sans doute occasionne cette m^prise. II me marquait: «Le Prince 
.«a promis de soussigner la proclamation que Votre Altesse Royale lui a 
• fait parvenir par la voie de M' Tank, sauf la phrase au nomdu Roi 
«de Su^de et de Norv6ge, et avec les changemens que la langue 
•entrainera, mais qui ne nuiront point au sens littoral. » Cependant je 
trouve que Terreur est d'autant plus d^sagreable, qu'on a prdsent6 cette 
pifece comme si elle avait (§te sign^e par Votre Altesse Royale. 

Les feuilles de Christiania et des proclamations officiclles contresigndes : 
von Holten, n'ont pas 6t^ tr6s-polies envers moi; mais convaincu que les 
actions seules reinvent ou abaissent les hommes, j'ai toujours d^daignd d'y 
r^pondre et je me suis confie k Topinion qui k la longue rend justice k 
qui il appartient. 

Cette occasion me met k meme d'instruire Votre Altesse Royale 
qu*une depeche de Casten Anker au conscil d'etat Norv^gien porte, que 
V^otre Altesse Royale lui avait 6crit de Fredricsvarn en date du 1 1 Octobre, 
pour lui donner des instructions relatives k la politique de la Norv^ge. 
Je pense que le traitc de Kiel, les conventions de Moss, I'acte d'abdication 
de Votre Altesse Royale, enfin le decrct de la reunion de la Norvege k 
la Su^dc, pouvaient etre mis au rang des titres assez legitimes, pour 
determiner V^otre Altesse Royale ci ne plus diriger les demarches de 
M"^ Anker. Si Elle s'intercsse encore k ce vieillard, qui du reste est 
recommandable par ses malhcurs, ses connaissances et ses talens, Votre 
Altesse Royale trouvera que M*" Anker a besoin de toute la clemence du 
roi pour dviter d'etre traduit devant les tribunaux. 

Quant k ce qui est relatif k la mission de mon aide-de-camp le lieu- 
tenant-colonel Forsscll, Votre Altesse Royale verra par le rapport du 
Baron de Rosenblad, president de la commission du roi pr6s le Storthing, 
que ce fut cette commission qui dc^pccha le lieut*^ colonel Forsscll prds 
de Votre Altesse Royale. Je suis loin de croire, que des soupgons qu'on 
fonda sur des rapports arrives, eussent la moindre vraisemblancc ; mais 
il ^tait au moins pcrmis aux commissaires du roi d'etre attentifs sur tout 
ce qui aurait pu altcrer la tranquillite publique et la Concorde qui 
s'etablissait d'une manicre frappantc cntrc les Norvcgicns et les Sucdois. 



156 YNGVAll NIELSEN. H.-F. Kl. 

La demande que Votrc Altesse Royalc avait faite au Storthing, de Tenvoi 
d'line deputation pr^s d'Elle, et ses discursions avec le conseiller d'etat 
Treschow, furent, autant que je m'cn rappele, des causes qui ^veill^rent 
les inquietudes des conimissaires. Je ne pense pas que personne puisse 
(itre intcress6 k jeter quelquc ombre sur la conduite de Votre Altesse 
Royale. L'afifaire de la Norv6ge est termince et son union avec la Su^de 
sera durable. Votre Altesse Royale doit ccpendant sc persuader, que 
les habitans qui ont souffert quekjues dommages par la guerre, et les 
families dont les cnfans ont p6ri sur le champ de bataille, se rappelent 
encore avec affliction les pertes que les derniers ^vcnemens leur ont 
occasionn6es ; mais le terns, qui parvient ^ fairc disparaitre m6me les haines 
les plus fortes et les passions les plus violentes, ^teindra insensiblement 
tous ces souvenirs douloureux. 

Je suis Monsieur Mon Cousin 

de Votre Altesse Royale 

Stockholm le 16 X^*"® 18 14. Le tr6s aflectionn^ Cousin 

Charles Jean. 



4. Christian Frederiks officielle Dementi. ^ 

Kjohenhavn, den 2ide November. 
Flere af de offentligc danskc Tidender ^sce Statstidenden No. 90) 
indeholde, blandt de som Bilag til Conventioncn i Moss aftrykte Act- 
stykker, en under No. 4 indrykket Proclamation til det norske Folk, 
fremsat paa en Maade, der letteligen kan fere cnhver Uindviet paa den 
Formodning, at samme af H. H. Prinds Christian Frederik har vaeret ud- 
stacdt. Statstidcndens Udgivcre ere af Hs. Hj0ihed bemyndigede til at 
erkla^re, at bemcldtc Proclamation aldrig har existeret anderledes end 
som et Udkast, forcslaaet af de Kongel. svenske Commissarier ved Under- 
handlingerne i Moss, men som af H. H. ikkc blev fundet passende, hvori- 
mod Hj&isamme, i den i bena:vnte No. af Statstidenden indrykkede 
Kundgierelse af i6de August d. A., har meddeelt det norske Folk, hvad 
der tilligemed Conventionen var fornedent at bringe til dets Kundskab. 



^ Danske Statstidende for Aar 1S14, No. 96 indeholder under Rubriken dndenlandske 
Efterretninger* ovenstaaende Opsats. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 57 



IX. 

Efterskrift 



I mit lille Arbcide, Fra Kiel til Moss, der udkom i Marts 1894, 
har jeg, paa Grundlag af det her samlede og tildels for forste Gang offentlig- 
gjorte Materiale, givet en Fremstilling af dc Begivenhcder, som ledede til 
Afslutningen af Konventionen i Moss den I4de August 18 14. Det var da 
under Udarheidelsen af na^vnte Skrift mit Haab, at denne Samling af Akt- 
stykker skulde kunne falge rask eftcr. Men forskjellige Omstaendigheder 
bevirkede, at niin Tid i den Grad blev optagen, at Trykningen blot har 
kunnct skridc mcget langsomt frcm. I Mellemtiden er der i den svenskc 
Dagspresse fremkommet en Del Indla^g imod mine Anskuelser, om hvilke 
det maa vaere tilladt at udtale, at de ikke ganske forekomme at vaere 
skrevne med den Ro og Objektivitet, som skulde passe i en videnskaV)elig 
Diskussion,^ uagtet maaske enkelte af disse Anmeldelser kunne vaere skrevne 
af Forfattere, som praetendere vidcnskabeligt Navn. Der er ogsaa ud- 
kommet et saerskilt mindre Skrift, der har sat det som et af sine Formaal 
at gjendrive de Meninger, som jeg i naevnte Arbeide har fremsat. 

Af en belt anden Art er en Anmeldelse i Svensk historisk 
tidskrift for 1894, Ofversikter etc., S. 33 flg., under Signaturen C, G, H. 
Det er et Indheg, for hvilket jeg maa udtale min varme Erkjendtlighed, 
baade forsaavidt (lets Forfatter er enig med mig, og forsaavidt han 
hylder afvigende Anskuelser. 

Jeg skal her til Slutning forso^ge paa ny at samle mine egne Meninger 
om de Resultater, som lade sig udvinde af de foran gjengivne Aktstykker, 
og derunder tillige ytre mig om den Del af de fremkomne Kritiker, der. 



1 Svenska Dagbladet paastaar bl. a. i sit Numer for I7de Juli 1S94 i Anledning af 
min Paa tale af dcts Skrivemaade: *JIan an/or utdrag ur denna tidnings mot honom 
riktade artiklar^ aniagli^en for att hdrigenom soka skaffa sig ctt bdttre renomme bland 
norska venstern*, Dette kan vaere nok. 



158 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

under forskjcllige Hcnsyn, kan fortjcne ct Svar. Dct blivcr tildels en Gjen- 
tagclse, tildels en Udvidclse af, hvad dcr er sagt i forskjellige tidligere 
Skrifter, og jeg skal tillige sage at fremlaegge en yderligere RedegJOTelse 
som St0tte dcrfor. 

Standpunktet vil dcrved hiivc (let samme som for, at Istandbringelsen 
af den skandinaviske Union af 18 14 i en vaescntlig Grad skyldes dc fire 
Stormagters Optracden, og at det, som jeg f0r har kaldt det euro pans ke 
Mandat, dervcd har spillet en fremragende Rolle. Det var dette, som 
mere end noget andet gav Foreningen dens Form. 

Naar jeg dervcd tidligere (Fra Kiel til Moss, S. 7) har taget mit 
Udgangspunkt i et Brev, som Grev Adlercreutz den i8de November 1814 
skrev til den gamlc Excellence Toll, og hvori ban siger, at naar man 
kjendte alle Omst«xndigheder vcd Foreningens Afslutning, da maatte man 
oprigtig takke Gud for, hvad der var skeet, og ikke forlange mere, — da 
kan det ikke erkjendes, at dette skal vacre gjendrevet ved Henvisninger 
til cxldre Breve fra samme Brevskriver, der gaa i en anden Retning. Det 
er i Nya Dagligt Allehanda for 28de Mai 1894 om min Anfersel 
ytret, at det var ^temligen djerftr» at santte en Ytring af en Brevskriver 
fra i8de November 1814 i Forbindelse med det, som var passeret i Midten 
af August. 

En saadan Opfatning kan imidlertid ikke godkjendes. For det forste 
er Adlercreutz's Ytring af mig givet en langt mere udstrakt Anvendelse 
— hvad den ogsaa har — , idet det (anf. St., S. 7 fig.) heder: «Den var be- 
regnet paa at give Toll en Forstaaelse af, at det her var urigtigt at be- 
djotnme Udgangen af den korte Krig og de lange Forhandlinger efter det, 
som forelaa for Offentligheden. Det er berettiget i dette Brev at laese en 
Erkjendelse af, at kun de mere Indviede havde Forudsaetningerne for at 
djQTTime om, hvad der var skeet». 

Det er saaledes en samlet Dom, en endelig Slutningsbetragtning, som 
jeg har ment, man havde at se i Brevet af i8de November 18 14. 

Imod denne vil nu N, D, A, saette en anden Ytring af samme Brev- 
skriver, i et Brev til Generalmajor Bjornstjerna, dateret 29de August, hvor 
det heder: 

^Jag anser Norges politiska och militdriska stdllning sd desorgani- 
serad, att det ej vidare kan /alia dent in att tala om sjelfstdndighet^ 
om de icke, som sagdt dr^ genom ett inkonseqvent forhdllande frdn vdr 
sida forsdttas i desperation. Hvad Napoleon betrdffar^ sd skulle de 
derigenom taga sig ett forbannadt ordd; de skulle sdkert dd fd hora 
bdde engelska och ryska kulor. For ovrigt dr England for det ndr- 



1894. No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 59 

varande mera prononceradt for Norges forening med Sverige an ndgonsin 
tillforeney och England har 7iu beviljat allt hvad vi onskat^ ^ 

Ved at sammenholde denne Udtalelse med den Forklaring af den 
britiske Regjerings Holdning, som den 3die September er given af Lord 
Liverpool (S. 148 flg.), vil man dog ikke faa Indtryk af, at Adlcrcreutz den 
29de August har havt en klar Oversigt over Stillingen, som den paa hin 
Tid var. Det tar derfor vaere det klogeste og mest hensigtsmaessige, 
ikke at bygge sine Angreb paa dette Brev, men hellere forsage at bcvise, 
— om da dette kan lykkes — at Adlercreutz's Bcma^rkninger i November 
1 8 14, da lian saa tilbage paa, hvad der var skeet i Lebet af de sidste 
Maaneder, og samlede sine Meninger derom, vare urigtige. Begyndelsen 
af Citatet fra 29de August kan ikke modbevisc Citatct af i8de November; 
snarere tjener det til at bestyrke det sidste ved at vise, hvor forbauset 
han, der havde troct at se Norge desorganiseret, bagefter maatte blive 
ved den Vending, Sagerne alligevel tog. I den Henseende er der netop 
god Overensstemmelse mellem de Forudsaetninger, hvorunder de to Breve 
ere skrevne. Hvad han ikke vidste i August, det var i November gaaet 
op for ham. 

Vi kunne dermed lade Indvendingerne i dette Punkt fare. 



Det er fremdeles praktisk at vaelge Adlercreutz's Brev som Udgangs- 
punkt for en Fremstilling af Begivenhederne, ogsaa efterat det er oplyst, 
at han paa et tidligere Tidspunkt har udtalt sig helt andcrledes. Ogsaa 
dette kan vaere betegnende for den Situation, som for^laa om Sommercn 
og HjQrsten 18 14, og som det i Samtiden ikke var saa let at bedamme. 

Grev Adlercreutz er nemlig ikke den eneste, som i de Dage, med et 
Mellemrum af nogle faa Uger eller Maaneder, har givet tilbedste Ud- 
talelser, der befinde sig i den skarpestc Modsigelse med hinanden. Det 
kunde snarere siges at vaere et af de mest betegnende Track ved Aaret 
1814, at der fra begge Sider foreligger en lang Raekke af officielle Ud- 
talelser, som skukle synes at maatte gjensidig gjere hinanden umulige. 



^ I en Note oplyses, at Brevets Original findcs mellem de Bjemstjerna'ske Familiepapirer, 
«//// hvilka J/r. N., s&som af kans skrift framgdr, har haft tillg&ngit. Hvad der til- 
sigtes med dennc Bemaerkning, er ikke vanskeligt at forstaa. Men del kan ikke ramme, 
allerede af den Gnind, at jeg i Fortalen (F'ra Kiel til Moss, S. 5) ikke har sagt 
andet, end at jeg har modtaget Dokumenter fra forskjelligc Archiver, deriblandt Grev 
Bjernstjemas, hvorora det naermere er oplyst ovenfor, S. 3. Disse Papirer i deres Al- 
mindelighed ere ikke gjennemgaaede af mig, og jeg har ikke sagt, at jeg har havt 
Adgang til dem. 



l6o YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Det er — for ferst at tale et Par Ord om Norge — ikke Christian 
Frederiks hmtflyvende patriotiske Taler og Kundgjerelser fra Februar og 
April, der angive dette Aars historiske Resultat. Et saadant vindes langt 
bcdre ved at laese bans resignerede og daempede Kundgj^relser og Taler 
fra August og Oktober. Men ligesom dette Omslag i de norske Akt- 
stykkers Tone er betegnende, saa gjaelder det samme ogsaa for de Ud- 
talelser, som ere fremkomne i de svenske, og det bliver med dem, vi her 
fremfor alt have at sysselsaette os. 

Denne Modsigelse i de svenske Dokumenter fra 1814 by der en Vei- 
ledning til at forstaa Begivenhederne. 

Mellem de Udtalelser, som forekomme i de svenske Kundgjiorelser og 
evrige Aktstykker fra Tiden for den iste August 18 14, og hvad der siges 
efter denne Dag, er der en stor og ieinefaldende Forskjel. 

Denne maa have sin Grund. 

Ingen Undersje^gelse af hine Dages Historie kan erkjendes tilfreds- 
stillende, med mindre den faester sig ved denne store Forskjel og sager 
at udfinde, hvad der kan have bevirket den. At komme forbi dette 
Sporgsmaal, gaar ikke an. 

Her forcliggcr fsrst de offidelle Proklamationer, der ere udstedte 
umiddelbart for Felttogets Begyndelse, fremfor alt den svenske Konges 
Proklamation af iode Juli, hvori der ikke var sparet paa staerke og utve- 
tydige Udtryk om Norge og (lets Folk. 

Her forcligger endvidere Breve, som ikke vare bestemte for Offentlig- 
heden, men hvis Sprog kanske netop dcrfor er saa meget mere over- 
bevisende, saaledes som hvad den svenske Kronprins har skrevet i sit 
Brev til Grev von Essen af 2dcn Juli (ovenfor, S. 18), at Sveriges JErc 
og Kronens Vacrdighed overhovedet ikke tillod, at denne forhandlede med 
Nogen i Norge. 

Helt anderledcs ere de Handlinger, som forctogcs efter den i. August. 

Modsaetningen mellcm, hvad der blcv talt og skrevet i Juli, og hvad 
der blev handlet i August, kan bedst og sikrest fastslaaes ved at se hen 
til den Maade, hvorpaa de svenske Myndighcdcr stilledc sig til den paa 
Eidsvold vcdtagnc norske Grundlov. Endnu den lodo Juli blev Rigs- 
forsamlingcn med allc dens Handlinger og Bcslutninger crklacrct for lov- 
stridig og fornaermende mod allc lovligc Rcgjeringer, saavelsom mod solve 
det norske Folks uomtvistelige Rettighedcr, og den lode August under- 
tcgnede den svenske Kronprins i den svenske Konges Navn en Kund- 
gj^relse, hvorved han anerkjendte den af samme Rigsforsamling udarbeidede 
Forfatning. 

En saadan Forandring sker ikke uden gode, fyldestgjerende Grunde. 



l894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN T MOSS. 161 

Her kan det ikke tjene til Noget at anf0re det velbekjendte Factum, 
at det fra svensk Side altid havde vaeret Hensigten at tilstaa det norske 
Folk, naar det indtraadte i Foreningen, en fri Forfatning med betydelige 
Rettighcder. Denne maatte nemlig, hvis der havde aabnet sig en Anled- 
ning til at opfylde Larftet, vaere bleven noget andet; den saaledes 
tilstaaede Frihed og Selvstaendighed vilde, alene derigjennem, at den var 
skjaenket af et andet Folk, vaere bleven en begraenset, og den vilde, hvor 
vidstrakt den end kiinde vaeret, dog have hvilet paa en Gave udenfra. 
Sect fra ct svensk Standpunkt, maatte dog Sagen tage sig anderledes ud. 
Det, som var den oprindelige Forudsaetning for den svenske Politik ved 
Kielerfredens Afslutning, blev i Norge delvis ikke forstaaet, delvis ligefrem 
fordulgt, fordi det der passede bedre at fremstille, hvad der tilsigtedes fra 
svensk Side, som en Plan til at laegge Folket i Slavelaenker, medens det i 
Virkeligheden, efter hele den Position, Sverige ved Aarsskiftet 1813 — 1814 
kunde anse sig berettlget til at indtage, var en Indr0mmelse. 

Imidlertid skiftede Tiderne meget snart. Christian Frederik var bleven 
Midtpunktet i en beslutsom Modstand mod Kielerfreden; Rigsforsamlingen 
traadte sammen, og den satte sine Resultater i Grundlovens Vedtagelse 
og i Kongevalget. Norge havde dermed under Christian Frederiks Forsaede 
konstitueret sig som selvstaendig Stat. 

Hvad der tidligere var en stor Indrommelse fra Sverige, maatte nu 
blive noget helt andet. 

Formelt var der rigtignok ingen Forandring i de Tilbud og LiD'fter, 
som vedblivende gaves. Proklamationcn af lode Juli gjentog dem i en 
fuldt saa bindendc Form som noget af det, der tidligere var budt. Men 
idet dertil samtidig f^iedes en ubetinget Fordjarmmclse af, hvad der i 
Mcllemtiden var foretaget i Norge, undergik det svenske Standpunkt reelt 
en stor Forandring og blev saa meget mere uantageligt for Nordmaendene. 

Efter denne Dag var Tilbudct om at lade det norske Folk selv ud- 
arbcide en fri Forfatning, knyttet til en, som det syntes, ufravigelig Fordring 
om, at den paa Eidsvold givne Grundlov skulde kasseres. Det sidste var 
overmaade staerkt betonet. Det kunde se ud, som om derpaa lagdcs den 
sterste Vaegt. 

Hvad der i Begyndelsen af Juli var den svenske Regjerings Fordring 
til det norske Folk, kan bestemmes paa fdgende Maade: 

Der kraevedes ubetinget Underkastelse og fuld Opfyldclse af Kieler- 
fredens Bestcmmelser, med den deraf flydende Anerkjcndelse af den 
svenske Konges Regjeringsmagt. Han var derfor nu, uden videre For- 
maliteter, Konge af Sverige og Norge. Som Konge af begge Riger maatte 
han i den Forfatning, der var given i Norge, uden hans Mellemkomst, se 

VicL-SelBk. Skrilter. H.-F. KL 18W. No. 4. 11 



l62 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

en Ulovlighed, og han kraevcde derfor Eidsvolds-Grundlovens Kassation. 
Men som Konge af begge Rigcr var han ligefuldt villig til at tilstaa sine 
norske Undcrsaatter en Saerforfatning, der kiinde udarbeides af en dertil 
indkaldt Forsamling for dcrefter at forelaegges ham til Godkjcndelsc. 

I de to Breve fra den svenske Kronprins til Grev v. Essen af 2den 
og 3die Juli (S. 17 — 19 ovenfor) indeholdes naermere Oplysninger om den 
Fremgangsmaade, som derved taenktes an vend t. 

Der skulde — af hvilken norsk Myndighed, angives ikke — efter 
naermere Samraad med Grev von Essen, i Norge indkaldes en grundlov- 
givende Forsamling, sammensat af Notabler og Landets Grundeiere, men 
med Udelukkelse af Repraesentanter for Haercn, som de, der havde medt paa 
Eidsvold; saafremt en Militaer blev valgt, kunde det alene vaere som 
Repraesentant for et Distrikt, i hvilket han som Besiddcr af fast Eiendom 
havde Bolig. Af denne Forsamling ventede Kongen af Sverige og Norge, 
at der skulde udarbeides en Konstitution, der var bygget paa Grundlag 
af en uopl0selig Forening mellem de to Kongeriger. Denne Forfatning 
skulde til samme Tid skjaenke den individuelle Frihed den st^rst mulige 
Udstraekning og give Kongemagten den fornjadne latitude pour /aire le 
bien et pour maintenir avec vigueur V observation rigoureuse dcs loix, 
Som Sikkerhed skulde alene kraeves Overgivelscn af de tre Faestninger, 
Frederiksten, Frederikstad og Kongsvinger, der skulde holdes besatte af 
svenske Tropper, indtil den nye Grundlov var udarbcidet og antagen af 
Kongen af Sverige og Norge. 

.Saaledes er det svenske Forlangende formuleret i de to naevnte Breve 
af 2den og 3die Juli. En Uge senere kom Proklamationcn af lode Juli, 
der i Norge ovede en Virkning, som blev en helt anden end den paa- 
regnede. Christian Frederik lod den trykke i det officielle Blad Tiden 
for gde August, jeriensynlig med Tanken paa at udnytte den som Agitations- 
middel imod Sverige. 

Men imidlertid ha\'de de fire Kommissaerer for de allierede Stormagtcr 
indfundet sig i Christiania, hvor de umiddelbart forhandlede med Kongen. 

Naar jeg tidligere, paa Grundlag af, hvad der for har forcligget, har 
udtalt som min Mening, at det var disse Kommissacrers Optraeden, der 
betingede Begivenhedernes videre Udvikling og den Vending, som ind- 
traadte gjcnncm Konventioncn, da kan jeg kun yderligere fastholde, at for 
hver Gang, jeg paa ny kommer tilbage til disse Unders0gclser, bliver 
jeg stedse mere ovcrtydet om der at have truffet det Rette. Mindst 
af alt kunne de i enkcltc svenske Blade fremkomne kritiske Bemaerkninger 
erkjendes at have rammct det Rette og gjendrevet denne Opfatning. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 163 

Dctte gjaelder da isaer den allerede naevnte Kritik, der staar trykt i 
Nya Dagl. Allehanda for 28de Mai 1894 og f&lgende Dage. Forfatteren 
af denne Anmeldclse har holdt sig til cnkelte Udtryk i de vekslede 
Depeschcr for af dem at iidledc Bcviscr for Paastanden om, at denne 
Scndelse af de fire Kommissaerer ikke skulde have udrettet Noget. 

Stormagternes Kommissaerer saettes efter denne Opfatning belt udenfor. 
De have ikke efterladt sig noget Spor og kunde ligesaa gjerne have vaeret 
horte. Deres Sendelse bliver en torn Demonstration, der ikke magter at 
gjore nogen Forandring i det, som engang var fastslaaet. Talsmanden for 
denne Anskuelse i N, D. A. ender med triumferende at fremsaette nogle 
Spargsmaal, hvilke det kan vaere nyttigt at gjengive til Prerve paa 
Beskaffenheden af den Kritik, som her seges evet: 

^Hvad stdr dd qvar af kr. N.s ^europeiska mandaU^ som skulle dldgga 

Sverige att frdngd Kielerfreden} Och huru kan tyngdpunkten i 1814 

drs tilldragelser ligga i forhandlingar af personer^ som sjelfva aftrdda 

frdn skddeplatseUj Idngt innan afgorandet egt rum^ och som sjelfva er- 

k anna J att der as vdrf dr misslyckadt?^ 

Det fjQrrste Spergsmaal rammer ikke ganske, hvad jeg har sagt. Om 
at Kommissaererne skulde have «paalagt» Sverige at fragaa Freden i 
Kiel, har jeg aldrig ytrct et Ord. Hvad jeg virkelig har sagt, er noget 
andet, at Kommissaererne forefandt en helt ny Situation, at de derefter 
tog Sagen i sin egen Haand, hvorved Stillingen kom til at undergaa en 
vsesentlig Forandring, og at de vare beredte til at gjare Indremmelser, 
som maatte fornegte Kielerfreden.^ Det vil altid vaere meget let at gjen- 
drive Modstanderc, naar man selv konstruerer, hvad de skulle have sagt. 

Til det andet af de opstillede Sp^rgsmaal kan blot svares, at der 
ikke i den Omstaendighed, at Kommissaererne vare afreiste fra Begiven- 
hedernes Skueplads, forinden Afgjjerrelsen fandt Sted, kan ligge noget 
Bevis for, at Intet var udrettet, og endnu mindre kan det siges, at Kom- 
missaererne selv havde den Tro, at deres Hverv var mislykket. I den 
Henseende kan det vaere nok at henvise til de i det Foregaaende, S. 4iflg., 
trykte Uddrag af den preussiske Kommissaers Depescher til Fyrst Harden- 
berg, der vise, at ialfald denne Kommissaer i selve Afrcisens 0ieblik havde 
godt Haab om, at det vilde gaa efter 0nske. ^ 

Ikke nok med, at den naevnte Kritik alene har henholdt sig til Ordene 
i de offentlige Depescher og ikke taget Hensyn til den forlaengst kjendte 
Tolkning, som den preussiske Kommissaer selv har givet af deres Handle- 



* Fra Kiel til Moss, S. 24. Smlgn. S. 15 fig. ovcnfor. 

2 Smlgn. mine Bidrag til Norgcs Historic i 1814, II, S. 301 og 330. 

11* 



l64 \'NGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

maade og Hensigter, har dennc Kritik tillige aldcles ovcrseet Kommis- 
saerernes Handlinger.^ 

Naar der i N. D, A.s Kritik er forso'gt at faa det gjort gjaeldcndc, 
at Kommissaerernes Optraedcn skiilde baere Spor af dcres 0nskc oni et 
fredeligt Opgjar, da kunde det i sig selv vaerc ganskc rigtigt, og dct cr 
ligcledes delvis rigtigt, naar dct vidcre hcdcr: ^De arbeta derfor for att 
forena de modsaita dsigterna: infer Christian Frederik rekotnmendcra 
de Carl Johans forslag^ infor Carl Johan prinsens.n 

Herved er imidlertid et vigtigt Forbchold at tage, hvorved Ytringen 
kun bliver «delvis rigtigD. Det er nemlig det, at Kommissaerernes Sym- 
pathier gik i den Retning, at de ansaa Cliristian Frederiks Forsiag for at 
vaerc de rimcligstc og for at indeholde Alt, hvad han kunde indgaa paa 
at byde. Beviset herfor er ovenfor trykt, S. 41 flg. 

Den hele Kritik er i dette Punkt — med Hensyn til Bctydningen af 
Kommissaerernes Indgriben — at henfore under de omgaacndc Bevaegclser. 
Hovedsagen er dervcd aldcles forbigaaet. Der er i tidligere 
Afhandlinger leveret en naermerc Udvikling af dennc. Men dct cr ikke 
af den Grund ovcrflj&digt atter at henledc Opmaerksomhcdcn derpaa. 

Kommissaererne forefandt, ved sin Ankomst til Norge en Situation, for 
hvilken dcres Instruktioner ikke passcde. Rigsforsamlingcn var oplost, og 
den Forudsaetning, som tidligere havdc vaeret fremme, at dc kunde findc 
en Leilighcd til at paavirke dennc Forsamling og forhandlc med den, var 
dermed bortfaldt. I det Sted forelaa der en Forfatning, der bandt 
Christian Frederiks Haender, og til hvilken dc selv mente at maatte tagc 
Hensyn. Af den Grund bestemtc dc sig for at foreslaa cnkcltc Modifi- 
kationer, som eftcr dcres cgen Erkjendelsc vare udenfor dct bogstavclige 
Indhold af dcres Instruktioner. 

Disse Modifikationer vare imidlertid megct vaesentligc, og dct maa 
lige ud siges, at naar de ferst engang vare blcvne bckjcndtc, vildc dct 
vaere vanskeligt at kunne gaa dem forbi. Kommissaerernes Tilbud blcvc 
hurtig offentliggjortc, og naar Alvcrden i Norge dcrigjcnncm blev undcr- 
rettet om, hvad der var bragt i Forsiag, var det ikke saa let muligt, bag- 
efter fra svensk Side at fremkomme med Tilbud, der indcholdt en st0rrc 
Afkortning i det, som f&rst var budt. 

^ Det har tidligere vist sig, at en anden nyere Forfatter har grcbct aldeles feil, naar han 
har forsogt at tolke de oflcntlige Depeschcr paa cgen Haand, og at han dervcd cr 
kommen til et modsat Rcsultat af, hvad den preussiske Kommissser har forklarct. 
Dcnne Forfatter er Hr. Oberstlieutenant Bjerlin (Kriget i Norge 1814, S. 17). 
I Fra Kiel til Moss, S. 30, er der gjort opma;rksom herpaa med Hcnvisning til 
Brewckslingen mcllem Baron Martens og Fyrst Hardcnberg. I den sen ere udkomnc 
tyske Ovcrsaettclse af Hr. Bjerlins Bog (Der Krieg in Nor w cgen 1814, S. 17) 
ere de nacvnle Udtalelscr noget afdaempede. 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 165 

Mcllcm Kommissaercrnes Note af 7de Juli og den i de samme Dage 
formiilerecle svenske Opfatning blev der ubestridelig en dyb Klj&ft. I Noten 
fremtraeder et Kongerige Norgc, der har givct sig en Forfatning, og hvis 
folkcvalgte Repraescntanter raade for dets kommende Skjaebne. (Smlg. S. 16). 

Det i det F'oregaaende, S. 19 — 42, meddelte Udvalg af Aktstykker vil 
naermere kiinne vise Forhandlingerncs Gang, indtil Kommissaererne i Slut- 
ningen af Juli 18 14 forlod Norge. Dcres sidstc Sammenkomst med den 
svenske Kronprins var intet vcnskabeligt Merde. Hvad der foregik, laa 
meget naer Graensen af et Brud. AlligeV^cl reiste Kommissaererne med 
godt Haab. 

Om den Indflydelse, som Kommissaerernes Optraeden har havt paa 
de f&lgende Forhandlingers Gang, hvilken de i de vaesentlige Track kom 
at bestemme, har jeg tidligere (Fra Kiel til Moss, S. 10) anvendt den 
Betegnelse: «hvad der gav Foreningen dens Form, var i ferste Linie 
intet andet end, hvad der med rette kan kaldes det europaeiske 
Mandat af i8i4.» 

Man har imidlertid villet bestride Retten til at anvende et saadant 
Udtryk. Det heder i den for omhandlede Kritik af N. D, A, : 

9, Det dr en hogst egeyi uppfattning om hvad som krdfves for ett 
europeiskt besluty som har moter oss hos hr. N. Shall med ndgot berdtti- 
gande kunna talas om ett dylikt mandat fr&n europeiska makter i en 
diplomatisk frdga^ Idr vdl detta icke kunna she med mindre^ dn att det 
adagaldggaSy att de ifragavarande makterna forenat sig om den dsigt 
fnandatet sdges inne/idlla, gifvit dt sina ombud i uppdrag att kungora 
den for vederborande och hos vederborande bragt den till efterrdttelse.i* 

Om denne Maade at se Sagerne paa kan kiin siges, at den er 
formalistisk og ikke realistisk. Paastanden seges stottet ved Hen- 
visning til en Del Ytringer i Kommissaerernes officielle Noter, medens 
ogsaa her deres Handlinger forbigaaes. Historien arbeider imidlertid med 
Realiteter. At ville forstaa Historien uden at tage Hensyn til disse, kan 
ikke gaa. 

Kommissaererne kom med det Mandat, at Kielerfreden skulde opfyldes. 
Af dens Bestemmelser forlangte de ogsaa opfyldt, hvad der vedkom 
Christian Frederiks Person og den fremtidige Forening mellem de to Riger 
paa den skandinaviske Halv0. Men idet de forefandt en ny Situation, 
indrettede de sig efter denne, og de gik ud fra, at naar de opnaaede, 
hvad der var Hovedsagen, den norske Konges Fjernelse fra Skuepladsen 
og Foreningens Istandbringelse, da var det tillige hensigtsmaessigt at an- 
erkjende, hvad der for evrigt var skeet i Norge. Det havde noget paa 
sig, at Englands, Preussens, 0sterriges og Ruslands Sendebud hyldede 



1 66 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. "^ 

denne Anskuelse, og den svenske Kronprins var paa dot Rene dcrmed. 
Der laa i dcrcs Holdning en noksaa kraftig Tilkjendegivelsc af, hvilken 
Vei man her burde slaa ind paa, og den, som la:ser Lord Liverpools Ud- 
talelser (S. 148 flg.), kan ialfald ikke vaere i Tvivl om, at dc fire Kommis- 
saerer havde rammet, hvad den britiske Regjcring crnskede. Den svenske 
Kronprins maatte vaere beredt paa, at de efter sin Hjemkomst vilde iid- 
tale sig paa sanime Maade overfor sine respektive Regjeringer, og der var 
da neppe at vente Understettelse fra disse udover Kommissaerernes For- 
dringer. Sandsynligheden vilde i hoi Grad vaere for, at disse bagcfter 
vilde finde Stotte hos sine Regjeringer, og hvad da? Appellen til Stor- 
magterne havde frugtet i det ene Piinkt, at Christian Frederik fik ligefrem 
Besked. Men den truede tillige med at forvolde Vanskeligheder. Man- 
datet var ogsaa i den Henseende virksomt nok. 

I denne Situation greb Carl Johan ind netop paa den Maade, som 
det var ne^dvendigt, naar han skulde vaerne om Sveriges ^re. For ham 
er det hurtig gaaet op, at han ikke kimde godkjende de Forslag, Som 
Kommissaererne gjorde, — naar de kom fra dem. Alt, hvad de havde 
at forebringe udover den bogstavelige Opfyldelse af Kielerfredens Bud, 
maatte afvises fra svensk Side, og saalaenge Kommissaererne forblev paa 
norsk eller svensk Grund, var enhver fortsat Mangling ved dem umulig, 
efterat de havde vist, hvorledes de selv betragtede Sagernes Gang. 

Den Maade, hvorpaa den mod mig rettede Kritik har anskuct disse 
Forhold, er en Underviu-dering af Carl Johans Politik. Han forstod, at 
under disse Forhold kunde han ikke modtage de Forslag, som fremkom, 
medens han derimod meget vel kunde bj^de det samme, naar blot Kom- 
missaererne vare borte. Efter deres Fjernclse havde han frie Haender. 
Hans egen JErc, Sveriges JEre og de store Maal, han havde sat sig — 
Alt forenede sig om at bestemme hans Holdning. 

Han afviste, som allerede naevnt, Kommissaererne paa en Maade, der 
havde stor Lighed med et aabent Brud. 

Men — som ialfald en af dem havde fonidsagt (S. 42) — umiddelbart 
efter fremsatte han som sine egne Forslag de vaesentligste Punkter af, 
hvad de havde tilraadet, og det viste sig saaledes, at deres Optraeden 
kunde have store Virkninger, ogsaa efterat de havde forladt den skandi- 
naviske Halv0. 

Til den Kritik, som vil benegte, at der skulde vaere fuld Adgang 
til at uddrage de her naevnte Slutninger af, hvad der er bekjendt om 
Kommissaerernes Sendelse, kan der maaske bedst svares med et Sporgs- 
maal, og dette kan lyde saaledes: 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 67 

Hvis ikke Kommissaererne i Jiili 18 14 havde udtalt sig, som de 
gjorde, — vilde det da have vaeret taenkdigt, at der i August i8i4skulde 
vapre indlcdet Underhandlinger, som hvilede paa et GrundJag, der fra 
svensk Side gjentagne Gauge officiclt var betegnet som umuligt, ja for- 
brydersk og lovstridigt? 

Eller vilde dctte vaere skeet, hvis Kommissaererne havde indskraenket 
sig til at fordre Kielerfredens Opfyldelse .'^ 

Det Raesonnement, som er kommet tilorde, bliver draebt af, hvad 
der oieblikkelig fulgte efter. Naar et Standpunkt opgives, der er udtalt 
saa bestemt som i de foran, S. I7flg., trykte Breve og i Carl XIII's Pro- 
klamation af lode Juli,^ da maa der dog vaere meget vasgtige Grunde 
derfor. Der vilde i dette Tilfaelde ingen Mening blive i Carl Johans 
Politik; den vilde naerme sig til en holdningslos Slingring, medens den i 
Virkeligheden var klog, overlegen og forudseende. I ethvert Fald maa 
der gives en Forklaring af, hvad der skulde have foranlediget dette Omslag. 
Et lost Indfald af iEdelmodighcd vilde her ikke kunne kaldes forsvarligt. 
Havde det vaeret Bevaeggrunden, da var det mere end uklogt. 

Mine Modstandere maa altsaa give en Forklaring af, hvad der be- 
virkede det Omslag, som liggcr mellem lode Juli og lode August, — 
andet end de i deres 0ine resultatlose, men i Virkeligheden saerdeles 
betydningsfuldc Forhandlinger mellem de fire Kommissaerer, Christian 
Frederik og Carl Johan. 

Det er et Factum, som ikke kan bortraesonneres, at Sverigcs Kronprins 
den lode August officielt frcmsatte visse, nu vel bekjendte og forhen 
underhaanden givnc Tilbud, hvilke i et vaesentligt Hovedpunkt fornegtede, 
hvad Sveriges Konge den lode Juli officielt og i den mest bindende 
Form havde erklaeret. Det gjaldt her Spergsmaalet om den norske 
Forfatning. Fra at vaere erklaeret for lovstridig gik den over til at an- 
erkjendes, alene mcd de ved de nye Forhold paakraevede, mindre For- 
andringer. Et saadant Omslag ^ lader sig ikke forklare derigjennem, at 
Kronprinsen af Sverige en af de forste Dage i August skulde have ladet 
sig manuducere i norsk Grundlov af Statsraad Tank og derved skulde 
have faact den Ovcrbevisning, at denne i Grunden ikke var saa uheldig, 
og at den meget vel lod sig anvende som Basis for de kommende Under- 
handlinger. Deslige Ting kunne siges, og de kunne troes af Mange, der 
blot se flygtig paa Begivenhederne, uden at opgjere sig, hvordan disse 
virkelig foregaa. Men de give ikke den rigtige Forklaring. Hvad der nu 



^ Bl. a. trykt hos Oscar Alin, Den svensk-norska unionen, bilagor, S. 105 fig. 
2 Ang. Kronprinsens Ytringer af 22cle Juli om den norske Forfatning se mine Bid rag 
til Norges Historic i 1814, II, S. 336. 



1 68 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

skede, skiilde vaerc Fjalgen af en fornyet Gjennemlaesning af den norske 
Grundlov under Statsraad Tanks Veiledning! Credat JudcBus Apella! 
Det er ikke paa den Maade, Historien bygger sig op, og det er en 
Naivetet at tro, at dens store Personliglieder i 0ieblikket netop anse det 
magtpaaliggende at udtale sig om sine Bevaeggrunde og ikke meget hellcre 
hyppig sjQrge at kaste et Slor over disse for at kunne handle upaavirket 
og ukontrolleret. 

Carl Johan tog Sagcn i sin egen Haand, da han havde bortsendt de 
fire Kommissaerer. Han onskede at opgj^re, hvad der stod tilbage, iiden 
disses Medvirkning og uden at kontrolleres af deres Regjeringer. Veien 
dertil var ham anvist, og ved at handle med Raskhed kunde han opnaa, 
hvad han vilde. Foreningens Afslutning maatte blive et indre skandinavisk 
Anliggende, hvorved de Internationale Macglere holdtes udenfor. Forat 
dette skulde kunne ske, behevede han kun at optage de tidligcre For- 
handlinger og at holde sig inden den ved dem optruknc Begraensning. 
Carl Johan var ikke den forudindtagne Mand. Hovedsagen var bleven 
den, at fjerne Christian Frederik og saa ved at anerkjende den norske 
Grundlov opnaa Forhandlinger med det norske Folk. Man kom saaledes 
bort fra de P'orudsaetninger, hvorpaa Kong Carl XIII's Proklamation af 
lode Juli hvilede. Carl Johan rakte selv Haanden til en ForhandJing med 
de Nordmaend, med hvem han endnu den 2den Juli hav^de forbudt Grev 
V. Essen at have nogen Forbindelse. 

Efter saadanne Facta maa Situationen bedemmes. 



De Forfattere, som i de svenske Aviser have udtalt sig mod de Slut- 
ninger, jeg har draget af de foreliggende Aktstykker, synes endnu at 
bevaege sig i den samme Kreds af Forestillinger, som de, der dikterede 
Proklamationen af lode Juli 1814. Hvad der foregik i Norge, er i deres 
0ine kun et Oprer mod de lovlige Myndighcdcr og Christian Frederiks 
Handlemaade, da han overtog Regentskabet og valgtes til Konge, alene 
en Usurpation. 

En helt anden Opfatning^ er forlaengst kommen tilorde hos en svensk 
Mand, der selv stod Begivenhederne naer, og hvis Berettigelse til at laegge 
sit Ord med i Laget ikke kan underkjendes, ligesaalidt som Nogen skal 
kunne frakjende ham Retten til for alle Tider at regnes for en af Sverigcs 
bedste Senner. Det er Grev Hans Gabriel Trolle-Wachtmeister. 



1 Trolle-Wachtmeisters anteckningar, II, S. 17. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 169 

At li0re paa, hvad han har sagt, kan vaere nyttigt. Om end Sverige — 
saa mente han — efter Freden i Kiel kunde have en formel Ret til at 
behandle Nordmaendene som oprorske Undersaatter, saa var dette dog 
ikke praktisk gjennemforligt, og han mindede om, at selve Carl XIII 
havde opnaaet sin Throne vcd en Handling, der ikke lod sig forsvare fra et 
formalistisk Standpiinkt. 

Var Portugals Reisning mod Spanien og Hollands PVihedskamp alene 
at regne som et Oprar, og er det historisk rigtigt at bedomme dissc paa 
Philip den andens og hans Efterf&lgers Foriidsaetninger? 

Var Adlersparres og Adlercreutz's Gjerning i 1809 ulovlig og skal 
den bed0mmes som en F'orbrydelsc .^ 

En saadan Opfatning vilde ikke kunne kaldes historisk, og allermindst 
kan det fra svensk Side vaere berettiget at bringe den i Anvendelse mod 
Nordmaendene. I en Raekke af Aar var der fra Sverige kommet ind- 
traengende Opfordringer om, at det norske Folk selv skulde bestemme 
over sin Skjaebne og reise sig mod den Konge, der med Aarhundredernes 
historiske Ret herskedc over Norge som over Danmark. Handlingens 0ieblik 
havde tidligere vaeret naer, men var gledet ubenyttet forbi. Heller ikke 
efter denne Tid manglede det paa nye Opfbrdringer. I Henhold til den 
nacvnte Opfatning skidde altsaa en Reisning vaere tilladt, naar den var 
rettet imod Kong Frederik VI, til hvem det norske Folk var bundet ved 
saa mange Baand, medens det skulde blive et Oprj&r, naar Reisningen 
kom i den Form, at man vaegrede sig ved at anerkjende Kong Carl XIII, 
der intet Krav havde paa Folkets Hengivenhed, og til hvem ingen Ed var 
aflagt. Selv en meget formalistisk Opfatning maa her erkjende, at den 
Form, hvori det norske Folk haevdede sin egen Selvbestemmelsesret 
overfor Carl XIII, havde langt mindre af Opro-r og Usurpation ved sig, 
end om det samme Folk i 1809 havde fulgt Christian August, der ikke 
var Thronarving, og erklaerct Frederik VI for afsat, — en Mulighed, som 
de svenske Statsmyndigheder dengang visselig ansaa for at ligge meget 
naT, og som de haabede paa. 

Naar Christian Frederik, paa et Tidspunkt, da der uafladelig dispo- 
neredes over Stater og Folk, medens Aftaler og Traktater bleve ind- 
gaaede og brudte, erindrede, at han var Rigets gamle Thronarving, og 
samlede Nordmaendene om sig for at bevare sit Dynastis Rettigheder 
indtil bcdre Tider, da gaar det ikke an nu laengere i ham kun at sc en 
Usurpator. 

Skulde Svcriges Historie skrivcs med et saadant Syn, maatte den i 
meget vaesentligc Punkter undergaa indgribende Forandringer. Saa meget 
urimeligere bliver det at betragte Bcgivenheder i Norges Historic som 



170 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Opriarr og Usurpation, medens man i deres svcnske Sidestykkcr ser — og 
maa sc — Udtryk for den starste, opofrende Faedrelandskjaerlighed. Er 
Christian Frederik en Usurpator og de Nordmaend, som stettcde ham, 
Oprercre, da maa dog en lignende Dom ramme en Raekke af frcmtraedcndc 
svenske Maend, der til andre Tidcr have gjort det samme. Eftcr det 
skiilde det se ilde ud med Engelbrekt, med Sturerne, med Gustav Vasa, 
med Adlersparre, Adlercreutz og selve Carl XIII — for at tale med 
Trolle-Wachtmcister. Den Forsamling, der i 1809 havde givet den svenske 
Grundlov, skultle kunne regnes for mere revolutionaer i sin Oprindelse end 
den, som i 1814 modtes paa Eidsvold og gav den norske Grundlov. 

Endelig er der ogsaa noget andet, som maa tages med for helt at 
forstaa Situationen, som don var. 

I Aaret 1809, da Sverige var truet af den mest overha*ngende Fare, 
da russiske Tropper, efter Finlands Erobring, havde betraadt svensk Jord- 
bund, og da den norske Haer havde Befaling at rykke over Graensen for 
at medvirke til Sverigcs Underkuelse, — da blev dette hindret gjennem 
klarsynede norske Fatrioters Indgriben. Der skede intet Ojoror. Men idet 
den norske Haer undlod at gaa ind i Sverige og at hjaelpe Russerne, blev 
der vist en Ulydighed, som efter den formalistiske Kritik, der nu kommer 
tilorde, skulde bedjommes meget strengt. Nordmaendene ovede den Gang 
sin Sclvbestemmelsesret, og det svenske F'olk hj&stede Frugterne deraf 
Fra svenske Statsmyndiglieder foreligger herom de mest bindende r^or- 
sikringer, og en af de mest fremragende sv^enske Maend fra 1809 ^^^ 
derom udtalt sig paa en ligesaa utvetydig Maade. 

At i 1 8 14 svenske Statsmaend ikke kunde se bort fra den Maade, 
hvorpaa Kielerfreden i Norge blev skudt tilside, er selvsagt. Hverken de 
eller de europaeiskc Magter kunde undlade at tage Hensyn til det Factum, 
at den af Nordmaendene valgte Konge manglede den officielle Anerkjendelse. 
Men nu — efter over 80 Aars Forleb — maatte den Tid vacre konimen, 
da der kunde sees historisk og ikke juridisk paa disse Forhold, og dermed 
al Misforstaaelse udjaevnes. 

Det gjaelder her kun om at vinde frem til en objektiv Opfatning af 
Spargsmaal, som nu kunne sees i et rent videnskabeligt Lys, og et saa- 
dant maa kunne naaes. Her kan det vaere tilstraekkeligt at henpege paa 
den Behandling af disse samme Spargsmaal, som laeses i Svensk his to- 
risk tidskrift for 1894, ofvers., S. 102 fig., under den fernajvnte, let 
gjennemskuelige Signatur, C. G. H. Det er Handlingerne og Bcgivenhederne, 
som i Historien maa blive det bestemmende. Man vil da ogsaa i denne 
Opsats finde fremdraget slaaende historiske Parallelcr, som det ikke skal 
blive let at bortvise med en affeiende Bemaerkning. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 171 

For tlisse Begivcnheder maatte man boic sig paa beggc Sidcr, og 
ingen af Parternc lykkcdes at faa sin Opfatning licit ancrkjcndt ved det 
endelige Opgjar. 

Norge befandt sig i den Hcnscende ganskc i en tilsvarende Stilling 
som Sverige. ^ 

Man kjaempede for sin Tilvacrelse som isolcret Stat, og man saa ikke, 
at Lederen af den saakaldte Selvstaendighedsbevaegclse havde belt andre 
Maal. Det var jo Husct Holsteins Kamp mod en saakaldt fremmed Usur- 
pator, hvis sidstc Afsnit skulde udkjaempes her, og som bragte Resultater, 
vidt forskjellige fra, hvad der oprindelig var ta^nkt. For Christian Frederik 
havde der fra forste Stund staaet langt mere omfattende Maal, end hvad 
han havde"' anseet hensigtsmaessigt at forkynde for det Folk, som med 
Begeistring havde fiilgt bans Kald til dem om at slutte sig til ham. 

Overalt blev man ved det endelige Opgjer nedsaget til at slaa af 
paa det, der oprindelig var sat som det endelige Maal. Den Ene kan 
have naaet Mindre, den Anden Mere. Men om Alle gjaclder det, at de 
saa sig ae^dsagede til at gjjo^re store Afdrag i sine engang stillede Krav. 
Saa gik det med Christian Frederik, og saa var det med bans mere beldige 
Modstander. Det gjaldt for Norge som for Sverige. 

En Opfatning, der vil forsoge at bolde frem, at det kun blev n^d- 
vendigt at gjore saadanne Afslag paa den ene Side, er iihistorisk og kan 
ovcrhovedet ikke forsvares. I modsat Fald maatte der da ialfald f&res 
Bevis for, at der herskede en fuldkommen Overensstemmelse mellem det 
Standpunkt, der indtoges i de svenske Proklamationer og Kundgjorelser 
for og cfter Kommissaerernes Na[^rvaerelse, og at det er iirigtigt, som af 
mig gjort, at ville hacvde, at der mellem disse er tilstede et synligt Mod- 
saptningsforhold, der ikke ladcr sig forklare ved Antagelscn om, at der 
her kun bar vacrct svenske og norskc Kra^fter i Bevaegclse, og at der 
ikke bar Virret Hensyn at tage til andre Sider. 
Men dctte er ogsaa nodvendigt. 



Carl Johan rykkede ind i Norge med 0nsket om en fredclig Af- 
gjjarelse. For at opnaa denne tog ban Sagen i sin egen Haand, og han 
handlede ogsaa til en Bcgyndclse ganske paa egen Haand, idet ban ind- 
Icdede Forhandlingcr med Christian Frederik. Om disse, ved Statsraad 
Tank aabnede Underhandlingcr kan benvises til de ovenfor, S. 69 — 81 



^ Smlgn. ovenfor, S. 160. 



172 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

trykte Aktstykker og til den i Fra Kiel til Moss, S. 49 — 61 meddelte 
Fremstilling, hvori ogsaa enkelte af disse Aktstykker ere gjengivne i 
Oversaettelse. 

I den for omtalte Kritik i Nya Dag I. All eh and a for 28de Mai 
1894^ er dcr gjort Indvendinger mod den tidligere af niig fremsatte Mening, 
at vi i de to, ovcnfor i Afsnit V, som 3, a og b (S. 72 — 74) trykte 
Udkast skulde have netop de af Carl Johan ved Statsraad Tank fremsatte 
Forslag. Det heder i denne Kritik : 

nMan fr^gar sig ovilkorligen: Hum vet Hr, N, detta'^ Hum vet 
han^ att de icke dro, hvad de lika veil kunna vara^ utkasty som aldrig 
kommit till anvdndning}^ 

Imidlertid indrommes dog, at de to Udkast, efter begges Indhold, 
maa skrive sig fra Tiden for de forste Underhandlinger om Konventionen. 

Da Spj&rgsmaalet om disse Aktstykkers Plads i de naevnte Under- 
handlinger har en varsentjig Interesse, skal jeg her benytte Anledningen 
til at fremsaette dc Grunde, der maa forekomme afgjorende for at henf&re 
dem hid. 

En Sammenligning af de to Udkast, som kunne betegnesA'', 3, a og b 
med det under V, i gjengivne Referat, synes ikke at kunne efterlade 
nogen Tvivl om, at de i dem anfiarte Betingelser paa den Tid, da de 
Schinkelske Minnen bleve affattede, have vaeret anseede for at vaere de, 
som overbragtes ved Statsraad Tank. Rigtigheden af denne Formodning 
st0ttes af.andre Grunde. Der er for det farste et Aktstykke, som 
utvivlsomt henhorer til de gjennem Tank forte Forhandlinger, idet der 
foreligger en udtrykkclig Meddelelse om, at det er ovcrbragt ved ham.* 
Dette er det S. 74 fig. trykte Udkast til den Proklamation, som Christian 
Frederik skulde udstede, naar han nedlagde den ham betroede udevende 
Myndighed (V, 4). I Bjarnstjernas Brev af I2te August (Vl, 11) findes 
Beviset. 

I dette Aktstykke maa altsaa Udgangspunktet for en 
naermere Undersa^gelse tages. 

I V, 3, b vil Udkastet V, 4 gjenfindes saagodtsom Ord til andet. Hvad 
bliver saa V, 3, b? Det er et F'orslag, der maa have vaeret bestemt til 
at forelaegges for Christian Frederik i den Tanke, at han skulde vedtage 
Udfaerdigelsen af den foreslaaede Proklamation og samtidig henvende sig 
med Forslag til den svenske Konge om at antage visse Tilsagn. Disses 
Vedtagelse var paa Forhaand at betragte som sikret, og det lovedes 
desuden yderligere, at derom skulde udfxrdiges en Proklamation fra 

1 Om de sammc Indvendinger i ct Skrift af Docent N. Eddn vil sencre blive talt. 



l894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 173 

Kronprinsen af Sverige. Denne Proklatnation var paa den Ticl endnu 
ikkc affattet, men den omtales som et fremtidigt Dokument. 

Efter dette bliver dcr ikke nogen anden Tid, paa livilken V, 3, b 
kan taenkes skreven, end Tiden lige forinden Tanks Afrcise. Det kan 
ikke passe for Tiden, da han paa ny var kommen til det svenskc Hoved- 
kvartcr. At der i Mellemtiden skulde vaere affattet noget saadant Udkast, 
synes lidet taenkeligt. Der kan ikke paavises noget andet Tidspunkt, 
paa hvilkct et Udkast af netop dette Indhold skulde vaeret udarbeidet. 
Sitiiationen, som den var, da det maa vacre nedskrevet, tegner sig selv. 
Det er et* 0icblik, hvori der fra Carl Johan skal udgaa en ferste Hen- 
vendelse til Christian Frederik for at bevaege denne til at udstede en 
Proklamation om bans egen Nedlaeggelse af Magten. Derhos er det Forud- 
sa^tningen, at Christian Frederik skal fdge den videre Anvisning og 
foreslaa Carl Johan at give visse betryggcnde Tilsagn, og at han skal 
anholde om, at der i Ovcrensstemmelse dermed maatte blive udfaerdiget 
en Proklamation.^ 

Et Udkast af den Art kan overhovedet ikke vaere f^rt.'^i Pennen, 
efterat der gjennem en svensk Mand, Generalmajor Bjarnstjerna, var 
aabnet officielle Underhandlingcr. Udkastet V, 3, b foriidsaetter kon- 
identielle Underhandlinger, — endog af en mcgct konfidentiel Art. Det 
er beregnet paa at give de paafolgende Underhandlinger Udseende af at 
vaere foranledigede gjennem en fra Christian Frederik udgaaet Opfordring. 
For et saadant Aktstykke kan der overhovedet, som Sagerne stod i August 
1814, kun tacnkcs en encste Situation, og det var den, som forelaa, da 
Carl Johan besluttede at anvcnde Statsraad Tank som sin Mellemmand. 

Det andet Udkast, V, 3, a er skrevet med samme Haand og hjarer 
jo^iensynlig til samme Sti^bning. Indholdet af de to Lafter fmdes gjen- 
givet, ved Siden af en Del Bestemmelser, der skulde tiHiOTe den foreslaaede 
Vaabenstilstand. Udkastet er ikke ordnet. 

Begge Udkast kunne saaledes ikke vel henfjares til nogen anden Tid 
end Tidspunktet for Tanks Afreise, og de maa bctragtes som indeholdende 
de Grundlinier, hvorefter denne var bemyndiget til at forhandle med 
Christian Frederik, under Forudsaetuing af, at denne skulde fremsactte de 
ham forelagte Forslag som sine. 

Vi have hertil endnu et tredie Udkast, det eneste i norske Archiver, 
som kan vaere at henfjare til Tanks Sendelse (V, 2; ; det er maaske 
tilsyneladende af en mere tvivlsom Natur. Men ogsaa det vil let finde sin 



1 Kritikercn i N. Z>. A, vilde havt Udbyttc af at saramcnholdc Udkastet V, 3, b nicd dc 
to let tilgjaengeligc Proklamationcr og dervcd have undcrsegt og klargjort sig dettes 
Oprindelsc og Bcstemmelse. 



174 YNGVAR NIKLSEN. H.-F. Kl. 

Plads mcllcm de hidh^rcnde Dokumenter. Dot cr endnii mere uordnet 
end V, 3, a. Tildels stemnicr det ovcrcns nicd dcttc og med V, 3, b. 
Tildels knytter dct sig til det svenske Forslag af 26dc Jiili (S. 38, II, 13). 
Det cr en I0S Optcgnelse, der imidlertid sencre i sainme Aar har vaeret 
tillagt Bctydning. Hvad Tank skiilde opnaa, var Christian Frcderiks 
Thronfrasigelse; det var det gamle. Imod dettc skulde han byde Aner- 
kjcndelscn af den norske Forfatning fra Eidsvold ; det var det nye. I begge 
Henseender svarer V, 2 til Stillingen, som den var, da lank fremtraadte; 
det maa have vaeret bekjendt for det norske Statsraad. 

Af de i Statsraadsprotokollen for 8de August anvendte Udtryk vil 
det neppe vacre rigtigt at forudsaette, at .Tank har givet fra sig noget 
bindende Forslag. Dette skulde ikke vaeret stemmcndc med den ham 
overdragne Sendelses Natur, hvorimod han vel kan have forelagt Kongen 
skriftlige Optegnelser, der indeholdt de forn^dne Oplysninger. Derhos 
har han overleveret Proklamationsudkastet (V, 4}, der er forblevet i norske 
Archiver. Mulig har han medbragt et mere specificeret skriftligt Forslag 
til en X^aabenstilstand ; mulig har han vaeret indskraenket til V, 3, a og har 
ved Siden deraf mundtlig forlangt Overgivelsen af Facstningen Frederiksten. 
Udtrykkene i Statsraadets Protokol for 8de August (V, 6, S. 77llg.) kunne 
vistnok godt lade sig forene med begge de nacvnte Muligheder. 

Mellem samtlige i Afsnit V trykte Dokumenter findes der en stor 
Overensstcmmelse. Det ene supplerer det andet, og de engang anvendte 
Udtryk forekomme jaevnlig senere. Der er tydeligvis et Faellesskab i 
deres Oprindelse, et naert indre Slaegtskab. 

Saaledes er der oiensynlig Slaegtskab mellem V, 2 og V, 8, hvor paa 
det naermeste de samme Ord ere anvendte, saaledes Formen rautorite 
executif m. m. Paa samme Maade maa igjen \^ 8 have foreligget for 
Christian Frederik, da han skrev V, 7 a og b. I disse maerkes igjen paa 
Here Punkter, at Brevskriveren har valgt sine Udtryk efter, hvad han 
forefandt i V, 2, V, 3 b og V, 4, og deraf m^a atter fremgaa, at disse ere 
affattede f&r V, 7, a og b. Om disse vides, at de ere skrevne 8de August, 
og dermed er det igjen givet, at de andre Aktstykker maa vaere forte i^ 
Pennen for denne Tid, — og da de ligeledes vise sig at vaere af svensk 
Oprindelse, er det nodvendigt at blive staaende derved som aldeles sikkert, 
at de ere skrevne, inden Statsraad Tank liavdc forladt det svenske Hoved- 
kvarter. Der bliver her en uloselig indre Forbindelse, der viser, hvor de 
enkelte Aktstykker h0re hen. Udtryk i \', 7, b ere laante fra V, 2, og 
dette stemmer igjen med V, 3, b. At V, 2 er af svensk Oprindelse — 
selv om det ikke er nedskrevct af en svensk Mand — viser sig bl. a. af den 
Maade, hvorpaa deri «Kongen» omtalcs. Denne er Kongen af Sverige. 



t894- No. 4. aktstykker vedk. konventionen i moss. 175 

En Sammenligning mellem Haandskrifternc, fornemmelig mellem V, 2 
og V, 8, vildc her vaere interessant; jcg maa bcklage, at jeg ikke hidtil 
har havt Aniedning til at anstillc en saadan, der vikle kaste yderligere 
Lys over disse Aktstykkers Tilblivelse. Saasnart Leilighed gives, skal 
den imidlertid blivc anstillet og Rcsultatet meddelt i Videnskabsselskabets 
Skrifter. 

I flere Hensecnder er det af Betydning at tage Hensyn til Haand- 
skriftcr i de under Afsnit V nieddelte Aktstykker. Saaledes ere V, 3, 
a og b skrevne af Generalmajor de Camps, altsaa af en Franskmand, og 
V, 4 synes ligeledes at vaere skrevct mcd en fransk Haand. Det er saa- 
ledes, — hvis sidstnaevnte Slutning er rigtig — , Franskmaend og Nord- 
msend, som Carl Johan her har benyttet, og dette viser yderligere, hvor- 
ledes han ved denne Leilighed er optraadt paa egen Haand. Svenske 
Statsmyndigheder ere ialfald ikke derved tagne paa Raad. 



Statsraad Tanks Sendelse betragtedes som hemmelig. I Overens- 
stemmelse hermed blev der i Sverige draget Omsorg for, at den ikke 
skiilde blivc bekjendt. ^ Men da den virkelige Sammenhaeng eieblikkelig 
blev meddelt i Norge (se ovenfor, S. 121), lod en saadan Hemmelig- 
holdelse sig ikke gjennemfare. I 1838 kom der vistnok for fj^rste Gang 
en historisk Fremstilling af denne Forhandling. Det er i den bekjendte 
Biografi af Carl Johan ved Touchard-Lafosse (III, S. 96 llg.), en 
Forfatter, der havde gode Forbindelser, og som byggede paa gode Kilder. 
Denne Beretning gaar iid paa, at en stor Maengde af norske notables 
skulde have fremsat 0nske om, at le prince Danois skuldc blive under- 
rettet om Sagernes virkelige Stilling, og at derfor Tank og Hount sendtes 
til ham som deputes for at give ham Meddelelse om Kronprinsens fredelige 
Hensigter. Den virkelige Sammenhaeng blev i sin Helhed fcrrst meddelt 
af Jac. Aall, senere af Schinkel-Bergmann. 



Hensigten med denne Eorste Forhandling var, at Tank skulde paavirke 
Christian Frederik til at fremsaette som sine egne de Forslag, der nu 
gjordes 4iam gjennem hans forhenvaerende Raadgiver. Christian Frederik 
skulde saaledes officielt fremtraede som den, der farst foreslog Forhandling 



1 Fra Kiel til Moss, S. 6i, Note; Efterskrifl, S. 12. 



176 YNGVAR NIET.SEN. H.-F. Kl. 

og Vaabcnhvilc, mcdens det i Virkelighedcn var bans Modstandcr, som 
her havde gjort dc farste Skridt til en Tilnaermelse. ^ 

Den Fremgangsmaade, som var taenkt anvendt, har naermest vacret 
folgende : 

Christian Frederik skulde anholde om en Vaabenstilstand paa de 
Vilkaar, som vare forudsatte ved Kommissaerernes sidste Mangling, dog 
med staerkere militacre Garantier for Sverige. 

Derhos skulde han udfaerdige en Proklamation, efter det ham fore- 
lagte Udkast (V, 4), for derigjennem at nedlacgge sin Magt, og til Gjen- 
gjaeld skulde Carl Johan udfaerdige en anden Proklamation, der indeholdt 
hans L&fter til det norske Folk og angav de Garantier, som dette skulde 
erholde. Tilsidst skulde der af Carl XIII udstedes en Proklamation, 
hvorv^ed han bekraeftede de samme Lifter og Garantier. Det ser ud, 
som om disse gjensidige Proklamationer skulde vaere de egentlig bindende 
Dokumenter, paa hvilke i statsretslig Henseende Hovedvaegten maatte 
laegges. Dette er da ogsaa bagefter fastholdt af Carl Johan og af Carl XIII. 
Christian Frederik vilde derimod ikke uden videre godkjende denne Frem- 
gangsmaade og foretrak en anden. Heller ikke valgte han for sin Svar- 
skrivelse til Carl Johan den Form, der (V, 8) synes at vaere bleven ham 
forelagt. 

Skj0nt ikke udtrykkelig udtalt, var det Forudsaetningen, at Christian 
Frederik, naar han havde overdraget Regjeringen i det norske Statsraads 
Haender, snarest skulde forlade Landet. Under denne Forudsaetning skulde 
han have.en'Venskabelig Sammenkomst med Carl Johan, som deri vilde 
se en Tilkjendegivelse af, at han havde opgivet enhver Fordring paa 
mere at vaere Norges Styrer. Christian Frederiks Nedlaeggelse af le pouvoir 
exicutif maatte vaere endelig og uigjenkaldelig. Thronen skulde dog ikke 
vaere ledig. Den svenske Konge kunde nok indtil videre afstaa fra at udj&ve 
de ham efter Kielerfreden tilkommende Rettigheder. Men de vare ikke 
dermed opgivne, og det kommcnde Storthings forste Handling maatte blive 
at anerkjcnde Kongen af Sverige som den, der siden i4de Januar havde 
vaeret Norges lovlige Hersker. 

Til Gjengjaeld lovedes — alene med de Ui^dvcndige Forandringer — 
at anerkjende den paa Eidsvold givne Forfatning. ^ Deri laa den nye 
Indrmnmelse — unegtelig i sig selv en meget stor. Men det thcoretiske 
Standpunkt for ovrigt var vaesentlig kun, hvad der forhen var haevdet 
fra svensk Side. 



1 Her cr bl. a. at niarkc del S. 76 flg. tryklc Brcv til Carl Xlll (V, 5). Smign. Fra 
Kiel til Moss, S. 55 flg. 

2 Fra Kiel til Moss, S. 56—57. 



1 894- No. 4. AKTSTVKKER VEDK. KONVENTlONEN 1 MOSS. 177 

Indrammelsen var clog ct vaesentligt Skridt paa en aldeles ny Bane. 
Den stred imod Proklamationernes staerke Udtalelser fra Juli. 

Det kan ikkc bcnegtes, at der var forcgaaet en betydclig Tilnaermelse 
til den af de fire Kommissaerer fremholdte Opfatning. 

Christian Frederik gik tildels ind paa de gjorte Forslag. 

I hans to Breve til Carl Johan af 8de August (V, 7, a og b) er der 
Intct, som skulde antyde, at disse Tilbud ikke forst vare udgaaede fra ham. 
Men han valgte sine Udtryk, idet han tilbud at ville 

remettre les droits^ que la nation ma confere avec le pouvoir exe- 
cutif, dans ses mains, 

hvilket alene kunde ske for det sammentraedende Storthing. 

Dette var noget helt andet, end hvad der var forlangt af ham. Men 
den Thronfrasigelse, som han paa en saadan Maade b^d, maatte derfor lige- 
fuldt betragtes som ubetinget og endelig. 

Om Maaden, hvorpaa Statsraadet skulde styre Riget, forbeholdt han 
sig at traeffe naermerc Aftalc vcd sin forestaaende Samtale med Kron- 
prinsen af Sverige. Efter sine Forudsaetninger for den paataenkte Over- 
enskomst var imidlertid denne n^dsaget til at vaegre sig ved at have 
nogen Sammenkomst, saalaenge der ikke forelaa en ubetinget Nedlaeggelse 
af Magten under de for ham betryggende Former (S. 83). 

For 0vrigt var der aabnet Adgang til at fortsaette de begyndte For- 
handlingcr om en Tilnaermelse. 



Statsraad Tanks Scndelse til Christian Frederik betegner det andet 
Afsnit i Underhandlingcrne. Den var derhos en Indledning til det. tredie, 
der foregik aabenlyst og officielt. Herom handle de i Afsnit VI, (S. 82 
— 94) tryktc Aktstykker. 

Underhandlercn var nu fra svensk Side Generalmajor M. F. F. 
Bjernstjcrna, fra norsk Christian Frederik selv. De begyndte om Aftcnen 
den lode sine Forhandlinger, som hovedsagelig fortes den iite og I2te 
August. 

Bjornstjerna mcdbragte den Proklamation, som Carl Johan nu, den 
lode, havdc udfacrdigct (\^f, 2) for at udbyttcs med en anden, efter det 
Udkast, Tank havde meddelt Christian Frederik, og som frcmdeles beroede 
hos denne. Han fremlagde derhos et Udkast i fjorten Artikler, 
der blev Grundlaget for de paafelgende Forhandlinger. 

I dette Udkast, trykt ovenfor S. 84 — 86 (YI, 3) vare de politiske 
Bestemmelser samlede i Artikel i — 7 og Art. 11. I^disse fandtes ind- 

Vid-Selsk. Skrifter. H.-F. KL 1884. No. 4. 12 



178 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

tagne de Lefter, Christian Frederik skiilde afgive ved sin Proklamation, 
medens de tilsvarende Garantier, der paa samme Maade skulde bydes ved 
en Proklamation fra Carl Johan, blot i Almindelighed naevntes som forplig- 
tende (Art. 11), uden ellers at indgaa i Overenskomsten, med Undtagelse 
af L^ftet om at antage den Forfatning, Nationen liavde givet sig selv. 
Dette findes i Art. 6. 

Christian Frederiks Stilling skulde efter dette Udkast vaere den, at 
han j&ieblikkelig havde at overdrage Regjeringen til Statsraadet, som der- 
efter skulde styre i Egenskab af Nationens Repraesentanter. Christian 
Frederik skulde dog fremdeles have Tilladelse til at forblive i Landet, men 
uden Ret til at betragtes som Nationens Chef eller som Maegler mcllem 
den og den svenske Konge; han maatte saaledes blive at betragte som 
fuldstaendig Privatmand og var henvist til at opholde sig i en Afstand af 
mindst ti Mile fra Regjeringens Saede. Men han skulde dog, naar et over- 
ordentligt Storthing var traadt sammen, komme til Christiania, for i Stor- 
thinget at nedlaegge sin Magt [le pouvoir supreme) og umiddelbart efter 
forlade Landet. ^ 

Udkastet er forfattet under den Forudsaetning, at Kongen af Sverige 
paa Stedet skal anerkjendes som Landets lovlige Herre, uagtet han ikke 
med det Samme er ind traadt i «sine» Rettigheder. 

De militaere Bestemmelser indeholdes i Artikel 8 — 10 og 12 — 14. 
Demarkationslinien var her opstillet efter et mindre vidtgaaende Alternativ 
end i V, 3, a, men dog udover det Strag, som allerede var besat af de 
svenske Tropper. Moss vilde saaledes blive at ramme af de norske. 

Ogsaa den som V, 4 meddelte Proklamation var ved samme Leilighed 
under Forhandling. Christian Frederik gjorde saavel ved denne som ved 
Konventionsudkastet sine Indvendinger. Af disse var den hovedsageligste 
den, at han ikke kunde indgaa paa, at Regjeringen indtil hans endelige 
Thronfrasigelse skulde fOTes i den svenske Konges Navn. I Udkastet 
V, 4 gjordes der saaledes Udsaettelse ved Ordene: au nom de S. M, le 
Roi de Suede et de Norwtge, I Overenstemmelse dermed forlangtes 
ogsaa iEndringer i flere af de i VI, 3 indtagne Bestemmelser. 

Ligeledes vaegrede Christian Frederik sig ved at godkjende den fore- 
slaaede Demarkationslinie, da denne vilde give den svenske Haer en Del 



1 En kritisk Bemaerkaing af N. Eden, Kielerfreden och unionen, S. 43, Note 2 
om, at jeg i Fra Kiel til Moss, S. 64, hvor det omtales, at Chr. Fr. havde at ned- 
laiggc sin Magt i Storlhingets Hsender, skulde have begaaet et misstag, er greben aldeles 
ud af Luften. Smlgn. Art. 2 og 5 i VI, 3 (S. 84 fig.). Udtalelsen viser, hvor vanske- 
ligt det er at operere med Aktstykker, man ikke bar seet. Hvad jeg bar anfert, staar 
ovenikjebet paa to Steder i det paaberaabte Udkast, medens Hr. Ed^n benegter 
Mulighcden af, at det overhovedet kunde findes paa noget Sted. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VkDK. KONVENTIONEN i l^OSS. 1 79 

norsk Land, som ikke var erobret forindcn Vaabenstilstanden, og han fandt 
dette stridende mod de ham paalagte Pligter. Saaledes foreslog han at 
traekke denne Linie mere tilbage og tillige at indskraenke Antallet af de 
svenske Tropper, som skiildc forblive i Norge (VI, 9). 

Bjernstjerna viste sig straks imedckommende i Henseende til Formen 
for Rigets Bcstyrelse. Han anviste en Udvei, hvorved han antog, at Intet 
vildc vaere foregrcbet, uden at dog den anden Part derigjennem kunde 
fele Hensynet til sin egen Va^rdighed tilsidesat. Bj^rnstjerna har sclv 
omtalt sin Ide som en mezzo termino. Denne bestod deri, at det i 
Bestemmelsen om Formcrne for Statsraadets Styrelse skulde hede, at 
dette udfaerdigede sine Anordninger og undertegnede disse: pa a aller 
hi&iestc Befaling. 

Gjennem de talrige Rettelser og Udstrygninger i VI, 3 er det muligt at 
danne sig en nogenlunde tydelig Forestilling om Gangen i den forste Dags 
Forhandlinger. Det nacvnte Udtryk (paa aller hoieste Befaling) er hurtig 
indkommet, og man enedcs om at iidsondre som articles separes Artikel 3, 
4 og 5, i deres Egenskab af Bestemmelser, der mere specielt angik 
Christian Frederiks Person. 

Der foretoges en Omredaktion, hvoraf frcmgik to Dokumenter, 
VI, 4, den saakaldte convention (T armistice i elleve Artikler og VI, 5, de 
nu udskilte tre articles separes. 

I det nye Udkast, VI, 4, ere de politiske Bestemmelser samlede som 
Artikel i — 5, de militacre som Art. 6 — 11. Ordenen er saaledes her^mere 
systematisk. 

I VI, 5 er Statsraadet i Art. 2 fremdeles naevnt som de tilkommende 
Repraesentanter for Nationen, hvorimod den iidtrykkelige Bestemmelse om, 
at Christian Frederik ikke maatte betragtes som chef de la nation nu er 
bortfaldt. Saaledes syntes man ogsaa i den Henseende at skulle komme 
hinanden naermere. 

Denne Redaktion er sandsynligvis bleven faerdig den iite. 

I L0bet af den falgende Dag, I2te August fortsattes Arbeidet, og 
derunder bleve de politiske Bestemmelser udskilte i et eget Dokument. 
Herefter var der tre saadanne: 

1. en traite, indeholdende de politiske Bestemmelser, 

2. en convention d'armistice og 

3. de tre articles separes^ 

hvilke samtlige vare faerdige om Aftenen og da, ved Major Toll af 
Bjornstjerna antagelig alle maa vaere tilstillede Carl Johan, mcd hans 
F^lgeskrivelse (VI, 1 1). Af nye Bestemmelser var i den saakaldte traite 

12* 



l8o YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

indkommef Slutningen af Art. 3, hvon^ed Kongen af Sverige £ engage de 
ne faire aucun changement que de concert avec la di^te^ i Lighed med 
hvad der allerede var foreslaaet i V, 4. Derimod var Art. 2 bleven mere 
bindcnde for Christian Frederik. 



Vi komme derefter til Forhandlingerne den I3de August. 

Efter Afsendelsen af de om Aftenen den I2te vedtagne Udkast for- 
blev Bjarnstjerna, som nu ventede paa Carl Johans Bestemmelse, i Moss, 
hvorhen Christian Frederik i Anledning af de videre Forhandlinger havde 
tilkaldt sit Statsraad og sine Tillidsmaend. 

Statsraadet samledes hos ham om Morgenen den I3de, og dets For- 
handlinger fortes paa den S. 96 fig. omhandlede Maade. 

Christian Frederik forelagde nu til en Bcgyndelse, ikke de den I2te 
vedtagne Udkast, men kun dct omredigerede Udkast (VI, 4) fra den iite, 
og dct er til dctte, de i Statsraadsprotokollen tilf&rte Bemaerkninger 
(S. 103 flg.) have Hensyn. De politiskc Bestemmelser antoges af Stats- 
raadet. Ved de militacrc Bestemmelser kraevcdcs forskjellige Forandringer, 
hvorhos der gjordes staerkc Udsaettclscr ved de saakaldte articles separes, 
Endelig fremsattes 0nskc om, at den svenske Konge skuldc anvende sin 
Indflydclse i Danmark til at faa haevet de mod Norge rettede Forordninger, 
der vare udfaerdigedc i Tidcn efter Kielerfredcn. 

Dette sidste var allerede vedtaget som Art. 6 i Udkastct til en traite 
(S. 89 m'erst) og dermed forelagt Carl Johan til Vedtagelse, og forsaavidt 
kunde Kravet vaere overfladigt. Man kunde fristes til at tro, at dette 
alene var omtalt i Statsraadsprotokollen (S. 104) efter en forud truffen 
Aftale for at give Christian Frederik Anledning til en Tilfeielse om, at 
hans Person helt skulde holdes «udenfor al Negociation», hvorved der 
kunde blive Adgang til at lade Art. 2 i le traite {VI, 6) udgaa ved en 
ny Redaktion, saaledes som ogsaa senere virkelig skede. Denne Artikel 
var ham nemlig overmaade pinlig. 



Statsraaderne Aall og Collett fik derefter Paalaeg om at tracde i Kon- 
gens Stcd og fortsaette Underhandlingerne, hvis naeste Afsnit dermed tog 
sin Begyndelse. 

Ferst nu kom de to Udkast frem, der allerede havde foreligget 
faerdigc den foregaaende Aften. 



1894- No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 181 

Le traite (VI, 6) var i tlenne Skikkelse overenstemmcnde med, hvad 
Statsraadet iS^nskede. I Art. 3 var Udkastet fordelagtigere end det, som 
allerede var tiltraadt, medens Art. 2 havde faaet en straengere Form. 
Imidlertid blev VI, 6 vedtaget og erholdt om Aftenen den I3de Christian 
Frederiks Tilslutning. Herom blev Statsraadet underrettet (S. 105). 

Af denne traite findes i de norske Archiver kun eet Exemplar. En 
Sammenligning mellem dette (VI, 6) og VII, 6 viser, at det ikke i Lebet 
af den I3de har modtaget nogen Forandring. VI, 6 giver nemlig, hvad der 
var vedtaget om Aftenen den I3de, medens VII, 6 — hvad det end kan 
vaere^ — i alle Tilfaelde maa give Resultatet, som det forelaa 24 Timer forud. 
Anderledes var det med Udkastet til en convention d' armistice, hvoraf 
der findes to Exemplarer (VI, 7 og VI, 8), mellem hvilke der igjen er 
flere Afvigelser.^ Sammenhaengen hermed er imidlertid let at forklarc. 

Udkast VI, 7 slutter sig i det Vaesentlige til det foregaaende Udkast 
(VI, 4). Art. I i VI, 7 svarer saaledes til Art. 10, VI, 4, med Undtagelse 
af Blokadens Ophjer. Art. 2 var Art. 9 i VI, 4. Art. 3 var Art. 8, med 
nogle udvidende Tillaeg, over hvilke Christian Frederik den I2te havde 
udtalt sin Misfornaielse (S. 92). Art. 4 var Art. 6, og Art. 5 var Art. 7. 
Art. 6 var ny og havde ligeledes vakt Christian Frederiks Misbilligelse. 
Endelig var Art. 7 en Gjentagelse af Art. 1 1 i VI, 4. Vi maa her have 
for OS den f^rste Redaktion, efterat der var foretaget en Deling mellem de 
politiske og de militaere Bestemmelser. 

Om dette Udkast (VI, 7) blev der saa den I3de fort meget ind- 
gaaende Forhandlinger. Gjennemgaaende gav Bjernstjerna eftcr 
for de norske Underhandleres Krav. Om Aftenen forelaa der saa 
et vaesentlig nj^t Udkast, hvori disse i stor Udstraekning vare im^dekomne. 
Dette er VI, 8. De forskjellige Artikler havde deri modtaget f&lgende 
Forandringer fra den Form og det Indhold, de havde i VI, 7 : 

Art. I modtog et Tillaeg om Blokadcn, hvorved den bragtes tilbage 
til Indholdet af Art. 10 i VI, 4 og blev overenstemmende med, hvad der 
var godkjendt af Statsraadet (S. 103, nederst). 

Art. 2 fik det af Statsraadet kraevede Tillaeg, som maatte ansces marA- 
vendigt og paakraevet af vaegtige nationale Hensyn. 

Art. 3 blev forkortct og aldeles forandret. Glommen blev vedtagen 
som Gracnsc for de svenske Tropper, og Fordringcn om, at den norske 
Haer skulde gaa tilbage til Drammcn, blev opgiven. Ogsaa her var den 



1 Smlgn. nedenfor, S. 183. 

2 I Fra Kiel til Moss, S. 70, omtales kun det ene af disse Udkast (VI, 8). Oven- 
staaende Fremstilling er saaledes vaesentlig ny. I naevnte Bog cre efter dens Plan de 
militaere Bestemmelser kun mere flygtig behandlcde. 



1 82 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



af Statsraadet kracvcde Forandring antagen, uagtet den svenske Under- 
handier den foregaaendc Dag havde ment, man viide ende med at vedtage 
VI, 7, Art. 3 (smlgn. S. 93 nederst). 

Art, 5 blev, som den var, men fik i Art. 7 det af Statsraadet anskede 

Tillaeg. 

Art. 6 blev vaesentlig forkortet; den havde ikke va^ret behandlet i 

Statsraadet. 

Art. 8 var ny, men rimelig og nedvendig, saaledes at det ikke kunde 
fremkalde nogen Indsigelse, naar den nu fik en Plads i det sidste Udkast 
til Vaabenstilstand. 

Art. 9 var Art. 7 og godkjendt af Statsraadet. 

Det Exemplar af convention d' armistice, som Bjarnstjerna den i2te 
tilstillede Carl Johan, kan nu ikke mere skaffes tilveie. Antagelig har det 
vaeret overenstemmcnde med VI, 7. Uagtet det vilde have sin Interesse 
ogsaa at kunne fremlaegge dette Exemplar, maa det dog kunne ansecs 
sikkert, at de bevarede Udkast ere tilstraekkelige til at give Overblik over 
Forhandlingerne den I3de, ialfald i deres vacsentligste Track og til at 
bestemme deres Karakter. 

Den svenske Underhandler var fremdeles paa det Uvisse med Hen- 
syn til Carl Johans endelige Bestemmelse. Saalaengc denne ikke endnu var 
indloben, maatte Alt vacre uafgjort. Bj^rnstjerna crkterede, at han fandt 
Forslagene antagelige. Men han vovede ikke at saette sit Navn derunder, 
endog under Forbehold af, at de modtog Kronprinsen af Sveriges Rati- 
fikation. Den I3de August gik ogsaa til Ende, uden at der indljab noget 
Svar paa hans Brev af den foregaaende Dag. Saavel han som de norske 
Underhandlere maatte under disse Omstaendigheder med Spaending imjO'dese, 
hvad der videre kunde indtraeffe. De svaevede i fuldstaendig Uvidenhed 
om det Indhold, det endelige Svar kunde taenkes at faa. 



I Le^bet afden I3de August fandt der ogsaa i det svenske Hoved- 
kvarter vigtige Overlaegninger Sted. Carl Johan tog der Stillingen under 
alvorlig Overveielse. ^ Om de i det norske Hovedkvarter pleiedc For- 
handlinger havde han Besked gjennem de mundtlige Oplysninger, som 
Baron Toll kunde meddele, samt gjennem BjjQ^rnstjernas Brev af den I2te 
(VI, '11,' S. 93 fig.). Med dette fulgte Udkast til en traite (VI, 6 og VII, 6) 



* Herom kan i Alminddighed henvis^s til Fra Kiel til Moss, S. 71 flg. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 83 

i den samme Aften vedtagne Form. Ogsaa Udkastet til articles separes 
(VI, 5), der maa vaere redigerede den iite, og Udkastet til en convention 
d* armistice (VI, 7) maa antages at vaere tilstillede Carl Johan ved samme 
Leilighed, saavelsom maaskc en Afskrift af det Udkast til en Proklamation, 
der var afsendt med Tank (V, 4). 

Carl Johan har paa denne Dag taenkt meget, og han har ogsaa talt 
meget. For belt at kiinne domme om, hvad han har besluttet, maatte 
der vaere Adgang til at sammenholde de Udkast, som han modtog, med 
den Redaktion, han maa have sendt tilbage til den i4de. 

Saa meget er sikkert, at de iEndringer, han foretog i de modtagne 
Udkast, ikke vare meget indgribende; de maa vaesentlig have bestaaet i 
sproglige Rettelser. 

I Hs. Maj. Kongens Archiv findes et Udkast til traite (VII, 6, S. 1 1 1 flg.), 
der angives at vaere netop det, som af Carl Johan blev sendt tilbage til 
Bjornstjerna. Dette er omtalt som Kronprinsen af Sveriges Ultimatum, ^ 
hvilket skulde vaere affattet paa en saadan Maade, at det ikke levnede 
Christian Frederik n&got enda kryph&l, Som jeg tidligere har paavist, ^ 
stemmer dette saakaldte Ultimatum Ord til andet med det Udkast, som 
allerede om Aftenen den I2te var vedtaget af Christian Frederik ved den 
da med Bjernstjerna f^rte Underhandling. Herom er ytret af en hiO^it 
anseet svensk Forsker^: v^Upplysningen dr utan tvifvel af stort intresse,* 
Dette kan dog kun gjaelde under den Forudsaetning, at vedkommende 
Dokument virkelig er, hvad det paastaaes at vaere. 

En Undersogelse af Originalen vilde antagelig ogsaa her kunne kaste 
mere Lys over dette Aktstykke. Idet der ikke endnu har vaeret Adgang 
til at foretage en saadan Undersagelse, bliver det forcl^Dig ne^dvendigt 
at henholde sig til de modtagne Oplysninger og den gjaeldende Tradition 
og gaa ud fra, at naevnte Aktstykke er, hvad der S. 1 1 1 er betegnet med 
Ordene: «Det Udkast til Konventionen, som blev antagct af Carl Johan».* 

Imidlertid har jeg, efterat mit Skrift Fra Kiel til Moss var udkom- 
met, faaet visse Tvivl, hvorvidt de modtagne Oplysninger virkelig holde 
Stik, og om Udkastet VII, 6 ikke snarere er det Exemplar af Konven- 
tionsudkastet [traite), som Bj0rnstjerna om Aftenen den I2te tilstillede 
Carl Johan. Det er paafaldende, at der ikke skulde vaere gjort nogen 
Forandring, og at Udkastet skulde vaere sendt tilbage, ganske som det var 
modtaget. 



1 Bjerlin, Kriget i Norge, S. 302 (tyske Oversaettelse, S. 309 fig.). 

2 Fra Kiel til Moss, S. 72. 

a C. G. H. i Sv. hist. Tidskr. 1894, afvers., S. 41. 

* Paa samme Maade Bjerlin paa det ovenfor S. in angivne Sted. 



1 84 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Under Forudsaetning af, at VII, 6 virkelig er, hvad det gaar for at 
vaere, skiilde der imidlertid i det vigtigstc Punkt vidcs fiild Besked om Re- 
sultatet af Carl Johans Overlaegninger den I3de August. Han maa da uden 
Forandring have antaget det ham tilstillede Udkast til en traite, Carl 
Johan har da den i3de godlvjendt et Forslag, der indeholdt Bestcmmelser, 
som det norske Statsraad samme Dag — uden at han derom var vidende 
— havde foreslaaet indfart. 

Udover dette savnes bestemte Oplysninger om, hvorledes Carl Johan 
stillede sig til de modtagne propositions ci-jointes (S. 93), der omtales i 
Bj0rnstjernas Skrivelse af I2te. 

I Anledning af en Bemaerkning af C. G. H. \ Svensk historisk 
tidskrift, 1894, ofversikter, S. 42, maa her udtrykkelig gJ0res opmaerk- 
som paa, at jeg aldrig har omtalt, at jeg havde Adgang til mere end le 
traitiy og at jeg blot har kunnet sammenholde de Udkast, der i nacrvac- 
rende Samling ere betcgnede VI, 6 og VII, 6. I de mig foreliggende 
Udkast er der af Carl Johan ingen Forandring foretaget; om andet har 
det derfor vaeret umuligt at udtale nogen Formening. 

Imidlertid er der i samtidige Aktstykker talt meget om, at der skulde 
foretages og virkelig ogsaa blev foretaget visse iEndringer og Rettelser, 
der paakraevedes af «Sproget». Om det ogsaa er umuligt med Sikkerhed 
at angive, hvori disse kunne have bestaaet, saa gaar det ikke an at se 
bort fra, hvad der saaledes berettes. 

Bjernstjerna siger i sin Skrivelse, VI, 11, at Christian Frederik var 
villig til at underskrive det ham ved Tank tilstillede Udkast til en Prokla- 
mation (V, 4) paa et enkelt Punkt nacr og avec les changemens que la 
langue entrainera etc. 

Carl Johan siger (S. iii) i sit Brev til Generalmajor Bj0rnstjerna af 
I3de August (VII, 5), at der skal foretages ujie nouvelle redaction dcs 
conditions proposees, en conservant en quelqne manitre les mcmes baseSy 
le genie de notre langue rendant ce changement necessaire. 

Er der nu af ham den I3de foretaget nogen saadan sproglig For- 
andring ? 

I Proklamationsudkastet, V, 4, kan det ikke vaere skeet, hvorom En- 
hver kan overbevise sig ved at sammenligne det her, S. 74 flg., meddelte 
Aftryk efter det Exemplar, der forblev i Norge, med det, som senere blev 
trykt i Sverige. ^ 

Det skulde da nccrmest vaere i de to resterende Aktstykker, conven- 
tion d'armistice og articles separes, Om det forste kan jeg af de for 



1 O. Alin, Den svensk-norska unioncn, bilagor, S. 135 fig. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 85 

naevnte Grande Intet meddele, udovcr den sandsynlige Formodning, at dct 
cr sendt Carl Johan i den Redaktion, der her er trykt som VI, 7. Det andet 
blev i den Form, hvori det allerede forelaa den iite, fremlagt i Statsraadet 
den I3de, og det er sandsynligt, at det ogsaa i dcnnc er bleven afsendt 
til Carl Johan om Aftcnen den I2te. \'ed disse articles separes kan der 
vsere foretaget sproglige iEndringer. Men saala^ngc det ikkc lader sig 
paavise, hvorledes de vare redigerede, da de sendtes tilbagc fra Carl Johan, 
er det umuligt at udtale sig derom uden i Gjactninger. Den Redaktion 
af Artikcl 3, som blev foreslaact i det den I4de fremlagte Udkast (VII, 10), 
kan skyldes Carl Johan. Men den er i saa Fald ingen «sproglig iEndringw. 
I ethvert Fald bliver der, med det nu foreliggende Materiale, noget 
Bcsynderligt, noget Uopklaret ved Sammenha^ngen med den nye Redak- 
tion, som den i3de skal vaere foretagen af Carl Johan. Maaske der senerc 
kan blive frcmdraget Aktstykker, som kunde lose og ha^ve de Tvivl af 
forskjellig Art, som her maa opstaa. 



Underhandlingernes sidste Afsnit fandt Sted Sondag den I4de Au- 
gust og begyndte tidlig om Morgenen. Generallieutenant Baron A. F". 
SkJ0ldebrand, som overbragte Carl Johans endelige Bestemmelse, ankom 
Kl. 6 til Moss, hvor han som Underhandler traadte ind ved Sidcn af 
Generalmajor Bjernstjerna. Som norske Underhandlere fungerede ogsaa 
denne Dag Statsraadcrne Aall og Collett, for hvem nu den fornedne Fuld- 
magt (S. 114, VII, 9) blev udfa^rdiget. Efter den Indberetning, som 
Skje^ldebrand kort efter sin Ankomst tilstillede Carl Johan (S. 113, VII, 8), 
forefandt han i det Va^sentlige alle Vanskeligheder for den politiske Over- 
enskomst bortryddcde. Dettc var ogsaa rigtigt, dog ikke ganske i den 
Udstraekning, som det skulde synes efter hans Ord. 

En Sammenligning mellem de af Christian Frederik og BjiOrrnstjerna 
den I2te vedtagne Udkast (VI, 6) med den endelige Konvention, der nu 
ikke laengere fearer den tidligere Benaevnelse: traite^ men har faaet det 
Navn: convention^ under hvilket den er bleven bekjendt og fremdeles 
omtales i Historien, vil nemlig vise, at der ved Undcrhandlingerne den 
I4de ogsaa er foretaget en Del iEndringer. 

Af disse har i Udkastet til le traite den vigtigste va^ret den, at den 
oprindclige Art. 2 i VI, 6 og VII, 6, mod hvilken Christian Frederik af 
let forstaaelige Grunde krympede sig, nu blev udtagen af Konventionen. 
Men uagtct han i det lirngste har modsat sig, blev den ikke sleifct. Den 



l86 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



er kun omdannet til en article additionnel, der indtil videre skulde holdes 
hemmelig. De svenske Underhandlere maa have gjort dens Vedtagelse 
til en conditio sine qua non^ og Christian Frederik gav efter og bemyn- 
digede (S. 114) Aall og Collett til at undertcgne ogsaa den. 

Den tidligere Art. 3 blev nu delt i to (2 og 3), og Art. 4 og 5 sva- 
rede vaesentlig til de forhen vedtagne. Som ny Art. 6 indkom en Bestem- 
melse, der vaesentlig svarede til Punkt 2 og 3 i Proklamationen af icxle 
August (VI, 2), hvis ferste Punkt allerede var indtaget i Konventionen 
som Art. 3. Endclig kom den tidligere Art. 6 som Konventionens Art. 7. 
Dertil kommer da endvidere en Del ^Endringer af rent redaktionel Art, 
som angaa de enkelte Ord og Udtr>''k, og i hvilke det kunde formodes, 
at man havde for sig den af Carl Johan foretagne Redaktion. Dette er 
dog langt fra sikkert. 

I Konventionens Artikel 3 tales om la constitution^ redigee par les 
deputes de la diHe d^Eidsvold. I Udkastene le-d disse Ord saaledes: la 
constitution^ telle que la nation iest donnee. Denne Forandring synes at 
kunne have stor Betydning, og i Hr. N. Ed^ns Skrift, Kielerfreden 
och unionen, S. 53 og fornemmelig S. 56, er der ogsaa lagt stor Vaegt 
paa Konventionens Affattelse i dette Punkt: at man derved har bestemt 
sig for at anvcnde et saa dacmpet Udtryk som redigee. Naevnte Forfatter 
har ikke vaeret videndc om, hvad der stod i de aeldre Udkast, og han vil 
antagelig, naar han bliver bekjendt dermed, mene at have Ret til end 
mere at fremholde dette. Det skulde jo ogsaa syncs, som om en saadan 
Forandring maatte have sin store Vaegt for Konventionens Tydning, 
og at den alene kunde vaere indkommen efter et bestemt Forlangende fra 
Carl Johan eller fra de svenske Underhandlere. 

Alligevel tar dette vaere heist tvivlsomt. Det bliver endog tvaertimod 
naesten bevisligt, at det daempede Udtryk maa ansees indkommet efter et 
norsk Forlangende. 

Redaktionen: la constitution, telle que la nation iest donnee har sin 
interessante Historie. Disse Ord findes f^rst i Christian Frederiks bases 
et stipulations af I3de Juli (S. 26) og maa derfra vaere gaaede over i det 
af Carl Johan forfattede Udkast til en Proklamation, som 8de August fore- 
lagdcs Christian Frederik (V^, 4). Deri laeses: — — — des mcmes 
avantageSj privileges et immunites^ qu'elle (d : la nation) iest donnee par sa 
constitution d*Eiswolde (S. 75). 

Christian Frederik, som oprindelig havde forcslaaet denne Redaktion, 
fik imidlertid sencre andre Tanker; han vaegrede sig ved at benytte den. 
I det Udkast, han har ncdskrevet til en forandret Redaktion af naevnte 
Proklamation, ere de omhandlede Udtryk borttagne, — og hvorfor? Der kan 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 1 87 

ikke vel taenkes en anden Forklaring end den, at Christian Frederik har 
faaet den Tanke, at den benyttede Form kunde virke til at faa ham selv 
skiidt tilside ved at lade Nationen komme foran ham. * 

I Carl Johans Proklamation af lode August (\^I, 2) tales om la con- 
stitution faite par la diHe (TEiswold, hvorimod der i Bjjornstjernas f0rste 
og andet Udkast til en politisk og militaer Konvention (VI, 3, VI, 4) atter 
er anvendt det tidligere Udtryk la constitution^ telle que la nation iest 
donnee, hvorfra det videre er gaaet over i Art. 3 af det sidste Udkast 
(VI, 6). Men saa forsvinder det den sidste Dag af Konventionen. 

Vi se altsaa, at det strj&gne Udtryk er godkjendt af Car] 
Johan, og at det er bibeholdt i Udkastene paa svensk Forlan- 
gende, medens det tidlig vakte Anstad hos Christian Frederik. Naar 
saa et mere farvelast Udtr}4' kommer ind i den sidste Redaktion, er det 
ikke grundet at opstille den Formodning, at hine Ord tilsidst skulde vaere 
udgaaede efter Forlangende af Carl Johan eller de svenske Underhandlere, 
og er dette saa, da bliver det af Hr. Ed6n (S. 56) fremholdte Raesonne- 
ment ligt med Nul : uDet dr ett mycket forsiktigt och fdrglost ord detta 
v^redigee^y iiuppsattsrt^ och det for ef alter ndstan osannolikt^ att det skulle 
hafva anvdndtSy om man ej med afsikt velat vdlja just ett sddant ut- 
tryckssdtt for att undgd frdgan om konstitutionens giltighet. » 

Var dette Tilfacldct, kan man vaere fonisset om, at Christian Frederik 
— der nu er den cneste, som vidcs at have gjort Udsaettelse ved den 
f^rst foreslaaede Redaktion — ikke havde havt en Indvending imod denne. 
Alt, som kjendes dertil, peger unegtelig i Retning af, at den iEndring, 
som blev foretagen i sidste 0ieblik, er gjort for at imadekomme Christian 
Frederik. For at bevise noget Andet, maa der skaffes fuld Sikkcrhed for, 
at Carl Johan eller Bjorrnstjerna i den ellevte Time opgav den Betragt- 
ning, de havde havt ved hele den forudgaaende Raekke af Underhand- 
linger. I sig selv kan Christian Frederiks Omslag forekomme lidt 
paafaldende. Men det maa synes sikkert, at han har havt en saadan 
Tankegang, der har fort til, at det fra svensk Side kraevede, overfor den 
norske Nation langt mere inuordekommende Udtryk blev ombyttet med et 
andet, der med Foie kan bctegnes som mere afdaempet og far\'el0st. 

Efterat Konventionen var udfaerdiget, blev der i Carl XIIFs Prokla- 
mation af 30te August 2 brugt Udtrykkct: upprdtiade, der vel naermest 
maa ansecs at vaere en Oversaettelse eller Omskrivning af redigee. Her 
kan dog ogsaa taenkes paa Formen faite i Proklamationcn VI, 2. 



1 I VI, 7, b (S. 80) anvender Christian Frederik kun Udtrykket: la constittttion actuellc, 
'- O. Alin, Svensk- norska unionen, bilagor, S. 146. 



1 88 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



Ved de j^vrige iEndringer, som nu bleve foretagnc, er der ikke 
Megct at bemaerke. I Art. i er en conformite de forandret til: dans 
le mode prescrit par. I Art. 3 er der endvidere foretaget en redak- 
tionel iEndring i de Udtryk, der angaa de Forandringer, som skulde 
foretages i Grundloven for at afpasse denne til de nye Forhold, der vilde 
blive en Fj&lge af Foreningen. I Art. 4 er manifestees ombyttet med det 
staerkere og rigtigere confirmees^ og i Art. 2 traiiera med communiquera, 
Alle disse ^Endringer kiinne taenkes at skrive sig fra Carl Johans Haand, ' 
uden at dettc dog lader sig anse for sikkert. De kunde ogsaa meget vel 
antages at skrive sig fra Undcrhandlerne, entcn de svenske eller de norske. 
Overhovedet er der i selve Konventionen Intet, som i sig selv strider mod 
den Mening, at VII, 6 er, hvad det paastaaes at vaere. At ialfald en 
enkelt af de sidste iEndringer alene skyldes Underhandlingerne i Moss, 
er efter Skj>ldebrands Brev (VII, 8, S. 113) sikkert. Det var fra norsk 
Side oplj^st, at Storthinget ikke kunde vaere forsamlet inden Udgangen af 
September, og de svenske Underhandlere gik i Henhold dertil Ind paa at 
forlaenge Terminen for Indkaldelsen med de ferste otte Dage af Oktober 
Maaned. 

Forhandlingerne om la convention d^armisHce frembyde en ikke 
ringe Interesse. 

I det Hele og Store betegne de en Tilbagevenden fra det 
af Bjjarnstjerna i Udkast VI, 8 indtagne, mere imjo^dekom- 
mende Standpunkt til Udkast VI, 7 med dets strengere Be- 
stemmelser. For en Del er der dog taget Hensyn til de af det norske 
Statsraad frcmsatte Krav, som forcli&big vare tagne til Fo'lge af Bj0rn- 
stjerna ved Underhandlingerne den I3de. 

Den endelig ved tagne Vaabenstilstand er trykt som VII, 14. For- 
saavidt dens Afvigelser fra VI, 7 og VI, 8 alene ere at opfatte som sprog- 
lige Forbedringcr, kan der vaere Grand til at formode, at de skrive sig 
fra Carl Johans Haand. Det maa foriidsaettes, at et Udkast, der ialfald i 
det Vsesentlige stemte med VI, 7, har foreligget for Carl Johan, som 
derimod var ubekjendt med det derefter udarbeidede Udkast (VI, 8). 
Noget sikkert vides imidlertid ikke. 

Art. I i VII, 14 er udvidet, men stemmer i det vaesentlige med Ind- 
holdet af samme Art. i VI, 7, saavelsom i VI, 8. Af sidstnaevnte er dog 
Slutningen udskilt og danner en cgen Artikel (2), der er udvidet med et 
Tillaeg {sauf les droits etc.), der maa formodes at vaere indkommet efter 
norsk Forlangende. 



1 Navnlig ter dette gjaelde Indsaettelsen af communiquera for tr alter a. 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN 1 MOSS. 189 

Art. 3 er den tidligere Art. 2, redigeret efter det norskc Forlangende, 
med Tilsaetning af en Betingelse {si la forteresse etc.), der synes at vaere 
et svensk Forbehold. 

Art. 4 er den tidligere Art. 3 og skal nedenfor saerskilt omtales. 

Art. 6 (for Art. 4) var affattet, som den var forlangt fra norsk Side, 
og uden at Carl Johan derom kan have udtalt sig. Efterat Art. 4 var 
forandret, maatte ogsaa de sidste Linier i den nye Art. 5 forandres og 
afpasses derefter. 

Art. 6 er den gamle Art. 5. 

Art. 7 er bragt naermere til Art. 6 i VI, 7. Bestemmelsen om 
Maaden, hvorpaa den norske Haers tilbagegaaende Marschlinier skulde 
ordnes, er stragen. For evrigt er der enkelte Forandringer ogsaa fra 

VII, 7. 

Art. 8 er en udvidet Redaktion af Art. 7 i VII, 8, uden Tilsvarende 
i VII, 7; det er en Fordring af det norske Statsraad, der er naermere 
bearbeidet under Forhandlingerne den I4de. I denne iEndring kan neppe 
Carl Johan have havt nogen Del. 

Art. 9 er Art. 8 af VI, 8, altsaa ikke foreslaaet af Carl Johan. 

Art. 10 har i VI, 8 intet Tilsvarende, men er en nogct forandret og 
udvidet Redaktion af den sidste Del af Art. 3 i \^I, 7. 

Art. II er ny og ligesaa Art. 12; den ferste kan meget godt vaere 
indbragt den I4de August, og den anden maa vaere det, som et Forslag 
af de norske Underhandlere. 

Art. 9 i VI, 8 udgik, ganske naturlig som F^lge af de Bestemmelser, 
som indeholdtes i den nye Art. 10. 

Hovedpunktet ved disse Forhandlinger var Demarkations- 
linien mellem Haercne. Vi have seet, hvorledes Bjiernstjerna den I3de 
havde givet efter i alt Vaesentligt. Efter Skjaldebrands Ankomst maatte 
han indtage et andet Standpunkt, og det tOT derfor antages, at den nye 
Underhandler angaacnde dette Sporgsmaal har medbragt mere bestemte 
Instruktioner. ^ Idet disse ikke for 0ieblikket kjendes, ter jeg ikke udtale 
mig om deres Indhold, uden forsaavidt de maa have vaeret strengere. 
Men hvorvidt Carl Johan har kraevet opretholdt den i VI, 7 angivne 
Demarkationslinie, eller han har angivet den, som tilsidst indgik i Vaaben- 
stilstandens Art. 4, lader sig ikke nu med Bestemthed oplyse. 

Den ved Vaabenstilstanden fastslaacde Demarkationslinie blev en 
Mellemlinie, mildere end VI, 7 og strengere end VI, 8. Tank havde 
ogsaa (iC^lge VII, 8) foreslaaet en Linie, der forekom Skj^ldebrand mere 



1 Smlgn, ovenfor, S. 106, og Schinkel-Bergraann, VIII, S. 209. 



tgo YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

antagelig, og som han anbcfaledc. Formodentlig cr dette den, som er ind- 
taget i Aalls og Colletts Reservation, og saaledes den, som Carl Johan 
tilsidst gav sin Tilslutning. 

Med Demarkalionslinien vare alle Vanskeligheder vedkommende de 
to Hoveddokumenter bortfjernede. Om den saakaldte article additionel 
(V^II, 13, a) er ovenfor oplyst, at den blev antagen af Underhandlerne. 
Den deri forudsattc Erkhering (\"II, 13, c) blev ogsaa afgiven af Christian 
Frederik. Vi have derhos at se paa de saakaldte articles separes 
(VII, 13, b). 

Efterat disse antagelig den iitc vare udarbeidede i Redaktionen 
VI, 5 og derpaa tilstillede Carl Johan, havde det norske Statsraad den I3de 
ved dem gjort sine Bemaerkninger og forlangt en fuldstaendig Omredaktion. 
Dcr gjordes atter Udsaettelser ved disse Artikler den i4de. De forelaa 
da i en ny Redaktion (MI, 10). Artikel i var trods Statsraadets Protest 
uforandret, medens Art. 2 var forandret efter dettes 0nske, og Bestem- 
melsen om, at det skulde fungere i Egenskab af Nationens Repra^sentanter, 
nu helt stri9^gen. Den oprindelige Art. 3 var ligeledes strjo^gen, og i den 
nye var indtaget Bestemmelsen om, at Statsraadet skulde underskrive: 
paa allerhmeste Befaling. Denne havde tidligere staaet i Art. 2. Derhos 
var der nu tilkommet en Indledning, hvorved dette i udtrykkelige Ord 
skulde betegnes som en Indrjammelse af den svenske Konge (5. M. le Roi 
de SuMe etc., 0verst S. 115). 

Dette er den Redaktion, hvis TilvxTelse jeg tidligere har formodet, 
og til hvilken der er hentydet i mit Skrift, Fra Kiel til Moss, S. 75. 
Den foreligger nu trykt, — og efter den kan det siges, hvad der i sidste 
0ieblik var forlangt fra svensk Side. I denne Form vilde den tredie 
separate Artikel saa tydelig, som det vel var muligt, have fastslaaet, at 
Norge styredes i den svenske Konges Navn, og derimod nedlagde nu 
Christian Frederik sin bestemte Indsigelse. Denne blev tagen tilf^alge. 
De svenske Underhandlere indgik paa at stryge Intimationen til Art. 3. 

Efter dette vare Underhandlingerne tilende. Konventionen i Moss 
blev afsluttet. 



I de mod mit Skrift, Fra Kiel til Moss, fremkomne Kritiker er der 
reist meget skarpe Anklager mod mig, fordi jeg ikke straks og samtidig 
oflfentligg^orde de nye Aktstykker, paa hviike dette var bygget. Der 
tales derimod ikke et Ord om, at jeg eieblikkelig havde bebudet, at Akt- 
stykkerne ogsaa skulde komme, men ferst om nogen Tid. Det kan va^re 



1894. No. 4. AKTSTYKKEJR VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. I9I 

hensigtsmacssigt at give parallele Aftryk af dct, som jeg virkelig har sagt, 
og hvad f. Ex. Hr. N. Ed^n i den Anledning i sit Skrift Kielerfreden 
och uniopen har anseet sig berettiget til at fortaelle om mine Udtalelser: 



Fra Kiel til Moss, 
S. 5. 
Man vil maaske i denne Bog 
savne et sterre Apparat af KUder, 
Men dette kan ferst om nogen Tid 
blive offentliggjort i en scerskilt Sam- 
ling af nye Aktstykker^ der belyse 
det samme Emne, Denne er istand- 
bragt fra mange forskjellige Ar- 

chiver . Denne Samling 

vil blive udgiven af Videnskabs- 
selskabet i Christiania. 



Kielerfreden och unionen, 

S. 40. 
Prof. Nielsen aftrycker ndgra 
fdrut ej publicerade dokument i sin 
senaste skrift^ men beklagligtvis 
endast ett fdtalj ehuru af hans fore- 
tal synes framgd^ at kan gjort om- 
fattande samlingar^ och ehuru det 
kunde synas som en ganske naturlig 
saky att hans framstdllning ocksa 
dtfoljts af bevis ur de kdllor^ pd 
hvilka den stddjer sig. 



For at forstaa og bedamme Beskaffenheden af denne Indvending vil 
det vaere nok at gjennemlaese ovenstaaende, og denned er enhver videre 
Bemaerkning fra min Side overiladig. Den ferromtalte Anmelder i Nya 
Dagl. All eh., som i det Hele viser en stor Ovcrenstemmelse med Hr. N. 
Ed^ns Synsmaader og Methode, har dog ialfald oplyst, at jeg havde 
bebudet Udgivelsen af en Samling af Aktstykker angaaende Konventionen. 

Hvad der i Nya Dagligt AUehanda er indvendt mod mig, fordi 
jeg har antaget, at de to Udkast V, 3 a og b daterede sig fra Statsraad 
Tanks Sendelse, er allerede omtalt S. 172. Hr. N. Eden angriber mig 
yderligere derfor og er navnlig yderst indigneret over den Begrundelse, 
jeg skal have leveret for, at dissc ere, hvad jeg har antaget dem for at 
vaere. Jeg kjender ingen saadan tidligere Begrundelse og har aldrig taenkt 
paa at levere den far nu. 

Jeg skrev om dem (Fra Kiel til Moss, S. 51): «Det tar vaere 
utvivlsomt, at man har disse i to Koncepter, der forefmdes i Hs. Maj. 
Kongens Familiearchiv, skrevne med samme Haand og paa samme Slags 
Papir, og i enhver Henseende med Praeget af at vaere aldeles samtidige. 

Det foTSte er maerket «August» » Som Enhver kan se, har det med 

disse Ord aldrig vaeret Tanken at levere nogen Begrundelse; det er kun et 
Par Antydninger om selve Dokumenternes Karakter. De Grunde, til hvilke 
jeg st0ttede mig, og som jeg fremdeles anser for afgjerende, har jeg ferst 
taenkt at fremsaette i Forbindelse med den Samling af Aktstykker, som 
jeg nu kan offentliggjj&re. Hr. Ed^n har vaeret vidende om, at denne 
skulde komme, og hans alter ego i N. D. A. har ogsaa vedgaaet det. 
Men ligefuldt fortsaettes der med den Taktik, som man cngang har fundet 



tg2 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

hensigtsmaessig at anvende i denne Sag. Om selve Sagen henviser jeg 
til den Bcgrundelse, som vil findes ov^enfor, S. 172 flg. 

Hr. N. Ed6n tillader sig videre (S. 41) i sin Bog om Kielerfreden 
och unionen at udslyngc folgendc Ord: 

a Del sdU, hvarpd prof. N, i dessa och andra fall, ddr man verk- 
ligen kan kontrollera konom, visar sig ha handskais med kdllorna, m&ste 
naturligtvis gifva en an skarpare accent dt den i och for sig naturliga 
fordran^ att han skulle satt Idsaren i tillfdlle att fa se de kdtlor, hvarpd 
han stodjer sin skildring.y* 

Dette er ene og alene en ny Gjentagelse af de gamle tendentiese, 
men ugrundede Paastande. Det kan dog vaere nyttigt at se lidt naermere 
efter, hvad der paaberaabes til St&tte for Beskyldningerne. 



I Hr. Ed^ns Bog S. 44 flg., Note 2, faar jeg hja^re meget ilde, fordi 
Forfatteren ikke kan forene min Fremstilling af, hvad der staar i Forbindelse 
med den af Bjj0^rnstjerna foreslaaede mezzo terminoy med de mindre tyde- 
lige Udtalelser, der forekomme i Bjarnstjernas eget Brev (VI, 11). v^Man 
svdfvariiy skriver Hr. Ed^n, v.nu i den fullstdndigasie okunnighet om^ 
hvilka skdl han kunnat ega att framstdlla forhandlingarna i ett sd helt 
annat Ijus dn Bjornstjerna sjelfn 

Det skal ikke vaere nogen Vanskelighed at belaere Hr. Ed^n om denne 
Sag, og jeg maa da ferst underrette 6m, at her foreligger andre Kilder end 
det Brev, hvoraf han alene tror, der kan vindes Kundskab. 

Min Fremstilling (Fra Kiel til Moss, S. 65 flg.) gaar ud paa, at 
Christian Frederik ikke i Mellemtiden, inden han havde gjentaget sin Thron- 
frasigelse for Storthinget, vilde indgaa paa, at Landet skulde styres i den 
svenske Konges Navn, og at Bjernstjerna derfor foreslog at anvende, hvad 
han kaldte en mezzo iermino, Denne bestod deri, at han foreslog, at 
Statsraadet uden naermere Betegnelse skulde, naar det undertegnede, an- 
vende Formelen: paa allerhaieste Be fa ling. Dertil kom ogsaa et 
Forslag om, at der maatte traeffes et Forbehold om, at Storthinget alene 
skulde sammenkaldes i det 0iemed at modtage Christian Frederiks Ned- 
laeggelse af den udj&vende Magt. 

Det er ikke her Bjarnstjernas Brev af den I2te (VI, 11), men hans 
C&rste Udkast (VI, 3) og Christian Frederiks Brev af den ute, som ere 
de bedste Kilder. Udtrykket mezzo termino er alene at finde i Bj^rn- 
stjernas Brev. Men de andre vise, hvorledes det videre er foregaaet. 

Christian Frederik sigcr (V, 92), at hans Hovedindvending ved Pro- 
klamationsudkastet (V, 4) gjaldt Rigets Bestyrelse i den svenske Konges 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. ' 193 

Navn, men at Bj^rnstjerna havde foreslaaet et Middel til at udjaevne denne 
Vanskelighed. Midlet var intet andet end af Proklamationen at udtage 
Ordene: au nom de S. M, le Roi de SuMe et de Norv^ge (S. 74) og i 
Art. 4 af det fe^rste Udkast indsaette: paa allerheieste Befaling (S. 85 og 
Note i). Dette skede. Den Bestemmelse, paa hvilken Hr. Ed^n laegger 
den hovedsagelige Vaegt, nemlig det foreslaaede Forbehold om 0iemedet 
for Storthingets Indkaldelse naevnes overhovedet ikke i noget Udkast fe^r 
i den endelige Konvention af I4dc August. Der tor saaledes vaere ganske 
gode Grunde tilstede for at betragte Sagen helt omvendt af ham, der aldeles 
ikke vil tillaegge Betegnelsen «paa allerheieste Befaling» den Vigtighed, 
som den i Virkeligheden maa have havt. n^Den han^ siger Hr. Eddn, ^endast 
ing&tt sdsom en detalj i den std'rre kompromiss, hvilken han (o: Bjern- 
stjerna) betecknar sdsom sin mezzo ierminoy ndmligen hela anordningen 
af Christian Frederiks abdikation.n Da der senere hen vil vaere Anled- 
ning til at komme tilbage til den samme Sag, skal jeg foreljo^big afslutte 
mine Bemaerkninger om den Maade, hvorpaa Hr. N. Ed6n har handskats 
med Dokumenter, som han ikke havde Kjendskab til. 



De to store braendende Spjorgsmaal ved disse Forhandlinger vare: at 
udfinde og fastslaa den Form, hvorunder Christian Frederik skulde ned- 
laegge den udavende Myndighed og at fastsaette den militaere Demarkations- 
linie. Om det sidste er ovenfor (S. 189 flg.) meddelt de fornj&dne Opiysninger. 
Om det foTSte vil det derimod vaere n^dvendigt at sammenstille de forskjel- 
lige Data til en Oversigt, hvoraf der kan udvindes en klar Opfatning af, 
hvad der har ligget bag de ofte tilslerede Talemaader, der bringes i Anven- 
delse, og som efterhaanden undergaa en Raekke af Forandringer. Saadant 
bliver alene muligt ved at begynde med den f&rste Begyndelse, i de ved 
Statsraad Tank indledede Forhandlinger. 

Det er tidligere fremholdt, at Kong Carl XIIPs Proklamation af lode 
Juli og Carl Johans af lode August staa som Maerkestene for en i Mellcm- 
tiden foregaaet Forandring i den inden Sveriges h^ieste Kredse raadende 
Opfatning af den norske Grundlovs Brugbarhed som Basis for kommende 
Forhandlinger om en Forening. Men Forandringen strakte sig heller ikke 
laengere. Dette kommer isacr tilsyne ved den Fremgangsmaade, som det 
foresloges Christian Frederik at anvendc, naar han skulde nedlaegge den 
ud^vende Myndighed, som det norske Folk havde overdraget ham. De 
Forslag, som forelaa den 8de Augusti, maa i den Henseende sigcs at vaere 
talende nok. Idet Christian Frederiks Kongevaerdighed aldrig var aner- 

VicL-Selsk. Skrifber. H.-F. KL 1891. No. 4. 13 



194 



YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



kjendt, var det fra svensk Side en Umulighed at omtale den og tilstede 
noget Udtryk, der lod sig tyde, som om han nedlagde en Krone eller 
frasagde sig en Throne. 

Forudsaetningen for de Forslag, der fremsattes gjennem Tank, var den, 
at Christian Frederik straks skulde ncdlaegge sin Magt, overdrage Rigets 
forele^bige Styrelse til Statsraadet og indkalde et overordentligt Storthing 
for derpaa at have en venskabelig Sammenkomst med Carl Johan og saa 
at forlade Landet. Dette skulde straks styrcs i den svenske Konges Navn, 
hvoreftcr Storthingets f&rste Handling maatte blive at anerkjende denne 
som den, der havde vaeret Landets lovlige Hersker siden I4de Januar.^ 

Til en saadan Fremgangsmaade vildc Christian Frederik ikke laane 
sin Medvirkning. For ham blev disse Forslag kun et Udgangspunkt for 
nye Underhandlinger, hvilkc han ikke afviste. Han svarede, at han blot 
i Storthingets Haender kunde nedlaegge den Vaerdighed og de Rettigheder, 
som vare ham overdragne. 

Overfor denne bestemte Tilkjendegivelse blev der jaieblikkelig fra 
svensk Side b0iet af, og man s^gte gjennem det af Gcneralmajor Bj^rn- 
stjcrna frcmsalte farstc Udkast at finde en Mcllemvei. Saaledes var 
allerede dette bygget paa et Kompromis, der skulde maegle mellem de 
stridende Meninger. Forslagcne lerd nu saaledes: 

Christian Frederik skulde snarest muligt sammenkalde Storthinget og 
haitidelig love at nedlaegge sin Myndighed i dettes Haender, saasnart 
det var sammentraadt ; han skulde oieblikkelig overdrage Statsraadet den 
foreWbige Regjering og saa tilsidst indfindc sig i Storthinget for at ned- 
laegge sin Magt. Men i Erkjcndelsen af, hvilkcn stor Indrommelse dette 
betcgncde, blev der samtidig tilfmet enkelte andre Bcstemmelser, der 
vilde have givet Overenskomsten en helt anden Karaktcr. Statsraadet 
skulde — forlangtes der videre — styrc i Kongen af Sverige og Norges 
Navn og anerkjendes som Nationcns Repraesentanter, hvorhos det ud- 
trykkelig skulde fastslaaes, at Christian Frederik ikke kunde anerkjendes 
som Nationens Chef eller som Maegler imellem den og Hans Svenske 
Majestaet. 

I denne Form vilde Overenskomsten have vaeret aldcles utvetydig. 
Christian Frederik antog den ikke, og Bjje^rnstjerna anviste da den f^r- 
naevnte Udvei til at komme over den store Vanskclighcd ved at benytte 
en Formel, som hver Part kunde tyde efter sine Forudsa^tninger (smlgn. 
S. 192). Men dette alcnc var ikke tilstraekkeligt. 



1 N. Eden, Kiel erfrede n och unionen, S. 41 trjengiver mine Udtalelser om Carl 
Johans Brcv af 8de August paa en Maade, der viser, at de aldeles ikke ere blevne for- 
slaaedc. Hvad derom skrives, cr fuldstaendig misvisendc. 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. I95 

I det andet Udkast med de separate Artikler, VI, 4 og 5, vare ogsaa 
enkelte af de Bestemmelser stragne, der fastslog Situationen, som om 
Norge med det Samme skulde have anerkjendt Kongen af Sverige som 
sin lovlige Herre. Dog stod fremdeles tilbage de to Artikler, der gav 
Statsraadet Betegnelsen: representants de la nation^ og forviste Christian 
Frederik fra Christiania. Disse beholdtes fremdeles under Forhandlingerne 
den I3de. 

Men ogsaa de bleve omsider opgivne, og for det norske Statsraads 
Protest blev den engang indholdsrige anden separate Artikel reduceret til 
den nj0rgne Bestemmelse, at Statsraadet skulde udave sine Funktioner 
constitutionnellement. Men samtidig dermed indsattes i den tredie forslags- 
vis en ny Indledning, der vilde budt fuld Erstatning for, hvad der var 
opgivet, ved at fastslaa, at det kun var en Indrjammelse af den svenske 
Konge, naar Statsraadet undertegnede paa allerhiorieste Be fa ling. 

Men ogsaa denne Bestemmelse blev opgiven, da Christian Frederik 
bestemt vaegrede sig ved at give den sin Tilslutning og underskrive. 
I hans Erklaering af i4de August, VII, 11, laa hans Ultimatum, og det 
blev antaget. ^ 

Den Fremstilling, som er given i Kielerfreden och unionen, 
S. 44 flg., er bygget paa et meget ufuldstaendigt Kildestof, og allerede 
dette maatte paa Forhaand vaere cgnct til at gjare de deraf udvundne 
Resultater mistaenkelige. Efter hvad der nu er offentliggjort, ville de ikke 
laengere kunne opretholdes. Forfatteren af naevnte Skrift siger, at den af 
Bjornstjerna foreslaaede mezzo termino var den, at Christian Frederik 

visserligen forst vid storthingets sammanirdde skulle behofva offent- 
liggora afsdgelsen och lemna Norge^ men att han redan nu skulle ofver- 
lemna uden verkstdllande makten^ dt statsr&det. 

Men af Aktstykkerne fremgaar jo, at dette vaesentlig svarede til de 
Bestemmelser, der mcblikkelig vare bragte i Forslag. Dette var Bj0rn- 
stjernas indledende Standpunkt, og da hans mezzo termino er et subsidiaert 
Forslag, fremsat under de paafelgende Forhandlinger, maa dermed vaere 
mcnt noget helt andet. 

Naar det i naevnte Skrift (S. 45) paastaaes, at den foreslaaede (og 
vedtagne) Indronimclse endast gdllde iiden for afsdgelseaktens formela 
kungorandey da er dette ikke rigtigt. Saadant kunde siges, hvis man 
havde beholdt de staerke Klausuler, som vare medtagne i det f&rste Udkast 
(VI, 3), der blev fremlagt af Bjarnstjerna. Men efterat disse vare opgivne. 



1 Hvad Ed6n (S. 64 flg.) anfarer om disse Ting, er aldeles uden Fodfaeste i de for 
offentliggjorte Aktstykker med mine Bemaerkninger i Fra K i el til Moss, S. 75, og 
bliverdet endnu mere efter Trykningen af VII, 10 (S. 114 flg. ovenfor). 

13* 



196 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

blev Stillingen en anden. Hr. Ed6n mener, at det, som opnaaedes ved 
den endelige Konvention, netop var, hvad der fra Grev Engestrem var 
fordret den 26de Juli (II, 13, S. 37 flg.). Men det er ikke saa. Var 
Konventionen bleven affattet som Udkast VI, 3, da havde Paastanden 
vaeret rigtig. Efter dette Udkast vilde Christian Frederik i den Tid, 
som hengik fra hans farste Nedlaeggelse af Magten og til bans Gjentagelse 
af sin Forsikring derom for det overordentlige Storthing, have vaeret af klacdt 
al formel Magt og Vaerdighed. Men idet nu — som de foran gjengivne Akt- 
stykker vise — alle de strenge Tillaegsbestemmelser vare strja^gne, og 
selv det sidste Forsi^g paa at indbringe en Anerkjendelse af, at Udtrykket 
«paa allerheieste Befaling» havde Hentydning til en Befaling af den 
svenske Konge, var frafaldt, gaar det ikke an at sige, at der ingen 
Forandring var foregaaet. 

Thi det var der. 

Vare de oprindelige Standpunkter blevne fastholdte lige til den i4de, 
da havde Christian Frederik ikke alene bragt det personlige Offer at traede 
tilbage og det straks; men ban havde ogsaa crkjendt, at Norge de jure 
havde vaeret den svenske Konges Besiddelse fra og med Kielerfreden. 
Som Konventionen tilsidst blev affattet, var alene det forste skeet, og 
intet videre. Allerede det, som derved foregik, var forevrigt et Udtryk 
for den Kjendsgjerning, at Sverige i 0icblikket var den overlegne Part, 
og at Stillingen var uholdbar for Christian Frederik, 

Christian Frederik afgav nu det ubetingede L&fte at ville nedlaegge 
Kronen (eller den udjavende Magt) i Storthingets Haender, men altsaa ikke 
for dettes Sammentraeden. Til den Tid skulde ban confier den udovende 
Magt til Statsraadet, der havde at anvende den f^r omhandlede Formel 
ved Udfaerdigelsen af alle Dokumenter. 

I Henhold hertil bar da Norge i Tiden indtil den 4de November 
vaeret styret af sit Statsraad.* Storthinget gav dette under i2te Oktober 
Bemyndigelse at fungere som Regentskab, hvormed det vedblev, indtil 
Kongevalget var foregaaet. Dette er en af de Kjendsgjerninger, som ikke 
kunne oversees ved Bedjetnmelsen af Stillingen, som den var bleven gjen- 
nem Konventionens Afslutning. 



Fra den anden Side er der hcnvist til de eftcr den I4de August 
tagne svenske Forbehold om, at det, som rcttclig skulde vaerc at forstaa ved 
den anvendte Formel «paa allerhoieste Befaling», maatte blive en Aner- 

1 Om dqn anvendte Form se Fra Kiel til Moss, Eflcrskrift, S. 9 flg. 



1^94- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVeNTION^N I MOSS. 197 

kjendelse af den svenske Konges Hoihedsret over Norge. Man stetter sig 
derved til et Aktstykke, som er trykt af O. Alin, Den svensk-norska 
unionen, bilagor, S. 141. Der synes ikke at vaere Ende paa de mod mig 
udkastede Mistanker og Beskyldninger, fordi jeg ikke har kunnet anerkjende 
dette Aktstykke for at vaere det, man deri har villet se, — et uomstj^de- 
ligt Bevis for, at den svenske Konges Heihedsret over Norge var formelt 
anerkjendt ved Konventionen. Den ene siger, at jeg har benegtet Doku- 
mentets autenticitet^ medens den anden funderer paa, hvorvidt jeg dog 
ikke alHgevel skulde have vaeret tilbjoielig til at indrj&mme den. Den ene 
forkynder sin Glaede over, at man her har presset mig til at bekjende 
Kort, medens den anden sukker over den uforbederlige Synders Utilbjaie- 
lighed til at omvcnde sig og vedstaa sin Feiltagelse. Der er paa denne 
Maade spildt mange Ord til ingen Nytte. Paa min Side skal jeg fatte 
mig i al Korthed, uagtet — eller saa meget mere som Hr. Eden ogsaa 
har villet benytte dette Dokument til at fremstille mig som den aldeles 
umulige Kildefortolker. 

Det Dokument, hvorom her handles, er dikteret af Kronprinsen af 
Sverige til Brug for Bjernstjerna, som skulde anvende det til materialier 
for sin Fremstilling til det norske Statsraad. Det blev tilstillet ham 28de 
August af Statssekretaer G. F. Wirs6n. Jeg har sagt, at det som Middel 
til at fortolke Konventionen ikke har noget Vaerd. ^ Det er en Instruktion, 
hvori fremholdes de Anskuclser, som den ene Part ensker lagte til Grund 
for en paafalgende Forhandling ; anden Vaegt har det ikke. I diplomatiske 
Underhandlinger vil dertil findes mange Sidestykker. De deri fremCarte 
Paastande ere aldrig tagne til FiO^lge. Begivcnhedcrnes videre Gang lagde 
klart for Dagen, at det var den modsatte Opfatning, der blev den seirende. 
I vedkommende Dokument er der anvendt meget staerke Udtryk. Det 
sigcs, at naar Statsraadet undcrtegncde paa allerheieste Befaling^ da var 
det under Forhandlingerne erkjendt, at den Autoritet, som dertil havde 
givet Bcmyndigelse, hverken var eller kunde vaere nogen anden end den 
svenske Konge: Le Roi de Suede est Roi de Norvege, Storthinget 
havde intet Andet at gje^re end at behandle de Grundlovsbestemmelser, 
der kunde vedkomme Foreningen. Ogsaa i en anden svensk Instruktion 
fra samme Tid (af 29de August) haevdes lignende Anskuelser, bl. a. at 
Storthingets Opgave hovedsagelig blev den at gj^re Kongen af Sverige 
sin Hyldning.2 Efter saadanne Anskuelser kunde der selvC&lgelig aldrig 
vaere Tale om at tilstede Storthinget at vaelge Christian Frederiks Efter- 
fdger. Det Ene udelukkede her det Andet. 

1 Fra Kiel til Moss, S. 77. 

2 Alio, anf. St., S. 143. 



198 YNGVAR NIELSEN. k.-F. Kl. 

At betragte som afgj^rende de Synsmaader og Paastande, som frem- 
saettes i den ene Parts Indlaeg — thi andet er ikke en Instruktion af den 
her omhandlede Art — er og kan ikke vaere rigtigt. Hvad der kan sees 
af dem, er kun, hvad man paa den Maade fra den ene Side har haabet 
at opnaa. De vise ikke engang i alle Tilfaelde, hvorledes Stillingen 
virkelig er bleven opfattet paa dennc Side. 

I det foreliggende Tilfaelde er det ganske belaerende at kunnc anCare 
nogle Udtalelser, der ville interessere Hr. Ed^n og de forskjellige An- 
meldere. Det er netop Udtalelser af Statssekretaer G. F. Wirs^n, den 
samme Mand, som havde expederet den ferste af de omhandlede Instruk- 
tioner, og for hvem den anden var udfaerdiget. 

Wirs^n har ingenlunde naeret en saa usvigelig Tro paa, at den fer- 
naevnte Opfatning, som han selv bagefter forkyndte for det norske Stats- 
raad, skulde vaere rigtig. Han ansaa ikke Konventionens Udtalelser for 
overbevisende, og han har aabent ytret sine Tvivl desangaaende i en 
Promemoria,^ som han netop i de samme Dage, 29de August, nedskrev 
under sit Ophold i Frederikshald. Han skriver deri: 

•Kan det tilldtas^ ati Norrska folket^ efter der as constitutions esprit^ 
fir vdlja konung efter prins Christian^ fdr vdlja Carl den trettondef* 

Dette er Sagen, rcduceret til dens inderste Kjernepunkt, hvoraf meget 
andet haenger, og Wirs^n giver derpaa Svaret: 

•Detta blir en af de kinkigaste fr&gor vid riksdagen. Vis-a-vis 
Danmark kunde det intet vara s& illa^ att ofverl&telse skedde genom val; 
Men man riskerar mycket att till&ta diskussion ofver denna fr&ga^ och 
iter om man klipper den af med maktens sprdk, sd dr det en revolution 
emot deras former. Conventionen dr hogst obestdmd uti dessa viktiga 
falLf^ 

I det Dokument, hvorfra Kritiken fornemmelig har segt sine Vaaben 
mod mig, forekommer et Udtryk som dette: vouloir aujourd*hui discuter 
sur tout autre objety c^est se rendre coupable de haute trakison. Wirs^n 
havde allerede 28de August derom skrevet: termen de se rendre 
coupable de haute trabison kan ndgot mildras^ — og det med god 
Grund. Thi den 29de var han selv ikke saa langt fra at gjere sig skyldig 
i den samme Forbrydelse. Wirsen, der var en Statsmand, anerkjendte 
Realiteterne, og medens han selv i Christiania talte overenstemmende med 
sine Instruktioner, har han ligefuldt erkjendt, at der gjennem Konventioncn 
var skabt nye Konsekvenser, for hvilke disse ikke passede. 



1 Bidrag til Norges Historic i 1814, II, S. 428 flg. 



1894. No. 4- AKTSTYKKER VEDIt. ICONVENTIONEN I MOSS. 1 99 

Det er ogsaa vaerd at laegge Maerke til, at Wirsen i et Brev, som 
han 5te September^ — sammen med de to andre Kommissaerer, Gene- 
ralerne Boije og Bj0rnstjerna — sendte til Carl Johan, har afgivet den 
Forklaring, at de havde fremsat sine Paastande om Karakteren og 
Betydningen af det, som engang var vedtaget, og derom havde indladt 
sig i en «Diskussion», hvorved Statsraadet talade ganska klokt uti detta 
dmney som dr det kinkigaste af allt^ hvad som forekommer, Det er 
Wirsdn, hvis tidligere Raesonnement her gaar igjen, og det kunde taenkes 
at vaere ham, som har koncipcret denne Skrivelse. I den heder det 
videre, at Kommissaererne havde samlet de tilstraekkelige Materialier for at 
kunne fremstille hvad som forekommer s& vdl mot som med^ forat Kong 
Carl XIII derefter kunde fatte sin Beslutning og meddele dem de mcst 
passende Instruktioner. Det viser sig saaledes, at Wirsen fremdeles ikke 
felte sig ganske sikker i sin Sag. De f&lgende Instruxer ere rigtignok af 
samme Aand som de foregaaende, og der er stadig talt efter dem. Men 
der skal en stor Kunst til for at frembringe en Overenstemmelse mellem 
disse Instruktioner og de paafalgende Handlinger. 

Wirs^ns Ord i 1814 ere en bedre Tolkning end Hr. Ed^ns i 1894. 
Wirsdn fulgte Instruktionerne, fordi det var hans Pligt. Men han har sagt 
sin Mening, at de Retsforhold, hvilke i dem opstilledes som ufeilbare, 
vare af en meget tvivlsom Art, og han har gjort sin Regjering opmaerksom 
paa de Grunde, der take for og imod. Statsmanden Wirs^ns Eftermaele 
kan ikke derved tabe. 

Efter Hr. Ed^ns Laere skal den svenske Politik i 18 14, uden nogen 
Vaklen, have vaeret en ufravigelig Fastholden ved Kielerfredens Stand- 
punkt. Dette er dog ikke rigtigt. Tvaertimod maa det siges, at denne 
Politik netop i det Punkt har vaeret vaklende. Reelt har den svenske 
Politik i 18 14 altid fastholdt sit Maal, Foreningens Istandbringelse. Men 
for ovrigt har den styret i mange Farvand. Det er allerede i denne Hen- 
seende maerkeligt at laese de S. 198 anfjartc Udtalelser af Wirsen. I dem 
kommer da ogsaa tilsyne det svageste Punkt i den Politik, som Sverige 
fulgte i 18 14, — den iainefaldendc Mistro til Danmark og til dets Konge. 
Man fandt, at det kunde have sine Fordele at lade Kielerfreden fare for 
derigjennem at kunne faa Krav paa Danmark, og naar sclv en Personlighed, 
der stod saa heit som G. F. Wirsen, har vaeret inde paa disse Funderinger, 
da vil det kunne forstaaes, hvor udbredt en saadan Tankcgang over- 
hovedet maa have vaeret hos andre af Tidens Maend. 



I Bidrag til Norges Historic i 1814, II, S. 447. Citeret af Ed6ii, anf. St., 
S. 87, hvor dog i Noten Brevets Datum er angivet at vaere den Sde. 



2CX) 



YNGVAR NIELSEI*. H.-P. Rl. 



Danmarks Konge og Folk kunde umulig, efter det, som netop var 
passeret, regnes for Sveriges Venner. KJogskab bad at holde et vaagent 
0ie med den danske Politik, og uagtet denne var aerlig, maatte der dog 
aldrig stoles for meget paa en Konge, der nylig var beravet sit ene 
Rige. Ingen kunde forlange, at ban skulde glaede sig over den svenske 
Politiks Fremgang i dette Land. Men derfra var der et langt Skridt til 
den Smaalighed, som kan komme tilsyne, selv i de mest fremragende 
svenske Statsmaends Tankegang overfor Danmark, med en iainefaldende 
Lyst til at tage sig tilrette paa dette Lands Bekostning. Vi have seet 
denne Opfatning spille med, selv hos Wirs^n. Den gjje^r intet tiltalende 
Indtryk, allermindst efter den Maade, hvorpaa Danmark var behandlet, og 
alle de Lidelser, det havde gjennemgaaet. 

Gjennem denne Tilboielighed til at lade Danmark paa ny betale Gildet 
kom der en staerk Vakling i den svenske Regjerings Fastholden af, hvad 
den kunde anse for sine Retsgrundlag. I Samtiden blev dette bemaerket. 
Danmarks Sendebud i Stockholm, Krabbe-Charisius, saa med Undren 
paa denne Politik, som i det ene 0ieblik forekom ham at fornegte Kieler- 
freden og i det andet at kraeve denne belt opretholdt. Naevnte danske 
Diplomat var ingen overlegen eller skarpsynet Personlighed. Men det har 
dog sin Vaegt, at han ogsaa var opmaerksom paa denne Kjendsgjerning. 
Krabbes Indberetninger til sin Regjering ^ ere forsaavidt af Interesse, bl. a. 
et Sted, hvor han gjengiver en Ytring af Grev Engestram om, at Kieler- 
freden for Sverige ikke var andet end et Stykke Papir, som ikke havde 
den mindste Virkning. Selvf&lgelig kan ikke Sporgsmaalet om naevnte 
Traktats Retsvirkning bedammes efter en saadan Udtalelse, medens den 
rigtignok afgiver en god Maalestok for den paastaaede Fasthed, hvormed 
det engang indtagne Standpunkt til alle Tider skulde vaere opretholdt af 
den svenske Reg'ering. 

Det oprindelige Standpunkt var da heller ikke bevaret der, hvor det 
mest maatte vise sig, nemlig i Forholdet til Norge. Hr. Ed^n erkjender 
ogsaa i sin Bog, at der blev gjort Indrammelser, men anvender ligefuldt 
et Raesonnement, der nacrmest skulde vise, at man maa komme til samme 
Facit, hvad enten der anvendes Addition eller Subtraktion. 



1 C. J, Anker, Diplomatiske Indberetninger om Unionens Forberedelse 
og Tilblivelse (Christiania, 1894), passim. 



1894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 20l 

Hvad der var opnaaet, det er klart og koncist angivet i Lord Liver- 
pools Breve (S. 148 flg.): 

Prince Christian had abdicated^ 

the Norwegian fortresses were in possession of the Swedish troops^ and 

i/ie government of Sweden brought fairly into communication with 

the diet on the subject of their connection with Siveden^ and with relation 

to their internal government. 

Lord Liverpool saa derimod ikke i Konventionen nogen endelig Til- 
kjendegivelse af, at Norge havde erklaeret sig forpligtet til at indgaa paa 
Erkjendelsen af, at det var bundet til at indgaa i Foreningen. Han sagde 
tvaertimod, at dette fik komme bagefter som et rent indre Aniiggende, 
der ikke vedkom den britiske Regjering. 

Men dette Standpunkt falder netop sammen med, hvad de fire Kom- 
missaerer havde tilraadet at indgaa paa. 

Christian Frederik havde, med Hensyn til de Ofre, som kraevedes af 
ham personlig, gjort Afslag, idet han lovede at give en ubetinget Thron- 
frasigelse. Men denne blev Carst gjaeldende, naar den var fremsat i Stor- 
thinget. Trods alle Paastande i modsat Retning betragtedes han fremdeles 
som Magtens Kilde. Han var legemlig og aandelig nedbrudt, og Stats- 
raadet regjerede i hans Sygdomsforfald, der paaberaabtes som Grund til 
den Bemyndigelse, der var det overdraget. Svenske Kommissaerer laa i 
Christiania og vare Vidner dertil, uden at de kunde forandre Forholdet. 
Wirs6n fremholdt de Grunde, som talte for og imod. 

Dette er noget helt andet end, hvad der laa i det svenske Standpunkt 
af 26de Juli (S. 37 flg.), som endnu i vaesentlige Punkter fastholdtes indtil 
den lite August og ferst definitivt forandredes om Morgenen den I4de 
August. 

Idet Christian Frederik indsaa Haabl^sheden af at kunne gjennemfj0^re 
sit ferste Maal som Forkjaemperen for Huset Holsteins Ret, kjaempede han 
med saa meget st&rre Ihaerdighed for at haevde sin og sit Folks iEre 
under de diplomatiske Forhandlinger^ Han viste ikke den samme Fasthed 
overfor dets iEre paa Slagmarken, hvilket ytrede sig i den Planlashed, 
hvormed den korte Krig blev fert. Forklaringen dertil laa imidlertid i den 
Vished, han havde for, at hans Kamp var haablas, og at Stormagterne 
vilde yde Sverige sin kraftige Bistand, saalaenge hans personlige Magtstil- 
ling var en Indsats. Men han vidste tillige, at Forholdet blev et andet, naar 
han var ude af Spillet, ligesom han var paa det Rene med, at han kunde 
forlange et hjerit Vederlag for at fjerne den Anstedssten, der laa i hans 
egen Person. Christian Frederik var efter sin Personlighed og sin Stilling 



202 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



som Repraesentant for det oldenburgske Dynasti ingenlunde en Mand, der 
udcn videre lod sig eliminere. 

Med det samme han traadte tilbage, blev Stillingen en anden. Carl 
Johan opnaaede en overordentlig Fordel. Men han kunde heller ikke efter 
den i4dc August gjere Regning paa den engclske Flaades Medvirkning 
til Norges Blokade. Fordelen var derfor ikke alene paa hans Side. Det 
var folgelig ikke uden Grund, Lord Liverpool niente, at det ikke var 
hensigtsmaessigt at lade Nordmaendene faa Rede paa, hvordan Stillingen 
virkelig var. 

I Norge er man let tilbmelig til at overv'urdere de Fordele, der kunde 
have frembudt sig i Tilfaelde af Krigens fornyede Udbrud. Men de kunde 
heller ikke undervurderes. Fer Mossekonventionen var den militaere Stilling 
meget uheldig. Der kunde vaere leveret et Slag, og Arenfeldt og Heger- 
mann kunde have vundct en Seier. I modsat Fald, endog hvis et saa- 
dant Slag var forblevet uafgj^rende, havde store Farer truet. Christian 
Frederiks egne Ord ere her veiledende. Carl Johan kunde have ladet 
vacre at foretage Noget, og den norske Haer havde alligevel maattet oplj0se 
sig af sig selv (smlgn. ovenfor, S. 138). Den af Carl Johan udkastede 
Felttogsplan var indtil da i alle Dele udf&rt paa den smaalenske Krigs- 
skueplads, saaledes som Angrcbet var planlagt. Carl Johan havde vist sin 
Overlegenhed som Feltherre, og han havde — efter sit velkjendte Taenke- 
saet — gjort dette med den mindst mulige Blodsudgydelse. 

Men den engelske Blokade var det nodvendige Supplement til denne 
Plan. Med Havet aabent, med norske Kornskibe ilende over Nordseen i 
de stormfulde Hostnaetter, var Stillingen en anden, selv om der endnu 
opretholdtes svensk Blokade. Der kunde derfor, selv i den afgjort over- 
legne Position, hvori den svenske Haer befandt sig den I4de August, ikke 
gjeres for stramme Fordringer. Naar Christian Frederik indgik paa at 
binde sig til en fremtidig ubetinget Fratraeden, var det betaenkeligt at 
holde for staerkt paa andre Vilkaar. Det var dette, som gav Christian 
Frederik hans Styrke. 

I Historien maa regnes med Realiteter, og i deres Lys maa ogsaa den 
sidste Kamp paa den skandinaviske Halvjer betragtes, saavelsom dens 
blivende Resultater. Alene ved at tage disse Hensyn kan Carl Johans 
Politik finde sin rette Forstaaelse, og naar der i Sverige rettes Bebreidelser 
mod denne, da ere de ikke grundede i de virkelige Forhold. Heller ikke 
er en Betragtningsmaade, hvorefter Norge fe^rst fra den 4de November 
kunde datere sin Statstilvaerelse, mere historisk end statsretslig begrundet. 
Det er en formalistisk Betragtning, som seger sit folkeretlige Udgangspunkt 
alene i Kielerfreden og overser alle andre Momenter. 



1894- No. 4- AltTSTYKltER VEDK. KoNVENTIONEN TmOSS. 203 

Enkelte af de Anmeldere, der have givet sig af med at kritisere Fra 
Kiel til Moss, have gjort stort Vaesen af, at jeg ikke har omtalt diverse 
Dokumenter. Medens den ene er fortarnet over, at jeg ikke kjender alle 
Dokumenter i Grev Bjornstjernas Familiearchiv, er den andenoprert over, 
at jeg ikke har naevnt diverse trykte Aktstykker og almindelig kjendte 
Begivenheder. Hertil kan svares, at naar der behandles et specielt Emne, 
gaar det ikke an at medtage eller blot hentyde til allehaande andre Ting, 
som kunde vaere interessante i og for sig, ja muligens ogsaa have nogen 
Betydning for den foreliggende Sag. Der er noget, som kaldes den viden- 
skabelige Begraensning. Jeg har f. Ex. ikke talt om Arve-Enevoldsakten 
og Kongeloven, som dog begge kunde have Betydning for Norges stats- 
retslige Stilling ved Begyndelsen af 18 14. I en Bog paa 88 Sider kan 
ikke Alt medtages. Imidlertid kan det ogsaa haende, at der gjares stort 
Vaesen af, at jeg har undladt at omtale diverse Ting, tiltrods for, at jeg 
udtrykkelig har udhaevct dem. 

En Anmelder, som har sin Styrke i denne Slags Angreb, har fundet 
en Tumleplads i Svenska Dagbladet, hvor han senest i7de Juli 1894 
j&vede sig paa Carsten Ankers Mission til London. Denne Anmelder 
skriver under Signaturen A, H—ld. 

Jeg maa farst fremdrage en af de mildest talt upassende Udtalelser, 
hvori han gjer sig skyldig. 

I Fortalen til Fra Kiel til Moss, S. 5, har jeg om den Samling, 
som nu foreligger, og som den Gang var under Forberedelse, angivet de 
forskjellige Archiver, hvorfra denne var istandbragt eller skulde istand- 
bringes, og har deri sagt: maaske engelske Archiver. Jeg havde 
ikke erholdt Adgang til disse og kunde heller ikke med nogen Sikkerhed 
opgive, naar saadan Adgang kunde tilstaacs, hvorfor det var vel befJaiet 
at gj0re et lidet Forbehold. Idet jeg ikke senere har kunnet afse Tid til 
at gjare Reisen til England, hvor jeg nu ter fo^le mig forvisset om at faa 
den 0nskede Adgang til Archiverne, — og idet jeg har maattct udsaette 
Offentliggjarelsen af en mere fuldstaendig Samling angaaende de fire Kom- 
missaercrs Besag i Norden, som ovenfor, S. 4, forklaret, ere altsaa de 
engelske Archiver fremdeles ubenyttede. Det er hertil, naevnte Forbehold 
har sigtet. Ingen kan derved gjare nogen grundet Udsaettelse. 

Hr. A, H—ld har alligevel vovet Fors/aget. Han faester sig ved det 
lille tostavelses Ord maaskcy hvad han finder yderst paafaldende, da det 
vel nctop maatte vaere i engelske Archiver, der skulde findes Oplysninger 
om den Carsten Ankers Virksomhcd, hvilken jeg har tillagt megen Betyd- 
ning, og fortsaetter derefter: Eller kanske hr, N, dr rddd att derstddes 
finna motsatsen af hvad han onskarf 



204 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 

Et Angreb som dette er af en saadan Art, at det i en videnskabelig 
Diskussion nok kan gaa an at henlede Publikums Opmaerksomhed derpaa 
som et Bidrag til Vedkommendes Selvkarakteristik ; men man nedlader 
sig ikke til at besvare det. 

Det er mine Meninger om Carsten Ankers Virksomhed i London 1814, 
som naevnte Anmelder A. H—ld navnlig faester sig vcd. Han fremtraekker 
en Hoben blandede Udtalelser af diverse Kilder og holder disse trium- 
ferende op for mig, der samtidig S0ges fremstillet som den, der ikke kjender 
disse Aktstykker eller anser det beleiligt at fingere Uvidenhed eller Glem- 
somhed. Beskyldningen ser heist eiendommelig ud overfor den Mand, 
der laenge far den af Anmelderen paaberaabte Samler i alt Vaesentligt 
har meddelt de samme Oplysninger om Anker. Om selve Hovedsagen, 
Carsten Ankers Indflydelse eller Ikke-Indflydelse,- skal her ikke skrives, 
da det, paa Grund af Stoffets Rigdom, vilde blive altfor udferligt til at 
gaa ind som et underordnet Led i denne Efterskrift, hvorfor det mest 
hensigtsmaessigen kan udsaettes til en senere speciel Publikation. Derimod 
kan det i denne Forbindelse vaere Stedet at paavise Beskaffenheden af 
den Argumentation, hvormed Sv, Dagbladets Anmelder anser det for- 
svarligt at rykke i Marken. 

Min korte Henvisning til Lord Liverpools Breve har givet Anledning 
til et Anfald, der kunde vaeret sparet, om Anmelderen havde gjort sig den 
Umage at gjennemlaese de i Wellingtons supplementary despatches trykte 
Breve, eller ialfald, naar han havde afskrevet et Stykke af min Bog, S. 80, 
da at fortsaette sin Laesning paa S. 81, hvor han havde fundet den vaesent- 
ligste Udtalelse af Lord Liverpool. Dennes Fastslaaen af de engelske 
Fordringer (S. 201) naevnes ikke af Anmelderen, heller ikke Liverpools af mig 
referercde Ytring om, at der laengere frem aldeles ikke kunde blive Tale 
om at gribe ind med vaebnet Haand.* Alt dette forbigaaes uden videre. 
Hvad jeg derefter har talt om Vigtigheden af, at Englands sande Stilling 
ikke blev kjendt i Norge, betegnes som et mislykket Forsjag paa at skrive 
Konjekturalhistorie til Fordel for Norge. Det er ialfald ikke mig, men 
Lord Liverpool, som har gjort dette sidste, og det tar vel antages, at 
der ialfald kan laegges mere Vaegt paa den engelske Statsmands Mening 
end paa Formodninger af Hr. A, H—ld. 

At jeg ikke har omtalt Ankers kortvarige Arrestation i London, bliver 
en ny Ankepost. Jeg kan som sagt ikke medtage Alt, og denne Begiven- 



^ Jeg maa her benyUe Leiligheden til at berigtige en Uneiagtighed i Fra Kiel til Moss, 
S. So, hvor Liverpool kaldes Udenrigsminister og Castlereagh Premierminister, medens 
Porholdet netop var omvendt. Det skulde ogsaa vaeret naevnt, at Liverpools ene Brev 
var til WelliDgton; smlgn. ovenfor, S. 148. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 205 

hed er desuden neppe af Nogen behandlet mere aabent end af mig. Sagen 
er imidlertid den, at Arrestationen, der var foranlediget ved Dansk-asiatisk 
Kompagnis Pengeforhold og visse danske Foranstaltninger, hvilke ikke 
personlig vedkom Anker, kun var kortvarig og ikke havde nogen blivende 
Virkning. Da Begivenheden er omtalt, kan det have sin Interesse at se, 
hvorledes den ogsaa lod sig opfatte. Touch ard-Lafosse skriver i sin 
Biografi af Carl Johan (III, S. 88) om Anker: 9.Le ministre Suedois^ 
ay ant appris Varrivee de cet envoye^ demanda son renvoi. Anker eut 
alors recours h un expedient digne de la politique de son prince: il se 
fit arreter pour dettes^ et moyennant caution^ obtint la permission de 
r ester en Angleterre.^ Det kan vaere, at den franske Forfatter her gjen- 
giver Carl Johans Mening. 

Hr. A, H—ld synes at paastaa, at jeg vil tillaegge Anker en vaesentlig 
Andel i den «Enhed udad», der blev Foreningens ene Led (Fra Kiel 
til Moss, S. 81). Han har der tillagt mig Noget, som jeg aldrig har 
taenkt eller sagt. 

Videre gaar han ind paa Fortaellingen om den Depesche fra Anker, 
der kom i Carl Johans Haender i Stedet for i Christian Frederiks. Denne 
er f^rst kortelig omtalt af mig, i Norges Historie efter 1814, I, S. 
29 flg. og derpaa udf&rlig i Bidrag til Norges Historie i 18 14, II, 
S. 108 flg. Det er saaledes ingen overraskende Nyhed, han meddeler. ^ 

Endelig kommer den sidste Ankepost i den lange Raekke: ^.Tillsist 
m& det dfven tillAtas oss att omtala en episod ur ft Norges historia i 
1814^^ endr hr. Nielsen forbig&tt densatnma och lika litet Idtsar om 
denna sak som om Carsten Ankers hdktande i England.^ Herved sigtes 
til Episoden med Rigsforsamlingens tre Deputerede, Aall, Christie og 
Rosenkilde, der sendtes til England. Det er den, som jeg skal have anseet 
det hensigtsmaessigt at holde borte. 

Til Karakteristik af naevnte Paastand vil det vaere tilstrackkeligt at 
anf&re nogle Facta, som hverken den skarpsynede Anmelder eller nogen 
Anden skal kunne bestride. 

Naevnte Episode er ikke af nogen anden Forfatter belyst med den 
Udferlighed som af mig, i Bidrag til Norges Historie i 1814, II, 
S. 81 — 89. Dernaest er den aldeles ikke forbigaaet af mig i Fra Kiel 



1 Hr. A. H — Id omtaler en norsk Slatsraad M. Aall. Da Manden hed Niels Aall, kunde 
den Tanke falde ind, at Aamelderen i det Exemplar af den franske Text, som ban 
havde benyltet, havde fundet J/. Aall og overseet, at dermcd mentes Monsieur Aall 
og ikke en Aall, hvis Fornavn begyndte med M. Hr. A. H — Id synes at regne sig 
selv for en stor Autoritet i Tydning af franske Aktstykker. Jeg maa for evrigt bemaerke, 
at jeg her driver lidt Konjckturalkritik. Men dcnnc Tolkning af M, Aall ligger meget nacr. 



2o6 YNGVAR NIELSEN. H.-F. Kl. 



til Moss, og hvad dcrom paastaaes, er ganske urigtigt. I naevnte Skrift, 
S. 67 flg., kan laeses: 

^Statsraad N, Aall^ som foregaaende Dag var kommen fra Eng- 
land, var nu atter tilstede, ligesom hans Reisefeelle^ Christie, denne Dag 
opholdt sig paa Moss. Christian Frederik havde af dem faaet fornyet 
Bekrceftelse otn, at der Intet var at vente for ham personlig fra den 
britiske Regjering.rt 

I samme Forbindelse er ogsaa omtalt Ritmester Erik Ankers Medde- 
lelser om Stemningen i England. 



Mange kunde maaske mene, at der her cr lagt for megen Vaegt paa 
Anmeldere, som nedlade sig til at udfere sit Hverv med Anvendelse af den 
Methode, som i det Foregaaende er belyst. Jeg liar dog troet, det kunde 
vaere nyttigt at samle en Del Materialier til Paavisning af denne Kritiks 
Art og Vaesen, for dermed, een Gang for alle, at have det opgjort med 
den og ikke oftere behave at indlade mig paa Besvarelser af deslige An- 
greb. Der kan, hvor udfarlig denne Efterskrift end er bleven, endnu vaere 
nogle af dissc Kritikeres Paastandc, som dcri ikke ere medtagne, i hvilken 
Anledning det formodentlig vil blive meddelt Fiiblikum, at de ere i den 
Grad uangribelige, at det endog er en Umulighed at fors0ge paa at rare 
ved dem. 

Derimod er der, i Sverige som i Danmark og Norge en anden Kritik, 
hvilken jeg med Glaede imadeser. ^ Det er alenc gjcnnem en fortsat Me- 
ningsudveksling, der kan nacres Haab om at udvinde de sikre og paalidelige 
Resultatcr. Der har desvaerre vaeret altfor ringe Samarbeide mellem den 
historiske Videnskab i Sverige og i Norge. Det er i Haabet om, at jeg 
maatte kunne yde et Bidrag dertil, jeg afslutter denne Efterskrift. 



1 Der er en tidligerc STcnsk Kritik, til hvilken jeg vcd denne Leilighed ikke har taget 
Hcnsyn, nemltg N. Hejers i Sv. hist. Tidsk., VII, S. 209 — 274. Men jeg haaber 
senere at kunne komme tilbage til dette va*gtige Indla^g, hvorom jeg maa udtale det 
samme, som jeg S. 157 har sagt om en anden Kritik. Ligeledes maa her gjores op- 
maerksom paa, at jeg ikke har kunnet afse den fornodne Tid til at undersogc og prove 
de nye Synsmaader, som fra dansk Side ere bragte i Marken i C. Th. Sorenscns 
interessante Afhandling om Kielerfrcden, der cr trykt i Tidsskriftet Tilskueren 
for 1894. 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 207 



Register. 



Aaklangen (Acklanger), Indso i Eidskogen. 118- 
Aall, Nids, Statsraad. 10. 13. 95. 97. 98. 

101. 103—105. 107—110. 114. 116. 117. 

119. 180. 185. 186. 190. 205. 206. 
Aarhus. 153. 154. 
Aars, Niels, Heiesleretsadvokat. 91. 
Aas Sogn. 59. 
AdUrcreutz^ Carljohan^ Greve,svensk General. 

42. 111. 158. 159. 169. 170. 

AdUrsparre, Georg, Greve, svensk General- 
major. 169. 170. 

Akershvs Amt, 43. 58. 59. — Fcestning, 17. 
18. 57—61. 66—68. 72. 86. 87. 90. 91. 
119. 126. 

€Alari»t Brig. 141. 

Anker, Carsten, Statsraad. 10. 55. 141. 155. 
203—205. — Erik Theodor Christian Bern- 
hard, Ritmester. 206. — Peter, General- 
major, Guverner. 10. 141. 

Archangel, 26. 

Arendal, 12. 

Arenfeldt, Christian Ditlef Adolph, General- 
major. 54. 62—66. 95. 99. 100. 102. 108. 
109. 121. 122. 202. 

Artilleri brigade. Den norske Hscrs. 91. 103. 
118. 

Askim Prastegfeld, 62. 

Augustenborg Slot, 11. 

Backman, 144. 

Barbareskerne. 144. 

Batteriet Meidell. 44. — Rustad. 44. 

Bennigsen, Levin Aug. 7%eophil v., Greve, 

nissisk General. 19. 147. 
Beniheim-Steinfurth, Ludivig Casimir^ Prins 

af. 5. 
Berg Sogn i Smaalencne. 70. 127. 
Bergen. 21. 64. 
Bergens Sti/t, 139. 



Bjornstjerna, Magnus Fredric Ferdinand, 

svensk Gencralmajor. 81. 82. 84. 89. 90. 

94. 95. 101. 102. 104—108. 110. 114—117. 

119—121. 131. 132. 155. 158. 159. 172. 

173. 177. 179—185. 187-189. 192—195. 

197. 199. 
Blaker Skanse. 58. 61. 
Blaker-Sund, 63. 
Blokade af den norske Kyst. 14. 19. 21. 

23-25. 29. 31. 36. 38. 78. 87. 90. 105. 

118. 126. 130. 139. 147. 181. 202. 
Blom^ Gustav Peter ^ Sorenskriver. 13. 
Bogstad, Gaard i Aker. 13. 
Boije, Gustaf Reinhold, af Gennas, Baron, 

svensk Generallieutenant. 76. 199. 
Bomhelles, Louis Philippe de, Greve, ostcrrigsk 

Diplomat. 107. 
Bragernes. 78. 
Brigaden Arenfeldt, 127. 129. — Hegermann, 

126. 128. — Staffeldt, 126. 
Brinckman, Carl Gustaf v., svensk Rc- 

gjeringsraad. 144. 
Broch, Theodor Christian Anton, Premier- 
lieutenant. 45. 
Brocks Ludvig Frederik, Major. U. 110. 

120. 123. 135. 
Bundefjorden ved Chrisliania. 59. 67. 
Bundeny Gaard ved Bundefjorden. 59. 67. 
Buskeruds Amt, 58. 
Btfierud (Berud)y Gaard i Skiptvet Sogn. 58. 

60. 61. 66. 67. 124. 128. 

Camps, Louis de, svensk Generalmajor. 175. 
Carl Xlir, Konge af Sverige. 70. 136. 167— 

170. 176. 187. 193. 198. 199. 
Carl jfohan, Kronprins af Sverige. 7. 9. 13. 

15. 18. 19. 31—35. 37. 40—43. 50. 52. 

54. 69. 70. 73—77. 81—84. 95. 101. 

105—107. 116. 120. 123. 136. 142—144. 



2o8 



YNGVAR NIELSEN. 



H.-F. Kl. 



150. 151. 153. 154. 156. 160. 162. 164- 
168. 171—173. 175—180. 182—190. 193. 
194. 197. 199. 202. 205. 
Carpelattf IVilheim, Baron, svensk Stats- 

sekretacr, Overpostdirektor. 144. 
Castlereagh, Robert Sttivart, Viscount, bri- 

tisk Udenrigsminister. 12. 15. 148. 204. 
Cederhjelm, Germund Ludvig, Baron, 0vcrste- 

Kammerjunker. 111. 
CederstroM, Custaf Alhrecht Bror, Baron, 

svensk Generalmajor. 76. 
Chatillon, Kongres i. 106. 
Christian August, Prinsaf Auguslenborg. 169. 
Christian Frederik, Norges Konge. 5. 8. 
10—12. 14. 16—20. 24-26. 28. 30. 32 
—37. 39-43. 53. 55. 64. 69. 70. 73—79. 
81. 82. 84—88. 92—102. 106. 108. Ill— 
117. 120. 121. 131—135. 141. 142. 144. 
146—148. 150—156. 160-162. 164—181. 
183—187. 190. 192—198. 201. 202. 205. 
206. 
Christiania. 8. 12. 1.3. 15. 18. 19. 21. 24— 
26. 31. 32. 48. 56—58. 60. 62-64. 67. 
68. 72. 74—77. 85. 86. 88-90. 102. 105. 
107. 109. 110. 112. 116. 119. 122. 126. 
127. 129—132. 135. 138. 142. 143. 146. 
148. 151. 154. 155. 162. 178. 195. 198. 
201. — Oplob i. 142. 
Christianiafjordtn. 29. 56. 89. 102. 125. 
Christianssand, 6. 12. 13. 21. 28. 60. 
Christianssund. 28. 
Christie, W, F, JC., Sorenskriver. 10. 95. 

205. 206. 
Clauson-ICaas, Conrad Frederik, Hofmarskalk. 

132. 
Colbj'itrnsen, 0., Lieutenant. 45. 
Collett, Jonas, Statsraad. 78. 95. 97. 98. 

100. 101. 103—105. 107—110. 114. 116. 

117. 180. 185. 186. 190. 



Danmark. 6. 7. 10. 13. 14. 15. 19. 21. 25. 

28. 31. 35. 55. 130. 134. 142. 169. 180. 

198—200. 206. 
Demarkationslinie. 21. 23. 29. 72. 80. 85—87. 

89—93. 103. 111. 113. 118-120. 178. 

181. 189. 190. 193. 
Diriks, Christian Adolf, Statsraad. 95. 98. 

101. 102. 
Doberan i Mecklenburg-Schwerin. 6. 

Drammen, 59. 60. 68. 72. 86. 87. 89. 181. 

Drebak. 118. 126. 

Eckstedt, Elias iv, Landshovding i Verm- 
land. 48. 50. 
Eda Skanse i Vermland. 48—51. 
Eidsberg i Smaalenene. 56. 62, 



Eidsbro, Gaard i Eidskogen Sogn. 46. 

Eidsvold sc Kigsforsamlingen paa Eidsvold, 

Enebak paa Romerike. 67. 

Engelbrekt Engelbrektsson, svensk Rigsfor- 
stander. 170. 

Engestrotn, Lars v., Greve, svensk Uden rigs- 
minister. 35. 36. 38. 40. 41. 146. 196. 

200. 
England (Storbritannien). 9. 10. 12—14. 19. 

25. 28. .30. 55. 95. 129. 137. 158. 159. 

165. 203—206. 
Enningdalen \ Smaalenene. 134. 
Essen, Hans Henrik v., Greve, svensk Fcll- 

marskalk. 32. 51. 160. 162. 168. 

Falsen, Christian Magnus, Sorenskriver. 95. 

98. 100—102. 
Falun, 51. 52. 
Fetsund. 63. 102. 129. 
Fife House, 148. 
Finland, 15. 170. 
Finmarken, 26. 
Flag, Norges, 27. 119. 
Flor, y,, Kaptein. 45. 
Forssell, Carl Gustaf af, svensk Oberst- 

lieutenant. 153. 155. 
Foss, Gaard ved Blakcr. 76. 
Foster^ Augustus John, britisk Gesandt i 

Kjobenbavn. 13. 14. 21. 31. 33. 36. 37. 

40. 41. 
Frankrige, 144. 149. 
Frederik Vl, Konge af Danmark. 5. 9. 14. 

19-21. 24. 26. 32. 35. 37. 40. 135. 169. 
Frederik, Prins af Hessen. 5. 
Frederik Vilhelm Paul Leopold, Prins af 

Holstein-Beck. 5. 9. 
Fredtrikshald, 17. 18. 21. 24. 29. 40. 66. 

111. 113. 120. 132. 136. 198. 
Frederiksstad 17. 18. 21. 23. 29. 30. 41. 43. 

56. 62. 63. 66. 70. 76. 78. 79. 81. 83. 84. 

91. 100. 106. 108. 112. 120. 122. 12.3. 

126 127. 129. 130. 132. 135. 146. 162. 
Frederikssten, 21. 23. 29. 30. 41. 43. 78-81. 

86. 87. 89. 90. 92. 10.3. 112. 113. 118. 

123. 126. 146. 162. 174. 
Frederiksx'arn, 29. 60. 141. 155. 



Gahn af Colquhoun, Carl Pontus, svensk 

Generalmajor. 43. 44. 49—52. 76. 
Gaustad'Seen i Eidskogen Sogn. 44. 
Gebert, Louise, 6. 

Georg, Prins P) 5. 

Glommen, 21. 2.3. 29. 56. 57. 62. 63. 76. 80. 

86. 87. 89. 91. 93. 102. 103. 105. 106. 

118. 119. 122-125. 127-130. 135. 138. 

181. 



1894. No. 4- AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 20g 



Gorrie. 6. 

Grimm, \J, A, svensk Handels-Agent i 

Lubeck (?)J. 144. 
Griiner, Hans, Proprietaer. 58. 
Grundlov, Norges, af 17de Mai 1814. 8. 9. 

15. 17. 22. 23. 26 28. 38. 70—76.80. 83. 

84. 88. 104. 112. 115. 130. 1.35. 136.138. 

140. 147. 160—162. 164 165. 168. 170. 

174. 176. 186-188. 193. — Sveriges, af 

1809. 170. 
Grensund (Glommen). 63. 124. 
Gudim, Gaard i Rakkestad. 128. 
Guldencroncy Frederik Julius Christian, 

Baron, Stiftamtmand i Aarhus. 10. 
Gustav I Vasa, 170. 
Gyllenborg, Frederic, Greve, svensk Juslitie- 

Statsminister. 143. 145. 
Gyllenshold, Carl Edvard Carlheim-, svensk 

Baron, General-Adjutant. 143. 
Goteborg. 13. 14. 132. 144, 

Haavi (Hovin), Gaard i Spydebei^g. 60. 66. 

91. 118. 119. 
Hadeland, 59. 

Hafslund, Herregaard i Skjeberg. 81. 
Haga, Landsbyi Eda Sogn, Vermland. 49.50. 
Hansen, Byfoged i Fladstrand. 10. 
Hardenberg, Carl August v., Fyrste, preus- 

sisk Statskansler. 163. 164. 
Haxthausen, Carl Ludvig, Kaptein, Kamraer- 

junker. 48. — Frederik Gottschalk, Gene- 

rallieutenant, Statsraad. 55. 57. 60. 62. 68. 

78. 96-101. 109. 142. 
Hedemarken, 86. 87. 89. 
Hedemarkens Amt. 58. 60. 
Hegermann, Didrich, Oberst. 57. 65. 70. 77. 

78. 95. 99. 100. 102. 136. 202. 
Hemnes i Heland Pgjeld. 63. 
Holland, 26. 169. 
Holsiein. 5. 

Holstein, Huset. 5. 9. 53. 171. 201. 
Holsten, Frederik Christian, Kaptein i Ma- 

rinen. 10. 24. 
Holten^ Carl Henrikv., Statssckretaer. 9. 24. 

26. 28. 57. 64. 65. 68. 78. 84. 87—89. 

91. 104. 105. 116. 120. 131. 155. 
Hount, Peter, Provst, Sognepraest til Berg, 

70. 121. 127. 175. 
Hovin se Haavi, 
Hurumlandet. 59. 

Hvaleerne. 21. 23. 29. 56. 124—126. 134. 
Hvidt Hav, Det. 26. 

Iddesletten, 30. 130. 134. 
Infanteri-Regiment, Norden/jeldske. 91. 103. 
118. — Oplandske. 91. 103. 118. — Senden- 

Vid.-Sel8k. Skrifter. H.-F. KL 1894. No. 4. 



fjeldske, 73. 85. 86. 90. 91. 103. 118. 
121. — 2det Throndfy'emske (Bataillonen 
Stang). 44. 45. 48. — Vesterbottens. 47. 
Ise-Bro (over Glommen). 103. 121. 122. 

Jarlsberg Grevskab, 58. 

Juliane Sophie, Prinsesse af Hessen-Philipps- 

thal-Barchfeld. 134. 
Jagerkompagni, Det eidsvold-nesiske ridende, 

44. 
Jdrta, Hans, Landshevding i Stora Koppar- 

bergs Lan. 51. 52. 
Jonkoping, Fred i. 28. 

Kambo, Gaard naer Moss. 63. 

Karlshus, Gaard i Raade. 100. 129. 

Karlstad, 48. 50. 

Kiel, 107. 

Kielerfreden, 3. 6. 13—16. 19. 20. 26. 33. 

34. 155. 161. 163. 165—167. 169. 170. 

176. 180. 196. 199. 200. 202. 
ig»benhavn, 11. 14. 31. 156. 
IQMberg'Bro (over Glommen). 91. 103. — 

Traefning ved. 121. 122. 129. 
KjMen, Gaard i Rokke Sogn, Berg Pgjeld. 

126. 127. 
Knorring, luirs v., svensk Oberst. 47. 
Kompagni, Det dansk-asiatiske, 205. 
Kongetorp, Gaard i Eidskogen Sogn. 44. 
Kongsberg, 59. 
Kongsi'inger Fastning, 17. 18. 21. 23. 38. 

41. 43. 45. 48. 50. 56. 60. 77. 86. 87. 90. 

91. 105. 118. 143. 162. 
Kontra, Brug i Ski Sogn. 64. 66. 67. 
Korsegaard, Gaard i Aas Sogn. 118. 
Kraakstad Kirke. 63. 118. 
Kraakstad-Fjorden i Smaalenene. 122. 
Krabbe-Charisius, Hans, dansk Gesandt i 

Stockholm. 200. 
Krageroen ved Frederiksstad. 56. 126. 
Kra[u]gerud, Gaard i OsSogn, Rakkestad. 118. 
Krebs, Samuel Andreas, Kammerherre, Oberst- 

lieutenant. 43. 45. 
Kurefjorden i Smaalenene. 122. 
Kuylenstierna,Wilhelm Gustaf, svensk Kaptein. 

47. 49. 

M.Lac Runde% (?) 72. 

Ladegaardseen ved Christiania. 7. 10. 11. 

133—135. 153. 
Land 78. 124. 

Langenes, Gaard i Askim Pgjeld. 62. 63. 128. 
Uer, Gaard i Vinger. 48. — Traefning ved. 

43. 44. 46. 
Uliencron, Clarelia (Clara ^ Claire) Doro' 

thea V,, Baronesse, g. m. Prins Frederik af 

Hessen. 6. 10. 11. 

U 



2TO 



YNGVAR NIELSEN. 



H.-F. Kl. 



Liverpool, Robert Banks yenkinson. Lord, 
britisk Premierminister. 148. 149. 159. 
166. 201. 202. 204. 

Lj'abro i 0stre Aker. 64. 

London, 203. 204. 

LuJwigslust i Mecklenburg-Schwerin. 6. 

Liitkeny Otto, Kontre-Admiral. 7. 

Magnor, Gaard i Eidskogen Sogn. 44. 
Maimer, Gaard i Eidskogen Sogn. 44. 46. 
Mansbach, Carl v,, Kammerjunker, Kaptein. 

97. 98. 100. 101. 108. 109. 
Martens, Friedrich v., Baron, preussisk Major. 

13. 21. 26. 31—3.3. 36. 37. 40. 41. 164. 
Matrand, Traefning ved. 43. 44. 
Mecklenburg, 6. 
Metternich, Fyrst. 107. 142. 
Midskog, Gaard i Eidskogen Sogn. 43. 44. 

46 — A7r/Cv. 44. 
Morast, Landsby i Eda Sogn, Vermland. 48. 
Morgenstierne, Bredo Henrik v. Munthe af, 

Sorenskriver. 109. 
Morier, jf, P,, Sekretaer, britisk diplomatisk 

Agent. 9. 12—14. 125. 
Moss, 39. 40. 55. 56. 63—67. 82. 88—90. 

92—95. 99—102. 105—108. 110. HI. 114 

—122. 126. 127. 129. 131. 132. 135. 151. 

156. 180. 188. 206. — Konventionen i. 

3. 5. 54. 95. 96. 98. 102. 108—111. 115. 

131. 142. 150—157. 162. 172. 185—188. 

190. 193. 196—198. 201. 202. 
Mosse Bageri, 58. — Jernvarh, 96. 102. 
Morner, Adolph Goran, Grcve, svensk Stats- 

sekretaer. 145. — Carl, Greve, Overstat- 

holder. 33. 143. 144. 

Napoleon L 7. 106. 158. 
^Neapel, Sp^gsmaaletn, 149. 
Nolby, Landsby i Vermland. 48. 
Nord[er]ling, Joh,, svensk General-Handels- 

agent i Algier. 145. 
Nordnutndene, 6. 17. 18. 20—24. 26. 33. 34. 

36. 38. 39. 54. 71-76. 79— 8L 83. 85. 86. 

107. 112. 113. 115. 116. 121. 124. 130. 

136-138. 140-142. 153—156. 160. 161. 

169. 170. 176. 193. 198. 202. 
Nordseen. 202. 
l^orge, 3—10. 12—16. 18—35.' 37. 39—43. 

51. 53. 55. 65. 70. 72—75. 77. 78. 84— 

91. 94. 104. 107. 111. 112. 114—118. 

121. 123. 124. 129. 130. 1.32. 136—143. 

146-149. 151—153. 155. 156. 158—162. 

164. 165. 168—171. 175. 176. 180. 184. 

195—197. 200—206. 
Norgrccn, Johannts, Lieutenant. 45. 



Normann, Thomas Sommer, Lieutenant. 121. 
122. 

d*Ohsson, Constantin Mouradgea, svensk Di- 
plomat. 106. 107. 137. 

Onstadstmd (Glommen). 63. 76. 118. 129. 

Onse Sogn i Smaalenene. 122. — Kirhe, 122. 

Orlow, Michael Feodorowitsch, Baron, rus- 
sisk Generalmajor. 13. 21. 31. 33. 36. 37. 
40. 41. 

Ormen sc 0rmen, 

Paris, 7. 148. 

Petersen, Johan Daniel Frederik^ General- 
major. 24. 132. 

Philip II, Konge af Spanien. 169. 

Platen, Baltzar Bogislaf v.. Baron, svensk 
Kontre-Admiral. 151-^154. 

Portugal, 169. 

Pramhus, Gaard i Eidskogen Sogn. 44. 

Preussen, 28. 30. 165. 



Paade Kirhe, 100. 122. 

Rahhestad, 56. 122. 126. 127. 129. 130. 135. 

Ratzeburg, 8. 

Rendsburg, 10. 

Rigsforsamlingen paa Eidsvold, 8 — 10. 13 — 

15. 22. 38. 55. 73-7.5. 83. 139. 160-162. 

164. 170. 186. 187. 
Rigsretssag mod Statsraad Haxthausen. 96— 

101. 
Ring, Johan Peter, Lieutenant. 141. 

Ringerike, 59. 124. 

Rolfsf^ \ Smaalenene. 62. 129. 

Romehed, Exercerplads i Stora Tuna Sogn, 

Kopparbergs LUn. 50. 
Rosenblad, Mathias, Baron, svensk Statsraad. 

155. 
Rosenkilde, Peder Valentin, Kjebmand.Medlem 

af Rigsforsamlingen paa Eidsvold. 10. 205. 
Rosenkrantz, Marcus Gjee, Statsraad. 55. 78. 

98. 101. 104. 105. 132. 
Rosenstein, Nils v,, svensk Statssekretaer. 

145. 
Rosersberg Slot, 17. 19. 
Royal Suede^ svensk Regiment. 113. 
Ruge, Herman, Expeditionssekretaer. 60. 62. 

68. 
Rusland, 15. 25. 28. 30. 165. 
Russerne, 170. 

Redenes i Smaalenene. 91. 103. 
Redenes-Vand, 87. 89. 

Sande-Bro (Glommen). 121. 122. 
1 Sandesund, 62. 



1894. No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KoNVENTIONeN I MO.^S. 2tl 



Schildt, Carl Ulric v., svensk Major. 47. 

Schwerin. 6. 

Sefersted, Johannes, Generalmajor. 55. 57. 

64. 70. 77. 78. 124. 
Sekkeiand, Gaard i Varteig Pgjeld. 127. 
Skaane. 107. 
Skarpskytter-Regiment, Akershusiske. 44. 45. 

73. 85. 86. 90. 91. 103. 118. 
Ski Sogn. 59. 

SkiUber-BataiUon, S&ncUnfjeldske. 44. 45. 
Sktndpungrud, Gaard i Eidakogen Sogn. 44. 
Skjebtrg i Smaalenene. 127. 
Skotterud, Traefning ved. 43. 44. 
Skydsjordet, Gaard i Nordby Sogn, Aas Pgjeld. 

64. 66. 67. 
Skoldebrand, Anders Fredric, Baron, svensk 

Generallieutenant. 102. 105—108. 110. 111. 

113—117. 119—121. 185. 188. 189. 
Slesvig By. 11-. 
Slevtk i Onse Pgjeld. 121. 
SmaaUnenes Ami, 43. 53. 59. 
Sommerhielm, Mathias Leth, Statsraad. 55. 

78. 98. 101. 104. 105. 107. 
Sooner Sogn, 86. 87. 89. 91. 118. 119. 126. 
Spanien. 6. 22. 169. 
Spydeberg i Smaalenene. 86. 87. 89. 91. — 

Prastegaard. 57. 70. 77. 119. 
Stabell, Frederik Wtlhtlm Brueneck, Oberst- 

lieutenant. 56. 62. 63. 102. 128. 129, 
Staffeldt, Bernkard DitUf v., Generallieute- 
nant. 109. 142. 
Steigentesch, August v,. Baron, osterrigsk 

Generalmajor. 13. 21. 31. 33. 36. 37. 40. 
41. 

Stockholm. 18. 36. 52. 132. 142. 143. 151. 

156. 200. 
Storbritannien se England, 
Storthing, Sammenkaldelse af et overordent- 

ligt. 9. 17—20. 22. 26. 29. 30. 36. 54. 

55. 70. 71. 73—78. 80—88. 92. 93. 103. 

104. 107. 110—119. 121. 123. 133. 135— 

140. 147. 148. 152. 155. 156. 176-178. 

188. 192-194. 196. 197. 201. 
Stromstad. 40. 41. 

Stuart, Sir Charles, engelsk Diplomat. 149. 
Sturerne. 170. 
Sundt, Michael Andreas, Oberstlieutenant. 

60. 62. 
Svangstranden, 68. 
Svenskerne. 24. 34. 36. 55. 124. 150. 155. 

170. 
Sverdrup, Georg, Professor. 95. 98. 99. 102. 

104. 
Sverige. 3. 8. 9. 12—16. 18-28. 30—32. 

34. 35. 37. 39. 41. 42. 46. 55. 69. 70. 

72—75. 77. 85. 87. 90. 91. 103. 119. 



124. 130—133. 135. 136. 138. 140. 

142. 146—149. 151. 154—156. 159—163. 

166. 167. 169—171. 174^176. 184. 193. 

196. 199. 200—202. 206. 
Svindals'Skoven i Vaaler Pgjeld. (Smaalenene). 

63, 
Svinesund, 24. 56. 126. 130. 
Satre, Gaard i Oppegaard Sogn. 63. 

Tank, Carsten, Statsraad. 69. 70. 72. 74. 

77. 79. 81-83. 94. 106. 112. 113. 121. 

127. 150. 155. 167. 168. 171—175. 177. 

183. 184. 189. 191. 193. 194. 
Tarvelig ved Raade Kirke, 122. 
Tersmeden, Fredric, svensk Baron, Praesident 

i Kammerretten. 145. 
Thelemarken. 86. 87. 89. 
Thobroe, Johan Gottlieb, Lieutenant. 45. 
Thoten, 86. 87. 89. 
Throndhjems Stift, 26. 139. 
Tistedalen, 56. 127. 134. 
Toll, Gustaf Philip Adam, Baron, svensk 

Major. 82. 94. 95. 121. 179. 182. — 

Johan Christoffer, Greve, svensk Felt- 

marskalk. 158. 
Tom, Herregaard i Raade, 122. 
Treschow, Niels, Statsraad. 156. 
Tregstad i Smaalenene. 62. 63. 87. 89. 91. 

129. 
Tun^ i Smaalenene. 76. 91. 129. 
Tydskland, 5. 22. 

Uddevalla, 31. 33. 35—37. 40. 146. 
Vniversitetet i Christiania, 27. 

Vaabensti Island, Forslag til og Forhandlingcr 

om. 20. 23—25. 29—32. 37. .39. 55. 70. 

71. 78. 86. 87. 89. 90. 92. 96—99. 101. 

102. 104. 108—110. 114. 118—123. 129- 

133. 135. i38. 142. 146. 150. 154. 173. 

174. 176. 179. 181. 182. 188. 189. 
Vaaler Prastegaard i Smaalenene. 60. 
Vang paa Hedemarken. 60. 
Vegesack, Eberhard Ernst Gotthardv,, Baron, 

svensk Generallieutenant. 76. 
Vegger, Gaard i TomterSogn, Hobel Pgjeld. 

60. 64. 66. 
Vermland, 51. 118. 
Vestby Sogn, 58. 59. 61. 66. 67. 
Vestmarken i Eidskogen Pgjeld. 44. 
Vibe, Ditlev^ Generalkrigskommissser. 60. 62. 
Videnskabers Selskab, Del KgL, i Throndhjem, 

27. 

Wedel Jarlsberg, Johan Caspar Herman, 
Greve. 8. 13. 

14* 



51^ 



VNGVAR NIELSEN. 



H.-R Kl. 



Weidemanttf Lars, Sorenskriver. 57. 60. 65. 

68. 84. 87—89. 91. 114. 116. 120. 
Weiss, v., Kaptein, esterrigsk Chargd d'afTaires 

i Stockholm. 142. 
Wellington^ Arthur Wellesley, Hertug af. 204. 
Wessenberg-Ampringen, Johann Philipp v,, 

Friherre, osterrigsk Diplomat. 107. 
Wetterstedt, Gustaf af, Baron, svensk Hof- 

kansler. 13. 15. 
Wientr-fCongressen, 107. 
Wieselgren, Peter, Domprovst. 105. 
Wiewild, Johan Boye, Justitsraad, Told- og 

Koasumptionsinspekter. 60. 62. 



Wirsen, Gustaf Fredric af svensk Stats- 

sekretacr. 145. 197—201. 
Wors9e, C. H,, Kaptein. 121. 122. 

Ystad, 13. 

0ieren. 76. 86. 87. 89. 91. 103. 118. 127. 

0rmen, Gaard i Onse. 121. 122. 

0sterrige. 28. 30. 165. 

0sters0en. 25. 

0stmarken i Vinger Pgjeld. 44. 



1 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 213 



Trykfeil og Rettelser. 



Idet Udgiyeren ved Trykn'mgen af denne Samling i stor Udstrsekning bar vaeret henvist 
til at benytte Afskrifter og ikke personlig til enhver Tid bar havt Adgang til Originalernc, 
er ban paa flere Steder i Uvisbed med Hensyn til den minutiesc Gjengivelse af enbver 
Enkelthed i de meddelte Aklstykker, bvorvidt det ikke kunde bave vaeret berettiget, ind- 
imellem at foretage Rettelser, eller ialfald at antydc dem. Saaledes kunde der S. 89, L. 11 
f. n., efter ou vaere gjort en Tilfeielse: [^»?] og S. 85, L. 4 f. o. og S. 88. L. 1 f. o. ou 
vaere rettet til ou^ ligesom S. 93i L. 4 1 o., discutions maaske uden Betaenkelighed kunde 
vaere rettet til discussions o. lign. Overbovedet er det ved Aktstykker af denne Art meget 
vanskeligt at gjennemfare bestemte Grundsaetninger med Hensyn til Gjengivelscn af f. Ex. 
de franske Accenter, bvis man ikke vil udsaette sig for at betage vedkommende Dokumenter 
deres bele Karakter. 

S. 39* L. 1 f. o. cet, laes: cette, 

S. 70—71 staar et Par Gauge til for iilL 

S. 8O1 L. 2 f. o. garanti, laes: garantie, 

S. 85« L. 2 f. n. cettes, laes: celUs. 

S. 86, L. 17 f. o. plut, lajs: plus. 

S. 88> L. 18 f. o. aUf laes: au. 



214 YNGVAR NTELSEN. H.-F. Kl. 



Indhold. 



Side 
Forord 3 — 4 

I. Fire Breve fra Christian Frederik til Prins Frederik af Hesscn . 5—11 

II. Aklstykker, vedkommende Stormagternes Kommission .... 12 — 42 

1. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 2den Juli 1814 17 

2. Carl Johans Brev til Grev von Essen af 3die Juli 1814 18 

3. Kommissacrernes Note til Christian Frederik af 7de Juli 1814 19 

4. Christian Frederiks tre Noter til Kommissaererne af 13de Juli 1814 .... 21 

5. Christian Frederiks Udkast til Grundlag for en Union 20 

6. Christian Frederiks Udkast til Betingelser for en Vaabenstilstand ..... 29 

7. Kommissaerernes Note til Christian Frederik af 15de Juli 1814 30 

8. KommissaBremes Note til Carl Johan af 22de Juli 1814 31 

9. Carl Johans Note til Kommissajrerne af 23de Juli 1814 33 

10. Note fra Grev von Engestrem af 24de Juli 1814 34 

11. Kommissxrernes Note til Grev v. Engestrem af 25de Juli 1814 35 

12. Kommissaerernes Note til Christian Frederik af 25de Juli 1814 37 

13. Note fra Grev v. Engestrem til Kommissacrerne af 26de Juli 1814 37 

14. Christian Frederiks Note til Kommisssererne af 27de Juli 1814 38 

15. Uddrag af Carl Johans Brev til Grev v. Essen af 27de Juli 1814 39 

16. Kommissaerernes Note til Carl Johan af 28de Juli 1814 40 

17. Kommissaerernes Note til Grev v. Engestrem af 29de Juli 1814 40 

18. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg af 15de — 16de 
Juli 1814 41 

19. Uddrag af Baron Martens's Depesche til Fyrst Hardenberg aflste August 1814 42 

III. Aktstykker vedkommende Traefningen ved Matrand 43 — 52 

1. Oberstlieu tenant Krebs's Rapport af 8de August 1814 43 

2. Generalmajor Gahns Rapport af 6te August 1814 46 

3. Brev fra Landshevding Hans Jarta til Grev v. Engestrem af 14de August 1814 49 

4. Brev fra Landshevding Hans Jarta til Grev v. Engestrem af 18de August 1814 51 

IV. Aktstykker om Krigen i Smaalenenes Amt 53 — 68 

1. Kong Christian Frederiks politiske Testamente af 2den August 1814 .... 54 

2. Generalmajor Sejersteds og Oberst Hegermanns Betsenkning af 8de August 1814 56 

3. Commissariats-Commissionens Erklaering af 9de August 1814 57 



1 894- No. 4. AKTSTYKKER VEDK. KONVENTIONEN I MOSS. 21$ 

Side 

4. Generalmajor Sejersteds Erklacring af lOde August 1814 62 

5. Christian Frederiks Brcv til Statssekretaer v. Holten af lite August 1814 . . 64 

6. Christian Frederiks Brev til Generalmajor Arenfeldt af 12te August 1814. . 64 

7. Arenfeldts og Hegermanns Erklaering af 13de August 1814 ........ 65 

8. Commissariats-Commissionens Erklaering af 17de August 18L4. ..... . 66 

V. Statsraad Tanks Sendelse til det norske Hovedkvarter fra 7de 

til 9de August 1814 69—81 

1. Referat af dc ved Tank og Hount fremsatte Betingelser, i Schinkcls Minnen, 
VIII, S. 203 flg 70 

2. Udkast til Betingelser for en Vaabenslilstand 71 

3. Tvende svenske Udkast til Betingelser for en politisk og militaer Overenskortist 72 

4. Svensk Forslag til en Proklamation, som Christian Frederik skulde udfacrdige 

til det norske Folk ..... ^ r 74 

5. Carl Johans Brev til Cari XlII af 8de August 1814 ........... 76 

6. Protokol i Slatsraadcls Mede 8de August 1814 77 

7. To Breve fra Christian Frederik til Cari Johan af 8de August 1814 .... 79 

8. Udkast til et Brev fra Christian Frederik til Cari Johan 81 

VI. ■ Generalmajor Bjernstjernas Forhandlinger i Moss den .lOde til 

12te August 1814 82-94 

1. Cari Johans Brev til Christian Frederik af lOde August 1814 . 83 

2. Carl Johans Proklamation af lOde August 1814 83 

3. Generalmajor Bjernstjernas forste Udkast til en politisk og militscr Konvention 84 

4. Det andet Udkast til en politisk og militaer Konvention 86 

5. De ved det andet Udkast udskilte separate Artikler 87 

6. Udkast til saerskilt politisk Konvention 88 

7. Generalmajor Bjernstjernas forste Udkast til saerskilt militaer Konvention . . 89 

8. Det andet Udkast til saerskilt militaer Konvention 90 

9. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjernstjema af lite August 1814 92 
10. Christian Frederiks Skrivelse til Generalmajor Bjomstjerna af 12te August 1814 92 
11.. Brev fra Generalmajor Bjomstjerna til Cari Johan, af 12te August 1814. . . 93 

VII. Forhandlingerne i Moss 13de og 14de August 1814 95—149 

1. Statsraadets Protokol for Medet den 13de August 1814 102 

2. Beretning om Generalheutenant, Baroji A. F. Skjeldebrands Deltagelse i 
Mossekonventioaens Afslutning .. 105 

3. Statsraad N. Aalls Beretning om Mossekonvenlionens Afslutning, i et Brev 

til Jacob Aall, dat. Ulefos 13de Juni 1844 108 

4. Statsraad J. Colletts Beretning om Mossekonvenlionens Afslutning, i Brev til 
Jacob Aall, dat. Berg den 24de Juli 1842 110 

5. Carl Johans Skrivelse til Generalmajor Bjernstjema af 13de August 1814. . Ill 

6. Det Udkast til Konvention en, som blev antaget af Carl Johan Ill 

7. Carl Johans Skrivelse til General Suremain af 13de August 1814 112 

8. Generallieutenant A. F. Skjeldebrands Rapport til Carl Johan af 14de 
August 1814 113 

9. Christian Frederiks Fuldmagt for Statsraaderne Aall og Collett, med Tillaeg . 114 

10. Det sidstc Udkast til de separate Artikler 114 

11. Christian Frederiks sidste Erklacring 115 



2l6 NIELSEN. AKTST. VEDK. KONVENT. I MOSS. H.-F. Kl. 1894. N0.4. 

Side 

12. Konvenlionen af 14dc August 1814 i dens norske Exemplar 115 

1^ Tillaegsbestemmelser ved Konvenlionen i Moss 116 

14 Vaabenstilstanden af 14de August 1814 i dens norske Exemplar 118 

15. Carl Johans Skrivelse lil Kong Carl XllI af 14de August 1814 120 

16. Major Brocks Skrivelse til Statsraadel af 16de August 1814 120 

17. Bladet cTidens* ferste officielle Meddelelse om Konvenlionen 121 

18. Christian Frederiks Udkast til et Forsvarsskrift 122 

19. Christian Frederiks Kundgjorelse lil det norske Folk af 16de August 1814 . 130 

20. Major Brocks Skrivelse til Christian Frederik af 18de August 1814 .... 131 

21. Christian Frederiks Skrivelse lil Frederik VI 133 

22. Christian Frederiks Skrivelse til Dronningen af Danmark af 21de August 1814 134 

23. Christian Frederiks Skrivelse til sin Sester, Prinsesse Juliane af Hessen- 
Philippsthal-Barchfeld 134 

24. Christian Frederiks Brev til Cari Johan af 28de August 1814 135 

25. Skrivelse fra C.D'Ohsson til Grev v. Engestrom; af 29dc September 18!4. . 136 

26. Christian Frederiks Tale, oplaest i Storthinget 8de Oklober 1814 137 

27. Christian Frederiks Skrivelse til Guvernor, Generalmajor Peter Anker af 
18de Oktober 1814 141 

28. Uddrag af Skrivelser fra den osterrigske Charge d'affaires i Stockholm, Weiss 

til Fyrst Mettemich, August— November 1814 142 

29. Skrivelse fra Grev Gyllenborg til Grev von Engcstrom af 4de August 1814 143 

30. Skrivelse fra Grev Lewenhjelm til Keiser Alexander I af ]2te August 1814 146 

31. Uddrag af en Skrivelse fra Lord Liverpool til Hertugen af Wellington, 

af 2den September 1814 " 148 

32. Skrivelse fra Lord Liverpool lil Lord Casllereagh af 2den September 1814 . 148 
VIII. Br€vveksling mellem Carl Johan og Christian Frederik, Oktober— 

December 1814 150—156 

1. Christian Frederiks Skrivelse til Cari Johan af 3die Oktober 1814 151 

2. Christian Frederiks Skrivelse til Cari Johan af 9de November 1814 .... 153 

3. Cari Johans Skrivelse til Christian Frederik af 16de December 1814 .... 154 

4. Christian Frederiks officielle Dementi \ 156 

IX. Efterskrift 157—206 

Register ^. 207—212 

Trykfeil og Rellelser 213 



\ 



/ 



» 



\ 



Lydlaeren 



den solorske Dialekt 



isaer i dens Forhold til Oldsproget 



ved 



Amund B. Larsen 



Vi(lenska1>sselska])ets Skrifter. II. Ilistorisk-filosofiske Klassc. 1 894. No. 4 



I Udgivet for Hans A. Benneches Fond 



Kristiania 

I Kommission hos Jacob Dybwad 

Grendahl & Sons Bogtrykkeri 
1894 



F o r o r d. 

Det bygdemal, som er genstand for nservaerende afhandling, anvendte 
jeg selv daglig indtil henved den voksne alder, og ogsa siden brugte jeg 
det meget en stor del af aret, indtil mine universitetsstudier var afsluttede. 
Ved hjaelp af den saledes tildels ubevidst erhvervede kundskab og nogen 
korrektion under forskellige besog pa stedet skrev jeg 1882 — 83 en af- 
handling, som ikke blev trykt, men efter gentagne senere sammenligninger 
med sproget i de forskellige dele af Solor har tjent til grundlag for naer- 
vserende arbeide. 

Skont anordningen og fremstillingen her i stort omfang er forandret 
fra, hvad de var i hin tidligere affattelse, baerer den her fremlagte form 
dog endnu staerke spor af, at planen er lagt noget tilbage i tiden. Hvis 
den var helt nyskreven, vilde den have taget mere bestemt standpunkt i 
forskellige sporgsmal, som senere har vaeret forhandlede mellem de historiske 
sprogforskere. Jeg har her holdt det for min hovedopgave at laegge det 
eksisterende sprogstof frem og mindre lagt an pa at efterspore meget gamle 
sproglige tilstande. Til at tage det pk denne made har jeg da ogsa havt 
opfordring i mine personlige forholde, idet jeg er staerkt optagen af arbeide 
og bor i en provinsby med ringe literaere hjaelpemidler. 

Professoreme J. Storm og S. Bugge har pa alle trin af mine dialekt- 
studier bistdet mig med vink og oplysninger, som tildels er gaet mig i 
blodet, sk at jeg ikke engang laengere kan erkende, hvor jeg har dem fra; 
ogsa saerskilt til dette arbeide har jeg privat modtaget megen vaerdifuld 
hjaelp af dem, ligesom ogsa af prof. Moltke Moe; jeg bringer herved dem 
alle min tak, bade for hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan huske og naevne 
af belaerelse. 

Arendal, august 1894. 

Amund B. Larsen. 



I* 



L Dialektens begraensning og slsegtskabsforhold. 

Kapitel i. 

§ I. Solors dialekt tales i de fern praestegeld i Solors fogderi, 
hvilke, opnaevnte fra syd mod nord, er: Brandval, Grue, Hof, Asnes 
og Valer. Under navnet Solor henfortes til langt ude i dette arhun- 
drede ogsa de nuvaerende praestegelde Vinger og Eidskogen, som nu 
udg0r en del af Vinger og Odalens fogderi. Med disse bygders sa- 
velsom med Nordre og Sondre Odalens mal star det egentlige Solors i 
naermere overensstemmelse end med noget andet. Man kan under et 
omtale disse ni pra^stegeldes sprog som det solorske i videste 
forstand, hvorunder det »vingerske« danner den sydlige afdeling, 
den egentlige solorsk den nordlige. 

Den solorske dialekt i videste forstand udmaerker sig ved ^t ka- 
rakteristisk maerke fra, savidt vides, alle andre pa denne kant af landet, 
nemlig den sakaldte itacisme, idet oldnorskens og andre bygdemals y 
udtales omtr. som i og 0y som el. 

I middelalderen udgjorde Solor med Vinger og Odalen det nord- 
0stlige hj0rne af Oslo bispedomme. Ligesom mangfoldige andre steds 
her tillands, sa synes ogsS her middelalderens inddeling at afspeile sig 
pa de nuvaerende dialekter, idet sproglige forhold, der ellers vaesentlig 
tilhorer det nuvaerende Kristiania stift, her ogsa raekker op i Hamars 
stift og saledes raekker laengere mod nord end nogensteds ellers. Vi 
vil forelobig betragte de vaesentligste af de 0vrige forhold, hvori de 
naevnte »itacistiske« mil skiller sig fra det 0vrige Hedemarkens amt 
eller saerlig fra de naermest tilst0dende dele deraf, S0ndre 0sterdalen 
og det syd0stlige af Hedemarkens fogderi. F0rst ma da naevnes de 
staerke verbers nutidsform. I overensstemmelse med de »vikske« dia- 
lekter har man i Sol0r -(d)r i praesens af sagodtsom alle verber, men i 
Hedemarkens amt for0vrigt mangier denne endelse hos de staerke ver- 
ber, hvis stamme ender pa konsonant, f. eks. soev (sover) i S0ndre 0ster- 
dalen, i Sol0r derimod aim. svvdr. I 0sterdalen er der ingen k0ns- 
b0ining i pt. partic. af de svage verber, der i b0ining svare mod oldn. 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 



AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



d0ma og spyrja; man siger saledes der: ha hordd eller hordd (bar 
hort), Jia krasvd, (har kraevet), men sydligere (d. v. s. i Solor) bruges 
sedv. kun som m. & f. herdd og kravd, men i ntr. (og altsa ogsa 
eftcr verbet have) saedvanlig hort og krajt *). 

Hvad forbindelsen hv angar, sa er dor mellemtrin mellem de for- 
skellige behandlinger af den. I vikskc dialekter har man som bckendt 
sedv. hv > /i i pronominer, hv > v i nominer og verber. I sidstnaevnte 
stilling indtraider en anden overgang i den nordlige del af det egent- 
lige Solor, fra Hof af, hvor man har f/vit (hvid), gvih (hvile). 0ster- 
dalen og Hedemarken har derimod i sin helhed kvit, kvlh. Men i pro- 
nominalstammer indtraeder overgangen kv >/»:?; ikke, forend i Nordre 
0sterdaIen, og endnu der bruges ogsa former med h ved siden af hine. 
Lyden af kj er pa Hedemarken og i 0sterdalen en enkelt 1yd, 1yd- 
skriftens ^, i vingersk og, pa en ringere undtagelse naer, i solorsk dia- 
lekt er det en sammensat 1yd, dels jr d: ^/p, dels ^s. I 0sterdalen og 
pa Hedemarken bliver r, 1 og ^ stemmelose foran stemmelose konso- 
nanter, i de solorske dialekter bevares stemmelyden ogsa foran disse: 
skserrp (skarp), men i 0sterdalen sharp, det vil egentlig sige skdhrp. 
Sondre 0sterdalen (kun i ringe omfang Hedemarken) lader kort g svaekkes 
til V, u, I eller rent bortfalde efter vokal; i den solorske dialekt finder 
dette sedv. kun sted efter au og o, og det blot i visse varieteter af 
dialekterne. 0sterdalen har en dybere og en hoiere alyd; den hoiere, 
a, forekommer der isaer i) foran de lange — der palataliserede — 
dentaler, nn, 11, dd, tildels tt, samt foran gg; 2) foran bb, r + kons., 
i + kons., tildels s og kj — og 3) i ligedannelser og udlyd. Den under 
i) naevnte forhoielse af a hersker vaesentlig ogsa i Gudbrandsdalen og 
paa Hedemarken (dog aldrig ved tt, som ikke palataliseres i Mjosens 
dalt0re); den, der naevnes under 2) er staerkt repraesenteret i det egent- 
lige Sol0r; Hedemarken og Gudbrandsdalen har den ved I + kons., 
den vingerske dialekt ogsa ved p + kons. og Iq. Udenfor 0sterdalen er 
det dog sedv. ikke a, men forskellige 8B-lyd, som er produktet af haev- 
ningen. Saereget for 0sterdalen alene er det hoie a i udlyd og isair i 
ligedannelser. Alle de solorske bygders mal har en staerkt diftongisk 
udtale af de gamle diftonger; i Sondre 0sterdalen og i L0iten pa He- 
demarken traekkes derimod de gamle diftonger sammen til enkelte vo- 
kaler, nar de ikke er kommen i udlyden, som i sm (saud), dsei (deig); 
i Romedal og Stange sker sammentra^kningen ved ei og 0y, men ikke 



^) Distinktionen mellem de forskellige kon er dog tildels, f. eks. netop 
ved herdd i aftagende. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. ^ 

ved au. I alle sydligere landskaber ved MJ0sen er forkortede diftonger 
bleven enkelte vokaler eller star ialfald naermere ved at vaere det end de 
tilsvarende sol0rske: r&*iX (adj. ntr. rodt) udt. meget naer roti^ brett 
og br^Ht (adj. ntr. bredt). — Medens begge sider af MJ0sen saledes bar 
en dels gammel dels ny kort au-diftong, bar 0sterdalen, hvis udtalen 
er diftongisk, en tilsvarende, der er naermere oy, f. eks. hod'ijn (n. horn). 

Ogsa ved de itacistiske dialekters begraensning mod syd, mod de 
vikske dialekter, er diftongernes sammendragning et vaisentligt skille- 
mairke. De vikske dialekter, som jeg dog kun kender pa spredte punk- 
ter, synes i det hele at mangle forkortede diftonger. AUerede Nes pa 
Romerike, vest for Sondre Odalen, bar sdkt (adj, n. seigt) JiCBst (m. host), 
— Odalen derimod sse'Jd, hd"st. En anden dybtgaende forskellighed er 
de vikske mals mangel ikke alene pa palataliserede dentaler (/j«, ]1„ ^d), 
men ogsa pa det sikre bevis pa tidligere palatalitet, som ligger i ct for- 
slag foran ww, II og dd, hvilket forslag optrsede som ^ efter oldn. e og 
som u eller iX efter oldn. o. I Nes bar man altsa, uden sadant for- 
slag, hxnrid (v. ba^nde), hodnn (n. born). 

Forskelligbederne i den egentlige solorske dialekt fra den sydligere 
vingerske, er naesten kun ligesa mange overensstemmelser med Sondre 
0sterdalens, isaer Elverums, idet Trysil, som liggende ved et andet vas- 
drag, kun bar ubetydelige ligbeder med sol0rsk fremfor Elverums, mens 
der cr mange og indgribende overensstemmelser til fordel for det sidst- 
naevnte. Odalen, som for en del gar parallel! med det sydlige Solor og 
opover mod Hedemarken, skont uden korevei derben, bar i nogle ben- 
seender en lignende overgang til nordlige former. En sadan er substan- 
tivernes boining. Pa Eidskogen og tildels i Vinger far bunkonsord og 
de bankonsord, der far omlyd i flertal, sin bestemte flertalsform ved 
endelsen -(a)wd [senind, sonnerne, fils'tidy fliserne), i Sol0r og sedvanlig i 
Odalen senin, ffls^n. Eidskogen, Vinger og Sondre Odalen *) bar ikke 
bestemt dativ i almindelig brug. Nordre Odalen og Solor bar i dat. m, 
-a, dat. f. '{9)71, dat. n. 4\ dat. plur. -oni. Med substantivboiningen ber 
stemmer den i Mj0slandskaberne og lige til Randsfjorden, kun at Toten 
og Hedemarken ved neutra, der udlyder pa vokal, bar endelsen -w i 
bestemt dativ {bfan, bladet, htignn, bovedet). I det sydligste af 0ster- 
dalen (Elverum, Amot og Trysil) bar jeg derimod ikke fundet nogen 
dativ i brug; i den aller 0verste del af Trysil synes der at forekomme 



*) En medforsker bar truffet dat. m. og dat. plur. i temmelig aim. 
brug i Sondre Odalen ; lidet derimod de andre former. Jeg skulde 
antage, at grunden er den, at bans kilder er fra andre dele af preste- 
geldet end mine. 



8 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

dativ; men da, overensstemmende med boiningen i Storelvedalen og Ren- 
dalen, med endelsen -om i dat. m. og -a eller -d i dat. n. Odalen 
alene har ofte bevaret nom.-endelsen -(ay ved adj., der udlyder pa vokal 
(sm&r, liden, nta?', ny), Eidskogen folger de vikske dialekter i den 
henseende, at omlyden er opgiven i praesens af de staerke verber 
(gra'far, galer, bt&Sdr, blaeser), men laengre nord traeder den til (gSftor, 
htx's&r i Solor); omlyden synes pa Romerike at ga sa langt syd 
som til Ullensaker. Hele den vingerske dialekt har ofte -ju^ for den 
oldn. afledningsendelse ill f. eks. nitpi^ (i Odalen), i Solor sedv. nl^i]l 
(m. n0gel); kfr. f. eks. Kynduls D. N. I, nr. 648 (Valer 141 6), Kyndiula 
XI, nr. 137 (Brandval 1422) for Eyndils. 

Den vingerske dialekt har som den solorske t og u som forslag 
foran ?m, dd og gg, dog aldrig efter a, altsa i Odalen og Eidskogen rx'n'ner 
(f. pi. raender), kd^nn (n. korn), d"dd (n. od), ds^gg (f. dug). Nogen 
virkelig palatalitet hos n og d kan der kun hos fa iagttages der. Des- 
uden afviger den vingerske dialekt fra den solorske derved, at det til- 
svarende forslag foran 11 i den forstnaevnte alene forekommer i Mo an- 
neks i Nordre Odalen, der ligger laengst fremskudt i retning af Hede- 
marken, og derfor har denne overensstemmelse med dette og med 
Sol0r; ellers har man altsa i Odalen og Eidskogen kt)3eU {kvdll), (m. 
kveld), v(bU (m. void). — Odalen assimilerer et n med foregaaende I 
(kvselly kvelden, stbiJvel(l), stovlen) og r med foregaende r og ^ (her, 
horer, gsit, garde), hvilke ting synes ukendte pa Eidskogen og i Vin- 
ger, ligesavel som i Sol0r, men tildels gjenfindes vestenfor Odalen, i 
Nes pa Romerike. I lighed med Osterdalen har bade den egentlige 
solorske og den vingerske dialekt ofte forandret gammelt a foran r og 
f — i 0sterdalen, som foran papeget, til d, pa de andre steder til a? 
eller a. I Sol0r optraeder ogsa, som i 0sterdalen, disse h0iere vokaler, 
altid eller tildels, foran bb, dd, gg, s, Ogsa udbredelsen af dialektens 
»abne o«, her sedv. «?, er st0rre i sol0rsk end i vingersk; i Vinger og 
Odalen erstattes v sedv. af 0, tildels af oe; pa Eidskogen star ce naer 
det sol0rske », men dets forekomst i ordforradet synes tildels at afvige 
fra den sol0rske og mere ligne den udbredelse, som en lignende vokal 
skal have i Smalenene. Kun Vinger og Eidskogen ligner pa disse 
kanter Sol0r deri, at oldn. 1 ikke alene er bleven til e foran i oldn. 
kort k og p, f. eks. i be/{k (n. beg) af oldn. bik, men ogsa foran langt, 
som i stekkd (f. stikke). I den sakaldte »ligedannelse« afviger Eid- 
skogen, mindre Vinger og Odalen, fra Solor derved, at oldn. o i f0rste 
stavelse ikke som der assimilerer et a i anden til a; af oldn. sofa 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 



(sove) bliver i Solor og Nordre Odalen savd, pa Eidskogen derimod 
s&va; i mellemdistrikterne skal der vaere vaklen. Adskillige, isaer sam- 
mensatte, ord synes i vingersk at have opgivet en form, der havde 
ligedanhelse, i sen tid. 

De fjernere rent ostnorske dialekter gar sedvanlig ogsa jaevnt over 
i hinanden, med sma trin for gamle prestegelds- og fogderigraenser ; 
isaer er overgangene sma i retningen nord og syd. Kun ved graensen 
af Trondhjems stift, omkring Roros, er der nogen uregelmaessighed, idet 
lydfaenomener, som i denne raekke synes uventede, traenger sig ind der. 
Men sammenligner man indbyrdes bygder pa begge sider af denne for- 
modentlig sent bebyggede egn, f eks. Alen og Tydalen i nord med 
T0nset og Rendalen i syd, sa vil man finde en lighed, der ikke skulde 
give nogen forestilling om, at afstanden mellem disse steder er sa stor, 
som den er. 

Da dialekterne saledes bar udviklet sig under staerk indbyrdes 
sammenhaeng, tor jeg i stor udstraekning benytte andre ostnorske egnes 
former til at forklare de solorskes oprindelse; jeg forudsaetter det bevist 
ved det almene slaegtskab, at de forskellige hinanden naerstSende faeno- 
mener er forskellige udviklinger af samme tendens eller flere grene fra 
samme rod. Trysils, Tonsets og Selbus dialekter synes mig isaer skik- 
kede til at forklare den solorske; de viser lydlovene bedre, fordi ana- 
logieme er mindre staerke eller ialfald er andre end i solorsk. 

§ 2. Inden Solor selv sees i det sma en lignende jaevn overgang 
som den, der i storre malestok saes ved sammenligningen med de til- 
grsensende dialekter. Arsagen er den, at bebyggelsen danner en for- 
holdsvis smal og temmelig sammenhaengende linje, mest langs med 
Glommen, og altsa i det v^esentlige ikke opfylder den almindelige be- 
tingelse for skarpt udviklede sproglige eiendommeligheder — som ncm- 
lig bestar i staerkt bebyggede centrer med laengere afstand imellem. 

I syd traenger nogle vingerske egenheder ind over fogderiets 
graenser. I Brandval forekommer saledes tildels hankonsord pi -jiiij 
hvor de andre bygder har -ill, f. eks. nitsiii (nogel). Forbindelserne 
II, nriy og dd udtales der endnu ikke med virkelig palatalitet, men nar 
de folger efter oldn. e og o far de forslag af t og ?7, hvilket beviser, 
at palataliteten tidligere har vaeret tilstede ogsa der; efter oldn. a mang- 
ier derimod dette forslag, altsa der kv3Bll og d"nn men nmnn. Brand- 
val udmaerker sig ogsa derved, at for Solor usedvanlig mange menne- 
sker kan gore forskel pa supradentale og kakuminale konsonanter (gumme- 



lO AMUNI) LAKSEN. H.-F. Kl. 



og ganehvaelvlyd) f. eks. moTtt (morkt) med supradental, men tvrtt 
(t0rt) med kakuminal. Med Eidskogen deler det aeren for at. have be- 
varct nogen forskel mellem oldn. f og oldn. i, sa at de fleste selv 
ved forskel i udtalen af hitd (v. bide) og iiVy (v. bytte), og tilsvarende 
med hensyn til oldn. 0y og ei. Brandval har temmelig konstant en 
bredere se-lyd end de ovrige bygder, og (forseldet) ogsa noget flere til- 
fjelde af overgang fra a til x end disse. Ellers star det i henseende 
til vokalerne sedvanlig sammen med Grue, hvor dog snart de palatale 
former af n, 1 og d optra^der, og det ogsa efter a. Disse to preste- 
gelds mal udgor tilsammen den sydlige dialekt. 

Med Hof begynder den nordlige dialekt, hvor, som foran naivnt, 
hv i verber og nominer bliver //?;; oldnorsk aud og aug falder sammen, 
dels til ^i'tg og dels til 9u. v far et noget storre omrade pa bekost- 
ning af o eller og A. Palatale former af 1, n og d kommer til i nogle 
ord, som formedelst dissimilation mangier den i syd (f. eks jm'dfCh^ i 
syd jedd^ (f. gedde)). Et og andet ord begynder ogsa at slaegte 0ster- 
dalen pa deri, at diftong er gaet over til enkelt vokal, f. eks. i adj. 
liBl, I syd hasil. I dele af Valer og Asnes optraeder lyden for kj uden 
foregaende palatal t-lyd, ligesom i 0sterdalen. Endelig nordligst i Va- 
ler, kan staerke verber bruges uden praesensendelsen - (d)r ; endog over- 
gangen hv > Iw skal der findes. 



IL Sprogmidlernes beskaffenhed og betegnelse. 

Kapitel 2. Vokalerne. 

§ 3. De enkelte vokaltegn, som traenges til en svagt normaliseret 
citeren af dialektens ordforrad, saledes som den her skal anvendes, 
hvor der ikke netop tales om en variation, er 1 1 : a, v, a, 0, it, 0, V, 
i, Sy 9, a?« Fornemmelig som lokal afvigelse i Brandval, ellers indi- 
viduelt, forekommer a; uden lokal variation, men ingenlunde gennem- 
f0rt findes isaer i visse forekomster « og 0; sjeldnere forekommer ^. 
'/ er i virkeligheden sjeldent at traeffe pa udenfor Brandval, men gen- 
nemfores i min normalisering her. 

For at st0tte min iagttagelse af vokalartikulationerne har jeg for 
en stor del taget voksaft>t0bninger af tungestillingerne, hvoraf jeg igen 
tog gipsafst0bninger. Uagtet tungen naturligvis ikke bevaeger sig sa 



1 894- No. 4. DEN S()L0RSKE DIALEKT. II 



frit selv mod det blode voks som i luften, sa er dog »bevaigelsesf0lel- 
sen« (Paul, Princ. d. Sprachgesch. pag. 46) sa sta^rk, at man ved til- 
borlig forsigtighed kan have fordel af denne fremgangsmade. For mig 
bar den blandt andet havt den fordel, at det er bleven mig meget ty- 
deligt, hvor mangeformede vokalerne kan va^re; artikulationsstillinger, 
som fra forst af syntes mig aldeles urimelige, blev paviste i gipsafstob- 
ningen, og deres rigtighed kunde bagefter konstateres ved maling i 
mundhulen. 

Jeg bar her kun anledning til at gengive disse afstobninger i form 
af diagrammer, som jeg efter prof. Storms eksempel sammenforer flere 
af pa en figur. 

I anledning af Storms bema^rkninger til Grandgent's diagrammer 
(Eng. Philol. * pag. 334 ff.) skal jeg bemaerke, at hos mig afstanden fra 
overkaebens fortaender til den bagre svaelgvaeg er 86 mm., nemlig nar 
man maler sa hoit oppe, som ganeseilet tillader; men malt mere pa 
skra nedad, hvilket falder naturligere, er den go mm. Ganens bygning 
synes at stemme mere med afbildningen efter Grandgent end med 
Lenz's og Jespersens. Min mundhule viser sig i ikke ringe grad skev, 
hvad der gor en fuldkommen noiagtighed i diagrammerne vaerdilos sa- 
velsom umulig. Da den bagre del af ganen ikke gerne indtager sin 
rette stilling ved afstobning med voks, er den her ikke fuldsta^ndig 
fremstillet pa diagrammerne. Jeg sammenforer pa en figur repraesen- 
tanterne for aeldre guttural- vokaler, pa en anden dem, der i de fleste 
sprogarter pleier at vaere mere palatale. 

a er en dybere form af det almindelige ostlandske a, savidt for- 
skelligt derfra, at folk fra andre kanter let kan opfatte det som a. Af- 
standen mellem fortaendernes spidser varierer hos mig i almindelighed 
fra o til I mm.; laeberne haenger slappe, danner en abning pa en 30 
mm.s laengde og 5 — 8 mm. storste bredde. 

Det haender ikke sjelden (isaer i Brandval), at a-lyden i aksentsvag 
stavelse bar en kendelig hoiere beskaffenhed end ellcrs; men da denne 
1yd, som vel kan betragtes som et a, ikke har fast fod i dialekten, be- 
tegnes den ikke ved eget tegn. 

Som eksempel pa a anfores: dajf (m.), danim (m.) mS^ar (m. 
maler). 

V ligger i 1yd mellem det almindelige a og 6-lydene; af dem, 
der taler dialekten, regnes den for enslags d-lyd, men blandet med a 
eller se. Den falder altsa, lidt grovt regnet, sammen med engl. v i 
oome up. 



12 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



Afstanden mellem fortaenderne kan sedv. vaere 2 — 3 mm., Ipeberne 
er sedv. slappe, danner en spalte pa henved 40 mm., 6 — 8 mm. bred. 
I Brand val kan mange (imedens de skyder tungen lidt laengere frem 
end nordligere), labialisere noget, idet de nemlig strammer laebeme, 
men med en storste afstand af ca. 10 mm.; derved kommer lyden naer- 
mere ce end ellers. 

Diagrammet i fig. i viser, at tungestillingen ma kaldes mid back 
advanced, idet tungen star hoiest omtr. 50 mm. indenfor underkae- 
bens forta^nder. Nar jeg abner munden for at fa lys ind, med ca. 16 
mm.s kaebedistance eller mere, sees tungen (i forkortning) liggende nede 
i samme plan som underkaebens tyggeflade. Dens hoieste punkt synes 
da forskudt ca. 8 mm. bagover. 




Fig. I. 

Udenfor hovcdaksenten kan vokalen ligge naermere a. 

Ekspl. Ivv (n. lov, tilladelse), pvtt (m. pot), l^urvll (n. kar, oidn. 
kerald). 

d er identisk med det almindelige norske d. La^berundingen un- 
der almindelig tale varierer fra 13 X 4 ^^' til 25 X 8. Mundstillin- 
gen for0vrigt falder naer sammen med den ved a eller endnu naermere 
med a's. Dog falder det i oinene, nar man laegger sin finger pa tunge- 
roden under overgang fra a til d, at tungestillingen er meget mere fri 
ved den sidste, idet den kan haeves ikke alene til stillingen for a, men 
endnu adskillig mere; den forskellige labialisering kan opveie forskellen 
i tungehoide. Derfor kan, selv med den betydelige kaebedistance, som 
nservaerelsen af en finger ved den bagerste del af tungeryggen forud- 
saetter, dog tungen ligge helt nede i stillingen for a, og pa den anden 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 1 3 



side kan den vaere adskillig hoiere end overkaevens tyggeflade. Pa 
diagrammet er en af de laveste tungestillinger gengiven. 

Ekspl : ni&{9 (v. male), tdyy (f. tang), musd (m. mose). 

er identisk med almindelig 0Stlandsk 0. Laebeabningen er 12 
— 15 mm. lang, ca. 3 mm. bred; men mere variabel end labialitets- 
graden er her laebernes fremskydning, som ogsa ved d spill er nogen 
rolle. Tungestillingen er hos mig mSske endnu mere variabel end ved 
d: jeg kan bruge samme tungestilling som den, der er middels for d, 
men ogsa holde tungen hoit og langt fremme, sa at samme tungestil- 
ling uden labialisation giver en vokal, som snarest ma kaldes 9 ^). En 
sadan er det, som er fremstillet pa diagrammet, tagen efter en af mine 
voksafstobninger af tungeartikulationen og verificeret, medens vokalen 
udtaltes. 

Ekspl.: stor (adj.), donim (adj. dum), gBiiom (dat. pi. gardene). 

U star naer langt u i svensk; laebeabningen er ca. 10 X 2 mm.; 
tungen kan vaere sa langt fremskudt, at lyden mest skilles fra aim. 
norsk y ved labialitetens forskellige art; ved i'l er ikke blot laebeabnin- 
gen trangere, men laeberne ligger, ligesom sedv. ved men i endnu 
hoiere grad, naer an til taenderne, medens man jo gerne skyder dem 
frem for at sige y *). Diagrammet synes at give en god forestilling 
om tungeartikulationen, men fremstiller ikke vokalens hoieste og trangeste 
form. Tungestillingen for e er den mest fremskudte af dem, der ved 
labialisering kan frembringe fuldt korrekt M-lyd. 

1 svagt aksentueret stavelse kan vokalen enkelte gange blive 
mere 5- end y-agtig, formodentlig henimod svensk kort u i dannelse. 

Ekspl.: hus (n.), ilgy (m. frygt, respekt), gutil (f. gade). 

synes mig vaesentlig identisk med aim. ostnorsk 0; men ved at 
S0ge at kontroUere mine gipsafstobninger bar jeg faet min opfatning og- 
sa af dette forandret. Jeg finder nemlig, at det korrekte frembringes 
ved at labialisere en vokal, der star mellem ^ og a?, formodl. den, 

■ 

som man i den senere tid betegner e (f. eks. Storm E. Ph.* p. 356). 
Dermed stemmer ogsa diagrammet efter gipsafst0bningerne. Laebeab- 
ningen er omtr. 18 X 6 mm. 



^) Naturligvis kun i 1yd; artikulationen ma jo regnes for »high back*. 

*) Derfor opfattes solorsk u ikke alene hyppig af tilreisende sora y, men 
selv af videnskabsmaend, der har beskaeftiget sig mere flygtig med 
dialekten, synes den at have vaeret opfattet som i, og i dialekten selv 
synes der ogsk at foreligge ombytninger mellem y og il, der beror 
p4 ren forveksling. 



14 AMUNO LARSEN. H.-F. Kl. 

Som kort lean vokalen vaere mere bred af 1yd, og ofte lidet la- 
bial. Nar denne nuance her skal betegnes, skrives 3. Den er imidler- 
tid en vaklende vokalindividualitet i dialekter, gar umaerkelig over i 0. 

Ekspl. : set, ntr. sett (soft), herdda eller ofte hdrddd (v. pt. horte). 

i forekommer vaesentlig kun i Brandval og tildels i det sydlige 
Grue. Dets artikulation er imidlertid ogsa der sare vaklende, sedvanlig 
ikke synderlig forskellig fra i, undertiden hores tilnaermelse til eller vir- 
keligt y. Under disse omstaendigheder vilde lyden ikke have faet noget 
sairskilt tegn, dersom det ikke var, fordi tilvaerelsen af ^ i lydskriften 
giver mig anledning til at betegne de i-lyd, som historisk svarer til f. 
Tegnet bliver altsa ved enslags normalisering anvendt for hele distriktet, 
skont lyden i mere end den nordlige halvdel af fogderiet sagodtsom 
ikke findes, men erstattes med rent L 




Fig. 3. 

Lydens typiske form, der hvor den bruges, vil jeg bestemme sa, 
at labialiteten af y er borte, men man har bevaret en erindring om ly- 
dens selvstaendige eksistens og anvendelse, idet man paa tilsvarende 
steder bruger y's tungeartikulation, som adskiller sig fra Vs derved, at 
den er svagt »mixed«; ^ er saledes ingenlunde en sadan selvstaendig 
1yd, som det sakaldte »Viby-i«, hverken i den form, hvori jeg har h0rt 
det i Meldalen (trl mil), hvilken star imellem de fremre og de bagre 
vokaler, eller som jeg har hort det af nerikinger, hvilken form var 
virkelig »mixed«, idet den havde to artikulationssteder, smlgn. ogsa 
Storm E. Ph.* p. 235. Det laengerc artikulationsrpr, som horer begge 
de nasvnte lydnuancer til, mangier altsa ved i\ men noget tilbagetruk- 
ken er dannelsen, og tungen er slappere end ved i, Denne omstaen- 
dighed er det, som har foranlediget, at Ivar Aasen i N. ordb. under 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. IS 

Sin (f.) citerer solorsk s i nil som senu; lyden kan netop ofte minde om 
e eller ^. 

Ekspl. : bit9 (v. bytte), btttd (f. botte), nitisil (m. nogel). 

i er den almindelige i-lyd, hos mig udtalt med belt skilte laeber 
(henved 40 mm.) og 10 mm. storste laebeafstand. Ret ofte forekommer 
temmelig vilkarlig lyden t for i, og ved erstatningsforlaengelse er den 
maske almindeligere end denne. 

Ekspl.: bU9 (v. bide), bifto (v. binde), mln eller viln (vilde ban). 

e er det almindelige norske ; som langt er det som sedvanligt lidt 
hoit. Som kort derimod er det dybere eller mere abent; dersom 1yd- 
skriftens ^, som der maaske kunde vsere grund til, skulde deles i to 
nuancer (^ og e?), sa burde man rimeligvis skrive kort solorsk e-lyd 
med ^. Nar diagrammet viser e som en mere fremskudt vokal end t, 
sa er dette kun en noget tilfseldig artikulation. 

I aksentsvag stilling gar e gradvis over til a. 

Ekspl.: 1st (v. praet. lod), lett (adj. let), tij^per eller tt]^pdr (f. 
tyttebaer). 

d, den ved aksentsvaghed slappede vokal, er neppe nogen vae- 
sentlig anden end kultursprogets, men er overmade variabel, idet gra- 
den af loshed i artikulationen forandrer sig meget efter aksentens styrke. 
Det haender, at indfodte, f. eks. nar de laerer et stedsnavn, misforstar 
lyden og erstatter den med b eller », sa at man kan bore enkelte sige 
f. eks. rasfsott og dmbvr for de rigtige former raefsot og dmbor, Arti- 
kulationen ligner meget den ved v] men det er aldeles umuligt at ud- 
tale 9 med den store kaebedistance, som er meget vel mulig ved 
bin 1yd. 

Den utvungne tungestilling, som er egen for denne vokal, synes 
at g0re afbildning i voks usikker; jeg kan derfor ikke give noget dia- 
gram af den. 

se kan sta midt imellem typisk ^ og a?; sedvanlig er den dog as 
eller dybere. 

a kan nemlig vilkarligen forekomme for ae i alle slags stillinger og 
i naesten alle udbredt over bele distriktet; nogenlunde alment berskende 
er den kun i Brandval og tildels i Grue. 

Bade as og a kan, forskellige fra de mere afgjort fremskudte vo- 
kaler, udtales med bvilketsombelst gab, man vil praestere, og star sale- 
des pa graensen af de bagre vokaler. 

Den indbyrdes forskel pa deres tungestillinger sees af afstobnin- 
gerne at vaere kun en gradsforskel. Derfor er kun den hoieste frem- 



1 6 AMUND LARSEN. H.-F. KL 



stillet pa diagrammet. Gipsafst0bningerne saetter a omtr. i mm. lavere 
og ligesameget laenger tilbage. 

§ 4. Dialektens diftonger er alle af den beskaffenhed, at den 
trangest artikulerede del af dem kommer sidst. 

Deres enkelte dele ligger altid naer dialektens enkeite vokallyd. 
m star saledes ikke ganske selvstaendigt i lydsystemet, men synes at 
opfattes som bestaende af v og ?7. Faktisk udtales den dog (udenfor 
erstatningsforlaengelse og dermed forbunden stavelsedeling) ikke korrekt, 
hvis der anvendes den vide kaebeabning, som kan findes ved »; tunge- 
stillingen kan hverkea vaire sa lav eller sa tilbagedragen som ved 
denne vokal. Den er derimod saerdeles vel overensstemmende med den 
dumpeste form af 9. Diftongens sidste del er oftest ligesa fremskudt, 
som ii ellers er; men jeg finder intet urigtigt i lyden, om jeg aldeles 
ikke forandrer tungens stilling ved overgangen fra a til il ; denne udtale- 
form findes kanske mest i Asnes og Valer. lalfald er det i disse to 
praestegeld sa, at i udlyd eller foran vokal labialiseres diftongens sidste 
del sa staerkt, at finesser ved tungeartikulationen bliver umaerkelige. 

Ekspl.: (i syd) hidut, rm, migd\ for Asnes og Valer kunde man 
maske skrive r9w (raud) og 9WWd eller endog ahhd (auga), men h^mlt 
og ntr. b^9^t, som andresteds. 

dt, dialektens dy-diftong, forholder sig til set som i til i og har 
som led i lydsystemet samme usikre tilvaerelse som dette. I Brandval 
er det kanske det almindeligste, at dt holdes ud fra den anden diftong, 
og der labialiseres ikke sjelden noget; men i de andre praestegelde 
kendes ai sedvanlig ikke fra 3Bt; forsavidt der gores forskel uden at 
labialisere, sa sker dette ved at udtale begyndelsesvokalen lidt hoiere 
end ved a?z, lidt mere fremskudt end ved 9iL 

Ekspl.: hts9 (v. l0se), hd^gfger (v. pr. hugger). 

3st er afhaengigt af udtalen af 89-lyden; i Brandval og Grue vil 
isaer de samme, som siger a for a?, ogsa sige dt for aw; i Asnes og 
Valer naermer diftongen sig mere end i syd til ^^ og er saledes en 
noget mere selvstaendig enhed i lydsy.stemet, idet den enkelte vokallyd 
as kan forekomme med en derfra temmelig forskellig udtale. Diftongens 
slutningslyd anser jeg vistnok for »wide«, men den er temmelig hoi, 
sa virkningen for 0ret er lig den af i. 

Ekspl.: braet, ntr. brss*it, i Brv. braty ntr. brd*U. 

at, dtj ot og ilt forekommer i ganske enkelte ord, f. eks. rat9 
(f. stang), spdtB (m. en vis vadefugl, formentlig spove, numenius arcuatus). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. - l? 



hold eller i Valer hiltd (v.). Om deres forste led er intet sser- 
skilt at bemaerke, om det sidste gelder det samme som ved t i dif- 
tongen set. 

Kapitel 3. Konsonanter. 

§ 5. Dialektens lasbelyd er p, b og m; de stadig gangbare tand- 
laebelyd er /" og r; m kan forekomme for m foran f: kam'fm* (m. kam- 
fer). Om 6 se ovenfor. 

§ 6. Tandlydene er t, d, n, s, Jil og I. 

Ved konsonanterne kan der ikke erholdes voksa^stobninger af ar- 
tikulationen, idet vokset ikke undviger let nok til at bevaegelsesfolelsen 
kan holde sig, nar tungen kommer naer hen til de faste munddele. Jeg 
bar faet tilnaermelse til beroringen fremstillet i voks og gips, og jeg 
bar havt gavn savel deraf som af beroringsbilleder pa en I0S gane; 
men ingen af delene skal her blive afbildede. For konsonanternes skyld 
bar jeg pa de foran givne diagrammer afsat de 4 forste punkter i over- 
munden efter Lenz (bos Storm). 

f, d og n er apikale og dentale eller svagt postdentale — idet 
det aktive stsengsel sker ved det formedelst trykket mod fortaenderne 
fortykkede forparti af tungen. 

EkspL: fa (v. tage), stk (v.), dkg (m.), yn (adj. ny). 

I og hi er mindre rene dentaler, idet tungespidsen Ugger pa 
samme sted, bvor som sagt staengselet er ved de foran naevnte. 

Ekspl.: IvL (v. lade), Mv (v. sla). 

s er som bekendt ingen egentlig tungespidslyd og heller ikke i 
egentlig forstand dental. Det er den aller forreste del af tungens over- 
flade, som artikulerer mod tandk0det, medens tungespidsen ligger mod 
underk^ebens taender. Nar s alligevel star dentalerne sa naer i 1yd, sa 
foranledigcs det derved, at tungen ligesom ved disse bag artikulations- 
stedet ligger sa forholdsvis ret. 

Gummelydene er t, d^ n, s, {, r og r. De artikuleres alle med 
tungespidsen pa tandkodet omkring selve graensepunktct i pa diagram- 
met. Forskellen mellem dem og dentalerne ligger deri, at tungespid- 
sen ved gummelydene er opadboiet; isaer bliver modsastningen klar 
mellem s og rs. 

r er vistnok trillet i dialckten, men ikke i nogen h0i grad, og 
isacr lidet efter lang vokal. Det mister ikke stemmelyden foran stem- 
melos konsonant. 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 2 



1 8 AMUND LARSEN. H.-F, Kl. 

r er utrillet; foran en anden supradental bliver det yderst kort- 
varigt, sedvanlig kun glidelyd til denne; foran s (f. eks. i mrst) er 
det maske kun at betragte som supradentalt afficeret vokal. Efter 
en anden supradental er r ogsa utrillet; man lader f. eks. i fvrtre (for- 
traed) udandingstrykket ophaeve kontakten, og under det paafolgende r 
lader man tungespidsen ligge i naerheden af tandrodderne uden at kunne 
vibrere, fordi den ydre rand af tungen nu er vendt fremad. 

Ekspl. : rd (v.), trU (v. tro), hkrlugq (m.), wn (f. 0ren), mvftt (adj. 
n. morkt), mOi^di (din moder). 

Det er dog kun hos aeldre folk i Brandval, at man sedvanlig fin- 
der t og d. I de andre praestegelde og hos yngre folk i Brandval 
bruges mest ganehvaelvlydene ; ogsa 1 og n forekommer udenfor Brv. 
sparsomt, mest i ordsammenstod efter svagt betonet stavelse, f. eks. 
sffwT life (sover lidet), ra/ her nk (var her nu). 

Ganehvaelvlydene er t, d, n, s, I, i og r. De dannes pa eller 
ganske naer foran den kant, som danner graensen mellem den staerkere 
og den ringere skraning i overkaevens forreste hvaelving, omtr. midt 
imellem i og 2 pa diagrammet. Sma forskellighcder i den henseende 
er uvassentlige, nar blot tungen i hvert fald har en betydclig ind- 
bugning og artikulerer vassentlig med den yderste spids. 

Om r foran andre ganehvaelvlyd gelder det samme, som foran 
sagdes om x i tilsvarende stilling. Foran s er r vokalisk, forsavidt det 
udtales, hvilket syncs mig en undtagelsc. Efter kakuminal er r ogsa 
utrillet, idet udandingen holder tungeranden borte fra ganens kant, 
f. eks. i aBfit'r (f. aert). 

f dannes ved ct slag af tungen mod alveolarkanten, sa at eks- 
spirationen for et oieblik afbrydes. Sedvanlig fjernes tungen ved det 
samme slag, men nar r folger efter, kun ved luftens tryk. 

Ekspl.: g^ (m. gard), pi. .^afr (og gRfv) 

Hvad .9 angar, sa star det mig noget uklart, hvori dens begraens- 
ning mod s ligger: om lyden skal kaldes ^ bestandig, nar dens artiku- 
lationssted pa overkacven falder sammen med de ovrige kakuminal ers, 
eller om man skal kalde for s kun det, som artikuleres med tungeranden. 
Jeg vilde snarest anse det for det hensigtsmacssigste at gore det sidste *). 



*) Storms distinktion EPh. * pag. 72, at 5 dannes ved tungespidsen alene, 
men s ved tillige at anvende tungespidsens sidekanter, har nemlig 
ikke fuld anvendelse for min udtale, som jeg ikke kan anse forskel- 
lig fra dialektens. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 10 



I dialekten er imidlertid ^ blandet naesten eller ganske sammen med 
det af 8j, skj etc. opstaede s, eller der er en mellcmting som erstatter 
begge. Af hensyn til de tilfaelde, da man horer tilglidning (r), anven- 
der jeg dog forskellige betegnelser; sadan udtale kan forekomme efter 
lang vokal, men er ikke nodvendig. 

EkspL: hiers (m. hals), as$f9 (v. flytte sig frem og tilbage i sid- 
dende stilling), svsirtt (adj.), Ivfdd, (lordag), harm (blive hard), mjvrlms 
(adj. uden mel). 

Dialektens s er altsa, nar den er noget forskellig fra dialektens s, 
en svagt dorsal t dannet ganehvaelvlyd, skont ber0ringen ra^kker naer- 
mere hen til tungespidsen, end den gor ved .«?. Den dannes ved boining 
opad, men salcdes at tungespidsens overflade ligger langs, ikke spidsen 
selv mod tandkodet. Labialitet forekommer, men synes ikke va;sentlig. 

EkspL: hies3L (v. haenge ho pa hesjer). 

Det er meget fremtraedende pa de gipsafstobninger, jeg har taget 
eftcr forsog pa at indtage tungestillingerne for s, rs, s og rs^ at tungen 
altid indtager mere og mere tilbagedragne stillinger i den raikkefolge, 
hvori de her stilledes: ved s syntes den .st0rste horisontale afstand fra 
underkaevens fortsender til tungespidsen ikke at kunne overskride 10 
mm., ved rs 13, ved s omtr. 17 og ved r^ over 20. Alle har det til- 
failles, at tungen pa en eller begge sider berorer ganen, medens der er 
en forholdsvis aben rende i midten, hvad der dog er mindst fremtrae- 
dende ved det typiske r$. 

Idet s med sin frontale dannelse danner en smule overgang til 
palatallydene, er dette i noget hoicre grad tilfaeldet med den affrikat, 
jeg betegner fs (i Brand val, tildels i Grue). Den sidstc del af denne 
er spaedere end s ellers, fordi tungen er buet opad l^ngere tilbage. Den 
foregaende eksplosivlyd dannes af alveolarkanten mod tungcns frons, men 
kan ogsa have (bi-)artikulation laengere fremme. Da lydens selvstaen- 
dighed overfor aim. s er meget usikker, idet typisk s ofte hores, an- 
vender jeg ikke tegnet §, som maske vilde va^re mere korrekt. Foran 
fS kan et n blive homorgant dermed. 

Ekspl. : is0r9 (v. kore), as'ijisd (f. enke). 

§ 7. De egentlige forganelyd {, 4j ^> I og hi horcr (nar de ikke 
pafolges af palatalkons.) til de aftagende palatalcr (Storm N. lydskr. 
1 1 4), hvor palataliteten foregribes ved et meget kortvarigt t, i eller u. 
I Brandval forekommer de ikke uden foran palatalkons., og der kun ?j; 
ellers har man i Brv. kun forslaget. I Grue bliver palataliteten allerede 



20 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

temmelig fyldig (staerkere end i det sydlige 0sterdalen), hvilket vedva- 
rer i det 0vrige Sol0r, hvor de altsa dannes med praedorsum mod prse- 
palatum (Lenz), f tildels noget mere fremskudt end de andre. Eksem- 
pler, som betegner hele distriktets udtale, gives her sedv. kun i denne 
nordligere form, sasom biltt (m. traespand), skd^d^ (f. skodde), /a*^w 
(n.), 5^a*?Z (m.), vae'hlld (adj. best, lille). 

f forekommer ogsaa i affrikaten J. I Valer og Asnes kan der 
forekomme J for J. 

Ekspl. : ^0r9 (v.), a?'?jja (f.). 

Som forganelyd betragter jeg ogsi j. 

Af midtganelyd forekommer ^, g, og en til disse i dannelsens 
plads svarende nasal, som ma tegnesy: jil^l^ (v pt. gik), ligjgjiiy. ligge), 
te'^i (adv. laenge). 

Det mediopalatale ff kunde efter prof. Storms konsonantschema 
(N. lydskr. pag. 24) synes at burde gengives med ^, men bans anven- 
delse af dette (f. eks. »Kortere Ordliste« p. 14) synes ikke at tyde 
derpa. I min udtale af dialekten forekommer den kun, hvor der foran 
gar i eller 'i enten som sonant eller glidelyd, hvorved den her vil blive 
kendelig. 

De egentlige strubelyd (velarkonsonanter) er k^ g^ ky og y, de 
samme tegn bruges ogsa for postpalatalerne, som gar over i dem; for 
g efter lang vokal udtales ikke sjelden^; kr^ og hy forekommer afvekslende 
med kn, isaer i syd hyppigere end dette, f. eks. i Jcr/S (n. knae); jeg 
skriver her i regelen kn. 

§ 8. Andelyd er h. 



Kapitel 4. Kvantiteten. 

§ Q. Dialektens kvantitetsgrader kan inddeles i tre, bade ved 
vokaler og konsonanter. 

Lang vokal betegnes ved streg, f. eks. slna (v. skinne); den synes 
normalt tre gange sa lang som den korteste vokal. Kort vokal er i 
almindelighed tilstra^kkelig betegnet ved sin stilling og sin artikulation ; 
undertiden skal her anvendes - og ved vaklende laengde ^; eks. t^pa 
(v. tabe), ik(k)d''%n (m. ekorn). Den ringeste kvantitet har de oppe i 
linjen indsatte reducerede vokaler, f. eks. h^dfd (n. lod), haf^r^ (best. f. 
pi. haenderne) samt a. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 21 



Konsonanters laengde betegnes ved fordobling, f. eks. bsJcko. Den 
mere vaklende laengde under biaksent kan her genkendes derpa, at 
konsonanterne er fordoblede udenfor den aksentuerede stavelse, f. eks. 
hettir^n (pt. partic. bunden), broJcdtt (adj. broget). 

Af de korte konsonanter kan r og r forekomme som ekstrakorte, 
hvilket da vil vaere tydelig nok betegnet ved deres plads foran homor- 
gan konsonant, se foran pag. 18. Andre konsonanter foran en 
forskellig konsonant kan i aksentueret stavelse va?re lange, men 
bor normalt betegnes som middellange, hvad der altsa ogsa ved dem 
sker ved deres plads. Men ogsa i intervokalisk stilling kan en lignende 
vaklende kvantitet indtrsede, nemlig i endel ord med ligedannelse, f. eks. 
t^pa, (tabe), vbrrr (m. abor), som ogsa kan forekomme med lang kons. ; 
deres kons. er i betonet stilling sikkert laengere *) end i de dialekter, 
der er bekendte for afgjort at have kort vok. + kort kons., sasom 
Nordre Gudbrandsdalen, og jeg vilde maske have anseet deres kvanti- 
tet for den almindeligc laingde, dersom jeg ikke ved befatning med 
andre dialekter var kommen til det rcsultat, at dette vilde fore til den 
umulige konsckvens, at oga t kunde udtales og matte noteres som 
langt. Solorsk tapa, vhvr er nemlig i l^cngde fuldt sideordnede med 
lignende ord i andre dialekter, som besidder — hvad der ikke findes i 
solorsk — kort vokal foran inter/okalisk i. I sadanne dialekter bliver 
altsa en form som dhdr ligeartet med en som hoio (f. hule), undtagen 
forsavidt, at b i d&dr under en aksentuation, der er stairkcre, end den er, 
nar det naevnes materialiter, kan udtales med fuld laengde (som k i bakkd), 
hvad hoto ikke kan. Til at betegne dettc kvantitetsforhold benyttes 
her dels blot kort vokal + kort kons. (tapR eller f^i/^a), dels kons.-for- 
dobling med parentes ved det ene tegn (faj;(2?)a). 



Kapitel 5. Aksenter. 

§ 10. Ordenes musikalske tonelag, nar de opgives materialiter, 
er vaesentlig overensstemmende med Storms fremstilling af aim. 0stlandsk 
tonelag i Norvegia I pag. 44 — 45 : enstavelsestonclag (t^t, n. tal, faTf a 
n. pi. best, tallene) en stigen (for nseste stavelse med hovedtone) pa 



^) Sadan korthed som den gudbrandsdalske kan de fa under en noget 
svaekket aksent, cm denne end ikke er svag nok til at be rove dem 
deres tostavelsestonelag (se § i6); skal k i ba.Jck9 blive kort, 
sa m4 derimod ogsa tostavelsestonelaget forsvinde. 



22 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



omtrent en ters; tostavelsestonelag ("fafa, v. tale) en synken pa en se- 
kund og derfra igen stigning pa omtrent en ters. Storm finder efter 
privat meddelelse den solorske aksent mere end almindelig slaebende 
og sairlig i Brandval syngende. Jeg antager, at han hermed sigtede til 
indtrykket af den sammenhaengende tale, og at ogsa den forstnaevnte 
udtalelse fortrinsvis gjaldt de sydlige dele af distriktet. Her, og isair 
i Brandval, har jeg nemlig iagttaget, at i ord med tostavelsestonelag 
begynder ofte opstigningen mod den hoiere slutningstone allerede i 
forste stavelse, isaer hvis denne har lang sonant — imod det hos 
Storm pa anforte Sted fremstillede forhold i almindelighed. I Brandval 
kan man dva^le vcd det dybe mellemtrin i tostavelsestonelagct og den 
begyndende stigning derfra pa en made, som gov sa^tningsmelodien pa- 
faldende ogsa for de n^ermeste bygders beboere, jfr. tilsvarende ved 
eftertryksaksenten pag. 24. Aksenttegnene ^ og ' saettes her sedv. 
kun, nar en eller anden misforstaelse kan befrygtes. 

§ II. Den staerkeste grad af eftertryksaksenten falder i re- 
gelen pa ordets forste stavelse og lades derfor almindelig ubetegnet der; 
da den altid er forenet med (afsluttet eller begyndende) enstavelses- eller 
tostavelsestonelag, betegnes den ellers ved disses tegn. Idct disse sait- 
tes nier ved slutningen af den stavelse, de gelder, benytter jeg dcm tildels 
ogsa til stavelseskille. Biaksent betegnes vcd '. Nar dcttc tegn saittes 
til et ords hovedstavelsc, indeholdes dcri tillige, at ordet ikke har nogcn 
selvstaindig musikalsk aksent, men slutter sig til en foregaende eller fol- 
gende aksentgruppc. En lang sproglyd udenfor hovcdaksentcn betcgner 
ogsa biaksent, og i matcrialiter naivnte tostavclsesord cr der aldrig 
ringere eftcrtryk end denne pa andre vokaler end a. Aksentlos- 
hed falder pa a og pa stavclseba^rende konsonanter. Som stavelseskille, 
hvor dots betegnelsc antages nodvendig, anvendes aksenttegnene eller 
apostrof ('). Hvor stavelseskille er salcdes betegnet efter stammens vo- 
kal, og der bagefter folger stavelsebaerendc konsonanter eller »reduce- 
ret'< vokal, betegnes dermed, at vokalen falder i to udandingstryk, af 
hvilke det forste er meget overvciendc i styrke og varighed, f. cks. 
/aTS (mandsn. Lars), hu'rj (hunden), h^^^'ln (holdcnde). 



1 894- No. 4. 13EN SOL0RSKE DIALEKT. 23 



III. Sprogmidlernes anvendelse. 

A. Aksentens behandling. 
Kapitel 6. Eftertrykket 

§ 12. I stavelsen er aksentstyrken regelmaessig storst riser 
efter begyndelsen af stavelsens sonant. I staerkt betonede stavelser 
bliver der derfor en forskel, eftersom sonanten er lang eller kort. Er 
nemlig sonanten i en aksentstserk stavelse kort i dialekten, sa pleier 
konsonanten derefter gerne at blive en staerk konsonant d. v. s. den 
bliver staerkere aksentueret og artikuleret end i noget andet tilfaelde, 
fordi den afskaerer og ligesom opdaemmer udandingen, medens den 
endnu er pa det staerkeste f. eks. i rastt (adj. ret), dd^gg (f. dug), hashn 
(m. halm). Efter lang sonant far den ingenlunde det eftertryk, t. eks. 
fg)vit (adj. hvid), dag (m. dag). 

§ 13. I ordet ligger hovedaksenten i regelen pa den forste 
stavelse. Herfra undtages de opr. pr^positionskonstruktioner, forsavidt 
som de virkelig kan ansees som et ord, f. eks. Lstsi (adv. for en stund 
siden), pcif^f (adv. pafa^rde), og nogle ganske fa andre sammensaetnin- 
ger, f. eks. ^laeind (adv. alene); jeg har kun stodt pa 6 substantiver, 
som modstar den almindclige analog! , udenfor dem med tydske for- 
stavclscr; det er sx^galdjjpa. (best. f. navn pa en vis melodi), tu2)dlurd 
og nebdnffsa (det forste spogende, det andet mere dadlcnde skeldsord 
til pigeborn), samt de erkla^rede fremmedord miislcTitMdmmd (muskat- 
blomme), pejjd^'nilrfta og rigahatsom. Fremmedord, som i det frem- 
mede sprog og i kultursproget havde hovedaksenten udenfor f0rstc sta- 
velse, har i almindclighed flyttet den hen pa denne, saledes f. eks. 
jiv(v)ser (n. gevaer), mtiur (m. indre egenskab), toUhMc; tydske ord pa 
ver- og be- flytter den sjeldnere tilbage, se pag. 37. 

Udenfor iste stavelse svaskkes aksenttrykket mest, nar iste har 
megct lydstof ; at dette ogsa har va^ret sa pa sprogcts tidligere trin, kan 
erkendes dcraf, at de senere stavelsers lydlige form cr bleven mindre 
afsvaekket, hvor rodstavelsen i oldnorsk var kort, end ellcrs, sasom nar 
oldn. tapa blev ^apa, men oldn. tappa blev ta.ppd. Nar stavelser uden- 
for hovedaksenten indeholder meget lydstof eller skarpt artikulerede 1yd, 
.sa bliver de scdvanlig ikke hovedaksenten sa megct underlcgne i ud- 



24 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



andingens styrke, som nar de indeholder lidet lydstof og mindre eien- 
dommeligt artikulerede 1yd. Derfor er vokalen 9 eller en stavelsebaerende 
konsonant tegn pa, at stavelsen ialfald kan have mcget ringe vaegt. 
I ord af mere end 2 stavelser forstyrres dette forhold ofte derved, at 
udandingen ofte slappes i 2 den stavelse, nar den iste har vaeret meget 
staerk, medens der i 3dje let atter kommer et noget staerkere tryk, og 
saledes videre, sa at der i laengere ord opstar en naesten troka^isk veks- 
ling (jfr. Sweet hdb. § 267), hvorved skarpt artikulerede stavelser bli- 
ver let aksentuercde og omvendt. Man kan saledes sige ^ierir^di (best, 
f. kerringen), rejjxrd (v. regere) og ^seriya, re^jasrd\ i en form som 
lettf)7'9 vil scdvanlig det sidste a vsere staerkere aksentueret og artikuleret 
end 2 den stavelses, sa at det in pausa vil have biakscnt pa det sidste 
9. I de nordlige pragstegelde er vistnok den troka^iske made at tale pa 
mere gennemfort, vel at masrke kun i den sammenhaengende tale; men 
i Brandval er maske den forste form ligesa eller mere almindelig, idet 
foredraget i det hele er traegere, jfr. foran om den musikalske aksent 
der. I sammensatte ord opstar der lignende krydsning af det fonetiske 
princip, rytmen, mod det logisk-etymologiske. Det sidste bliver i dem 
almindelig det overveiende, nar etymologien er bevidst og talen ikke 
er ualmindelig hurtig. 

§ 14. I saetningen rader ogsa den samme grundsaitning om 
vcksel mellcm staerkere og svagere tryk, forsavidt som ordencs form og 
det logiske forhold tillader det. Det bliver kun en raekke af kortc, 
tcmmelig svagt aksentucrede ord, som kan betones efter denne grund- 
sastning alene. Thi forovrigt afhaenger det indbyrdes vaegtforhold i 
saetningen af dc logiske forholde. De sedvanlige grader af logisk ak- 
sent kan opstilles sa, som Svahn (Sprakljud och quantitativ betoning 
pag. 140) gor, som ovcrglidning, grundtone, bestcmmclses- 
bctoning og modsaetningsbetoning*). Den sidstnaevnte er staer- 



^) Svahn saetter aksenttryk, musikalsk aksent og laengde som en enhed, 
som han betegner som kvantitativ betoning. Men ogsa lydens artikulation 
er i dialekten bade betingende og betinget for disse omstaendigheder ; 
og den kan dog ikke traekkes med under en sadan benaevnelse. Man 
bor saette udandingens styrke som det vaesentlig primaere ved den lo- 
giske aksent. Forovrigt finder jeg Svahns fremstillihg mere tjenlig for 
direkte anvendelse pa denne dialekt end Behaghels (Grdr. d. G. Ph. I. 
530 ff.), netop fordi den sidstnaevnte har en mere almen affattelse, end 
der synes mig at behoves for ordenes indbyrdes vaegtforhold i 
dialekten. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 25 

kest og udhaever 6t led i tanken mod etandet (underforstaet eller naevnt); 
bestemmelsesbetoning far de ord, som traeder bestemmende til andre, 
f. eks. for at udskille et individ af arten; i grundtonen star, nar intct 
led saerlig udha^ves, et substantivisk subjekt; med overglidning udtales 
(nar de ikke udhaeves som bestemmelse eller modsaetning) de ord, der ikke 
bar real betydning, men star repraesenterende eller forbindende i saitnin- 
gen, saledes de fleste pronominer, partikler og hja^lpeverber. Som folgc af 
regelcn om veksel mellem staerkt og svagt tryk rammer overglidningen 
ogsa ord med virkelig real betydning, nSr et andet ord, der er najr 
forbundet dermed, far modsaetningsbetoning ; eksp. se § 16. Sta- 
velsebaerende konsonant efter vokal og idethele sidste led i en stavelse 
med delt aksent mister fuldstasndig den svage egne aksent, som skillcr 
dem fra hovedstavelsen, nar forbindelsen far overglidning, eller cndog 
ved en noget staerkere aksentgrad, f. eks. tiin (tag den), mere va^gt- 
lost ^an', hief'i} (hatnderne), svaekket h^'ri\ jb!, sa.n' (ja sagde ban) for 
ja' sa^ n. 



Kapitel 7. Musikalsk aksent 

§ 15. I ordet, materialiter najvnt, er grundregelen for den mu- 
sikalske aksents anvendelse her ligesom de fleste andresteds i landet, 
at ord, der i oldnorsk havde mere end en stavelse, bar tostavelsestone- 
lag, de, som havde kun en, enstavelscs. 

Den stigende eller faldende bevaigelse af stemmen fornemmes sed- 
vanlig ikke uden pa den stavelse, der bar hovedaksent, tildels pa den, 
der bar biaksent, isser hvis denne bar lang vokal. I korte, ubetonede 
stavelser borer man kun den musikalske aksent som en enkelt tone, og 
i en raekke svagt betonede stavelser stiger saledes toncn (Brekke i Ri- 
drag til dansk-norskens lydla^re pag. 59 — 60) »trinvis opad en svag 
skraning«. 

§ 16. I saitningen nar kun de ved modsaetningsbetoning udhae- 
vede ord det samme interval i musikalsk aksent, som de bar, nar de 
naevnes materialiter. Bestemmelsesbetoning og grundtone medforer dog 
ogsa tilstraekkelig bevsegelse af stemmen, til at man ved begge tydelig 
kan skelne de forskelligc tonelag. Men ved overglidning er forskellen 
mellem enkelt og sammensat tonelag udslcttet; intervallet mellem sta- 
velser i et ord med overglidning er netop det samme som mellem post- 
toniske stavelser i ct flcrstavelsesord. F. eks. praip. eftsr (efter) og 



26 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

praep. urfridr' (under) far altsa, nar de ikke udhaeves, samme slags be- 
toning. Ligesa med mere indholdstunge ord, nar de star »i skyggen« 
af noget, der er saerlig udhaevet. I saetningen JiBf s5r' u mind hekdr 
(her ser du mine boger) er aksentforholdet akkurat ligedan som i h&f 
s&/ a mind grandr (her ser du mine sager), uagtet de sidste ord i dem 
ellers hedder ho'lor og graetdv. N&r mennesker naevnes ved fornavn og 
tilnavn, far fornavnet overglidning og saledes reduceret musikalsk beto- 
ning, selv om tilnavnet ikke engang kan ansees udhaevet som modsaet- 
ning, men kun som bestemmelse. Mens fornavnene ota. og em'brat i 
sig selv har forskelligt tonelag, bliver saledes tonelagene dog lige i 6'^a 
ji^i^^n og emlrrdt j)Bi^^'n, nar personerne (ikke navnene) simpelt hen 
nzevnes, uden modsaetning. Nordenfjelds forkortes gerne navnet o^a i 
sadan stilling, men ikke ellers: dr ]ar'm (Ole Larsen, Selbu); jfr. i 
skriftsproget kong Hans, grev Henrlk. 

Medens her hele ord betones sa, som normalt aksentsvage stavel- 
ser g0r, kan ogsa omvendt ved modsaetning eller isaer ved folelsesbeto- 
ning et ords dele udhaeves saledes, at de betones, som om de var selv- 
staendige, f. eks. jpa dtd-hlel^ks (pa oieblikket), jesii S0ss (Jesus I); pa 
denne made har man faet dikko rsif (akkurat), som ordet sedv. hedder, 
nar det er adverbium. 

§ 17. Uregelmaessigheder og variation i tonelagenes anvendelse. 

a. Sammensat tonelag for enkelt forekommer ikke meget ofte, 
og er, nar det forekommer, ifolgc sagens natur, mest fordelt pa flcre 
sammenhorende ord, ikke samlet pa et og et. Overgang fra enstavelses 
til tostavelses tonelag forekommer for det forste i jivd, nasi, sad og maske 
flcre. Det sammensatte tonelag ma her have en symbolsk betydning. 
Med fuld laengdc, udtalt som oven for skrevet, vil disse former fortrinsvis 
betcgne ovcrveielse ellcr tvil; men i deres hele anvendelse, hvortil ogsa 
horcr kortere, skarpt afgorende former, vil jeg karaktcrisere dem som 
tilkendegivende en sammenhaing med cgcn eller andres forvcntning, 
medens enstavelsesformcn som lang eller kort simpelt hen meddeler 
faktum. Fremdeles far nwt og ja i noget lignende tilfaelde tostavelses- 
tonelag (egtl. udgor begyndelsen til en aksentgruppe med sadant), nar 
sporgsmalets praedikat gentages i svaret, saledes at det folger na^r efter 
nasi eller ja, i en inverteret sa^tning, f. eks. ^'a do hU! j<) (ja, det 
har jeg). 

Indignation alene er det, efter hvad mig synes, som udtales ved 
at laigge tostavelscstonelag pa former af begynde, her sedv. Impio, 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 2^ 



altsa praes. (ved forargelse) b'irfrwr a (begynder at), praet. btrfna d. Nar 
man endvidere har tostavelsestonelag i eden tr^^^'i} eller tr9^^ln af trpUin, 
formodentlig under pavirkning af den danskc form med artikelen -n 
(pa Eidskogen i ensartet anvendelse trceUT), sa kan dette der vaere over- 
fort fra fsLH (fanden). 

Nar man, som jeg her foran, vil taenke sig, at tonelaget i fuei og 
yOTa har en selvstaendig betydning, sa ligger det naer at antage det 
samme om verbalformer med sedv. enkelt tonelag, der dog, nar de for- 
bindes med visse enklitiske partikler, kan fa tostavelsestonelag sammen 
med disse. Der synes mig nemlig at ligge ligesom noget at et resultat 
ogsa i sadanne udtalelser som: han &r itd hBnid, medens Uvlh B/ ita 
hems synes mere skikket til bare at meddele faktum ^). Selv om jeg 
forsavidt opfatter forskellen rigtig, er det dog et sporgsmal, om tosta- 
velsestonelaget her er direkte symbolsk eller om det ikke er en blot 
sammensluttende aksent, som der alene i den slags tilfaelde var plads 
for, idet den her optraedende aksentgrad maske medforer en vis pas- 
sende ligevaegt mellem verbet og partikelen (jfr. nedenfor pag. 39 ff). 
De ord, som bruges i den slags tilslutning, er fornemmelig de adverbier, 
som betegner, hvilken nuance af sandhed og sikkerhed den talende vil 
tillaegge det, han siger, sasom vist (rimeligvis), na (nu), /?/?Z eller fit (for- 
modentlig, vel), da, nukk (vistnok), Htd (ikke), aj/^r (aldrig) og flere; 
dernaest 8& som gradsadv., slik (sadan), nar det tjener istedenfor grads- 
adv. samt (sjeldnere) forskellige andre adverbier, som kan sta meget 
va^gtlost i saetningen. Ekspl. clvm herjif fit hokf dt dse (de hang dig 
vel for hoit); h<in hUr nuhli leti Isert (han har nok mattet la^re), Iislh 
viiT^ sUkdti kxr (han var sadan en karl d: var sa kry), /<a/i Br ^rivirf 
he/ 2d (han er snart her igen). Denne aksentuation kan kun sjelden 
forekomme in pausa, slet ikke ved de pa lydstof og betydningsindhold 
fattigste vcrber, f. cks. *^r ite\ "^fkr itc)\ verbet udhaeves, eller 
begge. Dog er den fast regel i saitningsudlyden i den inverterede sait- 
ning clB vas'^^^ iff (det ved jeg ikke). 

Disse forbindelser er rent retoriske og har ingen leksikalsk ind- 
skrainkning: hvilkctsomhelst verbum kan forbindes pa dcnne mSde med 
hvilkensomhelst af de dcrtil idethele anvendelige partikler. Deri er 
disse forskellige fra en anden raekke forbindelser, nemlig mellem verber 
og logisk forholdsvis betonede, isaer enstavelses, partikler, hvilke for- 



*) Det er mere pastdeligt, altsi med modsaetningsbetoning — hvilken 
dog logisk skulde hvile pa ita. 



28 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



bindelser, ligeledes uden hensyn til den forste del, verbets, oprindelige 
tonelag sammenknyttes til en aksentgruppe med tostavelsestonelag. Om 
disse senere under »sammenvoksninger« pag. 38 fl. 

b. I. Ofte er to stavelser blevne til ^n derved, at to vokaler 
blev kontraherede, enten sadanne, som allerede i oldn. stodte sammen, 
eller som var adskilte ved en konsonant, oftest 6 eller g. Nu tillader 
sprogets analogi ikke, at der pa et ord, der abenbart bestar af en 
eneste lukket stavelse falder den til tostavelsestonelag nodvendige spalt- 
ning af aksenten. Det kan kun forekomme, nar den konsonant, der 
lukker stavelsen, kan opfattes som stavelsebairer; ofte indeholder endel- 
sen da ogsa et eget enklitisk ord. Saledes kan tostavelsesbetoningen 
herske i bestemt nom. m. s. grvii} (naboen), i navne som marn (kvin- 
denavn, Maren), ^wrn (mandsn. S0ren); at man er kommen ind pa en 
vci, der spraenger regelen, viser sig pa ord som iJie'tf (pi. penge) og 
/ar§ (mandsn. Lars), hvor psykisk taget glidelydenc t og r skal vaere 
aksentbaerere, medens der naturligvis i virkeligheden tages noget afden 
foregaende vokal dertil — ligesom ogsa nar en konsonant folger, der 
virkelig kan vaere stavelsebaerer, se pag. 22 nederst. Der bar vaeret opgivet 
for mig en form hlvt fra Hof for aim. hivtd, sVbld (pleiel); men j eg har 
grund til at tro, at det var en najsten individuel rekonstruktion fra den 
bcstemte form hlvrn. Hvor tostavelsestonolaget under sammentraekning 
af et tostavelsesord, der endte pa konsonant, ikke blev bcvaret ved 
saledes at gore konsonanten til stavelsebaerer, er der gaet to veie: en- 
ten er enstavelsestonelag indtradt ved kontraktionen, eller ogsa er den 
opr. betoning bevaret ved den udvei, at der er foiet en uorganisk en- 
delse til. Den forste vei er valgt i substantiverne jrc/ (m. kcdel), 8^1 
(m. sadel), mi (foraeldet mandsn. Sigurdr, Siogurdr); sagg (afskjadak) 
har vaeret naevnt for mig som et foraeldet navn for fakse, bromus seca- 
linus, men skriver sig maske fra laerd pavirkning; NB. k > gg; asm 
(f. kornspirer, i Lier in, smign. eigln i Sn. edda; prof. Bugge formoder 
at astn er af "^^gindi, besl. pgn og ^gg)^ tildels xrn (i Hof\ sedv. 
iefn (n erinde); fan eller fann (eller fa) (m. & f. en muskcl ved bun- 
den af kroen hos fugle) af foam, har en sammentraekning af stavelser, 
der ma antages at vaere foregaet allerede i oldnorsk. Ikke sameget 
ved foam > *fam, men desmere i briiar > brdr og *86a > ^ja savnes endnu, 
savidt jeg ved, formulering af regelen for denne sammentraekning; thi den 
forstc vokal skulde jo have hovedaksenten og har den virkelig, nar den f0r- 
ste vokal har en vidcre tungeartikulation (?) end den andcn: spoe > .<fj;dz9 (i 
Solor), moe (dat.) > m^g (gardsn. i Nedcnes og Lister og Mandals amter). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 29 

Tilfoielsen af et »uorganisk« a, som er den almindelige fremgangs- 
made ved sadanne substantiver bl. andet i Nedre Telemarken og 
Bamle, (Jefo, snib etc.) er mindre hyppig. Altid hersker den i jsire 
(m. kant, isaer pa t0i, afstikkende stribe), spSh (m. speil); formen syncs 
dannet af bestemt nom. s. (^arn); i det foran naevnte slvid (m. & f. 
pleiel) af '^sl^glll (slpguU?) viser vOkalen, at dat. "^slpgli og pi. 
*8l9glar bar havt indvirkning, men det kan muligens vaere skeet 
laenge for ubest. nom. fik udseende af at va^re et svagt substantiv. — 
kdffij9 (m.) bar modsat pse'y gaet samme vei som i skriftsproget. — /"ar , 
mOr\ brO/ er de sedvanlige former af fader, moder, broder ; nir de 
bruges med ubestemt eller bestemt artikel, bliver formen som svagc 
substantivers: dn fsLra, /"arn; men det er sjelden, disse forekommer 
udenfor sammensaetninger. 

Oprindelige tostavelses substantiver med vokalisk udlyd, i hvilke 
en mellemkonsonant er bortfalden, sammendrages undcrtiden; saledes i 
fimi (n. smedede sager, af smidl). stS (n ambolt, af stedi, m.), ftt (n. 
flyvende insekter, af *flygi), — men ktSd (n. klaede), trS^o sj. trS (n, 
indhegnet agerland, som midlertidig er udyrket), af tr^'di, altsa oldn. 
i (e) sammendraget med i, e, y, men ikke med e, dog muligens fordi 
de forstnaevnte (ligesom ogsa tt'Ba) forekommer ofte som sidstc sani- 
menssetningsled; gf^e (f. glaede) er maske pavirket fra skriftsproget. 
Tonelaget er bevaret, hvor rodstavelsens vokal var en mere fjernt- 
staende, sasom i spaa, og i fem. med lang rodstavelse, som sis (f. side), 
grOd (f. spire), f0d (f. fode), hd9 (f. hundyr, sv. hona). 

Svage hunkonsord med kort rodvokal og intervokalisk 6 viser in- 
gen indbyrdcs overen.sstemmelse : tru (traedebret pa rok og va^v) viser 
den form, man skulde vente af *troda, gen. *troiu, senere Hrti'u, 
men sa bar man fro9 (skum pa mclk) af froda, froiu % led (holade) af 
hlada, hl9iu og tugxl (f. haevd, kraft i jorden) af tada, t9du, i Valer 
dog behandlet ligesom Ud i sammensaetningcn tohdil (adj. som trainger 
megen godsling). 

I flertalsdannelsen pa -ar hersker tostavelsestonelaget, hvor det 
er historisk begrundet; altsa ikke i st. intetkonsord og ved kons.-stam- 
mcr: svL (m. vandkar), pi. sLrr, nu (m. grisetraug), pi. nu^7', sasr 
(f. pi. avner), — men ire (n. trae), pi. tr^(o)r, to (f. tn), pi. t(f(9jr. To 



*) Ogsa i Gudbrandsdalen er dette ord behandlet, som cm det havde 
opr. lang vokal (Bugge). 



30 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

hankonsord ligner konsonantstammerne forsavidt, formedelst gammel 
kontraktion, nemlig slco og ja (Ija), plur. skc^fd)r, jvi(d)r ^). 

Adjektiver, som i oldn. havde sin vokal i stammens udlyd, har 
cnstavelsestonelag i plur. og i sin svage form, dersom vokulen er d: 
hta, gr&j 7 a, sni&; samme forhold ogsa i tru (tro); — men nt (ny) og 
Jrri (kry) far a tillagt. — Ogsa hvor en kons. er bortfalden, er det for- 
skelligt. Man siger altid brsi i plur., sedvanlig br& (hastig, snar) og sto 
(solid), men oftest gtsis (glade), altid bdd (begge), gd9, btid. 

Ved verber af lignende beskaffenhed, er enstavelsesbetoning i inf. 
betydelig overveiende i hyppighed. Man har altid f. eks. : snu (vende), 
trii (tro), frij ti (v^ere tilstraekkeligt), It (tilhore, henh0re, kfr. sv. lyda 
under (Bugge)), ll (lide), bju (byde), re (snakke), kysi (knade), tra 
(traide), kri (vaere travlt og ivrig beskjaeftiget) og alle med opr. a i 
rodstavelsen og bortfalden konsonant, som dra, sksi, 7;a etc.; ogsa nogle 
med opr. dja som r0 (rydde), ste (st0tte). Praesens af alle disse har 
altid enkelt tonelag. — Men imod dem star der dog et ikke ringe 
antal, som ialfald sedvanlig bruges med tostavelsesform, f. eks. bid, 
rid, svid, nia (neie), bio eller bieo, brBd (besmore, afbr9'da)kun i Brv., 
ellers &re, IScL (rore, bevaege), Wea (vende eller plukke blade, af bledja), 
jea (genlyde, klinge, af hljoia) i Brv. J0, rea (be.smore, nemlig br0d 
under bagningen, af ijoia). Den hyppigere kontraktion ved inf. af 
verber fremfor ved substantiver synes at komme af analogivirkning fra 
andre former af samme ord eller tilslutning til en ny boiningsanalogi. 

2. Det er isaer fra nordenfjeldske dialckter bekendt, at stor 1yd- 
maingdc i rodstavelsen af ct tostavelsesord, der ender paa vokal, kan 
forvolde, at dcnne vokal bortfalder. Enkelte ord har ogsa i Solor un- 
dergaet en lignende forkortning, og i nogle tilfaslde ma man antage, at 
fonskellen ligeoverfor enstydigc tostavelsesform er i oldnorsk eller i andre 
dialekter har samme slags foranledning .som den trondhjemske apokopc. 
Men dette gelder ingenlunde om alle de tilfaeldc, hvor en la^ngcre form 
er bcdre kendt; ligcsom der allerede i oldnorsk forekommer f. eks. 
holmr og bolmi ved sidcn af hinanden, salcdcs kan der v?ere mulig- 
hed for, at f. eks. bvr (m. burre, lappa minor) er af en gammel form, 
der kun ikke er bevaret med sa stor udbrcdelse som borre, burre. 

En.stavelsesform for tostavclses moder fremdeles i kf/t\ i Valcr kdt 
(f hytte) af sv. koja. Bade dette ord og infinitiven d^'i (do) er jeg 
tilb0ielig til at ansc for virkelig apokoperede former; thi det er usand- 



*) Ligesom i t?(d)r foran kan nyt d indskydes ved analogi. 



1 894- No, 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 3 1 



synligt, at a skulde vaere kontraheret med dif;ongen saledes sonrende- 
vokal efter vokal ellers i verber (rO, tru etc.). I det sydlige af Solor 
bruges aim. fiirfy^r (f. tynd skive), hlin'tdr (f. seig trevl), spitl9r (f. flad 
stikke), medens de i nord mere eller mindre udelukkende forekommer 
med 'Vd og tostavelsestonelag, ligesom de hos Aasen opforte former. 
Det er en pafaldende overensstemmelse, at lignende svage substantiver 
som disse er de eneste, der apokoperes i Selbu, hankonsord som 
hommat (humle), nafsi (nagle), hunkonsord som asppat (aeble), sjnfi^, 
slirfiar, intetkonsord som ^astwdf (ksvle); men nar de nordligere byg- 
der i Solor sedv. bruger de naevnte tre femininer i svag form, vil man 
nodig tro, at forkortelsen i Solor bar vsret geografisk sammenha^ngende 
med den i Selbu. Den solorske kunde muligens skrive sig fra feilagtig 
rekonstruktion fra pluralis af dem, eller fra sammensaetninger. Imidler- 
tid er der endnu nogle ord af lignende form, som altid mangier -a i 
udlyden, nemlig komparativerne hefg^r (hoire), vin'stdr (venstre), lae^rfar 
(lasngre), og med hensyn til slige former af komp. pa -ri er der sam- 
menh^eng lige til det trondhjcmske, idet antallet af lignende kompara- 
tiver tiltager nordover. Superlativer er indeklinable som prasdikatsord, 
og svage pt. participier far i sadan stilling sjelden flertalsendelse, og 
enstavelsesformer af disse far saledes enstavelsestonelag i plur., formoden- 
lig pS grund af overveiende hyppig stilling foran punktum : dessar e hasst 
(disse er bedst), aspta. e jot (aiblerne er modne, eg. gjorte), sko'a, er 
sniordd (skoene er smurte). 

Blandt verberne er der en raekke, hvori ak.scntskifte og apokope- 
ring er rigere reprjesenteret. De verber, som horer hertil, har i sin nu- 
vairende form alle positionslaingde. De har den .sa^regenhed, at ikke 
alene er udlydende vokal bortfalden, men ogsa en, der folgcs af 5 (-a6i 
i svagt prc-et., -ai i prait. partic), og at tonelagct ogsa i prais. ind., 
hvor 9r foies til stammen, forbliver enkelt. De udgor saledes en cgen 
boiningsklasse, hvis rcgel er, at inf ender pa to konsonanter, i prass. 
foies dertil -»?• under enstavelsestonelag, priet. lyder som inf., og lige- 
ledes pt. partic, som dog mangier naesten ved dem alle. Saledes 
boies altid stvrtt (styrte, do, om dyr), .sedv. og.sa snerrk eller ofterc 
smmrh (snorke), stonn (stonnc), i Valcr tildels svvmm (svomme); disse 
har naturligvis personligt subjekt ^) ; og ^e2)p, i syd ^eps (haenge lost, 



^) Pa Eidskogen kommer hertil semiy pr. sen'riar (skonne), hvilket ord 
ogsa i en stor del af Osterdalen har apokoperet inf. Pa Eidskogen 
apokoperes oftest ogsa i adv. kdns(d) (kanske), der ofte forekommer 
in pausa som efterslaeng. 



32 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

slarke) kan aim. have skoen til subjekt. De 0vrige er upersonlige eller 
anvendes i sin apokoperede form ikke gerne personligt, men kun ved 
en overforelse, som endnu ikke er anerkendt af sproggehoret. Ved en 
stor del af dem findes der nemlig normale, svagt boiede sideformer, 
der sjeldnere anvendes sa som de forkortede, men sedvanlig personligt, 
isser kausativt til de her omtalte. Da genstanden maske kan have no- 
gen betydning for forstaelsen af aksentens vaesen, vil jeg opnaevne dem 
sa fuldstaendig, som jeg for tiden med tryghed kan. Betydningen kan 
ofte kun med stor vidtloftighed angives afpasset efter deres upersonlige 
brug; jeg bestemmer den derfor ofte ved at oversaette den tilsvarende 
personlige form, og dette igen ved henvisning til beslaigtede ord i 
Aasens ordbog. 

Nar man undtager de foran naevnte, kan de inddeles i dem, der 
beskriver 1yd, og dem, der beskriver bevaigelse; i deres anvendelse er 
det imidlertid sa, at lyden ofte skal betegne bevaegelsen, sjeldnere om- 
vendt. Lyden er det naermest, som omhandles i: dmnj) (jfr. hos Aasen 
dumpa), di'(i}n (dynja), gtomm (glymja), ktsLTHj) (klampa), kissss (give 
en 1yd som, nar noget falder tungt i en blod og klaibrig masse), krjei)p 
(omtr. =: knetta, Aasen, give et svagt knald), kyerrh eller yerrk (knirke), 
IcYjscsk (neutralt, svarende til knaska, Aasen), Icyastt (omtr, sv. til kny), 
kerr (ogsa med -d tildels neutralt, give en rallende 1yd), skerr (give en 
sitrende og skaerende 1yd, som der isaer kan opsta ved metalplader), 
skrxpp, i Valer s1criq)p (smelde, naermest som af at sla pa noget 
tomt og slapt, ogsa med andre nuancer), slorrk (med -» kausativt =z 
slurke), smekk (jfr. smikka), svasrm (genlyde), serr (med -a kausativt 
=z surra), tasss (give en svagt raslende 1yd som f eks. af at gi i bare 
stromper, med -d kausativt, tildels =: tassa). Mere direktc omhandles 
bevaigelsen i: bteks (med -d kausativt =: vifte), damm ogsa danip (= 
demba), detT (ogsa med -a, tildels personligt =: dirra), dr0ss (drysja), 
ftemm (flOyma), fms (med -a personligt — fossa), gross (grysja), gilst 
(ogsa med -a upers = gusta), hoirp (med -a personligt =: hoppa), Jiilsk 
(med -3 kausativt zz huska), hxrrk (ga darlig, ga, som det kan, jfr. 
harka 2 og hark n.), kelp (plumpc ned; tildels personligt, da og.sa -a), 
skvot}) (skvulpe), snnit (vise sig som i et glimt, eller streife), sjxrr 
(vibrcre, som en stalfjaer, der er faestet i den ehe ende; tildels personligt, 
skaelve), stromm (stromme), S0mt (vise sig som i et glimt), vekky i Va- 
ler gvwkk (fare sammcn, = hvekka). AUercde en del af disse har sin 
meste anvendelse til modifikation for andre verber, idet de er forbundnc 
med disse ved jjSd dd'^ (sa at det), f. eks. efo jikk, sd de hopp, for at 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 33 

beskrive fart og force; hvad de i sig selv betyder, kommer det herved 
lidet an pa, det bliver bare staerke gradsadverbier. Der kan derfor 
ikke opgives nogen betydning for dem, som kun anvendes pa sadan 
made: sokk (sokkd betyger jage), kost {kosta, til born, betyder kaste) 
og hsittj der udelukkende bruges i forbindelser som: fea?^ ^^^'^1 sd ds 
hsiftdr; det indeholder vel snarest en betegnelse af den luftbevaegelse, 
der opstar ved farten. 

I sin boining bar disse verber tydeligvis vaeret under pavirkning 
af de staerke verber, der bar positionslaengde. Men det synes ikke 
sandsynligt, at de opr. staerke verber, der findes iblandt dem, sa- 
som skrxpp, kyastt, dsunm og vekk bar trukket de andre med sig, 
(enkeltvis borer man ogsa staerkt praet. som kys,tt). Svage verber 
af den boining, hvortil opr. diii^n og gress horte, kan endnu mindre 
have udgjort den stok, hvorom de andre bar sluttet sig, da de fra 
forst af ikke havde den for dem alle faelles positionslaengde. Jeg 
bar temmelig sikker besked om ligncnde verber pa Hedemarken, i 
forskjellige dele af Kristians amt til langt op i GUdbrandsdalen, fra 
Amot, Tonset, Selbu og Orkedalen og fik alle steds undtagen for 

e 

Amots ^) vedkommende det indtryk, at de naesten alle matte vaere ver- 
ber, der i oldn. vilde have vaeret boiede som elska, sasom formentlig 
senit (stmt) og serr i Selbu, semt og sorr i Orkedalen. De foran 
naevnte opr. staerke verber boies tildels allerede staerkt pa Hedemarken; 
men de opr. svage findes dog der boiede som foran gennemgaet, dog uden 
-dr i praesens, hvilket ogsa mangier ved de staerke verber der. Jeg 
slutter derfor, at verber boiede som oldn. elska bar vaeret hovedstam- 
men, og at deres tonelag og endelse er forandret pa grund af staerk 
aksentuation, formodentlig in pausa, sa som i de foran beskrevne ud- 
tryk med sd dd, 

Enstavelsestonelag pa grund af eftertrykkets styrke tor maske og- 
sa saettes i affo (adv. aller, af oldn. allra), speTldr, (gradsadv. f. eks. 
speller n?, splinter ny), morri (gradsadv. i form af pr. part.: morn' 
^laeind = mutters alene), masftsL, sjeldnere ma vasta. (og md vxta) (ma 
vide), maske i Ilk i udtr. lik asns (lige ens) ved siden af lik^9 gO, 

Ligeledes regner jeg det naermest hertil, at infinitiv in pausa kan 
apokoperes i viljeserklaeringer med fdr, ks^ryn, skser (skal) og lett 
(lade): dd ksL^n' vse/ (det kan vaere ugjort, sta hen), fkr lig^ (far 
^i&g^)* ^ w '^^^s (la<^ ham reise), hvor man ogsi kan have v^ra. 



^) Amot led til at have nogenlunde de samme som Solor. 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No 4. 3 



34 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



fi og rasisd\ det kan rigtignok indvendes, at her infinitiverne hyp- 
pig star lidt under hjaelpeverbet i aksentgrad; men under selvstaen- 
digt ords betoningsgrad synker de ikke. Endvidere kan her nsevnes 
lokkeordet til heste, /"dTa, hvor forste stavelse er langt udtrukken, 
oftest uden at tonehoiden synker, medens den anden er omtrent en 
ters lavere — som afslutning; det er vel nom. pi. folar. 

3. Andre eksempler pa enstavelses for det forventede tostavelses 
tonelag skyldes svag aksentuation, overglidning. Under denne far ordet 
som sagt en noget stigende musikalsk aksent; ved analogi fra denne 
blev der ogsa valgt et stigende tonelag i samme ord, nir det stod i 
mere betonede stillinger. Saledes ved praepositionerne wij'war (under), 
jerinom (gennem), mifZa eller miflom (mellem); men sidstnaevnte ord 
som gardsnavn hedder miflam (i Grue). Prof. Bugge har gjort mig 
opmaerksom p&, at aksentuationen i fa'stdr og mctstar ma forklares pi 
lignende made, nemlig fra deres stilling ved egennavne, som i Solor er 
postponeret, f. eks. feayn md'ster (tante Karen), ligesom arnt f?J)hro 
(onkel Arnt), mens fab^bro for sin tydeligere forms skyld har beholdt 
tostavelsestonelag, nar det star alene. Ligeledes har han gjort mig op- 
maerksom pS det samme med hensyn til tv^s^n (tusinde), lant fra for- 
bindelser som ma?/'?/a tus'n ma»jw (mange tusinde mand). Tostavelses 
sporgeord har kun ^n og anden gang tostavelsestonelag, og det kun 
med staerk indignation i H/ke (i bet. hvem); i hvs's{9) (hvorledes) savel- 
som i hvrft(a) (hvorhen) ^) er tostavelsestonelag naesten umuligt. Lettere 
forekommer derimod dette i dkke i bet. af det sporgende enten (ut- 
rum); i forbindelsen iftd akkd — hse'lf. (hverken — eller) er AUkd al- 
mindeligst; i det tilsvarende hmi i Grue og Brandval er tostavelsestone- 
lag eneherskende. 

Et par ord kan antage enstavelsesform og -betoning overfort fra 
det tilfaelde, at de star med svag enklise. Adv. 8ti]ld hedder ofte sti\l 
i forbindelse med verber: siftB. still eller sita. stille, lisg(^) still eller 
lig^' stiyh'y deres apokoperede former efter opr. enstavelses verbalform 
danner afslutningen afet tostavelsestonelag: sif ^ay sW^Z (se senere pag. 39). 
Ligeledes ved naegtelsen iftB] nar den star foran punktum efter et ud- 
haevet ord, kan den have enstavelsesform, med ret fuldvaegtigt enstavel- 
sestonelag, men kan da veksle med ita med overglidning: iftd j'g, ift 
eller iita jB^ ite ; dil ft¥ ift eller dil f&r^ itd, ift og ite er henholdsvis 
frugter af lydmassens og rytmens indflydelse (jfr. § 14). 



*) At det sidstnaevnte ord idethele besidder nogen tostavelsesform, skyl- 
des formentlig analogi fra det varierende hDSs{e), 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 35 



Adverbiet aammen har enstavelsestonelag, ogsa hvor det er selv- 
staindigt ord, sasom i aj/a sam'(m)a, a/f 8am\m)a.; det kan (smign. i 
uffnm') v^re overfort fra den aksentsvage stilling f. eks. i to'sama., 
tr^Scimn. (kun to, kun tre), 

De komparativer, som har omlyd. har mest enstavelsestonelag. Der 
er en betydelig undtagelsesraekke, nemlig de, til hviike der i pos. ikkc 
svarer noget adj., men kun adv. eller praep., og som betegner plads i 
raekke eller retning, sasom 0vr9, frsemro, nerd^drd. Til at forklare dis- 
ses afvigelse traenges i dialekten kun at erindre, at de kun forekommer 
i bestemt form. Dette gelder dog ikke netnrd (naermere); det sammen- 
satte tonelag her maa forklares af formens eiendommelige oprindclse af 
n^rmeir. Til disse kommer endnu som undtagelse grei^rd, hvor omly- 
den, som ordet i det hele, synes lant fra tydsk, og komparationsfor- 
merne forholder sig til ?Vra (yngre), stv't-d (storre), som st^d^i', Icr^ftdr 
i kultursproget til de indenlandske konsonantstammer. 

De fleste omlydte komp. har altsa sedv. enstavelsestonelag saledes 
h^rd (bedre), sWrd [siexro), mir^n'rd, ae^jTrs (aeldre); men nar de forekom- 
mer med staerkt eftertryk, kan de fleste fa tostavelsesbetoning : &e>a, 
mir^nrd, f^3Bird (flere) etc. Aldrig forekommer tostavelsesbetoning i de 
»apokoperede« komparativer hifgdr (hoire), vivlstdr (venstre), Ise'rfyar 
(laengere). I 0sterdalen og de sydostlige dale i Trondhjems stift er for- 
delingen af tonelagene ved omlydt komparativ omtrent tilsvarende til 
denne, medens de apokoperede former tiltager i antal nordover : i Trysil 
gre^vdfy yrfv^j inen nord^dre, pa Tonset yrjrjdr^ tey'ydr, men norSddrog 
syrfridr ; i Selbu yrfv^ry tyrfydr, men ned^ddVy syrf^ar ; oftest stffro (storre), 
b^rd (bedre), sjeldnere starSy herd, Det bor saaledes vel heller ikke 
for Solor antages, at enstavelsestonelaget her er en folge af apokope- 
ringen. Det er med megen tvil, at jeg omtaler disse komparativers 
enstavelsestonelag blandt de tilfaelde, hvor dette skriver sig fra aksent- 
svaekkelse; thi skont disse adjektiver horer blandt de hyppigste ord, 
cr de dog slet ikke ofte svagt betonede. Heller ikke ser jeg grund til 
for sol0rsk at anvende den forklaring, som har vaeret frcmsat for lig- 
nende forhold i svensk, at det skulde skyldes analogi fra superlativ. 
Min grund til at omtale dem her, er den omstaendighed, at de kan 
skifte tonelag under en vis emfase — men denne emfase synes mig at 
have megen lighed med de forhold, der fremkaldcr uoprindeligt tosta- 
velsestonelag (pag. 26 f ). 

Dersom altsa tonelaget herd, SB^lTro kun er opstaet emfatisk pa 

samme made, som det sikkert er opstaet i h'trfnar (begynder) og i 

3* 



36 AMUND LARSEN. F.-H. Kl 

jaa etc. 1. c, sa falder den regel, hvorefter fremstillingen her er ordnet, 
at oldn. tostavelsesform giver tostavelsestonelag i nutiden. Enstavelses- 
tonelag i betri, ellrl, lengri kan isafald enten vaere begrundet i for- 
memes oprindelse, idet de, som Noreen siger (Grundr. d. germ. Philol. 
I> 457)*)> manglede enhver bitone p& endestavelsen, eller senere vaere 
indkommet ved analog! enten fra adv. som betr og lengr, eller fra 
andre ordklasser, hvori enstavelsestonelag fulgte med p + iomlyd i 
boiningen: langr, komp. lengri rettede sig efter ord som t9iig pi. t^ngr 
og taka pr. t^kr. 

4. Analogiens betydning for tonelagets uregelmaessighed er alle- 
rede oftere kommen frem i sammenhaeng med andre momenter. Her 
nogle eksempler pa, hvorledes den virker i boiningen. Nar et verbum 
pa grund af en eller anden tilknytning gar over fra en konjugation til 
en anden, sa kan overgangen i nogle tilfaelde indeholde en forandring 
af praesensformens tonelag; i mange bestar den ikke i andet, idet den 
sakaldte »genomlyd« ikke meget ofte findes i dialekten. De verber, 
der boiedes som duga, er for storstedelen kommen med i den boining, 
som nedstammer fra verber, der boiedes som spyija, fordi praet.-dan- 
nelsen var ens for begge. Derfor bar man nu praes. : dii^gar (duer), 
tv^r (taler), l^vdr (lever), tnr (tor); pa lignende made ogsa speFbr (spil- 
ler), vvfr (tager hensyn, lystrer, af virSir), mv^x (myrder). Ogsa den 
modsatte overgang findes, saledes ved vse^rfnar (oldn. Tenr, af Tenja), 
tsB^ndr (straekker, oldn. t>enr), vxUk^r (vekp), txUkdr (tekp), tasmmdr 
(temp). Det er konsonantforlaingelsen i stammens udlyd, som bar med- 
fort overgang til samme boiningsklasse som oldn. fella ^). 

Blandt de refleksive verbalformer er tostavelsestonelaget det ra- 
dende ; det kan findes i den refl. praes. form af naesten alle verber, som 
bar en refl. form, hvis betydning ikke er altfor meget skilt fra hoved- 
verbets; dette tonelag bar her vaeret styrket ved den reciproke brug 
med subj. i plur. 

Pi den anden side findes der ogsa som oftest former med ensta- 
velsestonelag af de verber, hvis stammes udlyd er nogenlunde bekvem 
for enstavelsesform, og isaer nar refleksivformen bar et nogenlunde selv- 
staendigt liv ligeoverfor aktiven. Man bar saledes bade spvx^^ og 



^) Anden udg. af N.s Altisl. u. altnorw. Gram, blev mig forst tilgaenge- 

lig under korrekturlaesningen. 
*) Til pr. txmmPT svarer inf tadntjz.^ hvorfor overgangen til en anden 

boiningsklasse der ma siges at vaere ufuldstaendig. De andre har inf. 

p4 d\ vseljm er dog kun altemativt med vamJB,. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 37 

spvrds, bade her^^ og herdSy bade i praes. ind. og i inf. De ogsa i 

skriftsproget temmelig tvilsomme refl. former af enstavelses sv. pt. 

partic, yndes ikke, men oftest bar de sammensat tonelag: ?isir meft^tds, 
hair ftyrddds cLt, ogsa fvr§^ At (bar fulgt binanden). 

Praes. part, dannet af enstavelses inf. bar altid enstavelsestonelag : 
gd^nss eller gctti (gaende), trends eller tru'n (troende, d. e. til at tro, 
palidelig), altsa tonelag lant fra inf. 

I substantivboiningen er ofte -(a)r uorganisk tilfoiet ved pi. af 
neutra; dette bar dog ikke ber medfort tostavelsesbetoning af staerke 
neutr., formodentlig fordi der sedv. ogsa kan bruges former uden -er: 
nmd og ndiXtdr (bornkvaeg), boi og boi'r (borde). Sammensat tonelag 
er ombyttet med enkelt i best. dat. plur. af kousonantstammeme : hse'n'- 
nom (baendeme), re^tom (rodderne) o. s. v.; aksenten er bleven overfort 
fra nom. pi. sammen med den omlydte vokal ; tbi af jaeit (ged) bedder 
oftest best. dat. pi. jxttoniy skont ogsa der nom. er jast'ter. 

5. Fremmedord optagne med bovedaks. udenfor f0rste stavelse 
bar sedv. flyttet den tilbage pa denne (se § 12) og det i regelem med 
sammensat tonelag: fegur (m. figur), ajparf?^ (adj. aparte), mSnott (n. minut), 
Sti^kkd (f. almanak), j^ael (m. vandrende bandverkssvend, t. Geaell); 
toVhdJk (m. tobak), er maske opfattet som en sammensaetning med to 
og derfor med enkelt tonelag (Bugge), 

I tydske lanord med opr. ver- og be- flyttes aksenten sedv. 
ikke tilbage, og den efter parti kelen folgende rodstavelse far enkelt 
tonelag: fvrta^tjai (fortaelle), hdhev'ja, (bebove), bdjirfrw eller b'irifm (be- 
gynde); de naegtende partikler u- og mess- bar enkelt tonelag foran 
sadanne dannelser, medens de ellers bar sammensat, saledes: u'fvsi]t 
(uforskyldt), mes^fiornd^gd (misfornoiet). De sammensatte moderne lan- 
ord musksLtdbMmmd (muskatblomme), peparmtrfto (pebermynte) og riga.- 
bdlsom bar endnu eftertrykket pa sidste led og det ved de to som to- 
stavelsestonelag. Nogle fremmedord bar mistet sin opr. forste stavelse, 
men bar enstavelsestonelag pa den, der nu kommer forst f. eks. lespdt 
(kv. navn, Elisabetb), Ixhifdi (elendig). 

Hvor bovedaksenten i fremmedord faldt pa forste stavelse, bar 
man i regelen beboldt den der som enstavelsestonelag: d&liter (doktor), 
rnx'ster (mester), snek'kar (snedker), /"rfar (frier), s^rop (sirup), rekti 
(rigtig), anUli (ordentlig), Zca/^/b (m. kaflfe), bras^mo (f fisken abramis 
brama, brasen). Det er besynderligt, at sidstnaevnte lanord (?) der dog 
ma antages at vaere forboldsvis gammelt i dialekten, ikke bar sluttet 



44 AMUND I.ARSEN. H.-F. Kl. 



Andre slags stedsnavne, hvori dog tildels iste sammenscEtningsled 
for har endt pa konsonant, er: gr&haerjd (et bjerg), r&hssrjd (ligel.), 
h^Ssehfa (ligel.), gr&'has'sfn (en graensesten) ; se'stiis., n^stilsi (som benaev- 
nelser pa garde inden en graend), men altid segg^Lrn, yieggarn; omvendt 
nig,'g3,rn, men mstiia; noggsirn (nordgarden) og nd^tila., pa andre ste- 
der no'sii(B.\ ogsa msdll' eller mas'll- (mellem-, af medal (eller *mell?)) 
pleier na^sten i alle tilfaelde at have enstavelsesbetoning ; i Solor kender 
jeg mse'lfgsirn, samt gardene masltlii (i Asnes) og maefddarn (i Grue) ^). 
Efter nutidens sprogfolelse inden dialekten hores en sammensaetning 
som f. eks. det foran naevnte grSChasrjd ualmindelig og kun mulig i et 
egennavn; man vil nemlig npdig taenke sig adj. gr& som rent beskri- 
vende, nar det har dette tonelag, man forestiller sig heller, at bjerget 
ogsa kan hedde bare gr& eller er en del af eller eiendom under noget, 
der hedder sa hvilket jeg jo i dette tilfaelde ingenlunde anser for 
den virkelige sammenhaeng med navnets dannelse. Den samme logiske 
forskel tror jeg at se mellem navne som de foran naevnte tordd'ru og 
skdrSd^'rii. biaber (blabaer) ma have tostavelsesbetoning, fordi adj. der 
tydeligvis er beskrivende; thi de fleste andre baernavne har enstavelses- 
tonelag.^) Jeg ser fremdeles fra samme synspunkt forskellen i tonelaget 
ved de ugenerede sammenssetninger, man danner nordenfjelds, hvor man 
siger nffsillsi, stOrhsssfn^), men j^skuiit} (Jon skolelaerer), arn'gUfn 
(gutten Arne, der flrn). Mere tydelig fremtraeder dog den forskel, jeg 
hentyder til, deri, at i Solor oldn. skid, nu si (f.) i sin aeldre betydning, 
kl0vet stykke trae, danner sammensaetninger med tostavelsestonelag {stg^- 
gafj sive)\ men i den deraf specialiserede betydning snesko kun med 
enstavelses: stbrastt, stferd, stspAv, si'vlU] ved de forstnaevnte tjener si 
til beskrivelse, ved de sidstnaevnte betegner det sammenhorighed *). 



^) Det sidstnaevnte er kanske ikke dannet af medal, da det bar tykt 1 ; 
jfr. dog msefdisi i Ullern i S. Odalen, der ligger mellem nordisi og 
S0disi\ i 0sterdalen derimod mas^lVdiset (Mellem- Diset). 

^) Navnlig jobber, brirfber (briv,n'ber), t'ij/per (tyttebaer), reaper (ribs) ; 
nogle mindre omtalte sorter bar dog tostavelsestonelaget. Alligevel 
bliver der et maerkvaerdigt modsaetningsforbold mellem aks. af baer- 
navne i solorsk og i Burtraskmalet, se Sv. Landsm. XII i, pag. 40. 

^) Betydningsforboldet er anderledes, end det vilde vaere i lignende 
sammensaetninger sondenfjelds ; de sammensatte ord naerraer sig ikke i 
mindste made til at vaere navne; bet. er den samme, som om adj. 
var bosfoiede. 

*) P^ grund af den enestaende form mk jeg her naevne mandsn. Wris 
af J>orgil8, savidt jeg ved det eneste bevarede oldn. tostavelses 
personnavn, som ikke har tostavelsestonelag — jeg bar bort tale om 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 45 

Men som oftest dolger analogierne hinanden, fordi de krydser 
hinanden. Den bestaende tilstand er jo, at det er visse ord, isaer sa- 
danne, der udlyder pa vokal, som naesten altid danner sammens. ord 
med enkelt tonelag; sadanne er f. eks. jsi (m. Ija), bru (f. bro), kti 
(f. ko), ro (f. vra), tO (f. ta), mens de fleste voider sammensat. Man 
kan jo konstruere sig forskellige teorier om, hvorfor det har fordelt 
sig, som det har; men bevislige er de ikke. For mig synes det ind- 
lysende, at grunden til, at ord, der udlyder pa vokal, fremfor andre 
danner sammensaetning med enstavelsestonelag, ligger deri, at de i re- 
gelen som iste sammensaetningsled har havt to vokaler, hvoraf den 
sidste nu er gaet op i den f0rste. Nogle af de her naevnte sammen- 
satte stedsnavne tyder pa, at der er tendens til det samme, hvor to 
stavelser i forste led er sammentrukne til en, ogsa da nar dette har 
udlydende konsonant, f. eks. i se/bvtt'n af ^Joar-, m^^xtrd og surd^- 
d'ru af *Siogurdar. Men hvorfor igen sadan kontraktion fremmer en- 
stavelsestonelag, kan jeg ikke indse, hvis det ikke skulde vaere, fordi det 
sammensatte ord derved far en noget fremmedartet form, hvorved en- 
stavelsestonelag der fik samme slags rolle som i ord af fremmedartet 
form, nar deres stavelseantal foroges (pag. 38). Et appellativ, hvis form 
synes at henvise til lignende dannelse er morffgrsiS (spiraea ulmaria, 
mj0durt); forste led er vistnok vaesentiig identisk med mj0durt, men 
kontraheret og rimeligvis paavirket af folkeetymologi (med fiskenavnet 
mortty Nar konavne, isaer de pa -lir^n og -ros, jaevnlig har enstav. 
tonelag (fKgrOSy iddlir^n, Wvdliriny aridros etc.), sa kommer det af det 
kaelende forhold til dyrene, som psykisk stiller deres navne naer i klasse 
med fremmedordene ^). Et forhold, som ofte har fremkaldt enstavelses- 



en niand ved navn oftsr, som synes at have levet for 2 — 3 menne- 
skealdre siden; men det er tvilsomt, om hans navn er identisk med 
Ottarr, og indfodt i Solor synes han ikke at have vaeret. 
*) Hertil kommer dog, at under navnenes forekomst i lokken (som kan 
antages let at ville beherske den smule anvendelse, de har i tale), 
si vil det forste led som det bestemmende og det mest varierende 
rimeligvis gerne trsekke de hoie musikalske toner af lokkens temmelig 
frit behandlede melodi hen pk sig. Jeg ma ved denne leilighed be- 
klage, at jeg ikke har havt anledning til ved speciel iagttagelse i hen- 
seende til lokning at undersege et spergsmal, som, sividt jeg kan 
huske, Ellis engang fremsatte i Transact, of the Philol. Society, om 
hvorledes de skandinaviske dialekter jaevner forholdet mellem melodien 
og tonelagene i den udenfra mindst pavirkede sang. Sk meget kan 
jeg dog vide, at der endog i kolokken ikke er noget straengt gennem- 
fort hensyn til tonelaget, uagtet teksten der er vaesentiig improviseret 
og saledes giver frie hsender, salangt evnen raekker. 



46 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

betoning, bade nar iste led endte pa vokal og ellers, er, at det har 
havt vaegt formedelst modScEtning. Dertil kan da ogsaa komme en be- 
tegnelse, for det forskellige logiske forhold mellem ledene, som foran 
exempelvis papeget. Det logiske forhold vil mest direkte have afsat 
ulige eftertryk og dette igen forskelligt tonelag. Man skulde altsa taenke 
sig f. eks. analogien for tonelaget i vSBfstx'^t (velstegt, se foran pag. 
39 f.) udgaet fra sammens. med afgjort sidsteledsbetoning (smlgn. i dan- 
net talesprog velkoinmen), modsat jen'nomstx'kl med eftertryk pa 
iste led. 



B. Kvantitetens Behandling. 

Kapitel 8. Kvantitetens egen udvikling. 

§ 18. Sproglydenes lasngde afhaenger forst af deres laengde i 
oldsproget. Dog har forholdet naermet sig staerkt til det standpunkt, 
hvorpa halvoens kultursprog star: at den stavelse, som baerer hovedak- 
senten, er lang, de 0vrige korte. Det aeldre forhold, at kort konsonant 
kan f0lge efter kort vokal i betonet stavelse, findes vel, men ikke laen- 
ger saledes repraesenteret, at det synes nogen fell, om man forlaenger 
en sadan konsonant indtil dialektens almindelige mil for lang konsonant 
f. eks. nar ordet naevnes materialiter, sasom i f^pa eller faj}|?a (v. tabe)' 
tdk& eller tdkki (flytte pa, oldn. t>oka). Laengde udenfor hovedaksen- 
ten er en hyppigere afvigelse fra det moderne princip, ogsa i kultur- 
sproget er der jo tendens til denne (Brekke 1. c. pag. 55 — 56); i sammen- 
satte ord og i fremmedord, som i kultursproget har hovedaksent, hvor 
der i dialekten findes biaksent (f. eks. natUy' : mttur), stottes laengden 
ved erindring om stamformerne. Usikker kvantitet i stavelser med bi- 
aksent er meget hyppig, isaer ved veksel mellem rytmisk og logisk- 
etymologisk aksentuation (se pag. 24) f. eks. Mbt'^a, eller heVre^ (en 
eng i Hof); den sidstnaevnte udtaleform synes pa grund af den yderlige 
korthed, hvormed det 2det e sedv. udtales, at vaere misforstaet i den 
nye matrikel, hvor den benaevnes Hebra (under Asnes praestegeld). I 
nogle ord og udtryk kan en lang stavelse med hoved- eller biaksent 
veksle med to korte, nemlig i de foran (pag. 34) naevnte med ift og 
U9 samt attd {kdmni att eller kdmm afe'), i afledninger som brokett eller 
hrlfkdtd (broget) og tilstedsadverbier af optir som ncf^dtt eller noidtd 
(nordover), m. fl. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 47 



§ 19. I den sammenhaengende tale indtraeder korthed, isaer korte 
konsonanter, meget let, nar det logiske eftertryk er ringe; pa den anden 
side kan der ogsa ske en usedvanlig forlaengelse i et ord, der har ekstra 
vaegt. Dette er en af de omstaendigheder, som har svaekket bevidst- 
heden om sadan stavelsekvantitet som kort vokal mea kort konsonant; 
Wpa kunde med eftertryk blive tappa,, og tsippd med ringe vaegt blev 
tkpe. Vokaler svaekkes mindre; i et eksempel som det foran givne 
o'fa pBxs'n ma fremdeles ansees for langt, mens ordets etymologisk 
givne tonelag er forsvundet. Dog forkortes ogsa vokalen isaer i partik- 
ler ofte; hdp (adv. tilsammen) giver tilknyttet til verbalformer et op, 
der ofte ikke er til at skelne fra forkortelsen for opp\ det samme ogsa 
i tiltaleord, som gdt{t)y tiltaleform af gut (m. gut), tbs{s), tiltaleform 
af t0s. 

Imidlertid virker den ekspiratoriske aksent ikke blot ved at for- 
laenge og forkorte; selv om den virker styrkende i to forskellige for- 
bindelser, sa kan det vaere pa forskellig made : i nogle tilfaelde forlaenges 
vokalen, i andre forkortes endog en opr. lang vokal, mens den folgende 
konsonant forlaenges. Det sidstnaevnte tilfaelde forekommer isaer, hvor 
et enstavelsesord, der udlyder paa vokal eller r (ogsa^), kommer foran 
et svagt betonet ord, der begynder med konsonant. I et eks. som 
sdrjfpd ^) synes den forste vokal ligefrem emfatisk forkortet og derved 
det tonl0se ords fremlyd truflfet af staerk ekspiration og derfor forlaen- 
get. Men nir i denne forbindelse pd ogsa selv far eftertryk, opstar 
der gerne pause foran det: sS pd ddae (egtl. se pa dig I d: nei, 
hvorledes du baerer (dig ad!); man siger, som det skulde ventes, iwSi'di 
(din moder), hvorved snarest stillingen og forholdet synes at fremhaeves, 
men ogsa woyd'di, som bare udhaever personen; man siger sedvanlig: 
jd V3Bit4td tdrddi (jeg ved ikke af det, ofte = det er jeg ikke sa vis 
pa) *), ya, J9 hax-s'sd (ja, det har jeg). Meget ofte forekommer det 
samme faenomen i sammenvoksninger som J2iggu^ n3e'^q,u, jammse (ja 
samaen) og i sammensaetninger, f. eks., for at tage eksempler af de tid- 
ligere naevnte stedsnavne, sWh^k (Skybak, i Asnes), rng'gBrn (Nygar- 
den). I mange af de tilfaelde, hvor det synes, som om udlydende kon- 



^) Formen s&-pd forekommer naturligvis ogs&. — I dethele bar faenome- 

net ingenlunde sa stort omfang i sproget i Solor (eller pk 0stlandet 

i det hele) som i Kristiansands stift. 
*) Med den sidstnaevnte betydning bliver eftertrykket logisk uregelmaes- 

sigt. Jeg har i eksempleme s0gt at begunstige idiomatiske maerkelig- 

heder ogsk i den retning. 



48 AMUND LARSEN. H.-F. Kl' 

sonant i iste led er assimileret med 2det leds fremlydskonsonant, vilde 
man med samme ret kunne anse den sidstnaevnte konsonant for spon- 
tant forlaenget pa den her antydede made, saledes f. eks. i fahbro 
(farbroder), noggarn (nordgarden). 

§ 20. I rodstavelsen forlaenges sedvanlig en i oldnorsk kort vo- 
kal, som kun var fulgt af en enkelt konsonant. I ^nstavelsesord er for- 
laengelsen isa^ gennemgaende, nar den f0lgende konsonant har stemme- 
1yd: 6ar (n. bar), dvr (f. dor), smU (adj. smal), hvt (n. hul), grsin (f. 
gran), riev (m. raev). Der findes vel ikke fa undtagelser, men grunden 
syncs altid let at pavise. Af fremmed oprindelse eller pavirkede af 
fremmede former er skrafl (adj. svag), sjyeU (n.) og spelle (v. spille), 
dawn (adj. lysten), tenn (n. tin) og maske mxhjn (konj. men). I endel 
verbalstammer, som kan synes udgaede fra enstavelsesform af det oldn. 
verbum, er kvantiteten lant fra tostavelsesformer med positionslaengde, 
saledes i iiir^n (v. dronne), driir^m (brele svagt), g^emm (klinge, gen- 
lyde), S0nnd (skonne), tse%nd (straekke), vx'r^nd (ogsa vaenjsi, vaenne), 
ensartet med disse ogsa ved stemmel0s konsonant i dress (drysse), gress 
(gyse), tsB*tftfd eller taskkd (taskke) og vxkkd (vaekke). Overfort fra 
seljdi er den korte vokal i sell (n. skille). Fra aksentlos stilling er vo- 
kalens korthed overfort i minn (m. & sporgepartikel, mon) og tss^ll 
(adv. & praep. til), hvor ogsa den palatale konsonant, skont etymologisk 
uberettiget, kan ansees for temmelig gammel, opstaet ved forstaerkelse 
af *i^l. Det er heller ikke tilfaeldigt, at sa mange af de naevnte verber 
horer blandt de pag. 3 1 f. gennemgaede apokoperede. Aldrig forlaenges 
vokalen foran m i enstavelsesord, men altid konsonanten, som i hamm 
(m. ham), lamm (f. den del af et dorhaengsel, som er befaestet pa doren). 

I enstavelsesord, der udlyder pa konsonant uden stemmelyd, er 
der isaer forlaengelse af a pa grund af den store kaebedistance ved denne 
vokal; men nar vokalen er en anden, bliver oftere konsonanten forlaen- 
get. Saledes foran k: mk (adj. ret), spaJc (adj. ikke sky) o. fl. ; und- 
tagelse danner slakk (adj. slap), som er af en noget uvis oprindelse; 
vekk (n. afdeling, strofe; vik hos Aasen), men kv^k (adj. kvik, rask), 
strekk (n. streg), Ivkk (n. lag), strvkk (n. strog) og strvk, men vik (f. 
abent sted i isen), pa Tonset vokk, Ved t: msit (m), Isit (adj.) o. lign., 
men nett (n.), fett (n. skridt), vett (n. forstand), bett (n. bid), brvtt (n. 
brud), Ivtt (n. lod, del), ^0U (n. kod) o. fl.; dog ikke sjelden mandsn. 
gutmrm for gilitvrm. Ved p: gsip (n.), skrsij) (n.) etc., men sepp (n. 
skib), grvpp (n. liden huling i jorden) ; i skvpp (n. skab) synes den kvan- 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 49 

titet, hvormed ordet blev lant, usikker. Foran s forlaenges oftest vo- 
kalen; konsonanten forlaenges i Imss (n. smastykker af halm, trae og 
lign.), maske i dvss ^) (n. saenkning uden synligt aflob, sumpigt sted), ofte 
i ness (n. naes), nar det er appellativ, men ikke nar det er stedsnavn 
(nSs). I dette ord samt i nett kan den korte vokal skyldes gen. pi. med 
-ja, i ^ett maske dat. s. med -vi, i feftt (n. skridt) forbindelsen med fetta}' 
(m. pi. fodder). Denne korthed ved stemmelos konsonant er dog for 
udbredt i landet og har for mange ekspl. i ordforradet (jfr. §§ 61 og 
62) til i sin helhed at skyldes sadan analogi. Ved s er forresten at 
ma^rke, at bade genitivformer og refleksive verbalformer, som far s ef- 
ter vokal (sedv. opr. lang vok.), har kort vokal og langt s, sasom 
trdss (v. at have hjemve, om heste), fvgds^ (v. forga), moss'mon (i Grue, 
af gardsn. mO)] denne forlaengelse af s er maske analogisk efter dem, 
der i tilsvarende former assimilerede t og 8 med s. — Karakteristisk 
for forkortningen foran B.er bygdenavnet GsaisaB (R. B.), nu jess^&s'n. 

Hvor der folger vokal efter en opr. kort stavelse, er vokalfor- 
laengelsen endnu mere eneradende end i enstavelsesordene, undtagen 
hvor konsonanten er m. Man har saledes savci (v. sove), Idgd (m. lue), 
7«a^a (m. have), gsLpsL (v. gabe), vaeta, (v. vide), spitil (f. liden traesplint), 
hnkii (f. hage) o. s. v.; men ved m forekommer kun af og til ama for 
sedv. ama, ^.twrna (opmuntre, skynde pa); andre ord med m mellem to 
vokaler har kort vokal og m kort, eller (med saeregen vasgt) langt, sa- 
som (f/amaji (gammel), lixmxr (hammer), nomir^n (adj. lam), underti- 
den gtimmail etc. 

Foran palatiseret k er vok. aim. kort, som i n'i^ill (m. nogel), 
spi^irin (adj. speget); dog undtages nse^ii}n (adj. nogen), vas^inyi (adj. 
vagen). Desuden er der kort vokal med kort konsonant (sal. at sidst- 
naevnte kan forlaenges) i nogle spredte tilfaelde: fdkd (v. flytte pa), i 
en del af Grue takd, niigUrn (best, m., en so i Brand val), faj)a (v. tabe), 
kdpdr (m. kobber), yxjnr (n. papir), vhmr (m. abor); andre, isaer sent 
modtagne lanord, varierer ogsa ved forlaengelse af vokalen, sasom 
dugi'd (m. frokost), skiit(t)9''ll (n, ^.f t SchatuUe), men()i)oU (n. minut). 

§ 21. Hvor der i oldn. var dobbclt konsonant efter lang vokal, 
er vokalcns laengde i almindelighcd opgiven. Forkortclscn er der ind- 



*) Ordet har m^ske lang konsonant; jfr. dans (m ) i samnie betydning i 
Valders, og dysso (f. pyt) i Valders; m^ske beslaegtet med dissa (v. 
gynge). 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 4 



50 AMUND LARSEN. H.-F. KI. 

tradt, forat der skulde falde det samme kraftige tryk pa den lange 
konsonant i dette fald, som der gjorde pa lang konsonant efter kort 
vokal, jfr. pag. 23. Ekspl.: vi^d (f. vidde), lett (adj. let), raett (adj. 
ret), slvtt (m. hoslet), bt^^t^ (v, praet. vsedede). Talordet einn har for- 
kortet vokal; det hedder a?*^n ligesa vel som det oldn, enn gor; denne 
forkortelse synes at vaere karakteristisk for de aller ostligste dele af 
landet i en temmelig betydelig laengde. 

I sammensatte ord, hvis etymologi ligger i dagen, er denne ud- 
jaevning dog ikke belt gennemfort, idet man tildels har lang konsonant 
uden eftertryk; man har derfor hdrrOt (f. harrod), mOftigin (pt. part, 
modtagen), mastU'i (f. medestang, eg. medetoi) og lign. Denne laengde 
forsommes dog oftest, og ialfald sker dette ved den ringeste svaekkelse 
af ordets eftertryk. 

§ 22. Foran to konsonanter forlaenges sjeldnere de i oldnorsk 
korte vokaler; den almindelige tendens er ogsa at forkorte de i oldn. 
lange vokaler. Nar man undtager de eiendommelige tilfaelde af kon> 
sonantassimilation, som indtraeffer ved r og 1 foran dentaler, sa pleier 
der i det hele at falde staerkt eftertryk pa den forste konsonant efter 
kort vokal, tilligemed nogen grad af laengde (positionslaengde). Det 
sedvanlige forhold er saledes, at der opstaar former som saJctud (v. 
savne), tdijnd (v. toie sig), baskrd (m. vaedder), h^sne o, s. v. og — 
mindre vel gennemfort — rae'ste (v. pt. reiste), h9^st (m. host), kvBvd 
(adj. egtl. kvalt, plaget af snue); den efter vokalen folgende konsonant 
kunde i disse ekspl. ogsi have vaeret skrevet dobbelt; t kan aldrig 
blive fuldt lang konsonant, saledes heller ikke i hx^m, men dog er ogsa 
den styrket ved eftertrykket. 

Enten vokalen i oldnorsk var lang eller kort, modarbeides dens 
korthed nu ofte ved forhold til andre ord eller former af samme 
stamme med ^n konsonant efter vokalen; dette gelder isaer de mindre 
hyppige ord; men ogsa mange af de almindeligste har heist lang vokal, 
sasom fint^ bront (adj. neutr., brunt), hxtlt (adj. neutr. belt), list9 (v. 
pt. lyste). Dog borer man ofte ogsa bront, p^nt, I'iste. Flere forbin- 
delser af to konsonanter med stemmelyd tillader forlaengelse af fore- 
gaende vok., isaer i det nordlige, nemlig isaer vt, vr, g^, gr\ forlaengel- 
sen skyldes stemmelyden. Man horer der oftest smiilEvaf (m. smedjeild- 
sted), fu'gai (m. fugl), nsigid (m. nagle), levdr (f lever), medens de hel- 
lere bruges med kort vokal i syd (fugfgaf). AUesteds sse't9r (f ) og 
Imra (m.). Gammel forlaengelse er der i a^kdr (m. ager) og formodent- 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE OIALEKT. 5 1 

lig er den fra dette ord overfort til sekrd (f. land, der ligger uploiet, 
siden det var ager); man skulde knapt vente, at gammel laengde vilde 
holde sig foran stemmelos kons. -(- r\ men i regelen holder den sig i 
ordet akr her tillands ; dog findes i Bergens stift hyppig former med for- 
kortet vokal f. eks. Wk'kor, Af oldn. eitr i syd ast'tar, i nord eft^r; 
derimod er vokalen altid kort i sv^ipd^ (f. feieskarn), som ma antages 
at repraesentere *sfi^pl. Ved kons. med stemmelyd bevares bedst den 
gamle laengde, f. eks i nse'i>dr (f.), nefvdv (adj. knap, karrig). 

Det er foran udtalt, at vokalens korthed og konsonantens for- 
laengelse oftere kan skyldes et j, der i oldn. fulgte konsonanten. Hvor 
man nu har nj, mj, ^ er der ogsa nu naesten altid kort vokal; men 
ved s og J af oldn. ifj, Ijj, kj er laen^den ujaevn, tildels vaklende i det 
enkelte ord, f. eks. r»5a (v. skrabe skasl af fisk), hses2i (v. ha^nge h0 
pa hesjer), risu (f. ruse), vsetfs. (v. tilse snarer eller fiskegarn), fx'tf^an 
eller oftere f^^RU (f. pi. best., stedsn., af fitjarnar). Isser er vokalen i 
nord oftc kort ved disse. 



Kapitel g. Vokalers kvantitet i forhold til 

lydassimilationer. 

§ 23. Undertiden er vokalen forlaenget og kons. forkortet, hvor 
der skulde ventes lang konsonant, enten en opr. lang eller en sadan, 
der var bleven forlaenget ved assimilation. Det er kun almindeligt ved 
konsonanter, der har stemmelyd, og derfor henvises man ligesom ogsa 
ved a'vai, fug9f foran til at sammenligne med de hos Sievers (Phonetik * 
pag. 215—216) omtalte forlaengelser, f. eks. forlaengelsen af vokalen i 
eng. kind, mild i sammenligning med tint, hilt, hvilken han forklarer 
deraf, at i de forstnaevnte tilfaelde har der vaeret tvespidset ekspiratorisk 
aksent tilstede. Jeg har intet indtryk af tvespidset aksent i de solorske 
tilfaelde; men afhaengigheden af aksentstyrken er abenbar. Navnlig 
mindes man derom ved nd; pa denne forbindelse har der nemlig ogsa 
andensteds faldt ringere eftertryk end pi nn; thi deraf ma det komme, 
at i Romsdals amt, Gudbrandsdalen og tildels 0sterdalen palatalisering 
er fuldstaendig gennemfort af nn, men ikke eller naesten ikke forekom- 
mer ved nd (jfr. Storm, N. lydskr. pag. 83), smlgn. ogsi vokalfor- 
laengelse foran nd i finsk-sv. mal, Sv. Landsm. I p. 92. I Solor er af 
lignende grund forbindelsen nd 'tildels behandlet pa tilsvarende made, 

4* 



52 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

f. eks. i an (f. and), men dog hdnn (f. hand), l3Lh^n (n. land). Ligesom 
i de § 20 omtalte tilfaelde forlaenges oftest a, tildels ogsa ellers for- 
trinsvis vokaler med stor kaebedistance. I Solor forekommer sadan 
forlaengelse i folgende ord: Ved rr i J«r (n. busk), n3sr (n. nar), 7iser9 
(v. narre), spjierd (v. splitte, oprive, et oldn. *8pjarra), men hasrr (m. 
fisken har, thymallus vulgaris), stvr (f. stargraes), vrd (m. arhane), tvr 
(adj. t0r), f1^ (adv. komp. for), bvr (m. burre); stry/ra og oftere stWre 
(adv. komp. storre), ^asrrd eller sedv. ^serd (f. kaerre) er vaklende; 
^adrirjy som ogsa varierer med ^aerriy henhorer opr. ikke hid. Derimod 
altid fervd (v. fare forvirret omkring, af oldn. fidra? Ross), derrd (v. 
dirre, Bugge formoder af et oldn. *di6ra), merrd (v. knurre) og nogle 
flere, der synes at have aeldre i, y eller u. Ved Id kun i ftaZ (adj. 
kold), dets neutr. kSLt og substant. Mh (m. kulde), som neppe med 
Aasen (N. ordb. p. 340) kan antages at komme af et oldn. *kali; thi 
ordet synes kun at vaere kendt fra steder, hvor man skulde vente lige- 
dannelse og »tykt 1« i et sadant ord. Ogsa sal (f. sold) kan regnes 
hertil, da man skulde have ventet, at det havde vokalforkortning lige- 
som dets afledning sae'lh (v. sailde, sigte). Ved dd: kun i rada (v. ga 
og drive, ga ledig), i Brandval rs-ddo eller radds (af radda, snakke), 
samt i nord i .racfo (m. stykke, strsekning af jord, skov), ellers r3i*d49y 
ra,dd9 eller r&dda. Ved nn: kun /"aw (f. fonn) og dets pi. fsenir\ til 
Bkrinn (adj.) hos Aasen svarer i samme betydning slarxin, som dog 
kun med tvil kan henfores under denne kvantitetsudvikling. Ved nd: 
vokalen a er i mange ord bleven lang: aw (f. and), awa (m. & v. ande), 
aww og ^nnil (m. ? & f. kort ski for hoire fod), brsindtt(9) (adj. mork- 
stribet, om farve pa kor), raw (f. rand), stisin (gardsnavn, Hof), ?;aw 
(m. jordrotte); kun i nord i 6*aw (m. sand) og hsin (n. band); men ved 
siden af disse har man bfanrw eller ?>fa?jW9 (v.), /aww eller /aijw (n.), 
st2L7in eller staijn (m.) o. fl. 

Af andr,e vokaler forlaenges kun e i grssin (f. graend), pa Toten 
grSn, som vel ogsa i Solor har vaeret den organisk udvikledc form; i 
nord ved analogi fra sing. raSndr (render), [Hmr (.Tender), men i syd 
rserfn^r, seHirm\ Pa Tonset, hvor forlaengelse foran nd ikke er aim., 
har man dog grw'yn = graend og griijn = grind, som svarer til ein 
og in; disse former stammer maske egentlig fra best. dat. s. og nom. 
pi. (som skulde have forlaenget vokal), idet de der er satte i forbindelse 
med oldn. grein, f. og grina, v. Indflydelse fra den side kan maske 
ogsa have virkct med f. eks. ved Solors grxm, men kan ikke have 
spillet nogen betydeligere roUe ved faenomenet idethele. Ved mm 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. S3 



kunde der maske vaere samme slags forlaingelse i 3Stm (adj. 
emmen) *). 

Nordenfjelds er der mange lignende forlaengelser, sasom aim. 
kail, ntr. kaJilt; i Selbu fsl (n. fjeld), ile (adv. ilde), ktem (v. klemme), 
i Alen beh (f. bjelde); hyppigst er den ved rr. 

En anden raekke »erstatningsforlaengelser« er de, som indtraeder 
ved konsonantassimilation. Nar langt p, 1 eller n skulde komme foran 
afledende eller enklitisk (a)w, afgiver den lange konsonant sedvanlig en 
del af sin kvantitet til den foregaende vokal, idet den selv slutter sig 
nair til eller gar op i endelsens n. 

I ord som kvae'll (m. aften), hd^lle (m. bolle) hedder derfor den 
bestemte form i nom. sing, sedvanlig kvx'']n, W^n, sjeldnere kv3S'lhi, 
bd^Vn. Lignende forhold er der ogsa ved pp, f. eks. i dexTi (i dirredc 
han; 2 dirrende) og nn og dets afarter; b^v!i} (bronden) af briiijn, 
hs^'f} (ha^ndeme) af hse'vfndr, Forhold ved pp og 11, der giver endnu 
na;rmcre parallel til dem ved nn, forckommer i Odalen, som bar 
prais. d^n' af derrd for solorsk derrdr (v. pr. dirrer) og kvs^ll (i Mo 
kvse'll) for solorsk kvx']yi. 

Forlaengelsen finder i Solor ogsa sted, nar n bar en anden kons. 
mcd stcmmelyd foran sig, derfor ved kakuminal udtale som i %rn 
(best. dat. f. s. alenen) og ved nasal, som i temn (< Hemrid-n, tomte 
han), Ix'^yn (best. dat. f. s. laengden). Sadannc ord som bvtt'n (m. bund), 
hvor stemmclos konsonant folger pa rodvokalen, har derimod sin be- 
stemte form ligedan med den ubestemte. 

Beslaegtet med de naivnte faenomener er ogsa forholdet der, hvor 
oldnorsk pi er gaet over til t. Sidstnaevnte konsonant cr da egentlig 
ct d i assimileret tilstand, medens det oprindclig assimilerende p selv, 
der gik foran dct, er bortfaldet (se § 38) med erstatningsforlfengelsc, 
som vistnok er meget gammel, da ialfald o foran p6 cr behandlet som 
oldn. 6, endog pa de steder, hvor p5 er bevaret som r; ekspl. i Solor: 
g\ii (m. gard), oi (n. ord). Ved oldn. pt > rt forekommer derimod 
mange hyppige ord ofte med kort vokal, endog mod analogien fra 



^) Nar jeg her taenker mig muligheden af, at skpinn og emmen eller 
former, som ligger disse naer, har vaeret udgangspunkter for de solor- 
ske skrsetn og setm, sk er det, fordi de kan have gaet gennem 6, 
ligesom grsom i bet. graend i Solor og xiyid (ra. ende) i Gran, i 
Lier og pi Romerike; men formodentlig er den lange kons. senere, 
isaer i emmen. 



54 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

andre former, som vasrtt (adj. n. vaerd), ivrft (adj. n. tort). Ved rd 

> rd forekommer der ikke lang vokal, uden nar d er eller ved folke- 
ctymologi har vaeret opfattet som en begyndelseskonsonant, sasom i 
Ivfda. (m. lordag). Ved rn er der na^sten altid forlaenget vokal, som i 
SasTip (f. stjerne), »rn (f. 0rn), i nord sedvanlig 4«^/<d, men vrn\ dog 
forekommer iidtale som siixniyj (v. surne). 

§ 24. Pa den anden side er en del af vokalens tidsvarighed ind- 
tagen af den folgende konsonant i en raekke tilfaelde, af hvilke de 
ma?rkeligste er ved nasalkonsonanter. Nasaliteten har vaeret fore- 
greben og har ved enkelte lange vokaler medfort en indsnavring i ar- 
tikulationen mod slutningen af deres varighed, der senere, da nasalvo- 
kaler blev opgivne af sproget, blev siddende igen som nasalkonsonant. 
Saledes er det som bekendt gaet ved forbindelsen -aun i oldn. steds- 
navne, idet der mangesteds i landet findes sJct^n < Skaun, frQt/nar < 
Fraunir. I Solor er der ikke andre sikre eksempler pa denne lydbe- 
handling end rdffV (n^« rognetrae), mens pa Tonset alle gamle lange 
vokaler (undtagen d, 9' 6, 6 og 0') regelmaessig behandles sa foran n, 
f. eks. has'ffn (n. ben), sviyn (n. svin), hrovn (adj. brun), tryTjnd (n. tryne). 
Derimod indtraeder forkortelsen i Solor almindelig foran t», sasom i 
tomm (adj. tom)), tvmm (m. toile), giommd (v. glemme); efter behag 
kan vokalen eller konsonanten udtales lang i ord som ummak (m. 
umage), onimot (stedsnavn, Amot); derimod forekommer der ikke for- 
kortelse af i, f. eks. i grlmd (f. grime) eller ei, f. eks. raeim (f. rem); 
hemm (n. & adv. hjem) og hemm^ (adv. hjemmefra), har nemlig sand- 
synligvis faet denne form fra heim i svagt aksentueret stilling. 

Det synes sandsynligt, om ikke sikkert, at den temmelig udbredte 
vokalforkortning i verber afledede med na: tildels bfdnnd, grdmio, men 
altid tend (^idna), stsind (stadna), og i subst. pa ning, bade kiinniri (m. 
kilning, fladbrod med smor) og Iciennirj (m. klaidning), er af lignende 
oprindelse. 

Lang vokal foran gammelt eller nyt j forkortes, idet den sammen 
med dette gar over til diftong, f. eks. kl^'ja > ktaetd (v. kl0, intr.), 
hfi^gende > hmdn (n. pude), pla'gja > pidid (v. ploie), hpfudgerS > ^hdtijasf 

> hawf (f. hovedgerde). I Asnes og Valer er der ogsa tilboielighed for 
at forkorte foran J, som ofte i tUre^^iijn (adj. tidlig oppe om morge- 
nen), men det gennemfores ikke. 

Nogle forkortelser foran t er derimod ikke fysiologisk foranledigede, 
men pavirkede fra andre former, sasom i Mita (v. true med handen), 



♦1 
I 



l894- No. 4. DEN SOL0RSKE DTALEKT. 55 



smUtd (v. besmore gam til vaevning), hos Aasen smita, st)X'^td (v. 
svede) og svse'fto (m.), hvor den korte vokal er overf0rt fra prait. ; 
samme arsag har virket i hett'<) (v. hedde). 

Forljtngelsen af d efter opr. lang vokal i verbalboining, f. eks. 
tru (v. tro), praet. trii4da, beror pa sammenslutning nied verber som 
t>r9'da, pt. J>r^'dda, nu fre, pt. treddd\ dertil koni ogsa sjeldenheden af 
d som kort konsonant i ind- og udlyd. Af sidste grund cr d forlaenget 
i de vaesentlig freminedc ord h&ddd (konj. bade) og /i?«^d, i syd Ivdd 
(n. lod i vsegt); dcrimod har det undtagelsesvis holdt sig, skont kort, i 
det udenfra tilkomne mandsnavn hrBdd, tildels i pt. af det fremmede 
ord a?rte (arbeide), som har pt. ssrheda *) (eller serh^), og formedelst 
aksenten i >Hliri fvhRtjfnoda^ og lignende udtryk. 



C. Lydenes behandling. 

or. Aksentens betydning for lydene. 

Kapitel lo. Bemserkninger om betoningsgradernes 
fordeling og deres forskellige virkning. 

§ 25. Nar den lydlige beskaffenhed i nogen grad indvirker pa 
samtidens aksentgrad af ordenes og saetningernes enkelte dele, sa er 
dette ikke alene begrundet i de rent fysiske forhold ved artikulationen, 
men er ogsa traditionelt, fordi nemlig aksentgraden pa sprogets tidligere 
trin har indvirket pa nutidens lydform. 

Det er savel historisk som af dialekten selv indlysende, at solor- 
sken udgar fra et punkt, hvor hovedaksenten i regelen ligesom nu har 
ligget pa rodstavelsen. Aksenten har der vaeret vilkaret for al den 
normale lydbehandling og sedvanlig har den gjort rodstavelser lange, 
om de ikke for var det, f, eks. dag(r) > dsig, lit(p) > lett. Om denne 
aksentuation har havt en undtagelse, om nemlig den biaksent, der har 
ligget pa 2den stavelse, nar iste var kort (Noreen i Grundr. d. germ. 
Philol., I. 457) her har vaeret hovedtone i senere oldn eller efter den 
tid, saledes som i nutiden i Tinn, f. eks. i Iovvl af oldn. lofa, kan ikke 
bestemt afgores; forholdene tyder mere pa, at der har vaeret blot 



*) Vel for det sjeldnere aerbedde. 



56 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

biaksent, som der jo endnu er, skont vel af en ringere styrke sammen- 
lignet med hovedaksenten end i tidligere tider. Vokaler er i den stil- 
ling bevarede, men konsonanter er ofte svaekkede, f. eks. smsJcs, (v. 
smage), ^a'ma (adv. sammen). Ved sammensatte ord er det af histo- 
riske grunde sandsynligt, at hovedtonen ofte bar ligget pa sidste sam- 
mensaetningsled, f. eks. i kvindenavnet pasnnib af skriftsprogets Per- 
nllle; ogsa den omstaendighed ved denne dialektens torm, at -ern- 
ikke er bleven til a?'>jw ligesom i kvem > kuse'ijn, taler for det samme. 
Det synes dog ikke sikkert, at dette kriterium alene kan anvendes til 
at bedomme, hvor hovedaksenten bar ligget. Det er nemlig meget vel 
muligt, at en lang forste stavelse ikke havde fuld hovedtone og sa- 
ledes ikke bar (Set normal lydbebandling, nar en staerk biaksent 
fulgte lige cfter. En aksentuation af den art synes det at vasre, som 
de korte tostavelsesord (lata, vilcu) bar i N. Gudbrandsdalens dialekter. 
Dette kan maske anvendes pa mandsnavnet tvUvv af l>orleif(r) ved si- 
den af gardsnavnet td^hrn af *l)orleifBru6. Undertiden betegner 2det 
sammensaetningsleds lydbebandling tydelig, at dette bar bavt hoved- 
aksenten, forsavidt man ikke S0ger arsagen i folkeetymologi, f. eks. i 
ik{Ji)d"r^n (m. ekorn), liir^nvitu (f. bagatel); tbi lydbebandlingen er gan- 
ske som under hovedaksenten. Af kun praktiske grunde vil jeg dog 
samle, bvad jeg vil meddcle om aksentens virkninger udcnfor den nu 
stairkest betoncde stavelse under »biaksentens virkninger « og »aksent- 
losbedens virkninger «, ligesom ogsa disse selv forekommcr noget ujaevnt 
og derfor ikke strengt kan skillcs i behandlingen. 

Aksentlosbed indtraeder i) i aben stavelse efter lang rodstavelse, 
sasom hakh), 2) i forskellige boinings- og afledningsendelser, selv om de 
er lukkede, 3) i mindre lydrige stavclser mellem hoved- og biaksenten 
og 4) i stavclser, der gar foran en hovedaksent. 

Folgcn af aksentl0shed er assimilation, den mindste mulige 
bevaegelse for taleorganerne ; denne bar tildels medfort fuldstaendig for- 
svinden af stavelsens sonant og dermed af hele stavelser, sasom i 
stvrtt (v. styrte, do om dyr), asJcsis (m. eksersis), dels kun, at det er 
ligegyldigt hvilken sonant stavelscn bar, nar der blot er det overleve- 
rede antal bvilcpunktcr for den musikalske aksent; hvis da lydforbin- 
delsen indeholder en konsonant, som pa denne plads kan vsere stavelse- 
baerer, sa antager konsonanten denne roUe; hvis ikke, saettes pa voka- 
lens plads ellcr i dens naerbed dialektens svagest artikulerede vokal, a, 
som kan antages for at repraesentere den tungestilling, som er inter- 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 57 



mediaer for dialektens hele lydsystem, f. cks. i bakkd, evdrh'i (gardsn , 
GBAra BoBy (dat.) i Dipl.). 



Kapitel ii. Hovedaksentens virkninger. 

§ 26. Den kraftige aksentuation er, som anfort, hovedbetingelsen 
for den lydbehandling, som, fordi den gelder den betydningsrigeste del 
af sproget, ma kaldes den normale; den ma naturligvis af samme grund 
vaere forholdsvis staerkt bevarende. Dog bar hovedaksenten ogSa 
(som »stark geschnitten « ? Siev. ^ pag. 166) rammet konsonanter saledes, 
at den selv bar frembragt en artikulationsforandring, enten nar den 
bringcr dem til ligesom at bryde sig imod hinanden, f. eks. nar vcrbet 
v&gne hcdder v?Mnd, men plur. af adj. v&gen, fordi dette bar lang vo- 
kal, ikke pleier fa noget ty men hedde vaJaw, — eller ved en endnu 
mere direkte indvirkning pa lydcne, sasom i de »mouillerede« former 
af nn," 11, dd, idet disses mouillering (overgang til forganelyd) er skeet, 
forat man skulde fa anvende en kraftigere del af tungen 

§ 27. Dog kan dcr i virkeligheden ogsa siges at vaere biaksent 
cllcr aksentloshed i dele af selve rodstavelserne ; ialfald indtraider der 
jaevnlig forandringer i dem, som ma karakterisercs som sviekkelser af 
samme art som ved sadan. Nar aksenten nemlig bar modi og for- 
staerket en konsonant, bliver en, der folger straks efter, ofte sa svagt 
aksentueret, at den ikke kommcr frcm i sin forskellighed fra den for- 
sta^rkedc. Saledes gar det i Solor med forbindelscrne mb, nd, ng og 
Id bade i indlyd og i udlyd, i ord som A-amm (m.), ^xrmns (v.), hdmi 
(f. hand), sx%tw (v. sende), stdyri (f. stang), 8ta.yij9 (v. stange), fse'll (m. 
feld), S36'lld (v. saelde). At det er den forste konsonant, som slapper 
aksenten saledes, at af den grund den anden bliver assimileret, tror jeg 
at kunne slutte af forholdet ved disse forbindelser f. eks. i Selbus og 
Guldalens mal. Der forekommer der nemlig ogsa assimilation af nd 
etc., nar de star i udlyden; men nar en vokal folger, er det gamle for- 
hold (i forskelligt omfang) bevaret, fordi der da kommer ny ansats af 
udanding og stemme, f. eks. hdr^n (f. hand) men hdrjfdd (handen) i 
Selbu. Det, at det nye udandingsstod ikke pa samme made medforcr 
bevarelse af d og 17 i Solor og pa 0stlandet forovrigt, er ikke sa at 
forsta, at den naevnte forstaerkning der skulde vaere mindre, men kom- 
mer deraf, at analogi i boiningen er staerkere gennemfort sondenfjelds. 



5^ AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



At denne assimilation skyldes aksentforhold, sees endvidere deraf, at 
nd leilighedsvis kan forekomme bevaret endog udenfor rodstavelsen i 
ord, der netop altid er staerkt udhaivede, nemlig i de gradsadverbier, 
der er dannede i lighed med praes. partic. f. eks. asttrRtida (tfirit), 
hrad^rimndd (hastt). 

Noget lignende af dissc forbindelsers behandling i de naevnte 
trondhjemske bygdemal foreligger der i svf (adj. selv), der i bestemt 
form og i flertal hedder svlvd\ ogsa '\ sell (n. solv) er it bortfaldet ved 
aksentens svaghed, men vel vaesentlig udenfor dialekten. 

Mindre ligefrem er forholdet ved Ig og rg, som nu sedvanlig er 
bleven Ij og rj, ikke blot i Solor, men ogsa idetheletaget i de la- 
vere egne pa 0stlandet, i 0sterdalen og det meste af Guldalen. Muli- 
gens findes der fleresteds i disse to dalforer et og andet ord med Ig, 
rg\ Trysil har ialfald tildels drg for Solors ssrj (adj. strid, ihaerdig). I 
Solor kender jeg kun rg bevaret i konavne, f. eks. hasrgdlirfn samt for- 
mentlig i hankonsordet derg Qiaeild det^gd^i, hele hoben, hele straekningen, 
vistnok opr., som dorg (Ross N. ordb. p. 103) om maengde, men nu mest 
lokalt), som ma antages at repraesentere et *durg. Da disse dialekter 
med sit ^j, rj er de samme, som mindst palataliserer g til j i boinin- 
gen, synes det besynderligt, at den palataliserede form er bleven den 
herskende i disse to forbindelser. Det er dog formentlig ogsa folge af 
svag aksentuation, men i en temmelig gammel tid: den svaekkelse af 
udandingen, som r og 1 forarsagede, hindrede g i at ga over fra udta- 
len g til g der, da denne indtradte i andre stillinger; derfor indtradte 
ogsa j for palataliseret g efter r og 1, sa at berg, dat. *beiji maske 
har vseret samtidigt med lag dat. *la^i *). Da sa senere bade g og ^ 
bortfaldt af Solors lydsystem var der naesten ikke anledning til at ind- 
saette g i former for berg. Istedenfor at indsaette j eller ^ for ^ i 
7n&rd (m. morgen) har man ladet det falde aldeles bort — ordet har 
dog ogsa samtidig havt kontraherede former med udtra^ngt g^ stam- 
mende fra former som oldn. pi. mornar (morgener), som dog nu mang- 
ier i dialekten. I rn^rit for andre dialekters Margit (kvindenavn) og 
tffris for andre dialekters tgfjus af f orgils, er ogsa g bortfaldet, 
kanske tildels ved dissimilation foran i. 



^) Den tidlige indtraeden af j for palatalt g efter 1 bevises foruden ved 
skriftlige vidnesbyrd ogsa deraf, at tiljaevning er indtradt efter Igj i 
botjil (f. bnlge)) tildels ogsk i hvtjd eller hvija (m. en stor bundt 
h0 eller halm). 



1 894- No, 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 59 



§ 28. Ogsa efter lang vokal er aksenttrykket svaekket; mange- 
steds i det trondhjemske er der epdog betydelig kvalitativ forskel pa 
k, t og p efter lang og efter kort vokal ; t efter lang vokal synes 
endog sommesteds der at vaere bleven til d. I Solor bar jeg ikke 
maerket nogen tilsvarende svaekkelse af de stemmelose eksplosiver. 
Derimod svaskkes g bos mange efter lang vokal til ^, bvilket dog ikke 
er bevidst. Opgivelsen af 6 er vel begyndt i aksentlos stavelse og ef- 
ter opr. lang vokal, som i bis (v.) af bida, vim (m. kuld, isaer et talrigt), 
om det er af vei6(r), — og senere fortsat til dem, der bar senere for- 
Isengelse af vokalen, som gtsi (adj. glad), stand (v. stanse). 6t er bort- 
faldet i rast (n. rede) og S0 (adv. syd). Oldn. g er i Asnes og Valer 
sedv. bortfaldet efter au, og efter o er det oftest vokaliseret sammen 
med o til aw, begge dele kun foran vokal og i udlyd; haii (m. haug), 
hail (m. hu), hiid (v. lauga). Ligeledes er g vokaliseret og bortfaldet 
i en del ord efter 1 f. eks. kri (f. krig). Oldn. f i udlyden og mellem 
vokaler er bortkastet i Jcyi (m. kniv), tildels dog kyiv, daiiJw^ (adj. 
tunghort, dov), hvor daufr kan vaere forvekslet med daudr; hyppig 
ogsa i Isil for hilv (v. lov); sjeldnere, mest i syd ffdiie for gdilve (m. 
storkarl, praler).og gail for gdUv (praet. aif guve, v. fyge). 



Kapitel 12. Biaksentens virkninger. 

§ 29. a. Som foran er antydet, er biaksenten i solorsk ret skik- 
ket til at bevare vokaler i deres saeregne beskaffenhed ; men konsonan- 
ter falder lettelig belt bort, eller svaekkes. 

Til biaksentuerede stavelser kan man regne endel meget benyt- 
tede, ofte aksentsvage ord. Dertil vil jeg henfore verbet ^a (n. tage) 
og dets boiningsformer, pr. tse^r eller t^gdVy pt. tog, pt. part, i syd 
tgeimi pi. tas'r/tw, i nord tigiijn pi. tlgnd. Af npkkut bar Solor na eller 
waa; mellemformen, n&gd, er almindelig i Gudbrandsdalen. Til nda 
svarer ogsa de 0vrige former af ordet, m. s. na^n, f s. og hele pi. nda,. 
Men for plur. er der en differeiitieret form, som naermer sig meget til 
aliquot i betydning; den hedder i syd ndugrd, i nord ymird\ npkkurir 
> *nogre > ndilgrdy ligesom hog(p) > hmg i syd, > hdil i nord. Parallel- 
former med samme betydning forekommer noget opover 0sterdalen og 
mod vest til Randsfjorden. Ligedan behandlede former findes videre, 
f. eks. i Selbu w6r(a); entalsformer som nugtir^n i Gudbrandsdalen, nu- 
gir^n i Tydalen borer ogsa herhen. Af jak j5; Nes pa Romerike bar 



6o AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



jBg\ af mek, l)©k, sek, mae, dx, S3b\ af mellemliggende former kender 
jeg fra Nes niasqy dBq, sseg, fra Tonset 7n^t, d^^, s^t. 2 pers. pron. i 
pi. hedder i de obi. kasus der^ i nord do; nom. af samme i Grue og 
nordligere di^; disse bor dog neppe afledes fra dualisformen ykkr > 
*dykkr, hvilken derimod med bevaret kk danner udgangspunktet i 
Odalen, Hedemarken og Elverum. Eiendomspron. for 2 pers. pi. hed- 
der ogsa d0r og i alle omgivende bygder der eller ddr, idet der er 
straebt efter lighed med rar. Af mykyt (jfr. nod) mi a eller nu\ af 
t)ykkjaz og pr. J)ykkiz t'iss (synes). Af ok d, af auk <nl, aldrig 
med g. 

Oldn. g forekommer behandlet netop pa samme made, som det i 
dc naivnte ord er skeet med k. dra (v. drage) bar ganske tilsvarende 
former til dem af ^a, og bar vel ogsa indvirket pa disse. 

Saledcs ogsa ^a' (v. pt. sagde) og W (v. pt. lagdc), fordi disse 
ord cr sa hyppige, medcns det formelt ligestillede tagd^ ingen svsek- 
kelse bar. Plur. af dsig hedder dar; g bortfalder ogsa i de hyppigst 
brugte af ordets sammensaitninger, basom mi^^dsi (middag), sitivida (son- 
dag), tss hdrd'das (til hverdags), hxrddxs (helligdags), men nom., som 
er sjeldnere, hedder altid haeijdddig. stugil (f. stuc) i usammensat form, 
men i sammensat f. eks. baesiu (f. badstue); hiassil gardsnavn i Valer, 
skrevet Knashaug. Adj. pa -eg, -ig, -ug mister g: fx^il (faerdig), gr^xi 
(ivrig pa arbeidet, tidlig oppc om morgenen), iH^ (tidlig), dull (darlig); 
i ntr. dels som stamformen dels med -kt {fxtilkt etc.). aw<j af annat- 
tveggja. rg i andct sammensa^tningsled bar mistet g, hvor etymologien 
er gaet nogenlunde i glcmme, f. eks. ir/fjahvr (kvindcnavn, Ingeborg), 
fiVV^bjer (f. fingerbol), so^har (i Brandval), sothier (i Valer), gardsnavn, 
skrevet Solberg. ng synes bortfaldet i ga af ganga; ialfald vildc for- 
men lade sig lydlig forklare uden at antage indforelsc af formen ga 
udenfra. At ga hedder nemlig i Storen gayr/ eller gdy det sidstnaivnte 
naturligvis opr. hjemmehorende i svagt aksentueret stilling; i Selbu er 
denne form cneherskende, men i en a;ldre skikkelse nemlig med nasal- 
vokal: gd. I Tydalen, Holtalen og Tonset hersker formerne gd eller 
gvi. Da nasalvokaler abenbarlig bar vreret tilstede i solorsk og i 0st- 
landsk i det hele under udviklingen fra oldnorsk (jfr. f. eks. § 24 og 
senere kap. 29) og da « ved sin dybere klang er skikket til at ga 
over til a, ligesom den ogsa i en tidligere periode bar gjort i oldnorsk 
gds o. fl., sa synes det rimeligt, at formen ga vel er bleven stottet ved 
den indtraengte danske form, men ogsa ved sin egen udvikling vilde 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 6 1 

vaere kommen til samme punkt^). Nar man i Nordre 0sterdalen og 
Sondre Trondhjem har ga og ikke g& sa kan dette forstaes saledes, at 
nasalt a der var i bnig, efterat overgangen & > & var afsluttet, men at 
den sydpa blev opgiven tidligere, — miske et forhold omtrent som 
mellem Solors-ftdn (n barn) og trondhjemsk hdn, i Selbu med vaklende 
nasalitet. t i aksentsvag stilling er jo tildels i oldnorsk vekslende med 
d; det har derfor i dialekten for en stor del delt dettes skebne; det er 
bortfaldet i enstavelsesordene a (at, ved infinitiver), i som ubest. art. i 
ntr., af eitt, d5 af JisBt, te (v. lade) pr. l&r^ sjeldnere lett[d) pr. Ieft9r\ 
i boining og afledning i to- og flerstavelsesord er det altid borte af en- 
delserne -it (et) og -at, altsa' beri (baret), dvvi (dovent, f. eks: om 0I), 
svmna (sovnet), mgd (oiet), hu'sd (huset). 6 er sagodtsom altid bort- 
faldet; undertiden findes det erstattet med d i det for naivnte praet. 
serhedd (arbeidede), som dog kan vaere d for dd ; hyppig i dinn fvdeni- 
mdda^' (din fordomte-) og andre forbandelser ; i Brandval (samt i Oda- 
len) i vsddse, i Grue og nordligere vesse, vsesse (f. & n. under, maerke- 
lig ting), formodentlig et *vid(r)ijd i cas. obi. = *vi8(r)8J9'' — ordet 
har ligesom forbandelsen en vis hoitidelighed, hvilket ofte kan bevare 
gamle udtaleformer. Af ftadda (havde) findes ny svaekket biform /iar 
eller h^, 8 efter r i sidste sammensaetningsled, ligesom g (p. 60) i ma^a?' 
(Jcodsuppe med erter og gryn) af matgerd, i et par andre tilfaelde er 
o snarere udtraengt foran nom.s p, hvorom senere. n er bortfaldet i 
navnet jQ af Jon, men grunden til at den svagere aksentuerede form af 
ordet her er bleven herskende, synes ikke let at fatte ; maske er bort- 
fald af n efter lang vokal ikke knyttet til svagere aksentueret stavelse, men 
til at n ender stavelsen, jfr. i Saetersdalen, at forste sammensaetningsled og 
adj. i fem. mister n [sai, adj. f. sen), men subst. som ham beholder 
det. De ovrigc enstavelsesord, hvori n er bortfaldet i udlyd, star dog 
ofte svagt betonet : fet (num. f. en) af ein, af samme ord som ubest. 
artikel i, i Selbu baegge i\ de possess, pron. i fem. mi, dl, si, i Selbu 
ml etc. ; hon > ho og endnu mere svaekket a, i Selbu ho og a. For- 
merne a og a kan maske vaere ikke af hon, men af oldn. akkus. hana, 
da denne form f. eks i Selbu kun betingelsesvis kan vjere subj., men 
er den sedvanlige som obj.; betingelserne for dens anvendelse i nom. 



^) De naevnte osterdalske og trondhjemske dialekter bar alle i pr. ind. 
gar — en form, som jo tydeligvis ikke er opstaet der, men indfort 
»for at undga den fra inf. sa afvigende omlydte form (*K??^)«; men 
denne ulighed har her visselig ikke generet, forend inf havde fact en- 
stavelsesform med udlydende vokal. 



62 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



er dog ogsa sadanne (fornemmelig postponering), at de netop vilde 
fremme en staerkere svaekkelse af lydstoffet. nd synes bortfaldet i std 
af Btanda, hvor forholdet er aldeles parallelt med det foran omtalte ved 
g&\ det hedder i Storen starm, i Selbu std, i Holtalen, Tydalen og 
Tonset std eller stsi. I Solor er konsonanten bevaret i sammensaetnin- 
gen star^nRj'hoid (m. lidt abent sted i skoven, hvorhen kdrne pleier be- 
give sig for at tygge drov). For Jdlmw (v. pt. kunde) kan der fore- 
komme kii. I anden stavelse er nn bortfaldet i jdnvimse (ja sa maen) 
og nximss, formodentlig ved folkeetymologi. n bortfalder i frastedsadv. 
(nu sedv. praep.) pa -an, som s'%/ia (sondenfor), Ava (ovenfor), medens 
n kommer frem foran vokal i sammensaetning : ndtRnettar {adv. norden- 
fra). Her ogsa ^am'ma (adv. sammen). 

I 0sterdalen og S. Trondhjem hedder det sidstnaevnte ord satn- 
mdu eller lignende, — som om enstavelsestonelaget bar forarsaget, at 
ordets stavelse fik tonl0shed, ikke biaksent; ogsa i Solor forekommer 
et xtsommdn af einn saman eller som der jaevnlig skrives i dipl., 
soman, eller maske af en hunk0nsform *ein spmun — fem. kan let 
vaere bleven overlegent i dette ord, isaer for saeterlivets skyld. Talor- 
dene 13 — 19 bar alle kun stavelsedannende n; hvis det skal forklares 
ud fra dialektens egne forhold, sa bliver det snarest sa, at ordenstallene, 
J>rettande etc., forst fik forkortet d til a, og da sa formen faldt sam- 
men med praes. partic, blev a ligesom i dette (se senere pag. 73) om- 
byttet med a; senere er sS dette gaet over fra ordenstallene pa grund- 
tallene. Af akkusativerne morgon (morgan?) og eptan nu m&rd og 
aeftdL. Gamle tostavelsesnavne pa -n bar i regelen ved dialektens egen 
udvikling mistet denne konsonant: ksiri (Katrin), wan eller (sj.) rnsef'i 
(Marina, Aasens navnebog pag. 83), xfiy yngre eli (Helena), kersti 
(Kristin), gOro (Gudriin), h&kd (Hdkon); alle disse navne er i den her 
anforte form foraeldede, tildels uddode; for dem alle undtagen gOro 
hersker nu i regelen former efter dansk regel, med bevaret n, men 
svaekket eller bortfalden vokal. Da sSdan pavirkning ikke let kan 
have indvirket pa navnet aiidn, i Hof ^iigsn, af Audan(n), Auion(n), 
ma det antages, at endelsens vokal ikke bar vaeret tilstraekkelig forskel- 
lig fra iste stavelses diftong til at haevde sig i hiatus; maske er det 
formen med nn, som ligger til grund, da denne forbindelse, som det 
senere vil sees, var mindre gunstig for vokalens bevaring end det 
korte n. 

Oldn. -in varierer jo, efter rodstavelsens vokal, med -en. Det er 
utvilsomt denne veksling, som i dialekten bar givet anledning til, at de 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 63 

endelser, som indeholder denne forbindelse, optraeder i forskellige for- 
mer. Den bekendte oldnorske regel kan ikke ligefrem bekraeftes ved 
dialektens vidnesbyrd, idet fordelingen i dialekten nu er ordnet efter 
grammatiske kategorier. 

Mest uaf haengige af slige analogier er naturligvis gardsnavne sam 
mensatte med vin. I de naer beslaegtede dialekter i Vinger og isaer 
Odalen findes der mange af disse, og skont maske de fleste har in > i 
f. eks. disi (i Disini R. B.), skm (i Skodinl R. B.), sa findes der vist 
nok ogsa dem, der har overgang gennem -en, f. eks. antagelig dvra i 
Vinger. I selve Solor er der kun fS sadanne navne; sikre er kun 
brsB't (i Brandval) i R. B. i Breaidini, og kse^^ffi i Asnes, hvis skrift- 
form er Kokkin. I R. B. og for det enes vedkommende ogsa i Dipl. 
forekommer der etpar sadanne navne til: i Ku89nnini og i HsBigginl; 
men disse er nu formede som gamle flertalsord, kvashjndr (gard i Grue), 
hse^g,gifdr (slatteeng i Grue); kunde maske -ini vaere gammel feillaesning 
for -um? Oldn. systkin skulde ventes at have samme slags lydudvik- 
ling som gardsnavne pa -in; men der bevares konsonanten: sissatiy 
hvori jeg finder udtalt den opfatning, at ordet skulde vaere afledet med 
nd, ligesom f. eks. hdtd7i af h0gende, hvorom senere. 

Videre har man i i best. dat. ntr. af substantiverne : husi, taki, 
3s'gg,i\ det overfores ogsa til de svage neutr., sasom dilgi] man ma an- 
tage, at vokalharmonien har gjort -inu hyppigere end -eno i de staerke 
neutr., medens tillige tilboieligheden til at differentiere fra dat. mask, 
har virket til det samme. 

Der er kun et adj. med oldn. fem. pa -In, som har saerskilt hun- 
konsform, nemlig seta (egen); men lita. star jo i oprindelse den samme 
dannelse na^r; ogsa Selbu, som endnu har nasaleret i (i dat. neutr.), 
har a i sadanne adj. i fem.; alle herhenhorende adjektiver har miske 
gaet ud af det ren oldn. sprog^rin med en (eller f ?) i nom. fem. Til- 
dels temmelig gamle tilslutninger til slige adj. -former er de pronominale 
hunkonsformer iw^y waa, sZlZca og ai^na; ligeledcs kommer flertalsfor- 
men iw^ ^f det neutrale engen og n&a (nogle) af en stivnet neutral 
form, kanske *noken, som har skilt sig ud samtidig med, at npkkurir 
> nmffVd fik saerlig anvendelse om talforhold. 

Alle hunkonssubst. i best, form i nom. s. ender pa a. Ligesom 
i den legendariske Olafssaga sa er det idethele sedvanligst i oldn. hand- 
skrifter, at den best, artikel ikke er afhaengig af vokalharmonien, men 
har e i alle tilfaelde, hvis selve substantivets udlyd er konsonantisk. 
De .staerke fem. har saledes sandsynligvis i de fleste dele af landet havt best. 



64 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

art. en, senere e, som pa 0stlandet har bevaret sin nasalitet, indtil det faldt 
sammen med a i de svage fern. ; man fik Mkd, *hffksL ligesavel som 
*t'l.<fa, visa. Jeg kan ikke andet end fastholde Ivar Aasens mening om 
denne overgang (N. gram. p. 144), forsavidt at den grammatiske paral- 
lelisme med best. sv. fem. har vaeret et virkende, om end ikke bevis- 
lig uundvaerligt, moment ved overgangen boken til bO'hsL og dermed 
til den hele lydlov. Pa grund af den store lighed i boiningen indvir- 
kede den forst og fremst pa best. ntr. pi., i dialekten h&sa,, <a'/ra, Hea, 
oiiga. I Ryfylkes dialekter er det antagelig bevisligt, at sv. fem. har 
trukket st. fem. med sig, at baegge sammen har trukket n. pi. med sig, 
og at artikelens skebne har indvirket videre pa afledninger med in (en); 
thi der har man visd, bd^a, hfCsd, sbssjd (soskende). 

Endelig bortfalder i solorsk ogsa n af den best. art. i nom. m. 
pi. : hakka (bakkerne), /iawa'a (hanerne), ^a^a (gardene), ra?*j|^jja (vaeggene), 
skd'a (skone). Disse former er (jfr. Schagerstrom Sv. landsm. II, 4 pag. 
55 ff.) opstaede af akkus. bakkana > *bakkane (eller *bakkaa?)> *bakka. 
De hankonsord, der har omlyd, som foty s&n^ danner ikke sin best, 
plur. saledes, men med fi (altsa af nom.) ligesom hunkonsordene. At 
det idcthele er en sen omsiggriben, nar denne boining ellers omfatter 
ogsa de gamle i- og u-stammer, kan sluttes deraf, at ogsa ordet lett 
(farve), skont det mangier det mserke, som liggcr i omlyden, dog dan- 
ner best. nom. pi. pa n (Jettyi), eller, som det egentlig hedder for min 
.sprogfolelse, er hunkonsord, nar det star i flertal. 1 cr bortfaldet i 
sksB (v. pr. skal), ogsa skasr^ hvor r vel er praesensmaerket, tildels i fii 
(formodentlig, vel) ogsa fn]}, fiijhr, i fas, ogsa tas'll (pr.-ep. til), sfoV, og- 
sa sk'dlh (pt. skulde); sjeldnere er vi, dels for vill (pr.) og dels for 
vilh (pt.). 

r er ofte bortfaldet, isa^r som b0iningsendclsc. De staerkc 
hankonsord pndurr og J>inorr synes her fra akkus. former *andur og 
*J>inar at have udviklet sig ved at miste r til am* (m.? & f. den kor- 
tcre ski for h0ire fod) og tsena (m. hfird og elastisk vcd'af krumvokset 
bartrai); ogsa i m\ynVi (f. eventyr) er r opgivct. Vaklende er forskel- 
h'ge svagt betonede ord, is*xr e (er), fa (far), ha (har), fa (var), fv (for). 
Mere .sjaslelig foranlediget er bortfaldet i nogle subst., som fra fem. pi. 
er gaet over til m. s. ; den bestemtc form har tjent til formidling, idet 
artikelcn i best. f. pi. har n ligesom m. s., og mangier r. Det cr 
/(TiLva (hovelspan), wii^a (na^se), fx^a (engcstrimmel ved en elv), nxsa 
(nassten stcdsnavn, bena:vnelse pa en sliitteeng). Di.ssimilation kan 
vasre arsagen til, at r bortfaldt i data (m. speciedaler) ; denne synes 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 65 



ifolge de tilfaeldes art, hvor bortfaldet indtraeder, ogsa at spille hoved- 
rollen ved de gardsnavne i det sydlige Solor, som egentlig er flertalsord, 
sasom sk5,ra (i Grue og i Hof; det f0rste omtalt som Skarer 1578, 
Skorer 1593) og skdrd (i Brandval, omtalt som Skora 1386, Skorer 
1578); disse to tilligemed lurd (i Ludrom R. B.), sxtvc) (i S»trom) er 
de eneste sadanne navne, som ikke har r i Grue og BrandvaP); nordli- 
gere mangier p stadig, f. eks. stemnd, kvihlb, sxtrd, f er bortfaldet i 
nogle svagt aksentuerede ord: b^l (v. blive), //a (v. have), jl (v. give) 
og deres tider, samt praep td af lit af. Udenfor hovedaksenten er f 
bortfaldet i o{a af Olaf(r) og det nu formodentlig uddode kvindenavn 
oto (Olpf); folkeetymologi synes at have bidraget til eller efterfulgt 
bortfaldet i orste (n. staende talemade, af *orSBtef ). in holder sig sed- 
vanlig i aksentsvag stilling; det synes ogsa under svag aksent at have 
noget af den tilbeielighed til at traekke eftertrykket hen pa sig og sa 
ledes forstaerkes, som man ma sige, det har i hovedaksenten. Man har 
saledes praep. om, pron. & konj. sdm, i nord tildels svm, pron. pers. 
dom (Brv., tildels Grue) eller d7)m (nordligere) i bet. de og dem — 
og, mere udsatte for analogisk pavirkning fra boiningsformer, hRnom, 
svagere bctonet i syd 0771 (ham), J07inom (gcnnem), niiflom eller mijla, 
samt gardsnavne pa -heim, f. eks. Onom (i Brv., WnsBim D. N. XI n. 
137). Men isaer ma her maerkes den bestemte dativ i plur. pa -om: 
()n,tom (gardene), hsJckom (bakkerne). Jeg antager, at disse former ned- 
stammer fra den oldnorske endelske -unum ^) ; da best. dat. plur. i de 
aller fleste tilfaelde havde trcstavelsesform, gav det trokaeiske aksentfald 
i regelen stavelsen -um bitone; om dannelse fra -unuxn synes det at 
vidne, at ordet jotd af oldn. gerdi (n.) ingen anden best. dat. pi. har 
end joTTinom — hvis n dog ogsa kan overfores til de andre flertalsfor- 
mer og aim. er tilstede ved de bestemte former i pi., hvad der jo vaek- 
ker mistanke om, at det er en form pa -ende; et gerdende forekom- 
mer ogsa i Dipl. N. XI nr. 15 (dateret Ringerike 1330). En skriver har 
rigtignok dat. pi. hiissumme, D. N. V, 505 (brev dateret Eidskog 1414), 
men det kan ikke bevise, at denne svenske form har hort stedet til. 



') Maske ogsa sittr^, D. N. II. nr. 893 Skythre (1474), som dog sna- 
rere er en dannelse med -vin. 

^) Hr. N. Beckman bar i Sv. landsm. XIII, 3 p. 39 misforstaet et ud- 
tryk hos mig (Kgl. n. vidensk. selsk. skr. 1885, p. 78) som om det var 
mig, som mente, at den ostnorske endelse -om i best. dat. pi. stdr i 
forbindelse med den gamle svenske endelse -omen, medens det var 
mundtlige udtalelser af en svensk sprogforsker, jeg der citerede. 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No 4. 5 



66 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

Med den mulige undtagelse for det naevnte mijla,^ er det altsa 
kun i bestemt dat. mask, i sing., at et udlydende m synes bort- 
faldet. Denne dannes ved endelsen -a: j^a'fa, bakks.. Som jeg bar 
fremstillet i det trondhjemske vidensk. selskabs arsskrift for 1885 pag. 
yS f. taenker jeg mig, at de svage hankonsord for at holdes skilt fra 
plur. bar beboldt anden stavelses a, ikke tredjes u, sa at for bakkanum 
er det blevet bakkam. Men ved de staerke, som sedvanlig havde en- 
stavelsestonejag, var endelsen mindre staerkt aksentueret, af gardenom 
fik man "^garddno eller vistnok hellere straks en form, hvori ogsa n 
smeltede sammen med voks^lerne. Hr. N. Beckmans formodning, at 
pron. hanum blev til *han^m > hatn (Sv. landsm. XIII, 3 p. 40 f.) og tilsv. 
gardenom > *garddn^m^ gar for mig ud pa det samme, idet bans anta- 
gelse i noten, at graensen mellem vok. + kons. og stavelsebaerende 
kons. i tonlos stilling ofte er temmelig svaevende, synes mig at have 
en overordentlig boi grad af gyldigbed, bvor det gelder nasalerede vo- 
kaler. Den saledes opstaede form, som f. eks. kunde taenkes at bave 
vaeret *garS^ med langt nasaleret a, kunde senere vaeret under gensidig 
pavirkning med *bakkdm ^). Det bor maske bemaerkes, at det foran 
naevnte brev fra Eidskogen af 1414 bar fioBlaftenum, ligesom det bar 
skoghennum, og at skriveren saledes formodentlig ligesa lidet bar bort 
det udlydende m i det sidste ord, som ban kan bave bort det 
i det forste. 

§ 29. b. Ogsa i fremlyden kan konsonanter svaskkes formedelst 
svag aksent. Til sadan svaekkelse kan benfores bebandlingen af hv i 
pronominalstammer, bvor der kun findes h, medens i andre ord den 
sydlige afdeling af dialekten bar v, den nordlige bar gv (f;a5,9, vit og 
gvdiss, gvit). Da lydene ber er gaet sa vidt fra binanden, er det klart, 
at spaltningen ligger langt tilbage i tiden, og tildels ialfald er den skeet 
allerede i oldnorsk, som man ser af formen hotvetna og af hor (= hversu) 
i et dokument fra Lier af 1378 (D. N. II, nr. 451). Om denne form 
og flere, bvis tilvairelse er mulig, maske ikke skyldes aksenten i old- 
norsk, men oprindelsen ligger laengere tilbage i tiden, sa er det dog en 
aksentvirkning, at sadanne former med kun h er sa udbredte i prono- 
miner, men allesteds sjeldne i andre ord. Ved videre svaekkelse er h 
bortfaldet i dZrA'a (bvem, enten) og d (bvad), men i de andre, f. eks. 
hvr (bvad, bvor, bver), hv^s^d) (bvorledes) er det almindelig tilstede; 
(Jet ^^^ do& bortfalde i alle ord, der bar »overglidning«, f. eks. i T^ar 



^) Hvilket jeg rigtignok ikke laengere anser for nodvendigt for, at i solersk 
e skulde gk over til d, a. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 6^ 

og i enklitiske advb. som hoji (sammea), hm^ (ihjael), h3S^ll{dr) (hellere, 
eller og end), h lean derfor ogsa tilfoies, nemlig i hellds for eUdS (el- 
lers), saerlig pavirket af vekslingen i se'Jl og has'H (eller). 1> svaekkes 
som andre steds pa halvoen i pronominer og ord af pronominal oprin- 
delse, idet det der ikke repraesenteres af t som i andre ord, men af d, 
f. eks. i du, dae^n, da. De ord, der hyppigst forekommer saerdeles 
vaegtl0st, kan svaekke d videre til r, isaer efter t og d, med deres 
supradentale og kakuminale biformer, som i tord^d^rii (turde du), 
hsidd'ril (havde du, ogsa 7iai^d?7, jfr. pag. 61, og hsLfil), eller til bort- 
fald (efter r, sjeldnere efter t, nn og 11): /za'ra (bar du), kqmnidr vm 
(kommer de), vijlu (vil du). Endvidere anser jeg det for en svaekkelse 
af bti (v. blive), nar der i ubetoiiet stilling kan bruges hi og bir iste- 
denfor dets inf. og praes. ind. 

§ 30. a. Vokalen kan svaekkes i enstavelsesord pa grund af 
svag aksentuation ; saledes i wd, af oldn. niina, opr. fra aksentsvag 
stilling; i Selbu findes to former: no betonet, nd ubetonet; do som til- 
taleform for det betonede dS; da af \i&. 

I tostavelsesord udlydende pa vokal afhaenger dennes behandling 
af rodstavelsens lasngde (se pag. 23). Efter kort vokal + kort konso- 
nant, alene eller ledsaget af j^ bevares vokalen eller modificeres ved 
ligedannelse (§81, 82), men reduceres ikke til -a, som efter lang rod- 
stavelse. Altsa bar man former som verberiie Z^t'd (love), Za^a (lave), 
vxtsi (vide), sxtja (saelge), sj)TDrJ€i (sporge). Nogle verber findes der 
rigtignok, som bar svaekket endevokal i inf., sk0nt den tilsvarende form 
for inf. i oldn. eller mere antike dialekter skulde forudsaette tiljaevning 
i solorsk; eksempler er naevnte foran pag. 48, idet det pa sidstnaevnte 
sted er forklaret, at f. eks. drynja (hos Aasen) i Solor er bleven drilr^nd^ 
fordi man gik ud fra pt *drundi. Hyppigere er dog den modsatte 
uregelmaessighed, at verber med lang rodstavelse ogsa bar a i inf., alt- 
sa ogsa tilsyneladende tiljaevning. Ganske eiendommeligt er dette ved 
verbcrne .9?7j[/a, tt/^/a, rOz, og 6/a, som betydcr at synge b0rn i S0vn og 
tjener til tekst, nar dette udf0res; derunder bar vuggens takt styret den 
udlydende vokals beskaffenhed, medens den afveiede kvantitct og ak- 
sent. I disse kan man saledes ansaette endevokalcns alder til at vaere 
den samme som denne betydnings alder. I flere andre ord kan der 
vaire sp0rgsmal, om den ikke er nyindf0rt; saledes i dsett?i (falde), som 
mangesteds s0ndenfjelds bar tilsvarende former, maske analogi med 
saetidi (for *s3stja,^ saette); endvidere i umiddelbart sammenst0d med en 

5* 



68 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

forskelligartet lang vokal; f. eks. i r^a (bestryge, nemlig br^d ved 
bagningen, af zjoSa), j^a, i Brv. dog j0 (klinge, genlyde), /r^a (saette 
fro), btoB, (bringe til at blode) Ogsa -ja findes tilsyneladende uorga- 
nisk i infinitiverne firija (finde), viijja (vinde), mindre gennemgaende i 
jellJB. (gelde); tydelig analogi med boiningen af spyija, pr. apyrr, pt. 
spurdi ligger til grund for infinitiverne xgja, (eie, ogsa a?'^jya, aega., ^g^), 
diiggjs. (due), Jdlr^nja (kunne), tvrja. (turde), tvfjai (tale), tmija. (tage hen- 
syn, af virda), mvtja (myrde), feUja (mangle). Der er mangesteds pa- 
rallelle behandlinger af disse og lignende ord, saledes i Bergens stift 
endog vyrja pt. vurde. Saerdeles talrige og noie svarende til de solor- 
ske er de i Nordre Trondhjems amt, hvor de tilsvarende infinitiver har 
i: tv^i (tale), gapj^i (gabe) i Stjordalen. trahd (v. traede idelig, uaflade- 
lig bevaege fodderne), synes uregelmaessigt ved sin ligedannelse, da det 
jo burde have positionslaengde, hvis det er afledning af troda. I sv^ 
hankonsord med kort rodstavelse har man ligeledes ved ligedannelse og 
tiljaevning udlydende a og 4, som i hd^a (have), &ka (tvaertrae). De af 
dem, hvori en kons. er bortfalden og saledes baegge stavelsers vokaler 
st0der sammen, har oftest -9, saledes spaa (spade), sld^d (slaede); formo- 
dentlig er det kun analogi fra andre sv. hankonsord, at dette a er til- 
lagt; i det trondhjemske kan sadanne former maske vaere gamle nomi- 
nativer. Fra nominativ er laid (fastsat arbeide) udgaet, men ordet er 
nu ntr. ava, ogsa at; (sainkning i jordbunden, hvori der star vand) bru- 
ges isaer pa Finskogen; synes usikkert af oprindelse ^) ligesom med 
hensyn til formen; ^rawa (m.) er vel pivirket af kultursproget. Efter 
opr. lang rodstavelse er der -a undtagen tildels i hv^ja., ofte hvtja 
(bundt). 

Pron. denna, ntr. dettay dat. s. og hele plur. dessa (hin) kan sa- 
ledes heller ikke for formens skyld antages opstaet direkte af t>enna. 
Dette er derimod regelmaissig beholdt i dennd (denne), oftere denndVy 
dettd{r\ dessd{r), Det synes usikkert, om formerne med r er udgaede 
fra t>e88orr og lign. former i oldn. eller sammensatte med h6r. denna 
forholder sig regelmaessig til en antagen form J)enna + na; tflBnn + 
tar vilde derimod fordre en lydovergang, som der ikke findes eksempel 



^) Seminariebestyrer Qvig.stad finder det uafgjort, om denne ordstamme 
er lant fra nordisk til finsk eller omvendt. Jeg vil minde om, at 
nar man vil sammenligne dette ord med finsk aapa, gen. aavan, sa 
kunde der paa grund af den ensartede konsonantveksel vaere grund 
til ogsa at sammenligne dette med vore dialekters dape i forhold til 
(osterdalsk) ddvd. 



I8g4. No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 69 

pa. I alle tilfaelde bliver det vanskeligt at forklare, hvorledes i Trysil- 
malet den noget gamle form ditta. i plur. er opstaet. Den enklitiske 
oldn. partikel -na lever desuden i det sol0rske, dels regelma^ssig behand- 
let i denrt*tid (denne) etc. og denn3.n9 (bin) etc. samt plur. ditid eller 
din d: *l)eirna (i udrab: s&, fvr bJ dind Sdiwrl se, for alle de far!) — 
dels med tilslutning til adv. nd (nu) i Iie^nnd, i Valer hxrnnd og 
dervLnd, dxrrtnd. 

• • • » • ■ • 

I svage hunkonsord med opr. kort rodstavelse er de oblikve 
kasusformers u bevaret som w, f. eks. i huMl (hage), sinil (sene), seljii 
(selje). Ikke alene vlp (f. olje), men ogsa fierjd (fairgc) er saledes forst 
kommen i brug i dialekten, eftcrat den egentlige forskel mellem opr. 
lang og kort rodstavelse var bortfalden, medens bylgju allerede for var 
bleven bylju, som det sees af den nuvserende form hfitjil — men denne 
forblanding af gj og j stra^kker sig heller ikke videre end til dette ord 
og Jwlja. 

Nar dialekten ikke ved gammel forlaengelse af 2den stavelses a, 
f. eks. i Ufa, viser, at den bar havt hovedaksent pa denne plads, er 
det OS her af mindre interesse, enten dialekten pa en anden tid bar 
havt dette eller ikke. Men det er en udbredt om end ikke gennemfort 
oldnorsk lydlov, at en vokal med ringere kaebedistance umiddclbart 
foran en med st0rre selv blev konsonantisk (eller i tilfselde bortfaldt), 
medens den folgende forla^ngedes. Da er jo hovedaksent pa den 2den 
vokal abenbar, sasom i *f6ar > Qdr, briiar > brar, r6ald(r) nu irr&l 
(Nedenes). Og i denne betoning og forlaengelse af endelscn bar den 
solorske dialekt fuld del (f. eks. *86a > sa) ; kun i et enkelt ord, nemlig i 
trjd > ire'a (tre, med udeladt subst.), erstattet med det sedvanlige lige- 
dannelsesforhold, formedelst analogi. Den forskellige behandling af ud- 
lydsvokalen i Ufa og i 8j4 beror maske heller ikke pa andet end det, 
at i 8ja, hvor 6 var blevet konsonantisk, havde de former, hvor 6 be- 
varedes, ikke den anledning til at virke for en regelmaessig inf., som i 
de ord, hvor slaegtskabet faldt mere i oinene; medens derfor den udly- 
dende vokal i Ufa blev forkortet (og denasaleret) for overgangen & > d, 
holdt den sig lang i sjd. I sadanne (f eks. trondhjemske) dialekter, 
hvor a, f. eks. i Ufa, ikke blev sa tidlig forkortet, men endnu er beva- 
ret som d, bar man undertiden en smuk parallelisme f. eks. mellem 
le^d (Ija) og 0td (aede), som efter min opfatning er oprindelig. 

Adv. Idyr/d (forlaengst) af oldn. Ipngu kan ogsa hedde Idf^f/iy hvor 
i synes overfort fra Ix'rjrji] i dette ord selv skyldes i for d den temme- 
lig palatale konsonant — formodentlig for mere palatal. Kons. tilligemed 



yo AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

vokalharmoni bevarer i trods lang rodstavelse i stl^^i (n. stykke). Men 
sedv. slappes oldn. i (e) i ntr., ikke alene i ord som hlSd (n. klsede), 
men ogsa i sadanne som mxiTtfd (n. maerke). Efter kort rodstavelse 
har man skarp vokal formedelst vokalassimilation i tiri (n. tjaereved), 
ligesom ogsa en form med bevaret i kan saettes som grundlag for fli 
(n. flyvende insekter af *flygi). Efter kort stavelse, men uden vokal- 
harmoni er den skarpere vokal foretrukken i (de kun praedikative) adj. 
vm'i (opmaerksom pa) og vawj (vant), maske ved tilslutning til adj. pa 
ig; prof. Storm meddeler mig fra Romerike svvjri (adj. ovcrordentlig, 
= det bibelske svar), i Solor sv2Lrd. Afgjort uregelmaessig er den 
skarpe vokallyd i i mGti, biform til praep. nwt i et par af dens anven- 
delser (henimod, om tiden; i sammenligning med); det kan maske have 
vaeret opfattet som mot di, men det hedder jo jaevnlig (med dobbelt 
pron., om det er sa) f. eks. mOti de (henimod den tid, at); ligeledes 
urcgelmaessigt i i voii ^), f. eks. tvl voti d% ! (tvi vorde dig, maske op- 
fattet som Torde i dig) ; endvidere i kvindenavnet jodini ( Johanne, ogsa, 
men yngre, jfoawa). I nogle fa tilfaelde vidner den skarpere vokallyd 
ikke om nogen middels aksentgrad, men netop om, at den har vaeret 
ringe, nemlig nar en palatalkonsonant har forarsaget, at i er kommen 
isteden for det forventede a. Saledes i I^'VV^ (l^enge), ksLijtisi (kanske), 
Ug,gji (ligge); formodentlig cr ifts hnri (hverken) i Brv. af et aeldre 
*h6rjd ; men det er jo ikke tydeligt, hvilken form af hvarrge dette hov 
udledes af. Herhen horerogsa nogle opr. franske ord, hvis omdannelse 
i denne henseende forresten neppe er skeet inden dialekten: ta^si (m. 
etage), passsisi {(. passage d: skrone), ka,nnali (m. ondskabsfuld person, 
af fr. oanaille), trevali (adj. besva^rlig, af fr. travail, tilnaermet til adj. 
pa -lig; kanske ogsa folkeetymologisk forbundet med verbet trevt^ 
(trlfla)). 

Det oldn., nu bortfaldne 8 (eller t), samt r i boiningsendelser bi- 
drager ikke det mindste til at bevare vokalen i en posttonisk stavelse. 
Oldn. subst. pa -a8(r) har saledes her udlydende d: mdna (m. maned), 
mzrtnd (m. marked), huyjnra (n. hundrede); ligeledes i adj. ntr. a?}na 
(andet). Ligeledes i praet. og pt. part, af de sv. verber med lang rod- 



^) Ved mange staerke verber har lydprocesseme fert til, at pt. partic. og 
praet. (I) konj. falder sammen i form i en maengde norske dialekter, 
og derfor har hyppig ogsA andre partic. fact konj. funktion (f. eks. 
fdtt og gdtt i Guldalen, siges der); skulde vDfi kanske opr. vaere 
partic. i praet. konj.s funktion? Ptc. vOti er nemlig endnu i dialekten 
verbalt i visse forb, sasom htyr er d vO^i} - hvoraf komraer det. 



1894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 7 1 



stavelse, der boies som elska; f. eks. til inf. ksLstd svarer kaista ogsa 
i baigge disse former. Men de verber, der efter det foran forklarede 
har a eller d i inf.s endelse, har samme form ogsa i pt. og pt. part. 
— forsavidt de da gar efter den boining som kasta. Uagtet naturligvis 
bade verbal- og substantivformer pa seldre -a6 vilde vaere meget ud- 
satte for analogier, sa er det dog mest antageligt, at overgangen ad > a 
er rent lydlovmsesslg, og at altsa 6 (t) i boinings- og afledningsendelser 
kunde vaere aldeles stumt, for overgangen a > ea af opr. udlydende a 
var afsluttet. I forbandelserne kan ogsa dette a forekomme: fvh3Lrifna.d9. 
Med bortfaldet r findes der isaer endel gards og andre stedsnavne, som 
nsevntes foran pag. 64 f., og som det vil sees, afhainger bevarelsen af a 
ogsa der alene af rodstavelscns laengde, f. eks. kasdi, fseffdi, sk&rd, men 
s^tra. Oldn. it (et) i best. nom. ntr. s., f. eks. hu'sa, tKkd, savelsom i 
adj. ntr. litt), seid svaekkes altid; men i st. pt. partic. ntr. har man i, 
som i hiti (bidt), krepi (krobet), fenni (fundet), ligcsom i ogsa hersker 
i dcres former for m. og f. 

§ 30 b. Blandt 2-stavclsesord med bevaret udlydskonsonant er 
hovedregelen den, at vokalen i anden stavelse skal bevares, skont denne 
regel har sa^rdeles mange undtagelser. 

Idet der saledes forekommer mange forskellige vokaler i 2den sta- 
velse i et sprog med ligedannelser, giver disse ord med lukket 2den 
stavelse anlcdning til ligedannelse mellcm flere vokalforbindclser end de 
ord, hvori kun en aben stavelses (boinings- eller aflednings-) vokal fore- 
findes. Det er ogsa vaesentlig disse, som leverer eksempler pa ligedan- 
nelse med en lang rodstavelse. Som jeg udtalte foran i § 25 er jeg 
tilboielig til at antage de sidstnaevnte ligedannelser for opstaede, ikke 
alene ved forkortelse af iste stavelse under underlegent aksenttryk, men 
ogsa ved en jevnvaegt mellem begge stavelscr. Grunden derfor finder 
jeg deri, at vokalernes assimilation er dels progressiv og dels regressiv; 
dersom hakk&sn (j Haukase, D. N. I, nr. 533 m. fl.) har faet 6. i iste 
fra 2 den stavelse, fordi denne havde hovedaksenten pa den tid, da vo- 
kalassimilationen indfortes, sa bliver det for kunstigt at antage, at tvllvv 
af J)orleif, *l>olleiv har 1 uden palatalitet, fordi 2den stavelse havde 
hovedaks. pa denne overgangs tid, men har v i 2den stavelse pa grund 
af en ny. assimilationsperiode efter hovedaksentens flytning. Jeg tror, at 
navnet pa selve distriktet Solor bedst vil kunne anskueliggjore, hvorle- 
des processen kan vaere foregaet ved lige vaegt i baegge stavelser. In- 
den Solor selv hedder dette altid s&fr, som i sin tid har vaeret en til- 



72 AMUNl) LARSEN. H.-F. KJ. 



Isert form, dialektmaessig udtale af den skrevne form Solor. Men i alle 
omliggende strog *) er der mere oprindelige former af navnet: pa Eid- 
skogen sce^i, i Vinger. Odalen og Hedemarken det samme (vokalen 
nicrmere 0), i Amot og Elverum scefe eller sce^i, i Trysil sfl^i, altsam- 
men former som naermest forudsastter gammelt kort o i forste stavelse, 
jfr. f. eks, sheet ir (f. pi. skyllevand) pa Eidskogcn sammenlignet med 
Solors slxillir. Nar man gar ud fra, at disse former trods uregelmas- 
sigheden kommer af gl. *s6l0yar % sa er det klart, at forste stavelses 
vokal er behandlet som de korte, men det samme er ogsa tilfaeldet med 
cndelsens vokal. Og i Nordre Gudbrandsdalen kaldes Solor for sotoy^ 
og dctte ords aksent- og kvantitetsforhold bar jeg opfattet som ensar 
tet med det i viku (N. lydskr. p. 62 f.) d : ba^gge stavelser er korte 
og eftertrykket jjevnstairkt eller vaklcnde, saledes som jeg ta^nker mig 
det aeldre standpunkt bar va^ret, som bar rcguleret lydbebandlingen af 
navnet sobtll i de naevnte ostligere dialekter. 

Da de former, som indebolder eller nairmer sig til vokalassimila- 
tion senere skal gennemgacs fuldsta^ndigere, vil de stavelser udenfor 
bovedaksenten, som indgar under den, ber kun blive nsevnte, bvor der 
er nogen Sieregen interesse ved dem. 

Endel af de ord, som bar svaikkelse af vokalen i lukket aksent- 
svag stavelse, bar dialekten modtaget som Ian med en ubestemt eller 
svag vokallyd i denne, eller de er i dialekten slaet i klasse med andre 
fremmedord, der bavde sadan. En del af dem viscr sig som fremmed- 
ord ved sit enstavelsestonelag, isaer dersom dette bevares ogsa i plur., 
sasom hevrd (m.), Wcdn (n.), t^'p^n (n. taippe), mx'star {m. mester), 
ddJ/tdr (m. la^ge); t^nast ma efter aksenten regnes for fremmedord, og 
den svage vokal i 2den stavelse tyder ogsa derpa. morftar (m. morter, 
lat. mortarium) borer bertil, skont det bar tostavelsestonelag. Et ord, 
som ko7n7fwr (m.? rakle pa lovtraer) kan dog naturligvis ikke va^re 
fremmedord, beller ikke kan det, bverken for aksentens eller 2den sta- 
velses vokals skyld, vaere ganske identisk med normalformen bos I. 
Aasen kumar eller de tronderske former Jcemiir, Icumiir — der er dog 



*) Hvor man slap bade at skrive ordet og at tale med de juridiske 
embeds maend cm distriktet. 

*) Nar i Dipl. N. enkeltvis findes Saleyium II, 164, sk ma a der lige- 
som i ass (pron. os) II, 893 (skont det sidste er langt senere) opfat- 
tes som tegn for en ^A-lyd. Nordligere naboer bar lukket vokal i 
sdioYjiOy sydligere sotor/r/j sceior/r/f Solor sdior/ya (ra. mand fra Solor). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 73 



ogsa tronderske dialckter, som har koni'mar ; det ma vasre et *kumr, 
opr. sideform, eller entalsform dannet efter et pi. *kumrap. 

a i verbernes praes. svaekkes ligesom i inf. eftcr lang rodstavelsc 
til a: hoi)2)or\ ligeledes i prses. partic. fto2>j>>^;iys (hoppende) eller hopp^nn 
(hoppcnde); men adverbiale participier har sedv. -awy^', •Rndd{s): hne%- 
m.n(h cllcr sj. Irrse'^yfnds (braendende). De tidligere omtalte forbandcl 
scsformler kan ogsa bevarc a, f. eks. ditin fvbRr}H3.da- ; dercs udlydcnde 
9 kan forstairkes til a?, f. eks. (vbdiYiiifidx, fvdem'ynddse. 

I -ap som han- og hunkonsordenes flertalsendelse er i regelcn en 
sammenslutning skeet med de andre flertalsendelser, ir, -ur og -r, idet 
i rcgelen alle bliver til 9r og i fern. best. nom. pi. -i(a)n, sasom tfxrirjjr, 
best, ^aeriyjdn. Herfra undtagcs nogle fa hunkonsord som bevarer en- 
delsens a som a, ncmlig dnr (dor) pi. rfa?ra(i>)r, fvr (fure), hvt (kiil), 
mser (hoppe), hnf (byrde), fiel (spor); kun i Brv. hms eller h^s (hob 
af kvas, der skal bra^ndes); det er formodentlig et ligedannelsesfasnomen, 
siden de alle har de samme vokaler a? og v\ at na^sten alle har de 
samme 2 konsonanter i efterlyden har ogsa bidraget til at holde dem 
sammen. 

Den gamle gen.-endelse -ar er, foruden i' ligedannelsestilfaelde, 
hvor p bortfalder, f. eks. i vSalssss (n. vedlais), ofte bevaret som -ar 
eller i udlyd heist -ars, f. eks kdmd ix rxtfdv^ (komme til rette d: 
blive genfundet), nasftyrs tlsr (ved nattetid), skOgdrlxirys (ad skovleden 
d: uden vei), vo'*ll^x'7jya (stedsnavn: garden Voids eng, VallaroDy i 
R. B.). Endog efter kort rodstavelse -dr i grtivarel (n. gravel), homnus- 
pot (^hpmarbot, bagsiden af knaeledet). Meget lidet solorske synes 

Q 

derfor stedsnavnsne hilits.r&s'n i Asnes og diiiin^irhorn (skrevet Dun- 
derholen) i Hof, som er mig uforstaelige, da der ialfald til forklaring af det 
forstnaivnte ikke findes noget mig bekendt verbum, og saledes ingen 
anledning til at forbinde det med nomina agentis pa -ari, hvilke nem- 
lig i regelen har -ar, selv om de er temmelig nylig lante; saledes ogsa 
med enstavelsestonelag i snek'k^r (snedker) ligesom i skrcddsir, W(I?ar, 
kfokkar. hnJcar er den, som er beskaeftiget med at bage, ia/cc^r den, 
hvis levevei det er; skdiar (skaelm, tater) kun i syd, i nord akdidr, 
krxmar kun i nord, i syd (tilslutning til hamarp m. fl.) krxmxr; at 
oldn. bismapi h'lsnwr, med en ligedannelse, der bestar i en her lidet 
forklarlig aeldre labialisering af begge stavelser; til denne form svarer 
ogsa Odalens hismbr] en folkeetymologi (by-smop) synes mig umulig 
for betydningens skyld; den beroring, som smorret har med bismeren, 
vil netop fremhaeve tingenes mangel pa kongruens. En maengde til- 



74 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

faelde, hvor et forste sammensaetningsled udlyder pa -ar, ma saettes i 
forbindelse med nom. agentis pS -ari, som Ixsdirivdr (en sindssyg mand 
ved navn Iver, hvis mani var at laese), trssttKrhofn (stedsn., en hole 
(torlasndt sted i skoven), hvor der har vaeret holdt en astedssag). Ofte 
tilsteder betydningen ikke, at en personbenaevnelse, som kunde danne 
mellemledet, kan have eksisteret, idet verbalbegrebet opfattes som ob- 
jektsgenitiv styret af andet sammensaetningsled ; der vilde f eks. ikke 
vaere noget sa^rlig pafaldende i en dannelse som slms^.rg%iii/in (gal cf- 
ter at slas). Jeg vil derfor antyde den mulighed, at sammensaetningeme 
pa -ar ikke nedstammer alene fra nom. agentis pa -ari, men tildels og- 
sa fra gen. pa -anar af hunkonsord, uagtet jeg skal erkende, at jeg 
ikke har iagttaget mange fern, pa un eller an i middelnorsk eller sen 
oldnorsk ; thi dcrtil kan grunden ligge i kilderncs noget ensidigc be- 
skafifenhed. Mandsnavne pa -ar(r) har sedv. bevaret a, saledes giiriu^ry 
asnidjr\ n;ar er forseldet, men forekommer i gardsbenaevnelser (ikke 
cgentlig navne) sasom Ivar^^arn, irar^/wa; fremdeles undtages ras^ijr, 
af Beidar(r), jfr. pag. 62 om Audunn. 

I komparativendelsen -art og superlativcndelsen ast er yokalen 
svsekket til a, f. eks. likorB (bcdre), lihh^ (bedst), antagclig en analogi- 
virkning fra komparationen pa -ri, -st, nu -{d)ra, -{<)}st. Adj. msir, hvis 
komparativ i de trondhjemske dialekter hyppig har ligedannelse, f. eks. 
til sjidrdr eller snordr (medens ligedannelse i kompar. ellers cr mig 
ganske ukendt)» viser levninger af ligedannelse ogsa i Solor, idet den 
hyppigste form er snierord, af et '\sn<vt\Tr, analogt med hsemasr og 
kraemssr m. fl. I Brandval, hvor snxy'dTd i det hele er noget mindre 
almindeligt, har jeg pa et meget afsidesliggcnde sted hort en enkelt 
person bruge .9/iarara. 

I adj .-endelsen -all er nominativen grundlag for de nuvaercnde 
former, sasom frestajl (som talcr lidet kulde), motIa:ea.ll (utilbpielig, uvil- 
lig), hvor den i Grue sedvanlig og nordligere altid palatalc udlyd.skon- 
sonant vidner om en biaksent ligcsa sta^rk som ved andet led i etymo- 
logisk forstaede sammensastninger. 

At a udenfor hovedaksenten isaer i Brv. kan najrme sig a er et 
svaekkelsesfaenomen ; deraf vekslingerne utas — utvs (adv., i andet til- 
failde), hd'tcit og hdwt (f. hovedgerde); i sidste tiifailde er v aeldre, (i 
Odalen hd'ibt). 

Oldn. e og i falder for en stor del sammen i boinings- og afled- 
ningsendelser. Forsavidt som disse er repraesenterede af en e-lyd i so- 
lorsk, sa optraeder denne vel i regelen som a, men foran staerkere kons.- 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 75 



forbindelser kan den ved de fleste ord stige, sa den naermer sig eller 
nar e — ligesom ogsa det 9, som kommer af a — f. eks. \&rdt eller 
l^reii (laerred). Selv i tydelig folte sammensaetninger, hvis sidste led 
har oldn. e, kan det let svaekkes; saledes er dette ret almindeligt i 
baernavne; rigtignok svaekkes det oftest i de baernavne, som er mindst 
tydelige pa grund af konsonantforandringer, som t'ij)p9r (tyttebaer), 
reffj^dr (ribs), sjeldnere f. eks. i bfS^ber, hvor e ogsa ofte kan udtales 
langt. Sammensatte gardsnavne, der ende pa berg har sedv. 9, lige- 
som ogsS g er bortfaldet, saledes soib9r (i Brv.), amhdr (i Hof), men 
dog i Valer sO^basr, 

Praes.-endelsen af verber boiede som d0'ma er -ar ligesom af de 
andre. Flertalsendelsen er eller ir ved substantiver er sedvanlig pa 
lignende made bleven til 9r og irnar i best. f. pi. til on. Herfra und- 
tages 3 hunk0nsord, gran, pi. grasni{dy, best. grsbni{d)n, /aw (fonn) pi. 
f^ni 9)r, best. fseni{9)n samt flertalsordet skuiir, best, sktiiin ; et eneste 
hankonsord borer sammen med disse, nemlig san eller sdnn (son), pi. 
S0ni(d)r^)y hest.senin. Det er altsa kun i /"aw, at rodstavelsen ikke er 
opr. kort. 

Den bestemte artikel i nom. m. og n. s. og i dat. fem. s. gar 
formentlig, ligesom jeg antog om hunkons- og n. pl.'s, ud fra former 
med e: stdkhdii, hu's9, bd'kvn; de sammc endelser traider ogsa ved 
svage substantiver umiddelbart til de ubestemte former, uden at den 
vokal, som danncde Substantivformens udlyd i oldnorsk, over nogen 
indvirkning pa den bestemte form, saledes fca/rfeaw, oUgs, vlsn Lignende 
svaekket form foran staerke konsonantforbindelser findes der ved .sub- 
stantiver afledede med -indi, ende, nemlig hdidyi (n. hynde), V3Si9n (n. 
tvaertraeet foran pa kelker), ^-Vn (n. crinde), sammen med hvilke jeg 
tror sissdn (n. pi. soskende) bor betragtes; man kan formodentlig ved 
flere af dem antage, ligesom ved Audunn foran, at endelsens vokal var 
for nser beslaegtet med den na^rmest foregaende 1yd, til at hcEvde sig i 
sin selvst«endighed. Ligeartet er forholdct ved adj. dstdn (cgen), mindre 
ved de til lignende form omdannede UVn, irfrjdn og slikdn. eksn er vel 
af yksna, sa det ikke horer herhen ; Usfn er lant fra skriftsproget ; 
femsn (forfjamset), skvastfn (let at skraemme) borer vel heller ikke her- 
hen *). Men St. partic. pa -inn (-enn) og dermed ligestillede adjektiver 



^) Noreen (i Dalbyraalets Ijudlara pag. 47) og Schagerstrom (Vatomalet 
pag. 41, noten) diskuterer formen sonjer, som skal findes pa flere 
steder; men det er andet end et senere stadium af 80nier? 

*) Men det er praes. part? 



76 AMUND LARSEN. H.-F Kl. 



har gennemgaende -irin i m. og f., i ntr. har partic. -i, adjektiverne 
dels 'i dels ii}t. Ligeoverfor de mange tilfaelde, hvor i (ej ved naer- 
staende forbindelser far a og altsa den ringeste eftertryksgrad, synes det 
usandsynligt, at alle st. partic. har lydlovmaessig bevarelse af den skar- 
pcrc artikulerede vokal; man ma taenke sig, at dette forhold skyldes 
enten de partic., hvori der var kort rodstavelse, eller dem, hvori dcr 
var vokalharmoni. Kanske det egentlig kun horte hjemme i deni, 
hvori dcr fandtes bcgge dele, sasom bitinn, rivion: i dialekter, hvor 
de fleste partic. har a eller e kan Here eller faerre af sidstnaivnte slags 
have i, f. eks. i Orkedalen. Ligestillet med partic.-endelser i behand- 
ling er substantivernes afledningsendelse -ill I begge disse endelser er 
konsonanten ogsa, i storstedelen af Grue og nordover derfra, bleven 
palatal, altsa herimi (baren), ^iiin (garret), txh}n eller tlyiipi (tagen), 
hii'ui,n (bidtj, hoirin (buden), vx^bpi (vagen), dvvimi (dovnet), skdnitmill 
(skammel), nU^Hl (nogel), rhpdll (tridse pa rokkesnelden). Afvigende er 
hemmell eller hemyndl, hvor det kan antages, at geistlighedens udtale har 
styret ordets skebne, ligesom vel ogsa med hensyn til ombytningen af 
-inn med -ill og i Nedenes med tonelaget (himnul). I Brandval fore- 
kommer ikke virkelig palatal isering af dentaler, endmindre altsa sadan 
udenfor den aksentuerede stavelse; istedenfor -ill anvendes tildels de i 
vingersk noget mere udbredte former pa -jilt, f. eks. ni'tsiit, r'hijul, 
Disse er ikke udgaet fra nominativen med dens 11; jeg ta^nker mig, at 
en noget tilbagetrukken (men vel endnu delt) form af 1 er overf0rt fra 
de synkoperede former (*ni/kjar) til de ikke synkoperede; men da den 
ikke kunde forliges ret med det foregaende i, blev der indskudt et 9, 
som efter andre ord pa -lit af -ul (akkus. m. m.) snart antog bestemt 
karakter af u. Dog er hertil at bemserke, at lignende overgang i fem. 
af litill findes pa steder, hvor subst. pa -ill ikke, savidt det er mig 
bekendt, kan have lignende former, og hvor altsa tilknytning til subst. 
pa -ut af -ull synes umulig, f. eks. li^ot i Tinn og Gransherred i Tele- 
marken, og lUot i Gudbrandsdalen og ved Orkla Som allesteds ellers 
behandlcs ogsa vokalen i afledningsendelsen -ing ligedan som i en rod- 
stavelse. Stavelsen -Ir med staerk bitone i fremmedord, f. eks. vvrddira 
(v. vurdere, sedv. praegnant, holde eksekution for geld), liorttir (n. 7* 
time) er formodentlig direkte efterligning af de hoitydske former. 

Ligesom den palatale konsonant har bevaret eller gjort den ud- 
lydende vokal staerkt palatal i Iss'r/yi (la^nge), saledes har den efterfol- 
gende konsonant gjort noget lignende med rod vokalen i pron. iyr/dn og 
i nasgtelsen iffd af ekki. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. ^^ 



Diftongen ei bliver ikke sjelden til i under lav betoningsgrad, sa- 
som i kdiftin (kaptein), ein > i (ubest. art fern, en), eitt > i (ubest. art. 
n. et) samt > ift i if/aij/ia (adv. af og til) af eitt [ok] annat [sinn], 
teir > di (pron. dem ^) plur. de). Af l>eira derimod dords, formodent- 
lig forstaerkning af et (af skriftsprog pavirket?) *rfare?^. Ubest. artikel 
for hankon hedder {d)n. Den staerke svaekkelse foreligger desuden i 
mandsnavnet tvssn af l)or8tein]i, ogsa i gardsnavne som tvssud^ru (i 
J)or8t8DLn8 rudi R. B.), tvskdhv^ (folkeetymologi? for Hvstshvt) skrevet 
Torstensbol. Navnet Hallsteinn er nu naesten uddod, dets udtale si- 
ges at vaerc liBllstsein (i Brv.); men en slatteeng i Grue, hvis navn 
skrives Halstenengen, benaevnes i dialekten hBlsnae^yya. Efter dette 
kunde der vaere nogen grund til at tro, at det er lydlovmaessigt, at 
enn, inn, einn, efter dental svaekkes til n, sasom i ^'rn (erinde), lifn 
(liden), sishn (soskende), tvssn (Thorstein). 

Foran m i aksentsvag stavelse er ei bleven labialiseret. Saledes 
i gardsnavne pa -heim sasom dnoni (WneBim), formodentlig i rKnotn, og 
i jasrddrom som ved folkeetymologi er forenet med disse, i R. B. 
JardeBimni, i D. N. XIII, nr. 680 (154S) Jaderim. m eller dm bar vaeret 
hele stavelsens lydindhold; men nutidens udtaleform er opstaet ved for- 
staerkelse deraf, kanske under pavirkning af substantivernes best, 
dat. pi. Jeg antager ogsa, at det personlige pronomen for 3 pers. pi., 
i Brv. dom[m), i Grue og nordligere dvm{m), sjelden og hoitideligere 
ddmniy nedstammer fra peim, svaekket til *dm, ^ddm^ og sa for mere be- 
tonede anvendelsers skyld forstaerket til domm eller dt)mm\ at der er 
opstaet forskellige vokaler ved denne vokalisering ^), vaekker hos mig 
ingen betaenkelighed for at regne formerne for nedstammende fra den i 
det gamle sprog hjemlede form. Jeg vilde derfor ogsa gerne udlede 
sam{m)^ i nord ogsa svm{yn), fra sein. 

Oldn. 6 synes i dialekten svaekket til d (e) i endelsen -ottr, nu 
-dtt (ett) eller -dte, f. eks. i hskkdtt, std"]hU (adj. tabelig, gal); man 
skulde snarest ta^nke sig, at disse former pa -dtt kommer af gammelt 
*-iht; men da oldn. -6tt ikke foreligger, er der ikke fuld grund til at 



^) Noiagtigere er di attributivt (dog, selv styret at praep., muligt a) 
bruge foran rel.-saetn.), medens former udgiede fra dativen (dom, dvni) 
alene kan st4 absolut. Dette synes vaesentlig geldende for hele det 
slrog af landet, hvor former pa m findes; kun i en udkant deraf 
(0sttelemarken) har jeg hort former pa m attributivt; det findes vol 
ogsa ved Kongsberg. 

*) Formodentlig er formen dvmm af cfo?w, men domm af *dm. 



78 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



antage det. o i patronymica pa -Bon svaskkes i dialekten til -(d)n : 
persn, j6a.ns^n; det ser kanske i det hele ud til, at de labiale vokaler 
er mer udsatte for svaikkelse foran ikke labial konsonant end de andre; 
smlgn. pag. 77 om dental + vok. -|- n. I fremmedordene k^m'fvr (m. ? 
kamfer), h'estafvr (mandsn. Kristoffer) er sidste stavelse behandlet, som 
om den havde hovedtone, vel naermest efter analogi med bevidste sam- 
mensaetninger. Men best. dat. s. og nom. plur. af sv. fem. har svaek- 
ket vokal, forsavidt de ikke, idet forste stavelse er kort, er kommen 
under ligedannelse (vlsn, men viJdln), Afledninger pa ung behandler 
vok. som i rodstavelser f. eks. sasttoriy (n. et vist kornmal). Gardsnavne 
pa -bell har i Solor v (f. eks. trom'bv^ i Brv.), men sydligere svaekket 
vokal, f. eks. pa Eidskogen tol/bat] tildels bruges slige former allerede 
i Brandval. Forskellige andre eksempler, som star denne variation naer, 
vil blive genstand for omtale senere. 



Kapitel 13. Aksentleshedens virkninger. 

§ 31 . Den svageste aksentgrad ved en stavelse er den, hvor- 
ved det er bleven ligegyldigt, hvilken dens sonant er; det, der er ned- 
arvet ved en sadan stavelse, er saledes kun, at omtrent pa det punkt 
i ordet skal der findes en sonant, for at ordet skal kunne have det hi- 
storisk givne antal hvilepunktcr for ekspiratorisk og musikalsk aksent. 
Sonantens art afhaenger i sadanne stavelser af de omgivende 1yds be- 
skaffenhed. 

Denne vaklen er dog kun tildels tilstede, ligeoverfor det nuvae- 
rende sprogs ordformer: i de fleste tilfaelde er det nu for det enkelte 
ord fast afgjort, ogsS hvilken sonant der skal vaere i de aksentlose sta- 
velser. Endnu tydelige eksempler pa, hvorledes en aksentba^rer tra^- 
der istedenfor en anden, er isser verbalformer med lang rodstavelse, 
der skulde ende pa 0, men hvortil der er f0iet et enklitisk eller bi- 
aksentueret ord, der begynder med vokal eller //, eller som kun bestar 
af stavelsen (9)n. I dette tilfaelde forsvindcr sedvanlig en stavelse, idet 
verbalformens udlydende 9 sa at sige optages i det enklitiske ords 
frcmlyd: a Ise'gg op (at laegge op), a k^ntn (at kaste den)'). 



^) At en tostavelses verbal form, der udlyder pa a eller d, hvor altsa den 
udlydende stavelse har biaksent, nar ordet naevnes materialiter, ogsA 



1 894- No- 4- I>EN SOL0RSKE DIALEKT. 79 

Foruden vokaleme kan nemlig ogsa w, Z og r med de fleste af 
deres palatale, kakuminale og supradentale modifikationer vaere det, der 
taeller i ordets stavelseantal. 

n kan vaere stavelsebaerer efter lang vokal {g&\ gaende, tsin, tag 
den), efter t (bvttn, bund), d (Jxddn, sokken), s (Isfn), I {s^tn, sadelen) 
og (sedvanlig med forandret artikulationssted) efter de samme som 
gumme-, ganehvaelv- og forganelyd og efter r, f. eks. vdLftfn (blev ban), 
dsifn (dalen), hxrs'n (halsen), t'd'rn (varen), rse'^dn (raed ham). Efter 
w og dets varieteter er ogsa det tilfoiede n stavelsebaerer, men saledes, 
at det forste n bortfalder med erstatningsforlaengelse : hu'ij (hunden), 
bon (bonden), ti^mn (for Hemndn, tomte han) x'rrjL (dat. f. s alenen). 
Nar der ikke folger vokal efter det //, der skal tjene som stavelsebaerer, 
er det virkelige stavelseskille i den forlaengede vokal, som altsa far delt 
aksent; man bar altsa strengt taget rssse^ (pr. part, rendende), men 
ofte rx'r^r^nds (biform af pr. part.), ligesom nodvendigvis resin'mrd 
(raesonnere, her i bet. mukke eller udskaelde). 

I og \ kan vaere sonant efter d, s og hi {hi): seddl (m. seddel), 
m^l (adj.), sprihjl (m. en slags hoppende larver i vand). 

f kan ikke vaere sonant. 

r kan vaere stavelsebaerende i form af r efter et foregaende r: 
h§fx (v. pr. h0rer), mirr (f. pi. myrer), bserYrd (adj. koihp. mere bar), 
og som r efter ^ {ssefr, ogsa sasfr, saelger), d {torddfrii^ gardsn. 
Torderud), sjeldnere efter t (vvrtffy n. vorter), s og w, ligesom man 
ogsa i alle de naevnte tilfaelde kan erstatte r og r med ar, der dog til- 
dels beholder assimilationen i tungens plads. 

Nar en stavelsebaerende konsonant ved sammensaetning kommer 
imcUem to andre konsonanter, sa kan den i nogle tilfaelde selv sta som 
stavelsebaerer, navnlig dersom konsonanterne til begge sider er meget 
homorgane med den, men ogsa om det kun er den ene: »rrfdV't'5 (m. 
oreved), hvtt^n'rvmmo eller bvUndrammd (m. bundflodc, spogende om 
melken ved bunden af karet). Men hvor en storre artikulationsforan- 
dring forela, cr en stavelsebserende vokal indskudt, sedv. a; pa hvilken 
side af konsonanten denne er indskudt, afhaenger af de omgivende 
konsonanters slaegtskab med den opr. stavelsebaerende. Saledes far man 



kan elidere dette a eller d foran et enklitisk ord, der begynder med 
vokal eller //, er ikke sjeldent, men er indskraenket til ord, der hyp- 
pig forbindes med hinanden, f. eks. tsifom for tsita, om (omtale). Det 
enklitiske {9)n (dem, ham), danner ikke stavelse efter disse: luvan 
(love ham). 



8o AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

f. eks. af mandsnavnet tvss^n (af f^orsteinn) gardsnavnet tvssH97i( {j 
J>or8t8Bin8 rudi R. B.); pa samme made saettes d ofte over pa den an- 
den side af disse konsonanter ogsa i forbindelser, hvor de ikke har vae- 
ret stavelsebairende ; mod adj. komp. 0rrd svarer saledes gardsnavnet 
er^rh'i (a csfra Boy Dipl. N. V, nr. 190). 

Naer beslasgtet er den omstaendighed, at d indskydes for at stotte 
en etymologisk eller ved andre boiningsformer hjemlet konsonant, nar 
den kom i udlyd, som i &kdr (m. ager), tsif/gdt eller tsigdt (n. tagl), 
siftdr (v. pr. sidder), svvdr (v. pr. sover), Issgar (f pi. liggende trae- 
stammer); mod sedvane er dette d indsat i sasgdn (f.? n.? sagn, beret- 
telse) og jxrttxgdn (n. under) ; det er temmelig hoitidelige ord, der og- 
sa i nogen grad har vaeret pavirkede udenfra. Man har ikke altid be- 
nyttet denne uvei til at bevare r: det er bortfaldet efter kons. i n^i 
(nord), diist (0st), vsest (vest), si\ri,n (sonder), rdikst (n. aflald af halmen 
ved indhostningen), tw^'kst (n. 3ted hvor man hugger i skoven), kiamm 
(f. redskab til at klemme med), firfYj (m. finger), mae^l (m. kom, der 
skal males); fremmedordet splk har havt en lignende udvikling. Gards- 
navne pa -aetr har -sett eller -sdt, f. eks. raefsatt (i Bofseetre D. N.) ; 
pa Eidskogen findes et rxfsettd, nu opfattet som best, neutr. *), hvor a 
maske er kommen af p. Af heldr har man hti^^lar i bet. hellere, men 
mest hx']} som sammenligningskonjunktion m. m. (end, heller). Alternativt 
med bortfaldet af p forekommer 9 som levning af dets stemmelyd i 
zit eller zt(t)d (adv. igen), i adj. pa oldn. -ottr, som i r^satt eller rOssta 
(blomstret, broget), formodentlig i superlativer praedikativt (hzr^n er 
ktokdsta, oftere Iclokast). Foruden disse levninger af adjektivers nom.- 
p forekommer sadant kun i adj. setlar (adskilt fra, berovet) af oldn. 
skildp, hvilket dog er bleven indeklinabelt ; i subst. forekommer det i 
hrur (f. brud). 

I et tilfailde synes a at vaere indkommet for at tjene til aksent- 
baerer. Mens oldn. lata i prais. (19'tp) har givet anledning til verber 
som inf. IxtV o])p (lukke op), i praes. Iseftdr opp og lastV av (ophorer 
at give melk) pr. IssVtdr a?;, sa er der af l^'tp til (hvor stillingen er 
forskellig deri, at p er omgivet af konsonanter) blevet TietTir ias']l (giver 
som bidrag). Skont det synes indlysende, at den forskelligc behand- 



^) Kun de gardsnavne, der pa grund af sin bestemte artikel gor ind- 
tryk af at vaere appellativer, kan i solorsk og naerstaende dialekter 
konstrueres af praep. at, de mere egentlige navne af tx']! elter ta?, i 
bet. til; ligeledes ved appellativiske navne tildels t, ved andre altid 
P&\ tiir kun sj. ved de appellativiske, regelm. altid frd ved gardsnavne. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 8 1 

ling af anden stavelses vokal kommer af denne forskellige stilling, ma 
man dog antage, at a i last^r Ue^l opr. kommer fra inf. lata, nu Isetdi, 

Det forekommer meget ofte, at hjaelpevokalen 9 indskydes mellem 
<5n konsonant og en f0lgende, der kan vaere stavelsebairer, selv om der- 
ved det oprindelige stavelseantal foroges, men ogsa omvendt, at et a, 
der historisk er berettiget, inddrages. Jeg ved saledes f. eks. ikke, om 
man skal anse frasmrs eller frxmm9rd^ nemrd eller neynnwra, bsJcrd eller 
hsJc^ra for den hyppigste udtale; en sadan vaklen har jeg S0gt at be- 
tegne ved at veksle mellem forskellige skrivemader, nar ord^ne anfores 
som eksempler med hensyn til andre forhold. 

En egen mellemting eller forening af svaekkelse og bevarelse af 
oldn. i (e), forsavidt nemlig, at e for det forste er indgaet i forste sta- 
velse ved at danne diftong, men derpa i anden erstattet med 9 som 
aksentbaerer, er der i nogle fa ord, hvor e har fulgt efter en lang vo- 
kal; det er omtr, de samme, som omtales hos Aasen N. gramm. pag. 
390: tsitd (n. indgerdet havnegang) af td, i dets dat. tae, Araza (f allike) af 
*kd, i dets pi. *kaer, rata (f. stang), af rd, i dets pi. *raer og S2)dt9 (m, en 
st0rre vadefugl, formodentlig spove, numenius arcuatus) af spoe i nom. 
sing. Disse ords e synes at have indgaet en vis diftongisk forbindelse 
med den foregaende vokal, men at have taet d til erstatning for den 
derved tabte stavelse. Pa samme made er gardsn. Ajer i Lundeherred 
i Telemarken opstaet af aer, ikke af Ablt, som anfort i registret til 
R. B., thi a (f.) boies fremdeles deromkring som en i-stamme. 

Hvorledes konsonanter svaekkes og bortfalder i indlyden pa grund 
af aksentsvaghed, er det ialfald ikke for aksentforholdet oplysende at 
gennemga sSledes, at man fuldstaendig behandler flerstavelsesordene, pa 
grund af den uregelmaessighed, som rader i den henscende. Begrun- 
dede og ubegrundede etymologiske hensyn har ofte bevaret dem tiltrods 
for de organiske tendenser — men netop derved ogsa virket tU svaek- 
kelse af andre stavelser end dem, hvori man fandt eller indlagde en 
ctymologi. Saledes har f. eks. erindringen om de mandsnavne, hvoraf 
navnene kommer, bevaret en fuldere form i gardsnavnene aslaJcrii og 
iimuTirU (begge i Valer); men den trokaeiske veksel mellem staerkere og 
svagere betonet stavelse har styret udviklingen i vmmasts, (i Hof; efter 
prof. Rygh skr. Amundstad 1578), ta^'lbrii (i Brv.) af *l>orleifBrud, 
tvsJobvi (i Grue), i skriftformen Torstensbol. 

§ 32. Svaekkelsen gar ofte savidt, at hele stavelser bortfalder, 
hvorpa der er anfort mange eksempler foran §§ 29-31. Adjektivet 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 6 



82 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

eksn (tyregal) og adv. af ?dr (aldrig) er saledes forkortede, uden at dette 
har havt indflydelse pa ordenes tonelag. Ellers er, som det blev frem- 
stillet foran i § 17, tostavelsesord ofte bleven svaekkede i endelsen med 
den folge, at de er gaet over til enstavelsestonelag. Men apokopering 
af endelsen er tydeligvis ofte bleven forhindret derved, at de former, 
hvor ingen stavelse var udsat for at bortfalde, har bevaret to stave 1- 
sestonelaget for de former, hvor 2den stavelse ellers let vilde vaere 
bortfalden, at saledes f. eks hdJikd i ubestemt form har beholdt d for 
at kunne beholde samme tonelag, som der hersker i bakkdn, Jeg mang- 
ier for 0ieblikket tilstraekkeligt materiale til at kunne afgore, om der 
pa dette punkt er anden forskel mellem de apokoperende trondhjemske 
og de mindre apokoperende oplandske dialekter, end at de forste er 
mindre afhaengige af denne analogi, mere formrige. I ord med tre el- 
ler flere stavelser er der ikke noget sadant hensyn i veien, derfor er 
apokopering af endelsen der ogsa mere udbredt. Nar naestsidste sta- 
velse er kort, er der endnu vaklen mellem at kaste den udlydende vo- 
kal bort og at bevare den i »ligedannelse« med naestsidste. Det sidst- 
naevnte optraeder fornemmelig i verber, som Aa^jwsama (handtere), 
ra^n^saZra (randsage), opondsLf/a. (abenbarc), sjeldnere i substantiver, hvor 
man ialfald ma sige, at anledningen til den sidste stavelses tilvserelse 
tildels ligger i etymologiske raesonnementer, selv om man f. eks. i 
Jdn,nvitu (f. ringe ting), Mirinmt^u *) (f. en ugraesplante, galeopsis), 
har^nvsetsi (m. »handvol«, skaft pa pleiel) intet ord har, der svarer til 
sidste led. Andre ord med naestsidste stavelse kort har opgivet den 
udlydende vokal, sasom jen'sok (24de juni), i det trondhjemske jssufi- 
tiku af Jons vpku, leti'ur af alvpru og nom. agentis j)a -ari som skred- 
daVj skrwar. 

Nar naestsidste stavelse i oldnorsk var lang, cr det bedre gennem- 
fort, at den udlydende vokal skal bortfalde, f. eks. i hmiwmi (m. over- 
mand), frivill (m. sommerfugl), vioit (f vidde, stor straskning), v^ot 
(f. veirets beskaffeohed), begge de sidstnaivnte sj. med -9, mekkolsmess 
(29de September), helleft (n. billedc), Itseftinn (n. egentlig ilding, sedv. 
overfort den tid, hvori noget star pa). Til denne regel henhorer bort- 
faldet af det udlydende e (i) i bestemt dat. f. s. (h^hyn, r\f*gg9}\, huJdhi) 
for oldn. -inni (enne), -unnl (unne), -onne, og endog -ar, -ir af artike- 
len i bestemt nom. plur. af fem. og af de mask., der far omlyd i plur. : 



') Det sidste led, 7nifpi, er abenbarlig opr. identisk med sidste led i dia- 
lektens ae'l^mxrtp (f. epilobium angustifolium, h0-mj0lke.) 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 83 

Iwkan, vd"gg9n, fvran (furerne, se pag. 73), skutin (skyllevandet), fetfn 
(fodderne), smin (sonnerne). -Ir (-er) behandles ogsa som et blot i i 
mosist (f. moster) og i tilstedsadv. sammensatte med epter, som nb'lett 
eller no'tdfs (nordover). I to- eller flerstavelses superlativ anvendes a 
ikke alene, som ellers ved adjektiver, til dannelse af flertalsform og til 
svag form efter den bestemte artikel, men kan ogsa findes i ubestemt 
stilling, ligesom omvendt ogsa former uden -d kan sta som flertalsfor- 
mer og med bestemt artikel, isaer nar substantiv ikke star hosfoiet, 
altsa: da hit fit r3sttdst{d\ je issr Ax% likdst{d) (det bliver vel rettest, at 
jeg tager den bedste). Prses. partic. ender ogsa enten pa -nds, eller 
blot pa -n — sa at den i oldn. udlydende vokal ogsa der er elideret, 
undtagen i dem, der bruges som adverbier, hrse%n<indd og lign. Gards- 
navne pa oldn -bo'li (-b0le) bar altid mistet den udlydende vokal, 

o 

f. eks. i stsetrii/bvi (i Brv.), kvrbvt (i Hof), balfbv^ (i Asnes); under- 
tiden sker det samme, nar andre svage subst. er andet sammensaet- 
ningsled i gardsnavne, f. eks. stl/bdikk (i Asnes), sammensat med 
bakke; ret almindeligt er dette i pladsnavne, som lob'bakky ksLVb^ikk. 

Postponerede eiendomspronominer, kan i dat. sing, og i plur. 
forekomme bade med og uden det udlydende o; i dat. s. m. altsa: 
has^'sta min{d) (hesten min), i nom. pi. hss^dix min(9) (hestene mine). 

Sonanter og dermed hele stavelser bortfalder ofte mellem hoved- 
og biaksenten. Det a, i, u eller ar, hvormed et iste sammensaetnings- 
led bar udlydt i oldnorsk, er i nogle fa tilfaelde bevaret ved ligedan- 
nelse, sedv. er det svaekket til a eller ganske bortfaldt. Hvilken af dc 
sidstnaivnte udveie, der cr taget, af haenger naturligvis meget af dc om- 
givende konsonanters skikkethed til at'udtales lige efter hinanden, men 
synes mig ikke at opfordre til en noiere gennemgaelse. Jeg giver kun 
en raekke eksempler, fornemmelig tagne af gardsnavne, pa, hvorledes 
mere eller mindre lydrige .stavelser mellem hoved- og biaksent er blc- 
ven ganske borte; den herskende tilboielighed for trokaeisk rytme er 
ikke af den art, at den bar hindret det svagestc aksentsteds bortfald, 
nar derved en bekvem form opnaedes: amihdr eller amhdr (Arnebasrg, 
D. N. VIII, nr. 327), svsemb'i (SrsBinaby, R. B.), b^Tnes (i Baldanese, 
Ballanese, R. B), ^vfsat (i EisBrtiseetre R. B.), dirfnos (Digranes R. B.), 
fioUsse'yriSi (Flyxaroy, Fluxer oy R. B.), tronibvt (i tironderbole R. 
B.), 3,rins9ft (i Anders seetrom R. B.), kiTblekk (i Eulubliki R. B.), 
skromfihvimdn (i Skrombulsholma R. B.); af fa^llesnavne f. eks. xksls 
(eksersis), ^mlckd (f. almanak), skaiv^ypi (f. skurdonn, af skurdar-), i 



84 AMUND LAR55EN. H.-F. Kl. 



syd hulag (n. den del af bidsel eller saele, der omslutter hestens hoved), 
i nord hugillaig; de samme led foreligger i aeldre forening i hdi'dag (n. 
hovedpuder) *). 

Dels mellem hoved- og biaksent dels foran hovedaksenten er det 
foregaet, at vokalen i fremlyden af de svagt betonede praepositioner 
jp5, tu7' (ud af), t&y ti er bortfalden, idet de opstod af upp a og uppi 
d, lit lir etc. Nar der ligger mere eftertryk pa det, som forste led be- 
tegner, forekommer endnu opjul, iiti, utur. Den svagt betonede forste 
del af en aksentgruppe er bortfalden i et stort antal adverbier, der er 
opstaede af substantiver konstruerede af en (nu bortfalden) prseposition, 
sasom Jcd^^H (omkuld), hop (tilsammen), hx^ (ihjel), rxise (overende, for 
*dr3Bis9, se Aasen under Beisa), sta, (afsted). Ligeledes i stedsnavne, 
forsavidt de nemlig (med bortfaldet d) ssettes til en persons fornavn, 
f. eks. Ofa hse^'ji, pSr JcdTdti. Pa samme made med den forste stavelse, 
nar naTw forekommer for awan (hinanden). Sammensloifning bar fundet 
sted i silf mastrid (adv. altid) af alt med einu, masi9 for mxindr J9 
(mener jeg), mset'tdi for mi vasta (ma vide), bnifrid for hdjiirfud (begynde), 
hetfjz, for hdheifja, (beh0ve). I flere fremmede ord er der bortfaldet et 
ubetonet e i fremlyden: Iwhfdi (adj. elendig), lei/pett (Elisabeth), fa'si 
(m. etage), V2Lnjel eller i?a?j7H^i (f. evangelium). Men nar man her har 
saerv (m.), som navn for den plante som almindeligere benaevnes vass- 
arve, bor det ikke forstaes, som om begyndelsen af den sidstnaevnte 
form er bortfalden ved aksentsvaghed ; der er feilagtig rekonstrueret en 
usammensat form af et sammensat *VdLS8asrv{f)). Pa samme made om 
(formentlig) samme plante i Gudbrandsdalen m,rvd af *st^indirvd. 



(i. Kvantitetens betydning for lydene. 

Kapitel 14. Kvantitetens virkning gennem aksenten. 

§ 33. Det er tidligerc fremstillet, hvorledes aksenten ogsa i rod- 
stavelser kan vaere afhaengig af kvantiteten, samt at aksenten igen kan 
influere pa lydenes artikulation. Jeg vil i den henseende isaer lasgge 
vaegt pa, at kort konsonant efter lang vokal kan svaekkes (§ 28) og 



*) Da der i oldn. foreligger hpfdalag er det kanske snarere dette — 
heist med formen ^haufAa som ligger til grund for formen Junilag. 



1 894- No, 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 85 

lang konsonant eftcr kort vokal kan palatal iscres. Det sidste blev kor- 
telig naevnt i § 26 angaende nn, 11, dd, men gelder i virkeligheden 
under visse omstaendigheder ogsa gg og ng ; dcrtil kommer endnu nogb 
andre dental forbindelser, som dels ved assimilation er faldne sammen 
med nogle af de n^evnte, sasom rn, dels nu bar mistet sin palatalitet, 
sa at det i . de enkelte tilfaelde kan synes tvivlsomt, om de bar va^ret 
palatale eller ei f. eks. skj, Bt. Den naermere redegorelse for forboldet 
i denne henseende gives senere § 48 og §§ 58—61 jfr 63 — 66. 



Kapitel 15. Kvantitetens direkte indvirkning. 

§ 34. Vokalen 9 udviklede sig, som foran udtalt, pa grund af 
aksentforskel. I de akscntucrcdc stavelser, er det forst og fremst kvan- 
titetsforskefl igbeder, som bar udviklet dialektens vokalindividuali- 
teter ud af de tilsvarende ords vokallyd i oldsproget. Tildels pa den 
samme tid, men fornemmelig senere, kom der ogsa andre faktorer til, 
der forstyrrede det gamle forbold, nemlig pavirkningen pa vokalerne 
fra omgivende konsonanter, pavirkning fra vokal i en anden stavelse og, 
bele udviklingen igennem, den indbyrdes attraktion mellem beslaegtede 
sproglyd, som konstituerer det, man kalder et sprogs lydsystem. Denne 
attraktion, bvortil der ogsa borer et modsat faenomen (forskydning), er 
en balv fysisk balv sja^lelig proces, som f. eks. i den solorske dialekt 
bar fuldbyrdet foreningen af oldn. 1 i stird, i sokkva og o i lof til 
samme vokal v (i stvt^ svkhd, Jvv); indtil et vist mil af slaegtskab bar 
en forskellig pavirkning pa et forskelligt grundlag fort disse ords voka- 
ler; og sa blev de slaede sammen til en, fordi de opfattedes af den 
samme bevidstbed og udtaltes med de samme organer. 

Jeg skal ber ge^nemga, bvorledes de gamle lange vokaler er ble- 
ven til mere eller' mindre selvsta^ndige sproglyd i modsaitning til de til- 
svarende korte, uden at jeg ber tager bensyn til indvirkningen fra an- 
dre stavelsers vokal. 

a er den, i bvilken denne selvstaendigbed fuldstaendigst er ind- 
tradt. En vokals laengde medforer pa den ene side, at den talende ud- 
forer artikulationen omhyggeligere, og pa den anden side ma tilboreren, 
selv om dette ikke sker, lettere m^erke sig, bvad der er karakteristisk 
for den pageldende vokal i modsaetning til andre, nar den er lang, end 
nar den er kort. Det, der tidligst udma^rkede a, og bvori det efter- 



86 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

handen overgik a, var en dyb, dump klang og en energisk artikulation 
ved tungeroden. Labialisationen indtradte, forat man kunde spare no- 
get i sidstnaevnte henseende og dog opna omtrent samme klangfarve. 
Efterat dct saledes var bleven en for den almene bevidsthed sasregen 
1yd, udviklede det sig videre i labialitet indtil det nuvasrende d i hat 
(m.), 7iai (f.), hdr (n.), og dermed gjorde a begyndelsen til den for- 
skydning af de labiale vokaler, som hersker mere eller mindre over 
hele landet, men i denne dialekt er fort videre end i de fleste andre. 

I mange egne af landet bar denne udvikling taget en anden rei- 
ning fra det tidspunkt af, at det lange a's kvalitative forskellighed fra 
det korte blev bevidst: labialiteten blev foroget gennem hele A's tids- 
varighed ; deraf opstod en diftong, som nu pa forskellige steder optra;- 
der som do, ao, au. 

I solorsk forekommer etpar enkelte tilfaelde af aii i ord, hvor 
former med a er mere bekendte, saledes i hdilt (adj. glat), sedvanligere 
i norske dialekter h&l, sv. rigssprog hal, og deraf verbet hauie (glide), 

« 

la,mmkdura (m. uld af lam) besl. kdrr, kroUe, r/diiid (v. om ubehagelig 
vedholdende, men ikke staerk 1yd, pibe, hvine; ovcrfort: overhaenge med 
klager ; jfr. gnaala hos I. Aasen og maske sv. gnola?), pmik (m. boielig 
stok), hvor Aasen og svensk bar p&k. Jeg bar ikke anledning til at 
bed0mme, om noget eller flere af disse eksempler hov opfattes som dif- 
tongisering afd, eller om deer andre afledninger (usandsynligt ved hdi\i\ 
eller, endelig, om de indeholder unoiagtig lydomsaetning ved overf0relse 
fra fremmed dialekt. 

Mod oldnorsk normalform med a star i dialekten a i at (pr^fep. 
til) og a (at) af at, i dv (adv. af ) og ta (praep. af) af af, i Brv. og 
sydligcre av og /a, og a'kor af akr ; forla^ngelse af disse ords a endnu 
pa oldnorsk sprogtrin er dog bevislig af literaturen. Det er antageligt, 
at denne ogsa dialektvis er indtradt i de ovrige tilfaelde, hvor dialekteus 
a star mod oldn. a, nemlig i dnnbar (gardsn. skrevet Arnebrargh D. N. 
VIII nr. 327), ban (n. barn), hdntidrii (gardsn. i Brv.), som vel er iden- 
tisk med Barnarudi (dativ) i R. B., gdn (n. garn); endvidere i dtett 
(adj. som aeder hvadsomhclst) ; en stamform, med hvis kvantitet der 
kan sammenlignes, mangier for fjat^ (n. fjas) og piaster (n. plaster) ; 
alle eksemplerne synes at have fact lang vokal i sen eller dialektisk 
oldnorsk. 

Dc tilfaelde, hvor oldn. a ikke er bleven behandlet som scdvanlig, 
men snarere som om det var kort a, er hse (< hd, interj.), fwtti eller 
fatti (adj. fattig), naett (f. nat), ^a (ja), jattd (v. give medhold), /a (m. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 87 



Ija). I /iTa (m. kro hos fugle) er forholdet til skriftsprogsformen savel- 
som til engl. oraw noget uklart. Istedenfor forventet a, som man har 
f. eks. i Tonsets rdf (n. skrab, isaer om ting, dcr har drevet med vand), 
forekommer ic i riet (n.), som synes overfort fra et vb. *r9'la. I bta- 
jset (f. navn pa en liden fisk) er vel det sidste sammensaetningsled et 
*g^la, som forholdcr sig til det usammensatte solorske jatc) (f. tabelig, 
mest forfloien eller forfaengelig kvinde) pa samme made som i g^'r til 
i gjar (Noreen Altisl. gramm. ^ p. 56) eller Solors paslo (v. straeve) til 
Selbus pj&ta (sla en pael ned); i breno (v. smelte) mod det mere ud- 
bredte briur), oldn. bradna, udgar formen fra ct adj. (partic.) *br9'denn; 
man kan maske ogsa regne de st. partic. btesi (blcest), grSti (grsedt), 
leti (lydt) for at v^ere fra oldnorsk tid. Noreen antager (Arkiv f. n. 
filol. I. 150 f), at omlydte vokaler i visse kasus af st. partic. er seldre 
eller ialfald mere lydlovmaessige end de mere gangbare former uden 
omlyd; i solorsk kan det maske vaere overforelse fra en anden b0i- 
ningsklasse. 

Som et kort o kan det maske siges, at a er behandlet i verbet 
siv (sla) og dets pr. sJnr ^) og (overfort derfra ?) i vrmslv ved sidcn af 
vrmsla (m. en orm, formodentlig mythisk; den skal vaere liden, blank 
og meget farlig; jfr. sl&vd^ f. stalorm, i Nedenes); i nord m/ eller 
ijv/ (iar). 

a reprsesenteres naermest af a, men i mange tilfaelde af % (a); 
eksp. dagr, /a^y, ska^rp. 

6 optrsedcr som 0, dels gjort mere labialt ved de samme omsta^n- 
digheder, som indvirkcde pa a, dels ligesom trykket frem foran dette, 
forat nemlig 6 ikke skiilde sammenblandcs med a, da dettes labialitet 
var tiltagcn: derfor nu sJ{d [m.), sot {(.), Jiosfcf {v.). I nogle fa ord, isjer 
af dem, som allcrede i oldnorsk viser vaklen, cr der ?'/, mens i andre 
dialekter en o-lyd har vairet udgangspunktet, nemlig nii (m. fodertrug 
for svin) 2), niikk (adv. nok), undertiden, isa:r i syd, hli'i for Ida (v. pt. 
slog), s'dtci (m. sale), tur (prsep. ud af); aldclcs forherskende er n for 6, 
nar der i oldn. stod 3 foran, som i jill (i. s. & n. pi. jul), jill (n. hjul), 
sut (n. skur), derfor ogsa i de aflydende verber af 2den klasse sasom 



^) Der forekommer rigtignok intet eksempel, som kan vise, hvorledes et 
i oldn. udlydende kort o vilde lyde; jeg kender idethele intet, der 
kan forklare dette ords form pa Ostlandet og i en del af Sverige. 
Hverken den aksentsvage anvendelse eller analogien fra subst. slvtt 
(hoslet) synes tilstraskkelig til at begrunde vovalovergangen. 

*) Prof. Biigge antager den urnordiske grundform for at vaere nOu-, nOw-. 



88 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

bjii (byde), frusd (fryse). I andre tilfelde er jo omlydt til {j)0 f. eks. i 
fJ0s, Oldn. 6, der er forkortet pa grund af sin stilling foran to kon- 
sonanter, har ofte holdt sig som o, f. eks. i hosto, men er ogsa ofte 
behandlet som o, f. eks. i mds^tar (f. moster), dvttor (f. datter). 

Det korte o er i visse tilfailde temmelig konsekvent bleven ens- 
artet med oldn. 6 formedelst en temmelig gammel erstatningsforlaengelse, f 

nemlig foran rd, f. eks. i hot (n. bord), told (v. pt. turde) og ved rt t 

som i kortt (n. kort). I spredte tilfailde forekommer o modsvarende 
oldn. o uden erstatningsforhengelse, hvor man kanske ma ta^nke sig en | 

anden grundform end den fra oldn. bekendte, f. eks. hoppa (v. hoppe). 

o har ellers to hovedrepraesentanter i dialekten, nemlig d og », 
hvilke veksler efter de omgivende konsonantforbindelser. Den af disse, 
som ligger det oldnorske o naermest i 1yd, er vel d, f. eks. i stdkk (m.); 
den har faet en (i regelen) lavere tungestilling, maske tildels ved ind- 
virkning af de konsonanter, som omgiver den, men fornemmelig ved 
attraktion af a > S. Dog star der oftere v for oldn. o, f. eks. i Ivkk 
(n. lag); v svarer til »abent o« i mange andre dialekter og er en yngre 
overgang fra dette, foranlediget ved dialektens itacistiske tendens (at | 

delabialisere palatal vokaler). Det ligger naer at ta^nke sig, at dialektens j 

vokalsystem ogsa direkte virker i retning af at skaffe de middelshoie 
a-lyd en repraesentant i dialekten. I visse tilfaelde har det »abne o«, 
formodentlig fra formen 6, udviklet sig til den korte diftong a*^, f. eks. 
i kd^T^n (n. korn). 

Det er ikke ganske sjeldent i ostnorske dialekter at finde to for- 
mer af »abent o« i et og samme mal, ofte sa, at 6 eller en lignende 
vokal, altsa lidt naer o eller u og 0, hersker, nar vokalen er bleven 
lang, men ^n, der er naermere a eller q, nar den er kort. I solorsk er 
der foruden d og v mod gammelt o ogsa undertiden 0, f. eks. b0 (n. 
bud). Mod det nuvaerende dy v og kunde man derfor antage, at 
der f. eks. ca. 1600 stod o, 6 og 6. De tilfaelde, hvori forekommer, er dog 
fornemmelig pt. partic. af aflydende verber, hvor ved analogi ogsa 
ofte er indkommet istedenfor oldn. a og e, sa at man har brMi (brudt), 
str0ki (str0get), S0kki (sunket), h0tti (bundet), b0ri (baret), V0gi (veiet), 
f0ri (faret); normal vokalovergang fra o foreligger der ikke i noget af 
disse eksempler. Derved opstar der for participiernes vokal sporgsmal 
om, enten oldn. o i brotit, borit gennem en vokal beslaegtet med 6 
er bleven til 0, eller u har vaeret gennemfort, ialfald i 3dje aflyds- 
klasse (^sukkit; *vultit), hvorved lydudviklingen i denne kl asses partici- 
pier ialfald tildels (foran r) bliver regelmaessig; for denne hypothese taler 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 89 



den omstaendighed, at Trysil har u (eller m?) i omtrent samme omfang 
som Solor (og dets ovrige nabodistrikter) har 0. Forat udviklingen in- 
den 2dcn klasse skulde fore til fra u kunde man maske fristes til at 
antage, at u har vaeret omlydt til y (smlgn. Noreen, Arkiv I, 150 ff.). 
Men i de adj.» der har et parties form, men som er mcr frie for ana- 
logitvangen, fordi de ikke star i sa direkte forhold til noget verbum, 
tyder vokalforholdet fra forst af pa, at u bar vaeret gennemfort i 3dje 
aflydsklasse f. eks. i adj. hnltiijn (beda^rvct, om ra fisk), si'(]tiii,n, i Va- 
ler ^m]tirin (sulten) mod partic. velti (vaeltet) og sv0lti (sultet), men at 
udgangspunktet for 2den aflydsklasses participiers vokaludvikling har 
vaeret o; der har man nemlig: dm-ir^n (lammet, slap), rvtitin (radden), 
trvtiijn (hoven) samt leitpi (lodden, smlgn. boJ > 1)0). Men et ordpar 
giver fuldere besked : i Grue og Brv. har man et adj. efter 2den aflyds- 
raekke strvpitin (kvalt) og afledet deraf drvfUid (saette maden fast i sin 
hals); men i nord hedder det str0pir^n og strvftrtdy dannet efter adj. i 
dets celdre form ^strupinn, hvorved vi henvises til det trysilske forhold; 
smlgn. endelig, at til oldn. numinn, som naesten altid har u, svarer i 
hele Sol0r adj. n0m[m)irin med 0. Det forherskende i dialektens partici- 
pier nedstammer altsa vsesentlig fra u, der fra nord af har udvidet sit 
omrade i partic. i Solor, efterat adj. som dvvir^n etc. var udskilte 
fra disse. 

9 viser sig at have gaet over til 6 i ro (f vra), io (f. ta), voii 
(forventning), vBrot(td) (f. veir), vlott{d) (f. vidde), tott eller med tidlig 
forkortelse tvtt] altid har man sadan tidlig forkortelse i slvtt (m. hoslet), 
df'vttdr (f. pi. et slags drag ved plog og slaede). 

9 har i regelen i alle slags stillinger, samme form, som o vilde 
have havt: stdr/v (f. stang), hvrrk (m. bark), svot (m. hud pa flesk). 
En forskel kan der undertiden synes at vaerc, nemlig i iSg (m. afkog 
pa planter), lagriette (f. lagrette), dr&g (f. liden dalstraekning) sammcn- 
lignet med trdiig (n. trug), og i vdk (f sted, hvor isen ikke laegger sig) 
sammenlignet med IvkJc (n. lag). Men at her 9 er reprassenteret af d, 
skyldes visselig alene den omstaendighed, at disse ord i andre kasus 
havde vokalen a ved den tid, da o begyndte at blive palatalt. Gam- 
mel forlaengelse, hvorved 9 har form som 6, foreligger i Z^ow (n. pi. born). 
Af mig ubekendte grunde repraesenteres 9 af i t7'osi (m.) og ^ynor ({.). 

u er bleven forskudt ved den beva^gelse, som foregik med 6, og 
blev traengt fremad, fordi artikulationsstedet for la hoit, indtil ?7, som 
i guty hus. Nar det forkortedes, er det undertiden nu (0) som i do 
(du), gott (gut). 



90 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



u er oftest ogsa bleven ii, som i /?/J? (adj. fuld), sfiihbd (m. 
stiibbe). Forovrigt blivcr u ogsa til o, dels under erstatningsforlaengelse 
foran r3, dels uden sadan ved visse konsonanter, der befordrede beva- 
relse af den ieldre gutturale udtale, indtil u-lyden forovrigt var 
savidt afvegen, at disse stillingers vokal hellere foltes identisk med o 
end med den nye u-lyd. Ekspl. fdtas (v. vxre nysgerrig), cn^fj (adj. 
ung), oJ{se (m. okse). Denne lydregels gyldighed aftager hurtig mod 
vest fra Solor, men ikke mod nord. Ikke engang pa Hedemarken er 
den saledes herskende som i Solor, formentlig fordi li der ikke er ble- 
vet sa staerkt palatalt. Fremdeles findes overgangen u > (0), stadig 
foran r og i med kons., som i perrkd (f. purke), sjeldnere ellers som i 
S0 (adv. syd), nefvdt i nord, i syd smf{r)dl (n. sul). Hertil kan efter 
det foregaende (p. 88 f.) ogsa nenregnes de stasrke partic. 

0' er som oftest udtalt 0: S0t (adj. sod), be^kdr (f pi. boger). 

giver ogsa sedv. 0, men ligger kun til grund for temmelig fa 
solorske former, sasom /ii'/v (adj. komp.), s0Hlr (m. pi. sonner). 

Isair ved r og t kan dog bade 0' og blive », f. eks. sivrra 
(adj. komp. storre), d^ (m. dol), srii-ar (v. pr. sover). 

y er delabialiseret til 7 {i) for at holdes adskilt fra det langt 
fremskudte ?V; forkortet kan det blive 0. Ekspl. d!r (adj. dyr), d0rrka 
(v. dyrke). I syd Vr-, trdiuda, i nord 0r-, 0randd [liden]. Eiendomme- 
ligt er mehdiYjk (m. myg), smlgn. senere ved i. 

y giver oftest 7, undcrtiden 0, isaer foran visse konsonanter »: 
sfigg (adj. styg), sioM (adj. n. stygt), klvv (f. klov), mmrk (adj. mork). 

i er almmdelig bevaret som i, f. eks. i is (m. is), Jik (adj. lig). 
6 af oldn. i har man her som mange andre steds i kvB (f. fold) og i 
praifikset .se, f. eks. seras'r/n (n. stadigt rcgn), sebdia (adj. jaivntyk over 
hele legemet, udcn midje); praifikset tve- (dobbelt), f. eks. i tvBbxiia (f. 
tvespand) og talordet frB kan maske henregnes under vSamme f?enomen. 
Hvor i forkortes, blivcr det ligesom det opr. kortc i, snart i snart e, 
f eks. i mirin (pron. poss. min), lekt (adj. ntr. ligt), og (med oldn. i) 
rh}nja, (v. vinde), Is (n. led, abning i gairdet), remna (v. revne); ofte 
forekommer der ogsa andre vokaler, isair ofte o i slige stillinger, hvor 
i tidlig gik over til y, nemlig foran r med forskellige konsonanter. 

6 er som oftest udtalt e, ofte ogsa om det er forkortet: tett (adj. 
t«et), let (v. pt. l0d); undertiden indtra^der dog a?, nar det er forkortet, 
som i f^ekk (v. pt. fik), sietta (adj. sjette, kun i syd). Jeg betragter de 
ord, der har e foran to konsonanter, som forkortede senere end oldnorsk 
sprogtrin, fordi vokalen tydelig nok i tett, men end mere uimodsigelig 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 9 1 

i de sydlige former hell, helt, hell, JwU (i nord has'llt og h9'']t (v. pt. 
holdt) og heox), heyrf (i nord hehk^ hdr^), udgar fra en anden vokal 
end kort e. De former, der nu har a?, nedstammer formentlig fra 
oldn. forkortet vokal, e, men i de andre er den lange vokal bevaret 
eller genindfort, mens der endnu fandtes tydelig analog! mellem de re- 
duplicerende verber indbyrdes. — Blandt disse matte i det nuvajrende 
konjugationssystem ' ogsa stilles l^sa (v. laese) og S^sa (v. gaere), som i 
pt. har IBs og Bs, en analogi fra biasd (blaese) formedelst overens- 
stemmelse i pr. IsesdV : hls^sdV (og pt. partic. iBsi : hlesi}). Undertiden 
forekommer ved naboopposition set for e, f. eks. i Hof scil eller Itatssil 
(f. byge) af 61. 

e er mest enten e eller a?, vistnok eftersom konsonanterne i naer- 
heden giver anledning til. Nogen forskel pa behandlingen af opr. e og 
9 synes jeg ikke at maerke. I nogle tilfaelde har man i syd e, i nord 
3Sy men ogsa det omvendte forhold findes. Ekspl. neft (n. net), haeij 
(f. helg), bras%nd (v. braende), i syd nebb (m. naeb), i nord 7tasbb, i syd 
trseskall, i nord treskall (m. tserskel), 

9' er oftest bleven a? f. eks. i s^ta (n. sa^de), lasrd (v.), dxtd (f. 
langagtig fordybning), men ofte er det ogsa bleven til e ved la^ngdens 
pa palataler i det hele forhoiende virkning, hvilken isa^r i de ostlige 
dele af Trondhjems stift har gjort omtr. ethvert opr. 9', der ikke er 
forkortet, til e. I Solor f. eks. skr& (v. afskalle korn, af *Bkr9'3a), rSn 
(adj. smuk, om slagtedyr fed), jefd (v. gaete), nSj^o (f. na^pc). Nar 9 
forkortes, uden at nogen analogi tjencr til at bevare dcts vaerdi, be- 
handles det som opr. 9, f. eks. i rse'^d (adj. r^ed), vsB''ij7j (m. vinge), 
sse'lh (v. sigte med sold); formodentlig er der ogsa et forkortet 9 i 
rxvtd (i Grue og Brv.), i nord rBvld (n. ujievnt gulv af baghun). 

au er bevaret som dil, idet diftongcn a (9) har tabt i artikulation 
pa grund af sin korthed, og u har holdt nogenlunde folge med det u, 
der bruges i andre stillinger. Hvor diftongen pa grund af sin stilling 
er bleven forkortet, er resultatet ofte blevet det samme, som om den 
opr. vokal havde va^ret o; undertiden bevares dog diftongen, selv om 
ikke nogen analogi hjailper til i den retning. Den hyppige bevarelse 
af kort diftong er karakteristisk for solorsK og vingcrsk mod de omgi- 
vende dialekter; det er de nye diftonger ved palataliseret dental, som 
har gjort det muligt at bevare dem; derfor mangier de i vikske mal og 
i de sydligere mjoslandskaber (isaer Stange, Romedal, Toten) naermer 
de sig til at vaere monoftonger, hvor de ikke fuldstaendigt er det; det 
sidste, fordi t, der i adj.- og verbalb0iningen forkorter sa mange vokaler, 



92 AMUND LARSEN. H.-F. KL 



i disse dialektcr a Id rig har va^ret palataliscret. Eksempler fra Solor: 
Ifihs (adj los), ntr. 7i>«sf, fp^'ftno (f. handfuld f. eks. af korn), tvmm (m. 
toilc), fvsh (m. raddent tra?), gvtHarin (gardsn. i Grue, = Gautlande 
R. B.), strdmsH^s (gardsn. = Straumsnes). 

0y har fulgt y i delabialisering; dog er den kanske ikke sa vidt 
drevcn eller fuldt sa gennemgacnde i diftongcn som med hensyn til y; 
den repnesenteres derfor her vcd <//, hvorfor dog dfte siges xi. For- 
kortct bchandles diftongen oftest som 6-lydene, som i J0mmd (v. gemme), 
ffiommd (v glemme), i nord gtmnmo. 

Allcstcds er der af oy i ors (n.), h^ra (v.), I^ers (v); i Valer 
ogsa i nogle fa andre ord, som nwr (adj. m0r), lefjfer (v. praes. lober, 
om kor, om bark), hvor de andre prsestegeld har m^Vr, b'rpjr. 

ei er bleven wi ved tiltraikning mod dialektens sedvanlige »-lyd. 
I Valer og aftagende indtil Hof forekommer i enkelte ord B for a^i, 
isasr foran r og /: 9n hel del, sydligere on hxil dastl^ rner Isr, sydligere 
7}i3StT XmiTy eftdr (n. edder), i syd sn'tar. Ingensteds forekommer dif- 
tong i er (m. kobberrust) og eniipj (f.) i forbindelsen i enirj9n, uaflade- 
l^&i ligesom den i endnu videre udstraekning mangier i sB (f. ske); 
digi)7'hBa. (best. fem. Digerheden, stedsn.). Under forkortelse kan dif- 
tongen ofte holde sig uden at stottes af analogi, saledes ofte foran s: 
laest (m. laest), jx'spd (v. gispe). Oftest bliver den dog, nar ingen ana- 
logi st0tter, kontraheret og behandlet omtr. som et e : raenska (v. rense), 
kviykrd (v. klynke), hessli (adj. storartet, et ^^heidrsleg?). 

§ 35. De i oldn. korte vokaler og de, som senere er bleven for* 
kortede og behandlede som opr. korte, retter sig, som foran papeget, 
efter de omstaende, isaer folgende, konsonanters beskaffenhed. Endel 
af disse skiller sig straks ud ved den voldsomme forandring, de kan 
afstedkomme for en eller flere vokaler; saledes fornemmelig palataler, 
supradentaler og kakuminaler. Men selv om man bortser fra disse, 
som kan antages at assimilere vokaler med sig i tungestilling, sa er der 
i solorsk mange andre forbindelser, som naasten ligesa konsekvent frem- 
bringer omtrent de samme forandringer ved vokalerne, f. eks. nar 
stabbe her hedder stashhd. Da faenomenet har en overordentlig stor 
geografisk iidbredelse, har jeg tidligere havt anledning til at omtale det 
for de trondhjemske (i Vidsk. selsk. arsskrift 1885) og kristiansandske 
(i Univers.- og skoleanaler V og VI) dialekters vedkommende. Jeg 
fremstillede det der under navn af vokalerncs »abning«, fordi de der- 
ved fremkomne vokalnuancer hyppig pleier benaevnes abne; jegpaviste, 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 93 

at det foruden formedelst assimilation hyppigst indtraeder foran kort 
konsonant og foran lang konsonant med stemmelyd, og fremsatte der 
for den forklaring, at abningen skyldes en straeben efter at holde den 
opr. korte vokal forskellig fra den opr. lange i kvalitet under en pe- 
riode, da de forstnaevnte naermede sig til de sidstnaevnte i henseende 
til selve laengden *). For solorsken og tildels osterdalsken kommer der 
ogsa et tredje slags lydstilling til, nemlig nar en opr. lang vokal er 
bleven forkortet ved position eller ved anvendelse som vokativ (jfr. 

pag. 47 og 49 f-)- 

De abnede vokaler bar altid en klang, der er mindre specielt pa- 
latal eller guttural end de, som de er udgaet fra. Om begyndelsen 
bar vaeret forskellen mellem » narrow* og »wide« eller melleni mere og 
mindre fremskudte tungestillinger, kan de nuvaerende dialekter ikke sige 
OS, da lydattraktionen bar forvirret forboldet. Det bar for mig vaeret 
en lettelse til at forstS nutidens lydforbold, nar jeg bar taenkt mig, at 
et antikt boldt ostnorsk »normalsprog« burde bave folgende system af 
opr. korte eller tidlig forkortede gutturalvokaler : 

a > bsikkdf men ndtt. 



l> *stokky men gott, bo. 



o 

u > *upp, men *sicv^^ *s{i. 

For de palatale vokalers vedkommende, isaer e og 0, er det van- 
skeligt at finde ganske parallelle eksempler. I sadanne forbindelser, 
som svarer til dem, bvori gutturalvokalerne far abning, kan man ga ud 
fra : af 1 ^ (*rtbhe)y af y 2/ {*kipv), af e ^ (*kv^ld), af a? (sodv, pr. 
sover). 

I modsaetning til vokalernes abning bar jeg 1. c. omtalt det som 
saenkning, nar i oldn. korte vokaler, som star f. eks. foran lange, 
.stemmel0se eksplosiver og saledes aldrig kan bave vaeret forlaengedc, 
bar undergaet sin forandring, nemlig den, at o bliver til d {stdkk), u > 
{op})), > (sbtt), y > (stbkt), e > ae (saskk), i > e {stekkd). Da saenk- 
ningen ved palatalvokaler gar i samme retning som abningen, kan de 



^) En anden forklaring, som tildels bedre svarer til abningens udbredelse, 
men hvorved man kommer ind p^ altfor ukendte felter, frembwd sig 
far for mig end den her givne, nemlig den, at selve usikkerheden i 
kvantitet og aksent er foranledningen til vokalernes abning; jeg skal 
dog anfore en omstaendighed, som kanske kan vaere parallel, nemlig 
det, at isaer i og med ny erstatningsforlaengelse sedvanlig bliver meget 
abne: lyfyj (vinden) af viY^fiy bjo'n (bjomen) af bJ0nn. 



94 AMITND LARSEN. H.-F. Kl. 

to fenomener for endel kun skilles efter sine betingelser, ikke efter sit 
resultat, f. eks. rehb^ (af aeldre ^rthhs) i forhold til stekJcd. Dette for- 
styrrer isaer ved de sa ujaevnt repraisenterede vokaler e og 0. 

1 denne henseende giver altsa nutidens sprogforhold intet fuldsUen- 
digt billede af det, som er skeet med vokalerne. Og i virkeligheden 
kan man jo ikke pasta, at det netop bar vaeret vor lydskrifts a, o, w, y 
etc., som bar vaeret det faelles udgangspunkt for de abne vokalers ud- 
vikling i en stor raekke norske dialekter; for konstruerede former ma 
disse tegn altsa tillaegges en st0rre amplitude, end man ellers gor. 

Endnu mindre end de abne vokalers beskaffenhed giver deres for- 
deling i nutiden et klart indtryk af, at abningen bar vaeret gennemfort 
efter sin hele theori pa bvert enkelt sted *). I Solor og 0sterdalen er 
den for endel mere udbredt, end man skulde vente, f eks. nar den i 
en del af Solor indtraeder ved -opp. Jeg antager, at dialektens vidnes- 
byrd ellers taler saledes for denne teori, at den taler, om slige forhold 
endnu bliver staende uforklarede. 

Medens en objektiv fremstilling fordrer, at den endelige gennem- 
gaelse af vokalernes forekomst i deres forskellige skikkelser, med den 
alfabetiske lydvaerdi, med abning og med saenkning, ordnes efter de 
konsonanter, som folger efter dem, forat det assimilerende eller dissi- 
milerende element i lydens bevaegelse ogsaa skal komme til sin ret, 
skal jeg her i forveien gennemga de enkelte vokalers skebne i dialek- 
ten oversigtsvis. 

a forekommer som hoit a i Osterdalen i omtrent lignende (noget 
flere) stillinger som fe for a i Solor. Dette bar a? for forkortet a, som 
sagt, i hw (interj.), 7ia;tt (f nat), i nord i fiefti; foran enkelt konsonant 
(foraildet) i kkhi (f kage) ; i syd, tildels noget foraildet, i gi'ws og .^?^.<?, 
men de sidstnsevnte bar jo vaeret forklarede som kompromisformer af 
glas og gler etc.; i nr^irin (vagen), vir^ifpi (nogen), kae^isftw (f kate- 



*) Uregelmnessighederne star vol tildels i forbindelse med, at andrc egne 
har li;»^nende vokalnuancer anvendte efter andre principer. Saledes 
har svensk to lydvnerdier for hver af de gamle korte vokaler a og u ; 
men de varieteter, som star naer a og u bruges kun, hvor vokalen 
nu er kort; ogsa i de svenske dialekter synes der i storstedelen af 
landet at vaere en lignende grundsaetning, isjer for a-lydene. 1 Norge 
har Jaederen og Ryfylke samme regel for anvendelsen af sine to a-lyd. 
En del af Bergens stift har naisten under alle omstaendigheder etslags 
»al)ent« o og y, hvor disse var korte i oldn., uden hensyn til den 
nuvaerende kvantitet. Det er ikke usandsynligt, at de her paviste 3 
principer for abning, det bergenske, det ostnorske og det stavangersk- 
svenske er forgreninger af et eneste; men at efterspore det vilde vel 
endnu kun forarsage forvirring. 



1 894- No, 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 95 



kismus) kunde vokalen forklares ved palatalisation fra folgende kons.; 
i fremmedordene haensks, gsensks^ sashna, faellek (m. tallerken; at udledc 
vokalens beskaffenhed i det sidstnaevnte ord fra dc tydske former med e, 
ligger fjernere). Ellers er a gaet over til a foran langt n og 1, som 
her er palatalt undtagen i Brandval. Og netop der har indtil nutiden 
all lydt (ill, f. eks. hdllvdi, men nu kun almindelig gangbart i steds- 
navnet h(iUv2Lsinhasrjd, skrevet Halvorsljernsberget. Det siges, at man 
ogsa har sagt a foran nn i Brv., men jeg har ikke truffet pa bevis 
derfor; kun Eidskogen har kdrisd eller kar^s ^) (kanske), som dog vel 
kunde vaere assimilation med palatalkonsonant, hvad jeg, mod prof. 
Storms formodning (N. lydskr. pag. 83 m. fl.), ikke antager om hallvot 
etc. i Brv., ligesom jeg i Univ.- og skoleann. har vist, at det er usand- 
synligt, at anledningen til den palatale vokal foran U i 0sttelemarken 
ligger i en tidligere palatal beskaffenhed. Fremdeles har det sydlige 
Sol0r palataliseret a foran dd og gg {Iddd, rdgg), hele Solor har det 
foran bb {st3ebhd\ as, sk, ap, sm Q,ssss, vxskd, 7'ses]), hiesmd); derimod 
ikke ved at {kastd). Endelig ogsa ved rr og r eller 1 + lab. & gutt.- 
kons. {)iBr, V3srm, hxlv). 

Foran kort kons., at» lang stemmelos eksplosiv og r -|- d & t er 
saledes dialektens normale a, a, omtrent eneherskende ; ved kort kon- 
sonant tanker jeg mig, at dette er en lydattraktion ; da *stdbhd gik 
over til stsehha, blev *ddg til d2ig\ nogen del af denne tilbagef0relse tor 
antages at hore en meget senere tid til, ligesom den dag idag udbyt- 
ning sker af graes mod gr^^ og kxkti mod kaku i Grue og Brandval. 

Oldn. o og 9 har is;er i Nordre 0sterdalen de abne former 6 og 
6, tildels uden nogen mig forstaelig regel, men mest sa, at 6 nu er kort 
og 6 langt. For begge dele indtraeder i Solor sedv. t) (og 9% under- 
tiden 0, som jeg udleder fra mellemtrinnet 6. Forkortelse af 6 og 9' 
antager jeg for anledningen til den abne vokal i gvtt (adj. n. godt), 
dvftf)r (f. datter), trvttr) (v. tale), slvtf, tntt, drnttm'. Ved kort konso- 
nant indtraeder altid abning (Ivkk lag, Ivr lov, kvft kot) — dog til 
ved det nu bortfaldne 6 i ho (bod), S0 (suppe) m. fl. Eidskogen har 
ved opr. kort dental [kott), men ellers (B {gostf), hvad der formodent- 
lig henpeger pa en tid, da man havde *g6tt, men *A:6f ^). 



*) Jeg har ikke med fuld sikkerhed iagttaget, enten Eidskogen har ns 
eller ?fS, men det er jo ikke tvilsomt, at der for har vaerct r\. 

^) Eidskogen er forresten nu vanskeligt at anvende i henseende til de 
abne former af o, da mange, isaer af mandfolkene, ikke har syndcrlig videre 
vokal end Odalens 0; blandt de mange personer derfra, som jeg 
jaevnlig var sammen med under min skolegang, var det ikke sa. 



96 AMUND I.ARSEN. H.-F. Kl. 

Fremdeles har man abent o ved de fleste lange kons. med stem- 
melyd, f. eks. i Vd^l (m. void), Jw^r^n (n. horn), a*'*4d (m. odd), h^^gg9 
[y. hiigge), dvUbdIt (adj. dobbelt), ved r og 1 + labial og guttural og 
ved SB og B med anden konsonant (ogsa at). Kun i nord forekommer 
abning ved opr. langt p, f. eks. svpp, kivj)}^, medens man i syd bar 
saenkning til d, ligesom begge dialektens afarter har ved kk (stakk). 
VMcm forekommer saenkningen af o og 9 mest ved visse nasalerede 
forbindelser som mb, nd, ng (vdnim, hdnn, gdrfy). 

Om u synes det klart, at ligesom det er den gutturalvokal, som 
ligger fjernest fra det forskydningen vaekkende a, sa er det ogsa senere 
rammet af den end 6. Derfor er de halv palatale former ?e og it min- 
dre udbredte end (idet de mangier i Danmark), og derfor er det og- 
sa mindre almindeligt at gore forskel pa opr. kort og lang vokal i hen- 
seende til u- end ved o-lydene. Imidlertid forekommer dog i solorsk 
bade abning og saenkning af u, men den forste kun fatalligt repraesen- 
teret; mellem Bergen og Trondhjem er den langt almindeligere. 

I Solor findes, som foran naevnt, abning af opr, langt u i do (du) 
og gbit (g[ut) som tiltaleord; derimod mangier den i triiind (svulme op 
og taitne, om kar, der laekker og derfor vaedes). Fremdeles findes den 
ved rr,- r og 1 + lab. & gutt., som sd7r9 (v. surre), nm'7^ (v. murre), 
gnorkd (knurre), sbfkd (v. tilsole). 

Det foran pag. 88 f. anforte forhold, at adj. ♦Btruplnn hedder stre- 
pitpi, St. ptc. som '"brutinn hedder brothin er abning foran kort kon- 
sonant. Temmelig tvilsomt er det om aeldre u og dermed denne over- 
gang bor statueres i de sydlige former fi0g (n. opadboiet spids, i 
nord fivg) og drepp (n. dryppen, i nord drvpp), 

Saenkning indtrasder i opp^ men ellers ikke foran pp [tvpp^ knilpp), 
sedv. ved kk {sokkd, v. sukke), ved ng og nk, m, mm og mb, som i 
ovVi doykir^n (adj. lidt muggen, om lugt og smag), iomm. Oftest bli- 
ver det korte u udtalt ?/ som det lange. 

Forkortet 0' er abeot i stviWd og sivst\ det korte er forlaenget 
i ovrd, abent i svvdr (v. pr. sover); ved hd^f^'g,<)r (v. pr. hugger), og 
senir (m. pi. sonner) kan intet bestemt siges om abning, da man ikke 
kan have nogen bestenit mening om, hvorledes deres vokaler er op- 
stacde. Srenkning ma man antage i praes. af verberne rvkk<) (na), 
svkkd (synke), slvkka (slukne) og i de svage verber slvkk^ (slukke) og 
Hivkkd (opjage). 

Oldn. y holder sig som 7, hvor nogen del af distriktet har pala- 
tal konsonant, saledcs f. eks. i h'Htd (f.), s»ivelsom ved gg i st'ig,g,^ men i 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 97 

o 

sf0ld indtraeder saenkningen, ligesom i drekk (m. drik). Abning kender 
jeg kun foran kort konsonant som i mvJck (f. mog), Jcivv (f. klov) og 
ved r og i som i mvrrk (adj. mork) ; i sin gang fra y til v synes den 
abne vokal at have gaet udenom 0-lydene, ikke alene her, men i vid 
udstraekning i de ostligste norske bygdemal, maske gennem u og 6; 
jeg skal sammenligne med, at jeg i en nordhordlandsk dialekt, som jeg 
havde Hden tid til at saette mig ind i, neppe nok rak at laere at skelne 
mellem rodvokalerne i mose og mysa, medens deres forskellighed fra 
0-lydene var klar. 

P'^or oldn. e kan jeg kun for regelma?ssighedens sky Id tale om 
abning og saenkning. Foruden de tilfaelde, hvor lukket e kan forklares 
ved dets laengde i oldnorsk, som lett (adj.), her^ (hang), sa forekommer 
dette ogsa oftere ved dentaler, som man kunde have ventet palatalise- 
rede, men hvor dette ikke er skeet, sasom i pron. denndr (denne), 
hemisr (hende), elhs (adv. ellers), eUlriri (mandsn, Erling). Men sedvan- 
lig har man a?, hvortil jo ogsa bade abning og saenkning matte fore. 

Med i staar det noget klarere, ikke netop i dialekten selv, skont 
det st0rre udvalg af forskellige slags efterlyd hjaelper noget, men isaer 
ved den anvisning de naerstaende dialekter yder. Sasnkning af i til e 
er nemlig almjndelig i dialekten foran pp og kk, men ikke, eller ialfald 
langt mindre, i Odalen, Hedemarken og Elverum. Medens altsa solor- 
sken har snepj) (m. snip) ligesavelsom repp (n. den del af h0et, som 
hesten forsmar og lader urort, besl. med ripa, afstryge, hos I. Aasen), 
og stekkd (v. stikke) ligesavelsom hekk (n. beg), sa har disse dialekter 
gennemsnitlig former som snipp, stikkd^ ^^PPf hekk. Saenkningen viser 
sig ligesom ved y at vaere en yngre proces, hvad jeg ogsa slutter af 
det forhold i de egentlige trondhjemske dialekter, at i foran opr. kort 
kons. bliver til «, men foran lang til t eller e, f eks. stekk (stikke), 
men haskk (beg). 



y. Lydenes indbyrdes pilvirkning. 

Kapitel i6. Assimilation mellem konsonanter. 

§ 36. Den regressive assimilation optraeder i efterlyden pi to, 
nar assimilationen er fuldstaendig, meget forskellige mader. Efter § 12 
aksentueres sedvanlig i dialekten den forstc konsonant efter en kort 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl.. 1894. No 4. 7 



9^ AMUND LARSEN. H.-F. K1. 



vokal. Som folge deraf tjener i slige fald den konsonant, der assimi- 
leres med en folgende, til at forlaenge dennes kvantitet, som mangesteds 
i karl > kail. Efter lang vokal forekommer lang konsonant, som udtalt 
pag. 49 f , ikke organisk levende i sproget, men kun - under sta^rkt 
eftertryk — pa grund af den friske erindring om, at to ensartede kon- 
sonanter var stodt sammen. Assimilation ma saledes ved nu lang vok. 
fore til, at der bliver blot kort konsonant; hvor vokalen er opr. lang, 
bortfalder derved den assimilerede konsonants kvantitet, og man far det 
indtryk, at konsonanten er absorberet af den foregaende vokal, f. eks 
i Jidtdyv (f. hovtang); nar vokalen var opr. kort, men nu lang, far de. 
udseende af erstatningsforlaengelse, som i karl > Zra?. Begge arter af 
tilfaelde behandles her under et. 



a. Assimilation i artikulationssted. 

Foran strubelydene. n bliver gutturalt foran bevaret k og 
foran g: stdtfy (f. stang), sas'Yjkd (v. skaenke); dette forekommer ofte i 
ords sammenstod, f. eks. dsch] gorfv^ (den gang). 6 kan undertiden 
blive r foran k; det er en assimilation forsavidt, at tungeryggens haev^- 
ning til A:-stillingen foregar lettere, nar tungen i forveien ikke er sa 
langt fremstrakt; sikre exempler er masrrk (m. maddik), Jasrrk (m. laed- 
dik). Fuldstaendig assimilation finder sted i h^&kkd (f. blad), af bl9dka, 
vig,gjd (vende taenderne mere ud pa et sagblad). t6 assimileres i nog- 
gsirn (nordgarden), pt i akko af hvdrtke; p i fvkfe (n. forklaede), tekte 
(n. torklaede) — eller p er bortfaldet ved dissimilation — og i taeliek 
(m. tallerken). 

1 er assimileret i dkfkd i bet. hvilken (af "^holken ntr. *holket), 
ellers er det det sedvanlige, at 1 gar over til t, for at tungen skal have 
en mindre fremskudt stilling, ligesom bemaerket med hensyn til 6 foran; 
ekspl. er sfbtk (m. stilk), tsetj (m. talg). Sene lanord er undtagelser, 
sasom silka (m. silke), speTkam (m. spylkum). p assimileres efter at 
have pavirket g i okksirn (stedsn.) for ^opgdivn. 

Ved ganelydene. k assimileres sammen med folgende j til J, 
i Brandval noiagtigere is, i Valer og Gessasen ofte If: tfett (n. kod), 
vxrr^a (v. vaerke), ivs'tjl^o (v. taenke); kun i syd 3St^9 (f. fladbundet bad, 
pram), slol^d (f. angelica), i nord asikd, sUka; i mange verber er k gen- 
indfort fra praet., som i hlxikd (blege), slxiks (slikke), sdikd [go, af 
B^'kja), vaskko, slvkkd (slukke), taskkd, sj. tas'ff^dy nekkd (nitte), oftere 
W0jja. Under den tid, da svage hankonsord betegnede forskellen 



1894. No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 99 



mellem nom. og de and re kasus, er kj bleven overfort til gardsnavnet 
svdshitfdril fra nom. af mandsnavnet Sveinki. n far en mere afgjort 
palatal karakter — og far den da ogsa i Brandval — foran J end det 
ellers kan fa, f eks. i aer^^d (f. enke). Enkelt g efter vokal, r og -f 
samt i fremlyd forsvinder i folgende j: jir^nd (adv. gjcrne), svrjs (v. 
sorge), biidda^fi (f. fjospige); dog undtages inf.-former af sen oprindelse 
som ^gJB- (v. eie), diiggjdi (v. due), t foran j bliver sammen med dette 
til jr ({5, ^): tfiril (f. tjaere), tfenn (n. tjern), v^jra (v. se til faelder, fiske- 
garn etc., af vitja); vse'tf^s (ved jeg d: naturligvis), de vas'^^^ift (det ved 
jeg ikke); udenfor disse to tilfaelde forekommer denne assimilation neppe 
i ordenes sammenstod, og ogsa i indlyd kan t holde sig stottet pa 
andre former; det er f. eks. meget almindeligt i ftvttja. (v. flytte), 
Tiitj^i (v. matte). wa?ar (f. k0dsuppe med aerter og gryn) af oldn. 
matgerd har formentlig (nemlig hvis dets lydudvikling idethele horer 
denne dialekt til) faet t assimileret med g, endnu medens dette var g, 
eller jf. J> med j bliver sedv. ogsa J: ^tv (m. tyv), ^iikk (adj. tyk), 
jrSra (en elv i Grue, l)iwr8B ano D. N. Ill, nr. 838. Herfra undtages 
to ord: fjerhsina. (m. tiur), egentlig fjaerhane, er formentlig folkeetymo- 
logi fra en form (med brydning?) af Jildurr, mens dette endnu havde 
J); thi tiuren udmaerker sig ikke saledes ved sin fjaerrigdom fremfor 
andre li0n.searter, at den vilde have laet dette navn uden en eller an- 
den tilknytning; jfr. f3&-urr i Lima i Vester-Dalarne (Rietz). Af J)j6 
kommer jo (n. b0iningen af Ijaen, hvor den stikker ud fra orvet) ; 
denne overgang, J)j > *ly > j er foruden ved forskellige dialektformer 
af dette ord kun bekendt af gardsnavnet jxsmibyi i Klaebu prajstegeld 
naer Trondhjem, i Aslak Bolts jordebog pag. 41 skrc vet ties n^oo ; prof. 
Rygh citerer J)ia8mo 13 15. 

Ved tungespidslyd. Foran s bliver p og f et va^sentlig* vo- 
kalisk r eller bortfalder aldeles, ogsa i sammensaetning og ordenes sam- 
menstod, f. eks. vse(r)S2llu (adj. eg. vel skyldig, som har gjort sig for- 
tjent til noget godt), fd(r)8& (far se). Foran s sker der tilnaermelse fra 
forcgaende v i rse'ijuslasip (f. snegl) af regnsleip (hos Aasen), maske en 
folkeetymologi ; i ras'tinskiip (n. regnskab) er formen kun udviklet af by- 
udtalen r^tnskab. r efter kort vokal assimileres foran s i alle hyppig 
forekommende ord undtagen ?'a?rst, f. eks. i 1ws^(d) (adv. hvorledes), 
fvss (m. fos), Ustil (adj. torstig), task (m.), fist (adj. sup. forst), tis'tdi 
(tirsdag), Jesfn (kvindenavn, Kirsten), ogsa /lersti; kos (m. i visse udtr. 
= vei), af engl. oourse ; gvrjess (m. en liden fisk, Acerina cernua, i 

7* 



100 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

svensk gers, tildels snorgers); jessd (f. dynd) er, som prof. Bugge har 
gjort mig opmaerksom pa, regelmaessigt, hvis det udledes af *gyr8a; 
hvis det udledes af et gysja, som anfores hos Aasen, skulde man vente 
ligedannelse. 1 assimileres i iisspvi ^) (gardsn. Ulfsbol i Valer) og i 
mandsnavnet tvriSy nemlig om det udgar fra formen J>orgil8. n assi- 
mileres — dog opr. under svag aksent — i hass (pron. 3 pers. m. s. 
gen. bans) og desuden sedv. i astsomtn^n (alene). Nar tn er bortfaldet 
i sammensaetninger af vsiU'n (n. vand) og af gardsn. sm^bvWn, f. eks. i 
vsissk^sir (n. vandkar), sa er det her blot t, som er assimileret efter old- 
norsk sprogtrin, hvilket er fast regel, f. eks. i less (v. give sig mine af), 
silss (m. skyds) ; saledes ogsa z > s i refl. pt. part. f. eks sWis (slaets). 
pB bliver fs f. eks. i gardsnavnet ilffsdt (skr. Opset), offsaf, aeldre 
offstyf (gardsn., skrevet Opsal). Idet taenderne er et passivt organ, er 
dette dog neppe en assimilation i samme forstand som de ovrige, der 
gennemgaes her. Denne assimilation indtraeder ikke mod tydelige ety- 
mologiske grunde. Jeg har heller ikke hort den i refl. fseps i Brv., 
for ^epp (v. slarke, om skoen pa foden). -f kan bortfalde foran r i 
gurdty ogsa gufrOt og gilrrot. t er bortfaldet i Mrd (bedre), mands- 
navnet jpgr og kvindenavnene iarn og A:ari af Katrin; i alle disse 
skulde man vente, at t blev bevaret, men de er afhaengige af danske 
former; i dansken selv er bsBtsBr behandlet, som om det havde 8 (se P. 
K. Thorsen i Festskrift for Vilh. Thomsen pag. 314); man kunde taenke 
sig, at det spontant er gaet sa ogsa i store dele af Norge, nar man 
ved, at endog Saetersdalen bruger formen hiefd og former uden dental 
om hinanden. ddrek (m. dirik) er formentlig optaget uden dental foran 
r. f bortfalder i mandsn. svrn af middeldansk S0ffreQ og ?ays sva- 
rende til oldn. Lafranz; begge bortfald er dog maske foregaede pa 
dansk jordbund. Foran 1 er det sedvanligt, at r bortfalder, f. eks. fdJi 
(adj. farlig), pelstastn (m. perle); maske er r ogsa bortfaldet i k&hie 
(adj. smakroUet, om har og uld); af karl A*a/, isa^r i sammensaetninger. 
Overgangen til 11 er eneherskende i mandsn. tvUvv (torleifr), gardsn. 
taHlerii = *l>orleifsrud og mandsn. ellir/ = Erlingr. I ord af mere gen- 
nemskuelig etymologi findes rl f. eks. sedv. vsirli (adv. forsigtig). f 
bortfalder i gSirdsn. jUlia (vel af oldn. gljiifr), og adj. luli (»doucement«, 



*) En kontraanalogi mod bortfaldet af 1 foran f, som ellers ikke er repraesen- 
teret i dialekten, men neppe kan have ligget udenfor beboemes er- 
faring (smlgn. l^ag, ljsi.g ved Kristianiafjorden, af *t39lg gen. *tjalgap), 
ser jeg i hserjbtv (m. hubro) o: bergulv for berguv; folkeetymolo- 
gien vilde ellers have liden foranledning. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. lOI 

ilde tilpas). g er assimileret med n i jorinom (praep. gennem); i adj. 
jdem (ben, lige) og vb. jsetnd (ga snarveie) har man kanske det svenske 
gen omsat til norsk form, r er assimileret til 8 (smlgn. forf. i Univ. & 
skoleann. VI 227 ff.) og bortfaldet i qan (n. garn), h&n (n. barn), og dets pi. 
hon (og h(>im')\ en sammenhaeng med oldn. foarn (kro hos fugle) ma 
der vfere i f&n i samme bet. eller snarere om en kodklump pa ind- 
siden af kroen ; ordet er dog sa forseldet, at jeg ikke har kunnet fa 
fiild vished for, at det ikke maske er kun den bestemte form, der hed- 
dcr fan, idet enkelte har ment, det hedder fa som ubestemt; fra Nes 
pa Komerike er der opgivet mig fAnn, f. En forlaengelse af vokalen, 
som & viser har va^ret tilstede, er tabt pa grund af position i dnnhdr 
eller dmbdr (gardsn. Arneberg); det synes uforklarligt, hvorfor laengden 
er bleven opgiven i navnet bdnndrii ^), og det kan saledes synes usikkert, 
om dette navn er identisk med Bamarud i R. B.; men der er et andet 
ord, som viser samme faenomen, nemlig bdnnamd (f. barnepige, eg. 
barn-amme), dog ogsa handimmd. Men almindeligst er rn > nn (og rin), 
som i hjenn (m. bjorn), kvas'ijn (f. kvern), Jurifid (n. hjorne), dog ogsa 
(som lanord) jvnid, ha''i}}i (n. horn). Om de tilfaelde, hvor r'ets artiku- 
lationssted sammenlignclsesvis er vel bevaret, se senere pag. 105 f. p 
foran w gar over til /* hvorefter da oftest t indsaettes som overgangs- 
konsonant (opr. den nasale eksplosion) f. eks. ofna (v. abnc) eller oftnd\ 
med denne assimilation jfr. om ps. Foran t assimileres k i navnet 
em'brett af Engelbrekt og i spettRkdl (m. & n.). ng assimileres i 
iljse^t (adv. af ^illgengt, nar det gar hardt til, bliver vanskeligt at 
klare sig), og ogsa mandsnavnet bas'ijt nedstammer naermest fra formen 
Bengt. Ligesom ved s og n er p ogsa gaet over til f foran t, f. eks. 
i dfta (adv. ofte), ssfta (m. eftermiddag), fa/?a (v. praet.); i adv. att eller 
affo (igen, tilbage) og dets naermeste afledninger, i praep. ettdr (efter) 
og i lerett (n. laerred) er p helt assimileret, maske pa grund af svag 
aksent. Oldn. f har tilboielighed til at bortfalde f. eks. ofte i hotdyi] 
(f. hovtang). I nord assimile^-es m med folgende t i vssrnt (adj. ntr. 
varmt), men udstedes i syd. 

Ved laebelyd. Foran f assimileres r i dvffvr (derfor). m 
foran f far ofte labiodental artikulation, f. eks. JcRfhyhr (kamfer), jomfril 

') De sidste ekspl. her \>k overgang gennem jn dels til n og dels til 
nn er formodentlig egtl. ligesa uforklarlige som det, hvorfor karl 
snart hedder kail snart kal; allermest braendende er kravet pa for- 
klaring dog ved Trysils gdr^n < garn; thi at taenke sig kompromis 
mellem ^gan og ^gar^n er vistnok en billig udvei, men den forer 
ikke langt. 



I02 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



(f. jomfru). ng assimileres til labial i em'hrdt, g foran m i mandsn. 
ikmilY^n af Agmund(r), og gardsn. deraf f. eks. vmmssta, ; n foran b bli- 
ver ofte. m ; men det sker ikke ofte i ordenes sammenstod, og ikke en- 
gang i sammensaetninger er det nogenlunde fast; man har saledes 
gardsn. srasmb'i (Sveinaby, i Valer), dmbdv, ogsa dnnbar (Arnebergh), 
bjennb'i eller bjae'iinbt (BieBrnaby R. B.) og i Grue sv3e%Ui. t foran b 
assimileres i t'lppr)r (f, tyttebaer), b-eHlpv^ (ogsa bB-ltbvt, gardsn. Balte- 
bol). Ved alle labialkonsonanter flyttcs 1 til t, en assimilation med 
tungens hvilestilling under laebelydens artikulation, f. eks. hastm (n. halm), 
{g)vvh\) (v. hvaelve, vaelte), jsetp (f hjaelp). Undtagelse g0r sammen- 
saetninger, hvis iste led, nar det star for sig selv, ikke har tykt 1; 
blandt disse fortjener saerlig at naevnes mandsn. haJflvot , i syd 
h3J(l)voi, hd1{1)vot *) og kvinden. v^l(l)bvr (Valborg), samt saeI(l}bof (f. 
barmhjertighedsgerning; som fremmed (og hoitideligt) modstar sasllm^ 
(f. salme) analogien i denne henseendc. f i udlyden af iste sammen- 
saitningsled bortfalder sedv. foran andre labialer, f. eks. grubrdtdn (best, 
m., stedsnavn) benaevnt efter gruva. (gruben), jubserJ9 (best, n., stedsn., 
af oldn. gljiifr?), slmtmoy^d (f. skruemoder), skont at skrut'd (m.); hertil 
horer ogsa stemor (f. stedmoder), stef^r^ stebdn, rimeligvis af for- 
men styf-. 

b. Assimilation i artikulationsart. 

Ved lukkede konsonanter. Flere eksempler er nasvnte i det 
foregaende; isa^r forekommer denne assimilation hyppigt af 6, sasom i 
sto^gd (v.), soggarn (den sondre gard), vigi,gj9 (vende tasnderne ud pa et 
sagblad); mere tvivlsomt — maske er b spontant eller ved position 
forlaenget, se p. 47 f — i giibbrRnn (mandsn. Gudbrand), fabbro, mobbro, 
hvor det i tilfaelde heist er r af /"ar og wi5r, som er bleven assimileret. 

Ved andende konsonanter. Ekspl. findes blandt dem, der er 
assimilerede i artikulationssted, hvorved isa^r henvises til pa > fs. 

Ved delte konsonanter. tl bliver hi (i Brv. hi) eller si, alde- 
les vaklende endog hos de enkelte individer. si synes at vaire under 
indf0relse fra kultursproget og fra fremmede bygder; ekspl. a?*A/fo eller 
8S*sld (v. tiltaenke), fas'hlUrjy eller fsc'slirfrj (m. skulderband til at baere 
med). tl forekommer i sammensatte egennavne som gvttlafjn af Gaut- 
land bevaret ved folkeetymologi. Pa samme made behandles si i ind- 
1yd : das't} vaB'hlh eller vx'sh (den lille), kvihlh eller kvisld (gardsn. skre- 



*) Finner siger h3elv^,tfennsb3erjd (HalvorBtjemsberget). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. IO3 



vet KvlBler), ha^hlla. (best. f. en elv i Asnes, skr. Haala). Sekundaert 
er gennem hi af si opstaet jt, f. eks. vas'ltdta, (Lille-OIe), ha^^ltmOn (moen 
ved Hasla); denne overgang, tilsyneladende en metathesis, beviser, at 1 
foran t i sin tid ogsa bar vaeret stemmelost i Solor, som det er i 
0sterdalen og pa Hedemarken. si i fremlyd kan ikke blive palatalt, 
men er ellers samme vaklen underkastet som i indlyd: hlv eller slv (v. 
sla), hlasmm eller slaemm (adj. slem). 

Ved nasaler. n nasalerer foregaendc g til t), bade i indlyd og 
udlyd (undtagen S3^g&n (f.) og jpsrttxgdn (n.)) og i fremlyd; i sidste 
fald kan g dog bevares som nasal eksplosion: Jdrjn (adj. stille), t?Jjns 
(v. blive tans), rjU eller ffrfu (v. gnide), r/a^/a eller grj^g^. (v. gnave); n 
assimileres igen af gutturalen i vArjrj (m. vogn), r&rfri (m. rogn) og 
ng€iijri (m. ugavn) og sedv. i alio ord i forlyden. kn assimileres i over- 
ensstemmelse dermed, men kun i fremlyd, til hy eller kr/, f. eks. hyvtt 
eller Jcrfott (m. et slags sma myg); i syd er der nogen forveksling eller 
sammenblanding mellem do af kn og gn opstaede forbindelser. m as- 
similerer foregaende oldn. 6 til ij (n) i mandsn. gilijmihjn (Gudmund) 
og sedv. i gUrimor, ogsa gutnor, i Brv. ogsa giillmdr (f gudmoder); 
hel assimilation i hemmxrka (best. f. Hedemarken). f foran n assimi- 
leres til m: sv0mn (m. sovn), remno (v. revne), omn (m. ovn) i nord, 
i syd assimilerer m i dette ord atter «, sa det hedder omm, ligeledes i 
stafn > stfimm. 



c. Assimilation i henseende til stemmelyden. 

Nar g og V (i boining, aflcdning, sedv. i sammensaetning) kommer 
foran stemmelose konsonanter, gar de over til k og f: tse skoks (til 
skovs), ha^kst (n. sted, hvor der hugges), hoksott (f. bekymring), jeft (f. 
st0v), trefs (v. trives), jeft (adj. ntr. gaevt 0: anseet, yndet). 

Mindre hyppigt er det, at stemmelyden overfores fra ^n konso- 
nant til en foregaende, som opr. ikke har den. Maske kan det vajre 
sa i verbet ^egtds (traettc, kives) sammenlignet mcd nordenfjeldsk 
kjekla og solorsk ^setkd (v. vaere vrang i ord). Pa Tonset findes f. 
eks. gardsn. yhby < *Ufbg, men i Solor er der, hvad stemmelyden an- 
gar, heller anvendt fremskridende assimilation i de naer tilsvarende eks- 
empler okksirn < *opgsirn og Vi'p''p9r < Hytbsr. 

o 

I Hof, Asnes og Valer optraeder der overforelse af stemmelyden 
(tilligemed udsondring af den gutturale beskaffenhed i det tidligere hw) 
i hv i ord, der ikke er af pronominal stamme, sasom gvass (adj. hvas), 



104 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

gt'£e'll (adj. gennemtraengende af 1yd). Kan man maske sammenstille 
forholdet melleni kultursprogets plaske og dialektens h^seskd hermed? 

§ 37. Progressiv assimilation, a. I artikulationssted. 

Da kn og gn i fremlyd blev til krj og gy, sa var den fremadskri- 
dende assimilation fra ^gnu til grju det forste trin; i indlyd og udlyd 
optraider denne overgang kun i vAyy (m. vogn), r&yri (m. rognetrae; 
fiskerogn), tildels i gdiYfY) (m. gavn) og altid i ugaijy. 1 efter Jc og g 
bliver til I, i udlyden med d foran til at baere 'stavelsen, f. eks. kltpB 
(v. klype), iolda (v. fingre), glxs (n. glas). fUs^gat (m. fugl). Nogle 
temmelig fremmede ord bar dog beholdt ?, saledes f. eks. kiser (adj. 
klar), ]<lser\\d (v.), hl^ffd (v. passe, sla ind), Mi^var (m. kl0ver, trifolium). 
Ligeledes undtages sammensaetninger, hvis andet led begynder med l\ 
i sadanne forekommer den kakuminale beskaffenhed langt Icttere i det 
trondhjemske, idet f. eks. personnavnet Eklid i Trondhjems by ofte 
kan udtales ekkii, men her kun hvor oprindelsen af sammensaetning 
er glemt. 

Af palatalerne bar v, assimileret et senere n i boining, afled- 
ning og enklitisk tilfoielse, og dernaest er det assimilerende r^ bortfaldet 
ved dissim. f. eks. i MiY^ (hunden), hrie'i} (i braendende, 2 brasnde 
ham). Ved ] kan assimilationen sedv. ikke opfattes, idet palatalerne, 
som foran fremstillet, er aftagende i dialekten. Men ganske tilsvarende 
til forholdet ved ^ er det i trB^^'Y^ (enslags ed, af *tr9lliii). Pa samme 
made, ved at antage tidligere 1 -|- n, kunde man ogs^ forbinde ordet 
shri]! i nord med ordet skrln i syd, begge fem., der betegner den l0se 
grind, der saettes pa begge sider af hokaerren ; det matte altsa vaere 
fra best. dat. s. slcrtln > "^skrln eller nom. pi., at n kom ind i stam- 
men ^). 

Ganehvaelvlydene. f overforer sit artikulationssted pa alle di- 
rekte pafolgende dentaler, men mister derved, undtagen tildels foran r, 
den til dets artikulation horende fjernelsesbevaegelse, sa at -f sammen 
med folgende apikal- eller koronalkonsonant bliver identisk med de 
kakuminaler, der opstar af r. Overforelse af den udtale 1 havde f. eks. 
i den bestemte form da!rn (dalen) til den ubestemse, daf, eller fra pt. 
fvrdda (fulgte) til inf. fvtjo har bidraget meget til, at det kakuminale 1 
mistede den delte artikulation og faldt sammen med r8, og at det 
tykke 1 idethele er bleven et sadant enestaende led af lydsystemet; 



^) skrln kunde ogsa vaere af kerres -|- grind gennem den meget brugte 
sammensatte form fsssrskrin. 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. IO5 



der er saledes noget genetisk rigtigt deri, at man populaert anser glide- 
lyden r i ddiirn for identisk med { - dette er jo ogsa en glidelyd, 
hvor tungen hele tiden bevaeges. ~ Ved | dannes altsa rd {fvrddb), rf 
(fvrt), r {s3efr eller ssefr). Endvidere dannes ^, ved 1 + s, men da 
artikulationen af 8 er hoiere end af de andre dentaler, bliver dens glide- 
lyd mere vokalisk, og er sedv. . bortfalden, f. eks. i hses (m. hals), 
M^as'ffff (f. kalager). Da s ikke dannes med spidsen, men med bladet 
af tungen, bliver det kakuminaliserede s heller ikke ganske homorgant 
med kakuminalerne af t og de andre dentaler, men dannes sedv. lidt ind 
pa tungens ovre flade. Derfor er der ingen bestemt graense mellem 
dialektens s og dens s; i andre dialekter er der eksempler pa, at asrSy 
formedelst den ovennaevnte beskaffenhed ved begge kons., er bleven 
til ^is\ nar ingen erindring om stamordet hindrede dette, nemlig i h^2S 
(m. hals), f. eks. i Kolvereid i Namdalen, og i Gudbrandsdalen. 

Fra de konsonanter, som siledes er bleven kakuminaliserede, fores 
dette artikulationssted videre til dentaler, der senere folger. Jo flere 
der kommer efter hinanden af sadanne, desto lettere har man jo for at 
falde hen til deres oprindelige artikulationssted. Jeg tror saledes, at en 
sammenhobning af 4 kakuminaler heist undgaes, at man f. eks. hellere 
siger: jd fvrdd^n trB tinidr end jd fvrdd^n trS timer; men tre dentaler 
er det almindeligt at kakuminalisere. Til s overfores dog sjeldnere 
denne artikulationsstilling fra t og d, og end mindre fores den over fra 
? til et folgende t, d, 1 eller n, netop pa grund af a's artikulation med 
et fladt parti af tungen; altsa: svartt sdil (sort sau), sjeldnere sv^rtt 
sdify svcirtt stvtpd eller (sjelden) ^tvlpo, men ikke med ^t *). Sjelden 
forekommer kakuminaliscring af eksplosiven i palatalen J efter kaku- 
minaler, f. eks. hsef^ordd (adj. ihjailkort), sj. hseftsordd, som ikke en- 
gang er almindeligt i Brandval. 

Gummelydene overflytter artikulationsstedst pa samme made 
som ganehvaelvlydene: vsltU (adj. forsigtig), //ar drekld; det synes ved 
dem almindeligere end ved kakuminalerne at fortsaette assimilationen 
over et s, f. eks. ifte vaerst u^di (ikke i hoieste grad tra^ngende). 



') Man kan sammenligne den aftagende kakuminalitet om et ^ med den 
aftagende palatalitet ved dialektens lange palataliserede dentaler: g^fn 
' star (garden star) med hs^^lln id (holdende af); tungens langstrakte 
kontakt med ganen gor, at artikulationen ved § i det forste ekspl., 
ved In i det sidste, flytter efterhanden fremover, omtrent som en 
gyngestols meier bevaeges i forhold til gulvet. 



rL-r^ A-. 






-_• t.-'-. £.> 



tt 






Tti 



-. * «- 






t> 



i:: J T 



*._-_ _ 



'." •#!. - J' t_ : - 



•** ^— _ »» ^i- 1"* • 



i ' ^ 



,-» » 






Z i. j^ 



' ^ - . 



* _ - — - 



.£. 



• — «» 






♦. 



^ .. <. - 



£ . *. 



nrrzl ^rr." 



-r -1 : 



■^ * w 



— '- — -_ • 



>.-_«- • 



^rvt 



v-e« — ar t-i: • ^^i ^.^•r 



A r-— 






n "s. r :^ . 



:. ' I r^ 



- '^ —a' 



^ ^^ 



■ - • ^ ^ ^ 



1« « 4.«.w 



■•ii_-t: a^--- m nar vat- 






• ^^ - - — » • • ^^^ - • • - 

-- — * -- -~\- **^ « i._« . •'._. '"^_«- *_• —-1 — . » * j^iil* 'a A «^ -•111 ^ Sett, y i > . 

TT.'i . Ved rl I.^'c.rit^r. h. :^ dcr J*>;i rlr".- \ Skre-.-ne efter sacLin 
cftere- h-:rr ^-L-tv. Cr -t^-t!, s. tn :Vk:e anfores at v^re fra n^yz^n 

Hcvarel-'rn af ?j'„^i'jr::i!-jr : R-^.r.i.i! samt beskaffenheden af kj- 
\\<i*:T. cer i s.\n::r.'jr.! rnrr^ rr.v: &z 3.r.i'r bv -der bcte,=:Tics oj^sa der\ed, 
at ei:-:/ .r-ivcn i kj e::-_T r Ccr *::'.. e* -j-^no-ntal, f eks. u^arrXX^^ v. 
^«c n. rr.arrk'j . andre-ted-^ i..^r.J-.; -.^^ har :kke iri^a^et. at ^ dcrved 
!orar.orer KVti.itet. 

Af larbe' vder.e a^-.rr.:!erer }#i et fo*<:ende n i Ofiui« i Brv. <xj 
(jt-jc. i nord './/f/i; :Ven:dt.'e> i /iv~t *« '. >'"»# j^ardsn. i Gme, Ifaynerad; 
^'^"-i-'^ ved i*^rni"j:L, ma-ke tild-jl-^ iia.fj- Ja , i udnibet _,'"ij^»# usimm li 
Jc>u navn o;j i >/a>/i//i m. b:idstavn ; raiM'/i.^/i best. m. ra\'nenK fore- 
kommcT >om OL^^enavn. 1 b!:ver / efter a"e sla^s laebelyd, f. eks. stpi^ 
•(. 3:h\c , bH adj. b!:d , ho mi? i m. 2 f humle , sih'r^f. L'ndtagelser 
findes af samme art som ved strubclydene, f. eks. stev'r^ tni-)^ et 
ord, hvori 2det sammcn<<'etning>Ieds 1 i fremlyden undertiden kan blive 



'; Dette er in^cn normalisering, det er den regel for tilbagedragen tunge- 
artikulation, hvori jeg fc»rst la;rte den at kende. 



1894 No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. IO7 



til i er ordet for handled, der blandt andre af folkeetymologi pavirkede 
former ogsa kan hedde dvis. 

b. Assimilation i artikulationsart. 

Id i ordstammer assimileres sedv. til /?, II, tildels blot /, jfr. 
pag. 57. f. 

I praet. af verber sker dette kun i villd og sJdille. sd^]d^ (solgte) 
bar sedv. bevaret d *), i andre kan det undertiden findes, men de fleste 
verber pa / og ]l bar i — overensstemmende med oldn. eller ved ana- 
logi, sasom fx^lta (faeldte), {g)viUa (hvilede), felltd (feilede), selltd (skilte), 
hvor t er naesten eller ganske enegeldende. De, som bar f af oldn. 1, 
bar rd, f. eks. ivrddd (talte), mirdcb (malte), i tilslutning til oldn. ord med 
opr. rhj som rvrddb (lystrede). d synes indsat ved en eller anden 
folkeetymologi i nw"lldus'n < '^'znullaug-os < Hunlauger oss (Ann. f. n. 
oldk. 1844 — 45 P- 172). 

Nasalerne assimilerer hver sin tilsvarende stemte eksplosivkonso- 
nant i stammen {hdnriykanifn); i b0ining og afledning assimilerer de alle 
oldn. d og d til n, f. eks. Jt?jwd (v. pt. kendte), sss'tino (sendte), Ise^yn 
(f. laengde), hx^na (v. pt. baengte), gtemrid (v. pt. glemte). I nord 
findes ogsa pt vasrnnd < (Termfii), men i syd traenges enten m ud, eller 
anden b0ining anvendes. g assimilerer 6 f. eks. i 67j^d (f bygd), tsigdd 
(v. pt. tiede); te'jjj^ (m. fattiglaegd) indeholder, som konnet viser, sna- 
rere en folkeetymologi (afledning uden suflTiks) end en virkelig fuldstaen- 
dig assimilation af gd i legd (f.). 

■ 

c. Assimilation i henseende til stemmelyden 

er meget hyppig, men lidet regelbunden. Ofte overfores stemmeloshed 
fra et ords udlyd til et andets fremlyd, sa at hsLSS gsii (/?ans gard) ly- 
der som h^ss skaf (d : skal) ; d efter t, g efter h vil man ikke ofte 
kunne iagttage. Lignende overforelser i gardsnavne er f. eks. d"ssi)i 
{- 9"stb'f., 0stby), prasssksirn (= praestgsirn, Prasstegarden), ballpvi (= bait- 
bv^y Baltebol); i forbindelsen sv overfores stemmelosheden ikke fuld- 
staendig: srln. 

§ 38. Kombinerede assimilationer. 

Flere eksempler pa assimilation i begge retninger og i flere hen- 
seender samtidig er naevnte i det foregaende, sasom fornemmelig kn og 

») Udtales ofte ogsk Sd^'jid. 



I08 AMUND LARSEN. H.-F. KI. 



gn > A77 og y, kj, pj og tj > jr. Beslaegtet med den sidstnaevnte over 
gang er sj > s, f. eks. sSi (v. se), selldi (adv. sjelden); dertil slutter sig 
8k med i oldn. paf0lgende palatalvokal eller j, som i sui (n. skur, 
sxr<i (v. skaere). Eksempler findes pa, at analog! fra andre boiniiigs 
former bar bevaret sic, f. eks. i slditd (v. skyde), med pr. skYtar. Nogle 
mindre hyppige kons.-forbindelser deltager ogsa i overgangen til .?, sa 
ledcs 8tj i sasrua (f. stjerne), sn'rtta (v. vimse vigtig omkring), mra 
(best. f. en vis sygdom, maske kardialgi, jfr. sljarfr og sljarfi hos 
Fritzner), stk > S i s'/ssjn (v. pi. soskende), stg i g^'siva.r (m. gestgivcr . 
V3sss0t (m. vestg0te, reisende handelskarl). 

rd bliver i almindelighed t. Det forste trin til denne overgang 
bar va^ret, at man sogte at assimilere 6 med r i henseende til artiku- 
lationssted. Dette steds beskaffenhed medf0rte dog, at man straks bJev 
opmairksom pa, at 6 ikke kom frem i sin selvstasndighed ; for at bode 
derpa blev trillen opgiven af det foregaende p, som derpa tabte sig i 
den foregaende vokal. Forat det supradentale d, som man sa havde, 
ikke ligesom pa Vestlandet, skulde falde sammen med r, bar man truk 
ket artikulationsstedet tilbage og erstattet ab en be den ved artikulatio- 
nen af 6 ved at gore en yderst kortvarig tillukning; de fysiologiske 
forbold synes at matte opfordre dertil; thi en frikativa af tungens spids 
opadvendt mod den fremstaende kant, der skiller mellem gummer og 
gane, fordrer en usedvanlig noiagtig afpasning i forbold til udandingens 
styrke for at blive ren. Ved denne korte tillukning var sa i indtradt i 
lydsystemet. 

I den sol0rske dialekt foreligger nogle fa tilfaelde af r6 > r, som 
altid er fremmet ved saeregne forbold. avahdr (m. nddbor) synes at 
nedstamme fra nom.-formen pa burdr, idet 6 er bleven udtraengt mel 
lem de to r-lyd; maske er det samme ord (i omlydt form) man har i 
hw' eller Ishvr (m.,? n. } slud). Rimeligvis bar det senere r virket pa 
samme made i sammensaetninger af skurdar-, f. eks. skara^ypi (f skur- 
donn). w?a?ar (f. kodsuppe) er enten lanord fra vestlandsk, hvor det 
kan bedde ma^^^Vy m^^^^r af matgerd, eller ogsa er den sjeldnere over- 
gang fremmet derved, at rS stod svagt aksentueret, uden at bave nogen 
de talende bevidst forbindelse med ord, bvori rd stod i betonet sta- 
velse. I V3Lrtt af varS er t indkommet til adskillelse fra var ved overforelse 
fra verber som binda batt og halda belt; derfra er det fort vidcre til 
det sedv. partic. vorttirin ; det regelmaissige rolirin findes, men er ad- 
jektivisk undtagen i faste udtryk. 



1894 No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. IO9 



Ikke sjelden er af rd opstaet kakuminalforbindelsen rd. men dog 
kun i sadanne stillinger, at der tilfoiedes et med d begyndende led; i 
fjotd (num. fjerde) er dette ikke tilfaeldet (thi intet af ordenstallene ud- 
tales nu med -de), men ve] i praeteriterne bade af vb. med oldn. r og 
oldn. r8, som Iwrdda (lasrte). hbrddd (horte), vvrddo (lystrede); fra dem 
ogsa i pt. part. m. som Iserdd, hordd\ dog maerkes adj. dou(g)h0^ 
(tunghort, dov). De hyppigst brugte af disse praeteriter, jorddd (gjorde), 
torddd (turde), sporddd (spurgte), smorddd (smurte) forekommer i nord 
ogsa med i, i syd kan det vel undertiden hores som f , men opfattes 
ikke sa; det er kun ifolge aksentloshed. Det samme kan bemaerkes 
om de hos Storm (pag. in) anforte (lidt nordlige) ekspl. vsl^u (var du) 
og d9 vsi'ta. dB (det var da det), hvor Brandvals gamle udtale er r 
eller rd. Det sedvanlige er for hele distriktet rd i sammensaetninger, 
ordsammenstod efter hovedaksent og lanord, f. eks. hdrdddiS (hverdags), 
torddivil (m. tordivel), vvrddira (v. vurdere, taksere). 

Dersom p8 er bleven kakuminalt, fordi ^ var fysiologisk bekvem^ 
mere end supradental spirant og ingen forvekslinger voldte, sa skulde 
man vente, at p med andre dentaler, ved hvis artikulation tungen ligger 
fastere an, ikke skulde give kakuminaU, men supradentalkonsonanter. 
Nar de forstnaevnte desuagtet er forherskende, sa er de bleven det ved 
formoverforelse, f eks. fra /ia{ (adj. hard) til neutr. Aarf, fra s;p0^d til 
den mindre oprindelige form sporddd og til 82)orn{n)i7fri (m. sporgsmal, 
gade). Derefter er den senere fortsat ved forblanding (attraktion) mel- 
lem vedkommende tungestillinger, hvilken vi endnu mangesteds ser fort- 
sat i den forskellige behandling af »gammel« og »ny ber0ing« f eks. i 
Brandval. Den .kakuminale stilling er derved blevet temmelig forher- 
skende i kakuminalernes gebet i vort land, dog lidet ved rn, lidt mere 
ved re, og ved rd og rt staerkt overlegen formedelst brugen af d og f 
i adj.- og verbalboiningen. Af de dialekter, der idethele har kakumi- 
nalcr af r, er f eks. nogle bygder i det nordlige af Trondhjems stift 
gode repraesentanter for det aJdste trin i denne videreforelse, idet 
Afjorden, BJ0rn0r og Kolvereid ifolge mine, rigtignok ikke meget om- 
fattendc, iagttagelser af hal (adj. hard) har hart, men af stor stoi^i, og 
lign.; i ord som svarii syntes de at variere indbyrdes. 

§ 39- Overgangskonsonanter. 

En egen optraeden af assimilationen er den, hvorved overgangen 
fra en konsonant til en anden foregar pa den made, at der mellem 



no AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

dem opstar en ny konsonan;, som har nogle elementer ved sin dan- 
nelse tilfaelles med hver af dem. 

Efter en af oprindelse eller formedelst position kort vokal indtrae- 
der der mellem k og n eller mellem p og n et t, som stemmer med 
det folgende n i tungeartikulation, men med den foregaende konsonant 
i mangel pa stemmelyd og nasalitet. Ved pn er processen klarest ; der 
har den ved udtalen af p ledige tunge indtaget sin plads til w's arti- 
kulation, og et oieblik af t er derpa indtradt, for nseselyden og stem- 
melyden tradte til, idet udandingstrykket endnu var for staerkt, til at 
disses organer straks kunde afpasses. Ved kn synes det usandsynli^, 
at tungen har udfort sadan foregriben af w's artikulation. Maske har 
der, ligesom i fremlyd, vaeret assimileret til ky (hvor det nasalt abnede 
/f, som alle nasaleksplosiver, for 0ret naermest gov indtryk af at va^rc 
dental), men w genindfort for ij ved analogi fra de mange verber pa 
-na og synkoperede former af partic. pa -inn. Ekspl. rxMnd (v. regne). 
nalctn (f. redskab til at s0ge i vand med), vaktna (v. vagne) stj-iiftna (v. 
fole tegn til kvaelning, idet noget saetter sig fast i halsen), oftn9^ ogsi 
ofna (v. abne). 

I rpn, pkn og nkn er den samme proces foregaet, men senere 
p og k udtraengt, f eks. i iw»Tttn^, skmitnd (i nord, v. skalle af ), 
hjsertnas (gardsn. i Hof, Bjerknes), bfw'ytn9 (v. blinke. glinse). 

I forbindelsen ^r sker der ogsa en lignende indskydning, hvis der 
ikke, som hyppig er titfaeldet ved boining og sammens^etning, kommer 
analogiske hensyn i veien. Nar fr virkelig udtales, sasom det ofte 
sker f eks. i sw^r (v. pr. saelger), udtales i dog ikke som almindelig 
ved et slag af tungen, men denne fj ernes ved luftstrommen, og i bliver 
saledes i det tilfaelde en enkelt trrlle; det folgende r er utrillet, er en 
frikativ konsonant. Ofte bliver ogsa ^ i-fr erstattet ved denne spirant. 
Enten man sa soger at gore { mere selvstaendigt, eller man forsoger at 
give r trillen, som man er sig bevidst skal findes ved r-lyden, sa op- 
star der en mellemting mellem f og d, som jeg undertiden har iagt- 
taget f. eks. i ordet dfr (f. older) i Land. I Solor er der ved 1yd- 
attraktion opstaet rd af denne mellemform i folgende ord: i. med oldn. 
1: vrdd^r (f. older), tvrMr eller tvrddar (f. pi. gemmer? eller sager? 
opr. det sidste, af t61a, Aasen), bsirdrBv *), i Brv. ogsa hardret\ af 
belgriv (n. kolik); serdddr (m. race) savelsom de mig opgivne sidefor- 



*) Indeholder ogsi folkeetymologi, maske efter taf (f. balje), men ial- 
fald sa, at d er regnet til sidste led, som saledes bliver ikke rev (n.), men 
drBv (n.). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. HI 



mer asrddro (n.) og xi (n.) er temmelig usikre, hvad afledningsendelsen 
angar. 2. med oldn. t6: norddro (adj. komp. nordligste af to) og en 
raekke gardsnavne som torddril, hdrddr'u (ogsa tOrdd^il, torddfril etc.), 
hurddWhrok (m. krog i gangjern pa en dor), som I. Aasen udleder 
af hurdar-. 

Ved nr, nl og Ir er det mangesteds hyppigt, at d indskydes som 
overgangskonsonant. I Solor er dette i det vaesentlige forhindret ved 
det ringe omrade nd og Id har i sproget der; ogsa gammelt d er der 
sedvanlig udtraengt af disse forbindelser. Som eksempel pa, hvorledes 
analogien kan fjeme en sadan overgangskonsonant, skont den utvivl- 
somt er en lettelse, kan anfores det tonsetske ^m'rott, i Solor em'brdt, i 
Gudbrandsdalen inibriJd — pa Tonset har man skyet den ikke i andre 
ord repraesenterede forbindelse mb. I Solor er nd bevaret (ved folke- 
etymologi) i hpidrSv (m. raekvaerk) ; desuden har jeg fundet d i Asnes 
og Valer i hur^dr^ (num. hundrede) og hzndh (v. gore eller drive han- 
del), men ingen andre eksempler. Gammelt d bevares ogsa, i overens- 
stemmelse med det foregaende, i hilrddr (f. hulder) og hiirddra (v. 
stikke sig bort). 

Et indskudt t indeholder formodentlig girdsn. sfsem^Mt^ skrevet 
Stemsrud (allerede 1596, Jens Nilssons visitatsbog pag. 457), hvis aeldre 
form dog er mig ubekendt. 

§ 40. I fremlyden forekommer en stor maengde bortfald af iste 
konsonant, fordi den er gaet op i 2den. Allerede i oldn. var noget 
sadant tilfaeldet med h foran 1, n *) og r ; i dialekten er det ogsa sa 
foran j og i syd foran v. Om gj er der foran talt; bortfaldet af d 
foran j i jup (adj. dyb) og dets afledninger og i jaerv (adj. djasrv) er 
formodentlig foregaet gennem § og sammen med overgangen gj > j 
Vaklen hersker i jscvdl eller dsBvdl (m. djaevel). d bortfalder ogsa foran 
V i vaerj (m. dverg). 1 bortfalder foran j, f. eks. i jUs (adj. & n. lys), 
jiistro (v. stikke fisk ved ild), jugs (v. lyve), jsi (m. Ija), jo (m. 1yd, 
klang). J) bortfatder som nai'vnt i J0 (n.). v bortfalder foran p i rO (f. 
vra) og rist (f. vrist) ; ellers er det bevaret eller genindfort. 

§ 41. Konsonanter bortfalder ofte i for- og efterlyd, fordi de er 
for ulig de tilstodende konsonanter. I forlyden bortfalder j — tildels 
ved analogi fra praet. — i praes. og inf. af alle de aflydende verber af 



^) I R. B. pag. 456 omtales Hnausuxn (dat.) i Viler, nu kndiis^n, 
kydusHj sedv. hrim\sn\ det indeholder formodentlig betegnelsen for netop 
den nuvaerende udtale af fremlydskonsonanterne som hrf. 



1 1 2 AMUND LAkSEN. H.-F. Kl. 

2den klasse undtagen bju (byde) og juga (lyve), saledes f. eks. stmigr* 
(smyge), guvd (fyge), fiutd (flyde), fnisd (fryse) og i andre ord efter r 
og { som i rvmmd (m. flode), /ra?da (m. fredag), gressdi (gardsn. Gtjot- 
SGBtrom R. B), gr0n (n. kornvarer), bfug (adj. bly) m. fl. r synes at 
bortfalde pa en lignende made i spruto eller spHtd (v. sprude); i hi for 
hit (v. blive) er det aksentsvaghed, som har fjernet t. 

I indlyd sker udtraengning ved hjemlige ord uden dissimilation 
isaer hyppigt saledes, at den mellemste af tre konsonanter udstodes. 
Nar ^n af dem ikke er homorgan, er dette en virkelig lydregel, men 
ogsa da bevares den jo ofte ved analogi. Som folge af boinings- og 
afledningsendelsernes beskaffenhed finder det oftest sted med strube- og 
laibelyd mellem tandlyd. Laebelyd bortfalder f. eks. i ska^t (adj. n 
skarpt). r^rt — i nord vasrnt (varmt), kasrttRtd (n. indhegning for kalve ), 
men omtr. enstydigt (nyere) kaeivtasjypd, jserttd (v. praet. hjalp). Tunge- 
spidslyd f. eks. i jasmt (adj. n. jaevnt), ndemtd (v. praet. naevnte), raiw- 
svdirtt (adj. kulsort, af *ratw>?), fcarsa?^ (f. barselseng, af barn), J^wr- 
mtiijn (m. mandsperson). s er udtraengt i gardsn. aLslahii. i udtraenges 
isaer efter s, som i vsessksiri^ (vestregarden), tvssn (mandsn. l>or8teinii), 
sxks^n (num. seksten), jiissam (ligesom). st, sk og sp pleier ikke gen- 
tages i sammensaetning eller ordenes sammenstod, men man kan jo 
dvaele lidt laengere end almindeligt ved udtalen af den ene eller begge 
konsonanter, f. eks. fsiss'tokkinn (faststukken), rass'^jwrn et-tsr o: rasp 
sporger ban efter, as^-skaer il f& for 3Bsk skssr il f& o: aeske skal du fa. 
Strubelyd udtraenges f. eks. i /a?rdda (v. pt farvede), tasrdda (v. pt. 
taelgede), wa^rtta (v. pt. maerkcde], tas'ritd (v. pt. taenkte), ffii^s (m. hastig 
bevaigelse, for kinks, Aasen), //ajyst (adj. ntr. harskt); her ogsa norst 
(adj. ntr. norsk). 

§ 42. Meget ofte forekommer assimilation uden sammenstod i 
navnene Arnesen og Andersen, idet de udtales arnars'w, maske en 
sammenblanding af bcgge; ligesom mange andre steds sa ogsa i Solor 
hyppigst sishn for sissdn (n. pi. soskende), swsRtit (m. sergeant), sa^self 
(adj. saerskilt). 7'9u{g)sitdf(d) (adj. rodsidet, om kor) har t — t sl{ gam- 
melt 6 — tt; n^idt[d) (adv. nedad) og seftdt{d) (sydover) kunde have en 
lignende overgang fra niSr eptir, su8p eptir. Stemmelyden overfores 
til foregaende konsonant i a^ddira (v. akkordere), men det er maske 
vaesentlig knoting, ligesom sibotikk (apothek) og siLdtitt (appetit) i Trond- 
hjem. Ordet hveps hedder i syd vaefs, i nord gvxks^ hvoraf det synes 
at fremga, at tilvaerelsen af strubelyd i fremlyden af ordet har fremmet 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE niALEKT. II3 



overgang til strubelyd i efterlyden ; dette bliver endmere sandsynligt 
derved, at ordets former ogsa mange andre steder i det ostlige Norge 
folger den regel. For ^ii}ntiril m. kernestav), siges ofte J%wjh'i^. 
Blandt et rigt udvalg af sjeldnere lydovcrgange forekommer ogsa denne 
slags assimilation i tservp^tBkdr (m. perpendikel) og sshspraskk, sessp^^sekk, 
oftest ct'Sprsekt (m. ekspress). 



Kapitel 17. Dissimilation af konsonanter. 

§ 43. Dissimilation af sammenstodende konsonanter er som oftest 
brud pa sprogets overgangsregler, hvorved man bar strsebt at haevde 
konsonantens tilvaerelse som en horbar lydenhed i ordet, altsa fornem- 
melig nar den var truet med fuldsta^ndig eller partiel assimilation, men 
ogsa for staerkere at vise dens selvstaendighed, uden at dialektens ana- 
logier egcntlig viser, at der var nogen fare for dens eksistens ; pa denne 
made synes en st0rre lydforskel eftertragtet i flere tilfaelde, hvor en 
aben artikulation er tradt istedenfor en lukket foran en anden lukket 
kons. Ofte er der tillige assimilation i henseende til artikulationens 
sted, og jeg ser intet hinder for, at straeben efter assimilation og dissi- 
milation begge sammen kan have vaeret virkende kraft ved lydover- 
gangen. 

Til denne Slags overgange kan med nogenlunde sikkerhed hen- 
fores dansk leeddik > ZerrA:, Iserrk smlgn. madk(r) > ma?rr/r ; hanp(r) > //a?rr|) ; 
knakk(r) > kr2Jck\ trekt > trseft (f. tragt); lykta > leftd eller lektd (v. 
ende); belzl >hasks1\ hriy'h^r, hrir^nhBr, sj. hrim'bsr', flindra (hos Aasen) 
> flirfrfdr (f. tynd skive, splint). Desuden horer herhen overgangene 
pt, pn > ft, ftn f. eks. dft9, ofttid (v. abne). 

§ 44. Dissimilation af konsonanter uden sammenstod 
synes isaer at indtraede, for at man kan undga en savel for tunge som 
0re traettende gentagelse; det kommer maske isaer af sadanne eufoniske 
grunde, at jeg mest har anledning til at omtale sadan dissimilation i 
forhold til ganehvaelv- og gummelyd samt palataler. 

Ved dissimilation bortfalder ofte r som flertalsmaerke i gardsn. i den 
sydlige afdeling af dialekten f. eks. sZrara, medens det ellers beholdes der 
(se pag. 65). Mandsnavnene Eberhart og Bernhart, som har r 1 sit 
forste led, hedder sedvanlig ^hdrddt og hxrn^tt, medens Edvard altid 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 8 



I06 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



Dette gelder fortrinsvis Brandval, idet, som naevnt tidligere, supraden- 
talerne i de ovrige bygder er naesten flydt sammen med kakuminalerne. 
Ogsa i Brandval er der dog en temmelig udbredt usikkerhed, isaer hos 
yngre folk. Efter forholdet der kan man dog opstille regelen for, 
hvorledes fordelingen af supradentaler og kakuminaler for. fa menneske- 
aldre siden har vaeret i Solor i det hele — der forekommer nemlig 
ogsa i de andre bygder sa ofte supradentaler, at man ser bekraeftelse 
pa regelen. t og d har vasret supradentale i »ny beroring^, d. v. s. 
nar konsonant var udtraingt foran dem, som i masxtta (v. pt. mjerkede), 
.surdda (sorgede), og i ordenes sammenstod, f. eks. niOx di (din moder); 
tilsyneladcnde formedelst kultursprogets indflydelse var gummeartikula- 
tionen bevaret i cndel egennavne, som maffthi, heriie (Birthe), og ntr. 
af endel adj. som ba^'ri /bart) moirt (mort), klxri (klart) — men deri- 
mod dirt (dyrt), nt^t, s'lhi, rs har formodentlig i alle tilfaelde vaeret 
supradentalt, hvor der ikke blev assiniileret, saledes har jeg ogsa hort 
det i Brv. i hvx^^r) (v. le pa en kad made), kvrs (n. kors), v^vst, ?aVs 
(mandsn.) m. fl., dog har jeg aldrig hort supradental i Sisso (v. flytte 
i rykvis, saerlig flytte sig i siddende stilling), i Odalen 3iSS9. rn har vae- 
ret supradentalt i alle tilfaelde, hvor der ikke indtradte nn, som i serua 
(mandsn. Arne), vxn (f. orn), marn (kvinden.), skx^^y i nord sxyib (f, 
stjerne). Ved rl ligeledes, hvor der ikke blev /. Skrevne efter sadan 
regel ^) citeres her sedv. de ekspl., som ikke anfores at vaere fra nogen 
bestemt del af dialektens omrade. 

Bevarelsen af supradentaler i Brandval samt beskaffenheden af kj- 
lyden der i sammenligning med de andre bygder betegnes ogsa derved, 
at eksplosiven i kj efter r der bliver supradental, f eks. mxTi\^d (v. 
& n. masrke), andresteds m8crr^a\ jeg har ikke iagttaget, at s derved 
forandrer kvalitet. 

Af laebelydene assimilercr m et folgcnde n i omm i Brv. og 
Grue, i nord omn\ fremdeles i nammBhl (gardsn. i Grue, Navnerud; 
ligger ved /iawi/?5a, maske tildels nammas), i udrabet jbssii namm (i 
Jesu navn) og i stamm (m. badstavn); ranfmen (best. m. ravnen), fore- 
kommer som 0genavn. 1 bliver t efter alle slags laebelyd, f. eks. aep^d 
(f. aeble), hti (adj. blid), homtd (i m. 2 f. humle), siWvai, Undtagelser 
findes af samme art som ved strubelydene, f. eks. stexfvdl (m.); et 
ord, hvori 2det sammens.-etningsleds 1 i fremlyden undertiden kan blive 



^) Dette er ingen normalisering, det er den regel for tilbagedragen tunge- 
artikulation, hvori jeg forst laerte den at kende. 



1 894 No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. IO7 



til f er ordet for handled, der blandt andre af folkeetymologi pavirkede 
former ogsa kan hedde dvil^. 

b. Assimilation i artikulationsart. 

Id i ordstammer assimileres sedv. til U, H^ tildels blot /, jfr. 
pag. 57. f. 

I praet. af verber sker dette kun i vilb og sMlle. sd^da (solgte) 
har sedv. bevaret d *), i andre kan det undertiden findes, men de fleste 
verber pa I og ]l har t — overensstemmende med oldn. eller ved ana- 
logi, sasom fas^ltd (faeldte), {g)vHtd (hvilede), felltd (feilede), seUtd (skilte), 
hvor t er najsten eller ganske enegeldende. De, som har { af oldn. 1, 
har rd, f. eks. ivrddd (talte), mdrddd (malte), i tilslutning til oldn. ord med 
opr. t6, som vvrdda (lystrede). d synes indsat ved en eller anden 
folkeetymologi i nid"lldus'n < "^mullaug-os < Munlauger oss (Ann. f. n. 
oldk. 1844 — 45 P- 172). 

Nasalerne assimilerer hver sin tilsvarende stemte eksplosivkgnso- 
nant i stammen {hdnn, kamm) ; i boining og afledning assimilerer de alle 
oldn. d og d til 7i, f. eks. jriijwa (v. pt. kendte), sas'r^nd (sendte), lae^rfn 
(f. laengde), hss*ijnd (v. pt. haengte), g^emrid (v. pt. glemte). I nord 
findes ogsa pt vserrtm < (yermdi), men i syd traenges enten m ud, eller 
anden boining anvendes. g assimilerer 6 f. eks. i b)'g,d (f bygd), tsigda 
(v. pt. tiede); las'gi,g, (m. fattiglaigd) indeholder, som konnet viser, sna- 
rere en folkeetymologi (afledning uden suffiks) end en virkelig fuldstaen- 
dig assimilation af gd i legd (f.). 

• 

c. Assimilation i henseende til stemmelyden 

er meget hyppig, men lidet regelbunden. Ofte overfores stemmeloshed 
fra et ords udlyd til et andets fremlyd, sa at hass gsii (//ans gird) ly- 
der som hass sksii (d: skal); d efter f, g efter k vil man ikke ofte 
kunne iagttage. Lignende overforelser i gardsnavne er f. eks. d"sspi 
(= d"stb'f, 0stby), prasssksirn (= praestg^rn, Praestegarden), balflpvi (= balt- 
bvi, Baltebol); i forbindelsen sv overfores stemmelosheden ikke fuld- 
staendig: sviiu 

§ 38. Kombinerede assimilationer. 

Flere eksempler pa assimilation i begge retninger og i flere hen- 
seender samtidig er naevnte i det foregaende, sasom fomemmelig kn og 



Udtales ofte ogsk Sd"ljtd, 



1 10 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

dem opstar en ny konsonan;, som har nogle elementer ved sin dan- 
nelse tilfaelles med hver af dem. 

Efter en af oprindelse eller formedelst position kort vokal indtrae- 
der der mellem k og n eller mellem p og n et f, som stemmer med 
det folgende n i tungeartikulation, men med den foregaende konsonant 
i mangel pa stemmelyd og nasalitet. Ved pn er processen klarest; der 
har den ved udtalen af p ledige tunge indtaget sin plads til w's arti- 
kulation, og et oieblik af t er derpa indtradt, for naeselyden og stem- 
melyden tradte til, idet udandingstrykket endnu var for staerkt, til at 
disses organer straks kunde afpasses. Ved kn synes det usandsynligt, 
at tungen har udfort sadan foregriben af ns artikulation. Maske har 
der, ligesom i fremlyd, vseret assimileret til h] (hvor det nasalt abnede 
A", som alle nasaleksplosiver, for 0ret naermest gor indtryk af at va^re 
dental), men n genindfort for rj ved analogi fra de mange verber pa 
-na og synkoperede former af partic. pa -inn. Ekspl. rsektnd (v. regne), 
saldn (f. redskab til at s0ge i vand med), vsJdna (v. vagne) struftnd (v. 
fole tegn til kvaelning, idet noget saetter sig fast i halsen), o/ifwa, ogsa 
ofnd (v. abne). 

I ppn, pkn og nkn er den samme proces foregaet, men senere 
p og k udtraengt, f eks. i mvriina, slcvrttm (i nord, v. skalle af), 
hjaerfnas (gardsn. i Hof, Bjerknes), h^ae'Yjtnd (v. blinke. glinse). 

I forbindelsen fr sker der ogsa en lignende indskydning, hvis der 
ikke, som hyppig er tiffaeldet ved boining og sammensaetning, kommer 
analogiske hensyn i veien. Nar tr virkelig udtales, sasom det ofte 
sker f eks. i smfr (v, pr. saelger), udtales | dog ikke som almindelig 
ved et slag af tungen, men denne fjernes ved luftstrommen, og f bliver 
saledes i det tilfaelde en enkelt trrlle; det folgende r er utrillet, er en 
frikativ konsonant. Ofte bliver ogsa f lir erstattet ved denne spirant. 
Enten man sa soger at gore f mere selvstaendigt, eller man forsoger at 
give r trillen, som man er sig bevidst skal findes ved r-lyden, sa op- 
star der en mellemting mellem { og d, som jeg undertiden har iagt- 
taget f. eks. i ordet ofr (f. older) i Land. I Solor er der ved 1yd- 
attraktion opstaet rd af denne mellemform i folgende ord: i. med oldn. 
1: wrddr (f. older), tvrdd^r eller tvrddai' (f. pi. gemmer? eller sager? 
opr. det sidste, af t61a, Aasen), bardrBi^ '), i Brv. ogsa bdrdrev, af 
belgriv (n. kolik); serdddr (m. race) savelsom de mig opgivne sidefor- 



^) Indeholder ogsa folkeetymologi, miske efter &a-f (f. balje), men ial- 
fald s4, at d er regnet til sidste led, som saledes bliver ikke rev (n.), men 
drBv (n.). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DlALEKT. Ill 



mer asrddrd (n.) og xi (n.) er temmelig usikre, hvad afledningsendelsen 
angar. 2. med oldn. rd: norddrs (adj. komp. nordligste af to) og en 
raekke gardsnavne som torddril, bdrddril (ogs^ torddml, torddfril etc.), 
JiiirddWIirok (m. krog i gangjern pa en dor), som I. Aasen udleder 
af hurdar-. 

Ved nr, nl og 1p er det mangesteds hyppigt, at d indskydes som 
overgangskonsonant. I Solor er dette i det vaesentlige forhindret ved 
det ringe omrade nd og Id har i sproget der; ogsa gammelt d er der 
sedvanlig udtraengt af disse forbindelser. Som eksempel pa, hvorledes 
analogien kan fjerne en sidan overgangskonsonant, skont den utvivl- 
somt er en lettelse, kan anfores det tonsetske dm'rdtt, i Solor emlhrdt, i 
Gudbrandsdalen im'brikt — pa Tonset har man skyet den ikke i andre 
ord repraesenterede forbindelse mb, I Solor er nd bevaret (ved folke- 
etymologi) i hmdrBv (m. raekvaerk) ; desuden har jeg fundet d i Asnes 
og Valer i hur^drd (num. hundrede) og hdmdh (v. gore eller drive han- 
del), men ingen andre eksempler. Gammelt d bevares ogsa, i overens- 
stemmelse med det foregaende, i hi'irddr (f. hulder) og hiirddrd (v. 
stikke sig bort). 

Et indskudt t indeholder formodentlig gardsn. staem^trW, skrevet 
Stemsrud (allerede 1596, Jens Nilssons visitatsbog pag. 457), hvis aeldre 
form dog er mig ubekendt. 

§ 40. I fremlyden forekommer en stor maengde bortfald af iste 
konsonant, fordi den er gaet op i 2den. Allerede i oldn. var noget 
sadant tilfaeldet med h foran 1, n ^) og p ; i dialekten er det ogsa sa 
foran 3 og i syd foran v. Om gj er der foran talt; bortfaldet af d 
foran j i jup (adj. dyb) og dets afledninger og i J3&rv (adj. djaerv) er 
formodentlig foregaet gennem jf og sammen med overgangen gj > ^' 
Vaklen hersker i jSiVdl eller dxvdl (m. djaevel). d bortfalder ogsa foran 
V i vserj (m. dverg). 1 bortfalder foran j, f. eks. i jUs (adj, & n. lys), 
jilstrd (v. stikke fisk ved ild), jiigd (v. lyve), ^a (m. Ija), J0 (m. 1yd, 
klang). t bortfatder som naevnt i j0 (n.). v bortfalder foran p i ro (f. 
vra) og rist (f. vrist) ; ellers er det bevaret eller genindfort. 

§ 41. Konsonanter bortfalder ofte i for- og efterlyd, fordi de er 
for ulig de tilstodende konsonanter. I forlyden bortfalder j — tildels 
ved analogi fra praet. — i praes. og inf. af alle de aflydende verber af 



^) I R. B. pag. 456 omtales Hnausum (dat.) i Vdler, nu kridu^n, 
kridilsny sedv. hi^m\sn\ det indeholder formodentlig betegnelsen for netop 
den nuvaerende udtale af fremlydskonsonanterne som hrj. 



no AMUND LARSEN. H.-F. Kl 



dem opstar en ny konsonan;, som har nogle elementer ved sin dan- 
nelse tilfaelles med hver af dem. 

Efter en af oprindelse eller formedelst position kort vokal indtrae- 
der der mellem k og n eller mellem p og n et t, som stemmer med 
det folgende n i tungeartikulation, men med den foreg&ende konsonant 
i mangel pa stemmelyd og nasalitet. Ved pn er processen klarest; der 
har den ved udtalen af p ledige tunge indtaget sin plads til w's arti- 
kulation, og et oieblik af t er derpa indtradt, for naeselyden og stem- 
melyden tradte til, idet udandingstrykket endnu var for staerkt, til at 
disses organer straks kunde afpasses. Ved kn synes det usandsynligt, 
at tungen har udfort sadan foregriben af w's artikulation. Maske har 
der, ligesom i fremlyd, vaeret assimileret til Jcij (hvor det nasalt abnede 
k, som alle nasaleksplosiver, for oret nsermest gor indtryk af at vaere 
dental), men n genindfort for y ved analogi fra de mange verber pa 
-na og synkoperede former af partic. pa -Inn. Ekspl. rxktnd (v. regne), 
sdMn (f. redskab til at soge i vand med), vahtns (v. vagne) strufUis (v. 
fole tegn til kvaelning, idet noget saetter sig fast i halsen), oftnd, ogsa 
oftid (v. abne). 

I rpn, rkn og nkn er den samme proces foregaet, men senere 
p og k udtraengt, f eks. i wwyttn^, skwrttnd (i nord, v. skalle af), 
hJ3srtnds (gardsn. i Hof, Bjerknes), hix'ytnd (v. blinke. glinse). 

I forbindelsen ir sker der ogsa en lignende indskydning, hvis der 
ikke, som hyppig er tiffaeldet ved boining og sammensaetning, kommer 
analogiske hensyn i veien. Nar fr virkelig udtales, sasom det ofte 
sker f eks. i s^^r (v. pr. saelger), udtales t dog ikke som almindelig 
ved et slag af tungen, men denne fjernes ved luftstrommen, og f bliver 
siledes i det tilfaelde en enkelt trrlle; det folgende r er utrillet, er en 
frikativ konsonant. Ofte bliver ogsa -f i fr erstattet ved denne spirant. 
Enten man sa soger at gore f mere selvstaendigt, eller man forsoger at 
give r trillen, som man er sig bevidst skal findes ved r-lyden, sa op- 
star der en mellemting mellem i og d, som jeg undertiden har iagt- 
taget f. eks. i ordet ofr (f. older) i Land. I Solor er der ved 1yd- 
attraktion opstaet rd af denne mellemform i folgende ord: i. med oldn. 
1: vrddr (f. older), tvrdd^r eller tvrddar (f. pi. gemmer? eller sager? 
opr. det sidste, af tdla, Aasen), hardrBt: '), i Brv. ogsa bardrev, af 
belgriv (n. kolik); serdddr (m. race) savelsom de mig opgivne sidefor- 



*) Indeholder ogsa folkeetymologi, maske efter hdii (f. balje), men ial- 
fald sa, at d er regnet til sidste led, som saledes bliver ikke rev (n.), men 
dr^v (n.). 



l894- No. 4. DEN SOL0RSKE niALEKT. Ill 

mer ler^dra (n.) og si (n.) er temmelig usikre, hvad afledningsendelsen 
angar. 2. med oldn. rft: nSrddra (adj. komp. nordligste af to) og en 
rskke gardsnavne som torddri'i, h&rdd,pi (ogsa torddsrii, lorddr'rii etc.), 
hilrdd'rkrok (m. krog i gangjern pa en dor), som I, Aascn udleder 
af hurdar-. 

Ved nr, nl og Ir er det mangesteds hyppigt, at d indskydes som 

overgangskonsonant. 1 Solor er dette i det viesentlige forhindret ved 

det ringe omrSde nd og Id har i sproget der; ogs^ gammelt d er der 

ndelser. Som eksempel pa, hvorledes 

overgangskonsonant, skont den utvivl- 

det tonsetske ^ntratt, i Soler em'h-at, i 

'onset har man skyet den ikke i andre 

h. I Solor er nd bevaret (ved folke- 

k) ; desuden har jeg fundet d i Asnes 

ie) og h^ndh (v. gore eller drive han- 

Gammelt d bevares ogsl, i overens- 

i hvr44T (f. hulder) og hiirddra (v. 

ormodentlig gardsn. sfmm^tri'i, skrevet 
ilssons visitatsbog pag. 457), hvis sldre 

nmer en stor masngde bortfald af iste 
i 2den. Allerede i oldn. var noget 
n ') og r ; i dialekten er det ogsa sa 
gj er der foran talt; bortfaldet af d 

afledninger og i jserv (adj. djserv) er 
og sammen med overgangen gj > j 
'I (m. djaevel). d bortfalder ogsi foran 
;r foran j, f. eks. J jus (adj. & n, lys), 
uga (v. lyve), ja (m. Ija), j0 (m. 1yd, 

i js (n,). V bortfalder foran r i r& (f. 
et bevaret eller genindfort. 

der ofte i for- og efterlyd, fordi de er 
iter. I forlyden bortfalder j — tildels 
og inf. af alle de aflydende verber af 

HnauBum (dat.) i VSler, nu knaiisln, 
Icholder formodentlig betegnelsen for netop 
nlydskonsonantecne som /i^. 



1 1 2 AMUND LAUSEN. H.-F. Kl. 

2den klasse undtagen bju (byde) og jiiga (lyve), saledes f. eks. smugd 
(smyge), guv9 (fyge), ftuta (flyde), frusd (fryse) og i andre ord efter r 
og •? som i rvmmo (m. flode), frseda (m. fredag), gressdt (gardsn. Grjot- 
889trom R. B), gr0n (n. kornvarer), hiug (adj. bly) m. fl. r synes at 
bortfalde pa en lignende made i sprntd eller spvtd (v. sprude); i bi for 
h^i (v. blive) er det aksentsvaghed, som bar fjernet {. 

I indlyd sker udtraengning ved hjemlige ord uden dissimilation 
isaer hyppigt saledes, at den mellemste af tre konsonanter udst0des. 
Nar ^n af dem ikke er homorgan, er dette en virkelig lydregel, men 
ogsa da bevares den jo ofte ved analogi. Som folge af boinings- og 
afledningsendelsernes beskaffenhed finder det oftest sted med strube- og 
laibelyd mellem tandlyd. Laebelyd bortfalder f. eks. i skxrii (adj. n. 
skarpt). vseri — i nord vasrnt (varmt), ksertt^td (n. indhegning for kalve), 
men omtr. enstydigt (nyere) kasivtasppd, jssrttd (v. praet. hjalp). Tunge- 
spidslyd f. eks. i jasmt (adj. n. jaevnt), nxmtd (v. praet. naevnte), rsm- 
svartt (adj. kulsort, af *ra»w/i), fcarsa?^!/ (f barselseng, af barn), k^r- 
tna)jw (m. mandsperson). s er udtraengt i gardsn. 3Lsl3,kru. t udtraenges 
isaer efter 5, som i vsesskarn (ve.stregarden), tvssn (mandsn. l)or8teinii), 
sseksn (num. seksten), jiissdm (ligesom). at, sk og sp pleier ikke gen- 
tages i sammensstning eller ordenes sammenstod, men man kan jo 
dvaele lidt Isengere end almindeligt ved udtalen af den ene eller begge 
konsonanter, f. eks. fass'tokkinn (faststukken), rasi/sjwrn etiar d: rasp 
sp0rger ban efter, se^-skasr u f& for assk skasr il fa o: aeske skal du fa. 
Strubelyd udtraenges f. eks. i /a?rddd (v. pt farvede), tasrddd (v. pt. 
taelgede), msei^id (v. pt. maerkede], tx'ijtd (v. pt. taenkte), ^iys (m. hastig 
bevsegelse, for kinks, Aasen), hasTst (adj. ntr. harskt); her ogsa nvrst 
(adj. ntr. norsk). 

§ 42. Meget ofte forekommer assimilation uden sammenstod i 
navnene Arnesen og Andersen, idet de udtales arndrs^ti, maske en 
sammenblanding af begge; ligesom mange andre steds sa ogsa i Sol0r 
hyppig.st s'issdn for sissdn (n. pi. soskende), sics^nt (m. sergeant), s^selt 
(adj. saerskilt). r9ii(g)sitdt{d) (adj. rodsidet, om k0r) bar t — f af gam- 
melt 8 — tt; n^f9t(d) (adv. nedad) og se^tdt{d) (sydover) kunde have en 
lignende overgang fra niir eptir, auir eptir. Stemmelyden overf0res 
til foregaende konsonant i d^ddlra (v. akkordere), men det er maske 
vaesentlig knoting, ligesom dJbotikk (apothek) og dLhdtitt (appetit) i Trond- 
hjem. Ordet hveps hedder i syd vaefs, i nord gvxks^ hvoraf det synes 
at fremga, at tilvaerelsen af strubelyd i fremlyden af ordet har fremmet 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 113 



overgang til strubelyd i efterlyden; dette bliver endmere sandsynligt 
derved, at ordets former ogsa mange andre steder i det ostlige Norge 
folger den regel. For jri?}/ifmj m. kernestav), siges ofte ^ir^n^h'il. 
Blandt et rigt udvalg af sjeldnere lydovergange forekommer ogsa denne 
slags assimilation i t3srrp9Wtdi' (m. perpendikel) og ssksprsekk, ssssprssldc, 
oftest insprsekt (m. ekspress). 



Kapitel 17. Dissimilation af konsonanter. 

§ 43. Dissimilation af sammenstodende konsonanter er som oftest 
brud pa sprogets overgangsregler, hvorved man bar straebt at haevde 
konsonantens tilvaerelse som en horbar lydenhed i ordet, altsa fornem- 
melig nar den var truet med fuldstaendig eller partiel assimilation, men 
ogsa for staerkere at vise dens selvstaendighed, uden at dialektens ana- 
logier egentlig viser, at der var nogen fare for dens eksistens ; pa denne 
made synes en storre lydforskel eftertragtet i flere tilfaelde, hvor en 
aben artikulation er tradt istedenfor en lukket foran en anden lukket 
kons. Ofte er der tillige assimilation i henseende til artikulationens 
sted, og jeg ser intet hinder for, at strasben efter assimilation og dissi- 
milation begge sammen kan have vaeret virkende kraft ved lydover- 
gangen. 

Til denne Slags overgange kan med nogenlunde sikkerhed hen- 
f0res dansk Iseddik > /err/^, Ixnk smlgn. ma8k(r) > tna?rrA: ; hanp(p) > /ia?rrj? ; 
knakk(r) > kr^Itk., trekt > trasft (f. tragt); lykta > lofta eller iektd (v. 
ende); beizl >haeUsl\ brir/'ber, brir^nber, sj. brim'bBr; flindra (hos Aasen) 
> ftiy'ydr (f. tynd skive, splint). Desuden horer herhen overgangene 
pt, pn > ft, fin f. eks. afto, oftnd (v. abne). 

§ 44. Dissimilation af konsonanter uden sammenstod 
synes isaer at indtraede, for at man kan undga en savel for tunge som 
ore tra^ttende gentagelse; det kommer maske isaer af sadanne eufoniske 
grunde, at jeg mest har anledning til at omtale sadan dissimilation i 
forhold til ganehvcTelv- og gummelyd samt palataler. 

Ved dissimilation bortfalder ofte p som flertalsmaerke i gardsn. i den 
sydlige afdeling af dialekten f. eks. sArara, medens det ellers beholdes der 
(se pag. 65). Mandsnavnene Eberhart og Bemhart, som har r i sit 
forste led, hedder sedvanlig ^bdrddt og b^rriatf, medens Edvard altid 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 8 



114 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

hedder ^ddvsirtt', fremdeles fabbro, mobhro^ pOtraett (n. portraet), fodra 
(v. fordre), fiitldv (m. gortler). Et 1, der skulde ventes i formen i, er 
bortfaldet i naerheden af et andet 1 (kanske forst ved metathese?) i drfe, 
ogsa dvvdrlSy dvU, diVdrlB (m. handled) af ulflid(p) (vokalovergangene 
skyldes vel folkeetymologi) ; kilbiekk (gardsn. i Kulubliki, R. B.), nsspvl 
(gardsn. Ulf8b0l). De sydlige former gilskiU, gVisldild (og giiskillu ?) (f. 
gulspurv) og den nordlige form gii^sko (m.) er forskellige dissimilerende 
behandlinger af gulskur (I. Aasen under Gulsporv) og deminu- 
tiv deraf. 

Videre har man den bekendte dissimilation i ni^ill (m. nogle) og 
nokid (f. skindflig pa halsen af geder). 

J skyes ofte i formen for Aasens skytja; rigtignok hedder det 
ofte si^l, men oftere siku eller situ (og stitii), men uden bestemt geo- 
grafisk fordeling. Ligeledes synes J undgaet i fremlyden af gardsnav- 
net kss^^^i, i den skrevne form Kokkin; rigtignok er det ikke sikkert, 
at rodstavelsen i dette navn har havt i-omlyd i gammel tid, men den 
nuvaerende vokal i dialektformen synes at tale derfor. Dissimilatorisk er 
det fremdeles, nar det i syd naesten aldrig og i nord sjelden haender, 
at dentafer i efterlyden bliver palatale, nar der er palatalkonsonant i for- 
lyden, f. eks. i syd jedda (f. gedde), ^enn (n. tjern), sella (adv. sjelden), 
bj0nn (m. bj0rn), i nord vistnok jas'd/dd 0g ^se%n, men sella, bjemi, 
sjelden bjsehf^n, altid bjelh. 



Kapitel i8. Metathesis. 

§ 45. Foruden de omsaetninger mellem p og vokal som er hjem- 
lede i den oldnorske literatur, sasom brot > burt > bortt^ rsess- (anus) 
som forste sammensaetningsled, men a.s§a (v. bevaege stodvis, isaer flytte 
sig i siddende stilling), er der ogsa nogle andre, som formodentlig er 
ligesa gamle som den f0rstnaevnte. Sadanne er stasrttd (v. lofte eller 
baere med m0ie, jfr. oldn. stritar), af Kristin tfesVn med gammel om- 
saetning og kev^ti med nyere; ligeledes har man kvindenavnene brifta 
og beriid, hvor stamformerne (Brigitta og Birgitta) dog muligens kan 
vaere forskellige. Som middel til at bevare et k, der lydlovmaessig 
skulde bortfalde, tjener omsaetningen i prast.-formerne traekstd og roksta 
af trse'ssd (taerske) og rbsh (ruske, rykke). 



1 894- No. 4. DEK SO1.0RSKE DIAI.EKT. Il5 



Imellem forskellige stavelser foregar omsaetningen i fifrildi > frlvi]l 
(m. sommerfugl), kiirfrd (f. rund skive paa skistaven), kroyghtt (adj. 
ujaevn, knudret), sserpall (m.? af skilpadde, her brugt oin perlemor) ved 
siden af Sxtpac^dy sserpdirtt, sierpa,ft\ ief'fdlhiein (n. clfenben). 



Kap. 19. Attraktion mellem lydsystemets 

konsonanter. 

§ 46. Da t i sin meste anvendelse gik over til f, som i t^Jchd 
(v. takke), tresk3.ll (m. terskel), l^lkk (adj. tyk) var dette hovcdsagelig 
en folge deraf, at sproggehoret ikke la^nger strak til for at holde lyden 
P ud fra de beslaegtede — lad sa vaire, at t ogsa var bleven forandret, 
sa at dets 1yd var naermere aspiratens end tidligere. De tidligere 
naevnte enestaendc overgange tjo > *hj6 > J0 og l>idurr > *£Jodor > fjer 
(- /?ana) synes at have vaeret forsinkede efterlevere med J), som en ny 
lierende generation tilegnede sig med folelse af, at de skulde have 
spirant, men uden evne til at udtale den rette. Mod en sadan mere 
tilfaeldig oprindelse taler dog maske den omstaendighed, at baegge ord 
i tilsvarende former har en temmelig stor udbredelse, det forste i det 
0stlige Norge, det andet isaer i det vestlige Sverige (Rietz). Samme 
foranledning ferte til, at J) (udt. 8) i ord af pronominal stamme gik 
over til d som i dseh^n, da, dis (desto). Fremdeles henhorer forskellige 
overgange fra 8 og d til de overveiende psykisk begrundede processer, 
f. eks. i moid (m. mode), frSLtd (v. frade, sj.), i Mddd (konj. bade), Ivdd 
(n. lod); boiningsanalogi (fra vb. med opr. 5) forbinder sig med 1yd- 
analogien i verbalboiningen f. eks. i irii^^do (troede), tedds (viste), fic^do 
(strak til) og lasrddd (lairte), tvrddd (talte). Til I bliver d i melhsin 
(medicin), remmBliar (pi. redskaber, sager). //e?"7fo (f. hank pa gryder) er 
folkeetymologi ; ordet er bleven forbundet med vb. ho^lh (holde), men 
kommer af hadda, gen. hpddu. 

Nar ekki her er blevet til iit9, sa er heller ikke overgangen fore- 
gaet direkte ; ekki har under biaksent havt formen *ijrjr, ellers *ijja ; da 
ff senere blev felt som en enestaende udlyd, indsattes it eller tt forst i 
enstavelsesformen og derfra i den vaegtfuldere. 

Oldn. hnj har ikke som hn mistet sit h i den oldnorske sprog- 
periode — d. v. s. det er ikke alle dele af landet, hvori alle ord har 

8* 



Il6 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



mistet det. Dette viser nemlig nutidens dialekter, ved former, som 
(gennem palatalt kn) nu har kn. Nordmore, hvor n foran j hyppig 
bliver palatalt og gor foregaende konsonant palatal, f. eks. i sr}J0, si}0 
af BnioCp), har imod andre dialekters hjupa eller njupa formen knyp, 
Romsdalen knupd, som vel ma repraesentere et oldn. hnjiipa ^). Videre 
er der pa Nordmore (Surendalen) et fjeld kn'^ffdn, hvis navn formodent- 
lig har en lignende oprindelse; i Evanger pa Voss findes nemlig et 
fjeld nj^^tnn, hvis navn vel ma vaere samme ord; dette forholder sig 
til isl. hniikr i Leirhniikr som sjiiga til suga. 

I Sol0r synes kniisk at vaere opstaet af hnjoskr pa den made, 
medens jiXptd^r^n (nypetorn) ikke kan vise, om det kommer af hjiipa 
eller njiipa. 

Franske ord pa -ge udtales ikke som i kultursproget med s, men 
med s: tsisi (m. etage), p^sasi (f. beretning, skrone) af fr. passage, 
psirgsis (n. ting, der er til uleilighed, af fr. bagage, formodentlig gennem 
hoitydske munde, officerer ?), forsiS (m. fourage), lvsslr9 (v. logere). 
Baererne af disse kulturord har vel tildels smeltet dem sammen med 
latinske ord pa -atlum og -atlo (jfr. kalas); det er lidet sandsynligt, at 
dialekten har optaget dem efter folk, som udtalte dem med Zdy og 1yd- 
attraktionen er saledes her foregaet udenfor dialekten. 

Folkets etymologiske raesonnement kan bevare det historisk givne 
lydstof mod samtidens lydlove, skont kun frugterne af de forfeilede af 
disse raesonnementer benaevnes folkeetymologi. Parallel med dette ety- 
mologiske raesonnement er i henseende til lydlovene attraktionen. Denne 
har ogsa sine vilde skud, fornemmelig nabooppositionen, nar man nem- 
lig opfatter en sprogform, som om den stred mod dialektens egne lyd- 
love, men svarede til et nabodistrikts, og derfor substituerer noget 
urigtigt istedenfor det historisk berettigede. Saledes synes det at vaere 
i gardsn. vvUhdv (skrevet Hveberg) i Grue, dersom det nemlig er samme 
navn som i R. B. skrives Kuesbergh^ hvad der er sandsynligt, da 
wVhar ligger ved en elv, som hedder kvasia. (best. sv. fem.), og laen- 
gre oppe ved elven ligger en gard kvas'r^ndr^ i R. B. og Dipl. Kuaen- 
nini. Man synes ved en form af navnet Kueebergh at have taenkt sig, 



') Kunde '''hjupa vaere opst&et af ^hnjiipa ved dissimilation f. eks. i 
gen. pi.? Ved fhnjukr og hnjoskr kendes der jo ingen former 
med hj — thi der indtradte ingen dissimilation. Hvis hjiipa er ble- 
ven til hnjiipa ved tilkljebning af n fra den ubest. art. (Dr. Hj. Falck), 
ma dette ialfald vaere skeet allerede p& oldnorsk sprogtrin. 



i8q4. No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. II7 

at kv var efter 0sterdalens lydregler, af hv, ligesom kvit mod Grues 
vit, og forandrede derfor skrivemade og udtale — enten forandringen 
kom fra dem, der skrev, eller fra dem, der talte dialekten, far vaere 
uvist. Forresten naivnes i R. B. ogsa Hu8B0y *), formodentlig en slatte- 
eng, som sa mange navne pa oy der — hvilket jo i sin skrivemade 
minder om Hveberg og i sin udtale om selve navnet /fi'a??a, og en 
stor del af dennes \&h er mere et sumpigt dalfore end en &; skulde 
navnene Euaeberg og Hueeoy here sammen, og forvirringen vaere aeldre 
end 1400?*) I forhold til skriftsproget virker sadant raesonnement i 
gardsn. 6najpa < Snab0 (R. B.) — dersom ikke det sidste er senere, en 
danisme ^). 

I mangel af noget andet til belysning af forholdet vil jeg ogsa 
her naevne endel tildels fremmedartede ord, hvis fremlyd varierer mel- 
lem stemt og stemmelos konsonant i de forskellige sprogarter. I Solor 
har man saledes promni (m. rakle pa l0vtraer), sedvanlig hedder det 
brum (se I. Aasen); bB;)jkd (v.), i Land hedder det ^a??Zrd, ; durd (v.), 
i det trondhjemske tiu'\ kamp (m. hest), i Norge ellers sedv. gamp. 



Kap. 20. Vokalers tilbageg&ende indvirkning pS 

konsonanter. 

§ 47. Regressiv pavirkning af vokal pa konsonant fremtraeder, 
nar k og g har va^ret fulgte af palatale vokaler. De bliver foran oldn. 
9', e, i, i, f, y, og til jr og j, det sidste vel af tidligere jf; eks. 
^3sr (adj. kaer), ^gZ (m. kedel), ^'itd (v. prale, skaende), ^vid (v. afkole), 
jommd (v. gemme), y^ra (v. gore); sk bliver i samme tilfaelde s. Dog 
forekommer der nogle undtagelser, is3er pa grund af boiningsanalogi. 
Saledes ogsa i fremlyden i prses. af nogle sta^rke verber: gas^r (galer), 
skxkdr (ryster, trans.), ska^vdr (skaver) og gi'vdr (fyger), skttdr (skyder), 
sk?V9r (skyver); de tre sidstnaevnte har ogsa g og sk for oldn. gj og 



^) Hufla0y naevnes blandt eiendomme, der horer til Fyrilunds kirke (i 
det nuv. Brand val pgd.), medens Hveberg er en af de sydligste 
g&rde i Grue og pa den modsatte side af Glommen. 

*) Det omtalte g&rdsn. forekommer desuden i kvoUhar i Vang p^ Hede- 
marken og kvdhdr i Lilleelvedalcn. 

^) Det sidste er vistnok rigtigere, da ordet "^Snapi forekommer som 
gardsnavn fra middelalderen andensteds. 



I 1 8 AMUNI) LARSEN. H.-F KL. 



skj i inf. I efterlyden bliver oftere de »harde« former bevarede, saledes 
bade -ki og -gi i de svage hankonsord, hvor formen saledes snarere 
kotnmer fra de obi. kasus og plur., saledes i hskkd, vasrrke (m. daemning 
mod oversv0mmelser), strU/d (m. strie); Islio (n. arbeide, som skal vaere 
fasrdigt til en vis tid) er her neutr.; det kunde foruden opr. nom. m. 
lagi muligens vasre et dat. af *lag, n. gg viser sig her aldrig pavirket 
af i, ng i regelen heller ikke (Ise^rfr/i, laenge); evangelmm hedder dog 
VRfijsl, vanjasil, vsujnill (f.), og de i nord herskende former for edder- 
kop, ^ir^nilmory l^bin<)h)t(>r kan vel vaere sammensatte med en tostavel- 
sesform f. eks. *kengill, uagtet tonelaget viser pavirkning fra den syd- 
lige form ffirfrjdlmor, som jeg ma udlede fra en form som *kengl. I 
neutra bliver -ki palatalt: Ht'itf^i (stykke), vssrr^d (n. aemne); formodent- 
lig ogsa -gi, at domme efter /a«a og f^i (flyvende insekter, af *flygi). Li- 
gcledes bliver k palatalt i afledningsendelser f eks. i nitf{1f)i]l (m. nogle), 
svserr^i]} (m. ring), nsc^iv,n (adj. nogen), og g er i sadanne tilfaelde pa- 
latal iseret og (ialfald som konsonant) forsvundet, f. eks. i ssi9n (adj. 
egen), setn (f. kornspirer), vxi&n (n. det forreste tvertrae pa kaelker) 
hdlen (n. pude), kvlnor (n. pi. ungfae, af kviginde hos I. Aasen); anlBn 
eller SiJilenn (adj. faerdig til at udbryde i latter) har kanske ikke, som 
Aasens andl0gjen, indcholdt noget g, men vaeret dannet i lighed med 
praes. partic. I verbalboiningen derimod beholdes de »harde« 1yd, f. 
eks. i streki (stroget), sekki (sunket), sogi (suget), teggi (tygget), s^ijyi 
(sunget); dog undtages i syd drse'i (draget), slse'i (slaet), fWi (taget) — 
i nord drigi, tigi, men slVi. 

Hvor det skriver sig fra sen tid, at gutturaler pafolges af palatal 
vokal, der holder g og k sig, f. eks. gaervd (v. garve), ker^i (kvinden. 
Kirsten), skerr (v. give lyden skri'r). 

Regressiv assimilation er det fremdeles, at v bortfalder foran labial 
vokal, formodentlig i pronominalstammerne pa hv og sikkert i endel 
andre ord foran labial vokal, sasom i td (talord, to), k&a (f. kvade), 
sutii i^f svale}, tmii (f tvare), fugii, ogsa tvtigu (f. skurekost), sd2)p (n. 
sop) i nord svpp^ kost (m. kost). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. I 19 



Kap. 21. Fremskridende virkning af vokaler p& 

konsonanter. 

§ 48. En progressiv assimilation fra vokalen ser jeg i palatalise- 
ringen af nn, 11, dd og gg, hvilken tildels ogsa straikker sig til de be- 
slaegtede forbindelser rn, nd, nt, ns, Id, It, tt, ng. 

Ved de sidstnaevnte konsonantforbindelsers palatalisering er det et 
tydeligt princip den dag idag, at der foran den palatal iserede konsonant 
skal ga en palatal vokal ; men ved de 4 f0rstnaevnte forbindelser er det 
ikke sa. Her indtraeder nemlig konsonantens palatale beskaffenhed 
(undtagen ved gg), ogsa om dialekten foran den bar a, og mindre pa- 
latal kan jo ingen vokal vaere. 

Nar jeg alligevel henforer den omtalte proces ogsa ved nn, 11, dd 
og gg til assimilation, sa er det, fordi jeg daterer den foran (pag. 92 ff.) 
omtalte »abning« af vokalerne tidligere end palataliseringen. haenskd og 
gaenskd, om de end er fremmedord, synes at repraesentere det aeldre 
stadium med d -f dental konsonant; at de ikke bar palatalt n kommer 
ikke af deres fremmede oprindelse, men simpelthen deraf, at n foran 
sk ikke (og ingensteds hvor jeg bar vaeret) pleier at blive palatalt. 
Tildels Grue, men isaer Brandval, bar eller bar nylig bavt a eller as 
med dental — bvad der dog ikke er bevisligt, men fortaelles, for nn's 
vedkommende. Jeg antager altsa at det fordums a i formen d i nord 
og tildels i Grue bar assimileret de lange dentalkonsonanter med stem_ 
melyd, nn, 11 og dd, til palatal stilling. Ligeartet vil forboldet bave 
vaeret ved gammelt o og 9, som gik over til 6 og assimilerede de 
samme konsonanter. Om i, y og u bar bavt abning og mistet den 
igen ved den st0tte, den palatale konsonant gav den spidse 1yd, eller 
abningen af boie palatalvokaler foran disse lange konsonanter aldrig 
indtradte, bar mindre interesse. 

De fuldstaendige ekscmpelraekker skal gives senere sammen med 
vokalernes bebandling i sadan stilling. Her skal jeg, uagtet de genta- 
gelser, som vil indlobe, gennemga samcget om palataliseringens udbre- 
delse, at min fremstillings raikkefolge bliver noget motiveret. 

a danner ingen palataler i Brandval, undtagen at for det aeldre 
rdgg begynder der at traenge ind ra*gjgj\ i Grue i regelen ras'g^j^ rimende 
med V£e'g,g, (vaeg); i Hof bedder garden Salterud i daglig tale efter en 
fordums beboer l3S'gi,g,aTn (best. m. bodkeren), medens verbet, hggdj og 
afledningen Is^ggar, som alle andre ord med agg, nu der og nordligere 



1 20 AMUND LARSEN. H.-F. KI. 



har a. Foran dd er der i Grue og Brv. palatalvokal, men konsonan- 
ten dental; nordligere ^d, f. eks. hr?Jd,d (n. kant). Af 11 og nn har 
storstedelen af Grue allerede II og Yi,n efter a, altsa skalh, ^aw(tw)a^, 
waijn. 

De gamle brydningsvokalsr ja og J9 skyr at danne palataliseret 
konsonant i efterlyden (pag. 114) pa grund af dissimilation, isaer i syd. 
Da de sedv. har formerne je og jo foran lange dentaler, sa forekommer 
e og heller ikke ellers med palataliseret lang kons.; de fleste ekspl., 
hvor det kunde ventes udenfor brydningsformerne er jo ogsa enten 
kulturord eller har kun ny lang konsonant Palataliseret konsonant 
forekommer aldrig i rodstavelsen af st. partic. (fonnitiHy folli, serjyitin^ 
hoggifin)] da vokalen der ikke kan antages at vsere sa gammel som 
palataliseringen, kan denne omstaendighed ikke skyldes den samme 
analogi, men ligesom i tvllDV rodstavelsens mangel pa overlegenhed i 
aksent under palataliseringsperioden. Medens sedvanlig palatalisering 
senere er indfort, star participiernes faste kreds tilbage tilligemed 
annan > an, skont xnannenn giver m3i'ri og grannenn grR^ri. 

m (efter andre vokaler cxid a) var allerede assimileret til nn, da 
palataliseringen indtradte, og deltog derfor i udviklingen, f. eks. spxipid 
(v. sparke); ved analogi inden ordet ogsa praet. s/^a'rjn 

nd viser sig af eksemplerne (se pag. 52) at have vaeret vaklende 
i aksenttryk og vokalens laengde samt udtalen af d; derfor, og fordi 
nasaleringen (isaer under det svagere aksenttryk, nar vokalen var lang) blev 
foregreben og holdt vokalen dyb, deltog' denne forbindelse vaisentlig 
kun da i palataliseringen, nar vokalen var opr. palatal, sjeldnere ved a 
og 9. Omtrent ligedan er det med nt og ns. Id og It er derimod 
naesten ligesa hyppig palatale som 11, skont der jo nok findes ekspl. 
i samme retning som ved nd. rl kender jeg kun i et eksp. som pa- 
latalt, hvilket vist er tilfaildigt. Ved tt forekommer palatalform kun 
som ren assimilation, efter i, 7 og u\ den optraeder ikke ret langt syd 
i Grue, men er almindelig, skont ikke staerkt palatal, i nord i hipo (v. 
binde), fcV^a (f. bytte), 6wjf (m.). Ved ng er der ikke tale om at gore 
konsonanten palatal; den er palatal efter de gamle palatalvokaler i, e 
og sedv. y, og sa var den vel ogsa for den almindelige palatalisering ind- 
tradte. Men den viser sig at deltage i denne bevcegelse ved den made, 
hvorpa vokalerne behandles, navnlig derved, at det abne e, ligesom ved 
ij, diftongiseres, f. eks. hseyija (v. ha^nge); tiyr/ (n. ting), fiyya (f. 
tyngde). 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 121 



Et ord med at har den samme diftongisering og opfordrer til at 
tainke pa, om der her er den samme arsag, nemlig hae'st (m. hest). 
Andre dialekters vidnesbyrd kan erholdes, men er vanskelige at udtyde: 
Lilleelvedalen har altid(?) meget palatalt a foran t og derfor diftongise- 
ring ligesa gennemfort af -eat som af -enn ; men sognet Tyldalen ved 
siden deraf har, ialfald meget hyppig, kakuminalt at (fast). Det ma 
man ialfald heraf laere, at palatalt og kakuminalt a er narmere beslaeg- 
tede end kakuminalt og palatalt n. 

§ 49. Som et modstykke til palataliseringen af n, 1, d og g 
som »fortes« efter kort palatal vokal, kan man anse I's overgang til 
ganehvaelvlyd (kakuminalisering), nar det er opr. kort og folger efter 
andre vokaler end i, i og ei. Ligesom ved liebe- og strubekonsonan- 
ter (pag. 98, 102, 104, 106) er dette ogsa en assimilation; nar tungen 
stod i en tilbagetrukken stilling, kunde den stikkes op imod ganehvael- 
vet, uden at hele tungelegemet bevaegedes, ved blot at boie spidsen op. 
Derved opstod forst jf. Deraf blev senere t ved sammenblanding med 
i af rJ (som vistnok er sildigere end I) og formedelst sammensmeltnin- 
gen af det opr. I med pafolgende dentalkonsonanter. 

Nar 1 uden nogen anden konsonant folger efter de noget lave 
eller tilbagetrukne vokaler, er overgangen til { vel gennemfort; dog er 
der enkelte spredte undtagelser. Eksempler pa regelen er: d'dt (m. 
dal), nut (f. nal), ha^l (m ha;l), vast (adv. vel), mni (m. mol), hvt (n. 
hul), sti (m. syl), vt (m. luftens varme). Den fremmede karakter i 
ordene hiila, (v. hale), fsJ (m. sal) ^), smsJ (adj.) viser sig deri, at de 
endnu har dentalt Z; skrsLjl (adj. svag, darlig) synes her lant med kort 
vokal og kort kons., hvilken sidste er bleven lang og palatal ved for- 
blanding med vb. fikras'lh, pt. shra'll. Efter oldn. 9 folger det aim. 
dentale 1 i de hoitidelige ord sxl eller >a?// (adj. lykkelig.) og f^asUhdt (f. 
barmhjertighedsgerning) i sprselR er vel Ian fra sk»'iftsprogets ensbety- 
dende aprealle. sxls. (m. saele) og tiela (m. frossen jord) er saerdeles 
isolerede i Solor, idet alio nabodistrikter har i ; det forstna^vnte kommer 
naturligvis af den oldn. form sili, hvoraf endnu i Telemarken siU, i Ne- 
denes sil(l)3\ isafald er det regelret, at? der bevares; det er kanske mu- 
ligt, at en lignende biform har eksisteret af t>eli. Oldn. & forekommer 
ikke i noget ganske sikkert hjemlct eksempel foran 1 i dialekten; men 
der er jo al rimelighed for, at der er oldn. 6 i el \ hsitel (f. byge). 



^) Men gardsn. offsai og safbaBrjd (en asryg i Hof), 



122 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

isaer i Hof tildels hatastl, medens det i det trondhjemske hedder ei, 'asi^ 
Ht. Nordenfjelds kan ^ ogsa findes efter vokaler, som kommer af oldn. 
i ; men efter et bevaret i ogsa der kun da, nar der opr. har staet en 
konsonant foran 1, sasom i Niklas > *7iifl9S(})^) > nirs (Nils). 0I (n.) 
kan maske vaesentlig vaere kulturord; thi selv opr. oldn. 0' synes ikke 
at vaire ugunstigt for ^, f. eks. i dvt im. = d0ll), nvtd ((. knadetrug). 
Efter d har mange dialekter pa 0stlandet / i h&I, men Sol0r hdut (adj.); 
derimod har Solor mandsn. pdly mon dette ord og det naevnte siel{l) 
samt pa andre steder hdl pa den tid overgangen skeede, endnu har 
havt lang vok. -f lang kons.? Sol0r har fremdeles kald (f. »vende« af 
h0), Ji'&bte (adj. smakrollet), af hvilke ialfald det sidstnaevnte sandsynl. 
er en afledning af kar(r) og saledes har rl ; k&la er heller dannet af 
det andresteds brugelige verbum M, at »vende« ho. Flere ord pa opr. rl 
ser ud, som om de burde have |, idet nemlig r bortfalder ; men t far 
de aldrig ; produktet af rl har pa ethvert udviklingstrin vairet holdt ude 
fra prod, af kort 1 efter de lave eller lidt gutturale vokaler. Det samme 
gelder sedv. dl og Id: sal (m. sadel), Jg? (m. kedel), feh (f. fiolin), oh (f. 
firben), s&l (n. sold), ksd (adj. kold), ksJd (m. kulde). Af medal, *medl, eller 
*mell kommer dog masydisi (i Odalen), maske masfdarn (i Grue), men maslT- 
b'i (i Asnes), mds'lXgdim (i Hof). At pBl (m p^egl) og spBh (m. speil) ogsa 
har dentalt 1, er derimod uregelmaessigt, da den bortfaldne kons. er 
guttural ; denne uregelmaessighed skyldes den fremmede pavirkning, 
hvorved de er bleven bragt ind i dialekten, nemlig ved handel. 

Foran pag. 98 og 102 blev der givet den regel, at 1 foran labial 
og guttural konsonant bliver kakuminalt. Dette falder jo i regelen 
sammen med den her omhandlede forsavidt, at der altid er vokal foran 
1 -f lab. & gutt. Men naervaerende regel foier ogsa noget mere til; 
thi efter andre vokaler end i, i og el forekommer der ogsa kakumi- 
nalt 1 foran dentale konsonanter og uden folgende kons. De rigtignok 
lidet udbredte forbindelser In og Is bliver .saledes kakuminale i xrn 
eller aeinn (f. alen), raJDrnndiY (m. moller), hsers (m. hals), hxrsd (n. hals- 
ring med pigge, for hunde til v^ern mod ulven), faeske (f. falaske), ad^kd 
(v. elske, om husdyr, der holder sammen), men nils (mandsn. Nils), 
nwlskd (f. en vis ret af ystet melk) jfr. oldn. milska; mere fremmed er 
yelsd {{.). Nar gammelt Id har faet ganehvselvudtale, er det formentlig 



^) Det kakuminale 1 (r) gor det vistnok umuligt at taenke sig, at nlr^ 
er l&nt fra en fremmed form uden gutturalkonsonant, 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 1 23 



altid skeet formedelst analogi ; sa er det ialfald i verbernes praet., sasom 
V3Brdd3 (valgte) af vastj^,, medens sa''l da af sastjs. har undgaet dette. 
De mere selvstaendige tilfaelde af Id > rd i solorsk er hvrddd (m. byld), 
durdd (f. svagt saenket dal, hos Aasen doQld, sv. dftld}, hiirddr (f. 
hulder), hnrddra (v. stikke sig bort, skille sig fra flokken, om kor pa 
havnegangen), ^mdd (f. kulde), hviike, som man let ser, alle kan have 
analogisk kakuminallyd. 

Ved y bliver 1 sedvanlig ogsa kakuminalt foran j, som i hvijdi 
(v. brole), few-f^a fv. stromme ned i maengde, om va^dsker), svij^. (v. 
skylle), m0iju (en vis ret af fedt og fladbrod), men efter i har man /, 
f. eks. i solju, i nord 8i]ju (f. selje), seljz, (v. skille), vllj^, (i. v. ville. 
2. m. vilje). vlJ9 (f. olje) har I som kulturord. 

§ 50. Oldn. g er bleven labialiseret, er bleven vokalisk og til- 
sidst bortfaldet i Asnes og Valer i forbindelsen aug i udlyd og foran 
vokal, hvor den udtales a?/, naer du\ mv eller endog t?6, f. eks. i 1ml 
(m. haug), Idua (v. bade); ligedan er det med og i taii (n. taug), trail 
(n. trug), fmt (m. foged), hsersmau (n. halsehul), ettarsnwv (n. en hud- 
sygdom); fra og hot man ogsa udga i Jiau (m. hu, sind), ^au (n. antal 
af tyve), og sp{j)pltdu (n. spiltaug) er ved folkeetymologi forbunden med 
de samme. De sydlige solorske dialekter, som beholder g, sees at have 
havt samme labialisering derpa, at vokalen i forb. og ogsa der er ble- 
ven diftong: trog > *tr6^ > trailg, Hof overforer ogsa den gutturale 
beskaffenhed fra u til den plads, som indtages afoldn. 6 i forbindelsen 
aui, som udtales aiig, f. eks. raiig (adj. rod), saiig (m. sau), dai'tgan 
(best. m. doden), aiiga7i (mandsn. Audunn), undtagen i pt. af staerke 

o 

verber (bau bod, sail sydede). I Asnes og Valer sees ogsa, at denne 
gutturalisering har hersket, idet adj. som rail der saveLsom i Hof har 
ntr. ra^kt. Guttural udtale for oldn. 6 hersker allesteds i Solor i tugil 
(f. haevd, godselkraft i jorden) af taia tpiu; i Dipl. N. forekommer 
hiatusfyldende gh ogsa fra dette. distrikt, selv uden opr kons., f eks. 
Joghar af Joarr. — Etymologisk ukendt er mig sidste led i tvrfd (m. 
agerjord, der er anden gang omploiet siden den var graesmark, sa at 
den gamle graesstub atter vender opad), som jeg anforer her, fordi det 
i Helsingland (efter Rietz) hedder tvorfogu ; for forste led jfr. torla f. 
graesrod i ageren, hos I. Aasen. Adj. pa ugr har i hele Solor ii, 
nordligst i Valer skal der ogsa findes ailf f. eks. fielaii (fa?rdig). Over- 
gangen g > v forudsaettes af dvmnirj^ i nord donmir/ (m. naboers bistand 



124 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



til et storre arbeide), som efter sine former pa andre steder ma antages 
at have sin forste oprindeise fra oldn. dugnadr (I. Aasen). 

Pa tilsvarende made har g vajret palatalt og er bleven vokaliseret 
i liri (f. & v.), adj. pa -eg og -ig o. fl. 

Det er foran pag. 59 naevnt, i hvilke tilfaelde oldn. f efter vokal 
bliver vokaliseret og bortfalder, som i laii (n. lov) o. fl. I andre til- 
f^lde er f efter de gutturale labialvokaler 6, o, 9 gaet over til ti\ der- 
far til ^ > f og samtidig med dette til g (jfr. Noreen Ark. f. nord. 
filol. I, 161 ff.), f eks. i siUgil (f. stue), hugil (n. hoved), ngui}t (adv. 
forkert, fra vcnstre) af pfugt, ilgUr^suk (adj. avindsyg) af pfund; nug- 
(r/)Hni (best. m. en indso i Brv.) antager prof. Bugge for at vaere af et 
*n9furr; .^Ug eller i^lvg (adj. slov) af oldn. sljor, akk. sljovan er i So- 
lor enslydende med oldn. Bl0'gr. Derimod bor man med Ross (N ordb. 
p. I9)anse a ^^r- eller ^gqarhx'nt (adv. forkert, isaer med hensyn til okse- 
huggets retning) i Brandval for udviklet af afugri, afgri og ligeledes 
det i de andre bygder tilsvarende ixvdt- avt'aihiB'rit (folkeetymologisk 
omdannet). En overgang ligesom i de foran naevnte ma ogsa antages 
i diegan (djaevelen, i eder), idet overgangen skeede i djpfull, men (til- 
dels) ogsa er indsat i den nuva^rende form, skont dens vokal synes at 
nedstamme fra ja. Derimod finder jeg ingen analogi for overgangen 
V > ^ i svU'gel (m.? svovel), i syd tildels srKgar\ dissimilation? 

Forbindelsen ij forekommer kun efter palatale vokaler. Det er 
saledes en dissimilation, nar i denne forbindelse (ikke blot i, men ogsa) 
j altid er bortfaldet, f. eks. i W6a (v. blade) af bledja, smiil (f. smidje), 
frga (tredje). 



Kap. 22. Vokalers behandling foran labial- 

konsonanter. 

§ 51. Ved labialerne idethele forekommer der af og til labialise- 
ring af vokalerne; langt mere indgribende er dog forskellen mellem ab- 
ning og saenkning. 

Saledes ved oldn. p, nar det fremdeles har udtalen p. 

a optraeder dog stadig som a, f eks. ^a^ (m. gab), jrapp (adj. 
rask, flink), n^ippd (v.), raj;p (n. oieblik); iiA^ppa (i. m. brystvorte, 2. v. 
die) kan maske vaere labialiseret fra den meget mere udbredte form 



l894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 125 



pappe; ogsa det vestlige Sverige har former med tilsvarende vokal 
(Rietz). 

e sedv. > a?, f. eks. l^aspp (m.), kr/aeppo (v. knappe), skraeppg (v. 
rose sig), sheppd (v. slippe), taeppd (v. tillukke), xpid (n. aeble), hxpie 
[atti] (v. traeffe pa, gette ret); dog uheppe (f. uheld), og (besl. med 
kveppa, fare sammen, hos I. Aasen) i asr^n gvepp (Asnes) i et 
0ieblik. 

i > e, bade ved opr. kort p som i grepp (n. greb), sepp (n. skib), 
repp (n. det ho, som hesten lader uspist), og ved pp som i ^epx)9 (n. 
knippe), Jajeppd (v. knipse), lepj)9 (f. laebe), reppd (v. pakke sig), tepp 
(n. tip); k^oppd (v. klippe) har, som viden om, labialisation. 

o foran kort p i syd > 0, i nord > », nemlig i drepp (n. dryp) 
i nord drupp, grepp (n. huling, ujaevnhed, f. eks. i jorden, idet tielen 
gar af den, mest i pi.) i syd (lidet kendt), i nord grvpp ; i syd dog 
strvpiijn (adj. som har sat noget fast i halsen). Allesteds afvigende 
opyir^n (adj aben) pavirket af opp, Foran pp er der regelmaessig & 
i syd, V i nord: krdpp, i nord Jcrvpp^ lappd, i nord Ivppd, tdpp^ i nord 
tvpp. Abningen synes saledes her savelsom i sondre 0sterdalen at 
have udvidet sit omrade, efterat forskellen mellem kort og langt p i 
udlyd var forsvunden i dialekten. Alle bygder har saenkning i kdpp 
(m.), stdpp9 (v.); hoppg (v. hoppe) syftes saledes snarere at udga fra 
oldn u. 

9 forholder sig som o i k^dpp, i nord kfvpp (f. bro af lose 
stokke, langs hvilke man gar) og sdpp, i nord sapj) (m. sop). 

Til o og 9 slutter sig de opr. fremmede ord skvpp (n. skab, alle- 
steds) og trdpp, i nord trvjip (f. trappe). 

u > ii f. eks. dilpp9 (v. dyppe), krjujip (m. knop), 8kiipp9 (f. for- 
klaede eller .skort, nar det holdes oppe til at b^ere noget i), tiipp (m. 
noget fremstikkende, f. eks. enden af en barkvist, af fingrene), tupp (f. 
hone). Sedvanlig er altsa vokalens alfabetiske vasrdi bevaret ved sin 
lighed med konsonanten i artikulation ; saenkningen er kun indtradt i 
opp og oj)p9 Og .som sagt i hoppa, som maske er saerlig pavirket 
af opp, 

Foran kort p bevises det ved verbet striiftrid, at den nordlige 
form strepir^n (- sydi. strvpir^n) er af aeldre *8trupinn; stropir^n er 
deraf opstaet ved abning. Saledes bliver under forudssetning af u i 
rodstavelsen regelmaessigt i st. ptc. som drepi (dryppet), kr0pi (kro- 
bet), medens der ellers kun vilde vaere fa eksempler pa, at den i st. 
ptc. sa almindelige vokal 0, kan vaere lydlovm^ssig fremkommen. 



126 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

Usikker vokal (i?) er der i dr0pfdtf{9), i nord drepl9tt{d) (adj. 
smaplettet, som farve pa kor) ; drdjfi^, forekommer undertiden som ko- 
navn og ma vel have opr. o, men det er maske ikke oprindeligt i 
dialekten. 

Forkortet foreligger i svp'pai (f. feieskarn). 

Y > I jepUv (ni. gr0nskolling), i nord jipUv, krepiiy (m. 
kr0bling). 

9' > 6 i nSpd. 

§ 52. Ved bb optraeder temmelig konsekvent de abne former af 
vokalerne 

Saledes isaer a, som forekommer i ordene kasbba (m. stykke af en 
traistamme), naebbs (m. fremstikkende odde), sssbbd (v. ga slaebende), 
sfaebbd (m. stabbe) ; kun i syd Ixbb, i nord IM). Med nyere bb aebbase 
(f. abc-bog), stasbbilr (n. stolpebod). a forekommer i Icrjzbbds (v. slaes, 
et spogende ord) og tildels i krabbd eller (sj.) krasbbd (v. krybe). 

e i nebb, i nord nasbb og vb. nebbos, i nord ndebbds. 

1 i rebbd (v. ribbe). 

o i dvVbdlt (adj. dobbelt). 

u > u: kiiibb (m. en ret af blod og mel kogt som en rund kage), 
k^iibbd (f), kriibbd (f. krybbe), lilbbiijn (adj tyk, isaer rig pa grene), 
stiibb (m.), stiibbd (m.). 

Forkortet 9' er rimeligvis labialiseret i vvVbdr (gardsn. af Ku8B- 
bergh); ogsa i Vang pa Hedemarken kvbUbdr, men i Lilleelvedalen 
med ligedannelse kvabdr^ af navne, der bar va^ret skrevne pa samme 
made. 

§ 53. Hvor oldn. f udtales v, bar a holdt sig som a, bade som 
kort og langt, f. eks. h^vr9 (m.), IsiV (ni.)i kRvi9 (m.) stsiv (m.) ; a'vdl 
eller Sii/vaf (m. ildsted i smidje) citeres i de andre bygder fra Brandval 
som dv'vdiy men jeg bar ikke truflet nogen, som erkendte, at ban briigte 
den form. 

e mest > as: rsev (m.), ssev (m. grjEsagtige planter i vand, mest 
om equisetum, som saerlig hedder saltsasi^), skrsev (m.), snaev (m.), strfsv 
(n.), twv (m. lugt), vsex^ (m.), men tr^v (n. loftsrum pa udhusbygninger), 
grSv (n. stor hakke) og brBv^ i nord braev, som ogsa efter trondhjemske 
dialekter kan synes at have opr. kort o; f er bortfaldet og folkeetymo- 
logi indtradt i dr^te (n. mundheld, af ♦orSstef, her sat i forbindelse 
med adj.-stammen sto, stadig). Foran position bar man 8b: aevie [s3b 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. \2^ 

fr3.mm] (v. arbeide sig frem med m0ie), hssvid sse (v. genvinde balan- 
cen), ^sevld (n. stok til at udrulle fladbrodet). Forkortet ^ foreligger i 
rxvld fn.), mest i syd, revl9 i nord (n. ujaevnt gulv af baghun til at 
laegge det indh0stede korn pa i laden). 

i > e f . eks. leifvdr, i nord l^vsr (f. lever), Uvasrn (m. & n. st0i, 
af Itferni), trevtd, (v. famle, befole). 

o > » i dvvitin (adj. slap, lammet), Im (n. lov), skvv (n.'eg. sky- 
ven, sedv gang, gentagelse), csZrrm; (n. noget tomt og abent), men hdv 
(gards- og praestegeldsnavn, Hof); saenkningen er formodentlig overfort 
fra stemmelos efterlyd i gen. Hofs, f. eks. hdfsdktn (Hof praestegeld); 
i Elverum, hvor det ikke er sognenavn, bar man hc^)^); saenkning bar 
man ogsa i praep. Svsr (af ofp eller lant?). 

9 forekommer kun i gardsn. grffvB. (best. fern.). 

u : suifvdl (n. sul), i nord s^vdf, kdiivid (stode, stange, saerlig om 
den, som ingen horn bar). 

> w i siivdr (v. pr. sover), men > i evrs (komp.) og 0fst\ her 
b0r ogsa naevnes de nyere ord hexfvdl og stoi/wl. 

J > V \ kivv (f. kl0v), hvortil ogsa k^vvdr (m. kl0ver i kortspil) 
slutter sig, medens foderplanten, hvis navn er nyere i sproget, endnu 
hedder klsfvdr, 

Af de lange vokaler optraeder 9' regelmaessigt i nSvar (f.), 0x\iatv9 
(f. 0refigen), men i andre former i jev (adj. gaev) og 0Vdntt (f. eventyr); 
tf regelmaessigt i jii^var (adj. knap, karrig). Oldn. rauf bar, som i de 
fleste egne med en h0iere materiel kultur, faet en uregelmaessig form 
ved vekselvis optraeden af snerperi og cynisme og hedder rvv. 

§ 54. Et f efter vokal er jo af meget forskellig oprindelse, men 
svarer dog sedv. til et gammelt p eller f. Vokalbehandlingen skulde 
ventes at vaere ssenkende, da der ikke er nogen sandsynlig grund til 
vokalforlaengelse. 

iEldre a er da ogsa a, f eks klsiffd (v. passe, sla ind), krsifsd (v.), 
S2ift (f.), 8k3.ft (n.), tsifsd (f.). 

e > a? f . eks. giasfsd (v. snappe, ogsa bjaeffe), hasfte (v. va^re til 
hinder)', lasfsa (f. lefse), trseffa (n.), vaefs (m. hveps), v<Tft (m. islet); 
dertil slutter sig traeft (f. tragt). 



^) J^R gengiver Elvenims 1yd med (B til forskel fra Solars v, fordi den 
ligger laengere fremme, bar mere karakter af 8B, men den solorske af 
a; dog vil jeg ikke benaegte, at det udenfor sammenligningen med 
solorsk vil vaere noiagtigere at bruge v. 



128 AMUKD LARSEN. H,-F. Kl. 



i mest > e sasom i dreft (f. drift), reft (f. rift), skreft (f. skrift) el- 
ler labialiseret shreft] altid skreftd (v. skrifte), reftd (n. storre stykke, 
mest om toi eller jord) af ripti. 

o forekommer som o i oftnd ved indflydelse fra stamordet op(p)iY^n, 
som d i dftd (adv.), shafts (v. forsomme arbeidet, ga ledig), Afrd (v.); 
mere hjemmehorende i dialekten, men stridende mod abningstheorien, 
er den abne vokal i Ivft (n. loft) og 8kt)ft (n. hale pa fugl), som dog 
maske bar 9, nemlig som et n. pi. Bk9pt af skapt, n. ; endvidere den 
fomaevnte sydlige form strvftnd (v fa i vrangstrube). 

u > ily f. eks. dilfs (n. dusk), lilft (f lugt), slilffd (f. en slags slaede), 
slcilff (m. skuffe), strilfind (nordlig form for strvfhw). 

y > 0: drofid (v. rense korn for avner og urenhed ved rystning), 
JwJH omm (V. pynte, sedv. figurlig: tugte), k^eft (f.), I0ft9 (v.); joft (f. 
st0v) hedder i nord jfift, 

§ 55. Hvor f nu er gaet over til m, er abningen mere forklarlig, 
men forekommer kun omtr. i samme omfang som ved v og f. 

a > a: /?amn (f.), wam/i (n.), raww^svarf^ (adj.), ramwiV/a (gardsn. 
= '^Hrafnaoy); til isl. kvafna svarer h:dmnd (v. kv^les), som saledes 
maske udgar fra a, men vel hellere bar sent labialiseret vokal. 

e > X, {. eks. nxmnd (v.), st<'em?i9 (v.); oldn. sTefn bar labial vo- 
kal, i syd 8V0mn, i nord svvmn eller svfrm, men der er vokaludviklin- 
gen formodentlig udgaet fra o. 

i > e, f eks. Iemn9 (v. levne), remtw (v. revne). 

o er meget ujaevnt; abent er det i drnnne^) (v. blive slap, af adj. 
dvvirin), svnnid (v. sovne); hertil kommer i syd dvmniy, i nord domnir/, 
forvanskning af dugnadr; oww (m. ovn), synes at va^re et af de 
mange ord, hvis vokal er behandlet i overensstemmelse med gammel 
lang vokal, fordi den stod i fremlyden; kunde dog maske her svare 
til oldn. u, skont intet eksempel pi -ufn > -omn er mig bekendt, hvis 
man ikke skal regne det nasvnte domniy derfor. 

Vokalbehandlingen foran gammelt m omtales scnere kap. 26 lige- 
som den ved andre nasal konsonanter. 



') Hedder ogsa dvtme. 



[894- No, 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 1 29 



Kap. 23. Vokalers behandling foran konsonanter med 

tungespidsartikulation. 

§ 56. Ved kakuminaler opstaede af oldn. 1 kan pavirkningen pa 
vokalerne, formedelst disse konsonanters sseregne beskaffenhed, antages 
at vaere ikke blot abning, skont omsta^ndighederne ogsa er gunstige for 
den, men ogsa assimilation med konsonantens tungestilling. Denne as- 
similations virkninger synes at vaere, at vokalen naermer sig » mixed* 
artikulation, idet palatale vokaler bliver mere saenkede eller tilbagetrukne, 
de bagre mere palatale. 

Oldn. a bevares i regelen som a, nar der ikke folger en anden 
konsonant efter {, f. eks. i dnt (m. dal), fsit (adj. tilfals), fa^ (m. hul 
tange ved forskellige jernredskaber), skat (n. skal), si'Sil (f. svalgang) 
o. fl. Undtagelser er gxliiin (adj. gal, urigtig), hvor den palatale vo- 
kal kan komme fra den synkoperede form gscrnm i plur., svxl (adj. 
sval), som mest bruges i ntr. srxrt og kan have sin vokal fra denne 
form, xliln (m.? alun), og muligens vendingen i vschi mS (med iblan- 
det; undertiden), hvis nemlig vaeto er dat. af oldn. val n., som rigtig- 
nok ogsa — , men sedv. ogsa kun i faste talemader — forekommer i 
formen vixt ; udtr. er temmelig udbredt i Hamar stift (f. eks. bade i 
Trysil og i Land), men jeg har ikke truffet det noget steds, hvor en 
overgang vale > vxts synes regelmaessig. Efter Rietz pag. 789 fore- 
kommer det i Vermland og 0stergotland ; hvorledes formerne (vaie og 
rafe) der er at forklare, kan jeg ikke domme om. 

Nar der folger kons. efter t, er overgangen a > a? gennemfort 
undtagen for praet. sAraf?;, som holder sig ved overensstemmelse med 
sin boiningsklasse ; ellers f. eks. hsstm (m. halm), hssh; (adj. halv), 
l^aefj (m. bregne) af *tjalgr, sern (f alen), h^rs (m. hals). For ^rnsJckd 
(f. almanak) er det vel sa almindeligt at sige awaZ:A"r?, arnakkd. I svi 
pi. sntvrj (adj. selv) er der udgaet fra 9 (i dat. sjplfum). 

e foran t bliver ogsa til as, f. eks. h^t (adv. ihjael), hwlj (f. helg), 
sseio (n. »n0ddeskal«, om sma bade), sfwip (n. hindring, besvasr), v^t 
(adv. vel), aolv (f. elv). Da vokalen saledes aldrig kan sees labialiseret, 
ma det antages, at solorsk dvrdd (f. liden dalsaenkning) ikke svarer til 
Aasens desld, svensk daid i henseende til sin vokal, men er en mel- 
lemform mellem dette ord og Aasens ddl, f. ; ligeledes ma man ved vb. 
m'dgRstvip9 (vende et barn med hovedet ned og benene op, hvorved 

Vidensk.-Selsk. Skrifter. H.-F. Kl. 1894. No. 4. 9 



130 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

■ - — — — — ^ ■ ■-■■-■■ ,- — ■ ., ■ 

indvoldene antages at komme i uorden) antage et afledet ^stolpa og 
ikke en form svarende til sv. stj&lpa. 

i foreligger kun i sto^k, i nord sixth; ogsa foran r skal vi se» at 
behandlingen af i dels gar gennem y, som allerede i senere oldnorsk 
er almindeligt, og dels gennem ^. 

o > », f. eks. bvf (m. bul, hoveddelen modsat lemmerne), hvl (n. 
hul), kvl (f. kul), fvfk (n. folk), gniv (n. gulv). I skutir (f. pi. skylle- 
vand) er maske vokalen forandret fra o ved tilsigtet harmoni med i i 
endelsen ; jfr. at Eidskogen bar skcbiir ^). Forresten star der mod oldn. 
o i nogle ord, nemlig keiv (m. et slags pil), i?^m (adj. olm) og maske 
i solkd (v. S0le med en farvet vaedske) — hvilket jo stemmer med pro- 
duktet af oldn. u. 

9 > »: mvt (m. mol), hvik (m. i. skillevaeg, afdeling; 2. bule); 
ligesa ved brydnlngsvokal i fjvf (f. fjael), mjvi (n. mel), mjvtk (f. melk). 
Fra 9 bor man maske ogsa udlede smvt (Vi, larm) som opr. plur af 
"'"smal (n.) ; dog kan det ogsa va^re aflydsformen *8mol (ogsa i dialek- 
ten selv findes bade v. "^smala og "^'smola med lidt forskellig betyd- 
ning). ds'llsmvi (n. nvad der Ifegges til ilden pa en gang) bar opr. 
bavt -mdl, hvor andet leds vokal er svaikket ved aksentsvaghed ; for- 
modentlig er det ligedan med vvm{m)nt (n. vadmel) af vadmal. 

n > ^ (l0tp9 (f. pyt), keip (m. kulp), eix^ (m. ulv) og med for- 
kortet li 0lk9 (f. slim pa bedasrvede levnetsmidler, af adj. ul, bedaer- 
vet). Adj. gUl kan ikke sikkert vise, om det udgar fra lang eller kort 
vokal. Den alfabetiske repraesentant for kort u er derimod bevaret i 
hurddr (f. hulder), hurddra (v. ga for sig selv, stikke sig bort, om 
korne pa havnegangen). 

y > V: fr)tjd (n. & v. folge), nijvrnndLr (m. moller), vt (m. varme 
i luften). 

En vis pavirkning fra konsonantcn pa lang vokal kunde der ma- 
ske vaere i hmt (adj. glat) i forhold til hdll ; noget mindre sandsynligt 
i gvduid, som vel ikke er det samme som gnaala hos Aasen (se foran 
pag. 86). Lidt begunstigende for oldn. u i forhold til 6 viser dialek- 
tens i sig ved formerne suld (m. sale), skilld (m. skole) ; ogsa fremly- 
den virker for il i jui (n. pi. & f. s. Jul), jul (n. hjul), sul (n. skur). 

y holder sig i sit (n. syl). 



^) Eidskogen har ogsa et interessant adj. svwtimij i betydn. identisk 
med Solors strvjmpi (halvkvalt af noget, der sidder fast i struben). 
Formelt ma det vel bore til svelgja. Skal det anvendes pa 19'tr 
Bern Bolginn s^, Hvm. 32? 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. I3I 



9' holder sig i dxtd (f. langagtig fordybning), hiet (n.), p^ch (v. 
straeve), rset (n. kvas, der har drevct pa vand), sjjctt (m. kort hale 
f. eks. pa geder), trxt (m.). 

y > »: dvt (m. dol), M»^a (f. stort knadetrug), rnt^ (f. maengde), 
hvortil svts (f. & v. sole) vel er en senere tilslutning. Formodentlig er 
der i gardsn. jv^ta., Qiolustadum R. R., QoBlistada D. N. IX, 462. 

§ 57. Vokalernes forhold ved gummekonsonanter, der er beva- 
rede som sadanne ligner meget det ved ganehva^lvlydene. 

a bliver dog ofte til as ogsa foran enkelt r. Altid har man a i 
Im* (n. bar), ksir (n. kar), pvir (n. par), rar (adj.), stmr (n. ta^t trae- 
klynge), ^Zrar (n. tande), sfKr (m. staer), rar (adj. sky, forsigtig), V3iri 
(adj. opmaerksom pa). Adj. klar hedder aim. kl^r, altid i ntr. Jtlseri] 
snsi.r (adj.) er meget almindeligere end S7ix)\ men i kompar., isaer i 
nord, snasrdvd', nar man i syd har kvser (adj. stille) og kvxra sae (l^gge 
sig til ro) og i nord Zrfar og kvsirsL sx, kan det vaere af forskellige 
grundformer. viUfserir^n, pi. villfasTTid (adj. forvildet) stemmer n0ie med 
gwlir^n foran. num'iy maeritt og niasj'js. er temmelig foraeldede former at 
de tilsv. kvindenavne med a — masritt er dog neppe bleven erstattet 
med nogen nyere form. Kvindenavnet /rari har altid a. 

Ved rr er der altid ae, som i warr (n. nar), tiasr^ (v. narre), hasrr 
(m. harr, en fisk, thymallus vulgaris), ikke at tale om dem med oldn. 
ja, f. eks. J^r (n. busk). 

Nar der efter r folger guttural eller labial, gar a naesten altid over 
til a?, f, eks. i fasrjd (m. & v. farve), spas^rrkd (v. sparke), vasrm (adj. 
varm), aerm (adj. arm), aerv (m. arv). a er dog ved boiningsanalogi 
bevaret i varrp, praet. af verbet vasn-pd (l^egge aeg). En saeregen for- 
klaring til nogle tilfaslde, hvor dialekten har a for as, finder man deri, 
at r med folgende dental star pa overgangen til at danne kakuminallyd 
og derfor dels har antaget, dels star pa overgangen til at antage den 
vokalbehandling, som gelder foran r-kakuminaler (§ 76). Saledes i 
warttna eller marttna (m. marked), hvor rkn enten gik over til rtn for 
overgangen ar > ar, eller, og snarere, dr gik tilbage til ar, sasnart sta- 
velsens efterlyd foltes naermest beslaegtet med den i sv3,rtt. Lignende 
forhold indvirker ved navnene /ars, arnt, twarttt/i, /earn, warn, skont 
de, som her betegn^t, i Brandval kan, og efter mit skon pleier, udtales 
med gumme-, ikke med ganehvjelvlyd og altsa kan siges at have »ny 
ber0ring«. Overgangen foregar endnu i mandsn. arna, isaer i syd un- 
dertiden ^rna og kvindenavnet t?/artt<>, isaer i syd undertiden masrita. 

9* 



132 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



Ordet *vap, ver (n. beskyttelse) forekommer maske i tre former, i syd 
vsiv, i nord t'6r i bet. overtraek f. eks. dinvSr; den tredje form v&{r) i 
v&rsi&r (f. pi. fjaele med vidjer, til at holde laesset fast pa slaeden) inde- 
holder formodentlig en eller anden folkeetymologi. 

e mest > a?, f. eks. s^r (n. bar klippe), vasrfsir (m. svigerfader), 
tvler (adj. tver), vse/rd (adj. komp. vasrre); med e i her (f. baer), B{r) 
(v. pr. er), Sr (n. ar), sj. ser, i nord ver (n. overtraek). 

i foran r + kons. og langt r har tre forskellige udviklinger. Den 
allerede i oldnorsk almindelige overgang til y foreligger foran nu udtalt 
r kun i bvrj (adj. selvtilfreds, stolt) af bipg(r), hvrr^a (gardsn. af oldn. 
birki) og bvrr^d (f. birkesaft, et *birkja). I de aller fleste tilfaelde har 
dialekten e, hvorved dog er at maerke, at ret ofte nedstammer fra oldn. 
d, sasom i de7Td (v. dirre) af *dl8ra (Bugge, Ross), maske i ferra (v. fare 
forvirret omkring) maske af et *flfira, se Ross under fidra og firra ; jfr. 
ogsa isl. vitflrring (sindsforvirring, Fritzn.^); Jei'rkd (v. lirke), yerrka (v. 
knirke), perrkg (v. pirke). Endelig forekommer ogsa a? af i foran r, 
nemlig i tfasiir^d (f. kirke) — pavirket af danskfodte praesters udtalc? 
og mandsn. hxrjdr (Birger), ntr. vxrr^d (virke, stof, hvoraf noget 
skal forarbeides), vaerrkd (m. daemning), disse tre ved folkeetymologi fra 
haerj (n.) og baBVJd (v.) samt vasrrk (m.) og vxrr^d (v.). 

o > v\ fm (f. fure), kam'fvr (m.? n.? kamfer), krestafvr (mandsn. 
Kristoffer), gvr (n. tarmindhold), snvr (f na^seslim), spvr (n. spor), kvrrp 
(m. korp), nv/ja (best n. Norge), vre (m. orhane), mm (m. orm), vrv (n. 
orv). Et *glor synes der at foreligge i gardsn. Glorvik (R. B.), nu 
gfvrviksL. bar (m. liden naver), som forekommer i syd, har saledes sin 
vokal fra vb. bird] i nord bvr. I skvrttm (v. afskalle, < skorpna) og 
stvrttnd (v. storkne, oldn. storkna) er vokalernes skebne bestemt ved 
den gamle konsonantforbindelse (rpn, rkn) ikke som i msirttna ved den, 
som nu findes i ordene. Ogsa ved rs viser vokalen, at udviklingen 
ikke horer sammen med den ved kakuminaler af oldn. r, idet man har 
/i«?rssa (v. le med kadhed) af *hor8a, Arwys (n. kors) — thi det er ikke 
inden dialekten, at adj. morsk har faet sin vokal. En form, der synes 
at svare til aeldre u, forekommer i kon'k (m. kork), terv (f. t0rv) samt 
i d0r7n (m. dosighed, S0vn). 

g > v: bvrrk (m. bork), hvrrk (f. vidjeband), vurrpsr (f. pi. en 
opretstaende vinde til at rende garn pa), sjjvr (m. spurv), stvr (f. star- 
graes). aynor (f. modhage) af oldn. agnpr star saledes alene i hen- 
seende til den behandling, som 9 har faet i sidste sammensaetningsled 
. — i Gudbrandsdalen cr derimod og o almindeligt. Oldn. prn pleier 



l894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 133 



nu sedv. behandles, som om det havde 0' i oldn. Sol0r har »rn (i 
Brv., nordligere sedv. »rw); om det svarer til 9 eller 0' kan ikke sik- 
kert sees ; det unge lanord dansk l^jorne hedder ncmlig jvrno. 

VL > 0: hony^ (f. gammel, styg, sjuskct kvinde), Jwrrps (v. sy lo- 
selig sammen), fierv (m. hob, maengde), kerr (v. kurre), korv (m. en- 
slags p0lse, foraildet), low (m. lurv), merrr) (v. knurre), morv (m. uan- 
selig person), porrk^ (f. purke), skorv (m. skiirv\ siwrrih) (v. snurpe), 
snerrd (v. snurre), servd (v. surre), terrkd (v.); men adj. ivr synes salc- 
des at udga enten fra *J)orr eller *t)yrr. 

y > X?: dor (f. dor), fr>r (adv. for), mvrrk (adj. mork), 6*»r^V; (v. 
sorge), svrrpd (f. sorpe). Praep. lyrir hedder (i temporal og lokal be- 
tydning, ellers fv[r) af for) ford, sj. fvre, deraf fokid (n. forklaede) i 
syd fvklo. 

Af de lange vokaler optra^der tilsyneladende d som aw i l^mm- 
kdU7\d) (m. uld af lam); de andre er regelmaessige, saledes ogsa ar(n.); 
men i nord bruges sedv. adv. ivr^ eller ijv/ (iar). 9' holder sig sedvanlig 
som se, f. eks ?^/v (f. & v.), tsera (v.), men > e i ??er eller w^?-^ (adv. 
nair) ; i hvrsal (n. kornsigte) synes der at vaere folkeetymologi (med 
hnl hul), for *hxrml\ her og tar folger hinanden, i Valer og tildels 
i Asnes haer og ddsr, sydligere her og t/gr, formodentlig efter Wp. ei 
> e i er (m. kobberrust), i Brv. ogsa errks (f.) og v. grn,?, Brv. errkne, I 
Valer, tildels i Asnes, ogsa e i andre ord sasom Ur (n. ler), mBr (adj. 
komp mere), fier (adj. komp. flere). Lignende forhold er der ved 
oldn. 0y, hvoraf man allesteds har herd (v.), tforr) (v.), era (n.), og i 
Valer ogsa mer (adj.) savelsom ser, hvor de andre (ved pavirkning af 
mdir eller ved naboopposition mod Osterdalen + Valer) har Sdir. Oldn. 
yr yr lever f. eks i ir\Wn (i syd), men erjifn i nord (adj. overmade 
liden); i betydn. lig praefikset er adv. trna, trandd, orandd o. fl. 

§ 58. Ved 5, som er bortfaldet i dialekten, kan man ikke se, 
om vokalens forandringer star i sammenhaeng med dettes artikulation 
eller med stillingen uden folgende konsonant — en stilling, som jo 
ellers er urepraisenteret af kort vokal i betonet stavelse. 

Af oldn. a har Tonset og Lilteelvedalen hoit a eller endog a i 
gl'd (adj. glad), ha (v. bade). Solor har derimod enstemmig 6a (v.), 
gldi (adj.), sin, (hen, afstcd), sprale (v. sprade), opr. *8pradla, jfr. oldn. 
Bpral)ka (Bugge). Dog bor anmaerkes, at til oldn. badstofa svarer 
bsestu (f. torkehus for korn), og overgangen a > a? forekommer ellers 



134 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 

ikke foran st. bier,) (f. blaere) synes altsa at vaera Ian fra kultursproget, 
ikke udvikling af oldn. bladra. 

e > e: giBa (f. glaede), 7nS (praep. med), ISr (n. laeder), vBr (n. veir); 
hermed hot ogsa sammenstilles h^rd (adj. komp. bedrc) af betri, dog i 
Valer feVa og allesteds gU hserd dsc (Gud bedre dig) og lignende 
vendinger. 

1 > e, f. eks. iB (n led), m^nsett (f. midnat), ner^f (adv. nedc), 
sme (m. smed), t&nd (v. optoes, af l>idna), vB (ni. ved) ; derimod er der 
i, hvor 6 er assimileret med d eller t, som i mi^da. (m. middag), miifn 
(best. m. midten). 

o > i &0 (n. bud), mo (n. smuler af halm, trae og lign.), S0 (n. 
kodsuppe), loitin (adj. lodden). h&os (v. varsles, bebudes) og trd (v. 
traide) bar saledes abenbart havt sine vokaler udviklede gennem lige- 
dannelse. 

9 > i l0i) (f. holade), .sY0 (f. landings.sted). slor,) (v. ga uskottet 
hen) kan v.-ere af oldn. slpdra, som ved det gamle sporadiskc bortfald 
af 6 (Bugge, Arkiv II, 244 ff.) f. eks. i Godrofir > Gorodr, kunde blive 
*Bl9ra (mere regelmaessig udvikling af slgdra er der i Selbus alor, ga 
og slaenge, vaere doven, Holtalens sloro, traikke benene efter sig); men 
det kan ogsa vaere en anden afledning med opr. lang vokal og uden 
8, smlgn. i mnt. subst. »Slor — langsamer, trager Gang*; »deii olden 
sloer — den alten Schlendrian« (Schiller = Liibben). 

At oldn. o i rt af ok og d (hvad) af *hot ikke har den samme 
vokalovergang som o og 9 foran d, ser besynderligt ud ; at de er svagt 
aksentuerede, synes ikke at vaere grunden. 

u > [ S0 (adv. syd), men vokalen er bevaret (tidlig forlaenget) i 
gii som hoitideligt ord. gvUAstsi (pladsn. i Gruc) synes saledes at 
svare til Qodleikr, ikke Gudleikr. 

y > 0: ro (v. rydde), st0 (v. stotte); afledningerne r0nmr) (m. ny- 
rydning) si0nniy (m. stotte), kan maske have sin vokal fra opr. u, ma- 
ske ogsii fra stamverberne ; ligcledes r0//a (navn pa smagardc eller 
pladse pa etpar steder), hvis det er stivnet best, dativ af et *rydill — 
stivnet best. dat. m. bruges ikke sj. i gardsnavne, navnlig altid Jw'^a 
(Kolen). 

9'8 forekommer stadig i formen e f. eks. hre (v. br^'da), klB (v. 
kl9'da). 

§ 59. De tilfaL*lde, hvor postvokalisk 1 hverken bliver palatalt 
eller kakuminalt, er enten sadanne, som danner tilsyneladende vilkar- 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 135 



ligc undtagelser fra reglerne om disse ovcrgange, eller nukker af ord, 
som kun i den sydlige afdeling af dialekten mangier palataludtale. Sammen 
med disse hot ogsa naevnes de former, som kun har postvokalisk 7, 
fordi konsonant foran 1 er assimileret. 

a er altid bevaret foran kort /, f. eks. i a'sil (m.), smal (adj ). 
Allesteds gSr det over til ss i sadmd (f salme), iaelh^k (n. tallerken). I 
Brandval er 11 ikke palataliseret efter oldn. a; almindelig har man og- 
sa der a, f. eks. skalh (m. hjerneskal, sedv. hoved). Som foraeldet 
forekommer det dog ogsa, at a foran 11 gar over til (i der; for at for- 
hane en bestemt graind, hvor denne udtale har holdt -ig laenge, cite- 
rer man: isdriyai tog pdnn3. d hlu ma'n i skahi, sd (h skrdpi)'^) i skdlU 
l)d man'nsL, Endnu er det temmelig udbredt i Brandval at sige hdllvot 
for hallrol (mandsn. Halvor), og denne form er den eneste brugelige i 
stedsnavnene hdllrti^tya. (Halvorsstuen) og hdllvasinhxrjd (Halvorstjern- 
berget *). 

e forekommer tildels i formen e : elhs eller hdhs (adv. ellers), vel- 
Urjy, i JBrv. vllUrjr/ (f. veiling), og med opr. rl ellir/r/ (mandsn. Erling); 
ell^Hti bar jeg stodt pa en enkelt gang. I andre ord har man a?: 
hxlhtdi (gardsn. HcUestad i Hof), haelhoh (n. helvede), j^sdd (m. gesell, 
vandrende handv^erkssvend), mxlfln (gardsn. i Asnes. af medal eller 
mell(um)); JdU (alligevel) i Brv. medens de andre bygdcr har det endnu 
mere urcgelm^essige ]%*]} — uregelma^ssigt, hvis ordet, som man anta- 
ger, er sammentrukket af alligevel. Dette ord er saledes i Brandval 
forlober for de vingerske dialekter, som diftongiserer foran nn, men 
ikke ved 11, undtagen Mo, det nordligste sogn i Odalen; Ostmarken i 
Vinger diftongiserer e {Ii'rxll)^ men ikke o {molly muld). — Forkortet 
6 forekommer i v. praet. helt eller hell^ helt eller I10II (holdt), smlgn. 
f eks. h0ldo D. N. V, 374 (Vinger 1396), hollo II, 1003 (Eidskogen 
1498) og IX, 462 (Brandval 1506 eller 1496); i nord med palatal og 
diftongisering ; pt. part, deraf helli eller helli. Jeg tror ogsa at have 
hort pra^t. fell (faldt) i syd, i konjunktivisk anvendelse (om dd fall sas 
m fvr da?, om det faldt sig sa for dig), men har ikke faet det bekraef- 
tet i de senere ar. 

Forkortet as forekommer i sxUbot (f. barmhjertighedsgerning), liko 
sael{l) (adj. ligegyldigj; forkortet el i hxlsa (v. hike), haeh^ (f. helbred). 
haellbrigd (adj. sund, frisk). 



^) Var. m d^ S7mll d dd skrdil-. 

-) Det syncs kun at vaere finner, sora siger hielvditflnshserjd. 



136 AMUND LARSEN. H.-F. KI. 

Oldn. ja og ge bliver i syd je foran 11, Id, It, og ke bliver ffe\ 
i nord bliver undertiden 1 palatalt og vokalen saledes diftongiscret. 
Allesteds har man fjell (n ), Je//ar (m. kelder), &Wa (adv. sjelden) ; i syd 
ogsa hjelh (f. bjelde), jeU (m. et slags hylde, hjall(r)), jeUd (v. = gelda), 
je}h eller jeVJ3, (v. = gjalda), ^eUd (f. kelda), ^elirirjij (m.), spjell (n.). 

i > e: hel (n. ct stykkc, isaer af en ager eller en skov, nar det i 
beskaffenhed er forskelligt fra det omliggende), helht (n. billede), ffellirfij 
(m. kid), opr. kidling(r), pelh (f. pille, smule), sell (n. skille), seVliyr/ (m. 
skilling), spelle (v. spille), spelfkdmm (n. spilkum); ^'effor (n.) og jellrj (v. 
gildre) har i nord i og palatalt /. silJv^tnd (best. n. s.), et tjern eller 
en evje af Glommen i Grue, synes altsa ligesa lidt ved ordets form 
som ved sin egen beskaffenhed at haenge sammen med ail eller sel i 
nordsvenske stedsnavne, smlgn Nordlander, i Sv. landsm. II, nr. 6; der 
er nemlig ingen stryg eller fosser pa lang afstand. silkd er for frem- 
med til at forandres; mehkd (f. en vis melkeret) og S0II vidner for, at 
1 kan have en vis evne til at labialisere i\ mindre sikkert kan noget 
tilsvarende udledes af JwU og det palataliserede S9"lda (solgte). 

9 forekommer foran U i de nordlige ordformer hjeUd (f. bjelde), 
spjell (n. spjeld); ved 1 i 0I (n.). 

Oldn. o forekommer foran 11 etc. i nogle st. pt. ptc. som i dial, 
hedder velti 'vaeltet), svoUi (sultet), KVoUhiH (svulmet), follir^n (falden); 
de giver staerkt indtryk af at have faet denne vokal ved analogi alene. 
gvlhkstii af *Go8leiR8- er nsevnt foran. Gen. af Boaldr er snarere end 
gen af Hrolfr *) forste led i gardsnavnet rvWsta. (i Brandval). Frem- 
med o har man i soViitor (m. soldat); folkeetymologi : sold > solU 

Ved it mangier, ligesavelsom ved a, i Brandval den dittongisering 
af vokalen, som der tra:der helt i steden for konsonantens palatalitet. 
For dette pra^stegeld kunde man derfor her opfore endel ord, der op- 
viser ?V, medens man efter dc i oldn. sedvanlige lydforhold skuldc 
vente o. Flere eksempler, der tyder pa en noget storre udbredelse af 
kort u i dialektens stam.sprog end i normal oldnorsk, er omtalte i det 
foregaende, rigtignok og.sa nogle, der henviser pa oldn. o, hvor den 
oldn. normalortografi har u, sa.som hug(r) : lion, bul(r) : bvl ; l>ur(r) > 
ivr. Sadanne brandvalske ord, der har i'(I{J), sasom stiill (m.), sinillt 



*) Om man gar ud fra, at Boaldr gik over til *Baldr, sa vil det vaere 
langt mindre urimeligt, at forkortet a behandles som o (= bratt > 
hrvtt pag. 139), end at Ifs gav dentalt / 4- s. Denne oprindelse 
er da ogsi nsesten bevislig derved, at garamelt Boaldstad pa Fron 
er gaet over til r(£]Tst3i. 



l894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 137 



(m.), hiUt (m. nav i hjul), shi'dt (m. skolt) har dog altid samme vokal, 
som der, hvor 1 bliver palatalt — ligesom det ogsa ellers ved h0ie 
palatalvokaler viser sig, at manglen pa nuva^rende palatalitet 
ikke har havt nogen virkning for foregaende vokals bevarelse (som hoi); 
men de fa forskelligheder, som jeUn) : ji]lrd (v. gildre) tor antagcs at 
bero pa, at man i syd aldrig har havt palatal konsonant i ordet. 

Overgangen y > \ i)0hd (f) kan maske vaere foregaet inden 
dialekten. 

Ligesom foran r forekommer der ogsa ved 1 e for el i Asnes og 
Valer, saledes stadig i hel dBl\ derimod har jeg ikke engang i Valer 
hort ? i sstl (f. fure, nemlig den hovlede fure i kanten af et bord, hvori 
en fremspringende kant af et andet skal indfaeldes), raw/ (f feil, spraekke, 
navnlig i en bossepibe). 

6 tildels (ved naboopposition) > aet i astl (f. byge), isaer i Hof. 

§ 60. Ved n mangier som sagt den overgang til kakuminal 
som findes ved 1. Men foruden de to anledninger til indvirkning pa 
vokalen, som n har tilfailles med 1, ved sin stemmelyd og ved sin 
tungeartikulation, sa har n ogsa en tredje i sin nasal itet Den sidste 
virker som bekendt saenkende, palataliteten diftongiserende og sammen- 
lignct med andre stillinger h^evende. Da jeg ser nogle fa eksempler 
pa abning, hvis sidste arsag jeg saetter i stemmelyden, omtaler jeg 
disse pa dette sted som en tredje afdeling, sammcn med andre tilf?elde 
af a og palatalvokaler foran dcntalt n. 

a forekommer ved folgende tungespids-n isaer ved f0lgende enkelt 
n, nd, nt, ns; saledes altid gran (f. gran), tmn (adj. vant) og lignende 
ord, se dog om pi. med a? p. 75 og § 82, om dem med and og forlaenget 
vokal, som a/?, san pag. 52, medens andre som hijn har palataliseret 
n pa de stcder i distriktet, hvor sadant idethele forekommer. I Brand- 
val skal man have havt palatal vokal foran nn f eks. i mmn, plhmd, 
men jeg har ikke fundet sadanne levende rester deraf som ved 11 '). I 
Odalen siges det, at denne udtale findes, men ogsa meget tilbagetraengt. 
Brandval har altsa mann, j;aw/ir? etc ; Grue og Brv. har jann, i Grue 
tildels j»a?j/2 (n. jsern). Distriktet idethele har altid -ant uden palatalitet, f. eks. 
/awf, kant, vante (v. mangle), hantird (v. handtcre) — Hedemarken og 
Elverum har palatalitet og hoi vokal der. Ved ns er der palatalitet i 
daijsa (v ), medens den mangier i vanskd (v. forsma, sedv. om mad); 



') Maske dog hrdnnvlii, nordligere hr^.^nv2it (Branduolum R. B.). 



138 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



aben vokal er der sedv. i gasnske (adv. temmelig) og hasthshg (m. hand- 
ske) (lidt sjeldnere i syd). Det er neppe et lignende tilfailde, man har 
i cT>3.sv? (v. aehsc), men snarere skriftsprogets form lant og tildannet. 

e forekommer som e i fennsen (best. m. en inds0 i Brand valj, 
denna (pron. denne), denno. (pron. bin), henmr (pron. hende), penn (m. 
pen). Forkortet 6 > « i laenf/nmr^n. Ved e far sedvanlig ogsa nd, nt 
og ns forganelyden, som i stao'ridl (adv. bestandig), vx'r^td (v. vente), 
Ise'nsd (f. laense); dog forekommer der ogsa a? uden palatalisering af 
langt n f. eks. i svasnska (m.) og jj^ennilh (kvindenavn, Pernille) ; af opr. 
ei i raeniikd (v. rense) og Ilk iens\ i Asnes tildels lik ao't^s' (ligedan). 

i > e i few (m. lindring, ophold), tenn (n. tin); vxnn (m. ven), sedv. 
i plur. (vitnna)') er vistnok et kulturord. 

VL > 0} i syd hentuyr/ (m. strikketoi), i nord bihinir/V'y bertil kan 
ogsa henfores ronniYjrj < rudning(r) og siennirjrj af studning. Hertil 
borer alle st. ptc. med n efter rodvok., sasom fenni, hronnl etc. 

y > y S0}nw (v. skonne); smir kan bade vaere af synir og 
sonir. Forkortet 0' forekommer i gr0ni<kd (gronne vandplanter), bennar 
(m. pi. bonder), nwns'as (m. m0nsas), fenn (f. sending af madvarer til 
et gestebud) for *f0'm = oldn. forn. 0y > i nord i ftonn (n. ? floiel), 
i syd fld'idn. 

9' > e i vBn (adj. smuk, om husdyr fed). 

§ 61. t er en af de dentaler, hvorved palataludtale i efterlyden 
er bleven mindst udbredt i landet, og hvor den forekommer, er den 
sedvanlig ogsa indskraenket til de tilfa^lde, hvor den folger efter pala- 
talvokal, selv hvor dette ikke er det almindelige princip for palatalisa- 
tion af andrc dentaler, sasom i det trondhjemske Kun 0sterdalen har 
for en del regler for palataludtale af tt, der stemmer med dem ved 
andre konsonanter; men denne overgang synes ogsa der at vaere af noget 
nyerc oprindelse. 

I Solor findcs palatal af t i efterlyden kun efter dc hoie palatal- 
vokalcr, og det dentale t, som her skal omtales, har derfor et meget 
betydcligt omrade. 

a er sedv. > a, bade ved kort kons. som i wmf (m,), prddd (v.) og 
ved lang, som i hrTiit (adj.), k^tt,) (f.), sinddia (v. smiekke med munden, 
sa^rlig for at skynde pd hesten), v?dtn (n. vand). At maerke er over- 
gangcn af konj. at til d og pra^pos. at > att, sj. at, Forkortelse 
af a forekommer i j<ittr) (v. sige ja, give medhold) samt fmtti (adj. fat- 
tig)» i syd /af^j og nsett (f. nat), hvor jeg antager, at den abne vokal 



1 894- No, 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 1 39 



skyldes middels eller usikker vokallfengde under den periode, da lang 
vok. + lang kons. blev opgivct i dialekten. Adverbiet »pa langt na:ir«, 
som af Ivar Aasen opfores som identisk med ntr. af adj. &m, oldn. 
bradr, hedder i Soler bivtty pa Tonset svarende dertil brt)tt\ brdtt er 
vel bleven (sent) attraheret af de mange ord med ott. 

e > e i nett (n. net), men i feftt (n. skridt), rim. folkeetymologi 
fra feftdr (m. pi. fodder); forkortet 9' i net tar (f. pi. naetter), sj. n^tdvQ . 
Ved tt mest a?: hrxttd (v.), giastto (v. glide), kyaett (v. give en svag 
1yd, kny), mastt (adj.), skvsetfd (v. st. & sv.), sprasftd (v. st. & sv.) og 
flere; dog i syd smeitd, i nord smsettd (.? v. smutte), pron. n. detta (dette) 
og dettsi (hint), praip. ettsr (efter), setns (v. klarne, om vaedsker, idet 
grumset synker tilbunds) og de mindre hjemlige ord hetto (f haette) og 
nett (adj. knap, kneben som husholder). Forkortet ei i hette ') (v. 
hedde) og i nord i eftd^' (n. edder). Forkortet 6 foreligger dels som a?, 
dels som e: ftssttd (v. flette), rxti (adj. ret), sadtoyv (m. et vist kornmal ), 
traetfn (talord, tretten); kun i syd i saettd (sjette, i nord sssksto); men 
lett (adj.), tett (adj.), slett (adj.). At de tre sidstnaevnte skiller sig ud 
ved en hciere vokal, medens nett har samme vokal som 7nastt, er et 
forhold, som har meget stor udbredelse i landet; ra^t har gammel for- 
kortelse, lett ny, hvad der isaer viser sig i N. Trondhjems amt pa for- 
merne Ijetty ^ett\ jfr. i Solor og flere steder pr^et. fxkk : hekk. For- 
kortet 9' haves i trwttd (v.), grxtt (adj. graetten), medens dtett (noisom 
pa mad) vel historisk kan komme af 9't(r)» ^^^ har sin vokal direkte 
fra stammen i eta (v. aede). 

i foran kort t > e: hett (det, at det bider), lett (m. farve), spett (n. 
spid), vett (n. forstand); fefta. (best. fem. s., navn pa visse engstraek- 
ninger) synes at henvise pa en progressiv labialisation; fit i best f s. 
er stamformen, og kun labialisation fra f vilde kunne give tilknytning 
til fettdVy medens denne ved fet kunde ligge i betydningen alene. 
Opr. langt t er fra Grue og nordover palatalt, sydligere vistnok ikke 
det, men vokalcn er overensstemmendc med den, der herskcr i nord, 
undtagen i eiendomspron. i ntr. mett (mit), dett (dit), sett (sit), hvor de 
3 nordlige praestegeld har -ift. Allesteds dog skrett (n. skridt); kanske 
har r i dette lanord saenket vokalens beskaffenhed, for palataliteten ind- 
tradte, jfr. kresfn m. fl. pag. 142. 



*) Eidskogen synes ikke i mindste mkde at danne en overgang til Sve- 
rige i henseende til diftongerne; ogsa i ordet hedde har det diftong 
(haeitf)), og er kanske det eneste sted i Hedemarkens amt, som har 
diftong i ordet. 



MO AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



o > w: hrvtt (n. brud), kvtt (n. kot), ftvtt (n. fedt i smeltet til- 
stand), h'vtt (n. faste levninger ved smeltningen af fedt), skntt (n. skud\ 
rvthin (adj. radden), trvtir^n (adj. hoven); her bor ogsa nasvnes Jvtt 
(m. del). Medens abcn vokal her er regelmsessig, er den mindre for- 
klarlig i yivtt (i udtr. jm gfvtt, pa klem, om en dor), gtiiita (f. & v. 
glytte), ^w<f (m. pot), akrntt (m. krop), skvitd (v. titte), syrviid (f. spHt, 
revne pa klaeder) samt hvifn (m. bund) o. fl. Pa den enc side ma de 
vaire tiltrukne af dem med opr. kort t, pa den anden af dem med for- 
kortet 6, her drAtdr (m. datter), giM (adj. n. godt\ irvitd (v. udholde, 
ved Htothes tiltrsenge); soft (f.) og oitd (f. den tidlige morgenstund), har 
pa en eller anden made beholdt lang vokal over abningsperioden, smlgn. 
left etc. 

9 > i; i vvii (m. vante) og med forkortet 9' i drvttr))' (f. pi. en 
vis art drag at kore med), i-lvU (m. huslet , tvU (m. tot, nemlig af lin 
under dettes beredning) ; ellers, f. eks. om delene af et reb, hedder det 
toft] med det sidstnajvnte stemmer endelsen i verot[o) (f. veircts be- 
skaffenhed) og vloif[,)) (f. vidde, stor str.-ekning). Til o og 9 skitter sig 
rviid (f. rotte) og gvUhyin (gardsn.; 1 Gautlande, R. B.). 

XL > [ gott (tiltaleform af gut, m.); ved tt er der (lidt nordlig) 
palatalt t, som ved 1. Sildigt forekommer i soICn (talord, sytten), 
l0tfn2Lijn (m. loitnant); forkortet i f0fidr (m. pi. fodder), reftdr, i nord 
rector (f. pi. rodder) og d0ftor, 1 nord med abning dvtfdr (f. pi. dotrc). 

De lange vokaler beholder de alfabetisk tilsvarende 1yd foran t 
undtagen 9 i jpJo (v. gaetc) og Istur (f. pi. ^dfajrd, isa^r geba^rder). Til 
det sedv. fern, sat) svarer her sieta (f.). 

§ 62. Ved 8 er der mange tvilsomme om.sta;ndigheder i hense- 
ende til vokalbehandlingen. Som foran (pag. 121) papeget er der no- 
gen grund til at antage, at b under visse omsta^ndigheder har vjeret 
palatalt i sammc forstand .som de ovrige her omhandlede dentalcr kan 
blive det. 

a foran enkelt s uden kons. bliver i Grue og Hrv. til as eller (i i 
de to ord //fev (n. glas) og gj'ivs (n. gra-\s), begge, og isasr det forste, 
nogct forpeldede, for det sedvanligere, i nord ene brugelige glii.s\ //ra.s-; 
i Valer gardsn kn'aesiK skrevct Knashaug; alle har has (m. mcUemmand 
ved skovhandel), hriis (n. .stegning, ilding), fhis (n. hudskasl), hvis (f. 
haselcd), hjds (n.), }ni\s (n. moie), stiis (m ). 

Ved 88 er der i en raikke af ord allesteds le, nemlig: Isoss (n. 
lae.s), ytasss (n. plads), j>a?.ss' (n. det rette mal) og vb. j)%ssd (vogte) og 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. I4I 



pxsaird (passe, svare til), rsess- (i smstn. anus), fsess (m. stymper), txsii 
(v. ga med en dumpt raslende 1yd); i et antal andre er der allesteds a, 
nemlig: h^ss (m. et slags meis til at baere byrder pa ryggen i), k^issd 
(f.), k^^sird (v. kassere), tmssir/rf (m. messing), skaf^s'n (best. m. en indso 
i Grue og Brandval), vass, i nord grass (adj. hvas), vsLSsir^n (adj. vandig) 
og sammensaetninger af oldn. vaa-. Jeg kender ikke anledningen til, at 
de forstna^vnte bar flet aben vokal, eller i det hele nogen grund til, 
at de to flokke bar udviklet sig i forskellige retninger, undtagen forsa- 
vidt at etpar af de sidste er fremmedord, men ogsa blandt de forst- 
naevnte findes jo sadanne. 

Ved 8 med guttural- og labialkonsonanter bliver a til a?: hsssmd 
(m afdeling af rendingen i vaeven, i Brv. tildels med a), hrsesmd (f. 
brasen), ftssslcd (f. flaske), 7^fesp (f. grov fil), tasskd (f. taske)^ vxslca (v. 
vaske), assk (m. asske). Denne Sbenhed kan forklares, idet b -\- kons. 
jo bar en tilboielighed til at forbindes med folgende stavelse uden at 
danne position; med dette matte der folge den samme anledning til 
vokalforlaengelse og i tilfaslde abning som ved enkelt kons. Herimod 
strider det ikke, at abning af a slet ikke forekommer foran oldn. at. 
Som det senere vil sees, er forbindelsen st den forekomst af a, som i 
sine virkninger mest stemmer overens med de palataliseredc dentaler. 
Rehandlingen af dst bar (senere end abningsperioden) vaeret ligedan 
som den nordligere dialektafdelings behandling af add, all, ami : da 
efterlyden begyndte at blive palatal, gik den tidligere hoie a-lyd ved 
dissimilation tilbage og blev dybere og dybere; jfr. pag. 121. Solorske 
cksempler pa aat er /a.sf (adj.), hdiStd (v.), kasfd (v.), lasti) (v.); a bru- 
ges foran si i vash eller vdJilh (m. ostelobe). a? foran s -\- dentaler 
forekommer dog tilsyneladende i hadstii (f. badstue, torrehus for korn); 
fi, som stod foran st, bar forhindret st i at blive forganelyd. Sa^rskilt 
maerkes, at til Qas svarer fjas (n. snak, vrovl) og fjus^ (v. fjase) samt 
til plaster ijia^isr. 

Oldn. e er meget varierende behandlet foran s; foran kort s ken- 
der jeg kun nBs eller ness (n. nes) og M^s (n. blis); foran as kfassso (f. 
blod masse), Issssd (v.), (g)r3sssd (v. hvaesse), less (n. es i kortspil); dess 
eller diss (adv. desto), dessdv (pron. dens plur. disse), mekhilsmess (mik- 
kelsdag) og andre sammensaetninger af messa, men usammensat (af 
oldn. moBsa), messd (f. & v. messe). Foran s med folgende konsonant 
er der mest a?: hsest (adj. sup. bedst), hrsesfd (v. briste), ftaesk (n.), 
fsestd (v), h<xs2)9 (v.), mxst (adj. sup. mest), pnest (m.), vaest (m.), vwst 
(adj.). Vaklende er est eller asst (m. gaer) og trxskall, i nord freska.ll 



142 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



(m. taerskel); altid e i nest (m. forelobig S0m), resta (v. sta tilbage, 
mangle); i roglist (f. den spirende rugmark) svarer der i mod et e hos 
Ivar Aasen. 

Forkortet 9' bliver e i nest (adj. sup. naest). je^sar (f. pi. gaes), og 
vb. less (give sig mine af, opr. af praes. ind. l^'z). 

Forkortet ei synes der at vaere i jessas'n af Gsdisas (R. B.), i 
D. N. XII, nr. 221 Geissasen og sess^r (f. pi. sk0iter) af andre steders 
sseisdr (af engl. skates). 

En ioinefaldende lighed med vokalens behandling ved palatalise- 
rede dentaler er der i hae^st (m. best), Jae^sp (adj. laespende ^), og ved 
aildre ei, som i hx'sk (adj. bedsk), hx^st (n. best), jas\spd (v. gispe), 
mx'st^r (m. mester); da si i indlyden veksler med h] kan den diftongise 
rende behandling af vokalen i ord som rvoyx^sh (f. linerle), vas^sh (best, 
adj. (= oldn. vesli] lille), x'sh (v. bestemme, opr. 9'tla) vaere overfort 
fra formerne rirfyse'hlb, vae'hjla og a^h]h. 

i foran kort kons. > e i res (n. reisning) og partikelen mess- f. eks. 
messhoJi'Sd sse (v. huske feil) ; men det med mess- enstydige adv. mi-sto 
bar i; thi ved ss og s med kons. er dette almindeligt: fish (m.), histOri 
(f fortaelling), Jcvist (m.), i vIspsl (ialfald, i sasrdeleshed), o. s. v. — und- 
tagen efter r: fresk (adj. frisk), krestn (adj. kristen) og dermed besl^eg- 
tede ord, hvorhos ogsa b0r naevnes re^'pdv (f. ribs, eg. ribsbaer). 

o > » foran kort s i hvss (n. kvas, affald), masKe ligesa i dms (n. 
liden, noget siimpig saenkning); ligeledes ved yngre ss i Ivssird (v. 
logere) og lvss9m^'n,t (n. logement); fvss (m. foss); i syd vss^ i nord 
ess (os, pron.), hvor isaer den sidstna^vnte form kan bringe os til at 
taehke pa det sjeldne oldn. oss; hvis h&ss (f pude under bogtraerne pa 
saelen) skal udledes af form pa o, sa bliver behandlingen her uregel- 
maessig; se senere. Foran s med kons.: frest (m. frost), i nord tildels 
frr)st, allesteds kvst (m. kost, fode), kvstd (v. koste), samt tvssn (mandsn. 
Torstein); diftongiseret som ved palataliserede dentaler i hd^^std (m. & v. 
b0rste), som maske er optaget fra dansk med -0rs- og derfor afvigende ; 
mostrd (v. mukkc), ost (m. ost) synes saledes at have 6, ligesom fo^tt)r 
(v. foster), hostd (v.), tosta. (m. torsdag); nar man desuden har md^tar 
(f. moster), sa er dette vistnok den lante form, ligesa vel som d i pdsf 
(m. post), pdstill (m. postille). 



*) Ogs& ved disse, isaer det forste, kan der jo ligge en form med ei til 
grund. Eidskogen, som ikke har hse'st, men hasst, har dog (i hoved- 
bygden) kort a^t i g^rdsnavnene hx's^pdl (R. B. i Hraidings b0le) 
og snas'^paf (R. B. i Sneeres bole). 



1894. No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 143 



9 > » i kvss, tildels kv$? (n. & f. sammenlagte traer etc., som skal 
braindes for at gode jorden; kun i Brv.), af oldn. kps; samme ord er 
maske (Jn^V9l')k&s (f. hovelspan), i denne form mest i nord. Videre ved 
s -f- kons. hvsp (f. jaernhaspe), kvst (m. dynge af oplagt ved), nivskf) 
(f. maske i strikning og lignende), vsk9 (f. aske), nsp (f. asp). — Ufor- 
klarlig bliver den lukkede vokal i trost (m. trost). 

Til o og 9 slutter sig au i fvsk (m. morknet trae), trvsk (m. en 
vis barnesygdom), medens foran at, i o^'st (0st) og }i9"fit (host), diftongen 
beholdes. 

u > w f. eks. biiss (m.), biist (f. borste, stivt bar), buskd (f. busk), 
ffiist (m.) og med opr. li pilste (v.); rvs (n. fiskeskael) bar vokalen over- 
fort fra det tilsv. verbum rvsa, (opr. ryi^a); i virkelighcden horer man 
sjelden substantivet med anden udlydskons. end s, idet ogsa denne 
overfores fra verbet. 

y er forovrigt, selv om det ikke .som i rysja kommer under lige- 
dannelse, temmelig varierende; oftest forekommer 0: dross (v. dryssa), 
kressd (v. vise overdreven foielighed), jessd (f. dynd, < *gyrfla), Ud (f 
lyst), r0sl0y{fi) (n. roslyng, calluna vulgaris), samt forkortet f i Je^si^r (f. 
pi. lus), I08k9 (v. rense for lus), mo^s^r (f pi. mus) ; men andre ord bar 
7, nemlig ^'issd (v. kysse) og det dermed enstydige tnissD^ sister (f. so- 
ster); tvist (eller tvist}) er kanske etslags lanord af adj. tyst, som 
det svarer til i betydn ; "tstd (v. yste). Vistd (v. prygle) af oldn. beysta, 
ved folkeetymologi forbundet med borste^ v., og derfor med usam- 
mensat vokal? 



Kapitel 24. Vokalers behandling foran konsonanter med 

palataliseret artikulation. 

§ 63. Ved de hoie vokaler i, y og u bliver langt t (i Gruc og 
isaer nordligere) palatalt, og de naevnte vokaler holder sig da ved sin 
alfabeti.ske » lukkede « udtale 

i > i f . eks. kvHt (adv.), mUt i (midt i), samt i stillinger som i 
kv^trd (v. kvidre), vip.nd (n. vidne). Hcrhen horer ogsa folgende verber, 
som efter sin historiske oprindelse skulde have andre kons.-forhold : 
hUtd (v. binde), si^fa (v. sidde), smiffo (v. bcsmore tyndt); i syd bruges 
istedenfor *mitty ^ditty *sUt melt, dett og sett (eiendomspron). 



144 AMUND LARSEN. H.-F. Kl. 



u foran tt og dermed Hgestillede forbindelser er ii: butt (m. trae- 
kar for melk og smor), stiiit (adj. kort), sjnittd (v. spytte), miftro (v. 
sutre) og med forkortet li tniitna (v. blive ta^t ved at vaedes, om 
traekar). 

y > V: h'ittd (f. botte), rfV^fe (v. i. give st0d; 2. stoppe abfiinger 
til, taette); Jiittd (v. true med handen) mod oldn. h0'ta er en meget ud- 
bredt overgang, vel opr. fra praet. 

De opr. diftonger bevares under forkortelse foran tt, saledes fseft 
(adj. n. fedt), r<)"it (adj. n. rodt), btd*tfd (v. pt. vaedede), undtagen 
hettd (v.). 

§ 64. Oldn. dd bliver ikke palatalt i boininger uden under 
samme forhold som tt, nemlig i nord efter i, y og u, f. eks. vadde (v. 
pt. vadede), roidd (roede), breddQ (smurte, af brS 0: br^'ia), men (i 
nord), bic^do (biede), ti^de (strak til, af ^/, v.) trildfdd (troede) ; desuden 
uden palataludtale (som opr. fremmed) bddd^ (konj. bade). I syd fore- 
kommer der ogsa ellers tilfaelde, hvor dcr ikke sees sikre spor af pala- 
taludtale, som man skulde vente; men da forbindelsen dd idethele ikke 
bar nogen stor hyppighed, samles ogsa de ikke palatale eksempler her. 

a foran dd bliver i Brandval a, i Grue a eller a?, og dd bliver 
ikke palatalt; i nord derimod a'^rf : brddd, brxdd, hrdi'dfd (n kant, f. 
eks. pa en kop), Iddd^ laedd, ia^^d (m. sok); rddda (Brv.), tildels radffo 
(v. ga og slaenge) hedder i nord racfo; det er vistnok opstaet af 
Aasens radda (snakke) ved en udvidelse af betydningen; rdddi), i nord 
ra't^rfc) og rad<? (m. str0g, stykke land, betragtet efter sin laengderetning). 
gaf4d eller gdJdfdd (m. harens vei i dyb sne) kender jeg ikke i syd- 
lig form). 

e > e i syd i ordene jeddd (f. gedde) og skredddiX (m. skraedder), 
men i nord jx'd,dd, skras'^d^r. Med forkortet 9 (Brv. rse'dd, cUers) 
r3e^d,d, med opr. ei bra^'^d (f. bredde) samt praeteritumsformer som 
las' 4^3 (ledede). 

1 kun i rnitfda (m. middag) foruden dem, som kan vaere pavirkede 
af sine stamord, som tn^d^ sidfd. Jeg anforer herefter sedvanlig kun den 
nordligere form af palataliseringen ; i Brv. mangier denne, som gen- 
tagne gange udtalt, men erkendes af det foran kon.sonanten indsatte * 
eller ''. 

o > a« i brdl^'dfd (m. brod), 9^''d,d (m. od), sk9'''4d (f. tage). Det 
opr. noget fremmede la^'^d (n. lod) nedder i Brv. og tildels i Grue 



1 894- No. 4. DEN SOL0RSKE DIALEKT. 1 4$ 



Ivdd, uagtet diftongiseringen af odd i and re ord synes at ga genn