(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Skrifter"

Go ugle 



This is a digital copy of a book thai was preservcd for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as part of a projecl 

to makc thc world's books discovcrable online. 

Il has survived long enough Tor the copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl 

to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books 

arc our galeways to thc pasl. rcprcscnling a wcalth ol'history. cullurc and knowlcdgc ihat's ol'tcn dillicult lo discover. 

Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from the 

publisher lo a library and linally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to 
prevent abuse by commercial parlics. iiiclutliujj pladujj lechnical reslrictions on aulomatcd querying. 
We alsoasklhat you: 

+ Make non -commercial u.se of the files We designcd Google Book Search for use by individuals. and we requesl thai you usc these files for 
personal, non -commercial purposes. 

+ Refrain from aiitoiatiteil t/nerying Do not send automaled queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine 
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We encourage the 
use of public domain malerials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find 
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use. remember thai you are responsible for ensuring ihat what you are doing is legal. Do not assume that just 
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other 

counlries. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of 
any specilic book is allowed. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr 
anywhere in the world. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover ihc world's books wlulc liclpinjj aulliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web 
al |_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/| 



Go ugle 



Dette er en digital kopi af en bog. der har været bevaret i generationer pa bibliotekshylder, fur den omhyggeligt er scannet af Coogle 

som del af et, projekt, der går nd pa at gøre verdens buger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe 1 nok til. at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. Kn offentligt ejet bog er en bog. 

der aldrig har været underlag! eopyrighi . eller hvor de juridiske copyright vilkår er udlobet. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret 1 fra 

land til land. Bøger, der er oli'entlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig ni opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i der oprindelige bind. vises i denne til - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Coogle er stolle over at indgå partnerskaber med bibliotekerom al digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredll ilgamgelige. 
Offentligt ejede boger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. har vi taget, skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger pa automatiserede forespørgsler for fortsat at, 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke- kommercielt brug 

Vi designede Google fiogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge; disse; filer til personlige, ikke-kon mi ordelle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende; automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse. optisk l.egngenkernlelse eller andre omrader, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google-" vane Imæ.rke" du ser pa hver lil er en vigtig made at fon adle mennesker om deni 1 projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google' Bogsøgniug. Lad væm med at fjerne ilet. 

• Overhold regierne 

Uanset hvad du bruger, skil du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke;, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke al en bogs tilstedeværelse i Google Bogsugning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erst.al.ningspligl.em for krænkelse af eopyrighi kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogso»'iiiii|; 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at. gore dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsogning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at ilet hjælpfy forfatte re og udgivere rned at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internet, t-Ct pa |http : //books . google , coiti| 



I 




/» 



.%... v a .„//vi: ,„™, 





/?5 

ZEi 



DET KONGELIGE DANSK« 



VIDENSKABERNES- SELSKABS 



> 



[ AJ 



AS 

■2Sh 
\D26> 




K R I \ 



7 






S 



FOR AAR 18 07 og 120 8 



Femte Bind. 



* • 



KiSbtnkav 



s 8 i o. 



Trjlt fBå Selslahtts Bikostntnf hot & >«^» 



r* 



• : » 



t» 



«■• 



» • 



v . :.-.." 



» • « * 



» » 



• t 



.* 



I 



m&Q®Q&m9&9QQQQkm &$ + <*' *9i.m 



Det kongelige Videnskabernes Selskab i 

Kiabenhavn, 



Videnskabernes Selskabs Pråses. 

lians Excellence Hr. Ernst Henrick Greve *f Schimmelman*, 
Geheime- Stats- Finants- <og Commerce- Minister, iste Depute- 
*et i Finants - Collegiet samt i Oeconomie- og Coramerce-Colle- 
£iet* Ridder •*£ Etepluuizn *ug SiaiXuu m£ Dtmwtaqge* • 



\ 



Secretair xtg Casserer. 



Hr. Christian Friderich Jacobs, Conferentsraad t>g Assessor | 
Hojeste-Ret. 

• \ 

Corr es pondents -Secretair. 

Hr. Thomas Bugge, Justitsraad og Professor i Astronomien og 
Mathematiken ved Kjobenhavns Universitet, Lector i Mathe- 
matik ved Soe -Etaten , Æresmedlem af. det Kejserlige Video- 
skabers Academie i Petersborg, af' det Italienske Academie i 



395223 



t 



IV 

Pisa, af det Kjobenhavnske Medicinske J5«lskab, ordentlig 
Medlem af Videnskabernes Acadcmier og Selskaber i Stok- 
holm , London, , Manheim, Harlem og Trondhjem, Corre- 
spondent af Nationalinstitutet i Paris, Ridder af Dannebroge. 



Æres?nedle??i?ner. 

Hs. Excellence Hr. Friderich Ludvig Greve af Moltke., Gehejme- 
Conferentsraad og Domdcchant i Liibeck, Storkors ;af Dan* 
nebroge, 

Hans Excellence Hr. Joachim Godsche Greve af Moltke, Gehej- 
me -Conferentsraad, Ordenskantsler, Ridder af Elephanten og 
- Storkors af Dannebroge. 

Hans Excellence Hr, Adam Ferdinand Greve af Moltke, Viccad- 

rairal , Storkors af Dannebroge. 
Hans Excellence Hr. Christian Ditlev Friderich Greve af Reventlow* 

Geheime - Statsminister , Præsident i Rentekammeret , Ridder 

af Elephanten og Storkors af Dannebroge. 

Hans Exccjlence Hr. Caj Friderich Greve af Reventlow , Gehei- 
' me - Conferentsraad og Storkors af Dannebroge. 

Hans. Excellence Hr. Friderich v. Moltke, Geheime -Confcrents- 
raad og Præsident i Gen. Toldkammeret, Storkors af Danne* 
broge. 

Hr. Herman Schubbrti Kanvmerhcrre, Gen* Commerce- Intendant 
i de italienske Havne, Storkors øf Dannebroge. 

Håns Excellence Hf, ffirgen Balthasar Winterfeldt> Admiral, 
Kammerherre, Storkors af. Dannebroge. 



* 

s 




V- 



Hs. Excellence Hr. XJarcus . Gerhard Greve af Xosen*r+^ 
heime-Conferéntsraad og Ridder af Elephanten. > 

Hs. Excellence Hr. $ohan Sigismund v. Mosting, Præsident i dec 
Schles wig - Holsteenske Cancellie, Ordens - Skatmester # Stor« 
kors af Darwebroge. 

Ordentlige Medlemmer* 

Hr. Morten Thrane *Briinnith p Overbjerghauptraand , Professor i 
Naturhistorie og Oeconoraie, Medlem af Videnskabernes Sel- 
skab i'Trondhjem, af det botaniske Selskab i Florentz, af dec 
naturforskende i Berlin og af det Physiographiske i Lund. 

— Thomas Bugge, Justitsraail og Professor, etc. Ridder af Dot« 
nebroge (Selskabets Corrdspondent« Secretair.) 

— Friderich Christian Holberg jtmttz, Professor, Rettor ved dea 
lærde Skole i Bergen, Ridder af Danncbroge* ' 

— Niels Morvitle, Kammerraad, Overiandmaaler <>g Condacteur. 

— Otto Fabricius, Professor i Theologien, Sognepr&ét til Frel- 
sers Kirke,« Æresmedlem tf det naturforskende Selskab i 
Berlin. 

— Henrick Callisen, Etatsraad, Gen. Directeur ved åti chirur- 
giske Academie , Doctor i Medicinen og Professor i Chirur- 
gien, Ridder af Dannebrog«. 

— Abraham Katt, Professor i Historie og Geographie, Ordens- 
Historiograph , Ridder af Dannebroge. 

— Frantz Henrick Nuller* Justitsraad og Meddirecteur ved Por* 
éeUaxnsfabriken i Kjobenhavn, Ridder af Dannebroge. 




! 



tfr. 3$ns Mathiat Ljungberg* Etatsraad> Deputeret i Occonomie- 
og Commerce Collegium, Ridder af Dannebroge. 

— Poul de Lovenorn, Comraandeur og General Adjutant i Soe- 
Etaten, Directeur ved Soekaamrchiver og Overlods, Medlem 
af Krigsvidenskabernes Academie i Stokholm > Ridder af Sr. 
Wladimir» og af Dannebroge- 

— ^facob Mumien j Doctor i Medicinen og Stadsphysicus 1 Altona- 

.— Daniel Gotthilf Moldenhawer* Etatsraad, Doctor og Professdr 
i Theologien> Medlem af Direftionen for Universitetet og de 

: lærde Skoler , Overhibliothecarius ved det Kongelige: Bibliothek, 
Ridder af Dannebroget 

•r- 'Skut* Thor der ion Thortaeiur, JustftsraacL 

Jfc. Excellence Ur. Adam Wilhelm Hauch, Overhofinarschal, Stald- 
mester,, Chef for Theater- Eraterc x Myntkabinettet og Kunst- 
kammeret et c. Storkors af Dannebrogs 

Jfcv Grtm Johnson Thorkelin, Justltsraad,. Doctor i Lovkyndigheden,, 
Professor, Geheime-Archivarius, Medlem af flere lærde Sfei- 

# 

skaber. 

* * • 

— Erich Nusets Wihorg t Professor i VeterinaFrvidenskaben og 
. Botaniken, Doftor i Medicinen, og Medlem af flere lærde Sei- 

skaber * Ridder af Dannebroge. 

— Frmt% Cetestin de Loynet Ridder d* la Coudfaye-, forhen £ 
r iraiisk Sdetjeneste og Deputeret - : af Adelstanden i Gencralstater- 

ne. 

— FHderich Munter, Doctor og Professor t Theologien, Biskop 
i Sjellands Stift, Ordens -Biskop, Ridder af Dannebroge. 



vir 

Hh. Johan Daniet Herhbtdf, Doctor og Professor i Medicinen, Ad, 
miralitetsmcdku* og. Divisionschirurg. 

— Viderick Herman Hegewisch x , Etatsraad og Professor i Philoso- 
phieu ved Universiteter £ Kiel, Ridder af Dannebroge. 

— Andreas Gamborg r Professor "i Phjlbsophie. 

— 3'orge* Kierulf \ Justitsraad og Professor £ Historie og Stati- 
stik, Direfteur ved det Kongl. Theater. 

— Peter Kofod Anker Sthousboe, Comraerce- Assessor og G>n$uf 

i Marokko. 

• • i 

— Nieir Treschow, Doctor i Theologie; og Professor i Philosophic, 
Ridder af Dannebroget 

— Gregers: Wad> Professor £ Naturhistorien. 

— -frus Esmarch, Overbergamts:- Assessor i Kongsberg. 

— Niels Schow r Jusutsraad og Professor t Archæologic. 



— Carl FerdhicHti & * &*, » » ww r T f HilOJ O f i iie- cg- Rector ve& 

(fen lærde Skole i Wiborg. 

— Kart Viktor v. Bonst etten. 

— Christian Ulrich Ditlev tr. Egger's, Conferentsraad, OsterrigsJc 
Keiserlig. Baron, Deputeret i detSchleswig-Holsteenske Cancellie, 
Ridder- af Dannebroge. 

— Pont Scheel, Doctor i Medicinen, Hofmedicus, Stadsphy- 
sicus-, 

— Christian Henrich Pfaf, Dr.' og Professor £ Medicinen ved 
Universitetet i KieL " 

— Abraham Piht r Provst over Hedemarken og Sognepræst til 
^ang, Ridder af Dannebroge. 



vm 

tb. Ludvig Manthy, Jastitwaåd, Professor i Chyraie, Ridder 

i • 

af Dannebroge 

— Christian Bastholm, Doctor i Theologten og Confessionarius, 
Ridder af pahnebroge. „ 

*- *facob Wolff, Professor i Mathematiken. 

— Om Malling, Confereritsraad , Medlem af| Diréaioneri for 
Universitetet og de lærde Skoler, Kongelig Historiograph, 

Oommandeur af Danncforoge. , 

\< %. 

— Johan Friderich Wilhelm Schlegel, Etatsraad, Doctor, ag Tro* 
fessbr i Lovkyndigheden, Ridder af DanneVroge. 

— Conrad Friderich v. Schmidt Phiseldek, Justitsraad og Gommit- 
• teret i Oeconomié- og Commerce-Cotlegiet. 

— Christian Frederik Schumacher, Professor i Cbtrurgk og Over- 
chirurg ved Frederiks Hospital 

~- Ole Jeronimus J t fyr t jt*r } — Do&oøj ag Professor i Medicinen 

Overlæge ved Frederiks Hospital. 
— . Hans Christian Ctsted* Professor i Physiken. 

— Borge Thorlacius, Doftor i Philosophie og Professor i det la- 
tinske Sprog. 

X* S. Wedel Simonsen, Doftor i Medicinen. 

Udenlandske ' Medlemmer. 

Hr. Christian Friderich Reuss, Doctor i Medicinen, forhen Lir- 
medicus hos Biskoppen af Speyer , Medlem af det naturfor- 
skende Academie samt naturforskende Selskab i Zurich og Ber- 
lin- 



DC 

Hr. Lorentz v. Crell, * Bergraad » Doctor og Professor i Medicinen 
i Helmstadt. 

— William Coxe, Medlem af Videnskabernes Selskab i London. 

— Joseph Banks, Baronet> Ridder af Bath -Ordenen , Storbrit- 
tanisk Geheimeraad og Præsident i ^Videnskabernes Selskab i 
London. 

— Peter Simon Pailas, Etarsraad, Professor i Petersborg, Ridder 
af 5t. Annæ- Ordenen. 

— Andteas Johan Retzius, Professor i Botaniken i Lund. 

— Henrick Nieander, Kongelig Astronom og Sec retair ved Viden- 
skabernes Akademie i Stokholm* 

— Sigismund Friderich Hermbstædt , Preussisk Geheimeraad, Med- 
lem af. Fabrik- og Manufaktur -Collegiét i Berlin , Overme- 
dictnalraad og Professor i Chymien. 

— John Sinclair > Baronet> Medlem af Parlamentet i Storbrit-' 
ta urnen. 

— Johan Bartholomæns Tromsdorff, Doctor og Professor i Erfurt. 

— Henrich Martin Klaproth, Professor i Chymien, Medlem af Vi- 
denskabernes Academie i Berlin. 

— Alexander Nicolaj Sckerer 9 Russisk Keiserlig Hofraad, Doc- 
tor i Philosophien og Professor i Chymien. 

*— Olav,* Gerhard Tychsen , Cancellieraad, Hofraad, Professor 
i Rostock^ 

— Nicolaj Fuss, Etatsraad og Professor, Secfetair ved det Kej- 
serlige Videnskabs - Academie i Petersborg, Redder af St, An- 
næ -Ordene tf. - * 

— Frantz v. Zach, Baron, Oberstlieutenant , Overhofmester hos 
Hertuginden af 'Sachsen - Gotha. 



X * 

Ur. Peter Nictas v. Gedda, Baron og TUdder af Nordstierne -Ordenen. 

— Johan Gottlieb Gahn, Assessor i Berg-Collegiet i Stokholm* 

— Bourgoing, Keiserlig i ranslc Minister ved det kongl. Sachsiske Hof. 

— Pierre Simon -de la Place, Senateur, Medlem af National-In- 
sritutet og Længdecommissionen i Pari* , samt af Æreslegionens 
Orden. 

— Jean Baptiste Helambre, 5ecretairvedNation*l-Institutet i Paris f 
Medlem af Længdecommissionen og af Æreslegionens Orden » 
Skatmester ved Universitetet i Paris. 

— Sitvestre de Saey, Professor i ile orientalske Sprog i Paris. 

— Benjamin Greve V. Humfordt 

— Friderich Theodor v. Schubert, Dtatsraad og Bidder, Profes« 
sor i Astronomie i Petersborg. 

— Portal, Professor i Anatomien og Medlem af National - Insti- 
tutet i Paris. 

— Heil, Professor i Medicinen 1 Halle. 

— Johan Gottlieb Walther > Geheimeraad og Professor i Anato- 
jnie i Berlin. 

— • Benediff Frantz Johan Hermann > Generalmajor og Bidder ¥ 
Intendant Ted Bjerg » wilai .o g gi n h a r i ern e i Catharineberg. 

^— Chaptaly Senat eur, Medlem af National -Insti tutet i Paris og 
StoroifEcier af Æreslegionen. 

— • Georg Cvvier, Professor i "Naturhistorie, Medlem af Natio- 
nal -In stitutet i Paris og af Æreslegionen. 

— Johan Elert Bode, Professor og Kongl. Astronom i Berlin* 
Medlem af Videnskahernes Academier og Societeter i Berlin> 
London, Petersburg, Stokholm, Gottingen og Utrecht. 

— B. JVoltmann* J)irecteur ved de hydrauliske Værker i Cuxha- 
ven. 

— Thomas Christian Tychsen, Trofessor i de østerlandske Sprog 
og Archæologie i Gottingen. 

— Edvard Bornes Greve at Vargas Hedemar, Ridder, Præsident i 
Academiet i Pisa. 

-~ "Palloni, . Doftor og Professor i Medicinen i Pisa. 

— Johan Georg Buhle, Hofraad, Professor i MoSkow. 

— Gilbert , Professor i Physik i Halle. 

— Alexander v. Humboldt> Baron cg Kongl. preussisk Kammerherre. 



s 



INDHOLD 



af &U Kinds is te og <zdet Ha f te. 



■v 



* ««> 



Mindet af Confetentsraad Johan Nicolai Teten/, 
Formand i den mathematiske- og philosophiske Clas- 
se, ved Jmstitsråad og Professor Thomas 
B*gg*> Sidder af Dasmebroge .. . . 

Under sdgelse over det, Spprgsmaal: om de nyere Stol* 

- kere have taant deres sundere Lærdomme' af de 

Christne? åf *Chri*ii*» Bastholm, Do tf or 

Theologiee og Confcssionarius , Ridder af Danne- 
broge. - ..-'.., . 

Microetectrometriske Under edgetser, ved Ole Jeronimus 
Mynster, Dr. og Prof. Mtd\ 

Om Menneskeslægtens Udartning, ved Professor Tres* 
chow, Ridder af Damebroge* 

Betragtninger over Cometer i Almindelighed og Obser- 
vationer paa Cømeten i Oetober, November og 
December 1807, Ved Jmstitiraad og Professor 
Thomas Bngge, Bidder af Daitnebroge 

Gives der noget Begreb ttler nogen Idee om enstige Ting? 
Besvaret iried Hensyn til Menneskeværd ég Menne* ' 
skevel, af Prof. Treschow, Bidder af Danne, 
brage. >, • ' ' '- * * „ * ' 

En Afhandling om de Phrygiske Mysterier, oplyste af 
Jfonjtminder, af N. Schow, $ustitsr. og Prof. 



Sidt 



*5 



7» 



99 



i«»X 



M5 



323 



Forsag over Klangfigurerne 9 af H. G Orsted, U<k- 
tor i Phitosophien og Professor i Physiken 

Geographisk og geometrisk Beregning over den Deel af 
Jylland, som indbefatter Hjoring, Aalborg og 
Randers Amter og de derunder indberegnede Herre* 
der; deres Indhold af.Skovstrsrkmng, Heede, Fly- 

* 

ve sand y Nose* og 58/- Planer, samt dvrige Haar- 
bunds - Jorder. Med adskillige derpaa grundede 
statistiske Slutninger og Beregninger, af Ni el > 
Morvilte, KammerraatL 

Noiagtig Beskrivelse over alle Qronlandernes Fange-Red- 
skaber ved Sælhunde -Fangsten , hvoraf vil sus deret 
meehaniske og ret hensigt sfutde Indretning. Med 
Figurer. VedProfessor Otho Fabritius* Sog- 
nepræst ved vor FreUer* Kiri* pau Christianshavn. 

Undersdgelse over EenhiorHingens (Monodon Narwat) Hier- 
te, anstillet af Doffor J. A. Albert* 

En Beretning om afdode Professor og. Ridder Georg 
Zoega's Liv og Fortienester % isser med Hensyn tit 
ældre Litteratur #| <dnhæotogie og afbildende Kun* 
.ster, af Justitsrqad og Professor N. S c hop, 

Bemærkninger om de nge Planeter Ceres, Patlas, $uno 
og Vfsta. Samt Observationer af Vesta, anstil* 
lede pad det Kongelige astronomiske Observatorium 
i KjSåenhavn og beregnede af Matthias Bugge, 
CatcuJator ; og fSrste Observator ved det Kongelige 
astronomiske Observatorium. » 



Side 



3i 



*S 



**5 



*?9 



185 



»33 



• \ 



DET KONGELIGE DANSKE 



VIDENSKABERNES - SELSKABS 



SK RI F TE R 



\ 



FOR A A R 180 7. 



FEMTE DEELS FtiRSTE HÆFTE. 



»y^ 



( lȃ [ 



Trykt på* Stlshnhets Bekostnings hot S!» Pop tf 



* 



* < J > 



; I • '.I ■ • * * 



*--' 



INDHOLD. 



Mindet af Conftrentsraad Johan Nicolai Tetens, 

~. mæt. •»<**■»♦- ■» - 

Formand i den mcrthemathke og jthiloiophiske C/o/* 
st, ved \J*stittraad og Profestw Thonat 
Buggt. - - . . - 

Undersøgelse over det . Sporgtmaat: em de nyere Stoi- 
kere have taant deres sundere Lærdomme af de 
Christne, af Christian Bastholm, D. Th. 

Bicroelectrometriske Under sogeher, vedOte Jeronimus 
Mynster , Dr. og Prof. Med. 

Om memestesløgtens Udartning, ved Professor Tres* 
ehow* ■ - • 



sidt 



«5 



7» 



99 



Betragminger over Comcter i Almindelighed og Qbser- 

« 

vationer paa Comete* i October, November og. 
December 1807* ved Thomas Bugge. * 

$ 

* % 

Givet . der noget Begreb eller nogen Idee om enstige Ting? 
Besvaret med Hensyn til Menneskeværd og Menne* 
t skevel, af Prof. Treschow. 



MJ 



22J 



x , 






1 



MINDET 



AF 



CONFERENTSRAAD 



JOHAN NICOLAI TETENS, 



FORMAND I DEN MATHEM ATI S RE OG PHILOSOPHISKE CL AS SE. 



v*n 



THOMAS BUGGE, 



JUST1TS1AAD, rKOVESSOt 0« SELSKABETS SECRETAIR. 



•LÆST D. 4 DECEMBER 1807. 



VU. Set. Skt. VDtl, I Hæfte. 1 807. A 



I 



der ttore Uheld., . lom 5iar rammet Fædrenelandet i Alminde- 
lighed og Kiobenhavn i Særdeleshed , hvor saø mange af .dent 
Indvaanercs Gaarde, Huse, Ejendomme, Liv eg Lemmer ere 
Uevne et uskyldigt Offer for vore Fiend.er<s Grusomheder, har 
og : dette Selskab bavt flere meget betydelige Tab* I dette Ma« 
scrpes fredelige* Tempel pleie vi at samles besiæledé af de glade 
Foleiser^ \ivi\kc videnskabelige Brodres forenede Venskab -ind 
gyders meo *k! i deade Vinter aabne vi vore Forsamlinger ei 
uden Vemod; vi have meer end Tabet af Selskabets eg vore 
egne Eteadomme at beklage ; vi begræde <Savnet af en af vom 
ypperste mg værdigste Medbrødre. , 



Conferemsraad $ohmi Nicolai Tetens 7 Deputeret i Finants- 
Cdlegiec Direeteur i Finams - Casse Oirectionen j Meddirecteur 
i den Kongelige Bank, i Deposito- Kassen, og den synkende Fond* 
i den almindelige Enkekasse . og; Kerøorgetee*- Anstalten, Medlem af 
fere Videnskabers Acaderaier #g A <ktfe^Qlsk£h<d*n! j^thematisko' 
ag pKilosophiske Classes Formaad, har forladt* os, • og er >gaae* 
over til de Jysew Egne. v . i. 

A » ' 



\ 



Ee Meld Var det« for ham, at han ei oplevede sit Fæderne* 
lands Forurettelse og: vor Flaades Ran«. Et Held var det for ham, 1 
at han.ei oplevede den Krænkelse at see en stor Deel af det, som 
vor faderlige Regiering ved saa mange vise og kloge Foranstalt- 
ninger havde fremvirket til Agerdyrkningens, Manufacrurerpes og 
Handelens Fremme , deels standset, deels tilintetgiorr. Et Held 
for ham , at han nu ei græmmer sig over den sorgelige Udsigt, 
at Dannemarks Hovedstad fra en ved sin betydelige Handel rig 
cg vigtig Stad, ved vore Fjenders- troeldse Fremfærd og uventede 
Overfald, vil nedværdiges til en af de ubetydeligste, om ei ulyk-, 
keligste Hovedsæder- 

Sorgeligr er det, at Krigens fortærende Lutr og alle dens* 
fidelæggende Rædseler nu i 17 Aar have raser snart i en snart i 
en anden ^Stan Sdgeligt er det, ar hele Europa maae hlpde 
formedelst tvende af de mægtigste Nationers haarnakkede Tvist* 
hvis Ende og Udfald man ei letteligen kan oine* 

* 
> 

Alfersorgeligst er det, ar der hidtil lykkelige Dannemark, 

som ved Regieringens Klogskab og vise Standhaftighed ander. alle 

« 

disse Staternes voldsomme Omveltninger, havde nydt alle Fredens 
velgiorende Fordele, ved Britternes Troloshed og voldsomme' 
Overfald endeligen er bleven indviklet i den almindelige Ulykke«.' , 



Conferentsraa* $o1i<m Nitotai T>t*nr er! fed i Tonderri i 
Hertugdommer Slesvig den 10 Septømfcer 1735; han har studeret 
ved Universireterné i Kiobenhavn og r KieL De exacte Viden* 
skaber og fornemjmeligen Mathematik, Physik, og. FhUosophia vare 



8 

åc, tom i$«rdélcshed beakioftjgecte h&hs Lærvilfigfued ogVidclpt* 
Ved sin vedholdende Flid og ved sit ypperlige Nemme giorde haa 
saa betydelige Fremskridt) at han snart blev bekiendt og agter 
for sine grundige Kundskaber, ei aliene hiemme men endog iblanr 
Fremmede* Ærtugen af Mekteqbørg, opretted? e* nyt Universitet: 
i Btktzov_; han, vilde forsyne det, med. duelige og berømte J^aercra 
og ban kaldte vor lærde Landsmand til Professor i Mathematikea* 
Der befæstede Tttenr ydermere sin velfprtience Bcrommelse og sit 
gode Navn saa meget , at Fæderoelandet troede, at burde eif 
dg nytte en saa duelig, Mand, og han blev beskikket til ordent- 
lig Professor i Mathematik . og Philosopbie ved Universitetet i KieL 

Paa sin lange Lfibebahe , hvis forste Deel var opofrer allen* 
til Videnskaberne, og den sidste tillige -til Statens nærmere Ti*r 
neste,- 'har vor Tetens ai Tid viisr sig som en dueKg, taiettfftikt 
og arbeidsom Mand. Han var *A d)#tertkeitde>PhÉta|^ Og ed 
meget skarpsindig og grundig Måthematiker« .' • 

Med megen Biefald har han i mange Aar foredrager Philo^ 
sophien paa Universiteterne i Biitzou 'og Kielj han har giort sig 
meget bekiéndr ved sine udgivne philosophisehe VersUche. Om* 
endskiont den Synspunkt, fra hvilken han saae philosophiské 
Sandheder, var meget forskiellig fra den saa ofte og ideligcn for- 
andrcde Standpunkt , hvorfra Nutidens Philosopher gaae ud, 
saa folger d&£ ei deraf, at de tetenske Meninger derfor vaife at 
forkaste« Den ældre og nyere Philosophiens Historie synes fct b'e- 

4 

kræft e, at Cicero ei ganske har Uret, naar han sammenligner 



. r 



Mængden al de phHosephh&e Systemer med Febricitantena Drom- 

* 

ihcrier. 

Tetens rar fremdeles en skarpsindig og meget lærd Mathe- 
awtiker, og i Særdeleshed en ^tor Atoalyst. DeA bevise hans 
Analytiske Afhandlinger, som paa forskieilige Stæder exe trykte 
oij hans lærerige Anmærkninger til -'hans latin« ke Oversættelse af 
vor beromte Landsmand Jtns Krafts Mekanik, hvorved dette gode 
Verk er l)levet -end meer bekiendt og mere brugbart. Han elske- 
de de analytiske Videnskafber iidenskabeiigen, og kan studene dem 
bestandigén; endog i hans senere Levealder fandt man ham o£t& 
fceskieftiget med Senateuren da la Piaces Methaniqve celeste. Dette 
udødelige Verk af vor * Tids Alders Newton indeholder Sammen 
og. tHoiden af alt hvad den menneskelige Skarpsindighed kan frem- 
bringe i <\t& boiege Analyse , anvendt p*a den hdi?re Mekanik, 
førnemmeligøn: med Hensyn til Himmellegemernes Bevægelser, 
hvilke efter, de la Plac(s Formeler kan beregnes med en beun- 
dringsværdig Noiagtighed* 
-» ■ 

Tetens jiydrotechnislce Reiser hevise hans grundige Ki^nd* 

* - * * 

alkaber og deres rigtige Anvendelse til praqtislte Formaal Der- 
ved har det holstenske Dige væsen vnndet betydelige Fprdele* 
Ved hans Medvirkning behandles nu denne vigtige Sag paa en al- 
deles videnskabelig Maade. Flere unge Mænd, udrustede, med 
<jle fornodne Forberedelses Kundskaber, Jiave herast fremmede 
Marsklande, og ere nu ansatte som Betiente ved Diaerne. S ror re 
Sikkerhed, storre Tryghed for disse frugtbare Landes Oversvom- 
melser vil blive Frugten af disse Hegieringéns vise Foranstaltninger« 



Et :«f VOf afdodq Medbroders dassiska Verber er hans yp> 
petlige Skrivt om Livrenter og Overkvetses - Renter. Her finder 
»an den fuldstændigsre Théorie om Livrenter* Enkekasser > Pen- 
sioner^ indrettede paa forskiellig Maade, deels paa Capital Fod 
deels paa Coofributions Fod, deels paa begge fillige; kort alt der 
som hof er til en fuldstændig Forsorgelse > indrettet paa forskiellig 
Maade og betragtet fra forskietlige Synspunkter, hvorved tillige de 
nyeste , bedste og fuldstændigste Mortalitets Tabeller ere lagte ti! 
Grund. Tetens har ved dette ypperlige Værk i Fuldstændighed 
langt overgaaet sine beromte Forgiæitgere i samme Fag> Halleu p 
Simpron, Euler> Emerson, Price , Fnsf og flere, 



Uagtet alle w Enkekassers sande og rigtige Grundvold saalede* 
klarligen var lagt for Dagen* saa er dog Enkekasse -Manien i 
•Tycksfeland, og Dannemark ikke derved blevet standset. Man opretter 
alt for ofte nye Kasser > man Jokker den sfbte Hob ved at ud- 
love høie Pensioner , rfgeijge og rundelige Forsorgeiser. Kasserer 
og Bogholder , fra hvilke som oftest ' saadanne Ferslag komme, 
sorge for sig selv ved aarlige Lonninger, men de. overlade disse 
Kassers uudeblivelige Bankerot til Enkerne og Interessenterne > 
hvilke tidligen .eller sildigen ville, fole og beklage Savlet af de love* 
de eg forventede Pensioner. 



. Ved alle disse betydelige litterariske Arheider har Tetens 
fortient og erholdet sine Samtidiges Agtelse. Dommen overen 
Mands litterariske Værd er ofre meget mislig, i Særdeleshed naar 
hans Publikum > det er de sagkyndige > som kan bedomme ham, 
ere i*a> ofte led«* disse af Egoerne, Egenkierlighed, Mistm- 



8 

<klse eller andre tiædle Hensigter, <6g Dommen bliver da skiev 
og partisk, fordi man alt £or ofte there bedommer Personen end 
Tingen, mere har Forfatteren end Skrivtet for 6je. Er Pu- 
blicum derimod istorre,* ere de dommende Kiendere ilere, er 
Sproget, hvorudi \ler skrives, meér udbrédet, da bliver Doni- 
incn npartislcere og paalideligere, Dette var netop Tilfældet 
'med vor lærde Tetens. Ikke vil jeg anfore Recensent Berdmmel* 
ser.' Disse ere ohe. ligesaa upaalidelige som deres Dadlen; ei 
"heller veed man, om Recensenten, skjult af Anonymitetens Slor, 
«er eri -coftipetent og sagkyndig Dommer* ' ' 

Om vor Tetens % s videnskabelige Værd vil jeg blot anfdre 
en af Europaé berømteste Mathematikeres, Lamberts, Dom. I hans 
mathematische Beitragé har lian fremsat en nye Maade til at be- 
vise og behandle Statiken eller Theorien om fiste Legemers Lige- 
vagt. I Fortalen underkaster han sit Forslag Tetenes Kiendefse, 
læggende til, at af sn saadan Mand* fotn Tetent, vil han ladt 
sine Arbeider bedfimme. Hvem .af os vil ei underskrive denne store 

Mathematikers lcorte og fyndige Lovtale over vor afdode College ? 

» 

"Midt paa denne hæderfulde Videnskabernes Bane blev han 
-af Regieringen kaidét fra sin Lærestoel og befalet at indtræde i 
Finants - Collegiet , i Finaqts - Kasse - Directionen , i Directionerhe 
for Banken, for den synkende Fond, for den almindelige Enke- 
kasse og Forsorgelses - Anstalten og i flere Bestyrelser. Forsor- 
<gelses - Anstalten er oprettet efter hans Forslag, og grundet paa 
de under hans Opsyn beregnede Tabeller * efter hvilke der kan 
sdrges for Koners, Barns, lyskende s, Venners, Tienestetycndes 



i 



<4*rJjg£ øg .visse Pensioner paa forskellige Maader øg -efter for- 
sfciellige Hensigter. . Dcryed kan 4et forhindres, at flere, som 
maatte behøve Ufcderstorrelse , ei udsættes for Mangel, og ei falde 
enten Staten eller Fattigvæsenet til Byrde. 



Ve4 mangfoldige JLeiltgheder er Titens brugt i Cominissioner, 
Undersøgelser, og andre Forretninger, hvor man med god Grund 
kunde vente Oplysninger af hans . udstrakte Kundskaber. Ovtr 
alt var han ,besrælet af sand F#dernelands Kierlighed og af utrætte- 
lig Iver for-, gode Indretningers Fremme, over alt viiste han sig 
som en redelig,, duelig, kyndig Embedsmand. Han havde, 
og lian fortierne at have, Regieringens Tillid og sine Medborge- 
res Agtelse. 

t m 

Vi mindes alle den heftige Ildebrand; som i Aaret 1795 
odelagde en qredie Deel af .denne Stad* . Vel var den farlig, 
men paa ingen Maade ar sammenligne med Ildebranden 1807, 
frembragt ved vore grumme Fienders Bomber, Granater, Brand- 
, Kugler, Ildrakeiter* Ildpile og gloende Kugler. I den forste 
kunde , man uden Fare arbeide med Sproiter til .Slukning, man 
kunde ijden, Frygt redde .sine Ejendomroe. I føl sidste indka- 
stede Britterne i Bombardementets .72 Timer over 18000 af om- 
meldte Brandsaggr; de havde .ydermere den Grusomhed at styre 
Bomberne fornemmeligen efter d« Steder, .som ajlerede vare i 
Brand. Derved bleve mange af vore brave Brandfolk, hvis 
Mod, Standhaftighed og. Vedholdenhed i saa lang Tid fortiener 
al Berømmelse , dræbte og aaaredeu De Ulykkelige , som vilde 
redde deres Gods og Eiendomme fra Luerne , havde samme Skieh- 

VU. Sti Sku r De// I Høftu 1*07* B 



« 

* 



ne; Oldinger, Fruentimmer, Born tøeve ihielslagrie og lemlæstede ; 
de fleste Huusfædre vare, som vgbnede Borgtre , paa Voldene 
udsatte for' samme Farer, og maatte være blotte Tilskuere af deres 
Huses og Eiendommes Brand. 

■ 4 

Vel tænkte vor Tetens i Aaret i 795 ikke par taadanne 

Scener, hvis Redsier og Gyselighedér ingen uden de> som have 

været nærværende og i Særdeleshed boende i Nærheden af Frue, 

tydske og runde Kirke, tilfulde kan forestille sig. Han forestilte 

sig ikke, at Kiobenhavn skulde blive beleiret, bombarderet og 

beskudt af omtrent 70 Morterer og Haubirser, af 24- og 36pun- 

dige Kanoner, fordeelte paa 5-Jt 6 Batterier. Det var aldeltf* 

umueligt for en Armee til Lands *at medbringe saa svært ojj saa 

meget Skyts* Det var ikkun mueligt for en til Soes mægtig 

Ffcnde, som kunde medbringe disse odelæggendé Midler* paa en 

talrig Flaade, og hvis; Plan snarere var at afbrænde en ulykkelig 1 

Bye, hvor alt hvad der var betydeligt, vigtigt og kostbart i 

Riget var samlet, eftd formeligen at beleire den efter Kunsters 

Reglen Det sidste havde været mere ædelt og den sande Kriger 

værdigere, det første forte hastigere, men med storre Grusom* 

hed og Odleæggelse til Klaalet. Hvad andet kunde man vente sig 

af de skiendige, som havde udtænkt dette Rdver-Tog? Hvad 

andet kunde man vente sig af en Popham , til hvilken en $tor. 

l)eel af Udforselen var betroet? 

Alle disse Redseler, alle disse overordentlige Tilfælde, kande 
ingen tænke sig 1795. Tetmt tænkte sig ikkun en ved sædvan* 

« 

lig Udsvaade fremkommet Ildebrand. Hans ædle og menneskekier* 



<-. 



3 



I 

lige Hiefte Spsfcedje, at mep, skulde Jim 49/ grundig; fuldstæn- 

s. 

dig og vel gieonemutnkt Pfan, hvprtfter Ildsvaade, saa vidt 

■ 

mueligt, kunde forekommes, og, naar den var udbrudt* standses. 
Han. vilde, at , man skulde udgrandske, forklare og veje alle* de der- 
hwfftgt£.de Maader, Midler og* Redskaber; J*an vilde, te man 
skulde beskrive * Almindelighed pt Brandvæsens' bedste Organisa- 
tion* Han var en saa ædel og uegennyttig Borger, ar ban af 
sine egne Midler udsatte 500 Rdlr. Beionning for Besvarelsen af 
et Prisspdrgsmaat, <m et JBrufldaæsens bedste og fuldstøndigste 
Indretning. . Han overlod fil Videnskabernes Selskabs mathemati- 
sk? Classe Bedommel?en åf de indkomme Afhandlinger, og Frisens 
Tilkiendeise« 

Denne vigtige Materie havde beskieftiget nogle og tyve For- 

fattere; nogle havde arbeidet med storre, andre med mindre 

> * 

Held, atter andre havde aldeles forfeilet MtuCUt. Prisen blev^ 

tilkicndt Friderk Valentiner, ordentlig Professor ved Universitetet i 

KieL Det var en sand^ Glæde for den værdige og gode Tetens 

at en af vore Landsinænd og hans fordums College vandt Krand- 

sén fra saa mange andre Medbeilere. 

Hans sidste iitterariske Arbcide var hans Skrivt i det fran- 
ske Sprog om Sletterner Adfeerd mod de neutrjaie Bandets -Skibe* 
Omendskiondt møaskee ei alk biftlde de derudi fremstillede S?t* 
ntnger, aotn «ynes at give filisterne noget Skin af Ret til drøft* 
Fremgang, *aa kan dog ingen nægter at jo den skarpsindige For- 
' fatter har givet umiskiendeitge Frover paa sin dybe Grandskning 
i politiske og Handels Anliggender« Han har vidst med de vit* 
tigstc og conøtqventei te Grunde .at bestyrke sine Meninger, s 

B t 



Il 



Omendskiont Betaerne alterede ifloi ved at angribe ver Sfte- 
Dcfension havde givet 09 en meget fdlelig Advarsel, saa Var det 
dog en næsten almindelig Mening, at denne Fremfærd snarere 
maatte tilskrives den da værende •politiske Stilling , dnd noget sær- 
deles Had imod Dannemark. Brittertic havde endog efter den Tid 
mange og mægtige Venner iblandt os. Omendekiondt de vedbkve 
uden skiællig Grund at opbringe vore Handel? - Skibe , N og disse 
ved den engelske Rettergangs Védtlditighed og Seendrægtighcd saa 
længe opholdtes i de engelske Havne , at Eiernc heller valgte at 
kiobe sig frie end at oppebie et langt Udseende og uvist Udfald 
af de engelske Domstoles Retfærdighed,- saa dog holdte endnu 
mange for, at Regieringen selv var billig og ædet tænkende, 
og at disse den Danske Handels uretfærdige og ubillige Krænkelser 

xnaatte tilskrives Kapernes og de opbringende Orlogsmænds Rovbe- 

... , 

gierlighed og nedrige Kiobmænds Gierrighed, som misundte en 
hver anden Nation den mindste Handel« 

« 

Dersom Tetens, for omtrent 3 Aar siden kunde have forud- 
aeet, hvad der skulde skee 1807; derspm han kunde have for* 
udseet, at den Brittiskc ; Régiering selv lod foranstalte dette 
- skiændige R6ver-Togt, - Hoved »Stadens Bombardement paa en 
hpist grnsom Maade, vor Flaades Ran, vor Handels fuldkomme 
Odelæggelse og vore Colaniers Borttagelse, da havde denne ædle 
Mand og varme Patriot sikkerligeir ikke nedskrevet en eneste Tod- 
del, som kunde have mindste Skin af Forsvar* for en Nation, 
hvis Regiering nu aabenbarligen vil giore sig hele Verdens Han- 
del skatskyldig, og som gior Havets Souvcrainitet, eller rettrøi 
Tyrannie til ski Stat« Grundlov eg Bolværk. .. 4 : 



r 3 < 

I tlle Forretninger og i det daglige Lhr var Tetens god- 
modig, from og bfid. Aldrig var han opblæst af tine mange og 
dybe Kundskaber. Han agtede ethvert Talent, hvor han fandt 
det, og saadant, som han fandt det; han vidste at Newtoner, 
Etot&e, D'akmberter, de la Grimger, de la P/aeehqg flere m- 
danne store Mænd aaare sieldeh fédes. Han var overtydet om,' 
at mindre Bidrag til Videnskabernes Fremme og nyttige Kund- 
skabers .vUdbredefoe , vare nyttige og agtværffige* Han var ei 
en af disse- egoistiske Lærde, hvilke opblæste af deres egne en- 
ten indbildte eller virkelige Indsigter, ringeagte alle andre og 
ei vilde tillade, • at andre maae besidde Kundskaber i deres Fag. 
Han var ei deit , som ved Særsind og Tverhed giorde Livet suurr 
og uangenemt for sig selv og andre, som modte ham paa samme 
Bane. 

Som Medlem og Formand i den Mathem ariske og Plutos*, 
phiske C/asse > har han giver dette Selskab mange og idelige Prover 
paa sin Flid og sine dybe Indsigter, deels ved oplæste Afhandlin- 
ger , deels ved Udsættelsen og Bedømmelsen af Priis- Opgaver. 

■ 
» — - • 

\ De indkomne 13 Priis -Afhandlinger for Aarer *8©d om en 
forbedret Theorie om Kræfternes Parallelogram , beskæftigede ham 
og den mathematiske Ghsse i næsten 7 Maaneder. Allerede an- 
greber af den Sjrgdaro som lagde ham i Graven , kunde han ei 
mode i den Classens Forsamling, hvor den endelige Tilddmmelse 
skulde foretages. Med Anstrængelse. endog af sine sidste Kræf- 
ter i meddeelte han Classen sin skrivtlige - Betænkning om disse 
mange og vidtløftige m Afhandlinger* af hvilke den som var for- 



'4 



fartet af den Portugisiske Mathematiker Manuel Pødn de Mello, 
Ingenieur - Major og Professor i Matheqiatik vod Universitetet i 
Coimbra, vande Prisen. ' 



Ak! dette var vor ypperlige Formands Svanesang; dette 
var det sidste vi saae fra hans Haand* Saaledes vare hMiSjskUt* Be- 
stræbelser opoHredc til Videnskabernes Fremme og dette Selskabs 
Hæder. Den Blidhed, som havde besiælet ham igiennem hans 
hele Liv, forlod ham ei i den sidste Dods Time* Da Kræf- 
terne næsten aldeles . havde forlade ham , da Li Vers Lampe saa: nær ' 
var udbrændt, at han, uagtet han havde fuldkommen Bevisthed> 
ei længere kunde tale, saa udtrykte han ved et venligt Smiil 
sin Deeltagelse i de Omkringstaaendes dmirfe Yttringer; endeligen 
lukte han sine Oine paa denne lille Klode den 15 August 1807, 
for at gaae over til de hdiere Sphærer og der at see med stdrre 
Klarhed og Vished. 

Saaledes levede, saaledes arbeidede, saaledes virkede vor 
Teten* saavel i Embeds Anliggender som i Videnskabernes Fag; 
saaledes do^e han. Hans Minde Være al Tid hædret i dette Sel- 
skab, og Fred være med denne vor værdige Medbroders Aske« 
Forsynet give, at Fædernelandet aldrig maae savne Mænd som 
ligne ham i Kundskaber, Duelighed og Redelighed. 



a 

i 



U N D £ R S 6 G £ L S E 



OVER DIT 



S P R G S M A A L: 



OM DE NYERE STOIKERE HAVE XAANT 
DERES SUNDERE LÆRDOMME AF 

■ > . 

DE CHR1STNE? 



AP 



CHRISTIAN HASTHOLM, D. Th. 



v 



» •. 






-/jLgtværdigc Mfend saaVél blandt 'de seldre som nyere Theologer, 
blandt hvilke sidsre- jeg kiender adskillige/ ere af den Mening, 
at de nyere Stoikere, som tøvede efter Christi Tid, have laant 
det Sunde og Gode, som findes i deres Skrifter , af den Christ- 
ne Lære, og med FKfd have skinit de Kilder, af hvilke de have 
ost det. Hvad Aarsagen er til denne ufordcelagtige Mening om de 
stoiske Philosopher, ém det er Misundelse over Menneskefornuf- 
ten , at den skulde kunne tænke fornuftigt , eller Frygt for , at 
Christne* Systemet skulde tabe* i sin Værd, i samme Forhold, 
som Fornuften ^vahdt i sin; eller maaskee Ukyndighed 'i den sroi- 
ske Phijosophies' héle^ Omfahgy dette vil jeg lade være uafgiort. 

w 

Jeg vil allene urtdersoge, t>m den Beskyldning, man forer mod 
de nyere Stoikere er grundet eller Ugrundet. Jeg troer ikke , man 
bor nedsætte Fornuftens Værd for at ophdie Religionens. Den 
tabef intet ved/ • "at Fornuften i mange Ting har kunnet lære 
det samme, Migfesom den derved intet vinder, at Fornuften for- 
ringes. Men derved taber den, at man soger at ophoie dens 

VU. StU Skr. W«U l Utftt. 1807. C 



# 



i8 

f 

Værd poa Fornuftens, ja paa Sanhédens Bekostning. Man kan 
ikke have gode Tanker om ♦ den Lære* som synes at trænge til 
$aa slette Beviser. 

1 Men forend jeg indfader mig i det fremsatte Sporgsmaals 

Besvarelse \ vel jeg forst kortelig undersoge de Grunde, med 
hvilke Stoikernes Uvenner understotte deres Beskyldninger imod 
dem« Man siger, at Stoikerne, som Isse andre Philosophers 
Skriftet, vel ikke havde undladet ^tt læse de Christnes, og, ae 
intet er naturligere, end at de, ved at læse dem, have benyt- 
tet sig af de gode og sunde Lærdomme, som de fandt i samme. 
Denne Mening haver ved tørste Oiekast nogen Sandsynlighed* 
- Det er upaatvivleligr, ^t de stoiske; Philosopher fcesde Pbilo- 

sophernes Skrifter af de andre Secter* Vi see af Seneca's Skrif- 
ter, at han, foruden andre, haver læst en Plaro, en Arisfoie* 

» 

fe/, en Epicur. Stoikerne bandt, sig ikke heiler, slavisk til deres; 
Skoles Lære. Derfor siger Seuecu: naar jeg, fremsætter mit* 
Mening, saa binder jeg mig* ikke tit nogen af de: ansetigste $toi* 
keres. Jeg haver ogsaa Lov fil at have min Mening (a). Stoikerne 
vare Selvtænkere. De svore ikke ved Zeno's Lære. Hvad de 
ved egne Undersogefser fandt 'at være det rigtigste* det amoge 
de« Deraf fulgde ogsaa, at de vare i adskillige Stykker af uli- 
ge Meninger saavel i detes specnlative, som praktiske $hiloso* 
phie, hvorpaa jeg vil anfore negle Exempler... . 

\ 
■ • 

I den speculatfre Fhilosopbie vare de af forsHetfige Mø* 
• ainger om Verdens Ende. Panxtius troede > at Verdea skulde 

{*) dt visa ha$a M. c<q, j # 



/ * 



*9 

i 

væfre «vig> % « den var udodelig, og ikke kande forældes {b\ 
Derimod troede andre, at Verden skulde forgaae ved Ild; og, af 
dem meende nogle, at derf^hele Verden skulde forbrændes; 
andre , at ikkun en Deel af den , og at , en Deel efter den an- 
den skulde forbrændes* og at en Verden skulde fodes af den an- 
dens Undergang (r). Saaledes vare de og forskiellige i deres 
Meninger om Siejens Tiisrand efter Legemets D6d» Omtalte Pa- 
iiætius negtede gandske er Liv efter dette {d). De fleste, blandt 
hvilke Seneca, vare uviste om Stelens Udddelighed, men neg- 
lede deo ikke; nogle, som paastode dens Udodelighed, troede 
at de Vises Siele allene blive ved, af hvilken Mening Chrysippur 
var* Cleanthes derimod troede , at alle Siele skulle blive ved 
efter ' Legemets Dod {*> Saa forskiellige vare- Stoikerne i deres 
Meninger om Skiens Udodelighed, skiondt deret Formand Zen© 
skal have lært , at alle Siele, gode og onde, vare udodeKge (J). 

I den praktiske Philosopbie vare Stoikernes Meninger ligt- 
aaa forskieliige. Ikkun et Par ExeAipler; Chrysippus lærde, 
at Dyden kunde tabes; Cl*m>thcr derimod paasted, at den ikke 
kunde %bes. ' Zmo og Chryrippur meende, at Dyden var nok 
til et lyksaligt liv, Posidouius og Påncrtius vare af den mod- 

b) Stdhai Eclogs physicæ <ap. 34 Diogeptt Latttlus /i*. 7. Sejp*. 144 EjpL 
- pfuwius adversus hæresif. lib. 3* Tom. * % pig, løjjsu 

O Originis FhihsopkmwKn* cap, «. p*g, ^4$. **£. . ' ■ 
4) Cic. Tuscnl. Qutst lih. 1 S*c*. 79, ' 

e) Dugen* Lnertius Uh. 7 Segm. 156. I $7- 

> 

f ) Lactmnius di vhn hsta tib. 7 xåp: . 7. 

C. a 



4 



m 



1 

i 



j 



* *- 



wtte Mening, nemlig at Dyden al lene ikke var nok, ment at 
Ser til et lyksaligt Liv tillige udfordredes- Sundhed,* Formue; Styr- 
ke fø). Alle de stoiske Philosopher lærde Selvmords Tilladelighed; 
men, de vare ikke enige i Henseende til de Aars ager, af hvilke 
de burde benytte sig af denrte Tilladelse. Antonin ansaae dét 
ikkun for lovligt at ombringe sig selv, naar man ikke fandt 
Kraft hos sig selv til at blive dydig (A). Seneca meende, at man 
kunde ved Selmord soge at undgaae en Sygdoms eller et Menne- 
skes Grusomhed (i) ♦ og af denne . Mening vare flere af de ældre 
Stoikere (k). 

Af disse Exempler og flere, som jeg endnu kunde tilfdie, 
dersom det Var nodvendigt , er det: upaatvi Weligt , at dé nyere 
Stoikere læste Phiiosophernes Skrifter af de andre Secter; at de 
ikke. med blind Tilljid bandt sig hverken til Zeno's eller hans Di- 
sciplers Lære; at de tænkde selv, domde selv, og antoge ikkun 
det, som de ansaae for rigtigt og fornuftigt, bolgen heraf maatte 
naturligviis være denne, %t Stoikerne maatte i en lang Række a£ 
Aar'ved idelige Undersfigeiser have rettet og forbedret meget i dé 
Ældres Lære; maatte i. mange Ting tænke sundere end#», og 
forkaste adskillige Meninger, som de Ældre havde antaget. Saa~ 
ledes for Ex. lærde Zenq og Chrysippus,. at Qvinderne hos de 
Vise burde være tilfælles (/)j herom finder man intet hos de nyere 

, g) Diegenes Laertius lih. 7, pag. 515. Edit. Stephan*. 
\i)Amonin Lib. 10, §. 8* 3*. 

i) tys*. 7°* 

k) Dio genes Laertius tib, 7. png m 517 Edit. SfephanK 

1) Diannes Laersius Uh. 7. pag. 5*17 Edit. Stcphåai. 



ai 



Stoikere. Saaledes lærde de samme Philosopher> at en viis Mand 
ikke kande tilgive nogen hans Forseelse) og, ar den ikke var en 
Mand) som kunde lade sig afbede eller forsone (m). Den mod- 
tatte'Lære finde vi mange Steder baade hos Antonin og Seneca. 

Men deraf a at de nyere Stoikere havde læst de andre graj- 
ske Phijosophers Skrifter, folger ikke, at de ogsaa have læst de 
Chrisrnes. I det hoieste kan dettevære en Sandsynlighed) men ikke 
Vished* Og neppe er det engang jSandsynd lighed. Sentca næv- 
ner ikke engang de Christne et eneste Sted i sine Skrifter« An- 
tonin og Epictet nævner dem engang, men ikke paa en Maade* 
som rober nogen Agt for dem. Antonin Siger, at den Beredt- 
hed, med hvilken Sielen bor forlade Legemet, besraaer deri, at 
den gaaer bort efter egen Bedommelse, ikke af blot Stivsindig- 
hed, som hos de Christne, men med Overlæg og Værdighed (»). 
Epictet gior ligesaa lidet af de CV\ristt\a og deres Martyrdod* Han 
tilskriver det Mod og den Standhaftighed ved deres Religions Be- 
kiendclscj med hvilken Galilæerne (som han kalder dem) gik 
Doden imode, alléne Vanen (o); efter hans Mening var denne 
Standhaftighed hos dem intet andet end et Slags Sværmeri, med 
hvilket den ene opflammede den anden. Naar Stoikerne havde 
saadanne Tanker om de Christne, hvor liden Grund haver man 
da til at troe, at de skulde have bekymret sig meget om deres 
Skrifter, og endnu mindre have laant noget af dem? 

») CiV. Orat. 23 fro Mur dna. Stct. 6t. Diogenes Lttrtius lib. 7. fag. $\% 
Edit. Sttphani. 

a) Anton!* Uh. \i 4 J. 3, .'. . • 

•) Efk$9ti r Dissm ¥ lib-±€*f.T, $ & 



%2 I . 

Beg, jeg vil tilstaae, det er maeHgt, at de have læ*t 
dern, skiondt det ikke er hug meget sandsynligt; men, hvorle- 
des bevises det, at de virkelig have giort det? For at godtgidr$ 
dette o haver den lærde, men lidet skarpsindige Brucker aafort 
adskillige Udtryk i de nyere Stoikeres Skrifter, som findes i det 

4 

nye Testament, hvoraf han glor den* Slutning, at de ufeilbar- 
lig maae haye læst det nye Testaqient (Duurt: de Stoicis subdo- 
lit Christianorwn mitatoribui). Mig synes snarere at kunne deraf 
giore den Slutning, at Brucker ikke med Dommefcraft haver læst 
Stoikernes Skrifter, end den, at Stoikerne have læst de Christ- 
nss. For at bevise dette, vil jeg anfore de betydeligste Udtryk, 
paa hvilke Brucker og andre beraabe sig, og vise, hvor lidet de 
bevise* 

v 

Antonm kalder, ligesom Skriften, den vise og dydige Mand 
•en Guds Præst og Tiener (p); men Soctrates, som levede for Chri- 
sti Tid, haver ligeledes, efter Seneca's Vidnesbyrd, Tca^det Dy- 
dens Tilhængere saalede« : ærer, siger han, Dyden som en Gud, 
og dens Bekiendere som dens Præster fø). 

/ ■ « 
EphM kalder Hertuks Guds Son (r), men han kalder alle 

Mennesker saaledes*: den« siger han, som med sin hele Siel kaa 

bifalde den ^Grundsætning , at vi i en fortrinlig Forstand era 

<iud« Born, skal, mener jeg, ikke tænke foragteligt og uværdigt. 



j>) Antomnlib. 3. § 4. 
<j) Stneca de vita tyåta lib+ Mfu $6. 
t) Epuuti Distm. M. 3 caf. %t. | 31, 



• > 

ø 

9 

om sig selv. Havde enf Keiser optaget dig i sin Famffie, sa* 
ikulde ingen kunne udstaae din stolte Mine; og, naar du veed, 
at du c?r Guds Son /.skulde du ikke være stolt (/)? 1 hvilken 
Bemærkelse EpicM tager det Udtryk Guds Son> det see vi af er 
andet Sted, hvor han siger: din egen Broder kan du ikke fot> 
drage, Jkke ham, ' som nedstammer fra Gud selv, hans Son, 
som haver sin Oprindelse af den samme Sæd , af den samme 
himmelske Slægt (*). Den Broder, han her taler om, er, som 

man seer af det foregaaende, ikke en kiddelig Broder, men en 

< 

Træf, Han vi}, at Herren skal betragte sin Træt som »in egen 
Broder> fordi de begge nedstamme fra Gud, begge ere hans Son* 
ner. Efafr Stoikernes Lære vare Menncskesielene Dele af Gud * 
og ea Udffydelse af Gud. I den Heftseetlde sagde de, at Men* 
neskerne nedstammede fra Gud , og vare saaledes Guds Bom og 
SSnnen Men, er det den Bemærkelse, i hvilken Ordet bruges 
1 Rblen og de Christnes Skrifter, hvor de kaldes Guds B&nr løg Sonner, 
rom ved Religionens Kraft ere blevne forbedrede og- Gud velbeha- 
gelige? Hvo seer ikke, ar, skidnde Lydeir er d^n samme. Menin- 
gen dog er gandske forskiellig, og Grunden dl dette Udtryk for- 
skiellig. 



Smtca ledder Gxiå vor -Fader. . Betænk siger han, hvor 
store Ting vor Fader har skienket os' (ø), og Epitttt kalder Gud 
den nnde Fader (x\\ men, af den samme Aarsae, af hvilke* 



s) Dissen 9 hb. t. tty. j, 
t) Disstrt. Hi i cap. \%* ♦ 
m) De kntf. M>. z. c*f. 29* 
a) Dissers*, lit. i. c*f. 6» §. 40. 



»4 

Menneskerne .kaldes Guds Sonner , maac jo Gud naturiigvlis kaldes 
Menneskernes Fader, Have Stoikerne da fdrst maattet lære 

dette Udtryk onj Gud af de Christne; og Cleanthes haver, efter 
Sene c as' s -Vidnesbyrd, brugt dette Udtryk om Gud længe for 
Chris ti Tid (y> Desuden veed jo enhver, der haver kiget lidet 
ind i de Gamles Skrifter, . at intet er almindeligere, end at de 
kaldte Gud Gudernes og Menneskernes Fader, 

Sene ta lærer, at Gud boer i Mennesket. Gud er nær ved 
dig, siger han, han er hos dig, han er inden i dig« En hel- 
lig Aand. har sit Sæde ioden 1 os, som lægger Mærke til det 

Onde Qg Gode hos os. Ligesom den behandles af os, saaledes 

> 

behandler den os. Ingen er en god Mand uden Guds Hielp (2),, 
Efter f6rste Olekast synes det rigtigt nok at Seneca haver laanr 
4|sse skionne Tankef af de Christnes Skrifter , og fornemmelig af 
Paidus,' som siger, a.t Vi ere Guds Tempel, og at Guds Aand 
hper i. os; men .Jaese ..vi videreø saa $ee vi, .at han ved, disse, 
prægtige Udtryk ikke forstaaer bindet end Menneskesielen , hvil- 
ken, som øvenfor er sagt, nedstammer, efter deres Lære, fra 
Gud, og derfor, haver en Guddoms Kraft i sig. Derfor si- 
ger han ogsaa paa et andet Steel : Hvad kan man kalde Sielen 
a$de4 end en Gtfd, soin ophQlder sig i d$t. menneskelige Legeme; 
og! saadån en Siel kan den Frigivne og Trællen ligesaavel have, 
spm deø romerske Ridder (0)+ I samme Henseende » fordi de an- 



y) Epist. 107. 
z) Epist. 41. 
a) Epist. 31. 



t * 



*5 

saaé Mennes'riesielen for en Deel og en Udflydelseaf God/ siger 
Antonin x du hav-er glemt dette, at ethvert Menneskes Sicl er 
Gud og udflodt fra ham (b\ Jeg maa nu sporge enhver tæn- 
kende og ford'omfti Læser, hvad Lighed her er imellem Stoiker- 
ne og de Christne? Hver taler lur om sit. Begge sige, at 
Gud boer i Mennesket ; men de Christne tale om den. hellig Aand, 
som boer i det dydige Menneske ; og Stoikerne om den forauf. 
tige Siel, som boer i ethvert Menneske. 



Antonin taler om Menneskets Fbrening med Gud (c); derom 
raler ogsaa Skriften: altsaa skal Antonin have laant dette Udtryk 
af dé Chrisrnes Skriften Men efterseer man Antonin ; taler 
han om noget gandske andet, end de Christne, naar de tale 
om* Menneskets Forening med Gud^ " Han taler i det foregaaende 
om Poden* Han Viger, tit man-, i* Anledning af Tanken om 
Doden, skal "betragte, hvorledes og ved hvilken Deel af sig Men- 
nesket forenes med Gud; og hvorledes denne Deel af Mennesket 
maå være beskaffen-, naar den vandrer derhen? nemlig til Gud* 
* Antonin troede, som de andre Stoikere, -at Menneskesielea 
var en Deel af Gud, og, at den, op lost fra Legemet, igien 
gik tijbage til <3ud , og blev forenet med ham* Da Stoikerne 
troede, ét Guddommen var en ild%gtig Natur* og, at Menn* 
slcesielen , *om en Deel af Guil, folgeligcn ogaa maatte være af en 
ildagtig Natur; vare de fleste af den Mening, at Stelen* 
naar den forlod Legemet, gik tilbage til Gad, hvorfn} dfn var 
kommen-, og igien blev forenet med Gud. Derfor siger ogsaa 

b) Antonin Vih, %% $ # - a6. 
•c) Antonin UK *; $.13. 
Vid. Sti. Ar. V Dttl, 1 HtfUt TlOjr, t) 



V 



Epictet, hvor han taler om Doden: hvor gaaer du hen? ikke 
til noget Ondt, men derhen, hyorfra du haver din Oprindelse, 
til de venskabelige og beslægtede Elementer* Ilden, som er i, 
dig, gaaer tilbage til Ilden, lorden til lorden, Luften til Luf- 
ten og Vandet til Vandet ((f). Den Talemaade, at forenes med 
Gud, haver saaledes i det stoiske Sprog en gandske anden Bemær- 
kelse, end i det Christelige. Jeg seer ikke engang, hvorledes 
Stoikerne skulde kunne paa nogen anden Maade udtrykke deres 
Mening om Sielens Tilstand efter Legemets Dod, end med det 
Udtryk, som Antonin her broger, at Sielen forenes med Gud/ 

Antonin taler om den Sverste Stad (*6\te % ivur&Tv) M 
og Paulus taler om det Jerusalem,* som er oven til fø uvu 
hfa*a\tifju): folgeligen maa Antonin htve læst Paulus. Ingen 
Slutning kan vel være uslere, end denne. Havde Antovin end 
læst Paulus; havde han vist ikke forstaaet ham paa dette Sted: 
thi her er han ikke saa gandske let at forstaae. Antonin kunde 
ikke forstaae andet derved, end det hoitliggende Jerusalem; i 
hvilken Mening Historieskriveren ^fostphus ogsaa kalder denne 
Stad $ hm **fij* Men Paulus forstod noget andet derved. Ved 
dette Udtryk betegnede han den Christne Kirke. I eir gand- 
ske anden Mening staaer Ordet, den dvertte Stad, eller, som 
det bedre kunde oversættes hos Antonin , den ældste Stad, saa- 
ledes som han paa et andet Sted kalder den (/)♦ Ved dette Ud- 
tryk forstaaer Antonin det Hele> Aiverdencn, hvilken indbefat- 

d) Eficttti Dissert. lit. 3« cap. 13, 

O ''*• 3* §• *!• 
i) Ub. o. §. 16. , 



*7 



ter alle andre Stater i sig« Derfor siger han paa anforte Sted: 
njan bor undersoge, hvad Værd enhver Ting haver baade i Hen- 
syn til det Hele og til Mennesket, som det« der er Borger i 
den ældste Star, i hvilken de ovrige Stater ere som Huse. . 
Paa et andet Sted kalder han Verden den store Stat (g); og paa. 
dette Sted seer man ogsaa tydeligen af Sammenhængen, at han 
„ved. dette Udtryk ikke forstaaer andet end Verden* Det er al- 
mindeligt hos de- nyere Stoikere, at .de kalde Vefden en Stat. 
Mennesket er, siger Epktet> en Deel af Staten, vel af den for- 
nemmeste Stat, som bestaaer.af Guder og Mennesker; derefter ' 
ogsaa af den Star, som næst efter kaldes saaledes, og er en liden 
Efterligning af den hele Stat (h\ Hvad Epictet kalder den for- 
nemmeste Stat, det er det samme > som. Antonin kalder den 
overs te eller den ældste Stat, nemlig, Alverdenen; hvilken* 
efter Epictets Sigende, bestaaer a( Mennesker paa Jorden og Guder 
paa Himmelen, det er af Srierner; hvilke Stoikerne kaldte saa« 
ledes , ikke fordi de ansaae dem for Guder, men fordi de 
troede, at en Deel af Guddommen var i dem; altsaa i samme 
Mening, som de kaldte Menneskesielen Gud, I en mere indskræn- 
ket Bemærkelse bruger Seneta dette Ord, naar han siger: er det 
skammeligt, at skade Fædrelandet; er det ngsaa skammeligt, 
at skade Borgeren; thi han er en Deel af Fædrelandet. Delene 
ere hellige, naar det Hele er ærværdigt. Derfor er det ogsaa 
skammeligt at skade Mennesket; thi, han er din Medborger i 
den storre Stat (i> Man kan ikke tvivle paa, at han jo ved 

g) B*. i*. $. 3^ « 

h) Eficttsi Dissert. Uh *• cf. 5. $. %6> 

i) State* de Ira. UK 3. **f* 31. J • . , 

D* 



*8 

denne sforre Stat forstaaer den héie beboede Verden. I denne 
Stat ere alle Mennesker Medborgere 7 ; det er altsaa, efter haits 
Mening, skammeligt > at det ene Menneske vil skade det andet, 
om de end henhore til forskiellige af de mindre borgerlige Stater« 
Hvad Lighed haver nu Antomns overste eller ældste Stat med 
Pauli overste Jerusalem? 



~ Jeg vi! endnu ånfore et Sted af Seneca, hvoraf man vil 
bevise > at de nyere Stoikere nodvendigen maae have læst de 
Christnes hellige Boger* Seneca siger: dersom du efterligner 
Gud > saa ver velgiorende > endog mod de Utaknemmelige ; thi * 
Solen gaaer ogsaa op for de Onde> og Havene ere til Tieneste 
for Soro vere k {*). Dette mener man skal være Iaant af Chrisri Ord;" 
Gud lader sin Sol opgaae over Onde og Gode; han lader regne 
over Retfærdige og Uretfærdige. Men deels er det ikkun dec 
forste i denne Sentents, som ligner Chrisri Ord; deels kunde 
han vel) uden at have læst Skriften > sige en Sandhed > som han 
hver Dag saae med egne Oine* 

Jeg kunde endnu anfore nogle faa Exempler af samme Værd; 
men jeg haver med de anforte vel nok trættet baade Læseren 
med at læse dem; og mig selv med at giendrive dem* Jeg 
havde ikke anfort dem, naar jeg ikke havde frygtet for at blive 
anseet for partisk ved at fortie dem; thi> om det end kunde 
bevises > at Stoikerne havde læst de Christnes Boger > og laant 
visse Udtryk af dem, fulgde deraf dog ikke, at de ogsaa hav- 
de laant deres Lærdomme« Det sidste er tigesaa ubeviisligt tom 

k) De UuifiHii lib. 4, c*p. &ff« 



I 



det férfcte. % Saadanne Beviser , som cre tagne af Lighed i Ud- 
tryk > ja, endog af Lighed i Lære, ere meget svage. Skulde 
saadanne Argumenter bevise noget; kunde man med samme 
Grund sige , at Paulus havde læse Ptato ; da han lærer det sam- 
me> . som Paulus* at* man bor adlyde Gud meer end Menne- 
skerne (/)» Man vil her sige , at Ptutus ikke behovede at Jære 
saadant ^f en Platan men hvad de nyere Stoikere lærde, behov e- 
de de hverken at lære af de Christnc, ikke heller have de lært 
det af dem. Dette er> hvad jeg nu vil fSge at bevise. 



For. at sætte åwz i et fuldkomment Lys, vilde Arbeidec 
meget lettes, naar man havde de ældre Stoikeres Skrifter; men 
disse ere, desto værre, gandske tabte for os* Ikkun faa en- - 
Itelte Stykker eller Lærdomme af dem finder man hos andre Skri- 
benter af andre Sccter> en Cicero, Ptutarth* Diogsnes Laertiut, 
og nogle andre , • eller og hos de nyere Stoikere. Hvad de æl~ 
dre Stoikere > Zeno, Chrysippus, Ckantåer, Panatius, /W 
Sidenius > Antipater, og flere have skrevet, have vi nu ikke 
mere* For at bevise , at de nyere Stoikere ikke have laant no 
«t af de Christne, raaa jeg derfor vælge forskiellige Veie. Jeg 
vil korteligen giennemgaae deres Lære om Gud, Verdens Skabelse, 
Forsynet, Mennesket og deres vigtigste Lærdomme i Moralen^ 
hvorved Læseren tillige faaer en kort Udsigt over den stoiske Phi- 
losophie. Jeg vil ved at vise, hvad de nyere Stoikere have lærr, 
sammenligne det, deek med de Fragmenter, som man end- 
nu haver af de Gamle; deels med andre Philosopher, som le- 
vede for Christa Tid. Jeg vil vise, at de have lært adskilligt, 

1) i* Apologi* $Krmt.'t*fr 364* BUt. fUim* 



3© 

som de Christne ikke have, og adskilligt, som strider mod de 
Christnes Lære. 

De nyere Stoikeres Lære om Gud* 

De nyere Stoikere havde adskillige Meninger om Gud, 
som de Christne ikke have> og, som gandske stride mod, de 
Christnes Lære: Saaledes statuerede Stoikerne tvende Principer 
til alle Ting, nemlig det virkende og det lidende. Det lidende var Mate« 
rien; det virkende var i Materien; og dette kaldte de Fornuften og 
Gud. Dette var de gamle Stoikeres Lære, som man seer af Dio- 
genes Lacrtius (m)j.og den samme Lære finder man ogsaa hos de 
nyere. Seneta siger, at alle Ting bestaae af Aarsag og Materie. 
Aarsagen kalder han Fornuften, som danner Materien; og i det 
fdlgende siger han, at alle Ting bestaae af Materie og af Gud («). , 
Denne Lære er ubekiendt for de Christne. 

Hvad Gudommens Natur angaaer, troede Stoikerne, blandt 
hvilke Posidonius, at Gud var en fornuftig Aa^d og af Ildens 
Natur (o). Denne Mening om Guddommen havde alle, baade de 
.ældre "og nyere Stoikere. Hos dem alle var Gud en fiin ætherisk 
Ild Qø). Men denne Meening om Gud havde de dog ikke af de 
Christne* 

Stoikerne ansaae ogsaa Gud for at være Verdens almindelige 
Siel, hvilken igiennemtrængde , opholdt og bestyrede alle Ting, 

id) in vita Zinopis. UK 7. ftfg* 519. Edit. Suphopi. 
n) Eplst 65* 

O) Stobti Eclogét phjsica tap. i. 

P) Dhgtwes Laert'ws. lib. 7. Segm, 148« 138, 139. 






3i 

j 

Gud var det samme i Verden , som Sielen i Legemet ; og Mate- 
rien eller Verden var det samme for Gud, som Legemet er for 
Sielen (?)• Gud og Materie ijdgiorde hos dem det Hele , lige- 
som Siel og Legeme forenede udgiore et heelt Menneske. Der- 
for siger Antotiiu: betragt stedse Verden som et Dyr, der be- 
staaer af een Substants og een Siel (r). Denne Lære kiendte de 
Chrisrnc ikke heller; . 

Vi see af disse anforte trende. Dogmer, som ere tilfælles 
baade for de nyere og ældre Stoikere, at, om hine end havde 
læst de Chrisrnes Skrifter, de dog ikke have bekymret sig meget 
om deres Lærdomme, men ere gaaene deres egen Gang, og have 
fulgt deres egen Maade at philosophere paa. Men, som de i 
deres Lære om Guddommen havde Meninger forskieilige fra de 
Christnes, saa havde^de og mange sunde Begreber om Gud, som 
gandske stemme overeens med de Christnes Lære; men havde de 
derfor % disse sundere Begreber af de Christnes Skrifter? Dette 
ville vi undersoge* • 

» 

De nyere Stoikere antage ikkun en eneste Gud/ De tale 
vel om Gud ligesaa ofte i Flertallet, som i Enkcltallet. Men enten 
er dette kun en Folge af deri almindelige Talebrug x -hvilken de 
ikke vilde forlade; eller de frygtede for, ved at tale bcstandigen 
om Gud i Enkeltallet, at stode den Eenfoldige, som antog flere 
Guder* - Maaskee de frygtede endog for at forsee sig mod Starens 
Love> og at paadrage sig den Mistanke, at de forkastede Statens 
Guder. . Meny hvad Aarsagen end haver varet, " hvorfor de saa 

q) StuecaEpist. 65. 

É t 



■ 



3» 

• » 

ofre talede om Gud i Flertallet ; er det dog upaatvivleligt« at 
de ikkun anrogc een eneste Gud. Antonin siger' udtrykkelige©: 
af alle Ting er der ikkun een Verden, og een Gud i alle 
Ting (/). Men, er denne Lære da laant af de Christne? - Den 
som er lidet bekiendt med Stoikernes Philosophie, tnaa vide, 
at ogsaa deres Formand Ztno lærde det samme , og han kiendte 
ikke de Christnes Skrifter. Diogenes Laertius siger: han haver 

» 

lært, at der var een Gud, at han var Siel&n og Skiæbnen og 
Jupiter og blev benævnet med mange andre Navne (f). Stoikerne 
antoge vel ogsaa Dæmoner; men, disse vare ligesaa lidet Guder, 
som de Christnes Engle, De vare, efter ommældte Diogenes's 
Sigende, Væsener, som havde en Medfdlelsc for Menneskerne, 
og Tilsyn med de menneskelige Ting («), og dette var de gamle 
Stoikeres Lære; de havde altsaa ikke faaet den af de Christne. 

Som Stoikerne antoge een eneste Gud , saa tillagde de ham 
og alle de samme guddommelige Egenskaber, som de Ckristne. 
De lærde, at Gud er evig; og dette var de gamle Stoikeres Lære« 
Baade Zeno, Cleanthes, Chrysippus og Posidonius lærde, at Gud var 
evig, og et udodeligt Væsen (*). De lærde, at Gud var allestedsnær- 
værende« . Sentea siger: hvorhen du vender dig, vil du see 
Gud. Intet er tomt for ham; han opfylder sin Gterning (y). Det 

m 

4 Vtb. 7. $. 9. 

'* vit * Ztnonis lib. 7. fag. 510. Edit. Stephami. 

u) loc, cit. fag. 530. 

a) Diogtuu Laertius hc. cit. fag, 519. 537 Edit. Sttptwd. 

y) di itntficiis lib. 4, tap. $♦ 



• ■ r 

33 

m 

samme lærer Antonin: et Instrument, et Jernre dskab, ethvert 
Redskab er godt beskaffent, siger han, naar det gtør det, hvor- 
til det er dannet ; endskiont den , som dannede det , er der 
fraværende. Men, inden i de Ting, som Naturen indeholder, 
er og vedbliver den Kfaft, som haver dannet dem (s). Den- 
ne ,Lære om Guds Allestedsnærværelse er langtfra ikke lært af 
de Christne; den er en nodvendig Folgc af denne Stoikernes 
eiendommelige Lære, om hvilken ovenfor er talet, at Guddom- 
men: er et ætherisk ildagtigt Væsen, som udbreder sig over, og 
giennemtrænger alle Ting; hvorom Antonin siger; ikke allen« 
bor din "Aande stemme overeens med den Luft,, som omgiver 
dig, men, din Siel bor ogsaa stemme overeens med det forstan- 
dige Væsen, som omgiver alle Ting. Thi den forstandige Kraft 
er allevegne udgydet, og giennemvandrer de Ting, som kunne 
drage den til sig; ikke mindre end den luftige Kraft, hviken 
gienemvandrede Ting,, som kunne indaarides (o). Der er vel 
ingen, som vil ansee disse Forestillinger om Gads Allestedsnær- 
værelse for christelige. 



De ovrige stoiske Lærdomme om Gud* Alvidenhed, Al- 
magt, Viisdom, Godhed, Retfærdighed findes allevegne og saa 
ofte hos de nyere Stoikere, at jeg anseer det som unodvendigt 
at anfore de Steder, hvor de findes. Disse hoie Tanker om 
Guddommen have Stoikerne vist ikke forst faaet af de Christne. 
Deres Formand Zeno havde allerede saadanne hoie Takker om 

2) hK 6. $, 40. 
•> ?il- 8. $♦ 57» 

VU Sti, Skr. KDe«/, lH*ft,, U07. E 



34 

Guddommen. Gud, siger han, 'er et udødeligt Væsen, som er 
fornuftigt, fuldkomment, forstandigt i sin Salighed, som ikke 
kan modtage nog^t ondt, som sorger for Verden og de Ting, 
som ere i Verden, og haver dog ikke nogen menneskelig Skik- 
kelse (b). Men, det var ikke aliene Zeno; alle gode Philosopher, 
som levede for Christi Tid , have erkiendt Guddommens uendelige 
Fuldkommenheder. Allerede Thales, Statnmefaderen for den 
Joniske Sect, lærde, efter Cicero 9 s Vidnesbyrd, at Menneskerne 
burde troe, at Guderne saac alle Ting, og, at alle Ting vare ful- 
de af Guderne (r). Plato taler ogsaa meget rigtigen om det hoie- 
ste Væsen* Han lærer, at Gud er paa ingen Maade uretfærdig; 
at han er den allerretfærdigste, og, at ingen er Gud ligere, end 
et retfærdigt Menneske (tf). Han siger: det var ugudeligt' at ville 
troe , Gud var Aarsag til noget Ondt , da han cif . god. Han 
lærer, at Gud er uforanderlig, paa den Grund, at, dersom 
han skulde forandres, det da enten maatte skee af en anden, 
elicr af ham selv. Det forste, siger han, er ikke mueligf, 
thi ingen forandrer det, som er fuldkomment og godt; det sid- 
ste kan ikke heller skee, thi skulde Gud forandre sig selv, vilde 
han derved'enten blive bedre eller værre. Det forste kan Gud 
ikke blive, og det sidste kan han ikke ville (i). Han pa&staaer, 
at det allen« kan tilkomme Gu4 at kaldes viis (/). Han lærer, 



f 
/ 



b) Diogencs Laertius in vita Zenonis. lib. 7. fag. 527, Edit. Stepkan}. 

c) Gie. de Ugilus lih M % 9 Stc*. 2 tf. 

d) in Theateto. fag. 129. Edit. FicinL 

e) dt republica lib. 2. pag. 606. 

f) in Phtdrc.'png, ia. 4^ 



35 

at Gud veed, seer og horer alle Ting, og at intet kan und« 
flye ham, som fornemmes enten med Sandserne eller med For- 
sranden (g)» Saaledes have Philosopherne tænkt om Gud, forend 
der vare Christne til; hvorfor skulde Stoikerne da just have faaet 
saadanne Begreber af de Christne? Kunde de ikke ose disse Sand- 
heder af den samme Kilde, som Plato og andre, nemlig af 
Fornuften? 

De nyere ^Stoikeres Lære om Verdens Skabelse* 

I de nyere Stoikeres Lære om Verdens Skabelse findes der 
nogle Meninger , som de Christne ikke have, og som folgeligen 
ikke ere laante af dem, og nogle, som de -have tilfælles med 
de Christne* 

Til de forste henhorer den Meniiig, at VerderT er skabt 
eller dannet af en evig Materie« Af denne Mening vare alle He- 
denskabers Vise; samme Mening havde Stoikerne. Derfor siger 
Antovin: noget bliver ikke til af intet, ligesom det ikke heller 
bliver til intet (A). Denne Lære strider gandske mod de Christ- 
ne* Lære« 

9 

Stoikerne paastode, at der var Ondt, nemlig physisk 

4 

Ondt i Verden > som Gud selv ikke kunde forhindre. Dette ha« 
-ver Antonin lært: Gud, siger han, haver, nemlig i Henseende 
til de onde Ting i Verden, hverken uden eller med Vidende 



g) itltgihut Hk xo po%. 955. 
h) Hk 4* §. 4. 



Ea 






3« 

j- w 

* t 

begaaet en Skiodesloshed, da han ikke kan forebygge eller, rette 
disse Ting (i). Grunden til denne Mening laae i den oven- 
anførte Lære, at Gud haver dannet Verden af en evig Materie, 
hvilken Gud aitsaa ikke havde frembragt. Heraf fulgde, at Gud 
maårte benytte sig af Materien, som den var, med alle dens 
Mangler og Ufuldkommenheder. Derfor ligner Seneca Gud med 
en Kunstner, af hvilken mange Ting maae slet dannes; ikke 
fordi Kunsten har forladt ham,' men, fordi det, hvorpaa han 
over sin Kunst, ofte er ulydigt mod Kunsten (£). ; Men disse 
Meninger antoge de Christne ikke. 

Derimod vare Stoikerne i andre Meninger gandske overeens- 
stemmende med de Christnes Lære* De lærde, at Gad havde 
skabt, eller indrettet Verden, som den er* Men denne Lære 
havde de ikke af de Christne, men af deres Formand Zenox 
hvilket man seer af flere Steder hos Diogenes Laertius (J). 

De lærde, at Verden «er indrettet med Viisdom og God- 
hed* Antontn siger: enten *r Verden indrettet . med Orden, eller 
den er en sammenblandet Masse* Vel ere i den mange Ting 
sammendyngede; men dog er der Orden m\ Seneca siger:, hvad 
Aarsag havde Gud til at danne Verden? Han er god. t Den 
Gode kan ikke hade noget Godt* Han dannede derfor den bedste 

i> «*. 2. $. 1 1. 

k) Natura!. Quast. in Præfat. 

1) in vita Ztnonis Uh. 7.\p*g. 519. jao, 528. Etø. Stephan. 



Verden, aaavidt den kunde blive det n). Det sidste Udtryk 
sigter til den ovenfor anfSrte stoiske Lære , at Verden er' skabt 
af en evig Materie; og, at Gud derfor ikke kunde skabe Ver- 
den bedre, end Materien tillod der, af hvilken han dannede den. 
Denne Lære, at Verden er skabt med Viisdom og Godhed, have 

* 

de nyere Stoikere ikke af de Christne. Den er aeldrc end Chri- 
stendommen« Efter Cicero'* Beretning haver Zeno jært, at Gud- 
dommen var fornem meligen beskæftiget med disse tre Ting : forst, 
at Verden kunde være beqvem til at vedblive;" for det andet, 
at den ikke skulde mangle noget; og for det tredie, at der i 
den kunde være den fuldkomneste Skionhed. (o), 

4 

Endeligen lærde Stoikerne, at Jorden skiilde engang forgaae 
ved Vand og Ild. N Dette see vi af Seneca's Tr osteskrivelse til 
Mareia> og af flere Steder hos denne Philosoph (jp), at Verden 
engang skal forgaae ved Vand; dfet lærer Skriften ikke: og» . 
at den skal fbqjaae ved Ild, det Jærde de ældre Stoikere ogsaa, 
baade Ckrysippus og CUanthes efter PtutarcVs Vidnesbyrd (q). Fol- 
geligen havde xfe nyere Stoikere ikke heller denne Lære af de Christne* * 
Desuden var, som man -seer af Cicero (r), denne Lære gængs 

'I X / 

o) dt nat. Df or. tib. 2+ Sect. 5^. JEdit. l^mbhK 

m 

p) Consehtio ad Marciam tap, 26. NaturaJ. Qtutst. lib, 3, tap. 2 g. uq m 

q) dt Stoicorum Rtpupiantiis p*g* 105 1 Advtrsus Stokos fag, 1075. Edit. 
Lut et. Paris. * 

r) dt 'Såt, deørum UK 2. Stct, 118« Edit Lambini. 



* 



38 

hos adskillige andre Philosopher; og i mide Historisk -philoso-- 
phiske Undersogelser over de ældste Folkeslægters religiose og philosa- 
pbUke Meninger haver jeg beviist , at denne "Mening om Verdens 
Undergang ved Ild var almindelig baade hos de gamle Perser, ' Chal« 
dæere og Indianere (/). 

De nyere Stoikeres Lære om Forsynet, 

Stoikerne have ogsaa her en Lære, som de Christne ikke 
have, nemlig Læren om Skiæbnen* 

Denne Lære havde Ztno forplantet til ChrysippUf* Posido*- 
niufi og flere inddl.de nyere Stoikere (£), hvilke alle antoge den. 
' Hvadsomhelst der moder dig, siger Aatonin y det er fra Evig- 
hed forud beredet dig. Baade din Tilværelse, og hvad der 
hændes dig, er fra Evighed indflettet i Aarsagernes Kiæde («); 
men til denne Kiæde af Aarsager var Gud, efter Seneca's Lære. 
den forste Aarsag, og af den vare alle de andre afhængige (*), 
Efter hans Lære gaae nu alle Ting efter en vis og evig Lov, 

Den ene Aarsag hænger af den anden. Tingenes lange Række 

< 

slæber alle offentlige og pivate Sager efter sig. Engang er det 
fastsar, hvad enten vi skulle have Glæde elier Bedrovelse. Han 
lærer, at disse Skiæbner ere uforanderlige-; at Gud vel haver be- 
stemt Skiæbnen , men nu selv folger den ; at han engang har - 
befalet, men nu ogsaa selv adlyder y). Dette Udtryk , rigtigen 

s) p*g. 190, 3*8. 355' 

t) Diogenes Lnertiut Ub, 7. pag, 529. Edit St tf hani^ 

o) Ub m 10. $, 5* 

%) de éentficiis lib. 4. c»f. f. - 



39 

forklaret, haver intet urimeligt i sig* SenetcCs Mening kan ikke 
være nogen anden end denne: at Gud ikke haver besluttet arv 
det, end det, som er det viseste * og det bedste; hvoraf nod- 
* "vendigen folger, at han ikke kan forandre sine Beslutninger, da 
han alletider maa ville det viseste og det bedste. - Derom var 
Anfonin ogsaa overbeviist: derfor siger han, at i Henseende 
til de Ting, som ved det Heles Sammenhæng ere besluttede 
over den retskafne Mand, er han overbeviist, at de ere gode; 
thi det Lod, som er Enhver tildeclt, passer sig baade for det 
Hcte og gavner ham (s)., * 

Denne Lære om Skiæbnen, naar man kun vil forstaae den, 
strider vel ikke mod de Christnes Lære; men de Chrisrne 
have den dog ikke. Derimod tale Stoikerne, ligesom de Christ- 
ne, om et Forsyn, eller om Gud, som den, der bestyrer 
Verden og Tingenes Gang i Verden. Men i denne Lære afvige 
dog- de fleste fra de Christne. De fleste Stoikere antoge kun et 
almindeligt, og negrede et besonderligt Forsyn- Den alminde- 
ligste Mening vare denne, at Forsynet ikkun bekymrede sig om 
der Heles Vedligeholdelse; og at der vare mange Ting i Ver- 
den* med hvilke Forsynet havde intet' at giote. CUero siger f 
ar Stoikerne i Almindelighed ikke have troet, at Guds Forsyn 
vaagede over alle Ting (a). Og, paa et andet Sted siger han: 
de lærde vel, at Gud sorgede ikke iltene for den ho,h Menneske* 

y} åt Psåvidcntia tap, 5« x 

«) dt Nat. dtarum Ub„ 3, Stct. 93. 



40 

slægt i Almindelighed; men og for ethvert Menneske i Særde- 
leshed; dog paastode de tillige, at han ikkun bekymrede sig 
om det Store og Vigtige, men ikke om Smaating (*)♦ Seneca 
haver ikke heller gandske antaget et besonderligt Forsyn) som 
vaagede over enhver enkelt Deel rf det Hele. Man bor vide, 
siger han, at det er Gud, som regierer over Verden, som besty- 
r£r, alle Ting med sin Kraft, som beskytter den menneskelige 
Slægt , og undertiden sorger for enkelte Mennesker, {c). 

I denne Lære afvige Stoikerne gandske fra de Christnes 
Lære. Men, der gives andre af de nyere Stoikere, som antoge 
en besonderlig Forsorg; og skulde disse da ikke have faaet denne 
• sundere Lærdom af de Christne? Dette vil jeg korteligen undersoge. 
Baade Antonin og Epietet antoge et besonderligt Forsyn, som 
udstrakdc v sig over enhver enkelt Deel af det Hele, og over et- 
hvert enkelc Menneske i Særdeleshed* Antonin siger: ligesom 
man siger, at Æsculap (Lægen) har forordnet een at ride, eller 
at bruge koldt Bad; eller at gaae med bare Fodder; saaledes 
siges og dette, at Alnaturen (Gud) har forordnet een Sygdom 
eller Lemlæstelse, eller Tab, eller andet deslige. Det som 
hændes enhver, er ^nogenlunde anordnet saaledes for ham, som 
det var overeensstemmende med Skiæbnen. Han beskikkede ikke 
nogen dette, med mindre det var gavnligt for det Hele* Det 
som hændes dig, bor være dig kiært; fordi det er hændet dig, 
forordnet dig, og paa en vis Maade henhorer til dig, som 

b) hc. cit. lit. 2, Scct. 164. 167. 

c) Efist. 95, 



jrøgfet, der fra' Begyndelsen er besluttet over dig ved en Sammen? 

kiædning af langtbortliggende A årsager (tf). 

• * 

* — i » 

Det synts dog paa et andet Sted, som at Antonin ikke 
haver været fuldkommen fast i den Overbevjisning om et Forsyn, 
som udstrækker sig over ethvert enkeit Menneske især. Dersom 
Gud, siger han> haver sorget for mig, og for de Ting, soiji 
bor hændes mig, saa haver han sorget vel; thi det er ikke 
kt at fænke sig en. Gud uden Overlæg. Af hvad Aarsag skulde 
han tilskyndes at tilfoie mig noget Ondt? Thi hvad For deel 
vilde deraf tilflyde ham eller Almeenvæsenet, for hvilket han for> 
nemmcligen bærer Omsorg. Men haver han ikke sorget for mi£ 
især, saa haver han dog i Sandhed sorget for Almeenvæsenet; 
og hvad der hændes mig som en Folge deraf, bor jeg medtag* 
og være fornoiet med (e). 

« 

Men om Antonin end ér uvis og vaklende i denne Lære 
om Forsynet;. er jEpietet gandske bestemt i sin Mening om 
et' besynderligt Forsyn. Han lærer, ar Gud ikke forsommer 
endog de mindste Ting, og paa samme Stod siger han: intet 
Menneske er faderlost ; men Gud er den Fader, som sorger stedse 
for alle (/). Han lærer, *t Gud bestyrer alle Ting retrcjigen, 
at han ikke forsommer de menneskelige Ting; og at intet Onde 

d) Ub. $. §. 8* 

e) W*. 6. $. 44. 

f) Di s sen at. Uh. 3. cup. 34. 

* <» » 

Vil!. Sti. Sku V X>«/. I H*flt. 1807. F 



moder en god Mand, hvad enten han lever eller dfier^ij). Men 
fordi Antpnfay skiondt tvivlende, h&Ver varet meest tttboielig* 
at antage et besynderligt Forsyn, og fordi Epietet gznåskz be- 
stemt haver antaget samme; folger deraf , : at de have faaet denne 
* renére Læ^e af de Christne? Vel skal, pfter Diogemi Laertinr, 
Zeno have lært: at' Guds Forsyn bestyrede Verden og de Ting/ 
som erc i Verden (Å); men deraf tor jeg ikke drage den sikkre 
Slutning, -at han haver lært et Forsyn, søm udstratkde sig til 
mile enkelte Ting. Men andre af Hedenskabets Vise havde denne Lære 
for Christi Tid« Saaledes lærde Pythagoras , at forsynet bar 
Omsorg for Menneskerne, og at Skiæbnen bestyrede saavet alle 
Ting i som enhver Ting især (f). Ligeledes lærde Plato, at 
Fof synet vaager ikke aliene over de store og vigtige, men end- 
og over -Smaatingf ligesom store Ting i en Stat ikke kunns vel 
bestyres, naar de mindre Ting forsømmes (&)« Han lærer, st 
Forsynet bestyrer alle Ting til det Heles Vel; Og at det Hele 
ikke er for 09, men at enhver af os er for det Hele, da vi 
ere Dele af det Hele (/). Men om det end er sta , at de 
ældre Stoikere ikke have havt denne Lære om et besynderligt 
Forsyn; er det da ikke |nere rimeligt! at- de Nyere have faaet 
denne Lære" af Plato's Skrifter, end af de Christncs hellige Boger? 
Thi at de have læst hine, er upaat vi vlcligt ; tt de have læst 
disse, er uvise og nbeviisligt, 

g) hc. dk. UK j # t*fr *6. 

h) W." 7. p*g. 518. '&*** $t*pA**l< 

i) Diogems Létrriut lib. g # S$gm, %f é ~ 
k) * lighus lib. io. ftf. 956* Edit. Picini 4 
I) lo€. tit. t*g. 957; 



i 

i 
1 

< 



1 



V 



» 



43 

De nyere Stoikeres jUere om Mennesket 

Her .findes atter nogle Meninger, lom de Christne ikke 
have; og nogle, som stemme overeens med de Christaes Lær- 
domme. 

Be here ileke, hvad de Christne lære, at hole Menneske- 



slægten nedstiger fira een Stammefader* De lære yel, som de 
Christne , at aUe Mennesker ere beslægtede ; men i en gandske anden 
-Mening, end den, de Christne bruge dette Udtryk L De Christ- 
nc ansee alle Mensesker for beslægtede, fordi de alk ved Fod* 
selen nedstamme ftu den somme almindelige Fader* Stoikerne 
sige, at alle erfc beslægtede, fordi* Alles Siele ere Dele af <kn 
samme almindelige Verdens SieJL Derfor siger Antonin: du 
haver glemt, hvilket Slægtskab der er imellem enkelt Menneske 
og den hele Menneskeslægt; vel ikke Blods eller Fodsels« men 
Siels Fællesskab. Du haver ogsaa glemt dette, at ethvert Men- 
neskes Siel er Gud, og er udflocfr fra ham (»)• Derfor have 
Stpikerne ikke heller, som de Christne, grundet deres. Lære om 
Sagtmodighed mod vore Fornærmere paa den Lære, mx vi alle 
ere Brodre og Horn af den samme Stamfader; men paa den 
Mening om Alles Deelagtighed i den samme almindelige Verdens 
Siel. Denne Bevæggrund ril indbyrdes Sagtmodighed finde vi 
hos Antonin ; jeg kiehder* siger han, den Feilendes Natur, og 
veed , at han er' beslægtet med mig; om ikke i Henseende tit 
Fodselen, saa dog i Heseende til Stelen, den Deel, *0m ham 
tilligemed mig haver faapt af Quddommcn (n\ 

• - «0 /'*• **♦ f. atf. 

«) Hk X J. *. 



44 

Ommeldte Lære, tt Siden er en Deel af Guddomttien, og. 
en Udflydelse af den, er tilfælles for alle Stoikerne. Denne Lære 
finder man baade hos Seneca og Epietet. Den sidste siger ; du 
er et Stykke af Gud.- Du haver en Deel $f ham i dig; hvor- 
for erkiender du da ikke din hoie Herkomst? Hvorfor veed du 
ikke, hvorfra du er kommen (o)? Og, da Guddommen,- som ] 
ovenfor er viist, var efter Stoikernes Mening af en ildagtig 
Matur; flod deraf naturligviis den Lære, at Menneskesielen, 
som en Deel af Guddommen, ogsaa var af en ildagtig Natur. 
Af denne Mening var Ztno, som vi lære af Cicero (/?) ; og den- 
ne Mening vedligeholdt sig hos alle hans Tilhængere. Men disse 
Meninger om Menneskesielen og dens Natur eré saa lidet christe- * 
lige, at de endog stride tværtimod de Christnes Lære. 

Det samme gielder om Stoikernes Læfe om Sielens Udode- 
lighcd. Stoikerne troede ikke, at Sielen forgik. Det stred 
mod deres Lære, at Noget kunde blive til af intet, og at Noget 
kunde blive til intet. Men fordi de ikke troede, at Sielen 
forgik; der*f f diger ikke, at de troede, den var udodelig. De * 
ældre Stoikere troede, for storste Ddeh, et Liv efter derte. 
Efter Laetaniii Beretning skal deres Formand' Zeno have troet 
det (g); det samme troede Cleanthes (r); og nogle af de ældre Stoi- 
kere meende , at de Vises Siele aliene vare udodelige > men de 

*) Dissirtlt. lé. 2é W/. 8* 

p) Tuscul. Quxsr. Itb, i. Sect 9 19. Ediu LumbinK 

■«• 

q) Jt vit* btita lit, 7. €ap. 7. 

r) Dhgt9€s L§mi*$ /i* # 7, $øpn. 156., 157* 



45 

Tanksndjgfcs Siele ikke (r). Ogsaa blandt dem var Chrfripput {t\ 
De nyere Stoikere dexiipod . hestemde i dette Stykke intet med 
Vished. Deri vare de alle enige, at Sieien ikke forgik; men 
at den i det mindste > om den end ikke var udodelig, gik over 
til Verdens almindelige S i el, af hvilken den var en Deel, og 
forenede sig igien med den. Om den var udddelig eller ikke* 
derom yare de uvisse, AntovÅn siger : dersom du kommer ind i et an- 
det Liv, er endog der intet tomt for Gud; og dersom du sættes 
i en foleslos Tilstand, skal du ikke længere fængsles af Smerte 
og Ly$t, og ikke tiene dette Kar, hvilket er saameget riggere, 
som det, der tiener det, er ypperligere («)• Seneca yttrer den 
samme Uvished: enjep, siger han, udlades Sielen i ét bedre Liv; 
eller den blandes igien med sin^Natur, og vender tilbage vil det 
hUle (x)r Og paa et andet Sted siger han; enten fortærer 
Doden os, eller den udlader os. Udlade« vi; forestaaer. os 
noget Bedre, naar Byrden er aflagt. Fortæres vi; forestaa- 
er o$ intet; baade det Gode og det Onde er ophævet (y). 
Denne Uvished om Sielens Udødelighed var saaledes storre hos de 
nyere* end hos de ældre Stoikere* Denne Uvished kan de dog 
ikke have faaet ved at læse de Christnes Skrifter. 

Men, som Stoikerne i deres Lære om Mennesket have 
Meninger, ' som de Christne ikke have, og som stride mod 

i) Pluttrchur de pladth f kilos, lit. 4, €*f. 7, 
t) Ditgtues Laertiut hc. ciu 

y) Bfitt, a* 

J 



i 



I 

* 4 



VI 

» 
» 

ile Christaes Lære; have de, pat den miden Side, tvende 
Lærdomme^ som gandske stemme overøens med de Chrtstnes 
Lære. «■■•-..' 

Den forste Lærdom er denne, at Mennesket er skabt af 
Gud- Senna siger , at vi ere en Deel af Guds Gierning ; og 
at Mennesket ikke er et iflfærdigt Vcrk, som er giort uden 
Overlæg (z). Og paa et andet Sted siger han: alle Mennesker, 
naar man gaaer tilbage til deres forste Oprindelse , ere af Gud (a). 
I dette Stykke tænkde Stoikerne sundere end mange andre af de 
gamrc Philosopher ; fornemmeligen de, som bekiendte sig til Demo* 
triVs Skole. Men. havde de nyere Stoikere derfor denne sun-. 
dere Lære af de Christne? Af Diogenes f Laertius seer man, at 
deres Formand Zeno haver lært det samme. Efter hapi haver 
Zeno lært, at Gud haver dannet det Hele, og at han er alle 
Tings Fader (6). Men liavcr Gud dannet det Hele, og et alle 

* • » * - 

Tings Fader; iqaa Gud, efter lians Lære, ogsaa liave dan- 

• ■ 

net Menneskerne* Cicero, som levede for Christl Tid, og 
altsaa allene kan tale om de ældre Stoikere , siger om dem , at 
fle havelært, at Menneskerne vare dannede af Gud af fc Jord; 
og at hverken Lemmernes Skikkelse og Sted paa Legemet, eller 
Stelens Evner kunde saaledes 'dannes af en Hændelse (f). Det er 
altsaa u paa tvivle ligt, at Stoikerne havde denne Lære Isenge forend 
de kiendte de Christne* 

* > 

z) di Itneficiis 4it 6 A csf. 33, 

i>) in vita Ztnonis iib* 7, -føg. %%%+ & 

41J de Nat Dtorum m. a* J«& 140* 153. 154. t 










47 

» 

Det ramme gielder "om den anden Laerdom. De lærde 
nemlig,, .ligesom de Christne, at Mennesket bestaaer af tvende 
væsentlige Bele, af Siel og Legeme. Jeg bestaaer, siger Anto~ 
%in f af en aarsagende Kraft og en material Sitbstants (d). Ved 
denne Lære adskilde Stoikerne sig fra adskillige; andre Fhilosbpher, 
hvilke tillagde Mennesketito Siele, en. fornuftig og en sandselig 
Siel ; ' og af denne Mening synes endog Plat o at . have været« 
Men hvorledes beviser man, at Stoikerne have faaet denne 
sandere . I^æcdom af de Christne? Degne Mening finder man jq 
endog bés de raae Mennesker. Den er ikke aliene ældre end 
Christendommen; den er ældre end Philosophkn. Pet er forse 
ved Philosophiens Grublerier, at nogle ere faldne paa den Tanke, 
at -Mennesket haver to; og andre, at det haver tre Siele. An- 
tonin taler vel et andet Sted om tre Dele, hvoraf Mennesket be- 
staaer, nemlig Legeme » Aand og Sic\ .(*); inen lader man 
Antonin forklare sig selv; seer man med Vished y at tmx 
Jivcrken haver - antaget mcer end een Siel; ikke heller haver, 
som nogle mene, taget denne Lære af Paulus* som ogsaa jtaler om 
Legem, Siel og Aand; thi Antonin og Paulus forstaae ved det 
Udtryk Aand gandske forskiellige Ting, Ved Aand forstaaer 
Antonin Menneskets Aande eller den Kraft , ved hvilken Menne- 
sket og Dyret aande. Dette seer man tydeligen paa et andet 
Sted, hvor han forklaret sig saaledes: det som jtg er, bestaaer 
af Kiod, og af et aandeligt og et herskende Væsen. Foragt den- 
ne Uiie Kiodmasse, som om du hu skulde, doe. Den bestaaer 



e) lit, i». }. 3. 



48 

af Blod bg Been, og et vævet Net af Sener , Aarer og Pulsaarer. 
Betragt ogsaa Aanden, hvad den er; en Luft er den; . og altid 
er den ikke den samme , . men hver Time udaandes og indaan- 
des den igien. Den tredie Deel er den herskende. Tab derfor 
ikke Fornuften (f). Ved den herskende Deel af Mennesket forstaaer 
han den fornuftige Siel; under hvilken Benævnelse Stelen ofte fore- 
kommer hos denne Philosoph. Og, at han ved Aand forstaaer Menne- 
skets Aande, ved hvilken Livet vedligeholdes, det siger han jydcli- 
gen; hvorfor Ordet maaskee bedre kunde oversattes ved Livskraft« 
Man haver altsaa ogsaa her ladet sig bedrage af Lyden, mar 
man troer, at Antonin haver faaet en ny Lære af de Christiiea 
Skrifter« Antonin bruger vel et Ord, som Paulus haver; men 
Meningen er langtfra ikke den samme. % . 

Jeg haver saaledes giennemgaaet de vigtigste Lærdomme i 
de nyere Stoikeres speculative Philosophie r og,, som jeg haaber, 
tilstrækkeligen viist, hvor liden Grund man haver at formode, 
at de skulle have kant noget, endog en eneste Mening, af de Christ- 
nes Skrifter. Jeg henvender mig nu til deres moralske Philoso- 
-phie. Her er det, hvor man fornemmcligen troer, at de nyere 
Stoikere have benyttet sig af de Christnes Skrifter. Og her er 
det just,' hvor man allermindst skulde troe, at Stoikerne have 
benyttet sig af dera # Thi, er det unegteligt, at de Christnes 
Aabenbaring, hvad Pligterne angaaer, ikke lærer, eller kan 
lære andet, end hvad en sund, oplyst Fornuft kan lære; 
finder jeg ingen Grund, hvorfor de nyere Stoikere, som uneg- 

O Ub. 2. $. 2> 






49 •• 

fe/igen vare tænkende Mænd, skulde tage deres Tilflugt til de 

Christnes Skrifter* Have .de i deres speculative Philosophie ikke 

iaant noget af de Christne, da have de vel mindre giort det i 

den moralske. For at bevise dette, vil jeg visc 3 at de nyere 

Stoikere antoge Lærdomme i Moralen , som gandske stride mod 

de Chris tn es; at de have Grundlærdomme i Moralen, som ikke 

findes i de Christnes Skrifter, skiondt de, rigtigen forstaaedej ikke 

stride imod dem; at de vare forskiellige fra de Christne i Hen- 

seende til Moralens Grundprinciper; og endeligen vil jeg vise, 

ar deres skionneste Lærdomme i Moralen ikke ere andre, end $aa- 

<danne-, som andre PhiJosopher have lært for dem/ 



1 de nyere Stoikeres Moral gives der adskillige Lærdomme, 
som gandske stride mod de Christnes Lære. Saaledes lærde de, 
at Mennesket af Naturen er godt, og bringer intet medfodt Onde- 
med sig ind i Verden: hvilket gandske strider imod de Christnes 

Lære om Arvesynden, Du tager Feil, siger Scneca, naar du. troer, 

■ » 

at Lasterne fode s med os; de ere os indgydede. Katuren for- 
ener 4>s ikke med nogen Last. Den haver fodt os ufordærvede 
og frie (g). Det synes vel* at Seneta modsiger sig selv, naar 
han siger paa et andet Sted: Daaren haver alk Laster; men 
han er ikke af Naturen tilboieiig til alle. Een er tilboielig til 
Gierrighed, en anden til Overdaadighed, og en anden til Kaad- 
hed (ti). Det samme siger J»an paa et andet Sted: Naturen driver 
Een til Gierrighed; en anden er hengiven til Vellyst, cg en 

3> Efist. 94. 

h) di btntfeih. lib. 4, <Af. 260 
VU. Sti. 5kr. y D«/, / Htftt. 1*07. G 



, 50 

anden til Viitt; eller, otti han endnu ikke er hengiven dertil, 
er han dog saalede9 dannet > at hans Characteer forer ham dertil (fy 
Samme Mening yttrer Antoninx Overvei, siger han, at éu ogsaa 
selv begaaer mange Forseelser > og ligner deri andre. Og ^ af* 
holder du dig fra nogle Forseelser; haver da dog en naturlig 
Tilboilighed til at begaae dem (k): , Det synes heraf* at Stoiker- 
ne baade modsige sig selv, og at de ville helde til de Christ- 
nes Lære; men ingen af Delene* Naar de lære, at Mennesket 
fodes ufordærvet; tænke de aliene paa Menneskets fornuftige 
Siel: da den, efter deres Lære, var én Deel af Guddommen; 
kunde de naturligviis ikke antage noget moralsk Ondt ved den. 
Den naturlige Tilboielighed til Ondt, som de antage hos Menne- 
sket, havde al lene sin Grund i Legemet« Men saadan med- 
fodt Tilboielighed til Last var endnu ikke Last selv; den var 
vkun et Anlæg til Last. Denne Lære strider altsaa gandske mod 
de Christnes, hvilke paastaae* at barfde Siel og Legeme ere af 
Hamren fordærvede« 



* Stoikerne lærde, at Menneskerne synde aliene af urigtige 
Meninger om det Gode og det Ond?, af Uvidenhed og imod 
deres Villie. Men denne Mening tilstaae de christelige Moralister 
ikke; og delte var dog Antonin} Lære: Siig om Morgenen til 
dig selv> siger han, )tg vil maaskce træffe paa et næseviist, utak- 
nemmeligt , spottende , svigefuldt , misundeligt , uselskabeligt 
Menneske« Alle disse Feil have de faaet ved Uvidenhed om det 



-I 



i) /•*. tit. eap. af, 
*) lib, il. $, jJV 



* « 



Goåe og det Onde (/). Og paa et andet Sted siger han: Om 
Menneskerne handle ret* bar du ikke være fortrydelig derover; 
og handle de ikke rer, saa handle de aabenbarHgen imod deres 
Villit og Vidende (m). Jeg kunde endnu , om det var n od- 
vendigt, anfore flere Beviser for denne Mening. baade af Seneca 
og . EpicUt. Men jeg kan ikke anfore een eneste chrkrelig Mo- 
ralist, som antager den, t det mindste ikke uden mange Und- 
tageiser og noiagtige Bestemmelser. Den synes ikke heller ?t 
kunne bestaae med daglig Erfaring. 

• 

Stoikerne lære, at Kilden til Dyden er i Mennesket selv« 
Antanin siger: Skue ind i. dig selv. Inden i dig er Kilden til 
det Gpde; og den kan altid fremqvælde, dersom du altid gra- 
ver (n). Seneea lærer det samme. Det er let, siger han, at 
giore Tilhorerne begierlige efter det, som er ret; thi Naturen 
haver nedlagt >øs aVle en Grundvold og en Sæd tU D/de«. Vi 
ere alle fodre til *it dette Naar' een sætter os i Bevægelse ; væk- 
kes de gode Egenskaber i Sielen, hvilke vare ligesom ned- 
dyssede (o). Paa et andet Sted siger han: En guddommelig 
Sæd (den fornuftige Sid) er udbredt i de menneskelige Legemer« 
Dersom en god Dyrker modtager den, udspirer den tig sin Op- 
rindelse;, men faaer dea en slet Dyrker? bliver den som en 
ufrugtbar og moset Jord., der frembringer Skarn i Steden før 

1) Uh. a. g. I. 

») M m IL. $♦ I«. 

o) tib. 7, j, 59. 
«) Epist. tog« 

G * 






5* 

Frugter (p). Denne Mening er gandske modsat de Christnes, 
Efter deres Lære er Kilden til Lasten i Mennesket, men ikke 
kilden til Dyden. 

r 

Stoikerne tale vel om en guddommelig middelbar Medvirk- 
ning til Dydens Befordring, og herom tales baade hos Antonia 
og Epictet (q). Denne Lære findes og hos Philosopherne af an- 
dre Skolen Saaledes lærer Pythagoraeren Scxtus, at Gud ledsa- 
ger Menneskerne i deres gode Handlinger, og* at man bor ansee 
Gud som Aar sagen til alt det Gode, man gior (r). Saaledes 
lærer. Hier odes % at det staaer til os at vælge det Gode,, eftersom 
Gud har givet os én fri Villie; men, at vi behove hans Hielp 
for at udfore det Gode, som vi vælge (/). Men ikke desto 
mindre er det en Grundsætning i Stoikernes Moral, at det staaer 
i Menneskers egen Magt, at udrodde sit moralske Onde, og at 
Sve den sande Dyd. Hvo haver sagt dig, siger Antonin, at 
Gud ikke ogsaa ér behielpelig i. de Ting, som staae i Vor 
Magt (/). Vi see, at skiondt Antonin, *om ovenanforte Philo- 
sopher og andre, antog en vis guddommelig Indflydelse paa 
Menneskets Moralitet; paastod han dog, at den stod gandske 
i Menneskets egen Magt. Udrod Indbildningerne, siger han, 
og siig stedse til dig selv: det staaer nu i min Magt, at der er 

p) £*/«.. 73. 

q) Antonin. UK t # $. 17, Epictet i Ditsertåt. lit. *. cap. iS 

t) SenttntU fag. 64% inter opuscula mythelogicn } fhjsica et tthka 

s) Commcnt. in auna carmiua fag. 173, stj. 

»•.* $• 41* 



- <• 



53 

ingen Ondskab i denne Siel, ingen Begierlighed , og aldeles ingen 
Uro (ti). Epicttt maahave været af samme Mening, da han siger: 
Nogle Tingstaae i vor Magt; andre Ting staae ikke i vor Magr* 
I vor Magt stgae Meninger , Drifter ? Begierlighed og Afsky, og med 
eet Ord, hvad der er vore egne Gierninger (x). Saaledes lærde ogsaa Si- 
neca : Vore Sygdomme , siger han , ere lægelige; Naturen selv hielper 
os» naar vi ikkun ville forbedres (y). Kan troer, at ingen Sindsbe- 
vægelse er saa voldsom .og heftig at den jo kan gandske undertvin- 
gest naar man ikkun selv viL Sielen, siger han, kan opnaae alt 
hvad den paalægger sig selv (z). Denne Lære strider gandske 
mod den , *om findes i de Chritfnes hellige Boger« 



•/ 



Stoikerne lære, .at det vel er hoist vanskeligt, men dog 
ikke .gandske umueligt her neden, at opnaae en fuldkommen 

Dyd. De træ ogsaa, at nogle virketvgen We epnaaet den> og 
blandt andre, en SocraUs, en Cato. Senna mener det samme 
om Philosøphcn Sti/pon, og siger i Anledning af ham : Du kan 
altsaa ikke sige t som dit pleier, at der intet Steds findes en viii 
Mand, som vi forestille os ham (a). Vi opdigte ikke en tom 
Hæder for den menneskelige Forstand; ikke heller giore vi os et 
overdrevent Billede af en Ting, som ikke er til: men et saa* 
dant, som vi beskrive, have vi fremstillet) og skulle fremdeles 

u) Ttb g. $. 31. 

n) Ewchiridion cof. !.§♦!. 
y) éfira lib. 3. cap. 13* 

0) Ved en vii$ Mand fornode Stoikerne en fuldkommen dydig Mand. 



54 

fremstille det. Sielden og i sfore Mellemrum af Meaneskealdere 
findes maaskee saadan en Mand; thi store Ting, der overgaae 
det sædvanlige og almindelige Maal, frembringe* jo ikke heller 
ofte (i). At de Christne gandske negte saadan en hoi Ideals 
Virkeliggiorelse i denne Verden , er enhver bekiendr. 



Stoikerpe lære, at Tilbagefald fra Dyden ikke haver Sted, 
eller at Dyden ikke kan tabes. * Dette lærde CUanthes, som 
man seer af Diogenes Laertius (c). Dette lærde * Seneca : Med 
saa meget storre Mod, siger han, bor vi gaae frem til vor 
Forbedring, fordi dette Godes Besiddelse er varig, naar dec 
engang er skienket os* Dyden tabes ikke (i). De lære, at alle 
Dyder og Laster ere lige. Dette lærde Zeno og Chryiippus > som 
man seer af Piutarkk (c). Dette lærde Sencea ogsaa, som mon 
teer af flere Steder (/). De 'lærde endeligen, at Dyden, naar 
den havde naaet sin Hoide, hverken kunde tikage eller aftage: 
hvilket man ligeledes seer af flere Steder hos Seneta (g). Alle 
disse Meninger stride gandske mod de Chrisrnes Lqrre* 

Endeligen have Stoikerne, saavd de ældre, som nyere, 
endog i den Lære om Pligterne, især tvende Meninger/ hvilke 

V) di cøfistnmtia sapuntis caf. 7. 

c) in vita Zenems Ub. 7, fag 514, 

d) Efist. 50. 

«) de Stoicorum Repugaamih pag. xojt, 

f) Epist. 66. 

j) Episs* 66. Efist, *j% 



I • 



, 55 

I 

t/dcle? ikke kunne bestaee med de Christnes Lære« Deø forsre, af 
Selvmord under visse Betingelser er tilladelig. Denne Lære er 
saa almindelig* og findes paa saa mange Steder baade hos Antonfrt, 
Seneca og Ep hid , at Beviser herfor ere overflødige- Hvo 
kiendef ikke denne stoiske Sentents; Doren er dåben y gaae ud. 
Den anden Mening er denne > at den Vise ikke bor fdle Medli- 
dehhed. Han bor vel af alle Kræfter, komme den Elendige ril 
Hielp; men, efter Seneca* Lære, uden at fole Medfidenhed med 
hans Elendighed (h). Efter Epictett Lære tor man vel saa meget 
/die sig efter den Sorgende , at man sukker med ham; men 
man bor vogte sig, at man ikke sukker af Hiertet (*). Seneca 
siger: De fleste rose Medlidenhed som en Dyd, og kalde den 
Barmhiertige en god Mand; men denne Barmhiertighed er en 
Feil i Sielen (k). Denne Lære strider ligemeget mod den christ- 
ne Lære og den menneskelig t4*rurs god* T?6lelser. Men Stoi- 
kerne; hvis Arbeide gik ud paa åt forskaffe Sielen en fuldkorn« 
men Rolighed, sogde ar udelukke denne, som alle de andre Fo- 
lelser, af Sielen , hvorved dens Kolighed kunde forstyrres. 

Jeg har saaledes vlist, at de nyere Stoikere > ligesom de 
ældres have adskillige lærdomme i deres Moral, som gandske 
stride mod de Christnes Lære ; men , de have og adskillige , hvil« 
Ice ikke findes i de Christnes hellige Boger, skiondt de, rigtigen 
forstaaede* ikke stride mod dem. Hertil regner jeg følgende* 
hvilke blandt flere er de vigtigstes 

k) d$ • CUmentia /tø. 2. cap, 6 4 
*x% Enchiridion. cåp. 16. 

k> di Clmntid Hk. 2, c*f % 4, 



v * 



• « " • \ 



« r • , **.' 



s* 

Den fornuftige Siet er Mennesket* eneste Eiendom , den staatr 
ellene i vor Magt. Epictet lærer, at Gud haver sat det ypperste 
af alt det , som haver Herredommer , dette ene i vor Magt ; 
fnen ikke haver sat de andre Ting i vor Magt. At Gud, da 
det ikke var mueligt, at sætte vort Legeme og vor Eiendom 
i vor Magt, haver skienket os en Deel sf sig selv (/), hvorved 
han forstaaer den fornuftige SieL 

Ingen kan skade eller fornærme os. Ondskab , siger Antonin, 
skader ikke Verden i Almindelighed; ikke heller skader den et 
andet Menneske i Besonderlighed : den skader aliene den, i 
hvis Magt det stod at befrie sig fra den, såasnart han selv vil- 
de (m)» Det samme lærer Epicttt: En anden kan ikke skade dig, 
dersom du ikke selv vil; men da vil du blive beskadiget, 
naar du mener, .at du beskadiges (n). 

Man bor ikke domme em nogen udvortes Ting, at den er 
et Gode eller et Onde. De Ting, siger Aatonin> komme ikke 
til dig > hvilke forurolige dig, naar du soger og flyer dem; 
men paa en vis Maade kommer du selv til dem. Lad derfor 
din Dom om dem hvile; de hvile dt øgsaa; ig det skal befin- 
des , at du hverken soger eller ilyer dem (ø). 

Det Gode og det Onde beroer nitene paa Meninger cm Tin* 
gen. Antonin siger: Alle Ting bcstaae i Meningen, og den 

1) Disstrt. Hh. i. tap. 1. f 7-X2* 

«n) #*♦ S. $. 58. 

p) Etchiridion. cap. 30. 

4>) Hb. XX. $. XX* 



57 

sfaaer i din Magt. Bortryd derfor Meningen, naar du vil; og 
ligesom den haver Havblik, der er seilet om eé Forbierg, skal 
du finde Alting roligt« og en Bugt fri for Bolger (p) # 

m 

t 

m 

De Ting, som ikke benhore til Dyd eller Last, ere lige* 
gyldige* iverken gode eller onde. Saaledes siger Epietet ♦ Nogle 
Ting ere gode , andre ere onde*, og andre ligegyldige. De 
gode Ting ere Dyden, og det, som staaer i Forbindelse med 
iden; de onde Ting ere det modsarte; og de ligegyldige Ting, 

* * * 

Rigdom, Sundhed , Ære (;)• « 

* 

Disse faa her anforte Meninger findes ikke i de Chfistnes 
hellige Boger; skiondt de ikke stride imod dem, naar man kun 
rigtigen, efter Stoikernes Mening, vil forklare dem. Men af de 
Christnes Boger kunne de d* Ikk© vserc \aantc, da de ikke findes 
hen Jeg havde ikke anfdrt dem, liaar de ikke havde været 
hos dem som Grundlarrdomme, af hvilke de udlede mange ypper« 
lige Levnetspligter. Jeg vil endnu, forend jeg raler om deres 
Levnetspligter selv, anfdre deres Grundprinciper i deres Moral, 
i hvilke de .ere gaodske forskiellige fra de c briste lige Sfcdelærere. 

De ere- forskiellige i Henseende til ;den almindelige Grund- 
regel, af hvilken alle Pligter skulde kunne udledes. Hos de 
' Christne er den: Elsk Gud over alle Ting, og din Næste, som 
dig selv i «ller 4en: Hvad I ville ± at Memie f kerne skøtte [giore' mod 

p-) «i. 12. $. «*. 
q) Dissert. UB. a. cap. 9. 
Vit\ Stf. Skr. f Dir/, I Héfu\ 1807. H 






58 , 

Eder i det giSrs I mad dem. Hos Stoikerne er det den : Jtø/g Nat tå- 
ren. Denne Gwmdregel for Pligterne haver Zeno forst opfundet, 
og den antoges af alle hans Tilhængere; hvilket man >eer 
af Diogenes Laertius , ho$ hvilken derme Grundregel ogsaa for- 

m 

klares (r). 



i * 



De ere forskiellige fra de Chrfstne i Henseende til Pligter- 
ties Erkiendelsesgrund. Den er hos de Christne Aabenbaringen, 
hos Stoikerne Naturen. Gaae frem paa den lige. Vei, siger An- 
tonin, og folg din egen, , og den fælles Natur; begges, Vei er 
den samme (/). Menneskenaturen og Alnaturen, vil 'han sige, 
anvise os den samme Vei til gode og dydige Handlinger. Det 
samme lærer han paa et andet Sted: Hvad er din Kunst, spor- 
ger han, ved de Grundsætninger, som handle om det Heles 
Natur og Mebneskets egen Naturindretning (*)? , 

De ere forskiellige fra de Christne i Henseeend« til For- 
pligtelsesgrunden. Hos de Christne er den Guds aabenbarede 
Villie, hos Stoikerne Fornuften. Zeno lærde, at de Ting v 
vare Pligt, som Fornuften vilde, man skulde giore; £ Ex. at 
«re Forældre, Brodre, Fædreneland; at faic sig efter Venner: 
0< rat de Ting stride mod Pligt, hvilke Fornuften ikke vilde, 
jnan skulde giore; f. Ex. det modsatte af hint (»). Saakdés si- 



t) in vita Zeitonit lib, f. pag. 490. Edit* SiepAanL 

s) Uh. J. $. 3* 

t) UK 1 r. §. 5« 

12) Diogents tintins in vita Ztnonh fibf* png* JdJ* 



*F 






. 



- S9 

- • 

ger og Antonim Du bor allene glore det, som Fornuften i din 

herskende og lovgivende Deel indgyder dig til Menneskernes 

• 

Nytte (x). Efter Stoikernes Lsre havde Fornuften allene at byde 
over Menneskets .Handlinger • derfor kalder Antonin den , den 
albestyreode Fornuft (y). Derfor siger Seneea y at det er dcn t 
som skat afgiore, hvad der er Godt og Ondt (z). Og Paa ec 
andet Sted siger han, at Fornuften er den overste over alle Ting, 
og at den selv staaer under ingen *;(«). 

De ere forskielligé fra. de ^Christne i Henseende til Opmun* 
tringsgrunden til Pligternes Opfyldelse* ^ Hos de Christne er den' 
Guds #iær lighed og Lon i et andet Liv; Stoikerne derimod 
forkastede ved Dydens Oveise al Hensyn til egen Fordeek Cle* 
onthes lærde, at Dyden skulde. 6 ves allene for sin egen Skyld«. 
Hverken Haab eller Frygt, eller nogen udvortes Ting maatto 
have indflydelse paa den [fi). Denne Lære vedligeholdt sig ho» 
de nyere Stoikere. Alle Dyder, siger Seneca % have deres Lon i 
*dem selv; jle oves ikke for Belonningens Skyld; • 2-onnch for 
en god Handling er at have giort den (c). 

i 

Jeg vil endnu allene tilfdie dette, hvori Stoikerne ere for- 

'i 

skiellige fra de Christne: at de lærde, Dyden var ikkun een, 

• x) hh. 4. $. ia. 

y) lit 4 - $• 4* 
a) Epist. 66. 

f 

V 

a) Epist. 9*. 

b( Dhgents tåtrttut Hb. f. fag. 491. 

Q.Epitr, ii, ' . • 

H* 



1 « 



/ 



60 



• ^ 



og at denne ene "Dyd delede sig i flere forskiellige Grene, nem- 
lig Klogskab, Maadelighed, Retfærdighed, Mandighed (d); 
og denne Inddeling af Dyden havde de tilfælles med adskillige an- 
dre Philosopher (*)♦ Over disse fire Hovcddyder gior Cicero 
denne Beskrivelse: Klogskab er en Kundskab om de Ting, som 
're gode og onde; Retfærdighed er en Færdighed i at tillægge 
enhver, hvad han fortiener, saaledes at det almindelige Vel 
vedligeholdes;. Mandighed bestaaer deri, at man efter Overlæg 
paatager sig Farer og udstaaer Moie; Maadelighed er Fornuf- 
tens Herredomme over Losagtighed og andre uordentlige Sindsbe- 

* » ♦ 

vægeiser (f). - Denne Inddeling af Dyden kicndtc de Christnc 

» . 

ikke. 

r 

» 

Jeg sporger nu enhver upartisk Læser, hvad Lighed han 

* hidindtil haver fundet imellem Stoikerne og de Christne, hvad 
deres praktiske Philosophic angaaer? Hvad det er, Stoikerne 
have laant, eller, som man siger, have stiaalet fra de Christne? 
Af alt det, jeg hidindtil haver anfdrt af de nyere Stoikere, findes 
der aldeles intet i de Christnes hellige Boger. Men de have 
maaskee benyttet sig af de Christnes Skrifter i deres Lære om 

- Pligterne. Dette haver jeg endnu at undersogc. Naar jeg. da 
haver viist, at. hvad Stoikerne lære om Pligterne, ikke er an- 
det, end hvad deels den sunde Fornuft lærer, deels er 

d) Diogenes Latrtius lib. 7. fag. 493, 

e) Flutarchus di virtute morali fag. 440« Edit Lunt. Paris. Cic, de j#. 

vent, lib. a Seer. 34« Edit Lfitnbinl* 



i) Cictro di invtnt. lib. 2..$cct 35-38- 



! 



\ 



6i 

krr for Christi Tid af andre Philosopher; trojr jeg* at min 
Paastand er tilstrækkeligen beviist, at de nyere Stoikere ikke 
have laant noget af de Christne ; thi hvorfor skulde de tage de 
Lærdomme af dem, hvilke Verden havde, fdrend der var 
Christne til? Man stiæler dog ikke* eller laaner. hvad man 
$elv haver. - - < 

r • i 

* % 

Jeg vil forst visp de nyere Stoikeres Lære om de vigtigste 
Pligter imod Gud. De lære , at vi T>or eislee Gud. Seneea vil> 
at Gud skal æres og elskes af Menneskerne; ikke frygtes, for- 
di Kiærlighed ikke kan bestaae med Frygt (g). Det samme lærer 
Plato; han vil, at man skal elske Gud, da han er det sande 
og hoieste Gode (A). Og da denne Philosoph erklærer Gud for 
det hoieste Gode; kan man og begribe, det maa være hans 
Mening, at man bor elske Gud med den hoieste Kiærlighed. 

De lære, at vi bor adlyde Gud. Epictet siger: I Stedet 
for alle andre Forlysteiser sxt den, at vide, du adlyder Gud 
og opfylder en god og retskaffen Mands Pligter, . ikke i Ord, 
men i Gierningen (*'). Dette er ikke andet, end hvad Plato 
lærer, naar han siger, at man bor adlyde Gud meer end 
Menneskerne- (*)♦ _ 

'' De lære, at vi bor stræbe efter ar ligne Gud. Som Gud 
befindes at være, siger Epictet y saa bor den, som vil behage 

8 ) Epist. 47. . v ' • ' . ' 

* V) August ini de tivit. thi lib. 8. Uf. 8. 
i) Ditstrt. lib 3» uf. 24 

le) in Afologia Socratis fag, 354* Edit Ficini. 



6» 

og .adlyde ham, stræbe, efter Evne, at blive ham lig. Er Gud 
trofase; maa han og være trofast. Er Gud fri; han ogsaa 
fri. Er Gud velgiorende; han ogsaa velgiorende. Er Gud 
stormodig; han ogsaa stormodig. Endeligen bor han* som 
Guds Efterligner, baade giore og tale alle Ting (/). Det sam- 
jfce lærer ogsaa Ptato. Efter hans Mening er det den hoiestc 
Fuldkommenhed > at ligne Gud* Han vil, at vi skulle soge at 
ligne ham ved Retfærdighed øg Hellighed (m). Dersom maa 
ikke vidste, at Plato var ældre end de christelige Skribenter; 
yilde man vist af disse Udtryk udlede den Formodning, at Plato 
bavde læst de Ghrjstnes Skrifter« 

De lære endeligen, at vi bor bede til Gud. Antonia 
riger: Paakald Gud i alle Omstændigheder , og bekymre dig ikke, 
hvor længe du skal gioce saadant («)« Paa et andet Sted siger 
han: Hvo har sagt dig, at Gud ikke ogsaa er behielpelig i da 
Ting, som itaae i vdr Magt. Begynd derfor at bede om disse 
Ting, og du vil erfare det, (o). Om det skulde 64de nogen 
ind, at de nyere Stoikere maae have lært dette af de Christne; 
vH jeg allene sige .ham, at dette ogsaa var de ældre Stoike- 
res Lære« Posidonius haver lært efter Diogenes Latrtius, at den 



1) Dissert lit. a. c*p. 14. 

m) Stobai Eclog. EtA. f, 163 Edit. Ceuttri. Plat* in TAuteto føg* iag 

Edit. Ficini, , 

/ 

o) M. 6. f. %%. 

ø) Mb. $. 5. 4U 



Vise bor bede, og udbede sig det Gode af Gud (p), desuden er 
$ZU at bede^ til Gud, en Pligt, som næsten alle de gamle Hedninger 
for Christi Tid, og næsren alle faae Mennesker efter hans Tid 
erkiende, uden at kiende Christendommens Lære. Hvorfor skul- 
de Stoikerne da forst have faaet den af de Chris ene? 

\ 

» 

Jeg mener., dette kan være nok om de Pligter , Menne- 
sket skylder Giid, Jeg vil nu henvende mig til de Pligter, vi 
skylde os selv. Disse ere enten Pligter imod Legemet, og hvad 
dertil henhorer, eller Pligter imod^ Siden. 

I Hedseende til'Legemet lærde Stoikerne, at Legemet var 
Sielens Byrde/ Sielens Straf \ Sielens Fængsel, og at man bor 
foragte Legemet. Disse Meninger ere ikke christelige, og aller- 
mindst den, at man bor foragte L-egem*t. Men denne Fordring 
bor ikke heller tages saa gandske tfttr Ordene. Sammenligner 
man den med andre .Steder, hvor de tale om Menneskets 
Pligtef in\o$ Legemet; seer man deraf gandske tydeligen, at 
de ikke fordre meer , end at man skal give Sieten Fortrinet 
fo* Legemet; at Legemet ikke skal ved sine Sandser og li- 
denskaber have Hefredommet overSielen, men at Sielen skal her- 
ske over Legemet. Derfor siger Seneca: Jeg tilstaaer , at der 
er Indplantet os Kiærlighed til vort Legemej jeg tilstaaer, at vi 
bære Omsorg for det; jeg negter ikke, at ,man maa bære aver 
med det; meø jeg negrer, at man bor være dets Træ!: 
thi den maa være en Træl af mange Ting, som er en Træl 



p) in vin Zenonis UK 7* t*h 5 **• 



<*4 

af Legemet. "Vi tor forholde os,' ikke som om vi burde leve 
for Legemets Skyld; men som de der ikke kunne leve uden Le- 
gemet o. s. v. (q). Epictet taler ligesaa fornufrigén og rigtigen 
om Menneskets Pligter imod Legemet: Brug de Ting, siger han, 
som hore til Legemet, indtil den. blotte Fornodenhed, £ Ex. Mad, 
Drikke, Klæder, Haus, Huusfolk; men du bor indskrænke . 
alt det, som henhorer til Pragt og Overdaadighed (r)» At disse 
Levnerspligter ikke ere laante af de Christne, behover jeg vel 
ikke at bevise; de ere saa simple, at der ikke udfordres meer 
end liden Kendskab om Menneskets Indretning, og liden sund 
Menneskeforstand for .at skrive saaledes* 

De vigtigste Leveregler, som Stoikerne foreskrive i Hen* 
seende til Sielen, < angaae deels Begierlighederne , deels Liden* 
skaberne* I Henseende til Begierlighederne er dette en Grund« 
regel, som ofte forekommer, at man ikke bor begiere eller a& ' 
skye andet, *nd det som staaer i "vor Magt. Den fornuftige 
Natur, siger Antonrn^ befinder sig vel, naar den aliene hen- 
retter sine Bestræbelser paa almeennyttige Handlinger; allene Be* 
giererog afskyer de Ting, som staae i vor Magt (/). Denne for 
Menneskets Sindsrolighed saa meget vigtige Grundregel i Stoiker- 
nes Moral kan ikke være hånt a£ de Ckristne, da den aldeles ikke 
findes i deres hellige Boger, v og er ikke, det jeg veed, brugt 
af nogen ihristelig Moralist« 

q) Epist. 14. 

j) Enchiridion cap. 33. $. 7* 
s) «*. 8. f 7- 



s 



*5 

I Henseende til Sindsbevægelserne cg lidenskaberne lære 
Stoikerne , at de bor udryddes, Det haver-, aiger Senua, ofte 
Været undersøgt, om det er bedre at have raaadetige Lidenskaber 
end ingen. Stoikerne mene, at det er bedre, at uddrive dem; 
Peripa ti kerne, at dæmpe dem« Jeg indseer ikke« hvorledes en 
maadeJig Sygdom kan være sund og nyttig {/). Dersom den 
Fordring, at man skal udrydde sine Lidenskaber, skal tages * 
Ordets strængeste Forstand; er den vist ikke laant af de 
Christne; thi saavidt drive de Chrisrue ikke denne Fordring; 
skal derté Udtryk tages i en mildere Mening, øg blot forstaaes 
om ar dæmpe Sindsbevægelserne, ar indskrænke, . at beherske 
dem ; stemmer deres Lære overeens med de Christnes; men 
saa lære peripatetiske Philosopher det samme; og folgeligen kan 
man, ikke sige, at Stoikerne have faaer denne Lære af de 
Christne* 



Jeg vil nu til Slutning tale om de Pligter , Stoikerne 
'paalægge Mennesket imod dets Medmennesker. Jeg skulde :skriv& 
en Bog, og ikke en Afhandling, dersom )tg vilde anfore dem 
alle. Jeg vil ikkun tale om dem, som man billigen anseer for 
de storste, de hoieste og ædelste Pligter; jeg mener almindelig 
Menneskekærlighed, almindelig Vel gi or enhed og Forsonlighed 

i ^^ 

imod sine Fiender og Foroærmere. Jeg iroer, at jeg med Grund 

kan her bruge den samme Slutning, som ovenfor ved andre 

Lærdomme, at naar Stoikerne her ikke lære andet, end hvad 

andre Philosopher have lært for Christi Tid; man uden al Grund 

haver den Formodning*, at de forst have faaet disse Lærdomme 

»"• 
t) Episi. n6* 

VU. Sti. Skr. V Deei> 1 Hétfu 1S07. I 



66 

i deres Moral aP de Christne. Og have de ved deres egen 
Fornuft erkiendt disse stdrre Pligter; kan man ikke tvivle 
paa, at de ved den samme Fornuft kunde have indseet de min* 

dre» 



De nyere Stoikere lærde ikke aliene , at man burde thkt 
v de Mennesker, med hvilke man omgikkes« Antomn siger: 
Elsk de Mennesker, hvis Omgang er falden i din Lod, men op- 
rigtigen («). Og Sentea siger, at Naturen' har indgydet os indbyr* 
des Kiærlighed (*)„ Men de lærde og almindelig Menneske- 
kiærlighed, pet er Antonius Lære: Elsk Menneskeslægten, og 
adlyd Gud (y). Seneea haver meget smukt og rigtigen sagt: Alt 
dette, som du »seer, i hvilket de guddommelige og menneske- 
lige Ting ere indbefattede, er Eet. Vi ere Lemmer af det 
store Legeme« Naturen har giort os beslægtede, da den frem- 
bragde os af de samme og til de samme (nemlig af de samme 
Elementer o£ til de samme Hensigter): denne har indgydet os faci- 
les Kiærlighed, og giort os selskabelige (z). Dette er eri skion 
Lære; men den var dog til for Christendommen* Plata regner 
Menneskekærlighed blandt de storste Fuldkommenheder (n); og 

b) UK 6 $. 3JJ, 

%) Eptit. 9f 9 

y) hk 7. $. ar. 

,) Epht. 95. 

r 

* 

•) de refut 9 Ub. 3. 



Pfthat*orat lærde » at man burde yise Venskab imod alle Mcxuic- 
iker (5). 



. » 



' Som de nyere Stoikere lærde . almindelig Menneskekærlighed; 
fulgde deraf, at de ogsaa maatte lære almindelig Velgiorenhed, 
Antonin siger: Den Vise erindrer sig, at jlle fortiuftigt Væsener 
ere beslægtede, og at det stemmer overeens med Menneskenatu- 
ren, at bære. Omsorg for alle Mennesker (r). Dette var, sont 
man seer af Diogenet Loertiux 9 ogsaa de ældre Stoikeres Lære, 
ar den Vise bor giore vel imod alle Mennesker (d); fdlgeligen be~ 
hovede de nyere Stoikere ikke forst ar lære dette af dé Christne* 
Denne Lære var hos dem ældrfe end Christendommen. ' 

9 

Endeligen vil jeg korteligen berore den Pligt imod Medmen- 
nesker, hvilken man.biUigcn anseer for den ædelsce og hoieste 
i Christnesystemet, den nemlig, at elske sine Fiender og være 
forsonlig ' mod sine Fornærmerc. Denne Pligt indskærpes alleveg- 
ne af de nyere Stoikere, fornemmeligen af Antonin. Gaae ud af 
Livet, siger han, N med godt Mod, og tillige med et forsonligt 
Hierte mod dem, som modsætte sig dig (e), Og paa et andet 
Sted siger han: Det er en Egenskab hos Mennesket ogsai at elske 
dera , . som forsee sig. Men dette skeer , naar det tillige 



b) Jåmhiichtis de vita Pyt hag. eap. 33. 

c) *»'*. 3. $* 4- 

d) i« vita Ztnonis tit, 7 fitg. 513. 



O fi*. $■ $• 49. 



I a 



68 

i 

falder dig ind, at de baade ere dine Beslægtede, og at de for- 
see sig af Udvidenhed og imod deres VUlie, og at I om kort Tid 
skulle begge doe (/). Seneca siger: Det er anstændigt at gien- 
gielde Tienester med Tienester; men ikke, at giengielde Uretfær- 
dighed med Uretfærdighed. I forste Tilfælde er det skammeligt at 
overvindes; i sidste, at overvinde (g}. Denne Lære er skitin, rigtig, 
ædel, ligesaa skion og ædel, som de Ckristnes; men derfor er den 
ikke laant af de Christne, Vi finde Philosopher af andre Skoler, 
som have levet for Christi Tid , og have lært det samme. Al- 
lerede hos Pittacar var det en Pligt, at man ikke burde bande 
sine Fiender (h). Det var Pythagoras's Lære,* at man skulde 
aaaledes handle, at man ikke af Venner giorde sig Fiender; 
men af Fiender kunde giore sig Venner (•)• I denne Lære ligw 
ger upaatvivleligen de Chjristnes, at man skal overvinde det Onde 
med det Gode, Jeg vil .endnu anfore en Cicero: Man bor ikke, 
siger han, hore <}em, som mene, at man bor vredes paa sine 
Fiender, og ansee dette for Kiendemærke paa en stor Mand; 
thi intet er rosværdigere, og en stor Mand værdigere, end 

O Bk 7. §♦ 22. 

g) di ira Kb. 2 cap. 32. 

i) DiotfMf Latrtius lib m x Seer. 7g # 

i) D/sgeirø Lamius lit 8, &a 23* 



69 

Forsonlighed og Mildhed (*). Denne L*re er ak*aa ikke hel- 
ler forse optagen i de nyere Stoikeres Moral af den christelige 
Moral ; den var bekiendt i ~ Verden og lærdes af Philosopher* 
ne af forsklellige Skoler , forend Chrisrendommen indfordes i 
Verden. 

Saaledes haver jeg da viist, at Stoikerne havde adskillige. 
Lærdomme, som gandske strede mod de Christnes ; adskillige , som 
ikke findes i de Christnes hellige Boger, skiondt, de rigtigen for- 
staaede, ikke stride imod dem; og de Lærdomme, hvilke de 
have tilfælles med de Chriatnc, deels findes hos de æjdre Stoi- 
kere, dcels hos andre Philosopher, som levede for Christi Tid. 
Jeg haaber paa denne Maade at have tiUtrækkeligen viist, hvor 
ugrundet den Beskyldning er, at de nyere Stoikere have laant 
deres sundere Lærdomme af de Chrisrne. De folede sig langt- 
fra ikke i den Trang at laane af deCbristne, hvad de deels havde 
af Formændene for deres Skole, deels kunde faae ved andre Phi- 
losophers Læsning. Altsaa, om de end have læst de Christnes 
Skrifter, og beholde nogle Udtryk af dem, hvilket ikke engang 
kan bevises; have de derfor ikke laant deres Meninger af 
demr hvilket er egentligen det, som her sporges om. Haver 
jeg været heldig i at bevise dette; haver jeg opnaaet min 
Hensigt. I denne Afhandling var det ikke det rette Sted at 

V)de oficiis.li*. i. 35, 



I. 



commentere over de nyere Stoikeres Meninger, eaten at forsvare,, 
eller at giendrive dem. Dette haver jeg for -en Deel giort i 
mine Anmærkninger til Antonin. Her var det' aliene min Hen« 
sigt, at vise, hvad de nyere Stoiker« have lært, og hvorfra 
de have faaet, hvad de have lært. Havde jeg overskrides den* 

■ 

ae Grændse; var oærværeøde Afhandling bleven en Bog* 



MICROELECTROMETRISKE 



UND ER S G E LS ER, 



VID 



OLE JERONIMUS MTNSTER, 



Dft # OO PI or* MEØ, 



*0 **t( i? ityc , £ $i wtffa *<p*ht(>) , ij H *(»**? *«X«nf* I'IUIOKF. 



i 



xJe Phænomener, Konstcn frembringer ved electriske Batterier 
eller som man kan iagttage i det Store i Naturens frygtelige Ud- 
brud Tordenvejr, Joc&akjtlv °«- dsW ere saa i Oinene faldende 
og havde * Eiectrteitetslærens forste betydelige Fremikridts Tider 
saa megen Ret at opvække Forbauseise og Beundring, at de na» 
turligviis længe tilvendte sig de Naturkyndige«- fortrinlige Opmærk- 
somhed. Der ere andre mindre i Ojnexie faldende Phænomener, ved 
hvilke Electrititeten neppe yttrer sig ved endog den ringeste Gnist, 
mek hvor de fineste Attractioner og ftepulsioaer ene robe den, 
og hvor man endog maae ligesom see disse ved Microscopet; 
disse Phænomener undvige aldeles den uovede Grandskers, Betragte 
ning, og endog af den erfarne Experimentator maae de* talrig« 
Gange iagttages, og med Skarpsindighed og beskeden Mistillid til 
egne Færdigheder og Meninger undersøges, om de ej skulle 
lede ham vild. — Disse svagete Phænomener ere dog maaskee de 
hvorfra vi efter Videnskabens nærværende Stilling kuøne vente 

ViilStK Skr. rø«/, 1 Hctfu. ig07. K 



74 

meett Oplysning om hvad vi endnu ci vide, fordi de ere de 
tneest almindelige. Ved næsten alle betydelige Forandringer af 
chemisk Arc Iagttager man dem, og Skolerhe ere ikkun i Strid, 
om de skulle an se es som Virkning eller Aarsag. I de organiske 
Kiger sy ties de finere Yttringer af den electriske Kraft at henhore 
til de allervigtigste. Adskillige af de Forandringer, som ved 
Vejrskifter yttre sig i sygelige Legemer, have sikken Sammen* 
hæng med Electriciteten; naar en Skye nærmer sig, forandres* 
ofte den saakaldte atmosphæriske Electficitet , og jeg har engang 
iagttaget en Gigtbrudden , som af sine Folelser kunde mærke naar 
en Skye nærmede sig Zenith, endog naar han ikke saae den. 
Dette var kun et enkelt Tilfælde, men meget bevisende; af 
mindre afgiorende, men meget sandsynlige Beviser har man mange. 
Der ere vel fremdeles" de Phænomener, som ikke urydeligen synes 
at henpæge paa , at i Verdenssystemet er Electriciteten såa ud« 
bredt, som Lyset ellct Tyngden; i det mindste naar man ej 
vil aldeles forkaste nogle af de nyere Lærdes ingenlunde usandsyn- 
lige Formodninger ja endog Forsog, hvorved de sogc at godtgiore 
ikke blot en Analogie, men endog en vis Grad af Identitet 
imellem Electricitet og Magnetisme* Endog de store Naturens 
Phænomener, hvis Virkninger i det Storre vi vel' bagefter kun- 
ne undersoge, tillade dog Forskeren ikkuns langtfra at undersogc 
deres Beskaffenhed under Udbrudet selv, som er for frygteligt til 
umiddelbart at nærme sig det; men langtfra yttre Virkningerne sig- 
ogsaa ikkun svagt, og maae derfor undersoges ligesom de svagere 
Electricitøter. Saa vanskelige derfor det Slags Iagttagelser og 
Fors8g end ere , saa vigtige ere de til Videnskabens Fremgang; 

men jo lettere man ledes vild ved dem , jo ndiagtigere bor de 



é » • W. ■ ' " g J 



II 



anstilles og jo tiere gjentages. Her fremsættes derfor/ Undersogef« 

* 

ser angaaende de Instrumenter, som i saadan Henseende anven- 
des, angaaende Maaden, hvorpaa de anvendes, og angaaende' 
Tilforladeligheden af de Resultater, som derved erholde«, efter 
en ikke ubetydelig Række af Forsog, eaavel overeenstemmende, 
som uovereenstemmende med hvad fremmede Lærdes FUid heri 
Jhar udfundet, og skulde end mangt Problem herved ikke Joses, 
saa vil der dog maaskee ei være aldeles unyttigt, at det her er 
igiemaget tildeels fra en noget forandret Synspunct, og saaiedea 
i det mindste Materialier givne til nærmere Eftertanke* 



X Om microelectrometriske Instrumenters Indretning 

og Anvendelse* 

Her er ikke Stedet til at omtale alle af denne Art af In* 
Strumcnter, men ikkun* dem, som jeg har fundet de brugbare- 
ste , heller ikke er dtt Hensigten, at beskrive disse fuldstændi- 
ges (*), men ikkun at anfåre enkelte, meest pracriske, Iagttagelser 
om deres Brug og Indretning. 

• . * - 

Iblandt de nu meest brugte microelectrometriske /Instrumen- 
ter ville, vi forst berore Coulomb* Vægt stang og Pendule- Electro- 
me terne, der ere bekiendte under Voltas og Bennet/ Navne. 
Repulsionskraften maales- nemlig i det Coulombske ^ Electromerer 

*) Den fuldstændige Beskrivelse over de her omtalte Instrumenter, som 
ikke udførltgen ere afhandlede i Regiments -Chifurg F. Saxtorfks 
-Electricieet»-Lcre» skal meddeles de danske Naturkyndige pas et 
tndrtSted. 



: 7« 

ved at maale; hvor stærk Torsion (Snoening) der formedelst den 
electriske Répulsion frembringes i en fiih Stræng, hvori Vægt- 
stangen erhorizontalt ophængt. Da nu Torsionens Grad herved angives 
ved det Antal Grader af enCirkelbue, som afpæges af den bevægelige 
Vægtstangs ene Ende , i det denne fraskydes -af et electriceret 
Legeme, som er befæstet i Gradbuens Nulpunkt, — saa giver 
Henne Instrumentets Mechanisme vel Afvigelser fra geometrisk Noi- 
agtighed, mert ikke betydelige: saaiedes er f. Ex. det sande 
Maal af Distancen imellem det frastodende og frastodte Legeme 
ikke just Buen imellem dem, men Chorden af denne Bue, og 
Repulsionen angives saaiedes - ved Graderne af Buen noget for stor; 
men derimod virker og^aa den frastodende Kraft mere og mere 
skiævt paa den vigende Vægtstang, altsaa svagere end den efter 
sin egentlige Styrke skulde, hvorved altsaa Chordens Maal an- 
giver den' frastodende Kraft for liden; og, da saaiedes disse tven- 
de Feil hæve hinanden nogenlunde, kunne de til practiskt Brug 
ansees uden kiendelig Vildfarelse som om de slet ikke vare 
tilstæde« Nu har man indvendt mod Pendule-Electrome terne, 
at Pendulernes Vægt virkede forskielligen efter den forskielKge 
Vinkel, hvorunder de formedelst Repulsionen afvege fra hinanden, 
at denne Vægt derfor maatte foAinctare Jævnheden (Uniformiteten) 
af Repulsionens Virkning * man har tilfoiet at Coulombs Forsog 
have godtgiort, at Electricitetens frastodende Kraft imellem tven- 
de Legemer forholder sig omveftdr stim Qvadratet af disses Distan- 
eer, overeenstemmende med deJLove> som Newton har angivet i Al- 
mindelighed for Kræfter af denne Arr; og af dette tilsammen har man 
villet uddrage den Slutning, at man turde omtvivle Rigtigheden af de 
Resultater 9 Volta har uddraget af sine Elcctrometer - Forsog, 



77 . 

nemlig at Electricitctens Intensitet skulet sra#& i directe Forhold 
ril Antallet, af Hee store Grader *ngivqe ved Pendulernes ind- 
byrdes Fravigning i hans« Elcctro roerer, naar nogle, faa af de rin- 
geste og nogle faa af de hojeste Grader undtages. Imidlertid 
angiver Volta i sine Breve Forsøg, der med, en stor Grad af 
E vidents vidne om hans Paastands Rigtighed; det synes, at Knur 
den Idses, naar man erindrer de ledende Stanniolstrimler, hvor- 
med i Vottas Electrometer de tvende af Glassets indvendige Sider 
ere belagte , heoimod hvilke Pendulerne bevæge sig ved at 
divergere.' De elektriske Penduler maae ved en Fordeling tillokke 
i hine Stanniolstrimler dtn modsatte Elecjricitct åf den, som be- 
væger Pendulerne^ og disse maac derfor, ikke ansees som styrede 
allene af Repulsiønen, der modstræber Pendulernes Tyngde, men 
ogsaa af den tiltrækkende Kraft imellem Pendulernes og Stanniol* 

* 

ttirimlerøs . rø^srøfe E}ectricitet. 

Et andet Sporgsmaal bliver det, om man skal foretrække 
jfonorf/ .GoUlbJad- Penduler eller de Voltaiske af Halmstraae* Af 
tvende Aarsager. synes de Bennetske pt fortiede fortrinet, da de 
nemlig baade ;er* £o kommer« for Electriciteten » som ved Fbrsog 
af denne Art er npsten altid af en overmaade. svag . Tensiair ; — og 
fremdeles Guldbladene ere langt bedre Ledere end Halmstraaene> 
hvilket samme gielder om de Penduler, som heelt eller .tildeels 
besme af Stv> Hyldemarv, Soelsikkemarv o, åsl Denhe sidr 
åte Omstændighed kan nemlig ofte give Anledning til forvildende 
Resultater derved, at en Eleetfometret forhen meddeelt Electrici- 
tet yderst vanskelig bortledes jgien af disse sletledende Penduler; 
naar fyt(or et nyt Foisog siden efter foretages med Electrometret^ 






78 

4 

6a vil en Electricltet af samme Art , tom den der tilforn Var tilstede • 
finde Understøttelse, en derimod af modsatte Art vil svækkes 
ved den omtalre Levning, saa at Resultatet vil angive enten lidet 
stærkere eller, lidet svagere Electrieitets - Grad , end den, der vir- 
kelig er tilstede ved dét nye Forsog. , Især vil Skaden heraf 
vorde betydelig ved Forsdg, hvor Eieetrometret ikke er istand 
til at angive Electricitet > med mindre det kommer i Forbindelse 
med duplicerende eller multiplicerende Apparater, da nemlig i 
dette Tilfælde ktielig Electriciteten i der ny€ Forsdg kan Være 
saa svag, at den, endskiftnt af modsat Art med Levningen* 
dog .over vcies åf denne , - og- Pendulerne derfor enten slet ikke 
gaae fra hinanden, eller endog angive Arten af den Electricitet* 
som var bleven tilbage , istedet for af den« som var tilkommen* 

. ■ 

Vel ere Guldblade at ansee noget mindre portatile, fordi 
de ved Electrometrers Forflytninger lettelig kunne bringes i Uor- 
den, ja endog sonderives; men deefe kan dette forekommes no- 
genlunde, naar de ikke ere for store, og dernæst Instrumentet 
saaledes placeres, at de hvile paa den indvendige Side deraf* 
Professor Ermån bevidner, at Electrometre uskadte have giort 
mange Miles Reise med ham ; deels kan man ogsaa ved en pas« 
sende Indretning af Instrumentet og med nogen Oveise iettelig 
paa Stedet selv eller dog i nærmest liggende Huus indsætre, om 
det behoves, nye Guldfelåde, disse titskiæres nemlig i Forveien 
og giemmes, som andre GuldMade, imellem Blade af Silkepapir« 
Instrumentet forsynes oventil med en fast Ring af Messing, hvori 
den overste Paasats kan indskrues, den kan saaledes udtages og 
indsættes , uden at man staaer Fare £<x ved* Electrometergtasstte 



79 



Gnidning at opvække en uvedkommende Elcetpiciter , hvilket e£ 
• ter den sædvanlige Construction af Betmtts ikkun s ; altfor ler finder 
Sted , endskiont en øver Experimentaror vel vil kunne nogenlunde 
undgaae eller dog afbode dette. Fra det indskruede Stykke nedsti- 
t ger perpendikulairt enten en liden Klemjne , imellem hvis Fattere 
Guld bladene indbringes beqvemt paa et Knivsblad, enten saaleder 
at tvende lose Guldbladt lægges parallelt paa hinanden, eller ae 
en lang tveboiet Guldsthmmel ved at foldes udgiftr tvende Pendu* 
Jer; — eller istedet for Klemmen anbringes ikkuns er perpendiku- 
lairt enkelt tyndt Messingblik » paa hver Side af hvilket mau 
fastklæber et Guldblad* En beqvem Maade at foretage . der/ne 
Operation paa er følgende : en saare liden Draahe. Viingeist an- 
bringes forst paa den ene Side af Messingblikket , hvornæst ^uld- 
bladet "lægges paa langs imellem .Spidserne af en blank Passer; 
som sammenlukkes om dets Flader. Paceren fattes dernæst med 
Tommelfingeren og Pegefingeren i den Huulhed, hvor man fat- 
tet den for ar aabne den , fcaaledes at man ved det mindste Tryk 
kan bringe Spidserne fra hinanden* Spidsen af Passeren nærmes 
nu saaledes til Messingblikket, at et lidet Stykke af Guldbladet, 
som er frit staaende uden for Passerspidserne, kommer med fuld- 
kommen Parallelitet i Beror el se med Messingblikkets befugtede 
Side , hvor det strax anklæber *ig ; ved et lidet Tryk aabne* 
nu Passeren 9 og kan borttages uden Fare for at sonden ve Guld- 
bladet* Det samme foretages dernæst med det andet Guldblad 
paa den anden Side af Messingblikket ; dog maae herved meget ndie 
paasees , at aldeles intet af Viingéisten kommer uden for .Blikket 
imellem Bladene selv, thi da klæbe disse sammen, og Umagen 
er spildt. Det incUtes kl, at alt dette ikke lettelig kan foreta? 



80 



ges under aatøfc- Hithfad', fordi Vinden agiterer Guldbladene. 
Saa minutiøse end disse Anmærkninger kunne synes, saa ville de 
dog maaskee være mangen practiék Elecrriker velkomne,- der ikke 
altid har Instrumentmageren ved Haanden, naar han vil experi- 
mentere. Lettere vil det sikkert være ckkutis' *t indsætte et en- 
kelt Blad sariedes som Mnrechaux har angiver {*), og lade dette 
tiltrække af et metallisk Legeme, i hvilket ligesdm i Bennets Stanniol- 
strimler ved Fordelingen den modsatte Electriciter opvækkes , og som 
kan ved en Micrometerskrtte nærmes eller liernes bladet, for at erfare 
om Electricrtetéxj virker i længere: eller kortere Afstand, d. c. svagere 
eller stærkere; ogsaa er denrie Indretning udentvivl i mange Hen- 
seender heqvem , endskiont det vel maae tilstaaes jEføum? at 
Opfinderen noget formeget stoler paa den Nojagrighed, - der til* 
syncladende ved Micrometerskruen kan opnaaes. Et til mang- 
foldige Fors8g overmaade beqvemt Eleetrømeter er det, som 
•Cavallo hår op fundetogj* dam r beskrevet, naar Fodstykket gjores af 

m 

Metal, som underneden er glat, og derfor beqvemt kan, ligesom 
Fodstykker paa Saussures Electrometer anvendes som en Conden- 
satdr. Indrettes dette Electrometer saaledes, at det Stykke, 
som' hærer Pendnlerne, beqvemt kan udtages, saa har man den 
Fordeel, at forskiellige Ponduler Ican indsætte^ efter Forsogenes 
Forskiel lighed, hvortil de skal anvendes, 1 Toppen af den Mes- 
singklokke, som bedækker det overste af Instrumentet, bor en 
Skruemoder anbringes til at indsætte -en Spidse eller, en Krog, 
hvorpaa en tilledende Kiæde kan hænges ; ogsaa i Fodstykket anbringes 
*n Krog, - hvilken naar den ikke bruges kan slaaes ind flad paa 
Classet, saa at Messingfutteralet beqvemt kan sættes derover, for 

*) -Gilbert* Annal, XVI, 115- 



at skrues fist paa Fodstykket. Under Brugen af dette Instrument 
odslaaés Krogen for at bringes i Forbindelse med nøgensomhelst 
Tilledning. Imidlertid hviler den metalliske Fod med et Under« 
hg af Vbxtsft eller simpelt Silketoi paa en ledende eller halvle- 
dende Flade; oplofte* dernæst Instrumentet ved den i Huen fast* 
skruede Krog,' ville Pendulerne^ divergere med den modsatte 
Electricitet . af den> som Fodstykker har' modtager« Til andre, 
méést til de saa kaldte ikifmlectromemske Forsog, især ogfcaa til 
den. Art af disse Forsog) som Erman har angivet, er det be« 
qvemt> at Foden af rElectrometret forlanges ned efter til en Cy- 
linder af nogle f^Tajrimers Længde, som da passeligst er af Tne 
med«nogén>detalbelægtiing,:i det mindste foroven; dette forlængede 
Fodstykke tiener' til et t>tqvemt Haandgreb for Experimentator. 
Da det ved mange af dette Slags Forsog kommeran paa at en til« 
ledende Spidse etter overhovedet Yvogeuoinbel«* ledende Legeme 
bringe« font i Y*jrek, tftlté endog af Vejriende feres op og ned, 
sas er det beqvemt irt disse øftttalte Spidser ikke umiddelbart an« 
bringes paa Elecnromecret , ' da dette derved ofte rtaatte bære en 
uproport ioneret Vægt; men paa Sleerrometrets Krog anlægges den 
I6selfgen hæftende ilden Klemme, som Sawsure anvendte for* ar 
bringe en Bold, han opkastede i tjuften >- i ledende Forbindelse 
med ElcetrometretV Skåledes tt ntiui let : >ftet Behag kan lade den« 
ne vedblive elle* ophteite den. - Fra Klemmen leder man hellere 
en sammenhængende Metaltraad (som en sikkrere Leder) end en 
Kitede til det tiltalende 3Leg|eitfe, Spidse eller deslige; denne 
,(Spid#tfc) tøm være atfbragt tsol&ef paa en Glåsstaftg, sotrt er be* 
* fscatet- - ! Endeii tåVfriJiu*}' Mttaicylihder, .hvilkWcr forsynet med 
Jndsnk, saa åt Hfiindirigda tø : kaa udvides eller sammenknibes 

TU. $*L Skt. V Øm/, I *Ufu 1807* L 



/ 



8a 

I 

, » 

*ra Enden af en Spadserestok > for. med den et loftes i Vejret* 
Paa- denne Maade er Redskabet mere portatilt , dog- er det næ- 
sten bcqvemmerc at ' TiUederen eller 'Spidsen anbringes paa et 
massivt Glashaandgreb , hvis overste Ende er forsynet med en 
Messingskrnemoder,. hvori adskillige Paasatser kan indsattes. 

Naar man ud igiensem et Vindae vil anstille . Førsog med 
den Electricitet , som findes i Atraosphæreir, er Cavållos Cøilec- 
tor et overmaadé beqvemt Apparat T især naar man forbinder, treo- 
de deraf t en storre og en. mindre, rtied hinanden; da .fasan 
jiemlig 'fra den storye Collectør leder en lang Spidse ud i Luffen. 
Vii nian bevæge denne Spidse op eller .ned,, da. anbringes. den 
paa det omtalte H$andgreb, og sættes ved en Metaltcaad i ledende 
forbindelse med Colleetor. Saadanrø« Colloctofes lade sig meget 
Jet jcoftstruere* endog uden In9truo%eflffmagertrt ; Hielpr da, man 
istedet (or Tinpladerne ikku* Éetøver TispÉfrfader overtrukne 
.med Stanniol elkr Guldpapir,* Man kart. *ndnfe simpføfe istedet 
for Colleetores »Avende en »støre, og , en mindre Votøisk Con* 
densator, hvoraf man i Nojtøald kan forfærdige den storre af 
cn Timatierkea * den miød*e tf tn Kobberskilling, hvilke op- 
hænges i Silkesnore eller Tfraaitø og, Jtensærres> paa et Bord med et 
.Mellemlag af Siiktto> Detfsrø* møn vil civinu ! cipna&e É .cn. højene 
Grad Intensitet af den Elecjr ichet , mm foraoger, kan man uden- 
tvivl naae dette Maal ved oftere at cøndensere Eleetriciteten med 
den storre Condeasuor, . og efter .hver c ondea farende Opar^tioti 
med det oplofcede Condeftsator-Skiold at trtpøre den paa v .tin Basis 
hvilende mindre Condensetor, ; ihi de» Jfle^ir^Vtt i^opi Jbver 
Gang meddeles den mindre Cpi^knwor, ril og«ut hver Gang 






»3 



tindes i sammmc, saa at den ikke vil yttvt titi 
og derfor den mindre Condenmor i det mindste , flere Gange be- 
holde næsten ufbrandrer sin Capacitet for den med den ttorre 
Condensaror tilførte Electricitet. ~Naar endelig den mindre Con- 
densators Skiold oploftes fra Basis, vil den saalédes sammendyn- 
gede Electricitet , blive ftje, og yttre en langt stærkere Tension, 
end om Processen* kun* een Gang var foretaget.' ,Til denne Art 
af Multiplicatioh udfordres der' dog, at Instrumenterne ere i en 
temmelig' fuldkommen Tilstand, da ellers den sammendyngede 
Electricitet let vil undslippe« En egen Art af condensatorisfc 
Fremgangsmaade har jeg forsfigt med Held nogle Gange, i det 
jeg har ledet, f. Ex. ved Hielp af en Staaltraad med brændende 
Svamp efter Vvltas Maade, den Electricitet, der yttrer aig i 
Atmosphæren, som Ladning i et s torre Ladeglas, med dette 
Ladeglasses Knap bar jeg berort ^a Condehsator* dennes Skiold, 
har jeg hef næst oploftet, og dermed berort et meget lidet Ladeglas; 
og med dettes Knap har jtg igien berort det paa et Silkeklæde 
hvilende Fodstykke af det. omtalte cavalloske Electrometer, hvilket 
jeg dernæst har oploftet i sin Krog, hvorved Pendulerne have 
divergeret. Det forstaaer sig, ar man ved dette Forsog maae 
giore varsom Afregning for hvad Electricitet , der fra forrige 
Forsog kan være tilbagebleven aldeles umærkelig og næsten ufor- 
styrrelig i Ladcglassene > thi jeg har paa denne Maade uden fore- 
gaaende Meddelelse udlokket Electricitet af Ladeglas, som efter 
Muelighed vare udladte ,' eg dernæst i mange Uger havde Kensraa- 
et ubrugte; dog kom denne Electricitet maaskee fra Luften i Stu- 
en, og var ej en tilbagebleven Rest. 



L 2 



V. 



84 

* 

Af multiplicerende Instrumenter har jeg* især fundet be« 
ejvemme Bennets Duplicator og' den Multiplicator, tom Bohnen- 
berger har angivet, og findes aftegnet i hans Beschr. unterschiedl. 
Eiectricitets • Verdoppler« Tubingen 1798. Tab. IV. Fig. 1. Ved 
Bennets 'Duplicator er det beqvemt i den underste Plade , som 
egentlig skal modtage den Electricitet , man vil undersøge, at 
anbringe en Knap eller et Osken, hvortil den tilledende Traad 
kan hæftes, Bohnenbergers Multiplicator er mindre trættende ved 
hyppig Brug, men naar dens bevægelige Plader skulle være giortc 
af Messing» saa virker deres bestandige Tyngsel lettelig saalédes, 
at Lakkitningen, hvormed de ere fæstede til Glasstængerne, giver 
efter i Tidens Længde , saa at Pladerne béie sig for meget ned 
mod hinanden og komme i Berdrelse, For at undgaae dette, 
inaae Instrumentet uden for Brugen tages fra hinanden, ogr De« 
lene saalédes henlægges, at Messingpladerne ere understøttede* 
Det er neppe fordeelagtigt , at overtrække det isolerende Glas 
paa denne Multiplicator — og paa flere microelectrometriske In- 
strumenter — med Ravfernis eller Lak, thi disse Materier til- 
trække vel mindre lettelig Fugtighed af Luften end Glasset, og 
ere saalédes sikkrere isolerende, dog antage de derimod lettere 
end Glasset ved den mindste Berorelse formedeist Gnidningen en 
Electricitet, der kan forstyrre Resultatet. Vi have den Fordeel 
her i Byen hos flere Instrumentmagere at kunne erholde disse 
electrometriske Instrumenter forfærdigede med megen Præcision 
og Nethed; mine haver Hr. Bachmann* hvis electriskc Apparater 
overair fortiene saamegen Roes, udarbeidet* 

Et Instrument, som deels ved den Berømmelse, dets kyn- 
dige Opfinder har tillagt det , deels ogsaa ved d$t nette i Formen 



SS 

deraf, og deels ved den tilsyneladende Lethed i Behandlingen er 
blevet temmelig bekjendt, i det mindste hos os, er det Ni- 
cholsonske {spinning} Instrument, tom ligner det ved Centrifugal* 
Kraft bevapgede Legetoj, Bornene her kalde en Spindekone. 
Eførat jeg oden . nogen mærkværdig Succes havde experimenteret 
med et Instrument af denne Art > som var meget vel forfærdiget tf 
Prof. .Schmidt , forskrev jeg mig et saadant fra Engelland , og fandt 
ved Forsog endnu ingen Aarsag til at være tilfreds dermed. 
Ogsaa ligger, det i Instrumentets Construction og Theorie saale- 
des som Opfinderen og andre engelske Lærde nogenlunde endskjont 
ej aldeeies no jagtigen have angivet den. Vi ville giennemgaae 
den sidste nojere her. I det Métaltraaden , som staaer i Forbindelse 
med den ene af de Sverste isolerede Stanniol« Lameller , berorer 
den isolerede Krog eller Hage, til hvilken Electriciteten, der skal 

undersoges , ledes , befinder den (Lamclkn) sig lige -over den 
af de nederste Stanniol - Lameller, som staaer i ledende Forbindelse 
med Instrumentets Fod og derved med Jorden. Disse La- 
meller ere ikke i nogen ledende Forbindelse med hinanden, men 
adskilte vedet tyndt Luftlag, altsaa er den overste Lamelle i 
dette Ojeblik at ansee som en paa sin Basis hvilende Condensator. 
I det nu Instrumentet snurres videre rundt, beholder den ovre 
Lamelle al den Electricitet, den Ojeblikket i Forvejen modtog, 
indtil dens nedhængende Metaltraad' berorer Hagen paa den mod- 
satte Side af Instrumentet, hvilken sraaer i ledende Forbindelse 
med den her befindtlige nederste Stanniol-Lamelle, hvilken er 
isoleret* da nu ingen bindende Kraft længere -virker paa den 
fivre Flades Electricitet, vil den frit dele sig imellem begge 
nu med hinanden forbundne Lameller, saa at hver bcr 



/ 



N 



• 

holder en Halvpart; — snurre? nu den fiverate Lamelle vi- 
dere, da vil den af Tillednings - Krogen igien modtage Electri- 
citet i saadan Mængde, at den paa nye faaer samme Ladning 
som den forhen i samme Stilling havde {forudsat, at den Elec- 
tricitet, der rilledes, ikke udtommes , men er under hele ©pe- 
rationen lige stærk, £ Ex. fra en galvanisk Proces, fra en i Luf- 
ten fremragende Spidse o. s. v.) ; med denne Ladning, i befriet 
Tilstand, gaaer den atter tilbage til dqn isolerte nedre Plade, og 
afgiver paa nye et Qvantum ril denne, og saaledes fortfarer 4en 
bestandig« At der ikke findes een, men tvende ovre isolerte La- 
meller med nedhængende Metal traade, befordrer Operationens 
Hastighed , men forandrer aldeles ikke dens Natur , fordi Om- 
sindighederne ere for dem begge aldeles lige, eg deres successive 
Virkning airsaa er blot den samme > som om ikkuns den ene af 
dem var tilstæde, men kom dobbelt saa hurtigt igien. Vi ville nær- 
mere undersoge det Qvantitative i Virkningen af en af dem, hvil- 
ket derfor gielder tillige for den anden. Antage vi at den ov- 
re Plade i dens kondenserende Tilstand har modtaget S E , saa 
vil den deraf afsætte til den nedre isolerte Flade det Hal ve , 
saa at hver af dem faaer 4 E; naar den overste Lamelie dernæst 
berorer den tilledende Krog , vil den fra samme modtage saan^e- 
gen Electricitet, af den igien faaer sine 8 E-> nafcr den dernæst 
berorer Krogen fra den nedre isolerte Lamelie , vil i btggt La- 
meller tilsammentagne findes \i E, nemlig de 4 E y den neder- 
ste forhen havde erholdet, og de 8 E y den overste tiu tilbringer; 
disse 1a £ dele sig lige imellem Lamellerne , saa at naar den 
fiverste gaaer videre, beholder den nederste 6 E; den overste 
vil paa <jye komme med g £, saa at begges Sum vil udgiorc 



/• 



87 



r ^ 

14 E y hvoraf den nedre Laraellé beholder de 7 JT. Saaledes 
'ftaejr denne nedre Lamelle altsaa forst 4, dernæst x, saa 1 K 

af den 8vr*, og den vil fremdeles derfor erholde $, J, |, # o. 

s. v. J£, og saaledes i ah indeholde 4, tf, 7, 74, 7^, 7 j, ? y 
• #. fc v, £., d. c. den vil med hver Beroretø approximere sig, 

men aldrig fuldkommen naae-de fulde 8 E, som den ovre Pia- 

» 

de> endog strax efter dens første, condenserende Virkning, var 
kommen i Besiddelse af« Der er vel ved den åverste .Lamelles 
Forbindelse med den nederste Stanmol - Uragning oretalt et tor- 
hold, der qiellem disse tvende Lameller skolde iinde Sted, ligt 
dec i \Bncaria*s eleerriske Brdnd ; • dette vilde vanre fordeelagtigc 
for Insmimentet,: thi da ^ var jo her en condenserende Operation, 
saa at den nedeiste Lamelle ved de gientagne Beroringer vilde 
erholde noget mere end hine 8 E; men denne Liighed er her fejl- 
stigen antagen,, fordi aabenfcaret aUena Meddtlehe og ingen Forde- 
hist af Electr teltet derved har Seed. Af alt, hvad mi forhen er 
sagt, folger derfor, at Instrumentet ikke er istand til at erholde 
stærkere e)ectrisk Tension i den rsolerte nedre Stanniol -LameHe', 
end den, som en simpel voltaisk Condensator af lige Størrelse 
med den pvre Lamelle under ellers lige Omstændigheder vilde 
modtage, ja der vil endog stedse mangle lidet, endskiemdr den- 
ne liden Mangel efter flere Omsnurringer vil i det practisfce 
vatre um»rkelig T altsaa at arisee for ingen* — Det er til den ne- 
derste isolerede Stanniol - Lamelles Krog, at man vedhefter noget« 
somhelst .EtectroiHerer* toin skal angive Arten og Graden .af den 
nndersogte Electricker. /Men dette Eleeurometers Ovtrfede moft 
lægges til Overfladen af den nedre isolerede Stanniol -Lamelle, for 
at bestemme, hvorledes Elefctricitetetfi Uddeling har Sted hver Gang 



88 



den ovre Lam el I es nedhængende Metaltraad berorer Krogen ; men 
j Hovedsagen indseer den Kyndigere, at dette ikke gior nogen 
anden Forandring, end at sinke noget lidet Udfaldet af Forsoger« 
Naar man nu betragter hvor sammensat dette Instrument er, hvor 
let Isoleringen eller noget deslige kan være fejlagtigt, og at In- 
ttrumentet er kostbarere,, saa troer jeg ikke at fælde en ugrundet 
Dom, naar jeg foretrækker Voltas Condensator. En Fordeel har 
dette Instrument, nemlig den, at fordi der stedse paa nye £&• 
res Electricitet til Electrometret lige- indtil det har erholdet samme 
Tension som den ovre Plade har omtrent) naar dens 8 E virke 
frit, saa er det ligegyldigt enten Electrometret er stort eller lidet; 
Ja derimod den simple Condensator, naar den skal frembringe no- 
gen betydelig Divergens, <maae ikkuns forbindes med et Electro- 
trometer af liden Overflade, da ellers Electriciteten ved en for 
vidtloiug Uddeling taber i Intensitet. Men denne Fordeel er 
neppe tilstrækkelig til at overveie Instrumentets Mangler, iaatr 
4a man ikkuns behover flere Gange at igientage Condensations- 
Operat ionen med den voltaiske Condensator, og hver Gang at, 
nærme den til Electrometret, som da ved hver Berorelse stiger 
moget, men mere ved de forst e end ved de sidste, fordi nem- 
lig, Céndensatoren hver Gang kommer tilbage med det samme 
•Qvantum Electricitet* Electrometret altsaa efter Forholdet af dets 
Overflade til kondensatorens maae approximere sig til dettes elec- 
•triske Tension, f. Ex. efter den ovenomtalte Rakke 4, 6, 7, 7i, 
<7i, o. s. v* — Opfinderen anforer til Fordeel for sit Instruments 
tfkksomhed digende Etfperiment : Til Electrometret gives temme- 
lig stærk negativ Electricitet, nhen til den tilledende Krog. føjes 
*n Lejdner Flaske, som er ladet med positiv Electricitet, men 



89 

i saa ringe Intensitet, at end ikke det empfiodtligste Guldblade- 
E/ect rometer afficeres; sattes Instrumentet nu i Virksomhed, vil 
det skee, at den negative Eiectriciter lidt efter lidt forsvinder, 
saa at~ Electromerret aldeles ingen Electricitet viser, men dernæst 
vil Pendulerne paa nye gaae fra hinanden » og nu angive positiv" 
Electricitet. Jeg har selv giéntaget Forsoget med samme Udfald. 
Af hvad forhen er anfort vil det sees, at dette Porsdg ikke be- 
hover at forandre vor Dom om Instrumentets Værd. Antage vi 
f. Ex. at den negative Electricitet er = — 24 £, den positive Electri- 
citet derimod, som ded øverste Stanniol-Lamelle i hver Operations- 
Række anbringer, endog ikkuns som forhen er rr -j- g Æ 1 , saa ville ved 
forste Mode disse + 8 Æ hæve — g£, saa ar ikkuns — 16 £ blive 
tilbage, næste Gang vil dette nedsætres til det Halve, og ved den tre- 
die vil den negative Electricitet være fuldkommen mættet; nu begyn- 
dtr Operationen som forhen, indtil Electrometrec erlanger en positiv 
Electricitet næsten — de ofte omtalte + 8 E> men videre bringe« 
det ikke. Det bliver vel derfor, uagtet derre Forsogs Vidnesbyrd, al- 
ligevel gjeldende, at ved ikke alt for svage, endskidnt ved simple 
Electrometre ukiendelige, -Grader af Electricitet bærer Voltas Conden* 
sator Prisen; men ved endnu finere Grader af Electricitet vil dette 
Nicholsonske Instrument ikke være tilstrækkeligt, men man maae 
henholde sig til duplicerende eller multiplicerende Apparater« 

Et ofte omtalt Electrometer er Cavatlot Luft -Eiect ro meter 
af en -sædvanlig Anglestang. Man anforer i Almindelighed, at 
naar det med Knappenaalen indsat i Korkekuglen, saa at denne 
er i ledende Forbindelse med Jorden, udstrækkes i Atmosphæren 9 
inan dernæst Idstrækker Naalen formedelst Hampesnoren, og man da 

Vid. Sti. 53kr. V Dee/, 1 Ufftt 1807. M 



»1 

J 



5K> 

f&rer Elcctro metret tilbage , sai vil Jet« angiver dert modsatte 

Electricitet af den, som man med er med en Spidse forsynet 

Electrometer paa tamme Tid finder i Atmosphæren* Dette Elec- 

fromerers modsatte Angivende af hvad de andre ttdvise har man 

foseligen forklarer af Fordeling. Det vil for dette Instruments 

Thcorie og Anvendelse, som for flere saakaldte luftelectrometri- 

ske Undersøgelser, være oplysende, at sammenligne hermed Prof. 

Er mans Forsog, som jeg nu bcskiæftiger mig med at giemage. 

Han har nemlig fandet , at naar i frie Luft en isoleret Leder 

med eller uden Spidser oplofies nogle Fod, (liver den under Atmo- 

sphærens sædvanligste Tilstand -f- electrisk; nedtages dernæst Lederen* 

efrcrat man ved Berorelse har tiirntetgkFrt den positive Divcrgents, 

saa faaer bemældre Leder — j& Ved enkelte Drivskyers Nærmet- 

se o. dsrl. fandt han ofte de modsatte Phænomenes« Anvende vi 

dette paar Cavallos Korkkugle T saa vil der fbrsraaes, ar ved Op- 

loftning paavirkes Efectromerrer sajdedes , at det skulde divergere 

jned + E, men denne lader sig ikke tflsyne formedelst Naalcns 

og Hampesnorens Virkning-; borttages nu denne Ledning T og 

Korkkuglen fores tilbage (d. e. nedad T i det mindste paa »kraasj, 

saa maae den ja under de sædvanlige Tilfælde antage negativ 

EJectricitet ,- dette er da egenrligden samme Electricitet , iom et 

med Spidse forsynet Electrometer under samme Omstændigheder 

vilde angive efter disse Prof, Ermans Forsog, som fcg har 

gjenraget med samme Udfald, — og ikke y som det er sagr, 

den modsarte. Men Physki have, som Prof. Ermcm rigtigen 

bemærker , ikke taget sig i Agt for, er de ved Inftekctrometriskc 

Forsog stedse have oploftet Electrometret , og derfor erholdes 

Hr E> j*S tiUfcggs* ■* derimod er dette Electrometer <fc eneste* 



■j 



91 

éom man lur fort ned efter ved Fortogene* I det Tilfæld« 
hvor Spidse - Eiectrometret ved Opløftelse angiver — 2£, tnaae det 
faer omtalte naturligviis, fordi det gaeer ned efter 9 omvendt Ba- 
gi ve + E* 

Angaøende . hvad der hindrer deller befordrer microelectrome* 
triske Instrumenters Virksomhed i det Hede, Jean jeg fornemme« 
ligen anmærke af Erfaring, at den omgivende Lufts og de isole- 
rende Deles Torhed er Hovedsagen (•); men derimod beho- 
ver man, i det mindste ved storre Overflader, mindre at frygte for 
udstrømmende Spidsers svækkende Virkning, fordi den herved 
forekommende Electricitet er i Almindelighed af saa svag en Ten* 
sion, at den ei udstrømmer. 



II. Om Tilforladeligheden if de Resultater, man er- 
holder ved Anvendelsen af microelectrometriske In- 
strumenter* 

Man har s6gt, at giére denne Tilforladelighed tvivlsom, 
forst ved tvende Indvendinger; dén ene, at de isolerende Dete 
af disse Instrumenter ved mindste Gnidning lettelig frembringe en 
Electricitet t som gjor Experimentet nreent; den anden, at 

duplicerende og multiplicerende Instrumenter efter nogle Operatio" 

* 

*) Srrax eftefat Guldhledene trt paaklincde, uddunste de Dampe, tom 
gitire Luften indvendig i Electrometret ledende* hvilket kin afbjel* 
pes ved e,n ringe Varme, red hvfs Anbringefte Electromefretf -ind- 
vendige Rum maae have en Aabning, fcvortgjennefn Dampene kan und« 
slippe« . 

M 2 



9* 

aer, undertiden efter mange, angive en eller anden Eiectricitet, uden 
at man i Forvejen har givet dem nogen; hvad enten nu denne 
Eiectricitet maatte have sin Oprindelse fra en Rest fra foregå aende 
Operationer, som man ikke gandske har kundet tilintetgjore i 
Instrumentet , eller fra den Eiectricitet , som næsten altid plejer 
at yttre sig i Atmosphæren — saa meente man at den ikke kunde 
andet, end gjore Udfaldet urilforladeligt ved Forsog, hvor man 
vilde undersoge nogen, vis Instrumentet andetsteds fra meddeek 
Eiectricitet* 

Hvad angaaer den forste Indvending, saa rober jo for det 
forste denne Eiectricitet sin Tilværelse strax inden man skrider til 
de egentlige Forsog ved Pendulernes Dtvergents, og man kan da 
lettelig tilintetgjore den eller dog saaledcs formindske den, at 
den bliver uskadelig, ved Berorelser -af Instrumentet eller under- 
tiden ved at aande paa det; vel kunde det synes som ved denne 
ridste Maade en egen Eiectricitet igjen maaskee opvaktes, naar de 
'paa-aandede Dampe igjen bortdunstede; men ogsaa denne er enten 
sat ubetydelig i ifald den virkelig finder Sted, at man ikke vil 
bemærke den, eller og vil i det mindste, noget af det gjelde 
derom > som nu skal anmærkes angaaende den anden Indvending, 



Angaaende den anden Indvending maae det for det forste 
anmærkes, at naar man b^ha, dier Instrumenterne forsigtigt, 
og naar de ikke ere i .Brug adskiller dem, desuden, for de 
bruges, bringer de Deele af dem, som ved Brugen indeholde 
mod. arte Electriciteter, i ledende Forbindelse saa vel med hinan- 
den indbyrdes som ogsaa især med Jorden; saa vil der. neppe 



9» 

kunne antages nogen Rest at^ blive < tilbag*, t item. Pgsaa have 
mange Forsog ovcrbeviist mig, fct naar man fefter denne Forsig- 
tighed multiplicerer med et saadant Apparat, . saa faaes man vel, 
uden just at have meddeélt samme paa nye nogen Electriciter, 
Ekctrometer -Pendulerne til at divergere; . nien denne. Divergents 
kan m*n billigen og med gød Eoje antage at have sin Oprindelse 
fra den saa kaldte atmbsphæriske Electricitet, Vel ér denne saa 
svag i Værelser, at man ved simple Electrometre, endog de 
fineste, ikke opdager den; tpgtn at det er denne der virker, 
aees vel deraf tilstrækkeligt, at man ,kngt. fra ikke altid faaer 
den samme Electricitet} som den Instrumentet sidst baVde havt» 
men megef ofte. den modsatte. Man bedrager . sig oftje heri* 
thi da man ved slige Forsog oftest tilforer Multiplikatoren Electricitet 
fra en ved en positiv Ctinductor eller Electrophorens , ligeledes 
positive, Skjold ladet Flask« ) .saa.ihar. Multiplikatoren ogsaa anta- 
get samme Electricitet, og endskjondt irøa mqeligt har udslettet 
den, saa ér det dog derfor en ^positiv Røst,' man formoder deri 
Da nu Atmosphætens Tilstand spin oftest ep ligeledes t ftojiihr, 
hvilket de bedste Experimentatoren og maifgej af mig ; selv. anatiV 
lede F*rsog bekræfte* sax vil alf saa i d* allerfleste Fprføg 1*+ 
strumentet angive den samme Electmitet, som man formoder i 
det som Rest , og denne Overeenstemmelse synes at vidne for 
deres Meening, som tilskrive Elecrricitets • Yt åringen efter, Muk*» 
plicationen den efter deres Tanker uudtomre Rest.. Men jeg har 
anstillet Forsog, som bevise det modsatte: natur aejnlig .mit In- 
s tru ment angav saaledes positiv Electricitet, har jeg givet det en 
ringe Pen ion negativ Electricitet ved Meddelelse, og multipliceret 
denne dermed, indtil Electromcter- Pendulerne have. angivet en 



/ 

I 
\ 



9 * 

tntgtt stferfc negativ Electricitet, denne har jeg med Forsigtighed 
borttaget, nu skulde Resten aitsaa have været negativ, var det 
derfor den, tom tiden virkede* taa maatte ved en nye mal« 
risikerende Proces Electromctret htve angivet negativ Electricitet, 
men det har uden nogen vider« positiv Meddelelse > end hvad det 
mueligt kunde erheflde fra Atmoephæren, angivet den modsatte, 
nemlig positiv Electricitet. Dette og lignende, Fortog har jeg 
meget ofte gjentaget, og om end nogle enkelte Gange Resultatet 
har vætet afvigende fra Eegleh, ( taa har jeg som oftest kommet 
efter Fejl ved Fors6get , - som have foranlediget saadant, og 
overair har dette Tilfælde indtrui^ct taa sjeldent, at det ikke kan 
ansees, uden som en tilfældig Undtagelse > der. ikke kan svække 
Sætningens Alraeengyldighed, 






Jeg troer saaledes at have btviist, at den Electricitet, 
der frivillig yttrer sig hos Multiplikatorer > naar de bruges med 
Forsigtighed, ikke kommer fra nogen tilbagebleven Rest, men 
fra den saakaldre atmosphæriske Electricitet* hvis Natur og Op* 
rindelse nu meer end nogensinde forhen er omtvistet, v men som 
jeg for denne Gang ikke tor indlade mig i vidrloftige Un&ertogel- 
ter over. Denne Sætning synes n* vel, at stadfæste den an* 
,den Deel af sidstomtalte Indvending, nemlig at denne atmosphæ- 
riske Electricitet ved sin Indflydelse stedse vil forhindre os i ved 
Multiplicatorerne at ftae sikkert Udslag angaaende Beskaffenheden og 
Styrken af nogensemhelst Electricitet, man: ved dette Apparat vil 
undersoge. Imidlertid kan dog denne Indflydelse ikke forvirre 
de Naturkyndiges Undersogelser. Antage vi f. Ex. at man blot 
ved Atmosphcrens Indvirkning med MulripUcatoren efter * % Ope* 



1 



95 . ' 

rationer erholder \ "Liniers Dhrergents i Goldblade -ÉJecrnwnerraf 
af positiv Beskaffenhed > sa^ kan man » ifald dos Electrkkcr, 
der tillige skal undersoges, er ligeledes af positiv Beskaffenhed, 
vente at Maltiplfcatorte fra hvilende (indifferent) Tilstand skal 
frembringe hine 3 Liniers positivt Divergents ved et efter den 
tnderstigte Hectrkitets Styrke førsk jelligt mindre Antal af Operationer 
£ Éx.6 eller 9, da 9 Operationer vil tilkiendegive en mindre Grad af 
positiv Electricitét end den,- som allerede ved* 6 Operationer, 
frembragte de samme 3 Liniers Divergents« Skulde derimod dca 
nndersogtc Electricitét vatre af negativ Art, da kan man antage 
3 TilfæMe> enten er nemlig deonenegafive Efectrkitet stærkere 
eller svagere end den positive acmosphærkke > - torden svagere, 
da vil Eleetromeiret vel formedelst Åtmesphærens Indflydelse lige* 
som forhen angive positiv Electricitét , men dette vil ikke skee 
ved 12 Operationer}: endnu mindre ved færre, men vel ved 
liere f. Ex. 25 etter 40* og vil det da nodven^digt værgen stær* 
kere negativ Etectrkfret, der udfordrer 40 Operationer, end den, 
der kans udfordrer %$> forend Atmosphærens positive Electriciter 
faaer overvandet den« Er derimod den negative Electricitét stærkere 
end Atmosph ær en* positive, saa vil Eleetrometret oqasider angive 
negativ Eleetrkitet r og ved- jo fayrre Operationer dette finder Sted, 
jo stmrkere har den negative Electricitét været. ; Har man ved For«, 
sog med Kfulttplicatoren anåtike ved Atmosphærens Indflydelse al*' 
kne i Forvejen fundet ,. at Atmosphæren ikke var positiv , men jpe 
gativ, saa behøver det vel ikke at erindret > at ah det her sagte g jet 
der omvendt. 

i 

En trédie Indvending her ogsaa lærd Auctoritet for sfgv 
den nwaiig, at Mukiplkatorsr* frivillige. Eleetrkitet vel ikke skui- 



V . 



I 



9* 



- t 



de have sin Oprindelse fra en atmosphærisk eller lignende Electri- 
citer, men at den skulde grunde sig derpaa, at alle Legemer 
indeholde begge Arter af Elektricitet , endog da naar de ingen yttre, 
fordi nemlig disse modsatre Électriciteter vare i Ligevægt i det de 
bandt eller endog mærrede hinanden« Naar derfor a Legemer isd- 
lerre nærmedes til hinanden, skulde disse Elecrriciteter i det ene Le- 
geme virke fordelende paa dem i det andet, og saaledes en elecrrisk 
Tensiop fremkomme, som kunde virke paa Elcctrometret j og 
en saaledes opvakt Electricitet skulde det ligeledes være som 
yrrrede sig ved Mulripli catorernes sig indbyrdes paavirkende Pla- 
der, og gjore Forsogene med dem uefrerrertelige. Men man 
maatte jo kunne undersoge hvad Art og Grad af Electricitet der paa 
denne Maade ytrréde sig frivillig hos en Multiplicator, og naar 
dette var skeet, vilde det samme ikke forvirre Undersøgelserne 
mere, end den armosphæriske Electricitet om det var den, der 
frembragte hine frivillige Yttringer. Altsaa gjelder herom det 
samme, som ovenfor er sagt. Tildeels er hiin Paastand desuden 
meget at o mr vi vie, saavel efter Erfaring som Theorie. Erfaring 
viser nemlig-, at een og samme Multiplicator viser med lige For- 
sigtighed brugt, men til fbrskjellige Tider, forskjellig: Elecrri- 
citer, snart positiv, snart negativ, da dog dcrte etter hin For- 
udsætning neppe skulde finde Sted. Theorien angaaende , da 
synes vel de saakaldte Vbltaiske iSrundforsog for Galvanismen at 
henpæge ' paa noget lignende ; men disse Forsog have jo Sted 
imellem forskjellige Metaller, ved disse kan man da vel, om man 
saa synes , maaskee antage , at det ene Meral har racere Attrac« 
tion til den ene, og det andet til den anden af de modsatte Élec- 
triciteter, saa at herved en ulige Fordelelse kunde tænkes; men 



9T , - 

■ 

Pladerne 1 Multi pi icator eller Duplicator erc ikke af saadan hete> 
rogen , men af homogen Art. Antage vi nu at den ene af dem 
A nærmer sig-f. Ex. med -f- 12 E og — 12 E rz oE til deo 
anden B, som for at tilsraae alt hvad mueligt kunde tllstaaet 
Modpartiet« maatte kanskee indeholde en herfra forskjellig Qvan** 
titet af de forskjellige EleCtriciteter, £ Ex. + 6 E og — 6 R 
~ oE (*), saa vil jo dog forhotdsviis A have ligesaa Jtor At- 
trået ion til sine + 12 £ eller — 12 E, som i? til sin* 6 E 
af hver Art, d. e. A vil lige lfet elkf lige vanskeligt give Slip pat 
sin -f 25 og paa* sin — - £, og J ligeledes. Nærme de sig nu 
hinanden 1 . og vi vilte antage 1 at de fordelende virke paa hinan- 
den, saa ville de* 6 + E ; i 5 kunne binde 6 — £ fra <if, 
men de 6 — 22 i JB binde 6 + E'i A , vi fik endda herved 



•) Dit vil maaakee blive en fJrtdeYtSyretie '» »« **n Ude STectucitftf- 

Videntkftben et Skridt videre, af « efterspore om alle Legemer hevt 

tens AttractioR til hv#r af de modsat}* Eltcttititeter f c)Ur om 

disse lis ve en Art af Vslgeffinitet, og hvilken, til forskjellige lege« 

mer efter deres fbrtkjtllige Natur; cidere om Legemerne med Hen« 

syn paa asaf el deres diemiske Natur, tom ogtae paa de «lectri»ke 

Stillinger, hvori de forhen have befundet tig, jntaskee indeholde 

*~ ^ * » ' - 

an spesifik forikjellig Electricitetf-M^ngde^f demodtarteElectriciteter, 
der i dem ved' indbyrdes Ligerzgt ligge bundne og ubem*rkede 9 
Mtog om jost et lige Qventorri af Electriclter af + Art bestandig 
binder et lige Qvtnrom *f — B, uden Hensyn paa det Legeme« 
hvori de -findes forbundne med hinanden, eller om dette Legeme 
maaskee efter sin forskjellige Natur gjo'r nogen Forskjel i Henseende 
til det qvintitative.t .der af hver af dem indbyrdes behovet til at 
binde hverandre saaledes at de. komme i en indifferent Tilstand. 
Disse Ideer ere dog mu el igen k*ir en bfaftheoretisk Drøm* 
Vid. S<U Skr. V TktU l Hefte 1807. N 



kun« to oE- r i Å blev filbage Bpaavirket af . B et Antal tf tf 
— £ og 6 + £> som vilde tilsammen udgiore et tredie oE t 
jneri disse trende. oE vilde tilsammea ja ikke blive andet ead a£ 
å. e* ikke frembringe nogen Teuton, eUcr^Yttr ingen af samme 

# * 

nemlig Divergents af Pendulerne paa Electromecret, 

I denne Afhandling ere Sætningerne bestandig udrrykte e£ 
ser den Symmrrrke Thearie, inen ffrr hvem, der hel Ure folger 
den Franklinskej vil det være let «t oversatte dem i sammes Sprog, , 
og derved ville Slutningerne iøret tabe af deres Gyldighed« 

I Stedet for at <fitere.de tMøge af denne Afhandlings Forfatter 
benyitede adspredte Afhandlinger over jle, G}ens?a£i4e » ^aom v her ere 
komne i Betragjning, hvilke desuHe© ere vanskelige n#k at ov$r- 
komme, vil det vare Læseren behagerigere , at her an fores nogle faa 
Skrivter, hvori alt det betydeligste af hine forekommer. Disse ere: 

F. Sax torp ht Electricitetar. Lære* . 

Gehkrs physicaflis^hea WoistettttdK 

QiitUs Lehrbuch der Blirzablemmgskunst nebst Angaben die 
ElektrizitSt der AtmospMre zd erforscheiw .. ! 

v Boftnenlfer^ers . ovenfor anfortc Skrivf, 

Gilberts Annaler, *s*r Tome IX. igot* 

Man- vil- deri finde saavel Beskrivelsen over Instrumenterne, 
*ølff Anmærkninger over deres Brug og Tilforladelighed; men 

4 

mrrværertde 'Afbandlitlgt Forfatter smigrer sig med, at man 
cftef disses Læmitig ikke afcal firak/ende han* Arbejde nogen ori- 
ginal V#rd ihengeeride ril Theørien, eller tilkjende ham Mangel 
paa egne txpenmentale Undersogelser* 



m 



+m*mm 



/ 



I • 



O M 



MENNESKESLÆGTENS 



U D AR X JM IN G;, 



A * 



FtOFBSSOR 



T X M SC H O U 



N 



i 



y ' 



I / 



t^ljn tot Art bestandig gater frem til det bedre, om den trerr« 
imod efterhaanden bliver tienere , eller endelig f som Himmel* 
legemerne , dteier sig omkring i en evig Sirkel uden betydelige 
Forandringer > der jo siden blive rettede ved modsatte, er saa 
vigtigt er Sporgsmaal, ar der fort/ener en alvorlig Undersøgelse* 
Er der sidste rigtigt, hvortil ny tre da Patriotens og Kosmopolitens 
Bestræbelser? er det ander, saa maae de, som Lægens, ind« 
»krænke sig til at forsinke, men kan et afvende Ødelæggelsens 
Srund. Kun den forsre Forestilling er baade trostelig og opmun- 
trende« Derfor blomstrer Fædrenetandskierlighed i alle tilvoxende 
Stater , en glad Udsigt i fierne Tider gior de storste Opofrelser 
lette: % Heltenes Grave prydes med friske Blomstre, Sindbilleder 
paa en værdig Efterslægt, der af deres Aske snart rgien skal frem« 
spire. Pligt og Ære , skiondt stedse sieldnere, erc derimod der 

øf 

eneste, der endnu kan opholde den synkende Stat; men dens store 
Mænd doe uden Arvinger, de sidste Stotter falde, den forældede 
Bygning ligger i Ruiner. Dog kan man heller ikke oægte> at : 



i 






I ' 

1 



.*• "•» 



*0* 

» » • ... 

den Mening om en idéalsk, Fuldkommenhed, hvortil Mennesket 
endog i den nærværende Verden skal opstige » ved Misforstaaelse 
har avlet mange overspendre Forventninger, skadelige Vildfarelser 
ja fordærvelige Planer til Statsomveltninger og Menneskeslægtenø 
indbildte Fuldkommengørelse, Disse kan ikke bedre forebygges 
end ved en rigtig Theorie om denne . S*g , der ndie bestemmer 
taavel Maalet som Midlerne og M*aden pati hvilken det kan op« 
naaes. Hvad de Gamle have haabec om et gyldent Aarhundredet 
Tilbagekomst, om et tusindaarigt Rige, nogle Nyere, blandt an- 
dre Franklin selv, men fornemmelig Condorcei*), om almindelig 
Oplysning, Frihed, Lighed og Lyksalighed, vil man heraf bedre 
vært istand til at bedømme. Men især have Meningerne om 
denne Sag en meget vigtig Indflydelse paa Lovgivningen, Opdrt- 
gelsen, ja paa Statsktogskaben selv, ' saavidt denne .ei bar besyn- 
derlige elier Øjeblikkets Fordele # men almindelig Lyksalighed til 
EormaaU 

4 

At Mennesket frem for afle andre Dyr besidder en Evne til. 
efterhaanden at blive fuldkomnere er en Sætning, jeg som af an- 
dre^tH strækkel i g bevKst vel uden Beviis her kan forudsætte. Ved 
Perfectibilitet forstaaer jeg aksaa jkke dten , hvorved Barnet omsider 
kommer til moden Alder. Denne har Mennesket titfælles med alle an* 
dreDyr, ja ethvert organisk Legeme. Grunden dertiler blot phy* 
sisk, ikke moralsk. Den Fremskriden til Fuldkommenhed , hvorom 
her handles, er a, at forstaae om den, hvorved det for enhver er 
raueligt at overgaae baade sig selv og andre, den, der med den 
modne Alder ei aldeles ophorer, men i det minfkte i en vis Hciv 
: seende vjedvarer indtil Livets Ende. b+ om Nationers, ja hele Men- 

*** *) S. hans Eiqvisses. 



*c* 



neskeskegtens Fremgang fra <n raae til den meest dyrkede Tilstand 
eller , om man sætter dens Begyndelse og Ende lige, da en lykkelig 
Stræben til at reise sig af sit Fald, for stedse at komme sin Op- 

- rindelse nærmere. Men om denne Fremgang rykker fort i der 
uendelige, eller har sine Grændser, hvorfra Mennesket igien efter« 
luunden gaaer tilbage indtil det paa nye begynder at giennemlobe 
samme Bane > hvilke Aarsager der til denne Sirkelgang kan være ; 
Om det i den Henseende med Siel og Legeme forholder sig pal tam* 
me Maade> ' eller om den enes Stigen er den andens Falden: disse 
Sporgsmaale ere de, jeg her har foresat mig at undersøge eller 
rettere sagt ved nogle Betragtninger at oplyse, der kan bringe os 
et tilfredsstillende £var noget nærmere. En fuldkommen Oplos- 
ning udkræver saa mange Ting, der af den dybeste Kundskab 
om Historien og Naturen maae væra givne* at den forst Icaft 

- være Frugten af manges . forenede Bestræbelser. At have leveret 
ét nyt Bidrag dertil es næsten starre Fortieneste end jeg t tor tillæg« 
ge mig: jeg noies med den mtget ringle at have viist hvor 
inaage indvortes og udvortes Hielpemidler den forudsætter. De 
Tanker, jeg her »skal foredrage, ere, hver for sig betragtede, ei 
Jiélkr nye. Madden, paa hvilken jeg har stillet dem sammen, d^ 
Forhold imellem dem, søm. man derved bliver vaer, kunde allige- 
vel give dem en nye Interresse, og saaledes giore dem den Plada 
værdige, de er bestemte til at indtage, dersom . Udforeisen no- 
genledes svarer til mit Haab og 6nske, 



Hvad det forste angaaer, om Menneskets muelige Fuld- 
kommenhed har sine Grændser," som det ei kan overskride, se« 
synes Spdrgsmaalet, oatf man raadforer sig med Erfarenhed , ei 



*04 

fgefrem at kunne besvares enten med Ja eller nej. Handles der 
ørn enlige Mennesker, og seer man > som man her maae giore, kun 
paa det nærværende Liv; saa har der altid en vis Hoide, hvor* 
efrer Sindskræfterne tilligemed Organismen aftager , og igien falder 
sammen med den ovrige Natur > fra hvilken den, ligesom Vand* 
hobbien paa Havets Overflade, kun hævede sig for inden et Oieblik 
igien at forsvinde. Nationerne synes ogsaa ligesom enlige Menne« 
sker at have deres Alderdom. De, der engang have glimrer, ere 
enten ei mere til eller slunkne. Gielder det samme maaskee om 
der hele menneskelige Kion? Ligger i vor uligeartede Natur en 
Sæd til Undergang, som forst da udvikkler sig, naar Liv eller 
Virksomhed er kommen til den hoieste Spidse? Saalænge Kultur 
ei er almindelig, men indskrænket til visse Landskaber eller af- 
sondrede Verdens Parter, lader <let sig begribe, hvorfor Artens 
Aftagélse ikke kan fornemmes. Nye Folkeslags træde bestandig i 
de Ældres og Vanslægtedes Stedj en nye Sæd udspredes paa den 
gamle frugtbare Grund V ~og forplanter ei Fordærvelsen. Det He* 
les Mandoms Alder er .endnu ikke kommen: der maae derfor sltd* 
se synes at stige« Men opnaaes dec nogensinde, som altid har 
været Maalet for Kosmopolitens Onsker: almindelig Kulturforme- 
deist den noiesre Forbindelse mellem alle Folk, saa maatte, skiondt 
Kunster og Videnskaber derved uden Tvivl vilde vinde ligesaa 
meget i Fuldkommenhed som Udbredelse, dog rimelgiviis Arten 
omsider pr6ve enlige Menneskers og Folkéslægters Skiebne, hvit- 
ellers Aarsagerne ril disses Udartningcr ei ere blot tilfældige , men 
ligesaa naturlige som hine?, hvilket nu er at undersoge* 

Den Regel, st Sinds og Legems Kræfter voxe og aftage 
mtå hverandre, er oeppe almindelig eller uden Undtagelse rigtig« 



tos 

» 

Der gives intet eukiveret Folk, som i Legems Sundhed , Styrtet, 
Størrelse eller Livets Længde jo findes at staae langt tilbage for 
deres raaere Forfædre« Den i ældre og nyere Tider overalt, an- 
tagne Mening, at Mennesket i det physiske stedse forværres, er 
efter. al Formodning ei saa ugrunde* som de fleste, der vil holdes 
for oplyste Mænd« i vore Dage synes tiiboielige til at troc; 
endsktondt jeg gierne tilstaaer, at mange KJagemaal derover, især 
af Oldingen, reise sig deraf at de samme Ting mindre; ror e d^ 
støvere Sandser, den svækkede Sansibilitet, eg derfor synes ringe- 
re. - Men Erfarenhed og Historien stemme i denne Sag gandske 
overeens. Hamerus lader ei alene Nestor- gtore den Bemærk- 
ning, at saadanne Mænd var der ikke mere som han i sin Ungr 
dom havde kiendtj (a) men under Minervas Person gientager 
han den samme: Faae Barn tigue deres Fædre* de fleste veerre* 
faae er bedre {&). Horutius var lidet oplagt til sorgeUge Betragt« 
ninger, ikke desmindre var han af samme Mening: atas poret** 
tum pejor tvis i (t) o. s* v: Firgitius bemærker om en Steen, som 
Turnus tøftede og udkastede : vix iltud tecti bis sex eerviee subirent 
tpatia nuuc homhium produeit eorpora telfus (d). Ho$ Jhvenulis læser 
maq: nam genus hoc vivo jam deereseebat Homer o, terra malos 
hmines jam educai utfve pusillos {*)• Ja, ei alkne .Digterne, raea 

a) Mai. h 

9 

b) Odysst i. zy6. *avqoi <yo$ to* iralitg fy&v tmtft Te\cVT&, o!*\tw$c 

c} Hor/it # Od. U • . . , « 

d) Virgil Æntid. /. M. ♦ . u H \ ',;'.. 

e> Juvenil Sat. 15. 

ru. s^. skr. r Duu tuju 1S07. O 



£0S 









Naturforskerne, som Pliniut den ældre, ania*e det ligelede* fo* 
en afgiort Sag : in plenum autem cuncto mortalium generi rumoren* 
indies staturam fieri observatur (f). Dog almindelige Vidnesbyrd 
give intet fuldkomment Beviis : jeg vil derfor af det Slags ei an« 
fore flere. — Det er bekiendt, at Sygdomme og ea tidlig Dod, 
ere sieldne blandt vilde og barbariske Folk, naar ei klimatiske 
Feii eller almindelige Udsvævelser forvolde dem. Derfor ansee 
de dem beller ikke som naturlige , men tilskrive dem gierne 
Troldom eller en anden overnaturlig Aarsag, hvoraf allene saa 
infegen Overtro kan reise sig« Thi kun det udsædvanlige nærer 
samme > hvad der almindelig indtræffer pleier man af saadanne 
Aarsager ei at udlede. Naar de Gamle , som . Homerus > eller 
andre Digtere > tale om Menneskets Fordærvelse , er det altid 
om Mod og legemlig Styrke at forstaae. Disse Fortrin ere vel 
for ed stor Deel Ovelser og Levemaadeii at tilskrive: alligevel er 
det troeligt > at meget ogsaa beroede paa Legemets naturlige Byg* 
rung. Begge Aarsager virke tillige 9 og have Indflydelse paa 
hinanden« Om de ældste Mennesker end ikke efter Nogles Me- 
ning have været Kiemper* saa tot man dog neppe nægte, at jo 
vore Forfædre mærkelig have overgaaet os i Storrelse, Mange .Be- 
retninger saåvel om der gamle Nordens Indbyggere som andre Lan- 
des ere i den Henseende vist nok overdrevne. De foregivne 
Kiempebeen, man paå saa mange Steder har opgravet, kan, som 
de nyeste Andtomer paastaae > gierne have tilhort Heste og an* 
dre Dyr, der maatte folge deres Herres Skygger \ for i en nye 
Vcrdtn at giflre den samme Tieneste som i denne. Jeg vil lige- 
saa lidet beraabe mig enten paa vore Begravelses Hdie>* og med 

f) tlimi kitt, natur, /. 7. c. aff. 



% 



Saxo (g) af d< * stort Stene , som der findes øpreføe / uddrage 
nogen Slutning om de da levende Menneskers overordentlige Styr- 
ke> eller af Pococks og' Maillets Beretninger om de thebanske 
Kongers Grave og sammes Længde bevise denpe Menings Rigtig- 
hed. Hvad Plutarch fortæller om Theseus'r Levninger, andre om 
Orestes's Legeme , der ligeledes langt overgik det i senere Tider 
•æd vanlige Maal, er- de Lærde, bekiendt, men skal af jnig ei 
heller anfores som Bevis. Calmet (A) og Monboddo (/) have samlet 
en Deel af saadanne Vidnesbyrd. Fast alle Skribenter ere dog 
deji enige , at de Nationers barbariske Forfædre, hvis Efter- 
kommere. ere os nu bedst' bekiendte, have vartet meget storre 
og. stærkere. Ærbodighed for Heltealderen , og den almindelig^ 
Mening oot Halvguder eller Heroer synes aliene derpaa af være 
grundet. Homer u s, hvis Noiagtighed endog tom ^itixorieskri- 
ver og Geograph er bekiendt, hvis Beraærkningét; getnenlig e$e 
saa rigtige, forer os, som ftyelig er viist, ofte paa denne Tanke. 
Skude, at man hos ham ititet bestemt Maal kan finde. JUo&åod* 
do, som. intet forsmaaer, d$r tiener til Styrke for den Hyp<v 
„these, som jeg i oyrigt, tqen tildeels af andre Grunde, ogsaa 
billiger, at Menneskeslægten red Kukux i Henseende til Legemet 
bestandig aftager, finder i. et beromt Sted hos Digteren dog et 
Middel til Sammenligning. I Ody/f. XI. 247 -tiltaler Neptunus « 
Tyr o Satmoneut't patrer, ra^d dUse Dyd:* Hild, EJsktc vatre dig, 
rumr Aarei f6rst.tr qmmi,., {rf^vXpf^ø^ £ m*vm) skal, af t vor 

g} £ Fortakw. 

h) t)ktianaire i* la BibU % Art, Gtamu 



* i) Ancum mttaphynci T> *,. « 



f k 



' 1. 



O 2 



tog 

'Kierlighed to skioHne Frngttr komme, omsonst har ingen Gud en 
dodelig besbgt. Har Svangerskabet den TifU som Ordene synes 
at tilkendegive, varet et beelt Aar, saa maatte man ifolge en 
almindelig Naturlov deraf slutre , at Menneskene /ogsaa vare meget 
storre. Men d*t runde Tal, »om her ataaer, afgiver, naar an- 
dre grunde mangle* et ah for svagt Beviis. Aristotekr (k) be- 
mærker > at Fodselstiden hos intet Dyr er saa foranderligt iøm 
hos Mennesker. I det føregaaende siger han, at flere Piger 
end 'Drenge komme frem i den Tiende Maaned. I hans* Tid 
synes altsaa 9 Maaneder , ligesom rra , at have været : den sæd- 
vanlige Tid, Vkiondt MonMddo paastaaer det modsatte. ■ Svi dets 
heretter vHigevel, at jfristo. Spartanernes Konge, nægtede at 
være : Fader til Demaratts , fordi hans Gemahl havde fodt ham 
forend deii tiende Maaned efter Brylluppet y hvilket ;eg undres 
øVer, Wonboddo ei har anfort. Af Censtriftns (t) seer man 
derimod, at Pythagoras regnede den 274de ifter Undfangelsen 
for den naturlige Fodselsdag. Hvad nogle have foregivet om den 
ellevte, tolvte, ja tyveride Maaned eller derover, hblde ældre og 
nyere Naturkyndige 1 for lige selsomt, uvist eller aldeles utroe- 
ligt (m\ Heraf : kan man folgefig ei slutte, at Menneskeslægt 
ten tilforn enten har været afstorre eller stærkere Legems Bygning. 
Ikke desmindre nodes man vel paå den anden Side til at indrort- 
mc, at denne Sag hverken grundig nok hidindtil er undersøgt, 
eller af Mangel paa tilstrækkelige Efterretninger engang er mttelig 
ret at udforske. 

k) his*, ånimnl, /. 7, ø # 4. r. 3. 

1) de dit nfitftH c. XI 

ai) S. m Hallen tlmm* } fysiologien de graviditåte. : 



lop 

Langt sikkrere er det, som Jultur Caiar, Tarifer ofc 
and« senere -Skribenter berette om Nationer, & selv friende 
Om Gallerne- siger den tørste (») at de fleste foragtede Romerne 
for deres Statur {pttrisqve bnvitas vostra contmptui esty Den al- 
mindelige Størrelse var hos dem sex Fod, eller efeer vort v Måal 
omtrenr 66 Tommer. Tydtkéftie vare endnu sffirre : c ifci fc 
indjoge, som Cæsar ligeledes fortæller > Gallerne ei nlttåc ved 
deres Tapperhed, men tillige ved deres Legemers Storrelse saa 
stor en Skræk, tt de i~ Krigen ei engang taalte at se* dem under 
dine, Kohmtii* (o) bekiendcr vel, at Naturen ci heller havde 
nægtet andre Nationer Mænd af udmærket Heide, men foder 
til atd n har giv etGermanetae hele Krigåhare af saadanne.' TaeU 
fnt siger ligeledes udtrykkelig: uagtet saa ator en Mængde Men- 
nesker have alle dfcii sarrime Gestalt, fegetiut lærer, at ogsaa Spa« 
nierne deri langt' overgik Romerne, Kaledooierne eller Skotterne 
lignede ifølge Tacitus Germanerne' £ samme Henseende. -• Strabo 
holder for, at de vare eir* halv Fod hfiiere end détvhotesté blandt 
Romerne: Srdonius jfpotfin*rif skriver om Burgundibnerne og Fran- 
Vtrne, tt de vire af 7 Fods, 'eller efter ?vort Mæl 6& Fods 



» » 



Vi behfive maaskee éi engang at ' gaae saa langt tilbage i 
Tiden for at finde en mærkelig Forskiel mellem Nutidens Men- 
neskers og deres Forfierdtes HSide. - Den barbariske Middelalder, 

n) ii hlh gsJfro a-30» 
o) t-% 

P) S*C9nri*g: ii tturis Mim c $rf #ø m gemåtitfornm antiqvi $t novi. 



110 

I 

hvori Levemaaden næsten forblev den samme, og de flette Men- 
nisker kun lidet bekymrede sig om nogen hdierc Kultur, syne* 
i den Henseende kun liden Forandring at bave giort : desto etbrre 
hpv en langt kortere Tid siden kunnet frembringe, formedelst 
Handel, Sdefart, de mange Nodvendigheder, Kunder,, Viden- 
skaber, som almindeligere drives end nogensinde* og ved 
den Aøttrængelse , de i Ungdommen, ja i Barndommen telv f 
foraarsage, ei kan andet end svække Legemets Kræfter* Mon* 
boddo anfore følgende, som jeg kun til nærmere Proveise vil 
fremsætte. Joh. Baptista (q) Porta siger - i en Bog, ' der er 
trykt i Neapolis itfpa, at i hans Tid var i der mellemste Italien, 
den sædvanlige Hoide 61 Fod og i de nordlige Egne 7 Fod. Kong 
Henrik Darnkis Hoide var mærket paa en Piller i Abbediekirken 
af Holyrbodhbuse med 7^ Fod , skfåndt ingen samtidig . Slfribent 
taler derom som noget overordentligt, men de blot anmærke at 

han var en smuk velvoxen Mand. I det score Karteuserkloster 

... » 

i Daupbine sl^ være Begravelser af Munke, der ere 600 Aar 
gamle. Ved Sammenligning vil man have fundet, at de ældste 
Beenrader forholder sig til de. nyeste som v&jche Meonesker til 
Born paa 6 til 7 Aar , og at Benene tillige skal være meget spro- 
dere hos de Yngste (r). Jeg veed, Monboddos Lettroenhed er 
bleven beleet af hans Landsihænd, især af Recensenterne, og 
undertiden med Rette, naar Ly6t tilParadoxer gior ham de uri- 
meligste Fabler, fproetpmeljg . hos Ajderdommane Skribeotere, 

q) 1 hans physiognomia hamona findes ikkft; detfe Sted* Hvad Slag* 
Mani han har brugt er vel ei heller let at bestemme. 

- — ^ 

r) Men see hvad jeg i. det f&arnde om fritime Sag skal aafø* .* 



I1X 



såndsyndlige : alligevel er denne Grand ei tilstrækkelig til udett 
Provelse at forkaste hvad han anfører, da ham Sandruehed dog 

. ikke kaldes i Tvivl, og en modsat Tilboielighed hos andre lige- 
saavel lægger Hindringer i Veien for den menneskelige Kundskabs 

t Fremgang (/). Man kunde til de anforte Grunde foie vore For- 
fædres Vaaben og "Rustmnger, blandt hvilke vi hverken Jkan 
bruge »de forste eller bære de sidste for deres umaadelige Vægt. 
Hvoraf kommer det endelig, at i vore Dage henriver Krigen flere 
Mennesker formedelst Strabadser og Sygdom end ved Fiendens 
Haand? Maatte det menneskelige Legeme i fordum Tid ei være 
Klippefast, da Soldaterne formedelst deres Vaabens Beskaffenhed 
og Tyngde endnu havde s storre Besværligheder at udholde, og 
Virkningerne deraf dog synes at have været mindre oddelæggende' 
uagtet de derhos savnede s baade Magasiner og Felthospitaler ? er 
Noden Moder til Opfindelser , . saa kan man vel af denne Man- 
gel allerede slutte, at disse Hielpemidlel ' da have været mindre x 
nodvencfige. 



- Naar man mod den Sætning, at Menneskeslægten udarter, 
pleier at indvende , at sikkre Efterretninger eller endog Levnin- 
ger af Ohiden , f . Ex. de ægyptiske Mumier , lære , at Menne- 
sket« Statiir overhovedet endnu er den samme; saa betænker 
mah ikke, ^ at disse Efterretninger allesammen komme fra Natiø- 
ner> som længe siden havde været cultiverte, og vare ved Luxus 
ligesom vi udartede. En anden Indvendning, der tages af vilde 
og barbariske Nationer, som endnu findes, og ei heller overgase 

/) Hertil kdittmet hans Foragt fer den Nevtonske Naturlære, der s 
de Haste Eogtbmænds fiiat sr et Slqgs Landsforråder;* 



ti* i Logems Storrdse, beviser ikke »ete. . Thi endskictødt 
disse just ikke ved ' Kultur eller en finere Ltixus erc fordærvede, 
saa giorfe dog deels Klima og Levn er smid le roe , deel« skadelige 
Sædvaner og Skikke, en alt for tidlig physisk Kierlighed * udsvæ- 
vende Vellyst, x stærke Drikke , Fruenumreqes slette Behandling, 
en forkert Opdragelse, usund Levemaade hos dem næsten samme 
Virkning. Under koldere eller tempererede Himmelegne ecg disse 
A årsager mindre hyppige* og opveies maaskee af Kulden aelv: 
derfor have deres Indbyggere mest udmærket sig ved Legems Stor« 

» 

relse og Styrke. Den sidste Menneskeslægt, som vi, ei mece 
kiende uderi af morke Traditioner og Formodninger, .har rim- 
meligvtis levet i saadanne Landfe. Endskiondt Biutoenboch (t) næg- 
ter saadan Aftagfilse i det Hele; saa tUstaaer han dog, at anforte 
Aarsager hos enlige Nationer kan bevirke den: hvoraf folger* 
at, hvis disse Aarsager ere almindelige, maae Virkningen nod« 
vendig være lige saa. Men der gives intet Folk som je under- 
trykkes af visse Himmelegnens Feil, alt for pirrende eller svæk- 
kende Næringsmidler og Drikke, onde Sædvaner o. s. v. der 
give samme Resultat* Hvilket Folk er vel af Jordbund og Klima 
saa begunstet, eller i sin hele Levemaade- saa fornuftigt* at ei 
vor jordiske Hytte, tfkiondt den udbedres, langsom maae forfalde? 
Vor egen Erfarenhed synes ligeledes at stadfeste, ^tt faae fødes 
ctorre eller stærkere, de fleste svagtre en deres Forældre, saa at 
man med Solinar maa udraabe : qvis mim jam auo nostro non mi* 
nor parentibus suis nåscttur? Vore OfEeierer vil kunne vidne, 
øm det ei stedse bliver vanskeligere at finde Soldater nok, der 
holde det bestemte MaaL ,Bet ordentlige Maal for en romersk 

i) M vtriemt homiws mutiv^ §,71* 



2t 3 

m 

Soldat var i Augustus'* Tiid 66 Tommer. En Lov, der finde« 
i Codex Theodos. Lit. 13 de tironibns lex 3tia nedsætter det til 63. 
Om jeg ikke tager Feil , ere vi ungefær komne til ^Ltt samme. 



Men endskiondt en suceessiv Aftagelse endog efter anforte 
blot historiske Grunde synes rimelig, og kun de saa langt 
bortliggende Patagorier nuomstunder kan maale sig med vor^ og 
mange europæiske Nationers Forfædre, % saa har Naturen dog 
Midler" til at standse den> og svække de skadende Potensers Kraft, 
som jeg siden skal vise. . Man kan folgeltg heraf ikke slutte, 
at de forste Mennesker maae have havr en ei aliene kiarmpemæssig 
Storrelse, men endog nærmet sig de uhyrer af Giganter og Kykloper, 
som Digterne mate« Der ere de, som paa denne Maade ved 
Regning have udbragt, at Adam i det mindste maae have været 
af too^Fods Hoide, hvortil hans Alder ogsaa svarer« Vilde 
man end med Burnet («) antage, at den hele Jord for Syndfloden 
var et Paradis, at Luftens og Næringsmidlernes Beskaffenhed til* 
Kgemed Jordens Skikkelse derved var bleven saa forværret, at 
Mennesket^ nodvendig maatte udarte ; saa kunde man dog bemær- 
ke, at de forste vel med Tiden have forbedret sig igien, da 
Jorden blev opdyrket og de store Omveltmnger efterhaanden bleve 
sieldnere, hvorover da Mennesket ogsaa kunde gaae frem til det 
bedre. Var derimod den af Buffon fremsatte Mening om Aarsa- 
gen til Cenrratilden rigtig, og ligger i dens Aftagelse en Hoved- 
grund til Menneskeslægtens Udartning , saa vilde den neppe ved 
noget naturligt Middel være at forekomme. Men hverken ere de 
Forsog afgiorende , hvormed Mairan beviiste Jordklodens indvor- 

o) Sncrtd thtoryof tht Eartti. 
+U. S«/. Skr. V Øccf, I H*ftt 1807. P 



* / 



*es Varme, paa hvilke dog Buffon har bygget denne Theoj:ie> 
ei haller ere de hoiere Varmegrader til Legemets Væxt og Udrik- 
ling- just de tienligste; hvoraf, tvertiraod al Erfarenhed, vilde 
folge, at under den brændende Zone maatte det opnaae dg* ailer- 
storte Fuldkommenhed: 

* ■ 

Med Legemets Fermindskelse maatte Livet ogsaa blive kor- 
tere. Men undtager cnan hvad den allerældste Tradition anforer 
cm dets Længde ; saa have vi for Resten imet , hvorpaa . mm i 
denne Sag med Sikkerhed kan bygge. . De Nationer* om hvilke 
omstændelige Efterretninger ere tilbage, . lignede os oiestendeels 

* S. é 

i Alder og Hoide: om de raae Nationer, fra hvilke vi og fiere 
Europæers nedstamipe, er i den Henseende intet paalidefig 
béktendr. Kongernes Leve- og Regteringstid have Middelalderens 
Skribentere vel optegnet, men' hvor vanskeligt er der deraf at 
uddrage noget vist Resultat, inaar man for det for9te betænker, 
at Forskiellen ei engang efter Theorien kan være meget paafelden- 
de, dernæst, at allerede da havde Stand og Levemaade indfort 
stor Forskiel mellc'ra Mennesker, og endelig, at faa Regenter 
formedelst idelige Sorger, Opror, Mord, eller Krige, tit Ud- 
svæveiser, opnaaede Livets naturlige Maal? Ikke desmindre synes 
mig , at en Sammenligning mellem ældre og nyere Kongefolger, 
som vilde være for vidtløftig ar anstille, de anforte Omstændig- 
lieder fraregnede, taler for den Mening, jeg her agter ar forsvare. 
Det er desuden bekiendt , at de Fortegnelser paa assyriske, og ægyp- 
tiske og andre Konger, som man fra den tidligste Oltid har tilbage, 
tillægge enhver saa mange Regieringsaar , at man deels har kaldt 
Jtigtigheden deraf i Tvivl, deels efter adskillige Hypotheser sogt 



at forklare dem pat en med vor Erfarenhed xrverensteramendc 
Maade. Endog de syv Romerske Konger har Kritikcn blandt 
andet af samme Asrsag villet ansee for fabelagtige. Det var dog« 
inden man fadder saadat Dom, vel forst at afgiore,. om det 
her anførte ei skulde forriene ae tage« i ringeste Betragtning. At 
tvivle og gaerte passer sig i saadanne Tiqg overalt bedre ril vor 
Uvidenhed end at j>aastaae og forkaste. 

Men §eg hygger min Sætning ei paa nogen Hypothese, De 
Grunde, der især bevæge mig til at antage den, ere egentlig 
ei historiske, men physisbe cHer phftltyopkiske. Jeg gaacr nem- 
lig ud fra en almindelig Erfaring, hvoraf man lærer, ar al Slags 
Luxos svækker Legemets Kræficer, eg at saadan Svækkelse for- 
plantes til - Efterkommerne. V^Luxus vii j^g have jforstaaet ei 
tfiene de, mange sandselige Nydelser, som Mennesket, i den 
simple Naturstantl, der er indskrænker til nodvendige Ting« 
ikke kiender; men endog de hoiere Fornoieiser, som Kunster 
og Videnskaber ellene kan forskaffe, men uden Indbildningskraf- 
tens, Fostandens og Fornuftens Amtrængdse ei ere mueHge at 
erholde. Mennesket er -sammensat af -tvende meget uligsartede 
Dele, der physisk betragtede eré en grovere og en finere Organis- 
me. Hiin er <jicnstat>den for Anatomens og Physiologens Under- 
sogelser; denne for en hoiere Naturforskning, der, naar Erfa- 
farenheds Traad slipper, ved Psinciper, Slutninger og Analogier 
sdger at forlænge den. I mewphysisk Forstand ere derimod 
begge kun Kræfter, som ei kunde være ibrskiellige, dersom de 
ei tillige vare paa en vis Maade modsarte eller stridigt. Skiondt 
østfor ingen af dem kan undvere den anden; »aa er Harmoøicn 

P 2 x" 



I 



116 

imellem begge dog ingenlunde fuldkommen. Ligesom intet Sel» 
skab kan bestå ae nden at enhver enlig Person sætter sig selv paa 
nogen Maade tilside, og deraf bestandige Kollisioner reise sig, som 
med det Heles Oplosning omsidder tage Ende, og maatte giorc 
det endnu snarere, dersom ei nye Medlemmer idelig traadte ind 
i de forriges Sted; saa er et heller nogen Forbindelse muejig 
mellem Siel og Legeme, uden at de jo vexelvis maae indskrænke 
hverandre. Alle Forsonings -Midler ere blot palliative, da Aar- 
øagerne til Uenigheden ligge i en stridig Interesse, som er grun- 
det i enhvers forskiellige Natur. Muskel- og Nervesystemet selv 
have saadant Forhold til hverandre, at det ene kun paa det an- 
dets Bekostning kan blive fuldkomnere. Mig forekommer ått 
rimeligt, ar Hiernen ogsaa ved idelig Bevægelse og Arbeide 
Voxer t Masse, da Blodet i sjpre Mængde lober til, og giver 
overflod igerer Næring. Dette er, som bekiendt, Tilfældet med 
ethvert Organ, der oftere bruges* Men derved lide altid de 
fivrige. Livskraften, der ellers harmonisk virker^ overalt, ind* 
skrænkér sig til besynderlige Forretningeis hvorover det Hele om- 
sider gaaer til Grunde. En Sammenligning mellem cultiverte 
og raae Nationers Hiernekasser vil uden Tvivl stadfæste denne 
Mening. Den Sinds Anstrængelse , der bringer Mennesket som 
et beskuende Væsen videre, er altsaa Legemets Væxt og Styrke 
til Hinder. Menneskets Udartning i den Henseende vilde ncppe 
forekommes, om man end var i stand til at fordrive Vellyst øg 
Overdaadighed med alle de Laster og Lidenskaber, som deraf 
nære sig. Kunster og Videnskaber have dernæst gemenlig eø 
svækkende Luxus baade til Aarsag og Folge, forst fordi hine ikke 
vel kan blomstre uden Bckiendtskab med mange Ting, der væk- 



«? 



ke nye Tilb&ieligheder, eller forstærke dem; dernæst fordi Lyst 
til at nyde og erhverve især opmuntrer til Sinds Anstrengelse* 
Alligevel erc disse Ting just ei uadskillelige. Nederlænderne 
have længe bevaret deres Roes som et tarveligt Folk, endskiondr 
de da i Kultur ei stade tilbage for noget andet. Det samme kan 
siges .om Sveitserne. I det protestantiske Tyskland , i Saxen » 
kan Overdaadighed ikke siges at være steget til nogen for* 
dærvclig Hoide. Men desuagtet har den hoiere Aands Uddannelse 
overalt de samme physiske Folger, For at tidholde det Arbei« 
de 9 som dertil udfordres, ere nemlig pirrende eller exciterende 
Midler , som * man , jeg veed ikke hvor rigtig , har kaldt styr« 
kende* nodvendige. De grove Meelspiser og det ustnagende 
Vand , hvori * Arbeidsmanden indtil en hot Alderdom , trods 
Uveir, Kulde og en i usle .Værelser fordærvet Luft, finder 
baade sund og tilstrækkelig Næring, vilde Statsmanden eller Tæn- 
keren ikke kunne noies med. Uagtet al Tarvelighed finde Grif- 
feafcldcr og Newtoner Viin og Kiodspiser dog omsider uundværlige. 
Stærke og forlige Legemer ere sielden Geniets BocJigcr. Tager det 
end dermed til Takke; saa boie disse sig dog omsider under 
dets Vægt, eller smelte og hentæres af dets Ild. Hvad der tiener 
til at underholde denne er ei en Olie, men et Slags Spiritus, 
som ved sin Styrke oploser det Kar, hvori den indsluttes* Af 
saadan Beskaffenhed ere alle kraftige Spiser og Drikke. Livets 
Lue blusser hoit ved saadan Næring, men slukkes desto snarere« 
Jo tidligere Træet brfnges til at bære Frugt, jo fuldkomnere den 
er, desto for holder det op at voxe, og opnaaer aldrig samme 
Færdighed eller Hoide, som de vilde« I det Mennesket derfor 
paa den ene Side gaaer frem, gaaer det paa deø anden nodven- 






tilbage: et det fonte vor Btstemmelst, saa horer Legemets Ud- 
artning til samme Plan* 

m 

Denne Sætning hestytlces af en anden, Tivis Sandhed er 
tfpaatvivletig. Tilligemed Sindskræfternes Modenhed standser Le- 
gemets Vaext. Der er en Tidspunkt, nemlig Manddommens AWer, 
hvor begge synes at virke liarmonisk med hverandre: men giver 
ikke Sætningen selv tilkiende, at Stoffen 'bliver mere uvillig til 
Aandens Tieneste? at naar den ene endnu rykker videre frem , maae 
det andet gaae tilbage? Om Natkuier erfare vi det samme« Tilfæl- 
dige Aarsager* som Laster , Indbrud af Barbarer, Statsomveit* 
nlnger, Krige kan paaskynde Fordærvelsen. Men disse nærmere 
Aarsa£er have hdiere* Analogien mellem Nattoner og enlige Men- 
nesker tillader os ei at tvivle paa» at jo de yderste Aarsager 
•dertil hos begge ere lige naturlige og nfidvendige. Den jamme Kolli- 
sion mellem stridige Naturer, , der foraarsager enlige Menne- 
skers Aftagelse, naar de ere komne paa den hoieste Spidse, 
har ogsaa Sted hos Folkene. Om det hde menneskelige Kion 
maae samme Slutning gidde. En almindelig kultur vilde der- 
for rimeTigvlls have en almindelig Svækkelse, en finere, 
men dvergarrig Le mmeby giring, * et konere Liv fil Folge. En 
hdiere Grad af moralsk og mental Fuldkommenhed end den, vi 
hidindtil kiende, vil i flere Slægtfolger omsider giore dette Lege- 
me ubrugbart N for denne Siel: -det menneskelige Kion maae i -sin 
nærværende Tilstand ophore. Om det derefter vH opstaae i en 
herligere Skikkelse, om Sielen efterat have nedbtudt sin forrige 
JBoefig vil være Istand til at opfore en anden for sin hdiere .Stand 
mere passende ere Sporgsmaal > jeg her endnu ikke kag 



H9 

. i 

Alen Svaret derpaa. ligger, som jeg troer, el alfene i den spæn- 
fen ve Phiiosqphies Prtnciper> men selv i Naturen og i Anerne* 
maaskee af blot Erfarenhed bevislige Overgang til andre, £ Tre- 
vir anus' s Biologi* 3 ØeeL 

Hvad Fremgang Tore Efterkommere i Dyd dg VHsdom kan 
giore er umueligt at bestemme* Erfarenhed og Fornuft stemme 
dog deri overens> at en hoiere og mere udbredt Kultur er den 
eneste Vei til storre Fuldkommenhed. Men Cultur gior alrid 
Anstrengelse i Barndommen og den tidlige Ungdom selv nodven- 
åigy som tilligemed de vækkende- Potenzer eller styrkende Mid- 
jer, hvormed det bliver mueligt at udholde den, efterhaanden ned- 
bryder den svage Væv af Muskler og Nerver, hvoraf vort Lege- 
me bestaaer. En Macrobiotik eller Videnskab ar forlænge det 
menneskelige Liv maatte der fos efter mine Tanker lære, hvor- 
ledes de gyldne Tider bedst kan bringes tilbage > hvori Kunster 
og Videnskaber enten kan undværes eller blive forvandlede til Le- 
ge » der blot giv# Siel og Legeme den mest fornodne Bevægelse. 
Pars in grammets exereef membra palastris >• contendunt ludo øf 
futva Iuctantur arena : pars peiibus plaudunt ehoreas et carmina 
fliennt. Virgil. Her er hverken Skoler eller Ver ksteder : de 
Lærde speculere* de ovrige arbeide ikke; men alting bliver der* 
for ogsaa evindelig det samme. Uden saadanr Elysium er den 
Lyksalighed ikke rouelig, om hvilken Phifosopher og Digtese 
have dromt: ja var den end rhuelig ar naae; saa kunde Menne- 
sket formedelst Fuldkommenheds Drivtea dog derved ikke blive 
jtaaende. Kultur og Videnskaber have ei, som mechaniske Kun* 
stor? * et vist Vcrk, man kan fuldende; men et uendeligt Ideal 



120 

i 

for die. Hine kan derfor aldrig ophore* og, ligesom disse, 
lægge deres Verkroi ned. Ei engang er den (digende Moie rin- 
gere end i Begyndelsen. Andre Arbeider kan efterhaanden bliVe 
lettere deels ved nye opfundne Redskaber , deels , ved Oveise. 
Eftertanken derimod , om den end befordres ved Lærdom eller . 
for erhvervede Kunskaber* udmatter alligevel ikke mindre. Var 
det end mueligt ved nogen Methode, som den Lullistiske Kunst* 
at giore Opfindelser lettere, hvem seer dog ikke, at, endskiondt 
man paa en banet Vei kommer snarere frem, saa bliver man dog 
ligesaa hastig tret, fordi man da lober raskere, især naar Maa- 
let er uendelig langt bone. Saaledes vil da den voxende Kulrur 
bestandig svække Legemets Kræfter, og de Midler, hvormed 
man kunde styrke dem, vil, som jeg strax skal vise, igien være 
hiin Fuldkorn thenhed til Hinder. - Man har nemlig ved Legems 
øvelser og en haardere Diæt villet forebygge dette Onde. Naar 
et Folk forst begynder at sætte Priis paa Sindets hoiere Fortrin; 
gaae hine gemeenlig mere og mere af Brug, indtil en sorgelig 
Erfarenhed igien gior opmærksom paa deres Nytte. Grækerne 
allenc vare kloge nok til endog under de ivrigstp Bestræbelser for 
Phifosophie og spekulative Videnskaber ei at sætte dem tilside, 
men lade alle Slags Ovelser holde Skridt med hverandre. Paa 
deres offentlige Lege spillede begge en fast lige betydelig Rolle, 
ja Apollos Laurbærkrands hævede sig endog altid over den kry- 
bende Vedbende. Hos Romerne derimod blev Marspladsen 
ofte forladt af den Ungdom, der besogte Rhetoremes og" Philo- 
phernes Skoler. Omsider mærkede man hvad deraf fulgte. Dig« 

r 

tere, som Horaz, ivre selv mod denne Forsommelse* Vi 
mærke det ligeledes i vore Dage. Men om man end ikke* driver 



121 



Sagen til Udsvævelse, som Romerne i "de senere Tider under 
Xeiserne giorde, og glfemmer Hensigten hvortil disse Ovelser ere 
nyttige; saa maae man dog ikke vente, at vi derved enten ere 
istand til ar give vore Legemer den Ungdoms Kraft igien, som 
de besad i vore Forfædres Dage, eller, som nogle inaaske kunde 
froe, "at bringe dem endnu videre. Sygdommenes Aarsager, de . 
svækkende £otenzers Kraft voxe altid stærkere end Kundskaben 
om Lægemidlerne og en rigtig Anvendelse af samme. Hverken 
Medicin eller Gymnastik gier saa hurtig en Fremgang som det On- 
de, paa hvilket man vil raade Bod. Men sæt den endog var me- 
get hurtigere, saa ere de Midler, man maae bruge, dog saaledes 
beskaffne, at xlen menneskelige Aand dermed nodvendig maatte 
standses i sin hoiere Flugt. Alt hvad man for at opnaae hiint 
Oiemed kan giore er at binde Blylodder paa vore Vinger, eller 
med den gamle Foriighed og Styrke at give os ci Gesnerske Hyr- 
ders Uskyld, men den gamle arcadiske Raaehéd i Sæder og Begre- 
ber igien, som vi ei udeø store, men nødvendige, OpofFrelser 
have sogt at aflægge* ' , ' . 



•i 



Foruden den anforte nødvendige Aarsag til Legemers Afta- 
gelse gives der mange, ; som vel synes blot tilfældige,' men hvis 
' Indflydelse det dog er umueltgt aldeles at forekomme. Hiin er 
nddvendig , fordi ' den har sin Grund i Menneskets Perfektibilitet 
cg hoieste Bestemifielse selv, ligesaavel som Væxtens Standsning 
" Og Legemets Aftagelse hos enlige Personer: disse eré virkelig 
lieekdes tréclvendigéV fordi Mennesket er indskrænket, sandse* 
ligt bg vort Indvortes afhængigt ' af saa mange udvortes Ting, 
som Æcels af os selv drages ind i* vor Virkekreds* deels trække 

Vid. Sel. Skr. V Dttl, l Hérfte. i%o7 Q 



11% 

i 

os ind i deres mod vor Villie. Saadanne Aarsagef ere t) Him- 
melegnen. Skiondt Mennesket frem for alle andre Dyr er sluk- 
ket til at leve under de meest forskielligej saa ere dog ei alle 
lige heqvemme enten for Siel eller Legeme, ja ei engang i en- 
hver Alder, paa ethvert Trin af dets stigende Kultur. Var er 
jordisk Paradis, ligtorn et vel forvaret Værelse , og Palmentræ* 
erne9 Frugter , som Moderens Melk, nødvendige i Menneske- 
•lægtens Barndoms Tid; saa vilde den være bleven forkiélet, 
dersom den stedse der havde maattet boe. I almindelighed synes 
en haardere Himmelegn, ,en ei alt for gavmild Jordbund, der 
vel tvinger Mennesket til Arbeide, men hverken viser sig utak- 
nemlig mod vore Bestræbelser, ei heller ved hyppige Ødelæggelser - 
tilintetgior vort Haab, i alle Henseender, ligesom alvorlige 
Forældre, strænge men retfærdige Regentere., at give den gun- 
stigste Leilighed til vor Fuldkommengørelse. Man vil uden 
Tvivl paa Kloden kunne betegne en vis Linie eller et Beltc, hvor 
Mennesket synes bedst at trives, og paa begge Sid$r deraf igiea 
at aftage, i lige Afstand ungefær fra Jævndogns Linien og Poler* 
ne. ft) En anden Aarsag til Udartning er Mangel eller upassende 
Næringsmidler* Naturen er fornoiet med lidjet, ja kan endog finde 
Næring i saadanne Ting, som dertil ei egentlig eje, skikkede. Mc o 
hverken give alle Fodemidler lige megen Styrke, ei heller kan Livet 
ved alle de Slags, der opholde det. for en kort Tid, i Længden be- 
staae. Saaledes.er det blandt andre med en, Jordart beskaffen, 
hvortil Indbyggerne i Nye Kaledonien pg nogle Siberiske . Folk i 
Hungers Nod tage deres Tilflugt. , Jeg erindrer ved denne Leilie- 
hed tillig« med Smerte mine Landsmands Ejrkebrod. Paa en 
maver Grund blive Væxterne til Kroblinge* paa en alt for fecd 



X23 



wber Frugten sig i unyttige Skud og Blade. Dyrenes Fuldkorn- 

• * 

menhed berber ligeledes paa Næring og Pleic. Er Mennesket 
end mindre afhængigt *f samme ; ~ saa er det dog ikke ligegyl- 
digt,'' om det isteden for velsmagende Træfrugter node« til ar 
stille sin Hunger ved bittre Rodder eller stinkende Fiske. VeU 
fyrt og Overdtiadighed, • ikke Luxus, er visr nok en Hovedaarsag 
saavel til hete ^Nationers som enlige Menneskers og Familiers 
Udartning. Den ældre Historie indeholder uimodsigelige Beviser 
derpaå. Ikkfe Grækernes ' Krigskunst' var det allerie # de havde 
deres Seitrvindinger over herserne ar takke, men som hine selv 
sat tidt tilkiendegivey ål^sts forkiefede Legemer. De samme 
Perser havde tilforn under TCyrus overvundet Mederne og Lyderne, 
Nationer hos hvilke Kulturen uden Tvivl var kommen til en meget 
stérre Hoide. Skytherne Vare : Barbarer, ligesom ' Tarrarerne, deres 

Efterkommere/ Begge ftave ved Mod og Styrke, der altid fol- 

*• • • * 

ge med hverandre , underkastet sig culriverte Nationer, som véd 

-Vellyst vare tor kielede, Overasien i ældre og China i senere Ti- 
der. Grækerne havde heHer ikke forglemt deres Tactik , da de 
af Romerne bleve undertvungne: de sidste liges aa lidet, da dwrer 
Rige blev ét Rov* for Barbarerne, der ved' jlhysisk Kraft/ lige- 
som en vældfg Fosf , spottede de Dæmninger , hvormed Kunsten 
segte at dæmpe deres Fart. Det græske Keiserdoms Undergang 
var sammt Aarsage* kt tilskrive. Ty r kér ne* Foragt , ; uagtet Mærig- 
den af de <yvervuddne, dissesTaalmodighcd tinåti Aaget;* glvér nok- 
som tilkende hver lidet andre 'Aåi^ager^Hér 1 tøotd ^Tilfælde Wc 
virket dertil. Man kunde tviVle ' pa* bftr saådatlne Tildragelser 
ei mere vidne dm Binds end Legenis Svaghede om deit forsré éi 
snarere e#- moralsk ^nd physisk, ' > og - *n i&n défcif kaftr 'Jluifte til* 

Q 



c 



2 



X 

S 



"4 . 

1 

en virke ligr Udartning. Men endskiondt Mod og Tapperhed, 
som hos Nar ses og Luxemburg, undertiden kan boe i er usselt 
Legeme, og en feig SieJ omsonst understottes af en for Lemme- 
bygning ; saa kan dog disse Undtagelser fra Regelen neppe aflytte- 
des paa Nationer. Der gives vel enlige store Bygninger, sqoi.a 
Grunden ere brost fældige , ligeledes *smaae og, som det $yas& 
faldefærdige Hytter, der ved en skiult Kraft trodse Tidens og 
Orkaners Anfald; alligevel er det let at indsee, hvilket Slags 
overhovedet ere de besfandigtte. Palmer, ja Bregner og Græskar 
selv , opnaae i hede Klimater fast Cedres Srorrelse , men aldrig 
deres Fasthed og Styrke. Historien lærer 'desuden det modsatte. 
Galler , Germaner, Burgundier overgik de senere Romere saavel 
i Kræfter som Statur. Ogsaa Stoffen, hvoraf de barbariske Krop- 
pe bestodep synes at have været meget fastere. Heroiotus be- 
mærker, at de persiske Been og, Hovedpander, der fandtes paa 
Valpladsen efter det Felttog, som Darius Hystaspis havde fore- 
taget mod Skytherne , vare meget skiorere' end disses. Xenophou 
lod selv paa, det beromte Tilbagetog sine Soldarerc lægg^ Mærke 
jtil Forskiel len mellem Fiendens slappe, blode, hvide og deres 
haarde, elastiske, brune, Hud« Alle ere enige om,: et Afholden- 
hed, Tarvelighed, Arbeide, Legems Ovelser, ja endog Besvær- 
ligheder hærde vore Legemer, Overdaadighed og Vellyst derimod 
betage dem deres Styrke. Vore Physiologer*/. Læger,. Opdra- 
gere ivre derfor saa meget; mod, disse Feil, og kiende ei heller 
.andet Middel til at afvende Fqlgeint deraf end det; sa^me, sopt 
Oltiden -baade anpriste og iverksatte. Ei beller .ere disse Fojger 
indskrænkede til Legemet. ; For Videnskab og Moralitet ere de 
ligeså* fordærvelige. Den nærmeste Virkning, af Overdaadighed er 



} 



i 



1*5 



, tn føråget Sensibilitet, åer, som den passive Formue nSdvendig 
mase virke paa den actives Bekorøring , som er Fornuft, Frie* 
hed og Selvstændighed, paa hvilken Sædelighed beroer , maae 
følgelig efterfiaanden forsvinde. Phantasien, der af den ordnende 
Fortstand: ei mere : holdes i Toftme , opfylde Kunsternes Gebet 
aod . uregelmæssige Dtomme, Videnskabernes med tomme Hier- 
nespmd* Vid eller Klygt tHintergiore Smagen paa enhver alvorlig 
og tnttrænget Undersøgelse. En sund* Logik, der binder Tah- 
kerntø vilkaarljge Flugte og byder Noiagtighed i det hele Fore- 
drag, d^n ægte systematiske Geifcr, der ftfrst m&sortimeiig iamtø 
og sammenligner, sidpn bygger, men efter • Regler , •" sotri fore- 
skrive Enhed i det Hele i blive efterhaanden stedse slekfoere: 
alt hvad der er hoit og ædelt , hvad der et umiddelbar r enten* 
gavner elkr fbrntfier, . i Mængdens Oine foragteligt J el fer latterligt; 
Saaledes saae man Kunst og Videnskab blandt de Gamle fordum 
at dale; Om de hos os allerede have Jiaaer defes Middags H61* 
dej og af samme Aar sager, som nogle Særsyner- kunne komfrte 
til *t formode, igien skride ned, er paa 4ette Sted alt for vi«Mo£ 
tigt at undersøge«. 4) Ondt Sødvaner * der reise sig af Uviden- 
hed , Vildfarelser og Ovértroe , have paa raae Nationer ttdt en 
ligesaa fordærvelig Indflydelse. Derfor ere disse ei engang under 
en gtrøsfiig Himmelegn statrkere eller modigere end de ved en for- 
finer Overdaadighed* mest fordærvede. Faa Exempler maae i 
saadaii Mangfoldighed være tilstrækkelige. Den Skik *t bemale 
Legemet, der er almindelig blandt saa mange Nationen, maae 
ei allene være^hoist skadelig, fordi den hindrer Uddunstningen, 
men tillige fordi de lyraphariske Kar derved tvinges til at indsue 
taa mange Stoffer, der ilde passe til de naturlige Safter. For 



V 



t%6^ 

Sminken, hvis Indflydelse dog ikke strækker sig saa vidt) have 
Lægerne derfor tide advaret. Hvor mange Ting; nyde vi af Mode 
$ Iler Vane* som Tobak ©g Brænde viin, hvilke dog Naturen 
selv afskyer* og hvoraf især i det. sidste uden. Tvivl iigesaavel 
maae virke til vor som andre Dtycs , f. Ex. Hundes, Formind- 
skelse* Men stærke eller skadelige Drikke hår Vanen indfort n*>. 
sten blandt alle Folk. Efter Reisendes Beretning have nogle Staftt- 
mer p*a .Vestkysten af Afrika den Skik, at Manden <fter Konens 

« 

Barselseng i nogle Uger maafc ligge iqde, og Mandt aadre vtikaar- 
ligc Plager : udtomme én afskyelig Drik i Mængde, som den 
Stærkeste Konstitution heppe kan udholde. luSiberiea tillaves pst 
mange Steder af Fluesvampen (a$aricus muteariks) .en anden Drik, 
tøWs v9ld$omme og epileptiske Virkninger paa den væmmeligste 
tytøade g*** over fra den forne til trefiié ja fierde Mand. Jeg 
jævner blpt Kaltnykernes Brændeviin af Hestemelk, Nordameri- 
kanernes ajf Mais, Tyrkernes Opium, og forbigaser mange endnu 
mrø£ betøeadte. eller ubekiendte skadelige Drikke. Ureenlighed 
ep: hlandt de fleste Barbarer en almindelig FeiU som Vanen selv ei, 
gior pskadelig , men kun langsom' og fast umærkelig virkende. 
Nlogle l&tiøner indklemme • Hornenes Hoveder' efter Fodselen , for 
^t give dem ep Form, der laf Homerus' fremstilles som Dumheds 
Karrieatur. Der ere dem i som paataae, at denne Thersites- 
pigur omsider hos dem bliver arvelig, gandfcke vist ei til Men* 
neskets Forbedring men Forværrelse. .Der siges ar en Nation 
i, Afric* flemlepster sig selv for at ligne ' deres Herskere. / Ove* 
j roe og Despotisme paalægge ofte hele Folkeslægter saadanne 
Byrder, under hvilke baade Siel og Legeme maae ligesom sam- 
røefikrympe* Undertiden ere de vel, som Afholdenhed fra visse 



**7. 

Spiser og Drikke eller hyppige Affedter, - velgtørende, men 
endnu tiere skadelige, f.JSjfc. de mange og langvarige Faster hot 

! Tyrker og Katoliker *' hvoraf Ujævnhed i Levemaåde og storre 
Umaadelighed bagefter sædvanlig er en Folge. Munke; Dervi- 
acher, r IJa^virer » Talapotner, deret Poenitenzer og heramtlige 
Synder nedvsrrdige dem ei aliene selv, men udbrede Smitten 
tnrøe* videre« Fruentimmernes Indskrænkning, deres sn/lesid- 
dende Liv eller slaviske Arbeider* de utallige Feil, der blandt de 
mest cultiverte Folk ved almindelig Sædvane have indsneget sig 
i den phy siske Opdragelse , maae heller ikke lidet bidrage til 
Udartning. Forst nyttig ere Snorlivene blandt os afskaffede. Hel- 
ler fend at indkuibe deret Taille gate vore Fruentimmer nu ndgne. 
At vugge og reve Bom er endnu i Brug hos de fleste. Hvad den 

r moralske Opdragelse har lidt ved urigtige Methoder vil bedre, der 
nu indforet , vel i nogle Sbtgtfélger ei strax oprette , især hvis 
nye Fe vi, der ikke -let kan forekommes > blive giorte tir Lands- 
love. Men jeg maae af Frygt for at bliv$ vidtlofrig haste fra 
dette Sted. 5) Om Laster har jeg kun. lidet at tilfote. • Lasten 
er selv snarere en Udartning eller Ytrkping deraf end Aarsag til 
samme« .Fornemifcelig gielder det om Troeldshed, Lumskhed, 
Nedrighed og Feighed, der ingensteds ere naturlige, mefi Frug- 
ter af Fordærvelse, Mennesker elske Sandhed af Naturen > for- 
di den med Lyst til at vide "og meddele andre sine Tanker er 
overensstemmende,-, og Kraft til at giore Modstand findes hos. et« 
hvert Væsen efter sin Art; men disse Grundegenskaber eré just 
Roden til de modsatte Dyder. Vel har Lord Kaims i hans Sket- 
ches on the history of Man i den Heseende troet at have opda- 
get en oprindelig Forøkiel blandt Mennesker; der giore, at nogle 



1 



I2g 



vilde Folk udmærke sig vfed disse D/det , andre Ved * hint Lasrer. 
Men deres Historie« hvis den var behiendt, saavelsom nærværende 
Stilling vilde vist nok meget bedre oplyse Grunden til denne For- 
skiel, Krige og Stretferier, Overfald iaær af Stærkere, Slaverie, 
gkradtkelige Natur-Omvelttiinger eller trykkende Mangel kan giore 
Mennesket gruesomt, listigt* mistroisk mod alle Fremmede* En 
mild Himmel, Bevidsthed af egne Kræfter, Friehed og et lykke- 
ligt Ubekiendtskab med Fiender og Farer, avler Mod og Velvillig* 
hed« . Kun da kan Laster ansees som en Aarsag riL Udartning, 
naar de ei naturligvis voxe paa saadan Bond, men som et Slags 
Ukrud ere indforte fra er andet Land. Saaledes bleve fordum 
baade Grækerne og Romerne ved asiatiske Sæder fordærvede« . Han- 
delen har i vore Dage, ligesom i hine Krigen , overalt udbredt 

» 

Lasrernes Smitte. Det ene Folk indforer dem, som Pesten, fra 
4et andet med de Vare, de ombytte. Naar saadan Omgang 
omsider bliver almindelig, maae Fordærvelsen ogsaa udbrede sig 
til alle. 6) Ødelæggende Krige, hvorved Stater gaae ril Grunde, 
blive Provindser tf andre .mægtigere , Nationalaanden bliver , un- 
derkuet af Despotisme , og al ædel Virksomhed qvalt, have lige- 
ledes Udartning til Folge. • Erobrere finde deri deres Regning« 
Skiondt faae så* tydelig lægge denne Hensigt for Dagen som 

•i 

fordum Kyrus, der med Flid indforte Overdaadigbeds Kunster og 
en forkielende Klædedragt blandt Lyderne *) ; saa rober 'dog denne 
falske Statakunst do? overalt mere eller mindre sine (}r lindsæt n in- 
ger. Romerne bode af samme Aarsag de stridbare Briter at nedlægge 
deres Vaaben, ei engang at brage dem til eget Forsvar mod Naboernes 
Overfald, men paatoge sig det heller selv i deres Sted. / Da 
disse ikke længere kunde* bleve de* som bekiendt, et Rov 

*) Herodot I. 



"9. 

for Fietider og Venner. Jeg behover kan at aævne det nærvæ- 

» 

rende Grækenland- for ae giore saadanne Kriges Virkninger ret 
indlysende. Hvor forandrede ere dets Indbyggere fra hvad. de 
fordum vare!. 7) Man har skrevet meget om Regieringsformens 
Indflydelse paa Menneskets Fuldkommenhed og Lykke. Men med 
den er det beskaffen ligesom med Lasterne, Slette Regieringer 
ere ligesaa meget Folger af ea Nations Fordærvelse, som Aarsa- 
ger til samme, og blive, naar ingen Grundfeil hos Folket selv 
har Sted, igien af sig selv forbedrede, med mindre de reise 
sig af fremmed Undertrykkelse. Der er følgelig intet, som Na- 
tioner mere bor soge at afværge;. t$) Pest', smitsomme Syver og 
andre Landeplager, naar de ofte vende tilbage, og ikke lade sig 
udrydde, foraarsage et alene Svaghed , men tillige en vis Modloshed, 
undertiden Ligegyldighed, der vidner om Slaphed eller Svækkelse 
saavel af Sinds som Legems Kræfter. Mennesker vandre da omkring 
som gustne Skygger, der ikkun synes at være fddte for at doe. 
Saaledes beskriver man deres Tilstand i Pestens Tid. Der gives 
Steder, hvor saadanne Ulykker fast uophorlig rase, hvor en 
usund Luft, som Dodcns Engel med sit dragne Sværd indhyller 
sig i, idelig svæver over alles Hoveder: at Mennesker under 
dens Indflydelse i alle Henseender maae udarte er ikke vanskeligt 
at begribe. 9) Physisie og s ntorptske Aar sager virkf gierne for- 
enede. At de forste, hvad enten de Umiddelbar have deres Ud* 
spring fra vort Legeme selv, som Temperament og. arvelig 
Svaghed, eller kun tniddelbat af den udv6rtes Verden, som 
Jordbund og Klima, ei kan være til alene, men altid ere for- 
enede, det er af Siels og Legems Forbindelse noksom klart. 1 Af 
Sielen ved Tilboieligheder og Folelser, ja ved blotte forestillin- 

VU. Sel. Skr. V Deel, 1 Hafte. 1807. R 



«3© 

gttj kan bringe Legemet i Uorden, er ikke mindre ry de ligt. 
Derimod indseer man ikke. strax r ** hine udvartes Ansager, jus* 
nodvendig ere forbundne med moralske, eller hvorledes Ufrugt- 
barhed og usund Luft kan være Folger af Sindets Tilstand. Maa 
erindre sig alligevel hvor stor Magt Mennesket besidder til at £o** 
andre den ovrige Natur; nian sammenligne hme vilde Landstrck* 
ninger, fulde af Moradser og Skove, med dem, menneskelig 
Flid har dyrket; hvor smiler ikke Solen blidere, hvor meget er 
den Luft angeoemere, vi her indaande? Lad dem igren blive 
forvandlede ,til Udørkener formedelst Indbyggernes Dorskhed eller 
Undertrykkelse ; saa vil de- forrige Plager indfinde sig^ pea nye * 
Vandet aner samle sig. i stinkende Sumper > som ingen siiger a* 
aflede,; Luften deraf blive besmittet;' unyttigt Krat, hvormed 
Jorden efterhaanden bliver bevoxen, hindre Solens Straaler fra af 
aptøe fen stive Grund, giftige Dunster, Ufrugtbarhed vil entect 
giore dem "ubeboelige, eller ikkun forskaffe er lidet talrigt Folk 
en knap Underholdning, et usundt Opholdssted,, der hverken 
kan indskyde Mod og Styrke, eller giore det skikket til nogea 
finere Aandsuddaonelse. Over*sieo og Natølien , j%ypteit, 
Syrien og Palæstina, nu 3aa slet beboede, ibr en #tor Deej 
usunde, fordum af blojnsti:end* Nftf ioner saa tet bebyggede og i 
det Hele meget', sunde Lande kan. tiene til at oplyse denne Sag. 
Lernasoen indeholdt intet andet Hydra end de giftige Dampe,; son* 
deraf opstege. Pave Pias 6te yar Wetverv en anden Herkules, hvis 
det havde lykkes ham at udtdrre.de ppmpttaske Moradser* Men ved 
Vankundigbed og Barbari* vende saadanne Uhyrer, der ei opslug c 
inen nedtrykke Mennesker, tilbage. 



*J* 



» Endskiondt anforte Aarsager til Udartning, hver for 1 sig, 
hverken ere almindelige elier nSdvendige; saa have dog alle tilsam- 
men; ligesom de mange Slags Sygdomme, der alt for tidlig brin- 
ger Mennesker til Graven , er Slags Nødvendighed. Faa Men- 
nesker doe af Alderdom, alkfie. Artens Svækkelse og Undergang 
er iigékdes flere Aarsager at tilskrive. Alligevel hap baade Natu- 
ren og Kunsten Midler ril enten at hindre, eller i det mindste giore 
dens Udartning meget langsommere end den ellers vilde blive. Doc 
er Umagen værd kortelig at.anfore dem, for des bedre at ktinne 
. sammenligne Vægt og Modvægt med. hverandre. i) Det forsre 
er Sammenblanding af flere Nationer, der altid mere og mindre 
har fondet Sted. Endog, de Folk, mellem hvilke Forskfel i Sæ- 
, der, RetigtonV Regieringsform , indbyrdes Fornærmelser og 
Krige , som mellem Naboer, har opvakt det bittreste Had, pleie 
taaledes at forbinde sig med hverandre. Man tilskriver det ge- 
*n>eenlig Romernes Klogskab at have indlemmet overvundne Fiendcr i 
deres Stat; men de vilde Amerikanere giore det samme. De 
optage de Fangne undertiden endog i deres egne Familier, begegne 
dem med en Omhed, der næsten gaaer Hgesaa vidt som den kold- 
blodige Grusomhed, de ellers vise. Det er sandsynligt, at et 
Slags Instinct dertil bidrager mere end Overlæg og dybt udtænkte 
Planer, hvoraf man saa tidt forklarer Handlinger hos de samme 
Me mie sker, som ellers ere bekiendte for af deres Sandser. og Li* 
denskaber alene at lade sig regiere. Den Foragt, som Europas 

erne i Vestindien bæte for Negerslaverne, den Af sky e, deres 

i 

Farve synes at opvække , hindrer dog ei , at manges Kierlighed 
foretrækker dem for de Hvide. En gronlandsk Skionheds greve 
Tillokkelser fængsler, uagtet hendes Smudsighed, undertiden endog 

R 2 



13* 

< > 

finere Mennesker. Det nye og fremmede har titid noget indragen* 
de, om det end synes slettere. Skiondt Fornuften ei ligefrem 
kan billige denne Smag; saa tor den dog heller 'ikke dadle den, 
fordi den kiender vor Uvidenhed, og ikke sielden er nodt at 
overlade Mennesket ril Instinkt som den sikkreste Forer i saadaat 
Morke. Kornet udarter , naar det altid saa es pat samme . Jord. 
Landhuusholdere vide hvor fordeelagtigt det er at bruge fremmed 
Sæd, om den end i sig selv ei er bedre. Hons og tamme Dyr 
udarte ved Forplantningen, naar man ikke sorger for at parre 
dem mod nogle af en anden Race* De Love > der hos saa mange Na- 
tioner forbyde Ægteskaber mellem de nærmeste Blodsforvante, have 
i denne Bemærkning deres gode, om ikke virkelige, Grund. 
Den naturlige Afskye for saadan Sammenblanding, paa hvilken . 
nogle Theologer og Jurister have beraabt sig, er maaskee just ei . 
almindelig, men den modsatte Tiiboilighed dog meget sietdnere 
end til dem, der ei med os have fælles Oprindelse*). Adskillige 
Nationer, saasom Japaneserne, have giort det til en Regel at 
holde sig rene og ubesmittede ved Afholdenhed fra Omgang med 
andre. Hindus eller Gentoos gaar heri endog saa vidt, at ingen 
af en Stand elier Kaste indgaaer Ægteskab med nogen uf en anden. 
Samme Afsondring synes blandt de gamle Ægypter at have fundet 
Sted. Men disse Nationer udmærke sig ogsaa allesammen ved en 

4 

og anden Svaghed eller legemlig Feil. Ere end Hindus af Gestalt 
og .Udseende smukkere end de ovrige; saa ere de desto mere sva- 
ge og for kielede, uagtet intet Folk i Maadelighed har bragt det 
videre. Japaneserne siges at være tappre, men deres torre, ind- 

•) S- E» R* , Ttnåtr Lunds Afhandling om hvorledes Naturen retter Udart* 
fting* 



skrumpede Legemer, deres lave Statur, krumme Been, melan- 
cholske Gemyts. Beskaffenhed og Foragt for Livet bevise tilstrekke- 
lig , at de ligne Bom , behæftede med den saakaidte engelske Syge, 
der gierne fodes af svage Forældre. Jeg vil ikke nægte, at 
fler* Aarsager, kær Himmelegnen og Jordbunden, dertil kan bi- 
drage, men tvivler dog ikke* ptm, ar disse ved mere Omgang 
og noiere Forbindelse med andre Folie vilde tabe meget af deret 
svækkende Kraft* Overalt synes det i Henseende til Forplanteisen 
som ellers at gielde: modsatte Poler s8gc hverandre: ulige Tinjp 
give det fuldkommeste Product. Staaer dette fast, maae Men- 
neskes/ægten, naar de forskidligstc Racer smelte sammen , ogsaa 
blive bedre. Kun er det (brud ikke let at bestemme disse ven* 
skabelige Poler. Der findes uden Tvivl Forskielligheder af Svaghed 
cg Styrke, der kon gavne den ene blandt de forbundne, og lige- 
saa tvungne Foreninger, der give et endnu slettere Resultat«, 
Derfor maae man lære af Erfarenhed, Hvor meget dér i vor 
Arts Forandringer saavefsøm de Aarsager, der have frembragt 
dem , end synes at^ være blot tilfældigt ; saa forfolger dog Naturen 
ubevidst stedse sit Maal : den hele Slægt reiser sig af sit Fald ved 
egen Kraft igisri. Historien, naar den handler om Folkenes 
Vandringer , sdgetf Aaragen dertil kun i- udvortes Omstændighe- 
der, som en tikagende Folkemængde, Ftagt for Fiender eller 
Rovbegierlighed. Naar disse Aarsager ei ere beviislige> holder 
den sig til Menneskets Ustadighed eller Lyst til Forandringer; 
men glemmer, *t til denne Lyst liggeir i den menneskelige Na- 
tur en hoiere Grund, at saadan Kiedsømhed riJ det nærværende 
er en Virkning af Fuldkommenheds Drivren, der just,' naar den, 
handler uden Fornuft, ofte vfclgtr de fornuftigste Midler til tit 



Giemed. Da Barbarer overfaldt de romerske Stater, disses Ind« 
byggere selv indkalte Fremmede , og modtoge dem med aabne 
Arme, vare Viio og Agre vel et det eneste, de attraaede: da 
-Aserne indtog de nordiske' Lande« og der ble ve hyldede som Gu- 
der, Angelsaxer Briranien, Franker Gallien: da Magyver* 
Kumaner og andre oversvømmede Ungarn , Saxer med flere tyd- 
ske og vendiske Folk stedte til dem fra. den' modsatte Side* lige« 
som ved Attraction, renkte ingen af Parterne paa hvor meget deret 
Afkom derved vilde vinde enten, som Magyarerne, i legemlig Skion- 
hed og Styrke, eller i ea hoiere Kultur, at; deraf en Slægt vilde 
fremspire, der stalde trede i de berømteste Nationers Fodspor, 
og langt overgaae deres Lærere* Disse saa vigtigt Begivenheder 
tre alligevel ikke Virkninger af blotte Tilfadde, meo af Menne-. 
jkets PerfectibiKtet og en Naturdrivt, der af sig «elv finder Veieca 
som forer til dette- Maal. a) Af hvad der tilfor* er sagt om Kut 
turens Indflydelse paa Menneskets Fremgang til Fuldkommenhed 
«r det klart* hvorvidt dets Udartning ved Kunster Qg Vifcnskabør 
kan forebygges. Thi om man end tnaae indramme, at det dyr- 
kede Menneske i Forlighed og Styrke nodvendig aftager, og ae 
Kunsten selv neppe formaaer mere end i det hoieste at giorc dette 
Tab i flere Slægtfolger lidet kiendeiig; . saa ere de Fremskridt i 
aandelig Fuldkommenhed » som paa den anden Side derved blive 
muelige, saa meget storre, ja Bygningens endelige Falder Begyn- 
delsen til et herligere Tempel, hvis Grundvold ei anderledes end 
af hiins Ruiner kan blive lagt. Om Menneskets Udartning end 
er en naturlig Fétge af det samme Middel, hvorved det stiger til 
Fuldkommenhed g saa. er det derfor ikke ligegyldigt, om Lege~ 
jpet udarter af denne eller nogen aaden Aarsag* . At Vcxfca 



*3S 

N. 

standser i den . modne Manddom er nodvendigt, ligesom der skeer 
bos andre Dyr, ja mange Planter > naar de bære Frugt. Men 
det er derfor ikke mindre skadeligt 7 at man fremskynder denne 
Periode ved yppig Næring og andre pirrende Midler > som Luxus 
tilbyder. Disse frembringe en alt for tidlig Modenhed, ' der at* 

r 

drig forer Mennesket saavidt som det ellers kande kommer Hvad 
der grander sig paa Naturen selv befordrer ogsaa dens Oiemedlt 
hvad der hæftgec af Omstændigheder noder den til Omveie, der 
ofte fore: os tengere tilbage« Dette kan Oplysning og sand Kul- 
tur bedst afvende. De hindre nemlig, ae hverken Fordærvelsen 
nærtner åig med ait for hastige Skridt r eller bliver for Sielén li* 

* 

gesaa skadelig som for det tit' Forkrankelse alligevel bestemte Le- 
geme. Livet vinder ved dem ei aliene i Beqvernhed eg Prydeise, 
men m^nge Misbrug blive, efter ha a*nd en .hævede* der harve været 
Legemets Sundhed til Hinder. Born* physisk^ Opdragelse for bo 
dres. 1 Boel% ,: Klæder, Leveimaadfe seer man dog ligessavei pat 
der nyttige som . angen emme. I der Forsranden dyrkes, ' Begre* 
greberae -opklares* Vidélysté» tilfredsstilles ved hoieré Betragtning 
taber Sandseligbsderf/ Lidenskaberne éfterhaandeo' deres Styrke, 
Smbgen for gro*ece Vellyste* tager af, Fornuften, der har iaret 
ander Jråal\en4 Fiddkommenhed, udbreder ' stedse mere sit Her* 
redam* Deraf har Cenderctt taget Ideen ril den lyksalige Tilstand 
som "alle Videnskaber* stigende Boriejjgang.sjmeaat ville sealisercv 
Men endskiondt Phantasien ei har bedrager hiro i Hehseende til 
Sagen selv, Aifiadt den Bygning, han h»r <akwct, er imet Ftcttot; 
*aa bar han' dog wg«t Feil i at bedomme dets Sted Og Afsiand; 
Ja klarere man seer et Førmaal* desto nseritierfc synes der at være, 
Saaledes b/iøgw TskskøfKt or i ;F9;bm<felt$+iWd førø ^V$péwttt> 



*3* 

men i det Oieblik, vi betragte dem, blive vi det uendelige 
Rum, den uoverstigelige Afgrund, Udueligheden af med det 
tunge Legeme at komme derhen saa meget« mindre vaer. Her 
paa Jorden kan Kunsten ikke bringe det videre end at standse 
den ødelæggende Kraft, ved. hvilken Arter saavelsom Enlige ef-. 
terhaanden omkomme, og, da vi vide, Ulykken ~ f pr estaaer, at 
have fastere Badiger beredte paa Bierge eller paa den anden Side, 
hvorhen ©versvdmmelsen ikke naaer. Jeg vil dermed "sige :^ ube- 
kymrede om dette Legemes Skiebne for den folgende Tid, over- 
be viste om,* at det.iligesaalidet.for den hele Menneskeslægt som 
for os især evindelig kan udholde; maae vi ansee vor ædlere Deel 
som ' Fuldkommenheds Drivtens vigtigste Formaal , og aliene 
saavidt sorge for den ovrige, at den ei skal forfalde, me- 
dens <len som Stilladser for en anden Bygning endnu er nodvendig 
at bevare. .3) Hvad Odetæggelser og Krige bevirke til det bedre 
er tildeels allerede viist. De befordre Folkenes Sammenblanding, 
hvorved Racen forædles, Udartning forekommes. Men ikke det 
allene. . I det de enten <qvæle eller udrydde fordærvede Folkeslags 
og i det samme Spiren til et Ukrud, der helst udbreder -sig paa 
den fedefete Jordbund, giore der Plads fer en' bedre Slsrgt; Hav* 
de saaledes Gother, Longobarder og andre Barbarer ei fafeat< de 
Lande , hvor en vanslægtet Afkom fcf Romulus da boede, hvad 
Vilde der være blevon af Italien og en stor Deel af Europa?. Skul- 
de denne Udart vel ved. egen Kraft*: have fornyer Videnskaberne, 
eller have bragr dem til endnu storre Fuldkommenhed. . Et Folk, 
der har begyndt at synke, synker immer dybere. .-Keiser det sig 
iglen ved fremmed Kraft eliter et besynderligt Tilfælde; saa vårer 
dtl* dog kun saa længe som* dit inid«rsf5ttes> og falder derpaa 



*37 

s 

ved sin egen Vægt. I den romerske Historie finde* vi viste 
Tidslob , hvori Riget , efterat det alt heldede, etter syntes . 
at hæve sig, som under Trajan og Antoninerne. Disse Perioder 
blive siden stedse kortere. Under Auretius Probus indskod det 
endnu i fem Aar de mægtigste Fiender Agtelse. Den Rolighed, * 
det siden nod under Thcodosiut den store, var hverken saa uafbrudt 
eller ærefuld. Der behovedes en stor Mand til fra det nederste 
Trin at bringe- Staten faa et noget hoiere. Ingen endog den 
allerstørste kunde bringe den saavidt, at den jo tilforn havde 
været meget herligere. I det ostlige Keiserdom bemærke vi det 
samme, der i sin Alderdom vel ogsaa underriden blussede, men 
som en Brand, hvori der for Ilden endnu kun er liden Næring 
tilbage. Naar den er udbrændt, gives der intet andet Middel 
til at tænde Uden paa n/e end frisk Materie isteden for den forrige. ' 



Saaledes ere da i Mennesket ligesom to stridige Kræfter, 
•hvoraf den ene stræber at bygge, den anden at nedbryde; den 
ene at gaae frem , 'den anden tilbage. - Undertiden er den ene, 
undertiden den anden stærkere. Det synes ogsaa, at imellem 
holde de hverandre Ligevægt« Af Erfarenhed er det derfor just 
ci indlysende, hvilken der overhovedet er den seirende. Naar 
Erfarenhed enten, intet kan afgiore., eller dens Bestemmelser ere 
tvetydige , som i alle Tilfælde, hvor det kommer an paa vidt- 
løftige Sammenligninger, Induet ion er, Formodninger, saa gives 
der intet sikkrere Middel at komme til et Resultat end Principer 
og Slutninger a priori. Kun en Ilden Deel af Menneskets Histo- 
rie er tilstrækkelig bekiendt. I den bekiendte selv ere de Om- 
stændigheder mindst oplyste, som i Hensyn til Menneskets Stigen 

Vid. Sel. Skr. V Dctl, I Hofte. 1807. S 



*38 

\ 

4 t 

- * 

og Falden vare nødvendige at vide^ Derimod er den opfyldt med 
en Mængde Tildragelser, som hverken i denne olier andre Hen- 
seender ere særdeles vigrige* Lad os derfor forst undersoge hvad 
vi have Grund til at troe der virkelig maae have Sted, og der- 
næst hvorvidt Historien dermed stemmer overeens. Finde # vi no. 
get andet , maae vi deraf forklare det , og hvad vi ikke vide maae 
vi formode ligner det ovngc, thi Naturens Gang er eensformig i 
Planen og Hovedmidlerne: de fbrskielligste Veie fore dog afte tit 
ti Maalr 

»4 

For det forsre er da Stræben til Fuldkommenhed ti sære- 
gen for Mennesket, men almindelig i den hele selv livtose Natur. 
Hvert Væsen arbeider for at holde sig vedlige j men hvorledes 
kunde dette skee uden at stige? Er ei ethverr omringet af man- 
ge andre endnu mægtigere? * lean noget iblandt dem forsvare sin 
Individualitet paa anden Maade end ved en stedse voxende Selvvirk- 
somhed? Saa længe Kamp og Strid vedvare, maae der ogsaa 
være Stræben efter noget hoiere. Forst da kan den ophore, 
naar Grunden derril falder bort , naar enlige Væseners storste Fald- 
kommenhed er Middelet til det Heles og dette igien til hiints, 
naar alles Interesse er den samme, de fuldkomneste Forbindelser 
efter lang Vildfarelse omsider blive trufne og Enheden eller Gud, 
som Bibelen taler, bliver alle Ting i alle. Dernæst er det uri- 
meligt at tænke > Naturens uophorlige Virksomhed intet ander 
Maal skulde have end ligesom at forsvare den Post, paa hvilken 
den allerede staaer. At virke er at forandre sig, ombytte den 
nærværende Tilstand med en anden, der enten maae være bedre, 

slettere eller netop den samme, Det sidste er at handle uden 



U9 

Hensigt, det mellemste mod Naturen; -det fdrste kan derfor 
•llene have Sted. Endelig er der, som for er beviist, "ti! 
Menneskets Udartning en ligesaa nodvendig Grund som til dets 
Forbedring. Denne Strid mellem Principcroe kan et bæves pat 
nogen anden. end. den her tidt anforte Maade; Naar nemlig den 
hele Slægt forst engang faaer opriaaet sin Mandoms Alder; maae 
den, ligesom enlige Mennesker og Nationer, hvad Legemet aa- 
gaaer, igien afrage; ja det Hele tiisids* saalænge standse eller synes 
ft gaae tilbage, mdril den Forvandling, som under den gamle 
Larve langsom forberedes« engang bliver fuldendt. 

v _ 

Udrustede med denne Kundskab a priori, ar Mennesket 
tilligemed alle andre Væsener virkelig gaae frem ad og paa hvad 
Maade, vil vi af Erfaren beds ustadige Særsyner her Ugesaa lidet 
blive forvirrede , som > naar de ovre Planeter synes standsende eller 
tilbagerykkende , uagtet Theorien lærer , deres Gang altid er 

-fremskridende. Denne Grundsætning sætter o$ ei aliene istand 
til, at forklare hvad Historien fremstiller, men endog at opfylde 
hvad den mangle**. Vi kan f. Ex. heraf sikkert slutte, at, om 
der endog have været Nationer ældre end de bekiendte, blandt 

libvilke Kunster og Videnskabe? have blomstret* om de Ruiner, 

der findes i Siberien eller Kanada ved Oronoco, og af Meinert i en 

• 

besynderlig Afhandling ere beskrevne, -end ere. fuldgyldige Vidner 
om deres Tilværelse; saa raaae man dog ikke troe, at de vare 
komne til den Hdide, paa hvilken vi nu staae, eller engang 
den, paa hvilken vi af vore nærmeste Forgængere ere satte. Saa 
meget vi overgaae Grækerne i det Hele, saa stort et Fortrin 
have disse vidst at erhverve sig for deres ægyptiske, phoeniciske 

S a 



4 I 



140 



og andre ostcrlandske Lærere« Sandsyndlig have hine undergang« 
ne Folk staaet endu lavere end disse > elier hvis ikke, sat ere 
deres Opfindelser dog ei andet end de forste Elementer til de 
Kundskaber , vi nu besidde. Thi Opdagelser aliene , bestemme 
de forskiellige Trin af Menneskers Kultur. Har der været, Na- 
tioner , der, ligesom Sinesernc, blot ere skikkede tit at lære 
eller giemme de af andre fundne Skatte , saa udgiore de intet Led 
i denrie Slægtfolge, men ere kun at ansee som yngre Brodre af en 
stor Familie, . der længe have overlevet de ældre , hvilke der« 
for tilsidsc ere forglemte. Saaledes forholde Inder, Ægyptier og 
Babylonier sig til det ældre Folk, der efter Baillys «) Mening 
1 fra Mellemasiéns hoie Bierge ere nedstegne paa disse Sletrer, og 
der have bekiendrgibrr . deres Fædres Opdagelser. Det sraaer der- 
for alligevel fast, at man ved ethvert folgende Skridt stedse kom- 
mer Maaiet nærmere. Kunster og Videnskaber ligne ikke den 
Steen, som af Sisyphus med Moie blev væltet op, og immer 
igien rullede tilbage. De Omstyrtninger, der forandre den phy- 
siske Verdens Skikkelse, tilintetgiore vel Naturens forégaaende 
Verker, men. sætte den og istand til x at frembringe noget bedre. 
Paa Skaldyrenes Ruiner ere nye og fuldkomnere Skabninger op- 
voxede, Naar Mosen forraadner, fremspire skionnere Planter af 11 
dens Srov. I den moralske Verden gaaer det ligedan. Blom- 
strende Narioner gaae til Grunde, og det saa meget snarere end 
andre, sorti deres Frugter ere finere og overflodigere. Maaskee 
vi engang skal prove samme Skiebne, et nyt Barbarie oversyom- 
jne vort Europa. Fra Osten kommer Lys og Morke. Dette kan 
i en lang Nat skiule vore Levningen Men vore Arbeider ere 
•) Histoire de Pastronomit og kures sur torigine des sciences til Volttre. 



* 

derfor ikke forlorne. .De vil engang blive fundne blandr Ruinfer- 
ne, ligesom fordum Roms og Grækerlands* - Som en Gnist/' der 
længe har ligget under Asken , vil vore Navne, Erindringen af 
vor forbigangne Storhed igien antænde Geniets Lue hos en anden 

i 

Slægt j og dets Lys udbrede sig endnu videre end nogensinde; 
Disse Betraktninger ere traurige, men ei afskrækkende. Bag 
- Dod og Ødelæggelse see vi dog et Skimt af Haab, der uagtet 
dets Svaghed ingenlunde bedrager. De have desuden den, for* 
nemmelig i vore Dage, " ei ubetydelige Nytte, at Patrioten og 
Kosmopoliten deraf kan lære med et Slags Langsomhed %x ile. 
Grunden til jie voldsomme Rystninger, der .nyelig have truet store' 
Stater med Undergang, ligger for en stor Deel i denne Skynden, 
der er saa stridende mod Naturens egen Plan. Maae man end 
tilstaae, at Rovbegicrlighed og Herskesyge deri* have spillet de 
storste Roller; saa b*r man dog tillige betænke, at det aldrig 
havde kunnet lykkes dem, dersom de ei havde skinit sig under 
.Masken af Kierlighed til det almindeligste Bedste, og til den En- 
de benyttet sig af de glimrende. Forestillinger om Oplysning, Fri«, 
hed, Lighed, Lyksalighed over 'den hele Jord, hvormed 'Tids- 
alderens -Tænkemaade af Philosopher og Digtere allerede var stemt 
til et for listige Hoveder saa beleiligt Sværmerie. 

Alt hvad jeg om denne Materie har foredraget forer, om 
jeg ikke tager Feil, til disse tre. Hovedsætni Ager: L Menneskets 
JPtrfectibilitet strækker sig hvad Sielen angaaer meget videre end 
hvad Legemet. Begge synes at staae i omvendt Forhotd til hverandre. 
Vor svage a Hytte clen forfalder, naar vi sværme, og synker 
stedse meer, jo mere vi lbftes op. Tullin. 



I4» 

11. Denne Strid mellem begøe giSr en uendelig Fremgdng 
xaavel for den tele Slagt som for enliqe Mennesker umuetig, hvis 
det nørværende Legeme ei bliver nedbrudt for igien at opstaae i m 

fuldkomnes* Stikkels/. .. m 

III. Skiondt uendelig* *r denne Fremgang Jog meget langsom , 

» * * 

og ofte afbrudt vid lan;*e Petiadet af Hvile *Uet Tilbagerykning* 
hvorefter den undertiden '?*** -gaaer saa meget hurtigere frem. Den- 
ae Mangel af Ensformighed i Naturens Gang er heUer ikke vanske- 
lig at -forklare. Hvad der i . Begyndelsen af -dens store Verk er 
den som Redskab nodvendigt bliver efterhaaoden ubrugbart. Njre 
Tilberedelser maae glores inden den kan komme videre. Imidlertid 
synes Verker ei aliene at standse« men endog at forfalde. Anvende 
vj dette paa vort Legeme, Wiver Aarsagen til det« Afiagelse cg Un- 
dergang aabenbar ujden at Virkningen er nustrostende. Jeg har 
her indskrænket mig til det almindelige. At vise hvilke prakti« 
ske Folger man her af kan udlede , vilde -deels være for vidtioftigt, 
deels i en blot theorecisk Undersøgelse og for dette Selskab c£ en- 
gang; gaadske passende. - 



BETRAGTNINGER 



OVER 



COMETER I ALMINDELIGHED 



G * 



I- 



OBSERVATIONER PAA COMETEN 



' OCTOBER, NOVEMBER OG DECEMBER 1807, 



VID 



THOMAS- BUGGE. 



I I 



I. Udsigt over de betydeligste Mærkværdig- 
heder ved Cometer. 

V/ometer have formedelst deres Sieldenhed og besynderlige tjd- 
seeadc tildrqgfet sig alles Opmærksomhed. Cometernés Kiernt 
eller Hoved cre skinnende, og det er omringet af en lysere 
Taage, som sædvanligen har en merkelig JLaeng<Je, og kaldes 

JHalen; den er lige ad iov Solen., og bliver bredere og bredere 

* , * ■'»•. 

snen tillige Svagere* * Halens Dannelse kan og foresrilles som en 
Parabole i hvifc Brændepunct CohieteiV omtrent findes. Den lign g: 
fuldkommen en Nordlys- Stribe; og er saa tynd, at man ofte 
kan see Fixstierner igieimem den* 

Cotneters Hovetf eller Kierne* 

Kometers Hoved eller Kierne er ojGte ru ød og skarp begrænd- 
set; itven oft$. er den sjet begrændset og ujevn i Kanterne, saasom 
•i$6$ og 1 68a (a) 4 > t Kierncn$ Gland*. cf. ofte foranderligt 9&* 

' t) Mtnmrtsit fans 169 g\ Jftfg.'tfS« ' ' { 

VW. Sff. #r. r D<e/, I H^ffe 1807. T 



v 

bliver den svagere og svagere; Undertiden svækkes ei Gland- 
sen, omendskiont. Cometen er gaaet længere bort og Kiernen er 
betydelig mindre (£). Kiernen af Kometen 1577 var af en saa 
stærk Glands, at den endog kunde sees for Solens Nedgang (c) 
Cometen 17449 som har været en af de klareste, har man og kun« 
det seet om Dagen (d). I Almindelighed er Kiernens Glands storre 
.og klarere jo nærmere den er ved Solen, og lialen længere (*)• 
Cometerne \66$ og 1680 vare runde pg fuld oplyste i en Fra« 
stand fra Solen af 11 Grader (/). Cometen 1 744 har man seet ikku* 
halv oplyst som Maanen i Q var ter • Skifterne {g). 

Georg Phranza fortæller meget omstændeligen, ar man i Eg* 
sien af Constantinopel i Aaret 6962 efter den Constan{inopolitanske 
JEre i eller Tids Regning , som svarer til Aai* efter Christi 
Fodsel 1454 1 har efter Solens Nedgang seet en Comer som gik 
fra Vesten mod Osten med en meget lang Hale. Denne Com^t 
nærmede sig til Maanen og formorkede den (*)• Man kunde 

b) Htvtlii Proékom Comt p. g, tj Cømcttgrsphia f. 344. 

c) T. Brakt. Trtpumat : préf. lit. au 

4) Chescåmx Tråitésur U Comite 1744. fåg. 13$, 
•) Mtmlnt i* P$rh 170a f. 149* 

s 

f) Gngory åitrtn. ptøs. p. 399. 



g) Mmoirtt de r*ti$ 1744. pfig. 303 W 304* % 

•) Simocottft historie Mnurkii Ttbérii Imp. Hi Vlt % Utm deorgii Phrinzs 
Chronkorum dt ultlmis otUntnlit impfril temporifas lib> Ul % tdéwu /. 
JPwm, bgotøod. 1604 M. 3* <*t> *Q fi> *9*. Att&u *m*i 



HT 

maaske feporge, hvorfor et saa mærkeligt Phænomene ei er blevet 
bemærket af de vestlige Nationers Astronomer og Histari skrivere. 
Benne Comet har. været nærmere ved Jorden end Maanen, og 
dens Ptrallaxe Bar været storry end Maanens; af den Aarsag har den 
kunnet formorke Maanen i Constantinopel uden at formorke den 
i Italien, Frankerig og Tydskland. Dersom den af Phranza 
anforte Formorkeisé er indtruffet henved Fuldmaaoe, omtrent Klok 
kcn 9 om Aften, da var -Maanen ikke endnu opstaaet i d$ vest- 
lige Lande; eller den var i det mindste nær ved Horisonten , og 
Skyer og Dampe have kunnet forhindre Observationen; alt dette 
beviser at Cometer ere morke Legemer, - og at de ligesom Pia« 
neterne laane deres Lys fra Solen; og om man ei al Tid seer 
deres aftagende og tiltagende Lys. saa kan det enten komme der 
af > at de ere mindre og længere borte fra Jorden, eller og at 
Jeres enten tettere eller lysere Dunstkredb og Hale hindre os fra 
at see det. 

Hevet, som var en aoiagtig Observator« og som brugte 
meget gode, omenskiondt ei farvefrie eller achromatiske, Kikkerter 
af 50 til So Fods Længde har bemærket, at der i Cometer* 

6y62% CAristi 1450, Cbmetes tupra hortnontem qvotqvot ue s ferie 
jtntim post occasum $flit 9 in rhompkeét > similnudintm afparere coepit 
Qvi plenum lund orbem subiens, ecliprin ejficiebat jnxta tritnem et 
métnrn toJitum in orbem Inminum coelettium. Qvtdam cometam hun* giadii 
speciem exprimere % et ab aecidente in orient em moveri y ae lunet appropiu- 
qyare 9 dtfectionisque illius tenebras videntes , ita rem interprétati 
snnt. etc. At Aaret 6962 ikke kan være 1450, men 1454, der« 
om km min efterset A. Pilgram ctlUndarium Chronologicum Wi*n 
178 1 pag. 44. 



» • 



r 



\ 



14* 

i 

Kiernc rar morkcrc Striber eller som btn natrykfcer sig Sprs-kk« 
(A). Denne stærkere og svagere Oplysning viser, ar Cometerne« 
Overflade ei er jevn, men mate have Ophoinuiger og Fordyb* 

ainger« 

Storreisen af Cometers Kerner er meget forskiellig. Efter 
Kong Deroetrii Dod i Syrien 152 Aar for Chrisci Fodsel var der 
en Comet som man ansaae saa stor som Solen (i). Deo arabiske 
Astronom Hdli Ben Rodotm har 1006 observerer en Comet; som 
var fire Gange storre end Venus, og kastede saa meget Lys, som 
Maanen i Qvarter- Skifte. Cardan fortæller det samme om Ov 
meterne 1521 og 1556 (*V T Brahe var den forste som ved 
astronomisk Opmaaling bestemte Diameteren af Cometen 1577 at 
være 7 Minutter eller omtrent en fierdc Deel af Solens og Maanens 
Diameter. Dernæst fandt Hevet Diameteren af Cometen 165a i 
Begyndelsen at være 30 Minuter og altsaa saa stor som Maanen, 
Gradevis tog den af, saa at dens Diameter *il sidst ikkun var 1 
Minut V). Han hår været af den Mening, at denne Comef 
har været den storsre af alle dem , som nogensinde har været at 
aee (m). De fleste Cometers Kierner ere sædvanligen meget mia* 
dre og at synlig Storrelsé som Fixstierner fra 1 til 5 Storrelsé. 

h) Htvelii Prodromus Comttograpk. p. 56. Comtt, p. 314 og ya|. 

J) Seneta qvast. natur. W, 7 cap. 15, 

i) Cariauus de varietate rerum hb % 4. eap. 6g. 

]) Hevelii Cometographia ft* 347* 

ni) /. * *• 3»* 



»49 . 
§ 2 

Cometernes Halen 

De Cometer'som crc smaae og ikkun kan sees i faa Dage have 
enten ingen bemærkelig eller meget korre Haler* De som eré 
storre og sees i længere Tid, have og længere Haler, hvilke 
sæ d van 1 igen ere lige, men undertiden noget boiede og al lers ror st 
naar de ere gaaede forbi Solen. Cometen 1456 havde en Hale 
paa 60 7 og den 1460 paa 56 Grader. Cometen 161 8 havde en 
Hale 1 .som efter Kepterr Observationer var 70 Grader lang, men 
efter Longomontanr Observationer 104° den 10 December 161 g. 
Cometen af 1680, som har været en for sin Storrelse meget 
merkelig Comet, har hav r en Hale, hvis* Brede ved Kiernen ~ 
y Minutter, ved den yderste Ende z=z lao Min. eller a Grader* 
og defl var 70 Grader lang, eller rakte næsten over den halve 
Himmel. Cometen 1744 ble% allerfdrsr observeret i December 
i 743 * om en Stierne af 3 Storrelse uden Hale* I Januar 1744 
var den som en Srierne af anden Storrelse og Halen 20 Grader 
lang; i Februar var den som en Stierne af forste Storrelse. Den 
19 Februar var den 300 lang og deelt i flere Grene som en stor 
Vifte (ø). Denne Comet har været den skionneste og storste i 
det forbigangne Aarhundrede. » 

• • • 

I de sydlige Lande, nvor man har en renere og klarere 
Luft, kan man endnu tydeligere see Cometernes Haler og de 
synes at være længere. 

*) Chestaux Trahisur h Cm/t* I744rø« 155. 



Cometen i6go syntes /i Consrantinopel at have en Hale« 
som var 28° længere end i Paris; Cometen 1759 syntes i det 
nordlige Europa med en kort Hale 1 a 3 Grader. I Montpellier 
saaes Halen af 20 Graders Længde. Halen af Cometen 1769 
Wev observeret i Paris af 6o*> i Bologne 70*, paa Isle de Bour- 

* 

bon 97 f og af Pingre som var .til Soes imellem Teneriflfe og 
Cadix 90° lang (o). * 

Seneta har allerede vidst* at Cometernet Haler ere saa 
tynde, at man kan see Stierrier igiennem dem (p). t>a man opfandt 
Kikkerter er denne Sag ydermere ved Observationer bekræftet' af 
Hcvcl fø) og af Wcidler (r) ved Cometen 1742. 

Cometeroes Haler ere ofte boiede i den yderste Ende, man 
har endog seet nogle der have havt en Dannelse som et latinsk 
S, hvilket dcla Nux har observeret paa OenBourbon 1759 og Pin- 
gre paa samme Tid seet det samme (/)- 

Cardan (t) Snellius (u) Kegler (v) Hevel (x) øg Wetdler fø) 
have ved Cometer seet en .lysere Stribe i Mitten af Halen? 

o) Memeires. de Perts 1769 ag I77T* 
p) qvdsu •**. /i*. 7. e*p m ig* 
q) Hevelii Cometogra fh. p. 5 tf. 
t) JVeidler tnstit. estron. p. 3 58* 
s) Fingre CométogrepAie. Tom a p. 193 
, 4) Carden de vartet, rerum U> 14 cap. 69. ' 

u) de Cometa 16 1 g rø>. 7. 
t) PhysMog: Comet. peg. 102. 
x ) Cometog. p. 458 og 508. 
y) WtUien tnstit, astron. peg. gtfg. 



i 



hvilken de beskrive ligesom foranderlige og udbrydende i Flammer. 
£t modsat Phænomen har Guilieltnini bemerket, nemlig en mork 
Axel eller vel rettere en sort Kegle, midt igiennem Hale {%). Det- 
te har uden al Tvivl Været den cøøiske Skygge af Cometens morke 
Legeme. 



Cometernes Haler ere et meget beundringsværdigt Phænomen. 

Newton, Haltey, Whiston og flere antage > at Solheden, alt som 

Cometen nærmer sig til Solen* udjager flere og flere fine Dampe, 

hvilke deels ved den fprogede Varme, deels ved Indtrykket af Sol* 

strå a lerne, blive trykkede og- forre bag efrer Cometen. JWøiraw 

holder for, at Cometen ved at komme nær til Solen,, tjækker 

en Deel af Solens Atmosphære til sig, hvilken ved" Solstraalemes 

Stod drives bagefter Cometen. Det synes vanskeligt, at begribe, 

at de finere Sol - Straaler ved deres Stod kunde srode Saaqieget pat 

den grovere cometiske "Atmosphære , at den maatte folge bagefter 

Cometen. Da Cometernes Haler falde lige ud for Solen elle* 'i 

Cometens Skygge, saa kan den ei oplyses af Solen, men maae 

have sit Lys fra sig selv, hvad "enten den saa er af en electrisk 

eller phosphorisk Beskaffenhed. Begges Virkninger kan fbrSgés ved 

Nærmelseri til Solen, og derfor er Halen bredest og længst ved 

Cometens Pefihelium. Men hvorfor falder" Halen altid lige ud 

, - > 

for Solen? Maaske har denne Cometernes lysende Atmosphære 
ingen tiltrækkende Kraft, ingen Affinitet til Solen, men snarere" en 
frastodende Kraft fra Solen, og af den Aérsag kunde falde m* 
den modsatte Side eller lige ud for Solen« . Egéntligen tøender maa 

,) Guilulmini Oftr« Ttm* l (eg. 44. 



*5* 

ikke noo-en gandske fyldesrgiorende Forklaring over Cometernft 
Haler og deres mærkværdige Phamomener. 

Cometcrncs Bevægelse 

Det forstc man bemærker en Comet er den liden, men 
bliver storre og stbrre jo nærmere den kommer til Solen. Co- 
jnererne 1665 og i6gohar man seet indtil 22° Frasund fra Solen. 
De gaae forbi Solen, og blive igien sigtbare paa den anden Side 
af Solen j og da er Halen allerstørst; - de gaae derefter længere 
og længere bort og forsvinde. De ere at see snart i længere* 
snart i Kortere Tid; det længste Tidsrum har været 6 Maaneder. 
Den meget merkelige Comet 1680 blev forst seer den 4 Novera- 
ter; i Begyndelsen gik den meget langsom, derefter 5 Grader 
dagligejn. • pen gik forbi Solen eller var i sit Perihelium i Be- 
gyndelsen af Decepber. . Der efter var den igeø at see paa den 
anden Side af Solen . og gik dagligen 5 Grader. Den rog der 

« * 

efter af i Hastighed og Storrelse, og forsvandt i Midten af Marts * 
1 68 1. Cometen 1652 gik ved sit Perihelium u Grader dagligen, 
^nen siden ikkun 3 Grader. Cometcn af 1760 gik. dagligen 41 , 
.og den *f.i47o dagligen iao° efter Segiomontam Observationer (a). 
Cometerne gaae snart fremad *fter Himmeltegnenes Orden fra 
Vesten imod Osten, snart imod Himmeltegnenes Orden eller til- 
bage fra Ost til Vest. Cometernes Gang er ei som Planeternes 
bunden til Dyrekredsen eller til Ecliptjken, men de kan! blive at 
see paa ethvert Sted paa Himlen og i ethvert Stiernebillede* 

j) Ricmli jUmagistnm nivum Tom. 2 cnp. 8« 






*53 

Deres Baner kan staae i all* modigt Stillinger imod Ecliptiea. Saale- 
des var Inclinationen a£ Cometen 1760 ikkun 5«, af 165a =: 79 
Grader, og af 1707 rr 89 Grader, og den gik næsten igiennem 
Ecliptikens Polen 

Ficciott (Atmagestum tiovum Tom. a pag. 1 - 130) Lubi*tihzi 
(Theatrum Cometicum. Amsterdam 1667) Hcvelius {Cometo%taphiå. 
Gedani 1668)) men frem for .alle Pingré i sit classiske Verk 
Cometographie Paris 2 Tomer 1784 have af historiske og 
astronomiske Skrifter uddraget i alt 476 Cometer; af hvilke dog 
nogle ikkun have været Luftsyn eljer Meteorer; med taalelig Vis- 
hed tor man til nærværende Tiid ikke regne flere end 400 Come- 
ter, af hvilke dog en Deel ikke have vieret sigtbare for det 
blotte .Qie, men af Astronomerne opdagede og blot seete i Kik* 
kerter; og af disse 400 Cometer ere omtrent 100, meest i 
forrige og dette Aarhundrede, observerte med den Ndiagtighed, 
at man har kunnet beregne deres Steder paa Himmelen. 

$•"4 

Cometernes Banen 

Aristoteles og den alexandrinske Astronom C. Ptotemaus 
]jave anseet Cometer for Luftsyn avlede i Jordens Dunstkreds, 
Pythagoræerne, Demoerates og Seneta have formodet, at de vare 
faste Himmellegemer. I Hierarchiets morke Tider var denne 
den peripatetiske Skoles Mening den herskende lige til det 16de 
Seculum. Derved har Astronomien tabt flere Aarhundredes 6b« 
servationer paa Comer r. Vel have Araberne og især Chineserne 

Vid Sti Skr. V Deel, 1 H«fte. 1807. U 



I * 



*54 

i deres Annaler anfort i dette Mellemrum flere Comcter, men de 
ere blot secte og beskrevne, uden 'at være observerte. I Aaret 
1577 fremkom en Comet, hvilken T. Brahe med sine fuldkora- 
ncre Instrumenter med megen Flid observerte og beviste, at den 
havde en mindre Paraliaxis end Maanen, og altjaa var længere 
borte end Maancn, og fortiente at regnes iblandt Himmellege* 
merne (*). Han holdt for at denne Comets Bane var en CirkeL 
Af Observationer paa Cometen 16 ij} troede Kepler. at kunne udle- 
jde, at den gik i en ret Linie, hvilken Mening den ældste Cassini 
og Auzout ligeledes have antaget. Hevelius kom Sandheden no- 
get nærmere, og han sluttede af sine Observationer, at Comet- 
Banerne vare Paraboler, hvis hule Side vente imod Solen. En 
tydsk Præst og Astronom Dorfel observerte Cometen 1680, og 
fandr ved sine Observationer, at denne Comets Bane var en Pa- 
rabole, 1 hvis Bræntfepunkt Solen sidder. 

Af den 'almindelige Gravitations. Theorie beviste Newton , at 
Comererne ere faste og bestandige Himmellegemer, henhorende 
- til vort Solsysteme, at de gaae i meget aflange Ellipser omkring 
Solen, at de i deres Gang omkring Solen félge de Keplerske Love, og 
at den liden Deel af deres elliptiske Bane, som vi kunne oversee, 
uden mærkelig Feil kan ansees og beregnes som en Parabole, hvil- 
ket giver en meget betydelig Forkortning i Beregningerne (*). Han 
anvendte sin Theorie til Cometen i6go, og hans Regninger 
bleve fuldkommen bekræftede og vare overenstemmende med de af 
Kirch og Flamstctd anstillede Observationen 

b) T, Brahe de mundi dtherex novis pfutnomenis Ub„ 2. * 

» 

•) Nw$9n ma$Atm 4 Principia Ub. 3. fro fos. 40, 41, 42. 



I il 



'5* 

De Punkter eller Poster, *om man kalder en Comer- Banet 
Elementer eller Grundtal ere, i)KAudens Sted eller Længde. # a) Ba- 
nens Inclination imod Ecliptica. 3) PerhcKets Længde. 4) Cometens 
perihetiske eller korteste Frastand fra Solen* 5) Tiden, naar Co- 
meteii' gik igiennem Perihelium. Af~ Cometens fra Jorden observerte 
eller de geocentriske Stæder at beregne de héliocentriske Stæder 
eller Cometens virkelige Bane om Solen og ovenmeldre Cometba- 
nemes. Elementer er et vanskeligt og vidt loft igt Probleme* Newton 
Gregory, Lambert, de la Lande., Boiehouich, JSouguer, de la 

m 

Grange, Hemert, du Sejour, de la Place have opfundet forskiel- • 
lige Oplosninger af dette Probleme. Allernyeligst har Dr. Olbers 
i Bremen oplost dette Probleme paa . en sindrig og kort Maade; 
dog er .der nogle enkelte Tilfælde, hvor den ei kan anvendes. 



I ! 



Haliey var "den allerforste, som igiennemgik alle Observatio- 
ner paa Cometerne, og derpaa anvendte den rigtige Theorie (d): 
Med m$gen Mdie beregnede hait 24 Comcrer. Siden har man 
fundet, at fra- 837 ^ nærværende Tid cre 100 Cometbaner, 
beregnede hvilke findes anforte hos Pingre (e) og hos de la Lande, 
(f) °S P* a ^ cre Stæder. Cometen i6go har af alle været Solen 
nærmest. Naar røan antager Jordbanens Radius eller Jordens Mid- 
del Frastand fra Solen, at være deelt i 1000 Dele, saaer ovenmeld- 
te Comets nærmeste eller periheliske Frastand fra Solen — .6 af disse 

tyPAilot. Transa€t Jt Vol. 34 jp. 1 8 8*. 

i) Comaographie Vol, a, p m ioo-no, 

O Astronomi* Tom 3, fag. 256 eg 357. 

U s 



15$ 

Parter. Den periheliske Frastand af Cometen i6%$ -er zz: 17 af 
disse Parter. De fleste Cometérs periheliske Afstand fra Solen 
falde imellem 500 og 750 af disse 1000 Parter eller imellem § 
og i af Jordbanens Hal v - Diameter. Af de 97 Cometer, hvis 
Baner vi nogenledes kiende, falde 21 imellem Solen og Mercurius, 
37 imellem Mercurius og Venus, 20 imellem Venus og Jor- 
den, 15 imellem Jorden og Mars, 4 imellem Mars og Jupiter. 
Hidtil har man ikke observeret nogen Comet, hvis periheliske 
Frastand er storre en Jupiters Frastand fra Solen, eller, med 
andre Ord, alle Cometérs Vendings « Punkt falder inden for Jupiters 
Bane. Cometen af 1739 har den storste periheliske Frastand fra 
Solen — 4261 eller er noget over 4 Gange storre end Jordens 
Middelafstand fra Solen, som er 21 Millioner geqgraphiske Mile. 

Af de bekiendte Cometbaner ere der 26, hvis Baners Hel- 
<ling eller IAclination imod Eclipriken er mindre end 20 Grader; 
34 Cometbaners Inclination falder imellem 30 og 60 Grader • 
37 Cometbaners Inclination er storre end 60 Grader, og af 
disse ere Cometbanerne af 1593 , 1707, 1748, 17^ og 1785 
paa faa Grader nær perpendiculære til Ecliptica. 

Cometérs periodiske Gang og Tilbagekomst. 

Fra Jordkloden kan vi ikkun oversee en saa liden Deel af 
Cometens elliptiske Bane, at dens lille og »tore Axel, dens 
Eccentricitet og dens Omlobs Tid ej deraf med fuld Vished kan 

bwtemmes. Men naar man finder tvende Cometer, hvi» 



*57 

periheiiake Distanse fra Solen, hvis Baners Inclination, hvi* 
Knudes og Perihelies Længde er dea samme, er det rimeligt, at 
disse tvende Cometer ere en og den samme, og at man derved 
har fundet dens periodiske Omlob omkring Solen. Der af slut- 
ter man, naar den rtedie Gang kan ventes 'igien; naar dette ved 
Erfaring bekræftes, saa er man forst vis paa, at dens Omlob 
om Solen er noiagtigen bestemt, og at man med Visbed kan bereg* 
nCf naar den igien skal ladq sig see. 

Disse Elementer befandres at være de samme ved Cometen 
1531, 1607, og i6$2, og man seer, at dens periodiske Gang 
om Solen er 75 a 77 Aar, og at den kunde ventes igien 1758 
eller 1759; dens mindste Frastand fra Solen var halvdelen af 
Jordens Frastand fra Solen, og i sit Aphelium var den 354 Gang 
længere borte end Jorden er fra Solenl 

Ctairaut fc) har beregnet at denntf Comets sidste Omlob 
émkring Solen 1682 - 1759 maatte være 611 Dage længere end 
Omlobet 1607-1682, fordi Cometen, da den 1682 gik os af 
Sigte,' er gaaet meget nær forbie Jupiter og Saturn, hvilke ved 
deres tiltrækkende Kraft have holdt den tilbage og forsinket dens 
Gang. Af Attractions Theorien ved det beromte Probleme om 
trende Legemerr giensidige Virkning, og ved den hoiere Analyse 
beregnede han, at den forst burde komme i sit Perihelium den 
ai April 1759." Den kom der virkeligen den 13 Marts. Dette 
er et nyt Erfarings - Bevis paa den Newtonianske Theories Rigtig- 
hed og en Triumph for den menneskelige Forstand og Skarpsin- 
g) Thterti du muvmm du Comftts fag 78-157. 



*58 

dighed, at man nu kan afcirkle Banerne og bestemme Veiene, 
som Planeterne og denne Comet skal folge i deje unualelige Him- 
melrum. 

Denne Comet , som sidst blev seet 1759* *>g som vil komme 
igten 1835 eller 1836, er den eneste, hvis Bane og Omlob omkring 
Solen vi tilfulde kiende. 

Newton og Hattey formodede 9 at den store Comet af 1680 
har en periédisk Gang af 574 Aar, og skulde alcsaa komme igien 
a&54« Cometen 1744 dens korteste Frastand fra Solen var} Deel 
af Jordéns Frastand fra Solen, og den synes al udfordre flere 
Aarhundrede til sin Gang omkring Solen« Cometen af 1769 giver 
Lextl en Periode af 519 Aar. Efter Prosperins Beregning har 
Cometen af' 1779 cn periodisk Gang af 1150 Aajr; men, som 
tilforn er erindret > er der ved disse Beregninger megen Uvished, 
fordi man af et meget kort eller alt for lidet Stykke maa£ slutte 
<U en Storrelse, som er alt for £tqr. 

■* . 

Den meget mærkværdige Comet i Aaret 1770* 

Den forste Comet, som i Aaret 1770 blev observeret, var 
i sit Perihelium «ller Solen nærmest den 13 August, De Astro- 
nomer, som beskæftigede sig med at beregne dens B*ne, fandt* 
at den var forskiellig fra andre Cometbaner, derudi at den ei 
kunde fremstilles ved en eneste Parabole* . Den upsalske Astro- 
nom Prosperin og- Pinqré (*) fandt , at man roaatte bruge flere 
•) ComéS9ir*fkU Tom, a. fag 85 • 8$> 



Paraboler, naar man vilde fremstille og fyldestgtore alle Obser- 
vationerne, eller med andre Ord, naar man havde bestemt Banen 
efter nogle Observationer T da ,afvege de andre Observationer alt 
for meget der. fra, og kunde ei fremstilles uden ved en ny Pa- 
rabol e og ved andre Elementer* Dette beviste* at denne Co- 
mets Bane var a£ den Beskaffenhed ," at den observerre Deel ak 
for meget var afvigende fra en Parabole , hvilket ei kunde skee 
om dens Eecentricitet havde været meget stor og dens Bane 
meget aflangt saaledes , som Tilfældet er med de Svrige Cometerø 
Baner, endog med den af 1759^ hvis Omlob skeer i 76$ Aar. 

Efter urroligfen mange og vidttøftige Beregninger, efter for- 
skiellige iorst antagne og * siden forkastede Hypotheser fandt den 
beromte Petersborgske Astronom LtxeU, at denne Comets Bane 
har været en Ellipse y og at maxi ei kunde fyldestgøre og frem* 
stille alle de paa denne Comets anstillede noiagtige Observationer, 
.med mindre at maa an rågen 

* 4 * * • 

1) Cometen* peribelkke eller mindste Afstand fra Solen 
— 0,6741 naar Jordens Middelfrastand fra Solen r= 1 eller er 
Eenheden. 

a) Din* apheliike eltef storsre Afstand fra Solen =: 5,6a 1 
af ovenmeldte Parter og altsaa dens Middelfrastand fra Solen — 
3,148 eller trende Gange storre end Jordéns Afstand fra .Solen. 



3) Dens Btnes Inclin«ion eller Heldiog imod EcJiptica 



»• 33 • 4". 



. x<So 

» 

4) Dens periodiske Gang eller Omlobstid om Solen var rr 
$>6 Aan 

1- 

5) Hvoraf da folger, at dens mindste Frastand fra Solen 

er lidet mindre en Venus's Frasrand fra Solen, og at dens stdrste " 
Frastand er lidet stérre en Jupiters Afstand fra Solen (A) 

Denne Comet skulde da af alle hidtil bekiendte være 
den eneste, hvis hele Bane ligger inden for Planeternes Banen 
Den komrrier ned til Solen efter hvert 5$ Aar, og hvorfor har 
man da ei observeret den tilforn, og hvorfor sees den ei oftere? 

For at oplyse denne astronomiske Gaade har National -In- 
stitutet for Aaret 1800 udsat et Priissporgsmaal om paa ny- 
at igiennemgaae alle paa denne Comet anstillede Observationer, 
og der af at beregne dens Bane, enten paraboliik eller elliptisk, 
Smaa Feil i Sohavlerne, Feil i de til Cometens Bestemmelse 
brugte Fixstierners Steder kunde have havt mærkelig Inflydelse 
paa dens Banes Bestemmelse« Alt dette forlangte Institutet oplyst 
og besvarer« 

/. C. Btirkhardt Medlem af National - Institutet og af Længde« 
Commissionen, har paa en mesterlig Maade besvaret -dette Sporgs- 
maal. Commissarierne La Gtange, La Plaee , Ve Lambre, Mé~ 
chain og Le Gendre fandt at Priis - Afhandlingen var skrevet med 
megen Flid og Kundskab! at den robede en duelig; over og utræt- 

h) Commtntaru Pctropolitani 1777 fag, 370, Memoires de Paris 1776 
- t a &> 6 39 & 1777* t*S* 35** 



x6t 

ttlig Astronom, som ved utroligen mange og vidtloftige Regnin- 
ger havdfc oplost alle Tvivl, angaaende. saavel de anstillede Ob- 
servationer, som den deraf udledede Bane paa én saa fuldstændig 
Maade, at intet meer i xlenne Materie var at onske eller forvente. 



Burckhardt har ikke aliene efter Institutets Forlangende 
igiennemgaaet og ganske for fra beregnet alle de Observationer, 
af hvilke Lexell havde betient sig; men han har endog erholdet 
nogle nye Observationer, som ei forhen vare bekiendte eller bruge- 
re, nemlig Jnspectéur Kohlerr i Dresden, og Jesuitens P. la 
Grange i Mai Ian. Ved alle disse mange og moisommclige Beregn 
singer har han taget Hensyn til Refraction, Parallaxis, Aberration, 
Nutation , Fixstiernernes efter nyere Observationer forbedrede 
Steder, og Infljdelsen af Feil i Soltavlerne. Han forsogte 16 
forskiellige Paraboler og n Hy^erboler; men ingen af dem kun- 
de svare til alle Cometens observme Længder og Breder. Han 
maatte altsaa antage, hvad allerede den skarpsindige Lambert (k) 
Blot havde formødet, og Lexell virkeligen har bevisr (/), at denne 
Comets Bane nodvendigen maatte være en Ellipse. Fire forskiel- 
lige antagne elliptiske Hypotheser forte ham til en Ellipse, ■ som 
saare ubetydeligen er forskiellig fra den, som Lexett havde bestemt. 
Det pr da klarligen beviist, at ingen anden krum Linie end den 
af Lexell forst fundcne v og af Burckhardt paajdet strængeste under- 
søgte og uomsrodeligen bekræftede Ellipse med 5§ Aars Omgang 
om Solen kan fyldestgiore og svare til alle' Observationerne. 

le) Nmveaux MetAoires di Berlin. Annfo 1770 Histoir* fag, 45 . 47, 

1) Mewoires de Sr. Peter sbourg 1777 pog. 370. 
Vid. Sti Skr. V D<*/, IHtftt 1 807. X 



i6% 

Saaledcs havde Burckhardt fuldstændigen oplqst Opgaven. 
Han har endvidere berort det Sporgsmaal; Hvorfor man ti oftere 
end denne eneste Gang i Aaret 1770 har seet og observeret denne 

é 

Comet. 

Lexell havde allerede folt, at man vilde giofe denne Iit- 
vending imod den Comcts korte Omlobs Tiid, Han har for- 
jneenti at den kan besvares paa folgende Maade. Efter hans 
Beregning var den 27 Maj 1767 Cometens Frastand fra Jupiter 
ikkun fy af dens Frastand fra Solens , og Jupiters Virkning og 
tilrrækkende Kraft paa Cometen har været trende Gange stærkere 
«nd Solens Virkning. Denne Jupiters tiltrækkende Kraft har saa 
meget meer yreret i Stand til mærkeligen at forandre Cometens 
Bane, som den da bevægede sig .meget langsomt, og i længere 
Tid var udsat for Jupiters Paavirkning. 

htxM har videre fundet, at, da den skulde komme tilbage til os, 
bar den den 23 August 1779 været i Conjunctipn med Jupkefj 
og dens Frastand fra Jupiter var ikkun »f* af dens Frastand fra 
Solen j og Jupiters tiltrækkende Kraft var to hundrede og fire og 
tyve Gange, stær kere end Solens Kraft, hvilket atter har frembragt 
betydelige Forandringer i Cometens Bane (ni). I hvor skarpsin- 
dig end denne Forklaring er, saa er den dog ikkun et omtrent« 
ligt Overslag. Burlkhardt har betragtet denne Sag fra en meer be- 
stemt Synspunct. Han liar beregnet Ephemerider for denne Co» 
inets Tilbagekomst efter 1770; men da andre Planeters tiltrækken« 
de Kræfter saare berydeligen kunde forandr« Cometens Tilbag* 
id) Mfmetrts it turi$ di 1776. f, 648* 



163 

» 

komst til sit Périhelium, saa maatte han anstille disse Beregninger 
efter forskielligc Forudsætninger eller Hypotheser. Han antog 
14 saadannc Hypotheser, og- efter Enhver af dem , beregnede han 
Cometens Sted seet fra Jorden eller dens geocentriske Længde og 
Brede, samt tog i Betragtning alle andre Omstændigheder, hvilke 
kunde fremme eller hindre Cometens Sigtbarhed efter ethvert 5$ 
Aar. Han uddrager af alle disse Beregninger den Slutning, at 
det er mueligt og sandsynligt, .at Cometen flere Gange efter 177a 
er gaaet igiennem sit Périhelium uden" at den kunde sees eller øfcV 
serveres. I ovrigt tilstaaer Burekhardt^lv > at disse hans skarp^ 
sindige Betragtninger mangle den fulde Grad af mathematisk Vis- 
hed , fordi de ikke ere grundede paa de rigtige analytiske og 
mechaniske Beregninger over de Forandringer og Perturbationer 
som denne Comets Bane har været underkastet i de siden 1770 
forlobne 30 Aar. Har* bemærker rigtigen 1 at disse Perturbations 
Beregninger vilde være uhyre store, vrdtldftige og afskrækkende* 
I hvormeget end den udodelige La P/ace, vor Tiidsalders New-> 
ton, i sit ypperlige Verk Meeanique celeste har forbedret og ud- 
videt vore Kundskaber om. Solens, Maanens, Planeternes og deres 
Drabanteres rigrige og fine Bevægelser ved den skarpsindigste An- 
vende Ise af den hoiere Mecanik pg Analyse paa den theate- 
tiske Astronomie, saa mangler man dog endnu analytiske For- 
meler ril at beregne de hoist forviklede og sammensatte Pjerturba- 
tioner ved denne " mærkværdige Comets Bane. , Dersom man i 
den tilkommende Tiid kan opdage og observere dette mærkvær- 
dige Himmellegeme, da vil man herem erholde et f klarere Lys., 
og en storre Vished. 



X. 2 



» * 



104 

\ f. 7 • 

/ 

r 

Er det at befrygte, at Cometer kan frembringe 
skadelige Virkninger paa Jordkloden? 

Comerernes Siældenhcd og deres besynderlige Udseende 
Forridens astrologiske Fordomme have giver Overcroe og Uviden- 
hed Anledning til at ansee Comererne som Forbud paa Dyrtid, Il- 
debrand, Pesty Krig og andre Landeplager. Astrologernes ugrun* 
d#de Griller, ar Menneskenes Skiæbne kunde forudsees og be- 
•remmes af Himmellegemernes Gang og Stilling, have befæstet og 
vedligeholdt denne Mening, indtil de nyere Tiders Oplysning 
bortryddede difee Fordomme* • 

• • 

Den nyere og -rigtigere Theorie om Comererne har givet 
Anledning til en anden, og ny Frygt, om ej Cometerne kunde 
m meget nærme sig til en Planet eller vor Jord, at den kunde 
lobe lige paa den eller berove den sin Maane> eller Ted sin tiltræk« 
kende Kraft foraarsage usædvanlige Oversvømmelser eller andre 
Revolutioner paa vor Klodes * Overflade. Nogle Astronomer og . 
andfe " Forfattere have givet Anledning til denne Frygt hos dem, 
tom ei ere indviede i Astronomiens Mysterier. Whision^ Professor 
i Astronomien i Cambridge (m) har troet, at Jorden tilforn har 
▼æret en Comet > at Cometcni68o har fbraarsaget Syndfloden ved det 
at Jorden 1656 efter Verdens Skabelse er gaaet ind i Cometens Hare » 
som han antager at have været opfyldt med Vand - Dampe , og 

at endeligen, naar Cometen engang i det 23 de Aarhundred kom- 
]) A new thtory af th* earth from its Original $9 thi Gtusumatiow af *U 

thingt fy. tV. WhUion London 1737. 



\ 



I • 



z6$ 

\ 

i 

mer £r% Solen, og er heed og i Brand > da skal den antænde 
Jorden. 

Den af Whiston antagne Periode for Cometen 1680 af 574 
Aar er aldeles uvis og grundet paa en alt for Uden Deel af Banen. 
Kuler har. udregnet, denne Comets Gang om Solen, og ikkun 
fundet den 170$ Aar. Saa liden Sikkerhed er der i denne Sag. 
Med depne Periodes Uvished falde tillige den Whistonske Syndflod 
og Jordens Opbrænding. Hvoraf veed man ; at Cometens Hale har 
indeholdet Vand -Dampe? Hvoraf veed man, at Cometen kan 

* 

modtage en saa betydelig Hede > at den kunde antænde Jorden, 
og hvorfra skal al den uhyre Mængde af Suurstofgas fremkommet 
som vib udfordres til denne -skrækkelige Forbrænding ? Man kun- 
de samle en heel Dynge af de astronomiske og physiske Urimelig«* 
beder > som findes ved denne IVhistont Theorie. 



Den berdmte Grev Buffbn, da han skrev sin Naturhistorie, 
han , begynde med Begyndelsen) og i den forste Deel af 
dette store Verk forklare , hvorledes vor Klode er bleven tiL 
Ligesom Whiston satte han en Comet i Req visition, men paa en 
gandske anden Maade. Greven antager, at Solen er en smeltet 
gloende Glaskugle* og Himlen maa vide, paa hvad Grund 
lian Veed dette* 



Paa Solens Udkant lader han stode en Comet, som fup 
fortæller os at have frarevet af Solen, og udkastet i Himmelrum- 
met en Glasklump, som udgiorde *fe Deel af Solen; og hvor* 
for det? fordi de til hans Tid bekiendte Planeter ikkun udgiorde 



\ 
I 



166 

srfe Deel af Solen; da vi* nu haVe erholder flere njr Planeter:, 

Uranus, - Ceres, Pallas og Jutio; kan m«\n jo nok en Gang lade 

Comeren lobe an paa Solen, og afrive den til disse Planerer tornod- 

ne smeltede Glasklump.. Denne eller disse gloende Glasklumper 

* delede sig heldigen i saa mange Klumper stdrre og mindre, soth 

der ere Planeter, nogle floi langt bort, andre bleve nærmere ved 

» 

Solen. Ved denne Projections Kraft og ved Solens tiltrækkende 
Kraft begyndte disse Glaskugler at vandre omkring Solen som 

* 

dens Planeter. * De vare endnu gloende Glaskugler og altsaa ube- 
boelige. JBuffbn giorde nogle smaa Glaskugler gloende i sin 
Carain, og ved Forsog bestemte, hvor lang Tid der forgik 
forinden de bleve saa afkolede at han kunde rore ved dem ; og 
deraf sluttede han ved en alt for dristig Regning, hvor mange 
iooo Aar der skulde forlobe, inden Jordkloden kunde beboes. 
I disse mange iooo Aar havde Himmelluften saaJedes virket paa 
Overfladen, at den var blevett til Sand, Leer, Muld og saaledes 
bleyen beboelig. Glasset er ellers ikkun op] os'digt af Flusspath 
suur Luft. Har da Himmélluften indeholdt Flusspatsuur Luft? 
og hvorledes. er Graniten, hvoraf vor Jordklode vel egentligen 
bestaaer, fremkommen? Den indvendige Hede, som vor Klode 
endnu tlldeels har, anseer Buffon som Aarsagen til Frugtbarheden, 
og alt som' den aftager jhaae Jordklodens Beboere d6e af Sult og 
Frost. v 

Hvo seer ei, at denne Buffonske Geogonie er, ligesom alle " 
andre Geogonier, grundet paa vilkaarlige og tifdeels urimelige 
Hypotheser, , m 



♦ , 



1 



107 

Min afkode Ven La Lande har 1 og yttret saadanne Sætnin- 
ger om Cometer, at man deraf synes at kunne uddrage den 
Slutning» at de kunne bjive farlige* fot Jordkloden (»). Hans 
Argumenter ere ikke grundede. Vi vil nu anfore andre Astronomer« 
sikkre og paalidelige Beregninger i denne Sag. 

Den Svenske Astronom Prosperin (o) har med megen Flid 
beregnet Tabeller over de korteste Disfanrser imellem de hidtil be- 
kiendte Cometer og Jorden, eller hvor nær Cometerne kan kom- 
me Jorden, naar de ere den paa det allernærmeste. Ved disse 
paalidelige Undersøgelser er det da befundet, at af alle hidtil bo 
kieadre Cometer ere der ikkun g, som kan komme Jorden nærmere 
end 800 Jordklodens Radier eller 688000 Mile* I de nyere Ti« 
der har Cometen af 1680 været Jordkloden nærmest af alle, nemlig 
120 Jordklodens Raider eller 103100 Mile, og altsaa ikkun været 
dobbelt saa lange borte fra os som vor Maane* - ' 

Den anden Comet, som har været Jorden nærmest 1 har været 
den af 1770; dens korteste Frastand fra Jorden var den 1 Juli 
177O rrr 533 Jorkklodens Radier eller 449780 Mile eller 8§ 
Gang saa langt borte som Maanen. Forhen (§. 1) er anfort den 
omstændelige og mærkelige Beretning af G. Phranza; at en Co- 
met i Aaret 696a efter den constantinopolitanske Tidsregning 
eller efter Christi Fodsel 1454 har i Egnen af Constantinopel for- 
morket Maanen, Af Mangel paa astronomiske Observationer kan 

man ei noie bestemme dens Frastand fra Jorden; men det er dog 

» 

ti) La Lande reflrxhns sur tøs Comett Tåris 1 773. 

o) Ko*g*lig€ &<nk4 tVtdtntkabt Atadmitui Handlinger 1773 cg 1785, 



N 



J 



168 

viist, at den har været Jorden nærmere end Maanen, det er 
nærmere end 51600 Mile. De Mile, jeg i denne og andre Pa- 
ragrapher har anført, ere geographiske Mil, hvis Middelstørrelse 
er =r 23854 danske Fod, og paa 146 Fod aller 73 Alen nær 11- 
gesaa stor, som en dansk Miil. Da nu disse trende' Cometer 

- have været Jorden saa nær, uden at have foraarsaget nogen Foran- 

- drirg paa Jordens Overflade, og uden at have frembragt den aller- 
ringeste mærkelige Forandring i Maanens og Jordens Gang; saa 
er man deraf berettiget til at slutte, at de ei have havt nogen 

-mærkelig tiltrækkende Kraft, og altsaa ingen betydelig Masse, og 
maae være tynde, aabne og lette Legemet: hvilket og bestyrkes 
derved, at Planeter kan forandre Cometers Gang, men det om- 
vendte er aldrig indtruffet; Du Sejour har i sit fortræffelige Verk 
om Cometer (/?) af uomøtodelige mechaniske og astronomiske 
Grundsætninger beviist, 1) at enComet aldrig kan blive en Planet, 
og endnu mindre en Drabant hos en Planet. 2) A t Jorden aldrig 
har kunnet være en Comet. 3) At Maanen ei har kunnet være en 
Comet, men har været Jordens bestandige Drabant. 4) At vi ei'af no- 
gen Comet kan forvente os nogen ny Drabant. '5) At en Comet al- 
drig kan frarove os vor Maane; o) og endnu mindre at nogen Co- 
met kan drage vor Jord med sfg og nedværdige den til at blive 
Cometens Drabant. 

» 

§ 

m 

Euter har desuden ved sikkre Beregninger beviist, at for 
de 8 Cometer, som kan komme Jorden nærmest, * ere Knuderne 

o) Essni sur les eométes en general et particulierement sur celles, qui ptuvent 
apprccher de Porkitt de lå terre. Baris 1775* t n Z* *4!» l 7%} 
1 89 °l 19°. 



1*9 

eller Overskherings Ptmctetne med' Jordens Banet Flade S4* langt 
borre, at deres tiltrækkende Kraft vil blive umærkeligt og at 
ingen Oversvømmelser eller andre Revolutioner paa Jordens Over« 
Hade ere at befrygte (p). Den samme Materie og flfere Sporgs* 
Inaale om Cam. ternes Inflydeise paa vor Jordklode har Dionis dm 
Sejour ypperligen igiennemgaaet og mathematisk beviist , . at denne 
Indflydelse er> endog fra Theoriens Side betragtet ,- umærkelig fø)> 

I Henseende tit Modigheden, at en Comet skulde kunne 
stade lige paa Jorden, da er Sandsynligheden dertil endnu iriint- 
dre. Det kunde ikkun indtræffe med de Coraeter, hvis perihe* 
liske Distancer fra Solen ere* saa store som Jordens Frastand fra 
Solen, og disse ere meget faa. Næsten alle Cometbaner giore 
Vinkler med Ecliptica fra 20 til 90° Grader; de gaae altsaa 
enten meget hoit over eller langt under Jordens Bane, og Rime- 
ligheden af ét Sammenstad bliver saa meget, mindre. - Desuden 
udfordres en besynderlig Forbindelse imellem Jordens og Coqietens 
Bevægelser og indbyrdes Frastand til at de begge skulde kunne 
træffe hinanden i et af de tvende Puncter, som er tilfælles for 
begge Baner. Det Sporgsmaal, om en Comets Bane kan skiære 
Jordens Bane, har Dionis du Sejour undersogr, ikke saaledes som 
hidtil var skeet af Maupertuis og Latand* paa en alt for næm» 
let og overfladig Maade, men han .har anvendt den noiagtigste 
Theorie og den strængeste Analyse. Veiledet ved den visseste Cai- 

p) Nrø Commentarii Pétropølh. Tom. 19 Mi, Dt ftticuh a mimU af m 
proft nqvntione Comet* Éon \ metutndo, 

q) Dionis du Sejour Traitl anafytique des mouvmeus af farent dos torps ti* 
testes* To* é a fug. 301 . 365. # 

Vid. $th Skr. V DttU I H«ftt 1807« X 



% ., 



«7o 

iulf Ftkkct har ban beviist, at Rimeligheden af et saadant Samme** 
stod er et infinitesimal af anden Orden % eller at* man kun vædde 
Qvadratet 'af et uendeligt stort Tal imod een, "at Jordens Sammen- 
stod med en Cotnet ej nogensinde vil indtræffe (*). Af teleolo- 
giske Aarsager /eg Hensigter turde man maaskee og slutte, at 
den almægtige Skaber* et har vilket bygge en saa kunstig Maskine , 
som vort Planet Systeme paa en saadaa Maade, at den ved sin 
geen Bevægelse skulde kunne odelægge sig selv eller visse af dens 
Dele. Alle disse Betragtninger kunde di vel berolige Jordklodens 
Beboere, og formindske den utidige Frygt for Cometerne. Jeg 
flutter denne Materie med den smukke Strophe af Voltaire. ' 

Comites, que ton eraint i tigal du Tonnere 

j Cessez (Pipouvanter les penpies de la Terre 

Dont une ellipse immense aehev$z vor tre cours 

JRemontéz , deseendez prh de Pastre des jours , 

Efitrt di M. de Voltaire å AUd. U Marq. du ChattU± 

i 8 

Slutning. 

i 

Dette er d* et Udtog af det lidet vi vide om Comerer. 
Falder Europa ikke tilbage -til Vandalisme og Barbarie, fortræn- 
ges Minerva og Urania ikke af Mars og Bellona, vedbliver' man at agte 
og dyrke Videnskaber, vedbliver man at observere Himlens Phænome- 
ner med ufortrøden Flid, da ville vore Efterkommere efter flere 
Aarhundrede meget nøiere kiende disse beundringsværdige Him- 

•) Diouis du Sejouw Etsai snr lo Comftts en general et fartkulier ment sur 
cellet t fui ptuvtnt epprocAer de Verbue de la Terre* Paris 177 5. 
rø, **•«. f*g JOt34«t 



171 

mellegemer i Henseende til deres Antal, deret Baners tørrelse, 
deres periodiske Omlob, deres Tilbagekomst, og m videre« 

• - - i 

Om Cometerne ere beboede eller ti? Hvorfor vandre, de 
sea langt ad i Himmelrummet oden for Planetbanernes . Gnendser? 
Hvilken er Nytten og Hensigten af Cometerne? Hvoraf bestaae* 
og hvad er Nytten af deres lysende Haler ? Hvad Forandring 
foregaaer paa Cometens Overflade, naar den er saa.ncr ved eller 
saa meget langt" fra Solen? Alle disse og mange flere Sporgsmaale, 
som kunde opkastes om Cometc nee Indretning, Natur og Be- 
•kafftnhed, ere vi ikke i Stand til at besvare, men maae 
oprigtigen tilstaae vor Uvidenhed. Dog> dette vide vi med fuld 
Vished, at til vor Solsysteme ten hore saavd Planeter som Cometcr, 
og at Cometerne vandre omkring Solen efter samme Love og 
drives af .samme Kræfter som Planeterne; hvoraf folger, at vor 
Sols Herredom og virkende Kraft udbreder sig meget langt, og 
strikker sig meget vidt ud i det umaajelige Himmelrum i alle 
muelige Directioner.' 



Det er meget mærkeligt, « Cometernes Antal er 
meget stort imod Planeternes Antal; vi have ikkun 10 Hoved. 
Planeter ; derimod ere der i Europa sete 400 Cometer« Hvoe 
mange kan der ei va?re komne paa Himlen om Dagen? Hvor 
mange kan ei mork Himmel have forhindret . at see ? Hvor mange 
kan ei blot have vsret sigtbare i den sydlige Halvkugle, hvoc 
Astronomien ikke dyrkes? Den • skarpsindige Lambert (cosmologi- 
sche Briefe. Augsb. 17^1. pag. 109 og i»o) har giort et Overslag, 
at de Cometers Antal, som vandrede omkring vor Sol, og hvis 

Y 2 ' '. . . 



i7« 

falde inden far Saturns Bane, udgiore 12000. Lamberts 
Betragtninger over Cometerne cre skionne og henrivende , endog 
da,*naar hana fyrrige Indbildingskraft forer ham for langt. 

Om man ikkun antager Cotnerernea Antal at vaere iooo, 
som dog sikkertigen er for lider, taa bliver det dog et Beviis paa 
at Cometerne er en saare itor , vigtig, og betydelig Deel af 
vort Planetsystems Dersom de ere beboede, har Almagten vidst 
at danne Cometbeboerne saaledes, at de kan udholde de betydelige 
Forandringer i Lys og Varme , som de marfe undergaae i deres 
nærmeste og- længste Frastand fra Solen. Omendskiondt vi ei kan 
forklare Hensigten og indsee Nytten af disse mange Cometer, 
taa maae dog begge Dele være betydelige og vigtige. Alt i det 
hele Universum er hensigtsmæssigt , og hvilken Dodelig kan over- 
skue de skabte Væseners sammenlænkede Klæde? , Efter Bradléyr 
Observationer er den nærmeste Fixstiernes aarlige Parallaxis * som 
har sin Oprindelse af Jordbanens Diameter, ikkun en Secund 
i Bue (/). Dette anseer Bradley for Maxitnum. Heraf beregner 
man Minimum i Frastand eller den nærmeste Fixstiernes Afstand fra 
Solen 206165 Gange storre end Jordens Frastand fra Solen. Den« 
ne er ved et Middeltal 2 1 Millioner Mile , hvoraf fdlger i at den 
nærmeste Fixstiernes Afstand fra Solen er paa det nærmeste 4I 
Billioner Mile; Fixstiernernes forskiellige Udseende fra 1 til S 
Stdrrelse* samt den utallige Mængde af teleseopiske Stierner, af 

#) Den bertfmte Pisas* i Palermo arbeider nu pas at bestemme Fix- 
stiernerneg aarlige Parallaxis; hans Observationer synes at angive en 
større Parallaxit: men Sagen er ej endnu afgiort, men udfordrer 
flere Obiervationer, 






hvilke man seer flere og flere vel Kikkerternes forogede Forstør- 
relse, visér, at ej alle Fixstiernerne ere Uge langt fri os, men 
nogle kan være 10 Gange, . andre 100 Gange, andre iooo Gange 
o. 9. v. lengere borte ; ja nogle ere maaskee saa langt fra os , 

ar vort svage Oje aldrig kan opdage dem. 

* ■* - 

» 

Mange af Fixstiernerne ere efter sikkre Beregniftger meget 
* storre ehd" vor SoK* Diameterne af Atdtbdran eller Tyrens 6je, 
af Regulus eller Lovens Hierte, af Azimech eller Jomfruens Ax, 
af Antares eller Scorpionens Hierte, af Vega eller den klare i 
Liren og flere Stierner af forste og anden Storrelse ere ikkun i Se- 
cund i Bue. *" Antager man deres Afstand 4) Billioner Mile, da 
kan min deraf beregne at en saadan Stiernes cubiske Indhold er 
27000 Gange storre end vor . Sols cubiske Indhold (0- Solen 
er paa det nærmeste x\ Million Gange storre end Jorden, hvoraf 
Iblger at en Fixstierne hvis Diameter =r 5" i>g hvis Frastand — : 
4$ Billioner Mile, maa være 40500 Millioner Gange storre end 
Vor liden Jordklode. I hvor besynderlige end disse Resultater 
maatte synes formedelst deres Storrelse, saa ere de dog grunded 
paa de tvende den menneskelige Forstands sikkerste Grundstdtter, 
nemlig virkelig Observation og deraf uddragene Beregniftger. 

Alle disse Fixstierner, hvad enten de ere sigtbare for det 
blotte Oje eller med Kikkerter, ere saa umasleligea lang. borte, 
et de ikke kan have deres skionne Lys og Glaftds fra vor SoL 
De skinne ved deres eget Lys og ere selv Sole. Efter Analogie 
maae de have samme Hensigt og giore samme Nytte som vor 
Sol; de udbrede Lys og Varme til Flaneter og til Comerer, 
i) Bleges sphtriske og (teoretiske Astronomi« pag» 3*5« 2*7. 



- ' *74 

hvilke vandre om dem, og uden al Tvivl gaae de i deres Baner 
drevne af lignende Naturkræftert som Newton har opdaget i vor 
Sol-Systeme, nemlig en centripetal' Kraft imod deres Soel eg en 
tangential eller centrifugal Kraft. Da vor Klode, som er saa saare 
liden imod det Hele, er prydet med saa mange Planter* våndet 
af saa mange Floder, besat med $aa mange levende Skabninger 
paa. Jorden og i Havet og beboet af tænkende Væsener, saa er 
det hoist rimeligt, at disse utallige Soles endnu meer utallige 
Planeter ere beboede af levende og fornuftige Skabninger, hvilke 
med os kunne beundre og tilbede den uendelige Visdom og Al« 
magt, som saa tydeligen fremskinner af de faa Glimt, hvilke 
fra disse umaalelige Egne kunne naae vort svage og kortsynede 
Oje» 

Men er der ila ikke spildt Rum ved den store Afstand *f 
4! Billioner Mile, som i det allermindste findts imellem disse 
særskilte Sol • Systemer ? kunde der ikke være mange fleer Sol- 
systemer, mange flere Planeter, og mange flere Millioner lykke« 
lige Skabninger i dette meget store, ode og tomme Rum? Net 
intet er tomt og ode uden gyldig Aarsag ; thi dersom disse Sy- 
stemer vare ordnede nærmere ved hinanden; da vilde Planeternes 
og Cometerries Gang om deres Sol saa meget forstyrres og forandres 
ved de tiltrækkende Kræfter af Naboesystemerne, et intet af dem 
udgiorde et særskilt og for sig bestaaende Systerae, og det hele 
vilde blive et uordentligt Chaos af Bevægelse. 

Mælkeveien, hvis hvide Skin kommer af utallige mange 
meget langtborte* værende telescopiske Stierner« forenede Gland«, 



k± 



I 
« 

er den Egn, den Deel, den Region tf Himmelrummet , hvor 
Skaberen har behaget at ordne og henstille den alleryorste Mæng- 
de af disse utallige Sols/stemer med deres Planeter og Cometer. 
Stierne -Taagerne, eller de taagede Stierner> som man med Kikker« 
ter finder overalt paa Himlen og hvoraf man regner over aooo, 
ere mindre Grupper .eller Samlinger af Fixstierne- Systemer, hvil- 
ke omringe de stQrre Samlinger eller Ho ved • Systemerne i Mæl- 
kevejen. , 



Vor beromte Landsmand O. Romer anstillede i. Aaret 170$ 
Observationer paa Re?tasccnsioner og Declinationer af 93 Fixstier- 
ner («) med de af ham opfundne Instrumenter , hvilke havde en 
storre Noiagtighed end* de forhen bekiend te. Med disse Rimer s Be- 
stemmelser have T. Mater > Maskeltfne y Triesnetker og Cagnoli sam- 
menlignet deres egne og andre Astronomers nyere Observationer* 
og fundet at disse Stierner have en særdeles og igen Bevcegthe, 
som er gandske forskiellig fra Præcisionen, Nutationen og 
Aberrationen. Nogle Stierner« Reetaseensioner og Declinationer 
h?ve voxet , andre have taget af > og atter andre ere blevne aldeles 
uforandrede. Paa en meget sindrig Maade have Prevosl (Memoir/j 
de P acad. de Berlin 1781 pag. 41 g -462) og Hersehej (Philøioph. 
Tran faet VoU 73 pag. 347-274) forklaret denne Bevægelse ved 
at antage at vort . Sol -Sy steme har en Bevægelse fretoad imod 
Getntna eller * i den nordlige Krone eller > hvilket omtrent er 

o) V. Hcrtthwii Opera Mnthmatice Tom. 3. Tridum Remerianum psf, 
167-209. Nogle derudi indtnegne Trykfeil har jeg rettet efter 
Rtimert original Manuskript udi mine Obttrrationes astronoroic* 
1781 1784 Harm* J7** 9H- »3 <* 34, 



*7* 

« 

det samme » hen imod A i Hercules, fordi de Stierner, sofii eré 
hen ad imod den Kant af Himlen, ej bave forandret deres Steder 
i 100 Aar, men de Stierner, som ere 90 Grader fra denne 
Linie, have alier meest enten voxec eller aftaget i Rectascensffin« 
Forandringer i Declinationerne forklares af den Vinkel af 25 i 26 
Grader, som denne Flade, i hvilken Bevægelsen skeer, gidr 
med Æqvator. Observationerne ere endnu for unge og Erfarin- 
gerne for faa til gandske øoiagtigen at bestemme Storrelsen af en- 
hver, Fixstitrnes egen Bevægelse, hvilken i ovrigt er aldeles 
upaatvivlelig. 

Alle disse Fixsrierner, alle disse Sole med de til ethvert 
Sjrsteme henhdrende Planeter og Cometer ere ikke hvilende, men 
bevæge sig i Himmelrummet. Skulde denne Bevægelse være 
uden Hensigt, uden Plan og uden Orden? Skulde den skee paå 
Slump, snart hist snart her, snart fremad snart tilbage, uden 
at være bunden til faste Bevægelses Love? Skulde det ikkun 
være i vort Sol - Systeme , % denne uendeligen liden Deel af Uni- 
versum, at Planeternes og Cometernes Bevægelser frembringes 
ved tvende Kræfter, centripetal og centrifugal Kraften 1 efter 
Mechanikens saa simple og uforanderlige Love, at den svage 
Menneske Forstand kan af cirkle deres Baner og udkaste deres Reise 
Carte for forbigangne og kommende Aarhund rede ? Skulde 
vor Sots og saa mange andre Millioner Soles Bevægelser ikke 
yacreu styrede ved lig# saa simple som visse. mech^niske.Love? Ef- 
ter alt det, som vi kiende til Natur - Begivenheder , saa vel i det 
mindre som i det storre, giSr Analogie det i den hbieste Grad 
rimeligt, at ligesom i vort Sol- Sjtøteme mindre Central - Masser 



»77 

jried de derhen "horende 'Legemer Ican våndre om en storre Cen- 
tral-Masse, rfemlig jorden ~ med irib Maane, Jupiter med fire 
Drabanter , Saturnus med syv og Uranus med fire Maaner van- 
dre om Solen, * saaledes kan vor Sol-Systeme tillige med andre 
ffixstierner eller * Sol -Systemer *med deres Planeter og Cometet 
Vandre om Central -Masser ved Gravitation imod Systemets Center! 
Om der for ^Stitfrnertfé i Mælkeveieny hvor vor Sol-Systemø 
ønægteligeh hénhorer, ' er meer end en Central - Masse? Om 
Mælkeveien bestaaer af flere forenede "Systemer af forskiellig Or- 
3eh rriiéd' %a?r skilte Central- Masser, hvilke igieft vandre om en 
eneste Hoved -Central -Masse, hvis Størrelse og tiltrækkende 
Kraft maatte staae i Forhold med de andre Systemer, som den 
skal bestyre, og med de umaaielige Rum, igien nem hvilke dens 
-Virkning -skal udbrede *ig? Alle disse Sporgsmaalc kan for nær- 
^»rindc* Tid ej besvares. 'Efterkommerne, veiledede ved 'flere 
Åartraridredes tiåiagtlge Observationer, kurtde maaskee blive istand 
t^l *r'béstårrmé M Loverie foV Fixstiernernes egne Bevaegekér, og 
betvare nogle af disse Sporgsmaalc 

Man "kunde maaskee invendei at tnan aldrig har' seet saadan- 
tie store Centril-tøasser paa Himlen, * alt'saa «rfc de el heller til, 
Og ere^ikkun Hiernespind. Dertil svares, x at de Centralmasser, 
vor Sol og Fixstierner , omkring hvilke gåae morke Planeter og 
Cometer, og til hvilke de skal uddele Lysets og Varmens vélgio- 
rende Virkninger,' maae riodvendigen være lysende og skinnende 
iLégeméf; tfien de tentrale Masser, dfnl&ing 'hvilke de lysende 
Sole med deres Flaneter og Cometer vandre, behovc intet Lys at 

Vid. StL Skr. V Dut , l H*ftc. i gor. Z 



■78 



uddele* hvilket endog synes overflødigt og spildt; de kan af den 
Aarsag være morke Legemer og kan altså* ikke sees* 



Forhen ånsaae man Fixatiernerne eller alle disse Sol-Syste- 
mer som gandske isolerte« som for sig hestaaende* og af være 
uden Orden, Sammenhæng og Forbindelse med hinanden. An« 
tager man deres Bevægelser om Central - Masser 9 hvortil de nyere 
Observationer* give et tydeligt Vink, saa bliver det Hele derved 
meer planmæssigt* Universet bliver da et sammenbundet Heelt« 
og Tanken om Skabningens Orden og Ypperlighed forskionnes og 
forædles. 



Alle disse Millioner Planeter« som vandre om disse utallige 
Fixsticrner, frembyde Overflader beqvemme til Beboelse. Hvor 
Aer i det umaalelige Himmelrum kan være Plads . der findes 
Væsener og Skabninger > som finde sig lykkelige. Alle disse 
Betragtninger om vort Planet -Systeraes Orden og Planmæssighed 
og de simple Kræfter , som bevirke Planeternes og Cometers re« 
gelmæssige Gang om vor Sol« Beregninger over Universets 
umaalelige Udstrækning« Betragtninger over dets hSistrimeHge 
Orden og Indretning maae lede os til det hoieste og ædelsre Be- 
greb om elle Tings JSrste Aarsag, og opvække Fdlelser af Beun- 
dring og Tilbedelse af det almægtig*, viseste og tSieste Vasen, 
som er utallige Verdeners* Stifter og Behersker og en velgitirende 
Fader for saa utalligen mange Væsener« hvilke fra Skabningens. 
Begyndelse paa de dem anviste Opholdssteder have nydt Livet og 
Lyksalighed. 



Til dentfe Slutning har Astronomien og Universers Be- 
tragtning 'ledet « de-'storste Genier, de méest dybttænkende 
og skarpsindigste Mænd en Cictrb (*), en Seneta (u), en New* 

•) M, T« Cicero BM tros da Daornm natura Lifsia 179 tf, lit. 2. cup, 3 g 
«• '93- 

Assidu'ttatt qvotidiaua at tomsvatudsma ocularum astvascuut animia 
nequt admirantur wtqtu rtqviruvt rat tones tårum rerum 9 qvas semper 
vi4**t : proinda gy.isi novitas nos magis qvam magnitudo rerum debeat 
ad exqvireudas eau s tis txcitar** Qvis enim huuc homiuem d\xer%t % qvi 
tam cartvs c alt motus % tamratos astrorum ordiuts, tamqut* omuia 
iuttr se connexa es aftn viderit , naget in kis ullam iuesst wioutm % 

- taqua casu fitri dicat, qva q vant o cousiUo gerantur y uullo consilio 
øssequi possumus ? An cum machinationa qvadam aliqvid mover i vid emus* 
ut spharam , ut hor as , , *c alh permutta , non duhitamus , qviu illa 
opera tins rationis; cum au tern cali imptium admiråbHi cum ctlcritate 

. awovnri vartiqna vidaamm f • CoustantUsimo couficiautem vicissuudims nuui- 
vtr$axia* % cum sumiHa .saiuto at comtrvasroMo rarum omnium*, . duhita- 
mus, qvin ea non sulum rations fiamt. std atiam sxcaliiuti gvadam a% 
vvnaqut rat tone? 

I det foregagende 36te Kapitel hav Cicero rtist, at det rar lige- 
sat- nrimtiFgt ar Verden var fremkommet red Atomers eller <jru«d- 
•stoffers tilfældige Forening, som det vilde vrre at der, ved at kastet 
en utallig Kfengde af de 24 Bogstaver «Uer Typer ud paa Jorden , 
skulde kunne frembringe« Ennii Annaler; man knude kegge til en 
Newtons % en Dalemberts t en Eulcrs f en A» Piaces udtfdejige og 

skarpsindige Verker* 

, - 

1 tamme 36 Kapitels Slutning 1iar Cicero anfértet her henhørende 
ypperligt Sted af H Skrivt af Arisofetes» kvilkct Skrive dog nu er 
rabtj og findes jkka i <}e Varter* som ri feer* tilbage af denne 
systematiske Phrlosoph* 

jp) L. A* Senecot opera omnia Vol. 1. Lipsia 1797 da providevtta. tap. i» 
pag. a^g, Supifvacantum tst in frasentin ostendart i man tine alifoo 



*8<* 

ton (?) en de fa. Plate ;{x} en 7ou*g (y). Jeg fbrbigater et an- 
ioxc caDerkam (a) en. Nieuwentyt ' (<r) og flere > som i»ve skrev«e 

t 

t 

tust*}* tantum opus start % nee kunt siderum ctrtum åecursum fortuiti 
impetut esse, et^ qvd easus indfat, . sdpe turbari et cttf arieta$e\ 

' hane inoffensam veh citat em procedere ettern* legis imperio % tantum 
rerum terra mariqut gestant em ^ tantum clarisslmorum luminum it ex du 

* sporitione' lucentium : non esse materiel er rantis hunc Qrdiném % neque, 
qvd temere coierunt 9 tanta ' arte peniere , ut terrarum gravissimuna 
pondus sedeat immobile et proper anus circasi cotlrfugam spectet. 

v) I. N'ewtoni princip ia philo tophid naturalis mathematica. ex eiiti , It 
Soeur et Iaqiti'er Geneve. Tom. j 1742. p«g* 673* Scholion generaler 
Elegantissima solis, plan etarum et cometarum compages non nist consilio 
tt dominio entis intelligent i s et potentis oriri potuit. Si Stella fixd tint 
centr a simihnm systematum, hac omnia. simili consilio constructå snbc* 
rfsnt Untus dominio; prdsertim enm lux fixarum sit tius dem naturd 

'. ae lux solis* et systemata omnia lucem in omnia invicem eamtt'ant^ et t 
ne fixarum systemata per fpavitatem- Stein* IH se mutuo cadank, hie 
eadem ad immensam ab invicem distantiam posuerit. Hic omnia rtgit non 
ut anima mundiy sed ut universi dominus , et propter % dominium suum, 
Dominus Deus > U»yfiOMO&i<*p y diet solet. — - — — — — — — 

Ex dominatione ver o seqvitur , Deujn vorum ttsé vhum, intelligentem 
et pot en tern; ex rtliqvis perfectionibus summum tsst vel summe perfec* 
tum ; dtérnus est et infiuitus, omnipotens et omnisctens, id est % durat 
ab dterno in dternum, et adest ab infiriito in infinitum; omnia regit 9 
omnia cognoscit , qvd fiunt aut fieri possunt. Non est aternitas et 
fnfiuttøs, sed dterstus tt infimtus; non est duratio et spnthtm, sed du. 
rat* et adest. • Durat semper et adest ubique, et existendo s em per tt 

' ébique durationem et spatium constituit. — — _ ~ _ _ _ „ 
Dtum cognoscimns per propriet ates suas et attributa, ptr sapientissimas 
tt optimas rerum structurat et causas finales; vener amur antem tt c». 



1 8i 

4m«j^Qtøgieiy og derved befcreftee Davids skifterne Ttpke oi 

Himlen* fortælle Guds Ære og Ftrmammtet hans Hænder r Gier ninger. 

Timus o& dominium„ ' Deus enim sine dominio. providentia et causit fin*, 
'filrus nikil aliui tit qvam fatum et natur** 

x) fure Simon de la Pfac* Exgositio* du System* du Minde* Tern. a» 
Pari* fon IK. 

• * 

fé 29$* Em coWsiderantte systime flknftatri' avec nttentUv; % ***'lfc 
ttenné de voir toutés les flåititts.se fuouvoir Autour dit- Stitit d occident 
en orient et prerque dans le mente flan $ tout les satellites en mouve- 
* Ment atttouf de'lturs phnet'ts dans U mime s ens' et <T ftU $rfr dans J* 
mim* flan • que ces 1 plauttes ;' enfin fe- Soteir, fes flanet es et les sat eK 
■/_<■ Hiet- dont on^å étoeroi ler mouvemtns de rotation* tournant sur* ente 
mimes , dans le sens et & -peu.pt es dans le plan de feurs mouvemtns de 
frojection. Vn ptUnomene aussi extraordinaire^ n'ess point t'effet du Å*- 
zara; il iuaique uue cause ginirale t qut a ditermlni tous ces mouve* 
ment* 

${8 *$6< Le Rysterne Solaire nous offrejes. mauvenwu d* 10 planeter er 
%6 sattllites % dont lt s flan s sont inctines \ cefut de fa terre; en supposant, 
fue hurs inclinaisons aient di Vefftt du hasard \ elles auraient fu s'é. 
rendre jusqn'a 90 , et la probabiti y qut Vune d* elles au. moins\ en 
evt sti t pas se $o°, serait n i — 5 y zz: |£, il est done extre- 
mement probable, que la direction des mcuvtmtns platihaires .n'tst point 
f tffet du hasard. Cela dévient plus probable eneore , si Von considére, 
que Hnclinaison du plus gtand nombre de ces mcuvtmtns i Fhliptique est 
tris fttite et ne surpasse guere 4 Degrh 9 

pag. 297. Vn autre phinombte fgplemeu* rtmarquahle du systime 
solaire est le peu dexcentriciti des orbes des planet t s et des sattllitts 
iandis que ceux des cemttts sont fort allonge 1 s, . Les orbes de ce system* 
ofojfrant . point de nuances intermediaires hitre une grande et uve petit* 
excensrkitf* nous sammes encore forces de recomtoltre ici ?*Jfet dune 



IS* 

I 

IL Hvorledes en Comet observeres, og deiis 

Sted paa Himlen bestemmes ved Distancé- 

Methoder og ved Cirkel - Micrometeret. 

*. • . \ • « • 

§. i 

Om de ved Cometcn. igo7 bragte Observations Meeho- 

der i Almindelighed. 

Da Britterne havde omringer Kjobenhayn, da de havde op- 
kastet deces Batterier til Morsere pg Kanoner , lumde man forud 

•f 

*ee Kjøbenhavns Skiæbae , og At iser dea nordre Deel af Staden 

* 

cante rignlttre; U hasard senl n*tne foint denne nne ferme fresque 
circnlaire anx orkes de toutes let planhes ; il ett d<mc n&tstair* 9 que 
la cause, qui a dhermini let monventent dt ces torfs , les . ait rendte 
prcsqut circnlaire. il faut eneore que cent eau se ait infiui sur tm 
»onde txcentriaf* des otbot det conthet t et % ee qui tit fort txtraordL 
uairt % sans avoir infiué tu tes dirtethnt de leure mtuvemenj* 

y) Youngs comfUinu, mgtit. 9. 

•.___ — — — — The gloriens archftett 
in thi s hit untvertal umfle , hung 
tvith Justret, with innumerable tigths ' 
ehat thed religion ou the toul t as onee 
the temple and the frtacfur* O how loui 
it calls devotionJ 
Devotion f dauphtr of astrommy 

%) Astrothtolegy and fhysicotheohfy hy William Der ham* London X72& 

» 

jt) Bernhard Nitøtutjrtt Reckter GeårancA der Welthttrachtung, uiertetst von 
. LA. Segner Jena 1746+ 2$ Betrachtnng. fag. 407.474, 



»83 

vildt blive heftige« bombarderet af omtrent 5a Morterer, og be- 
skudt tf 5 i 6 Batterier paa 34 og 36pundige Kanoner > og at 
den vilde blive et Offer for Odelæggelse og Brand. 

For n* vidt mueligt at bevare Observatoriets gode og kostbare 
Instrumenter* bleve de nedtagne og nedsatte i et morkt Rum 
eller Væretøe under rande Taarns nederste Gevelvter, og Ddren 
tilmuret. Paa Observatoriet forblev ikkun den 6 Fods Mural- 
Qvadrant og^en \% Fods Sectory * hvilke formedelst deres Stor- 
*else og Befæstnings Maade ei i Hest og udeo vidtløftige Tilbcre- 
delaer kunde nedtages. 

Efterat Kjobenhevrør sergefige Catastrophe var forbi, torde 
jeg dog ej opstille Instrumenterne , forend vor endelige Skiæbne 
var afgiort og EngeHænderne havde forladt Staden; man erindrer 
tig todnp 4c rørage Rygter , at Bpgellarodcrne vilde beholde Slap* 
Und, ** den skulde overlade* *til de Svenske, at man kunde bo* 

■m 

frygte en ny Beleking og saa fremdeles. . 

I October Maanedt første dage blev en Cotfret opdaget i 
Kjdbenhavn} jeg tor sige, at den blev opdaget her; thi uagtet 
den *cr eect af Astronomen Pons i Marseille allerede i Midten af 
September , uagtet Bode i Berlin bar tf et . den paa ymme Tid , 
eom dan forst her observeredes, saa kunde man dog derom her paa 
ingen Maade vatre underrettet, da Posternes Gang vir aidelet* 
sperreff* De Breve, hvilke Astronomerne i Frankerig, Tydsk* 
land og Rusland have tilskrevet mig i August, September og Oc- 
tober Maaneder 19071 ere mig forst tilhændekoi&ae imod Slutnin- 



J 84 

gen af November , omtrent 14 Dage efter *t Engellænderne hår- 
de forladt Kjobenhavn og Siæland, - 

Saaledes fremstod der en ny Himmelborger, og den bc^- 
skæftigede mig næsten dagligen i i\ Maaned. • Détf bidrog til 
at forglemme noget af Smerten over det betydelige Tab , som 
jeg ved Bombardementet og Ildebranden havde lidt, og endnu dagli- 
gen maa fole. 

Som forhen er tf agt, *vtre Observatoriets stSrre og bedre 
Instrumenter nedtagne, og der iblandt et Ækvatorial - Instrument , 
forsynet med Bradleys Rhomboidal-Micrometer. .Dette Instrument 
er særdeles velskikket til at bestemme Planeters og Cometers Sten- 
der uden for Meridianen ved at sammenligne dem mqd en Stierne, 
-hvis Sted: er bekiendt. Af begges Gang forbi ;Rhotriboidat-Micro- 
meterets Traade og .den 4cr imellem forltfbneTid kan itian bestem* 
mé Cometcns .eller Planetens Rectascerision og dens Deklination« 

Da alle disse Midler manglede, saa maatte jeg være betænkt 
yaa andre Observatfoxis-Kfethoder , hvilke de faa og mindre fuld« 
taraie Instrumentér, feom j^g havde i Hænde, kunde frembyde, 
Den forste Methode bestod udi at maale Cometens Frastand fra 
tvende bekiendte fixstierner med en Hadleys Sextant af 18 Tom- 
mers Radtus, og 'den ånden ar observéfe Certietens og en bekiendt 
Stiernes Gang igienfltm -Cirkel -Micrometeret, Jeg skal omstæn« 
deligen forklare begge FVetngangsmaåder', og tilfdie adskillige 



I 



I 






I8 * 

$.2 ' x 

Foretøbige Beregninger ved Arcturtis Gemmt og Vega. 

De Stierne*, fra hvilke Cometent Afstand er tnaalt t csé 
den sktonoe rddlige Stierne Arcturms i Bootes , den kitre . i den 
nordlige Krone eller Getnma, og den kitre i Liren eller røg*. 
Disse Stjerners Rectascensioner og Declinationer ere tagne af Piaz- 
Zi's Cataloge {Catalogue de taeention dratte et de la declinaiton de 
S°SS & ottes itaprJs let observations de Mr. Piazzi par I. E. Bode* 
Berlin 1805); og de stemme gandske vel med Cagnolts Bestem« 
nielser (Catalogue de 501 étoiles pat A. Cagnotu SHodéne t £07). 
Jeg mat bemærke at Arctars aarlige Forandring i Rectasccnsion 
er i Bades Udgave *£ Piazzi' s Cataloge antort for 48>7* 
da den ikkun bor være 40*75". Jeg beklager ar jeg ikke Ian 
sammmenligne Bodes Udgave med den italienske Original« hvil- 
ktn tillige med 4000 Bind af mit Bibliothek er brændt ved det 
engelske Bombardement. , - 

Arctnr's sande Rectascensioa < - • 21c 43'. i9 H 
aberration zzz — 19,$ 
nutation = + 9,5 



mmmmmmm ■■ ■ 



Areturs appartnte $ectascenswn - <* - a11.43.910 
Arctur's sande Deciination -* zo. 11. 27,6 N 

Aberration =. + 7>8 
Nutation — .— 4»° 



•»1 



*• 



Areturs apptrente Deciination - - • ao. it 3iif 
ru $d. Skr. * Dut, itu/u nor- A a 



- 


* 9- 4&- *8>6 


• 


*3** 38 : , »5>7 


« » 


» 


• 




• 


117. aa. 12,4 


4* 


+ ** 


m 


S7. 32. 30*7. 


• 


««•. 37'-39>3" 



Dens Frastand fta Poten 
Gemmas sande Reetascens* - . * 
1 aberration = — i8>4 
nutation =. 4* 8>* 

Gemma's apparente Reclascension 
Gemma's sande Dcctlnatioa 
aberration = -f- 9>9 

nutation zz: — ij6 



Gcmmafs apparente Destination ~ % 
Gemmas polar Distance 

Naar fra Gemmas Reetascensiim brages Arcrars Rectascensioo» 
erholdes deres Rectascenslons Forskitl =1 19°. 54'. 's6+'\ hvilken. 
Bue af Æqvator er Maalet for den sphrriske Vinkel, hvilken. 

begge disse Stiernes* Declinations Cirkler danne ved Polen. 

1 . * 

— V * AQ er Æqvator, P er Polen, PB Declinations- Cirkelen 

igienn?m Arcturus A og PD igiennegi Gemma G. I Triang* 
len APG gives tvende Sider AP =z 69. 48. 29 og % PG zz: 
6%. 37. 3913 og den indbefattede Vinkel s — J?Z> r= 19, 54. 
56,4« her af beregnes Vinkelen n> som Arcturs Deklinations- 
Cirkel gior med en stor eirkel -4G igiennem Arøtnrus ojj Gemma, 
nemlig r. r tang GP m cos. 2 : tang PF, man finder PF =r 

a ^ * 

©1. 9* 35" *>S AP — PF — 69. 48- 29 — 6u 9. 35 =: 
g. 38. 54 = -^Fr Fremdeles sm. i/F : sin. PF — tang z: tang , 
»j og man finder Vinketen n — 64* 38. 53. Fremdeles be- 
regner man Distancen imellem Gemma og Arcturus eller AG ved 



1*7 

fofgende Forhold cos PFz c#s, AF =n cos. PG: cos. AG> øg - 
mm finder AG = i^°. 33'. 19". 



Da Coraetens Frastand og er maalt fra den klare i liren 
elier Ve*a 9 saa maa man ligeledes for Gemma øg Vega soge 
Vinkelen n og Siden GL* 

Vega*« Rectascension 1 Nov« 1807 =: 277 • 3«'. atf,*" 

aberration in — 13,*" * 



Fig, s* 



nutatioa 



+ 7>* 



6,0 



^J^a/ apparente Reétasctnrion' 
Vegas sande Declinatiøn 
aberation =,+ X4>V 
notation z=z 4" 4>5 





~ »77. 36. ao,a 




= 3*« 3«- 45.5 

.1 




T I9i3 



38. 37- 4*8 



44 



58'* 15 
**-.* 37- 39; 



Veg** apparente Dtttsnation 
Den appareme Reetascensions Forskiel 
imellem Gemma og Vega — z =45°. 

J Trianglen PGL gives tvende Sider PG rzr 
PL = 5^ 12. $5,2 øg den af disse Sider indbefattede Vinkel % 
== 45- 58- 15; heraf beregnes Vinkelen n =2 jSi. p. 4 o; Di~ 
iUmten imellem Gemma og Vega z=z 39. 43. 6. 

Disse foreløbige Bestemmelser af Vinkelen n, og disse Stier- 
ners sande Distancer i Bue af en stor Cirkel bruges bestandige^ 
i alle de efterfølgende Beregninger af Cometens Rectascension ogr 
Declinarion. 



A a a 



* 

Hvorledes Cométens Distance fra Arcturus^ Gemma 

og Vega er observeret* 

At bringe de tvende lysende Puøcter Cometen og de ovto* 

meldte Fixsticrner i Berorelse eller Bedækning: er meget vanskeligt; 

N Der er derfor ril forskiellige Tider observeret fqrskiellige Distad* 

ter og. deraf taget Middeltal , hvortil man i Beregningen har 

holdt sig« Jeg oplyser det ved folgende Exempel den at Oct» 



Middeltid 
KL 6, 24'. 30* 
9. 29« 15- 
6. 33. o. 

*• 28- 53* 



€. 3$'. o. 

*. 45« o. 

6* 5*» o» 

6. 44. 40. 



Kometens Frastand 
fra Arcturus 

- so\ I3 # * 3«" 
-* 3°- 9» 30 

3Ct. 9. * 

30. IO. 40 

Frastand fra Gemma 
13. 32^ o 

- !?• 33- ° 
• 13". 34* 30 



13- 33 



10 



Ved at tage Middeltallet af begge disse Tids Momenter har 
*an holdt for, at om Aftenen Kl. 6. 37', 3" efter Kjøbenhavns 
Middeltid var Cometers apparente Frastand 

fra Areturus * - - • - 30«. io'# 40" 

£ra Gemma ... - 13. 33^ 10. 



u . 



tSf 

\ 

Di#e* i*«å Stmnten tagne Distancer ere observerte med *f 4 
tfMelip Fliid; , méa formedelst Vanskeligheden i Beroringen* nol* 
egtige Bestemmelse af tvende fine lysende Puhcter tor man dog 
ikke være ansvarlig for, at der jo endog véd den klareste Luft 
•g uøder de ibrdeeiagtigste Omstændigheder meget gierne kan vare . 
fii Minuts Feil; og, naar Luften var noget -disig eller deir 
yar Maaneskia» da blev det endnu vanskeligere at bedømme Be. 
roreisen , og der kunde da meget letteligen være i i 2' Feil i 
Distancerne 

De observerte Distancers Rettelse for Refraceton og Pa- 
. raHaxe dier de åpparente Distancers Reduction til 

de sande* 

Af de endelige Resultater, af denne Ctiraets Bane har matt * 
*eet, at dent periheliske xller korteste Distance fra Solen vir — 
c>6s, naar Jordens Frastand fra Solen = 1, og at Periheliet* 
Længde var den 19 September = 270« 59', og at den var i Pe- 
riheKum den 1 8 Sept. KL 1 - 9 > til hvilken Tid Jordens Længde 
i sin Bane var =; 356° 17'. Heraf f&Iger, at til ovenmældte 
Tid var Cometens Parahxe mindre end Solens eller mindre end 
g,5", Cometens Bane gifir en Vinkel af 63 * med Ecliptica, og 
alrsaa, da man her begyndte at observere den i October, var den 
endnu længere bolte fra Jorden, og dens Parallaxe meget for> 
mindsket og næsten ubetydelig, hvilket saa meget meer maa 
gie Ide for de Observationer , som ere anstillede i November og 
Decembtt Maaoeder* de Comften bortfiegiede sig endnu meer« j^b, t 



»90 

F & i *• C er Cometens agi*tif'.«r en StjftfriR* tpparettW Sftfjt G^ 

Refractionens Størrelse for Snerten. CV er fcef rtctioriens * <%' P*- 
rallaxens Virkning for GometeA. . Det sande' Sted t maa komme 
nærmere ned imod Horizonten /fJ?, fordi Parallaxen er øaare li« 
den. CG er den apparente og cg den .sande Distance itneilem 
Sfceroen og Comcten. Uden mærkelig FeH kan man antage- OS 
og tg fer paraeele. Man antager ca og g* perpendicuisre til CCL 

I Trianglen GCL give« de trende Sider, GZ og CZ, Stier- 

åens og Cometens apparente Zenith - Distancer , og den observerte 

Distance CG imellem Cometen og Stiernen. Heraf beregner mut 

. Vikkelen x 






GZ + CZ + GC 

Naar ■—■. == P t s*a «r , ,(• 

„ /sin. (P — GZ) sin. {P — CG). r* \ 
* \ sin. GZ. sin, CG / • 

Videre maae" man beregne Vinkelen *• 

sin* x. sin. CZ 
* sin. GZ 

De tvende meget smaa Triangler Cea og G#£ kan bertg« 
nes som retlinede og retvinklede Triangler , hvorudi 
_ ces x. Cc Qb coi y. Gg 



r r 

Ved disse tvende Stykker reduceres den apparente Distance 
CG til den sande cg. Naar Vinkelen x er spids, hvilket et 
djekast paa en Globus eller en simpel Construction strax udviser, 

•at er (Fig. 3) 

gr — GC + Gi — G* 



I9< 



Na*r Vinkden ved x er ttump, set er (Fig. 4) 

gt rr GC — C* + GA 
Naar Vinkelen * er en ret , d* er Ca z= o> og 

£*'=: CG + GJ? 
Jeg tføl oply«e denne Synthetiske Methode. Den ai, Oct. 
KL 7 18'. ao^^ « middeltid Blev observeret Cometent Fraøttnd 
fra den klare* i Liren eller Veg« zr: 35°. 34'. 30". Cometens 

= 6a» 45'. 
er UR Horizonten, Z er Zenith) C Co- 



Udi den 5 
metea £ er Vega.. 



3*°. 30'; Vegas Hoide 



HC 

Cc 

RL 

LI 

CL 



'■ 3** 

: o. • 

53. 



3P<. . o\ CZ =z 
.*. 99 

45. o LZ =: 
«; ao 
»4. 30I 

x; 'Finittet 



57?« -jo-*, o" 



»7« »5 






57*. '3o-*. o 
?7- 



« 



34. 30 



log. »in 
log. sin 



;l 



3) 1 1 8. ■ 9* 3o 



P 
P—CZ 
P~CL 



r J9. 4. 45 
«• 34« 45 

35. 40. 15 



log, r a 
log. sin 
log. MD 



9.- 93*0293 
9. 7408379 

I9» 6668671 



2r: -fø#. .oqoooaa- 

= S* 4403503 

= 9« 6366888 

38. 0769391 

> 19« 6668671 

i) 18* 41007*0 



lin i x = 
i* = 9 



9. 2050360 
°. 13'. 35" 
27, 10 



.) . . 



■'. t* 



, *9* 

a. Vinketen 9 ' •. ■ ■ ' . 
log. sin. 57°- 3»'- ©"' = 9* 9*°*o*9* 



log. sin. % 8- »7- t0 



9. 500405a 



19. 4264,344 
log. ttit. »7. 15. o ; 9- «6«74 l fc> 
log. sin. y ' = 



^— * 



TT 



9. 7*5*88J 





9 == 


; 


3S*- 59'. 5o" 




-3* s*y* 


ket Ca 




log, 


CO*. 18. 37« 

log. 
Oi=: 


10 =: 

«$" = 
Oi = 

84»4 M s 


= 9* 977076* 
= t. 9493900 

rr i. 9164661 



4a. Stykket tb 

Jøg*«rø- JS« J9» 50 = 9- 9«9797f 

log. 39" r= U 4«* »8$ 



lOg. i* 

Ben bbswvertfe Distance C£ 



U 



: 1. 3731951 

33« 34'. *o" 
4" »• *4»4 



33« *S« 54>4 
— *3»* 



Sande Dbamce rf = 33. »j« JQ»8 



*» 



§. 5 • 

■s 

Denne Synthetiske Methodes Sammenligning med de 
Analytiske Méthoder til at reducere apparente Di- 

* i - 

seancer til de sande* 

- . 

Forskiellige Analytiske Méthoder ere udfundne af Lyons, 
Dunthorne, Maskelyne , Borda og flere. Borda ,har givet en 
Formel, (Dncrføtion et usage du Cercle de teflexion pag.^6 og 77) 
som er en *f de korteste og beqvemineste« Dog; 4roer jeg , -at der 
ved kan bruges fceqvemmere Beiuevninger* og at den kan gives 
en beqvemmere Form paa /digende Maadej 

D. aa Octobr. 1807. KL 7. i%, 3©" efter Middeltid i' 
Xjobentuvn. 



Cometéns apparente Hoide — 

$ande Hoide zz 
Vegas apparente Hoide zr 

sande Hoide ™ 
Corwerens og Vegas apparente 

Distance . m 

* • » 

•tande TJistance :=± 
Man -soger forst -en Hielpe - Vinkel 



: h = 3a . 30'- o 

: P~ 3 a. a8. gi 

H = 62. 45. Q 

Hf z= 62. 44. 3 1 






.3.3. 24. jef •. 



^f > hvilken findes ved 



fSlgcnde Formel. 

(sin. A)* ^goshVcos. M. cfrs. j (ff+ i +T>). -cos, j (R+ h ■— D). r* 

. *<^^os. iw cos-. B (epr.-§ (i?' -+ ^0* "^ ;m> •' T 
og endeligcn 

• sin I D' — cos/ § (ff' + A') cos. A. 



FUL Sil. Skr. V Dtct, 1 Usftt 1807. B b 



rø* 



J) z=z 33*. 24'. 3* 
A zz: 32, 30. ( p 
fiz: 63, 45. o 

2)128. 39- 3<> 



64. 19. 45 = I tff-M"+ jty 

33. 24. jo=r fl' 



30. 55- 15 = i (# + 4 — #3 
i' in 32°. 2g'. 31 
H'zzi 62. 44. 31 



47 . 36. 3 *~i (# + *') 

log.r* rrr 20. 0.00000+ 

log. cos. h* -=z log. cos. 32* 2&. 31 =; p. 915148* 

log. cos./P =r log* cos. 62* 44. 31 — 9. 550S644 

log. cos. § (# +- h + Z>) rr log. qøs, 64, 19., 45. x= - 9. 636688$ 

log. cos. § (H+ * — i>)=: log. cos. 30. 55. 15 — 9. 9334256 

59^ »5?i"a74 

log. cos. h m log. cos* 32, 30. dr 9. 9260292 
log. cos. H zzz log. cos. 62. 45. o rr 9, 6607459 

tcos4(^'+40J &:= ^^ cos; 47-3 5 *3 I - :::::: .*^ 657366+ 

3. log. $ia jf-nz 2)19« 9*37859 

$*• 95<>39*9> 
- ' ' Ar=L 64*. 4 j'. 5" 

Af dcirne saifecfe* foodae HieJp- Viakel A beregner m*a den saa* 
ée Discaace = Jy* 



w 



tog. eo«. A = løg. co* 64* 45'. 5" == «." ^09*6*7 
togv«*. £(#'+*') =iog, co«. 47, 3«. 33 =: 5. 8287831 



log. r 


*9- 45*749* 
= to« 0000000 


log. sin. i D' 

ID* - 

Altsaa den aende Distance 


= *>• 45«74?» 
= id*. 42'. 46" ' 

= 33- **• 3* 


imellem Comecen og Vegt 

nft^ denne analytiske >; - 

Formel - - • - - 

Efter miff Mrntbettfke Methode 

. Forskiel ' - 


33*» 35*- 3a" 
• 33. 25. 30,8 

O. . O« l.»2 



Altsaa er den hele Forskiel ikkun i 9 a" 4 hvilket har sin Oprindef- 
te de^af * et det $idste Tal i Logarithmerne ikke ere paalideligt. 

Deo her givne analytiske Formel er noget forakiclfig Ar« 
Bordes; han har overalt bortkastet Radius =:--*», og -dens Qva* 
drat z= r*> fordi begge ere =z i og Eeoheden ikke forandrer 
Mufripiicatiofiefi og Divisionen; men naar man regner med Loga« 
ricbmer pg antager, som man gior i alle Beregninger med trigo* 
nonmetriske Functiøner, log. r = log. t zz: ro og log. r* = a 
lag r =: io> saa forer det til aabenbare Feil, naar Radios udela- 
des- 1 rovenstaaende Exempel blev da Logarithmen af Dividendus 

— 39« 1 571 274 hvorfra skulde subtraheres Logarithmen af Divisor 

— 33. 2443415, ' hvilket ikke kan giores. 



4 « 

I det tilfoiede practislce Exempel har Soråa xigti 

lin^n sabledes, ar haft iifidaiifter ^mnå Wil. t 



_.- r -. — **,„,— xigtigen stillet 

Beregniqgen saaledes, at han undgaaer denne Feil* 

B b a 



men åt er 






*9* . • 

Exempler ej tendere -ovcrccrtst em mfittde med hep* egeti .Pqrmefc 
og den brugte Fremgå ngsmaade er desuden aldeles uforståelig 
for dem , sopi, eji -selv ere Anafyster. 

— • §.6 

» 

Af Cometéns observerte Distancer fra tvende Fixstier- 
ner, hvis Steder ere givne, at beregne Co- 
meténs Rectascension og Declliration* 

Jeg skal give Regelen og Exempler paa een Gang af Obsér- 
vationen den 22 OctoberXl. 7, i*', ao" Middeltal x Kjobenhavri, 

Tav. 1 P er Polen, «4Q Æqvator; PB, PD og PÉ ere *D& 

Fig. 6 cjinations Cirkeler igiennem Gcmma G, Cometen C, og Vega £ 

Vinkelen n, som en stor Cirkel igiennem Vega og Gemma GL 

« ... ; 

gior med Gemmas Declinations Cirkel PB, er forud beregnet (§.dhf 

og- befundet irz 6i°« $%'. 4" ==J »; ligeledes Distancen lpiellem 

> Gefnma og Vega GL zzz 39*. 43',, 6". • " 

apparénte Distancfc fra Gemma til Cometen 

Den sande Distance = GC =z 

apparente Disrance fra Vega til Cometen - 

Den sande Distance =3 LC zzz 

1) I Trianglen GCL gives de trende Sider GL 
GC — 13. 53. 52, LC? zz 33. 25« 31, og her af beregnet 



13« 


53'. 


45' 


*3. 


.53. 


5* 1 


33. 


a 4- 


• jo 


33* 


35. 


*«» 


- 


39- 


43. 6, 



»3- 53* 5*> J 


LC/ zz 33. 25. 


Vinkelen m — 


= 55° s'. 52" 


n zz 


r 61. 3a. 4 


m -f- » — 


z 116. 34. 55 


suph 0» + «) zz 


t 63* *S. 4 



*97 



s) Beregnes Stykket Gg 

tang, Gg 

i 

PG 



tang* GC. cos. (m + u) 

r 



**. 37« 39 



Pg z= 68. $6. 44 

3) Her af kan nu findes PC, som er Complementet til Come- 
tens Declinarion 

cos, PC — cos. CG. cos Pg 

co». Gg , 

PC bliver å* z= *6g 9 % 27*. 34" o£ Cometen f Dectination 1807, 
<Ci* Orf. JW, 7, \%' Mtddtltid ^=z *••; 3** 3«* 'Nordlig; ' " 



Cometens Rectåscenslon kunde nu findes ved Sammenligning 

• 1 

med Gemma eller med Lyra; Bruges Gemma, maa man soge^in- 

kelen %, som er Rectascensions Forskiellen imellem Gemma og 

Cometen 

tang* x zri sin, Gg. tang , (« "+»)'. 

aim /£ 

Retascensions Forskiel imellem Gemma og 

Cometen rrr 1 x r±z "■ - - * 
Rectascensiori af Géfama 
Rectasascensi&n af Cometen 1807 d. 2 a 

October Kl: 7, xé. Jlf. 7* ,- - - 344* 53*4J>4 



13 

231, 



15* 38" 

18. 5>4 



Dersom man vilde sammenligne Cometen med Vega, da 
maatte man beregne Vinkelen y> aoin er Rectascensions Forskiel- 



x 



Fig. 6 



»98 

len imellem Veg« og Cometen; man fandt da 

y r= 32«, 43'« 34" 
Rectascensien. af Vega ($. 2) ~ 27^ 36. as,a 



Rcctascension af Cometen := *44* 53. 48,2 

Torskiellen er ikkun 4*8" imellem disse tvende Bestemmelser, 
tom er ubetydelig ved den brugte Methode, 

Samme Dag, nemlig den aa October KL 6, 56, blev Co- 
meten sammenlignet sned Arcturus og Gemma* 

Apparente Distance fra Cometen til Arcturus 30. 59. 15 

Sande Distance 34. u o 

apparente Distance imellem Cometen og Gemma *3°*$3'*4i" 

Den sande Distance - 13« 53« 52 

Paa den forten beskrevne Maade er heraf beregnet for,' den 
2.2 jfcetober KJL 6, 56, Middeltid i Kjobenhavn 
Cometens Declination • , - • ~ - :ao. ag* 56 N 

Rectaiscension ------ 344, 5a. 43 

Hvilket temmeligen vel stemmer overeens med det/ som er fundet ved 
Cometens observerte Frastand fra Gemma og Vega« 

I det aafårte Beregnings Exempel har Vinkelen »+,» væ- 
ret en stump Vinkel, Perpendicularen falder uden for Trianglen, 
Gg skal lægges til, og Pg zz: PG + Gg; men defsom (Fig, 7) 
• +«> er ep spids Vinkel > saa falder Perpendicubrea Cg 
inde i Trianglen og Pg = PG — G^. 

Fremdeles er i Fig. 6 og 7 Cometen C imellem begge 
Stiernerne df og L, fra hvilke dens Distancer ere maal- 



w 



Uj men det km og være Til fæl det > saasom den m Octlrtv 
ved Sammenligningen imellem Arcturus A 9 Gemma G og Come* 
een C, at Cometen er paa den anden Side af begge Stiernerne, 
eoitt i Fig. 8. Vinkelen = 64 . 38'. 53" ($• a);. af de ob- Fig* S 
server te Distancer er beregnet m rrz 18 . 56*. o"; altsaa »4-»:~ 
83^ 34', 53 "* °g da denne Vinkel er spids, falder Perpendict*. 
laren Cg ind« i Trianglen , , og Pg EE: -4P — Ag=. 69, 48. a$ 
— 3. 50. 43 r± 65* 57', 46",, Overalt vil i et hvert Tilfælde 

et Ojekast paa* en Globus eller en blot Construction paa Papirer 

* > 

vise ». hvorledes Trianglerne ligge f og hvad der skal beregnet, 
og hvilke af de fundne St/kker skal lægges til eller tages fra* 

Paa denne Maade er Cometens Rectaseensiøn og -Deciinariou 
red maske Frastande fire Fixstierner blevne beregnede den 4* $> 
8> 13 r 141 2t 9 42 f 23, 24, 28 Octobes og den 6 November. Til 
Starhingen igientager jeg det som forhen er erindret, at jeg un- 
de* meget fbrdeefagtige Omstændigheder tor være ansvarlig for at 
der rimeligen ej er over en Minuts Uvished ; men at ved min* 
dre klar Luft eller ved Maaneskio kan Uvisheden i Reetaseenaio- 
sitr og Déelinationer stige til ii i s Minuter, naår alle muelige 
Ffeit nheldigen skolde falde til samme Side, og ei for en Deel op- 
hævede hinanden. 



$♦ 7 

Grkel - Micrometerets Thcorie og dets Anvendelse tfl at 
bestemme Cometens Rcctascensioner og Declindtiotier. 

Til at maale smaa Distancer paa Himmelen har Attronø- 
jaerne udtænkt Instrumenter , som kaldes JMUcrometere, Den bertfw- 



r 



20O 

< 

te Hollandske Mathcmatiker Huygens h*r hertil givet den forst*, 
omenskiondt meget ufuldkomne,' Indretning. Deri Berlinske 
Astronom Kirck gik et Skridt videre, han satte i Kikkerten udi Ob- 
jectivets og Ocu lårets fælles Focus en Skrue paa hver Side af 
Kikkert -Roret, og imellem disse Skruers Pynter iartede han de 
Stierner, hvis Distance han vilde maale; >men denne Beroring 
kan ej erholde den Tunhed og l^okgtighed, som disse Observa* 
tioner udfordre. Vor beromte Landsmand Ok Romer (*) har op- 
fundet Traad-Micrometerc, hvor man med megen Noiagtighed 
kan fatte Stienierne eller den overste og nederste Sol- dg Maane« 
Rand imellem en fast og en bevægelig Trafcd, og saaledes efter 
Skrue -Gangenes bekiendte Værd i Minuter og Secunder bestemme 
disse Distancer eller Diametere. Den. franske Mathcmatiker Bpih 
giåer opfandt Heliometerct hvilket den duelige engelske Kunstner 
Dollond forbedrede betydéligen ved at overskære <t OVjzctWs 
Glas i tvenke -Stykker, og at sætte det foran for Kikkcrttn* 
Sædvanlige Objectiv, og har kaldet dette Instrument Objectip- Mi- 
tromeferet Naaf Objectiv-Micrometeres tvende Stykker udgidre et 
Heett, da seer man ikkun een Sol eller Plinet; men naar de 
fores Ira hinanden, <eer man tvende Objccter : .endeligen naar man 
har fort dem taa langt, at Solens eller Planetens Rande berore 
hinanden, saa har man maalt Solens .eller Planetens Diameter, 
hvis Værd i Grad Bue udtrykkes paa den anbragte Nonius. Ob- 
servatoriet har *en triple achromatislc Kikkert forfærdiget af Nairnc 
og forsynet med *t Objectiv-Micrometer, hvis noniske Indeling 
er opgivet at vise enkelte -Secunder, - Dette har jeg verificeret 

•) P # Horrtbow Opera wathmatica Tom., 3. fug. 109-115 og P. Horrtiom 
Basis Astronomi* finvni* 1735, føg 1 14 -121« 



20X 

ved fra Observatoriet at maale Buen imellem begge Roeskilde Dom- 
kirkes Spire, hvis Stdrrelse af mine i Aaret 1764 foretagne tri- 
gonometriske Opmaalinger var mig bekiendt. Deraf fandt jeg en 
enkelt Deel af Nomus at være. 0,96 Secund. Dette er et Beviis 
paa, hvor noiagtig den duelige Nairnes Indeling er blevet. Ved 
dette fortrædige Instrument er dog en liden Ufuldkommenhed, 
som man ei skulde formode. Denne nemlig, at begge Halvdele 
af det overskaarne objectiv Glas ej har samme Focus; det enes 
Brændepunct er lidet kortere en det andets > saa at, naar det ene 
Solbillede er fuldkommen klart, er det andet ei gandske tydeligt* 
Hvortil endnu kommer, at. begge Solrandenes noiagtige Beroring er 
vanskelig at træffe* 

Den fortræflige engelske Astronom Éradlcys rhomboidal Micro- 
meterer en meget sindrig Opfindelse, fordi det paa en meget nem 
Maade ved tvende Stierners Gienncmgang fra en Traad til en * 
anden giver paa een Gang Rectascensions og Declinations Forskiel- 
len«, Egentligen skal dets Kikkert ligge paa et Æqvatorial- Instru- 
ment eller et parallactisk Stativ* 

Alle disse Micrometere ere kostbare Instrumenter, som ikke " 
kan falde i enhvers Lod* Man har derfor begyndt at indfore 
Brugen af Cirkel ^Micrometeret , eller Kreds - Micrometeret , som er 
meget simpelt, og lidet bekosteligt og kan anbringes i enhver 
Kikkert* Den Hele Indretning bcstaaer derudi, at man i Ob- 

* 

jectiv- og Ocular- Glassets fælles Focus indsætter en skarp afdreiet 
Ring af Messing. Kikkerren lægges paa en fast Stativ, og stil- 
les paa ComcteU) i hvis Nærhed man maa soge en Stierne , 

Vid. Sef . Skr. V Dttl . I lUftu 1 807. G C 



m 

hvis Rectascension og Declination er bckiendc, men det er en 
nodvendig Betingelse at Kikkertens Stilling paa ingen Maade for- 
andres og at Stiernen enten for eller efter Cometen gaaer igieneem 
Kikkertens eller Kreds - Micrometeres Synskreds eller Campus. 

9 

< M 

\ 

Observationen anstilles saaledes* at man efter et godt Ukr 
observerer Cometen/ Indgang i Kikkerten og Udgang af Kikkerten. 
Ligeledes observerer man Stiernens Indgang og Udgang af Ufreds* 
Mierometeret. Videre er der intet at observere og det ovrige er 
Beregning i hvis theoretiske Grunde strax skal forklares. 



Forud maae man bestemme Værdien af Kreds - Micrømete- 
rets Diameter udi Parter af en stor Cirkel* Dette skeer ved 
Kg* 9 at observere Stierners* helst dem, som er nær ved Æqvator, Ind* 
gang efter Uhrct i JH og Udgang i N. Forskiellen her imellem er 
Værdien af MN i Tid, som giores til Bue ved at multiplicere 
med 15. Var Stiernen i Æqvator, saa var det Kgefrepi den sog- 
te Diameter i Paner af en stor Cirkel; men naar Stiernen har 
Declination, saa maae denne fundene Værd i c multipliceres med 
Cosinus af Declinationen, for at reducere den til Æqvator. For 
at være sikker at Stiernen gik midt igiennem, er i Diameteren 
MN spendt en Traad, som Stiernen enten skal folge i den hele 
Giennemgang ; eller gaae parallel med Traaden. Jeg skal anfore et 
Exempel i i Vandmanden gik ind i Kikkerten 22. 24'. 51,5" og 
ud af Kikkerten aa. 2%'. 21,5", altsaa har den brugt til at gaae 
igiennem Kikkerten i Tiid 3'. 30", som i Bue udgior 53'. 30", 
:= 3i5o"j hvilket reduceres til Æqvator 



log . cm, dec, f V» 



a©3 

log. cos. o* 59'. 55 
log* 3Mo" 



9* 9999340 
3* 4983*06 



log. MN 



3* 498*44* 



»#4 



JHN= 3M9>5" = 52'* ^9i5 4 
Ved lignende Observationer med <t, y-og ^ i Vandmanden 
*r efter et Middeltal Værdien af Kreds Micrometerers Diameter 
MN i Bue af $n stor Cirkel r= 53'. i$". = 3198" og Radius Ta?. 1 
CD — CA = r =r 1599". I Observationen kan lettéligen være Fl 'S» 9 
en Feil af f i 1 Secund i Tud og dette gior 7 i 15" i Bue; ^ °* 
og af den Aarsag maae man have mange Observationer og deraf *** 
rage et Medium, 

Man observerer Cometens Indgang i D og Udgang i H. For- 
skicUcn der immellem er DH i Tiid, og naar dette multipliceres 
med 15 har man DH i Bue = b. Dette forvandles til stor 
Cirkel ved at multiplicere med cosinus af Cometens Declination, 
hvilken uden Feil kan tages lige stor med Stienens Declinatiou 
— d : aitsaa er 



i HD 



HD 
-DG 
DG*. 



£ cps. d 
: i b. cos« d 
l b* (cos. <*)« 



Fremdeles observerer man, naar Stiernen kommer ind i 
Å og gaacr udi I; aitsaa veed man AI i Tiid og i Bue, === # 
hvilken reduceres til stor Cirkel ved at multiplicere med cos, d aitsaa 

AI =r p. cos« </♦ 
l Al = AF=z i & cos.. </. 
A F* = i fi> (cos. d)* 

C « a 



*. 



204 

Nu er CG '— f {CD* — GD*) eller 
CG = •[>« — 5 b*. (cos. <*)«] 

Ligeledes CF = f{AC* — ^F«) 
C> = t^r* — ■ i <»• (cos. i) a ] 
GF er Declinations - Forskiellen imellem Cometen og Stiernen ; 
ere de begge paa samme Side. af Centeret , er GF =z CG — CR 
(Fig. 9) men ere de paa fors kid lige Sider af Centeret, er GF z= 
CG + CF.(Fig. 10) Naar Declinations -Forskiellen GjP= *, saa 
er ved et almindeligt Udtryk 

2 "= l/[r* — 4 **(cos. d) ] + f[r* — i fi *(>*• </)*] . 
Er Cometen norden for Stiernen, saa er Cometens Declination 
zzz D = d -f- $; og er den synden forSciernen> sat er D == d 

Naar man erindrer sig at r* — J b* (cos* tf)* = (r + \ 
b+ cos. tf) (r •— § A* cos* d)> saa Vil man indsee at den hele 
fygning med megen Bekvemmelighed kan fores med Logarithmer* 



Jeg skal oplyse den hele Fremgangsmaade med Observatio- 
nen den 24 October* da Cometen blev sammenlignet med P i 

Hercules* 



Indgang i Cirkel* 
Micrometerer* 

1. Observ* 

» 

/6 Hercules 22/. o\ 21" 
Cometen 22. 5. 4* 



Udgang af Cirkel- 

Micrometeret* 

1* Observ. 

22p. l é . 52 /# 



22, 



7. 40 



«05 

2* Observ«, 2. Obscrv. 

fi Hercules 22. 9. 4 22. ti. 49 

Cometen - 22. 14. 32 22. 17, 2gf 

3. Observ. 3. Observ. 

fi Hercules 22. 19* 3 22* 21« 52$ 

Cometen - 22, 24, 35 22. 27* 33I 

Cometen kom ind i Kikkerten ved i? Kl. 22. 5'. 48 og gik 
ud af Kikkerten 22* 7« 40 ved U\ naar disse Tids - Momenter 
lægges sammen} og deraf tages Halvparten , saa har man det die- 
bhk, da Cometen var mide i Kikkerten i G eller i Dcclinations- 
Cirkelen BE. 

Faa denne Maade er fundet Gicnnemgang igiennem BE 



• 


i» Observation 

• 


fi i Hercules 


22*. V. 6,5" 


Cometen . ~ 


"- . - ,32+ 6. 44 




2. Observation 


fi i Hercules 


22. 10. ^6,5 


Cometen 


22* 16. 0,2 




3 » Observation 


fi i Hercules 


22. ao* 27*7 


Cometen 


• • 22* 26« 4>2 



Naar fra Cotnetens Gang igiennem Decljnations - Cirkelen 

w 

JBE drages Giennemgangen af fi Hercules, saa .finder, man Rec- 
tascensions* Forsk icllcn. 



%o6 



/ 



Kometens Rectascénsions Forskiel 

i * 

fra jj til Hercules 



Hvilket i Bue udgior 
Den' sande Rectascension af fi 
Hercules 24 October 1807 

aberration m — 16,7" 
nuration rzr + io>$ 

Den apparente Reccascension 
Rectascensions Forskiel fra fi i Her- 
cules fil Comejten 
Coxnerens apparente Rectascension 
1807 d. 24. October KL 8., i', 31" 
middeltid *<• - - 

Fig. 9 DH i Tiid == 1' 31" eg i Bue = 
Al i Tiid =: 1. 52 og i Bue — 

JC= CD~ 
Declinattonen af p ji Hercules -=: d — 
forst CR 

log. * S log. 1365" 
log, cos. d z=z log. cos. au ss* *5 



i. Observat* - $* 37,5" 

'3. Observas - 5. 33,7 

'3. Observat. - 5. 36,5 

Medium - 5. 35,9 

*•• *3'- 58>5" 
- 245°* 29'. ai,6" 





•*— 6>i 


*45. 


*9. 15,5 


+ I« 


23- 58»5 



-J 24«. SS« «4 
aa', 45" == 1365" = b 
%%. o. — i6go = /} 
= 1599 = r 
=' ai* 55'. 15"; man soger 



3* 13513*7 
9« 9«74€>79 



log # 4 + log. cos* d 

6, cos. d ■=. DU : 
l b. tos. d =z $ DH =: EG 



3; 1025406 



1266,3" 
: «33>t" 



307 



log. cos. d 



log. ø ==: log. 1 680" 
: log. tin. si. 55. 15 



log. p +■ log. COS. i 

£ cos. i =: ^f/ 
f fi cos. rf = i AI = AF 



3. 2253093, 

9* 9^74Q7» 
3. 1927173 



1558,5" 
779>*"j 



^i? 



1599 



\AF=: i j3 cos rf i£ 779 



// 



// 



AC+AF 

^rc— AF 



r + § P cos. ,rf 
r — § /8cos. rf 



2378". log 
820. log. 



— 3. 376211$ 
= s. 9*38138 






Fremdeles sdger man CG* 



£ P*(C08. <0* ^g. 

— # (cos. rf) a ] log. 
CF =s 139*14" 



: 6. 3900257 
: 3» 145*12« 
23'. 16,4" 



rør-f 
Z)G — i b cos. tf 



u 



»599 
633,1" 



CD + DG=;r + f *cos. d 
CD — DG = r — f i cos. d 



2232,1. log. 
966 log. 



^■Tk 



3. 348*94* 
3 « 984977I 



CD« — 1?G* ~ r* — i A« (cos. d)» log. 
f\CD % — DG*) =. åty* —ib* (cos,, d)«] log 

CG — 1468,4" 

- CF =S 139*,4 

CG — CF =• GJF = * = 72,0" 
Sande Declimtion af fi Hercules den 24 
Octobér 1807 

aberration "ZZ -f- 10,2 
nutation rz + 0,4 



6. 333<57«3 
3. 166835* 
24'. 28,4" 
23. 16,4 



1. 12,0 



ai° ji'.v 4,1" 



10,6 



Apparente Declination af £ Hercules 



21. 55. 14,7 



208 

Declinations - Forskiel imellem Herc, og 

Cometen — GF —S — + i. i a 

Cometens apparente Declination 1807. d. 

24. Octob. Kl. 8. x'. 31' Middeltid 21 . 56. 26,7 N 

Paa denne Maade er Cometens Rectascensioner og Declina- 
t ioner blevne bestemte den ai« 33. 24 October; den- 19, 21, 
22, 24, 25 November, den 4 og 6 December. 

Vel ere til Udgangen af December mange flere Observatio- 
ner anstillede med Cirkel - Micrometeret j men uheldigeo har Co- 
meten ikkun været nær ved saadanne telescopiske Stierner , som 
ei findes i Stierne - Catalogerne , dg hvis Steder ei vare bestemte. 
Disse smaa Stierner gik igiennem Miridianen om Dagen , og alr» 
saa kunde deres Sted ei bestemmes ved Transit -Instrumenter og 
Mural - Qvadranten. Ej heller kunde de bestemmes ved Cirkel- 
Micrometer ; og af den Aarsag kan disse Observationer ikke 
beregnes* 

§♦ 8 

At rette den ved Cirkel -Micrometeret fundne De- 
clination og Rectascension for Parallaxens og 

Refractions Virkningen 

Fig. 11 P er Polen, ^Q Æqvator, Z er Zenith, Ulf Horizon- 

teni MZ.tr den Verricai - Cirkel i hvilken Cometen F findes til det 
Oieblik, da Declinationen og Rectascensionen ved Circular- Micro. 
meteret er observeret; FK n f er Forskicllen imellem den samle- 



Tavl. I 



809' 

de Virkning af Refraction og Parallaxe for Sticrncn og Cometen. 
Man drager Declinations - Cirkelen PE og PD y samt Pcrpendicula- 
ren Kl ; s saa bliver Fl — p Refraction i Dcclination og DE zz 
q Refraction i Rectastension. Da man veed Cometens Hoide MF, 
saa giver i Trianglen PFZ alle trende Sider,* PZ Compl$mentet 
til Pol hoide n, ZF Complemcntet til Cometens Hoide, og PF 
Complemeotet til dens DecKnation; og deraf beregner man den 
parallactiske Vinkel m, det er, den Vinkel, som Cometens 
vertical Cirkel ZM gjor med dens Declinations Cirkel PE. Af 
Time- Vinkelen EPQ zz » og de tvende Sider PF og PZ 
kunde man og beregne den parallactiske Vinkel. Trianglen KIF 
kan ansees' for en retlinet Triangel, og Refracrionen i Declina- 
tion zz FI — p zz j . cos. m ; man beregner fremdeles Kl zz 

' r 
f. sin. m. Naar Declinationen KD zz d; saa er r : cos. d zz 



DE : Kl; aksaa DE. cos. d. zz Kl zz p. sin. m og DE zz 



sin. m. 



r r 

q eller Refractionen i Rcctascension* 



cos. d 

Til Exempel den aa November KU xa. 4'. 38" Middeltid 
i Kiobenhavn Cometens Hoide zz 9°* 30'. Refraction zz 5'. 31"; 
Hoiden af Vega z± io° 8'* Refraction zz 5'. 11"; Forskiellen 
imellem Refractionerne r: f r: 20", Positions Vinkelen — m zz 
. fi° 27'. 40". Cometens med Cirkel- Micrometeret bestemte appa- 
rente Réctascension zz 377°. 18'. 13"; og den apparente Decli- 
nation zz 370. 58'. 54". N. Efter ovenstaaende Formeler er 
: Refractionen i Réctascension beregnet zz 24,1" og i Declination 

Vid M. Skr. V DttU 1 Hafu 1*07. D d 



ti* 



rr 6,4"; °S tltsaa Cømeten* sande Rccttseentiøct : 
48*9" °g tk* 1 *"wle Declinttion zn 37** 58', 47*? 1 '« 



*?7** *7* 



Refraetion i Declinttion fradrages ' for de Srierner* Mm 
hwt nordlig Dcclitlatjoø; /men lægges til ved de Stierner, son* 
hare sydlig Declination. Refraetion i Rectascensio* fradrages i deur 
vestlige Halvkugle og tillægges i den ostlige Halvkugle* 

III. Resultater af de paa Cometen i October^ 
November og- December 1807 paa 
Kiabenhavns Observatorium anstillede 

Observationer- . 



Cometen s RectasccnsJoner % og Declihationer og de deraf 

beregnede Længder og Breder* 

1) Ved Distante- Klitheden 



1807 



R/obtn- 

Rivits 

Mideffid, 



Rectascension. 



Nordlige 
Declination« 



Stier« 
ntr« 



1 



Længde. 



Nordlige 
Bredt. 



4 0cr. 


7f.45'. 


S 


7.45, 


8 4 


8. 13. 


13 


7. I. 


T4 


7. 3. 


21 


<S. 37. 


22 


& S6. 


22 1 


7. 18. 


^23 


7. I«. 


24 . 


7. 8. 


28 


tf. 4tf. 


6 Nor.' 


6. 38. 



O" 

20 

O 

15 
O 
3 



227. 
231. 
23& 
237.* 

243. 



o! 244. 
20 j 244. 

6 245. 
10*246. 
30.250. 



50'. 40" 

55. 10 

I. 20 

3« 50 

4. 30 

52. 50 

52. 43 

53. 48 
51. IO 



5*.34'.3Q" 

6.30. 10 

9; 9. 4a 

13.28. 10 

f4. 16. H 

19.44. 30 

[20. 29. 56 

20. 32r 26 

21. 14. O 



o 



S s 



51. 52 121.54. 4 



I 



4* 47 24. 39. 15 
5 1259. 49* 24 |3«. 9. 3 



1 222°. 39 # . 

223. 28. 

225. 53. 

230, C. 

230. 53. 

237. 6. 

238. 4. 

238. 5. 

239. 3. 
g #1240. 5. 
g > f244. 14. 

tø 1 255* 15. 



bo 

O 



39 
32 
24 
52 
23 
27 
25 
24 
18 
I 
30 



,#r 



22*13*28" 
23. 25. 29* 
26.51. i. 
32 2a 28. 
33. 22. 59* 
40 Ift 9. 
41.12. 5. 
42.13.16. 
42. 8.16. 
42. 59. 25. 
40. 24. 43. 



31 5i 5.47. 



axt 



a) Ved C&nket Mieromtteret. 



21 0«. | «».33*. *" 



23 
24 
I9Not. 
21 
22 
24 
25 

40ec 
6 



\ 



7. 50. 54 

8. I. 21 
6. 32. 25 
7* 47. 58 

12. 4. 38 

6. 34. 8 
10. 56. S 

7. 32. 39 



94 



243 D .59'. 6 
245. 54^ 2 
240* 53. 14 J 2 1* 56. 32 



I 



273. 41. 42 
275. 58*35 
277. 17.49 
27-9. *tf.5« 
280. 37 49 
290. 45.28 



y Hera 
2I°.I5*l8*'i j9 Herc. 

/3 Herc. 

* Lyrm. 

anonym«. 



36. 35.11 
3?« 32.31 

37. 58.48 

38. 40« 13 

39. 7.25 
42. I. 36 



Vega 28 1 



N6oLyr* 

• Lyr* 

63 Cygni 



239* 
240- 

275. 
279. 



285. 

287. 
305. 



«. 46.27(293. 3. « 142.35.42 i63Cy«ni;309. 



> 6' 25" 
7. 18 
56. 8 
44.41 
59. I 
22. 34 
42.41 ^ 
25 6 162. 
1*9.38 i 62 



42°. 10% B" 
43. 

59. 
60. 

61. 
51. 

61. 



2. 17 
58.36 
8.24 
8.4G 
S8 30 
56' 20 
57. 32 \ 
56.44 



. Stiernernes Navne , Bogstaver og Nummcrc ere tagne af 
/. E. Boder nyeste Himmel Atlas *ller Uranographia sive o/fro- 
rum Descrtpito Berlin s&ot. I ovrigt tringes det, som tilforn 
er anmærket, i Erindring, at disse Cometens Steder under fordeel- 
^gtlge Omstændigheder ere paalidelige til ^5 a 30 S cc und er; men 
tinder uferdedagtigc Omstændigheder, saasom ved di sig Luft eller 
klar Maaneskin, kan Feilén maaskee være stegen til 1 Minut i 
Særdeleshed ved Distance -Metoden, fordi -det hsx været <n^jer 
Vanskeligt at aee Conieten. 



Denne Comets Bane. 

Af disse Observationer paa Cometens Længder ng Breder 
ere Elementerne til dens Bane fundne af være folgende 

Comctcn var i sit Perikelie eller ^ 

nacrmeiT ved Sglen 
Dens periheliske eller korteste 
Frastand fra Solen 



1807'd. 18 Sept, lyt. 1* 



x>,54$ 



D d 



fceriheliets Længde • . - - - - 370 • 59'. ao" ' 

Knudens Længde - - - . -> - 366, 38. 59 

Banens Inclinacion eller Vinkel med 

» 

Ecliptica - • - - - • 63. !*♦ 30 

Ved at sammenligne Elementerne af denne Comets Bane med 
de hidtil bckicndtc Cometbaner som anfores hos Pingre (#), få 
Lande (y)* Dionis du Sej o ur (2), vil man finde, ae de ere for- 
skiellige fra Elementerne af de forhen observerte Comet- Baner; 
hvoraf da folger, at denne Comet ej er nogen af de forhen observerte 
Cometer, men maa ansees for en ny og os forhen ubekiendt Comet. 

§.3 

Forsog til at bestemme denne Comets elliptiske Bane 

og dens Omlob om Solen* 

Oveiimældte denne Comets paraboliske Bane er bestemt blot 
efter de Kiobenhavnske Observationen De Herrer Piazzi, Bou* 
vard, Gauss, Burckhardt , Sesset og flere Astronomer have beregn 
net den paraboliske Bane efter andre og flere Observationer; 
imidlertid ere de udbragte paraboliske Baner, som hos enhver er 
noget forskiellig, gandske nær overeens temmen de med ovenstaaende 
Bane, 

Hr* Finantsraad og Baron von Lindenott, som i Hr. Ober« 
hofmarskal og Baron von Zachs Fraværelse forestaaer og bestyrer 

x) Pingre. Cømetograp/iie. Tom. a. png 100 -110. 

* 

y) Lalamde, Astronomie Tém é 3 fag. a$6 et 257. 

x) JD tøm; du Sejour, Tratte nnalytlque des mwvtmms apparens des terps 
teUv s To;*. 3. pig. 468-509. 



**3 

Observatorier pat Seeberg ved Gotha» har ved en Skrivelse af 
8 August 1808 underrettet mig om, at den duelige tydske Astro- 
nom Hr* Buset, har af de Observationer, hvilke han fra for- 
•kielltge Steder har erholdt indtil den 24 Februari i8o8> forsogt 
at bestemme denne Comett elliptiske Bane og dens Omlobstid 
omkring Solen af 1953- A A*** 



Cometen 1 Periheliet 
Banens Inclinatiou 
Knudens Længde 
Periheliets Længde 
Log. perih. Distance 
Log. dagl. Bevægelse 
Excentricitet 
Halve store Axel 
Omlobs Tid 



1807. Sept. 18*74986 ». T. i Paris 

63°. 10'. 53,2" 
266. 46. 3,1 
270. 56. 0,1 
9- 8*05558 
o. 2442946 \ 
o. 9958626 
15^253 

i953>2 Aar 



Disse Bestemmelser have kostet Hr. Bøsset hiegen Tid og 
mange og meget vidtløftige Beregninger, og han har fortient Tak 
og Agtelse af alle Astronomer for dette Afbeide* 



Det er gandske vist, at disse Hr. BessePs Elementer og 
den af ham fundne elliptiske Bane gandske vel og noiagtigen 
fremstille de observerte Længder og Breder af Cometen efter de 
paa forskiellige Steder anstillede Observationer til den 24 Februari 
180S. ' Omednskiondt den Keiserlige ' Astronom i Petersborg Hr. 
Ecatsraad og Ridder Schubert er en af mine Cor respondenter, *aa 
veed jeg det dog ikke fra ham selv, men af Hr. Baron von Linde* 



" 4 

maut Skrivelse, at hen der skal have observeret Ometea lige til 
Midten tf Marts-, men disse Observationer ere saavick jeg ve ed ej 
emlnu betøendrgiorte. Formedelst -Gametens liden Størrelse og Svag* 
hed have de været meget vanskelige. Dersom disse i Petersborg 
senere observerte Længder og Breder skulde >- ligesaavel som alle 
andre til 24 Februar anstillede Observationer ♦ stemme overens 
med den af Hr. Betitl bestemte Ellipse, saa er det en ny Be- 

w I 

kræft eisc paa dens Rimelighed og Sandslot ighed. 

Imidlertid maa jeg dog bemærke, at den fundne Omgahgstid 
•om Solen af 1953 Aar og noget over -i Maaneder ikke kan efter 
Sagens Natur være saa aldeles paalideiig, fordi en saare liden 
forandring i Excentriciteten vil frembringe en Forandring af nogle 
100 Aar i denne Costets Omløbstid omkring .Solen 

§♦ 4 

Andre red Cometens Udseende i Kiobenhavn anstillede 

Observationer og Bemærkninger« 

Distt Bemærkninger skal jeg blot uddrage af Observatoriets 
ProtQCol, aom fores af den forste Kongelige Observaror Mathias 
Bugge , som Har havt megen "Deel i alle i denne Afhandling for- 
hen anforte Beregninger og Observationer paa Cometen saavel ved 
Distance - Mefhoden som Cirkel -Micrometeret. 

1 og 4 Octdber 1807. Cometens Kierne eller Hoved havde 
for det ubevæbnede Oie Udseende som en Stierne af t Storrelse, 
Kiernen var næsten i Udkanten af Lystaagen, dog var den noget, 



omgiven tf dent- Halen var meget tydelig og tf hvMMaar Lpf 
den vir noget vifteferraig dier noget bredere »rod Enden, hvil- 
kcor tabte sig i sut svage Straafer, ae det vanskdigen kunde be- 
stemmes, hvor den ophorte. I Fig, 12 er Kreden ved Hiernen 7 F, V l \ 
saa nær som det var mueligt at bestemme den y ab — 50 Sec . 
ved Endeø cd rrr 1 Mim 58 Sccunder og Længden at £E W — 
s Grad eller omtrent saa stor som. Solens eller Maanens dobbelte 
Diameter* 



S Oitober. Luften vir er Mar, og Cometen fiavde ikke de» 
Glmds og Klarhed som forhen; og da Msafien begyndte at skinne, 
var det meget vanskeligt at see den med blotte Oinc 

13 Octbr* Uagtet Maanen skinnede meget klar, knnde Co- 
meten tydelig see* med blotte 6ine» Kiernen var den Aften 
overordenriigen tydelig, skarp og bestemt og ej saar ujævn son* 
de foregaaende Afmner« Hovedet var blever mindre, og" viste 
sig nu i Kikkerten som en Stierne af 3 Storrelse. . Halen var li« 
gcledes mindre og noget svagere. Cometen er gaaen fra Vest 
mod Ost henved 10 Grader firs åt% 4 October > og er nu i -Ska- 
gens Hoved, 



ax OctoSer, Cometen var mi mindre og af svagere Lys en<f 
forhen. Den Kierne var vanskelig at see med det blotte 6ie, 
men i dens g£ Fods achromatrske Kikkert, ' med ao Gang« For- 
st6rrebe v . var den temmelig tydelig og som en Stierne af 4 de 
Srorrebe, y Hercules, som er af 3 die Størrelse, var i Kikkerteit 
tillige med Cometen , og dens Kierne var lidet mindre end om- 



2X6 

I 

V 

mældte Stierne; men h&vd* et meget svagere og mattere Skin, 
Endnu blev anstillet et Iforsog til at bestemme Storreisen og Styr- 
ien af Cometens Lyt ; man brugte Aften • Tusmørket som Photometer. 
Arcturust som er af første Storrrelse, kunde skielnes og sees med 
det blotte 6ie KL 5. 42' ; Gemma eller den klare i den nordlige 
Krone, som er af 2 den Storrelse, KL 5. 55; mea Cometen forst 
KL 6. 6'. ron« synes heraf at kunde slutte* at Ar et ur $ hys har 
, været 24 Gange og Gemmas Lys 11 Gange stærkere end Cometens 

Fig. 13 **'' 

Cometens Hale var meget svagere, men dog sigtbar med 
blotte Gine. Den var bleven meer buger elier rund paa Siderne 

■ 

ved M og N (Fig. 1 3); men dog bredere ud ad end ved Kiernen. 
Halen var utydelig og ej skarp begrændset; og dens Længde var 
ej faldt en Grad. Cometen sad nær ved og lidet hoiere en y 
Hercules, med denne Stierne, nied Gemma og ø i Slangen dan* 
nede den en Triangel ; ligeledes eo anden Triangel med i og f i 
Hercules. 

■ ^*~ ■ - • 

« 

Tab, 1 m az Oetober. Cometens Udseende var som i Gaar. Dens 
*'** f * Hale gior en Vinkel ved Horizpnten af omtrent 45 . Dens Hale 

gik over 3 telescopiske Stier ner, hvilke, tydeligen kunde sees 

igiennem Halen, som Fig. 14 viser« 

31 Qitober. Med smaa Forstørrelser var Kiernen klar som 
en Stierne af 4de Storrelse , og Halen temmelig tydelig, om end* ' 
skiondt imod Udkanterne svag og ubestemt, med storre Forstørrel- 
se af 70 Gange kunde den ei sees ry delig. Halens G lands blev 



sammenlignet med Stierne -Taagen ved $i Hereutø, og dent Glans 
var meget stærkere end Stierne - Talgens Skin. Halen ver ikke 
fuldt 50 Minutter lang. Af de 23 telescopiske Stiernes soin vare 
i Cirkel - Micrometerets Cpmpas tillige med Cometen* saaes de* 
Tvende, igiennem Haten, som eksaa inaa vatre meget fiin, tynd, 
og giennemsigtig. 

4 Novrmber. I Nat-Kikkerten, som, forstørrer g % 9 Gange, 
saae Cometens Kierne ud som den var dobbelt; men ved stdrre 
Kikkerter fandt man, at det var en liden Fixstierne, som sat lidet 
nordligere end Cometens Kierne. Det var rimeligt, at Come- 
tens Kierne vilde bedække Fixstiernen, men Driv - Skyer og mork 
Himmel forhindrede Observationen af et saa eieident Phæaomcn. 

16 November. Formedelst Maanens Skin kunde Cometen ej 
eees med blotte Ojne, men maatte opsøges med Nat - Kikkerten« 
I den 3 i Fods achromatiske Kikkert saaes Kiernen tom en Stierne 
af 5 Størrelse , omringet af en lys Taage. ' Halen var svag cg 
næsten usigtbar« 

19 November. Naar man vidste Cometens Sted, saa kunde 
man med blotte Ojne skimte den som en svag Stierne -Taage; * i 
Liren, som er af 5 Størrelse , var tillige med Cometen i Kikker* 
ten; Cometens Kierne var meget niindre og svagere i Lys end 
denne Stierne. Halen var svag og omtrent 34Minuter lang. Em 
tetescopisk Stierne saaes igiennem det yderste af Halen; 

20 November. * i Liren, Vega og « i Liren udgtøre en 
ret Linie. . Cometen var midt imellem Vega og * i Liren, dog 
noget meer vestlig; .ovenmældte Linie gik midt igiennem Halen* 
vu. s* sir. v 0*1. 1 tuft* 1S07. E e 



ai8 



24 og2$N6vmåer. m Cometen "kunde ej sees med blotte 
dine, men igiennejn* Nat -Kikkerten. Kiernen var nu ei storre end 
en Stierne af 7 de Størrelse* Halen havde et meget mat Skin, 

% og 4 December. s Cometens Lys blev i Nat - Kikkertea 
sammenlignet med Stierne- Taagen i Andromedas Helte; og deft 
befandtes mattere og svagere end Stierne -Taagen. Nogle Stierner 
$( 6 Stor rel se vare tillige i Kikkerten, men Kiernen var mindre 
end noget* af dem, og kunde ikkun lignes med Stierner af 7 og 8de 
Storrebe. 

12 Decentber. Cometen var nu i Svanens nordlige Vinge. 
Formedelst Maaneskinnet var den i den 3$ Fo<fo achromariske 
Kikkert meget mat og sv^g. Halen kunde ri sees. Kiernen kunde 
man skimte , og den var omringet af en svag Taage, saa at 
Cometen denne Aften lignede en Stiernetaage, 

*3 December Kl. 10 om Aftenen var Himlen meget rees 
og klar. Corøetens Hale kunde ikke sets. Kiernen var liden og 
svag, neppe saa stor som en Stierne af 8 de Storrelse. Cometen 
var omtrent 4 Grader nordligere end Deneb eller <t i Svanen, 

26 December var Cometens Udseende ligesom den 24de. 
Den blev observeret med Cirkel - Micrometeret f men da den ikke 
kunde sammenlignes uden med en teleseopisk Stierne, hvis Sted 
ikke var bekiendt, saa kunde Cometens Sted ej deraf beregnes, 
hvilket og har været Tilfældet mange andre Aftener, saasom 
November 3, 6, aoj December 5, 33, 36. End videre er det 
nogle Gange indtruffet, at enten Cometen eller Stiernen er gaaen 
igiennem Cirkel - Mierometeret* Diameter eller meget nær ved 
samme. Efter Theorien om Cirkel - Mikrometeret er det klart, 



r »- 



tip 

«t Dcclinations- Forsk i ellen enten aldeles ikke ellert det mindste ikke 
med den tilborti^e Noiagrighed kan udfindes, og derved ére 
nogle af de* anstillede Observationer blevne unyttige. Naar man 
en Gang* li ar stillet Kikkerten, øiaae den staae aldeles »forandret, 
indtil Cometens og'Stiernens Indgang og Udgang af Cirkel - Mitfø* 
mereret ere observerte. Ved et stille Kikkertea kaa man $j al* 
tid bridge det dertil 9 at Corneten og Stiemcn folge ed Chorde tf 

Micr^røeteret enten paa samme Side eller paa farskiellige Sider af 

Centerer, hvilket egenrligen giver de gode og paajideligc Coraer 

tens Reetascensioner og Dedikationer. 

Efter den n6 December har tyk og taaget Luft forhindret 

at cee Comet*n, hvilken i bal« December har vcret som en 

Stierne af 6, 7 og g Stdrrelsc, og siden er bleven end au mindreø 

Saa vidt. Udtoget af Observations Protocollea. . 

Jlf, Bugge \it oetastrueret' et Himmclcartc over- 4e Sriern«- 

billeder > igiennern hvilke denné'Comer har vandret, paa den 

anden Tavle hår h*n opdraget Linien ABCD? max er Cometens 

* 

synlige Bane imellem Stierneroe ; fra fiierget Menelaus, igieanej* 
Slangen > Hercules, de« faldende iOm med liren > op til Svar 
neru Det vedtegnede . Datum viser, hvorledes Corneten er gaaea 
frem paa Hfamden fra den ene Observations Dag., til 4en anden. 
Alle Coroettis Steder har han anlagt efter alle i denne Afhandlig 
forhen anfihe vore fællas Observationer og Beregninger over Co- 
-an et c ns R^ascens^oner og jpcclinatianer, 'Længder og Breder. 

Defcd forhaaber man, at flenne Comets Vei og Vandring 
rroeHem Jtiernerne er , giort anskueligfre og fatteligere fijr dem, 
som ereølo* Libhabere af Astronomis, .ogjei. er* Astronomer f£ 

proféssil 

E e * 



" aao 
Denne Cometbanes Afbildning i vort Planet -System« 

T Denne Comets Bane i vor Planet -Sy stem e er aftegner paa 

den tredie Tavle, S er Solen* omkring hvilken Mercurs, Venus's, 
Jordens og Mars'a Baner ere opdragne /efter den tUfoiede Maate- 
stok. Fladen af Papiret er Fladen af Ecliptiken, og den yderste 
Cirkel er Ecliptiken selv, hvilken er inddeelt saavel efter Him* 
indtegnene som efter Grader af Længde fra Vest til Ost. .. Co- 
jneten var i sit Perihelium 1807. dtn 18 September KL 19 > og 
dens periheliske Frastand fra Solen 1 som sidder i den paraboli- 
ske Banes Brændepunct, = 0,69 s > naar Jordens Afstand fra 
Solen rrr 1. Altsaa er denne Cometbanes Parameter z=z 0,698 X 4 
— 2,792. Med denne Parameter er efter Tegningens Maalestok 
beskrevet en Parabole, . hvilken desuden efter Cometbanens Hel- 
dings Vinkel maatte ved Projection udkasres eller afbildes paa 
Ecliptikens Flade. Denne Parabole BPA vrides, eller vendes om- 
kring Brændepunctet S saa længe, indtil Toppuoctet P eller Co- 
snetens Perihelium falder i Linien SPD igienijem Længden af 
270° 59'. Da dette er Cometeris Længde i Pefheliet , saa har 
Cotnetbanen nu sin rette Beliggenhed , naar B^nen er nedkastet 
til Ecliptiken. 

Paa Tegningen seer det ud , som om denne <omet havde 
været meget nær ved Venus, og havde skaaret der* Bane i D 
og E. Det seer ud, som om den havde sksaret Jorens Bane i 
C og F y samt Marsks Bane i H og G, men dette føiolder sig 
ikke saalcdes; BPA er ikke Cometens virkelige Banden ikkun 
den paa Ecliptiken efter Projections - Reglerne aftegtge Bane. 



fidi 



Observationerne have vifet, *t denne Conjetbanes løclinatkm imod 
Ecliprica var ur: 6$°. i2\ go''* Absaa mat Cometens parabol i- 
ske Ban* dreies i Fladen af Solen, .Gometen, og 270°* 59' Læng- 
de eller i Fladen SPD saaledes, at den ene Deel, omtrent KPL 9 
bommer ander Ecliptiken og den enden Deel tf Parabolen, om- 
frem AL og PK, kommer over Tegningen! Flade i en 



«3 



ta'. 30", 



Det ér då gahdske klart, at Cometén 1807 den 19 Septem- 

■ » - 

ber i sit Perihelium P har været langt under neden Venus's Bane, 
og at den virkelige Bane åler ikke har overskaaret Venus's Bane, 
og Hgesaa lidet haj- den kunnet overskiære Jordens og Mars's Banes 
i ovenmældt* ,Puiiciér. ' * • . . 



$.6 

Observationer j*a denne Cotnee anstillede i Island i 
Oefiord af Lieutcnanterne Frisack og Saheel. . 

Tillige med Hr. Lieurenant Smidt forrette de Herrer 
FrisaA og Scheel de trigonometriske Opmaalinger over Island, 
som tillige prfvei ved astronomiske Observationer. Jeg bar havt 
den Ære, at $sse Herrer ere oplærte i min geographiske og astro- 
nomiske Skot, og at de have erhvervet sig Færdighed i den 
practiske As^onomie her paa Observatorier. 

Hr. fieutentnt Friiack og Sch$il have v*rer her i Staden i 
forrige Vinfr (i8o6-18o7> Neppe vare de komne tilbage til 6e- 
fierd i l»14d> forend de' bemærkede denne Comer. Deres astro- 
nomiske Arrulnenter vare ikke endnu ankomne, og de mætte 
brttge de simpelste af alle Merhodcr til Comerers Observationer, 



tit 



nemlig; Alignements Methoden. Defane bettaaer derudt, ' tt maå 
maae sfige fire Fixstiernér* øaaledes *t Cøtneten befindes i Over- 
skæringen tf Linierne imellem to og to af disse Stierner. Det* 
ved kan* man paa et Himmelkart aflægge Cometens Sted, hvil- 
ket bliver saa noiagtig, som Cartets Storrelse og Matlestok file- 
lader. 

Ved Skrivelse af 22 og 7.9 Februar 180$ h*ve de Herrer 

Frisack og Scheel mtådctlt mig folgcnde Rectascensioner og Declina- 
tioner efter de af dem anstillede Observationer. , 



i • 


. 1807. { 


MidelticL 


Cometens |Comet, Decli* 

* i ' ' ' * 




1 


i fiefford 


ftectaseentfon {-nation Nord. 




21 Octob. 


7'. 40' 


243*. 50' 


r9*. w*-* 




22 


6. 45 


244. 48 


20. 7 


V 


23 


5. 36 


246. 2 


20. 47 




26 


5. 24 


248* 30 


23. 25 




31 


6. 12 


253* 48 


26- 4J 


* 


I Ntvem. 


«. »4 


255. 2« 


27. 49 




9 


4. 52. 


262. 4 


30. 52 




12 


9. 4« 


265. 26 


32. 6 




16 


5. 33 


27 I. 49 


35, 30 




17 


4, 27 


472. 39 


36« 3 


• 


19 


8* 17 


273. 33. 


36. 53 




20 


5. 56 


275. 6 


37j 30 

1 » 




16 \ 


5* 6 


281« 47 


39i 23 




29 


8. 55 


285. 10 


40j 28 




I Decent. 


7. 3« 


287* 2 


40* » ' 



Disse Cometens Rectascensioner og Declitiatioier kan ikkan 
tnsees paalidelige til 5 l 7 Minuter nær, hvilket >el og bar sin 
Grund udi den bragte Methodes* Natur og Beskaffehed. Imidler- 
tid er den paa disse Observationer anvendte Tid og Flid meget 
rosværdig; og neppe formode fremmede Astronomi* , ar der i 
Island, næsten under Polar-Cirkelen findes Geographcr ojAstronomcr, 
som have Kundskab og Færdighed i astronomiske Cservaciooer. 



m 




Cfc^jføeÅ J&tfi , 



GIVES DER NOGET BEGREB 



ELLER 



' \ 



NOGEN IDEE OM ENSLIGE TING? 



\ 



B E SV ÅRET MED HENSYN 



TIE. 



MENNESKEVÆRD OG MENNESKEVEL. 



AF 



r*OFBS SOK 



TR KS C H O W. 



loden jeg begiver mig til Undersøgelsen af det her opgivne 
Spdrgsmaal *er der nodvendigt at forklare Meningen dg tillige Vig* 
tigheden deraf. Ved Begreb forsraaer jeg med mange nyere PhU 
losophcr mere end den blotte Forestilling. Denne kan være sand« 
selig, hentet af umiddelbar Erfarenhed) der kun omfatter Tin- 
genes Overflade, ei det Ind von es og Bestandige deri. Begre- 
bernes Gienstande cre tvertiraod Tingenes væsentlige og uforan- 
derlige Egenskaber, og selv enten, som Slægter og Arter, ved. 
blot Abstraction af Erfarenhed dannede eller have ved nogen an- 
den Tænkckraftens Virksomhed efter dens egne Love faaet en 
baade fast og ejendommelig Form. Denne Form bestaaer deri, 
at Begreber tilligemed en vis Stof fremstille et Forhold mellem 
det af Erfarenhed "Bekiendte og noget Ubekiendt; Lighed £ Ex. 
en fælles Egenskab for flere i ovrigt forskiellige Ting, Aarsag 
eller Kraft, en indvortes Beskaffenhed, der indeholder Grunden 

Tid* Sti. Skr. V T>tt\s ItUft* IS07- F f 



til det Udvortes og Synlige. Ideer igien forestille de hoteste 
Principier, som deels kan være det yderste Maal for vore Hind* 
lin ger, deels de almindeligste og forste Realgrunde til Gienst&ndene 
»elv. Begge ere uendelige , og derfor kun ved en uophørlig 
Nærmelse muelige at naac, disse i vore theoretiske Grandsknin* 
ger, i det vi forfølge Aarsagernes . Unge Række til det øverste 
Led, disse i vore Handlinger, som, hvor ypperlige de end 
kan være> dog for Ideakts Fuldkommenhed staae langt tilbage; 

Baade Begreber og Ideer have det tilfælles, at de indeholde 
noget Bestandigt eller Væsentligt, istedenfor at Sandsernes Fore- 
stillinger kun underrette os om de Forandringer, vi selv saavek 
som alTe udvortes Ting ere underkastedes Men enslige Gienstande 
cre Erfarenheds, det er Sandsernes egentlige Formaale: det Be- 
standige og Almindelige i samme tilegner Forstanden eller For- 
nuften sig, og overlader Videnskaben at ordne, undersoge, be- 
arbeide: hvad der bliver tilbage pleier den, som et unyttigt 
Skal, hvoraf- Kicrneo er udpilkt, at forkaste. 

Det ertslige Menneske er rnrge'n Undtagelse fra demre Regel» 
De Videnskaber , der giore vor egen Art til deres egentlige For- 
fiaal, saasom Aothropologte y Moral, Politik og Lovgivning, 
betragte kun Menneskheden i Almindelighed, ikke Mennesker. 
De mest practiske giore det Hele,- det Almindelige til Oiemed, 
og tilsidesætte Delene, * eller holde sig berettigede til at ansee 
dem søm blotte Midter for hiint. Derfor opoffres sat mange 
Tusepde for et saa kaldt almindeligt Bedste : paa ingen Altere 
ryger Menneskeblod tiere end paa dem, som ere Menneskheden 



2&JT 

i * 

selv indviede. Thi de enslige Ting, tænker man, ere forgæn- 
gelige, Arten eller Slægten aliene forgaaer ikke. De Egenskaber« 
hvorved et Individ udmærker sig fra et andet , ere blot empiriske: 
men have .de ingen uforanderlig og væsefit lig Charakter , kan man: 
derom ei giore sig noget fast Begreb.; hvad ere de da vel andet 
end et Slags Luftsyner eller GoglobiUeder, behagelige nok maaskee 
fer en kort Tid at -anskue; men hvorfor skaane dem, hvis de 
ere nogen Plan for Evigheden til Hinder , jefkerdi de dog ere be- 
stemte til i næste Øieblik at forsvinde? 

«■ 
, • *• » ** • t 

Man har herimod paa den anden Side sagt, -at Stegt 4g 
Art dog ei bestaae uden ved enslige Ting , og at hine derfor til- 
ligemed disse maae forgaae. Dette Svar, der gandske stemmer 
overens med den af de fleste Phtfosopher antagne Mening, er 
dog maaskee mindre tilfredsstillende end skikket til at stoppe 
Munden paa dem* der tiden 'nogen dybrtænkr Theorie vil for- 
ayare den Uret, de under Skin af det Heles Vel tilfiSie saa 
mange blandt deres Medmennesker, At udgive Arten for et bloc 
Begreb uden besynderlig Gienstand vilde være den letteste Maade 
at afgiore Sagen paa, dersom den gandske passede til alle de Sær« 
syner , man derved vil oplyse. Dertil kan for det fdrste reg- 
nes den paafaldende Lighed, man ei kan undgaae at bemærke 
mellem Planter og Dyr af samme Art; dernæst de Kræfter, der 
hos alle eller mange Slags Væsener altid virke efter de samme 
Love. Thi hverken ville Naturbeskrivernc tilstaae, at deres 
naturlige Arter ei have pogen anden Grund end Sindets Ahstrac- 
tioo: ti heller vil man under den Forudsætning , at Naturkræf- 
terne ere blot almindelige Begreber, kunne forstaae hvorledes 

Ff * 



tag 

* 

tttrnnc Kraft , f~ Fx. den til Attrået ion og Repulsion > efter de 
adskillige Fores tillingssrter > man derom har udtænkt, enten ved 
et Slagt Deling paa engang kan findes hos mange enslige Ting* 
eller hvorledes der af en Kraft, som kun i Henseende tit Anen er 
den samme , kan være ligesaa mtnge individuelle , som Subsien* 
ser > der besidde dem Der sidste forekom Aristoteles , blandt 
liere såfcdanne Exempter, som det synes, saa ut*nkeKgt, at, 
endskidndt han ellers om Begrebernes Oprindelse forkastede Platos 
Mening og var enig med de for tnforte empiriske Philosopher* 
eaa antager han dog en eneste almindelig virksom Forstand* der 
bos hvert Meitaeske ve! yttrer sig paa en besynderlig Maade, 
men immer isk ei er forskiellig. Man begriber kun ikke, hvor- 
ledes han ei mdsaae, at det samme om enhver anden Kraft, der 
ligger enten i den menneskelige eller fælles Natur , da ligesaavel 
maae gielde. 

Det kan félgelig et ansees for en saa afgiorr Sag, at For- 
standens Begreber, £ Ex» det om Menneskheden i det Hele, 
uden for Individerne selv, ingen virkelige Gienstande kan have* 
De platoniske Ideer, saavidt de skal være Former eller Monstre, 
hvorefter alle, der hore til en Art, ligesom Aftryk ere danne- 
de, har hverken Aristoteles, Læke eller Kant tilstrækkelig gien* 
drevet, ja, ei engang udtrykkelig modsagt , endskidndt de tyde- 
lig nok have viist Urigtigheden i mange tildeels falske eller skæve 
Udtydninger af denne Theorie. I det praetiske . Liv „ i den al- 
mindelige Menneskeforstands egne Domme, i Lovgiveres øg Stats- 
mænds Flaner viser sig endog da denne Menings Indflydelse, 
naar de, der antage eller forudsætte den, neppe ere sig dette' 



stiv- bevidste > eller derom have gtort sig noget tydeligt Begreb. 
Spørger man efter disse Ideers Gienstaode, taa synes det et hdter 
urimeligt, at de kin ligge baade i os selv og den hele udvor- 
tes Natur, ligesom under en Taage eller et blindende Skin, begrav- 
ne, og ar der til ikke blot at aKne dem, som 4c fleste. giore, 
inen til tydelig at blive dem vaer udfordres et skarpere Syn> som* 
enten det er givet af Naturen eller erhvervet ved egen Flid, 
dog kun findes hos nogle faa» 

Men om endog denne Theorie, saavidt den strækker sig, 
er rigrig > kunde den dog ei maaskee være alt Tor indskrænket 
og falsk, ifald den derhos er udelukkende? Gives der ei tillige 
saavel Ideer som Begreber om eiislige Ting, eller ere de om Ar* 

* 

ter og Slægter alene muelige? Dette Sporgsmaal er fornemmelig, 
naar det anvendes paa Mennesker, overmaade vigtigt. Det vil 
nemlig sige saa meget: Har ethvert Menneske,' ligesaavel som 
Arten selv, en vis Grundform eller væsentlig Character, det 
tinder alle lavets Omstændigheder bliver den samme? Er Indivi- 
dualiteten noget andet end et Spil af vexlende Skikkelser eller nye 
Bestemmelser, hvori intet er uforgængeligt, undtagen hvad enhver har 
tilfælleds med alle andre, det er med den »almindelige Menneske- 
natur? eller ere disse Forandringer kun successive Udviklinger 
af en Kiernc , der > hvad enten den forst begynder at groe eller 
allerede er blewn til et frugtbringende Træe , eller efter flere For- 
vandlinger er bleven endog sig .selv ukiendelig, dog -stedse beholder 
de oprindelige Grundtrak tilbage? Er endelig Maalet, hvortil 
enhver endog ubevidst sigter, det Monster, hvorefter han maae 
dannes* i Sandhed en uendelig Idee, som uagtet al Mangfoldighed, 



*30 

ja , tilsyneladende Strid har indvortes Enhed og urokkelig Fasthed 
i sig selv? Det er klart, at kun i dette Tilfælde har ethvert 
Individ, et ubeskriveligt Vafcrd, i det andet derimod Arten aliene. 
Ar denne Forskiel paa Meninger nodvendig maae have særdeles 
vigtige practiske Fiflger, er næsten overflodigt at erindre. 

Efter den Almindelige Metaphysiks Fremstilling bestaaer 
Enslighedens Kiendemærke i en fuldkommen Bestemthed saavel i 
Henseende til enhver Beskaffenhed, man kan tillægge Tingene* 
som i Henseende til Tid og Sted« Da nu begge idelig forandres, 
saa synes deraf at folge, at hos enslige Væsener, som saadanne er in- 
tet uforanderligt. Men dette Kiendemærke er ogsaa blot' logisk« 
og vil ei sige andet end at man, for at skille saadanne Ting fra 
andre af samme Art, ei har andet Middel end Beskrivelser, for- 
di deres logiske Væsen selv, som Definitioner kan bestemme, end 
sige deres xnetaphysiske og reale, er os aldeles ubekiendt, da vi åog 
hvad almindelige Begreber aqgaaer i det mindste kiende det fdrste* 

Skolastikerne komme Hovedsagen meget nærmere, og deres 
Dispyter om enslige Tings Identitet ligger i Materiens eller For- 
mens Bestandighed, robe baade Skarpsind og Indsigt. Den forsre 
er fælles for mange: skulde Stofféns Éenhed være nok og For«* 
men ei tages i nogen Betragtning; . saa kunde Begrebet, hvis 
Væsen er Formen, umuelig blive det samme. Thi af samme Stykke 
Træe kan hugges en Klods , og Billedet af en ^jud ; Formen 
er derimod i det Hele foranderlige med mindre der gives 
visse Love, som bestemme den for ethvert Individ" og ind* 
skrænke dens Foranderlighed til saadanne Grændser, at den 
indvortes dannende Kraft efter de Ensiiges besynderlige Natur eller 



v < 



«3« N 

I 

Idee i en bestandig Fremgang til større eg sidrre Fuldkommenhed 
kan udvikle sig, men at disse derimod ifolge en organisk For* 
bindelse mellem alle dertil, vexelviis vække eg hielpe hverandre. 

Efter Platon Mening vare Ideerne , ligesom Monstre, hvoraf 
mange Kopier blive tagne, almindelige Begreber; og de enslige 
Tings Forskiel beroede v ligeledes el heller paa Ideens, men paa 
Materiens storre eller mindre Becjvemhed til at udtrykke dem 
De nyere Platonikere vare af samme Mening. Det Scheilingsk* 
System y som i Grunden ei er andet end det - nyeplatoniske i én 
efter Naturvidenskabernes nærværende Tilstand forandret Skikkelse, 
sætter ogsaa en Ære i at hæve sig over ensligt som sandaelige 
Qienstande eller v vaklende Billeder af det Absohite eg af Ideerne 
dier dets evige og uforanderlige. Former. Individuerne bor der- 
for selv stedse strafrbe at vende tilbage til den almindelige Natur: 
og skiondt deraf bestandig nye fremtræde paa Skuepladsen« ere 
de dog ikke mere de samme. De besynderlige Siele ere Smaadele 
af det store Ocean y aoni forst forvandlede til Dunster citer Taage* 
Legera verdenens Sindbillede, dernæst til Regndraaber, samle sig i 
Kilder, Bække og Floder > for efter en kort a&ondret Tilværel- 
se, hvis Nydelser Savn og Længsel dog idelig for bit tre, at for- 
fryde sit Aftald og igien blive salig ved Forglemmelse. 



Er denne Forestilling rigtig > saa har det menneskelige Liv 
ei alene liden ellen ingen Værd, men er endog et virkeligr Onde, 
fra hvilket man maae stræbe jo fdr jo heller at blive frie. Le- 
gemet, Sandseligheden og alt hvad der horer til vor Individuali- 
tet er et forgængeligt Klædebond> der ikkun hemmer Sindets frie 



«* 



'3* 

Bevægelser, en Vægt der nedtrykker os til Jorden, eller et 
Fængsel ? gientiem hvis tykke Mure Lysets Gienskin fra den aabne 
Natur ei kan indtrænge. Vel have vi ikke Lov til at brække ud, 
vi maae blive indtil vi enten blive ' frikiendte eller afloste: men 
hvor meget mere velgiorende er dog ei under denne Forudsætning 
Grusomheds og Blodgierrigheds Stemtne, som, i det den forer Tu* 
tende til Slagterbænken, tillige aabner dem den sande Frieheds 
Porte end Mildheds og Menneskeligheds, der ved at raabe Til- 
givelse egentlig fængsler Synderen paa nye ? Kunde man vel 
onske, at denne Theorie vandt almindeligt Bifald, og at Re- 
genter og Lovgivere derover maatte træ sig berettigede hl at be- 
handle Mennesker som blotte Midler, bruge dem som Mater ialier 
til et eller andet Pragt verk, som de agtede at opfore? Er ei 
Begrebet om Ret og Uret aldeles grundet paa Personlighed , d. c 
Individualitet? Ophæv denne, sæt at denne kunde forstaaes uden 
noget Selvstændigt og Bestandigt, ar Personer kun vare flygtige 
Skygger, der komme og forgaae, hvorledes kunde nogen Rettig- 
hed da tilkomme dem , som jo i næste Oieblik maatte være for- 
loren? hvorledes kunde man straffe eller belonne dem, hvis de 
selv forsvandt tilligemed den Handling, man tilregnede dem? 
Alle naturlige saavelsom borgerlige Love forudsætte noget Bestan- 
digt bos Personer; de vilde være ubillige og ufornuftige, der« 
«om Forholdet mellem Enslige ei var ligesaa varigt som bestemt. 

Sporger man i denne Sag alene Erfarenhed tilraads, faaer 
man, som i de fleste Tilfælde, hvor det kommer an paa alminde- 
lig Gyldighed, et gandske tvetydigt Svar. I den hele uorga- 
niske Natur findes intet af de der saakaldte enslige Væsener, der 



» 

nogen uforanderlig Charaktéiv Arterne selv ére saa vak? 
lende, at faste Begreber derom ere meget vanskelige at erholde*. 
Ethvert uorganisk Legeme er et Aggregat af mange, enhver Deel 
kan beptaae for sig selv ligesaavel som i det Hele uden at tabe 
ain eiendommeligé Natur. Ved Deling kan tillige Formen for* 
andres, der ligesaa lidet er dem væsentlig som Materien: hvem 
kan derfor sige, hvori deres Individualitet bestaaer? Naar ophorer 
Floden eller Bygningen vel at være* den samme? Exemplet af 
Theseus's Skib er bekiendt og med Anvendelse paa denne Sag tidt 
blevet anført. Vare Krystallernes Grundformer, som i denne 
Deel af Naturen dog give de bedste Kiendemærker, end uforan- 
derlige, saa ere dt dog, ligesom Anaxagoras's Homoiomerier delelige* 
maaskee i det uendelige; altsaa ligeledes Aggregater, ei sande 
•nslige Væsener. De virkelige Individuer finde vi kun i den or« 
ganiske Natur. Jo fuldkomnere Organisationen er, desto storre 
Bestandighed er der i deres Form ,• desto mindre kan nogen Deel 
savries, nogen Omsætning ,skee uden væsentlig Forandring i det 
Hele. 

V 

• # 

Blandt alk Figurer er Cirkelen den fuldkomneste, fordi 
enhver Punkt deri er gandske bestemt , ©g alle formedelst Mid« 
delpunkten paa. samme Maadc. Ingen Forskiel mellem enslige Cirk- 
ler uden i Storrelse. Tænke vi os denne ubegrandset, hvilket ei ' 
gaaer an i nogen anden Figur, da Linierne fra Middelpunkten 
fil Enderne i disse altid ere af ulige Storrelse, og folgélig 
ti uendelige; saa kan der af Anen selv ei være flere end en 
eneste. Alle andre Slags krumme og retliniede Figurer kan ogsaa 
i andre Henseender, f. Ex. i Ordinaternes, Sidernes eller Vink* 
yu. to. Skr. r D*i, i fufu H07. G g 



»34 

lernes Forhold til hverandre, vere forskkUige, Et odeo 
Aar sag fremstillede derfor de Gamle det hdiestb Realprineip, /Cad- 
dommen som den fuldkomneste Individualitet, onder Billedet af 
en Cirkel etter Kugle. 



Natures* kele Stræben, den almindelige Fuldkommenheds- 
Drivt har intet tndet Formaat en Regelmæssighed og med samme 
tillige Bestandighed i Formen. Moralsk taavelsom physisk Fuld* 
kommenbed bestaaer i uforstyrret Harmon je eHer, med andre 
Ord, fuldstændig Individualitet, hvorved alle Dete cre saaledea 
forbundne, at ingen er mindre væsentlig elier nodvendig end 
den anden, og at ingen Tilfældighed deri har Siedr 

Drivten til Vedligeholdelse er af Naturen mest trmiddelbar 
henrettet paa det ensl*ge> middelbar allcne paa ethvert Vanens eges 
Art. Øen- oprindelige Lyst til Virksomhed er vel for saavidf in- 
genlunde blot egennyttig, som Stoffen, den nSder ©s til at bear- 
beide og efter en Idee at danne, ei er vor egen Natur alene og- hvad 
dertil henhorer eller hvad der tiener tit sammes Fuldkommenhed! 
men andre Menneskers rilhgje, ja, den hele Uden ver den*, naar 
den kan er skikket til at modtage saadan Dannelse , kan være 
den? FormaaK Vi elske Skionhed* ei fordi den findes i rot 
egen FersOn, men ogsaa naar vi i hvilkensomhefet anden Ting 
blive den vaer* allevegne soge vi derfor 9t realisere dens Idee* 
Ikke de mindre er Grunden til der behagelige Indtryk den gkJr^ 
tt vi derved komme tit Bevidsthed etter Selvfoleke, d» e. Fornem- 
melse af vor egen Kraft* den* Tilvæxt eller Styrke« 



*tf 



*- Sdvbeviphed er dett fornemste Tttring af 

éet hSJefcet*« behiendte Tria* som noget endelig* Væsen bar be» 

steget/ ? J* ieiifeetfe dg tydeligere vi adskille os fra andre, tiende 
hvid der «ndrø«rker os fra dem, dcatø faldkømnere et* vL Al 
Fhiloaoptøe testaaer i Kendskab om o« seiv, ei efter* den iæHeda 
Merineskemtnr aliefieV. anen iser deø Individuelle, j Frugten ^f 
Iratora og Eftertanke: *r fornemmelig e« Art *f fieAndetae. • Al 
Udvikling og Oplosning af fiegrefter* al Sammensætning eg Foij- 
biodefee af de samme tiener kitn til at giore Bevidstheden gandske 
Idar, aset te os istand til ae giore os foldfcomæien Rede for os 
felv. Samvittighed og Sædelighed feerne ei heUer paa noget ander« 
At handle et af Drivt* tneai af Ssandpier, er det. ei at handle sned 
tf delig Bevidsthed af samme ? Thi ogsaa hos dem, der bestem- 
mes af Følelser* /erfc Grundsætninger virksomme, skiondt efter. 
dunkle og utydelige , Forestillingen Vort Vanens bele Fortræffe- 
lighed, bestiaaer ^ksaa a Individualitets Fonaaalet for al Stræben 
or at opnaae ^sfcrame i den allerhotesee Grad: den er folgelig for 
der forste lovlig i det er hverken nødvendigt, nyttigt eller tnue* 
ligt ae undertrykke dent dernæst er dén det Monster* hvoref- 
ter enhver maae danne sig, den Idee* man stedse bor sege at 
komme nærmere: hvoraf flyder, at Ideer, kan være individuelle, 
og at deret Gienatande, kgeaaavd som Artorne* ere evige, 
mådelige og ufosanderHge. 



Ma* kan endog* opkaste det SpSsgomaal, orm der vel gives 
eadré Ideer- if virkelige Ting end de an&rte, og om den al* 
mindelige Mening, at disse enten midvendig orne være almijÉ 
déjige Begreber > eller i det mindste ligesaavel kan have Arter 

G g * 



N 



»3* 

■ 

ogr Slægter til Gienstende som enslige Ting, ei grunder, jig paa 
en Forvirring af Tingenes logiske • og ideale Væsen med- det reakt 
som kun Individuer virkelig kan besidde. ' Den Dispyt' om. 5keg» 
ter og Arter uden for Tankerne i Sandhed ere til, ir, som be~ 
Kiendt, meget gammel. De, der ansee dem for virkelige* 
beraabe sig paa de faste Grændser, som Naturen synes, at, have 
sat mellem Væsener si forskiellig Art, det.igiore at iogen Over* 
gang er mpelig fra den ene til den anden. Hvad de ftildkom* 
nere Organismer saavel i Plante- som Dyreriget angaaer, holdes 
Sagen af.de fleste Naturkyndige for afgiorr, især' er det menneske? 
lige Kifln efter deres Tanker et talende Beviis derpaa, da endog 
de ringeste blandt vor Art saå tydelig udmærker sig fra de yfipett 

• ■ 

ligste blandt Naboarterne, eller, om man vil, Slægterne, at in* 
gen Forvirring eller Blanding uden af grov Uvidenhed her synes 
muelig. Ikke detaundre gives der Kiendsgierninger og andre 
Grande, .der kunde opvække Tvivl derimod« Jeg:' vil ei. engang 
anfore mange usikkre, som af adskillige beromw Mænd her ere 
brugte, ei Formodninger og Hypotheser, der af anseelige For« 
fattere> saasom Monboddo, Hallen, Lamark, selv af vor Fa« 
brieius, ere fremsatte, men ei tilstrækkelig beviste. For det 
forste er det ddg vist, at jo almindeligere Begreberne blive, jo 
mere de fierne sig fra de individuelle, desto mere lobe deres 
Grændser sammen, desto vanskeligere blive de at bestemme. 
Slægternes Kiendemærker ere i Almindelighed mere vaklende end 
Arternes, og blandt hine mest de hdiere, nemlig Ordnernes, 
Familiernes og dassernes af organiske saavelsoro uorganiske Lege* 
Aer. I det vor Kundskab om Naturen, endog den blot empi- 
riske, udvider sig', see vi efterhaanden de Grændser^ at forsvinde, 



w 



mri vi troede ei vilkår Kg, men efter dent egen Anviisning at 
have bestemt. For det Andet naar end ikke den længste Tid. selv' 
synes at kunne forrykke dem, saa er det alligevel tvivlsomt* 
om denne Bestandighed er absolut og væsentlig, eller blot relativ, 
da vi nfides til at ansee. for urokkeligt hvad nogle fta Aartitf ender, 
til 1 hviljte vor Erfarenhed, naar den kommer til det hdjeste, 
dog maae indskrænke sig, har ladet staae. Vi finde for det 
tredie dog ligesaavel Afarter, f. Ex« Negre eller blandt Hunden* 
Kføpse og Mynner, som egentlige Arter, der uagtet de formo- 
dentlig ved tilfældige Omstændigheder e*e blevne saa afvigende« 
tUsidst have antaget en uudslettelig Charakter* Hvorledes vil aja« 
nu vel godegiore,; et det samme om de sidste, ci ligeledes kån 
gielde? 



. . Det er endelig ei saa vanskeligt at begribe, tivorkdes Af- 
ter formedelst den almindelige Tiltrækning* og Affinitets i*ojre» 
der i Plante- og Dyreriget faaer adskillige nye Bestemmelser, . og* 
en hoiere Betydning) kan være blevne til, om endog fra Begyp* 
'delsen lutter Individuer i mange, skiondt ei endnu saa tydelig b£<j 
stemte Gradationer og Former af samtqe Kraft have været freon 
bragte; Thi da lige overak soge Ug?, da Forbindelser, Set* 

skaber/ Avledrivteajf og Drtvten til' Eførligrielse stedse maa* 

■i • * ^ 

bringe flere hverandre endnu nærmere end de .alt af Naturen ere; 

• • 

saa maae alle Enslige derover omsider have dannet Grupper eller 
Hobe, .der vel pak Grændserne' kan stase 1 i et dobbelt og tvety- 
digt Forvanf?kab> nemlig baade til d£<fe der ere inden og dem«: 
der ere uden for kamme* mes hvoraf dog den storste Jfclængdf 
nok maae være adskilt fra dem, der hore til de om- 



kringtiggcnde, Oprindelig: givcft derfor' kim fndivtårø* i 'Arter 
øg Slægter syne* derimod, ligerøm Selskaber eller Kuafcverker, 
a£ vatre af co anden øg senere Skabelse- - 

- 

JLtmeuf, der ved et Slags Genieblik opfandt meget , tom 
kdt endre kande have virret én • Frugt ef langvarig Eftertanke, 
JUeente at der i Begyndelsen ktm her været Slægter til, ef hvis 
Forbindelse Arterne siden ere fremkomne. Kants Hypothese om 
Oprindelsen til de forskiellige Menneskeracer t hvortil Kiernen 
skaf have ligget i det forste Menneskepar , har runefigviis hos 
hatti havt samme Grtind , skiondt ingen af dem tydelig har ud* 
Viklet den.: jeg skulde trte, at -begge have villet eller i det 
mindste burdet derved 6ige omtrent folgende: Hverken Slægter 
eller Arter have i Begyndelsen vanret saa bestemte ♦ som de ved 
Blahdingcr og Forbindelser siden ere blevne. Formerne have, 
ligesdm i Billedhuggernes Verker, for det.forete været gandské 
ifcee. ; Mature« har, saa at sige, ladet sig note med at trekke de 
store Grundlinier, efterhaanden ere de finere saavelsom den sidste 
Pdtitbr kommen til. Det lader sig f Ek. tænke, at de forste 
Dyr have Været til t en Tilstand, hvori det kan have vieret van- 
skeligt it bestemme, om Forben skulde forestille Jdennesket ^eller 
et ufornuftigt Dyn Efterat hin Skikkelse begyfidte tf aabenbere 
sig, kunde det endnu være uvist, hvilken Person især det ver 
Mesterens' Hensigt at afbilde. Finder men dog. overak • Phyeiono» 
mier,' hvori det* cherakfteristifkfe og individuelle synes alt mangle« 
Men jS'ttfere Ver ket nærmede sig ifakkndéta* ' desto kiendeligere* 
bleve ; de udmærkende Træk. Nituren gaaer* heri ligeledes » kui* 
gradvis frem. Men det e* klart^ åt Individualitet er den* 



ydéhre MaaL Hvad det nieftnesketige Kiøtf angaaer, sit Irfer 
Erfarenhed * ar Kaituren selv dertil bidrager » og at man af den 
Aarsag h°* civiliserse Folkeslag* finder en Mangfoldighed og tillige 
Bestemthed i enslige Personers Fortn, som blandt Barbarer og Vildt 
aldrig; er aaa stor. Det mate folgeKg være Naturens Hensigt at 
individualisere sig; det Besynderlige eller Individuelle er ikke 
Middel øg Redskab for det Almindelige > men Oiemedet i sig selv. 

m 

Men, om det endog. var afgiort, at Individuernq ere Ide« 
ernes virkelige * ja maaskee eneste Gienstande; har denne Sætning da 
rel nogen vigtig Foige? Faaer man derved nærmere Kundskab 
om Individuerne eller Tingene selv? Kan man derom nu bedre 
end ellers giore sig et tydeligt Begreb og saaledes . bestemme detp 

ar vi blive satte istand til at adskille det ene fra det andet? Hvis 

• ■ • • • i 

ikke, hvortil kan det Resultat nytte, som vi saa moisommclig 
have togt? Thi ligcsaa lerre som ens lige Tings empiriske Kiende- 
mærker maae . være at udfinde, som til Brug i det daglige lAy 

ere tilstrækkelige, saa vanskelig er Grundformen selv enteøi i 

- * » *»...»•*. '.•' . 

Sindet at fastsætre eller' med Oj*d at udtrykke. . Ikke desrnindr? 

- • «•••■'■»-,»» 

svæver os deraf, et klart skiondt forvirret Billede for Oinene: vi 
vilde ellers af Omgang og Anskuelse ei bedre latre. Tidgene ar 
kiende end af blotte Beskrivelser. , Malernes og Billedhuggerne* 
Kunst besraaer i at fatte 4iase .Grundformer og saaledes at frem«* 
srtille dem, at de endog ved Forskionneke. snarere blive satte 
i større Lys end fordunklede. Saaledes er detmueligt af ethvert 
menneskeligt Ansigt , af enhver ei gandske fuldkommen Chyakter 
af danne baadext Ideal og en Carricatur uden at udslette elier. giore 
Grimdrrækene mindre Uendelige paa den ene end paa den anden 



*40 



Maade. Hverken Ungdammens . Roter dier Alderdommens Rjri- 
ker forahdre denne Form: ere vi kun ret opmærksomme , blive 
vi den i begge vaer. Alder og Kultur udvikle den mere og 
mere: i den tidlige Barndom er den gandske ubestemt; Raahed 
og Vildhed giore den ligeledes vanskelig at bemærke: i hvilke 
Tilstande Individuerne ogaaa synes mest at Hgne saavei dem, der 
regnes til samme Att, som dem, der hore til fprskiellige, 
f. Ex. Mennesker og Aber. 

Det gior intet til Hovedsagen , at vi el ere istand tit hverken 
i Beskrivelser eller Definitioner at fremstille denne Form. De for- . 
ste tages af Oieblikkets Fornemmelser, eller af de Indtryk, Tingene 
giore paa vore Sandser; hvori det Væsentlige og Tilfældige, det 
Objective ogSubjective stedseere blandede« Til Definitioner mang- 
ler Sproget den fornodne Rigdom af Ord, 'da det af Nødvendig- 
hed maae indskrænke sig til at betegne almindelige Begreber: og 
eridski ondt det ogsaa har Navne paa enslige Gienstande; saa har det 
dog ingen paa de individuelle Beskaffenheder, der giore dem til 
saadanne. Den menneskelige Forstands Indskrænkning maae notet 
med at kiendé Tingene overhovedet og i det Store: men man bor 
derfor ikke glemme, at de almindelige Begreber kun ere Hielpe- 
midler til Oversyn, ei til noiagtig Kundskab om Tingene i sig 
selv', TKi i den virkelige Verden findes kun Individuer, og deres 
Væsen er ikke det, dét udtrykkes ved Artens eller Slægtens Rien- 
de mærker, men hvad der ligger i den evige I4ce, hvoraf utallige 
Kfodificationer, der i Tiden vise sig, ere muelige. Denne 
Idee er ei i den Henseende almindelig, at den omfatter flere Ting; 
men for saavidt som den udtrykker alle muelige Tilstande af den 
samme, kunde man maaskee give den dette Navn: rigtigeh e& 



*4I 

det alligevel at giore Forskiel pat denne abstracte Fbrestiffiqg 
om det Ensiige og den concrete* . * 

Min Hensigt er det ikke at kalde de Grundsætninger i Tvivl/ 
paa hvilke Naturbeskrivelsen bygger. Jeg erkiender med alle andre 
deres Nødvendighed og Nytte« Men man vilde af Kiærlighed til 
dantie Videnskab efter mine Tanker gaae for vidt, hvis* man enten 
blot af den A årsag ansaae Arternes Kendemærker, for væsentlige 
og uforanderlige , fordi den indskrænkede Erfarenhed , vi have, 
et udtrykkelig vidner derimod , eller om man i den almindelige 
Betragtning vilde skiule det Uvisse, vaklende, de mange Und« 
tageiser og Afvigelser, der ogsaa i Henseender til Anerne virker 
kelig har Sted. Var alligevel Meningen om deres absofute Ufor- 
anderlighed end fuldkommen beviist; saa fulgte deraf dog, ikke, 
at Individnernes indvortes Charakter er mindre bestandig; tvertimod 
tillader Analogien, aom ovenfor er bemærket, os at slutte saale- 
des: Ligesom Arternes Xiendemærker ere mindre vaklepde end 
Slægternes og Familiernes.« saa ere Individuerne* som de laveste 
Begreber , . endnu mindre vigtige Afvigelser fra deres Grundform - 
underkastede. Den Sætning, jeg her forsvarer, kan altsaa med; 
Naturbeskrivernes Theorie meget vel bestaae, endskiondt denne: 
Videnskab deraf ei kan beciene sig« fordi hiin baade heri er 
umuelig at anvende, og, hvis åzt kunde skee, vilde fore til 
en Vidrioftighcd, der langt overgik de Grændser, som en men- 
neskelig Videnskab maae have« 1 Historien, der nødvendig 
maae befatte sig med ensiige Personer, finder derimod den her af* 
handlede Sætning eaavel en nærmere Anvendelse, som Stedfæstelse, 
begge Dele i de Charaktertcgninger, som dfen ei uden et dybt. 

rid Sti. Sår V Dttl . I H*fit i$of. H h v 



forskende Slik baade i den tnenneslceKge Narurovmlfog'rdens^tnstw 
gchaande finere og individuelle, men med Evighedens Præg ad* 
mærkede, . Former er istand til at udkaste. 

Forgieves sdger jeg alligevel ved disse og flere .saadann*? 
Grunde at overtyde dem om. min Menings Rigtighed, socfl cræ h 
tf Svælget mellem Os og det Absolote, hvilket man dogfiror, 
stræbe at udfylde > derved bliver endnu videre og: dybert;' med 
jnind*e det lykkes mig at vise, at denne Sætning et alfen« med 
dtres Identitets System kan bestaae, mtn at dette endog nødven* 
drg*¥brer tit isammc Resultat. Til den Ende skat jeg nu saa kort. 
og tydelig, Som mueligt, forklare hvorledes Individuernes Forhold' 
tit det Une og Absolute saavelsom til de evige Ideer efter disse 
Philosophers egne Grundsætninger bedst og lettest synes at lade sig 

begribe. * 

■ * • . • x 

£aa hvor mange Maader man end kan frettftffle og virkelig 
hår fremstillet denne Lærebygning , forekomme mig dog alle ar 
stemme overeens i folgende Lærdomme* Det overste Realprtncip 
tiatt ikke tænkes uden som reen og uindskrænker Kraft/ Virksom- 
ted cMef Handlen. Men, da det uden for sig ei : finder oogen 
Stof ae virke pas , og en Skabelse af intet enten er modsigende 
eller dog aldeles ubegribelig; saa kan denne Virksomhed et sanv 
nftatignés med nogen anden' os bekieadr undtagen med Forstandens 
etter Fortfttfrerø, saavidt denne? at sig *etv *g a priori- frembringer 
Begreber og Ideer* Til dia« kan nu Stoffen heller ikke uden 
.fravære* given? den ' dannende Forstand maae tillige være den frem- 
tvingende Kraft f men dette kan den ikkun være ved Selvansku- 



V 

I 



*43 

^ttte-i eller med andre Ord: Stoffen til Ideerne kun den ikke ta- 
ge af noget andet 'end rig selv. Sandseiighed kan man derfor 
ikke tillægge' det allerhokstc Væsen, fordi den titid msae betrag- 
tes som lidende og -en blot Evne til at blive rat. Derfor lære disse 
Philosopher, at Jer gives en Forstandens Anskuelse, hvorom 
jeg pi* detse Sted et lun handle* Men heraf folger nn, u 
Steffen «1 alle Ideer er den suwc, ,1 Forskiel imellem dem 
beroer paa deres Fortn, d. e., de mange Bestemmelser? eller 
egentlig, . <Grændser, Indskrænkningen, hiin kan -modtage* Efr- 
hver Idee er alligevel, ligesom Cirkelen og alle andre Linier 
eHer • Figiror , uendelig i en vis Henseende* fordi nemlig Storrel- 
S09 uagtet 4en bestemte Form <r ubestemt. De ere. ligeledes 
evige og nodvendige, det er Tingenes eget Væsen de udtrykke. 
Jtun naar de i Tiden og Rummet, som Sandseverdenens Former* 
fremstille sig, iforer deres -evige Natur sig, saa at sige, et 
forgængeligt KJædebond; fra deres himmelske ftoeliger stige de 
ned i disse sub lunariske Egne, hvor alle Ting deels ere forander- 
lige' deels vise sig paa deres Tilværelses laveste Trin, og Ideerne 
i den mecst fproedrede Skikkelse. Den iboende Kraft synes en- 
ten, som i den "grovere Materie, gandske dodj eller, befinder 
sig, som i Spirer, i sin Udviklings forste Begyndelse. Dette 
forer Tiden jned sig, som hverken kan tænkes uden Forandringer 
eller uden ordentlig Folge, der ved eh Regel maae være fastsat« 
Men denne Folge begynder med en Punkt, der er det allermind- 
ste Reale og Tænkelige, vo*er, og bliver omsider til en uende- 
lig Linie, eller saavidt man kan forestille sig Punkten som straa- 
tendSe, tal .flere" j* utallige« Pat samme Maade er enhver Kraft 
i Begy ftdelsfcn imig og usynlig. Livet graeadser til Dod4n fftrafti 

H h a 



I 

det med Tiden samler Styrke. Lys 6g Varme, de mest virk« 
somme Stoffer, skiule sig, som ulmende Gnister forend de blive 
vakte 9 under en dorsk Materies Skikkelse, Men mod Formens 
Enhed, Ideens Uforanderlighed er saadan successiv Fremgang 
ingenlande stridig; tvertimod udgiore Reglerne, hvorefter 4ta 
udvikler sig, en Deel af dens Væsen selv. fremdeles: Sat 
' mange forskiellsge Former , som der ere muelige , saa mange 
evige Ideer maae der ogsaa være; thi Forstanden anskuer Ur, 
4ens Almagt kan giore dem alle virkelige; dens Godhed og Vita- 
dom vil sikkert soge at bringe de almindelige såakaldte virkelige 
-Ting, d. c. de i Tiden og Rummet til værende, som dog egern* 
lig kun ere svage Billeder af de sande, nemlig Ideernes Giensten* 
de, disse Monstre stedse hærmere« 

t 

Denne hele Theorie kan umuelig uden paa Individuer have n&- 
gen Anvendelse. Thi for det forste er Arten ikke det Monster, 
hvorefter disse maae danne sig« Hverken er den saa bestemt, 
at nogen fast Regel deraf lader sig udlede, ei heller horer engang 
Fuldkommenhed til dens Begreb ; da ethvert en sligt Væsen efter 
den almindelige Mening, der gior Arten uforanderlig, hvor me- 
get det end afviger fra Regelen, dog nodvendig maae blive inden 
for Artens Grændser. Dernæst ere ei Arterne alene, men ogsaa 
deEnsIige i Henseende til deres Form forskielligc. Det er derfor 
langt fra, at de forste udtomme alle /nuelige Former; hvilket 
dog formedelst den uendelige Forstands Rigdom eller Frugtbarhed 
nodvendig maae skee. 

Jeg har uden at binde mig til nogen Forfatters eller Skoles 
Terminologie sogt at fremstille Principicrne til denne Lærebygning 



*4f 

pm saadan Maade, der forekommer »i£ pet engang at vtfre den 
klareste og tillige mest eonseqvente* At mange baade saakaldre 
Platonikere og indre, dier bekiende sig til den samme, i di 
fordomme den naturlige Stræben, der har den individuelle Fuld- 
kommenhed eller, det ensltge. Vsrtens 'Vedligeholdelse ti) pormaal, 
have miskiendt Aanden ef deres eget System , dertil er Aarsagen 
deel* denne, at de have anseet Individualitetens Kiendemærker 
alletammea for ubestandige , uden at agte pat det Væsentlige og 
Uforanderlige, der indeholder disses indvortes Grund; og til 
denne Vildfarelse ere de igien ibtledede, fordi de et have be- 
mærket, at virkelige IntKviduer aliene: findes i den organiske- Na- 
tur, men dermed blandet de Aggregater, der udgiore den uorga- 
niske. Deels have de , fer efter deres Mening desto bedre at for- 
klare det Ondes Oprindelse 4 f - - betragter Ideernes Udgang, d. e. 
Afbildning eller Udvikling i Tiden og Runimet som et Slags- Syn* 
defald, der endogsaa. hos de nyeite Philosopher har rører Anled- 
ning til selsomme Forestillinger; endtkidfldt 'dog . nogle blandt 
dem, ja Plotim selv, have indsect,' at eø uendelig og bestandig 
Virksomhed ei er muelig uden ved endelige Prodacter elfer 
Skabninger, at disses Liv ei kan være andet end eq uophftrlfg 
Stræben efter det Bedre, og at de folgelig alle maae vere mete 
eller mindre onde, d. c. ufuldkomne* 

Dog dette Slag;« Philesepher er det maåskee mindre 'Vaftske- 
ligt herom at overbevist end andre. Ntogle iblandt dem koirifte 
os i denne Henseende selv i M5de. Spinoza, som jeg uagtet 
hans meget forskiéllige Fremstillingsart ei tager i Betænkning at 
sætte paa samme liste, antager f. Ex, at enhver Menneskesiel 



1 



»4* 



tænkt andet Evghftdtøe Hee er. uforfeæng d ig : hvormed but intet 
andet har villet sige .end at dens Væsen eller Grundform gitnnera 
alle Evigbeder er den sanime« ei jtc den blot beholder Artens 
Kieiidqtørlcer, Fich ti s jsvts ,Lø£rebygning, - som hans senere 
{kriyjtetf ud via*, ste&e niecer næism er -sig hiin. alexandriusk og im 
germansk platoniske , er ti heller af den Menihg, at man ved 
at aflægge sin Individualitet vilde hæve sig til en storre eller den 
engang ulykkeligviis forlorne Fuldkommenhed« Ja, endog efter 
den : seneste. Naturpfoilosophies Grundsætninger *r Stræben et indi- 
vidualisere ;sig. almindelig i den hele Maturt og hwad. : betyder 
dette Ord uden at anwge deninest besi»i«e ogatoanderligeFonn? 
Denqe Privt synes . ScheUing at forvirre med Lyst til Afsondring 
IsoJatkm eller Uafhængighed af det Abtolute* .med den Synke« 
fraideernes; i*d i Studsernes Vek-den* , der skal vare den egene- 
Jige Kilde til al phystek.Udarantng.4g; mprélek'Fdrdervelse. Mon 
Entføheden bestaaer ei i noget *endseKgt og« foranderligt; Grund- 
formen tilligemed de Kegler, hvorefter den hos ethvert Individ 
udvikler sig, er en evig Idee^ Ved ar uddanne sig efter dens 
Mønster forlader, ikke Siekn sit Udbring, men vender meget 
mere tilbage. Men 'Undskylde« si jeg her-bruger Mysticismens 
Talematder* hvilken jeg for Hesten her hverken agter at bestride 
eller forsvare, da det kun er min Hensigt, ar vise# U min. Mening 
ei heller strider mod denne Skoles Grundsætninger. At den med 
eni«i*re empirisk * Phttojopht* mwæfc iverens, »!*>, ar man, 
for at; begribe hvad . Ertarenhe^lærqrtf^ ei k*Oi*t*d være uden , er 
oven for allerede beviist. ' • .: • 



»4f 

»c Dter gi*es 4tø*å ef fest -Begreb om ensKge 1?ki$, • ifecte 8c- 
gteb har objectiv* Gyldighed eRW Realitet- Bet et altsaa med de 
menneskelige Sicte, nied 'ertfgattisk^ Legemerv d*r kan befragtes 
MiA limes udvortes anskuelig* Billeder, lingr anderledes beskaffen 
end med røae Stene eller 'Skyer og Durrttsamlinger , om hvilke 
man lom i Almindelighed kan sige h*ad de* etfe* men ei acifbre 
noget besynderligt Kiendetegny som }a, medens dé endnu ere 
tit, kan forandrés til de modsatte. Imidlertid maae man tilstaaé, 
at hine Gicnstande , ligesaavet som disst > tilsidst synes at for- 
tvinde. Individuerne forgase medens Arten vedvarer: v Låd'dem 
end i det. sidste OiebiUt af deres TMvatttffee 'beholde samme <t æsent- . 

m 

t 

lige Fdrm som i det fqrsbe, ' lad' end Neen leve, såh 'e'r den 
virkelige Gienstand dog ikke mere. Thetirien er altsaa, kande 
jnan slutte, om ei urigtig, i det mindste uden Nytte. Det er 
Umagen værd at undersøge,' om 4«- forholder sig saa éllet ikke.' 



i« 



De Ideer, som opsrsae i d<n 'menneskelige Forstand, de 
Planer, den udkaster/ 'have ei altid nog^n virkelig GtønstønA' 
Tilligemed Tegningen dier Ud k tot et ér ikke Virket stiv strå* 
færdigt. Forstanden kan v*re fragt b«-, totene Frugterne hvile, 
mm ar sige, i dem eger SJtidd- utfen &r «iig' srytfeS f den saa lider 
at kunne frembringe 'nøgen Ting, at'ei engang ViWit og Forsæt 
deraf ere uddebiiveiige Folger. For at reWtisere sin'fdee behover 
den, - ; sbm man i Almindelighed troer, ei alene andre, men 
endog fremmede Kræfter, som undertiden ere vanskelige nok at 
bevæge til en med den harmonisk Medvirkning. Er Arbeidet 
vel begyndt, kan« jiførncUeé te Hindringer dog afbryde, en fiendr- 
Jig Kraft nedbryde det Mangler i Anlægget , - som vi selv op- 



»4* 

< < 

dage, kan giore, at vi fkte Formfn.Jtøi før .efter en rigtigere 
Pianat begynde paa en nye. De Bent Menneskeværker ere Korthuse .$ 
som vi vel i Begyndelsen« Hede kan have bestemt til evig Aftnin« 
delse, men som vi dog sefv bagefter indtil de sidste- Spor lidt 
soge at udrydde. Men skulde det tapirne vel ogsaa giside out 
Naturen; og Forsynets Verker, eller just det modsatte deraf være 
rigtigt? Skulde lier nogensinde mangle enten Midler eller Evne 
til at udfore dem , eller mangen Bygning snaask;ée anlagt efter en 
umoden Plan af xn mere oplyst Forstand tidt blive forstyrret » for 
af dens Materialier et opreise tø fuldkøinnere og til Hensigten 
mere passende? Enten man antager eri indvortes Nødvendighed 
eller en uendelig Visdom , som hvad den . hele Verden* Indretning 
angaaer har anlagt cg udforer alting paa dtt bedste; eaa maae.Or* 
denens Love ættes *om uforanderlige, de stridende Krfcfter omsider 
bringe hverandre selv til et Slags svævende Ligevægt, Forvirring 
oplose sig til Harmonie, og deri maae den almindelige Tendentt 
bestaae. Vel grunde disse Sfctainger eig paa eller fdre omsider 
til et intellcctualt System i den hele Natur, alligevel paatrænge 
.Erfarenhed og Iagttagelser selv enhver Grandsker *aa uimodstaaelig 
en Overbeviisniog «jn deres Rigtighed, . *t endog de Philosepher, 
der ei have skammet ^ig ved at Tegne Lykken med blandt de vir»~ 
kende Naturaarsager , dog have ladet den handle paa en gandskc 
regelmæssig . Maade. Et stort Beviis derpaa ere blandt andre De* 
raocrits utallige Verdener, hvori de samme individuelle . Væsener 
bestandig forekomme* 

Tingenes Grundformer ere fBlgelig ligesom - de platoniske 
Ideer uforanderlige, ja* de eneste virkelige Ting, og disse 



i 

tre, aonv te vtøM-flr . hw vifct , ei , Arter c^ ^fgtW *om, GI«*? 
iraAde for de ^lajinrielijpt ^greber, ; i|^f niiodste ei dem alléno^ 
men .Individ u er. At Årterns* Be^nujdtgaed altid -har dige* o in hor* 
til de almindelige Xroesartikle, det htr dog vel fpraden Erfaren- 
bed øgsaa i Naturlovenes Uf or£æ,krligbc$ : Jfcuwvt en høiere rhe or etisk 
<2rund, ud$a ; hvilkes en altid ^fuldstændig Igductioft.dog ingeq 
Vished kunde give. Dejme Gr\t«d ovsrfore vi nu med Rette 
£ba Arterne til Individucme. -Thi endskipadt Erfarenhed er sat. 
Ungt fra hea:,at stadfæste dcø } , at de Endiges Undergang .meget 
aiere' hvert : Oicbiik syns* at. jidne> deri mad; $aa reiser sig dette 
Skin dog. virkelig kan af Misforståelse; hvilket ty4*\ig kicodes, , 
naar vi blive Pxincipet troo. Pet ej: bevijsr, at .etbyert fødivid 
har en Grundform * hvis Hovedlinjer Am4 er alle, dets afvexlende 
Tilstande i hvia vort JJJftlf jnar d^bt jiefc, Milde bdiijdes uudslet- 
lelige. .Disée^re neqi)ig t kw ^synligs, i ^eo foranderlige ftro£ 
tøm beklæder og tillige fbrdvtøkter dem* ligesom, de Trak* der 
aktive* mpå det ayinpatbetiske. $lik ( nogenledes bjive læselige, 
aser e^ anden Materie faaer ,4pv$t : dw,Far£c$. jnen ere de vel 
»indre virkelige, fordi de, af /sig^sqlv ei faMe } Øtjene, eller fordi 
det er kan jkee »den at Formen, derved lider nogen Forandring? . 



. r; 



De fleste Naturkyndige have lignet den organiske Sto£ hvop^ 
af Dyr og Plaofer, i Moders Liv, blive dannede * ved en Kime, 
eller tillagt den et Slags Præformation, d. e. en indvortes Beqvem 

.tn* s*i. $kr. r o«/, r u*ftt U07. I i 



hed tit den bestemte F^rm> der maaskee? efttr A årtusindes 
Forlob forst Bliver istand tD at udvikle stg.' Befr organiske Krtft 
er éftér Stof&ns Beskaffenhed forskiellig i hVert Legeme, ei re- 
gellfis virkende , men l ifolge Regler , der * for ethvert* Tilfælde 
paa det noicste ere besreitoéj thrertdskiondt udvortes Aarsager, 
£er stode til, * kan forandre dens Retning; saa kan de dog ti 
saaledes tilintergiore dens Virksomhed fat dennes særegne Tendents 
for et opmærksomt Oré jo bliver kiendelig. Ingen Udartning er 
saa stor, injet Misfoster selv saa vanskabt, at den oprindelige 
Form aldeles' er forvendt! Dét er besynderligt, at baade Stoikerne 
Øg andre Materialister have antaget tøeue Præformations System, 
men ikke désmindre kanHhave troet, at ved Doden bKver denne 
Form saaledes brudt eller knust, at en Fornyelse deraf aldrig 
inerc kan finde' Sted. : Kah den di efter der grovere Legemes 
Qptojning et ligesaa- vel vedvare, s6m-den for F6d*ekn> uvist 
hvorlængt, under saa mjange og store Odehfggelser usynlig har vidst 
at holde sig vedlige? Thi de stdrtte Omvæltninger i -Naturen lade 
de egentHge N Kimer sefv være ub'estatdede ,' ja befordre selv to* s 
dertiden deres Væxtrdé fineste og os ofte forborgne Oplosninger 
skaahe dem uden Tvivl ligeledes eller finde i disise . mindste Le* ' 
gemer maaskee en Modstand, som svarer til deres Finhed , og 
staaer i omvendt Forhold til deres Storrelsé. Man vilde meget 
inisforsraae mig, om matt troede, at jeg ved disse Kimer eller 
Individuernes Grundform forst aa er ander end et Anlæg eller en 



*5* 



• - * 

vi« fcestemmelse i den . dannende Kraft, der er forskiellig i ethvert 
Individ: Dette "troer jeg enhver Naturforsker, hvad enten han 
med Bonnet' antager Evolutions -Systemet, eller med de flette 
nyere et Slags Epigenesis, meget vel kan indramme. I ovrigt 
vilde der fere .mig for vidt, hvis jeg her omstændeligere skulde 
vise hvorledes jeg forestiller mig denne Sag. Stoikernes rationel 
se mi nåle s vare ligeledes kun Ævner og Anlæg • til visse Former, 
ingenlunde disse Former selv i det Smaae. ' 

Fra den Sundpunkt, paa hvilken vi ved. disse Undersogel- 
ter ere komne, kan hvert Menneske betragtes som én af de 
mange muelige Former, hyilke deres fælles Natur eller Begreb 
kan modtage. Personer ere folgelig Sot det ftrste ei ubetydelige 
Sfliatdéfc af et Heelt , men* enhver er fktte Hele selv under sin 

> 

særegne -Form.- Man bor dernæst ei anseelndlfiduetoé for mdngc 
hrhet-c eller mindre' frildkomnfc Aftryk af sariime OHginil', hvoraf 
érhvert maatte være saa meget mindre værd som Mængden er 
Storre. Thi, naar- af saadan -Mætigtle kun ehenéSte'Cojtøe blev 
tilbage , ' er -der ' i en vis * Henseende ved dé Svinges Undergang 
kun lidet tabt« Men udgiore derimod Tndividuer ikke blot et 
Tal, hvori alle Enheder ere lige; saa kan deres Vedligeholdelse, 
hvad deres væsentlige Form angaaer, 'et være mindre vigtig end 
Arternes og Slægternes. Vi maae folgefig formode, at intet In- 

.» 

divid virkelig forgaaer, men at Doden i Giernmgen kun er en 

Forvandling eller Forberedelse dertil; hvis Begyndelse og Frem- 

,. I i a 



gang det dog tigesaa lidt er <w tilladt at forfølge med. vore lagt* 
tagelser, som hvad der for Undfangelsen med Kimen fbregtacr. 

Betragter man Naturen kun som en Samling af Kunststykker 
opstillede til Beskuelse 9 fordrer dog Fuldstændighed, te intet 
maae mangle. Da Naturen aldrig tillader sig noget Spring, mes 
Rekken af dens Producter overalt maae være uafbrudt; sat kan 
ligesaa lidt noget Individ 4 som nogen Slagt, Art eller Afart 
være hotte. Men Naturen er noget mere end blot et saadanc 
Galerie: den er et fuldkomment organisk Heelt, Sot hvilket enhver 
af de selvstændige Dele« jder udgiore det, . have samme Nødven- 
dighed eller Vigtighed* tom det Mele selv eller alle ovrige for 

denne. Endog .den mindstes T«h kan ei erstattes ved nogen an- 
den, fordi ji^rop dennes bestemte Form al lene passer ipd. i , det 

Sted,. jtøor^esi ftaaer- Man kan herved hverken .sammenligne 

Menneskers uf>ildkorao$ Verker eller engang Naturens egne, «a*»< 

lede; pom -de i /Tidpn eller £ox åieblikket i Erfarenhed fremstille 

s^g. I begge, l^æpjlej: det vel, at en DeeJ. uden sypdprligt Tah 

kan ombyttes med «a anden > ja, at Verket derved endog kaa 

blive forbedret; . n*en Ideer ere* ligesom Kunstens. Idealer* 

uforgrpgelige: og endskiondt man, i det man stræber at naae 

dem, .stedse retter og £prapdrer, saa gives der dog haade i 

Henseende, til Delcpe og det Hele noget charaiteristkk, der .saavel 

for ethvert Stykke tein for Aiten afgiv« r en Regel* fa hv^lkea 

Naturen selv aldrig tor afvigcw .*..-. 



»63 

* Aristoteles var, tom békiendt, af den Mening, at kun 
ddt ' A)mindelige og Stpre kan være Gienstanden for det guddom- 
melige Forsyn; at dette efter, visse Love regierer det Hele; 
men at det Besynderlige, de enslige Ting emen ere alt for ubety~ 
delige til at være dette Forsyn værdige , eller dets store Flan 
saa hinderlige, at den uden deres Opofrelse ei, kan udfores^ 
Uden just ar hore til Peripatetikernes Skole haye mange andre 
baade i Theorien antaget samme Grundsætning » og endnu tiere i 
Handleraaade retter sig derefter. , I Statskunsten har den stedse 
været det stort Hlul, der har bestemt Maskinens Gang. > Men, 
4a de; der styre den, ansee sig selv som Artens Repræsentan- 
ter; saa finde de deri Grund til en dem fordeelagtig Undtagelse* 
Denne Grund er alligevel gandske falsk, da de Selskaber hine 
forestille, som Pomponatiut i hans Bog om Besvsergelser allerede 
har bemærket, ingenlunde udgiore Arten selv, men ere Ggesaa 
forgængelige soip enslige Personer, og, saavidt de ere menne- 
skelige Indretninger, ingen fast Charåkter eller sand Individualitet 
kan have. # 

Man kunde træ, at den modsatte . Mening, som jeg her 
har sogt at forsvare, forer til en i Praxis endnu mere skadelig 
j»oralsk Egoisme. Denne Folge vilde være gandske rigtig, der- 
gom enten Ind i vi duet nogensinde kunde forgaae, eller det ved en 
uegennyttig Stræben for andres Fuldkommenbed tøev hindret i sin 
egen Uddannelse. Men saaledes forholder det sig ikke* Ideer« 



*S4 

mes GttvKXmtdc er c, Kgetom de selv* eriger og af SedeKghe4< 
som er dem almindelige Formi&slovr d*r byder indvortes og udb-» 
vortes Harmonie «. have bcex« at derw Skionhcd eg Gltnds. 



Pog, Anvendeken ti denne Lårdom i Omg*ng. med vore 
Lige, i det offentlige og private Liv betovede jeg i et populært 
Foredrag maaskee udforlig at tUfeie*. endskiocidt den ei er van- 
skelig at giore, Mea t et herd [Selskab* hvor det lettere bor 
forbigaser og de mest ind viklede Knuder r saa, vidt mueligi er* 
alene blive laste* er der nok at pege paa Anvendelsen. En mere 
pragmatisk Gdlorelse* der gaaer ind i det Besynderlige og Con- 
creteV er derfor hverken nødvendig eller pat dette Sted engang 
gandske passendes 



s 



• • * 



DET KONGELIGE DANSKE 



VIDENSKABERNES - SELSKABS 



SK R I V T ER 



FORAA& 18 8. 



FEMTE DEELS ANDET HÆFTE 



Trykt på*^ Selskabets Bekostning, hot S. Popp* 



INDHOLD 

» 

*f SttB,in4s %&*t H*fte+ 



\ 



Side* 



fly* Afhandling om de Phrygisfy Mysterier* oplyste af. 

m Kunstminder, af N.JSchow , Jfustitsr. +'g Prof % 

Fbrsog over Klangfigurerne, af H. Cl Or sted, Doc- 

tor i Phitosophien ag Professor i Physikem 31 

Geographisk og geometrisk Beregnings over den Deel af 
3fyllavd t som . indbefatter Hjdrring , Aalborg og ■ 
Randers Amter og de derunder, indberegnede Herre« 
deri &**** Indhold af Skovstrækning* Heede> Fly- 
uesand, Mose« og So e -Planer* samt ovrige Haar- 
bunds* jorder. Med adskillige derpaa grundede 
statistiske Slutninger og Beregninger, af Niels 
Morvilte, Kammerraad* - - 6$ 

Uoiagtig Beskrivelse over alle Grønlændernes Fanger Bed* 
skaber ved Sælhunde -Fangsten, hvoraf vil sees deres 
meehåniske og ret hensigtsfulde Indretning. Med 
Figurer,. Fed Professor Otho Fabricius, Sog« 
ueprætt ved vor Førelsers Kirke paa Christianshavn* j%g 

Undersøgelse over Eenhitrnmgens {Monodon Narurat) Hier- 
. te, -anstillet af Dofior JC A. Ålbers. - jfp 

En Beretning cm åfdode Professor og Ridder Georg 
Zoegas Liv og For tunester y især med Hensyn tit 
ældre Litteratur, Arehmotogie og afbildende Kun* 
tier* *f fjfrutitsraad og Professor N. S show. ug 



rrkninger om de nye Planeter Ceres, [Patios , . ffimo 
og Vesta. Samt Observationer af Vesta, anstil- 
lede paa det Kongelige astronomishi Observatorium 
i Kjobenhavn og beregnede af Matthias Bugge, 
Calculator; og firste Observator ved det Kongelige 
astronomiske Observatorium. ■ '^ - 



■ « i > \ 



Side* 



»53 



s • 



* C 



v • 



« 



• t> \ r t 



i \ 



\U 



* i 
1 . 



» • 



t * ► 






> i 



fcN 



AFHANDLING 



OM DE 



PHRYGISKE MYSTERIER, 



OPLYSTE AF KUNSTMINDER. 



A P 

N. ~SC H O W, 

^USTITSRAAD OG mOFBSSOt. 






rÆ W. Skr. V Dté, B H*fte 1*07. A 






, . k .. . . 



TT ' 

KJ ndersogclser over aélflre cultiverecte Nationers Mysterier ere vig- 
tige ior Menneskehedens kulturhistorie >, og give til samme et ho* 
tydcligt Bidrag. 

Uen forste, Ser af de <3aniles Skrifter troiagtigen har sam- 
let , s provet og ordnet , hvad vi kunne vide om ælHre ctilrlve- 
rede Nationers Mytterier , >er dø *Samtt Creix i Råtherchet dis tot *• 
futr it *ritiq%cs. *ur 1& muteret du peganisme ; dog Mor af de 
Gamles Skriftet; Endskidnt. Hovedhensigten med denne Aéhand- 
ling er, at oplyse de Phrygis^e Myateoier af Knnstnuader; no- 
tø jeg dog <for Tydeligheds Skyld atotidne åh JUaecære Oaca 411* 
•derledeS'* end de i *d§ Saitrte 'Croi^s £ndes. : . - . ». 



Da jsg tog fat f»a -dette -meget hehageiige . Aibeid; paa* 
tréngde *ig mig viase almindelige Ideer; sti hvilke at nedskrive 
jeg fandt saa megen storre "Duft, søm de opklarede mig en Ide* 

A 2 



af hvilken man finder Spor i de Gamles Mysterier , og som jeg 
ellers aldrig ret har kunnet forbinde raed det Hele. Disse Ideer 
vil jeg her i storste Korthed fremsætte* 

Ligesom det ved geologiske Undersøgelser er afgtort, at 
denne Klodes Masse er langt ældre, end den i Historien antage* 
at. være 9 saaledes er det og med Menneskeslægten; den er sik- 
ker I igen meget ældre, end nogen Historie er i Stand at frem* 
stille den. 

Ved nyere Opdagelser af Lande og noisgtige Beskrivelser, 
man har erholdt over disse Landes Mennesker, er man endeligcn 
bragt tit den rigtige Forestilling, at Menneskets forste Skridt ti[ 
Cultur, naar det i sin vilde og raae Forfatning sig selv overlades, 
ere meget langsomme« Naturen virker her, som i der Hele; 
den. er i sine forste Udviklinger seen og langsom; men naar 
disse have naaet en vis Grad af Fasthed > gsaer den hartigen og 
med overvættes Kraft fremad* 

Saa" længe Menneslægtens Antal er saa ringe, at den , som 
vilde Dyr, har store Landstrækninger til Benyttelse,, er og bit- 
ver den uden Tvivl bestandigen udei* Cultur. Forst ved Artens 
Formeretse nddes den at tænke paa Eiendom og dens Sikkerhed. 
Denne Eiendom soger den forst i Almindelighed i tæmmede Dyr;, 
den sætter sig i Samfund med sine Lige , far at sikre sig imod 
Rov, og forer det saa kaldte nomadiske Liv. Ved Artens storre 
Formerelse indskrænkes hver Huusfatfer til en langt mindre Jord- 
strækning, af hvilken han med sin Familie ved Arbeid og Vind* 
skibelighed maa sdge ae forskaffe sig Underhold. - 



Jiette Stridt i Menneskeslægten* Cuttor ♦ fra et omvtnkén^ 
de nomadisk Liv til Erhverv ved Agerdyrkning og Kurmflid, er 
det langsomste og vanskeligste. Men Menneskeslægten* Historie 
viser og, at, derte Skridt giort, Mennesket gaaer sin Forled* 
ling med hurtige Skridt ' iraode. Mennesket > sikret for sine 
dyriske Fornødenheder > begynder nit at blive sig sin ædlere Art 
bevidst ; - det foler , aj det er noget . tneer end Dyr ; og den 
Deel af dets Væsen > der giver det denne Bevidsthed , har og sine 
FornSdenheder , hvilke det soger at tilfredsstille, og derved bc- 
fordr ef sit hele Menneskelige Væsens fuldkomme Udvikling; 



Ku Ibrstaaer jeg, hvorfor man, især i de Eleusinske My- 
sterier lærte de Indviede Menneskeslægtens gradvise Fremgttng til 
Cultur. Ved denne Lærdom indledede man dem til de egej 
Mysterier, og bragde dem til at agte dem hoiu 



De ældre cultiverede Nationers Mysterier dreie sig i Almin- 
delighed om de forste Ideer og forste Forsog i Agerdyrkning 
og Kunstflid. Man havde i Jorden fundet Metaller > der ved 
lid kunde smæltes , og af hvilke Vaaben og andre nyttige Red- 
skaber kunde forfærdiges ; man havde tillige opdaget, at Jorden 
ved Omgravning og Atmbsphærens Paavirkning kunde blive frugt* 
tarere; man havde endeligen lagt Mærke til visse Væxter, der 
kunde tiene Menneskene tii Fode; disse sogde man ved Jordens 
Forædling at mangfoldiggjort. 

Slige nyttige Kundskaber havde i Verdens ældste Tider en- 
kelte Mennesker erhvervet sig, deels ved Forfædres anbetroede 



:føftring«r, <deek og Ved forbindelser med Lande, i hvilke Jord* 
biaig øg Kunstflid tUerede vare indforts. Da disse -Kundskaber 
arare saare vigtige og frugtbringende , giordes de til HemmeUgbe- 
dec. Man havde endnu ikke Sprog til et ordentligt Feredrag; 
derfor tneddeekes disse Hemmeligheder de Indviede red Sindbille- 
der! Myther, religidse ^Ceremonier »eg hoiudelige Processioner. 
Ideer af en -finere Art,, der grunde sig pak fadiere Begreber om 
viste Overvæsener ^Uer almindelige store Naturkræfter -eg Menne* 
sktts Tilstand efter dfette Liv* % af hvilke vi eg finde Spor i Ol* 
tidens Mytteri er, ere uden Tvivl længere hen i Tiden* da |>hi- 
losophisk Aand vakdes.* Mysteriernes første og oprindelige Ideer 
xjlføiede. 

Alle ældre Mysterier liave, i Henseende til Tiden <*g de 
forskieHigé Forandringer, de i Tidens LsøgJe have været under- 
kastede, forjfkiellige Epocher. De liave næsten alle tre Hovede- 
pochpr, Opkpnut, Flor og Forfald. Deres Natur og Bestem- 
melse bragde det og med sig, at de, alt efter som Nationerne 
stegt i Cultur, ble ve uden Formaal, og tilaidst udarrede til 
tomme Ceremonier* Sværmeri og Overtre. 



Iblandt de Gamles Mysterier vare Fhrygiemes meget t>efciende. 
Phrygierne, som de fleste af de .ældre Folkeslægtjer, ansaae sig 
selv som det ældste Folk i Verden (d). De troede >t liave deres 
aTlerforste Cultur fra et Slags Præster, der holdtes for Sørø m£ 
Cronos og Rhca (Vy 

*) Htrodoi. LU. H f C, l 

.*) Sirat. L. X. }+ 3*5* Suid. 4m. i*. '&*. 



Disser R»jrg&r»» féme Ftøsteir rare ftekitricfre adderes. 
Styrke fc). > De gave sig rf med Metallerne* Smæfcning og For- 
arbeidelse. O vid forestiller dem> i Forening med Citraterne; 
at forfærdige Va*ben til Fowvar {d). Hos de Ganvie kaldes de 
Corybanter. Med Hensyn til dere* Bestræbelser r aaavel at en 
ftveflve- sig sdar Kundskaber , som- at udbrede* den* ibknrdr de*e» 
Landtitteivd >• hayjfe man det Oldsagn -v at Ae aedstaminede fir« 
Apollo og Mosen* Thatt* fc).: 

I Begyflde&et* vare kun (te Cbryfant^n Phvnene rf dift* 
wttr Cyrbas* nemiigy Pyrchus elkr Pyrrichur« og Id*us findea 
hver for sig paa adskillige Steder anftrte i Nonnus's* ftiottysiaca; 
Samme tre Corybanter seeft paa Monter fra Apamea i Fhtfygten 
onder Trajan Deciuy og Vakriatius (/)» De *aae om er Frueh* 
timmer r der bærer er n&gent Rrnv og de holde i den ' ene 
Haand et Sværd, og l den anden et Skiold; dere* Hoved er Be- 
dækket med enHieln*; de holde Skioldet overBaraet. Barnet Zeu* 
bortføres* af Moderen Rhea^ for at sftiules for Faderen Crono« 
fø)» ' Ved Vaabengnyet føhkidrer Corybaaterne* ' at Cronør horer 
Barnets Skrig:, og derved opdager det. Dette gav Anledning* 
sil Corybantcrnes' Dands med Rustning > der og med Tideo i 



•) Qbfk* Argt*. v* *jv r 

d) Fait. &..&. *. ao# t é k 

t> Af Mød. BitliotAr L. I C. j. £ 4, %tfttt *d fatpftr. pi r# 

f) Banduri mtmismatå imptratornm Rtmutonw. Fart. J, p, % % 114, 

tf •- • 

j) //utak TOiif. s>. 48^ 



.» 



des iblandt Cureterne paa Creta. Kobberstik IX i fierdt Tome 
af Museo-Pio-Clementino fremstiller ea Dands tf 6 Corybanter; 
de forestilles nogne, blot med Hielra og Skiold. I Henseende 
til Kunst, er det <t af de skiønneste Basrelieflfer i fornævnte Mu- 
seum. - Dette Basrelief -er en Frise * og man seer af Dandyernes 
Stilting paa tover Ende, at Figuren, med hvilken enhver af disse 
har været grupperet* mangler; folgeligen at Frisen har været 
længere, og altsaa har fremstillet et storre Antal af Corybanter 
end det nuværende. Dog vil jeg gierne tilstaae, at man lige 
saa, . vel kan antag* dennne Forestilling for en Dands af Cureter, 
forø uf Corybanter. Dernie skidnne Frise og af Kunstens hoieste 
Stil var indmuret i den saa kaldte Musernes Sal, og jeg finder 
den .ikke i Fortegnelsen af de til Paris bortforte Kunst ver ker, 
Corybanter kunde maaskee tænkes paa et Basrelief i den 4de Tome 
tf Museum Capitolinum, pas den 3 die Side af et Alter, Tab. 
YI1., hvor Rhes forestilles siddende; for hendes Fodder staser 
Geden Almakhea, under hvilken ligger barnet Zeus, diende Ge- 
den. Over Geden og Barnet staae tvende Personer med en (rit 
nedhængende kort Kappe > Hielm paa Hovedet, og i en Stilling, 
der tilki endegiver, at de slaae med Sværdet paa Skiølder, far st 
Cronos ei skal hore Rarnets Stemme. Dog trocr jeg, st disse Be- 
væbnede rettere ksldes Cureter end Corybanter; thi Skuepladsen 
af hvad paa denne Alterets 3die Side forestilles er uden Tvivl 
paa Cretå, Cureternes egentlige Hiem. 

En Dands, ikke af Corybanter, men af Argonauterne selv 
til Ære For Cybele, beskrives af Apollonius Rhodius saaledes: 



>— — — *A#u£* lå 9*1 'Oføfø? ivwyj 

KW ø£xc* (j^t***? iwé$trurow — — ~ (Æ). 

^ Diodor fra Sicilien {#) anforer køn ten Corybant, nemlig 

Corybas, Son af Jasioit jøg Cybde, hvilken g*v alle dem, de? 

i Cybeles Mysterier lode tig indvk, Navner Corjbanc. Me* 

Diodor blander her forsktellige Tider sammen. I Mysteriernes 

#ldrc Tider vare kun tre Corybamer^ senere hen kaldtes alle 

Indviede Corybanter, der, om vi ville bruge den Forestilling, 

vare stegne til de hoiere Grader i Mysterierne, forrettede et 

Slags Præsted omme, og vare de samme, som endnu, senere hen 

i Tiden kaldtes Galli, og vis Navn var eensty digt med Ordet 

*W%*r, som man kan see af Lexieographen Hesychius (J&); uag- 

tet ingen af disse var forpligtet at v«re Gilding, tiden den Over* 

ste, ArchigaHus (/). 

Cureterne paa Crcta, Daetylerne paa Bierget Ida og TeJ* 
chinerne blandt Pelasgerne, om hvilke de Saintt Croix har samlet 
alle Efterretninger hos de Gamfc (/»), havde samme Oprindelse, 
som Corybamerne; de havde alle et Stags Præstedomme forbundet 
med Mysterier, der hentydede paa Meta! lers Opdagelse, Sm*lt* 
nrog og Forarbeidelse til Vaaben og andre for Agerdyrkning nyttige 
Redskaber« 

i 

* . 

1>) Arp*. L. u v. 1 134. 

I) L. V. $, 49, I. X f. ja5. 

i) in A. v m 

1) Serv. ni AtmttL l. IX. v m 114. 

m) Rtcktrcha sur les Mysttrts dm T*f**ism f. 50.75« 

KM, S* «kr. r Deel. U B*ftt 1*07. B 






9 

tøvedgoddommen i de |Phrygiske Mysterier var et perse- 
Overvæ9cn> eller Jordens og dens frfcmbriageade Kraft* 
Sin(Jbilled, hvilket forestilledes som Jordens Genios. Dette Over- 
læser* havde' forskietltge Navne: Mater Deum, Adgtstis f Botut 
Den, Mfagna Deé Pkrygsa og andre* Dets Tilnavne vare: JBs- 
recynthia, tybtk, Dbråymtma , ldm*> Pnrin*ntir f PgUrfa og 
Sipylene; disse Tilnavne gaves Gudinden med Hensyn ril de Steder* 

hvor hftn dyrkedes. Man eftersee fcer«m Zocgf & Vcrk (*) # 
« 

Stiftelsen af Rhea't Dyrkelse », ..ander Navnet Jtøf ti^ 3#** r 
med Hensyn til denne Dyrkelses Ælde, regnes fra den Tid, d* 
man fandt Gudinden« fra Htmtneleo nedfaldne Steen i Pes&nus i 
Phrygienr, 397 Aar for Troja's Indtagelse > nogle Aar efter Cad- 
i»U3 r 5 eg Da rems s Ankomst i Grækenland , under Mæon'a, Ron* 
gen af Lydiens Regiering (o). Cybelcs's Mysteriers forne Be- 
gyndelse i Fhrygien km ikke være langt fra denne Tid. Frem 
i Membirtr det ffitseriptioni (j>) fastsætter deres Epocfte mod Aarer 
158 6 ftr den ChristeKge Tidsregning. Disse Mysterier ere dc- 
saa meget ældre end de Eleusinske, Zoega i Li BasiirUittn 
tichi di Roma (q)\ ads Kitter meget noiagttgen den Phrygiske 
Cybete eller Gybebe fra Grækernes r$ «p?« og Romernet TeUur, 
Opft som gandske forskiellige Over væsener; han fastsættere 
sandsyndlige Grunde, at 'den Phrygiske Gudindes Dyrkelse i 
Athenen ikke vel km sættes fattigere tilbage i Tiden end kort for 



*) Li bturitiluul antkhr di R<rma % Qunnti iistrihnzlont f.%\. 10*. 
# ) M&rm. Orair. Ef<*h. VU IX. og X. Diod. Situt. L. III, $, 5 g. 

F) T - * h 318- . 

q) Ttrzø éinritn%kw$ m >S. 45 og f6fgj/ 



11 



I . 



Ytridafr Tidsald€f } eratrtnt ved «uame Ti4 todfdrÆu den t 
Tbtbeo; derimod synes deø paa Peloponnes at være arldrc. Den- 
ne frhrygiske Dyrkelse var ikke strax efter Optagelsen i Grx- 
Jienland forbunden med Mysterier, men gav ben i Tiden Anled- 
*W& til de saa kaldte $abaziske Mysterier* Ved fremmed I>jr- 
Jcelybs Indførelse forvexks sædVanligcn Overwescner af lignendje 
Betydning: saaledet sammenblandedes i Begyndelsen ForestilJin- 
garne om de indenlandske Over væsen er r* 'Pia og A«rø'T* p med 
^Forestillingen om det. fremmede Overvæsen Cybelc; Begrebet om 
A*U*4*i% afsondredes siden derfra t men Begreberne om rø g to* 
-lonrejcladea i Fremtiden bpsrandigen med Begrebet om Cybele. 
Denne sidste Forvoxling forplantedes paa Romerne, da de ligele* 
aks overforde Begrebet prn deres Tetius og Op/ paa Phrygcrncs 
store Gudinde. Den Idæiske Modcra hellige éillede fra Pessinus 
i Galarien f der bestod i 'en himmelfalden Steen, indftirdes i Rom 
Aaret g+g efter Byens Anlæg. 

Efter et Oldsagn hos Diodpr <r) havde Midas* Konge i 
Phrygien, bygget et Tempel *il Ære for Rbca, og der indfort 
Gudindens Mysterier, for derved af formilde Phrygernes vilde 
og rate Sæder (/). End videre fortidles, at denne Midas aelv 
havde vaeftt indviet i de Orphiske Mysterier {f). 

Forestillingerne af Gudinden Rhea dier Cy fede paa de garn- 
tes Monter og Gemmer ere lidet afvexletide« Disse Forestillinger 

L. 111. 5. 6b. 

i) Ctem. Alex. Pretr. p, is, 

t) Ja«. Hist. t. XI. C. VII, 

B a 



tft 



see« paa Monter (•) af Metropolis i Jonien, ånder KeiserindenMamira; 
Phocs* ♦ under Valerian ; Smywa, under Julia Titi og under Gal- 
lien; Stratonicea i Carien, under Keiserinden Domna ; Hyp«pa i 
Lydien, onder Hadrian ; Magnesia i Lydien, under Livia, Crispina 
og Otaeilla ; Philadelphia i Lydien ; Arcyra i Phrygien , under An- 
roninua Pius ; Attuda i Phrygien ; Cotixum i Phrygien , under Vol* 
rian den *ldre ; Laodicea i Phrygien , under Caracalla ; Metropoli* 
i Phrygien. under Otaeilla; Sala i Phrygien} Trajanopolis i Phry- 
gien; Gelatia, under Tra jan; Pessious i Galatien, under Locius 
Verus; Gabala i Seleucls og Pieria, under Domna og Maerinus, 
o. fl. a. Samme Forestillinger komme og for paa adskillige Con- 
sularroonter (ø), nemlig af Familierne: Antistia, Licinia, Marcia; 
H hyppigen ' pat Monter af Familien Voltcia. 

Ligeledes findes de og paa Gemmer og Lamper (»> Paa 
er Basrelief i Li Bastirilievi antithi di Xotna, iutiti da Tommaso 
Piroli totte illmtrazioni di Georgio Zotga, publicati in Rom* da 
Pietro Pirmtsi tø), som af Professor Zoega skrøne og rigtigen 
forklares om Cadmus's og Harmonia's Bryllup, sidder den Idafiske 
Moder i SelskaB med de Ovrige Guder, der bivaane Bryllupthoi- 
tideligheden, paa en Throne, paa hvis hftire og venstre Side 
en Love sidder som Vogter; hendes Venstre , der nu er borte* 



») Dtscriftio mimonm vittrwm. Lipsitt 1796. p. 344. n.uqq. 
^Thwmrui \ IfattUwm »iv* FtmUiarwm Rom—Mrmm nmmitmaa «*. Am. 

sttUdami I734^-/*'« 
») Lt »vthht tuttrw* sifokrtli figur«* — do Pi«« o Stat i B*rt*li. Jn Rém 

i 69 t. fil. P«'»« ". **». 30, 
«) Frimo dtsttibuMnt. S. 17. 



startedes fordum pat et Tpnpanum« hvor«! et lidet ' Brudstykke 
endnu sees p?a Knæet*, 

.Ditte Forestillingers Fortkielligheder kunne bringes under 
tre eller fire Hovedfortndringér. Til den forste regner jeg de 
Forestillinger , hvor Gudinden teet snuende med en Love foran 

w 

tig; i Hænderne' holder hun de i de Phrygiske Mysterier brugre 
musiealtke Instrumenter, nemlig Tympanum og Crotalum, un- 
dertiden, i Steden for Crotalum , en Patera; tieldnere forestilles 
hun med et Scepter eller Kornax og Valmuer (2); pta Hvovedet, 
har hun en Krone > der besrner af smaa Taarne. Til den an- 
det* hore de, hvor hun findes siddende med de stedvanlige At- 

tributer , og en Love ved hver Side tf Stolen* I den tfedie 

> 

Hovedforandring sees hun kiorende paa en Vogn*, trukken af 
tvende Lover; .undertiden styrer hun dem under en Tomme, 
tronende sig paa et Tympanutn; undertiden sidder hun gandske 
frit paa Vognen med de sædvanlige Attributer i Hænderne: her-' 
fra gi or en Medallie hos Vaillant (a) en Undtagelse; paa Bagsiden 
af denne Medallie forestilles Hadrians Gemalinde Sabina som Cy- 
bele* siddende paa en Vogn, for hvilken fire Lover gaae ved 
Siden af hverandre; Cybele har' i den Venstre Tympanum, og 
i den Hoire holder hun, Kornav. I den fierde Hovedforandring 
finder man Cybele siddende . tværs paa en Love > sned alle etter 
kno enkelte Attributer. 

1713- ^ 81 •«/«'«• 

O S'fasiora numimntå im ur 9 msx'mi mdnh — J*r £>♦ Vattlant — il/m- 
»rar*. Férniis 1655. f. ij; 



«4 



De fleste af dine Hovedforaadrhtger viie af tf leUgétr am 
følgende Monter af Biskop Mtinters 




Paa erv Kobbermønt fra Hieropolis i Sorten, tinde 
aiddej Cybele paa en Stol med ea Love paa hver Side- 



Pat en anden Kobbermønt fra Metropolis i Jenten« under 
Gordian, er Cybclc i samme Stilling; med den Venstre itétter 
hun sig paa et Tytnpanuin. 

Paa en Solvmont, under Caracalta, med Yaaskrift: . Indul- 
gentia Aug. in Chart agincm> sidder C/bele tværs paa en Love* 
»ed et Scepter i den Hoire. 

Denne 1 sidste Forestilling 'findes og paa en i Henseende til 

Steensksrerkunsten fortræffelig Gemme i Federico Dolce's udgivne 

Aftryk af antike Gemmer (*). Denne Gemme tilligemed den 

f digende, som jeg nu atm skal tale om, er af de« fuldkomne* 

ste Græske Knnststiii 

i 
En lignende Forestilling, men med Scepteret i den Venstre 

*g Kornax eller Lynild (thi dette Attribut er utydeligt,) findes 

tilligemed andre afvigende Forestillinger al Cy bele i den af Raspe 

ndgivne Samling tf Gemmet (r). 

b) Descrizioni di dugentp gemme entiche 4* Eederic* Dø/tf. In Rerne i yji. 

/o?, Tev'ofo i. Num. IX. p. 5. Montftncotfs L'amiqutté expliqufe. 
Fl. II. III. 

c) Cntafogne rnisownf tnne colleeticm general* de pierres gravfes amtiqmts et 

toodtrneti far R. E. Ras fe. * A Londres 1791, T. II. k% XVL 



De tvende tÆvor* nieé hvilke Cjbtk pas Kurømmdél' 
•ædvanligen forestilk*, skælde efter Archæologerne* Forklaring, 
me Forvandlinger af Attfamte, Jasiis's Datter, og MUanion, 

' Denne deret Forklaring ken ikke grunde' sig paa Apotiodor (d) 
eller Hygi» (*)> Hos hvilke de fortællet at være forvandlede til 
Lover , fordi de havde et Samleie i Jupiter* Tempel ; men Forkl*- 

V ringen- er især hentet fra Ovids Metaroorphoser (/), hvor dette 
Samleie og Forvandlingen til Lover siges at være skete i Qy beles s 
Tempel: 

Tcmpla Deam Matri, quae quandam ctarus Echion 
Tecerat ex voto, nemoroiif ab dit a silvis, 
Transibant; et iter hngttm requiestere suasit. 
Jllie concubitui intempestiva eupido 
Occupat ffippomenm o. s. v. 

« - 

Dog maa jeg tifstaae f at jtg ikke , bl falder demie lærde 

» « 

Formodning, men tænker mig en langt simplere Grund, hvorfor 
Lover ere den store Phrygiske Gudindes Attribut} Lover vare i 
den lierne Oldtid ligesaavel indenlandske i det vestlige Asien, 
som de vare det i Grækenland; Loven var det stærkest« og ædle- 
ste af alle Landets Dyr, og derfor froede man* at det meese 
passede sig for Gudibden. 



0) AplML ÉMfth. U MIT. C. 5* 4 3, £ 7. fifir* Mør* 

« 

/) L. X. «. 68« og ftlgg. 



I * 

Fra Atys eller Arcis kan man regne de Phrygtske Mysteriers 
anden Epoche » tom; »ed Hensyn til ditte Mysteriers videre 
Udbredelse , kan ansees far den meest blomstrende. 

Denne Anis have Nogle giort til en ung Præst i disse My- 
sterier (?). Han fortælles at være fodt med Udygtighed til Slægts* 
fbrplantelse ; hvilket uden Tvivl gav siden efter Præsterne i de 
Phrygiske Mysterier Anledning, selv at give sig samme Udygtig* 
hed« Han var en Son af Phrygeren Calaus (A). 

I Begyndelsen af denne anden Epoche synes de Phrygiske 
Mytterier at være indforte blandt Lydicrne; thi Pausanias (i) be- 
retter, af Attis udbredte dem iblandt Lyd i em c. Efter Digteren 
Hermesianax's Fortælling , dræbdes omsider Attis i Lydien af et 
Vildsvin. Efter sin Dod blev han i de Phrygiske Mysterier det 
samme, som Cadmillus var i de Samothraeiske , og Caimis paa 
Bierget Ida blandt Dactylerné j han ansees nemlig som Coryban* 
kernes ledsagende Genius. Forst efter hans Dod digtedes , at han 
var Rheat Son; og tit denne Deel af Mysteriernes anden Epoche 
maae henfores alle de forviklede Opdigtelser og Myther om Rhea's 
Kiærlighed til sin Son Attis , hans Utroskab , hendes Ommelhed, 

g) Serv. åd. Af. U IX. 9. 114, 

li) Hrad hot de Gamle er skreret om Attit og de forskiellige Msader* 
pst hvilke han pas Kanstminder foréttilles, kar Zoega med uhyre 
Lårdom tamlft i Li Bassirilicvi ømichi M Jtøv** TcHa duirihuxmoé* 
S. 55 og fclgg. - 

i) Athtic. C. XV II. 



ir 

øg eodeligen Anis's s tedtevtrendc Ophold hot Moderen : hvilke 
de Sainte Croiz (k) aoforer af Julian. Om jeg seer ret , ligger 
allerede i disse mysteriøse Myther Spiren til en Idee> der længe* 
fe hen i Tiden havde Indflydelse paa Kunstforestillingerne; den 
nemlig, 'at Årtis ansaaes som et Sindbillede af Maanco, Jordens 
troe og stadige Drabant , fik Navnet Deus Lunus, og af Kunst« 
oerne forestilledes paa en anden Maade end Atris (/). 



Aarstideni pta hvilken de Phrygiske Mysterier i denne 
deres anden Epochc ho i tidelig hold tes, fastsættes at have været 

*) s. «y og wigg* 

T) H?ad jeg her har skrevet, tr forelstt i det Kongelige Danske Vt 
Genskabernes Selskab Vinteren i8o6 # Afhandlingen har siden lagt 
; utrykt* ' No i November 1808, d* jeg gienftemseer den, for at, 
berigtige den til Trykken » linder jeg med eroVsre Fornoielse , st 
min Ven og vor Tidsalders meget udmærkede Lærde i hi BatsirjlL 
evi nntieki di Roma-Terza distribnzione. £58 efter meget dybe Un. 
derso'geker skriver saaledes? Varigine t U significan di questa fattota 
t di quttti tut såno østnrt (Hin taler om Mytherne om Attis.) GO 
scrhtori di hton secolo %an tmscurato pariarne , s qnei delt eth dtlta 
itcadenza o trvpp* di matt ne dicono s troppe di bene Tra 9 fautori del 
tulto frigio i piu - riconotcono in Atti il Sele; ma st alcun rappprto han* 
ns cofrli tutti % t non da quaUkt éwenimenta nationale deiivano d frø* 

pet sempte igneto;. pin' phnsibile mi sembra, the Atti rapprtstntara 

* 1 

passq la buna % da Ftigi et Lidi considerata amt maschia, alle cui 
fas i assai piu cA* alf auma peripenia del Søle pare s* addatti quella fa* 
vota, siceomt amche mollezza e debftlezza qualita son ti a hi apparente* 
mente inerenti* Confestere perb bisogna y ch' in ntssuno atttico stritte 
re • monnmento sicura traccia ivcontr/ita abbia ji sffinta opiniene* 
V%a\ *J. Skr. V Deel, U Hofte ISQ7* C , 



11 

Foraafsjævndogn (m). Denne Hoirideligbed Vårede i tre Dag* 
?*a den forne Dag omhuggede mtn en Gran, midt paa hvilken 
Anis's Billed var hpftet (»); fordi Årtis, efter ec Oldsagn, var 
forvandlet til denne Træart (o); eller og, fordi raaa fortalte, 
ar Attis's af Vildsvinet sønderrevne Legem var funder ved Roden 
af en Gran, hvorfra det var br*gt ind i Rhea's- Tempel, hyor År- 
tis opgav Aanden 0). Den anden Dag tilbragdes med et Slags 
Musik, hvortil man brugde et blæsende Instrument. Den trtdie 
Dag indviede maa (j). 

I de Phrygiske Mysteriers- hoitideligc Processioner fordes en 
Vase af Leer (cistd mgrtka) , hvori vare hvide Valmuer, Korn, 
Ofte Og Honning (r). 



Hvad jeg nyligen har anfflrt étn Atti* dg Granen (Phmr pi*, 
nta. Lhn.) y maa man vide, for at kunne forklare sig det Atm« 
tut, nemlig Granæblcr, . som Kunstnerne undertiden lode Attis 
bære i den ene Haand, Med dette Attribut seer man ham paa 
Hammer 1% i den forne Casse af Federko Dolce's Aftryk af an< 

. ») fulian. Orm. V. in honorem Matr, Deor. p. 315, Sckol. KHcsuir't 
ni Alt *if karm. v». 8, 

*) Jul Firm. ittrr, jrof. rtl. f , ,7 rf. tUgtb. Ar^h, U Vlf. 7 t. 

o) Ovid. Mttm. L, X, v, 104, 

f) Sertf, *d. Ain. L. IX. «♦ 114, 

^) Jutin. Om. cit t f. ii<$. 
tyAsht*. Delptui, L. Vllt p. 341. 



*9 

fik« Gemmer; et, i Henseende ctt Kunsten , fortræffeligt Stak- 
ke; Originalen er en Carneol, øg var i Kongen af Frankrigs 
Museum. At Figurener Attis, seer man af Granæblet, som 
han holder i den ene Haand; Spydet, som ligger i den venstre 
Arm, ktn enten være, som det ofte er paa Græske Kunstminder, 
et Værdighed stegn for en ophoiet Person; eller og det kan« 
hvilket jeg her vilde foretrække , hentydes til hans Lyjst til Jagt ? 
Dette skionne Kunstminde, er meget mærkeligt, fordi det tydeli- 
gen viser os, at den ældre Attis og den sildigere Deus Lunut 
eller den saa kaldre ~ Maanedernes Geniu* ere een Person; thi 
denne Figur, der har alle Attis's Attributer, har tillige Actribu- 
tet af Deus Lunus, nemlig Spidserne af Ny og Næ, der næ- 
sten umærkeligen stikke frem bag Skuldrene. Jeg vil nu ved fle- 
re Kunstmindcr stadfæste dette, hvorom man hidtil ikke har væ- 
ret sikker. 

Med samme Attributer, som her paa Gemtnfcn, findes 
Deus HXensis eller Deus Ltmus paa en Ment fra Heraclea i Cari- 
en (/)• Faa denne Kobbermønt staaer Dttts Mens i s med sit sædvan« 
lige Attribut af en Halvmaane paa Skuldrene, foran et Alter; 
i Hoiren bolder han Granæblet, og i Venstren et Spyd. Paa en 
Kobbermoot fra Tabe i Carien, under Valerian den ældte (t)V 
grupperes Diana venatrix, som har en Pbtygisk Hue paa Ho- 
vedet og et Spyd i Hoiren, med Deus Mensis, der ogsaa har en 
Phrygisk Hue, men holder i Hoiren en« OflFerskaal, og i Ven- 
stren et Spyd. 

t) Dacripti* nnmttm vtttrum* Lip<iu 1796. p. 373. 

t) Uid. f. 3Ji% 

C z < 



\ 



En Kobbermont fra Sillyum i Pamphylitn> under Salonina 
(fO > fremstiller Deus Mensis med en Phrygisk Hue og Halvmat* 
ne paa Skuldrene« En fra Sardes i Lydien har samme Fore* 
stilling. 

Paa en Kobbermønt fra Mæonien i Lydien > under Nero 
(t>)> staaer Deus Mensis med en Offerskaal i Hoiren, og et Spyd i 
Venstrcn. 

En Kobbermdnt fra Alta i Phrygien, under Gordianus Pias 
(*)> har Deus Mensis til Hest; hvilket og ofter? forekommer. 

Paaf en Kobbermont fra Attuda i Phrygien (y)> hvor tre 
Granæbler staae paa en Forhoioing, sigtes til Atcis. 

Paa en Kobbermont fra Ancyra i Galarien, under Faustini 
den yngre (s), forestilles Deus Mensis med et Anker i Hoiren; 
men dette Attribut maa blot hentydes paa Byens Navn ANKTPA* 

Ea Kobermont fra samme* Stad* under Valerian den ældre 
(*)> har Deus Mensis med et Spyd i H6;ren> >\ Venstren holder 
han en« lille Seiersgndtnde* og med den venstre Fod træder han 
paa et Væderhoved. Dette sidste sigter uden Tvivl til Vaderens 
Tegn i Constellationen. 

t> Ibid. f. 4^4* 
x) Uid. p. 45a« 

y)-J**A p. 45 *♦ 
*) Uid. f. 48*. 

*)-lbid,f. 4g/ t 






ti 



Paa en Kftbbefmont fra Gabt i Trachonim, Iruræa, under 

Antonmus Pius (5), staaer Deus Mimis med et Spyd i Hoiren; 

> 

omkring hans Hoved stzs paa den ene Side en Stierne , og paa 
den anden en Halvmaafie* 

En Kobbermdnt fra Antiochien, under Julia Domna (a), 
har Deus Lunus med Maancn paa Skulderen , i Hoiren et Spyd> 
i i Venstren en lille Seiersgudinde > for Fodderne en Hane« 

Faa en Kobbermønt fra samme Stad, under Marcus Aure* 

Kus, Deus humus med de samme Attributer som paa foregaaettde 

M6nt> staaende paa en Kugle, og stottende sig med den venstre 

Afbtje paa en Colonne, og med den vertstre Fod paa Forstavnen 

. af et Skib ; for Fodderne en Hane. 

Paa en Kobbermdnt fra Apollonia i Lycien, under samme 
Keiser (4), Deus Lunus med en Vindrue i Hoiren, og i Ven* 
stren en knortet Stav. 



I de Phryglske Mysteriers forste og anden Epoche var 6ie» 
medet af alle deres Sindbilleder , " Myther og religiose Skikke Cut 
tur ved mildere Sæder > og især ved Agerdyrkning og Vindskibe* 
lighed* Af et Sted hos Kirkefaderen Augustin' (c) seer man , at 

ff) IWA p. 53 !♦ , ' 

a) Lerttr* e Disstrtazioni wumtmaticht sopra alcune medhglit rare Jells ;*//#» 

ziorti Aitislnawt.Livorn* 1789* T> J f p. 60. $3, $4, $5* 

b) 1M. p. 115. T # HL p. 91. 

c) Di eivuM Dit. I. VU. C. XXIV. 



» 

V 



** 

og i ditte Mytterier kom nogtt for, ma kunde hentydet pet 
Ideen om et Uv efter dette* 

De Phrygiskc Mysteriers tredie Epoehe begynder med deret 
gradvise og langsomme Forfald, og strækker tig indtil .deret fuld- 
komne Udartning og endelige Undergang. De udartede nemlig 
Tid efter anden til fanatiske Udsvævelser og Goglerier, og ind« 
fordes omsider i Rom og de Romerske Provindser, hvor de ved- 
varede indtil Hedenskabets sildigste Tider (i). Cybdes Præster 
vare tilsidst Landstrygere og Sværmere, der droge om for at 
betle; deres Musik , hvorved de opflammede deres eg andret 
Sværmeri, bestod i en Haandttomme og et lostrume&t der kald- 
tes Cymbalunv 

« 

» 

Hvad der iser tiår givet Anledning til eensidige og urigtig« 
Domme om de ætøre Mysterier , er, at man af de lærde Kirke* 
fædre kun har kiendt dem i deres Forfald. Ditte Kirkefædre 
ere vel rige paa Efterretninger om de ældre Mysterier i sildigere 
Tider; men man tnaa bruge dem med megen Forsigtighed. 
Kirkefædrene kiende ikke Oldtidens Aand, og bedomme den der- 
for vrange 1 igen ; . de kiende de Gamles Mysterier kun i Udartnin- 
gen; endog de Lærdeste bland« dem ere uden Cririk, og skielne 
ikke noie Tiderne; ved omstændeligen at beskrive Mysteriernet 
Skadelighed soge de at bevise Christendommens Fortrin for Heden* 
skabet; de betragte Mysterierne uden Henblik til sammes Oprii* 
. delse og Formaal; og deres Hensigt er, 'paa Hedenskabets Rui- 
ner at grundfæste deres egne Meninger* 
d) de Salmtt Croix'S, 6j og f&'Igg. 



. v 



; Her tnaa ingenlunde forbigaaes et meget interessant Basre- 

lief, Nummer t6 i 4de Tome -af Museum Capitolinum, som er 

fundet Aar 1736, ikke langt fra Lanuvium i det gamle Latium, 

paa et Sted) hror man formoder Antoninernet Villa har staaet. 

Vinckelmann har udgivet og oplyst det i Mfwumenti tmtichi mediti 

Num. 8* Han troer r tt der er et Portræt al en Romersk Dame, 

forestillet som Cybele med alle muelige Attributer ;. tor at stadfæ^ 

ne sin Mening anforer han en Keiser mone, paa hvilken Faustina 

den ældre sees siddende i samme Dragt og med samme Attributer. 

Dette mærkelige Basrelief er ellers forst udgivet af Dominico Ge- 

orgi t og derefter 4ndrykkct i den 1 sre Tome af Muratorii Novas 

Tkesaurus tnseriptionum , p, 207. Dets første Udgiver Dominico 

Georgi er i sin Forklaring ' gandske forskiellig fra Vinckelmann; 

heil anseer Figuren for en Mandsperson, og troer, at i denne 

Figur forestilles den Overste blandt Cybeles Præster , Archigallus. 

Paa Hovedet har han en Mitra (e); paa Mitraen tr $* Stør, og 

paa dette en Krands; Sidret hænger ned over Skuldrene; det 

forreste af Ansigtet og Brystet er til Syne; Krandsen skal være 

af Laurbær, ikke af Olieblade, som Vinckelmann paastaaer; for* 

an paa denne Krands ere tre Figurer i smaa Medallioner anbragte; 

Vinckelmann mener, at den mellemste forestiller Zeus, den paa 

hoke Side Attis * og den paa venstre Comhabus , hvis Fabel Lu* 

cian vidtloftigen fortæller '(/); begge med Phrygiske Huer« Den 

store Figur har fra Oreroe koge nedhængende. Prydelser'; paa 

Brystet er Figuren af Attis; om Halsen er et Smykke, der.cn* 

t) Serv, *d. An. I, IV, v, ai 6* 

f) Dt tyria Di*. $• !$. T* 111. p, 466. : 






»4 

des xned et Slangehoved; i Hoiren holder han et Skaft, fra hvil« 
ker reise tig tre Oliegrene, paa hvilke hænge Crotala, et i de 
Phrygiske Mysterier brugeligt Instrument; i Venstren holder han 
én riflet Skaal, i hvilken 6taaer et Granæble med nogle andre 
Frugter , som jeg anseer for Valmue bo ve der; mærkeligt er der, 
at disse Frugters Antal er n; man kunde være tiiboielig at ræn- 
ke paa Aarets 12 Maaneder, hvis Bestyrer, efter Mythernet og 
Symbolernes Sprog i de Phrygiske Mosterier, Attis var. Denne 
Skaal er den i de Phrygiske Mysterier saa kaldte *tyw? eller cista 
mystiea, og efter hvilken Rhea eller Cybele kaldes **po<f>6^ 5e* 
hos Paipanias (*/) og Scholiasten til Nicanders Alexipharmaca (h). 
Fra den venstre Skulder hænger langs ned ad Armen en Tamp 
med 3 Snærte» i smaa Frastande besatte med Gedebeen, med 
hvilken Cybeles Præster tugtede sig: at dette saaledes forholder 
s7g, seer man af Apuleius's Metamorphoser (i). N Ovenfor Skaa« 
len*se$s et Scepter. End videre stts paå den venstre Side ophængt 
et Tympanum, der i de Phrygiske Mysterier vat et Sindbillede 
paa Jordens runde Skikkelse. Neden under er ophængt en Casse 
med Laag> midt om hvilken en Oliegreeifer udgraven: denne 
er ligeledes en cista mystica. Imellem Tympanum^ og Cassen * ere 
tvende Floiter anbragte; den ene lige, den anden krum, hvil« 
ken sidste cgentligen er den Phrygiske Floite; begge have Mund- 
stykker. 

Med dette Kunstminde maa jævnholdes en Statue af Marmor, 
forestillende en Archigalluf i naturlig Storrelsé. ' Den er kommen 
' g) L. VII. f. 5 66. , 

h) V. at 7. 

i) L. yill. f. atft. 



*5 

v 

Æra Rom til Marseille , og derfra Til Paris ; dens Kobberstik SU- 
des lios Montfaucon {k). Denne Figur har et dobbelt Halssmykke; 
paa tover Side .af Brystet sees en MedalHon , forestillende udea 
Tvivl "begge £orybamernes Genier, ■ Attis og Combibus, .hvilke 
liave Thrygiske Huer paa x Hovedet; snidt paa Brystet i et Run^ 
*der Jigner »Forsiden af et Tempel, -staae tre Figurer f af hvilke 
Cybele er i Midten med Tympanum i Venstren; paa hendes 
Hoire er Mercur med sin Heroldsstav, paa hendes Venstre Zeus 
med Spyd i Venstren og Lynild i Hoircn; hun er grupperet .med 
Mer c ur i UtiHing af Samtale. Heitaes ellpr Mencur *tåaer ude* 
Tvivl her, som al hotere Culrurs Genius; Rhea .mellem Zeus 
og Harmes, som Moder til Guderne af tredie Slægt* Paa Xem» 
plets Forspidse er Attis med Phrygisk Hue forestillet digtende; um 
der ham sees -den Jcrumme Ende af luns Hyrdestav : han ligge* 
tiden Tvivl i den Stilling* hvori han i den jtore Gudindes Tem- 
pel opgav x Aanden. " 

Et meget 4ard Kitnstminde i Li BaUirilievi nntichi di Ttorria (/) 
giver angaaende den Thrygiske Gudindes Dyrkelse 1>landt Romerne 
i sildigere Tider megen Oplysning, Kunstmindet er et Romersk 
Alter, helliget Æy^ele og .Attis A*ret *q*% efter iRoms Anlæg, 
295 efter C F. Paa dette Minde forestilles- Gudinden' holdende 
med Venstren Tympanam; tned Hoiren slaaer hun paa det med 

noget der Jigner en Pidsk med .to Snærte, egemligen to Rader af 

• « » * 

Perler eiter smaa runde Been hæftede til en Laubærgr£en. Vog- 

nen, hvorpaa hun sidder, trækkes af tvende Lover i langsomt 

- * * - * , 

Skridt og uden Tomme Foran Vognen *staaer Attis tinder 

i 

. k) 1/ Amiquiti expli^yée. T. t P, l K IF. 

I) Terzå distribution. Tav. XIII. ' ' """* 

Viå. Sti. Skr V Dcef, // Høftt 1807. D 



1 . 



* ■ 



* 



m 

Skyggen af ea Gran, til hvis Stamme han hctder mg op* ven* 
dcnde sig tillige mod Vognen, Hans Klædedragt er gandske 
thrjg'iskf dog med den Farskiel, at hans Underkkedning er 
snævrere T foran og i koge Mellemrum knappet baade over La* 
rene og Benene og bedækkende Legemet ned ad lige til Fodtotet. 
Heri gives Undtagelser; thi man finder Kunstminder , hvor At- 
tis's Klædedragt *lde)es ikke afviger fra den i Phrygt en sædvanlige* 
Paa dette Kunscroinde holdpr Anis Tympanum i Vensrren; ham 
Hyrdestav staacr frit opstillet ved Siden, og ved den en Syrinx 
af 7 Rør tilligemed *» Flotter* den ene lige, den anden krum; 
hans kele Stilling viser > at han vil skiule . sig for Gudinden* 
Imellem Grene af Granen sidder en Hane« Bag Gudindens Vogn 
sees t6 Fakltx og to Cymbaler, Tegn, at Gudinden &og£r sin 
Aitis* x 

* • * 

Alteret har folgendc Patskrift? 

M. D. M. I. ET. ATTINIS 

L. CORNÉLIVS. SCIPIO. OPÉITVjS: 

V. C. AVGVR. TAVROBOLIVM 

SIVE. CRIOBOL1VM. FECIT. 

DIE. HIL KAL. MART 
TVSCO. ETANVLLIftO. CCJSS. 

. • • 

Til "denne Paaskrift sigter Forestillingen paa Alterets modsatte Side. 
Tit det snforre- Taureboliam maa hentydes Forestillingen af 
Cybeles Tyr f Til Crioboliuøi Forestillingen af Anis's Va- 
der^ Begge disse Dyr staae bekrandsede, som ofFcrc, under 
Skyggen af 4 en Gran , et Træ , der var Cy bele , som Siergenes 
Gudinde* helliget. Granen er behængt med alle denne Phrygiskt 






< • 

Dyrkelses Redskaber, Cymbalerne> Syrinx med syr Roer," dea 
mystiske Casse, Kornnrøaiet og et lider Skiold; -mide imellem 
Træets Grene sidder en Hane, der sædvanlige- Offer i den sat 
kaldte Sabazwke Dyrkelse; utider Hanen paa Levningerne af tven- 
de afhuggede Grene red Begyndelsen af Triaeets Stamme sidde 

* 

tvende mindre Fugle. Cymbaierne have det Besondcrlige , at i 

•> » 

Instrumentets Huulhed sces en Knebel, som i en Klokke; det 
samme findes paa de Cymbater, der paa den ene af Alterets Sider 
ere forestillede; de* «aa kaldte mystiske Casse har og her et sær* 
eget Udseende, * hvilket man paa andre Kwmminder hidtil ikke 
har fundet; dog kan Grunden ril denne Egenhed tildeels ligge 
i det grove og slette Arb^id > der overalt viser sig paa dette Al- 

Angaaendc Ceremonierne ved TauroboKum , til Hvilket til- 
fbie4.es Griobolium, undertiden og ÆgiboJium, vil jeg blot her 
tiifore f digende metriske FeskriveJse af Prudentius, i Fortællings* 
' øm den heJiige Romanus's Martyrium (m): 

Sespondit kis Romanus: Eccum } praestt) sum ! 

Mfeus isie tanguis vtrus est , non bubulus. 
jfqnoscis illum, qnem løqtier, mi ferrune 
Piiame, vtstri sangiliuem sacrum bovis, 
Cujns litata <-aede pertnadescitu? 

Sntnmus soter dos nempe sub ttrram serpbe 

Acta in prtrfundum tonse er andus mergitnr , 
Mire infutatus, festa vittis tempora 
Nexus ; corona tum replfxus aurea 9 , 

Civcttt GabinB sirywft fultuPtogam* 
tn) Hymn. XIV % v, ioo5 et seqq. x " 



1 

Tafivlis typer** strit* ttxmt putpita, 

Rmora nrf pegmatft tompogibu i 
Sdhåumt tubiniz od ttreBrant Breum* 
Crebrdqat lignum perfarant atumine^ 
Pateat mnutir ut freguvus kiatibus* 

But taurxr ingenr fronte towva et htspidå^ 

Ser ti s revinttus out per armos flor eis r 
Aat mpfditus tornibar dedatitar^ 
Ntc non et aura frons cormseat kosttaf* 
Sefasque fitTgor brattealis injtcif.. 

Mie at statut a est immokmda Setua ; 

Ptctus sanato dividunt venabuto; 
Eructat amplum vutnns nndam sangumtr 
Ferventis r iwpu texta pontts tnbdsti 
- Futtdif vqporum flumen, et tote aestuat* 

4 

Tam pet frequentes mille rimarum viar 

Jnlapsns imber tabidum rorem ptnity 
Defossas intur quear soter dos extipitr 
Guttas a£ omner turpe subfettans tapat r 
Et veste- et vmar puttefactus torport f 

ffgm os sépmatr oSvtas- offert gtnaft 

Supponit vares r labres 9 narer obicif^ 
Oculos et ipsor perfait Kquoribus ; 
Nerjam pafot* partit „ et tinguam rig# 
Dorne eruvrem totui atrutn anabibaU 



Jtetqncm sndaver, sangufnt eg 
tomvagt ab ittm fiands 



rr 



1* 

Ptocedit inde pentifex^ s visu hor ri dut, 
Ostentat udum vertieemr bar barn grawtm r 
Vittar madenter atque amktus ebrios~ 

s 

Sum inquinatum faliSut eontagiis. 

Taber reanti* sordidum piaeuti r 
Olmes saintant afque adbrant e minus, 
Filtr quod iltum sangmis H bos morterns 

Foedis lateutent suB eaVzrnis Itverint.* 

■ 

Srrar derpå* (fc) : 
Sunf *acr*r q*an<fo vosmetipsi txctditii , 
Potivus et rum membra detrmcat dolor. 

Cultrnm in lactrtor exserit fanaticus r 

Seetfsque Mattern brachiis plaeat Deam j 
Fur er t ae rotari> jus putatur mysticumi 
Pattet ad seeqndum dextra fertur impia j 
Céelum meretur vutnerum erudelitas. 

Art hiet metenda dedfeat genitalfa^ 

Numm reeiso mitigåns ab xngaint r 
OJferf pudendum semivir donum Deae; 
Utam revulsa mareulini gnminir 
Ven* effluenti pmett aurfam sanguihe.. 

< Uhrqpr rexmr sanctitatf displieet; 

Medium retentat hier alternuw genus? 
Mor esse cesrat Uh, tue fif femina. 
Felix deorunr Mater inberbes sibi 
Parat ministros Unibus 



3© 

Hr. Professor Zoega har i det ovenfor oftere anfSrte Verk 
(o) en Idee, som jeg i Slutningen af denne Afhandling ikke vi! 
undlade ar anfdre, da den i mange Henseender synes anragelig; 
han mener« at den Phrygiske Gudindes Dyrkelse i Phrygien -selv ' 
har været forbunden med megen Raahed og mange Udsvævelser; 
ae den, ved Indforeisen i Athen og Rorfi, har vel i Begyndel- 
sen aflagt noget af sin oprindelige Vildhed og £arbarrskhed, men 
1 Tidens Længde, da det Romerske Rige' forfaldt , og Barbarier 
for træng de al Caitur, og med den al' udvortes^ Anstændighed, er 
paa ny udover med jalle dens forne Afskyeligheder. Forfatteren 
udtrykker sig saaledes; B/ta gik troppo et siamo trattenuti con em 
culto bar bar o , tK al tontrario det ritt nationali della Greeia, per 
le piu li et i ed elegant i, non attro offre ch % errori ed atomtnazicni; 
onde ancor* portato sono a tredere % the passat o in At ene e Roma 
earattere mutasse y ahneno mutato overe eomparisse^ sine a the i* 

9 

tardi secoti anthe netla pitt culta part* del moudo siriprutlnaisero le 
tettagini detP antica Fiigta. 

o) Tertn Jistribuzioue S, 6o„ 



F O R S O G 



• VIR 



KLANGFIGURERNE 



AP 



H. C. & R S T E D, 



»OCTOlt 1 PH1LOSGPH1E* OG FROFBSSOR I FHYS1KEN. 



\ 



rOtø! 




/ 



** .'-l 



V 



Ué Pipirer som ircmkommc pta bestfivede Overflader > af ela- 
stiske Legemer, naar i dem opvækkes Toner, have allerede ud* 
bredt meget Lys over Lydens Theorie* m^ frembyde derhos sf* 
mange hidindtil uforklarlige Særsyn, saa mange Spor af uopdage- 
de Hemmeligheder, at ^Namrgrandskeren umueligt med Rolighed 
kan betragte dem> Jeg har ved en Rekke af mange hundrede 
ForsdgV stræbt« at .komme noget nærmere paa Spor efter den 
indre Mechaatamui, i disse mærkværdige Phæoo mener, og troer 
nu at have bragt mine Undersogelser til det Punkt, at jeg tor 
vove at fremlægge andre Narurgra tid skere dem til Provtlse. \Jeg 
troer hied Billighed, at 'turde bide dém om, ikke at notes med 
den blotte Gtettaemlæsning *f de ftigende Undersogelser , .men af 
de selv ville anstille de vigtigste Forsftg, hvorpåa jeg beraaber mig, 
en Begiæring, jeg saa meget mere *6r haabe opfyldt, som Forso* 
tene hvetkén ere kostbare *H*t Vanskelige* .: 

VU. Sti, 5»r. K. !)«•/, O fUfu iS07. E 



34 

Jtg. wfmtTKnktfynfr drømt Undersøgelse mmddelbm med de 
Opdagelser vi skylde den skarpsindige Chladui, hvis Fortienester 
tf Tonernes Physik har forskaffe« ham en vtrig Plads i Ntrurv*- 
deoskabens Historie. ^ 



De »ex forne Figurer pat den forøre Tavle ibreettftar 
nogle af de simpleste Klang figur er > saaledes som Chtadni selv har 
fremstillet dem i sin Akustik. Han frembringer disse pta Glat- 
skiver, som han bestrder med StndeHer stodt Marmor , hvorpå« 
han stryger dem med en Violinbue, taélede* at derved frembrin- 
ges en Toner hvilken da si tid er ledsarg« med en Figur* ^ For- 
klaringen herover e? denne:- 



Visse Steder åf Tavfenr er hvilende, mtfd*as» di tarige be^ 
rage sig, Seovet kastes' af de bevægede Steder hen pst de hvilen* 
de. Se hvilende- Steder, eller de satkaldté Svirigningsknnder, tre 
tilstar éttv søro dame Klmgfigureir. Understå! ter mtn Tavlea i 
der midterare Punke tf hver af Sidelinierne , som i Fig. s T«b. t 
tre betegnede med *, b, t, og & r saar forMtte de rette Linier, toml* 
fem disse Punkrer ad nemlig og. te i Hvile > hvilke* Tofte mtff 
end frembringer pta Tavlen* Stryges de* mat ved Htécnet ** 
taa fremkommer Fig. i # stryger mtfit derimod nærmere b end t, 
ta* fremkommer Fig. 4* Rim ktn ladt er tf Punkterne, f. £*, 
r, v*re nunderståTter og Udfaldet Hiver det tomme f fordi den 
hvilende Linie ér riferede bestemmes ved t>* og de to andre 
Punkter a og i Ér TaVleti f som i Figur a) understotrec i Hior« 
Berner og maif stryger i Midten ved *, stt ere Diagonalerne 
éd og b$ fcviknde Linier; og daano Kltøgfigurfen> Stryger 



i* 



derimod nærmere * ,elter å y *aa erholder man etter den £erd& 
Figur. Holder »an Tavlen i Midten imellem, mi Fingre* saale- 
dea tt Kanten ingensteds rorer Haanden* aae erholder men de« 
forste Figur* naar mad at ryger paa et Hierne og den anden xiaac 
man stryger paa Midtes* Heraf seer maot hvad desuden er le« 
at begribe* at Ikke kele Tavlen kan svinge paa ^en Gang* naar 
den holdes i Midten, Man betragte fatta døn anden Figur« Naar 
denne tajgas i e # aaa boies Kanten der etærkest frem og tilbage, 
•g derimod mtnd*e og mindre* jo nærmere man kommer Hiør- 
nerne t og d hvor Svingningen kan enseos for Nul. Svingningen 
or aksae her gandske den -samme, som om Hioroerne sqly vare 
underatdttede , ligesom ogaaa omvandt Midtpunktet er hvilende* 
naar Hiorneme ere ^indecstotteda. Dan jamme Slutnings Maade 
lader sig kt anvende paa de ovrige Figurer. Stryges Tavlen i 
Fignr i, i f, eller nær derved , saa maae den rette Linie imellem 
b øg d sammenlignes tned td i Fi$> 3« og paa samme Maade 
snaae den rette Linie imellem 6 og d betragtes i Fig 5. Kart alle 
disse > -og de ivrige Figurer, forklares af dét føundexpeciment, 
at naar en ali^vot Deel af en spændt Stræng «etf understøttet i et; af 
sine Endepunkter« og da anakaes til Tone, saa zittrer enhver af 
de andre aliqvete 'Dele med, som eradeegsaa vare under&r artede* 
dog saaledes i £fv*xleffde Orden« at jaftttem hver svingende Deel 
bliver -et Hvilepunkt , en . Svingningsknude. Dette er omtrent 
den Forestilling man hidmtfl lun: gtort sig om JClangfigurerne. 74 
denne er det at jeg vil knytte mine folgende Undersøgelser. 



Bet ligger i Natarena Uendølighød* at iøgen Iagttager k*n 
opdage alt det som ligger i et Focsqg. At forstås* et. Forsøg 

E %. 



* 

géndske fuldkomment , vilde være det samme som at have finder 
Naglen til hele Naturen, Det kan altsea heller ikke begges Klang* 
igurerne* skarpsindige Opdager til Last* om h*n ikke har iagtta- 
ge* alt det i tine Forsog , aom virkeligeø ligger deri Har ikke 
selv Newton h sine mesterlige Undersøgelser,- angaeende de prismn* 
tikke Farver, overseet adskillige vigtige Særsyn, som Bgelédet 
giennem et heeh Aarbandrede undgik hans Efterå%eres Opmærk« 
somhed, indtil HersKeh og Ritttrx Forsag oplyste os derom. Jeg 
anmærker dette, af skyldig Opmærksomhed for en Mand, som 
Videnskaben har at takke tor et *a» betydelig Fremskridt , og haaber, 
efter en saadan Erklæring, desto friere et torde modsige etter b* 
tige min Forgtætigen Jeg tdr dette saa meget tære , som her , i 
åer Hele taget, hngt mere handles om ea Udvidelse end om 
en blot Berigtigelse. 



Efter den Maade bvorpaa CMødtt aftegner sine Figurer, 
hvoraf sée* en træ Copie i de tf forste Figurer, skulde man 
iroe at Figurerne i tip 5 be stade af rette Linier som skiære hin* 
enden. Dette er ikke Tilfældet i Virkeligbeden; oAA, §hc y chd, 
bhd, (Fig. 1, z, 5,) ere ikke, som det synes, Vinkler, men 
Hyperboler* som mode hinanden* De Vinkter, som sees i Fig, 
3 og 4, ere ligeledes « i Virkeligheden Hyperboler, som have mod* 

• • • 

•taaende Toppunkter. Man seer disse Figurer aftegnede efter Vir« 
koligheden i de 8 forsté Figurer pta anden Tavle. * 



For at fremstille disse Fignrer i deres storste Renhed, tm» 
derstotter jeg ikke Tavlen i et af Sktatringens Punkterne , som 
Cladni pleier men i Kanterne I Fig. 1 og 2 lægger jeg f . Ex. * 



37 

paa Tommelfingeren* d paa Mellemfingeren og b pat den **æ$r 
sidste Finger, hvorpaa jeg stryger ved e. ^Holder man Fingere© i 
. Midtpunktet, .saa .seer man.kun at Ganglinierne ere afbrudte^ 
mep man opdager ikke det sande Forhold. t Selv i Figurer, hvor 
der findes flere S&mmenstodspunkter , troer man dog at Storrclsco 
af den Flade, hvori Linierne modes, kommer deraf at den corre* 
sponderende Flade man havde dæmpet var saa stor* 

4 > 

4 

J e S benytter, mig i Almindelighed af Metalskiver i Stedet 
for Glas. Disse ere ikke udsatte for at sønderbrydes, . de- kunne 
tættere erholdes tegulaire, og de vedligeholde længere Klangen end 
Glasskiverne. Faa en Metalskive kan man derfor erholde en.me- 
get skion Figur, naar man stroer S^nd paa Skiven efterat Tonen 
allerede ere frembragt, ' Jeg finder ikke at Sandet, er det tienlig- - 
" ate Middel til at fremstille Klangfigurerné, Det har en hetydelig 
Elasticitet og springer derfor i , en Hast fra et Sted af den zittren- 
de Tavle til et andet,* Heraf kommer det, at man ved dette 
Middel frembringer Figurerne med en Hastighed som var de 
fremkaldre ved en Tryllestav, hvilket vel forlyster Oyet, men 
ikke tillader Undersogeren at . iagttage Virkningens Natur. Jeg 
benyttet mig- derfor hellere til , disse Forsog af fiin Jernfiilspaan, 
$£ Metalkatke, af Hexeraéet o. s. v., alt efter det forskiellige Oie- 
med. Hver af disse Pulvere har sine ejendommelige Fordele. 

■ 

'Hexemélet viser, som vi i det folgende skal faae at see, fuld- 

komrnenst enhver De*l af Phænomenet , baade ved at £iore Oseil* 

- ktiøner Uendelige, qom slet ikke antydes ved andre Pulvere, som 

ogsaa ved at vise dem saa langsomt, at diet beqvemt kan folge 

dem« Til hastige Forsog derimod > og hvor man blot vil te- 



38 

ttetnme Total« vlngriingernes Natur, ere de andre Pulvere «t fore* 
trække. Sandets Elasriciret glor det især skikker tii de all er hastig- 
ste Forsog , og frem for "rit hvor man vil forlyste Ojet. Fiin 
Jernfilspaan giver meget regdmessigerc Resultater. Pulveriseret 
Blye er af alle tunget* Pulvere det fortrinligste, fordi det giver 
Linierne fned en Skarphed som intet andet Pulver* ©et* 'Tyngde 
og Mangel paa Elasticitet glor at det noiagttg bliver liggende hvor 
det falder. Uagtet denne For deel har jeg dog ikke tit benyttet 
mig af dette Pulver, fordi jeg tydeligt kunde mærke, at jeg fik noget 
i Mund og Næse, hvilket kunde frembringe skadelige Folger. 

Jeg vil begynde med at vise hvad man opdager ved Htelp af de 
grovere Pulver. Uagtet det grovere Stov hurtigere sættes i Be- 
vægelse end det finere* saa danner Klangtiguren sig dog ikke ved 
et Stråg* med mindre dette skulde være overordentligt srærkc, 
og Skiven meget dastisk. I første Figur paa anden Tavfe seer 
man en saadan Klangfigur efter forste eller andet Srrog. i den 
anden Figur seer man den derimod fuldendt* Man -seer -ritsaa* 
at Myperbolernes Toppunkter nærme sig hinanden mere og 
mere red de gientagne Strog, dog bringer mtn aldrig Buerne rit 
gandske at forsvinde. * I den 3<Ke Figur paa anden Tavle teer 
man atter en begyndende Figur , i ; den 4de derimod en fuldendt. 
Den 7de Figur er atter én hegyndende fjgur, den 8<ie en fuld- 
endt. Den 5te og 6te ere i Begyndelsen alt for utydelige, og 
fremstilles derfor leun fuldendte. Et -Øjekast viser let til hvilke 
af de Chladniske Tegninger £aa forste Tavle enhver af dem 
svarer. 

De Klanglinicr,, som 'svare til Fig. 1 , 2 og 5 Tiår jeg i 
Særdelesked noie udmaalt* Jeg bruger dertil en qvadratisk Mes- 



19 - 

singskive »f 4 Tommer* Sidelinie og al nagsten eo» Linies Ty kkefse. 
Ved Linier , parallel« med Siderne, er den inddeelt i 1600 Qv&- 
drater . Naar Figurerne 1 og % anden Tavle frembringes der- 
paa* aaa ere de Linier tom dele to modstaaen de Sider i to Uge 
Dele Asymptoter, og åfitz* Overskiscringt Punkt* disses Begyn- 
defse. Dette er forestillet i^Fig. 7 (Tab, 1) hvor *5, ae, ad, 
at, ere Asymptoter fil de ligesidede Hyperboler -6he, kgd> ekc 
eg tid. ' De Linier som st«e lodrette pa* Asymptoterne måalc 
Afstanden mellem disse eg de hyperboliske Lim*r. <. Vel angive 
ktm disees- Afdelinger Afstandene i Linier ; men med nogen Ov& 
ee er der meget let, ved des blotte QiemaaJ ^c bestemme halve 
og fierdedeels Linier > ja vel endnu mindre Dele« Hvor Afstaiv 
dene blive mindre end en Linie > kan vel Maakt ikke falde saa 
øotagtjgt.ud, men der hvor dette. iinder Sred> komme Hyper- 
bolens Been allerede den rette Linie, s^a Hær % at man kan ansee 
dem parallel« med Asymptoterne* Man iinder i ovrigt overalf, 
l^or Maaiet kan erholde den behorige Noiagtighed, et de Linier 
aem forødte Qfcdmeterne sraa? i omvfijdt Forhold tU Abscisserne, 
i|altdet som Hyperbolens Natur medfører det, I Fig. 8 are bc. 
og de Hyperbolenes Axe^> .og de Linier som sfaae tedrette pae 
hver .ere Ordinater for de tilhorende Hyperbeier. Man kan ak- 
se* let ]bestemme om Qvadratérne af Ordinaterne forholde sig som 
froducterne af Afstandene fra Hyperbolens Toppjupkty, Figurer- 
ne 7 «ff * (Tab* a) har jeg frembragt paa Glas, og derpaa ud- 
SMelt dem, ved at lægge Skiven over den indefeeke Metalplade* 
De øvrige h%* jeg undersogt ved at begge Hyperboler , som vare ud- 
skaarne i Papiir derover, og altid fundet den hyperboliske Form i 
Klanglinien* Dog maae jeg tilstaae at denne sidste Meihode er min- 



'40 

itt ndiagtig. Jeg. agter derfor i nærvarrende Afhandling at holde 
mig til hine noiere bestemte Figurer; hvilke tillige udtrykke de 
meest enkelte Tilfælde > og lover i Fremtiden, at levere Under« 
»ogelser over de mere sammensatte Forhold, hvilke haturligvits 
maae finde' deres Forklaring af de mere enkelte. 



Da jeg onsker at disse Forsog maatté . vorde gientagne af 
Mange , saa vil jeg til* den allerede temmelig udforlige Beskrivelse 
endnu fole nogle Bemærkningen Stovlinierne dannes skiden saa. 
fuldstændigt i disse Forsog, at man kan bestemme hvert et Punkt 
deri. Især hænder det meget ofte at lidt Stov er blevet kl*» 
bende paa Steder af Tavlen, hvor man ikke véed om man skal 
henfoae det til Figuren eller ei. Ligeledes hændes det ofte, af 
der jkke er Stov nok paa ethvert Sted af Overfladen, saa der 
kommer afbrudte Steder i Figuren, man maae derfor rense Tav- 
len meget vel forend man hestroer den. Toppunkterne af Hy- 
perbolerne "frholdes vanskeligst fuldstændige, naar Tavlen er jevai 
bestroet; men naar man bestrfier den noget tykkert i Midten saa 
opnaaer nv. bedre Hensigten. Da Metalravlen ved Sin Gland* 
blænder, især da det er nodvendigt ar oplyse den. vel, for at be- 
mærke Srovliniernes G^ænds^t, saa kan .man anvende ftilgende Kunst« 
greb: man Desto ver Tavlen med Hexemeel ^fter at Figuren er 
frembragt ^ed et grovere Pulver, vender Pladen -om og slaaer 

4 f 

sagte derpaa, . Det grovere Pulver vil da falde af, og det finere * 
Hexemeel vil blive tilbage. De blanke Metallinier fremvise alt* 
saa klart, og med temmelig Skarphed, Klangfigurerne* Meget 
ofte viser kun den ene Klanglinie sig med fuldkommen skarpe 
Træk, men man kan da udmaale denne , og anvende det Opdage* 



V 

I 



» 



4* 

4* f*4 den Ugaoverfor araaende Deel* liver man vil finde Matte 
|»ftS*Mde pai ile Steder, hvor Underségelsen er muelig. Underti- 
den « det : vanskeligt jat bestemme Toppunktet, uagtet Figuren 
ellers er temmelig skarpt bcgrændjet. Man giør derfor bedst. 
#5r Undersøgelsen, ar beregne Ordinaterne for for« kiellige Af- 
Stande mellem Toppunkterne, *ora kunde forekomme pa* TaVltra, 
tøen Jean da let af nogle &a Ordinaters Storrefrér ' og Afstande 
fra Toppunkterne bestemme, hvilken Afstanden iq ellem Toppumk- 
terne er. Den blotte Mathematiker vil maaskee finde, dét som 
jeg hér har -angivet for XHMuradeligt^ men jeg -tor forsikre -af 
man i Praxts vil finde wg vel ved denne Mcchode* fbwli <den 
%\6v Bemærkningerne over de ofte ntøvtbegcaadsedc Figurer miegcr 
lettere. 



alle disse Bemærkning er. troer jeg vél at turde akride 
til Forklaringen over Grundphænoitfenet , hvortil jeg vælger den 
Figur som fremstilles under No, 2 paa tste Tavle. Da Punkterne 
c, &,.« og d ere understøttede, saa ere og Linierne ad og *h 
hvilende, folgelig sættes kun et triangelformigt Rum, som thd, 
paa eengangi Bevægelse. Hvorledes denne Triangels Bevægelse 
gientager sig i'df ovrige, skal endnu ikke. her forklares« Naar 
cd nu stryges i *, saa bojer den sig, og svinger, lig en anslaaet 
Streng. Sam denne Side bojer sig saaledes bojer sig hele Fladen 
thd. Jo nærmere Delene er 'Knudelinierne, jo mindre maae deres 
Svingningsbuer være, og i den storste Nærhed ville de være aaa 
svage, at de ei fortnaae* at afkaste Steven Dersom åUe mad cd 
parallele Dele , i Fladen thd , bdjedts ligemeget , saa vilde den 
derved* frembragte Stovlinie overalt *v«re lige breed; men da 

VU. Sti. $kr. V Dt*U U Hérftt 1S07. F 



4* 



Svjngningsbtterne maae forholde* sig nm Afstandene frt fr* stis 
maae ogsaa Storreisen af de. Dele, som ikke. krone afkaste Stévef 
vo*e i samme Grad, som Afstandene fra A afrage. Dcc er; 
øm 'de hvilende linier maae danne sig en Stdvftade, hvis. ydrer 
føændsers Afstande fra disse Linier siaae i omvende Forhold til 
Afstandene fra Skæringspunktet 4. Stavfladernes Grændset ere 
altså* Byperboler , og de egentlige Knudelinier ere diaset Asjrmp~ 
téter. Mao kan ogsaa indsee det samme paa en andeo r om rare- 
«gt r simptere Maade. Fkden $hd Wiver nemEg; ved at boies, 
ril en Kegleorerflade. Men den Spidsen k nærmeste Deel kan 
ikke bores saa stærkt, ar den kan afkaste Stdver? alrsaa dannes kun 
den nederste Deel: af Keglefiaden, hvoraf thi er Gienwmsnktec 
Dette Giennemsnit maae efter Keglens Natur og Svingningsbucrnef 
ringe Omfang være en Hyperbol. 

f W » • 

1 Almindelighed har Jeg iagttaget, at de ro Hyperbolen- 
som dannes i en Figur som % (Tab. i), ikke hare Tige Afstandf 
imellem deres Toppunkter , men at Linien gk f. Ex. er længere 
end kL Heraf kommer den tilsyneladende rrregularitet i de fdr- 
ste Figurer paa anden Tavle, hvor dog den 4 og 5 fremstiller den 
noget for sror. Denne Omstændighed synes at reise sig af en 
Ulighed i Fladen , thi paa samme Tavle forekommer denne Far* 
skiel altid i samme Stilling, enten Jeg stryger i c eller tf* 

Hidindtil have vi intet Hensyn raget paa en Deel af Svingno^ 

gerne som nødvendig maae frembringe nogen Uregelmæssighed i Hy- 

perbofens Form , omendskiondt Indflydelsen heraf ikke mærkes paa de 

' mindre Plader« ligesøm en elastisk Fkder* hvis ene Ende er 

befæstet > naar den anden Ende drarø od eller ned. - ikke hk* 



43 

svinger frem og tilbage om sk Sevægéiaespnnlct., anen fiffige 
béier sig, Maledes moe ogsaa tkd Fig. a, Tabu i. bak sig hck 
get i Retningen eh. Det Punkt i i Bernie linie* som i et 6je~ 
blik er Stedet for den storste Udhvelvning* .{Convexitet) vil i. det 
næste Ojeblik være Stedet for den stårste Indhvelvntog. {Geficavjr 
tet). Paa dette Sted vil aksaa opstaae en. Vexelvtrkoingt: som -der 
vil sammendynge otorre Stovmasser. Disses sees tydelig ved *bc, 
og de tilsvarende Steder i Figuren paa 4de Tavle, og -desuden i en- 
hver Figur som frembringes jned et Pulver« som har nogle <fiocre 
Dele, .hvilke altid samles der. Denne Virkning forplanter ,fi£ 
imidlertid ikke tillige hen til de* hvilende Linier; Jivilkec tøfcdes 
kaa sees i Figuren paa 4de Tavle. 



Pta qvadratiske Glasskiver, af s Tommers Sidelinie, viser 

denne Vexehrirkning sig stærkere, og danner en bestemt Figur* 

hvor, paa Plader af 4 Tommers Side, blot samledes en Stovhoh. 

Dette sees paa den 10 Figur (Tab. 3) hvor Linierne Mm* foresrille 

denne Figur. De have megen .Lighed med Ellipser; men erc 

gementigen ved / eller m mere boiede end denne krumme Linie, 

Dog har jeg fundet, .at denne Uregelmæssighed ofre er meget liden. 

Jeg troer at den -egentKgen kommer deraf, at en, saa stor Plade 

mate holdes af to Persorter«, medens den tredie stryger, hvilket 

ikke kan andet end $i*e Anledning til. nogen UMghed* , Naac 

man ikke holder paa alle fire Kanterne-« men har dæmpet de tre, 

saa er denne Ulighed stor ncflt til at frembringe raegot betydelige 

Béininger i Hyperbolernes Been, saaledes: som de sees i Hyperbolen 

a e å og de dvrige i Figur 1 o, Tab. 3. Naar Tavlen holdes re- 

getmæssigst bemerkes disse Krumninger* saavelaooi Uregelmæssig« 

F s . 



44 



kederne i de elliptiske Figurer mmdsr* Jeg fair ahsaa Aarsag 
at rroc r et de gendske ville forsvinde, naar Piklen kunde have* 
fuldkommen een* heeh igtennem, og nær Uhderstdtmngen over- 
alt ver fuldkommen Uge* Jeg agter tit videre Forsøg et anskaffe 
mig en hertit passende Indretning, ved hvis Hiefp jeg da ogsaa 
nærmere kan bestemme de elliptiske Figurers Natur*, og afgroce 
om de ere filtdkommne EIKpser eller ikke; Til den Tid vil jeg 
ogsaa tilbageholde Theorien om dette Forhold ; thi vel er der let 
at see> af Figuren som frembringes ved denne Leiltghed maae 
tære Keglesnit; det er endog meget. naturligt at disse kunne gaae 
giennem Keglens Åxe, og ahsaa være Ellipser* men over disses 
Stilling forefalde . endnu adskillige Betragtninger, som jeg onsker 
ved Experiment at pro ve, forend jeg forelægger dem ofiénrltgen. 
Paa den store Plade finder jeg desuden Anlægget tit en 07 Figur, 
som sikkert vil forekomme i en endnu starre Flade* 



Man kan tænke sig alle Keglesnittene frembragte ved Klan* 
gen. Dersom en Skive med en gandske fuldkommen Elasticitet 
kunde forene en Bdielighed saa stor, at ingen Modstand fandt 5ted r 
saa vilde Stovltnierne i en saadan falde sammen med de absolut 
hvilende Linier, og ahsaa danne Triangler« Enhver seer at dette 
Tilfælde blot er tænkeligt, < at man kun i Virkeligheden erholder 
ufuldkomne Natrmelser hertil Hyperbolen er- det Snit som sæd- 
vanlig frembringes; men intet hindrer, at jo Snittet kunde gaae 
parallelt med den modsatte Side af Keglen, og saaledes danne en 
Parabol, eller skiære Aaen lodret eller skraat, og derved frembrin* 

• _ 

gé en Cirkel eller Ellipse. Især kunne de sidste Tilfælde let- 
test indtræffe i de Figurer, som opstaae ved deø ovenomhandiede 



45 

Modvirkning. Tit meget store Skiver formoder jeg , at man 
tU finde elle Keglesnittene i forskiellig Afstand fra Midtpunktet. 

Sat vidt fpre or Iagttagelser over Klangfigurerne frembragte 
ve4, tunge og grovere Pulvere 4 tager man derimod er ssa fiint 
Stev sop HexemeeU saa opdages endnu en Mængde Phænomener, 
som for aldeles ikke viste sig. Ved det forste Strog opstaaer en 
Mængde stnaae Ophdminger, som alle bevæge sig hen mod de 
hvilende Linier> ved hvert Strog gaae de videre* indtil de danne 
en Figur af Samme, Omrids som det man erholder ved de grovere 

* * 

Pulvere. Den 3 die Tavle forestiller en saadan Figur efter -forste 
Strog, og den 4^e< Tavle visefr san}tne fuldendt. Enhver- seer 
let at de svare til Fig. 2 paa. forste og Fig, 3 og 4 paa 2den 
Tavle. , pet er tydeligt, at alle disse her frembragte Stftvophdi- 
nit^er danne Hyperboler, hvis Toppunkter ved hvert Strog nær- 
me sig mere og mere, indtil deres . Afstand endeligen ikke kom« 
mer til at udgiore snere end * eller & *f hele Tavlens Giennem- 
søit* 

• \ 

% 

Forend jqg gtaer over til ar vise alt hv*d der ligger i disse 
Fortog, er det forst nødvendigt as undersuge de mindre Stovfi- 
gorer* Natur. 

Vel er det klart at de antyde mindre Svingninger , hvor- 
paa man for. ikke har været opmærksom i de faste Legemer > men 
hermed vide vi endnu kun meget lidet em dem. De foregaaen- 
de Betragtninger have allerede viist, ar den Handling, hvorved man 
frembringer Klangfigurerne > er langt fra at være saa enkelt , som 



» / 



4<J 

den ved forste Oiekast kunde synes. " Min frembringe* derved 
aabenbar en Bevægelse i flere forskidlige- Retninger i eller rigti- 
gere, man virker paa alle Legemets Dimensioner i samme Tid* 
Jeg har desaarsag forsogt Virkningen af mere enkelte Sammenstod- 
ni ngsmaad er, Jeg tager en qvadrårisk Plade af Glas eller Metal, 
bestover den med Hexemeel, og holder den 'paa samme Maade som 
ved Frembringelsen af Klangfignrerne*; derpaa tager jeg en- Lineal, 
og slaaer med dens skarpe Kant paa det midterste Punkt i en af 
Sidelinierne, saa stærkt jeg kan, og Saaledes at Slaget falder 
gandske lodret paa Linien og gaaer parallel mtd Skivens Overflade. 
Herved samler Srovet sig i Linier, som ere pafallde med Stodets 
Retning. I disse Linier bemærker man atter - adskillige Ophet- 
ninger 6g Fordybninger, Slaaer man sagte , saa giver Forsoget 
ikke samme Udfald, men danner ttregdtnæssig bolgede Liniei\ 
omtrent parallele med den slagne Side. Samme Udfald giver 
Forsoget , naar man slaaer en hed Kant paa een Gang med den 
jevne Side af Linealen > kun viser alt sig derved mere regel- 
mæssigt. 

V 

Forklaringen over ^disse Forsog ere uden Tvivl f digende : I 
det forsfe var Stedet kun Tettet mod et Punkt, men da 
det ikke er mueligt at meddele Legemet dette Sjod i et vir- . 
keligt mathematisk Punkt, saa erholder en vis endelig, skiondt 
meget liden Deels Stodct, hvilket, som enhver veed, ikke 
kan udbrede sig giennem det hele Legeme i et Oieblik. Pat 
denne Deel Sammenrykning maae, i Folge Elasticitetens 
Love, folge en Udvidelse, hvorved Nabodelene sammentryk* 
kcs, og derpaa ligeledes udvide sig, hvorved denne Bé- 



47 

vftgels* endelig: meddele* giennem bete Legemet r og det l en 
Tid, tom i Almindelighed er te* kort, at vi ei fermaae at skielne 
dens Dele* Men 4 i det alle Delene saaledes kamme i Bevægelse, 
at enhver just. maae udvide sig, naar Nabodelene sammentrækkes« 
saa hvile naturligvtis de Dele, som Ugge imellem to saadanne Be- 
vægeiser, og paa disse henkastes Stover. I den Retning, hvori 
Stødet meddeles* *r naruriigviis Hastigheden s tom, og desaarsag 
folge Afvexlmgerne - desto snarere paa hverandre, saa at man ikke 
bemærker saa store Mellemrum mellem dem som mellem de til 
Siderne gabende*.. Perfor synes Stovet ordnet i Linier. Ar man 
ved at sUae paa den bele Sidelinie af Qvadratskiven , erholder Bol* 
g* -Limer* som 6*e parallcle med den slagne Side* behover nu 
Mppe . nogen videre Oplysning* Kun at Linierne ikke ere lige, 
kunde sætte es i Forundring > naar vi ikke vidste at Legemernes 
Kutter ere ujev^e* Jeg maae overhovedet tilstaae, at jeg ikke 
engang har sop at forskaffe mig Skiver, med fuldkommen jevne 
Sidelinier, eller fuldkommen jevne Linealer til at slaae med T i 
disse Forsøg. Den Omstændighed, at man > ved at slaae temmeligt 
sagte pa* et Sted af Skiven* Randi erholdt det samme Udfald, som 
naar man slog, paa en heehRand, lader sig let forstaae, naar man 
•ager i Betragtning, at Bevægelsen da er i Stand til at udbrede 
Sig til hele Manten, saaledes at den uden mærkelig Feil kan an. 
sees for at have iaaet en eneste Bevægelse, hvormed den da 
virker • paa alle de ovrige Dele. Ligger ikke Stodets Retning i 
den Vc*t8vede Overflade, men falder, det være sig enten lodret eller 
akiævt . derpaa , saa erholder man lutter smaae Ophoininger, som 
ikke mere ere fordeelte i Linier. Det er tabenbart, at her, til 
de for omtalte Bevægelser, endnu kommer en nye, nemlig §n 



48 

*ittrende Bevægelse, i Retningen op og ned ad«. Det er vel i 
Almindelighed klart, at disse Ophointnger maae opkomme ved 
Foreeningeo -af" den op- og nedgaaende zitt?ea4e Bevægelse, med 
den som foraarsagér Stovlinierne, men den bestemtere Forklaring 
herover , tiltroer jeg mig ikke her at give* 



Det er ligegyldigt , rtaar man vil frembringe den hér om- 
talte Bevægelse, enteir man slaaer paa Kanten af Glasset, eller 
man slaaer paa et andet Sted af Overfladen; man erholder de 
samme Stdvhoie, og i enhver af disse syjies Stovet at være i ea 
bolgende Bevægelse. Det fremlyser tydeligen* '• at det største 
Virkningspankt er i Midtpunktet af enhver af disse Ophotningers 
Grundflade. Det er ogsaa i sig selv klart, at rtaar man slaaer 
paa et Punkt af en Overflade, saa vil dette Punkt*, som bliver 
Midtpunktet for den fremkommen^ Stovsamlkig', erholde -deft 
storste Bevægelse , og saaledes i alle de tilsvarende Punkter« 



Interessant er det at bemærke de tre forskiellige physiske 
Grader, der gives i den Lyd, som frembringes af en elastisk 
Skive. Den Lyd som frembringes, naar man blot slaaer 'paa en 
liden Deel af Fladens Kant, er intet uden et dump' Brag, omtrent 
som naar man slaaer paa en Blok med en Hammer. Den Lyd« som 
erholdes naar Qvadratskivens hele Kant slaaes, er en Klappren. 
Den Lyd derimod som frembringes, naar man slaaer paa Overfla- 
den selv, er en engentjig Klang. Naar altsaa en Klang skal 
frembringes , saa maae Legemets Dele i alle* Dimensionér virke 
i Samfund. Herved har man dog endnu ingen Tone. Denne 
frembringes kun da, naar de mindre Zittringer ordrie sig til et 



fc • 



49 

symmetrisk Hele« Dette > skeer , naar man "holder Skiven, *om 
oven beskreven, og slaaer paa Overfladen Ted Midtpunktet i en 
af Kanterne. Herved frembringes da ogsaa en Klangfigur, skiondt' 
ikke af saa regelmæssig Skionhed , som naar Kanten stryges med 
ert Bue; Vi see alts&a, at Legeniernes meest fuldendte og i sig 
harmoniske Bevægelse er den, som ogsaa igiet\nem Oret frem- 
bringer der , dybeste Indtryk paa vor indvortes Skionheds Sands. ' 
Herved troer jeg. at den forste jphysiske Definition, paa de for-, 
skjeltige Lydarter, at vayre given. Ved Hielp af disse Be- 
mærkninger , kunne vi bringe mere indvortes Sammenhæng og 
Enhed i Læren om Lydens Frembringelse. 

, Man har, som bekiendt, i lang Tid været enig om, at 
Lyden i Luften frembringes ved en Mængde af smaae Sammen- 
presninger og Udvidelser, som med en overordentlig Hastighed 
folge hinanden. I de (lydende Legemer fandt man lignende, og 
maatte altsaa ogsaa der erkiende samme Naturens Fremgangs- 
maade* naar man ikke, til Gunst for en Fordom, vilde tillæg- 
ge iWaddet Luft denne Virkning. I <de faste Legemer derimod 
synes det, at ingen/ med Bestemthed, har tænkt sig samme 
Mecbanismns. Nu ligger den os da for Ojnene i et Expcriment, 
•g jeg haaber, at det som vi der opdage endog skulde udbrede 
lyt Lys over Lydbolgerne i Luften selv, men jeg tillader mig^ 
at* forbeholde disse Undersogeiser< for en anden Afhandling. 
Herved hæves nu tillige en Strid mellem nogle ældre og nyere 
Physikex;e. Hine antoge, at Lyden som., opvækkes ide faste 
Legemer, foraarsagedes af <Je mindste Deles Svingninger > disse 
mene« at alt kommer ah paa visse Hovedafdelingers hele Svingning* 

Vid. Se I. Skr. V Dcc/, Il Haftt 1807. *G 



' 9 



50 

% 

Ted Chladnis Forsog blev det Vift, at hine, som tillagde dtsse 
mindste Deles Svingninger air, have været eensidige; ved disse 
nye Forsog vises L tt de som tillægge Hovedfcviningerne Alr r 
ligeledes gaae for vidt. Lyden er Foreningen af begge Sving- 
ningsarter. Selv en spændt Stræng, maae foruden sine Havcd- 
svingninger have disse underordnede , som jeg vil kalde Under- 
svingninger. Man- kan ikke tvivle herom* natr man blot be- 
tænker, at den Deel, som i en given Tid faaer et Stod* 
mueligen paa samme Tid kan meddele det til andre. Heraf fol« 
ger, at man maae betragte den stedte Deel som understøttet af 
de omliggende Dele , sat . at der maae fremkomme saa mange 
smaae Svingningsknuder, som en saadan svingende Underdeel in* 
deholdes i hele Strengen, Erfaringen bekræfter ogsaa denne Paa- 
stand; thi naar man lægger en nogenlunde tyk Metahraad saale* 
des, at dens Endepunkter ere understottede, bestovcr den med 
Hexemecl, og slaaer derefter hastigt men ikke voldsomt derpaa, 
saa danner sig en Mængde af smaae Stevopboini-ngcr, hvilke ere 
saaledes beskafne, at man tydeligen kan bemærke Afvexlinger 
af mere og mindre bevægede Dele deri. Man kan ogsaa i Seedet 
for en Metaltraad tage en Pibestilk. 

Herved er jeg bleven foranlediget til, nærmere at under- 
soge det bekiendte Experiment, bvori en Pibestilk som hænger i 
to Haar sfaacs i Stykker uden at disse sønderrives med; Det* 
Hastighed, hvormed Slaget falder, giver Anledning til at for- 
mode, at deri maarte findes adskillige Svingningsknuder, folgeli- 
gen ogsaa Punkter, hvori Svingningen er paa sk Maxinaum. I 
laadanrje Punkter maae nu Pibestilken som en ski^r Materie spriø* 



5* 

jc. Hermed nemmer Etfaring overøns, thi en PibestiHc, som 
fondersltaes med. den behorige Ha lighed, springer altid i mere 
end to Stykker. De Funkter som hvile paa Haaret blive i dette 
Titfælde dæmpede Punkter« og. desaarsag kap Haaret ikke gaae 
i Stykker. . Derimod er det falsk* naar man rroer at Haarec 
• slet ikke modtager nogen Bevægelse. . leg har anstillet Forsoget 
^saalediesi at to Personer holdt Haaret > medens jeg overslog Pi- 
bestilken> og .altid foite 4* derved et Ryk i Ha an den, skiondt 
Haaret forblev he'ek. 

Efter denne tefnmelig vfdtlSftige Digression, vender jeg 
tilbage .til Forsfigehe paa Qvadratskiveh. Det, er klart, at et- • 
hvert Strog<med Violintmen »aae .fnrøbringe en Bolgebevægelse- i 
alle Retninger ;• og disse Lydbølger er det vi see i de her om« 
talte Forsog. . I hver af disse siflaac Stovbolger seer man en ind- 

; vortes Bevægelse, fra Midtpunktet ud ad. Møn berøærker ogsaa 
tydeligen en Art af Rotation deri. Paa storre Skiver bemærkes 
alt dette bedre end paa smaae. Grovere og tungere Stovdele ka- 
ttes ud af Stovboigerne, hvorved man end videre overbevises 
om en centrifugal Krafts Tilværelse .deri.* Bolgerne vorde mindre, 

: jo nærmere man kommer Midtpunktet. Tilsidst . blive de saa 
smaae, at man ikke formaaer at skielne dem fra Stovkornene 
selv, og her maae aksaa Bevægelsen ophore, efterdi ethvert 
Stovgran kommer til at standse mellem modsat svingende Punkter. 
Ogsaa i de med Kanten' parallele Linier sees ^ydbolgeraes Stor* 
-relse at aftage ved Sviøgningsbuerne. Jeg kan ikke holde mig 
fra. den Tanke at Lydbolgerne, i Folge heraf, .ogsaa maae félge 
paa hinanden med storre Hastighed i disse pde. Dette stempler 

G 3 



\ . 



ogsaa fuldkomment med Theorien. Srraengens Svingninger ma«t 

sammenlignes med Pendulet?, og folgeligen har, i en spænde 

Stræng> de Dele, som ere Befæstningspunkterne, nærmere en Ten« 

dents til hastigere 'Svingninger end de lengere fraliggende. Her« 

ved forklares Lydbølgernes Formindskning* i den med Kanten pa- 

rallele Retning. I deit paa samme lodrette Linie aftager ligeledes 

* * __ » 

Lydbølgernes Storrelse. Forklaringen er her ikke vanskelig. 

Man kan forestille sig Tavlen sammensat " af lutter Strænge p*» 
rallele med en af Sidelinierne. I 'det rriangelformigeRunr chd (Fig. 
a Tab. i) aftager disse Stranges Længde, som Afstandene fra Si- 
del i nierne. Hastigheden i deres Svingninger maae alsaa tiltage i 
samme Grad, - efter den Lov, at Hastighederne, hvormed 
Strængene svinge, forholde sig omvendt som disses Længder. 
Den indre' Bevægelse voxer altsaa i Intensitet som den ydre afta- 
ger i Omfang. I de hvilende Dele hersker altsaa en overordentlig 
stærk indvortes Bevægelse, som fortsætter sig ud over den anden 
Side, hvor den aftager, og forvandler sig til udvortes Svingnin- 
ger, efter de samme Love, hvorefter den forst dannedes af 
saadanne. - 

Herved haaber jeg at have giort det begribeligt, hvorledes 
Bevægelsen kan forplante sig ud over de hvilende Punkter, hvil- 
ket man uden dette neppe kunde giore klart. 

' Det torde vel ogsaa være mueligt heraf at forklare hvorledes 
en Stræng elier Plade, efterat have givet Hovedtonen, i Efrei* 
klangen giver en Stigende Række af andre vel mindre horbare, 
men hdiere Toner. I Begyndelsen averdoves de hoiere Toner af 



13 



S 



åc lavere, tom bar eh støifre Svinghiagsbue, Bfrerhaanden bliver 
den stdrre Svingning »vagere *:ii';øm& de mindre beholde endftft 
deres Zittringer, fordi de vare heftigere« Saaledes trænger Ude 
efter lidt en hoiere Tone frem for Oret, skiondt altid med nyn- 
dre Svingmiogsbucry ftkflft* -toitodw 1 barbar«* . 



♦• 



' At herved Strengen tfterbaafldcp inddelt« i nye Hovedafde- 
linger, er begribeligt. . Jeg forbeholdej: denne Undersøgelse for 
Fremtiden, dersom Ulke ea mere Musikkyndig end jeg vil tag« 

sig tf den. 

' \ • • * 

Man kan endnu giore Lydens Mechantsmus mere kiendelig 
ved folgende Experimeot. Man l*gg$ paa å&k en« Rand af den 
Qvadratiske Skive , . en Række . af smaae Dynger af Hexemeel, og 
frembringe derpaa en Tone. Man vil • syra* faae at see > hvorie« 
des disse Ståvdynger samle sig i smaae Hoic, hvilke bevæge sig 
i kramme Liriier, hvis Convexitet vender sig mod Strogets Ret- 
ningslinie, hen mod de Steder hvor KlaAgfigureo skaL dannes. 
Lægger man Stovet paa ått Sted, som i Figuren paa fierde Tavle 
er betegnet med abc> saa kastes de derfra baade frem, og tilbage 

mod Kanten. 

» 

Begge jlisse Forsog findes afbildede under eet i Fig. 1 1 Tab* 
s. Den nederste Deel af Figuren fremstiller det forsre, den 
6ver ste derimod det sidste. Man seer let af disse Retningslinier* . 
•et Tavlen maae v*re vel oversfroet med Stov, isser mod Mi<J* 
ten > naar Toppene af Hyperbolef ne skulle uddannes. , Man vil 
ogsaa i denne Figur see, skiondt ikke saa tydeligt som i Virke* 



54 

ligheden, tt Lydbølgerne^ komme 4utf*nden desto nærmere, jo 
nærmere åt kdmme Knudeiitfftrne^ Jvfan $eer ligeledes, at de i 
tamme Grad' Vorde mindre. 



Det samme son* bemærke« i det hd* omtalte vidttøf tigen be- 
skrevne og afvexlede Forsag, viser sig ogsaa, med Modificatto- 
her, 'som let ; foradaees; : i åfle andre PorsOg* med Ktangdgurerne. 
He* at give fiere Afbildninger, vilde altsaa være -averflo digt, og 
det saa .meget mere som ak dog tydeligere tees i Virkeligheden. 
Kun paa det Forsog, hvorved Chladni frembringer en-Cirkel pat 
en rund Skive , vil jeg endnu giore opmærksom. * Den Cladnuks 
Afbildning sée4 : Fig. 6 Tab; t ; dtn med He*emeel érembragte 
•ees Fig. 9 Tab. "a/- For at anstille dette Forsog holder man Ski- 
ven et Sted natr ved Periphcrieti , og stryger derpaa Kantes lige 
for Fingeren. Man seer i 4ftifi Afbildning øg endnu bedre i For- 
seget selv, hvorledes : Støvet fra begge Sider bevæger sig hen 
mod dette Punkt, og egentlig danner en dobbelt Kredr, som en- 
deligen falder sammen Al feen. Stryger man 45 Grader fra dette 
Sted, saa erholder man Fig. 8 Tab. a. Stryger man noget 
nærmefe Hollmngspiinkter, - Saa erholder man 6, 8> i* o. s. v. 
Hyperboler altid desto flere jo nærmere man kommer det,: Top- 
punkterne af disse Hyperboler ligge alle omtrent lige langt fra 
Midtpunktet^ ég^fere dtsto længere fra hinanden jo flere 'der ere« 
£Jaar man altsaa stryger lige for Fingeren, niaae . åt danne en Kreds. 
Denne. Ovérgafcg éees særdele* tydelig i nærværende Figur, fordi 
de mangfoldige underordnede Svingftiijgsknisder endnu ere blevne 
tilbage. Dog er det vel at mærke, at i det Scroget gaaer over 
til Cirkelfrembringeisen, sættos ogsaa Midtpunkter med i Bevæ- 



55 

g* Ise,, og: hæver sig øg synker tfealertde* £*n indre Deel: a| 
Skiven danner derved uden at Tvivl et Ktige)segm$tu* hvoraf 
den frembragte Ckkel er Omkredsen. 

; Vi have nu seet det væsentligste i den meehaaiske Virksom* 
hed, »som Lydfrembrisgelsen medforer. Der gives endnu en 
anden Art af Virkning i disse, <Forsdg, hvilken jeg her vil stræ- 
be at fremstille og forklare. Hovedsagen bestaaer deri, at Sto- 
vet hænger ftsrere ved PJa^en. i Klangfigurerne end andensteds. 
Unddragelsen herover har jeg g&jtagetlangt oftere end man eller* 
pleier at holdte for noden t y for M overbevise sig om * Rigtigheden 
af, e* Fotrsog, , og altid har jeg laaet samme Udfald. Ikke blot 
Hexemelet men endog 7 Sand viser denne Vedhængen. Mctalfiil^ 
apaaner. derimod vise denne Egenskab i .(neget ringe Grad. For 
*t find$< dqct^' Særsyn behdver man" blot at vende Piaden, hvor* 
f*a man: -har frembragt Figuren , . om f saaJedes at Stovsiden vender 
ned ad, øg derpaa sfeae bag paa den med den flade Haand, dog 
saa ledes at ingen Tone frembringes. ' Naar man nu vende« Skiver* 
$m, saa seer man* >at Sfpvpt* er »faldjet af den hele imellem 
StdvJkueme iacUIuttede Pl^dfe saa at man seer er Snerpe form igt 
Rum i Midten næsten gaj>dske blottet for St 6 v. Ligeledes falder 
Stovet af alle de _ Steder paa Pladen , hvor det ikke ved Klangen 
er blevet henkastet. En fiin Stovhinde, i alle sine Dele Klang- 
figurens Omrids Hg/ bedækker alsaa Tavjen, efterat man hat 
bomlaa^t d<?t; sonv let lader sig afslaae. 






Man kan bruge tfenne ^Egenskab til ar forskaffe sig Aftryk 
af Klangfigurerne* Man overdrager nemlig et Stykke sort Papiir 



s* 

med Gummi VtticU og naar dette, er saa vidt toner, at det end- 
nu er klæbrigt > begge man Pladen, hvoraf man har bortslaaet 
det overflddige Stov, derpaa. Naar man hår presset det vel ta- 
ger man Pladen af, og klæber det, medens det endnu er fug- 
rigt, paa Glas, ' Jiåa kan man være sikker paa bestandigen at be- 
vare et saadant Aftryk, hvilket, naar det er lykket vel, er 
jioiagtigere end den bedste Tegning. -* 



Det vil lettelig falde enhver ind at forklare denne Vedhæn- 
geh mechanisk". Man vil ved férste Qjekast,. forestille sig, tt 
Stovet lettest maåe ' fåtde ' a*f , dér hvor der fnee sr hår sammendyn- 
get sig; Men denne Merling ' vilde . ikke fetemme med Forsogfcne. 
Naar man har giort Forsogene med Sand dom har væfret meget 
tyndt paastroety saa hæfter det næsten alt Ved Klanglinien, og 
der med en Fasthed, som ikke kån andet end opvække Opmærk« 

somhed. Naar man har foretaget Fortoget med Hexfcmcfel, og 
fortsætter Strygningen, indtil Klangfiguren er Kommen inden meget 
snævre Grændser y saa har* Stovet ogsaa udbredt sig ovef de hvi- 
lende Linier, efterdi det saa sttefkf var blevet opdynget ved 
deres Kant. Naar " t man hu slaaer -dette af, <«aa Worres de hvi- 
lende Linier gåndske for St5v, meden* de egentlige Stovltoier 
beholde det meste af deres tilbage. Her er det- rigtig nok Til- 
fældet, at Stovet falder af de Steder som ere stærkest belagte 
'dermed; men naarrhart^forsoger at -slaae Stovet af-en 'saadan Fi- 
gur, strax efter forste Strog, da". det indslutteflé Rum i'Kfang- 
figuren aldeles ikke er belagt med tykkere Stov, end for Strogef, 
falder Stovet dog meget fuldkomnere af det indslusede Rum end 



s? 



meduni 



Forklaring xiL 



Denhe Stovcts Vedhængen synes altsaa at robe en electrisk 
Virkning, som den der kunde frembringe de her omtalte Særsyn, 
med Tiltrækninger og Frastødninger. Den naturligste Tanke er 
-den, at Stovet, .hvilket vi af Erfaringen vid« vorder -electrisk 
red at udrysres, hæfter sig fastere til de Steder, som ved 
Zittringernc erholde den modsatte Art af Electricitet , tfg derimod 
kommer til at ligge idsere paa de Steder, som erholde den af 
samme Art. At Skiven ved den indvortes Zittring erholder Elec- 

• 

tricket, kan ikke forundre -os, da enhver Gnidning, ethvert 
Stod, o. s- v. sætte Legemerne i electrisk Virksomhed. Men 
dersom denne Forestillingsmaade var rigtig, saa maatte saadanne 
Srdvarter,som ved Udrystningen vorde positiv electriske, hænge 
ved de Steder, som mindst holdt fast paa de negativ electriske 
Stovarter; men dette er. ikke Tilfældet. Det udrystede Stovs 
Electrisitet har ingen* indflydelse paa Klangfiguren. Videre er 
det vel at mærke, at den samme Art af Vcdhængen ogsaa fin- 
der Sted paa Metalplader, selv paa uisolerede. De paa de strogne 
Plader forefunde Adhæsionsfbrandringer kunne altsaa rieppe tilskrives 
en Electricitet > som vi opdage ved Electrometret. 

Uagtet alt dette, bebo ve vi dog ikke gandshe at forkaste 
Tanken om electrisk Virkning i disse Forsog. Ved de Undersø- 
gelser over de finere Electrtcitetsgrader , hvilke de nyere Tider 
have skiænket os, vide vi, at meget svage Electriciteter ingen 
saadan Isolation behove, og dog ved deres Qvantitet kunne virke 

^ 

VU. UU Skr. V Dt$l> Il H*ft9 1S07. H 



SS 



betydeligt. En attadav Electrieitet e* der tiden Tylvt sonr opvæk- 
kes ved Tonefrerobruigelscn.. Det er en bekténdt* Er firing', at 
naar to Legemer af samme Art rives mellem hinanden, raatedc» 
«t det ene lider eop stærkere Virkning end det ånder v saa erholder 
det sratrkesc revne* negativ Electrieitet,. det svagere revne derf- 
mod positiv.. Saarledes synes det ogsaa her rimeligt, at de DeeLsr 
hvor de svageste kidvortes Zitrringor have- fundet Sted, maae 
være blevne positiv eleatritké? de derimod, hvori de heftigste 
fandt Sted, maæ have erholt negativ Electriaiter* Det er med 
andre Ord, de Dele, som have havt de største udvorte* Svingniir* 
ger r hvorfra ^ksaa Stover blev bortkaster, ere blevne poskive t 
Forhold mod KnudeKnierne, som ere blevne negative; Jeg fore* 
sHlltr mig videre , at det Stev, som ligger paa erhverr Sted, deeP* 
tager r under Svingningerne,, i Electricketea af det Sted^ hvorpå*, 
det ligger. 

Naar airsaor. Stover kasres fra et af de Steder r . som har ctfc 
fcetydelig Svingningsbue , saa modtager det derfra, en svag positiv 
Electrieitet? hvorved det kommer til at hæfte mere ved de nc> 
gative Dele? i Kærheden af de hvilende Linter« Paar de egent* 
fcgen hvilende Steder faaer Stover samme Electririter som disse 
have, men da det ikke afkastes > saa forbliver det L Beroring 
med Dele, som have samme Electrieitet som det selv, hvoraf es 
formindsket Adhæsion nødvendig maae fol g c Den samme Mod- 
sætning, som finder Sted med Hensyn paa hele Klanfigurco eg hefe 
Tavlen y finder ogsaa Sted mellem de underordnede Lydbolger og 
enkelte Dele af Tavlen. Omkredsen af enhver af de smaafe Stov* 
cphoininger er det somme for ea lille Deel af Pladen, hvad de 




s 



jfore Stdvlinier ere for lide Pladen- Adhæsionen behover heller 
ikke der et være mindre* thi er end <dea. elpctriske Modsætning 
der mindre, «aa har Stovet heller ikke en sat lang Vei, at gien- 
acralobe, og taber folgeligen saa godr tom anset af tin Electric*- 
tet paa V*cien. 



De Undersogiflser jeg i Korthed ber har fremsat, tfllade 
meget vidtløftigere Anvendelse end blot i Læren om Lyden. Et- 
hvert Stod frembringer en zmrende Bevægelse i Legemerne, og 
denne, udbreder «ig deri? efter samme Love, som ved Lydens 
Frembringelse* eller meget mere, ethvert Scod, som ikke er 
ak for evagt^ frembringer en Lyd, og selv det svageste vilde 
frembringe en saadan, naar Hereredskaberne havde en stSrre Fiin- 
hecL Vel gives -der Legemer tf en saa ringe Elasticitet* ae Ztt- 
tringerne tleri maac være overordentlig svage ; men saa lidet som 
der gives et absokit uelastisk Legeme, saa lidet gives der noget* 
hvori ^Ziwringerne aldeles ikke fandt Sted. Jeg troer derfor at 
fnan, paa samme Vei, hvorpaa vi have naaet Kundskab om Klang« 
figurerne, ogsåa maatte være i Stand til at finde Oplysning om 
Legemernes Forhold ved Bevægelsens indre Forplantning, og 
om dennes Fofrhold til Elasticiteten. Chladni har allerede heldiges 
anvendt Longitudinalsvtøgningcrne til Bestemmelse *f Legemers 
Elasticitet, jeg troer, at adskrHige af de ter anfdrte Fortog Ville 
allerede bidrage noget til Bestemmelsen af Stodets indre Mecha« 
nitmus; men sikkert er endnu det meste tilbage. Imidlertid 
tor man haabe , tt Udviklingen af dette vigtige Capitel af Phy- 
sikenvil gaae frem med store Skridt, naar man forst med Kit*- 

H ' a 



/ 



tfo 

hed indseer at Læren om Lyden* og Læren: om dea indre Bev» 
gelse, er et og der samme. 

Mærkværdigt er der ogsae* i Kfenglæren tt see r hvortedef 
den ydre Bevægelse gater over til den indre. ' Med den indre 
Bevægelse , som vi blot ved . Slutninger kunde opdage , men ikke 
med Sandserne bemærke * syntes en stærkere eleerrisk Virkning 
forbunden. Tydeligere, end Experimentet kunde vise os det, 
maatte vi alterede af Tingens Natur kunne indsee, at der under 
saadanne Forhold maatte frembringes Elect ridtet, saa vist som Riv- 
ningen frembringer denne Virkning. Skulde dér alrsaa ikke være 
mueligt, ar Totalbevægelsen) forvandlet i en gi en nem trængende 
Deelbevægelse, tillige gik over fra en blot median is k Bevægelse 
til es* Kraftopvækkelse? (At jeg ikke tager dette- Sporgsmaal i 

i 

den Betydning, som den, hvori der maatte være taget for ao Aac 
siden * haaber jeg at turde forudsætte.) Mig er Tanken gaudske 
klar, og feiler jeg ikke r maae enhver r som fbrstaaer noget . der- 
ved, finde den saaledes.. 

« 

Af Electricitetsfrembrmgelsen ved Lyden lader sig uddrage 
adskillige vigtige F6lger for Horeisens Theorie. Jeg benytter 
mig herved af adskillige fortræffelige, Bemærkninger som Ritter r 
(han har, paa en anden Vei, fundet en lignende Tanke) i An* 
ledning af den fdrste Notits om nogle af mine her foredragne Op- 
dagelser bekiendtgiorde i Voigts Magasin fur das neuste ans der 
Naturkunde jjter Band S. 33 o. £ Han bemærker, at naar cit 
Stræng boies, og derved udvides mere paa den ene Side end paa 
den anden,, saa maae den ene Side faae en storre Bestræbelse til 



6x 



tf vorde positiv, den anden til at vorde negativ electrisk* Ved hver 
Svingning > hvorved den Deel, som for var rndhvelver,, nu vorder 
udhvelvct og omvendt, fbrvexle Detene deres Tilstand. Ligesaa- 
dan gaaer det jned Luften. Den Sammenpresning) og derpaa 
folgende Udvidelse y som finder Sted i enhver Lydbolge, giver 
en lignende electrisk Afvexling. En saadan Afvexling af electrrske 
Tilstande maae ogsaa finde Sted i Oret. Men enhver Overgang fra 
en electrisk Tilstand til en anden, giver et Stod, dette være nu 
nok saa svagt. Ved enhver Lyd folge en Mængde saadanne St&d 
paa hinanden. Hver af de foregaaen de Tilstande forbereder Or- 
ganet til en storre Folsomhed for den efterfølgende; thi vi have 
lært af Erfaring*^ at en Deel af Legemet, som har været i den 
positiv etectriske Tilstand) derved er bleven piere fdlsom for Ind* 
virkningen af den negative Efectrieker end forhen, og omvendt. 
Den hyppige Afvexling foruger endnu Orets Fdlsomhed. Man 
seer deraf, at den Mængde af Electricitet , som udvikles ved' er 
Stod, forenet i en Ladnmgsfiaske, umuelig kunde frembringe 
den Virkning r som denne Række af smaae Afvexlinger thi 
disse r sikondr de hver for sig intet udrette, danne, naar de 
folge hinanden i saa smaae Tidsrum, ar hver for sig ikke 
kan mærkes, et Healt, og fornemmes som saadant. Jo 
hastigere de folge paa hinanden, jo fuldkomnere Continuum dan« 
ne de. Ligesom den Ildvel, en omsvinget Brand- beskriver, de- 
sto fuldkomnere udgior en uafbrudt Linie, jo hastigere Svingnin- 
gen gqaer for sig, saaledes erholder ogsaa Tonen. desto mere Ge- 
digenhed, Eenhed og Individualitet, jo nærmere dens Elementer 
rykke mod hinanden* Jo mindre alt dette finder Sted, jo mere 
almindelig, ubestemterer oplost, ligesom dybere, er Tonen. .Den- 



tf* 

r 

tie drager Siælen ned, tuki op til tig. Meget lod tig her sige 
øm Brugen tf hoiere og dybere Toner i Livet; hvorledes Sorg 
og Fryd, hver har sine egne, den forsre i Mol den anden c 
Dur? medens det Hoje, langt over begge kon i den stirste 
Om fatning, og Ophævelse af hver Forskiel, vover ar forkynde 
tit Udtryks Fylde 



Til disse Ideer, tom vel -er det storste der nogen sinde er 
sigt om Tonerne, foier Hitter endnu« *r Intervallerne mellem 
to Lydsvingninger titsidst kan vorde sat korte, at de ikke tillade 
Oret den nodveadige Udhvilning, hvorhos da hvert Indtryk selv 
vorder for kort, og for lidet stærkt, > til overhovedet ar afficere 
Her forsvinder Tonen efrerhaanden for Oret, den hele Virkning 
vender sig fra samme tH et hoiere Organ« til diet, Tonen gaaer 
over til Lys. Man forestille tig en spænde Stræng fuldbyrde sine 
langsomste Svingninger, vi ere i Stand til med Oiet at skielne 
enhver Svingning. Lad Hastigheden tiltage, og vi skielne na 
ikke mere enhver Svingning fra den anden, vi see kun det hele Rum, 
hvortgiennem Strængen tvinger, opfyldt af den. Mellem det 
funkt, hvor denne <de enkelte Svingningers Synbarhed ophorer, 
til det hvor den dybeste Tone begynder, gives der eji Pause, 
Man forestille sig nu Svingningerne gaae frem med stigende Hastig- 
hed, og frembringe hoiere og hoiere Toner; tilsidst vil Sving- 
ningernes Hastighed vorde for stor til at fattes med Oret. Svid- 
ningerne vedblive at stige, og efrer et Mellemrum, som det der 
gives metiein den hastigste enkeksynbare Svingning, og den lave- 
ste Tone, viHe Svingningerne her hæve sig til Frembringelsen af 
den dybeste Farve. pen træder satledes frem i mat blaa Dtf* 



\ 



*3 

ring for Oier rv - ug med stigende Svingninger opklarer det rig tfl 
hoiere og kotere Farver , og giennemtøber saakdes alle prismatiske 
Farver y indtil de have naaet der incest levende Rodt. Efter 
denne Forestitlingsmaade blev nu i den store Skåle tf Sandtefor- 
fieimnefoer, den ene Saodsnkigsart en Ocrav af dea endeø, og 
alle underkastede de samme Love. Alle . Fornemmelser altsaar hicb- 
vore Ira den samme oprindelige Kraft, der i Lyset virker w punt- 
to % i Galvrøiamus derimod udbreder sig i et Rum,, hvor den 
dog saaledes giennetnlober alle ' Svingningsarter >. at den vorde? , 
foraeramelig for enhver Sands. 



Sammenfatte vi nu alt ået i Eet, hvad nærværende Under- 
søgelse har viist , saa kunne vi ikke andet en tube os i den dy- 
beste Beundring r *f den Mangfoldighed, det Liv, denr Harm o- 
nie> som er indsluttet i en Tone. Man tænke sig en Khingfigur* 
Dele sav sma*e r at de ikke mere kunne skiælnes med det blotte 
6ic v forene sig til en lille Klode, der arter bevæger sig frem, for 
at danne en Deel af et storre System- , og saaledes v$lde der be- 
standige* opstaae nye og storre Ssrmmensætninger, naar ikke vore 
Redskabers Storreise rilsidst satte os Grændser. Man forestille sig 
nu videre, hvorledes hver af de mindre Svingninger "optager sin 
feestemte Plads, og ikke kunde indtage' en anden, uden at for* 
sryrre det Hefes Symmetrie. Man tænke sig, hvorledes . disse har* 
snønkke Svingninger giennemvandre hele Luften, i samme Or- 
den, hvori de udbredtes fr* der svingende Legeme. Hvilken 
erpr og dybt indgribende og derhos i sig selv nodvendig Over« 
censtemmetse, hvilket Spor af en alt gennemtrængende Fornuft, . 
Vi indsee her tydelig, at det ikke er den mechaniske Sandsepir- 



- «4 

« 

ren , som behager os i *n Tone., men det Spor af usynlig for« 
iittft , som ligger deri. Og nu en Tonestrom , som giennem- 
trænger vort hele Væsen med Vellyst« Hvilken Horeren ubevidst 
Dybsind ligger ikke skiult i en eneste Accord, hvilken uendelig 
Arirhmetik i en heel Symphoniei Og nu hermed forbundet de 
Usynlige Former, som i dunkle Anelser træde frem for rot Sid, 
medens Tonerne ttromme ind i Oret« I Sandhed, vi kan med 
Glæde, og Triumph over vort aandelige Væsens Adel gientage, 
at det som i Tonekunsten henriver* og tryller os, og lader os 
glemme alt, medens vor Siæl svæver hen paa Toncstrdmraen , 
det er ikke spændte Nervers mechaniske Pirring; men det er Na- 
turens, dybe i uendelige, ufattelige Fornuft, som ågienncm 
Tonestrommen taler til os. > » 



m 



**;'■ 




^,z. 


rr 


«" 




^ 




e 


•*?* 




'**?■'■ 




9$.,. 



f 









i 



#. 



«... 



&Za. 




&Zr?. 




az: 




%'♦ 



* 



.■■•»^•% - ■»* 



i..- 



•4. ,« 






/ 



4mMt«mV*^< 



>«.**j. .vav-snatv • > j y r a*»T» j 



\ 



"1 

\ 



V 



\ \ 



.-> i' 



• ^ 




Vte. ,%jf, .•//■„:« 



9 

9 



\ 



m 

I 



i 



* 



*- 



• %•■ 



GEOGRAPHISK OG GEOMETRISK BEREGNING, 



OVER 



DEN DEEL AP JYLLAND. 



SOM 1NDBBFATTBR 



HIORIKG, AALBORG OG RANDERS 

AMTER 

OG* DE DERUNDER TND?EGREBNE HERREDER, DERES INDHOLD Af' 

SKOV -STRÆKNING, HEEDE, FLYVE- SAND, MOSE- OG SQE-PtANER 

SAMT ØVRIGE HA ARDBUNDS JORDER. MED ADSKILLIGE DERPAA 

GRUNDEDE STATISTISKE SLUTNINGER OG BEREGNINGER. 



AT 



NIELS mon vil LE, 



KAMMERRAAB, 



r«. Sti. Skr, P Dut, Il B*ftt 1 80?. -I 



t 



ligesom ieg allerede i foregående Aaringer har forelagt åetté 
Koogi, Videnskabers Sekkab mine Statistiske Afhandlinger og Bc-" 
regninger nver Siellaad, Aloen, Fyen, Lolland, Langeland og 
Falster , saa skulde jeg nu *nd videre fortsætte de Statistiske Be- 
regninger over Jyllands nemligen ved denne Afhandling over 
Hioring, Aalborg og Randers Amter med de derunder, efter 
den nye Inddeling, indbefattede Herxeder.; alt grundet paa de 
af Geographisk Landmaaiiqgs Inspecteur Soren Bruun ^ <efter Vi« 
denskab« Selskabs gcqgraphiske Carter i Aarer 1797 forfattede 
Areal - Beregninger over hvert ^Herred især i ethvert af disse 
trende Amter. Omeadskiondt jeg, over -ethvert af disse 3de 
Amters 26 Herreder $ i Manuskript liar forfattet «n beregnet 

* 

Statistisk Tabel, *om giver .5.9 Udslag, nemlig ^9 beregnede 
Besvarelser paa ligesaa mange farskiel lige Statistiske Sporgsmaale 
for hvert Herred især; -saa dog, da denne Afhandling, ved tt 

* . ." i'* •••■.• 



<*8 • ' 

i 

i 

anfdre og forklare alle disse Beregninger r vildev blive alt for vidt« 
loftig, har jeg aHene indskrænket nyg tit nogle af de alle r vigtig- 
5te j som blive følgende 22 > nemligen: 



1) Ethvert Herreds og Amts Indhold i Gcographiske Qva- 
drat Miile. 2) Det hele Areal Indhold af Herredet* bestemt t 
geometriske Tonder Land, hver til 14000 □ AL 

3) Areal Indhold af det virkelige Ploieland i Qeom. Tdr- 

Land« 4) Kiær- og Mose -Landets Areal Indhold i Geom. Tdc. 

Land. 5) Skovstrækningens Areal - Indhold i Geom. Tdr. Land. 

6) S6e og Vand -Planers Areal Indhold i Geom. Tdr* Land. 7) 

Heede-Lands Areal Indhold i Geom. Tdr. Land. g) Flyve -Sand* 

Strækningernes Indhold i Geom. Tdr. Land, for hvert Herred isæiv 

9) Det antal Tonder -Korn, som med Vished aarligen overhove* 

det kan avles i hvert Herred. 10)' Hele Folké-Tallet paa Lati* 

der, saavelsom i Kiobstæd^rne for hvert Herred især. 11) De 

derefter beregnede Familiers Antal for hvert Herred. 12) Hvor 

maftge Tonder Korn aarligen kan forbruges af Indbyggerne i er- 

hvprt Herred især.. 13) Hvor mange Tonder Korn der overho- 
• . * • 1 

vedet bliver til overs Aarligen i hvert Herred, efter at Sæde- 
komet, samt Indbyggernes og Creaturcnes Fornodenhed er fra« 
regnet. 14) hvor mange -Mennesker der overhovedet leve paa 
hver Geographisk Q vadrat Miil i hvert Herred og Amt. 15) 
Hvor mange Tonder Ploieland der er' i Giennemsntt til hver Ton- 
de Hartkorn i hvert Hered og Amt. 16) Hvor mange Tonder 

Ploieland der er til hver Familie i Giennemsnit i hvert Herred 

« .. • 

og Amt. 1?) Hvad Part af hele Herredet* eller Amtets Jorder 



<*9 

der er! udyrket, f ifr) Hvid Forhold der er ipiellem den dyrkede 
og udyrkede Jordstrækning i ethvert Herred og; firnu 19) Det 
Areal af Skovl and> der er i Giennemsnit tit hver Familie i hvert 
Herred og Amt. - 20) Det Antal Favne Brænde, -fom aarlig for 
bestandig i Giennemsnit kan haves tf Herredets og Amtets Skov- 
strækning, ai) Hvor stor Heede- Lands Strækning der er over- 
hovedet til hver Familie, eller hvert Ildsted i hvert Herred og 
Amt. tyi) Hvad Part af hele Herredet, eller Amtet, Hecde^ 
Landet udgior. « • . 

^~ Den af S. Bruun, ~ efter ~ de Geographiske Caaer, ved vir* 

kelig AreaU Beregning opgivne specielle Beregning over hvert 

* Herred i'Hiorring/ Aalborg og Randers Amter, er folgende: 



Hioring Amt,' Horns Herred. 

mi 

' Agerbunds Jord hvorved forstaaes det Areal som udkommer 
efter et Skovstrækning, Mose? Soers Heede- Lands og Flyvesands 
Strækning er fradraget fra hele Herredets Areal af Indhold: 
5. 1908 Geographiske Qvad. Miil eller 5207a Geomerriske Ton- 
der Land foruden Holmene, som udgior 0.0081 geographiske 
Qvadrat Miil. m - 

Flyvtscmd, som udgior 3. 0706 Geogr. □ Miil eller 2077a 
Geometr. Tonder Land, nemligen: 

o, Paa Skagens Odde ned til en Linie giennem Vester Klithuus 
og Garboesoe - - 155*9 Gcom. Tdr. Land 

b , Osten Qarboe Sde . - „ - "'- ' '^og — — — 

r, Fra Vester Klithuus til Asdal Bark 2500 • — — — 
d, Fra Asdal Bæk til Kiobstacdbyc -1835— — — 



7° 

Moitr, som udgiore 1.0150 Geogr. {Jvadr. Miil- eller 
10182 Geometr. Tender Land, nem 1 igen: 
a, Syrigs Mose mellem Slyng t Rimner 

og Balleheede - ^698 Tdr, Land 

Æ, Jerupernet Mose fraPibeapte omkring 

Bannerslund, Hverrup og Balleheede • ^783 — — 
r, Mod Oster -Strand Ira Jennes mod 

Balleheede - - - $6% — — 

</, Sonden Elkiær <om ved Sortkiær og 

Lakhqrn - - -3090 — — * 

./, Sooden for Elkiær, Sonden, Kitven- 

hes, Norden eg Sonden Horns Kirke 1049 — — 

Heede, som udgior 1.5793 Geogr. ZJ Miil eller 15841 
geometriske Tdr. Land« nemiigen: 

*, Paa Skagens Odde til Robierg Molle 

fr v a 'Norden - ' ' - - - 506 Tdr. Land, 

6, Sonden KorrihSi ved Garboe Gaarde, 

Korre Sy rig og Osten Jerupernes Mose 2942 _ _ 
e , Fra Slynggaard om ved Norre Elkier 

meflcm Siorik og Steenbech Mose - 2433 — — 
é, Sydost fra Tolstrup - -• 1465 — — 

e, Sydost Bonslev - . $55 — — 

/, Mellem Sonder Bonslev, Mosbierg, 

Sindal og -Mygdal - ■•. • - 3370 — — 

; g, Norden Digebuusene, <jsten Asdd- 

gaard, samt Osten Odden - *5$ø — - — 

h, Ved Rchkier, Kratgaard, Saaderup, 

Kolbeholt > Tellhoi, mellem Klastrup og 

Fjeldsted, samt ved Flyvesandet * 2390 — — 



Skove\ écm udgiore 0-0639 geogr. Q Miil eller £41 g**~ 
metriske Tander Land, nemligenr 

m, Ved Eskiær og Dalgaard y , 

4; Ved B^gge« Vogn* 
. r r Ved Bjrggcsted Grad* 

å, -Ved Asdal Gaard og Odden samt ved Leerbecfc r 
t p Krattet Vesta* Garboe 



9 
• * 

S3t, -GSarboe Soe* sønr udgior o. ogza geographiske Qvad. 
Miil eller 814 geom- Tdr.. Land. Holmene, som udgiorc 0.0081 
geogr. □ Miil eller fcr geometr.. Tonder Land. Horns- Herredr 
samtlige Haardbunds Jorder udgior e saaledes tillige med Holmene 
52153; geometr. Tdr. Land. Hecde- Jordens* Strækning * Herre- 
der 15843 Tdr. Land. Flyvesand* -Jorder 20772 Tdr. Land* 
'Moser og Kiær ioig2 Tonder Land. SkovsrrækningeiT 641 Tdr> 
tand. : ~S6e- Planer 814 Tdr. Xfcnd r og der hele Hornr Herred 
indeholder i Alt 10.0089 geographiske Qvadrat Miil. 

Venneberg HerrecL 

Agerbunds- Jord af Indheld 5. 2478 geograph, Qvad; Miil 
eller 52646 geom. Tonder Land? Skov- Strækning, neraligeat 
a, Ved Bangsbolr 
l , Ved Knivholt * 

c, Ved LybroCy 

d, Ved Hervestæd, 

r> Sonden Glimholf, l - . 
fi Ved Kringdborg^ • ; . . 



7* 

» 

- •£, Norden og Sonden Linderum Gaarde, som udgiot, tiisain* 
men o. 1026 geogr. □ Miil dier 103J gtomctr. Tdr. Land. 

Moser, nemligen: 
,n, Ved Bech man, Vesten * Lengsholm , Sonden Lengshølm* 
Sonden Glimsholt til Skiællet, som udgior 0/0720 geogr. . CH 
Miil eller 722-geometr. Tdr. Land. • * • .' 
b, Mellem Ugilt, Linterum, Tislunt og Taogegaard, ved Ege- 
berg Gaard Seglstrup langs Skiællet forbi Aastrup tit Hesre- 
liavcn mellem Hioring og Austriip Molle, ved Vidstrup, ved 
Skibsbye, ved Sonderlov, som i alt tidgior o* 1228 geogr. CJ 
Miil eller 1 23 1 geometr. Tonder Land« 

Flyvesand , nemligen : 

m, Mellem Kiærgaard og Skallerup* A , 

b , Mellem Maarup og Rubseng Kirke , som ,udgi6r tilsammen. 

o- 3785 ijcogt. a Miil, eller 3798 gearaetr* Tolder Land. 



1 •♦• » 



Heeåé, som udgior 1.2027 geograph. Z3 Miil eller i2o5i 
geometr. Tonder Land. nemligen: 

a, Ved Fladebroe, Vesten Knivholr, Vesten Flade Kirke, 
mellem Skiortholt Gaard, Baalund og . » 

Gicrum Kirke - • • i 62 6 Tdr. Land.« 

*, Mellem Aasted og 1 Vester Skierum, 
Sonden Oster Skierum, Sonden Tis- 
lum Molle, Sonden Lengsholm, Ve- 
sten Lendum - - - 1994 — ' -*■■ 

c, Mellem Hormested og Skiællet ved 

Hagholt, Osten Lorslet, ved Tygskov 2503 — — 



n 

i 

i, Osten Hidring og Fuglsang -Gaard, 
- Osten Aastrup-Gaard , Osten Vidstrup, 

Sonden Krustrup - - . - 

t, Ved sonder Mollen, Osten Hareds- 
lév, Sonden Haredslev , Sonden Gki- 
strup, ved Rubicrg, ved Præstholm 



4343 Tdr. Land. 



U9S 



Soer, som udgiore o. 0050 geogr. E Miil eller 50 geometr. 
Tdr. Land, nemligen: Skallerup, Viller up, Linderam og Bag« 
terp. 

Venneberg Herreds samtlige Haardbunds Jorder iidgidre saa- 
ledes 52646 geomerr. Tonder Land. 'Moser og Kiær 1953 geo- 
metr. Tdr. Land, Heeder 12061. geometr. Tdr. Land. Fly- 
vesands Jorder .3798 geometr. Tdr. Land, Skovstrækninger 
1033 geometr. Td. Land, og det bele Venneberg Herred inde- 
holder i alt 7. 131 4 geograph. Qvadr. Miil. 

Bå'rglum Herred* 

Agerbunds Jord af Indhold 7.0148 geographiske Qvadrat 
Miil eller 70372 geometriske Tonder Land. 

Skov - Strækninger , nemligen: Ved Sæbygaard mod Nor« 
den> ved Havengaard og Dybvad, ved Lyngsoe, Clemenshave, 
Sonden Lindholt Gaard, ved Klarup, som i alt udgiore 0,1603 

geographiske Qvadr. Miil, dier 1608 geometriske Tonder Land. 

. 

V 

Moser , som udgiore o. 7592 geogr. Q Miil eller 7*** 
geometriske Tonder Land, v nemligen: 

rid. Sti. Skr. V DteU II Haftt U07. K 



a, Ved Lyngsoe, mellem Osttofte, Stetn*-~ 
hede, Horby e og Sæbye-Gaard r ved 
Armholt, ved Vankier , Sonden Ti* 

demanshalm . , - - gu& Tdr. Looit 

S, Mellem Aas r Terpo, _ Ronneberg og . 

Tollestrup, mellem Terp , Bøiiefgaard, 

Ronnesholm og Guldager - ^ ,t x 5-t ~- "~~ 

i, Ved Oxenvang, jneiiem Vreife og 

Smidstrups Sonden Wraae tH Stenum, 

Sonden Borglum Goster - * - *343 •*- — 

H$edtj aoeir udgior t. 899tr geograph. Qvad, Miil eller 
19050 geometr. Tonder Lind, nemligen; 
«, Ved Lyngsoe,. Forsmas/in , Atter og 
Ildskov , Osten Skift ved, mellem Un r . I 
dersted og Sæby,. Osten Kragelunde 
Gaarde, Sonden Kragelund, Sonden 
Understed, Sonden Ortofr, Vesten 
Ortoft - - - - 646$ Tdr. Latkf 

b, Vetl Tranekiaer *ed Hygdfcup 0% Kik* 
gaardj Norden Tsnslov, Sonden Tans- 
lov, Osten Tidemansbolm , Sonden 
Tidcmansholm omkring Karmisholt. 3 106 — — 

r, Mellem Taars og Lindholt > Sonden 

Aas, Cysten Aarup, ved Sondér Vraae, 

ved Vreile, Osten Vittrupbye, Nor- 

den Vittrup x Osten Vestrup Bye 4079 — • ~ 

ti, Mellem Ronnesholm og Smidstrup 



75 

Mose, mellem Smidstrup Mose,. Gun- 
derup og Vollerup B«k, mellem Vol- • ^ 

iertfp og BorgltmT Closter, Sfaiden 
■ Vdllerop, Norden Skiatterup * S 39 8 Tdr. Land. 

Soe* nemligen Kragedam* som udglor o. 0050 geogra. 
Qvadr. Miile, eller 5b . geometriske Tonder Land. 

Borglum Herreds samtlige Haardbunds Jorder udgiore saa- 
ledes 7037a geom. Tdr. Land. Skovstrækninger 1608 -geometr. 
Tønder Land. Moser 7616 geometriske Tonder Land. Heeder 
19050 Geometr. Tonder Land. Sce# 50 Tonder Land; øg de* 
hele Borglam Herred indeholder i Alt 9. 8383 gcogr. O MiiL 

Ierslcv Herred, 

Agerbunds Jord af Indhold 6. 774« gcogr. □ Miil *ller 
67962 geometr. Tonder* Land* • » 

Moser j soni udgiore 2.3232 geogr. CJ Miil eller 23570 
geometriske Tonder Land, nexnligen: 

*, Osten Lokken, Osten Vrensted, Mel- 
lem Fulholm og Vrensted, Sonden Ste- 
num, ned til Tise og Oddersgaard, 
ved Serislev - • - 3421 Tdr. Land« 

b, Osten og Sonden Tholstrup til Lande- 
vejen, Osten Landevejen til Mellerup 
Molle, mellem Sterup, Afeelgaard og 
Rollen, ved Svennum - - 150a ' — — 

K 3 



7 6 






c, Den Nordre Deel af Vildmosen, Ostre ' ,- 

Deel af Orum Mose og et Stykke Soiv 

den Habclstrup Gaard, Norden Kornum 

Gaard - • . ~ - 3950 Tdr. L*a& 

d y Kiæret Sonden Habelsrrup, Vesten 

Hvilshois Molle og Kornumgaard • 9$li — — 

e, Sonden Hallensted til Hellevad, ved 

Kitfiske Gaard, Sonden, Dronninglund, 

Vesten Præstebroe - • 61 6$ *— — . 

Heede, som udgior 1*9650 geogr. CMiil eller 19508 geom- 
Tdr. Land i nemligen: 

a, Ved Oxcnterp, mellem Vrengsted og 
Stennm, mellem Tholstrup og Tise, 
Norden Serislev, Norden Kalum, Osten 

Hielrasted, Osten Serislev - 3853 Tdn Land, 

b, Sonden Tholstrup, ved Greensted, ved 
Klostrup, mellem Jerslev og Knasborg, 
ved Knepholt, Norden Mollebakken, 

ved Flodkier Soe ved Falstrup • a%66 — — 

*, Mellem Ncbstrup, Halland og Ha Hum, 

mellem Hallund, Allerup og Ovenholr, 

NordVest Vorgaard, Vesten Præstebroe 4988 — ~*» 
d y Sydvest Rougtved fra Rosenbye til 

Kiæret, Osten Tostrup, mellem Hel* 

le vad j Katholm og Skovenr • 3662 — —- 

e, Vesten Orum og Frandsborg, Osten 

Dronningbdrg og Nebstrup - 5 1 40 — » _* 



77 

Étifvetanå $ som udgior 0.0173 geogr. □ Mfil eller 174 g* 
•metriske Tdr. Land. 



Skovstrækninger , som udgiore 0/4709 geogr. Qvadr. Miij, 
eller 4654 geometr. Tdr. Land, neraligen: 



#, Ved Aanholt Mdlle til Oster Skiæf, 
Korden Vestenskov og Dronninglunds 
Landevej 

b, Mellem Kokkenborg og Nordkiær, 

Norden og Sonden Aasaae - 
•• » 

c, 2 Skove Osten Dronninglund , Norden 

Meersholt Gaarde, ved Daarback og 
Fladkiær > Krattet i Holtegaards Kiær 



a*36'Tdr. Lan*. 



1028 



»390 



Soe, nemligen ved Tolstrup> som udgior 0.0036 geøgra- 
pbtske Qvadrat Miil, eller 37, geometriske Tonder Land. 

; 

. Jerslev Herreds samdige Haardbunds Jorder udgiore saaledes 
6796a geometriske Tander Land, Moser 33570 geojn, Tdr. Land, 
Hee der 19508 geom. Tonder Land, Skovstrækninger 4654 geom. 
Tdr. Land, Flyvesand 174 geometriske Tdr. Land, Soe-PUn 
37 geometriske Tonder Land, og det hele Jerslev Herred inde- 
holder i alt 11.5535 gcograph* Qvad. Miil. 

V 

Hvetboe Herred 

Jgerbunds . Jord , af Indhold 3.4747 geogr. Q Miil eller 
24826 geometr. Tdr. Land. 



78 

Hudt, som udgtor 0.4466 geographiske □ Mul eltør 

4445 geoni Tonder Land/ nemligco: 
• >. 
4 , Ved Ingstrup, Vesten Saltrap, Vesren 

Bredilcv, Sydvest for Taarup - 1359 Tdr. Land 

» 

£, Mellem Hanekirke og Badehuusene, 
mellem Re f ski ar og Tranumfeæck nad 
til Skiæller, samt Sonden Bækken 3086 — — 

ltfoser og Kiær, som udgiore o. 8576 geogr. Qvadr. Mii!, 
eller 8627 geotn. Tdr. Land, nemtigen^ 

a, Mellem Hicrmesred-,,. Striid cg Alstrup, 
ved Nordre Skiæl, ved Broerslev, Son- 
den Musen, mellem Hunetarp Kier og 
Refskiær - - - 5^80 Tdr. Land. 

M* Et Kiær mellem Saltum Kaarup og Jille 

Panderup, Vesten Sandmosen - *947 — — 

Flyvesand t tom udgiore o. 5816 geogr. □ Miil *Uer 5847 
geometr. Tonder Land, nepiisgen: 

«♦ - Norden Tr ud slev langs Stranden fsa 

Kietterup mod Sonden, mellem Norre- 

bæk og Blaklaqg - - 218$ Tdc. Laa<L 

i, Fra Norrebæk tilHcrreds-SkxæUer mod 

Sonden, Norden Hure - 3661 — * -*• 

Soer, som udgiore 0.0314 geogr, q Miil eller 315 "geom. 
Tdr. Land, nemligen: Sonden Revkiær, ved Trudsler, Hal- 
ledsoe og Ostrup Sot. 



) 

s 



79 

Skovstrækning ♦ acrolig Norden Rug el som udgior e. 0152 
geogra. Qvad. Miil eller 152 geometr, Tonder Laød. 

der og Holme r tiemh'geri Goeloe og underliggende Holme, 
som udgiore o. 390 8 geogr. Z3 Miil eller 3920 geom. Tdr. Land' 

Hvetboe Herreds samtlige Haardbunds- Jorder > tilligemed 
#er og Holmene, udgiore da saaledes 28746 geometr. Tdr. Land, 
Heede 4445 geometr. Tonder Land, Flyvesand 5847 geom. Tdr. 
t>and, Moser og Riær J627 geom. Tdr. Land, Skovstrækning 
152 geom.' Tdr, Land, Soe planer 315 geom« Tonder Land, og 
det hele Hvctboe Herred indeholder i. AU 4. 7979 geogr. Qvadr. 
M»l- 



Oster Han Herred, 

Agerlmnds + Jord , ' af Indhold *. 1043 geogr. □ Miil eller 
21110 geometriske Tonder Land. 

« 

Mose og fåær, som udgiore o. 9449 geographiske Qvad. 
Miil eller 9479 geom. Tdr. Land, nemfigen ^' 

* 

a, Norden Bratskov, mellem Bratbicrg og 

Norre Oxe - - 3696 Tdr, Lan*. 

■ 

*, Mellem Broust og Harveslev mod Stran« 
den Sonden Underlund, Norden Aale- 
gaard, Sonden Tanderup, Sonden Bei- 
strup til Agersborg, Norden Agcrsborg, 
Sonden larmsted. - - w 57*3 —■ — 



8o 

Hcedc, som udgior o, S 140 geogr: □ Miil eller S 156 ge* 
jnetriske Tdr. Land, nemligen: 



a, Norden Leerup til Klithuusene, mellem 
Lecrup, Fl egu m og Tanderup 

b , Sonden Hoedal, Norden Skram, Vesten 
Tanderup og UttcrUp Mose 



6336 Tdr. Land. 



1920 



Flyvesand , nemligen : mellem Tranum og Norre 6xe, som 
udgior o. 0932 geogr. Qvadr. Miil, eller 834 geometr. Tonder 
Land. 

Skovstrækning, nemligen: Vesten B^atskov, dsren Norre 
Oxesoe, som udgior 0.0517 geogr. Qvadr. Miil, eller 519 geo- 
metr« Tonder Land. 

Soer, nemligen Norre -Oxesoe og Henningsoe, som ud- 
gior o. 0974 geogr« Qvadrat Miil eller 977 geom. Tdr. Land. * 

Oeland og Holme, ' som udgiore 0.4314 geogr. Qvadrat 
Miil og indeholde af Agerbunds Jord 3737 geometr. Tonder Land,* 
og af . Skovstrækning 590 geometriske Tonder Land. t 

Oster Han Herreds satfltlige Haardbunds Jorder udgiore 
saaledes, tillige med Oeland og HoTmene 24847 geometriske 
Tonder Land; Heeder 8156 geometr. Tdr. Land; Flyvesand, 
834 geometr. Tdr. Land; Moser og Kiær 9479 geom. Tdr. Land. 
Skovstrækninger. 1 109 geometr. Tdr. Land; Soe- Planer 977 geom. 
Tdr. Land og det hele Oster Han Herred indeholder 4. 5269 geo- 
gr. Qvadr. Miil. Saaledes indeholder da Hidring Amt, som ind- 
befatter Horns Herred, Venneberg Herred, Borglum Herred, 






Jerslev Herred, Hvetboe Herred med GSeloe og Holme, samt 
Oster Han Herred med Oeland og Holme i alt a£ Haardbunds 
Ager Jorder 297027 geomer. Tdn Land; Heede Land 79063 
Tdr. Land; Flyvesands Strækning 31425 Tonder Land; Moser 
og Kiær 61437 Tonder Land; Skovstrækning 9197 Tfinder Land; 
Soc Planér 2244 Tonder Land; og saaledes i alt 480,082 geom. 
Tdr. Land eller 47. 8950 geogr. Qtfadrat Miil. 

Paa det under Viidenskabernes Selskabs Directlon forfattede 
Carte, ere samtlige Sogne , Kiobstædcr , Landsbyer, Herre« 
gaarde, Eenlige Steder, Veir og Vand -Moller udi Hioring Amt 
optalte, og efter denne Optælling indbefatter* 

Horns Herred 16 Sogne, 1 Kiobstæd, 33 Landsbyer, 21 
Herregaarde, 139 Eenlige Bonder Gaarder, 245 Eenlige Huuse* 

8 Vejr- Moller og 11 Vandmøller. 

Vehncberg Herred 17 Sogne, 2 Kiobstæder, 29 Landsbyer, 

9 Herregaarde, 112 Eenlige Bonder Gaarde,. 177 Eenlige Huuse 
40 Vejrmoller og 13 Vandmoller, 

Borglum Herred 18 Sogne, 1 Kiobstæd, 43 Landsbyer, 
18 Herregaarde, 242 Eenlige Bondergaarde, 338 Eenlige Huuse, 
6 Vejrmoller og 14 Vandmoller. 

Jerslev Herred 14 Sogne, 48 Landsbyer, 11 Herregaarde, 
170 Eenlige Bondergaarde , 269 Eenlige Huuse, 14 Veirmoller 
og 18 Vandmoller. 

Hvetboe Herred med Goeloe 7 Sogne, 23 Landsbyer, 4 
Herregaarde, 32 Eenlige Bondergaarde, 114 Eenlige Huuse, g 
Vejrmoller og 1 Vandmolle. 

Vid. S$l. Skr. V Dtel> 11 H*fu 1S07. L 



8* 



Ost« Han Herred med Oetand n Sogne, 29 Landsbyer,; 5 
Herregaarde, 41 Eenlige Bondcrgaardc, 73 Eenlige.Huose, 19 
Vejrmøller og 5 Vandmoller, samt hele Hidring Amt indbefatter 
83 Sogne, 4 Kiobstaeder, 205 Landsbyer, 59 Herregaarde, 
7 36 Eenlige Bondergaarde, tai6 Eenlige Huuse, 65 Vejrmol- 
ies-pg 6x t Vaadm6Uer. 

Aalborg Amt, Kiær Herred* 

Ager bunds Joid, af Indhold 5. »949 geogr. Qvadr. Mul, 
«IIer 531 15 g« ™' Tonder Land. 

l 

Moser, som udgiore 1. 3449 geogr- Q v ***- M,U » eDer 
.13486 georoetr. Tonder Land, nemligen : 

«, Den Sydlige Deel af. Vildmosen, Vraae 

Mosen, Padéborg Mosen til Helvede* 

HCws, Hvorup Mose, Vestbterg Mose 121 62 Tdi\ Ltud. 
h Vestre Deel af Ortim Mose mellem 

Oster Aae og Skoven ved Hals - 1324 — — 

Kiær, som adgtor 1.5062 geogr. Qvadr. Miil, cHeri5»r€> 
geoffl. Tdr. Land, nemligen: 

«, Osten og Vesten Vildmosen til Lande- 
vejen, Norden Langholt, mellem Vad- 
, ikov, Gierterup og Klitgaard - tiogs — — 

b r Sonderi for Vester Hassing og Ulsted 
til Helvedes Huus, Osten og Sondcft 
- Meershoh - .- ' - 4 0a * ~* -" 



•^ 



*3 

0*> netnligen Eegholm 6e, som udgior 0.0965 geogra. 
Qvadrat Miil, eller 968 geometr. Tonder Land. 

Heede, som udgior 0.8779 gtogr. □ Miil, eller 8814 
geometr. Tonder Land, nemligen: 



' • • . *. . 



a, Mellem Ulsted, Gietrerup, Hals og 

Ostre Strand, Vesten Ulsted - 6007 Tdr. Land, 

b } Ved Sulsted mod Norden og Sonden, 
ved Ulved Gaard, omkring tøorre Hald . 
Sonden Hvorup - 2807 — — 

Skovstrækning, søm udgior 0.3684 geogr. Qvad. .Miil, eiior 
3695 geom« Tonder Land, nemligen: 

a, Sonden Oster Meelbøl, Sonden Gicrtrup 
Gaard > Osten Ulsted, Norden Hals La- 

degaard - - - - 887 Tdr. Land. 

b, Vesten Hals Ladegaard, ved Langhok 

' gaard - , - - - 2624 — — 

*• • * 

c, . Sonden Sulsted, N Norden Vanggaard, 

Nordost for Vadum og ved Biornkiær. - 184 — — 

* Kiær Herreds samtlige Haardbunds Jorder, tillige med Eeg- 
holm de, udgiSre saaledes ^3083 geometriske Tdr. Land. Hde- 
deland 8814 geom. Tdr. Land, Moser og Kiær 38596 Tdr. Land, 
Skot strækning 3695 Tdr. Lind, og det hele Kiær Herred Inde- 
holder i alt 9.3888 geogra □ Miil. 1 ,...;• 

L * 



84 



Herred. 



Agerbund, Jord «f Indhold 4. 4« 39 geographisk a MIUV 
eller 44279 geom. Tdr. Land. 

Moier, som udgiore o. 1543 geogr. a Mii! eller i 54? 
geometriske Tdr. Land, nemligen: mellem Stovring og Ellesbo* 
ved Torstedlund, Rokted og Synderup samt Fladkiær Mose. 

Kiær, nemligen mellem Aalborg og Nibe, samt Norden 
og Osten Landevejen og Osren Nibe ned til Dorop som udgior 
•. 8201 geogr. □ Miil, eller 8226 geom. Tonder Land. 

Skovstrækning, nemligen Sydost for Torstedlund til Skirf. 
let, som udgior o. ijao geogr. Qvadr. Miil, eller 1323 geom. 
Tdr. Land. Heede, som udgior 2, .081 geogr. £ Miii, dl« 
ci 148 geometr. Tdr. Land, nemligen: 

a, Vesten Landevejen fra Aalborg til Syn- 

• d ! ru P *« - - ' - ion, Tdr. 

*, Osten samme Landevej, mellem Sven- 
strup, ' Tunderup Grarvle og ElleshdL 1,027 — — 

Sder, nemligen: Præstesoe, Hid.aeogLUle.fi«, samtSS- 
rup, G«vlc og Hornum Soer, som udgiore 0.0345 geo« a 
Mul; eller 346 geometr. Tdr. Land. *""* 

1 1 

• 1 Hornum Herreds samtlige Haardbunds Jorder udgiore saafe- 
-4fis. 44^79 geometr. Tdr. Land, Heedeland 2 , , 4 g Tdr Land 
.'Moser og Kner ; 9? 73 Tdr. Land, Soe Planer 346 Tdr Land' 

******* -l»J Tdr. Und, og det hele Hornum Herred in! 

écholdcr 1 alt 7. 6 62 g geogr. Qvad. Miil. 



85 '. 

,.. . ', Fieskum Herred. 

.Agerbundt yard, af Indhold a, 9093 geogr. Qvad. MiiJ, 
•Her 29184 geom. Tdr. Land, 

Moser* som udgiérc 0,9185 geogr, □ Miil eller 9222 g** 
ometr. Tdr. Land, ncmligcn: 

«, Omkring Gudumlund, nemlig fra Stor* 
vorde om ved Stæbæk Hostemarks Sko- . 
ve, langs Herreds Skiællet mellem Gu* 
dum Bye, og Lindenborg - 7970 Tdr. Land. 

b> Sonden Egers Closterbye, Ferslev Mo- 
se, Sonden Valsted - - 1252 — — 

Kiær nemligcn Korden Gudum Bye og Vissebye om til 
Storvorde langs med* Aalborg Strand og, Herreds Skiællet, Norden 
Egense Closrer, som udgior 0.8678 geogr. Qvadr. Miil, eller 
8700 geom. Tdr* Land. 

Skovstrækning, nemligen Norden og Sonden Hostemark, 
•om udgior o. 0507 geogr. £3 Miil, eller 508 geom. Tdr. Land. 

Heede, nemligen f ved Norling, mellem Dal, Fielvad, 
Volsted og Ferslev, mellem Mov og Dokkedal, som udgior 
0.7003 geogr. □ Miil, eller 7025 geom. Tdr. Land. 

Soe, nemligen: Vesten Gudumlund, som udgior 0.0040 
.geogr. □ Miil, eller 40 Tdr. Land. 

Fieskum Herreds samtlige Haardbunds Jorder udgiore saa- 
ledei 29184 geom. Tdr. Land, Heeder 7025 geom. Tdr. Lapd, 
Moser og Kiær 1792a geom. Tdr. Land, Skovstrækning 508 



geom. Tdr. Land, Soeplan 40 Tdr. Land og det hele Flcskum 
Herred indeholder 1 alt, 5, 4505 geogr. □ Mut 

» g 

Helium Herfed* 

Agerbunds Jord af Indhold 3. 4378 geograph. □ Miil, eller 
34488 geom. Tdr. Land. 

Moser* som udgiore o. 5558 geogr □ Miil eller 5576 
geom. Tdr. Land, nemligen: 

a, Fra Lindenbord om ved Lyngby c, Refs- 
naesgaard og Sieggaard, langs med . Nor- 
dre Skiæl - - - 3105 Tdr. Ltnd* 

b, Fra Sieggaard Om ved Riis-Mollé, om 
ved Dragsgaard ned til Soelbierg Skov, 
langs Ostre Skiæl, samt Norden Skiorping 

og Norden Viffertsholm Gaard. - 2471 — — 

Heeder, som udgiore 0.4116 geog. Z3 Miil* eller 4230 
gcometr. Tdr. Landt, nemligen; 

a, Mellem Gierding, Tulstedgaatd og Ma- 

dom Soe mod Vesten - - * 2676 Tdr. Land. 

ty Mellem Madomsoe og Torupgaard ,' mel- 
lem Biens trupgaard og Hvidkicr Gaard. % 1554 — ' — - 

Skovstrækning, som udgior o. 4292 geographiske C3 Miil 
eller 4305 geometriske Tdr. Land/- nemligen: 

a, Mellem Store Oxsoe og Madom Soe, 

Osten Rebild Bye, Vesten Store 0*s6e' ai66 Tdr. Land. 



87. . 

. A, OsrciT Torupgwrd indtil Viffersholm- ' 

gaard, Nordost fra Viflfersholm indtil . 
Skiællet, samt Vesten Skinberg - 2x39 — — 

— » 

So^r, nemlige: Madora Soe, Store Oxsoe, Randrup Soe, 
aqm udgiore o* 0457 geogr. Qvadr. Miil, eller 458 geom. Tdr. 
Land« 

Helium. Herreds samtlige Haardbunds Jorder udgiore saale- 
des 34488 geometriske Tonder Land, Heedeland 4230 Tdr. Land, 
Moser 5576 Tdr. Land, Skovstrækninger 4305 Tdr. Land, Sde- 
planer 458. Tdr* Land, og det hele Helium Herred indeholder i 
tit 4,8501 geogr. □ Miil. 



Hindsted Herred. 

Ager bundt Jbrrf, af Indhold 5.0259 geogr. Qvadr. Miil, 
eller 50424 geometriske (Tdr, Land. 

Moser som udgiore i.ign geogr. Q Miil, eller 1184$ 
geometr. Tonder Land, ' nemrigen: 

a> Omkring Vildmose Gaard fra Herreds« 

« 

Skiællet mod Nord om ved Dokkedal 
forbi Tofteskov ned til Fruerlund, til 
Herreds Skiællet mod Vesten 

•b, Ved Tistedbye og Vesten Fruerlund, 
Sonden Budumbye og Helberskov ned 
til Mariager Fiord, samt ved Havnfie- 

r 

gaard og Osten for Alf ned til Fiorden aai6 



$633 Tdr. Land. 



88 

Skovstrækninger , tom udgiore o. 8^49 geogr. □ Miil, 

clicr 8673 geom. Tdr. Land, ncmligcn: 

• 

a, Rold Skov Norden Rold Bye til Her- 
reds Skiællet, mellem Axelterp og Ti- 
stedbye, Sydvest Villestrup - 3223 Tdr. Land. 

b y Ved Tofte og ved Hasle Gaarde, Osten 
Visborg Gaard, om ved Skelund og 
Helberskov, ved Holten, Sondergaarde 
ned til Mariager Fiord - - 3*07 — — 

c, Krattet ved Odde, mellem Fruerlund, 

Herup og Budum ned til Mariager Fiord 2343 — — 

Heeder, som udgiore 1. S 94 8 gcogr. IZ? Miil eller 19010 
geometr. Tdr. . Land > nemligeri : 

ø> Osten og Sonden Vildmosegaard ned til 
Fruerlund, ved Budum Bye og Mol- 
drup , Osten Bronberg - - 4612 Tdr. Land«, 

b y Mellem Hvarre og Hesselholt , Brostrup 
og Hostrup, mellem Overgaard og Son- 
dergaarde - • - - 5479 — — 

ty Mellem Rogdrup, Walsgaard, Stuberup, 
Vebbestrup indtil Frue og Volstrup Gaard , 
Sydvest for Harbye - - .89*9 — — 

Soer, nemligea, Hvarre Soer, £tokhoIrtt Soe, Harbye 
Soer, Odde Soe og Kilstrup Soe, som udgiore 0.0114 geogr. 
□ Miil, eller 114 geometr. Tdr. Land. 






%9 

Hindsted Herreds samtlige Haardbunds Ager Jorder udgiore 
ja i ledes 50424 geom. Tdr. Land, Heedeland 19010 Tdr. Land, 
Maser 1184S Tdr. Land, Skovstrækninger $673 Tdr. Land, §dc- 
planer 114 Tdr. Land, og det hele Hindsted Herred indeholder 
* alf 8. 9781 geographiske Qvad* Miil. 



Aars Herred* 

-Agerbundt Jord af Indhold 3. 7064 geographiske <Jva4. 
Miil eller tfifs geometr.* Tdr. Land. 

Moser, som udgiore o. 5155 geogr. Qvad. Miil eller 516$ 
geom. Tdr. Land, nemligen: 

a , Ved Orndrup Gaard , ved Mosbæk mel- 
lem Skiorbæk. og Katbye Gaard - 1834 Tdr. Land. 

é 9 Omkring Vildsted Sde, Vesten Hylle- - 
berg Bye og Norden Hylleberg Kirke« 
tamt ved Hvanstrup, Iclsrrap^ Stenild 
og Sortrup, Kiæret meHem Havbroe og 
Fadesq-up Molle, samt ved lille Hunde- 
rup. - . . 3334 — — 

Skovstrækning, nemligen: Norden Sk orbeck,' Osten Nor- 
reiund indtil Roldskov og Herreds Skiællct, som udgior o. 0764 
geograph, C Miil, eller 765 geom. Tdr. Land. 

Heeder, som udgiore 1*5373 geogr. □ Miil eller i$$*% 
geom. Tdr. Land nemligen: - 
a> Fra Kiærgaardom ved Blær Kirke, Gun- 
destrup t Ulstrup og Sar up Soe ned tit 

Vil Sti. Skr. V D«l, U H*ftt 1807. M 



* 

Jelstrup mellem Skivum og Giver, samt 
sonden Giver • 
i å Norden lille Buhderrip Gaard, Sonden 
samme ned til Bfastrup, Vesten Frue 
til Herredfcskiællct , mellem ' Hornum, 
Fleisborg og Vilsjted Soc, mellem Hyl- 
leborg og Vesterfal, Sonden Hylleborg 
Kirke, Sonden Biornsholm Gaard 



9*89 iV Tdr. Land. 



tf*39 



Soer, hemligen: Vilsted. Soe og Sonder Soe, Sarup Sete, 
Orndrup S6e> Rakker Soc og Brastrup S6e> som udgiore 0*0514 
x geogr. C3 Miil> eller 515 géom. Tdr. Land, 

• é 

é 

Aars Herreds samtlige Haardbunds Åger Jorder udgiore sat« 
ledes 3718« * geom. Tdr. Land, Heedeland r54*8 Tdr. Land, 
Moser og Kiær 5168 Tdr. Land, Skovstrækninger 765 Tdr. LAid, 
Soeplaner sis Tdr - Land, og det hele Aars Herred Indeholder i 
ak 5:8870 geographiske Qvad. MiiL N 



Slet Herred* 

. Ager bunds Jord af Inhold 2-2798 gcog. Qyad. Miil, eller 
3*871 gcom. Tdr. Land« 



Moser og Kiær, som udgiore 1,0^07 g* ^ Qvadr. 
fcller .io<tø& getom. Tdr. Land, nemligen: 



«» 



* > Fra Volsted Bye om ved Krastrup, Frjr* 
strup, Hertdrup, Nætbye og Ager^ 
sund Gaarde indtil Limfiorden 



«75* Tdr. Lani. 



* * 



9* 

b y N Ved Heedegaard ved Sebercloster* 
Osten Ronberg Bye og Mosen mellem 
BiSrnsholm og Vitsted Bye indtil Soen, 
samt Norden Vester Orbek og Flemdrup 



3S7« T<fe% Land. 



Under, som udgiore o. 8495 geogr. CJ Miii eller 85 *a ge- 
ometriske Tdr. Land, nem! i g en: 



(?34t"tdr. "Land, 



a, Sonden Lundbye, ved Borup, Grunder- 
sted, Galten, Bredehauge til Frystrup, 
samt Norden Lundbye - •* 

b 9 Osten Engelstrup, Sonden Mellerup, 

Vesten Malle og Sonden Brustrup. 21 81 — *- ^ 

Soe, nemligen Kiolby Soe, som ubgior 0.007b geographi- 
•ke Qvad. Miil, eller 70 geomestriske Tdr. Land. 

6e, nemligen Livfle, som udgior 0.0558 Z&fff. Q Miil, 

♦ 

øg indeholder af Agerbunds Jord 484 og Skovstrækning 76 geo- 
metriske Tdr r Land. : " . 

Holme, nemligen: Nordost for Slet Herred, Vaarbolm, 
Horngaardsholm og Klosterholm, samt Holmen Sonden for Log- 
stor, som udgiore 0.0225 geogr. Qvad. Miil, og indeholde af 
Agerbunds Jord 225 geometriske Tdr. Land. 

Slet Herreds samtlige Htardbunds Ager -Jorden udgiSre saa« 

* • 

ledes, tilligemed Liyoe og Holrøene, .23580 geometr. Tdr. Land, 
Hccdeland 852a Tdr. Land, Moset og Kiær 10628 Tdr.* Land, 
Skovstrækning 76 Tdr. Land, Soeplan 70 geometriske Tdr. Land, 
og 'det hele Slet Herred indeholder i alt 4.3753 geogr. Q Miili 



\ < 






9* 
Gislum Herred. 

I 

Agnbunds Jord af Indhold 3.1338 geogr. Qvad. Mi.il » eller 
31483 geom. Tdr. Land* 

Moser j som udgiore . o. 5025 geogr. Qvad. Miil* eller 
5041 geomet. Tdr. Land, nemligen: , 

*, Mellem Gunderup Gaard og Stollerup, 

mellem MSrkhoi ,' Strandbye og Riisgaar* 

<de, ved Gramdrujf og Fragdrup> Osten 

Farsoe - - ' 2056 Tdn Land. 

i^ Mellem Holm og Morum, Norden 

Nyerup,. Osten Gislum, Hovlev Molle 

til Skiællet mellem Norager Bye og Gaard, 

Sonden Boldrup og ved Aliestrup Soe, 

ved Ullitz og Holt - - 2985 — — 

Heeder > som udgifire 1.4650 geogr. rA Mill eller. 14697 
•eonK Tdr: Land, netnligen: 

a, Melfem Norager, Stenild Bye og 
Rorbck, mellem Vcilholm, Svolderup 
og liile Binderup - • 7900 Tdr. Land. 

J, Mellem Gunderup Gaard, Statterup, 
Klovenhoi, Stistfup Gaard og Riisgaarde, 
Norden Hessel , mellem Holt og Fau- 
vfum - ' - *797 *"— mmm 

Skovstrækning nettiligen ved Hvalpsund, som u dg i 6c 
0.0037 geogr, C Miil, eller 37 geom. Tdr. Land. 



93 

Sder, nemligeft Aastrup Socr, Farsoe, Sarup* Soer, LS- 
yensiié, søm udgiore o. 0075 geogr. □ Mlil eller 75 fceom. Tdr. 
Land* 

Giflutn Herreds samtlige . Haardbunds Ager Jorder udgiore 

sabledes 31483 geom. Tdr. Land, Heedeland 14697 Tdr. Land 

* Moser og Kiær 5041 Tdr. Land, Skovstrækning 37 Tdr. Land, 

Soeplaner 75 geom. Tdr. Land, og det hele GisJum Herred in« 

diholder i alt 5. 1115 geogr., □ Miil f 

Saaledes indbefttter da Aalborg Amr> 'som indeholder Kiær 
Herred, Hornum Herred, Fieskum Herred , Helium Herred, 
Hindsted Herred, Aars Herred, Slet Herred med Livoe og 
Holme og Gislum Herred, i alt 51.6451 gegr. Qvadr. Miil 
eller 518085 geom. Tdr. Land; deraf ere Haardbunds og Ager 
Jorder 303658 Tdr. Land, Heedeland 98874 Tdr. Land, Mq- 
ser og Kiær 9455* Tdr. Land, Skovstrækning 1938a Tdr. Land, 
'Soeplan 1618 Tdr. Land. 

JEfter Optælling paa det geogr. Carte indbefatter Kiær Her- 
red, 13 Sogne, 33 Landsbyer, 10 Herregaarde, 86 Eenlige 
Bondergaarde, jo Eenlige Huuse, 18 Vejr Moller og % Vand- 
Moller. 

Hornum Herred 16 Sogne, 2 Kiobstæder, 41 Landsbyer, 
7 Hérregaarde, 46 Eenlige Bondergaarde, 47 Eenlige Huuse, 
. 6 Veirnroller og 16 Vandmoller. 

Fieskum Herred 15 Sogne, 37 Landsbyer, 6 Herregaarde 
21 Eenlige Bondergaarde, 25 Eenlige House, 3 Veir moller og 
4 Vandnaoller. 



94 

Helium Herred 14 Sogne , 29 Landsbyer, 11 Herregaarde 
32 Eenlige Bondergaarde , s 5 Ecnlige Huuse, 3 Vejrmoller og 

6 Vandfnoller. 

Hindsted Herred 14 Sogne , 51 Landsbyer, g Herregaar- 
de, 92 Eenlige Bondergaarde, 107 Eenlige Huuse, 3 Veu> 
moller og u Vandmoller, 

Aars Herred 13 Sogne, 29 Landsbyer, 4 Herregaarde^ 
58 Eenlige Bondergaarde,] 52 Eenlige Huuse, 11 Vandmolier. 

Slet Herred, tillige med Livoe, 14 Sogne, 1 KioBstæd, 
34 Landsbyer, 6 Herregaarde j 33 Eenlige Bondergatrde, ai 
Eenlige Huuse, 2 Vejrmfiller og 10 Vandmoller. 



V 



Gislum Herred 14 Sogne, 36 Landsbyer 4 Herregaarde^ 

41 feenlige Bondergaarde, 13 Eenlige Huuse og 4 Vandmolier. 

« 

Saa at hele Aalborg Amt indbefatter 113 Sogne, 3 Kiob- 
støder, 280 Landsbyer, 56 Herregaarde, 409 Eenlige Bonder- 
gaarde, 400 Ecnlige Huuse, 35 Vejr Moller og 65 Vandmoller. 



Randers Amt, Onsild Herred« 

Agerhunds fforå, af .Indhold 2,3238 g*os& Qvad. Miil, 
eller 23313 geometriske Tdr. Land. 

Heedfi, som udgior o, 7100 geogr. Q ftliil, eller 7133 
geom. Tdr/ Land, ncmligen: 



1 



95 

• r 

a, Mellem Aae Mdlfc* Mariager og Sem 
mellem Skielkfup« , Svenstrup, Maria- 
ger og Hem ■ - - 4414 Tdr. Land; 

6, Mellem Skjellerup* Hobroe og Hornum 

ved -Trindefrup K - ♦ zjop — — 

Mose, nemligen, ved Trinderup, NSrre Onsild og Hor- 
nmn, som tillige med Kiærer Sonden Trinderup og ved Sem, 
udgior o. o47J.geogn □ Miil> eller 476^ geom. Tdr. Land.. 



v Skovstrækninger, neøiligen; mellem Mariager, Sem 
og Fladbiérg, Vesten Mariager ved Fiorden, Osten Hobroe, 
som udgior o. 1300 geogr* □ Miil, eller 1304 geom. Tdr Land. 

Soe, nemligen: ved Hobroe og Sem, som udgior 0.0062 
getgr. □ Miil, eller. 62 geom. Tdr. Land. 

1 Onsild Herreds samtlige Haardbunds Agerjorder udgiore saa- 
ledes i alt 33313 geomet. Tdr, Land, Heeder 7123 Tdr. land, 
Moser og Kiær 476 Tdr. Land, Skovstrækninger 1304 Tdr* Land, 
S6eplaoer.6a Tdr. Land, og det. hele Onsild Herred indeholder 
3. *»75 ge°g«"» C3 Miil. 

f 

„ Gterlov Herred. 

Ager bunds Jord af* Indhold 2.4626 geogr. Qvad. Miit eller 
24706 geom. Tdr. Land« 

.Moser y aotn udgiore o. 7750 geogiv JZ7 Miil eller 7774 g* 
ometr. Tdr. Land, nemligen : 



V 



9 6 

a, Mellem Kasttier g Aistrup .og Nodnæs/ 

Sydost for Gier lov, Sonden Kastbierg 

langs Skiællet - - 1655 Tdr. Lan{» 

b y Mellem Nodnæs, Demstrup, Giessing* 

gaard, Sddringholm og Stranden % - 61 19 — — 

Heeder, neinligen: Sonden Bierg> Norden Sodringbolm 
mellem Kiærbye og Gierlov, ved Aae Molle, .som udgior* 
o, 1275 geogr. Qvadr. Miil, eller 1279 geom. Tdr. Land« 

Skovstrækninger* nemligen: Osten Lystrup,* Norden 
Overgaard , og ved Sodringholm , som udgiore o. 0475 geogr. 
G Miil eller 47$ geom. Tdr. Land. 

.SSer, nemligen ved Udbyeovre og Fuglsoe, som udgiore 
o* 0037 geogr. □ Miil, eller 37 geom. Tdr« Land« 

Holmen: Hesseloetorn , som udgior 0.0050 gtogr. Q 
Miil, eller 50 geonu Tdr. Land« 

Gierlov Herreds samtlige Haardbunds Ager Jorder, tillige 
med Holmen Hesseloetorn, udgiore saaledes 24756 geometriske 
Tdr. Land, Heeder 1279 Tdr. Land, Moser og Kiær. 7774 
Tdr. Land, Skovstrækninger 476 Tdr. Land, Soeplaner 37 geo- 
metriske Tdr. Land, og. det hf le Gierlev Herred indeholder 
3*42*£ geogr. Qvad. Miil. 

Norrc Hald Herfed. 

Agcrburids Jord tf Indhold. 2,3194 geogr. Qvad. Miil, eller 
23267 geom. Tdr. Land. 



97 

1 

< Heede, nemligen: Vesten Gassumhæk, Skiellerup, ind- 
tir Glenstrup Soe, mellem Gassumbæk og Hald Lande vei, samt 
Osten Hald Lande vei, som- udgior 0.(350 geogr. Qvad. Miil, 
eller 6370 geom* Tdr. Land. 

Moser, nemligen: Osten Tveed, Ved Kiellerup, ved 
Truge, Vesten Torslev og Glenstrup , ved Faarup, mellem 
Eistrup og Gassum« som udgior 0,0850 geogr, Qvad. Miil, dier 
853 geom. Tdr. Land, 

Skovstrækning, nemligen: Krat Vesten Giessinggaard , 
tom udgior, 0.0056 geogr. Qvad. Miil, eller 57 geom. Tdr. Land. 

S 6 er, nemligen: * Glenstrup og Truge Soe, som udgior 
••°57S g^ogr. Qvad. Miil eller 577 geom. Tdr. Land. 

* Norre Hald Herreds samtlige Haardbunds Ager -Jorder ud* 
giSré saaledes 33 267 Tdr. Land, Heeder tf 370 Tdr. Land, Mo- 
ser og Kiær 853 Tdr. Land, Skovstrækning 57 Tdr. Land, Søe- 
planer 577 geom. Tdr. Land, og det hele Norre Hald Herred 
indeholder 3.1025 geogr. Q Miil. ♦ 



N 



Stovring Herred. 

Agerbunds Jord at Indhold x. 6612 geogr. Qradr. Miil, 
eller 16665 geom. Tdr. Land. 

Mose, nemligen: Fra Mellerup om ved Albek indtil Ran- 
ders Bye og FiordV som udgior 0.3335 geogr, C! Miil, dier 
2333 geom. Tdr. Land. 

, Vid. J#*. Sku V DtxU II Hétfn 1S07. N 



/ 



99 

Jieede, nemKgen: Mellem Lem, Borup og Jennuro, 
samt ved Hedegaard, tom udgior 0*1325 geogr, C3 Mul tlfer 
X2z% geom. Tdr. Land. . 

, Skovstrækning, nemligcft: Stinden Mellerup til Albek og 
ved Dronnifigborgs Ladegaard-, samt ved Lind?gaarde^ som ud- 
giop O. o375.gcogr. Qvad. Miii eller 377 geom* Tdr. Land. 

Støvring Herreds samtlige Haardbunds Ager Jorder- udgior« 
saaiedes 16665 geom. Tdr. Land, Heedeland 1228 Tdr. Land, 

Moser og Kiær 2232 Tdr; Land, Skovstrækning 377 Tdr. Land, 

* 

ég det hele Stovring Herred indeholder 2. 0437 £ c °g r * C? Mul 



Sonder Hald Herred." 

Jgerbnnds Jord af Indhold 5. 9918 geojp. C Miil, eller 
601 16 geom. Tdr. Land. 

Skovstrækninger, tom udgiore 0/5250 geogr. DMiil, eller 
5267 geom. Tdr. Land, nemligen: 

0, Norden Grenaae Landevej , ved Loven- 

holm mellem Auning , Torrup og feerup 

Gaarde, Norden og Osten Hevringholm 

Osten og Vesten Sorvadgaard 
é, Mellem Torrup, Auning, Tveed og 

Grund ,' Krattet Vesten lille Tved, Nor- 

den Kastrup, mellem Grund og Essen- 

befc • 

, ti Sonden Grenaae Lardevei mellem Pin- 

atrupi Ryomgaard og Kiærende, ved 



1S56 Tdr. Land 



«53 



99 

- • , 

Hvil sager og Dag strop, Norden Rosen- 

holm og ved Skioring • ^558 Tdr # Land. 

Hetder > nemligen: Korden Hevringholm , fra Strandkiærs- 
holm og Giessing tied til Landevejen, mellem Svenstrup og Brun- 
mose ved Hvilsager« som udgiox 0,3300 geogr. a Miil, eller 
3310 geom. Tdr. Land« 

Moser* som udgiorc o. 7S00 g*ogr. QvacL Miil# eller 
7217 geom. Tdr. Land, nemligen: 

a, Fra Vedoe om Ved Pinstrup, Estrup . 

Mol lej Virrings Alling og Skafoegaard* 

mellem Mariemalene 9 Lovenholm og 

Hogholt Gaarde, omkring Dynesoe 4013 Tdr« Land 

b y Norden Landevejen fra Estrup Molle 

op til Hevringholm, ned forbie Essen* 

bak til Kristrup og Skiæltet mellem Hol- 

soe og Paderup, Osten. Tuustrup, mel- 
lem Skiorringe og Termestrup, ved 

Dagsirup. - - - 3104 — — . 

Soer, nemligen: Hoe Soe, Scebye Sdc, ( ValIum Side, 
Higholt Soe og Dyre Soe, som udgiore o. oaoq geogr. □ Miil, 
tller aoi geom. Tdr. Land. . 

Sonder Hald Herreds samtlige Haardhunds Ager -Jorder ud- 
gtøre saalcdes 601 16 geom. Tdr. Land, Heeder 3310 Tdr. Land, 
Moser og Kiær 7217 Tdr. Land, Skovstrækninger $267 Tonder 
Land, Soeplaner 201 Tdr. Land, og det hele Sonder Hald 
Herred indeholder i alt 7.5868 geogr. Qvad. Miil. 

N a 



100 ' . 

RougsSe Herreds 

Agerbunds Jord af Indhold i. 6550 geogr.' □ Miil* eller 
16302 geom. Tdr. Land. 

Moser > nemligen : Sonden Orstad og Hevring, Sonden Boe, 
ved lille Sarup, som udgiore 0.1375 geogr. £3 Miil, eller 
1379 geom* Tdr. Land. 

Skovstrækninger, nemligen: ved Steenholt, ved Estrup- 
land, Holbæk Gaard og Ingerslev , som udgiftre 0.0350 geogr. 
Q Miil eller 351 geom* Tdr. Land« 

Holme, nemligen Karholm u og Hollensbiergholme , som 
udgiore 0.0315 geogr. O Miil eller 31$ geom. Tdr. Land. 

Rougsoe Herreds samtlige Haardbunds Ager Jorder, tillige 
med Holmene, udgiore saaledes 166 18 geom* Tdr. Land, Mo- 
ser og Kiær 1379 Tdr. Land, " Skovstrækninger 351 Tdr. Land, 
og det hele Rougroc Herred indeholder i alt 1. 8290 geogr* □ 
Miil. 



Norre Herred/ 

Jlgirbwndt-Jord af Indhold 4.4100 geogr* Qvad. Miil, eller 
44242 geom. Tdr* Land* 

Skovstrækninger, nemligen: Norden Osfergaard, Hytten 
og Hemmet, Vesten Gierild, Vesten Ramtensoe ved Siversted 
•g ved Fiellcrup, som udgiore o. 3175 geogr* □ Miil, eller 
3185 geom. Tdr. Land. 



101 . . 

Moter, som ndgiore o. 4*00' geogr. □ Mnl elle* -4213 
. geom. Tdr. Land, nemligen; ♦ 

a, Osten Bronstrup, mellem Gierild og 

,Ski«rvad> fra Sangfctrup mod Soqden 

ril Skællet, Vesten Kastbierg • »357 Tdr. Land. 

*, Osten Stenvad, Vesten og Sonden Bun-_ 
.derup, ved Østergaard, Veaten Ramten- 

soe, ved Fannerup - . jgjg r 

Heeder, nemligen; Ved Emedsboe, >ed Hemmed, mel- 
lem Skiford og t Ginnerup, Vesten Stenvad, Norden Fielier up» 
som udgiore o. 1925 geogr. □ Miil eller 1931 geom. Tdr. Land. 



nemligen : Gierild Soe , Ramten og Dystrup Søer, 
som udgifire .0.0300 geogr. □ Miil, eller 301 geom. Tdr. Land! 
Norre Herreds samtlige Haardbunds Ager Jorder udgiore saaledes 
44142 geom. Tdr. Land, Skovltrækninger 3185 Tdr. Land, Mo- 
ser og Kiær 4213 Tdr; Land, Heeder 1931 Tdr. Land, Soepla- 
ner 301 Tdr. Land, og det hele Norre Herred indeholder i alt 
5t 3700 geotr. C3 MiiL 



1 < 



Oster Lisbierg Herred. 

Agerhmdt Jord af Indhold 3. 3973 geogr. Qvad. Miil, elle* 
33080 geom. Tdr. Land. 

Skovstrækninger, som udgiSre o. »300 geogr. Qvad. Miil, 
•Iler »307 geom. Tdr. Land, nemligen: 



f 



\ m 



10* 

*j Mellem Rosenholm og Amaliegaard ind- 
, til Kradbierg, fra Kradbierg om ved 

Vosnesgaard, Skiodstrup og Rodskov, 
, omkring Hiortshojr til Munk&aard 
bi Mellem Torsager og Tierild og ved 

Faarup, Sonden Rondebye ved Skaarups 

Gaard. 



1354 Tdr. Land. 



m- » 



953 



Moser, som udgio e 0/1251 geogr* C Miil eller 22$% 
geom. Tdr. Land, nemligen t 

» • r . 

*, Mellem Torsager, og Tierild, mellem 

Torsager og Skarre Soe til Rostved Soe • 1755 Tdr. Land. 
£, Norden og Sonden Rosenholm, Norden 

Todbierg og Sonden Eggde - 503 — — 

Hee der , nemligen ved Amalicgaard, Haarup og Middclbyt, 
afom udgiore 0.0900 geogr. □ Miil, eller 902 geom. Tdr« Land 

Soe, nemligen: Skårup Soe, som udgior 0.0137 gcog?* 
□ Miil, eller 188 geom. Tdr. Land« 

Oster Lisbierg Herreds samtlig Haardfmnds Ager Jorder ud- 
giore saaledes 33080 geonr> Tdr* Land, Heeder 902 Tdr. Land, 
Moser og Kiær 335.8 Tdr, Land, Skovstrækninger 1307 Tdr. 
Land, Soeplaner 188 geom. Tdr. Land, og det hele Oster Lis- 

r ... 

bierg Herred indeholder i ak 3. 8* 12 geogr. □ Miii 



Sonder Herred 

Afftrbunås fjord* af Indhold 4.5775 g«Qgr. Q Miil, eller 

» 

459* x geom. Tdr. Land.t 



»OS 



1454 Tdr. Land. 



. Sfotrttrcekningen «om udgl8re 0.1500 geogr. □' M&l , eller 
%5<i i l geom. Tdr.- Land, nemligen: 

X T 

• ' * - 

a, Ved Hesselgaard, ved Kielstrup mel- 
lem Fiirstrup Otterup og Obdrup, mel- 
lem Rosmus og Glat ved, mellem Kat- 
holm og Glatved . . , . : ; / ! - 

é, Mellem Glatred, Rugaard og Gravlevj 

Vesten Feldballe, ved Kielstrup - io5j __ 

.. Moser, som udgiore '0^150 geogr. Qyad. MM i. eller 
3160 geom. TcU. Land, nemligcn: . ,, .1 

r f 

a, Norden. Fuglsang Gaard, mellem Ha- 
moe, Alielev, Albage og Obdrup > fra 
. Kielstrup forbie Hagholm til Glatvcd, . 
mellem Kolind og Tos trup mod Vesten 

*, Ved Oxemolle Bye, Sonden Gravlev 
red Hyllested, Norden og Osten Ru- 
gaard, Sonden Katholm* ~ - 



^»57: Tdr, Lanit 



1003 mmm — 

Heeder, som udgiore o. 3050 geogr« Qvad. Miil eller 30*0 
geom. Tdr. Lonfl, nemligen: . Sonden. Grenaae, ved Lykkeihølm, 

\ ed Drammelstrup og .Vesten Fiigetøev, 

« 

Soer, " nemligen Kollindsund Soe, KragsSe Feldballe og 
Rbgaards Suer, . Langpik ,< som odgidre 'o. 45a j geogr. □ Miil. 
eller 4540 geom. Tdr. Land. 

Sonder Herreds samtlige Haardbnnds Ager -Jorder udgiore 
aaafcdet 45^31 geom, Tdr. Land. 



104 

Hader, 306© Tdr. Land, Moser og Kier 3i6oT6nder 
Land, Skovstrækninger 3507 Tdr. Land, SSeplaner 4540 Tdr. 
Land , og det hele Sonder Herred indeholder i air 5. 9000 geogr. 
ES MiiL 



Mols Herred, 

Ager bunds Jord, af Indhold 3. 2*27 geogr. □ Miil, etter 
32332 gcora. Tdr. Land. 

Moser ^ nemligen: ved StfÆbe, mellem Skærsoeholm og 
Boeslum, Staden Skovs Mol le, ved Eggens, ved Skiellerup og 
Langsbsk > Sonden Eisegaarde som udgiore o« 03550 geogr. Qvad. 
Miil, eller 652 geom. Tdr. Laad. 

* f 

Sovstrækninger, nemligen: Nordea Draabye og ved Langs- 
liekgMrd, som udgiore 0.0175 geogr. □ Miil, eller 176 geom* 
Tdr. Land* 

r 

Sber, som udgiore o. 1212 geogr. □ Miil, eller 12x4 
geom. Tdr. Land, nemligen: 

,*,. Stubbe Soe - - - 1013 Tdr. Land. 

b y Draabye Soe, Boslum Soe, Bagersholm, 

Soe, Værge og Blaakiær Soe - 201 — - — 

Oe 9 nemligen Hielmoe, som udgiér o. 0x06 geogr. □ 
Miil, ellen 107 geometriske Tdr* Land. 

Mols Herreds samtlige Haardbtuids Ager Jorder udgiore saa- 
ledes, tillige med Hielmoe, 32439 geom. Tdr. Land, Motu 



i^>5 

og Kiær 652 Tdr. Land, Skovstrækninger 176 Tdr. Land, Soe- 
planer 1214 .Tdr* Land, cg det hele Mols Herred indeholder i 
x lt 3. 4370 geogr C? MiiU 

Anholts Birk, Anholts Oe* 

Agerbunds Jord af Inhold c. 0894 geogr* Q Miil, clier 
•97 S zom * Tdr. Land« 

Moese, nemligen: Vesten Anholt Bye, som udgior 0,0050 

geogr. □ Miil eller 50 geom. Tdr. Land.. 

1 

Flyvesand, som udgior 0.2984 geogr. C2 Miil, eller 2993 
geom. Tdr« Land, 

Anholts Birks samtlige Haardbunds Ager -Jorder udgiore saa* 
ledes: 897 geom« Tdr. Land, Mose 50 Tdr. Land, Flyvesands 
Jorder 2993 geom. Tdr. Land, cg hele Anholt C)e indeholder i 
tit o. 3328 geogr. □ Miil. 

Saaledes indeholder da Randers Amt,' som indbefatter On- 
sild Herred, med Holmen Hesseloetorn , Gier lov Herred, Nor- 
rehald Herred , Stovring Herred , Sonderhald Herred , Roug- 
soe Herred med Holmene Karholm cg Hollensbergholm , Norre 
Herred, Oster Lisbierg Herred, Sonder Herred, Mols Herred 
med Oen Hielmoe, og Anholts Birk, i alt 40.1618 geograph. 
Qvad. Miil eller 402901 geom. Tdr. Land* deraf ere Haardbunds 
Agerjorder: 321314 Tdr. Land, Heede Land 25203 Tdr. Land, 
Flyvesand 2993 Tdr. Land, Moser og Kiær 30264 Tdr. Land, 
Skovstrækninger 16007 Tdr. Land, Soeplaner 7120 Tdr. Land* 

rid. Sti. Skr. V Dttl> II Haflt 1807. O 



' t 



I0<$ 

Efter Optælling- paa det getgr* Carte indbefatter OnsrH 
Herred it Sogne, 2 Kiobstæder* 22 Landsbyer, 4, Herregaarde 
14 EenFtge Bondergaarde, 20 Eenlige Hause* 1 VeirmoUe og 
11 Vandm olier. 

Gicrfor Herred rr Sbgne> 25 Landsbyer, 6 Herregaarde, 
9 Eenlige Vondergaarde, ja Eenlige Huuse, 2 Vej rm olier og 1 
Vandmolfe. 

Norrehald Herred 10 Segner 22 Landsbyer, 1 Herregaard^ 
7 s Eenlige Bondergaarde > 6 Eenlige Huuae; og 7 Vandmoller. 

* 

Stpvring Herred . 10 Sogne; t Kiobstatd, 19 Landsby er r 
3 Herregaarde ^ 8' Eenlige Bondergaarde > 1 1 < Eenlige Hiuue* 
% Vejrmoller og 6 Vandmøllet 

Sonderhald Herred 22 Sogne f ét Landsbyer, 8 Herre- 
gearde, 44 Eenlige BSndergaarde , 59 Eenlige Huuse, 1 Vep- 
molle og % Vandmoller.. 

Rougsoe Herred 5 Sogne, 11 Landsbyer, 3 Herregaarde, 
2 Eenlige Bondergaarde* tre Eenlige Huuse » t VeirmoUe eg* r 
Vandmollc 

* 

Norre Herred tf Sogne* x Kiobstæd, 38 Landsbyer, 6 
Herregaarde,, 26 Eenlige Bandergaarde, *8 Eenlige Huuse 'og 
& Vandmoller. 

Ost«r Liesbierg Herrett ro Sogne? 33 Landsbyer, 3 Her- 
regaarde, to Eenlige Bondergaarde » is EcnKg« House » t Vep- 
mSlte og 4 VaødmoJle*.. 



*°7 

Sonder Herred 14 Sogn«, 45 Landsbyer* 3 Herregaarde, 

%o Eenlige Boodergftarde, 13 Eenlige Huuse, 1 Veirmolle 05 

iz VaadiÅdlicr. * 

1 
Mols Herred 9 Sognf , t Kiobstxd, 32 Landsbyer, 6 

Herregaarde, 14 Eenlige Bondergaarde , xo Eenlige Hmtsc og 6 

r ' 

Vandmollqré 

Anholt Birk j Sogn, i'Landshye ©g s Eenligt Huus. Stta 

liele Randers Amt indbefatter 12a Sogne , 5 Kiobscaedér, 309 

Landsbyer, 49 Herregaarde, 172 Eenlige Bondergaarde, x$6 
Eenlige Huuse, 9 Vejrmoller og 6g Vandmolier« 

Da jeg i mine- forrige Afhandlinger har forklaret saavel 
Maaden hvorpå det virkelige Ploielands Areal er udfunden, som 
og de Grundregler der ere fulgte, for at udfinde ethvert Herreds 
og Amts Aarlige Middel -Korn- Af grode, naar forjid.det virkelig 
Ploielands Areal er bestemt, saa anseer jeg det uifornodent her at 
agientage alt det forhen derom forklarede, men henviser til min 
gcographiske og geometriske Beregning over Fyens Land pag* 64 
og 68* Folke -Taller i ethvert af de under Hioring, Aalborg 
og Randers Amter henhorende Herreder, har jeg udregnet af dé 
Opsummerings Udslag , som den ved dette statistiske Arbeide sad 
meget fortierne Hr. CanceHieraad JSggers i Aaret 1798 har med- 
deel* , saaledes som de, efter den i Aaret 1787 passerte Folke- 
Tælling, ere hefundne. Omendskiont Herredernes Folke -Tal, si- 
den 1787 sikkerlig'en er foroget i de til næsværende Tid forlobne 
Aarr saa har dog den Tilvæxt ikke saa betydelig Indflydelse i de 
derpaa grundede statistiske Resultater, da Folketallets Tilvæxt er 

o * ' 



ubetydelig i Forhold til hele Folketallet, hvilket kan sluttes af 
Folketallets Tilvæxt fra 1769, da Folkemængden fotste Gang 
blev talt* indtil i787> da Tællingen anden Gang blev foretagen, 
og, omenskiont der synes , at Tællingen, som tredie Gang er 
foretagen i Aaret 1800, maatte have været fodre passende til at 
opnaae noiagtige statistiske Udslag, saa da de endnu ikke ere op- 
sutnmerte Herredsviis, og neppe kan ventes at blive bragt i fuld- 
stændig Orden til Opsummering for efter nogle Aars Forlob, det 
desuden er at befrygte, at man faaer en desupaalidetigcre Optæl- 
ling > jo oftere den igientages, hvilket Erfaring har viist ved Fol- 
kemængdens Optælling i Kidbenhavn, hvtfr Taller er befunden 
mindre end det var i Aaret 1787* saa er der Grund til at ansee, 
at Optællingen for Aaret 1787 og de derefter bestemte Folke- . 
tals Summer ere i alle Henseender meget passende til derpaa at 
grunde mine her forehavende statistiske Beregninger. Til Bereg- 
ningen har jeg antaget, at i Giennemsnit bor regnes 4 Menne- 
sker til enhver Familie, skiondt "nogle have regnet 6; da man 
maae antage saadanoe Grunde for Beregningen, at man kan være 
sikker paa, ar Resultaterne ved Anvendelsen kunne svare til For- 
nodenheden og atFolgen af dets Benyttelse bliver, at i Statshuus* 
holdningen derefter snarere bliver Overskud end Mangel. Uagtet 
de mange forskidlige Bestemmelser, adskillige Erfaringer have givet, 
og sautrel i Danmark som i Norge have været opgivne paa det 
Antal Tdr. Korn, som i alt af alle Slags er fornodent til enhver 
Landarbeiders Aarligc Underholdning, saa finder jeg ved note 
Overveielse, at det sikkerst kan antages til Grund for statistiske 
Bwreguinger, at naar T \ Deel af hele Kornavlen regnes til Crea- 
turcnes aarlige Fornodcnhed , saa vel til dem der bruges til Gaar- 



dcnes Avlings Drift, som og ril dem dér fedes til Huusholdingen, da 
blive overhovedet for hvert Menneske af den £ Deel af hele Lan- 
ders Folkemængde at regne 5 Tdr. Korn i alt af alle de Slags som 
de fortære, og for £ Deel af Landets hele Folketal, som udgtor 
Tallet paa Bom og gamle Folk, -regnes overhovedet for hvert 
Menneske til dets Undcrhplding i alt aarlig 2 Tdr. Korn. Naar 
man betænker , at eq Ltmdarbeiders Levnetsmidler bestaae meest 
i Kornvahre, vil man ikke undres over, at 5 Tdr. Korn skulde 
udfordres til dens aar lige Underhold ing, hvilket desuden for nog- 
le Aar siden er med Vished opgivet af en meget troeværdig Land- 
mand i et af ham uden N*vn udgiver lidet oeconomisk Skrifr, 
hvis Forfatter ellers er mig bekiendt. Dog gieldec dette kun for 
Landets Beboerp og ingenlunde for Hovedstaden eller meget stjore 
Kiobstæder, hvor endog a Tdr. Korn for hver af Stadens Indbyg- 
gere^ unge og gamle, skulde ansees fuldkommen tilstrækkeligt 
til Underholding, deelsaf Aarsag, at de ikke have saa s trængt 
og saa stadigt Bevægelses Arbeide > som Landfolket , men den 
storste Deel har stillesiddende Arbeide, deels og i Særdeleshed 
fordi de x have mange andre for sk iæl lige Slags Suul og det i en be* 
tydelig Mængde frem for Landmanden, hvis Hoved Suul er Flesk* 
I alle de Tilfælde, jeg i efrerfoJgende Beregninger har maattet 
benytte Hartkornet til Grundstørrelse for de statistiske Udslag; 
er samme uddraget af en af Etatsraad Gyldenkrciitz til hoilovlig 
Ihukommelse, Kong Frederich den 4de ved hans Regierings Til- 
trædelse overleveret Matricul over Danmark *' Sogne viis forfattet, 
hvor ved Opsummeringen er giort Forskiæl paa Ager, Eng og 
Græsnings Hartkorn samt Skovskyld, hvoraf der fdrste egtntlig 



• 



. 110 

milene er det, ' tom Ted de her forehavende Beregninger bflr An- 
vendes, og derfor Sognevits cre samlede for hvert Herred, air 

9 

efter de geogr. Carters Herreds -Skisis Udvisende og de derpaa i 

hvert Herred indtagne Sogne. Udi I/iland «r Skovskyhdcn pu 

sine Steder saa betydelig, at dets Hartkorn * som aliene svarer vA 

de særskilt beregnede Skovstrækninger, ikke uden ak for feilag- 

tige Fol ger, kunde indlemmes med Ager, Eng og Græsnings 

Hartkornet i Opsummeringen. 

\ 

Vel har det herved udfordrende Arbeide været af betydelig 
Vidtløftighed, men tiden denne Iagttagelse vilde paa aine Steder 
have fulgt mange alt for betydelige Urigtigheder i Resultaterne. 
At ved , de udyrkede Jorder er overalt i orstaaet saavel udyrkede 

* 

Heeder og Flyvesands Strækninger, som og Skovstrækninger, 
Moser og Kiær, samt So er og Vand-Planer, behovet vel ikke 
her at anmærkes, dog miae jeg tillige herved bemærke, at ved 
at , fradrage Sammen af benævnte Strækningers Arealer fra hele Her- 
redets Overflades Arealer , er udfunden Arealet af den Strækning, 
som indbefatter saavel alt Agerlandet, som og Bye Bygnings Pla- 
nerne, Veje, Diger, Grofter, Markeskiæi, 'smaae Bække og 
Aaer og smaae Vandhuller, som formedelst Maalestokkens Liden* 
hed ikke har kundet blive særskilt beregnet. For deraf ae ud- 
finde Agerlandets og den til Agerdyrkning brugbare haardbiiads 
Jords Areal, er det hele formindsket 5 procent i Ak paa Grund ' 
af de Slutninger, man har kundet uddrage af oeconomiske Carter 
og. det derefter bestemte . Normal. Omendskiént Skoves Brænd- 
sels Tilstand kan være af mange forskiellige Slags Beskaffenheder, 
saa dog> da det er Almindeligen bekiepdt saavel i Danmark som 



/ 



s. 



rit 



og af Udenlandske Forstvæsens Skrifter, « den 80 Aarige Bogd- 
skov, som er i en ordeatfig god Forfarning* kan med fuld Vi*.' 
hed taxeres tit 100 Favne Brændes Indhold for hver 14000 SU 
Aleif, etter hver g&om. Td, Land (ikke at tak om, at end og 
gamle Skove kan indeholde 1 tit 300 Favne Brænde, pat en geometrisk 
• Tdnde Land) og'titlige deraf aarrligen, formedelst dens Tilvæxt* kan 
tøves a Favne Brænde, naar Skovningen foretages altid paa en 
forstmæssig Maade; saa vil det'- Halve vel ikke. kunde ansees 
upassende for et Lands samtlige Skove, da den Jordstrækmng, 
wm bruges tit Skov*' og ikke paa liver geottaerrisk Tonde Land 
. overhovedet aariig kan. frembringe en Favn Brændsels Indtægt 
dertil benyttes med virkeligt TaJ>; thi en' Favn Brænde , Jivor 
hoit den end og er stegen i Priiscn, har dog é) naaet den Kost* 
barhed, at. Skovgrunds Eieren, ved ae erholde en Favn Brænde 
Aarligen i Giennerasnit af hver Tande Land, kan ansees at have 
en med Skovgrundens Jordart forholdsmæssig Indtægt, den han 
ellers temmelig nær kan have, liaar Skoven holdes i den Stand* 
at den kan aarligen afgive a Favne Brændsel. Denne hele Betragt- 
ning har befdiet mig rii at arnee dét som i alle Henseender bedst 
passende Maal paa et Lands Skoves aarlige Brændsels sikre Indtægt 
at være t Favn af hver 14000 □ Alen, og derpaa grunde min 
i folgende anforte Beregning over det Antal Favne Brænde, som 
aarligen for bestaildjg kan haves af ethvert Herreds og Amts Skov* 
strækning. 



Dette er alt hvad Jeg anseer forttodent at forudsætte, for- 
inden jeg opgiver de Statistiske Rcsukarer i den forhen af mig be* 



III 

nævnte Orden, forsaavidt vedkommer ethvert« Hertrtd i Hioring, 
Aalborg og Randers Amt. 

Udi de over de trende Amter forhen anførte Beregninger 
findes under hvert Amt benævnt ethvert Herreds og Amts Geogra- 
phiske Indhold i geographiske Qvadrac Mul og Decimaler, saavel 
som hele Areal Indhold i geometriske. Tonder Land hver ril 14000 
Qvadr Alen, alt beregnet efter de ander Vid. Sel. Direccion forfat- 
tede og i Kobber stukne geographiske Carter, hvortil Opmaalingen 
er begyndt omtrent for 15 Aar siden. Ligeledes er og anfort 
Kiær- og Moselandets, Skovstrækningernes, S6e-_ og Vand - Pla- 
nernes, Heede Landets og Flyvesands Strækningernes Areal-Ind- 
hold i geom. Tdr. Land for hvert Herred og Amt, Agerbunds 
Jordens Areal findes og for hvert Herred og Amt, men da deri* 
tillige er indbefattet Arealet af Bye og Bygnings Pkdser, Diger 
Grofter, Markskiæl, Veje, Bække og smaa ubetydelige Vand- 
huller, som formedelst Maalestokkens Lidenhed ikke har kundet 
blive indtagne i Vandplanernes Beregnings Sum; er samme ved 
en rimelig Beregning, saaledes som forhen er forklaret, redu- 
cert til Ploielands Arealer, da derefter Arealet af det virkelige 
Ploieland udgior: i Hioring Amt 285047 geom. Tdr. Land, nero- 
ligen: udi Horns Herred 49469 Tdr.: i Venneberg Herred 
50014 Tdr.: i Borglum Herred 66854 Tdr.: i Jerslev Herred 
64564 Tdr.: Hvetboc Herred 27309 Tonder Land i Oster Han 
Herred 23967 Tonder: desuden paa Læssoe Land 2870 Tonder 
Land. Udi Aalborg Amt er Arealet af det virkelige Ploieland 
388479 geom. Tdr. Land, nemligen: udi Kiær Herred 50492 
Tdr. Land; udi Hornum Herred 42066 Tonder: udi Fieskum 



«3 

Heri«d.i77a5: ( Tir. »diiiéitaat Herred: qc 7^4 Tdr,_ Jidi.H/indsted 
Herred '4790J Tdr; Land? .ndi A«« 4£e.rj*& .35333 Tdr.. udi Slet 
HiirA- ! -*d4o% .l^Tu<6^Qi»ki» JHerHd^*f 7 geom. Tdr.>Lana/ 

■■ Udi »andeifevJtant <é&A»Hl^anfllwldWjrf. det <virk«Hge. jPtøtø. 
land 305346 *«**. .-»«. CandV; iienJ^an «udt .Qnsild:' Herred 
22148 Tdr. i Gierlev Herred ^35-19 Tdr. i Norre Hald Herred 
•33104'Tdr; «di:j%<wriwgi.H«rntd .å&ia Tdc. i Sonder Hald Her- 
red 5711a Tdc. i fcoiigsde Herred 35781 .Tdr. :udi Norre H&rred 
44030 'Tdivmdi ©sto^Iisfcærg Heecedi 314*6 Tdr. udi &Mcr 
Herred 4?«35?1Tdf» -fudlMoli tfe&adprøBit-'iTdf. og -paf Anjwh 

: . ' » •• . . ' '" 

' TVed atr asset, . -ét Ager.JaWér &eh&ve ©yerhovedet at "hvile 

i lige sia mange A*r som de bruges, og at de i.QMBneitønJt 
give 5 Fold Korn afgrode i Brugs -Aaret, som ibr hele Landet 
vilkarine ansees « <finr •dct R .*ea».;passeo&.>Jtftddekål, *agtet der 
giv«s de« Ager -Jorder,, 'soja i Brugs -.Awet.tfiVft g-tUMp,.- ja v«J 
16 Fold Korn AfgrodeV' Muttes, av. ;- ... -, ,' , 

- • ■' . ■ • 

i :. * 1 • - .'.'\.:\ 

'■ I- .Hioefey - Amt kan i jilt v *vks 7 at|tf 1 7 f Tda Jtyn ..a£jaife 
Slags, nemlig i ;Honts Herred .'Aarligfén 1946^^ ffc., Korn af 
alle Slags. Udi Veflneberg ijerred 13503.5 T,å#,. ', udi, Bdrglum 
Herred i«7r35 Tdr., odi Jerslev Herred 46141* .Tdt. ud». Hvet* ' 
bloe' Herred, med Goeltw NogJ Holme 1 , 6Bi7*i Tde, Korø; • udi 
Os^r'Hani Herred. . I med Qcbnd ; «g. Holm« S99*%i<Tfa Kon* 
paaJLtfssée Land '7175 Tdr. Korn. v . .'' . ; 

VU. Sti. Skr, V Dut, II tUfu H07, P 



«4 

X Aalborg Amt tocrt i tit *vtearip2iii97f : Tde.- Kt>rottf>*!te 
Slags, nemfrgen: i Kter Hemd **6o7*f ,TdejLi;HormMp Hemd 
tosiåfTdwAtx* i Flesktui > Herred t*9$)a§ 3*6&* i fckiluti Her- 
red 819*0 Tonder, i Hindsted Herred H97J7I Tønde, i Aars 
Herved . 88*3 o 7§ ; Tande r ^ i Siet Herred, fAe& JUvife «fc Holme 
56005 Tdr. i Gisiotn tférrcd 74467$ l*indejfau% . 

I Randers Amt kan i afc aarfigen arlee ^5jæjs Ttfr. Korn 
af ttté Slags, nemligen, udi Onsitd Henred .55*70 Tdt* »di 
GierfeV Herred 58797a Tde« Ion* i -N6r» HattrHeinrtd 55.260 
Tdr. i Sfovriiig Herred. 39580 Tdfc*i Stodathaid Herrfcd .14*777! 
Tde. i Rougsoe Herred 3945*i Tde. i Norre Herred; *o50l?5 Tdc* 
i Oster Liesbierg Herred 7 85^5 Tår. i Sonder Herred 10906 af 
Tdr. i Mols Herred 7704^ Tde. pat Anholt **$*§ TMp Kor« 

1 » - 1 / • 

TotkewUer l augaaeiufe r mvel-^aa- Imnfer, tom t ftåf>sr» 
derne udi hvert af fomame Amter egp Herreder;* da er faet af 
de af Hr. Caneellieraad Eg gir s foi&ttsde -Opsrømerbagcr af de- i 
Aaret T787 paa Folketællingen indsendte Lister, at Hrøring-Amr* 
Ftfketal |W* Lander udgitfr 37U9 Mennæker bruden dtmu som 
leve pat Lfcsoe? tom ikke findes aafoct ♦); i Kidbst æderne 
3x71, ogr saaledet tilsammen paa Lander, og i Kiobstederae:. 
(Læssde undtagen) i ak J93^o Mennesker, eller 9840 Familier? 
deraf leve i Borne Herred paa tøadet og. i Kiibsr^der > . i alt 
és9S Mennesker; *om udgior 1-649 Familier,'* Wtftfitberg Her- 
ltd 6550 9 eller »637 Familier* i B&rglura Herved 9467 Men- 
•) Paa LassSe er Folke« Teltet 1553 K&nnesfotr, 



å 

atsker, eHer r 11371 Ifamtlier; . i Jerslev Herred 9Hrø# «Her 
2197 FamiH«r; i Hvetboe Herøed 3462,, eller '866 Familier; 
i Oster Han Herred 4078« eller 1019 Familier. Forude* Læs- 
soe, hyis Folkecai efter rigtig Beretning 1563 eller 391 Familier* 



Aalborg Amts Folketal paa Landet ndgtor 3 64 11 Mennesker, 
i Yiébstæåerne 6244« og saaleides tilsammen pat Landet eg i 
Kiobstcderne 42655 Mennesker eller 10664 Familier; deraf Leve 
i Kiær Herred 7420 Mennesker eller 1^55 Familier i Hornum 
Herred 4418? i Flesjcum Herred 5049 paa Laudet > . <eg i Hor- 
num og Fieskum Herred tilsammen .paa Lindet samt i Kaobstcder* 
Re 15334 Mennesker eller 3834 Familier; I Helium Herred 4100 
eller 1025 Familier; i Hindsted Herred 5755 Menaesker* som 
tfdgior 1439 Familier; i Aars. Herred 2577 Metmeffeer, 
eller 644 Familier? i Slet Herred 4564 Menrøkqr eli*r : n4^ 
Familier; i Gislum Herred 2505 Mennesker, ellpr 726 Familier. 



v Randers Amjs Folketal paa Landet, er 35,721 Mennesker, 
i Xiobstæderne 57&p> altsaa i alt paa Landet og i Kiobstæderne 
41501 Mennesker, eller 10375 Familier; deraf i Onsild Herred 
^826 Mennesker, eller 706 Familier, i Gierlev Herred 3446 
Mennesker eller "862 Familier? i Norrchald* Herred 2650 Menne- 
sker eller -663 Familier; i Stovring Herred 5972. Mennesker eller 
1493 FamiKer; i SSnderhald Herred 6607 'Mennesker eller 165^ 
Familier; i Rougstfe Heifed 2134 Mennesker eller 533 Familier; 
i Norre Herred 5050 Mennesker eller 1263 Familie*; i Oster 
Liesbierg Herred 4390 Mennesker eller 1097 Familier; i Sonder 
Herred 437a Mennesker eller 1093 , Familier: i Mols Herred 

P, 2 " 



II& 



3937 Mennesker eller 994 Familier, øg par Anholt i\? Mepne- 
sker eller 29 Familier » ton* ellers, er indberegnet nøder Norre: 
Herred 

$ 

m 
• • • 

- « 

Efter den- forhen* forklarede Bteregnirrgsmaade er udfunden, 
hvorøtange T6nder * Korir af alle Slags aarligen- kan forbruges af 
Indbyggerne i ethvert af forhenævnte Amter og Herreder r saale- 
des kan i 

m 

Hidring: Amr forbruge i7Jf?T T ^ r; Korir aarligen , fora* 
<fen Lstsoe,. som er er der med indbegrebet* *);* og deraf for- 
bruger Horns* Herred 29127- Tdr.,- Vénneberg. Herred 28929 
Tdr.. Borglum Herred 4190b Tdr- Jerslnr Herred 40580 Tdr. 
Hvctboe Herred^ 15290 Tdr; Otter Han Herred 180*1 Tdr.. Kor* 
af alle Slags r som: brages, til Menneskers Undenhøldning- 



Aalborg Amr kar* aarligen forbruge 1 8 8392 Ton Jer; deraf 
Kiær Herred 32771 Tdr. Hornum: og Fieskum Herreder 677*5 
Tdr- Helium Herred r8i68 Tdr: Hind'sted Herred 25418 Tdr. 
Aars Herred n 381 Tdr: Slet Herred 20157 Tdr:. Gislum Herred 
12830 Tdr- Korn. a£ alle Slags.. v 

Randers Amt kan aarligen forbruge 183496* Tdr; Korn; 
deraf Onsild Herred 12481 Tdr. Gierlev Herred 15*20 Tdr. 
Norrehald. Herred 11704 Tdr- Stovring Herred 26376: Tdr; Son- 
ferhald Herred 29180 Tdr. Rougsoe Herred 9425 Tdr. Ndrrc 
Herred 22304 Tdr. Oster Liesbierg Herred 193.89 Tonder; Son- 

*> Efter Feregning 1 Forhold til Folketallet 1563 Mennesker fojbrngei 
aarligen 7035 Tønder Korn. «£ allé Slagt i alt pas Latstie. 






«kr Herrcfl 19309 Tdr. .Mofa Herred 17547 Tdr. ojr Aoholt fir 
sig 516 Tender Korn af alie Slags.. 

End videre har jeg derefter beregnet: hvormange Tdr. Kon» 
der overhoveder bliver tilovers i hverr af forbenævnte trende Am- 
ter, efter ar Sædekornet , samt' Indbyggernes; og Creaturenes For- 
.nodenhed er fraregnet, alt grunder paa forhen forklarede Beregn 
nings Grundsætninger og de forhen beregnede UdsJag- 

Hioring* Amr (dog Læssoe ei : indberegner *) kan have * 
Giennemsnit overhøveder 343485 Tdr. Kora aarligcn tilovers af 
alle Slags i air.* Ålborg. Arm 3404&6 Tdr. Randers Amt. 376319 
Tdr* Korn. 

Dernæst har jeg beregner,, hvor mange Mennesker der leve 
overhovedet paa hver geographisk. Qvadr.. MiilY i hvert af forbc- 
naevnte Amter* og Herreder.. I Hidring. Amr (LessSe undtagen)* 
leve overhovedet 8« Mennesker paa: hver Geogr; Qvad. Miil; og 
i hverr Herred udr dette Amr beregnes: Antallet af de Mennesker,* 
som i Giennemsnit leve paa hver geographisk Qvad* Miil; til 659 
Mennesker i Horns Herred; 918 i Venneberg- Herred ; $65 i 
Borglum Herred; 795 i Jerslev Herred j- i Hvetbæ Herred 721 

i Oster Han: Herred 906' Mennesker., 

f 

I Aalborg Amr leve overhoveder $26 Mennesker paa live* 
geog~ Qvad. Miil,- og. i hverr a£ dette Amts; Herreder er Antallet 

*) P«g L«t$6'c leve overhovedet paa fiver Geographisk Qvadr; Miil 857 
Mennesker* Udi den Følgende Afhandling skal ved SJntni*f«n af 
Aarhuus Amt blive tilftfnt Bercgniogea, over Lzisfic Land. 



H8 



• * 



. * 



af de Mennesker, som der leve, efterfølgende, nemlig-, i 
Kiær Herred er overhovet 791 Mennesker paa hver geographisfc 
Qvadrat MUL 



1 . 



I Hornum Herred og Fieskum Herred (stimlede under eet) 
1 i 69 Mennesker. I Helium Herred 838 Mennesker, I Hind- 
seed Herred 641; i Aars Herred 438) i Slet Herred 918; i 
Gisium Herred er i Giénnemsnit 568 Mennesker til hver geogr. 

Qvad. MiiL 

» 

I Kanders Amt er overhovedet 1033 Mennesker for liver 
geogr. Qvad. Mul , og i hvert af dets Herreder er Antallet som 
fdlger; i Onsild Herred 880, i Gierlev Herred 1007; i Nor- 
rehald Herred 854; i Støvring Herred 29112; i Sonderhald Her- 
red 8:71; i Rougsoe Herred 1166; i Norre Herred 940; i 
Oster Liesbierg Herred 11 37.; i Sonder Herred 741 > i Mols 
Herred 1147? og, særskilt for Anholdt beregnes 300 Mennesker 
paa hver geogi;apbi*k Qvad. Mal. 

Ligeledes har jeg og beregnet hvormaage Tdr. £løieland, i 
Geometriske Maal i J4000 £U Alen, der er i Giennemsnit til 
hver Tonde Ager og Egns Hartkorn^ eg hvor mange der er over- 
hovedet til hver Familie i ethvert af de forbenævnte Amter og 
Herreder; I Hiorlng Amt er der overhovedet 16} Tonde Ploie- 
land for hver Tonde Hartkorn og til liver Familie i Giennemsnit 
2gf Tdr. Ploieland. Udi dette Amts Herreder, nem Ugen Horns 
Herred, er der for hver Tonde Hartkorn overhovedet 19 £ Tdr. 
Ploieland, og til' Jtver Familie 29 Tdr. Udi Venneberg Herred, 



XX9 

V 

»g. Tdc for hver Tde* Hartkorn > n\en til. hver Familie overfus 
vecjer 3p|. Tonde Ploieland* Udi B<>rglum : Herred . 16 Tdr. fa 
•hver Tde^ Hartkorn, men a$ Tdr. for hver Familie i Giennem* 
snit. Udi Jerslev Herred 154 Tdr, Ploieland for hver Tde. Hart- 
korn* men 28 Tdr. Ploieland til hver Familie. Udi Hvetboe 
HerrccT i6| : Tde. tldielan^J for hver Tde. Harrkcrrn, men 31! 
Tde. tir fiver FamiKé. Udi 6ster Han Herred er der 11 Tdr 
Ploieland for' hver ; Tde, Harrkorn, men 2 3** Tde. til hver F*- 
milie. Paa Læssoe er der i5$ Tde Pfoeland for hver Tde. Hart- 
korn. 



l Aalfcatg Aittt^f der Overhovedet ftr hver Tde. Hartkorn t€ 
Tdr. tideland, men til hver Familie i giennemsnit 27 Tdr. Ploieland, 
e» i derte Amts Herreder ; nemligen i Kiær Herred 16 Tdr.Pftnelané 
for hver Tde. Hartkorn'; men 27* Tde. til hver Familie. Udi Hot- 
num Hewed er der 15* Tonde Pfåieiand for hver Tde. Hartkorn, * 
thén i Flcskunt Herred idi Tdr; og overhovedet for begge dfsse* 
Herreder under eet samlede, er der 18 Tdr. Ploieland i Giennem- 
snit til hver Familie. Udi Helium Herred er der tgi Tflr. Ploiefanit 

for hver Tde. Hartkorn, men til hver Familie overhovedet 11 Tdr 

■ 

Ploiefcnd. Udi Hindsred Herred er der 2ai Tdr. FloieFand for hver 
Tde. Hankorn men 23 Tdr. Ploieland ril hver Familie. Udi Aars 
Herred ér der 18 iTdr. Ploieland for hver Tde. Hartkorn, men 
54$ Tde/ Ploieland til hver Famftie, dog maae herved bemærket, 
at Folketauet tor dette Herred befindes saare lidet, eg at Ved 
Folketællingen i Aaret 1787 mueUgen kan være indloben Feil, 
som endog deraf Sluttes, da Folketaller i Aaret 1787 har været 
som aoforest a*77» ran i Aarer 1769 vær« 263$, altså* 



1 

« * 
• 1 



1*0 

storre, som Ikke <cr rimeligt. Udi Slet Herred er for hver 
•irtie. Hartkorn nJTde. Ploieland, men fil hver Familie 19$ Tde. 
'Ploieland. Udi Gislum Herred »er overhovedet 19! Tde. Ploieland 

'For hver Td. Hartkorn', men 41 Tdr. til hver Familie. 

1 • • • 

I Randers Amt er overhovedet for hver Tde. Htrtkorn 
13! Tde. PloieUnd, mtn ag\ til hver Familie. I dette Amts 
Herreder «r udi Onsild Herred 1 8§ Tde. Ploieland for hver Tde. 
Hartkorn, men 31^ Tde. til hver Familie. Udi Gierlev Her- 
red er 9J Tdr. Ploieland for hver Tde. Hartkorn, men 27^ Tde. 
til liver Familie. Udi Norrehaid Herred er 12J Tdr. Ploieland 

for hver Tde. Hartkorn, men 33! Tde. til hver Familie, Udi 

■>■ » . 

Stovring Herred er 94 Tde. Ploieland for hver Tde. Hankorn, 
men io£ Tde. for hver Familie. Udi Sonderhald Herred er 13 
Tdr. Ptøieland for hver Td. Hartkorn, men 34f Tde. xl\ hver 
Familie , Udi Rougsoe Herred er der for hyer Tde. Hartkorn 
ni Tde. Ploieland, men,^} Td^. til hver Familie. Udi Nor- 
re Herred er der 0.$ Tdr. Ploieland for hver Tde. Hartkorn, men 
«3ji Td. til hver .Familie. Udi Oster Liesbierg Herred er der 
xa-Tdr., Ploieland for hver Tde. Hartkorn, men s8ra Tde. til 
hver Familie. Udi. Sonder Herred tx der for hver Tde. Hartkorn 
*5i Tde. Ploieland, men 40 Tdr. til hver Familie. Udi Mols 
Herred er der- 17* Td«. Ploieland for hver Tde. Hartkorn, men 
3 ii Tde. til hver Familie. Paa Anholt særskilt beregnet er der 
y6 Tdr. Haardbunds Land for hver Tde. Hartkorn og 29$ Tdr. 
Land af Haardbuqds Jorder til hver Familie. 

Anmærkning: Omendskiont man har kun regnet 4 Menne- 
sker til hrzr Familie, saa vil dog indsees, - at det, i Hensyn 



121 

X 

til de Beregninger, hvorpaa det anvendes , er temmelig passende* 
da smaa Born ikke kunde regnes som fuldvoxne,, og der var uri- 
meligt, ar ansee Tdr. Ploielands Antal i Forhold tit smaa Born un- 
der i< Aars Alder. . 

r • - 

Endvidere har jeg beregner, hvad Part af hvert af fbrbenævn- 
te Amter der er udyrker, samt og hvad Forhold der er imellem 

den dyrkede og udyrkede. Jordstrækning udi et Hvert. Amt. 

i 
Udi Hidring Amt udgior den udyrkede Jord, $om ikke har 

Været bragt under Ploven, f Deel af Amtets hele Areal, og er 

altsaa - Forholdet mellem den dyrkede og udyrkede Jordstrxkning ' 

% 

' \ 

Udi .Aalborg Amt er den udyrkede Jordstrækning || Deel 
af Amtets hele Areal, og i dette Amt er altsaa Forholdet mellem x 
den dyrkede og udyrkede Jordsmon som 28 til 23. 

1 
1 

Udi Randers Amt udgior den udyrkede Strækning i Deel af 
hele Amtets Areal, og i dette Amt forholder sig den dyrkede 
Overflade til deo udyrkede, som 3. til i v 

Ligeledes har jeg og beregnet det, Areal Skovland, som 1 
Giennemsnit haves til hver Familie i hvert Amt, saavel som og 
det Antal Favne Brænde, som aarligen for bestandig kan haves af 

VU. Sti. $kt. V De«/. Il Hétfu 1I07. Q * 



L 



hvert tf fornævnte Amters Skovstrækning. ^ Udi Hioring Amt er 
i Giennemsnit 7! Skieppe Skovlands Areal til hver Familie, og 
ef hele Amtet kan aarligen bestandig haves det Antal 9131 Favne 
Brænde. Udi Aalborg Amt er overhovedet 1 Tde. 6f skp. Skov- 
lands Areal til hver Familie, og af hele Amtet kan aarligen be- 
standigen haves 17382 Favne Brænde. Udi Randers Amt er i 
giennemsnit 1 Tde. 4^ *kp. Skovlands Areal til hver Familie * 
og af hele Amtet kan aarligen til Bestandighed haves 16007 Favne 
Brænde. 

Til Slutning meddeles herved Beregnings Udslagene for saa« 
vidt vedkommer Størrelsen af de Heedelands Strækninger, der ere 
overhovedet til hver Familie, eller hvert Ildsted i de trende for- 
berøvnte Amter, samt hvad Part af hele Amtets Areal Heedelan- 

dets Strækninger udgiore for hvert Amt ^ især. 

>• «.. 

Udi Hioring Amt er der overhovedet til hver Familie eller 
hvert Ildsted 8å Tdr. Land af Heedestrækning , og i dette Amt 
udgior Heedestrækningen zV Deel af heele Amtets Areal Indhold, 

Udi Aalborg Amt er der i giennemsnit til hver Familie, 
eller hvert Ildsted 9i Tde. Land af Heedeland > og i dette Amt 
udgior Hedestrækningen jfø eller næsten £ Deel af hele Amtet* 
Areal. 



"3 

Udi Randers Amt befindes til hver Familie* eller hvert 
Ildsted , overhovedet af Tdr. Heedeland, og i dette Amt ud- 
gior Hedelandet fr Deel af hele Amtets Areal, 

At alt ved disse Beregninger' er med muelig Fiinhed og 

r % » t 

Noiagtighed udfort, derom kan jeg give Selskabet den fuldkom- 
neste Forvisning, da ikke aliene hver Beregning især er med sin 
fulde Brok udregnet , men og dens Rigtighed provet ; og uden 

Forvisning ved Beregnings Prove er ikke et eneste Reguladetri 
Stykkes Udslag anseet paalideligt. Dog ere de meget store Brok 

reducerede til mindre Navn og de overmaade smaa Brok paa sine 

Steder udeladte. 

. . Grundsætningen for ethvert Beregnings Tilfælde er og valgt 
med al den Overveielse og Eftertanke, som jeg haver været i 
Stand til at anvende ved Betragtning af alle sammenhængende Be- 
tingelsér og Omstændigheder. 

* 

Om dette Slags Beregningers Betydelige Vigtighed fejr Staten 

4 

og Landet, behover jeg ikke at mælde, da enhver Stats og Fi« 
nance* Minister , allerbedst vil kunne skionne deres hoie Fornoden- 
hedi mangfoldige Tilfælder; mit Onske, ved deres Anvendelse i 
Statsbegivenheder , er aliene, at de maatte< blive brugte til Fæ- 
drenelandets Bedste, dog med strængeste Hensyen til, ved ethvert 
gerpaa grundet Foretagende, at afværge ål den enkelte Fornær- 



1*4 

melse, som letteligen kan blive en Folge af ar have Landets Al- 
mindelige Vtl til Tormaal. Ar* afpasse Retfærdigheds Udovelse 
og Fædrenelandets Bedstes Bevirkning ved nye Statsforetagender i 
det rette Forhold med enhver enkelt Mands gamle Rettigheder » 

uden Ejendoms og Rettigheds Forkrænkelse, dertil udfordres, 

• > 

efter mine Tanker, den allerstSrste Viisdom og Klogskab. 



NOIAGTIG BESKRIVELSE 



OVER ALLB 



GRØNLÆNDERNES FANGE - REDSKABER 



VED 



SÆLHUNDE-FANGSTEN, 

HVORAF VIL SEES DERES MECHANISKE OG RET HENSIGTS- 
FULDE INDRETNING* 



MED F 1 1 G U R £ *. 



VED '' 
PROFESSOR 

O T H O FABRICIUS, 



SOONBFRÆST VES VOR FRELSERS KIRKS PAA CHRISTIANSHAVN 



1 



\ . 



Ved mir Ophold, som %ltssionair, i Gronland gjorde jeg mig 
det til Pligt at bemærke og optegne, foraden det som horde til 
Landets Sprog, ogsaa alt hvad der angik Landets Naturhistorie og 
Folkets Oekonomie, og troer i begge Henseender at have tilstræk« 
kelig godtgiort, at min gavnlige Virksomhed i dette fraliggende 
og lid^t bekjendte Land ikke har været ringe, saavel ved min ud* N 
givne forbedrede gronlandske Gramatica, og grønlandske Ordbog, 
hvilke dog, som meest brugelige ved Seminaristernes Undervis- 
ning, endnu aldrig ere fundne anmeldte offentlig, skjont de vel 
og kunde tøve sin Nytte for Sprog- Grandskerne , saa og ved 
mm Fauna Grflnlandica og adskillige leverte Afhandlinger i det 
Kongelige Videnskabers Sælskabs og Naturhistorie Sælskabett , samt 
.dét Berlinske Naturforskende Sælskabs Skrifter. Meget mere lig- 
ger endnu hos mig i Manuscript, som kunde været leveret, men 
Åeels Embeds • Forretninger ej have forundt mig Tid til at 



128 

* 

i behorig Orden, deels og — jeg maae tilstaae det reént ud — 
Frygten at skulle ej blive velkommen dermed i et saa blandet Sæl- 
skab af Tilhorere, hvor den mindste Deel ere Naturhistorikere, 
har holdet mig tilbage fra at levere det Offentlige igjennem Sæl- 
skabets Skrifter, der ellers maatte bleven mig den letteste Vej. 

Iblandt disse mine henliggende skrevne Optegnelser findes 
og en fuldstændig Beskrivelse over alle Gronlændernes Fange- Red- 
skaber, saavel til Sælhunde- som Landdyr-, Fugle- og fiske- 
fangsten, den jeg flere gange har havt for Ojne, og bleven til 
Sinds at levere paa en eller anden Maade i Trykken, at mit Ar- 
beide ikke skulde være omsonst, men atter igjen henlagt som 

m 

anseet mindre vigtig at komme frem med; "men jo længere jeg 
har taget det i Betænkning, desmeA er det kommet mig for, 
som det dog kunde have sin Nytte at vorde bekjendt med Na- 
tur-Menneskets store Sindrighed i at udfinde de gjenneste Midler 
til deres Nodtorftighedcrs Afhjelpning, hvorpå* Gronlændernes 
Fange - Redskabers ret mechaniske Indretning unægtelig afgive et 
stort Beviis, ogr hvorom jeg har kunnet forskaffe mig sikkrere 
Kundskab end enhver anden, formedelst min storre Indsigt i Lan- 
dets Sprog, og fordi jeg tillige havde vant mig til at fahre i 
deres Kajakker« og kunde saaledes være med dem paa al slags Fangst, 
og der beskue, ja selv. erfare, det hensigtsfuldc med hvert en* 
kelt Stykkes Indretning. 

Jeg udbeder mig da Sælskabets Tilladelse i Dag at komifte 
frem med noget deraf, da jeg, fpr ikke at kiede alt for længe 
med en saa tor Afhandling, vil for denne Gang indskrænke mig 






j 



fif Efterretningen om Gronlænderries Fange- RedsTcaber ved Sælhiift. 
defangsten, som den vigtigste og sindrigstej især og levere derte 
forst, fordi Jeg i Naturhistorie * Sælskabets Skrifters iste Bind, 
ved min udforlige Beskrivelse over de Gronlandske Sæl -Arter, 
liar ineldet endeel om deres Fangst og paaberaabt mig disse Fange- 
Redskaber, hvilket heraf kunde faae storrc Lys; Skulde da Sæl- 
skabet ville have det, kart i en anden Afhandling det pvrige fol- 
ge angaaende deres Redskaber ved Landdyr* og Fugle- Fangst > saa- 
velsom deres Fiskeredskaber. 

Sælhundefangsten er Gronlændernes fornemmeste Næringsvej; 
uden den kunde de ikke bestaae, og ved den have de, saa at 
sige, alt. Herpaa digtes og tragtes fra Barnsbeen, og hvo som ej 
kommer til nogen Færdighed heri, kan ej kaldes en ægte Gron- 
Jænder, ej findes skikket til at vorde det almindelige nyttig, men 
snarere maae falde andre til Byrde,, og kan ej vente at blive me- 
get agtet af sine Landsmænd; den derimod, som naaer nogen 
Færdighed heri, har tillige faaet Ret til den Titel: En god For* 
• hverver (Piniarte v. Angursorsoak); mærkværdigt er det og, at 
i Landets Sprog er; Mands- Person heder: Angut, der egentlig be- 
tyder : et Middel til at fange Sælhunde, ret som han egentlig var 
skabt dertil, hvilket tilkjendegiver, at man fra Begyndelsen hår 
anseet dette at være det vigtigste at kunne, . og hvortil hørde ret 
mandig Skarpsindighed og mandig Styrke, thi virkelig horer og 
cil al anden Slags Fangst' ej nær saa megen Indsigt og Snildhed, 
som tit Sælhundefangsten, hvor man har at bestille med et meget 
vaersomt og snedigt Dyr, og, bliver man den overlegen, da kan 
man forst, i Gronhnd forsérge sig og sine , give endeel fra sig 

VU, ftt. Skr. V Dft/» Il Htftt isof. R x 



130 

til Ha-niklen,, omtutke det overflodige for andre nødvendige eller 
dog yndede Sager, og da er man agtet og æret iblant sine Lands- 
mænd. Derfor endog en- Udlænding, som kan bringe det saa- 
vidt at fange en Sælhund, . bliver hojjt anseet i Grønlændernes 
Ojne> og jeg, som kunde fahre med dem paa denn^ Fangst, kaa 
(;njna efter saa lang tids Forlob hore mig erindret med Agtelse tf 
dem. ... 

9 

Hvo vil da tvivle paa, at jo Grønlænderne have herpaa an- 
rendt al muelig tf lid, at faae ret passende Redskaber, og samme 
forbedrede , til denne Fangst; dette vil og erfares af det efter- 
folgende, hvor disse Redskaber skulle blive beskrevne saa ndjc» 
som mueligt. # , Og saamange, som i Landet selv ere i stand til 
at følge dem paa Soen, som jeg var, maae og afmærke den en 
stor Behændighed i at bruge disse Redskaber, og ar rerre en og; 
anden Fejl paa dem, hvilket alt maae opvække desstorre Forun- 
dring> da det samme Folkes Dorskhed i andre Tilfælde saa be- 
klagcligen maae erfares« 



Ikke ar regne en Gronlænders Kajak, det er, en liden Skind- 
baad, hvori een eenlig Mandsperson roer ud paa sin Fangst, der 
altsaa og horer som et Hoved- Middel ved Sælfangsten, uden 
hvilken "den i de fleste Tilfælde ej kan gaae for sig, men jeg 
her kan forbigaae og lade det beroe ved Crantzes temmelig go- 
de Beskrivefse og Afbildning i hans Historie von Grenland pag. 
J99. Tah. VII y saa, naar en Fanger har sine Sager i fuldkom- 
men Stand, ere hans Fange- Redskaber egentlig 3de Slags, nenv 
lig: J. De egenflige Pile med Tilbehor. B* Ltntzemt og CL 



i3* 

i 

Buxere - Toitt. Alle Redskaber til Dyrenes Fangst , saavel paa 
Landet, som Soen — hvortil og kunne regnes Bossen og Flentse- 
Kniven — kaldes paa Gronlandsk med det "almindelige Navn-' 
Søkkø *: et Gevcthr *), men So ep il ene for rig selv **) kalde de 
under eet: Sakotit ;>: de Red > kåber man har for ved si%> fordi de 
for storste Delen ligge forved Kajak -Roeren elier Fangeren, naar 
ban sidder i sin Baad. 

A. De egentlige Pile med Tilbehdr. 

Disse ere tgjen 2de Slags, nemlig: I. Harpuun . Pilen og 

II. Kast* -Pilen. 

* 

L Harpuun -Pilen. 

Harpuun- Pilen bestaaer af forskjæUige Dele; Hoveddelene 
ere 4 : a, Harpuun - Stokken. - i. Harpuunen selv : s. Uinen eller 
Kobbr - Remmen og : d. Bkertn. Denne Piil med sine Dele kar 
Orantz for saavidt got nok beskrevet /. t. pag. 194 øg smukt af 
segnet Tab. V. i de 2 forste Figurer, men han har tegnet alle 
Stifter og Remmer paa forke^rt Side, og bekjender selv, at han 
ikke fuldkommen har kunnet . beskrive 4en, da den dog, siger 
ban« fortjende megen opmærksomhed; hen har ogsaa kun be- 
skrevet eet Slag« Harpuun- Stokke* tkjont der gives flere, jeg 
vil da ker soge at opfylde Resten. 

øj Harpuun -Stokken kan være af 3 Slags Skikkelse,, og har 
derefter 3de forskjællige Navne, som ere: «; Erneinek (Fig. 1) 

•) Dette Navn er ellers eget for en tf Harpun- Stokkene, som det Ifflgea- 

de vi^ise A • 

**) Hvortil ogiu \x6ttt $*tfifg!< ■ fiU* feddet N*#k . • 

& 3 



*3* 

£• ITnak (Fig. «) øg y. Sekfa (Fig. 3), hvilke maae beskrives hver 

for sig. ' 

«. Erneinrkhen , som det jfdrsre og fuldkomneste Slags Hac- 
puunrtok, er sammensat, af 8 Stykker: 

1) ' Stangen (Stokken el. Skaftet) som sees Fig. 1. Lit. a. , gioret. 
af et vist Slags \ Drivetræe *) kaldet Pingek , og er rod haard 
og skiar Fyrr eller Lærketræt) thi det maae vanre stærkt at kun- 
ne holde noget ud ved saa> stærkt et Stod, denrie Stang faaer 
ved at drives mod Sælhunden, men af samme Airsag skiæj-r, 
at det ej skal brydes ved Knasterne; det behoves ej heller saa 
let som til Kastepilen » da Harpuun -Pilen ej kastes saa langt, 
som den; og af alle ved Strandkanten opdrivende slags Træe, 
er Pingek dertil tjenligst, saa at de meget viseligen have v*lgt 
samme til dette Brug. Et'saadant Stykke Træ«, for det endn 
nu er samlet med sine fivrtgc Delt eller ret forarbejdet til 
hvad det skal være, kaldes Erneinekjak o: et Erneintk- Stykke, 
fordi det udgjér den storste Deel af denne Piils Tilbehor. Ders 
Størrelse er forsk jæl lig, thi nogle have det længere og stårre 
end andre, alt efter Personens Styrke og Vane, dog er det 
almindeligst i Længde 2 Al. 9 Tom., og Breden i Forhold dep- 
efter, i nederste Ende bredest a Tom., men paa de andre 

••) Thi det maae msrrkes, at i Grb'nlend intet Træe vo^er, som kande 
afgive Nytnings-Æmne, men alt sasdant maae soges i Drivcbræn* 
det eller de Stykker Træe , der komme drivende under Landet med 
Driv-Isen fra andre Kyster (jevnf, min Afhandling om Hfciviaen i nye 
Saml, af S«Jsk. Skr> 3, D ( p. 65. &%%0 



133 

Steder, hvor det ** næsten jevntykt, vel i Totn/ Det er 
overalt trindt , ' uden i overste Ende, hvor det ril de ade Si- 
der, for Kaste.« Træets Skyld, er lidet, fladt, og i nederste Ende, 
hvor det, for at jevne sig efter Holkena Omkreds, er udbredt 
\ til Siderne. v 

a. Holken> som sees fastsat paa» Skaftet Fig. i. Litr. 6. men 

.særskilt, og udvendige Side opvendt Lit. bb<> men indvendige 

Side Lit, bbb.> er en stor Been-Riog paå nederste Ende af 

*. Skaftet. Den kaldes Katek, og .maae gjøres af meget fest Béen, 

thi, saasom Endebenet (hvorom skåltales næst herefter) maae heri 

idelig have sin bevægelige Gang, vilde den ellert snart opslides, 

, derfor bruger man hertil helst Tanden af en Cachelot (Pkyseter 

SSacrotephatus) der er saahaasd, at den neppe kan bearbejde!; 

naar denne overskarres paa tvers, seer man åtn at have en 

g mag tig Marv, der falder lidt i det blaa r da ellers d*r*ydet- 

ste er hvidt som Elfenbeen , saa at den ej allene forme riclfet 

sin megen Haardhed er særdeles tjenlig til dette Brogv man 

kder og smukt paa Skaftet formedelst sin skinnende hvide Farven 

Men, da Cachehwtcn fanges sjeldfcn af Gfronlændernc, og deit 

Tænder desaarsag blive rare, maae man aff Trang betyde sig 

.med andet haardt Hvalfiskebeen, undertiden op af Reenshortt 

.{Ctrvus Tarandus)* soen da kun af det, wm sidder nærmest 

ved Hovedskallen* da endog endeel af Hovedskallen elle* Ré- 

deø maae folge med for Fastheds Skyld. Af Dannelse $r deft* 

»e Holk rund, lidt aflang til Siderne (see Lit 6) % for Enden 

er den flad og heel , men midt i er en liden rund Indhaling, 

hvori Eodebeftots Tap faacr sin bevægelige Gang« og vod St» 






*34. 



derne *f samme er endnu adé meget. smaa Indfuringer, hvori 
Endebenets_ Kanter an pisses, naar man med Tappen vil træffe 
accurat i Mi dr er hul ingen å som ellers vilde blive vanskeligt, da 
Endebenet, bliver meget fast og trangt tilbunden, saa at ikke en- 
hver er skikke^ til at fastsætte det; det sees da, at Helktn 
er ikke huul ganske igjennem, men har kun lave Indhuling-er 
el. Groft er til Endebenetsr Gænger (Lit. bb). Bageste Ende, 
der vender mod Skaftet, har enten en fiirkantet eller rund dyb 
Indhuling, ved hvilken Ringen sættes fast paa Skaftet , da 
dettes Ende tilsnittes derefter, saa at det net op kan passe i 
Holkens Indhuling ganske trangt; thi den bliver ej tifnaglct, 
da Træet, som idelig er vaadt, bliver ved at holde den Tyk- 
kelse, det har havt, og ventelig mere og mere udbolner, alt 
•om det., bliver vandtrukken; dog lader man i Holkens bageste 
dybe Indhuling blive en kort spids Tap midt i, som indsrddcs 
i Træet, hvilken tillige tjener til Styrke,, saasom den svarer 
-lige imod den indvendige liden Midter -Groft , saa at Benet er 
4 nu der tykkere just p«\a det Sted, hvor det meest slide« af den 
; idelige Bevægelse (see Ltt. bbb). . Hvad Storreisen angaaer, da 
?pa$ser den lige med Træets Overflade, og er ligesaa bred som 
det, $4int nater i Tom« op paa Skaftet« Denne Holks Nytte er, 
deels som en anden Ring * at styrke Skaftet, da Træet ellers 
vilde flækkeY om ikke feaadan en Ring om Enden holdt det sam- 
men, deefe og at Endebenet heri kan have sin bevægelige Gang,' 
som tj kunde skee i blot Træe, der snart vilde s vikle og op- 
slides; og det er fornodent, at Harpuunstokken paa dette Sted 
maae være bevægelig, thi, var den af eet Stykke, da vilde den 
tiddft stivt i Sæthunden« hindre ham i sit Lob? og ckrfbr snart 



*3* 

*f ham jblive brudt dier overbidt*' da saa fedes Fangelen 'fik at 

gjore en ny Stok for hver Gang med alt for stor Bekostning, 

.men nu bliver. dette forebygget, i tiet Harpunsrokken boiér sig 

- selv paa dette Sted; thi, naar Harpunen stodes i Sælhunden, 
springer End£benet ud af Holken ved Stodct, og bojer sig 
mod Liinen, som derved bliver slap, .og Stokken falder til 
Siden uden at brydes (saaledes sora v det forestilles Lit. q) , det 
ftvri'ge skal Endebenet udrette« som nu tnaae betragtes. 

> 

3) Nederste Endebten (see fastsat til Holken Lit. e.< og særskilt 
Lit. te) er et langt smalt Been neden for Holken, og udgjor 

' det yderste af Harpunn- Stokken* Det kaldes igimak, og maae 
ogsaa gjores af fast Been., af samme Aarsag som Holken, og 
bruger man hertil helst Hornet af Eenhiorningen (Monodon Wto* 
noteros), der vel ikkeøer fuldt saa haardt at arbejde i som 
Cachelot- Tanden, dog er Forskjsellen kun Jiden<» og dets hvide 
Farve et ligesaa sprak; Men, da disse Horn: blive meget rare 
(isjrr Syd paa Landet , hvor de ikke fanges, men maae haves 
Nord fra, eller til kjobs ved Coloniet) saa behjelper man sig 
i Trang af hvert Slags Hvalfiskebeen , oaar det kun er <brav 
haardt og tæt i sig. Af Dannelse* er det som en Kegle, dbg 
noget fladt til de ode Sider; for yderste Ende, som er spids- 
rund, har det et meget lidet Tversnit« for at kunne passe net i 
Harpunen; for bageste Ende har det mod Holken en liden 
rund Tap kaldet Ni o lo a o: dets Fod, som passer til Holkens 
liden Midter -Groft, der af samme Aarsag kaldes Niolum lmn 
o: Fodens (Tappens) Sted. Men, da Endebenet let af sig sdv 
vilde falde ud af Holken, ' saa er det dqrfor samlet med Skaftet 



*3* 



\ 



ved et * Bindsti (aee Lit. d) t tom kaldes Tørthtej *: écts 
Strække liiner , thi de stramme Enåebemét frå begge Sider m 
stærkt,, at det kommer til at staae i ret Linie fra Holten* og 
holde det saa fast til samme, ar den ikke uden ved stærkt Stod 
kan springe af (som det sees Lit. q); Disse Strækkeliiner gjo- 
res af Kobber emme, hvilke' uds k jamres - af. Huden paa Remme- 
Stelen {Phoca Éarbcta) *); Der /bruges vel kim een Liine ril 
Bind s el > men at see til som sde 9 da den gaaer dobbelt til 
begge Sider (ligesom Rebene i en Tridse eller Blok paa Skibs« 
Vanterne),. man borer nemlig 3de Huller paa Skaftet i en Tre- 
kant (eet fpr sig selv overst og ade paa tvers nederst ved Hol- 
te*) Ugesaa paa Endebenet ade efrer Længden, den ene Ende 
af Bindnlet stikkes i Skaftets »verste Hul, og knyttes en Knu- 
de, at det ej kan gaae tilbage, derfra gaaer det ned igjennem 
det 6 verste Hul paa Endebenet , og paa den anden Side op 
igjennem et af de nederste Hulter paa /Skaftet, derfra ned 
igjennem det nederste Hul paa Endebenet , 05 endelig op i 
det andet af Skaftets nederste Huller, hvor det strammes øver*, 
måade stærkt # knyttes for Enden og afsnitr^? — Jeg maae 
her anmærke, at Grønlænderne vide meget behændig at slaae 
Knude paa Enden af en Rem, ved at skjære en liden A&bning 
i den og deri stikke Enden, hvorved den kommer tvert for 
Hullet, hvor den er bestemt til at skulle standse, og bliver 
for stor til at gaae igjennem* Efter de almindeligste at regne 
er Storreisen af dette Endtbeenj Tom. lang og x Tom. bred 
ved Ifolken, men f>Iiver siden smalere og smalere mod Spid« 
een » hvor det er neppe t Torn. Dette Ende b een gior den 

*) Set 'Naturhistorie -Selskabets Skrifter zite Bind »det Hæfte p. 150. 151. 



*37 



• * 



Tjeneste ,- at Harpunen heqpaa stikke«, n**d fin hule Ende, 
liden at bindes fast dertil, saa at Benet af sig -selv' kan skup- 
pes ud, naar linen bliver slap, og herved bliver Harpuun* 
stokken mere reddet fra Sælhundens Bid; thi det, var ikke nok, 
ar den* ved "Bevægelsen i Hqlken blev bojet *U Riderne, . x^en 
den maatte og saa blive ganske fri fra Harpunen* efterår d?ns 
Forretning er tilendebragt (som var kun at stode Harpunen i 
Sælen) og denne Frigjorelse skeer ved det nu beskrevne Ende- 
been* , 

: ■ ' - ; x . i 

4) Fjoerene (see fastsatte tU Skaftet Lit. t t og /en særskilt Lit ee) 

ere' tvende flade, tynde og brede Been- Plader, een paa hver 

• 

Side af Skaftets yderste Ende; De kaldes Sultur s eet ot ; Ffare- 
ligninger, thi i Skikkelse ligne de tneest en ,Fjær, da nederste 
Ende er smal som Fjarr stilke, de ere øg «peget tynde, 4 og 
blive ep ad bredere jog bredere, indtil de igjen mod Enden 
af spidses, alt som en tfjatr; jiaa <6 verst e Ende snitte nogle, en 
liden Runding, andre en Kloft, andre slet intet *). Saadanne ZJr* 
meineh-Fjare gjores helst, af det Been, som ej er for ,aabepe i 
sig, hvortil da er cjenligst og meest sige Cachelottens , som 
er hvidt" fast og tæt i sig; der gives og ajidre. Slags Hva/e, < 
hvis Been ej heller- er -saa slet til dette Arbejde, og man bru- 
ger helse Kjæbebenet* Lallébenene* , eller andre af saadan 
Scfirrelse; thi hertil fcbftrø ikke smaa Stykker, naar t det 
slette bliver fira savet; de formes p*ed Skaftet, i det man ind- 

* 

*) Crantz siger 1« c« at de ligne en Varvertkytte, og her for saavidrrer, 
tom Og kan sees af figuren , dog er Ligningen n&$ ew t}**r> sfo 
Gr*nkeii4erite hav* taget AliMffinf a£. cif Nflfdet* jj) h$M#. utfcfe 
Sti. Skr. V Dnli U HtfH 1I07. , S 






sijæref Tr#et i orerite Ende paa hver Side passende efter Fjeren* 
nederste spidse Ende (sce Lit. r), hvori den lægges, • sat at den 
passer i ligt Linie med Træets Yder flade; siden nagler man 
dem' fast ved adc Been- eller Træe- Nagler, dér gaae tvert 
igjentfem Traret og Béenfjærene. Ovemil cre de adskilte og 

1 staae videre fra hinanden, end neden tit; undertiden binder man 
dem og sammen i overste Ende omkring den liden Runding 
eller Kloft med en Smule Hvalbarde, at- de herved kunne bKve 
hængende dg ej synke, ifald en af dem slap los fra Nag- 
lerne. Af Storrelse er hver Fjær it Tom. lang, hvoraf de 

" 5 Tort. gaae ned paa Skaftet, øg 2 Tom. bted paa det Brede* 
stt'j oventil *taae de ti Tom. fra hinanden, men neden tit 
kun 1 Tora., som er Skaftets Tykkelse. Disse Ernemek-Fjcert 
kave og deres > Nytte ,. da de ^hindre Kastet r æt t (hvorom siden 
skad mei8es) fra at svigte, atm her xmeftem anpasse* med sitr 
Ende -Krog paa det overste ' Eniebeenj og vilde snart gHde af, 

1 

snen disse 2de Side -Fjært holde det fast, " trængende sammen 

em det fra begge Sider; thi det har sig ikke med dette Slagt 

Pi te, som med de smaa Kart epik (hvorom herefter), pat hvilke 

' man anpasser ej Kastetreret > inden man vil slaa^ efter noget 

* Dyr, men para Hdrpuun -Pilen maa Ikastetræet immer sidde Gwt, 

da her er Fåre paa færde, og man behaver den venstre Haand 

' til Aaren allene, og desuden Pilen er svar og vilde tabet fra 

* 

Kast ett aet , om det sad lost; de have derved nok en Nytte at 
skaffe Pilen en ligerc Fahrt, end ellers vilde skee- 

5) Midt imellem disse Fjære sidder i Skaftets Ende det over/U 
Mnde-Been (tee lit. f) som kaldes Kakkegeisa 9: Noget at 



*3* 



, ^gnave i, fordi Katittr&ett Krdg deri sat idelig gnaver <}g .vrik^ 
kér. Det g ]6rt$ entet* af Ree*>*kftrn , Sæl^uudct^id^ > Tajul af 
Hvidfisk (Dtfphinu* albicani) eller et andet Stykke Becnj og er 
et lidet, trindt, i Enden indhulet* Been, som er inddrevet 
i Skaftets Ende, tjenende dertil, at KattetratU. Endekrog eL 
Hage. kan> heri hav* sm feevægeiige Gajig. / . , 

•6) Kattrtrmt (see Lir, g) kaldet SVør**^,* er ongefier ab Tom- 

langr, nederste Ende 3 Tom. bred, men -overste JEnde. 1 Tora. 

*), da det der skal gaae ind imellem Tj*reue? dette er, er tyndt 

Urer, rundt og smalest i overste , Ende , jeVnr og bredest i 

nederste Ende, saa ar det bitver op rfd småle« og tmalefc, og 

truges til at kaste Pilen fra sig med-; thi- -uden det kan Ingen 

'kaste med Pilen til nogen Nytte," men, mac* dette Kastet r (te 

rer sar behorig fast paa Harpuunrtokken , i øg man gribes om 

-sammes Kant med Haandén, holder Stokken øver hojre Skolder, 

uden 4 at ro re ved Stokken selv, giver sa* et Stod forud J saa 

slipper den fra KasUtræ$t % som* man beholder i ain Haand, 

og har faaet sin Fahrt frem ad til sit MaaL Dette Kastztræe 

er c) krumt, som eller* ril andre Pile, røen'* ret' ud, ojsj gnores 

* * - * * » ^ ^ 

af f3r6mmeldtc Træe Pingek'f -men i Mangel af samme -bruget 

■ 

og andet' haardt Træé, 4 £ eie. « Bog , Ee£ #«* frtf fcolomernø, og 
har atter sine Dele, nemlig': <e) ÉigKnga •* : ^>dets Ende , /som 
er en liden Hage i dets: overste Ende, af 3etn?tUer 'Horn*, som 

gjores langr, smalt og k/wnt, stikkes fltd'i eoi : paa Khttkræet 

' • ; ' ■■■[■■ ) .• f ;. » , '. :')'•: r..\ '■• • •••; . .; j 

bredeste eg nederste til den; smal ettc, ' 3vilket'åiaaskee er en Tryk- 
ker Skrivfejl. ''' ■ » *."t 



^' 



• *4« 

9 

■ i 

indskaaren Sprakke,og tilnagles * fra begge Sider; samme har 
sin beVægclige Gang l Skaftets- doerstc Endebeen (No. 5) og 

$toder egentlig: Pilenrfrem (see Lit. Å). f) llhtinera 0: dets 
Udhuling > en huul Rende langs ad inderste Side, dannet efter 
Skaftets Rundhed > at der kan passe fiet til samme (see iraek 
km A og A}» r) Paa bojre Side af Bretter mod nederste 
Ende er" deis Putoa v: detr Huf> som man stikker Pege- 
fingeren i; andre have kun en rund Indhaling i Ranten; 
•9 paa den venstre Kant er og i) en ligedan Indhuling i 

< Kanten > Kudlum Jnna 01 Tomme (fingerens Sted (see Lit. t7). 
i) Kingera er den allernederste Kant, $,om undertiden er 
beehiaer med et Stykke tyndt Bcen eller Horn> tilnaglet 
med amaa Hornstifter* som hindrer, ar det ej saasnart gaaer 
i stykker (see Lit. ft); De velhavende bestaae og dejes 
Kastetræ rundt om Randen med aaadant 8een> der gjor det 
baade stærkere og smukkere. ?) Nogle have og paa en af Si- 
derne en liden flad Beenstift (see Lin /), som gaaer trangt ind- 
paa Siden af Skaftet > og gjor, ar det sidder fastere; desuden 
n) har dette Kasteirce* noget* fra Enden er lidet Hul (see 
Lit. ffi)» som gaaer meget trangt paa en liden Beenstifr i Skaf- 
fet > paa hvilken det træffer, naar det anpasses med sin Hage 
i Skafteta øverste Endebeen* og siden bojes ned mod Skaf- 
tet, da det trykkes saa trangt paa sin Stift, at man ej 

' skulde synes > at det var tjenligr, men hinderligt i at give 
Harpuunstokken Fahrt, og dog giver just dette Harpuunstok- 

ken sin storste Fahrt* i det den med Heftighed maae stodes 

Ira Kastetræet. 



\* 



• • • % 

7) HæftmagUrn+> *om ere tvende 1 

1 
*)* Kastettæets Hæftemgle , * er den nys omtalte [tiden Bten-Sttft 

(Lit. »), som sidder paa, Skaftets dverste Side, oogt&et 49 

Tommer fra For -Enden, og "kaldes Andlarnkota d; <tø 

• * 

hvortoed man bortforer Plien fra sig* • 

#) lÅmens Ræftenaole., en andeo Been- Stift pat Skaftet (Lit. 
o), der kaldes Tellibia 0: det Sted hvor Remmen /ægges an 
paa Skaftet, fordi herpaa sættes en liden Been- Ring i Kobbe* 
remmen (see Fig« 5 Lit* c) r der jkal forene Rem« Blære 
og Harpuun med Skafter; hvbrfor og. denne Stift er lidt 
skaks *ped> at Ringen ej saa let skal springe af; den har 
sit Sted paa venstre Side at Skaftet tit neden for Kastetrceet, 

g) Endelig er endnu v$d denne Harpuunstok at anmærke 2de 
korte Remmer med en Beenknop i Enderne, hvilke man kån 
kalde Hvngeremmerne (see Lir. pp], de kaldes af Grenlænderne 
KåtHbia o; dens Slæbt - Middel , fordi man med dem hænger 
Hatpn»nstokten ved Sides, af Kajakken, i der man stikker deres 
Been -Knopper ind under kajakkens Tverremmcrj de bruges 
kun om Vinteren , paa det at Harp uuns fokken kan hængende 
ned i 'Vandet hindres fra at blive overtrukken med lis, da den 
ellers vilde blive ubrugelig, men, naar man seer en Sælbund, 
taget man den igjen op paa sit rette Sted; Disse korte Remmør 
have deres /Sæde paa Stokkens venstre Side, den ene for til li- 
ge ud for en af Kajakkens forreste Tverremmer, og den anden 
bag til, lige ud for en af de bageste Tverremmer; . de ere 
gjorte fast i Skaftet ved det, tt Enden er inttukket i et 



X4* 

boret Hul, og gjennemnaglet mfed en Uden Beensrift, ftgetæa 
den anden Ende i Beea - Knoppen » ■• eller og .Remmen guer 
ganske igjennem med en Knude for Enden. ' 



• * 

Dette forste Slags Harpuem/tok er meest brugelig, især i 

Fridericbshaabs Handelsdistrict og videre fort indtil Disco-Bugr, 

* > 

dog maae de af Trang béhjelpe sig med det landet élags Harpun*- 
eiok (som jeg næst herefter vil tale om), især af Mangel paa de 
omtalte Beenjjære> der behoves til overne Ende af Skaftet, hvor- 
til udfordres et godt stykke Been, som undertiden er vanskeligt 
nok at bekomme; i slig Tilfælde have dog nogle fundet pat at 
betjene sig af haardt Bogetræé, naar samme er at bekomme ved 
Cblonierne (thi blant Landets Drivebrænde træffes det ej). 

0) Unakken, som det adet slags Harpuunstok, er megtt srorre 

i fi • - ' ■ ' 

og svarere , end ' det forste, men har ellers * meget tilfælles 

/ med samme« Paa begge ere Hotken, Endebenet neden tit, Lii- 
nens HctftenagU , og Hænger emmerne eens, hvilke jeg derfor 
vil forbigaae; derimod fattes Uhakken følgende Poster: Sner- 
et e Ende been, Beenfjarene , og for' det meeste ogsaa Kastettæet y 
da man i dets Sted bruger et Been-ffaandgreb; dog bruges 
undertiden bgsaa et forsk jælligt slags Kastetræe , og da er Haand* 

* grebet borte, Saaledes blive som forskjællige 'Dele paa Unat- 

* * 
ken at betragte: Skaftet;* Raandgrebét , eller i dets Sted Ko- 

'itetraet med sine Stifter. Men jeg maae her i forvejen mær- 
ke, at de Bogstaver i Figurerne, som ej under dennes Beskriv- 

4 

ning findes an forte, maae soges forklarede i Beskrivningen over 
*isté Slags Harpuunstok. 



V 



^43 



i) Skaftet (Figt.a Lit. o) er ■ meget jængere , end paa Erneinet- 
ken; det gjelder paa, hvorlangt Fangeren selv kan mægte at 
brage det eller synes for godt at have der, derfor ere de ikke 
alle af lige Længde , men den almindeligste er 35 AL; 1 Tyk- 
kelsen er da ved Hotken a Tom>, derfra indtil Haandgrpbet er 
det omgefcr 1 Tom. tykt, men ved Håndgrebet er det fpldt 
stfa tykt som ved Holktn, og siden.fager det mod overste En- 
de mero og mere af, saa at det yderst ude .er neppe \ Tom.; 
det gjores af samme slags Træe, som Erneineks takken, og er 
ikke lige trindt allevegne, meb især ved Holken og Hpandgre- 
bet noget fladt til Siderne. Paa overste : Ende af Skaftet er an- 
pisset en smuk hvid Besnring y der er heel for Enden (see 
Lit. é) og for Enden af samme atter indboret en rand Beenklode 
(Lit. f) der alt kaldes under eet Erroruta. 

a) Haandgrebet bestaaer af 2 de Beennagler : *) den ene paa hojre 
Side tf Skaftet (Lit. g)> som er flad til Siderne, bred og krum 
forud » at den kan holde imod Fingeren, som derpaa anpasses, 
og kaldes Tikaguta o: Pegefingergrebet > fordi denne Finger 
just griber derover i forreste Krumming, og Langfingeren med 
de ovrige anpasses bag til i 0) den 2 den Nagle er paa venstre 
Side (Lit h) skjons bag for den forstomnævnte, er mindre og 
kaldes Kudtokuta a: Tommelfinger grebet , fordi denne har her 
sit Greb omkring« Begge Nagler gjores af ethvert slags Been, 
dog helst det hvide og faste , og stodes ind i Træet med En- 
den i et boret Hul, 0% siden gjennemnagles. Deres Nytte 
er, at ved dem kunne give Harpuunsrokken Fahrt (der gem een- 
ligst ingen Keutetrme har) thi, naar man griber om det øverste 






*44 

Been, sættende samme imellem Pegefingereh og.de tndre 
gre, tilligemed Tommelfingeren om det nederste Been, sat 
faaer man derved mere Kraft at kaste Stokken ud fra sig. 

Denne er Vnakkens almindelige og egentligste Skikkelse, og 
jeg skulde ej have mere at tale om den, dersom ikke nogle 
Gro ni ænder c havde fundet paa at gjore en Forandring ved den, 
hvorved den blev deels en Erneintk, og deels forblev en Undt, 
nemlig: da de ikke havde Raad til at faae Erneineijjarene (pag. 
137. n. 4) ej heller Kræfter nok til at bruge Undkken med Hcumd- 
greb (pag. 143. n. 2), thi der horer Styrke til, naar den paa 
en behorig Frastand dut 'bortstådes , saa fandt de paa af an« 

• 1 

passe paa dens Side: 

3) Et KastttrctCy for at komme sig selv til Hjelp, -og gjfire 
Kastet dcslettere> og da reent borttog Haandgrebet. Det er den- 
ne Forandring jeg har villet vise med den mellemste Aftegning 
i Fig. 2, ' da Kastetraet sets derved (lit. K). Det er forsk jæl- 
ligt fra Erntinekkens Kastetrat (p. 139. n. 6) derved, at det 
har ingen Hage i overste Ende, men i dets Sted et aflangt 
Hul indringet tned Been Beslag, temmelig rummeligt, og ej 
langt fra overste Ende (see lit. i); Samme Hul svarer til en 
liden Been* Stift paa Skaftet (see tit. I) der er krum jien mod 
overste Ende, og hvorpaa Kastetrætt, dog loselig, hænger 
som paa en Krog, derimod passer Kastetr&ttt zått Hul neden 
til (Lit. m) netop til den nederste Beensitft (Lit. *), paa hvilken 
det trangt indtrykkes, og har man da, samme Nytte af dette 
Slags ffarpuunstot, som af det forstbeskrevnt Slags, hvilket er 
kostbare formedelst de brede Beenljare i finden. 



»45 

Dette Stags Uarpwmstok bruges meestaf Sydlændinge™*, 
4er kan regnes fra Friderichshaabs Handels • Disfriers sydlige Ende 
og videre hen mod Staten • Huk; thi disse ere gemeenlig store og 
stærke imod de Nordligere , og have desuden meest Mangel paa 
Hvalfiskcbeen, det de ntaae have fra de Nordligste Egne, men 
derimod bedre Forraad paa Træe. 

De 2 de nu beskrevne Htrpuun - Stokke bruges paa den aabne 
Soe, og have Sted tblant de saa kaldte Sdkotit, som altid med- 
fores paa Kajakken , naar Grenlænderne drage. paa Fangst (see pag. 
131); derimod kunne de ej nytte samme? naar og hvor der er 
lislæg, i ^hvilket Tilfælde de have: 

y. et tredie Slags Harpuun-Stok, kaldet Seiko 0: et Gevtthr eller 
noget at værge tig med. Den kommer i noget overeens med de 
forrige, især med Unakken (p. 142 p), men er forskjællig i an- 
det; Jeg vil derfotf kun give -en Aftegning paa den i Fig. .3 
med en kort hfosféjet Forklaring, som vil blive nok til at kjende 
den, da derved ej meget er at mærke: 

Lit. a. er Skaftet, der bruges af ulige Længde, nu længere end 
Unakken, nu kortere. 

b. Er et Pilejern* i den ene Ende indstodt, hvorpaa Harpunen 
skal anpasses, 

i. Er en Beenring om Skaftets Ende, at det ej skulde flækkes ved 

- * • • * 

Pilejernets Indstodelse. 

4 Er et Bugge »3*** i den anden Ende at hugge Hul paa Isen 
med. 

VU. Sti. Skr. V Det/, Il Haftt 1S07. T 



Ltf. r. Ér der Sted,, hvor det er bunden til. Slcafter. 

y. Er en overmaade lang Stok, som man bruger, mår man er 

adc i folge, da den ene seertil i et Hul paa Is^n, for at give 

-deø anden Tegn, sort* staaer holdende Stokken i et andet Hul 

paa Isen, og skal paa en vis Tid stede i Sælbunden paa dybt 

Vande. 

g. Er et Endestykke af Reenshorn, hvorpaa Harpunen anpasses; 
dette er ej bevægelig , men indstukket! og fastnaglet til Skafter. 

t: Er atter ea Ring for at hindre FIskning- * 

t) Er en Knap paa Enden til Ziratb, naar mas har Hnggejernet 
paa et forskjaellig Skaft« 

Dette j die slags Harpwinstok bruges: di aHenepaa lis, og 
nytter aldeles ikke paa aaben Soe; med 'detre Slag? fanger matt 
meess i Disco>*Bugt,. hvor det Vinteren igiennem er belagt med 
lis, men syd paa Landet er dette ikke meget i Brug, da Isen 
sjelden bliver bestandig liggende , og den lis , der falder meest 
af, er Driv -lis; kun i nogle faa Fjorde, hvor ingen Soegang 
er, der kan brække lisen > maae man nu og da betjene sig af 
ve n» . . v 

Efterat have beskrevet HarpuunttoMeu, som var 3de Slagt* 
kommer jeg nu til 

I) Harpunen sefv, der kaHet T£kai> og er just den Deel, hvor- 
med Sælhunden skal saares, og dodes. Den bestaaer af 2 de 



' ' .USf ' ■ . 

t 

Hoveddele, i) Benet med rine Modtager, og a) Jernet eller 
det skarpe. Begge Dele udgjof e paa de fleste i Længden 5 . I 
tf Tom. Jeg har forestillet dem i F*g. 4> hvor 

Lit. a. viser« saavidt det blanke sees, . Senet, som egentligst 
forer Navnet Tukak; det gjores teist af Eenhjornings-Horn, 
som er fast og hvidt ; titen i Mange! -af samme bruges Reenfc- 
horn, og endelig hvert slags H valfiskebeen , naar ej andet ha- 
ves, thi dette sidste er det sletteste og brøstfældigste til at 
Icunne tage imod saa stærkt et Stod, som just dette Been maae 
tage imod. Dette er gjerne trindt, v smallest i Forenden -og 
bredest i Bagenden 1 men, naar man ej har Been eller Hora 
nok, hjelper man sig med et Hadere og tyndere Stykke. 

* 

t. Ere Utodhageiu indsqittede i Benet ♦ som skulle holde i Sæl- 
hunden 1 -at Harpunen ei- slipper af; Disse ere snart u snart 
a, sjehkn 3 i Tallet, 

*. Er en rund Indkuting, i bageste Ende indgravet, so« passer 
aet til det yderste af Harpuunstokkens Endebeen (p. 135. n. 3). 

é. Er en Huk paa sammes venstre Side, (nemlig i den Stilling, 
da Harpunen er fastsat), som skal gaae noget op paa Siden af 
* bemeldte Endebeen , og tjener til , at matt der i Enden kan i 
et Hul gjennemstikke ea liden kort Rem med et Oje i Enden, 
hvori man kan stikke en Finger, og da desbeqvemmere trække 
Harpunen ud af Sælhunden igjen; ellers kan den og tjene som 
en Modhage. Begge bageste udstaaende Ender paa Harpunen kal- 
des Pamirrvk o; svmtzartede Hukke. 

T % 



*4S . 

lir. *« Ere s smaa Hulfer, hvilke paa det (fede slag« Harpunnet gaae 
ganske igjennem, men paa de forere række aliene paa den 
ene Side, og lobe sammen i een Aabniag; igjennem dem 
stikkes Renmens Ende, og der fojer Harpuunen baade tit Stok- 
ken og Blæren. 

J. Er Jernet eller ' rir/ /feorpf ,' som kaldes Ulfanga , naar det er 

fastsat > eller Ulluksak* for det bliver fastsat* 

* * 
g. Er et andet lidet slags Harpuim, som bruges al lene til det 

sidste slags Harpuunstokke , «SVtøo (pag. 145. r)» da det forsre 

og storre Slags bruges til Erneinekken (p. 132. <t), og Unakkem 

(p» 14a* j9). Dette lille Slags Harpuun har slet ingen Modhage« 

og bebover dem ikke heller, da den kommer til at sidde paa 

et smalt Jefti (sec Fig. $ Lit. i) s*a at dets Bag -Ender selv 

kunne tjene som Modhager, og desuden Salen ej faaer længe 

Tid at raade sig »elv, men strax optrækkes paa Isen. 

Harpunens Nytte sluttes let af Beskrxvrilngen. Den sætte* 
paa Enden af Stokkens nederste Been\ (see Fig. 1. a. Lit* r og Fig; 
3 Lit. g) og) naar man stoder Stokken fra sig, stodcr man til« 
lige Harpunen i Sælhunden , som er det man leder efter, for at 
faae den dræbt. Jernet aabner Vejen for det paafolgende Been, 
og, naar Huden er gjennemstukken, folger let det andet efter 
igjennem det blode og glatte Spæk, men det er ej saa let at 
komme tilbage igjen formedelst Modtagerne , der stode imod Skin- 
det, og blive saaledes siddende; da nu Harpunen er forenet til 
Blæren ved en Rem, saa har man Sælhunden fangen, dersom han 



*49 

ikke formaaer at trække Stæren med sig under Vandet , som de 
sterste undertiden gjdre, oaar Blæren er liden , og derved gaae 
forlorne, eller og Hemmet* brister tvert over, da man miste;: sit 

» 

Bytte og tillige sin Harpuun. 

r) Liinen eller Kobberemmen kommer jeg nu til, som det jdie 

væsentlige Stykke ved Harpuun- Pile* (jevn£ p. 131). Den kal- 

* 

des Allck> og kan være omtrent 20 AI. i Længde (kortere maae 
den ej være, paa det man kan nave Tid at faae Blæren af Ka- 
jakken, medens Liinen udrulles af Sælhunden under dens Flugt) 
Man iaaer disse Remmer ikke af hvert slags Sælskind , men kun 
tf et Slags kaldet Ur ksuk d: Remmetæten, som har en meget tyk 
Hud, og hvorledes det ttlskjæres og videre forarbejdes, tør jeg 
ommeldt ved denne Sæls Beskrivelse i Naturhistorie- Sælskabets 
Skriftert iste Bind adet Hefte p. 151; Her vil jeg allene an- 
mærke, at Remmen maae være tilpas tyk, stærk og smidig, thi, 
jiaar Remmen var for haard og stiv, kunde den ej vei ligge op. 
rullet, og vilde blive indsnæret i hinanden, og er den tynd 
eller brydes i Rugningen, saa vil den snart briste tvert over ved 
de stærke Ryk, Sælen gjor for at blive Harpunen qvit; der- 
for tager man hertil de bedste og nyeste Kobber emme* ongefær 
^| Tom. brede, men ej nær saa tykke. Til Fiske -Snorer der*» 
mod og til andet almindelig Brug behoves de ej nær saa. brede« 
Den har igjen sine smaae Tilsatzer, og paa det ak findes en Af- 
tegning i Fig. 5. hvor 

Lit. o. er Remmen selv, som ligger oprullet. 

b. er forreste Ende, som har en Lykie eller Oje, hvilket jeg her 

« > 

i Figuren har forestillet, endskjont det ikke har Sted, ffirend 



i5<> 

man har sat Remmen fast paa Harpumnbeenet t da man stikker 
Remmens Ende igjennem Benets Hulter (p. 148* *)> ind igjennem 
' dot ene og tilbage igjennem det andet , og da forst syer man En- 
den fast til den ovrige Rem, saa at der bliver et Ojc, der 
holder Harpunen fast sammenhængende med Remmen. 

Lit. c. er et lidet Beén-Oje omtrent t AL 3 qv. og 2 Tom. fra En- 
den, hvor det igjennem 6 l 7 smaa Haller er syet fast paa 
Remmen* at, naar Harpunen er sat paa Enden af Stukken, og 
Remmen er udstrakt, dette Been* Oje da kan passe lige over 
den lille Been- Nagle paa Skaftet (p. 141. i». 7, P)> paa hvilken 
det stikkes for at samle Harpunen med Skaftet (egentlig sames 
dette Oje forst paa , og siden .Harpunen paa Stokkent Ende gan- 
ske stramt, saa at alting er stivt og trangt) derfor kaldes dette 
Been -Oje: Savikbia o: dens Skærpest ed eller det Middel hvor- 
ved det skarpe sattes for; thi forend dette er sat paa, kaster 
man kan for lyst med. den låse Stok, for at ove sig 1 at slaae* 
men na*r dette sames paa, sat kommer skarpt for, og det 

, bliver da til Alvor > da man siden ei kaster uden efter noget 
levende. 

d. Er den bageste Ende, som ligger underst, naar Remmen er op- 
tallet; den bestaaer af et aflangt smalt Been, igjennem hvis 
Midte Remmens Ende er stukken og igjen tilsyet med det dv- 
rige af Remmen y saa at her atter bliver et Oje saa rummeligt, 
at det småle Been kan drejes frem og tilbage. ' Dette Been 
stikkes igjennem et Oje paa en tyk kort Rem fra Kobbe - Blæren 
(som i det efterfølgende vil blive ommeldt) og rettes atter ud, 
saa at- det kommer til at sidde tvert for, og gjor en Knudes 



*5* 



Tjeneste, paa det man i en Hasr kan komme derfra* uden 
at slaae Knude for hver Gang, hvorved Remmen vilde blive 
ubrugelig i Enden og snart opgaae; derfor kaldes dette Bee*: 
Senneruta a, et Tver stykke *} 

Linens eller Kobberemmens Nytte er ar samle Harpunen med 
Skaftet> og Skaftet atter med Blæren* saa at der er 20 \ ai 
Alens Mellemrum imellem Harpunen og Blæren, hvilket alt maae 
Udrulles, £brend Sælhunden faaer Blæren i Træk; det bliver 
ham da tungere at slæbe, ja hvis ikke denne lange Line var, 
men Blæren kom til at sidde umiddelbar ved Pilen, da blev det 
ikke Fangeren mueligt at kaste den fra sig, da Blæren maae være 
stor. Denne Line\har sit Sted for ved Grønlænderen , liggende 
oprullet paa en Forhøjning, eller saa kaldet Kajak- Stoel for paa 
Kajakken, og maae vel passes, at den ej er indsnæret i hinan- 
den, da Grønlænderen er om en Hats, dersom den standser i 
nogen Maade, men den maae ligge saa ordentlig Vom noget Skibs* 
tov oprullet, i hvilken Sag Fangerne ere meget forsigtige* 

Til det sidste beskrevne slags Harpunstokle* Sekko kaldet 
(seep. 145. r) bruger man en meget kort tom uden nogen Tilsats, 
ja ikke engang Blære > da den er allene fojet til Harpunen, "og 
siden holdes fast med Haanden eller gjordes om Livet, efterdi 
Sælhunden nok bliver fri for at trække en igjennem den hele lis 
eller det meget lidet Hul paa Isen. 

4) Stæren bliver nu det sidste > som er at agte ved Harpmtn* 
PikfL Den kaldes Anatak (ventelig deriveret af Auat 9: uden om* 

•) Sailedcf kaldes og en Kaae pia et Skib, fordi dan sidder ligefade* 
paa treti* 



*5* 

fordi den gaaer med sin Rem uden om Fingerens Side, og kistes 
siden fra Kajakken saaledes, at den kan gaae qdcn om samme; 
thi i rorer den derved, er denne let kantret). Den gjores af 
et heelt Sælskind', dog kun af de mindste Slags eller og af de 
stores Unger *). Man tager hertil helst de Skind, som c) have 
formange Huller, paa det at Skindet ikke, ved at syes paa for- 
mange Steder, skulde blive desvaaskeligere at holde tæt, og 
altsaa udueligt til at indeholde Luften; den har sin egen Tilbe- 
redning, da Skindet krænges heelt af Sælhunden, opblæses og 
torres *), siden maae den igjen opblæses saa ofte den skal 
bruges. Den er ikke lige ret ud, men krumbojet, for at 
holdes desbedre skikket til at staae imod, naar Sælen vil træk« 
ke den under Vandet. Nogle have den sort med Haarremmen 
paasiddende, men de fleste have den hvid, da Haarremmen er 
borte, og saadan en sees best paa Soen, men en sort er derimod 
ukjendeligere. Nogle forstaae og at tilsye en BUtrt af de allere- 
de paa sædvanlig Maade afflaaede Skind, men disse blive ikke 
saa tætte, som de andre, formedelst den megen Syening ganske 
ig'jennem neden til, da Luften sier ud igjennem Sommen, Kob- 
btblærtn har og sine Biting, som vil secs af Fig. 6. hvor] 

Lit. a. viser Blærens krumme Omkreds selv, da Bugen paa Sæl- 
hunden er opvendt. 

S. Er det Sted, hvor. Skindet er oyerskaaree ved Halsen, og 

*) Da Sælhunde* Arter, hvis Skind hertil bruges, bar jeg tilkendegivet 
.*■ i min Afhandling om Saltwe iNatnrh. Ssehk. Skiv iite Bind. 

r 

; •) Dat arrige, som hører til dem JTilberedning, findes anftrti tamme 
min Afhandling om Sælene 1. c is te Hefte p. 153* g* 



*S3 

.inden i sammenbundet , taa at den uden til er sammenrynket 
, og <æt, og udgjor For -Enden. 

.c Er en bred og t/k #*», der gater fra For -Enden af Staren 
hen forbi Siderne af Fangeren« hvor han sidder i sin Kajak; 
og den rækker med yderste Ende netop til Lilneti (p>. 149/ e) 9 
derfor har den i yderste Ende ét Oje, hvori Liinens bageste 
Ende-Been (Fig. 5". Lit d). stikkes, og saaledeé forenes Blåten 
og Liinen med hinanden 

4. er en meget liden Stump Fem , der er ombunden den tykke Rem 

just paa det Srod, hvor den naaer Kajak -Stolens Ende, hvorom 

denne Stump bindes losdig, for at holde Remmen fra Siderne 

. og Redskabet, men den er saa loselig heftet,' at den af sig stiv 

springer los, det mindste der trækkes paa Remmen. 

r. Er Tegn til Sælhimdens hojre Fortalte , som det eneste Sted, 
hvor Blæren er sammensnoret uden til, og hvorved den kræn- 
ge 

/. Er den venstre Fbrtatte af Sarihunden, som nu opvendt forestil- 
ler den hojre Side; den er inden til sammenbundet, naar den 
ej er forsynet med Pusterdr\ men for det meeste har Puste* 
roret her sit Sted , som er et lidet BeenrSr , - der inden i Blæ- 
ren er fastbundet, og uden til har en Tap eller Prop i sig, 
og kaldes Puerbtk a: et Opblæsested eller Middel at forskaffe 
Opbtæsning ved, fordi man gjennem dette Ror ©pblæser Blæren, 
at den kan staae Sælhunden imod, naar haft w vil dukke under. 

4) 

g. Ere Btglatterne af Sælhunden, som vende b^g ud paa Kajak- 
ken og tre inden til sammenbundne. 

• • • ." 

VM. SéL Skr. V DttU 11 Hefte 1S07. U 



»54 . 

r 

i. er en Uden Stroppe fasrsar i den hojre BagTalfe, som tjener til 
er Ha and rag-, naar man skal Bære Blæren, en fang Vej, saatoot 
om Vhuertn* naar man- har langt over Isen til aabent Vand. 

i. er deefs det Seed, hvor Rumpen er afsnitter, deel* andre 
. Huller i Skindet, hvilke tilstoppes med Træproppe, der ind- 
veadig blive i en gjort Rand -Skure fastbundne med Blære- Skin- 
det, som om samme bliver omvundet og tiis ar ret; undertiden 
betjener mxt> sig af saaSdant Hul til at anpasse Puster oret i* og 
da sidder venstre Fortalte (ru 

* 

i. ere 2de Spiler* 'eme» af Keenshorn, Been elTer Træe, der 
ere samlede i bageste Ende, og adskilte i fosreste (nogle 
have dem og adskilte i bageste Ende> hvilket hordes* for farligt, 
da mai> i saa fald behover tvende Greb rit at rive Blæren £r% 
Kajakken, men i fdr&te Fald kun eet); hvers For -Ende- er 
samler til Blæren ved cm smal" Rem, der ogsaa er fastgjort indeni 
i Blæren. N Disse Spiler kaldes Paugurrak *: en SpHeltgning'* 
De sidde under Blmrm fortil, og skydes med Enden -ind under 
Kajakkens bageste Tverretnrner r bolde saaledes Blæren fasthæn- 
gende ved Kajakken, da. den ellers under Roeningen, især i 
stormende Vejr, hu vilde falde £ra» 



Blæren* .. Nytte ei, *t dfen skal rrærre Sækn i Fahrrenr, 
naar man har slaget Harpunen i den* derfor er den- og samlet 
med samme ytåjiabbc Rcmmm (p, 149. c^ eg ved det den tr op- 
blæst, kan Sælhunden % enten ej faae den under Vander, eMer 
ikke holde det rer længe od - r Man faaer da Lejlighed at fentze 
den, naar den kommer op for at frække Lufr, og Blæren viser 



snart, livor Sælen 'er at finde, thi den kommer forst .op af yan 
'det; naar da Sælen -er dod., har Blæren videre den Nytte at hol- 
de ham flydende oppe. i Vanders Ovcrdecl, 4a han ellers mangen 
Gang vilde synke. Det sets da* at Blæren er hftjstnodvendig; 
dog ere nogle faa <3rdnlændere saa forvovne at ej bruge deri, 
men i steden derfor binde de . Rmmin oi» Kajakstolen allenCf 
tom de kaste efter Sælen, men, ere de ikke desstærkere Kajak- 
roere., som dog gjerne saadanne ere* saa undlober Sælen dem 
vist, -med mindre de ere saa visse paa' Slaget at stode Harpunen 
for' i hans Bringe, og derved faae harri dræbt med eet;' andre 
ere endnu mere forvovne, og binde Remmen om deres 'Rrirestcd, 
•da de svaledes tjene selv mod Kajak istedep for Blære* og ved 
at hale paa Remmen nærme sig mere og mere til Sælen, men 
hertil udfordres ikke liden Styrke og kun overmaade faa ere i 
Stand til at gjore det, da og Kajakken snart er omveltet, og. 
-•lige Vovehalse blive for det aneeste deres egne Mordere. 



Isteden for den nu teskrevne Blære hruger man af Trang 
'Sæl- Maver, enten een allene^af det store Slags, eller 3 samlede 
af det smaa Slags; mc,ti disse ére meget tynde, og blive snart 
ubrugelige, og ere ej tilstrækkelige x\\ at holde imod nogen ret 
stor Sælhund; det er derfor kun de Trængende, som i «n Hast 
gribe til dette Middel, indtil de kunne overkomme en ret Blære, 
eller og det er unge Drenge, da Blæren maae vÆxe efter Man- 
den; ja disse sidste, naar de begynde at 6 ve sig i Fangst, faae 
ej engang stfa$ Bkrre, som man ej_ tiltroer dem at bruge, ;då 
de snart kunne glemme, at rykke den fra Kajakken , og derved 
tiisene Livet, mea de nojes med. et kort stykke Rem, der er 

U s •. / - 



• \ 



156 - 

ramlet til Harpuun- Stokken y og have alfone den Fornfljelse *t sce 
Sælhunden lobe med Harpumn i sig, uden de fleste gange at faac 
noget Gavn deraf; naar de da sees at kunne være ortde nok, 
saa faae de en liden Blære og siden en storre. 

Blæren har sit Sted paa Kajakkens Bagdecl, liggende ved 
. Gronlænderens Ryg, saa at han ej vel kan see den, tnen ved 
at rykke paa det stykke Rcm> som gaaer forbi hans Side (p. 153. 
i.) river den los. 

Naar Harpuun*Piilen da er samlet med alt sit TilbehSr, 
4eer den ongefær ud, som Afregningen viser i Fig. 7. hvox 

Lit. ø. viser det forstc Slags Harpuunstok kaldet . Erneinek (som el- 
lers sets særskilt afbildet Fig. 1). 
1 

b. er Kastetræet i som er fastsat (jevnf. p. 139. 0. 6.) 

c. er Harpunen sat fast paa Stokkens nederste Endebeen (secs sær- 
skilt Fig« 4.) 

i. er Limen > som gaaer fra Harpunen- langs op ad Stokken indtil 
dens Heftenagte> hvor den er fastsat med sit Beén-Oje (efter 
Fig, 5. Lit. c) 

• 

f. er det ovrige af Limen eller Kobberemmen i som ligger oprullet 
for paa Kajakken (efter Fig. 5) 

£ er det Sted, hvor Blæren er samlet med Remmen (efter Fig. 5. 
Lit. d. og Fig. 6, Lit. O 

#., er Blæren med sit ovrige Tilbehor (efter Pig. 6) 



*57 

h. er det Sted, hvor* Kajakroeren skulde være; havende den tykke 
Rem paa hojre Side, Blæren bag sig og Limen for sig> samt 
Harpuun - Stokken paa hojre Side forud saa langt, at han med 
Hænderne net op kan naae Kastetræet. 



Nu at tale noget om Brugen af denne Piil, da gaaer det 
til paa folgende Maade : Naar man kommer paa det Sted . i Soen-, 
hvor Sælhunde gi ves , da forst sætter man Harpunen paa Stokken 
(thi Pir denne Tid kaster man med den blotte Stok fen- at see» 
hvad Fejl den kunde have, og faae samme rettet paa Vejen) i 
det man stikker Remmens lidet Been»Oje (Fig. 5. Lit. e.) paa sin 
Heftenavte (p. 14?, 7, j3.), udstrækker saa Remmen med Harpunen 
i Enden saaledes at Harpunens bageste Tndhuling (Fig. 4. Lit. eJ) 
træffer net op over Spidsen af" Igimakken (Fig, 1. r.) og Harpunens 
Sftleftuk (Fig. 4. tf) kommer til at vende til venstre Side viler ind 
imod Kajakken ; man lægger den da paa sin hojre > Side paa sit 
Sted for i Kajakken, lægger Remmen i Orden, at den ej skal 
kunne indvikles i hinanden, og erfarer om Blærens Spiler (Fig. 6. k.) 
ej sidde for trangt; saa er man færdig til at tage imod Sælen; 
naar den vil pippe op af Vandet; og, naar dette skeer, behol« 
der man Kajak- Aarcn 1 den venstre Haand , men griber med den 
hojre Haand oven over Aaren (ej under den, thi da vilde Rem* 
men snæres omkring Aaren) heri til Kastetræet (Fig, 1. g) eller og 
ii\ Haand*rebrt (paa det idet Slags Hatpuun-Stok p. 142, $.), let- 
ter Pilen dermed over Skulderen, 'sigter og kaster den (Stokken med 
Harpunen) fra sig i Sælen, beholdende Kastetræet i Haanden. 
Seer man, at Sælen er truffen > da ligger man strax Kastetræet 
fra sig, og rykker Blæren (Fig, 6.) fra Kajakken, * ved at rykke 



158 

i dens tykke Rem (tbid. Lit c) og passer endelig pas, at Remmen 
ej forvildes under Af rollingen, i hvilket Tilfælde man kommer 
den tilHjelp, om man kan. Nu bar man gjorr, hvad man kan, 
med denne Piil, det ovrigc- maae falde af sig selv, nemlig: 
'naar Pilen er stødt i Sælen, saa gjor det stærke Stod saadan en 
Virkning, at Igimokfon, som er bevægelig i Harpumnstoiken (Fig. 
i. Lit. q), bo jer sig til Siden, og, da Remmen strammer paa den 
ene Side (Fig. 7. Lit. d), saa maae- det skee mod Remmen eller fra 
den Side, hvor Remmen ikke er, derved bliver Remmen stramfri 
eg Harpuunstokken slipper ud af dtns Hefte -Oje (Fig, 5. Lit r.)> og 
lgimakken af Harpunen/ Endehuling (Fig. 4. Lit. r.), ja bliver gan- 
ske los fra Sælen, og slipper fra at blive sønderslidt af den; 
man roer da til og tager den op af Vandet (hvori den, som 
mecst bestaaende x af Træe, svommer op) og lægger den paa sit 
Sted 1 indtil man skal brug« Lentzen, som da optager dens Pinds. 
Imidlertid beholder Sælen Harpunen i sig 9 som ej kan slippe 16* 
formedelst Modhagerne (Fig. 4. Lit. b. £.), den stræber vel ar und- 
gaae sin Fiende, men forgjæves, og, i det den .flyer, slæber 
den Remmen med B faren efter sig;' denne opblæste Blære kan ej 
let trækkes til bunds, og neppe under Vandet, hvorved den 
Uiver udmattet og maae ofte op at puste ud 'oven for Vandet, og 
da maae den omsidder give tabt for Lentzen (hvorom siden), der- 
som den ej har faaet dodelige Saar af Harpunen. Alle dis$e An- 
stalter ere saa mechaniske og rige paa Opfindelse, at man skulde 
snart tvivle Om, de vare fra Begyndelsen opfundne af et saa. 
dorskt Folk — dog, hvorfor ikke? de have jo menneskelig 
Fornuft, og naar den. ved Nødvendighed* der driver meest i 






*59 

Harrings- Sager (Livet er kjært), bliver anspsrndt 
rette endeel, hvor svag den er. , 



kan den ud- 



Harpunsn- Pilen bruges meesr ti! Sæfhundefangst, dog sjelden 
lykken det med den Spraglede, Sal (Phoca vttulina), formedelst 
dens store Forsigtighed, der ej vel titkder sig at kommes nær. 
Dett bruges ogsaa til Hvalrossen (Trichechus Rosmarus) og Hval- 
fiske > stavel <fe store Bardefiske (-Falæna, Mysticetus), Finnefisken 
(Balæna Physalus), Hvidfisken (Delphinus albieans), Eenhjdrnbigen 
(Monodoh Monoceros} 7 Marsvinet (Detphinus Phocæna) og andre 
Tandfiske (Physeter Mierops, Delphinus Delphis og Delphinus 
Tursfo Faun. gronl. p. 49) f ja endog til Haalallen (Sqvalu* Car- 
eharias.) 



!Z» Kaste -Pifttl, 

Kaste -Pilen er én kort øg' let Piil med Bleer é paa Siden, 
som man med et Kastetrcee kaster fra sig paa en længere Frastand, 
end man kan formåse med Hnrpunn- Pilen (p. 131. n. I.) Man kal- 
der den jfkligak)' dg den har, som Harpnun Pilen , sine , sårde- 
les kttnstfgen sammensatte Dele, af hvilke de fornemmeste ere: 
t. Skaftet 2. Prlejernet. 3. Pilejernets Fodl 4. Strækkeliinen. "5. 
Blår en og tf, Kastetraet, som aHe forestilles i Fig. g, hvor ' 

» r ' . 

/ 

1. 5ifo/M (Lir. 11.) er af Træe, * saadant søm er let i sig og ej 
for pores til at trække Vand, nemlig ; Unarsivih\ et Slags let 
hvidt Fyrre- elle« Gran- Trae 7 der findes ibJant Landets Drive* 
Træe> men i Mangel deraf bruges dertil Handels • Bredder n£ be- 



i6o 

nævnte Beskaffenhed. Dets Længde er ubestenpt, thi det maae 
være efter Kajakken, og naae fra Kaja kstolcn (midt paa Kajak- 
ken) indtil den yderste Tverrem ved Forstavnen > og de unge 
have ej saa lange Kajakker, som de gamle *); Tykkelsen ret- 
ter sig og efter Grønlændernes Styrke; Sydlændingerrie have 
de storste. Det er trindt, som en Cylinder, og jevnrykt. 
Det har sine besynderlige Dele, nemlig: a. Skaftet i sig selv, 
for det er fastgjort, Ak li g eks ak o: noget til en Akligak. b. 
Kåkkogeksa (Fig. g. Lit. /) der er af samme Beskaffenhed, som 
paa Harpuunpilen (p. 138. «. 5). £. Niakuta, som er det 
overste af Træet selv, (deriveret af Niakok, et Hoved) da det 
staaer bredere ud som et Hoved , - for at skaffe Kastetræet heri 
Gænge, og tillige desbeqvemmere med sin Hage Gænge i 
Kåkkogeksa d: Endebenet; men dette Hoved er gjerne i eet styk- 
ke Træe med Skaftet selv. d, Sioa o: dent Forstavn eller den 
Deel, som er nærmest ved Pilejernct, : fordi det vender forrest 

ud (ved Lit, e.) 

% 

Pi/ejernet (Lit. 4) er den egentlige Pist, kaldet Sauguak v. 
Sougak, naar den er isat, men Saugueksak v: Sougeksai, 
forend den bliyer isat. Den er for det meeste af Jern og 
Europæisk Fabricat, der> Gionlænderhe maae tilhandle sig ved 
Colonterae eller bos dem, der befahre Landet; Dette Pilejern 
er trindt, maadelig spidst, forsynet med 1 l 2de Modhager 
paa Siden. F6r Landets Besejling gjordes denne Piil af Bcen, 
[see Lit. bb.) og bruges saaledes endnu af de Trængende eller 

•) Crantz **tter den til i Favn, men iaa lang bar jeg ingen seer, o; 
det kande endds kun gjslde for nogle. 



i6x 

tlem, som boe langt ira Colonierne *). Til Nod bruges og 
en opslidt Kiil > som man har banket spids.. Pilejernene zrt 
ulige af Storrelse **); nogk store og tykke (for Sydlændinger- 
ne), andre mindre (for mindre stærke Gronlændere), andre 
inegtt smaa (for Ungdommen). Modhagen, x Akinga (Lit., r) 
sidder mod Spidten, og tjener til at holde imod , at Saajen 
ej kan faae Pilen af sig. Bempilen har og gjerne <saadan Ifage 9 
men kortere og tykkere, taavelsom Beenpilen selv, åfit er 
mere plump end den af Jern? og er undertiden forsynet med 
skarpt i Enden ef Jern eller Messing; 



3. P tie jernet s Fod {Lit. <f) kaldes Tørkota, og er et stykke Been f 

enten af Hvalfisk, eller af det store slags Sælhunde ^ i hvis 

^ % nederste Ende er boret et lidet Hul, hvori Pilejernet meget 

fast indstodes; Anen i den dverste Ende er det afrundet og har 

sin bevægelige Gang i Skaftets nederste Ende, som desaarsag 

er dybt udhulet, hvilket Hul kaldes Alloa eller Agloa. Og 

paa det at Skaftet ej skulde sprække, er det her forsynet med 

et Bvndtel af Hvalbarde eller Senetraad (see Lit. *)< - - Dette 

Stykke Been er kun kort og næsten trindt, dbg har det paa 

den ene Side en Udkant, hvprigjeimem er boret- et lidet Hul 

til at stikke Straiketinen igjennem ; da dette Been . er bevæge* 

ligt i Skaftet y saa kan man dreje det rundt, ligesom man ly« 

ster; og, fordi det er samlet med StrttkkeliHen \ ^ tilte det 

•) Dttte bar Crantz 1. c ej anfårt, . enchkjtfnt det er Folkets egen Op- 
findelset og endnn i Brug* • % . 

•*) Dtt af Cranta I. c« antørtt, gjelder kun om de mindste, uden han bar 
nital et, eftenit $ifen var indtst, da endeel skjules 

- Vid. Sti. Skr. V Dttl, UtUfU 1807* X 



10* 

■ ■ 

saå rtt] efjer saa skraa, som. det behovcs, tor ar faae Prlcn 
fil ar skyde lige. Der er en Aarsag, hvorfor Pilejernet ej 

'umiddelbar stodes ind i Skaftet pta Kastepilen (som det ellers 
skeer paa Sfiefuqle- Pilen) thi Sælhunden vilde da bide SJoffrt i 

.♦stykker eller det vilde brydes ved Stedet, hvitket nu forebyg- 

• ges , i det PVytrwts Fod springer af Skaftet ved det ringeste 
Stod, og saaledes alting bevares heelt. 

4. StrækkeKnen {Lit. f) karWes Isuklua, og er et stykke Kobbe- 
rem, som med den ene Ende er sat fast i Pitejsmets Fod igjen- 
nem det forommeldte HHe Hul paa sammes Sidekant , hvor den 

• gjor et Irdet 6je r gaaer derfra langs. op a<f den ene Side pat 

• Skaftet, og med den anden Ende gaaer igjennem Skaftets Mid- 
'terdefel ud ril det* anden Side, atter tilbage igjennem Blærens 

Pust er Sr . (Lit h} og Skaftet , da den omsider knytres for En- 
den (ved lit. ty Denne Line tjener til at* samle Pilejernet med 
Skaftets overste Deel, paa det at, naar det springer af Skaftet, 
det da kan blive hængende uden at tabes, men flyde op ved 
Træe * Skaftet ; derfor er den eg umiddelbar samlet til Blærens 
Pusteror, ar, om Skaftet reent blev sonderslaaet , dog Pile. 
jernet 3 sotti det kostbareste og mindst undværlige > kunde fly* 
de op ved Blæren. . , 

5« Pia Siden af Skaftet > mod 6 Verst e Ende , er jfastgiort en liden 
Blære (Lit. g), som kaldes Auataeksak (af Auatah, Kobbeblæren) 
øg er Svælget af forskjaellige slags Dyr *), som man har torret 

*) Crsntz i sin Historie von Grb'nl, p* 196« melder sljene om Sslhundt 
og store Fiske, men jeg veed ikke, kvad Jfor .*tors Fiskes Svxlg 



*?3 

og opblæst. De Dyr, hvoraf saadanne brugelige Svælg £aaesj 
ere Sælhunden (Phoca gronlandica; Ph. hispida; Ph. vitulina; 
Ph. crisrata og Ph. barbata) ; Gejr fuglen (Alca impennis); Om* 
toeren (Colymbus g la c ia li«); Maag en (Larus glaucus og L. mari* 
nus) og Skarven (Pelecanus Ctrbo) ; • De beste af alle holdes 
Skarvens for ar være, fordi der er stort og dog let og tyndt; 
dernæst Maagens og Ommerens; Sælhundens og Gejrfuglens 
falde for tykke i Skindet og for tunge afkaste med , bruges 
derfor kun i mangel åf bedre ; Undertiden bruger man og her- 
til et Stykke af Hvidfiskens (Delphinuø albicans) Svælg* men 
der er kun 4e stærke Gronlændere, som have store Pile, og 
^dertil behove store Blærer, hvis Antal kun er lidet« Denne 
Blære er oven til bunden for Enden, men neden til bunden 
omkring et krumt Beenror (Lit* h) % hvis hule Ende gaaer ind i 
Blæren og har paa Siden en liden Prop, som kan udtages, . og 
derigjennem Blæren opblæses, naar den bliver for slapj Dette 
Ror kaldes Sudlotirsa o: en Bor ligning v: Sunqidtirsa, og 
er fastsat i Skaftet ved det, at Strækkelinen gaaer herigjentiem 
med sin Ende (som oveiuneldt p. 16% n* 4); for at holde Blæren 
tæt op ved Skaftet > er den oventil omgjordet med et lidet Bind- 
set (Lit f) af tyndt Hvalbarde« som kaldes Tevricu Denne 
Bleer es Nytte er, deel s at holde Pile jernet flydende oven i 
Vandet, om Skaftet skulde brydes , deels og især at kunne 
udmatte Sælhunden, naar den har faaec Pilen i sig , som da 
finder mere Modstand af en opblæst Blære > hvor liden den 

skulde kunne bruges, kun Hvidfisken* ene (som orenmeldr) taivit 
mig bekjendt, og disse endda de mindst brugelige; derimod bar 

"fan glemt Fuglenet Svælg , som allermeett to'ges til dette Brug* 

1 _ . 



end er, tnå af den blotte Piil; thi, om hån end kan trekke 
den: under Vandet med sig* saa. maae han dog snart op for at 

' trække Luft til ny Styrke, og imidlertid faaer han flere Pik i 
sig af samme Art; ja skulde hån doe ved forste Stod,, saa 
hindrer Blæren ham fra ar synke > hvor liden den end er* då 
han* eger Spæk hjclpcr tit at holde ham op i Vandet; den bar 
endnu den Nytte ar kunne styre Pilen » saa at den fahrer ret 
frem,/naar man kaster den fra sig, thi man veed at dreje den 
saa le des om paa Siderne af Skaftet* og siramipc den med Strak 
kefineu> at den lober rundt ved Udkastningen, og drejer Skaf- 
tet mtå sig fahrende som i et Hvirvellah igjennem Luften ril 
der foresatte Maal; derfor har den ogsaa endnu det Navn M*i- 
lerkota o : et Middel tit at faaet Pilen til at gaae Uge* Gaær 
der undertiden Hul paa Blatren (som snare kan skee* da den er 

■ tynd) saa veed man at sammeasye den og indvendig at overklæde 
Steder irted et stykke Ulkeskind« 

«• Kastefreeet (Lix J.} bruges baade til denne Kastepilt og til Soefmg- 
tepiileny for ej at have flere særskilte Sager paa Kajakken,, end 
behov gjores- Det kaldes Nor sak r ligesom det til Ernemk- 
ten (pag. 139. ir. 6) > og er danner son det* med den for- 
skjæl: ii. at det er ej saa rer ud, men noget mere krumt, 
fof at kunne, desbedre passe uden om Skaftets tykke Ende dier 
Hoved y-Niakuta (see p. 160. 1. r.); derfor og den overste En- 
de af Renden ved Indgravning er dannet til at tage imod dette 
Hoved, hvilken Indgravning kaldes Kakeisa* b. At det ingen 
Hul har i n derste Ende, fordi der paa Skaftet ingen Nagle er 
it hefte det fast paa, men det førblivtr altid lost r. At En- 



n6s 

dehagen er ej saa krum! som paa Erneinekkens Kastetrat: . Det 
Sted paa Kastetræet* som er imellem Tommelfinger- og Pege« 
finger - grebene, kaldes Tevlia f hvilket Stykke stedse skjulet 
med Musen i Haanden* naar Kastetræet omgribes. 

> 

Kastepilens Brug er kun bestemt tit Sælhundefangst* meett 
til det, saa kaldte Sælhunde -jag , JUaltersarnek, naar mange Kajak- 
ker ére i folge for med samlede Kræfter at forfolge og usmarte 
Sælen og fra en temmelig Afstand kaste denne Piil i ham (som 
jeg har ommeldt i min Afhandling om Sælene i Naturh. Sækk. Skr* 
x. H. s. H. p. 1*9)7 &°g bruges den ogsaa af eenlige Fangere til 
de smaa Sæle> naar de ere vacr somme, øg man ej kan komme 
dem nær med Harpwm- Pilen. Men dens egentligste Brug er til 
den spraglede Sæl (Phoca vitulina), hvilken paa ingen anden Maa- 
de lader sig fange ^ end ved denne Piil og ved Skud (see Naturh/ 
Sælsk. Skr. 1. B. 2. Hæfte. p. 98. 10.8.) Naar m<n med Harpuun- 
pilen har fanget de store Sæle, bruger man og Kastepilen, om 
man har den ved Haanden, isteden for Lentze at værge sig med 
og dræbe den reenr. Nogle Grønlændere ere ve! og ubetænksomme 
nok til at slaae Kastepilen i store Sælhunde , for de endnu have 
faaet Harpnunpilen i sig, endskjont de ere ene paa Steder, men 
de miste dt og g jerne Pilen, som Sælen lober bort med, med 
mindre man har været saa vis paa Slaget, at kunne dræbe den 
med eet. Kastepilen har sit Sted paa venstre Side af SBtfvqtepiten 
for paa Kajakken; De formuende Grønlændere, som have ^d$ 
Kastepile, lægge dem jevnsides ved hinanden ned paa venstre Side 
tf Kajakstolen. Vil man bruge Kastepilen, saa lægger man Aa- 
ren fra sig tvers over Kajakken, griber saa med hojre Haand 






i66 

om Kastetræet, dtr ligger enten lost forati op mod Kajakstolen eller 
i Stormvejr og Soegang indstukkeri med Enden under en af Kajak- 
kéns TVerremme, tager det til s\% y og med den venstre Haand 
letter Filen selv op fra Kajakken » rykker den i en Hast til sig 
anpaaser Kastetræets Endehage i Pileskaftets overste Endebeen, og 
Kastetræets hule Rende paa den Side af Skaftet) hvor Blåren ikke 
er, at denne kan vende op ad og svaje rundt i Slaget , sigter da 
med den paa Kastetræet hvilende Piil til Selen og kaster den fra 
sig véd at give den Fahrt med Kastetræet , det man beholder i 
Haanden, men strax derpaa lægger hen paa sit Sted, og har 
imidlertid grebet med venstre Haand om Aaren igjen , at mag ej 
under Slaget skulde kantre. Man kaster dog ej denne Pul sat 
hojt i Vejret, som Soefugtepiten. 



B* Lentzerne, 

Lentzerne ere ade Slags: L Den *tore Lentze og II. Den 
lille Lentze eller Purren. 



I. Den store Lentze* 

Den store Sæthunde -Lentze kaldes Angoviak (ventelig af An* 
guvok, indhenter noget paa Vejen) fordi man bruger den til at 
indhente Sælen med, naar den har faaet Harpunen i sig, og 
ganske at dræbe den. Den <er fra Ende til anden ongefær 3 
AL lang. Den har sine forskjællige Dele, nemlig: 1) Skaftet. 
a. Holken. 3. Endebenet. 4. Jernet eller det skarpe , og 5. Haand* 
grebet; hvilket alt forestilles 4 Fig. 9. hvor 



Lit. a. viser Skaftet, . som udgjor gjerne, de a AL ip$ Tom. af 
Længden; i overstcEnde er det i Tom« bredt, midt paa red 
Haandgrebet i§ Tom., og . ved Holken 4 nederste Ende fuld« 
kommen 2 Tom.; det er ej ganske trindt,' men fladrundt, 
og gjores af hvad for Trate, man kan overkomme. . 

i. er Hotken eller Beenringen for Enden ; i alt af Egenskab med 
. Harpuun* Pilens Holk (p. 133. n. 2.) kun at denne er storre i 
Omkreds end hi in. . 

e. er Endebenet > kaldet Eputligak s: et gjort Skaft, fordi der er 
som Jernets Skaft; hvilket udgjor gjcrnc n Tom. i Længden; 
og dannes af samme Æmner, som Harpuun- Pilens Endebeen (p. 
M5- "• 3*)' men cr l* n g cr * e nd samme, og lige bredt og 
tykt for og bag , fladrundt (undertiden og at prismarisk Figur); 
i overste Ende har det en Tap af samme Egenskab, som for* 
berorte Endehceni Tap, men i nederste Ende har det en dyb 
Fure efter Breden, hvori Jernet er stukken og fastnaglet. Det 
har ingen Modhager til Siderne > saa'som det skal strax af sig 
selv gaae los igien Ira Sælen. - 

d. er dets Bindster *) af samme Egenskab, som Igimakkens Bind- 
iler eller Strække liner (p. 136.). 

r. er en Ende af Bindslet, som naaer op paa Skaftet og bliver 
' der omvunden; paa den Maade kan man atter strække Bindsier- 

» 

ne 9 om de blive for slappe. 

•) I Crannes Figur over denne Lenfie Tab. V, Fig. 4* sees disse Liner 
aftegnede« * tom om de gik ellene til den ene Side, da de~dag 
gaae til begge Sider* for at bolde Benet destostrammere. 



*<S8 

Lit. /. viser Jernet eller det skarjje, som er i§ Tom. langt , og 
gjor store Saar. Det kaldes tfflnnga, er fladt, spidst og af- 
langrundt til Siderne, og gjort fast i Endebenet som ovenmeldt. 

« • 

gg, er Haandgrebet , bestaaende af ide Beenttlfter, og kommer L 
dette overeens med Unakkens Haandgreb (p. 143. n. a.) *). Det 
sidder omtrent 1 AL' fra Hotken. 

* Naar man skal bruge Lentzen, gjor man omtrent samme 
Greb, som til Uhakken' (see p. 143.); og Lentze nt Nytte er, at 
dermed kunne dræbe Sælen ganske, efterat den har faaet Harpu- 
rien i sig, ' og lober med Blæren efter sig. Man bruger den og 
for sig selv aliene til at dræbe Bjornen , (Ursus maritimus), deels 
paa Landet eller Isen, deels og paa Soen, naar den findes 
avomraende. 



Forholder ved Brugen . af Lentzen til Sælfangst er folgende: 

* * 

Naar Sælen, udmattet af at slæbe paa Støren , maae op for at 
trække Luft, og man paa Blæren* som kommer forst op, seer, 
hvor han er at (inde , saa soger man at roe ham saa nær som 
mueligt (thi langt, kan man ej kaste med Lentzen) , griber nu med 

•) Har er Crantees Aftegning ogiea ilde trutlen , da ban tætter den kram- 
me Stift (som er det øverste Greb) nederligere mod Holhem end 
den mindste og underste* hvorved Greta vilde blive forkeert; 
thi det kramme Been er de lange Fingres Gribested, og maae vxre 
noget længere hen mod Skaftets Øverste Ende, end det inder Beea, 
som er Tommelfingeren s Gribested , og bør sidde skrats under det 
tørste, lidt nederligere mod Hølken (see Cranta. Hist* 1. c) 



**9 * 

» — 

i 

Fingrene om Haandgreiet, og stoder 4*n i ham; ved Stodet boj- 
er Endebenet sig til Siden formedelst Vin bevægelige Gang i Hol- 
fon, og den glider af Sælen igjen, ja dette samme skeer, om 
den end ikke bojer sig ved Endebenet , saasom den har ingen 
Modhager, der kunde holde tilbage, med mindre man skulde 
'træffe paa Becn; Saa ofte den affalder, tager man den op af 
Vandet, sætter den til rette, og forfølger Sælen, stodende ham 
paa ny med Lentztn> indtil han er dod; Jo flere Gange han 
Bliver lentzet, desmere bliver hans Skind bedærvet, derfor 
lentzer maa ikke mere, end Kojlig behoves. 

Den store Lentzes Sted paa Kajakken, saalænge den endnu 
ej bruges, er bag til paa venstre Side af Fangeren, hvor den 
med nederste Ende stikkes ind under Kajakkens allerbageste Tver- 
rem, og atter trækkes, med. forreste Ende frem under den Tver- 
rem, som bag paa Kajakken er nærmest ved Fangerens Ryg; 
Her ligger den fast indtil den skal bruges, og det har sin Aar- 
$ag, hvorfor den. skal ligge paa venstre side, thi Blæren skal 
kastes af Kajakken paa hojre Side, og kunde snart blitfe hængen- 
de ved Lcntzen, om den der havde sit Sted. 



j ♦ 



Men naar den skal bruges, saa skyder man med venstre 
Haand For -Enden tilbage fra Tverremmen, trækker den saaledes 
til sig, og lægger den paa Harpuvnstokkens Sted, som er paa 
hojre Side af Kajakken, hvor den hviler paa 2de Beenstifter, der 
ere faste i Kajakken; Harpuunstokken hænges imidlertid ved Siden 
af Kajakken med sine Hang$remmer (p. 141. «. 8*) 

-PWL Sil. Skt. V DttU tt Heftt 1S07. Y 



*7° , 

i 

Lentzen bruges paa alle Seeder i Lander, men ikke alle ere 
saa forekommende' at eje den, da den e) beller er ganske uund- 
værlig, thi gemecnlig ere flere paa Fangst' i Nærværelsen, blant 
hvilke da gjerne en træffes, som har Lentze* og kommer den 
trængende til Hjelp for intet \ Ja, er man ene, hjeiper man 
sig med andre Pile, eller blot ved at forfolge* indtil m*n fia- 
der den ganske kraftlos ved Blodets Forlob af Harpuunstikkeu 



Hf. Den lille Lctitze elfer Purre«. 

> 

. Den HUe Lentze er ej just af stor Betydenhed clfer Kosibar- 
hed; denged er ej heller meget at mærke. Den katdes Kappout 
9 : en Parre eller et Redskab at stikke med, fordi den brages til 
at purre eller stikke Sælhunden med til Slutning. Det afrunde- 
ligste Slags har et middelmaadig langt Skaft, i hvis Ende er ec 
smalt Been indstukket, fastbundet,' og forsynet med et aflangt, 
smalt, fladt og spidst Jerri eller Braftd. Dog gives der andre 
smaa Lentzer, som bestaae kun af blot Beenskaft med Braad t 
Enden, naar man kan faae et got stykke Been dertil. Og i 
begge Skikkelser see de ud, som afbildet er Fig. 10. hvor 

Lit, a. tr Skaftet af Træe y g jerne a Al lahgt, gjfcres af hvert 
slags Træe, og er kun tyndt, siden der udfordres ej megea 
Styrke ved denne Lentzes Brug. 

b. er et jevnsmaft stykke JBeen, som er nrdsrukkef i STcafrets 
Etfde, og fastbundet emeff med Senctraad eller Hvalbarde, 
det er gjerne *. k 7 Tom. langt. 






i7i 

Lit. t. er Jernet i Enden, som er skarpt til begge Sider, smilt, 
fladt og meget spidst i Enden, det er fastnaglet til Benet/ Yder- 
ste. s 

d. er et andet Slags Uden Purre, bestaaende af et blot Jieenskaft 
paa § a \ alens Længde, som gjerne gjores af hvidt smukt Been , 
der faaes af Cachelotten (Physeter Macrocephalus) , og har et 
spidst Jern i Enden* 

t. er en Rem i Enden , hvorved den bindes fast til en ff Kajak- 
kens T ver rem mer, for ej at skylles bort af Bolgerøe. 

f. er et 3 die Slags Uden Purre* som er et stykke Kaardtklinge 
indsrukken i et Træe- eller Been -Skaft. 

■ 

Den Mile Lentzes eller Pnrrens Nytte er følgende: Naar 
man har fanget en SæThund, og halet den til sig, og der endnu 
skulde findes noget Liv i den, hvorved den kunde blive farlig 
med sin Bevægelse eller sit Bid i Kajakkens Skind- Betræk, saa 
stikker man den ganske til dode ved et dybt Stik i Hovedet med 
denne Lentze> som er spids og skarp; dernæst bruger man den 
til at opriste Skindet med paa de Steder > hvor man vil have 
Rem trukken igjpnnem til at fortoje Sælhunden , for at faae den 
fcjemfért, . Naar man er paa det saa kaldte Sælhundejag, og 
flere ere om Byttet, bruger man den og isteden for FJenrsckniv 
til at flaae Skindet af Sælhunden og siden dele Kroppen imellem 
sig. Kort sagt, man benytter sig af Purren isteden for en Kniv 
og har til Forskjæl kun et nogenledes langt Skaft -derpaa> paa det 

Y a 



1 



*7* 

man desbedre kan ruae Satlen, o'm den crid skulde ligge noget 
fra Kajakkens Sider. Det secs da> at denne lille Letttze er ikke 
til,ar fange nogen Sælhund med> men kun til at gjore sig den 
fangne Sæl nyttig. 

Den har 2de forskjællige Steder paa Kajakken. ' ,Er den af 
det forste Slag9 med Træeskaft n saa lægges den paa Kajakkens 
Bogdeel ved hojre Side> under dens Tverremmer; thi, som 
den er liden, kan dea ej gjore Blæren stor Hindring , naar den 
skal afkastes. Er den derimod af de andre Slags med Beenskaft, 
saa stikkes den under Tverremmerne, snart for* snart bag ril, 
og bindes fast med anderemmen paa et bcqvemt Sted omkring en 
af Tveriemmerne. 



C Buxerc -Tojet. 

Naar Sælen er fanget og dræbt > maae den hjemslæbes ved 
Siden af Kajakken > og hertil udfordres nogle Remmer > Been og 
en liden Blære > hvilke kunne kaldes under eet Huxeretojet > og 
har af Grenlænderne det Navn Kallivtit o: Redskaber at buxtrt 
naget med* Dette Buxeretoj er igjen samlet af 5 forskjællige Dele 
nemlig: A* Hagestykkerne. B. JHeltemretnmen* C. Navle- Stykket. 
D. Mær e - Stykket og E. BavstykkeU De 4 forste ere samlede 
med hinanden > naar de sidde fast i Sælhunden > men det sidste 
er for sig selv, undtagen naar de alle ligge sammenviklede og 
ubrugte. De forestilles baade samlede og særskilte i Fig. n. 

A. Hagestykkerne (see Lit. J) ere ade i Tallet, som ere 
lige eens, og bestaae i alt af 4 korte Stykker Been eller Reenhom, 



*73 



og en Samle* Line* Forst har man 2de småle og- afspidsede, 
flade,, i Al. lange Horn-eller Been-Stykker, underriden og af 
Træe (seer Lir. aa>)> hvilke stikkes ind i 2de Rifrer> som blive 
gjorte paa Sælens Hud med Purren (p. 170), der en*. under Ha- 
gen og det ander lidt længere ned paa Halsen; man aabncr un* 
der Skindet i Nærværelsen ved Rifter, og sukker saa Stykket ind 
derunder med begge Ender, saa at det kommer til at sidde tvert 
for Rifter f og kan ingenlunde glide ud afsig selv; Dette småle 
Stykke kaldes M angiv stut (af toangtvserpok , tegger noget imellem) 
fordi: det .sættes ind imellem Hud og Kjod *)c Mod disse 2de 
småle Stykker svare 2 andre Stykker Reenhorri (Lit. tø.) der ere 
tykkere og trinde, ongefær 2 Tom* lange, som bruges til at stikke 
under Kajakkens Tverremmer foran ved Kajakstolen , det ene af 
dem sættes under den allerforreste Tverrem , og det andet undef den 
Tverrem, som folger næst bageher, dl de ogsaa 'komme ril at sidde 
tversfon ogkunne afsig selv ej glide af, men Sælen kommer til ar hæn- 
ge paa Siden af Kajakken; Saadant et Stykke Horn kaldes Nektorak 
01 en BloL Alle 4 Horn- eller Been- Stykker ere forenede ved 
en Samieline, . som. forst samler 2 og 2 sammen (see Lin cc) og 
siden alle med hinanden (see Lit. c?.), nemlig: i hver af de tykke 
runde Stykker (tø.) er boret , et Hul fra den ene Ende akjons 
hen til Midten, hvor det gaaer ud til Siden > derigjennem er 
stukket en Rem med Knude for Enden, st>m gaaer op i en kort, 
omtrent 2 Tommers, Frastand til det småle Horn -Stykke (<*.)> der 
har 2 Huller i Midten* saa at Rerimen gaaer ind ad det ene og 
% tilbage ud af det andet, blivende saaledcs dobbelt imellem Styk- 

•) Eller maacke af Manno » et Hagcstykke % tllcr af Mangupokt støffer 

■ 

ind. 



*74 

kerne (ved e.e.y, gaaer atter ad igjennem det samme Hul, hvor* 
fra det kom, og fra det tykke Stykkes Ende bliver enkelt (ved 
d.)> hvorved det ene Par Been - Stykker, fojes til det andet Par, 
som har samme Beskaffenhed. Denne Line eller Rem tjener da 
forst til at hæfte Sælhunden til Kajakken ved de S '.ed er, hvor 
den er dobbelt, og dernæst til at samle disse forstmeldte Been« 
stykker med de bagre Srykker (som siden nærmere vil' erfares), 
Naar det flade Beenstykke (Lit, a.) bitver indstukket under Huden, 
vilde det blive vanskeligt at faåe det ud igien ; for at gjore dette 
lettere, har man i den ene Ende fastgjort en kort Rem, af Be- 
nets halve Længde, med en Beenknap i Enden (Lit. ee.), hvilken 
Knap ej stoppes ind med, og kan man da ved at trække paa. 
samme faae Enden af Benet trukken hen for Riften paa Sælhun? 
dens**Hud> og saaledes reent ud, naar mao kommer hjem; der- 
for Raldes denne lille Rem Nytssut (af Nytsukpok, rykker til rig). 

B, Mellem* limmen (see Lit. E) er et kort Stykke Kobberen* 
»ngefær af ij AL Længde; den strækker sig langs med Sælens 
Bug, for ved den at 4amle alle de (ivrige Buxerestykker , paa 
det, om et. af Stykkerne gik los, det' dog kunde blive hængende 
ved de andre, og Sælen blive i Behold. I overste Ende er en 
Lykke eller Oje (see Lit. /), som altid er fastgjort midt om 
Hagestykkernes Samleline (ved rf.); noget derfra er skaaren efter 
Længden en liden Aabning i Remmen (Lit. g.)> hvori stikkes En- 
den af Bovstykket (see E. «.} naar det ikke bruges, tocn ligger 
sammenrullet i Kajakken; længere hen mod Enden er en længere 
Aabning i Remmen (see Lit- £.), hv«rigje«nem stikkes den ene 
Ende af Navle - Stykket (see C. /.), naar det er fest i Sælen; 



*75 

\ - . . 

nok i nederste Ende er tt Oje (see Lit. /.), hvorigjennem stikke* 
Enden af Blærestykket (see D ved jv) Saaledes blive alle,Styk> 
kerne forenedej hvilket best stts i den Figur > hvor jeg har 
forestillet dem samlede (fra Lit, /. til i.) 



* 

C Navtestytket (see Lir. C) bcstaaer af a smafe Srykker 
Horn, Been eller Træe, der erc samlede ved en kort Rem; det 
erie Stykke Been (Lit. k.) er noget længere, end det andet, og 
• stikkes ind under den af Kajakkens Tverremmer, som sidder tæt 
bag Kajak- Ringen; det andet Stykke (Lit../!) er noget korrere, og 
lidt krummet bag ud, paa det M det kan passe efter Sælens Bug; 
dette stikkes forst igjennem Mellem •Hammens Aabntng (£> kJ) og 
siden ind i en Rift paa Sælens Bug ved Navlen, skydes til begge 
Sider under Skindet » saa at det holder imod og af sig selv ej 
kan falde af« Den korte Line, som samler disse a Been -En« 
der (Liu «.)> trække*- igjennem 2de Huller 'paa det inderste Stykke 
(ved /.)> bliver dobbelt imellem Stykkerne (ved rør), og knyttes for 
begge Ender i ade Huller paa det yderste Stykke (ved i). Saa* 
dant Navlestykke kaldes ikkiutinqoak d; et lidet Hjelpemiddel > for- 
di ått bjelper til at lette Buxeringeo., •• da det holder Sælen * nær 
fil Kajakken , og fast , saa den ej kan vakle > hvilket elkr« 

• ■ 

vilde hindre i Fahrten. 

% 

m 

m 

D. Blærestykket (see Lit. D) bestaaer af Miaren selv, den* 
JPustcrdr og SamUlint med sine Been - Knappe. Blæren selv (Lir, 
w.) kaldet Auatdursak *: en Blære* Ligning, faaes af adskillige 
Dyr, for Ex. de store Sæles Maver , Marsvinemaver > Stykker 
af Hvidfiske- Svælg eller og af dens Mave &c. og see9 da, at det 



x}6 

ikke er den egentlige Urinblære, man bruger (hvilken kommer ej i 
Betragtning hos en Grenlænder , da den vilde falde for tynd og brost- 
fældig), men andre Stykker af Indvoldene, der kunne lade sig op- 
blæse som en Blære. Den er neden til bunden for Enden (ved Lir. 
ø.)> men oventil bunden omkring et Been- Pusterdr (ved p.V hvilket 
kaldes Puerbik o : et Sted t\ltv Middel at blæst, op; det er kun huult 
indtil Midten , hvor det paa Siden har en liden Aabning med Prop udi 
(ved Lit. q)> som kan tages ud, og der igjennem oppuste Blæren; det 
yderste *£ Bienroret er heek og i Enden er Samleliinen fastgjort, stuk- 
ken ind i et Hul, og ud til Siderne, knyttet for Enden, neppe § qvar- 
teer lang (set Lit. r. r.)> og er stukken igjennem a Beenknoppe (s og ty, 
den inderste Knop (Lit. s) er paa den bageste Side flad indtil Midten« 
hvorfra den har et Hul efter Længden, som Remmen stikkes igjennem; 
denne Knop Stikkes igjennem Mellem - Remmene nederste Aabning 
(ser B. 1.) og skydes tvert for, saa at den hænger fast ved 
Remmen, og altsaa forenes med Sælhunden; den yderste Knop 
(Lit. f .) er mere afspidset i yderste Ende og tjener til at gjore 
Ve) for den forrige (Lit. /.), saasom Hullet maae være trangt, at 
Blæren ej skal glide fra; i denne yderste Knop er den lille lii- 
ne fastgjort, stukken i et Hul for Enden, og omtrent ved 
Midten trukken ud igjennem et Hul til Siden, knyttet for Enden. 
Blære -Stykkets Nytte er, naar Blæren er opblæst, at kunne hol- 
de Sælen flydende paa Vaitdet, deels at den ej skal falde tung at 
boxere > m deels og, om man fik en anden Sæl at see, man da 
kande slippe den forste Fangne, for at sætre efter den levende, 
•g saaledes fange 2 eller flere paa een Dag, da man siden igjen 
opleder den eller de forste forladte, som ligge flydende paa Van- 
det og kjendes paa den hvide Blære, der altid rækker frem af 



Vandet. Der ere tie Crronlændere, som ingen Buxere-Blare 
bruge, men dog jneest af Trang] i dens Sted maae de opblæse 
Sælen selv imellem Hud og Kjod, ja og inden til gjennem Bles- 
sårerne, som tilstoppes med Totte > da den saaledes ej let synker; 
dog denne Opblæsning skrider man alligevel gjerne til, om man 
endog har Blære, for at være desvissere. 

E. Bovstykket (s^e Lit. JE) tp omtrent i Al. langt, og tje- 
ner til at fojp Forlallerne paa Sælen. tæt sammen, hvoraf det kal- 
des Tellerorsiutingoak (af Telter ok, en Lalle paa et Havdyr) at de 
ej, naar de hængde til Siderne slæbende i Vandet, skulde kindre 
i Euxer ingen* Paa dette Stykke findes 3 de Beenknoppe (Lit. ». v. 
og y.) , som forenes ved en kort Rem <f Lit. x. #.), der knyttes for 
Enden i den ene Knop (Lit. «.)> gaaer ud igjennem sammes Midte 
hen til den mellemste Knop (Lit. */.), ind ved sammes Midte gan- 
ske igjennem den med en Tverpind for Enden, siden hen til 
dep yderste Knop (Lit. y) hvor den er fastnaglet; denne Knop 
(Lit. y) $r lang , smal og spids , og tjener til at aabne Vejlen 
for de ovrige, da den stikkes igjennem Begge Forlallerne, og saa- 
ledes folger den mellemste Knop {t/0 efter, ogsaa gjennem begge 
La 11erne, . og skydes tvert for den venstre Forlalle, medens den " 
2den Knop (tf.) bliver siddende tvert for den hojrc Lalle; Saale- 
des komme begge Lallerne tæt sammen, paa det lidet Mellemrum 
fra den ene Knop til den anden (fra u. til v.) 

Diise ere de almindeligste Buxere- Stykker. En Gronlæn- 
der, . som er forsynlig, har vel ogsaa nogle af dem in duplo, for 
Ex. Navlestykket (Lit. C)> hvorved man kan samle flere Sæle 

ViA. Sti. Skr. V Dctlt 11 Hæfte 1807. Z 



-H * 







Xerkt 



•Avrrubarryr ajitu 



UNDERSØGELSE 



OVB*. 



EENH I R NI N G ENS 



(MONODON NARWAL) HIERTE, 



ANSTILLBT 



AF 



D*. y. J. A L B E R & 



IQ** 



lil de sieldne Præparater, som findes i mit zootom i ske Cabinet, 
regner jeg fornemmelig Hierter af en Eenhiorning (Monodon Nar- 
wal), over' hvilket jeg har den Ær«, at forelægge det meget 
agtede Kongelige Danske Videnskabers Selskab en Beskrivelse, for- 
synet med en Tegning af Hh Berkenhmp. 

Dette Hierte er paafaldende bredere og betydelig kortere 
end Hiertet af de ovrige mig bekiendte Pattedyr, og adskiller sig 
derved i Hensyn til Figuren oiensynlig fra disse« Den hele ven- 
stre Deel af ditte Hierte er udmærker stærk, og dannes, som 
vi siden efter skal hore, af det venstre Hjertekammers tykke 
Vægge. Fra begge Sider af Lungepulsaaren QArUria pulmonalis) 
lober tvende Fordybninger paa Hiertets ophoiede Flade ned til 
dets Spidse, af hvilke den, som ligger til venstre Side (naar 
Hierter hviler paa dets flade Side) er den bagerste, og betegner 
Hiertets Skillevæg (Septum ven fricu torum). Det hoire Forkammer 
(Atrium dextrum) er meget stort, og den overate Huulblodaare 
(Vma cava sup er i or) saa viid, at jeg, uden at iturive samme, 
kan fore min Haand derind« Den indvendige Flade af dette For* 
kammer er ganske glat, naar man undtager Hierteoret (Aurieula), 
paa hvis indvendige Flade man finder en Mængde Muskeltrævler, 
som ligne et Bundt af tykke Regnorme. Det aflange Hul (Fora- 
men ovale) er næsten tilluket, og Hinden, som tilslutter den 
forhen værende Aabning har nu Udseende af et Ar. Til Puls- 



f 



i8a 

aaregangen (Dvctus art er io sus Botalli) opdages intet Spor. VaU 
vula Eusthehti fandtes ikke. Aabniogen tor Krandsblodaaren (Vena 
coronaria e or dis) Ytr saa stor, at jeg meget magelig kunde ind« 
bringe en Tommelfinger. Klappen for denne Aabning er meget 
betydelig. Det venstre Forkammer {Atrium simstrum) er meget 
mindre end det hoire Forkammer) men dets Hierrcore er, om 
ikke længere, saa .dog bredere end det af det hoire Hicrrekammcr. 
.Der hvor det aflange Hul fordum havde været, saae jeg nu en 
stor Klappe, hvis Nytte jeg ikke kan begribe. Det hoire Hjer- 
tekammer (Fentritulus dexter) er storre end det venstre Hiertekam- 
mer {Ventricnlus sinister) og gaaer ligesaa langt ned som derre; Tta- 
beculæ carneæ ere her meget stærke, og tre Murcuii papillarts ud- 
mærket store, paa hvilke Senestrængene \fiabma tendine a) som gaae 
fra Valvulæ trienspidates befæste sig. Den Musculus papillarts, paa 
hvilken den overste og forreste af disse Klapper ligger, er næ- 
sten 3 Tommer tyk. Lungepulsaarens halvmaanedannede Klapper 
{Valvulm semi lunar es arteriæ pulmonalis) have den sædvanlige Figur 
men ere saa store, at enhver af dissq kan rumme fem Fingre. 
Noduli Arantii ere udmærkede og tydelige. Ventricutui sinister 
er mindre end forrige, men dens Vægge (næsten 3 Tommer tyk- 
ke), ere 3 Gange saa "tykke som i dét hoire Hiertckammer. Tra- 
ieculm earnem og Musen li papilhres ere ligeledes stærkere end i det 
andet Hiertekammer, og af disse findes 2de meget store , hvor- 
af den ene har en Brede af 3 Tommer. De firkantede Klapper 
(Valvufo mitrales) ere meget sluonne og af disse er den, som til- 
lukker Aabningen for Storpulsaaren {Ostium arteriæ aortæ) den 
storste, Senestrængene befæste sig tildeels paa Væggene af dette 
Hiertekammer, tildeels paa de smaa Musculi papillares Hiertets 



183 

Skillevæg (Septum ventriculorum) er flere Tommer tyk, og har 
den samme convexe Boining som hos Mennesker« Storpulsaaren* 
halvmaanedannede Klapper {Valvulæ semitunares artcria aortæ) og 
Noduli Arantiiy have, Storreisen fraregnet, intet mærkværdigt. 
Disse Klappers indvendige Flade er> som ved de foregaaende ryn- 
ket, og imellem Folden af Huden, som danner Klapperne, fin* 
des tydeligen Muskelfibre. Mærkværdigere derimod ere Storpuls- 
aareo og Lungepulsaaren , der begge danne en Art af udvidet Sæk, 
saasnart de ere komne ud af Hiertekamrene, hvilken ved Lunge- 
pulsaaren ligger meer til hoire a - ved Storpulsaaren derimod meer 
til venstre Side. Denne Udvidelse var mig saa meget mere paa- 
faldende > som jeg ikke bemærkede mindste Spor til samme hos 
Marsvinet {Delphinur Phocoenn}. Derimod har saavel jeg som' 
Hofraad Blumcnbach *) . hos Sælhunden fundet Lungepulsaaren og 
fornemmelig Srorpulsaren - aneurismatisk udvidet. Luugepufsaaren 
(Arteria puttnonalis) har meget stærkere Hinder end Storpulsaaren 
{Arteria Aorto)> men derimod mindre Diameter end denne. Mon 
Nytten af denne Indretning ikke skulde være, at de forhen om- 
talte: Blodkar derved kunde udstode Blodet med desto stdrre 
Kraft? For mig er denne Grund i det mindste ikke usandsynlig. 



Efter Det Kongelige Danske Videnskabers Selskabs Befaling Have 
Undertegnede sammenlignet Doctor Alters vedlagte anatomiske Be- 
mærkninger over Eenhiormngens Hierte med hvad hidindtif er'be~ 
kiendt om dene Soe- Patte -Dyrs Anatomier 

*) Handbuch der ▼etgteichcndcn Anatomfe vqjn Hofrath BlumtnbttJu Qdttingén 
»•05 S. 543, 



184 

Vi have fra det 16de og 17de Aarhundrede Bactius Catela- 
nu/y Deusingiu/y Tulpius, Sachs tus ^ Van der Wiel og blande 
vore egne Landsmænd Ole Worm* samt Bartholinerne , som have 
skrevet Afhandlinger om Eenhiorningen, men de have mere be- 
tragtet dette Dyr naturhistorisk, og fra den medicinske Side, 
end de have undersogt dets Anatomie; det samme gielder ogsaa 
om Quellmaltzer og om vor Landsmand Tycho Lassen. S. Tytho* 
nit dissertatiunculæ om Eenhiorningen. I Aaret 173 C bleven Een- 
Morning fangen i Osten S tro mm en i det Bremiske, om hvilket 
Dyr vi finde af Steigerthat og Hampe naturhistoriske Bemærknin- 
ger i de Londonske philosophiske Transactioner (Vol. 30. pag.147- 
150). I Stellers ausfuhrliche Beschreibung von sonderbaren Meer- 
thieren. Halle 1753-8VO S. 208* læses Professor .Langens Bemærk- 
ninger om denne Eenhiorning tagne fra den Hallischen Inteligent*- 
bogen No. 19. Han giver os vel nogen anatomisk Kundskab om 
dette Dyr, men det -er en Skipper, som har været trosectoren. 
Man kan kun derfor sætte megen liden Tillid til de der anforte 
anatomiske Bemærkninger , hvilket bekræftes saameget mere deraf, 
da der paastaaes, at der hos dette Dyr ikke fandtes noget Hierte, 
men i dets Sted 7 ovale Blærer, hver \ Alen lang. Albers 
I ag tageiser om Eenhiorningens Hierte ansce Undertegnede desaar- 
sag for en Vinding i Hensyn til videnskabelig Undersøgelse af 
dette Dyr, og kunne ei rettere paaskionne, end at de fortiene et 
Sted i Selskabets Skrifter. 

E. Viborg. Her holdt. 



EN, BERETNING 



O M 



AFDODE PROFESSOR OG RIDDER 



G E O R G 



Z O E G A S 



LIV OG FORTIENESTE R, 

ISÆR MED HENSfN Tit ÆLDRE LITTERATUR, ARCHÆOLOGIE 

OG AFBILDENDE KUNSTER, 



av 



N. S C H O W. 



\ 



VU. Sti, Skr. V Dce/t II Hétftt ig07. At 



# 



/ 



>;o*i 



JT ælles Studeringer > Venskab , flere Aars fortrolige Omgang og det 
nuværende Savn giore, at jeg ikke uden inderlig Rorelse taler om 
vor henfarne Zoega, jeg nær og fiern altid har beundret/ Den 
Skildring , jeg i dette Mode har t den Ære at meddele Selskaber, 
er ikke nogen Lovtale; Zoega behover den ikke; den er en 
ligefrem og ukunstlet Beretning om hvad han var , hvad han giorde* 
og hvorledes han giorde det. 

Zoega'i Liv er ikke af det sædvanlige Slags. Skiæbnen 
havde skienket ham store Anlæg, men tillige anviist ham en 
meget vanskelig Lobebane. Freidig betraadde han denne Bane, 
lob hurtigen frem; men denne hurtige Fart modte store Hindrin- 
ger, Med anstrængt Kraft seirede han; dog gandske nær sit 
skionne Maål reves han bort, udmattet og hentæret. 



. En Fremmed har allerede i Paris stroet skionne Blomster paa 
vort agtværdige Medlems fierne Gravhoi ved Skriftet: Notite sur 

Aa a 



.188 

la vie et les tcrits da Georges Zofga, par Arsennt Thiébaut de 
Bemand, Sécrétaire émérite de la classe de litteraturen histoire et 
antiquités de l'Academie Italienne etc. Begge ere vi hans Venner 
og Beundrere. Skulde min Beretning findes rigtigere og fuldstæn- 
digere, er det blot fordi jeg har ost af rigere Kilder. Den 
ringe Blomstr jeg her sætter paa Zoegds Grav, vorde Venskabs 
•g Erkiendtligheds Minde I 

Georg Zoega > Professor og Ridder af Da n eb r og, er.fodt 
den 20de December 1755 i Dahler paa Grevskaber Schackenborg i 
Ribe Stift, hvor hans Fader dengang var Præst. Han nod Pri- 
^ratunderviisning hiemme, havde adskillige Lærere, af hvilke in- 
gen kunde tilfredsstille den videlystne Yngling, v 

Paasken 1772 kom han paa Gymnasiet t Altona, hvor han 
erhvervede sig Yndest hos Professorerne Difieh, Ehlers og Con- 
sistorialraad Ahlmann. Efter den sidstes Anviisning gik han Paa- 
sken 1773 til Gotfkigen- Her studerede han 3 Aar "uden 'at ind- 
skrænke sig til noget enkelt bestemt Fag„ 

> • • * 

Aaret 1776 forlod han Universitetet, og reiste over Stras- 
burg 'igiennem Tydsklands sydlige Deel ind i Schweitz og Italien. 
Samme Aars Efteraar vendte han tilbage til Leipzig, hvor han 

* 1 

forblev Vinteren over. Det paafofgendc Foraar 1777 bcsogde 
han Berlin, Dresden, Magdehurg 'og indre det nordlfge Tydsk- 
lands vigtigste Stæder, og kom endeligen hiem i sin Faders Huus. 
Efteraarét derpaa reiste han til Kiobenhavn, hvor han tilbragde 
Vinteren og en Deel af det folgende Aars Sommer i en StiHing, 



189 

der kostede ham han« ftvreste Sundhed > og bragde ham næsten 
til Fortvivlelse , da hans* utrættelige Virksomhed ingen heldig Ret- 
ning fandt ved Andre-, og han endnu ei var i Stand selv at give 
sig den. Man paastod, at man til ingen Ting kunde bruge ham. 
Sin indre Kraft bevidst > og dog modfalden og krænket, besluttede 
han i August 1778 at reise hiem, kaste sig i Faderens Arme, og 
. med ham overlægge , hvad han videre skulde foretage. Han ril- 
traadde strax samme Efteraar. en Huuslærerplads i Kierteminde, 
hvor han den paafolgende Vinter levede roligeru At Zoega i slig 
en Stilling skulde have været tilfreds, bor man ikke vente. 

# * 

Foraaret 1779 reiste han med daværende Kammerjunker w 
Heinen til Go tungen. Her lærte jeg ham forste Gang at kiende. 

■ 

Han var lille af Væxt og af en fim Legemsbygning; han talede li- 
det, og allermindst om sig selv og sine Anliggender; hans Udvor- 
tes var i det Hele uanseeligt; i hans Aasyn var Alvorlighed blån* 
det med Godmodighed, hans fyrrige og giennemtrængende Blikke 

* 

bebudede en ualmindelig Aandskraft, I blandet Selskab var han i 
sine Meningsyttringer tilbageholden , og syntes hellere at ville hore 
Andre end tale med; men dette var Klogskab > der altid var og 
blev et Hovedtræk i hans Charaeteer: i Vennelav var han- munter 
og aaben. Hans hele Væsen var ligefremt, hans Gemytsstemning 
jævn, hans Characteer fast, hans Legemsbevægelser lette, hans Gang 
rask. Hvad han folede for ékionne Kunster, folede fian og fer 
Naturen: i Gottingens hele Omegn var ikke en sklonPlet, han jo 
kiendte og af og til besSgdej det var ham en inderlig Glæde, naar 
de Venner, med hvilke han besogde disse Stedet > kunde deelrage 
t hans Folelser* Hans Kundskaber vare allerede den Tid meget 



190 

udbredte > og hans Ideer vidtomfattende j han havde en uhyre Ha- 

.. • 

kom ruelse , ^og især .Lethed i at lære, tale og skrive Sprog; hans 
efterladte Breve, der snart ere Italienske, snart Franske, Tydske 
og Danske , ere Prover derpaa ; de ere skrevne hurtigen , og dog 
.sielden vil man træffe Sprogfeil. Engelsk forstod han ril Fuldkorn* 
menhed, og talede det. I hans Ideer var Klarhed. Han afsagde 
ugierne nogen Dom;, men domde han, var hans Dom rigrig. Han 
havde en rigtig Foleise af hvad i enhver Ting kunde være passen- 
de. I hans Levemaade var den strængeste Orden og Huusholdniog. 
Han afskyede Udsvævelser, og higede uafladeligen efter Forly stel- 
aer af ea ædel Art. Han havde uden Tvivl allerede dengang- an- 
lagt en vidtudseende Plan for den Virkekreds., hvori ban t sin Tid 
onskede at gavne; til denne Plana Udfdrelse behovede han Sund- 
hed, Aandskraft og Orden i sine huu slige Anliggender, Dette store 
Formaal styrede ham, der ved den mindste. Udsvævelse vilde have 
nedbrudt sit af Naturen svage Legera, paa Dyds og Afholdenheds 
Bane. Hans Forhold var beskedent, og han bestræbde sig at leve 
i^Sarøstemning med alle Mennesker* Folgerne heraf vare ea blid 
Jævnhed i hans hele Væsen , og en bestandig Ro i hans Ideers Be- 
arbeidelse. I Folge sit indre Væsens heldige Organisering havde 
han den Fordeel, Ynglinge af hans Anlæg sielden have, at Fornuf- 
ten i en saa tidlig Alder stod i et rigtigt Forhold til Indbildnings* 
kraftens Ild og Sandselighedens Voldsomhed. Eensidighed skyede 
han, og han indsaae allerede, hvor mangeartede Ideer og Erfarin- 
ger man fra tidligste Alder maa indsamle, for siden i et enkelt 
videnskabeligt Fag at kunne udrette noget Stort. Hans frie og 
pfængslede Aand passede ikke til fremmede Lærebygninger , og der- 
for havde han altid havt Modbydelighed for de saa kaldte Brodstu- 



» 

dier: dette, maaskce meer end noget andet, bestemde kam tidligen 
til et Fag, i hvilket endnu vare mange Or kener , hvorigiennem han 

v - 

ved egen Kraft kunde bane sig en Vei. 

Naar jeg undtager Archæologie, som han ånden Gang horde 
hos Heine, besogde han, under dette sit ander Ophold i Gottin* 
gen, adskillige Forelæsninger, der just ikke s tode i umiddelbar 
Forbindelse med det Fag, han nogle Aar efter udelukkende opof- 
rede sig: saaledes horde han Beckmann over Oekonomie og Techno- 
togie, Blutnenbach over Naturhistorie, og hos Weiners en Forelæs- 
ning Over religiose Ideer hos forskiellige ældre Folkeslags. Forre- 
sten syntes han i sine Studeringer hiemme at forberede sig til sin 
fbrestaaende Reise. Hans varme Indbildningskraft og Jians ideligen 
virksomme Aand rillode ham ikke længe paa een Gang at hænge 
dver Boger; og var dette med Hensyn til hans Legemsbeskaffén- 
hed en heldig Omstændighed. Han læste meget for sin Fornoielse, 
især Poesie. Af Homer og Osstan havde han anskaffet sig tvende 
meget smaa Udgaver, og uden een af disse i Lommen gik han siet 
den ud af sit Værelse. Homer var den eneste Græske Digter, han 
den Tid læstfc. Jeg spurgde ham , hvorfor han ikke ogsaa læste 
Tragikerne, da han med usigelig Færdighed forstod Homer. Has 
svarede, at han engang sildigpre i sit Liv, naar han havde bestemt 
sig et vist videnskabeligt Fag, og dertil indsamlet de fornodne Ind- 
sigter 4 forst vilde foretage et planmæssigt Studium af den hele t£ræ~ 
ske og Romerske Litteratur ; de Fordele , han af dette sildigere Stu- 
dium ventede, vare: han vilde læse alle disse forskiellige Skriben- 
ter i. Orden og Sammenhæng, og med ideligt Hensyn til er vist 
Formaal; han haabede derved at vinde Tid > da dette Studium , ee/}; 



V / 



39* 

Gang rigtigen foretaget og fuldendt, vilde være ham tilstrækkeligt. 
Han lod meget haant om den Brug, mange endog store Mænd af 
Hollændere, Tydslcerc og Engellændere havde giort af de Gamles 
Skrifter, blot ved Sprogoplysninger at bramme med Belæsning, og 
dermed unyttigen at belæsse deres Ordforklaringer : især forkastede 
han Lærdes dang, uden Hielp af Haandskrifter > blot ved Klogt 
og Gisning at forandre Classikernes Text. Om Homers Digtes Op- 
rindelse havde han allerede <den Tid samme Idee , som skarpseende 
Critikere nu have. Petrarca og Tasso læste han ideligen. Franske 
Digtere giorde han mindre af ; visse Engelske Digtere gav han For- 
trinet efter Italienske. I Casfcel, hvorhen vi fra Gottingen giorde 
en Reise sammen , mærkede jeg 4 -det daværende Landgrevelige Gal- 
lerie , at Zaega var en ovet Xiender af Malerier. Jeg har anfort 
alt dette, blot for at vise, hvor meget allerede i en tidlig Alder 
var nedlagt hos vores Zoega. Heine agtede ham meget hoir; han 
frygtede aliene , at hans store Anlæg? da han endnu ikke havde be- 
stemt sig for noget Fag, skulde ved lians Tilbagekomst i Fædre- 
landet anvendes i civile Forretninger, og tabes Tor Videnskaber. 
Men det forudsaae han: fik Zoega Ro at anlægge en Plan for hvil* 
kétsomhelst videnskabeligt Fag ; vilde han med Fasthed udfore den, 
og derved udrette noget Ualmindeligt* 

Foraaref 1780 reiste han fra Gottingen til den sydlige Deel 
af Ttydskland , og derfra ind i Italien. Geheimeraad Linstow's v. 
Hetnénr Svogers Dod afkortede Reisen. Reiseplaneh var, at tilbrin- 
ge Vinteren og en Deel af påafolgende Sommer i Paris ; derpaa at 
gaae til Holland og Engelland, og forst i Aaret 1782 at komme 
tilbage. Saa ofte Zoega erindrede sig denne Plan, smertede der 
Kain, ei dengang at have kunnet udfore den, 



193 - 

étrax efter sin Tilbagekomst opholdt hån sig i Kiobenhavn, 
hvor han inden kort Tid fik Adgang til afdode Geheitneraåd Guld* 
bergs Montsamling, der især var stærk i Familie- og Keisermon- 

■ 

ter. Ved den Iver, han her viste for Numismatiken og dens grun- 
dige Studium , erholdt han Kongelig Updersrottelse til en Re ise, 
for *t giore sig bekieodt med de betydeligste Montsamlinger i Eu- 
ropa, og derved at forskaffe sig i denne Videnskab den fornodne 
Færdighed« Retsen var bestemt' til to Aar, og han havde, Loft é, 

■ » 

- efter sin Tilbagekomst at ansættes ved det Kongelige Montcabinet. 

Efter i o Maaneders Ophold i Kidbenhavn tiltraadde han den* 
tie sin tredie Reise i Maj 1782, Han begav sig strax til Wien, 
, hvor han overlod sig Abbeden Eckels Veiledning. Hvo der kiendtc 
Ecket og Zoega, maatte paa Videnskabens Vegne glædes, at fee en- 
saadan Lærer og en saadan Lærling forenede. Der Keiserlige Mont- 
cabinet stod uden mindste Hindring Zoega aaben til hvad Tid, han 
vilde bruge det. Den storste Deel af Eckels Do&rina numorum 
laae allerede dengang færdig til Trykken. Disse Manuscripter til- 
ligémed alle hans ovrige videnskabelige Papirer overlodes Zoega til 
fri og uindskrænket Brug, Naar man veed, hvad Ecksl i sin Vi- 
denskab har giort, og hvor mange paa den Tid ukiepdte Opdagel- 
ser » maatte ligge i hans Manuscripter, maa man meget beundre 
denne Mands ædle og ophoiede Tænkemaade. Eckel havde udvir- 
ket den skionne Indretning, at med det Keiserlige MGntcabinet 
var et Keiserligt numismatisk Bibliothek forenet., hvor alle didho- 
rende Verker strax vare ved Haanden. Dette var og til Zqegas 
Raadighed. Eckel holdt, foruden sine Forelæsninger ved Universi- 
tetet, i Wien som offentlig Lærer i Oldtidskyndighed , halvaarige Fp- 

Vid. Sti. Sht. V De?/, i! Htftt iSP7» Bb 



relæsninger over en eller anden Green i Namismatiken for. et ad- , 
sagt Antal af Tilhortre, og det i sine Værelser i .Nærheden af Ca- 
binetrer, for at fremvise de ved givne Leiligheder omtalede Mon- 
ter: disse benyttede og Zvega flittiges Han kgde derior, ved 
disse' heldrgcir sammenstødende Omstændigheder , en Grundvold, 
paa hvilken han hævede sig, og blev nogle Aar efter en af Euro- 
£a»s udmærkede Numismatikere. ' Enhver der kiender det archsolo* 
giske Studium vecd, hvilke store Fortrin den erholder, der i en 
tidlig Alder har havt "en grundig Under vi isniog i Numismatiker*, 
og .det i et 'saa riigt Cabinet og under en saa stor Lærer. Zoeg* 
opholdt sig her^ 8 tit 9 Maaneder, og arbeidede med en saadan 
. Vedholdenhed, at Ecket frygtede' foi hans Helbred, og bad ham 
soge Adspredelse« 

Zoega erkendte altid tak ne mrrief igen ., at han i Wien og 
skyldre Neumann meget: denne beromre Numismatiker havde en 
meget udsogt Samling, især af Græiké Stæders Monter, hvilken og 
stod Zoega aaben. 

Den daværende Storhertug af Toscana , Leopold r en Ven af 
Kunster og Videnskaber, havde en stor M6nls*mling; som han ©n- 
skede ordner patt samtne Mande, som det Keiserlige Cabinet i Wi- 
en, og havde derfor af sin Broder Keiser Joseph den Anden udbe- 
det sig Ecket til dette Onskes Opfyldelse, og tållige indsendt en 
Indbydelse tiF Abbeden selv. - Ecket sendtes atrax tilFlørenrs, ord- 
nede Samlingert,. og kiendre den folgeftgen meget ndie*. Han hav- 
de', nogle Aar tilforn studeret den Kongelige Samling i P*ris r og 
kunde giore Sammenligning, efter hvilken ban forsikrede Zoega, 



tit naar han vilde giore sig den Storhcrtugeltgc Samling saa bekiendt, 
^qm ban allerede havde giorr sig -den Keiserlige , vilde den i Paris 
ikke koste ham megen Tid. Man kan let, forestille sig, hvad Virk- 
ning en Anbefaling fra Etket til Montcabinettet i Florents under 
disse Omstændigheder : maatte have: Zoega erholdt samme Adgang 
som i Wien« 



Zoega er. ilden Tvivl fra Wien gaaen Kgc til Florents; fra^ 
Florems ankom hao 1783 den 30te Januar i Rom. Cardinal Bor- 
gia, dengang Konsignere delta Propaganda , til hvem han af den 
daværende Payelige Nuntius i Wien, siden efter Cardinal G ar am pi 
var anbefalet, modtog denne kundskabsrige og. talentfulde unge 
'Mand med den inderligste Glæde. Enhver, der har været i et lig- 
sende Forhold dl Borqia? kiender den Inderlighed og Uforbehol- 
denhed, med hvilke han ved sine rige Skatte af allehaande Oldtids- 
jninder sogde at være slige læibegierlige unge Mænd til Nytte. 
Zoega var en af dem, der forst gav ham et stort Begreb om Dan- 
.ske Lærde, og lagde Grunden til den Forkiærlighed , han siden 
havde for alle Danske. Cardinal Borgia's Mdnt samling var en af 
,<Ie betydeligste i Rom. Hans Smag for Ægyptiske Oldsager, næ- 
ret ved de Ting, som Tid efter anden af Missionærer sendres hain 
fra Ægypten, hvis Rigdomme i denne Henseende ere uudtommeli- 
\g$, hsivde stor Indflydelse paa denne Momsamling. Den var der- 
for allerstærkest i Monter, prægede i Ægypten under de Romerske 
Jfeisere; han eiedc endog Sieldenheder, som ikke fandtes i store 
Cabinetter. ~ Denne Montsamling forskaffede Zgega mange nye 
Idceh 



\ 



Bt> 



% 



i$6 

Foraaret, 1783 gik lian til Neapel, for at studere de dervæ- 
rende Møntsamlinger; uden Tvivl kom han inden kort s Tid derfra 
tilbage til Rom. ' 

\ 
Under dette sit Ophold i Rom forelskedes han i et Fruen« 

timmer > en af Roms daværende storste Skionheder, en Datter af 
Maleren Pietruecioli^ Han ægtede hende den 7de August samme 
Aar, og hajvde med hende 11 Barn, hvoraf kun een Son og to 
Dottre leve. Zoega overlevede sin Kone eet Aar og een Maaned. 
En Omstændighed, der med dette Ægteskab var forbunden, over- 
skar d£ Baand, der hæftede Zoega til Fædrelandet. Ethverr Lands 
Grundindretning maa være fast , , og dets Grundlove ere den vise 
Regent hellige« Humanitet og Oplysning giore kun i meget over- 
ordentlige Tilfælde Undtagelsen Zoega var vel den Tid bekiendt 
som indsigtsfuld og duelig, og gav storste Forhaabning^ men of- 
fentlige Prover havde man endnu ikke. Zoega onskede at bosæt* 
tes i Rom, og der at leve og doe: dette Onskes Opfyldelse fordre- 
*de Overgang til den catholske Kirke. I alt hvad siden efter veder- 
fores Zoega\ var han selv og hans uheldige Skiæbne Skyld, ikke 
hans Fædreland eller dets Regiering. Heraf berigtiges et Sted i 
Kordes** Lexleon der jetzt lebenden Schleswig- Holst tinirtktn und E*> 
tinisehen Sikr iftst ettern S. 408, hvor det hedder: 178a ging er wie- 
derum , und zwar auf K'nni'gtiche Kosten , auf Reisen , und die Nu- 
mismatik war der Hauptzweck seiner Sendungj da ihm aueh Hofnung 
gemacht wnr , nach seiner Riichkekr Aufseher der Konigliehen KUnZr 
éabinetzn toer den.. Atlein vercinderte Umstande in Kopenhagen, und 
fteytich zu friihes Verzweifeln an Erreiehung seiner in Dannemark 
g e hoften Aus fichten, verantaszten ihn, 1784 von Pari*, uh er sid 



1*7 

damatr befand> nach Rom zuruekzukthren , weit er hier bey seinem Ian- j 
r gen und wieder fiolten . Aufenthalt sich pie le GSmter erworben hatte* 

Dette sidste er gandske urigtigt. 

i- , * » 

I Sidstningen af Sommeren 1783 fik han uden Tvivl Brev 
fra Kidbenhavn, hvori han erindredes orii den Kongelige Montsam- 

ling i Paris, hvilken man føritiodentligen ansate for den betydelig« 

» 

ste i Europa. Zoega havde , som vi nyligen have seer, giort sig 
h6ie bekiendt med det Keiserlige Moncabinet i Wien og tned alle 
store Møntsamlinger i Italien. Han haVde heri fulgt Eckels An-* 
vridning, og formodede selv,,- efter hvad han allerede havde udret- 
tet, et at finde meget Nyt i Mdmcabinettet, i Paris. Zoega .var, 
som jeg forhen har erindret, en rask Fodgænger. Han havde udea 
Tvivl paa sin forste Reisc fra Gfittingen til Italien giort adskillige 
lange Fodreiser; især erindrede han ofte med megen Fornoiefee en 
Fod re ise , han dengang havde §iort igiennem Schweirz. Deri Kom 
gelige Understøttelse, han paa sin numismatiske Reise nod, var en 
aarlig Sum af 600 Rdlr., der vet den Tid kunde være tilstrække* 
lig for ham allene , men ikke som Mand med Familie : Besparelse 
*f de ellers fornodne Reisebekostninger har derfor vel giort Ho- 
vedudslaget i Zoega? s Beslurning, fra Rom i September samme Aar 
at gifire en Fodreise til Paris, og tilbage. Han indsaae og, hvor 
vigtigt det for Oieblikket var ham, as man i Kidbenhavn ikke fik 
ringesre Anledning til Anke mod ham med. Hensyn til hans num& 
matiske Reises Fuldendelse. Zoega fuldbyrdede sit Forsæt, udret* 
tedé sit Ærende i Paris, fuldendte Reisen tilbage paa samme Maa- 
de som hen, og ankom kort for samme Aars Vinter lykkeligen i 
Rom. Men strax efter Tilbagekomsten kastede Reisens udiraridne 



iø8 

9 

Besværligheder hafn i en Sygdom, der meget mer havde behovet 
ham Livet. Mærkeligt er <iet , at han for Cardinal Borgi* har dulgt 
sit Giftermaai, sin Overgang til den catholske Kirke og Matdea 9 
paa hvilken han giorde Reisen ril og fra Paris, indtil efter Tilba- 
konistefi i Rom. Kogle paattaae, at han under sit Ophold i Paris 
blev catholsk: om dette saaletø forholder sig, kan jeg ikke a*ed 
Vished bestemme. 

Man maa formode) at Zoega efter Reisen til Paris har til 
KiobenhaVn indsendt Beretning om sin numistna*iske Rei ses Fulden- 
delse, o&t, fcin nye. Førfatning , og sin Beslutning for Fremtiden. 
Dej* Kongelige Understøttelse var indskrænket til to Aac ; og da 
han efter den Tid. ikke indfandt sig i Kidbenhavn, maatte natur«- 
ligviiø al videre :Un4er$tottelse ophore, og Understøttelsens Hen- 
sigt;, tabes. Imidlertid er jeg overbeviist, var Zoega srrax, efter 
fuldbragt Reise, taed wn Kone kommen tilbage, vilde han i denne 
si? >qye. Stilling ikke have fundet mange Hindringer for den ham 
tiltænkte * Apsettelse« Men Italien og især Rom holdt ham dengang 
iped en uimodscaaeltg Kraft tilbøge. Hans Legem var af den Be- 
^oaifenhed, *t dot i' det nordlige Clitpa leed (neget; han havde paa 
fipe* Reiser erfaret, at hans Sind og Legem under blidere Himmel- 
fgae befandt sig bedre. Hans Hi er te slog altid lige varmt for 
Kong^ og Fædreland, og han var lige til sit Livs sidste Qieblik 
med dybene Erkendtlighed begge inderlige« hengiven. . 

* * 

Hans Æreforelse havde sin Grund i Selvbevidsthed om Kraft : 
han folede, at naar ham gaves Leilighed at. anvende hvad Natur og 
Kun^x havde nedlagt hos ham , kunde han giore sit Fædreland Ære, 



199 



og ved offentlige Prfiver bevise, at han ikke havde v*éer sin- Kon- 
ges Naade uværdig. * Med denne stærke, men for et almindeligt 
6ie skudte Ærefolelse forbandt han en nskrorotet Beskedenhed , der 
▼el i hans Liv ofre har skadet ham, men og bragt ham storø For« 
dele. Jo længere han vandrede frem paa Livets Bane 7 jo mere tit« 
-tog ved hans ideligen voxende Indsigter denne Beskedenhed, der 
undertiden syntes udartende tit alt for megen Mistillid til sig selv 
og Frygtsomhed. Men dette reiste sig tildeels deraf, at hans Le* 
gem var for svagt i Forhold til hans Aatvd. De Fortrin , han , i 
Henseende til sine Sieleevner og sin hele Aands Dannelse, kande 
have for Andre, ansctae han for Gaver af Nataren og Virkninger 
.af heldige Omstændigheder; hVad. han dermed udrettede, agtede han 
for Pligt: disse tvende Ideer, ret 'faste i Hovedet og dybt inddra- 
gede i Hiertet r bevarede ham for Stolthed. Naar disse meget 
simple Grundsætninger tidlige« ere blevne en M^pds anden Natur, 
gior han strænge Fordringer ril sig selv, og udforer alfe sine ædle 
Forsætter med yderste NoiagrighedV hans Fordringer til Andre ere 
lemfældige, hans Domme skaanende* Folgerne ere, at meget Faa 
hade ham ; og viser han sfig den, han virkeligen cr r ere Alle villi* 
ge at tilstaae ham h*ns<Formn 6g Fortienesttr. Dette er just' Til- 
fældet med vores ZozgB. \ l " «' 



t • 



'. : 



Zotpa havde megen Aand for Fhtfosøphie , Sfffstidenstafc og 
især Historiens Philosophiej men- han havde meget ttølrgerf IsTt, at 
naar man i en eller anden VideffskaWil udrette Tiøget $»rf, maa n|åÅ 
-vel i Forberedelsen denil ose af mange Videnskaber, .men i' Be- 
handlingen af en særskilt Vrdenskabsgreeri anyende A-ft påa : denne 
ene bestemte Punet. Italien var dengang ei heller Landet, hvor en 



teo 



N f 



X 



Mand af Aand kunde finde Næring for sligt Videnskaber. Sam- 
færsel med Landene hin Side Alperne var altid seen og bekostelig, 
og blev det strax efter endnu „ mere ved idelig So- og Landkrig. 
Kirkestaten var af alle Italiens Stater den meest forældede, og Stats« 
styrelsen saa langt m fra det den burde være, - at ingen fornuftig 
Mand under sit Ophold i Rom gad tænkt paa Stat eller hvad Sta- 
ters Styreise angaaer. Philosophiens og Historiens Studium forud- 
sætter Bogsamlinger, i hvilke man noie har anskaffet disse Viden* 
skakers nyeste Frembringelser: ikke allene Roms, men og alk fo- 
liens især offentlige Bogsamlinger ere heri meget tilbage, Archæo- 
logie var derfor den eneste Videnskab , Zoega under sit tilkom- 
mende Ophold i Italien kunde med Held opofre sig, da fra mange 
Sider, især i Rom, bestandig Næring ttlstrommer den, der med, 
Zoega* s Forkundskaber og uafladelige Opmærksomhed endog i de 



mindste 



veed at nytte den. 



Zoega's Ærefolelse var forbunden med Afsky for ål Ydmygel- 
se: denne, især naar den kom fra Overmænd eller Ligemænd, han 
ellers agtede , krænkede ham inderjigen. Maaskee frygtede han den- 
ne i sit Fædreland. Han besluttede derfor , saa trykkende end hans 
Forfatning var, i det mindste saa længe at blive med sin Familie 
i Rom, indtil han paa sin begyndte Bane havde udrettet noget, der 
berettigede haintil udmærket Agtelse. Denne ædle Beslutning var 
Grunden til de vidtomfatténde Planer for enkelte Dele af Archæo» 
Jogten, han nu selv foreskrev sig, og hvilke jeg strax skal stræbe 
.at udvikle. .Hans Forfatning var imidlertid under disse Aandens 
Arbeider skrækkelig. Hans Understøttelse fra Kidbenhavn horde 
snart op> han sad med en Familie; og hvorledes nu i Rom at e& 



301 

hverve Brod? Vor allernaadigste Konge har som Kronprinds meget 
ridligen rækket den betrængte Zoega Haanden, og det, som Zoe* 
ga's Breve vise, med en aarlig Sum af 220 Rdlr.> for hvilke han 
skulde vapre pligtig Tid efter anden at indsende litterære Efterret- 
ninger. Zoega var Manden ved Breve og sine Pligters noie Iagt- 
tagelse at forskaffe sig Agtelse. Kongen« Naade har fra den Tid 
af fulgt Zoega lige til Graven, hans Faderomhu vir og sikkerligen 
udbrede sig over hans trende efterladte Born. 

Zoega har aldrjg havt noget Paveligt Embed: jeg anftirer 
dette før at hæve *n Urigtighed* der staaer i Kordes's Lexicon, 
Han erholdt paa denne Tid af Tropaganden ved Cardinal Borgia 
en maanedlig Gehalt af 30 Scudi, som Tolk i nyere Sprog* Denne Ind- 
tægt i Forening med hvad han fik fra Danmark > var egentligen det, 
hvormed han flere Aar ernærede sig og Familie* Hån havde altid 
været god Huusholder, og hidindtil hyttet -.sig for Gield: som 
Huusfader hlev han samme Grundsætning tro, da hans trange 
Kaar og Omstændigheder nodte ham selv at bestyre sit Huus. 
Forresten arbeidede hån af alle Kræfters og overlod sig roligen 
sin Skiæbne, - der vel lod ham vederfarer Ret, men var skræk- 
keligen haard. Dog er jeg af den Mening) at Zoegq, uden 
disse trange Kaar t>g denne ham idel igen forfølgende ublide Skiæb« 
ne, aldrig, var bleven den han hlev: hans Liv var blevet læn* 
gere> men mindre daadfoldt* 

Numismatiken ♦ der indtil 1784 havde i Zoega? s Studere- 
plan været en Hovedsag, hlev fra nu af en Bisag, og tiente ham 
blot som Hielpevidenskab. At Numismatiken har hostet betyde* 

Vid. Sti, Skr. V Dttl% U tUtftt 1807* C C 



ao2 

Rge Fordele af Zoegds numismariske Studier, vil man strax fitae 
ar see; at han ved sine numismatiske Indsigter meget har gavnet 
sit Fædreland, derpaa skal ved Enden af denne Beretning tilfor- 
ladeligt Beviis anføres. * 

Zoegcfs Aand var af den Beskaffenhed , at i hvad end hans 
Bestemmelse i Staren elier i den lærde Verden var bleven, havde 
han i alle Tilfælde udmærket sig; dog syntes han mere skikket iii en 
udvidet end en indskrænket Virkekreds, Far . videnskabelige 
Undersogelser havde han der bestemteste Naturanlæg. Han kunde 
fra store og vidtomfattende Ideer med Lethed nedlade sig ri} de 
mindste og efter Anseende ubetydeligste Undersogelser. Med den 
samme Noiagtighed, han værdigede Tingene i det Store > besku- 
ede han dem stykkeviis, og ikke den mindste Biring undgik hans 
skarpe 6ie. Hans enkelte archæologiske Iagttagelser og hans 
nhyre Belæsenhed udbredte sig hartad i det Uendelige; og dog 
vidste han, onder sine Ideers. Bearbeidelse i det Store, ae bruge 
fenhvér enkelt Ting paa sit rette Sted. Han havde, som alle 
store Hoveder, Lede for Smaaring i videnskabelige Undersogelser; 
men han indsaae tidligen deres Vigtighed, og at de nærmest for- 
de til Sandhed: som han var Pligtens, var han og Sandhedens 
Slave. 



I sit Fag foretog han aldrig noget uden i Forvéien at have 
lagt en vel 'overtænkt Plan. Da hans offentlige lirrerære Liv 
iw snart begynder, vft jeg her kor teligen udvikle hans archæolo- 
-Studiers almindelige Plan. 



*°3 

Zvega erkiendte, endog* med Beundring, Winkelmanns 
store Forrienester i Archæologien. Hans Geschichte der Kuntt 9 
•det$ mange Ufuldkommenheder uanseete, holdt han for hans bed- 
ste Verk. Dette Verk var paa den Tid det skreves, et kækt 
Forsog, et vakkert Udkast, der, efter Archæoiogiens daværen- 
de beskaffenhed og Winkelmann's Ophold i Italien, hvor litterære 
Hielpemidler fattedes ham, ikke kunde blive andet end Forsog 
og Udkast. Overhoved var i Winkeimana's Tid Arehæologieas 
enkelte Fag ikke ndie nok béarbeidede, Oldtidens Kunstepocher og 
Kunstnernes særegne Arbeidsiqaader igiennem de forskielhge Tids-% 
aldere vare endnu ikke saaledes bragte i det Rene, at man deref- 
ter med Held og til Eftertidens fuldkomne Tilfredshed kunde hdve 
mdarbeidet en itåiagtig og fuldstændig Oldtidens Kunsthistorie. Win- 
kelmann's Monumenti autichs inrdsti giorde Zoega mindre af, dee|s 
fordi man i derte Verk letteligen opdager, at Winkeknann ikke 
'noiagtigen har .student Oldtidsminderne selv, deels og fordi Kob- 
berne ere fulde af Urigtigheder, hvorom man ei kan overtyd V. ' 
tiden paa Stedet, hvor Originalerne findes« 

Det var aldrig Zoegafs Plan, at blive en anden Winkelmatrø, 
men kun at arbetde en Eftertidens Winkelmann i Haanden. Msd 
Hensyn til Archæologie som Videnskab og Oldtidens Kunsthistories 
Bearbeideise, kaarede han de enkelte Fag, han fandt mindst be- 
arbeidedcf: disse vare den hele Gasse af Ægyptiske Oldtidsminde^ 
og Grækernes og Romeroes Basrelieffer, hvoraf den storste os til- 
bageblevne Mængde findes i Rom og dens Omegn; hertil agtede 
han at foie nøiagtige Undersøgelser over de os levnede Statuer, 
især de i. Rom og Omegnen. At jo og Stedet, hvor Zoega na 

C c 2 



204 

var bosat > Cardinal Borgias Forkiærlighed (or Ægyptiske Oldsa- 
ger, og det forsteVerk, Zoega traadde frem med for Publicuro, 
hav* havt Indflydelse paa denne store Plans Anlæg, vil jeg ikke 
nægte. Hans Coptica* hans Fortegnelse over Cardinal Borgia's 
Gemmer, hans Roma antica eller Topographie af Rom, og hans 
betydelige Samlinger til en Commentar over Hymnerne, der ril- 
lægges Orpheus, tilligemed andre mindre men meget betydeligt 
Afhandlinger, og som hver paa sit Sted skulle anfores, ere Bi- 
arbeider, og hore ikke umiddelbar til den omtalede Plan. 

Han gik ud fra noiagrig og rolig Beskuelse af alle de 
O Id tids kunstminder, der efter hans Plan horde til hans Synskreds, 
ubekymret om al Udtydning og Lærdes foregaaende Meninger. 
Han beskrev derfor paa Stedet med storste Omstændelighed ethvert 
"Kunstminde for sig , iagttog og optegnede strax Restaurationen) 
hvor den fandtes, anmærkede det Særegne i Kuostbehandlingen; 
Jueøime bragde han disse Beskrivelser og Bemærkninger i det Re- 
ne, og ordnede dem; han jævnholdt paa. ny sine Beskrivelser med 
Kunstminderne, og tilfoiede hvad forste Gang var undgaaet hans 
»Opmærksomhed; ved vigtige Kunstminder igientog han dette end- 
og flere Gange. Med Kobberne af Kunstminderne jævnforde han 
-de berigtigede Beskrivelser, for at anmærke Kobbernes Beskaffen- 
hed. Dette Arbeid fortsatte han flere Aar. Hovedhensigten med Ar- 
•beidet var , at kiende Kunstminder ne noie, deres Overeenstemmelse 
eller Uovereenstemmelse med Kobberne, og. med Sikkerhed at kun- 
ne bestemme Restaurationerne« Denne spændte Opmærksomhed cg dis- 
se oftere gientagne Iagrtagelser gave Zotga et meget fast Begreb om 
%vett Kunstminde især« Det var en Ting, alle han; Forgængere havde 



forsomt, eller i det mindste ikke giort med den Noiagtighed, 
som han. Det Nye, hap, under disse Arbeider, paa Kunst- 
minderne selv opdagede, giorde ham Undersogelserne alt meer og 
mere behagelige* 

Efter at have samlet alle disse Smaaring, ag overskuet den* 
i det Hele, gik han forst til de gamle Skribenters Læsning med 
ideligt Henblik paa Oldtidsminderne; hyor Hukommelsen slog ham 
feil, kunde han tye til sine Papirer, han altid holdt i storste 
Orden* Han havde bemærket den Uskik hos de fleste af sine For- 
gængere, blqt at giore sig bekiendt med visse Oldtidens Hoved- 

■ 

skribenter, f. Ex. Plinius og Pausanias, af hvilke især Oplysnin* 

* 

ger for Oldtidens Kunstminder kunde uddrages > og forresten at 
soge hen til ældre Archæologers Forklaringer, og fra dem at hen- 
te Citater af ældre og senere Oldtidsskribenter, blandede i hver* 
andre uden Critik og. uden Skielning af Tider* Han giorde sig 
derfor en chronologisk Fortegnelse af alle Grækernes og Romer- 
nes overblevne Skrifter, for at giennemgiae dem i en rigtig Tids- 
folge. Han begyndte med Digterne > fortsatte denne sin udbredte 
Læsning med Prosaisterne, og endte den med Scholiaster, Ltxr 
icographer, Grammatikere, lærde Kirkefædre og den Byzan- 
tinske Histories Forfattere. Da man i Roms offentlige Bibliothe* 
ker ikke har de nyeste og meest berigtigede Udgaver af Classiker- 
jie, raadspurgtte han angaaende enkelte Steder, hvor Textene 
Rigtighed var ham magtpaaliggende , Haandskrifter » hvoraf i de 
.Romerske store" Bogsamlinger haves Overflodighed* Med, denne Læg- 
ning forbandt han en anden Green af ældre og nyere Litteratur,: 
jxan samlede nemlig alle historiske Efterretninger om dje Ptøudsmiqi- 



206 

der, han havde foresat sig at oplyse, deels af alle Nationers æl- 
dre og nyere Réisebeskrivetsef, deels af Roms Topographier samt 
ældre og nyere Amiqvarers Comrrfemarer. Endeligen indsaae han 
og , at han maatte være bekiendt med alle Græske og Romerske Ind- 
skrifter, og han samlede disse deels af Mindesmærkerne selv, 
deels af de Forfatteres Skrifter, der havde giott Lapidarviden- 
skaben til Hovedsag. Hans Færdighed i ældre og nyere Sprog; 
hans Aands hele Virken i enhver enkelt Gienstand, han havde 
under Hænder; hans Hurtighed i at læse og uddrage; den Or- 
den, han holdt i sine Uddrag; de Registere, han forfærdigede 

f 

over samme; og endeligen den Vedholdenhed , med hvHfcen han 
udforde ethvert af sine Foretagender, gierdé ham dette uhyre Ar- 
beid mueligt, der næsten for enhver anden vilde h*ve Vferet 
ugidrligt. 

Det besonderligste i disse Foretagender er, at Zoega ikke 
eiede Boger, end ikke de allernødvendigste Haandboger: at han 
ikke var i Stand at anskaffe sig dem, kunne vi slutte af hans 
Kaar, som vi af det Foregaaende kicnde. Vel kunde han bruge 
Cardinal Borgia't Bogsamling som sin egen; men den var kun li- 
åen, og aldeles Utilstrækkelig til den vid tlofrige Plan, Zoega 
havde foresat sig. Han maatte altsaa soge hen til Roms offentlige 
Bogsamlinger, hvoraf ingen Boger udlaahes til Brug hiemme, men 
kun paa Stedet i visse fastsatte Timer Formiddag og Eftermiddag 
alle Sognedage, hvis aarlige Antal er i Rom meget indskrænket, 
da Fest- og Helligdagenes Antal er stort. Imidlertid hindrede 
dette Zoega ikke v meget, da hans videnskabelige Sysler noie vare 
åfmaaledc mellem hans Arbeider hiemme og udenfor Huset; sxd- 



\ 



y 



a©? 



vanligen besogde han og paa de Dage > han ikke kunde arbeide i 
Bibliothekerne, Museerne, de nyere Kunstneres Arbeidssteder, 
eller og giorde han archæologiske Smaareiser i Roms Omegn« Zoe- 
ga var af de sieldne Mennesker, der alclrig spilde er. Oieblik af 
deres Liv; alle Oieblikkcs Anvendelse gik lige mod det ham fore* 
satte Maal: dette stræbde han uafladeligen efter, og vaib aldrig 
uvirksom , uden naar svære Sygdomme kastede ham paa Sygeleiec 

De frugter, Zotga hostede af sine A'rbeider i Rom? »Bi bl i- 
Otheker, vare meget tillokkende til det Studium., han nu een 
Gang for alle havde opofret aig. Han opdagede snart siqe For- 
gængcres Fcil, hvQrtil storstedelen deres urigtige Studeremaadfc 
havde forledet dem. Han selv bragde det inden kort Tid dertil, 
at han ved ethv'ert ham forekommendfe Oldtidsminde sti#x kunde 
forudsee, t om noget vigtigt derom kunde siges ell^r ikke. Lir 
gesom Oldtidsminderne udbredte Lys. over Oldtidsskribenterrte > .gior* 
de og disse Zoega opmærksom paa visse fine Ting hos hine, Ar- ' 
chæologerne hidtil ikke h*vde iagttager. . Men hvad h*n især yapdt 
ved det;e v om man saa maa kaid$ det> Gienqemsyn af det ar- 
chæologiske Fag, var Opdagelsen, : at han gik allersikkerst,, naar 
han gik sin egen Gang, og altsaa ikke behovede at bekymre sig 
meget om ældre archæotogiske Undersogetøer, i hvilke Tingens Vig* 
eller Uvigtighed, om den har videnskabelig Nytte eller iktø t 
sielden tages i Betragtning; man hat :Jum ,en Qkniqg, j sqoi ,;flrøfl 
ved en ildeordnet Qg undertjden la^nt Lsrdpm . spger at • stadfæste. 

. Under disse dagligt. Bestøfrføetøer betraadefe- Zatgø sin Ktte- 
ræjre JBane. Jeg har oventqr anført, ^ Cardinal ^øfjj/a havde j 



\ • 



ao8 

Rom -en betydelig Montsamling, der isser var stærk i Monter prs- 
gede under Keiserne i Ægypten. Denjje voxede næsten dagligen; 
thi med andre storre og mindre Ting, som ved Missionærer send- 
tes ham fra Ægypten, fulgde næsten altid Monter. Zoega ord- 
nede, Samlingen, og Cardinalen anmodede ham at beskrive og op- 
lyse de Ægyptiske Monter, for i Forening med de fornodne Kob- 
bere at bekiendtgiorcs. Zoega var ikke uvillig dertil, da dette 
Foretagende kunde tiene ham som Forberedelse til vigtigere, maa- 
skee bringe ham nogle Fordele > og aabne ham Vei til blidere Ud- 
sigter. Toega udforde dette Verk, under sine ovrige Studerin- 
gers Fortsættelse, med megen Held, og dét udkom 1787 i Rom 
med Titel: Numi Æegyptii imperatorii, pro/tantes tit Museo Barm 
giano Velitrls, adjectis praeteréh, quo t quo t re li qua hujus etat tis 
numimata tx variis nusets atque Ubris tolligere obtigit. -Jfatnae 
MDCCLXXXVII, 4 maj. tum XXII taåjPaeneis. Dette, Verk er 
i alle litterære Blade med megen Berommelse anrnældr; især gi- 
ves om samme et tydeligt Begreb i Bibliothek der alten Litteratur 
und Kunst t 6te Stykke S. 124. og folgg. Det var Zoega's for- 
ste Forsog, men « tillige «t for enhver Numismatiker uundvær- 
Kgt og elassfsk Verk. Man mærker endog, hvor hoi Priis Ec- 
kel 1 sin Doetrina mumorum har sat paa denne sin Lærlings forsre 
Frembringelse , og med hvilken Fornoielse han ofte har benyttet 
det. I dette Verk spores tillige, hvilket Udbytte af fine archæ* 
filogiske Iagttagelser og nyé Ideer f især den Ægyptiske Oldtid 
betræflfende, Zotga allerede "den Tid maa have indsamler. En 
Oversigt af disse lærerige Iagttagelser finder man i foranforte Bi- 
bliofhcks 7de Stykkes Begyndelse med Overskrift : Utber einige 
Symbole und Gottheiten dir alten Aegyptier ans dem VerU des 



40p 



i. Zoega Numi Aegyptii fmperntortl. Zoega har allerede I disse 
tJrjdersogelser bloc ved sin grundigere Indsigt i detCoptiske Sprog 
score Fortrin for Jablonski. Oe Heste talentfulde Skribenter og 
Videnskabsmænd have .Aarsag i deres« Levetids, senere Aar ae for- 
tryde, for tidligen .at have viist $ig som Skribent; Zoega iiand- 
lede^deri iornuftigere; ^an traadde ikke frem som .'Skribent, fø- 
rend han havde naaet <den (dertil fotnodne Dannelse, og var sik- 
ker derved at kunne »udrette tioget-til sin Videnskabs Tarv: " der- 
for erholdt han og strax ved dette* *it forste Verk en almindelig , 
Agtelse. -Cardinaleo -skierikede Forfatteren det liele Oplag ; Zoe- 
ga havde og den Tid giort Cardihalen fterydelige Tjenester *v$d at. 
ordne hans Montcabinet og giorc en fortegnelse derover, samt 
og ved ae .ordne hans Museum i "VelletrL 



Aaret 1786 leom -jeg til Kom* Jeg var i de folgende to 
til tre Aar allevegne med Zoega i Museerne , hos Kunstnerne, gen- 
nemvandrede med ham oftere Roms Omegn, tog. Deel i mange af 
hans archæologiske Undersøgelser, og var »stedse Vidne til og Be- 
undrer af den utrættelige iver, med hvilken han uden Ophor 
rykkede frem imod sit store IMaaL Der laae af Naturen i Zoega'/ 
Tænke maade, ugierne at tale -om sig selv, og aldrig at tale om, 
hvad han agtede at gidre. Man saae ham blot handle. . Alt 
hvad ban foretog sig havde Udseende af Morskåbsverk ; og dog 
var Alting hos ham Plan og Overlæg. Naar man derfor vilde ny- 
de godt af hans fortrolighed , maatte man strængt .afholde sig fra 
Sporgsmaale, der angik hans Person og hans Foretagender. ^ Kom 

undertiden et didsigtende Sporgsmaal, gav han een Gang for alle^ 

« 

dette Svar: "Hvad jeg kar i Siode at giore> er jeg endnu meget 
VU. Sti. Skr. V Dttl, II Hxftt 1867. D d 



V • 



/ 



2ia 

Fa'mrt fra« at fiaveendr; hvad jeg for 6*eblikket gior, skeer, 
fordi min Natur* drrver mig til Virksoirihtd ;. om hvad Jeg gioiy 
nogensinde kommer det Offentlige til Nytte, beroer paa roeger 
tilfældige Omstændigheder.,«. Hvo der havde nogeh 'Kundskab omr 
Zoegtfs Fag mærKéde strax, at han hos Zoega blot ved Opmærk- 
somhed paa Tingene, ' der" undersogdcs r kunde lære- meget. Naar 
nu Zoega mærkede, at det var een om Lys og Veiledning at gto- 
re , og at man uden mange Ord kunde f orstaae ham rigtigen ; 
var han den største Lærer, jeg nogensinde har ki'endx: et Vink, 
et Par Ord oplystfc Tingen pludseligen. Af al unyttig Snak var 
han en afsagt Fiencfe, fordi Tid var him kostbar: . I Selskab af 
lærde Venner, han onskede sig, meddeelte han randeligen hvad 
han i enhver Ting saae ; og det var ham en inderlig Glæde* 
naar man til Vederlag kunde giore ham opmærksom paa ea eller 
anden ØmsræncfighecF, der ikke var falden ham i Oinene: Efter 
dén Erfaring, at Flere see meer end Een, ; giørde han ngierne 
sine Undersøgelser altener og da Hans færde Venner rigeligen be- 
lonnedes i hans Selskab, fufgde de barn og stedse med Glæde. 
Som Lærd var Zoega den Tid allerede meget vidt ■; men hart 
skiulde* sin Overlegenhed:* derté giordé} \a* alle* erkiend*e ham 
for det han var, og gierne hentede Raad' og Oplysning hos ham* 
fåin tedf derved dannet mange af sine larrde Landsmænd , der ha- 
ve gavnet og endnu gavne Fædrelandet: -alle disse (åh Savnet, 
•g med VemodT tænke de paa Tabet, * 



* V « 



Ba Jeg kom tiT 1 Rom 1 , var han færdig meclf sine Undersø- 
gelser- 'éver Obeliskerne ; kun Ægyptens mindre Oldtidskunstmin- 
dér, Stauref, BasreifefTer og Gemmer, sysselsatte ham endnu 



* i 



All 

den hele, Tid, jeg var der. Iser vat ban uden Tvivl paa Véip 
et giore vigrige Opdagelser angaaende HiexogLyphorne og Ægypter- 
nes JSogstavskrift ; men lier gik han gandske stiltiende frem, for- 
di han endnu ikke var kommen ti] faste Resultater , ei heller* 
Tiavde den Mængde af Oldtidsminder for sig, der til de fornodne 
Sammenligninger udfordredes. Men at han Qg heri var |>aa dea 
rigtige Vei, og at han med Tiden* naar man har samlet flette 
Ægyptiske Oldtidsminder med Bieroglypher* og især af det .Slags, 
som den af de Franske i senøre -Tider . i Ægypten opdagede og be- 
kiendtgiørte Cqfttmn* trHinguis> vil blive en sikker Veiviser for 
Ahdre^, der haye hans Mod og Blik, er næsten ingen. Tvivl ony, 
og,. man seer det tydetigen i han« Verk om Obeliskerne. I hans 
efterladte Papirer maae findes mange omstændelige Undersøgelser 
•defcangaagnde. Hans store Opmærksomhed paa Ægyptens Oldtids« 
minder, eg især han« dybe Undersogelser over dens Hieroglypker 
X)g hieratiske Skrift, ledede ham til Grandskninger over det Cop- 
•tiske Sprog, af hvike vi allerede finde hyppige Spor i hans Numi 
Aegyptii ,mperatorii, og end hyppigere i hans Verk. om Qbetø- 
*kerne. Men om h^ns ^Arbeidcr i. det Coptiske Sprog. skal : jrøa 
sit Sted tales. 

Foruden alt dette fortsatte han under mit Ophold i Rom 
sine forhen omtalede Undersogelser over alle ovrige Statuer og 
Basrélieffer i Rom og Omegnen, og arbeidede dagligcn efter oven- 
anførte Plan Formiddag og Eftermiddag i Roitis offentlige Brblto- 
theker. •' * '-'*'- 

I min Tid opholdt sig den beromte Maltesercommandor 
Dolomien af og til i Kom. Han Jiavde (Ungwjg, et^anpgvaåsk-mi- 

Dd 3 



*I2 



ifogfsk 'Verk ' foiv der giorde ham 1 -dette Ophold nodVendigt. 
Dotomieu og Zoega , agtede' hinanden meget hoit, og uagtet de 
dyrkede gandske forskiellige Videnskaber „ hentede de dog meget 
Ly* fra. hinandem 

Aaret 1789 giorde Zoega og: jeg: erc Reise sammen til Ve- 
nedig. Paa Veien opholdt vi o* noget i Ffarents, Bologna og 
Ferrara : paa hvilke Steder Zoega: korteltgen. gientog. de Undersø- 
gelser, han tilforn: havde giort. I Venedig: havde vi en fælles 
Bestemmelse; men saasorrv hart Begyndte at fole sig svag* og 
frygtede at falde i en Sygdom > reister han, efter og her ar ha- 
xt gientaget sine tilforn giorte Undersøgelser „ tilbage til Rom. 

Zoega: fortsatte fremdeles af alle Kræfter sin videnskabelige 
Plan: denne Plan var nu i en Række af Aar hans eneste Beskæf- 
tigelse. Havde han været i Em bed, var dens Udforelse med alle 
hans store Ævner og Anlæg bleven ham aldeles; umuelig. Han 
havde endnu ikke noget bestemt Verk i Sigte :• just dette uind- 
skrænkede Blik i hans Studereplans Iverksættelse forskaffede ham 
den Rindom« fy Ide og Selvstændighed ,> man siden i hans trykre 
Vcrker finder* 



Fa ve Pius den Slette- var meget opmærksom paa de i hans 
Tid uopstillede Obelisker. Næst efter Sixtut den Femte viste han 
af alle foregaaende Paver i denne Henseende den storste Virksom- 
hed« Han elskede Pragt og alt hvad der kunde giore hans Navn 
glimrende for Eftertiden. Aaret 1786 havde han ladet den ene 
af dem, som fordam stode i Augustos's Mausoleum, opstille. 



213: 



paa Qvirinalhoien ; strax: derpå« 1789 den saæ kaldte Sallustiske 
paa. Triaira di Monte, og 179? den Campensiske paa den Inno-, 
cent ian ske: Plads- Cardinat Bor gi a har uden Tvivl , ved denne Lei- 
lighed sogt at trække* Zoega \\i& fra« den Baggrund, hvori han be* 
srandigen næsten af overdreven* Beskedenhed holdt aig, og. anbe* 
falet ham Faven som- en Mand „ der var i Stand, at forfatte eit 
Historie om disse Pavens store: Fbreragender y og ar oplyse Old- 
tidsminderne: selv.. Paveiv indtogen strax. af denne Idec> og be- 
falede: Zoega ar forberede: sig til er stort Verk* der skulde om- 
fatte* alt hvad Ægyptiske Obelisker og deres- Historie angik , og 
som i dette Æmnt af Oldiidskyndigfied kunde være classisk*. D* 
Paven af Andre havde hort,. ar Zoega- beskæftigede sig med . 
Ægyptiske Hierogtypher » og formodede, ar han i deres Udtyd- 
ning var kommen: videre end hans Formænd ;. onskede han; at 
Zoega i dette Verlc meddeelte det* lærde Verden r hvad han des- 
angaaende: havde opdaget- For dette sidste bad Zoega sig fritagen* 
paa Grund,, ar han ikke var i Stand derom ar sige noget bedre 
end hans- Formænd >. og ar han> hvad Ægypternes Hieroglypher 
angik, endnu: stod i er tykp Morke^ Paven var tilfreds med 
Zoega** beskedne Tilstaaelse* og fritog ham, men bod ham til- 
lige r ei ar lade der mangle pa» Tegninger r og år see paa disses 
Noiagtighedp han lovede tillige ar lette ham Forberedelsen til og 
Udforelseir af Vérker* Paven gav og strar Ordre til Architekteft 
Antinori år lade gi6re de for Zoega ,£6moåt\c Tegninger. Imid- 
lertid begyndte Urolighederne i Italien ar gribe om sig. Man fik 
i Kirkestaten arider at tænke paa end lærde Yerker; og i Zoega 9 s 
Verk skéede ofte Standsninger., - 



2T4 

Zoega erindrer i sine Breve, at haa af de litterære Beret- 
ninger, han har indsendt til vor allernaadigste Konge som Kfon- 
prinds, har taget Copier: disse iindes fermodentligen iblande hans 
efterladte Papiret; 

Aaret r79i gaves ham Lei lighed at gavne sit FæcIrdamL 
•Hoisalig ArVeprinds Frederik havde , som Præses for Jet Konge- 
lige Maler - BiMhagger- og Bygnings - Academie ,. forundt, ham en 
aarlig Under stottelse af 100 Rd..,, med Anmodning, maanedligcn 
at indsende Beretninger til bemældte Kunstacademije x>m hvad i 
'Rom i afbildende Kunster af Stedets og frerrunede Kunstnere fore- 
toges og forfærdigedes. Han var dertil meget vel forberedet, 
thi lian havde ei allene paa sine Reiser været opmærksom paa de 
»yere afbildende Kunster, og var en stor Kiender, men det hav- 
de og i Rom været ham en ForiVoielse i sine Fritimer, naar han 
-efter sine daglige Studeringer sogde Adspredelsen argaae omkring 
i Kunstnernes Arbeid$steder? eg bésee deres Arbeider. HansBe- 
sog var Kunstnerne særdeles kiærkømmem, fordi han var- Kiender, 
havde et fint og ovet Oie, var altid oprigtig imod dem, og fast 
i de afbildende Kunsters Theorie; de raadspurgde ham, toge mod 
en og anden Bemærkning af ham ;' han« Bifald vår dem opmun- 
trende, ligesom hans Tavshed ikke var dem noget godt Tegn. 
Han elskede Kunstnere inderligen, og han tilstod ofte, at ban 
skyldte dem meget, eg at han af dem havde lært mange Ting. 
Dette Forhold er Grunden til den Aand., der hersker i de lære- 
rige Beretninger, £oeg<a i en lang flække af Aar indsendte til 
Kunstacademiet i Kiobenhavn, og af hvilke nogle findes trykte i 



V 



a*5 

Marøedskriftet Minerva *); Det var Miligen at onske , at har* 
- og af disse Beretninger havde taget Afskrifter ; men jeg frygter 
at han ikke har giort det, da han i Breve til sine Venner intet 
' derom mælder. " Z+oega blev ved denne Leiiighed Æresmedlem af 
J&unstacademiet ' i Kidbenhavn. Danske Kunstnere i Rom * * som 
videre at bruge. ham, var han altid til stor Nytte, og Kunstaca** 
demiet har endog i den Henseende ved hans Dod liidt et uopréttCr 
Kgt Tab. - . 

Aaret 179a fik Zoega Ordre fra Psvett at begynde Trykken 
af sir Verk over Obeliskerne '> r den begyndtes og samme Aar i 
Julimrfaiied. Da Pavens Viltie vor, at Verkct skulde være stort, 
var Zoega's Plan folgende: Han samlede ale hvad sagt v*r angaå- 
ende Obeliskernes Oprindelse > Brug og Ski æ bue. . Titelea blev: 
JDe.ortgine et vs%' obeliscorum. <- Han vilde samle alle Efterretning 
gtx* -alle Meninger, éor i Fremtiden at spare Andre Umage. at 
rftadspdfge en Mængde Boger. Hvad han selv hævde at sige over: 
dette- Æuine, opfyldte kun faa Blade. Begyndelsen vikle han? 
^giore med de han* bekiendte Steder af de Gamle, hvori der sa- 
les om, Obci'i skor : \angaarende nogte -af disse, hvor Laisningerr iir 
usikker, havde ha«. mådspnrgD Harand skrifterne. ..Af Plhrius* 
hvoraf i Rom havdes r en Mwttj^de Haånd skrifter, med hvilke han 
noiagtigen hævde* ja^nholdtf det rwasten ufbrstaaelige Gapitel om Qbe» 
lisker r haabede . han*- i : nogle lluiguat- have iundfe t den sande Læs* 
ningy * mindre heldig troede hajr'vat ha^e .-været: i ^Heriseende :tit 
Ammiannsi Syncelliw og, Josepfhus mttra Appbmrm* ' Han-vil* 

•3 1798. II. Ji7- HI. 4& 1*9. 25?*'iV» i*i* 319. 179* f. *<#.' 
357. \h I. ij$i 269. ' * -. .- ■■.■' "■" ' 



> 



2l6 

de og anfore alle Mindesmærker) paa hvilke Obelisk forekommet* 
Den hele Theorie om Obeliskers astronomiske Brug i Ægypten vjj- 
de han, efter noiagtige -Resultater af sine Undersøgelser, hen- 
fore blot til den Brug> Keiser August giorde af den saa kaldte 
Campensiske Obelisk. Dette var Planen ved Trykkens Begyn- 
delse , og Forfatteren ihaabede at Jrfive ierdig dermed næstpaafoJ- 
gende Vinter. 

« » 

Zoega "begyndte allerede ønod Enden af samme Aar at blive 
svagelig , og af og til at angribes raf -Febre. Han havde endeel 
B6rn> iblandt hvilke <var ihyppig Sygdom; !hans egen nu bcgyn* 
dende og herefter bestafidigen tiltagende 'Svagelighed havde sia 
Hovedgrund deels i stærke Åandsansrrængelser, JEngstlighed for 
fornodent Udkomme, Huusbékyøiringer tog Nattevaagen, naar 
Konen var -syg, og lians Forfatning «i tillod ham at holde <de> for« 
nodne Folk til flere ^sygc Sorns Pleje, <og nu efter alle disse Mol« 
sømmeligheder af n Born at miste $, og tilsidst sin Kone, og 
det efter afvexiendc og langvarige Sygdomme; deels og i en Ufor- 
sigtighed, hvorfra^ de der toge Deel i hans årchædlogiske Under- 
søgelser aldrig kunde afholde ham; ihan liavde .altid <en Tiurtig Gang, 
•g nu, undertiden midt i Sommerens Hede, ind i kolige Mu- 
seer > i Ruiner, i underjordiske Huler, lunder fugtige H vel vin- 
ger, hvor Luften endog «var ondartet; traf .-det -sig, at han 
paa slige Steder Jiavde noget skriftligen at .optegne, bekymrede 
hån sig .aldrig rom den pludseljgen forandrede Xuftstroms Indfly- 
delse paa hans Legem, men med sin sædvanlige Noiagrighed ud- 
rettede han, hvad han havde ifdrésat sig. Jeg "har her paa een 
Gang såt en Masse af Lys , for at visse enkelte Ting i Zotgas 



*'7 

Liv, der ellers maaskee vilde have staaet alt for meget i det 
Dunkle, kunde faae sit sande Lys, og hvad herefter sættes i 
Forgrunden, bedre kunde hævea* 



/• 



Under disse ugunstige Omstændigheder var Zoega dog i 
Midten af Aaret 1793 saa vidt med sk-Verk, at han havde næ- 
sten 200 Sider trykte. Han. havde da faaet Ende paa den Deel, 
der handler om Obeliskernes Natur eg Brug; tog nu fat paa dqi 
Deel om deres Oprindelse og Historie, og haabedef dengang ved 
Enden af Aaret at være færdig med dét Hele« Obeliskernes 
Tegninger toge Zoega megen Tid bort. Han maatte næsten be- 
standigen staae over Tegneren, - da det uden denne Paapassenhed 
ti var mueligt at faae en Hieroglyph rigtigen tegnet. Kiendére 
have og beundret den Noiagtighed , . med hvilken disse Tegnin- 
ger ere giorte; man veed nu, hvem Noiagtigheden skyldes* 

1 Midten af Fehruar 1794 var Verket rykket frem til næ- 
sten 300 Sider; ~ med 400 haabede Forfatteren at ende det« Pa- 
vens Villie var Zoega et Bud, han i sin Stilling noie maatte ef- 
terkomme. For altsaa at tilfredsstille denne sin mægtige Beskyt- 
ter afhandlede Zoega i sit Verk om Obelisker Æmnet om Ægyp- 
ternes Begravelsesskikke , og sdgde at fremstille Resultater af hvad 
han angaaende Mumierne enten selv havdfe lagt Mærke til eller 
fundet hos Andre. Alt dette var* dengang trykt« I -samme 6ie* 
med agtede ban at udbrede sig over adskillige Materier, han el« 
lers ISseligen vilde have berort , nemlig Pyramiderne , fra hvilke 
han vilde gaae over til Hieroglypherne og Alphabeterrie. 

VU. Sti Skr. V Dul % II Htfie i%&?.. E C 



s 



sig 

Samme Aar var muvarrende Provst Engclbrcth i fcom, og 
\mder Zoega/ Veilcdmng studerede han det Coptiske Sprog. Jeg 
har ovenfor erindrer, hvorlunde Zoega var bleven øpmsrksoift 
paa det Coptiske Sprog. 1 dette Studium gik han nu ideligen 
frem ved den bestandige Tilvæxt af nye Fragmenter af Coptiske 
Haandskrifrer, hvormed den ellers anseelige Bofgianske Samling 
aarligen forogedes; og over hvilke Zoega holdt Fortegnelse. Det 
er bekiendt, af man i det Coptiske Sprog har tvende Hovedmund- 
arter, den Memphitiske og den Sahidiske tlkr Thebaisjce: /bi*, 
uden disse havde Zpega nogle Aar tilforn, ved HWp af tvende 
Fragmenter i den Borgianske Samling , opdaget en trcdifr, som han 
kaldte den Basmyriske. Dette Aar faijdt han i et. tredie Stykke af 
bemældte Samling damme Mundart, og tillige blandt de Thtbai- 
ske Membraner fire Sider af en Lægebog, der indeholdt Re- 
cepter imod Hudsygdomme, det eqeste Stykke af prolanr Indhold 
i den Borgianske Samling; end videre opdagede han, i Forening 
mfcd Engelbreth, i samme Borgianske SamKng et nyt Stykke af 
den Basmyriske Mundart. Han opmuntrede dengang Engelbreth 
at udgive dette tilligemed de ovrige forben opdagede Stykker af 
denne hidtil ubekiendte Mundart med en Ordsamling over dem af 
Zoega; hvad Zoega meénte om denne Mundarts Sæde, riiligemed 
Beviserne for sin Mening > meddeelte han paa samme Tid Engel- 
breth. 



* Paa sairtme Tid var Zoega sysselsat med den Deel af sk 
Verk, v der handler om Hierdglyphejrne, ikke for at forklare dem, 
men i Almindelighed at tak om deres Natur og Mechanismus. 



zxgr 

\ . Hvad Politik og I>agstiidragelser apgaaer, havde Zoega hid- 
indtil blot bekymret sig om. de Danske Stater: saalænge Alting der 
vm roligt og vel, vare hele' Verdens Omvæltninger ham ligegyl- 
dige. Denne Ligegyldighed reiste sig ikke af lærd Eensidighed 
eller af Mangel paa udvidet Aandsdannelse, thi alle, der kiendte 
bamndie, vide, at*han.i\de nyere Staters Historie var vel bevan- 
dret, og at han i alt hvid en fornuftig Statsstyrelse angaaer, var 
uden Fordomme og meget oplyst; denne Egenskab akyldte han 
kær sin Ungdoms Dannelse og sine tidlige Reiser i fremmede Lun- 
de. For at leve og virke i Ro, havde han i sin daværende 
Stilling beslurtet aldrig at. bekymre sig om nyere Politik og Stats* 
historie« Men hu begyndte Europas Uroligheder alt raéer og meer 
at nærme sig den lille Stat, i hvilken han var Borger. Derfrie 
lille Stat havde allerede længe truet med Indstynning; den mind- 
ste Rystelse uden fra vilde gandske kuldkaste den. Enhver, der 
kiendté den daværende Pave, kunde førudsee, at han med sin 
Stat vilde gaae til Grunde og blive- ulykkelig« . Cardinal Borgia 
rnaatte efter sin Stilling deeltage i alle Regieringen« Anlæg; og 
Zoega kunde da letteligen forestille sig, at og han, der i Grun- 
den var hans eneste Beskytter og Ven, vilde komme til at dele 
Skiæbne med Kirkens Overhoved og de fleste af de ovrige Cardi- 
naler. „ Han meddeelte. Cardinalen sine Tanker, men fandt ham 
af ulige Mening; jderes forrige Forhold blev desuagtet bestandigen 
det samme. I det Hele kunde Zotga ved Statens Kuldkastning 
gtore sikker Regning, at miste sin maanedlige Indtægt af Propo« 
ganden« Han anede det Skrækkelige i sin nær forestaaende For- 
fatning, ' og sogde nu af alle Kræfter om Hielp og ' Beskyttelse fra 
sit Fædreland. I Begyndelsen vaklede han imellem.. disse trende 

Ee a 



\ 



*> 



dasker, « ansætte* som Professor ved Universitet« i Kkl , og 
at forblive i Rom som Kongelig Dansk Antikvar. • 

/ 

/ 

Aaret 1795 var Zo$g* meget svageli?, hvorved han i *ine 
lærde Arbeider ofte hindredes. I Maj var han endnu midt i Æm* 
net om Hieroglypherne. Det fortrod ham Jnderligen , ar have 
ladet sig forlede fra sin fprste Plan, da han ved den for længe 
siden havde været færdig med Verker. I November s. A. var 
han i sit Verk ved Hermes Trismegistus : et Æmne trak er an- 
det med sig, og endnu saae han ikke Endei* 

Just paa en Tid, da de afbildende Kunster begyndte i Rom 
at tage af > og man hos Malerne næsten ikke saae andet end Land« 
skaber og, Copier, begyndte den beromte Fernow, der og for- 
deelagtigen er bekiendt af sin Bog, Sitten und Kulturgemålde von 
Rom. Gotha 18 os. xa, i Rom at holde Forelæsninger for Kunst- 
^ tiere over Æsthetikcn efter Kant' s Grundsætninger. Zoega> der var 
Fernow's Ven, fik det Indfald at hore dem;, men forend Fer* 
now kom til Ende med Præliminerierne,. maatte'Zøfgø, for ikke 
at bruge sin Tid unyttigen, forlade dem, da de. efter hans Dom 
indeholdt békiendte simple Ting udstaferede med nye og vanske- 
lige Kunstord« 

Ved Enden af .Maj 1796 var hans Verk sat vidt fremmet, 
at dersom Kobberstikkerne ikke foraarsagede Ophold , regnede han, 
at see det for Aarets Udgang bekiendtgiort. Det hele vilde blive 
700 Sider. Sectionen de or i gine obeliseorum, som udgior over 
Hælvten af det, og hvor han havde sogt at afhandle adskillige 



*a* 



Æmntr med JLærdem^og Fuldstændighed , var færdig; den sidste 
Section de historia obetiscorum var tilbage > hvor han enten maatte 
foredrage, hek ^Egyptens Historie ogv Chronologié , og indlade sig 
i uendelige Undersøgelser, eller korteligen fremstille Uvisheden 
af alt hvad Obeliskernes ældre Historie angaaer: dette sidste hav- 
de han * foresat sig. Obeliskernes senere Skiæbne , meente han, 
jmeressere^saa Aidet, at han deri ei agtede at giorp andet , end 
afskrive hvad derom hos hans Forgængere fandtes, tilfoiende hvad 
i de sidste Tider var skeer. Desforuden vilde han give Tillæg 
til de vigtigste Æmner, en omstændelig Oversigt af det Hele 
og et Registen Han tilstod, ar mange Ting i Bogen vilde have 
været sagre anderledes, end skeet var, dersom han havde væ- 
ret uafhængig; og ligeledes, hvis Arbeidet ei var blevet saa ofr 
te afbrudt* Men som Bogen var, troede han , den kunde an« 
sees som et fdrste Bind. til en -udforlig ag critisk Behandling af 
den hele Ægyptiske Oldtid. • 



Samme Aar i December arbeidede han paa Registeret af sin 
Bog, som nu gandske var aftrykt, og allene ved Kobberne op« 
holdtes.. 

End videre indkom samme Aar til Cardinal Rorgia et Styk* 
ke af et Coptisk Haandskrifr, hvori Zoega opdagede en Blanding 
af den Sahidiske og Basmyriske Mundart : han meddeelte strax sin 
Ven Biskop Munter Afskrift deraf. 

2 Efter Anmodning fra sine lærde Venner i Tydskland (thi 
med hans Leveaar tiltoge ideligen hans Brewexel og Forbindelser 



med fremme de Lærde) skrev Zoega dette Aar et Rherærdc Stykke' 
med Tittel: Italiånische Litteratur. Erttt UebetHcht % trykt i 
Inteltigenzblatt der Attgem. latter citur - Zeiivng. ^No. 86 under 
6te Juli 1796. Formedelst daværende Krigsuroligheder i Italien 
og Tydskland og paafolgende Vanskeligheder i Samfærsel imellem 
disse tvende Lande er desværre -éirtt skionne Arbeid ikke fortsat: 

maaskec kunde Materialier dertil findes i [dén Af&kles efterladte 

f. 

Papirer* 

; • * 1 

Zoega var altfor oplyst Politiker', (ei at indsee, at hvad 
han et Par Aar tilforn havde anet, snart vilde indtræffe. I Be- 
gyndelsen af Aaret 1797 var sluttet en Fred med Kirkestaten > 
, der maatte giore Zoega ængsteligere end nogensinde.. Kuns et 
Naadesttfd, og Alting var ude: dette Naadestod kunde ei længe 
udeblive. 

Zoega begyndte dette Aar ret alvorlige n at tænke pat sin 
tilkommende Forfatning. Æresyge af det lavere Slags plagede 
ham ikke; kun at leve i Ro, uden altfor megen. kummer at kun« 
ne ernære sin Familie og opdrage sine Bdrn >] var hans lioieste 
Onske. Det eneste rolige Sted i Europa var det dengang lykke« 
lige Danmark: i dette sit rnderligen elskede Fædreland vilde et- 
hvert Levebrod være ham kiærkomment. Allerede i "endeel Aar 
havde han folet hiertelig Attraa at see Danmark; at vanre Dåne 
var ham hans hele Liv igiennem en behagelig Tanke. l 

Zoega havde dette Aar, angaaende sine Onsker at komne i 
et ntfiere Forhold til sit Fædreland, især fortroet sig Ministeren 



^ 
• 



»«8 

« 

fiourke : ( denne - a&dle Mand • fortiener for dej Venskab > han saa 

» * * % 

vel i dette Anliggende som i flere viste Zoega> her at nævnes* 

Ministeren (kom, imod Enden' af samme Aar til Kidbenhavn > og 

' virkede i Forening med Biskpp Munter til Opfyldelsen, uf ZotgcCs 

Onsker. • *; . ' ;... * . * 

k 

Efter at 1iave fuldendt sit Verk over Obelisker, begyndte 

. Jian strax sttmfne Aar af. alle Kræfter at studere det. Coptiske Sprog. 

Den Borgian ske Samling af. Fragmenter af Coptiske Haandskrifief 

Jb^vde* »lierede endeel Aar været . den storste og vigtigste i hele 

Europa, og var ved aarlig Tilvæxt Jbestandigen bleven storre 

. pg storre. Denne Samling holdt Zoega> under dens idelige For* 

ogelse, i den skionneste Orden; han havde fra forst af forfær- 

diget Fortegn$se,:qver..gen,- optegnet siden jalle enkelte Stykker, 

^ftpr som de vire-ikojnne ind : .i Samlingen; . vijse Stykker , .hap 

faqdt særdeles vigtige , havde han* nærmere under sogt, eg derved 

giort adskillige xOpdagelsv , om hvilke jeg ovenfor har talet. 

. {femlingen i, det Hele var ham altsaa noie bqkiendr. Dette. Aaf 

faretog ;han sag at gienuejnsee Fortegnelsen, bprigtige den , • og> 

hvor det.jmattte bchoves, af tilfpie en og andep ny Bejnæskoing.: 

. videre gik hans Plan ikke . dengang* 

m , . * w i .• 

x ' - m, 

, IjSidptqingen af September s- A. fik Zoega etBtjev firaGrpy 

. Reventlow paa Emkendorf, hvori han raadede tam, • yfortÅyej; ^ 

/indsende en Ansogning til vores .daværende Konge, forestillende 

barn sin Forfatning, og bedende ham at ansættes som Lærd i 

is Tieneste > ~ uden videre *t bestemme Mwden. . Zotga sendte 

f t t 



■s 
4 






3*4 

* > 

strax sin Ansogning til Reventlow til Gienncmsyn, og, i Fald 
den fandtes rigtig, til videre Befordring. 

I en Skrivelse af 31te October s. A» bad Biskop Munter 
Zoega mælde ham sin endelige Beslutning, -især med Hensyn til 
de lærde Arbeider, han havde under Hænder, endnu nogen Tid 
at opholde sig i Rom, eller stråx at komme til Fædrelandet. I 
Svaret af adén December s. A. erklærede Zoega sig af mangt 
Grunde bestemt for at blive, hvor han var, i det mindste end« 
nu nogle Aar. Dette Onske var og overeenstemmende med det, 
han i sin Ansogning til Kongen af foregaaende 31te September og 
sin Skrivelse til Grev Reventlow havde yttrct* 

s. 
Sidste Juledag s. A* indtraf det bekiendte skrækkelige Op- 
trin i Rom, hvorpaa strax fulgde en gyselig Tavshed, der true- 
de med de farligste Udbrud. Ingen kunde forudsee, hvilken Ret- 
ning de vilde tage« Mange vare reist&*bort, andre talede om at 
reisc, og alle provianterede sig som til en Beleiring; den dyre 
Tiår som da var i Rom, kunde letteligeni i- Fald en Ar- 
mee nærmede sig Byen, blive til Hungersnod. Zoega kunde t 
denne offentlige Nod ikke rore sig af Stedet. Eet af hans Born 
laae af en langvarig Sygdom, et Par andre skrantede, Konen 
Vidste sig ikke et Oieblik sikker for Nedkomst. I sit Huus var 
%tan'den omhyggeligste Mand og den ommeste Fader. Blot'Umue- 
lighed at kunne foretage noget til Sines Sikkerhed og den haarde 
NSdvendighed giorde* at han holdt sig rolig. At han var Slave 
af sine Pligter, er en Beretning af næstpaafolgende 30te Decem- 
ber til Kunstacademiet i Kidbenhavn et mærkeligt Beviis. 



**5 

Strax i Begyndelsen af Aaret 1798 ertioldt han i Breve fra 
Reventlow , Bourke og Munter Efterretnig om de i hans Ansog- 
ning til Kongen yttrede Onskers Opfyldelse. Denne kom just 
i det rette Oieblik, da hans af idelige Ængstelser meget svække- 
de Væsen ellers sikkerligen var gaaet til Grunde. Disse ædle 
Mænd skyldes de for Litteratur, Videnskaber og Kunster gavn- 
rige Aar, Zoega endnu levede. Han selv folede, hvad han 
skyldte disse Mænd, og hans Breve ere skionne Minder, hvor- 
ledes han folede det, 

I Januar s. A. vare Kobberne af hans Verk om Obelisker 
sia nær færdige, at han med Sikkerhed kunde regne, at see det 
pæste Maaned udgivet. 

Den. derpaa folgende 15de Februar om Middagen opreistes 
Frihedstræet , under den forsamlede Mængdes almindelige Fryde- 
raab , paa Capitolium i Kom. De - dermed folgende Omstændig- 
heder ere af vore Dages Historie bekiendte. Zoega var rolig 
Tilskuer af denne pludselig/e. og i mange Henseender lærerige Om- 
væltning. Her var det, fran hostede Frugter af sit vise Forhold 
som Borger under den forrige Regiering. Han havde ved sin sin- 
dige og beskedne Adfærd ingen egentlige Fierider, end ikke blandt 
Roms Lærde: jo mere disse nærmede sig ham i sand Fortieneste, 
jo storre Agtelse havde de for ham. 

Den 17de derpaa erholdt ' han eri Skrivelse fra Commemcol- 
legtet i Kiobcnhavn , der stadfæstede det, hans Venner allerede 
havde m*ldt ham, nemlig at han af Kongen var udnævnt til Dansk 
VU. Sti Skr. V Ditl, itHaftt 1807. F f * 



> ■ 

Con sul og Agent i Rom, og at en aarlig Gehajt af 300 Rdlr. 
var ham tilstaaen. 

» 

Strax efter denne Tingenes Forandring i Rom indrettede« 
et Nationalinstitut for Videnskaber og skionne Kunster, inddeelt i 
to Gasser, og hver Classe i sex Sectioner: hver Section bestod 
af fire Medlemmer. Zoega optoges, uden ipindste Anmodning 
fra ham, blot i Betragtning af den Hæder, han paa sin litterære 
Bane havde erhverver. Forundret studsede han, da han saae 

Fortegnelsen af Institutets Medlemmer, og sit Navn deriblandt, 

— / • 

uden ar vide hvorledes han dertil var kpmmen. Hans Plaids var 
i Historiens og Oldkyndighcdens Section i Institutets anden Classe, 
og han stod der iblandt Mænd, han selv hoiligen agtede, nem* 
lig Ennio Visconti, Marini og Ignazio Derossi. Saa Jidet for- 
fængelig Zoega end var, smigrede det ham dog at være den ene- 
ste Fremmed i hele Instituter. Alt hvad Litteratur, Videnska- 
ber og Kunster apgik, havde altid fer Zoega havt-no s et særde- 
les Tiltrækkende; i sin Videnskab havde han bestandigen arbei- 
det i det Store, og havde derved samlet en Forraad af nye Æm- 
nér, der kunde være passende far et vidtomfattende videnskabe- 
ligt Ijftstitut, og foredrages i enkelte smaa Afhandlinger. Han 
var derfor et af Institutets flittige Medlemmer, dg forelæste of- 
te Afhandlinger , jeg efter Tidsfølgen paa sit Sted skal anfdre. 

Omtrent paa samme Tid blev Zoega ordentligt Medlem af 
det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab i Kidbenhavn. Han 
indsendte strax til Biskop Munter en korr archzologisk Afhandling 
om Psyche • Genierne paa Italiensk , hvilken Biskoppen lod over- 



sætte paa Dansk , og forelæste den i Selskabet : dén findes i 
Skrifterne for Aar 1800. S. 293 og folgg. med Titel: Nogle An- 
mærkninger over et gammelt Monument i Museo • Pio • • Clement ino i 
Rom. Denne korte Afhandling har stor Rigdom af nye og skion- 
ne archæologiske Ideer. Desuagtet ansaae Forfatteren den, som 
et første Udkast til en Afhandling; og det var ikke hans Hensigt, 
at dette i hans Oine ufuldkomne Arbeid skulde indrykkes i Se!- 
-skabets Skriften Da han mange Aar havde været udenfor sit 
Fædreland) og i videnskabelige Ting tænkt og skrevet især paa 
Latin og Italiensk, troede han sig ikke stærk nok, i det Dan« 
ske Sprog at affatre videnskabelige Ideer; hvorfor han og altid 
indsendte sine Afhandlinger til Selskabet paa Italiensk. Dette rei- 
ste sig af de store Fordringer, han i enhver Ting giorde til sig 
•elv,* og den Forsigtighed, aldrig at foretage noget, han ikke 
fuldkommen var voxen« Hans Danske Breve og Beretninger vise, 
at han skrev det Danske Sprog endog usædvanUgen godt, og til 
Beundring, naar man tænker sig den lange Tid > han havde levet 
udenfor sit Fædreland. 

Det giorde Zoega meget ondt, at Cardinal Borgia ikke 
havde taget samme Beslutning, som Cardinalerne Anrrci og Altie- 
ri, at frasige sig sin Cardinalværdighed, og henleve den ovrige 
Deel af sit Liv i Ro blandt sine Boger og i sit Museum. Det 
Brev, Zoega desangaaende har skrevet til Biskop Munter, er et 
mærkeligt Stykke, saavel i Henseende til Cardinalens Liv, som 
til det Forhold, der altid havde været ug vedblev at være mel- 
lem Cardinalen og Zoega. Cardinalen havde, som bekiendr, fore- 
trukket at blive Martyr og at leve i Elendighed, Zoega, der 

Ff a 



**8 



/ - 



altid i Venskab var" bestandig, og i slige Forhold havde et af 
Naturen megec omt Hierte, va» herover indcrligen bedrover. 
Han sorgede over Cardinalens som over en Faders uheldige Skiæbnc* 
Hans Hierte sonderknusedes næsten ved et JBrcv, han fik fra ham, 
da han var i Livorno, . og agtede at begive sig til Padua. Man 
har et Udtog af dette Brev, der viser Cardinalens dybe Mismod 
og sørgelige Forfatning.' Zoega folede denne sin gamle Beskyt- 
ters Nod saa meget stærkere, som han for Oteblikket ikke saa$ 
mindste Udvei til Hielp. Efter nogen Betænkning hæftedes hans 
Blik imod Danmark. Alle, han i Fædrelandet stod i nogen For- 
bindelse med, og som han troede kupne og ville virke til hans 
Maal, satte han srrax ved Breve i Bevægelse, og Vendingen, 
hån gav Tingen, giorde Virkning: dét var ikke Venskabs An- 
liggende allene, det var Landets Hard er s sag. Vor ædelmodige, 
vise og faderlige Regiering ansaae Tingen fra samme Side, og 
Cardinalen var inden kort Tid hiulpen. 



Zoega s Verk om Obelisker laae i denne Omvæltningstid i 
Trykkeriet næsten som glemt. Bogtrykkeren fordrede af den 
offentlige Casse Skadesløsholdelse : indtil desangaaende toges Bcs/ur- 
ning, ble ve Exemplarerne under Beslag. 

Den forste Afhandling, han i det Romerske Nationalinstitut 

forelæste, udgiorde en liden Deel af hans Undersøgelser ever Mirh- 

> 

ras. ' 



I et Fransk Brev fra Zoega til Biskop Munter ,* idateret i 
Home , iø 9 ventose , an 7 , finder jeg . et af hans Arbeider* 



**9 

hvorom man ellers ingen Efterretning har, saaledes anmældt: 

*fe me suts dernivrement amusi a ébaucher un tnémoire sur le dieu 

primig/ne der Orphiques, ou il y a det chotesi que je crois nou* 

v elle s i mats qui sont peut-étre asiez bizarres. Que dir te z, Vous 

de eet derivations: <ba»Y)$ de $-EI\B£^ 1t(>lKenOU0$ (T 

ipi-*tttifi; irixv de n-sr\^<D3<x de $cjurr£p? Eft« 

Æinnets blotte Angivelse at domme, er dette et meget vigtigt 
Stykke; det findes iblandt hans efterladte Haandskrifter med Ti- 
tel: Sal Dio primigenio degti Orjlci, tilligemed en anden også) 
hidtil ubekiendt Afhandling med Titel: Tyche e Nemesis, Begge 
Afhandlinger ligge færdige til Trykken. - ' _ 

Under Omvæltnjngstiden i Rom havde Cardinal Borgia Da- , 
gen 9 for han sattes fast, i Hast kastet sin Møntsamling og sit 
Daktyliothek i Sække, og sentit dem i Zoega's Huus^ paa denne 
Maade reddedes disse kostbare Samlinger tilligemed* den betydelig- 
ste Deel af Cardinalens Bibliothek* 






I Enden af Åaret 1799 tilsendte Zoega Biskop Munter sin 
Afhandling om Mithras's Dyrkelse, han i flere smaa Afdelinger 
havde forelæst i det Romerske Nationalinstitut, tilligemed sin Af- 
handling over det bekiendte Basrelief paa en Sarkophag i det Borg? 
hesiske Paladses Have i Rom, forestillende den Thraciske Lycurg, 
overfalden af Mænaderne, ligeledes i samme Instituf forelæst« 
Ved denne sidste Afhandling bor erindres den Omstændighed, der 
ikke ved nogen anden Afhandlings Forelæsning i Institutet var ind- 
truffen, at da Forfatteren havde endt denne Afhandlings Forelæs« 



»3<> 

niog, forlangdes under almindeligt Bjfaldsraab , at den 1 næste 
M6de paa ny maatte forelæses. Forfatteren undskyldte sig; 
hvorpaa et andet Medlem udnævndes, der- virkeligen i næste 
Forsamling gienrog Forelæsningen. . Dette gidr Institutets Dom 
Ære, thi Afhandlingen er et sandt Monster for slige Oldtidsmin- 
ders Behandling.^ Begge disse Afhandlinger, der et tilforn vare 
trykte, findes nu oversatte paa Dansk i det Kongelig Danske 
Videnskabernes Selskabs Skrifter ; den sidste i Skrifterne for Aar 
1803. S. 39 og folgg. med et Kobber; den tørste i Skrifterne 
for Aar 1*05. S. 113 og folgg. med Titel: Afhandling om Ro. 
mertke Kimttmonumenter , henborende til den Mithraiiie Dyrkelse. 
Med tvende Kobbere. 

* 

' Et Skrift som i Omvæltningstiden i Rom udkom under Ti- 
tel: Vitcouti lettera tu due mommenti <f Antonia Augntto, i* 
Roma anno VlL> og som indeholder en antiqvarisk Afhandling, 
forelæst af Forfatteren i det Romerske Nationalinstitur , er et of- 
fentligt Beviis paa den Agtelse, denne de nyere Tiders beromte 
Archæolog havde for Zoega. 

1 

Allerede dette Aar tamkde Zotga meget paa, at erholde 
Tilladelse og Penge til en Reise til Danmark. Han længdes den 
Tid meer, end nogensinde, at see sit Fædreland, og han haa- 
be*e, at denne Reise kunde bidrage, at han. engang for bestan- 
dig kopi tilbage« 

Samme Aars Sommer var Cardinal Borgia kommen tilbage 
til Rom, og havde strax med Iver antaget sig Zotgds Bog o<t 



*3X 

.Obelisken Tittelbladet', som aliene manglede, aftrykdes strax* 
Aarstallet blev, paa Zoega's Forlangende* 1797* Man onske&e, 
at Forfatteren forandrede Tilegnelsen; Zoega paastod enten den 
gamle eller ingen, han tilegnede sit Verk hellere Dode end Le- 
vende : derved blev det. Han overlod det aldeles til de ovrige 
derved interesseredes - Godtbefin demle , at give ham nogle af de 
aftrykte 1000 Exemplarer, eller ikke, 

Samme Aars Efreraar kom endeligen dette Verk for Lyser. 
Den 29de October overleverede Zoega, indfort af Cardinal Bor~ 
gin, et Exemplar deraf til deø nye Pave, der uied megen God- 
hed modtog ham«. Paven forordnede > at Trykken og Kobber-' 
pladerne afgaves i Chalkographien > og at af samme Forfatteren 
leveredes 100 Exemplarer. 

Dette Verk er af Kiendere og Kunstdommere almindefigen 
beundret. Det har ei. allene udbredet et nyt Lys over Ægyptens 
Oldtid og dens store Kunstminder, men og over mange enkelte 
Grene af Oldtidskyndigheden i det Hele, og det med en Grun- 
dighed, Skarpsindighed og Lærdom, hvortil intet Lignende fin* 
des. Jeg har denne Vinter havt den Ære i dette Selskab at fore- 
læse den forste Afdeling af en Afhandling med Titel: Udsigt 
over de nyeste Opdagelser angaaende den Ægyptiske Oldtids Kunstmin- 
der, hvori jeg iblandt andre omtalede Zoega' 1 Opdagelse af en 
hidtil ubekiendt Classe af Romersk -Ægyptiske Kunstminder, an- 
lediget især ved hans noiagtige Undersøgelser over den saa kaldte 
Sallustiske Obelisk. Imidlertid træffer dette beundringsværdige Verk 
en meget haard Crttik, der, naar man ikke kiender Verkers 



1 



»3* 

■ 

Historie, er uomstødelig. Det kan aldrig nægtes, ar en For- 
fatter, der skriver et Verk De or i gine et usu obetiscorum , og 
deri med uimodsigelige Beviser godtgior, at Ægyptiske Obelisker al- 
drig have vcret Begravelsesmindér, og desuagtet i samme Verk 
udtommer Æmnerne om Ægypternes Begravelsesskikke , deres 
Mumier og Pyramider, jo handler imod Logik: Zoega htr der« 
for næsten af alle Kunstdommere maattet taale denne haarde Cririk 
med meer eller mindre Strenghed. Efter hvad i det Foregaaen* 
de er berettet, falder denne Ccirik bort. Efterverden kiender nu 
noiagtigen Verkets Oprindelse, Fremgang og Fuldendelse, og 
vil domme billige n. Denne Crittk har pta Zoegefs Vegnt ofte 
giort mig ondt; jeg har derfor Aaret 1807 ved en Recension i 
Zeitung får Litteratur and Kunst in denKonigi Dånischtn Stanten 
sogt at meddele mit Begreb om dette Verk: dog maa jeg tilstaae, 
at Verkets Historie dengang ikke var mig saa noie bekiendt, som 
nu, 

I Begyndelsen af Aaret 1801 havde Zoega Udsigt, at vor- 
de ansat i Kiel som Professor i Archæologien. Med Hensyn til 
hans Born, især hans Son, der omtrent var fire Aar, og hvis 
Opdragelse for Fædrelandet nu maatte begyndes, var denne C/d« 
sigt ham meget behagelig. Under 18de Marts s. v A. indsendte 
han en Ansogning til Kongen om denne Ansættelse. 

Samme Aars Sommer arbeidede Zoega paa sin Topographie 
tf det gamle Rom , et Æmne, der allene i Rom med Held kun- 
de behandles. Dengang meente han , ar vel ikke noget Nyt kunde 
siges; men det Hele, troede han, kunde behandles bedres 
end hidindtil skeet var« 



»33 

Samme Sommer lod Cardinal Borgia en Svite af omtrent 
40 Coptiske Skxifrprover stikke i Kobber. Zoega havde efter sit 
System udsogt dem af Membranerne, for at udgiore et Slags Cop- 
risk Palæographie. Cardinaleri agtede at lade Zoega* s Catatog over 
sine Coptiske Haandskrifrer trykke: hvortil Zoega havde givet 
sit Minde, paa Vilkaar, blot dertil at levere simple Materialier. 

Samme Aars Efteraar lod han sine Scarabæer og Gemmer 
under Zoega's Bestyrelse aftegne, for i Kobbere tilligemed den af 
Zoega over samme forfærdigede Cataiog at bekiendtgiores. , Cata- 
logea var blot materiel, men noiagtig og omstændelig. 

I Begyndelsen af Sommeren 1802 havde Zoega paa ny ord- 
net Cardinalens Samlinger af Monter og Gemmer, der, som vi 
forhen have hort, ved Redningen i Omvækningsttden vare bragte 
i Uorden. De under Zoegds Bestyrelse forfærdigede Tegninger 
af Gemmerne stakkes nu i Kobber, og Zpega's Fortegnelse over 
samme var allerede færdig til Trykken. Dette Verk er ikke 
trykt, men ligger formodemligen i Cardinalens Stervbo. Farteg- 
nelsen over de Coptiske Manuscripter opholdtes blot ved Kobberne 
af Sk rifrpro verne, der endnu ikke vare færdige. 

Den 11te Juni s. A. fik Zoega et Brev af 5te Mat fra Cu- 
ratoren i Kiel Grev Reventlow, hvori ham rilkiendegaves, at 
Kongen havde besluttet ar ansætte ham i Kiel som Professor i Ar- 
chæologie; han skulde beholde de ham hidindtil af den daværende 
Kronprinds aarligen forundte 220 Rd. tilligemed den ham, som 
Kongelig Dansk Agent og Consul i Rom, nyligen tillagte aartige. 
Vid. Sti 5*r. VDttl, UHafti 1 807, G g 



Gchalt af 300 Rd/,- og af det Ktclske Universitets Fand var ham 
bestemt en aarlig Sum af 400 Rd. ; Greven beregnede altsaa hans 
aarlige faste Indtægter , den de Kielske Professorer bevilgede Huus- 
og Toldfrihed ibefattet, tif 1000 Rd. ; han bad ham, saasnarc 
mueligt, at begive sig paa Reisen, for til Mikkelsdag at indtræffe 
i Kiel. Strax derpaa udnævndes han til Medlem af den i Kiel 
daværende Bibliothekcommission. Til Reisepenge for ham og Fa- 
milien havde Kongen fastsat en Sum af g-oo Rd. 

* Det eneste Tilfælde i Zoega % s Liv, ved hvilket nogen Skyg- 
ge kunde falde paa h;yn, var just dette. Ideen om AnsxttcUz 
i Kiel var fra allerforst harrs egen; siden havde han meddcelt den 

m 

sine fortrolige Venner ; disse hayde indstændigen -bedet ham noie 
overlægge Tingen; han* havde cndeligen indgivet sin Ansogning 
til Kongen ; da Tingen stod noget heri, havde han paa ny af alle 
- Kræfter drevet paa den; og nu da hans Onsker t>pf)ldtes» og 
Vilkaarene endog overstege hans Forventning, skrevcs strax un- 
der 19de juni af ham og Cardinal Borgia til Danmark om Reisens 
Opsættelse ii\ Enden af folgende Aars Vinter. 

Zoega er gandskc uskyldig. Det var hans sande Alvor at 
forlade Rom , og hans virkelige Onske at bosættes i sit Fædreland. 
Han anede , at hans Liv ikke længe vilde holde sig; hans Kone 
begyndte Dag fra Dag at hensvinde af den Tæring, hvoraf hun 
nogle Aar efter dode. Blot for sine Borns Skyld finske de han at 
forflyttes; i paakommende Tilfælde troede han dem sikkrere i 
Fædrelandet <Tnd i Rom, og han haabede, at de der snarere vil- 
'de finde Hielp og Itøderstottefce end i . et fremmed Land ; iser 



»35 

laae htm meget paa fliertet hans Son, der nu var noget over 
fire Aar; han indsaae, skulde han opdrages til Gavn for Fædre- 
landet , vår det nu just Tid at bringe ham did. Hans næstæld_ 
ste Datter var meget svagelig, -og havde Tæring, hvoraf hun no- 
gen Tid efter dode. Det yngste af hans Born, en Datter, var 
et halvt Aar gammelt, og laac under Brystet« Han havde i For- 
veien udtrykkeligcn bedet om sin Ansættelses saa tidlige Afgiorelse, 
ae han med «in Familie kunde reise fra Røm, for Sommerheden 
begyndte i da Rcise i Italien er paa den Tid for svage Personer 
farlig« Han havde og i sine Breve erindret, at Rejse fra Italien 
om Efteraaret var saa vel med Hensyn ril hans Familie, som ham 
selv, .yderst betænkelig, 4a en pludselig Overgang fra en blidere 
Himmelegn til en nordisk Vinter lctreligen kunde dræbe ham til- 
ligemed de. fleste af hans Familie. Fra sin Huusholdnings Side 
var han gaadske i det Rene: han havde under Urolighederne i 
Rom ' og de daværende meget dyre Tider slidt sig igiennem med 
en aarlig Indtægt af 6io Rd'., uden mindste «Gield. Den be- 
tydeligste Hindring i - Forehavendets Udforelse fandtes hos hans 
Kone. Hendes Svagelighed havde i de sidste Aar været forbun- 
den med Tungsindighed« Saa Længe . han ikke vidste, om hans 
Forehavende kunde, fuldbyrdes, maatte han af Klogskab holde det 
hemmeligt endog for sine meest Fortrolige i Rom. Imidlertid 
havde han, fér hans Ansættelse i Kiel afgior-des, udforsket sin Ko, 
nes Sindsstemning med Hensyn til slig Forflyttelse: da havde hun in- 
tet ha vt derimod; nu da Tingen kom til Virkelighed, erklærede 
hun bestemt, ei at ville forlade Rom. Zoegb tog da folgenide 
Beslutning: han ansogde strå« om Reisens Opsættelse til Foraaret 
1803; Konen fillige med Dottrene vilde han efterlade i Rom, 

G g a , 



\é 



*3* 

selv vilde han med Sonncn reise til Kiel. Hans Venner satte sif 
i hans ulykkelige Stilling; Regieringen med sin sædvanlige Mild« 
hed tog og 1 Hensyn til samme; og Tingen afgjordes endeligen 
saaledes, at Zoega, som Professor i Kiel, forbier i Rom-, og, 
uden mindste Indskrænkning fra Regieringens Side, erholdt en 
aarlig Gehalt af 900 Rd. 

I Sidstningen af Aaret 1802 var Zoegtt meget beskæftiget 
med Catalogen; over Cardinal Borgias CojJtiske Membraner. Han 
havde troet at have den saa godt som færdig* og at det daværen- 
de Arbeid blot havde, blevet et Giennemsyn af det allerede Skrev- 
ne; men efter sin Maade, aldrig at kunne giore Tingen godt 
nok, havde han foretaget sig gandske at omarbeide den. Ved 
nSiere at giennemgaae Membranerne opdagede han, at hvad han 
undertiden havde taget for eet Stykke, bleV til to, og omvendt. 
Disse Opdagelser giorde, at han ideligen maatte forandre Ordenen 
og Nummerne i Catalogen. ~ Ofte fandt han og ved nye Underso- 
gelser, at Indholdet ikke var aldeles rigtigen angivet, undertiden 
ved Skrivefeil Capitler og Vers af de bibelske Oversættelser for* 
vexlcde. Saa længe disse Ting i Catalogen blot tiente til Veifed- 
ning for dem , som selv vilde beskæftige sig med Haandskrifter- 
ne, vare Feilene mindre magtpåliggende; nu Catalogen skulde 
trykkes, skyldtes det Offentlige mueligste N&iagtighed. Han 
var just dengang bleven 1 færdig med Sahidica biblica, der udgiorde 
99 Stykker. Efter en kort Indledning, hvor h*d havde talet 
om de Sahidiske Membraners Beskaffenhed og Skriftcharacterer, 
beskrev han hvert Stykke for *ig aifgaaende Bladenes og Sidernes 
Tal, Charactererne, Siraterne, og hvad. ellers ethvert kunde 



/ 



437 

have Særeget; angav Indholdet, noiagtigen sammenGgnet sned Ca- 
pirel og Vers af Vulgata. Derpaa gav han en særskilt Fortegnel- 
ge over alle storre og mindre Dele af Bibelen > som findes i hele 
Sviten, tilfoiende Fragmenternes Nummere> som indeholde et« 
hvert Stykke; end videre, i Henseende til det nye Testamenr, 

■ 

en Sammenligning imellem disse Fragmenter og de af Woidt og 
Ford udgivne; i de Borgianske indeholdtes meer end i disse sid- 
ste. Zoega gav og til Prove- Varianter af et Par Steder, som 
findes i den Oxfordske Udgave; og derefter, ligeledes til Prove, 
et Antal Stykker, fornemmeligen af det gamle Testamenr, raeest 
efter* to eller tre Codices, nemlig af Genesis^ Levit icur, Re* 
gum i, $obj Pjdlms, Proverbia* EultsiasUs , Canticum, JFe- 
saias, Jeremiai, Ezechiet, Daniel* Amos, Aggai y Zacharias, 
ad Ephesios , Apocatypsis. Disse troede han tilstrækkelige, ae 
give Lærde et Begreb om denne Oversættelses Natur og Vigtighed 
og de forskiellige Haandskrifters indbyrdes Forhold. 

Med Basmyrica var Zoega og færdig. Disse lode sig samt* 
Iigen aftrykke med en kort Fortale, betræffende denne Mundarts 
Oprindelse: 

JUemphitica vare ogsaa i Orden; dog maatte han deraf enft- 
nu udsoge og afskrive nogle Stykker til Prove« 

Med Begyndelsen af Aaret 1803 lagdes Haand paa Trykken v 
medens den gik frem > bragde Zoega Fortegnelsen af de ovrige 
Sahidica i det Rene« Af disse agtede han at lade aftrykke adskil« 
lige hele Stykker af kirkeligt Indhold og det bekiendte Uragmentum 



»38 

medicum. Han vilde sat meget rtueligt drive paa Tingen , for i 
Begyndelsen af Foraaret at faae Trykken endt. Sex Kobbere vare 
stukne;- men en Underskrift, med Aarstallet mattyrum l&$> 
han nyligén havde opdaget i et Fragment af Tobias, og der var 
den eneste i *lle' disse Membraner, vilde udfordre et Syvende 
Kobber* 

Imod Enden af s. A. var Zoega med Trykken inde i tredie 
eller sidste Deel af sit: Coptiske Verk, og fbrberedede sig til sic 
Verk over Roms Topographic, som han nu havde Haab at kunne 
komme til tt udgive, naar hans Coptiske Verk var tilende. 



I Slutningen af Aaret rffo4 dode Cardinal Borgia paa Ret- 
sen til Frankrig. Zoega havde indsrrndigen fraraadt ham Reisen; 
men . Dagen, forend han tilrraadde den, fandt Zoega ham saa 
rask, at han selv næsten holdt sin Be&ygtelse for ugrundet. Car- 
dinal Borgia begik .uden ( Tvivl den Feil, at opsætte sit Testaments 
Affattelse til det Oieblik, da Mennesker i Almindelighed have 
hverken Folclse eller Samling ; og derfor lignede han sig i sic 
Testament, hvad visse Functer angik, aldeles ikke selv. Efter 
hans Testament var Propaganden i Rom Arving. Hans Museum 
blev ved Familien; men et upassende Udtryk i Testamentet lod 
befrygte, at Strid kunde opkomme, hvad egentligen til Museum 
henhorde. Paa Familiens Anmodning havde Zøega udsteder et 
Vidnesbyrd, at Cardinalen bestandige« havde ansect alt hvad han 
eiede af Oldsager, Kunstsager og Sieldenheder, som et eneste og 
Udeleligt Muttum Borgianum Velitermm. Marini og Andre, der 
desangaaende ndie kiendce Cardinalens Tanker, ' havde giort der 



, »39 . 

samme. I Testamentet havde Cardinalen ikke tænkt paa nogen 
af sine Venner , ei heller giort nogen Foranstaltning bcrræffende 
det Copciske Verk> paa hvilket Zoega > uden ringeste Giengield, 
* havde anvendt tre hele Aars uophorlige Arbeid. Dette slog Zoega, 
saa meget mere, »om Cardinalen ved Overtalelse og indstændig 
Bon havde formaaet ham at paatage sig dir, og bestandigen viist 
storste Deeltagelse for samme. „ Aldrig havde Zoega forlangt Lofte 
af ham , da han ingenlunde tvivlede, at han jo, som af Verke? 
Nutni Aigtjptiii vilde forære ham Oplaget«. Zoega' $ Focfatnibg 
g tor de ham det ril Pligc, ved Arbeid ar erhverve. Cardinalen 
havde . viiif Zoega. meget Venskab; men Zoega havde og giort 
Cardinalen Tienester, der med hiint remmeligen st?de i Ligevægt. 
At Cardinalen agtede at forære Zoega Optaget af det. under Tryk- 
ken værende Copriske Verk, havde h*n- selv oftere erklæret for 

■ 

sine Venner. Af 165 Ark, som hele Verket vild? udgiorej 
vare, da Cardinalen dode, omtrent 25 Ark tilhage; efter hans 
Dod vidste man end ikke, hvo der »kalde bestride de ovrigeBe-* 
kostninger. Det havde ofte angret Zoega, ci at have givet en 
kort og overfladig Fortegnelse, som hans fdrste Tanke var; men 
da han nu alvorlige« havde givet sig i Færd med Arbcider, holdt 
han det for Pligt at* levere noget Nyttigt, og at give Tingen den 
Fuldkommenhed, Æmnet og hans Ævner tillodé. Efter Verkets 
Udarbcidelse var han sig bevidst* at det end ikke kunde være 
hans Fædreland ligegyldigt, at det i sir Slags giorde Epoche, og 
at alle store Bogsamlinger behovede det; Bibelske Steder undtage 
ne> troede han ikke, at i de 400 tildeels meget betydelige . Co~ 
dices, sem Samlingen indbefattede > noget var tilbage, som kunde 
fortiene Opmærksomhed enten i Henseende til Historie eller Sprog; 



240 

hans Anmærkninger, naar de bragdes i alphaberisk Orden , ud- 
giorde en Ordbog over den Sahidiske, med betydelig Berigelse 
ogsaa af den Memphitiske Mundart. 

Med Udgang af Februar 1805 var dette Verka Tryk endt. 
Fortalen og Tilfoiningerne holdt Zoega tilbage, indtil han erfarede 
hvad man med Verket havde i Sind;* Disse Ting, en Ttlegntlse 
til Kongen af Danmark ? Praefatio , Synopsis operis og Corr/gen- 
da y findes virkeligen iblandt hans efterladte Haandskrif rer færdige 
til Trykken. Det Trykte udgiorde 165 Ark med 7 Kobberpkder. 

I Begyndelsen af samme Aars Sommer havde man fra Pro- 
paganden opfordret« Zoega at fremlægge sin Paastand paa det trykte 
Coptiske Verk. Han forelagde strax Vidnesbyrd, som man syn- 
tes at antage, for gyldige, og imod hvilke man intet erindrede. 

Cardinal Sorgia havde, som nyligén er erindret, i sit 
Testament indsat Propaganden til Arving > og bestemt, at hans 
Museum , uden at forklare , hvad han ved sit Museum vilde ha- 
ve forsraaer, skulde tilhore hans Familie. Denne Forklaring havde 
været, saa meget mere nodvendig, som hans Museum var paa to 

_ • 

Steder, i Velletri'og i Rom. Hans Møntsamling, Gemmer og 
Copriske Membraner tilligemed det oVer disse sidste aftrykte Verk 
vare i Rom. Propaganden , som Arving, tilegnede sig alle disse 
Ting tilligemed hans ovrige i Rom værende Eiendom, og geraa- 
dede derved i en langvarig Strid med Familien, der paastod* at 
den Afdodes Samlinger af Monter* Gemmer og Coptiske Mem- 
braner samt Zogga's Coptiske Verk vare uadskillelige fra det af 



£4* 

« 

Stifteren saa kaldte Museum Sorgimnm Velittrmm. I Kirkestaten 
trakkes slige Stridigheder .ud i det Uendelige, «>g Sagen var endnu 
ior Zoegas Dod ikke afgiort. Folgen -var, at Zoegds til Be- 
Iriendtgiorelse færdige Verk laae .denne hele Tid i Trykkeriet un- 
der Beslag. Ved intet af sine foregå aende Verker Jiar Zoega troet 
sig saa fortient, som tfed dette ; dets Tilbageholdelse er derfor 
gaaen liam ;tneget nær. Denne %6ist krænkende Ubehagelighed 
tilligemed anden Sorg, der i hans sidste JLeveaar modte ham, 
neefbrod, maaskce hurtigere end .ellers skeet var, hans allerede 
meget svage Helbred. Mans Venner have *trax vcficr hans Dod 
giort Skridt .til Arvingernes Jlers tiandt hævelse. 



Efter dette Verks "Fuldendelse tog jZotga atter Fat paa Horns 
Topographie, hvortil han allerede længe havde forberedet sig* 
samlet og ordnet Materialier : men disse maatte gandske omarbei- 
des, da han i mange fendog Hovedpuncter havde forandret sin 
ferste Plan., og mange Biting behovede endnu at undersøges. 
Men han vidste ikke, hvorledes at faae den trykt, efterdi de 
dertil fornodne Kobberplader vilde giorc Foretagendet kostbart, 
-og han selv ei var i Stand at giore Udlæg. 



I Begyndelsen af Aaret i 806 lagde han sidste Gang Haand 
paa Verket. Den Deel , som angaaer Capitolium og Forum , 
omarbeidede lian gandske. Dog T>lev han aldrig tilfreds med Ar- 
beidet i det Hele, da lian ei havde Tegninger, uden hvilke 
slige Ting ei kunne opnaae fuldkommen Klarhed: det ligger 
iblandt hans ovrige efterladte Haandskrifter i tvende Exetnplarer, 
det ene paa Tydsk, det andet paa Fransk. I Henseende til Plan 
Vid. Seh 5*r. Kftil, llHffii 1807. Hh 



*4i 

eg Arbeidsmaade findes- imellem disse, tvende Haandskrifter stor 
Sorskiel; det Franske er ætdre og i det Hele fuldstændigere. 
Til dette Verk findes og meget udbredte Uddrag, af Græske og 
Romerske Skribenter., 

* * 
Sommeren 1807 udkom i Kom de tre horste Hæfter afVc& 

ktt Li bassirilievi antichi di Roma y som lun i Forening med Pi- 
ranesi udgav. Disse Hæfter fandt strax i Rom Bifald og Afsæts 
ning. Dette var er Verk, Zoega allerede under sine nfdr- 
ste trchæologiske Studeringer i Rom havde havt i Sigte. Han 
har, efter egen Ttfstaaelse i sine Breve, fundet Behag i Arbej- 
det, og har ingen Umage sparet. I sligt et Arbeid kommer det 
især an paa Kobbernes Noiagtighed; Tegningernes og Kobberstik- 
kenes Rettelse var ham af Alt det mdisommeligste, da Artisteroe 
ugierne finde sig i, at en Lærd blander sig i det, de udeluk- 
kende ansec som deres. I .Henseende til hans eget Arbeid var 
det hans Flaji, foruden de til hvert Stykke udforderlige Forklarin- 
ger, af og til at behandle en antiqvarisk og archæologisk Gien- 
stand i sin hele Omfang: hvopaf man allerede i forstc og tredie 
Hæfte finder et Par Prover* der udbrede meget Lys. Piranesi 
var Verkets Foretager, Piroli stod for Tegningerne og Kobberne, 
Zoega for Forklaringerne, eg havde tillige forbeholdt sig den 
litterærske Bestyrelse^ og Tilsynet med Kobberne i Henseende til 
Noiagtighed. ' Piranesi og Zoena vare i Forveien blevne enige, 
at gaae frem efter dphakcrisk Orden af Stederne, hvor Tingene 
fandtes: paa hvert Sted valgde Zoetra Stykkerne, bestemde deres 
Ordning, eftersaae Kobberne, affattede' Forklaringerne, giorde 



» • • «■ 



^ v ,'.i.'I \t 



**3 

* t 

-almindelig Fortegnelse af ak hvad paa samme Sted fandtes, g.Ee- 
verede Pirancsi Manuscripter, og rettede siden Trykken* 

* 

l5a han hestandigen filede paa sine Arbeider, giorde det 
ham ondt, at hans Afhandling om ' Mitljras's Dyrkelse allerede 
var aftrykt i det -Kongelige Danske Videnskabernes "Selskabs Skrif. 
tei-, saasom han nu, anlediget ved et Basrelief i Villa Albani, 
omarbeidede og i mange Henseender forandrede den. . Mithras o% 
Herkules skulde hlive de to Hovedartikler for Villa Albani, lige- > 
som Cybele og Cadmus havde været det for PaJads Afbani. Han 
anmærker i' sine Breve, at dette Palads, hvis Oldtidsminder In- 
gen kiendté, end ikke de som boede der, havde givet Stof for 
1 8 Tavler. 

1 August s. A. erholdt han en Skrivelse fra den Kongelige 
Danske Commission for Oldsagers Opbevaring, hvori ham mæld- 
tes, at han var valgt til "Medlem af samrfte. 



Den Ulykke, der samme Aars Efferaar traf hans Fædreland, 
ængstede og martrede harti saa meget mere, som han i temmelig 
lang Tid dercfrer ei derom havde kunnet erholde nogen ret tilfor- 
iadelig Efterretning. 

En Uheld trækker flere med srg : dette stadfæster Zoegas 

r 

hele "Liv. Hans Cop'tiske Verk laae nu allerede flere Aar ind- 
sluttet i Trykkeriet, og han frygtede, at dette Arbeid ingensin- 
de vilde* komme den lærde Verden dier ham og hans Familie til 
Nytte. Idgen Antog sig denne Sag med Iver: vdl denne Lw- 

Hh a 



*4* 

lighed giordc han den sorgcligc Opdagelse r at visse Personer, 
han i Rom havde anseet for sine Venner, mei* vare det i Mun- 
den end i Gicrningcn. Kort for hans Dod udkom i Rom et 
Verk , Etymologicum Copticum , af Ignazio Derossi. Denne 
Mand havde Zoega af sand Humanitet viist det Venskab , at da 
Derossi arbeidede paa dette sit Verk, havde Zoega , medens hans 
eget Coptiske Verk var under Trykken, tilstillet ham hvert Ark r 
efter som det aftrykdes, saa at denne Mand var, da Zoega dodc, 
den eneste i Verden > som eiede et Exemplar af Zoega't Copriske 
Verk* Han htr> efter egen Tilstaaelse, benyttet Zoega s Ar- 
beid» Efterverden vil nu> efter hvad her af Zoega' s egen- 
hændige Breve er sagt, lade Zoega vederfares Ret. Det uskyl- 
dige Danmarks skændige Overrumpling og den derpaa folgen* 
de Krig nedsloge Zoega forst gandske, og siden efter, da 
han lidt efter lidt hævede sig, - ængstedes han ved Udsigt i Frem- 
tiden; Italiens og Roms Uroligheder havde giort ham bekiendc 
med Krigens Folger. Efter Udgivelse af 19 Hæfter eller, som 
<te kaldes, disttibuzkni af Verket & bassirilievi an tic hi di Roma y 
der skulde indbefatte alle Basrelieffer af Palads og Villa Albani, og 
udgiSre to Tomer, saae Piranesi sig, i Betragtning af de davs- 
rende Uroligheder i Europa dg al Samfærsels Vanskeligheder baade 
til Lands og Vands, ei i Stand at fortsætte dette skionne Foren- 
gende. Beslutning . om Foretagendets Opgivelse toges og kort for 
Zoega 9 s Dod, og forogede ikke lidet hans ovrige Græmmelse. 
For Zoega* s Dod vare 15 Hæfter udkomne. Var dette Foreta- 
gende efter Planens hele Omfang blevet udfort, havde Verket 
giort stor Epoche ei allene i Archæologie, men og i ældre Lit- 
teratur og i den hele Oldtidsky odighed. Det var et Foretagende, 



«45 

hvortil Zoega fra den Tid, han valgde Archæologie til sit Ho- 
vedfag > ideligen havd$ forbereder sig. I de Gamles Basrelieffer 
findes saa megen Aand, saa mange skionne Ideers Anvendelse og 
saa megen Rigdom i Henseende til Kunstideer og deres Sammensæt* 
ning, at de udgiorde* saa at sige, hans Yndlingsstudium. Hans 
lærde Papirer indeholdt alt hvad sandr og nyttigt, der om disse Old- 
tidens Kunstminder kunde siges. Han f orudsaae , at hans bedste Ung- 
domsarbeider ved dette Foretagendes Opgivelse vilde blive Efter- 
verden tit liden Nytte. 



• I Januar 180*9 havde hans Son, hans yngste Datter og en 
Person af Tyendet været stærkt angrebne af Halsbetændelse og 
Feber , der. denne Vinter vare meget gængse i Rom. Disse Syg- 
domme havde i 10 til 12 Dage og Natter fora ar sag et ham en be- 
standig Uro: imidlertid vare disse Syge komne sig, da han selv 
den iste Februar, efter nogen Upasselighed i Forveien, angre- 
bes af en galdeagtig Feber. Han tilskrev dette nogle smaa For- 
trædeligheder, han ny 1 igen havde havt, og haabede, at Sygdom- 
men snart vilde gaae over, da han oftere havde havt slige Febre 
uden alvorlige Folger. Midlerne 3 hans Ven og Læge Dr. Kohl- 
rausch anvendte, havde heldig Virkning, og han syntes i Be- 
dring; men Sygdommen? 7de Dag befrygtede Dr. Kohlrausch af 
visse Mærker Sygdommens Overgang til en Nervefeber: hvilken 
eg indtraf Natten imellem den 7de og 8de. , Man lod kalde en 
af Roms beromteste Læger Dr. Lupi. Men alle af Lægerne an- 
vendte Midler vare forgieves, og han dode» uden at lide meget} den 
tode Februar Formiddag KL io£. 



246 

4 

Sondagen derpaa den 1.2te bisattes bait boitideligcn i Sogne- 
kirken St. Andrea delle Frate, og begroves om Middagen. 

Efterretning om lians Udnævnelse til Ridder af Danebrog 
kom forst omtrent g Dage efter hans Dod tri Rom. 

Hans Landsmænd og Venner vare bestandigen om liam i 
haus Sygdom. Især da .Faren begyndte, i de sidste 18 til 20 
Timer af hans Liv, fiernede de sig ikke et Oieblik fra ham* 
Thorwaldsén var af aUe i Rom hans kiæreste Ven. 

* Dr. Kohlrauseh har paa Zo*£fl\r Dodsdag skrevet *n omstæn- 
delig Beretning til den Danske Minister og Commertsintendant i 
Italien Kammerherre v. Schubart om den Afdodes Sygdom, hvori 
han giver sin Ven folgende x ski6nne Vidnesbyrd, der vel er stærlec 
udtrykt, men hvori hvert Ord er sandt: 

* 

"So ttarb ein Marin, dem wabrscheinlich niemand urner den ' 
Modemen ' vetgliechen" werden kann, der waf, was er seyn 
wollte, und wofur er sich gab, und desscn energisch ausge- 
sprochener und vollendeter Charakcer nur in des alren GriechenUnds 
Geschrchtsbuchern seine Vorganger nndét. Seine Spatziergangc 
mk seinen Freunden wurkten dasselbe, was die untér Athens 
Propylæen bezwecken soliten, und hundert Formen im belebtea 
Marmor sprechen jetzt sein stilles Urtheit aus. Sieben lange 

Jahre sagte er dem reinsten und groszesren Kunstgente, was es in 

# 

Rom giebt : So maehten es die Alten nkhi ; oder : Dus ist ja 
dieser oder jemr Antikt åhnlich; wenn er jeden Monath sein At- 



»47 

I 

tetler besuchte* ond immer zerstohrte und bauete der. gros^e be- 
schcidene Kunstler, bis Thorwaldsens Jason da stand, uod Zo^- 
#a\r classisches- Kennerauge befriedigte. Er flohe di jctaige Welf, 
und wa* bey der unbedeutenden Aufmerksamkeit, die er der Ta- 
gesgescjuchte widmete, zu einer Indifferens daruber gek ommen, 
die pur ,seii> Danisches Vaterland > dem er dankbar ergeben war, 
av»snahm> dessen uqglucklicher jetziger Zu^tand, deq er geråde 
var und in. den kztca Tagen seiner Krankheit mit vielen Details 
erfuhr, unter den moraUschen Veranlaszungea seincs Todes eine 
der wurksaijisten gewesen ist»" j 

* s 

/ 

* • • 
"Bedurfniszlo*' und streng gegen sich selbst, war er gutig, 

mild and erhebend. gegen diejcnigeo> die sich nlcht durch sein 

Stoisches Aiisere. abschr&cken lie$zen in ihq zu .dringen,« uad .{Up 

er dann lieben konnte* Gerechtigkek > * Præcision und Eesiigjbeit 

im Urtheire war eine seiner Haupttugenden, so wie Anerkennung 

fremded Verdiensxes sekie gFoszte Freiide^ Ver die unbeschreib- 

liche immense Miihsdigkeit kenm> mit der amiqvarische and 

philologische Kcnntnisze . nur erworben werden konnen y kann ^pdi 

einsehen, wie ihn der grosze Umfang derselben, und die Fiille 

des Groszten und Héylichsten, was es ab Idee und Wiirkligkeit 

in dieser Welt eicbt> und was er kanntc, hindern muszre* die 

so genarinten genialischen , aber eigentlkh theihveisen und manic- 

rirten Urt heile auszusprechen, die er dagegen durch umfassende, 

richtige und belehrende ersezte^'*: 

. * % 

Ministeren Kammerherre v. Schubart,. ep .EJsfcer af , Vi- 
denskaber og Kunster, en ivrig Ven af alle dis$es Dyrkere, og 



« '!_ Ti 



*4S 

folgeligeri og af Zoega,~ 'udn^ynedé -strå**, efter at tiave erholdt 
Dn Kohlrausch's Beretning-, . to Danske Commissarier, ved hvilke 
Éoegas Manuscrijner a&ttcs i- Sikkerhed. De bragdes i den Preus* 
siske Miiiistei? Baron* rHumboldt* Haus. Fremdeles udnævnede 
«Mi^^S(BJtn lærd thnsk Comraissar, Dr« 'Koes; Denne var just 
<fcott« jfor 21y*;r Dod -fra Rom reist ti! Neapel; Ministeren ind- 
ham at ven« tilbage til Rom^ for at uhdetft^é"Sénf Aftddes 
efterladte Manuscripter » og at affatte en Beretning om' 8«ft? ; samt 
irt tilsende ham den« paa -det lian kunde indaende <den til S&rHof. 
Ved denne Foranstaltning opnaaedc Ministeren sit Oiemear ingen 
Rømersk Magistratsperson blandede -sig i den Afdodes $*gcr. Mi- 
nisteren liavde tillige henvendt sig til den Afdodes eneste endnu 

■ # 

levende Broder, for at erholde en forlig fuldmagt, eftet hvilken 
luln* tønde handle i Overeenstemmelse med *it Onske, at være 
éen. Afdodts Bom -saa gavnlig som mueligt. 



v. 



« 

Foruden hyad jeg t denne Beretning har angivet at maatte 
findes I den Afd&des efterladte Papirer", vil jeg endnu tilfoie fol- 

'gende Tingt 

, • • • • . 

* t 

•r # » 

Noiagrige og fuldstændige Beskrivelser af alle ei allene i 
flom og dens Omegn , men og paa andre Steder i Italien værende 
Oldtidens Basrelieffer og Statuen 

* ■ 

Uddrag af ældre og nyere Skrifter, letræffendé især Ægyp- 
ternes, Grækernes og Romernes Mindesmærker og Kunst minder, 
med tilhfirendc Registers 



»49 

En Samling af Græske og Romerske Indskrifter* ,afskreyae 
Deels af Mindesmærker deéls og af Boger. 

* 

/ _ 
Endeel Afskrifter af de B'orgianske Coptiske Membraner, 
tilligemed' Undersøgelser over det Coptiske Sprog, samt Ordsam- 
linger af samme. ; . , 



En fuldstændig critisk og lermcneutislc Commentar oveir 
Hymnerne, der tillægges Orjiheus. 

I sine Breve taler Zoega og -om tvende af ham -skrevne Com- 
iftientarer/ den ene over Homer, «den anden over Hc§iod's Theo- 
gonie og £$/*♦ 

Tormodentligen Og adskillige slcrevne Sager, henhorende til 
* Numismatiken. 

En Italiensk Catalog over de i det Borgianske Museum væ* ' 
rende Ægyptiske Kunstmindcr. 

Det er "bekiehdt, at det Kongelige Danske Montcabinet er 
i senere Tider blevet til et at de betydeligste i Europa. Jeg vil 
her til Slutning anfore folgende skriftlige Efterretning fra Mont- 
cabinettefs Inspector Hr. Professor Ramus, hvorvidt Zoega i sine 
sidste Leveaar dertil har Indraget: 

»'Det Var i Begyndelsen af Aaret 1801, strax efter ti jeg 
var ansat ved det Kongelige Mont- og Medalliecabinet , at jeg 
VM. Sti Skr. V Deel, 11 Hefte 1 807. I i 



*5* 

henvendte mig tit Hr. Zoega i Rom, for at forsikre mig hans 
Tierreste og Hielp til den Forogelse af antike Manrer i Samlingen, 
hvortil Hs. Majestæt , efter Forestilling af Cabinettets daværende 
Chef, Hs. Excellence Statsminister Geheimeraad Grev Caj Re« 
ventlow, havde allcrnaadigst givet sir Bifald. . Hr. Zoega paatog 
sig med storste Villighed, at besorge denne Sag> og han ud f or- 
de den med saa megen Iver, Flid og Klogskab > ar Cabintttet 
tå ellene skylder ham den betydelige Formereke, det har erholdt 
af alle Slag,? anrike Monter, men ogsaa, at denne FormereJse 
er erholdt for meget maadelige Bekostninger. Ikke allene ved 
Indkiob af enkelre Stykker, af hvilke han, efter ar have faaet 
Forregnelse over hvad af dette Slags Monter behovedes i Cabinet- 
tet, forogede det med et Antal af henved 800 „Stykker, som 
forhen ikke vare i Samlingen; men ogsaa ved at kiobe hele Sam- 
linger , hvilke han ved de klogeste Underhandlinger vidste til 
særdeles billige Friser at erholde, sorgede han for Cabinettets Ud- 
videlse.'' 

"I Aaret i go 3 sluttede han saaledes Ktob om en Samling af 
henved 180a Stykker, meesr z( de saa kaldte og i Almindelighed 
baade sieldne eg kostbare numi *rbici T hvilke efrcr en bekiendt 
Møntsamler, den Sicilianske Adelsmand Don. Alexia di Aecupere, 
kiobdes for en særdeles taalelig Priis af dennes Arvinger. Med 
den storste Flid og. med megen Tid* Opofrelse giennetngik han 
ikke allene forud denne Samling > for ar forvisse sig om dens 
^Vaerd, men forfærdigede <rgsaa derover en noiagtig og fuldstæn- 
dig Fortegnelse 9 *om han hiemséndte med samme, og som sides 



*5* 



■ 

rar til megen Nytte og Veiledning vid Beskrivelsen af åk$t -Mon- 



»• 



ter. 



•1 Aaret T805 luobde lian igien en anden endnu langt hety- 
-deligere Samling, tern af de forskiellige Slags antike Monrer ud« 
giordc et Antal af over 10,000 Stykker. Med lige Flid og Om- 
hu for Cabinettets Bedste, sera ved forrige Leilighed, drev han 
*gsaa Underhandlingerne denne Gang, og udretted« ogsaa derved, 
at'Kiobet sluttedes for nogle hundrede Ucudi mindre, end -han 
red den Kongelige aHernåadigtte Tilladelse, erholdt ved frjs. Ex* 
céllences, den nuværende Chefs, Hr. Overhofmarskalk Hauch'? 
ivrige Deekagelse i denne Sag, var bemyndiget at give for åttu 
Da en fuldstændig beskrivende Fortegnelse over denne Samling 
vilde for det store Antal Monters Skyld baade have været meget 
vidtloftig og tildeels ved de mange sædvanlige^. Stykker, som deri 
havdes, overflodig; undlpd han dog ikke, cU han pat det noi- 
es te havde giennemgaaet Samlingen , at forfatte derover en noiag- 
tig Oversigt med tilstrækkelig Beretning om Monternes Beskaffen- 
hed, og endog, forend Kiobet sluttedes, at hiemsende denne." 

'"Hr. Zoega vedblev Kge til det sidste ivrigen at tiene kabi- 
nettet , og hiemsendte endnu i Aaret 1808 en Fortegnelse over 
en særdeles udvalgt skiont mindre Samling af antike Monter, som 
han gierne havde onsket at forskaffe endnu sit Fædreland« Men 
da Conjuncturerne ikke ansaaes at tillade, paa den Tid at gioré 
tallerunderdanigst Forestilling om Sligt; udsattes Sagen. Desto 
værre er det nu at befrygte, at Gabinettet ved Tabet af sin b?ave 
ligesaa nidkiære som uegennyttige Commissionær ingen videre Ud« 

li 3 



I. 

* I 

Nogle almindelige Bemærkninger om de nye Planeter 

Ceres, PaHas, Juno og Vesta, 

Oiden 1781 er vort Planetsystem bleven beriget med fem nye 
Hiramelborgere , som alle ere Hovedplaneter. De forste Aar af 
det nye Aarhundrede ere mærkværdige ved fire af disse for vor 
Kundskab om Verdensbygningen vigtige Opdagelser. Med Sand- 
hed kan man sige, at dersom nyopdagede Himmellegemer nogen- 
sinde have fortjent Astronomernes og Cosmologernes særdeles Op- 
mærksomhed og Eftergrandskning, da er det vist nok de nye 
Planeter Cerer, Pallas , >« og Vesta, hvilke fortjene Plads 
iblant de mærkværdigste og vigtigste Opdagelser, som Astrono- 
miens Aarbdger have at fremvise. 

Professor Sode og Titms have for 37 Aar siAen f 6rst f|m _ 
4et, eller i. det Mindste forst offentlig, yttret, at Planeternes 



i 

Middelafstand fra Solen folger en regelmæssig fortskridende Pro- 
gression, hvilken ved Opdagelsen af Uranur er bleven bekræftet. 
Dog var <lcr imellem Mart og Jupiter et .uforholdsmæssigt stort 
Rum , i Sammenligning med de ovrige Planethaners Afstand. Min 
formodede -derfore med Ret, at en os ubekjendt dunkel og usigt- 
har Planet der <maatte have sin Bane. Men i Stedet for een Pla- 
net fandt man fire, samlede og forenede i en Gruppe , og just 
i 

i den Afstand fra Solen, som den manglende Planet, i Folge 
den antagne Progression, maatte have. At fire Planeter vandre 
imellem Mars og Jupiter strider ikke imod Progressionsloven, da 
disse fire nye Planeter næsten have samme Middelafstand fra Solen, 
og vandre i besynderligt forenede Baner i fredeligt Naboskab om- 
kring Solen. De maae derfore tilsammentagne ansees for at ud« 
gjore et heelt planetarisk ^Volumen, som supplerer den manglende 
Planet. Det er vel sandt, at denne omtalte Progression hidtil 
ikke mathematisk kan bevises, men er ikkuns empirisk udledet 
aff analogiske Slutninger, og grunder sig ikke paa nogen os be- 
kjendt Naturlov; men da Afstanden af alle hidtil bekjendte Pla- 
neter stern mer overeens med den, kan man vel ikke ubetinget 
forkaste den, eller nægte, at den i det Mindste fremviser Spor 
af en virkelig, men forborgen og dybtliggende Naturlov, hvil- 
ken den menneskelige Forstand endnu ikke har formaaet at igjen- 
nemtrænge, og kan derfore ikke ansees for noget tilfældigt og 
blindt Slumpetræf. *) 

•) Det er bekjendt, at KepUr % vejledet af vor udodelige Landsmands 
Tycho Brahes talrige og nøjagtige Observationer , fandt Planeternes 
tande Bevægelseslove alltm ved Induction tller Erfaring , uden at lejen* 
4e Naturkræfter 9 som bevirke disse Bevægelser, endskjSnt han rig* 



*57 

Ceres er opdaget d. iste Januar 1801 af Doctor Giuseppe 
PiazzL i Palermo', Astronom ved -Observatoriet samme Sted. Et 
heldigt Lykketræf har foranlediget denne vigtige Opdagelse, Doc- 
tor ' Piazzi^ var nemlig sysselsat med at berigtige Stjernecatalogeme* 
og ved at eftersoge en Fixstjerne opdagede han i Tyren en ube-* 
kjendt Stjerne af 8de Storrelse, som havde en egen Bevægelse,. 

og hvilken han i Begyndelsen troede at v«re en Comet. , Doctor 

» 

Piazzi har givet sin ny Planet Tilnavn af Ferdinandea , til Hæder 
for Stifteren af det* fly og vel indrettede Observatorium i Palermo, 
<ien daværende Konge af Neapel, Ferdinand IV; , 

Lidet over et Aar efter Ceres y s Opdagelse blev den aden ny 
Planet Pollas, cL 28 Marts 1802, opdaget i Jomfruens nordlige 
Vinge ved en Liebhaber af Astronomien , Doctor Wilhelm Olbers 
i Bremen *). Ogsaa her var Tilfældet Aarsag til, at vort Sol- 
system blev beriget med en ny Borger og Indvaaner., Efterat 
Doctor Olbers samme Dag havde observeret Ceres, gjennemmyn- 
strede han med sin Cometsogef de smaa Stjerner i Jomfruens nord- 
lige Vinge, for at gjore sig nærmere bekjendt med disse* og 
saaledes i de folgende Aftener lettere at kunne opsoge Ceres, som 

X 

tig nok havde.cn Idee derom; og det var først 78 Aar derefter at 
Newton opdagede Gravitationsteorien.. 

*) Hr, pibtrti Doctor Medicin« og Medlem tf flere Videnskahsaeodemier, 
er practiserepde Læge i Bremen, hvor han har indrettet sig et lidet- 
privat Observatorium* Han er, allerede i 22 Aar, fordeelagtigt 
bekjendt i det astronomiske Publicnm, ved Opdagelsen af flere Co- 
meter og Beregning af deres Baner; ved haps udgivne Skrivt, som 
fremsætteren ny Methode til Cometbaners Beregning; og ved Op« 
'"' dagelsfcn af ade nye Planeter , PalUs og Vmb* 
VU. SeK Skr. V Deel, II Hofte 1807. K k 



« 






I ' 



*3* 

•phefdt si; i dette Strog. af Himle m Med Forundring fandt han 
ea Stjerne af 7de Scorrelse, som ej forhen der havde været sigt- 
bar* og da, denne fordægtige Stjerne allerede efter 3- Timers For* 
lob udvustc en mærkelig Bevægelse, erkj endte Docter Oibers dea 
for ea fremmed Vandrer , og fortsatte Observationer bekræftede 
hans Opdagelse. Baron y. Zach hør givet PaUar THnava af Qt- 
bersiana* hvilket dens berømte Opdager dog: har frabedet sig. 
De fleste Astronomer ansaae i Begyndelsen Pallas for ea besynder- 
lig C orner, hvortil dea særdeles store og ganske paradoxe Jacii- 
sation af derø Bane, og dennes Salling imod Ceres't Bane, især 
vare Aarsagl Forst efter nærmere Kundskab om dens Bane iodk 
lammede man dette ny Himmellegeme Rang iblant Planeterne* 

Da man mi saalcdes allerede bavde funder 2 Planeter imel- 
lem Mars erg Jupiter, haaBede' mart a< komme gaa Spor efrer 
flere, og 'virkelig vare neppe" a£' Aar forfobne forend mair arrer 
fandt en ny Planer. Denver,- hvis. Navn er $uno, et d. rsre 
September 1 804; opdaget i Fiskenes Baand af Professor Carl Lude- 
ttrig Jfardmg r Liliemhal (dengang In^pcctor ved* der bekjendte 
Schrorerske Observatorium* i : LiTienthar, men nu Professor Astr&> 
nonfiæ i GotringenJ Professor Harring hatfd'e, for desrofetrere at 
Kunne opsdge Ceres og Paltas r forfærdiget specielle 'Stjernekorter 
over den Region af Hhnlea, som* disse: nye Pianew* gjeanem- 
vandre. Den s Seprembor i8o4> da hart r denne Henseende 
reviderede Fiskenet Stjernebillede, bemærkede faatr der en ube* 
kjendt Stjerne: af 7de eller 8de Storrcfee, som ban*, tiden at åbne 
sm Opdagelse, inddrog i sit Stjernekort. Den 4 September, 
da han igjfcn øpsdgte denne Stjerne, var den forvunden, men i 



H9 

Nærheden vliste Ag eta ligrtende Stjerne, iom den følgende Aften 
«rtpr havde forartdfjet -stt Sted. Professor Ilarding har givet siij 
ny Planet Tilhavn af Georgia , tfl Ære £>r sin da værende Konge* 
<3eorg Til aé EngcHand. Astronomerne formodede strax, at dette 
»y Himmellegeme maatte hore til samfrie Familie som C^x og 
Patios? *g -være sosterlig forvandt med dem ; hvilket rkke alle- 
«e er blevet bekræftet/ men -denne Planetfamilie er endog bleven 
forøget med nok en, ny Soster % jden aeeneat . opdagede Planet 
Vesta* 

* * 

Ve«ra er opdaget d. 29 Marta 1807 af Doctor Otters* som 
forhen, i Aaret iU:>2, haft opdaget Pcillas. Saa meget *om et 
heldigt Lykketræf begunstigede Opdagelsen af de 3 ovrige nye 
Planeter, saa lidet har dette nogen Andeel i denne Doctor Olbers's 
nyeste Opdagelse, En i Forvejen udtænkt Plan og Resultatet af 
en sindrig Hypothese vare det, som forte Oootor Olbeu til en 
saa interessant og mærkværdig Opdagelse, Doctor Otters har nem- 
lig allerede i Aaret 1802, strax efrerat han havde opdaget sin ny 
Planet Putlas % yttret den Idee, at Ceres 0% Patlas ikkuns vare 
Fragmenter og Rudera af een eeneste storre Planet, som ved en 
vigtig Catastrophe var bleven sprængt i Stykker. Det maae være 
mig tilladt af Baron v. Zachs Menatliohe Correspopdenz 6 ter B. p, 
88* &t laane Doctor Olbers's egne Udtryk herom, som lyde saa* 
ledes : "Virkejig paatrænger den Tanke sig hos mig, at Ceres og 
"Patios blot ere Fragmenter og Stykker af en forhen tilværende 
"storre Planet, som enten ved sine egne i dens Inderste virkende 
"Naturkræfter, eller ved udvortes Anstod af en Comet, er ble« 
»ven odelagt« Denne Idee har i det Mindste det Fortrin for 

K k 2 



%6o 

"mange andre Hypqtheser, at den anart vil kunne prftves. Ex 
"den nemiig grundet, .da rnaae vi endnu finde jiere Stykker af den- 
»ne odelagt e Planet, og det saa meget deslettere, da alle de Frag- 
"menter, som beskrive en- elliptisk Bane om Solen, maae passe* 
"re den nedstigende Knude af Ceres s og Pollas's Baner". *) Dette 
Doctor Qlbers's dristige og sindrige Forudsagn er nojagtig indtruf- 
fen og bekræftet ved Opdagelsen af 3uif> og . Vesta. 

*) Saa Sindriig denne Olberske Hypothese end er, kan man vel dog ikke 
nægte, at det er vanskeligt at begribe, hvilken indvorte« Kraft det. 
vel maatte være, som skulde formaae at sprænge en heel Planet- 
klode, og ligesaa. vanskeligt at ( sndaee Rimeligheden nf 9 at et 
Himmellegeme skulde kunne være Aarsag til et andets Ødelæggelse. 
Det var ingen tro'stelig Tanke, naar vi saaledes hvert Ojeblik kun« 
de befrygte Verdens Undergang og vor egen lille Klodes Odelæg* 
gelse. Professor Regner har i Bode's astron. Jahrbuch ijofc p* 
234-237 udførligere anf6'rt de Grunde, som tale imod dennt Hy* 
pothese, i det Mindste i den Form, hvori den af sin Opfinder er 
fremsat. Den beiomte Jostitsraad Schro'ter finder Grundideen \ den 
Olberske Hypothese rigtig, nemlig at disse Planeter alle have etns 
og samtidig Oprindelse , og at de paa et og sainme Sted i Solsyste- 
met have erholdt deres Tilværelse, dog antager han ikke, som 
Doctor Oliers i at de ere Stykker af en storre allerede riiværende 
. Planet, men derimod, at de i Skabningens Begyndelse* ved be- 
tydelige Gjæringer og Explosioner i den chaotiske Materie, som 
han kalder det Grundstof, hvoraf Himmellegemerne have fa aet deres 
Tilværelse, ere blevne forhindrede fin ar styrte sammen og fore« 
nes tih en eneste storre Klode , og ved. et eller flere Sr6*d adskilte 
fra hinanden , og fortdrevne, efter forskjellige Retninger, Saaledes, 
tilfojer Justitsraad Schr6ter, er Grundideen i den Olberske Hypo- 
these ligesaa godt retfærdiggjort 1 som ved deri formodede Spræng* 
ning af en allerede tilværende Planet« Dbg erklærer han denne 



*6i 

I Folge Doctor Olbtr/r nu engang fartede og gjéhnérntænkte 
Idee skulde de ovrige endnu ubekjendte Planetfragmenrer passere 
Jomfruen« og Hvalfiskens Stjernebilleder. Med magelos vedholden- 
de Flid gjenftemmynstrede derfore Doctor Ctbers* i en Tid af 
3 Aar,:. regelmæssig eengang hver Maaned, disse Ctjnstellationer. 
Den 29 Marts 16079 da han foretog en saadan Mynstring af 
Stjernerne i Jomfruens nordlige Vinge *), fandt han der én ube- 
kjendt Stjerne imellem 5te og 6te Storrelse, hvilken, han strax 
formodede maane væfc et af de [planetariske Fragmenter, som 
han gik paa Spor efter. • 



sin Meening ikkuns for en Benkastet hypothetisk Pliantasié (Sehrd\ 
ters LilienthaWscbe Beobachtungen der nen entdeckten Planeten Cerer % 
Valks und Jumo , GSttJngen 1805 p. 3*6- 33SO Der bliver dog 
aln'd mærkværdigt, at man ganske maae takke denne dristige Ol* 
berske Hypoihese for Opdagelsen af Vesta. Juno's Opdagelse er 
ogsaa for en Deel foranlediget ved denne; tbi vejledet af Doctor 
Olbers's Idee gjorde Professor Harding fine fo'rhen ommeldte Stjerne- 
korter fuldkomnere og fuldstændigere i den Region af Himlen, hvor 
Ceres* s og Pallas's Baner komme binanden meget nar, bestemt« med 
største Flid og. inddrog i sine Stjernekorter de mindste sigtbare 
Stjerner, iblandt hvilke han omsider opdagede sin ny Planet Jumm* 

% ) Det fortjener at bemærkes, at det var i Jomfruens nordlige Vinge, at 
Ceres blev igjen funden i Aaret 180* 9 og faer var det ogsaa* 
at Doctor Otters opdogede Pattas. £n mærkværdig ConjunccjøA af 
Ceres og Junt> indtraf di 2 i Decbr. I$Q4 i Hvalfisktut Hale.,. Begge 
Planeter vare hinanden £aa nær, at de paa een Gang kunde sees i 
samme Kikkerts Campus. Denne Conjun&ion blev observeret af 
Doctor , Oliers , Justitsraad SchrVter og flere andre Astronomen 



$6$ 

Saasøart Doctor Ot6 er s var sikker paa, at han var den for* 
$te Opdager af deue ny Himmellegemet indbod han Professor 
Gaufs > som har erhverver sig saa udmærket Hæder ved Bestem- 
melsen af alle disse Smaaplanerers Baner, til at være Fadder for 
hans nyfpdte Datter, og bestemme Navn og Tegn for den. Pr. 
Gaufs valgte Navnet Vest** som er Skytsgudinde for den tiptet- 
tede Dyd« rene £$der og huuslig Lykke. Til Signatur valgte 
han et Tegn, som forestiller Vesta' s Alter med den derpaa bræn- 
dende hellige Ild. Vesta var« som bekjendt, en fiatter af 
Saturnus og Soster til Ceres og Juno, saa ajt dette Navn er meget 
passende valgt. Ligesom La Lande og nogle andre Franske 
Astronomer have kaldet Uiranus Herscheli saalede* havde de og 
benævnet de nye Planeter efter deres Opdagere med Navnene: 
Piazzi, Oliers og Harding; hvilket nu maa lede til Misforstå- 
else, da Doctor Olbers har opdaget ade Planeter. 

Ceres gaaer omkring Solen i 4 Aar 220 Dage; dens Mid- 
delafstand fra Solen -er 237679 af saadanne Parter, af hvilke Jord- 
banens halve store Axel, eller Jordens Middelafstand fra Solen, 
udgjor Eenheden; dens Bane gjor en Vinket med Ecliprica af 
io # 38'. Pallas fuldender sit Lob i 4 Aar 222 Dage; dens Mtd- 
delafstand fra Solen er 2,7689; dens Bane er inclinerec imod 
Ec\iptica under en Vinkel af 3 4*3 8'. Juno beskriver sin Bane i 
4 Aar 127 Dage; dens Middelafstand fra Solen er 2,6645; Ba- 
nens Inclination er i3°4'. Vesta vandrer omkring Solen- i 3 
Aar 230 Dage; Middelafstanden fra Solen er 2,3621; Banens 
Inclination er 7°8 / . I Folge Professor Gaufs s nyeste Elementer. 
Man seer heraf, at Ceres's, Pallas's og Juno's Omlobsttd og Mid- 



delaf srand fra Solen y paa* Lidet nær, omtrent er den samme/ 
Men Vestefs Omlobstid er næsten erhcelt Aar kortere, end Ge- 
rts* s og Paltas'fv og atfz Dage korfere end ^uno's; ligesom dens 
Afstand fra Soten* ogsaa er mindre, end enhver af de ovrige nye 
Planeters* En hojst mærkværdig Omstændighed er den overordent- 
lig store IncKnationv som Paftas'r Bane har. Vor ældgamle Dy- 
rekreds vii nir derfore bchove en Udvidelse, da Paflas saa bety- 
delige .overskrider dens Grændser-, 

AKe disse* nyef Pfaneter vandre* imellem* lffåfs og' Jupiter. 
Zterer Faner cre paar en hojst besynderlig Kfaade forenede, og 
ra* ae sige slyngede i hinanden« De ISfce i Selskab dg i frede« 
ligt Naboskab, med en vis indbyrdes Forbindelse, omkring So* 
len, dog enhver ir sin egen Fane, «tføift Vel i' Omfang næsten ere 
lige stere, men r Skikkelse og Stilling ittege? forskjellige, og 
ingen af éenr hrar erholdt sa* stor Masse, "rft den kunde drage de 
- ovrige tit sig som Drabanter, lieres Baner kdmméf hinanden me- 
get nær,- uden dog egentlig ar oversfcjære" hinanden, som Astrø- 
nornerne hidtil dog rkke med tilforladelig Vished vide', da man 
ikke tilfalde kjender disse besynderlige Planetbaner, fordi Pertur- 
bationerne endmr ikke ere bestemte efg anbragte. Jeg kan ikke 
oplyse dette bedre, tnå ved af Baron v.Zachs Monatfiche Correspon- 
denz, xoter B. p. 46% , at anføre den beromfe Doctor OlBers's 
Yttringer herom, i Anfedning af _^«o7 Opdagelse, hvilke ere 
folgcnder ^Den hele Srifling af r jføiøV Fane har Intéf, som ikke 
"kunde forenes- med min Hypothese, Dens Knuder med Certsr 
"Bane falde nu omtrent a$° fra Knuderne af Pollas* s Bane, men 
r ved de saa forskjeUige Indikationer af disse Baner > maae Knu- 



ti 



9* 



''dernc, ved Jupiters tiltrækkende Kraft, ueensfortnig forryk- 
"kes. For nærværende Tid ligger Juno's Bane ved den ned- 
stigende ' Knude med Cfrf/V Bane, ved hvilken Pallas* s Bane 
"kommer denne saa nær, langt indenfor Ceres' s Bane; men da 
"Aphelierne af alle disse Baner have en ganske anden Bevægelse, 
"end Knuderne, altsaa Stillingen af Apsidelinierne imod Knuder- 
ene bestandig forandres, og da disse Baner næsten have samme 
"stQre Axeler, men meget forskjejlig Excentricitet , saa fdlger heraf, 
"at disse Baner, til visse Tider, virkelig ville overskjære hinanden, 
"og i fordums Tider ogsaa virkelig have cvetskjaaret hinanden. 
''Forudsætter man den af Oriani bestemte uårlige Forrykkelse af 
Aphelierne, for Pallas io6",i , og for Ceres 1 20^,9 og antager Knu- 
derne siderisk stilleligggnde *), og I ncl i nationerne uforanderlige, 
"saa folger, at Ceres' s og Patlaf' s Baner ved den nedstigende Knu- 
''de af Pallas* s Bane paa Ceres s Bane, for 7463 Aar siden, vir- 
"keltg have overskjaaret , og efter 282 Aar igjen ville overskjære 
"Jiinanden. Ved den opstigende Knude vil en saadan OversVjæring 
"indtræffe efter 925 Aar, og saalcdes vil, ligesom Patlas's Bane 
"nu. ved begge Knuder ligger indenfor Ceres's Bane, ora 1000 
,J Aar Ceres's Bane ligge indenfor Paltas's Bane. Dog kunne disse 
''Betragtninger ikke fore til noget Afgiorende , forinden Per tur ba- 
stionerne ved alle disse tre Baner ere fuldkommen udviklede.' 9 I 
Aaret 1*05 har Nationalinstitutet i Paris udsat et Priissporgsma&l 
angaaende de nye Planeters, og i ^Særdeleshed Patlas 's % Pertur- 
bationer. Æskningstiden var udlobet 1807, lil hvilken Tid end- 

*) I Originalen siitrisch ruhtnå. Dette Udtryk, som brnggs i Elemen- 
terne af de nye Planeten Baner » letyder: uden Hensyn til de red 
Perturbationerne foraaraagede smat Berigelser, 



i 



26g 

nu ingen Besvarelse var indkommen, hvilket d*g ikke kan vært 
paafaldende, naar Arbejdet« Vanskelighed og beregningernes Vidt* 
loftighed tages i Betragtning. Formedelst Sagens Vigtighed har 
Insfitutet forlaf nget Termmen til Udgangen af 1809 og fordob- 
let Præmien til 6000 Francs, "eller omtrent 1500 Rdlr. (Connais- 
sance des terns, t8og p. 427.} 

Disse nye TJianeter cre meget smaa og ligne ganske telesko- 
piske Fixstjerner -*), hvorfore disse atosnagtige Himmellegemer »ere 
særdeles vanskelige at observere, hvorover ogsaa alle Astronomer 
fore lydelige Klager, Ceres, Pattar x)g $uno vise sig i apparent 
Storrelse, naar de ere nærmest ved jorden, * som smaa Srjerper 
imellem 7de og {de Classe, men naar de ere længst fra Jorden 
ikkuns som Stjerner imellem 11 te og 12te Storrelse. __ Vesta har 
af alle de nye Planeter det stærkeste Lys. Deix havde* da den 
i Marts 1807 Hev opdaget; apparent Storrelse sora en Stjern* 
imellem 5te og 6te Classe, endskjont den da allerede var passeret 
sin Opposition med Solen, men i Enden af April var den allere- 
de aftaget til en Stjerne af 7de Storrelse. Derimod i i8o8> da 
den var i Opposition med Solen? viiste den sig ikkuns sojn 
en Stjerne imellem <6te og 7de Storrelse, og 4re Maaneder der- 
efter ,som en Stjerne imellem 8de og 9de Storrelse {efter mine 



egne sidenefcer folgende Observationer), 





Efter Justitsraad Schroters Observationer og Bestemmelser 
med et af ham opfundet Projectionsmicrometer, anbragt ved en 

•) Dog Vitve Døctor Htrschel og Justitsraad ScArttter med deres store og 
stærkt forstørrende Telescoper seet de nye Planeter som smaa Skiver, 
Vid. Sti. Skr. V Dttl, 11 Haftt 1807. LI 



•^ » 



%66 

,3 Fods Reflector, ér Diameteren af Ceres, »eet fra Jorde* » 
dens Middelafstand fra Solen, 3 ",s i Bue, og dens virkelige Dia, 
meter J53 geographiske Mile. Pollas t Diameter er 4*', 5 » <>S 

455 g«ogr- Milc *)• ^ rMW '- p Diam « ter " 3"' °S 3°9 S eo * r ' MiI& 
fwfaV Diameter har Justitsraad Slhroter d. a* April 1807, med 
det samme Micrometer, fundet ikkun* cAj, éndskjont Vesta til 
denne Tid havde en forholdsmæssig ringe Afstand fra Jorden •*> 
Justitsraad Sehrottr fremsætter t denne Anledning den Bemærkning, 
at den hojst mærkværdige Omstændighed, at et sia lidet Him- 
mellegeme', med laant Lys, formaaer at vise- e* aaa k\art, Fifr 
stjernernes lignende Skin , vil give Anledning til vigtige Betragt- 
ning« (Bodels astronomisches Jahrbuch 1810 p. 309.) - 

1 

I cubisk Storrelse tv Ceres »16 Gange mindre, end vor Jord- 
klode, og rkktitts^ 'halv «aa stor som vor Maane. Pallas er 53 
Gange mindre, end Jorden, ikkrøs Irdet mindre og omrrenc 
aaa stor som Maanen. gutter %x 17a Gange mindre > end Jorden, 

*)Doctor fferschel finder Crrr/ og P<»ff<rc meget mindre, som siden sfeai 

blrve fnftfrt. 
••) Der er meget mærkellgr, at Justitsråd SchrVttr finder Vtsttts Di*me> 
ter saa overordentlig Ifden, og ikkuns halv eoa«ctor som den 4de 
af Saturns gaorie Drabanter, im* mart berrned sammenholder de 
af Justitsraad SchrSter selv, i^nbdning af Docror tfnsclutf part- 
do*e Bestemmelser af Ceres's og Pallv's Diameter, fremsatte Yt- 
tringes fx Lihentlfaliscbe Beobachtmigen der neu entdeckten Planeten 
p. 106 , 15*, 290.) Og li6jst mærkværdigt var det, der- 
som Vesta, deri Lys og apptrent Storrelse otergaaer ølle de 6V- 
rige nye Planeter , i virkelig StikttiH skulde være dea allerminA- 
. ste af detn alle« 



6g har ^ikkims én Trediedcel af *Maanens Storreke *). S Folge 
Justitsraad Schrvters Bestemmelser (Lilienthalischc Beobachrangcft 
der neu eatdeckten Planeten p. 321-3^5.) VetUxs corporlige 
Storrelse er, i Folge dec ovenfor Anførte, endnu ubekjendu 
]>et cabiske Indhold af disse 3 Planerer silsarnfcientagne udgjor. ikke 
engang jva meget som Rhrcurs cubiske Storrelse , hvilken er. .dca 
mindste af alle de ældre Hovedplaneter. Af de nye Planeter (l?e- 
sta uberegnet) ex Pollas altsaa <te*i største, ligesom $uno zr dea 

. . *) Professor Bede ansætter, i all« Adgang« af hans astron. Jahrbuch ft$. 
1805 til 1 810, Forholdet af de nye Planeters Storrtlse til Jordens 
.gandske forskjelligt fra Justitscaad Schroter; nemlig saa Ledes: Ceree 
15 .Gange mindre, end Jorden, tallas 37 Gange mindre, en3 Jor- 
den* Jteno 188 Gange mindre* end Jorden* Man rfculde da 
troe, ajProfessor Bode antog Cetes næsten saa ftor søm Mercariu* 
ls*r~ med Hensyn til Ceres og Fallos ere disse Varianter .overdrevent 
store. Professor Sode antager (4 astron* Jahrbuch 1,805 p, 97.} 
Certs's Diameter 6", 8 , naar Jorden .er i Middelafstanden fra Solen? 
og finder heraf, .at Ceres er i virkelig Diameter 2 J Gang , og i 
corpor.Iig Ste'rrelse 25 Gange mindre, end Jorden* Hor nu Pro- 
fessor Bode' ligesaa forudsat' Pfl//<u*x Diameter næsten dobbelt saa stor 
som Justitsread Schro'ter, er det ikke at undres over, at 'han og* 
saa i corporlig Indhold antager den meget -storreV Men besynder- 
ligt nok er det derimod, et Professor Bide i han« Anleitung zar 
- JCermtnifs der JErdkngél, Berlin 1803 p. 506, at ur har en njr 
<og /ra hans asttorw Jahrbuch forskjelijg Bestemmelse af Ceres's cor- 
porligeL Indhold , som han der ansætter 64 Gange mindre, end Jor- 
dens. Hvilken af disse saa modsigende Angaver skal man troe? Der 
kan vel derfor e' togen Tvivl være om, at da Justitsraad SchrGters 
Bestemmelser tre bejagte med Observationer og Beregninger, maae 
disse aritees for de rigtigste« 

LI 2 



rtiindste. Efter den antagne Schrbterske Diameter har jeg bereg- 
ær den storste Peripherie a£ Jhtnas Klode at være 971 geographi« 
ske Mile> og dens hele Overflade at være 300039 geographiske 
Q vad rot mile. Europa udgjor 171834 geographiske Quadratraile. 
Altså* er 3 un(y l Fladeindhold omtrent dobbelt saa stor som Eu- 
ropa. 

Doctor Herschet og Justitsraad Sthroter have med deres store 
Telescoper bemærket > at Ceres og Pallas ere indhyllede i en /Tin 
Lystaage *). Hos Jun& derimod har Justitsraad Sthroter ikke 
kunnet bemærke nogen saadaA Lystaage, Han har endog bestemt 
den lodrette Hojde af denne Ph9tosphære> for Ceres til 147* og 
for Paltas tiL 102 geographiske Mile* Han antager ikke denne 
Lystaage' for nogen selvlysende Materie , men troer, at disse Pla- 
nerer have en m$get tæl Atraosphærc> som stærkt tilbagekaster 
Dg brækker Solstraalerne. Alle de nye Planeter ere underkastede 
en besynderlig afvexlende Forandring i deres Lys og viise sig i 
korte Mellemrum, snart storre, og snart mindre. Denne mærk- 
værdige Lysafvexling er hos Ceres > ' Palfas og J^una bemærket af 
flere forskjellige Astronomer, og hos Vesta er den i igog af 
mig selv iagttaget, som . siden nærmere skal blive omtalt. Ju- 
stitsraad Sthroter har med megen Flid observeret disse Forandrin- 
ger hos de 3 nye Planeter og fundet, at dé ikke lade sig 
riime med nogen Periode, hvorfore han antager, at de ikke 

< 

•) Justitsraad Schrtiur fremsætter i denne Anledning den Bemærkning, at 
dersom Forplanteise fandt Sted hos Himmel legenerne, da raaatte 
Ctrts's og ?att*s y s Fader være en Planet, men deres Moder en Co- 
met. 



3$9 

kunne være grundede i Rotationen > men angeer tilfældige Modi- 
ficarioncr i Planeternes . egen Atmosphære for Aarsagen til disse 
Phænomener, hvilket synes meget antageligt«, Doctor Oliers 
forklarer derimod denne Afvexling i Lys ved disse Planeters Fi- 
gur * der, efter hans Formeening, ikke er kuglefortnig, 'me« 
ganske irregulair, og antager ahsaa Rotationen som medvirken* 
de Aarsag til disse Forandringer i de nye Planeters Lys, Det 
maae være mig tilladt at yttre nogle beskedne Indvendinger imod 
og Tvivl otp denne Olberske Meenings Rigtighed. I disse nye 
Planeter, ligesom i alle de gamle Hoved- og Biplaneter, have 
uden Tvivl alle Delene attractive Kræfter > som ville bevirke, 
at de ikke kunne komme ti! Ligevægr forend Planetens Tigur er 
rund, eller med andre Ord, Delenes Tyngde eller Gravitation 
vil nodvendigen fremvtrke den kugleformige Figur, ligesaavel i 
den storre Planet som i den mindre Qvægsolv- eller Vanddraabe. 
Naar en saadan kantet Planet drejer sig om sin Axel, ville de 
fremstaaende Dele eller Hjorner faae en meget stærkere cenrrifugisk 
Kraft og maaskee reent flyve bort fra Planeten, Det var ej hel Jer mu* 
ligt, at en Planet, som ikke er æquilibreret ved en rund Form, 
kunde have nogen regelmæssig og æquabil Rotation om sin Axel. 

Den bgromte Doetor Herschel vil aldeles ikke tolerere de 
nye Planeter eller indramme dem Adkomst til dette Navn og 
Rang iblant disse; men anseer dem for en Middelting imellem 
Planeter og Co meter, og foreslaaer derfor at dapne en ny Classe 
af Himmellegemer, hvilke han kalder Asteroider, formedelst 
deres Liighed med smaa Fixstjerner, hvortil han henférer alle de 
nye allerede bekjendte Planeter, og de, som af samme Beskaf« 



\ 



fcnlied for Eftertiden maatte blive opdagede *). Danne ny Clas- 
sificarion har ikke fundet Astronomernes Bifald **). Docror Rer- 
sthel finder, efter sine Observationer, Ceres's og Pallafs Storrelse 
utrolig liden o;g ubetydelig ; nemlig Ceres" s Diameter, i Jordens 
Middelafatand fra Solen, at være o", 3 i Bue, pg dens virkelige 
Diameter 162 Engelske Mile; Pallas 3 s Diameter i Bue o", 2 , og 
dens virkelige Diameter ikkuns 110 Engelske 'Mile ***). Justits- 



» » 



•) En tydsk Ov*ermte!se af -Doctox Herschels Afhandling nerøm findes 
i Justitsraad Seniorers Lilienthalische Beobachtungen der nen entåtek* 
ten Planeten, Gottingen 1805 p/ 341 -378. Doctor Hencbel «i* 
ger der, at ban 5 Gange har g.j en »tmmy nattet Dyrekredsen uden 
at have opdaget disse forborgne Himmellegemer, og troer, ajf hvx 
nodvendig maatte hare opdager dem., n*ar de ikke havde havt saa 
megen Lighed med smaa Fixs fjerner* 

x**) Dog har Professor Biirja optriget den i hans Lehrbuch der Axrroirøime; 
5ter Band, Berlin 1806, pag» 190* 

•**) Saaledes findes Valløs Diameter anTtirt i Doctor Herschels egen Afhand- 
ling i det ovenmeldte Skriyt. Men det er at bemærke, at Doet 
tor Herschel i sine Breve til Baron v. Zach og Professor Bode ikkun* 
ansætter • PaHas's Diameter til 70 Engelske Mile <>♦ Zachs Monatli- 
the Correspondenzt 6ter B. p* 90* Bodes astron. Jahjrboch, 180; 
p. 213.) Doctor Herschels Angaver ere udtrykte i Engelske Mi/e 
hvilke jeg derfore har reduceret ril geographiske Mile {ander For- 
udsætning, at 69, id Engelske Mile svare til f <Jrad øf Æqdator 
eller 15 geographiake Mile) og deraf beregnet Quadratindhoidet af 
. * Ceres's ,og Pallas's hele Overflade, Naar altsaa disse Hérschelske 

Bestemmelser vare rigtige, da vilde CerwV Diameter ikkuns bh>e 
35 geographiske Mile; dens Omkreds i to- geogr. Mile; og dens 
hele Overflade 3850 geogr., Quadratmile. talUs't Diameter (under 
Forudsætning af no Engelske Mile) vilde ikkuns blive 24 .geogr, 
JMile; dens Omkreds 75 geogr. Mile; og dens hele Overflade 
.1800 geogr. Quadratmile. I Folge fceraf hlev titsaa Ceres i Flade- 



*7* 



raad Sehr8ter: t som har fundet disse Planeter meget storre, har 
med megen Skarpsindighed beviisr, at den ; beromte Doctor Her- s 
.s c hel har gjort sig skyldig i en menneskelig Fejltagelse og ladet 
sig bedrage af en optisk Illusion,, samt viist> at naas han havde 
anstillet, sine Observationer, paa samme Maade som- Doctor Her- 
tehel, da vilde han hæve fundet disse nye Flaneter ligesaa ubegri- 
belige n smaa. Hvorfore disse paradoxe Herschelske Bestemmelsen, 
som udledede af fejlagtige Observationer > maae blive urigtige. 
[Sthroters Liliemhalische Bcabachtungen der- ncu entdeekten Plane- 
tten, Gattingen, i $05. p. 102-136), 

Dat er hpjst rimeligt .og sandsynligt, af man endnu vil 
&hU flore ubekjeadte Smaaplaneter - r og Aatrorrømerr^es forenede 
•Flid bereder en. ny og glimrende Epoche for den practiske Astro- 
nomie. Saaledes har Doctor Olbers bemærket > at iblant de af La 
Lande den yngere bestemte 50000 Stjerner ere flere virkelig ob- 
serverede Stjerner af 8de Storrelse i Vandmanden, forsvundne. 
Adskillige af disse Stjerner ere fiémlig ikkuns een Gang observere- 
de, og det var da muligt, at der ibhnt disse forsvundne Stjer- 
ner ..kunde være) en ftbekjendt Planet, ligesom .Flamsted, JMayer, 
og Le Monnier, i Aarene 1690* ,*75.6 og 1763 observerede . 
Uranut, men inddrog den i deres Cataloger som en Fixstjernc. 
Dog kunde maaskee adskillige af di&e Stjerner være foranderlige i 

indhold ikkuns omtrent saå stor som Norge y nden at medregne Nord- 
landene og Finmarken, Pollas skulde da i Fladeindhold ikkuns 
vart omtrent dobbelt sm stor som Dannemark , Hertugdtfmmene ibereg- 
nede. Man maae, faldt i Forundring over dine paradoxc Resulrater,. 



*7* 

JLys 03 derfore 1 nogen Tid reent forsvinde *)• Professor 
Hardhig har observeret -6 Stjerner, som kort Tid .efter ikke kun- 
de findes. Baron v. Zach hår ved Forfærd igclsen af sin nyljg 
tidkomne Zodiacakatalog observeret flere forsk jelligc Stjerner, som 
sidenefter ikke heller have været at finde, Hofraad Huth har i 
Aaret 1801 observeret «n bevægelig Stjerne i Loven." En Licb* 
håber af Astronomien, Hr. Seissig i Casael, har 1 Scorptonen 
ogsaa observeret en Stjerne, som havde en egen Bevægelse. Pro- 
fessor Hetker har i 1804, f>aa Grev v. Bchur prime Observato- 
rium i Remplin , observeret «n iigesaadan Stjerne. De adc for- 
ste Stjerner troer Professor JSode at have været telescopiske Cpme- 
ter uden Lystaage eller Coma'; men i Anledning af den sidste 
fremsætter han det Sporgsmaal: "Hvor er vel den af Prof. Heck/r 
"observerede Stjerne bleven af?". Jeg kommer nu til mine egne 
Observationen -af den ny Planet i^estcu 

TI. 

Om Vesta Y Udseende, og Jens mærkelige Forandrin- 
ger i Lys, efter de paa Kjøbenhavns Observatorium 

/anstillede Iagttagelser. 

I Aaret 1807 har man, saasnart Efterretningen om Vetta's 
Opdagelse her blev bekjendt, med muligste Flid her paa Obser- 

*) Jeg har selv, i afvigte Aar 1808, observeret en foranderlig Stjerne 
af denne Art* Den var imellem 8de cg 9de Størrelse og horer til 
Vandmandens Stjernebillede. Pen II Novbr. var dent Aectascension 
345*18' og deris Deelination t6°*3' Syd!. Derefter var den i flere 
klare Aftener ikke sigtbar og kom forst igjen tilsyne d. 22 Novbr. 



vatoriet eftersogt dette ny Himmellegeme, »men ej været -saa hel- 
dig at kunne finde det. Efterretningen om denne Planets Opda- 
gelse, .som anan «ik«uas thavde *i <ie offentlige "Blade, blev her 
saa seent, ikke forend i Enden af April, bekjendt, og var 
saa ubestemt og utilstrækkelig, at det ogsaa var ligesaa umuligt 
herefter at kunne finde et saa Jidet Himmellegeme iblant den tal- 
riige Hær af smaa Fixsr jerner, som det <vilde være at oplede et 
Sandskorn paa Havets Bred. I 1808 har jeg derimod uden Van., 
skelighed fundet Vesta* saasnart jeg eftersogte <den, Ved Hjelp 
af den ved Professor Gaufr beregnede Ephemeride, som ogsaa al- 
tid sikkert har .ledet mig , jiaar der vare flere Dage imellem Ob* 
servationerne. 

Vesta' s Lys eller Skin- er hvidt som de fleste Fixstjerners *). 
Den har Intet i sit Udvortes, iom adskiller den fra en liden 
Fixstjerne, naar undtages, at .dens Lys er dunklere og mattere, 
end Stjerners af samme .Storrelse. 

Da Vesta var nær sin Opposition med Solen viiste den sig 
som en Stjerne imellem <6tc og 7de Storrelse, og 4 Maaneder 
derefter , .d. 31 Decbr. var ^den som en Stjerne imellem 8de og 
$de Storrelse, 

Det er forhen berort, at forskjellige Astronomer have be- 
mærket, at alta de 3 ovrige nye planeter viise afvexlende For- 

•) Professor Hard i ng finder ogsaa Vesta'«. Lys hvidt ; men Doctor 01- 
bers derimod rSdligt; og Pastor Fritsch (en Liebhaber af den prac- 
tiske. Astronomie) synes at det er gnub. 

Vid. Seh 5*r # V Deel, II Htfie 1 807. M m ' 



n 



*74 

andringer i deres Lys. Hos Vesta hår jeg iagttaget en lignende, 
i korte Mellemrum mærkelig Lysafvexling*.. saaledes at dens Lys 
snart har været stærkere" og snart svagere. Jeg blev først op« 
mærksom hterpaa d. 17 Octbr, da Vesta uventet viiste sig ufor. 
holdsmæssfg liden, hvilket jeg den Gang ansaae grundet i Luftens 
Tilstand, eller og i Planetens tiltagende Afstand, fra Jorden. Ef- 
ter denne Tid hår jeg bestandig anmærket ved Observationerne 
hvorledes Vestas Udseende ' har været* Et Uddrag af disse lagt- 
tageiser tager jeg mig den Frihed her at meddele. 

Den 12 September var $50 Aquarii (efter Bades Catalog) i 
Kikkertens Campus tilligemed Vesta, men denne var lidet min- 
dre, end hiin Stjerne, og altsaa i apparent Storrclse som en 
Stjerne imellem 6 og 7 Classe. Og saaledes indtil 5 Octbr. kun- 
de ikke mærkes nogen meget kjendelig Forandring i dens Lys. 

Men d, 1 7 Octbr. viiste Vesta sig med eet ikkuns som ea 
Stjerne af 8de, eller i det Hojeste imellem 7de og 8de Storrelse. 
Filamenterne i Transitinstrumentét vare belyste saa tvagt som mu- 
ligt* bog var Luften ikke fuldkommen reen. 

Samme Udseende havde Vesta d. ao Octbr. da Luften var 
temmelig reen og klar, \ 

Dert 2 1 de Octbr. derimød htyåe Vfsta . >. et uligs klarere og 
stærkere Ly s> end den foregaaende Dag t taalte temmelig stærk Be- 
lysning af Transitinstrumentet, og var fuldkommen som en Stjer- 
ne af 7de Storrelse. Denne Tilvæxt i Lys var saa paafaldende, 



tt jeg endog i Begyndelsen var i Tvivl øm , ax den observerede 
Stjerne virkelig var Vesta. 

Den 52 Octbr. var. deus Lys ganske fordndret, og den vtr 
igien aftaget til samme Størrelse, som den havde d. a o Octbr. 
Luftet) syntes reen, alle Stjerner tindrede klart, og der var ikke 
een eneste Sky at see paa Himlen* 

Den 25 Octbr. havde Fest* samme Udseende , eller var 

snarere lidt mindre, end d. 22 Octbr,. Dog var Luften ikke 

reen, men svangret af sigtbare Dunster, og tilmed skinnede 
Maanen. 

Den 28 Octbr. var Vestas Udseende uforandret, end sk jon* 
Luften var dunstig, ' og Maanen nær Meridianen. 

Den 1 Novbr. syntes Vesta lidet mindre, end d. 28 Oct* 
men Luften va,r fuld af sigtbare Dampe. 

Den 2 Novbr. var Vesta derimod igjen. lidet storre, men 
Luften var ogsaa meget reen og kjar. . 

Den 5 Novbr. var Vesttfs Udseende uforandret. . Maanea 
skinnede, men Luften var reen. 

« 

» 

Den 6 Novbr. var Vesta mindre, end den foregaaende 
Dag. Endskjont ingen Skyer vare at see paa Himlen, var Luften 
dog ikke fuldkommen reen, men, især; ved den sydlige Deel af 

Mm % 



2?6 

m " 

Horizontcn, opfyldt med sigtbare Dunster- Maanen skinnede ©g 
havde omtrent so* Hojde. 

Den 7 Novbr. var VestePr Lys uforandret som den foregaa- 
cnde Dag. Luften var ikke reen , og lette Drivskyer vare sigt- 
bare i Sonder* 

Den ir Novbr. var Vitta storre og klarere, end d. 7 
Novbr. men Luften var ogsaa meget reen, og Maanen endnu ikke 
•pstaaet. 

Den 14 Novbr. kunde ikke bemærkes nogen meget lejende- 
lig Forandring i Vesta f s Udseende, endskjont Luften dog ikke 
var ganske reen. 

Den 8 Decbr. var Vesta lidet mindre, end en Stjerne tf 
8de Storrelse. Luften var temmelig reen. 

Deh 9 Decbr. var Vesta mindre , end den foregaaende Dag, 
men Luften var ej heller fuldkommen reen, og paa enkelte Ste- 
der af Himlen viiste sig lette Drivskyer. 

Den 31 Deebr. var Vesta sonv en Stjerne imellem 8de og 

9 de Storrelse. 

Med Undtagelse af Iagttagelserne d. 20, 11 og aa Octbr. 
maa jeg tilstaae, at det er vanskeligt at bestemme hvor meget af 
disse Forandringer der bor tilskrives vores Atmosphseres Tiisrand, 



»77 

og hvor meget en virkelig ejendommelig Lywfvexling hoy Vesta. 
Dog formener jeg ikke at gjore mig skyldig i aogen overilet Slut. 
ning, naar jeg troer med Sikkerhed at kunne antage > at en saa- 
dan Lysafvexling virkelig har fundet Sted d- ai og as Octobcr. 

Naar man antog den physiske Grund til disse Forandringer 
at være store morke Pletter paa Vesta** Overflade og forudsatte, 
at den drejede sig om sin Axel omtrent i 23 eller 34 Timer, da 
vil man see,' at de anforte Iagttagelser ikke lade sig rime med 
en saadan Periode. Men tvertimod synes disse Afvexlinger at være 
saa ubestemte og tilfældige, at de ikke ere bundne til nogen Pe- 
riode, som ogsaa er Tilfældet ved de ovrige nye Planeter- Justits- 
raad Schroters forhen anforte Meening herom er derfore, end- 
'og med Heqsyn til Vesta, meget sandsynlig. 

Dét er mærkværdigt nok, at denne besynderlige Lysafvex- 
ling saaledes altsaa finder Sted hos alle de nye Planeter. 

Det er mig ubekjendt om Astronomerne allerede forhen, ved 
de af Vesta i 1807 anstillede Observationer, have bemærket en 
saaflan Lysforandring hos denne Planet, da de offentligt bekendt- 
gjorte Observationer Intet melde derom. Dog synes en Yttring af 
.Doctor Oliers (i Bodes astron. Jahrbuch, 1810 p. .197) at pege 
derpaa. 



»78 

* • # 

» ' ' ' HL 

Udtog af de paa Kjfibenhavns Observatorium anstillede 
Observationer af den ny Planet Vesta; dens observe- 
rede Recta«censioner og Declinationer , samt Længder 

og Breder. 

Disse Observationer af den ny Planet Vesta ere af mig fo- 
retagne paa det Kongelige astronomiske Observatorium og anstil- 
lede i Meridianen. Tiden og Culminationerne ere observerede 
med Observatoriets 6 Fods Transitihstrument og Engelske Pen&el- 
\uhr af Mudge & .Dutton , som er reguleret efter Stjernetiden. 
Meridianhojderne ere observerede med Observatoriets MuraJqua~ 
dram, hvis Radius er 6 Fod. 

Jeg. har ikke sparet Flid og Omhyggelighed for, at Obser- 
vationerne kunde erholde den storste for mig mulige No/agtighed, 
og jeg har Grund til at troe,' at mine Bestræbelser herfor ere 
blevne lonnede med et heldigt Udfald, og haaber, uden at træ- 
de den en Begynder sommende Beskedenhed for nær* at disse 
Observationer ville kunne sættes ved Siden af dem, som over den- 
ne Planet ere anstillede paa andre med gode Instrumenter forsyne- 
de Observatorier. 

For at retfærdiggjore Behandlingen af Observationerne, ta- 
ger jeg mig den Frihed her at meddele disse i deres forste raa 
og oprindelige Form, saaledes som de af det Kongelige astrono- 
miske Observatoriums Observationsprotocol , som fores af mig, 
x ere uddragne.. Saa at man saaledes af de originale Observationer, i 
ethvert Tilfælde , kan prove Rigtigheden af de ved mig beregne* 
de Resultater. 



•79 







\ 


^ 




1 






Datam 


Stjer- 
nernes 
Navne 


Culmination 
efter Uhrat. 


i 

Stjer- 
nernes 

Navne 


Observerede 
Meridian boj de 


Barometer 


Reaumurs Thermo-' 
meter 


1808 


i Obser- 
vatorier 


i frJLufr 


5 Sepr 


Vesta 

2»;Br 


23h25'41"£ 
23. 27. 151 
23. 3a 12. 


Vesta 


25° 44' 52",7 
19. 0.27,7 


28" 0'", 

1 


HÉM4M 


HH IO°,7 


12 Sept. 


Vesta 
I « 32 
2«3S 

Vesta 

350 n^ 

I « £v 

2« nt 


23. 22. 40J 
23, 30. 37i 
23. 33. 33J 


A %vV 

Vesta 


19. 17.32,3 
25. 44-51,4 
18. 11.24,6 


28. 0,4 


1 

\ 

HH 14,3 

V 


HH IIÆ 

* 


13 Sepc 

• 


23. 21. 441 
23. 25. 36£ d. 
23. 30. 36i 
23. 33. 321 


Vesta 

sX 
/ Ccti 


18. } 5. 1,1 
27. 33. 43;, 7 ; 
24. 27. 32,3 


28. 2.6 

• 


* 14,2 


HH 11,5 

« 


[4 Sept. 


' Vesta 
350 VZ 

2« SS 


23. 20. 49* 
23.. 15. 35i d. 
23. 33. 311 ■ 


Vesta 

iX 


25. 44.55. d. 
17. 58. 48.6 
27. 33.41,3 


28. 3,2 

• 


* 13,7 


*II,3 

1 


9 Sept. 


Vesta 

I <•> 22 

2 »SS 


23. 16. 17. 

23. 30. 301 
23. 33. 261 <J". 


A **** 

Vesta 


1*9. 17. 31,2 
25. 44. 51,4 
17.. 31. 0,4 


* 
28. 3,6 


* 14,3 


HH 12,4 


J Sepr. 


Vesta 
350 Z& 

I «its 
2<*X& 


23. 14. 31 J . 
23. 25. 28* 
23. 30. 28. 
23. 33. 241 


a %*%• 

Vesta 


19. 17. 33,6! 
23^. 44'. 52,7 
17. 2L 24»7 


28. 4,6 


• 

4« 13,7 

■ 
# 

* 12,7 

• 


* 8,7 


4 Sept. 


Vesta 

350 SS 


23. 12- IJ 
23. 25. 26i 
23. 30. 26i 
23. 33. 22J d. 


tf 3£ 

a SS 
Vesta 


22. 41. 41,5 
19. 17. 32,3 
25. 44. 52,7 
17. 8.37,7 


28. 0,1 


* 7,7 


i oab. 

• 


Vesta 
350 ZZ 

I VnV 

2<»VX 


23. 6. 46. 
23. 25. 18* d. 
23. 30. 19* 
23. 33. 1 5J d. 


A %+V 

Vesta 


22. 41.50. 
19. 17% 38>4 
25. 44. 55,1 
16. 47. 23,9 


27. 9,4 

■ 


• 


•f 2,9 

I 



£80 



Datoen 
5 0ab t 



Stjer- 
nernes 
NaWie 



Vesta 

350 

I « 

3 A 



170ab. 



Vesta 
350 



Culmination 
.efter Ulii cc » 

23h 4' I2"i 
23.25* I3i 
23. 30. 13. «L 

23. 34. 37i d. 

4 

» 

22. 59. 29i d. 

23. 25* 29* 



Stjer- • 



nernes 
Navne 



il 



20 Oftb. 



• 



21 Oflb. 



22 Oftb. 



Vesta 
350 
Iø 

2 A 

3 A 



Vesta 
PCeti 



Vesta 
|350 
I o> SS 

2 A 

3 A 



22; 58. 50. d. 
23. 25. 25£ d. 
23. 30. 25i d. 
23* 32. 22jd. 
23. 34. 50. 

22. 58. 40. 
O. 34.311 



9. 
X 
IX 

X 
Vesta 



H 

X 

Vesta 



Observerede 
Meridianhtf/de 

22°4I'46",3 
29. 7. 45,7 
19. 17. 37,2 
25. 44. 53,8 
16. 40. ig. 

'29* 7.36. d. 
19. 17. 29,9 d. 

25.44.49. 
16.42. 8.1 



Barometer 



Reaumurs T her mø- 
mere r 



Vesta 

2 * 

•X 



16.47.42,1 
24. 7. 14,1 
27* 33. 40,1 



25 oab. 



Vesta 

2 A 

3 A3S 



22. 58.31J 

^o. Ao* JLo* 

23. 30. 23. 
23. 32. 20$ 
23. 34. 47J d. 



22. 58. 16 d. 
23.32. 17 d. 

23. 34. 43| 



11 

X 

Vesta 



X Z& 
Vesta 



it 

X 

Vesta 



^9. 17* 28,7 
25. 44. 49. 
16.49* 50,2 

19.17.29,9 
25. 44. 50,3 
16/52, 23,8 d. 



r 



28"3'",3 



Obser« 



-vatonet 



j * A-A ««M 



■* 0*,8 



* 4«,4 



27. -9,6 I * 9,2 * 5- 



28. >0,I 



27. 9,5 



* 8,7 



* 3.1 



* 8,3 



* 5. 



19.17.29,9 
25, 44. 49. 
17. O.48.2 



27. 11,4 



28. 1,2 



* 8,8 •* 5A 



* 8,9 «* & 



*St 



Damm 


Stjer- 
nernes 
Navne, 


Calmt natton • 
v cfter TJhret 


Stjer- 
nernes 
Navne 


Observerede 

Meridiaiihojde 


Barometer 

1 


Reaumurs Therm 
v meter 


1808 


i Obser-I. c t. a. 

* 


28 Oab. 


Vesta 


22h58'I5"é 


f 90 I? / 29^9 


1 

1 








350 S» 


23. 25. I5| 


x x& 


25. 44. 49. 


■ 




• 




l\»&\ 


23 30. 14* A 


Vesta 


17. II. 2,8 


28" 2"',7 


* 9*,? 


Hh6°.7 


m 


2A^ 


23. 32, 13. : 


* 








•> 


% 


3A^ 


23* 34. 40. d. 


> 


1 


t 






I Nov. 


Vesto 


22* 58. 40. 


"gg 


19.17.323 






\ 


V 


350 Z& 


23. 25. 12$ 


* XX 


25.44. 51)4 






\ 


• 


I • SS 


23. 30. 12. 


Vesta 

- 


17.27. 12,9 d. 


28. 5,5 


* 8,7 


* 4,7 


', 


2A» 


23. 32. 9\ d* 








§ 


• 


3 A3S 


23. 34. Z6i d. 


1 


i 1 


; 






2 Nor. 


Vesta 


22. 58* 50f . 


•/T^» 


■ 

19. 17. 33,5 


* 








■I » 3* 


23. 30. 12* 


x x» 


25.44.5I>4| 










2 »SS 


Zo« 33* 0. 


Vesta 


17.31.36)7 


28. U.I 


* 8,3 


* 5. 




3A^ 


23. 34. 36i d. 




. 








SNov. 


Vesta 


22. 59. 32J 


«■ Z& 


19. 17. 35,9 








- 


350 SS 


23.25. Hl d. 


x SS 


25. 44. 52,7 










I w »23. 30, Hi å. 


Vesta 


.17* 45. 53,1 cf. 


28. 6,2 


* 7,7 


* 3.- 




2 » »,23* 33. Ti 








■ 




i 


3A^ 

1 


23. 34* 3/5 \ : 


%, 




k 




• 


6 Nov. 


Vesta 


22. 59. 49. 


x z& 


25. 44. 51,4 






\ 




350 Z& 


23. 25. 1 1. 


Vesta 


17. 50. 51,9 










I » :3S 


23.30.11.. 






28. 5,5 


* 7,9 


* 2,1 




2 « '3? 


23. 33. 71 








> 






3 A3S 


23. 34. 351 d. 




h 








7Nov.| Vesta 


23, 0. 6\ d. 


'rVX 


19. 17. 32,3 










350 2SJ23. 25. I0£ d. 


X VK 


25. 44.51,4 


28. 3,7 


*7,7 


* 3,2 


• 


I * Sfc 23.' 30. 10. d. 


Vesta 


17. 56. 6,4 


' 








2 «.»t 


23. 33. 7. d. 


' 


1 









Vid. Sti, Skr. V Dttl, II H*ft* 1807. N n 



Darum 

1808 

IjNov; 



I4Nov. 



Stjer- 
nernes 

Navne 



Culraination 
efter tThret 



Vesta |23b I '3 3 "id. 

2 » i*> 



23.30. 8. 



Stjer- 
nernes 

Nafne 






Observerede 
Meridianbojde 



Baroni e* 
ter 



Vesta 

350 

1 « 

2 « 



23*33. 5. 



A. %«%» 

, Vesta 



23. 3. 7| a. 
23. 25. 21- 
23. 30* 20$ d. 
23-. 33. 17J 



• Vesta 



i 



S Dec Vesta 23. 20. 17 Jd. Vesta 
350 »-2». 25. 6.d. s X 
355 SS 23. 27. 581 ' Ceti 

i « ss 23, sa 5j 

2 « 33 23-33. 3. d. 

,: — |- , 



9 Dec. 



3 * »,23. 9. 14$ 
Vest« 23*21* 13$ d* 

1 to 32,23-. 30. 5. d. ., d X 

2 « »{23. 33. 2rd.-- 

l374-«*l23;*7*39. 



19° 17' 34",7 
25. 44. 52,7 
18, 18. 23*1 



[Reaumurs Tfierrao- 
niercx 

Lvft 



ii o/// 



28" 3 



i Obser- 
vatoriet 



•fri*.* 



1 9.- 17. 34,7 
25. 44. *52,7 
18. 36. 30,7 



28. 3,4 



: 



21. 37.40,9 
27- 3?. 42,5 
24. 27. 27,4 




27. 8,2 



$ 2,2 /— $& 



Vesta 

pX 



21. 4(5. 16 2 
29; 43. 17, r 
41. 27. I3ild 



28. 0\S 



%< I>3 /— tf> 



• *83 

De anfSrte Hojder crc Middeltallet af tegge Quadrantent 
Inddelinger i 90* og yS; hvorved Decimalerne ere fremkomne« 
De Stjerner, som ere mærkede med Nunimere , ere benævnede 
efter Professor Beåe's Udgave af Doctor Piazzfs fixstjernecatalqg 
{Verzeichnis der geraden Aufsteigung und der Abweichung vor 
5505 Sternen, nach ^en fieøbachtungen des Hm. Dr. Piazzi in 
Palermo, ^osammengetragen von $• &• Bode, . Berlin 1805). 
Det ved nogle af Observationerne tilføjede .<L betyder , at de have 
•været tvivlsomme« 

Jeg maae bemærke, at 'det uVeltagelige Tilfælde indtrak 
at Pendeluheet 4. 12 Seprbr. og ia ©jetbr. gik ktaa» og da 
<kts Pendélslag, formedelst Stov og Ureenhed, i November bleve 
<saa svagt lydende,' at de neppe kunde hores, blevUhret d. 13 
Nfyvbr. '« en gjort og forsynet med ny Olie. Dog have disse smaa , 
"Forstyrrelser i Uh,fets Gang, efter den Observations« øg Bereg- 
ningsmethøde, som jeg har anvendt, hvilket siden nærmere 
-skal vises, aldeles ingen Indflydelse hverken paa Tidsbestemmel- 
sen, eller paa de egentlige astronomiske Bestemmelser af den ny 
Planets Steder* 

Jeg 1iar jevnlig undersSgt Transit instrumentet s Stilling og, 
tnaar fornodent gjordes, berigtiget denne, hvilket er skeet d. 31 
August, <L 13 Octbr. A. 3 og 28 Novbr. Aarsagen til disse 
smaa Forandringer ved Transitinstrumentet , < som fornemmelig fin- 
de Sted ved den horizontale Stilling af Axelen, maa for en Deel 
soges i, at Luftens Temperatur og Fugtighed virke paa Mar- 
morpillerne, paa hvilke Instrumentets Axel hviler; tillige har og- 

N n 7, 



»84 

sia uden Tvivl smaa Bfevægelscr 05 Rystelser i hele Bygningen, 
som mærkes ved forbikjdrendé Vogne , og is?r ved Ringningen 
med Klokkerne i Trinitatis* Kirkes Taarn, en skadelig Indflydel- 
se paa de astronomiske Instrumenters Stilling og Fasthed. 

* • 

Foruden de an forte Observationer har- )eg desuden obser- 
veret Vesta d. 4 Septbr, \6 Septbr. 17 Septbr. 18 Septbr. a$ 
Septbr. 29 Septbr* 3 Novbr* '- 1 Decbr. 7 Decbr. 2 1 Decbr. og 3 1 
Decbr. Men disse Observationer anføres ikke> fordi de enten 
have været saa tvivlsomme og ufuldstændige, at de maatte casse- 
res, eller og fordi Tilfældet har været, at Vesta er bleven for- 
vexlet med smaa ubekjendte Fixst jerner, som let var muligt i 
den tallose Hær af disse. 

Disse Observationer have ofte været meget vanskelige, da 
Vesta i October ikke var s tor re, <end en Stjerne imellem 7de og 
g de Classe, og senere hen endnu m indre , hvorfor e næsten in- 
gen Belysning turde anbringes 'ved Filamenterne i Transitinstrutnen- 
cets og Muralquadrantens Kikkerter; thi naar -Filamenterne bely- 
stes saa meget, at de tydeligen kunde sets, blev Vesta usigtbar. 

Jeg vi! haabe, at Vesta* s Rectascensioner , dog med Und- 
tagelse af de som tvivlsomme bemærkede Observationer, skulle 
være nojagtige indtil 3" i Bue. Kjendere af den practiske Astro* 
nomie vide, at den mulige Fejl, som ligger indenfor denne 
Grændse, endnu altid er meget taalelig, og det er bekjendt, at 
ingen Astronom er istand til at bestemme Himmellegemernes Ste- 
der med en Vished af enkelte Secunder. i Bue. Naar i Culmi- 



»85 

nationen blot fejles jSecund i Tid, tTa folger deraf strax en Fejl 
af 2§ Secunder ved Rectascensionen i Bue. Hertil kommer endnu* 
at de Fixstjerners Positioner, hvorpaa Vesta* s Steder grunde sig, 
ej heller kunne ansees for saa ufejlbare, at de jo kunne have 
Uvisheder af enkelte Secunder, endskjont jeg har betjent mig af 
den beromte Doctor Piazzxs Catalog, som af alle Astronomer [er 
erkjendt for den bedste og nojagtigste *). De Observationer 
derimod , som ere anstillede under ugunstige Omstændigheder, 
og derfore anseete for tvivlsomme, tor jeg ikke tillægge denne 
Grad af Nojagtighed, men naar der er fejlet $" til §" i C ul mi- 
nationen, kan Fejlen i Rectascensionen blive 4" til 8" i Bue. 

Deel i nat ionerne er jeg tilbojelig til at tillægge en endnu 
storre Grad af Tilforladelighed, da jeg har brugt en dobbelt Ob- 
servation smetho de, hvoraf den ene altid meget vel har verificeret 
og bekræftet den anden. Dog vil jeg,., ligesom ved Rectascen« ' 

m 

sionerne, anslaae den mulige Fejl, ved gode Observationer, til 
3". Naar Observationerne derimod have været tvivlsomme, kan 
Fejlen maaskee blive 4" til 6". 

Rectascensionerne ere bestemte ved Sammenligninger med 
bekjendte Fixst jerner, som ere tagne Planetens Parallelcircel saa 
sær som muligt, saa at smaa og uundgaaelige Fejl i JVansitin- 
atrumentets rigtige Stilling og Bevægelse i Planen af Meridianen 
ikke kunne have nogen Indflydelse paa Recrascensionerne. Vesta 
er som oftest sammenlignet med 3 til 4 forskjellige Stjerner, og 

•) Dog meeskce med Undtagelse af den Msskelyniske Fundamentalcaralog, 
som dog ikkuns indeholder 36 af de fornemste Fixstjerner, 



Middeltallet af "alle Bestemmelser, som ' sædvanligt have stemt 
meget vel overeens , er brugt som endelige Resultat. 

Deelinationerne ere> som ovenmeldt, bestemte efter tven- 
de • forskjellige Observationsrnethoder, hvoraf den forste, »m 
gaaer ud fcra Planetens ab ro tut e Meridianhojde, forudsætter Kjo- 
benhavns Polhojde og Muralquadrantens Collimationsfeji nojagtigen 
bekjendte. Den anden Methode, som gaaer ud fra Planetens relati- 
ve Meridianhojde, forudsætter begge disse Data ubekjendre, men 
fordrer, .atHojderne af nogle bekjendte Fixst jerner tilligemed maae 

være observerede. . Disse ere, endskjont jeg var forsikret om 

* 

Quadrantens rigtige Stilling i Meridianen > tagne , saa nær de 
kunde faaes., omtrent; paa samme Hojdc som Vista* for at und- 
gaae den Usikkerhed, spm kan være i Refractionens Virktiing paa 
forskjellige Højder. Middeltallet af Bestemmelserne efter begge 
Methodér er da antaget som det rigtige Resultat. - 

4 

Muralquadrantens Colfimationsfejl eller den Vinkel, * som 
Kikkertens optiske Axel gjor med Radius til o° og 90*, er ved 
Middeltallet af 35 i denne Henseende anstillede Observationer be- 
funden at være 40", 3 *), som Quadranten angiver Hojderne for 
smaa. Denne Fejl kan vel i længere Mellemrum ikke antages 
for bestandig t da flere tilfældige Aarsager virke til at forandre den; 
saasom Quadramens egen Vægt, som er 720 Pund; Tempera- 
turens Indflydelse til at forandre Radius og Buen af Quadranten 

*) At Muralquadrantens CollimationSfejl er saa stor har aldeles Intet 
*t betyde, da en Fejl , soib man nøjagtig "kjender, og derfore 
kan holde Afregning for, er det samme som ingen FejU 



\ 



»8/ 

samt Stillingen af Micrometerringen , som forer - Filamenterne i 
i Kikkerten. Endskjont jeg havde Aarsag til at træ, at Colii- 
mationsfejlen imod Slutningen afOctober var hleven % ré a 3" stor- 
re, saa har jeg dog* da ugunstigt Vejrlig ej tilfod en nærmere 
Undersøgere, • ved. alie Observationerne brugr den ovenmeldte 
f Collimationsfejl> fordi der af den liden Forandring, som den 
maasfcce var Behæftet med , r cfer endelige Resultat af "begge Otr~ 
servationsraethoder, ikkuifs kunde tre virkes en ubetydelig Fe^L # 
Ved DecKnafionerne* * • " 

* 
Ved Beregningen af Refnrctitfnen har je£ frctjenr mig- af detø 

Bradleyske TabcF, og (fen deraf fundne Midddrefraction er efter 
Barometrets og Therm'ometrets Stand redticeret til den sande Re- 
fraction. Adskillige Astronomer have r de 'senere Tider yttret 
Tvivl om den Bradleyske Refractionst&befs Rigtighed) elter.i d*t 
Mindste om at den passer sig; for alle Steder*, Den fortjente Wien- 
ske Astronom Burg har af Dootor Maskelynes nyere Observationer 
beregnet en ny RefractionstabeI> hvori Refracrionen i Almindelighecl 
er storre, end den Bradleyske* tfg temmelig nær sterimer med 
Cassims Tavle (Epheftierides astronomicæ Vindebonenses \ anni 
179& p, 333-352.J Refractioncn I denne Tabel ti paa Vestas ob- 
serverede Hojder 6"§ storre, end den Bradleyske* Den berom- 
r<5 de fa Phrce har for kort Tid siden bgsaa* construeret en ny Re- 
fractroostabel , som findes aftrykt i Cormarsstønce des terns 1809 
p; 156 og* i Baron v, Éac/is Tabufæ speciales aberrationis et nuta- 
tionis, Vol. 1.^ GotHae 1806 pag. C&Vlt; denne angiver for Vestdt 
Hojder Refractionenr næstert 3" storre, end den Bradleyske Tabel. 
Da alle Astronomer hidtil have brugt og endnu brug* den Fradley- 



h_- 



»88 

slce Refraction , har ogsaa jeg i mine Beregninger brugt den sam- 
me, og andet kan man vel ejheller gjore indtil dette i alle astro- 
nomiske Observationer og Beregninger , hvor Hojder forekom- 
me, vigtige Damm, tilfulde er blevet bestemt, og den deri 
endnu svævende Uvished af nogle faa Secunder afgjort. 

Declinattonernc ere befriede for ff/faVHojdeparallaxis, ved 
hvis Beregning jeg har lagt den i Professor Gau/ss Ephemeride 
• (i v. Zachs monatliche Corre«pondenz, j6ter B. p. 289) besremte 
Vesta*s Afstand fra Jorden til Grund. Parallaxis er (or (olgen- 
»4e Dage saaledes antaget: d. 3 Septbr. *6". 24 Septbr. 5 ",9, 
5 Oftbr. s">6. 17 Oabr. s"*x> * Novbr. 4^,7. 6 Novbr. 4^5. 
14 Novbr. 4", 3. 8 Decbr. 3 ",5. 

Jeg tager mig den Frihed at tilfoje et Scheraa af min Be- 
regning for Vesta 9 s Re&ascensiøn og Deklination d, 21 Septbr. 



Beregning af Rectascenstmen. 

Culminatibns forskjel af Vesta og 350 33 io'56"5 z=z 2* 44' 7^,5 iBuc 

z( Vesta og 1* %~ 15. 56$ =3.59. 3,7 
%£ Vesta og-** SS18.J2 i = 4. 43.11,2 
350 x& sande Reftascension 1800 rr 351 °5 /> 55 #/ ,o 
Forandring til n 1 Septbr. 1 808 +6.48,2 

Aberration 4* \$%\ 

Mutation »|< 9 , 9 

35o as apparente Rectascension ' d. 21 Sept. 1808 =: 351. 13. xa,2 

Observerede Reftasceasionsforskjel af Vesta og 35033 zz— 2. 44. 7,5 

Vestds observ. Re&ascension efter Sammen^ — ~ 

ligning med - . . 350 ærr 348°.*$' 4 ",7 



»89 



i » 32 sande Rectascsnstfm rgoo 
forandring til si Sept. .1808 

Aberration 

.Nutarion 



352* -c' 53^« 

HH 6. 47,4 

+ i8>9 

'* 9>8 



3 5 s- ^8. 9fi 



1 *;#apparcnt$.Recfascension<iL 3 1 Sept, 4808 = 
Observerede jRectascensionsforskjel af 

Vesta *>g .1 « :»* =— 3. .59. 3,7 . 
Vexia's dbserveredeHectascension efter 

Sammenligning med 1 n $& zz 348 *9' .5" * 



2 " X& sande ReEbscension 1800 
.Forandring til 31 Septbr. 1808 

Aberration 

Mutation 



353- 5* 0,0 

Hb *. 4^5 

+ i8>9 

•* :9>8 



2 •» as apparente Re&asccnsiori d. ai Sept. *8ofr 
Observ. Reftascensionsforskiel af Vesta Og -a « 



353* J2 - J 5>a 



Vesta' s observ* :Re&asccnsion efter Sam- 
menligning !med 2 » 



.SS =: 348 . 39'. 4" o 



Aitsaa er d. 21 Seprbr. Vesta' s upparente Reftaseension .observeret 

efter Sammenligning med 350 *3 348* 39', ^",7 
. .*» - med 1 « SS 348. ^9» 5>4 

med 2 *> 33 3 48« 29* 4>o 
Middeltallet heraf er 348° *9'. 4^,7 

j 

Vestas apparente HeElascénsion er derfore d. ai Septbr. i 
det Ojeblik, da denne Planet her passerede Meridianen, antaget 
at være 348 *9* $"• Efter den nojagtige Overensstemmelse, 
som findes i Observationerne, tor jeg haabe, vat der. for denne 

rid. M.Skr.V Deel, 11 Hafte U07. ' O o 



*9° 

Dag ikke kan være n©gen* betydelig Fejt i VtsUC* observerede 
Re&asccnsion-, 

m 

Da de forben an forte Meridianbojder ere Middeltallet af 
begge Quadrantens IndeRnger i yo« og 96*, s/kal jeg, forinden 

r 

jeg anforer Beregningen af Déclinationen d. at Scptbr. tage mirj 
d<Jn Frihed af meddele den hele Hojdeobservation i Original oj 
saaledes som den ex nedskreven i Dagbogen, 



** . 1 



r 



:> 



Stjernernes Navne 
og Ben*Vr»ing af 
Deelingeir 



IT 



90° Decling 
96° - - 

X SS 90° Decling 

96° -v * 

V«sta< 90°Beelmg. 

96° - - 



Den ifhrsre Hoj- 

de i Grader, Mi 

nurer og Noni- 

u^partcr«. 1 



! \ Dtn Qtturoewy 
de Hojde i 
Grfider,Minmer 



7 



Middeltallet af 



og Secunder, | begge Jnddee 
samt 96 Dec-I I in ger 

Fn^r Vexhacer** 1 
til 90^ Detling 



■ * b 



•>m> * 



I9° ; 17' 32" .5 
19* 17- 34,7 



19° 15' + I5J 

20. 30.. •£ 28i 

25. -40. + 295 '25. 44. 52.5 
27. 25* Hh 1 712*. 44. 52»9 



19° 17'3V',6\ 



25. 44. 52,7 



i?. 20; + ,8i i?,. 21, .25.; 

1.8. 30,. *< 5. !I7. 21.24,4 | 17, 2I * 24,? | 



2 9 1- 



Beregning af- D ae li nat ionen. 
j) Efter istc Observtftionsmerhode. 



IT 



X X& Vesta 

Observerede Meridianhdjdejl9° 17' 33"«« 25* 44' 52",7 17° 21' 24^7 



£&nde RefraGaon 



Hojdeiorskjel 



— 2 41,9 



19. 14. 51,7 
17. Ifr 23,7 



— I. 57,9 



— 3, I 



25. 42- 54 8 17. 1-8. 23 7 
17* 18. 23,7 



I. 56.28,0 8 24. 31,1 



/T 



sande Declination 1800 
Forandring til ai Scpt. 1808 
- Aberration 

Nutarion 



i 5 ° 6' 2i",oSydi. 

— a. 43>t 

— 6>2 

— 7>i 



t 32 apparente Declination d. "aiSept. 1808 m 15. 3. 24,6 
Observ- Hojdeforskjel af Vesta og n $& ~Hb x. s<*. 28,0 



Vesta $ Hojdeparallaxis 

J^estds observerede Declination efter Sam- 
menligning med n x& 

h SS, .sande Declination 1808 

Forandring til 21 Sept. 1808 

"'..*■■ •' Aberration 

Nutatibn 



**• 5SA 5*>$ 
— 5>9 



= t<5°59' 4« // »7SydL' 

ZZ 8* 38. X85O SydL 

— 2. 44>9 

— 7>i 

— 6,9 



* 3* apparente Declination å. 91 Sept. 1808,= 8.35. 19*1 
Observ. Hojdeforskjel af /^?//a og x ^ —4*8.34. 31,1 



16. 59. 50,2 

• 1 

— 5>9 



<+~m 



Vestats Hojdeparallaxis 

Vesta' s observ. Declination efter Sam- 
menligning .med X 32 zz i6°59 / 44" 3 
- efter Sammenl. méå <t ^ ~ i-6." 59^ 46^7 

Vestas observ. Declination véd Mid- 

' deltal efter iste Mwhøde =r i£°. 59*45" sSydlig, 

Oo 2 



s >■ 



^ Efter adew Observationsmtthode. 

Vtstas observ. Mcridiaohojdc 
Muralquadiamens. Collimationsfejl * 4°* 



l7 * 2i' =4".7 



17. aa. 5>° 

Sande Refractio n — 3- '-' & 

17.- 19- '4>° 

Vestas H6)deparal)axi s- »fr _5»9_ 

r«^n'x sande Meridianhojde . 17. 19- 9,9 



Æqvators. Hojde i Kjobenhavn J^-J^ 



*rf» eb... DccL.i°n .fur .d.n *.** ,«-S*- 4»"- *«* 

efter xste Mcthode *6. 59v *5>5 

Forsk jellen. er ikkuns- o > 6 

Middeltallet 16. 59; 45>8 

^/«*x app^nte sydlige Declihatio« er saakdes e/rer Mid- 
* l„l af be^ee Observationsmethod*:, antager d. ai Septbr. i d« 

t m, S— h -P- ercdc MeridiaDen ' at væ " 

Zou vel ej heller, efter 'den. meget gode OvereenssremmeUe . 
lv Observationerne, udviise,, kan. v*re nogen, betydehg. Fejl. 

Saaledes have Rectascensionerne efter Sammenligning med 
forskellige Stjerner, ved gode Observationer, ssdvanligviis. stemt 

. „« til a" Men ved tvivlsomme: Observationer har 

overeens paa a m 4 . « . 

Forskellen- und«r«dcnt været 8" til 9"r 

Donationerne have, ved gode Observationer; efter Sam- 
menlisning med forskjellige Stjerner,, for det Mecste stemme. 
!1 a' til 3'V og Bestemmelserne efter begge Metnoder have ,»d- 



«9* 

til Stetnittgenvaf Qftober sjelden afveeget over i" a a" fra hin- 
anden. 'Merr efter denne. Tid har Forskjellen været 3" til 4"; 
hvortil Aarsagen er, at Muralquacfranrens Colljmationsfejl uden 
Tvivl havde forandret sig, sonv allerede; ovenfor er bemærket.« 

Jeg har forhen berorr,. ar Pendeluhrer nogle Gange* er stand- 
set; hvorfore- det er min; Pligt at gjore Rede for de Midler y jeg? 
har 'anvendt for ar erholde en nojagtig Tidsbestemmelser som i 
den pracliske Astronomi? er et saa overmaade vigtigt. Element og 
Grundvolden næsten for alle astronomiske Observationer*. 

Da det ubehagelige Tilfælde indtraf, at Pendeluhret just gik ist&z 
. å. 12 Septbr; som var den forste Dag, paa hvilken Observation* 
kunde erholdes efrer den ny Planets- Opposition med Solen, dm 
forste* jom nogensinde er observeret y saa vilde denne, enten: slet 
ikke, eller dog- ikjeuns meger ufuldkomment kunnet bestemmes* 
naar jeg ikke havde* sogr andre Midler , end' den af nogle Astro- 
nomer for Tidsbestemmelsen Brugelige: Metfiode, som gaaer'ud fra 
de- observerede- sande Middage; Jeg: har derfore gaaer s en anden 
Vej; og brugt den af den beramte: {Baron; v; Zach i flere Skriv- 
ter ♦) saa meger anbefalede Méthode,'* hvilken beroer paa, at man- 
ved ar observere nogle Fixstj'cmersp Gu Iminaj ioner bestemmer Uh- 
rets 'Fejl fra Stjernetiden? og reducerer den. saalcde* fundne sande 
Stjernenet til Middelsoltid.. 

*) Bo de* s astron. Jahrbucti , 175* p. 89 9% v. Zachs Tabulæ motunm 

" 'Solit, Goth* 179** p. 7J-77V x 48- 153. «&mme« Tabulx speci- 

. åles a T err.itionis et nQtationiff, Gochæ 1806 p# i$8, 179-180. 



V „ 



( 



*94 

Baron V. 2ach har til denne Redu&ion indrettet meget ^hzr 

(juemme Tabeller, sorfi, ^foruden i de ovenfor citerede Skriv- 

ter, findes aftrykte i Voigts Lehrbuch einer populiren Sternkunde, 

Weimar 1799 pag» 436-445 , og i Baron v. Zachs forbedrede 

Solrabeller, Tabulæ motuum Solis, Gothæ 1804 P- XIX-XX; 

hvilke sidste ogsaa særskilt ere udkomne under Titel; Astronomi- 

sche Tarfela der mirtlera geraden Aufsteigungen der Sonne in Zett, 

2ur Verwandlung der Sternzeir in mittlere Sonnenzeir, und utnge- 

kehrt, Gotha 1*04, og disse er. det, som jeg har betjent mig 

af. 

Jeg tager mig den Frihed at^vedfoje folgende Schema af 

rpin Beregning efter denne Methode for Vestas Cuiminationstid d. 

5 Septbr* hvilken jeg til Sammenligning tillige har beregnet af de 

observerede Middage d. 5 og 6 Septbr. 

Apparente ReSascension i Tid af 1 & 33 23b 29' 52">47 
Observerede Culmination af 1 w^v 23. 27. , 5# ^ 

Efter Observation af 1 « SS viser altsaa Uhret bag 

efter Stjernetiden $* 3**">97 

Apparente Re&ascension i Tid af 2 u ZZ 23I1 32' 48">88 

Observerede Culmination af 2 » 2Z 23, 30. 12,0 

Efter Obs. af 2 « Z& er Uhret bag efter Stjernetidén a' 36",88 

- af 1 « z& er Uhret bag efter Stjernetiden s. 36,97 

Uhret bag efter Stjernetiden da Vesta cuhninerede ~ " 

*) ved Middeltal 2' 36",9* 

Vestas Culmination efter Uhrets Tid 53b 25' 4i",5 

Uhret bag efter Stjernetiden 4« 2. 36,92 



Vestas Culmination efter sand Stjernetid 23b 28' i8">4X 

*) Dø den ftfrate afviste Stjerner ikkuns culminerede i£ Minut, og den 
sidste 4§ Minut efter V*stø, .og Uhret i 24 Timer ikkuøs tabte 
o"»6 frt Stjernetiden, saa behffves ingen Correftion for Uhrets 
Gang i dett* korte Mellemrum. 



*95 

Af de ovennævnte Tabeller er dereftey tor Kjobenhavns Mc- 

ridian beregnet Solens Middelre&ascension i Tid for Middag d. 5 

Seprbr. eller med andre Ord: hvad Stjerneufiret, naar det gik 

fuldkomment rigtigt, burde have viisr i det Ojebfik den fingerede 

.1 . 

Middelsol passerede Meridianen , som er fundet : 

1 oh 57' 30^,59 

Vestas Culmination efrer sand Stjern ©rid 23. 28. 18*42- 

— — ■ ~— — — — — *- — - - . • ■ 

Alrsaa er fra Middelmiddag indtil Vtstds Culmi- 

rtation forlobet crf Stjernetid iah 30' 48" 03 
Stjeraetiden* 'Acceleration, fra. Middejsolriden i 

ish 30' 48" — 2. 2,99 

Den sogte Middclsoltid for Vesta's Culmination 

d. 5 Scptbr. 1 ah 28' 45^04 

For at' bcviise denne Me'thodcs pracliske Rigtighed tager jeg 
mig ogsaa den Frihed at anfore Beregningen af Vestefs Culmlrta- 
tionstid d. 5 Septbr; ved at gaae'udffr* de observerede; sande Mid- 
dage d. 5- og- ; 5Septbr., som da bor stemme overeens med den for- 
hen fundne. * 

Observerede aande Middag d. 5 Septbr. ioh 53' a6" 1 6 
' • - - d» 6 Septbr. 10. 57. 1,8 

Ubrets Accelerat. fra den sande Soltid i 24 Tim. af sand Tid 3' 35",! 

24b 3' 35">2'-l' /i5 u >* ~ *^h 32' 14^,9 :i' s*">t 
Vestas Culmirtafion efter Uhr'ct 23b 25' 4i">5 
Sand Middag d, 5. Septbr. 10. 53, 26,6 

Intervallet fra Middag 12. 32. 14,9 
UhretsAcceleration fråden santfeTid i xoh 32' 14", 9 — 1. 52,1 

Sand Soltid,, for /^//ji'j Culmaiarion d. 5 Sept. 12, 30. 22,8 

Tidsæquationen — 1. 38,5 



Middelsoltid for Vesta's Culmination d. 5 Scpt. 12b. 28' 44" 3 

Efter : foregaaende Methode fundet 12. 28. 45>o 



*■■* 



Forskjel o"^ 



- -I 



jeg er werbeviist om, -at denne Forskjel, af o",7, som dog 

ikke er meget betydelig, ganske falder Middag sob s er vat ion en d. 

5 Septbr., fra hvilken -Beregningen gaaer ud, til Last; thi denne 

er tvivlsom, <da man, formedelst Drivskyer , ikkun* kunde erhol- 

• de een af Solrandene observeret, fog kan tderfore meget gjerae 

have en Fejl *f o", 7. 

» 

Vestcfs geocentriske Længder og Breder "erc af de observ. 
Rectascensioner og Decli nationer beregnede efter den sphstiskc 
Trigonometrien JEclipticens apparente Skraahed er hidtil fornoden, 
hvilken er beregnet af Baron v. Zatfa <Tiyz$\t. Soltabeller (Tabula 
motuum Solif novæ et iterum torreice y auffore jF. de Zach, Gorhæ 
.1804) for folgende Dage: 

Edipticens apparente Skraahed, t$o%, s $ept. *3° 37' 45 ".7 

*a ..-- 33. 37. 45,7 

45»« 

45>4 
45>» 
44.8 

44>3 

Efter Baron v. Ztcfo ældre i Aaret 1793 udkomne Sokabcl- 
ler vilde Eclipticens Skraahed bleven' 8" scdrre. 

é ^ 

( 

Efterat jeg mledes Tiår, som jeg troer, gjort tilborlig 
Rede for Omgangsmaaden red og Behandlingen af Observationerne 
«ge^ jeg mig nu den Frihed at meddele de af disse udledede ap- 
parente Re&ascensioner, Declinationer, Længder og Breder af 
den ny Planet Vesta. 



1 Q&b. 


*3- 


3 7- 


5 — 


23. 


*7> 


17 — 


*3- 


*7 


a Nov. 


»3- 


=7 


14 — 


33.. 


37 


8 Dec. 


.23. 


37 




ap? 





Kjobenhftvns 
Middeisoltid 


Vesta's observerede 


Vesta'« : observerede 
geocentriske 


Datutn 


Apparente 
Re£U*cen- 


Apparente 
Declination. 


1808 


Apparente 


Apparente 




■ 


sion 


Sydlig. 


Længde 


Brede. Sydlig 


5$*pt. I2h28'45". 


352° 4' 36''. 


15° 20' 24" 


IIsI6°36'57" 


I0 # 56' 16" 


12 — Il I. 54. 52. 


350. 28.56. 


16. 9. 34 "II. 14.50. 56>> II. 4- 24. 


13 — 


II. 50. I. 350. 15. 14. 


16. 16. I. 


11-14.36. I. II. 1 5.. 3. 


14 — 


II. 45. II. 350. I. 35. 


16. 22. 14. 


II. 14.21. 15-iII. 5. 30. 


19 — 


II. 21. 5. 


348. 54. 49. 
348. 29. 5. 


16. 50. 6, 
16. 59. 46. 


II. 13. 10. 8' 
II. 12 43. 12. 


II. 5, 33. 


2jSept. 


II. II. 31. 


II. 4. 37. 


24 — 


10. 57. 15. 


347. 52. 2. 


17. 12. 34. 


II. 12. 4 54 


II. 2. 18. 


ioa. 


10. 24. 36. 


346. 34. 59* 


17. 33. 57- 


II. 10.47 30. 


I0> 52. 52. 


5 — 


10. 6- 25. 


345. 58. I. 


17.41. 5. 


II. 10. 11.40. 


10. 45. 33.. 


17 — 


9* 14. 17* 


344. 43. 23. 
344.34. 21. 


17. 39. 9. 


II. 9. 5.54. 


10. 15* 55. 


20 Oft. 


9. I. 53. 


17. 33. 38. 


II 9- 0. 2. 


10. 7. 29. 


21 — 


8. 57. 48. 


,344 32. 6. 


17. 31. 26. 


II. 8.58.53. 


10. 4 37. 


22 — 


8. 53. 45. 


344- 30. 17. 


17. 28. 53. 


II. 8 58. 17 


10. I. 36. 


25 — 


8. 41. 46. 


344. 27. 23. 


17. 20. 27. 


IL 8.59. i. 


9. 62 45. 


28 — 


8. 30. I.J344. 28. 15. 
""£7 14. 45. ! 344. 35.10. 


17. 10. II. 


II. 9. 3.52. 
II. 9. 16.25. 


9. 43. 36. 


INov. 


16. 54. I. 


9. 31. 18. 


2 — 


8. II. 0. 


344. 37. 49. 


16. 49. 37. 


II.. 9.20.32. 


9. 28. 13. 


5 — 


7. 59. 54. 


344. 48.23. 


16. 35. 20. 


II. 9.35.36. 


9. 19. 0. 


6 — 


7. 56. 16. 


344. 52. 37. 


16. 30. 19. 


II. 9*41.22. 


9. 15. 58. 


7 — 7. <52. 38. 


344. 57. 10. 


16. 25. 3. 


II. 9.47.31 


9\ 12. 49. 


IlNov. 7. 38* 23. 


345. 19.28. 


16. 2. 45. 


II. 10. 16. 18. 


9. 0. 38i 


14—7. 27. 5(5.1345. 39- 46. 


15. 44. 34. 


II. 10.41. 41. 


8. 51. 30. 


80cc.| 6. 10. 56. | 350. 0.52. 


12. 43. I. 


II. 15-48.58. 


7. 44. 6. 


9 — 


1 6. 7. 56. 


;350. 15. 1. 


12. 34. 29. 


II. 16. 5.10. 

r 


1 7. 41. 43. 

* 



Vid. Sti Skr. V Dnl t II. Héfn 1*07* . P p 



"*.•«: ■ 



T 



/ 



29« 

Jeg maa bemfcrke r at Vestaf Reftascensioner d. 17 og 20 
O&br. ere. tvivlsomme. Declinationen åV 22 O&br. er lidet tvivl- 
som. Ligesaa Re&ascensionen d. 25 Oclbr. Declinationerne d. 
x og 5 Novbr. ere noget tvivlsomme. Re&ascenstonerire d. 7, 
11 og 14 Novbr. samt d. 8 og 9 Decbr. ere tvivlsomme. Alle 
de ovrige Reftascensioner og Declinar ioner ere godt observerede. 

Professor Gaufs har beregnet en Ephemcride , som indehol- 
der Vestefs Re£bascensioner og Deel inar ioner for Kl. 12 Midnat, 
efter Meridianen af Observatoriet Seeberg ved Gotha, fra Maj 
igcS *U Marts 1&09 (findes i Baron v. Zachs monatIicbe£orrcspon- 

denz, i6cer B # p. 229.) 

y ■ 

• Denne Ephemeride* og *alt9*a de Gaussiske Elementer No. 
III, hvorefter den er beregnet, angiver, efter Sammenligning 
ihed-Observationerne i September Maaned, Vesta' s Re&tøcension 10 
Minuter for liden, og Declinationen 4 Minutei; for stor *). 

iv, • 

Vesta's Opposition med Solen i September 1808« 

» » 

Saatænge Astronomerne have iagttaget den stjernefulde Him- 
mel % har man ingensinde forhen anstillet denne Observation; thi 

*) Man -vil>' tifigtet denne Ephemeride ikkuns er beregnet til fulde Mi* 
nuter, dog heraf kunne see hvor betydelige Forbedringer Bestem- 
melsen af Vesta'f Bone endnu beb&ver. Professor Gcufs har senere 
hen forbedret sine Elementer af Vesta's Bane. Jeg roaa bemærke, 
tt jeg i denne Epheineride bar (tindet nogh betydelige Trykfejl: 



*99 

denne Plahet er forst opdaget d. 29 Marts 1807, men da var 
den allerede passeret "sin Opposition; øg derefter blev den i Sep- 
tember igo8i for fdrste Gang, seet i Opposition med Solen* 

Ved Beregningen af Oppositionen har jeg lagt Vesta's og 
Solens apparen^e Længder xil Grund, og ahsaa fulgt den samme 
Méthode, som ved alle de ovrige i dette ærede Selskabs Skriv- 
ter indforte Oppositions- Observationer, er anvendt. Hvoraf 
fol ger, at den her bestemte Opposition af Vesta ,og Soleo er den 
app?rente. Til Bestemmelsen af den sande Opposition udfordres Pla- 
netens sande Længder, og maae de af Tabellerne beregaede So- 
lens Længder fordges med 20" for den bestandige Aberration, * og 
Nutationen tortkastes *). 

Saavel i Beregningen af Oppositionstiden , som af Veste? s 
Længde til denne Tid, har jeg maattet forudsætte Planetens Be- 
vægelse i Længde som faldkommen jævn, hvilket den, striete 
taget , dog 'ikke ganske er. Dog var den brugte Beregnings mé- 
thode tilstrækkelig, da her ikkuns er sogt den apparente Oppo- 
sition. 

6 Novbr* Declin 16° £3*. bffr være: l6* 33'. 4 Decbr, Declin. 
!*• 17*, maa læses: 13° 17'* ** Degbr* Declin, Jii° j\ bør 
nære: ua° 7'* 

*) For at forebygge Misforstaaelse, maa jeg, da fbrskjellige Astronomer 
i denne Henseende bruge en fbrskjeilig TtrmifUgie, bemærke, et 
jeg har fulgt den af Baron ▼. Z*ch og flere andre Astronomer an- 
tagne Terminologie, htore feer Himmellegemernes tande Steder ere.de, 
•om ere befriede fra Aberrationens og Nutationens Virkning ; msa 
dere's afpåftmt Steder de, som endnu ere behæftede med, denne # 
saaLedes som de ligefrem rindes af Obser?ati6nerne, 

Pp 3 



300 

Solens apparente Længder ere beregnede af de formeldte nye 
Soltabeller af Baron v. Zach, for der Ojeblik da Vesta her passe- 
rede Meridianen > og disse ere folgende: 

Solens apparente Længde, 1808, 5 Septbr. $s 13 9' 2^6t 

8 — " 5- **• 3- 4 2 '45 

9 — 5- »7- »• 5^70 

Jeg maa forelobigen erindre, ar alle de folgetide Tidsmo- 
menrer ere MiddelsoUid, efter Kjbbanhavns Observaroriams 
Klokkeslæt. 

Vesta er imellem den 5 og 1a Septbr. kommen daglig 
•4' 50">4 ridligere i Meridianen. Heraf kan man, med saa me- 
gen Nojagtighed, som hertit udfordres, beregne Påstår Culmi- 
nationstid d. 8 Septbr. lab 14' 1 3">8 ; og d. 9 Septbr. izh 9 1 
23" 3 4J for hvilke Klokkeslet Solens Længde er beregnet, da 
Oppositionen falder imellem d. 8 og 9 Septbr *). . 

Oppositionen har jeg beregnet saavel ved at gaae ud fra 
Observationen d. 5 Septbr. som fra Observationen d. 12 Septbr. 
Disse Observationer staae vel noget langt fra Oppositionen, men 
ugunstigt Vejrlig har ikke tilladt at erholde nogen nærmere. 

Ved at gaae ud fra den forstnævnte Observation bliver Sche> 
maet af Beregningen folgende : 

*) i" Fejl i Vcsta's beregnede Culminétionstid gjor her Intet til Sagen, 
de Solens Bevægelse i 1" i Tid næsten er ingen. 



30* 

5 Sept. ish 28' 45" Vestas observ. apparente Længde 1 is 16 36' 57" 
12 Scpt, 11. 54. 52 Vesta 7 s observ. apparente 

• Længde n. 14. 50. 56 
Vestas Af tagelse i Længde for 7 Culminationer 

5-13 Septbr. 1*46' 1" 

Vestas Aftagelse i Længde imellem 2 Culmin. 

8-9 Septbr. eller i 23b s 5* 10" 15. 817 

8 Sept. iah 14' i3">8 Solens apparente Længde $ s itf* 3' 4*">45 

9 Sept. ia. 9. 23,4 Solens apparente Længde . 5. 17. i» 52,70 
Solens Bevægelse 8-9 Septbr. i 23b 55' 10" 58. uo",2 

Vesta' s> Bevægelse i samme Tjd 15. 8>7 

Den sammensatte el ler. relative Bevægelse af 

Vesta og Solen x° 13' i8"$> 

5 Sept. 12b 28' 45" Vesta's observ. Længde ns 160 36', 57" 

Til samme Tid Solens Længde 5. 13. 9. 23,7 



Vesta's Elongation 6s 3 27' 33"^ 
Altsaa skal endnu til Oppositionen gjennem- 
lobcs med den sammensatte Bevægelse en Bue af 3 . 27'33''3* 

1 
* 

Efccr folgendc Forbold er fundet hvor lang Tid Vesta bru- 
ger til, med den sammensatte Bevægelse, at tilbagelægge denne 
Bue. 

10 13' i8">9 : 23b 55' 10" — 3 27' 33 // ,3 : 67b 42' 58" 

Vesta's Længde blev observeret d. 5 Sept. i2h 28' 45?' 

Til denne Tid manglede endnu iOppositionen 2 Dage. 19. 42. 58 

Folgelig er Oppositionen skeet d. 8 Sept« 8b 11' 43" 






Ved at gaae ud fra Observationen d. i a Septbr. er paa sara« 
me Maade fundet > at ' Vesta? f Opposition med Solen har fundet 
Sted d«n 8 Septbr. KL 8h n' 16". Forskjellen imellem begge 
Bestemmelserne er ikkuns 37 Secunder *). 

■ * 

Ved Middeltal af begge Bestemmelser er altsaa Vesta 1 / appa* 
rente Opposition med Solen i Aaret 1808 indtruffen den % Septemé. 
Kl. 8h xi' 39", Middelsoltid i KjHenhavn. 

Vestefs apparente Længde til Oppowtioflstiden er, ved at 
lægge Observationen d< 5 Septbr« til Grund, iundeø paa. foigenfc 

Maade. 

# 

Forhen er viist, at Vestctt Længde i 23I* 55' to" af 

Middelsoltid aftager 15' 8">7- ' Efter ftlgende Forhold er beregnet 

hvor meget Længden tager af i 67^1 43' 58"* som findes 42' 53^5. 

23)1 55' 10"* i,s' 8" 7 n ^7h 42' 58": 42' ^"j. 
5 Sept. i2h 28' 45" Vesta' t obs, apparente 

Længde tts v i6 a ^ 57" 
Fra denne .Tid indtil Oppositionstidcn tager / 

Længden af 42. 5,2,5 

Vesta* s obs. jappar. Længde til Oppositionstiden ns 15° 54' 4^5 
Efter Observ. d. 12 Sept. er denne Længde funden 11. 15. 54. 4,6 

*) Denne Orereensstemncke fortjener Navn' af god og *iser, et Observa- 
tionerne ere itåjagtlge og paalidelige* , Det er bekjendt, et det er 
umuligt at bestemme PlaneternesOpposirionstid indtil enkelte Secunder. 
Man finder i dette Tilfalde, endog i bertimte Astronomer* Obsenr. 
Differentier af 2 og 3 Minuter* Jeg haaber derfore, at denne li- 
den Forskjel af 37 Skcunåtr , i en Begynders Obserrationer , mat 
tnsees for ubetydelig, da den desuden ikkun? er istand til at for* 
andre Vesta*« Sted C',25 ; thi i 17" i Tid bcveger Vest« sig jkk'ons 
saa meget* 



\ 



3©3 

Altsaa har Vesta' s observerede apparente Længde tit Oppositionstidtn K 
i September 1808 været ns 15 54' 4".' 

* 

s. 

Vesttfs Brede til Oppositipnstiden vil ikke med Sikkerhed 
kunne bestemmes af disse Observationer, da de staae alt for langt 
fra Oppositionen, og Planetens Bevægelse i Brede er saa ujævn, 
at man ikke af de observerede Breder d. 5 og 12 Septbr. ved 
Forholdsreglen tor slutte Breden til Oppositionstiden *). Ugun- 
stigt Vejrlig har foraarsagét, at ingen Observationer kunde erhol- 
des nærmere ved Oppositionen. 

Jeg slutter med at bemærke, at alle til Observationerne 

:henhorende Beregninger ere 2 de, og nogle endog 3de Gange,, 

heelt igjennemforte, og troer derfore, at ingen Regningsfejl 

skulle finde Sted. Beregningerne ere forte saa skarpe som muligt, 

og Decimalerne forst i det endelige Resultat bortkastede. 



*) Saadanitt Tilfælde indtræffe underriden, naar Observationerne ikke 
kunne fe aes nær nok ved Oppositionen* See Nye Samling af det 
Kongelige Danske Videnskaberi Selskabs- Skrifter , aden Deel pag 

47°- 



:* 



S a g - Register 



«vtr 



Fe m- te É ind 

Dn Kongeligt Danske Videnskaben - Selskabs Skrifter 

/or Anrtnt 1807 *g I808# 

1 1 ii 



Aalborg Amt, dets hele ladhold af 
"Agerjord« Heede, Moser, Skore 
og Stier, II, 93« Antallet af 
Sogne , Kidbttfcder, Landsbyer, 
Herregaarde ^ Hase og Moller i 
dette Amt, 94* Hvormange Ten- 
der *Korn af alle Stags kan .avles 
her, 114. Amtets Folketal, ilj. 
Hvormeget Korn her aarlig kan 
forbrages , 1 HS. Hvormange 
Mennesker * her findes paa hver 
geogr.Quadr. MH1, 117. Hvor- 
mange T5nder flo'reland kan reg- 
nes for hver T5nde Hartkorn, 
119. Hvor stort Arealet af 
udyrket Jord i dette-Amt er, 121* 

Afirttierr*^ i Jylland, dets Jnd- 
hold tt Agerjord , Most, Skov og 



Heede, II, $9; af Soer,. 90. 
Antallet af Sogne, Landsbyer, 
Herregaarde, Bondergaarde , Ha* 
se og M611er i dette Herred , 94. 

Agcrtmndsjord, hvormeget heraf er i 
hele Hj5ring Amt, II, £0; i 
Aalborg Amt, 93; i Randers 
Amt, 105. 

Albert > Doctox, hans Undersøgelse 
øver EtnkfOrminpws [AtoModon Nar* 
W] Hjerte f II, 179. 

» 

AtUhr Ot f dens Indhold af Ager* 
jord, Mose og Flyvesand, II, 
105. Hvormange Sogne, Lands- 
byer og Huse den har, 107* 

Antonin, hans Meening om hvor-^ 
vidt Selvmord er tilladeligt, I, 
20; om Sjelens Tilstand efter 



306 



DSden, 25, 45; o« forsynet,- 

40. 
Aristoteles, hans Meening om Co- 

meterne 1, 153; om Gjenstan- 
den for det guddommelige For- 
syn > *53. 

Asteroider > en ny Classe af Himmel- 
legemer, bragt i Forsfag af Dr» 
Herschet, II, 269.. Denne ny 
Classificatiott Bar ikke famlet 
Astronomernes Btfirld, . 270* 

Af tis ^ tsdbredte'de Pbrygiske Myste. 
rier iblandt Lydterne, II, l6„ 
Disse Mysteriers meest blomstren* 
tie Epoche kan regnes fra ham, 
$6. Den ældre Attis og den sil- 
digere Deus Lunue ere een Perspa, 

.Kørt, Comttenres , kan staae 1 alTe 
urolige Stillinger imod Ecliprfca* 
I, ijj, Kepler troede at Banerr 
af Cometen 161 g vrrr en ret Lr~ 
'»ie, 154. Hovel og Dtfrfer anK 
toge Cometbanerne for parabolt- 
ske,, 154* Newton beviwte af 
GraviTationstbeorieo, at de ere 
elliptiske* *54» Comet banens 
Elementer, i rad de ere, I55r 
Bestemmelse af den paraboliske 
Bane for Cometen af 1807, 2x1; 
if en elliptisk Barre for denne Co* 



met, sr tj 9 \ Detme Banes AÉ 
bildning i Planetsys ternet T 220* 

Bfsrelief, som. fremstiller tn Dancfo 
af 6 C01 ybanter , II , 8* Basre- 
lief forestillende den I danske Mo- 
der, beskreret af Prof es. Zoegt, 
12. Et andet Basre Hef, som fin* 
åts i det BorgbesiskePailatkes Hanre 
i Rom, beskrevet af samme, 225*, 
Beskrirelse af et imeressaitf B*9- 
reitef , benbdrende til de PWy 
giske Mysterier, 23. 

Bosthotm % Doctor Theofogiæ o£ 
Cortfessionarimr, Ridder af Dan- 
nebroget bons Afhandling; Vk, 
iers&gehi twr det Sporgsnmd z om 
eh nyere Stoikere hm* haus dtrt* 
sundere Lårdomme af de Christa* * 

Begrei er mere end den blotte Fore- 
stilling, I, 225. Begreb om ens- 
ligt Ting, Brad er, 229., 

Bennet x bans Electromtrer, I, 77; 
bans Duplicator, 84. 

Bes*eJ, bans Forstfg tit en Bestem- 
melse af eø eltiptisk Bane for Co. 
neten af 1S07, I, aij. 

2We, Professor dg Kongelig Astro- 
nom i Berlin r bar fårst fremgår 
Hyporbesen om Progressionen i 
Planetsystemet > II y 2$$; bans 




» 

Ifcentng o« 'nogle observerede, 
berige! i g« Stjerner« 372«. 
BtAnetberger t Mnttiplketor af ham« 

* » 84* 
JbrJa* hans analytiske Methode til 

at reducere appare;nte Distancer til 
de sande, I 9 193« 

ArjgM« Cardinal« hans VelriHie for 
Danske Lfcrde« II, lp 5; hans 
. Mymsamljng, 195* Zoegas Be- 
skrivelse ovar den« oog* Hane 
Gamling af Scarabæer ag Gemmer« 
^33; juni Coptiske Membraner, 
936^ 

Brndley, hans RefradionatabeJ er i 
etfcre Tider befunden ikke at vxtt 
paueade for ethvert Sted« II« 

*87* 
Brahe, Tycho, hans Observation af. 

Cometen 1577, *» *48* Han 

e/er den ftftsre«. som beviste, at 

Gometerne **e fasre og bestandige 

Himmellegemer, 154* Hans tal« 

rige og jrfiagtige Observationer 

vejledede Kepler til Opdagelsen 

af -Planetarnes sande Bevægelses- 

love, li, *5& 
Brede, Vestas geocentriske* bror« 

ledes dan er bestemt, II, *9$* 
Buffeu % hans Meeping. om hvorle- 
des vor Jordklode bar erholdt eta 
f&rate THwtrelse, J« 265. 



i<*7 

**IP * faet Jtsraad og Profenor , 
Ridder at Danncbroge« Mindetale 
af ham aes Canferenurnad Taeur, 
I, li hans Afhandling oas Co«, 
ter i almindelighed og Obsarvaiio* 
ner fa* Gameten 4 OSober, Ne. 
vaenber ag December 1807, I« J43« 

Bugge, Mathias, Observator øg* 
Cakulator, .hans Jhmarknmger 
Mm Je nye flanettr Ceres , Pallas , 
June og Vetta, samt Obteriatianer 
mf Vetta^ anstillede fan det Konge* 
Hg* agronomisk* Observatorium i 
Kiobemhavn* H, 253«. 

8* r g* hans .Refiaftionstavle, II, 
297* 

Buxeretaj, Grønlændernes ved S*l- 
handefengsten« dets fieskrivek* 
II, 172. 

Btrtfum Herred, i Jylland, dele 
Areal af Agerbondsjord , Skore 
og Moser« II« 73; af Heede« 
74 ; af S3e , 7 j* Antallet af 
Sogne« Kj6bst*der, Landsbyer* 
Herregaarde , B&ndecgaarde, Hase 
og MOUer* lt SU 

c 

Ctvallo, Electrometer af ham, I« 
JJo. . Hans Colledor er et be> 
quemt Apparat til at an/tålle For- 
med den atmasphau'isJce Ettc- 



] 



308 

. tricitet, g3» Anviismrig tit te 
forfærdige dette Apparat, 83* 

. Loft- Eiectrnmeter af ban % 89* 
Grrir, en ny Planer > naar den er 
opdaget , II, 357; dens Om« 
Itibttsd, Afstand fra Solen og 
Benene Indinetion, 363; dens 
Banet Stilling imod Pallas's Bane, 

. 364; dent appartnte Størrelse, 
jlear den er nærmest Ted og larngat 
fra Jorden , 365 ; Dent Diame- 
ter, i Bne og geogr. Mife» 3d£» 
ilens Forhold i enbisk Sto'rrehe 
til Jordens og Maancns Sttfrrefse* 

* 366« Denne Planet er indhyl- 
let i en fiin Lystaage, 368* Den 
Jodrette H6°jde i geogr* Mi fe af 

• denne Photosphære, samt den rime* 
lige physiske Gnind tit dette Phæ- 
•romen > 368* Mærkelige For- 
andringer i Ceres's Lys, 368 7 
Schrdters Meejring om den phy 
tiske Grund hertil* 369. Olbers's 
forklaring heraf synes ikke at 

•Vare 'grundet, 269. Herschets 
paradoxe Bestemmelse af Ceres** 
Diameter og Stor re Ise, 370* 
Schr5ters Bevtia åi denne es urig- 
tig, 371/ 
&ihdmi r haits Fortjeneste af Læren 
om Lyden II , 34 ; har opdaget 
Klangfigurerne, g<$ # 



Chrytrpfut, hans Mening om Sje. 
lens Udødelighed* I r 19, 45* 

Carø hnUromtttr^ dets Theoric , 
I, 199. Hvorledes en Comet 
hermed observeres 303«. At be~ 
stemme Værdien af Cireehnicro- 
metrets Diameter i Parter af en 
stor Circei, 303* Hvorledes en 
Comets Reåascension og Decli- 
nation bestemmes ved dtrarJMrocr* 
meter , 30 J» 

Q*iraut y hane Bestemmelser om 
Gjenhomsteis af Cometen 1759, 

I. *57» 
Ckairhtfy hans Meening om Sje* 

lens Udødelighed, I, 19, 44* 
Ct/farsr, etectrisk Apparat, af 

Cavallo, I, 83. 
CoUhnAt*msfejl y det* Kjåbaihavnske 

Mbralquaåsants, II, 38& 
Comtt$r y Udsigt over de betydelig- 
ste Mærkværdigheder red disse, 
I, I45» Deres Helved eller Kjer- 
»e* 145; Hale, 14^; Bevæ- 
gelse, 151^ Bane, 155; pe- 
riodiske Gang og Tilbagekomst, 
156. Den meget mærkværdige 
Comet af 1770, 158. Hvori* 
deten Comet observeres > ifts. 
De ved Cbineterr af 1807 bragte 
OWervationsmetlrOtfer , t%i+ R e - 
snltater af de over denne Comet 



3*9 



par Kjåbtnhcfrni 
anstillede Observationer* , 21C 
\ Iagttagelser og Bemærkninger om ' 
denne Comets .Udseende, anstille- 
de i Rjobenhavn, 214* Den* 
tie Comets paraboliske Bane> sxr, 

Ctmitarator, eiétbisk Apparat, *f 
Vokirl, 8i t : g&! ^ 
* Cønjnuaiow, en mærkværdig af Ce- 
r** og juna, H, s6i # 

Ccrjftamter, Pfatygiernes forne Prr* 
eter, II, 7# 

Ceulmhy Etectromer tf hm, I , ?5» 

Croix^ de Skurre, |J, j„ 

Ormer, pt« Creta, havde samnit 
Oprindelse tom Cory ban rerne, 

QrMe, hendes Mysterier i Phrjr- 
gien TI » lO. Hendes Præster 
rare tilsidst Landstrygere og Svær« 
mere, der drcge om for at betle, 

D. 

» 

DaftyUr, pefe Bjerget Ida, havcfe 
samme Oprindelse som Corybaii- 
terne, II, 9* 

Dtmocritur, hans Mening oift C&> 
raeteme, I, 1 53* 

jptø»erer f de nye Planeters, II, 

■ 
DOpRtitttr, eUSritk Appcrit, Btfr 



JW, Stoikerne* txre om den > $, 

5 IV 59. 
©*•/«/, I, 154. 

Etktl., Abbed eg offentlig Lerer 1 
O14kyndigh«<bo i Wien, H, 
193. 

Etliftica, dens apptrente Skra»h«d 

« 

i Septbr* Odbr« Novbf, ogDecbr* 

18Q8, 11, a 9 6> 
EtntøSr*wg t ; Monodon. Narwal, 

dens Hjerte es forsføl l tør fr«, ag. 

dre Pattedyrs, JI, igx* . 
EU3ricitet y F,orstfg æfd- den, fro*t 

findes i Atmosphæren, I, 8a* 
Ek&romettr, Coulombs, I, 75, 

Pendale- Eleftrometer *f Volta, 4f 

Bennet, 7,5, 77; af-CwUo, 

Elemtutcr , Cometbaners y hvad 4* 
.ere, I, J55 # . 

> 

*<*f*g« 3*«> hvtf de.ese, l, 
*3*. . Der giv* t< fiwt Beg**^ 
om en slige Ting , 347^ 

Frsm«, hans Fars&g med Cavaliet 
LufteleQrometfj f I, $q> 

EvokttQwjHtem, I, 35^ , 

tø«/, Professor og Sogriepræsr 
til Frelsers Kirke, ban« Afhand- 
ling : Nøjagtig É^kfHvefu aver */k 



•i 



3iO 



.GrtnléBitrnes Enige« Red$kah*r vtd 
SMuni* - Fangsten , II , 1 25, 

Flchxe,\, 346, 

FUskum. Herred, i Jylland, dets 
Inhold tf Agetbunds jord , Mc 
•er, Kjær, Skov- Strækning, 
Heede og So> f IX , 8 5. Antal- 

, let af Sogne, Landsbyer« Her* 
regaarde, Bttndergaarde, Hnse 
og Møller i dette Herred , 93* 

Flyvesand y hvorraeget heraf finder i 
htefft Hjffring Amt, II, gi; 
i Randen Amt, 105, 

Fuldkommenhed , Menneskesl*gtens, 
dm dan har Grsndser , 1 , 103. 

<?. 

G*kr, Juliai Cesars Beretning om 
deres Legemsstørrelse, I, 105. 

Gaufs % hans Fortjenester ved Qe» 
atemmelsen af da nyt Planeters 
Baner, II, a6a. Hans Ephe- 
åieride fdr <Jeti oyopdagede Pia« 
net Vestas Wb i Aaret l8°ft> 
*73» *$•♦ Rettelse af nogle 
Trykfejl 1 denne, *9%* Hvorvidt 
denne Bphemeride stemmer med 
da fta (Kjøbenhavns Qbstrveto« 
rinm anstillede Observationer, 298« 

Ørrjsftfr, indeholdende Forestillin- 
ger af Rbea og Cy bele, II, 11, 
!4J.af Aois, xg- 



» .• 



Germaner, deres LegemtstSrreUe, 

Gjerlev Herred, i Jylland, <feff 
Indhold af Agerjord og Moser, 
U, 95; af Heede, Skor, Stier 
og Holme 9 9$. Antallet af 
Sogne, Landsbyer t Herregaarde, 
Btfndergeerde,. Horn og MfiUer i 
dette Herred, tp6» 

Gislum Herred, i Jylland, den 
Indhold af Agerjord, Moser,. 
Heede og Skor, II, 9a; af 
Søer, 93* Antallet af Sogn* * 
Landsbyer, Herregaarde, B5n- 
dergaarde, Hose og Mtøler i 
dette Herred, ^4. 

H. 

Hale, Comeurpes, I f 145, \^ 
Newtons, Halleys, Whistoas 
og Mairans Meeninger om Come> 
ternes Haler , 15 u In vendinger 
herimod og Grande, tøm r n Mt 
at disse have deres Lys fra sig 
•elv, 151, Udleendes og St&v 
reisen af Halen af kometen 1807; 

Hals Bern Red***, en Arabisk Astro- 
nom, han* Observation af en 
Comet i Aaret 1006, I, 14$. 

U*U&, hens Meeniag om Come- 
ternet Heler, 1,151, Han vtr 



X 



den ttrstey som glennemgik alle 
Observationer paa Corrteterne \o% 
derpea anvendte den rigtige The- 
orie, 155* 
Hnrding, hånt Opdagelse 'af den 
ny Plante Jimo,- II» 25&J ham 
Observation af nogle forsvundne 
Stjerner, 373. 

Hørpunpiil, Grønlænderne*, dens 
Beskrivelse, II, 1 3 1; dens Brug 
ved Sælhundefangsten, IJ7, 

Hesker % hans Observation af en for* 
svunden Stjerne r II, 272« 

H4tdt, hvo 1 meget heraf er i hel« 
Hjorring Ajnt„ II, 8 1 ; i Aal- 
borg Amt, &y 9 i &an4«*s Amt, 
105. , 

Hilium Htrred, i Jylland, det* 
Indhold ai Agerhundajord, Mo- 
s#r r Heede of Skovstrækning, 
U, gtf; af S5er, %-J. Antal- 
let af Sogne, Landsbyeis Her« 
fega*rde> Btiadcrgaerde , Buse 
og Miller i dette Herved, 94. 

}f$rrehtt, fil ikke antage de aye 
Planeter* II > *$9* Haas For- 
slag om ar danne en ny Ctane af 
Himmellegemers linder Navn af 
Asteroide, 269; Twns patadoxe 
Bestemmelse af Ceres's Og Palfe'e 
DSameterc og Størrelse, %7*. 



3" 

flirt*/, 1,147,^48,154. Ham 
Cometographh, 153« 

Himmelegn, hvorvidt den har Indfly« 
delse paa Mennesket, I, im # 

Hindsted Herred, ~i Jylland, deta 
Inhofd af Agerbnndsjord og Mo- 
ser, II, 87f •f Skov, Heede 
og Soe, 88* Antaller af Sogne 
Lan dsby er » Herregaar de , Htf n- 
dergaarde , Hose og Moller i det- 
te Herred i 94, 

HjUrring Amt t dtt» Hele Indhold 
af Agerbnndsjord, Heede, Fly- 
tresand, Moser, Skove og Soer, 
II, 80. Antallet af Sogne f 
Kjtfbs ttrder , Landsbyer , Herre« 
gaarde, Btf ndergaar de y Hose og 
Moller 1 dette Amr,- g*. Hr*or- 
siange Ttfnder Korn af alle 3&gs 
kan avles i dette Amt, 113* 
Amtets Folketål, 1 14. V Hvor« 
mange Tander Korn her easlig 
kln forbruges, li 6* Hvor« 
mange Mennesker ber : leve paa 
hver geogr. Quadn MiiK* 117. 
Hvor mange TSnder *ltfjeland her 
kan regnes til hver Tim de- Hart. 
korn, li 8* Hvor start Arealet 
af »dyrket Jord er i dette Amr, 
»I. 
Hørm Herred, i Jylfand, dets 
Areal af Agerbundsjord/ II', ^69 ; 



B** 



af Flyvesand > Moser og Heede, 
• 70;^ af Skovstrækning og Sffe, 
7X» Antallet af Sogne , Kj5b- 
græder , Landsbyer , Herregar- 
de, BSndergaarde , Hase og 
Moller i dette Herred, 8.1. 
fJorwitm Herred t i Jylland, dets 
Indhold af Agerbnndsjord , Mo- 
ser, Kjær, Skovstrækning og 
Soer , II , 84* Antallet af Sog- 
ne, KjØbstæder, Landsbyer, 
Herregaarde, BSndergaarde, Ha- 
se og Mb'ller i dette Herred > 93* 
Huth y hans Observation af en be- 
vægelig Stjerne i L&ven, II, 

*7** 

Hvttbot Herred , i Jylland, dets 

. Indhold af Agerbnndsjord, II, 
77; af Heede, Moser* Kjær, 
Flyvesand og Sfier, 78; af 
Skovstrækning, Oer og Holme, 
79* : Antallet af Sogne , Lands* 
byer, Herregaarde, Bondergaar- 
de, . Huse og Mailer i dette 
Herred, 8 1* 
ti*jiefar*ll*xis , den nyopdagede 
Planet Vesta'a II , a88« 

/♦ 

Jerslev Herred % i Jylland, dett 
Areal af Agerjord og Mose , II, 
75$ af Heede, 76 i af Flyve- 



sandt Skov og Sfc, 77. An- 
tallet af Sogne, Landsbyer, Her. 
regaarde, BSndergearde , Hose 
og Mtflier \ dette Herred 1 %U 
lucli**t\Q* 9 Cormetbaneraest I v 

*53t *5 6 > de n J € Planeters 
Baners , II , 262* 
Instrumenter f microelectrometriske, 
deres Indretning og Anvendelse 
I, 75* Tilforladeligheden af 
de Resultater, tom man erholder 
ved Anvendelsen af disse, 9c« 
NichoUons ele&riske Instrument, 

8* 
btstrnwunter, astronomiske, hvilke 

der erejmigte vod Observationerne 
af Cometen 1867, I, 184- 
Jh*o, en ny Planet f ' dens Opd* 
gelse, II, 258; dent Omltibs- 
tid, Afstand fra Solen og Banens 
Incliostion, 262% dens Banes 
Stilling imod Ceres's og Pallas's 
Baner, 263. Dent spparente 
Størrelse, naar den er nærmest ved 
og længst fra Jorden , a<S j; dens 
Diameter i fine og geogr« Mile, 
266% dent Forhold i cubisk 
Størrelse til Jordens og Moaneoi 
Størrelse, 266; dens Omkreds 
I flpeogr* Mile, 268$ . å 
Overflades Størrelse i geogr* Q 
dratmHe, a$8» Mærkelig For 



3*3 



undring i Lyt ved denne Pla- 
net, 268* Den physiske Grund 
tfl dette Pharoomen, 269. Ol* 
ters's Forklaring herom .synes 
ikke art vajre grunder, 269* 

JCeW , hans Hypothese om Oprin- 
delsen til de forskellige Menne- 
skeracer, I, 238* 
' Ktottpiily Grønlændernes? dent Be- 
skrivelse, II, *59* dens Brug 
ved Sælhundefangsten , HS5» 

Xephr, i, 149, 154* II i *$6i 

Kjtrnti Coirieternes ; , I, 145,. 

- Glandsen af- den foranderlig, 145* 
Størrelsen af den foxskiellig, 148* 
Udseendet og -Sto'rrelssn af Kjer. 
nen af Comettn 1807, 214. 

Xiétr Herred, i Jylland , dets Ind- 
hold af Agerjord, Moser og 
Kjær , II , 82 ; af Ocr , fleed* 
og Skovstrækning, 83* Antal- 
let af Sogne, Landsbyer, Her- 
regaarde, BSndergaarde , Hose 
og Moller i dette Herred f 93« 

Klangfigurer , hvorledes de frembrin- 
ges, II, ** 34- Bre fb'rst op- 
dagede af Chladnf, 36. Pro* 
fessor Orsteds Forso'g med -disse 
37« Physiske Grunde for fleres 
Dannelse, 41. Anvisning til 



*t tage nSiagtige Aftryk af Klang* 
figurerne, som bestandigeu kun- 
jw»conserv*res, S5» ' 

Kornvare ^ hvqrmeget Landmanden 
beho'ver heraf til aarlig Under« 
derholdning, II, 109. 

Kredsmia emeier t jee Circelmicrome. 

Krig* dens Virkning til Menneske- 
nesUdartnirig, I, »28« 



* ^ 



,'La Lande y Jérome, x, 157, II 
262. 

La Lande, Mkhtl Lefrancah t ' H 
271. 

laster , deres Indrtydslse paa Men- 
neskene, I, 127. 

Lentze % Redskab, som bruges af 
Grøntenderne , ved Sælhundefang 
-sten, II » 1 66. Den store 
Lentzes Beskrivelse , 1 65; dens 
Brug, 168. Den lille Lentzes 
eller Purrens beskrivelse, 170; 
dens Brug 9 £71« 

Leopold , ,da varrende Storhertug af 
Toscana, haus Myntsamling> II, 
194. 

LessVe, dens Folketal , ' II, 114. 

Lexill, hans Bestemmelse' af Barren 
Comsten 1770, 1, 139. 



1*4 



Limuus, kant Mtening nm Steg* 

ter og Arter, I, 138* '. 
Longomøntån v hans Observation af 

Cometen 161 8 , I, J49* 
lyden, hvorledes den forplantet i 

Luften r II, 49. 
L*ngde y geocentrisk, Cometena «f 

1807, I, 210; den ny Planet 
Vestas, kroriedes den er bestem* 
II, *$&> 

Af. 

Maskefyne, hans Fundamentalcsts- 
log, II, 28f. 

Methodn, synthetrsky Jastrrsraad 
og Professor Bugges, til at redu- 
cere eppareote Distancer tit de 
sande r I, 189* Dennes Sam- 
menlfgning og Orereensstamtnelse 
med Borchs analytiske Methode, 

193* 
MftcroikctroMftrish Instrumenter % ser 

Instrumenter^ 
Minde r Cotrfecentsraad Teten* r s, I, i, 

Mots Herred y i Jylland* deta Ind- 
hold af Agerjord, Moser,. Skove r 
Soer og O er, II , 104. An* 
tallet af Sogne, Kitibstécfer, 
Herregaarde, Erøndergaarde , Huse 
ey Møller i dette Herred, 107. 

JJm*A» Nirwøl, tee Eentøruiøg. 



M*r*l, Stoikernes Grnadprrociper 
keri, I, 57. 

MnrviUe r Kamoteraad , gmpufåisk 
•g geometrisk Beregning af kam ewr 
Jrø DeelnfJyXUud\ som indbefatter 

- Hjoring % Aalborg eg Raiders Amter y 
eg dr derunder iberegnede Herreder^ 
deres Indkald af Skovrtrdkmm^ 
Heede, Flyvesand y Mose- eg Steplé. 
ner f samt Svrige Hnrhmis jfrrder, 

- Med édikiftift derpaå grundede uc 
tistiskø Steninger ng Beregminyr, 

Mose Y hvor meget heraf er i hele 

HsffrtQg Amt, II, 81; i Aalborg 

Amt, 93; i Randers Amt r 105, 

Mu&tplicttor , ele&rkk Apparat, 

Bobnen ker gere, I, 84- 
Mynster, Dodor og Professor, ksni 
Afhandling: . Mierotlectrpmetrisk* 
Undersøgelser, I, 71* 
Mynter , indeholdende Forestillinger 
*f Rhes og Cybele, II, 11, 14; 
af Dens Mensis, 19. 
Mystirier, Eleusineke, II, 5; pfcry. 
gbke^o*; Sabaziske; u. 

Neumann, bero« Arcfearofog, H, 194, 
Newton^ I, 151, 154, . 
NicA*lsQn y eleclrisk Instrument af 
kan, I, gjv 



VS 



Tjétrbtgswiditr , hvad Virkning de 

have paa Mennesket, I, in. 
»tørr* ftitf /*#»**, i Jylland, dets 
Indhold af Agerjord » H , 96; 
«f Hede, Mose, Skov og Soe, 
97. Antallet af Sogne, Lands* 
hyer Herregaarde , Bondergatrde* 
Huse o g Mii Iler i dette Herred« 
to6. 
Ntfm Hirr+i, \ Jylknd 1 dets Ind- 
hold uf Agerjord og Skor, II, 
200; af Mose i Hede og S$e, 
f oi. Annflet af Sogne, Kitfh- 
stæder , Lan dsbyer , Herregar- 
de, BSndergaarde, Huse og 
Miller i dette Herted , 106. 

o. 

Obelisker y af^yptiske, Zoegas das« 

siske V*rk herom , II, 331. 
Observationer , astronomisk«, Resul- 
tater af^de paa Cometen af 1807 
■paa Kjøbenhavns Observatorium 
anstillede, . I, 210. Observa* 
. tioner og Bemærkninger, angaa* 
- ende denne CotnetsiJd seende, 214. 
Observationer af samme Comet, 
anstillede i Island -*f Lien tenan ter- 
ne Frisack og Scheel, MI. Ob- 
servationer *f -den nyopdagede 
Planet Vesta, anstillede paa Ri*, 
benhavns Observatorium i Septbr« 



Oflbr. Novtr. og Decbr. xg*8 f 
II 273, Resultaterne af å'mt 
Observationer, *97* 

Oliers t hane Opdagelse af den ny 
Planet Pal las, H, 257V af Ve- 
<ta t 259, 261. Hane Hypo- 
•these om de nyopdagede Planetiers 
Oprindelse , 259. Hans Bestem* 
melse af de nye f ianeters JBaners 
indbyrdes Stilling imod hinanden* 
363* Han« Meentng em sten 
physijke Grund <H de mærkelige 
Forandringer i disse Planeters Ly«, 
1*69. Invendinger -herimod, *6$. 

OtisiU Herred, i Jylland, dets 
Indhold af Agerjord og Heede, 
*lt 94 » «f Mose, Skov 1 og Søe* 
45. Antallet af Sogne, Kiab- 
ftæder, Landsbyer, Herregaar- 
de, BSndergaerde Hose og M&l- 
ler i dette Herred« jd5* 

Orj/wi, II, 264. 

Overdådighed, dens Virkning fd 
Menneskeslægtens Udartning* l 4 

K 

Pailtu, en ny Planet, Jern Opda- 
gelse, II, 2,57; dens OmlSb«. 
tid, Afstand fra Solen og IncK- 
nation« 262; dens Banes -StUr 
aing imod Ceres's Bene, 264; 



3i* 



den* apparente Storreise, 265; 
dent Diameter* a£<5* dens cubi- 
ske Sto'rrelse, 266. Denne Pla- 
net er indhyllet i en ffin Lysraa- 
ge, 168^ Den. lodrefte Hfljde 
i geogr* Mile af deime Phptosphae- 
se samt den phystske Grund til 
detre Phændmen, 26£~ Mær- 
kelige Forandringer i Palles's Lyt, 
26g, Herschels piradoxe Be~ 
etemmelse af Pallas r $ Diameter og 
Størrelse T 270- 
Tandtiufy han? Meening om Ver- 
dens Ved varenhed, I, i 8* Han 
nægtede Sjelens Ud odelighed, 19. 
Fatågoner x I, 113. 
tøndult.EUctromter, I, 75. Ben> 
ners af Guldblad* -har Fortrin for 
ått Vohalske af Hahnstraa, 77* 
Fa/r, tmitsomme Sygdomme og an- 
dre Landeplager, deres Virkning 
til Menneskeslægtens Udartning, 

li "9* 
Phronzs 7 hans Beretning bnt en Co~ 

met i Aeret 14 5:4 » som skat have 

formørket Maanen, I, 146*, 167, 

Thtygiirne > ansaae sig selv for det 
sidste Folk s Verden, II, 5. 

Fkrypske Mysuritr, ■ Ho vedgad dom- 
mer* heri, II, 19/ Aarstitfem 
paø hvilken de højtideligholdtes 
•g Ceremonierne herved, 17* I 



disse Mysterier forekom noget; 

som kunde hentyde* paa er Lit 

efter dette, 22. Deres gradvise 

N Forfald, Udartning og Undergang, 

Fi*zzi t hans OpdageFse af Ceres; 
II, 257; hanr Fixstjernecatftfogt 

Fingre % hans classiske Værk: Co- 
metographie r I, 153« 

Ftaa % di U % Stnatgpr, luns ny 
Kefrsftionstavie, II, 387. 

Flåto y hans J*£re om Guds Egen- 
I kåber , I, 34; om Guds For- 
syn > 42. Hans Meening om 
Ideerne* 231, 

Pligter;. Sroikemea Lære Om Plig- 
terne imod Gud, I, 61 ± imod 
Legemet, 63; imod Sjelen, 64; 
imod andre Mennesker, \6%. 
FUtin r \ t <m. 

Pompomatiuf, I» 25} 

Ptsidoniusy lians Meening om Gad- ' 
dommens Natur, I, 30. 

Frosptrin, hans Besfemmelse om den 
periodiske Gang af Comeren~ 1779* 
I, 158. Hans Beregning af Co- 
meternes korteste Afstand fra Jor- 
den , 1 67. 

Fraformathmsystem, antaget af Sroi- - 
kerne og andre Materialister, I> 



3*7 



Ptohmauf, hans Mening* om Come* 
terne. I, 1 53* 

Parre, Redskab som brages af 
Grønlænderne ved Sælhundefang- 
sten,, see Lentzt. 

R. 

Rfluders Amt r Jets hele Indhold af 
Agerjord, Heede, Flyvesand, 
Moser, Skove og So'er, II, io$. 
Antallet af Sogne> Rjåbstxder, 
Landsbyer,- Herregaarde , Bffn- 
dergaorde, Huse og Moller i dette 
Amr, 107* H vormange Tffn- , 
der Korn af alle Slags her kart 
avles , 1 14* Amtets Folkeral, 
115* Hvormeget Korn ber aar« 
lig karr forbruges, l\6. Hvor* 
mange Mennesker her leve paa 
hver geogr, Quadratmiil> lig«, 
Hvormange Ttfqder Plojeland kan 
regnes for hver To'nde Hartkorn, 
\i<$. Hvor stort Arealet af udyr. 
ker Jord er i dette Amr, iar# 
Refr action , hvorledes de observere- 
de Distancer af Coraeterr 1807 
ere rettede herfor, I, l%g m At 
retre den ved Circelmi'crojnereret 
fundne Reftascension og- Declina- 

nota for dennes Virkning, aog» 

., . . ^ . ~ 

Hvorvidt B/adleys Refrafiion kan 
snsees for paatidelig, II* %%f. 



Bur^s Refraftion, 337. De la. 
Plades Refra£Hon, . 287* 
Reitsig, II, 37a* 

Rhea, .hendes Dyrkelse i Phrygien. 
II, 10* Tempel, bygget til 
Ære for hende af Kong Mides, 
1 r» Forestillinger af hende paa 
gamle, Mynter og Gemmer, il. 

Rougsoe Herred, i. Jylland, dets 
* Indhold af Agerjord, Mose, 
Skove og Holme, II, 10a, An- 
tallet af Sogne y Landsbyer , Her- 
regaarde, Bo'ndergaarde, Huse 
og Mtfller i cfette Herred, to5. 

Rømer, hans Observationer af 93 
Fixst jerner, I, 175, 

s. 

Sammenbinding, flere Nationer«,* er 

> 

Middel til at formindske Menne- 
skeslægren* Udartning, I, "131, 

Schilling, I, 246V 

Schow, Justitsraad og Professor, 
hans Afhandling om de Phryghke 
Mysterier, oplyste af Kunstminder, 
II, I. Beretning af ham 0« of~ 
dSde Proftsstr og Ridder Zotgas 
Liv og Fortjenester, isår med Hat- 
syn til aldre Littejatur, JLrckto. 

< 

' . logie og afbildende Kunster, 185« 
Sekreter > II, z6o > 265, a6& $ 

* 6 * 



( 



3*8 



Schubert t Etatsraad og Ridderf^iant 
Observationer af Cometen 1807« 
I> 213. 

Sejour t Dionisdtt, J, 169. 

Selvmord, de Stolske Philosophert 
Mcening om dets Tilladelighed, 
I, ao, 55. 

Seteca, han var uvis em Sjelens 
Udødelighed, I, 19* 45; hans 
Meening om Selvmord, 20; om 
Cometerne, 150, 153* 

Skove y hv orm eget heraf er i hele 
Hjoring Amt,- II, 81; 1 Aal- 
borg Amt, 93; i Randers Amt, 

Slet Herrtd, i Jylland, dets Ind- 
hold -af. Agerjord, Moser og 
Kjær, II, 90; af Heede, der 
og Holme, 9'f. Antallet af Sog- 
ne, KiSbstæder, Landsbyer, 
Merregaarde, Bfødergaarde , Ha- 
se og Moller i dette Herred , 94. 

Soldater, de Romerske, hvad Høj- 
de de Skulde have, I, xis» 

Spinoza t I, 245. 

Stierne, en foranderlig, observeret 
paa Kjohenhavns Observatorium, 

Stof, det organiske, I, 249* 
Stoiker t, de nyere, have ikke kant 
deret- sundere Lærdomme af de 
Christne, I, 21, 48,. 6u Deret 



Lære onr Gud , 3© ; om Ver- 
dens Skabelse, 35; om Forsy- 
net, 38; om Mennesker* 43. 

Srtvriag Herred, j Jylland , dets 
Indhold af Agerjord og Mose, 
II o 971 af Heede og Skov, 98« 
Antallet af Sogne, Kjobstæder, 
Landsbyer, Herre£tarde, BSnder* 
gaarde, Huse og Moller i dette 
Herred j 106. ' 

SftdvMer^ onde, deres Indflydelse 
pat Menneskene, I, 125. 

Sfer, Arealet af disse for hele 

Hjffring Amt , II , $ I ; • for 

Aalborg Amt, 93? for Kan- 
ders Amt, 105* 

Studer Hfild Herred, i Jylland, Sets 
Indhold af Agerjord og Skav, 
II, 98; af Heede, Mose og 
Soe, 99, .Antallet af Sogne, 
Landsbyer, røerregaerde , B3n- 
.dergaarde, Huse og Mplier i 
dette Herred, 106* 

Stoder Herred, i Jylland, dets 
Indhold af Agerjord, II, 102; 
* af Skov , Mose , Heede og $5e, 
103. Antallet rf Sogne , Lands- 
byer, Herregaarde , Bo'ndergMr- 
de, Huse og Moller i dent 
Herred , 107*