Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab

tg

aS

: Mp
Møte Ge

peers
med tigre

få
EE SN
SO

Ale
PN
NOVA V

Be

DET KONGELIGE NORSKE

IIDENSKABERS SELSKABS
SKRIFTER

1900

eg

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM

på

CAT EN
Loaf?

Indhold:

. M. Foslie: Calcareous Algæ from Funafuti . . . - ... Ar Side 1—=18
2. Embr. Strand: Zur Kentniss der Arachniden Norwegens ..... 15246
SEN MERosliekkivel new CalcareousAgæ AJN ANN - 1—6
. Ove Dahl: Biskop Gunnerus virksomhed, fornemmelig som bota-
niker, tilligemed en oversigt over botanikens tilstand i Danmark og
Norge indtil hans død. III. Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag

af Gunnerus's brevveksling, særlig til belysning af hans videnskabe-

lreeisyserdete oe. Ao SER
. M. Foslie: Revised systematical survey of the Melobesiæ. .... - 1—22
: Mo Posles New Melbbeste å 3 5005 590600 00000000000=2 124
Oberstløitnant R. Ziegler: Arkæologiske undersøgelser i 1900 .. - 15

8. Amund Helland: Helleristninger ved Glomen i Mele Herred i Nor-
drelklelgelandere 2 eder eks ed uer pave HRS EA

Aarsberimng or 19000 506060500069646060069060%406090006 -> 1—34

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM —

CALCAREOUS ALGÆ
FROM FUNAFUTI

BY

M.AFOSEIE:

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 1

AKTIETRYKKERIET [ TRONDHJEM
1900

In Notes on two Lithothamnia from Funafuti!) I mentioned
two specimens from this atoll, where borings have taken place to
ascertain the structure of coral-reefs together with other investiga-
tions so as to get a general view of the present flora and fauna
of the said atoll.

Afterwards Dr. G. Murray was so kind as to send me å
collection of calcareous Algæ for determination lately received from
Funafuti. This collection contains a rather considerable number
.of specimens collected in different localities, but comprehends only
4 species?*), showing this group of Algæ scarcely being represented
by any great number of species. On the other hand, each of those
species themselves appear in considerable numbers. The same
proportion is generally met with in northern seas, where the cal-
careous Algæ in the sublitoral region frequently grow in banks,
little by little increasing both in vertical and horizontal direction
and thereby, to a certain degree, correspond with the reef-building
in southern seas, where such banks as far as known seldom appear.
Here, on the contrary, not only crustlike species but even branched
ones most frequently grow in company with Corals, Sponges, etc.,
and then act as åa kind of mortar in holding together the reef-buil-
ding animals.

From deep water around the atoll of Funafuti is only known
a solitary species, Lithothammion Philippu f. funafutiensis, which

1) Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1899. No. 2.

2) There is a specimen in the collection which perhaps belongs to another
species than any of the above. It is however steril and at present not
determined, occupying the depressed central parts of a Coral (Porites) and
almost buried here. A. No. 25.

4 M. FOSLEE. [1900

appears to be common, but forming only thin crusts on Corals
and other hard objects, it does not seem to any high degree to
contribute to the formation of new strata, although it sometimes
forms almost alternating layers with Corals, Foraminifera, etc. The
said form of the species is hitherto only known from a depth of
38—86 fathoms, but it probably also occurs higher up.

In the last quoted considerable depth, calcareous Algæ have
not formerly been found alive. The depth in which these Algæ
live in southern seas is on the whole but little known. In the
northern hemisphere they are frequently to be found from the middle
part of the litoral region, here however only crustlike species, and
descend to a depth as a rule not exceeding 20 fathoms. They
are seldom met with in depths between 20 and 30 fathoms. Two
species which in northern waters descend farthest down, viz. Li-
thothammion glaciale and Lithothamnion læve, once have been
picked up alive from a depth of 44 fathoms, but the specimens
were not well developed.

The other three species from Funafuti appear in the litoral
and uppermost part of the sublitoral region. Among these Litho-
phyllum craspedium attains a considerable size and occursin cer-
tain localities in great numbers. According to the list of the collection
as well as to be judged from the collection itself, the species con-
tributes, together with divers animals, as an important reef former
at Funafuti. So also as regards Lithophyllum onkodes which in
the litoral region appears in nearly the same manner as Liatho-
thammion Philippi f. funafutiensis in deep water, partly forming
rather thick layers on rocks or Corals, partly almost alternating
layers with the latter. It affords, like Lithophyllum inerustans
in the northern hemisphere, an example of interesting struggle for
existence between calcareous Algæ and Corals, sometimes almost
amounting to symbiosis. The third species, G'omiolithon frutescens,
also appears to be abundant and contributes to the same building
work, althoug apparently not to the same degree as the other
two species.

As remarked 1. c. the borings have been brought down to åa
considerable depth, and samples show that the calcareous Algæ

No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. 5

at least in part occupy a rather prominent part in bulk. It will
be of interest to ascertain, whether any of the above species also
are represented here.

Lithothamnion Philippii Fosl.
On some Lith. p. 7.

f. funafutiensis Fosl.

Notes p. 3.

Syn. Lithothamnion decussatum (Solms) Fosl.1)

I referred 1. c. the present form to L. Plulippit, being however
in doubt whether it was not, perhaps, to be considered specifically
distinet. Afterwards I have had the opportunity of examining more
specimens, but still I have not been able to draw any true limit.

As mentioned 1. c. it clings more firmly to the substratum
than the typical form. The conceptacles of sporangia frequently
are slightly smaller than in the said form, and they are on a section
shown to be more compressed, or a little lower. However, the
greatest difference lies in the structure, but even here I have not
been able to draw any true limit. In this respect the typical form
is rather varying, and so also as regards f. fumnafutiensis. The
perithallic layer shows the same development in both, and in some
parts of a crust the cells are much varying in shape and size, in
others less, on the whole both forms in this respect corresponding
with each other. But on the other hand, the hypothallic layer is
as a rule much differing. It is in the typical form frequently to
be found distinetly marked and vigorously developed, forming a
coaxilate layer composed of cells which are up to 30 p long and
18 p broad, frequently however about 18 p long and 10 p broad,
with thick walls. In f. funafutiensis the hypothallus appears as
a rule to be much reduced, on a section frequently showing a very

1) [I still keep the name Lithothamnion Philippii to avoid confusion with the
plant described under the name of L. decussatum by Ellis & Solander
and Philippi.

6 M. FOSLIE. [1900

thin and not sharply defined layer of rather irregular and more
or less bent cellrows, with the cells up to 24 long but frequently
shorter, and as a rule thinner walls than in the typical form.
However, it shows even in this respect transitions to f. typiea, in
which some irregularity and a rather feebly developed hypothallus
occasionally is to be seen.

The sporangia in f. funafutiensis, not mentioned I. c., are
four-parted, 150—180 by 60—100 p. The conceptacles of cysto-
carps are scattered and on the whole rather scarce, conical, acute
and of about the same diameter as those of sporangia.

The present form seems to be common in deep water at
Funafuti. According to the list compiled by the collector the spe-
cimens preserved have been taken under the following conditions.

A. No. 19. Falefatu, 38 fathoms. ,Mass of dead Porites
enerusted by Nullipore with live Lithodomus boring the Porites”.
This mass is in the part which has turned upwards coated with
L. Philippii f. funafutiensis, and rather resembles in habit B.
No. 13, with well developed conceptacles of sporangia.

A. No. 21. Funamanu, 45 fathoms. ,Dead reef Coral coated
with Polyzoa, Sponges, etc." A large piece here and there coated
with a few small crusts of the present species, in part provided
with young conceptacles.

A. No. 22. Depth 80 fathoms off Funamanu, Funafuti.
» Crateriform (fungoid?) Coral with Nulllipore, Sponges, Polytrema,
etc.)*. In some of the pieces from this considerable depth are also
to be found a few rather young crusts of the present plant.

A. No. 24. Funamanu, Funafuti, depth 80 fathoms. ,Frag-
ments from 17/, in. to 4 in. long of Nullipore (encrusting), with
Halimeda, large disc-shaped Foraminifera, Alcyonarian, selerobasic
Corallum, coated with Nullipore, etc.". Some of the pieces are
here and there coated with small and young crusts of the species
in question, in part furnished with conceptacles of cystocarps.

B. No. 13. Off Tutanga, Funafuti, 41 fathoms. Aug. 1898.
JA loose slab of pinkish to dull pale crimson!) Nullipore something

3) Ineluding & young l'eyssonelia not determined.

No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. 7

like a flake of stalagmite . . . . some large and dise-shaped Fora-
minifera . . . . The slab had no fresh break and therefore must
have been lying loose. There is every appearance of the large
disc-shaped Foraminifera being insitu here". The slab is about 20
by 12 cm. and 2—3 cm. thick, but very irregular. The said
Alga forms å thin coat in the upper as well as lower part of the
slab, which appears to be composed of a rather great number of
animals, especially Corals and Foraminifera, on a section often
forming alternating layers. It bears numerous conceptacles of spo-
rangia as well as some scattered conceptacles of cystocarps. This
is the type referred to in my Notes.

B. No. 15. Off Tutanga, Funafuti, 86 fathoms. Aug. 1898.
, Fragments cf a dead Coral broken off. One lump of concentric
Nullipore like an old boss of stalagmite; but very porous and much
bored, crusted with thin coat of vurple Nuliipore, tubes of Serpula,
small Lamellibranchs like Chama. Some giant Foraminifera. In
formation some bladdery green Algæ". These masses of Corals,
etc. are here and there coated with some young erusts of the pre-
sent species. Some very young leaves of other Florideæ are atta-
ched to the same masses, but the supposed green Aleæ are not
to be seen, and it is impossible that such Algæ should live in such
a depth as mentioned above.

Lithophyllum craspedium Fosl.
New or cr. calc. Alg. p. 26.

f. compressa Fosl. mser.
Lithophyllum craspedium Fosl. I. c.

f. abbreviatu Fosl. mscr.

The form compressa attains a considerable size, with coarse
and vigorously developed branches. In f. abbreviata the branches
are as a rule short with rounded thickened ends, and more den-
sely crowded, sometimes rather approaching certain forms of Litho-
phyllum racemus in habit. The specimens of this form that I have
seen are but 3—4 cm. in diameter, and the branches 3—5

8 M. FOSLIE. [1900

thick. It passes into f. compressa, Which in a young state occa-
sionally shows in part almost plicate branches.

According to the list of the collection the species has been
found in the following lacalities.

A. No. 12, in part. Ocean Platform, opposite drill Camp,
Funafuti. Rather young specimens together with Gomiolithon
frutescens.

A. No. 13, in part. Fualopa, Funafuti, about one foot below
low water springs. Quite young specimens, a solitary or a couple
of branches in company with Gomiolithom frutescens.

Å. No. 14, in part. Fualopa. Rather young specimens of f.
abbreviata, growing in company with Lithophyllum onkodes and
Gomiolithom frutescens.

A. No. 16, in part. ,Nullipore, reddish-brown, from Fualopa,
Funafuti. Specimens No. 13, 14, 15 and 16 are all more or less
important as reef formers at Funafuti". The present species is
here in part anastomosed with Lithophyllum onkodes.

A. No. 27. ,QOnoatoa Gilbert Island, a very abundant type
and the most important reef former at that Island". ,This Nulli-
pore, Finckh says, is actually the reef former at Onoatoa. He
saw no live Corals there, but everrywhere on the Lagoon and
ocean face immence masses of this particular Nullipore". This is
the type mentioned 1. c. of L. eraspedium f. compressa.

A. No. 48, in part. ,Coral partly overgrown with branching
Nullipore from Fualopa, both alive at the time they were collected*.
The large lumpy Coral is covered with numerous specimens of
G. frutescens, here and there with young branches of the present
species.

Lithophyllum onkodes Heydr.

in BiblBot FN Pasa6.

I formerly referred this crustlike species to the genus Gomio-
lithom. However, after I got specimens with well developed con-
ceptacles it is shown to be a Lithophyllum. It is rather varying
both in habit and structure. It partly forms thin crusts on bran-
ched Corals partly a thick coat on lumpy Corals or other hard

No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. 9

objects, or stick to the rocks, attaining a thickness of up to
15 mm. |

The species seems to be abundant at Funafuti. The following
localities are known.

A. No. 11. Reef Platform, Funafuti. Well developed speci-
mens partly attached to rocks partly lumpy Corals or nearly allied
animals, occasionally forming almost alternating layers with the latter.

A. No. 12, in part. Ocean Platform opposite drill Camp,
Funafuti. Here growing in company with Lithophyllum eraspe-
dium and Gomiwolithom frutescens.

A. No. 14, in part. Fualopa, Funafuti. Vigorously developed
specimens up to nearly 15 mm. in thickness.

A. No. 15. =,Crimson and reddish brown Nullipore from Pava
Islet, Funafuti; together wit a large Actinozoan". Well developed
specimens of the present species.

A. No. 16, in part. Fualopa, Funafuti. Vigorously developed
specimens, together with Lithophyllum eraspedium.

A. No. 28. Funafuti. A branched Coral with a rather thin
coat of the present species.

A. No. 50. =,Thick growth of Nullipore from the shoals in
«the Lagoon close to main village, Funafuti, about one foot below
low water spring tide". Vigorously developed specimens of L.
onkodes up to 15 mm. in thickness.

Besides these specimens, that mentioned in my Notes is from
y Consolidated rock, forming platform Hurricane Beach, Funafuti*.
The latter grows together with a Coral.

Goniolithon (Cladolithon) frutescens Fosl. mscr.

f. typica.

f. flabelliformis Fosl. mser.

Thallus attached to rocks or Corals by a thin erust, sbrubby
or forming much branched balls up to 10 cm. in diameter. Branches
repeatedly subdichotomous, or irregularly divided, terete or sub-
compressed, with rounded or truncate ends, upper branches fre-
quently 1.5—3 mm. thick, or (f. flabelliformis) the branches com-

10 M. FOSLIE. [1900

pressed and flabellate. Conceptacles of sporangia conical, with
elongated tip, 500—600 p in diameter.

The species is much varying in shape, sometimes with the
appearance of a small bush 2—4 cm. in height, but developing
numerous conceptacles, sometimes forming almost roundish balls
up to 10cm. in diameter, and apparently now and then loosening
itself from the substratum.

In f. typied the branches are terete or subcompressed, subdi-
chotomously or rather irregularly divided, sometimes issuing at
right or nearly right angles, short or elongated, with rounded or
truncate ends.

In f. flabelliformis especially the upper branches are more or
less fan-shaped, with segments up to 10 mm. broad.

The conceptacles of sporangia are prominent, numerous though
seldom crowded, conical, 500—600 p in diameter at the base,
with an elongated tip, including the latter about 500 p high. To-
wards maturity the tip falls away and then the conceptacles are
subhemispheric or subhemispheric conical. The sporangia are four-
parted, 90—110 by 40—350 p.

Å longitudinal section of a branch does not show any cup-
shaped stratification as frequently in other branched species of this
group of calcareous Algæ, the inner cells however forming pretty
regular radiating rows, frequently 17/93—2 times longer than broad,
or 20—36 by 14—18/ p. The perithallie| layer 15 party (rather
feebly partly vigorously developed, with almost square or some-
what rounded cells, or up to 17/, times longer than broad. Bet-
ween the peripheric cells are frequently to be found scattered and
rather large cells quite differing from the adjacent ones, which
appear to be heterocysts.

The present species much approaches G.moluccense in habit,
being however coarser, with larger conceptacles and quite different
in structure.

In a longitudinal section of a branch of G. moluccense the
pith layer is composed of alternating long and short cells, forming
regular radiating rows. The short cells are frequently twice as
long as broad, or 15—28 by 7.5—11 p, in the longitudinal direc-

No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. li

tion regularly alternated by a radiating row of cells which are
36—58 p long and of the quoted breadth. The cells of the peri-
thallic layer are 10—18 p long, towards the periphery nearly —
square. The sporangia of this species are four-parted, 55—75 p
long and 25—30 p broad.

Another species partly much resembling the present species in
habit partly approaching G. moluccense is described by Heydrich
in Bibl. Bot.» under the name of Lithothammion Tamiense. It is
unknown to me, and the description 1. c. of a longitudinai section
is quite different from a similar section of any of the above species,
but reminds one rather of a transverse section of one of them,
G. moluccense.

According to the list of the collection from Funatuti the spe-
cies in question has been collected in the following localities.

A. No. 12, in part. Ocean Platform, opposite drill Camp,
Funafuti.

A. No. 13, in part. Fualopa, Funafuti, about one foot below
low water springs.

A. No. 14, in part. Fualopa.

A. No. 46. Fualopa. ,This type is very abundant on the
leeward (W.) islets of Funafuti atoll".

A. No. 48, in part. ,Coral partly overgrown with branching
Nullipore from Fualopa, both alive at the time they were collected*.

Nullipore from Beach S. of Village, Funafuti Lagoon.

Thus it will be seen that the species probably is common
almost everywhere at Funafuti, growing just below low water
mark. The specimens A. No. 13 are more delicate, with thinner
branches than frequently in specimens from the other localities.
A. No. 12—14 grows in company with small specimens of Litho-
phyllum craspeditum and with L. onkodes, in part anastomosed
with the latter species.

A fragment of another and dead specimen probably belongs
to the same species. It is labelled A. No. 59, ,Nullipore from
Lagoon platform at Funafala. This is an important rockformer.

1) F. Heydrich. Neue Kalkalgen von Deutsch-Neu-Guinea. Bibliotheca Bo-
tanica. Heft. 41. Stuttgart 1897. Pag. 1, t. I, fig. 4—7.

12 mM. FOSLIE. CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. [1900 No. 1]

It is also an important reef former". It forms an irregular mass
anastomosed with divers small Corals and other animals, and in
the main only represents the lower branch-systems of a large spe-
cimen. The branches are coarser and more irregular than in any
of the above specimens, but as fully agreeing in structure with
these, it is most probably to be considered a coarse form of the
present species.

ZUR KENNTNISS DER
ARAGHNIDEN NORW EGENS

EMBR. STRAND

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 2

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM

Dieser kleine Beitrag zur IKenntniss der Arachnidenfauna Nor-
wegens grundet sich auf das Material, welches ich auf meinen in
1899 mit Ööffentlicher Unterstitzung unternommenen zoologischen
Reisen gesammelt habe. Ich nehme hier was ich tiber Chernetes,
Opiliones und einige Familien der echten Spinnen mitzutheilen habe
mit, indem ich mich vorbehalte spåter die Familien der Lycosiden
und Therididen besonders ricksichtlich der arktischen Arten der-
selben zu behandeln.

In Betreff meiner Reisen und der auf diesen besuchten Lokali-
tåten verweise ich auf das, was ich bei einer anderen Gelegenheit
dartiber veröffentlicht habe!), und ich werde mich jetzt darauf
einschrånken die Lokalitåten, wovon ich Material besitze, und die
Zeit, zu welcher dies gsesammelt wurde, anzugehen;

Die Umgegend von Kristiania. April und Mai.

å -- » Kongsberg. | 16:>22ten Mar
Botne (Jarlsberg). 24.—28ten Mai.
Sande (Jarlsberg). 28ten Mai bis 3ten Juni.
Ødemark (Smaalenene). 4.—7ten Juni.
Løkta (Helgeland). 14.—16ten Juni.
Dønna (Helgeland). 16.—27ten Juni.
Klovimoen, Vefsen. 2Oten Juni bis 6ten Juli.
Hatfjelddalen. 6ten Juli bis 29ten August.
Sandnessjøen (Alstenø, Helgeland). 30ten August.

Da meine Mitteilungen etwas fragmentarisch sind und Arten
von ziemlich verschiedenen Lokalitåten behandelen, sehe ich am
Schlusse jeder Gruppe eine (bersichtliche Zusammenstellung der
an jedem Orte gefundenen Arten. |

1) Strand: Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt [,, Archiv
for mathematik og naturvidenskab*, XXII B. (1899).]

4 EMBR. STRAND. [1900

A. Chernetes.

Von diesen interessanten Thierchen habe ich leider noch sehr
wenig Neues mitzuteilen, da ich in Nordland kein einziges Exem-
plar gefunden habe, und mein Material daher nur aus dem be-
steht, was ich in siidlicheren Gegenden gelegentlich gesammelt habe.
Es ist ibrigens zweifelhaft ob Repråsentanten dieser Gruppe in
unseren arktischen Gegenden sich finden; weder Ellingsen?) noch
Tullgren?) kennen solche. Dies stimmt insoferne mit den Erfah-
rungen aus Mittel-Europa, wo sie nur åusserst zelten hoch in die
Gebirge gehen; nur Obisuum jugorum L. K. scheint eine Ausnahme

zu bilden.
Die gefundenen Arten sind nur:
1. Chelifer cameroides (L.) 1761. — Ellingsen 1. c. p. 14. —

Tullgren 1. c. p. 167. — Simon: Les Arachnides
de France VII, p. 23. — Menge: Ueber Scheeren-
spinnen p. 30.

Von dieser Art fand ich ein einziges Individuum in Botne
29/; unter Rinde. Am gewöhnlichsten findet sie sich wie bekannt
in Håusern.

2. Obisium muscorum Leach 1817. — Ellingsen I. c. p. 16. —
Tulgren Pep NSO Simon ep

Viele, sowohl ganz junge als erwachsene Individuen, fand ich
am llten Mai bei Frogner (bei Kristiania) teils unter herabgefal-
lenen Espenblåttern, teils unter Steinen. — Ebenso fand ich, aber
nur in einzelnen Exemplaren, diese Art bei Ullevold (Kristiania) am
3ten April, in Sande am 31ten Mai und in Aal (Hallingdal) in 1898.

1) Ellingsen, Edv.: Norske pseudoscorpioner [,Christiania Videnskabs-Sel-
skabs Forhandlinger*, 1896, No. 5].

% Tullgren, Albert: Bidrag til kånnedomen om Sveriges pseudoscorpioner
[Entomologisk tidsskrift, 1899].

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 5

Die såmmilichen bisher gefundenen norwegischen Cherneten
und deren Fundorte sind die folgenden):

OJSII|Ø En
oe

ST er
|| GS
BR er ER 9
"JG 1E

—
Ege
da

Gå SI ELEN S
JIS BES 35
JE
SIES EEE
Då Je JE 5
SE GE
E S|Hega
BUENE
|SNSNIE ==
Seg es
(q») SR ie
i [2] ON
PA
9

E

(3

** ((WIS) snjesejeyd

Go

[13

* (4qu4) Soproorur

* *UWOJ, MaZÅYo SaUJIeYU)0 7

* ("J) Seprosouto JaJaY) "I

å

| Kristiania.

Svelvik.

-- Drøbak.

Svatsum

+

Sarpsborg.

+

gå

Fredrikstad.

Brevik.

+ + Kragerø.

Grimstad.

| Arendal.

Langesund.

Bamle.

t

I
FF 4 HH:

+

Sande.

+ Botne.

-t

Lillehammer.

|-

Aal.

Arten, die in Schweden gefunden sind und deshalb vielleicht
auch bei uns vorkommen dirfen, sind?) Chelifer Schåffert C. L.
Koch, Chernes cyrmius (L. Koch), Ch. scorpioides (Herm.), Ch.
Tullgrent Strand und Cheiridium museorum (Leach).

1 Vide Ellingsen 1. c.

2) Vide Tullgren 1. c. und Strand:

naturvidenskaberne*, 1900].

Arachnologisches [,Nyt magazin f.

6 EMBR. STRAND. [1900

B. Opiliones.

Unsere Kentniss der Opilionenfauna Norwegens ist nicht gross.

Nur einige meist zerstreute und gelegentliche Aufschliisse dariiber

finden sich und zwar in den folgenden Abhandlungen:

Strøm, H.: Beskrivelse over ti norske Insekter [,Det Kjøben-
havnske Selskabs Skrifter" (Acta Havn.) IX, 1765]. —
Er beschreibt und bildet Megabunus diadema (Fabr.) ab,
giebt aber die Art keinen Namen.

Fabricius: Reise nach Norwegen. 1779. — Hier werden be-
schrieben die Arten Phalangwm diadema (= Mega-
bunus diadema (Fabr.), Phalangium morio (= Oligo-
lophus morio (Fabr.)) und Phalangwm bimaculatum
(= Nemastoma lugubre (Mill.)) nach in Norwegen ge-
fundenen Exemplaren. Von diesen ist die erstgenannte
spåter nicht in Norwegen wiedergefunden, noch ist sie
jemals in Schweden gefunden.

Thorell, T.: Sopra alcuni Opilioni (Phalangidea) d'Europa e dell,
Asia occidentale: [,Annali del Museo-civico di storia
naturale di Genova". VIII, 1876]. — Giebt Phalangium
parietimum D. G: und Oligolophus alpinus (Herbst) als
in Norwegen vorkommend an; die letztgenannte nach
Exemplaren von Maasö in Finmarken.

Simon EF. Lsteldes IArachndesfrecuilisjenEapon er
en 1884 et 1885 par M. Jules de Guerne et M. Charles
Rabot [,Bulletin de la Société Zoologique de France*,
1887]. — Giebt Oligolophus alpinus (Herbst) von Ranen,
Vefsenmoen, Pasvik und Elvenæs an.

Ellingsen, E.: Norske opiliones. [,Det kgl. norske videnskabs-
selskabs skrifter”, 1894]. — Enthålt Verzeichniss von
8 Arten, die von Ellingsen gesammelt und von Simon
bestimmt waren.

Storm, V.: lagttagelser over arachnider i Trondhjems omegn.
[, Det kgl. norske videnskabers selskabs skrifter”, 18981.
— Heir werden 6 Arten als bei Trondhjem vorkom-
mend auigezåhlt.

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 4

Strand, Embr.: Arachnologisches [,Nyt mag. f. naturv.* 1900].
— Hier werden Platybumnus cormiger (Herm.) und Oh-
golophus alpinus (Herbst) aus dem Grenzgebiete in
Skarmodalen (Hatfjelddalen) angegeben.

— — Fortegnelse over endel af hr. Sparre Schneider i det
arktiske Norge samlede arachnider |, Tromsø museums
aarshefter*, 1900]. — Giebt Oligolophus alpinus (Herbst)
von Nord-Fuglø an.

Die Anzahl der in den angefiihrten Abhandlungen aus Nor-
wegen angegebenen Arten betrågt 10. Im folgenden beschreibe
ich 3 neue Arten, so dass unsere Opilionenfauna jetzt enthålt 13
bekannten Arten. Diese Anzahl wird sich gewiss durch mehr
eingehendere Untersuchungen vergrössern können; ich erinnere nur
daran, dass wåhrend Schweden!) drei Acantholophus-Arten und
ebensoviel Liobunum-Arten aufzuweisen hat, kann ich unten nur
eine Liobunum-Art und keinen Acantholophus angeben. Die ge-
sammte Anzahl der von Thorell fir Schweden aufgefihrten Arten
betrågt Ubrigens nur 12.

1. Fam. Phalangiidae.
Liobumum C. L. Koch 1839.

1. L. norvegicum Strand n. sp. cephalothorace ante
tubereulum oculorum albicanti, antice late migromarginato, nigredine
postice triloba vel area amte-ocularis U vel Y albo crasso notala,
trumeo praeterea ad margimes albicanti- et migro-variato, colore
nigro praesertim mn lateribus segmentorum abdominalium di et
i, albo mm 5i et 64 praevalenti, ephippio migro-fusco, sat distincto,
utrimque maculis magnis nigricantibus plus minus bene limitato ;
palpis migricantibus, ad basin et im apice late albicantibus, pedi-
bus sub-cinereis, migricanti- et albicanti-anmulatis; supra eviden-
tissume granulosum, glabrum, ante tuberculum oculorum, quod
amtice posticeque paene directum est, vix rugosum, spatio supra-
mandibulari tuberculis duobus rotundatis munito, margine cepha-

1) Nach Thorell l. c.

8 EMBR. STRAND. [1900

lothoraeis antico sinuato-emarginato; parte femorali palporum,
femoribus et trochanteribus spinulosis, patellis tibuisque ad partem
sub-spinulosis quoque. — 9. Long. ctreiter 6 millim.

Femina. Truncus ante tuberculum oculorum subtilissime sive
Vix rugosus, praeterea dense et sat crasse granulosus, setis carens.
Margo cephalothoracis anticus non truncatus, sed sinuato-emargi-
natus. Tuberculum oculorum supra leviter sulcatum, subtiliter
granulosum, åa fronte visum dimidio latius quam altius, a latere
visum vix longius quam altius, supra aequaliter et sat fortiter
rotundatum, antice et postice paene directum. Spatium supra-
mandibulare tubercula duo rotundata, quum desuper inspicitur ce-
phalothorax, ostendit. Mandibularum articulus 1.s duplo longior
quam latior. Palpi pilosi vel setosi; pars femoralis subter seriem
denticulorum habet, praetera duo dentes in margine externe et in-
erne ad apicem; pars patellaris seta supra apice instructa; pars
tibialis plus duplo et dimidio, vix vero triplo longiore quam latiore;
unguiculus denticulatus. Pedes longissimi; femora denticulis vel
spinulis parvis nigris sat dense sparsa, patellae et tibiae ad partem
et rarius spinulis minutissimis sparsae quoque; trochanteres 6 an-
teriores spinulosi.

Cephalothorasis segmentum I1.m albicans, antice fascia lata, in
medio postice bisinuata vel lobulis tribus formante, striis binis
obliquis obsolete fuscis versus latera et maculis fuscis ad angulos
posticos notatum; basi tuberculi oculorum alba, dorso tuberculi
postice macula oblonga sordide albida. Trumeus praeterea ad
margines albicans, fusco- et nigro-maculatus, secundum medio
ephippio nigro, utrinque non bene definito praesertim in segmentis
3.0 et 4.0, ubi maculis lateralibus cum ephippio confluentibus, ut
haec segmenta ad latera nigra, albo-maculata sint dicenda; seg-
mentum abdominis 5.m ad latera et in margine postico paene pure
albidum est, segmentum 6.m quoque sed angustius albicans utrin-
que. Mandibulae albicantes, palpt nigricantes, horum pars femo-
ralis ad basin, pars tibialis summo apice et pars tarsalis albicantes.
Pedes cinereo-testacei, femoribus ad apicem infuscatis, patellis paene
totis nigro-fuscis, tibiis ad apicem annulo ejusdem coloris praeditis,

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 9

summo apice horum internodiorum albo; coxae et trochanteres cum
trunco subter albicantes, immaculatae.

Long. trunci circ. 6 millim.; art. 2.5 mandibularum paene 2,
palpi 4,5, pedes I 30, II 54, III 33, IV 43 millim.

Exemplum singulum ad Kristianiam mense septbr. 1899 inveni.

Diese Species steht dem Liobunum gracile Thorell nahe,
dirfte aber durch die in der Beschreibung angegebenen Merkmahle
ohne Schwierigkeit unterschieden werden.

Phalangwm L. 1758.

2. Ph. cornutum L. 1767. — Koch: Die Arachniden, XVI, 3, 5
u. 8, F. 1507—1510 (Cerastoma curvicorne u.
C. cornutum). — R. H. Meade: Mon. o. the Brit.
sp. 0. Phal. or Harwestmen [, Ann. Mag. Nat. Hist.*
(1855).] — Thorell 1. c. P. 488. — Simon 1. c.
P. 195 (Ph. opilio).

Von dieser Art habe ich nur zwei Exemplare zur Untersuchung
gehabt, wovon das eine auf Ringerike im September 1898 von
Herrn A. Wollebæk, das zweite von Herrn Conservator Sig. Thor.
an Ljan gefunden wurde.

3. Ph. parietinum De Geer 1778. — Koch 1. c. XVI, P. 12, F.
1513—14 (Opilio parietinus) — Mead 1. c. P. 403
— Rel & 186 486,

Ein Exemplar wurde am 30ten Septbr. 1899 in einem Wohn-

haus in Kristiania von mir gefunden.

Platybunus C. L. Koch 1839.

4. P. cormger (Herm.) 1804. — Koch 1.c. III, P. 87, F. 235—236
(Opilio corniger) — Meahe 1. c. P. 405 (Megabu-
nus c.) — L. Koch: Bem. z. Ar.-fam. d. Opil.
[ ,Correspondenz-Blatt d. zool.-min. Ver. Regens-
burg*, 1861] p. 135 (Cerastoma cornigerum).

Eine gemeine und weit verbreitete Art, die ich von vielen

Lokalitåten besitze: Kristtama !4/; zwei subadulte Individuen,

Kingerike Septbr. 98 (Wollebæk), Sande mehrere junge Ex.,

Klovimoen junge Ind., Ødemark ebenso, und zahlreiche, meist er-

10 EMBR. STRAND. [ 1900

wachsene Exemplare von mehreren Lokalitåten in Hatfjelddalen
(Pantdalslien in Susendalen, Brenna, Skarmodalen, Nyborg).

Die Månnchen sind bedeutend zahlreicher als die Weibchen.
Die Jungen sind deutlicher gezeichnet als die erwachsenen; beson-
ders auffallend sind die Annuli der Extremitåten, indem die Tibien
einem breiten dunkelbraunen und die Metatarsen einen grauschwarzen
Ring in der Spitze tragen. Der Proces an der Spitze von Pars
patellaris und die Borsten an der Innenseite desselben Gliedes sind
verhåltnissmåssig långer bei den Jungen.

Oligolophus C. Koch Matt. 1872.

51108070 (Eabr NONE Kone MER SOR SS 80
(Opilio lucorum) — Meade 1. c. P. 401 (Phalangium
urnigerum) — ”Thorell 1. c. p. 492 (Mitopus m.)

Ich sammelte einige ad. Exemplare in Aal im Septbr. 1898
und fand auch einige in Hatfjelddalen, wo diese Art doch bei
weitem viel seltener ist als Ol. alpinus.

6. 0. alpinus (Herbst) 1799. — Koch 1. c. XVI, P. 16, 18, 36,
F. 1515, 1516 u. 1526 (Opilio alpinus, fasciatus
u. rufescens) å b. Koch I ePA36(Opiliofpe:
trensis) — Thorell 1. c. P. 490 (Mitopus a.)

Ist zweifellos die gemeinste Opilion-Art- im arktischen und
kommt auch im siidlichen Norwegen vor. In Hatfjelddalen sam-
melte ich sie Uberall in grosser Anzahl; selbst in einer Höhe von
ca. 1200 m. auf Sandskarfjeldet fand ich (2%/;) sowohl junge als
ziemlich erwachsene Individuen. Auch in Sandmnessjöen war sie
håufig, und mehrere Exemplare sammelte ich in Aal.

Diese Art variirt bekanntlich ziemlich stark und sowohl in
Farbe als in der Långe der Extremitåten, der Zahl und Anordnung
der Stachelchen des Cephalothorax u. s. w. Die Zåhnchen des
Oculartuberculen sind grösser oder kleiner, zuweilen beinahe rudi-
mentår. Der Riicken ist oft an ålteren Individuen beinahe ganz
einfarbig; die Grundfarbe Abdomens ist nicht selten grinlich.

Die Jungen haben, wenn ganz klein (ca. 2 mm. Körperlånge)
im Allgemeinen undeutliches Ephippium, die Extremitåten sind grau-
braun mit Femur, Patella und Tibia ein wenig heller am Ende;

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 11

die Metatarsen mit sehr deutlichem, grauschwarzem Ring in der
Spitze. Venter ist unrein grau-weiss, hinten am dunkelsten. Ce-
phalothorax ist vorn gerade abgeschnitten, die Stacheln kaum
sichtbar, das Oculartuberculum verhåltnissmåssig gross. Pars femo-
ralis ist in der Spitze an der Innenseite starker vorspringend mit
verhåltnissmåssig långeren Borsten. Die Extremitåten mit weniger
scharfen Kanten, die Borsten an Femora in weniger dichten und
in mehr unregelmåssigen Långsreihen gestellt.

Wenn die Jungen ein wenig mehr entwickelt sind (3—4 mm.
Körperlånge), tritt das Ephippium am öftesten sehr deutlich hervor.
Die Extremitåten sind dunkler gefårbt; Tibia ist dunkel gegen die
Spitze, Metatarsus hat zwei dunkelgefårbten Ringe, der eine in
Apex, der andere an Basis, Tarsus ist in seiner åusseren Hålfte
schwårzlich; auch Pars tarsalis ist ziemlich schwarzgefårbt gegen
die Spitze. Der Vorderrand des Cephalothorax ist jetzt ein wenig
ausgeschnitten, und die Harbekleidung ist durchgehends stårker als
im ersten Stadium.

PO iridens (€ LL. Koch) 1836. > Koen he 11 P 14 PF173

(Op PES imon NN VPN

Scheint ziemlich lokal in seinem Auftreten zu sein, denn in
Hatfjelddalen kam er nur auf Rösvandsholmen und bei Nyborg
vor, aber besonders am letzgenannten Orte ziemlich zahlreich.
Anderswo konnte ich in Hatfjelddalen nicht diese Art auffinden.
— In Sandmessjöen war er sehr zahlreich und einige junge Indi-
viduen sammelte ich auch auf Dönna.

Die meisten von meinen Exemplaren zeichnen sich durch sehr
deutliche Ringe an den Beinen aus.

S. O. Kulezynskit Strand mn. sp. supra mm lateribus
brunnescens, punctis maculisque obscurioribus imtermixtis, non
albido-variegatis, ephippio indistineto cum lateribus concolore, vix
clariore, nigro-margmato, margme postiee m maculas diwulso,
vitta media longitudinali rufo-timncta, anguste fusco-margimata,
-persecto; mandibulis supra albido-variegatis, albedine ad basim
artieuli 2di fere vittam lomgitudinalem formante; area ante-oculari
denticulata (denticulo quoque in linea media et im angulis mar-
gimis antici sinuato-emargmatt); tuberculo oculorum albido, leviter

2 EMBR. STRAND. [1900

sulcato, serie denticulorum 5—6 utrinque; spatio supra-mandi-
bulari mutico; palpis setosis, non denticulatis, partibus patellart
et tibiali im latere interiore leviter rotundatis et peniculo-pulvimatis;
femoribus denticulatis, posterioribus angulatis, anterioribus quoque
subter et antice sub-angulatis, femoribus 1.4 paris art. 2.0 mandi-
bularum non dimidio longioribus. — Long. etre. 6.5 mm.

Femina. — Trumcus subtilissime coriaceus, non evidenter
granulosus; cephalothorax praesertim in areaante-oculari denticulis
minutis sparsis: uno vel duo in linea media versus marginem anti-
cum, utrinque tribus in triangulum dispositis juxta illud, in angulis
marginis antici duobus vel tribus, quorum uno in ipso apice pro-
porrecto, pluribus postice et in medio areae ante-ocularis. Tuber-
culum oculorum sat latum, ad longitudinem sulcatum, ordinibus
duobus denticulorum parvorum circiter 6. — Spatium supra-mandi-
bulare muticum. Mandibularum articulus 1.s desuper visus vix
dimidio longiore quam latiore, supra sub-denticulatus, articulus 2.5
setosus, supra ad basin denticulis nonnullis instructus. Palpi setosi,
non denticulati; pars femoralis apice intus in tuberculum peniculo-
pulvinatum incrassata, partes patellaris et tibialis in latere interiore
leviter rotundatae nec in lobos porrectos productae, haec partes
quoque peniculo-pulvinatae; pars tibialis latitudine maxima circiter
duplo longior. — Pedes non longi; femur 1.i paris mandibularum
articulo 2.0 non dimidio longius. Femora angulata, praesertim
posteriora, denticulis vel spinulis brevibus in series dispositis armata,
subter serie spinulorum vel setarum rigidarum longiorium instructa;
tibiae angulatae, pubescentes.

Color. Subter albicans, coxis apice infuscatis et basi fusco-
maculatis. Cephalothorax nigro-brunneus, area media ante-oculari
et margine antico vix clariore, linea media longitudinali crassa atra
versus marginem anticum, tuberculo oculorum et denticulis albidis.
Dorsum abdomimis brunnescens, — ephippio indistincto, nigro-
marginato, marginibus in parte dimidia posteriore dorsi in maculis
6 per paria dispositis, quarum mediae maximae sunt, divulsis, vitta
media longitudinali rufo-tincta, postice indistincta, anguste nigro-
marginata, persecto; ad latera abdomen vix clarius, maculis parvis
nigris variegatum, versus latera ventris vitta longitudinali nigro-

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 3

fusca. Mandibulae testaceae, ad basin articulis 1.0 et 2.0 brunnes-
centis, Supra vitta media longitudinali pallida. Palpi testaceo-albi-
cantes, partibus femorali, patellari et tibiali linea fusca supra aliaque
extus notatis. Pedes brunneo-testacei, tarsis versus basin clarioribus,
versus apicem fuscioribus.

OG Long. trunci 65 mm.; mandibularum art. 2.0 ca. 1.5,
palpe spede OE AT IV mm.

Exemplum femineum singulum in Skarmodalen (Hatfjelddalen,
Nordland) legi. Haec species Cel. W. Kulczynski, Prof. Cracoviensi
dedicata est.

9. 0.m.sp.? (vagans Strand). Diese Form ist vielleicht nur
eine Farbenvarietåt von 0. Kulczynskit, und ich wollte sie nicht als
definitive neue Art aufstellen, so lange ich nur ein einziges Exemplar
davon besitze. Ich gebe daher jetzt nur eine ganz kurze Beschrei-
bung, die ich spåter, wenn ich mehr Material erhalte, vervollstån-
digen zu können hoffe.

Cephalothorax ziemlich einfarbig gelblich braun mit verwischten
Zeichnungen, der Augenhiigel am hellsten. Der schwarze Gabel-
fleek am Vorderrande deutlich mit heller Ausfiillung; der Vorder-
rand hell. Ephippium sehr deutlich, schwarzbraun, nur vorn mit
schwacher Andeutung eines röthlichen Mittelstreifen, etwas breiter
als bei Ol. Kulceynskii, ziemlich gleich breit mit wellenrandiger,
tiefschwarzer Kante, hinten breit abgestutzt und etwas ausgerandet,
nur den vordersten drei Viertel des Rickens einnehmend. Abdo-
men an den Seiten sowie hinter dem Ephippium graugelblich mit
zahlreichen grösseren und kleineren braunen Strichen und Flecken.
Besonders auffallend sind die grauschwarzen Streifen, welche in und
ein wenig hinter der Mitte des Riickens abwårtz und ein wenig
nach vorwårtz Uber die Seiten ziehen. An den zwei letzten Seg-
menten findet sich an jeder Seite ein rundlicher, grauschwarzer
Fleck von einem helleren Raume umgeben.

Sonst ziemlich wie 0. Kulczynsku. — Hatfjelddalen.

14 EMBR. STRAND. [1900

Fam. 2. Nemastomatidae.
Nemastoma C. L. Koch 1830.

10: N(lugabre (Null) 1776) SKoen LETT PT RANE
bimaculatum) — Meade 1. c. P. 412 (N. bimacu-

latum) — Simon 1. c. VII, P. 281.
Scheint ziemlich weit verbreitet zu sein, kommt aber Uberall
sparsam vor. Ich sammelte die Art in Botne, Jonndalen (Kongs-
berg), Sande, Dönna und Lökta, Gberall in wenigen Exemplaren.

15

ZUR KENNTNISS DER ARAGHNIDEN NORWEGENS.

No. 2]

Die in Norwegen bis jetzt gefundenen Opilionen sind also die

folgenden:

Kristiania.

Ødemark.

Botne.

Sande.
Ringerike.

Aal.
Fredriksstad.

Svatsum.

Gausdal.

Søndmøre.
Hatfjelddalen.

Vefsen.

Ranen.

Bodø.
Porsanger.

Maasø.

Nordfuglø.

Trondhjem.

Pasvik.

Elvenæs.

= å
Kongsberg.
Kragerø

Liobunum norvegicum Strand

Phalang. parietinum D. G...

Boscormuunsb

++

+=

Oligolophus agrestis Meade .

+-

morogkapn er

alpinusy (kes Jr

++

mdldems (€. bi Koh?) . o

+ 444

FG

Kulezynski Stand. 2

o|o|lele|e

vagans Strand

Megabunus diadema (Fabr.).

. Platybunus corniger (Herm.).

+

+l FSH

. P. triangularis (Herbst)

. Nemastoma lugubre (M.)) . .

1) Auch auf den Helgeland- Inseln (Dönna, Lökta, Sandnessjöen).

t

+

16 EMBR. STRAND. [1900

C. Araneae.

Von dieser Abtheilung der Arachniden werden hier nur die
Familien der Epeiriden, Attiden, Agaleniden, Drassiden und Dysde-
riden beriicksichtigt werden. Die Bearbeitung der drei letzten Fa-
milien war von besonderem Interesse, weil diese bei uns bisher nur
wenig studirt waren und die Kenntniss der zum Faunengebiete ge-
hörenden Arten von diesen Familien deshalb weit geringer war als
diejenige der zwei erstgenannten Familien, die in Colletts ,Oversigt
af Norges Araneider* behandelt worden sind. Ausserdem ergiebt
es sich, dass die Artenzahl derselben in den von mir bereisten
Gegenden Nordlands nur sehr gering ist, indem von Epeiriden z.B.
in Hatfjelddalen und Vefsen nur 15 Arten gefunden wurden, aber
darunter finden sich doch einige besonders interessante Formen, z.
B. Cercidia promimens (Wstr.), und in der Verbreitung und Vor-
kommen der einzelnen Arten zeigen sich mehrere Eigenthiimlich-
keiten.

In Betreff der Synonyme der im folgenden angefilhrten Arten
verweise ich, Wo nichts anders gesagt ist, auf meine Abhandlung
iber die Spinnen Hallingdals.1)

Epeiridae.
Epeirinae.
Epeira (Walck.) 1805.

1. E. angulata (Cl.) 1757. — Koch: Die Arachniden, XI, P.77
— Westring: Araneae Sveciae, P. 23 (Ep. ang.
var. a et b) — Thorell: Remarks, P. 3 — Simon:
Les Arachn. de France, I, P.

Von dieser Art habe ich nur ein einziges Exemplar gefunden
und zwar auf Nadelholz in Ødemark %g (3 ad.) Die sehr nahe-
stehende folgende Art scheint sie in vielen Gegenden zu ersetzen.

2. E. Nordmanni Thorell 1870.

Eine die Nadelhölzer bewohnende Art, die bisher nur im std-
lichen Norwegen gefunden worden war, die sich aber auch in den

1) Strand: Araneae Hallingdaliae [,Archiv f. math. og nat.* XXI.

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 97

grossen Wåldern Nordlands findet, indem ich mehrere Exemplare aus
Hatfjelddalen, Skarmodalen und Klovimoen mitbrachte. Aber nur
subadulte Individuen wurden gefunden; die erwachsenen miissen
sowohl nach Colletts wie meinen eigenen Beobachtungen sehr selten
sein. Dass die Art auch im nördlichen Norwegen verbreitet war,
war nur zu erwarten, da sie auch aus Finnland bekannt ist (Nord-
mann sec. Thorell).

Ausser aus Nordland habe ich Exemplare untersucht, die bei
Kristiania von Herrn Conservator Sig. Thor gesammelt waren.

Wenn Dahl!) giebt an, dass diese Art keine Mittelringe an
den Tibien haben soll, so stimmt dies nicht mit den von mir
untersuchten Exemplaren.

SE diademata (Ci.) 1757.

Diese Art kommt zweifellos Uberall im Lande vor. Ich habe
sie und zwar in subadulten Individuen aus Johndalen (bei Kongs-
berg), Botne, Lökta, Dönna, Fellingfors und Klovimoen in Vefsen,
Skarmodalen und Aal; an der letztgenannten Stelle wurden sie im
Winter unter Rinde oder bei Thauwetter am Schnee kriechend ge-
funden. Erwachsene Exemplare fand ich in Hatfjelddalen (Zu-
sammen mit Jungen) im August, darunter ein Månnchen, welches
zur Varietåt stellata C. L. Koch gehört; die Varietåt peleg (CI.)
wurde nicht bemerkt — In Lier wurden adulte Exemplare von
Herrn Å. Wollebæk im September 1898 gesammelt.

4. E. quadrata (CI.) 1757.

Kam iberall viel seltener als die folgende Art vor und meistens
nur in jungen, zum grössten Theil kaum mit Sicherheit bestimm-
baren Exemplaren und zwar an den folgenden Stellen: Kongsberg,
Skarmodalen, Susendalen und Brenna (Hatfjelddalen). Erwachsene
Individuen fand ich nur bei Sandnessjöen; ausserdem sandte mir
Herr 0. J. Lie-Petersen ein £ ad. aus Hop bei Bergen.

5. E. marmorea (Cl.) 1757.

In Hatfjelddalen war diese Art ausserordentlich zahlreich, bei
weitem håufiger als irgend welche andere Hpeira-Art. Sowohl im
Thalgrund wie hoch im Gebirge war sie gleich zablreich; tief in

1) Dahl, F.: —Analytische Bearb. d. Spinnen Norddeutschlands [,Schriften d.

naturw. Ver. f. Schleswig-Holstein*, B. 1885].
9

18 EMBR. STRAND. [ 1900

den Nadelwåldern fand ich sie doch gewöhnlich nicht. — Auch an
allen den im siidlichen Norwegen besuchten Lokalitåten wurde sie,
aber natiirlich nur in unentwickelten Exemplaren gefunden, dagegen
fand ich kein einziges Exemplar auf den Helgelands-Inseln (Dönna,
Lökta, Alstenö), was sehr auffallend ist; es scheint als ob sie dort
von Ep. quadrata ersetzt wurde. Diese wie andere Figenthim-
lichkeiten in der Verbeitung dieser Art (so Zz. kommt sie bekannt-
lich nicht in England vor), wird es die Sache der Zukunft zu er-
klåren werden. — ÉEndlich erhielt ich ein Individuum aus Hop
(Lie-Petersen).

Erwachsene Individuen wurden erst im August gefunden. —
Die Variabilitåt dieser Art ist bekanntlich ziemlich gross in Betreff
der Farbe. Aber auch die Långe der Extremitåten ist sehr ver-
schieden; ich habe Exemplare ("od") gemessen, die bei gleicher
Körpergrösse (Ceph. = ca. 4 mm.) in Betreff der Långe der Vorder-
beine zwischen 13 und 18,5 mm. variiren; bei erwachsenen Weibchen
ist der Unterschied in der Långe derselben Beine selten mehr als
ein Paar Millimeter. — Einzelne von meinen Exemplaren bilden
gewissermassen einen Uebergang zwischen Ep. marmorea und
pyramidata in der Farbe; da dies aber nur junge Individuen sind
und diese ja bekanntlich am meisten sehr verschieden gefårbt sind,
so ist daraus nicht ohne weiteres zu schliessen, dass die gedachten
Formen einer und derseiben Art angehören. Da ich ausserdem
kein entwickeltes Månnchen von Hp. pyramidata untersuchen konnte,
kann ich nichts weiteres darilber sagen, ob marmorea und pyrd-
midata distinkte Species sind oder nicht, flihre sie aber vorlåufig
als solche auf.

Das von Herrn Lie-Petersen erhaltene Exemplar (37 ad.) war
ein albinistisches Individuum, das ein wenig nåher beschreibt werden
muss. — Abdomen war ziemlich corrugiert, so dass die Farbe
etwas undeutlich war, nur so viel konnte gesehen werden, dass
es am Riicken viel heller als normal gefårbte Individuen gewesen
war; der Bauch war dagegen normal geiårbt. Cephalothorax war
einfarbig gelbweiss ohne Andeutung weder zu Lateralbinden noch
zu Mittelstreifen. Die Augen sind ohne Pigment und also von
derselben gelbweissen Farbe wie Cephalothorax; dagegen sieht

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 19

man ein wenig hinter sowohl Median- wie Lateralaugen einen
dunkleren, pigmentierten Flecken, der durch einen schwach pig-
mentierten Streifen mit den Augen in Verbindung steht. Sternum,
Maxillen und Mandibeln sind beinahe ebenso hell gefårbt wie der
Riicken des Cephalothorax, nur die Maxillen sind an der Basis
etwas dunkler. Die Palpen sine auch gelblich weiss, nur die Spitze
der Genitalien etwas gebråunt. Die Beine ebenso gefårbt, nur die
Spitzen von Femur, Patella, Tibia und Metatarsus schwach ge-
bråunt, keine Spur von Mittelringen. Die Borsten der Extremitåten
sind bråunlich.

6. E. pyramidata (CI.) 1757.

Unvollkommen entwickelte Individuen aus Johndalen, Botne,
Fellingfors (Vefsen), Klovimoen und mehreren Stellen in Hatfjeld-
dalen. Viel seltner als marmored.

eden bane GSE Hakhnk ut Kocha Die Arachn.,
BI Pi 24 BOIS 18 128 == WES 1 Gi IP,
31 — Blackwall: Spiders o. Great-Brit. P. 333.

Exemplare sind gefunden m Sande, Ødemark, Skibvik bei
Lyngør (1897), Skarmodalen und Hatfjelddalen, aber alle sind
unentwickelt und die Bestimmung deshalb etwas zweifelhaft.

8. E. cornuta (Cl.) 1757. — Kulczynski: Araneae in Camtscha-
dalia a Dre Dubowski collect ae (Ep. vicaria).

Ich besitze adulte Individuen von Dönna, Fredrikstad (Wolle-
bæk) und Hop (Lie-Petersen), sammt em eimziges Exemplar aus
Hatfjelddalen (Nyborg *"/3). Dass diese gemeine Art so åusserst
selten in Hatfjelddalen war), gehört zu diesen seltsamen Erschei-
nungen in der Verbreitung vieler Thierformen, die nur kinftige
eingehende Untersuchungen erklåren können.

Es ist eine interessante Thatsache, dass die hier in Skandina-
vien vorkommende Hp. cornuta nicht dieselbe Form ist als diejenige
in Mittel-Europa vorkommende, welche bisher als völlig identisch
mit der skandinavischen angesehen wurde. Damit hångt es so

1) Dass es nicht Zufålligkeiten zuzuschreiben war, dass ich nur ein Exemplar
davon mitbrachte, kann ich versichern, da ich, einmal auf ihre Seltenheit
aufmerksam geworden, sehr eifrig nach ihr an den mir aus dem stdlichen
Norwegen als ihre Lieblingsorten bekannten Stellen suchte.

20 EMBR. STRAND. [1900

zusammen. Der ausgezeichnete Krakauer Arachnologe, Professor
W. Kulceynski beschrieb seiner Zeit nach Exemplaren aus Kamt-
schatka eine Art, Hp. vicaria, die sehr nahe verwandt mit cornuta
sein sollte. Diese Form wurde in neuester Zeit auch in England
und Rusland gefunden. Da dies etwas auffallend war, schrieb
Herr Kulceynski an mich mit der Bitte ihm einige skandinavische
Exemplare von cornutd zur Untersuchung zu schicken. Da er
diese erhalten hatte, konnte er mir melden, dass sie alle ohne Aus-
nahme der Form vicaria angehörten. Da nun die skandinavische
Form selbstverståndlich den Clerck'schen Namen cornuta behalten
muss, so wird also vicaria Kule. als synonym dazu zu ziehen
und die mitteleuropæische Species (Subspecies?) muss einen anderen
Namen erhalten (wohl Ep. foliata Schrank).

9. E. patagiata (C1.) 1757.

Auf Nadelholz wurden in Ødemark (in der Nåhe von Gjöl-
sjöen) zahlreiche, meistens erwachsene, Individuen gesammelt, ebenso
in Botne, Sande und bei Kongsberg. Auf Dönna und an ein
Paar Stellen in Hatfjelddalen (Krutaa, Susendalen) fand ich sie
auch, aber nur in einzelnen, unentwickelten Individuen, so dass diese
Art auch sehr wenig håufig war. — Lier und Fredrikstad ( Wollebæk).
10. E. omoeda Thorell 1870. — VWestr. 1. c. P. 44 (E. bicornis)

— Aae, Le 18 19,

Auf Nadelholz sammelte ich in Sande und Botne viele Exem-
plare, die so jung und wenig entwickelt waren, dass die Bestinmmung
ein wenig zweifelhaft ist.

Collett fihrt diese Art von Kristiania und Drammen, Storm
von Trondhjem auf.

ME Kcueurbama (GID TdT.

Sowohl erwachsene als junge Individuen sind an allen unter-
suchten Lokalitåten gefunden; am meisten kommt sie wohl auf
Laubholz oder Stråuchern vor, sie ist aber auch håufig auf Nadel-
holz und Wachholder gefunden.

Ausserdem habe ich Exemplare aus Lier und Ringerike
(Wollebæk), Kristiania (Thor) und Hop (Lie-Petersen) gesehen.
12. E. alpiea L. Koch 1869. — Thor. 1. c. P. 547 — Simon

egene:

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. DI

Von dieser seltenen Art besitze ich nur ein einziges Månnchen
aus Hatfjelddalen und zwei zweifelhafte Exemplare aus Botne.
Sie war bisher aus Asker, Aamot und Foldenfjord bekannt.

13. E. Sturmi Hahn 1837. — Westr. 1. c. P. 53 (Ep. agalena)
nord PP (Bpagalena)

Mehrere adulte Individuen wurden in Ødemark auf Nadelholz
und Binsen gesammelt; ebenso habe ich ein Paar Exemplare aus
Botne, eines aus Johmdalen und bei Kristiumia hat Herr Sig.
Thor sie gefunden.

(yclosu Menge 1866.
RC eonica (Pall.) 1772.

In Ødemark sammelte ich viele ad. Individuen auf Nadelholz,
ebenso einige wenige in Botne und Sande, in Johndalen auch einige
junge Exemplare. In Hatfjelddalen scheint sie wenig håufig zu
sein, indem ich nur finf Exemplare fand, dagegen war sie bei
Klovimoen in dem dunklen Nadelwald an der sidlichen Seite des
Flusses (Vefsna) ausserordentlich håufig; ihr Gespinnst hing in
beinahe jedem Baum. Sie scheint so etwas sporadisch in ihrem
Vorkommen zu sein. Auch bei Fellingfors und Kristiania (Sig. Thor).

Cercidia Thorell 1870.

15. €. prommens (Westr.) 1851 — Meade: Descr. 0. a. new spe-
ciesoSpiderså Panna Maso Na ist 3
S. VII, P. 20 (Epeira bella] — Blackw. I. c. P.
349 (89. bele) — aka 1D6 Aam d 1805
Preussen, P. 28 (Atea spinosa) — Menge: Preus-
sisehefSpingen NARA SORG ereeis på)
Von dieser Art, die neu fir die Fauna Norwegens ist, habe
ich ein adultes Weibchen aus Skarmodalen und ein subadultes aus
Susendalen (Pantdalslien *;).

Simga (C. L. Koch) 1836.
oe hamata (CLNI757 3 Koch Le, På 42 estere
PJ OINS. melanocephala == Thor eR28.

22 EMBR. STRAND. [1900

Ein einziges Exemplar fand ich bei Ljan (Kristiania) 17/, 1898.

17. 8. pygmaea (Sund.) 1830 — Koch I. c. XI (S. anthracina u.
trifasciata) — W/estr. 1. c. P.57 (S. Heri — Thor.
Ve P 26:

Von dieser seltenen Art, die bisher nur aus der Umgegend
von Kristiania (Collett) und Trondhjem (Storm) angegeben wurde,
habe ich zwei Individuen untersucht und zwar aus Ringerike
(Wollebæk) und Kristiania (Sig. Thor.).

Zila (CBR KOcmIS39)

18. Z. atrica (C.L. Koch) 1844 — Westr. 1. c. P. 69 — Blackw.
Le 12 838 (9, flbonylle) — Thor Å & P. I.
Ich habe nur drei erwachsene Individuen gefunden und zwar
in Skibvik bei Lyngør **/19 97.
19. Z. Stroemi Thorell 1870.
Nur zwei Exemplare fand ich und zwar bei Kongsberg und
in Ødemark.

Meta (C. L. Koch) 1836.

20. M. segmentata (CI.) 1757.

Gemein und håufig an allen von mir besuchten Lokalitåten;
ebenso habe ich sie aus Lier, Ringerike und Fredrikstad (Wollebæk)
und Kristiania (Sig. Thor.) sammt Skibvik (mihi). — Die meisten
Exemplare wurden auf Nadelholz gefunden. Unter dem obiegen
Namen habe ich auch die Form M. Mengei (BI.) eingeschlossen,
da ich sie nicht als eigene Art ansehen kann.

21. M. Merianae (Scop.) 1763. — Westr. 1. c. P. 76 (M. fusca)
— Blackw. 1. c. P. 351 (Epeira antriada) — Thor.
Me 1R436:

Ein entwickeltes Weibchen und mehrere Jungen fand ich in
Felsspalten am Meere auf Dønna (%/;). Ebenso habe ich ein junges
Individuum aus Sande.

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 23

Tetragnathinae.
Tetragnatha Latr. 1801.

22. T. striata L. Koch 1862 — L. Koch: Beitråge z. Arach.-Fauna
Galiziens, P. 15 == Thor. 1 €. P.(42.

Von dieser sehr seltenen Art, die bei uns bisher nur bei Kri-
stiania und in Enebak gefunden worden war, habe ich sieben
Exemplare untersucht, die in Lier im September 1898 von Herrn
Wollebæk gesammelt wurden.

Die Art wurde bisher aus Bayern (L. Koch), Schweden (Th.,
Westr.), Ungarn (Kulez.), Holland (v. Hass.) ausser aus Norwegen
vemeldet. |
goeepinicolank Koch 1870!

Ein Exemplar (9) von Kongsberg glaube ich hieher ziehen
Zu mUssen.
oe obinsa GL Koch 1837

Einige Exemplare wurden in Sande, Ødemark und Ringerike
( Woll.) gesammelt.

Doeeestensa (LL) 758.

Diese Art fand ich sehr gemein an den allen angegehenen
Lokalitåten; ebenso sammelte sie Herr Wollebæk bei Fredrikstad
und in Lier und Herr Lie-Petersen bei Hop.

Unter denen in Ødemark gesammelten Exemplaren fand sich
eines mit monströser pars cephalica. Diese ist vorn stark gerundet,
das Augenfeld nieder gedriickt und etwas nach vorn verzogen, SO
dass es sich eine breite, scharfe, quergehende Leiste bildet, welche
die Wurzel der Mandibelen iberragt und an deren vordersten
Kante die Vorderaugen sitzen. Auch hinten und an den Seiten
ist pars cephalica mehr als gewöhnlich niedergedriickt, so dass die
Mitte derselben eine runde Wölbung bildet. Die Augen der zweiten
Reihe sind ganz rudimentår und sind gewiss nicht sehfåhig gewe-
sen; sie erscheinen nur als kleine runde Punkte von derselben
Farbe wie der Riicken des Cephalothorax. Die Augen der ersten
Reihe sind auch kleiner als gewöhnlich, gelbbråunlich, ohne schwarzen
Ring und beinahe ganz glanslos. Die Mandibeln sind auch etwas
verkimmert.

DÅ EMBR. STRAND. [1900

Auch zwei anderen Individuen wurden gefunden, die etwas
reducierten und unpigmentirten Augen hatten. Dies war besonders
auffallend an den hinteren Mittelaugen.

26. T. Solandri (Scop.) 1763.

Einige junge Individuen wurden gesammelt in Ødemark, ein
subadultes Månnchen in Johndalen und bei ,Hatfjeldvaagen" (Ny-
borg, Hatfjelddalen) war sie ziemlich zahlreich auf Nadelholz, doch
leider noch am meisten in unentwickelten Exemplaren.

In Ødemark wurde ein monströses Individuum gefunden, welches
wahrscheinlich hermaphroditisch war. Es war nåmlich mit einem
månnlichen und einem weiblichen Mandibeln versehen, ausserdem
war die Maxille an derselben Seite wie der månnliche Mandibel (die
rechte) ein wenig långer und spitzer als die linke. Der ,g-Man-
dibel" war sonst nicht von normaler Bildung; seine Klaue war so
klein und ganz wie diejenige des ,&-Mandibels*; sie war etwas
nach aussen gedreht, so dass sie beinahe auf die rechte Maxille
Zeigte. Ausser den Zåhnchen, die um die gedachte Klaue standen,
hatte der Mandibel an der Innenseite wie gewöhnlich bei normalen
»o7-Mandibeln" eine lange Klauenfurche, die an der Vorderseite eine
Reihe von 6 ziemlich gleich grossen und gleich weit entfernten
Zåhnchen hatte; an der Hinterseite standen 8 Zåhne, wovon die
zwei ersten grösser als die ibrigen waren. Dieser Klaufurche
entspricht keine eigentliche Klaue, dagegen geht von der Spitze des
Mandibels ab, an der Seite der Basis der kleinen Klaue, ein kurzer,
plattenförmiger, membranöser Proces, der an der Basis sehr breit
ist, aussen etwas abgerundet und in eine Spitze endet. Er ist
ziemlich gerade und also nicht nach der Klauenfurche gebogen,
hell gefårbt, von oben gesehen beinahe durchscheinend und mit
einzelnen meist kurzen Haaren bewachsen. Dieser Proces muss
wahrscheinlich als ein Rudiment der fehlenden ,o7-Klaue* ange-
sehen werden. An der Oberseite des Mandibels findet sich kein
Zahn oder Proces. Der braunen Spitze ausgenommen ist er gelb-
lich weiss gefårbt, mit sparsamen schwarzen Haaren bekleidet.

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 25

Attidae.

Wie bekannt ist die arktische Attiden-Fauna sehr arm an Arten,
wesshalb ich auch als Resultat meines Sammeln in Nordland nur
zwei Arten angeben kann. Trotzdem dass ich Hunderte von
Exemplaren davon mitbrachte (die eine Art Ergane falcata (CI.)
war nåmlich ausserordentlich håufig), so fanden sich darunter wie
gesagt nur zwei Arten. Dieses Resultat war doch selbst får ark-
tische Gegenden auffaliend schlecht, so dass es muss wahrscheinlich
besondere lokale Verhåltnisse sein, die daran Schuld tragen und
hoffentlich werden kinftige Untersuchungen nachweisen können,
dass mehr als zwei Attiden-Arten sich im arktischen Norwegen
gefunden werden können. Dass z.B. die im schwedischen Lapp-
land gefundenen Arten Pellenes lappomicus (Sund.), Euophrys
erraticea (Walck.), Attus terebratus (Ul), Dendryphantes rudis
(Sund.) oder die westsibirische Art Attus Fimschmi L. Koch auch
im arktischen Norwegen gefunden werden können, ist ja gar nicht

(

unmöglich.

Dendryphantes C. L. Koch 1837.
peeD erd Sund) 1833.
Ein entwickeltes Weibchen wurde in Sande, in Botne ausserdem
subadulte Exemplare gesammelt. — Auch aus Ringerike (Wollebæk).

FHpiblemum (Hentz) 1832.
DONE scemicun (CI) 1757.
Diese Art habe ich aus Botne, der Umgegend von Kristiania
(31/3 subad.) und Lyngør (1897).
29. E. cingulatum (Panz.) 1797.
Erwachsene Weibchen wurden in Ødemark und bei Kongsberg

gesammelt. Ebenso Uberwinternde Individuen unter Steinen in
AG (Cho)

Ergane Keys.

30. E. arcuata (CIl.) 1757. — Koch 1. c. XII, P. 223 (Euophrys
farinosa, 9), XIV, P.30 (Euoph. a. 7) — Westr.

26 EMBR. STRAND. [1900

Kelk SØ(Arvs a) — Mor Le P. J96 (Aus
farinosus 9) — Kulezynski” Conspectus Attoida-
rum Galiciae, P. 75 (Hasarius arcuatus).

Von dieser sehr seltenen Art, die bisher nur bei Fredrikshald
(Collett) gefunden war, babe ich eine $ ad. von Ødemark und
eine von Ringerike (Woll).

Ich bin in der Synonymie fir diese und die folgende Art dem
griindlichen Darlegen derselben von Herrn Prof. Kulceynski ge-
folgt. Meine Art ist desshalb dieselbe, welche Collett unter dem
Namen Attus farinosus (Koch) auffihrt. Die von Storm bei Trond-
hjem gefundene Art (,Attus arcuatus (CI.)*) ist wahrscheinlich
dieselbe als die Thorell'sche ,Attus arcuatus (CI )*.

TE EO) I SKodn LE XV 18 2 (Busjoasys å.)
— VWestr. 1. c. P. 578 (Attus f.) — Thorell 1. c.
P. 394 (Attus f. 9 et 37% A. arcuatus 9 non Å)
— Kulczynski 1. c. P. 75 (Hasarius f.).

Ist gefunden in Ødemark (subad. et ad.), bei Kongsberg (subad.),
Kristiania, in Botne und Sande (ad. et subad.), auf Dønna, bei
Fellingfors und Klovimoen (zahlreiche subad., wenige ad.) und
Uberall in Hatfjelddalen, Wo sie eine der gemeinsten Spinnen war.

Am öftesten wurde sie auf Nadelholz gefunden, aber auch
auf Laubholz, Stråuchern und im Grase findet man sie håufig.
Reife wie unreife Thiere findet man neben einander das ganze
Jahr, so dass man kaum eine bestimmte Zeit als Frscheinungszeit
fir entwickelte Individuen angeben kann. (L. Koch giebt in
, Verzeichniss d. bei Nirnberg bis jetzt beobachteten Arachniden"
[, Abhandl. d. naturh. Ges. zu Nirnberg". VI] an, dass ,im Mai
und Juni beide Geschlechter entwickelt".) — Die Anzahl der unter-
suchten adulten Weibchen war ungefåhr das zweifache derjenigen
der Månnchen.

Die Farbe ist bekanntlich sehr varirend. — Bei einzelnen
jlngeren Individuen sind die dorsalen Zeichnungen des Abdomens
derjenigen von Euophrys reticulata (BI.) ziemlich gleich. — Bis-
weilen sind die Thiere beinahe ganz einfarbig schwarzbraun, so
selbst die Querbinde des Cephalothorax undeutlich ist; nur die
Hiften, Tarsen und zum Theil der Bauch sind heller. Diese

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 20

Farbenånderung, die schon von Menge (,,Preussische Spinnen*. IX)
erwåhnt wurde und die dem Thiere ein ganz fremdartiges Aussehen
verleiht, so dass nur eine eingehende Untersuchung die Identitåt
desselben konstatiren kann, dirfte eine eigene Benennung verdienen.
Als solche schlage ich vor
nigro-fusca n.

Von ausgezeichneten Exemplaren dieser Varietåt habe ich nur
ein einziges (von Røsvandsholmen), aber mehr oder weniger deut-
lichen Uebergangsformen werden von zahlreichen Individuen gebildet.

Attus (Walck.) 1805.

32. Å. terebratus (CI.) 1757.
Ein adultes Weibchen von Kristiania (Sig. Thor).
33. Å. pubescens (Fabr.) 1775. — Koch*) I. c. XIV, P. 9 (Euo-
gaays pp — Wesua. 1.6, P., 5601 Møre 6 P. 381.
Auch von dieser Art nur ein Unicum (Kristiania, Sig. Thor).
sorcolm (GC EKocn EST Kon Me SVP
(Buoparys 11 Wester Ve PI573 hor
le P SG = Klas LL & På 77%
Von dieser bisher nur bei Kristiania und Arendal gefundenen
Art fand ich vier Exemplare auf Rösvandsholmen. Diesen arkti-
schen Individuen fehlen das vorderste Paar der Röckenflecken, ge-

1) Dass die Koch sche Art Euophrys pratincola mit pubescens synonym sein
soll, scheint wenig wahrscheinlich zu sein. Pratincola hat (sec. Koch) die
»Gestalt von Fuoph. arcuata*, sollte also eine Frgane und kein Attus
Sens. str. sein. Sie ,bewohnt nasse Wiesen . . . .%, wåhrend pubescens

an Mauern, Zåunen etc. gefunden wird. Dass Koch die Art pubescens,

mit welcher er wohl bekannt war (. . . eine der gemeinen Arten ..

sah sie iUberall an Mauern* etc. sagt er) und deren Farbenvarietåten er
desshalb auch kennen musste, unter einen ganz neuen Namen wirde be-
schrieben haben, ist ja wenig wahrscheinlich. Ausser bedeutenden Ver-
schiedenheiten in Farbe, Grösse etc., sollen die Palpen von pubescens ,mit
langen, eiwas gebogenen Borsten besetzt* sein, wåhrend weder die Be-
schreibung noch Abbildung von pratimcola etwas von langen Borsten an-
giebt. Desshalb scheint es mir wohl begrindet zu sein, wenn Thorell,

Menge, Ohlert, Pavesi u. a. nicht die letztgenannte Art als Synonym zu

Attus pubescens (Fabr.) gezogen haben, sondern sie als eine distinkte Spe-

cies ansehen. Selbst ob sie seit Koch's Zeit nicht wiedergefunden sein

sollte, so ist ja das nicht geniigender Grund dazu sie ganz zu ibersehen.

28 EMBR. STRAND. [1900

hören also der Farbenånderung an, welche von Thorell unter dem
Namen ÅAttus mameus beschrieben wurde.

Das Vorkommen dieser Art so weit gegen Norden gehört zu den
bemerkenswerthen Erscheinungen in der Verbreitung der Spinnen.

Aelurillus Sim.
35. ÆÅe. v-insigmitus (Cl.) 1757.
Ein Exemplar aus der Umgegend von Kristiania (54. Thor)
und zwei junge Individuen von Ødemark.

Heliophanus C. L. Koch 1833.

36. H. cupreus (Walck.) 1802.

In Botne sammelte ich mehrere sowohl reife wie unreife Exem-
plare, in Ødemark ein einziges und bei Kristiania fand ich (3)
ein Uberwinterndes Individuum in einer feinen Seidenhiille unter einem
Stein. Auch bei Lyngør (1897).

Euophrys (C. L. Koch) 1834.
37. LE. reticulatus (Blackw.) 1853. — Blackw. 1. c. P. 60 (Salti-
eus r.) — Thor. I: c. p. 404.
Diese Art, die bisher nur bei Kristiania gefunden war, wurde
von mir in zwei Exemplaren i Sande. gesammelt.

Agalenidae.
a. Dictyninae.
Dictyna Sund. 1833.

38. D. arundinacea (Linn.) 1758.

Diese Art ist aller Wahrscheinlichkeit nach tberall im Lande
verbreitet und håufig; ich fand sie an allen untersuchten Lokalitåten
(ausg. Dönna und Lökta). Sie kommt am meisten auf Båumen
und Stråuchern und zwar besonders auf Nadelholz vor; aber auch
unter Rinde und Steinen findet man sie bisweilen.

39. D. uncinata Th. 1856.

So weit ich nach meinen Einsammlungen schliessen kann,

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 29

kommt diese Art im nördlichen Norwegen wenigstens ebenso håufig
wie die vorhergehende Art, aber im stdlichen Norwegen weniger
håufig vor. — Bei Klovimoen fand ich (wahrscheinlich zufålliger-
weise) nur uncmata, nicht arundinacea; auf den Helgelandsinseln
kommt vielleicht wegen Mangel an Nadelholz keine Dictyna vor.
— Ausser in Vefsen und Hatfjelddalen fand ich sie bei Kongsberg
und Kristiania.

Amaurobius (C. L. Koch) 1837.

40. Å. fenestralis (Stroem) 1768.

Wurde in Sande, Botne, bei Kongsberg und Kristiania ge-
funden. In Nordland wird man sie wahrscheinlich vergebens suchen;
auch bei Trondhjem kommt sie nach Storm nicht vor.

b. Agaleninae.
Cryphoeca Th. 1870.

Me Esiuicola (CP Koch) 1834.

Diese Art kommt wahrscheinlich in allen waldigen Gegenden
im ganzen Lande vor; aus dem siidlichen Norwegen habe ich aber
nur Exemplare von Botne und Hallingdal, was in fehlenden Unter-
suchungen im Spåtherbste, da sie am zahlreichsten ist, seine Ursache
haben dirfte. — Sie findet sich auf Nadelholz und unter Rinde;
bei Pantdalslien (Susendalen) fand ich sie sehr zahlreich unter
lossitzender Rinde an Birkenstumpfen; sie bewachte ihre flachen,
an die Rinde festgesponnenen Fiersåckchen, die eine sehr geringe
Anzahl von Eiern enthielt (höchstens 12).

C. Argyronetinae.
Argyroneta Latr. 1804.

AD, Aaron (OL) 7575

Nur ein einziges bei Kristiania gefundenes Individuum dieser
Art (von Herrn Sig. Thor gesammelt) habe ich zur Untersuchung
gehabt. Die einzigen norwegischen Fundorte fir die Wasserspinne
sind bis jetzt Ringerike und Kristiania, so dass sie scheint ziemlich
selten zu sein.

30 EMBR. STRAND. [1900

Drassidae.
Clubiona (Latr.) 1804.
43. C. germanica Th. 1870.

Neu fiir die Fauna Norwegens. Bisher nur in Sande gefunden.
MO Goran CL) Kodn 1839,

Ebenso neu fiir die Fama. Ein einziges Individuum (9 ad.)
wurde auf Nadelholz in Ødemark %/; gefunden.

05 Gosen 10 Kon N807.

Scheint auch ein seltenes Thier zu sein, denn nur ein Unicum
(9 ad.) wurde entdeckt. (Sande ”/,).

46. C. pallidula (Cl.) 1757.

Ein erwachsenes Månnchen fand ich in Botne und in Aal
sammelte ich diese Art in zahlreichen Exemplaren unter Rinde an
Nadelholzstumpfen am 22.sten December 1899. — Ebenso in Lier
(Wollebæk).

AP NO irivias ONE Koca 18901

Neu fir die Fauna.

Scheint nicht selten im sidlichen Norwegen zu sein, da ich
sie bei Kongsberg, in Ødemark, Sande und Botne sammelte und
Uberall in mehreren Exemplaren. Auf Nadelholz.

48. UC. erratiea C. L. Koch 1836.

Ist weit verbreitet und wenigstens im siidlichen Norwegen
ziemlich håufig. Ich fand sie in erwachsenen und 9 in Botne,
Sande und Ødemark; aus Nordland besitze ich dagegen nur zwei
Individuen (7 ad.) und zwar aus Vefsen (Klovimoen und Felling-
fors). — Auf Nadelholz.

49, UC. frutetorum L. Koch 1866.

Neu fir die Fauna. Ein adultes Månnchen aus Sande.
50. C. reclusa Cambr. 1863.

Diese Art kam in Skarmodalen und auf Rösvandsholmen
(Hatfjelddalen) im August ziemlich håufig in erwachsenen Exem-
plaren vor. Ausserdem wurde sie in Ødemark, Sande und bej
Kongsberg gefunden. — Auf Nadelholz und einmal unter Rinde.
51. C. norvegica Strand n. sp. (Fig. &, die letzten Palpen-
glieder von unten gesehen) cephalothorace lutescente, marginibus

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. SIL

imdistinete obseurioribus, abdomine fusco-rufo, vitta media longi-
tudinali obseuriore, oculis sertei anticae subaequalibus et epatiis
fere aequalibus, dimidto diumetro mediorum vix remotis, mediis
posticis inter se spatio paullo majore quam a lateralibus disjunetis:
parte tibiali palporum maris processu erasso, subter in formam
2 spiculorum, deorsum directorum, producto, et stilo longiore,
acutiore, antice directo, supra processu retro et sursum directo
instructo, ornata. — of ad. —

Mas. (Cephalothorax 2 mm. longus, 1,3 mm. latus, lateribus
rotundatis, antice sinuato angustatus, fronte quam dimidia pars
thoracica vix angustiore, dorso a declivitate postica usque ad oculos
posticos subrecto, antice parum magis quam postice declivi, pube
cinereo albida, sericeo niienti tectus, lutescens, capite parum aut vix
infuscato, sulco ordinario, qui parum longior est quam intervallum
oculorum mediorum posticorum, nigro-fusco, radiis infuscatis in
thoracis lateribus valde indistincetis, oculis cingulis nigris circum-
datis. Oculi medii omnes subaequales et rotundi sunt, laterales
antici mediis paullo minores, ovati, laterales postici etiam paullo
ovati videntur, series antica recta, postica paullulum procurva;
oculi anteriores inter se spatiis subaequalibus, dimidio diametro
mediorum vix remoti, medii a posticis mediis spatio diametrum
fere aequante, hi inter se intervallo quam diameter duplo fere majore,
a lateralibus spatio minore disjuneti; laterales antici et postici con-
tingentes. Sternum pilosum, pilis in punctis sat crebris, impressis,
insistentibus, marginibus inter pedum insertiones impressis, pallide
flavum, fusco marginatum. Mamdibulae brunneae, aeque fere
longae ac patellae anticae, femora antica crassitudine fere aequantes,
parum aut vix projectae, carinis carentes, lateribus et dorso fere
rectis, dorso pilis longis, sat multis ornato. Maxillae mandibulis
pallidiores, basi convexae, apicem versus paullo dilatatae, labio
plus quam */3 longiores, margine apicali exteriora versus rotundato,
cum margine exteriore angulum valde obtusum, intus oblique trun-
cato. Labium infuscatum. Palpi lutei; pars femoralis supra acu-
leo 1, ad apicem 3 ornata, patellaris cum tibialis aequali fere
longitudine; pars patellaris subter apice in latere interiore tuberculo
parvo, brunneo, supra'in apice seta tenui ornata; pars tibialis in

pg | EMBR. STRAND. [1900

latere exteriore apicis processu crasso instructa: quum desuper in-
spiciatur palpus pars tibialis apice + processus paullo minores
videntur quam dupla longitudo partis tibialis; processus brevior
quam latior, apice rotundato, margine nigro, nitente, supra con-
vexus, subter apice duobus spiculis, aeque magnis, subperpendicu-
laribus, coniformis, instructus. Praeterea processus alius, inferior,
longior sed multo gracilior, horisontaliter antice directus, in parte
dimidia apicali valde augustatus et in spinam teretem, leviter deor-
sum curvatam, in acutum desitam, formatus, in latere superiore
adest processus spiniformis, oblique sursum directus, non minus
longus quam pars antica acuminata illius processus horisontalis.
Pars tarsalis apice late truncata bulbum paullo superat. — Pedes
lmi paris 6,2, 2di 6,4, 3tii 5,2, 4ti 7 mm., tibia cum patella 4ti
paris 2,1 mm., metatarsus 4ti paris 2, lmi paris I mm. longus;
color pedum quam cephalothoracis pallidior, apicem versus Ssubru-
bicundus; femora omnia ornata aculeis 1. 1. I supra et I antice,
praeterea femora 4 posteriora 1 postice habent; patella 4ti paris
postice aculeo 1 ornata; tibiae 4 anteriores subter aculeis 2. 2,
Stuikparis subter Nik antce ed poste NA Thpansøsubier
1.1, postice 1. 1. 1, antice I armatae; metatarsi 4 anteriores subter
ad basin 2, 3tii ad basin subter 2. 2, 4ti paris pluribus aculeis,
sat irregulariter dispositis, armati; scopula adest in tarso et meta-
tarso pedum anteriorum, in tarso et metatarso apice pedum 4ti
paris. Åbdomen cephalothorace angustius, fusco-rufum, vitta media
longitudinali, indistincta, obscuriore, pone medium dorsi obsoleta,
praeterea dorsum punetis lineolisque pallidioribus adspersum, subtus
parum aut non pallidius quam supra et utrinque lineis duabus ab
operculo pulmonali usque ad mamillas extensis pallidis, pube cinereo
albida, sericeo mnitenti, tectum. —

Femina ignota.

Specimina duo masculina in Rösvandsholmen (Hatfjelddalen,
Nordland) ?%/3 1899 legi.

Chiracantlium C. L. Koch 1839.
52. Ch. lapidicolens Simon 1878.
Westring: Araneae suecicae P. 378 (Ch. nutrix)

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 39

Simon: bes Ar. d. France IV, P. 2610—

Strand: Araneae Hallingdaliae P. 45 (Ch. nutrix).

Nur zwei junge Individuen wurde gefunden und zwar bei
Kongsberg (unter Steinen!) und in Ødemark.

Micaria Westr. 1851.
53. M. pulicaria (Sund.) 1832.

Diese Art fand ich sehr zahlreich auf Dönna an einer Halde
eines Hiigels, wo sie unter Fliesensteinen in ganzen Colonien lebte;
sowohl adulte wie subadulte Individuen waren vorhanden. Ausser
an diesem sehr engbegrenzten Orte fand ich sie nirgends auf der
genannten Insel. — In Hatfjelddalen muss sie åusserst selten sein,
da es mir nur gelang ein einziges Exemplar zu entdecken und
zwar unter Rinde (**/3 & ad.). Bei Klovimoen auch nur ein Uni-
cum, welches obendrein unentwickelt und desshalb nicht ganz
sicher bestimmbar war.

Da ich die Art nicht an den im siidlichen Norwegen unter-
suchten Lokalitåten fand, scheint es, dass es eine vorwiegend an
der Kiste verbreiteten Species ist.

54. M. aenea Th. 1870 (3).

Neu fir die Fauna Norwegens. Ein adultes Weibchen,
welches ich bis weiteres unter diesem Namen anfiihrt, aber welches
vielleicht eine neue Art bildet, wurde am 4ten August unter Steinen
in Skarmodalen gefunden. |
55. M. foveata Strand n. sp. (Fig. å Vulva) cephalotorace
modice rugoso, toto squamis concoloribus tecto, mandibulis pilosis,
stermo squamis paucis ornato, oculis meduis amticis inter se spatio
majore quam å lateralibus, quibus parum minores sunt, remotis,
cum eis seriem fortiter procurvam formantibus, tibuis et metatarsis
ommis aculeis minutis armatis, vulva ex fovea profunda latiore
quam longiore constat — $ ad.

Femima. Cephalotorax 2 mm. longus, 1,5 mm. latus, lateri-
bus modice rotundatis, ante coxas anticas sinuato angustatus et
aeque latus atque */, partis thoracicae, lateribus capitis subparallelis,
sat longis, fronte parum rotundata, impressionibus et sulco ordi-
nario carens, humilis, modice rugosus, rubicundo-fuscus, margine,

34 MBR. STRAND. [1900

oculorum area, lineis nonnullis in capite et in thorace fuscis, ubi-
que squamis cinereis, metallico micantibus, tectus; dorsum åa de-
clivitate postica anteriora versus fere libratum et subrectum, deinde
a loco, qui supra cOxas anticas situs est, usque ad oculos medios
anticos arcu levi descendens. Oculorum series posterior parum
procurva, oculi medii deplanati, oblique positi, posteriora versus
discedentes, inter se spatio majore remoti quam a lateralibus, qui
paullo majores et connexi sunt; series antica fortiter procurva,
oculi medii, qui ovati sunt, parum minores, ab eis Sspatio quam
radius minore, inter se spatio diametrum fere aequante remoti;
oculi laterales inter se remoti spatio parum minore quam inter-
vallum oculorum mediorum antici et postici; medii antici a clypeo
spatio majore quam å medliis posticis remoti; clypeus sub oculis
lateralibus circa 2" eorum diametrum latitudine aequat. Sternum
fuscum, squamis paucis, angustis, albis, parum micantibus, tectum,
latitudine sua */s longius, a coxis 2di paris anteriora versus parum,
posteriora versus fortius angustatum, reticulatum, parum nitens.
Mandibulae colore cephalothoracis, pilosae, squamis carentes, parum
longiores quam ambae basi latae; dorsum prope basin convexius-
culum et åa lateribus carina obtusa, ante mandibularum medium
sensim evanescenti, disjunctum; latera pone carinam eam etiam
convexiuscula. Maxillae fuscae, apice pallidae, oblique impressae,
angulo apicali interiore rotundato, exteriore fere recto. Labium
nigro-fuscum, ipso apice pallido. Palpi flavo fusci, parte femorali
obscuriore. Pedes squamis tecti cinereis, micantibus et albis;
squamae albae congregatae efformant lineam albam in patellis,
tibiis et metatarsis 3til et 4ti paris distinctam; pedum 4 anteriorum
femora rufo-fusca, aut fere nigra, ceterae partes flavae et colore
rufo-fusco suffusae, praesertim metatarsi; pedes posteriores flavo-
fusci, tarsis flavis, femoribus apice obscurioribus; femora supra
saltem aculeo 1 (femora 3tii paris aculeis 1. I supra et 1 postice
distinctis), subter saltem femora 4 anteriora pilis rigidis sive aculeis
tenuis apice instructa; tibia subter aculeis 2. 2. 2, 4 posteriores-
etiam antice 1. I instructae sunt; metatarsi saltem 4 posteriores
subter aculeis 2. 2. 2 armatae. Tarsi et metatarsi 4 anteriores
scopula instructi, etiam tarsi 4 posteriores. Longitudo pedum lmi

No- 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 35

paris 5, 2di paris 5, 3tii paris 4,5 et 4ti paris 6,5 mm. Abdomen
non evidenter constrictum, 3 mm. longum, 2 mm. latum, supra
nigrum, squamis parum aeneo micantibus tectum, subtus pallidio-
ribus, viridi micantibus. Dorsum in medio vitta transversa, an-
gusta, albida, in medio antice paullo curvata et interrupta, ornatum.
Vulva ex fovea profunda, transversa, postice abrupte angustata
ideoque fere triangula, sed angulis anticis rotundatis, antice pro-
fundior et obscurior quam postice, constat. (Costa acuta foveam
antice limitat et postice pone foveam retro directa et intus curvata,
utrinque aream fere triangularem, brunneam, includens. Area tota
vulvae, quae costa memorata limitat, fere quadrata (sed angulis
rotundatis), paullo latior quam longior est.

Mas ignotus.

Exemplum unicum ad Klovimoen (Vefsen, Nordland) (&/;
1899) legi.

Drassus (Walck.) 1805.

56. D. troglodytes C. L. Koch 1839.

Eine gemeine und weit verbreitete Art, die namentlich in
Hatfjelddalen zweifellos der håufigste Drassus ist. Ausserdem fand
ich sie auf Dönna (% 9 ad.), bei Kongsberg, Kristiania und in
Sande. — Wurde am meisten unter Rinde, seltener unter Steinen
gefunden; deutsche Verfasser (L. Koch, Menge u. a.) gehen ,unter
Moos und Steinen" als der håufigste Aufenthaltsort dieser Art an.
Die Weibchen wurden bei den Eiersåckchen im August beobachtet;
dieses ist weiss, dicht gewebt mit etwas unregelmåssiger Ober-
flåche, ein wenig zusammengedriickt (Diam. der Breite ca. 8 mm.,
der Dicke ca. 4 mm.); die untersuchten Såckchen enthielten 40
bis 62 Eier oder Jungen.

57. D. imfuscatus Westr. 1861.
L. Koch: Die Arachn.-Fam. d. Drass. P. 99 —
Simone NR PG: |

Neu fir die Fauna Norwegens. Ein nicht ganz entwickeltes

Weibchen wurde bei Klovimoen gefunden.
58. D. cognatus Westr. 1861.
Simon Il. c. IV, P. 143 (9) — Chyzer et Kulc-

36 EMBR. STRAND. [1900

zynski: Araneae Hungariae, P. 215, Tab. VIII,
Rigg:

Ebenso neu fir die Fauna.

Ein Unicum ($ ad.) wurde in Jondalen bei Kongsberg am
1Sten Mai unter Rinde gefunden.

59. D. villosus Th. 1856.

Diese im siidlichen Norwegen wahrscheinlich ziemlich gemeine
Art wurde in mehreren Exemplaren bei Kongsberg und ein einzi-
ges in Botne gefunden.

60. D. Soerenseni Strand 1900.

Diese vor Kurzem in ,Nyt Magazin for Naturvidenskaberne"
beschriebene Art scheint eine sehr beschrånkte Verbreitung zu haben,
indem sie nur in der Umgegend von Nybraaten in Skarmodalen,
aber dort in mehreren Exemplaren gefunden wurde. Sie lebt unter
Rinde, besonders an faulen Nadelholzstumpfen, oft mehrere Indivi-
duen in der Nåhe von einander; im August bewachtet sie ihre
Eiersåckchen, die weiss, ziemlich locker gewebt, bisweilen fast
kugelförmig und am meisten zu mehreren mit einander und mit
Rinden — oder Holzpartikelen zusammengewebt sind; wie es scheint,
bewachtet jedes Weibchen gleichzeitig mehrere solche Såckchen.
Die Zahl der Eier oder Jungen in den untersuchten Såckchen
waren wie folgt: 39, 41,40, 39, 22, 50, 35, 27, 44 (Jungen), 40,
40, 45, 40, 21 (Jungen), 35 (Jungen).

Anyphaena Sund. 1833.

61. Å. accentuata (Walck.) 1802.
Blackwall: Spid. of Great-Brit. P. 131 (Clubiona
a.) — Simon |. c. IV, P. 267.
Neu fir dre Fauna. Mehrere Exemplare wurden in Botne und
ein einziges in Sande gefunden. Ebenso bei Kristiania (Sig. Thor).

Phrurolithus (C. L. Koch) 1839.

62 PhNfeskuus (CIMIKo0cmNIG39:
LL Koch Me PN 2290 ChyzepjenKulezynskll
ce PT TN OOS monde
P. 267 (Micariosoma f.) —

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. Srl

Neu fiir die Fauna Norwegens. Adulte Individuen sind bisher
nur bei Kristiania und Kongsberg gefunden.
63. Ph. minimus C. L. Koch 1839.
L. Koch 1. c. P. 227 — Thorel!: Remarks Pag.
170 — Simon 1. c. IV, P. 277 (Micariosoma m.)
Ebenso meu fiir die Fauna. Nur ein einziges adultes Månn-
chen wurde bei Kongsberg gefunden.

Prosthesima L. Koch 1872.

64 P. petrensis (C. IL. Koch) 1839.
L. Koch I. c. P. 167 (Melanophora p.) — Thorell
1. c. P. 196 (Melanophora p.) — Chyzer et Kul-
zrasd IL & 8. 01, Melbo, VII Ime NG.

Neu fir die Fauna. Vier adulte Weibchen wurden bei
Kongsberg gefunden; sie hielten sich in runden Löchern in der
Erde auf und bewachten ihre Eiersåckchen; diese sind rothgelb,
etwas scheibenförmig (an der einen Seite konkav oder flach, an
der andren konvex), die zwei Diameter sind 8 und 3,5 mm. und
die Anzahl der Eier 70, 75 und 77.

65. P. Latreillev Sim. 1878.
C. L. Koch: Die Arachn. VI (Melanophora atra)
= BL Kode PIG (MEL spe) & OCOmuesr er
Kuleaask Le 1801 Tam VIN Be. hook 27

Exemplare, die ich dieser bis jetet micht im Skandinavien ge-
fundenen Art zuzåhlen möchte, wurden bei Kongsberg und aut
Lökta gesammelt (£ 9 ad.)

66. P. subterramea (C. L. Koch) 1833.

Von dieser gemeinen Art, die wahrscheinlich Uber den grössten
Theil des Landes verbreitet ist, fand ich Exemplare in Botne,
Vefsen, Hatfjelddalen, auf Dönna und bei Kongsberg. In Hatfjeld-
dalen war sie an gewissen Orten åusserst zahlreich, so besonders
auf Rösvandsholmen, wo (im August) eine Menge erwachsene
Individuen gesammelt wurden, darunter beinahe dreimal so viel
Weibchen als Månnchen. Sie wurden alle unter Steinen gefunden.
Die zahlreichen untersuchten Eiersåckchen enthielten von 40 bis
75 Jungen (am håufigsten ca. 55) oder von 47 bis 52 Eier; von

38 EMBR. STRAND. [1900

Såckchen, die Eier enthielten, wurden aber nur seks Stilcke ge-
funden, so dass die dariber angegebenen Zahlen weniger massge-
bend sein können. Der Durchmesser des Såckchens ist 7 bis 9,
gewöhnlich 8 mm., die Dicke desselben betrågt 3 bis 4 mm. Wie
es scheint, bewachen oft ein Weibchen mehrere Såckchen, die in
diesem Falle håufig ein wenig zusammengesponnen sind. Weibchen
mit Eiersåckchen sind niemals unter grösseren, dickeren Steinen zu
suchen, wahrscheinlich weil die Wårme der Sonne da weniger kråftig
die Entwicklung der Eier beschleunigen konnte.

Pythomissa (C. L. Koch) 1837.

oe Pr nocdurnauEJN758.
ebKG Le MR Ol 8 stadar) — LL Kodd
ped Meal e 18 200 (Grapuosa m.)
— Sta å & 18 95,

Ein Paar Individuen wurden bei Kongsberg gefunden. New
fir die Fauna.

Gnaphosa (Latr.) 1804.
68. G. bicolor (Hahn) 1831.

Mehrere erwachsene Individuen wurden gefunden auf Rösvands-
holmen, wo so viele interessanten Formen entdeckt wurden. Ausser-
dem noch ein Weibchen bei Pantdalslien in Susendalen ”%/; unter
Rinde; es bewachtete sein weisses Fiersåckchen, welches einen
Durchmesser von S mm. hatte und 64 Eier nebst einer Schmarotzer-
larve enthielt.

Die Bestimmung dieser Art nach den Tabellen des Herrn Simon
gelingt in vielen Fållen nur schwer, weil bei vielen Individuen so-
wohl die Stacheln der ersten Metatarsen als auch dåiejenigen der
Mitte der Tibien fehlen. Å
69. G. lapponum (L. Koch) 1866.

Bei Klovimoen wurden zwei erwachsene Månnchen unter
Steinen angetroffen.

70. G. angliea (Cambr.) 1871 cum var. aculeata Strand n.
Thore cR DN SS mon RSS:

Die forma principalis dieser Art wurde in Skarmodalen, bei

Rösvandet und auf Lökta gesammelt.

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 39

In Skarmodalen und auf Dönna wurden einige Individuen
gefunden, die sich von meinen anderen Exemplaren dadurch unter-
scheiden, dass sie einen deutlichen Stachel unten in der Spitze der
Vordertibien haben. Dies stimmt ibrigens mit der Beschreibung
Simons in ,Les Arachnides de France", wogegen Thorell I.c.
ausdricklich sagt, dass diese Art keine Stacheln an den genannten
Gliedern haben soll. Da ich auch keine anderen Verschiedenheiten
zwischen diesen und meinen typischen (nach Thorell) Exemplaren
von anglica finden kann, glaube ich, dass die Art in zwei Formen
auftreten kann, die eine mit, die andere ohne Stacheln an der
Unterseite der Vordertibien. Fur die Varietåt, die sich der Tibien
erfreuen, schlage ich hiemit dem Namen aculeata vor. Sie konnte
kurzlich so charakterisirt werden:

Tibwus anticis subter aculeo imstructis.

Meine Exemplare wurden unter Rinde gesammelt. Ein einzi-
ges Eiersåckchen ist gefunden; sein Durchmesser war 10 mm. und
er enthielt 124 Jungen (im August).

71. &. montana (L. Koch) 1866.

Diese Art war åusserst zahlreich in den grossen Wåldern
Hatfjelddalens, wo sie unter Rinde (selten unter Steinen) iiberall
konnte gefunden werden. Ausserdem fand ich sie bei Klovimoen,
in Botne und bei Kongsberg.

So gemein auch diese Art in Hatfjelddalen war, so selten
war es ein reifes Månnchen zu finden. Unter den eingesammelten
Individuen fanden sich nåmlich ungefåhr siebmal so viele Weibchen
als Månnchen; dies ist aber wahrscheinlich nur in den Herbst-
monaten der Fall, denn bei Kongsberg war die Anzahl der Månn-
chen grösser als diejenige der Weibchen. Der Durchmesser der
Eiersåckchen ist gewöhnlich 12 (11 bis 13) mm. und die Anzahl
der Jungen schwankt zwischen 60 und 130 (in zwei Såckchen
wurden nur 36 und 45 gefunden), am gewöhnlichsten dirfte wohl
eine Anzah! von 90 å 100 sein. In einem Sacke wurden 3 Puppen
von Schmarotzerinsekten gefunden; sie waren 5 mm. lang, 3 mm.
dick, glatt, slånzend, braun.

72. G. porrecta Strand n. sp. (Fig. c. Seitenansicht von
Vulva) cephalothorace non insigniter longiore quam patella cum

40 EMBR. STRAND. [1900

tibia 4ti paris, limbo angusto imerassato cireumdato, testaceo-
fuscescenti, summo margine nigro, sed sulco medio ordinario
longiore vix nigro, et V fusco mdistincto partem cephalicam po-
stice amplectenti, radius utrinque vix distinctis notato; oculis me-
dis seriet amticue modice procurvae, satis minoribus quam sunt
laterales; pedibus olivacenti-testaceis, femoribus praesertim subter
obscurioribus, dti paris cephalothorace cireiter 24%; plo longioribus,
Imi paris parum (dimidio tarso suo) longioribus quam 2di, tibis
anterioribus subter aculeatis, metatarsis anterioribus subter aculeis 2,
tarsis metatarsisque amterioribus subter scopula instructis; abdomine
migrieanti; vulva ex area magna impressa constat, cujus margo
antieus nm stilum sive procwsum crassum erectum, apice oblique
truncatum et in medio apieis fovea rotundata mnstructum, pro-
: duectus est; praeterea vulvae cum vulva G. montanae (L. K.)
multa similitudo est. — 9 ad. Long. ca. 12 mm.

Femina. Cephalothoraxz 5 mm. longus, 3 mm. latus, paullo
sive vix longior quam patella cum tibia 4ti paris, patellam + tibiam
—- metatarsum 3tii paris longitudine fere aequans, antice angustatus,
latitudine frontis paullo vel vix dimidiam partis thoracicae superanti;
limbo non lato circumdatus, testaceo-fuscescens, summo margine
angustissime nigro, suleo medio ordinario tenui et longo. non evi-
denter nigro, V fusco indistincte partem cephalicam postice amplec-
tenti, radiis nigricantibus utrinque sat indistinctis. Sternum testaceo-
subferrugineum, margine anguste obs”uriore; labium et maxillae
ferrugineae. Oculorum series antica non fortiter procurva: oculi
ejus medii paullo minores quam laterales et inter se paullo longius
quam ab eis (spatio diametrum oculi aequanti) remoti. Oculi medi
postici divaricantes, majores quam medii antici, intervallo minore
quam hi inter se disjuncti; spatium inter eos et medios anticos
horum diametro fere duplo majus est et aeque fere magnum atque
spatium inter posticos medios et laterales, quod intervallo inter
laterales anticum et posticum paullulo minus est. Spatium inter
marginem clypei et oculos medios anticos intervallum inter eos et
medios posticos non superare videtur. Area 4 mediorum longior
quam latior, parum latior postice quam antice. Mamndibulae basi
geniculato-convexae, latitudine basali vix duplo longiores, longitu-

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 41

dine tarsos lmi paris saltem aequantes. Palpt ferrugineo-testacei,
femoribus obscurioribus, tarsis ferrugineo-testaceis. Pedes lmi paris
13 mm., 2di 12 mm., 3tii 101/3 mm., 4ti 14 mm. longi; tibia cum
patella 4ti paris fere 5 mm., metatarsus 3 mm. Femora omnia
supra 1. I aculeos, Imi paris praeterea I antice, secundi paris 1. 1
antice, 3tii et 4ti paris 1. I antice et 1. I postice habent. Tibiae
anteriores subter saltem 1 apice, tibiae 3tii et 4ti paris subter 2.
2. 2, antice 1. 1, postice 1. 1. I aculeos habent. Metatarsi ante-
riores subter aculeis 2 armati sunt. Tarsi et metatarsi anteriores
scopula instructi. Abdomen nigricans, supra maculis 4 longitudi-
nalibus, parvis, cinerascentibus ornatum; venter vix clarior, lineis
duabus longitudinalibus pallidis notatus, scutis pulmonalibus luteis.
Vulvae cum vulv G. montandae (L. K.) multa similitudo est, sed
procurso erecto stiliforme statim dignoscitur. Hic stilus a latere
visus duplo longior quam latior, oblique retro, non verticaliter,
erectus, apice oblique truncato et fovea rotundata in medio ornato,
colore luteo, apice ferrugineo-micanti, in latere antico pilis longis
rigidis ornato. Mamuillae griseo-nigricantes.

Mas ignotus.

Exemplum singulum femineum ad Pantdalslien Susendaliae
(Hatfjelddalen, Nordland) legi (*3/; 1899).
73. G. nordlandica Strand n. sp. (Fig. b Vulva) cepha-
lothorace longiore quam patella cum tibia dti paris, limbo angusto
non leviter imerassato cireumdato, obscure luteo-fusco, V migro
partem cephalicam postice amplectenti et im lateribus radiis sub-
ramosis notato; oculis mediis serter amticae procurvae multo mi-
noribus quam sunt laterales; pedibus lurido-fuseis; tibiis Imi puris
imermis, tibiis 2di paris subter apice aculeo uno, metatarsis an-
tertoribus subter aculeis 2; 2di paris pedibus paullo tantum longio-
ribus quam 5tii, ti paris non multo (tærso suo) longioribus quam
mi, tarsis et metatarsis anterioribus scopula mstructis; abdomine
migricanti, supra pube migro-fusea tecto; vulva ex fovea magna
constanti, cuyns margo untieus mn procursum brevem, postiice sub-
trumcatum, utrimque et postice aæ costu crassa cireumvallutum,
retro productus est. — $ ad. Long. 10 mm.

Femina. Cephalothorax 5 mm. longus, 31/41 mm. latus, non

42 EMBR. STRAND. [1900

parum longior quam patella cum tibia 4ti paris, patellam + tibiam
—+ metatarsum -+ tarsum 3tii paris longitudine aequans, antice
angustatus, latitudine frontis ca. 17/» mm. ideoque dimidiam partis
thoracicae latitudine aequanti, margine non leviter incrassato circum-
datus, obscure luteo-fuscus, summo margine nigro, V nigricanti
partem cephalicam postice amplectenti, radiisque in parte thoracica
utrinque 2 impressis nigricantibus notatus, his lineis omnibus nigri-
cantibus sub-ramosis vel reticulatis; sulcus ordinarius medius non
longus. Sternum obscure fuscum vel piceum, margine nigro.
Oculi medii seriei anticae modice procurvae lateralibus anticis ob-
longis multo minores; spatium inter oculos medios anticos diametro
oculi fere paullo majus et duplo majus quam spatium quo ab an-
ticis lateralibus distant. Oculi medii postici, lateralibus posticis non
majores, antice divaricantes, postice intervallo sejuncti, quod non
paullo minus est, quam spatium quo distant medii antici inter se;
intervallum inter medios anticos et posticos duplam oculi medii
antici diametrum aequat et paullo sive vix minus est quam spatium,
quo distant medii postici a lateralibus posticis; laterales antici et
postici spatio etiam paullo majore inter se remoti. Area oculorum
mediorum longior quam latior, paullulo latior postice quam antice.
Spatium inter marginem clypei et oculos medios anticos Vix majus
quam spatium inter eos et medios posticos. Mandibulae breves,
basi latae, duplo fere longiores quam latiores, longitudine tarsos
Imi paris aequantes, in dorso ad basin fortiter, deinde parum con-
vexae, ferrugineo-piceae. Palpi obscure testaceo-fusci, parte tarsali
nigricanti. Pedes lurido-fusci, lmi paris 10, 2di 9, 3ti paris 8,
4ti paris 11 mm. longi; tibia cum patella 4ti paris 3 mm., tibia 2
mm. Femora omnia aculeos 1. I supra, 1lmi et 2di paris praeterea
| antice, 3ti 1. 1 antice, 1. 1 postice, 4ti paris I antice, I postice
habent. Patellae 3tii paris postice aculeum tenuem ostendunt.
Tibiae 1mi paris inermes, 2di paris subter apice aculeo I, metatarsi
anteriores subter aculeis 2 armatae sunt; tibiae 3tii paris subter
2.2.2, antice |. 1.1, postice 1. I, supra 1, tibiae 4ti paris subter
22 2 ante posted Ne Faen os haben hersker
metatarsi (saltem ad maximam partem) pedum 4 anteriorum sco-
pula instructi. Abdomen supra nigricans, pube nigro-fusca tecto,

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 43

venter paullo clarior, scutis pulmonalibus obscure testaceis. Ma-
millae fusco-nigricantes. Vulva ex fovea magna constat, cujus
margo anticus in procursum brevem, postice subtruncatum, supra
ad longitudinem leviter exsculptum, utrinque et postice a costa
crassa circumvallatum, retro productus est; pars postica vulvae
angustata, tuberculo lato, leve, nitido utrinque instructa; fundus
vulvae in medio rugosus et crasse punctaius est.

Mas ignotus.

Exempla feminea 3 in monte sub lapidibus ad Bratli Skarmo-

daliae (Hatfjelddalen, Nordland) legi (?/3 1899).
74. G. norvegica Strand mn. sp. (Fig. a Vulva) cephalo-
thorace longiore quam tibia cum patella Åti paris, limbo angusto
leviter merassato cireumdato, testaceo-fusco, V obseure fusco pur-
tem cephalicam postice amplectenti, in lateribus radius sub-ramosis
notato; oculis mediis seriei anticae procurvae, multo minoribus
quam sunt laterales; pedibus testaceo-fuscis, tibus primis meuleo
unico (apice subter), tibiis secundis aculeis duobus (ettam apice
subter) armatis, metatarsis anterioribus subter aculeis saltem 2;
2dt paris pedibus paullo tantum lomgioribus quam 5tii; Hi paris
paullo (vix tarso suo) lomgioribus quam Inmi; tarsis et metatarsis
amterioribus scopula instructis; abdomine nigricanti, supra pube
nigro-fusca tecto; vulva ex fovea sat magna constanti, cujus
margo antieus in procursum brevem, postice emarginatum, retro
productus est, fundus testaceus, pone procursum V nigro motatus.
— 9 ad. Long. ca. 11 mm.

Femima. —Cephalothorax 5 mm. longus, ca. 3 mm. latus,
longior quam patella cum tibia 4ti paris, patellam - tibiam 1
metatarsum ++ tarsum 3tii paris longitudine fere aequans, antice
angustatus, latitudine frontis ca. 1,3 mm. ideoque dimidiam partis
thoracicae latitudinem fere aequanti, margine incrassaio circumdatus,
testaceo-fuscus, summo margine nigro, V fusco partem cephalicam
postice amplectenti radiisque in parte thoracica utrinque 2 impressis
nigricantibus notatus; sulcus ordinarius medius sat brevis, niger.
Sternum fusco-testaceum, margine sat late nigro. Oculi medii
seriei anticae sat fortiter procurvae lateralibus anticis multo minores,
spatium inter oculos anticos medios diametro oculi vix majus, sed

44 EMBR. STRAND. [1900

duplo majus quam spatium, quo ab anticis lateralibus distant.
Oculi medii postici lateralibus posticis vix majores, antice divari-
cantes, postice intervallo sejuncti, quod altero tanto minus est, quam
spatio quo distant medtii antici inter se; intervallum inter medios
anticos et posticos duplam oculi medii antici diametrum aequat et
minus est, quam spatium quo distant medii postici a Jateralibus
posticis; triangulum ab oculis mediis posticis et lateralibus forma-
tum fere aequilateralem est. Spatium inter marginem clypei et
oculos medios anticos paullo majus quam spatium inter eos et
medios posticos. Mandibulae breves, basi latae, duplo fere longiores
quam latiores, longitudine tarsos lmi paris aequantes, in dorso ad
basin sat fortiter, deinde parum convexae, ferrugineo-piceae. Palpi
testaceo-fusci, parte patellari clariore, parte tarsali nigricanti. Pedes
quoque testaceo-fusci, lmi paris 10, 2di 9, 3tii 8, 4ti 11 mm. longi;
tibia cum patella 4ti paris 313 mm., tibia 2 mm. Femora omnia
aculeos 1. I supra, lmi et 2di paris praeterea | antice, 3tii paris
PiNantice Ik postes Tipans ante MN posneenabene
Patellae 3tii paris aculeum tenuem ostendunt. Tibiae lmi paris
aculeum unum apice subter, 2di paris aculeos duos etiam apice
Subter Fot pars 2 Pipe ene pose
1 supra, 4ti paris 292.02 Subter, VL poste MM aeules
antice habent; metatarsi anteriores subter aculeos 2 ostendunt.
Tarsi et metatarsi (ad maximam partem) pedum 4 anteriorum sco-
pula instructi. Abdomen supra nigricans, pube non densa nigro-
fusca tectum; venter vix clarior, scutis pulmonalibus obscure testa-
ceis. -Mamillae fuligineae. Venter ex area sat magna impressa
lata, fere ovaia, postice paullo angustata et acuminata constat,
cujus margo anticus in procursum brevem, postice emarginatum,
latius quam longius, productus est; fundus vulvae pone hunc pro-
cursum tuberculum latum, antice bipartitum, in medio linea longi-
tudinali impressa, instructus, utrinque a costa acuta limitatus, quae
(in parte posteriore) propter tuberculum posticum, quod supra
mentionem feci, utrinque tuberculum minus format. Quum in
spiritu vini vulva inspicitur, haec postice V-figuram crassam, antice
apertam, nigram ostendit.
Mas ignotus.

No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 45

Specimen singulum hujus speciei ad Brenna (Hatfjelddalen,
Nordland) sub lapidibus legi (*/5 1899).

75. G. léömbata Strand n. Sp.

Von dieser Art habe ich nur ein einziges, ausserdem nicht
ganz entwickeltes Weibchen gefunden, wesshalb ich jetzt nur eine
vorlåufige Beschreibung liefere und behalte mir vor dieselbe spåter
Zu ergånzen, wenn aduite Exemplare gefunden werden.

Von allen mir bis jetzt bekannten Gnaphosen unterscheidet
sich die neue Art auf den ersten Blick durch den ser breiten
Randumschlag an Cephalothorax. Von Gm. leporima (L. K.),
welche ebenfalls breiten Umschlag an Cephalothorax haben soll,
unterscheidet sie sich durch dunklere Fårbung etc. Das Thier hat
viel åussere Aehnlichkeit mit einer Prosthesima.

Långe des ganzen Thieres 9,5 mm., des Cephalothorax ca. 3
mm.; Cephalothorax so lang als Patella und Tibia des vierten
Beinpaares, vorn stark verschmålert, kaum so breit als die Hålfte
der grössten Breite von Pars thoracica; der Kopftheil ausserdem
ziemlich hoch und in den Seiten steil abfallend. Um dis Mittel-
ritze eine grosse, runde Grube, die Mittelritze selbst wenig deutlich,
die Seitenfurchen tief. Der sehr breite Randumschlag ausserdem
ziemlich verdickt. Cephalothorax ist einfarbig, dunkel braunschwarz,
der Umschlag dunkel bleigefårbt. Die vordere Augenreihe durch
Tieferstehen der Seitenaugen ziemlich stark nach vorn gekriimmt,
dieselben nicht viel grösser als die Mittleren, die ungetåhr in ihrem
Durchmesser von einander entfernt, von den Seitenaugen weniger
als in ihrem halben Durchmesser entfernt sind. Der von den Mittel-
augen gebildete Viereck kaum breiter hinten, etwas långer als
breit; die hinteren Seitenaugen nicht stark nach hinten geriickt,
ungefåhr in ihrem doppelten Durchmesser von den Mittelaugen
entfernt. Diese wie gewöhnlich nach vorn divergierend, einander
nåher stehend als die vorderen Mittelaugen. Sternum und Mandi-
beln schwarz oder dunkel braunschwarz, diese dick, kaum doppelt
so lang als dick, vorn gleichmåssig gewölbt und mit langen,
schwarzen abstehenden Haaren bekleidet. Auch die Beine sind
schwarz, Zz. Th. mit schwachem bråunlichem Anfluge; I Paar 8,5
oaoselebaadsSmmr INPaar mme, undAV Paarl 5 mm.

46 EMBR. STRAND. ZUR KENNTNISS DER ARACHN. NORW. [1900 No. 2]

Patella und Tibia des letzten Paares ungefåhr von derselben Långe
als Cephalothorax. Die Metatarsen der zwei ersten Paare unten
mit 2 Stacheln, die Tibien derselben Paare mit 1 oder 2 Stacheln,
die etwas verschieden gestellt sein können. Die Tibien der zwei
letzten Beinpaare unten mit 2. 2. 2, vorn und hinten mit 1. 10)
Stacheln; alle Stacheln sind ungemein lang und abstehend, ebenso
sind die Beine mit vielen sehr langen Fuhlhaaren besetzt. Abdo-
men schwarz, oben mit schwachem blåulichem Schimmer, sparsam
mit Haaren bekleidet. Der Ricken mit vier deutlichen, ein wenig
heller gefårbten"Muskelpunkten. Der Bauch ein wenig heller mit
zwei ziemlich parallel verlaufenden lichten Långslinien; die Pulmonal-
scuten gelb.

Dieses Thier wurde von mir bei Pantdalslien in Susendalen
am 21.sten Juli unter Rinde eines faulen Birkenstumpfes entdeckt,
aber leider noch nur in einem einzigen, obendrein unentwickelten
Exemplar, wesshalb keine Beschreibung von Vulva gegeben wer-
den kann.

Dysderidae.
Segestria Latr. 1804.
76. 8. senoculata (L.) 1758.

Diese im stidlichen Norwegen so gemeine Art, die bisher bei
Trondhjem ihre Nordgrenze, so weit bekannt war, hatte, wurde in
ein Paar adulte Exemplare auf Dönna und Lökta gefunden. —
Ausserdem fand ich sie dieses Jahr in Botne, Sande, bei Kongsberg:
und Kristiania.

FIVE NEW
MGAREOUS ALGÆ

BY

MER O SJØENE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1900

The following preliminary communications will on a subse-
quent occasion be followed by pictures.

Lithothamnion californicum Fosl. mscr.

The species forms 0.s—1.2 mm. thick, smooth and rather ex-
tended crusts on rocks between tides or on small stones in pools,
however, the shape of the crust depending on that of the substra-
tum. The conceptacles of sporangia are somewhat crowded espe-
cially in the central parts of the crust, subprominent, 300—400 p
in diameter seen from above, almost disc-shaped, occasionally
slightly depressed in the central parts and here traversed by about
30 rather coarse muciferous canals. The sporangia are four-parted,
140—180 p long and 60—90 p broad.

With regard to structure, the hypothallic layer is composed
of elongated cells partly with a rapid partly a rather slow con-
vergens towards matrix. The perithallic cells are Square or rounded,
frequently 4—8 p in diameter, sometimes with the longest diameter
in horizontal direction.

The species approaches in habit partly Lithothummion magel-
lamieum partly L. læve, but stands as regards structure nearest
to L. temussimum.

It is hitherto only known from California, Point Fermin, San
Pedro, Setchell no. 1148, and Pacific Grove, Dr. Alton Saunders
AO» Osv:

Lithophyllum africanum Fosl. mser.

f. truncata Fosl. mser.
Å. proboscideum Fosl. On some Lith. p. 14; ex parte.

f. intermedid Fosl. mser.

4 M. FOSLIE. [ 1900

[ mentioned I. c. a species under the name of L. proboscideum
from California, and considered at the same time some steril spe-
cimens from the west coast of Africa to be identic with the latter.
Through the kindness of Dr Bornet I got a large and well
developed specimen from the same place as the last named speci-
mens, Cape Verd, here collected by Mr. Bouvier. This shows
that the African form is specifically distinct from the said Californian.

The form truncata rather resembles the said L. proboseidewmn
in habit, but it is on the whole coarser, with thicker branches.
Also in f. intermedia new formations are formed over the lower
and mostly dead parts of the plant. The branches are in this
form frequently longer than in f. truncata, partly terete and up
to about 5 mm. thick, partly upwards often compressed and ana-
stomosing, now and then almost palmate, or occasionally folded or
winded, nearly 3 mm. thick. On the one side it approaches Litho-
phyllum craspedium and on the other hand L. platyphyllum in habit.

The conceptacles of sporangia are on å section about 200 by
100 p in diameter. Only emptied ones are known.

With reference to structure the species shows smaller cells
than in L. proboseideum. In a longitudinal section of a branch
the cells are in the central parts frequently twice as long as broad,
or 10—15 by 6—38 p, getting smaller towards the periphery.

The species is only known from the west coast of Africa, at
Cape/Merd Prof Fennquesno 23 Ard Me BOU ver

Lithophyllum Okamurai Fosl. mscr.

Thallus at first forming up to 0.6 mm. thick crusts on small
stones or other hard objects which it at length surrounds. Fre-
quently in a somewhat advanced stage the crust issues partly
scattered partly at length rather crowded branches 3—5 mm. in
height and 152 mm thes These arekeither simplefsubterete
attenuating, obtuse, or, more frequently, angulate, scantily divided
or knotty, sometimes increasing in thickness upwards, depressed
in the centre and dentate, in all rather irregular and occasionally
anastomosing even towards the apex.

No. 3] FIVF NEW CALCAREOUS ALGÆ. 5)

The conceptacles of sporangia as well as those of cystocarps
nearly agree with the similar organs in L. fasciculatum.

A longitudinal section of a branch shows cells which com-
monly are 12—20 p long and 7—10 p broad.

Old specimens of the present species approaches L. fusctcu-
latum f. subtilis in habit, but is separated by essential characteristics.

It is known from the pacific coast of middle Japan, Marine
Laboratory at Sagami province. K. Yendo no. 80, 120, 270, 379,
382, 389, and 408.

Lithophyllum zostericolum Fosl. mscr.
f. tenuis Fosl. mscr.
f. medioeris Fosl. mser.

It has been rather uncertain how the Alga described by
Harvey as Melobesia amplexifrons was to be understood. Two
somewhat different forms have been referred to it by me as well
as other botanists. However, through the kindness of Dr. E. P.
Wright I have had the opportunity to examine an authentic spe-
eimen from Port Natal of this in the southern hemisphere appa-
rently widely dispersed species. From this specimen is to be seen
that the true M. amplexifrons Harv. is a Lithophyllum, as for-
merly considered, agreeing with the plant delineated by Rosanoff,
Rech. Melob. pl. VII, fig. 2—3. It frequently surrounds other and
eylindrical Algæ, especially Gelidium, and attains a thickness of
up to about 0.6 mm.

The other, for which i propose the above name, differs from
L. amplexifrons especially by its much thinner crust and smaller
cells. It appears frequently to stick to Zostera.

In f. medioeris the crust attains a thickness of up to about
150 p, in f. tenuis about 60 p. The former at first forms sub-
orbicular, at length confluent and rather irregular patches on the
host, but in the latter the delicate and minute crusts do not always
fully anastomose, and sometimes the one cerust stretches itself over
the other.

6 M. FOSLIE. FIVE NEW CALCAREOUS ALGÆ. [1900 No. 3]

The conceptacles of sporangia nearly agree with those in L.
amplexifrons, however especially in f. mediocris at first slightly
raised above the surface of the frond. It also much approaches
young specimens of the said species in habit. However, on å
section the cells are shown to be much smaller, and seldom verti-
cally elongated as frequently in the latter species.

The species is know from the pacific coast of middle Japan,
Marine Laboratory at Sagami province, f. tenuis, and from Santa
Cruz, California, f. medioeris. K. Vendo and Dr. Anderson.

Melobesia (Heteroderma) canescens Fosl. mser.

Thallus forming suborbicular, at length confluent and irregular,
rather extended crusts on Padima arborescens. In a young stage
the colour is åa pale rosy, older greyish or greyish-green. The
erust attains a thickness of at least 120 p, with more layers of
cells. The basal cells are frequently several times longer than
broad, or 25—60 p in height, the upper shorter or often nearly
square.

The conceptacles of sporangia are somewhat crowded, sub-
conical, but not distinctly marked, 300—350 p in diameter seen
from above. The sporangia are four-parted, 45—60 p long and
25—30 p broad.

This species apparently stands nearest to Melobesia coronata
Rosan. Rech. Melob. p. 64. I should even be inclined to consider
it but a form of the latter, supposing that the specimen which
underlies the description 1. c. has been a young one. However,
for the present it must be regarded a separate species.

It has been found on the pacific coast of middle Japan, Ma-
rine Laboratory at Sagami province, K. Yendo.

PGKOP GUNNERUS
VIRKSOMHED

FORNEMMELIG SOM BOTANIKER

TILLIGEMED EN OVERSIGT OVER BOTANIKENS TILSTAND I DANMARK
OG NORGE INDTIL HANS DØD

VED

OVE DAHL

| TITT
JOHAN ERNST GUNNERUS

TILLÆG II: UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL
BELYSNING AF HANS VIDENSKABELIGE SYSLER

HEFTE 6

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1900

Om de tidligere afsnit af denne afhandling, se skrifter for 1898 no. 4, hvor
indholdsfortegnelse findes, og 1899 no. 4.

n

F. Breve til Gunnerus. (Forts.)

674. 1767 27. Marts fra Olaus Møller*), Dublin. (VS.)

Hochwiirdiger u. Hoch Gelahrter Herr Bischoff, Hoch Geneigter
Herr und Gönner! Ich hatte vor einer geraumen Zeit die Ehre
an Ew: Hochwirden zu schreiben und des Raji*) Hist: Plant:
und Floram Angl: zu itibersenden an deren richtigen Empfang
per Captn. Thode ich keinen Zweifel trage. Wie besagter Mr.
Thode bey der Ubergebung dieser Biicher weiter nichts meldete,
so habe Ihm auch nichts abgefordert, sondern bitte dieselbe als
ein geringes Merkmahl meiner unterthånigen Ergebenheit und
Dankbahrkeit anzusehen. So grosz seit der Zeit meine Begierde
gewesen durch Verschaffung der tibrigen Specificirten Botantschen
Bicher Ew: Hochwirden meinen Dienstschuldigen Respect einiger-
maasen Zu zeigen, So wenig habe ich darin meinen Wunsch er-
reichen können auser dasz Bauhini*) Theatrum und Prodromus
mir in die Hånde gefallen und Abrah: Muntings*) Oeffening der
Planten in hollandischer Sprache, welches leztere Buch Ew: Hochw:
vielleicht schon in hochdeitscher Sprache besitzen oder die hol-
landische nicht fertig lesen können, in welchem Fall die Zurick-
sendung dieses Buches mir lieb seyn wird. Des Dodonei?) groses
Werk von Båumen und Pflanzen könte ich zwar auch jetzo mitsen-
den, weil aber dasselbe auch in hollånd: Sprache ist, so furchte
ich dasz diese Sprache entweder nicht beliebig, oder das Buch
sich schon in Ew: Hochw: Biicher-Samlung befinde. Von Plu-
5 Søm 565 ovfr.

2) Se nr. 301 ovfr.
3) Se nr. 286 ovfr.

4) Se nr. 306 ovfr.
5) Se nr. 300 ovfr.

4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

kenet Dillen Lobel u. Michelio)) ist mir nicht das geringste
bisher vorgekommen, ich lebe aber doch in Hofnung dasz bey
vorfallender Auction der Biicher eines Doctoris Medicinæ oder
anderer Botanisten ich zum wenigsten einen Theil derselben an:
treffen möchte. Neue Botanische Schriften sind in diesem Königreiche
wie fast alle Productiones Literariæ eine seltene Sache, und wiirden
neue Irlandische Biicher in den Actis Eruditorum nur einen sehr
kleinen Raum einnehmen, wenn man erdichtete Memoirs, Romanen,
und neue Theatrische Werke ausnimt womit der jetzige Geschmack
der nation Uberfliuszig fourniret wird. Fin Literair Iournal ist auch
noch niemahls alhie zum Stande gekommen, obgleich Mr: Droz
und Mr: des Voeux zwey Französischer Prediger in dieser Stadt
einen Anfang macheten mit etlichen Bånden uns die Gelehrte
Transactiones anderer Lånder mitzutheilen, oder vielmehr nur von
auslåndischen Iournalen mit einer kurtzen Censur einen Extract zu
liefern, so musten Sie doch bald wegen Mangel der Kåufer das
Werck fallen laszen, wozu aber auch dieses nicht wenig beyge-
tragen dasz Mr: Droz als ein offenbahrer Arrianer seine Meinungen
mit einfliesen liesz. Sein College bey der hiesigen Französischen
Kirche (die sich der Englische conformiret hat) Nahmens Villette
hat 2. Biicher fir einiger Zeit publiceret eines Sur l'origine du Mal,
und das andere Sur la felicité de la Vie avenir. Es sind wunder-
liche und offenbahr anstösige Dinge darin enthalten indem er sta-
tuiret dasz die Strafe der Gotlosen bestehen werde in einer Ver-
nichtigung Ihres Wesens oder Daseyns, aneantissement. Man låszet
also auch Theologos schreiben was sie wollen ohne sie unter
nöhtige Censur zu ziehen. Wie Er denn sein Amt wie vorher,
aber als ein völliger naturalist oder Deist verwaltet. Ein Prediger
der mein Nachbahr ist låszet jetzo auf Prenumeration eine Historic
aller vornehmsten Mahler in Europa von dem Jahr 1250 bis auf
diese Zeit drucken. Er hat derselben iiber 1400 gesamlet, und die
Materialien aus den Mahler-Geschichten aller nationen zusammen-
gezogen. Sein Nahme ist Pilkington. Unser Erz-Bischoff alhier
D. Carmichael ein Schotlånder und sehr milder und gitiger herr
wurde alsobald bey seiner Inauguration krank und starb nachdem

1) Se om disse nr. 300 og 301 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 5

Er die Wirde nur ein halb Jahr bekleidet hatte. Wie ich Ihm
aufwartete, redete Er mich in deutscher Sprache an, welche Er
auf seinen Reisen mit seinem Bruder dem Grafen von Hyndford
gelehrnet hatte. Unser jetziger Erz: Bischoff Dr: Smith hat viele
gute Figenschaften, die aber durch eine Morositet eine Verduncke-
lung leiden. Einen Pastoral Brief habe ich von ihm zu sehen noch
nicht das Gliick gehabt. Ein Lutherischer Prediger in London H:
Doct: Wachsel hat mir neiil. eine kleine Probe von seiner Pastoral
Arbeit tiberschicket, davon ich ein Stick hie beyzulegen die Frey-
heit nenhme. Gott unser Erlöser und Erzhirte lasze uns die Wich-
tigkeit der anvertrauten Seelen und die Unentbehrlichkeit seines
Frlösungs-Bluhtes zur glaiibigen Anwendung und heiligung und zur
wachsamen Pastoral-Sorge immer mehr ins Gemiiht letichten, damit
wir uns selbst und die uns hören seelig machen. Ich verharre
EG, EG: Olaus Møller.
Hiebey ein klein Paqvet Biicher. Mit Captn. Abelsness.

dd. 707 29. Mads ee G Liaag, VUpsak | (VS)

Högwördige Hr. Doctor och Biskop. Flustra pilosa år wisser-
ligen den öfwersånde ramulus. Jag fordristade icke skicka innelyckta
schedula på posten, att dår med beswåra, om icke Hr. Tonning
obligerade mig, ty hon kostar Hr. Biskopen 1 plåt i postpgr., och
i sig sielf år ej ward 2 styfwer. Nu anteligen kan jag skicka
senare delen af Animalium systemate, så Snart tilfålle gifwes.

Herre min Gud om jag kunnat warit i den situation, att få
folgdt Hr. Biskopen paa dess visitationer till finmarken, huru hade
wij icke skolat roat oss wid stranderne, att se de små diuren uti
lithophytis och zoopbhytis. Kiåra se åfter om Spongiæ vivæ hafwa
in se motum diastolen och systolen, att insupa och utpressa watnet,
så som lungan giör med luften. Jag forbl. Högw. Hr. Biskopens
ödmiuke tienare Carl Linné.

Jag skall hår fira Societetens inauguration på mit enfaldiga sått.

Hr. Tonning logerar hos mig. Han studerar nu starkt ana-
tomien. Om Hr. Borkgrevin hemkomit hålsas han oåndeligen.
Han war en beskedelig karl hos oss. Min hustru wåntar af
honom svar om håstorne.

ON

OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

676.001767 6Apålfrea Ao nning Uppsala WS)

Høy-ædle etc. Hr. Biskop! D. H. H.s Høy-Respective Skri-
velse, de dato 7de Martii h. a., samt den derudi indsluttede Vexel
paa Kiøbenhavn, stor 50 rdr. Dansk courant-Mynt, har jeg imod-
taget, og haver herved den ære, underdanigst at takke for D. H.
H.s dermed havde særdeles store Besvær og Møye. Brevet til Hr.
Archiatern blev strax efter D. H. H.s ordre leveret, og Han sva-
rede ogsaa derpaa med samme Post.') leg baade burde, og skulde
sandelig efter min underdanigste Skyldighed have gjordt det samme,
men saasom der den Dag, da Posten kom, hvilket skeer her i
Staden om Søndagene, vare nogle Fremmede hos Hr. Archiatern,
hvilke forbleve der til langt ude paa Aftenen, og jeg da altsaa
derved den heele Dag blev hindret fra at skrive, saa har jeg maattet
opsette det indtil denne Tiid; thi om Mandagen, da Posten altiid
gaaer herfra til Norge, kan jeg i den Tiid, som Læse-terminen
varer, formedelst mine mange collegia, hvilke jeg ikke nogen Dag
uden betydelig Skade kan forsømme, ey faae Tiid til at skrive
noget Brev, men saadant maae altid skee om Søndagen, og ud-
beder jeg mig derfor D. H. H.s Høygunstige Pardon for denne min
opsettelse. Jeg tviiler nu ingenlunde paa, rigtig at bekomme de
mig belovede 450 rdr., siden jeg allerede er bleven beæret med
saa fuldkommen en Forsikkring fra D. H. H., og i den Henseende
har jeg nu antaget collegia udi Anatomie, Physiologie, og hos den
unge Professor å Linné udi principiis botanicis. Desuden har
jeg ogsaa 2 Dager om ugen collegium practicum paa Nosocomio
her i Staden. Hr. Archiatern har nu allerede i denne Termin bragt
tl Ende sine prælectiones publicas over Materiam medicam in
Regno animaii et lapideo, og begyndt paa at læse over den For-
tale, som skal komme i det nye Systems Regno vegetabili Nu
er det just saa meget, at Regnum animale i benevnte System er
blevet gandske ferdigt, og Regnum vegetabile skal i denne uge
tage sin Begyndelse.

Hr. Liv-medicus Aurivillius*) dødde for nogen Tiid siden,

1) Smign. f.reg. brev.

2) Samuel A., prol. i prakt. medicin i Upsala, f. 1721 i Stockholm, d. 1767
4/3 i Upsala.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 7

saa at Hr. Archiatern er nu allene regiærende in facultate medica,
og, som jeg har hørt, saa skal her nu, førend nogen anden Pro-
fessor kommer i hans Sted, holdes Promotion for sine visse Aar-
sagers Skyld. Han har ogsaa allerede proponeret det for mig,
men jeg har intet determineret Svar givet.

Baade Hr. Archiatern selv, saa ogsaa Fruen og Frøkenerne,
ere meget begiærlige efter at faae viide, hvorledes det havde gaaet
Monsr. Borchgrevink paa Reysen, og de have længe siden ventet,
at han havde skrevet Dem til. leg vilde ønske, at det kunde skee
med det første; thi ellers gjøre de sig adskillige Tanker.

Hr. Archiatern har nylig!) faaet Brev fra Botanico Du Chesne
i Paris, og det af følgende Indhold: 1) at Boucainville under
qualiteté af Botaniste du Roi er allerede reyst hen til Moluccerne,
og derfra skal han reyse til Peru og Mexico, og siden igiennem
Ost-indien komme tilbage. Paa denne Reyse skal han gjøre ob-
servationes in historia naturali, og Tiden skal ikke vare længere
end 18 Maaneder, 2) at Aublet*), som har været 3 Aar paa
Guiana og udi America antarctica, hvor ingen botanicus tilforn
har været, er nu kommen hjem, og dagligen arbeyder paa, at ud-
give en floram derover, under opsigt af Iussieu?*) for Beskriv-
ningernes Skyld. — Planterne skal beløbe sig til over 300, og den
halve Deel af Figurerne ere allerede graverede. I Leyden er under
von Royens*) Præsidio udkommen en Dissertation pro gradu
Doctoris af Daniel de la Roche?) genevensi, som har denne Titel:
Deseriptiones plantarum novarum. Disse novæ species ere alle
fra Caput bonæ spei, og henhøre for den største Deel til det genus
Zxia. —Kobberstykkerne paa dem allesammen tilligemed Disserta-
tionen selv har Hr. Archiatern faaet fra von Royen med Posten.

Den Danske Fabritius6, som har været her i Upsala, siden i

1) Nemlig 8/» s. a. (ifl. Ährling: Linné's Brevvexling); Ant. Nic. Du Chesne,

f. 1747, d. 1827 i Paris.

2) En fransk apotheker F. Aublet, der reiste i Guyana 1762—64 og 1775
udgav en beskrivelse over det franske Guyanas planter i 4 bind, 392 plancher.

3) Den berømte Bernhard J., demonstrator botanices & prof. reg. i Paris, f.
1699 i Lyon, d. 1777 i Paris.

4) Se nr. 306 ovfr.

5) Daniel de la Roche, f. 1743 i Genf, hvor han var læge.
6) Joh. Chr. F., Linné's elev 1762—64, se aarsskr. 1888—90 p. 236, 240.

8 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Holland, og paa mange Steder i Tydskland, er nu kommen tilbage
til Kiøbenhavn, og har sendt Hr. Archiatern sine Beskrivninger
over mangfoldige insecter, hvilke ere de eeneste han haver lagt sig
paa, og bliver, efter Hr. Archiaterns Sigende, den sterkeste Ento-
mologus i heele Evropa.

Hr. Archiatern viiste mig forleden Dag Besleril) Horius
Fystettensis, den allerstørste foliant jeg nogensinde har seet, hvilken
haver prægtige figurer, men Beskrivelserne ere gandske korte paa
de allerfleeste urter. Planterne ere der inddeelte i vernales, æsti-
vales, autumnales et hyemales. Udi Regno vegetabili systematis
novi forekommer en urt under Navn af Mahernia vertieillata,
hvilken transponeret vil sige det samme som Hermanmia. Den
har faaet det Navn Mahernia, fordi modus fructificandi ogsaa der
er transponeret; nam si nectaria demantur pistillis, et addantur
staminibus, Hermannia tota habetur.

Hr. Archiatern har i denne uge været temmelig syg, men nu
er Han, Gud skee lov! brav igien. Jeg vilde ønske, at Han i det
ringeste maatte leve saa længe, at jeg blev promoveret, og haver
faaet af Ham, det jeg forlanger. Han tager nu ellers dagligen
meget af, og taler idelig om Døden: Han sørger ogsaa nu meget
over den store Sauvage*) i Montpellier, Hans særdeles gode ven,
som nu er død. De have stedse corresponderet sammen i medi-
cinske Sager fornemmelig, alt i fra den Tid Hr. Archiatern var i
Holland. De Brev-paquer Hr. Archiatern haver fra Ham, udgjøre
nesten et heelt contoire, meriterede at trykkes, men det skeer nok
ikke. Gunnera voxer ikke i Upsalæ Have, men Hr. Archiatern
haver alleneste nogle faae exemplarer deraf nedlagde i sit herbario.

Monsr. Borckgrevink er ret lykkelig, som nu faaer den ære
at være med D. H. H. til Nordlandene, og Hr. Archiatern ønskede
selv, at kunne have saadan Leylighed.*) Ieg har den ære under-
danigst at forønske D. H. H. megen Lykke paa forestaaende be-
sværlige Reyse, og at Hjemkomsten maae skee med god Hilsen

1) Basilius Besler, apotheker i Nurnberg, 1561—1629, Hort. Eystett.ens. 1613.
2) Francois Bossier de la Croix de Sauvage, prof. med. i Montpellier, f. 1706,
d. 19/9 1767. Fortegnelse over de talrige breve til og fra Linné findes hos

Ährling, hvor ogsaa meddeles, hvor de er trykte.
3) Smign. Linné's eget brev, nr. 675 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 9

og Sundhed, ligesom jeg ogsaa har den ære at gratulere dermed,
at D. H. er flyttet til Byen, og haver soldt Berg!), men vil allene
ønske, at D. H. H. ey derved haver lidet noget kiendeligt Tab.
I ligemaade har jeg ogsaa den ære, underdanigst at gratulere til det
Kongelig Norske Videnskabers Selskabs Indvielse den lIste Maji
nestkommende, og da jeg berettede Hr. Archiatern dette, fornøyede
ran sig hiertelig. derover.

Siden D. H. H. nu skal reyse bort i Sommer, og ventelig ikke
kommer hiem, førend sent ud paa Høsten, saa tager jeg mig
underdanigst den Friehed, at bede nu om 200 rdr. paa engang,
for hvilke jeg ogsaa her indlagt sender min qvittering; tbi i Som-
mer tenker jeg at lade trykke min gradual dissertation, og at holde
den i September-Maaned, da jeg nødvendig behøver Pengene til at
betale Trykningen, Præsidium og Disputations Collationen, tillige-
med meget mere, hvilket her ingenlunde kan undviges. Nest Hr.
Archiaterns Respect for D. H. H., har jeg den ære, at udbede mig
bestandig grace, og forbliver med dybeste Soumission Deres etc.

H. Tonning.

P. S: (paa en vedlagt Seddel). Dersom jeg torde udbede mig
til at faae viide D. H.s fuldkomne Titel, og nogle andre anecdoter,
angaaende D. H. selv, saa ønskede jeg det gjerne, baade for De-
dicationens Skyld i min Dissertation, saa ogsaa for Dissertatio-

nen selv.
(Indlagt i brevet er følgende seddel):

Af min kiere Sviger-moder, Provstinde Hermichen Thode*),
haver jeg faaet 200 rdr. Dansk courant, siger Toe Hundrede Rix-
daler Dansk Courant, til mine studeringers Fortsettelse her i Upsala,
for hvilke Penger jeg ey allene hermed qvitterer, men endogsaa de-
clarerer, at baade disse Penger, og de som jeg tilforn haver er-

1) Om Berg, se nr. 61—69 ovfr. G. havde bebygget gaarden, som tilhørte
Bispestolen og indtil hans tid laa øde, og boede der en tid. 3die novbr.
1766 bortfæstede han 5 af de 6 spand, hvorfor gaarden var skyldsat, til
kjøbmand Jens Andr. Lassen i Trondhjem, til hvem han ogsaa 2den janr.
1767 solgte samtlige huse. Selv kjøbte han ved skjøde af 27de oktbr.
1767 gaard med tilliggende haugeplads i byer paa hjørnet af Dronningens
gade og Apothekerveiten (nuv. hotel Britannia). Den blev nedrevet i 1896.

2) Se nr. 640 ovfr.

10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

holdet, skal med Tiden vorde decourterede i den Arv, og det Jev-
net, som min Hustrue lige med Hendes andre Sødskende med
Rette tilkommer at nyde. Dette bekræftes hermed under min Haand.
Upsala d. 6. Aprilis 1767. H. Tonning.
(Gun.s paategning): Provstinden besørger selv 100 rd.s remise
herpaa, men vil icke sende det andet 100 rd., hvorfor denne qvit-
tering holdes tilbage.

677. 76 NS April. honning Uppsala DNS

Høyædle etc. Hr. Biskop! For D.H. H.s høy-respective Skri-
velse af 21de Martii passato, samt for den derudi indsluttede An-
viisning paa Kiøbenhavn, stor 50 rdr. Dansk courant, har jeg den
Ære underdanigst at takke, forønskende, at dette mit Brev maatte
forefinde D. H. H. ved ald forønskelig vel-gaaende. Den forrige
Anviisning paa Kiøbenhavn, ligeledes stor 50 rdr., fik jeg strax
en Kiøbmand her i Staden ved Navn Noring, som haver Handel
paa Stockholm, at imodtage, og han sendte den derpaa med Po-
sten til Stockholm, men Anviisningen er nu kommen tilbage igien,
uden at blive der accepteret: nu er der ingen anden Raad, end at
sende begge Anviisninger herfra til Gothenborg, hvor der ogsaa
drives Handel paa Kiøbenhavn, for at probere, hvordan det vil
løbe af.

Det glæder mig overmaade at. fornemme, det D. H. H. er
bleven fuldkommen satisfait i Henseende til oplysningen om de til
Hr. Archiatern sendte coraller. Saasnart jeg kan faae noget af
Linnæi Høe-frøe, som nok skal skee med det første, saa skal det
strax efter ordre vorde leveret til Hr. Wagner i Stockholm.

Siden nu Paaske-ferierne allerede i Fredags indfaldt, saa er
Hr. Archiatern alligevel reyst ud paa Landet paa sin Gaard Ham-
merby, og den unge Professor er ogsaa paa en kort Tiid reyst
bort paa et andet Sted, saa at jeg for nærværende ikke — hvilket
sandelig gjør mig meget ondt — kan efter ordre give D. H. H. den
forlangte Efterretning, nemlig hvilke udlændinger, der skulde ud-
nævnes til membra af det Kongel. Norske Selskab, men ikke des-
mindre tager jeg mig dog alligevel den Friehed her at anføre paa

1) Indløbet d. 3. sept. paa Næsne (G.s paategning).

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLIN G. IL IL

min egen Haand til D. H.s nærmere overveyelse, en Fortegnelse
paa adskillige meriterede Personer, hvis Navne jeg deels af Hr.
Archiaterns vidløftige Correspondence, deels ogsaa af Hans mundtlige
Samtaler haver excerperet, som ere: 1) Italienske: Vallisneri,
Physic. et Histor. natur. Prof. i Padua. Arduini, custos horti
ibidem. Cornaro, Episcop. Venetian., som har skrevet prægtige
vers de sexu Plantarum. Frue Laura Bassi, som selv besidder
en anatomisk Profession i Bologna, og haver Varatti, der er Pro-
fessor i en anden videnskab, til Mand. Hun læser anatomien med
største Berømmelse, og iblandt adskillige andre store Mænd, ogsaa
haver haft Condamine til sin Discipel. 2) Spanske: Ortega. 3)
Portugieser: Vandelli, Botan. Prof. i Lissabon. 4) Franske:
Berhard Iussieu, Demonstrator i Paris. Sauvages er nu død.
Et Fruentimmer ved Navn Chetardie, som Ao. 1763 blev legitime
promotus medicinæ Doctor i Paris, og skal besidde grundig Lær-
dom. 5) Engelske: Miller og Frue Mohnson. 6) Hollandske :
Van Royen, Botan. Prof. i Leyden. 7) Tydske: Minckhausen,
Baron og grand Drossar i Hannover. Gledisch, Botan. Prof. i
Berlin. Albert v. Haller. Von Swieten og Jacquin i Østerrige,
af hvilke den sidste er nu Raadsherre i Chemnitz. 8) Svenske:
Daniel Tilas i Stockholm. Bergius, Profess. ibidem. Cancelie-
Raad Ihre, og Torbern Bergman, Adjunct i Mathematiquen og
Physiquen, membrum af Kongel. Societet i London, videnskabs
Academiet i Stockholm, og af det Keyserlige Academia naturæ
curiosorum. Han er desuden en dygtig Mand i Natural-historien.
Martin er purus Anatomicus, og formedelst sit trætte-kiære Ge-
mytte fordrages her ikke synderlig af de andre.

Hvad den unge Professor angaaer, saa beder jeg underda-
nigst om Forladelse for, at jeg skriver min ringe Mening frit ud
Mdensas men dosgfallene MorDNEN EA selv os (den bestaaer
derudi, at, dersom Han bliver antaget til membrum tilligemed de
andre, saa vil sikkerlig baade Tilas og Cancelie-Raad Ihre moc-
quere sig derover, og maaskee refusere det for sine Parter. Jeg
troer sandelig heller ikke, at Hr. Archiatern skulle være derfor,
og Selskabet vilde desuden ikke vinde stor Lustre ved Ham. leg
er forsikkret paa, at D. H. H. ey lader sig merke for nogen om

12 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900-

denne sidste affaire, og derfor tager ieg mig underdanigst den
Friehed at skrive saa reent ud. leg haaber, at Monsr. Borchgre-
vink endelig skriver Hr. Archiaterns Huus til, førend han reyser
til Norland; thi de vente nu med største Længsel efter Tidninger
fra ham. leg beder underdanigst om, at maatte faae endnu, førend
D. H. H. reyser, 150 rdr. til at bestride de for mig i denne Som-
mer indfaldende nødvendige omkostninger, om hvilke jeg ogsaa i
min forrige Skrivelse haver mældet. Til Slutning har jeg den ære
at forønske D. H. H. en lykkelig baade Bort-reyse og Hjemkomst.
og forbliver med dybeste Soumission Deres etc. H. Tonning.

678. 1767 1Apål fra SJEF BU Christiansand ESA

Høyædle etc. Hr. Biskop! .. . . Vaar-fiskeriet er her des-
verre saa godt som aldeles feilslaget, da her ikke eengang 1 det
deiligste veir, vi som oftest havde in Martio, var det mindste at
faae. Næsten det samme høres og fra Rumsdal og Sundmør og
end meer fra Fosens Fogderi. Den ringe deel her er faaed, har
altsammen væred tyk og feed Fisk, ganske fuld af Lever, og saa
kalded Garn-Fisk, der ikke vil bide paa Agn, uden det er des
ferskere og godt som levende Sild. Hvorved erfaring viser, hvad
skade Fordomme gøre i nærings veye. De fleeste paa Nordmør
fordømme Garn-fiskeri*), ligesom mange andrestæds alene av egen-
sindighed, fordi det er nyere, nogle, som havde Garn hengende
ubrugte i mange. Aar fra den tiid, Skreyen var tett under Land i
følge med stor-Silden og lige inde i Fjordene, begyndte nu omsider
at prøve dem ude i Havet, men for seent, efterat de den heele tiid
forgæves havde brugt Snøre; disse have dog siden faaed noget
lige til denne tid, da stormveir nøder dem at hvile. Havde de
før i Aar taged Garnene fatt, kunde. de gjort temmeligt fiskerie.
Henved een uges tiid har her nu været stærk Vesten Veir, sær i
Dag nordvest med sterkt Sneefald blanded med hagl, som dybt
skjuler al mark til megen bekymring for Almuen, hvorav de fleeste
i nogle uger have intet Foer havt til deres Creature, og allerede
misted een deel av sult, da den sterke Tørke i avvigte Sommer

1) Indkom d. 23. April. Besvaret d. 30. ejusdem.

2) Garnfiskeriet var paa den tid meget diskutteret, se nr. 553. 561, 628 ovfr,

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. i3

foraarsagede Saa stor misvext baade paa høe og halm, at jeg ei
skal tale om Korn, som mangler mange baade til Sæd og Føde.
D. H., haaber jeg, ikke regner mig til onde, at jeg i mit Brev
blander deslige Efterretninger med det, jeg egentlig havde at skrive
om. Recommenderer mig iøvrigt etc. etc. J. Lemvig Bull.

679. 1767 28. April fra E. H. Kempe, Tordvigen. (VS.)

Høiædle etc. Hr. Biskop etc. Herved haver jeg den Ære at
fremsende 3de Stykker Svamp, under hvilket Navn de nyelig før
Paaske bleve mig sendte, med Forsikring, at de ved Griib skal være
optrukne paa Fiske-Snøre, og, som, tillige foregives, hengde fast
ved en Steen i Bunden, hvorfra det med Magt maatte oprykkes.
Hvis det er Svamp og ikke halvfortæret exuviæ af et Dyer, saa
er det vel omtrent Spongia frutescens, som D. H. allerede i Fl
norv. haver beskreven, men Act. nidros. T. IV, hvor Beskrivelsen
og Kobberet loves, haer jeg endnu ikke seed. Uden paa denne
formeente Svamp laae et Insekt, som syntes noget besønderlig;
med mindre det skulde kunne henregnes til Krabbe-Slegten. Samme
følger ogsaa med i spiritu vini, hvor det haer beholdt sin første
Farve. Inden i Svampens poris merkede jeg noget at bevege sig,
hvorpaa jeg udtrak en bruun Huud, i hvilken, da den blev aabned,
laae indsvøbt et Slags liden Orm, hvorav alene + Stykker bleve
nogenledes hele, hvilke ogsaa her findes i spiritu, hvori de strax
begyndte alt meere og meere at bleegne, da de før vare røde av
Farve. Om den smalle hører til samme Art som den tykkere,
samt, om de begge kan ansees som larvæ av det først ommelte
Insekt, forstaaer jeg ikke. Ligesaa lidet kan jeg komme til Rette
med den Skjel, hvorav jeg her haver den Ære at tilstille D. H. H.
2de Exempl. Den slaaes undertiden op paa Stranden ved Øerne
her 1 Prestegjeldet, hvor den av Bønderne i Fredøe Sogn kaldes
Hvael-Skjel (Qvael-Skjæl), fordi den siges at voxe paa Ryggen
af gamle Hvale. Hvis dette haer sin Rigtighed, saa synes mig
meget underligt, at Skjel skulde generéres under Fiskens Huud,
hvormed den synes overtrukken; uden saa er, at det enten i Be-
gyndelsen haer været en Orm, som haer ædt sig igjennem Huden,
hvor den da siden, formedelst Luftens Udelukkelse, kunde iklædes

14 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

et steen-agtigt Væsen eller at Hvalen med Tiden kunde faae en ny
Huud oven paa den gamle. Det hvide, som ligger inden i samme
Skjel, av bemeldte Bønder kaldet Qvael Sukker, er deres Krebs-
Øien eller Pulver wieder die Schårfe, som de tage ind imod Mave
Sygdomme, in specie Diarrhoee, som her kaldes Liiv-Farrang. Det
forekommer mig, som om dette Slags Skjel skulde være beslegtet
med de lange, hvide og flade Skjel, som allevegne forekomme i
Stranden, hvorav hele strata paa sine Steder skal findes under
Sanden, og skal være meget tjenlige til Ciment-Brenderie. Dette
er alt, hvad jeg denne Gang kan have den Ære at tilsende D.H.,,
ellers altid etc. etc. 185 Jak Kempe:

680. 1767 5. Mai fra H. Strøm, Øren prestegaard, Søndmøre. (VS.))

Høyædle etc. Hr. Biskop etc. Jeg tacker ærbødigst for seniste
meget ærede og kiærkomne Skrivelse af 10de November 1766.?)
Men bekiager at den saa silde indløb, nemlig nu først den 28de
April. ann: curr: hvoraf ieg slutter, at imellem T.hiem og Søndmør
gives siælden Lejlighed om Vinteren. Af den Aarsag er det, at
Dillenius de Muscis?), som fuldte med, endnu staaer ubetalt,
saasom Sorenskr: Heide ej vilde resolvere at betale den, førend
han havde indhændtet mit Svar. Dette fortryder mig meget, og
leg har nu desto mere hastet for at kunne giøre Anstalt til Pen-
gernes Betaling. Bogen er god, men det fortryder mig, at ieg icke
heller loed mig forskrive Ellis*) Essai of corall(ines), som uden-
tvil ville have blevet mig langt nyttigere. Imidlertid fortiener D.
H. lige stor Tack, hvilcken og hermed paa det ærbødigste aflegges.
leg indsender nu, foruden mine meteor: observ(ationer), og en Be-
skrivelse over Blankestenene?), mine Anmærkninger til Søndm:
Beskrivelse9), og vil ønske, at de samme maatte svare til de
gode tanker, D. H. forud har behaget at fatte derom, som ieg seer

1) MS. 243 qv. i selskabets bibliothek, men ei medtaget af Belsheim : Ark f.
Math. og Naturv. IX.

2) Er nr. 123 ovfr.

3) Senr. 122 og 300 ovfr.

4) Se nr. 254 ovfr.

3) Smign. Søndmørs Beskrivelse I. 270,

6) Vel dem, som er trykt i selsk. skr., ny saml., bd. 1.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 165

af Brevet. Jeg har i det mindste giort mig umage derfor, og skjønt
Afhandlingen er bleven vidløftigere end ieg tænkte, har ieg dog
forkortet den ved at udelucke et og andet mindre Nødvendigt. Jeg
har deri temmelig villet fuske paa Mineralogien, saasom i ingen
Deel af Natur-Historien er mindre udrettet, og ieg ville ønske, at
D. H. selv snart ville legge haanden derpaa, da man kunde vente
noget almindeligere og mere fuldstændigt. Forunderligt nock, at
iblant saa mange til deels studerede Biergværks Betientere endnu
ei er fundet nogen, som har giort Begyndelse til saadant Værck,
eller beskrevet os et minste lern eller Kaaber Værck efter sine
Steen Arter og Gange. Kan D. H. ej opmundtre nogen, tviler
jeg paa det skeer endnu saa hastigt. D. H.s seniste Brev!) har
givet mig Anledning til en og anden Anmærkning, saasom om den
smalnebbede Alcke, hvilcken, nu ieg har læst deres Afhandling
om Langviren*) nøjere igiennem, bliver just den ieg har?) meent,
hvorimod ieg tilforn forestillede mig deres Langvire, ligesom min,
der er heel sort paa hoved og Hals ned til Brøstet, hvilket alt-
sammen kan ansees for en Bagatelle og blot forskiel i Nafnene.
Jeg tacker hiertelig for de adskillige mig meddeelte Efterretninger,
som vare ret kjærkomne. Fucus cartilagfineus] har ieg aftegnet
i min Afhandl: om Søevæxter indsendt til Kiøbenhavn, men
icke efter det aller fuldstændigste Exemplar.%) Ligeledes har ieg af-
tegnet den jeg før har kaldet Ulva dilatata centro radicata; Men
da den neppe kand blive det, saavidt ieg nu kan see af Dillenio,
tilsendes den nu dem som en bedre Kiændere, for at indryckes
i Deres Flora, helst om den er en nye Væxt, som ieg begynder
at formoede; thi Dillenii er heel, denne derimod aaben ligesom
en aaben Manschette, hans er udvidet, denne derimod sammenfoldet
som en i folder lagt Manschette og tillige sammenrynket, hvor den
sidder fast til Bierget, men i hin Ende bredere.”) Naar de i Mængde
sees at hænge paa steile Bierge, seer de ud som en hoben fryndser

Dy Er nr 123 ovfr.

2) Selsk. skr. III. 1765.

3) Rettet af brevskriveren til: der er.

4) Danske Vidensk. Selsk. skr. X, 256.

5) Med henvisningstegn bid er i margen tilskrevet: det tilsendte Exemplar er
udbredet og i den Post ej at rette sig efter.

16 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

eller falblader. Foruden denne tilsendes en artig Sop eller Lyco-
perdon)*), som ieg nyelig har fundet fastsiddende til roddent Træe
og et Par Blade, som mig for lang Tid siden bleve tilbragte fra
Sule-fieldet i Borgen Sogen, og ieg holdt for den Væxt Arum,
helst da de vare saa bittre. Til Linnæus har ieg nyelig afsendt
endel orme?*) i et glas, som dog vel icke saa hastig fremkommer,
endeel af det hand begiærer at viide, har ieg i mine Anmærkninger
givet oplysning om. Noget sendes og her i en liden Eske, hvilcken
D. H. turde være saa artig at befordre. Den indeholder en Pholas
Åsteri, en liden rar. Lepas, som ieg forleden Sommer fandt fast-.
hængende til det slags Søetrær, som 1 Raji Nat. histor. findes af-
tegnet No. 3, en liden Cochlea og Concha af den Sort, som ieg i
«min senest indsendte afhandling om Insecter aftegnede, og endelig
en liden Chiton, som har dette besynderlige fremfor Chiton punc-
tatus?, at den paa hver Side har 8 Børstagtige Qvaste, som ere
langt kiendeligere, naar den er færsk, end nu den er tør. Den
Clio, de behager at mælde om, har ieg icke ringeste Begreb om,
ved altsaa ej at give Svar derpaa. Den Tid, ieg arbejdede paa
min Beskrivelse, greb ieg mig for meget an, hvorover ieg siden
har været meget skranten og til deels syg, dog nu noget bedre
end før. Imidlertid har ieg icke kundet besøge fieldene eller andre
langt fra liggende Steder, men har ladet mig nøje med, hvad der
er falden mig i Hænderne. Nye Urter har ieg altsaa icke kunnet
samle; men nu tænker ieg, at min Capellan, Hr. Krogh?) vil
gløre min haand skadesløs, da han har stoer lyst dertil, og har
allerede lagt nogle fundamenter. Hver Sommer agter han at reyse
omkring i Nordfiord (hans føde sted) for at samle materialier til en
Beskrivelse derover. Hvad rart ham da forekommer i henseende
til urter, skal nock blive dem communiceret. Forud tænker han at
indgive til dem en Beskrivelse over St. Synnevæ Kloster med
Tegning, som ieg haaber vil blive antageligt. Han har og et nyt
Poema næsten færdigt, som vil tilsendes med det første. Da ieg
1) Rettet til: Boletus versicolor.
2) Tilskrevet i margen med henvisningstegn: blandt andre Lumbricus cirrhis
longissimis.
3 J. A. Krogh, forfatteren af beskrivelsen over Nordfjord, se aarsskr. 1891
pag. 84—85 og nr. 583 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 7

kjender hans gemytte, troer ieg vist nock, at det ville give ham en
stor opmuntring, i fald D. H. behagede at indlemme ham i deres
Selskab, ieg tør og forsikre, at han vil komme til at fortiene det
mere end mange af de antagne, hvis Symbolum maaske for største
Delen vil blive: Nos numeri sumus. Imidlertid har D. H. giort, hvad
de burde og kunde.

At reyse oftere omkring i Nordl: og Findmarken frygter ieg for
D. h. ey kan udstaae, vilde derfor for min Part ønske dem et
roligere Levebrød, og naar Norge icke mere nødvendig behøver
deres nærværelse, som hidindtil, da at forflyttes til Academiet for
at oplive samme. Mig er for Rum tid siden sagt, at Geheime Rd,
Thott har i Sinde at oprette et eget Academie eller Selskab, og
leg gad viide hvad sandt der kan være deri. De slette tider legger
vel Hindringer i vejen for dette og mere. Doct. Biichner!) i Ber-
gen kan maaske være vel grundet, men da han er henfalden til
Compagnier og Spill, troer ieg icke man kan vente noget af ham;
troeligere er det, at Apoteqver de Besche?) kunde udrette noget,
Siden han dog er en Linnæi Discipel, men ieg talte kun engang
Saa løselig med ham, og da ieg foresadte mig at besøge ham, var
hand icke hiemme. Jeg har dog hørt, at hand skal have en tem-
melig Urte-Samling, derfor agter ieg i denne Sommer at tilskrive
ham, da Svaret skal blive D. H. meddeelt.

Det fornøyer mig meget, at D. H.s Amanuenses kan lette Ar-
beydet, som for dem selv allene vilde falde alt for svært, og end
mere at der holdes Studentere i Upsal. Det falder mig nu ind, om
den Berliner Blaa icke skulle være D. H. bekiendt, som etter
Cronsteds mineral: p: 193 skal findes i Nordlandene og er

1) Johan Andreas Wilhelm Bichner, f. i Erfurt 1730, dr. med. i Halle 1758,
stadsfysikus i Bergen 1761—1806, døde 1815 i Erfurt.

2) Johan Carl de Besche, f. i Bergen 1737, hvor saavel faderen som bedste-
faderen havde været apothekere. Blev student 1754, disciplinerede 4 aar
ved faderens apothek og senere ved Kong Salomons apothek i Kjøbenh.
Fuldendte 1760 sin farm. eksam. og foretog en reise til Sverige og Tysk-
land, hvorefter han overtog faderens apothek og fik 1762 bevilling som
apotheker.

I Brunnichs Naturv. Fremgang heder det om ham, at han var ,en op-
mærksom Samler af Havets besynderlige og sjeldne Skabninger.* Ährling
anfører 2 breve fra ham til Linné.

18 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

maaske den samme Hr. Pontoppidan mælder om i Norges Nat:
Hist: tom. 1. Samme Author anfører og mange andre Mineralier,
som skal findes i Norge, saa det synes hand kiender Landet i
den Post bedre end nogen Indfød, en maadelig Ære for os! Om
Skiørvængen!) (som ogsaa her kaldes Slagørn) er F. Chrys-
æetos, veed ieg icke, den beskrives her af alle som noget mindre
end de sædvanlige ørne, men stor nock at dræbe voxne faar og
at Slaa de større ørne over Ende, naar de kommer den for nær.
Farven er sort og Vingerne har I om icke flere hvide Pletter, som
viser sig baade over og under. Den er den grummeste af alle
Rov-fugle. Men skal kun sue Blodet af de Kreaturer den dræber.

Hvorledes D. H.s Gorgonia flabellifformis] eller placomus kan
blive den samme som min No. 11, 2, kan ieg icke vel fatte, og:
ieg skulle snarere efter figur: at dømme ansee den for en mig
gandske ubekiendt Søe-Væxt. Forige gang tilsendte ieg dem en
rød Art af samme Skickelse som den gule, ieg mælder om loc:
citato, og ieg gad vide om D. H. anseer den for samme eller et
andet Species, helst da ieg icke finder den omtalt i deres Afhand-
ling?) om Gorg: flabellif: Efter at D. H. har, som ieg mener, allerførst
givet os et rigtig generisk Begreb om Thetyus, saa er det klart,
at de Søe-dyr, Linnæus kalder Priapus, hører derhen, thi de har
rigtig et Skind udenom med 2de Huller, adskilte allene ved et Syck
og indenfor et blødere Corpus ligeledes forsynede med 2 Huller,
der svarer imod de forbenæfnte. Paa Østers finder man her 2
adskildte Species fastsiddende, at hvileke i det mindste den ene
findes anførdt i Syst: Nat:, ieg mener den, der virckelig ligner en
Priapus eller membrum virile erectum s. verticaliter erectum, hvor-
imod den anden er convex og seer uden til ud som et slunket
Skind. Mon den store Søespindel icke skulle være bekiendt i
Nordlandene, og mon d. H. icke skulle kunde faae den for at giøre
den mere bekiendt, da den efter mine tancker er et meget rart
Insect. leg gad viide om D. H. har fundet Alv-Næverne saa-
ledes som Linnæus definerer og beskriver dem, Mig synes, at
den, som her bruges, ligner Lichen caminus mere end aphtosus.

1) Se Sendm. Beskr. I. 251.
2 I selsk. skr. II.

No. 4| TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 19

Men ieg har og hørt, at der skal være 2 Slags, af hvilcke det ene
er bredere end det andet. Jeg erindrer nu, at Hr. Linnæus be-
giærer en Concha ovatiferu, Men endskiønt ieg icke har meent
nogen anden end den, der efter mine tancker er alle velbekiendt,
vil ieg dog tilskicke ham en for at viise, hvileken ieg har meent.
Nu maae ieg slutte, naar ieg først har forsikret, at ieg med den
fuldkomneste Høyagtelse og Respect forbliver etc. etc.
H. Strøm.

(Tilskrevet under brevet): Det Insect Hr. Linnæus staar i
tvil om, enten det er en Cancer eller Omiscus er rigtig en Cancer,
hvis Beskrivelse in descript: Søndm: er temmelig fuldstændig, und-
tagen maaske i dette, at de 2de forreste Par fødder, som ere
stumpede, har dog en liden meget subtil Kloe ligesom andre Can-
ceres eller pulices camceriformes.

(Tilskrevet i margen paa brevets første side): Arenaria pep-
foides ædes begiærlig af Creaturene for dens Saltheds Skyld, hvilecken
derimod giør, at den vanskelig tørres. Begge Dele har ieg erfaret
paa Rellingen i Nordalen, hvor den voxer hyppig.

(Paa en vedlagt seddel): Pro memoria.

Det falder mig ind, om icke D. H. paa mine Vegne vil giøre
Linnæus denne Frindring, at den saa kaldte Hydra triticea Faun:
Sv: ed: 2, 8 2259. kan efter min formoding neppe blive noget andet
end de gule folliculi eller Huse af Størelse og Skabning som
Hvede-Korn, der sidde paa østers og Stene i Stranden. De ere
trinde, i Midten tyckest, men oven og nedentil indknebne, dog
mest mod enden, hvor de har en liden Stipes at fæste sig ved.
Udentil bestaaer de af et tyndt Skind eller Hinde, der indeholder
en hvid Vædske, som omsider bliver charlach- eller violet-rød, og
bliver nock intet andet end Sæden til et vist Slags Snegle eller
deslige, allerhelst ieg har befundet Sæden af de store Orme-Rør
tubi vermiculares, at bestaae af selv samme Purpur røde farve,
I nogle af forbnte. folliculi kan man tydelig see, at vædsken er en
Blanding af hvidt og rødt, det er at den hvide Vædske begynder
at blive rød. Under Microscop: seer den røde Vædske ud som
usigelig smaa ovale og glatte æg, der flyder i en blank vædske og
just saaledes forholder det sig med den røde Sæd i tubi vermicu-

20 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

lares, som ieg i en Afhandling til det Kiøbenhafnske Selskab har
viist. Naar disse Huse (der altid sidde samlede og opreyste paa
deris lille Stipes eller pedicellus) ere tomme, er og deres øverste Ende
aaben og tvært afskaaren (truncatus). Men saalænge Vædsken er
i dem, er samme Ende spidsere og tillukt, dog noget tvær. I den
lille Eske har ieg lagt et Par med Vædsken opfyldte, men nu ind-
tyrkede, hvoraf deres Skickelse kan sluttes.

68i. 1767 28. Juli fra P. C. Buck, Hammerfest.) (VS.

Høy Ædle etc. Hr. Gunerus! Efter Pligt Skyldighed af læges
her ved, min og mines, aller ydmygste Tack-Sigelse, for den ære
af D. h.s behagelige Nærværelse i Hammerfæst, Samt for beviste
Store Kierlighed, I andre Maader, der hos hiertelig ønskende, at
kunne ud finde Vei til at ud vise min Pligt Skyldige er Kientlighed,
Inu er ieg icke Saa løckelig at have faaet Skib fra Kiøbenhaven,
Den om Talte urt, haver ieg udi nogen Elv, icke været I Stand
at finde, paa Ingøe, har leg været, men icke funden andre urter
end som her Saaes, men mere fuld kommen, Thi der Stod de beske
Blader, her Boke blader kaldet, I Smocke blomster et[?|, men Som
Værligt var Toget og Smaae Regen de 2de Dager ieg der var, og
ieg med min Søn Nicolay fick Stærk brøst Syge af Samme, samt
af Torv og Fiske Lugt, Kom icke Til at See Saa Vel Som ieg
ønskede, leg Taelte med Ryserne om Søe Gevægster, de Sagde
at have faaet meget Paa Krogerne, men som Ingen det haver be-
stilt, Kaster de samme, Værgang paa Siøen, naar de Samme op
Tager, Her er ey noget funden, Som kunne være Syn værd, paa
Ingøe, findes ved En Flv, hvor Kiercken haver været, en Smock
Røed Sand, men Synes lættere end anden Sand, ieg Ser icke at
den er Thienlig uden at Slaae paa Skrift, Sænder dog Til behagelig
efter Syn, En liden Dunick.

Fra Fieldet efter Perle Skæl, er Finnerne ned Kommen, men
fick icke 1 Perle, Thi som Vandet var over flødig, ville de paa de
Stæder icke fare, Sigende icke at See bunden, men ieg Tænker de
vil have det for Sig Sælv, men at der som Perler Tages, maae
findes bæste Skæl sees af De I Duncken lagte 2de Skæl, Som er

1) Svarbrev herpaa er nr. 151 ovfr. — Med brevet fulgte 2 smaa dunker.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. DU

af dem Amtmanden for nogle Aar Siden fick Perler, dem ieg fick
var unge Skæl. og Stoed paa Sten agtig Grus 6 Mil fra Cares log,
at der maae være over flødig, Tviles icke, 30 Stkr. haver ieg
Plantet i Ælven her og lige Saa mange om icke flere i Qvalsun,
nogle Skar ieg i Støcker, 8 Stkr. følger nu her med lagt i Brene
Vin, 6 stkr. fick Amtm: og de, som ieg i Støcker Skar fanttes
icke Perler udj, som er Syn vær, dog motte det behage D. H., at
Give dem Stæd, udj Sit Kunst Kammer, Sændes dem i Samme
Dunck Udj Een Klud at ingen dem Skulle See, Saa Liger og udi
Samme 2 Stkr. Siøe Mossel med Perler udj Taget ved fine Kier
gaard, eller Fin øe kaldet, 2 stk. ditto Støre og med Perler, En
anden Slags, Taget Inden for Strømen i Mellem Hvaløe og lacob
Ericksen øe Kaldet, om Samme kunne være værd at See vides
icke, leg Tænker viselig, at Perlefangsten, Kunne blive nøttig, Saa
meget haver ieg ud høert, men Løck, og Penge, Skal det ud Rætte,
Samt en Som der over motte have op Sigt, Som kunne Leve
Skickelig, at hand des Aarsage icke motte fordølge de gode, Sker
det, blev oplyst det som nu er Skyvelt, leg ønskede mig alleneste,
af Hr. Leneusses, Visdom og Lerdom, at vide, hvor ledes Mosei
Skulle øngle Perler, om de og bliver Saa gode Som Naturlie Perler,
den Maade, Som her Tages Perler, med Klæme, er Skade for Mo-
selen, Saa den bliver i det minste 1 om icke 3 aar Svag, men
Skulle Ræt Perler fanges, motte Een der Til holdes, Som kunne
gaae under Siøen, da der og noget saa nær Kand sees føer de
op Skæres, hvilken der haver Perle, Ila naar fangsten Ræt Skulle
Ske, burde ingen Skæres i Støcker, Saa den der i aar gav Perle,
Kunne og give Til Aare.

[eg vil nu icke op holde D. h., Men vil have mig og mine
Recomenderet, der næst min og mines Kierligste og ydmygste
Complimang Til D. H. og Frue Søster og alt Som Kiert er lever
leomereete. PIG: I5Uek,

682. 1767 d. 12. Sept. fra [0O. Fr.] Miller, Kiøbenhavn.*) (VS.)
Høyærværdige etc. hr. biskop. Ved min hiemkomst uden-

1) Svarbrev hertil er nr. 262 ovfr. (i kopibogen feilagtig overskrevet: Olaus
Møller, smlgn nr. 565 ovlfr.).

DD OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

lands fra forefandt ieg D. h.s Flora Norv: med saa stor en for-
nøyelse, som tilkommer forfatteren af Flora Fridrichsd. Dette
bestemte mig at give mig en friehed, som ieg 1 nogle Aar havde
foresat mig, nemlig at udbede mig deres bevaagne Venskab, og
lærerige brev-vexel. Vi ere Undersaatter af en Konge, elske lige-
høyt den mangfoldige Natur, og have lige bevægelses Grunde, og
ieg tør forsikre om, at dette physiske Venskab ei vil skade Viden-
skaben. I Danmark har ieg forgiæves ledt efter nogen der vilde
tage deel i min Vellyst, og derfor har ieg maatt -gaae alleene; hvor
tidt ønskede ieg mig paa nogen Tid i Trondhiem, hvor tidt at skrive
dem til! det første var umueligt, og i hensigt til det sidste troede
ieg, at det var min Pligt mundtlig og skriftlig at bevidne alle min
fuldkomne høyagtelse for d. h.s bemøyelser til fædrenelandets Ære
og Videnskabers fremgang, og at sige dem det, unødvendigt.

Af Italienske og Sweitzer Planter har ieg giordt en stor Sam-
ling, og hvad ieg deraf har in duplo saavel som de fridrichsdaler
ere gandske til deres befalning !), og for at komme i d. h.s Gield,
er ieg saa dristig at udbede mig de herved fortegnede Norske.
Skulde de endnu vilde hoslegge nogle Marina, vil ieg blive høyligen
forbunden.

Mine beskæftigelser ere for nogen Tid faldne paa vore Testacea
terrest. og fluviat. Længe nok har Europa leget med Ost- og
Vestindiske Skaller, uden at giøre de Snegle den skyldige Agtelse,
der boe i vore Gaarder og paa vore Grunde, hvor endog Kiernen
tilbyder sig. Jeg har bedet mine Venner i Sveitz og i Italien at
agte paa dem, og at meddeele mig nogle Exemplarer; det samme
er min bøn til d. h.; dersom jeg heri bliver saa lykkelig, som ieg
alt har været paa Fridrichsdal, hvor ieg har fundet nogle besønder-
lige nye Arter, saa vil man engang kunde kiende deres forskiel og
Afvigelser fra Napel indtil Drondhiem. Jeg er vis paa, at deres
Elver, Klipper, Moradser og raadne Pæle vil og heri opfylde deres
hierte med en af de behageligste følelser i Verden.

Haller*) skrev mig igaar sin fornøyelse at have faaet deres

1) I Gunnerus" herb. findes flere planteark paaskrevne: Muller, se aarsskr.
1888—90 pag. 78.
2) Den berømte Albert v. Haller, prof. i Göttingen (1708—77).

No. 4] TILLÆG 2. UDDPRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. DS

Flora, og bad mig at tilsende ham hr. Strøms Sundmøer;
hands nye enum. Stirp. bliver ferdig til Paaske, 250 Ark stærk.

I Bologna lovede ieg Ferdinando Bassil), som giør en Sam-
ling af Sedimenta marium, en Prøve af Sedimentum maris ved Drond-
hiem, stoelende paa d. hs Redebondhed. Man er udenlands saa
opmærksom paa det skinnende Lys, som en Gunnerus ved sine
Skrifter har antændt under Polen, som fordum paa Nordlysene.

Jeg gratulerer til d. h.s Nordlandske Erobringer, og seer med
inderlig Glæde en Bisp med bibelen 1 den høyre og Linné System
i den venstre haand, at forklare hin, at forbedre og formere denne.

Lev længe saaledes, oplys Verden og tænk undertiden paa den,
der har den Ære med største høyagtelse og hengivenhed at være
D. h.s ærbødige Tiener Miller.

055 1767 02 Olle vie al TPonaine) Vjpsala) (VS)

Høyædle etc. Hr. Biskop! Jeg tviiler nu ikke paa, at jo D.
H. H., naar dette mit Brev indløber, maae allerede være kommen
tilbage fra den meget lange og besværlige Nordlandske Reyse*),
hvortil jeg og herved har den Ære at gratulere, forønskende af
mit inderste Hjerte, at D. H. H. maae efter denne Rsyse befinde
sig ved ald forønskelig Velgaaende. Jeg haver nu allerede for lang
Tiid siden talt med Hr. Archiatern, angaaende hvilke udlændinger
D. H. H. skulde udnævne til Membra af det Kongel. Tronhiemske
Lærde Seiskab, og Han har opgivet mig følgende*: Joh. Gesner,
canonieus i Schweitz, Wandelli, Medicin. Doct. i Portugal, Cy-
rillus, Botan. Profess. i Neapel, David van Royen, Botan. Profess.
i Leyden, Philip Miller i Engeland, Joh. Christian Dan. Schreber,
Medicin. Doct. og Secretarius ved videnskabs Societetet i Leipsig,
samt Secretair Wargentin i Stockholm. Flere opgav Hr. Archia-
tern ikke, og Han sagde derhos tillige, at disse vare efter Hans
Tanker de allerbeste, der kunde gjøre Selskabet største Nytte.
Frøene af Medicago faleata skulde jeg vel længe siden efter D.

1) Præfekt for den botaniske have i Bologna, d. 1774.

2) Besvaret d. 4. Jan. 1768. (G.s paaskrift).

3) Gunnerus kom tilbage d. 12. oktober, se aarsskr. 1892 pag. 20.
4) Smign. nr. 677 ovfr. Samtlige stod i brevveksling med Linné.

24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

H. H.s Ordre have sendt til Hr. Wagner i Stockholm, men jeg
har endnu ikke kundet faae dem, saasom Hr. Archiatern ikke
havde noget deraf, dog blive de nu i denne uge modne udi Up-
salæ Have, da de siden med det første skal vorde D. Å. FÅ. til-
stillede. For seeneste Høy-gunstige Skrivelse fra Stadsbøyden har
jeg den ære underdanig at takke, samt ogsaa for den overmaade
store Grace, som D. H. H. stedse og altid har udviist imod min
Person, og for den særdeles store Incommodation, som D. H. H.
bestandig har haft for mig siden min Ankomst her til Stedet. Det
er mig overmaade kiert at fornemme, at mine 2de forrige!) Brever
have været saa lykkelige at finde D. H. H.s Gunstige Biefald,
hvilken jeg ogsaa efter min underdanige Skyldighed vil af alle
Kræfter stræbe paa at kunne obtinere i Henseende til de herefter
følgende. De mig meddeelte Efterretninger angaaende D. H. H.
selv takker jeg underdanigst for, og skal jeg ingenlunde forsømme
at føre dem ind i min Dissertation, hvilken jeg tenker med Guds
Hjelp at holde enten sidst i November — eller og først i December —
Maaned, hvorom jeg dog siden skal have den ære at give D. H.
H. en mere fuldstændig Efterretning. Hr. Borckgrevinks lille
Gjeld tviiler jeg ingenlunde paa at faae betalt, og jeg vil ønske,
at Han nu efter sin Hjemkomst maatte befinde sig ved bædre
Hilse, end da Han reyste herfra; thi da stod det ikke synderlig
vel til med Ham. I det øvrige kom Han sandelig herfra i en
lykkelig Tiid. Gud give at jeg ogsaa var kommen vel herfra,
efterdi her nu bliver dagligen alt værre og værre, men derom mere
en anden Gang. D.H.H.s Oplysning om det gamle ord Tessach*)
var Hr. cancelie-Raad Ihre særdeles fornøyet med, og takkede
overmaade derfor.

Hvad min eegen Person angaaer, saa haver jeg i Slutningen
af den forrige Termin taget den første Examen udi Medicinen, og
den gik, Gud skee Lov! gandske brav for sig. I den heele Som-
mer haver jeg ligget ude paa Landet for at studere Botaniqven
ude hos Hr. Archiatern, og derudi har Han baade flittigt og vel
læst for mig følgende Classer: Syngenesia, Umbellaterne, Gramina,

DI Se mr 676k0og Orm ove
DP Soae 609 Ovie

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS” BREVVEKSLING. 25

Diadelphia, Tetradynamia, Didynamia, Gynandria, Stellatæ, lcosan-
dria, Hexandria, Monoecia, Dioecia, Polygamia og Cryptogamia.
Jeg haaber nu at kunne temmelig tage Ret paa en urt, naar jeg
finder den i Blomster, men især har jeg exerceret mig in gramini-
bus, hvilke ingen af de hidindtil her værende Danske have bekymret
sig om. Zoega)) lagde sig fornemmelig paa Mosser. Min bota-
niske Samling bestaaer for nærværende af 430 vexter, hvilke jeg
haver optegnede med sine rigtige Navne, og jeg haver næsten selv
examineret dem alle: iblant disse er en temmelig Hob Gramina og
Musci. Desuden haver jeg ogsaa nu nyligen faaet halvandet hun-
drede vexter og maaskee fleere paa en Gang, men disse haver jeg
endnu ikke faaet Tid til at enodere, dog skal de efterhaanden
bringes i orden førend jeg reyser herfra. Hr. Archiat. System
angaaende, saa er nu Regnum vegetabile færdigt, og man har alle-
rede begyndt paa at trykke Registeret dertil. Den anden Deel af
Regnum animale nemlig om Insecterne haver jeg hos Hr. Archiat.
faaet til D. H. H., men Vermes haver han selv allerede i Sommer
med Posten overskikket. Hr. Gahn*) haver ogsaa leveret mig eet
Exemplar af sine Fundamenta Agrostographiæ cum fig. til D. H.
Frsamt løeledes eet til Fr. Borckgrevink | Foruden denne
Dissertation ere ogsaa siden 2de andre «udkomne under Hr. Archia-
terns Præsidio, nemlig usus Menthæ og Fundamenta Entomologiæ,
hvilke jeg siden selv skal have den ære at offerere Exemplarer af.
leg skulde som opponens extraordinarius have opponeret paa Hr.
Gahns Dissertation, saasom Han selv havde anmodet mig derom, og
jeg havde ogsaa allerede mine Argumenter færdige, men Aftenen
forud bad Hr. Archiatern mig lade det blive, saasom Han den
Gang var meget syglig, og taalte ikke at staae længe i Cathedret:
siden derpaa blev jeg efter Hr. Archiaterns eeget Forlangende invi-
teret til primus opponens ordinarius paa Dissertationen om Funda-
ment. Entomologiæ, hvilken Post regnes for en temmelig Heder, og
den Sag gik saa vel af, at Hr. Archiatern publice gav mig langt
større Berømmelse end jeg nogensinde havde fortjent. Det stod
for nogen Tiid siden i de Svenske Aviser, at et Thee-træe blom-

1) Smign. aarsskr. 1888—90 pag. 236.
2) Se nr. 668 ovfr.

26 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

strede udi en Have i Roeskilde: Hr. Archiatern var meget curieux
at faae viide, om det var et virkeligt Thee-træe, og skrev derfor
til Hr. Demonstrator Zoega udi Kiøbenhavn, og bad ham under-
søge om det var et virkeligt Thee-træe, eller et Species Camelhæ,
som er [i] overmaade nær slægt med Thea, og som Chineserne
pleye at bedrage Europæerne med, men Han fik til Svar, at det
ikke var andet end veromiea maritima, som Gartneren der falskelig
havde udgivet for et Thee-træe. PIlisti Engeland haver nu
under Arbeyde en Afhandling om Confervis med figurer. Magister-
promotionen gik her for sig i denne Sommer med mangfoldige
usædvanlige Ceremonier, som derhos tillige vare temmelig pedantiske.
I Steden for den afdøde Hr. Prof. Aurivillius*) er nu facultatis
medicæ Adjunctus bleven Professor, nemlig Sidrén*), og i Steden
for Wallerius*), som haver taget sin Afskeed, er Mathematices
og Physices Adjuncten Bergman?) bleven Professor Chemiæ, hvilket
er en Sag som haver sin Raison. Hans Majestet, Dronningen,
den Svenske Prindsesse, Kronprindsen med den Danske Prindsesse
og de andre Prindser have i denne Sommer været nogle Dager [her],
og jeg haver da haft den Ære at see Dem saa meget jeg behagede.
Mere skal jeg have den ære med det første at melde. leg har den
ære at recommendere mig: etc. etc. H. Tonning.
684. 1767 16. Oktbr. fra H. Steenbuch, Meelhuus.% (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Med inderlig Glæde har Jeg hørt,
at Gud har ledsaget D. H. vel bort og hiem paa den vanskelige
og farlige Reyse, især vi har haft saa urolig en Sommer, ia mere
da Rygtet her har sagt Dem baade syg og død.”) Ved Deres
Hiemkomst gratuleres altsaa baade De selv, Stiftet og den lærde
Verden.

I) Se nr. 255 ovfr.

2 Se nr. 655 ovfr.

3) Jonas Sidrén, dr. med., prof. i prakt. medicin i Upsala, f. 1723, d. 1799.
4) Se nr. 270 og 636 ovfr.

) Se nr. 655 ovfr.

6) Besvaret d. 17. ejusdem. (G.s paaskrift).

) Etrygte om, at G. skulde være død paa visitatsreisen i Nordland—Finmarken
nævner ogsaa Ole Lie (brev af 28. oktbr. samme aar, StA.).

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Dr

I de Dage D. H. afreyste fik Jeg det Brev, hvori Jeg antages
til Medlem i det lærde Sælskab. Jeg har imodtaget og læst det
med Undseelse. Aldrig kunde Jeg drømt om at være en Lem af
det Selskab, hvori sees en Gunnerus og Linnæus, dog Jeg skal trøste
Mig ved at mørke Skygger kan og tiene i et Malerie, de vise i det
mindste desmere de lyseres Glands.

Det lidet jeg maatte formaae, skal Jeg bære frem. Formaar Jeg
ikke mere, skal Jeg dog stræbe at vedligeholde en saa stor Velynders
Bevogenhed. 10 rdl. til en Bog i Sælskabet har Jeg den ære at sende.

Herrens Naade etc. etc. Steenbucn:

685. 1767 17.-Oktbr. fra H. J. Riiber*) Munkholmen. (StA.)
Høy Ædle etc. Hr. Biskop. Det blev mig af Monsr. Thorning*)
Om.bedet, og det for en 4re aars Tiid siden at iagttage et vist
Søe Træ, som ieg ulycksalige paa dette Stæd havde funden ved
udfalden Vande paa bunden at staae i sin fulde Vext, indtil Han
selv vilde afhente samme for dermed at giøre d. H. en presang,
Men da ieg hved at see D. H. reyse herforbi i Søndags erindrede
det forhente[?] Melte Søe gevæxt, og hved udfalden Søe vilde see
derefter, da befant ieg, at samme er afbrecket, formodentlig med
et Ancker, som fra Skibene kan have haft deres Land Taug fast
udj, hvorover ieg blev ilde tilfreds, som udj nogle aar har giort
mig u-mage for at Conservere denne rare art af Trær, med at slaa
pæle Runden omkring samme, at icke Steene som med Stormende
Vinde i Mengde slaaes op paa Landet Her, skulle skade saadant,
dog forgiæves. Forbemelte Monsr. Thorning prenummererede og
paa en Pies af Kobber funden her paa Holmen i Jorden, paa et
Sted, hvor mand Supponerer, at der i forrige Tiider har været Een
Muncke Begravelse, denne giver ieg mig den underdanige frihed
at sende D. H.; at samme, med en slags fliid er giort, foranleediges
jeg til at Tro, hved at betragte øyensteenene, som ufeilbarlig maa
være ægte, for at udholde den Ild som amaleringen har behøvet,
I) Sad som fange paa Munkholmen i henhold til en civil dom: Havde indtil
2Bhj 1754 tjent grev Laurvig. Rømte %/3 1758 sammen med løitn. Kai

Ditlef Nægler, en slave og to soldater af garnisonen, men de blev grebne

i Bergen midt i følg. maaned.
Tonning.

8)
==

28 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Jeg overlader til D. H.s Naadige Skiønnende at Dømme om, hvortil
det har været brugt i sin Tid. Og udj dybeste Submission for-
blivesetesere FNARiber

en 10 Aars u Løcksalig fange.

ego en 16) Ose vea 56 Nonniae, Upsak) (VS)

Høy-ædle etc. Hr. Biskop! At jeg nu saa strax igien tager
mig den underdanige Friehed at incommodere D. H. H. med min
ringe Skrivelse (hvilket jeg dog ikke havde tænkt at gjøre førend
med nestkommende Post, for imidlertid at kunne sammensamle
adskillige nyeheder) det skeer af følgende Aarsag, som høyligen
driver mig dertil. I Dag Eftermiddag, saa snart jeg var kommen
hjem fra Spisqvarteret, kom 2de Medicinæ Licentiati til mig, og
lode mig viide, at de med det første vilde hos Facultatem medicam
begjære Promotion til nestkommende Iuul, da denne Termin tager
sin Ende. De havde adskillige Aarsager dertil, iblant andet, at de
umueligt ikke kunde taale at ligge her længere ved Academiet, og
det er en Sag desuden som Facultetet ingenlunde kan nægte dem,
naar de det paastaae, hvilket de virkelig gjøre. Mit Forsæt havde
hidindtil været dette, at expedere mig i denne Termin baade med
Licentiat-examen og med Disputationen, hvilket baade kan og skal
Skee, og saa strax derpaa at begive mig herfra hjem; tbi at be-
gjære Promotion allene faldt mig alt for meget bekosteligt, og at
ligge her hele vinteren over til nestkommende Iunii Maaned for da
at promovere, er enda langt mere u-mueligt for mig i Henseende
til de Penger jeg haver i vente, men nu siden at disse 2de oven-
nevnte Licentiater og maaskee enda nogle fleere, naar de faae høre
det, vil endelig promovere til luulen, saa kan omkostningerne falde
noget mere lindrige, endskiønt de ellers i sig selv ere cruel store,
og dersom nu Promotionen denne Gang skulde gaae mig forbie,
saa faaer jeg siden Lov at vente heele 2 å 3 Aar inden den skeer
igien, og saa har jeg vel Ret for at jeg her haver ligget og fortæret
mine Penger. I den Henseende tager jeg mig den underdanige
Friehed at begjære de endnu resterende 200 rdr. med det første
som skee kan; thi ellers seer det ilde ud for mig. Posten gaaer

1) Besvaret d. 4. Jan. 1768. (G.s paaskrift).

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 29

3 uger frem og 3 tilbage, og Saa gaaer der vel enda en uge til
å parte i Tronhiem, inden Pengene kan bringes til veye: altsaa
faaer jeg dem ikke førend den Öte December, og da er det sandelig
ogsaa paa det allersidste. Gud give, at de alleneste vilde strekke
til for mig i Henseende til mine nu kommende mangfoldige udgifter,
og i Henseende til det store Tab jeg lider ved vexel coursen, som
saa forskrekkelig er falden, og endnu mere falder, da dog alligevel
alt hvad man behøver endnu staaer i selv samme Priis, som da
vexel-coursen var paa det høyeste. Sandelig her er for nærvæ-
rende et ulyksaligt Sted at leve paa for en udlænning, og værre
bliver det endnu: lykkelig i en høy Grad er derfor Hr. Bor ck-
grevink, som er kommen vel herfra, og Gud give jeg kunde sige
det samme. ID. H. H.s Fraværelse i Sommer fik jeg halvandet
hundrede Rixdaler Dansk, men for enhver Rixdaler fik jeg her ikke
mere end noget over 10 Di. Svensk, og naar jeg nu faaer disse
ovennevnte 200 rdr., saa faaer jeg sandelig efter ald Formodning
ey mere end 9 Daler Kobb. Mynt for hver Rixdaler Dansk. Ft
ulyksaligt Tab. Dersom jeg kunde faae disse 200 rdr., som forrige
Gang, per vexel fra Hr. Cancelie-Raad Lysholm paa Hr. Wagner
i Stockholm, saa saae jeg det gjerne, men hvis ikke, saa faaer
det skee paa hvad Maade det best kan lade sig gjøre. Mine dag-
lige u-undvigelige udgifter ere 16 Daler for middagsmad allene om
ugen; thi om Aftenerne faaer det gaae som det kand, 3 Dler om
ugen blot for Sengklæder, og 8 Dler koster nu I Sk% Caffé, hvilken
jeg ogsaa nødvendig iblant maae have, og Hr. Borckgrevink
kan i den sag best sige, hvorfor den ey kan undværes, at jeg ey
skal tale om mangfoldige andre omkostninger som dagligen maae
gjøres, og som her alle vilde blive for vidløftige at føre i Pennen.
Iblant de store udgifter, som jeg nu herefter foruden de nys be-
nevnte kommer til at faae, ere følgende de fornemste: 1) at betale
Hr. Archiatern for det botaniske collegium privatissimum i Sommer,
2) at betale min licentiat-examen, 3) at betale Trykningen for Dis-
putationen, og Præsidii Penger for samme, hvilke sidste pro gradu
ey kan skee med mindre end 50 Plaater eller 300 Daler Svensk,
foruden Disputations collationen, som jeg heller ikke uden Skam
kan undviige, 4) at betale Promotionen selv med alle sine omkost-

30 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [ 1900

ninger, som baade ere mangfoldige og særdeles svære, 5) at betale
adskilligt til min Reyse, som nødvendig maae skee for mine Sagers.
Skyld, og 6) at betale min Reyse tilbage til Tronhiem. Af dette
seer vel D. H. H. hvormeget Pengene vil forslaae, og saa sandt
som Herren lever, er jeg bange for at de ikke strekke til; thi
vexel-coursens daglige Fældning har baade gjort og endnu kommer
til at gjøre mig ulykkelig. Adskillige Bøger, som jeg absolut be-
høver, maae jeg ikke tænke paa; thi det er umueligt for mig. En
ny Klædning til Promotionen, som Gud veed jeg høylig trænger
til, er ogsaa plat umuelig, thi een eneste Klædning koster her saa
meget som 2 i Norge, at jeg skal forbiegaae mange andre smaae
Ting, som ligeledes ere nødvendige, og som jeg sandelig skammer
mig ved at melde om. Mine omstændigheder ere sandelig 1 saa-
danne Poster meget ringe, dog dermed faaer jeg lade mig nøye.
Jeg skal nu ogsaa med det første indskrives her in albo studioso-
rum; thi før faaer jeg ey Tilladelse at disputere: det koster mig
ogsaa 10 å 12 plaater, en temmelig summa for mig efter coursen.

De forlangte Frøe af Medicago faleata har jeg nu den ære
her at tilstille DIE EN ArchaternskResnum vegetabileferinn
aldeles færdigt, og sælges hos Salviusl) for 4 Plaater. Hans
Regnum minerale kommer ikke ud, førend Wallerii nye Mine-
ralogie, som nu er under Pressen, er bleven færdig. Møller*),
Kiøbenhavn haver sendt Hr. Archiatern et Exemplar af sin nylig
udgivne Flora Fridrichsdalina. König, som skal gaae som
Medicus til Tranquebar, har skrevet Hr. Archiatern til, og har faaet
af Ham underretning om, hvad Han der paa Stedet fornemmeligst
bør observere. Et Par Danske reyste i Sommer her igiennem Up-
Sala, og berettede mig at Hr. Olroghs Søn skulde komme hid,
men han er endnu ikke kommen. Ellis har i Sinde at udgive
en Tractat om Confervis med figurer. Hr. Archiatern læser i denne
Termin Diæten, og det ret prægtigt. Forleden Dag holdte han en
Lection over conceptionen, og hvorledes hele Fødselen gaar til, hvilken
lection jeg ikke vilde have mistet for et Par Ducater. Hele Aca-
demiet vrimlede og af Auditoribus. I denne Sommer havde vi her

1) Se nr. 301 ovfr.
2) Se nr. 682 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Si

et cadaver paa Nosocomio, nemlig et qvindfolk, som dødde af
vattersot. Vi haabe ogsaa at faae et cadaver i denne Termin. En
anden gang skal jeg have den ære at melde mere. Jeg har den
ære ydmygst at bede om Pardon for det særdeles store Besvær,
jeg tager mig den Friehed at paaføre D. H. H., og recommende-
rende mig etc. etc. H. Tonning.
687. 1767 7. Nowbr. fra P. C. Buck, Kiøbenhaven. (S(A.)
Høy ædle etc. Herre etc. At ieg Tager mig den frihed, at ind
Sænde disse Linier, Til Høy Gunstige Her Patron Sker icke alleneste
for at Gratulere deris Løckelig hiemkomst Til Tronhiem, men og for
at af læge Kierligst helsen fra Mons. Johan Mathisen Brohier)),
Som levede væl, da brevet etc. blev hannem paa Agademiet leveret;
udj Hast fra finmarken d. 28. Julj*”, Tog leg mig den frihed at
Til Skrive Høy Gunstige Her Patron, Som blev leveret Proust Her
Bang, med Samme fultte I Dunk af Ingøens Røde Sand samt I
Dunk med nogle Færske vans Mussel, hvor udi Perler Woxser,
udj Samme laae En Perle Til behagelig efter Syn, nu for Tryder
jeg, at ieg hafde Saa megen frøgt for amtmanden, samt var Saa
ord holdende, og icke enten Sælv lette, eller og loed lede Perler,
da ieg muglig Torde have gioert min Løcke, nu ieg Sælv er nede.
Men Som ieg Skal op Til Aare om Gud giver livet, Tøer det
op Rættes det Som nu er for Sømet, Det brev Som Mig Saa høy
Gunstig blev unt Til Recomendtcion, haver ieg icke I nu Seet
leilighed at Indlevere, og Som ieg indet behageligt haver at Sænde
ved mit eget brev, und Ser ieg mig at frem kome I nu, uden ved
des Sickrere leilighed, med mig fra finmarken hafte ieg 3 Rens
Dyr, I Hermelin og 5 stk. Lemet; men Som ieg gore en Reise
paa 7 uger og hafte et meget hart og for Tredelig vær, Saa ieg
med Skib og alt var i Største nøds fare, Creperte det alt Thiid
efter anden, ind Til Fen Simel Rens Dyr. Som kom Til Helsingøe,
men dagen der paa døde, vilket alt ieg Til Tængtte Geheimerad: B.
2de Smaae Biørne unger hafte ieg og den Eene fik Hoff Agent
Bore, den anden Agent Budenhof. Kiøbh. er disse Thider, heel

1) G.s søstersøn.
2) Er nr. 681 ovfr.

32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Vanskelig, og som det nock i Tronhiem er bekiendt, vil ieg der
ojan Maleku mose, Ger SEES 107 Vist av Gem — S Mc &r mv I
Stor Naade.

leg haver icke den Løcke at kunne Sænde nogen Naturalier
og det ieg haver Set fra Island er ey noget I mine øyen, alleneste
de Mussel, Som er bleven Til Sten, hvoraf Sændes de faae Som
ieg kune bekome, dernæst min aller ydmygeste Coplimang, Til D.
h., med ganske høye huuses Familie. Lever ieg etc. etc.

løn (Ga J8nek

688. 1768 4. Januar fra E. H. Kempe, Tord-Vigen.) (StA.)

Høiædle etc. Hr. Biskop etc. For D.H.s grundige Oplyysning
om de indsendte naturalier, ved gunstige Skrivelse av 21de Dec:
a. pr., haver jeg den Ære at avlegge min underdanigste Taksigelse.
Angaaende de sammesteds ommeldte Puper, da er det vist nok,
at de Svampens pori, hvori samme laae, syntes mig virkeligen
langt meere udvidede, end de øvrige. Descriptiones over saadanne
Ting vilde jeg gjerne lade følge med, da D. H. er saa goed at ville
corrigere dem, før end de skulle for Lyset; men hidindtil haver til
Deels mangled mig Tid, og fornemmelig Indsigt, for at kunne
skrive noget taaleligt i slige Materier. Naar jeg til Sommeren bliver
forsyned med et got microscopio og de fornødneste skrivter, vil
dette maaskee sette mig bedre i Stand dertil. Et nøiagtigt Kort
over dette Prestegjeld haver jeg, ved den gode Mathematici, hr.
Capit. de Rechelieus*) Hjelp, nu faaed bragt saa vidt, at samme,
som jeg haaber, kan i denne Vinter blive gandske ferdigt, og tenker
jeg med Tiden, i Fald jeg bliver i Stand til at bestride Omkost-
ningerne paa Trykningen, at føie dertil en liden Beskrivelse, som
jeg da skal have den Ære at oversende D. H.

Denne Gang sendes her indsluttede nogle faae Vexter, som
jeg holder for efterfølgende: 1. Fucus Tendo, tagen i Søen, hvor
dens Top svemmede ovenpaa, ligesom langt Gres omtrent at see
til, og syntes at være voxen fast til Klipperne under Vandet. Den
var meere lyse-bruun og gjennemsigtig, ogsaa noget elastisk, da

1) Besvaret 22. Januar (G.s paaskrift). Er nr. 90 ovfr.
% Senr. 104, 105 og 445 ovfr. samt nr. 706 nedfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 90

den var frisk, og av et seigt og slibrigt Vesen, saa den ei lettelig
loed sig rive løes. 2. en Polygomum, funden i Ageren, hvor den
blomstrede medio Septemb. og, ligesom Galium Aparine, slyngede
sig meget sterk omkring Kornet med sin snerpende Stilk. Av
Bladene kan jeg vel ikke see, om jeg skal holde den for P. Con-
volvulus eller seandens, men av floribus carinatis synes den mig
hellere at være den sidste. 3. Cardamime, maaeskee Petræa, voxer
her i Fjeld-Mark, saasom i Oes-Marken, men kun lidet. 4. Silene
Fvupestris, med hvide Blomster, ligesom den forige, overflødig
paa sine Steder, nemlig paa Klipperne saavel til Fjelds, som ved
Søen, hvor lidet av den sorte Muld bedekker dem. Og hermed
maae jeg for denne Gang lade det beroe. . . . . . løvrigt haver
kespden refere: E. H. Kempe.

689. 1768 8. Januar fra J. Skanke, Gryten. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Biskop etc. — — —*) Aarsagen til min
saa lange Udeblivelse med min allerskyldigste Opvartning og under-
danigste Skrivelse hår fornemmeligst været denne: At jeg alt for
sildig blev underrettet om D. H. H.s Tilbagekomst fra Nordlandene;
men da og tillige med hjertelig Ømhed maatte erfare, at De baade
paa Reisen, saa og efter Hjemkomsten var Svag; Hvilken D. H.
H.s Upasselighed tillige med alt andet vidrigt jeg dog vil haabe
med det gamle Aar at være forsvundet og overvundet; Men der-
over jeg hverken turde eller burde besvære med ufornødne Skri-
velser. Dertil kommer ogsaa en anden Aarsage, nævnlig At jeg
immer hår ventet efter Brev fra min Søn dernede, men alt hidindtil
forgiæves; hvorav jeg maa slutte (ligesom de sande Underretninger,
jeg hår om ham, bekræfte det samme) At han er saa fast enga-
geret, saa vel avlagt og om employe forsikkret bædre ved sine
mathematiske Studeringer, end han kan vente at faae ved at komme
op, og være mig til hjelp i dette høystbesværlige Kald. Hvorfor
jeg nu og, som den der finder mit Leer-kars daglige Svækkelse og
Nedbrydelse, dog vel omsider maa bede Gud om, at Han i beti-
melig Tid, førend jeg ligger ganske over ende, vil forsyvne denne
mig i 24 Aar anbetroede Menighed med en saa værdig Medhjelpere

1) Begyndelsen indeholder nytaarslykenskning.

34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

i Embedet, som baade efter min Avskeed kunde succedere mig,
saa og blive mit faldfærdige Huus til Understyttelse.*) Udi det
mere, som i denne vigtige materie var at melde, refererer jeg mig
til det av mig derom nu næsten for 2 Aar siden tilskrevne, samt
D. H. H.s Høygunstigste Besvarelse og ræt Faderlige Raadførsel;
Dog saaledes: At jeg allerhelst ønskede, dersom det ikke maatte
stride imod Guds Naadige Velbehag, at leve saa længe, indtil jeg
kunde naae det Høytforønskede Gode herom 1 Særdeleshed med
D. H. H. mundtlig at samtale, forhaabentligst i dette begyndte Aars
Sommer.” Da kunde og nogle smaa faae Naturens Curiosa
blive foreviste tilligemed nogle min Sal. Faders og egne Anmerk-
ninger, om Ting til Tiden henhørende, samt adskilligt smaat den
Nordiske eller Finmarkske Mission betreffende; vil ei tale om det
lidet, jeg usle i Tidens Knaphed har kundet moore Sindet med;
Saasom især D. Lassenii?) Perleskattes Oversættelse, som nu paa
een Maaned nær er tilendebragt.

Men jeg frygter for at opholde D. H. H. med kjædsommelig
Vidløftighed; Avbryder derfor med allerydmygste Begiering om,
fremdeles at være etc. etc. J. Skanke.

690. 1768 9. Januar fra P. Randulf*), Elnen, Beitstaden. (StA.)

Høy-Ædle etc. Hr. Biskop og Doctor Theologiæ! Min Rejse-
Baad, som D. H. haver behaget at forlange til de fra Kjøbenhavn
ventende astronomi*), tviler jeg kan i Vingen modtage 7 Personer,
thi beqvæmt kan ikke fleere, end 5 sidde der.

I Henseende til dens Drægtighed haver jeg ført 3 Læsters
Tyngde paa den og 10 Mennisker, uden at være formeget laddet.

lalt kan føres 7 Par aater, men til saadan Rejse maa nok 2
til 3 Rum fyldes med baggage, saa at der næppe kan roes med
meere, end dre Par. Men til det øvrige maa endnu lægges dette:

1) Smign. nr. 672 ovfr. Breve fra ham af samme indhold af 9. mai og 22.
juli dette aar findes i StA. I breve fra ham af 22. novbr. og 29. decbr.
S. a. (StA.) nævnes Jørgen Grach som udvalgt til hans medhjelper.

2) Om G.s visitatsreise i Romsdals amt d. a. se aarsskr. 1893 p. 22 folg.

SI Sent) 321 Ovir.

4) Se aarsskr. 1893 pag. 43.

5) Se indledningen til afsnit C og nr. 126 ovfr. samt aarsskr. 1891 pag. 40 følg.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35

at den er meget gammel; saa at jeg ikke raader at vælge den til
saa lang og farlig Rejse.

Om den efter denne Beskrivelse kan ansees tjænlig til dette
Brug, overlades til D. H.s eget Høy-Gunstige Skjønne, dog haver
jeg ikke Lyst at leje den til andre, naar jeg ikke selv er med.

Jeg haver den Ære etc. etc. P. Randulf.

601: 1768 20 Jam å Oa bnné, Upsaler VS)

Högwördige Hr. Doctor och Biskop. Förleden höst långtade
wij att höra det Hr. Biskopen hemkomit ifrån sine Norlands resor
och fruchtade att Hr. Biskopen skulle infrysa. Hwar dag har jag
frågat Licent. Tonning om han intet hela hösten haft bref af Hr.
Biskopen, som swarat att han ej fått hugna sig af en enda rad;
detta såtter mig i hiertelig fruchtan, att den beswårliga Norrlands
resan på något sått brutit Hr. Biskopens hålsa och forörsakat
nogon långsam siukdom. War så nådig och fågna oss med under-
råttelse hårom, dår åst den högste förlånar hålsan. Undra ej att
wij åro bekymbrade om Hr. Biskopens dyra lif, thj hela Nordens
lius dependerar af Sohlen och Hr. Biskopens lif.

Fick wåhl Hr. Biskopen de arken jåg på posten åfter befall-
ning Öfwerskickade af Systemet? Mon Hr. Borkgrewink fick
mitt bref, som jåg honom tillskref och tackade för det han mig
sånde.

Wij hoppas snart få höra några nya decouverter af resan..
Jag stackar måste ligga uti museo, och ej får koxa omkring ibland
naturen. Har Hr. Biskopen sedt att flores Cardui, Centaureæ et
reliquarum capitatarum flosculi drager sig tillsamans ad contactum.

Har Hr. Biskopen sedt de små Sniglar (Fasciolæ) och swarte
som finnas in rivulis alpinis och såkert åro i Norriges båckar, som
förorsaka hos lapparne den grufwelig Cardialgia åller colica spas-
moda, nylig beskrefne in actis Taurinensibus.

Har ånnu den 4de delen af Actis begynt att tryckas?

Nu sedan andra tomen de vegetabilibus Systematis år ut-
gefwen, den jag för Hr. Biskopen låmnat åt Licent. Tonning,
håller jag på at skrifwa den 3die de lapidibus. På en tiid har jag
intet nytt fått ifrån mine utlåndske wånner. War gunstig och

36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Hålsa Hr. Borgrewink. Jag forbl. Högwördige Hr. Biskopens
ödmiuke tienare Carl v. Linné.

692. 1768 5. Marts fra Qeder, Kjøbenhavn. (VS.)

Højædle etc. Herr Biskop Højstær. Velynder og Ven. Jeg kan
ikke undlade at beviise med første Post min Glæde over den sub
d. 20. febr. tilsendte smukke present, og min Taknemmelighed
derfor, den jeg skal tilkiendegive for Publico i den deel af flora
Danica, hvorudi de oversendte Teigninger kand blive indrymmede.!)

Hr. Parelius skal jeg komme ihu i mit næste brev til Hr.
Hveding?) som jeg først venter brev af, og imidlertid er fornøjet
over at høre, at fl. dan. fasc. 6tus er arriveret.

Jeg seer med fornøjelse at Hr. Parelius er lykkelig i at
tegne, og dersom han havde Lyst til og Leilighed, og det kunde
skee med d. Hs Samtykke og Inspection over arbejdet, saa har
jeg en proposition til ham, som er at hielpe til flora danica med
Teigninger ej allene af de forekommende rareste norske Urter, men
og af de meere almindelige, saasom det min sædvanlige Dessinateur
Røsler kand præstere med sit parr Hænder, efterhaanden ikke
vil forslaae til-et aarlig fascicul, og jeg endog har i sinde at ud-
give tvende fascicler om Aaret for at befordre Værkets Publication
og see det fuldendet jo før jo heller. Men da skulde Hr. Parelius
giøre sine Teigninger herefter med farver, og ikke blot med tusk.
Hvad de allereede nedsendte og fleere mueligens allereede giordte
sorte Teigninger angaaer, skulde han ikke, naar nu Kaabberstyk-
kerne giøres derefter, kunde illuminere et aftryk deraf med sine
naturlige farver?

Ifald mit forslag behager Hr. Parelio, da vi nok bliver enige
om Conditionerne, og det tillige finder d. H.s Bifald saaleedes, at
d. H. vilde og kunde for andre forretningers skyld paatage sig
directionen af Hr. Parelii arbejde, saa skulde jeg endnu forinden

I) I fasc. 7 af Flora Danica (1770) er optaget Veromica maritima efter Gun-
nerus fra Finmarken som nr. 374 og i fasc. 8: Ophrys Corallorrhiza,
Chamæorchis alpina og Pimquicula alpina, henholdsvis som nr. 451,
452, 453, meddelte af Gunnerus fra Finmarken og tegnede at! hans ama-

nuensis J. v. d. Lippe Parelius.
2) Cand. theol. Daniel Hveding, paa den tid famulus hos G.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. Sil

foraarets Komme opsende en fortegnelse af Saadanne urter, som
falder der i Stiftet, og hidindtil ikke ere tegnede af Røsler.*)

Veratrum album er en ypperlig recrut til flora danica: Vi
har den i Haven, og saa kunde Hr. Parelii Teigning deraf lettelig
forbedres her, om behøves.

Har D. H. ikke seet Rubus arcticus i Finmarken? Jeg har
nok sporgt og ledet efter den i Norge, men forgiæves; sal. Pon-
toppidan taler om Akerbær som en norsk Urt, men har nok ikke
vist hvad Urt de svenskes Åkrebær egentlig er. Hr. Cancell. R.
Thodal har sendet mig Planter deraf fra Grendsefieldene*), men
det er forgiæves Umage at conservere dem i vore Haver, ligesaa
lidt som Moltebær, og fleere alpinas uliginosas.

Jeg bliver hiemme i tilstundende Sommer, og har selv begiært
at opsætte Reisen til Jylland til næste Aar. Derimod har Professor
Ascanius?) i Sinde at reise til Norge paa Zoologien, først til
Christiansand, siden længere nord, deriblant til Nordmør, hans
fødestedt.

Det er en Lykke for Naiurhistorien, at Trondhiems Bispestol
beklædes af en Mand, som d. H., der med lige success og Iver
nytter de uforlignelige Leiligheder, som denne store og paa natura-
lier rige dioeces frembyder en Naturens elskere; og Norge har i
sin Gunnerus hvad England havde i sin Rajus*: være sagt uden
flatterie.

Mr. Koenig?), som mit siette fascicul melder om, er for en
forandrings skyld gaaet til Tranquebar, hvor han skal blive som
medicus for missionen. Jeg venter snart brev fra ham fra Madera,
hvor Skibet, som han gik med, skulle tage en Ladning Vine med,
og haaber at brevet ikke skal være tomt. Jeg har den ære etc.

Oeder.
1) Martin Roessler (f. 1727, d. 1782), maler, og faderen Michael R. (f. 1705,
d. 1777), kobberstikker, indkaldtes fra Niurnberg 1755 ianledning Flora Danica.
?) Smign. Fl. Dan. nr. 488: — unde allatum ab. Ul. Thodal Islandiæ præfecto.
3) Se aarsskr. 1888—90 pag. 239.

2) Se nr. 301 ovfr.
9) Se aarsskr. 1888—90 pag. 241—42,

38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

693. 1768 20. Marts fra C. v. Linné, Upsala. (VS.)
Hogwordige Hr. Doctor och Biskop. Med en outsågelig fågnad
fick jag wörda Hr. Biskopens hand af d. 13. februarii, som jag
så långe åfterlångtat, och fick den full med de störste Skaparens
underwårk. |
BALÆNA Boops fågnar mig hierteligen att få se redigt före-
stålt; ty alla Cete hafwa warit obscura.

1. Limax och Doris år just den samma, som Basler 1. p. 51.
t. 10 f. 1 beskrifwit och afteknat, men icke når så tydeligt,
som Hr. Biskopens, som ånteligen bör införas uti actis. Holet
anus lateralis siör att jag ej wågade föra henne till Doris
genus, utan kallade henne Limax papillosus tills widare.
Intestinum kiånner jag icke och förstår ej hwar det skall
förass; torde blifwa egit genus. Ob rimam longitudinalem
infra caput videtur proprius accedere Ascaridibus.

v>

Aphrodita squamata omnino har wist meriterat att få se
lefwande och dår åfter beskrifwas.

3. Nereis lårer wara ny, jag kienner henne icke, et widlyftigt
genus, och låra många flere des species saknas.

4, Ascidiæ prachtiga skapnad admirerar jag. Species hujus poly-
morphæ behöfwa wist mycket arbete, innan de blifwa tydelige
för werlden.

Ascidia quadridentata har aldrig fått någon historia, ingen
ting blifwer wackrare för acterne, ån Mollusca som få i werlden
sedt åller få se; men aldrig blifwit beskrefne åller kunnat illustreras
af andra ån af dem, som få dem lefwande.

Veratrum album war ett rart inventum, hwem hade trodt
det wåxa i Norrige?

Lodden måste wara min Salmo Eperlanus.

I. figura non repugnat varietas sc. majoris Slom.

2. om den mindre varieteten stinker åller lucktar, år det såker-

ligen Eperlanus.
Han kommer endast till stranderne om wåren, annars synes
han icke hos oss.

D

4, Måen paa Ryggen lårer icke wara naturel.
fig. 5 a år ganska lik med Monoculo quadricorni, att jag

ånd gå %
Ar>

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 39

bedrager mig mycket, om den icke woro samma; men med micro-
scopio fig. 5 C. går hon aldeles ur wågen, åller er figuren oricktig.
Herren Tonning har jag sökt giöra all uptånkelig tienst på
Hr. Biskopens recommendation. Han reser nu snart hår ifrån.
Wisseligen giör motion alt for mycket til hålsan och munterhet.
Gud uppehalle uti Hr. Biskopen nordens lius.
Jag år Hogwordige Hr. Biskopens ödmiuke tienare
Garlivkinné

694. 17689. April fra Oeder, Kiøbenh.!) (VS.)

Højædle etc. Herr Biskop. Højstær. Ven og Velynder For
omtrent fiorten dage siden, er atter et gunstig brev fra d. H. ind-
løben med Teigningen af Ophrys corallorhiza, tillige med Lachem
pustill. og L. ciliaris, som og findes her i Danmark. Jeg igientager
ved denne Leillighed mine Taksigelser, og skulde have indberettet
deres brevs ankomst før, havde jeg ikke immer ventet paa Ffterret-
ning fra Hr. Hveding. Til ham er da Indlegget, som jeg beder
hannem maa leveres med recommendation til Svar. Jeg skriver
ham, at jeg agter at anvende de for 6te fasciclet tilgode havende
Penger, og saa herefter efter omstændighederne, de for tilkommende
fascicler ventelige Penger til at betale de Teigninger, som d. H.
maatte behage at lade giøre for mig ved enten Hr. Parelius eller
Sehweiger. Jeg har meere og meere Haab om Hr. Parelii Teig-
ninger, og længes efter at høre om mit nyelig giordte forslag fin-
der vedkommendes, især d. H.s bifald. Jeg tvivler ej heller paa,
at jo Hr. Parelius kand giøre sine Teigninger ligesaavel med farver
som blot med Tusk. For d. H. er denne Maade og Vey, at faae
de ved dennem optagede Urter bekiendtgiordte i Flora Danica
mindre bekostelig, og for deres renomée ligesaa tilforladelig, (da
jeg aldrig skal efterlade ved enhver Urt, som jeg ikke har fundet
selv, at melde hvem jeg har den af) end som naar de skulde
publicere deslige Teigninger separatim. Saaledes forekommes mul-
tiplicatio entium, som bliver til en byrde for Liebhabere, og jeg
har Aarsag at tænke, at d. H. finder en Satisfaction i at contri-
buere til et paa Kongl. Befaling udkommende Værks fuldstændighed.

1) G.s svarbrev er nr. 259 ovfr.

40 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Jeg sender da en Liste af desideratis!), af hvilke samtlige jeg øn-
sker Teigninger, og desforuden naar jeg faaer at vide, hvor meget
Hr. Parelius maatte have Tilladelse og Leilighed at præstere, ska
jeg nævne nogle i sig selv almindelige Urter, som hidintil ingen
Teigninger ere giordte af

Jeg bliver hiemme i tilstundende Sommer for mit 7de fasciculs
skyld, og arbejder jeg af all Magt paa saadanne Anstalter, at om
et aar eller toe herefter, tvende fascicler aarlig maa kunde komme ud.

Jeg har ogsaa besluttet, at lade en interims Samling af an-
merkninger de usu plamtarum komme ud for at føje Liebhabere,
som det synes for langt at bie med den deel de usu indtil Slut-
ningen af heele flora danica, og at der imidlertid maatte være en
Haandbog til, hvortil de Liebhabere, som selv ogsaa samler An:
merkninger, maatte kunde føje deres, saa og vilde hvad der er
bekiendt forhen, og hvad der er værd at anmerke. Jeg skal give
nærmere Underretning om. mit forehavende og anlegg, om maaskee
d. H. skulde finde behag i at concurrere dertil med Anmerkninger
over de øvrige Urter, som i deres floras første deel ikke mentioneres.

Jeg har ofte maattet høre, at flora danica var for dyr til at
komme 1 mange folks Hænder, men jeg synes dog, at en rigsdaler
for 15 Plader er ikke for meget i Hensigt til Værdien, endskiønt
jeg ikke nægter at numerus og quantitåten kan falde noget tung
for mindre Velhavende. Men hvad skal man giøre: man kan ikke
forære Værket bort, og have ald Slæb og Umage for intet. Imid-
lertiid har jeg ofte tænkt paa en lættelse: Ved Udselgningen en
Detail kand jeg ikke slaae af i de 4 rigsdaler for et uillumineret
Exemplar (og ved de illuminerede er det aldeeles umuelig, at
slaae af det mindste) men naar jeg var forsikkret paa en viss
raisonable Aftræk af sorte, ej mindre quantum end 30 Exemplarer,
i Trundhiems Stift, og d. H. kunde det bringe saavidt, og Sagen
maatte gaae igiennem deres Haand, saa skulde Kiøberne have hvert
fascicul prænumerando for 3 rl., og med at lade mig nøie med
21/5 rl., skulde den øvrige halve daler være til Transport omkost-
ninger og honorarium for dem, d. H. maatte bruge til Sagens drift.
De 9 subscribenter, som nu ere i Trundhiems Stift, kunde være I

1) Se brevets slutning.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 41

det Tall af 30 prænumeranter. Anderledes end paa prænumeration
kand Sagen ikke entrepreneres, og ikke med mindre Antal end 30.

Jeg forbliver med oprigtig Højagtelse og Hengivenhed d. H.
H.s ydmyge Tiener Oeder.

[Oeders i brevet indesluttede desideratliste]|: Pinquicula vil-
losa. Eriophorum alpinum. Aira alpina. Poa alpina. Cynosurus
coeruleus. Tillæa aquatica. Azalea lapponica. Campanula uni-
flora. Thesium linophyllum. Gentiana aurea. Laserpitium lati-
folium. Convallaria polygonatum. Rumex acetosa 2. Alisma
natans. Elatine alsinastrum. Andromeda tetragona. Andromeda
calyculata. Pyrola umbellata. Saxifraga aizoides (nb. non con-
fundenda cum autumnali). Lychnis apetala. Rubus arcticus. Po-
tentilla nivea. Aconitum napellus. Ranunculus nivalis. Pedicularis
hirsuta. Draba incana. Tutterøen. Cardamine trifolia. —Carda-
mine petræa. Pisum arvense. Phaca alpina. Astragalas uralensis.
Sonchus sibiricus. Arnica montana Å. Viola montana. Satyrium
nigrum. Satyrium repens. — Ophrys cordata, Loeseiii, paludosa,
monophyllos, corallorrhiza. Cypripedium calceoius, bulbosum. Carex
globularis. Najas marina. Salix phylicifolia, hastata, myrsinites,
arbuscula, glauca, aurita, lanata, repens, rosmarinifolia, depressa.
Acrostichum thelypteris. Splachnum rubrum, luteum. Marchantia
hemisphærica. Lichen Saccatus. Polypodium lonchitis. Hiera-
cium taraxaci. Scandix odorata, Lilium bulbiferum, Rumex obtu-
sifolius. (Disse 3 behøves ikke at tegnes, men bare at anmeldes,
naar de forekommer). Cardamine parviflora. Sisymbrium supinum.
Astragalus pilosus. Orchis odoratissima.

Disse Desiderata ere tagne udaf Linn. fl. sv. og fauna svec.
psdn

Fuci af d. H.s flora norvegica: n. 310. F. ovinus, som efter
Raji synonymum skulde være Linnæi ceranoides; nr. 311. F. ca-
prinus, ligeledes efter Raji Synonymum Linnæi confervoides; nr.
PE bilureatusj ar SL EN pinnatus))

Jeg har en Teigning fra Island af Fuco confervoide, som jeg
troer, ligesaa derfra en anden af d. H.s fuco pinnato, som jeg synes,
og ønskede at conferere dem med d. H.s figurer, da jeg agter at

1) Er LINN. Fuc. esculentus (tilskrevet af Gunnerus).

42 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

emplojere disse Teigninger i mit 7de fascieulo. F. hyperboreus,
hos Hudson F. digitatus forekommer i samme fasciculo.

[,Jøvrigt meldes om D. Tonning" — tilskrevet af Gunnerus;
smilgn. dennes svarskrivelse nr. 259 ovfr.|.

695. 1768 12. April fra P. Krog?*), Værdalen. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Derforuden har Jeg havt
den ære at imodtage D. H.s 2de af Ode April høyst Respective
Skrivelser; den eene angaaende General-Told-Kammers og Com-
merce Collegii Rescript af 26. Martii om Consumption og Folke-
Skatt af Kiøbstæd-Folkes Gaarder paa Landet; den ?den om en
deel Aske-Træer af min Opælskning, da som det icke skal
mangle, at joe den første skal blive Herrets-Brødrene bekiendtgiort,
saa er det Mig og en særdeles Fornøyelse, at Jeg efter Skyldighed
kan tjene D. H. med noget i mit ringe Eye, men i Forveyen skulle
Jeg underdanigst udbeede Mig en Liden Underretning om Tiiden,
naar de best kunde optages og plantes, som endnu synes for tidlig
1 henseende till den tilfrosne Jord; dernæst om Maaden paa hvilken
de sikrest kunde indsendes, som synes Mig at Rødderne indsyes
i Matter, og bliver daglig vandede underveyes. Jeg vil ellers icke
undlade at Lade D. H. hermed viide Deres tykkelse, som nu kan
være, som det tykkeste Spansk-Røer, saa ogsaa Deres Høyde, som
kan være imellem 4 å 5 al. løvrigt etc. etc. 1 RAGE:
696. 1768 23. April fra L. C. Borchgrevink, Røraas?*) (StA.)

Høyædle Hr. Biskop etc. Her ved har jeg den Ære at aflægge
min allerydmygeste taksigelse for all den Gunst og bevogenhed
D. H. har overøset Min Søn med, fornemælig for den Gunst og
Godhed Dem har værdiget ham ved at tage ham i Deris Huus for
at vederfahris Velgierninger, alt dette erkiender jeg med underdanig
taksigelser samt tager deel i alt det gode, som hannem beviises;
Men siden Min Søns Aare tiltager og hand har intet at opholde
Sig med, Item har jeg Syv uforsørgede Børn at fremholde, og icke
formaar længere at giøre ham aarlig tilskud; Saa tager jeg mig

1) Se aarsskr. 1893 pag. 50.
2 Se nr. 28 flg. ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 43

den frihed allerydmygst at erindre Høyvelbaarne Herre, Deris Gun-
stige Skrivelse af Iste Decemb. 1765 med underdanig Bøn, at D.
H. ville efter høygunstige Løfte befordre ham til det bæste. Og
siden man hører at det Residerende Capelanie i Meldallen er eller
straxen bliver vacant, Indfalder jeg videre med allerydmygst An-
søgning, at høyvelbaarne Herre ville ved sin hielp befordre ham
til bemelte Embede, eller noget som kunde agtes lige dermed;
hvileket skulle forbinde mig betydelig og saaledes som jeg finder
mig allermest pligtig samme at forskylde etc. etc.
|. 16 Boreherevink

697. 1768 24. April fra C. Hammer, Melbostad, Hadeland. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Biskop! Ifølge D. H.s gunstige skrivelse af
24. December Sistledenl) fremsændes underdanigst 14 Fxemplarer
af indbydelses planerne til Omsændelse i stiftet. Jeg maae aflægge
min underdanige Taksigelse for d. H.s store Bevaagenhed og Tienst-
fordighed i at vilde udlaane mig til en vis Tiid de 2de korter over
Nordland og Finmarken, hvilke jeg ved Lejlighed maae udbede
mig tilsændt. Var det muligt at kunde faae tillige en liden og
kort Geographisk beskrivelse over Nordland og Finmarken Over
ensstæmmende med korterne, Da denne deel af Norge er i almin-
delighed ikke alle i Sine deele bekiændt; saa vilde ieg med d. H.s
Høygunstigste Tilladelse indryke den i et Geographisk Magazin,
Som skal bestaae af adskillige Geographiske og specielle Beskri-
velser og korter over adskillige stæder, forsaavidt de ikke kand
indtages eller Rømmes paa General korterne over stifterne. Jeg
ønsket mig underrættet om Oberste Lieutnant Schnitlers*) korter
og hvor de skulle findes.

I Forhaabning om d. H.s store gunst og bevaagenhed er jeg
eveNete. C. Hammer.

OG, | 176915, Jam ie O. vi Dilnind, Vel. VS)
Hogwordige Hr. Doctor och Biskop. Med wordnad har jag
inhandigat Hogword. Hr. Biskopens af d. 21. Maji; och fågnar mig
at Dr. Tonning lyckeligen hemkommit.

1) Er nr. 224 ovfr. G. svarbrev er nr. 225 ovfr.
2) Smign. nr. 224 og 380 ovfr.

44 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Lodden lårer Hogword. Hr. Biskopen kienna af den Hper-
lanus, som Dr. Tonning forde med sig uti Spiritu vini, afwen och
torde han kiannas af sitt hufwud som des cranium aller lefwande
hufwud år så pellucid att man igenem det kan se cerebrum.

Monoculus woro ward att se, for såkerhetens skull.

Det år underligt att intet min Clio funnits up i Edert haf,
halst Martens?) har det i sin resa tab. P. fig. F.

Ascidia år ingen twifwel med mindre den år samma genus
med mine, och ganska wåhl beskrefwen.

Om 6 weckor hoppas jag 3die delen af mitt Systema, quæ
agit de lapidibus, a prelo exeat; Han blifwer kort, ty species åro
få, men varieteter så många som species, ty hår blifwer ingen
propagatio ex ovo, utan ex miscela fortuita.

Jag anhåller om mycken halsning til Hr. Doctor Tonning,
hwars kiarkomna jag tillika med Hr. Biskopens fick; ursachta mig
hos honom att jag ej hinner nu skrifwa; oc Hr. Borkgrewink
halsas afwen ofwer måttan om han år qwar. Jag forblifwer oaf-
lateligen Hogwordige Hr. Doctorens Biskopens ödmiuke tienare

Garlivaltinne

699. 1768 3. Aug. fra N. From?), OQure. (StA.)
Høy-ædle Hr. Biskop Gunnerus etc. — — -- Herved tager
jeg mig og den underdanigste frihed at sende nogle stycker smaa
fiske, som af nogle kaldes Næb-Sild, men andre kalder dem
Fjder-Naal, hvilke ere vel ej ubekiendte for D. H., men som de
ere af diverse slags baade i henseende til størrelsen, da den eene
er allereede længere end de andre og følgelig af et større slags;
saa Og i henseende til Kiønnet, da der er baade Han og Hun; da
ieg bekom dem vare de endda levende, og satte ieg dem strax i
Søe- Vand, i tanke at have conserveret dem, og sendt dem levende
til D. H., men de døde alle om natten, saa ieg nu maa sende
dem, som de ere; her sendes og underdanigst nogle urter, som
ieg for kort tid siden fandt paa et field, hvilke ieg ej haver seet
tilforn, leg spurgte adskillige om Navn paa Dem, men her var
1) Se aarsskr. 1888—90 pag. 202.
Se nrmo0iigJovir

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 45

ingen, som vidste Navn paa dem, de har alle afflorerede og be-
gyndt at sætte Bær, dog er der eet af dem, som har et par Blomster
i Toppen, som ere lig Lillie Convall undtagen at der var lidet rødt
mit paa Bladene, som ere hviide, Skulle det være nogle usædvan-
lige urter og rare at finde, maa ieg underdanigst mælde, at ieg
fandt dem her paa en Myre ved en Gaard kaldet Houen, og det
paa et høyt field kaldet Viiga Suulen paa den Nordre Side; der
var gandske faae af dem. — — — Jeg vil stedse underdanigst
udbede mig etc. etc. Niels From.

nO0N768 15 Sepib.| fra €- Duns?)), Scherføe RA)

P.S. Nu i dette Moment kom Ambtm. Hagerup og Posten.
Pat. Hell*) er i Moursund med de andre, vil paa denne aarets
tid til Wardøe, Fen desperat reise af desperate Personer!

701. 1768 21. Septbr. fra P. C. Tyrholm*), Øyen, Guldalen. (StA.)

Høyædle etc. Herr Biskop etc. Udi en Koffert indlagt sendes
herved 17 Packer Blomster og Urter*), hvilcke alle jeg vil for-
mode at være vel bevarede. Det skal overmaade glæde mig, om
de for det første kunde tiene en Videnskabernes saa stor Patron
og Elsker som D.H. til nogen Behag, hvorefter jeg vil adlyde D.
h.s Ordre til hvad videre med Dem er at giøre. Paa Auction i
Kiøbenhafn kunde de vel udbringes til noget; Ellers har en god
Ven der foreslaget mig at offerere dem til hr. Greve Tott, hvoraf
dog neppe ville følge andet end den brave Herre igien overlod
dem til en mig ubekient botanicum. Det er mig selv icke angelegen
at beholde nogen af dem uden alleene det lille Bind af Haveurter,
om deraf kunde gives mig nogen Anledning til med Tiden at
kiende hvad af den slags behøves 1 en liden nye anlagt Have ved
min Gaard. Et illumineret Exemplar af det første hæfte til flora

1) Se nr. 381 ovfr.

2) Se nr. 126 flg. ovir. med dertil hørende indledning.

3) Peter Christian Tyrholm, sorenskriver i Guldalen, født 1727, døde 1795.

1) Heraf fremgaar altsaa, at Tyrholms herbarium blandt selskabets botaniske
samlinger skriver sig fra denne og ei som antaget i Oversigt over sam-
lingerne i aarsskr. 1880—90 pag. 80—83 fra N. H. Tyrholm (se nr. 220
ovfr.). Smign. ogsaa Tillæg til den nævnte oversigt smstds. pag. 99.

46 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Danica følger og herved til Sælskabets Biblioteqv, om D. H. an-
seer samme værdig et Stæd derudi. Jeg er med dyb Respect etc.
PNC Byrholm*

702. 1768 28. Septbr. fra J. Arøe, Rostvold, Smølen.) (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Det skal være Min Kone og Mig
en særdeeles glæde og fornøyelse, om D. H. (som vi, næst Guds
bistand haaber) kom sund og lykkelig hiem til Tronhiem fra sin
besværlige lange Visitats-Reyse, og forefant sin Kiære Frue-Søster
Breyer med andet Kiært i ald ønskelig Vel-Ergaaende, som Vi og
herved alleryvåmygst beeder, Vores allerærbødigste og kiærligste
Compliment maatte formældes, og tager Os tillige den frihed at
fremsende til Kiøkenet et lidet Fustagie med molte-grød, som ikke
maatte forsmaaes, men ønsker, med sundhed fortæres. Ved denne
Leylighed vil leg og ey ermangle at give mig den ære at tilstille
D. H. en Varietet af [en] nye Søe-vext, som ieg ey har seet før,
maae skee den kand fornøye Dem, leg meener, det er en art af
Ben umoedén(Coralleete NI FSIuteligkhariesgdenfære er
recommendere mig etc. etc. JArge!

703. 1768 30. Septbr. fra E. H. Kempe, Tord-Vigen. (StA.)
Høi-ædle etc. Hr. Biskop etc.! Herved haver jeg den Ære at
oversende D. H. 1. en Fisk fra Eidsvogen i Nessæt, hvor den av
en sterk Storm var dreven paa Land. Paa samme Maade lander
den ogsaa her ved en Hændelse, dog sjelden. Mig synes, det
skulde være en Linnæi Lophius piscatorius, og, om jeg mindes
ret, haer Schottus*?) in Phys. cur. en Rana piscatrix cum icone,
som seer denne ikke u-liig. 2. et Træ, som her falder temmelig
rart, og voxer i Botne-Fjorden. Hr. Capit. Tønder, som 1 sin
Tiid boede her i Prestegjeldet, haer kaldet det Kjeller-Hals og
Frangula, men mig tykkes, det svarer ikke aldeles til Figuren av
KRh. Frangula hos hr. Oeder. 3. en Fjeld-Vext, hvilken, da
den viser ingen stamina, jeg ikke veed at henføre til nogen Classe.

1) G.s svarbrev er nr. 81 ovfr. -
2) Casp. Schott, 1608—1666 i Wirzburg, matematiker, jesuit. Det nævnte
verks titel er Physica curiosa Ss. mirabilia naturæ et artis.

v

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 47

4. en Lachen fra Fjeldet, sortagtig og glindsende. Mon det ikke
være den, som hr. Strøm omtaler p. 103 s. pubescens? 5. en
soert ditto, bladagtig, som sidder meget fast i de bare Fjeld Klipper.
Den forekommer mig, som en L. pustulatus. 6. Kortet over
Tingvold, som jeg i sin Tiid forglemte at tage med mig, og der-
for nu følger med for at forevises D. H. H., hvorefter ydmygst
udbeder mig at maatte faae samme tilbage, siden jeg ikke besidder
meere end dette samme Exemplaire. Det vilde være et Beviis paa
D. H.s Bevaagenhed, om D. H. maatte behage gunstigen at an-
merke de Poster, hvori det kunde og burde forbedres. Nogle
Navne, seer jeg nok, maae Deels rettes, Deels tilsettes. For en
Maaneds Tiid siden fandt jeg Leilighed, paa en kort Reise til Roms-
dalen, at anprise en Deel av Presteskabet Hr. Capit. Richelieus?*)
Arbeide over samme Fogderie, og at tilkjendegive D. H. H.s Vel-
behag i dette patriotiske Verk og dets Befordring, hvilket var ikke
uden Virkning, saa jeg nok troer, at Capitainen, i det mindste paa
nogle Steder, vil finde fornøden Assistense. Han skal og, efter
Beretning, allerede være paa Reisen for at gjøre en Begyndelse.
Hr. Skanke fik jeg ikke tale med, ti han var samme Tiid borte:
men jeg tvivler ikke paa, at jo eet Ord fra D. H. vil hos ham
være nok, ja meere end 100 av mig. løvrigt er det, at jeg med
allerstørste Soumission haver den Ære at henleve etc.
Kempe

Gunnerus har i margen tilskrevet følgende (antagelig et udkast
til svar paa brevet):

ad. 1. den 15. Nov. — Ved Lophius pisc. rigt[ig].

ad. 2. Naar det var kjell-hals, var det Daphne mezereum p[aa]
njorsk|] Tys-vedd, som derpaa kjendes at blomsterne ere sessil. in
trunco og at barken er saa bidende, at lepperne og interna oris
hovne op, naar mand tygger derpaa; noget exempl. af træet fik
jersenimedfbrevet.

ad. 3 flg. Hvad Fjeld-vægsten angaar. og de 2de Lichenes,
saa kom de blandt mine andre papirer og Sager ved det at de
vare Smaa Og løse, og det er mig umuligt at finde dem igjen,

1) Se nr. 103 og 104 (med svarbrev 445), 688 ovfr. og nr. 706 nedfr.

48 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

men jeg skal nok lade dem vide navnene derpaa, om de har
endnu 1 exempl. af hvert at indsende.

De 2de lichen. fik jeg ikke see paa. Urten saae jeg.paa og
var mig bekjent, men jeg erindrer ei formedelst adskillige an-
dre anden steds fra indsente urter, som jeg tillige havde under
hænderne, om det var silene acaulis (i den gl. edit. af S|ystemet]
cucubalus acaulis) eller Azalea procumbens.

Kartet sendes hermed tilbage, og jeg tvivler ei paa, at jo D.
V. sørger for, at det bliver saa acurat og fuldstændigt, som
mueligt er, og at navner allevegne, saa vidt ske kand tilsettes.

704. 1768 6. Oktober fra J. Lemvig Liister*), Agerøe. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Biscop etc. — — — Efter Løfte saavelsom
skyldighed fremsendes hermed nogle flere rødder tilligemed grene
af her voxende Caprifol:*) — Jeg og flere beklager den Malheur
med D. H.s baad, der kuldseiglede, men vi haaber at skaden dog
icke strakte sig til noget af betydelig Værdie. — Jeg har forsøgt
at plante grenerne af caprifol: som lyckes ligesaa vel som rødderne,
thi de ligesom humlen Leede-viis lade sig synderskiære og formeere,
naar behandlingen og tiden Dertil ickun ret iagttages ved forplant-
ningen. — En urt ieg har indført i min Have og foreviste D. H.
i sommer sine blaa blomster af, tillige icke almindelig her; jeg har
kun 1 tilbage, men paa Wedøen forhaabentlig nok, sender jeg
hermed en rood af, jeg troer nok, den udbreder sig som ukrud —
om ieg icke tager feil, holder jeg det for consolida major3), men D.
H. syntes mig ville give den et andet Nafn. —

Alt er indpakket i en stamp, hvormed ønskes Lyckelig arrive-

ment — Øvrigens vil have mig i Høye Bevaagenhed ydmygst re-
commenderet etc. etc. Jekemvisjlkuster

1) Se nr. 85 ovfr.

2 Lomcera Caprifolkum L., oftere omtalt i de foregaaende breve, se nr. 99,
107, 572, 592, 617 og Fl. Norv. 307.

3) Anvendes hos botanikere før Linné som navn paa Symphytum officinale.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 49

705. 1768 15. Oktober fra P. Hersleb, Foesnæs. (StA.)

Høvædle etc. Herr Biscop etc. — — — Bekiendtgiørelsen fra
Hr. Professor Oeder angaaende Prisens Nedsættelse!”) paa Hans
Flora Danica, som efter Stifts Provstens H. Mag. Thodes, i D.
H. Hs Absence, Skrivelse af 20. julii a. curr., har circuleret i
Provstiet, tilstilles ogsaa med Paategning. PAkerslep

706. 1768 4. Novbr. fra I. C. v. Richelieu*), Eide Gaard,
Romsdalen. (StA.) |

Høy Edle ete. Herr Biscop etc. Jeg haver den Ære herved
at tilsende D. H. det belaavede Carte over Wedøens samt et
dito over Grøttens Præstegield, ieg beder ydmygst at Excucere
det arbeidet ey er saa zZierlig som ieg gierne ønskede, hvortil mine
slette Øyne ere aarsage, men det er min Løcke det ieg hved det
D. H. seer meere til accuratesse en til Zierligheden, hvilket første
jeg haver den Ære at forsickre.

Det fortrød mig meget det ieg ej samme tiid kunde fortfare
med mine øvrige Operationer efter som der indfalt et meget godt
Veier, men aarsagen dertil var, det ieg ej nød den forventende
Assistence hos Præsterne, og min egen liden Cassa ville ej heller
længere giøre bistand, ti saa havde ieg bleven ferdig med de øv-
rige 3 Præstegield i Vinter samt med General Cartet over heele
Provstiet, hvad beskrivelsen angaar, da haver ieg overdraget Skov-
Fogden Hr. Schnitler samme, og samme haver den ære at frem-
sende sidst i denne Maaned.

Skulle nu D. H. finde at dette mit ringe Arbeide kunde tiene
Publicum, da ville samme forøge min Løst dermed at fortfare, og
Ønskede det mine Omstendigheder var af den Beskaffenhed det ieg
tillige kunde bestride de derved faldende udgifter, men da ieg ej
haver andet en min Pension 175 rd., hvoraf den halve deel afgaar
udj de mange Skatter, da er det øvrige kuns lidet til een talrig
Familie at underholde;

Skullefnuf DAA ved Sin høy-Formaaenhed finde nogen ud-
veie til udgifternes bestridelse, som ieg formeener, det den Konge-

1 Smign. nr. 694 ovfr.
2) Se nr. 103 og 703 ovfr.

50 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

lige Cassa fandt udveie til, naar forslaget kom fra saadan een
Haand som D. H.

For at foretage noget 1 Vinter til een Beskrivelse over
Nordmøre, da beder ieg ydmygst, om D. H. befinder det for godt,
at tilskrive Præsterne paa Nordmøre det de behagede med aller-
første at tilstille mig hvad Antiquiteter, Monumenter, Gamle Breve,
Rone Bogstaver eller Skrifter om Folkets Nærings-Brug, Agerdørk-
nings maade, samt Sæder, med meere som D. H. bedere hved hvad
oplysning ieg kan behøve, over hvert Præstegield, ti Sommeren vil
gaa bort med Reiser og Carters forferdigelse.

Ønsker nu at dette mit giorde Forslag maate finde D. H.s
Bifald, da vil samme forøge min Løst (efter min liden indsigt) at
forfahre med arbeidet saa vidt den naadige Gud vil forunde mig:
Kræfter.

DaneomPOvneferenere oPkieheleu

707. 1768 26. Novbr. fra Thv. Pennant”), Donning in Flintshire,
England. (VS.)

To The high Revd. Doctor Gunner Bishop of Drontheim.
My Lord. It is no small happiness I have in view, when I flatter
myself with enjoying the pleasure of corresponding with å Prelate
who so well knows how to mix with the study of his profession,
the relative science of natural history. Our employs, my Lord,
have been in some degree similar, each of us having devoted our
Pen to the illustration of the animale creation of our own country.
It was once my happiness to enjoy the correspondence of your
countryman Mr. Fleischer*), who generously gave me his whole
collection of birds: it is my design to do honor to his memory in
the publication of such part of them as are not found in my own
country; but it is my wish to augment it with such as have been
discovered since Mr. Brunnich>?) favored the world with his orni-
thologia Borealis. It would give me infinite pleasure, if your

1) Thomas Pennant, 1726—1708, fredsdommer, bekjendt engeisk zoolog.
Hans hovedverker er: British zoology (Lond. 1766—76), History of qua-
drupeds 1791 og Arctic zoology 1784 - 87.

2) Se aarsskr. 1888—90 pag. 240 flg.

3) Se aarsskr. 1888— 90 pag. 239.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. SÅ

Lordship could point out any method by which I might deserve
your friendship and put me in such a situation as might encourage
me to hope for a collection of the Naturalia of Drontheim, I meen
those only which relate to the animal kingdom. I shall take the
liberty of naming: The head of an old Elk with both its horns
on, any uncommon birds, åa collection of the shells of the Norve-
gian sea, especially the Fchimi, and Lepades, any curious marine
insects particularly the crabs; the omisci etc. also the marine vermes.

I shall not presume to ask for any fish; I flatter myself that
your Lordship will continue to favor the world with the accurate
and beatifull icons of them like those I see in your excellent work.
It will give the learned world great satisfaction to see faithfull
figures of the cetaceous fish, which seldom frequent our shores;
but are said to abound on yours. It would be a great addition to
natural history and what is much wanted. I should also be very
glad to hear some account of the Spekk huggeren a fish we
here are quite ignorant of.

I have tho” one request to make; which is to favor me with
a piece of the jaw of the squalus maximus with the teeth; and
also with those of the orca.

I fear I have tired your patience. I have only to beg that
your Lordship will command my Services in this country. If so
poor a gift as the British Zoology in 3 octvo volumes compre-
hending a history of our Quadrupeds, Birds Fish and Reptiles would
merit your acceptance, I would forward it to you next spring.
but if you can point out any other mean by which I can do you
pleasure, you will confer a singular favor on, my Lord, your most
obedt. humble servant. Thv. Pennant.

708. 1768 3. Dec. fra Oeder, Kjøbenhavn. (VS.

Højædle etc. Herr Biskop, Højstær. Ven og Velynder! Jeg
har været fraværende den seenere deel af Sommeren paa en Reise
til Bronsvig, og da har min Tiener, til min store Fortrydelse, for-
sømt Leiligheden at befordre til Trdhj. saavel de begiærte asparges
Planter, som Exemplarerne af floræ danicæ nye eller 7de fascicul,
og beder jeg ydmygst ikke at legge mig denne forseelse til Last.

5 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Begge deele ere nu parat til første Leilighed, som vist skal iagt-
tages, og skal Asparges planterne saaledes pakkes, at de paa ingen
af Aarsens tiiderne kand lide skade paa transporten. Jeg skulde og
til desmeere Sikkerhed bede, at Skibs leilighederne herfra til Trdhj.
mig maa navngives, og om muelig een eller anden Skipper expresse
til mig anvises, thi for mig er det virkelig mange Gange vanskelig
at vide om deres ankomst og bortgang.

I indliggende Brev skriver jeg til Hr. Dr. T[honning] mine
Tanker om hvad ved hannem kunde giøres til floræ danicæ for-
fremmelse, hvorom han uden tvivl raadfører sig med d. H.: og
jeg er viss paa bliver bestyrket i hans gode forsætt. Jeg beder
nu ogsaa d. H. at formane Hr. Hveding, og Hr. Parelius, den
første at sive mig dog eengang Efterretning om fl. Dan. fasc. 6to,
og den anden at sende mig aftrykkene af Pmguicula alpima, og
Ophrydibus, alpina og corallorhiza), med hans illumination, at jeg
maa kunde bruge disse Plader til det forestaaende 8te fascicul.

Hernæst har jeg en Begiæring til d. H. til Publici Beste. Jeg
er i Begreb med arbeidet paa trende Bøger.

Ilmo. en Bog om Urternes Nytte, hvortil tages til fundament
de copieuse Samlinger, som findes i Hr. v. Hallers nye Bog:
Historia plantarum Helveticarum indigenarum, og ere frugten af en
mageløs Læsning.

2do, en systematisk fortegnelse af saavel de allerede be-
kiendte, som og en deel formodentlige indigenis af de danske Lande,
hvoraf jeg næste gang skal sende d. H. det første Ark, som jeg
for visse Aarsagers skyld har ladet trykke som en Prøve, og hvoraf
den største deel af Cryptantheris er færdig i msto.

3tio, en nomenelator botamicus, hvortil udarbeidelsen af forteg-
nelsen har givet mig Anledning. Da denne fortegnelse skal blive en
Lommebog, brugelig ved excursioner, saa for at spare Rummet
til de Ting, som egentlig hører til agnotionem plantarum, har jeg
fundet for godt at udelade paa det sted nomina vernacula, og
heller å parte at udgive en nomenclator. Denne nomenclator er
sammensat af: 1. en nomenclator Synonymico Linnæanus, hvor de
hos usystematiske auctores brugelige tildels barbara, men dog hos

NN Se nr. 692 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 59

medicinske auctores og andre ofte forekommende Nomina latina
Staae efter Alphabethet først, og ved Siden af hvert nomen Linnæi
genericotrivale. 2. Pharmaceutico-Linnæanus, om de paa Apothe-
kerne i dispensatoriis foreskrevne. 3. Linnæano-Germanicus. 4.
Germanico-Linnæanus. 5. Linnæano-Danicus. 6. Danico-Linnæanus.
7. Linnæano-Svecicus. 8. Svecico-Linn. 9. Linnæano-Gallicus. 10.
Gallico-Linnæanus. 11. Linnæano-Anglicus. 12. Anglico-Linnæanus.

Denne Nomenclator saaledes bestaaende af 12 smaa Nomen-
clatoribus vil formodentlig udgiøre 10—12 Ark 80 fim Tryk og
er mp.tet færdig, at det kand komme under Pressen saasnart et
Skib fra Bourdeaux arriverer, som har Papiir inde, som dertil skal
bruges, og ventes hver dag.

Nu er da min begiæring, at d. H. vilde til des meere fuld-
stændighed af Nomenclatoribus Linnæano-Dan. et Danico-Linn.
communicere mig de af dennem samlede nomina norvegica (med
meldning af Stederne hvor de ere brugelige) saa mange, som ikke
staaer allereede i deres flora Norvegica. De behøver kuns
at extrahere dem, eller lade extrahere dem af en læselig Haand,
ud af deres adversariis, uden orden, og kun eengang hvert, lige-
meget enten Linnæanum eller vernaculum staaer først. De skal
nok blive bragt her i den alphabethiske orden, og Publicum erindres
at jeg og det har d. H. at takke for communicationen. Turde jeg
haabe at see min Begiæring opfyldt, saa kand disse tvende nomen-
clatores, for at vinde Tiid, blive de sidste i Trykken, saasom det
er aldeeles ligegyldig hvilket Sprog der staaer først eller sidst. Men,
med mindre at Papiiret skulde forulykkes, maa denne Nomenclator,
efter Contracten med bogføreren være færdig til Leipz. Paaske
Messe. Til deres Mpts. Nedsendelse her ved Hs. Exc. Grev Moltkes
Couvert til Tieneste.

Maaskee jeg turde haabe samme Føjelighed i Hensigt til min
Bog om Urternes Nytte, og at d. H. ved at sammenholde deres
Observationer med foromtalte H. v. Hallers Samling, maatte finde
Behag i at communicere mig deres Tilleg, at insereres 1 min Bog
med deres egne ord? Til den Ende er et Exempl. af Opera Halleri
gratis til Tieneste.

54 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. | 1900

Jeg har den ære med største Højagtelse og Hengivenhed at
være d. H.s ydmyge Tiener Oeder.

709. 1768 28. Decbr. fra E. H. Kempe, Tordvigen. (StA.)

Høiædle etc. Hr. Biskop etc. Vel haver jeg fornummen, at
min Syster skal have anholded om D. H.s Recommendation for
mig til at nyde Agerøen, men dette er noget, som jeg ingenlunde
tør anmode D. H. om.

Meget meere er jeg for riærværende beskjeftiged med et For-
søg til en physisk-oeconomisk Beskrivelsel) over heele Nord-
mør, som forhaabentligen kunde vorde ferdig til neste Aars Ud-
gang, i Fald andre Patrioter, og i sær Presteskabet, vilde komme
mig til Hjelp med Efterretninger. Til dette Forset er jeg bleven
foranlediged ved en Deel Samlinger, som jeg i Anleedning av Ting-
vold haver gjort, hvilke, som betreffende enten det hele Fogderie
eller andre dets Deele, kunde paa saadan Maade komme til Nytte.?)
Saa er jeg og fra Christiansunds Toldboed bleven forsyned med
adskillige Aars Extracter, som vil give Lyys til Landets Producter
og Oeconomie. Min Plan bliver omtrent efter Hr. Strøms. Een
Ting fattes mig fornemmelig, navnlig et rigtigt Kort over det heele.
Vel haver Hr. Capit. Richelieu?) given mig Haab om sammes
Forferdigelse til Sommeren, da jeg bekoster hans Reise; men, som
Arbeidet er vidtløftigt, og han endnu haver halve Romsdalen til-
bage, saa frygter jeg, at han maatte trettes eller betenke sig. Dog,
dersom D. H. H. vilde være mig saa gunstig, ved given Leilighed
at opmuntre Capitainen til dette Forehavende, vilde saadant uden
Tvivl hos ham, som en actif og ære-kjær Mand, udrette det bedste
til at see mit Haab opfyldt. — For min slette Helbreds Skyld, sont
trenger til hastig Hjelp, haver jeg tenkt at gjøre en kort Rejse til

Smign. nr. 85, 90, 92.
) I et brev af 8. aug. samme aar (StA.), der indeholder anmodning om re-
kommendation ved eventuel vakanse i et eller andet prestekald, efterat han

NW km

nu i 11 aar har udtemt sine kræfter ved kapellantjeneste, ytrer Kempe
følgende: ,Jeg tør og forsikre, at min Tingvoids-Beskrivelse intet vilde
tabe ved den Forflyttelse, da jeg Deels haver dertil samlet noget av hvert,
Deels ved Correspondence og Hjelp av gode Venner her paa Stedet kunde
erholde Resten.

3) Smign. nr. 706 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. DE

T.hjem 1 tilkommende Janr. eller først i Februario, om D. H. vil
tillade det.
Herren bevare og velsigne D. H. H. etc. etc.
E. H. Kempe.

710. 1769 12. Januar fra Henning J. Kaurin), Vardø. (RA.)

Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! Deres høystrespective av Öte
«Octob: a: p: har Jeg havt den ære at erholde, for Same nedlegges
hermed min allerydmygeste tak. — — —3

Jeg har efter ordre frembragt Deres Compliment for Hr. Pro-
fessor Hell og Selskab?), som alle værende tiid befinde dem enda
vel, og har de nylig før Jull faaet deres Observatorium færdigt
ikke uden med stor møye og bekostning, men har de ey al den
tid, de hidtil har været her, havt mer end en Avten saa klart veyr,
at de har kundet observere, og Maanes formørkelse fik de ey see,
hvor det vil gaae med den 3die Juni*) vil tiiden lære, dog skal Jeg
spaae av erfarenhed, kand Jeg ey love dem meget godt her den
Aarets Tid. — — — Forresten vil Jeg have mig recommenderet etc.

Henning Junghans Kaurin.

711. 1769 19. Januar fra M. Bruun*), Dolstad. (RA.)

P: S: Jeg haer overkomet en Rar Søefisk, dend ieg i et vel
«Conserveret glass Fransch Brendv. haer bevaret, og skal med sin
beskrivelse — saavit er erfaret — blive Høygunstig Herre ved
Leilighed tilsendt.

712. 1769 4. Marts fra C. v. Linné, Upsala. (VS.)

Högwordige Hr. Doctor och Biskop. Med en Norsk Capitain
hade jag i går Högword. Hr. Biskopen mer ån jag kan beskrifwa
angenåma gåfwa, som borttog hela förledne natten, ty jag kunne

1) Se nr. 147 ovfr.

2) Takker for tilladelse til at reise til Trondhjem og haaber at blive forflyttet
fra ,dette fatale stæd*, medens han endnu har ,lidet af helbred igien og
førend han fordybes ganske 1 gield.*

3) Se indledningen til nr. 126 felg. ovfr.

4) Den dag, da Venuspassagen skulde foregaa.

5) Mathias Bruun, paa den tid sogneprest i Vefsen, se nr. 332 ovfr.

56 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

ej låmna att låsa denne 4de tomen af actis, innan jag den hehl och
hållen genomgadt. Dår uti war så mycket artigt och förunderligt,
att jag aldrig sedt des like.

Historien om Delphinus och Squalus war förtrefelig.

Madre pora [prolkkerar HØRER Gr sanisaklandar
att aldrig någon kan mera fortaga sig på denne.

Serpulamnorvesiea PFA ae Alt rerneønye
species.

Madrepora aspera t. 8 f. 3,2 torde blifwa varietet af
Madr. virginea, som jag med första skall utransaka och conferera
Hr. Biskopens sånde specimina med mina.

Millepora tarandicornis t. I f. 6 år min Cellepora ra-
mentosa.

Proteus, min Millepora polymorpha, håller Pallas»)
for species Milleporæ; om hans varieteter åro richtige samma spe-
cies, torde den blifwa ett Species af Millepora, men jag tillstår att
jag aldrig sedt poros uti de nordska specimina. Det woro Önske-
ligt att någon af Societeten hos Eder, dår den finnes så omnogt,
wille ex professo taga för sig denna corall och examinera huru
den produceras, ty jag kan aldrig concipera en Coral mera utan
porer och diur, ån en Planta utan fructification.

Alcyonium arboreum med sine Diur år en förtreffelig cb-
servation. Jag har aldrig kunnat begripa hwar fructificationen war
på denna hafs wåxt, förån Hr. Biskopen den så tydeligt wisat.

Fucus pinnatus p. 84 och ovinus p. 85 kiånner jag ej
wåhl, och undrar om de ej kunna föras till Ulvas, men kanske intet.

Fucus bifurcatus faller mig alt för synnerlig om den ej
år varietet af något annat species.

Scomber pelagicus eller norvegicus lårer såkerligen
wara annat species ån pelagicus; men jag undrar om denna kan
blifwa ett Species af Scomber, hwilket doch Hr. Biskopen sielf
båst kunnat se af habitu & facie, emådan Scomber Scombrus
hos Eder år den almannaste fisk i hafwet. Det som hår till gifwer

1) Peter Simon Pallas, berømt naturforsker, født i Berlin 1741, indkaldt af
Katharina II til Rusland, hvor han foretog sine bekjendte videnskabelige
reiser; døde i Berlin 1811.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. ST

mig anledning att dubitera år figuren, som repræsenterar pinnam
ventralem så långt bort om pinnas pectorales, att jag af figuren
skulle tro det fisken hörde till Abdominales, dår Scomber doch
år en Piscis thoracicus; men sittia pinnæ ventrales på sielfwa
sternum åller bröstbenen måste han wåhl blifwa en Scomber, doch
underligen edentulus.

Med ett ord, hår åro så många artiga observationer, att aldrig
nogen Societas literaria har kunnat någonsin framstålla en sådan
tome; jag håller nu att. . . .)) dem, hwar på sitt stålle uti mine
adversariis. Naturkunnigheten har igienom denna societet ej alle-
nast fått en ny province, utan en ny welrld?], då alt under norra
polcircelen, som liggat uti obscuro ab orbe condito nu kommer
i en lius dag.

Att Artedi?) noga examinerat och beskrifwit wår större E per-
lanus åller Slom år ingen twifwel, ty jag mins han hade samma
Slom för sig hwar wåhrtid och wille ånteligen hafwa honom till ett
distinet species, om det warit möyligt. Dett Öfwersånda specimen
war jag ej måchtig att examinera, såsom torkat, men skall i wår
inlågga ett friskt Specimen af Slom, så snart fisken ankommer och
det med första lågenhet Öfwersånda. Jag framhårdar Högwordiga
Hr. Doctorens Biskopens ödmiuka tienare Carl v. Linné.

[Tilskrevet af L. i margen]: Pro mure alpino devotissimas
[grates] reddo, qui eundem numquam ab eo, quo in alpibus pro-
ficiscebar tempore, conspexi. Librum tradidi Dno. Ihre?, qui ambo
pro eodem grates reddimus maximas.

SF O90 SJApalra EN Ra urin Wardee) (VS 128 Fol)))

Høyædle etc. Hr. Biskop etc. Endskiønt Jeg siden min an-
komst hid til stædet har verkelig giordt mig al umage for at kunde
skaffe noget til Deres berømmelige Naturaliers forøgelse*”), Saae
har Jeg aldrig været saa lykkelig at kunde komme over noget

1 Huli mskr.; maaske: införa.

2) Se nr. 254 ovfr.

3) Se nr. 655 ovfr.

4 Gjengivet i ,Naturen* 1886 p. 187—188 af M. K. Håkonson-Hansen i en
artikel ,Nogle gamle lagttagelser over Lodden*".

5) Smign. nr. 149 ovfr.

58 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

enten av Søens eller Landets producter, som efter mine ringe tanker
fortiæne at drage en Kienderes opmerksomhed til sig, thi Naturen
synes her at have nægtet os alt saadant.

Av Søen skulde vi vel her vente de merkværdigste, derfore
har Jeg og i sær merket paa de Ting, som den har bragt her til
Landet, men intet fundet efter mit ringe skiønne merkeligere end
den lille fisk Lodden*) kaldet; thi den har gemenlig her været
et godt forbud paa at dette Lands Indbyggeris eneste (skiønt i
disse Aaringer) slette Levebrød nermede sig under Landet: sec.
Torskefiskeriet, saa vi her ingenlunde anseer denne Smaaefisk saa
slem, som Hr. Proecanc: og Biskop: Pontoppidan efter Hr. Dassis
beretning har avmalet den.

Jeg vilde gierne, om De ey behager at tage det unaadigt op,
give Dem den underretning om denne fisk som erfarenhed nu i
5 Aar har lært mig. Dens almindeligste størrelse med finner og
florfiærer er som indelagde ringe avrisning med Blyant viiser, den
Jeg vil ønske maatte holde saa længe, saa Papiret til den kunde
værdiges deres gunstigste Betragtning.*) Den seer forresten ud
som en maadelig lille Sild, undtagen den er smalere og har ey
saadan rist paa sig som Silden, men er ganske glat, dog har den
adskillige smaa forskielligheder efter sine særskilte arter. Disse ere
saa vidt som Jeg har kundet komme efter fornemmelig dre slags.

Iste Species kaldes her Rogn Lodden, siden den som hun
af slaget har allene Rogn udi sig, den hun ved sin ankomst til
Landkysterne udi Febr: eller Martii Maaneder syder av Sig, og
bliver derfore en temmelig tiid staaende under Landet, en tiid av
6 uger, ia 2de Maaneder iblandt. Denne art er det, som i sær
er en overmaade begiærlig Lokkemad for Torskefisken, den hun
enten strax drager den?) efter sig under Landet, eller den?) kommer
en kort tiid efter hende for at opsøge den, og slaar det neppe feyl,

1) Angaaende lodden smign. nr. 152, 159—61, 579 og 595 ovfr., samt Buchs
udaterede brev af 1769 nr. 729 nedfr. Se ogsaa Gunnerus anmerkninger
i Leems beskrivelse over Finmarkens Lapper pag. 323 følg.

2) Paa brevets bagside har Gunnerus skrevet: Rids af lodden. Det er gjen-
givet her næste side.

3) den tilskrevet over linjen, men er i første tilfælde overfledig.

UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 59

TILLÆG 2.

No. 4]

ME RTP

VEIL vu 19 Svd)
'uoppo] Ju SPIY

60 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

at ved de Kyster, hvor denne er eller har været, io kommer i det
minste noget af samme Torskfisk.

2den Spec. kaldes Jæren Lodden, og er iust den art ind-
lagde Exempl. saa godt muligt er udtrykker. Den kaldes saa efter
mine ringe tanker, fordi den over sin hele Ryg er saa graae som
Jæren, da den ovenmeldte er langt blankere over alt. Denne som
hand av slaget haver alleneste Mælke udi sig. Samme søges med
stor begiærlighed af qveiten eller helleflynderen.

3die Spec. kaldes faks Lodden, fordi den paa begge Sider
fra hovedet til sporen, der hvor den sorte stræg er paa Papiret,
er tykt besadt med smaa haar eller fine finder, ey smalere men
vel bredere end malningen viiser, som ere omtrent saa lange som
et 4re å 5 dagers gammelt Mands skiæg, thi Jeg veed ey hvormed
Jeg skal helst ligne den. Disse smaa haar saae vel ligeledis [ud
som] paa nest ovenmeldte art, men ey i saa stor overflødighed
som denne. Denne er og den største art av Lodden, i alminde-
lighed som en middelmaadig stoer Not sild, men smalere. Samme
søges ogsaa begiærligen af qveiten, hvalfiske og andre fiske.

4de Spec. kaldes straak Lodden, fordi den har denne be-
skaffenhed, at den aldrig bliver længe staaende paa et stæd som
dog forommeldte 3de arter giøre, men stryger bestandigen om fra
et stæd til et andet og er derfore den omstreyfende Seyes begiær-
ligste føde. Denne art er ogsaa den allerminste av Lodden. Paa
denne maatte nok helst hr. Dassis bebreydelse passe sig.

Tang arter saa mange som Jeg enten alt har, eller fremdelis
kand komme over, skal Jeg have den ære at bringe Dem, om Gud
vil Jeg skal komme til Throndhiem i Aar, thi Jeg er sandelig ey
i stand at holde det længere ude her, det faar i Jesu Navn gaae
Mig, som Gud vil.»

Blandt andre smaa Ting, som Jeg har havt den ære at profi-
tere av Hr. Proféssor Mel dette Aar har Jeg os hav dengivirs
nøyelse at betragte ved hiælp av hands microscopio aarsagen til
den saakaldte Morild, sc. nogle smaa Insecter*), som ved Bevæ-

1) Smign. nr. 710 ovfr. (noten).

o' 0 = c = Å

*) Tilskrevet af Kaurin i margen af brevet: Bemeldte Insecter øste mand
med en skee av Søen med søevandet udi et stort glas, og saa snart Vandet

blev bevæget, gave de Lysningen av sig.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 61

gelse i Søen giver materie til den bekiendte lysning av sig og Saa
vidt Jeg kand begribe kand Jeg ey see nogen anden og rimeligere
aarsage dertil end samme. Hr. Prof. giver vel fuldstendig beskri-
velse over Dyret og sit giorde Experiment derfmed]»). Jo nermere det
nu kommer til den 3die Junii*) [jo]|*) mere betages vi av frygt for
at alle vore ans[trengelser|*) til samme vil blive forgiæves. Saa
god en vin[ter]*) som hidtil i Aar har Jeg ikke havt og kand ingen
mindes paa Wardøe, dog grasserer Scørbugen stærkt. Forresten
pedenjes etc ete: Henning J. Kaurin.

NB. Sild, som fanges med Not, mener Jeg overalt, hvor Jeg
mellem den og iodden giør Sammenligning.

714. 1769 8. April fra P. Krog, Wærdahls Præstegaard. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biscop. Med D. H.s sidste Høystærede af
24. Febr. fulgte een Plan till Hr. Thornings? Bibel- og Kirke-
Historie. Samme har jeg ladet circulere till prænumeration i Nordre
Deel af Provstiet, men fandt ingen Liebhabere. Nu er dend igjen,
efter Paategnelse af mig og mine Sønner for 3de Exempl., afsendt
i dend Søndre Deel, med Anmodning, at Hr. Frugaard*), som Sidste
Mand, ville till D. H. see dend befordret, og at de Lyst-havende
ville self besørge Deres prænumeration Dem tillskicket. Hvad sig
angaar Vores prænumeration her fra Wærdahlen, da saasom dend
icke sicker kand sendes med Postbudet, skall dend med anden første
Lejlighed rigtig ihukommes. . . +. Næst at udbede mig etc.
P. Krog.

715 1769 27 Aal de 8 Å Sula, Nedr (AS)

D. H. høystærede Ven! Førend Kongen reiste ud i fior tilbød
Grev Thot mig at blive Conference Raad, med vilkaar at sidde i
høyeste Ret. Men jeg undskyldte mig med min svagelige helbred
og med de historiske Arbeider, som jeg havde under hænder; bad
ham tilligemed aldrig mere at tænke herpaa, da det var en vær-

1) Huli originalen, hvorfor enkelte bogstaver eller smaaord mangler.
2) Venuspassagens dag, smlgn. 710 ovfr.
NN Ga 2 ov

4) Hans Frugaard, paa den tid sogneprest i Selbo, se nr. 155 ovfr.
9) Angaaende G.s breve til Suhm, smilgn. 242 ovfr.

62 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

dighed jeg ey attraaede. Men i aar giorde han Titulaturen færdig,
førend jeg vidste noget deraf, og uden vilkaar. Dette skrives i
sengen, som jeg har maat holde i nogle dage formedelst et anstød
af Podagra. Med skipper Kruse har jeg opsendt til D. H. tvende
exemplaria af min nylig udkomne bog)), eet til dem selv og eet til
Societetet; Altsammen under adresse til hr. Agent Lysholm. Grev
Thot har været længe sygelig, saa der ei længe er bleven holdt
Societæt; Med første tænker jeg nok, at D. H. bliver der antaget
som Medlem.*”) Sagen angaaende Klæboe hviler endnu i Kirke In-
spectionen; Cancelliet havde snarere expederet den. Bisp Harboe)
har dog nu lovet mig at giøre sit til dens befordring. Hvad fiske-
nes etymologie angaar, da har Ha eller Haa uden tvil navn
af Har 9: stor, høy, og betyder saa meget som den store fisk.
Horrebow*) er en slet autor, og jslænderne sige ey Hav-kall,
men Haa-kall. Hafur vil vel sige saa meget som hav fisk. Det
er uden tvil rigtig at Heiddungur har navn af sin ondskab. Had-
dunefur kiender jeg intet til. Reidr er vred, betyder ogsaa et fugle-
rede. Geir-slidr; Det første ord betyder et spyd, og ogsaa vultur.
Hafur-kitte er en haf kat. I hensende til Raudkembingur er jeg
eenig med Wachster. Nar er rigtig nok et cadaver. At Na be-
tyder luridus er mig ikke bekiendt. Stockr er en frøgt som kom-
mer en til at flye; Maaskee denne fisk, af frøgt for en anden,
springer ind paa skibet. Hafur betyder og paa Islandsk en giæde-
buk; Maaskee denne fisk er lystigere end andre, og springer mere,
eller og er den stærkere end andre, og vil ligesom støde. Dulr er
stultitia, dulen 29: gal, Dur en let og liden søvn; om nogle af disse
ord kan passe sig paa Durner veed jeg ey; Nera er at nyse, pruste;
Det kunde maaskee passe sig paa den sidste stavelse, Mida er at
Sigte, mede, og mialkur mælk. Deraf mener jeg at denne fiskes
navn kan forklares. Jeg er altid med en bestandig hengivenhed

og høyagtelse Totus tuus PAkSuim*
Hermed sender jeg en prænumeration paa en bog af en Is-
1) Rimeligvis: Forsøg til et Udkast af en Historie over Folkenes Oprindelse

etc. Kjøbh. 1769. i
2) Se nr. 717 nedfr.

3) Se nr. 219 ovfr.
4) Se nr. 130 ovfr.

No. 4]. TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 63

lænder Olavio * Bogen har jeg læst i Manuscript. Der er meget
anførdt af utrøkte Islandske love, og et artigt glossarium ved. D.
H. giorde mig en stor tieneste om han ved sin famulum vilde

samle prænumeranter.

mo 17692. Mai fra E. M. Tyrholm*), Stangvig. (StA)

Høysole er. lake Besoplio00 0 Enes ever eg me 02
herved den ære at tilbagesende Dem den mig tilsendte plan til den
Bibel og Kirke Historie, som Hr. Thorning*) i Riber Stift har
under Hænder, paa det at af paaskriften kand sees, hvor mange
liebhabere dertil findes her i Provstiet, og da bemeldte paaskrift
udviiser at 9 Exemplarer deraf forlanges, saa sendes iligemaade en
anviisning paa Sr. Høyer for prænumerations pengene, som å 4
mark for Exemplaret udgiør for disse 9 Exemplarer tilsammen 6 Rd.)

Hvornest ieg forbliver med Soumission . .
E. M. Tyrholm.

GPO fre Hielmstermed Khiva (WS)

Høiædle og Høiærv. Hr. Biskop! For længe siden hafde det
Kongl. videnskabers Societet her ynsket at kunde regne D. H.
iblant sine Medlemmer, dersom De ei hafde frygtet for, at den for-
bintlighed d. H. stood i med det Trundniemske Selskab, hindrede
dem fra at træde i noget andet Selskab, hvor Mand ynskede og
og holdt sig for en Ehre, at see sine acta prydede med Piecer og
Observationer, som vare udkomne fra saa lærd og erfaren en Pen
som D. H. Men da Confer. R. Suhm har betaget Societetet denne
Bryoeerderar sy RAGE xcelleneefkræses) Jos det sandske
Selskab har 1 sidste Samling, paalagt mig at indbyde D. H. som
Membrum af dette her oprettede videnskabers Societet. Da baade
Præses og det gandske Selskab ynsker Sig Self meere til Lykke

1) Se'mr. 315 ovfr.

Sene so ovfr.

3) Smign. nr. 714 ovfr.

4) Brev af lignende indhold ogsaa fra E. Røring 28. april s. a. (StA.)

5) Den bekjendte mæcenat Henrik de Hielmstierne, if. 1715, 1744 assessor
i høiesteret, 1747 adlet, 1776 justitiarius i høiesteret og præses i det danske
videnskabsselskab, døde 1780.

64 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

med dette Wall end D. H., Hvis stoore Indsigt og utrettelige flid,
som 1 andre videnskaber, saa og i sær 1 den norske natural Hi-
storie D. H. har allereede givet sine landsmænd saa mange Prøver

paa. Paa det Kongl. videnskabers societets vegne
Hielmstierne.

718. 1769 22. Jun. fra I. H. Chemnitz*), Helsingør. (VS).

Hochwurdiger Hochgelehrter Insonders hochzuverehrender Her
Bischof. Ew. Hochw. werden hiedurch ehrerbietigst gebeten dem
H. Pat. S. T. Heli bey seiner Zurickkunft von Wardhuus — die
er vermuhil. ber Drontheim nehmen und daher gewisz bey denen-
selben einsprechen wird — folgendes zu notificiren: ,dasz sich der
ehemalige Königl. dånische inm wohl bekandte Legations Prediger
Chemnitz nicht mehr zu Rendsburg sondern amjetzt zu Helsingör
als Schlosz und Guarnisons Prediger bey der teutschen Gemeinde
befinde. Der H. Pater wiirden daher ersucht nun desto eher dero
gegebenes versprechen zu erfillen und bey der Rickreise mit der
gesellschaft bey inhm zu Helsingör einzukehren.*

Bin ich hiesigen orts im Stande Ew. Hochw. gefållige Gegen-
dienste zu erweisen, so soll es mit der grösten Bereitwilligkeit
geschehen, da ich dieselben wegen der ausnehmenden Verdienste
und ausgebreiteten Gelchrsamkeit ungemein hochschåtze so ist die
Ehrerbietung und Ergebenheit desto sgröszer mit der ich verharre
Ew. Hochwirden ganz ergebenster diener PES Ghemnitz

719. 1769 8. Jul. fra Oeder, Kjbhvn. (VS.)
Høyædle etc. Herr Biskop! Nu er mit Sde Hefte, saa og den

beviste?) Nomenclator færdig, men jeg tager i billig betænkning at
sende noget videre til Trdh., førend jeg veed, hvorledes jeg er
faren med H. Daniel Hveding, som endnu ikke har giordt
Rigtighed for det 6te og 7de Fascicul?), og er det derfore jeg seer

1) Johan Hieronymus Johannsen Chemnitz, f. 1730 i Magdeburg, 1753 lega-
tionsprest i Wien, 1768 compastor til Christ kirke i Rendsborg, 1769 gar-
nisonsprest i Helsingør, 1772 tysk garnisonsprest i Kjøbenhavn, hvor han
døde 1800. (Se S. V. Wiberg Dansk Præstehistorie. Han samlede paa
konkylier, se nr. 731 og 739 nedfr.
= omtalte (tysk bewuszte).
3) Se brevene ovfr. fra Oeder nr. 692, 694 og 708.

9

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 65

mig nødsaget vedbørlig at anmode d. H. om at anvende deres
gode officia i denne' Sag. Jeg ved sandelig ikke hvad jeg skal
tænke eller sige om H. Hveding, som ellers har været saa accurat,
men nu paa nogle Aar ikke har værdiget at give mig Svar paa
igjentagne Erindringer, da jeg sandelig paa min Side ikke ved af
nogen billig Aarsag til Fortrydelse. Behager han ikke længere at
vedblive Commissionen, saa var det jo best at sige sig fra den,
og ikke at lade mig blive ved at sende Bøgerne op, og holde mig
fra at overdrage Commissionen til nogen anden, f. E. H. Parelius.
Ere Kiøberne af Flora danica forsømmelige i Betalingen (end-
skiønt det ikke er ventelig, at da det altsammen er u-illuminerede
Exemplarer, Folk skal giøre difficulteter for 21/, rl. skyld) saa
er det best at abstrahere fra vanskelige Folk, at betale mig de
afsadte Exemplarer, at sende mig de uaisadte tilbage, og at advare
- mig i henseende til suiten, at jeg ikke maatte sende fleere Ex. op
end der var afsættelig.

Jeg beder altsaa indstændig, at d. H. vilde see denne Sag
bragt i Rigtighed for det forbigangne, og om muelig i rigtig Gang
for det tilkommende. D.H. bifalder mig uden tvivl i det jeg søger
at undgaae Tab i en Handel, hvor dens Fordeel er kun maadelig,
og ikke sende min vare bort paa en uviss Speculation i en Mands
Hænder, som jeg seer negligerer den.

Jeg havde foreskrevet fra England for d. H. Zoologia bri-
tannica, men saasom den syntes dem for dyr, har H. Conf. R.
Suhm hiulpen mig af med den. Ellers har jeg fra England for deres
Regning faaet Plukenets opera), et smukt og vel conditioneret
Exemplar, som d. H. havde bestilt for nogen Tiid siden, da bogen
ikke strax var at faae. Den koster 25 rl. 36 skill. d. Hr. Hen-
ningsen?) har imodtaget den, men endnu ikke betalt den, og
venter først ordre, som jeg vist haaber han vil faae. Jeg har den
Ære med største Høiagtelse at være d. H. H.s hengivne Tiener

Oeder.
1) Se nr. 301 ovfr.

2) Sekretær Fr. Henningsen, Gunnerus' kommissionær paa den tid i Kjeben-
havn, smilgn. 307—309 samt 509 ovfr.

ov

66 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

720. 1769 20. Juli fra P. Hersleb, Foesnæs.!) (StA.)

Høyædle Herr Biskop etc. Det har varét længe, førend Jeg
paa Hr. Thornings Bibel- og Kirke-Historie har faaet nogen Præ-
numeration. I Begyndelsen, da den tilsendte Plan circulerede, havde
Ingen Lyst dertil. Endelig har dog Hr. Darre?) prænumereret paa
1 Exemplar, og siden Provsten Broch?) paa 1, fra hvilke tillige-
med Mig, som prænumererer paa 2de, hermed følger 2 Rd. 2 ort

NO SAL ud Ea OsSek EN Ton, — —= — Je vlldeder ee.
18, laGrsield,
721. 1769 14. Septbr. fra Ole Lie*), Møchlingen, Støren. (StA.)

Høyædle etc. Herr Biskop etc. Efter D. H.s Forlangende skik--
ker jeg dem her 7 Rødder af gentiana purpurea?), hvilke jeg i
Sommer fik fra Budalen og strax satte i denne Bøtte. Formedelst
stærk Solskin, som den tid indfalt, visnede Bladene paa dem, men
i det Regnvær, som derpaa fulte, udspirede andre Blade, hvoraf
sluttes at Rødderne ere friske, og herefter vil bestaae sig. De kan
sættes enten i Have eller andensteds i Jord uden Frøe, hvilket jeg
har forsøgt, med nogle, som jeg endnu har i min Have og i en
liden Øe ved min Gaard, alleneste Rødderne maa legges i Jorden,
ligesom de ere voxne og tilforn har lagt. Tilligemed sendes nogle
Frøe af Tamarix germanica. Jeg ønsker at dette indsendte maatte
være til Behag og i øvrigt næst min og mines venligste Hilsen til
D. H. og fornemme Famille stedse med all Høyagtelse forbliver etc.

GØlegke

722. 1769 25. Septbr. fra J. Arøe, Rostvold Præstegd., Ede. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Ellers for ydmygst at
efterkomme mit Løfte til D. H., tager leg mig herved den frihed
at fremsende 2 Krager i en Bomme i Papir til beviis, at samme
æder korn, ja alt for meget, som baade leg og alle alt formeget

1) Gunnerus” svarbrev er nr. 56 ovfr. Smign. nr. 312, 714 og 716 ovfr.

2) Jørgen Darre, f. 1711, 1758—1791 sogneprest til Overhalden, provst i
Namdalen fra. 1780.

3) Ludvig Fredrik Broch, provst til Fosen og sogneprest til Nærø, se nr.
40 ovfr.

4 Se nr. 22 ovfr.

5) Se nr. 23, 598 og 600 ovfr, samt vidsk. selsk. skr. III. 571—76.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 67

maae beklage, besynderlig i denne sommer; thi de hår været meget
glubske paa Ageren i dette aar, saa mand ej hår kundet holde
hende derfra, hverken med Skræmseler ved Inventioner eller Børse;
disse hår ieg nu ladet opskiære for at udtage Indvoldene, undtagen
Kroen eller Kraasen, hvor øyensynlig heel Korn ligger i, desuden
Hendes Excrementa, som ligger i mængde strøed runden omkring
Agrene paa marken, saa den Sag er uimodsigelig. Ligeledes en
liden Raer fugl, som ey ofte faaes fat paa eller sees, men vel
høres i Luften høyt oppe, besynderlig imod Regn og storm om
Sommeren, den kaldes her Hommer-Goug, søndenfiælds Raae-
Geed, hvilket sidste nok bliver det Rætteste nafn, fordi den skriiger
høyt oppe i Luften, ligesom en anden Geed, men enten det er
dens Egenlige Lyd igiennem nebbet eller det er med vingerne, som
eendeel her vil paastaae, bliver endnu, i mine tanker, et Problema,
som vel D. H. bedre skiønner efter Deres Høye Indsigt, vist nok
er det, at samme flyver meget hastig op og ned i luften, som Een
Pil, og derfore, kandskee riimelig nok, at vingerne og vinden for-
aarsager denne lyd. En Boor-fiærd?) hår jeg og bekommet, men
jeg troer, om mindes ræt, D. H. hår skrevet om den i Fen af sine
Actis, saa De vel ey skiøtter om Den, hår derfor tiltænkt Stift-
Befalingsmanden*) samme, der og nylig hår anmodet os Præster
om Naturalibus etc.

Sluttelig hår Jeg den ære at recommendere mig etc.

J. Arøe.

P.S. Min Kones og min saavel ydmyge som ærbødige Com-
pliment beeder Jeg i Kiærlighed maatte andmældes Deres Kiæreste
Frue-Søster Breyer.

poF GO Okbra ND Alembertd) Pans (VS)
Viro illustrissimo & Venerando Joan Ern. Gunnero. D. &
Prof. Theologo, Dicæcesis Nidros. in Norvegia Episcopo, Regiæ
Societatis Scientiarum Norvegicæ directori et vice-Præsidi S. P. D.
Joannes D Alembert. |
1) Maaske Borrefjert, smlgn. nr. 243 ovfr.
2) D. 0. von Grambow, se vidsk. selsk. skr. 1891 p. 117.

3) Den berømte franske matematiker og encyklopædist Jean le Rond d"Alembert,
f.1717, d. 1783. Koncept til G.s brev til ham findes i G.s konceptbog (VS.)

68 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Litteras Tuas, vir eximie, die 23 junii ad me datas, circa finem
tantum mensis Septembris accepi, rure per sex circiter hebdomadas
commoratus. Vix urbem redux, nihil antiquius habeo, quam gratias
TIBI, vir celeberrime, et illustrissimæ societati regiæ Scientiarum
Norvegicæ, agere quam plurimas. Quantis me affecerit honoribus, cum
in Suorum celeberrimorum Sodalium numerum cooptaverit, valde
sentio. Etiamsi tam eximio titulo parum dignus mihi videar, novis
tamen laboribus, quantum in me erit, conabor efficere, ut illustrem
Vestram Societatem Suum me dixisse non omnino poeniteat. TE
vero, Vir Illustrissime, ut Eam de gratitudine ac veneratione meå
certiorem facias, enixe rogo. Vale.

Dabam Lut. Paris. Die 1å. Oct. 1769.

Ja NG6O 5 Oboe fa O Liaré, Upsak. (VS)

Högwordige Hr. Doctor och Biskop. OQåndelig tacksågelse för
de friske frön af Tamarix germamca, som jag ej hafwer i trå-
gården, men nu hoppas få.

Gentuana?) år just den samma, som Oeder har tab. 317
fast han såger sin wara flore Sfido; men han har fått sin af
Koenig, som funnit den på Island, och jag fick exemplar afwen
af Koenig ifrån Island, som war flore 4fido, accurat lika med Hr.
Biskopens nu sånde specimen, så att Koenigs med Oeders och Hr.
Biskopens åro aldeles den samma. Jag har och Gentiana eiliata
ifrån Canada, som till alla delar år lik, men blomman mycket
större och cilia corollæ dubbelt långre ån den italienska, som Co-
lumna*) och andra afritat, men den söderlånska åller italienska år
tilika så lik både den canadenska och nordska att de tyckas
omögligen bora skillias in specie, utan considereras som varieteter,
då blommorna i de warmare lander få långre cilia och storre
blommor, som ej år sålsamt.

Hr. Professor Hells har jag ej ånnu fådt de små Hafs in-
secter, som lysa i morkret; men det år mycket troligt; ty jag wet
för ut att de måste mollusca, besynnerligen pelagica på storsta
diupet lysa om nåtten, att de må se hwar andra och falla hwar

1) Cfr. Gunnerus" Flora Norv. nr. 733 og 819 samt aarsskr. 1892 p. 30.
8 p
2) F. Columna (1576—1648), italiensk jurist og botaniker.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 69

andra till rof; ty alliest woro och deras Ögon onödige på det
morke hafsens diup, så att positio unius non est exclusio alterius,
så att många flera låra åfwen lysa i morkret og phosphoresiera.
Hela 14 dagarne har jag arbetat att få någon studerande
artig ungkarl till Hr. Oberst von Kro gh?), men förgiæfwes. Hår
finnas wid hela academien ej mer ån 3 studenter, som åro både
fardige i fransoska och Mathesi tillika; desse hafwa och redan
sådane conditioner att de ej willia byta. Nog får man både de
som kunna fransoska och Mathesis men ej in uno eodemque sub-
jecto, mer ån desse trenne, som omögligen willia slappa det de
hafwa. Jag beklagar att jag ej kunnat giöra hår uti tienst. Forbl.
med all estimé Högwordige Hr. Doctorens Biskopens ödmiukaste
tienare Carl Linné.

HS 69113. Oktbri fra Frammery, Paris: (VS)

Monsieur L'Eveque. Je n'aurois pas attendu si longtems a
vous rendre compte des commissions dont vous m'avez chargé
lors de mon depart de Dronthiem pour la France, si je n'avois eru
devoir attendre pour cela une occasion favorable, moins dispen-
dieuse que celle de la poste.

J'ai remis, Monsieur, a M. Ogier?) la lettre et le Memoire que
vous m'aviés chargé pour luy; Lun & lautre ont été acceuillis
avec tous les égards, et ce plaisir qu'il resceut pour tout ce qui
lui vient de votre part: ce seigneur m'a chargé de vous jnformer,
Monsieur, que ses occupations, et son voyage de Fontaineblau
lavoient empéché de vous remercier de votre attention a lui en-
voyer le memoire de M. Lineus dont la lecture lui å causé beau-
coup de plaisir, et de repondre å vötre Lettre avec son exactitude
ordinaire; qu'il se proposoit de le faire jncessement.

M. Jussieu*), savant tres Estimable, avec qui je me suis long-
tems entretenu, å montré par ses manieres, et dans ses discours
étre tres flaté de la lettre que je lui ai remise de Votre part, et je

1) Smign. nr. 498 ovfr.
2) Se nr. 243—244 ovfr. .Konceptet til G.s brev til ham udateret, men rime-
ligvis af 23. juni s. a., findes i VS.

3) Den bekjendte botaniker Bernhard Jussieu, f. 1699, d. 177
ceptet til G.s brev til ham af 23. juni s. a. findes i VS.

i Paris. Kon-

70 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

suis persuadé, Monsieur, quil y a déjå repondu avec ces sentimens
(qu'il m'a laissé voir) que Vötre réputation et vos procedés obli-
geans, lui ont jnspiré, c'est ce savent qui m'a jnformé que M.'De
Reaumure étoit mort depuis quelques années!), et que par consé-
quent la lettre que vous m'aviez remise pour lui, devenoit par lå
sans objet. Je la garde par devers moy, pour vous la remettre
lors que je serai arrivé åa Dronthiem.2)

Je nai pas eu Ihonneur de voir, M. D'Alembert; lors que
je fus chez lui jappris quiil etoit å la campagne et y devoit rester
quelques Semaines; votre lettre fut remise åa une personne de con-
flance de sa maison, pour lui étre donné å son retour.

Quoy que mes services ne peuvent åétre que de mediocre
jmportance, je ne laisserai pas que de vous les offrir, pour tout
ce que vous jugerés a propos, Monsieur, de me charger pendant
mon séjour dans cette capitale, ou lors de mon retour pour Dront-
hiem, que jespere sera pour le printems prochain; je m'en acqui-
terai avec de zele et cet empressement, que minspire le desir de
vous temoigner la reconnoissance, que ma famille et moi de vous
a I'amitié distingueé et aux politesses, dont Vous nous avés honnore.

Permettés, Monsieur, que Madame Vötre soeur, et Vötre chere
famille trouvent ici les assurances de mon profond Resspect.

Jay I'honneur d'etre tres Respectueusement, Monsieur L'Eveque,
Vötre tres humble & tres obeissant Serviteur Frammery.

726. 1769 16. Novbr. fra F. C. Hagerup*), Skierstad. (RA.
Høy-ædle etc. Herr Biskop! Jeg har havt den Ære at mod-
tage D. H.s gunstige Skrivelse af 4de octobris, som communicerer
mig Hans Kongl. Mayestæts Naade at befordre mig til Frue Sogne-
kald i Tronhiem. Da jeg billigen bør ansee denne Forfremmelse
som en Frugt af den høye Gunst og Bevaagenhed, som Guds gode
Forsyn har opvakt hos D. H. til mit Beste; Saa nedlægger jeg for
D. H. den underdanige Erkiendtlighed og Taksigelse, jeg føler i mit
Hierte, og skylder en saa stor og bevaagen Godhed. — — —
1) René Antoine Reaumur, den berømte fysiker (f. 1683) døde allerede 1753.
?) G.s originalbrev, der altsaa er tilbagesendt, findes endnu i VS., ligesaa

sammesteds i hans konceptbog en koncept til brevet.
3) Smign. nr. 188 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. TÅ

Det er ikke længe siden, jeg lærte at kiende Pimgvicula al-
pma ved sit Navn, som D. H. gunstigst bekræfter; men som
uden Tviil en stor Raritæt fandt jeg den med flore gemino 1 Ofoten;
ligesom en osmumda lunaria, den vivipara, i Steensværret ved
Bodøen. Uagtet mit Forraad til Saltens Beskrivelse!) er saa
saare liden, som min Tiid har været til at samle; Saa overgiver jeg
dog ikke alt Haab at anvende derpaa den Roelighed, jeg ønsker
mioradmvæerealereedefpåæstud Ha ID Iøb JA0S

F. Hagerup.

727. 1769 11. Decbr. fra Qvisling*), Tingvold Præstegd. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop etc. Med Hr. Foged Wedeges Søn?)
har jeg den Ære at tilsende den fra 13. Juli a. h. forfaldne Rente
af de 100 rd., jeg skylder til Seminarium Lapponicum, med 4 rd.,
som underdanig ombeder D. H. H. ej ville tage til fortrydelse, har
staaet saa længe hen; Hvornest det ogsaa ej maatte henregnes til
nogen forsømmelse af mig, at de smaae Eege-Stammer, jeg, ved
seeneste Høje Nærværelse, her paa Tingvold, lovede at forskaffe
D. H. H., ej ere fremkomne; da jeg dog giorde mig al umage for
at faa Dem, og brugte ikke mindre forsigtighed i at conservere
Dem, men foraaret efter, jeg Høsten tilforn havde indsat Dem i
een Misbænk, for at bevares vinteren over, maatte jeg fornemme at
Røderne vare borttørrede, samme Vandhæid havde og Hr. Kempe
med Sine smaa Eeger, ellers havde Han gierne overladt mig Dem
ØDE Nes Njeneste] Medal == Forønsknngl ete | ete
Qvisling.

728. [1769]% fra J. C. v. Richelieu, Eidet, Romsdalen. (StA.)
FoyBbadereieHerpiskop etc Å Deeper haver kundet
fuldføre mine Carter?) over de 3de manglende Romsdalske Præste-
gield, samt General Cartet over Provstiet dette aar, dertil er den
flittige Hr. Kiempe aarsage, der endelig til neste Foraar agter at
1) Smign. nr. 189 ovfr.
2) Christen Qvisling, sogneprest til Tingvold, se nr. 11 ovfr.
3) Se nr. 103 ovfr.
1) Under brevet staar kun: Eidet den ; men paa brevets bagside staar 1769

5) Se G.s brev til ham af 13de Jan. d. a. (nr. 105 ovfr.) og brevene fra ham
selv ovfr. (nr. 444 og 706).

710 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

levere sit smucke Skrift samt 8 Carter over Nordmøres Provstie)
under Pressen, haver derfor maatet emplojere denne Sommer (Saa
vit som Embedets forretninger haver villet tillade mig) at Reise*)
for at forferdige de herhos overleverede 3de Carter, vil særdeles
fornøje mig om samme besynderlig maate nyde D. H.s, som flere
Høye Herrer i Selskabets høygunstige Bjfald, som ieg fra min siide
haver brugt all muelig Forsigtighed og Fliid til dens Accurateste
forferdigelse; hvoraf Hr. Kiempe haver faaet sine gienparter, som
skal Stickes i Kaaber, og disse Originaler følger Selskabets Archive,
og maaskee ieg endnu skal have den ære i Høst at overlevere et
Carte over Stangviigens Præstegield, saa bliver da tilovers til neste
Sommer (ifald den Naadige Gud forunder mig Livet og Hilsen)
Smølens og Aure Præstegield, samt General Cartet over Nordmøres
Provstie, mit arbejde. Jeg haver tilskrevet Hr. General Vej-Mester
Krogh, det hand paa det nøyeste ville Examinere Hr. Strøms
Carte over Syndmøre, eftersom mine fleste Broulions derover ere
bortkomne, da tæncker ieg ved slutningen af mit ringe arbejde at
forferdige et General Carte over heele Amtet, og paa saadan maade
maate vj med tiiden vente temmelig Accurate Carter over vores
Fædrene Land, saafræmt ieg havde nogle med-Arbejdere, som er
mere at Ønske en at haabe; ieg vil ej opholde D. H. med nogen
vitløfiig beklagelse 1 denne post, da De seer dens mangel Langt
bedre en som ieg kan forklare; Vil kuns ydmygst bede, det ieg
og mine) stedse maa være Recommanderetiete [ete Fa
J. C. v. Richelieu*)

Det Carte over Tingvold Præstegield er et Prøve Arbeyde af

min Søn.

729. [1769]% fra P. C. Buck, Hammerfest (VS. 243 qv.)
Høj Velædle etc. Hrr. Patron. Deris Høj Vel ædle og højær-
verdigheds, Respective Skrivelse af 6. octbr. 17689) haver ieg

1) Se nr. 688, 703 og 709 ovfr.
2) Se nr. 709 ovfr.
3) Se om ham personalhist. tidsskrift, 2 r., V, p. 173, stamtavlen.
4) Bievet er ei dateret, men da G.s svarbrev (nr. 153 ovfr.) er dateret lite
septbr. 1769, maa det være skrevet dette aar, rimeligvis i begyndelsen af
Maret (paa grund af angivelsen 27. januar henimod brevets slutning).
& Dy "Brønr. 152 ovfr.

$ ol
FO REG

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 79

Rigtig bekommet, Det skulle for længst, have været min Pligt,
Samme at besvare, men ieg ønskede føerst, at kunne faae de For-
langte Lodder*) og andre Naturalier, men des være det gaaer
mig icke her efter ønske. leg Sændte til Stapen 1 flaske med
Camfær-br.vin og til Ingøe 1 ditto, og med Nogle Norfr.*) af
Tromsen længer øst 1 ditto, men 2de af dem blev Synder Slagen
og den som var i behold unskyltte Sig med at Loden i aar icke
kom Saa langt op, som føer Siden den kom Saa Silde, da de føer
kunne have Øst den med Houv, og de som fickes i fisken, var
ganske bedervet; paa Sørøe i Mædfjord Sændte ieg 2de Botheler,
alt i de Tanker at faae nock og deverse Slags; udi Een Bothelie
fick ieg de saa kaldet Hand, eller Fax Lodde, men hun eller
Rogen Lodde eller Strøg Lodde Siger de, at de icke fornam, Si-
den loden kom Silde, men som den Lodde de Saae var Multen
I fisken kunne de væl icke kiende den ene for den anden her
Siges og at Loden icke holdt Sig Saa høyt op at nogen færsk
kune faaes, men de faae som fiskes blev kiøert af en Mængde
fisk og udi fisken, Toges disse Som de nu er. — Jeg haver Spurt,
hos en og anden, om Lodden haver Tænder, men de Siger at de
icke nogen Thid haver Seet nogen, ieg viste dem det Exemplar,
Som mig er Sænt, de mener at det icke, er den Slags Som her
falder, en Norfr. Siger, Saa Smaae Sees i Hunde dagene og om
høsten i visse fiore ved Elven I blant Smaae Sil og kaldes Strøg
Lode, er dette Sant, som ieg I nu icke er over bevist om, er der
3 Slags, alt Saa sav ieg Norfr. en Bothelle Camfer, som hand
Skulle Sanke mig nogen udi, om hand da Siger Sant, Skal Bothelen
følge Posten, men des være disse folk er kuns Slæt at Sætte liden
Til, I hvor væl mand dem end vil betale, Jeg haver alt Saa icke
faaet noget, som var værd at frem Sænde uden disse faa Mælke
Lodde eller Fax Lodde kaldet, der næst haver ieg fanget nogle af
de saa kaldet Mor-Ild, som er virkelig Smaae Insægter, og kand
ved Søe Siderne fanges ganske læt, af Kammer Collegio haver ieg
faaet Perevelegio at maae for egen Regning udi Kars Jog*) og andre

1) Smign. nr. 713 ovfr. og de der anførte breve om lodden.
2) Nordfarere.
3) Karasjok.

74 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Elve udi finmk.*), fange Perler, men dens bekostning er Saa Stoer,
ved andre at ieg i de 2de Aar ieg haver gioert forsøget, Ser mig
Aarlig Een Stor udgift, foer ieg Sælv, var det væl bædre, men
udgiften og forlisen ved handelen, blev langt Støre, alt Saa er
er dette mig Til ingen Nøtte for Nærværende Thiid, dog Skal 2de
Mænd I aar, og op, Løcken Staaer I Guds hand, faaes noget Rart
Skal Samme faare-Vises Amtmand Hagerup.

De I fioer bekomne, var af ingen Wærdie.

Disse Smaae Dyr, er de, som Sees Saa u Talige af I Siøen,
naar det er hort ver og Mørck, og kaldes her Maar Ild; disse blev
Tagen Paa denne Maade, I Over værelse af Studiose Mons. Therkel
Therkelsen, Klocker Rasmus Nielsen Hundslund*), Bødker Niels Jør-
gensen Mægelgard, den 27. Januarj 1769.

Da Siøen Stærk bevægede Sig ved Breden, kom op I mellem
Snen udi mørke en Mængde, Som gav udi Snen et Stort Skin,
dette Skin med Sne og alt, blev lagt udi et Glas, Stærkt Fransk
brenn Vin og det Saa ofte mand for gaaet befant, Siden naar
Snen udi Stuven var Smældet, I blant br. vinet, Saaes Paa bunden
disse Smaae lige Som Lopper.

Dagen efter giortes for Søg om de gav Glans udi Mørke, nogle
gav lidet, men I Sær naar mand med den anden finger, lige som
Krøstede dem i Støcker, saa at Indvolden kom ud, andre Gav
icke Glans, Som Thiener Til behagelig efter Rætning for Coriose
Herrer. 185 CO, IBUGK.

73017706. Januar PM fra PIAS carusS Beren 1)
Da ieg sænder dette*) under D. h. Couvert vil ieg tillige have
den ære at hilse paa dem til nye Aar.” leg gratulerer til Deres

1) Finmarken.

Et brev fra denne er anført ovfr. nr. 347.

3) Se nr. 692 ovfr. og aarsskr. 1888—90 pag. 261.

4) Nemlig to smaa afhandlinger, som optager de foregaaende sider af: arket:
Il. Charadrius alexandrinus, Strand spurv, dateret Augusti 1769, og.
2. Tethys frondosa, Søe-bladet, dateret Septbr. 1769, begge udgivne
efter Gunnerus' død 1774 i selskabets skrifter V 153—158 under titelen
Beskrivelse over en norsk Sneppe og et Sødyr ved P. Ascanius. Gunnerus
har dels i teksten, dels paa en vedlagt seddel foretaget nogle uvæsentlige —
ændringer, saaledes er i afhdl. 2 Tethys overalt rettet til Amphitrite. Slut-

QT

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7

værdige og vakre anstalter og den ære De har inlagt Dem her
ved i Nat. hist. i almindelighed og Ichtyol etc. Dette alt releverer
den gamle Tronhiemske bye og Nationen. leg giør nu en Reise,
hvis plan ieg lagde for 10 aar siden, men hvis udførsel, meget
mod min villie, ieg nu først har kundet udføre, imidlertiid har dog
med fornøielse af kierlighed til videnskaben, seet at andre og D.
h. i sær have giort saa meget. Forige Sommer blev af mig til-
bragt i den sydlige deel af Xstiansands stift og denne har ieg con-
tinueret fra Næsset og hid til Bergen. leg kan hidtil nogenledes
være fornøiet med min Reise og løber min samling af teigninger
vel snart til 100 Species mest fiske, hvor iblant en deel saa vakre
som nogen af indiernes. Ingen veed bædre end M. hrr. hvor meget
vi mangle udi dette fag. Det første hæfte af mine Icon[es] var
saa got, som mine inskrænkede omstændigheder det da tillod og
aldeles paa min egen bekostning, Nogle kiendere have været meere
fornøiede der med end ieg selv. leg haaber de følgende skal blive
noget bædre. Vores haaebrand er ei endnu hos Lin[né] ret deter-
ml[ineret], hørende ikke under den siste division og haver den 2
fossulas i stæden for en. En anden besynderlig fisk findes her af
det store slags, som ieg kun saa løslig har examineret, men kan
ei faae den til noget bekient slægt. Men Videre her om en anden
gang Valeas mihique favere ne desinas. Ascanius.

7381 V708, lem fe 16 186 Chemin) kebnser (VSJÖ
Hochwiirdige Hochgelehrter Hrr Doctor, Hochgeehrtester
Hrr. Bischof; vershrenswirdigster Gönner.
Die unverdiente und unerwartete Ehre welche mir die beriihmte
Kgl. nordische durch Ew. Hochw. gestiftete und unter dero Vor-
sitz und Aufsicht blihende Gesellschaft der wiszenschaften er-
wiesen, da sie mich zu ihrem Mitgliede erwehlet erkenne ich mit

ningen af afhandlingen fra: Jeg har allerede meldet, at Dyret ligner noget
Tethys (selsk. skr. I. c. p. 167 flg.) er tilføiet af Gunnerus paa seddelen,
hvorimod Ascanius' beskrivelse: Tethys frondosa, corpore fimbriato, tenta-
culis binis capitis apice cochleatis ei er medtaget ved trykningen.

1) Se nr. 718 ovfr. Hos Ew. Ährling (Linnés Brefvexling) staar feilagtig F.
A. Chemnitz.

2) Besvaret d. 17. Martii 1770 (G.s paaskrift).

76 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

der verbindlichsten dankbarkeit. Zugleich verspreche ich es aufs
feierlichste, dasz ich es nur zur Pflicht und Schuldigkeit rechnen
werde die Absichten der Gesellschaft erfilllen zu helfen, und dasz
es mein gröstes Vergniigen seyn werde in meinem geringsten Theile
zum Hauptzweck derselben das Meinige beyzutragen. Nåchstens
werde ich hiezu den Anfang machen und da die natirl. Geschichte
und in derselben hauptsåchlich die Conchyliologie meine Lieb-
lingswiszenschaft ist so werde ich auch aus dieser meine Beytråge
hernehmen.

Die kleinen Auftråge welche mir Ew. Hochw. im abgewichenen
Jahre zu machen beliebet, habe aufs richtigste und bereitwilligste
besorget. Ich zweifle auch nicht der Ritter Linné wird denenselben
den richtigen Empfang långstens gemeldet haben.

Durch den Kgl. Schw. H. Secr. Wargentin*) — an den ich
E. H. Sachen bisher immer addressiert — habe zuerst einen Avis
brief mit der Post und darauf ein ziemlich groszes Paqvet gedruckter
Sachen fir dieselben mit einem Schwed Schiffer — den auch dafir
befriediget — erhalten. Da aber seit der Zeit kein Schiff mehr durch
unsern Sund nach Drontheim passiert —- so fleiszig ich mich auch
darnach erkundigen lasse, so erwartet disz Paquet bey mir eine
gute Gelegenheit und FE. Hochw. weitere Befehle.

Fir die geneigte Ausrichtung meiner Bestellungen an den Pat.
Hell und får die freundschaftl. Beantwortung meines Briefes erachte
mich denenselben gar sehr verbunden. Bey dem Hr. Pat. u. Prof.
Hell stehen E. H. im besten u. frischesten Andenken. Er erinnert
sich mit Freuden des mit denenselben gehabten vergnugtesten Um-
gangs und er redet davon bey aller Gelegenheit mit gröster Rihrung.

Vermubtlich sammien E. Hochw. bey Ihren Naturalien auch
die Conchylien. Wånn es denenselben angenehm gegen einige
ost- u. westindische Schnecken und Muscheln ein Kåstchen oder
kleinen Verschlag mit Nordischen FEchinis allerlei Art etc. zu
schicken, so wolte dazu bey mir und meinen Freunden alle Anstalt
machen. Es ist wahre Ehrfurcht mit der ich verharre Ew. Hoch-
wilrden ergebenster u. verbundester diener I Jak (Claeranwz-

1) Se nr. 30 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 77

730, 1770 2 feb ie & vlbimae, Ofosadk, (VS)

Reverendissimo D. Episcopo S. T. Doctori Gunnero

å OG Å Cadlv Linné

Ad Tuas V. R. die 6. januarii confestim respondeo, ne mss.
ad typographum transmittendum differatur.

Saxifraga prothea prima est.

Saxifr. petræam associas Sax. tridactylitæ, quamvis ipse
hoc non lubenter auderem, tamen non multum repugno, cum utraque
caule multum ramoso, foliis laciniatis et viscidæ, forte in calidis-
simo climate-luxuriando quadruplo major evaderet petræa, ut in
Italia, quod tamen deberet satione confirmari.

Saxifr. cæspitosam posse sororem itridactylitæ evadere
non capio.

cæspitosa perennis est sempervirens; tridact. annua s. biennis.
cæspitosa fasciculos cæspitosos facit; tridact. numquam.
cæspitosa caule simplici præter pedunculos; tridact. ramosa.
cæspitosa caule uno alterove folio sed indiviso integro.
triductylita caule polyphyllo foliis divisis.

Certe ego hoc non possum concipere, nisi videam. Deberet
satione seminum confirmari, antequam hoc ego auderem facere,
mihi certe paradoxon.

Saxifr. adscendens numqvam a me agnosceretur pro %ri-
dactylite. Adscendens Radice lignosa etiam Supra terram est per-
ennis, caule crassitie pennæ anserinæ, pedalis, simplex. Foliis
numerosis alternis palmatis crassis, tamen viscida, floribus parvis,
plerumque sessilibus. Potius hanc conciperem e fridactylita ortam
quam cæspitosa; tamen ego non credo.

Saxifr. grænlandica specimine sicco non est in mea
collectione. Vidi specimen olim in Herbario Royeni)), tum mihi
videbatur diversissima. Dillenius caules multos in fasciculum
collectos habet.

Saxifraga hypnoides toto coelo differt a Sax. tridactylita,
vidi millies vivam, in Hortis Belgicis cultam. Rami steriles pro-
cumbentes, longe diffusi copiosissimi, quæso ne umquam cogites
hanc combinare cum tridactyl.

1 Se nr. 306 ovfr.

OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

SJ
Op

Saxifrag. Oederi t. 71 synonymam feci Saxifr. cæspitosæ,
an vere ipse judices: ego sic judicavi ex loco, ubi alia mihi non
nota, propior accedens, cæspites format; sed Folia latiora.

Ipse forte habes specimina et certius concludas.

Gouani?) authoritas me non movebit; an fidus author? Saxifr.
tridactylites apud nos semper crescit in aridissimis, habet tum folia
caulina sæpius indivisa linearia, et misera apud nos plerumque
provenit.

Saxifr. cernua caule erat simplicissimo absque ramis, ea
æstate, qua ego in alpibus vestris hærebam. Postea per discipulos
e Lapponia habui specimina ramosa et quidem plurima, simulque
multiflora. Oederi tab. 22, licet humilior, forte eadem erit, cum
petala acuta, cujusmodi mea erant, si rite recorder; at Oederi tab.
390 pingit forte eadem petalis emarginatis, an varietas.

Saxifr. bulbiferam judices eandem cum cernud, sed proxima
est Sazifragæ granulate. Seguier*) dicit absolute bulbiferam
esse meram varietatem Saxifr. gramulatæ, qui ipse vixit in Baldo.
Notissimum est quod Receptaculi situs superus et inferus florum
dabunt certissimam notam; a pistillo aut calyce in fructum abiente
Tournefortius?) desumpsit plerosque suos ordines, et ob hanc
causam divisit Saxifragas in duo genera: in Saxifragam et Geum.
Saxifr. bulbifera gerit. absolute flores superos, uti cermua flores
inferos, nec potest hæc nota variare. Ego certe nullum vidi ex-
emplum.

Cerastium alpinum*) meum*) nihil quidquam habet cum
C'erastio viscoso commune. Habebis forte in manibus longe aliam
plantam.

Ulva pruniformis et granulata sunt ambiguæ plantæ et
dici posse Fucum et non potuisse refelli.

Fucus scoticus Sibbald. Ad hæc nequeo nunc respondere,
qui hæreo in prædio, remotus ab urbe et Bibliotheca, interim Sib-
baldius?) lævis est author, nec Botanicus.

1) Antoine Gouan, se nr. 500 ovfr.
2) Jean Francois Seguier, f. i Nimes 1703, d. smsts. 1784, juris consultus.
SJANSE nra200 Jovi

1) Rettet fra Stellaria cerastoides, derfor staar mea i originalen.
3) Se nr. 300 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 79

Stellaria cerastoides anne stylo simplici?

Fucus palmatus dicitur (Ulva) quæ tum differentia charac-
eristica inter Ulvas et Fucos?

Centunculus si apud vos frequens occurrat aliquot semina
miri exorarem.

Chrysosplenium oppositifolium, anne potius alfermi-
foltum.

733. 1770 5. Februar fra C. Weldingh, Wadsø. (RAM).

Høyædle etc. Hr. Biskop. For den Deel af Wardøe Kirkes
fra sin Reparation overblevne Materialier, som hr. Professor Hell
blev overladt, gav jeg Monsr: Borchgrevink ved hands Nærvæ-
relse paa Wardøe en Regning liigelyydende med indlagde; i samme
er begaaet en Misregning i Summeringen over 56 tylter Granbord
å 2 Rådr. 8 Skl. tylten paa 4 Rdr:, hvorover Regningens Summa
147 Rdr: 74 Skl:*), som jeg af Monsr: Borchgreving har bekommet
og qvitteret for, er bleven saa meget mindre, end den skulde være:
Jeg vilde altsaa hos D. H., ved hvis Hjelp jeg nærmest troer at
kunde faae denne Fejl remederet, ydmygst udbede mig den God-
hed, at indlagde Regning maatte Monsr: Borchgrevink, som for-
modes at være i Trondhjem, blive tilstillet, og Hand til D. H. maatte
levere slig manglende 4re Rdr:, med mindre det skulde befindes,
at jeg paa Bordene i Betragtning af, at de vare de sletteste, som
Bygnings I"olkene hafde skudt, selv skulde have afslaaet bemældte
4 Rdr. Da det icke kand tvivles paa, at jo Betaelingen af denne
Misregning, som maaske allereede er, eller dog maa blive obser-
veret, vil blive Hr: Borchgrevink paa sit Stæd igjen uden mindste
Vandskelighed gotgjort: Og maatte det for denne Gang icke ilde
optages, om det imidlertiid, indtil jeg om denne Sag kommer til
behørende Rigtighed, noget længere henstaaer med mit Wardøe-
Kirke-Regnskab, end sædvanligt er skeet. Jeg forbliver stædse etc.

C. Weldingh.

1) Smign. indledn. til nr. 125 ovfr.

80 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

7341 M770025N Maris fra OCEinneUpsaA ANS)
Hogwordige Hr. Doctor och Biskop. Igår hemkom jag till
Upsala ifrån Stockholm, dår jag uppehallits måst en hehl månad,
då jag fant för mig en myckenhet bref, som redan bort warit be-
swarade och ibland dem besynnerligen Hr. Biskopens af d. 3.
Februarii, men det år ej min egen skuld.

I. Lithoxylon gemmiferum. Kniphofs?) bok har jag intet;
kan altså ej hår om dömma.

2: Lichen normoricus. Jag kan ej gå ifrån min förra tanka;
Hr. Biskopen som har på honom tilråckelig tillgång lårer båst
sielf dår om kunna dömma.

3. Fucus pectinatus. Om hår åro varieteter åller definitæ
species år swårt för oss att dömma, som åro aflågsne från
hafwet; uti Fucis måste wij låra af Eder, som hafwa dem
tillråckelige med åtskillige specimina, och båst kunna se gra-
derne. Wij, å mare remoti, måste taga efter specimina som
wij dem fått.

4. Gnaphalium decumbens år Gnaphalium supmum uti Syst.
nat. vol 3. p. 234 nåmligen uti appendice till stenriken.

5. Serapias latifolia år aldeles Serapias latifolia Syst. nat. 2.
po

6. Concha bivalvis paa denne kan jag ej nu swara, ty hon
år uti mitt Museo, in prædio ab urbe remoto; då jag kom-
mer dit, skall jag se åfter.

7. Likaledes.

8. Ulva år både min (Mantissa 134 n. 38) och Hudsoni*)
Fucus crispus, men ånnu åro ej limites nog tillråckeligen ut-
stakade emellan Ulva och Fucus, ty antingen måste man råkna
till Ulvas alla de Fucos som åro pellucidi utan visibel frueti-
fication, åller och allenast kalla Ulvas alla de som åro tubulosæ.

9. Tethys, det år forskråkelig swårt för mig att determinera
Genus på et så underligt diur, som jag det aldrig sedt. Hålst

1) Besvaret d. 21. april (G.s psaskrift).

2) Johan Hieronymus Kniph of, f. 1704 i Erfurt, 1727 dr. med. smstds., 1745
prof. i kirurgi, anatomi og botanik. Døde 17683.

3 W. Hudson, 1730—93, apoteker i London, udgav en Flora anglica 1762.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 81

ock jag fruchtar att flere genera måste constitueras af Mol-
luscis ån de ånnu åro upfunne; till Limax tyckes den ej
wåhl kunna föras, fast jag tilstår att den lårer gå nårmasi;
Tethys tyckes mig den ej kunna blifwa. Kanske det wore
båst giöra af den ett nytt genus, till des flere Mollusca blifwa

uptåkte.
Detta i hast, jag lefwer Hogwordige Hr. Biskopens odmiu-
kaste tienare Carl Linné.

Når jag blifwer hedrad med Hr. Biskopens skrifwelse, beder
jag att utanskriften stålles: Societati Regiæ scientiarum Upsaliæ.

moo 1770 27. Marts fra Jens Lemvig, Opdal. (StA.)))

Høyædle etc. Hr. Biscob etc. Det har vel taget nogen tiid med
den anbefaelede oversættelse i det ægte norske sprog, men
beder allerydmygst, at det ey fortrydeligt optaeges, tiiden har gaaet
meget med at samle den hertil fornødne underretning, efterdj faae
har veedst at opgive de ældste og meest beqvemme ord, ja mange
ord har ey ladet sig oversætte anderledes, end at de falder ud paa
svensk noget; nu ieg har da giort mig den yderste flid baade med
talemaader at samle, og med skrifnigen at indrette alt efter den
blant bønderne brugelige og grove accent, hvilket vil altid passes
av dem, som skal læse op saadant skrift, her fattes vel en liden
deel, som ieg ey faar tid nu at oversætte, da posten ventes hvert
øyeblik, og siden ieg er komen saa nær til ende med arbeidet, vil
ieg nødig opholde det over denne post, ieg fremsender allerydmygst
det som er forfærdiget, og skulle noget derimod at være at erindre,
eller forandre, eiler og D. H. skulle ville have den resterende deel
oversat, da beder ieg ydmygst, at det svenske exemplar sendes
mig igien, da skal ieg saasnart Paaske-høitiden er over, forfærdige
det. Næst at udbede mig etc. etc. Deres etc. Jens Lemvig.

1736. 1770 23. April fra Jens Lemvig, Opdal. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Bischob etc. Jeg har herved underdanigst den
ære at tilsende det resterende av den svenske afhandling over-
sat paa bondemaal, og er nesten den 90de Jalme oversat, og

1) G.s svarbrev er nr. 25 ovfr.

82 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

par

ligesaa den iste «alme vers for vers. Intet skulle være mig kiæ-
rere, end at posten saa betids maatte fremkomme, saa det maatte
indløbe D. H., førend Deres foresatte Visitatz reyse antrædes, til
hvilken at fuldende med fuldkommen helbreed gud forleene D. H.
naade, kraft og lykke, hvornæst ieg uafladelig vil have mig re-
commenderet eter ete Deres lete. Jens Lemvig.

737. 1770 30. Mai fra C. Hammer, Melboestad, Gran.*) (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! I andledning af min Andsøgning
under 26de Martij sidstleeden, som ieg vil haabe, at D. H. med
Posten er tilhænde kommen, tager jeg mig nu herved den under-
danige friehed, at fremsænde 16 Subscribtions planer, som ieg under-
danigst beeder D. H., ville være saa Gunstig at lade omsænde til
Prousterne i Stiftet, hvor om jeg ogsaa her jndlagt har tilskrevet
Deres Amanuenis Hr. von der Lippe Parelius, om een Liiden
underretning, Betræffende Subscribenternes antal, hvorefter tryk-
ningen jndrættes. I underdanigst forhaabning og tillid til D. H.s
Gunstige Bevaagenhed herudjnden, har jeg den ære at være med
aller største Høyagtning Deres etc. C. Hammer.

738. 1770 8. Juni fra E. H. Kempe, Tord-Viig. (StA.)
Høiædle etc. Hr. Biskop etc.! — — —3) Hr. Major Richelieu*)
haaber at blive ferdig med sit generale Charte over Nordmeøer sidst
i denne Maaned, hvorefter han vil have den Ære at fremlegge
samme for D. H.s og Selskabets gunstige Øien. Han er og nesten
overtaled til at paatage sig et ligesaadant Arbeide over Store Fosens
Fogderie. Hvis jeg i min allerunderdanigste Ansøgning maatte
reussere, Skal det være mig en meget angenem Skyldighed at
acordere ham saa anstendig Belønning baade for Reiser og Umage,
at han kan vorde fuldkommelig overtaled. Hvo veed, om det ei

vilde overtale andre til at gjøre det samme i fleere Provstier?

1) Smign. nr. 224 og 697 ovfr.

2) Begyndelsen af brevet indeholder ansøgning om det ledige Agerø kald, i
hvilken anledning han siger: ,Agerøen er fremfor mange andre et Sted,
som vilde give mig Leilighed til at tjene Videnskabernes Selskab, hvortil

intet andet end Evne hidindtil haver manglet.*
3) Smign. nr. 728 ovfr. og de der anførte breve.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 83

Forynskende D. H. H. en velsigned Reise under den Almeg-
tiges Beskjermelse etc. etc: Deres etc. E. H. "Kempe.

739. 1770 12. Jun. fra I. H. Chemnitz, Helsingør.) (VS.)

Hochwird. Hochgelehrter Her Bischof Insonders Höchstgeehr-
tester und werehrenswerthester Gönner. Hiebey Ubersende das
Paquet mit gedruckten Sachen welches ich fir dieselben von Stok-
holm erhalten. Ich wirde solches weit eher gesandt haben wenn
ich nicht aus dero lestern ersehen, dasz Sie sich fast den ganzen
Sommer hindurch mit der Visitation aller Kirchen Ihres Biszthums
beschåftigen wiirden. Die gitige Anerbietung dasz mir E. H. mit
einer Menge nordischer Meer Igel gern dienen wollen vergniget
mich ungemein. Ich werde dagegen denenselben mit allerhand
andern Naturalien sonderl. Conchylien aufzuwarten suchen. Es
ist die gröste und vollkommenste Hochachtung mit der ich zu
verharren die Ehre habe Ew. Hochwirden gehors. ergebenster
diener | MER Ehemnitz:

Dasz der P. u. P. Hell bey seiner Abreise von unserm Könige
eine goldene mit des Königs Portrait gezierte und reichlich mit
Diamanten besetzte dose, item Pat. Sainovics gleichteis eine dergl.
dose, doch ohne Portrait erhalten wird Ew. hochwurden wohl schon
bekant seyn.

740. 1770 30. Juni fra Chr. Sommerfelt*), Suchstad, Toten. (StA.)
Højædle etc. Hr. Biscop! leg skulde frygte for, at D. H.
vilde undres over at faae fet Brev fra mig som en gandske ube-
kjendt, dersom jeg ikke vidste, at enhver Elsker af Videnskaberne
parenmvelynderni DA
leg har først lært at kjende D. H. som Philosoph, da jeg havde
den Lycke at informeres af den værdige herr Riisbrigh*?), nu
Professor i Kjøbenhavn. Da jeg siden begynte at studere den
skjønne Natur, fandt jeg D.H. igjen i denne fortreffelige Videnskab.
1) Se nr. 718 og 731 ovfr.
2) Christian Sommerfelt, f. 1746 paa Toten, hvor faderen var sorenskriver,
1776 sekretær i kommercekollegiet, 1779 renteskriver i rentekammeret, 1781

amtmand i Kristians amt. Døde 1811. (Smlgn. aarsskr. 1888—90 pag. 205).
3) Se nr. 344 ovfr.

84 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

D. H.s Fortjenester og Bemøjelser for at ophjelpe Videnska-
berne i vort Fæderneland og oplyse dets Naturhistorie behøve icke
min Roes; men de have opvakt hos mig en inderlig Lyst til den
Ære at blive D. h. noget meere bekjendt.

Jeg har den Lykke at være i et Selskab med D. H., siden det
Kongl. danske Landhusholdings Sælskab har behaget at optage mig
til sin Corresponderende Medlem.

Den Videnskab, som D. H. saa meget befordrer er jeg vandt
indtaget af, og jeg har foretaget mig at beskrive denne Egn efter
hr. Strøms Maade. Dog havde jeg neppe dristet mig til at be-
gynde paa dette Arbeide om jeg icke var bleven opmuntret af hr.
Prof. Oeder, hvis Underviisning og Omgang tilligemed hr. Zoegæ
jeg har at tacke for min første Indsigt i Botaniken.

Men jeg maae beklage, at her omkring icke findes nogen, af
hvileken jeg kunde vente hjelp, men maae i alt være min eegen
Vejleder.

En temmelig Deel af vore Væxter har jeg undersøgt, men
endnu ikke fundet noget særdeeles. I blandt Fuglene derimod
har jeg fundet 2, som, om jeg icke tager feil, maae være noget
rare her.

Den eene holder jeg for at være Colymbus Troille Lin. Fn.
Sv. 149. Den blev tagen paa Isen paa Mjøsen sidst i lan. dette
Aar efter et haardt Vejr. Den er sort oven paa hoved, hals, Ryg,
Vinger, Rumpe. Hviid under og pvaa Siiderne af hovedet, paa Bryst
og Bug. Fra Øjnene gaaer en sort Streeg igiennem det hviide
næsten indtil det sorte bag paa hovedet. Omkring halsen en sort
Ring, som dog er lidt hvidspettet midt under. Paa Siderne under
Vingerne hviid og lidt sortspettet. Remiges secundar. ere alle meget
kortere end primariæ, og have hviide Spidse. Nebbet længer end
hovedet, sort, spids, cultrat. Tanden ved Spidsen næsten ukjen-
delig. Fødderne, som sidde langt tilbage, palmati, den inderste
Taae paa hver Fod kortere end de andre. Rumpen lidt over en
tome lang. Det besynderligste er at Linné siiger om den I. c.
habitat in alto mari septentrionali. Man kunde nock ogsaa mærke
at den icke havde hjemme her.

Den anden Fugl kommer i alt overeens med Caracter og Be-

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS” BREVVEKSLING. 85

skrivelse av Corvus Corone Lin. Fn. Sv. 86, alene Rectrices ere ikke
synderlig acutæ. Den er noget mindre end den almindelige Krage.

De som jeg har viist disse 2 Fugle veed icke at have seet
dem her før.

At Silcke-Orme kand æde Sallat-Blade, er nock bekjendt; men
jeg veed icke om det er saa gandske bekjendt, at de aleene der-
med kand fødes fra først til sidst; dette har lykkedes mig i 2 Aar,
og Ormene voxede indtil 2%/3 tome, men spandt kun lidt Silcke,
icke stort over et gran hver. Jeg har og uden Skade givet dem
Blade af hvide Rose-Træer.

Alt dette er vel ickun Smaaeting, men da jeg veed, at en
Naturkyndig gjør sin Videnskab stor ved at kjende mange smaae
Ting, har jeg icke frygtet for at foruleilige dermed.

Jeg udbeder mig D. H.s Gunst, og har den Ære etc. Deres

Christian Sommerfelt.

741. 25. Septbr. fra J. J. Arøe, Rostvold, Smølen. (St.A.)
køyædlereter Hr Biskop! I haab/om,) at DH nu er hiem-
kommen fra den lange og besværlige Nordlandske Reyse, som
hiertelig ønskes maatte have gaaet lykkelig og vel for sig i alle
maader!*) tager leg mig her ved den friehed allerydmygst at frem-
sende 2de Vild-giæsser, som ieg meener er Fen af hvert slags,
og, om saa er, ønskede leg D. H. saa lykkelig, at kunde faae
unger af dem til vaaren igien, hvilket var jo en stor fornøyelse,
enåskiønt ieg aldrig hår kundet blive saa lykkelig her hos mig,
som dog er prøvet; Ligeleedes en Ung Ørn, der er fanget i Reedet
i Vaaer, hvilken ieg heele Sommeren hår haft staaende i band med
Jern-Lænke ved foeden, at Hand ey skulde bidde det af og flyve
bort, siden Hand hår begge sine vinger, men for sikkerheds skyld
kunde mand lade klyppe den Eene vinge, saa kunde Hand gaae
Løs i gaarden, naar der ikke vare andre Creature, som kunde
giøres skade; Hans føde hår imidlertid været alle slags fiske, ferske,
saltede og tørrede, og undertiden kiød og vand, ligesom hår kunde
forefaldet, undertiden hår ieg ladet skyde krager og kastet til ham.

Hvornæst leg hår den ære etc. etc. Deres etc. Je do Arse,

1) G. kom ifølge visitationsberetningen først tilbage 11. oktbr.

86 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

742. 1770 4. Octbr. fra I. Beck mann, Göttingen?) (VS.)

Hochwiirdiger Hochgelahrter, Höchst zu verehrender Herr Bi-
schof. Die Verdienste Ew. Hochwiirden um einige Theile der
Gelehrsamkeit, die ich hier zu lehren habe, haben mir schon långst
den Wunsch verursacht, Ew. Hochwiirden bekant zu werden und
Ihre Gewogenheit zu verdienen. dJetzt da ich eine Gelegenheit
habe, einen Brief nach Norwegen zu senden, so wage ichs, Ew.
Hochwirden selbst um die Erfillung meines Wunsches gehorsamst
zu bitten. Ich wurde mich glucklich schåtzen, wenn ich Gelegen-
heit finden könte, Ew. Hochwirden angenehme Dienste zu erweisen.
Vielleicht ist es Ihnen nicht unangenehm, einige Naturalien aus
Niedersachsen; z. b. Erze vom Harze, Petrefacta, Pflanzen,
imgleichen hier aus Göttingen Dissertationes, Instrumente oder an-
dere Sachen zu erhalten. Mit Vergniigen wirde ich dazu Befehle
annehmen und befolgen; und da es denen, die ihre Naturalien-
samlung zu vermehren suchen, nicht «bel zu nehmen ist, wenn
Sie etwas eigennUtzig sind; so erdreiste ich mich, den Wunsch zu
åuszern, dass es Ew. Hochwirden gefallen möchte, meine Samlung,
die ich auf meinen Reisen in Holland, Rusland, Dånnemark, Schwe-
den und Deutschland zusammengebracht habe, durch einige marina,
sonderlich Lithophyta, zoophyta und Amphibien, gitigst zu ver-
mehren. Ew. Hochwiirden wirden mich dadurch in den Stand
setzen, meine Vorlesungen tiber die Naturgeschichte lehrreichere zu
machen, und meinen Auditoribus die Grånzen dieser Wissenschaft,
die Ew. Hochwirden so ansehelich erweitert haben, begreiflicher
zu machen. Die Ubersendung wiirde leicht tiber Libek oder Bre-
men geschehen können und gewis wurden Ew. Hochwirden diese
Gewogenheit keinem dankbarern erzeigen können.

Ein anderer Wunsch, der mich antreibt, Ew. Hochwirden zu
schreiben, ist: die Bekantschaft und Gewogenheit der Königl. Nor-
wegischen Gesellschaft der Wissenschaften zu erhalten, Zu dieser
Absicht nehme ich mir die Freyheit, die 3 ersten Stiicke meiner
Bibliothek zu tbersenden, mit gehorsamster Bitte, solche der Kö-
nigl. Gesellschaft, mit Bezeugung meiner Hochachtung zu zustellen.
Im viertem Sticke werde ich von dem vierten Theile der Schriften

1) Se nr. 655 ovfr. Svarbrev af 9. febr. 1771 findes i G.s konceptbog.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 87

der Gesellschaft, den ich eben erhalten habe, Nachricht geben. Ew.
Hochwiurden wirden mich zum gehorsamsten Danke verpflichten,
wenn es Ihnen gefållig wåre, mich mit der Königl. Gesellschaft in
Verbindung zu setzen. Derjenige, der sich erbothen, diesen Brief
Zu besorgen, ist H. Mag. Hammer?) aus Norwegen, der sich hier
in seinem jåhrigen Aufenthalte, aller Achtung erworben hat. Ich
habe das Vergniigen, ihn als einen unablåssig fleiszigen Zuhörer in
meinen Vorlesungen ber die Mathematik und die Mineralogie Zu
kennen. Er hat sich besonders auf Mathematik und Physik gelegt,
und wird gewis Ew. Hochwirden Protection erhalten, wenn er nur
das Gilick hat, Ew. Hochwirden nåher bekant zu werden.

Die edle Denkungsart Ew. Hochwirden låst mich eine ange-
nehme Antwort hoffen. Mit der vollkommensten Hochachtung habe
ich die Ehre zu seyn Ew. Hochwiirden unterthåniger Diener

Johann Beckmann,
profes. p. ordin. oeconomiæ.

(Oplæst i det Kongl. Norske Vidensk. Selskab d. 4. Februar
77 I. N. Brun.)

ØSE ONSE Novor fra ll Ohr. Glann?) Kjøbenh) AS)
Høyærværdige og Høylærde Hr. Biskop Gunnerus! Jeg tager
mig herved den Friehed at tilsende D. H. et Forsøg til en Afhand-
ling om Grønlændernes Skikke til Hvalfiskeriet.*) Jeg har
troet, at en Afhandling, som handlede om et Folk, der har fra
gammel Tid lagt under den norske Krone, staaet under den trund-

1 Even Hammer, f. 1732 paa Næs paa Hedemarken, student fra Kristiania
skole 1752, lærer sammesteds 1756—68, tog 1758 magistergraden. 1768
reiste han paa egen bekostning udenlands og studerede ved universiteterne
i Oxford, Cambridge, Leiden, Göttingen og Paris. 1771 blev han sekretær
i det norske kammer, 1773 renteskriver og samme aar amtmand i Roms-
dalen. Døde 1800. Var medlem af videnskabsselskabet i Trondhjem og
det nordiske selskab i London.

2) Henrik Christopher Glahn, f. 1738 i Jylland, teol. attestats 1761, 1763 mis-
sionær i Grønland og 1769 viceprovst og visitator der, 1771 sogneprest til
Kingservik i Hardanger, 1778 til Tingsted og 1781 til Nørre Vedby paa
Falster. 1779 fik han titel af professor i det grønlandske sprog. Døde 1804.

3) Besvaret d. 29. juni. (G.s paaskrift).

4 Trykt i Norske vidsk. selsk. skr. Ny saml. I 269—72. Sammesteds ogsaa
andre afhandlinger om grønlandske forhold.

88 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

hiemske Biskop, og 1 de nyere Tider opledt igien af en Præst fra
Trunhiems Stift, burde ikke melde sig nogen Steds snarere eller
vente større Beskyttelse hos nogen, end hos en Biskop i Trunhiem,
der følger saa vel sine priisværdige Formænds Fodspor. Jeg venter
derfore og beder, at det maa forundes Sted iblant det Trunhiemske
Sælskabs Skrifter, om det ellers findes værdigt til at staae ved
Siden af saa mange Lærde Mænds Arbeyder. Finder dette Biefald,
er det mig i stæden for Befaling til at lade fleere følge, hvoraf en
Deel ligger næsten færdige til Trykken. Det er maaskee formeget
og dristigt at udbede mig Underretning, om Sælskabet modtager
og lader i sine Skrifter indrykke Afhandlinger om en og anden
Deel af den grønlandske Sproglære, da jeg kunde maaskee frem-
viise et og andet, som enten hidtil har været ubekiendt, eller dog
ikke noksom bekiendt. Nød jeg den Lykke at see Svar fra D. H.
kunde Brevet addresseres til Hr. Professor Egede. Hvad mig selv
angaaer, da har [jeg] tient paa syvende Aar i Grønland som Mis-
sjonarius Ordinatus ved den Holsteinsborgske Mission og hiem gik
i Fior som Vice-Proust og Visitator i Grønland. Jeg haaber D.H.
undskylder min Dristighed i at tilskrive Dem, som jeg er gandske
ubekjendt for, og som havde ikke heller vovet det, hvis ikke D. H.
selv havde givet Andledning dertil i deres Indbydelse i Fortalen
til det trunhiemske Sælskabs Skrifter.

Maatte jeg nyde den Lykke, at mit forsøg maatte finde saa
stor en Kienderes Yndest, og at frugten deraf blev at en fra Grøn-
land kommende Præst maatte blive Medlem af det Sælskab, hvori
D. H. er Præses, vilde jeg holde det for Belønning nok for den
Umage, jeg har giort mig med at opdage eller oplyse en Deel,
som henhører til Grønland.

I øvrigt henlever jeg med den dybeste Ærefrygt etc.

Henric Christopher Glahn.

744. 1770 10. Novbr. fra J. Willer*, Welle, Beitstaden. (StA.)

Høy-ædle etc. Hr. Biscop etc. — — — Angaaende den Be-
skrivelse over Bedstaden, som D. H. befallede Mig at forfærdige,
da haver ieg allerede giort De største Anmærkninger baade om

1) Se nr. 55 ovfr. og selsk. skr. 1893 pag. 34.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 89

et og andet. Men ieg maae Underdanigst forespørge Mig hos D.
H., hvordan samme Beskrivelse skal indrættes, om det skal være
Capitul viss; Exp. g. 1. om Bøydens Situation og med hvilke andre
Bøyder den grændser. 2. om der skulde være nogle Mærk-vær-
digheder at observere, saasom om Vande, Fielde, Skove og gaarde
etc.; eller og om Beskrivelsen skal være uden Capit. Om hvilket
jeg underdanigst beder at maae faae D. H.s gunstige Ordre; da
jeg skal, saasnart som Muligt er indsende min Beskrivelse. Nest
at udbede Mig D. H.s Gunstige Bevaagenhed, haver ieg den ære
med allerstørste soumission at forblive etc. etc. J. Willer.

Gunnerus har oventil paa brevet gjort følgende udkast til be-
svarelsen:

Kort legges til Grund.

1. I Capit. Hoved Kaldet og annexerne geographice, neml. med
Nabo Kalden, deres længde og bredde og situation med fjelde,
berger, dale, vande, Elve og beliggenhed. Hvad Søen angaaer.
Cap. Gaardene, deres skyld, Selvejere, Lejlændinger og Hus-
mands Pladser og Sæterboliger.

3. Cap. Næringsbruget i henseende til 1) Fædrift, 2) Agerdyrk-
ning, 3) Skoubrug, 4) Fiskerie, 5) Fabrikvæsenet.
4. Cap. mærkværdi| gheder|.

vo

745. 1770 5. Decbr. fra C. J. Richelieu*), Wesdalen.*”) (VS.)

Hey Edle etc. Herr Biscop! - Jeg haver til slutning den ære her-
ved at overlevere General Cartet over Nordmøres Provstie,
eller Fogderje, samt 3de Speciele Carter, nemlig 1 over Aure
og Smølens Præstegield tilsammen, 1 over Stangviigen, og 1
over Christiansunds Bye.

Det er een almindelig Regel, det intet kommer til Fuldkom-
menhed, uden det som stedse bliver forbedret, derfore overleveres
samme D. H., som den der allestæder er bekient, til bedere Eftersyn.

Jeg haver fundet mange Feiler udj Capitaine Wangenstens
Carte), szavel i Landet som ved Søe-Køsten, imellem Stevnshest

1) Smign. 738 og 728 ovfr. med de der anførte breve.

2) Vistdalen, nær Molde.

3) Ove Andreas Wangensteen, kaptein i det norske artillerikorps, udgav 1761
et kort over hele Norge og 1763 et over Agershus stift.

90 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

og Ædøen, saa ieg derover haver maatet anstille en deel Mathe-
matiske Operationer, det være langt fra at laste bemelte Capitains
arbejde, men tvertimod maa rose ham, som den der efter Core-
spondence og samlede Stycker haver bragt samme til det Maal,
og er mig ubegribelig hvor hand kunde bringe det saavidt, des-
uagtet han benyttede sig af Magt. Ramj Carte, som ieg saag hos
ham 1762 i Rensburg. Jeg kan ej hvente herved at være Saa
Lyckelig at have opnaaet Selskabets Øyemercke, tj saa var ieg og
forvisset om Publici Yndest til giengeldelse for min hafde møye
og umkostninger, som Ligesom ville give mig nye Kræfter og Løst
at fuldføre mit begyndte Arbejde over Romsdals Provstie, men da
der fattes meget til mit Øyemerkes opfyldelse, saa kan ej ventes
nogen tack; Thj det var et Ønske det mand kunde udfinde Mid-
del til, at alle øde Jorder, Heeder, Moratser som ere ubeboede,
kunde blive Dyrcket, som for nerværende tiid er ganske unyttig
for Mennisker og Quæg.

Jeg vil sige og fant nødvendig det hved hvert Præstegield ved
Separate Carter skulle hvises, hvad Gaarde saadanne Udørckede
Jorde ligger under, dets Størrelse, dets fordeelagtige Beliggenheder,
om Gaardene og derved ej mistede den fornødne Gresgang om
Sommeren etc.

Men da ieg maa Suspendere min Forstand i hovedknuden
hertil, nemlig fattelse af Folck, enskiønt de som er, bruger mere
deres Gaarde efter gammel hvedtægt en efter Jordarternes Egen-
skaber, altsaa overdrages samme til høyere Eftertancke, og kuns
aliere de Economiske Tancker udgivne 1757 pag. 58 med tillæg.

1. Om det ej var giørlig, det at saadan Udørkede Jorder af
dets Eiere, enten ved Lyfter af Belønninger som smaa premiers ud-
settelse, eller og hved Trudsel, af at miste samme fra sin Gaard,
skulde formaaes at tage samme i brug, og da maate ham fore-
legges en hvis deel hvert aar, og naar saa al den overflødighed af
Giødsel som Ligger til ingen Nøtte paa Bøndernes Sæterstøler og
de fleste med Commodité kan faa ned om Vinteren, dertil blev
forbrugt, tør ieg nesten sige det Bonden ved Søekanten inden 4 å 6
aar kunde Selge Korn istæden for at Kiøbe.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 91

Skulle dette ej hielpe, da fræmsettes for det

2det Et hvert Compagnie her i Norge bestaaer af 102 Mand,
Ex. g. Et saadant stycke Jord bliver dem af de dertil Ordinerede
anviist, derpaa skulle enhver Soldat — imod 16 Skill. Daglig —
arbejde i 6 dage i Haabollen, derfore optages Dagl. 4 å 5 Favner
Vejter eller Grøfter pr. Mand, hvis beløb bliver pr. Compagnie imod
3000 Favner, som allerede i første aar i hvert Destrict var en god
begyndelse, for at faa Giødsel, da findes som ovenmeldt saa mange
Sæterbøle 1/, Miil å 3/, Miil fra Gaardene og det i stoer Overflø-
dighed, tj bonden bruger desuden aldrig den Giødsel at Kiøre hiem
paa sine Agre, men lader den ligge Aar efter Aar, Mand efter Mand
paa Sæterstøet til ingens Nøtte, men da kunde de bønder 1 et hvert
Bøygde Lav, hvor ermelte Jord var anlagt, befales at Kiøre fra ermelte
Sæterstøl hver 6 å 8 Læss, da var ieg forhvisset der altiid fantes
dem der antog saadan stycke Jord imod Skatters ydelse, naar ham
kuns blev anviist Tømmer til dens bebyggelse, og paa denne maade
ville Kongen faa en mengde Jorde-Gods igien i Norge.

Jeg formoder til slutning af Romsdals Beskrivelse, at Jord-
arterne paa de betydeligste stæder bliver umstendeligere beskrevne,
med meere som Situationen vil give Lejlighed til.

Og imidlertid med største høyagtning altiid haver den ære at
Være EL: Gå LRGNVEV

naor10/8. Decbr fa Jørgen Grach)yANoerse SIAN)
kløyædlerete Fre Biskop ere ND men ylieferalden
i Hænder en liden Steen, af anseende som poleret Staal eller Iern,
der her kaldes Blod-Steen, maaskee formedelst de røde Plætter
i den, med hvilken, naar den vædes, eller skaves lidet, man kand
tægne og skrive rødt; saa er det jeg og underdanigst fordrister
mig at have samme herved oversændt til D. H. H.s naadige an-
seende.
For D. H. H.s naadige Villie og Godhed, i at fortroe mig dette
Kalds Betjening, (som og underdanigst udbedes at maatte nyde til
1) Jørgen Grach, f. 1735 i Kristiansand, exam. theol. 1762, 5 aar huslærer
hos provst P. H. Bruun i Gildeskaal, 16. decbr. 1768 pers. kapell. til

Grytten (ordineret april 1769), 1774 til Akerø, 1778 sogneprest til Borge i
Lofoten. Døde 1788. Smign. ovfr. nr. 101, 672 og 689 ovfr.

92 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

Successors Ankomst); Maa mit Sind meest rørende og underdanigst

takke! Menighederne ere fornøjede med Kaldets Betjening af mig,

og viise mig all ufordret Goddædighed. Jeg tilbeder mig etc. Deres
Jørgen Grach.

74777026 Derfra DA Bilas Stokholm)

Högvyrdige Herr Doctor och Biskop, samt Vice Præses 1 det
kongelige Widenskabers sålskab.

Sedan jag sent omsider fådt wisshet, at Mitt wördsammeste
swar til Herr Doctoren och Biskopen?) dateradt 1769 i Maij Må-
nad ifrån Rigsdagen i Norrköping, treffat ut för omilde hånder,
bör jag icke dröya, at hos Herr Doctoren och Biskopen lågga
Min oskuld å daga för et fel, som wore för stort, emot den
Gunst och besynnerliga Heder mig år bevist medelst kallelsen
til ledamot udi det lustre Kongl. Norrske och Trondhiemske
Widenskabers sålskab. Jag bör beråtta Ssammanhanget, som
år korteligen detta: at då jag hade den åran at erhålla Kal-
lelsen igenom Herr Doctoren och Biskopens gunstiga Bret, war
hår, medelst Riksdagsanstalterne all ting i oro och giåsning af
Syslor och Riksdags Relationers upstållande, forutan det, at jag
såsom en af Riddarehus Directeurerne måste något tidigare antråda
Resan til Norrköping för Archivets skuld, så at det altså war mig
omöjeligit, at innan afresan beswara en så hedrad och wålkommen
skrifwelse. Enår sakerne ånteligen i Norrköping kommit til någon
stadga, tog jag mig före, at beswara de å sido lagde brefven, och
deribland, utom det til Herr Doctoren och Biskopen, 2ne stycken
til Wånner på Gråntzen, hwilcke ifrån Norrköping afgingo Weckan
före Pingeshelgen. Uti mitt wördsamste swar utbad jag mig gun-
stig underråttelse om Respective Sålskabets Arbetsplan, och utkomne
skrifter m. m. emedan jag ånnu icke hade någon tilråckelig kund-
skap derom, och af de senare correspondenterne wåntade jag swar,
paa hvad Jag dem tilskrifwit. Når alt går omkring, får jag ifrån
desse den kundskap, at Mine Bref aldrig kommit dem tilhanda,
hwaraf jag såkert må sluta det samma om Trondhiemska Brefwet.

Se nr. 615 ovfr.

1
2) Gunnerus' brev af 18. januar 1769 findes i hans konceptbog (VS.)

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 93

Jag har ej wål kunnat begripa hvad öde desse Brefwen under-
gådt, såframt Politiqven ej derutinnan tagit någon del, i en wefwa
och conjuncture, da misnögdt folek hemligen behagade utsprida
rygten om befarade oroligheter ifrån Nabolaget, och hvarigenom
Bref åt den kanten blefwo underkastade nyfikenhet.

Skulle mitt Bref, hvarom jag likwål storligen twiflar, dock
undsluppit curiositeten, så itererar jag hårmedelst Min ödmiuka
og wördsammaste tacksåjelses aflåggande så hos Herr Doctoren
och Biskopen som det kongl. Widenskabers sålskabet, för den mig
updragne heder och kallelsen til ledamotskapet, och öÖnskar ingen
ting högre, ån at Mine ringe kundskaper kunde på något sått
swara emot det gracieusa och utmårckta förtroende, som det högst
berömmeliga kongl. sålskapet för mig behagat yttra.

Den önskan som jag i mitt bref anmålte, har jag nu fulleligen
erhållit, sedan jag ifrån Köpenhamn, fådt mig tilhanda de fyra
förste Tomerne af det kongelige sålskabets skrifter, och deraf ej
allenast inhåmtat Hans konglige Maj.ts allernådigste confirmation
och arbetsplanen, utan ock med fågnesam förundran, låst de ganska
wackre afhandlingar.

Tvenne Herrars arbeten hafwa deribland serdeles frapperat mig,
med sin förtreffeliga Soliditet: det ena accompagnerat med et det
skarpsyntaste observations öga, och det andra med en owanlig
widstråckt låsning. Den Högste unne dem begge til sitt fådernes-
lands förmån och den lårde werldens allmånneliga gagn, få i lång-
lige tider niuta hålsan och hög ålder, så wist som deras åstundan
at gagna, synes outtröttelig.

Den wittre och arbetsamme Herr Schönings beråttelse om Mel-
dahlske kaaberwercket har fornögdt mig; Men det år skada, at Car-
terne icke åro på det såttet arbetade som de borde wara, ty de
åro blandade med sådan prospect och perspective som aldrig i
Naturen kan gifwas: Och år vål detta en olågenhet, som Nordan-
fiellske Bergwercken 1 långlige tider dragits med, at icke åga et
wål inråttat Marckscheiderie. lag kånner af altsammans ej igen
mera ån belågenheten af Participantbyggningen; tör hånda deraf,
at jag år 1735 i Sal. Jungkhanses tid, mådde der i någre dagar

94 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

ganska wål. Likwål år situationen, som jag mycket wål minnes,
ganska okiånnbar; Men jag röyer förbittida critiquen.

Herr Schönings gissning!) i Qvirini Resebeskrifning om
Stichimburg, år aldeles richtig, då han menar det wara Stegeborg.
Nog har resan emellan Stegeborg och Wadstena gådt långsamt.
når dertil fordrats 5 dagar, Men då Man considererar at det war
en art af Pillegrims fård, och månge fotgångare i följe, wågarne
ej heller den tiden, så upbanade som nu, så ock at någre stunder
torde gådt med om dagen, til at urder en sådan andackts resa,
recitera Ave Maria och låsa på radband, så kan det ej annars ån
quadrera. Hade det warit almarståk, så hade Resan oundwike-
ligen bordt skie igenom Stockholm, som redan den tiden war en
mårkelig och befåst ort, och altså ej kunnat undgå Qvirini an-
mårkning. Lodese som der nåmnes, år hvad nu för tiden kallas
Gamla Lödese, 4 mil ifrån Götheborg, och i stållet för stad, alle-
nast en Bondeby.

Jag nåmnde Marckscheiderie. Deraf kommer jag 1 hug en
gammal concept Ritning, som jag för 4 år sedan treffade ibland
en gammel Marckscheider Naucleri*) efterlemnade papper, och
ehuru derå ingen rubriqve war skrefwen, kånde jag likwål igen at
det war Trundhiems Domkyrcka?), och jag satte derföre så
mycket mera wårde på den, som jag trodde, at neppeligen något
utseende af Tornets förriga skapnad mera wore at finna. I bland
de Böcker, som jag i höstas fick i från Köbenhawn, war ock Herr
Schönings wackra beskrifwelse öfwer Throndhiems Domkyrcka,
deri jag med fågnad finner kyrckans fordna utseende wara con-
serverad. Eljest war denna Nauclerus med i det Toget, då de
swenske på en kort tid i förra Seculo innehade Trondhiem, och

1) Det Trondhjemske selsk. skr. I. c.

2 Olof Nauclerus, f. 1626 i Enköping, studerede i Upsala, men fik 1657
ansættelse i bergvæsenet og medfulgte som landmaaler 1658 til Trondhjem,
der dette aar var afstaaet til Sverige, fra hvilket aar ogsaa tegningerne af Dom-
kirken maa være. 1665 blev han overmarkscheider ved Stora Kopparberget
i Dalarne. Døde 1706 (G. Storm paa det nedenfor anførte sted).

3) De her omtalte tegninger af Domkirken findes nu i det kgl. bibl. i Stock-
holm, se G. Storm i Folkebladet 1894 nr. 3.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 95

war då en art af Ingenieur, och om jag minnes rått, låra flere
geographiske ritningar ånnu finnas efter honom öfwer ortens be-
lågenhet, hvileket jag wid tilfålle skal nårmare underråtta mig om:
Den gången jag såg dem, stack Domkyrckioritningen mig måst i
Ögonon.

lag wågar mig vål icke at föra process med Herr Rector
Schöning om åmnet eller stenarten i Domkyrekiobyggnaden pag.
30, emedan alle Mine skiål, jag menar observationer och profstenar,
förgingo för mig i 1751 års brand hår i Stockholm, hvarförutan
Mitt minne ifrån år 1735 mycket kan taga fel, Men likwål innan jag
underskrifwer någon capitulation, önskade jag, at han ville 10. med
aqvafvit försöka stenarten i de hvite Pillarerne, om den intet gifver
medelst Simpel anstrykning på friskt brott, tilkånna någon gåsning
eller siudning, og för det 2a. om stenen i friskt brott ej wiser
någre particulas planas et nitentes. Wist år det, at de icke, som
han sielf såger åro af alabaster, som ej heller sådant gryt, år at
wånta 1 det Nordanfiellska Norrige; Men så mycket jag wil draga
mig til Minnes, bestå de af hvitt spatgrynigt kalck åmne. At de
mycket utarbetade och liksom med filigrans arbete huggne Zirater
för Westra porten och flere ståder åro af en lösare telgsten, det
år aldeles ricktigt; Men månne icke ock den så kallade grå Mar-
moren pag. 29, har samme stenslag til basis, fast ån med sand-
gryn til en gröfre art upblandat.

Når Zoologi och Botanici hafwa Öfweralt determinerade carac-
terer och kånneteckn, at beskrifwa sine Subjecter efter, så kunna
Mineralogi aldrig med wisshet påstå sig finna exact enahanda Spe-
cies i den ena werldens del som i den andra, at icke en hop im-
mixtioner kunna gifwa owåntelige utslag, och 1000 variationer.

Om något hår i orten, kan wara til Herr Doctoren och Bi-
skopens tienst, så utbeder mig at derutinnan få gå Herr Doctoren
och Biskopen tilhanda. Olycka år, at swalget oss emellan år
för stort.

Til det nu snart infallande årskiftet, har jag den åran at til-
Öönska Herr Doctoren och Biskopen all sielfbehagelig sållhet och
wålgång; och jemte det jag utbeder mig at wara i gunstig minne

96 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900

innesluten, samt beder om Min ödmiuka hålsning och Recommen-
dation hos samtige Herrar och Ledamöterne af det kongelige Sell-
skapet, har jag den åran med all högacktning at framlefwa Hög-
vyrdige Herr Doctoren, Biskopens och Wice Præsidis Öödmiuke
Tienare Daniel Tilas.

REVISED SYSTEMATICAL SURVEY

OF

er MELOBGESTENE

BY

MØEOSENE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 5

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1900

16 5
am

sad ek

In Norw. Lith.*) I subsumed the genus Lithophyllum as å
subgenus of Lithothammion on ihe ground of the characters on
which the limitation of these senera used to be fourded, namely
the development of the vegetative organs. At the time I did not
posses any specimen of the proper type of the genus, L. lichenoi-
des, but I took my stand on it pursuant to another and rather
cognate representative, L. Lenormandi. I found it even to be .
matter of doubt whether Lithophyllum (as it was) only on the
above mentioned foundation was to be "considered åa subgenus. Ai
the same time I looked, however, upon Melobesia (as it was) as
a senus the limits of which were rather well marked. But some
time after ihe publication of Norw. Lith. I perceived certain pecu-
liarities concerning the reproductive organs of some species, after
which I was clear that the systematism of ihese calcareaus Algae
in most essential respecis was io be based only upon ihe repro-
ductive organs, as suggested by Solms Laubach and other
authors. This also in å large measure applies to the limitation of
species which already has been indicated in Norw. Lith. On se-
veral motives I did not publish anything about this before ihe
undermentioned Syst. Surv.

In 1891 when writing about fossil calcareous Algae, Dr. Roth-
ipletz?) proposed three groups of Lithothamnia, namely AÅrchæo-
lithothamnion, Lithothammion and Lithothammiseum, the former

1) M. Foslie. The Norwegian Forms of Lithothamnion. — Det kgl. norske
Videnskabers Selskabs Skrifter 1894. Trondhjem 1895
3) Rothpletz, Fossile Kalkalsen. — Zeitschr. der Deutschen Geol. Ges. Bd.

43. 1891. Pag. 295.

4 M. FOSLIE. [ 1900

based upon a hitherto unknown form of sporangia!) and the latter
in the main corresponding to Lithophyllum (Eulithophyllum) as
limited by me in Syst. Surv. and in another sense than formerly.
The then genus Lithophyllum was, however, not hinted at in the
system of Rothpletz. This work be it said, was not known to
me till shortly before the publication of the said Syst. Surv.

In 1897 Mr. Heydrich?) set up a system chiefly based upon
the development of the vegetative organs. — ,Die bisherige Ein-
theilung wåre eine völlig gentigende, wenn man danach die ein-
Zelnen Genera erkennen könnte; da dies nicht der Fall, möchte ich
mir den Vorschlag erlauben, einfach mathematisch vorzugehen.
Dies geschieht durch das auseinanderhalten der Zellschichten und
Zellagen, sowie die Fingangs erwåhnten Rhizoiden mit ihrer An-
heftung". This system in as far considerably differs from the ear-
lier ones founded upon the development of thallus, as both L.
Lenormandi Aresch. and L. eristatum Menegh. are subsumed
under Lithothammion, while on the other hand L. lichenoides (E11.
et Sol.), L. capense (Harv.) and L. Philipp Fosl. (L. decus-
satum Solms nec Phil.) are considered to be Lithophyllum, Me-
lobesia Corallinae also being subsumed under this genus.

In some notes?) on this system I again asserted that the syste-
matical classification of the hereto pertaining genera could not be
based upon the development of the vegetative organs, and remarked
L c. | ,Die Begrenzung der 'genannten genera (Lithothammion,
Lithophyllum) scheint daher meiner Ansicht nach keinen Schritt
ESTEN: Zu sem — — Anhaltspunkte werden freilich in an-
deren Richtungen zu suchen sein”.

After three months Mr. Heydrich*) set up a new system and

1) It seems that no accurate line can be drawn between these sporangia and
the same of Lithothammion, as they sometimes approach each other con-
siderably, tne partition perhaps excepted. Cp. Fosl. New or crit. cale.
Alg. Trondhjem 1899. Pag. 5. Also in other species I have seen forma-
tions approaching the former.

2) F. Heydrich, Corallinaceae, insbesondere Melobesieae. Ber. der Deutsch.
Bot. Ges. 1897. Pag. 34.

3) M. Foslie, Einige Bemerkungen iiber Melobesieae. Ber. der Deutsch. Bot.
GesMSO7N Pas 202:

4) F. Heydrich, Melobesiae. Ber. der Deutsch. Bot. Ges. 1897. Pag. 403.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 5

quotes 1. c. p. 407: ,Hierdurch kam ich zu dem Entschluss, dass
ein sicheres Mittel zur Systematik nur in den Tetrasporangien liege.
— — Freilich wollte ich die von mir vorgeschlagene mathematische
Zellordnung beibehalten, dann musste nochmals ein neues Genus
geschaffen werden, und zwar konnten nunmehr diejenigen, die ich
S. 43 fir Melobesita hielt, auch nur durch ,Conceptakel* resp.
,Sorus" getrennt werden. — — Merkwiirdiger Weise blieben fast
alle von mir friher zu Lithophyllum gezåhlten Melobesiae dabei,
nur Lithophyllum lichenoides rickt zu Lithothammion iber". Cp.
however above and the list of species in both papers. Moreover
the species of the genera Phymatolithom and Clathromorphum of
my Syst. Surv. are included in Lithothammion, and Gomiolithon
and in part Melobesia?) as well included in Lithophyllum. 'Thus
the said genera (Lithothammion and Lithophyllum) were only li-
mited through ,Conceptakel* resp. ,Sorus" and the vegetative
organs, and the limit between these genera and Melobesia (resp.
Epilithom) were still confined only to the thallus.

In my notes?) on this I quoted with regard to the sporangia
as the foundation of the systematical classification: ,Insofern sind
wir einig; nur will ich hinzuftigen, dass dies nicht nur von den Tetra-
sporangien gilt, sondern tiberhaupt von den Reproduktionsorganen".

I state this in order to show my. earlier sentiment on the
systematism of these Algae, as it has been a subject of misrepre-
sentations on the part of Mr. Heydrich, the fact being that I
only have pronounced against a systematism based on the deve-
lopment of the vegetative organs.

Not wishing to wait for åa third system again within a short
time, to which my notes perhaps might give rise, I published shortly
after my last notes a provisional Syst. Surv.?), although this sy-

1) The consequence of suksuming for instance Melobesia Corallinae under
Lithophyllum (as done by Mr. Heydrich) would be that these two ge-
nera must be merged into one. Cp. below and Solms, Corall. Monogr.
where all the reproductive organs in this species are described and pictured.

2) M. Foslie, Weiteres iiber Melobesieae. Ber. der Deutschen Bot. Ges. 1897.

Pag. 521. — In this paper are unfortunately some deceptive misprints.

M. Foslie, Systematical Survey of the Lithothamnia. Det kgl. norske

Videnskabers Selskabs Skrifter. 1898. No. 2. Trondhjem 1898.

6 M. FOSLIE. [ 1900

stem as yet was not thorougly worked. Therefore it also in part
was based only upon the development of the sporangia, but in
distribution of the species in List of Lith.*) due consideration was
given to the carpospores, as I perceived the divergences in the
development of the sporangia partly to correspond with a diver-
gence in the development of the other organs which less frequently
OCCUF.

The genus Lithophyllym is in the said Syst. Surv. taken in
quite another sense than formerly (also otherwise than in Mr.
Heydrich's last system) by which little but the name remains.
Almost all species formerly subsumed under this genus are to be
included under Lithothammion. Also the iype of the genus in an
earlier sense, L. lichenoides, is to be ranked with Lithothammion,
as already made before, while on the other hand the earlier type
of Lithothammion, L. faseieulatum, must be included under Li-
thophyllum.

in the following revised survey of Melobesieae*) as far as the
reproductive organs are concerned, only sporangia and carpospores
are referred to. The antheridia are as yet only known in the case
of cumparatively few species. In some genera these organs show
a uniform development, in others on the contrary åa divergent one,
but this divergence seems as above indicated to correspond with
a similar divergence in the other organs and will hardly have an
influence upon the systematism. In a great number of species,
however, only one kind of reproductive organs is known.

I find it unnecessary in this short survey to include thallus
in the diagnoses of the genera.

The present survey differs somewhat from my earlier one,
but chiefly only with regard to the genus Goniolithon, the limit of
which has been modified. The subgenus Lepidomorphum really
is found to be closely related to Lithophyllum and therefore sub-
sumed under the latter. Whether Lepidomorphum is to be con-

1) M. Foslie, List of Species of the Lithothamnia. Det kgl. norske Viden-
skabers Selskabs Skrifter. 1898. No. 3. Trondhjem 1898.

2) With exception of Mastophora: but exclusive Schmitziella which in my
opinion is not referrible to this section of Corallinaceae.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 7

sidered an independent genus cannot be ascertained till future in-
vestigations will be set on foot. Under any circumstances it is
difficult to draw an accurate line between the latter and FHulttho-
phyllum. On the other hand the conceptacles of the said subgenus
sometimes approach those of divers species of Gomiolithom after
the upper part of the conceptacles has been dropped in the latter.

In the above quoted List of Lith. published shortly after the
said Syst. Surv. I included all species described at the time as
separate ones and known to me, among them such as I already
at the time considered to be identical with divers species earlier
described, or such as ought to be subsumed as forms of other
ones. I nevertheless quoted them independent mostly for want of
type specimens. But later on several other species have been
added, partly new, partly earlier described, but unknown to me
at the time. Qwing to this the list now is rather different from
the former. Besides, several species are here put down in a paren-
thesis as being partly certain partly almost certain synonymes with
the species under which they are subsumed, but in most cases
with a subjoined interrogation point, because I as yet have not
had the opportunity of making an exact comparison, or failing
authentical specimens, or the species concerned only being known
in a sterile state. A closer explanation on the subject will be-
offered later on.

Trondhjem, May 1900.

M. FOSLIE. [1900

Gen. Arehæolithothammnion (Rothpl.) Fosl.

Sporangia eylindric-bean-shaped to roundish ovate (unparted
or cruciate?), grouped in zonate or conceptacle-like, subimmersed
or superficial, more or less regular sori, each through an elongated

tip corresponding with muciferous canals in the cover and isolated

by enduring or sometimes at length destructible walls.
Carpospores in superficial, conical conceptacles with a coarse

apical pore, arising from every part of the almost plain ,conjuga-

tion cell*.

Sect. I. Endosporæ Fosl.

The sporangia beds at length growing down into the frond.

EN
AN
AL
EV

5 DE:

NN
>

OM

cenomanicum (Rothpl.) Fosl.

turonicum (Rothpl.) Fosl.

gosaviense (Rothpl.) Fosi.

nummuliticum (Gimb.) Fosl.!)

Aschersoni (Schw.) Fosl.

erythraeum (Rothpl.) Fosl. (== A. Aschersoni f.? Sporo-
lithon ptychoides Heydr.)

f. dura (Heydr.) Fosl.

f. mollis (Heydr.) Fosl.

Rothpletzi (Trab.) Fosl.

mediterraneum (Heydr.) Fosl. (= A. Rothpletzi?)

Giimbeli Fosl. mser. (L. torulosum Rothpl. ex parte).*)

10. A.? Rosenbergi (K. Mart.) Fosl.

D L mimnmulttittum Gimb. appears also to include a true Lithothammion

(L. torulosum?). Cp. Gimbel, Nullip. t. 1, fig. 2 e, wbich most probably
represents conceptacles of sporangia of the latter genus.

2) It seems to be beyond doubt that the section of the type specimen of

. Lithotkammion torulosum Gimb. pictured by Rothpletz, Foss. Kalkalg.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 9
Sect. II. Episporæ Fosl.
The sporangia beds not growing down into the frond.
nere Nmirabileffos
12. A. Fosliei (Heydr.) Fosl.
133 A. erispatum (Hauck) Fosl. ex parte? Cfr. Fosl. Syst. Surv-

Gen. Phymatolithon rosl.
1898. Syst. Surv.

Conceptacles of sporangia soriform, immersed, at length cup-

shaped; sporangia) between more or less destrubtible walls, through

gelinated, at length loosening tips corresponding with muciferous
canals in the roof.

Conceptacles of cystocarps slightly convex, at length cup-

shaped, immersed, with a central pore; carpospores arising hetween
paranemata.

IL

to

Ph. polymorphum (L.) Fosl.
f. tuberculata Fosl.
f. valida Fosl.
f. papillata Fosl.

Ph. ocellatum Fosl.

Ph. lævigatum Fosl.

Gen. Clathromorphum Fosl.
1898. Syst. Surv.

Conceptacles of sporangia soriform, immersed, the central part
D p) p p

of the roof at first slightly convex or forming light dots on the

t. NVIL fig. 6 represents a true Lithothammion with an overgrown con-
ceptacle of sporangia and not any sexual organ ot Archæolithothammion
or Luhothammion. Cp. Rothpl. 1. c. p. 318. The last named organs
are superficial in both the said genera and do not (or very seldom?) grow
down into the frond. Besides, in the latter case the shape of the concep-
tacle should be another. Nor does the said conceptacle resemble any of the
reproductive organs in Gomiolithom or Lithophyllum, while on the other
hand it fully agrees with overgrown conceptacles of sporangia in Litho-
thammion. Consequently fig. 2 1. e. represents another species, an Archæo-
lithothammion, for which I propose the above name.

The sporangia in this and the following genera are of a more or less
oblong shape, convex-concave and Zzonate two-or four-parted.

10

M. FOSLIE. [1900

surface of the frond, afterwards decorticated and at length forming
an almost point-like deepening, the bottom of which intersected

with a few muciferous canals; sporangia between early destructible

walls, through gelinated, at length loosening tips corresponding

with the muciferous canals in the roof.

Conceptacles of cystocarps unknown.)

Sect. I. Endobotroideæ Fosl.

Conceptacles of sporangia growing down into the frond.
Cl. compactum (Kjellm.) Fosl.

f. typica.

f. testacea Fosl. (L. testaceum Fosl. Norw. Lith.).
Cl. loculosum (Kjellm.) Fosl.

Sect. II. Epibotroideæ Fosl.

Conceptacles of sporangia not growing down into the frond.
Cl. eircumscriptum (Strömf.) Fosl. (incl. L. durum Kjellm.).
f. typica.
f. coalescens Fosl. (L. coalescens Fosl. Norw. Lith.).
Cl. evanescens Fosl.

Gen. Lithothamnion Phil emend.

Conceptacles of sporangia soriform, superficial or subimmersed;

sporangia between partly enduring partly destructible walls, through

gelinated, at length loosening tips corresponding with mueiferous

canals in the roof.

)

It is as yet not quite certain whether this apparently well marked genus
is to be considered a separate one or a subgenus of Phymatolithon. The
conceptacles of sporangia have a great outward resemblance to those in
Eulitthophyllum, but the development of the sporangia accords in the
main with Phymatolithon except as regards some diversities in the roof,
as well as the walls between the sporangia disappearing in an earlier stage
than in the latter. I have seen but a solitarv, stunted and not certain
specimen of OC. circumseriptum only furnished with a couple of concep-
tacles of cystocarps in a rather young stage. From this it seems as if
the genus approaches Lithophyllum, while on the other hand the sporangia
show a close relation to Phymatolithon, which also in other respects
probably in fact may be the case.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 11

Conceptacles of cystocarps superficial or slightly immersed,
conical or subconical, abruptly passing into a short, thin tip fre-
quently soon disappearing, with an apical pore; carpospores arising
from the peripherical portion of the ,conjugation cell", the central
parts of the latter with a few elongated paranemata which soon
disappear.

Subgen. I. Eulithothamnion Fosl.))

Sect. I. Innatæ Fosl.

Conceptacles of sporangia at length growing down into the frond.
1 Li 0oglaciale Kjellm.
f. typica.
f. verrucosa Fosl. (L. varians f. verrucosa Fosl. Norw. Lith.)
f.? flabellata (Rosenv.) Fosi.
5 Granii Fosl. (0 glaciale f.?)
L; DØRENE NOSL
4. L. investiens Fosl.

bt
ET

f. genuina.
f. torosa Fosl. (L. glaciale f. torosa Fosl. Norw. Lith.)

perjaponeum Fost

6. L. colliculosum Fosl. (Norw. Lith. ex parte).
eebBattersu Hosl:

or ibotrytoides Fosl.

9, (L. delapsum Fosl.)

JO ngernNkKjellm:

f. intermedia (Kjellm.) Fosl.

f. nana Fosl.

f. typica.

f. flexuosa Fosl.

f. divergens Fosl. (L. divergens Norw. Lith.)
f. corymbiformis Fosl.

f.? breviaxe Fosl.

f.? fastigiata Fosl.

f.? glomerata Fosl.

1 Lithoth. album and Lithoth. Esperii Heydr. excluded as too uncertain
species.

'

12 M. FOSLIE. [1899

11. L. fornicatum Fosl. (incl. L. dehiscens Fosl.)
f. sphærica Fosl. mscr. (Norw. Lith. pl. 12, fig. 1.)
f. typica.
f. tuberculata Fosl. mscr. (L. dehiscens f. grandifrons.
Norw. Lith.)
f. robusta Fosl.
12. LL. dimorphum Fosl.
13. L. apiculatum Fosl.
f. typica.
f. connata Fosl.
f.? parvicocca Fosl.
f.? patula Fosl.
ramosissimum (Reuss) Unger (= Lithoph. racemus ex
parte?)

=
=

15. L. torulosum Giimb. (Rothpl. ex parte).
16. L. suganum Rothpl.
173 Bi Propontidis Kosl.
18. L. brachycladum Fosl.
19. L. brasiliense Fosl.
f. genuina.
f. heteromorpha Fosl.
JO erubeseens Host
20 Dickie Foss KB imbrieatum Diekemser nes Zan)
22 erueosumpios!
23. L. magellanicum Fosl. (incl. Lithoph. Schmitzii Har.?)
24. L. flavescens Kjellm.
25 ioeeundumekjelm

Sect. II. Evanidæ Fosl.

Conceptacles of sporangia superficial, not growing down into
the frond.
26. Li tophiforme Unger:
-f. globosa Fosl.
f. typica.
f. squarrosa Fosl.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 1
L. tophiforme f. affinis Fosl. mser.!)
f. aleicornis (Kjellm.) Fosl.
27. L. mnorvegicum Aresch.
f. pusilla Fosl. (f. genuina List of Lith.)
f. uncinata Fosl. |
f.? saxatilis Fosl.
28. L. mnodulosum Fosl.
f. senuina.
f.? gracilescens Fosl. (L. gracilescens Norw. Lith.)
f.? congregata Fosl. (L. congregatum Norw. Lith.)
por trutieulosum (Kutz.) Fosl. (non Norw Lith) (E Å ramo-
sissimum Reuss ex parte?)
f. typica (L. fasciculatum Hauck.)
f. ramulosa (Phil.) Fosl. mser. (L. fasciculatum / fruti
culosum Hauck.)
30. L. Meneghianum Vin. (= L. fruticulosum?)
Sele coralloides Graf KEFosk Nor. bind ev parte:
f. flabelligera Fosl.
f. subvalida Fosl.
f. minuta Fosl.
SDeNetiusum Gump.
33. L. racemosum (Goldf) Gimb.
34. L. calcareum (Pall.) Aresch.
f. valida Fosl. mscr. (f. attenuata List of Lith.)
f. palmatifida Fosl.
f. squarrulosa Fosl. (L. ramulosum Solms ex parte).
f. subsimplex (Batt.) Fosl.
f. compressa (M'Calla) Fosl.
SEN parisiense Gimb. ( ÅL. calcareum/)
36. L. jurassicum Gimb.
37. L. palmatum Goldf.
Sor australe Fosl.

f. americana Fosl. mscr. (L. coralloides f. australis Fosl.
ex parte).

1) A delicate form approaching L. norvegicum in habit.

14 M. FOSLIE. [1899
f. Novæ Zelandiæ (Heydr.) Fosl. (Lithophyllum Novæ
Zelandiæ Heydr.)
39. L. amphiroæformis Rothpl.
40. L. falsellum Heydr.
f. genuina.
f. plicata Fosl.
41. L. superpositum Fosl.
42. L. obtectulum Fosl.
43. L. macroblastum Fosl.
44. L.? mamillosum Gimb.
45. L.? tuberosum Gimb.
46. L. Borneti Fosl.
47. L. synanablastum Heydr.
f. conspersa Fosl.
f. speciosa Fosl.
48. L. Sonderi Hauck.
49. (L.? scabiosum Harv.)
50. L. Philippii Fosl. (L. decussatum (Solms) Fosl. Norw. Lith.)
Fitypica.
f. funafutiensis Fosl.
Sl. L. Engelharti Fosl.
f. umbonata Fosl.
f. imbricata Fosl.
52. L. kerguelenum (Dickie) Fosl.
53. L. capense (Harv.) Fosl.
54. L. Milleri Lenorm. (incl. Lithophyllum rhizomae Heydr.?)
f. cingens Fosl.
f. neglecta Fosl.
59. L. lichenoides (EIll et Sol.) Fosl.
f. pusilla Fosl.
f.? antarctica (Hook. et Harv.) Fosl.
f. patena (Hook. fil. et Harv.) Fosl.
f. depressa Fosl.
f. agariciformis (Jonst. (Pall.?)) Fosl.
f. heterophylla Fosl.
56. L. arcticum (Kjellm.) Fosl.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 15

57. EL. Lenormandi (Aresch.) Fosl.
f. sublævis Fosl.
f. typica.
f. squarrulosa Fosl. (L. squarrulosum Norw. Lith.)
58. L. læve (Strömf.) Fosl.
f. macrospora Fosl.
f. tenuis (Kjellm.) Fosl. (f. tenuissima Fosl.; L.tenue Kjellm.)

59. L. californicum Fosl.
60. L. scabriusculum Fosl.
61. L. tenuissimum Fosl.
62. L. myriocarpum Fosl.

Subgen. II. Epilithon (Heydr.) Fosl.
Thallus composed of a single layer of cells except in the
neighbourhood of the conceptacles.
63. L. membranaceum (Esper) Fosl.
64. L. corticiforme (Kitz.) Fosl. (incl. Melobesia rosea (Kutz.)
Rosan.? Non Crn.; Hapalidium Hildenbrandtioides Crn.)

Gen. Chætolithon Fosl.
1898. List of Lith.

Thallus parasitical, the hypothallic cells as rhizoids penetrate
the tissue of other calcareous Alsæ.

Conceptacles of sporangia soriform, subimmersed; sporangia
between destructible wails, through gelinated at length loosening
tips corresponding with muciferous canals in the roof.

Conceptacles of cystocarps unknown.

1. Ch. deformans (Solms) Fosl.

Gen. Gonlolithon fosl.

1898. List of Lith.)); emend.
Conceptacles of sporangia superficial or subimmersed, conical,
with an elongated tip or constricted above the middle, this upper
part often falling away before maturity of the sporangia and then

1) Through mistake was in Syst. Surv. L. byssoides ot Lepidomorphum:
placed as the type of the subgenus Ciadolithom instead of G. moluccense.

16 M. FOSLIE. [1899

the conceptacle being hemispheric or subconical, with a coarse
apical pore; sporangia with elongated foot arising from any part
of the almost plain disc, the latter connected with the roof by *
delicate filaments frequently disappearing towards maturity.
Conceptacles of cystocarps superficial, conical, constricted above
the middle or with an elongated tip and a coarse apical pore; carpo-
spores arising from any part of the almost plain or cup-shaped
,conjugation cell".
I. G. brassica-florida (Harv.) Fosl. (incl. L. mamillosum Hauck?)
2. G. mamillosum (Hauck) Fosl. (L. Hauckii Rothpl., Fosl.; L.
ramosissimum Reuss, ex parte?)

3. G. manmillare (Harv.) Fosl.
4. G. verrucosum Fosl.
5. G. frutescens Fosl.

f. tyyica.
f. flabelliformis Fosl.
6. G. moluccense Fosl. (incl. Lithoph. Tamiense et L. pygmaeum
Heydr.?)
7. G. Setchelli Fosl. (incl. Lithoph. fibulatum Heydr.?)
8. G. Notarisii (Duf.) Fosl.
f. genuina.
f. propinqua Fosl.

9. G. Chalonii (Heydr.) Fosl. ( G. Notarisi f.2)

10. G.? insidiosum (Solms) Fosl. (= G. Notarisii?)

11. G.? rubrum (Vin.) Fosl. mscr. (= G. Notarisii?)

12. G.? disciforme (Vin.) Fosl. mscr. (= G. Notarisii f.?)
13. G. elatocarpum Fosl.

Gen. Lithophyllum Phil. emend.

Conceptacles of sporangia immersed or subprominent, the cen-
tral parts of the roof at first convex, afterwards more or less de-
corticated, partly at length forming a depressed point-like deepening
on the surface of the frond, with a central pore; sporangia arising
around the periphery of the more or less overarched disc, the latter
at first connected with the roof by a parenchymatic tap, the centre
of which upwards ending through the roof in a cylindric gelinated

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 17

plug, afterwards the tap gets little by little dissolved, frequently at
first in the middle and then upwards, leaving an annular border
below the roof, the plug disappears and a single pore arises in the
roof simultaneously with a decorticating of the whole superficial
prominence or a part of it, or the disc connected with the roof
by a central, attenuating plug and delicate filaments.

Conceptacles of cystocarps immersed or subprominent, the
roof or åa part of it forming convex prominences on the surface
of the frond; carpospores arising around the periphery of the ,con-
jugation cell”, the central parts of the latter with a bundle of
short paranemata.

Subgen. I. Eulithophyllum Fosl.

Conceptacles of sporangia immersed, at length forming de-
pressed point-like deepenings on the surface of the frond; the disc
frequently much overarched.

I. BL. racemus (Lam.) Fosl. (ind. L. rhodica Unger?)
f. typica.
f. crassa (Phil.) Fosl.
f. Kaiserii (Heydr.) Fosl.

gePeoblimans Heydr: ( å racemus»)
3. L. pliocaenum (Gimb.) Fosl. (= L. racemus?)
4. L. Trabuccoi Fosl. mscr. (Lithoth. torulosum Trab. nec Gumb.))
5. BL. affine Fosl.
f. tuberosa Fosl.
f. complanata Fosl.
6. L. Andrusovi Fosl.
7. L. hyperellum Fosl.

1) In Soc. Tosc. Sc. Nat. Atti Mem. Vol. XIII, p. 204, Mr. Trabucceo mentions
a fossil calcareous Alga under the name of Lithothammion torulosum
Gimb. However, the picture 1. c. t. IX, fig. 3 shows that this form cannot
be referred to the said species, as the latter appears to be a true Litho-
thammion (cp. the note p. 8 of the present paper), while on the other hand
the form in question without doubt is a Lithophyllum nearly related
to L. racemus. No measures are given of the cells, but considering the
latter to be of the same size as in Lithoth. torulosum Gimb. it differs
in this respect so much from Lithoph. racemus that it must be considered

a separate species. Therefore I may be ailowed to propose the above name.
9)

18 M. FOSLIE. [1900
L. hyperellum f. fastigiata Fosl.
f. heteroidea Fosl.
8. L. proboscideum Fosl.
9. L. retusum Fosl.
10. -L. Darwini (Harv.) Fosl.
11. L. craspedium Fosl.
f. compressa Fosl.
f. abbreviata Fosl.
12. L. platyphyllum Fosl.
13. 1. africanum Fosl.
f. truncata Fosl.
f. intermedia Fosl.
14. L. fasciculatum (Lam.) Fosl.
f. incrassata Fosl.
f. divaricata Fosl.
f. compressa Fosl.
f. eunana Fosl.
f. subtilis Fosl.
15. L.? procaenum (Gimb.) Fosl. (= L. fasciculatum?)
GJ NOkamurarFos!
17. LL. dentatum (Kutz) Fosl (inel; Bi Digueti Har?)
f. aemulans Fosl.
f. gyrosa Fosl.
f. dilatata Fosl.
f. Macallana Fosl.
18. L.? perulatum (Gimb.) Fosl.
19. L. decussatum (Ell. et Sol.) Phil. (non Solms)
f. typica.
f. decumbens Fosl.
20. EL. flabellatum Vin. (= L. decussatum?)
DP expansumikhilk

f. genuina.
f. stictaeformis (Aresch.) Fosl. mser. (nel. f. foliacea Fosl.:
Melobesia stictaeformis Aresch. ex parte, sec. Spec.;
Lithophyllum expansum / agariciforme Hauck).
f. repens Fosl.

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 19

L. expansum f. exigua Fosl.
(f. involvens Vin.)
22. L. inerustans Phil.*) (incl. L. ponderosum Fosl.?)
f. depressa (Crn) Fosl. (incl. f. flabellata Heydr.)
f. Harveyi Fosl. (incl. f. labyrinthica Heydr. saltem ex parte).
f. angulata Fosl. (incl. f. subdichotoma Heydr.)
f. lobata Fosl.

23. L. orbiculatum Fosl. (L. incrustans f.?)

24. L.? asperulum (Giimb.) Fosl.

25. L.? Goldfussi Gimb.

26. L.? Kotschyanum Unger.

27. L. grumosum Fosl.

28. L. onkodes Heydr. (excl. specim. cum ,concept. cystoc.*)
Do NErouani Fosl.

30. L. amplexifrons (Harv.) Rosan.

Subgen. I. Carpolithon Fosl.

Conceptacles of sporangia scarcely raised above the surface
of the frond, the whole roof at length decorticated; the disc less
'Overarched.

Plekbdecipiens Fosl:
32. L. discoideum Fosl.

Subgen. III. Lepidomorphum Fosl.

Conceptacles of sporangia immersed or subprominent, forming
convex prominences on the surface of the frond frequently equi-
valent only to a part of the roof, at length partly decorticated ;
the dise more or less overarched, connected with the roof by a
central, attenuating plug and delicate filaments.?)

1) Cfr. Lithothamnion polymorphum Vin.
f. incrustans.
f. confluens.
. erustacea.
, Stalactitica.-
. tuberculata.
. lata.
2) The bipores quoted 1. c. especially in this subgenus formerly referred to
Gomiolithon are not to be considered as such and do not run through
| the roof. E

EN

20 M. FOSLIE. [ 1900

congestum Fosl.

pallescens Fosl

byssoides (Lam.) Fosl.

Bamleri Heydr.

elegans Fosl. (incl. Lithoth. Margaritae Har.?)

D
IS8ES
seen

f. angulata Fosl.
f. complanata Fosl.
38. BP tortuosum (Esp)) Fosk
f.? cristata (Menegh.) Fosl.
f. undulosa (Bory) Fosl. (Tenarea undulosa Bory).
f. crassa (Lloyd) Hauck.
f. decumbens Fosl.

39. L. Carpophylli Heydr.

40. L. Marlothii Heydr.
ee vendomkosk

42. L. papillosum (Zan.) Fosl.
43. L. subtenellum Fosl.

44. L. zostericolum Fosl.

f. tenuis Fosl.
f. mediocris Fosl.

Gen. Melobesia Lamour. emend.

Conceptacles of sporangia superficial or slightly immersed,
- eonical or hemispheric-conical, with an apical pore; sporangia with
short foot arising from the almost plain disc, the latter connected
with the roof by delicate filaments soon disappearing.
Conceptacies of cystocarps superficial, conical or hemispheric-
conical (smaller than the preceding), with an apical pore; carpo-
spores arising around the periphery of the ,conjugation cell*, the
central parts of the latter with a bundle of short paranemata.

Subgen. I. Eumelobesia Fosl.

Thallus composed of a single layer of cells except in the

neighbourhood of the conceptacles.
1. M. farinosa Lamour. (incl. M. inæquilaterata Solms? M. verru-
cata auct. ex parte; Hapalidium coccineum Crn. ex parte).

No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 21

2. M. callitthamnioides Falkbg. nec Crn. (M. farinosa f.?)

3. M. Lejolisii Rosan.!)

4. M. confervicola (Kitz.) Fosl.

5. M. caspia Fosl.

6. M.? Novæ Zelandiæ Heydr.

Subgen. II. Heteroderma Fosl.
Thallus composed of more layers of cells.
7. M. Corallinae Solms (nec Crn.?)

8. M. coronata Rosan.

9. M. canescens Fosl.

10. M. zonalis (Crn.) Fosl. (incl. Hapalidium coccineum Crn. ex
parte; H. confervoides Crn.; H. roseum Crn.? (non Kutz);
Melobesia myriocarpa Crn.)

11. M.? Cystosirae Hauck.

Gen. Dermatolithon ros.

1898. Syst. Surv.

Conceptacles of sporangia subimmersed, hemispheric-conical

with an apical pore; sporangia with short foot arising from the

almost plain dise between club-shaped, free paraphyses.

Conceptacles of cystocarps subimmersed, hemispheric-conical,

with an apical pore; carpospores arising around the periphery of

the conjugation cell, the central parts of the latter with a bundle

of short paranemata.

IG

2

)

e)

DJ

1D,

pustulatum (Lamour.) Fosl.
f. typica.

f. crinita MÖöb.

macrocarpum (Rosan.) Fosl.!)
f. faeroénsis Fosl.

I referred in List of Lith. this species to Dermatolithon according to Ro-

sanoff”'s desericption of the conceptacles of sporangia. However, I have
not found the sporangia accompanied by paraphyses and I am inelined to
suppose, that the said organs pictured by Rosanoff, Melob. pl. 1, fig. 8

and 13 in fact are carpospores with pariunemata.

Authentic specimen unknown to me. Cp. Fosl. Melob. in herb. Crouan,

P-

14,

22 M. FOSLIE. REV. SYST. SURVEY OF MELOBESIEAE. [1899 No. 5]

D. macrocarpum f. Laminariae (Crn.) Fosl.
D. hapalidioides (Crn.) Fosl.
f. typica. (incl. Melob. simulans Crn.)
f. confinis (Crn.) Fosl.
4. D.? adplicittum Fosl. (D. hapalidioides f.>)
5. D.? prototypus Fosl.

D

Gen. Choreonema Schm.

Thallus parasitical, the hypothallic cells as rhizoids penetrate
the tissue of other calcareous Algæ.

Conceptacles of sporangia superticial, conical, with an apical
pore; sporangia arising from a plain dise.

Conceptacles of cystocarps superticial, conical (smaller than
the former), with an apical pore; carpospores arising around the
periphery of the ,conjugation cell", the central parts of the latter
with a bundle of short paranemata.

1. Ch. Thureti (Born.) Schm.

Se MELOBESIENE

BY

MESROSJNE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 6

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1901

4 N
rd
OM)
G

Lithothammnion Phil. emend.

L. erubescens Fosl.

New or crit. Lith. p. 9. 2

f. prostrata Fosl. mscr.

Less branched than the typical form, branches more or less
compressed and decumbent.

The typical form of this species was hitherto but known from
Chaloup Bay, Fernando do Noronha (Brazil. In a collection of
calcareous Algæ chiefly from America that Prof. W. G. Farlow had
the kindness to send me is a couple of specimens from Bermuda
which accord with the said form except that the branches are
slightly thinner and the cells often a little smaller, bearing numer-
ous sporangia in January. There cannot be any doubt as regards
the identity with the above species.

In the same collection is å couple of other specimens also from
Bermuda which must be considered as åa denominated form of the
above species, f. prostrata. It differs from f. typet being less
branched, the branches irequently compressed and more or iess
decumbent, not so crowded but of about the same thickness as
in the said form. It agrees in the main with the latter also with
reference to the conceptacles as well as in structure. This form
somewhat approaches L. Dickiei.

The typical form known from the coast of Brazil, and from
Bermuda, herb. Farlow, no. XII, and f. prostrata only from Ber-
muda, herb. Farlow, no. XVIII.

Å M. FOSLIE. [1900

L. rugosum Fosl.
Calc. Alg. Fuegia p. 66.
f. genund.

L. rugosum I. c.

f. valida Fosl. mscr.

The erust about 3 mm. thick, with crowded and rather ana-
stomosing, simple or subsimple branches about 10 mm. long and
3—6 mm. thick.

f. erassiusculd Fosl. mscr.

The crust about 2 mm. thick, with knotty and rugged sur-
face or rather densely erowded excrescences or short branches 2—4
mm. thick. Conceptacles of sporangia convex but very little pro-
minent, 350—400 p in diameter.

The form valida differs from the typical form by thicker crust
and coarser branches which besides are more anastomosing than
in the latter. In structure it accords in the main with the said
form, and so also with reference to the conceptacles of sporangia
except that the latter are not always so decidedly disk-shaped in
f. valida, but sometimes only the central parts being flattened.
This form rather approaches L. brachycladum in habit, and on
the other hand in part also Lithophyllum grumosum.

It is as yet uncertain whether f. crassiusculd is to be consi-
dered a form of the above species, or a separate species. I have
seen but a solitary well developed specimen, and at any rate
being closely related to L. rugosum I provisionally adopt it åa
form of the latter. It forms an about 2? mm. thick crust which
is knotty and rugged, or in a somewhat advanced stage develop-
ing numerous more or less densely crowded excrescences or short!
and often rugged branches 2—4 mm. long and of about the same
thickness, occasionally confluent. New ecrusts are formed upon
the primary, or scaly thickenings here and there are formed.

In structure it shows an almost coaxilate development, with
elongated but rather narrow hypothallic cells up to about 25 p
long. The cells of the perithallic layer are rather varying both in
shape and size. They are partly square or rounded, 59 p in
diameter partly vertically elongated and up to 17/» or occasionally

No. 6] NEW MELOBESIEAE. 5

2 times longer than broad, or 7-15 p long and 6—10 p broad,
frequently with much thinner walls than in the typical form and
often a rather distinct stratification.

The conceptacles of sporangia are somewhat crowded in the
excrescences or branches, convex but very little prominent, not
sharply defined but frequently at length flattened in the central
parts, 350—400 p in diameter seen from above. The roof is in-
tersected with about 30 muciferous canals. The sporangia are
four-parted, 140—180 p long and 60—80 p broad, most frequently
with enduring interwalls.

This form rather approaches in habit coarse specimens of
L. Sonderi, a species also met with in the same place as the
present form, but differs as regards the conceptales as well as in
structure.

The form genuwina is known from Fuegia; f. valida from
San Diego, California (H. Hemphill — Herb. Farlow, no. X);
f. crassiuscula from White's Point, San Pedro, California, on peb-
les moving freely with the wave motion (Setehell, no. 1149),
and in tide pools San Pedro (Setchell, no. 1496 A).

L. mesomorphum Fosl. mscr.

Thallus leaf-like or lamellate, partly attached, horizontally ex-
tended, at length irregularly lobed and prolificating; profilications
semicircular or irregular, loosely spreading over each other, 300—
500 p thick. Conceptacles of sporangia convex, subprominent, not
sharply defined, 350—600 p in diameter.

This species closely approaches L. poke f. heterophylla
in appearance, with frequently irregular and rather large prolifications
or lamels, the latter however more horizontal than generally to be
seen in the said form, partly with the edges bent a little upwards
partly downwards. The longest diameter of the specimens that I
have seen is 5—6 cm.

On a section the central or lower cell-rows are rather regular,
the cells 11/3—3 times longer than broad, or 12—20 p long and
5—8 p broad with rather thick walls, sending forth upwards a
vigorous perithallic layer the cells of which are square or more

6 M. FOSLIE. [1900

frequently rounded, 4—7 p in diameter, apparently seldom also
sending a very feeble layer downwards.

The conceptacles of sporangia are more or less crowded in
any part except the peripherical portions, convex, subprominent,
not or but now and then sharply defined, often rather indistinct,
350—600 p in diameter seen from above. On a median vertical
section they are shown to be up to 750 p in diameter. The roof
is intersected with a number of scattered muciferous canals. The
sporangia are four-parted, 100—140 p long by 60 p, with enduring
interwalls.

'The present species separates itself from L. lichenoides especi-
ally with reference to the conceptacles of sporangia and in structure.

It is only known from Bermuda, herb. W. G. Farlow, no. XI.

L. syntrophicum Fosl. mser.

Thallus crustlike or lamellate, rather closely surrounding other
calcareous Algæ or divers other objects, new lamels repeatedlv
formed over each other, irregularly and loosely clinging to the
subjacent, 200—800 p thick, forming at length small and irregular,
knotty nodules. Conceptacles of sporangia convex, subprominent,
400—600 p in diameter.

The species surrounds fragments of other calcareous Algæ,
tubes of divers animals and other objects. The specimens seen are
but 2—3 cm. in diameter and not quite entire, but appear to have
been lying loose at the bottom.

On the one side it rather resembles L. Philippui in appearance
and on the other hand closely allied to L mesomorphum. In fact
it appears to stand in the same relation to the latter as L. Philippii
to L. lichenoides, although the specimens at hand more approach
L. mesomorphum than the mutual connection ever is to be seen
between L. Philipp and L. lichenoides. However, in habit it
only approaches such specimens of L. mesomorphum which are
burdened with other Algæ or extraneous objects giving rise to å
more irregular development than in typical specimens. Therefore,
"I consider it a separate species somewhat differing in structure too.
The hypothallic layer is composed of cells which are more or

No. 6] NEW MELOBESIEAE. 7

less thin-walled, 12—25 p long and 6—9 p broad. The cells of
the rather vigorousiy developed perithallic layer are square or roun-
ded, 4—7 pin diameter, or sometimes a little vertically elongated.

The conceptacles of sporangia much resemble those in L.
mesomorphum, 400—600 p in diameter, not sharply defined but
sometimes slightly flattened in the central parts. They frequently
grow down into the frond. The sporangia are four-parted, about
120 p long by 60 p, generally with enduring interwalls.

The present species has been gathered on the coast of Bermuda,
Her NAG Harlow, no. XI:

L. fumigatum Fosl. mscr.

Thallus erustlike, of indefinate shape and extent, up to about
4 mm. thick, with crowded, small wartlike excrescences. Con-
ceptacles of sporangia 250—300 p in diameter, slightly prominent
and frequently depressed in the central parts. Sporangia two-parted,
S0O—100 p long by 30—50 p.

The species sticks to shells. In the thickest part the crust is
about 4 mm. thick, decreasing towards the rather thin peripherical
portion. The surface is uneven, provided nearly everywhere with
rather densely crowded, small, wartlike or irregular excrescences
which frequently are 1—2 mm. in diameter.

With reference to structure the feebly developed hypothallus
is composed of up to 22 p long and thinwalled cells, frequently
however shorter, and about 6 p thick. It sends forth perithallic
but rather irregular rows the cells of which are square or rounded,
4—7 p in diameter, or a little vertically elongated, occasionally up
to 1*/, times longer than broad, or up to about 12 p long.

The conceptacles of sporangia are scattered or somewhat
crowded almost in any part of the crust, partly scarcely raised
above the surface of the frond, partly and more frequently a little
prominent and dise-shaped, at length nearly always a little depressed
in the central parts. The roof is traversed by about 20 muciferous
canals. In the examined conceptacles I only met with two-parted
sporangia (and a solitary three-parted), partly with enduring inter-

8 M. FOSLIE. [1900

walls partly not. The conceptacles at length grow down into the-
frond in great numbers.

This species rather reminds one partly of Gomiolithom elato-
carpum partly Lithothammion Sonderi in habit. Otherwise it seems
to stand nearest to L. funafutiense. As regards the conceptacles
it shows some relation partly to L. obtectulum partly L. Engelharti.
Young specimens much approach certain forms of L. Lenormandi
both in habit and structure.

Only known from the southern coast of Australia, sgathered
in Half-moon Bay, Port Phillip Bay, Victoria by Mr. J. Gabriel.

L. Lenormandi (Aresch.) Fosl.

Norw. Lith. p. 150; Melobesia Lenormandi Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. 2
p. 514.

f. australis Fosl. mscr.

The crust as in f. sublævis, but frequently thicker, the con-
ceptacles of sporangia less prominent, and the hypothailic cells å
little larger.

A number of erustlike calcareous Algæ which I got from the
southern coast of Australia shows that the above species is more
widely dispersed than hitherto known, but on the other hand ever
more varying than hitherto considered, partly approaching one
partly another crustlike species, in southern waters especially L-
tenuissimum, L. siumense and L. fumigatum. Although each of
them in their typical development is easily recognisable and in fact
much differing, partly one partly the other assumes forms which
approach each other. This is especially due in localities where
the said species grow gregarious. Here two or three species often
grow together on the same substratum and anastomose with each
othér, or the one species more or lessieovers the oher end
connection with disturbing influence of animals attached to the
same substratum, or to the Algæ, or penetrating the latter, the
limits between the species may be extremely difficult to draw.

With reference to the hitherto established forms of L. Lenor-
mandi there is a considerable difference between typical specimens
of f. sublævis and f. squamulosa, the latter when first met with

No. 6] NAW MELOBESIEAE. 9

in a steril stage considered to be a separate species. In f. sub-
lævis the crust is thin and smooth or almost so, firmly adhering
to the substratum, the peripherical portion concentric Zonate, with
more or less entire margin and åa whitish brim. More crusts
- founded on the same substratum at length become fully confluent,
now and then especially towards the margin sometimes showing
small elevated edges where two erusts trumble. The conceptacles
of sporangia are frequently less prominent than in the typical form,
more flattened and often larger, in this respect on the one side
approaching L. Sonderi and on the other hand L. læve. Inf.
squamulost the scaly and more or less irregular thallus-leaflets are
rather loosely formed over each other, at length forming an irre-
guiar crust-complex up to about 7 mm. thick and almost loosening
itself from the substratum. The conceptacles of sporangia in this
form resemble those in f. typied, in which they are frequently
hemispheric, or when the roof being on the point of dissolving
somewhat flattened or depressed in the central parts. The latter
and well-known form shows transitions partly to f. sublævis partly
to f. squamulosa which such in fact are nearly connected, but on
the other hand must be considered as tolerably well marked forms.

The form australis shows variation in another extreme direc-
tion than the curious f. squamulosd, or to be considered as a
further developed f. subloævis, with frequently thicker crust than
the latter, and the conceptacles even less prominent. The hypo-
thallic, more or less horizontal cell-rows are less in number than
in the said form, the cells a little larger and frequently with thicker
walls, sending forth a rather vigorous perithallic layer the cells of
which resemble those in the typical form, however not so fre-
quently a little vertically elongated, seldom up to 14/» times longer
than broad, and occasionally with the longest diameter in hori-
zontal direction as in f. typiea.

The form australis has been found in Half-moon Bay, Port
Phillip Bay, Victoria, and a solitary specimen agreeing with f. sub-
lævis has been gathered at Port Phillip Inlet, east of Port Phillip
Bay, both by Mr. J. Gabriel.

10 M. FOSLIE. [1900

Lithophyllum Phil. emend.
Subgen. Eulitophyllum Fosl.

L. craspedium Fosl.

New or crit. calc. Alg, p. 26; Calc. Alg. Funaf. p. 7.

f. subtilis Fosl. mser.

Thallus as in f. abbreviata, but more delicate. Branches short,
crowded, terete or subcompressed, 2—3.5 mm. thick.

This form in the main accords with f. abbreviata, but the
branches are only of about half the thickness of those in the latter
and several times thinner than in f. compressa. They are 2—3.5
mm. thick and in part rather compressed. I have seen but a soli-
tarv specimen, and transitions probably occur. It is no doubt
a form of the above species, coinciding with this in structure as
well as the reproductive organs, but ought on the other hand to
be considered å denominated form.

According to the label f. subtilis appears in lagoon platform
and shoals on Malepe Re, Funafuti. Herb. British Museum.

L. subreduncum Fosl. mscr.

Thallus forming small balls or irregular masses apparently freely
developed at the bottom, irregularly branched, branches short, about
3 mm. thick, terete or subcompressed, verrucate and knotty, some-
what crowded and anastomosing, upwards often rather hooked,
with rounded ends, or occasionally almost truncate and depressed
in the centre. Conceptacles of sporangia forming very small convex
prominences or depressed point-like deepenings on the surface of
the branches, on å median-vertical section 300—375 p in diameter.

This species stands near to Lithophyllum fascieulatum and
almost fully coincides in habit with certain forms of the latter,
especially f. diwaricata, about 3—5 cm. in diameter, and appears
like this to develop itself freely at the bottom. The branches are
however shorter and even more irregular than frequently in the
said species. Besides, it is plainly distinct in structure. The pith-
layer is on å median-longitudinal section composed of alternating
long and short cells, though not quite regular, the former 22—36

No. 6] NEW MELOBESIBAE. li.

p long and 9—14 p broad, the latter 11—18 p long, and always
thin-walled. The perithallic layer is vigorous, with square or up
to 1"/» times longer than broad cells, or 8—18 , long and S—11
p broad.

The species is only known from the Sandwich Islands. Herb.
WIG. Forlow, no. XXX] in part.

L. dentatum (Kitz.) Fosl.

List of Lith. p. 10.

f. samdvicensis Fosl. mser.

Thallus resembling f. aemulans except the lower branches
occasionally being almost terete, the upper and frequently flabellate
ones a little thicker, and the central cells shorter than in the said form.

The solitary and fragmentary specimen that I have seen of
this form almost coincides in habit with specimens of f. aemulans
collected by me on the west coast of Ireland. However, it differs
from typical f. aemulans the lower branches occasionally being
almost terete, and the upper which are compressed, more or less
broad and flabellate are a little thicker than frequently in the
said form.

With reference to structure the central cells are on å longi-
tudinal section frequently shorter than in L. dentatum, and more
gradually passing into the perithallic layer.

L. dentatum is a species very much varying even in structure
and, therefore, I am most inclined to consider f. samdvicensis only
as an extreme form of the species. I possess a specimen from the
coast of California which in habit almost fully accords with typical
L. dentatum f. aemulans and in structure stands between that of
the latter and f. samdvicensis.

The present from has been gathered on the Sandwich Islands
by Mr. J. M. Barnard in 1858, herb. W. G. Farlow, no. XXX.

Subgen. Lepidomorphum Fosl.
L. torquescens Fosl. mscr. |

Thallus forming subhemispheric or irregular masses of repea-
tedly subdichotomous or irregularly divided branches with very

12 M. FOSLIE. [ 1900

short axes, tangled, curved or suberect, rather crowded and ana-
stomosing, subfastigiate, terete or subcompressed, in the lower part
2—3 mm., upwards attenuating, 1.5—2 mm. thick. Conceptacles
of cystocarps convex, subprominent, 250—300 p in diameter.

I have seen but two specimens of this species. The one is
5—6 cm. in diameter and 3 cm. thick, the other about 10 cm.
long, 3—4 cm. broad and 3 cm. thick, the latter apparently being
two specimens which have anastomosed.

On a longitudinal median section of the upper part of a branch
the pith layer is composed of regularly alternating long and short
cells. The former are 34—46 p long and 6—8 p broad, the latter
15—25 p long, and thinwalled. The cells of the rather vigorous
perithallic layer are square or frequently elongated, up to twice as
lonefaskbroadf or ib uiloned

The conceptacles of cystocarps are Somewhat crowded in the
upper part of the branches, convex, subprominent, with a single
orifice, 250—300 p in diameter seen from above. On a section
they sometimes appear almost half-moon shaped. Conceptacles of
sporangia are unknown.

The present species seems to stand nearest to L. byssoides,
but is a little coarser and the branches frequently more curved.
In structure it differs much from the latter and rather approaches
Lithoph. moluecense.

The place of growth of this easily recognisable species unfor-
tunately is not known with certainty, however either being Mauritius
or the West Indies. A specimen is labelled ,Mauritius? Coll.
Agassiz*", herb. Farlow, no. XXXIV, and another one ,locality
unknown, coll. Agassiz*, herb. Farlow, no. XXXV, but the latter
most probably has been gathered in the same place as the former.

L. Farlowii Fosl. mscr.

Thallus forming up to about I mm. thick crusts on stones,
with numerons irregular, about I mm. thik but often anastomo-
sing tubercles or short branches. (Conceptacles of sporangia sub-
prominent, subhemispheric, with an apical pore. Sporangia four-
parted, 90—100 p long by 50—60 p.

No. 6] NEW MELOBESIEAE. 13

InNew or (eritd caleAle: på 261 referred (af frasmentany
specimen in Thurets (Bornet's) herbarium from California to L.
Yendoi, and shortly after I considered two young specimens also
from the Californian coast, colleeted by Dr. De Alton Saunders,
as belonging to the same species. In the said collection of calca-
reons Algae that Prof. W. G. Farlow kindly sent me I met with
older specimens of the same form. It is closely allied to L. Yen-
doi, and young specimens are next to impossible to separate from
the latter. The diflerences are however shown to be considerable
enough to keep it distinet and, therefore, I allow myself to propose
the above name.

As lately seen in specimens from the Gulf of Siam, L. Yen-
dvi in fact shows no tendency to develop excrescences. Very
small ones sometimes are formed, or the crust becomes somewhat
uneven in an old stage, partly however by growing over small
extraneous objects partly trumbling crusts forming small and irre-
gular ridges.

In L. Farlowii on the other hand the crust develops small tu-
bereles even in å young stage, and older they become more and
more numerons, at length densely crowded but rather irregular,
and often anastomosing, attaining a height of about 2 mm. In an
old stage the said tubercles or short branches occasionally are
provided with fungously thickened ends, or irregular new forma-
tions are formed, in part however caused by covering up extra-
neous objects. The species then differs much from L. Yendoi ))
in habit and approaches L. Marlothii, the latter however being
coarser and differing in structure.

Also with reference to structure the present species is very
nearly related to L. Yendoi. "The perithallic cells are partly square
or rounded, 5—7 or up to 9 p in diameter, partly vertically or
horizontally elongated, 5—10 p, or occasionally up to 12 p long
by 4—6 p. The corresponding cells in L. Yendoi are sometimes
a little larger than the average of size quoted I. e., but in L. Far-

I) Itis on the other hand a question wehther L. Yendoi and I. decipiens
must not be considered as forms of one and the same species. Some spe-
cimens from the West Indies seem to point in this direction.

14 M. FOSLIE. [1900

lowit they are on the whole a little larger than in the former, and
more often vertically elongated.

The conceptacles of sporangia are subprominent, subhemi-
spheric, with a central pore, about 220 p in diameter seen from
above, and the roof at length somewhat decorticated. The spo-
rangia are four-parted 90—100 p long and 50—60 p broad.

The species is known from California, Monterey, Farlow in
herb) Bornet and hepNFarlominole Paeic Grove ADE
Alton Saunders, no. 436 a. Besides åa young specimen most
probably belonging to the same species has been collected on
Baranoff Island, Dr. De Alton Saunders, no. 438.

Goniolithon Fosl.

Subgen. Cladolithon Fosl.

Thallus branchy. Conceptacles of sporangia almost superfi-
cial with rather short tip, not growing down into the frond.
Tppe: G. frutescens Fosl.

G.? strictum Fosl. mscr.

Thallus forming large masses repeatedly subdichotomously
branched, branches in the lower part of the frond somewhat sprea-
ding and curved, terete or occasionally slightly compressed, up 2
mm. thlek, rather anastomosing, here and there with side-branches
isssuing at right angles, upwards densely crowded, erect, fastigiate
and straight or sometimes a little curved, terete and feebly tapering,
15 mm iniek withiroundedfends:

The solitary and somewhat fragmentary specimen that I have
seen appears to have been attached, and is about 14 cm. 10 cm.
broad and 6 cm. thick. It is of a loose consistency and very
brittle.

A mediam longitudinal section of åa branch shows a pith layer
composed of rather regular radiating cellrows the cells of which
are frequently 2—3 times longer than broad, 35—55 p long and
15—25 p broad, with thin walls. The perithallic layer is compo-
sed of less regular cells wich are partly square or somewhat roun-

No. 6] NEW MELOBESIEAE. 118;

ded, partly vertically elongated, 12—25 p long and 12—20 p
broad. Besides are here to be found more or less numerous large
cells which are considered to be heterocysts.

Although the specimen is steril I do not hesitate to adopt it
as a new species, but I am not certain whether it in fact is refer-
rible to Goniolithon or Lithophyllum (Lepidomorphum). However,
I am most inclined to refer it to the former genus, as heterocysts
are present. Such are commonly to be found in the said genus,
but hitherto at least never met with in Lithophyllum, nor in Li-
thothammion. The species stands nearest to G. frutescens, which
it approaches especially in structure.

The present species is with certainty only known from Flo-
rida, A. Agassiz in herb. Farlow, no. XX.

Some fragments of a steril specimen gathered in Bahamas,
herb. Farlow, no. XXIV, seem however to belong to the same
species. The branches are more diverging and on the whole more
irregular than in any part of the type, though nearly allied to
those in the lower part of the latter and, therefore, probably being
fragments of a younger specimen of the species in question.

G.? intermedium Fosl. mscr.

Thallus forming almost obpyramidal masses of rather erect,
crowded, subdichotomously divided branches with short axes not
curved or slightly so, rather anastomosing, with small and wart-
like or longer and branch-like side branches, the latter sometimes
issuing at nearly right angles. Branches 1t/9—2 mm. thick, terete
or subcompressed, slightly attenuating upwards or not, with obtuse
or almost truncate ends occasionally depressed in the centre.

The only specimen hitherto seen is 6 cm. high by a diameter
in the thickest part of 3—4 cm.

On a median longitudinal section of the upper part of a branch
the cells of the pith layer are 11/3—3 times longer than broad, or
25—38 p long and 10—18 p broad, with rather thin walls. In the
very feebly developed perithallic layer occur scattered heterocysts.

The said specimen is steril, but notwithstanding this I venture
to consider it specifically distinct from G. strictum, to which it

16 M. FOSLIE. [1900

appears to be closely allied, or standing between this and G.
spectabile. It is separated from the former especially by its shorter
axes and smaller cells. It differs much in habit from the latter
and distinguishes itself especially by its erect and more or less
straight branches and frequently narrower cells with thinner walls.

The species is only known from Bermuda, M. Wadsworth
in herb. Farlow, no. XXI. |

G.? spectabile Fosl. mscr.

f. typica.

Thallus forming subhemispheric masses irregularly subdicho-
tomously branched with frequently short axes, branches somewhat
curved, crowded, terete or subterete, 1.5—2.5 mm. thick, subfastigiate.

f.? brevifulta Fosl. mser.

Thallus forming small nodules or irregular masses branched
as in f. typica, branches however less crowded, sometimes rather
diverging, and knotty.

In Riksmuseum in Stockholm is to be found a large but steril
specimen of a calcareous Alga from Bermuda which has been col-
Jected (Some years 1220 by Mr CV Orss rand vrurs ell
considered it identic with Litlophyllum byssoides. It rather ap-
proaches certain forms of this species in appearance, but is on the
whole coarsér than any form of the latter, and the structure is
different. Besides it probably belongs to the genus Gomiolithon.
On the other hand it approaches certain forms of Lithothammion
Ungeri in habit, but otherwise being quite different from the latter.
Although steril I venture, however, to consider it an undescribed
species.

The said specimen, the above f. typica, is subhemispheric,
about 32 cm. long, 24 cm. broad in the broadest part, and about
12 cm. thick. It seems at first to have been attached, showing
however a tendency little by little to loosen itself from the sub-
stratum. Itis repeatedly but irregularly subdichotomously branched,
with frequently short axes. The branches are somewhat curved,
much anastomosing especially in the lower part of the frond,
crowded, upwards however more free and here and there some-

No. 6] NEW MELOBESIEAE. 17

what diverging, terete or subterete, 1.5—2.5 mm. thick, occasionally
knotty, and slightly attenuating with rounded ends.

Another and smaller specimen about 12 cm. in diameter and
5 cm. thick was also collected in the same place. It is rather

| rubbed in the part turning upwards.

In structure the species stands near G. strictum. On a me-

| dian vertical section the cells of the pith layer are frequently

11/3—27/3 times longer than broad, or 25—40 p long and 12—20
p broad, most often with rather thick walls. In the rather vigorously
developed perithallic layer the cells are square or more or less
vertically elongated, however rather irregular in size, frequently
2 250 ilong and 12—18 p broad, and here are to befound

| rather numerous large cells considered to be heterocysts.

A small specimen 4—5 cm. in diameter also from Bermuda
(herb. Farlow, no. XIX) seems to belong to the same species.
It is more irregular and the branches are more diverging than fre-
quently in the typical form of the species, upwards now and then
compressed and somewhat approaching a specimen from the same

| place delineated by Nelson and Duncan, Hist. Corall. pl. 27,

fig. 10.3) It almost fully accords in structure with the present

| Species, and is probably to be regarded as a form of it, but also

this unfortunately being steril.
Stili another, small and fragmentary, somewhat stunted speci-
men from Bermuda (herb. Farlow, no. XVII) is nearly connected

in habit with the typical form, but in structure it somewhat ap-
proaches G. strictum, with a little longer cells with thinner walls
| than frequently in the present species.

A specimen from Florida, collected by A. Agassiz (herb.
Farlow, no. XXIII) stands very near the present species, but I
am not sure whether it is really to be considered å denominated

| form or perhaps a separate species. It has almost the shape of a
| low bush about 5 cm. high and 5—6 cm. in diameter, with less

crowded or somewhat spreading branches, here and there with

1) Nelson and Duncan, On some Points in the Histology of certain Specie
of Corallinaceae. Trans. Linn. Soc. Ser. 2. Bot. Vol. 1, p. 197. London 1876

D
PÅ

IS M. FOSLIE. | 1900

rather numerous short side-branches. The branches are in the
lower part occasionally a little thicker than in G. spectabile, up
to about 3mm., and sometimes a little more attenuating upwards.
In structure it almost fully coincides with the latter, however here
and there with a little longer cells and thinner walls. The speci-
men appears at any rate to be closely allied to the species in
question. It bears a solitary conical conceptacle about 800 p in
diameter at the base.

A steril specimen from Mauritius, herb. Prof. Jadin, no. 549,
also represents a form closely related to G. spectabile, the above
f. brevifulta, but also this being steril I do not know whether it
perhaps is a separate species. It surrounds a piece of a branch
of a Coral, forming a somewhat irregular nodule about 7 by 4
cm. It is branched in the same manner as f. typica, the branches
of about the same thickness, but less crowded, in part rather
diverging, rather curved and knotty.

The latter form in the main coincides in structure with f.
typica, only the cells of the pith layer frequently being slightly
shorter and the perithallic layer not so vigorously developed, some-
times with a thin layer of subhyaline cells.

Two other and small specimens labelled Mauritius? — herb.
Farlow, no. XXXII-XXXII, on the one side stand near to the
above mentioned small specimen from Bermuda, herb. Farlow,
no. XIX, and on the other hand closely related to f. brevifulta
are probably to be referred to the latter.

The typical form of the species in question is with certainty
only known from Bermuda, and f. brevifulta only known from
Mauritius.

Subgen. Herpolithon Fosl. mser.

Thallus erustlike. Conceptacles of sporangia subimmersed with
elongated tip or constricted above the middle, the latter part fre-
quently at length falling away. Conceptacles growing down into
the frond.

Type: G. Notarisii (Duf.) Fosl.

No. 6] NEW MELOBESIEAE. 19

G. elatocarpum Fosl.

New or erit. calc. Alg. p. 23.

f. australasiea Fosl. mser.

Thallus more smooth than in the typical form, and the cells
smaller.

This form assumes suborbicular crusts on a plain substratum,
or almost surrounds small stones. It is up to about 2 mm. thick,
here and there with very small excrescences. Also in structure it
is closely related to the typical form, but the cells are frequently
a little sSmaller than in the latter. The conceptacles look small
and not well marked after the upper part has fallen away.

The present form partly approaches certain forms of G. Notaristi
partly rather resembles Lithothammion funafutiense f. purpurascens
in habit. On the other hand, G.. Notaristi sometimes may be difficult
to separate from specimens of Lithothammion Philippii not furnished
with conceptacles of sporangia, and even in structure the limits
are not always easy to draw. The conceptacles of sporangia in
the genus Goniolithom in certain stages rather approach in shape
those of cystocarps in Lithothummion, and, therefore, such speci-
mens of the said species may also be confounded without closer
examination.

The typical form of the present species is only known from
the south coast of Africa; f. australasied has been picked up from
a depth of 3—5 fathoms in Western port, Victoria, and kindly
communicated to me by Mr. J. Gabriel.

G. Börgesenii Fosl. mscr.

Thallus forming irregular, 2—5 mm. thick crusts on Corals,
with wartlike or irregular excresences frequently 3—5 mm. in dia-
meter. Conceptacles (of sporangia?) subhemispheric with a central
pore, 300—400 p in diameter.

The crust develops more or less numerous, smaller or larger,
wartlike or irregular excresences whichisometimes are crowded
and anastomosing. However, these eXcrescences not seldom are
due partly to the uneveness of the substratum partly to their co-

20 M. FOSLIE. [1900

vering up extraneous objects. Besides, in most of the specimens
seen a great number of Bryozoa and other animals contribute to
the irregularity in the development of the plant, and in part also
appear to contribute to divergences in structure. In this respect
it rather reminds one of Lithothammion funafutiense, the league
between plant and animal almost amounting to symbiosis.

With reference to structure the species is more irregular than
any other one known to me. In a couple of sections examined
I have not seen any real hypothallic layer, but it may be remar-
ked that the crusts often almost alternate with Bryozoa or other
animals, and the lower parts of a crust sometimes at least are
almost mouldered. The basal cells seem to be elongated and ver-
tically oblique. Otherwise the layers of tissue are very irregular.
The cells are frequently rounded, seldom a little vertically elonga-
ted, partly small, 5—10 p in diameter, partly and more frequently
larger, 10—18 p, or sometimes 25, occasionally up to 30 p in
diameter. Here and there on a section are to be seen short or
longer, horizontal or feebly curved but indistinet rows of minute
cells at intervals of 3--6 layers of large cells. In the cortical
layer are some scattered and large ones which appear to be he-
terocysts.

The conceptacles are subhemispheric or subhemispheric-conical,
300 —400 p in diameter seen from above, and perhaps being those
of sporangia with the upper part fallen away, if not in fact stun-
ted organs of one or other kind without developed spores. I have
examined a rather great number of these conceptacles, but I have
not succeeded in finding any trace of spores, partly being empty
partly filled with carbonate of lime in compact masses, or animals,
or sometimes even hard and reddish masses apparently of some
animal origin. On a section the conceptaeles most nearly agree
with those in Gomiolithon.

However, I am not sure whether the species in fact is a Go-
niolithom or perhaps Lithophyllum (Lepidomorphum). Here I refer
it to the former because it in several respects stands nearest to
G. Notarisit, although rather differing in habit, in which respect

No. 6] NEW MELOBESIBAE. 21

it approaches Lithoph.verrucosum, the latter hitherto only known
from Australia. G. Notaristi is an extremely varying species, and the
limits of it appear to be difficult to draw judging from the mate-
rial at my disposal. I venture however to adopt the present plant
as a new species especially on account of the structure which
certainly rather approaches forms of G. Notaristi, but on the
other hand it cannot be referred to this.

The species has been collected at St. Croix, West India, by
Mr. F. Börgesen. Here it grows together with a Ssomewhat
stunted form of G. mamillare. A. yong specimen on a Coral
from Barbados (Prof. G. Lagerheim) seems to belong to the
same species.

G. Udoteae Fosl. mscr.

Thallus crustlike, of indefinite shape and extent, 150—200 p
thick, with almost smooth surface. (Conceptacles (of sporangia?)
conical, 800 p in diameter at the base.

The species forms light rosy, suborbicular, at length confluent
erusts of indefinite shape and extent on Udotea, 150—200 p thick.
New ecrusts are occasionally formed upon the primary, or when
trumbling the one crust sometimes stretches itself over the other
but loosely clinging to the subjacent. The surface is smooth or
slightly rugged, in the latter case mainly caused by covering up
small extraneous objects.

Å section of the crust shows a proportionally vigorous hypo-
thallic layer occupying almost the lower half of the crust. It is
composed of rather irregular cells which are frequently elongated
and up to twice as long as broad, or 15—30 p long and up to
15 p broad. The lower rows are almost horizontally stretched
over the substratum. The perithallic cells are rounded, 7—15 p
in diameter, sometimes however square or a little vertically elon-
gated. Heterocysts are rather numeraus and large, about 36 p long.

I have seen but a couple of not well developed conceptacles
on specimens taken in January— March, and I am not sure whether
they are those of sporangia or perhaps ceystocarps. They are

22 M. FOSLIE. [1900

conical, about 800 p in diameter at the base and of about the
same height

This species stands near to G. Notarisii, but is distinguished
both in habit and structure.

It is hitherto only known from West India, on Udotea flabel-
lata at St. Croix, Little Princess, collected by Mr. F. Börgesen.

Melobesia Lamour. emend.

Subgen. Eumelobesia Fosl.

M. bermudensis Fosl. mscr.

Thallus forming delicate patches of indefinite shape and extent
on stones, about 30 p thick, superposing at length up to 150 p
thick. Conceptacles of sporangia superficial, hemispheric-conical,
150——180 p in diameter. Sporangia four-parted, 55 p long by 30 p.

The species forms small or larger, more or less irregular patches
on a kind of loose limestone, at length confluent or nearly so, of
indefinite shape and extent, with entire or crenulate margin. The
erust is not quite smooth which however apparently depends on
the uneveness of the substratum. It is dull, and the colour is in
a dried state å greyish-white, only a little differing from that of
the substratum, however here and there with a feeble rosy shade.

On a vertical section of the crust the basal cells are shown
to be square or most frequently vertically elongated, 10—18 p
high by 10—12 p, with rather thick walls and very small cortical
cells. Å solitary layer of a crust frequently has a thickness of
about 30 ,, but very often the one crust stretches itself over the
other, and up to 5 or 6 superposing crusts are sometimes to be
found by a thickness of up to about 150 p, each of them partly
loosely partly closely clinging to the subjacent.

The conceptacles of sporangia frequently are densely erowded
especially in somewhat extended crust-complexes, superficial and
hemispheric-conical, 150—180 p in diameter at the base. The
sporangia are four-parted, about 55 p long by 30 p.

The species stands on the one side near to Melobesia caspia

No. 6] NEW MELOBESIEAE. . 23

Fosl. and on the other M. confervicola (Kitz.) Fosl. It much
resembles the former in habit, but differs especially as regards the
conceptacles as well as in structure, and so also in part as regards
the latter but hitherto not well known species.

The present species is only known from Bermuda. Herb. W.
G. Farlow, no. XXVII.

M. Cymodoceae Fosl. mser.

Thallus at first forming almost orbicular, afterwards confluent
patches of irregular shape and extent on the leaves of Cymodocea,
composed of a solitary layer of cells except in the neighbourhood
of the conceptacles. Conceptacles of sporangja partly solitary,
subhemispheric or subhemispheric-conical 200—280 p in diameter,
partly confluent in short streaks or small whorls. Sporangia four-
parted, 110 p long by 55 p.

In åa young stage the species forms scaly, almost orbicular or
sometimes reniform patches which in åa more advanced stage often
are crenate or irregularly lobed, afterwards more or less confluent
and of indefinite extent, frequently however with rather visible
limits between each crust. The one crust sometimes stretches itself
over the other, or cuniform between each other, and at length
almost covering the leaves of the host. The colour is in a dried
state greyish with a rosy shade, or light rosy.

On a vertical section the basal cells are up to about 1/5 times
higher than broad, or 10—12 by about 7 p, with rather thick
walls. Seen from above the cells are in the monostromatic part
12—18 p long and 8—12 , broad, with small cortical cells.

The conceptacles of sporangia are much varying in external
appearance, occupying the greatest part of the crust, partly soli-
tary but frequently crowded, subhemispheric or subhemispheric-
conical, 200—280 p in diameter, partiy and more frequently con-
fluent, forming short streaks on the surface of the frond, or very
often small whorls composed of 4—6 confluent conceptacles looking
like a large and solitary one with depressed centre, or now and
then small flattened wartlike prominences reminding one of å rather

24 M. FOSLIE. NEW MELOBESIBAE. [1900 No. 6]

large sorus with almost whorled orifices. The sporangia are four-
parted with a very short foot, about 110 p long by 55 p.

The species grows on the leaves of Cymodocea antarcttea and
is hitherto only known from the southern coast of Australia, gathered
in Port Phillip, Victoria, by Dr. F. v. Muller according to speci-
mens in berb. Prof. N. Wille. Specimens long ago received from
the late Prof. Areschoug labelled Victoria are probably from the
same locality as the above.

Printed 18 II 1901.

ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER

G00

OBERSTLØJTNANT R. ZIEGLER

DET KGL NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 7

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1901

Paa søndre side af halvøen mellem Eresfjorden og Eidsvaags-
bugten — ved enden af Langfjorden, som i en udstrækning af
ca. 3 mil skiller ,Romsdalshalvøen" og dens selvstændige fjeld-
komplekser fra de" indre Romsdalsfjeldmasser, ligger gaardene
Bogge. Paa Eidsvaagsiden af halvøen er nærmeste gaard Nessets
præstegaard, og forbi disse gaarde er for tiden under oparbejdelse
en chaussé, der langs de bratte fjeldsider vil komme til at danne
forbindelse for trafik og turistliv mellem Eidsvaag og Hikisdalens
naturskjønne fjeldtrakter. Seet fra Bogge fortoner Eikisdalsfjeldene
sig som mægtige tinder og stup med enkelte takker øverst, bratte
rygsider, slakke, skarpe egger og svagtheldende fjeldflaaer indover
mod de næsten lodrette nederste afstyrtninger mod dal og fjord.

I hine tider, da indlandsisen endnu hævede sine mægtige
bræmme i de indre fjeldregioner, efterat ,Storbræen" under sin
svinding forlængst havde blottet øer og skjær udenfor mod havet,
laa Fresfjordens og Eikisdalens bassin som en afløbsrende for
jøklernes is- og grusmasser; fjeldsiderne op fra fjorden af ved
Bogge viser dette tydeligt nok. Den nordøstlige fjordlinje gjør her
en bøj, det mægtige tryk stod paa dette sted omtrent bent paa,
og glatte svaberg viser, med hvilken magt ismasserne og deres
Skuringsmateriale, grusen, her har maattet presse sig frem under
sin vandring udover. Fjeldsiden ned imod fjorden har oprindelig
faldt af i flere uregelmæssige terrasser, hvis afheldninger nu paa
længere strækninger danner glatte skuringsflader, ,svaberg". Og
i et af dem har disse kysters vistnok første mennesker ogsaa efter-
ladt sig tause, men talende spor.

Ca. 300 m. østenfor Yttre Bogges huse er der i fjeldfladen
indridset en gruppe dyrefigurer, der længe har været paaagtet af
strandens beboere, og som vistnok kun gaardenes isolerede belig-
genhed har hindret en mere udstrakt agtpaagivenhed paa. Højden

4 | R. ZIEGLER. [1900

over flomaal er 24 m., men øverste terrasse af svaberg ovenfor
ligger næsten dobbelt saa højt. Har — hvad der vel er grund til
at antage — fjeldsiden paa dette sted ligget lavere i forhold til
havfladen, maa altsaa kystlinjen have sænket sig i samme mon
som landet steg; men — til mere end et snes meter kan ialfald
hævningen ikke have udstrakt sig, siden denne helleristning blev
ti. Ejendommeligt er det i denne forbindelse, at myrlaget i land-
skabet om den nordenforliggende Fidsvaags bund — efter en kurve,
som noget nær synes at svare til helleristningens højde o. h. —
differerer paafaldende i dybde ovenfor og nedenfor. Langs hoved-
vejen over det ca. 8 km. brede eide mellem Eidsvaag og Fidsøren
ved Sundalsfjorden viser myrbruddene opover indtil omtr. i samme
højde som Bogge kun en forholdsvis ringe dybde, medens de længere
oppe paa eidet temmelig brat voxer til en dybde af indtil flere
meter; dette viser sig ogsaa rundt om i fjordbundens landskab.

Ristningernes hovedfigur er en stor elg med hovedet vendt mod
øst.*) Konturlinjernes dybde og bredde er i det væsentlige ens,
bredden 4.3—5 cm., dybden 1—1.5 cm.; deres tversnit skaalformigt
med afrundede sidekanter, en form, som 1 det væsentlige vistnok
har eksisteret allerede fra deres oprindelse af, om ogsaa senere
forvittring kan have bidraget noget til udjevningen. Bjergarten er
nemlig saa haard, at vejr og vand neppe kan have afstedkommet
den i saa betydelig mon som forholdet viser.

De øvrige figurer er i sine former saa udpræget forskjellige
fra elgfiguren, at man af den grund fristes til at antage, at de
skriver sig fra en anden tid og andre hænder. Om de er ældre
eller yngre, og om de enkelte figurer i de tilsyneladende forskjellige
grupper indbyrdes skriver sig fra samme tid, synes uvist. Etpar
enkelte streger ved den figur, der krydser elgfigurens forben, skulde
kunne tyde paa yngre dato, men selve stregene er saa utydelige,

*) Højden er (kfr. tegningen) l.55 m., Åroppens længde fra bryst til bagpart
1.3 m., fra snude til bagpart 2.9 m., tykkelse paa midtpartiet 0.75 m.; be-
nenes højde O.g5 m., afstand under bugen 0.54 m., laarbredde O.g4 m., ved

hælleddet 0.19 m., ved hovleddet O.97 m.; forbenets bredde oventil O.gj m.,

ved knæet 0.49 m.; hovlængderne 0.49 m.; hovedets længde O.53 m., bredde

over snuden 0.16 m.; halsens bredde ved hovedet 0.39 m., nærmest kroppen

0.53 m.

No. 7] ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER I 1900. 5)

at tvivismaalet ikke synes at kunne løses herved. Heller ikke er
linjerne med hensyn til dybde og bredde og kanterne væsentlig
forskjellig fra elgfigurens; ved de fleste større og tydelige figurer
er tversnittets dimensioner næsten nøiagtig de samme. Åt disse -
figurer skal antyde ren er vel utvivisomt, — muligens hjort. Den
enkelte figur længst tilvenstre minder om renflokkenes ,vagtsemle*.

Angaaende linjernes tilvirkmingsmaade i det haarde graastens-
berg er det naturligvis vanskeligt at udtale noget bestemt. Efter
min formening er de fremkommet ved gmidning med en haardere
stenart, — hvad deres jevne, i profil halvrunde form og afrundede
sidekanter synes at bekræfte —, og er dette tilfældet maatte vel
muligens rester af det anvendte arbejdsmateriale kunne være at
finde nedenfor i de til svaberget stødende jordlag. Nogen under-
søgelse 1 denne henseende tillod tiden mig ikke.

Spørgsmaalet om, i hvilken hensigt dette vistnok møjsomme-
lige arbejde har været udført, vil det ligeledes være ønskeligt at
yttre nogen formening om. De i sædvanlige helleristninger Saa
almindeligt forekommende skibsfigurer mangler her ganske. Tanken
om nogen bedrift paa sjøen er altsaa ikke søgt gjengivet. Skulde
her eller i nærheden have været vejdestedet for en periodisk driv-
jagt fremover halvøen og figurerne være indristet i en eller anden
betydning i forbindelse hermed?
| At specielt stenaldersfolket har levet og færdes i disse trakter
i forholdsvis stor mængde, bevises ved antallet af sten- og flinte-
sager, der fra disse egne til dato er indkommet til samlingerne.
At det ikke er meget større, skyldes vistnok væsentlig uvidenhed
og ligesyldighed af vedk. findere.

Under et ophold paa Eidsøren fik jeg opspurgt en ,flintedolk”,
som skulde være funden paa Toven, den øverste gaard paa ejdet,
men den var i en skolelærers besiddelse og var ikke til at erhverve
for samlingen. Dens konturrids vedligger. Derimod var jeg saa
heldig at faa indkjøbt en øxe af sten med rundt skafthul, temmelig
slidt og forvittret, fundet i myren — ligeledes paa Toven.

Molde 93901

ja

El

OE

*uapofg vif 1905 95909

PASKEed
å

BEEN DE

on

Vai

INNA
EK Hk

ee dm bk

kN AE DBogge-
5 æesSseEf : Sag —
== v728Ådalevøez —-

PT az rd) %;

==
GE > na —
2 3 & & G F ; 7 5 >

% EN

TET

Kr

Ben
Bent
Es

BAG Br
ee

fo
Å

ET
7 0
må

VED GLOMEN I MELØ HERRED I NORDRE

HELLERISTNINGER

HELGELAND

AF

AMUND HELLAND

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 8

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1901

I Glomen eller Glomsfjorden (Glomfjorden paa Nissens kart),
en fjord, som gaar ind mod østsydøst mod den nordlige del af
Svartisen, angaves at forekomme ,forsteninger" af ren, elg, bjørn
og kveite.

I den anledning reiste jeg derind i august 1897. De angivne
forsteninger viste sig at være helleristninger. Bergarten er en lys
granit, finkornet og glimmerfattig, i høiderne overleiet af en mægtig
lagdelt formation, sandsynligvis glimmerskifer.

Selve fjordbunden, hvor helleristningerne forekommer, er her
ubeboet; et vand Fykanaavatn (Fykanaagvatn synes befolkningen
at Sige) ligger her i en høide af circa 81 meter og sender sit afløb
Fykanaaen ned til fjordbunden i en mægtig tos.

Fjeldet omkring Fykanaavatn, graniten, er paa flere hundrede
arers udstrækning helt nøget, med flade eller jevne svaberg, hvilke
er bedækket med overmaade talrige friktionsstriber efter bræer med
retning mod n. n. v. Det er ikke ofte man ser et saa stort felt
med saa talrige striber ligge saa uforandret lige i dagen som her.
Disse store flader er saa jevne, at de egner sig godt til hellerist-
ninger, og der angives at forekomme ialt 24. Jeg har seet 16.

Tegningerne ligger i en høide fra 95 til 140 meter over havet
og i en afstand af circa 11/3 km. fra havbunden, paa nordsiden
af vandet i nogen afstand fra dette, og ikke alle tæt sammen, men
nogle her og andre der, spredt med nogle hundrede meters afstand.

Hoslagt følger 6 tegninger, tre ren, en elg, en bjørn med et
hoved af ren, samt en fisk, alle i maalestokken 315.

Omridsene eller stregene er I til 2 centimeter brede, fjeldet
omkring er som sagt nøget, dog med et svagt overdrag af lavarter,
og disses forekomst i stregerne viser, at tegningerne ingenlunde er
moderne. Hvis man fører fingrene tvert over stregene eller om

Å

"

4 AMUND HELLAND. HELLERISTNINGER. [1900 No. 8]

ridsene af tegningerne, føler man, at fjeldet ikke er Saa ru i selve
stregene; disse eller tegningerne i det hele synes da at være frem-
komne ved at skure overfladen, vistnok med stene. Omridsene er
ikke dybe. |

Folk er tilfældigvis blevet opmærksom paa disse ristninger;
nogle siger, at de har været iagttagne i slutningen af sekstiaarene,
men det er først i det sidste aar, at der er blevet talt noget om
dem udenfor bygden.

20 august 1897.

bi

Ree

n

på

Å pr
et

DETRSKONG ELIGESNORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

AARSBERET NING

FOR

1900

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1901

Direktionens Aarsberetning for 1900.

Selskabets Byggevirksomhed, der efter Opførelsen af Østfløien
havde hvilet i forrige Aar, blev atter besluttet gjenoptaget Vaaren
1900. Efter at der var udstedt de fornødne Anbud, begyndte Op-
førelsen af den projekterede Sydfløi ud paa Sommeren, og Bys-
ningen blev bragt under Tag, og Indredningen tildels paabegyndt
inden Aarets Udgang.

Forinden man gik i Gang med Arbeidet, havde man imidler-
tid fundet det fornødent at underkaste de foreliggende Planer og
Overslag en fornyet Gjennemgaaelse, og denne Gjennemgaaelse
førte til, at man besluttede at foretage enkelte Forandringer i Bygge-
planen. Af disse kan særlig fremhæves, at man for at skaffe ud-
videt Plads vedtog at forøge Sydfløiens Længde med 2 M.,, og at
man for bedre at kunne udnytte Rummet paa Loft og i Kjelder
besluttede at ombvgge Hovedtrappen og opføre den af Sten istedet-
for som oprindelig forudsat af Træ. Disse Forandringer i Forbin-
delse med de forøgede Arbeidspriser og Priser paa Byggemateri-
alier nødvendiggjorde nogen Forhøielse af Omkostningsoverslaget,
idet det blev beregnet, at det nye Byggeforetagende (Sydfløien og
en Paabygning med 1 Etage af Partiet mellem Bibliotheks- og
Musébygningen) vilde medføre en samlet Udgift af ca. 57000 Kr.
(hvoraf 10,000 Kr. til Inventarium).

Selskabets Byggefond udgjorde ved Udgangen ar 1899 hen-
imod 20,000 Kr., hvoraf 15,000 Kr. var bevilget Selskabet som Bidrag
af Statskassen for Budgetterminen */7 1899—31/3 1900. Efter hvad
der var Forudsætningen ved denne Beregning, turde man desuden
gjøre Regning paa et yderligere Statsbidrag for Terminen */, 1900 —
31/» 1901 af 5,000 Kr., hvilket Beløb ogsaa af Storthinget blev

4 AARSBERETNING FOR 1900.

bevilget efter Direktionens derom indsendte Andragende. Der vilde
imidlertid efter Overslagene kræves en yderligere Byggekapital af
32,000 Kr. til Fuldendelse af Byggearbeidet. Dette Beløb haabede
man åt kunne tilveiebringe ved fortsatte Bidrag dels af Brændevins-
'samlaget, dels af Staten. Man androg saaledes Brændevinssamlaget

om, at der maatte tilstaaes Selskabet et Bidrag til dets Byggefond |
af 15,000 Kr.; men opnaaede kun et Bidrag af 4,000 Kr. af Sam-
lagets Overskud for 1899. Ligeledes indsendte man til Statsmyn-
dighederne Andragende om et Bidrag af 20,000 Kr. af Statskassen.
Men paaberaabte sig i Andragendet, at Staten har ydet meget
mindre til Opførelse af Lokaler for Selskabet, end det har været
Tilfældet ligeoverfor andre lignende Institutioner her i Landet. Saa-
ledes har Staten intet Bidrag ydet til Opførelsen af Østfløien og
heller ikke til Selskabets ældste Bygværk i 60-Aarene, og ved Bygge-
arbeidet i 70-Aarene blev kun ca. !/3 af Udgifterne dækket ved
Statsbidrag.

Samtidig androg man om, at der til Selskabets Driftsudgifter
maatte tilstaaes Selskabet samme Statsbidrag som forrige Aar, nem-
lig ordinært 10,000 Kr. og extraordinært 2,000 Kr. Hvad det extra-
ordinære Bidrag angaar, der tidligere var anvendt til Løn for Le-
deren af de af Selskabet foranstaltede praktisk-videnskabelige Fiskeri-
undersøgelser, fremhævede man, at om der end i denne Henseende
var truffet en anden Ordning, idet disse Undersøgelser for Frem-
tiden vilde overtages af den herværende biologiske Station, var
det dog nødvendigt for Selskabet fremdeles at beholde Bidraget,
idet det tiltrængtes til den videnskabelige Undersøgelse af det zoolo-
giske Materiale, som dels allerede i rigelig Mængde forefindes i Sel-
skabets Samlinger, dels vil indvindes ved den biologiske Stations
Undersøgelser.

Ingen af disse Andragender om Statstilskud var endeligen af-
gjorte ved Aarets Udgang.

Som Byggekomité har ligesom i 1899 forrettet Overlæge Bryn,
Overlærer Rygh og Konservator Foslie. Da Hr. Rygh i Løbet af
Sommeren anmodede om Fritagelse for dette Hverv, fandt man
idet ikke fornødent i hans Sted at vælge noget nyt Medlem af |
Komiteen.

AARSBERETNING FOR 1900. 5)

Angaaende Samlingernes Tilvækst og Tilstand henvises til de
denne Aarsberetning ledsagende indberetninger fra Bestyrerne af
de - forskjellige Samlinger. Aabningstiderne har været de samme
som i 1899.

Da Bibliothekarposten fra Begyndelsen af September blev ledig
ved, at Arkivar Koren havde opsagt sin Post som Selskabets Bi-
bliothekar, varetog Hr. V. Ronander som kst. midlertidig de løbende
Forretninger, indtil Cand. mag. Th. Petersen under 1Ode Oktober
ansattes som Bibliothekar. Samtidig besluttedes Bibliothekarens
Løn forhøiet fra 1,000 til 1,200 Kr.

Fra Komiteen for Oprettelse af et Folkebibliothek i Trondhjem
modtog Direktionen en Opfordring til at tage under Overveielse,
hvorvidt en Kombination af Bibliothekarposterne ved Selskabets
Bibliothek og det oprettendes Folkebibliothek skulde være ønskelig
og kunne lade sig iværksætte. Direktionen fandt imidlertid, over-
ensstemmende med indhenteae Erklæringer fra Samlingsbestyrerne
og Bogudvalget, ikke for Tiden at kunne give en saadan Ordning
sin Tilslutning.

Da Hr. Knut Dahl overtog Stillingen som Bestyrer af den her-
værende biologiske Station, først som kst., siden som fast ansat,
blev det ham tilstaaede Stipendium ledigt fra l5de Juni. I Hr.
Dahls Sted som Zoolog ved Selskabet ansattes under 19de Decbr.
Filos. Kand. Gustaf Swenander fra Upsala. Efter Andragende
tilstodes der imidlertid Hr. Swenander Udsættelse med at tiltræde
sin Stilling til Begyndelsen af Juni 1901.

Efter at de af Selskabet drevne praktisk-videnskabelige Fiskeri-
undersøgelser er overtaget af den biologiske Station, havde Selska-
bet kun ringe Brug for den i sin Tid til disse Undersøgelser an-
skaffede Slup ,Delphin". Man besluttede derfor at indgaa paa et
Tilbud fra den biologiske Station om at overtage Sluppen med
Inventarium og Redskaber for en Kjøbesum af 1,200 Kr., der dæk-
kede den resterende Gjæld paa Sluppen fra lste April.

Til videnskabelige Undersøgelser har været bevilget følgende
Stipendiebeløb: til Hr. K. Dahl som Aflønning Kr. 2,000, hvoraf
paa Grund af hans Udtræden af Selskabets Tjeneste kun ca. Halv-
delen er bleven benyttet, til zoologiske Undersøgelser 400 Kr, til

6 AARSBERETNING FOR 1900.

algologiske ved Hr. Foslie H. M. Kongens Bidrag til Selskabet 400 Kr.,
til arkæologiske 150 Kr. Af det sidstnævnte Beløb blev der til-
staaet Hr. Oberstløitnant Ziegler 50 Kr. til en arkæologisk Reise i
Romsdalen. Endelig bevilgedes der Konservator Ove Dahl et Bi-
drag af 100 Kr. til en botanisk Reise væsentlig i de indre Dele af
Finmarken.

Selskabet har udgivet Skrifter 1899 med følgende Indhold:
B. Lysholm: Bidrag til Coleopterfaunaen i det trondhjemske. II.
M. Foslie: Notes om two Lithothamma from Funafuti.

3. N. Bryn: Enumarantur musci, qvos m valle Norvegiæ

Sætersdalen observavit.

NW ==

4. OQve Dahl: Biskop Gunnerus Virksomhed, fornemmelig som
Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i
Danmark og Norge indtil hans Død. 1II. Johan Ernst Gun-
nerus. Tillæg II Uddrag af Gunnerus's Brevveksling, særlig
til Belysning af hans videnskabelige Sysler. Hefte 5.
M. Foslie: New or eritical Calcareous Algæ.
B. Hartmann: Myntfundet fra Sand i Værdalen.
M. Foslie: Remarks om Melobesiæ im Herbarium Crouan.
8. Th. Petersen: Arkæologiske Undersøgelser i Namdalen 1899.
9. K. Rygh: Spredte Meddelelser fra Oldsagsamlingen.
10. Aarsberetning for 18909.

Den sidste, der indeholder Direktionens Aarsberetning og

I Ov O

Samlingsbestyrernes Indberetninger, er ogsaa trykt særskilt og ud-
delt gratis i et større Antal Expl. bl. a. til Herredsstyrelser og
Sognebibliotheker i det trondhjemske, Bladredaktioner m. fl. [alt
udgjør Skrifter 1899 noget over 20 Ark.

Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes paa H. M. Kongens
Fødselsdag den 2lde Januar i Kathedralskolens Festsal med et
Foredrag af Præses over: ,Træk i det 19de Aarhundredes Fy-
siognomi*.1)

Desuden er der holdt 2 Medlemsmøder i hvilke følgende
Foredrag er blevne afholdte.

1) Trykt i Trondhjems Adresseavis No. 31 og 36, 1900.

AARSBERETNING FOR 1900. %

Den 12te Januar af Cand. philos. Fredrik Wallem over:
Livstræet i orientalsk og kristelig Kunst.
| Foredraget omfattede det orientalske Symbols Vandringer fra
Kaldæa til Middelhavslandene, dets Optagelse i den oldkristelige

| Kunst og videre Vandring mod Nord til Skandinavien, hvor det

forekommer under den romanske Stilperiode, — samt en Oversigt

over de Theorier, som har været opstillede til Forklaring af Sym-
bolet i dets Sammenhæng med semitisk Trek Foredraget

illustreredes med Tegninger.
I Møde den 25de April holdt Stipendiat K. Dahl et Foredrag

«over Vestaustraliens Dyreliv, og Myntsamlingens Bestyrer gav

Meddelelser om Myntfundet fra Sand i Værdalen (cf. den i Skrif-

i ter 1900 indtagne Afhandling om samme).

Paa Konsul Anton Mathias Jenssens Legat og den for samme
udfærdigede Fundats er der meddelt Stadfæstelse ved Kgl. Resolu-
tion af 19de November 1900. Fundatsen er aftrykt som Bilag til

«denne Aarsberetning.

Efter at Bygselen af Selskabets Legatarer P. Aas & Hustrues

Gravsted paa Domkirkegaarden var udløben, har man paany bygs-
let samme Gravsted.

[ Generalforsamling den Ode November foretoges Valg paa
Præses og et Medlem af Direktionen istedetfor Overlærer Wleugel,
hvis Funktionstid var udløben. — Begge de aftrædende gjenvalgtes.
Ligeledes gjenvalgtes til Revisorer Ingeniør Schmidt-Nielsen og Ad-
junkt Schøyen.

Selskabets Kapitalformue (uberegnet Byggefondet) udgjorde
ved Udgangen af 1900 noget over 190,000 Kr. Derimod skyldte
Selskabet til Kongsbergs Sølvværks Driftsfond 18000 Kr.

Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter henvises til om-
staaende Extrakt af Regnskabet.

Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers
Selskab 1901.

K. Lossius. B. Lysholm. S. Wleiigel. Halfdan Bryn.
Axel Sommerfelt.

J. Richter.

AARSBERETNING FOR 1900.

DE

Ro

NG)

Extrakt
af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Kasseregnskab
for 1901.
n/dite ot:
HF MiKornens FGdagod 10000 Kr: 40000
Statskassens dør Ho » 11,50000
BrændevinssamaæesNdo NN s 1 6000/00
Sparebankens dom aa kn » 4,000.00
Renter i 1900:
?/3 af Hammers Legats Renteudbytte Kr. 3,330.03
Å > Poulsons 40. do. 125233
Aas & Hustrues do. do. 600060
Benneches do. do. 00
AM! Jenssens RLegats1OQverskud NN 28307
Af Kassebeholdning i Throndhjems
Sparebanken ET: M 109.20
710069
Udbytte af Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse , 2,081.44
Konunsent ane SorMedenner 032000
viola past Sue Delyma” $a 05009095 0606 $ 600.00
SalefafzoolosskemPDunetere 2 270.52
Sale af Skilter JG Å 229.50
ndkonmed i EPssne Er PN % 45.39
Kr. 33,559.48
Uran
Saldo fra 1899 IKS, 192.20
Lønninger:
Sekreteren Kr. 50000
Kassereren NN 500100
Oldsagsamlingens Bestyrer . . . ... » 2,400.00
Do. bræparan EE 0000
Myntsamlingens bestyrer NE 00100

Overf. 3,900.00

OD

AARSBERETNING FOR 1900.

Overf. 3,900.00
Den zoologiske Samlings Bestyrer.. - , 2,500.00
Do. Præparanter , 1,550.00
Den botaniske Samlings Bestyrer
(tillige Medbestyrer af den zoolog.

Samos ae alina eds 200100
Mimeralsamlingens Bestyrer . >... 300.00
Båoeee FP » 1,041.66
Veeeser FT 2600:00
RPevsoene: 4 * 50.00
Samlingerne:
ae Oldsagsamlingen - +22 Krmo56070
b. Do. Biploiner Po alO
crryvnisamlngen 5: > 1-2 02460052
aeDenrzo0lngiske Samling 1-0 HRS 356081
e. Den botaniske do. GEO ll
Pi lineralsamlingen > - 2. 00 ; 148.40
osssibiotneket.+ - sa ete 160918
Praktisk-videnskabelige Fiskeriundersøgelser og
Supgabepunmse:4-" 2 +42 GSE
pender +Ju EN Her ap
Vdsvee ale
Bysmreer svare 00
Skader gg Guam SSRS
kenter år Pee
Bretaldne kestaner JR
Fællesudgifter.

OpsynriNSamlmsgerne +- 2-0 Kr 22500
b kauslee å 86 06
osekyskosbrænde. ...- 2000 P 801.14
dertliældsenVdsitter . -H0 å 410.29

. Beholdning (deraf Bibliotheket og Samlingerne

Ko JO NPR Å

59

12,441.66

9,180.91

1,953.45
650.40
1,535.46
364.83
698.67
810.00
12.00

1,522.49

4,197.41

XT. 99,059.48

10

AARSBERETNING FOR 1900.

Oversigt

over Status for Selskabets Legater og Fonds pr.

je

OE

Hammers Legat:

712 1900.

Beholdning fra dSJOPE EE Kr. 100,767.25
Af Renterne i 1900 (Kr. 4,995.04)
opleges H å 1,665.01
Kr. 102,432.26
Poulsons Legat:
Beholdning fra 1899 . . . . .. NNS506S
Af Renterne i 1900 (Kr. 1,479.39)
pes E 246.56
SOG
Aasjogikiustrueskeea 20000100
Benneches 20000/00
Jenssens Legat NE NN 25100000
Fondet af 1881:
Beholdning fra EJ Re > 106079
Renter OOS EEE. Å 53.00
A VIS
Kr. 190,643.24
Byggefondet:
Behnoldninc fra SOON Kr. 19,338.43
Statskassens Bidrag for 1900 .,, 5,000.00
Brændevinssamlagets do. . . » + » 4,000.00
Indvundne Renter O00MA 856.84
Kr. (29119527
Frasaar Udgifter 1 1900P FPS GR
Kr. 15,478.42

AARSBERETNING FOR 1900. 11

Fundats

for
Konsul Anton Mathias Jenssens Legat til det køl. norske
Videnskabers Selskab.

Sele

Konsul Anton Mathias Jenssens Legat, hvis Kapital udgjør
25,000 — fem og tyve tusinde — Kroner, forvaltes og bestyres
af Videnskabsselskabets Direktion.

Legatet er grundlagt ved en til Selskabet af Enkefru Caroline
Jenssen skjænket Kapital, stor oprindelig 50,000 — femti tusinde —
Kroner, hvoraf den ene Halvpart efter Giverindens Bestemmelse
er anvendt til Indkjøb for Selskabets Regning af kgl. Fuldmægtig

Thorvald Boecks Bibliothek.

Legatets Kapital skal være uangribelig og anbringes mod Pant
i fast Eiendom mod reskriptsmæssig Sikkerhed saaledes som for
Umyndiges Midler bestemt.
Sj
Renterne af Kapitalen anvendes til Fordel for Selskabets Bib-
1liothek, idet det iagttages, at der ikke af Hensyn til de forøgede
Midler, som derved tilflyder Bibliotheket, sker nogen Afknapning i
den ordinære Bevilgning, som tilstaaes Bibliotheket af Selskabets
øvrige Midler.
I 4
Legatet stilles under den for offentlige Stiftelser Sædvanlige
Kontrol, hvorefter dets Regnskaber bliver at revidere og decidere
af Kirkedepartementet.
Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers
Selskab den 27de September 1900.
K. Lossius. B. Lysholm.
S. Wleugel. Halfdan Bryn, Axel Sommerfelt.

1 Richter,
Vedtages.
Trondhjem 2den Oktober 1900.
Caroline Jenssen.

12 ; AARSBERETNING FOR 1900.

Oldsagsamlingen.
(Bestyrer K. Rygh).

Oldsagsamlingen har i 1900 havt en tilvækst af 325 numere
(katal.-nr. 5952 — 6276).

Af stykker fra stenalderen er der ikke indkommet noget fra
de tidligere kjendte Bopladse. Af de enkeltfund, som er erhvervede,
er imidlertid flere særdeles værdifulde forøgelser af vor stenalder-
samling. Deribiandt kan nævnes dolke og spydspidser af flint fra
Vik i Flatanger, Kippervik i Halse og fra Grebbestad i Veø, skifer-
spidser fra Butli i Aafjorden og Salbuvik i Bjørnør, økser med
skafthul fra Kineb i Rissen og Røros, en flintøkse fra Gjæslingerne
i Nærø, en smuk hulmeisel fra Brenne paa Frosta m. m.

Fra ældre Jernalder er der foruden nogle vævskyttelformede
beltestene indkommet et lidet gravfund fra Husan i Værdalen,
hvoriblandt brudstykker af en stor og meget smuk urne af ler.
Af de meget smaa brudstkr., som var bevarede, har kun endel
ladet sig sætte sammen til større stykker, hvoraf 3 findes afbildede
i Foreningens aarsberetning for 1900. Fra Hjelset i Stjørdalen
er indkommet en liden, men meget værdifuld rest af et gravfund,
nemlig en pincet af bronce med tilhørende bærering.

Fra Yngre Jernalder indeholder aarets tilvækst en række
fund af forskjelligt værd, enkelte temmelig righoldige. Fra Jystad
i Børseskogn er et vaabenfund af sverd og spydspids fra 10de
aarhundrede, vel bevarede, sverdet med rig sølvindlægning paa
hjalterne, spydspidsen med en sterkt ornamenteret fal. Fra Forset
i Melhus et større vaabenfund. Fra Bjørkan i Sparbuen et fund
af vaaben og skaalformede spender. Fra Island paa Frosta et
fund af temmelig medtagne jernsager, men tillige et sæt af 13 store
spillebrikker af ben. Fra Dyva i Stjørdalen 2 gravfund med ovale
skaalformede spender, en del af en bøileformet m.m. Fra Meldalen
er indkommet en række jordfund, som efterhaanden er blevne ind-
samlede af dr. E. Støren, og som han nu har overdraget samlin-
gen som gave; de skriver sig alle fra gaarde i Meldalen og bestaar
mest af vaaben af jern, mere og mindre vel bevarede, deriblandt

AARSBERETNING FOR 1900. 13

flere sverd af jern. Dertil kommer en hel del andre fund, dels af
enkelte gjenstande, dels af flere, mest jernsager. En af afdøde
sorenskriver Kraft anlagt samling af sager fra forskjellig tid, som
er bleven foræret til samlingen af hans arvinger gjennem frøken
K. Kraft, indkom først ved aarets slutning og er derfor først ind-
ført under tilvæksten for 1901.

I det forløbne aar har der foregaaet færre grundgravninger i
byen end i de nærmest foregaaende. Ved Kloakgravninger i Raad-
stuealmenningen, Kjøbmandsgaden og Kongens gade er der dog
fremkommet adskillige fund, hvoraf ikke faa fra Middelalderen.

Gaver til samlingen er i 1900 modtagne fra følgende:

Domkirkens restaurationsbestyrelse.

Cand. mag. Th. Petersen.

Uhrmager Grundahl.

Stationsmester Brandt.

Lensmand Flotten, Leka.

Gaardbruger Arnt Stenvik, Stjørdalen.
Kirketilsynet i Trondhjem ved Kirkeværge Raaen.
Kapelmester V. Ronander.

Gaardbruger Tho. O. Dybwad, Stjørdalen.
Gaardbruger Joh. S. Dybwad, Stjørdalen.

Maler P. Dybwad.

Gaardbruger Iver Ler, Flaa.

Gaardbruger Joh.s Husan, Værdalen.
Gaardbruger Peter N. Solem, Overhallen.
Tømmermand Martin Strøm, Trondhjem.
Gaardbruger Henrik Forseth, Melhus.
Gaardbruger O. Jullum, Stjørdalen ved Maler Grubbe.
Doktor E. Støren.

Gaardbruger Mikkel Re, Meldalen, ved dr. E. Støren.
Gaardbruger Andr. Vold, Meldalen, ved do.
Lærer Hilstad, Meldalen, ved do.
Stadsingeniørkontoret, Trondhjem.

14 AARSBERETNING FOR 1900.

Myntsamlingen.
(Bestyrer B. Hartmann)

Herved har jeg den ære at indsende beretning om myntsam-
lingens tilvæxt og tilstand i aaret 1900.

Samlingen er dels ved kjøb og dels ved gaver i aarets løb
forøget med 9 medaljer (hvoraf 5 i sølv, 4 i tin og messing) 132
mynter (hvoraf 75 i sølv, 56 i bronce og kobber, I i messing),
10 pengesedler og 7 jetons eller festmærker, ialt 158 stykker, saa
at den hele beholdning nu beløber sig til over 14,000 nr., deraf
1,167 medaljer, 331 pengesedler og 103 jetons. I kvantitativ hen-
seende er forøgelsen ikke saa stor, derimod er der blandt de er-
hvervede exemplarer mange værdifulde. Gaver er indkommet fra
14 forskjellige personer eller foreninger. Saaledes har Kgl. Veten-
skaps-Akademien i Stockholm skjænket et exemplar i sølv af en
ifjor præget mindemedalje over öÖfverdirektør F. T. Berg og bank-
kasserer Chr. Brinchmann en saakaldt 8-brødre Thaler af sjeldnere
type, fra Sachsen-Weimar fra 1617. Af givere kan desuden næv-
nes oberstløitnant Hellesen, overlærer Arentz, kjøbmand P. J. Lars-
son, arkivar Koren, provisor F. Lindeman, ingeniør W. Ramm og
kontorist K. Petersen. Blandt de mere interessante numere er at
nævne en svensk mark af sølv fra 1544, fundet i jorden paa
gaarden Mule i Levangerskogn og en tysk sølvmynt fra Otto den
3dies tid (Adelheidsmynt), der er medtaget ved beskrivelsen af
myntfundet fra gaarden Sand i Værdalen i aarsskriftet for ifjor-
Endvidere en ungarsk Thaler fra 1535, en ældre slesvig-holstensk
Thaler, en Elsazerthaler fra midten af det 16de aarh. og en sjel-
den, gammel hollandsk kobbermynt, en relikviemedalje fra keiser
Sigismunds tid og flere andre tyske medaljer af historisk interesse,
samt en sølvmedalje præget 1796 i anledning af Edvard Jenners
opdagelse.

AARSBERETNING FOR 1900. 15

Den vigtigste erhvervelse er dog et større antal svenske mid-
delalderske mynter, som samlingen hidtil har manglet og som er
indkjøbt fra en numismatisk forretning i Stockholm. De ældste af
disse er for den overveiende del brakteater med enkelte bogstaver
eller tegn som kors og lign., de senere, navnlig fra Albrekts tid,
ogsaa tosidige mynter med omskrift, ørtuger eller halve ørtuger.
Herved er antallet af de svenske middelalderske mynter, som tid-
ligere har været svagt repræsenteret, betydelig forøget. Nu naar
samlingen er blevet saavidt betydelig, bør man, foruden hvad der
leilighedsvis tilbyder sig, ogsaa gjøre mere systematiske indkjøb
navnlig for at faa den nordiske afdeling saa komplet som muligt.

Myntkabinettet er optaget som medlem af Svenska Numisma-
tiska Föreningen og erholder saaledes alle de verker, der udgives
af denne.

Udgifterne har beløbet sig til kr. 246.07, altsaa kr. 46.07 over
den givne bevilling. Overskridelsen er væsentlig fremkaldt ved det
ovenomtalte indkjøb af svenske mynter, idet jeg med dette for øie
har opsparet noget overskud i de nærmest foregaaende aar.

16 AARSBERETNING FOR 1900.

Den zoologiske samling.
(Bestyrere: For pattedyr- og fuglesamlingen M. Foslie,
for de øvrige samlinger V. Storm.)

Tilvæksten af pattedyr har i 1900 kun omfattet 9 ekspl. Af
disse er væsentligst ved Bytte erhvervet et smukt ekspl. af afrikansk
næshorn, samt daadyr. Desuden er anskaffet skelet af moskus-
okse fra Grønland. Som supplement til den i forrige aar anskaf-
fede moskusokse til udstopning er iaar indkjøbt ko og kalv af
samme art.

Fuglesamlingens tilvækst omfatter ialt 51 ekspl. Flertallet af
disse er indenlandske arter til supplering af den ældre samling.

Det var vist sig paakrævet at maganisenere endel pattedyr
og fugle i et dertil indredet midlertidigt Rum paa Loftet. Øst-
fløiens lste Etage, som har været bestemt for pattedyrsamlingen,
kan ikke indredes, før det derværende midlertidige arbeidsrum
kan sløifes og overflyttes til den under opførelse værende sydfløi.
Endel pattedyr blev efter østfløiens fuldførelse i 1898 opstillet paa
gulvet i denne fløi og med adgang for publikum. Det viste sig
imidlertid snart, at især enkelte arter vilde komme til at tage skade,
dersom de skulde henstaa her uden beskyttelse mod støv etc.,
indtil sydfløien maatte blive færdig. De mest ømtaalelige blev
derfor ved delvis omordning og udrangering i vestfløien dels an-
bragt i denne fløis skabe, dels paa loftet. Da vestfløien er over-
fyldt og nu blot kan afgive plads for enkelte smaafugle, er en
væsentlig del af aarets tilvækst ogsaa bleven magasineret. Af
hensyn til den paabegyndte ombygning af hovedtrappen blev des-
uden de i gangen udstillede pattedyr og fugle henimod aarets
udgang dels anbragt i midlertidige skabe eller paa gulvet i østfløien,
dels i det nævnte rum paa loftet.

AARSBERETNING FOR 1900. VZ

Om Fiske- og Fuertebratsamlingen skal meddeles:

Ved Bundskrabningen erholdtes ved Tarven I Exemplar af
Cottus Lilljeborgii samt et nyt Exemplar af Triglops Pimgelii;
i Nærheden modtoges at en Fisker en stor Scomberesox. Saurus.
Endvidere er fundet de hidtil ukjendte Æg af Raja midrosiens:s.
Fra Hr. Kn. Dahl er modtaget en Samling Fiske i forskjellige
Aldersstadier, fra Fjorden. Forøvrigt er hele Fiskesamlingen gjen-
nemgaaet, forbedret og flere ældre Fxemplarer er erstattet; under
et Ophold i Kristiania indkjøbte jeg Exemplarer fra Kristiania-
fjorden. Desuden er præpareret nogle Fiskeskeletter.

Gjennem Hr. Docent Østergren i Upsala har Musæet modtaget
som Gave en righoldig Samling af Fiske og Evertebrater fra den
svenske Nordpolexpedition 1900.

Undersøgelser foretoges kun i ringe Udstrækning, hovedsage-
lig ved Tarven, og blev der mest indsamlet Dubletexemplarer som
Byttemiddel med andre Samlinger. Som Sjeldenheder kan nævnes
et Par Arter af den sjeldne Slægt Sergestes samt den forhen kun
i den arctiske Region fundne Buccmum finmarchicum. Ogsaa
ved Tarven fandtes Brisimga coronata. Fra Universitetsmuseet
er i Bytte mod Evertebrater fra Trondhjemsfjorden modtaget uden-
landske Reptilier, Crustaceer, Myriopoder. Ogsaa til Bergens Mu-
seum er afsendt Exemplarer. Af Insekter, Myriopoder, Arachnider
fra Omegnen blev i sidste Sommer kun indsamlet ganske lidt,
hovedsagelig paa Grund af det uafladelig slette Veir. Dog fandtes
saavel af Coleoptera som Myriopoder nogle forhen nordenfjelds
ikke fundne Arter.

18 AARSBERETNING FOR 1900.

Den botaniske samling.
(Bestyrer: M. Foslie)

Samlingen er forøget med et betydeligt antal kalkalger, hvoraf!
endel er dubletter af materiale, som bestyreren har havt til bear-
beidelse.

Fra universitetets botaniske museum har samlingen modtaget
ca. 150 arter karplanter til komplettering af den fra professor Blytt
i sin tid modtagne norske karplantesamling. Der mangler endnu.
nogle arter, som forhaabentlig senere vil kunne erholdes. Dei
forrige aarsberetning nævnte papæsker er anskaffet, og opklæbning
af universitetets samling er paabegyndt, ligesaa fælleskatalogen.

Som supplement til en i selskabets aarsskrift for 1900 trykt
afhandling — New Melobesieae" — skal bemerkes, at forsaavidt
Lithophyllum Farlowii maa vige prioritet for en anden omtrent
samtidig og under samme Navn opstillet art af Heydrich, vil den
førstnævnte blive at benævne Lithophyllum tumidum. Den i
.Revised Systematical Survey of the Melobesieae" optagne art
Melobesiu Corallinae Crn. henføres til Dermatolithon, og M. ha-
palidioides Crn. maa ansees som en form af D.macrocarpum-
Desuden skal til den i ,,Five new Calc. Algae* beskrevne Lutho-
phyllum Okamurai føies følgende former: Artens antagelige hoved-
form, f. japomica Fosl. mscr., ligner habituelt Lithophyllum race»
mus f. crasst, og den som artens type omtalte kantede form be-
nævnes f. angularis Fosl. mscr. Fra Samoa og Keeling-øerne
foreligger en til samme art hørende form, f. subplicatu Fosl. mser.
Den danner fritliggende, rundagtige masser indtil 15 cm. 1 diame-
ter og skiller sig fra f. japomica ved i toppen mere uregelmæssigt
fortykkede grene med knudrede udvækster, undertiden næsten tre-
delte, eller sammentrykte og uregelmæssigt formede, ofte foldede
og mere eller mindre anastomoserende, næsten jevnhøie.

AARSBERETNING FOR 1900. 19

Mineralsamlingen.
(Bestyrer: C, Schulz).

Som det vil være den ærede Direktion bekjendt, har Mineral-
samlingens Bestyrer paa Grund af de paagaaende Byggearbeider i
det forløbne Aar maattet afgive sit Arbeidsværelse til Selskabets
Vagtmester. De forskjellige Arbeidsrekvisiter har maattet nedstu-
ves i Skuffer i Samlingen. Under disse Forholde har mit Arbeide
i Samlingen været hindret. Det har været indskrænket til at holde
Samlingen i Hævd. Under Udstillingen i Paris ifjor indkjøbtes et
Snit af en silicificeret Træstamme fra Arizona.

Til at montere denne paa eget Stativ savner man for Tiden
Plads i Mineralsamlingen.

Der er i Aarets Løb indkommet forskjellige Gaver til Samlin-
gen, for hvilke Samlingens Tak er sendt Vedkommende.

I nordenfjeidske Blade blev for et Par Aar siden bekjendtgjort,
at Mineraler, Bergarter og Ertser gratis vilde bli bestemte, naar Stuf-
fer indsendtes til Mineralsamlingen. Til dem, som ogsaa ifjor ind-
sendte Stuffer til Undersøgelse, er Besked givet om de indsendte
Stuffers Art og Indhold dels mundtlig, dels skriftlig.

20 AARSBERETNING FOR 1900.

Bibliotheket.
(Bibliothekar: Th. Petersen).

Bibliotheket er i 1900 blevet forøget med 2082 Bind, 44 Karter
og 9 Manuskripter, fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I
dens sidste Rubrik er samtidig Udlaanet specificeret.

Milviærttr
- Udlaan.
Ved G Ved Tilsam-
Kjøb. VG men.
Bytte.
Bind. Bind. Bind. Bind.
Skrifter af naturvidsk. Indhold .. eo NON 20
Skrifter af historisk Indhold . . .. Søs 786 I 1082
Skrifter af blandet Indhold .... 20 135 155 244
Skrikeruandre ao 35 158 1934 1283
Sum 1014 | 1068 | 2082 | 2795
Karte ur eV 8 36 44
Manuskipiern FE NG | DÅ 7 9,

Større Gaver er i det forløbne Aar skjænkede til Bibliotheket
af Hr. Kæmner Sand, Hr. Fabrikeier Thorvald Hamsen, Konsul
Chr. Jenssens Arvinger samt Realskolens Direktion gjennem Hr.
Inspektør Brock. Sidstnævnte Gave udgjør den ældre Del af Real-
skolens Bibliothek og omfatter flere Sager af Interesse. Af de øv-
rige ovenfor nævnte Gaver skal fremhæves et af Hr. Thorvald
Hansen skjænket Manuskript, der, saavidt det er muligt efter Ind-
hold og Skrift at dømme, indeholder endel Regnskabsoptegnelser
nedskrevne af Grev Woldemar Hermann v. Sclhmettau under hans
Reise til Danmark i 1746, og senere, tilligemed endel andre Nota-
ter og Excerpter af samme. Woldemar Hermann v. Schmettau
var som bekjendt Fader til Carl Jacob Woldemar v. Schmettow,

AARSBERETNING FOR 1900. DN

Chef for 2det Throndhjemske Regiment og Eier af Rotvold og
Arildsløkken.

Udlaanet er fremdeles i Stigende. For de sidste 5 Aar stiller
det sig saaledes: I 1896 udlaantes 1187 Bd., 1897: 1487, 1898:
1777, 1899: 1959 og 1900: 2799. Den overveiende Del af de
udlaante Bøger er af skjønlitterært og historisk Indhold. VUdlaans-
dagenes Antal har været 201.

Fra Universitetsbibliotheket har været hidlaant 37 Bind Bøger;
dertil har herfra været udlaant 24 Manuskripter.

Antallet af Besøgende paa Læseværelset er ogsaa i sterkt Til-
tagende; nogen Statistik er dog ikke ført, da en saadan vanske-
lig under de nuværende Forhold vil kunne blive ganske korrekt.
Kravet paa en tidsmæssig Læsesal gjør sig stadig sterkere gjæl-
dende og bør komme under Behandling samtidig med en eventuel
Udvidelse af Bibliotheket.

Omflytning og Omordning er fortsat, men Rummet er nu for
enkelte Afdelingers vedkommende saa indskrænket, at Tilgangen
af Mangel paa Plads ikke har kunnet opstilles i Reolerne. Kata-
logiseringen har endnu ikke i nogen væsentlig Grad kunnet ud-
strækkes til de tidligere indkomne mere omfangsrige Gaver. Af
Konservator Foslies indkjøbte Bogsamling er vel Halvdelen bleven
katalogiseret. Resten vil blive katalogiseret 1901.

Ved Hjælp af en Volontør har man paabegyndt Ordning og
Opstilling af Dubletsamlingen, hvortil der er opsat et Par Reoler
oppe paa Loftet.

Fra Boecks Bibliothek er hidsendt 10 Kasser Bøger, samt
Boecks betydelige Samling af Holbergiana. Intet heraf var kata-
logiseret. Katalogisering af Bibliotheket foregaar nu i Kristiania
under Ledelse af Hr. Amanensis D. H. Flood med Assistance af
Hr. Cand. mag. P. Th. Moe. I det forløbne Aar er der bleven
katalogiseret væsentlig personalhistorisk og historisk Litteratur.

Revisionen af Bibliotheket afsluttedes den 23de August.

Den 3lte August fratraadte Hr. Stiftsarkivar Koren som Bi-
bliothekar. Den nye Bibliothekar tiltraadte den l6de Oktober.
Bibliotheket bestyredes i Mellemtiden af Hr. Assistent V. Ronander.

Bibliothekets Bytteforbindelser er i Aarets Løb forøgede med 3:

md et

22 AARSBERETNING FOR 1900.

Cincinnati, Ohio. Lloyd Library of Botany, Pharmacy and Materia
medica.

Pittsburgh. Carnegie Museum.

Rock Island, Ill. Augustana Library.

Gaver til Bibliotheket
er modtagne fra følgende:

Aktietrykkeriet i T.hjem.
Amtmanden i Nordre Trondhjems Amt.
Amtmanden i Søndre Trondhjems Amt.
Trondhjems Arbeiderforening.
Bergens Assuranceforening.
California Paris Exposition Commission of 1900.
Døvstumforeningen i T.hjem.
Finantsdepartementet, Kra.
Bergens historiske Forening.
Konsul Chr. Jenssens Arvinger.
Kildeskriftkommissionen, Kra.
Kirkedepartementet, Kra.
Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat, Kbhavn.
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, T.hjem.
Lutherstiftelsens Forlag, Kra.
Norsk Lægeforening, Kra.
Trondhjems Maskinistskole.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen, Kbhavn.
Nansenfondet, Kra.
Realskolens Direktion, T.hjem.
Redaktionen af Adresseavisen, T.hjem.

== af Dagsposten, T.hjem.

= af Folketidende, T.hjem.

= af Ny Tid, T.bjem.

— af Sami Usteb, Tromsø.
Rigsarkivet, Kra.
Medicinske Selskab, Kra.
Selskabet for Norges Vel, Kra.

AARSBERETNING FOR 1900. 23

Statssekretariatet, Kra.
Stiftsarkivet, T.hjem.

Bergens tekniske Skole.
Trondhjems tekniske Aftenskole.
Udenrigsdepartementet, [Sthm.]|
Underofficersforeningen i T.hjem.

Aavatsmark, O., Redaktør, Namsos.
Balch, Thomas W., Philadelphia.
Belsheim, J., Pastor emer., Kra.
Bendixen, B. E., Skolebestyrer, Bergen.
Borkemdbdrmed., T.hjem.

Brock, A., Skolebestyrer, T.hjem.
Brun, A., Boghandler, T.hjem.

Brun, A. W. S., Molde.

Brun, Odin.

Bugge, M., Adjunkt, T.hjem.

Bøgh, W. B., Boghandler, Trondhjem.
Carlsen, A. Egedius, Boghandler, T.hjem.
Dannevig, G. M.

Finch, H. F., Institutbestyrer, T.hjem.
Foslie, M., Konservator, T.hjem.
Guldvik, A. M., Redaktør, Namsos.
Gulowsen, J., Oberst.

Haakonsen, B. C., Redaktør, T.hjem.
Håkonson-Hansen, M. K., Observator, T.hjem.
Hagen, Marie, Frk., sægershvile.
Hansen, Thv., Fabrikeier, T.hjem.
Hartmann, B., Overlærer, T.hjem.
Holtermann, O., Oberstløitn., T.hjem.
Jensen, J., Direktør, T.hjem.

Koren, K., Arkivar, T.hjem.

Langen, J., Redaktør, Narvik.

Larsen, L., Handelsfuldm., T.hjem.
Lev Av leda

24 AARSBERETNING FOR 1900.

Lindeman, Th., Fabrikbestyrer, T.hjem.
Bund FENRES*

Løken, H., Redaktør, T.hjem.
Michelet, Fru Oberst, T.hjem.

Moe, H., Boghandler, T.hjem.
Mogstad, E. D., Kjøbm., T.hjem.
Nicolaissen, O., Konservator, Tromsø.
Nygaard, M., Rektor, Drammen.
Nøvik, P., Statsgartner, Kra.

Olsen, J., Angell, Redaktør, T.hjem.
Olsson, P., Lektor, Østersund.
Paasche, JAER Bogbinder Phjem!
Pamperl, K., Ruckerlberg b. Graz.
Petersen kRektorkhjen:
Petersen, Th., Cand: mag MT hjem.
Pettersen, Hj., Bibliothekar, Kra.
Prim, Å, IR, Leter ING0S-

Ramm, W., Ingeniør, T.hjem.
Refsaas, J., Kom.serg., T.hjem.
Reusch, H., dr. philos., Kra.

Rygh, K., Konservator, T.hjem.
Sand, IF... Kæmner, T.hjem:
Scharffenberg, J., Læge.
Schmidt-Nielsen, L., Ingeniør, T.hjem.
Sivertsen, O., Kaptein, T.hjem.
Spørck, A., Kaptein, T.hjem.
Steffens, Haagen Krog, Assistent i Rigsark., Kra.
Storm, V., Konservator, T.hjem.
Søyland, B. L., Flekkefjord.

Thor, Sig., Konservator, Kra.
Weilbach, Ph., Professor.

Unævnt Giver.

AARSBERETNING FOR 1900. 25

Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1900 ved Bytte.

Adelaide.

Amsterdam.

Baltimore.

Bergen.

Berlin.

Rovyel Soeiewny ov Sousa Australia,
Memoirs, 1, 1—2. Transactions, 23, 1.2. 24, 1.
Koninkl. Akademi van Wetenschappen.
Jaarboek 1899. Prijsvers 1900. Proceedings of
the Section of Sciences, 2. Verhandelingen, Afd.
Letterkunde, N. R. D. 2, 3. Afd. Natuurkunde,
SeeD AE See DANE 3 Verslasen
en Mededeelingen R. 4, D. 3. Verslagen van de
Vergaderingen der wis- en natuurkundige Afdee-
lete, 1015 er
ommsekopkumnsUniversitøEireulars
142—143.

Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar-
bog 1899.

Museum. Aarbog 1899, 2. 1900, 1. Aarsbe-
retning 1899. J. Brunchorst. Norges Fiske. 1898.
Brunchorst og A. Appelløp, B. Mus. Akvarium.
Meek-List of Duplicates of Animals. Bergens
Museum 1825—1900. G. O. Sars. An Acconnt
of the brustacea of Norway, 3. Isopoda, 1—10.
Selskabet før de morske Fiskeri
ers Fremme. Aarsberetning 1899. Fiskeri-
tidende, Aarg. 19 (1900).

Gesenlsecenarff ur PE rdkundeVerhand*
lungen, 27 (1900). Zeitschrift, 34 (1899), 5—6,
35 (1900), 1-4.

Central bureandernnre rn aktiomealen
Brdmessungst kotsdamA AlbrecnsBesenr
Uber den Stand der Erforschung der Breitevaria-
tionen om Schlusse 1899. Cohen, Ableitung
der Declinationen und Eigenbewegungen der Sterne
fir den internationalen Breitendienst.

Kelklv Prosa Geodåt. mstreu tå Bois:
dam. Uebersicht der Veröffentlichungen. —Ver-
okendniehungen NE ES

26

AARSBERETNING FOR 1900.

Berlin.

Bonn.

Boston.

Braunschweig.

Bruxelles.

Budapest.

Ket PreussiMeErRe or olosinseinugr
Bericht 1899. Ergebnisse der Beobacht. an den
Stationen II. und II. Ordnung. 1899, 1. 2. Ergeb-
nisse der Gewitter Beobachtungen 1897. Frgeb-
nisse der Niederschlags- Beobachtungen 1895—96.
G. Hellman. Regenkarte der Provinz Ostpreussen.
Hellman. Regenkarte der Provinz Westpreussen
u. Posen.

Kgl. Museum för Naturkunde. Mit-
theilungen a. d. zool. Sammlung, 1, 4.
SemMMEelnerseNne | naKrurtorsemende
Gesellchaft. Beitråge zur Kryptogamenflora
der Senwez PAIN»:

Niederrheinische Gesellschaft fir
Natur v. Fedkunden FSitzungsbenehte
1899, 2:

Naturnistoriseher Vere mnfderpne us:
Rheimlander West phalensøec Er
handlungen, 56, 2.
eder Gem Academy 04 AFS and
Senemeees' | Proceedings 0 DOE
ve ssachusers lnsuvare of Tech
nologvy. Technology Quarterly and Proceedings
of the Society of Arts, i2 (1899), 3-4. 13 (1900),
122:

Soeierv or Nasural Kistorv | Poess-
dings DOE

Verein fir Naturwissenschaft. Jahr
esbericht, 8.

Observatoire Ro valPAnnuarepl8I5
1900. Bulletin mensuel du magnétisme terrestre
1899 ga 1900, 1—9.

Société entomologique. Annales, 43.
Société malacologique. Annales, 33.

Ke Øasar eooloalsehd Ansvali.
Földtani Közlöny (Geologische Mittheilungen), 29.

AARSBERETNING FOR 1900. DI

30, 1—7. General-Regist. des Jahresberichtes1882—
1891. Mittheilungen aus dem Jahrbuche, 12, 1—2.
13, 1—3. Böckly & v. Szoutagh. Die kgl. ungar.
Geologische Anstalt. Koch. Die Tertiårbildungen
des Beckens der Siebenbirg. Londesheile 2.

Buenos-Aires. Museo Nacional. Comunicaciones, 1, 5—7.

Buffalo. S0OGIEtvN OT Neural Sciences, 6, 24

Cape of Good Hope. Royal Obserwatory. A Catalogue
of 3007 Stars etc. Report 18909.

Chicago. Reademyolsdrende SJ Buen år

GnemaaN Ono BLloyd Library of Botany, Pharmaey
and Materia Medica. Bulletin 1 (1900).

GolbadoispinssGColoradoNCollese Sceientiidksc
ciety. Colorado College Studies 8 (1899).

Danzig. NeaqudsiossconendeGesellsenharr Scnni:
ten, Ny PS AG 1

Davenport (Jowa). Academy of Natural Sciences.
Proceeding, 7 (1897—99).

Dresden. Res achsischeraikt ert humsMereimn
Neues Archiv filr Såchs. Gesch. u. Alterthums-
kunde, 21 mit Beiheft. Jahresbericht 1899—1900.
Die Sammlung des Vereins in ihren Hauptwerken,
Lief. 4.

Dublin. Royairnshadcademy | Pioceednasjider
DS VOL BAER GL

== Royal Dublin Society. Economic Procee-

dings 1, 1. Index to Proceedings and Transactions
Ser 2

Edinburgh. Royal Society. Proceedings, 22. Transac-
tions 39, 2—4.

Frankfurt am Main. Senckenbergische naturforschende
Gesellschaft. Bericht 1899—1900.

Göttingen. Kok Geselsenar: der Wisseasenai-
ten. Geschåftliche Mittheilungen 1900, 1. Nach-
richten, mathem.-physik. KI., 1899, 3. 1900, 1—2.

Greenwich. Royal Observatory. Introduction to the

AARSBERETNING FOR 1900.

Greifswald.

Grenoble.
Göteborg.

Halifax.

Halle.
Hamburg.

Harlem.

Heidelberg.

Helsingfors.

astronomical Observations 1897. Results of astro-
nomical Observations 1897. Results of the mag-
netical and meteorological Observations 1897.
Geographische Gesellschaft. Jahres-
bericht, 7.

Naturwissenschaftl. Verein för Neu-
Pommern und Rugen. Mittheilungen 31
(1899).

Academie Delphinale. Bulletin, sér. 4, 12.
Stadsbibliothek. Bohuslåns Fornminnes-
förening. Bidrag til kånnedom om Göteborgs og
Bohuslåns Fornminnen och historia 1—5, 6, 1—5.
Meddelanden, 1, 1—2.

Stadgar. W. Berg. Visingsö. Göteborgs Hög-
skolas Årsskrift, 5 (1899). W. Berg. Göteborgs
ældre Teatrar 1,2. L. Wåhlin. Göteborgs Stads-
bibliotek. Göteborgs K. Vetenskaps- och Vitter-
hets-Samhålle. Handlingar, 4 f., 2.

Nova Seopanlaseviruve o0:4 Seitenee.
Proceedings aud Transactions, 10, 1.
Vereinföir Erdkunde. Mitteilungen, 1900.
Verermn furnaturvissenseha henne
Unterhaltung. Verhandlungen, 10 (1896—1898).
Fonda tion de Peer vansdenskudse
(Musée Teyler). Archives, ser. 2, 6, 5. 7, 1—2.
Soc1Érd Holla nmdalse es Seisnees.
Archives Néerland. des Sciences, sér. 2, 3, 3—5. 4,1.
Flis vor: sje hp hills op hiseherenenn:
Neue Heidelberger. Jahrbicher, 1869, 1—2. 1900, 1.
Geo srafis kalk 6 renins enerne ne
Tidsskrift, 12.

Societaspro fauna et floraFenniea
Acta, 15—17. Meddelande, 25.

Société Finno-Qugrienne. Journal, 17,
18. Memoires, 13-15.

AARSBERETNING FOR 1900. 29

Helsingfors.

Kassel.

Kiel.

Kiew.
Kjøbenhavn.

Saliskaper ro: dinlands Geograrn
Atlas öfver Finland med Text. Fennia, 14, 15, 17.
Finlands seolo siska Undersoøökning,
Bulletin, 9—11. Kartblad & Beskrifning, 34, 35-.
FimskaMe renskap SS oefere fe ny Bidar
til kånnedom af Finlands natur och folk, 58—060.
Öfversigt, 40—42.

Verein fir Naturkunde. Abhandl. u. Be-
rieht 45.
Kommussionzurwissensenardihie hen
Uatersuchung der deutschen Meere
ta Kiel und die Dioloøisene Anste lt
auf Helgoland. Wissenschaftliche Meeres-
untersuchungen, u- F. 3, Abth. Helgoland 2; 4,
AptnsdgelsoandeleFo Abin ke:
TonmversraMuseunmvater lander
terthimer. Bericht, 42.
Anthropologischer Verein. Mittheilun-
geni:

Neturvissensehart heoher Vereinkhivr
Sehlesva mMolske Semmen, NL 9.
Société des Naturalistes, Mémoir., 16,1.
Botanisk Forening. Botanisk Tidsskrift,
JG Me

Genealogisk Institut. Minder fra Ros-
kilde Latinskole.

Zoologiske Museum. Meddelelser om Grøn-
land, 21, 1. Jensen, Stud. over nord. Mollusker.
Rigsarkivet. Veiledende Arkivregistraturer, 3.
Kancelliets Brevbøger 1576—79.

DerKsl Danske sjeogrnSelskapuGeosr
Tidsskrift, 15 (1890—1900), 5—8.
KoleDanrska VidenskabernesøePE
skab. Oversigt over F orhandlinger, 1899, 4—5;
1900, 1—6. Skrifter, 6 R., naturv. og math. Afd.,
OG HEG Jaer OG dllos, AL Os 1.

30

AARSBERETNING FOR 1900.

Kjøbenhavn.

Königsberg.
Krakow.

Kristiania.

Danmarks geologiske Undersøgelse.
[Skrifter], I R., 738.

Physikal.-oekonom. Gesellschaft. Schrif-
ten, 40:
AeademierdesPeieneesJBuleunimnternar
1900.

Det stati tiske Centr albureaulnradg
bog, 20 (1900). Bulletin, 12, 1. Meddelelser, 18
(1900). Norges officielle Statistik, 3 R., 326—345- å
Norsk Folkemuseum. Aarsberetning 1899.
Dedno rskemereorvimsaiskednsøkurr
Bulletin météor. du Nord 1899. —Jahrbuch 1899.
H. Mohn. Klimatabeller for Norge 13. Nedbør-
iagttagelser i Norge, Aarg. 4—5. Oversigt over
Luftens Temperatur og Nedbøren i Norge 1899.
Woilken-Beobachtungen in Norwegen 1896—1897.
Norgeseevpsranske Op maalinseeG
pografisk Kart over Norge, Bl. 16 H., Skibaasvær.
16, I, Ramm. 4 Z, Næsseby. 3 O, Vardø. 3 Z,
Tana. 19 K, Ranseren. Specialkart over den norske
Kyst: Ranfjorden. B 43, 1. Namsenfjord.
RigsarkivetrN Meddelelser Ø 11

Dor Kel Selskap 10% Norees Vel
Tidsskrift f. d. norske Landbrug, 7 (1900).
Dervnorske ce0graniskeSelskab Aar
bog 10 (1898—99).

K'onsiifredrlks rive rsiernarsbe,
retning. 1898—99. Forelæsninger 1900, 1. Norsk
Bogfortegnelse 1895. Archiv for Mathematik og
Naturvidenskab, 21,2—4. 22,1. Universitets- og
Skole-Annaler, Ny R., Aarg. 14 (1899).
Videnskabsselskabet. Forhandling., 1899.
Skrifter, 1899, 1—2.

Lawrence (Kansas). University of Kansas. The Kansas

Vniversity OvatelySe SE Ser
BAS

AARSBERETNING FOR 1900. Sil

Leipzig.
Lieége.

London.

Lund.
Manchester.

Metz.
Mexico.
Minneapolis.

Montreal.

Moskwa.

Newhaven.

New York.

Ottawa.

Verein fir Erdkunde. Mittheilungen, 1899.
Sjoenere RovalledesScrenecestiNeEnos
KES, SER Sylle 2:

British Museum. (Catalogue of Madrepora-
He N=3%

Royal Sociena 176 Kovell Sen 500
Nov. 1899. Proceedings, 422—438. Reports to
the Malaria Committee 1890—1900. Further Re-
ports 1900.

Philosophical Transactions (A), 191 (1898). 192
(1899). 193—94 (1900). (B), 190 (1898). 191
(1899). 192 (1900).

Universireren Xe, 25, 159;
Manchester Museum, Owens College.
Notes 6. Report 1899— 1900.

Pikenany and Panlosophic al Solen
Memoirs and Proceedings, 43, 5; 44.
Verernuure nd kumder JahresberehnP?.
lnsvitavrs Geologien bønn, 12—18.
The Geological and Natural History
Survey of Minnesota. Report, 24, (1895—
1898).

Numismatice and AntiquranSoecieny
The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal,
Ser 3y 2 DA

SJocrets imperiale desNAr uralstes
Bulletin, 1899, 1—4.

Connrecuieur Noadenmy 04 Artis and
Sefence ss Nransacnons MENE
ADEL

Academy of Sciences. Annals, 12,2—3.
Charter. Memoirs 2, 1.

American Museum of Natural History.
Bulletin, 11, 2. 12. Report, 1899.

Rovall Society of Canada. Proceedings
and Transactions, ser. 2, 5.

(GE)
[6]

AARSBERETNING FOR 1900.

Ottava.

Paris.

Philadelphia.

Pittsburgh.
Plymouth.

Prag.

Regensburg.

Rio de Janeiro.
Rochester.
Rock Island (III).
Rom.

Geological Survey of Canada. Rapport
10. Contributions to Canadian Palæontology, 4, 1.
Mc. Connell. Preléminary Report on the Klondyke
Gold Fieldo Yukon Distrikt, Canada. Fletscher,
Descriptive Note on the Sydney Coal Field cape
Breton, Nova Scotia.

Museum d Histoire naturelle. Bulletin,
Ike 0

Academy of Natural Sciences. Proceedings,
189002 200000

American Philosophical Society. Procee-
dine O0MG2.

The Carnegie Museum. Publications, 6—7.
Marine Biological Association. Journal,
Oi 12
Böhm. Kaiser Franz Joseph Akademie
der Wissenchaft, Litt. u. Kunst. Rozpravy
(Afhandbrda (KD PA NET dae
Historicky Archiv, 16. Sbirka Pranenur ku poznåni
literårniko Zitova v. Czechåch, Na Moravé a. v.
Slezoku, Skubina 1, Rada 1, 2; 2, 4. Spisy Jana
Amosa Komenskeno (Joh. Amos Komenius' Vær-
ker), 1, 2. Cenék Zibrt. Bibliografie Oeské Hi- >
storie, 1. (1900). Emil Ott. Sonstavny uvod ve
studium novélio zizeni soudniho, 2. F. Palackého.
Pamatnik na oslavi stych narozenin (1898).
Kol Bohm. (Gesellschaft (derivWissen;
schaften. Jahresbericht 1899. Sitzungsberichte,
Kl. fir Philosophie etc. 1899; math.-naturv. KI.
1899.

Naturwissenschaftlicher Verein. Be-
richte 7.

Museu Nacional. Archivos 10. Revista I.
Academy ofScienceskroveeednssoRr:
Augustana Library. Publications, 2.
Reale Accademia dei Lincei. Att Anmø

AARSBERETNING FOR 1900. 33

Rotterdam.

St. Louis.

St. Petersburg.

Stavanger.
Stockholm.

Topeka.

Toronto.

Tromsø.

297 (1900). Ser. 5, Rendiconti. Classe di scienze,
fisiche, mathem. e naturali, vol. 9, sem. 1—2.
Rendiconto dell'adunanza solonne del 16 giugnio
1900.

Nederlandsche dierkundige Vereeniging.
Pjescanit, D.6, 34

Missouri Botanical Garden. Report 11.
L'Académie impériale des Sciences. Bul-
lena, €4539, 1553 IO 1888 Me 123 183 1—2;
Mémoires, sér 8, Classe hist.-philos., 3, 6; 4, 1—8.
Classe math--phys., vol. 8, 6—10; 9, 1—7; 10,
3—4. 7—8.

Laboratoire biologique. Bulletin, 4, 1-3.
Museum. Aarsberetning, 1899.
Svenska Fornminnesfioreningen | Mias?
Skrifty 11, 1.

Nordiska Museet. Meddelanden, 1898.
Samfundet för nordiska Museets Fråmjande. Med-
delanden, 1898. Nationalfesten på Skansen 6te
Juni 1899; 1900. Nordiska Museets 25 års minne
1873—1898. Nordiska Museet inför 1900 års
Riksdag. Vårfesten på Skansen 1899; 1900.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien.
Handlingar, n. F. 32. Bihang til Handlingar, 25,
1-4. Öfversigt af Förhandlingar, 56. Meteoro-
logiska lagttagelser, 36 (1894).
RensasMNcademyor Sefencesiranrs:
actions, 16.

GamadianTnsti ruter Proceednssnliser
DAN Pransactions, NAP. 1vokoNe»)
Meteorological ServieeMTorontofgene
ral meteorological Register 1899. Monthly Wea-
ther Review Sept. 1899—Sept. 1900.
University. Studies, Physiol. Ser., 1899,
2—3; 1900, 1—2.
Museum. Aarsberetning, 1898. Aarshefter,

== (MSLS=99), 1- 3

34

AARSBERETNING FOR 1900.

Upsala.

Washington.

Wien.

Vork.

Zagreb.

Zårich.

Universitet. Årsskrift 1899. Bulletin of the
Geological Institution, 4, 2. Bulletin mensuel de
I Observatatoire météorologique, 31.

Køl. Vetenskapssocieteten. Nova Acta,
Ser Ile 2.

VES Department of Argrcukdurne NER
book, 1899. Bulletin, 12—13. North American
Fauna, 17—19.

Smithsonian Institution. Smithsonian
Miscellaneous Collections, 40, 1173.
Smithsonian insfri tut AUS IN SR
nal Museum. Proceedings, 21. Annual to
Junne 1897.

Naval Observatory. Reports for the fiscal
years ending 3%/; 1890.

Coast and Geodetie Survey Bulletin
40 (28, 2). Report for the year ending with June
1898.

U. S. Geological Survey. Geological At-
las, 38—58. Bulletin, 150—162. —Monographs
32,2. 33, 34. 36—38. Report, 19 (1897—98)
228 5m atlat; 200898 99 GO ean
KR An staltur Mereorolosieneend
magnetismus. Jahrbiicher, 1897, 2.

K. K. zoolog.-botanische Gesellschaft.
Verhandlungen, 49 (1899).

VereinderG eographenenfderdnå
versitåt Wien. Bericht, 25 (1898—99). Ver-
zeichnis von Photographien aus Österreich-Un-
arm NE

Yorkshire Proso phøSneed ke
port, 1899.

Kroatische naturforsch. Gesellschaft,
Glasnik, 10—11. 12 1—2.
Naturforsehende Gesellkenanr Nie:
teljahrschrift, 44 (1899) 3—4; 45 (1900), 1—2.

in

1 4
re

HA