Skrifter udgivne af Videnskabsselskabet i Christiania

ib, bre or er Ve
A ee gaa
ne før

sr
eee
Aue ee ig år gd Å >
Vet eee
Av dyre ee
2 x 2
aan
MÅ, res
åre ra å .
a N
CARE
ete er pd So
Yrke ST 3 °

es

Lee
DOS LEP
Sta ee TE

an
sa Ate ee fe
A ee ar >

> > ; A are

ge
IE

Ten =: 4
ew ee
ty eek ee ee

CS ee ew
yey

ea Aen ve
~~ ie
p
- LA
> 2 å
É “
4 *
f ‘ à
4
Å 2 5
b 5 £ »
= 2. A 7
ss > N
~ „« +
Tu
» - .

4
øvre
g

Z
536
4
2
127

pil

BOY Sa owe

Ei be

a bes
ere?
Ê i

_ VIDENSKABS-SELSKABET
- I CHRISTIANIA

&
%
5

1909

CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
» A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI

1910

SKRIFTER

UDGIVNE AF

VIDENSKABS - SELSKABET
| CHRISTIANIA

1900

I. MATHEMATISK - NATURVIDENSKABELIG KLASSE

LIBRARY
NEW YORK
BOTANICA I

GARDEN.

CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI

1910

No.

I.

‘Tndhold.

Carl M. Fiirst. Das Skelett von Viste auf Jåderen. Ein Fall von Ska-
phocephalie aus der älteren skandinavischen Steinzeit. Mit 4 Tafeln
und Kor erte Uren I EN ACL TP NEA cons

Hans Daae. Rekrutternes vægt ved skolens begyndelse og slutning
samt vægtens forhold til høiden og taljemaalet Faellesforsknings-opgave
opstillet af Det militær-medicinske selskab. Med 4 grafiske figurer
Axel Thue. Eine Lösung der Gleichung 0 P (x) — Q (x) = (x—o)" R (x)
in ganzen Funktionen 7, Q und R für jede beliebige ganze Zahl »,
wenn 9 eine Wurzel einer beliebigen ganzen Funktion bedeutet

A. L. Faye. Om syfilis's epidemiske optræden i Europa i slutningen
af femtende aarh. og de ældste forfatteres vidnesbyrd om samme .
Carl Stermer. Les équations explicites de la trajectoire d’un corpus-
cule électrique dans le champ d’un seul pole magnétique .

S. A. Heyerdahl. Studier over orthodiagrafering af hjærtet og lungerne
hos sunde og syge. (Med 4 textfig. og 437 orthodiagrammer) .

Olaf Holtedahl. Studien über die Etage 4 des norwegischen Silur-
systems beim Mjösen. (Mit 15 Fig. im Text).

C. H. Ostenfeld. Vascular plants coliected in Arctic North America
(King William Land, King Point and Herschell Isl.) by the Gjöa expedition
under captain Roald Amundsen 1904— 1906. With three plates

J. Lind. Fungi (Micromycetes) collected in Arctic North America (King
William Land, King Point, and Herschell Isl.) by the Gjéa expedition
under captain Roald Amundsen 1904—1906. With one plate

Side

EEE
1353
— |
ne
I— II
T—143
I— 76
La) 14
I— 25

DAS SKELETT VON VISTE
AUF JADEREN
EIN FALL VON SKAPHOCEPHALIE
AUS DER ALTEREN SKANDINAVISCHEN
STEINZEIT

VON

CARL M. FURST

UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND

CHRISTIANIA
IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.

Die Natur der Halbinsel Jaderen, die einen Teil der südwestlichen
Küste Norwegens bildet, weicht betrachtlich von der der übrigen Kisten-
landschaften des Landes ab. Jäderen ist eine Niederung ohne Schären,
ohne hohe Gebirge, ohne Wälder, wohl aber reich an kleinen Hügeln, an
Mooren, kleinen Binnenseen und steinigen Böden; kurz die Halbinsel lässt
sich in geologischer Hinsicht als eine Moränenlandschaft erkennen. Vor-
geschichtliche Altertümer sind auf Jäderen häufig, und von diesen geben
die Funde aus der Steinzeit dieser Gegend ein Gepräge, das kein anderer
Landesteil in Norwegen besitzt.

Im nördlichen Teil von Jäderen springt die kleine Tungenäshalbinsel
hervor. Auf ihr erhebt sich ein Schieferhügel, der den Hof Viste trägt,
und an dessen Südseite sich eine Felsenhöhle, die »Svarthäla« (Schwarz-
höhle) genannt, öffnet.

Hier begann der Konservator des Museums in Stavanger T. Hel-
liesen im Herbst 1907 eine Untersuchung, die im November dieses Jahres
von ihm und A. W. Brøgger fortgesetzt wurde. Ausser einer ziemlich
grossen Menge von Geräten aus Feuerstein, Grünstein, Knochen und Horn
wurden hier Reste von Pflanzen und Tierskeletten angetroffen. Hierdurch
und durch die starke und charakteristische Schicht von Muscheln (Lito-
rina, Ostrea, Patella) erwies sich dieser Wohnplatz als ein typischer
Muschelhaufen- Wohnplatz aus der älteren neolithischen Zeit. Viele
der Reste stammen von Tieren her, die in Norwegen ausgestorben sind,
und von deren früheren Vorkommen man dort bisher nichts wusste. Dicht
an der Felsenwand wurde auch ein Menschenskelett gefunden.

Eine ausführliche Beschreibung des ganzen Fundes ist von dem Ar-
chäologen A. W. Bregger in einer besonderen Arbeit in norwegischer
Sprache mit deutschem Resumé geliefert worden: »Vistefundet, en ældre
stenalders kjokkenmedding fra Jaederen«. Stavanger 1908. Eine kurze
Zusammenfassung davon findet sich in »Ymer, Tidskrift för Svenska Säll-

skapet för Antropologi och Geografi< 1908.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 1. 1

FURST.

CARL M-

"1988ø1g YOUN ‘SI 199/2NSUIYDSUIP[ sep OM ‘a][2IS 91P 19UYDIRZAG X PISIA Toq fjepeyneas" 'opyoyuespag aiq "I

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. 5

Die frühe Periode der skandinavischen Steinzeit, zu der Brøgger auf
Grund der Art der Geråte, des übrigen Befundes und der geologischen
Verhåltnisse diesen Wohnplatz rechnet, nennt man in Schweden die Periode
der Eiche oder der litorina Senkung, auch nur die Litorinazeit (nach
Litorina litoria), in Norwegen das Tapes-Niveau (nach Tapes sp.). Nach
den bekannten dånischen Funden wird sie oft auch Kjökkenmöddingerzeit
genannt.

Zu den reichlichen Funden aus dieser Periode, die man in Dånemark
schon vor langer Zeit gemacht hat, gesellten sich in Schweden zunåchst
nur solche aus den siidlichen Gegenden. Doch ist durch die Entdeckung
immer neuer Wohnplåtze das Gebiet solcher frühen Funde mehr und mehr
nach Norden zu erweitert worden. Jetzt trifft man solche Wohnplatze
ausser in Schonen und Blekinge auch in Östergötland und in Bohuslan.
Funde von ganzen gleichzeitigen Menschenskeletten und von sonstigen
menschlichen Knochenresten sind bis jetzt im Norden sehr spårlich gewesen.
Die wesentlichsten stammen aus Dånemark, sind aber noch nicht eingehend
beschrieben und publiziert. Das Skelett von Viste ist das einzige derartige
aus dieser Zeit, nicht nur in Norwegen, sondern auch auf der ganzen skandi-
navischen Halbinsel. Aus der Steinzeit ist ausserdem in Norwegen nur ein
Schådel erhalten, nåmlich das von Arbo beschriebene Kranium aus Svelvik.

In der Arbeit von Brøgger sind die Tierskelettreste von Herluf
Winge in Kopenhagen bestimmt worden, und Gustav Guldberg gibt
ein Verzeichnis der Menschenskeletteile, die er zur Untersuchung erhalten
hatte. Guldberg beabsichtigte, dieses Skelett ausführlich zu beschreiben ;
infolge seines plötzlichen Todes am 23. April 1908 wurde jedoch mir das
Anerbieten gemacht, die Menschenreste von Viste zu untersuchen und zu
publizieren.

Die Skeletteile wurden vor Brøggers Teilnahme an den Ausgrabungen,
als Helliesen gerade nicht anwesend war, von einem Gehülfen angetrof-
fen und aufgenommen. Indessen hat Helliesen mit seinem Beistande eine
Skizze angefertigt, welche zeigt, wie die verschiedenen wesentlichen Kno-
chen innerhalb eines Meterquadrats zueinander lagen. An der Hand
dieser Skizze habe ich nebenstehende Zeichnung (Fig. 2) entworfen, die
also nur eine annähernde Richtigkeit besitzt. — Weil das Skelett ganz
von der Muschellage bedeckt war, besteht kein Zweifel, dass es, wie
Bregger angibt, derselben Zeit wie die übrigen Funde angehört.

Bevor ich zur Beschreibung des Skeletts und seiner Teile übergehe,
muss ich erklären, weshalb ich eine grössere Anzahl von Knochen zu
erwähnen und zu beschreiben habe, als Guldberg verzeichnet. Unter den

Menschenknochen, die ich zuerst zur Untersuchung bekam, befanden sich

6 CARL M. FURST. M.-N. Kl.

auch einige kleinere Tierknochen, und als ich diese an H. Winge auslie-
ferte, teilte er mir mit, dass er seinerseits unter den von ihm zu unter-
suchenden Tierknochen auch Menschenknochen gefunden und zurück-
gesandt habe. Diese Knochen und Knochenteile, die das Skelett im
ganzen und nicht zum wenigsten den Schädel vervollständigten, habe ich

später von Stavanger erhalten.

ip el

Lage des Skeletts von oben gesehen. Nach den Skizzen und Angaben des Herrn Konservator

Helliesen in Stavanger.

Die von Guldberg bestimmten Knochen gehörten nur zu einem
Skelette und dieses Skelett liess einen jungen Besitzer erkennen. Auch
Brøgger kannte zur Zeit seiner Publikation nicht mehr als dieses einzige
Individuum. In der spåteren Knochensendung von Stavanger bekam ich
aber drei kleinere Knochen eines ålleren Individuums, nämlich einen vierten
Mittelfussknochen, an seinem proximalen Ende durch Nagen einer Maus
beschädigt, eine erste Phalange des vierten Fingers, auch von einer Maus

benagt, und die zweite Phalange des zweiten Fingers.

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JADEREN. 7

Das Skelett des jungen Individuums, das mir zur Verfügung gestellt
wurde, war unvollstandig und teilweise zerbrochen. Die erhaltenen Teile
geniigen jedoch, um uns gewisse Aufschlüsse über den Besitzer zu
gewähren, und die zerbrochenen Stücke gelang es vielfach zusammenzu-
setzen, so dass wir eine sichere Vorstellung von einzelnen Knochen und

von dem Schädel erhalten können.

Fig. 5.

Drei Knochen eines Erwachsenen, zusammen mit den Tierknochen gefunden. Nat. Gr.

3. Eine zweite Fingerphalange II. 4. Eine erste Fingerphalange IV. 5. Mittelfussknochen IV.

In der nun folgenden Beschreibung der Skeletteile, die ich bekommen

habe, will ich zuerst den Schädel und danach das übrige Skelett behandeln.

I. Schädel.
Tafel I—IIT.

Aus den Resten von Leim oder Syndetikon auf den verschiedenen
Knochenstückchen, die ich zuerst bekam, konnte ich schliessen, dass Guld-
berg einige Schädelknochen zusammenzufügen versucht hatte; sie waren
aber alle wieder auseinander gefallen. Meine erste Aufgabe waralso, die vier
und sechzig Knochenstückchen zu ordnen und zusammenzufügen. Dies
gelang aber nur teilweise mit Leim (Syndetikon oder Weizenmehl + Gummi
arabicum), weil durch die mannigfachen Lücken das Ganze so zerbrech-
lich wurde, dass er stets wieder auseinander fiel. Ich entschloss mich
deshalb, dem Schädel eine zusammenhängende Unterlage aus Plastilin zu

geben.

8 CARL M. FURST. M.-N. Kl.

Teils durch Zusammenfügung der Knochenstiickchen, die offenbar
zusammengehörten, teils durch Einstellung der naheliegenden Knochen
ihren Suturen nach und schliesslich durch Einrichten der entsprechenden
Partien mit Hilfe der Gelenkfortsätze und Zähne ‘des Unterkiefers, der
zwar in drei Stücken, aber doch vollständig erhalten ist, ist es mir, wie
ich glaube, gelungen, den so zertrümmerten Schädel in seiner natürlichen
Form wieder herzustellen. (Tafel I, II und II).

Dieses günstige Ergebnis führte mich zu der Überzeugung, dass der
Schädel seine fast ursprüngliche, natürliche Form noch besass, so lange er
in dem Muschelhaufen lag und auch noch, als er dort aufgefunden wurde,
dass er erst postmortal an einer Stelle, nämlich dem hinteren, oberen Teil
der Parietalregion verdickt, nussfarbig geworden und ein wenig verwittert
ist, dass er schliesslich erst bei dem Aufnehmen seinen Zusammenhang
verlor und infolge der Brüchigkeit der Knochensubstanz zerbrochen wurde.

Ich gehe jetzt zur Beschreibung der speziellen Knochen über.

Das Hinterhauptsbein, os occipitale. , Wenn auch die erhaltenen acht
Stücke nicht zu einem Ganzen zusammen gefügt werden konnten, so geben
sie doch eine gute Vorstellung von diesem Knochen. Ein ziemlich grosser
Teil von margo lambdoideus sinister und ein kleinerer von margo lamb-
doideus dexter geben die Lage des lambda an. Ein Teil von margo
mastoideo-occipitalis sinister superior und ein geringer Teil der pars in-
ferior dextra ist vorhanden. Margo basilaris ist ganz erhalten und ist 20 mm.
breit. Crista occipitalis externa ist in ihrem unteren Teil kråftig, ebenso
linea nuchae inferior. Linea nuchae superior und crista externa in ihrem
oberen Teil sind kaum angedeutet. Die laterale Partie in der Nahe von
linea nuchae inferior hebt sich stark nach hinten, wodurch im Profil das
auch an sich selbst wohl markierte tuber occipitale grösser als in
Wirklichkeit erscheint. Die laterale Erhebung geht wohl begrenzt in die
entsprechende Erhöhung der pars mastoidea des Schlåfenbeins iber.

Das Keilbein, os sphenoidale. Sieben Stiickchen sind vorhanden und
zwar das corpus (hinterer Teil), beide basalen Teile der processus ptery-
goidei, ein Stiickchen von jeder ala magna und von jeder ala parva. Die
beiden Stiickchen, speziell das grössere linke der ala magna, haben noch
die Suturalrander und konnten deshalb in ihrer Lage am Stirnbein und
Jochbein befestigt werden und die fossae temporales vervollständigen.
Margo occipitalis des corpus gibt eine offene sutura basilaris an.

Die Schläfenbeine, ossa temporalia. Das rechte Schläfenbein besteht
aus drei Stücken, die zusammengefügt werden konnten. Der grössere
Teil des squama und der vordere Teil des processus zygomaticus werden

vermisst. Processus mastoideus ist an seiner vorderen unteren Fläche be-

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JADEREN. 9

schådigt. Der ganze margo occipitalis ist unbeschådigt und ebenso ein
Stück von margo parietalis. Von dem gewaltigen foramen mastoideum
erstreckt sich nach hinten und oben eine tiefe, S-férmige, dicht am
foramen überbrückte Gefassfurche. Pars tympanica ist ziemlich kräftig,
incisura mastoidea tief, processus stylomastoideus abgebrochen.

Von dem linken Schlafenbeine sind drei Stiicke erhalten; von diesen
können zwei zusammengefügt werden. Das eine Stick besitzt den pro-
cessus zygomaticus. Pars mastoidea ist unbeschadigt. Mit Ausnahme des
oberen Teil ist squama temporalis erhalten, ebenso auch der hintere Teil
des margo parietalis und der ganze margo occipitalis. Das foramen ma-
stoideum ist übrigens ungefahr ebenso gross wie beim rechten.

Die Scheitelbeine, ossa parietalia, sind zu einem Knochen durch Syno-
stose der sutura sagittalis vereinigt. Dieses Doppelbein besteht aus zwei
und zwanzig Stückchen, die teilweise zusammengefügt werden konnten;
doch ist leider der Verlust grosser Stiicke in der Medianlinie, besonders
in deren vorderem Teile, zu beklagen. Die hinteren Stiickchen beståtigen
indessen mit um so grösserer Sicherheit die Sagittalsynostose.

Margo frontalis mit seinen Suturalzacken ist zwar zerbrochen, aber
doch zum grössten Teil erhalten geblieben, so dass nur einige kleine
Stiickchen an verschiedenen Stellen zu vermissen sind. Ganz besonders
argerlich ist, dass in der Mittellinie selbst ein Stiickchen von einem Centi-
meter fehlt. Pars mastoidea des margo squamosus dexter mit angulus
mastoideus ist in einem Stückchen auf uns gekommen, das durch Wegfall
einzelner Teile nicht mit dem übrigen Knochen verbunden werden kann.
Margo squamosus sinister ist in seiner gréssten Ausdehnung erhalten, margo
occipitalis sinister zum grössten Teil, dexter weniger, aber doch nicht un-
deutlich. Die Lage des lambda wird, wie oben gesagt, durch die Mittel-
linie des Hinterhauptsbeins angegeben, bregma ebenso durch die Verhält-
nisse des margo parietalis des Stirnbeins in der Mittellinie.

Linea temporalis ist auf jeder Seite deutlich markiert. Tubera parie-
talia sind auch deutlich.

In der Gegend des obelion, das durch ein einziges grosses, 12 mm.
von der Mittellinie belegenes, foramen parietale, und zwar dextrum, an-
gegeben ist, befindet sich 35 mm. von lambda ein bedeutender Knochen-
wulst mit glatter Fläche. Dieser Wulst ist durch eine Aushöhlung schärfer
nach vorn als nach hinten abgeschlossen, wo er sich mehr allmählich neigt,
bis der Knochen wieder ein wenig aufwärts gegen Jambda hin umbiegt
(geringe Bathrycephalie), um ein wohl markiertes tuber occipitale zu bilden.
Der Knochenwulst breitet sich rückenförmig lateralhin nach beiden Seiten

aus; seine Ausbreitung kann auf 35 mm. von Seite zu Seite berechnet

10 CARL M. FURST. M.-N. Kl.

werden. Das foramen parietale liegt auf dem vorderen lateralen rechten
Teil des Knochenwulstes.

Die Cerebralflåche des Scheitelbeins (Taf. III, Fig. ro) zeigt im hinteren
Teil der Mittellinie gegen das lambda hin eine hohe crista sagittalis mit
ziemlich reicher Vascularisierung. Auf dem Platz, der dem erwåhnten
Knochenwulst auf der Aussenflåche entspricht, sieht man eine kleine, runde
Knochenerhöhung von nur to mm. Durchmesser, die mit reichlichen, sehr
feinen radiierenden Gefåssfurchen versehen ist. Das Centrum dieser in-
neren Erhöhung entspricht dem höchsten Teil des äusseren Knochen-
wulstes; hier ist die Knochenplatte 7 mm. dick. An anderen Stellen
beträgt die Dicke der Scheitelbeinplatte nur 3—4 mm.

Wenn auch ein schmales Knochenstückchen in der Mittellinie gleich
hinter dem bregma in einer Ausdehnung von 55 mm. fehlt, so kann man
„doch an der schrägen Form der Seitenteile und an der kleinen Aushöhlung
an den Seiten (Clinocephalie) ziemlich deutlich erkennen, dass die Kamm-
form in der Mittellinie hier durch die Stellung der seitlichen Knochenteile
verursacht ist.

Auf der linken hinteren Seite des Scheitelbeins, dem tuber parietale
sinistrum und seiner Umgebung entsprechend, ist der Knochen aufgetrieben,
verdickt und mürbe. Die verschiedenen Stücke sind uneben, beschädigt
und teilweise an den Rändern abgestossen und können wenigstens in den
centralen Teilen dieser Partie einander nicht gut angepasst werden. Einige
kleine Stücke sind hier verloren gegangen. Sowohl die innere, cerebrale
wie die äussere Fläche des Knochens ist mit einer schwarzbraunen Masse
bedeckt, die an zwei oder drei Stellen eine höhere Ablagerung zeigt.
Wenn dieser Belag abgekratzt wird, zeigt sich darunter die Knochensub-
stanz rotgelb gefärbt. Dieser Fleck erstreckt sich mit dem tuber parietale
als ungefährem Mittelpunkt über einen Kreis von 7 cm. Durchmesser.

Mein Kollege Professor Ivar Bang hat freundlichst einige Analysen
des Belages und der gefärbten Knochensubstanz gemacht. Er hat dadurch
festgestellt, dass die fragliche Farbe nicht aus Kohle besteht, also nicht
durch Verbrennung von Knochen entstanden ist, sondern aus Eisen und
Eisenoxyd.

Das Stirnbein, os frontale. Aus den zwölf Stückchen dieses Beins ist
ein ziemlich vollständiges Stirnbein zusammengefügt worden. Mit Aus-
nahme des untersten Teils ist der ganze rechte margo parietale nebst
nicht unbedeutenden Stücken des linken erhalten, ebenso der grösste Teil
des margo nasalis. Der margo supraorbitalis ist fast ganz unbeschädigt.
Die processus zygomatici sind vorhanden und zum grössten Teil auch der

margo sphenoidalis.

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. I I

Der margo parietalis bildet beim bregma ein kleine spitzwinklige Ein-
buchtung nach vorn ins Stirnbein hinein, welcher die Ausbuchtung des
Scheitelbeins, die Schnebbe (Backman) entspricht. Die Glabellargegend
ist eben, wulstig, vorspringend ohne Mittelfurche. Incisura supraorbitalis
ist diffus markiert. Tubera frontalia sind deutlich. Die Ausbiegung des
Supraorbitalteils nach unten lateral gegen den processus zygomaticus ist
markiert.

Lineae temporales sind deutlich. Auf der cerebralen Fläche ist crista
frontalis sehr hoch und scharf. Juga cerebralia wohl markiert.

Das Srebbein, os ethmoidale, die unteren Nasenmuscheln, conchae na-
sales inferiores, die Tränenbeine, ossa lacrimalia, die Nasenbeine, ossa na-
salia, und das Pflugscharbein, vomer sind nicht vorhanden. Vom Öber-
kieferbein, maxilla, haben wir fünf Stückchen mit sieben Zähnen. Die
rechte Hälfte ist besser erhalten. Processus alveolaris trägt hier den
ersten Schneidezahn (incisivus I), beide Backenzähne (praemolares I, Il)
und die beiden ersten Mahlzähne (molares I, I). Corpus maxillae besitzt
noch den grössten Teil des processus frontalis, den vorderen Teil des
processus palatinus und teilweise den processus zygomaticus. Von der
linken Hälfte ist nur ein Stückchen von processus alveolaris mit dem
zweiten Backenzahn (praemolaris II) und ersten Mahlzahn (molaris I) vor-
handen samt dem unteren Teil des processus frontalis. Auf den beiden
ersten Mahlzähnen ist die Emaille der medialen Höcker abgenutzt.

Der untere Teil des processus alveolaris tritt stark hervor (Alveolar-
prognathie), und die Wirkung hiervon wird dadurch noch erhöht, dass der
Schneidezahn stark vorwärts gerichtet ist. Auf der Innenseite setzt sich
die Gaumenfläche nach vorn mit wenig veränderter Richtung in die
Alveolarprocesse fort. Torus palatinus ist auf dem erhaltenen Teil des
processus palatinus dexter angedeutet.

Die Jochbeine, ossa zygomatica, sind ziemlich gut erhalten. Die Gaum-
beine, ossa palatina, fehlen.

Das Unterkieferbein, mandibula (Taf. III), das in vier Stücke zerbrochen ist,
weist fünf Zähne auf, nämlich die beiden ersten Mahlzähne auf jeder Seite
(molares I, II dext. etsin.) und den zweiten rechten Backenzahn (praemolaris
II dext.). Durch eine kleine Öffnung im Knochen hinter dem zweiten
Mahlzahn sieht man in der Tiefe die Kronen des dritten Mahlzahns. Die
lateralen Höcker der ersten Mahlzähne sind nicht unbedeutend abgeschlif-
fen. Die protuberantia mentalis tritt hervor, und die tubercula mentalia
sind sehr entwickelt. Auf der vorderen unteren Fortsetzung der linea
mylohyoidea befindet sich an der inneren Seite ein wenig nach oben und

vor der fovea submaxillaris ein spitziger kleiner Fortsatz, der in seiner

12 CARL M. FURST. M.-N. KI.

Lage dem Zwischenraum zwischen dem ersten und zweiten Backenzahn
jeder Seite entspricht. Er liegt dem unteren Rand des Unterkieferbeins
bedeutend nåher als der torus mandibularis und besitzt auch nicht dessen
gewohnliche Form. Foramen mentale existiert nur an der rechten Seite.
Foramina mandibularia sind sehr gross, sulci mylohyoidei tief.

Auf dem zusammengesetzten Schådel habe ich folgende Masse genom-

men, die sich auf der untenstehenden Tabelle verzeichnet finden.

Tabelle der Schådel- und Gesichtsmasse.

Schädelmasse:

Kapazität, "berechnete 20 Sato see
Grösste Glabellaoccipitallånge . . . . . . 182 mm.
Glabellamionlanger Ja SN Nee
Glabellabregmalänge. Svar 7, te ee
Glabellålambdalinge | VTS MR OR
Nasionmponlårger i UE ERA 152 —
Nasionbregmalange. u as. NE 105 —
Nasionlambdalange 0 2. isch ta GR
Bresmamionlange I SNL SJENERT 145. —
Bregmalambdalånge Le. Us SE 125 —
Grösste Breiten, EE ER
Vordere kleinste Stirnbreite ... 4 907 ==
Basionpanetalhohe». =. 0 a. Deg
Basionbresmahöhe gm SEN renn
Basionnasionlange NE EE 95 —
Obrenhöhe Ja ST DE SPE ah
Kalottenhöhe nach Schwalbe . . . ..-. 90. —
Foramen magnumlanger | 108 0 2er 34 —
— brettes. Je Kg EEE 27 —
Horzoramas FE FR 495 mm.
Sagittalumfang, nasionbregma . . . . . . 125 —
= bregmalambda FER qo ae

— lb ao EE 73 —

— Inionopistion NE 33° =

ransversalumfang 12 TR 292 —

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN.

13

Basalwinkel. Nasionbasionhorizontalwinkel.
Bregmanasioninionwinkel .
Nasionbregmainionwinkel .
Bregmainionnasionwinkel .
Bregmanasionbasionwinkel
Nasionbasionbregmawinkel
Nasionbregmabasionwinkel

Bregmanasionhorizontalwinkel .

Schådelindices :
Långenbreitenindex = 100 .
Långenhöhenindex = 100
Breitenhühenindex = 100
Parietofrontalindex

Glabellainionkalottindex nach Schwalbe
Stirnbogenindex
Parietalbeinbogenindex

Parietalbeinindex

Gesichtsmasse :

Nasionmentalhöhe (Gesichtshöhe) .
Nasionalveolarhöhe (Obergesichtshöhe) .
Jochbogenbreite (Gesichtsbreite)
Maxillarbreite (Virchow) .

Nasalhöhe (Nasionspinalhöhe)
Nasalbreite (Aperturbreite)
Orbitalhöhe

Orbitalbreite

Gaumenbreite.
Basionalveolarpunktlånge .
Interorbitalbreite

Orbitalgesichtsbreite nach Schwalbe .

Gesichtswinkel (mit Goniometer). Nasional-
veolarhorizontalwinkel

Basionnasionalveolarpunktwinkel

Nasionalveolarpunktbasionwinkel

Nasionbasionalveolarpunktwinkel

14 CARL M. FURST. M.-N. KI.

Unterkiefermasse :

Kondylbreter SRE LE SLT Gen
Wainkelbreites å JET ENGE 92 —
Kinnhôhe Imentoalveolar-) "CNE 1 GORE (23) —
ENCORE vr 200057 RN SE 52 —
Asibreifte : 0. e(Mini So max, 35 —
Unterkieferwinkel . . . rechts 20°, links SK
Gesichtsindices :
Gesichtsindex = TOO re aol a IT TEE (81,9)
Obergesichtsindex = BOO) Sse pack a aes DURE (52,4)
Nasenindex = LOU. 3 20 Gave kr (50)
Orbitalindex = TOO ers) cee Se, aa ee CPU NET (80,6)
ae Io
Interorbitalindex Hr te 29,2

Mit Ausnahme der sutura sagittalis sind sämtliche Suturen, auch die
sutura basilaris, offen. Aus diesen Grunde, und weil der zweite oder der
Zwölfjahresmahlzahn vollkommen entwickelt ist und der erste Mahlzahn
abgeschliffene Höcker hat, behaupte ich in Übereinstimmung mit Guld-
berg, dass das vorliegende Steinzeitindividuum das Alter von zwölf Jahren
wenigstens um einige Jahre überschritten hat. Ich will die Altersbestimmung
näher erörtern, wenn ich die übrigen Skeletteile beschrieben habe, und
hebe jetzt nur hervor, dass wir diesen Steinzeitmenschen als ein junges
Individuum ansehen müssen, das seine vollständige Entwicklung nicht
erreicht hat. Wir gelangen aber aus Gründen, die auch unten näher be-
handelt werden sollen, mit Notwendigkeit zu der Auffassung, dass dieses
Individuum für sein Alter sehr wenig entwickelt war, d. h. dass die
Masse und Dimensionen überhaupt klein sind.

Wenn wir jetzt die speziellen Masse prüfen und den Schädel im gan-

zen in seinen verschiedenen Normae untersuchen, so finden wir zuerst,

EB H
2

Kapazität 1213 ccm. beträgt; ein Mass, das nicht allein für einen erwach-

dass die nach der Topinard’schen Formel X ae berechnete
ie)

senen Mann, sondern auch für ein Weib sehr klein wäre; ja auch für
einen Fünfzehn- bis Sechszehnjährigen darf man es klein nennen.

Der Schädel ist ziemlich symmetrisch. In der Norma verticalis (Tat. I) tritt
seine bedeutende Länge von 182 cm. sehr hervor, besonders in ihrem
Verhältnis zur Breite von 122 mm., die am besten durch den Längen-

breitenindex 67 angegeben wird, trotzdem die tubera parietalia und be-

— d

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. 15

—

sonders das mehr unbeschådigte auf der rechten Seite deutlich sind. Auch
hier ist die Clinocephalie am besten rechts angedeutet. Nach hinten zu
bemerkt man die Synostose der sutura sagittalis und noch weiter nach
hinten das tuber occipitale. Sutura coronalis zeigt am bregma eine deut-
liche, nach vorn gerichtete Schnebbe. In der Medianlinie markiert sich die
hervortretende Glabellarpartie.

Aus den beiden Normae temporales dextra et sinistra (Taf.lund Il) wird die
grosse Lange des Schådels noch besser ersichtlich. Die Profillinie zeigt vom
Nasion aufwårts gerechnet eine ganz besonders an der glabella hervor-
gewölbte Stirnkontur. Der Nasionbregmabogen ist an und für sich nicht
klein (125 mm.), ist aber im Verhältnis zu dem auch für einen erwachsenen
dolichocephalen Schadel sehr grossen Parietalbogen (Bregmalambdaumiang)

von 140 mm. als relativ kurz zu bezeichnen. Der Stirnbogenindex
Na.-Br.-långe
CE

Die Parietalbogenlinie in den Normae temporales deutet am Bregma-

. 100) 84 ist klein und gibt die Vorwölbung der Stirn an.

teil die Bathrycephalie und am Lambdateil die Clinocephalie an. Der bei
der Spezialbeschreibung des Scheitelbeins geschilderte Knochenwulst sticht
in der Obeliongegend abnorm von der Profillinie der beiden Normae ab.
Auf der rechten Norma temporalis erkennt man auch die Lage des ein-
zigen foramen parietale. Die drei Masse 182, 162 und 152 fir bezügliche
grösste Lange, Glabellainionlange und Nasioninionlange zeigen deutlich,
wie das planum nuchale scharf in horizontaler Richtung abbiegt, und wie
kråftig die glabella sich vorwårts schiebt.

Die Höhe des Schådels ist ziemlich gross, 129 mm.; infolgedessen
wird der Långenhöhenindex trotz der grossen Långe so bedeutend, nåm-
lich 719. Der Breitenhöhenindex 105,7 passt besser zu einem so langen
und schmalen Schådel.

Das Gesichtsprofil zeigt einen deutlichen Prognatismus, der auch von
dem Gesichtswinkel 79° angegeben wird. Die Grösse des Basalwinkels
übersteigt nur wenig die gewöhnliche Mittelzahl und Maximalfrequenz von
30°. Der Basionnasionalveolarpunktwinkel misst 70°, was gross ist, wenn
die Maximalfrequenz 65° und die Mittelzahl nahe an 66° betrågt. Der Bregma-

- nasioninionwinkel von 62° ist ziemlich gross.

Die Norma frontalis (Taf. I) ist kurz und breit, was auch durch die
beiden Gesichtsindices bestatigt wird. Gewiss sind diese ein wenig approxi-
mativ genommen, diirften aber doch ziemlich zuverlässig sein. Die Kürze
des Gesichts ist zum Teil durch die Jugend des Individuums, also durch die
Unvollståndigkeit der Entwicklung zu erklåren.

Die Norma occipitalis (Taf. II) ist fünfeckig mit hohem Kiel.

16 CARL M. FURST. M.-N. KI.

Stelle ich jetzt die wesentlichen Merkmale des Schadels zusammen,
so ergibt sich, dass hier vorliegen: eine hochgradige Dolichocephalie,
Hyperdolichocephalie, eine auf der vorderen Hälfte des Scheitelbeins
gegen die Mittellinie hin deutliche, jedoch nicht starke Kammform, eine
Synostose der sutura sagittalis, ein vorgewölbtes Stirnbein, ausgeprågtes
tuber occipitale. Mit anderen Worten wir haben hier einen skaphocephali-
schen Schåael vor uns.

Der niedrige Längenbreitenindex und die übrigen Formenmerkmale
sind nicht an und fir sich unvereinbar mit der Schådelform gewisser
Rassen, die Sagittalsynostose aber und der in der Obeliongegend belegene
Knochenwulst beweisen deutlich, dass hier eine Skaphocephalie vorliegt,
die auf pathologischer Basis steht und aus sehr früher, vermutlich intrau-
teriner Lebensperiode wie gewöhnlich herrührt.

Der Wert des Schädels als komparativ anthropologisches Material wird
dadurch sehr eingeschränkt. Ein skaphocephalischer Schädel aus dieser
frühen neolithischen Periode ist aber doch von ganz speziellem, grossem
Interesse.

Wir wissen, dass von Luschan den bekannten Schädel aus Brüx als
eine Skaphocephalie auffasste; doch zeigte Schwalbe in seiner Arbeit:
»Das Schädelfragment von Brüx und verwandte Schädelformen« nicht
nur, dass dieser Schädel als vollständig normal und die bezügliche Sagittal-
synostose als Alterserscheinung anzusehen ist, sondern auch, dass der
paläolithische von Houzé als skaphocephal angegebene berühmte Schädel
aus Galley-Hill, ebenfalls nur normale Alterssynostose der Suturen auf-
weist. Schwalbe definiert die Skaphocephalie, indem er sagt: »Zum
Nachweis einer Skaphocephalie, also einer durch abnorm frühzeitige Sy-
nostose der Sagittalnaht verursachten pathologischen Schädelform gehört
aber der Nachweis dieser pathologischen Form selbst. Die drei Eigen-
thümlichkeiten des skaphocephalen Schädels, auf welche es vorzugs-
weise ankommt, sind mehr oder weniger ausgesprochene kielformige Aus-
bildung des Schädeldachs, bedeutende Länge des Scheitelbeins und stär-
kere Vorwölbung der Stirn«.

Um einen nicht nur absoluten, sondern auch relativen Ausdruck der
Länge des Scheitelbeins zu erhalten, hat Schwalbe einige skaphocephale
Schädel untersucht, über die er verfügte, und durch Indexzahlen das Ver-
hältnis zwischen der Länge des Stirnbeinbogens und des Scheitelbein-
bogens einerseits und zwischen der Nasionbregmalänge und der Bregma-
lambdalänge andrerseits festgelegt. Er gewann dadurch einen Index der
Bogenlänge seiner Skaphocephalen, der mit nur einer Ausnahme höher als

100 war, und einen noch höheren Index der Nasionbregma- und Bregma-

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. 17

lambdalänge. Bei normalen Menschen schwankt nach Schwalbe der
Bogenindex zwischen 89,3 und 119,1.

Unser hier beschriebener Schädel besitzt eine Stirnbeinbogenlänge von
125 mm. und eine Scheitelbeinbogenlånge von 140 mm., die einen Scheitel-
beinbogenindex von 112 ergeben. Der Scheitelbeinlångenindex beträgt
119. Beide Indexzahlen sind also sehr hoch und zeigen, wie dieses Scheitel-
bein auch relativ recht lang ist.

Ich wil] indessen nicht unterlassen hier mitzuteilen, dass ich aus der
grossen Kasuistik der Backman’schen Arbeit: »Uber Skaphocephalie-
berechnet habe, dass bei 71 Fallen von Skaphocephalie 58 oder 82 Prozent
einen Scheitelbeinbogenindex 100 oder darüber und 13 oder 18 Prozent
einen solchen unter 100 hatten. Wer diesen Fall von Skaphocephalie ein-
gehend mit anderen vergleichen will, sei auf die Arbeit von Backman,
verwiesen, der einige Fålle ausfuhrlich beschreibt und eine tabellarische
Zusammenstellung der meisten bekannten Fälle liefert.

Unwillkürlich muss man das frühzeitige Zusammenwachsen in der su-
tura sagittalis in diesem Falle mit dem Knochenwulst der Obeliongegend
kombinieren. Der letztere zeigt sich zwar auf der äusseren Fläche eben
und glatt; auf der cerebralen dagegen besitzt die Erhöhung reichliche
Vascularisation. Die Knochenlamelle ist relativ bedeutend verdickt (7 mm.).
Das Ganze deutet sicher darauf hin, dass hier ein abgeschlossener patho-
logischer Prozess vorliegt. Welcher Art dieser pathologische Prozess war,
vermag ich nicht zu bestimmen: auch meine Kollegen, zu deren Spezial-
fach das fragliche Problem gehört, und denen ich die Knochen vorgelegt
habe, konnten keine spezielle Diagnose stellen.

Ich habe mit den Pathologen und den Syphilidologen diese Frage
erörtert, die zu dem letzteren Spezialfach besonders deshalb in Beziehung
steht, weil sich Backman in seiner obenerwähnten Abhandlung nach
einer epikritischen Erörterung der Ursachen der Skaphocephalie hierüber
folgendermassen äussern zu können glaubt: »Im folgenden nehme ich
jedoch an, dass der unzweifelhaft pathologische Prozess, welcher als Grund
der Skaphocephalie angesehen werden muss, wirklich ein hereditärsyphili-
tischer Prozess ist<. Für mich, wie ganz sicher auch für manch anderen,
stehen die Gründe auf schwachen Füssen, aus welchen Backman den
Schluss zieht, dass die Skaphocephalie beinahe eine spezifisch hereditär-
syphilitische Schädelform zu nennen sei. Eher scheint es, dass sie durch
verschiedene pathologische Ursachen veranlasst werden kann, die diese
Hemmungsbildung hervorbringen, indem sie den normalen Fortschritt des

Wachstums der Scheitelbeine an den Sagittalsuturrändern verhindern, die

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. ı. 2

18 CARL M. FURST. M.-N. KI.

durch Kompensationszuwachs in anderer Richtung dem Schadel jene ver-
anderte Form gibt, die wir eben Skaphocephalie nennen.

Dieser vorliegende Fall aus der nordischen 4lteren Steinzeit oder aus
der Zeit, die wir frühneolithisch nennen, ist also der bis jetzt ålteste be-
kannte Fall von Skaphocephalie und kann somit ein ganz besonderes In-
teresse beanspruchen. Natiirlicherweise ware es vom medizingeschichtlichen
Standpunkt aus sehr wiinschenswert gewesen, die spezielle Krankheits-
ursache mit Sicherheit feststellen zu können,. doch halte ich dies für un-
möglich. Hätte Backman mit seiner Behauptung recht, dass here-
ditäre Syphilis die spezifische Ursache der Skaphocephalie sei, so würde
dieser Fall das hohe Alter dieser Krankheit beweisen. Es liegt aber näher
zu glauben, dass Backman nicht recht hat, und dass die Skaphocephalie
in Übereinstimmung mit mehreren anderen Hemmungsbildungen viele ver-

schiedene Ursachen haben kann.

II. Das Skelett.
Tafel IV.

Sämtliche Knochen sind mehr oder weniger defekt. Die meisten
Epiphysen fehlen und die Diaphysenenden sind beschädigt. Die meisten
langen Knochen waren in mehrere Stücke zerbrochen und sind von
Guldberg zum grössten Teil zusammengeleimt worden. Zu dem Ver-
zeichnis, das Guldberg geliefert hat, kann ich einige Knochen und
Knochenteile hinzufügen, die teils unter den unbestimmten Knochen lagen,
teils nachträglich von Stavanger aus in meine Hände gelangt sind.

Von den Wirbeln, vertebrae, sind mehr oder weniger beschädigt der
erste Halswirbel, der dritte und siebente Brustwirbel und sämtliche fünf
Lendenwirbel sowie die beiden ersten Kreuzbeinwirbel erhalten; von den
letztgenannten ist der erste unbeschädigt. Ausserdem sind viele unbestimm-
bare Wirbelteile vorhanden.

Von den Rippen, costae, sind die zweite linke und die beiden elften
unbeschädigt. Ausser diesen sind mehr als 40 Teile von Rippen gefun-
den worden; doch sind einige von diesen so breit, dass ich nicht mit voll-
kommener Sicherheit behaupten kann, dass sie nicht einem Erwachsenen
angehört haben.

Das Schlüsseibein, clavicula. Das rechte (2 St.) ist beschädigt am
Acromialende; vom linken (2 St.) fehlt ein Stückchen aus der Mitte des

Beins, auch ist das Acromialende beschädigt.

1900. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JADEREN. IQ

Von den Schulterblättern, scapulae, sind zwei Stiicke des rechten auf
uns gekommen, und zwar ein mit einem Teil der spina, des angulus la-
teralis und der cavitas glenoidalis versehenes Stiick, wåhrend das andere
nur aus dem processus coracoideus dexter besteht. Vom linken Schulter-
blatt ist nur der basale Teil des acromion übriggeblieben.

Das Oberarmbein, humerus. Die linke Diaphyse ist in zwei Stücken
bewahrt geblieben; doch ist das distale Ende beschädigt. Vom rechten
Oberarmbein ist nur die proximale Epiphyse vorhanden.

Die Speiche, radius. Von der rechten (2 St.) fehlen die Epiphysen;
das proximale Ende ist beschädigt. Die linke (2 St.) wie die rechte.

Die Elle, ulna ermangelt der Epiphysen. Von der rechten (2 S.) ist
das olecranon vollständig; der processus coronoideus wird zum grössten
Teil vermisst. Das distale Ende der Diaphyse ist beschädigt. An der
linken (3 St.) ist das proximale Ende der Diaphyse sehr beschädigt. Ole-
cranon und processus cornoideus wie bei der rechten Elle.

Die Handwurzelknochen, ossa carpea, sind nicht erhalten, von den
Mittelhandknochen, ossa metacarpea, nur die rechten II und IV und der
linke II ohne die distalen Epiphysen.

Von den Fingerknochen, phalanges, hat sich nur eine zweite Phalange
gefunden.

Die Hiiftbeine, ossa coxae. Das rechte (4 St.). Das Darmbein, os
ilium, besitzt ein Stück seines Acetabulumteils und seine facies auricularis,
die aber sehr beschädigt ist. Das Sitzdein, os ischii, ist ziemlich voll-
ständig, nur in seinem oberen hinteren Teil ein ‘wenig beschädigt. Das
linke Hüftbein (2 St). Das Darmbein ist beinahe unbeschädigt. Spina
iliaca anterior superior mit Umgebung fehlt. Das Sitzbein ist in seinem
hinteren Teil geringfügig beschädigt. — Beide Schambeine, ossa pubis,
fehlen.

Die Oberschenkelbeine, femora. Das rechte (3 St.). Die proximale
Epiphyse ist beschädigt. Trochanter major und minor sind nicht erhalten
wie auch die distale Epiphyse. Das distale Ende der Diaphyse ist be-
schädigt. Das linke (5 St... Die proximale Epiphyse ist gut erhalten. Im
übrigen wie bei dem rechten Oberschenkelbein.

Die Äniescheiben, patellae, sind nicht auf uns gekommen.

Die Schienbeine, tibiae. Die proximalen Diaphysen fehlen. Das rechte
(4 St.). Die distale Epiphyse entbehrt des malleolus medialis. Das distale
Diaphysenende ist sehr beschädigt. Das linke Schienbein ist im ganzen
besser bewahrt geblieben; die distale Epiphyse besitzt ihren malleolus.

Die Wadenbeine, fibulae, bestehen das rechte aus drei und das linke
aus fünf Stückchen. Beide Enden des Knochens sind stark beschädigt.

20 CARL M. FURST. M.-N. KI.

Das rechte Sprungbein, talus, ist fast unbeschådigt, das linke nur
wenig verletzt. Facies articularis calcanea anterior und media sind auf
beiden Knochen ganz zusammengeschmolzen.

Das rechte Fersenbein, calcaneus, entbehrt seiner lateralen Hälfte. Das
linke ist besser erhalten, doch ist die laterale Hälfte des tuber nicht vor-
handen.

Os naviculare dextrum ist beschädigt. Beide ossa cuboidea sind auf-
gefunden, das linke mehr beschädigt als das andere. Os cuneiforme III
dextrum und II sinistrum sind vorhanden. Von den Mittelfussknochen wird
nur der erste des rechten Fusses vermisst.

Infolge des schlechten Zustandes, in den die Knochen durch ihre
jugendliche Brüchigkeit und das mangelnde Zusammenwachsen der Epi-
physen und Diaphysen geraten waren, konnten nur wenige Masse mit-
Genauigkeit genommen werden. Bevor ich einige spezielle Knochenformen

näher erörtere, will ich eine Tabelle gefundener Masse mitteilen.

Tabelle der Masse der Skelettknochen.

Rechts mm. | Links mm.
Clavicula. |
BosenhöhegdespVittelstuckkes ne EEE | 22 21
Vertikaldiameter der Mitte des Knochens . . . . . . . | 8 8
Sagittaldiameter , % 5 ï RAP ORAN ETS 10 II
Index Mer ROOMS Er MARTIN. EE | 80 72,7
Sagittaldiam.
Humerus.
GrossterDiamelemdeneMItte srt a) sn hc) a) Senne eee | 17
Kleinster ; 7 5 | 13
Index DEES ou bee SE EE || 76,5
Gr. Diam. |
Of Glen Mitte MEN EME Ge NE UE 50
Kleinsten wien 13 Lo LU 46
Radius. |
Grösster Diameter der Mitte © . . LL . . . . . ee | 12 12
Kleinster = å ie NR EEE 8 8
Take ET ee AE el GER 66,7
Gr. Diam. |
Umtans des"Mittes year SE ET 34 33
Klemster Umfangs EE | DE 31

_—

——= |

1909. No. 1.

DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. 2I

Rechts mm. | Links mm.

Ulna.

Grösster Diameter der Mitte . . .

Kleinster 5

” ”

KI. Diam.
iss Snes 8

Gr. Diam. R
Umfang der Mitte -
Bienister Umfang... 2 ve vu. lee

Pelvis.

Breite des Kreuzbeins . . . . . .

Breite des Beckeneingangs

Abstand zwischen den Gelenkpfannen

Femur.
Sagittaldiam. de

Transversaldiam

Index pilastricus

r Mitte .

. der Mitte
Sagitt. Diam.
ene +
Transv. Diam.

Umfang der Mitte

Kleinster Umfang des Mittelstiickes.

Breite des distalen Teils des Schenkelbeins .

Grösster Vertikaldiameter des collum femoris

Kleinster Sagittaldiameter „ >

Collumdiameterindex

Kl. coll. Diam.
r. coll. Diam. |

Kleinster Collumumfang . . . . .

Grösster vertikaler Caputdiameter .

Kleinster sagittaler =

Caputdiameterindex

Caputumfang

Transversaler Diameter des oberen Endestückes

Sagittaler

Index platymericus

Kl. cap. Diam.
OR er

Gr. cap. Diam. i

”

” ”
Ober. sagitt. Diam.
Ober. transv. Diam.

Oberer Endsticksumfang . . . .

Collodiaphysenwinkel

Trochanter terti

Crista glutaea

us

Fossa hypotrochanterica

Tibia.

Sagittaler Diameter der Mitte.

Transversaler

” ” ” =

Trans. Diam.

”

Ioo ,

”

. 100

Mitteldiameterindex =" . 100 .

Sagittal. Diam.

Umfang der Mitte

Kleinster Umfang .

Sagittaler Diam. am foramen nutritium

Transversaler D

Index cnemicus

lam, am „ =
Transv. Diam. for. nutr.

Sagittal. Diam. for. nutr.

Umfang am foramen nutritium

Retroversio .

. IOO

II (11)
9 8
81,8 (72,7)

34 | 31
29 | 28
|
85
95
QI
21 | 20
19 | 19
110,5 105
62 | 62
61 61
67 68
26 | 26
22 | 22
84,6 84,6
78 | 78
35 | 36
| 35
| 97,2
| 113
27 | 26
18 | VEG
66,7 65,4
72 70
124° 122
I I
I I
I I
2I 22
16,5 | 16,5
78,6 | 75
58 60
55 56
26,5 | a7
19,5 19
736 | 704
72 73

angedeutet | deutlich (34°)

22 CARL M. FURST. M.-N. KI.

Diese Masse erweisen sich als klein, auch wenn man das Alter des
Gestorbenen mit fiinfzehn Jahren annimmt. Guldberg ist der Ansicht,
dass die Körpergrösse unzweifelhaft klein gewesen sei, und ich stimme ihm
vollstandig zu. Nach Vergleichung mit Skeletten des Museums zu Lund
würde ich die Körpergrösse dieses Steinzeitindividuums auf nicht über
123 ctm. schåtzen, was fiir einen nordischen Finfzehnjåhrigen als sehr
gering anzusehen wäre. Guldberg sagt bezüglich des Alters, dass die
Körpergrösse dieses Menschen sich unzweifelhaft der des Erwachsenen
nähere und fügt hinzu: »Hält man dieses mit der Grösse der Skeletteile
im ganzen zusammen, so deutet es daraufhin, dass die Körpergrösse des
vorliegenden Steinzeitindividuums mit der Körpergrösse der Pygmäen in
eine Reihe zu stellen ist.« Der Verfasser des deutschen Resumés zur
Brøgger'schen Arbeit geht in dieser Hinsicht noch weiter als Guld-
berg, wenn er sagt: »Die ganz geringe Grösse der verschiedenen Skelett-
teile deutet auf die Zugehörigkeit des betreffenden Individuums zu einer
Rasse von Pygmäen«.

Betreffs dieser Frage müssen wir in unseren Schlüssen sehr vorsich-
tig sein. Wir haben im anatomischen Museum zu Lund das Skelett eines
fünfzehnjährigen Knaben aus Schonen, das nur 118 cm. hoch ist. Deshalb sind
aber die Menschen in Schonen noch keine Pygmäen. Um sich in dieser Frage
eine bestimmte Meinung zu bilden, muss man mehr als ein junges Skelett zur
Verfügung haben. Besitzt dieses, wie das von Viste, noch dazu Krankheits-.
zeichen aus seiner frühen Entwicklungsperiode, die eine Hemmung in der Ent-
wicklung eines Körperteiles und daraus entspringende abnorme Bildungen
wie hier die Skaphocephalie verursachen, so liegt es nahe anzunehmen,
dass auch andere Entwicklungshemmungen vorgelegen haben, mit anderen
Worten, dass hier die geringe Körpergrösse auf einer krankhaften Hem-
mung der Entwicklung beruht und nicht ein Rassenzeichen ist. — Keine
vertebrae oder Extremitätenknochen weisen krankhafte Veränderungen auf,
und sämtliche Knochen sind gut proportioniert. Betreffs des Alters
stimmen die Ergebnisse der Beobachtung des Körperskeletts und des
Schädels überein. Das relativ kräftige obere Ende des Schenkelbeins
deutet daraufhin, dass der jung Gestorbene eher ein wenig älter als 15
Jahre, als jünger war. Die Diaphysen der Femora sind kräftiger und be-
deutend mächtiger als die des neuzeitlichen fünfzehnjährigen Knaben aus
Schonen in unserem Museum. Die Collo-Diaphysenwinkel beider Indivi-
duen sind gleich gross, und die Knochen sind, so weit ich es beurteilen
kann, gleich lang. Die femora des Knaben aus Schonen haben jedoch
eine feinere und schmalere Form. Der sagittale Durchmesser der Dia-

physen ist 17 mm. und der transversale 16. Entsprechende Masse des

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. 23

Vistemenschen sind rechts 21 mm., links 20 sagittal und 19 transversal. Der
transversale Durchmesser des oberen Endstiickes des Oberschenkelbeins
des Knaben aus Schonen betragt 22 mm., der des Vistemenschen 27 rechts,
26 links und der sagittale Durchmesser des oberen Endstiickes 19 mm. in

dem Fall aus Schonen und 18 rechts, 17 links bei dem Vistemenschen.

Fig. 6. Fig. 7.

Die platymeren Oberschenkelbeine des Skeletts von Viste.

Diese letzteren Masse sind es, die den Oberschenkelbeinen des Viste-
skelettes ihr Hauptgeprage geben. Von den langen Knochen bieten die
Oberschenkelbeine in diesem Falle, wie so oft, das grösste Interesse, und
die letzterwåhnten Masse treten als ganz besonders bezeichnend im index

platymericus hervor, der für das rechte Schenkelbein 66,7, für das linke

24 CARL M. FURST. M.-N. KI.

65,4 (bei dem Knaben aus Schonen 86,4) betragt. Ich weise ferner darauf
hin, dass die beiden Oberschenkelknochen, so jung sie auch sind, jeder fiir sich
einen relativ grossen und begrenzten trochanter tertius, eine crista glutaea und
eine wohl markierte fossa hypotrochanterica zeigen. (Taf. III, Fig. 9).

Die Platymerie, oder wenn man sie nach Manouvrier genau bezeichnen
will, die sagittale Platymerie, die hier vorliegt, ist bedeutend, insbesondere
för das linke Schenkelbein. Bei den Feuerlåndern (Martin), die in den
Lehmann-Nitsche'schen Tabellen an erster Stelle stehen, betrågt der
index platymericus 66,9. Hultkrantz fand bei den Ona-Indianern Platy-
merie bis zu 55,9. Guldberg hat bei drei norwegischen Schenkelbeinen
aus der Steinzeit einen wechselnden Index von 71,05 r., 65 1. und 84,8 |.
gefunden.

Manouvrier behauptete, dass die Platymerie fir die neolithische Be-
völkerung bezeichnend ware, und dass sie ihre Ursache in einer aus-
gepragten Muskelwirkung des musculus quadriceps femoris und besonders
der musc. vasti hatte, doch so dass musc. glutaeus maximus auch mitwirkt.
Ich kann bestatigen, dass ich in der Sammlung der neolithischen femora im
Museum des Karolinischen Medico-chirurgischen Instituts zu Stockholm sehr
reichliche sagittale Platymerie gesehen habe. Wir wissen ja aber, dass
diese Platymerie nicht nur bei Skeletten der spåteren prahistorischen Zeit,
sondern nicht selten auch bei denen neuerer Zeiten angetroffen wird.
Sehr schwer ist zu entscheiden, ob möglicherweise eine besondere Art zu
gehen oder zu sitzen in der Kindheit diese Schenkelform herbeigeführt hat.
Die Erklårung Manouvriers ist gewiss nicht unumstösslich sicher; doch ist
es durchaus nicht leicht, eine andere, bessere an ihre Stelle zu setzen.
Interessant bleibt es jedenfalls, dass wir hier eine hochgradige sagittale Platy-
merie bei einem jungen Individuum der neolithischen Steinzeit vor uns haben.

Es ist aber auch von grosser Wichtigkeit, dass diese Platymerie mit
dem Dreiklang der Bildungen, trochanter tertius, crista. glutaea und fossa
hypotrochanterica auf beiden Knochen vereinigt ist. Die fossa hypotro-
chanterica ist tief und hat einen ausgepragten Rand, so wie sie Guldberg
bei seinen platymeren femora aus der Eisenzeit beschreibt. Die drei fe-
mora aus der Steinzeit von Hov in Hurum in Norwegen hatten såmtlich
deutlichen trochanter tertius, kråftige crista glutaea mit fossa hypotrochan-
terica und hervortretendem margo lateralis.

Houzé trifft trochanter tertius in Belgien selten in der palåolithischen
Zeit, zu 38 Prozent aber in der neolithischen. Fossa hypotrochanterica ist
zur Renntierzeit in Belgien beinahe konstant, sehr entwickelt aber weniger
håufig auf Schenkelbeinen der neolithischen Zeit. Es scheint ihm, als ob

fossa hypotrochanterica auf Knochen aus der neueren Zeit seltner sei.

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JADEREN. 25

Bei den Untersuchungen, die ich 1881 über trochanter tertius anstellte,
fand ich diesen auf 10 von 31 Schenkelbeinen aus der Steinzeit, was
beinahe dem Prozentsatz entspricht, der sich bei Vergleichung samtlicher
238 femora ergab, namlich 29 Prozent. Von 83 Skeletten, die ich unter-
suchte, fand ich trochanter tertius bei 32,5 Prozent der Fälle.

Die Schwierigkeit, sich mit einer besonders kråftigen Muskelwirksam-
keit des glutaeus maximus als Ursache zur Entwicklung des trochanter
tertius und der fossa hypotrochanterica zu begniigen, wachst noch in dem
‘Falle eines so jungen Individuums, wie es das vorliegende war. Dwight
äussert sich schon in dieser Richtung; und ich kann mich ihm nur an-
schliessen, wenn er sagt, dass die jungen Fälle die Theorie wenig glaublich
oder beinahe unhaltbar machen.

Die Platymerie des Oberschenkelbeins ist im allgemeinen mit Tibial-
platyecnemie vereint; in diesem Falle ist aber davon keine Rede, da der
index cnemicus innerhalb der gewöhnlichen Grenzen liegt.

Eine retroversio tibiae ist angedeutet; doch ist es schwierig, diese
vollständig korrekt anzugeben, da die Epiphysen fehlen und die Diaphysen-
enden beschädigt sind. Annähernd habe ich jedoch auf der linken tibia
den Winkel auf 34° bestimmt, was auch eine retroversio anzeigt.

Mit Notwendigkeit strebt man in einem solchen Falle wie diesem
danach, das Geschlecht des Individuums kennen zu lernen. Die Frage
lautet also: Sind einige sichere Merkmale vorhanden, die eine Geschlechts-
bestimmung ermöglichen? Nun, sichere Merkmale gibt es gewiss nicht,
weder am Skelett des Hauptes noch an dem des übrigen Körpers; denn
das Becken kann nur teilweise zusammengefügt werden, und die Scham-
beine fehlen, und überhaupt wird durch die Jugend des Skeletts die
Schwierigkeit erhöht. Ich will aber doch erwähnen, dass die Glabellar-
und die Supraorbitalgegend, sowohl die mediale wie die laterale, das
Becken im ganzen und die Schenkelbeine meiner Meinung nach auf
männliches Geschlecht hindeuten, insbesondere, wenn ich in Betracht
ziehe, dass wir hier vor einem jungen Individuum stehen.

In Zusammenhang mit der Skelettbeschreibung müssen wir einige
Fragen etwas genauer behandeln. Die eine betrifft den dunklen Fleck am
linken hinteren oberen Teil des Schädels, die andere, die gewissermassen
mit der ersteren zusammenhängt, betrifft die ursprüngliche Lage der
Skeletteile, und diese leitet unwillkürlich zu derjenigen über, ob hier ein
Begräbnis der Leiche vorliegt, oder ob irgendwelche Anzeichen auf Kanni-
balismus hindeuten.

Ich habe schon oben in der speziellen Beschreibung des Scheitelbeins

diesen Fleck, seine Ausbreitung und seine auf eisenhaltiger Ablagerung

26 CARL M. FURST. M.-N. KI.

beruhende Fårbung näher besprochen. Die Konsistenz der Knochen-
substanz ist insofern veråndert, als diese dort, wo sich die dunkle Farbe
abgelagert hat, dicker und loser und deutlicherweise ein wenig ausein-
ander gefallen ist, bevor der Schädel aufgenommen wurde. Der positive
Beweis, dass nur ein Geråtebestand der frühen nordischen Steinzeit und
der negative, dass gar nichts von Eisen angetroffen wurde, sowie ferner
der Umstand, dass das Skelett von einer starken Lage Muscheln bedeckt
war, ergeben unzweifelhaft, dass das Skelett der Steinzeit angehört, so wie

Fig. 8.

Lage des Skeletts im Vertikalplan-Profil nach den Skizzen und Angaben des Herrn
Konservator Helliesen in Stavanger.

Brøgger es dargelegt hat. Nun drångt sich die Frage auf: Woher
stammt denn das Eisen in dem dunklen Fleck? Um sie zu beantworten,
will ich zuerst hervorheben, dass nach den Skizzen und Angaben, die
Konservator Helliesen in Stavanger geliefert, die Schädelteile dicht an
der Felsenwand lagen, wie ich auch auf der hier nach den erwähnten

Skizzen von mir angefertigten Profilzeichnung Fig. 8 angebe.

be.

1900. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JADEREN. 27

Auf der rechten Seite des Kopfes und der Rumpfreste lag (Siehe Fig. 1)
das einzige Oberarmbein, das man gefunden hat, nämlich das linke. Das
Skelett muss also in der Hauptsache mit der Vorderseite nach oben gelegen
haben. Beide femora lagen auf der linken Seite des Rumpfes, woraus
folgt, dass der Körper nach links gedreht und der Kopf wahrscheinlich
auch nach links geneigt war. Daraus geht hervor, dass, wenn der Körper
nicht in der Horizontalebene, sondern in stark schråger Stellung, möglicher-
weise Hockstellung, lag, der an der Felsenwand ruhende Kopf mit
seinem hinteren oberen Scheitelbeinteil oder tuber parietale an diese an-
stiess. Deswegen tragt diese Gegend des Schådels mit tuber parietale als
Centrum den dunklen eisenhaltigen Fleck.

Ich denke mir nåmlich, dass das am Felsen entlang sickernde Wasser
aus dem dort anstehenden Gestein herrührende Eisensalze enthielt, und dass
diese den unmittelbar am Felsen ruhenden Teil des Schådels angefressen
und mit einer Schicht belegt und so den Fleck hervorgebracht haben.
Ich bat Brøgger, sich zu dieser meiner Erklårung zu åussern und
mir zugleich über die geologische Beschaffenheit des Felsens Auskunft zu
geben, und erhielt folgende Mitteilung: »Wenn dieser Fleck wirklich von
Eisen herrührt, so ist es wahrscheinlich, dass dieses aus dem Gestein des
Fundorts gelöst ist; denn unsere meisten Gesteinsarten rösten, d. h. lösen
stellenweise Eisen aus. Ganz besonders kann dies hier zutreffen, wo es
sich um einen phyllitischen Glimmerschiefer handelt, der schwefelkieshaltig
ist. Eisenniederschlag ist bei unseren Gesteinen sehr gewöhnlich<. Dieser
Fleck darf also ganz gewiss als von der Lage des Schådels an der Felsen-
wand und von der langs dieser sickernden, aus dieser gelösten eisenhaltigen
Flüssigkeit herrührend angesehen werden.

Allzu weitgehende Schliisse aus der Lage des Skeletts zu ziehen ist
jedoch nicht ratsam. Deutlich ist aber, dass die Leiche des jungen Stein-
zeitindividuums unzerteilt an den Fundort gekommen ist. Es ist auch
nicht ganz ausgeschlossen, dass sie absichtlich in eine bestimmte Lage,-
möglicherweise in Hockstellung, gelegt worden ist. Wenn aber die Skelett-
teile in verschiedener Höhenlage, und zwar der Kopf am höchsten und einige
Teile der unteren Extremitäten am niedrigsten lagen, so erscheint es nicht un-
wahrscheinlich, so weit sich aus den geringen mir zugegangenen Mitteilungen
über die Ausgrabung des Skeletts und aus den Skizzen entnehmen lässt,
dass die Leiche ohne weiteres auf einen Muschelhaufen (Kjökkenmödding)
hingeworfen und allmählich von Muscheln und anderen Speiseresten be-
deckt worden ist. Vielleicht ist die verschiedene Lage der Teile des Ske-

letts auf die Verfaulung und Auflösung der organischen Leichenteile und

28 : CARL M. FÖRST. M.-N. KI.

Speisereste zurückzuführen. Der Kopf, der an dem Felsen eine Stütze
gehabt hatte, behielt seine urspriingliche Höhenlage.

Das Rumpf- und Extremitåtenskelett zeigt keine Spuren der Anwendung
äusserer Gewalt. Man kann also mit grosser Sicherheit behaupten, dass
diese Leiche von Kannibalen nicht gebraucht worden ist. Dagegen kann
man aus diesem Grunde nicht die Möglichkeit ausschliessen, dass die
Menschen, die hier ihre Speiseresthaufen gehabt haben, doch Kannibalen
gewesen sind. Erstens liegt der Fund der im Anfange dieses Auf-
satzes erwåhnten drei Knochen von Hand und Fuss eines ålteren Menschen
vor, und zweitens miissen wir daran denken, dass die Kannibalen nicht
jeden Menschen frassen. — Gewiss ist es bekannt, wie spåtere Kannibalen
auch an Krankheiten gestorbene Menschen nicht verschmåhten; ein Indivi-
duum aber, das abnorme Schådelbildung aufwies, abnorm klein und viel-
leicht auch in anderer Hinsicht abnorm war, wurde nicht unwahrschein-
licherweise von so tief stehenden Menschen gefürchtet, und ganz besonders
werden sie sich gehitet haben, es als Speise ihrem eigenen Körper zu
inkorporieren.

Ich bin also überzeugt, dass die Skelettreste, die man in Viste gefun-
den hat, nicht die Möglichkeit ausschliessen, dass die Zeitgenossen des

Trägers Menschenfresser gewesen sind.

Zum Schluss will ich die wichtigsten Ergebnisse und Folgerungen
zusammenfassen, zu denen ich durch die Untersuchungen der zu meiner
Verfügung gestellten Skelettreste von dem Steinzeitwohnplatze bei Viste
gelangt bin.

Das Skelett von Viste hat einem ungefähr 15 Jahre alten jungen
Menschen, wahrscheinlich männlichen Geschlechts, gehört. Der Schädel
ist hyperdolichocephal mit einem Längenbreitenindex 67. Sutura sagittalis
ist zusammengewachsen (Synostose). Die Stirn ist deutlich hervorgewölbt.
Deutliche, aber geringe Clinocephalie, Kammbildung und Bathrycephalie.
Es liegt ein Fall von Skaphocephalie vor. In der Obeliongegend zeigt
sich ein Knochenwulst, der auch auf der cerebralen Seite erkennbar ist.
Die Knochenplatte ist hier 7 mm. dick. Das Gesicht ist prognatisch. Von
den permanenten Zähnen sind die dritten Mahlzähne nicht hervorgetreten,
die ersten teilweise abgeschliffen. Torus palatinus ist deutlich.

Die Diaphysen und Epiphysen der langen Knochen sind nicht ver-
einigt. Die femora zeigen, wie oft bei neolithischen Skeletten beobachtet
ist, deutliche Platymerie, relativ sehr kräftigen trochanter tertius, markierte

crista glutaea und tiefe fossa hypotrochanterica. Tibia zeigt Retroversion.

1909. No. 1. DAS SKELETT VON VISTE AUF JADEREN. 29

Die Angaben über die Lage der Skeletteile und ein schwarzbrauner,
eisenhaltiger Fleck auf dem linken Scheitelbein lassen erkennen, dass der
Kopf mit dieser Seite gegen die Felsenwand lehnte. Die Lage der Kno-
chen im übrigen deutet an, dass die Leiche nicht ausgestreckt gelegen hat.
Drei kleine, zusammen mit Tierknochen gefundene Knochen von erwachsenen
Menschen zeigen, dass es nicht als ausgeschlossen gelten kann, dass die
Zeitgenossen dieses Steinzeitindividuums Kannibalen waren.

Was man seit langem Skaphocephalie nennt, ist eine Kopfform, die
durch Hemmung der normalen Entwicklung in einer Richtung — sekundare
frühzeitige Sagittalsynostose — sich kompensatorisch in anderen Richtungen
entwickelt, also eine Hemmungsbildung. Wenn sie auch in einigen Fållen
auf hereditårsyphilitischer Basis (Backman) stehen kann, entsteht sie doch in
anderen Fållen aus anderen pathologischen Ursachen wie dieser vorliegende
Fall aus früher neolithischen Zeit sicher erweist.

Als die Arbeit in der Korrektur vorlag, bekam ich von Dr. Nils Olof
Holst seine Abhandlung: »Postglaciala tidsbestamningar<, wo er berech-
net, dass der Vistefund aus »der jüngeren Harpunenzeit« stammt. Er
verlegt diese Zeit an den Schluss der mittleren Anchyluszeit. Nach ihm
soll schon in dieser Periode im Norden das Temperaturmaximum der post-
glacialen Zeit geherscht haben. — Er teilt in einer Note mit, dass »der meso-
lithische Mensch von Viste als Pygmåe beschrieben ist«. Hier finden wir
also die von mir oben auf Seite 22 erwåhnte, ungliickliche Guldbergsche
Andeutung in dieser Richtung, die Holst jetzt als eine gewisse Stiitze
für seine Gedanken über eine frühneolithische (»mesolithische<) Bevölkerung
in Skandinavien anwendet. Was ich aber oben auf derselben Seite aus-
geführt habe, zeigt deutlich wie wenig das Skelett des jungen skaphoce-
phalen, ganz sicher in seinem Wachstum gehemmten Vistemenschen eine

solche Ansicht stiitzen kann.

30 CARL M. FURST. M.-N. KI.

Litteratur-Verzeichnis.

Arbo, C. La première découverte d’ossements humains de l’âge de la pierre en Norvège.
Revue d’Anthropologie. 2€ Serie T. V.

Backman, Gaston. Om bathry- og clinocefal. Upsala Låkarefören. Förhandl. U. F.
Bd. XII und Bd. XIV.

— Gaston. Ueber die Scaphocephalie. Anatom. Hefte herausg. v. Merkel und Bon:
net. Heft 112. 1908.

Brøgger, A. W. En kjøkkenmødding fra ældre stenalder i Norge. Ymer. Tidskrift utg.
af Svenska Sällskapet för Antropologi och Geografi. 28. Arg. Haft 2. 1908.

— A. W. Vistefundet. En ældre stenalders kjokkenmodding fra Jæderen. Stav-
anger 1908.

Dwight, T. The significance of the third trochanter and of similar bony processes in man.
Journ. of anat. Vol. 24. 1889.

Fürst, Carl M. Einiges über anthropologische Winkelmessungen und über ein Instrument
für Winkel- und Index-Bestimmungen. Zeitschrift für Morph.- und Anthropol.
Bd. IX. Stuttgart 1906.

— Carl M. Skelettfynd i jämtländska grafvar fran den yngre järnäldern. Ymer.
Tidskrift utg. af Svenska Sållskap. för Antropologi ech Geografi. Arg. 1905.

— Carl M. Ueber das Vorkommen des Trochanter tertius beim Menschen. Archiv
fiir Anthropologie. Bd. XIII. 1881.

Guldberg, Gustav. Anatomisk-anthropologiske undersogelser af de lange extremitetsknokler
fra Norges befolkning i oldtid og middelalder. I. Undersøgelsesmethoderne, laar-
benene og legemshøiden. Videnskabs-Selskabets Skrifter. I. Math.-Naturv. KI.

» 1901. No. 2. Christiania 1901.

Holst, Nils Olof. Postglaciala Tidsbeståmningar. Sveriges geologiska undersökning. Ser,
C. No. 216. Stockholm 1909.

Houzé, E. Le troisième trochanter de l’homme et des animaux, la fosse hypotrochanté-
rienne chez l’homme. Bull. de la société d'anthrop. de Bruxelles. 1883.
Hultkrantz, J. Vilh. Zur Osteologie der Ona- und Yahgan-Indianer des Feuerlandes.
Wissenschaftl. Ergebnisse der schwedischen Expedition nach Magellansländern
1895—1897 unter Leitung von Otto Nordenskjöld. Bd. 1. No. 5. Stockholm 1905.

Lehmann-Nitsche, Robert. Beitråge zur physischen Anthropologie der Bajuvaren: Ueber
die langen Knochen der sydbayerischen Reihengråberbevölkerung. Inaug. Diss.
Beitrage zur Anthropol. und Urgeschichte Bayerns. Bd. XI (1894). Heft 3 und 4.
Miinchen 1895.

Manouvrier, L. La platymerie. Revue mens. l’école d’anthrop. de Paris. Année. 2.
1892.

— L. Mémoire sur la platycnémie chez l’homme et les anthropoides. Mémoires de
la société d’anthrop. de Paris. T. 3. 1888.

Schwalbe, Gustav. Das Schådelfragment von Brix und verwandte Schådelformen. Stu-
dien zur Vorgeschichte des Menschen II. Zeitschrift für Morphologie und Anthro-
pologie. Sondernheft. 1906.

1
|
|

Tafel I. Fig.

Fig.
Fig.
Tafel II. Fig.
Fig.
Fig.
Tafel III. Fig.

Fig.

Fig.

PE Jon sg 5 7 =

It

IO.

DAS SKELETT VON VISTE AUF JÄDEREN. 3I

Erklårungen der Tafeln.

Norma temporalis sinistra des zusammengefiigten Schådels von Viste.
Die Knochenstückchen liegen festgeklebt auf Plastilingrund. Wo Knochen-
stückchen fehlen, sieht man das unbedeckte tieferliegende Plastilin. 12 Gr.
Norma verticalis. 1/2 Gr.

Norma frontalis. > Gr.

Norma temporalis dextra. A. Der erwähnte Knochenwulst. 1/9 Gr.
Norma basilaris. 13 Gr.

Norma occipitalis. 1/2 Gr.

Unterkiefer von unten gesehen. Man bemerke die tubercula mentalia.
Nat. Gr. :

Unterkiefer von oben. Man bemerke die lateralen abgeschliffenen Hocker
der ersten Mahlzåhne, die Löcher für die dritten Mahlzähne und die
nach innen auf der labialen Seite hervorragenden Knochenspitzen A.
Nat. Gr.

Proximaler Teil des linken Oberschenkelbeins. 77t. Trochanter tertius.
Fhtr. Fossa hypotrochanterica. Mi. Margo lateralis. Nat. Gr.

Cerebrale Fläche der medianen Partie der zusammengewachsenen
Scheitelbeine, Pa und des oberen Teils des Hinterhauptsbeins, Oc.
Man bemerke das einzige, rechte foramen parietale. Links davon liegt
der innere Knochenwulst A, der einen pathologischen Prozess, die pri-
märe Ursache der Synostose, angibt. Nat. Gr.

Tafel IV. Die erhaltenen Skelettreste mit Ausnahme des Schädels ünd einiger Rippen- und
Wirbelstückchen.

Die Tafeln sind nach Photographien von O. Mattsson, Präparator des anatomischen Insti-

tuts der Universität Lund, gemacht.

Gedruckt 3. Mai 1909.

Tarer I.

No. 1.

1909.

Ku.

Sgr. I. M.-N.

Vip.-SELSK.

på
|

GER

EN

i UT 2 _ V0
‘

TAFEL II.

Tarer III.

No. 1.

1909.

pe

N

M

L

Vip.-SELSK. SKR.

Vip.-SELSK. SER. I. M.-N. Ki. 1909. No. 1.

§

D (y
rie Ga

ONE

”

PeERRUITERNES VÆGT

VED SKOLENS BEGYNDELSE OG SLUTNING

SAMT

VÆGTENS FORHOLD TIL HOIDEN OG
TALJEMAALET

FÆLLESFORSKNINGSOPGAVE OPSTILLET
AF DET MILITÆR-MEDICINSKE SELSKAB

BEARBEIDET AF

HANS DAAE

RBIGADELÆGE, MAJOR I ARMEENS SANITET

MED 4 GRAFISKE FIGURER

VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MATHEM.-NATURV. KLASSE. 1909. No. 2)

CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1909

| den math.-naturv. Klasses Mode 25 Septbr. 1908 ved Prof. Dr. A.

_ A.W. BROGGERS BOGTRYKKERI. |

ye
å

i er den fjerde i den rekke af feellesforskningsopgaver, som
det militær-medicinske selskab i Kristiania har opstillet til besvarelse af
militærlæger ved exercerende afdelinger landet rundt.

I aarene 1904, 05 og 06 blev nedenstaaende skrivelse sendt til sani-

tetsofficererne ved de forskjellige militære exercerende afdelinger:

Kristiania, April (04, 05, 06).
Fra
militær-medicinske selskab.

Det militær-medicinske selskab har efter indstilling fra fællesforsknings-
komiteen besluttet at opstille som opgave til fællesforskning:

1) Rekrutternes vægt ved skolens begyndelse og slutning samt 2) væg-
tens forhold til høiden og 3) taljemaalet.

Da det vil være af meget stor interesse at faa disse forhold under-
søgt hos norske rekrutter, anmodes De herved om at interessere Dem for
opgaven og deltage i dens besvarelse.

For at opnaa mest mulig ensartethed i veiningerne vil Salters fjær-
vægt ved sanitetsgeneralens velvilje blive udlaant og tilstillet Dem.

Ved veiningen bør den veiede fuldt afklædt anbringes i en huske,
som let lader sig arrangere af en fjæl og et taug, der hænges i vægten;
denne er indstillet paa nulpunktet (huskens vægt maa altsaa fratrækkes ved
aflæsningen). Den er inddelt i hele kilo; staar viseren mellem to kilo-
streger, regnes det for !/ kg. Veiningen bør saavidt muligt foretages
mellem 5—7 em. i løbet af første og sidste uge i rekrutskolen.

Ved høidemaalet stilles mandskabet barfodet med ryggen mod en plan
væg, 1 rettet stilling, hælene sammen, blikket lige ud. Bør, om muligt,
tages før frokosttid; aflæses i halve cm.

Ved taljemaalet menes det smaleste sted af taljen, der som en regel
vil være at finde i den horisontale linje fra processus spinosus paa 4de
lændehvirvel mellem hoftekammen og ribbensbuen. Maalet tages ved al-
mindelig rank holdning i respirationspausen. Maalene aflæses i hele cm.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 2. 1

4 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Maalene ber tages af legen selv og tallene dikteres en assistent.
Idet forøvrigt henvises til nedenstaaende schema, der bedes benyttet
som norm, anmodes om i anmerkningsrubrikken at anføre, hvorvidt re-

krutten lever paa naturalforpleining eller egen kost, helt eller delvis.

Afdelingens navn:

Met Navn Hoide Talje dE nl Fødested Br Anmerkning
PP datum | datum ØRE
|
|
Opgaven besvaredes af:
Sanitetskaptein Arntzen, der undersogte 204 mand ved Smaalenenes bataljons rekrutskole
= Mohn, , — 168 — » Hedemarkens —» —
Vpl. sanitetskaptein Petersson, 2 — 222 — » Osterdalens —» —
Sanitetskaptein Bj. Arentz, 3 = 202 — » Gudbrandsdalens ==
Vpl. sanitetssecondløitn. Rangsæter, å == 241 — MKrustana —»—
Sanitetskaptein Thv. Meyer, å — 109 — » Walders —» —
Vpl. sanitetssecondløitnant Floer, 3 — 1795 — „ Hallingdal —» —
Sanitetskaptein Lyche og vpl. sani-
tetskaptein Petersson, 5 —- OO » Jægerkorpsets — 9 —
Sanitetskaptein Kraft, å — 35 — „ Stavanger —»—
— — , ‘7 = 40 — » Kristiansands — » —
= Hølaas, Å — 194 — » Nedenæs’s —»—
— Schilling, “ — 288 — » Thelemarkens —» —
— Smitt, 1, — 231 — » Fjordenes — —
Vpl. sanitetspremierløitn. Scheen, å — 193 — Sogns —» —
Sanitetskaptein Myhre, 5 — 193 — » Bergens —» —
-— Hølaas, ‘i — 176 — » Hardangers —» —
Vpl. sanitetspremierløitn. Holland, Å — 208 — » Indherreds — 9 —
Sanitetskaptein Magelssen, 5; — 190 — » Søndmøre —r—
= Lindboe, 5 = 136 — » Wefsens —»—
— — , “ === ROSE » Ranens — D —
Kommunelæge Hansen, å —- 146 — » Saltens ==
= — 3 i — 133 — » Lofotens —»—
Vpl. sanitetskaptein Lundh, ÿ — 140, — » Ofotens ==
-- — - -— 99 — » Vesteraalens — »—
i — — » Å —- 115 — » Bardo — 9 —
, Sanitetspremierloitn. Wiederge, „ — 63 — » Alten ==
» Sanitetssecondloitn. Thoner, Å — 47 — » Varanger — —
, -sanitetspremierløitn. Knudtzon
og sanitetssecondløitn. Ziesler, „ — 95 — „ Akershus kavaleri —p—
Sanitetskaptein N. M. Nilsen og
cand, med, Wollebæk, , — 114 — , 2det feltart.-korps —»—
Sanitetskaptein G. Nielsen, Få = 134 — » gdie — —» —
Sanitetspremierløitnant Rossow, i — 165 — » Oscarsborgs —2 —
Sanitetskaptein Marthinsen, » — 53 = » Tønsb. befæstningers —2 —
— — : , — 31 — , Fr.stad mineforsvars —» —
Sanitetspremierløitnant Jespersen, Å = 117 — „ Sanitetet, søndenfjelds

43 — — nordenfjelds.

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 5

I det hele undersøgtes 5127 mand, fra alle landets kanter, hvilket er
ca. 45 °/o af det samlede antal mænd i 22—23 aars alderen i Norge ifølge
folketællingen af 3 December 1900.

Opgaven falder i 5 forskjellige dele:
1) Rekrutternes vægt ved skolens begyndelse.
2) Vægtens forandring fra rekrutskolens begyndelse til dens slutning.
3) Legemsheiden.
4) Vægtens forhold til høiden.
5) Taljemaalet og dets forhold til legemsvægt og legemshoide.

I.
Rekrutternes vegt ved skolens begyndelse.

Resultatet af veining af norske militære mandskaber foreligger offent-
port af Arbo}; Lindholm”), Faye, 101), G. Finne®), Hj.
Lindboe *), Irgens ®%), Blich-Holst 3, von Hanno) samt paa
foranledning af Hans Daae %” af Torgersen, Morterud og Ulstad.

Arbo veiede 290 soldater og opstiller som en antagelse, at man
uden at tage meget feil kan sætte vægten af en norsk mand i 22 aars
alderen med klæderne paa til kg. 70. Da det imidlertid er høist usikkert,
hvor meget vægten af klæderne skal sættes til, kan der ikke vel heraf
gjøres op nogen mening om, hvor stor vægt den nøgne 22 aars gamle
mand efter Arbo's mening har.

Lindholm veiede 251 rekrutter af Fjordenes bataljon, med en gjen-
nemsnitsvægt af kg. 65,8.

Faye veiede paa Nordfjordeid, ved Indherreds bataljon og paa Gravrok-
aierne. Ved alle anledninger havde mandskaberne klæder paa, hvormeget
vides ikke, da det kun er meddelt, at de ikke havde vaabenjakke og sko-
tei; man kjender derfor heller ikke vægten af de klæder, mandskaberne
bar ved veiningen, og følgelig kan man af de opførte vægter heller ikke
gjøre nogen beregning over mandskabernes nettovægt.

Finne veiede 27 mand paa Malde; disse var dog alle mere eller
mindre syge.

Lindboe veiede friske mandskaber ved Sogns bataljon; gjennem-

snitsvægten var kg. 66,5 netto.

6 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Irgens fandt, at gjennemsnitsvaegten af 242 mand af Osterdalens
bataljon var kg. 64 netto; mandskaberne var 25 aar gamle.

Blich-Holst veiede kadetaspiranter, der var i 1895 19!/, aar gamle,
i 1896 181/4 aar gamle og i 1897 181/, aar gamle. Han fandt, at der
kunde ikke paavises noget forhold mellem vægten og alderen; gjennem-
snitsvægten af de i 1895 veiede var kg. 63,46 netto; i 1896 og 97 kg.
62,25.

von Hanno veiede 142 rekrutter af Smaalenenes bataljon, med en
gjennemsnitsvægt af kg. 65,74, netto, samt 119 rekrutter af Valders ba-
taljon med en gjennemsnitsvægt af kg. 66,72 netto.

Hans Daae meddeler vægtopgaver over 80 rekrutter af Akershusske
kavalerikorps, der havde en gjennemsnitsvægt af kg. 68,3 netto; desuden
over 96 rekrutter af Oplandske kavalerikorps med en gjennemsnitsvægt af
kg. 66 netto; og endelig af rekrutter af ingeniørkorpset med en gjennem-
snitsvægt af kg. 67,5 netto.

Af forskjellige grunde maa de fleste af de hidtil offentliggjorte vei-
ninger af militære mandskaber udelukkes ved sammenligning med resul-
taterne af de i det følgende opførte vægter af rekrutter, altsaa af ca. 23
aar gamle mænd.

Nogle af de foretagne veininger gir nemlig ikke nøgne mandskabers
vægt, men vægten af mere eller mindre paaklædte mænd, uden at klæ-
dernes vægt er angivet, andre gir ikke vægten af rekrutter, altsaa af ca.
23 aar gamle mænd, men af mandskaber ved session, altsaa af ca. 1 aar
yngre mænd, atter andre af ganske unge 18—19 aar gamle aspiranter,
og atter andre af 25 aar gamle soldater.

Kun følgende sammenligninger kan gjøres, da de refererer sig til vei-
ninger under ensartede forholde:

Lindholm fandt ved Fjordenes bataljon i 1875 gjennemsnitsvægten
til kg. 65,8; jeg har i 1904 regnet den til kg. 67,82.

Lindboe fandt ved Sogns bataljon i 1884 gjennemsnitsvægten til
kg. 66,5; jeg har for 1904 regnet den til kg. 67,77.

von Hanno fandt ved Smaalenenes bataljon i 1902 gjennemsnits-
vægten til kg. 65,74; Jeg har i 1906 regnet den til kg. 64,48.

von Hanno fandt ved Valders bataljon (1ste korps) i 1902 gjennem-
snitsvægten til 66,72; jeg har i 1904 regnet den til kg. 66,67.

Daae fandt ved Akershus kavaleri i 1903 gjennemsnitsvægten til
kg. 68,3; jeg har i 1904 regnet den til kg. 64,16.

Det kan vel neppe være andet end et træf, at rekrutterne ved
Akershus kavaleri i 1903 veier gjennemsnitlig over 4 kg. mere end rekrut-

terne ved samme afdeling aaret efter. Tilfældigheder spiller muligens ind

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HEIDE OG TALJEMAAL. 7

ogsaa ved vægtangivelserne for enkelte af de øvrige afdelinger. Dog har
tallene sin interesse og kanske endog sin betydning. En sammenligning
mellem tallene ved Fjordenes og ved Sogns bataljoner er af særlig
interesse, da veiningen her spænder over tidsrum af henholdsvis 29
aar og 20 aar. Det synes, som om gjennemsnitsvægten ved begge disse
bataljoner er tiltaget; for Fjordenes bataljon 2 kg. og for Sogns ba-
taljon kg. 1,3. Som det vil sees senere (side 29), er legemshøiden for
rekrutter ved Fjordenes bataljon i løbet af aarene 1882—1904 steget fra
169,4 cm. til 171,17 cm., altsaa ca. 1,8 cm.; og ved Sogns bataljon i
løbet af aarene 1884—1904 steget fra 169,6 til 171,8 cm., altsaa ca. 2,2
cm. Om man end ikke tør slutte heraf, at tilvæksten i høiden og vægt
er akkurat saa meget som her angivet, bør man dog kunne slutte, at der
er en sikker tilvækst. Vægtstilvæksten i 20 aar er lidt over 1 kg.

I de følgende opgaver er kun medtaget mandskaber, der var Juldt

tjenstdygtige, til linjen som stridende.

Taper:
on Største vægt | Mindste vægt
Smaalenenegi- so 2. tl eu 64,48 83,00. | 48,00
Hedemarkens re =. 64,18 93,00 | 51,00
Østerdalen . . | 66,97 87,00 | 51,00
Gudbrandsdalen. + yt 64,60 89,00 30,00
Kara ee oan 66,21 86,50 | 52,00
Valde jøder BS” ES 65,19 82,00 | 49,00
one ee 5 47 64,75 80,00 47,00
Jererkorpsel I 42 200] 62,66 | 83,00 | 49,00
Savanper vo Na 2. Sue 64,50 77,00 56,00
Krıstanzmnd 454 la, a 63,90 76,00 52,00
Nelenzsr 5 Bib EN 380% 65,80 86,00 50,00
Thelemarken ci. wa lc 65,50 2,50 | 40,50
Kjørdene Ja kved ee jer Ta | 67.82 91,00 | 52,00
SR a EEE 67,77 100,00 50,00
Bergen A Re 65,38 84,00 50,00
ardent st sen a 67,73 86,00 53,00
Indhemedz 4995 gås 5 Kl 68,00 85,00 56,00
Søndmaresuno pier ase val, = | 67,00 80,50 55,50
Vefsen ol sa SET tes Sot | 69,04 84,00 54,00
Ranens; ser San Futsal is 68,89 87,00 54,00
Salteriı ze Set sce. bee 66,57 83,00 52,00
Eofoten, =. Er - 67,71 87,50 56,20
Ofoten. ar Tr Se 66,15 90,00 52,00
Vesteraalemt,s » «rus % | 66,55 | 83,00 | 54,00
Bardo EU ES AE 67,10 | 81,00 | 50,00
Aten gre PE NE ES NES 64,59 77,00 | 54,00
Marangerged ior eos een | 67,20 | 80,00 54,00
Akershus kavaleri . . . . 64,16 82,00 53,00
adet feltartil.korps . . . - 66,72 81,00 | 54,00
3die — heaven dl 67,91 91,50 52,00
Oscarsborg ses 64:59 | 26,00 | 50,00
Tønsberg befæstninger . . | 65,90 85,00 52,00

Fredrikstads mineforsvar. . | 67,20 85,00 56,00

8 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Paafaldende er den store forskjel 1 vægt mellem Kristiania bataljon
kg. 66,2 og Jægerkorpset kg. 62,66; begge bataljoner rekrutteres nemlig
fra samme by, Kristiania, og omegn; men muligens rekrutteres den første
mere fra byens østlige dele, den anden fra dens vestlige dele.

Gjennemsnitsvægten varierer altsaa mellem kg. 62,66 ved Jægerkorp-
set og kg. 69,04 ved Vefsen, altsaa en differents af kg. 6,38. Gjennemsnits-
vægten af 3923 mand fra landets 5 sydlige stifter er kg. 65,92, og af 1044
mand fra Tromsø stift kg. 67,30; altsaa en forskjel af 1,38 kg.

Befolkningen i Tromsø stift bestaar foruden af nordmænd af lapper
og kvæner. I Nordlands amt er det norske element temmelig ublandet; men
i Tromsø amt begynder tilblandingen at merkes, idet der ifølge Grønn's !9)
undersøgelser i 1898 i Tromsø amt var 11,4 "/9 lapper og 3,3 % kvær
ner; i Finmarkens amt var tilblandingen betydelig stærkere, nemlig
29,8 "9 lapper og 24,6 °/, kvæner. Saavel lapper som kvæners middel-
høide er betydelig lavere end nordmændenes, nemlig ifølge Grønn's M),
maalinger af 22 aar gamle mænd: lapper 161,5 cm., kvæner 164 cm. og
nordmænd 169 cm. Som man senere vil se, vokser gjennemgaaende legems-
vægten med høiden; man skulde derfor paa forhaand antage, at befolk-
ningen i Tromsø stift, der er opblandet med de nævnte lave folkeslag,
skulde have en mindre gjennemsnitsvægt end befolkningen 1 de øvrige
stifter. Tiltrods herfor er dens gjennemsnitsvægt dog større. Det er dog
en erfaring, som enhver militærlæge, der har tjenstgjort ved afdelinger i
Tromsø stift, har gjort, at saa velbyggede og velnzerede soldater sees
neppe 1 nogen anden del af landet som der. Mig var dette ved rekrut-
kommissioner og sessioner i høi grad paafaldende. Menneskene saavelsom
dyrene, baade fugl og fisk, er i de nordligere dele forsynet med et tykkere
fedtlag under huden end sydpaa; rimeligvis er dette at betragte som et
naturligt værn for legemet mod det barske klimat. Gjennemsnitsvægten
for det hele land var kg. 66,2.

Den største vægt fandtes ved Sogn, kg. too, den mindste ved Halling-
dal kg. 47. Forskjellen mellem største og mindste vægt inden hver af-
deling er ganske stor, nemlig fra 22 kg. til 50 kg.; den er forskjellig ved alle
afdelinger: mindst ved Kristiansands og Stavanger bataljoner samt ved
Altens kompani, størst ved Hedemarkens og Sogns bataljoner samt ved
Oscarsborg.

Da gjennemsnitstal ofte dækker over interessante og betydningsfulde
ting, der først kommer frem ved serievis opstilling af tallene, er dette
gjort 1 tabel II.

TALJEMAAL.

I

REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG

1909. No. 2.

I~

ge ol

mo m

1 I

a

|
|

lu

m

©

dl ot | +h | 99 EL | 89 101 Sal 861 091 E91 zLıloss 168/g12 881/08 1
Set Ne er Hi or (Er |g1 joe |11 jer |P
ERE ge de SE) Ohare] Ole er lox g (En br |rr |L |17 jor
craie le Ss |6 lor 16 :6 Jor jor |br jor |zı jor |6
ne ae et er ae TE ee PEN te) Koya gez er
Pic eg | Salk ole PR trot io VETO! 0006
SC ie NS see ENG gar imo or bs md ST TAG
GE |p |+ |€ lor|S |9 Jor |L |g1 |Pr joe jer |11 [Sx jee |Lr
I |e e 16 IE |S jo 16 “or jor S |E jee |Lı 16 61
Tas ae Nu ee Na re Be
TT mene nå Mute in S
& |1 I ge CS de Wey Whe Eee CON fey = Wein
2 ÉD ee | ite) (St WE QT te they leer ler Medl Ve eds
& |£ Poe tote Wb lo 9.16: IS br ør Er Gr 0-16
1 le |£ Is lo |o | |S {rx |Er |S1 jor joe |Lı |E1 161 6 161
Pico eee ee ek Se NG 6 er ler px er 62-15
Cale Se er Gen Om \On NPD Aes oes. | Pre nen om a Si
see eee lee iG. 9: JOE 62 0807 ion sien
a EB MAN 20 re (Pe OR lau ln VEE ie
6L|gL|LL|oL|SL|+L|EL|eL | 1L | oL |69 | 89 | Lo | 99 | So | ¥9 | Eo

ort

Te de ME >

9Sılsıı Fıı gL | sg | Or pe ig bakre Ne

PE Ge ME EE | | ber pa.19Ypu[
CDI oo EN * * DJØWPUØG
oem ad | “+ Joduepaep
ey ey WE Mtoe IS RS EG 2 NO UDSIOT
redde ke) ET ET I I EE OG
ar fete Meer AR JE ee ** : guaps0l yy
92.101.108. OM On ler ICO & * UNIL OU T°
ant Ko) She TN KO CI LED Sr 1 * ‘* * seuopaN
det ic ed Met Wig 1 * puvsurnysity
re et ce | * * + JOFUBARIS
CN Ga Ce RO QE OR te eal * josdioy193æ(
ee Wey AST Fo re Et les Se ECC) * * * epsuypepy
PEST SEG EE ENE I I “ne SIOPIBA
CO Ie A its aie EME tt BIUBSLDY
oye WE Era CONTES TS Ce © usjepspuragpna)
11 6 VE |r je: I * * UDJEPIIISØ
Sud Moyne yey RL ER PSS ON |e ES NT * U9YHIUWOPOT]
rd Wee fo TON NN COL I * * QUDUDLLUIG
ee AS -

og | 6S | gS | LS | 95 | SG | HS | ES | GS | 18 | oS Zo

ea

to Ba

<== NE ERE PE GE eer

M.-N. KI.

HANS DAAE.

IO

9€ | or 1108 LE 9E OG |Lb |LL |S9 Sg |brrlbhr sL1l6g1|961|L08 852695 998 118 g18\Fog 6LI 1g1/86198116g |og | 28 |Lh | 38 | Sa | 91 lg | S 191095 9281IPÂS
Sp | Si [Srlg€lotlot So jeg [Sox Sr EaroSrlgiliaaigha|hSa|Los|gstSaC1aE LlalaSa 158 080980 191 LS1 bor) 06 | gS | LE | HE | 65 |9116 | S * "3opue[ 9[2H
gen | 8 18 or |S |ır lex ln ler |61 |Lı 168 | EE) CE jes jee joS |E5 186 ive 165 IS3 joe las 11 |gı © | |9 |g Ve
I I I |i | nl ge eo nr lo a li a EG I * * PUJSAUPOIX
I we Ole ARE ji ute; a ee En LE er NE Ne er Ge * * + F199suøy
Selle IE |r | a ee COS as Be SE 2 OSE ON CN orale ee GO sion COTE 3 16) | * * S10qs1825Q
M. ju Ce Sa or CO ON ON CN GE GONG ler Or on NON le et z I PA ope
Tee mer Rey Er ep ae Jer Went ee GE Me) hs CE Key Wan EG le I * **9181[9] 19PS
|1 1 | (TN TON NC 2 den de YB Je en ie VE de Koy JE Size SEG NE "AU SNYSJRNV
eee | | | |
6.1527 |erl6 jour Sr |E1 lge OG |gE |98 |Er ES 65 |9S joo lol |29 |ES |99 HE |Lt ILS |SH \Eb 13 |Sı |or|9 |ox|a |+ I
|
vo I CN TN re NN N 2 le tee ies eue & I EN
A TE LT mM RS NG ME CO CS EE zeiten SEE I I ve Nurse
oh JE rå JE BOSE JEBSEN mien We ee ih low lm I le I opus
TE iin ms Co cP JENS JE er GA Se ate i. TE * UDJELIIISIA
re lan ET GE JE da ee dø de JE de EGEN JE er Er rede SEE DE Ge rE Sam les hr en OF Ce 121070
Zz JE PE re JEG ES mr inne NE on io. jem iL CH |e et | POOL OG]
nd je rm fr |e | SE OE OE SE GO Ome EN SOS ON | PET De GT I DO GSO ey
ca | pet NE | Ro ME Jer fø er Ce Jer eee EE NS EN MEG NG nea z ete
(ae fe Ne) fit Jer te F Ker Lom Or fb Je er Va ke ee å ME Vize ER Anz Ne GE * * * * usspA
be | TEE eal a Ä 5 # ;
Eg Eg |ag 18 08 6L| gå | LL | 9oL |SL|HL | EL | &L | 1L | oL | 69 | g9 | La | 99 | So | ¥9 | 9129 | 19 | 09 | 6S | gS | LS | 9S | SS | PE | EG | eS] 15 | OG Bo

('s140J) IT PAL

1993. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. IT

Det største antal veiede findes altsaa paa kg. 65, 66 og 67; ligestort
antal af hver af disse vægter: For infanteriets vedkommende findes det
største antal paa kg. 66; for Tromsø stifts afdelinger findes det største
antal paa kg. 67; for specialafdelingerne findes det største antal paa 65 kg.;
for det hele land paa 67 kg.

Paa figur 1 er grafisk fremstillet vægterne for det hele land, dets 5
sydlige stifter og Tromsø stift. Maximum falder som nævnt paa 67 kg.
for det hele land og for Tromsø stift; for de 5 sydlige stifter falder maxi-
mum derimod paa kg. 65. For det hele land sees kurvens toppunkt at
ligge ikke over midten af grundlinjen, men tilhøire for samme, hvilket
viser, at det største antal veiede findes under 67 kg. Det samme sees
ogsaa for de 5 sydlige stifter; for Tromsø stifts vedkommende ligger der-
imod kurvens toppunkt lige over grundlinjens midte, hvilket viser, at her
findes omtrent lige saa mange over som under 67 kg. Tromso stifts
rekrutter er altsaa ikke alene gjennemsnitlig tungere end rekrutterne i de
sydlige 5 stifter, kg. 67 mod kg. 65; de har ogsaa en jævnere vægt
end rekrutterne i de sydlige 5 stifter. For Tromsø stifts vedkommende
repræsenterer maximum kg. 67 ogsaa den gjennemsnitlige vægt blandt
stiftets rekrutter; for de øvrige stifters vedkommende repræsenterer maxi-
mum derimod ikke gjennemsnitsvægten; de fleste har en lavere vægt.

Tabel III viser vægterne af 4965 mænd (sanitetsafdelingerne er ikke
medregnede) inden grupperne: under kg. 60, 60—65, 65—70 og over
70 kg.

Tabeg-1lL
Overført i 9/9 af det samlede
antal:
Under 6065/65 70 Over i
60 kg. | 70 kg. | :

| under el on eve

| | 60 kg. ; = = T9 40 kg.

| | | get >

tanten sd GOGH, 520 844 | 1164 | 791 | 16% | 25/0 350 0| 24%
Tromsø stifts afdelinger . . 112 | 252 369 312 | xx % | 24 00 | 35 | 30 9/9
Specialafdelingerne. . . . 99 149 | 211 | 133 17 % | 25% [35,7 %|22,3 %0
740 | 1255 | 1744 | 1236 15 % | 25% 35% 25%

Paafaldende konstante er tallene mellem kg. 60—65 og kg. 65-70;
man kan derfor sikkert udtale, at af den norske mandlige krigsdygtige be-
folkning veier 25 °/o mellem 60 og 65 kg. og 35 Jo mellem 65 og 70 kg.

Ifølge opgaver fra de undersegende sanitetsofficerer er det aldeles

overveiende antal mandskaber født inden bataljonsdistriktet. Man kan

12 HANS DAAE. M.-N. Kl.

derfor uden at begaa nogen feil af betydning overføre de opførte vægter
ved hver bataljon til bataljonsdistrikterne.

Ligesom det enkelte individs vægt er en indicator for dets ernærings-
tilstand, saaledes angir ogsaa gjennemsnitsvægten i et distrikt den gjennem-
snitlige ernæringstilstand inden distriktet. Det er ofte bleven paastaaet, at
vægten er størst i de rigere dele, de mest frugtbare distrikter af landet.
Dette synes imidlertid ikke at være tilfældet, hverken ifølge de større tabeller
eller ved at betragte afdelingernes tabeller i detaljer. Vægten afhænger
vistnok af andre faktorer. Hvilke disse er, har man endnu ikke klar over-
sigt over. Det er paa forhaand lidet rimeligt at antage, at distrikternes
frugtbarhed skulde bestemme indvaanernes legemsveegt, næsten ligesaa
lidet rimeligt som, at man før antog, at høiden over havet bestemte legems-
høiden, idet den skulde aftage med høiden over havet. Det viser sig, at
man finder gjennemsnitlig store legemsvægter i fattige distrikter og smaa
legemsvægter i rige distrikter.

Hedemarkens bataljon rekrutteres fra Vestby, Aas, Frogn, Kraakstad,
Enebak, Trøgstad, Høland, Urskoug, Næs, Vinger, Eidskogen, Søndre og
Nordre Odalen, Grue og Brandval, altsaa nogle af landets frugtbareste og
rigeste distrikter; men rekrutternes middelvægt er kun 64,18 kg. Gud-
brandsdalens bataljon rekrutteres fra Lesje, Skiaaker, Lom, Vaage, Sel og
Hedalen, Nordre og Søndre Fron, Ringebu, Øier, Gausdal, Faaberg, Lille-
hammer, Biri, Vardal, Gjøvik, Ringsaker og Næs, altsaa ogsaa nogle af
landets frugtbareste og rigeste distrikter; men rekrutternes middelvægt er
kun 64,6 kg. Paa den anden side regnes ikke de distrikter, hvorfra Vef-
sen og Ranen kompanier rekrutteres, nemlig Hatfjelddalen, Vefsen, Vel-
fjorden, Bindalen, Vik, Vega, Brønnø og Tjottø samt Hemnes, Mo, Næsne,
Lurø, Melø, Rødø, Alstadhaug og Herø, hverken blandt de frugtbareste
eller de rigeste i landet, og dog har rekrutterne fra disse distrikter en
gjennemsnitsvægt af kg. 69,04 i Vefsen og kg. 68,88 i Ranen. Indvaa-
nernes vægt har visselig mindre med distrikternes frugtbarhed og mindre
med individernes ernæringstilstand, d. v. s. fedtpolster, at gjøre, men mere
med arten af distrikternes næringsveie, med individernes legemsbygning
og med en tredje og visselig betydningsfuld faktor, nemlig klimatet. Di-
strikter, hvis hovedsagelige næringsveie kræver stærk muskelanstrængelse,
og især anstrængelse af forskjellige slags muskelgrupper, f. eks. distrikter,
hvis næringsveie er væsentlig skogbrug, eller væsentlig sjøbrug med noget
landbrug ved siden af, skulde saaledes paa forhaand antages at have be-
folkning med den kraftigste legemsudvikling og den største gjennemsnits-
vægt. I saadanne distrikter findes erfaringsmæssig ogsaa den kraftigste

legemsbygning, det stærkeste, solideste bensystem. I de distrikter, hvor

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 13

klimatet er barskt og surt, og hvor menneskene for at kunne ernære sig
maa kjæmpe mod dette, vil man ogsaa finde kraftige folk, der er velnæ-
rede, og derfor er gjennemsnitsvægten stor i de distrikter, der ligger
længst mod nord eller høiest over havet. Da legemshøiden varierer med
racen, saaledes at den dolichocephale race gjennemgaaende har en større
høide end den brachycephale, og da legemsvægten varierer med legems-
høiden, saaledes at til en større høide svarer gjennemgaaende en større
vægt, er det ogsaa rimeligt at antage, at legemsvægten varierer med
racen. Dette bekræftes ogsaa af de foretagne veininger. Paa den anden
side skulde paa forhaand antages, at distrikter, der rekrutteres fra bybe-
folkning, med dens mere eller mindre stillesiddende og lidet kropsudvik-
lende beskjæftigelser, har mindre gjennemsnitsvægt. Dette fandtes ogsaa
at være tilfældet. Af bataljoner i de sydlige 5 stifter, som rekrutteres fra
skogdistrikter, kan nævnes Østerdalens bataljon, der rekrutteres fra Tolgen,
Kvikne, Lille-Elvedalen, Tønset, Øvre og Ytre Rendalen, Stor-Elvedalen, Try-
sil, Aamot, Elverum, Løiten, Vang, Furnes, Hamar, Stange, Romedal, Aasnes
og Hof, og hvis middelvægt er kg. 66,97. Ligeledes kan nævnes ba-
taljonerne i det bergenske, der rekrutteres fra distrikter, hvis befolkning
lever af fiskeri og jordbrug. Det samme er vistnok ogsaa tilfældet med
befolkningen, der rekrutterer Tromsø stifts afdelinger; men her spiller for-
uden næringsveiene visselig ogsaa klimatet en rolle og bidrager til, at
gjennemsnitsvægten er stor ved disse afdelinger. Endvidere maa det er-
indres, at man i distrikterne, der rekrutterer Indherreds bataljon, nemlig
omtrent hele Nordre Trondhjems amt, finder de høieste folk i landet,
hvilket igjen forklarer, at man i de samme distrikter finder gjennemsnitlig
de største legemsvægter. Der synes vistnok ogsaa at være undta-
gelse fra de her nævnte forhold; men i store træk tror jeg, at de er
rigtige.

For at undersøge vægten hos dem, der er født paa landet, og hos
dem, der er født i byer, sorteredes mandskaberne efter fødested. Resul-
tatet var, at 4305 mand, født paa landet, veiede gjennemsnitlig kg. 66,6;
medens 932 mand, født i by, veiede gjennemsnitlig kg. 64,4, altsaa en
forskjel af ca. 2 kg.

Ordnet efter beskjæftigelserne er forholdene:

Tabell Lv,
1) Gaardbrugere, gaardbruger-
sønner og agronomer . . 1000 mand med gjennemsnitlig vægt kg. 68,00
2) Sømænd og fiskere . . . 936 — » — — » 67,00
3) Dag-, tomte-, jernbane.,
jordarbeidere og gartnere 1502 — » — == J)" 66,00

14 HANS DAAE. M.-N. KI.

4) Stenhuggere, murere og

andre stenarbeidere. . . 119 mand med gjennemsnitlig vægt kg. 65,80
5) Kjebmænd, handelsbetjente,

ekspediterer og lagermænd 197 — » — — > VOBTD
6) Høvleri- og sagarbeidere,

tømmermænd, malere, ta-

petserere og snedkere . . 382 — » — — » 65,60
7) Fyrbødere, maskinister og

fete a Ne Oz f=! <> = — » 65,40
_ 8) Jernbanebetjente, handels-

og andre reisende funk-

HONTE en fer ee NAD == GA = — » 65,40
9) Bagere og konditorer . . 54 — » — — » 65,30
To), Fabnkarbeidere .. . . 0252 — 13 — — » 65,00

11) Kontormænd, studenter og

lignende med stillesiddende

beskjæftigelse. . .. . . 385. —- » — — » 6450
12) Skræddere, skomagere og

banelimasere» 20604 95.098 — — » 64,30
13). Bärberere og''opvartere .. .28 — >» == — » 63,80

14) Slagtere, smede, hovsla-

gere, blik-ogkobberslagere 112 — » -— — » 63,40
15) Post-, telegraf-, regnings-

eg kontorbud:. 0 14: OS 83 ht — — » 63,20
16) Bogtrykkere, bogbindere

GPa POSTED yt. (4 (30 — — » 62,60

Det synes altsaa, somom legemsvægten staar i temmelig nøie forbin-
delse med individets beskjæftigelse og de med samme hørende livsvilkaar.
De grupper, der indbefatter beskjæftigelser, der kræver stærkt muskelarbeide
i fri luft (grupperne 1, 2, 3 og tildels 4) har de høieste vægter (kg. 66 —68).
Dernæst kommer de beskjæftigelser, der kræver tildels stærkt muskelarbeide
og tildels i fri luft (grupperne 4, 5, 6, 7, 8, 9), med en vægt af kg. 65—66.
Tilslut kommer de beskjzeftigelser, der kræver lidet muskelarbeide, og som
udføres væsentlig inden døre (grupperne Io, II, 12, 13, 16) med en vægt
af kg. 62,5—65. Afvigelser fra disse regler danner, som det synes, grup-
perne 14 og 15, som man kanske kunde vente havde en større vægt, end
de har, da deres beskjæftigelse nærmest kræver stærkt muskelarbeide i fri
luft. Dog bestaar gruppe 14 foruden af slagtere og smede ogsaa af blik- og

kobberslagere, der er de talrigste, og som bevirker, at denne gruppe har

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 55

en saa lav vægt. Grunden til, at gruppe 15 har saa lav vægt, tror jeg
ligger deri, at de folk, som vælger disse livsveie, er af en mindre kraftig
konstitution og følgelig af en mindre kropsvægt.

Inden hver enkelt gruppe af beskjæftigelser er der stor forskjel i

legemsvægten.

Tabel V.

Gruppe 1: Gaardbrugere, gaardbrugersønner og agronomer.

Antal | oo
snitsvægt
kg.
Smaalenene - 22%, zu. u. 2.0 =] 22 68,52
Hedemarken . . . . . . .| 3 66,66
Østerdalem pors Jaap tan 46 68,41 :
Gudbrandsdalen . . . - . .| 67 66,67
Kristanias vers fe Ef: | 3 66,00
Walder: Sekse Sus) 53 65,77
Hallneklal 2 net nl 42 65,19
jæperkorpser 2 kar eins rer | 3 | 72,00
Sein cs ae ne 16 63,53
Kustansandk TRE =e | 4 62,75
Nedenæs . | 37 67,70
Thelemarken | 82 68,37
HIGrGENE. 5 un “cary NG 38 69,10
SORTE de uae. eee 2 Nail 66 68,51
Bergene Ma Fs OP my e 38 67,97
Hardanger søre st 63 60,18
Indherred ar SUL ee et oe 24 70,45
SE RNA Mor PE NE å | 59 67,19
Vefsn Da Sn] 31 68,22
RAN CII Re hr pect et hah sg 64 69,28
Salten an ME gs JR 19 67,24
Lofoten LA 3 70,10
Given oot et re Med à lt | 21 67,38
Vesteraalen fs FEN Er 6 63,00
BAT de Øk EN | 23 66,48
Alten: wer Te ne So es 2 61,50
Varapeereb Vu GS I 68,00
Akershus kavalerikorps . . . . 3 64,50
2det feltartillerikorps. . . a 11 68,59
Brie ES VE LT | 2 65,50
OSCALS DEEE 15 Ven a irn må 17 67,10
AAHSHERES a: Mal “be Me arten na 6 66,30
adie feltartillerikorps. . . . . 41 71,19

16 HANS DAAE. M.-N. KI.

Den gruppe, der indbefatter det største antal, er gruppe 3: Dag-,
tomte-, jernbane-, jordarbeidere og gartnere, nemlig 1502 mand; deres
gjennemsnitsvægt, kg. 66,00, er nogenlunde lig gjennemsnitsvægten for
samtlige veiede mandskaber, kg. 66,20. Af følgende tabel sees, hvorledes

vægterne varierer for de forskjellige landsegne inden denne gruppe:

Mabel VI

Dag-, tomte-, jernbane-, jordarbeidere og gartnere.

Antal nn | Antal Ganz
snitsvægt | snitsveegt
kg. | kg.
Smaalenene 43 64,32 Akershus kavalerikorps | 51 65,70
Hedemarken . 200 137 64,61 2det feltartillerikorps .| 46 66,02
Østerdalen. u. 23. 137 67,02 Fredrikstad mineforsvar 2 69,00
Gudbrandsdalen . . . 81 63,61 |
Kristamamusr ra 50 67,00 Osearsborg (ea bah a 26 65,00
Valdersen er ses 106 65,03 | Tønsberg 48) a0: 2 65,00
Balle dalle me 7: 55 66,15
fjærerkonpsen nee 55 63,35
Stavangera sks 5 68,60
Kristiansand 2 66,00
Nedenæs . © - - |, 63 65,53
Thelemarken . . . . 108 |. 64,95
HTOR TETE 9 So EN 7 64,85
SEN Wo ae 65 67,13
ISIE CN 30 64,43
Hardanger 49 | 66,27 |
Indherred „ars ir. 89 68,73 | adie feltartillerikorps .| 43 66,35
Søndmøre ma fen 9 64,04 |
WORE eke Ste 34 60,23 |
IRS A eg. eee 7I 68,60 |
Gallen ek eske 45 66,48
ofoten "07-20 6 66,15
Ofotenn- NE NT 15 68,20
Vesteraalen . . . . 5 71,80
Bardo | 4 68,00
Alten ER Te AT Map Le 12 64,08
VAFANSETRE Go as Soe 2 58,50 ;

Denne gruppe er den talrigst repræsenterede i saagodtsom alle di-
strikter i de 5 sydlige stifter, hvorfor gjennemsnitsveegten for denne gruppe

er et nogenlunde rigtigt udtryk for de i distrikterne hyppigst forekom-

1909. No. 2.

REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL.

zo:

mende vægter.

talrigst, nemlig i

Stavanger, hvor gaardbrugere

osv. (gruppe I)

Kristiansand, hvor sømænd

og fiskere .

Fjordenes, hvor gaardbrugere

osv. (gruppe 1)

.

Bergens, hvor sømænd og

fiskere
Hardanger,
gere osv.

Søndmøre,

gere osv. (gruppe I)

gruppe I)

hvor gaardbru-

hvor gaardbru-

. er talrigst og har en gj.nitsv. kg.

Kun i følgende bataljonsdistrikter er denne gruppe ikke

63,53

64,50

69,10

66,10

69,18

67,19

Antallet for baade Stavanger og Kristiansands vedkommende er saa

lidet, at det ikke gir noget fyldigt udtryk, og derfor kanske helst ikke ber

medtages her.

I Tromsø stift er gruppen fiskere og sømænd den aldeles overveiende:

Vefsen, hvorfiskereogsemznd er talrigst og har en gj.snitsv. kg. 70,05
Salten, > — > = » » #00 — » 66,82
Lofoten, PE SES > — » 68,26
Uieten, > — 2 = » > » > — » 65,50
Vesteraalen > — » — 3» — >» » » — » 66,52
Bardo, » — » — > == > > > ER = 67,6 7
Alten, es Ss — » 64,80
Varanger, » — > 2 > 2.3518 = » 67,74 (af

disse er 7/3 halv eller hel lap

eller kvæn).

Sammenligner man disse tal, der altsaa angir de i distrikterne hyp-

pigst forekommende vægter med de i tabel I opførte gjennemsnitsvægter

i distrikterne, ser man, at de hyppigst forekommende vægter er gjennem-

gaaende høiere end distriktets middelvægt.

I de fleste distrikter er der

altsaa en del individer, der ikke driver den i distriktet almindeligste næ-

ringsvei, og som har en vægt, der er betydelig lavere end middel-

vægten.

Vid.-Selsk. Skrifter.

I. M.-N. Kl. 1909. No. 2.

18 HANS DAAE. M.-N. Kl.

I.

Vegtens forandring fra rekrutskolens begyndelse
til dens slutning.

Saavel fra Norge som fra andre lande foreligger undersøgelser om
vægtsforandringer hos militære mandskaber under deres tjeneste.

I Norge er saadanne undersogelser foretaget af Lindholm), Faye
9 10 11) Finne 2), Lindboe f), Blich-Holst 3) og von Hanno).

Ved Lindholms undersøgelser af rekrutter ved Fjordenes bataljon i
1875, der viste, at vægten i rekrutskolen tiltog gjennemsnitlig 1,6 kg. pr.
mand, veiedes mandskaber, der levede paa egen kost, altsaa under høist
uensartede ernæringsforhold, der desuden absolut ikke kunde kontrolleres.
Af 79 mand tiltog 51 i vægt, 16 aftog, og 12 stod stille. Lindholm an-
fører, at den væsentligste aarsag til vægtstabet og til den ringe vægts-
forøgelse ansees at have været det uhensigtsmæssige og utilstrækkelige
kosthold. Dette viser sig endnu tyderligere ved

Fayes veininger ved samme bataljon i 1882—83, da mandskaberne
ved rekrutskolens slutning veiede gjennemsnitlig over 1 kg. mindre end
ved rekrutskolens begyndelse.

Lindboe veiede i 1884 226 rekrutter ved Sogns bataljon. 55,4 %/
aftog, ro °/) var uforandrede, og 34,6 "/9 tiltog i vægt; gjennemsnitlig var
vægttabet ved øvelsernes slutning 0,40 kg.; den oprindelige gjennemsnits-
vægt var kg. 66,5.

Finne veiede i 1884 kun dem, der følte sig »usle«; flere af dem var
mere eller mindre syge mellem veiningerne. Første veining foretoges
ca. 14 dage efter rekrutskolens begyndelse. Ved rekrutskolens slutning
var vægten tiltaget gjennemsnitlig ca. !/, kg.

Blich-Holst veiede kadetaspiranter (1811—191/; aar gamle) i 1895,
1896 og 1897; i alle disse aar tiltog vægten; i 18905 med kg. 1,57, 1 1896
med kg. 2,64.

Ved alle forannævnte undersøgelser, hvor rekrutter er veiet, har
disse været »pengeforpleiet«, d. v.s. de fik af staten en sum penge pr. dag,
og for denne skulde de selv sørge for sit underhold. Som det var at
vente, viste dette sig meget uheldigt for mandskabernes ernæringstilstand;
de sulteforede sig i større eller mindre grad for at lægge op penge.

Ved de følgende undersøgelser derimod har mandskaberne været
»naturalforpleiede«, d. v. s. staten har skaffet dem mad. Dette var
tilfældet ogsaa med de mandskaber, hvis vægter jeg 1 dette arbeide
har behandlet.

F

E

1909. No.2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 19

Faye foretog i 1884 veininger af friske folk ved Indherreds bataljon
og fandt, at de i løbet af rekrutskolen aftog 0,11 kg.; landbrugerne vandt
gjennemsnitlig 0,12 kg., sjobrugerne tabte 0,76 kg.

Ved Fayes veininger i 1886 af rekrutter ved Trondhjems og Nord-
mere bataljoner fandtes, at af 44 mand havde 25 aftaget gjennemsnitlig
1,33 kg., 19 havde tiltaget 0,93 kg.

Von Hanno fandt i 1897, at af 142 rekrutter ved Smaalenenes ba-
taljon tiltog 52 °, aftog 23 "/9 og var uforandrede 24,7 °/o. Han fandt
endvidere, at af 119 mand ved Valders bataljon, der veiedes i 1898, til-
tog 27,7 °/o, aftog 50,4 °/) og var uforandrede 22 "/9; vægtsforholdene er
altsaa indbyrdes modsatte ved de to bataljoner.

Fayes undersøgelser viser altsaa gjennemgaaende vægtstab for saavel
Indherred som Trondhjems bataljoners vedkommende. En forklaring heraf
findes muligens i, at naturalforpleiningen rimeligvis ikke var tilfredsstillende
i 1884 og 1886; den var ialfald paa langt nær ikke saa kraftig og saa
rigelig, som den senere er bleven, ligesom den ikke var saa afvekslende
som nu, paa samme tid som at tilberedningen og serveringen maa karak-
teriseres som slet i sammenligning med de nuværende forhold. Af afgjø-
rende betydning var det, at brødet, der udgjør en væsentlig del, 750 gr.,
af portionens samlede vægt, var slet og af en beskaffenhed, der var alde-
les uvant for befolkningen i alle dele af landet. Faye udtaler ogsaa, at
kjeb af ekstramad paa egen bekostning var i 1884 og 86 meget almindelig
blandt rekrutterne.

Von Hanno’s undersøgelser viser nærmest vægtstab for Valders ba-
taljon, men gjennemgaaende vægtsforøgelse for Smaalenenes bataljon.

I paafaldende grad afvigende resultater har veininger af danske og af
tyske rekrutter givet. ;

I. Bondesen*) fandt saaledes, at af 196 mand tiltog 142 mand, aftog
43 og var uforandrede 11 mand; gjennemsnitlig fandtes en forøgelse af
3,40 pund pr. mand i 4 maaneder.

G. Schmidt) fandt, at af 4025 rekrutter ved 4de Garde Grenadier
Regiment havde i løbet af 3 maaneder 75 "9 tiltaget, 18 "/9 aftaget og
7 °/, været uforandret i vægt; af 693 rekrutter af samme regiment havde
i løbet af en lige lang tid 75 "/9 tiltaget, 16 "/9 aftaget, og 9 "/9 var ufor-
andret i vægt.

Ved sammenligning af disse tal med de af mig fundne maa man
tage i betragtning, at de norske rekrutter gjennemgaar i sammenligning
med udlandet en overmaade kortvarig rekrutskole med intense øvelser.
Der ydes i vore rekrutskoler mindst 8 timers anstrængt arbeide, af en for

de fleste rekrutter uvant art.

20 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Mine udregninger giver følgende resultat:

Tab erV IT.

lee os) © | bn 177 5 | — % AT

le. Sel eo 27]

= |S lors ETNE ME

= < 15 LE = A >| A À +

Smaalenenes bataljon . . 204 120 56 28 || 58,83 | 27,45 | 13,72|| 4,50| 3,00
Hedemarkens = cu 168 100 38 30 | 59,52 | 22,62 | 17,86| 6,00| 5,00
Østerdalens — Sr 222 122 68 32 54,96 | 30,63 | 14,41 | 8,00 | 9,50
Gudbrandsdalens — aie 202 IOI 83 18 50,00 | 415,09) 8,91 | 8,00 | 4,50
Kristiania — oe 241 155 61 25 64,32 | 25,31 | 10,37 || 7,50 | 10,50
Valders — oF 109 T12 73 I4 56,28 | 36,68| 7,04|| 9,50| 8,50
Hallingdals NE ARTE 127 | 36 (re 72,57 | 20,58| 6,85| 7,00 | 5,50
Norske Jægerk.s — ee 100 98 50 42 | 51,58 | 26,32 | 21,10| 11,00| 8,00
Stavanger EN 35 | 25 6 4 71,43 | 17,14 | 11,43|| 5,00] 2,00
Kristiansands — se. | 40 I4 10 | 7] 35,00 | 47,50 | 17,50|| 4,00] 4,00
Nedenzes — GC 174 83 48 43 | 47,70 27,59| 24,71|| 5,00] 4,00
dibelemarkens) Or, 288 166 85 37 | 57,64 | 29,51 | 12,85|| 9,50) 5,00
Fjordenes — 231 120 48 63 51,95 | 20,78 | 27,27|| 5,00] 5,00
Sogns linje- — + | 193 73 79 41 | 37,82 | 40,93 | 21,25|| 9,00 | 8,00
Bergens mc 69 | 95} 29 | 35,75 | 49,22| 15,03] 4,50) 7,00
Hardanger RU LE 176 58 87 31 | 32,95 | 49,43 | 17,62! 7,00) 4,00
Indherreds RME 134 37 37 64,42 | 17,79| 17,79|| 6,00| 4,00
Søndmøre — Go IOI 65 | 24 | 52,16 | 34,21 | 12,63 || 6,501.24550
Vefsen kompani .... 136 Nae IOI 21 | 10,29 | 74,97 | 15,44| 5,00] 9,50
Ranen = ea OS all 2 1581 5 || 1,21] 95,76] 3,03}; 1,00] 10,00
Salten — Me 146 8 135 3 | 5,48 | 92,47 2,05 || 2,80 | 8,50
Lofotens — NEO 133 38 QI 4 28,57 | 68,42 3,01 | 3,20) 5.80
Ofotens — Skard ro 57 AS i) 38 | 40,72 | 32,14 Lovee 6,00 | 8,00
Vesteraalens — PE 99 | 43 34 22 || 43,44 | 34,34 | 22,22|| 3,00| 5,00
Bardo = tn le 115 | 51 27 ST | 44,35 | 23,48 | 32,17|| 9,00! 6,00
Alten — WEILE 63 | 38 FR da | 60,32 | 23,80 | 15,87| 5,00| 4,00
Varanger — a oc 47 41 | 3 | 3 87,23| 6,38| 6,38| 11,00 | 4,00
Akershus kavaleri . . . . 05 | 59 29 | 7 62,10 | 30,53 | 7,37|| 10,00] 10,70
2det feltartillerikorps . . II4 | 22 80 | 12 | 19,30 | 70,18 | 10,52| 8,50 | 10,00
3die feltartillerikorps . . 134 || ror | 20 13 | 75,37 24,93 | 9;70| 1200s 55
Oscars born 2 AEE res ||| 205 40 | 20 | 63,63 24,04 | 12,13|| 4,50| 6,00
Tonsbergs befæstninger . 53 | 107) | 26 | 10 || 32,08 | 40,06 | 18,86 | 3,00] 5,00
Fredrikstads mineforsvar SEN 225 LS 48,39 | 35,48 | 16,13 || 3,50} 35,50
Søndenfj. sanitetskorps . ; II7 | 12 102 | 3 || 10,26| 87,18 2,56 2,00 | 9,50
Nordenfj. sanitetskomp. . | 43 | 15 16 | 12 34,88 | 37,21 | 27,91 4,00 | 4,00

Il | | |

19090. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 2I

Tages alle rekrutter over ét, blir resultatet altsaa, at

af 5125 mand har 2416 tiltaget, 1967 aftaget, 742 været uforandret i vægt,

altsaa 47" — 38% — 15% » == Sr

og at den gjennemsnitlige forandring for alle 5125 mand var en tiltagen
af kg. 0,15 i løbet af rekrutskolen. |

Rekrutskolerne har imidlertid noget forskjellig længde ved de forskjel-
lige vaaben; ved infanteriet er den saaledes 48 dage eller ca. 143 maaned;
ved artilleriet og kavaleriet er den længere.

De fleste veiede er infanterister, nemlig 4373 mand. Af disse har

2070 tiltaget, 1643 aftaget, 660 været uforandret i vægt;
altsaa har 46% — 38% — 16% >» = ay ae

og altsaa temmelig nær de samme forhold som for samtlige veiede mand-
skaber.

Det største tillæg i vægten findes ved 3die feltaltillerikorps, kg. 12,00;
det største vægtstab findes ved Akershus kavaleri, kg. 10,70.

Medens procenten af dem, der tiltager i vægt, ved Varanger er ca.
87 %, er den ved Salten kun ca. 6 %, og medens procenten af dem, der
aftager i vægt, ved Salten er ca. 92 "0, er den ved Varanger kun ca.
6 %0. (Vefsen og Ranen maa lades ud af betragtning, da kostholdet er
et andet ved disse afdelinger end ved de øvrige).

Gjennemshitsforandringen for samtlige 4373 infanterister var en til-

tagen af kg. 0,18.

Fabel VL

: ee Gjennemsnits-
Gjennemsnitlig fandtes, at

forskjellen

ved Varanger kompani Var... » - + 2,60 kg.
> Valders bataljon SE EP
> 3die feltartilleri-komp. > + 1,65 >
> Hallingdals bataljon > + 1,36 >»
» Stavanger — > + 1,30 >
> Indherreds — > + 1,00 »
Hedemarkens — > + 9,79 »

> Jægerkorpset > + 0,75 >
> Lofoten kompani > + 0,70 >
Fjordenes bataljon > + 0,69 »

>» Kristiania — > + 0,66 »
» Smaalenenes — > + 0,62 »
> Altens kompani » + 0,60 >»

22 HANS DAAE. M.-N. KI.

ved Akershus kavaleri var. + 0,60 kg.
» Nedenæs bataljon » + 0,40 »
» Østerdalens — » + 0,37 »
» Oscarsborg > + 0,35 »
» Bardo kompani » + 0,25 »
» Sogns bataljon » 77020»
» Gudbrandsdalens batalj. » + 0,10 »
» Vesteraalens kompani » + o,10 »
» Fredrikstad mineforsvar » + 0,10 »
> Thelemarkens bataljon » . . . . uforandret
» Søndmøre _- He uforandret
» Hardanger © — > A) fate © = 0,04 wks
» Ofoten kompani HE 0 001
» Bergens bataljon > SØ NE OE
» Kristansands — 2 NE lo)
» Tønsberg befæstninger » . . . . — 0,40 »
» 2det feltartilleri-komp. » . . . . = 102 >
» Vefsen kompani > er
» Salten — AU TERRE CLOUS
» Ranen == > 5 os BA Er

Ved infanteriet er forskjellen ca. 4,5 kg. mellem den mest tiltagne af-
deling, Varanger (+ 2,60), og den mest aftagne afdeling (Vefsen og Ranen
ikke medregnede) Salten (— 1,99).

Som det sees, er der stor forskjel mellem afdelingerne; ikke alene,
hvad størrelsen af vægtstillæg og vægtstab angaar, men ogsaa hvad stør-
relsen af procent tiltagen, aftagen og uforandret vægt angaar. Der er
saaledes blandt infanteriet en forskjel paa 19,5 kg. mellem den mest til-
tagne ved Varanger og den mest aftagne ved Salten (Vefsen og Ranen
bør af ovenfor nævnte grunde lades ud af betragtning her), ja endog af
21,5 kg. mellem den mest tiltagne ved Norske Jægerkorps og den mest
aftagne ved Kristiania bataljon. Inden en og samme afdeling er different-
sen ogsaa meget stor, saaledes 19 kg. ved Jægerkorpset (11 kg. tiltaget
og 8 kg. aftaget) og 7 kg. ved Stavanger bataljon (5 kg. tiltaget og 2 kg.
aftaget. Man maa forbauses over, at en rekrut kan tiltage i vægt saa
meget som 12 kg. eller aftage saa meget som ca. 11 kg. i løbet af 11/,
maaned; det er jo ca. !/, kg. pr. dag. Ved de fleste afdelinger sees en
tiltagen og aftagen, der er forbausende. Det er vanskeligt at forstaa, at et
menneske, der aftager ca. !/, kg. i vægt hver dag i 42 dage, kan befinde sig vel;
og dog staar der i listerne fra afdelingslægen udtrykkelig fremhævet, at saa

var tilfældet.

1900. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HOIDE OG TALJEMAAL. 23

Aarsagerne til vægtsforandringerne er mange. Størst rolle spiller
kostholdet og mandskabernes helbredstilstand, deres konstitution, deres
borgerlige beskjæftigelse, deres begyndelsesvægt; af stor betydning er den
mere eller mindre intense maade, hvorpaa de militære øvelser drives, samt
øvelsernes art og de forhold, hvorunder de drives.

Kostholdet er overalt i landet undtagen ved Vefsen og Ranen kom-
panier naturalforpleining, der leveres efter en kostliste, normalregula-
tiv, approberet af forsvarsdepartementet 26de februar 1903. Kosten be-
staar af:

Søndag: EN SØ EE |
Fersk TT AE a TE | (eller 60 g. hele gryn).
SE EG CNRC MR EE EE TE
BREMISaDEr. u im, iss. 400003 | Peber SE Ar
(eller 1/39 pk. press.). Salk. SR Er de 20 3
PNR ot EU lents Jo Uskummet melk til velling 0,5 1.
2 RE eve | Torsdag: som søndag.
Mandag: Fredag: som mandag.
Salt oksekjød: .- 2 > .- = 300 £.
EE ar. CGO | Lørdag:
DER ET TON 8 SG. a ee eee kis Be CRT
Heen. So seg Sieh (1 sild pr. mand).
RENE AE 20350 3 | Voter t= are, =a
be Ris ee a aie 50
Tirsdag: | (eller 60 g. hele gryn).
Mops = = ee cee 5020 00 Odkinimet melk bl velling 0,5 |.
Sa Ge SO ali]
BIETE payne sae ee Se SEX Desuden pr. dag:
De Sees ER TL Brændt og malet kaffe . 15,58.
Gvedsker au 14 39080 05 5 Less si: -
Meirsarın. sot 203 | Raffinade . . . . . . 10
=D EE AE ICh Margarin . . . . . . 65
Haandskummet melk . . 0,5 |.
Onsdag:
DE ol „Rn... -- rio. Uskummet melk 25 cl. eller, om
Salt flesk . . . . . . 30 » | leverandøren ønsker, li; daase usuk-
Dateien. 2 RE TE | ret kondenseret melk.

I denne kostliste kan afdelingerne gjøre visse ændringer, naar ikke
prisen øges eller næringsværdien mindskes. Saaledes bruges sommesteder
saltet faarekjød istedenfor oksekjød. Som oftest afløses lørdagskostens sild

og risvelling af risengrød med saft. Ved at bruge lapskaus istedenfor

24 HANS DAAE. M.-N. KI.

salt kjød og flesk kan margarinmængden daglig øges med 5 g., og kaffe
kan bruges istedenfor te om aftenen. En daglig øgning af margarin-
mængden med 5 gr. kan ogsaa ske ved ikke at bruge frokostmelk om
søndagene eller ved at koge velling med skummet istedenfor uskummet
melk.

Efter dette regulativ skulde hver mand faa pr. dag 145 gr. eggehvide,
100 gr. fedt og 500 gr. kulhydrater, der skulde have en brændværdi af
omkring 3500 kalorier, hvilket efter den almindelige gjældende regel burde
være tilstrækkelig for en strængt arbeidende mand.

Madens tilberedning paa exercerpladsene er gjennemgaaende prak-
tisk, god og renslig. Kontrollen med, at mandskaberne virkelig faar
føde, der baade er overensstemmende med kvantiteterne i normal-
regulativet og med de detaljerede bestemmelser for madvarernes kvalitet,
udføres af officerer og underofficerer ved afdelingen, der har dette som
tjenestepligt.

Kosten leveres i raa tilstand; for de østlandske afdelingers vedkom-
mende fra proviantmagasinet i Kristiania, for de øvrige afdelingers ved-
kommende af leverandører ifølge kontrakt; og kun ved Vefsen og Ranen
kompanier leveres kosten færdiglavet af privatfolk. — Vægten tiltager og
aftager inden disse tre grupper af forskjellig slags forpleining, uden at der
synes at kunne findes forklaring derpaa i kostholdet.

Af samme mening er generalintendanten, hvem jeg har forelagt sagen,
og som i skrivelse af ııte Februar 1908 har meddelt, „at rekrutternes større
eller mindre aftagen eller tiltagen i vægt i nærværende tilfælde efter min
formening ikke kan skyldes forpleiningen.

Stavanger og Kristiansands bataljoner har samme regulativ og samme
leverandør; alligevel er rekrutterne ved Stavanger bataljoner tiltaget i vægt
(1,30 kg.), medens det omvendte er tilfældet for rekrutterne ved Kristian-
sands bataljoner (aftaget 0,40 kg.). Det samme er ogsaa tilfældet for
Oscarsborg befæstninger, hvor vægten er tiltaget (0,35 kg.) og Tønsberg
befæstninger, hvor vægten er aftaget (0,40 kg.); ogsaa disse afdelinger har
samme regulativ, og forpleiningen for begges vedkommende sker gjennem
arméens proviantmagasin i Kristiania.

Det fremgaar af opgaverne, at det væsentlig er ved de afdelinger,
som rekrutteres fra kystdistrikter, rekrutterne har aftaget i vægt.« (Paa
side 26 har jeg forsøgt at forklare dette forhold).

Hvad mandskabernes helbredstilstand angaar, kan nævnes, at de mand-
skaber, hvorved der er anmerket, at de »har været syge«, »er kasseret«,

»er dimitteret« og lignende, ikke er medtaget i udregningen, og at denne

iii —

1900. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 25

indbefatter udelukkende dem, som intetsomhelst er anmerket ved af den
undersøgende læge, og som man derfor maa gaa ud fra var friske.

At rekrutternes borgerlige beskjæftigelse maa have stor betydning for
deres af- eller tiltagen i vægt, er klart. De mandskaber, som i det civile
liv har en beskjæftigelse, der kræver megen legemlig anstrængelse,
skulde man antage nærmest vilde øge sin vægt under rekrutskolen; det
omvendte burde være tilfældet med dem, der fører et stillesiddende liv.
De første burde øge i vægt, da de i rekrutskolen rimeligvis har mindre
muskelanstrængelse, end de er vante til i det civile liv, samt fordi den
militære kost er kraftigere og rigeligere end den kost, de er vante til
hjemme. Denne slags folk har sikkerlig forholdsvis gode dage, saalænge
de exercerer. Mange af dem er »arbeidsslitne«< ved øvelsernes begyn-
delse, men udhvilte og kraftige ved deres slutning. Mere iøinefaldende
end med rekrutterne er dette med landeværnsfolkene, af hvilke mange er
gifte og har familie, til hvis underhold der kræves strængere arbeide.
Ogsaa de rekrutter, som i det civile liv har en stillesiddende beskjæf-
tigelse, har gode dage, naar de exercerer, forsaavidt som at deres krop
og deres muskulatur styrkes ved muskelarbeidet og den friske luft, samt
den gode militære kost; de er derfor sikkerlig gjennemgaaende friskere
og kraftigere, naar de kommer hjem efter rekrutskolen, end da de be-
gyndte den; men dette giver sig ikke tilkjende som en tiltagen i legems-
vægten, derimod visselig ved dynamometriske undersøgelser.

Paa side 13 og 14 er de veiede rekrutter ordnet efter beskjæftigelse i 16
grupper, der igjen tilhører 3 store kategorier: nemlig beskjæftigelse, der
kræver I) stærkt muskelarbeide i frisk luft (1, 2, 3, tildels 4), II) mindre
stærkt muskelarbeide og ikke udelukkende i frisk luft (tildels 4, 5, 6, 7,
8 og 9), samt III lidet muskelarbeide væsentlig inden døre (10, II, I2,
E30. 16).

Tabel IX (næste side) viser, hvorledes vægterne i disse grupper af
forskjellige slags beskjæftigelser forholder sig under rekrutskolen.

Det er nærmest et broget billede, som denne tabel gir. Største antal
vægtstillæg har slagtere, smede, hovslagere, blikken- og kobberslagere, der
som nævnt side 14 synes at indtage en særstilling blandt beskjæftigelses-
grupperne. Nærmest denne gruppe kommer dag-, tomte-, jernbane-, jord-
arbeidere og gartnere, altsaa den gruppe, der i almindelighed kaldes ar-
beidere, samt stenhuggere, murere og andre stenarbeidere. Mindste antal
vægtstillæg har barberere og opvartere. Største antal vægtstab har de
samme barberere og opvartere; mindste antal vægtstab har stenhuggere,
murere og andre stenarbeidere. Gjennemgaaende synes antallet af vægis-

tilvækst at være størst inden kategorien: beskjæftigelse, der kræver stærkt

26 HANS DAAE. M.-N. KI.

Tape lex:
Vest for forskjellige beskjæftigelser.
Samlet efter beskjæftigelse.
Hvor- Hvor- Hvor- Største
mange 0/pmange P/ojmange 0/5] tilvækst i Se =
tiltaget | aftaget |uforandret| vægt Mee
kg. kg.
1) Gaardbrugere, gaardbrugersønner |
oghagronomenne eles) ens, 0 | 48,20 36,90 14,90 9,0 8,0
a)aSaomzendlosztiskerer NN 00 1 44,98 | .38,89 16,13 11,0 9,5
3) Dag-, tomte-, jernbane-, jord- | |
arbeidere og gartnere . . . .|| 51,73 | 3455 13,72 12,0 10,0
4) Stenhuggere, murere og andre | |
MONITEUR MELON oe 6 59,10 | 31,09 | 16.81 6,0 10,0
5) Kjøbmænd, handelsbetjenter, eks- | |
peditorer og lagermænd . . . | 34,52 51,78. 213,70 6,0 8,5
6) Høvleri-, sagarbeidere, tømmer- | |
mænd, malere, tapetserere og | | |
SHEURETC NAME sist et as Å en | 46,86 | 38,48 14,66 6,0 8,0
7) Fyrbødere, maskinister og feiere | 46,78 40,32 12,90 9,5 5,5
8) Jernbanebetjente, handels- og | | |
andre reisende funktionærer | 42,86 | 42,86 14,28 3,0 10,7
9) Bagere og konditorer | 42,59 48,15 9,26 | 5,0 6,0
10) Fabrikarbeidere . . . . . .|| 4841 | 36,11 15,48 I 1,0 10,5
11) Kontormænd, studenter o. 1. med | |
stillesiddende beskjæftigelse | 39,48 | 46,49 14,03 70 \ 9,5
12) Skræddere, skomagere og bundt- |
THAD CHENE EE ee. Nes ale | 47:37 | 40,00 12,63 8,0 6,5
13) Barberere og opvartere. . . . | 28.57 | 53,57 17,86 4,0 5,5
14) Slagtere, smede, hovslagere, blik- |
Oemkobberslageren G86 6 5 | 53,57 38,39 8,04 5,0 5,5
15) Post-, telegraf-, regnings- og ||
kontorbidiirn cr +. hosen | 48,49 39,39 12,22% | 3,5 | 6,0
16) Bogtrykkere, bogbindere og typo- |
PAL kp Pneu Ua et ed hat | re | 36,84 | 50,00 13,16 3,5 4,0
Af samtlige | 47,28 | 38,28 14,44 |

muskelarbeide i fri luft. Afvigelse herfra danner kun someend og fiskere,
hvilket let forklares deraf, at disse folk under vaabenøvelserne maa an-
strænge væsentlig musklerne i underextremiteterne, medens de i deres
civile liv anstrænger væsentlig overextremiteternes muskler. Gjennem-
gaaende synes endvidere antal af vægtstilvækst at være mindst inden kate-

gorien: beskjæftigelse, der kræver lidet muskelarbeide, og som udføres

=

a

|. Skr. L M.-N. Kl. 1909. No.

|:
|

Å RE i Vid.-Selsk. Skr. I. M.N. Kl. 1909. No, 2.
Vægt-Vægtsdifferentse.

Under | | | | | | | | | | | | | | Over
so so | st | se | ss ot ees 56 | 157 58 59 60 6r 62 63 64 65 66 Eu 68 69 70 Mr ON, 53 + 75 de | a7 78 79 | 80 81 # 83 83 kg.
| | [ | | : iy = I
L i | | | | å
Smawdenene +++ + 200 +200 +200 +500 + 350 + 450 + 500 + 750 + 1600 + 450| + 1500 + Biol + 150) + 1500! + 650 — 050 + 7.50| + 800 + 150) > 100 +> 050 | + 050 100 | = 1,50 = 250 + 200 Lea + 1.00
Hedemarken » . ; || + 100 | + 100 | + 100 | + 200) + Boo + 3350| + 1100) + 1400 + 5.00 + 1300) + 8,00| + 1400! + 17.00) + 750| + 050 + $50 | + 2.00 + 200 | + ‘Keo | 2.00 = 100 éco
Østerdalen ++ . : + 3.00 + 100 + 900 |+ 100|+ 350 + 950, + 1600| + 550) + 950/ + 150) + 2050| + 050] + 100 + 60 | 850 1.00 | = 1050 + aso + 200 2.50
Gudbrandsdalen . + 650 +450 +1750 + Boo + 200 + 750 + 3500 + 700, + 200 + 350 — 650|— 850] + 300! + 1200) + 1450| + 0.50 = 350 + 7.00 5.00 | = 4:00 850 | — 2,50 | 200 3.50
Kristiania. sova 4 + 400 | + 500 | | + 150 + 600 | + 1500 | + 1450| + 2500! + 900! + 11,50] + 750| + 2.50||+ 20.50| + 7.00] + 19.00 +1130) + 300) + oso | | 350 | + 8.50 | + 1.50 | Er
Valders. sa ee > | + 350 + 150 | | + 250 + 200 + 350 | + 700 | + 600! + Bsol + 650 + 11:00! + 1000! + 13.00| + 600 + 7.50! + 1550| — 450 + 400 | — 100 | — 19.00 | — 3,50 150 — 850
Hallingdal »+.- = 040 | + 300 + 350 + 500 + 100! + Boo | +11 + 4350| + 400! + 1750| + 1200! + 1050| + 17,00) + 14.50) + 9.00! + 2150| + 34.00 + 600 | +1250 + 500 | 350 + 350 + 100 |
Jægerkorpset, « + 400! +500| + 900! + 3.00 | + 9.00 | +1700) 4500 | + 5.00 | + 500 + 21.00! + 1200! + 1200! + 600! + 18.00| + 900|— 300 + Boo! > 3.00 2.00 7,00 | + 1.00 | — 300 |= EN + 200 = 1:00
Stavanger + 200 | + 300 | + 350| + 300) + 900|— 1,00) + 12,50 + 600 + 1:00 2.00 + 450 | |
Christinnsand + 050° + 250 | = 100 1,00 | + neo) = 200 + 200! + 400| 300 6.00 1.00 | |
Nedenæs 2+ + 2.00 | + 400 | + 300 | + 700 | + 100 = 6,00|— 400! + 200! + 13.00| + B.oo| + 17.00| + 1:00 200 | + 1.00 | + 200 309 | + 100 = 400
Thelemarken. . » + 150 + 400 | + 600 +1800 + 8:50 | = 1.00 | + 1450| + 3.50 + 300! + 25.00! + 19,00] + 12.00] + 20,00 +1550 + 350 | + 050 + 200 | + 200 + 100 | 100
Fjurdene , ,,... — 100 + 200 + 100! + 300) + 1:00 | + 800! + 6.50| + 12:50| + 650| + 11,00] + 10,50) + 1600 | + 500 — 400 | + 400 > 100 + 300
Sogn + 300 + 400 + 100 + 100! + 250) + 550, + 1.00! + 1900! + 150 | > 600 + 150) + 200 | 1,00 > 3.00 | = 1200
Hergen ke + 250! + 2.00 + 050 = 200 | + 950 + 2,00 | + o.s0! + Pal + 200! + 600|— 1.50| + 650| + 1.50 4.00) — 11.50 350) > =. E - 1 = 4:50] + 200 | 260 — 950 | + 2,00 | 450
Hardanger . + mon | + asa | 800 | + 350 | |+ 400 = 050 — 350 + 150 aso|l— 4.00] + 7.00] + 15.50) + 150] + 250 == 9.50) — 5001] + mod -
Indherred | + 200 | + 500 + 100! + 5.00; + 7,00] + 600) + 4.00) + 400| + 13.00) + 12.00| + 31.00| + 24.00 + 700 | + 5.00 | + 1300 | + 13.00 + 200 + 1.00
Seodmere + 100 | + 250 + 1100) + 650] + 100 + 900| + 650| + 1ge0| + 450| + 900| + 750| 200 |1= 5.00 | + 250 + 750) > 350
ar os 1.00 200 2.00 2.00 4.00 oo! 1150] 350 300) 1050| 1900) 600 530] 1700| 2800 1160 | 2800| 41.50 | 16,50 | 14.00 4:50 080 | 46.00
+} 95 Bon | 3000 1550! 3450| 6100) sa00| és! Base] 14500) 69:50] unse] 14350] 134.00] 16050| 12250! 17450| 19300] 11550 7600} 3550 3600! 2400
LES + 900 | + Bor | + 31.00 +1250 | + 4.50 | + 65.00 | +5000 | + 67,50 | + 78.50 | + 138.00! + 56.00 | + 138.00 | + 140.50| + 123,50 + 141.50| + 116,50 | + 169.00 | + 116.00| + 87.50| + 78.00 | + 61.75 | + 43.00 | + 65.00 | +2,50 | — 350 + 7:50
+18 +100 +22 + 073 + 133 + 148 + 100! + 110 | + 100 |4 12 | + os2l+ o82|+ 100[+ o69|+ o79[+ 062 + 078|+ o50| + o4ol + 045 | + 038 | + 0.27 | + 042 | + 6,22 = 005 | + our
1 | | | ] | | I |
Ranen +400} (a Kon = 950 | +1600 | = 7.00 | 1800 | + 19.50 | + 18,00 | + 150 | + 2.50 | + 10.00 9.00
Velten . | + 400 700 | = 4.00 | = 250 150 | + 6,50 | + 10,50 | + 500 | 100 | + 350 | + 350 | + + 630
Alien | + 030 + 300 + 1350 | + 6.00 + 350 | + 6.00 | + 0,50 | |
Varan | + 500 + 10.00 | + 400 + 3.00 | + Boo | + 5.00 + 400 | 4.00 | + 200
Salten , 1.00 + 150 > 030 + 9.10 | $30.70 | +1320 + 1210 1:10 | + 290 | + B50) + 230
Lototen | 100 | > 260| + 080 + 570 | + 160 | + 170 + 6.60 + 580 5.30 | 14,60 | = 0.60 | > 030
Horde . + 100 | — 100 | + 100 + 12.00 | + 2.00 | + 1.00 | + 4.50 | + 1.50 + 3.50 + 200 f 100) 1.50
Ofoten + 100 | + 6,00 | + 2,00 | — 209 | — 200 | + 250 + 3:00 | — 3:50 | + 300 | + 100 | + 1.50 + 10,50 | + 950 | = 100 | + 3.00} + 100 | 250
Vesteraalen | | + 1.00 + 150 | + 4:00 | + 050) = 200 | + 500 | | = | % 200 | + 950 =
AE 100 | 1,00 5350 1000 10,60 6.30 39.20 41.00 55:79 | | us4o| 31.10 42.00 | 1300 6.30 18.50
+ | | 2.00 6.00 11.50 11.00 | 7:30 7.50 | 2.00 180 2,00 |
ml FE SETE FT |. ET 48.20 | 25.40 | 19.10 | «40,50 | = 41,00 | + 5:30 | + 18.50 ke
Q + 1,61 + 2:54 | ata | 205 | + 275 | = 1.06 | m 206 kg.
Akershus kavaleri | + 300 | + 440! + 870 | + 130 | + 080 | + 10.20 | + 15.40 | + 14.70 | + 17:20 | + 190 | + 14.10 | + 3.50 | + 17.10 10.30 > 2350|
adet feltartillert . || | + 250! + 150 | + 150 | + 200 | + 100 | + 7,00 | + 7.00 | + 9.00 | + 2.00 | + 1:00 10.50 + 050 | - 4.50 | +
sdie feltarillert . | + 3:00 + 550 + 700 | + 250] + 600 | + 3050 | + 5.50 | + 15,50 | + 900 | + 13.50 | + 20.50 + 160 | + sc | + + 050 | + 4:30
ue + 200! + 900 |+ Gas | + 400 | +1295) + 550 |+ 150 | + 625 | + aso | +2800 | + 450 | + 3.00 | + 250 + 050 | + 250 + 400) + 4 308 | 18,50
Tønsberg. . | + 150 | + 200 | + 4.00 + 1:50 | + 200 + 050 | + 0.50 | + 400 | + 1:00 + 150 | + 0,50 | + |
Fredrikstad. . . . | + 100 He 35 | ee AIRNESS nen AS, at 9.00 | | + 3.00
Sanfier. zandenfı | + 300 | + + 550 8.50 | + 26.00 | + 6.50 | + 18.50 | + 4.50 [FLE ES
PME RER 100 | + s50 300 | + 400 | + 2.50 Su | + 100 + 00
Sosy = 300 2.50 3.00 300 9.80 yoo] 1000| 1450] 1400| 1140 | 3800 | 1150| a350| 2530 | 3230 10.00 1530 | 35,50 2.00 7:00 3.50 | SAS 14450
a + 12.00 10.75 440 ge 18.95 18.70 27.15 27.70 75.70 19.50 36.60 15.50 | 3760| 28,50 16.25 22,50 18.00 13,50 a jeun gi we
Bolaenır + 900 + Bas | + 140) + gro | + Bos +1170 | +1745 | + 1320 | + 61.70 | + Bio 140 | + 400 | + 14.10 | + 320 +1250 | + + 270 | +1200 + 100 | + 300 ha
+ nis] + 138] + 047] + das | + 050 + os3|+ 066 | + 053) + 158 | + ogs | + 004 | + o17 | + 028 | + oxo + 043 | + + o14 | + 092 + 033 | + 030 ae
Endesam DEU + 800 | 43100 | + 1950 | + 3050 | + 71.00 | + too | + 67.00 + 12940|+ 4180| + 105.50| + 138.60|+ 97.00| + 11970 |+ 31.90 | + 149.00 | + 104,50 12.20 | + + 46.80 | > 87.80 + 41.00 | + 18:90 + + 61:50 kg.
+ 089 | + mar | + 061 | + tar | + 132 | + d73 | + 094 + 096|+ o27|+ 052 + o070/+ o43[+ oss|+ o26|+ oss|+ 036 + 0.06 | + + 027 | + 0% + 069 | + 034 a5 oh nse ke
Enndesum À & ML | te, | +auso | + anse | +4275 | + 6640 = + 1645 + 149.70) + 75:15 | + 151.20 | + 202.20 | + 191.60 | + 140.10 | + 120.50 | + 183.10 | + 119.20] + 7145 + 55:50 | + 63.95 | + 30.20 | + 17.50 3750 | + 6.00 Gr Fe ep Au ME
i aude | ee 107] +08 |+ 136 |H rar] + + 099 + 10} + osp|+ o8l+ r3|+ 065|+ 064|+ Os7|+ o68|+ 045] + 028 + 029 | + 037 | + oar | + 017 + 080 | + 042 pis eg | es Lo
ei] + 3150 | + 22.50 | +4775 | +7240) + 4370 + 7685 * 14110! + 58.95) + 118,70 | + 200.30|+ 10510 | + 118.90! + 75.90 | + 163.10| + 107.70| + 17.05 Had ae | pe pots
| + 078 |+ r40| + 187 | + 075] + 085 | + 076) + 0905/4 a33|4+ ossl+ o8sl+ o4al+ on|+ 987 |+ osıl+ a33| + 005 + 067 |+ 094| + 048 | + 087 | + 070 | 024 kr na | kr

mors | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 8 | 8 | 82 | 83

0,22|-+ 0,05 + 0,11 +- 0,16/+ 0.13 = 0,83 + 0,08 0,52 + 0,33 + 0,03 + 0.453 1,00! — 1,50

1,73 + 2,29 —- 2,36 + 1,61 + 2,03 —- 0,30 —- 1,46 + 2,54 = 3,12[5- 2,25) 2,751 > 1,06, —- 2,06

0,14 = 0.92 > 1,95 + 2,50 + 1,00 + 0,33 + 0,30 — 1,06 —- 2,06 3 2,67 > 3,50|—- 2,08] —- 4,75

0,27 + 0,64 > 0,78 +- 0,58 + 0,51 + 0,69 + 0,34/-+ 1,05 3 0,75|3- 1,17|+ 0,46 3- 1,07 3 1,66

0,21 —- 0,17 + 0,30 + 0,52 + 0,03 + 0,80 = 0,12 - 0,63 / 0,70 + 0,43/- 0,09 1,38) — 2,25

=- 0,67 0,94|-+ 9,78| 0,57) =- 0,701 0,24|—- 1,053|—- 0,98|+- 1,29|—- 0,67 —- 1,27| —- 2,21

0,24|

|
Over |

82 | 183 184 185 ren. | | |

0,02 + 0,46 + 0,42 + 0,55 + 0,96

|
me | | |
|

2,01|—- 1,07/—- 0,97)—- 1,33 30,61)

0,2517 1,30) 0 |+ 0,33|3-0,37|

0,45 + 0,10 + 0,10 + 0,16 + 0,61)
ur I

0,05 + 0,14 + 0,36 + 0,52 + 0,56!

0,42 —- 0,10'4+ 0,09 + 0,17 + 0,38

Vid.-Selsk. Skr. L MeN. Kl. 1909. No. 2.

Tabel XL Vægt-Vægtsdifferentse.

ES as + 0,16 + 0,13 50,83 + ©

74-00) 1,09) + 166

BE 50,63 40704 04340004 138] +235
: 127] “Paar

957 4070 o,24[-+ 108 + 0,98l+ 1,9) 4 0,67}

LU | + 1,80 |40,89|+ 1,97|+ 07814 1,494 127|+ 0,75

Tabel XIIL

| Under

166. BE 162 | 163 | 164 | 165

UIL Spedalvaabnene. 1 : 2449 oy 4 + 024 9,05 |-+ nom 0.35 Å + 031]

02) + 0:36) + os | + 007 Haag + 9404 0.104 020 + 061

+ 0,55, + 0,28 + 9,77|+ 0,51 + 0,57 + © +
gan

BE 0,52 or 20s) + aia + 0,59 + 0,56)

+ 0,06

+ 0,25) + 0,37) + 0,57|+ 9,47) + oa) + 0,24 o|+ 0,67 jentene art len (9,25) + 9,09) + rol + Oo + 009 + 934 a °, |+ out FSS art 938)

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 27

væsentlig inden dore. Den største afvigelse herfra viser fabrikarbeiderne;
her spiller rimeligvis det forandrede kosthold større rolle end den civile
beskjæftigelse.

Sammenholdes tallene i tab. IX med tallene paa side 20 og 21, synes
at kunne udtales som en hovedregel, at omtrent halvparten af rekrutterne
tiltager 1 vægt, en trediepart aftager og en sjettepart er uforandret i vægt
i løbet af rekrutskolen. Væsentlige afvigelser herfra findes kun hos dem,
der har en anstrængende beskjæftigelse inden døre, og hvis konstitution
som en regel betragtes for at være mindre kraftig.

Af tabel X — sammenholdt med tabellen paa side 9 og 10 — frem-
gaar desuden, at under rekrutskolen sker der en slags udjævning af veg-
terne, idet de letteste mandskaber tiltager, medens de tungeste mandskaber
aftager i vest.

Endnu tydeligere sees denne udjævning af vægterne af følgende
tabel XI, der er et sammendrag af den foregaaende tabel.

Ved at gruppere vægterne paa samme maade som side 11 sees, at

vægtsforøgelsen var ved:

Label 2TE

Begyndelsesvægt: | under 60 kg. | 60—65 kg. | 65—7o kg: | Over 70 kg.

Infanteriet i de sydlige stifter . - | + 1,04 kg. | + 0,78 kg. + 0,44 kg. + 0,04 kg
Tromsø stifts afdelinger . . . . —o,19 , —o50 , — 0,50 „ — 2,00 ,
Spprassamene.+ .. 2024. u; +0,58 , +0,48 , + 0,10 , =

Samtlige + 0,80 kg. + 0,50 k

9

+ 0.18 kg. | — 0,60 kg.

Jeg har ikke kunnet finde noget tydeligt forhold mellem legemshøiden
og vægtsforandringerne, om det end synes, somom vægtsforøgelsen er
mindre ved de større høider end ved de mindre. Tabel XIII viser
dette.

Af følgende tabel over vegtsforandringen hos dem, der er fodt paa

land og i by:
Tabel XIV.

Oo = Oo & > © 20 —
t © to © DE ven = 2 oe
| c & = & eZ > So
a © ga S = © © à
Antal E = ES E = er ==
Az Max EE = Tn =

He bia jon 2 [| @ 2) å
kg kg.
Født paa landet . . . . 4305 47:29 38,33 14,38 I 1,0 10,0

Peek led is ee, ee 932 49,14 36,80 14,06 12,0 10,7

28 HANS DAAE. M.-N. KI.

fremgaar, at den lille forskjel, som findes her, synes at vise, at af rekrut-
ter, fodt i by, tiltager forholdsvis flere i vægt end af rekrutter, født paa
landet.

At den maade, hvorpaa de militære øvelser drives, deres intensitet, de
lokale forhold, bjergegne eller fladland, fugtigt eller tørt klima o. lign.,
samt øvelsernes art i hei grad influerer paa mandskabernes legemsvægt,
synes at være sikkert, efter paavisninger gjentagne gange andensteds fra.
Men af de her foreliggende vægtsundersøgelser kan man imidlertid intet
slutte i saa henseende; der kræves nemlig oplysninger om en række fak-
torer, som her spiller en rolle, og som mangler, og som det vel er umu-

ligt at skaffe fra hele landet.

IL.
Legemshøiden.

Om legemshøiden hos militære mandskaber er der offentliggjort mange
arbeider; de fleste omhandler høiden af unge mandskaber ved session,
altsaa 1 deres 22de aar, enkelte af dem omhandler høiden af rekrutter, ca.
23 aar gamle, nogle ganske faa — Irgens !%), A. Koren 1), Daae “) — omhand-
ler høiden af ældre mandskaber og en enkelt — Blich-Holst ?) — høiden af
1813—191/; aar gamle kadetaspiranter.

Undersøgelserne af rekrutters høide foreligger i arbeider af Faye*,
10 11) Finne**), Lindboe 29), von Hanno), H. Daae Bryr
Arbo*og*, A: og 1. Daae).

Det af mig nu beregnede materiale giver som resultat, at gjennemsnits-

høiden ved

Tabell XV:

Indherreds bataljons rekrutskole var . . . . 174,90 cm.
Hardanger — — SL SE EST
Søndenfjeldske sanitetskorps’ — go TNT EN ES DONNEES
Saltens kredskompanis — > a Sh i ys fone
Valders bataljons > sr ET ODER
3die feltartillerikorps’ -- PAT NÉE EURE
Nordenfjeldske sanitetskorps’ — OC EN on a OO. RE
2det feltartillerikorps’ == RE SN
Sendmere bataljons SE ES

Lofoten kredskompanis — SA, Ne hl BOOT

y

|
i

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 20

Vefsen kredskompanis rekrutskole var . . . . 172,19 cm.
Smaalenenes bataljons — MC”. ge ©. PIE
Osterdalens — — TE AG
Bardo kredskompanis u Bar rasen were
Kristiania bataljons — ee ER #3
Nedenzs — — Ber CL 72:00
Sogns = SS Sees or Liat x 1271500
Norske Jægerkorps' — aa Ses oy Ps
Hedemarkens bataljons — TE 171.62
Ranen kredskompanis — er. 175,53
Gudbrandsdalens bataljons — NE Gå NO à
Tønsberg befæstningers — EN Rae ki ee
Fredrikstads mineforsvars — Wie slot EA wv E7850
Oscarsborg befæstningers — ie ie SEP eee re
Fjordenes bataljons — SEN HET, >
Thelemarkens — — ee VET LOG
Bergens — = EA LOS
Vesteraalen kredskompanis — KE rede E70;00: 3
Varanger = = rd 4 270,50, à
Ofoten = — era, 270,80 >
Stavanger bataljons — Wiel. 0e "00,80
Kristiansands — — TE EE
Hallingdals -- — DRE, 169,13
Akershus kavaleris — ar, 22 KOG ER >
Alten kredskompanis — SAN 07 - 200,44. >

Gjennemsnitlig er høiden for 4375 infanterister 171,83 cm. og for
samtlige maalte 5127 mand 171,86 cm.; fraregnes Tromsø stift, blir høiden
for 4083 mand i de 5 sydlige stifter 171,92 cm. og høiden af 1044 mand
i Tromsø stift 171,62 cm.

Ganske interessante resultater kommer man til ved at sammenligne

ovenstaaende tal med foregaaende undersøgeres tal, nemlig:

«Faye fandt, at høiden ved Fjordenes bataljons rekrutter vari 1882 —83 169,4 cm.

Jeg har udregnet » >» — -— — i 1904 til 171,17

Altsaa en forøgelse af heiden med ca. 1,8 cm. i løbet af 27 aar.

Faye fandt, at høiden ved Indherreds bataljons rekrutter var i 1884 172,88 cm.
Jeg har udregnet » > -- — — — i 1906 til 174,90

Altsaa en forøgelse i høiden med ca. 2 cm. i løbet af 22 aar.

30 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Lindboe fandt, at høiden ved Sogns bataljons rekrutter var i 1884 169,60 cm.
Jeg har udregnet, » > — NE » 11904 171,80 »
Altsaa en forøgelse af høiden med ca. 2,2 cm. i løbet af 20 aar.

Den af Arbo opstillede sats, at legemshøiden i Norge tiltager gjen-
nemgaaende ca. I cm. pr. decennium, bekræftes altsaa.

Om legemsveegtens forøgelse i samme tidsrum ved de samme afdelinger
se side 7.

De øvrige undersøgelser af rekrutters høide er foretaget for saa faa
aar siden, at de forelobig ikke egner sig til sammenligning med de her
foreliggende heidemaal. Kun skal nævnes, at A. og H. Daae fandt høiden
hos rekrutterne for væsentlig de 5 sydlige stifter at være gjennemsnitlig
172 cm., og at jeg nu har fundet, at den er gjennemsnitlig 171,92 cm.
Man maa vel derfor kunne slaa fast, at den norske rekrut i landets 5 svd-
lige stifter har en gjennemsnitshoide af 172 cm. Af den officielle rekrut-
teringsstatistik kan udfindes gjennemsnitsheiden for mænd i 22 aars
alderen.

Det fremgaar af samtlige arbeider om høiden i det hele land, saavel
af rekrutter som af sessionsmandskaber, at den er meget -afvigende i de
forskjellige dele af landet, hvad der ogsaa fremgaar af ovenstaaende tabel.
I det store hele er fundene ogsaa samstemmige om høidens fordeling for
de forskjellige landsdele. At gaa nærmere ind paa dette her finder jeg at
være overflødigt.

Jeg mener, at den anthropologiske forskning i Norge foreløbig kan lade
høideundersøgelserne hos rekrutter ud af betragtning; de har foreløbig ikke
synderlig interesse. Der findes nemlig allerede et saa stort antal høidemaalin-
ger fra alle landets kanter, baade i den officielle rekrutteringsstatistik og 1 ar-
beider af enkelte mænd, at de problemer, der knytter sig til legemshøiden,
bør søges og visselig ogsaa kan løses af de allerede foreliggende maalinger.
Om nogen tid, 10—15—20 aar, vil de derimod atter have sin store be-
tydning; da vil de med fordel kunne optages til undersøgelse, og da vil
man ved at sammenligne de høider, man da finder, med de nu fundne
rimeligvis kunne konstatere interessante forandringer.

Det er nemlig en gjennemgaaende regel, at høiden tiltager i lande,
hvor landets frugtbarhed øges, og hvor der hersker økonomisk velstand;
medens den aftager, hvor de modsatte faktorer og andre svækkende ind-
flydelser som krig, farsot og lignende hersker. Dette er konstateret for
Norges saavelsom for flere andre landes vedkommende. De her med-
delte tal fra Fjordenes, Indherreds og Sogns bataljoner viser det samme.

Rimeligvis vil undersøgelser af legemshøiden for det hele land, udførte

1900. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 31

om 15 à 20 aar, vise lignende tilvækst, sammenlignet med de nu fast-
slaaede heidemaal.

Middelhøiden har neppe nogen betydelig værdi som udtryk
for de sande høideforhold inden landets befolkning. For at faa et
rigtigt begreb om dette maa man samle de undersøgte inden de for-
skjellige høider. Det er gjort i tabel XVI (se næste side).

For at lette oversigten er tallene opført paa figur 2.

Det fremgaar af tabellen og af kurverne, at gjennemsnitshøiden ikke
er det samme som den hyppigst forekommende høide. Saaledes har for
eksempel det største antal undersøgte en høide af 170 cm., og dog er
som nævnt 172 cm. gjennemsnitshøiden. Dette forklares tydeligt af kui-
ven, hvis top 170 cm. ikke er lodret over grundlinjens midte, men til-
venstre for samme, hvilket betyder, at der er flere over end under 170 cm.
Der sees desuden en pukkel paa høire side af toppen, der viser, at an-
tallet over 170 er meget betydeligt sammenlignet med antallet under 170.
Endvidere sees, at Ranke's inddeling af høiderne, nemlig »smaa« under
162 cm., »middels« 162—170 cm., »store« 170—180 cm., »meget store«
over 180 cm., ikke er hensigtsmæssig for norske rekrutters vedkommende;
thi de høider, der svarer til Ranke's »middels« er i Norge under middels;
medens de »store« er middels i Norge. Skal Ranke's inddeling bibe-
holdes, hvilket formentlig har sin internationale betydning, bør den for
Norges vedkommende forandres for eksempel saaledes: smaa under 162
cm., under middels 162—170 cm., middels 170—180 cm. og store over
180 cm.

I forbindelse hermed kunde det være af stor interesse at betragte
nærmere det af Arbo*) for Norges vedkommende og af andre undersøgere
for andre landes vedkommende paaviste, nemlig at der findes ikke ét, men
to eller tre høidemaxima inden befolkningerne. For Norges vedkommende
fandt Arbo som oftest to maxima, et ved 168 cm. og et ved 170 cm.,
undertiden ogsaa et tredje maximum ved 174 cm. Det laveste og høieste
af dem mente Arbo svarer til hver sin folketype, brachy- og dolichoce-
phaler, og det mellemste maximum er den ved blanding af de to folke-
typer opstaaede middelhøide.

Jeg vil forhaabentlig faa anledning til at gaa nærmere ind paa denne
sag ved en anden leilighed; her vil jeg kun udtale, at jeg hverken ved
de i dette arbeide benyttede høidemaal og heller ikke i et materiale om-
fattende 7500 høidemaal fra alle kanter af landet, som jeg endnu ikke har
offentliggjort, har kunnet paavise hverken to eller tre maxima, men kun

ét maximum. Dette gjælder ikke alene for kurven for det hele land,

M.-N. KI.

HANS DAAE.

32

St | €s | o& | oF | 6F | 18 | Og | I 21 | 881 Str | 9g1 | #61 | 661 (ere Sog | coz | gas | 861 | S61 | Egx | Shr | Ee1| 101 | Lg | sb | ov | Le} a1
OI | & I 9 6 9 | øse ee fer rat NG 9 9 mat |) + L ¢ S € EG € I I pe tioupimy
I & 9 z I @) i@n 16 Sr Sap Er Wie VG ere NZ van Sac lees wag ||) 9 I I “9+ = SJØUPUØG
9 ii I 2 € om ROMEO 6 8 em za |) 6 om wm Asie NE omg b I r € 3 3 re Jaduepiery
& I I & 9 ol IG € 9 or |9 Clem et ed 16 an Nr NG To Or le Se || 17 9 GOD ENER
€ € i I 9 | Ud, 9 9 6 sı |9 eI |Sı | be |os |g gren or 14 zie + G I Pee ne eS BUS OS
I 3 a I & Reon 4 GI |g 61 jer |or | ee | 6 eae ere TN GTS Ede Hie) 9 8 ö Wie ES ES DO
r r a SG ¢ 8 Gem an 6) em Ve kat ds MG | Se ep et ERE ei EE ine ces 9 Sp ne ol) a rot ‘U2HIEWOEOUT
& fo} I € + L |g € 8 8 fei, ed aan ein ind rn Mt 9 L 6 OO ae (te RC ES TS PS NT
I I 6 I I & ö & I € S 12 ç ö € € I ‘+ puvsuenysiy
& I I I I € G I e b € I & + I 5 ss * J12SUVAEJS
12 I & & 9 & |g 9 Derg En Ore En vor px 9 L or |or |g 9 5 So er 1 |°: yesdioysosce(
& I Cee 8 9 € 6 L ou ow er Jer Er at rong ex 16 9 mi VE omme FT EP SUNE ET
EE I r a Kos Fe er Er ee Asr Aa wi [pane Met Ge raet I 148 Lå S I € I EEE SIS DEA
& 5 Ÿ & + L |g 8 til Manon Er || ie ør ope Jer ma || ar Na NG 6 S I Gr DEZE ETUI E IIS COST
I z € ¢ L I bager 8 9 Or EE HE OE LE EO er lig 8 9 L € I EM | PAIN Es ua]epspueiqpnsy
I I I S € & ej 15 En) 8) or PE a id Per er er MEN NEA td 4 6 9 8 I te AT gs Kr ~ uslepisisG
I ke I a € € SEE G 8 6 8 Su a M or kg va ap | PE JE IT | € z I I "+ * uaYIBWIPIH
9 fa} b & & L EEE S Ou er ON Sm aay Nf 6 67 18 Cho Sr 6 G € € 12 Wks UM SUDUS[ELUIG

| =)

33

REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL.

a
a

a

1909. No. 2.

611 | ger | €or | L61 | 618 | gla | 108 | Lob | 95€ | GEE | EE | OSE | 6ga | Sof | hos | gre | 061 | SSr | ber) 99 | oL | LS | ge |: * * Jopuyy spy

Soi | Sor | 1€1 | 691 | Egı | See | LEe | Ehe | ESe | boa | boz | SLe | CEz | rte | oe | og 1 | Lhr | 611 | 96 16 | gS | gE] Lr | aayns S o81pAs

© © 1 © I € £ I I I 1 5 * ‘fjuopiou *JULG

9 9 € & & & & > 5 b e + 1 |‘ ‘fjuopuos ‘rues

I 1 v 5 G ree ee Wig € © © € I tt tt PUISYMPIL
I 5 I & & © € © e |b |e I & P 1 9 © © 5 I I yes * Sioqsuo],
9 9 ANT, Maz 9 6 er + u ODS b oj nae Mo) 6 b a € L PROC MIS TO STBDS()
& & “I 6 L 8 8 8 or er. | It |b 6 07.9 6 I I [tt neo} Sp
I G ö | L 6 ej It) 9 br | ba 8 6 (2 L € & tt [na81]9J] Jope
I I 5 ¢ 8 072707216 8 | L S ç L G I © | * * ‘AUX SNYSJONV
| | |

pa Es let 188 (of (ES Wo | > | SL | ql |6L |SL |VS |99 | bh | BE |Er |96 |ge | Sr | er | 6x) xt
© 5 I lg b a 1 & € b 5 1 b 5 ee a I & I see * * 9SUVIUA
1 & I 1 [7 [7 9 b b b & + € [7 b lo I b € 6 Sa ET Senile TTC
€ G € 3 © = b L 6 8 8 em JE 9 6 9 & € b 5 le: EE ae OS OT TE Er
1 a & I Là c 8 9 L 6 Er |æ 9 & b 9 g Fr © I * ‘ ‘ UD[BUIDISIA
1 I ¢ L 9 b L C er ver | € 6 g 9 L ¢ 9 € ¢ S € teile)
5 5 L = EG 9 Te on LU IC 8 L 6 8 5 9 c I b & es IT JO Chile) fol
14 6 L L 6 g g S or 9 2 9 Sr ag SG [2 L S ë 1 Or SITES
(° 5 h | ¢ nin ehe |Kopu er Wye COS a ej JE LE ¢ L & I & © Je LE
I b 5 8 G 9 Sr VL Bo en Ot fiken 0 L 9 € £ b 14 I | Yeo are À

jam)

1909. No. 2.

I.

I. M.-N.

Vid -Selsk. Skrifter.

34 HANS DAAE. M.-N. KI.

men ogsaa for kurverne for de mindre distrikter; kun undtagelsesvis finder
jeg 1 disse 2 eller 3 maxima.

Kurverne saavel for de høider, der indbefattes i dette arbeide, som
for de øvrige 7500 maalinger er forøvrigt i flere henseender saa interes-
sante, at de vel fortjener en nøiere gjennemgaaelse. Hertil vil der for-

haabentlig gives anledning senere.

EVE
Vægtens forhold til høiden.

Legemsvægten som indicator for kropsudviklingen eller kropskvaliteten
er bleven bedømt forskjelligt i tidens løb af de forskjellige undersøgere.
For at nævne yderpunkterne kan anføres, at Levy, Marshal, Boudin
og Parkes, Kirchenberger, Krauss opfatter vægten som en særdeles
betydningsfuld faktor til bestemmelse af legemets kvalitet. Vincent be-
tragter vægten som udtryk for la densité vitale. Paa den anden side
anser Presl, Sickriiger, Stegman vægten som en altfor usikker faktor
til, at man af den kan gjøre slutning om legemets beskaffenhed.

Der er dog neppe nogen, som har betragtet vægten alene som indi-
cator, men vægten især i forhold til høiden eller brystomfanget. Que-
telet, Parkes, Hammond, Seeland, Vallin, Morache, Dupowmeter
Jansen, Martz og Tartiéres har opstillet visse regler for vægtens for-
hold til høiden, der imidlertid alle er indbyrdes forskjellige. I Belgien
foreskrev instruks af 25de Mai 1880, at vægten ikke skulde være mere
end 7 kg. lavere end høidens decimaler hos mandskaber indtil 180 cm.'s
høide (denne bestemmelse ophævedes 1 1883). I Frankrig bestemtes r4de
Januar 1908, at »man maa aldrig erklære dygtig, endog ikke til trænet,
folk, som har en legemsvægt, der er under 50 kg. Der skal imidlertid
ved bedømmelsen af mandskabernes dygtighed tages hensyn til forholdet
mellem brystomfang, høide og vægt<.

Roth og Lex mener, at der ingen regel kan opstilles om forholdet
mellem vægt og høide.

Arbo) udtalte, at en mand i 22 aars alderen af 165 cm.'s høide
skal veie mindst kg. 63,26. Han opfattede vægten som en tilnærmelsesvis
god maaler af legemskraften; og jo længer man fjerner sig fra en vis
middelvægt, desto usikrere blir legemsvægten som kraftmaaler.

Pignet tror, at en kombination af vægt, høide og brystmaal vil give
en sikker indicator for legemets kraft, og opstiller følgende formel:

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 35

I= T — (Pe + Po), hvor I betegner legemets kraft, 7 heiden, Pe bryst-
-omfanget og Po vægten; jo større / er, desto daarligere er konstitutionen,
og omvendt jo mindre / er, desto kraftigere er manden. Er I høiere end
22 å 25, bør mandskabet ansees som udygtig til militær tjeneste.
Lindholm kom efter undersøgelser paa sessioner og under vaaben-
øvelserne til det resultat, at for værnepligtige norske mandskaber kan op-

(4 — 100) +7 X 2,2
2
h høiden i cm., 7 interaxillærafstanden i cm. For ældre folk maa an-

stilles følgende formel v = » hvor v er vægten i kg.,
vendes en større multiplikator end 2,2, da vægten tiltager med alderen;
ved 40 aars alderen synes den at være 3.
Det er at beklage, at de undersøgelser, som jeg har bearbeidet i det
her foreliggende arbeide, omfatter kun høide og vægt, og ikke brystmaal.
Resultatet af undersøgelserne over vægtens forhold til høiden sees af
følgende tabel:
Label X VIL

5 og eee =
Gjennemsnits-| Gjennemsnits-

hoide | vægt
cm. kg.

Siaalenene NL sar RS 172,14 64,48

Hedemarken 2 SULT SEGL 171,62 64,18

CUS ERIE Te RAR ve od 172,07 66,07

Gudbrandsdalen . . . . . . 171,50 64,60

| SS STAT TE Ye Ie Saarinen pe el © 172,01 66,21

EG RE RAS ER CP RE 173,06 65,19

ÉRURAREAU NT Ka STE 169,13 64,75

zeperkurpsekn- 0 Ko ee oe - 171,68 62,66

Stavanger ae | 169,80 64,60

Mristiansand 1. GL 169,50 63,90

Nedenæsr KEN GSE | 172,00 | 65,80

Anh TE TG SV 171,00 | 65,50

BrOReene fay SEEN xs ae ais! ba 171,17 | 67,82

OP «pt oe Se a en er] 171,80 67,77

Bergene NGL EE JE 170,63 65,38

Eee? å er Å] 173,71 67,73

RO Dr gre al 174,90 68,00

sae ee | 172,80 | 67,00

Mekal’) Zee SSG i 172,19 | 69,04

PE er 171,51 68,89

PCIe oe oh ans ty ap 168,44 64,59

| Warrier: Mac. Jarrett 179,50 | 67,20
I Akershus kavaleri. : . . . . 169,12 64,16
adet feltartillert > ... . : 172,81 66,72

| he feltartllen. site. 7. 173,04 67,91
| Eecrsbarp: GAL lena 440: 171,20 64,59
Tonsbergs befæstninger. . . . 171.50 65,90

Fredrikstads mineforsvar . . . 171,50 67,20

Sanitet. søndenfjelds . . . . . 173,50 65,00

Sanitet. nordenfjelds . . . . . 173,00 68,60

36 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Skulde man gjere nogen slutning paa grundlag af disse tal, maatte
den være, at der intetsomhelst indbyrdes forhold findes mellem høide og
vægt. Saaledes har for eksempel Hedemarken, Gudbrandsdalen, Jæger-
korpset og Ranen omtrent samme gjennemsnitshøide, ca. 171,6; medens
deres gjennemsnitsvægter varierer fra ca. 62!/, til henimod 69 kg. Paa
den anden side har for eksempel Gudbrandsdalen, Stavanger og Alten
omtrent samme gjennemsnitsvægt, 64,6 kg.; medens deres gjennemsnits-
høider varierer fra 168,4 cm. til 171,5 cm.

Men tiltrods herfor maa man antage, at der virkelig eksisterer et for-
hold mellem høiden og vægten; muligens er dette forhold konstant, saa-
ledes som flere undersøgere mener; muligens er det ikke konstant, hvad
jo andre mener. For at undersøge dette nærmere maa vi imidlertid op-
give de anførte gjennemsnitsværdier og analysere de enkelte maal og
gruppere vægterne inden de forskjellige høider. Dette er gjort i fabel XVIII
(serside 37 a:

For at lette oversigten er resultaterne opført i kurverne paa figur 3.

Vægtskurven stiger med hoiden; men ikke jævnt; den har dale og
toppe, altsaa fald og stigninger, men under sin ujævne gang stiger den
opover.

Disse ujævnheder vilde muligens være mere udjævnede, dersom antal
af maalte for alle grupper var større; thi det synes, som om kurverne har
et jævnere forløb i deres midterste parti, altsaa der, hvor de omfatter
middelhøiden og de nærmeste høider over og under samme, og hvor an-
tallet undersøgte altsaa er størst, medens kurvernes begyndelse og slut-
ning viser større toppe og dale.

Som resultat af betragtning af kurverne kan nævnes:

a) For det hele land: Mellem 160—18s5 cm., altsaa idethele 26 cm.,
stiger vægten fra 56,5 kg. til 74 kg., altsaa med 17,5 kg.; for hver cm.
stiger altsaa vægten med ikke fuldt ?|; kg.

For ingen af de opforte hoider sees vægten at være lig hoiden — 1
meter; men derimod mindre end samme. Vægten for gjennemsnits-
høiden 172 cm. er saaledes kun kg. 66. Differentsen mellem hei-
dens decimaler og vægten er mindst ved de laveste høider og til-
tager med høiden; medens den saaledes ved de lavere høider er ca.
2,5, er den ved de største høider ca. 12; forskjellen er dog ikke
jævnt tiltagende. Man kan dog sige, at i store track tiltager for-
skjellen 1 for hver 3 cm., som høiden tiltager. Meget interessant vilde
det være at undersøge disse forhold ved høider over og under de her op-

førte ov følge kurven nedover til den høide, hvor forskjellen mellem deci-
D Far) =

ESL'ro qusuauualr)

601

p>..19ypuJ
9.19WPUOG
* 195URpaep
‘U9819
STR OG
* * * auapıoly
U9 {IE TOU JL,
* *sæuapan
* puesuenslay]
* : 198uvAEJS
Josd10%198æ
"+ pepSuneg
‘* SJOP[EA
"+ IUBISUN
DATA TE
spuviqpns)
* * U9EPA9ISE)
* udysLUWIPAH

JUIUFGJPLUIG

31 6'LL |S'6L 6'aL S'hL Sal |\r'al [869 | S'1L le‘ol r'69 | 99 ied L'Lo |Cz'Cg | 99 | S'Co Bor | L'g6 | cito 079 | 29 119 z't9 1665 |g'LS | gS | gS
ee een us eee ae ai EE DR ome rene eam
goSté 6zgi ogie geht aSSE Cbg? FOS 6E6L 2126 S9001 Lest slett OLbEr gaobr CoLEr HEGE 13911 CEE11 Sh}er SSb11 966g Er EL Lato cia gabe Co Eos: LLL
hae a | 2 = ere | "en ee 2 = | | | | te AE : | ee M |
69L OST OL Lot 859 ger ogs PLL HaSr 6L11 ghar 601 696 Cog 968 |20t Lil lgxS løpe Lip jens Go6 lol Igr |Igr |99 |19
zL |grı |Stı |gbb |Lb1 loL |ger |969 QUE Sıl ‘Cror 801 |0L6 |C€11 |g6L (SL ISe6 1651 |LoS |601 109€ Fog €9 165 |
19 lol Sg (Str |LEe |LeL Lol bor (Sto [185 |gg6 |EL6 |£er |egS bor SEL Igel loge 659 698 184 69 ote gg! 911 (Gr
zor |6L |g | Era ger Qi Es 188 sot SLo ÏL6E jegg |ıtg joog |€gsS |gol sod lo1S |199 leq loge (ses |6c6 gee of€
££z | bee jog ‚08 Ltt oss ses Lev |Ler |€tq 698g |16t |o1g e901 oor gett Sec I86L 289 859 teh toi cer 283 ve
06 1991 ırı |8 Jost ge |LPL One 608 065 9261 SSg (S601 |E6t1 509 959 gSor 986 Igoe sol lars |1Le goS fir Sir 601
60€ |Lo& gEı |1b1 BLE LLS OLE [Sal |116 OFF 968 OIL ghıı 1911 506 slg €6S1 6801 orfı 196 aq 686 S06 eL+ LYE ele jeri
Soy obr EL go |E65 |+6e [ras Ere eLS |LSS |ES11 goL zog Egl lite ork or oL& |bPør gos Sof ELE De PLI |1g1
TE al gti £0 | SL ver Sei 621 £9 10% of 096 ages ar eve les
961 | lot Lo léo LL gor is legen 061 698 lent oe ber Erz log AR
tea 19 {11 |2€1 Lev ogr ESS |6g& |6ol |Sgl |SYS Lig |g819 |189 |g |Ceg bre oS 1817 909 [SgS Str |LEE |ror |ebr |LS
2 IL Sis Lie (SLs ger (os |LEg |SLY |LLo |Ltg |tSg logo Sto 006 1199 839 |1LS ave |gto 86r 165 |6Ee
zie ts log |rgz Liz 9€L gre Llo (66g Eat Egg 1168 EC Eıl Col |ozor scr Elg ELL 86% |1L1 l1be (65 gS agi gt
oft PLE ole \o€1 age jeeS |1CS ELS S6g 086 |LLor |goo1 [ESıı |1tg |egz1 Soor |ugl |+o6 1106 gSL legs Cor 96 LS Ben
69 091 je1e \6PE 815 69 ola 643 1155 ort Lego |LYL (1911 |199 |b601 eg |t601 sg |66L 96+ [66% |EPE brt |SLı |1S Six |963
| | | | | ey
LL 189 |LL |ELE (Sos |ES1 VSS 615 [19g [Seq jz1L |g90t |106 |Soor [668 lozrr |t6L otg Ig1g |See1 gEb |scc |E6E ELt 1695 6g1 SS
£6 ghz ol |6S1 |gıs 1661 |g9€ joes {LSE |1bS |V6S |11S |æror 169 |6tt (pro loft Egg |L¥g (109 |£0€ |ggz |299 agı |Er1 (SS 6S
oSb Erı 1665 Iges [Chr |bgt ggt 62€ 146 g99 908 299 |Lror 669 |gESt 96S gl l16+ =al6 one o6L EES 66 ux 181 ie gis
lee : | USB KEN Frere | ND)
© 5 | Sr en a | © hå © Te + on a a å à a co le IA ale eS à an
or > | PRE | ee Ne tea nl en ee. | le = RENEE Eeg ME | BAR
‘JS VA-Iploy

TING LE

E'tg | 6:z9 | 1'€9 t'19 |s'z0 lotro |6'gS |L'gS lo‘oc | 9:09 | quswiouuats)

tl |g'0l loteL (6:80 [9111 bul | S69 | t'Lo |689 |1'89 299 | 99 |6'%9 | Ht | 9'09 |
bets So€e SE1E|tz08 zogtr LEgg 1388 Sı2S1 oELg1/s&Loz Lo60z 06° tz AER orSLi L1961 20991 3961 19911 9696 gEgL gagt bort L328, 8691 | japuer >[oH
SY VELL lpge €‘rL |S‘EL |P'sL |9'3L 1869 | g‘tL | £'ol. | +69 | 9‘99 | +'e9 | L'Lo | SCo | L'Sg |S'S9 | to |L'6S | E'¥g |8'19 | 39 |z1g V'E9 |9'65 1‘gS |+'6S lo'LS | 3.19 | qrusurauual»)
g96Lt 6805 | S6trz 9114 |0g68 aa0L aosL 6486 |OLrri|ooler oL6ti Lozgı HStor1LS9r sSELi ggalı g6SL1 Szot1 toSSr 66LE1 Horn 6668 grSLiosLS Sg6z oge6 6g12|1501 | 13118 S 'IPAG
Sy ol oL |g'79 | 69 |E'1L | FL | 69 | SOL | S'oL | 669 | b’69 | E'99 | g'Lg | Lo 16%9 | H'Sq | E€89 | 1t9 | 969 | PEO | S'09 | L'xo 1686 |F'oS L'6S 1109 608 | git | yuswauusly)
— | —) EE — ~ = = |
0631 015 |60€ 069 |gat 6LL1 E1Erlorbr gögı SEgs pole S€6e |hg6a ENSa Lage |HSob LL6s |c6gz |SSo€ |PrE= 18915 ogtr |1901 gos ILES |18L |geg |PLa
Lg |SL \gge 89 |LEr |ggz |S6z 1065 ILEr |6Er |cEr ‚69 €€r 199 1661 |ggı |t9 | 189 |oS |Lo Kopp *[juapau ‘yues
066 tg |18a |SEı |bre 999 |¥Ie |WHE 061 |06L |6g1 |065 65 Est [ESE |SgE 896 |gg1 EE lo&ı |6Lr jegr Lox |S1r.|o€e |Lıı |083 |ES "Quapus ‘yues
Sg So SL CO Se CET GOT TO So 181 |161 |6e1 LEI |L6r | 6S peIsyLıpaay
| | | | |
gS1 18 69 |Lvr gl gér let: less |Sg1 |gr1 |LEr |Los |681 looz |gE1 |ESz |£9 186 681 |LIT jeri gs eS "* Sioqsusy,
| |
ort 681 |LSH |S6E SHE |goe |695 |g6E |859 |gog joSe |g1L |999 095 gs |gıor |6L9 |596 |SeS |1es |OII |ggı |18Ÿ |185 891 |: Sioqsivoso
92€ |sL gl lotr tes ISbr OLE |96So bob |OSS \19S |PSS |L69 |S6L |rrL oot TOC 18599 \oge 195 |r9 39 | *TH489J3J ope
| | | | | | |
tL os 1 SL |WPE loEr jOLe |L6V 8389 769 ter [got 086 116 j€1S |LLS 361 ver |glr |Lér | "g.121[2} 19p3
89 08 pri LYE 1966 |voS |1S01 829 098 ‘16h 6St Log 028 ep (Lo ‚89 Car *ABY SNYSJINV
| | I
TINGET NPR PEN
"94 9'39 |E'PS |1*1L 1879 lø'E9 |S'aL 8 Lo gal | bon 669 | 6'oL | L'oL | 9'69 | g'99 | E&'Lo | 1'Lg |6'S9 Sto | £t+o | L'Eo | Litg | 39 | gS S'g9 S'r9 1809 o'PS | g'eS | jrusurauualr
889 l03€ loto |g06 |cag S101 6851 853 |S065 |SiSs logLE SaSt EStt 6108 groS SoS |1t6+ ISg+E |E11t Coge Ste 8995 |Leoz 8161 £c6 ‘eel igor Lto |
| | | | | | er Use, | LE
SL 881 otı al pit |Sle HEI 99 |Et1 861 ‘Loz Ex 99 ses | PET ISEr 181 jeer |t9 |gr1 (TL + * Josue,
oL. loSr jal rele) C€r jo€1 60% |SSe |SSv jole jo€1 er org [Ser |9Se |gLE [So |Etz (QL em | POE
wie |Ebr [Sce |LLE |S1e vr |s6e jooS |Lög jogS |295 |gto |o€€ Isle oLS age Szı |og1 ove |Ez1 ble |LL1 sd opaeg
see | 6t1 |981 6Lz |StE |655 |€ob |Sot (609 |gSg (ser ELE lees 653 |SLE |bgr leva bar * UDJELIIISIA
tor 1385 of 1Le |6€€ jee |gor jigs |6Lr 23 g98 |06L Vila Sgı 288 (oS jer ISEb |308 |aLS |161 006 |1SE |eL1 | ° ‘ * u9J0JO
aS1 190€ res \Sbr jeSı #6% |19G |FSE |Lbb |9L6 |989 |SLb |619 1605 |Sot 1565 ee I6er 165 |306 | ILE3 |611 |eer TO TOI
Ort 6rı |6t1 |\hrı |Lgs 899 |SoS l|olt |919 |SSS |ESS ze j|rgor jgLE j6Sh |ELE |1E6 jooS |SıE ger Est |9Es 181 So EN
øl 1891 6S1 Shi ss l6br |tı& og zoe |66L |LoL (ooıı |SEL jeb6 gfor 626 1999 1301 861 |ıEE |LE+ LA log |Egı | oLı EAN
| | | | | | | | | | | | |
ots | 651 |aL EL jel 808 SSı agS 89€ |gtt 1656 |olt |ogg |t1g 89 09g age |HSt |L6E |L6r |ag1 gras LEz ie (DIT |: * uaspA
5 $ We | | Gel |) el UE ee) a co = © ın h | 5 a | » | ° a Sl ie ae pa | a ea He
Bee le 20 a ce ke co. || oo) ;| too = > = > = = = > | = Ee | © Re ER re ESS | © | © 136
© ee) -t Lal - Lal ul nl _ = nl nl - nl Len } nl = = A4 = | La | -+ | ad | - | Lal Lon Loe | >)

OES OT TAX. RIE

1900. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 39

malerne og vægten opherer at eksistere, og altsaa vægten er lig høiden
= Å meter.

Men for norske rekrutter, altsaa ca. 23 aar gamle mænd, passer denne
formel ikke; de norske rekrutter er ikke saa vægtige. Arbo’s fordring, at
en mand i 22 aars alder af 165 cm.'s høide skal veie mindst kg. 63,26,
synes derimod at være paa det nærmeste korrekt. Ved mine udregninger
viser det sig vistnok, at vægten for denne høide er kun 61,4 kg., men da
den for 164 cm. er kg. 62,2 og for 166 cm. kg. 63,1, maa man have
grund til at tro, at det er tilfældigheder, som har reduceret vægten ved
165 cm., og at denne rettelig bør være mellem 62,2 og 63,1, altsaa
temmelig nær saa stor, som Arbo mente.

For norske 23 aar gamle rekrutter kan man opstille som en regel, der
har en tilnærmelsesvis gyldighed, at gjennemsnitshøiden er 172 cm., gjennem-
smitsvægten kg. 66; mellem hoiderne 160 cm. og 185 cm. tiltager vægten
ca. 7/3; kg. for hver cm., som høiden tiltager. Legemsvægten er mindre end
hoidens decimaler; ved 160 cm. er forskjellen ca. 2,5 og stiger indtil 185
cm. med 1 for hver 3 cm. som høiden tiltager.

Fra denne regel er der mange undtagelser; den er nemlig udtryk for
kun et gjennemsnitsfund og bar alle dettes mangler; der er saaledes for
det første mange afvigelser fra den inden hver høidegruppe, og for det
andet er det samme ogsaa tilfældet inden de forskjellige landsdele.

b) For de sydlige 5 stifter er der mellem 160 cm. og 185 cm. en
tilvækst i vægten fra kg. 57,5 til kg. 78,5, altsaa af kg. 23, eller med
andre ord af næsten 1 kg. pr. cm.

For de sydlige 5 stifter er differentsen mellem høidens decimaler og
den til høiden svarende vægt for høiderne 160 cm. — 185 cm. fra 2,5
til 10, for hver ca. 3 cm., tilvækst i høide stiger forskjellen med 1.

c) For Tromsø stift er vægtstilvæksten fra kg. 54,5 til kg. 71, altsaa
af kg. 26,5, eller 1 kg. pr. cm. Dog er antallet af maalte i høidegrup-
perne under og over 168 cm. og 176 cm. saa faa, at enkelte meget tunge
eller meget lette mandskaber altfor stærkt influerer paa gjennemsnits-
vægten. For høiderne 168—176 derimod er antallet maalte saa stort,
at gjennemsnitsresultatet er at stole paa. Vægtskurven er for
disse heider ogsaa nogenlunde jævn og successivt stigende. Inden
disse høider er der en tilvækst i vægten af ca. 6,5 kg., altsaa pr. cm.
ca. 2/3 kg.

For Tromsø stift er differentsen mellem høidens decimaler og den
til høiden svarende vægt for høiderne 168 cm. — 176 cm. fra 3,5 til 5,

altsaa en stigning med 1 for hver tilvækst i høiden af 6 cm.

40 HANS DAAE. M.-N. KI.

Undersøger man forholdene inden mindre dele af landet, for eksempel
inden det trondhjemske, det bergenske, sørlandet eller østlandet osv., vil
man visselig finde i flere henseender større eller mindre afvigelser fra
ovennævnte regel, der, som anført, kun har en tilnærmelsesvis gyldighed.
Men dette er jo en skjæbne, der er fælles for alle gjennemsnitsværdier.

For at illustrere vægtens forhold til høiden har jeg endvidere ud-
arbeidet tabel XIX, der viser høiderne ved de forskjellige vægter.

For at lette oversigten har jeg opført resultaterne som kurver paa
figur 4.

Ogsaa disse kurver har et stigende lob, der er noget ujævnt. Stig-
ningen er ikke saa steil som paa figur 2, da den strækker sig over 34
grupper, medens den paa figur 2 strækker sig over kun 24.

Paa grund af vægtens større inkonstans end høiden er det dog neppe
rimeligt at sammenligne vægten og høiden paa grundlag af tabel XIX og

figur 4.

NG
Taljemaalet.

En bataljonschef ytrede en gang, da jeg fortalte ham om soldaternes
vækst 1 høiden fra sessionen til deres landeværnsaar, i den tid fra sol-
daternes 22de til deres 28de aar, at denne vækst kunde være interessant
nok; men af større praktisk betydning vilde det være at faa undersøgt,
hvor meget soldaternes taljemaal, d. v. s. omkredsen af underlivet i bukse-
linningens høide, tiltog med alderen.

Slanke rekrutter forandres nemlig til tykke, runde landeværnssoldater,
og i de aar, denne forandring foregaar, har man de største vanskeligheder
med at skaffe soldaterne bukser, der passer om livet og har en rigtig
længde, samt vaabenfrakke, der passer om livet og har en rigtig skulder-
bredde og armlængde.

De maalinger af taljen, som det militær-medicinske selskabs fælles-
forskning har samlet, kan vistnok ikke klargjøre det af bataljonschefen
stillede spørgsmaal helt ud; de kan faa fastslaaet, hvor stort taljemaalet
er ved de forskjellige høider hos rekrutter, og derved bidrage til at op-
klare dette indbyrdes forhold og kanske vække tanken om at lade under-
søge taljemaalet hos ældre soldater.

Taljemaalet har væsentlig praktisk interesse.

|
| 2267| 1585 | 1417| 1053| 538| 706
| 1584 | 2333| 1614| 1807 | 1253| 1248
| |
[77% 21798 | 17813 11996 | 12949 11754
| |
‚| 175,5 | 174,4 | 176,4 = 177,+| 178,1
| |
1902 | 1570| 1743| 1221| 704 705 |
2262 | 1917 | 691 | 2008 | 866 | I214
1156 723| 1239 883 | 720 1248 |
1060 | 701 702 | 891 | 880 | 544
526| 1227| 174| 351| 692| 175)
| |
| |
Bee) 774, 875) 352) 363) 179)
| 873) 871| 533| 698) 885] 707)
| 512) 179 180 171 | 181 |
672 354| 170 172 | 187 | |
| |
9654 | 7716| 6307| 6666| 5466| 4953 |
I | | |
182,1 | 179,4 | 175:2| 175,4| 182,2 | 176,9 |
i i i i LI
| 349| 332| 176| 171| 680 |
532| 1405| 175| 876| 526| |
864 | 1041| 1042 881 | 709 1068 |
861 354 | 171| 887 170 716
354 | 535 | — | 176
| 176 176 | |
| ES |
2960 | 3308 2275 | 2995 | 2085 | 1960 |
1741| 174:5| 175 | 176,2| 173,8 | 178,2 |
| | | | |
30156 | 25106 | 20088 | 14991 15034 | 13714 |
175 | 174 | 176,2 | 176,4 1768 | 178 |
| |
39810 | 32822 26395 | 21657 20500 | 18667

I
176,9 |

1755

7

176

176,1 | 178,3 | 176,8 |

488 | 334 | 1163 1511
Hedemarken. 2 > 22 2» 168 164 | 1603 | 663 | 670 1186 555
øøerdalan ads atra y 163 154| 490 657 188
Gudbrandsdalen» > > > + + | 485 325 | 1178 | 1176 | 495! 68r| 2184| 1179 360
Ksbilanis =. a Ve re 1e 331 | 493 131 | 683! 1165| 1239 1185| 2534 1687| 2227| 1515 2269| 2233) 2938) 3474| 1716| 2591 542
Valders ++ aa » + mich 160 162 505 | 509 | 666 | 503| 1352) 838) 1344| 688 871 1567| 2236! 2585 | 2282| 1731| 2050! 1059| 1596 355
Hallingdal, » + + + - + «lt a6 226 | 323 492 | 322 | 657) 1611| 499 1154) 1162 1681 | 3200! 1481) 1677| 2026| 3375 1206| 1385| 683 1293
Jægerkorpset ++ ++ Å gar | 165| 661| 489! 991| 830 | 8st | 830! 84r| 2705) 1530) 2014 2056| 1722) 1388| 2596| 1040| 2583| 1241| 1599| 357) sas 360 181
Suvanger: > as + ete) 167) 164] 160! 172) 655 1175 858 17r| 518) 169| 177 | aso
Kristiansand . +++ - . . | | 165 |
Nedecan < Gasa] 161 | 164 B69| 1742| 1726! 1050! 8099| 526 360 | 178) 177| 166 177
Thelemarken. . ++ - . . 328 652 | 492 943! | 2938) 3144| 1751 1069) 869 7068| 720| 525 | Boo| so 187) 178 | 535
Fjardens » » de a « = « 160 | 158 1544| 2929| 1558 2600! 1932| 1036 $43| 354) 876 | 3590 | 178 | 174 1088
Sogn «> sant an ke | 159 | 162 1687) 1918 2973) 1237| 1971) 1220 358! 1248| 178 | 308 | 192 179 | 525
Bergen; (ee ee 162 | 161 336 | 1036| 688| 1729 zoga| 524) 698 708} 347| 185| 18: | 359| 540 184
Hardanger +++ « - » .| 163 1754| 1734) 1559) 1759| 1616| 888 359| 353| 715 | 357| 179| 197] 864 | 797
Søndmøre LNG | 2283} 1405| 2792 1585) 1417| 1053 aia} 533) sår 174
Indherred) >: | 2275) 2831] 2440! 2398) 1614| 1807 a6r| s47| 183 | 914 102 | 186 | 186
— —_— — — | må =
& Bog | 1301 | 2288 | 2827 | 4291 |29787 28595 17813 | 11996 | 12949 | 11754 | 7805 | 7120) 5186 | 5198 | 3069 1799 | 1269 | 5072
Gjennemsnitlig | 160,6 | 162,6| 163.4| 166,3 165 | 166 | 166,1 | 166,5| 1666) 167,5) 168,1| 168 | 169,9| 169,7| 1796| 170,8| 1668| 164.7) 172,5| 1783 | 1754 178 | 185 | 179,0| 1805! 1799| 181 | 181,1 em,

Vefsn, sk AE i 1902 | 1570
Ranen.» = ale 330 170| 32 3934| 664) 1843) 505) Bag] gag) 1185| 1035) 1034| 3426| 1978) 1880 ross 2262) 1917| 691! 2098) 866| 1214) 351| 369) 345 | 174 | 1264 179 | 349
Salten . » + - es 164 168 | 164 173) 671| 1539| 1178) 1355] 1696| 850| 2395| 17011 868| 1568| 876) 1747| 1241 1156) 723) 1239| 883/720) 1248) 184| 180! 195 178 | 180] 180
Lofoten 3 10e 164 | 163| 69 332 1187| 1981| 1023| 1027| s07| 857, 1900| 1894| 1999| 1722] B65 1060, jor| 702) Bor) 880| sul 184) s6| 175| 890 | 360 350
toten i ar GE 160 | 164 | 164 | 159| 491) 493 664| 1315| 655| 1484| 1935| 847| 10r4| 1851| 2603| 1702| 1555| 862| 1363 526] 1227] 174| 3st] 692| 175) 359] 3557 182 | 169 | 180| 368
Vesteraalen . . 184

Bards -» vu 320 | 159 170 664| 993! 667) 1175) 487! 500! 2031 toro 1026| 6845] 1047| 854] 1381 873 | Byr | 532! 698| 885) 707/ 331) gag! 350 | 178] 179
Alten > mr m MG 159 167 | 1320| 8r9| 1348| 659] 333) 848] 674) 166| 839] 864| s12| 516) 51a) 179| 180 178) 181) 180
Varanger . + - 161 330 | 34 342] so] 338) 1370| s1a 686) sol 686) 67] ss) vo] ve] 187 7 178

1610

644 | 323 | 1643 | 074 | 1653) 2476| 3503 | 7181 | 7514| 0520| 7552| 5758 |11682| 8979 | 10679 | 12818) 10557 | 9815|10200| 9654| 7716| 6307| 6666| 5466) 4953| 2325 | 2866 | 1608 | 1609| 3225 | 716

|

178,9 cm.

Gjennemanitlig | 161 1615 | 1643 | 162,3 165,3] 165,8 | 166,8 167 | 167 | 1672| 1607| 1694| 177 | 1694| 1263| 1687! 176 169,2 | 172,9 | 1831 | 27914 | 1752| 1754 | 1829 | 1769 1788] 179.0) 1787 | 1788| 179 | 179

843 1859 1866| 1177| 341] 1700! 680 | 39
167 169| 336| 17r| 1010| 689| oar! 513) 1023| 1561 | 1384 | 1389) 1710) 605! 1794| 1396) 532| 1405| 175| 876| 526 183| 176| 360| 349| 177

Akershus kavaleri. ++ +
adet feltartilleri. ++ 2 + å

sdie feltartilleri. . . å » 168 337 679| 335 341| 1522] 1196| 1363| 685| 1531] 1207| 1373] 1560! 1567| 1579) 864| 104r| 1o42| 881] 709| 1068) 175| o7| 552! 181 118 | 186
Oscarsborg 335 | 1704, Ban} 1655| 1501 1345| 2395| 1364| 1192! 1013| 1583) 1015| 1389| 1378| 1045| 1935, 861] a54! 171) 887| 170| 716 955| 190 | 331 380 | 899
Tonaberg . » 166) 164 | 3502 == 663 335 673| 346| 1189| 172| 515| Soa) 181) 519 354 535 | 180 176| 166) 179) 176) 170 | 183 189
Fredrikstad. 167 308} 170) 346) 173) 338 rogr| 506| 172| us] s19] 34) 183

4356) 4212) 6626) 4089| 6448| 3047| B584| 5466| 5500| 6028 | 558 | 1487

| sem] 2960| 3308| 2275| 2995| 2085| 1960| 524| 1784| 1454 | 1408 | 527 | 174
|

167,5 | 168,5| 169,9| 170,4| 169,7 | 1716 ua | 1708 EEE 195 | 1762| 1798) 178.9) 1747| 1184) 181,8) 176 | 1757] 174

I fl
22778 | 29181 | 30424 30412 24637 | 38677 96088 | 45245 | 43508 | 43445 | 35815 | 34311 | 32035 | 0156 | 25106 6529

+} |S
168 | 168,1 | 1699 168 | 1774 1709] 168,8| 1654| 1124| 1713] 175] 174) 115] 194

| ] | | |
Hele landet . | Bog | 1461 | 2618 | 4779 | 5604 | 9448 | 9517 | 15016 17298 | 26281 20962 | 37988 | 39941 |.40180 | cans 47733 | 54294 50187 56263 46372 44126 |43135 39810 | 32822 de 1657 | 20500 | 18667 | 10654 | 11770 | 8240 | Bors araı | Brag
==, = ==: I reo | = Ë
| |
160,6 | 1603) 163,6| 164,8) 1648| 1658 | 164.1) 166,8) 166,3] 1674 1677 1679 169.2 | 168 | 176 1723| 1691| 178 | uns| 173,7) 1737| 1729| 1169! 175,5 1788 | 1791| 1786 181,4 | 180,9 em,
I 1 I

1909. No. 2.

REKUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 41

Det gjennemsnitlige taljemaal fandtes at være:

Tabel

Varanger kredskompani
Sanitetet nordenfjelds
2det feltartillerikorps
Fjordenes bataljon
Akershus kavaleri
Østerdalens bataljon
Fredrikstads mineforsvar .
3die feltartillerikorps
Bergens bataljon.

Sogns linjebataljon .
Thelemarkens bataljon.
Oscarsborg.

Tønsberg befæstninger
Valders bataljon. $
Gudbrandsdalens bataljon .
Indherreds linjebataljon
Hedemarkens bataljon .
Alten kredskompani
Nedenæs bataljon

Ranen kredskompani
Smaalenenes bataljon
Kristiania bataljon
Sanitetet søndenfjelds
Hardanger bataljon.
Søndmøre linjebataljon
Vefsen kredskompani
Kristiansands bataljon .
Stavanger bataljon
Jægerkorpset .

Hallingdals bataljon.

2.

78,50 cm.
78,00 »
77,85 >
77,20 »
77,10 >»
76,59 >
76,50 »
76,36 >»
76,18 »
76,01 »
76,00 »
Joos”
Jang
FEE De
75,00 »
7500 »
7494 >
74:53 >
ipa, >
14123 ?
74,08 »
74,00 »
74.00 >»
1398-8
73,80 >
Horn?
ES Te pe
72,60 »
72,48

71:43

Det gjennemsnitlige taljemaal for infanterister i de 5 sydlige stifter:

(18 bataljoners rekrutskoler) og ved Vefsen, Ranen og Alten og Varanger

kompanier af Tromsø stift er 75,3 cm.

Det største gjennemsnitlige maal,

cm. 78,50, fandtes ved Varanger kompani, det mindste ved Hallingdals

bataljon 71,43 cm.

42 HANS DAAE. M.-N. KI.

Det gjennemsnitlige taljemaal for rekrutter af kavaleri, felt- og fæstnings-
artilleri samt sanitet var 76 cm.; størst ved sanitetet nordenfjelds, mindst
ved sanitetet søndenfjelds.

Man kan derfor sætte taljemaalet til gjennemsnitlig 75 å 76 cm. Ved
et maal som dette, der er saa vanskeligt at tage nøiagtigt, da underlivet
er blødt, eftergiveligt og vanskeligt at holde aldeles roligt, maa man spe-
cielt ved massemaalinger regne med et ikke ganske lidet spillerum. 75 å
76 cm. ligger rimeligvis omtrent midt i dette spillerum.

Sammenlignes taljemaalet med vægten, finder man følgende (se tabel
XXI). |

Taljemaalet stiger altsaa — omend noget ujævnt — med vægten,
saaledes at med vægtens forøgelse fra 50 til 83 kg., altsaa 34 kg., stiger
taljemaalet fra 67 cm. til 82 cm., altsaa 16 cm., eller med andre ord:
taljemaalet tiltager med ca. 0,5 cm. for hvert kg. legemsvægten øges mellem
50 og 83 kg.

Af større interesse end forholdet mellem vægten og taljemaalet tror
jeg dog, at forholdet mellem høide og taljemaalet er. Jeg har derfor ud-
arbeidet tabel XXII.

Det fremgaar heraf, at taljemaalet tiltager med høiden, og paa en sær-
deles regelmæssig maade.

Det sees, at medens høiden stiger fra 160 cm. til 186 cm., altsaa
26 cm., stiger taljemaalet kun fra 72 cm. til 78 cm., altsaa med 6 cm.;
for hver cm. legemshøiden tiltager, blir taljemaalet altsaa kun ca. 0,25 cm.
større.

Taljemaalet er ca. 45 °/, af en legemshøide af 160 cm., ca. 43,5 "Jo

af heide af 172 cm. og ca. 42 %9 af en høide af 186 cm.

7127 | 77:81 | 78,27 | 7776| 791 79:44 | 79:89 | 81,03 | 81,88 | 81,57 | 83,27 | 83,56 83 .

| 78 78,3 | 7909| 78,13| 79:74 | 7979| 80,48 | 81,2 | 82,24 | 82,57 | 83,45 | 81,75 (86,68 „

776 | 78 78,6 | 78,15 79:43 | 79,58 | 80,18 | 81,02 | 82,18 | 81,59 | 83,08 | 82,16 86,2 „

Over
185 cm.

76,63 | 76,63 | 75:93 | 78,28 77,65 cm.

= Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1909. No, 2,
Vægt-talje.

er s | « SIGE ste eRe en 70 EE EE = 76 m | 78

7628) 7768! 78,12) 78,81 | 77,68) 7942 | 79,63! 80,1

Tabel XXL

1. Indamerte i de § aydlige siter |

757 | 74:83 | 72,64 sr) 73:27 ln 74,32 | 74,68| 75,03 il 7598| 76,29 77,08

11. Infanteriet i Tromsø stift. . - 5 | 67,67 | 67,17 | 71:72 | 79,53 | 72 | 71:54 | 72.43 | 72, 7615 |76 | 1504! 75:88 76.45 | 78,36) 77,33 | 78
HL Speeialvaabnene. . . > - |r| 7264 | rue | 7311 | 73.29} 74:53 | 74,26 7709 | 78,53 8,81) 79,35) Boos | Bas | 81,13

1-11 65,2 74,18) 72,55) 72,46 | 73,2 7611 | 7698 | 76,62) 77,27) 77,81) 7827) 7776| 7

1-11 | 65,2 | 67,25) 67,82 aa | 72176) 72,95) 73:42 | 73:92) 74,38 7654 | 77,08 2894 | 18 | 783 | 79:09 | 7813) 7904
I-III | 65 | 6725| 67,82 794 mal 7435} 7967 | 7991 | 73:35| 73:79 | 74:19 2 17 | 768 | | 106 28 [786 |1845| 7943 |10s8| 60:18] Broa] 8a,8| 81,99] 8308 | 89,16 86,2

Tabel XXII Høide-talje.
| Under | 160 | 161 | 169 | 163 | 164 168 | 169 | 170 | 178 | ana | 173 | 174 | 275 | 176
je { I
PE i | Ik = | 1660
L Infanteriet À de 3 sydlige stier | 70,38 | 73,63 | 71,98 | 72,36! 73,67 | 73:30 74:13 | 74:77 | 74:93 | 75 76,02 | 75,27 | 75:47 | 75:82 | 76,28 | 76,39 76,28 | 6,63 | 76,63

IL. Infanteriet i Tromsø stift. . | 768 | anaa| 2438| 7875| 72:28 | 70,57] 74,06 73:03 | 74:71 759 | 76.13 | 75:55 | 74,29 188 | 77,2 | 19:57 | 74:33

751

797

ML Specialvaabnene. . +++ «| gan | 2: t 76,0 15,09 | 76,32 | 76,08 | 77.18 76,65 | 77:51 | 77:55 | 75:7 7 7946

In gaa | 1230! 7593 73:9 | 74,96) 7470! 74,98 75:35 | 75/35 | 75,8 | 76,09 7684 | 76.46| 1649
À =|

|
Ill 70,89 74:21 | 75:31 7559 | 75:84 | 76,18 | 76,35 7791 | 76,81 | 77,18
I-H=I | 795 |7968| 7223 | 721 74:08 | 75:24 197 | 75:56| 75:86| 76,14 | 76,18 7791 | 16,36| 77.03 | 76,65| 779 79:15 -

as

ae. a

1909. No. 2. REKRUTTERNES VÆGT, HØIDE OG TALJEMAAL. 43

gi +

to,

II.

12.

Literatur.

Arbo: Sessionsundersøgelsernes og Rekrutteringsstatistikens Betydning for Viden-
skaben og Staten. Kristiania 1875.
— En række arbeider. Se: Militærlægers bidrag til norsk anthropologi ved Hans
- Daae, Norsk tidsskrift for militær-medic. 1907, hefte 5 og 6.
Blich Holst: Nogle maalinger og veininger paa exercerpladsen. Norsk tidsskrift
for militær-medic. Bd. 2, p. 142.
Bondesen: Om Vægtsforholdene hos Rekrutter. Militærlægen, Januar 1904.
Bryn: Fodlængden i opreist stilling og den længste fods forhold til legemsheiden.
Norsk tidsskrift for militær-medic. Bd. 5, hefte 4; Bd. 6, hefte 1, 2, 3, 4
og 5-
Daae: Vore kavaleristers fysiske egenskaber. Norsk mil. tidsskrift, Juni 1904. I ud-
drag i Norsk tidsskrift for milit.-medic. 1904, p. 83.
Daae, H.: Oversigt over høiden af 1280 mandskaber i deres 22de aar og deres 28de
aar. Militært tidsskrift, 1899.
Daae, Anders og Hans: Indlands- og kystbefolkningens legemshøide, favnevidde,
siddehøide og brystomfang. Videnskabs-Selskabets Skrifter. I. Math.-naturv.
Klasse 1905, No. 5.
Faye: Resultuterne af Undersøgelser over Rekrutters Tjenstdygtighed efter en Del
Maalinger og Veininger, foretagne paa Nordfjordeid 1882—83. Tidsskrift for
prakt. Medic. 1884, p. 167.
— Maalinger og Veininger ved Indherreds Bataljon 1884. Tidsskrift for prakt.
Medic. 1885, p. 122.
— Skildring af de militære Forhold paa Gravrokøierne. Tidsskrift for praktisk
Medicin. 1887, p. 196.
Finne: Fra Rekrutskolen paa Malde i 1884. Norsk Militær-Tidende, ıste aargang,
p- 28.
Grønn: Sessionsreiser i Tromsø stift 1898. Norsk tidsskrift for milit-medic. B. 3,
p- 113.
— Sessionsreiser i december maaned paa 70° nordlig bredde. Norsk tidsskrift
for milit.-medic. Bd. 2, p. 149.
von Hanno: Veining af rekrutter ved Smaalenenes og Valders bataljoner. Norsk
tidsskrift for milit.-medic. Bd. 12, p. 9.
Irgens: Maal og vægt af linjesoldater. Biologiske meddelelser; bd. 1, p. 99.
Koren: Hvor stor er vore mandskabers høide i 6te tjenstaar sammenlignet med
høidemaalet ved sessionen? Norsk tidsskrift for milit.-medic. 1900, p. 77-
Lindboe: 266 Rekrutter af Sogns Bataljon i 1884. Tidsskrift for prakt. Medicin
1885, p. 192.
Lindholm: lagttagelser fra Vaabenøvelserne og Sessionerne i 1875. Bergen 1876.
Schmidt: Militardienst und Körpergewicht. Deutsche militararztliche Zeitschrift 1903,
p. 65.

Poids des recrues au commencement et a la fin
de la période d’instrucuon.

Son rapport avec la taille des hommes.
Tour de ceinture.

Par

Der Hans Dane:
major dans le corps sanitaire de l’armée norvégienne.

Resumé.

Ge schéma est le quatrième qui ait été soumis par la Société de
Médecine militaire de Christiania aux réponses des médecins militaires en
service dans les différents corps de troupe, dans toute la Norvège.

En 1904, 1905 & 1906, la lettre circulaire ci-dessous fut envoyée a
tous les médecins militaires attachés aux différents contingents en période

chexenciee=
Christiania, Avril (1904, 05, 06).

Sur la proposition de la Commission des recherches en commun, la
Société de médecine militaire a decidé d’établir un questionaire concernant:

1) Le poids des recrues au commencement et à la fin de la periode
d'instruction; 2) le rapport au poids avec la taille et 3) le tour de ceinture.

Etant donné l'intérêt qu'il y a à rechercher comment se présentent
ces différents points chez les recrues norvégiennes, nous vous prions de
bien vouloir vous intéresser à ces recherches et à participer aux réponses
du questionnaire.

Afin d'obtenir le plus dhomogénité possible dans les pesées, Monsieur
le général du corps de santé met à votre disposition le peson à ressort
Salter.

Pour le pesage, l’homme complètement dépouillé de ses vêtements,

devra étre placé assis sur une planche formant balancoire et suspendue

1909. No. 2. RESUME. 45

au peson au moyen d'une corde. L’aiguille est placée sur le zéro (il faut
par conséquent déduire le poids de la balancoire lorsqu’on inscrit le
résultat de la pesée). Le peson est divisé en kilos; si l’aiguille s’arréte
entre deux divisions, cela est comptä pour 14/3 kilo. Autant que posible
le pesage doit avoir lieu entre 5 et 7 heures de l’après midi, pendant la
premiére et la derniére semaine de la période d'instruction.

Pour le mesurage de la taille, les hommes sont placés debout et
pieds nus, le dos appuyé contre une muraille plane, le corps droit, les
talons joints et le regard fixé devant eux. Cette opération doit se faire
si possible avant le déjeuner. Les mesures se lisent en demi centimétres.

On comprend par four de ceinture la partie la plus mince de la taille.
Elle se trouve en général dans la ligne horizontale qui part du processus
spinosus, sur le 4ème vertèbre lombaire, entre le crista ilei et l’arcus
costalis. L’homme doit se tenir droit et le mesurage a lieu pendant les
intervalles de respiration. Les mesures se lisent en centimétres entiers.

Les mesures doivent étre prises par le médecin lui méme et les chiffres
sont dictées a un aide.

Nous renvoyons au schéma ci-dessous de la Société de Médecine
militaire, qui devra étre employé comme norme, et nous vous prions
d'indiquer dans la rubrique des remarque si les recrues vivent à l’ordinaire

ou se nourissent elles-mêmes totalement ou partiellement.

Nom du Corps de troupe.

i

Mat er Lieu de
re Nom Taille | Ceinture —————— Profession | Remarques

due | date PRE |

Le questionnaire a été rempli par:

le capitaine du service sanitaire Arntzen, du ba-
taillon de Smaalenene . . . . . qui examina 204 recrues

le cap. du serv. san. Mohn, du bataillon de

Hedenatren sol sd ost ea EE EE = 168).
le cap. du serv. san. Petersson, du bataillon
ate CEE CRE mn aes LE Cares GO — 222 -—-

le cap. du serv. san. Bj. Arentz, du bataillon
ee Tce oto) sr JA Ge PO ES EIRE, — 202 —

46 HANS DAAE. M.-N. KI.

le lieut. du serv. san. Rangsæter, du bataillon

deKristiania ater. SØN qui Sa mine AER
le cap. du serv. san. Thv. Meyer, du bataillon

de Vader bak eee pelea geist cae Nk (5 — 199 —
le lieut. du serv. san. Floer du bataillon de

HA ed gr SS SSR etl se — 175 —
le cap. du serv. san. Lyche et le lieut. Petersson,

du bataiilon des chasseurs . . . . . .quiexaminèrent 190 —
le cap. du serv. san. Kraft, du bataillon de

Svane DN GU ramma SG
le cap. du serv. san. Kraft, du bataillon de

Kristanssard rap NS Sn 2 [AS — 40 —
le cap. du serv. san. Holaas, du bataillon de

Nedenes EMMA ANRT digs SENT AE VS — 194 —
le cap. du serv. san. Schilling, du bataillon de

MÉlEMATRE REIN Se KOL HA EE GS — 288
le cap. du serv. san. Smitt, du bataillon de

FN@bdcHcamme= ais, LG SSeS Gs ANE * BR — 231 —

le lieut. du serv. san. Scheen, du bataillon de

Soe SRE MSN ain ae Seda AMR METRE å. (OS) —
le cap. du serv. san. Myhre, du bataillon de

Bergen I 193 —
le cap. du serv. san Hølaas, du bataillon de

ÉTAPE 2 oo. ge EE CIC OR — 176 —
le lieut. du serv. san. Holland du bataillon

Greene eee Es ee GN — 208 —
le cap. du serv. san. Magelssen, du bataillon

ea Senn em rer era tm elu Mert GL — 190 | —
le cap. du serv. san. Lindboe, du bataillon de

Vera EA Se RER. — 136 =
le cap. du serv. san. Lindboe, du bataillon de

Rae D De Me OE ØSE Piet D = 165 —

le médecin communal Hansen, du bataillon de

Cre RS EN er OR ee re an en | - 146 —
le medecin communal Hansen, du bataiilon de

Lofoten EE Ea JED — 133 —
le cap. du serv. san. Lundh, du bataillon d’Ofoten » — 140 —
le cap. du serv. san. Lundh, du bataillon de

N esteraal Clim, ak GJUL HA REE Oe — 99 —

le cap. du serv. san. Lundh, du bataillon de Bardo » SS EE

1909. No. 2. RESUME. 47

le lieut. du serv. san. Widerøe, du bataillon

He ee rn GUE examina 63 rec
le lieüt. du serv. san. Thoner, du bataillon de

Ero AE ot oes te a ee a à — 5
les lieut. du serv. san. Knudtzon et Ziesler,

du corps de cavalerie d’Akershus. . . . qui examinérent 95 —
le cap. du serv. san. N. M. Nielsen et l’interne

Wollebæk, du 2ème corps d'artillerie de

BHRBIERE d'au SN SES AS RE SL — 114 —
le cap. du serv. san. G. Nielsen, du 3ème corps

d'artillerie de campagne . . . . . . . qui examina 134 recrues
le lieut. du serv. san. Rossow, du bataillon

Hartllerne d: Osearsbore::. tit så ES — 165 —
le cap. du serv. san Marthinsen, du bataillon

de forteresse- de: Tønsbere: M) el: En A — 33 —
le cap. du serv. san. Marthinsen, du bataillon

Benbredrikssianl 12 fat ta ME pe Ue gee -- 31 —
le lieut. du serv. san. Jespersen, du corps de

Santen dmisiontdu nord Saa dag St. da JE — 117 =
le lieut. du serv. san. Jespersen, du corps de

nie division, Gul SUG’ ars. un re See — 43 —

5127 hommes, provenant de toutes les parties de la Norvège, ont été
ainsi examinés. Suivant le recensement du 3 décembre 1900, ce chiffre
forme environ 45 °/) du nombre total d'hommes de 22—23 ans existant

en Norvège.

Le questionnaire comprend cing parties:

1) Le poids des recrues au commencement de la période d'instruction.

2) Les modifications survenues dans le poids, du commencement a la fin
de la période.

3) Hauteur de la taille.

4) Rapport du poids avec la taille.

5) Tour de ceinture et son rapport avec le poids et la taille.

48 HANS DAAE. M.-N. KI.

ik

Poids des recrues au commencement de la période
d’instruction.

Le poids moyen diffère suivant les différents corps de troupe. Il est
le plus petit chez les chasseurs, kg. 62.66, et le plus élevé a la compagnie
de Vefsen, kg. 69.04. Le poids moyen de 3923 hommes provenant des 5
préfectures méridionales est de kg. 65.92; et celui de 1044 hommes de la
pcefecture de Tromsø est de kg. 67.30. On possède des chiffres con-
cernant les bataillons de Fjordene et de Sogn, ou les pesages furent effec-
tués en 1875 et en 1884 par les médecins militaires Lindholm et Lindboe,
et les pesages de 1904 montrent que le poids des recrues de ces bataillons
a augmenté d’environ 1 kilo pour 20 ans. Pendant la même période, la
taille moyenne des conscrits, dans les mêmes bataillons, a augmenté
d'environ 2 centimétres.

Les chiffres moyens n’étant qu’approximatifs et cachant souvent des
remarques intéresantes autant qu'importantes, il a été prosédé, par séries
a un exposé graphique et tabulaire de la répartition des poids, par kilos. pag.

Pour toute la Norvége et pour la préfecture de Tromsø, le maximum est
de 67 kilos: il est de kg. 65 pour les 5 préfectures méridionales. Il ressort
d'un résumé de cet exposé que sur 4965 hommes, 15 °/, avaient un poids
infériur å kg. 60; 25 °/, un poids de kg. 60 å 65; 35 9 un poids de
kg. 65 å 70, et 25 °/, un poids supérieur å 70 kilos.

Le poids ne semble pas étre le plus élevé dans les parties du pays
les plus riches et les plus fertiles; il ne parait pas non plus descendre a
un chiffre absolument inférieur dans les contrées stériles et pauvres. Mais
en revanche il semble exister une corrélation entre les professions et les
industries des différents districts et le poids du corps humain, et il y a
aussi un certain rapport entre les poids et le climat. Les districts ou les
professions exercées en général exigent un fort travail musculaire et deman-
dent surtout l’effort de différentes sortes de groupes de muscles, tels que
le travail en forêt ou la navigation, et aussi un peu l’agriculture, parais-
sent avoir les populations où le développement corporel est le plus accentué
et où le poids moyen est le plus élevé. Les occupations où il est néces-
saire de dé-penser au grand air une grande somme d'énergie musculaire
donnent les poids les plus considérables (paysans, agriculteurs, marins,
pêcheurs). Ensuite viennent les professions exigeant un travail partielle-
ment musculaire et partiellement au grand air (tailleurs de pierre, maçons,

employés de commerce, garçons de magasin, charpentiers, menuisiers).

1909. No. 2. RESUME. 49

Ensuite viennent les professions qui n’exigent que peu de force musaulaire
et qui s'exercent à l’intérieur (ouvriers d'usine, employés de bureau et
étudiants, tailleurs, cordonniers, coiffeurs, imprimeurs, relieurs). On retrouve
ces mémes différences dans les districts, ou les hahitants doivent, pour
gagner leur vie, lutter contre le climat. La taille variant avec les races
et le poids variant, a son tour, suivant la taille, il est permis de supposer
que le poids varie aussi suivant les races. Les habitants des villes pésent

moins que les rurauv.

IL.

Modifications survenues dans le poids du commencement
à la fin de la période d'instruction.

Sur 5125 hommes.

Ont augmenté de poids . . . . 2416, soit 47 °)o
Ont diminué de poids . . . . 1967 >» 38 %
Sont restés invariables . . . . 742 » 15 %

La moyenne des modifications survenues dans le poids représente une
augmentation de kg. o.15 pendant la période d'exercices. L instruction
des recrues ayant une durée qui varie légèrement suivant l’arme, on a mis
dans la méme série toutes les recrues d'infanterie, ou la période d'instruc-
tion est de 48 jours. Chez ces dernières, ’examen a donné les résultats
suivants: 46 ”/9 ont augmenté de poids, 38 ‘/o ont diminué, et 16 %
n'ont subi aucune modification. Ainsi, la moitié des recrues augmentent

de poids, un tiers environ diminuent et un sixiéme restent stationnaires.

Tableau.

Les différences moyennes constatées ont été les snivantes:
Différence
moyenne

Compagnie de Varanger. . . . . . . + 2.60 kg.
Bataillon de Valders + 1.98
3ème corps d'artillerie de campagne + 1.65
Bataillon de Hallingdal + 1.36

— Stavanger + 1.30

— d'Indherred . + 1.00

— Hedemarken . - . » - 4 - + 0:99

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 2. -

50 HANS DAAE. M.-N. Kl.

Differénce
moyenne
CHASSEURS EME PE Rø
Bataillon deAEofotente 2.2 2. 0,4 5 ERGO
sone, les PIONEER ME EEE
Eg INTISHAMIA aOR es Aa ee OG
ame Smadlenene vive so Ma. Se eee Oto
ed era ner Lots AE To Ge
Gavalenerd Akershus SN SR EROS
BaaillonsderNedenæs JONE ad 5 EE 6240
ed Østerda nn NES ROG
BEN Os pore NNN Va TER SORG
Se Me Bar dø AN EN SORG
SE PPB Seen LAS JE Gd, NE Yard
Gr Gudbrandsdal) 1211. 12 Så BUNNER: 0:10
— der Vesteraalens Judd NER OG
rede Fredriksstad 051000 55 2 see, OSLO
du elemark (5 wa invanable
= de Sendmere #7. WEI VAT Ale
de Hardanger: Se VL on
ee rd Ofoten sur Far du LE dk 006
u de Bergen GAS Edo er
|) Weristianssame: LATE ge GARA POLO
Artillerie de forteresse de Tønsberg . . — 0.40
2ème corps d'artillerie de campagne . . — 1.02
Batalliontde Vefsen + SUCRES ARE
Øh rde Salten AED NE ng
= de Raten) JE SETERS

Le fait que les recrues augmentent ou diminuent de poids dans une
proportion plus ou moins grande ne peut étre dû au traitement aquel
sont soumis les hommes. C’est également l’avis de M. I'Intendant général.
L'état de santé des soldats ne doit pas non plus être mis en cause, attendu
que l’on n’a fait entrer en ligne de compte dans ces recherches que les
hommes considérés comme bien portant.

La profession exercée par les recrues dans la vie civile semble avoir
de l'importance au point de vue de la différence de poids. La plupart
des hommes, dont le poids a augmenté, semble généralement appartenir
å des classes d'individus que leur profession oblige à un puissant travail

musculaire au grand air, exception faite toutefois des marins et des

1909. No. 2. RESUME. SI

pécheurs, qui pendant les périodes d'exercices doivent surtout faire tra-
vailler les muscles des extrémités inférieures, tandis que leur profession
les habitue à employer surtout les muscles des extrémités supérieurs. Par
contre, le nombre des hommes ayant diminué de poids est généralement
le plus considérable parmi les personnes occupées à un travail sédentaire,
ne demandant qu’un léger effort musculaire, et effectué le plus souvent à
l'intérieur. Il faut faire exception pour les ouvriers d'usine, chez lesquels
cependant le changement de nourriture n'est pas sans jouer un rôle
important.

Les tableaux montrent qu’il se produit pendant la période d'instruc-
tion une sorte de compensation des poids, les hommes les plus légers
augmentant tandis que les plus lourds diminuent. Le tableau suivant

résume ces observations.

Pt an se: Audessous | 60—65 65—7o au dessus
de 60 kg. kg. kg. de 70 kg.
| |
Infanterie dans les 5 préfectures méridionales + 1.04 | + 0.70 | + 0.44 + 0.44
Contingents de la préfecture de Tromso. . | — 0.19 = 0.50 — 0.30 — 2.00
Amesrspecialess 72 2 | Kal say a) fa Te + 0.58 | +048 +010 | — 1.13
— = _ |

Ensemble | + 0.80 + 0.50 | + 0.18 | — 0.60

Il n’a pas été possible de constater de rapport certain entre les modifi-
cations de poids et la taille des hommes.

L'augmentation de poids se rencontre relativement avec une plus grande
fréquence chez les hommes nés dans les villes que chez les recrues venant
de la campagne.

Il est en outre certain que la façon dont sont conduits les exercices
militaires, leur intensité, les conditions locales, pays de montagne ou de
plaine, climat sec ou humide, la nature des exercices etc. sont autant de

facteurs qui ont une influence considérable sur le poids des hommes.

IL.
Taille.

Le mesurage de la taille de 4375 fantassins a donné en moyenne
171.83 cm., et pour le total des 5127 hommes 171.86 cm. En écartant
la préfecture de Tromse, la moyenne de la taille pour les 4083 hommes

52 HANS DAAE. M.-N. Kl.

formant le contingent des cinq autres préfectures méridionales est de
171.92 cm., soit en chiffres ronds 172 cm. Pour les 1044 recrues de la
préfecture de Tromsø, la taille moyenne est de 171.62 cm. Dans les ba-
taillons de Fjordene et d'Indherred, les recrues furent mesurées par le
médecin Faye en 1882, 1883 et 1884, et la hauteur moyenne était alors
inférieure d’environ 2 cm. à celle constatée en 1904. En 1884, les recrues
du bataillon de Sogn furent mesurées par M. Lindboe qui constata égale-
ment lå une moyenne de 2 cm. de moins qu'en 1904. La théorie d’Arbo
que la taille humaine augmente généralement en Norvège d’environ ı cm.
tous les 10 ans se trouve ainsi confirmée.

Si l’on range par séries, pour chaque centimètre, les chiffres indiquant
la taille, on remarque que le maximum tombe sur 170 cm. On propose
en conséquence de modifier de la façon suivante, en ce qui concerne la
Norvège, la classification de Ranke: »Petits<, au dessous de 162 cm.;
» Au dessous de la moyennes, 162—170 cm.; »Moyens«, 170—180 cm.;
»Grands<, au dessus de 180 cm.

Il n’a pas été possible de démontrer qu’il put exister deux ou même
trois maxima, comme l’a souvent trouvé Arbo pour la Norvège. On n’a
constaté qu’un seul maximum tant pour le royaume tout entier que pour
la plupart des districts de moindre importance. Ce n’est qu’exceptionnelle-

ment qu’on a trouvé 2 ou 3 maxima.

IV.
Rapport du poids avec la taille.

Si l’on compare les chiffres moyens du poids et de la taille, on verra
qu'il n'existe en somme aucun rapport mutuel entre le poids et la taille
des hommes. Cependant si l’on range les chiffres de la taille par séries
pour chaque centimètre, et qu’on place en regard les poids ourp
chaque taille, on remarque que le poids augmente avec la taille dans la
proportion suivante: entre 160—185 cm., soit 26 cm., le poids augmente
de kg. 56.5 å 74, ce qui donne par conséquent *3 kilo pour 1 centimètre.
Le poids est inférieur aux décimales de la taille. A 172 cm., la difference
est de 2.5 et augmente jusqu'à 185 cm. d’l unité par 3 cm. d'augmentation
de taille. A une taille moyenne de 172 cm. correspond un poids moyen
de 66 kilos.

1909. No. 2. RESUME. 53

A
Tour de ceinture.

Le tour de ceinture est en moyenne de 75 a 76 centimètres; il
augmente avec le poids, de telle sorte qu’a une augmentation de poids
de 50 à 83 kilos correspond une augmentation du tour de ceinture d’environ
0.5 cm. par kilo. Le tour de ceinture augmente aussi avec la taille, de
telle sorte que entre 160 et 186 cm. de hauteur il augmente de 0.25 cm.
par centimétre de hauteur. Avec une taille de 160 cm., le tour de cein-
ture représente 45 °/, de la hauteur; il est de 44 °/) pour une taille de

172 cm. et de 42 "/9 pour une taille de 186 cm.

Trykt 14. Juli 1909

Å oe,

Fid.]

veiede

=
å

\ntal 230
eiede

pe |

TT
et
TE
EEE
"HE I |
SHER FINE

rik (Å

.n

0 - |. a

———3
SHESE EEE
EESEEESREE
EEEES REVET
EEESSESERE
HASESSSNES

| |

ae LL ie

nn:

Fig.

Vee gt, 4975 rekrutter.

yid-Selsk Skr M-N.KL1909 N°2

71 72 73 74 75 76 77 78 79

70

62 63 64 65

GT

Sh 55 3560 51

57

320

ar a Urgent anke

5 sydlige stifter

Hele landet

u. Tromse stilt

FE pede
maalte

3
HE
HE
I |
HR UIE a |
de ae x

Ører
ISS cm.
| I ua krans varde

PTT TT TTT LIL
BEE i Å
1121-1215) N

FT |

u
LL
HEURE i u
EEE i ' |
11. J . J å 4 '

ee PET un

COOP CCE EEE PEN! - Å

DT DI I u pa m va Da u In I In In In

ELLE EE LEE

AO 8 å

elle
FEE

RARARANE

' un
FETE ' 7
eee Cenk name
See neem .
nl
CERCLE EEE .
Aa Or OO kr id i
EEE 11e +
mm we

2372 z2222
a
=
=
>
'
”

5 PET wii “ . - .

16 å dt ’ ; an > ga L :

- = — — — — nn nn eS
i Le TEEN, 7

ig.ll

Heiden, 5127 rekrutter.

:N KL1909 No 2

Vid-Selsk Skr M:

=
&

179 150

15 176 177 178

170 11 174

168 169

167

Hi]

HE

ET

EE

Er?

BIE;

HE

Hin

parte tegna tot Garn

lige stifter

=------ ——— 9 SVA

Hele landet

vu Jromse stift

Fig. III

Vid-Selsk. Skr. M-

Kilo
79

1850ver185 cm.

een

ae eRe
IT
der

Å i Ei: I u LE
Se D HF

à EEE: Ree are EE

ee

Loi
Me

N

_

Vid-Selsk Ske MEN KL. 1909 Nez, å Fig. 111
Høide - Vægt.
Kilo mer: PE > MB 69 1m A+ DS pe SZ m 18 179 O 187 182 13 184 —I850rerl8sem. Kilo

79
2 78
77) 33 = 3 77
me Rien 5 fd
15 5 E = 25

H = H H Fe
Hi Ë # EHER FE - 74
FE EE H Hr

73

RET Bi zs 3

HHÉHHNEES H å HE Hå

Hi:
PE
V aderlöd 160 Mi (62 162 164 15 MO 167

H
m

Et
H

Tromsø stift

Hele landet Benno. Sspdligetstifter

Fig.IV

2 HE

Je

D i

Ca Ee aye a a a

oe
| u 0
HEHE fea Hi php

ja Et
NN
; Loner ee
a
ae
|

SL HEE EE ren. a ee EE
TR
o

ig. IV .
Over
OL 838 em,
HA
lie
Hr
Hi
me
HEN
ist
ii
82 83 Orer8Skg, 7°

5 H FH ae
à fi F
ai
| a me RH N
| a ! i
EEG 5
KI Hi 8
& i
Å # 7
R
å E Bei n
8 EEE È
R à
À
N
| >
2 Bi å
BH re
R 1
Fer I
I
à HR N
I
ss å 1
> 1
etl 1
N ELH
. = pa HE
© HN tis
D, a if i
ae E G iii Es Hs N
' f ; À
DER å = =
om å Hi SQ
=| AH
à 8 FE
= i Ei
Es Få HE
3 = EEE FE HE
33 337 | i 53 1 seem 63
eet eee PES
© 7 Hi å
N HH
H Hi H È
= i STEHT Ë
| À 5 = H EG 3
| À S å
| 3 - Be ES
# a E E
© Ë - i
1 +
| 3 5 i
HE
} 3 5
2 #
3 He
$
à
am

ler 50

vid-Selsk Skr MN KL 1900 No 2.
50

Thi

—— d

EINE LOSUNG DER GLEICHUNG
Q Pa (9 =(r—e)” Rw

IN GANZEN FUNKTIONEN P, Q UND R FÜR JEDE
BELIEBIGE GANZE ZAHL n, WENN o EINE
WURZEL EINER BELIEBIGEN GANZEN
FUNKTION BEDEUTET

Von
AXEL THUE

(VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MaTH.-NATURV. Krasse 1909. No. 3)

RO

CHRISTIANIA
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD
1909

| di Fremlagt i Mode i den math.-naturv. Klasse 12. Marts 1900.

—

A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI,

Theorem.
Besteht die Gleichung :

(Dyes - 0 Å, (x) == B, =(x—o)” Ctx)

in ganzen Funktionen A,,, Bm und C,,, indem o eine beliebig gewählte

m? S
Wurzel einer beliebig gegebenen ganzen Funktion Fix) ist, dann wird

Cm +1 in der Gleichung:

m+1
(2) Moy Ape Q Am +10) = B,, 41) = (æ—0) Ci +10)

auch eine ganze Funktion, wenn die ganzen Funktionen A,

und B 5

+ 1

durch die Gleichungen :
if An) = m EF) A, () — Fa) A,

Coe eae By 4100 =m F' Be) — Fo By (x)
definiert sind:
Wir erhalten nåmlich:

m

' \ d \m
0A,, +12) — By 110) =m F(x) C0: C en] — Fix) (Ga Cat] =
4 ax
= m F(x) (æ—0)" C tx) — Fla) CS C' +m (z—0)” "| Cut] =

’ F X uf
=(x—o)”" |m (F (x) — ) C(x) — Fix) Ci) | =

== 6

x

Å +1 a
— (x—0)" Ch -- 11%)

4 AXEL THUE M.-N. KI.

(r)

F'(o) F”(o) Fio) r —1 å
EF SEE ST

Cas (©) muss folglich eine ganze Funktion sein.

m

Indem
0 [1] — [w] = (æ—o)" [- 1]
können wir setzen
(6)----- An =1 >, Bern Geil

Sind folglich die ganzen Funktionen A,(x), Bix) und C(x) durch die
Gleichungen (3), (4), (5) und (6) definiert, so geniigen sie somit der

Gleichung
0 Å (x) — DB,» = (a—o)" C (x)

Wir bekommen z. B.
At = 1
As(x) = F(x)
As) = 2 [F0 — Fw Fa)
Ay) = 6 [F0 — 6 Fa) Fo) Fm) + [Fe] Fa)

Ete:

Nordstrand, 11. Marts 1900.
AT:

Trykt 24. August 1909.

OM SYFILIS'S
EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA

I SLUTNINGEN AF FEMTENDE AARH.

OG DE ÆLDSTE FORFATTERES VIDNESBYRD
OM SAMME

DR. A. L. FAYE

(VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. Matuem.-Naturv. Krasse. 1909. No. 4)

CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1909

Fremlagt i Fællesmødet 4e December

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.

I.

II.

III.

Indholdsfortegnelse.

Om syfilis's epidemiske optræden og udbredelse i slutningen af 15. aarh.

Indledning . . SS Em re ean. ae

EE Sere Ne. ook a ch te
[DEP SPSS or EG re 2 Skee ete ee, un
Den senere middelalder.

Pen amerikanske fheort: 5 2 Eu. 2%

Modstandere af denne lære . . . ET ET
Mulig forekomst af syfilis i Net i fortiden 5

Columbus’s modtagelse i Europa

Tidlige forfattere om den nye sygdom

Sygdommens udbredelse . . . . . . .

Sygdommens navne .

Anraabelse af helgener. ; :

Nogle af de tidligste forfatteres PEER om re ER
Behandling af lues SE
Sygdommens bekjæmpelse. Offentlige eo
Sygdommens tilbagegang .

BRESIL ERNEST ER ee a
Sygdommens specificitet

er aE ee

Behandling .

si ia

å

Rettelser.

Side 5, linje 5 fra o. staar: lidt efter; skal være: lidt efter lidt.

o
Side 16, linje 9 fra o. staar: Det er kun; skal vere: Det var kun.
Side 24, linje 1 og 3 fra n. staar: ÅRDREN; skal være: ARDERN.
Side 30, linje 6 fra n. staar: CHERTIER; skal være: CHERRIER.

n

Side 31, linje 7 fra n. staar: mægtig; skal være: mægtig konge.

Re DR EN dear VIRE NUE LE LILLEL .

Hvad var dette for en sygdom? Hvorfra kom den? Hvorledes opstod
den, hvorledes skulde den behandles? Saa led nu snart spergsmaalene fra
alle læber, og mange mærkelige meninger og betragtninger saa dagens

lys i denne anledning. Heftig blussede striden herover op baade blandt

1 Geschichte der Stadt Rom“. 7. B. 1876. S. 386.
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. r. 1

N na vi
L we M]
ØRA Fy å
= ee
i ae : &
= =
=
en
‘
i ‘ yo
: {
' =
'
i
>
‘
.
“

=
1
r
Ve

“r

1

Om syfilis’s epidemiske optræden og udbredelse i
slutningen af 15. aarh.

Dass die Europåer die Pocken nach Amerika
gebracht haben, ist viel gewisser, als dass von
daher die Lustseuche nach Europa gekommen sey.

Fr. Schnurrer.

på epidemiske optræden af den sygdom, som vi nu kalder syfilis,
hører til en af de mærkværdigste, men tillige ogsaa til en af de sørgeligste
begivenheder i.medicinens historie. Med et slag saa at sige opstod der
nemlig i slutningen af 15. aarh. en for datiden helt ny og frygtelig sygdom,
der ved sin voldsomhed og hastige udbredelse overalt slog verden med
forfærdelse. En farsot, der ikke som saamange andre og mere dødbringende
sygdomme igjen efter en tid ophørte, men som fra første stund af slog
varig rod iblandt folkene! Tidspunktet for smitsotens optræden pleier
man gjerne, for at faa et let tilknytningspunkt for erindringen, at henlægge
til den franske konge Karl 8's berømte hærtog til Italien høsten 1494.
Ganske nøiagtig er denne tidsangivelse vistnok ikke, da sygdommen i
virkeligheden optraadte lidt tidligere; men først fra denne tid tog den over-
haand, og først fra da af gik den som et herjende uveir over landene.

Som resultat af Karl 8's tog blev intet tilbage, siger historieskriveren
Gregorovius! uden: ,die furchtbare Lustseuche, welche sich mit pestartiger
Schnelligkeit über Europa verbreitete“.

Hvad var dette for en sygdom? Hvorfra kom den? Hvorledes opstod
den, hvorledes skulde den behandles? Saa lød nu snart spørgsmaalene fra
alle læber, og mange mærkelige meninger og betragtninger saa dagens

lys i denne anledning. Heftig blussede striden herover op baade blandt

1 „Geschichte der Stadt Rom“. 7. B. 1876. S. 386.
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. t. 1

2 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

læger og lægfolk; men netop herved fik ogsaa denne begivenhed, saa
sørgelig som den i sig selv var, en uanet, god og eiendommelig virkning
for det hele aandsliv, idet epidemien tvang lægerne til at tænke selv-
steendig. Hidtil havde de lærde medici i aarhundreder i det hele og store
kun holdt sig til Avicenna og Arabernes Galen; men her var ingen hjælp
og lærdom at finde i denne sag. Trods alle bestræbelser kunde man ikke
med nogen overbevisende sikkerhed gjenfinde sygdommen i de arabiske
lægeskrifter og heiler ikke hos de faa antike forfattere, som man dengang
var begyndt at stifte et lidt nøiere umiddelbart bekjendtskab med. Men
fandt man end ikke hos Hippokrat og de andre, hvad man haabede, saa
fik lægerne ialfald nødtvungne ølet op for betydningen av Hippokrats
uvægerlige fordring, at man selv maa studere naturen og selv gjøre sine

iagttagelser og erfaringer, om lægekunsten skal faa den rette fremgang.

Efterat lægerne, siger ALBERT von HALLER l, nu havde maattet vænne sig
til selv nøie at udforske denne nye og afskyelige sygdom, lærte de herved
ogsaa ved andre leiligheder at give agt paa naturens gjerninger.

Den antike oldtid.

Angaaende syfilis's oprindelse har der i lange tider staaet to hoved-
meninger mod hinanden og gjør det fremdeles; snart har den ene været
mere fremherskende, snart den anden. Den ene anskuelse er den,
at sygdommen allerede forefandtes i en vis udstrækning i den antike oldtid,
at den derefter traadte tilbage i middelalderen for saa med en gang at
flamme op igjen i slutningen af 15. aarh. som en ny farsot og langt frygte-
ligere end nogensinde tidligere.

Ifølge den anden mening blev syfilis derimod først indført til Europa
ved Columbus og hans følge, da han kom tilbage fra Vestindien efter sin
første opdagelsesreise.

Til nærmere belysning af den første mening skal jeg her med nogle
faa ord omhandle de veneriske sygdommes gang i historien, saaledes som
jeg har opfattet den sag, og for kortheds skyld skal jeg her væsentlig
kun holde mig til den antike oldtid.

Hos de gamle Ægyptere tales noksaa ubestemt om blemmer og saar

paa kjønsdelene o. a. lign.”

„Bibliotheca medicine practice“. T. I. S. 474.
2 J. Ligetemn: ,Lægekunsten hos de gamle Ægyptere“. Norsk magasin for lægeviden-

skab. 1880.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 3

Inderne har derimod mere utvivlsomt lidt af forskjellige kjønssygdommel,
baade af udflod og saar; sandsynligvis har der ogsaa optraadt konstitutio-
nelle symptomer efter de lokale onder.

Hos Hippokratikerne og de andre græske læger i den ældre tid findes
intetsteds nogen sikker omtale af veneriske lidelser. De forskjellige syg-
domsbeskrivelser, som man har ment hentydede til saadanne lidelser, og
som jeg senere skal komme lidt tilbage til, synes mig for uklart affat-
tede, til at man med nogen rimelighed tør drage en saadan slutning.

I »Aforismerne< tales der saaledes om, at hos personer, der har knude-
dannelser — piuara — i urinrøret, taber smerten sig, naar knuderne
bryder op og danner materie?. (Gonorrhoe?)

Naar der i et andet hippokratisk skrift? kun med et par ord siges, at
den fønikiske sygdom er den forfærdeligste — Savatwdeotatog — af alle,
er denne neppe, som enkelte har ment, nogen venerisk lidelse, men snarere
spedalskhed 4 Denne sygdom var endnu ikke optraadt i nogen frem-

trædende grad i Greekenland og var derfor Hippokratikerne mindre kjendt.

Hvad den saakaldte Baal Peor’s plage, som rammede Israeliterne efter
deres omgang med de moabitiske kvinder®, har været for en sygdom, lader
sig ikke bestemt sige; men efter beskrivelsen maa den dog rimeligvis have
været en smitsom genitallidelse®. Tydeligere tales der derimod et andet sted”
om en sygdom, som ikke godt kan have været andet end gonorrhoe.

Først i den senere antike tid og særlig i den romerske keiserperiode

taler lægerne hyppigere om forskjellige lokale, ofte ondartede genitallidelser,

1 Smlgn. H. Harser: „Geschichte der Medizin“. 3 Aufl. 1. B. S. 24.

Naar nogle har ment, at de saakaldte ,indiske giftpiger“ — der fra barndommen af var
opfødte med gift, og hvis omfavnelse eller endog blotte aande bragte døden — egentlig
havde været syfilitiske personer, er dette lidet rimeligt, efter fortællingerne om dem at
dømme. — Der gik i Europa i middelalderen mangfoldige eventyrlige sagn om saa-
danne „giftige væsener", fortællinger, der først kom frem i et verk, som blev oversat
fra arabisk i 12. aarh. Bogen, der kaldtes ,De secretis secretorum“, blev tilskrevet
Aristoteles og fordunklede snart alle andre „aristoteliske“ skrifter. Aristoteles skulde,
heder det bl. a., i Indien have advaret Alexander for en saadan farlig skjønhed!
Se W. Hertz: ,Die Sage vom Giftmådchen". Abhandlungen der kgl. bayerisch.
Akademie der Wissenschaften. 22. B. München 1897. S. or fg.

2 4. afsnit; pkt. 57. LITTRÉ'S udgave.
3 Anden bog af ,Forudsigelserne“, Prædicta. Pkt. 43. L.s udg.

4 Denne mening støttes af en udtalelse i et senere skrift, der — maaske med urette —
er tillagt Garten. — Den medicinske historiker Juttus Rosen»Bavum mener derimod, at
der her tales om en genitallidelse. Se hans ,Geschichte der Lustseuche im Alterthume*
etc. 3. Abdruck. Halle 1882. S. 264 fg.

5 4. Mosebog; kap. 25.
6 Dette er Rosenpaum's mening. L.c. S. 76 fg.

7 3. Mosebog; kap. 15. Smlgn. Rosengaum I. c. S. 322.

4 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

saasom rubigo et satyriasis! 9: gonorrhoe, om ulcera, buboner, om kirur-
giske operationer for forsnevringer af urinrøret o. a.

Det samme kommer fremdeles igjen hos de senere byzantinske læger,
ORIBASIUS (+ 403), AErius fra Amida (6. aarh.) og end mere hos Paurus
fra Ægina (7. aarh.). Ved siden heraf omhandles ogsaa forskjellige lidelser,
der nærmest maa forklares som konstitutionelle sygdomssymptomer. Om
nogen forbindelse mellem disse onder eller om aarsagsforholdene i det
hele udtaler de antike læger sig gjennemgaaende ikke *.

Sexuelle lidelser var ogsaa, som det sees, vel kjendte av lægmænd.
PLinıus d. æ. omtaler saaledes om sig gribende saar — nome, især op-
trædende paa kjønsdelene”>.

Puinius d. y. fortæller i et — mindre paaagtet — brev* at en mand
i Norditalien paa hans tid dræbte sig selv og sin hustru af fortvivlelse
over at have faaet en langvarig ulceration af »de skjulte legemsdele«,
et onde, som hun(!) ansaa for uhelbredeligt.

— — — maritus ex diutino morbo circa velanda corporis ulceribus
putrescebat; uxor ut inspiceret, exegit.... Vidit, desperavit. Hortata est,
ut moreretur, se cum marito ligavit abiecitque in lacum. —

Om keiser Galerius fortælles der, at han døde — 311 e. Kr. — af
en skjændig sygdom i kjønsorganerne, som varede et helt aar og for-
tærede hans legemsdele. En tabes horrenda! Forgjæves var alle lægernes
raad, siger den samtidige kirkefader Lacrantius®, — forgjæves alle anraa-
belser om gudernes bistand!

Det oftere nævnte spottende epigram af MartiAL® om den familie, hvor

alle medlemmer var plagede af ,,figensvulster“ — fici —, er ikke klart. Man
har tænkt sig, at dette ord skulde betyde „brede kondylomer“*.

1 Dette udtryk omfatter dog vistnok ogsaa visse eiendommelige sygdomstilstande af mere
psykisk art.

2 Angaaende alle disse ting, — udtalelser fra lægerne, sygdomshistorier o. s. v., kan her for
enkelthedernes vedkommende kun henvises til den udførlige fremstilling i PuıLıp G. HENSLER’S
klassiske skrift ,Geschichte der Lustseuche, die zu Ende des XV Jahrhunderts in Europa
ausbrach“. Bd. I. 1783. Senere medicinsk-historiske forfattere, som ROSENBAUM, SIMON
A. Hırsch, HAESER o. a. har derfor i virkeligheden i denne henseende kun havt lidet
at tilfoie. — H. Harser: „Geschichte der Medizin“. 3. udg. 3. B. 1882. S. 228.

3 Herimod anbefales vadskninger af saaret med den syges egen urin, tilsat med natron.

„Histor. natural.“ SrcriG's udg. 28, 18.
4 ,Epistole“. Lib. VI; epist. 24. C.F. Mörcer's udg. Leipzig 1903.
5 „De mortibus persecutorum“. Kap. 33. Opera omnia. Leipzig 1715. S. 1106.

Denne plaga insanabilis havde keiseren faaet til straf for sine grusomme kristen-
forfølgelser !

Sygdomshistorien gjengives ogsaa hos Srconrus („De occidentali imperio". Lib. II;
anno 311), hvor det heder, at Galerius døde af en morbus foedissimus, der ødelagde

hans instrumentum libidinis.

a

7. bog; epigr. 71. FRIEDLÄNDER'S udg. Leipzig 1883.

=]

I en anmærkning af udgiveren oversættes ordet med „Geschwür“.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 5

Ficosa est uxor, ficosus et ipse maritus,

Filia ficosa est et gener atque nepos..

Det ligger under disse forhold ikke fjernt, forekommer det mig, at
antage — med den bekjendte syfilidolog i 18. aarh. Franz SwEDIAURr), at
disse genitallidelser lidt efter har udbredt sig i det græsk-romerske rige
fra østen af under den stigende samfærdsel med Indien.

I dette land var disse sygdomme som nævnt rimeligvis hjemmehørende
fra gammel tid af; og efter Alexander, den stores tog blev jo efterhaanden
forbindelsen mellem Indien og de nystiftede græske riger i Forasien og senere
med Persien livlig nok.

Alle er vistnok nu for tiden af den anskuelse, at lokale, veneriske
lidelser har hersket i den senere antike oldtid; men man tvister derimod
fremdeles om, hvorvidt der i denne tid ogsaa optraadte konstitutionelle
symptomer i deres følge. Dette mener jeg maa efter de forskjellige for-
fatteres udtalelser efter al sandsynlighed have fundet sted, om ikke netop
saa hyppig.

Der kan ikke være nogen tvivl om, siger A. HirscH*, „dass im Alterthume
und Mittelalter constitutionel-syphilitische Erkrankungen vorgekommen sind".

Sygdomsforløbet maa imidlertid i disse tilfælde vistnok i almindelighed
have været meget mildt, hvorfor symptomerne endog oftere har været
rent overseede. Under alle omstændigheder maa aarsagsforbindelsen
mellem det første lokale onde og de senere sygdomsudbrud i det hele
have undgaaet lægernes opmærksomhed paa grund af de lange, frie
mellemrum.

For en del skyldtes maaske denne de gamle lægers mindre nøiagtige
kjendskab til sexuelle lidelser en meget eiendommelig, falsk skamfolelse’,
som var fremherskende i oldtiden, ikke blot hos kvinder, men ogsaa hos
mænd. Man maatte ikke blotte pudenda paa nogen maade, ikke gjerne

tale om saadanne ting?! Men handlinger, det var en anden sag!

1 SWEDIAUR (Ss. SCHWEDIAUR), — tyskfødt læge, bosat i London, senere i Paris, —:
» Traité complet sur les symptomes, la nature et le traitement des maladies syphilitiques“.
Paris 1798. T. 1—2. Introduction I; 39 fg. og II; 42 fg.

Her findes ogsaa gjengivet en række udtalelser af antike forfattere angaaende
veneriske lidelser.

,Handbuch der historisch-geographischen Pathologie". Zweite Bearbeitung. Stuttgart

1883. 2. Th.= S. 41.

AL Eirsce. B.c. 5.42.

4 Derfor omhandler Cersus i sin „De Medicina“ (Lib. VIII; kap. 18) genitalsygdommene
temmelig ufuldstændig, ,da dette ikke godt kunde ske uden at krænke sømmeligheds-
følelsen. Man maatte ogsaa bruge græske ord her, da de var mindre ildeklingende end
de latinske!"

bo

w

6 Ar PAVE: M.-N. KI.

De gamle folks udprægede renlighedssans, deres stadige vadskninger
og badninger, maaske ogsaa deres depilation af skamhaarene 1, der ialfald
i en senere tid var noksaa almindelig hos kvinderne, hvortil hos Semiterne
ogsaa kom omskjærelsen, alt dette maa sikkerlig have bidraget til i hei
grad at hemme udbredelsen af baade lokale og af konstitutionelle vene-
riske lidelser trods de slappe sæder. Hvilken anledning til smitteover-
førelse gav f. ex. ikke tilstrømningen til de store templer for Afrodite —
og lignende gudinder — med den talrige befolkning af kvinder, som der
var. Der er dog ikke anført noget fra den antike tid, der skulde tyde
paa, at disse steder var særlig frygtede for sin smittefare.

De her nævnte forklaringsgrunde strækker imidlertid ingenlunde alene
til; der maa ogsaa have været dybere, ukjendte grunde til dette saa paa-
faldende gunstige forhold. Smittestoffet maa sandsynligvis i hine tider paa
en eller anden maade have været af en langt svagere og mindre ond-

artet natur end senerehen.

Den tidligere middelalder.

Hvorledes tilstanden i saa henseende blev under folkevandringerne,
og hvorledes forholdet i det hele var i den tidligere middelalder, derom
kan kun lidet sikkert oplyses. Nærmest synes dog tilstanden som ovenfor
antydet at have været overmaade gunstig. De germanske folk — ialfald
de mere nordlig boende — maa efter alt, hvad der foreligger, i det hele
længe have holdt sig fri for veneriske lidelser. I de gammelfranske epos,
»Chansons de geste«, hvor der leilighedsvis tales om sygdomme hos hel-
tene, nævnes intet, som med nogenlunde rimelighed kan henføres herhen.
Det samme er tilfældet med et andet gammelt fransk digt »Les miracles
de Sainte Geneviève?, staden Paris’s skytshelgeninde. Her regnes der
op en mængde plager og sygdomme — hoste, hudsygdomme, rheu-
matiske lidelser, alskens smertefornemmelser o. m. a. — hvilket G. altsammen
helbreder med største lethed; men ingen af alle disse onder peger, saa-
vidt man kan se, i retning af veneriske sygdomme.

Heller ikke i de mærkværdige, storartede bodsprædikener, der er op-

bevarede fra middelalderen >, findes der bestemte hentydninger til saadant.

1 Rosenpaum |. c. S. 320 fg.
2°O. Könn: „Über Erwähnung und Schilderung von körperlichen Krankheiten in alt-
französischen Dichtungen“. Breslau 1902.

3 Dr. med. et philol. L. KoreLmann: „Gesundheitspflege im Mittelalter. Kulturgeschichtliche
Studien nach Predigten des 13., 14. und 15. Jahrhunderts“. Hamburg u. Leipzig 1890.
S. 163.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 7

En af de vældigste af disse prædikanter, BERTHOLD fra Regensburg
(+ 1272), nævner i sine tordentaler mod ukyskhed iblandt de straffe og syg-
domme, som fulgte heraf: blindhed og lamhed, stinkende lugt fra legemet,
og det at man kunde blive uzsetsic 2: spedalsk.

„Naar bodsprædikanterne ikke omtaler syfilis, da kommer dette af, mener
KoTELmann, at denne sygdom kun forekom enkeltvis i 14. aarh., men epi-
demisk først i slutningen af 15. aarh.

Ligesaalidt findes der i de forskjellige oldnordiske overleveringer noget
omtalt, der skulde pege paa udbredelse af veneriske sygdomme blandt
Nordboerne; og heller ikke findes tegn til forudgangne lidelser af denne
art paa de hidtil opgravede ben fra fortiden. — En enkelt mand kan jo
sagtens en eller anden gang være bleven smittet paa et vikingetog til
syden eller som Væring i Myklagard, men derom siges der intet.

Hvad Araberne angaar, maa vistnok disse have lidt af lokale lidelser,
hvad enten de har været endemiske hos dem fra gammel tid af, eller de
fik dem ved sin fremtrængen og bererelse med orientens folk. Nogen
større udbredelse kan de dog vistnok ikke have havt iblandt dem, at
dømme efter, hvor lidet de store arabiske læger beskjæftiger sig hermed”.
Om konstitutionelle symptomer i sammenhæng med de lokale er der, saa-
vidt v.des, ikke nogetsteds tale; men heraf følger jo ikke, at de ikke kan
have optraadt, men kun at lægerne ikke har forstaaet dette.

RHAZES (f ca. 923) taler noget ubestemt om „bothor in virga“? og om
cancer hos kvinden i de udvendige kjonsdele og i modermunden. Etsteds
nævnes angivelig, at der kan komme et ulcus penis ved ascensione mulieris
in coitu supra virum! 3

Perseren ALI ABBAS (¥ 994) taler baade om udflod fra urinrøret med
tilstopning (striktur?) af samme og ulcera, som kommer paa lemmet.

AVICENNA (f 1037) kjender ulcera virgæ (= penis) et testiculorum, end-
videre pruritus in virga, som opstaar ved dannelsen af en tyk materie. Efter
al rimelighed det samme som en senere tids ardor urine 2: gonorrhoea!

Den lidt tidligere levende store kirurg ABuz Kasim i Spanien taler om
det samme og ligeledes om pustler i forhuden og i glans. Efter ham kan der

ligeledes optræde en nigredo her 2: sorthed, vistnok gangræn o. a. Der
siges dog ikke udtrykkelig, at disse lidelser kommer ved smitte fra en uren

person.
Eiendommelig nok heder det hos den langt senere levende QOSEIBIA
(+ 1229), at der kan komme en betændelse — inflammatio penis. — post

concubitum cum bestia.

1 En fuldstændig gjengivelse — i latinsk oversættelse — af kjendte udtalelser herom af
Araberne findes i Cur. G. GRUNER'S samleverk; ,Aphrodisiacus sive de Lue venerea“.
Jena 1789. (Lutsinus III).

? Bothor eller buthur betyder nærmest en ,pustel*.

3 Smign. fremstillingen hos den engelske medicinske historiker Joun FREIND (f 1728):
„Historia medicinæ, Anglice scripta, Latine conversa“. Leyden 1734. S. 405.

»Kvinden tør ei være som en mand in coitu*, sagde den førnævnte bodsprædikant
Berthold fra Regensburg. KOTELMANX I. c. S. 158.

8 ANT. PAVE. M.-N. KI.

Den bekjendte oversætter af de arabiske forfattere og kyndige orientalist
Italieneren CoONSTANTINUS AFRICANUS (f 1056) taler om pustler og saar i
kjønsdelene baade hos mænd og kvinder.

— Imod pruritus virgæ (9: antagelig gonorrhoe) anbefales indsprøitning af en

vædske tilsat med crocus og kamfer.

Den senere middelalder.

I den senere middelalder forandrer imidlertid dette lidt ubestemte, tid-
ligere billede sig ganske betydelig i det kristne vesten til det værre; og
heri har sikkerlig korstogene, der saa høilig bidrog til at fremme usædelig-
heden, en ikke ringe del. Fra 12.—13. aarh. og fremover finder man
nemlig nu en hyppigere og hyppigere omtale af veneriske lidelser. Fra
Salernitanerskolen og forskjellige andre forfattere tales der nu hyppig nok
om: ardor urinæ s. arsura, — chaude-pisse, verbrennen, alt udtryk for,
hvad der i vor tid kaldes gonorrhoe. Der anbefales profylaktiske udskyl-
ninger, indsprøitninger o. a.!

I et fransk digt fra 13. aarh.* udtales ønsket om, at slyngler maatte
faa rogne (kløende udslet), — vairole, — apostume (byld), — fièvre — et
la chade (chaude) pisse.

Der omhandles alskens genitalsaar: cavarus, cancer, caroli, chancre
0. a. Der tales om smitte, — infexcie, som Nederlænderen JEHAN YPERMAN
ca. 1300 kalder det, — fra en »mulier foeda, immunda, ulcerosa, cancrosac.

Italieneren GUILIELMO DE SALICETI siger, at der kan komme cancer
propter coitum cum meretrice®. Efterpaa kan der komme bubo vel dra-
goncelli i lysken. Hans efterfolger Lanrrancar i Paris taler ligeledes om
bylder som følge af saar paa penis. Der kan, heder det videre, opstaa
cancer, idet filum virgæ brister.

Farlig for manden og i tilfælde endog for fostret er det, siger en
fremstaaende læge MicHAEL Scotus (13. aarh.), at udøve samleie med en
menstruerende kvinde. Derfor maa manden afholde sig fra dette, og

kvinden maa ikke tilstede det!

Saadanne raad findes bl. a. optagne i det populære, meget udbredte Regimen Salerni-
tanum. Renzr: Collectio Salernit. B.2. S. 512.

ro

Dr. Enmonp Dupouy: „Le moyen age médical. La Syphilis“. S. 105 fg. Paris 1895.
Harser |. c. I, 762 fg., III, 227 fg. Dupouy I. c. Dragoncelli er et vulgært udtryk
for bubo! (HAESER).
4 „De procreatione hominis Phisionomia“ fra omkring midten af 13. aarh.; gjengivet i
GRUNER'S Aphrodisiacus. S. 19.

MicHAEL var en skotlænder af fødsel og levede ved keiser Fredrik 2.s hof, hvor
han stod i stor anseelse.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 9

. si vero mulier fluxum patiatur, et vir eam cognoscat, facile
sibi virga patiatur, et tunc vir se debet abstinere a coitu, et mulier debet ei
resistere cum sagacitate.

En omtrent samtidig fransk lege GERARD DE Bery kommer med den
samme advarsel og siger, at det hele legeme kan fordærves herved.

.... nam virga inficitur, et aliquando alterat totum corpus). Men
hvori det sidste skulde bestaa, nævnes ikke.

Guy DE CHAULIAC omtaler endog forskjellige arter af genitalsaar,
nylig opstaaede saar, gamle ulcera*, ondartede saar, saa at omgivelsen
bliver sort (phagedæmisk) o. a.

Der fandtes saaledes i den senere middelalder nok af veneriske lidelser,
og mod dem søgte man da at værge sig paa forskjellig vis. Mange gode
og mange forunderlige var ogsaa de raad og regler, man opstillede i saa
henseende. Vadskninger med edike og vand, udskylninger o. lign.

Kvinderne 1 Salerno, der meget almindelig gav sig av med at behandle
sygdomme i de mandlige kjønsorganer(!), brugte efter PLATEARIUS at sammen-
klemme lemmet for „at faa pustelen til at briste“. . . . Virgo . . . repente
comprimatur. Per talem enim compressionem quandoque rumpuntur pustulæ.
Sic consueve.unt facere mulieres Salernitanæ 3.

At vulva tiltrækker giften, var eget nok en almindelig tro, hvorfor man bl. a.
ved smitte anbefalede samleie med en ren kvinde som helbredelsesmiddel.
Derfra er antagelig ad omveie den skjæbnesvangre tro kommen ind blandt
folket, at kjønsomgang med børn skulde være særlig lægende.

Der tales ogsaa i middelalderen — saaledes som nævnt for oldtidens
vedkommende — om veneriske lidelser med dødelig udgang. I aaret 1305
døde saaledes kong Wenzel i Böhmen af en sygdom i kjønsorganerne,
som han havde faaet af sin elskerinde Agnes, om hvem der gik det ord,
at hun havde »gift i sit skjød<*.

Optræden af konstitutionelle symptomer efter foregaaende smitte
nævnes ligesaalidt nu som tidligere paa nogen klar og overbevisende
maade.

Dette kunde jo — nu som før — enten have sin grund deri, at saa-
danne tilfælde aldeles ikke optraadte i denne tid, eller som det forekommer

rimeligere, at de nok muligens forekom, men meget sjeldent, saa at sammen-

LITTRÉ i „Janus“ I. S. 594. Haeser |. c. 3; 233.

HAESER (3; 228) formoder, at CHAULIAC herved mener „indurerede saar“.

H. Häser: „Geschichte der Medizin“ (3, 230). „Histor.-patholog. Untersuchungen“ I;
197 fg. Smign. L. Faye: „Om den medicinske skole i Salerno i middelalderen”.
Kristiania 1892.

wo 19 =

å Ganske vist en gjenklang af sagnene om giftpigerne! (Smlgn. Hertz |. c. s. 191).
De forskjellige historiske tilfælde er omhandlede af Henster (f 1805) i det før-
nævnte verk.
Smlgn. HaEsER: „Historisch-pathologische Untersuchungen“. Dresden u. Lpz. 1839.

IO A. L. FAYE. M.-N. KI.

hængen mellem det oprindelige onde og de senere udbrud fremdeles ikke
blev forstaaet.

Henimod slutningen af 15. aarh. indtraf, som det synes, enkelte sikre
tilfælde af virkelig syfilis!; men heller ikke disse forlobere, om man kan
kalde dem saa, vakte nogen videre almindelig opmærksomhed.

Saa brød endelig uveirstormen løs i 1490-aarene; og nu blev det
ikke længere saa vanskeligt at følge sygdommens udvikling, hurtigforløbende
som denne nu i saa høi grad blev. Hvilke de dybere aarsager hertil
imidlertid var, hvorfor sygdommen nu — og ikke tidligere — med en gang
antog en fast pandemisk karakter, derpaa kan intet tilfredsstillende svar
for tiden gives. Maaske aldrig! Man kan jo enten antage, at en ny
sygdomsgift af skjulte grunde nu blev fremavlet, eller, som antydet, at en
gammel næsten slumrende spire da blev vækket til nyt liv, med nye,
voldsomme kræfter. Denne sidste tanke er en italiensk læge GEoRG VELLA?
i Brescia — ca. 1500 — allerede fuldstændig inde paa.

En ting er det at kjende en sygdoms umiddelbare forplantelsesmaade,
en ganske anden sag er det at kjende de egentlige grundbetingelser for
dens første opstaaen. Her moder man som neevnt ialfald indtil videre

uløselige gaader.

Den amerikanske theori.

Den anden mening, at sygdommen først blev indført i Europa efter
Amerika's opdagelse, er unegtelig langt simplere, letfatteligere og meget
bestikkende. Selv om jo heller ikke der oplyses noget om syfilis's første
opstaaen, saa løser den ialfald paa en maade alle vanskeligheder for
Europa's vedkommende. Men er den rigtig ?

Denne »vestindiske theori<, om man tør bruge et saadant udtryk,
blev noksaa tidlig fremsat, men er dog egentlig først bleven fastslaaet som
en formentlig sikker sag i medicinens historie i 18. aarh. å

Iblandt de vigtigste medicinske historikere, der i dette tidsrum hæv-
dede denne lære, var først den nævnte anseede englænder Jonn FREIND.
Uden nærmere bevis udtaler han i sin »Medicinens historie« kun kortelig,
at Columbus bragte en ny sygdom med sig tilbage fra Vestindien — lues

venerea.

1 Haeser |. c.
2 „Opusculum de morbo Gallico“ 1508. — Lursinis samleverk: , Aphrodisiacus de Lue venerea,
in duo volumina bipartitus, continens omnia quæcunque hactenus de hac re ab omnibus
medicis conscripta“. — Leydenerudgaven 1728, med forord af Borruaave. T. I;

s. 210 fg,

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. I I

.... hæc a Columbi comitibus huc apportata est ex India occi-
dentali.

Men lige derefter siger han rigtignok, at der allerede i 1492 fandtes
enkelte spor til sygdommen, hvilke man imidlertid ikke lagde videre mærke
ti. Herved afkræfter han jo i virkeligheden fuldstændig sin egen tidligere
paastand.

. aliqua ejus vestigia A. D. 1492 apparuerant: sed cum haud
ita multum se diffudisset, vix a hominibus notata est... .!

Af langt større betydning blev imidlertid den lidt yngre samtidige,
lærde franske læge Jean AsTruc's (¥ 1760) optræden. Han udgav et stort
og omfattende, men ikke netop saa aldeles paalideligt verk om de vene-
riske sygdomme? og hævder heri, at saadanne overhovedet ikke fandtes
i oldtid og middelalder, men at de er komne efter Amerika's opdagelse.

I fuld tilslutning til Astruc udgav dernæst en bekjendt læge i Göt-
tingen CHRISTOPH GIRTANNER ( 1800) en del aar senere ligeledes et større
verk 3, hvorom vel med rette en endnu skarpere dom maa fældes end om
Astruc’s arbeide. Mange gange er da ogsaa denne lære grundigen bleven
tilbagevist som usandsynlig og det allerede i 18. aarh. af mænd som den
anseede Portugiser RıBEIRO SANCHEZ (+ 1783) og end mere den førnævnte
Puitie GABRIEL HENSLER, — 0. m. a. senerehen.

Astruc hat viel gelesen. Das ist sicher. Aber auch genau? Est ist
mir leid zu sagen, dass er Vieles übersehen, Vieles missverstanden hat. Ph.
G. HENSLER #,

+++. Er (Astruc) vertheidigt und glaubt mehr an das hergebrachte,
wenn auch unrichtige Alte, und bestreitet oft die wichtigen Neuerungen seiner
Zeitgenossen. J. K. ProKkscH©.

. Auf fabelhafte Gerüchte gestützt vertritt er (GIRTANNER) die Ansicht
von dem amerikanischen Ursprung der Krankheit. A. Hırsch ®.

Men den gamle, seiglivede paastand er dog trods alt atter og atter
dukket frem igjen, saaledes med fornyet kraft ogsaa i den allersidste tid.
Iblandt de forskjellige maend, som i vor tid har gjort sig til talsmaend for
den vestindiske theori, kan nævnes dr. Binz i Bonn‘, dr. SCHEUBE°, dr. Iwan

Brocr*”, Berlin, dr. Rotscuun!® o. a.

1 J. Freinp: „Historia Medicine. Anglice scripta. Latine conversa“. Leyden 1734. S. 306.

2 „De morbis venereis". 2 Bd. Lutetiz Parisiorum 1740.

3 „Abhandlung über die venerischen Krankheiten“. 3 Bd. Göttingen 1783—89.

3272 Er bon; ST.

5 J.K. Proxsch i A. HirscH's Biographisches Lexikon der hervorragenden Ärzte. I; s. 215.
1884.

6 Hirscx's Lexikon. II; s. 560.

7 „Deutsche med. Wochenschr.“ no. 44. 1804.

8 Flere artikler i „Janus“ 1901— 1902; den sidste 15. januar 1902.

9

„Das erste Auftreten der Syphilis in der europäischen Kulturwelt“. Jena 1904, o. a. st.
— BLocx mener (l. c. s. 15) sig at have lost „die ganze Frage in einer endgültig ent-
scheidenden Weise“ (!).

10 „Archiv für Schiffs- und Tropenhygiene“. H. XII. 1908.

12 Api AE: M.-N. KI.

Med største iver og flid søger man nu paa den ene side at bevise, at
der aldrig optraadte konstitutionelle veneriske sygdomsformer i den antike
oldtid, og paa den anden side at hævde sygdommens vestindiske udspring.

Forfatteren af det her foreliggende arbeide kan imidlertid ikke finde de
anførte grunde for den sidste mening fyldestgjørende, hvad der skal søges
godtgjort i det følgende.

Efter læren om sygdommens amerikanske oprindelse skulde syfilis
som nævnt være bleven indført til Europa i 1493, da Columbus landede
4. marts dette aar ved Tajoflodens munding og kom 15. marts til Palos
(nær Cadiz) efter tilbagekomsten fra sin første opdagelsesreise!. Hin
sørgelige og i Europa's historie saa mærkelige dag, som det pathetisk
er blevet sagt*! Columbus reiste snart efter — hvad man har feestet
sig ved, — til Sevilla, hvor han blev til 30. marts; han gik derefter
tilbage til Palos og tog nu landveien til Barcelona? efter indbydelse af det
spanske kongepar Ferdinand og Isabella, som dengang var der. Didhen
kom den store opdager i midten af april sammen med sine reisefæller og
tillige nogle indfødte fra Antillerne*. Overalt udsaaede nu angivelig han
og hans følge den nye sygdom; særlig i Barcelona udbredte den sig snart
med stor hurtighed og voldsomhed!

Columbus førte maaske med sig nogle meretrices fra Vest-Indien (Calicut),
siger den italienske læge Giovanni BATTISTA Morte ( 1551) troskyldigen 5.

Fra Spanien skulde sygdommen videre have forplantet sig til de
Franske, som nogle mente ved spanske leiesoldater i Karl 8's hær. Denne

skulde da igjen have ført sygdommen til Italien!

Til denne paastand skal kun bemærkes, at det er aldeles ubevist, at der
overhovedet fandtes spanske krigsfolk i den franske hær. Man kan jo heller
ikke saa let tænke sig muligheden af, at Franskmændene skulde have mod-
taget saa farlige, aabenbart syge i sin midte.

Mere almindelig tiltro vandt vistnok en anden beretning, som gjengives
hos den berømte anatom og læge GABRIELE FaLtLopPPIO (4 2562)". Idet han
taler om de store opdagelser af fremmede lande, om disses rigdomme og
mange mærkværdigheder, heder det videre: Der var dog en torn her (blandt
roserne), — der blandedes aloé i honningen, thi Columbus førte den nye lues

I Columbus reiste ud med 3 skibe, men vendte kun tilbage med to. Disse blev adskilte
under hjemreisen; og det skib, hvorpaa C. ikke var, kom først tilbage til Spanien igjen,
nemlig til en liden havn i Galicien. Det laa der nogle dage og kom saa samtidig med
Columbus's eget fartøi ind til Palos.

2 CHRISTOPH GIRTANNER: |. c. I; 28.

RoSELLY DE LoRGUES: Vie et voyages de Christophe Colomb. Paris 1862.

4 Der skal ialt have fulgt 82 skibsfolk og 9 Indianere med Columbus tilbage til Spanien.
SCHNURRER |. c. II; s. 32.

5 ,Tractatus de morbo gallico". Lutstnus I; 583.

5 Saaledes hed det hos Spanieren Draz pr L'Ista og Italieneren Grovannı MANARDI, om
hvilke nedenfor.

«1

» Tractatus de morbo gallico“. C. 1560. Luisınus II; s. 761 fg.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I FUROPA I I5. AARH. 13

med sig tilbage. Hans kngsmænd var mere belastede med sygdom end med
guld(!).

. . . - Est etiam adjuncta spina, atque alöe melli admixta . . . . milites
(Columbi) non tanto auro, quanto morbo onustos . ;

Disse folk spredte sygdommen hurtig ud hjemme, da Spanierne er syn-
derlig hede af sig... . Hispani calidissimi sunt homines!! Saaledes var
den nye sygdom meget udbredt iblandt de spanske soldater i Neapel, da kong
Karl beleirede staden, ,hvor min fader (0: F.’s) dengang opholdt sig“. For
nu rigtig at bringe ulykke over sine fiender fandt Spanierne paa at sende en
del smittede scorta formosissima over i den franske leir for at faa sygdommen
udbredt der. De blev angivelig vel modtagne, og de sørgelige resultater
viste sig ogsaa snart?. |

Denne smukke historie, som jo er at tage og føle paa ikke godt kan
være andet end det rene opspind, falder ogsaa udenvidere til jorden, naar
man mindes den simple kjendsgjerning, at der aldeles ikke fandt nogensom-
helst beleiring af Neapel sted. Byen blev nemlig, da de Franske nærmede
sig, feigt rømmet uden sværdslag? af den da regjerende konge Alfons.

Giovanni Monte, der er inde paa den samme fortælling, taler* dog noget
mere nøgternt kun om spanske overløbere som smittebærere.

Historien kommer fremdeles igjen, men paa en lidt anden maade hos
GIRTANNER>, hvor det siges, at sygdommen forplantedes til de Franske ved
de spanske soldater, som Ferdinand den katolske sendte over til Neapel
for at bekjæmpe den styrke, der var efterladt der af den franske konge.

Krigslykken var vexlende, heder det. — Snart indehavde Spanierne en
stad, snart igjen de Franske; og saaledes gik det en tidlang frem og tilbage,
inden Spanierne fuldkommen vandt seir. De spanske krigsfolk førte da regel-
mæssig den nye sygdom over paa egnens kvinder, og disse førte den ligesaa
sikkert igjen ved passende leilighed videre til de Franske. Kvinderne var jo
stedse krigsbyttet! — Imidlertid, — da alt dette skulde have foregaaet, havde

forlængst den franske hovedstyrke under kong Karls ledelse forladt Neapel og
draget nordover, medbringende sygdommen i rigeligt maal iblandt soldaterne.

Modstandere af den amerikanske lære.

Selv om man imidlertid virkelig havde ret i den førnævnte antagelse,

at der ikke havde optraadt konstitutionelle veneriske sygdomsformer i den

1 Fazoppio I. c. Lutstnus II; s. 762.
Eiendommelig nok har hele denne fortzlling et fuldstendigt sidestykke 1 den indiske
sagnkreds. W. Hertz l. c. s. 141.
Derfor kunde ogsaa pave Alexander 6 i harme over Italienernes — og sin egen — usle
optræden i denne tid spottende sige, at Gallerne havde overvundet Italien med træsporer
paa sine støvler og et kridtstykke i haanden. — Træsporer anvendtes i Frankrige den-
gang til almindelige spadserridt, og kridtstykket anvendtes til at afmærke de forskjellige
indkvarteringssteder.

Smlgn. Fr. ScHNurRER: „Chronik der Seuchen“. 2. Th.; s. 40.
L. c. — M. er forøvrig upaalidelig ogsaa med andre historiske oplysninger; han fortæller
saaledes, at Columbus kom tilbage 1496, og at paa den tidi!) angreb Carolus Neapel
med en stor hær.
Ter La 5144

TA A. L. FAYE. M.-N. KI.

antike tid, er det jo dermed selvsagt ikke paa nogen maade bevist, at
sygdommen kom med Columbus fra Amerika. Dette er en sag for sig,
en mening, som staar eller falder af ganske andre grunde uafhængig af det
ovenneevnte spergsmaal.

Iblandt de forskjellige skrifter fra den sidste tid, der gaar imod den
amerikanske lære, skal jeg først og fremst minde om en indgaaende afhand-
ling om syfilis’s oprindelse af den fremragende, nylig bortgangne medicinske
historiker professor THEODOR PUSCHMANN (f 1899) 1 Wien, som efter »/or-
nyet granskning af sporgsmaalet«! afviser den amerikanske lære. Er der
da nu kommet nogetsomhelst nyt til af betydning, gaaende i modsat ret-
ning. Neppe! I det nye internationale medicinsk-historiske tidsskrift » Janus,
hvor dette emne som nævnt i det sidste gjentagende har været drøftet,
har der i 1906 staaet en afhandling herom af en spansk læge CoOMMENCE,
den jeg vil udhæve som ganske særlig betydningsfuld. Comm. siger nemlig,
at han tidligere har været en tilhænger af troen paa syfilis's overførelse fra
Amerika, men at han efter en noiagtig gjennemgaaelse af stadsarkivet i
Barcelona er kommet til et andet resultat. Meget er dog endnu uklart,
mener han, »et adhuc sub judice lis est<. Ja mangfoldige ting staar vistnok
her uopklarede, men dog neppe længere sporgsmaalet, om Columbus er
skyld i denne ulykke eller ikke!

I en kort skildring af den nuværende stilling af spørgsmaalet om syg-
dommens oprindelse siger en yngre fremstaaende medicinsk historiker
Kart SupHorr*, at den amerikanske teori nu atter har overmagten, og
at dens tilhængere istemmer en seirsjubel. Men, føier han rolig til: »den
nøgterne kritik peger dog paa, at kjendsgjerningerne holder sig i labil
ligevægt. Beviserne for indførelsen af sygdommen fra Amerika er helt
igjennem af usikker natur i forskjellige henseender . . . »und können nur
den überzeugen, der überzeugt sein will«. Nyt materiel paa dette felt er
neppe vundet og neppe til at vinde.

I det hele helder dog S. tydelig til den mening, at den antike verden
maa have lidt af genitalsygdomme. Hvormange rare lidelser 1 vagina og
port. vaginal. uteri maa dog de skjønne i Pompeji ikke have lidt af, udbryder
han, siden man har kunnet finde en saadan mængde af gode, to- og tre-
bladede vaginalspeil der!

For at faa afgjort spørgsmaalet, siger han, maa man lade en og samme
mand eller en og samme kommission gjøre systematiske undersøgelser i
Amerika og overalt forøvrig. Alle samlinger af opgravede ben i Europa maa
saaledes undersøges og ligeledes alle gamle nedlagte kirkegaarde, især alle

de klostre og gravlunde, der aktmæssig kan bevises at have været brugt efter
aaret 1494 (!. — Er dette forslag spøg eller alvor?

1 Se „Wiener medizin. Wochenschrift“. No. 25—26. 1896.
„Archiv fiir Geschichte der Medizin“. Bd. I. Martsheftet 1908.

No. 4. 1909. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 15

Maaske skal imidlertid de mange udgravninger, der saa ivrigen foretages
forskjellige steder i syden i vor tid, kunne give uventede bidrag til løsningen
af spørgsmaalet, om der fandtes veneriske sygdomme i oldtiden. I nogle af
de mange interessante terrakottafigurer, som man i det sidste har opgravet i
ruinerne af det gamle Smyrna, har man nemlig fundet flere, der viser, at de
gamle mestre ogsaa har givet sig af med at afbilde pathologiske tilstande.
I en figur er saaledes næsepartiet ligesom sammensunket, hvorhos der ogsaa
er gjengivet andre tegn til sygdom af ansigtsdelene. Om betydningen af
dette fund udtaler en fransk læge Frrix REGNAULT, der har studeret disse
figurer nøiere, meget forsigtig følgendel:

yl vore dage vilde man skrive et saadant udseende paa syfilis's regning;
de nuværende dermatologer vilde sikkerlig indrømme, at dette degenererede
individ var et offer for den nedarvede syfilis, saameget mere som man ved
at betragte figuren nøiagtig, især med lupe, vil opdage, at fortænderne har
indsnit paa randene og den Hutchinson’ske fure paa forfladen.

. . . . les incisives ont des encoches sur leurs bords et ont sur leur face
la raie d'Hutchinson.

Mulig forekomst af syfilis i Nordamerika i fortiden.

Det er her ikke stedet til nærmere at gaa ind paa det vel endnu ikke
ganske afgjorte spergsmaal, om der som paastaaet findes tegn til forud-
gaaet syfilis paa gamle skeletter, der er opgravede paa forskjellige steder
i Nordamerika. Professor VircHow har i en længere patologisk-anatomisk
udredning udtalt sig derimod?. Levealderen for disse skeletter er, som V.
udhæver, heller ikke ganske kjendt. De kan ligesaa godt have tilhørt
personer, der har levet efter som før Columbus's tid. Sandsynligt er det
saaledes ikke, efter alt hvad der foreligger, at sygdommen har hersket i
Nordamerika i en tidligere periode. De første europæiske nybyggere, der
kom did, vidste som bekjendt heller ikke at fortælle om, at noget saadant
var tilfældet hos de Indianere, de først stødte paa?. Men da Europzerne

1 F. ReGNaULT! ,L'oto-rhinologie devant l’art antique et les terres cuites de Smyrne“.
Archives internationales de Laryngologie. 1908. — K. SupHorr, der omhandler dette i
„Mitteilungen zur Geschichte der Medizin und der Naturwissenschaften (7. B. no. 4, udk.
12/; 1908), siger lidt spogende i den anledning, at den sagkyndige Franskmand udtrykker
sig saa diplomatisk, da han naturligvis er fortræffelig ,geschult in den modernen
Amerikanistenideen“.

I „Zeitschrift f. Dermatologie“. Januar 1896. Den førnævnte SCHEUBE ser sig nødt til at

paastaa, at syfilis paa Columbus’s tid kun herskede paa Antillerne, ja maaske kun paa

enkelte af gerne (! !).

3 I en meddelelse i Det medicinske selskab (24. marts 1909. — N. m. f. 1.) udtalte pro-
fessor HAREITZ, at han under et ophold i De forenede stater havde havt sin opmerksomhed
rettet paa dette spørgsmaal, men ikke kunde finde noget bestemt, der tydede paa en
præhistorisk optræden af syfilis i Nordamerika. Paa et stort pathologisk-anatomisk
museum fandtes der ikke tegn hertil paa forskjellige udgravede gamle skeletdele.

Asıruc mente, at det var i særdeleshed paa Hispaniola, at Columbus's folk smit-
tedes. (L. c. I; s. 74 fg.). — Men, hvorledes kan nu A. egentlig vide det?

bo

16 A. L. FAYE. M.-N. KI.

havde været tilstrækkelig tid i landet, blev forholdet rigtignok ander-
ledes!

Sygdommen synes i ældre tider at have hersket paa forskjellige andre
steder i den gamle verden foruden som nævnt antagelig i Indien.

I en længere udvikling hævder Astruc! — og det, efter hvad han
selv siger, imod indbyggernes egen mening, at lues venerea ikke kan
have været endemisk i Kina, men at den i en tidlig periode maa være
bleven ført til de østlige og sydlige provinser udenfra, og at den saa
videre har trængt derfra opover til de nordlige landsdele.

Simon? mener, at Portugiserne har ført lues til Kina. Det er kun Kine-
sernes bekjendte forfængelighed og lyst til at hævde, at de har havt alting
tidligere end alle andre folk, der forledede dem til at svare paa denne maade,
da en fransk missionær efter Asrruc’s tilskyndelse spurgte de indfodte læger
herom (!).

I Japan maa sygdommen efter de foreliggende beretninger have be-
staaet i lange tider. I en gammel lægebog — angivelig fra c. aar 800 e. Kr. —
tales nemlig om ulcerationer paa kjønsdelene og senere udbrud af forskjellige
hudlidelser o. a., der tydelig sættes i forbindelse med andre primære onder?.

VircHow vil have fundet tegn til forudgaaet syfilis paa skeletter fra
en hule paa en af Filippinerne +.

Nogen paastand om en amerikansk oprindelse kom først frem adskil-
lige aar senere end Columbus's første opdagelsesreise. Den mand, der
tidligst antydede et saadant udspring, var en spansk læge Roprico Diaz
DE Ista, der boede i Barcelona i begyndelsen af 16. aarh. Han skrev
et verk om den nye sygdom, der imidlertid først utkom i aaret 1539,
men forskjellige udtalelser skal dog skrive sig fra det første tiaar af 16.
aarh.°. Her fortæller Diaz bl. a., at der paa hjemreisen viste sig tegn til
sygdommen hos Columbus's styrmand Pinzon, og at han havde behandlet

nogle af søfolkene for lues. Denne beretning kom imidlertid som nævnt

„Dissertatio de origine, appellatione, natura et curatione Morborum venereorum inter
Sinaspe ale CUS SSSR te.

2 F. A. Smon: „Kritische Geschichte des Ursprungs, der Pathologie und Behandlung
der Syphilis“ etc. Hamburg 1858. 2. Thl. 1. Abtheil. S. 58.

Dr. SCHEUBE har med bistand af en japanesisk elev oversat de to kapitler i bogen,
hvor dette omhandles, og gjengivet indholdet i VircHow’s „Archiv für pathologische
Anatomie“. Bd. or; h. 3. 1883. S. 448—453. Om sygdommens smitsomhed tales ikke
klart. — Behandlingen bestod i anvendelse af forskjellige plantemidler. Brugen af
merkur synes Japanerne først at have lært at kjende af Europæerne.

4 HAESER |. c. 3; s. 250.

Et uddrag af samme har H. HAESER gjengivet i „Canstatt’s Jahresbericht über die
Leistungen und Fortschritte der gesammten Medizin“. 1867. I; s. 387 fg. Smlgn. frem-
stillingen hos HAESER |. c. 3; s. 280 fg.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 17

saa sent frem, at den ikke paa nogen maade kan tillægges afgjorende be-
tydning. Paa Antillerne havde Draz aldrig sat sin fod!

Seine (a: Dıaz’s) Behauptung, dass die Lues „in insula Hispaniola ab
antiquissimis temporibus“ endemisch sei, entbehrt jeweder historischen Stütze;
zudem ist seine Schrift voll von confusem Zeug. J. K. Proxsculi,

Diaz forteller bl. a., at mange dyr blev angrebne af sygdommen;
men hvilke nævner han desværre ikke.

End kraftigere fremholdes sygdommens vestindiske oprindelse af læg-
manden FERNANDES DE Oviepo, der blev statholder i Vestindien 1515 og
i denne stilling afgav en udførlig beskrivelse af øerne til keiser Karl 5
i aaret 15257.

Han har mange gange smilet, siger han, naar han hørte Italienerne kalde
sygdommen ,el mal Francese“ eller Franskmændene give den navnet af
ymalum Neapolitanum“. Han vidste det bedre!

Selvfølgelig kan dog dette skrift, der fremkom saa mange aar efter
sygdommens udbrud, heller ikke paaberaabes som gyldig hjemmel for
troen paa det vestindiske udspring. Skrivelsen er forøvrig tildels lidt
uklart affattet, saa man endog har tvivlet paa, om O. i det hele omhandler
det skjæbnesvangre aar 1493, eller om han ikke egentlig taler om 1496.

Eget nok forekommer der to ganske forskjellige udgaver af dette OvıEno’s
brev til keiseren. I den ene, der er aftrykt av den spanske historieskriver
Barcıa, nævnes Vestindien bestemt som udgangspunktet for den nye lues. I
den anden gjengivelse, der er optaget i et verk af en spansk prest DELGADO,
— hvorom nedenfor, — siges det derimod kun, at sygdommen er meget
almindelig paa disse øer3,

Nei, naar sygdommen herskede saa stærkt paa Antillerne i O.s tid,
er det nok, som SCHNURRER siger, mere end sandsynligt, at Spanierne selv
havde ført den didhen, end at de havde faaet den der. Columbus's søn
HERNANDO taler i sin levnetsbeskrivelse af faderen* om, at i 1495 fandtes
kolonien paa Hispaniola i en sørgelig forfatning. Mange af kolonisterne
var døde, mange led af Mal Francés. Hvorfor kalder H. nu sygdommen
med dette navn, og hvorfor nævner han ikke ved denne leilighed, at denne
sidste ulykke var paaført Spanierne af de indfødte, om dette havde været

tilfældet. Efter ordlyden siger han i virkeligheden tvertimod det modsatte!

1 Artikel i Hirscu’s Biographisches Lexikon der horvorragenden Aerzte. 2. B. 1883.

2 Oviedo sendte først et brev derom til keiseren, og dette blev senere optaget i et stort
verk om Vestindien: „Historia general y natural de las Indias". GRUNER: LUISINUs 3.
S. 132 fg.

3 Den anseede medicinske historiker Conrap HemricH Fucus (+ 1855) mener, at Delgado
af egen sørgelige erfaring kjendte bedre til sagens sammenhæng og derfor selv havde
gjort denne rettelse. Se herom afh. i ,Janus". Gotha 1853. 2. B.; s. 193 fg. Smlgn.
fremstillingen hos HAESER I. c. 3; s. 282.

4 La historia del Almirante Don Christoval Colon. Gruner: Luisinus III; s. 116.

Vid.-Selsk. Skrifter I. 1909. No. 4. 2

18 AL FAYE. JE Re eae Oe

Nogen historisk betydning kan det heller ikke have, naar den fromme,
medynksfulde geistlige Las Casas! senere hyldede OvıEpo’s mening.
Denne fik imidlertid i det hele adskillig tilslutning; det synes fast, som
om man gjerne optog denne lære, fordi Spanierne deri fandt et slags
undskyldning for sin grusomme adfeerd mod de indfødte. Dette var jo kun
en retfærdig straf for disses tidligere store brøde, at have paaført dem
denne store plage!

En anden eiendommelig, halv religiøs, medicinsk tro i fortiden bidrog
ligeledes til at støtte paastanden om sygdommens vestindiske oprindelse,
og det var den mening, at naar der herskede en endemisk sygdom i et
land, maatte man ogsaa netop der finde det rette lægemiddel mod ondet.
Da man nemlig efter nogen tids forleb blev opmærksom paa, at de ind-
fødte paa de vestindiske eer med held brugte et afkog af Guajaktræets ?
ved imod flere, baade indvendige og udvendige lidelser, begyndte man
ogsaa at anvende dette middel mod den nye lues; og da man nu fandt,
at denne behandlingsmaade viste sig overmaade virksom, laa det ikke saa
fjernt for en senere tid at slutte tilbage: altsaa maa ogsaa lues have været

endemisk i Vestindien.

Med styrke fremholder Oviepo® en saadan betragtningsmaade: „for vore
synders skyld er sygdommen kommet over os, og af sin barmhjertighed har

forsynet givet os midlet — Guajacum — derimod*.
Lignum guajacum blev allerede indført til Europa omkring 1508, men
kom dog først rigtig i anseelse — for en tid — ved den kraftige anbefaling,

den bekjendte, urolige ridder og digter ULRICH von HUTTEN (f 1523) gav
midlet efter erfaring paa sig selv 4 I otte samfulde aar havde han lidt af
sygdommen, og elleve gange havde han efter eget sigende forgjæves anvendt
smørekur, indtil han endelig blev helbredet ved Guajak.

En samtidig tysk læge Scumaus® i Salzburg, der var en tilhænger af den
amerikanske lære, og som paastod, at denne mening da var almindelig antaget
— compertum est jam omnibus — støtter sig i denne sin antagelse ikke
mindst til den store nytte, Guajak viste imod sygdommen.

Uagtet S. saaledes holder paa den vestindiske oprindelse, vil han dog
til forklaring af sygdommens optræden i Europa ikke udelukke medvirkning
af „en for varm og fugtig tilstand af luften". . . .. aéris intemperies calida
et humida. .

Hans standpunkt bliver herved imidlertid noget vaklende og usikkert.

1 Han kom først til Vestindien i 1502 som attenaarig yngling. Paafaldende nok omtaler
BLocx i den førnævnte afhandling kun disse sidste tre personer og et par andre spanske
forfattere, medens han ikke med et ord omhandler en del andre, langt vigtigere mænd,
der nedenfor skal omtales.

Der er to arter af samme, Guajacum officinale og Guajacum sanctum; begge var i brug

19

under forskjellige navne: Franzosenholz, Pockenholt, lignum sanctum, lignum vitæ o. a.
3 Gruner 1. c. S.132 fg. Las Casas antyder, at Oviépo ved sine meddelelser vilde
fremme handelen med denne værdifulde plante. (HAESER).
4 „De morbi Gallici curatione per administrationem Ligni Guajaci“. 1519. Lursinvs I; s. 275 fg.
5 En kort „Tractatus de morbo Gallico“. 1518. Luisinus I; s. 383 fg.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 19

En fransk kronikør JEAN de BOURDIGNÉ — i den første halvdel af 16.
aarh. — taler ogsaa med lovord om Guajakens gode virkning, uden at han
dog derfor siger, at lues stammede fra træets hjemland 1.

En lidt nærmere betragtning af de forhold, under hvilke Columbus
tilbragte tiden lige efter sin hjemkomst fra det første ophold i Vestindien,
vil forøvrigt ogsaa strax vise, hvor aldeles usandsynligt det er, at han
skulde have bragt den nye lues med sig. Denne side af spørgsmaalet
synes mærkelig nok hidtil ikke at have været tilbørlig paaagtet. Columbus
kom som nævnt med sine ledsagere til Barcelona først omkring midten af
april 1493. Om noget tidligere udbrud af sygdommen i Palos og Sevilla, hvor
C. forinden var i mange dage, hører man imidlertid ikke tale. Et hospital
for de syge blev her først oprettet paa det sidstnævnte sted i aaret 1502.
I Barcelona blev C. modtaget med de største æresbevisninger af fyrste-
parret og alle andre; han var stadig ved hoffet, red omkring ved kong
Ferdinands side o. s. v.” Er der nu nogen rimelighed i at antage, at dette
kunde have fundet sted, om Columbus og hans følge — hvide og farvede
— skulde have ført med sig en sygdom?, hvis store smitsomhed og ond-
artethed var saa aabenbar for alle og enhver. De skulde jo efter FALLoppio’s
udsagn være mere »belastede med sygdom end med guld<! Columbus
fik imidlertid ikke blot disse store æresbevisninger for sin saa lykkelig
udførte reise; men han fik ogsaa strax kraftig understøttelse til et nyt
togt til disse farlige egne. Det er dog ikke meget antageligt, at man
vilde modtage en smitteførende mand paa denne maade og endnu mindre
hjælpe ham til at skaffe mere af denne onde sæd over til Europa.

Sygdommen var mild blandt de indfødte, siger FALLOPPIO, men viste
sig strax voldsom i Europa. Hvor ved han det fra? Var dette imidlertid
rigtigt, maatte vel under alle omstændigheder sygdommen ogsaa strax have
vist sig fremtrædende hos Columbus og hans mænd. Og enda blev de vel
modtagne !

Med rette har man ogsaa endvidere fæstet sig ved den omstændighed,
at iblandt de mange klagemaal, som nogle aar senere blev rettede imod
Columbus, og som ledede til hans uværdige domfældelse, findes der ingen
hentydning til nogen beskyldning i denne retning. Dette vilde dog have
været meget paafaldende, om han virkelig havde bragt denne ulykke over
Europa.

En anden eiendommelig omstændighed, som heller ikke har været til-
berlig taget hensyn til, skal i denne forbindelse ligeledes bringes i erindring.

1 Gruner: Aphrodisiacus etc. S. 133 fg.
2 RoseLzy DE Lorcuss |. c.

3 Ovrepo, der fortæller, at han i sin tidlige ungdom var gienvidne til C.s ophold i Barce-
lona, nævner dog intet om, at han har seet sygdom hos nogen af hans følge.

20 A. L. FAYE. le be ee a

Under tilbagereisen fra Vestindien 1493 blev det skib, Columbus selv
var paa, forslaaet af en stærk storm hen til en af de azoriske ger, hvorhen
han kom 15. februar 1493!. Her blev Columbus kun daarlig modtaget af
den portugisiske befalingsmand, som endog for en tid holdt hans mand-
skab i fængsel. C. slap dog bort og landede som nævnt 4. marts i
Tajo’s munding, hvorefter han blev modtaget i høitidelig audients af kong
Johan 2 af Portugal. Hvorfor blev nu under disse omstændigheder ikke
dette land — og Azorerne — strax smittet? Der forlyder dog ingensom-
helst beretning herom. Havde det virkelig været tilfeeldet, kan man da
tvivle paa, at Portugiserne med al sin avindsyge i hin tid mod Spanierne
skyndsomst og høilydt havde klaget herover til den ganske verden? Det
navn, Portugiserne senere satte paa sygdommen, »mal de Castilla«, viser
klart, fra hvilken kant smitten tilsidst kom, — fra øst og ikke fra vest. —
Det andet skib af Columbus's eskadre kom først ind til en havn i Ga-
licien; men heller ikke herfra høres tale om noget udbrud af den nye lues
ved den leilighed ?.

Tidlige forfattere om den nye sygdom.

Iblandt de forskjellige tidligste spanske forfattere fra denne tid skal i
det følgende enkelte omhandles lidt nærmere, forsaavidt man af deres
skrifter kan drage nogen slutning vedrørende det foreliggende spørgsmaal.
Først og fremst maa her nævnes den dygtige læge ALVAREZ CHANCO, som
fulgte med Columbus paa dennes anden reise til vesten, et togt, der alle-
rede udgik fra Palos i slutningen af septbr. 1493. Efter sin hjemkomst i
juni 1496 skrev CHaxco et stort verk?, hvori han noie skildrer alt, hvad
han har seet og forefundet af interesse i de fjerne, fremmede lande. Han
beskriver dyre- og planteverdenen paa øerne, omhandler de indfødtes ud-
seende, deres levevis, sygdomme o. s. v., men den nye, farlige smitsot
omtales ikke med et ord. Er nu ikke en saadan mands taushed angaaende
dette saa vigtige punkt betegnende og talende nok? Hvorfor skulde han
tie, om han havde noget at fortælle ?

Den samme betydningsfulde taushed som CHANCo iagttager en anden

bekjendt, samtidig spansk forfatter GAsPARE ToRELLA, — biskop og liv-

1 Smlgn. G. Weser: Allgemeine Weltgeschichte. 9. B.; p. 472 fg.

ro

GIRTANNER (I. c. I; s. 28) siger, uden at anføre nogetsomhelst bevis for sin paastand,
at sygdommen blev indført til fire forskjellige steder af Spanien samtidig, nemlig der,
hvor Columbus’s skibe lob ind, ,zu Liszabon, Sevilla, Barcelona und in Galizien“.

3 Et længere uddrag heraf er gjengivet i ,Janus“, augustheftet 1906. Under denne færd
behandlede Cuanco Columbus for typhus og et anfald af malaria, en sygdom, som meget

hjemsøgte Spanierne derover; nogen ,ny lues" nævnes ikke.
) , D ”

I . No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 21
À

lege hos paverne Alexander 6 og Julius 2 — i et skrift!, som han udgav
i aaret 1497.

Det samme er tilfældet med et lignende skrift? fra 1499 af hans lands-
mand Petrus PINTOR, der ligeledes var pavelig livlæge.

Er det nu ikke aldeles urimeligt at tænke sig, at saa dygtige og saa
fremragende mænd i de omgivelser, som de var i, skulde forsætlig have
fortiet en saa betydningsfuld og saa opsigtsveekkende begivenhed, en sag,
som den hele verden havde været vidne til, og som alle vidste fuld besked
om? Netop en saadan betragtning var det jo, som bragte ComMENCE
til at skifte mening. Betydningen af denne paafaldende taushed hos de
ældste spanske forfattere har ogsaa en tysk læge, dr. FINCKENSTEIN, for en
del aar tilbage skarpt fremhævet. Han betegner den amerikanske mening
som »eine unsinnige und unhistorische Behauptung« ®.

Men selv om man trods denne iøinefaldende usandsynlighed dog skulde
tænke, at de spanske læger alligevel havde vovet at gjøre dette, drevne
af et slags falskt, patriotisk hensyn, selv om altsaa noget saa taabeligt
havde været gjort, forandrer dette 1 virkeligheden ikke sagen. Man finder
nemlig heller ikke nogen hentydning til eller nogen tanke paa et ameri-
kansk udspring af sygdommen hos en eneste af de tidligste forfattere
herom, være sig i Italien eller i Tyskland, hvorom nedenfor. Hvorfor

skulde nu alle disse udlændiske mænd ogsaa tie?

Det af forskjellige samtidige temmelig bestemt angivne tidspunkt for
sygdommens optræden i Italien taler ganske klart imod den amerikanske
theori, selv om man noksaa meget tager sygdommens daværende store
smitsomhed med i betragtning. Foruden de førnævnte vidnesbyrd, der
gaar i denne retning, siger saaledes den italienske historieskriver Coccius
SaBELLicus* (f 1506), at den nye sygdom begyndte at udbrede sig i Ita-
lien aaret forud for »Gallernes indfald«.

1 Tractatus cum consiliis contra pudendagram sive morbum gallicum“. Luisinus I; s. 451 fg.
„De morbo foetido et occulto, his temporibus affligente“. Romz 1500. — Gjengivet i
GRUNER's samlerverk: ,Aphrodisiacus sive de Lue venerea“. Jena 1789.

3 Dr. RAPHAEL Finckenstein: „Zur Geschichte der Syphilis. Die ältesten spanischen
Nachrichten über diese Krankheit und das Gedicht des Francesco Lopez DE VILLALOBOS
vom Jahre 1498*. Breslau 1870. S. 20.

4 ,Rhapsodiæ historicæ ab orbe condita”. Enneades X; lib. IX; s. 1037. Baselerudgaven
1560. — SABELLICUS kjendte sygdommen vel af egne, bitre lidelser; tilsidst døde han

bo

angivelig af den som 70-aars mand. Gruner: Lutstnus II! S. 116 anm.

22 A. L. FAYE. M.-N. KI.

- . +. per idem tempus novum morbi genus coepit tota Italia vulgari,
sub primum Gallorum in ipsam terram descensum priore anno (sc. 1493)
inchoatum, et ob eam rem, ut credere est, Gallicus nuncupatur(!)1.

En anden samtidig historiker, Genueseren Jonannes FuLcosus 2, siger,

at denne nye sygdom — som lægerne ikke vidste noget raad imod eller
kjendte noget navn paa — allerede viste sig et par aar før Karl 8.s
hærtog.

. . . . biennio quoque, antequam Carolus veniret, nova ægritudo inter
mortales detecta, cui nec nomen nec remedia medici ex veterum auctorum
disciplina inveniebant.

Furcosus er af den mening, at sygdommen stammede fra Æthiopien.

Den førnævnte læge Grore VELLA? siger, at der var indtruffet lignende
tilfælde hist og her i Italien før 1494, men at sygdomsmaterien og dens
putredo da var blevet saa meget mere ondartet og heftigere end tidligere
paa grund af en skjult luftforandring, ex influxu coelesti.

Hvorfor søger nu ikke disse samtidige italienske forfattere at vælte
skylden for ulykken over paa Spanierne?

Et endnu kraftigere, positivt vidnesbyrd i samme retning findes hos
den bekjendte, heit anseede italienske læge GiroLamo Fracastoro? fra
Verona (1478—1553), der i et viden berømt astrologisk-mythisk digt> gav
den nye sygdom sit blivende navn.

»Jeg har noie overveiet sagen, siger FR., »og hvis det fortjener tiltro,
som grundigen er iagttaget, da kan jeg ikke tænke dette (2: nogen ameri-
kansk oprindelse). Thi ikke er det troligt, at sygdommen er os fremmed
— peregrinus — og kommet hid over havene; og ei kan den have spredt
sig saa viden omkring i saa kort tid. Heller ikke var det Iberiske folk

det, som først kjendte sygdommen.<

1 Rom var det første sted, som fik sygdommen (særlig) at føle, siger den samtidige læge
LEONICENUS.

* Søn af en doge i Genua, var han selv doge der fra 1478—1483; i det sidstnævnte aar
blev han afsat og begyndte derefter at sysle med historiske studier. — ,, Testis fide
dignissimus", siger GRUNER (Aphrodisiacus 1. €. p. 115, anm.).

F. udgav et stort verk: „Factorum dictorumque memorabilium libri IX“. Pariser-
udgaven 1578. Lib. 1; kap. IV; s. 20.

3 „Opusculum de morbo Gallico", — c. 1508. Luisinus I; s. 210 fg.

4 FRACASTORO'S fødselsaar, der tidligere gjerne er blevet angivet til 1483, maa efter de
nu foreliggende oplysninger sættes tilbage til 1478. Se dr. jur. W. Prruc: „Syphilis
oder Morbus Gallicus“. Strassburg 1907. S. 20.

or

„Syphilis sive morbus Gallicus“. Verona 1530. Mangfoldige nye udgaver og oversættelser.
Her er fulgt en af dr. TH. Lenz med tysk hexametrisk oversættelse. Leipzig 1881. —
FRACASTORo’S digt, der efter dets indhold, siger Lenz, maa have været omtrent færdig-
skrevet 1 1521, blev imidlertid lidt omarbeidet i 1525 og endelig udgivet i 1530. Det
er skrevet i et smukt latin og skaffede sin forfatter navnet af Italiens Vergil. I Fr.s
fødeby Verona blev der opreist en statue af ham.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 23

. +++ præterea et tantum terrarum tempore parvo

Contages non una simul potuisset obire.

.... nec eam cognovit Ibera gens prius?) ...

Det samme gjentager Fr. eftertrykkelig i et andet, prosaisk skrift
herom *.

Til et lignende resultat kommer ogsaa den pavelige livlege, histori-
kereren PauLus Jovius? (1483—1552).

Aldeles ubestemt siger en tysk magister GRUNPECK i et forevrig meget
indholdsrigt skrift, hvorom nedenfor, at sygdommen oftere var optraadt i
Frankrige fer Karl 8.s tog — antehac sæpius —, idet han samtidig nærmest
udtrykker sin forundring over, at smitsoten ikke tidligere havde udbredt

sig stærkere.

Medens vistnok saaledes ingen samtidig taler om nogen amerikansk
oprindelse af sygdommen, er rigtignok til gjengjæld deres egne beretninger
om sygdommens opstaaen og hjemstavn ofte forvirrede og usikre nok.

Sygdommen skal, efter hvad der fortælles(!), siger ToRELLA, tidligst
have vist sig i Auvergne, i aaret 1493, og derfra ad smittens vei have
forplantet sig til Spanien, Italien og det hele Europa.

. . . . Incepit, ut ajunt, hæc maligna ægritudo in Alvernia, et sic per
viam contagionis pervenit in Hispaniam et insulas, in Italiam et finaliter
serpendo totam Europam peragravit?....

I samme retning gaar ogsaa en i flere henseender meget betydnings-
fuld udtalelse av en Italiener Nicozaus ScyrLLaTIUs>, der i foraaret 1494 op-
holdt sig i Barcelona, hvor han fandt sygdommen meget udbredt. Han
fortæller, at paa hans forespørgsel havde stadens læger forsikret, at syg-
dommen stammede fra den franske grænseprovins Narbonne og var derfra
kommen over til det uskyldige Spanien.

. . . Hispanias nuper invasit innocuas . . . Novam istam luem ex tru-
culenta (grumme) Gallia affirmarunt (medici) deduxisse .

1 ı bog; v. 59 fg.
2 ,Lucubratio de Syphilide seu morbo Gallico*. Ex lib. II de morbis contagiosis. Lursinus I;

S. 201.

3 Gruner lc. S. 125.
4 Lursmvs I; s. 493.

I et brev fra 18. juni 1494 til en Amsrosıus Rosati, physicus et astronomicus singularis :
„De morbo, qui muper ex Gallia defluxit in alias nationes“. Trykt sammen med andre

u

skrifter i Pavia 1496.
Gjengivet af H. Haerser i: „Historisch-pathologische Untersuchungen“. Leipzig 1839.
r. Th; p- 226.

24 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

Om Columbus taler ikke ScyLLarTius et ord; og det var dog kun et
aar, siden han med sit følge havde været i staden, saa at alt vedrørende
denne sag maatte jo endnu staa i det friskeste minde hos alle.

Paa lignende maade udtaler ogsaa en patricier fra Verona, SUMMARIPA,
sig 1 et lidet digt fra 1496, hvor det heder, at »fra det troløse og fiendtlig-
sindede Gallien er denne morbus putridus kommenc« 1.

Mere udsmykket og sagnmæssig lyder en udtalelse af en spansk geistlig
Francesco DELGADO, som selv havde lidt forfærdelig af morb. gall. i hele
23 aar”. Ifølge ham tog nemlig sygdommen sin begyndelse allerede 1488
i Rapallo i nærheden af Genua iblandt franske krigsfolk til straf, fordi
disse havde plyndret et leproseri der.

Disse beretninger faar nu selvfølgelig staa ved sit værd, og maaske
man i virkeligheden aldrig lærer den fulde sammenhæng med sygdommens
epidemiske udbrud at kjende. Hæc quæstio certe adhuc sub judice!

Den tanke, at morbus gallicus egentlig kun var en forandret form af
den gamle lepra, som dengang omtrent var forsvundet i det sydlige
Europa?, kommer forøvrig flere gange frem i denne tid.

Af denne mening var saaledes den førnævnte samtidige læge GIOVANNI
MAnARDI (1462— 1536) i Ferrara, en lærd og fordomsfri mand, en fiende
af astrologien. Under sin overveielse frem og tilbage angaaende syg-
dommens oprindelse forkaster han først læren om noget vestindisk ud-
spring og bliver tilsidst staaende ved »den ældre opfatning, der var støttet
til bedre vidnesbyrd«, nemlig at sygdommen tog sin begyndelse i Europa.

. . . . Hæc est antiquior sententia et majoribus fulta testimoniis*. . . !

Dernæst fortæller han en historie om, at en spedalsk ridder i Valencia
havde havt omgang med en scortum nobile, som derved fik den nye sygdom.

Hun smittede igjen i kort tid over 80 personer(!), hvoraf nogle — som før
nævnt — tog tjeneste hos den franske konge og bragte sygdommen med sig
til hæren?.

1 „Enarratio satyrica“ etc. H. Harser: „Historisch-pathologische Untersuchungen“. 1839.
Sa 227) ig.

bo

Blev omsider helbredet ved brugen af Guajak, hvis legedomskraft mod sygdommen han
derfor ogsaa høilig priser. D. blev antagelig smittet i aaret 1501 eller 1502 og udgav
1529 et skrift om den nævnte plantes rette anvendelse.

Se C. H. Fucus: „Francesco Delgado über den Guajak“. „Janus“; 2. B. Gotha 1852.
Samoas:
3 ,Lepra forekommer nu hyppigere i Gallien end i Italien, hvor den er rarissima“, siger
FArLLoppio. L. c.

=

„Duo epistolæ de morbo Gallico". Lursinus I; s. 606.

er

Astruc, der vil bortforklare alle beretninger, der tyder paa optræden af veneriske
lidelser i oldtid og middelalder, siger (I; s. 52) endog, at hvad en bekjendt engelsk
kirurg i 14. aarh. JOHN ÅRDREN kaldte „arsura“ (sammentrukket af ardor urinæ), ikke
var gonorrhoe, men et onde, som man fik ved samleie med en spedalsk kvinde(!. Syg-
dommen kunde ikke være farlig, mener A., siden ARDREN anbefaler herimod indsprøit-

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 25

I en gammel Nürnbergerkronikel siges fra aaret 1495, at de Franske
havde blandet „Sundersiechenbluot“ (9: spedalskhedsblod) op i landsknægtenes
vin, og at disse derigjennem havde faaet ,die boese kranckheit“(!).

I mærkværdige, men delvis meget dunkle udtryk hævder senerehen
ogsaa den bekjendte PARACELSUS (f 1541) den galliske sygdoms afledning
fra spedalskheden. Han udvikler? nemlig, hvorledes »Frantzoser« er frem-
kommet som en bastard af to sygdomme, hvoraf den ene var den »fuld-
komne spedalskhede, som var hos manden, og den anden en »ufuld-
kommen«, der alene viste sig i kvindens vulva. Den nye sygdom opstod
da ved en forening af disse to i lighed med mulæslets afstamning fra æsel-
hingsten og hoppen.

. . . . Sie (die Frantzosen) werden geboren von zweyen Aussetzigen
Kranckheiten, also zuverstehen von einem Aussatz, der volkommen gewesen
ist, offentlich, durchaus: zum anderen von einem Aussatz, der allein in loco
gewesen ist: diese zween Aussatz haben die Kranckheit geben...auz dem ist
der Mulus geboren der Frantzosen, Mulus Gallorum genannt .

Also merckent auff den ersten Ursprung, dasz sich eine Conjunction
zusammen vermehlet hat: Als nemlich eine Lepra und Cambucca?, und durch
eine Transmutation in ein Mulum geboren Lepra ist gewesen im Mann:
Cambucca ist gewesen in der Frauen . 3

Et andet sted heder det: Wiss, dass die Frantzosen eine newe Kranckheit
seind, — wie sie so seltsam entsprungen ist, nemlich von einem aussetzigen
Frantzosen und einer Schlierigen Måtzen, welche durch ihre Unkeuschheit
vergifft hat andere, die dann in die Frantzosen gefallen seind . . . Also von
Schlier und Aussatz ist entsprungen die Kranckheit der Blatern?.

I den latinske udgave® er dette gjengivet saaledes: ex coitu Leprosi
Galli cum scorto impudenti dubonibus venereis laborante, quod deinde scortum

ning i lemmet af melk fra en kvinde, som havde født en gut, tilsat med forskjellige
milde stoffe, som ol. violæ, lac amygdalar. o. a.

(Melk fra en ,guttefødende kvinde“ ansaaes fra gammel tid af som et kraftigt lege-
domsmiddel).

1 C. Fucus: „Nachträge zur Sammlung der ältesten Schriftsteller über die Lustseuche“.
Göttingen 1858. S. 16.

2 Paracetsus: „Chirurgische Bücher und Schriften“ etc. Strassburg 1605. — „Von der
grossen Wundartzney, 3. bog: Von den Frantzosen“; kap. 2. 3. S. 133— 135.

3 Hvad det fremmede udtryk „Cambucca“, der egentlig betyder en krum stav, en hyrde-
eller biskopstav, — her skal betegne, er aldeles uklart. Ordet synes imidlertid benyttet
om en eller anden genitallidelse, — nzrmest om bubo eller ulcus genitale (SUDHOFF).
Der siges saaledes et sted: „Ein jeglicher Cambucca ist der Schlier“. (Dette sidste ord
betyder paa gammeltysk et „ulcus“, især paa skamdelene. J. & W. Grom: Deutsches
Wörterbuch).

„Grosse Wundartzn. Von Offnen Schäden, Geschweren“ etc. Kap. 24; s. 591. —
Kap. 23 sammesteds har til overskrift: „De bubone, vulgo der Schlier". — Cambuccæ
ulceratio ex bubone . . . evadit . . . Si pudendi Ulcus seu Cambucca tibi offeratur . . .
(,Chirurgia magna“. Pars IV: „De tumoribus, pustulis et ulceribus morbi Gallici“. 3. b.
kap. 6, s. 117. 9. b.; kap. 6; s. 140). I 5. bog; kap. 7; s. 126 heder det: „Sr in luem
veneream degenerare incipiat Elephantiasis" etc.

4 „Grosse Wundartzney“. 2. bog; 1. traktat; kap. 7; s. 67.

I det førnævnte verk ,Kritische Geschichte des Ursprungs der Pathologie und Be-
handlung der Syphilis, Tochter und wiederum Mutter des Aussatses (2. Th.; 1. Abth. S. 261)
udtaler Simon sig for en nærmere, indre forbindelse mellem Syphilis og Elephantiasis.

ar

»Chirurgia magna“. Secund. part.; tract. I; cap. 7, S. 44.

26 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

contagio omnes infecit, qui postea in ejus amplexus venerunt atque sic ex
Lepra et Bubone venerea Gallica ista Lues orta. .

Ukyskhed, siger Par. videre, er moder til den galliske sygdom; derfor bør
ogsaa denne tage sit navn fra Venus, som nu hersker mere end nogensinde.

Wer will solch widerreden, die Unkeuschheit der Frantzösischen Kranck-
heiten ein Mutter istl. — Nuhn wissent?, dass die Luxuria (udsvævelser) und
die Venus so gewaltig nie gewesen sind als zu der Zeit dieser Geberung
(denne >: sygdommens tilbliven).

PARACELSUS fandt derfor det navn, som en samtidig bekjendt, fransk
læge Jacques DE BETHENCOURT? havde givet sygdommen i et skrift, nemlig
morbus venereus, for særlig passende. Navnet, hvoraf det tyske »Lust-
seuche«, slog ogsaa meget an!

Noksaa eiendommeligt for sin tid er det, naar von Hurren* fortæller,
at man i hans tidlige ungdom talte om nogle vingede smaaorme — vermes
alati — som sygdommens overforere. Rigtignok troede man, at de skulde

findes blandt ærterne, som det derfor var forbudt at spise!

H. tordner forøvrig — ligesom PARACELSUS — mod tidens yppighed og
udskeielser. Hvad vilde Carolus Magnus, hvad vilde Ottonerne sige, om de
kom tilbage og blev vidne til vort levnet?"

Ved siden af de førnævnte tilforladelige forskjellige vidnesbyrd i sin
almindelighed om, at sygdommen viste sig i Italien før Karl 8.s tog, er
der ogsaa som før antydet opbevaret meddelelser om enkelte tilfælde af
sygdommen hos bestemt angivne personer længe før Amerikas opdagelse.
Forløbere, som disse tilfælde ovenfor er kaldt! Beretningerne tør dog
neppe siges at være ganske historisk sikre.

Ganske betydningsfuldt er i denne henseende et trøstebrev?, som en
italiensk statsmand PETRUS MARTYR DE ANGLERIA (ANGLERIUS) sendte, —
efter hvad der angives under 5. april 1488, — til en ven i Spanien,
Bareosa 6, lærer i græsk i Salamanca. I brevet udtalte Perrus nemlig
sin beklagelse over, at »B. var falden i den eiendommelige sygdom i vor
tide — in peculiarem nostri temporis morbum, som heder bubas i Spanien,
i Italien morbus gallicus, og som af nogle læger kaldes Elephantia, af
andre for et andet navn. ANGLERIUS bruger saaledes her de samme syg-
domsnavne, der i de nævnte to lande senere vedblev at være betegnelsen
for den nye lues, ligesom de angivne symptomer øiensynlig peger i denne
retning. Der tales saaledes om stivhed, svækkelse og stærke smerter i

ledene, hæslige saar i munden o. a.

„Grosse Wundartzn". 2. bog; s. 67.
„Gr. Wundartzn. Von Ursprung und Herkommen der Frantzosen“. 1. bog; kap. 3; 5. 191.

Do oe

3 „Nova poenitentialis quadragesima, nec non purgatorium in Morbum Gallicum sive
venereum“. Paris 1527. — Smlgn. fremstillingen hos K. SPRENGEL: , Versuch einer
pragmatischen Geschichte der Arzneikunde“. 3. Th., p. 85.

4 Lursinus I; s. 275.

5 „Opus Epistolarum“. Amsterdam 1570. Lib. I; epist. 68.

lor)

Ogsaa kaldet Arıus Lusiranus, da han var Portugiser af fødsel.

1900. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 27

. articulorum impedimentum, internodiorum hebetudines, junctura-
rum omnium dolores intensi, ulcera et ori foeditas . . . „Men du (Barbosa)
maa ikke fortvivle! Den vise hverken kues af modgang eller opblæses af
lykken . . . Du maa kjæmpe og stole paa Deum rerum principium, da vil
du alligevel føle dig tilfreds, uagtet Saturn, fra hvem denne sygdom stammer,
nu plager dig" 5

Petrus, der var en af de tidligste kronister over Vestindien!, siger ikke,
at sygdommen var endemisk der, men tvertimod, at det var Spanierne, som
havde ført den did i aaret 1518,

Til det gamle Mexiko kom lues gall. først i aaret 1520 ifølge den
spanske munk Torso (16. aarh.), der efter i en aarrække at have opholdt
sig 1 dette land som missionær skrev et stort verk om samme?. Han for-
tæller, at da lues engang var kommet did, bortrev sygdommen 1 kort tid
mangfoldige mennesker, deriblandt keiser Quetevaco, en broder og efter-
følger af den ulykkelige Montezuma.

Kan man saa godt komme forbi et saadant vidnesbyrd? Og er det nu
rimeligt, at Mexiko skulde være gaaet fri indtil det nævnte aar, for da

med saa stor hurtighed at blive smittet over det hele, hvis lues havde her-
sket endemisk paa gerne siden urgammel tid?

Naar der nævnest et tilfælde fra 1472, hvor en korsanger angivelig
blev fjernet fra sin stilling ved en stiftelse i Mainz, fordi han led af den
morbus fetulentus, som kaldes Mala Franzos, da er det anførte tal maaske
ikke til at stole paa!

I et andet sikkert tilfælde fra 1463 skræmte en kvinde i den franske
by Dijon en geistlig person, der vilde have omgang med hende, strax
bort fra sig ved at raabe, hun havde »le gros mal«. Hvad der mentes
hermed, lader sig jo ikke afgjøre, men udtrykket var altsaa kjendt som
betegnelse for en svær genitallidelse; — det ligger ikke fjernt at tænke
paa morb. gall.’

Der er endvidere opbevaret et træsnit fra Nürnberg‘, hvor en helgen

St. Minus anraabes om beskjærmelse mod »die grausamlich und sorgklich

1 „De Orbe Novo“. Han gav Antillerne deres navn, — efter en mytisk ø ,Antiglia“, der
i 15. aarh. troedes at ligge etsteds i havet vest for Europa.

lo

SCHNURRER l. c. 2; s. 66.

3 SCHNURRER |. c. 2; s. 67. — Af det mandskab, hvormed Cortez drog ud i aaret
1518 for at erobre Aztekerriget, fandtes der angivelig ikke nogen, der led af morb.
gallic. Dette skulde derimod have været tilfældet med en enkelt af de folk, som den
avindsyge guvernør paa Kuba, Velasques, sendte ud imod Cortez 1520 (Torrsro).

4 Omtalt hos HAESER |. c. 3; s. 253.

HAESER L c. 3); Ss. 237.

Gjengivet hos H. Peters: „Arzt und Heilkunst in der deutschen Vergangenheit“. Leipzig

1900. Paa titelvignetten sees syge tilbedende St. Minus, bedækkede med pustler, selv

m Oo

udenpaa klæderne (!).

28 A. L. FAYE. M.-N. KI.

kranckheit der blattern genannt mala frantzsoss. Træsnittet angives at være
skaaret i aarene 1470—80. K. SupHorr! setter dog først tidspunktet til

»omkring 1490«. Under alle omstændigheder paaagtningsværdigt nok!

Sygdommens udbredelse.

Ethvert folk vilde vistnok paa den tid gjerne forlægge det første ud-
brud af en saa afskyelig sygdom som denne til et andet land end sit eget;
men som gjentagende nævnt hentyder ingen af de tidligste forfattere til,
at den skulde have taget sin oprindelse fra Amerika.

Det folk, som derimod saa at sige efter alle andres mening — med
rette eller urette — blev udpeget som det, hvorfra sygdommen stammede,
eller som ialfald var dens første og vigtigste forplanter, var det franske.

Derfor fik ogsaa snart sygdommen overalt det gjængse navn af »den

franske syge« — morbus gallicus.

Forskjelige samtidige beretninger peger jo som omhandlet hen til det
sydøstligste hjørne af Frankrige eller til den saakaldte liguriske kyst — den
nuværende Riviera — som sygdommens udgangspunkt.

Franskmændene eller Gallerne, som de endnu oftest kaldtes paa den
tid, syntes nu selv ikke videre godt om dette navn.

UrricH von Hutten beder derfor i sit førnævnte skrift om undskyldning,
fordi han kalder sygdommen morbus gallicus. Dette gjør han kun, siger han,
fordi dette nu engang var det almindeligste navn, men ingenlunde for at
krænke et saa udmærket folk som det galliske, der i kultur og forekommenhed
neppe havde sin lige paa den tid.

. qua vix alia (natio) sit hoc tempore civilior aut hospitalior. . . .

Franskmændene kaldte igjen sygdommen for morbus neapolitanus ? eller
gale 9: scabies de Naples*, som om de skulde have faaet denne nye smitsot
under deres ophold i denne stad udover vaaren 1495 (22. februar—12. mai).
Dette var imidlertid neppe tilfældet, da sygdommen nemlig efter al rime-

lighed optraadte i den franske hær — maaske hos kongen selv ikke

1 „Archiv für Geschichte der Medizin“. Bd. 1; h. 5, s. 375. — S. mener, at bønskriftet
stammer fra Frankrige.

2 Herom minder jo fremdeles det ikke saa sjeldent brugte udtryk unguentum neapolitanum
om den veltjente graa kviksølvsalve.

3 „Galler“, der er et gammelfransk ord, betyder baade det at klø og at klø sig. —
Scabies var dengang i det hele et gjængs udtryk for et eller andet kløende, stikkende
udslet. Det er derfor ikke udelukket, siger HAESER (l. c. 3. b.; s. 251), at sygdoms-
navnet fra begyndelsen ikke havde noget med „gallisk“ at gjøre; men senere, da „Gal-
lerne“ fremfor alle fik skyld for ulykken, fik ordet en saadan overført betydning. —
Dr. FINCKENSTEIN er inde paa den samme tanke. L. c. S.15. — Et andet gammel-
fransk ord, som man ogsaa her kan tænke paa, er ,gale“ = nydelse, vellyst. (FR.
GODEFROY: ,Dictionnaire de l’ancienne langue francaise“. Paris 1885. T.IV. S. 208).

Et angelsaksisk ord ,gal“ har en lignende betydning.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 29

lenge efter deres indrykning i Italien høsten 1494. Men lues rasede
rigtignok aller frygteligst iblandt krigsfolkene, medens de var i Neapel,
hvor soldatesken i endnu høiere grad end noget andet sted under deres
forøvrig saa fredelige marsch igjennem halvøen hengav sig til de værste
og vildeste udskeielser 1.

I tilslutning til det foregaaende skal her den franske konges sygdom lidt
nærmere omhandles, da den sag unegtelig har en ikke ringe medicinsk-histo-
risk interesse og betydning.

I den sidste halvdel af august 1494 satte den i hin tid store franske
hær”, der var samlet ved den italienske grænse, sig i bevægelse og mar-
scherede under den vanfore Karl 8.s anførsel over Mont Genévre ind i Italien.
Allerede fire dage efter ankomsten til Asti i Piemont, nemlig 13. septbr., —
blev kongen angrebet af en sygdom, som offentlig blev kaldt ,la petite
vérole“ 2: smaakopper — børnekopper —, men som man dog senere fik
mistanke om i virkeligheden havde været et tilfælde af den nye lues, der
kom til at bære hans folks navn.

„A Asti le roi tomba malade, les uns disent de la petite vérole,
d'autres de la maladie nouvelle, qui éclata cette année méme, qui envahit
l'Europe, et qu’on apella le mal Francais". (MıcHELET)?.

Ved sin ankomst til stedet blev kongen — efter en beretning af den
samtidige italienske historieskriver BERNARDINO Corio # (f 1519) — modtaget
af endel smukke kvinder, som Karls forbundsfælle hertug Lodovico il Moro
af Mailand havde sendt did til kongens forlystelse 5. Men derefter, heder det

1 G. Weser |. c. B. 9. I Rom, hvor den franske hær rykkede ind om eftermiddagen 31.
december og blev til i februar, var ligeledes udskeielserne ganske forfærdelige.

= Størrelsen af den felthær, som marscherede nedigjennem i Italien, angives meget for-
skjellig. Den kan maaske nærmest sættes til omkring 30000 mand ialt.

Smign. E. Lavisse: „Histoire de France“. T. V. Paris 1903. S. 28 anm.

Hæren bestod foruden af franske soldater tillige af tyske og schweiziske landsknægte
og 0. a. Spanske leiesoldater fandtes der som ovenfor nævnt ingen af.

Det tunge franske kavalleri havde store heste, der var ,sans queue et sans oreilles“(!)
og derfor forekom Italienerne at være ,des monstres“. Mest skræk stod der imidlertid
af det for sin tid udmærkede artilleri, — 36 broncekanoner. MicHELET |. c. 7; s. 2.

3 „Histoire de France“. 7. B. S. 25. I en anmærkning (s. 320) heder det udenvidere, at
kongen var iblandt de allerførste i hæren, som blev angrebet — frappé — af denne
»grande maladie du temps, qui absorba toutes les autres“.

4 Se Gruner: ,Scriptores“ etc. S. 452.

wu

I et slags dagbog, der senere faldt i Italienernes hænder, optegnede kongen navnene
paa alle de kvinder, han efterhaanden gjorde nærmere bekjendtskab med under felt-
toget, — med tilfoielse af afbildninger(!). SCHNURRER |. c. 2; 5. 40.

Hvad kunde man ikke finde paa i hin tid? I et mærkeligt skrift fra ca. 1500, —
„Le Vergier doneur“ (9: d'honneur) — der tilskrives en geistlig OcTAVIEN DE SAINT GELAIS,
og hvori den franske konges oplevelser under felttoget omhandles fra dag til dag, for-
tælles det, at da Karl kom til staden Chieri i Piemont, lod øvrigheden kongen faa den
fornøielse at overvære en smuk kvindes nedkomst paa et offentligt torv (!). Omtalt i
Fr. Benjamin OsranDEer's „Lehrbuch der Entbindungskunst“. 1. Th. Göttingen 1799,
S. ror. — Fraregnet, at der nævnes et feilagtigt aarstal, maa man med foie spørge,
om det virkelig var muligt at anordne et saadant skuespil. — Smlgn. en lignende ud-
talelse herom af dr. Fr. v. Wmcker (München) i en afhandling , Shakespeare's Gynæko-
logie“. — VoLkmann’s Sammlung klinischer Vorträge. No. 441. Serie XV; Heft. 21. S. 160.

30 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

videre, blev kongen paa grund af en luftforandring — per la mutation dell’ aére
— syg af ,varuole*.

Den franske statsmand PhHıLıp DE Comines, der fulgte med paa hærtoget
og har beskrevet dette, siger 1, at kongen blev angrebet af „la petite verole“?
og kom i livsfare, fordi der stødte feber til, — parce que la fiévre se mesla
parmy. Feberen varede angivelig dog nd 6—7 dage, og kongen kom sig
igjen efter forholdsvis kort tid.

Under kongens sygdom gik man meget hemmelighedsfuldt tilverks. De
læger ?, som behandlede ham, maatte ikke forlade huset; dette blev afstængt
og alle tilgange bevogtede af soldater. Hvorledes behandlingen var, om-
tales ikke.

Under alt dette opstod der imidlertid adskillig uro og forvirring i den
franske hær, hvis fremmarsch herved standsedes i længere tid. CoMInEs
siger, at han endog frygtede for, at man vilde vende om igjen. Kongen til-
frisknede imidlertid forholdsvis hurtig, og det hele kom snart atter i orden;
allerede 21. septbr. var han i god bedring, heder det. Nogle dage senere —
30. septbr. — turde Comines forlade ham, idet han da han skulde gaa som
afsending til Venedig. 6. oktober brød kongen op fra Asti for at slutte sig
til hæren, som allerede var draget afsted.

Hvad denne sygdom egentlig har været for noget, kan efter de fore-
liggende, sparsomme og ufuldstændige oplysninger som antydet ikke bestemt
afgjøres, noget der jo vilde have sin store interesse og være af stor betydning
Mais ne syfilis’s historie.

Comines’s udtalelse, at sygdomstilfældet — la petite vérole — tog en saa
farlig vending, fordi der stødte feber til, er uklar; men meningen maa vel være
den, at det var feberens heftighed, som gjorde tilstanden farlig; thi ellers var
det dog lidet at tale om, at der optraadte feber i børnekopper, noget der var
en saa dagligdags sag. Derimod var feber dengang en forholdsvis sjelden
foreteelse ved morbus gallic.; og i dette tilfælde kunde Comines under alle
omstændigheder have god grund til udtrykkelig at nævne det.

Man maa efter alt uvilkaarlig anse det som det sandsynligste, at kongen
i virkeligheden baade har havt ,la petite verole" og et — ialfald i sin første
optræden — meget mildt anfald af den nye lues, la grande vérole, som den
snart blev kaldt. Men hvorledes og af hvem kongen kunde have faaet den
sidste sygdom, lader sig desværre ikke eftervise. Bragte han lues med sig fra
Frankrige eller paadrog han sig den i Italien? Hvilken historisk betydning
vilde det ikke have, om man kunde bringe dette paa det rene. — Nogen anden
smitte end muligens denne her, er der, saavidt vides, ikke nogetsteds tale om.

Af børnekopperne, om kongen har lidt af dem, kom han sig som nævnt
hurtig, men blev rimeligvis aldrig ganske helbredet for den anden sygdom.

Karl døde faa aar senere — 7. april 1498, kun 28 aar gammel af „den
bræk“, som det heder det i en tysk krønike”, „der kaldes Mala franntzos“.

1 „Collection complète des Memoires, par Petitot.“ Memoires de Philippe de Comines.
Mas PAS wee, Sh Bis

2 Saaledes er ogsaa fremstillingen hos Mr. pe VarILLAS: Histoire de Charles VIII. Haag 1691.
Livre 3; p. 246.

3 Tblandt disse nævnes en ukjendt THEoporus af Parma, hvem kongen sagdes at have
megen tillid til.

C. de CHERTIER: „Histoire de Charles VIII". Paris 1868. T. I; s. 446. Smlgn. den

lignende fremstilling hos Ernest Lavisse: „Histoire de France“. 5. B; 1903. s. 31 fg.

4 Hans dødsdag skal være bleven forudsagt af den berømte munk SAVONAROLA i Florents.

MICHELET |. c. 7; 93.

„Chronicon Austriacon“, pars posterior, af en JacoBus NURESTUS paa keiser Maximilians tid.
R. Fucus; „Die ältesten Schriftsteller“ etc. S. 312.

or

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 31

Idet Comines gaar noget mere ind paa enkelthederne, fortæller han, at
kongen døde af et pludseligt — apoplektiformt — sygdomsanfald 1, der ramte
ham tilsyneladende ganske frisk. Ved to—tretiden om eftermiddagen mistede
kongen mælet og bevidstheden. Han kom sig vel atter lidt et par gange,
men døde endnu samme dag, kl. 9 aften?

Omkring midten af mai 1495 forlod kongen med hovedstyrken af den
franke hær Neapel og marscherede nordover igjen. Da endelig hele den
brogede masse, hvoraf hæren bestod, for en stor del opløstes efter en
seirrig og blodig kamp mod Venetianerne og deres forbundne ved For-
nuovo, 6. juli, ved floden Taro i Parma, blev morbus gallicus snart spredt
rundt om ved de tilbagevendende soldater. De franske krigsfolk førte syg-
dommen med sig til sit fodeland*, hvor sygdommen allerede var udbredt.
Schweizerne og de tyske landsknægte forplantede den til sine forskjellige
hjemsteder. Paa italiensk side bragte albanesiske krigsmænd og andre
leietropper, de saakaldte Stradioter*, der fandtes i den venetianske hær,

sygdommen østover.

1 Karl 8's modstander pave Alexander 6 (f 1503) synes efter nogle, forøvrig yderst
vredne ord, som hans læge Pınror kommer med i slutningen af sit verk (Lursinus |. c.
s. 115) ligeledes at have havt morbus gallicus. Iste morbus occultus, som PINToR ud-
trykker sig! Naar HENSLER imidlertid (l. c.; s. 59) af Pinrors slutningsord vil finde ud,
at paven endog et par gange har havt sygdommen, kan en saadan fortolkning neppe
være rigtig. — Hans ,to galante sønner" — Juan og Cæsar — blev ogsaa angrebne
af sygdommen. (SCHNURRER |. c. 2; 43.)

Pıntor omtaler endvidere (l.c.; s. 108— 109), at han har behandlet en nevø af paven,
Petrus Borgıa, for den samme sygdom; ligeledes en kardinalbiskop af Segovia, „som
led af de voldsomste smerter og af den grund i lange tider ikke kunde finde hvile”.
Senere blev som bekjendt — siger MIıcHELET (l. c; s. 320) — baade kong Frants ı og
pave Leo 10 smittede. Den franske konge skal være bleven helbredet ved brug af de
dengang heit skattede, saakaldte „pilulee Barbarossæ“. Disse piller, „der bestod af
metallisk kviksølv, terpentin og mel, bar navn efter den berygtede sjørøver CHAIR-
EDDIN BARBAROSSA i Algier, da han med held havde brugt dem. Nu sendte den gamle
pirat dem i nødens stund til sin herre sultanens ven, den allerkristeligste franske
konge.

Om en kirurg i Paris i 16. aarh., THIERRY DE Mery, der havde samlet sig en stor
formue ved en udbredt praxis iblandt syfilitikere, fortælles det, at han valfartede til
Karl 8's gravkammer i St. Denis for at takke ham som sin store velgjører, der havde
skaffet ham en saa indbringende virksomhed.

J. H. Baas: Geschichte der Medizin. Stuttgart, 1876. S. 328. Smlgn. Harser |. c.
3; 288.

Kongen blev syg under et ophold paa et aabent galleri, ,le plus deshonneste lieu, car

bo

tout le monde y pissait (!), idet han sammen med dronningen saa paa et boldspil, som
gik for sig i slotsgraven; ved indtrædelsen paa galleriet stødte kongen sit hoved mod
en dørkant. Efter anfaldet turde man ikke flytte ham; og medrette kunde vel derfor
Comises (l. c. 13; 225) klage over, at en saa mægtig skulde finde sin død paa et saa
»miserabelt“ sted.

3 I slutningen af oktober var Karl 8 igjen i Grenoble.

4 Af saadanne fribyttere var der ogsaa en hel del i den franske hær. (Lavisse L c. 5;
26). Meget andet pak fandtes ogsaa her, siger BRANTÔME, — „folk, som var løbet væk
fra strikken, og som bar liliens prydelse paa skulderen" 9: brændemærket som forbryder.
LavissE & Ramsaup: „Histoire générale“. T. IV. 1894. S. 48.

32 A. Li FAVE. M.-N. Kl.

I Paris var lues i fuld gang noksaa tidlig paa aaret 1495, maaske endog
en god tid for.

Fra Frankrige kom sygdommen snart over til England og Skotland.
Karl 8 var forevrig under felttoget i Italien omgivet af en skotsk garde},
hvoraf vel ogsaa enkelte bragte lues med tilbage til fædrelandet.

I Tyskland udbredte morbus gallicus sig overmaade hurtig; den gik
frem med »en catarrh’s vinger« for at bruge ScHNURRER’s eiendommelige
udtryk.

Allerede i August 1495 omtales sygdommen her offentlig, nemlig i et
kraftigt edikt, som keiser Maximilian lod udgaa i Worms — 7. august —
imod de ugudelige, contra blasphemos. Heri heder det, at til de mange for-
skjellige himmelens straffedomme, som i tidernes løb var overgaaede verden
for dens syndigheds skyld, saasom jordskjælv, hungersnød, pestfarsoter
0. m. a., »er der i besynderlighed i vore dage opstaaet en ny og svær
sygdom — malum Francicum, — som ingen kan mindes nogensinde tid-
ligere at have hørt nævne<3.

præsertim novus ille et gravissimus hominum morbus nostris
diebus exortus, quem vulgo malum Francicum vocant, post hominum me-
moriam inauditus . .

Hvormange mennesker der i det hele blev angrebne i de første aar,
er det selvsagt ikke muligt at angive med nogensomhelst sikkerhed. Beret-
ningerne herom er ogsaa heist forskjellige. Lacumarcmus mener, at »halv-
parten af de dedelige« blev angrebne. SAaBELLICus? indskrænker antallet
til omtrent en tyvendedel af befolkningen. Det rette tal turde ligge et-
steds imellem dissse to angivelser.

Til Norden kom sygdommen antagelig ikke før et par aar senere end
til Tyskland®; ialfald kan den — efter de foreliggende, sikre beretninger
— neppe have optraadt i en mere epidemisk faretruende form i Danmark?

og Sverige tidligere end fra omkring aar 1500. —

1 Micnerrt |. c. 7; 2.
ae) 2538:
3 Fucus L c.
4 L. ©. ca. 1505 — Lutsinus I; 140.
Ib SEE
Til det mere afsidesligende Øst-Friesland skal sygdommen først være kommen 1498.
HAESER |. c. s. 258.
‘ Smign. fremstillingen hos F. V. Mansa: „Bidrag til Folkesygdommenes og Sundheds-
pleiens Historie i Danmark.“ Kbhvn. 1878. S. 120 0. a. st.
C. F. Arten: De tre nordiske Rigers Historie. 4 Bd.; 1 afd. 1871. S. 265 fg.

1909. No.4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 33

Ganske eiendommeligt er det imidlertid, naar det i en enkelt opteg-
nelse heder: >1493 kom den horeske sygdom, Francosser til Tyskland og
Danmarke 1. |

Dette stemmer dog ikke ganske godt med tidsangivelserne andetsteds
fra; og under alle omstændigheder kan der som fer antydet heller ikke for
de nærmest felgende aars vedkommende vere tale om andet end mulig
enkeltstaaende tilfælde som forlebere for den epidemiske optræden 2.

Aldeles urigtigt maa det selvfølgelig være, naar det i en krønike 3
siges, at 1483 rasede morbus gallicus iblandt de kristne, . . . . sevit
super christianos. Dette gjentages i den saakaldte Roeskilde Aarbog,
hvor det heder: >1483 kom thenne suare frandzoske siuge oc kranchedt,
som kaldis pocker eblandt Christet folche +.

Rigtigere, om end noget ubestemt, heder det hos den gamle danske
historiker Hans Svanine (7 1594): »Efter den strengeste vinter > optraadte
om sommeren (1495) en voldsom smitsot, ukjendt og uhørt for Germaner
og Daner før den tidt, kaldet den galliske scabies, hvilken dræbte mange
tusinde mennesker: (!).

Om sagen i sin almindelighed siger Arren forøvrig udenvidere: „Det er beviisligt, at
sygdommen herskede baade i Italien, Spanien og Frankrige flere aar før Karl 8's tog.“

Beviserne herfor har Arrrn desværre ikke anført.

I en kortere artikel om „den amerikanske teori om oprindelsen af syfilis" („Ugeskrift
for læger", 5. r., I. b., no. 2, 1894, s. 34 fg.) bestrider dr. EHrers kraftigen denne
mening: „en gjenganger, der med passende mellemrum har vist sig i medicinens
historie, og som prof. C. Binz (1893) atter har bragt liv i". — I Ugeskriftets no. 6
slutter korpslæge Gorpon NORRIE sig til dr. E. og minder om en større afhandling af kirur-
gen G. HEUERMANX (1767), der gaar i samme retning.

1 „En Unævnts Danske Krønike". — Optaget i Sunws ,Samlinger til den danske Historie“.
lea tS: 764.
Om den frygtede sygdoms fremtrængen nordover kunde have sin del i et eiendomme-

19

ligt paabud, som kong Hans lod udgaa i 1496, faar staa derhen. Der udkom nemlig
da „et almindeligt bud och befalning offuer alt Danmarck, at almindelige (2: offentlige)
quinder och skiøger skulle bere paa deres hoffueder en fordeelt huffue half rød och
half sort, och indtet klede bedre end deventersk och intet lærit bedre end alnen for
1 f8*. — Enhver skulde aabenbart strax forstaa, hvem han havde for sig, og tage sig
ivare derefter!
3 Perri OLar Minoritæ Roskildensis , Annales rerum Danicarum“. I LanGEBEKS ,Scriptores
rerum Danicarum medii ævi". T. I; s. 195.
Hvor har forfatteren dette fra? Han skulde dog vel ikke have læst Pintor’s skrift
og misforstaaet dette derhen, at P. havde ment, at sygdommen begyndte allerede 1483?
4 Monumenta Historie Daniæ. H. Rorpam: Historiske Kildeskrifter“ 1873. I; s. 318. —
Aarbogen er, som Rørdam udvikler, væsentlig kun et uddrag paa dansk af den oven-
for nævnte krønike.

u

Mange landsbyer blev næsten fuldstendig nedsneede, fortælles der. — „Chronicon
Joannis regis Danie“. LanGEBEk L c. T. I; s. 195-

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 4.

A. L. FAYE. M.-N. Kl.

»Denne sygdom, som vi har faaet til straf for vore synder, har lidt
efter lidt bredt sig ud til alle folk saa steerkt, at intet slags sygdom er

mere almindelig end denne«.

Hos AriLp HuiTFELDT, som her vistnok kun følger SvaninG, heder det
(6. part, s. 118): Sommeren 1495 begyndte udi Kong Carls leyr for Neapolis
en ny Siugdom, Frantzosen eller Pocker, som mand aldrig tilforn havde vist
aff, . . . huormet Gud haffuer vilt straffe voris Ondskab, Utuct oc Synder ...

Fra omkring aaret 1502 er der opbevaret flere breve, hvoraf det
fremgaar, at sygdommen da maa have været noksaa almindelig i Norden
og have angrebet baade høie og lave.

I Vestergötland var saaledes sygdommen i dette aar saa almindelig
udbredt, at bønderne paa egen haand havde forskaffet sig en »pokkæ
lækæ<, der fik nok at bestille. »Pocherne« optraadte saa voldsomt, at

flere personer døde af dem.
Iblandt høitstaaende mænd, der blev angrebne paa denne tid, synes

den svenske rigsforstander Svante Nilsson Sture at have været.

I et brev fra januar 1502! udtaler nemlig en udsending fra Sture sin
beklagelse over, at han ikke kunde faa den omtalte pokkæ lækæ op til mar-
sken, da bønderne, som selv havde tinget lægen, derfor heller ikke vilde give |

slip paa ham.
Svante Sture dode apoplektiformt paa Vesteräs slot 2. januar 1512;

dette skeede saa hastig, at ,man hann icke att enligt tidens sed sätta et
brinnande ljus i hans hand, innan hans lif var utslocknat“ ?,

I et opraab, — der efter tilskyndelse af den bekjendte energiske
biskop Heming Gad 3. mai 1507 blev afsendt fra et landsting i Moratorp
(Smaland) til indvaanerne i det nordlige Sverige, og hvori der mindes
om al den elendighed og alle de ulykker, der var kommen over Sverige
i kong Hans’s tid, — omtales bl. a. særlig: »oaarom och frömdhe siwkdom«
(uaar og fremmede sygdom)*.

Man talte i Norden som andetsteds ligefrem om, at man havde havt
denne sygdom som enhver anden, og undskyldte sig i et vanskeligt tilfælde
freidigen med den.

En dansk foged skriver saaledes i 1502 til Henrik Krumedike, befalings-
mand paa Bahus, at han ikke efter dennes ønske var kommet op til ham,
fordi han (fogden) havde „Svogersyge“ — swowersiuge * — „och Verk af

de Pokker”.

å

Mansa |. ci, S. 131.

Bidrag till Skand. hist. ur utländska arkiver". 5. d. Stockholm 1884. Pag. CLXVI.
ySveriges Historia". Bd. 1, afd. 2; s. 583. Om syfilis’s
Heller ikke findes noget

19

Smlgn: Emit HıLDEBAnD:
første optræden i Sverige i denne tid nævnes her intet.
herom i ,Scriptores rerum Suecicarum medii evi".

3 C. G. Sryrre: „Bidrag til Skandinaviens Historia". 5. b., no. 131, S 175.
Dette eiendommelige udtryk, som kun findes paa dette ene sted, og som synes ens-
tydigt med ,pokker“, har maaske kun været brugt i en enkelt egn. ALLEN |. c.,

~

4.b.; s. 313 & anmeerkning 54.

1900. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. aS

Fra Finland beder en Aake Jorgensen 1508 rigsforstanderen, Svante
Nilsson, tilgive, at han ikke havde kunnet efterfølge hans befaling, da han
havde faaet »pokker« 1,

Det fortælles fra c. 1505, at kong Hans ogsaa led af »de pocker«.
Noksaa usikkert forøvrig ?.

Det heder nemlig kun i et brev fra den svenske ridder Åke Hansson 3
(Thott) til rigsforstanderen, at ,then gamle kong (9: Hans) skal were siwgh

i the pochker, hvadh ther ær om weth jac ey til skels". Hr. Ake siger sig
imidlertid stadig at have sine bud i Danmark.

Naar der i dette brev ogsaa nævnes, at en Anders Erichssen maatte
holde sengen, da han var bleven »siwk af pestilentia<, da er vel dette
antagelig den samme sygdom, — den han havde paadraget sig i Kjøbenhavn.

I 1533 klager kanniken Christiern Pedersen over, at »menniskene for
sine synder er blevne straffede met mange suare Sotter oc Siugdome,
met Pocker oc andre atskillige plager, aff huilke de gamle forfædre viste
plat intet at sige +.

Paacker oc Verck ær saa megit almindig i disse land oc Rige, ath
hver maa see stor ynck paa syn ieffn christen« 5.

Henrik SMITH ( 1563) kommer med den samme klage i sin lægebog 6:

»Paacher eller Frantzoser‘ er nu saare almindelig udi adskillige land
oc besynderligen her udi vore lande, saa at mand ser stor ynck paa mange+.

S. taler endvidere om en »Breck, som kaldis Snerling«, hvorimod
der skal gjøres indsprøitninger i lemmet. Vel nærmest gonorrhoe.

En gammel lære om leveren som sygdommens egentlige sæde gaar
igjen hos SmirH: ». . Paacker de haffue deris begyndelse af det forgifftige,
onde, forbrende Melancholiske flod, huilcket som giffuer sig til Leffueren,

1 Arızn L c., 4. del; s. 26.
2 , Danmarks Riges Historie“. 3. del; s. 66.
3 Diplomatarium Norvegic.“. 16. b.; no. 343. STYFFE l. c., =. 31.

Smign. dr. A. LÖBBErs: „De Oldenborgske Kongers og deres nærmeste Families Syg-
domme". Det fremgaar af hans fremstilling, at man ved de forskjellige undersøgelser,
der fra tid til anden er bleven gjort af Kong H.s kranium i anledning af et par huller
i samme, ialfald ikke der har fundet noget, der tyder paa syfilis. „Dsk. Ugeskrift f.

Leger“. 29. marts 1903; s. 280 fe.

Af fortalen til: ,En nottelig Lægebog faar Fattige och Rige“ etc. Malmø 1533.

Be 186. blad:

I Første afdeling i udgaven af 1577. — Til forebyggelse af sygdom anbefales efter sam-

leie at „toe lemmet med eget vand, elier tilsat med tre gange saameget edike*.

Denne sygdom, siger han, førtes (fra Italien) til Tyskland ved det unyttelige, skadelige

og fordærvelige folk, hvilke kaldis Landtzknecte, som selge deris Helbrede, Liff oc Siæl

faar Penninge“.

8 Efter O. Karkar’s ,Ordbog til det ældre danske sprog" (bd. 4, s. 22) betyder derimod
ordet ,byldesygdom, bubones“.

AD Oo

36 Ast. FAYE. M.-N. KI.

Oc hun driffuer det fra sig — veldelige ind imellem huden og Kiødet oc
først til den lønlige lem oc faare panden . . .!«

I Sverige har vistnok sygdommen ligeledes været meget udbredt paa
denne tid, baade i Stockholm o. a. st., at domme efter udtalelser af Erik 14’s
livlæge og høit betroede mand Benepictus Oraus*, der er den første, som i
Sverige omhandler sygdommen nærmere.

Til Norge maa vel sygdommen være kommen omtrent til samme tid
som til Danmark eller lidt senere; men mærkværdig nok mangler saavidt
bekjendt alle oplysninger herom. Selv de bergenske krøniker fra hine

tider nævner ikke denne sygdom; og dog maa jo efter al rimelighed en by

som Bergen med dens livlige og udbredte handelsforbindelser — og med
de løse sæder, som dengang herskede — være bleven smittet forholdsvis
tidlig 3.

Det eneste sted i den kjendte literatur, som man har villet tyde i denne
retning, findes i ABSALON PEDERSENS dagbog, hvor det heder: 26. august
1563 døde Kastibrog, den gamle skjøge, som i fordums tid havde tient mun-
cker, kanniker . . oc andre, mett aff alder . . och var hun full af... Her
følger et ulæseligt ord paa ti bogstaver, som udgiveren N. Nicolaysen fore-
slaar at skulle betyde ,Frantzoser*.

Island. I aaret 1528 hjemsøgtes Island af en »Sårasott, som var
farlig og vanskelig at læge<. Denne sygdom har ikke usandsynligen været
syfilis; ialfald bruges det samme navn om en sikkert kjendt epidemi af

syfilis i Reykjavik i 1756+.

Sygdommens navne.

Foruden det førstnævnte almindelige fællesnavn paa sygdommen, mor-
bus gallicus, fik denne efterhaanden ogsaa i de forskjellige lande mang-
foldige andre’, hvoraf de vigtigste her skal hidsættes:

Scabies epidemica, — Pustulæ malignæ, las Bubas og Curiales (To-

RELLA), — Patursa, et udtryk, som ilølge den lærde og fornemme spanske

1 L. c. Første afdeling. Kap. 106.

2 Citeret efter professor E. WELANDER: „Bidrag till de veneriska Sjukdomarnes historia
i Sverige". 2. Uppl. Stockholm 1905. S. 94.
W. opregner (s. 49) forskjellige folkenavne paa den nye sygdom, — ,den onde, fule
sjukan" = det norske ,radesyge“; Uting (Ystad), — Klin Kensen (!) (Jemtland) o. a.
En fremstaaende svensk læge Joman Linper mente 1713 („Tanker om then smitto-
samma sjukdomen Frantzoser“), at ,Frantsoser förmodligen ther 1genom utsprungit, at
folket i varma länderna af sin stora kåthet haft beställning med the stora Apyner och
Markattor, eller så kallade Babianer“. — WELANDER |. c., S. 25.
3 Paa denne maade udtaler professor L. Daar sig i en artikel i „Morgenbladet” (16.
februar 1879) om: ,Ældre Epidemier i vort Land”.
4 P. A. ScHLEISNER: „Island, undersøgt fra et lægevidenskabeligt syuspunkt". Kbhvn,
1849. S. 58.

5 Der skal være opfundet 400 forskjellige navne paa sygdommen.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 37

læge Juan ALMENAR’S udsagn! var sammendraget af ordene »passio turpis
Saturnina« 2: Saturns hæslige lidelse; mal de Castilla (Portugal), den spanske
syge i Nordafrika, hvorhen Spanierne forplantede lues i 1526; la Gorre
(gor, gml.fr. = en so) eller Scor, hvoraf dannedes det latinske ord Scorra;
böse Kråtze; böse Blattern; planta (= plancta, jammerklage) nocturna ”;
Pochen, Frantzoser, pocker o. m. a.

Heist eiendommeligt er et gammelt irsk udtryk »bolgach francache >:
fransk udslet — pustel. Dette navn, som indtil den sidste tid har været
brugt i Irland om syfilis, skal i aarhundreder før Amerikas opdagelse have
været en betegnelse paa gen for et eget hududslet?.

Endvidere anvendtes forskjellige arabiske betegnelser for hudlidelser,
som Saphati, Bothor* o. a.

Det navn, som tilsidst blev det endelige i medicinen, det nu alminde-
lige udtryk Syfilis, skriver sig som nævnt fra GrroLamo FRACASTORO i
Verona. Det varede dog lenge, inden navnet trængte fuldstændig ind i
den medicinske verden.

Ordets egentlige betydning er ukjendt, hvorfor det ogsaa er blevet
fortolket paa mangehaande vis.

FALLOPPIO, — som roser FRACASTORO ganske overordentlig og kalder
ham for Medicus, Mathematicus et Poéta excellentissimus, — mener, at navnet
maa udledes af græsk: otv = med og pticiv = elske, — fordi sygdommen
som oftest opstaar af mandens og kvindens forening i kjærlighed.

. quia morbus ex amore et conjunctione Veneris inter hominem et
fæminam ut plurissimum suboritur.
Digtet selv, siger F., er saa behageligt og yndigt — jucundum et venu-
stum, — at de fleste sammenligner det med de gamle forfatteres verker ©.

Andre har udledet ordet af ovg = et svin, og quieir = elske, en me-
ning, hvortil ANDRE pu Laurens (f 1609), livlæge hos Henrik 4 af Frank-
rige, sluttede sig”.

I det førnævnte skrift af PrLuG hævder denne, at navnet maa være

af arabisk oprindelse‘ og maa stamme fra et ord »sufl< eller »sifle, der

„Libellus de morbo gallico“. 1502. Lutstnus I; s. 359 fg.

Tysk udtryk. — SupHorr: Arch. f. Gesch. d. Med. Bd. II; marts 1909.

Efter dr. WaLLace: en række forelæsninger over ,syfilis's natur og behandling”, holdte
i Dublin i 1836, gjengivne hos dr. BEHRENnDs i ,Syphilidologie“. 1. Th. Leipzig 1836.
W. er af den mening, at syfilis allerede existerede i den antike tid. 4de forelæsn. I. c.,

s. 496.
Skorpet udslet, — pustler.

DW BD å

A

Eeg kap. 2.

Efter Prruc |. c., 5. 13. :

PrruG minder i denne forbindelse om, at den samtidige lærde, GREGORIO GIRALDI
(1478— 1552) siger, at Fracastorius kaldte sygdommen Syfilis med et barbarisk udtryk, —

1 9

a barbara voce.

38 ALL. FAYE. M.-N. KI.

med tyrkisk-arabisk udtale bliver til »sifl<. Dette betyder det lave, =
nedre, og svarer 1 det astrologiske sprog til det latinske »inferior (mundus)«
9: jorden. Betydningen skulde da efter PrLuG være »jordens sygdom« =
»verdenssygdommen«.

Anraabelse af Helgener.

Forskjellige helgener blev anraabte om hjaelp mod den frygtelige plage,
saaledes foruden St. Dionysius (St. Denis) og St. Minus som naevnt, ogsaa
fader Hiob, hvorfor ogsaa sygdommen flere steder — særlig i Frankrige
— kom til at bære dennes navn). Hiob, der hidtil havde været de spe-
dalskes patron, maatte nu ogsaa tage sig af de stakkels syfilitiske.

I et bønneskrift* til St. Denis bedes denne om at bevare alle menne-
sker »von der érschrecklichen Krancheit, mala Franzos genannt«.

I Tyskland var det meget almindeligt at vende sig med bønner til
den ærværdige, gamle Benno, der i længst forsvundne dage havde været
biskop i Meissen (+ 1100), Slavernes apostel, som hans hædersnavn var.
B. kom i denne tid snart i ry ved sine talrige helbredelser af syfilitiske,
lige fra det nyfødte barn og op til oldingen*.

Hyppigst blev dog vistnok jomfru Maria's bistand paakaldt i denne
nød. I Grimmenthal i Franken var der et overmaade anseet, undergjø-
rende Mariabillede, hvorom en prest Linturius fortæller fra 15034, at der
altid strommede en vældig skare af syge did for at søge helsebod; —
»særlig var der mange af dem, der led af malum Franzosiæ, som nu har
varet paa det tiende aar, — men ogsaa af spedalske<. — Hid kom endog,
fortæller L., i det nævnte aar tre hundrede syge mauriske eller æthiopiske
riddere (!) for at finde lægedom.

1 Man gik gjerne ud fra, at denne sygdom havde været en af Hiob's plager. Smign.
dr. J. Knorr (New York Medical Journal 31. oktbr. 1908): The origin of syphilis ete.
Kn, bekjemper kraftig den amerikanske theori.

? Paa den smukke titelvignet, gjengivet hos H. Peters (I. c.), sees et sygt par, — en mand
og en kvinde, — knælende for jomfru Maria og St. Denis, den sidste som almindelig
bærende sit afhuggede foran sig paa en bog. — K. Supuorr antager (l. c.), at dette
skrift er forfattet i tiden mellem 1496 og 1500. S. offentliggjør (I. c.) ogsaa indholdet

af et nyt saadant bønneskrift, et nyt „Syfilisblad“ fra den samme tid, som han har op-
daget. Dette mener S. er rimeligvis trykt i Wien, men stammede i virkeligheden fra
Frankrige. Det heder her udtrykkelig: ,in Franckreich nannt man dise plag, die platern
Job.“ —
3 En række af saadanne mirakuløse kure er gjengivne hos Fucus I. c., s. 329 fg.
Benno blev tilsidst som folge af alt dette o. a. hoitidelig kanoniseret i aaret 1523.
4 Gruner: „Aphrodisiacus“ etc. S. 119 fg.

1900. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 39

Meget berømt for sin store lægedomskraft mod denne sygdom var en
kilde med et usædvanlig klart vand i nærheden af Krembs i Nedre-
Osterrige. Vandet blev forsendt langveis og solgt som balsam!.

Den fromme biskop og læge TorELLA? formaner tilsidst alle til at
følge den hellige Damıanus’s? exempel, der aldrig gav en syg en lægedrik,

uden at han ledsagede den med en bøn.

1 ScHNURRER |. c., 2. del., s. 47, anmærkn.
„Consilia quædam particularia adversus pudendagram“. Kap. 5, slutningsord. Lursinus I;

19

S. 554-

3 Damianus og Cosmas, der efter legenden var to lægekyndige brodre paa Sicilien, og
som blev henrettede som kristne i aaret 303, blev begge senere lægekunstens helgener.
— I en Damian tillagt bøn anraaber han den almægtige Gud om at give lægemidlerne
sin naadige velsignelse, saa at den hele behandling kunde vorde til den syges gavn
baade til sjæl og legeme.

. . . da benedictionem tuam sanctam super hanc medicinam, ut in cujus corpore
introierit, sanitatem mentis et corporis suscipere valeat. Per Christum Dominum nostrum,
qui vivit et regnat in sæcula sæculorum. Amen. (ToreLra |. c.) 7

40 A. L. FAYE. M.-N. KI.

u»
Nogle af de tidligste forfatteres anskuelser om
morbus gallicus.

Den nye lues blev maerkelig nok tidligst offentlig omhandlet i Tysk-
land, hvor Wormserediktet er det forste i sin art. Snart fulgte dog alle
andre folk snart efter, og en overvældende mængde skrifter saa i for-
holdsvis kort tid dagens lys. En række af mænd i de forskjelligste stil-
linger, læger og lægmænd, geistlige og verdslige, syge og sunde, alle
greb de til pennen for at fremkomme med sine meninger angaaende denne
hidtil ukjendte sygdoms væsen og aarsager, dens forebyggelse og behandling.

Iblandt de vigtigste af disse ældste skrifter og udtalelser herom skal
— ved siden af de allerede førnævnte — følgende her lidt nærmere om-
handles.

1) Vaticinium in Epidemicam scabiem, et kort hexametrisk digt af den
anseede physicus i Nürnberg THEODOR ULSENIUS, — »civis philosophus
et vates apollineus<, som en ven kalder ham i et brev!, der allerede
udkom i begyndelsen af august 1496, — er vistnok, som gjennemgaaende
almindelig paa hin tid, opfyldt med astrologisk-mythologiske betragt-
ninger angaaende sygdommens dybere aarsager; men ved siden heraf ud-
hæver Utsenius kraftigen smitte fra kjønsdelene som det sædvanlige,
umiddelbare udgangspunkt for denne »skorpedannende sygdom.

. . Spurco (urene) primum contagio peni ... og fra dette lem
spredes igjen . . . crustosi nova semina morbi?..

Denne UrLsenius's opfatning, at sygdomssmitten havde sin indgang i

kjønsdelene og derfra videre forgiftede det hele legeme, trængte kun lang-

1 Udgivet 1850 af professor C. H. Fucus, som et tillæg til det tidligere samleverk af
ham: „Die ältesten Schriftsteller über die Lustseuche in Deutschland“. Göttingen 1843.
Det smukt udarbeidede titelblad — billedet af en syg mand, dyrekredsen o. a., som
prydede det oprindelige arbeide, og som er tilskrevet den store maler Albrecht Dürer
(+ 1528), var paa Fucus’s tid tabt og er først ganske nylig gjenfundet. Det er nu blevet
gjengivet i VircHow’s Archiv; bind 162, 1900. S. 371—373. — Den foranstaaende
gjengivelse af digtets titel er taget herfra.
Sens 73.

1909. No.4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 41

somt igjennem. At der kunde komme genitalsaar efter et urent samleie,
det havde man jo længe vidst, og det var man daglig vidne til; men da
dette nu var hændt i saa mangfoldige tilfælde, uden at der af den grund
var opstaaet nogen lidelse andre steder paa legemet, tænkte man heller
ikke gjerne nu strax paa nogen saadan indre forbindelse mellem de sted-
lige og de almindelige symptomer. Disse blev i begyndelsen nærmest be-
tragtede som to ligeløbende lidelser, der optraadte hver for sig, men begge
fremkomne ved den samme fælles aarsag. Man antog nemlig, at smitten
fra en syg person saa at sige med en gang trængte lige ind i en andens
legeme og forgiftede dette. Sygdomsstoffet satte sig, som før antydet, efter
den gjængse mening fast i leveren, — blodtilberedningens sæde, — og
derfra udgik der igjen en putredo, som forplantede sig gjennem blodkar-
rene til de forskjellige ydre legemsdele og da først og fremst til genitalia.

Af ti personer, som har omgang med en kvinde, der lider af gallisk
sygdom, bliver stundom ikke mere end fire smittede, siger FaLLorrıo; de
andre sex gaar fri, og det kun fordi de har en kraftig lever og modstands-
dygtige livsaander. ... sex non inficiuntur, . . . quoniam habent hepar
robustum et spiritus potentes non facile aptos pati, sed paratos hosti resistere 1.

Den samme mening om leveren udtaler en genuesisk læge Jacosus
CATANEUS DE Lacumarcino i begyndelsen af 16. aarh. Der findes endog
mænd, lægger han til, som ustraffet kan gjøre, hvad de vil: de kan styrte sig
ind i sordes venereas, de kan omfavne feminas immundas, og de bliver dog
selv aldrig smittede ?,

Det hele akute sygdomsbillede artede sig saaledes for datidens opfat-
ning nærmest ligt det, der optraadte ved de saa almindelige børnekopper;
anfaldet var kun saameget voldsommere. Den nye sygdom fik derfor ogsaa
navnet »la grosse vérolle« i modsætning til de gamle kopper, som fra nu
af gjerne kaldes »la petite vérolle<, — smaakopper.

Pintor betegner uden videre den nye sygdom som et tredie slags
variolæ? og kalder den med et arabisk ord Aluhumata; denne form er dog

i modsætning til de to andre sjelden forbundet med feber, tilfoier han“.

Samleiet ansaaes vistnok som den hyppigste foranledning til syg-

dommen; men denne kunde ogsaa komme paa mangfoldige andre maader.

i L.c., kap. 22; s. 779.

2 ,Tractatus de morbo gallico“ — Lutstnus I; s. 141. ,Priviligerede mennesker", som
SWEDIAUR — fast med et lidet hjertesuk — kalder saadanne personer. Introduction
eS Se

3 Mæslinger ansaaes nemlig ligeledes for en farlig afart af variolæ.
4 Luisinus I; s. 87 fg.

42 AL EAVES M.-N. Kl.

Man talte derfor som nævnt hyppig nok ligefrem om, at man havde faaet
denne sygdom som enhver anden). Syfilis maa ogsaa overensstemmende
med alle beretninger have været langt mere smitsom i begyndelsen, end den
senerehen blev. Sygdommen maa ligeledes have havt et mere akut og
sammenhængende forløb. Om længere frie mellemrum og nye udbrud var
der mindre tale! »Jeg har ofte seet«, siger FALLOPPIO*, »mange blive smit-
tede, ikke igjennem pudenda, men ved kys, ved slikning(!), ved berørelse
og omfavnelse, igjennem den syges sved(!) ved brug af en saadans
klæder, endog kun ved at gaa med hans støvler<, — caligulæ sanie imbutæ.

Ifølge TorELLA? blev en mand smittet ved at ligge i samme seng
som en syg broder. CATANEUS forsikrer *, at der kunde finde smitteover-
førelse sted blot ved langvarig omgang med en syg.

Saa ængstelig var man for at færdes sammen med de syge, at ULRICH
von HUTTEN priser det som en særlig stor og høimodig handling, at en navn-
given ven ikke som alle andre svigtede ham (H.) i hans ulykke, men stod
ham bi trods hans stinkende saar.

. . .. quum ob morbi foeditatem spurcissime foeterem”. .

Lignende meerkelige historier findes der nok af fra hin tid. Men
hvad skal man tilsidst sige, naar som ovenfor antydet Diaz DE Ista
ganske alvorlig meddeler som sin sikre erfaring, at hvis man besprøiter
kaalplanter i en have med vand, hvormed man har vadsket de smittedes
toi, faar kaalen derefter et slags pustler, der ganske er lig dem, som op-
træder i morb. gallic.f.

Skarpt og bestemt udtaler derimod en ellers ukjendt lege Tanus 4
sig derhen, at skjoger, koblere og svirebrødre faar sygdommen snarest,
og tilfoier han, dette har skeet ikke blot efter, men ogsaa for Karl 8.s ind-
fald i Italien". De personer derimod, som er kyske og afholdende —
casti et sobrii —, er ligesaa trygge for smitte som bjergboerne i Alpedalene.

»Efter min erfaring<, siger FALLoppio, »smittes ældre folk mindre let end
yngre, fordi deres legemsvæsker ikke gjerne bliver saa heftigen ophedede

som de unges.<

I Det var derfor ganske vist i tidens øine intet paafaldende i, at mange skrifter om den
nye sygdom tilegnedes geistlige, selv paven, — ja, endog kvinder. De geistlige selv
optraadte jo som forfattere paa dette omraade.

bo

Luisinus II; s. 778 fg. Kap. 22.

3 Lursinus II; s. 550.

4 Luisinus I; s. 143.

5 Fucus: „Die ältesten Schriftsteller“ etc. S. 345.

6 Se gjengivelsen i CANSTATT'S „Jahresbericht“ 1867, I; s. 368.

I et skrift tilegnet pave Leo 10 (f 1521). Optaget i GRUNERS samleverk: „De morbo
Gallico Scriptores medici et historici, partim inediti, partim rari“. Jena 1793. S. 4 fg.
8 Tanus synes altsaa her i al stilhed at medgive, at udbruddet af den nye lues var ind-
truffet tidligere end Karl 8.s tid, — siger GRUNER i en anmærkn. |. c.; s. 71.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 43

++. quia humores (senium) non facile incalescunt, . . . quoniam friget
Venus in eis 1.

Men paa den anden side siger en forfatter JoHANNES BENEDICTUS GER-
MANUS (1483—1564)*, bliver ogsaa gamle folk, naar de engang er blevne
smittede, vanskeligere helbredede end unge, thi de har en svagere ud-
drivende kraft ved siden af en tilstopning af porerne og tykkere legems-
væske. B. paaberaaber sig her »prognostikernes konge< (9: Hippokrat
antagelig), der udtaler, at under lige omstændigheder helbredes ynglinge
lettere end de, som er i en mere fremskreden alder.

En ung mand, paastaar FaLLOPPIO 3, smitter lettere sin hustru som ny-
gift, — quia tunc amor est, — end han gjør det som ældre ægtefælle.
En kvinde smittes ogsaa lettere ved omgang med en elsker end med sin
husbonde, fordi „hun da gløder af elskov".

. . . quia adultera fervet amore et ita inficitur * .

De mænd, som ikke er for paagaaende — duri in coitu —, og som non
tarde emittunt semen, smittes ikke saa let som de, der har det paa den
modsatte maade.

I en af sine sygehistorier siger ToRELLA”, at en 24-aarig ung mand
spurgte ham om, hvorledes det kunde gaa til, at han (den syge) var bleven
smittet ved den første berøring med en syg kvinde, medens han dog lige
bagefter havde havt omgang med flere kvinder(!) uden at smitte disse. Intet

under, mente ToRELLA, da manden er saameget hedere end kvinden og derfor
ogsaa bliver inficeret saameget lettere!

Til ULsenıus’s opfatning slutter sig nærmest den førnævnte JacoBus
CaTANEUS*, der siger, at sygdommen af nogle er bleven kaldt pudendagra,
fordi den begynder i pudenda efter omgang med en smittet kvinde —
fæmella infecta, — hvilket han nærmere udvikler. Dette betegner han
som en causa inferior, idet han forøvrig holder paa stjernernes indflydelse
som en causa superior et universalis »til denne nye sygdom, der gaar

igjennem alle lande og har angrebet mere end halvdelen af de dedelige«.

1 L. c. kap. 22: Lursmus III; s. 779 fg.

Luisinus I; s. 167 fg. — Forfatteren, der var tysk af fødsel, kom tidlig til Polen, hvor
han blev livlæge hos kong Sigismund 1 og hans søn Sigismund August. Syfilis trængte
tidlig ind i Polen og skal allerede være optraadt i Krakau i aaret 1495. (HAESER III;
Ss. 257.)

oy LOT

+ Farcorrro I. c.

19

5 „Consilia quædam particularia adversus pudendagram“. Luisinus I; s. 545 fg.
Luisinus I; s. 130.

44 AU. (RAYE. M.-N. Kl.

2) Omtrent til samme tid i 1496 udkom et digt: Ewlogium de Scorra
pestilentiah af SEBASTIAN Brant}, professor utriusque juris i Basel, —
mere bekjendt imidlertid som forfatter til et dengang meget opsigtvæk-
kende, moraliserende skrift »Narreskibet«. Denne nye forfærdelige og
hæslige sygdom — morbus horrendus, foedus, pestiferus — førte Francia,
siger Br., over til Ligurerne 9: Genueserne, og fra dem gik sygdommen
alle lande over. Derfor kaldes den ogsaa paa den romerske tunge: Mala
de Franzos(!)

3) Fra denne tid — eller maaske endnu lidt før — skriver sig videre
et noksaa udførligt skrift * af CoNRAD SCHELLIG, professor i medicin i
Heidelberg: Jn pustulas malas, quem malum de Francia vulgus appellat,
salubre consilium®. Sygdommens egentlige aarsag mente han laa i abnorme
luftforhold 1 forbindelse med store feil i den hele levemaade. I den an-
ledning giver han derfor ogsaa tilbedste mange gode og mange forunder-
lige, almindelige og profylaktiske raad til friske og syge angaaende alle
mulige forhold i det daglige liv.

Luften. Meget varm og fugtig luft, som udbrænder væskerne og bringer
tilbøielighed til putredo, er ikke god at leve 1. Men fremfor alt maa enhver
sky den luft, som de smittede — infecti — opholder sig i.

Man maa holde sig borte fra de smittede som fra de spedalske, er

TOoRELLA’s raad*.

Føden. Enhver overfyldning af maven maa undgaaes, selv med spiser,
som 1 sig selv frembringer gode væsker. Ikke at rose er det i sin alminde-
lighed at spise baade kjød og fisk i samme maaltid; heller ikke bør man nyde
melk og fisk sammen, ligesaalidt som melk og vin paa en gang. Ferskt øl
og ung vin maa alle holde sig fra at drikke!

+

Under selve sygdommen maa diæten være sparsom og af en varm
sammensætning, da sygdommen nærmest er af den modsatte natur; en
liden retning mod det kjolige og fugtige maa diæten dog ogsaa have. Vand-
fugle, som gjæs og ænder, der holdtes for kolde, maatte ikke spises, hvad
ogsaa FRACASTORO fraraader. Til drikning skal man, siger SCHELLIG, kun
nyde bygsuppe eller vin blandet med vand.

ULRICH von HUTTEN fortæller, at man 1 sin tid ogsaa fraraadede folk

at spise kjød af svin, fordi disse dyr skulde kunne have de samme eller

1 C. H. Fucus: ,Die ältesten Schriftsteller" etc. S. 4 fg.
Scorra er som nævnt latinisering af det franske ord for sygdommen gore — score. —
Br. udleder imidlertid ordet af det græske oxwo 9: skarn.

to

Ganske bestemt kan man ikke fastslaa trykningstiden for dette skrift. Supnorr |. c.
Smlgn. Pacer i Hrrscn’s „Lexikon der Aerzte“. Bd. 5.

HucHs yeh pees.

4 „Dialogus de dolore in pudendagra“. Luisınus I; s. 504.

— | A

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 45

en lignende art saar som de, der optraadte i morbus gallic.! Under
Guajakkuren, den han saa vel kjendte af egen erfaring, maatte de syge
ikke nyde salte spiser, i det hele fore en sparsom diæt samt afholde sig

fra vinum og Venus(!).

Den førnævnte Giovanni: Monte (f 1551) advarer ogsaa kraftig imod
nydelsen af svinekjod og ligeledes som FRAcASTORO mod at spise kjed af sump-
fugle.

I et brev* til en Galeotto Pico, greve af Mirandula, der synes at have
lidt af sygdommen, advarer han denne saameget mere mod at spise svine-
kjød og flæsk, som grevens anliggender oftere førte ham til ,Gallien, hvor
landets indbyggere alene æde mere heraf end fire andre folk forøvrig til-
sammen“.

Ganske eiendommeligt anbefaler CATANEUS som et godt diætetisk middel
mod morbus gallicus at drikke en suppe, kogt paa hugormens kjod*.

Bevægelse og hvile. For maaltidet skal man røre paa sig; efter samme
skal man hvile en stakket tid. At sove liggende paa maven gavner for-
døielsen, men skader øinene(! Man skal sove ind paa høire side, derefter
vende sig over paa den venstre og tilsidst igjen dreie sig tilbage til den
hoire side, — alt til fordøielsens store fremme.

Under sygdommen maa ingen foretage stærke bevægelser. Badning
virker skadelig i sygdommens begyndelse, men senere i forløbet gavnlig.

Coitus excessivus et violentus er særlig at undgaa! Melior hora est
versus mane, circa auroram. BARTHOLOMEUS MoNTAGNANA + raader ogsaa til
„coitus temperatus“.

Sjælsaffekter. Den syge, heder det videre hos ScHELLIG, maa undgaa
alle oprivende sindslidelser, saasom: bedrøvelse, fortvivlelse, skræk, had, mis-
undelse, tankens anspzending(!), ja selv stor og pludselig glæde o. m. a.

Behandlingen af »pustlerne< blev bedst gjennemført ved en tredobbelt
fremgangsmaade, nemlig: 1) ved diæt, — der tidligere er omhandlet —

2) ved lægedrikke og 3) ved kirurgiske handlinger.

Lægedrikkene — potiones — skulde virke til at uddrive sygdoms-
giften af den syges legeme og samtidig at styrke dette. Som tjenlige
midler hertil opregnes afkog af mange forskjellige planter: Malva, Viola,
Cassia o. s. v., der skulde tages indvendig, idet dog ogsaa klysterer af
disse stundom blev anvendte.

Tinte? ,Svinekjod øger lepra*, — heder det i en middelaldersk legebog, physica, —
der er tillagt den hellige abbedisse Hildegard (f 1178).
Luismnvus I; s. 586.

Ormen maatte tages fra bjergegne og være af en lys farve. Luismnus I; s. 155 fg.
Nydelsen af hugormkjød havde fra gammel tid af staaet i anseelse mod spedalskhed

og vedblev endnu længe at gjøre det. En suppe kogt paa kjødet ansaaes til langt ind

i den nyere tid som et godt styrkende og skjønhedsbevarende middel.

4 Luismvs Il; s. 963. M. citerer her et kapitel af et verk ,Doctrina Principis“, ,de

horis coitus*.

46 AS FAYE. M.-N. Kl.

Under den kirurgiske behandling omtales en hel del salver, — deri-
blandt blysalver — og plastre, som skulde paalægges genitalsaarene og
pustlerne, og som væsentlig var tilberedte af de førnævnte planter.

Udslettet blev ogsaa gjennemrøgt med forskjellige plantestoffe, bl. a.
med røgelse og myrrha; »thi derved udterres pustlernes foetide virulents«1.
Undertiden blev disse ogsaa i den samme hensigt brændte med det glø-
dende jern”.

Aareladning omhandles ikke, ligesaalidt som brug af kviksølv. Det
sidste undskylder ScHELLIG dermed, at dette stof maa anvendes med særlig
omhu, for at det ikke skal skade mere end gavne?.

ÅLMENAR er ligeoverfor kviksølv af en ganske anden mening. Som
en af de tidligste foregangsmænd søgte han systematisk at udvikle smøre-
kuren; »thi den er den rette behandlingsmaade for denne sygdom«.

FRACASTORO var heller ikke bange hverken for aareladning eller for
indgnidning »med det flydende sølv, det levende metal.

Den førnævnte Tanus anbefaler ligeledes i høi grad smørekure med
Hg. over hele legemet. Dette gjordes bedst under tiltagende maane, fordi
sygdomsstoffet da helst søgte ud imod legemets overflade!

4) I 1497 — eller 1498 — udkom et skrift: Å mala Franczos, morbo
Gallorum præservatio ac cura*, — af en anseet læge i Wien, BARTHOLO-
MÆUS STEBER, der tidligere havde beklædt rektorstillingen ved universitetet.

Idet St. først beder om undskyldning, fordi han, om end efter opfor-
dring, havde indladt sig paa at behandle en saa vanskelig sag, hævder
han mod andres mening, at morbus gallicus hverken er Lepra, Morphæa,
ignis persicus eller andre kjendte sygdomme, men noget for sig. De ilde
udseende pustler, som menneskene dengang plagedes af, opstod ved en
fordærvelse, ikke af en enkelt legemsvæske, men af flere paa en gang.

Saaledes stammede nogle af dem fra slimet, andre fra den sorte galde?.

_

Fuchs I. c., s. 90.

to

Man kommer i denne forbindelse til at mindes den fremgangsmaade, den anseede svenske
syfilidolog, professor S, WELANDER i en aarrække heldig har anvendt ved bløde chankre,

nemlig at lade hedt vand — ca. 80° C. — strømme igjennem smaa blyrør, der let
bliver bøiede rundt om det med lidt bomuld dækkede saar: ,um die Virulenz der
Schankergeschwüren tödten zu können“.

Dr. E. WeELANDER: „Versuche weiche Schanker mittelst Wärme zu behandeln“. —
„Nordiskt medicinskt arkiv". B. 3; no. 20. 1893. S. 1 fg.

3 Fuchs |. c., s. 93. (Forskjellige slags excrementer — faareskarn i edike o. a. — an-
vendte S. derimod uden betænkelighed . . . valet stercus ovinum cum aceto non forti
mixtum; similiter stercus vaccinum . . .).

4 Fucus: ,Die åltesten Schriftsteller“ etc. S.113 fg.

5 Den samme opfatning kommer ogsaa frem hos den italienske lege LEONICENUS, — fra

hvem maaske Sr. har dette, — hvorom nedenfor.

1909. No.4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 47

5) I 1498 udkom som neevnt et digt af legen Lopez DE VıLLaLopos!,
der taler om »melankolske safter« (9: blandede med den sorte galde), der
ophober sig i leveren og derfra breder sig ud til alle legemets dele. Om
sygdommens oprindelse tales ikke; men han opfatter den som noget for
sig og taler særlig imod den mening, nogle havde, at den var AVICENNA'S
Saphati. Skal man endelig give denne smertefulde sygdom et navn, siger
han, kan man kalde den »ægyptisk scabies«(!). Under behandling nævnes for-
uden aareladning, afføringer, svedekure, faste og forskjellige indvendige midler.

6) Et par aar senere — ca. 1500 — udkom et, forøvrig ubetydeligt,
digt” af en tysk abbed REITER, der her kun nævnes, fordi det med et
heist besynderligt udtryk anraaber om „den heieste tordners moder, —
genetrix supremi tomantis (!), — jomfru Maria’s naadige bistand? mod den
galliske sygdom, der hjemsoger det ene folk efter det andet, besudlende

alle, gamle og unge.

7) Et andet senere digt(!), der udkom 1540 i Frankrige, skal her nævnes
blot for sin mærkelige titels skyld: ,Triomphe de la très haulte et puissante
dame Vérolle, reyne du puits d’amour“.

8) En anden abbed, den for sine magiske kundskaber viden bekjendte
JOHANNES TRITHEMIUS (Ÿ 1516), udtaler sig paa lignende maade*. Denne
nye, frygtelige sygdom, som Gallerne kalder malum Hispanicum, angriber
alle i by og paa land. Han taler forøvrig, ligesom den førnævnte DE IsLa,
om, at ogsaa dyr blev smittede, uden at dog heller ikke han gaar nær-
mere ind herpaa.

. oriebantur subito in corporibus humanis pustulæ turgentes et
ulcera nimis horrenda, quibus infecti homines et jumenta passiones præ-

ferebant incredibiles . . . ,

9) Sent paa aaret 1496 udkom et par skrifter, et paa latin » Tractatus
de origine pestilentialis Scorrae< — og et paa tysk — »Ein hübscher
Tractat von dem Ursprung des bösen Franzos, das man nennet die Wylden
Wärtzen« af den førnævnte magister JosErPH GRUNPECK, der dog selv

siger, at han her kun holder sig til BRANT og oversætter ham.

1 V. roses overordentlig for sit tidlig udviklede smukke kastilianske sprog. FINCKENSTEIN
Piers. 26;

Fucus: „Ulsenius“ etc. S.6.

En for den tid noksaa karakteristisk sammenblanding af hedenske og kristne udtryk!

» Chronicon Spanheimiense“. — Tr.s udtalelse ligger før aaret 1511. — Fucus: ,Die

em Ow 19

altesten Schriftsteller“ etc. S. 347.

Gjengivne hos Fucus |. c. — K. SupHorr antager („Archiv für Geschichte der Medizin“.
Bd. I; heft 5. Leipzig 1908), at den latinske traktat var færdig udarbeidet i oktober
og trykt i november 1496. Den tyske traktat blev antagelig trykt omkring midten af
december. S. afbilder det smukke træsnit, der prydede det oprindelige latinske verk,

og hvor man ser syge tilbedende jomfru Maria.

ex

48 A. L. FAYE. M.-N. KI.

I 1503 udgav Grunpeck en selvsteendig! Zibellus de mentulagra, alias
morbo gallico*, et skrift, der i betydningsfuldhed overgik alle førnævnte.
Han havde nu til ulykke for sig haft god anledning til at studere syg-

dommen nærmere, idet han havde paadraget sig den i mellemtiden.

„Alt havde hidtil gaaet vel for ham“, siger Gr. her, „og han kunde rose
sig af at staa i Cæsars 2: keiser Maximilians, naade og personlige tjeneste,
da ulykken brød ind over ham. I et festligt gilde i Augsburg, hvor ikke
blot Bacchus og Ceres, men ogsaa Venus var tilstede, ramte denne foeditas
ham med sin giftsvangre pil in glande priapi“. Sygdommen brød snart ud,
og GR. maatte strax forlade hoffet for i ensomhed at gaa sin sørgelige skjæbne
imøde. Med bitterhed klager han over, at hans bedste venner — amantissimi
— flygtede for ham som for den værste fiende.

I sin opfatning af sygdommens aarsager staar GR. paa et fuldstændig
astrologisk standpunkt. Efter en længere, lærd udvikling af konstella-
tionernes betydning i sin almindelighed for menneskeslægten opstiller han
som grundaarsag — causa principalis — til sygdommens fremkomst en
uheldsvanger konjunktion af Jupiter med den mod menneskene ildesindede
Saturn i Mars's hus? under skorpionens tegn — en conventus seu coitus,

der indtraf 25. november 1484, kl. 6° 4” eftm.

At en saadan skjæbnesvanger konstellation af stjernerne var den egent-
lige, dybe grund til sygdommens epidemiske opstaaen, derom var vistnok
de allerfleste enige; denne betragtningsmaade gaar derfor igjen hos den ene
forfatter efter den anden. Almindeligvis er det den her nævnte konstella-
tion, som hyppigst gives skylden; enkeltvis nævnes da ogsaa en forbindelse
af et par andre stjerner. Jupiter+ er menneskene huld, men overvindes af
Saturn, infortuna major, i forening med Mars, infortuna minor.

Kjønsorganerne stod under skorpionens tegn, — scorpio dominat pudi-
bunda, — siger den venetianske læge BARTHOLOMÆUS MonTAGNANA? (f 1525),
idet han er forvisset om, at en conjunctio stellarum og en deraf følgende for-
dærvelse af luften var grundaarsagen til denne baade epidemiske og pande-
miske sygdom.

Pintor 6 udleder ligeledes sygdommens udspring — exordium — fra en
uheldsvanger konstellation, der henlægges til oktober 1483 mellem Merkur,

1 Asrruc (I; s. 30) kalder ham Grundpeckius, Medicus (!) Germanus.

2 Af mentula = penis! — Tidligere havde Gr. kaldt sygdommen ,mentagora" af mentum
= hage, idet han jevnførte den nye sygdom med den epidemiske Lichen, der hjem-
søgte den antike verden i keiser Claudius's dage.

3 Eget nok ansaaes ifølge den berømte franske kirurg, Guy DE CHauLiac (f 1368) en
lignende ,Constellatio major“ af Saturn, Jupiter og Mars, der indtraf i Vandmandens
tegn 24. marts 1345, som en causa agens universalis til den ødelæggende Sortedød,
der optraadte et par aar efter i Europa.

4 Jupiter er mild, heder det hos Proremævs (2. aarh. e. Kr.), men staar midt imellem den
kolde Saturn og den hede, rødt skinnende, udtørrende Mars.

Smlgn. A. Lenmann: ,Overtro og Trolddom“ etc. Kbhvn. 1893. 2. del. S. 51.

5 ] et længere consilium til primasbiskopen og vicekongen af Ungarn, — „der plages af
den sygdom, der kaldes morb. gallic.“ Lursinus II; s. 958 fg.
6 Gruner: „Aphrodisiae.“ etc. I. c., kap. 4; s. 90—91. — HENsLEr (I. c. p. 58) antager

med urette, at det er PINTORs mening, at han har iagttaget sygdommen lige siden 1483.
Han var dengang læge i den spanske by Valencia og kom først til Rom 1493.

_ =

1909. No.4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 49

Jupiter og Mars. Sygdommens udbrud paa legemet maa atter tage sin begyn-
delse i kjønsdelene, da disse staar under skorpionens herredømme.
. . quia scorpius habet dominium in his locisl,

ÅLMENAR siger”, at der er to hovedgrunde til sygdommens opstaaen:
den ene er en almindelig fordærvelse af luften — aéris corruptio, — der
maa komme først, den anden er smitte ved en eller anden legemlig berøring.
Den første grund kan endog yderst sjelden frembringe sygdommen alene; det
maa man ialfald fromt — pie — tro, naar man ser, at denne rammer munke
og nonner i deres stilhed (!) 3.

Det første tegn paa sygdommens udbrud er en , beskadigelse eller saarhed
af lemmet*, som er lig „Caroli“ #.

. . Signa sunt læsio sive nocumentum in virga et præcipue corrosio
sive nocumentum, quod assimilatur carolis.

Med gribende, malende ord skildrer Gr. sygdommens frygtelige natur.
Neppe kan nogen menneskelig tunge udsige, hvilken raaddenskab — putredo
— der gjennemtrænger de syge, hvilke smertens pinsler de maa lide.
Nat efter nat, — indtil firti, sexti, hundrede nætter paa rad — flygter

søvnen fra de ulykkeliges øine for de voldsomme smerters skyld.

Af smertefornemmelser opregner TorELLA i sin almindelighed — efter
Avicenna — 15 forskjellige; dolor pruritivus, — pungitivus (stikkende), —
frangitivus (slaaende), — perforativus (borende), — pulsativus (bankende), —

stupefactivus (lammende) etc.

Pustler og skorper dækker det ganske legeme, og hos alle angrebne har
sygdommen særlig præget sit tydelige mærke paa deres pande og ansigt.

. . . omnibus est frons certa insignita menda.

yGemmæ orientales“, som FarrLoprıo taler om. 9

Ikke faa bortrives af døden! Aldrig har nogen dødelig hørt eller seet
noget lignende paa denne jord!

Hvorledes øine og syn kunde angribes, omtaler andre forfattere, saa-

ledes en Nicozar MACcHELLIS fra Modena; ligeledes den anseede genuesiske

1 I et stort astrologisk verk — „De judiciis“, der tillegges den bekjendte spanske læge
og astrolog ARNALD AF VILLANOVA (f 1312), men som maaske (HAESER) er forfattet af en
læge af samme navn i Montpellier (14. aarh.), heder det med et slags ordspil, at skor-
pionen maa beherske kjønsdelene, da den har sin styrke i halen, og disse udgjør menne-
skets svansdele . . . quia tota virtus Scorpionis est in cauda et ista (9: genitalia) sunt
caudalia hominis. A. LEHMANNX L. c. II; s. 78, anmærkn.

= Lursnus II; s. 361.

3 ALMENAR er en stor skalk, det mærker man tydelig, mener HENSLER. Andre kommer
imidlertid for fuldt alvor med samme paastand. (L. c. p. 150).

4 Herved faar man jo en utvetydig udtalelse om, at middelalderske ,Caroli“ var en genital-
lidelse. — Luiswus |. c. kap. 3, I; s. 361.

dr

L. c. 2; s. 769. — En senere tids saa berygtede ,corona venerea“.
n Tractatus de morbo Gallico". Lursmnvus I; s. 729 fg.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 4. +

50 Å. L. FAYE. M.-N. KI.

kirurg JOHANNES DE Vico, der siger, at han har helbredet mange tilfælde
af morbi oculorum!. |

FALLoppio nævner fra sin tid, at der hyppig optraadte en uudholdelig
klingen og susen for ørene.

. tinnitus aurium insuperabilis? . . .

Haar og skjæg faldt oftere ud, et symptom, der forøvrig blev meget
mere fremtrædende i en senere periode af sygdommen.

Under alt dette bevarede de syge gjerne en paafaldende god appetit,
der endog kunde stige til graadighed. Man vilde ogsaa have iagttaget, at
de, som var blevne helbredede, havde en vis tilbøielighed til at blive fede
bagefter.

Om sig selv fortæller Gr., at lemmet svulmede saa stærkt op, at det
tilsidst endog neppe kunde omfattes med begge hænder (!).

. vix utrisque manibus comprehendi potuit .. .

Efter fire maaneders vedholdende lidelse paa dette sted brød endelig

almenlidelsen frem paa legemets overflade i form af sorte pustler®, skorper

og verrucæ fra øverst til nederst*.

Pustlerne er gjerne meget tørre og indeholder kun lidet materie, siger
Pintor 4,
. pustulæ sunt valde siccæ cum paucissima puris humiditate, ut in
pluribus, in aliquibus major quantitas puris emanat.

Dette mellemrum, som Gr. her angiver, at fire maaneder mellem den
lokale lidelse og udbrudet af konstitutionelle symptomer, var, om angivelsen
er rigtig, meget længere, end det sædvanligvis var tilfeeldet i denne syg-
doms forste tid. Dette tidsrum siges nemlig gjerne kun at have varet fra
fjorten dage — eller mindre — indtil en maaned.

Genitalsaaret selv viste sig allerede dagen efter smitten, siger TORELLA.

Om den førnævnte unge mand fortæller T. saaledes dette®. I saaret kom
der endvidere meget hurtig en „haardhed“. Sex dage senere fik han de
voldsomste smerter i hovedet og lemmerne, og efter yderligere ti dage brød
pustlerne frem.

. sequente die (post coitum) apparuit ulcus in virga cum quadam

duritie longa, tendente versus inguina. — Post sex dies ulcere semicurato (!)
1 Lurstnus I; s. 450.
2 Lursnus Il; s. 769.
3 Ordet ,pustler“ synes som nævnt tydelig hos alle den tids forfattere at have været

brugt som et langt mere omfattende udtryk for hududslet, end i en senere tid. Der
menes hermed vistnok baade papler, store og smaa pustler, kondylomer o. a. (HAESER).
Fucns 1. ce; s. 59.

GRUNER: „Aphrodisiac.“ 1. c., s. 93.

D © »

„Consilia quædam“ etc. 1. c.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 51

correptus fuit ab intensissimis doloribus capitis . . brachiorum . . tibiarum...
Elapsis postea X diebus apparuerunt multæ pustulæ .

Med hensyn til pustlernes udseende angives det af andre, at de lige
efter frembrudet oftest var mere gulagtige, men at de snart blev morke

og sorte.

Behandling af lues. Imod denne sin kvalfulde tilstand kjæmpede nu
GRUNPECK ihærdigen paa alle maader. Der var stor uenighed iblandt læ-
gerne angaaende behandlingen !, siger han; og fandt han derfor ikke raad
og hjælp nok hos de lærde, gik han til de ulærde: thi, siger han, det var
bestemt fra oven(!), at de sidste i besynderlighed skulde forstaa sig paa at
helbrede denne sygdom.

. . . præcipue quia divinitus ordinatum est, quod soli rustici et barbari
hunc morbum curare possint>.

En lignende udtalelse findes hos en samtidig spansk geistlig VILLALBA’.

Fra Sevilla fortæller Diaz pe Ista, at da lægerne der ikke kunde finde
noget virksomt middel imod sygdommen, gav Ferdinand og Isabella behand-
lingen fri for hvemsomhelst. En tæppevæver traadte da frem med en salve,
hvormed han gjorde mange angivelig vellykkede kuref,

TorELLA klager dog haardelig® over de mange vagabundi og impostores
(bedragere), som under alskens markskrigerske løfter paatager sig at behandle
den galliske sygdom.

Endelig lykkedes det Grunpeck til hans usigelige glæde at vinde seir
over sygdommen, efter to aars uafbrudte lidelser og kamp; og tilsidst fik
han atter sin stilling tilbage som sekretær hos keiseren.

Ved siden af forskjellige dekokter o. a. indvendige og udvendige
midler, — deriblandt emplastrum ex argento vivo, — anvendte GR. især
jævnlige, kraftige svedebad og gjentagne rigelige aareladninger. Disse

blev almindeligvis foretagne paa »de blodaarer, som kaldtes venæ hepaticæ<

1 Paracetsus skildrer levende den store forvirring, som herskede blandt datidens læger,
ligeoverfor behandlingen af denne nye, ukjendte sygdom . . . volget daraus mechtiger
yrrsal, in welchem schmirben, reuchen, weschen, schwitzen, höltzen, etzen etc. eingefürt
werden. ,Vom Holtz Guajaco. Præfatio. Chirurg. Bücher u. Schriften“. Strassburg 1605.
S. 323.

Fucus l.e. S. 60.

SCHNURRER |. c. II; s. 47.

Antagelig en kviksølvsalve, — hvilket snart syntes at være bleven bekjendt. — FINCKEN-

mm Ow bo

STEIN L. c., 5. 26 fg.

or

Luisinus l.-c. I; s. 502.

52 A. L. FAYE. M.-N. KI.

2: antagelig hudvenerne i lever- og navleregionen. Herved blev der an-
givelig udtømt et »forbrændt blods, — sanguis adustus.

Til at skaffe ro for de frygtelige smerter om natten brugte TORELLA
gjerne syrupus papaveris!. Han fortæller forøvrig, at han i et vanskeligt
tilfælde fik en kraftig, 30-aarig mand til udenvidere at sove den første nat
efter raadslagningen, blot ved fast og bestemt at love ham, at han skulde
blive smertefri. Dette skeede virkelig ogsaa paa grund af »mandens sterke
indbildningskraft og forhaabning om hjelp«, siger T.

. ex sola imaginatione firma et ex spe salutis.

Imod smertefornemmelserne maa man sætte alskens fryd og gammen —
deliciæ, — der virker ved sin modsætning. Som et godt beroligende og
smertestillende middel roser T.2 meget paalægning af den menneskelige haand;
ythi denne hjælper stedse mod al slags smerte, hvad enten denne er kold
eller varm, eller er opstaaet efter en sønderrivning*.

Pintor® raader til, hvis smerterne er særlig stærke i issepartiet, panden
og øinene, at sætte et ,cauterium“ i nakken hos de syge.

En anonym forfatter, der omkring aaret 1510 udgav en traktat* om syg-
dommen paa fransk, anbefaler de syge vel at rense de første veie regel-
mæssig et par gange ugentlig og indgnide de smertefulde steder med en
blanding af terpentin og mandelolie. En konjunktion af de ulykkebringende
stjerner Saturn og Mars i Fiskens tegn 6. januar 1486 anser han som syg-
dommens hovedgrund.

Allerværst, siger GRUNPECK o. a., havde dog de ulykkelige krigsmaend
i den franske hær det under det omtalte, nødtvungne tilbagetog fra Neapel,
mai 1495. Uhørte var deres lidelser, hvad alligevel ingen tog eller kunde
tage noget hensyn til. Møisommeligen maatte de trods alt slæbe sig frem-
over, skyede af sine krigsfæller og visse paa, om de blev tilbage, at
falde som sikre ofre for de hevngjerrige Italieneres dolke. Enda kunde
mange stramme sig op til at gjøre fyldest for sig i felttogets kampe og
farer! Den førnævnte Alessandro Benedetti, som dengang gjorde tjeneste
som kirurg i den venetianske hær, fortæller, at han gjentagende havde
seet vældige svulster — buboner — i lyskerne paa de ubegravede lig af

de franske soldater, der var faldne i slaget ved Fornuovo’.

1 „Consilia quædam particularia“ etc. Consil. III. Lussınus I; s. 549.
2 „Dialogus de dolore in pudendagra“. Lursrnus I; s. 510.

Søk Ne pa Tr:

4

Reméde trés utile pour ceulx, qui ont la maladie appellée en Hebreu(!) Mal Franzos.
et en Latin Variola et de Francois la grosse Verolle. Asrruc (II; s. 581) anser det
som sandsynligst, at forfatteren er fra Montpellier.

5 A. BENEDETTI: „De omnibus morborum causis“. I; s. 24. — SCHNURRER |. c. 2. d.;

S. 41, anm.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 53

. . . nuda erant cadavera, quorum inguina supra modum magnitudinis
intenta erant...

Sandelig beundringsveerdige folk paa sin maade!

En samtidig af Benedetti, den dygtige kirurg MarceLttus Cumanus},
der ligeledes tjenstgjorde i den venetianske hær, fortæller, at han har hel-
bredet mangfoldige buboner, opstaaede paa grund af pustler i lemmet og
store anstrængelser.

. . . bubones infinitos, causatos ex pustulis virgz et ex nimia fatiga-

tione et labore curavi . . .

Lignende jammerfulde beskrivelser af farsoten gaar igjennem hos alle
datidens forfattere. Sproget havde ligesom ikke ord tilstrækkelige til at ud-
trykke, hvor frygtelig sygdommen var. Den er grusom, hæslig, stinkende,
giftig, forvolder de ulideligste smerter, udtærer legemet og matter sjælen!
Den skaaner ikke barnet ved moders bryst, ei den kraftige yngling, ei
oldingen, den angriber alle, mand og kvinde, fyrste og tigger, folk efter
folk! Den er værre end nogen anden lidelse, ja forfærdeligere end selve

Lepra!

1 Testis fide dignissimus, siger GRUNER i ,Aphrodisiac.“ etc. s. 52 om ham. I sin opfatning
af det almindelige aarsagsforhold staar Cum. paa astrologisk grund; om noget amerikansk
udspring af sygdommen tales ikke.

54 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

II.

Sygdommens bekjæmpelse. Offentlige foranstaltninger.

Ligesom den nye lues som nævnt først blev omhandlet i Tyskland,
saaledes var ogsaa dette land iblandt de første, hvor de offentlige myndig-
heder traf forskjellige foranstaltninger for at hindre udbredelsen af denne
sygdom, som man jo lige fra begyndelsen havde erkjendt for at være saa
smitsom og farlig.

I Nürnberg lod saaledes magistraten, — man tør vel antage paa UL-
SENIUS's tilskyndelse, — allerede i 1496 udgaa et forbud mod, at de per-
soner, som var »beflecket und kranck an der newen Kranckheit, malen
Frantzosen<, besøgte de offentlige badstuer, noget bademestrene skulde
paasel. Disse var ligeledes paalagte, naar de havde klippet eller aareladt
en smittet person, aldrig at bruge det samme instrument til et friskt men-
neske.

Lignende anordninger som i de tyske byer foreligger ogsaa fra de
schweiziske kantoner, hvorhen smitsoten selvfølgelig ogsaa meget snart
blev overført ved hjemvendende landsknegte. De syge blev forbudt adgang
til de offentlige badstuer, til vertshusene og endog til kirkerne. I kanton
Baden blev alle de syge uden videre jagede ud af landomraadet, og enhver
fremmed blev forment at komme ind i kantonen*.

Tidlig blev der ogsaa paa forskjellige steder i Tyskland indrettet sær-
egne bygninger til optagelse af fattige syge, hvem alle — endog de spe-
dalske — skyede, og som derfor ogsaa tidt led den største nød. Til
dette øiemed anvendtes gjerne gamle, nu ubenyttede, saakaldte »pesthuse«,

hvor man tidligere havde anbragt fattige pestsyge.

1 Fucus: ,Die åltesten Schriftsteller" etc. S. 306.

2 Mryer-Anrens: „Geschichtliche Notizen über das erste Auftreten der Lustseuche in der
Schweiz“. Zürich 1841. S. 17. — Her fortælles bl.a. (s. 54) som en kulturhistorisk
mærkværdighed, at det ikke var saa sjelden, at der i det samme hus fandtes en skole
i første stokverk og et bordel i andet.

1909. No.4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 55

I Auzsburg stiftede den rige Fuggerfamilie i aaret 1512 et sygehus,
med den udtrykkelige forpligtelse, at alle skulde der behandles med Guajak,
et middel, hvis nytte forøvrig allerede dengang var omtvistet 1,

I staden Bamberg omtales fra 1497 et forholdsvis rigt udstyret »Frant-
zosenhawss<*, der antagelig var bestemt for begge kjøn, og som meget
hensigtsmæssig og med et sikkert instinkt var lagt lige ved siden af »dass
Frawenhauss<.

Anstalter af den sidstnævnte art vrimlede det af i middelalderen?; de
stod gjerne under opsigt af barbererne eller af skarpretteren, stundom ogsaa
under geistlighedens tilsyn. Dette sidste var saaledes tilfældet i London, hvor
biskopen af Winchester havde med den sag at gjøre(!. Fra denne by er der
endog opbevaret gamle, reglementariske bestemmelser for saadanne ,stuer*
fra 1162; efter disse, som i det nævnte aar fik offentlig bekræftelse, var det
forbudt værten — the stew-holder — at have nogen kvinde i bordellet, som
led af den farlige syge ,the burning*.

En engelsk læge, WirrLiam Becket, i 18. aarh., der i et par indgaaende
afhandlinger + ivrigen bekjæmper den amerikanske lære, nævner dette og til-
føier, at ,det gamle ord burning igjennem aarhundreder har været anvendt
som udtryk for, hvad vi nu ligesom før i daglig tale kalder ,a Clap“ 9:
gonorrhoe.

Fra et lupanar i Avignon er der opbevaret et reglement, som angivelig
er affattet i aaret 13473, og som — maaske med tvivlsom ret — er bleven
tillagt dronning Johanna 1 af Neapel (+ 1382).

I reglerne, der er skrevne paa provencalsk®, var det paabudt, at for-

standerinden, — Abbatissa, som hendes klingende navn lød, — skulde hver
1 SCHNURRER |. c. Il; s. 67. — Smlgn. det tidligere anførte (s. 18).
2 Fucus: ,Ulsenius" etc. S. 5.
3

I et slags moraliserende, meget løierligt digt fra 1533 — „Von den welschen Purppeln“
(2: morb. gallic.), tilegnet „die ritterbrüder des purpelschen ordens“ — opregner den ellers
ukjendte forfatter, en JoHAN HASELBERGK, med en forbausende lokalkundskab de mest be-
kjendte saadanne steder i mangfoldige byer baade i Tyskland og nabolande og angiver
nøiagtig deres beliggenhed i staden. — R. Fucus: „Die ältesten Schriftsteller“ etc. S. 363 fg.
4 a) ,An attempt to prove the Antiquity of the Venereal Diseases, long before the Dis-
covery of the Westindies“. Philosophical Transactions. London 1717—1719. Vol. 30;
s. 839 fg.
b) „A letter concerning the Antiquity of the Venereal Disease“. L.c. Vol. 31. a. 1720.
STSE

Becker (31; 5. 37) minder her ligeledes om, at John Gaddesden i sin udmærkede
„Rosa anglica“, — affattet mellem 1307 og 1315 — tilfaader enhver, som maatte frygte
for ved et samleie at have paadraget sig en „excoriatio et arsura“, strax efterpaa at vaske
lemmet med edike og vand eller med egen urin; da gaar man fri for ondet. — Disse
raad kommer stadig igjen.
Meget vilkaarlig setter Astruc (I; s. 50) tiden for affattelsen af de her nævnte bestem-
melser til c. 1430. — Dupouy siger (1. c., s. 108) tvertimod, at reglerne i sig bærer præget
af en næsten vomtvistelig sandsynlighed for at være ægte.
De er i sin helhed gjengivne hos Astruc (I; s. 58 fg.) tilligemed en latinsk oversæt-
telse. Abbedissen sees at være udvalgt for hvert aar af stadens konsuler. Blandt andre
pligter havde hun ogsaa den, nøie at passe paa, at ingen Jøde fik adgang til lupanaret.
Jøderne havde forøvrig forskjellige steder heller ikke adgang til de offentlige badstuer.

a

56 A. L. FAYE. M.-N. KI.

lørdag sammen med en barber foretage en legemsundersegelse af alle
kvinder, som var i huset. Hvis det da viste sig, at nogen havde paadraget
sig en sygdom paa grund af sin skjogehaandtering, skulde hun fjernes for
at forebygge, at sygdommen skulde overføres videre til de besøgende
unge maend!. |

$ 4. Jubet Regina, — nostra optima Johanna — Sabbato quolibet ab
Abbatissa una cum Barbi tonsore a consulibus mulieres meritorias singulas
lustrari, quotcunque in Lupanari prostant; et si qua scortatione — paillardiso —
zegritudinem ullam contraxerit, a ceteris seponi, ut seorsim habitet, (ne sui
copiam facere possit) ut morbi præcaveantur, qui a Juvenibus possent concipi.

For at faa sygdommen udryddet opfordrer Tore ta til, at myndig-
hederne overalt skulde ansætte »paalidelige matroner« til at undersøge de
offentlige kvinder og strax fjerne de smittede personer fra bordellerne for
at lade dem behandle. »Paa denne maade vil sygdommen kunne tilintet-
gjøres med den almægtiges bistand!«*

Dette i sig selv saa fornuftige raad blev selvfølgelig af mange forskjellige
grunde aldrig gjennemført.

I en ballade? fra 1512 af en Franskmand Jean Droyn — raader han
de unge mennesker til ikke at give sig af med nogen kvinde, uden at han
havde forvisset sig om hendes sundhed*.

En del aar senere klager von HuttTen® over, at man i det hele ved
undersøgelse af de smittede kvinder gik altfor overfladisk tilværks, idet
man sædvanligvis kun nøiede sig med at besigtige de ydre fødselsdele.
Der bliver nemlig ofte, siger han, lenge efter udslettets ophør til-
bage indenfor de ydre dele smaa saar — ulcuscula —, der er saameget

farligere, som de er meget vanskelige at opdage. Der er dog ogsaa tegn

Ordet ,bordel" staar sandsynligvis i forbindelse med ,bord“, grænse, da saadanne
anstalter gjerne laa i en udkant af byen. I Frankrige brugtes ,borde" fra begyndelsen
af om afsidesliggende smaahuse, som var opførte for der at optage spedalske; senere
gik navnet over til kun at betegne et lupanar. Dupouy |. c., s. 91.

å

Heller ikke af disse bestemmelser — siger Asrruc freidigen (I; s. 61) — kan man
slutte, at der har været veneriske sygdomme til paa den tid. Her tales nemlig om
concubitus cum muliere leprosa (!).

En støtte for denne eiendommelige paastand tror han mærkelig nok at kunne finde ved
at henpege paa den milde behandlingsmaade, en bekjendt engelsk kirurg John Ardern
— omkring midten af 14. aarh. — anvendte imod saadanne tilfælde, nemlig: indsprøit-
ning i lemmet af melk fra en guttefødende kvinde (urgammelt, ægyptisk lægedomsmiddel),
tilsat med ol. violæ, lac amygdalar. o. a.

to

Udtalelse af „legen“ paa ,lægmandens“ forespørgsel i dialogen mellem disse: „De dolore
in pudendagra“. Lursinus I; s. 518.

3 Den digteriske form anvendtes, som det sees, mærkværdig hyppig til omtale af morb.
gallicus.

4 Dupouy I. c., s. 119.

or

„De ligno Guajaco“. Luisınus I; s. 280.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 57

til, at man er gaaet neiagtigere frem. Enkelte forfattere, saaledes v. Huttens
samtidige, kirurgen Petrus MacGnarpus! i Padua, nævner som vigtige
sygdomstegn frembrudet af pustler hos kvinderne i vulva eller i moder-
halsen, in collo matricis.

For virkelig at kunne have paavist dette maa man efter al sandsynlighed
have brugt et eller andet moderspeil. Der tales om saadanne — secundum
Avicennam — i middelalderen. I den senere oldtid var de vel kjendte.

Forfatterne giver sig dog beklagelsesvis i det hele kun langt mindre af
med at skildre sygdommens gang hos kvinderne end hos mzndene?.

Man skulde nærmest tro, at udslettet — ialfald i ansigtet — maa have
optraadt senere efter den lokale smitte hos dem end hos mændene, været
mindre fremtrædende eller forsvundet hurtigere. Det bliver ellers lidt van-
skeligt at forstaa, hvorledes der saa let kunde finde direkte smitteforplantelse
sted fra person til person, Det afskrækkende ydre maatte dog vel ellers have
hindret dette.

BENEDICTUS GERMANUS fortæller, at man kunde se kvinder, der over-
straalede Venus selv i fagert aasyn, men som dog ved sin afskyelige omfav-
nelse havde bragt saamange, altfor lystne personer til en for sildig anger.

. videres foeminas ore Venerem pulchritudine superantes, quz suo
foedissimo complexu infinitos libidine intemperantes sera poenitentia afflixere 3.

I en vis selvbehagelig tone udtaler FALLoPPI0 *, at han ikke skulde kunne
rose sig af at have udrettet nogen ting paa dette omraade, om han ikke,
som dog tilfældet var, havde lært folk at beskytte sig imod smitte, og det
selv efter samleie med Sirenes pulcherrimæ, sed infectæ. Simpel vadsk-
ning af lemmet efterpaa var vistnok hensigtsmæssig, men forslog ikke altid.
F. tilraader derfor, at man, efter først at have gjort dette, bagefter skulde
ombinde den blottede glans med et stykke lærred, der var blevet indsat
med visse stoffe, som tilintetgjorde sygdomsgiften. Lues selv var nu bleven
saa mild — familiaris, — at den med stor lethed kunde overvindes (!) 5.
Han (F.) havde udfundet medikamenter, som trods alle vanskeligheder
kunde helbrede certo, cito et tuto®, saavidt ske kunde.

Bedst var hertil et spirituøst afkog af Gentiana, Aloé, Guajak, Aristo-
lochia o. a. F. kalder endog Deus immortalis til vidne paa, at dette med

+

» Tractatus duo de morbo Gallic.“. Luisnus I; s. 392.

Lo

Paa de fornævnte træsnit er der som nævnt gjerne afbildet pusteludslet i ansigtet baade
hos mænd og kvinder; paa et enkelt har dog kvinderne ingen.

3 „De omnibus a vertice“ etc. GRUNER |. c., p. 39.

4 Lursmvs 1. c., kap. 89. Il; s. 818.

5 Lursmus II; s. 763.

6 Den græske læge Asklepiades i Roms berømte valgsprog (1. aarb. f. Kr.).

58 A. L. FAVE, M.-N. KI.

held var blevet prøvet i tusinde tilfeelde(!). Flere gange har han seet,
foier han imidlertid til, at personer, som var blevne helbredede, paany fik
sygdommen 1.

En tidlig, forøvrig ukjendt forfatter? giver iblandt andre forsigtigheds-
regler for at undgaa smitte ogsaa det raad at tage ind en gang om ugen
ved sengetid en vis mængde »Mithredatum«® eller et pulver af enhjornin-

gens horn? i et afkog paa Scabiosa>.

I et edikt, som i parlamentet i Paris lod udgaa 6. marts 14975,
siges, at paa grund af en vis »maladie contagieuse«, kaldet »la grosse
veroles, der nu havde hersket to aar i Frankrige, skulde alle frem-
mede, smittede personer, kvinder som mænd, forlade Paris inden 24 timer
og det kun igjennem to bestemte porte. De fattige skulde faa en liden
tærepenge med paa veien; men ingen maatte vende tilbage, før han var
fuldstændig helbredet.

Udpaa høsten — i septbr. — 1497 udstedte kong Jakob 4 af Skot-
land lignende forordninger for sin hovedstad Edinburgh”; for at hindre
den overhængende fare for udbredelse af »the contagious sickness, callit
Grandgor<, skal alle dermed heheftede forlade Edinburgh og begive sig
hen til et bestemt nævnt sted, hvor de skulde forblive, til de var blevne
helbredede.

å

Lursinvs II; s. 378.

= Maaske en Flamlænder. Verket antages at stamme fra før 1497. — Fucus: „Die ältesten
Schriftsteller“ etc. S. 308.

Det er: antidotum Mithridaticum, modgift, hvis oprindelige sammensætning var tilskrevet

w

kong Mithradates. I en noget forandret form fik medikamentet i den forste keisertid
under navn af theriak den storste anseelse og bevarede denne til langt ud i den

nyere tid.
4 Hornet af den mythiske enhjørning — rimeligvis narhvalens stødtand — stod ligeledes
fra gammel tid af i høi pris som en almindelig modgift. — Da de Franske efter ind-

toget i Florents (17. novbr. 1494) plyndrede den forjagede Piero af Medici's hus, fandt
de der et helt ,enhjorninghorn“, som Comines (I. c. 13; s. 50) værdsatte til 6—7000
dukater. Desuden fandtes der større stykker af et andet horn.

Antagelig planten Scabiosa succisa (Dipsaceæ), en plante, hvortil der var knyttet for-
skjellige overtroiske meninger. — Scabiosa holdtes for at være et godt ,rensnings-
middel" ved kløende udslet, — deraf navnet.

Smlgn. , Dictionnaire de Botanique par H. E. Baırronx“.

Fr. .ScHöBELER: Viridarium norvegicum. I; s. 680. 1886.

Arreste du parlement de Paris portant reglement sur le fait des malades de la grosse
verole. GRUNER, — Lutsinus III; s. 60. — Dupouy setter aarstallet til 1496.

-]

Proclamation of King James 4. Gruner. — Lursmnvus III; s. 71.

its

£909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 59

I en instrux for forskjellige hofbetjente!, som Kristian 2 lod udgaa,
findes der nogle bestemmelser, som vistnok tager sigte paa den nye far-

lige sygdom.

. .. Item er ok saa, (at) nogen af Capellanen blifuer befengt med
Pestilentze, skulle the ey komme op at tiene, forendt sex Ugger forgangen er,
effterat de haver fangett bod, og skulle dog (give det) Marsken eller Kiøge-
mesteren tilkiende, forendt the præsenterer thennom uti theris tieniste. Des-
ligest om nogen af thennom blifuer siug aff den meenige plage eller nogen
slig urenlighedt?.

»Pockerne< fik som ovenfor nævnt hurtig en ganske betydelig udbre-
delse i Danmark. Den bekjendte, stridbare karmelitermunk, Pover HEL-
GESEN siger saaledes fra 1527, at »Gud haffuer paa mijnt werdhen met ny
oc forfærlige siugdomme, som ere pocker, St. Johannis plage (eller) then
faldende soot oc andre<*.

»Pockerne< var blevet et almindeligt onde, klager han over, og de
havde i besynderlighed udbredt sig sørgeligen i menigheden ved de feelles,

offentlige badstuer.

. . . . huad skade ther (0: i badstuerne) er affkommen i nogre aar,
haffue wij alle seet oc kunne thet nu dagligen begræde, — dog thet er nu
for sylde met mange. Thi skulde ther være forskjellige badstuer i then me-
nighet, som er skickelig, saa at siuge oc karske bade ikke tilhobe udi eet
OTS EE

P. H. forlanger derfor ogsaa, at ligesom de spedalske blev afsondrede
i et hospital for sig, saaledes skulde det ogsaa ske med dem, der led af
„pokker“.

Biskop PEDER PaLLapius (ø 1560), fortzller® fra sin barndom, at
man da maatte lukke de offentlige badstuer for at standse »pockernes«

udbredelse.

1 „For Kiogemesteren, Skienken, Forbitzeren (>: forskjæreren), Dorsvenden (dørvogteren),
Capellanen“. Maaske fra omkring 1520. ,Nye danske Magazin“ I; s. 307 fe.

= Ordet ,Pestilentze“ anvendtes som nævnt om morbus gallicus. Den ,menige plage“ er
vel ogsaa udtryk for en eller anden venerisk lidelse.

3 I en betænkning: „Huore krancke, mislige, saare, arme oc fattige mennisker skulle
tracteris oc besørgis" — aldeles mærkværdig god for sin tid; — afgivet 1527 af P. H.
paa foranledning af Kjøbenhavns borgermester, Niels Stemp. — C. E. SecHer's udgave
af P. His skrifter. I; s. 143 fg.

å ,Faldende sot“ — brothfallingsoeth, som Henrik Harpestreng kalder sygdommen, —
har selvfølgelig som vel kjendt været en gammel sygdom i Norden; men man skulde
næsten tro, at sygdommen dengang af en eller anden grund var blevet saameget
hyppigere, siden P. H. kan anføre dette.

a

I sit skrift om „den lappede og forkludede Hosedjevel“. — (Mansa I. c., 5. 180). — Dette
skrift, en bearbeidet oversættelse af et lignende af. en samtidig brandenburgsk geistlig

60 ANT RAVES M.-N. KI.

I aaret 1546 lod Kristian 3 udgaa et forbud mod, at kvinder, som i
deres ungdom og vellevnet havde levet i aabenbar skerlevnet og var
blevne fordervede af Pocker, Frantzoser og andre sygdomme, skulde optages
i de almindelige hospitaler. Dette skulde fra praedikestolene forkyndes for
den menige almuel.

Noget eget sygehus for de veneriske syge synes dog ikke nu at være

kommen istand, og alt blev vel derfor snart omtrent ved det gamle?.

Efter nogen tids rasen tog syfilis tydelig af i voldsomhed, og som
det synes først i Italien; allerede paa FrAcAsToRos tid — ca. 1540 —
var den blevet meget mildere 1 sin optræden, hvad baade han o. fl. a. var
bleven opmærksomme paa. FR. siger saaledes, at i den første begyndelse
var sygdommen saa smitsom, at den kunde forplantes igjennem luften paa
grund af en abnorm tilstand af denne; derefter kunde sygdommen alene
overføres ved smitte fra den ene person til den anden. Det var nu at
tro, at sygdommens alderdom allerede var begyndt, saa at den om ikke
ret lang tid ikke engang skal kunne forplante sig ved contagium”.

Som før omtalt fremholder FALLoppıo det samme; paa lignende maade
udtaler ogsaa Italieneren BERNHARDINUS TomITANUs (+ 1576) sig fra om-

kring 1560.

Muscurus, hvori der tordnes mod tidens overdaad i klædedragt o. a., gav anledning
til, at forfatteren af en lidt senere udkommen læsebog („Bornespeil“, 1568), rektor N. BREDAL,
i denne skrev følgende vers:
Siden Danske fik engelske Klæder at drafve
Monne de og engelske Svedesyge have.
Da frantzoske Klædebon kom her i Land
Kom og frantzoske Pokker blandt Kvinde og Mand.
TROELS Lunp: „Sundhedsbegreber i Norden i 16. aarh.“ Kbhvn. 1900. S. 55.
1 Danske Magazin". 4. r., b. 1.

Lo

Smlgn. Mansa I. c., s. 183. — INGERSLEV: ,Danmarks Leger og Lægevæsen". I;
S. 124.
3 ,De morbis contagiosis“. II; s, 2.
4 „Libri duo de morbo Gallico“. Lursmnus II; s. 1016 fg. B. Med hensyn til sygdommens
oprindelse kan T. ikke opgjore sig nogen bestemt mening, — Luisinus, som tilegner T.
anden del af sit samleverk (16. aarh.), roser ham i en lovtale ganske overordentlig:
„Aldrig har studierne blomstret som i vor tid“, heder det; ,i fordums tid kunde en
mand alene blive taler, en anden historiker, en tredie digter, atter en filosof o. s. v.
Men i vore dage har menneskene til sin forbauselse seet, at en og samme mand (Tomi-
tanus) forener alt i sig. Hvem ved ikke, at han er en god taler, en udmærket histo-
riker, en berømt digter, en skarp dialektiker, en enestaaende filosof, en dybtgaaende
mathematiker, den bedste læge,. orthodox theolog o. m. a.“!

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 61

Sygdommen blev efter nogle aars forløb noget mildere i hele sin
optræden, siger han; og dette var blevet endnu mere fremtrædende paa
hans tid. Pustlerne var ikke længere saa udbredte, smerterne var aftagne
i pinefuldhed og voldsomhed; men til gjengjæld var gummata(!) blevne
desto hyppigere, ligesom affaldning af hovedhaar, skjæg og øienbryn var
blevet meget mere fremtrædende.

Denne haaraffaldning, og fornemmelig tabet af øienbrynene ansaa Brassa-
voral fast som et pathognomonisk tegn, især hos dem, som man gjerne vidste om-
gikkes meretricula o. lign. ,Saadant følger ikke med nogen anden stor sygdom*,
mener han. ,At miste haaret faar jo regnes iblandt de mindre onder, syg-
dommen fører med sig; men dette prisgiver dog de syge til menneskenes latter“!

Den store skaldethed gjør folk stundom rent naragtige at skue, siger
ogsaa FRACASTORO ?.

At haaraffaldning var tiltaget ganske betydelig i sygdommens løb, frem-
hæver ligeledes FazLoppio® kraftigen, Dette foranledigede igjen, at folk nu
paa den tid atter som i fortiden begyndte at bære langt skjæg for at undgaa
mistanken om at have havt sygdommen. „I de sidste 40 aar har vi nu ikke
barberet os“, siger F.; „for den tid var der ingen haaraffaldning(!), og dengang
ragede folk sig. Tre uting har Spanierne bragt over Italien: slaveri, tyrannis,
— morb. gall. og det lange skjæg*" +.

Som en anden eiendommelighed ved sygdommen paa den tid anfører
Tomiranus videre, at der fast hos hver syg optraadte gonorrhoe. Lues
var alligevel nu i det hele gaaet saa tilbage i styrke, at »det for sanden
tor siges, at den er sin afslutning naer«.

. . . pro certo asserere possumus, eum (sc. morbum) jam proximum
esse terminationi”.

Lidt spottende tilfeier han, at menneskene paa grund af denne for-
mildelse af sygdommen derfor ogsaa for en stor del havde tabt sin tid-
ligere skræk for den. Man var ikke længere nu saa ængstelig for at om-
gaaes de syge; og om nogen vilde gifte sig, spurgte man kun efter med-
giften, og ingen tænkte som før paa, om den anden part kunde have den
galliske syge.

Den hyppige optræden af gonorrhoe udhæver ogsaa FartrorP10 6, der til-
lige paastaar, at dette symptom først var begyndt femten aar tidligere. Den

1 Lursinus II; s. 677.
Lursinus I; s. 1990.

3 Lursnus II; s. 780.

+ Denne nye skik og dens hemmelige aarsag hentyder aabenbart Brantome til med en
bemærkning i hans ,Vie des galantes dames“. Discours II. Nouvelle édit. Paris 1872.
S. 60.

® Lursmus 2. bog; kap. 2.

Lussınus II; s. 780. — Hvad der her menes med gonorrhoe, er ei ganske klart; rime-
ligvis baade sædtab og gonorrhoe i den nuværende betydning. Nærmere at gaa ind
paa denne uheldige sammenblanding af forskjellige sygdomme, som herved opstod, og
som for lange tider medførte stor forvirring i opfatningen, hører ikke hid.

62 A. L. FAYE. M.-N. KI.

førnævnte tinnitus havde ingen hørt tale om for i de sidste ti aar! „Jeg (F.)
har først iagttaget den for otte aar siden; men nu optræder den hos de fleste
personer, naar sygdommen forst har sat sig fast, — in morbo confirmato, —
Lues gallica’s væsen er saaledes vexlende, — vi kan vente nye tilfælde.
Maatte de blive lette! 1“

Den førnævnte Anronio Musa BrassavoLa fra Ferrara var af den
samme mening * som Tomiranus med hensyn til sygdommens opher. Den er,
siger han, i fuldstændig tilbagegang, — in declinatione universali —, og den
vil tilsidst aldeles forsvinde og ikke mere plage nogen, saaledes som det
er gaaet med flere andre, nye sygdomme.

Aldeles mærkværdig for sin tid er en skarpsindig forklaring, som
Italieneren ALEXANDER PETRONIUS, pavelig livlæge (+ 1585), opstiller an-
gaaende denne formildelse af sygdommen. Syfilis, siger han, er efter-
haanden blevet saa udbredt iblandt alle folk, at det i virkeligheden kun
er de færreste mennesker, som ikke nu i nogen, om end i meget for-
skjellig grad — direkte eller ved arv nedigjennem slægten — har optaget
sygdomsgiften i sig og paa den maade er blevne mindre modtagelige for
ny smitte? Giften selv er bleven svækket i styrke ved at forplantes fra
den ene slægt til den anden, paa samme maade som vin taber i kraft ved
at gaa igjennem flere lædersække. Som bevis paa, at sygdommen i det
hele var bleven mildere paa hans tid, anfører PETRONIUS, at dødeligheden
for afkommets vedkommende var minsket, og at de nyfødte, levende børn
viste mildere udbrud af sygdommen end tidligere.

Lues gallica's farlighed for afkommet var man selvfølgelig længst kommet
paa det rene med. Man troede, at faderen igjennem sin semen corruptum
og moderen ved svangerskabet kunde forplante sygdommen. Smitte fra mo-
deren var farligst, siger den flanderske læge Hascuarrr4, fordi da inficeres

afkommet paa to maader, baade under svangerskabet og senere ved moder-
melken. (Dette sidste kunde da ialfald undgaaes!)

Kvinder, som havde rigelig menstruation, eller som havde hyppige

fødsler, blev ifølge Prrronius gjennemgaaende mindre stærkt angrebne

1 Luisinus Il; s. 780.

? ,Tractatus de radicis chinæ usu cum quæstionibus de ligno sancto“. Venedig 1566.

Luisinus I; s. 658 fg. — Af indforelsen af Guajak i behandlingen havde Br. stor fortje-

neste. Hans beskrivelse af sygdommen er god, men meget udtværet, idet han opstiller

ikke mindre end 234 afarter. Et unyttigt arbeide kalder FazLoppio dette medrette. —

Den franske konge Frantz 1, hvis læge Br. havde været, gav ham det ærefulde tilnavn

Musa, da kongen mente, at han i dygtighed stod lige med keiser August’s beromte liv-

læge af dette navn.

„De morbo gallico libri septem". Ca. aar 1535. Lursinus Il; s. 1167 fg.

4 Perrus Hascuarpbus: „Tractatus de morbo gallico“, Ca. 1525. Luisinus II; s. 989 fg.
H. minder om Hippokrats udsagn („Om luften, vandene og stederne“), at sæden stammer
fra alle legemets dele, en sund fra friske, en fordærvet fra usunde dele — dno te Ta

‘ ~ ~ \ a + F
Öyınoov. Üyinoos, aM TE THY VOOEOMY. VOGEQOS. LITTRÉ I. c. Il; s. 60.
pene 2.008,

=

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 63

end andre. Men, føier han endelig til slutning til: kommer sygdommen
til nye folkeslag, til saadanne, som tidligere ikke paa nogen maade er
kommen i berørelse med den, da viser smitsoten sig fremdeles lige ond-
artet som nogensinde før. Det er imidlertid at haabe, at selv om syg-
dommen bliver bestaaende, vil den dog tilsidst igjen gaa op i mæslinger
og børnekopper!.

. ad morbillos et variolas redeat! . ..

Naar en forfatter, dr. E. Rorscun (Aachen), i det allersidste vil finde en
støtte for den amerikanske lære deri?, at de indfødte i Centralamerika efter
hans erfaring gjennemgaar syfilis let, skyder han sikkerlig over maalet.
Dette forhold skulde efter hans mening pege paa, at lues havde hersket her
igjennem mangfoldige slægtled; men mon dog ikke et tidsrum af tre—fire hun-
drede aar skulde være tilstrækkeligt til ogsaa der at frembringe et saadant
resultat? Ikke at tale om, at syfilis overhovedet forløber mildere i de varme
lande end i de koldere, noget der ogsaa omtales i R.s eget skrift.

„Die Syphilis in Nicaragua verläuft kürzer und milder als in Europa“.

I skarpeste modsætning til alle disse saa forhaabningsfulde meninger
om sygdommens snarlige forsvinden siger Franskmanden Jean FERNEL
(r 1558)*, Katharina af Medici's bekjendte livlæge: Nei sandelig, med-
mindre der sker et naadigt under fraoven, eller menneskene lærer at
styre sine toileslose lyster, vil denne sygdom ikke gaa tilgrunde, men til
alle tider blive slægtens uforgjængelige følgesvend. |

++. hanc (luem), nisi Deus Opt. Max. ipse extinguat aut effrenem

hominum libidinem temperet, nunquam extinctum iri, sed fore humano

generi comitem et immortalem, crediderim.

1 Lussınus II; s. 1214.

2 E. Rotschun: „Die Syphilis in Zentralamerika“. „Archiv für Schiffs- und Tropenhygiene“.
Bd. 12; h. 4, 19081 Syra6ife:

3 L.c., s. 111. Smlgn. dr. Huco ZECHMEISTER: „Die Syphilis in den Tropen, deren Verlauf
und Behandlung“. „Arch. für Schiffs- und Tropenhygiene“. B. 12; h. 11. S.350 fg.

4 „Dialogus de lue Venerea“. Lutstnus I; s. 611. Klart og bestemt siger F. forøvrig om
sygdommen: den smitter aldrig gjennem luften, men kun ved en eller anden legems-
berørelse, og fra et saadant udgangspunkt breder den sig lidt efter lidt ud til det hele
legeme, paa samme maade, som giften fra en gal hund eller en skorpions bid gjør det.
enter

64 A. L. FAYE. M.-N. Kl.

IV.

Nicolaus Leonicenus.

En noget enestaaende stilling iblandt de tidligste verker angaaende
morb. gallic. indtager et skrift, der udkom i Venedig! sommeren 1497, —
»Libellus de epidemia, quam Itali morbum gallicum, Galli vero neapolitanum
vocant<, — og som var forfattet af en da allerede noget ældre, anseet læge
Nicoraus LEONICENUS (1428—1524), den første forfatter i Italien om dette
emne >.

Denne mand, der var en ivrig modstander af Araberne og deres efter-
følgere, banede efter al sin evne veien for en ny retning inden medicinens
studium. L. søgte nemlig forbi Avicenna og Arabernes Galen for at øse
umiddelbart af de gamle klassikeres rige kilder. L. oversatte selv Hippo-
krats Aforismer, idet han samtidig udtalte sin beklagelse over, at der paa
hans tid endnu var bleven oversat for lidet af denne »lægekunstens fader«.
Men nu blev rigtignok til gjengjæld Hippokrats lærdomme, forsaavidt han
kjendte dem, den omtrent ubetingede rettesnor — en ny »kanon« — for
L. Ganske at frigjøre sig for den gamle tids scholastiske aand og autori-
tetstro formaaede heller ikke L., som rimeligt kunde være. Han blev dog
en kraftig forlober for en nyere tid og kom et godt stykke fremad paa
den rette vei.

Uden at L. gaar nærmere ind paa at beskrive sygdommens gang, —
den han vel mente var kjendt nok — udmærker hans verk sig ved en
nøgtern, kritisk bedømmelse af de nye, ukjendte sygdomsforeteelser; og
hvad der fremfor alt her har sin store betydning, er, at L., som antydet,
paa sin maade ganske bryder med de gamle overleveringer og i saa hen-

seende overragede alle tidligere forfattere om dette emne. I modsætning til

1 Inpomo Arpı Manvan (M. var en meget fremstaaende humanist og bogforlægger i Venedig),
— Mense Junio MIIID. — Denne ældste udgave, der er meget sjelden og kostbar,
har forfatteren af det foreliggende arbeide velvillig faaet udlaant fra det Kgl. Biblio-
thek i Kjøbenhavn, hvorfor jeg er dette megen tak skyldig.

2 Efter en af hans disciples udsagn, hvilket Astruc finder troværdigt. L.c. II; s. 553.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 65

sin samtid hævder L. saaledes bestemt, at lues gallica ikke skyldtes astro-
logiske konstellationer eller andre mystiske aarsager, men at den kom af
mere nærliggende grunde, dem han søger at udforske. Sygdommen var
for ham — i modsætning til saamange andre — heller ikke nogen saa-
kaldet »omdannelse« af tidligere kjendte sygdomme, men en særegen,
sluttet lidelse for sig, den han mente at gjenkjende hos de gamle.

L.s skrift gjorde snart megen opsigt, men vakte tillige stærk modstand
hos flere. Forholdsvis hurtig blev det dog anerkjendt som et virkeligt
grundlæggende arbeide; og for lange tider maatte alle, som beskjæftigede
sig med sygdommen, stadig gaa tilbage til dette som det faste udgangs-
punkt.

Skriftet blev, som ovenfor antydet, i visse maader banebrydende, men
det ikke netop fordi det kastede saameget mere lys over selve sygdommen
end mange andre arbeider, men fordi der her gjorde sig en ny medicinsk
grundopfatning gjældende. Det turde saaledes have sin historiske interesse
her at give et kort uddrag af dette Leonicenus's verk 1.

I en fortale, der er tilegnet illustris vir Franciscus Mirandola?, siger
L., at da der nylig var bleven holdt en offentlig disputation i Ferrara om
denne sygdom, og da Fr. M., som ei havde kunnet være tilstede, ønskede at
erfare, hvad der var foregaaet, havde L. skrevet det foreliggende arbeide.
»Og eftersom, — heder det videre, — det ikke er skjult for dig (Fran-
ciscus), at naar der holdes disputationer om vigtige emner af læger og
filosofer, bliver de ikke afsluttede med sandhedens erkjendelse, men med
trætte og skrigen — jurgiis et clamoribus(!) —, synes Du at vente af mig,
at jeg ikke blot skal tilkjendegive dig, hvilken anskuelse der blev holdt
for den rette blandt de disputerende, men at jeg tillige skal komme med
min egen afgjørelse mellem de stridende meninger.< Dette havde han
lovet Fr. M., hvem han skyldte saameget! L. beder om undskyldning, fordi
arbeidet kom saa sent, men haaber til gjengjæld, at det vil give saameget
større udbytte »eftersom jeg (L.) efter min ringe evne — pro mei ingenii
imbecillitate — har stræbt at gjendrive ikke blot de meninger, der blev
forsvarede i Ferrara?, men ogsaa forskjellige fra andre steder, — og endelig
ogsaa fordi jeg har stadfæstet min egen anskuelse ved exempler, fornuft-

grunde og de ypperste lægers autoritet. Mange af Avicenna's udtalelser

1 Haeser (Il. c.) tager i sin fremstilling af syfilis's historie ikke synderligt hensyn til
bogen.
Denne er forøvrig ikke let at komme igjennem baade paa grund af de ofte meget
dunkle udtryk og for de mange vanskelige forkortelser af ordene i texten.
2 En brodersøn af den i sin tid viden berømte, høilærde Giovanni Pico, greve af Miran-
dola (+ 1494). — Fr. M. var selv forfatter og har bl. a. beskrevet sin farbroders levnet
3 Hvad netop disse har gaaet ud paa, siges ikke bestemt.

Vid.-Selsk. Skrifter I. M.-N. Kl. 1909. No. 4. 5

66 A. L. FAYE. M.-N. KI.

har jeg modsagt; men fordi jeg saaledes har vovet at angribe forfattere
med et stort navn, maa læserne dog ikke holde mig for hovmodig og
fræk. Vi følger heri kun det exempel, som saamange af de gamle har
givet og fremfor alle Aristoteles, summus philosophus, han som for sand-
hedens skyld endog skrev imod sin egen lærer. Dette forstaar Du, Gio-
vanni, bedre end andre! Saadan tale fører vi til de ildesindede, af hvilke
nogle af misundelse river ned paa det, som de i grunden i sit hjerte stil-
tiende bifalder, og det blot fordi de ikke selv har-skrevet det; og der er atter
nogle, som paa kvægets vis — more pecudum — altid gaar i andres spor
og ikke tør have nogen egen mening. Desto større bifald haaber jeg at
høste hos enkelte retsindige og særlig hos dig. Da trænger jeg intet
mere! «

L. begynder sin fremstilling med at henvise til den antike tids tro
paa muligheden af, at der kunde optræde nye, før en bestemt historisk tid
ganske ukjendte sygdomme. Han minder saaledes om, at Plinius, vir eru-
ditissimus, fortæller, at 1 keiser Claudius's regjeringstid begyndte en eien-
dommelig hudsygdom, Lichen, at herje i Italien, en lidelse, som indtil da
ikke blot havde været ukjendt i dette land, men ogsaa omtrent i hele
Europa. Denne opfatning deler dog ikke L., idet han mener, at Hippo-
krat, auctor Græcus vetustissimus, allerede omtaler sygdommen!. Den
kunde derfor godt, siger L., have herjet i Italien længe før Claudius's tid,
uden at den imidlertid havde været videre kjendt eller faaet noget eget
navn, og det fordi der indtil da havde været saa faa græske læger i Rom.
Men da den græske medicin under den nævnte keiser stod i kraftigt flor
i Rom, blev sygdommen nøiere iagttaget og fik navnet Lichen eller
Mentagra!

Noget lignende er nu hændt i vor tid, fortsætter L., idet en sygdom
af en usædvanlig natur har angrebet Italien og mange andre egne. Der
opstaar i denne pustler, som begynder fra kjønsdelene af og hurtig breder
sig udover det hele legeme, særlig over ansigtet, og som medfører ikke blot
en stor hæslighed i udseendet, men ogsaa somoftest den største pinsel.
Denne lidelse har lægerne i vor tid endnu ikke givet noget virkeligt navn,
men kalder den med et almindelig udbredt udtryk malum Gallicum, ligesom
om denne kontagion var indført af Gallerne til Italien, eller som om landet
paa en og samme tid baade blev angrebet af Gallerne og af denne sygdom.

. .. . Pustulæ sunt a partibus obscoenis incipientes mox totum corpus

atque præcipue faciem occupantes, preter foeditatem magnum insuper

1 Særlig henviser L. til tredie del af Aforismerne, hvor Hippokrat omhandler sommer-
sygdommene. — Skildringen af disse synes dog kun lidet at passe paa den ,epidemiske
Lichen“.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I 15. AARH. 67

cruciatum plerumque afferentes. Vocant vulgato nomine malum gallicum,
quasi ejus contagione a Gallis in italiam (sic) importato, aut eodem tempore
et morbo ipso et Gallorum armis Italia infestata . . ..

Nu, siger L. videre, har nogle læger faaet den opfatning, at denne
sygdom var den samme som de gamles Elephantiasis, andre, at den var
Lichen, atter andre, at den var Avicenna’s Saphati, nogle, at den var
Pruna s. Carbo, og endelig nogle, at den var Ignis persicus s. sacer.
Nogle er ogsaa komne til den mening, at denne smitsot — hæc lues —
aldrig er seet af de gamle, og at den derfor heller ikke er opført iblandt
sygdomme, som nogen læge før har beskrevet, være sig Araber eller
Græker. >Men naar jeg (L.) betænker, at alle mennesker er begavede
med samme natur, er fødte under den samme himmel og opdragne under
de samme stjerner, tvinges jeg ogsaa til at tro, at de stedse har været
underkastede de samme sygdomme; og jeg kan ei faa det i mit sind, at
denne nylig opstaaede fordærvelse — labes — har angrebet vor tid paa
en maade som ikke nogen sygdom tidligere<. L. bekjæmper nu først i
en længere udvikling den paastand, at morbus gallicus skulde være de
gamles Elephantiasis. Han gjør opmærksom paa, at Grækernes Elephan-
tiasis ikke er den samme sygdom som Arabernes, idet disse herved mener
en lidelse, hvor fødderne og læggene er ophovnede supra modum. Hvad
Galen — medicorum facile princeps — og Paulus kaldte Elephantiasis, er
derimod det samme som Avicenna’s og de yngre lægers Lepra!.

»Og naar nu dette er saa, at hvad vi kalder Lepra, er de gamles
Elephantiasis, da er det ogsaa bevist, at morbus gallicus ikke er Ele-
phantiasis, eftersom alle erkjender, at den galliske sygdom er meget for-
skjellig fra Lepra«.

. . . . plurimum a Lepra distare . ..

L. vender sig dernæst mod dem, der antog, at morbus gallicus var
de gamles Lichen*. Denne sygdom er imidlertid den, som Celsus og med
ham de senere læger kalder Impetigo, vulgo Volatica. Da nu den galliske
sygdom tydeligvis ikke er vor Impetigo eller Volatica, er den saaledes

heller ikke de gamles Lichen, — noget der hævdes igjennem en lang ud-

1 Avicenna, siger L., setter sin Elephantiasis imellem ,morbos quantitatis“, Galen sætter
den blandt ,morbos figure“. — Noget dunkle udtryk!

„Lepra“ er dog ogsaa ganske sikkert et antikt udtryk for spedalskhed, om maaske
ei saa almindeligt. Hreropor (1. b.; kap. 138) bruger det saaledes i sin omtale af spe-
dalskheden hos Perserne. — I det Nye Testamente (Mathæus kap. 8 f.e.; ligesaa et
par steder i Lukas's evangelium) forekommer ordet utvivlsomt i denne betydning. ,Vul-
gata“ taler om leprosi.

2 Lichen — Asıyjv — betyder egentlig en mosagtig udvæxt paa træerne, især paa olie-

træerne.

68 A. L. FAYE. M.-N. KI.

vikling. I Lichen, der kun er en hudsygdom og næsten forløber uden
smerter, optræder kun en klidformig skjældannelse, men aldrig, som i den
galliske sygdom, »store pustler, der ligesom drypper med et gift<. . ..

+++ pustulæ eminentiores, quoddam veluti virus stillantes. . .

Da vi nu, fortsætter L., fyldestgjørende — satis — har gjendrevet
den paastand, at sygdommen skulde være Lichen, har vi dermed ogsaa for
det væsentlige omstyrtet den mening, at den galliske sygdom skulde være
Arabernes Asafati. Thi vel holdes ikke disse to sygdomme for at være
de samme, men Impetigo staar ikke langt borte fra Safati, siger Avicenna.
Denne sidste sygdom er hos ham baade en Tinea sicca og en humida
med flere underformer 1.

Vi kan sammenfatte alt dette saaledes, siger L.: Morbus gallicus er
ikke Impetigo 9: Lichen, — heller ikke Tinea — Asafati —, eftersom
denne begynder og vedvarer paa hovedet, medens den galliske sygdom
tager sit udspring fra genitalia.

Derfor er ogsaa denne lidelse ligesaa forskjellig fra Asafati, som
hovedet er fra lyskepartiet.

Her slaar altsaa L., som det synes, med en gang fast, hvad samtiden i
sin helhed endnu langtfra havde paa det rene, at morb. gall. tog sit udspring
fra en bestemt ydre legemsdel og da i regelen fra kjønsdelene.

Den galliske sygdom er endvidere heller ikke det samme som den
gamle Pruna seu Ignis persicus*.

Her er forevrig megen forvirring 1 udtrykkene, siger L., noget han
mener Araberne delvis er skyld i.

Som disses ivrige modstander gaar han" derfor nu i en længere udvik-
ling strengt irette med dem herfor, — især med Avicenna, som efter L.s
mening høilig havde misforstaaet Paulus af Ægina.

Avicenna’s feiltagelse bør særlig de betænke, der tillægger ham en
næsten guddommelig betydning, — ,quandam veluti divinitatem*.

1 Ved Tinea forstodes et skorpeagtigt udslet. — Ordet betyder oprindelig en mide eller
et møl i bøger og klæder, endvidere snyltende orme paa unge figentræer, i bikuber og
andre steder. — Safati synes at omfatte Eczema capitis og maaske ogsaa Favus. Be-
skrivelsen i A.s Canon passer tildels ogsaa paa Eczema marginatum. L. siger imidlertid
udtrykkelig, at Asafati kun er en lidelse paa hovedet, idet han tillige taler om en form,
der foraarsages af ,en liden myg med en skarp braad“, — en ,scinifes malignus cum
aculeo acuto“. (I GEorGEs’s latinske lexicon heder det imidlertid, at „scinifes“ er en
myreart, der angriber figentræerne.) — Favus betyder — ligesom det græske xnoiov»,
fordreiet til Sirengi hos Araberne — egentlig en med honning fyldt voxcelle (Passow).

> Herved er antagelig Zona eller Herpes zoster at forstaa. (LITTRÉ). — LEONICENUS tror,
men neppe med rette —, at ogsaa udtrykkene Carbo & Anthrax er betegnelser for den
samme lidelse.

Grækernes Erysipelas kaldes af enkelte romerske forfattere — Purmvus f. ex. — Ignis
sacer, Dette navn blev igjen senere anvendt om de gjentagne, svære farsoter, der op-
traadte i middelalderen, og som i almindelighed gjerne kaldtes „St. Antonius's ild”.

Efter al rimelighed ,Ergotisme".

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I I5. AARH. 69

Med Celsus's fremstilling er L. heller ikke ganske tilfreds! ,Lad dem“,
udbryder han, ,som kun tager hensyn til stilens fine form og elegantse, —
cultus atque nitor — se til, at de ikke kommer til at foretrekke en Celsus
for en Hippokrat og andre berømte græske læger." — L. føler her aabenbart,
at han ved disse mange sidebemærkninger er kommet noget langt bort fra sin
egentlige opgave; han trøster sig imidlertid med, at man maa have fuld
klarhed i enhver ting.

L. regner sig det til fortjeneste at have paapeget disse iagttagelser,
da »jeg derved udfrir de ulykkelige dødelige for en stor fare og pinsel,
som jeg hører nogle af dem, der i denne tid har været plaget af den gal-
liske sygdom, har maattet gjennemgaa i sin onde skjæbne. Thi der har
(endog) ikke manglet paa læger, der støttende sig til Avicenna har villet
med instrumenter fjerne de pustler, som i denne sygdom oftere bedækker
det ganske legeme.

Roseola synes ikke at have været særlig fremtrædende i epidemiens
første tid; ialfald tales der ikke videre herom hos de tidligste forfattere.
Alt andet træder ligesom i baggrunden for de grufulde ,pustler*.

At ignis persicus er forskjellig fra den galliske sygdom, viser sig for-
uden paa anden maade ogsaa derved, at pustlerne i den sidste sygdom er
meget større, og ved at ignis persic. sædvanligvis er forbundet med en
meget heftig forløbende, stundom endog dødelig (!) feber, medens der i den
galliske sygdom erfaringsmæssig ikke viser sig nogen eller kun en ringe
feber hos de syge.

. . . . febrem magnam experte non habent, vel ita exiguam, ut vix
sentiant.

»Naar nogle pustler! viser sig mørkfarvede og har lignende skorper,
som der findes hos dem, der er forbrændte af ild, da mener jeg (L.), at
disse er dannede af den sorte galde. Thi morb. gall. er ikke helt igjennem
ensartet, — den er ikke nogen morbus simplex(!) hvor der optræder
samme slags pustler hos alle personer, som lider af den”. I nogle pustler
er den gule galde den overveiende, i andre den sorte og i atter andre
det salte slim eller blandinger heraf.

Dette hirsekornstore udslet af pustler, som vulgo kaldes den galliske
sygdom, bør, siger L., regnes iblandt epidemierne, det vil sige sygdomme,

som vandrer om fra folk til folk. Epidemierne kommer igjen af Ira divina,

1 Udtrykket ,pustler“, der som nævnt dengang var noksaa omfattende, udgjorde heller
ikke hos de antike forfattere noget bestemt afsluttet begreb. De kommer, siger CELsus
(V; 28, 18), med stærkest udbrud om sommeren og er af forskjellig art: nogle ligner
det udslet, som kommer efter brænding med nesler, andre det, som viser sig ved stærk
svedning, nogle indeholder en væske, Grækernes flyktaina, andre er igjen haardere
O. S. V-

Lignende udtalelser findes, som ovenfor omhandlet, hos STEBER, der maaske havde taget
sine meninger fra LEONICENUS.

Lo

70 AND PAVE, M.-N. Kl.

siger theologerne, af stjernernes indflydelse, paastaar astrologerne, paa
grund af en fordzervelse af luften — intemperies aéris —, formener visse
medici. Vi, folgende disse i dette stykke, vil her meddele de nzermestlig-

gende aarsager i naturen til sygdommen.

. . . . Nos medicos hac in parte sequentes causas naturæ proximiores

assignabimus.

Det er tilstrækkelig bekjendt, at i det aar, i hvilket morbus begyndte at
spire frem — pululare —, var der en stor oversvommelsens tid i hele
Italien paa grund af voldsomme regnskyl. Et exempel herpaa var Rom,
der som den forste fik denne sygdom at fole, og hvor Tiberen tilsidst

svulmede op i den grad), at den blev seilbar i sin helhed.
. . . hvert hus i staden blev gjort til en ø.

Lignende fandt ogsaa sted i andre egne af Italien. »Ja, ikke engang
paa Deukalions tid overgik der jorden en saadan oversvommelse!« Jords-
monnet blev herved, siger L., overalt ganske opbledet af stillestaaende
vand, og hertil kom udpaa vaaren en varm og fugtig luft, hvilket til-
sammen baade læger og filosofer .samdrægtig erkjender at være al for-

raadnelses ophav.
. mater omnium putredinum.

Det samme — eller noget endnu værre — skeede paa den tid, Go-
therne hjemsøgte Italien (9: 1 6. aarh.), og derefter opstod der en stor
pest, efter hvad historieskriveren Brunpus* fra Forli, »den flittige mands,

udsiger.

Efter stærke oversvømmelser rundt om i Italien opstod der, fortæller
han, da floderne endelig gik tilbage til sine gamle leier, forraadnelse 1
den opskyllede dynd. Sæden vilde ikke spire om høsten, hvorfor der
snart kom stor hungersnød; men ikke det alene, thi da baade luften og
jorden var blevne fordærvede ved oversvømmelsen, frembragtes der en
pestilentse saa voldsom, at den største del af Italiens folk blev bortrevet,

og deriblandt pave Pelagius 1 (+ 560).

I Denne svære oversvømmelse af floden fandt dog først sted i december 1495 (den femte
efter LEONICENUS, den fjerde heder det hos Grecorovius). Meget beklageligt er det
her, at L. ikke nævner noget bestemt aarstal for ,sygdommens fremspiren" (1494?) og
heller ikke det tidspunkt, da „Rom først følte lues".

Under alle omstændigheder maa det udhæves, at L. ikke nogetsteds hentyder til, at
sygdommen blev indført til staden af de franske soldater, end sige, at han taler om
nogen amerikansk oprindelse. Det synes tvertimod af hele L.s fremstilling at fremgaa,
at han nærmest maa have tænkt sig Italien som epidemiens hjemsted.

19

Egentlig Fravıus BLonpus, der levede 1392—1463. — Bekjendt som forfatter af en
„Historia Romæ“; var en tid sekretær hos pave Eugenius 4 (f 1447).

1900. No. 4- SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. ve

Atter igjen kom der under pave Bonifacius 4's pontifikat (608—615)
store oversvømmelser, hvormed fulgte fames og pestilentia, hvilket ved-
vedvarede en tid under hans eftermand og efterfulgtes af jordskjælv. Ved
siden af alt dette opstod der en Scabies, der som PLaTINA siger, i den
grad nærmede sig i udseende til Elephantiasis, at de syge ikke kunde
gjenkjendes paa grund af deres hæslighed.

Mon vi nu ikke, fortsætter L., i vor tid har gjennemgaaet en stor del
af disse ulykker, ja alt muligt — oversvømmelse og daarlig høst, flere
steder ogsaa pestilentse og jordskjælv? Og disse to sidste ting kan vi kun
tilskrive oversvømmelserne, da de især har rammet de steder, der har
ligget under den fugtigste himmel. Den paafølgende scabies, om sygdommen
kan kaldes en scabies, har optraadt i hele Italien og hersker der endnu og
er saa hæslig, at de fleste læger, skuffede af ligheden med elephantiasis,
troede, at det var denne sygdom, som paany optraadte. I denne scabies
bryder -der ud pustler, i begyndelsen i partes obscoenæ og derefter paa
det hele øvrige legeme, især i ansigtet. Aarsagen hertil vil vi kunne for-
klare, dersom vi kan udrede sygdommens natur i det væsentlige. For
igjen at kunne gjøre dette bekvemmelig og vinde større tiltro til vor op-
fatning, maa vi vende os til de to principes medicorum, Hippokrat og
Galen.

I tredie afsnit af Aforismerne? siger saaledes Hippokrat, at der i
hede somre kan opstaa vedholdende heftige febertilstande, tertianfebre,
diarrhoer, smerter i eine og øren, saar i munden og forraadnelse i
genitalia.

pudendorum putredines, som L. oversætter H.s onmedoveg
aidoiwy med. . ..

Dette forklarer Galen saaledes: pudendorum putredines opstaar desto
lettere, jo fugtigere sommeren er. Ringe forandringer i lufttilstanden an-
griber pudenda, eftersom disse dele paa grund af sin naturs særlige fug-

tighed og varme er tilbøielige til at putrescere.

Hvad der skal forstaaes ved disse putredines, er ikke let at sige. Maaske
nærmest heftige, erysipelatøse betændelser !

Af dette forhold, mener L., kan man da udlede aarsagen til det resultat,
som menneskene nu er faldne i forundring over. Dersom nemlig de

pustler, som vi kalder morbus gallicus, ikke er noget andet end visse

1 Hans egentlige navn var BARTHOLOMÆUS DE SACCHIS seu Saccus; kaldte sig PLATINA efter
sin fødeby Piadena, nær Cremona (7 1451). Efter en meget vexlende livsskjæbne, idet
han snart var i naade hos paverne, snart sad i fængsel, døde han som bibliothekar i
Vatikanet af en pestsygdom. Har skrevet en ,Pavernes historie”.

2 Pkt. 21.

72 A. L. FAYE. M.-N. KI.

spirer — germina —, som ved sin mængde af overflødige væsker angriber
menneskenes legemer, saa er det ikke blot sandsynligt, men hartad ned-
vendigt, at de legemsdele, som er mest tilbøielige til at »forraadne<, — men
dette er isærdeleshed de obscone dele formedelst deres varme og fugtighed,
som Galen siger, — at disse dele altsaa tidligst maa gjennemgaa forraadnelsen,
og først derefter de, som ikke er saa tilbøielige til at blive syge, — aptæ
ad patiendum.

Fremdeles, aarsagen til, at de samme pustler ikke blot angriber pu-
denda, men ogsaa det øvrige legeme, er klar, — est in promtu; — det
skyldes nemlig et altfor stort overmaal af sommerluftens fugtighed, —
nimia æstivi aéris in humiditate intemperies. — En saadan tilstand, siger
Galen ?, bringer ligesom for stor varme ikke blot forraadnelse i pudenda,
men ogsaa i hvilkensomhelst anden legemsdel, hvad Hippokrat ogsaa har
nævnt?.

Da vi nu finder, at veirligets uregelmæssigheder i vor tid er omtrent
ligt det, som Hippokrat taler om, saa lader os se, om ikke dette forhold
kunde frembringe lignende onder. Ganske klart kan dog dette endnu ikke
paavises, forend alt det bliver oversat paa latin(!), som H. i sin tid har
skrevet om veirliget.

I anden bog om epidemierne> heder det saaledes: i staden Krannon#
regnede det om sommeren vedholdende og stærkt, særlig ved sydvestlig
vind. I denne tid dannede sig (hos mange personer) under huden ansam-
linger af væsker — tywoec —, som, da de var indestængte, blev hidsige og
frembragte kløe; derefter optraadte der blærer paa huden saaledes som hos
dem, der er forbrændte af ild, og disse syntes at brænde under huden”.

I 3. bog om epidemierne heder det‘: hele aaret igjennem var veir-
liget fugtigt uden synderlig vind, men med vedholdende søndendrag; ud-
over høsten kom stærk regn. Vinteren var fugtig og blød. Som følge
af denne overvættes fugtighed optraadte der udpaa (den følgende) vaar

forraadnelsestilstande hos menneskene, saaledes rosen, saar i munden,

Kommentar til Hrppoxrar’s Aforismer.

ww to =

I 2. og 3. bog om epidemierne.

Antagelig ikke af H. selv, men maaske af hans son THrssaLos. 3. bog antages derimod

at være ægte.

4 En by i Thessalien, beliggende i en sumpig egn, hvor der tillige fandtes mange varme
kilder.

5... dmeyivoyvto uev Ev To Oéouate iyooes, Eyraralaußarousvoı O€ Edeouairvorto,
nat zvnouov Evenoieov. åitu phuntarvides wameo NVoizavoroı Enaviotarto nat vid
to déoua uatsodtar edoxeor .

6 Her er fulgt Lronicenvs's fremstilling, der vistnok gjengiver indholdet af det vedrørende

afsnit (3) lidt frit og vilkaarlig, men dog i det væsentlige rigtig.

1909. No. 4. SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 73

lidelser i svælget, pustler ved skamdelene!, karbunkler, øienbetændelser,
udvæxter udvendig og indvendig paa øienlaagene, hvilke skadede synet
hos mange, saadanne som kaldes fici o. a. I sommertiden karbunkler in
pudendis *.

Hvem vil nu ikke, udbryder L., af disse Hippokrats ord gjenkjende
denne vor tids lignende farsot? Her kommer ogsaa saar i munden, hvilke
stundom gaar udover læberne, sorte pustler, der ligner karbunkler?, der
frembringer en utaalelig kløe; desuden mange andre slags knuder, som
stundom endog angriber øinene, men som det dog ikke er nødvendigt her
nærmere at omtale, eftersom de er af mindre betydning*.

I en hovedsum, fortsætter L., kan man beskrive den galliske sygdom
paa følgende maade. Den dannes af pustler, — morb. gallicus est pustulæ,
— der er frembragte ved en forskjelligartet fordærvelse af væskerne for-
medelst en altfor stor varme i luften og end mere paa grund af veirligets
store fugtighed; disse pustler angriber først pudenda, dernæst det øvrige
legeme, bringende somoftest stor smerte. Hvorfor pudenda først angribes,
har vi ovenfor udviklet overensstemmende med Galen.

Aarsagen til, at denne sygdom frembringer en voldsom smerte —
sævum dolorem — hos nogle, er heller ikke vanskelig at forklare, eftersom
smerter fornemmelig er iagttaget hos dem, paa hvis ydre hud der ikke
viste sig nogen eller i det hele kun faa pustler. Den skadelige væske,
som den svagere natur i disse tilfælde ikke formaaede at bringe helt frem
til den udvendige hud, angreb da ledenes nerver og frembragte der en
stærk smerte. L. holder sig her til Hippokrat og Galen, idet den sidste
udtaler følgende: ved sygdomme, som skriver sig fra den sorte galde, saa-
som sindslidelser, raserianfald, — ægritudines et furores, — epilepsi (morbus
comitialis), pleier den trykkede natur at lette sig enten ved at sende den
skadelige sygdomsmaterie fra de indre og principale dele ud til hudens

overflade eller ved at drive den ind i de ædlere legemsdele, saasom de

giuata (>: knudedannelser, tuberkler) er egentlig HirPokraTs udtryk her.
Fici 2: H.s ovzm@oes. Istedetfor karbunkler skulde der egentlig have staaet fici.

oO bo -

Unegtelig er der her en vis lighed i forskjellige symptomer; men herfra og til at slutte,
at epidemierne har været de samme, er dog et langt sprang. Denne lighed har for-
øvrig en af de senere, mere betydeligere oversættere af de hippokratiske skrifter, dr.
J. F. Grimm (1827), fæstet sig ved.

Paa syfilis's optræden i sin helhed passer jo H.s fremstilling aldeles ikke. H. synes
her neppe at have beskrevet en enkelt ,pestilentse“, men snarere flere sygdomstilstande
af forskjellig art. H. siger, at tilfældene af rosen hyppig var ondartede og dødelige, at der
optraadte hidsige febre med delirier, underlivstilfælde med” dødbringende diarrhoer o. a.

Astruc siger (I; kap. 3), at de, der har udlagt dette sted som gjældende lues venerea,
har bedragerisk — captiose — misbrugt Hippokrats vidnesbyrd.

4 Trods disse klare ord regner dog Asrruc (I. c. I; s. 31) LEONICENUS som en af hjem-
melsmændene for, at morbus gallicus er en aldeles ny sygdom, ukjendt i oldtiden.

74 A. L. FAYE. M.-N. KI.

glandulese partier og ledforbindelserne. Begge disse maader findes ogsaa
antydede hos Hippokrat (3. afsnit af Aforismerne).

Derfor kan i denne sygdom en og samme materie baade frembringe
pustler og smerter i ledene. Thi de syge, som ikke har nogen pustler
paa legemets udvendige overflade, kan dog have lignende abscesser ind-
vendig, og det stundom med større smerte. Ja, flere læger har (virkelig)
ogsaa fundet forholdet at være saaledes hos nogle afdøde, som ilive havde
havt den galliske sygdom, og hvis lig de havde dissekeret for at udforske
lidelsens væsen.

+++. Immo nonnulli medici, in quibusdam mortuis, quos morbus gallicus
viventes infestarat, ejus morbi explorandi gratia dissectis ita esse depre-
henderunt 1,

Disse ligaabninger, — hvis nærmere resultater L. forøvrig ikke omtaler,
— viser bedst, hvor stærkt udbruddet af den nye lues havde grebet lægernes
sind og opmærksomhed. Dengang hørte jo sektioner til de meget sjeldne ting!

De tidligste bestemte oplysninger om ligfund hos syfilitikere skyldes,
saavidt vides, en lidt yngre samtidig af L., den førnævnte, dygtige kirurg
ALESSANDRO BENEDETTI (Ÿ 1524), som gjentagne gange gjorde sektioner
>for at udforske morbus gallicus's ukjendte natur<.

I et tilfælde, som BENEDETTI selv finder forunderligt, fandt han i liget
af en kvinde, at hendes ben var opsvulmede under de forøvrig sunde
bedækninger og helt igjennem suppurerende lige ind til marven.

Ved en anden sektion — af liget af en ung, fornem Romer — fandt
han, at hele den hinde, som omgiver leveren, var fortæret, uden at dog
dette havde foranlediget nogen klage fra vedkommendes side, medens han
levede.

. Ossa corrumpi novum non est, sed abscessus innasci, mirum
est, ut nuper vidimus, dum mulierem quandam gallico morbo interemtam
resecaremus, causam morbi perquirendo, ossa sub omentis suis integris
tumentia et ad medullam usque suppurata invenimus ?.

Ex morbo gallico in quodam juvene Romano ex patricia gente,
cui totam fere jecoris tunicam ambientem vidimus erosam, de qua nun-

quam vivens conquestus (klage) fuerat *.

1 En hermed ligelydende udtalelse findes i en afhandling fra 1501 — ,De causa et cura
morbi nunc temporis grassantis, qui Malum Franciæ sive Scorra nominatur“ af en Orro
Rant, physicus expertissimus in Ulma, som tydeligvis maa have taget denne — og flere
andre udtalelser — fra LEoNICENUS uden at angive kilden. Fucus |. c., s. 298.

Lo

„Historia de partibus corp. humani“. I; s. 6. GRUNER l.c., s. 39 fg.
3 „De omnibus a vertice ad plantam morbis“. I; s. 16. GRUNER |. c.

1Q00. No. 4- SYFILIS'S EPIDEMISKE OPTRÆDEN I EUROPA I 15. AARH. 75

Dette er, hvad jeg (L.) har havt at skrive om den galliske sygdom,
dens væsen og aarsager. Dersom nogen maaske forventede af mig, at
jeg skulde betegne lidelsen med et eller andet bestemt navn, som de
gamle brugte, ligesom om den var en enkelt species, da maa en saadan
endelig forstaa, at jeg ikke har kunnet udtrykke mig paa anden maade,
end sygdommens mangfoldige natur — natura multiplex — krævede det;
og dette vil han komme til at gjøre, saasandt han lægger mærke til, at
Hippokrat, hin store mand i viden, har beskrevet en lignende epidemi
med lignende symptomer fra sin tid. Den, som tiltror sig at forstaa mere
end H., han kan jo prøve at beskrive den galliske sygdom bedre(!) Vi (L.)
har efter vor ringe evne her bragt frem, hvad vi mente om denne
sygdom.

Om nogen til slutning endogsaa vilde forlange det af mig, at jeg
her skulde forklare, med hvilke midler man skulde hjælpe imod sygdommen,
saa vilde dette ikke kunne ske uden megen vidtløftighed, da sygdommen
er saa mangfoldig; for hver enkelt art af pustler maatte man da fore-
skrive særskilte medikamenter, men af saadanne raad er alle lægers

verker opfyldte, og derfor er dette overfledigt (!).

I sin almindelighed vil jeg (L.) dog tilholde lægerne, at de maa vogte
sig for at følge den daarlige skomagers vis at beskoe alle fødder efter den
samme læst, og det vil man gjøre, hvis man vil helbrede morb. gall. med
den samme medicin hos alle syge. Lægerne maa heller ikke som de fleste
bedragere — deceptores — gjør, indgnide det besmittede legeme med til-
bagedrivende salver. Thi ligesom disse vel oftere befrier huden (for udslettet)
og letter den for øieblikket, saaledes trænger de sygdommen tilbage til
de indvendige dele og gjør den farligere end for. Men for at jeg endelig
for en del skal omhandle den rette vei og en fornuftig plan for behand-
lingen, saa tror jeg ikke, noget gavner saameget i denne sygdom som en
rigelig aareladning. Thi ligesom det er hensigtsmæssigt, naar den gule
galde er gaaet tilbage og ind i legemet igjen, da at udtømme den ved et
eller andet passende middel, saaledes gjælder det samme, naar den sorte
galde, det salte slim eller nogen anden overflødig væske tager overhaand

(som 1 morbus gallicus).

Kort iforveien havde L. mindet om, at Galen, der ikke var bange for
at bruge dristige midler, i tre forskjellige hovedtilfælde vilde aarelade endog

til afmagt — animi defectus, — nemlig ved svære phlegmonøse betændelser,
under heftige febertilstande etc. — febres ardentes — og ved særlig voldsomme
smerter.

Blodudtømmelser — lige til besvimelse — var nu ogsaa en tidlang et meget
anvendt middel mod sygdommen. Det varede dog ikke saa ret længe, før
flere og flere læger begyndte at betvivle nytten heraf; de ivrede imod dette

76 A. L. FAYE. M.-N. KI.

misbrug og tilskrev dette stundom de ikke saa sjelden optrædende dødsfald
i den galliske lues.

Forøvrig faar man her bruge forskjelligartede medikamenter, idet der

til sammensatte sygdomme maa bruges sammensatte midler.
. . ad morbos compositos composita etiam medicamenta sunt ad-

hibenda . ..

Ligesom de samme udrensninger ikke gavner alle, saaledes er det
samme ogsaa tilfældet med salverne.

++ ++ Sicuti non eædem omnibus purgationes, ita neque unctiones
prosunt . - >

Foruden de førnævnte, forskjellige behandlingsmaader, svedebad, faste-
kure etc., anvendtes ogsaa bolus Armena, theriak o. a. Kviksølv, der var
anvendt i salveform af Araberne mod flere hudlidelser, blev her ogsaa som
nævnt snart taget i brug, til indgnidning, til røgningskur og tilsidst ogsaa ind-
vendig. En bekjendt kirurg og anatom paa den tid, BERENGARIUS A CARPI
(f 1550), var efter FarLorrıo den første, som anvendte merkur paa den
maade og derved tjente en stor formue. Dette blev dog først mere almindelig
i en senere periode 1,

Naar det gjælder at bestemme den rigtige diæt, fortsætter L., maa
man særlig lægge sig paa hjertet to af Hippokrats aforismer i andet
afsnit, hvoraf den ene lyder saaledes: »urene legemer, jo mere Du nærer
dem, desto mere skader Du deme?,

I den anden sætning siges omtrent det samme?.

Hippokrat lærer os ogsaa, hvorledes man skal kunne adskille for-
dærvede fra sunde legemstilstande, nemlig saaledes{: »dersom — i visse
tilfælde — udtømmelserne er galdeagtige, forholder legemet sig ilde; dersom
de derimod ser ud, som de skal være hos friske, kan legemet uden fare
næres<.

si enim biliosa fuerint excremeta, indicio sunt corpus male se
habere; si sanis similia posse corpus sine periculo ali...

De næringsmidler, man kan give de syge, bør da være saadänne, -

siger L., som mindst muligt frembringer slette væsker, eller saadanne,

1 Smlgn. HAESER |. c. III; s. 280.

19

Pkt. 10: td un zadaga Tor omudtov, dxoow dv Foéwns uallor, Bharpeıs. LITTRE'S
udgave.
3 Denne har jeg ikke bestemt kunnet gjenfinde.
4 Dette er taget fra Aforismernes andet afsnit pkt. 15 og gjengivet lidt frit. Stedet lyder
i sin helhed saaledes: Naar svælget er sygt, eller der frembringes udbrud — knude-
dannelser — paa legemet, bør man undersøge udtømmelserne. Thi dersom disse er
galdeagtige, lider det hele legeme med, men dersom de er lig dem hos sunde, kan
man trygt nære legemet.

+++ Oxov paovy& vooéet, 7 qÜuata Ev TO owuate ÉAPÜETU, Tas éxxoiowas OREN-
Teodar. Hv yao yohddsss mor, TO owua Evrvooées hr de Öuowar Totow Vyratvova

- £ MNT så ;
yiywovraı, Gogahès TO omua Tope.

1909. No. 4. SYFILIS’S EPIDEMISKE OPTREDEN I EUROPA I I5. AARH. 77

som ikke let gaar i forraadnelse, saadanne (altsaa), som i det hele har
en natur modsat de aarsager, som frembringer den galliske syge. (Disse
næringsmidler nævnes imidlertid ikke.)

»Dette er, hvad jeg (L.) i en kort hovedsum har at sige om behand-
lingen af denne sygdom. I et senere arbeide skal jeg maaske gjøre det
vidtløftigere, dersom jeg forstaar, at denne min første betragtning har
været kjærkommen for læserne. Hvad jeg her har sagt, maa dog ikke
udenvidere holdes for nogen (min) afgjørende dom; og jeg opfordrer alle
lærere — professorer — i lægekunsten til, at de skal rette og gjendrive, hvad
de maatte finde urigtigt, beredt som jeg er til, hvad der sømmer sig for en

filosof, at tage tilbage, hvad der bliver paavist at være feilagtigt.

Trykt 5. oktober 1900.

en be eae
FER rete eee Ke La

; 4 td ELITE ga RUE 3 eo
x 4 ies QT ri Kin! Pau

de i aii ML ais |
AL Ma ee en AR pr a ee |

TE x at

ESP ER Lett pitied, 7

tt

i å ie å pa
p TN 0" Te Ke UNE Bon
yas ve 4 Mr
å
166 ee
I id K
i Mt WE Na
are, =. i
r hå
å
på
i
NL, a
i:
‘
i
}
-
e
/
En.
=
Sx,

på es a på på ” FY ‘ta Le å u a HANG

IV = Ze “abs 2.2 er f à Dy Å
ET da
re ri save Vike as er à Ag Ho

pines

u

Ad idae

#4, à

hf vek ay!
7 AR 3

Let las: hs

=k å 7 dk

$

149 ir dr CAE

( ATV på tofs a L Er

FES
EQUATIONS EXPLICITES
DE LA TRAJECTOIRE D'UN CORPUSCULE ÉLECTRIQUE
DANS LE CHAMP D'UN SEUL POLE MAGNÉTIQUE

PAR

CARL STORMER

UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND

CHRISTIANIA
EN COMMISSION CHEZ JACOB DYBWAD

1909

EG Rate OY UR

IMPRIMERIE DE A. W. BRØGGER.

br on le sait, M. BrrKELAND a publié en 1896 un mémoire sur
le phénomène qu'il a appelé la succion des rayons cathodiques vers un pôle
magnétique. Peu de temps après, M. Poincaré donna une théorie mathé-
matique? de ce phénomène, en appliquant un résultat analytique trouvé
par M. DarBoux® en 1878. Par la théorie de M. Poincaré et par des
recherehes ultérieures de M. Birkeland*, on a réussi alors à expliquer tous
les détails essentiels du phénomène en question.

Par le résultat de Darboux—Poincaré, prouvant que la trajectoire sera
une ligne géodésique sur un certain cône de révolution ayant son sommet
au pôle, il est facile par des considérations purement géométriques de
trouver les équations explicites de la trajectoire sans aucune intégration
nouvelle; en effet, les propriétés de la ligne géodésique du cône sont bien
connues. J'ai trouvé ces équations, à savoir les formules des coordonnées
d'un point de la trajectoire comme fonctions d'un paramètre et répondant
à des conditions initiales données; je donnerai ci-après le résultat obtenu,

en le vérifiant par un calcul direct.

I. Supposons, pour fixer les idées, qu’un corpuscule négatif se meut
dans le champ d’un seul pôle magnétique sud.

Plaçons un système de coordonnées cartésiennes rectangulaires avec
son origine au pôle. Supposons l'orientation des axes des 2, y et @ telle
qu'un observateur placé sur le plan des x, y, la tête vers les z positifs et
regardant vers la quadrant positif des æ y, ait l’axe des 2 à gauche et

l’axe des y à droite.

Archives des sciences physiques et naturelles, Genève 1896. 4€ période, t. Ip. 497.
Comptes Rendus t. CXXIII p. 930.

Bulletin des sciences mathématigues 1878. p. 433.

Archives etc. 1898, t. VI.

Voir mon mémoire: Sur les trajectoires des corpuscules électrisés dans l’espace sous l’ac-
tion du magnétisme terrestre, avec application aux aurores boréales, Archives etc. Juillet

— Septembre 1907, § 3.

ww

ar

4 CARL STORMER. M.-N. Kl.

Cela posé, les équations différentielles de la trajectoire seront:

H d2x 2 iu (vå sul 22

090452 73 ds ds |
|
dy u eS 4 | 1)
Ay Qo 7,2 rå V ds Vas |
de ut ( dy å
Ay 007 73 ae ae ds

Ici w est l’intensité du pôle et Hy ø4 une constante caractéristique pour
la nature du corpuscule; 7, y, 2 sont les coordonnnées d'un point sur la
trajectoire, 7? = x? + "2" et s est larc, pris comme variable indé-

pendante 1.

Le signe des seconds membres change avec le signe de la charge
électrique des corpuscules et aussi avec le signe du magnétisme du pole.
Il suffit de traiter le cas indiqué, les trajectoires dans les autres cas s'en

déduisant immédiatement !.

Chez M. Poincaré, le temps t est pris comme variable indépendante
au lieu de s; mais comme le corpuscule æ se meut avec une vitesse cons-

tante v, on a ds =vdt, d’où on trouve les équations de M. Poincaré:

dix Å ( dz #4)
de = a8 dt dt

dt? 73 AIN = Sct

|
Re (22 x) | (1°)

dz hoy ay dx
=

Fe HT TR ET

où la constante À aura la valeur:

UV

000

ie

=

Nous allons conserver s comme variable indépendante. Cela posé, nous
allons écrire les équations explicites de la trajectoire correspondant aux

conditions initiales suivantes:

1 Pour les détails, voir mon mémoire cité $ 4. On emploie le système d’unités centimètre,

gramme, seconde.

1909. No. 5. LES EQUATIONS EXPLICITES DE LA TRAJECTOIRE ETC. 5
å dx
LI = ug
; ds
y = b ba awe pour $=0, (2)
3 ds
dz
ato =?
5 ; re; )

a, B et y satisfaisant a la condition

a+ y. (2)

Cela veut dire que la trajectoire doit partir d'un point (a, b, €) avec
une tangente en ce point (dans la direction des s croissants) faisant avec
les directions positives des axes des angles dont les cosinus sont respecti-

vement égaux a a, 6 et 7.
Cela posé, les équations de la trajectoire seront
2 = lu + le + li
y=mu+mv+m"w (3)
z=nu+nv+n"w
Ici les /, m et m etc. sont des constantes données par les formules:
= rt! [a sin p sin og — (b y — € 8) cos p] |
m="5" [b sin p sin 09 — (ca — ay) cos y] | (4 a)

n=r„! [csin p sin w, — (48 —b a) cos p]

Uv =r lar, + acosw,]
nm =r— [8r, +h cosay] (4 b)
n’ =r [yry te cosa] |

" => [a cos psinw, + (by — c Å) sin y] |
m’—r-! [b cos p sin w, + (c å — a y} sin p] | (4 ©)

n'= 751 [ce cos p sin og + (a 8 — b a) sing]

ou

D STE (5)

6 CARL STØRMER. M.-N. KI.

et ou w, est un angle situé dans l'intervalle 0 å 77, défini par la formule

NEED

Fa

(6)

COS Wy =

w, sera donc l’angle entre la tangente et la direction du point (a, b, c)
à l’origine.

Ensuite
r =1r,:ino, (7)

m

he så eg re
et p sera un angle situé dans lintervalle o à + défini par la formule:

H
yp = ris im (8)

Comme nous allons le voir plus tard, p sera l'angle entre l'axe et la
génératrice du cone sur lequel la trajectoire est une ligne géodésique et
Fm est la distance minimum de l’origine à la trajectoire, ou bien, ce qui
revient au même, la distance constante de l’origine à la tangente d'un point

arbitraire sur la trajectoire, ce qu’on voit immédiatement en développant
,

le cone.

Enfin, w, v et w seront des fonctions de s définies par les formules:
u = r sin @ cos Y
v=rsingsinw ; (9)

w = rY COS P

où
= + V rm? + (s SA |
(10)
I S— Sm
= wy) - are te i |
P= Un tar etg (FS
eee å TT IE 7
où l'arc tangente est compns entre —— ein er ou les constantes s, et
> 2
Wm sont données par les formules:
Sm = 1 COS Wy
I © ) | (11)
== ==)
Pm sing \2

Voila les équations explicites de la trajectoire correspondant aux con-
ditions initiales données.

Si l’on veut avoir le temps ¢ comme variable indépendante, il suffit
de substituer svt, v étant la vitesse en centimètres pr. seconde, les con-

ditions initiales correspondant a { =o.

1909. No. 5. LES EQUATIONS EXPLICITES DE LA TRAJECTOIRE ETC. 7

2. Nous allons vérifier les formules directement. D'abord il sera utile
z . — På LA 1 [73
d'écrire une série de relations entre les constantes |, I’, U", m, m’, m”, n,

n’ et mn", caractéristiques des cosinus directeurs mutuels de deux systèmes

cartésiens.
Nous avons en effet:

E +m?+n2=1, ll’ + mm’ + nn =o
(2+m?+n?=r, Ul'+m'm"’+n'n" =o (12)
r2t+m"2t+n"?=r1, Umm" +nn"=0

et
mn" —nm" =1, Al in =M, Um’ min
mna—nm-=!, ni En=m, Em NET — WM, (13)
mn’ — nm =", nl’ — In =m" , lm’ — ml’ =n"

L'exactitude de ces relations peut immédiatement étre vérifiée par subs-
titution des valeurs tirées des équations (4) et en faisant ensuite usage

des relations (2’), (5), (6), (7) et (8).

Cela posé, nous avons
a? + y? +22 = (02 + m2? +2) u? + (2 + m2? + on?) v? +
+ ("2 +m"'? In?) vu? +
+ 2 (Il! + mm’ + nn’) uv + 2 (UT + mm" + nn) vu +
+ 2 ("+ mm" + nn”) ww

ce qui donne, a cause des relations (12):
+2 +22 =u? Lu + vw? =r> (14)

Donc le minimum de fæ? + y? + 2? sera bien rm, correspondant a

s=s,. Ensuite, on trouve

dz dy RA ( ' ) ( dv å du ET ' 5 (as : dv
VI —8 % mn — nm u on D =) — (m n —n m es — = a

Æ (m’n—n"m) (w UD =)
ds ds

c’est-à-dire, å cause des relations (13)

ds dy _ ( dw = : ( du =) = ( dv du

8 CARL STORMER. M.-N. KI.

et de la méme maniére

dæ

de _ du dv å ( du =) (uw! dv a)
nen ot tm ‘as aa

dy dø ( du wi) ( ‚du 2 - ( dv =
Tara TEGE Vas ot ds "ds 2 ds "ds

Donc, en remarquant que

d2 du , d2v „dw

I 4-4 et ds?

ds 2 ds?

dy du ‚d2v pr Å
+m

Ep == ae
ds? ds? ie ds? ds?
!
d2z d?u ne d2v 4m” d2w
=n, ml pg
ds? ds 2 ds? ds?

on voit, en substituant ces diverses expressions dans les équations diffé-

rentielles (1), que celles-ci seront satisfaites, si l’on a:

Hes, au _ 2 C dw. a

ds? Fe ds ds
dv u du dw
Hoes Tames (was ae) OG
dw wu ( 0 ER
tn

Pour simplifier l’Ecriture, désignons les dérivées premières et secondes

par un et deux accents. Des équations (10) on tire alors

J S—Sm 1 Ir
T= — ) == 3
y gi
(16)
ay ae I Vm i) 2 Vin (S—s5m)
WITT sing 72” ee =
P sin p 7

et, en dérivant les équations (9) il viendra:

uw =sing ( cos w— Yr sin y)
v =sing (r sin w+ Wr cos y)

w ==" cos p

1909. No. 5: LES ÉQUATIONS EXPLICITES DE LA TRAJECTOIRE ETC.

On en tire
vu" — wv' = 17" sin p cosp sin Y — 17" sin pcos p sin Y —r? w sing cospcos p

d'où
vu’ — UV = — Tm COS ~ COS V
De même on trouve:
ww — uw = — Tm COS p sin Y
’ ’ .
UV — vu =p sin p
En dérivant encore une fois les expressions par rapport a u, v, et 7,

on aura:

uw" = sing [" cos Y— Yr sin y — 27" w sin Y— wy"? r cos y]
v" = sin p (1 sin y + yw" rcos y + 27" V cos Y — yw? r sin y)

et
” 1!
w ==" cos P

En substituant ici les valeurs des dérivées tirées des équations (16),
on trouve:

1? cos? pcos w
r sinp

c'est-à-dire, å cause de la relation (8):

u Le y cos p cosy = =" (au! — wr’)
en = <= (vw! —
Hy og ? Hoey T3

La première des équations (15) est donc vérifiée. De même on trouve:

v” a rm co in w = : (eu —we' )
== . % spsın — : — U — UW
FE) ur 4 73
Ho, ) Hov?
et
11 Tome u I r ,
W = — cos = : - UV — VUu
rs 2 Hye, T° ( )

Donc les équations (15) sont vérifiées, et par conséquent aussi les

équations différentielles (1).

10 CARL STORMER. M.-N. Kl.

Il reste à vérifier /es conditions initiales. On a pour s=0:

VEN e V= Un —

s
; - arc ig —
sin p Van

Mais, à cause des équations (7) et (11), l'arc tangente est précisément

7E
— — 4, donc pour s=/)
2

Ww = (),
Ensuite, pour s = 0
y” — Sm y u I Vm
Se a Sr ed lus
ro sing To
On en tire, pour s = Ü:
(LEE 0 sin p, Bel) ; W = To COS p
. , . 2
W =—cosw, sing, !=sinw,, W= — cos m, COS p

En substituant ces valeurs dans les expressions (3) et dans celles qu’on

en obtient par dérivation, il vient:

==) le, Sop ln COS u

y= mr, sing + mr, cosp = b

g=nr,sing + nr, cos p = €,

et ensuite:
dx | Lai prise Hae 1 4
ane EU + lsnw, — | cosw,cosp=a
da . VER 77
a = — M COS w, Sin p + M sinw, —M cos w, cosy =f
ds
dr : (ES "1
Ts = — MOS Wy Sin p + n sinw, — N COS Wy COS P= y
ds

Les conditions initiales sont donc vérifiées.

Il reste à démontrer que est l’angle entre l’axe et la génératrice
du cone sur lequel la trajectoire est une ligne géodésique. Pour cela re-

marquons que les équations (9) donnent
uw? + v? = w? tg? p

ce qui est precisément léquation du cone indiqué, dans un systéme de
coordonnées cartésiennes 4, tv, 1 ayant leur origine au pôle. L’axe du

cône sera l'axe des 1.

1909. No. 5- LES EQUATIONS EXPLICITES DE LA TRAJECTOIRE ETC. II

Par les équations (3), on a effectué une transformation du systéme de
ra x , LL , LL L id
coordonnées u, v, w en un système z, y, 4, les LU !”, m,m',m",n,n'n
étant les cosinus directeurs mutuels des axes des deux systèmes.
Ainsi, l’axe du cône fera avec les directions positives des axes des
x, y, 2 des angles dont les cosinus sont respectivement égaux å I", m’
et n”.

Par les formules explicites de la trajectoire, on peut aisément calculer
tous les détails de chaque phénoméne de rayons cathodiques dans le champ
d'un seul pôle. Ce n'est qu’une question de temps et de patience. C’est

précisément ce qui fait l’utilité de ces formules pour les physiciens.

Imprimé le 15 Octobre 1909:

la
a
I u A > | å
ALDE ve Å k Lac yr 4 pont i “ak Mae
po eg ict tee! CM ATEN å
på Å 5 3 i av PL = a
rn. | Lee i Pr Az ROLL så
1 GT RAT IS , ies
a ae AE Sek is AN we an
he 6 ar 4 \
å

b TT | ad
i Tøy or AS aan N RR

“ ' ASH. å EG malty 2er
UPA See) FE Ki: Er

ACP Tar ee pe Li

Å { ee
AN A
i ETT
v
x
o
À
{ box
Å >
på
'
b
A
.
¥
Å
-
Le
*
PE

STUDIER OVER ORTHODIAGRAFERING
AF HJÆRTET OG LUNGERNE

HOS SUNDE OG SYGE

AF

S. A HEYERDAHL

\ I. M 1.-NATU! | N
+8 -
CHRISTIANIA

I KOMMISSION: HOS. JACOB DYBWAD

1909

a Fremlagt i den math.-naturv. Klasses Mode den 24. Sept. 1909 af Professor Dr. A. Jo
di
| 1

Å. W. BRØGGERS BOGFRYKKERI. _

PT FN 24

DOP EE er de Be Cd
VE +" Å oA Ga AT AL

Forord.

Nede arbeide paabegyndtes vaaren 1906 og har med enkelte
afbrydelser været fortsat i 1907 og 1908.

Til samtlige overlæger og assistentlæger paa Rigshospitalets indre medi-
cinske og chirurgiske afdelinger og barneafdelingen frembærer jeg herved min
bedste tak for den hjælp, de har ydet mig ved at skaffe mig materiale til
mine undersøgelser. Ligeledes vil jeg takke professor Harbitz for tilladelsen
til at benytte sectionsmaterialet og doktor Backer-Grøndahl for assistance ved
sectionen af de undersøgte lig.

I særlig taknemmelighedsgjæld staar jeg til professor P. F. Holst, pro-
fessor Laache og dr. med. Th. Frølich for den værdifulde bistand, de har

ydet mig under udarbeidelsen af mit arbeide.

Christiania rste april 1909.
S. A. Heyerdahl.

II.

Indhold.

Historisk oversigt

Hjærteperkussionens historie RL M Re +: -
Bestemmelse af hjærtets størrelse med undersøgelse med le :

Egne undersøgelser

a. Undersøgelsesmethode.

Undersøgelsesmateriale
Teknik og methode.
Middelfeilbestemmelser

b. Orthodiagrafering af lig.
ce. De orthodiagrafiske hjærtemaal
Afstanden fra midtlinjen til høire hjærtegrænse (Mh) og afstanden fra midtlinjen til
venstre hjærtegrænse (Mv)
Transversaldiameteren (Tr) :
Hjærtelængden (L) og Made ies one (Br)
Hjærtefladen (Hjfl) .
Kvotienten Hjfl/legemsvegten
Hjærtets heldningsvinkel (a)

d. Orthodiagrammer af friske soldater

Gjennemsnitstal SÅ: :

Forholdet mellem Re He og Résa

Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og kropshøiden

Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og legemsvegten

Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og brystomfanget

Alderens indflydelse paa hjærtemaalenes størrelse ye AUDE

Muskeludviklingens (gymnastikens, marschernes o.s.v.) indflydelse paa hjærte-
maalenes størrelse : - ; : ge Sur

Muskelvævets og fedtvævets EE | for variationerne i Ke :

Soldater med store hjærtemaal .
e. Orthodiagrammer af friske børn
f£ Orthodiagrammer af personer medlungetuberkulose

Historisk oversigt

Gjennemsnitstal :

Orthodiagrammer af Unge Ree ee efter be RE
Orthodiagrammer af lungetuberkuløse ordnet efter stigende legemshøide
Orthodiagrammer af lungetuberkuløse ordnet efter stigende alder.
Lungetuberkuløses Hjfl-tal i forhold til legemsvegten

Lungetuberkuløse med alder over 35 aar

DNU Où Où Où O1 1 wm
© 10 Oo MOAT Uw WwW

og

p-

VI

Orthodiaerammer af personen meds) em pihysie mia

pulmonum

Lungetuberkuløse med særlig store lungeortho-
diagrammer.

Venstre hjærtegrænsesforhold til mammillarlinjen
og denne afstands (Mp—Mv) betydning for bedømmel-

sen af hjærtets størrelse

Respirationens indflydelse paa hjærtets form og
beliggenhed i thorax

Punserladernekh + vi Lil oe dienes fom holidetal hy ete:
tladen (Hjf})

EI ze nihesikwe ens form jos Vee a thorax

Ontihoid valencia) miler calf patientermed de hyæerteren
Orthodiagrammer af patienter med tvivlsom hjærtefeil
Slutningsbemærkninger.

Tabeller over de orthodiagrafiske hjærtemaal m.m.

Litenatnmfonteenelse

Resume

Orthodiagrammer

Side

61

62

63

I. Historisk oversigt.

Hjærteperkussionens historie.

Sides Leopold Auenbrugger i 1761 indforte perkussionen, har
arbeidet for at skaffe en paalidelig og neiagtig methode til at bestemme
hjærtets størrelse og beliggenhed paagaaet med en ihærdighed, som vidner
om den store betydning, man til enhver tid har tillagt disse undersøgelser;
særlig paa hjærteperkussionens omraade har arbeiderne været talrige; det
er ogsaa denne methode i sine forskjellige former, som, helt til for faa
aar tilbage, har været eneraadende ved størrelsesbestemmelser af hjærtet.

En historisk oversigt, som indledning til dette arbeide, maa derfor
tage med iethvertfald hovedpunkterne i hjærteperkussionens historie, for at
man helt kan forstaa den nye undersøgelsesmethodes fortrin og mangler;
det er i relief af hjærteperkussionen, at den orthodiagrafiske methode bør
sees og belyses.

Auenbruggers undersøgelsesmethode, som han beskriver i sin berømte
bog), bestod i langsomt og let anslag med de til hinanden liggende lige
udstrakte fingertuppe: Percuti, verius pulsari thorax debet adductis ad se
mutio, et in rectum protensis digitorum apicibus lente, atque leniter (Auen-
brugger I. c. Observ. II § IV).

Over thorax lod han lægge et klæde eller perkuterede med fingre
overtrukket med fingersmuk: Thoraci supertensum sit indusium, vel manus
percutientis chirotheca (modo ex pollito corio non sit) muniatur (Auenbrug-
ger I. c. Observ. II $ V); hvis han nemlig perkuterede det nøgne bryst
med den nøgne haand, fremkaldte han en lyd, som skjulte beskaffenheden

af den lyd, som skulde fremkaldes (Auenbrugger l.c. Observ. II $ V,
Scholium).

1 Auenbrugger: Inventum novum etc. Wien 176r.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 6. 1

2 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Resultatet af perkussionen af venstre thorax's halvdel beskriver han
saaledes:

»2do Sinistrum thoracis latus percussum, sonum dat in priore parte a
clavicula incipiendo usque ad quartam costam veram. At ubi cor situm
pro parte obtinet, quandam plenitudinem sonus exhibet manifeste indicans:
solidiorem cordis partem ibi locatam vividam resonantiam pro parte ob-
tundere.

In laterali & postica sinistri thoracis parte, eædem se habent sonitus
perceptiones, uti in dextro ad N. 1 recensebantur.

3tio Sternum totum percussum resonat, ita clare, ac thoracis latera:
excepto illo loco, cui cor pro parte subjacet; ibi enim paulo obscurior so-
nus percipitur (Auenbrugger 1. c. Observ. I $ III, 2 og 3).

Det ligger ner at tro, at Auenbrugger ogsaa har bedomt sine per-
kussionsfund efter følelse (resistensfølelsen) og ikke alene efter lyden; ellers
er det vanskeligt at forstaa, hvad han mener, naar han skriver: »ubi cor
situm pro parte obtinet, quandam plenitudinem sonus exhibet« (Auenbrugger
l. e. Observ. 1 $ I, 3).

Med den direkte eller umiddelbare perkussion (som vi benævner Auen-
bruggers methode) var grundstenen bleven lagt til en hel ny bygning i
den fysikalske undersøgelsesteknik.

Man skulde tro, at Auenbruggers samtid vilde optage en saa værdi-
fuld undersøgelsesmethode med forstaaelse og begeistring; men saa var
langt fra tilfældet.

En af perkussionsteknikkens faa tilhængere var Wienerlægen M. Stoll
(1776), som benyttede perkussionen flittig paa sin klinik og angav det
theoretiske grundlag for methoden 1.

Med hans ded (1787) var den sidste stotte for Auenbruggers methode
borte, og hele perkussionsteknikken gik fuldstændig 1 glemmebogen ti! be-
gyndelsen af det nye aarhundrede.

Det var Corvisart, Napoleons livlæge, som i 1808 først drog den
frem af glemslen og uddannede den videre; han udgav en fuldsteendig
oversættelse af Auenbruggers bog med udførlige kommentarer og optog
senere perkussionen som et værdifuldt diagnostisk hjælpemiddel i sin bog
om hjærtesygdomme*:

»Dans le rang des moyens extérieurs propres a faire reconnaitre les
affections de l’organe central de la circulation, on doit accorder une place

distinguée å la percussion de la poitrine. Ce moyen, dont j'ai fait une

1 Cit. hos P. Niemeyer: Handbuch d. Percussion und Auscultation. Bd. I, pag. 11.
2 Corvisart, J. N.: Essai sur les maladies du coeur et des gros vaisseaux. Paris 1811.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 3

heureuse application dans un grand nombre de cas, m’a surtout été d'un
grand secours toutes les fois que, dans ma pratique, j'ai voulu m’assurer
de l’état sain ou malade des organes de la circulation.« (Corvisart 1. c.
pag. 374).

Corvisart og senere hans berømte elev Laennec! blev de fornem-
ste talsmænd for Auenbruggers perkussionsmethode. Uagtet Laennec an-
ser den for en værdifuld opfindelse, hvormed medicinen er beriget, maa
han dog udtale, at den er af mindre betydning for diagnosen af hjærte-
sygdomme:

»La percussion elle-méme ne donne guere sur les maladies du coeur
que des signes confirmatifs et accessoires qui peuvent manquer souvent.«
(Laennec 1. c. Tome III pag. 2).

Allerede i 1828 blev den umiddelbare perkussion (Auenbruggers me-
thode) aflest af den middelbare perkussion ved franskmanden Piorry?,
plessimetrets opfinder.

Piorry anbragte en liden elfenbens plade paa huden og overførte per-
kussionsvibrationen ved at perkutere paa denne; medens Piorry perkute-
rede med fingeren, benyttede andre senere efter Wintrich's exempel (1841)
en liden hammer.

Paa Piorry's klinik gjordes der ogsaa forsøg med at erstatte hans
elfenbensplade med undersøgerens egen finger; Piorry nævner det selv i
sin bog: »Plusieurs médecins Anglais ou Américains qui m'ont fait l’hon-
neur d'assister å mes legons, ont cherché å simplifier encore le procédé
que j'emploie, en se servant de leur doigt comme d'un plessimètre. C’est
l'indicateur gauche qui peut remplir cet office, mais il ne le fait qu'impar-
faitement etc.< (Piorry I. c. pag. 17). Den middelbare perkussion beteg-
nede et betydeligt fremskridt i perkussionsteknikken.

Piorry fandt ved Auenbruggers perkussionsmethode en række mang-
ler, som ikke klæbede ved hans; med den middelbare perkussion var det
bleven muligt at bestemme hjærtedæmpningens grænser nøiagtigere.

Piorry gik ud fra, at den svage perkussion kun gir oplysning om de
overfladisk liggende hjærtepartier, medens den stærkere perkussion ogsaa
lader erkjende de dybere liggende dele af hjærtet (Piorry l.c. pag. 132);
han kunde ved perkussion ogsaa bestemme størrelsen af den af lungerne
bedækkede del af hjærtet.

I midten af forrige aarhundrede begyndte man at omtale formen af

hjærtedæmpningen. Den første, som udtaler sig nøiere herom, er Con-

1 Laennec; Traité de l’auscultation médiate et des maladies des poumons et du coeur.
Paris 1831.
2 Piorry, P. A.; De la percussion médiate etc. Paris 1828.

4 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

radili sit arbeide: »Uber die Lage und Grösse der Brustorgane, der
Leber, der Milz etc.«

Conradi gik ud fra Piorry's anskuelser om stærk og svag perkussion
for bestemmelse af hjærtets størrelse; fra ham stammer betegnelsen hjærte-
mathed og hjærtedæmpning (Conradi |. c. pag. 12); med det første ord be-

tegner han den lyd, man faar over den del af hjærtet, som ligger an mod

thoraxvæggen; med det andet den dæmpning, man faar over den af lun-.

gerne overdækkede del af hjærtet.

Conradi kunde med sin perkussion paavise en forøgelse af hjærte-
volumet med legemets dimensioner; han fandt (hos 25 mænd fra 18—25
aar) hjærtedæmpningsbredden gjennemsnitlig 14'/,—15'/2 cm. (Conradi
l. c. pag. 29). Den figur, Conradi fik frem af hjærtedæmpningen, beskriver
han som en afstumpet kegle, hvis øvre afstumpede spids ligger i høide
med 3die intercostalrum ved venstre sternalrand. (Conradi I. c. pag. 24).

I et skarpt modsætningsforhold til Conradi staar Scoda, Bamberger
og IC, Gerhardt.

Scoda? indsnevrede det, man kunde opnaa ved hjærteperkussionen,
mest muligt og kom med denne methode neppe længere end Auenbrugger,
Corvisart og Laennec.

Bamberger® og C. Gerhardt* vilde ikke akceptere perkussionen af
den af lungerne bedækkede del af hjærtet; de mener, at lyddifferentserne
her er for smaa til, at man deraf kan trække sikre slutninger med hensyn
til hjærtets projektion fortil; derimod mener de, at perkussionen af det af
lungerne ikke bedækkede parti staar, paa nogle faa undtagelser nær, Det
bestemt forhold til hjærtets virkelige størrelse.

Gerhardt beskriver inspirationens og exspirationens indflydelse paa
hjærtedæmpningen som en formindskelse og nedrykken ved inspirationen
og en forstørrelse og oprykken ved exspirationen; i venstre sideleie rykker
hjærtestødet ud over mammillarlinjen undertiden indtil midt mellem mam-
millarlinjen og axillarlinjen og tiltager i styrke og udbredelse; i høire side-
leie faar hjærtet liden eller ingen forskyvning.

Staaende og liggende stilling har efter Gerhardts undersøgelser saa

godt som ingen indflydelse paa hjærtedæmpningen.

1 Conradi, I. Fr.: Uber die Lage und Grösse der Brustorgane, der Leber, der Milz etc,
Giessen 1848.

Scoda: Abhandl. über Auscultation und Percussion. 1864. Cit. hos Lünning: Uber die
Percussion des Herzens pag. 12.

3 Bamberger: Lehrbuch der Krankheiten des Herzens. Wien 1857, pag. 65.

4 Gerhardt, C.: Lehrbuch der Auscultation und Percussion. Tübingen 1871, pag. 135— 138.

bo

—— NE

~~~

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 5

Efter E. Paulsen! forholder dette sig dog ikke saa. Han har paa-
vist, at rumindholdet af thorax i staaende og liggende stilling viser bety-
delig forskjel, fordi udvidelsen af brystkassen i sidste stilling blir formind-
sket og nærmer sig expirationsstillingen.

Ved en sammenlignende perkussion kunde han næsten i alle tilfælder
paavise, at mellemgulvskuppelen i liggende stilling blev trængt langt op i
brysthulen — 1 enkelte tilfælder mere end 1 cm.

Ogsaa den øverste hjærtegrænse var ofte i liggende stilling rykket
opad, altsaa blev ogsaa hjærtet skudt op i brystrummet.

I Niemeyers store arbeide over perkussion og auskultation? er i det
væsentlige fremholdt den samme opfatning af hjærteperkussionen, som vi
12 aar efter finder skarpere præciseret hos Weil i hans »Handbuch und
Atlas der topografischen Percussion« (se pag. 6). Niemeyer drager tilfelts
mod den almindelige forklaring af perkussionslydens dannelse ved svag og
sterk perkussion, som den var fremstillet i de fleste lærebøger; de svingninger,
som opstaar ved stærk perkussion af lungerne, formaar ligesaalidt at for-
plante sig i et lufttomt organ i dybden, som de bølger, der dannes paa en
vandflade, formaar at trænge ind i stranden; derimod blir disse ligesom
hine reflekteret. Men naar disse medier (de lufttomme organer) ikke del-
tager i perkussionssvingningerne, kan de heller ikke øve nogen indflydelse
paa perkussionslydens kvalitet; nogen »>dæmpning i dybden< kan der derfor
ikke blive tale om (Niemeyer |. c. pag. 136 o. ff.).

Niemeyer mener, at adskillelsen mellem hjærtedæmpning og hjærte-
mathed fra plessimetrisk standpunkt ikke er exakt; ved perkussion kan
man kun bestemme grænsen af de forreste indvendige lungeflader og om-
fanget af den del af hjærtet, som ikke er bedækket af lungevæv, medens
omfanget af hele hjærtet maa opkonstrueres empirisk af hjærtematheden.
(Niemeyer 1. c. pag. 149 o. ff.).

I slutten af 70-aarene kom der nu nyt liv i perkussionsdebatten gjen-
nem W. Ebstein og og hans elever.

W. Ebstein? mener, at man ved hjælp af den palpatoriske perkus-
sion er istand til at fastslaa ikke alene bredden af den forreste hjærteflade
med hele høire hjærterand, men ogsaa hele hjærtets høide; bestemmelsen

af hjærteresistensen (som han benævner den projektionsfigur, han finder ved

1 Paulsen, E.: Uber die Verschiedenheiten des räumlichen Inhalts des Thorax. 1874. Cit.
hos Lünning I. c. pag. 24.

2 Niemeyer, P.: Handbuch der theoretischen und clinischen Percussion und Auscultation.
Erlangen 1868.

3 Ebstein, Wilhelm: Zur Lehre von der Herzpercussion. Berliner Klin. Wochenschrift.
1876. No. 35.

6 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

palpatorisk perkussion) er kun vanskelig for begyndere; den læres i
almindelighed hurtig; methoden bestaar i med ubeveegeligt haandled at per-
kutere følende og stødende; efter Ebsteins erfaring behøver man til denne
methode ikke hørselen.

Af »hjærtedæmpningen< (Gerhardt) trækker han, i modsætning til Bam-
berger og C. Gerhardt, ingen slutninger om hjærtets størrelse.

R. Liinning beskriver Ebsteins perkussionsmethode nærmere 1 sin
Inaug.-Diss.'. Undersøgelsen sker enten med finger og plessimeter eller
med hammer og plessimeter; methoden kan vanskeliggjøres ved betragte-
lig fortykkelse af bløddelene, ligeledes ved meget voluminøse mammæ.
Større vanskeligheder frembyder tykke individer med emphysematose
lunger.

W. Schlaefke* undersøgte 1 1877 med palpatorisk perkussion hjær-
tet hos 40 friske mænd (indtil 30-aars alderen).

Ti aar efter gjorde A. Hornkohl? lignende undersøgelser paa en
række kvinder.

Baade Hornkohl og Schlaefke fandt ved palpatorisk perkussion, at
hjærteresistensens størrelse (maalt ved den maximale bredde) tiltog med
egemsvegten, alderen, legemslængden og thoraxvidden.

En anden af Ebsteins elever A. Busse leverede i 1888 et lignende
arbeide? over palpatorisk perkussion paa 25 mænd (fra 15—37 aar); han
kom i det væsentlige til samme resultater som Hornkohl og Schlaefke.

Medens der saaledes er skjøn enighed mellem Ebstein og hans elever
om den palpatoriske perkussions overlegenhed, kan andre som professor
Weil? ikke være enig heri.

I sin »Handbuch und Atlas der topographischen Percussion< 1877,
et af de mest indgaaende arbeider over perkussionen, erklærer han sig
blandt andet ude af stand til at opnaa mere ved palpatorisk perkussion end
ved de andre perkussionsmethoder, men erkjender, at man ved perkussion,
specielt over lufttomme organer, har en følelse af modstand, som i væ-
sentlig grad letter tydningen af det, man hører; denne resistensfølelse er
skyld i, at tilhøreren aldrig faar et saa exakt indtryk af perkussionen som

den perkuterende selv. (Weil I. c. pag. 111 og 112).

Liinning, Rudolf: Uber die Percussion des Herzens. Inaug.-Diss. Göttingen 1876.
Schlaefke, W.: Beitråge zur Percussion des Herzens. Inaug.-Diss. Göttingen 1877.

w DD å

Hornkohl, A.: Über die Bestimmung der Herzresistenz beim weiblichen Geschlecht.
Inaug.-Diss. Göttingen 1887.

4 Busse, A.: Über die Bestimmung der Herzresistenz beim männlichen Geschlecht. Inaug.-
Diss. Göttingen 1888.

Weil: Handbuch und Atlas der topographischen Percussion. Leipzig 1880.

1900. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 7

Weils indgaaende studium af perkussionslydens dannelse og hans kri-
tik af tidligere forfatteres meninger om forskjellige vigtige kapitler af hjærte-
perkussionen, som spørgsmaalet: stærk og svag perkussion, — absolut og
relativ hjærtedæmpning, har øiensynlig været af stor betydning for manges
opfatning af disse forhold; jeg skal derfor komme lidt nærmere ind paa
hans arbeide.

Han udtaler for det første, at lungevævet ved perkussion af thorax
kun kan svinge med i det høieste til en dybde af 4 cm. (Weil 1. c. pag. 42).

Alle pathologiske og fysiologiske processer, som er fjernet mere end
høist 4 cm. fra lungeperiferien, er derfor uden indflydelse paa perkussions-
lyden (det gjælder her naturligvis kun tilnærmelsesværdier). (Weil 1. c.
pag. 42).

Stadig finder man den mening udtalt, siger han, at et 7 dvbden lig-
gende lufttomt organ bag et overfladisk liggende luftfyldt organ formaar
at dæmpe lvden af det sidste, og at det derfor er muligt at udperkutere et
i dybden liggende lufttomt organ, som lever, hjærte, milt, gjennem de
luftholdige organer, som bedækker dem, ved stærk perkussion. Han anser
det for overordentlig vigtigt at paapege, hvor urigtig denne lære er, fordi
troen paa dette dogmes ufeilbarhed altfor let vil bringe bedømmelsen af
de perkussoriske grænser ud paa skraaplanet.

Det dreier sig her, efter Weil, om en falsk forklaring af rigtigt iagt-
tagne kjendsgjerninger. Man har fundet, at der paa steder, hvor et luft-
tomt organ ligger bag et luftfyldt, f. eks. i 5te høire interc.rum, hvor leve-

Oo"
>
g lungen, eller i 3die venstre interc.rum, hvor hjærtet befin-

ren ligger ba
der sig bag lungen, høres lyden ved stærk perkussion mindre høi end i
4de høire og 2det venstre interc.rum, hvor der bag lungen ikke findes
noget lufttomt organ eller, hvor dette er adskilt fra brystvæggen ved et
tykt lag lungevæv. Ved svag perkussion savner man derimod denne diffe-
rens eller finder den utydelig.

Denne relative dæmpning ved stærk perkussion har man tænkt sig
opstaaet derved, at det lufttomme organ i dybden har en vis evne til at

dæmpe lyden af det luftholdige, som ligger over det.

At det ikke er saa, mener Weil at kunne bevise ved ganske enkle
experimenter. Lægger han nemlig paa en ramme 2 lige store lunge-
stykker, som perkuteret hver for sig gir lige høi lyd, og perkuterer saa det
ene af disse, naar det ligger paa et stykke lever, saa blir lyden af det
lungestykke, som ligger paa leveren, ikke i mindste maade dæmpet, tvert-
imod, lyden blir saagar noget høiere (vel paa grund af bedre reflektion af

lydbølgen).

8 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Dannelsen af den relative dæmpning i 5te høire og 3die venstre interc.-
rum skyldes væsentlig den mindre tykkelse af det luftholdige parenchym;
svingningsmassen blir mindre. Et andet bevis for rigtigheden heraf ser
Weil deri, at grænsen for den relative hjærte- og leverdæmpning ikke er
skarp, overgangen fra høi sonor til relativt dæmpet lydzone sker lidt efter
lidt, svarende til det efterhaanden smalere og smalere lungeparti. Endelig
gaar grænsen for den relative hjærte- og leverdæmpning, ogsaa hvor den
lader sig fastslaa paa exakt maade, ingenlunde i de anatomiske grænser af
disse organer; den viser meget mere et konstant forhold til lungeranden,
som den i almindelighed følger i en afstand af nogle centimeter; hvor et
lufttomt organ i dybden er adskilt fra brystvæggen ved et over 4 cm. tykt
lungelag, er perkussionslyden ligesaa høi som paa andre steder, hvor der
slet ikke findes luftomt organ i dybden.

Selv om den relative lever- og hjærtedæmpning, efter Weil, ikke for-
aarsages direkte af disse organer, kan man alligevel anvende den relativt
dæmpede lyd til tilnærmelsesvis bestemmelse af disse organers størrelse
og leie, fordi der bestaar .et intimt forhold mellem organets størrelse og
leie paa den ene side og forløbet af lungerandene og tykkelsen af den
lungesubstans, som befinder sig mellem organet og brystvæggen paa den
anden side. (Weil 1. c. pag. 47, 48 & 49).

Som vi ser, svinger opfatningen af hjærteperkussionen stadig — der
dukker op nye varianter af perkussionsmethoden, gamle varianter blir nye
og nye blir gamle — og dog er tydeligvis hjærteperkussionen i stadig
udvikling,, om end udviklingen ofte viser store svingninger.

Af arbeider paa perkussionsteknikkens omraade i 80-aarene vil jeg
ogsaa nævne L. Riess’s!, som til sine hjærteundersøgelser anvendte almin-
delig (middels stærk) perkussion; han anser den absolute hjærtedæmpning
for saa lidet brugbar, at han har vænnet sig af med at bestemme den for
mange aar siden; han finder, at det lader sig gjøre, med nogen øvelse,
at bestemme den relative hjærtedæmpning med almindelig perkussion, men
indrømmer, at hans tal (hjærtebredde 111/14 cm. gjennemsnitlig) er for lave.

Riess anser de anatomiske linjer: mammillarlinjen, parasternallinjen og
sternallinjen for usikre og benytter kun midtlinjen som udgangslinje for
sine hjærtemaal.

I 1889 offentliggjorde O. V. Petersson? i et større arbeide de resul-

tater, han var kommet til angaaende hjærteperkussionen. Han er forbau-

1 Riess, L.: Uber die percutorische Bestimmung der Herzgrenze. Zeitschr. f. klin. Medicin.
Bd. XIV. 1888.

2 Petersson, O. V.: Kliniska studier betråffande de perkussoriska förhållandena öfver hjertat.
Upsaia låkareförenings förhandlingar 1889—90, pag. 94 og 97.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 9

set over, at Bamberger og Gerhardt har kunnet frakjende bestemmelsen
af den relative hjærtedæmpning omtrent enhver klinisk betydning. Aar-
sagen hertil er, mener Petersson, en urigtig perkussionsmethode. Helt fra
Piorry's dage har nemlig de allerfleste forfattere forklaret, at man maa
anvende sterk perkussion for at fastslaa den relative dæmpningsgrænse,
fordi den stærke perkussion skulde trænge dybere, medens den svage per-
kussion blot traf de mod brystvæggen liggende dele af hjærtet.

Ved experimentelle undersøgelser paaviste nu Petersson, at man med
svag perkussion kan perkutere gjennem lungevæv paa 5 cm.s tykkelse.
Da nu det lungelag, man skal perkutere gjennem, naar det er tale om den
relative hjærtedæmpning, ikke er tykkere end 3 cm., er der idetmindste
fra et theoretisk standpunkt intet iveien for at anvende svag perkussion for
at finde den relative hjærtedæmpning. Ved hjælp af disse lydkvaliteter
ved svag perkussion kan nu Petersson bestemme hjærtets hele omfang
fremad.

Det svage ved Ebsteins methode ligger, efter Petersson, utvivlsomt
deri, at den kræver en ikke ubetydelig opøvet færdighed og det til den
grad, at man vel knapt kan forudsætte, at hver læge skal kunne tilegne
sig den, ligesom det maa bedømmes som en ensidighed hos Ebstein, at
han benegter muligheden af, paa grund af selve lydens beskaffenhed, at
faa palpatorisk udperkuteret hjærtegrænsen.

Petersson undersøgte 20 lig og fandt en hjærtebredde paa 13—15
cm.; overensstemmelsen mellem perkussionsgrænsen og den anatomiske
grænse var meget god, i et og andet tilfælde en differens paa !/,, "> til
I cm.

Efter Peterssons undersøgelser har den undersegtes legemsstilling
ingen indflydelse paa størrelsen, formen eller leiet af dæmpningsfiguren, naar
det gjælder den relative hjærtedæmpning.

Peterssons middeltal for hjærtebredden var hos mænd 14.19 cm.; hos
kvinder 12.7 cm.

Petersson benyttede, som jeg har nævnt, svag perkussion for at finde
den relative hjærtedæmpning; han perkuterede, til forskjel fra sine for-
gjængere, kun i intercostalrummene, en methode, som specielt var ble-
ven uddannet i en modificeret form af A. Schott 1 1881.

A. Schottl fremhæver, at aarsagen til, at den normale, relative
hjærtedæmpning som regel blir langt mindre end hjærtets virkelige fron-

tale projektion, maa søges, ikke i de dækkende lungerandes tykkelse, men

1 A. Schott: Beitråge zur physikalischen Diagnostik des Herzens. Centralbl. f. die medic.
Wissenschaft. 1881, s. 419. No. 23—26 o. fl.

IO S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

i thoraxskelettets større svingningsevne. Naar perkussionsslaget rammer
de elastiske ribben, ribbensbrusk eller sternum, sættes disse i udbredte
svingninger: perkussionsslaget trænger ikke saa meget i dybden, som det
diffunderer ud til siderne; et i dybden liggende lufttomt organ maskeres
herved, idet det omliggende lungevæv i vid omkreds resonerer med. Schott
anbefaler derfor, at man enten alene perkuterer i intercostalrummene eller,
om man benytter ribbenene, hindrer lydens diffusion til siderne ved at
fiksere angjældende ribben til begge sider af det parti, som perkuteres
(seitwårts abgedämpfte Methode).

Ogsaa fra vor hjemlige literatur fik vi i denne tid et vegtigt bidrag
til løsningen af spørgsmaalet om hjærtets perkussion.

Professor Laache udgav i 1895 en afhandling om hjærteperkussio-
nen !, hvori han, efter at have givet en kort historisk oversigt over emnet,
meddeler os resultaterne af en større række undersøgelser paa levende
og paa lig.

Laache arbeidede med Peterssons methode — svag fingerperkussion,

men bemærker dog, at resistensfornemmelsen har været ham til god støtte.

Han foretog undersøgelser paa 25 lig; perkussionsfundet blev kontrol-
leret med naale; 6 naale blev indstukket, lodret paa brystoverfladen, paa
hvert lig langs grænserne af det i forveien udperkuterede hjærte. Han
regnede alle naale rigtig indstukket = 100 °/,, 3 naale rigtige = 50 9/9 o.s.v.
og fandt som resultat af disse undersøgelser en overensstemmelse mellem
perkussionsfundet og naaleindstikkene paa 80 °/,, hvilket altsaa represen-

terede den neiagtighed, methoden gav i hans haand.

Dernæst undersøgte han paa levende: 80 voksne individer, halvparten
mænd og halvparten kvinder, og noterede: individernes alder, brystmaal,
relative hjærtedæmpning i høide med 4de interc.rum, den relative hjærte-
dæmpnings afstand fra incisura jugularis, fra midtlinjen i 2det interc.rum
(høire og venstre), 3die interc.rum (h. og v.), 4de interc.rum (h. og v.) og
5te interc.rum samt tværmaal og længdemaal.

Mest vegt lagde han paa den største bredde, der som regel svarede til
4de intercostalrum; den var gjennemsnitlig hos mænd 13 cm.; 4.1 cm. til
høire, 9 cm. til venstre for midtlinjen (ydergrænse 10.5 cm. og 16.75 cm.);
hos kvinder 12 cm.; 3.6 cm. til høire, 8.5 cm. til venstre for midtlinjen
(ydergrænse 10 cm. og 15 cm.).

1 Laache, S.: Om perkussion af hjærtet. I festskrift i anledning af professor Hj. Heibergs

25 aars jubilæum som professor.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. II

I 1893 tog Israel-Rosenthal! ordet for bestemmelse af hjærtets
størrelse ved perkussion med afdæmpning (Schott’s seitwårts abgedampfte
Methode); han foretog perkussionsforsøg paa 22 /ig med kontrol med lod-
ret (paa thoraxfladen) indsatte naale; de afridsede hjærtegrænser passede
udmærket i 17 tilfælde, i de resterende 5 tilfælde mislykkedes perkussio-
nen delvis.

Rosenthals undersøgelser paa levende omfattede 32 mænd og 28 kvin-
der; hos kraftige voksne individer fandt Rosenthal en hjærtebredde paa
gjennemsnitlig 12!/,—13!/5 cm.

Rosenthals maal passer godt med Ebsteins, men er mindre end Schotts
og Peterssons.

Afdæmpningsmathedens størrelse paavirkedes efter Rosenthal ikke af
respirationsbevægelserne.

Med hensyn til methodens nytte fremfor den sedvanlige mener Rosen-
thal, at det specielt er for bestemmelsen af høire hjærtegrænse, at perkus-
sionen med afdæmpning er den almindelige overlegen; ganske specielt
kunde han ved den methode fastslaa en dilatation af høire atrium, der ofte
ellers vilde undgaa opmærksomheden, men ogsaa forøgelse af høire ven-
trikel gav sig omend i mindre grad tilkjende ved forrykkelse af høire
grænse udad.

I modsætning til Schotts og Rosenthals arbeider paa perkussionstek-
nikkens omraade, ja som et rent stridsskrift kommer i 1896 N. J. Strand-
gaards afhandling*.

Strandgaard angriber i sit skrift specielt den afdæmpede perkussions
fordele fremfor den almindelige perkussion; han finder ingen skarp grænse-
linje i lydforskjellen ved den afdæmpede perkussion, men kun en jævn,
successiv og beviser, hvorfor det er og maa være saa.

Det vil føre for vidt her at komme ind paa de theoretiske betragt-
ninger, som Strandgaard anstiller i denne anledning, og de beviser, han
fremfører for sin paastand om den afdæmpede perkussions mangler; jeg
henviser til hans arbeide og indskrænker mig her til at referere hans
resumé i afhandlingens slutning”:

»Den ved afdæmpet perkussion fundne hjærtedæmpning giver paa
grund af de anatomiske forhold et forstørret, forvrængt og ikke skarpt

begrænset billede af hjærtet; derfor kan maaling af hjærtets dimensioner

1 Israel-Rosenthal: Om bestemmelse af hjærtets størrelse ved perkussion med afdæmp-
ning. Særtryk af Ugeskrift for Leger. 4 R. XXVII. 1893. No. 34—36-
Strandgaard, N. J.: Hjærtets perkussionsforhold med særligt hensyn til den afdæmpede

19

perkussion. Nordiskt Mediciuskt Arkiv. Aargang 1896. No. 2.

L c. pag. 40 og 43.

12 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

ikke foretages paa denne hjærtedæmpning med blot tilnærmelsesvis nei-
agtighed, og dæmpningsfiguren gir i det store og hele ikke bedre oplys-
ninger om hjærtets tilstand end den almindelige med middelsstærk per-
kussion fundne relative hjærtedæmpning, idet den blot peger i retning af,
om hjærtet er forstørret i den ene eller begge halvdele, ofte ikke en-
gang med saa stor sikkerhed som den almindelige relative hjærtedæmp-
ning.<

>Spørger vi nu til slutning, < siger han, »hvilken betydning den rene af-
dæmpede perkussion har for hjærtets perkussionsforhold, vil det sees, at
den er meget nær ved at være lig nul; dog kan den maaske undertiden
faa betydning ved bestemmelse af kargrænsen, idet den muligens kan
hjælpe til paavisning af udvidelse af de store kar. Baco har sikkert ret,
naar han siger: Ingenio humano non sunt alae addendæ sed plumbum.«

Af de forfattere, som i de sidste aar har arbeidet med hjærteperkus-
sionen, maa jeg specielt nævne professor Goldscheider!, hvis afhandling
over dette emne i 1905 vakte megen opsigt.

Goldscheider fortæller, at han til at begynde med var hildet i den
traditionelle opfatning, at man maatte perkutere stærkt for at perkutere
dybt. Ved senere undersøgelser kom han til ganske andre og modsatte
anskuelser, nemlig, at det er den svageste perkussion (Schwellenwerth-
perkussion), som gir de rigtige hjærtegrænser. Denne opfatning var forøv-
rigt ikke ny. Ved forhandlingerne paa sidste kongres for indre medicin
(1904) havde Turban (Davos) allerede paavist, at man finder den sande
hjærtegrænse ved svageste perkussion.

Vanskelig er perkussionen af hjærtet ved emphysem, men ogsaa her
yder »Schwellenwerthperkussion« mere end andre perkussionsmethoder.

Goldscheider, som kunde kontrollere sit perkussionsfund med o7#ho-
diagrammer, sammenfatter resultatet af sine undersøgelser derhen, at man
ved ganske svag, neppe hørbar perkussion (G. perkuterer altid finger-
finger, perkuterer i interc.rum, altid udenfra—indover), er istand til med
stor, for praksis fuldstændig tilstrækkelig, sikkerhed at udperkutere den
sande hjærtestørrelse; af alle perkussionsmethoder for den relative hjærte-
dæmpning fortjener denne fortrinet.

Naar trods Turban, Ottomar, Rosenbach, Laache, Petersson og andre
denne allersvageste perkussion, som det sikreste middel til at bestemme
den sande hjærtegrænse, mærkværdig nok hidtil ikke har fundet anklang,

saa ligger det aabenbart deri, at man ikke er gaaet frem med tilstrækkelig

1 Goldscheider: Uber Herzpercussion. Deutsche Med. Wochenschrift. 1905. No. a.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 13

omhyggelighed og med overbevisning om denne methodes vigtighed ved
kontrolprøverne.

Goldscheider fandt følgende normalværdier: for afstanden fra midt-
linjen (hos voksne mænd) til venstre hjærterand (ved midlere respiration)
9— Io cm., ved dyb inspiration 8—9—10 cm., ved dyb expiration 11—12
cm.; fra høire hjærterand til midtlinjen ved midlere resp. 3—5 cm., dyb
inspiration 2.5—3.5 cm. (3 cm.), dyb expiration 3.3—4.5 cm.

I hvilken respirationstilstand skal der perkuteres? Goldscheider anbe-
falede en kombination: kartrunkus i expirationsstilling, midtre del af høire
og venstre hjærtegrænse i expiration og nedre del i dyb inspiration.

En saadan kombination synes ikke at være uden betænkeligheder,
som man senere vil se af orthodiagrammer i de forskjellige respirations-
faser.

Den samme betragtning er ogsaa gjort gjældende af Curschmann
og Schlayer!.

Disse perkuterer med Goldscheiders methode, men ved overfladisk
respiration.

Curschmann og Schlayer undersøgte 100 personer med Goldscheiders
perkussionsmethode og kontrollerede resultaterne med orthodiagrafen. Re-
sultaterne var samtlige overraskende gode.

Paa den internationale kongres for indre medicin, april 1901, holdt
professor Moritz et foredrag?: »Ergebnisse der Orthodiagraphie fir die
Herzpercussion«, som saavel ved sit indhold som paa grund af den paa-
følgende diskussion var af stor interesse. Mænd som Edlefsen, Karfunkel
o. fl. gav Moritz sin tilslutning til de resultater, han ved sine sammenlig-
nende undersøgelser var kommet til.

De forsøg, som Moritz gjorde, blev foretaget paa den maade, at den
undersøgtes hjærte blev udperkuteret i liggende stilling og resultatet blev
optegnet paa huden, hvorefter der blev taget et orthodiagram af hjærtet
direkte paa huden; der blev anvendt finger-finger-perkussion med meget
lange palperende slag (palpatorisk perkussion).

Den perkussionsgrærse, som blev fundet paa høire side, dækkede i
de fleste tilfælde (af 89 tilfælde 82 9) efter sammenligning med ortho-
diagrammet den sande hjærtegrænse. Anvendte han med den samme me-
thode stærkere palpatorisk perkussion ogsaa paa venstre hjærteside, fik

han i normale tilfælde altid en dæmpning, som naaede til venstre mam-

! Curschmann og Schlayer: Uber Goldscheiders Methode der Herzpercussion (Ortho-per-
cussion). Deutsche Med. Wochenschrift. 1905. No. 50.

? Moritz, F.: Ergebnisse der Orthodiagraphie får die Herzpercussion. XIX Kongress f.
innere Medicin. April 1901.

14

S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

millarlinje eller ogsaa udenfor denne; derved gik den, som orthodiagrammet
viste, ikke ubetydelig ud over den sande venstre hjærtegrænse. Grunden
til dette paafaldende fænomen ligger i krumningen af brystvæggen; pro-
jektionen af perkussionsresultatet paa siden af thorax blir divergent i
forhold til projektionen fortil, følgen deraf maa blive en forstørrelse af
projektionsbilledet; dette forhold gjælder forøvrigt ogsaa for spidsstødet
(paapeget i sin tid af Strandgaard |. c.).

Trods de nævnte vanskeligheder lader den venstre hjærtegrænse sig
dog i de fleste tilfælde bestemme rigtig ved perkussion; men man maa
perkutere meget svagere end over høire hjærtegrænse og tør kun tage
hensyn til en eklatant dæmpning og resistens.

Paa denne maade blev af 89 tilfælde venstre hjærtegrænse bestemt
rigtig i 79 "/o-

I 68 °/, af alle tilfælde var begge hjærtegrænser bleven rigtig ud-
perkuteret.

En differents mellem perkussionsfundet og orthodiagrammet paa o.5
cm. blev betragtet som overensstemmende.

Til lignende resultater som professor Moritz kom Dietlen!, som fore-
tog sine undersøgelser paa 231 personer, for størstedelen voksne individer
med normale hjærtefund.

Dietlen, der ligesom Goldscheider og Moritz kontrollerede sine per-
kussionsfund med orthodiagrammer, perkuterede væsentlig efter Moritz's
methode.

Han fandt, at perkussionsresultaterne var omtrent lige gode hos mænd
som hos kvinder (hjærtebredden blev rigtig udperkuteret i 64 "/9 hos mænd,
i 60 °/, hos kvinder); hos børn var resultaterne bedst (hjærtebredden rigtig
udperkuteret i go °/).

Hos voksne individer med pathologiske hjærter var perkussionsresul-
taterne slettere end hos friske, hvilket hovedsagelig kom af, at hjærtebred-
den tilvenstre hos hine blev udperkuteret mindre nøiagtig. :

Dietlen gjorde ogsaa parallelforsøg med Goldscheiders perkussions-
methode, men fik med denne saagar daarligere resultater end med den af

ham almindelig anvendte.

1 Dietlen, Hans: Die Perkussion der wahren Herzgrenzen. Deutsches Archiv fir klini-
sche Medicin. Bd. 88, pag. 286.

1900. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 15

Il. Bestemmelse af hjærtets størrelse ved undersøgelse
med røntgenstraaler.

Indledning,

Medens man ved perkussion benytter horselen og tildels folelsen (finger-
følelsen) til at danne sig et begreb om hjærtets størrelse, benytter man
ved undersøgelsen med røntgenstraaler sit syn, idet man iagttager den
skarpt afgrændsede skygge, hjærtet kaster paa den fluorescerende skjærm
under gjennemlysningen, eller betragter og bedømmer det radiogram, som
man har taget af hjærtet.

Ved den almindelige røntgenoskopi (og røntgenographi) faar man som
bekjendt altid et forstørret skyggebillede af det organ, som gjennemlyses,
fordi røntgenrøret udsender divergerende straaler i rummet.

For hjærtets vedkommende, ved de almindelige røntgenrørafstande, vi
benytter, — 60—80 cm. fra den fluorescerende skjærm — vil røntgeno-
grammet blive meget stort i forhold til organets egen størrelse, saa vi af
dette billede ikke kan trække nøiagtige eller tilnærmelsesvis rigtige slut-
ninger med hensyn til hjærtets størrelse og beliggenhed i thorax. Den
almindelige røntgenoskopi er altsaa, naar det gjælder størrelsebestemmelse
af hjærtet paa grund af røntgenstraalernes divergens, behæftet med en
væsentlig mangel, som maa omgaaes, hvis man vil høste den fulde nytte
af disse straalers evne til at differentiere de indre organer. Det man maa
skaffe sig, er parallele eller tilnærmelsesvis parallele røntgenstraaler.

Røntgenstraalerne lader sig som bekjendt ikke bryde eller aflede fra
sin retlinjede gang ved at passere nogensomhelst kjendte substanser; man
har derfor kun 2 veie at gaa for at skaffe parallele (eller tilnærmelsesvis
parallele) røntgenstraaler.

1. Enten anbringer man røntgenrøret paa saa stor afstand fra det
organ, som skal røntgenoskoperes, at røntgenstraalerne blir tilnærmelsesvis
parallele. Man maa da benytte afstande paa 1!/,—2 meter og derover
efter patientens størrelse; paa disse afstande er forsterrelsen i rentgen-

ogrammet ganske minimal og kan sættes ud af betragtning.

16 S. A. HEYERDALL. M.-N. KI.

Denne methode — fjernfotograferingen eller telerøntgenografien, som
er dens tekniske navn — er specielt udarbeidet af professor Albers
Schönberg"; methoden har imidlertid den feil, at den svigter hos noget
korpulente individer, fordi røntgenstraalernes indvirkning paa den fluore-
scerende skjærm paa de store afstande, som det her er tale om, blir for
svag og skyggen af hjærtet derfor utydelig (som bekjendt aftager straale-
mængden med kvadratet af afstanden).

Det maa ogsaa betragtes som en mangel ved methoden, at den er
vanskelig at anvende for undersøgelse af personer i liggende stilling; me-
thoden har hidtil paa grund af de nævnte mangler ikke trængt gjennem
og blevet almindelig anvendt.

Med de nyeste røntgenapparater bygget for stærke elektriske strømme
(optil 50 ampéres) er det lykkedes at fotografere thorax paa store afstande
(2—2'/, meter) med ganske kort expositionstid. Hermed synes telerønt-
genografien at være sin praktiske løsning nær og med held at kunne op-
tage konkurrencen med orthodiagrafien.

2. Den anden methode, som man benytter for at skaffe sig parallele
røntgenstraaler og dermed røntgenogrammer i naturlig størrelse af de indre

organer, er den saakaldte orthodiagrafi (eller orthorontgenografi).

I. Den orthodiagrafiske methode.

Professor F. Moritz (Strassburg) har æren af at have indført denne
undersøgelsesmethode i medicinen og kan med rette kaldes orthodiagrafiens
opfinder, selv om andre som Rosenfeld’, Payne”, Donath#, Levy-
Dorn? og Kraus® før ham har antydet methoden og mere eller mindre
klart fremstillet principet for den.

Moritz‘ offentliggjorde sine første meddelelser herom paa kongressen

for indre medicin i Wiesbaden, 1900: »Eine einfache Methode um beim

I Albers Schönberg: Die Bestimmung der Herzgrüsse mit besonderer Berücksichtigung
der Orthophotographie (Distanzaufnahme. Teleröntgenographie). Fortschr. a. d. Geb. d.
Rstr. Bd. XII, Heft ı.

Rosenfeld: Die Diagnostik innerer Krankheiten mittels Röntgenstrahlen. Wiesbaden
1897, pag. 10.

Payne: Archives of the Röntgen Rays. Vol. II. No. 3 and 4, ref. i Fortschr. a. d. Geb.
d. Rstr. II, pag. 234.

12

4 Donath: Die Einrichtung zur Erzeugung der Röntgenstrahlen und ihr Gebrauch.
Berlin 1890.

on

Levy-Dorn: Zur Untersuchung des Herzens mittels Röntgenstrahlen. Verhandlungen
des XVII Congresses fiir innere Medicin, i Karlstad (1899).
Kraus: Cit. hos F. Moritz: Methoden der Herzuntersuchung. Deutsche Klinik. IV 2,
pag. 483.

Moritz, F.: Münchener med. Wochenschrift. 1900. No. 29.

-i

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 17

Röntgenverfahren aus den Schattenprojektionen die wahre Grösse der
Gegenstånde zu ermitteln und die Bestimmung der Herzgrösse nach diesem
Verfahren«.

Principet for den orthodiagrafiske methode bestaar i folgende:

»Man vælger sig ud af den hele straalebundt, som udgaar fra antika-
thoden, en bestemt, nemlig den, som er rettet lodret paa den fluorescerende
skjærm, naar apparatet er opstillet til røntgenoskopi, markerer denne paa
en hensigtsmæssig maade (som vil blive beskrevet under omtalen af ortho-
diagrafen) og projicerer nu med denne ene straalebundt omridset af det
organ, som skal røntgenoskoperes, paa den fluorescerende skjærm og
markerer det der.<

»Dette opnaar man ved stadig at forskyve røntgenrøret og dermed
markerstiften i samme plan parallelt med den fluorescerende skjærm og
lade nye punkter af organets omrids falde sammen med den lodrette
rentgenstraale. «

Professor Moritz konstruerede nu sin orthodiagraf efter dette princip
paa felgende maade:

Moritz’s orthodiagraf (eller Moritz’s bord) bestaar af et bord paa 4
ben, hvor bordpladen er erstattet af et stykke stramt spzendt seildug, hvorpaa
den, som skal orthodiagraferes, ligger. Omkring bordet er anbragt en
4-kantet retvinklet ramme, som hviler med 2 lange, dreibare staalvalser paa
2 lignende staalvalser, der igjen er fæstet paa arme paa bordet.

Ved denne anordning kan rammen bevæges let og ledigt i alle ret-
ninger i horisontalplanet.

Rammen bærer under bordet et godt afblendet røntgenrør og over
bordet et markerapparat med haandtag. Under markernaalen er anbragt
en liden ring, som den passer ind i, og markernaalen er indstillet saaledes,
at den vertikale røntgenstraale neiagtig træffer midt i ringen. Dermed er
den vertikale røntgenstraale markeret.

Under enhver bevægelse af rammen og dermed røntgenrøret betegner
ringen og markernaalen altid den vertikale røntgenstraale.

Paa selve bordets arme er der en indre kant, hvor den fluorescerende
skjærm kan anbringes.

For altid at kunne anbringe skjærmen saa nær det undersøgte individ
som muligt kan bænkens arme indstilles i den passende høide over pati-
entens thorax.

Moritz's orthodiagraf er et meget nøiagtig arbeidende instrument, et
virkelig præcisionsinstrument; det er let at arbeide med, og selve opta-

gelsen af et orthodiagram tager ikke mange minutter.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 6. 2

18 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Med Moritz’s orthodiagraf for liggende stilling har jeg optaget alle de

i denne afhandling offentliggjorte orthodiagrammer.

Il. Egne undersøgelser.
a. Undersøgelsesmethode.
Undersøgelsesmateriale.

Mit materiale til disse undersøgelser omfatter dels friske dels syge
personer. Med friske personer mener jeg i denne forbindelse individer,
som enten er fuldstændig friske eller iethvertfald ikke lider af klinisk paa-
viselige hjærtesygdomme eller sygdomme, som a priori kan tænkes at have
influeret paa hjærtets størrelse.

De undersøgte friske individer bestaar af 136 mænd i alderen 18—23
aar, dels elever fra Krigsskolens nederste klasse, dels elever fra Ingeniør-
vaabenets underofficersskole.

Paa grund af mit personlige kjendskab til disse 2 militærskolers elever |
som læge ved skolerne har jeg kunnet sikre mig, at de undersøgte elever
alle har været fuldstændig friske uden paaviselige sygelige dispositioner.

Til de friske regner jeg ogsaa 80 børn i alderen 2!/,—15 aar, som
ikke led af lunge- eller hjærtesygdomme eller andre sygdomme, som kunne
antages at have indvirket paa hjærtets størrelse.

Af syge personer har jeg orthodiagraferet 80 individer (45 mænd og
35 kvinder) med lungetuberkulose. Desuden 15 personer med hjærtefeil
eller suspekt paa hjærtefeil og tilslut 6 personer med lungeemphysem; de

fleste af disse sidste led tillige af bronchial-asthma.

Teknik og methode.

Alle de nævnte personer er orthodiagraferet med Moritz's orthodiagraf
for liggende stilling og forøvrigt efter en bestemt methode, som jeg her
skal gjøre rede for:

De undersøgte personer har under orthodiagraferingen indtaget rygleie
med let hævet hoved; der er særlig lagt vegt paa, at begge skuldre har
ligget i samme horisontale plan, saa at overkroppen ikke har faaet nogen
skjæv stilling i forhold til underlaget.

Før selve orthodiagraferingen er brystets midtlinje og begge papiller
markeret med blymerker!. Midtlinjen har jeg markeret med en blylineal
(2 cm. bred, 20 cm. lang og 2 mm. tyk), som blev stillet paa kant ved

hjælp af smaa tverstykker.

1 Papillerne er ikke markeret hos kvinder og børn.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 19

Til markering af papillerne blev anvendt runde blymerker af ca. en
2-øres størrelse med en liden central aabning. Baade blymerkerne paa
papillerne og paa midtlinjen kunde sees tydeligt under gjennemlysningen.

Røntgenrørets luftgehalt blev for undersøgelsen reguleret saaledes, at
der udsendtes fra røntgenrøret straaler af haardhedsgrad: Walter no. 5—6,
snarere lidt mere penetrerende straaler end vanlig ved en almindelig bryst-
gjennemlysning. Det viste sig nemlig, at optegningen af nederste hjærte-
grænse til venstre for hvirvelsøilen hos lidt korpulente individer som
regel først var mulig, naar røntgenrøret havde denne haardhedsgrad.

Det undersøgte individ opfordredes som regel til at ligge rolig og puste
almindelig under optegningen af orthodiagrammet; var individet til at be-
gynde med urolig og altereret, ventede jeg et par minutter med optegningen,
indtil respirationen blev rolig og normal, hvilket jeg let kunde kontrollere
paa den fluorescerende skjærm.

Den orthodiagrafiske punktering foretog jeg i respirationspausen, und-
tagen i 57 tilfælde, hvor inspirationsstillingens indflydelse paa hjærtets og
diaphragma’s stilling i thorax skulde gjøres til gjenstand for nærmere un-
dersøgelse.

Respirationspausen viste sig at være den bedste respirationsstilling at
optegne orthodiagrammet i, idet diaphragma i denne stilling var længst tid
i ro og altid indtog tilnærmelsesvis samme stilling.

Undersøgelsen i respirationspausen har jeg lagt særlig vægt paa; jeg
er ved en række undersøgelser, som jeg her ikke skal offentliggjøre,
kommet til det resultat, at det er af meget stor betydning for at erholde
et korrekt orthodiagram, at kun respirationspausen benyttes til markering.

Markerer man i inspirationsstilling, faar man let uoverensstemmende
resultater, fordi diaphragma og dermed hjærtet indtager forskjellig stilling
for hver inspiration, eftersom denne er dyb, overfladisk eller middels.

Alle mine orthodiagrammer er optegnet efter dem indirekte methode,
hvorved orthodiagrammet tegnes op paa den fluorescerende skjærms glas
og derfra overføres paa kalkerpapir.

Ved den direkte methode tegner man orthodiagrammet direkte op paa
patientens hud, idet man benytter en fluorescerende skjærm med hul i.

Begge methoder har sine fordele og sine mangler. Ved den direkte
methode faar man straks relationerne til costæ, papillerne, sternum o. s. v.;
paa den anden side er denne methode ikke saa exakt paa grund af bryst-
kassens krumning og hudens forskyvelighed; den indirekte methode er
derfor at anbefale, naar man vil have de nøiagtigste maal.

I den første tid, efter at jeg var begyndt at arbeide med Moritz's

orthodiagraf, optog jeg orthodiagrammer af hjærtet, diaphragma og kar-

20 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

stammen alene; det blev mig dog snart indlysende, at et orthodiagram af
hjærtet og lungerne samtidig var af stor fordel.

Jeg har derfor paa samtlige orthodiagrammer, med undtagelse af 57
orthodiagrammer af kadetter (inspirationsstilling) og et par orthodiagrammer
af hjærtepatienter, optegnet saavel hjærtets som lungernes skyggeomrids;
man faar derved bestemt hjærtets forhold til lungerne baade med hensyn
til størrelsen og beliggenheden.

Orthodiagraferingen blev udført paa følgende maade:

Først markerede jeg skjæringspunktet mellem diaphragma og venstre
hjærterand, derpaa hjærteranden ind i leverskyggen saa langt, jeg kunde
se; som regel kan et øvet oie se hjærteskyggen næsten helt til skyggen
af columna. Efter at dette parti var markeret, gik jeg tilbage til skjæ-

ringspunktet mellem diaphragma og

; VÆR f TEGN venstre hjærterand og markerede langs
/ \ à venstre hjærterand, aortaskyggen, til

\
| \
j venstre lungetop; fra venstre lungetop
| fulgte jeg ydre venstre lungerand til
å basis af venstre lunge; saa markerede
=

jeg videre langs diaphragma paa venstre

NN
+ side indover til venstre hjærtegrænse
en | og i hjærteskyggen saa langt, jeg
7 get EN = -
é / 5 unde se — som regel ogsaa her til
La

HEG columna, ofte helt over til den anden
side.

Paa samme maade gik jeg frem ved omgrænsningen af høire hjærtegrænse,
midtskyggen og høire lunge. Paa høire side kan man kun rent undtagelsesvis
forfølge høire hjærtegrænse ind i leverskyggen; hjærteorthodiagrammet stand-
ser altsaa her i skjæringspunktet mellem diaphragma og høire hjærtegrænse.

Paa det orthodiagram, man paa denne maade faar frem (se fig. 1), ser
man, at omgrænsningen af hjærtet og lungerne bestaar i en række punkter,
beliggende saa nær hverandre, at forbindelsen af disse ikke frembyder
nogen vanskeligheder. Paa 3 steder er denne punktrække afbrudt, nemlig
i hjærteskyggens begrænsning nedad fra venstre rand af hvirvelsøileskyggen
til krydsningspunktet mellem diaphragma og høire hjærtegrænse og opad
fra øvre rand af høire forkammer til øvre rand af venstre ventrikel, samt
for diaphragma's vedkommende fra hvirvelsøilen til krydsningspunktet
mellem diaphragma og høire hjærtegrænse.

Omgrænsningen af hjærtet nedad gir sig som regel af sig selv, idet
man lader begrænsningslinjen af høire forkammer og venstre ventrikel

fortsættes naturlig i en krum linje, indtil de støder sammen.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 21

At man ikke begaar nogen væsentlig feil ved at fuldstændiggjere den
nederste hjærtegrænse paa denne maade, har jeg overbevist mig om ved
at gjennemlyse en række personers thorax, særlig af unge og magre indi-
vider, hvor hele hjærtets nederste kontur kunde sees; hos disse har jeg
altid seet den nederste hjærtekontur saaledes, som jeg har opkonstrueret
den paa mine orthodiagrammer.

For bestemmelsen af den øverste hjærtegrænse fra øverste rand af
høire forkammer til øverste rand af venstre ventrikel synes det derimod,
som om man er mere vilkaarlighederne i vold; og til en vis grad er det
ganske vist saa, idet man her ikke anatomisk har nogen bestemt kurve at
gaa efter, eller en bestemt linje, som afgrænser hjærteskyggen; dog gjør
man neppe nogen stor feil, ialfald ved friske hjærter og hjærter med enkle
hjærtefeil, om man ogsaa her gjør sig til regel at fortsætte skyggelinjerne
af hjærtet fra begge sider i de naturlige kurver, indtil de støder sammen;
den feil, man derved faar paa det enkelte orthodiagram, vil formindskes og
udjevnes, naar man benytter orthodiagrammerne til størrelsebestemmelse af
hjærtet relativt 2: i forhold til andre orthodiagrammer, som er optegnet
paa samme maade |.

Har man nu trukket disse forbindelseslinjer, saa er dermed hjærtet
omgrænset og orthodiagrammet færdigt. Man gaar saa igang med at be-
stemme de forskjellige hjærte- og lungemaal.

Jeg har paa mine orthodiagrammer taget følgende maal:

mi

Største afstand fra høire hjærtegrænse til midtlinjen (mh).

2. Største afstand fra venstre hjærtegrænse til midtlinjen (mv).

3. Transversaldiameteren Tr. = mh + mv.

4. Hjærtets længdediameter (L.) længste afstand fra spids til basis.

5. "Hjertets breddediameter (Br.) den lodrette linje paa længdediameteren
paa hjærteskyggens bredeste parti.

6. Hjærtets heldningsvinkel («) vinkelen mellem Jængdediameteren og

midtlinjen.

Hjærteskyggens fladeindhold (hjærtefladen) (Hj.fl.).

Høire lungeomrids's fladeindhold (h. L. fl.).

Venstre lungeomrids’s fladeindhold (v. L. fl.).

oo 3

Samtidig er noteret individets alder, legemsvegt, legemshøide og
i en del tilfælder brystomfanget og siddehøiden, samt venstre papilles afstand

fra midtlinjen.

I Se Francke: Die Orthodiagraphie. München 1906.
2 Jeg benytter her de samme breddemaal som Francke I. c.; Moritz maaler hjærtets bredde-
diameter ved 2 perpendikulærer paa længdediameteren.

22 S. A. HEYERDAHL M.-N. KI.

Hjærteskyggens og lungeomridsenes fladeindhold kan bestemmes paa
flere forskjellige maader.

1. Man kan ved hjælp af et kvadreret millimeterpapir direkte tælle antallet
af kvadratmillimeter, idet man lægger millimeterpapiret under det
kalkerpapir, hvorpaa orthodiagrammet er tegnet. Skal denne methode
give et neiagtigt resultat, er den meget tidsspildende; jeg har derfor
ikke benyttet den til disse maalinger.

2. Ved hjælp af Simpsons formel til bestemmelse af uregelmæssige fladers
fladeindhold kan man nogenlunde hurtig og bekvemt beregne hjærte-
skyggens fladeindhold saaledes:

Fl.= 4, + 4, + B, + B, + en liden rest; se fig. 2 (de med sort
merkede 4 smaa hjørner).
A, =abef.
A,=edcf.
B, =agd (+ de sorte hjørner).
B, =bke (+ de sorte hjørner).

Fladeindholdet af A, =m = +h,+. ko
3 LA ae SG dn

A, à å er

» B,=n (4146 - =)

1 2 : 2

i B å N Is

- B, = ae

Ved sammenligning med planimetermaalinger fandt jeg en gjennem-
snitlig feil paa 0.75 cm.?, som blev at legge til det efter Simpsons

formel fundne fladeindhold.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 23

Methoden er ganske god og tilstrækkelig nøiagtig for hjærte- og
lungemaalinger; jeg har dog ikke benyttet methoden ved udarbeidelsen
af dette arbeide, men foretrukket

3. flademaaling med Amslers planimeter, som bestemmer et hvilketsom-
helst fladeindhold med stor nøiagtighed. |

Alle mine fladeindholdsbestemmelser er foretaget med et saadant

planimeter; jeg har ved gjentagne undersøgelser konstateret, at jeg fore-
tager disse maalinger med saa stor nøiagtighed, at feilen i almindelighed

kun dreier sig om nogle faa mm.*, sjelden saa meget som 1 cm.?.

Middelfeilbestemmelser.

Under et studieophold i Kjøbenhavn 1907 (ved Finsens medicinske
lysinstitut) og specielt ved at læse dr. Kjer-Petersens arbeide: »Om
telling af hvide blodlegemer og disses tal hos sunde mænd og kvinder«
Aarhus 1905 (doktorafhandling) er jeg blevet opmerksom paa den store
betydning, middelfeilbestemmelser har for bedømmelsen af videnskabelige
methoders nøiagtighed.

Kjer-Petersen anvendte middelfeilbestemmelser for at vise, med hvilken
nøiagtighed han talte hvide blodlegemer; paa samme maade har jeg gjort
middelfeilbestemmelser for at vise, med hvilken nøiagtighed mine ortho-
diagrammer er optegnet.

Udregning af middelfeilen ! foregaar paa følgende maade:

Er-1agttagelserne OL, Og << x. On finder vi først deres middeltal 0.
=0,+0,+....... Om
n
derefter feilene: 0, —0, 0,—0..... 0,—0
og feilkvadraterne: (0,—0)*, (0,—0)?, ....(0,—0)? ;

disse adderes; summen divideres med n—1, og kvadratroden uddrages;
derved findes middelfeilen m.
V0,—0)* + (0,—0)? + . -(Ox—0)?

m= LAR
nn.

Gjør man en række iagttagelser, der er gjentagelser, kan man vente,
at godt og vel 2/3 af feilene falder indenfor middelfeilen; kun 5 °/, er større

end den dobbelte middelfeil, og kun i 6 tilfælde af 100,000 kan man vente

1 Udførlig beskrevet hos Kjer-Petersen |. c. pag. 48—58.

M.-N. KI.

24 Se Ar LE WER DATE:

at faa en feil, der er større end 4 gange middelfeilen!; dette tilfælde er
saa sjeldent, at man næsten med sikkerhed kan slutte, at tilstedeværelsen
af en saadan feil maa skyldes særlige aarsager. saa at det ikke er nogen
tilfældig feil. Feil, der er større end 2 gange, men mindre end 4 gange
middelfeilen, kunne forekomme (sandsynlighed 5 °/,), men der vil dog være
grund til at mistænke en saadan feil for at hidrøre fra særlige aarsager;
af feil, der er under det dobbelte af middelfeilen, kan man ikke slutte, at
der skulde have været særlige aarsager tilstede.

Efter den ovenfor meddelte formel for middelfeilens bestemmelse, der
er hentet fra iagttagelseslæren, har jeg gjort middelfeilbestemmelser af
mine orthodiagrammer hos 3 personer, idet disse er orthodiagraferet 9
gange hver, 3 gange hver dag i 3 paa hinanden følgende dage, og ortho-

diagraferingen er foretaget hver gang under saavidt muligt samme forhold.

A. SEL.

Hjærteskyggens fladeindhold = Hj.fl. Differensen mellem middeltallet
og Fl. = Diff. Kvadratet af Diff. = Kvadratet.

Hj. fl. Diff. Kvadratet.

| ges are ONE OI LAN a ele Sete Pasi AN

1’ 123.3 14 1.96
1721.68. > 209 0.36
IV 123.0 + 0.6 0.36
VO e209 2-08 5-76
VI 124.5 + 2.1 4.41
Vil paren == 22 10.24
VII 122.7 + 0.3 0.09
IX 123.1 + 0.7 0.49
Sum 1102 Sum 25.92

= 122.4 = middeltallet = 3.24

Antallet 9 (Antallet — 1)=8

Middelfeilen = V 3.24 = 1.6.
Udregnet i %9 af 122.4 blir det 1.5 %.

1 Den exponentielle feillov. Se Kjer-Petersen I. c.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

B. Gro: B.
Hj.fl. Diff. Kvadratet.
I 127.6 + 4.7 22.09
UN r2r325 67 2.89
II 123.3 + 0.4 0.16
IV 199407 0:5 0.25
V 123.3 + 04 0.16
VI 121.0 — 1.9 3.61
VII 123.4 + 0.5 0.25
VIN 1205 224 5.76
IX. 1225 — 0.4 0.16
Sum 1106.2 Sum 35.33
= 122.9 = middeltallet. = 4.4.
9 8
Middelfeilen = Ÿ 4.4 = 2.1, i 0 af 122.9 blir det 1.7 °/o.
2å M. A.
Hj.fl. Diff. Kvadratet.
I 142.6 + 1.5 2.25
II 139.0 — 2.0 4.0
II 139.6 — 1.4 1.96
IV 140.8 — 0.2 0.04
V 139.3 — 47 2.89
VI 142.1 + 11 1.21
VI 142.0 + 1.0 I.0
VII 142.6 + 1.6 2.56
IX 141.0 + 0 o
Sum 1268.9 Sum 15.91
———— = 141.0 = middeltallet. = 1.99.
9

- Middelfeilen =Y1.99 = 1.4, i % af 141.0 blir det 1 9.
Middelfeilen i "/9 for hjærtets fladeindhold blir altsaa fra I "9—1-7 °/o,
gjennemsnitlig 1.4 °/o.
Den feil, jeg arbeider med under orthodiagrafering af hjærtet, viser
sig saaledes at være meget liden.
Paa samme maade som for hjærteskyggens fladeindhold har jeg ud-

regnet middelfeilen for lungeomridsets vedkommende.

26

S. A. HEYERDAHL.

M.-N. KI.

S. H. (heire lunge). L. = Lungeomridset.

Middelfeilen = 4.3, i %% af 102.6 = 4.2 /p.

923:3

= 102.6 = middeltallet.
9

S. H. (venstre lunge)

Middelfeilen = 3.5, i 0/9 af 72.3 = 4.8 °/o.

650.6

= 72.3 = middeltallet.
9

O. O. B. (heire lunge).

Middelfeilen = 5, i % af 122.9 = 4 0j.

1106.4
+ — — 122.9 = middeltallet.
a

på

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 27

G. O. O. B. (venstre lunge).
É-
L 1128
II 119.6
II 123.5 Middelfeilen = 4,1, i % af 116.8 = 3.5 °o.
IV 114.2
A ges Sy,
VI 116.2
VI 111.6
VII 115.7 1051
IX 122.2 = 116.8 = middeltallet.
Sum 1051.0 ee
fia à M. A. (høire lunge).
I 89.4
II 94.6
II 928 Middelfeilen = 3.6, i % af 96.2 = 3.7 %/o.
EVD 507-5
V 954
VI 977
VII 97.2
VII 101.6 865.7
IX 99.9 = 96.2 = middeltallet.
Sum 865.7 å
T. M. A. (venstre lunge).
pe" .gr.å
II 93.5
II 89.8 Middelfeilen = 3.6, i °/ af 90.2 = 4.0 0
IV 955
V 878
VI 84.6
VII 93.8
VII 87.3 812.4
IX 883 = 90.2 = middeltallet.
Sum 812.4 Å

Udregner man middelfeilen for begge lungeomrids sammen, faar man

følgende tal:

28

S. A. HEYERDAHL

M.

VII
VII
IX

Sum

Sum 1573.9

9

1678.1

SH.

Middelfeilen = 6.0, i % af 174.9 = 3.4 9.

174.9 = middeltallet.

O. O. B. (Begge lunger).

Middelfeilen = 6.6, i %, af 2397 = 2000

2157-4

= 239.7 = middeltallet.
9

M. A. (Begge lunger).

Middelfeilen = 4.2, i % af 186.4 — 2.3 9.

1678.1 — 186.4 = middeltallet.

M.-N. KI.

(begge lunger). Lfl. = Begge lungeomrids.

19090. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 29

Nedenfor er alle middelfeilbestemmelser i °/, stillet sammen.

Hjærtet. Høire lunge. Venstre lunge. Begge lunger.
5. H. 1.5 4.2 4.8 3.4
CO: B. 1.7 4.0 3.5 2.8
M. A. 1.0 2 4.0 2,3
Gjennemsnitl. 1.4 °/o, 4.0 Yo, 4.1 90, 2.8 01%,

Gjennemsnitlig viser det sig, som man ser af ovenstaaende tabel, at
jeg arbeider med en middelfeil af 1.4 "9 for hjærtefladens vedkommende,
4 °/, for høire lungeomrids, 4.1 % for venstre lungeomrids og 2.8 °/o for
begge lungers omrids sammenlagt.

Det mest iøinefaldende ved disse middelfeilbestemmelser er den store
forskjel paa middelfeilprocenten mellem hjærtet og lungerne, specielt naar
middelfeilprocenten udregnes for hver lunge særskilt.

Aarsagerne hertil er antagelig særlig:

I. at midtskyggen som oftest er vanskelig at begrænse nøiagtig, idet der
her er hilusskygger — lungekar og bronchier — som forvidsker bil-
ledet.

2. at man ikke altid har saa let for at markere hele lungeomridset netop
i respirationspausen; men dette er, som jeg før har nævnt, en meget
væsentlig betingelse for at faa et neiagtigt orthodiagram. Naar man
nemlig under orthodiagraferingen kommer til lungetopperne, kan man
ikke saa godt, hvis man bruger blende, samtidig observere diaphragma
og se, i hvilken respirationstilstand lungerne befinder sig; man kan
derfor komme til at markere én gang i inspirationsstilling, en anden

gang i respirationspause 0.S.v.

Disse feilkilder eksisterer ikke for hjærtets vedkommende — derfor,
efter min mening, den store forskjel i middelfeilen mellem hjærtet og
lungerne.

At middelfeilen blir betydelig formindsket, naar begge lunger tages
under ét, skylde ganske sikkert den omstændighed, at det ikke er muligt
at faa det undersøgte individ til at indtage nøiagtig samme rygleie, hver
gang man orthodiagraferer; derved vil den ene lunge én gang faa relativt
større omrids end den anden, en anden gang relativt mindre, uden at dette
influerer synderlig paa summen af begge lungeomrids.

For at se, hvorledes feilenes fordeling stemmer med den exponentielle

feillov!, har jeg tællet sammen og noteret i nedenstaaende rubrik, hvor-

1 Pag. 23.

30 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI

mange af maalene er under 0.5 X middelfeilen, under 1.0 X middelfeilen,

1.5 x middelfeilen o.s. v.

À Bo SG. oD) LE MES IG Pe TER vie ON

Under 05 ><, middelfelen. 4 5 24 4 28 5 SEE
Ke GO De = 6 G5 4 5560 SOS TO GS PENE
« EG — B:8-9486.6-4048% LB SONORE
MFP = 9 F840. 07 91/9) goro
< 310% — 9° 9-9 "9 9 9 9.9, 990

Tallene viser en meget smuk overensstemmelse med feilloven; saa-
ledes er blot 1 feil over 2 gange middelfeilen og ingen feil over 3 gange
middelfeilen.

Middelfeilbestemmelser af de lineære hjærtemaal.

Ogsaa for de lineære orthodiagrafiske maal har jeg udregnet middel-
feilen efter samme methode som for Hjfl. og Lfl. Jeg skal her kun med-

dele resultatet af udregningen.

Middelfeilbestemmelser i °/o.
Mh. Mv. Tr. ie nee a
SAG 1.2 TT I.4 2.0 4.0

M.A. 5.5 SAT 1.3 27 3.4 3.0
OrO: Bir 3.0 2.0 2.0 2.0 5.5

Gjennemsnitl. 4.4 %, 2.1 %,. 1.5 Vo, 1-7 Vo 25%, 4-2 %

Tabellen viser en betydelig forskjel i middelfeilprocenten af Mh og
vinkelen @ sammenlignet med middelfeilprocenten af de øvrige hjærtemaal
My. Er, Bros El

Under omtalen af de specielle hjærtemaal kommer jeg nærmere ind

paa aarsagen hertil.

b. Orthodiagrafering af lig.

Som en yderligere kontrolprøve paa den orthodiagrafiske methodes
paalidelighed har jeg paa 5 lig foretaget indstik med lange naale i det
orthodiagrafiske hjærteomrids.

Orthodiagrammerne blev i disse tilfælde optegnet direkte paa huden,
idet jeg under orthodiagraferingen benyttede en fluorescerende skjærm med
et lidet hul i midten (den direkte methode, se pag. 19), hvorigjennem mar-
kernaalen blev ført.

Der blev indstukket 6 naale paa hvert lig lodret paa det horisontale

underlag.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 31

Selve obduktionen af ligene og kontrollen af naaleindstikkene blev
udfert af doktor N. Backer Grendahl, hvem jeg herved takker for den
ydede assistance.

I 29 af 30 naaleindstik stemte indstikkene godt med de orthodiagra-
fiske maal (jeg regner her for god overensstemmelse, naar feilen ikke var
større end 2—3 mm.).

c. De orthodiagrafiske hjærtemaal.

Afstanden fra midtlinjen til høire hjærtegrænse (Mh)

og afstanden fra midtlinjen til venstre hjærtegrænse (Mv).

Disse to hjærtemaal kan, efter de middelfeilbestemmelser jeg har gjort,
ikke maales orthodiagrafisk med samme nøiagtighed.

Medens Mv viser en middelfeilprocent, som er ganske liden (2.19), er
middelfeilprocenten for Mh relativt stor (4.4 0/0).

Aarsagen til denne store forskjel paa middelfeilprocenten af Mh og
Mv ligger utvilsomt i, at begge maal er lige afhængige af, med hvilken
neiagtighed midtlinjen optegnes; feilen virker altsaa lige meget til begge
sider, medens afstanden, som feilen virker paa, er forskjellig; som regel
er afstanden Mv omtrent dobbelt saa stor som Mh; følgelig bør middel-
feilprocenten for Mh være omtrent dobbelt saa stor som for Mv, hvilket
den ogsaa i virkeligheden er. |

Hos de undersøgte friske soldater har jeg fundet gjennemsnitstallene
for Mh og Mv resp. 4.75 og 8.52; et forhold som 1:1.8; hos 57 ka-
detter i inspirationsstilling: 4.8 cm. og 7.9 cm., i exspirationsstilling 4.8 cm.
og 8.5 cm.

Det viser sig altsaa, at respirationsstillingen her udelukkende har vir-
ket paa Mv og det med gjennemsnitlig 0.6 cm.s differens fra exspirations-
stilling til inspirationsstilling.

Hos de undersøgte friske børn er forholdet Mh: Mv omtrent det sam-
me som hos friske soldater, nemlig I : 1.87.

Hos de orthodiagraferede 80 personer med lungetuberkulose var gjen-
nemsnitstallene for Mh og Mv resp. 4.3 cm. og 7.3 cm., et forhold som
EAU

Transversaldiameteren (Tr).

Denne sterrelse, summen af Mh og Mv, har vist sig ved mine middel-
feilbestemmelser at give en meget liden feilprocent (1.5 °/o).

Den væsentligste aarsag hertil er vel den, at for Tr kommer en feil-
maaling af midtlinjen ikke i betragtning som for Mh og Mv.

32 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Transversaldiameteren er saaledes i og for sig et meget godt og ex-
akt hjærtemaal, men kan, blandt andet paa grund af hjærtets forskjellige
skraastilling i thorax ikke benyttes aleme til nøiagtig størrelsebestemmelse
af hjærtet.

Jeg skal illustrere dette ved et konkret eksempel.

Blandt mine orthodiagrammer af friske soldater har jeg her (fig. 3)

udtaget 2, hvis hjærteskyggers fladeindhold er omtrent lige store; det ene

A B

Fig. 3.

er 146.0 cm? og det andet 148.8 cm?. Flere af de andre hjærtemaal vi-
ser alligevel stor forskjel, specielt Mh, Mv og Tr, paa grund af hjærtets
forskjellige skraastilling i thorax, idet hældningsvinkelen hos A er 46°,
medens den hos B er 66°.

Saafremt man blot havde havt breddemaalene at holde sig til, vilde
man let af disse, specielt af transversaldiameteren, være fristet til at slutte,
at det ene hjærte var adskillig større end det andet; i virkeligheden er de
næsten lige store.

Ved en talrig række undersøgelser af heldningsvinkelen hos friske og
syge personer (se tabellerne) har jeg overbevist mig om, at denne vinkel
varierer meget, og det eksempel, jeg netop har anført, er ikke enestaaende.

Transversaldiameteren er hos de undersøgte 136 soldater gjennem-
snitlig 13.25; dette tal stemmer med H. Dietlens! gjennemsnit for solda-
ter, som er 13.3 cm. Ligeledes stemmer mine maal af transversaldiame-
teren hos børn udmerket med Veith's tal?.

Ved overgang fra exspirationsstilling til inspirationsstilling formindskes,
som jeg før har nævnt, transversaldiameteren betydelig; saaledes gjennem-

snitlig hos 57 kadetter 0.6 cm.

1 H. Dietlen: Über Grösse und Lage des normalen Herzens u.s.w. Deutsches Arch. f.
klin. Med. Bd. 88, pag. 55.

2 Adolf Veith: Uber orthodiagraphische Herzuntersuchungen bei Kindern im schulpflichtigen
Alter. Jahrb. f. Kinderheilk. Bd. 68, Heft 2, pag. 205.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 33

Hjærtelængden (L) og breddediameteren (Br).

Af middelfeilbestemmelserne for L og Br ser man, at disse 2 hjærte-
maal bestemmes med noget forskjellig nøiagtighed; for L er middelfeil-
procenten 1.7 %, for Br 2.5.

At længdediameteren kan bestemmes med saa liden middelfeilprocent,
taler for, at bestemmelsen af den del af hjærtets omrids, som ligger under
venstre diaphragmakuppel i leverskyggen, orthodiagrafisk optegnes meget
nøiagtig.

At Br gir større middelfeilprocent end L, kommer antagelig deraf, at
denne linje ofte slutter og begynder i de 2 vilkaarlig trukne linjer, som
begrænser hjærteskyggen opad og nedad.

Forøvrigt er middelfeilprocenten for Br ikke ret betydelig: Hos mine
friske soldater fandt jeg L og Br gjennemsnitlig 14.4 cm. og 11.3 cm.

Paa grund af hjærteorthodiagrammets elliptiske form og den relativt
store nøiagtighed, hvormed L og Br kan bestemmes, er det muligt som
regel at bestemme hjærtefladens kvadratindhold tilnærmelsesvis nøiagtig
alene ved disse 2 maal. Forudsætningen er, som nævnt, at hjærtesilhou-
etten nærmer sig en ellipse.

Man gaar ud fra formelen for ellipsens kvadratindhold, som er bredde-

diameteren X længdediameteren X — eller Br X LX 0.785.

Den gir saa god overensstemmelse med maalingen med planimeteret,
at den kan anbefales, naar man ikke er i besiddelse af et planimeter, eller
hvis man ønsker et hurtigt jugement af hjærtefladens størrelse. Som

regel vil denne beregning give et par cm.? mindre end med planimetret.
> be) co Je)

Hjærtefladen (Hjfl.).

Middelfeilbestemmelserne af Hjfl. viser en meget liden feilprocent (gjen-
nemsnitlig 1.4 ° 9).

Sammenligninger med andre forfatteres hjærteflademaal kan man først
gjøre, naar man ved, at omgrænsningen af hjærtet er foretaget paa samme
maade.

Gaar man nu ud fra, at Hjfl. betegner hjærtets virkelige projektion fortil
mod et plan parallelt med legemets frontalplan, blir det næste sporgsmaal:
hvilke slutninger kan man trække af Hjfl. med hensyn til hjærtets virke-
lige størrelse?

Jeg skal i det følgende søge at besvare dette spørgsmaal.

For at bestemme et /egemes størrelse eller kubikindhold trænges 3

dimensioner; under visse omstændigheder kan man ogsaa af 2 af legemets
Vid.-Selsk. Skrifter I. M.-N. Kl. 1909. No. 6. 3

34 S. A. HEYERDAHT.

M.-N. Kl.

dimensioner bestemme i ethvertfald relativt hele legemets rumindhold, nem-
lig naar /egemets form er den samme.

For hjærtets vedkommende er forholdet netop det, at dets form (naar
det gjælder friske hjærter eller hjærter med enkle hjærtesygdomme) i det
store og hele blir tilnærmelsesvis den samme.

Derfor tillader den orthodiagrafiske fremstilling af Hjfl. saavelsom en-
hver anden nøiagtig fremstilling af hjærtet i en frontal flade at drage visse
slutninger om hjærtets størrelse og form 1 en anden flade.

Disse bemerkninger gjælder som sagt kun for normale hjærter eller
hjærter med enkle hjærtefeil; i andre mere komplicerede tilfælde vilde det
ofte være meget ønskeligt ogsaa at faa besked om hjærtets størrelse og
form i frontalprojektion.

Orthodiagrammer af hjærtet i frontalprojektion er dog adskillig van-
skeligere at optegne end i sagittalprojektion, ja i mange tilfælde er det
ikke muligt at skaffe dem tilveie; jeg har derfor ikke fundet, at jeg med
noget udbytte kunde benytte denne methode til de foreliggende hjærte-

undersøgelser, og har helt afstaaet fra at tage orthodiagrammer i frontal-

projektion.
Kvotienten Hjfl./legemsvegten.

Det gaar gjennem alle mine tabeller, hvor hjærtefladen og legems-
vegten er taget med, at disse 2 størrelser staar i et meget intimt forhold
til hinanden, 1 et saa nært forhold, at man kunde være fristet til at opstille
normaltabeller for friske hjærter efter forholdet Hjfl. : legemsvegt og ikke
som Moritz og Dietlen efter legemshøiden.

Dette forholdstal har imidlertid den feil, at det gir os forholdet mel-
lem en fladestørrelse og en rumstørrelse, idet vi kan betragte legemsveg-
ten som udtryk for legemets volum; men en flade og et rum kan ikke uden
videre stilles i forhold til hinanden.

Naar f. eks. hjærtefladen (Hjfl.) ved en legemsvegt af 60 kgr. normalt
er 120 cm., saa er den ved en legemsvegt af 80 kgr. normalt ikke 160
cm., men adskillig mindre, idet kvotienten Hjfl./legemsvegt aftager med
stigende legemsvegt.

Et konkret eksempel vil bedst illustrere dette forhold:

Lad os tænke os (paa fig. 4), at terningen 4 representerer legemets
vegt eller masse; terningen a betegner hjærtets masse (og forudsættes, at
A og a har samme specifike vegt).

Å er en kubus med Io cm. paa hver kant = 1000 cm.?; a maaler

2 cm. paa hver kant = 8 cm.3.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 35

Hjfl. er i dette tilfælde 2 X 2 = 4 cm.?.

Hjfl.'legemsvegt = —* = 0.004.
J 5 = 1000 å
Gjør man nu legemsvegten dobbelt saa stor: B = 2 Å = 2000 cm.”

og hjærtet dobbelt saa stort: 6 = 16 cm., saa at forholdet mellem hjærte
og legemsvegt blir det samme, for-

andres kvotienten Hjfl. legemsvegt fra
0.004 til 0.0032.

Hjfl. blir nemlig 6.35, altsaa Hfl.
legemsvegt = 0.0032.

Hvis man derfor vil opstille nor-
mal-hjærtemaal efter legemsvegten, maa
man tage det netop fremstillede for-
hold i betragtning og udregne særskilt

normalmaalene for bestemte vegtmaal.

Det er dette, jeg har gjort for

mine 136 orthodiagrammer af friske

Fig. 4.

soldater; jeg har fundet den til en vis
legemsvegt svarende normale Hjfl.
(gjennemsnitlige) ved at tage gjennemsnitsværdierne af vegt og Hjfl. fra de
tidligere opstillede tabeller grupperet efter stigende legemsvegt, legems-
høide, kropshøide og brystomfang.

Den normaltabel, jeg paa denne maade har opkonstrueret for soldater-
hjærter, kan ikke paa grundlag af mit materiale med sikkerhed fortsættes
udenfor de opførte vegtgrænser, altsaa ikke under 57.5 kgr. og ikke over

75 kgr.

Normaltabel for friske soldater.

Legemsvegt. Hjfl. Hjfl./legemsvegt.
37-5. kgr. 122.5 cm. 2.14
60.0 125.0 « 2.08
62.5 « 127.5, « 2.04
65.0 « 130.0 « 2.00
87-5: 5 192:50 € 1.96
70.0 135.0 « 1.93
725 | 137.5 « 1.90
750 « 140.0 « 1.87

I overensstemmelse med den beregning, som jeg anstillede ovenfor

over forholdstallet Hjfl./legemsvegt ved variationer i legemsvegten, viser

36 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

denne normaltabel for friske soldater, at forholdstallet aftager jevnt med
stigende vegt.

Medens man hidtil har opstillet normalschemaer for hjærteorthodia-
grammer efter individernes høide med middel, maximum og minimum (Mo-
ritz, Dietlen), hvor samtidig gjennemsnitsalder og legemsvegt er anført, og
saaledes er gaaet ud fra, at legemshøiden, uagtet den ingen særlig ind-
flydelse udøver paa hjærtemaalene, dog praktisk talt kan opstilles som et maal
for legemets masse, har jeg, som det fremgaar af det følgende, fraveget
denne methode og opstillet mine normaltabeller efter legemets vegt og
efter kropsudviklingen. Jeg tror, man paa denne maade vil kunne med tiden,
naar man har samlet tilstrækkeligt stort materiale, opstille normaltabeller
(hvor der ogsaa er taget hensyn til alder og kropsudvikling), som gir os
snevrere og mere koncise grænser for de normale hjærtemaal end de, vi

hidtil har.

Hjærtets heldningsvinkel (a).

Dette orthodiagrafiske maal viser en relativt stor middelfeilprocent,
nemlig 4.2 09; dette kommer vistnok for en del af, at diaphragma
indtager en forskjellig høidestilling fra dag til anden og paa de for-
skjellige tider af døgnet efter ventrikelens fyldningsgrad, men skyldes
ogsaa den omstændighed, at denne vinkel trækkes op mere eller mindre
vilkaarlig, alt efter hjærtesilhouettens form; er hjærtesilhouetten lang og
smal, blir vinkelen « lettere at præcisere, end om hjærtesilhouetten mere
nærmer sig cirkelens form.

Gjennemsnitstallet for vinkelen « hos mine 136 friske soldater er no-
teret i nedenstaaende tabel:

Heldningsvinkel.

136, soldater» Ad NINE PEN GE
Bankadletter 0 EN Den
. . Le
72 ingeniørsoldater . . . . 51.0
For 57 kadetter maalt i inspirationsstilling og exspirationsstilling er

heldningsvinkelen :

Heldningsvinkel.
57 kadetter (vaaren 1906). Insp.stilling . . . . . 41°
57 kadetter (høsten 1906). Exspir.stilling . . . . 50.5°

Under respirationen svinger altsaa hjærtets heldningsvinkel hos disse
gjennemsnitlig 9.5. |
Til sammenligning kan jeg anføre, at heldningsvinkelen hos de ortho-

diagraferede lungetuberkuløse individer er gjennemsnitlig 43.4°, altsaa be-

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 37

tydelig mindre end hos friske soldater; hjærtet skulde med andre ord være
mere steilt stillet hos lungetuberkuløse end hos friske og mere nærme sig
hjærtestillingen ved kraftig inspiration; (se mere herom under orthodia-

grammer af lungetuberkulese).

d. Orthodiagrammer af friske soldater.

Som undersøgelsesmateriale har jeg, som tidligere nævnt, benyttet
kadetter fra krigsskolens ıste klasse og elever paa ingeniervaabenets un-
derofficersskole fra samtlige 4 klasser, ialt 136 mand i alderen mellem
18—23 aar.

Samtlige soldater har været undersøgt af en lægebedømmelseskom-
mission, før de kom ind paa militærskolen, og erklæret dygtige til militær-
tjeneste; til denne lægekommission har de desuden maattet medbringe en
meget indgaaende lægeattest med et udførligt schema.

De nævnte elever har været observeret af mig (som militærskolernes
læge) i længere tid forud for de foretagne undersøgelser; alle soldater
med akute eller kroniske sygdomme eller dispositioner til sygdomme er
ikke medtaget i disse undersøgelser. Under optagelsen af orthodiagram-
merne var alle fuldstændig friske.

Samtlige soldater er orthodiagraferet i liggende stilling og i respira-
tionspausen; en del af dem tillige under inspirationsstilling. En del, saa-
vel kadetter som ingeniørunderofficerselever, er orthodiagraferet 2 gange
med nogle maaneders mellemrum.

Foruden de orthodiagrafiske maal har jeg taget soldaternes høidemaal
(i en del tilfælde ogsaa kropshøiden) og brystomfang; desuden har jeg ta-
get legemsvegten samt noteret alderen og i hvilken klasse de gik.

I en del tilfælde har jeg maalt papillens afstand fra midtlinjen.

Legemshoiden er maalt paa stremperne med en nøiagtighed af 1/, cm.

Kropshøiden er maalt fra proc. spinosus paa 7de halshvirvel til os
coccygis.

Brystomfanget er maalt over papillerne i kraftig exspiration og inspi-
rationsstilling; af disse 2 maal er taget middeltallet.

Legemsvegten er taget af soldaten afklædt til midjen og uden støvler.

I de følgende tabeller er fra de fundne vegttal trukket 1.5 kgr., som
representerer den gjennemsnitlige vegt af de klædningsstykker, soldaten
har paa under veiningen (benklæder, underbenklæder og strømper).

Alderen er noteret i hele og halve aar og i et par tilfælde i 1/, aar.

For at man skal faa et indtryk af disse soldaters konstitution, har jeg

sammenlignet deres virkelige legemsvegt med den ventede legemsvegt efter

38 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

formelen: P =, (6e Vierordt's: Daten und Tabellen), hvor H er le-

gemslængden og C er brystomfanget, og regnet, at soldater, som veiede
mere end 3 kgr. over normalvegten P, havde kraftig kraftig konstitution,
soldater, som veiede mere end 3 kgr. under normalvegten, havde spæd kon-
stitution; de øvrige har jeg sat til middels konstitution.

Af de 136 soldater var efter denne skjønsmæssige beregning 65 mid-
dels kraftige, 66 kraftige og 5 spæde.

I nedenstaaende tabel er ingeniorsoldaternes! og kadetternes konstitu-

tion opført særskilt i absolute tal og procentvis.

Middels K. Kraftig K. Spæd K.
Ingeniørsoldater . . 42 (59 9) 29 (40 99) tr (x 0/6)
Kadetter ER =, ee —22785 2a) 37 (59 %) 4 (6 9)

Af tabellen sees, at dette soldatermateriale gjennemsnitlig har en kon-
stitution, der ligger adskillig over middelkonstitutionen, og at kadetterne
har kraftigere konstitution end ingeniørsoldaterne; jeg kommer senere un-

der omtalen af hjærteorthodigrammerne tilbage til dette forhold.

Gjennemsnitstal.

Det er efter de netop givne oplysninger og efter, hvad vi ved om
soldaters kropsudvikling sammenlignet med andre personers, rimeligt, at
de gjennemsnitlige hjærtemaal, vi vil finde hos de orthodiagraferede sol-
dater, blir relativt store.

Af nedenstaaende tabel, som viser gjennemsnitstallene for samtlige
136 soldater samt for ingeniørsoldater og kadetter særskilt, fremgaar og-
saa, at hjærtemaalene er meget store i forhold til de gjennemsnitstal, andre
forfattere har fundet hos individer af mere blandet art, men med samme
gjennemsnitlige vegt og høide*; men ogsaa naar man sammenligner mine
hjærtemaal med f. eks. H. Dietlens (Uber Grösse o.s.v. Deutsches Arch. f. klin.
Med. Bd. 88) hjærtemaal af 59 soldater, viser mine maal sig at være noget
større; at gjøre reflexioner herover vil ikke føre til noget, da Dietlens tal
er for smaa og der ikke foreligger nærmere oplysninger om disse solda-

ters konstitution, hvorledes de er veiet o. S. v.

1 I det følgende vil det kortere udtryk ingeniørsoldater blive anvendt istedenfor ingeniør-

underofficerselever.

2 Se Moritz's tabeller: Methoden der Herzuntersuchung (Deutsche Klinik IV 2).

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 39

Gjennemsnitstal (136 soldater)".

———— —-="=,=

| | |
Antal Alder Vegt Hoide omfang Mh | Mv | Tr L | Br Hl | «
g |
I | |
136 19.9 | 66.0 | 172.6) 87.1 4-75 | 8.5 | 13-25, 14.4 II.3| 130.7 50.5

|

72 ingeniørsoldater . 20.1 | 67.8 171.9 89.0 | 4.7 | 8.5 | 13-2 | 14.3 | 11.4 | 129.5 51.0°
I

| I

Gyrkadetter .:4.: 10.6 | 65.0 | 173.3| 85.0 | 4.8 | 8.6 | 13.4 | 14.6 11.3 | 132.2 49.9

Gjennemsnitstal (59 soldater). (Efter H. Dietlen).
Antal. Alder. Vegt. Mh. Mv. 155 Hjfl. —Hjfl./vegt

59 21 61.4 4.3 9.0 331,170 ES
Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og legemshoiden?.

Sammenstiller man samtlige 136 orthodiagrammer sfter individernes
heide i stigende rækker, faar man, som man paa forhaand kunde vente,
en progressiv stigning af alle hjærtemaal; en større legemshøide vil som
regel betinge en sterre legemsmasse; intet er derfor naturligere, end at
hjzertemaalene, specielt hjærteskyggens fladeindhold Hjfl., stiger med indi-
vidernes høide.

I tabel I a og Ib er dette forhold illustreret. I tabel I a er de 136
orthodiagrammer ordnet i 8 grupper efter legemshøiden og gjennemsnits-

tallene for høide, vegt og hjærtemaal udregnet inden hver gruppe.

Fabel fa:
Antal Høide Mh | Mv Tr | Hjfl Vegt | Høidegruppe
= === =—==== | m _ı =
6 161.7 4-5 8.3 12.7 120.7 | 58.2 157—163 I
10 165.0 4.5 8.5 13.0 124.6 59.1 164— 1661 > II
17 167.6 4.6 8.3 12.9 123.1 63.2 167—168! > Ill
18 169.4 4.8 8.5 13.3 134.4 63.4 169— 170 IV
3I 172.1 4.8 8.6 13.4 130.4 65.9 EEG V
17 174.5 4-7 8.5 13.2 129.3 67.9 174— 175 VI
17 176.6 4-7 8.7 13.4 135-8 68.1 176— 178 VII
20 181.6 5.1 8.6 13.7 138.4 72.9 178!/,—189 VIII
1 Mh = afstanden fra h. hjærtegrænse til midtlinjen.
Mv = afstanden fra v. hjærtegrænse til midtlinjen.
Tr = Mh + Mv.
L = Hjærtets længdediameter.
Br = Hjærtets breddediameter.
Hjfl = Hjærteskyggens fladeindhold.
a == heldningsvinkelen.

Lo

Jeg har i de folgende tabeller som regel ikke taget med L. og Br., da jeg anser det
for overflødigt, naar vi har Hjfl.s maal (se pag. 33).

40 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

I tabel I b er orthodiagrammerne kun opdelt i 5 grupper; forøvrigt
som 1 tabel I a.

Tabel-1 b:
Antal | Høide Mh Mv nr Fl Vegt Høidegruppe
16 | 153.0 AS 8.4 12.9 123.7 27538 157—1661 I
| | j
35 168.5 | 4.7 8.4 73-2 | 128.9 63.3 | 167— 170 II
31 Tyee ail 04:8 8.6 13.4 | 130.3 | 65.9 171—173 III
34 175-4 4-7 8.6 13:3 132.6 | 68.0 174— 178 IV
20 181.6 | 51 8.6 13.7 | 1384 | 72.9 1781/2—189 V
| |

Medens hjærtemaalene tiltager med legemshøiden i tabel I a noget
uregelmæssigt og springende, blir forholdet et andet, naar antallet af grup-
per sammentrækkes fra 8 til 5 som i tabel I b; her viser Hjfl. en jevn til-
tagen med legemsheiden i alle grupper og Mh., Mv. og Tr. stigning i alle
grupper undtagen i gruppe IV, hvor der er et ubetydeligt fald.

Tabel I b lærer os saaledes, at vi kan regne med som en almindelig
regel, at de orthodiagrafiske hjærtemaal tiltager proportionalt med legems-
høiden, og at størrelsen Hjfl. viser den største proportionalitet.

For nu at kunne afgjøre, om legemslængden i og for sig er af nogen
betydning for hjærtemaalenes størrelse, maa vi først se paa legemsvegtens
forhold ved tiltagende legemshøide.

I schema I b, hvor legemsvegten ogsaa er medtaget, ser man, hvor-
ledes denne tiltager jevnt med voksende legemshøide gjennem alle grupper.
Denne ordning af de orthodiagrafiske maal fortæller os altsaa intet om,
hvilken indflydelse legemshøiden som saadan har paa hjærtemaalene, idet
legemsvegten her kan være det ene afgjørende.

For at rykke spørgsmaalet nærmere ind paa livet vil vi se, hvorledes
forholdet blir, naar man eliminerer legemsvegtens indflydelse ved at stille
sammen orthodiagrammer af soldater med samme (eller omtrent samme)
legemsvegt i grupper efter stigende legemshøide.

I tabel Ic er 23 orthodiagrammer af soldater med legemsvegt fra 65.5

—67.5 kgr. stillet sammen i 3 grupper efter stigende høide.

Tabel ıe. Vest655 675

= | = : Hoide
Antal Legemshøide Mh Mv Ir Hjfl | Vegt (gjennemsnitlig) Gruppe
—====—="=— - | = | =
6 163—168.5 4.4 9.4 13.8 132.2 | 66.3 166.6 | I
|
9 169— 174 4.7 8.6 | 13:3 | 139:20 “66.5 jun | II
8 175—181 4.8 8:27 73.08 1129:2 | 66.7 176.5 | III

1900. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. AT

Medens legemshøiden tiltager sterkt for hver gruppe, forholder hjærte-
maalene sig forskjelligt; Mh. tiltager, dog ikke jevnt, proportionalt med
høiden; de øvrige hjærtemaal Mv., Tr. og Hjfl. aftager derimod med sti-
gende høide; Hjfl. aftager forøvrigt ganske ubetydeligt og indenfor feil-
grænsen; legemsvegten er omtrent den samme i alle 3 grupper.

Der kan indvendes mod tabel 1 c, at grupperne er for smaa til, at man
heraf kan trække bestemte slutninger; paa den anden side er heidediffe-
renserne mellem hver gruppe betydelige.

Ved denne kontraprøve i tabel 1 c ser det i ethvertfald ud til, at /egems-
høiden i og for sig ikke influerer paa de hjertemaal, som jeg for eieblik-
ket anser for de vigtigste for bestemmelse af hjærtets størrelse, nemlig Tr.
og Hjfl.

Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og kropshøiden.

Hos 64 af de orthodiagraferede soldater har jeg foruden legemshøiden
tillige maalt kropshøiden og sammenstillet hjærtemaalene i grupper efter
stigende kropshøide. I tabel II er dette forhold fremstillet.

Tabel II.
Antal| SOP | Mh | Mv | Tr L Br | Hjf Vegt
jennemsnit |
SR | | Å E
12 > = å 46 [186 | 132 14.4 11.0 | 127-7 | 585 I
53-2 |
21 a 4.8 8.5 13-3 14.6 II.I | 1298 CE ÅT
> *
18 58—59 se | 85 | 132 Last] vee | 1994 665 II
58.3 |
60 —63 å = å; 2
13 61.1 = 8.5 13-7 15.1 11.6 139.9 69.2 IV

Tabellen viser en parallel stigning af de fleste hjærtemaal med krops-
høiden; samtidig stiger ogsaa legemsvegten.
En kontrolprøve med elimination af legemsvegten kan ikke gjøres for

kropshøidens vedkommende, da tallene i hver gruppe blir for smaa.

Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og legemsvegten.

Den i tabel Ia, I b og Ic foretagne gruppering af de orthodiagrafiske
maal samt legemshøiden og legemsvegten har gjort det overveiende sand-
synligt, at legemsvegten influerer i hei grad paa variationerne i hjærte-
maalene hos friske soldater.

For at bringe dette forhold nøiere paa det rene er det nødvendigt
først at stille sammen orthodiagrammerne af alle 136 soldater i grupper

efter stigende legemsvegt.

42 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Dette er gjort i tabel Hla (med 9 grupper) og tabel III b (med 4
grupper). v

Saavel af tabel III a som af tabel III b fremgaar tydeligt, at der be-
staar et bestemt forhold mellem hjærtemaalene og legemsvegten.

Selv med saa mange grupper som i tabel IIT a viser parallelismen sig
tydelig og meget jevn for Hjfl.s vedkommende, derimod ikke for de andre

hjærtemaal, som stiger mere uregelmæssigt og springende.

Tabel 11 å.
oe |
Antal| Vegt | Mh a a 1 16: Hjfl Vegtgruppe Gruppe
J i | | me : å = .
12 55-5 460) 83 | 12.8 | 122.0 46.5—58.5 I
23 59-7 4.6 8.3 129 124.3 | 59—61 II
12 62.5 4-7 8.0 12.7 125.3 611/3—631/2 Ill
24 65.0 4.7 8.6 192 130.5 | 64—66 IV
21 67.4 4.9 Bar 13.3 131.2 661/9—681/» V
18 69.9 4.8 8.5 13.3 7330 69— 71 VI
10 72.5 4.7 8.9 13.6 134.8 7112—73l/2 VII
12 75.7 48 9.0 13.8 139.6 | 74—781/2 VII
4 Bora 2228 9.3 15.1 157.9 | 7ol/o—8r IX
Tabel TIT hb.

Antal | Vegt Mh Mv ir ı Hifl Vegtgruppe Gruppe
25 ll, seams ||, + 8.0 12.5 | 123.8 46.5 — 61 I
36 | 64.1 VE GE DST 128.0 611/2— 66 Il
39 68.30 | 24:8 | 8.4 13.2 132.1 661/9—71 | II
26 Ke | aoe 19:0. | 23:9 140.5 | 711/9—87 IV

| I

I tabel III b, hvor der kun er 4 grupper, stiger alle hjærtemaal jevnt
og proportionalt med legemsvegten; den mest udtalte proportionalitet ser
vi ogsaa her i Hjfl.s tal.

Gjør man her en kontraprøve som ved gruppering af hjærtemaalene
efter legemshøiden og eliminerer høiden, blir resultatet som i tabel III c,
hvor jeg har grupperet orthodiagrammer af individer med legemshøide

171—173 cm. efter stigende legemsvegt.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 43

Tabel III c. Legemsheide 171—173 cm.

Antal | Vegt | Mh | Mv Tr | Hjf Vegtgruppe Gruppe | Cjennem-
| snitshøide
EN eh EE | | - —l
10 | 59.0 as | ys | 13.0 | 124.1 | 56 —61.5 I 172.2
12 66.3 4 8.6 | 13-4 | 131-7 | 64 —68 II 172.1
9 72.5 5-0 | 86 | 13.6 | 135-4 | 68.5—80 II 172.1

I tabel III c ser man en smuk parallelisme mellem legemsvegt og Hjfl.
trods samme heide i alle grupper; Mh. og Tr. stiger ogsaa med legems-
vegten; Mv. holder sig derimod konstant.

Af tabellerne III a, b og c fremgaar, at /egemsvegten synes at være af
væsentlig betvdmng for variationerne i hjærtemaalenes størrelse, specielt Hjfl.
hos friske soldater samt, at legemshøiden kun har betydning forsaavidt, som
den i regelen er forbundet med en tilsvarende legemsmasse eller vegt.

Det vilde nu være af stor interesse at faa vide, hvilke væv der spiller
med i legemsvegten under disse forhold, særlig, om det er svingninger i
fedtvævets eller i muskelvævets masse eller begge væv, som betinger
svingninger i hjærtemaalene.

Før jeg kommer ind paa disse spørgsmaal, skal jeg omtale et par
andre momenter, som kan tænkes a priori at være medvirkende ved sving-
ningerne i hjærtemaalene. Vi skal først se paa brystomfanget og dets for-

hold til hjærtemaalene.

Forholdet mellem hjærtemaalenes størrelse og

brystomfanget.

Brystomfanget er maalt hos samtlige 136 soldater samtidig med op-
tagelsen af orthodiagrammerne, legemsvegten og høiden (se pag. 37).
I tabel IV a er maalene ordnet i grupper efter voksende brystomfang

paa samme maade som i de foregaaende tabeller.

Tabel IV a:
Bryst-
Antal omfang Mh Mv | Tr Hjfl HE Vegt | Gruppe Brystomfang
(gjennem- | > Lfl

snit)
26 80.5 4.6 8.3 12.9 124.3 259.6 59-5 I 76—82.5
28 84.4 46 8.4 13.0 125.8 252.3 62.9 II 83—851/3
32 87-3 4-9 8.4 13.3 131.0 262.0 66.0 III 86—88.5
25 89.9 4-7 8.7 13.4 133-5 267.6 69.1 IV 80—or! 3

25 93-9 4.8 8.8 13.6 138.0 273-2 70.1 A 92—08

44 S. A. HEYERDAHL. M.-N Kl

Af tabellen fremgaar, at Hjfl.s maal stiger omtrent proportionalt med
brystomfanget undtagen fra gruppe I til II, hvor Hjfl. kun viser en ganske
liden stigning, medens stigningen af brystomfanget er relativt stort; de
andre hjærtemaal viser ogsaa proportionalitet specielt Mv. og Tr.

Legemsvegten tiltager med voksende brystomfang.

Vi maa altsaa ogsaa her, om muligt, gjøre en kontraprøve og stille
sammen i gruppe de orthodiagrafiske maal af soldater med samme vegt
(eller omtrent samme vegt) efter brystomfangets størrelse for at eliminere

vegten. I tabel IV b er dette gjort.

Tabel IV b. Vegt 60!/2—621/2.

Antal | Br.omf. | Mh | Mv | Tr FI Vegt HEDRE Gruppe
| gruppe
za VS 8.3- | 131 124.4 5990 | 765-076 I
| 83.9 4.6 8.4 | 13.0 125.6 59.9 | 82 —85 I]
7 86.5 4.3 GR er) 122.8 59.9 851/2—88 Ill

Tallene i tabel IV b er for smaa til at bevise noget; de taler dog
for, at brystomfanget ingen eller liden indvirkning har paa hjærtemaalenes
størrelse uden i forbindelse med en tilsvarende legemsvegt; saavel Hjfl. som
Mh., Mv. og Tr. viser nemlig meget konstante tal i alle 3 grupper trods

stigende tal af brystomfanget fra gruppe til gruppe.

Alderens indflydelse paa hjærtemaalenes størrelse.

Det materiale af friske soldater, jeg har til min raadighed, er lidet
egnet til at belyse alderens indflydelse paa hjærtemaalenes størrelse, dels
fordi aldersforskjellen er liden, dels og særlig fordi muskeludviklingen ved
gymnastik og marscher o.s.v. (træningen) kommer som et moment ved
siden af og som regel parallelt med alderen.

Vi maa derfor, hvis vi vil have træningen bortelimineret, ikke benytte
alle 136 soldaters orthodiagrammer, men kun orthodiagrammer af soldater
paa samme udviklingstrin; bedst egnet dertil er ıste klasses soldater.

I tabel V a er sammenstillet orthodiagrammer i grupper efter stigende
alder fra samtlige 64 kadetter (alle fra rste klasse) og 19 ingeniørsoldater

(fra ıste klasse), tilsammen 83 soldater i alder fra 18—23 aar.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 45

Mabel Vi a: ;

— | | = - -
Antal | Alder Vegt | Mh Mv Tr Hjile Gruppe
26 18.3 67.3 4.8 8.5 13.3 129.9 I
30 10.2 64.8 4.7 SA | 13.1 127.2 II
8 20.1 68.7 4.8 8.8 13.6 131.8 III
9 ALT 72.8 5.4 9.2 | 14.6 153.0 IV
6 22,1 68.6 4.9 8.6 13.5 130.9 V

Tabellen viser hjærtemaal, som stiger og falder nogenlunde propor-
tionalt med legemsvegten, men synes uafhængig af alderen.

For de 3 sidste gruppers vedkommende er dog tallene for smaa til
at bevise noget.

At hjærtemaalene, specielt Hjfl.s sterrelse ikke undergaar store for-
andringer hos friske soldater i løbet af kortere tid (som f. eks. !/, aar),
synes at fremgaa af de orthodiagrammer, jeg har taget af 36 ingeniør-
soldater vaaren 1907 og høsten 1907 under forøvrigt saa lige forhold
som muligt.

Gjennemsnitstallene af Hjfl. blev paafaldende lige.

Hjfl Vegt
Vaarentage7 25. 2,6, (720,35 em 67-3; ker.
Husten Age y nu NE 120 20 + 68.3 >»

Jeg har saaledes ikke kunnet finde noget holdepunkt blandt mine
undersøgte soldater for, at hjærtet tiltager i Størrelse med alderen (uafhængig
af legemsvegten, muskeludviklingen o.s. v.), kun fordi individet blir ældre;
ældre iagttagelser taler dog for, at alderen 1 en vis livsperiode er af meget
væsentlig betydning.

Der foreligger paa dette omraade en række maalinger paa lig.

Af Wilhelm Müller’s! grundlæggende arbeide over hjærtemaalinger
paa lig fremgaar, at de absolute hjærtemaal tiltager langsomt fra 3die Jivs-
decennium indtil 7de decennium og ikke proportionalt med legemsvegten
(som aftager i den høiere alder).

R. Thoma? udtaler i sit store arbeide: »den absolute hjærtevegt til-
tager under hele livet indtil 70—80 aar<; han nævner ogsaa, at andre for-
fattere som Clendinning, Reid, Peacock o. fl. har gjort opmerksom

paa dette fænomen.
1 Miller, Wilh.: Die Massenverhåltnisse des menschlichen Herzens. 1883, pag. 126.
2 Thoma, R.: Untersuchungen über die Grösse und das Gewicht des menschl. Körpers

u. S. w. 1882, pag. 165.

46 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Thoma siger videre: »Der er ikke gjort noget forsøg paa at forklare
dette forhold, uagtet det er meget paafaldende, at hjærtevegten tiltager til
den sene alder, medens væksten af alle organer forresten blir forsvindende
liden efter det 3ote—36te aar. Kun den samlede legemsvegt pleier efter
denne tid, fornemmelig hos gifte kvinder, at tiltage noget og det, som det
synes, hovedsagelig ved en forøgelse af fedtvævet. Ser man hen til, at
alle de nævnte forfattere har benyttet omtrent alle de lig, de har obduceret,
som materiale, saa er der ingen tvivl om, at idetmindste en meget stor
brøkdel af disse individers karsystem lider af en af de forskjellige former
af kronisk arteriitis. Dermed er den formodning bleven sandsynlig, at den
videre tiltagen af hjærtevegten i den senere mands og oldings alder i det
mindste for den største del er afhængig af de nævnte karsygdomme.«

Sammenligner vi nu disse udtalelser fra Thoma med mine resultater
over alderens indflydelse paa soldaterhjærter, forstaar vi bedre aarsagen
til mine negative fund. I et tidsrum af nogle faa aar og i denne alders-
periode (18—22 aar), hvor arteriosklerosen endnu ikke er begyndt at gjøre
sig gjældende, kan vi vel gaa ud fra, at hjærtetilvæksten pr. aar er meget
liden; det er derfor rimeligt, at den ikke kan paavises ved disse hjærte-

maalinger.

Muskeludviklingens (gymnastikkens, marschernes o. s. v.) indflydelse

paa hjærtemaalenes størrelse.

Et andet moment, som det har sin interesse at se nærmere paa, er
muskeludviklingen, saaledes som den foregaar hos eleverne paa en militær-
skole med daglig gymnastik, ridning, marscher o.s. v.

Naar vi skal paavise en sammenhæng mellem muskeludviklingen og
hjærtemaalene hos de orthodiagraferede soldater, maa det bedst ske ved
at stille sammen de 72 ingeniørsoldater i grupper efter klasserne saaledes,
som det er gjort i tabel VI. Under skolegangen paa de militære skoler
øger som bekjendt musklerne i kraft og tykkelse med hvert aar; en høiere

klasse betegner derfor en større muskeludvikling, en større muskelmasse

Tabell
Antal | Alder | Vegt | Mh Mv Tr Hjfl | Klasse
= ee == === === == == | = === == === —— = =
| | |
21 I 189 ONG TE 48) We 8.6 13.4 127.5 I
22 19.7 66.1 4.5 8.6 13.1 128.4 II
16 | 21 68.4 A 8.4 | BSR 130.5 III
13 19 21.6 66.7 4.8 8.2 13.0 133.4 IV
|

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 47

Tabel VI viser nu en jevn, men ikke stor, proportional øgning af
Hjfl.s tal fra klasse I til IV, medens legemsvegten i alle klasser holder sig
omtrent konstant.

Jeg har tidligere vist, at jeg ikke kan paavise orthodiagrafisk alderens
indflydelse paa hjærtemaalene hos disse soldater.

Vi maa derfor kunne slutte af tabel VI, at der foregaar en ogning af
Hjfl.s tal paaviselig fra aar til andet hos eleverne i Ingeniorvaabenets under-
officersskole, uafhengig af legemsvegten, men parallelt med legemets muskel-
udvikling paa en saadan maade, at vi maa antage, at det hovedsagelig er
den tiltagende muskelmasse, som belinger denne vækst af Hjfl.

De hidtil foretagne grupperinger af orthodiagrammer af friske soldater
efter legemshøide, vegt o.s.v. taler altsaa med bestemthed for, at der er
2 momenter, nemlig legemsvegten og muskeludviklingen, som er af over-
veiende indflydelse paa variationerne i hjærtemaalene hos disse.

Som jeg tidligere har nævnt, fandt jeg intet holdepunkt blandt de
undersøgte soldater for, at alderen spillede nogen rolle for hjærtets størrelse:
dette moment maa vi imidlertid have in mente for bedømmelsen af ortho-
diagrammer af personer, som er i den alder, at arteriosklerosen kan være

begyndt at gjøre sig gjældende.

Muskelvævets og fedtvævets betydning for variationerne

i hjærtemaalene.

Svingninger i legemsvegten kan være betinget af svingninger i alle
organismens væv. Det, som dog særlig interesserer os for øieblikket, er
at faa vide, hvilken rolle muskelvævet og fedtvævet spiller i denne for-
bindelse.

Vi har hidtil af ingeniørsoldaternes orthodiagrammer seet, hvorledes
en øgning af legemets muskelmasse virker paa hjærtemaalene.

Til videre belysning af disse spørgsmaal har jeg i tabel VII stillet
sammen Hjfl.maal og vegtmaal af 8 ingeniørsoldater fra vaaren 1907 og
de tilsvarende fra høsten 1907, et tidsmellemrum paa ca. 6 maaneder.

Jeg har udvalgt de soldater, som i denne tid har forandret sin legems-

vegt mest.

48 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Tabel VI.

Hjærtemaal (Hjfl) og legemsvegt af ingeniørsoldater

vaaren og høsten 1907.

Vaareniro07 Høsten 1907.
Vegt Hj.flade Vegt | Hj.flade
|

4 D. 68 ker. 142.3 cm.? | 74 ker. | 147.1 cm,”
SE GTS NG 120.2, TA 1250,
8752160 Fe 124.5 rå 79.0, | KA
39 M. 57 » 1343 » | 63.0 , 137-7»
45 V. 77 » 1504 , 125 » | 1474 on
TONNTSS cp | EA ROM, Herse | USE
25 Shey) TSG OM, Ta | T31.00 5
442 B:65:5 |, | TO AST 68:5 , 126.9 |,

Tabellen viser, at forskjellen i Hjfl.s størrelse fra vaaren 1907 til
høsten 1907 hos disse 8 ingeniørsoldater er gjennemgaaende liden; kun i
et tilfælde omtrent 5 cm.*; hos alle de øvrige ikke over 3.5 cm.?, med
andre ord saa liden, at man kan sige, at hjærtemaalene praktisk talt ikke
har undergaat nævneværdige forandringer i løbet af denne tid (se middel-
feilprocenten).

Paa den anden side er vegtdifferensen tildels betydelig, fra 3—10 kg,
dels en vegtforøgelse, dels en vegtformindskelse.

Man kan sandsynligvis gaa ud fra, at disse vegtdifferenser for en
væsentlig del er betinget af variationer i legemets fedtvæv, og jeg kommer
saaledes til det resultat, at: variationer, tildels ikke ubetydelige, af legemets

fedtvæv ikke synes at influere væsentlig paa hjærtemaalenes størrelse.

Soldater med store hjærtemaal.

Jeg har hidtil gaaet ud fra, at det soldatermateriale, jeg har benyttet
til mine undersøgelser, har været i enhver henseende friske folk uden
sygelige dispositioner.

Mine gjennemsnitstabeller af orthodiagrammerne synes at vise, at sol-
daterne har relativt store hjærtemaal og kadetterne større hjærtemaal end
ingeniørsoldaterne.

Jeg har tænkt mig, at aarsagen hertil er, at kadetterne rekrutteres fra
en aandelig og legemlig mere anstrængt klasse mennesker end ingeniørsol-

daterne. Kadetterne rekrutteres alle fra studenterstanden, medens ingeniør-

— a så å
A ine '

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

å Eg

soldaterne for størstedelen er landsgutter, gaardbrugeres sønner o. 1., som
gjennemsnitlig fører en mere rolig tilværelse.

For nu at bringe paa det rene, om der blandt de orthodiagraferede
soldater er nogle med særlig store hjærtemaal, har jeg undersøgt hver
soldats Hjfl.tal i forhold til legemsvegten og sammenlignet disse tal med
normaltabellen (pag. 35). For kun at holde mig til store afvigelser har
jeg regnet en afvigelse fra normaltabellen paa indtil 3 rubrikker paa hver
side for normalt. )

Resultaterne af disse sammenligninger sees af nedenstaaende tabel.

Normal Hjfl. Stor Hjfl. Liden Hjfl.
Insenmersoldater . 2 205 004 151 8 13
å Kadetter 45 12 7
96 20 20

De 8 ingeniørsoldater med store hjærtemaal er følgende:

| Heide |Br.omf | Konstit

'Mv

No. | Alder | Vegt Mh Tr L Br Hjfl a
4 II 21 66.5 | 173 94123 — Middels 4.5! 9-9| 14.4 | 14.6 12.2 142.367
20 IV 21 63.5 170 88 Middels | 4.5! 8.9 13.4 15.0 | 12.3 | 147.1 | 44°
IV 20 50.3 165 851/a | Middels | 3.8| 8.7| 12.5 14-7 11.5 | 136.1 | 34°
28 II 10 59.0 16519 8312 Middels 5.0 8.4 13.4 14.9 | 11.3 | 135.6 | 44°
38 II 19 8t.o 181 9512 Kraftig 5:3| 9.3! 14.6 | 16.0 | 12.3 | 158.5 | 47
39 II 20 55.5 163 8313 — Middels TM y Eee 14.2 12.2 134.3) 42°
60 I 20 65.0 169 89 Middels 4.9 8.8 13.7 15-1 11.9 | 143.6 | 50°
67. I 21 66.0 167 851 2 | Kraftig 4.3| 10.6 14.9 16.4 RLS 504 lag
De 12 kadetter med store hjærtemaal er følgende:
No. Alder Vegt Høide Br.omf| Konstit Mb | Mv Tr E Br Hj.fl a
8 21 68 173 86.5 | Kraftig 5.9| 8.4) 143 15.5 12.4 | 152.8 | 46°
27 1912 63.7 169.3 00 Middels | 5.1} 9.5| 14.6 | 15.3 | 11.4 | 141-8} 55°
38 zılja 795 | 179 93 | Kraftig | 63} 94| 15.7 | 17.3 | 13-3 | 179-7| 50°
43 19 60 169 85 Middels | 5.1| 8.3) 13.4 | 14.7 | 12.0 | 139.2! 46°
46 19 60.2 | 171 84 Middels 4.9 sel 13-9 | 15.0 | 11.3 | 136.0 | 53°
47 1919 52.2 16912 82 Spæd SR a 13.7 | 15.1 | 121-3 | 135-4 | 54°
49 2r FG 189 87.5 | Kraftig 6. 9.3| 15.8 | 16.2 | 13.5 | 175.6 | 67°
54 18 66 172 88.5 | Middels | 5.1| 9.1] 14.2 | 15.9 | 11.9 | 152.2| 47°
55 1812 | 62.7 169 84.5 | Kraftig 4.1 9.61 13.7 | 15-5 | 12.1 | 146.3 43°
57 181/2 | 70.5 | 178 87.5 | Kraftig 39 II o| 14 9 | 16.9 | 12.5 | 167.6| 47°
58 19 46.5 | 164 76 Spæd = 8.2 12.7 | 13.9 | 11.0 | 124.1 | 50°
64 19 58.5 | 174 79.5 | Middels -7| 9.6) 14-3 | 15.3 | 11.6 | 142.8 | 56°
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1509. No. 4

50 S. A. HEYERDAHL.

M.-N. KI.

Blandt disse soldater med store hjærtemaal er der 7 med Hjfl. over
150 cm.*; det er gjennemgaaende store kraftige mennesker.

Af soldater med Hjfl. over 150 cm.* er der i det hele (blandt alle 136)
kun 8; 7/s af alle Hjfl. over 150 cm.? er altsaa abnormt store i forhold
til legemsvegten.

Blandt soldater med store hjærtemaal er der 11 med Hjfl. mellem
135 cm.” og 150 cm.?; alt i alt, blandt alle 136, er der 17 soldater med
Hjfl. mellem 135 og 150 cm.?; U/;; del eller 30% af alle Hjfl. mellem
135 cm.” og 150 cm.” er altsaa abnormt store i forhold til legemsvegten.

Kun 2 soldater med store hjærtemaal har en hjærtefl. under 135 cm.?.

Jeg kommer saaledes til det resultat, at der blandt de af mig ortho-
diagraferede soldater er flere (ca. 15 "9), som gaar omkring med relativt
store hjærtemaal uden samtidig at føle sig svge; de store hjærtemaal
fordeler sig med & paa ingeniorsoldaterne og 12 paa kadetterne, med andre
ord man finder dem omtrent dobbelt saa hyppig hos kadetterne som hos
ingeniørsoldaterne.

Jeg finder de relativt største hjærtemaal hyppigst blandt de største

hjærteflader.

e. Orthodiagrammer af friske børn.

Det materiale, jeg har benyttet, har jeg dels faaet fra Rigshospitalets
barneafdeling og chirurgiske afdelinger, dels fra poliklinikerne og dels
udenfra; de orthodiagraferede børn har enten været fuldstændig friske eller
lidt af sygdomme som benbrud, kontusioner, katarrher o.s.v. uden syge-
lige symptomer fra brystorganerne eller symptomer paa konstitutionelle
sygdomme, som kunde tænkes at have influeret paa hjærtets størrelse.

Jeg har orthodiagraferet ialt 80 børn i alderen fra 21/, aar til 15 aar.

Foruden de vanlige orthodiagrafiske maal har jeg noteret barnets alder,
høide og legemsvegt.

Legemshøiden er maalt paa strømperne, legemsvegten er taget af barnet
afklædt til livet, men uden sko eller støvler. For at finde den virkelige
legemsvegt har jeg gaaet ud fra det fradrag i vegt, jeg maatte gjøre for
de friske soldater; disse blev, som det vil erindres, veiet paa samme maade,
afklædt til livet og uden støvler, og fra den fundne vegt blev trukket 1.5 kgr.,
som gjennemsnitlig svarede til klædernes vegt.

Hos de undersøgte børn er der fra den fundne vegt trukket et til-
svarende vegtbeløb. Var f. eks. et barns bruttovegt 19.4 kgr., blev der

fratrukket 0.45 kgr. efter følgende ligning:

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERIRG AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 51

65" 515 = 19.4:%

SOE
65

= 0.45

Det rigtigste havde jo vaeret at veie bornene negne; men dette havde
ofte sine praktiske vanskeligheder, hvorfor jeg helt afstod fra det og be-
nyttede ovennævnte fremgangsmaade, som jeg anser for fuldstændig nei-
agtig nok for disse undersøgelser.

Paa nedenstaaende tabeller (tabel VIII, XI og X) er de orthodiagrafiske
maal samt alder, vegt og høidemaal opstillet i grupper efter stigende vegt,

alder og legemshøide paa samme maade som tidligere for friske soldater.

Tabel VIII. (Ordnet efter stigende vegt).

| | | | | | | |

Antal | Alder | Vegt [Heide] Mh | Mv | Tr | L | Br Vea pr å
| | |
oe —- | | | | Nr
8 | 36 | 140 | 928| 26 SE 7 8.4 | 65 | 43:1 | 51.6" | 81.3
IQ 6.0 19.0 | 113.3 | 3.0 HS | Bl Oka 7-3 | 54.6 | 48.8? | I 10.0
13 | 8.8 | 23.3 121.8 | 3.3 | 6.0 | 9.3 | 102 |. 80 | 64.3 51.19 | 130.2
22 28:2, EE 3.411] 63 9-7 | 10.5 | 8.3 | 69.2 51.4° | 143.2
10 | KG | 32200 Mod SST 660 10:2| tren | 185 1953 49.6° | 156.2
| |
8 13:5 | 41:4. (eases) (3:80 19165 10.5 Er 9-2 8562: PT EM 176.2

Sammenligner vi disse tal med de, som Adolf Veith? fandt hos born
i skolepligtig alder, og stiller hans tal op gruppevis, som jeg har gjort,
f. eks. efter stigende vegt (se tabellen), finder vi meget smuk overensstem-
melse mellem de orthodiagrafiske maal i de 2 tabeller, specielt mellem

Hjfl.-tallene.

(Adolf Veith).

Aae Alden | Vest | Hades PM Wy Mee |e te | er | Hin så
| | | | vegt

4 |
6 7.8 | 18.6 112.0 2.8 6.I 8.0 9.5 | 74 56.5 3.03
27 8.601223 110.5 2.9 6.6 0.5 FOM &ı 66.4 2.07
20 E13) | 26.5 128.8 3.1 6.9 10:0 |. 10.9) |) + 6-4 13-5 2.77
22 13 30.9 134-5 33 TE 10.5 10.6 8.6 79.5 2.57

1 65 betegner de friske soldaters gjennemsnitsvegt.
2 Veith, Adolf: Uber orthodiagraphische Herzuntersuchungen bei Kindern im schulpflich-
tigen Alter. Jahrb. f. Kinderheilk. 68 bind, hefte 2, pag. 205.

52 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Tabel IX. (Ordnet efter stigende alder).

Antal | Alder | Vegt | Høide | Mh | Mv | Tr | Hi
|

9 | 3.6 14.7 05.4 2.6 5.0 7.6 43.3

14 6.3 19.1 BET: 2.9 5.5 84 | 54-2

3I 9.1 24.6 126 2 6.1 9.4 | 65.7

12 11.6 30.3 137 3,5 6.4 9.9 72.5

14 13.6 36.0 146 3-7 | 6.6 10.3 80.5

Tabel X. (Ordnet efter stigende høide).

Antal Alder | Vegt | Høide | Mh | My | Alte Hjfl
| | | |

9 38 1 144. | 93-6 | 25 5-2 7-7 44-4
13 6:20] 19.0 | III.4 | 2.9 5.4 8:30! 53-8
18 7 22.9 | 121 | 3.3 5.9 | .2 61.5
16 9.9 26.2 120 3.2 6.5 9.7 | 68.9
17 Tek 31.4 140 | 3.6 6.4 10.0 | 75-4

7 | 41.4 153 2.9 6.7 10.6 84.1

Veiths transversaldiameter er gjennemgaaende større end min, ligesom
forholdet Mv/Mh er sterre hos Veith end hos mig; aarsagen hertil maa
vel vere, at Veith har orthodiagraferet hjaertet i midlere respiration, jeg i
exspirationsstilling. Forholdet Hjfl: vegt viser et jevnt fald fra 3.02 ved
legemsvegt 14.7 kgr. til 2.13 ved vegt 39.5 kgr.

Forholdet Lfl : Hjfl er gjennemsnitlig 2.0 for alle grupper.

Paa de 3 tabeller over hjærteorthodiagrammer stiger alle hjærtemaal
jevnt med hver gruppe, hvad enten orthodiagrammerne er ordnet efter
stigende vegt, alder eller høide.

Efter det, vi har erfaret ved gruppering af soldaterorthodiagrammerne,
er det lidet sandsynligt, at høiden i og for sig har nogen indflydelse paa
Hjfl.s størrelse hos børn; derimod kunde det hænde, at det var muligt at
paavise en indflydelse af alderen paa Hjfl., saafremt man raadede over et
tilstrækkeligt stort materiale. Det materiale af barneorthodiagrammer, jeg
selv har, er for lidet; Veith's materiale er heller ikke tilstrækkelig stort;
jeg har derfor slaaet sammen Veith's og mit materiale for barneorthodia-
grammer af børn med legemsvegt 29.0—32.5 kgr. og grupperet de ortho-

diagrafiske tal, alder, legemsvegt og høide efter stigende alder (se tabel XI).

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJ#RTET OG LUNGERNE. 53

Tabel XI. Legemsvegt 29.0—32.5.

4 | |
Antal | Alder | Vegt Høide | Mh Mv Tz L. | Br Hjfl

| | å

| | |
6 10.4 20.4 136.5 3-4 6.6 10,0 10.9 | 8.6 74-2
8 12.1 29.7 137.0 ss 7-0 10.5 JE 8.3 7771
17 | 134 30.0 135.0 12 7-0 10.3 RIE 8.7 78.1

Tabel XI viser en stigning af Hjfl.s tal fra gruppe I—III; dog er
egningen fra gruppe II til gruppe III meget liden.

Samtidig øger legmsvegten, omend meget lidet.

Nogen positive slutninger af tabel XI kan neppe trækkes; dertil er
differenserne for smaa.

Alt i alt synes legemsvegten hos friske børn at være den alt over-
veiende faktor blandt de momenter, som er bestemmende for hjærtemaalene
ved siden af muskeludviklingen, som vi naturligvis ogsaa her maa tage
tilbørligt hensyn til.

Hos et overernæret, slapt barn med daarlig udviklet muskulatur og
stort fedtpolster maa vi vente at finde mindre hjærtemaal end hos et mu-

skelkraftigt, magert barn med samme legemvegt.

Orthodiagrammer af personer med lungetuberkulose.

Hjærtets og lungernes størrelse ved lungetuberkulosen har været gjen-
stand for indgaaende undersøgelse af flere, saavel ældre som yngre for-
fattere, ved vegt- og volumbestemmelser paa lig.

Bizot! kommer ved sine undersøgelser til det resultat, at ftisikerens
hjærte er formindsket i alle dimensioner og mindre end ved andre kroni-
ske sygdomme.

Peacock? finder, at den gjennemsnitlige hjærtevegt hos ftisikere
vistnok er mindre end hos de individer, som er døde af akute sygdomme,
men større end hos dem, som er døde af andre kroniske sygdomme, og
fører dette tilbage til en forstørrelse af høire hjærte paa grund af reduk-
tion af lungeblodbanen.

Blandt den nyere tids læger er det særlig H. Brehmer> +4, som
fremhæver de smaa hjærter og samtidig de store lunger ved ftisis. Breh-

mer mener, at der herved opstaar et misforhold mellem hjærtets ydelses-

1 Bizot (1837) cit. hos Wilh. Müller: Die Massenverhältnisse etc. Pag. 12.

2 Peacock (1854) cit. hos Wilh. Müller: Die Massenverhältnisse etc. Pag. 21.

3 Brehmer, H., sen.: Die Ætiologie der chronischen Lungen-Schwindsucht. Berlin 1885.
4 Brehmer, H., sen.: Die Therapie der chronischen Lungen-Schwindsucht. Wiesbaden 1880.

54 S. A. HEYERDAHL. M.-M. Kl.

evne og de altfor store lunger, som skal ernaeres, og ser heri det essen-
tielle ved den ftisiske habitus. Brehmer ser altsaa i de smaa hjerter og
store lunger en aarsag til flisens opstaaen og ikke en folge af den som
mange andre.

Han stetter sig blandt andet til Rokitansky', som beskriver den
ftisiske habitus saaledes: »Dieser Habitus ist nicht auf Kleinheit der Lun-
gen in einem bei unzulänglicher Untersuchung eng scheinender Thorax
basirt, sondern es kommt ihm vielmehr ein sehr grosses, voluminöses
Lungenorgan zu, in einem Thorax, der seine anscheinende Enge im Dia-
meter anterior-posterior im Übermaasse durch seine Länge compensiert,
gepaart mit einem entsprechend kleinen Bauchraum und kleinem Bauchein-
geweide«. Rokitansky finder ogsaa samtidig som regel lidet hjærte, fin
bygning af den arterielle karhud o. s. v.

Ligeledes støtter han sig til Beneke?, som regelmæssig fandt store
lunger og ofte smaa hjærter ved lungeftisen; specielt fandt han det rela-
tive forhold mellem lunger og hjærte hyppig meget større end normalt.
Beneke finder dog ikke de smaa hjærter ved alle lungeftiser; han anser
det derfor for urigtig at sige, at lungeftisen altid er forbundet med og be-
tinget af et lidet cor; spørgsmaalet er, om ikke det lille hjærte er erhver-
vet, saaledes at det ikke er foraarsaget af en mangelfuld udvikling, men
af atrofi af hjærtemuskulaturen.

Til den sidste opfatning af hjærtehypoplasien helder flere forfattere
saaledes f. eks. C. Hirsch?; ved maalinger af hjærtevegten og legems-
vegten fandt han et passeligt forhold mellem disse i over 50 9/9; i 44 %
var hjærtet for stort (i over halvparten af tilfældene en forstørrelse af høire
ventrikel), og kun i 5 °/) var hjærtet forholdsvis lidet.

I de tilfælder af ıste gruppe, hvor den absolute hjærtevegt virkelig
var liden, laa aarsagen hertil ikke i medfødt hypoplasi, men i den sekun-
dære atrofi af organet, som forløb parallelt med hele legemets afmagring.

Ogsaa Potain* medgiver den ringe hjærtevegt hos ftisikere, særlig
hos dem, som dør kachektisk; men han anser det for en følge af tilpas-
ning til den formindskede blodmasse og den mangelfulde ernæring af selve
hjærtemuskulaturen. lethvertfald, siger han, udelukker ikke et stort hjærte
udviklingen af lungetuberkulosen.

Ogsaa E. Regnault® konstaterer, at hjærteatrofien paa ingen maade

1 Rokitansky: Lehrbuch der pathol. Anatomie. 1858. Bd. I, p. 303.
= Beneke: Die anatomischen Grundlagen der Constitutionsanomalien des Menschen, 1877.
3 Hirsch, C.: Uber die Beziehung zwischen d. Herzmuskel u. d. Körpermuskel u. s. w.
Deutsches Archiv f. Klin. Med. Bd. LXIV, p. 615 ff.
4 Potain: Le coeur de Phtis. Méd. mod. 1892. No. 52. Cit. hos A. Fraenkel: Specielle

Pathol. und Therapie der Lungenkrankheiten. 1904.
Regnault, E.: Le coeur chez le Tuberc. Thèse de Paris. 1899. Cit. hos A, Fraenkel I. c.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 55

er regel ved den kroniske lungetuberkulose, omendskjønt muligheden for,
at denne bidrager til forheielse af sygelighedsdispositionen, ikke kan be-
strides.

Regnault angir, ikke blot ved fibrøse, men ogsaa ved ulcerøse ftiser,
at han ofte har iagttaget en udvidelse af hjærtet, som hos de sidste er
optraadt uafhængig af komplikationer (som pleurasammenvoksninger, em-
physem, alkoholmisbrug o. s. v.) og hovedsagelig har strukket sig over
høire forkammer.

Som man ser, er meningerne om dette spørgsmaal — hjærtets stør-
relse ved ftisis — noget afvigende. Det var derfor for mig af en vis interesse
at se, hvilke resultater den orthodiagrafiske undersøgelsesmethode kunde
give, om den kunde bidrage til at bringe nogen klarhed i dette spørgs-
maal eller ikke, eller iethvertfald give et fingerpeg, i hvilken retning spørgs-
maalets løsning laa. At tage op spørgsmaalet i sin hele bredde laa uden-
‘dor rammen af min opgave.

Af patienter med lungetuberkulose har jeg orthodiagraferet ialt 80
personer, 45 mænd og 35 kvinder, dels lette tilfælde med ensidig eller
dobbeltsidig lungetopaffektion og i god kondition, dels middelssvære til-
fælde og flere grave tilfælde med udbredte destruktioner af lungevævet
og stærk afmagring; samtlige patienter er fra Rigshospitalets medicinske
poliklinik.

Foruden de almindelige orthodiagrafiske maal er noteret: patienternes

legemsvegt, legemshøide og alder paa samme maade som for de friske

soldater.
Tabel XII.
Va re] US A | 3 Fi | Hett | ir
Antal | Alder | Vegt | Heide | Mh | Mv | Tr | L | Br | Hjfl | <a JH + VLf
2 | |
d \ | | | |
YS mænd 0. |
35 kvinder . . .f 80 30.7 52.5| 164.7 +3 7-3 En) 13.2 10.3| 108.2 43.4? 250.2
Mænd. 45 34 56.2 | 169.t| 4.6; 7.6 | 12.2| 13.8) 10.7| 118.1| 43
Kvinder ..... | 35 27-7. 47-9| 159 | 4.0 6.9! 10.9 12.3, 9.8| 95.4 | 43.8°
Mænd og kvinder
mellem 16 og!) 23 19:31 5021172 4.2 7-2: 11.4 12.8 10.2 103.8 42.1?
SP aan. 45
Y -
aoe "Til 1 20 52.7 166 4.4 | 7-6| 12.0) 13:4] 10.7| 114.6 | 43.3°
og 23 aar...
fe |
else II 18.5| 47-6| 161 3.9 6.7|10.6 12.1 9.7 92.0 40.8”

Og 23 aar..

Paa tabel XII er noteret

gjennemsnitstallene for samtlige 80 ftiser, for

de 45 mandlige ftiser og de 35 kvindelige ftiser særskilt, samt særskilt

udskilt ftiser mellem 16 og 23 aar.

56 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Sammenligner man gjennemsnitstallene i tabel XII med Dietlens nor-
male hjærtemaal for friske mænd og kvinder, ser man, at der til de samme
Hjfl.tal svarer en betydelig større legemsvegt hos Dietlens individer end

hos mine lungetuberkuløse patienter.

Dietlen (gjennemsnitstal).

Alder. Vegt. Heide. Mh. Mv. Dr IE, Br. Hjtl.
Mænd over 20 aar. 34 64 170 43 88 13: 142 (rosen
Kvmder over 17 aar) 260540 15900 3.5.) Bam 118, 928 9.8 94

Medens Dietlen finder, at en Hjfl. paa 117 cm.? (friske mænd) svarer
til en gjennemsnitsvegt paa 64 kgr., har jeg hos ftisikere for samme Hifi.
fundet en vegt paa 56.2 kgr., med andre ord en vegtdifferens paa 7.8 kgr.

Hos friske kvinder finder Dietlen til en Hjfl. paa 94 cm.? en gjen-
nemsnitsvegt paa 54 kgr., medens jeg hos ftisikere for samme Hjfl.tal har
en vegt paa 47.9 kgr. — altsaa en vegtdifferens paa 6.1 kgr.

Det ser efter dette ud, som om de tuberkuløses hjærter, som jeg har

orthodiagraferet, er relativt store 9: store i forhold til deres legemsvegt.

Af mine orthodiagrafiske gjennemsnitstal for lungetuberkuløse synes
det samtidig at kunne udledes, at de lungetuberkuløse kvinder har et rela-
tivt mindre hjærte end de lungetuberkuløse mænd. Til den mindre Hjfl.
hos kvinderne svarer rigtignok en mindre legemsvegt saaledes, at forhol-
det Hjfl./vegt blir noget nær det samme for mænd og kvinder, nemlig for
mænd 2.06 og for kvinder 1.99, men man maa erindre, at gjennemsnits-
vegten af tuberkuløse kvinder er adskillig lavere end hos tuberkuløse
mænd; følgelig bør forholdstallet Hjfl./vegt være større og ikke lige stort
(se forevrigt normaltabellen for soldaterorthodiagrammer pag- 35).

Uagtet de tal, jeg netop har anført, tyder paa, at lungetuberkuleses
hjærter gjennemsnitlig er større end normalt, vil jeg dog her reservere
mig mod at have trukket bestemte slutninger i den retning af de nys
nævnte sammenligninger med Dietlens tal for orthodiagrammer af friske
individer; man maa erindre, at materialet er hentet fra 2 forskjellige
lande; de orthodiagrafiske maal fra det ene land kan ikke uden videre
sammenlignes med lignende maal fra et andet land; for at kunne trække
sikre sammenligninger i dette spørgsmaal kræves der et meget stort ma-
teriale; dog kan det allerede paa dette tidspunkt være af en vis interesse
at trække disse sammenligninger; de gir et fingerpeg i en bestemt ret-
ning, som stemmer godt med de undersøgelser paa lig, som er foretaget

i de senere aar.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 57

Det andet forhold ved den ftisiske habitus, som Brehmer lagde saadan
stor vegt paa, forholdet mellem hjærtet og lungernes størrelse (det lille
hjærte og de store lunger), synes at bekræftes ved mine brystorthodia-
HE FI) TE

Hjfl.

hos friske soldater og børn var gjennemsnitlig 2, er hos de 80 ftisikere

grammer af de nævnte 80 ftisikere. Forholdstallet som

gjennemsnitlig 2.5; (H+ V) Lfl. er altsaa hos disse relativt betydelig
større end hos friske personer. Om dette er at forstaa som en aarsag til
ftisen eller som en følge af den, er imidlertid et andet spørgsmaal (se pag. 63).

Gjennemsnitstallene i tabel XII frembyder et andet forhold, som bør
omtales; det er forholdet Mh/Mv, som efter Peacock!, Regnault?
0. a. skal være større hos ftisikere end hos friske individer, fordi der hos
disse kommer en forstørrelse af høire hjærtehalvdel paa grund af reduk-
tion af lungeblodbanen.

Hos mine tuberkuløse individer er dette forhold efter alle 6 gruppe-
ringer i tabel XII omtrent 0.6. Hos Dietlens voksne, friske mænd: fra 0.43
til 0.49 og hos hans voksne, friske kvinder fra 0.41 til 0.44. Hos mine
friske soldater derimod er forholdet 0.56, altsaa meget nær forholdstallet
for de lungetuberkulese.

Man bør vistnok være forsigtig med at trække slutninger af forholds-
tallet Mh Mv hos tuberkuløse, særlig fordi lungeinfiltrationen hos disse ofte
bevirker leieforandringer af hjærtet og derved forrykker forholdet Mh/Mv

i betydelig grad snart i den ene, snart i den anden retning.

Orthodiagrammer af lungetuberkuløse ordnet efter

stigende legemsvegt.

I tabel XIII er de 80 orthodiagraferede lungetuberkulose grupperet
efter stigende legemsvegt i 7 grupper.

Hjærtemaalene Tr og Hjfl følger legemsvegten meget jevnt fra gruppe
til gruppe; kun i gruppe V sees en uregelmæssighed, idet vi her finder
et fald af Hjfl istedenfor en stigning. Mh og Mv følger ogsaa vegten,
men mere ujevnt og springende.

1 Cit. hos W. Müller: Die Massenverhåltnisse I. c.
=
ic

58 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.
abel al:
Antal | Alder | Vegt | ae | my Rå BE
a er egt Heide | Mh My Tr Hjfl === Gruppe
| Vegt
| | =
8 23 40.8 156 | Som dose 82.0 2.03 | I
12 24.4 45.0 see = | Sys || Ge | 10.9 97-4 210 II
nS 34.3 48.4 | 161.3 Bae ma | rs 103.7 | am Ill
TT 20 52.5 | 161.9 A| 73 (ar oz | nn IV
13 30.2 56.1 169.4 | 4.3 | 7.5, | ums 108.2 | 1.93 V
II 36.5 60.0 PEs. | GEN (ms | 225 122,5, | 2.04 | VI
10 35 SN 637 172.2 | de NS Tree 129.4 | 2.09. || VI

En kontrolprøve med orthodiagrammer af tuberkuløse med samme
høide er neppe nødvendig, da gruppe II, III og IV har omtrent samme
høide, medens Hjfl's størrelse desuagtet uafhængig heraf stiger med
legemsvegten.

Heller ikke synes det at være nødvendigt at anstille nogen kontrol-
prøve med tuberkuløse af samme alder, idet gruppe III, VI og VII har
omtrent samme alder, men trods dette stiger Hjfl’s tal proportionalt med
legemsvegten.

Altsaa ogsaa hos lungetuberkuløse viser legemsvegten sin dominerende
indflydelse paa hjærtemaalenes størrelse.

Ser vi nu paa forholdet Hjfl/vegt, finder vi i gruppe VI og VII et
forholdstal, som svarer til det, vi tidligere fandt hos soldater (se tabel IIT a,
gruppe III og IV).

Egentlig skulde vi ventet at finde mindre Hjfl.tal hos de tuberkuløse,
fordi disse gjennemgaaende ikke har havt den stadige muskeltræning som
hine; paa den anden side er, som tabel XIII viser, de tuberkuløses gjen-
nemsnitsalder i disse 2 grupper betydelig høiere, ca. 35 aar, og grupperne
tæller mange individer, hos hvem arteriosklerosen sikkert allerede har be-

staaet en tid og gjort sin indflydelse paa hjærtet gjældende.

Orthodiagrammer af lungetuberkuløse ordnet efter

stigende legemshøide.
I tabel XIV er dette forhold illustreret:

Tabell.

Antal Høide Vegt Abe Hjfl Alder
— | = =

18 154.3 45-4 10.8 | 93.5 | 29.3

Do 161.6 50.6 TG | 105.2 | 30.5

18 167.2 53.5 TI.5 107.2 32.3

21 175.3 60.0 12.5 129.9 31.9

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 59

Vi ser af tabellen en ogning af Hjfl og Tr med legemshøiden; dog
ikke saa jevnt som ved gruppering efter legemsvegten; parallelt med

legemshøiden følger vegten.
Orthodiagrammer af lungetuberkuløse ordnet efter

stigende alder.

I tabel XV er de 80 lungetuberkuløses hjærtemaal og alder, vegt og

legemshøide grupperet efter stigende alder i 3 grupper.

Tabel XV.

Antal Alder Vegt Høide Mh Mv Tr Hjfl Gruppe
29 10.6 47-3 163 4-2 7-1 11.3 IOI.Q I
30 30.7 54-5 164 IM: 7-2 11.6 107.6 IL
20 46 54.8 166.7 4.5 7.8 12.3 120.5 Bit

Af tabellen sees, at alle hjærtemaal stiger med alderen.

Fra gruppe I til II stiger samtidig legemsvegten; derimod ikke af no-
gen betydning fra gruppe II til III, hvor vegtdifferensen blot er 0.3 kgr.;
alligevel stiger Hjfl's tal her ret betydelig. Jeg kan ikke forklare dette
paa anden maade, end at alderen i gruppe III har begyndt at gjøre sig
gjældende; tabel XV støtter saaledes min tidligere antagelse paa dette
punkt.

Lungetuberkuloses Hjfl i forhold til vegten.

I tabel XVI har jeg sammenstillet de orthodiagrafiske Hjfl.tal og
legemsvegten 1 grupper efter stigende legemsvegt paa samme maade, som

jeg tidligere (pag. 35) opsatte normaltabellen for friske soldater.

Tabel XVI.
Lungetuberkuløse Friske soldater
Gruppe Vegt, Hjfl Hjfl/vegt Vegt Hjfl Hjfl/vegt
ei 1 — = —
I 42.3 | 82. 1.96 57-5 122.5 213
II 45.4 03-5 2.06 60.0 125.0 2.08
Ill 46.5 07-3 2.00 62.5 127-5 2.04
IV 48.7 101.9 2.00 65.0 130.0 2
V 50.6 105.2 2.08 67.5 132.5 1.06
VI 53-5 107.2 2.00 70.0 135.0 1.93
VII 57-6 108.2 1.88
Vill 60.4 116.0 1.00

60 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Ved siden af er opstillet normaltabellen for friske soldater.

I tuberkulosetabellen har jeg udelukket de grupper, som har en gjen-
nemsnitsalder af 35 aar og derover, men forøvrigt taget med baade mænd
og kvinder.

I tabel XVII har jeg sammenstillet Hjfl og legemsvegt af lungetuber-

kuløse over 35 aar i 3 grupper efter stigende vegt.

Lungetuberkuløse med alder over 35 aar.

Tabel XVII. (Gjennemsnitstal).

|
|

|
Gruppe | Alder | Vegt Hjfl | Hjfl/vegt
| |
I | 46 54-8 120.5 2.20
II | 36 61.5 TER 1.99
Ill | 35-8 65.2 129.4 1.98

Naar vi sammenligner kvotienten Hjfl/vegt hos de lungetuberkulose
og de friske soldater, er det for det forste paafaldende, at vi hos hine
ikke finder den gradvise synken af kvotienten med stigende legemsvegt
som hos disse. Hos de lungetuberkulese er kvotienten storst i gruppe III,
IV og V og synker saa saavel med stigende som med faldende vegt.

Tager vi for os gruppe V til VIII, finder vi her den normale syn-
ken af kvotienten med stigende vegt; kvotientens størrelse er mindre, end
vi vilde have fundet den hos soldaterhjærter, om vi havde forlænget sol-
datertabellen opover fra 57.5 til 50.6; til en vegt af 57.5 hos de lunge-
tuberkuløse svarer en Hjfl/vegtkvotient paa 1.88, hos de friske soldater,
2.13, altsaa betydelig høiere tal hos disse.

Gruppe I til III viser et rent abnormt forhold, idet kvotienten Hijfl;
vegt stiger med stigende legemsvegt.

Skal vi overhovedet slutte noget af disse tal, maa det være det: a
hjærtet hos lungetuberkulose med relativt stor legemsvegt (hvilket her prak-
tisk talt svarer til relativt god kondition) er betydelig mindre end hos friske
soldater, men følger forovrigt legemsvegten paa almindelig maade; hjærtet
hos lungetuberkulose med lav vegt (stærkt afmagrede individer) er derimod
abnormt lidet, og denne abnormitet svnes at tiltage, jo lavere legemsvegten
bliver.

Hos lungetuberkulese med gjennemsnitsalder fra 35 og opover er
Hjfl relativt betydelig større end hos de under 35 aar og nærmer sig Hjfl

hos de friske soldater.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 61

Orthodiagrammer af patienter med emphysema pulmonum.

For at forsøge at levere et lidet bidrag til belysning af hjærte- og
lungeorthodiagrammernes forhold ved emphysema pulmonum har jeg ortho-
diagraferet.6 patienter, som led af udpræget lungeemphysem i tilslutning
til asthma bronchiale. Det var særlig min hensigt at se, om hjærteortho-
diagrammer hos disse paa grund af emphysemet vilde vise sig abnormt
stort, og specielt om hjærtemaalene viste et forhold, som kunde stemme
med en udvidelse af høire hjærtehalvdel.

Naar emphysemet har bestaaet en tid, udvikler der sig jo næsten
uden undtagelse en hypertrofi af høire hjærtehalvdel paa grund af de for-
andrede forhold i lungerne.

Af de 6 patienter, som jeg har orthodiagraferet, var 5 mænd og
1 kvinde.

Foruden hjærtemaalene noterede jeg patienternes alder, legemsvegt og
heide.

Gjennemsnitstallene af de forskjellige hjærte- og lungemaal sees af

nedenstaaende tabel:

Gjennemsnitstal.
Antal Alder Vegt Heide Mh Mv Tr E Br Hjfl
6 46.7 589. 369058 %7 255 137 106 1084 m”
a H + V Lfl
39.8” 323.6 cm.?.

I betragtning af disse patienters høie alder er Hjfl ikke stor; forholdet
Mh : Mv er omtrent 2, med andre ord normalt.

Transversaldiameteren er forholdsvis liden, 11.5 cm.; forklaringen her-
til ligger i hjærtevinkelen å, som er meget liden, 39.8", paa grund af dia-
phragmas lave stand.

Sammenligner vi vinkelen & hos disse patienter med den samme vin-
kel hos de kadetter, som blev orthodiagraferet i kraftig inspirationsstilling,
ser vi, at den er tilnærmelsesvis den samme.

(H+ PV) LÅ

Hjfl

er omtrent 2, er hos disse patienter gjennemsnitlig 3; viser altsaa en

Forholdet

, som normalt, saavel hos voksne som børn,

ganske betragtelig afvigelse fra det normale, betinget af de emphysema-
tøse lunger.

Der er ogsaa et andet forhold, som det er værd at gjøre opmærksom
paa ved disse orthodiagrammer, nemlig diaphragmakuppelens afstand fra

intermammillarlinjen.

62 S. A. HEYERDAHL. MAN WE

Normalt finder vi her en forskjel paa afstanden fra heire og venstre
diaphragmakuppel til denne linje paa 1.84 cm. gjennemsnitlig.

Hos emphysematikere er differensen betydelig mindre — gjennemsnitlig
0.68 cm. hos mine 6 patienter.

Diaphragmasilhouettens form maa man ogsaa legge mærke til; den er

hos emphysematikere mere flad end hos friske individer.

Lungetuberkulose med serlig store lungeorthodiagrammer.
(H+ VILA
Hif

diagraferede lungetuberkulose gjennemsnitlig 2.5, med andre ord betydelig

Som tidligere paavist, er forholdstallet - hos de ortho-

sterre end normalt; hos emphysematikere er dette forholdstal 3.0 og hos

friske individer 2.0.

Vi finder altsaa, at de lungetuberkuløse i forholdet (H + V) Lfl/Hjfl

indtager en mellemstilling mellem emphysematikere og friske individer.

Det har derfor sin interesse at se lidt nærmere paa dette forhold.

7) L
Af de 80 lungetuberkuløse har jeg udskilt 32, hvis (HA

Hjfl

særlig stort, og noteret hvormeget af lungevævet, som var infiltreret hos

disse. Jeg har holdt mig til det billede, gjennemlysning af lungerne paa
den fluorescerende skjærm gav sammenholdt med de fysikalske fund, og
inddelt de lungetuberkuløse efter dette i 3 kategorier: 1. Infiltration af iste
grad >: infiltration i en eller begge lungetoppe; Il. Anfiltration af 2den
grad >: infiltration af en større del af én lungelobus eller af en mindre
del af en lobus paa begge sider; Ill. /nfiltration af 3die grad 3: udbredt
infiltration i den ene eller begge lunger.

Naar jeg opstiller 3 grupper af lungetuberkulose, er det selvfølgelig
kun gjort af praktiske grunde for at skaffe oversigt; selve inddelingens
berettigelse forøvrigt vil jeg ikke indlade mig paa at diskutere i denne
afhandling.

Af de 32 lungetuberkuløse med heit (H + V) Lfl : Hjfl.tal finder jeg
7 af iste grad, 13 af 2den grad og 12 af 3die grad.

Alle 80 lungetuberkuløse fordeler sig paa de 3 grader saaledes:

21 af iste grad, 35 af 2den grad og 24 af 3die grad.

Af de 80 lungetuberkuløse har altsaa l/s af ıste grad, omtrent V/, af
2den grad og halvparten af 3die grad store orthodiagrafiske lungeflader.

De 32 udskilte orthodiagrammer er:

Nar BITT 412015; 1721,23, 25, 26) 28,,29,.30437,, 232,25, 900m
40, 44, 49, 52, 54, 58, 59, 65, 70, 73, 75077 7907

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 63

Gjennemsnitstallene af Vegt, Mh, Mv, Hjfl, vinkelen åa og (H + V) Lfl
hos disse er følgende:

Antal Vegt Mh Mv Hjil a (H + V) Lal
32 52.1 4.2 6.8 101.6 40° 279.4

å HV) Lfl :
Saavel vinkelen « som forholdstaliet En nærmer sig hos
disse 32 udskilte lungetuberkuløse stærkt de tilsvarende tal hos emphy-
sematikerne; det synes mig derfor naturligt at opfatte de store Lfl hos de

lungetuberkuløse som emphysematese lunger.

Venstre hjærtegrænses forhold til mammillarlinjen og denne
afstands! (Mp: Mv) betydning for bedømmelsen af

hjærtets størrelse.

For de fleste tidligere undersøgere af hjærtets størrelseforhold har
mammillarlinjen spillet en stor rolle; man bestemte venstre hjærtegrænses
forhold til mammillarlinjen og bedømte (delvis ialfald) deraf, om der fore-
laa en forstørrelse af venstre hjærtehalvdel eller forskyvning af hjærtet
tilvenstre eller ikke.

Det er imidlertid paavist af Moritz, Dietlen og flere, at denne retnings-
linje, mammillarlinjen, saavelsom parasternallinjen, svinger betydelig og
ikke altid proportionalt med legemets vegt og legemets vækst; paa pro-
fessor Moritz's (Giessen) klinik har man derfor i flere aar, ved bestemmelse
af hjærtegrænserne, holdt sig til legemets midtlinje.

For at undersøge dette forhold lidt nøiere har jeg hos mine 57 ka-
detter, som blev orthodiagraferet saavel i exspirationsstilling som inspira-
tionsstilling, maalt Mp—Mv og stillet det orthodiagrafiske Hjfl.maal og til-
svarende vegtmaal sammen i grupper efter stigende Mp—Mv.

Paa de 57 orthodiagrammer fra exspirationsstilling — den stilling, hvori
hjærtebredden (Tr) er størst — finder jeg Mv—Mp i 10 tilfælde (171 %)
fra + 0.3 cm. til + 0.3 cm., i 171: % ligger med andre ord venstre
hjærtegrænse 1 eller lidt udenfor eller lidt indenfor venstre papille; i 15
tilfælde (26 °/,) er Mp—Mv fra + 0.9 cm. til + 0.4 cm., i 2r tilfælde
(37 Yo) fra + 2.0 cm. til + 1.0 cm. og i 11 tilfælde (1913 %) over +
2.0 cm.

Ved at gaa ud fra kvotienten Hjfl/vegt efter den normaltabel, som er
opstillet pag. 35 som et udtryk for hjærtets (soldaterhjærtets) normale
størrelse har jeg fundet, at de store hjærter er fordelt paa de forskjellige
Mp— Mv-grupper saaledes:

! Mp = afstanden fra midtlinjen til venstre papille.

64 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Gruppe Mp—Mv Antal | re we | pie aie | el
—=== == == | = EA = = === ——

I + 0,3—— 03 | 10 | 60 9/4 30 0 ro %
INR og 6 NS 33 0) 40 0 27 0
DEC 2.0 mo | 21 | 15 0% 52 0, 33 %

IV over + 2.0 ET Ui} o 54 0) 46 0
FG |

Jeg vil straks gjøre opmærksom paa, at denne opstilling er skjøns-
mæssig og kun udregnet efter kvotienten Hjfl/vegt.

Efter denne beregning skulde man altsaa vente at finde relativt store
hjærter i vel halvparten af tilfældene hos personer med venstre hjærte-
grænse 1 papillarlinjen under exspirationsstilling.

Hos de 57 orthodiagraferede kadetter har jeg ogsaa udregnet Mp—Mv
for inspirationsstillingen; den er gjennemsnitlig 1.98 cm.; for exspirations-
stillingen var den gjennemsnitlig 1.23 cm.; differensen mellem exspirations-
stilling og inspirationsstilling blir altsaa 0.75 cm.

Denne differens skyldes 2 omstændigheder :

1. at hjærtet dreier sig om sin anteroposteriore axe under respirations-
bevægelserne saaledes, at hjærtespidsen (og dermed v. hjærtegrænse)
sænkes og bevæger sig indover mod midtlinjen under inspirationen og
omvendt under exspirationen.

2. papilledistancens forandring under respirationen, idet denne blir større
under inspirationen (følger brystkassens udvidelse) og mindre under
exspirationen.

Begge disse 2 momenter trækker i samme retning og bevirker, at

den nævnte differens blir saa stor, som den er (0.75 cm.).

Respirationens indflydelse paa hjærtets form og

beliggenhed i thorax.

Ved gjennemlysningen paa den fluorescerende skjærm ser man tydelig,
hvorledes hjærteskyggen forandrer beliggenhed i thorax 1 de to respira-
tionsfaser.

Den respiratoriske bevægelse af hjærtet bestaar i en sænkning af
hjærtet og samtidig dreining af hjærtespidsen indad og nedad under
inspirationen.

For nærmere at studere respirationens indflydelse paa hjærteorthodia-
grammet har jeg af 57 kadetter taget 1 orthodiagram i kraftig inspirations-
stilling og ı orthodiagram i exspirationsstilling.

Gjennemsnitstallene af disse orthodiagrafiske maal er anført i neden-

staaende tabel.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 65

Tabel XVIII.

Mh Mv Tr E Br Hjfl Heldnings-
vinkel «
57 kadetter vaaren 1906.
Insp-stillne. + +09 - = = = 4.8 7.0 | 12.7 144 | 11.3 1283 Pe
57 kadetter høsten 1906.
Fzspesalme 4-22. 48 3.57 133 | 146 | 77.2, I 13557 50:5*

Af hjærtemaalene L og Br ser man, at hjærtets form ikke har under-
gaaet nogen veesentiig forandring fra inspirationsstilling til exspirationsstil-
ling; ogsaa Hjfl er omtrent lige stor i begge stillinger; heller ikke Mh
har undergaaet forandring, derimod viser Mv og Tr en differens paa 0.6
cm. og heldningsvinkelen « en differens paa 9.5°.

Ved nærmere undersøgelse af Tr i de 2 respirationsstillinger viser
differensen sig at være meget variabel i de enkelte tilfælder.

I 16 tilfælder (28 °/,) fandt jeg kun en differens af o — +0.3 cm., en
forskjel, som er saa liden, at den ligger indenfor feilgrænsen; i 30 tilfælder
(53 °/o) var differensen fra + 0.4—— 1.0; i 9 tilfælder fra + 1.1—2.0; i I
tilfælde fandt jeg en differens paa + 2.3 og it tilfælde en differens paa
— 0.6; i det sidste tilfælde er med andre ord transversaldiameteren aftaget
0.6 cm. fra inspirationsstilling til exspirationsstilling; det sidste tilfælde har
jeg ikke havt anledning til at kontrollere; om det beror paa en observa-
tionsfeil, eller om det virkelig her er et abnormt forhold tilstede, kan jeg
saaledes ikke udtale mig med med sikkerhed om.

Rent praktisk seet kan man altsaa regne med, at fransversaldiameteren
- fra inspirations- til exspirationsstilling gjennemsnitlig øger med Vy cm., men
at svingningerne i denne størrelse er meget store og i det enkelte tilfælde

kan variere fra o til over 2 cm.

Lungefladerne (h Lfl+ v Lfl) og deres forhold
til hjærtefladen.

Ved bedømmelsen af de orthodiagrafiske lungeflader maa vi erindre,
at vi her ikke arbeider med saa nøiagtige tal som for hjærtefladens ved-
kommende.

Middelfeilprocenten viste sig at være 4 0, omtrent ligestor for hver
lunge. Langt gunstigere var forholdet, naar middelfeilprocenten blev ud-
regnet for begge lunger sammen; jeg fandt da en middelfeilprocent

gjennemsnitlig paa 2.8 9.
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. KL 1909. No. 6. D

66 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Omend denne middelfeilprocent er betydelig større end Hjfl.s, er den
dog ikke større end, at vi uden særlige betænkeligheder kan benytte de
orthodiagrafiske lungeflader til sammenlignende undersøgelser med de andre
orthodiagrafiske maal og specielt med hjærtefladen.

Gjennemsnitstallet af (h + v) Lfl for de orthodiagraferede 136 soldater
er 262.9 cm.” med en Hjfl paa 130.7 cm.?, et forhold som 2:1.

Forholdstallet (h + v) Lfl: Hjfl hos friske born var ogsaa som 2: 1.

Forholdstallet (h + v) Lfl: Hjfl hos lungetuberkulose er 259.2: 108.2
= 2 |

Forholdstallet (h+ v) Lfl: Hjfl hos patienter med emphysema pul-
monum er som 3:1.

For at se, hvorledes lungefladerne forholder sig til Hjfl ved stigende
Hjfl har jeg i tabel XIX sammenstillet samtlige 136 soldaterorthodia-

grammer efter stigende Hjfl i grupper paa vanlig maade.

Fabel XIX.

| |
ae Hm | (hey) La | i Mas rf | Vest | Hjfl/vegt
IG SAR 113.6 238.6 | D 67.1 | 1.70
Ira 122.9 255.6 | 2.08 60.2 2.04
OU | 1272 266.0 | 2.09 | 61.7 2.06
IW ery) 132.6 271.8 | 2.05 66.2 2.00
V 25 136.9 266.0 1.05 | 67.6 2.03
NAL pr | 145.2 264.3 | 1.82 | 70.2 2.07
| |
VII 8 160.0 263.9 | 1.64 72.9 | 2.20

Tabel XIX viser, at forholdet (h + v) Lfl/Hjfl er omtrent som 2:1
i gruppe II, III og IV. Fra gruppe V begynder dette forholdstal at blive
mindre og er i gruppe VII helt nede 1 1.64. Som jeg tidligere har paa-
vist (pag. 50), kan man regne med, at 30% af soldaterhjærterne med Hjfl

135—150 cm.” og omtrent alle over 150 cm.* er abnormt store. Det lavere
© d > 5

Lfl Å a
1 som begynder i gruppe V og fortsætter i gruppe

Hj

VI og VII, kan derfor bero alene paa et relativt for stort cor.

forholdstal (h + v)

Å Lie
Paa samme maade kan det store forholdstal (h + v) Hin i gruppe I
forklares ved et relativt for lidet cor.
Naar vi alene ser paa (h + v) Lfl.s størrelse, finder vi meget konstante
tal i alle grupper undtagen i gruppe I, hvor Lfl er adskillig mindre end

i de andre grupper, antagelig fordi individerne er mindre i denne gruppe.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 67

For at se, hvorledes forholdet mellem lungefladerne, hjærtefladen og
legemsvegten er hos soldater.i de forskjellige klasser i militærskolen, har
jeg i tabel XX stillet sammen ingeniorsoldaternes orthodiagrammer i grupper
efter klasserne.

Tabel XX.

Klasse Antal Vegt Hjf | LA Lfl/Hjfl | Hjfl/vegt| Normalt Diff.
I 21 66.6 127.2 292010 1.83 1.00 | 1.08 —- 0.08

II 22 62.8 128.4 260.6 | 2.10 2.01 2.02 — 0.01
III 16 68.3 130.5 aqa.q-" | 2.00 I.OI 1.94 — 0.03
IV 13 66.3 1334 | 2801 | 2.10 2.01 1.08 + 0.03

Af Hjfl/vegt ser vi, at alle disse grupper viser gjennemsnitlig meget
normale hjærter.

Det mest paafaldende i tabellen er det lave tal for Lfl i ıste klasse
sammenlignet med de øvrige klasser.

Sammenligner man nemlig dette Lfl.tal hos ingeniørsoldaterne i rste
klasse med det gjennemsnitlige Lfl.tal hos rste klasses kadetter, som er
264.4 cm.?, ser man, at forskjellen er ganske betydelig, nemlig 31.6 cm.2,
medens paa den anden side kadetternes Lfltal staar meget nær 2den kl.
ingeniørsoldater.

Jeg forklarer mig dette saaledes, at kadetterne, før de begynder krigs-
skolen, er ganske godt trænede gjennem gymnastikken i gymnasiet paa
skolen og ved sportslige øvelser forresten; de fleste af ingeniørsoldaterne
derimod kommer fra landet, er bondegutter uden daglig og jevn gy mnastik
specielt af lungerne; det første aar paa den militære skole med daglig
gymnastik vil derfor udvikle deres lunger i en stærk grad, — saaledes at
de i denne henseende først kan ligestilles med kadetterne af ıste klasse,

naar de begynder paa sin 2den klasse.

l. Hjærteskyggens form og leie i thorax.

Uagtet hjærtets form og den skraastilling, hjærtet indtager i thorax.
forhold til legemets længdeakse, er forskjellig for hvert enkelt individ, kan
man dog angive en form af hjærteskyggen, som optræder hyppigst, og en
vinkelstilling, som er almindeligst; denne vil jeg kalde den normalt stillede
grundform. Hjærteskyggen tegner sig i denne form i exspirationsstilling
som en skraatstillet oval (ca. 50” med længdeaksen), nærmest af ægform
med den spidse pol til venstre og nedad; i inspirationsstilling formindskes
heldningsvinkelen til ca. 40°. |

68 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Forholdet mellem største længde og største bredde Br: L er som 1: ie
Midtlinjen skjærer hjærteskyggen saaledes, at forholdet mellem afstanden
fra midtlinjen til h. hjærtegrænse og afstanden fra midtlinjen til v. hjærte-

greense, Mh: Mv, blir som 1: 1.8.

Friske individer.

Fra denne normalt stillede grundform afviger det friske hjzerte under-
tiden ret betydelig saavel i forholdet Br: L som i længdeaksens forhold
til legemets længdeakse (vinkelen «).

Naar vinkelen « blir betydelig mindre end 50°, fremkommer den seilt
stillede hjærtesilhouet. Blir vinkelen « betydelig større end 50°, faar vi
den liggende hjertesilhouet.

Blandt de orthodiagraferede friske soldater (i exspirationsstilling) har
jeg fundet steilt stillet hjærtesilhouet (med vinkelen « mindre end 40*) hos
6 soldater; forholdstallet (h + v) Lfl/Hjfl var hos disse 2.15. Liggende
hjærtesilhouet (med vinkelen « større end 60°) fandt jeg i to tilfælder
med et forholdstal (h + v) Lfl/Hjfl 1.88.

Samtidig med stillingsforandringen af hjærtet finder jeg saaledes et
forandret forhold mellem (h + v) Lfl/Hjfl; dette forholdstal blir større, jo
steilere hjærtet er stillet, og omvendt mindre, jo mere hjærtet ligger; det
kan være et tilfældigt sammentræf, men det kan ogsaa være, at vi hos
disse 6 soldater med steilt stillet hjærtesilhouet vilde fundet begyndende
emphysem, om der var bleven undersøgt paa det; jeg har ikke havt
anledning til at konstatere dette, da jeg først meget sent er bleven op-
mærksom paa disse forhold.

Hos friske børn har jeg fundet vinkelen @ mere konstant end hos
friske soldater; kun i 2 tilfælder var @ under 40° og i 3 tilfælder over 60°.

Vi kan videre opstille en hjærtesilhouet, hvor differensen mellem
L og Br er meget liden: den runde hjærtesilhouet, og en anden hjærte-
silhouet, hvor denne differens er stor: den aflange hjærtesilhouet.

Den runde hjærtesilhouet er sjelden at træffe paa hos friske soldater;
den aflange hjærtesilhouet (f. eks. med L—Br større end 4 cm.) er der-
imod ikke saa sjelden; hos 10 af de orthodiagraferede 136 soldater fandt

jeg denne hjærtesilhouet; den var forbundet med en gjennemgaaende
stor Hjfl.

Individer med hjærtefeil.

Hjærtesilhouetten hos individer med hjærtefeil skal jeg kun omtale
med et par ord, da mit materiale ikke er tilstrækkelig stort til at belyse

dette spørgsmaal.

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 69

Enkelte forfattere som Oestreich og De la Camp! legger stor
diagnostisk betydning i hjærtesilhouettens form hos hjærtepatienter og
anser denne for vigtigere end den tilsyneladende forstørrelse eller for-
mindskelse af hjærteskyggen. De finder karakteristiske hjærtesilhouetter
for de forskjellige hjærtefeil; saaledes er hjærtesilhouetten ved forøget
modstand i det store kredsleb (arteriosklerose, kron. nefrit) mere rund
»Kugelherz«, ved aortainsufficiens er hjærtesilhouetten forstørret i længde-
diameteren og mere tværstillet o.s.v. (I. c. pag. 138).

Af de iagttagelser, jeg har gjort paa mine orthodiagrammer af hjærte-
patienter, vil jeg her blot nævne, at jeg hyppig finder store Hjfl forbundet

med stor vinkel « og aflang hjærtesilhouet.

m. Orthodiagrammer af patienter med udtalt hjærtefeil.

I.

M. K. G., stuer, 65 aar gml. Vegt 61.5 kgr. Indkom paa Med. afd.
Å eden jan. 1907. Laa paa afd. fra 2den jan. 1907 til rite febr. 1907 under
diagnosen: vit. org. cordis med symptomer paa asystoli.

Et orthodiagram af hjærtet, som blev taget ode jan. 1907, gav føl-
gende maal:

Mh=6.1 cm., Mv= 11.8 cm, Tr = 17.9 cm., L=18.4 cm.

Br = 15.0 cm., Hjfl = 216.5 cm.2, a=62", Lfl (h + v) = 229.9.

EH 2165, Lfl(h + v) 229.9

vegt 61.5 HS Hjf 216.5 Er

1.1, Mh ::Mv = T :1.93.

Hjærtemaalene viser her et stærkt hypertrofieret (dilateret) cor, som
er mere tværstillet end normalt (« = 62°); hjærteformen er den almindelige

og forholdet til midtlinjen normalt.

IL.

G. H., skomager, 54 aar gml. Vegt 63.5 kgr. Patienten laa paa
Med. afd. B fra 18de jan. 1907 til 15de febr. 1907 under diagnosen: Arterro-
sklerose og Albuminuria. Saavel af sygehistorien som af sygejournalen
fremgaar, at patienten havde udtalte symptomer paa en kronisk hjærtefeil,
antagelig udviklet i tilslutning til gigtfeber, som han havde havt 6 gange.
Pat. blev orthodiagraferet 28de jan. 1907. De orthodiagrafiske maal var
følgende:

Mh= 5.8, My =11.2, Tr= 17,0, L == 17.2, Br ='137-

Hjfl = 188.9, « = 59", Lfl(h + v) = 256.1 cm.

He 1888 _ + "Ah vy) 256.1

== et . = SS R =. aa) = : å
vegt BE 2.97, Hjf 188.0 1.35, Mh:Mv=1:2

1 Oestreich, R., og De la Camp: Anatomie und physikalische Untersuchungsmethoden.

Berlin 1905, pag. 137 o. ff.

70 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Hjærtemaalene viser ogsaa her et stærk hypertrofieret (dilateret) cor,
mere tværstillet end normalt, men af vanlig form; forholdet til midtlinjen

er normalt.

IL.

A. H., arbeider (murer- og bryggearbeider), 46 aar. Vegt 92.5 kgr.,
heide 170 cm. Indkom paa Med. afd. A 3die jan. 1908, laa her under
diagnosen: wit. org. cordis og udskreves i bedring 6te april 1908. Af
sygehistorien fremgik, at patienten havde havt syfilis og nydt meget spiri-
tuosa. Pat. blev orthodiagraferet 15de jan. 1908, og der blev fundet følgende
hjærte- og lungemaal:

Mh =5-1 cm, My = 11.0 cm., Tr = 16.1 om, L—17,5 em.

Br = 12/9-cm;, Hjfl = 2178.4. cm, oa = 55") Lil.(h 4) = 25800

vet = = en: en 1 = aS = 1.45, Mh: Mv = 1: 2.1.

Efter hjærtemaalene at domme har patienten et for stort cor; dog ikke
betydelig sterre end normalt, naar hensyn tages til den store legemsvegt
(92.5 kgr.) og til, at han er kropsarbeider med stzerkt udviklet muskulatur.

Hjærtesilhouetten er aflang og noget mere tværstillet end normalt.

IV:

T. H., rerlegger, 32 aar gmi., mager og bleg med let grad af cyanose.
Vegt 54.5 kgr. Pat. indkom paa Med. afd. A ı6de nov. 1906 og døde den
11te febr. 1907. Han laa paa afdelingen under diagnosen: vit. org. cordis
med symptomer paa asystoli. Blev orthodiagraferet 21de nov. 1906 med
følgende resultat:

Mas rem, My 118 en, Tr=160 em SE Øen

Dr 14.3 em., Hjil = 198.3. em? — 56%

Lungerne blev ikke orthodiagraferet.

Bei 90-3

vegt 545

Hjærtemaalene viser et stærk hypertrofieret (dilateret) cor, som er mere
tværstillet end normalt. Forholdet Mv/Mh er noget større end normalt,

hvilket tyder paa en relativt større hypertrofi af venstre ventrikel.

V.
K. L. H., bryggearbeider, 58 aar gml., vegt 53 kgr., høide 156 cm. Laa
paa Med. afd. A fra r9de nov. 1906 til 12te febr. 1907 (udskrevet i bedring)

under diagnosen vil. org. cordis. Patienten blev orthodiagraferet 2rde nov.

1906 med følgende resultat:

I Q0Q. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. Fei

Mh = 6.7 cm., Mv = 11.4 cm., Tr = 18.1 cm., L=17.9 cm.

Br = 15.0 cm., a = 70°, Hjfl = 216.8 cm.

Lungerne blev ikke orthodiagraferet. Hjærtemaalene viser et over-
ordentlig stort cor med relativt større udvidelse af høire hjærtehalvdel;
hjærtet er stærkt tværstillet. |

VIL

M. 0., arbeider, 56 aar gml., vegt 58.0 kgr. Laa paa Med. afd. B
fra 4de dec. 1906 til 4de jan. 1907 (udskrevet i bedring) under diagnosen
vit. cordis (aneurysma aortæ). Patienten blev orthodiagraferet 15de dec. 1906
med følgende resultat:

Mh = 5.3 cm., Mv = 10.3 cm., Tr= 15.6 cm., L = 18.3 cm.

Br = 12.0 cm., Hjfl = 176.3, a = 44°, Lfl (h + v) = 218.4.

Hj 17603 Lfl(h + v) * 218.4

= 0, TAFT 24 — 1.24, Mh: Mv = 1:2.
vegt 58.0 3-9 Hjfl 176.3 1.24 Ih : Mv 1:2

Hjærtemaalene viser en stor hypertrofi (dilatation) af hjærtet; hjærte-

silhouetten er lang og smal og hjærtet lidt mere steilt stillet end normalt.

VIIL

O. S. J., skrædder, 30 aar, kraftig, i godt huld. Vegt 931. kgr.,
høide 175 cm. Indkom paa Med. afd. A d. 18de febr. 1907, laa paa afd.
under diagnosen: Tachvkardi; dede 26de marts 1907; ved obduktion blev
fundet: Dilatatio & hypertrophia cordis, sandsynligvis paa alkoholisk basis.
Sygejournalen fortæller, at patienten i de sidste 10 aar har nydt overmaal
af spirituosa.

Der blev taget et orthodiagram 27de febr. 1907, som viste følgende maal:

Mh = 5.9 cm., Mv = 11.4 cm., Ir=17.3 cm., L= 18.0 cm.

Br = 13.6 cm., Hjfl = 191.1 cm.?, « — 60°, Lfl(h + v) 251.8 cm.?.

Hj Gots. ı Lfl(h + v) 251.8

— 1.3, Mh: Mv = 1:2.

,

vegt 93-5 ts ET TOI.T

Hjærtemaalene viser hypertrophia (dilatatio) cordis, lige fordelt paa høire
og venste hjærtehalvdel; hjærtet er mere tværstillet end normalt, men viser
normal form.

X.

S. S., telegratbud, 23 aar gml., middels huld. Vegt 57.8 kgr. Laa
paa Med. afd. B fra 17de aug. 1907 til 2den okt. 1907 (blev udskrevet i bedring
under diagnosen vit. cordis (aortainsufficiens). Patienten blev orthodiagra-
feret 2den okt. 1907 med følgende resultat:

Mh = 6.4 cm., Mv =9.5 cm., Tr=15.9 cm., L=18.2 cm.

Br = 12.7 cm., Hjfl = 184.3 cm.2, a = 49", Lfl (h + v) = 247.9 cm.2.

Hjfl 184.3 — Lfl(h + v) 247.9

vest. 578 3% Hl 1843

= 1.34, Mh: Mv = 1: 1.48.

72 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Hjaertemaalene viser et steerkt hypertrofieret (dilateret) cor med relativt
større udvidelse af hjærtet tilhøire end tilvenstre:

Hjærtesilhouetten er aflang; hjærtevinkelen normal.

NE

K. U., gaardbrugers hustru, 49 aar gml., mager. Vegt 39.9 kgr. Pa.
tienten laa paa Med. afd. B fra rite sept. 1907 til 26de okt. 1907 under
diagnosen: Struma, vit. cordis, udskreves i bedring. Hun blev orthodia-
graferet ode okt. 1907 med følgende resultat:

Mh = 5.5 cm., Mv = 10.5 cm., Tr = 16.0, L = 17.2 cm., Br = 13.7.

Hjfl= 184.6 cm.?, a = 55°, Lfl(h + v) = 274.8 cm.2.

Hill 1846 __ g Hih+v) _ 2748

vegt 39.9 pg! Hjfl 1184.6

— 1.5, Mh My ES

Hjærtemaalene viser stor hypertrofi (dilatation) af hjærtet; hjærtet er

noget mere tværstillet end normalt; hjærtesilhouetten har normal form.

XII.

A. J. J., sømand, 56 aar, noget for. Vegt 85.1 kgr.

Laa paa Med. afd. fra 18de oktbr. 1907 til 4de novbr. 1907 under
diagnosen Mypertrophia cordis (arteriosclerosis); udskreves i bedring; rite
decbr. 1907 faldt han pludselig død om paa landeveien.

Der blev taget et orthodiagram 21de oktbr. 1907, som gav følgende

maal:

Mh=5,5 cm. Mv = 117100, Tr = 17200, E — 19.4em,
Br 12-4. cm, Hjil = 197-2cm.*,o — 52, Lil (bv) — 268. em
Bil 052972 Lfl (h + v) 268.1

= —— = 2.2, - — — 71336, Mn BIN
vegt 85.1 = Hjf1 197.2 La TR

Hjærtemaalene viser stor hypertrofi (dilatation) af cor; hjærtesilhouet-

ten er aflang, heldningsvinkelen normal.

X.
O. A. P., vognmand, 56 aar, i godt huld. Vegt 87.8 kgr.
Patienten laa paa Med. afd. B fra 24de mai 1907 til rode oktbr. 1907
under diagnosen Vit. cordis.
Der toges et orthodiagram 25de septbr. 1907, som viste følgende

hjærtemaal:

Mh ="54 cm, My — rer Cu 6 em AE Sen

Br = 13.6cm., yl = 15740m Vo 54, EE = 22 om

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 73

Hjfl 197-4 Lfl (h + v) 242.0
== = 2. = = 1.23, Mh : Mv = 1 : 2.05.
vegt 87.8 : Hjfl 197.4 1-23 Al ‘ sr,

Hjærtemaalene viser stor hypertrofi (dilatation) af hjærtet; heldnings-

vinkelen noget større end normalt; hjærtesilhouetten af normal façon.

XIV.
K. J., arbeider, 38 aar gml., mager; vegt 59.5 kgr., høide 166 cm.
Laa paa Med. afd. B fra 18de juni 1908 til 26de juni 1908 under
diagnosen Vit. cordis; udskreves i bedring.
25de juni 1908 toges et orthodiagram, der gav følgende maal:
Mh = 3.7 cm., Mv = 10.2 cm., Tr + 13.9 cm., L = 15.6 cm,
Br = 11.7 cm., Hjfl = 145.0 cm.?, ¢ = 49°, Lfl (h + v) = 230.1 cm.?.
Hjfl 145.0 — Lfl (h+ v)_ 230.1

=e agree 4 RE Mae = 1.6, Mh: Mv = : : 2.76.

Forholdet Hjfl/vegt viser en betydelig hypertrofi (dilatation) af cor;
forholdet Mh/Mv tyder paa, at det særlig er venstre hjærtehalvdel, som
er forstørret.

Heldningsvinkelen og hjærtesilhouetten er normal.

n. Orthodiagrammer af patienter med tvivlsom hjærtefeil.
VI.

K. N., gaardsgut, 22 aar, mager. Vegt 62 kgr., hoide 173 cm.

Laa paa Med. afd. B fra 7de jan. 1907 til 27de febr. 1907 under dia-
gnosen Albuminuria orthostatica; udskreves uhelbredet.

Sygejournalen fortæller, at patienten har været frisk til for "> aar
siden, da han begyndte at føle sig mat og træt, havde stadig hovedpine
og ofte hjærteklap. Han gik imidlertid i sit arbeide indtil for en 3 maa-
neder siden, da symptomerne tiltog.

Hjærtélydene rene, dog synes Iste tone over apex at være noget
protraheret; 2den aortatone er lidt accentueret. Urinen indeholder kun
albumin, naar patienten er oppe.

Der blev taget et orthodiagram 22de febr. 1907, som viste følgende

maal:

Mh = 4.4 cm., Mv = 8.5 cm., Tr = 12.9 cm., L = 14.1 cm.
Br = 11.2 cm., Hjfl = 129.1 cm.?, « = 46°, Lfl (h + v) = 241.7 cm.?.
Lfl(h+v) _ 241.7

Hjfl _ 129.1 or
vegt høre 2.08, Hjfl aa 129.1 — Mb My — 2 =

74 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Hjærtemaalene viser omtrent gjennemsnitstallene for friske mænd i
patientens alder og med kraftig udviklet muskulatur. Da patienten er gaards-
gut, kan man gaa ud fra, at hans muskelsystem er vel udviklet. Forholds-
tallet Mh : Mv er normalt; heldningsvinkelen lidt mindre end normalt,

hjærteformen normal.
IX.

E. J., veiarbeider, 44 aar gml., i godt huld; kraftig bygget; vegt 85.5
kgr., høide 168 cm.

Patienten laa paa Med. afd. B fra 18de til 27de marts 1907. Dia-
gnose Morb. nullus (indlagt til observation).

Af sygejournalen kan jeg meddele: Patienten har altid været frisk,
indtil han den rode januar 1906 kom tilskade under affyringen af et mine-
skud; høire knæ blev herunder skadet; han laa tilsengs i 11 uger.

I den tid, han laa tilsengs, havde han flere anfald af hjærteklap og
hjærtebanken; senere fik han særlig disse anfald efter anstrængelser.

St. pr. normale fund overalt.

Patienten blev orthodiagraferet 20de marts 1907 med følgende resultat:

Mh = 5.0 cm., Mv =9.8cm., Tr =14.8cm., L = 16.0 cm.,
Br = 11.7 cm., Hjfl = 151.4 cm.?, «= 540, Lfl (h + v) = 194.7 cm.:.

SL een = 1.77 etn a) — 19471 _ 158, Mh: Mv =1:2.

Hjf1 151.4

vegt 85.5
Hjærtemaalene er her i betragtning af den høie legemsvegt og patien-

tens vel udviklede muskulatur ikke for store. Forholdet Mh : Mv er nor-

malt; hjaertesilhouetten aflang; heldningsvinkelen noget storre end normalt;
Lfl (h + v)
Hjfl

pleier at være saa lidet undtagen ved stor hjærtehypertrofi (dilatation).

det eneste forholdstal, som er paafaldende abnormt, er , som ikke

XV.

G. H., landbrugselev, 18 aar, vegt 69.0 kgr., høide 1681/, cm. Laa
paa Med. afd. B fra 2den til 8de febr. 1907 under diagnosen Mb. Brightii;
udskreves uhelbredet.

Patienten blev orthodiagraferet 6te febr. 1907, og der blev fundet

følgende maal:

Mh = 4.8 cm, Mv = 90 cm., Ir — 19:8 cm, L'= 14/8 cm,
Br = 11.8 cm., Hjfl = 138.0 cm.?, a = 54°, Lfl(h + v) = 258.7 cm.?.
TE a 138-0 Lfl(h+v) _ 2587

= == = = = = å : Mh 5 M = 5 4
vegt 69.0 Ajfl 138.0 a 5 ea

120),

1900. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 75

I betragtning af patientens alder og stilling er hjærtemaalene noget
for store, idet forholdstallet Hjfl/vegt er større end gjennemsnitstallet for
friske soldater. Hjærtesilhouetten normal; heldningsvinkelen lidt for stor;
forholdet Mh : Mv normalt.

Naar jeg i dette arbeide har optaget en del korte sygehistorier med
tilhørende orthodiagrammer, er det specielt for at illustrere den praktiske
anvendelse af de orthodiagrafiske maal i det givne tilfælde.

At man maa være meget forsigtig med at udtale, paa basis af et or-
thodiagram, at et hjærte er for stort eller for lidet, naar hjærtemaalene
ikke er særlig paafaldende store eller smaa, siger sig selv; den orthodia-
grafiske hjærteundersøgelse maa gaa haand i haand med den øvrige kliniske
undersøgelse og bedømmelse af patienten idethele, specielt hans kon-
stitution (muskeludvikling), hans huld, hans alder og arbeide.

Orthodiagrammet gir dog mangt et fingerpeg, som er af stor betyd-
ning for klinikeren.

Jeg vil paa dette sted specielt fremhæve betydningen af gjentagende
orthodiagraferinger af hjærte hos hjærtepatienter med visse mellemrum

under sygdommens gang.

Slutningsbemærkninger.

Jeg skal i dette kapitel samle i et kort resumé de vigtigste erfarin-
ger, jeg har gjort ved mine undersøgelser af hjærtet og lungerne med
Moritz's orthodiagrafi.

1. Den sagittale projektion af hjærtet og lungerne optegnes orthodiagra-
fisk med forskjellig nøiagtighed; hjærtesilhouetten bestemmes adskillig
neiagtigere end lungesilhouetten.

De mest overensstemmende orthodiagrammer faar man med Mo-
ritz's orthodiagrafi for liggende stilling, naar orthodiagrammet opteg-
nes i respirationspausen (exspirationsstilling).

Forøvrigt er orthodiagrammet afhængigt af undersøgerens teknik;
den nøiagtighed, hvormed det optages, kan udregnes ved middelfeil-
bestemmelser paa vanlig maade.

Ved mine middelfeilbestemmelser har jeg fundet, at jeg optegner

orthodiagrammet af hjærtet med en middelfeil paa 1.4 %,, høire og

76

S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

venstre lunge med en middelfeil paa 4 %, men den samlede lunge-
silhouet med en middelfeil paa kun 2.8 %.

For de lineære orthodiagrafiske hjærtemaal har jeg fundet en rela-
tivt liden middelfeil for Mv, Tr, L og Br, en relativt stor for Mh og
vinkelen «.

Orthodiagrafering af hjærtet paa lig med indstik af lange naale efter-
paa, lodret paa det horisontale underlag i det orthodiagrafiske hjærte-
omrids, gav, som sectionen senere viste, særdeles smukke resultater.
(Overensstemmelse i 97 °/9).

De orthodiagrafiske hjærtemaal (gjennemsnitstal):

Mh og Mv hos friske soldater fandt jeg resp. 4.75 cm. og 8.52
cm., et forhold som 1:01.8.

Hos friske børn var dette forhold som 1 : 1.87; hos lungetuber-
kuløse som 1 : 1.7.

Tr hos friske soldater var 13.25 cm. (dette tal stemmer godt med
H. Dietlens gjennemsnitstal for samme hjærtemaal hos friske soldater:
19 9 CMs):

L og Br hos friske soldater fandt jeg resp. 14.4 cm. og 11.3 cm.

Hjfl hos friske soldater var gjennemsnitlig 130.7 cm.? med legems-
vegt 66 kgr. (Dietlen: Hjfl 115.9 cm. med legemsvegt 61.4 kgr.)

Hjærtets heldningsvinkel @ hos friske soldater i exspirationsstilling

var 50.5", hos børn 50.3 *, hos lungetuberkuløse 43.4” og hos emphyse-
matikere 39.80.
Friske soldaters orthodiagrammer viste ved gruppevis anordning en
progressiv stigning af de orthodiagrafiske hjærtemaal (undtagen vin-
kelen a) med stigende legemshøide, kropshøide, legemsvegt og bryst-
omfang.

Hjfl viste altid større proportionalitet end de lineære hjærtemaal.
Blandt de momenter, som influerer paa hjærtemaalene hos friske sol-
dater, synes legemsvegten at spille en hovedrolle; derimod kunde jeg
ikke paavise, at legemshøiden, kropshøiden eller brystomfanget i og
for sig var af nogen betydning i saa henseende. Den parallelstigning,
som blev fundet mellem disse maal og hjærtemaalene ved gruppering
af orthodiagrammerne, kunde alene tilskrives den samtidige stigning af
legemsvegten.

At alderen i og for sig influerede paa hjærtemaalenes størrelse hos
friske soldater (mellem 18 og 25 aar), kunde jeg heller ikke paavise.

Derimod fremgaar af mine undersøgelser, at muskeludviklingen ved
siden af legemsvegten utvivlsomt er et vigtigt moment, som influerer

tydelig paa hjærtemaalene hos friske soldater.

-

1900. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

6.

IO.

sed
ist

I sammenhæng hermed viser mine undersøgelser, at selv betydelige
svingninger i legemets fedtansamling (afleiringer) ikke synes at influere
paa hjærtemaalene.

Blandt de orthodiagraferede friske soldater (136) fandt jeg ca. 15 %o
med relativt (i forhold til legemsvegten) store hjærtemaal; de store
hjæ rtemaal var omtrent dobbelt saa hyppige hos kadetterne som hos
ingeniørsoldaterne.

Orthodiagrammer af friske børn ordnet gruppevis viser en progressiv
stigning af de orthodiagrafiske maal (undtagen vinkelen a) med stigende
legemshøide, legemsvegt og alder; vinkelen a holder sig ganske kon-
stant, gjennemsnitlig 50.3”. Forholdet (h + v) Lfl: Hjfl er gjennem-
snitlig 2.0 for alle grupper. Forholdet Hjfl: vegt viser et jevnt fald
fra 3.02 ved legemsvegt 14.7 kgr. til 2.13 ved vegt 39.5 kgr.

Sammenligningen med andre forfatteres materiale, som Veith’s (I. c.),
viser god overensstemmelse. å
De orthodiagrafiske maal hos /ungetuberkulese viser for hjærtets ved-
kommende noget større tal saavel hos mænd som kvinder sammen-
lignet med Dietlens og Moritz's tabeller (l. c.).

De tuberkuløse kvinder har relativt mindre orthodiagrafiske hjærte-
maal end de tuberkulese mænd.

Orthodiagrammer af lungetuberkuløse ordnet gruppevis efter stigende
vegt viser stigning af de orthodiagrafiske hjærtemaal med vegten, dog
ikke paa langt nær saa regelmæssig som hos friske soldater. Af
tabellerne fremgaar, at alderen, som hos disse varierer særdeles meget,
gjør sig mærkbart gjældende.

Sammenlignet med friske soldater er orthodiagrammerne af de lunge-
tuberkuløses hjærter meget smaa.

De lungetuberkuløse, som er stærkt afmagret, viser abnormt smaa
hjærteorthodiagrammer; og denne abnormitet synes at tiltage, jo lavere
vegten blir; lungetuberkuløse med gjennemsnitsalder af 35 og mere
har relativt store hjærteorthodiagrammer, som nærmer sig de ortho-
diagrafiske hjærtemaal hos friske soldater.

De lungetuberkuløses lungeorthodiagrammer viser gjennemsnitlig
meget store lungeflader; forholdet (h — v) Lfl: Hjfl er omtrent
som 2.5: I.

Orthodiagrammer af patienter med emphysema pulmonum viser gjen-
nemsnitstal, som for hjærtets vedkommende (naar undtages a) er
middels store. |

Vinkelen « er gjennemsnitlig 39.8°, altsaa abnormt lav paa grund
af diaphragma’s lave stand.

78

S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

IT.

ra.

Forholdet (h + v) Lfl: Hjfl er gjennemsnitlig 3; differensen mellem
heire og venste diaphragmakuppels afstand fra intermammillarlinjen er
gjennemsnitlig 0.68 cm.

Man kan vente at finde relativt store hjærter 1 vel halvparten af til-
fældene hos voksne personer med venstre hjærtegrænse i papillarlinjen
under exspirationen.

Mp—Mv, som i inspirationsstilling hos kadetter viste sig gjennem-
snitlig at være 1.98 cm., var I exspirationsstilling 1.23 cm.
Respirationen udøver en betydelig indflydelse paa Mv, Tr og vinkelen a,
medens Mh og hjærtesilhouettens form (L og Br) samt Hjfl holder sig
omtrent konstant.

Tr øger gjennemsnitlig med vel 1, cm. fra inspirationsstilling til

exspirationsstilling, men differensen er i det enkelte tilfælde meget
forskjellig og kan variere fra fra o til over 2 cm.
Den normale hjærtesilhouet hos soldater og friske børn er en skraa-
stillet oval (ca. 50”s vinkel med længdeaksen), nærmest af ægform
med den spidse pol tilvenstre og nedad. Forholdet mellem Br og L
er som 1 :1.3. Forholdet mellem Mh og Mv som 1:1.8.

Den steilt stillede hjærtesilhouet (« mindre end 40°) og den legende
hjertesilhouet (« over 60°) blev fundet hyppigere hos voksne end hos
bern; den runde hjertesilhouet er sjelden hos friske personer; den
aflange hjærtesilhouet fandt jeg derimod relativt hyppig.

Hos patienter med hjærtefeil var den liggende hjærtesilhouet et

hyppigt fund i forbindelse med stor Hjfl og aflang hjærtesilhouet.

Fj LUNGERNE. 79

AF HJÆRTET OG

ORTHODIAGRAFERING

1909. No. 6.

UT
AT

WI
A

| e'LS1

S'Se1
£ 961
&'SP1
9'9t 1
&‘OS1
o'1S1
| S'oS1
|

| S'6p:

|
9'981

| UI
H

€'9£1
I Ott

| S'te1

|oLhr

Ae]

| C'p1 181

og

L’L

0:6

6'6

eg

AN

‘Surypyssuonesndsxy

'J9JEPJOS ays JE JawWWeIseIPOYWO

Un

ANUS
SOPPIN

Anjery
S[°PPLA
S[PPPIN
sIPPPIN
SPPPPIN
SPPPPIN
S[PPPIN
SIOPPIN

Ines

sIPPPIN

ne

Aner

UONNISUOY

co |
001 — 06 |

duvJuoys AIT |

PL1
oli

PLY

opduary]

(L061 udavva) J1IJEPJOSIØIUDSUJ

|
|

| JOP[V

OG

SOSSE M |

UAVN |

Er

51

01

M.-N. KI.

Se An EV ERD AIL.

80

Lyle zoll (S191 „09 ET | bra | ra Grad | ror | ob
| | | | |
8895 |1Ceı | Lehr | LYON PEL | gıı | Schr | soem: | z'g | 1S
S'g83 DSH AIS PIE ed shoved | Sax | gi | sE1 | gL | 9S
Ua he} ae Sol TES 6 GET Font | L'Er | S‘er | CU SC
| | | | |
Piece emer OTL ty lo cer | G11 | or | atest | bg | oS
wege |e rgr |6'861 | (6h |6Lur | 9'11 | THI | g'al | 6'g | 6'E
+'rSa 0'051 Rags 919 |9'9s1 | 6'11 | L'ET | ICT | L'L | LA)
| | | |
g'oSz geri olf: Lae CE | ten | grr TEN | +6 | L'E
6'003 S16 2 lg rts re 1'981 | Sen | Liz | Ser | L'g | gt
glte |0'Sıı |oreer | Et |glıı | rr €-€1 | Gar | aL | 1°S
1'163 g'Sz1 ER en | 'oër | Eon || fh | o'E1 g:6 g'£
Sets 2'601 | & rex gen Edu Move | o'E1 | zg | gt
Ee:LLz | 9'go1 | L'or Rn EE OA ONE | p'Er | 6'g GH
£'Loc Les | L'oS1 | 9 OS | err 6'o1 g'E1 IDE | o'g St
S:0°%z | 9'za1 ten | EN | Sehr la, MOST Cer rg 19
tee | eeer is: ss Lo: | vinn | er ofr | ge gt
S'65z ees S'681 | „ee |oger | S11 | ori | I's | b'L | Let
a Be ee au.
= as n> | WH | 19 | eee | AN | Um
IN 95 Jed | A H Vs | Mr
"Qe81104) —Suypnpssuonedsx7

‘(Lo61 us.ıeeA) 19)EP[OSI1ØIUDSU]J

Snyeıy
SIOPPIN
Snpeıy
SPPPUN
SIPPPIN
SI2PPIN
SIOPPIN

S[SPPIN

SPPPPIN

Supeay
S[PPIN
SPP
SPPPUN
SPPPIN

Seay
SPPpPIN

SISPPIN

U01JNIHSUOY

Suejwojs£1gq

LI

SLI

oLt
slı

LLI

apsuæ"]

SEL

05 |
IG
61
1G

03

oz
|
Ez |

1G

IG

OG

IG

se

1€

og

65

ga

DE

95

Sa

te

£a

OG

61

gi

ax

or

‘ON

81

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

No 6.

1909.

8'363

Lets

6'661

100€

9'251

6Loı

Cori

| S'LEr
£'acr

boc

S'IgI

Cer

o'g&ı
E'Sbr
Ore)

€ 6z1

6‘or

atten

O'll

G'II

Serer

o‘p1

oti

091

6'E1

Er

Dem

ETAT

1'E1

Cor

6:11

1'351

En

9'&I

651

921

(her

o'er

en

€-€1

GET

rer

(Srey

to)

terte

et

Syjery
SJ
SUJUIN
SIPPPIN
Sujet
SPPPPIM
SEM
Sıyeay
SIOPP!N
SIPPPIN
SIPPPIN
Sue
SIPPPIN
SIPPPIN
Sıyeay
S[PPPIN
SUJEIN
Sypery
SPPPIX

SISPPIN

ıLı

1LI

1g1

CT

1G

Is

gl

15

— = =
= Ne À es.

Mn MEN

—
—

nama ES M

Am

Res GE oS

—
—

Sr

tr

er

cr

Ib

op

6€

GE

PE

ee

1909. No. 6.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl.

M.-N. KI.

HEYERDAHL.

5.) A.

82

ee 9:9P1 | 1:591 gor | 9981.) TT g'E1 | Ger | oF gr
| | | |

S'og1 Fees 0°96 | 509 ET | 6:6 L*E1 | oer | z'g | gt
z'£ca ø'L6 |0'931 goa rosa |) Serr 791 | 6't1 o'or | EV
L*183 voor |6:18r | fo | ger | L'or | o'Sr | Er g'6 St
L'6fz |o'gıı | L'161 sjaa Gea | Mi | I VI | O'ZI 6'L | kb
1'955 beri | L'Lor ge Jets MAO 6'ET | Ger | Fg | Gp
g'653 bar ese | se | O'9E1 | €'11 | o'S1 | ger | z'6 | ob
€:603 266 Te | ook oe | gol | o'St | ort 1'6 cS
o'183 ST ee | 2 | o'E1 | Fer MO | G+
t'es Teen elt «oe oe | 6:01 1'S1 BET | 9'8 | 6%
o'grz |o'gIı |0'0E1 or. | Lager | ner | Sha HEI | gil | 9S
bife prit | 0'0g1 099 | Sarr | L'or | Sor | g‘Sı | g 6 0'9
6'355 wort | Mert | grå ort 6:6 Gen Sein || Koi) | c+
L:ote Ger green 95 Bert Sur | mer | oer | SL | L'S
gate koor | Eger | 3S 6 €or 0'O1 | oer SGI | cg L'E
€26e |0'081 | €'s91 LS | Seer | L'or Sry zéxr | og | ob
o't&z 6'zıı | 1'081 Das all 19107 g'E1 g'zI 6'L ob
NE Pr Å å >| vir | ag | 2 AL | AN

IX Sr Il

YN | uonnnsuoy | SueywoysA1q

SPP |
SI-PPIN |
Sue
Supeay
Supeay
Snerp |

SUJET |

3nery
SPPPIN |
SIT PIN
SIPPPIN
Seas]

S[PPPIN

SIPPPIW

SIPPPIN

SISPPIN

Smjeay

ıLı
SLI
601
691
EL1

pLr

IQI

Sor

"Sunpnssuoneauidsxq ‘(Lo6r uajsoy) 19JEP[OSJØIUDISUJ

Strg

19

he)

2e

GG

ian 6c NaS eat ee el

N

—
—

asst] Y

UABN

Lo

99

‘ON

83

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

LS | €tte (9611 | Leer | gE | 6'Sor | Sor gal | Pry
I9 | 9'098 |L'vær | 6°11 „or | OGM NAN o'S1 gel
cc 6'625 tes | ‘az | pte. | Ors, | O7 g'E1 | oer
65 9'6Lz | 9'££t | o'ot1 | 09% |9'I£r | o'r1 (iat || (often
|
gS POR med iret | or 18861 | ver G'G1 E' tr
29 8665 |o'Str | CAR | Sov eigen |v nr WS NO ENT
£o | 8'995 | apa | 1'251 | ‚iz EA enn pe den
€9 gga | 0'901 “gest | BASS WEEN or we | Coton
cs | o'Ltz l'OIT | S'LE1 | oer |6'131 | g'or ove Cer
gS | SLSe |SE1r | obbx | ES | reer ME en het
85 S'€88 |8'921 | E'LS1 | er Cer Cor
og | fore loner | S-9e1 A? NEA |) arr bh | o'E1
oprou | UT 25 ae IR
«sdomy| A + H A | H :H d a TL
'Sun[nssuoneadsx7
CNG |
0'007 |L'16 =| Egor | „ES | S11 | OnE een Nesa GY
bate ME | L'931 | 099 |P'9z1 | g'o1 II ger | z'g
g'f1z% 6°96 |L+ıı 305 | 6'90r | 901 | oer I's1 bil

€g

L'9 Lt Sei? Beer 991 S'z9 | 61 å ol
z'6 gb | 31e fe 6L1 Sol t/,08 i | LI
6'L L*t S[2PPIN wes oLı 29 gi a OI
+6 sr | S[2PPIN ca el ELI S*6S 8/61 E 6
r'g 6S SUJEIN VAR EL1 89 15 N 8
ag rs Sue De ogi Sol &/181 Å L
6'L as Super] ao. | og! Suk | 8/61 k | 9
S:6 beh Sıyeay Pir LLı EL | 8/08 å ¢
g'L Lt S[2PPIN Pr Loi C'o9 | c/81 à b
re | gt | seppit ges SLT 99 | 8161 Å €
£'e oy | pæds he eli gs G/,61 ees
HL 9S | Sepp ean gLı 6° 8/11 E | I
AW UN | uornysuoy | SuejwogsAig | apSuay] | yo, 12P[V ret ‘ON
‘(9061 uajsey) 13119per y

or Sıyeiy er | £or 6S &/1g1 ei aL
$C Sea‘? KEN | gor Lo 81 a IL
pr pædg Fe LET 6-15 Br eo oL

M.-N. Kl.

S. A. HEYERDAHL.

| | | | (oJ | | |
PS | 9'898 | o'gsı |9'SEr | job | 1geı | S11 So ken c'e st | S|OPPUN | Mer | gor | BLG 61 | å | 62
| | | | | | |
Ferrer 6: MER Å | tg | c. le. |
gs r'LEz | S'Lor 6'681 | (SS brie re || Eten Fst | fEOIE L't | Snje.y | Gp | C691 Strg | r/,61 | å | gz
| | | | | | | |
FE oils 01677 | ewer |) 62s romaine Men Su || eye SOE Sepp | er | G'691 | L’Sg | t/,61 2 Le
I | |
30 9:608 | 6:€v1 |L'So1 | aS eprefefie || (due BR ehe ||) QO oS Snpeay | 66° eg | IQI aL &/,13 | : | 9
| : : | h NEE 5 ; ; | | Sz : / |
ges Vrac | eee GO | SOS o LET VII | © Cr | Her 9'8 TS snje.y | en | oli L'So P/,61 | n Se
gS | LoSe Se Sree a Em econ | over | Leu VO Le | Snyery fear Sir | 69 | GT | N tz
| | | | "tr =: | N
SS | 6LSE |L'brr | eShr | ois | & gor | 0'01 | totem | ver VERE ye | Sea 2198 Lo | S:6S 61 | i Ez
| | | | | | | | Sg-ol | | le 2)
VAS | EP | 6oL | gott | KOS floor | won Keren Var o'g I*t Snjesy Er Lor | S'g6 F/j6r | i eZ
| | | = |
| | | | . | | |
eS too o:gor |p rr1 | (gS Span | Son JET | Cocaine | ke) oy S|2PPIN ee ror | og t/joa | s 1G
OG ee RE eee NES | 9'651 | L'o1 | o'S1 | SE HS er | SRPPIN ne gli | C-6S c/,61 a oc
PE 6'Szz 9'z01 | €'Ez1 oo (Sion |) won NE En | Oren | bg gt | snpeay JE 991 19 G/{ gr I 61
| | = | | ER 68—8L | u
09 otoe |#Lıı | o'obr | „SS |9'1€1 Tefen Cha: | 6€r | 26 Lt | pæds | Pee Cr S:65 | &/,6r = QI
cc e6le ov |eSor | os |ESør | gjor | Sr | efx | 06 | sr s[oppı N er ol 1 L'65 | Sgt å Li
| | | | | | on | |
| | | | | | | C:
09 €'083 Gare Gr (malen | omt | PPI | OE | ©g ove | Spey ae | 891 CH t/,61 I 91
| | | | | | |
å 6 ‘ : | . à i 3 | ( | | 18 | | G/ I |
09 | 1'385 S'gE1 ers | sot Le See toy | 6'E1 | vor | Lu L‘Y | S[2PPIN en | ıLı | 95 | Erg a Cr
LS | 09:96 I'911 | S'ot1 ES GO Sr er | e'Sı | per | L6 | Ly | Sypvay Rik ol 1 SSL 2/58 . I
| | WERD EBENE | ere | |
oS | CZ L:ga1 |9'SE1 | 086 I r£6r | Gor | L:Sx | tbr | 96 | 64 | Snpery Ar gor to G/1g1 MR Er
Ai Kar | Lee T'ES MIT eal CN 20 on |e US. Ate
3p!øy | 5 | | | | | | ie | assvly | ,
ae À ae | ifs | Me | rl tee a rn | Am | UN | uonnysuoyY "Suvjuojskig apsuær] | 199A JopV | pe ON
| | | | | | | |

a i ssu== hmmm mm

(28104) —*Sunpgssuontriidsxq ‘(9061 udjSØY) 19}}9pPey

No. 6.

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909.

&9

| £'6€1t

gørr

vbr

o'LE 1

8681
1'201
erbıı
beri
Sob)

0'951

|g'e6r

g'ozi
g'6r1
6'g1 1
I'SE1
9'1&1
L'Yar
L'Sz1
a

1061

oL9 | 9'SLı
087 |6'Ea1
WAS. RS OU
oes |0'9E1
ors |o'Se1
os |g ler
Or | e681
008 | g'9t 1
979 | PSeı
oes |S'Ezx
Ben One
008 |L'6L1
ops |L'hrr
„08 | 9'081
ois 9'861
ort | hirer
oes | user
oa |e'Sar
„or 9'981
ofS |gtt1

LT

gol

sp

051

o'r

ber

r'br

98

0'6

&'g

fone)

bit

1's

Lv

er

Lp

Siwy
ne

padg
S[PPPIM
SJPPPIK
SIPPIN
SIOPPIW
anpeıy
ape
Super
anpeıy
anpway
SIPPPIW
any
anery
SIPPPIN
Snpery
S[PPIHAI
Sypery

Spray

CLr

LL1

G'ølr

Fo

SLi

Guilt

IQ 1

&'09

S'6S

61

61

-
— —

Nu Nw. On

~
— —

an aa)
mu u — u

-

Ni =

~ =
——-— = —

{

6b

er

et

ot

M.-N. KI.

S. A. HEYERDAHL.

86

65

LS

2plou |

«sdoay | A+H
|

C:903 | o' 601 ($081 | 098 (geri |:grıı | cr | £‘pr 9°6 L't SJSPP!K Fe | tLı S-9S 61 An | to
| | | | | | X | |
| | | | .
0'10£ CHE lt: | OS Sig ET | PETN NOT EVT 6:6 | pt Sei | ve |) Sela ot G/1E23 à £a
| | RAT | | |
| | | | | | Gs | |
L:oge | Leer | o'tor | zz | o'z81 | LT Eyr | Lex Sg | ab Sıyeay er | 1gI Lo 61 a | z9
| | | | SE |
o'b6a | L'ge1 Bion | okt |SsEı | gu Boy EEE Sg gr Siyery | £6 bg | 891 | C'Lo oo A 19
g'SEs | g'9IT | o'611 | ME | 0'0E1 | Sir tet | g'51 el 9'S SI2PPIN | Ben | SLI 6S 61 å | 09
| | | | | |
9'895 rher Sfr. okt |+'SEr | gor | LSı | +Er 1'g eS S[2PPIN ce ren SE) 61 I 6S
| | | | | ar | d
| L | »
I'ghs |o‘£or | ISS 08 | Teen. | Ø'rt | 6'E1 | Lat ag Går pæds | pe | vor S'ot 61 5 gs
o'stz 916 | bbb our lo'Lor | Ser | 691 | 6‘hr O11 | GE snpeay | ue gli | S'ok eg = LS
165 g'ES1 86861 989 | sten ud Sen ol 6S Snjeay AG ok 1 | HRS ze À | 9S
| |
E-oge .| seri | 1'g91 oe? | (oje | er S°Gi Em 9:6 1°} Siyery ae 691 | L:e9 &/,81 å | SG
| = | |
Lole |9'6er |rLdı | LY |e'eSr | 6:17 | 6Sr | eb 1'6 mS SPPPIN | elı 99 g1 a rs
£'€£s L'or 9'651 ota O6 | gtr Dan | ENT PL 6S Siyjery cares oLı £89 05 å €¢
å : : 6g z/ I Br
€'083 Heizen S'Lar ES Eek bluse | een MO ET Sg IS Syjeay Ha. €L1 ol t/,67 J sS
€ boa +6z1 Other ee ger | un Bon | ger r'6 bt Snjeay AES bLr S'69 61 : 1S
l'os Ben AUOT jt Or |0'081 | gror g'FI o'er o'g oS S[2PPIN roe S'go1 S'19 QI E og
à | | | Peer
UI WI | WT o> | TRE) 19 | GT | 1] AW UN uonnnsuoy | suvjwojshiq | ap8uæ | 1994 J9PIV PE DI ‘ON
IN Gy Sal | | T Rn : UARN
| |
L

‘Qesiiog) *Surpssuonerdsx

(9061 uayseYy) 19199PEy

87

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OE LUNGERNE.

1909. No. 6.

EzSe |g'ler Sher | ev | weer | SE eld teken | gL | L'S — | = 991 | 09 | og * a | gz
SLLE |zolı eter okt |9'geI | 601 | Shi | 921 | 9'8 | ob = | = | bgt | C-1L | ze | + | La
v'gez =| Stari GS: | ols | eves | ine MONET | o'b1 L'g ES | — | — | got | S19 re | på | 98
ESte |G'Eo1 leer: „or eee | o‘11 | esi | ofr | $6 | og | = | ae | a | UL | te N GE
Soe 6'Lor | S’Lıı o8? gibi PTT (eger | Ger SL | oS | — | — LLı IRC GE | te | = I “ee
G96 |Eghi |oghr „LE | Lit | Son 961 | o'Er | rg 64 € | ey ER | 69 | 1e | u as
bots | 6-121 Chor oss |3'6Er | Sur | o'Sr | 11 6'g as | — | — ET Sol | en al 2 | gt
Sort |6'081 |9°6S1 | 6€ loger | g'o1 | Libr | ber | EL | 1g le å Eg1 ol ar In ae
Ebbhe | o'gor |E9€r | „68 |8'EEr | gr | L'br | ger | 16 Lt | ar — oli ol 16 I | on
role g'681 | £'opr | 185 | aye sir | apr | TEL | Sg gb | — | == LLi Cpl IS | Då NER
z'gıe RATE GEST 12,08 ja tener |e Pr | Ger | o'g | E:G | = | = | SL1 Crk | 4 ae I
©1223 s'Eo1 | 1'g11 Ber logos | Lion Lex | OMT Sle, er == == tor G:65 | og | 2 | 6
a bas g:16 | beer Pare rer NETT een jer z'9 Et — == Soi S-g9 TE ie 8
Sore | ovr | Selr OP | o'9t1 | TT ror | 6'E1 | +6 Gp = = | LLı iL Chez se | L
L'hSe od | poet SVG |o'gıı | S'or br | &'Er £'e 6't — — | 691 | 19 Ez = | 9
bEge | L'681 | L'Et1 Sar OEL ger err | 66x Sg | bt = = | | gt | EL Ie nn | c
o'SSa | S601 | r'ot1 | So |1'Lbr | ver | 6br | bbz | L6 | og = — | ELr: | Sel | zo ke | b
ie it | sh | = | DE | ee |) te | gg | AN | UW | uonnysuoy | gunaopsfag | opsuey | 1994 19PIV en ‘ON
| | | | | UABN

'Sunnssuonvaidsxq ‘(Lo6r uajsoy) J3JEP|OSIØIUDSU I

M.-N. KI.

HEYERDAHL.

S: A.

88

&'SLö g'SEr | v6er | Lt
6'995 E-o1t | 9'0S1 09€
Sto6e | bor |r'VSr | „PS
Coca t'gor (oer ols
0195 |o'Lrr | o'ttr AGs
6'1be | abal | L*L11 | asl
G'SLz g'acl | L’eSı | sr
t'toz | Herr oss | „rs
| |
g'tzz g'E1r | 9'0II A]
gale erer |o'ger | ,19
a Leé C*1b1 | L'Sg1 | „os
0'063 6'1t1 | 1'gt1 | SVG
|
g'ro® Gahı |E6S1 | „SC
PEST sosı | seer | ar
Sele |g gir | SES 309
6'195 Pre ie Gens es
6'tLa 96810 E:SEr | 315
Ne

9'651
| o'611
o'Lor
| G'1E1

bL br

6'951
2'951
6861
L'611

| L'Ler
|

‘(188310 J)

|
Co Ed | VC 2 NS | ol es | — — | og I | S:89 61 a 6b
Gar er NON | 89 | Re = = | Ol S-g9 Gr = 1 gr
| | | | |
oor | Er | Ser | LL | gt | = | = PREMIERE 61 $ Lb
WON ort o'E 160 GN | — = | 691 99 | oz å ot
| |
rar AR Ol Or SP) = = ılı ıl, | ne R ch
ET pre | Leet o'g L*t = — SLı Lo | 61 = ++
g'or L*t1 9'&1 rg ob = = 601 89 | Ce på ev
&rr | grr | ger 36 Bale = — ıLı CL IS på It
9'01 oi o'Er I'g 6+ = = 291 19 | oz ot
6'11 | obe | LEI Kar ost) = | = 991 Sipe. Se I 68
|
| |
lon EP Sen £6 oy = = tLı C:09 OE 2 LE
Liz |grı | Ler | 96 | © = Le Re: ne u of
Se = = GO a ei os u ce
| |
omr Re EEE SEE — på | 00 ne + | ‘se
|
R > Å = (© sl Z III og
g'11 o'S1 Sir Son Sear — — | SLı Se OG H |
| | |
bur | or Her | Be ac = = LL Hos Me NE
| | |
| |
Bir | OST | Ser | 88 | Lt = | — gli | Sol e/joz = | og
| | | |
= === == = = —— == = = === —— === ===
3 | 2SSUIM |.
Jg = IL AW UM uonnyysuoy | Surjuoys41g opıofJ 189A | PIV UABN ON

'Sunpnssuoneaidsxq ‘(Lo61 uajsoy) 1938p[os10ru98u]

> + »

89

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

GC LE

Er | OX OG CGT | o'er

— — foxy ean |

— — Er |o'her | 601

L'hor | g'z£i ESS 'SE TP) ena

| | ©

obi

o' br

6'&1

obi

‘Suyjyussuoynesndsuy

€'E1

881

Gol

€'g1

Cor

18

o'g

St

TS

es

rs |

a
n

6't

et

er

o's

‘(9061

Er Så PEUT NE

| me

[Ps

M.N. Kl.

S. A. HEYERDAHL.

90

| | | | |
Gor VED | Lex Dig 9 Lie | — | = = = | t/,61 å
Lin | os: Ler | €6 pr | = | = | = = 6r I
| | | O
Comes hr rer oil Ise | = = | = SE | gi I
| | | | | a
€or | 681 | Sir | SL | og — | a = | = de: if
Ber | en | Le | ee | 96 _ | a Messe ee tees al eae

: re : Ls | | ral

o'II Ber | 981 Sg Ib -- | = — = gl :
. leas . . | . 2 cus | / I
gor | o'E1 | 11 gl Ger | | = = r/eg1 &
611 o'r | kan a6 Gb — = — — 61 I
| | | S
Bore. KOSER ote) || Vea || — å = = IG I
| | | | | | a

| | | |
peice || aan Men | o'g | gel — = — | == | +/egr | I
| | a

| | | |
goe eden BT gil | er | = = — === e/gr
gjør Stan sum SL | ot — = — — C/181 | 2
ger | 6'11 9'g tet — = — — F/eg I
gor | ofr | ver 1'g ot | = = | — — F/£OT Å
gir | 6'E1 | GEO | — ES = | = | 61 :
6'01 | ger | ger | gl gb — of | — m | QI | I
| | | | | | ua
STE | g'E1 Sol gil pr | —- = — == 61 =
| | | | | å | | assepy

19 aT STA AN UN uonmysuoy | Suvjwoysfig | 2PIOH | 199A | 412p|Y 2 AEN

"Gesp104) *guqpnssuonriidsu[ (go6t UudJLLA) 19J9PEN

or

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

E'LET
6081
8'161
Ser
L'LE1
1'SEr
abel
0'961
gLıı
9'591
gest
Eee
o'LE1
Ober
2051
reer
L881
£681

geet

osıl

O'GI

bor

HEr

G/16
eer
81
F/y16
6/,61
6/08

eg!

TT —

ne

= ri Mis On On 049 On OG

Ey ror
== — —

——

fi

6S

ib

ol

LE

M.-N. KI.

t'1g | L'g OU MTS Ro alt rE | Gree | an OH | 1

S- A, HEYERDAHIT.

92

£'oS | o'L | z'6 1'Q | aS i tore | 601 g1 | 9 81 XO) | OI
0'99 | Qin | Lon | Bie RENE i “brent | Ever | Ez | 8 | a RC
EA > female | re 631 Da: | je | wey 3
ie ae ee EE | 96 | bg | 6% | bit ST be ee
Oo Ot Eto Mn 176 G'S (TS 951 S'oz | or BUT. 9
ı'gt 6'9 o'g o'g rs 6'z og SSI t/,a "N S
o's 0'6 bor 9'6 L'S G'E | 931 Sa 6 CLOS r
G'€9 6'L | o'oI | 6'g GES PEN PET S'63 or Fe OS €
189 rL | Gor 9°6 Lo a te le Soin CO: tig 1a SE z
6'S9 [EI L'or L'6 L'9 oe oer S'ez II SENT I
ula iq | ai stp AN | UN | ap!øysuadaT | 159ASu353 Jop[V unten | “ON
| | |
ie | | | | | | |
‘UIOG oystaf Je 19 WWEASEIPOYIIQO
ser] & I
ine (ÅR Eten || tS os — = — — G/Q1 +
8 | 8 18 M 9
I's! L'Sr | L'Er O16) Ga = — = | — Ez I £o
| | H
9'oI | thr | ret PL Lt = — — — &/;QI = 9
F'Il Toy || ose 1'Q ob — — — — | &/ re 19
I | |
OME S| teste al sere | rL | g't | = | — | — | — | &/g1 | å | 09
| | | | ne = | = EN É RER å al i | Ripe age å Øen
| | | | | | 2SSEIM |
Lee Ce tee AIN YA | uonnnsuoy Suvjwoyshig | eploy 389A ee )°) hf ee | ‘ON

RESTO "Sunpyssuone.ndsup ‘(9061 udJLBA) 131J9PE y

93

ORTHODIAGRAFERING

1909. No. 6.

AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

8'981
#19
ott
g'101
&'1g1
b'ber
e’ılı
L'So1
508
Bill
Olt
o'SEr
er Er
L LET
bio
0:66
Bett
5 88
00901
£'e
1'L6
ges
598
8051
e'ılı
ort
gel
S‘og
8051

g'opi

CHA
Gt
OOS
GP
L'Eg
6:19
S'6L
L'Eg
bat
1'g€
o'6 |
G'ES
L'6S
6:09
pt
Cer
“LP
ger
L'gt
ce
£68
9°89
cr

eis

n

bog
Sol
oor

£'0€

g'to.

6'09

Ls

ocr

Si

wel alls
“TW
pe
ART)
diene

Ia"
"CH
aa
v'A
yond
‘O'W
'N'V
'S'g

LE

SE
PE
EE

M.-N. Kl.

S. A. HEYERDAHL.

94

L'L6 S'1t 295 gas gS SL 16 | be £'G re 111 | QI | 9 jeg | 99
SLıı L’SS g'19 „os E'gS o'L 01 | S'6 +'o | IE | 951 | Sa | 11 ‘W'S | Co
9'Stı | €'19 erg 089 S19 0'6 | SIT. | gor ALMA | 681 t/,6& | EI TI | FO
goo&ı | erg t'99 okt 1'oL Ser 607. (1-86 ol Ske | FE | 6a | OI Sega €9
€:681 | 899 Toh EP tio | og ette || MSI) | 89 Mee gst | &/,Sa | OI u) 89
L’agı | 6'98 8'<6 Que 1'08 0'6 | rur 6'6 | S'9 bE | grr ge E/E1 EN | - 19
E'Ler 9'gS L'go „gr SS Fo L | L'6 | Leg |) | 93 | ISI G/yta /18 Ve, 1409
sob z'Lo o'EL „sr g'f9 | og | ror | 26 | Eh | og 1 62 | SI “7's 65
ogi g'Sg | 266 SIV | 6'S9 vg | oor | 1'6 VEE heey og 1 65 | or V'A es
r'Lor | £'og | 1'Lg JIS | 9'6L o'g | Pini | Col | 6'9 | 9'€ ger C's | I I x mile LE
Egir | 005 | €89 98 2'909 Be | cron | 9'6 | 1'9 | SE | Lıı b/c 8 ST 9S
S-rSı | [03272 9:08 „oS og 06 | Ver | gol e'L | CHEN ott 65 | oI ‘NOM CG
Com Lac giLE KOP g'oS o'L | €°6 | Eg | u's | z'€ QI! | 6/11 | 6 ‘Vd | rs
S:Cor | r'1g I'tg „or ©:08 L'g Pun Som JER) | ge 6t1 G/ EE br SEAT CS)
#601 | L:6t | L'6S ale 0'29 6'L o0'0I 0'6 | gS | ete, G/j 181 G/[ 18 6 ge 90 |) oes
GE £'oL z'6L oes +'oL 1'g Q'oI oor | 19 | 66 I PI | t/,c€ cle 'g V | 1S
See AN 00 0°96 „gr z'89 L°L | 601 9:6 | t'o ae Lor | Fj ra II 'G'V og
S1or | Gel | 988 er | £06 £6 Scr gor | SL ee | +a gS oI HD 6+
S'Lgr | L'tg | g'aol „rs | 116 9'6 o'er rir | 9'L SE | 191 &/,6+ bi Halte! gr
BGE (of {Efe} | S'66 „or | g'eg z'6 | 9'11 z'OI 66 er oft G/T LE | rua ce Mr
z'091 | r'SL 1'Sg „or | £'68 GS | Pear | 6'or uch, ge IPI t/19€ kr (OE or
ben | are Een o8? | 060) o'g | SOI | 16 27:9 o'& 651 Le 8/6 ey Te St
£'E01 g'1S SiS „st 965 og | 86 | Lg aS SE Fri | oo | tt
Glor | SLL | +'o6 „Lr 9'08 L'g UE NEC EG re obi G/T bE | €1 'y 9 er
L'g9&1 | ı'r9 | 9'&L o8* gil S'a | L'or | 9°6 | 1'9 | GE | bor | Ga | e/g ar ib, ch
=

28 E a | a p ul 14 | al | AL AN | un geet | 139450397 | JOPIV uaeN ‘ON

‘AUSHOH) *uJØqg IYSIIf JE 1IWMWLISeLIPOYIO

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

pr Les a Å ; gr > ; 3 = M 90
„ob 268 "6 Eiet Sor g'9 LE 6t1 BR. 65 Done 656 9
a 'V
| :
en == = + £'6L | 6 5 a Å z' C D 90
| | se G orl g'6 gs b LSı bh 61 a's 196 S
— | — u HE à 6" L 6 W 90
| E g'go1 IT ZI 9'I1 = ı+ &/,Sox LS Li fy €06 b
um ' . . . . [nå > ©
= = = SLP G'zor l'OI rer CHE aL pp 291 8/19 6c arr Le £
= | Li = | „ss | LeLo1 | L'6 L'Ex Sol gl ÅRG okt hes | be | dr 5
hd | = = | ot £:€g | +6 9'II 0'01 0'9 ob EOI thot 1 N > I
0 ho gen Pam ØREN:
m T — — = — me = nn = — = = — _ — = — _ nn = —
Å |
Best FI v1 R ‘aploy 1934 | uely | ;
ee TT li A H Re Pa |) Se I AL AN IN -SW939"T | -SW989"T “+ VEN uaeN | °N
i |
‘JOPUIAY = Y puxzu=y
‘(I9puIAy SO puæu og) >asø[ny1aqnjaSunp Je 19WWPBIBSEIPOUJIO
L'SE1 | £'eL b€g „gr BILL 6'g g'or 0'01 g'9 ae abı &/sE | GI LINE og
o' 161 +26 9°96 PE 9:68 gil L'6 Sg 6» 9'£ oft @/ Le Er ‘1'O 6L
eu |) Aube reg oes ESL g'e 6'o1 101 9S Sh 161 br &/,a1 | TS ARE
7) c'Lo „st 8'29 c'e 6'6 6'g gS r'E Ie1 etz | 8 SN LL
9'S£r | o'S9 9'oL mi rol 1'g g'o1 9'6 €'9 c's Ler &/181 6 al gL
orSı Sol ırg „98 (2072 8'g 601 | 66 S'9 Pe obi t/,6& or ET SL
giorr | S&S CoS ES 6'6t ol 8'g eg es 6% ort t/,0& 9 alge PL
Bott | +96 gos | LES L'L+ iL Lg o'g PS 9% grt OB for ‘H'9 EL
9981 | 918 o'SL „or zes PL a6 rg Ly re git &/,61 L H'V sl
0 010 29:9 19 LS S'og £'6 o'rl Sor 6'9 9'€ PET &/ Le 2/18 Loves 1L
g'gSı o'EL 9'Sg ih mgs | Pb 0'01 9'g 68 Lee pri QI L aS ol
o'101 gar LA 908 50 la E g'8 z'g cs Lae 111 &/,67 | 9 “Aa 69
g'obı + 6'L9 L'gl 519 gto. |) 198 L'6 5:6 gs HE bhi &/ ee G1 "N'V | 89
1691 PLL L16 | 415 EL 06 £'ot g6 1'9 LE LET 2/16 11 Hf “|i 29

M.-N. KI.

S. A. HEYERDAHL.

| Å | | | | | |
Pasor | ger | JER 117606 oe 1641 601 vl get sam rl be are
| | | | re

| | | | r

bast 9'191 MG 1'601 For | rer | Q'I1 PL | a >: | oS | bh N
| | | | | | | WM
l'&II | g'1GI SL OS ET (Swit | a1 wal (Ge es | £or | El PS | 05 | ee

| | | | | | | | ed

z'€6 9'161 06€ 6'201 C6 | Mee | le Piri | +6 og LSı | gr | og | N
| | tal}
bbs | giltr | ace 9631 | Senn SPAN gal 6'L | 6% t/,691 t/,Lo gz an
col a Lot ove 0'38 0'6 CHE: | g'OI zo ob rer ot C/181 | 2 n

066 £ert | „os gral 6°01 Syn | ET | zg gt gti 6/11 | Ez Fe

1191 | 9'SSı 1€ L'oo1 6 o'& 1 601 9'9 e+ ost b 1 „N
| | ze | 8 9 8 N'V Å
£'e6 9'091 „or €'031 g'o1 Cha Gor ©g ot CLı 1S 61 tee

Le

L 101 Sort „er 9801 | 96 o'E1 pit z'9 ae 661 L+ Li ae
z'oC1 o'ot1 308 F601 For | ekte | ca à) NC À 6€ | go! OG ZE sae
z'g01 C:z6 Bor o'1L rg 901 L'6 6€ ge ccr ge Ez å
9'651 gabı ROY 6'651 Sc Si ER 16 rv ok 09 ce A
L'osı 1'591 Ar burr 601 Ger g'11 GL Er zLı C/,09 ot Se
C'6z1 9'1S1 Ed 1:06 36 (San 9'01 PL Bic Sor ot Ez nn
&'IOI ool SUR S'tor on een S11 8'9 bt ıLı PS 55 er
BA Tel i | | | Spå | 4304 | uoly
A H DEE WH eal al AL AN UN -SWwasa7] | -su283 N UAUN

“IQPUIAY = yy ‘pu — N

‘AUSHOH) *(I3pulay 50 puæur og) JsoIny.ısqnyagu ny, JE 13 W UBvISeIPOYIQO

|
L'6oz £'oo1 | b601 SOK 8'098 16 ec L'o1 | o'L Ls
| | |
I | |
OV sole | Leber | S'Shr 988 | Egon 0'01 L'E1 | 9 | eg pee
6'Saz LIT | Giger NÅ Pr tag 6'g oer | Lor | gs ob
5'095 6'651 €'0E1 AL E'cg 1:6 Lx L'6 9'S ud
fl Gree | L'Qr1 | e'giı one g'b6 1270) I fan Sion er vor SE
A |
fo | | |
L'£oz | 6'tor 8'86 Ang GET Gor 6:81 (ort M telle bs
A
3 S'ota 9'951 L161 „er G611 Lot I PI g'&l eg orb
©
= g'og£ | L'YS1 | S-Cor Or | EET S11 Shr Let HL ES
u
E |
: L'rSa 6'181 g'551 „or C11 Cor CHA 611 1 L g't
= 1261 | 0:68 1'£01 „gr 0'961 SI CHA 061 og Cr
a |
« oboe o'oSt o't Er 09€ C'Cri jun 651 Hon EL | and
[&) | |
5 g'Coz 9:96 £601 „se Sel | €6 901 56 os or
x) | |
fu |
3 0'655 s'Loı gıaı 908 L'Lg £:6 Mec 610 00 ore
d IT) | |
: x Case o'aSI Solr | „LE | orleı were, Wei | C's CL zs
©
er: = o'198 o'gg1 o €L1 ol? o'Qa1 o11 obi £a vg er
fed | |
Q L Le £ oa1 | b Leir o EP 0'611 for tb S'ai Sigh) i sory
6 a AUS ,
å 025 C'1z1 0'66 SER 998 | 96 C11 & 01 S'9 L'E
© |
ZA ' Ne a £
à 1'tge eLer | 6'951 | eee) C'6 051 1a 9'L SE
å | |
QA e’Lgs oolt | elt 097 g'Ser | ort ei 981 og tS
C*£0£ 1681 bobbi per LYN oll Pe ly ey ONO Noro. | GS

n
a

I. M.-N. Kl. 1000. No. 6.

Vid.-Selsk. Skrifter.

M.-N. KI.

Se AR HE VERDATE.

ool

991

ott

SJM
-SIU939]

9'895 g'071 8981 DANS Ci SE oor (Sah ae o'o1 S'9 c's
L'61€ ES PPL „or o'gtı | wer DRS N Seer 6'g ort
g bor TO L'66 illite r'gor Lor o'er g'rr r'g | re
5'995 5'651 o'LEI rd | S'ért Cor 6'E1 | Q'sT A | SS
t’Lzs 3 or 1 S'III Bie | 0'88 6'6 (GET 901 o'L 9'€
S:L6ı | S:68 O'g01I | SSK | &'L6 S:6 | g'sı err | 9'9 | L't
9 ge | C'113 I'sLı JOS 1 on N rn | F'ar er MO gh
| | | |
Meee ge leer | SE | gor | riz er | 6x: | bi | st
| |
WEST | 0:89 r'Sg | SGr i G10g b°6 6'01 &'or | aL IE
gro | SS 1'ESr | 09€ | +: C6 | €or | Game or | L'9 pt
HS61 | 206 a Sor | MGE | 9'Sor COTON SATT pk | sh
9'895 | o'ES 1 9'081 | Sen 651 O'II | Chr QI gL os
a Ste | Teen 1'251 „gr [oom | or rei Oo GI xs EG
6:608£ | rt'oS1 C-LET Pais oott ON € €1 Lier SL aS
| | |
Here JA GS ET g'gE1 | DFE | SOON Poor |) hex L'or Fo Mort
| | | | |
o'1 ta 6'051 L'ozr okt o'Lor | €or | g'sı | Lem IL o't
* 2 : | D adr Tl a me
eee ae HS ges) NUE | 14 1 AL | an | un

*QGes4104) *(13puray SO puæw og) >asø[ny.1aqnj]aSuny Je IOWWLISLIPOYIAGO

“IOPUIAY = Sf

"puæu = J

&/.6Y = på 80 c
1 | 9 SH C£o 8
LE W IR NE
sa "HV 619
Gor MINT: > ae c
a iii TTC
| |
&/ 189 cz ; N | 80 Gc
O's 4.919
c/jot 91 72 EG
Tv E19
1S €€ per 80 eg
VW 119
LS EL re EP, cS
GE 3299
GE | I Da I | BOR C
Won Ay ieee ee
rl | MH | 8°
16€ | Sr fr | céc oS
6+ +S Mee cy a eat
| el Ma EE
| M 80
2 2 ya | on 8”
&/,SS br N 80 Lt
[1 WT 96
Lt re A 80 +
te Se
ZO ot K N 80 et
Av |: Log
+ À | Lo a
9 | TE N 6+Er +}
, | Lo
&/,6 Z A à
pee 8 PEN toer ots
3894 | 2 uøly ae
-su339 | PIV UABN ON

29

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

S'6Se

o'tez

L'o11

boo!

£6

£'or

ren

Cer

Csr

het

&'E1

o' br

CCr

bs

eer

wien

I've

g'at

Sal

g'sı

6'01

G'11

L'o1

SL

Bil

S'+

SE

G'E

6

Lt

Ly

er

691

Cor

PLI

vs

£E

PE

bP

89

M Ss <s

I
—

x
—

—
på

—

st TM
=

3

ER

969

r69

589
089

SLo

tL

Sy

ıL
oL
69
89

Lo

89
19
09

6°

M.-N. Kl.

S. A. HEYERDAHL.

I00

Loo + | 899'E o'E |9'606 | 6‘6+r |L'ELr | 8g'6€ | t'gor | gor sten | CAT | L'L ge | 6'691 | 6'g6 ALU } ©)
na | LS |
Gite) o's Peahegte (emi tithe eG. hr | ena g'al | 1'81 | L'g ESS elı | G/1 ES | LS as E20
| | | |
br + Gy | Se |wioLe KOONS ESTE ri | Ser | Sur | rt | ++ Lor | 6/, LS | os : IN ¢
| | | | | | | | nl
fo) L'9 big 19806 |e:Lyı | ESC | (ve (|VS56 l'OI 187. 19:01 Lo | 166 Sor | o'ES Sb Er NG
| | | ål
ro + | pr Cie Woon | rom | Scopı ole €'26 o‘oI 6'11 bor el se 191 L'ot La M | €
| | | | DATE En)
Tee gt os LE te g'ok 1 ee se Ore ie | on | r'Er Peer | c'e | LIE 991 | LS | Lo Sr IE
| | | | | | | 2
Che of Ft 61966 | L'oor |S’LLı | job | Seer | vor | gør | fer &'g | oF | &/egx | t/,€8 se EG 1
| | | | 125
| |
aa ir mer 0 | ce
: I UT UI UT |
*a(q—d) | » 5 1 i 1 A U apIoyswagg” SoASwioso7 å Av :
ne d aq-d\q-d|A+H, A | H | — | WH | d | I at, W | IN | PISYsulocoT | po ASUS 27 TOP LV CABIN | ON
(43WWEISEIPOYQ) "nuoud vpuasdyfuy "A
| | | | |
8'095 S ger LE: UOTE à I'ES1 (Pund Are Arr (ME eS) SLI | 99 | og N eee og
| | | | | | | ØRE SPE
€:008 r'Str pen se Q'OII g'ol o'E1 ory SL ob relent oc se N nn [072
| | MH I
o'gtE | ı#Lı | CPL „gr | o'gt1 opm || erg ıtı Eg | Qs | PLY | 19 St Å 2: de gl
| | mero =|" foe
eae | | |
= — — eg ———————— — == — = === = | — — — | — = nn — i= — = T ~ = cal _ === — ==
UT UT VL | | N | 2 ety | | opey | 3894 | uoly 5
ATH A H RE Bey ||) te I AL | N | IN | -suasa'] | -SW989"T | SPV | wAEN | °N

“HPUTAY = N) 'puæu =< jy

"(18SHOY) ‘(JPUIAY So puæu og) asø[nyJ1aqnj>Suny Je 19WWLISE

1POYIO

IOI

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.
=
a

1909. No. 6.

Seıı
£16

L'kor
9'611
o'S11

HOLT

WI
A

rgér
vbr

G'GE1

UI
H

»>

Q'018
£'g61

valt

6'gg 1

S'918

vir

JH

gt
9'S1
S'at
+'61

SLT
&'al

oo!
o'g!

£'g1

AL

UN

——— ————-— ——

EU ‘AIN

SIP.109 ILA

SIP109 ‘JA

Sip109 wuydomiodAf]
SIP109 ILA

(susmijjnsun
*BJIOVW) SIP109 "IA

sun “CTA
ipsooAyou |,
SIP109 “WA

Bones
OO vinununqP

$1P100 ‘#10 "LA
S1P109 ‘#10 LA
SIP109 "3.10 LA

s1p.109 wydoriodAr}
‘2S019[{S0119)1Y

SIP109 "S10 "IA

osoudvig

play 1p0å
CANVAS

Joe
pn pod 198
‘pyny ypory

UONNNSUO sy

Joquorjedoqiæfy je aomuvise poy)io

pilou
-SU240"T

1594
Su]

JOPIV

de)

Fa
So)
‘ON
NM
"HHT
HL
HV
HD

DN

UAUN

ol

‘ON

102 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Literaturfortegnelse.

Albers-Schönberg: Die Bestimmung der Herzgrösse mit besonderer Beriicksichtigung
der Orthophotographie (Distanzaufnahme. Teleröntgenographie). Fortschr. a.d. Geb.
destin BUT Hefte.

Auenbrugger, Leopoldi: Inventum novum ex percussione thoracis humani ut signo ab-
strusos interni pectoris morbos detegendi. Wien 1761.

Bamberger: Lehrbuch der Auscultation und Percussion. Tübingen 1871.

Beneke: Die anatomischen Grundlagen der Constitutionsanomalien des Menschen. Mar-
burg 1877.

Brehmer, H., sen.: Die Ætiologie der chronischen Lungenschwindsucht. Berlin 1885.

Brehmer, H.. sen.: Die Therapie der chronischen Lungenschwindsucht. Wiesbaden 1880.

Busse, A.: Über die Bestimmung der Herzresistenz beim männlichen Geschlecht. Inaug.-
Dissert. Göttingen 1888.

Conradi: Uber die Lage und Grösse der Brustorgane, der Leber, der Milz etc. Giessen
1848.

Corvisart: Essai sur les Maladies du coeur et des gros vaisseaux. Paris 1811,

Curschmann und Schlayer: Uber Goldscheiders Methode der Herzperkussion (Ortho-
perkussion). Deutsche med. Wochenschr. 1905. No. 50.

Dietlen, Hans: Die Perkussion der wahren Herzgrenzen. Deutsches Arch. fir klinische
Medicin. Bd. 88, pag. 286.

Dietlen, Hans: Uber Grösse und Lage des normalen Herzens und ihre Abhångigkeit von
physiologischen Bedingungen, Deutsches Arch. f. klin. Medicin. Bd. 88, pag. 55.

Donath; Die Einrichtung zur Erzeugung der Röntgenstrahlen und ihr Gebrauch. Berlin
1800.

Ebstein, Wilhelm: Zur Lehre von der Herzpercussion. Berlin. Klin. Wochenschrift. 1876.
No. 35.

Francke: Die Orthodiagraphie. München 1906.

Gerhardt, C.: Lehrbuch der Auscultation und Percussion, Tübingen 1871.

Goldscheider: Uber Herzpercussion, Deutsche med. Wochenschrift. 1905. No. 9.

Hirsch, C.: Über die Beziehung zwischen d. Herzmuskel und d. Körpermuskel u. s. w.
Deutsches Arch. f. klin. Medicin. Bd. 64, pag. 615 ff.

Hornkohl, A.: Uber die Bestimmung der Herzresistenz beim weiblichen Geschlecht.
Inaug.-Dissert. Göttingen 1887. ;

Israel-Rosenthal: Om bestemmelse af hjærtets størrelse ved perkussion med afdæmp-
ning. Særtryk af Ugeskrift for læger. 4. R. XXVII. 1893. No. 34—36.

Kjer Petersen: Om telling af hvide blodlegemer og disses tal hos, sunde mænd og
kvinder. (Doktorafhandl.). Aarhus 1905.

Laache, S.: Om perkussion af hjærtet. Prof. Hj. Heibergs Festskrift. 1895.

Laennec: Traité de l’auscultation médiate et des maladies des poumons et du coeur.
Paris 1831.

Lunning, Rudolf: Über die Percussion des Herzens. Inaug-Dissert. Göttingen 1876.

Levy-Dorn: Zur Untersuchung des Herzens mittels Röntgenstrahlen. Verhandlungen
des XVII Congresses für innere Medicin. Karlsbad 1890.

Br. Ha 0 as dira bs is” ry

I90O0. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 103

Moritz, F.: Eine Methode, um beim Röntgenverfahren aus dem Schattenbilde eines Gegen-
standes dessen wahre Grösse zu ermitteln (Orthodiagraphie) und die exacte Be-
stimmung der Herzgrösse nach diesem Verfahren. Minchener med. Wochenschrift.
1900. No. 20.

Moritz, F.: Ergebnisse der Orthodiagraphie fir die Herzpercussion. XIX Kongress fir

i innere Medicin. April Igor.
Müller, Wilh.: Die Massenverhåltnisse des menschlichen Herzens. 1883, pag. 126.
Niemeyer, P.: Handbuch der theoretischen und clinischen Percussion und Auscultation.
Erlangen 1868.

Oestreich, R., und de la Camp: Anatomie und physikalische Untersuchungsmethoden.
Berlin 1905. Pag. 137 ff.

Payne: Über Messung und Lokalisation mit Röntgenstrahlen. Ref. i Fortschr. a. d. Geb.
d, Rstr. Bd. II, pag. 234.

Piorry: De la percussion médiate etc. Paris 1828.

Petersson, O. V.: Kliniska studier beträffande de perkussoriska förhällandena öfver hjertat.
Upsala låkareförenings förhandlingar. 1889— 90.

Potain: Le coeur de Phtise. Méd. moderne. 1892. No. 52. Cit. hos A. Fraenkel: Spe-
cielle Pathol. und Therapie der Lungenkrankheiten.

Regnault: Le coeur chez le Tuberc. Thèse de Paris. 1899. Cit. hos A. Fraenkel I. c.

Riess, L.: Uber die percutorische Bestimmung der Herzgrenze. Zeitschr. f. klin. Medicin,
Bd. XIV. 1888. Pag. 1.

Rokitansky: Lehrb. der pathol. Anatomie. 1858. Bd. 1, pag. 303.

Rosenfeld: Die Diagnostik innerer Krankheiten mittels Röntgenstrahlen. Wiesbaden
1897. Pag. Io.

Schlaefke, W.: Beitråge zur Percussion des Herzens. Inaug.-Dissert. Göttingen 1877.

Schott, A.: Beitråge zur physikalischen Diagnostik des Herzens. Centralbl. f. d. medic.
Wissenschaften. 1881. No. 23 — 26.

Strandgaard, N. J.: Hjærtets perkussionsforhold med særligt hensyn til den afdæmpede
perkussion. Nordiskt Medicinskt Arkiv. Aarg. 1806. No. 2.

Thoma, R.: Untersuchungen iber die Grösse und das Gewicht des menschlichen Körpers
u. S. w. 1882, pag. 165.

Veith, Adolf: Uber orthodiagraphische Herzuntersuchungen bei Kindern im schulpflichtigen
Alter. Jahrb. f. Kinderheilkunde. Bd. 68. Hefte 2, pag. 205.

Weil: Handbuch und Atlas der topographischen Percussion. Leipzig 1880.

104 S. A. HEYERDAHL. M.-N. Kl.

Resume.

Studien über Orthodiagraphierung des Herzens und
der Lungen bei Gesunden und Kranken.

Vones.z A) Giese mda:

Der Verfasser gibt zuerst eine Ubersicht über die Geschichte der
Herzperkussion und der Orthodiagraphie.

Darauf wird das angewandte Verfahren ausführlich beschrieben.

Verfasser benutzt ausschliesslich Professor Moritz’s Orthodiagraph
in liegender Stellung und zeichnet das Orthodiagramm auf das Glas des
fluoreszierenden Schirms; von da wird das Orthodiagramm auf Pauspapier
übertragen.

Als feste Punkte werden die Mittellinie und beide Brustwarzen benutzt.

Die Orthodiagraphierung werde in der Atempause vorgenommen
(Exspirationsstellung).

Die Herzmasse sind dieselben wie bei Prof. Moritz, mit Ausnahme
des Breitendurchmessers (Br), der lotrecht auf den Längsdurchmesser auf
der breitesten Partie des Herzschattens aufgezeichnet wurde.

Das untersuchte Material bestand aus 136 gesunden Soldaten (Kadetten
und Eleven der Militärschulen) im Alter von 18—23 Jahren, 80 gesunden
Kindern im Alter von 2!/;—15 Jahren, 80 Personen (45 Männer und 35
Frauen) mit Lungentuberkulose, 6 Personen mit Lungenemphysem und 15
Personen mit Herzfehler oder doch mutmasslich mit Herzfehler.

Ausser des Orthodiagramms wurden aufgemerkt das Alter, das Körper-
gewicht, die Körperlånge und in einem der Fålle auch der Brustumfang
und die Sitzhöhe samt der Abstand der linken Brustwarze von der
Mittellinie.

Der Flächeninhalt des Herzschattens (Hjfl) und des Lungenorthodia-
gramms (Lfl) wurden vermittels des Amsler’schen Planimeters bestimmt.

Um zu untersuchen, mit wie grosser Genauigkeit die Orthodiagramme

aufgenommen wurden, nahm Verfasser bei 3 Personen Mittelfehlerbestim-

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 105

mungen vor. Jede dieser 3 Personen wurde g Mal orthodiagraphiert unter
soweit möglich jedesmal gleichen Verhältnissen, an 3 aufeinander folgenden
Tagen.

Bei den Mittelfehlerbestimmungen des Flächeninhalts des Herzschattens

und der Lungenumrisse fand Verfasser folgende Mittelfehlerprozente:

Herz Rechte Lunge | Linke Lunge | Beide Lungen
SCH. 1.5 4.2 4.8 4
O. O. B. 1.7 4.0 3.5 2.8
M. A. l I.0 3-7 4.0 2.3
Durchschnitlicher Mittelfehler 1.4 0/0 40 4.10) 2.8 9/9

Die Mittelfehlerbestimmungen der linearen Herzmasse! zeigten folgen-

des Ergebnis:

Mh | Mv Tr E Br a

SH 4-7 I.2 F&E 1.4 2.0 4.0

O.O. B. SE 3-0 2.0 2.0 2.0 5-5

M. A. | 5-5 2.1 ES ET 3.4 3.0
Durchschnitlicher Mittelfehler 4.4 9/9 2.1 0) 1.500! 1-7% 25% 420%

Um die Zuverlässigkeit des orthodiagraphischen Verfahrens zu prüfen,
nahm der Verfasser Orthodiagramme des Herzens von Leichen auf und
machte darauf Einstiche mit langen Nadeln in den orthodiagraphischen
Herzumriss. Bei der Sektion zeigte sich, dass von 30 Nadelstichen 29 sehr

gut mit den orthodiagraphischen Massen überinstimmten (Abweichung bis

3 mm.).
Die orthographischen Herzmasse.
(Mittelzahlen).
Mh und Mv waren bei gesunden Soldaten . . 4.75 cm. bzw. 8.52 cm.,
bei Kadetten in der Inspirationssteilung 4.8 >» bzw. 7.9 >
in der Atempause . . . 4.8 » bzw. 85 >»
! Mh = Der Abstand von der Mittellinie bis zur rechten Herzgrenze.
My — 02 — s + — » n linken —-
Tr = Transversaldurchmesser.
I. = Längsdurchmesser.
Br = Breitendurchmesser.

a = Neigungswinkel des Herzens.

106 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Bei gesunden Kindern war das Verhältnis Mh:Mv = 1: Ko; be
Lungentuberkulösen = 1: 1.7.

Tr = der Summe von Mh + My, war bei den 136 Soldaten durch-
schnittlich 13.25 cm.

Hjfl bei gesunden Soldaten durchschnittlich 130.7 cm.?, und Winkel
u — 50,5%

Bei 57 Kadetten, orthodiagraphiert in Inspirationsstellung, betrug «
durchschnittlich 41°, in der Atempause 50.5”. Während des Atmens schwingt
also der Neigungswinkel des Herzens durchschnittlich 9.3 °.

Bei den orthodiagraphierten an Lungentuberkulose Erkrankten betrug

der Neigungswinkel durchschnittlich 43.4°.

Gesunde Soldaten.

Das Verhältnis zwischen der Grösse der Herzmasse

und der Körperlänge.

Bei Anordnung der orthodiagraphischen Herzmasse sowie des Körper-
gewichts und der Körperlänge gruppenweise nach steigender Körperlänge
and Verfasser, dass die orthodiagraphischen Herzmasse proportional mit der
Körperlänge zunahmen, und dass Hjfl die grösste Proportionalität zeigte.

Wurde der Einfluss des Körpergewichts eliminiert dadurch, dass man
die Orthodiagramme der Soldaten gleichen Körpergewichts in Gruppen
nach steigender Körperlänge zusammenstellte, verschwand die Proportio-
nalität zwischen Körperlänge und Herzmassen.

Verfasser folgert hieraus, dass die Körperlänge an und für sich die
orthodiagraphischen Herzmasse nicht beeinflusst.

Für die Sitzhöhe fand Verfasser dasselbe Verhältnis, was die orthodia-

graphischen Masse anlangt, wie für die Körperlänge.

Das Grössenverhältnis zwischen Herzmassen

und Körpergewicht.

>

Bei Gruppierung der orthodiagraphischen Masse samt des Körper-
gewichts und der Körperlänge nach steigendem Körpergewicht zeigte sich
eine ausgesprochene Proportionalität zwischen diesen und den orthodia-
graphischen Massen.

Eliminierte man den möglichen Einfluss der Körperlänge dadurch, dass
man die Orthodiagramme von Soldaten gleicher Körperlänge in Gruppen
zusammenstellte nach steigendem Körpergewicht, so stiegen trotzdem die

orthodiagraphischen Masse mit dem zunehmendem Gewicht.

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. IOG

Das Körpergewicht scheint also, nach den vorgenommen Gruppierungen,
bei gesunden Soldaten von wesentlicher Bedeutung für die Schwankungen
in der Grösse der Herzmasse 2u sein.

Für den Brustumfang fand Verfasser das gleiche Verhåltniss für die

orthodiagraphischen Masse wie fir die Körperlånge und Sitzhöhe.

Der Einfluss des Alters auf die Grösse der Herzmasse.

Indem man sämtliche Militärschüler der ersten Klasse nach steigendem
Alter gruppierte, wiesen die Herzmasse ein Steigen oder Fallen in einiger-
massen proportionalem Verhåltnis zum Körpergewicht auf, aber unab-
hangig vom Alter. (Das Alter der Soldaten betrug zwischen 18 und 23
Jahren).

Die Herzmasse scheinen demnach auf dieser Altersstufe nicht mit dem

Alter zuzunehmen, unabhängig von Köpergewicht, Muskelentwicklung u. s. w.

Der Einfluss der Muskelentwicklung (infolge Turnens,

Marschierens u.s.w.) auf die Grösse der Herzmasse.

Um einen etwaigen Einfluss der Muskelentwicklung auf die orthodia-
graphischen Masse nachzuweisen, wurden 72 Soldaten des Pionierkorps'
klassenweise gruppiert, und zwar in 4 Klassen, indem Verfasser davon
. ausging, dass ständige Leibesübung der Soldaten während des Besuchs
der Militärschulen vor sich ging.

Aus den aufgestellten. Gruppierungen meint Verfasser schliessen zu
können, dass bei diesen Soldaten ein progressives Steigen der Zahlen der
Hjfl von einem Jahr znm andern vor sich geht, unabhängig vom Körper-
gewicht, aber gleichlaufend mit der Muskelentwicklung (der Muskelmasse)

des Körpers.

Die Bedeutung des Muskelgewebes und des Fettgewebes für

die Schwankungen in den Herzmassen.

Um diese Frage weiter zu beleuchten, hat Verfasser die Herzmasse
und Gewichtsmasse von Soldaten zusammengestellt, die im Laufe von
1, Jahre ihr Körpergewicht stark verändert haben.

Verfasser kommt dabei zu dem Ergebnis, dass Schwankungen, zum teil
nicht unbedeutende, im Fettgewebe des Körpers die Grösse der Herzmasse

nicht wesentlich beeinflussen.

Soldaten mit grossen Herzmassen.

Verfasser fand unter 136 gesunden Soldaten 20 mit relativ grossen

Herzmassen (etwa 15 0).

[| EP eee

108 S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Die grossen Herzmasse verteilten sich mit 8 (von 72) auf Pioniere
und mit 12 (von 64) auf Kadetten; mit andern Worten Verfasser fand grosse
Herzmasse ungefåhr doppelt so håufig bei den Kadetten als bei den Pio-
nieren, was er darauf zurückführen zu miissen meint, dass die Kadetten
aus einer geistig wie körperlich in höherem Grade angestrengten Klasse

von Menschen sich rekrutieren als die Pioniere.

Orthodiagramme von 80 gesunden Kindern,

im Alter von 2!/, bis 15 Jahren.

Es zeigte sich, dass die Durchschnittszahlen in den verschiedenen Altern
gut mit den Adolf Veith’schen Zahlen übereinstimmen. (Jahrb. f. Kinder-
heilkunde, Bd. 68. Heit 2) Seite 1205).

Bei Gruppierung der orthodiagraphischen Herzmasse, des Körper-
gewichts, der Körperlänge und des Alters, in derselben Weise wie früher
bei gesunden Soldaten, kam Verfasser zu dem Ergebnis, dass auch bei
Kindern das Körpergewicht der bei weitem einflussreichste Faktor unter
den Momenten ist, die neben der Muskelentwicklung für die Herzmasse

bestimmend sind.

Orthodiagramme von 80 an Lungentuberkulose erkrankten Personen.

(45 Männer und 35 Frauen).

Aus den gefundenen Durchschnittszahlen scheint hervorzugehen, dass
bei uns in Norwegen die Herzmasse bei an Lungentuberkulose Erkrankten
grösser sind als bei Gesunden (nicht Soldaten), im Vergleich.zu den Zah-
len, die man im Auslande gefunden hat (Dietlen); die Herzmasse der
gesunden Soldaten waren dagegen grösser. Lungentuberkulöse Frauen
haben relativ geringere Herzmasse als lungentuberkulöse Männer.

Durch Gruppierung der orthodiagraphischen Herzmasse bei an Lungen-
tuberkulose Erkrankten, in der gleichen Weise vorgenommen wie bei den
gesunden Soldaten sukzessiv nach steigender Körperlänge, Körpergewicht
und Alter, konnte Verfasser den vorherrschenden Einfluss des Körpergewichts
auf die Herzmasse nachweisen, ebenso wie auch den Einfluss des Alters
auf diese bei lungentuberkulösen Kranken im Durchschnittsalter von 46

Jahren.

Orthodiagramme von Patienten mit Emphysema pulmonum.

Die orthodiagraphischen Mittelzahlen zeigten Herzmasse von normaler

Grösse: das Verhältnis Mh : Mv war ungefähr wie 1: 2. Tr verhältnis-
Far)

1909. No.6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. 109

mässig klein — 11.5 —; die Erklärung hierfür liegt im Winkel å, der sehr

klein war 39.8°, infolge des niedrigen Standes des Diaphragma.

(hv) Lf?
Hjfl

bei Kindern ungefåhr = 2 war, ist bei Emphysematikern durchschnittlich

Das Verhåltnis , das normal bei Erwarchsenen sowohl wie

= 3, und wird durch die emphysematosen Lungen bedingt.

Lungentuberkulöse Personen mit besonders grossen
Lungen-Orthodiagrammen.

Verfasser fand unter den orthodiagraphierten 80 Lungetuberkulösen
32 mit relativ grossen Lungenorthodiagrammen; die Hålfte davon waren
Phtisiker in sehr vorgeschrittenem Stadium.

Da sowohl der Winkel & wie die Verhåltniszahl SE bei diesen
32 Lungentuberkulösen sich stark den entsprechenden Zahlen bei Emphi-
sematikern nåhern, erachtet Verfasser es für natürlich, die grossen Lungen

bei tuberkulösen Personen als emphysematische Lungen aufzufassen.

Verhåltnis der linken Herzgrenze zur Mammilarlinie und die
Bedeutung dieses Abstands (Mp? — Mv) für die
Beurteilung der Grösse des Herzens.

Verfasser kommt zu dem Ergebnis, dass man relativ grosse Herzen
bei reichlich der Hålfte der Fålle bei Personen mit linker Herzgrenze in

der Papillarlinie in Exspirationsstellung findet.

Der Einfluss des Atmens auf die Form des Herzens und sein Lage
in der Brusthöhle.

Verfasser findet, dass die Form des Herzens keinerlei wesentliche
Verånderung erfåhrt beim Ubergang von der Inspirationsstellung zur Ex-
spirationsstellung. |

Der Transversaldurchmesser nimmt zu beim Ubergang von der Inspira-
tionsstellung zur Exspirationsstellung mit durchschnittlich Ys cm., aber die
Schwingungen in dieser-Differenz sind sehr grosse und können von o bis

über 2 cm. variieren.

! (h + v) Lfl = Flächeninhalt beider Lungen.
? Mp = Der Abstand von der Mittellinie bis zur linken Brustwarze.

I IO S. A. HEYERDAHL. M.-N. KI.

Form und Lage des Herzschattens in der Brusthöhle.

Verfasser stellt die normal gestellte Grundform auf, die er als ein
schraggestelltes Ovai definiert, etwa in einem Winkel von 50° mit der
Langsachse (in der Atmungspause), fast von Eiform mit dem spitzen Pol

nach links und unten gerichtet.

Das Verhältnis von Bros L7 reg!
» == » Mi Ma > røe:

Von andern Formen nennt der Verfasser: das steil gestellte Herz-
Schattenbild, das liegende Herz-Schattenbild und das längliche Herz-
Schattenbild.

Während steil gestellte längliche und liegende längliche Herz-Schatten-
bilder bei gesunden Soldaten verhältnismässig häufig sind, hat Verfasser
bei ihnen das runde Herz-Schattenbild sehr selten gefunden.

Zum Schluss teilt der Verfasser einige kurze Krankheitsberichte mit
unter Beifügung der dazu gehörenden Herzorthodiagramme, um dadurch
die praktische Anwendung der orthodiagraphischen Masse im einzelnen
Falle zu erläutern.

Der Verfasser äussert als seine Ansicht, dass man sehr vorsichtlig sein
muss, allein auf grund eines Orthodiagrammes zu entscheiden, ob ein Herz
zu gross oder zu klein ist, wenn die orthodiagraphischen Herzmasse nicht
besonders auffallend gross bzw. klein sind. Die orthodiagraphische Herz-
untersuchung muss mit der klinischen Untersuchung des Patienten und der.
Beurteilung des Patienten im ganzen Hand in Hand gehen, besonders
seiner Konstitution (Muskelentwicklung), seiner Beleibtheit, seinem Alter

und seiner Beschäftigung.

III

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

Middelfeilbestemmelser.!

1 Alle orthodiagrammer er formindsket i samme maalestok (ca. 1/10).

M.-N. KI.

II2

S. A. HEYERDAHL.
Ingeniørsoldater (vaaren 1907). Exspirationsstilling.

A
ne V å
er /
a
aN =
/ TR

= à
ee 74 N
4 a x | >
| y
\ /
N + i

rene
Su \
4 = —

“J i
arm

.
hå
À

=< Ri

= =
°

113

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

Vid.- Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 6.

på

I

115

9. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJERTET OG LUNGERNE.

JU
QOGQ

S. A. HEYERDAHL.

117

% 1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

Exspirationsstilling.

Kadetter (høsten 1906).

« VE
re)

ad 1
mc

i

119

[Et rd

fl 7 NENNE Då

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

M.-N. Kl.

S. A. HEYERDAHL:

120

I2

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE:

S. A. HEYERDAHL.

122

op
eg
ord
=
evt
+
un
un
[ei
Oo
evt
st
&
-
evt
a
un
x
A

Ingeniørsoldater (høsten 1907).

få
2
fa
o
5
9
©
=
2
<
|
Ö
à
E
en
©

125

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

6

1909. No.

lling.

ti

ionss

t

ira

Insp

Kadetter (vaaren 1906).

Nee

» ao
(hm sr mt

EEE

\

å

VER
1
Marois
3 --.
\

/
nl

es

et \ ieee NG , ER
da by | \ OG Lar
Vær /
© em ess DEREN. 4 ag
" | ' r rm \ i \ \ by ="
SL Re x \ \\ FÅ DET ai
x * ”

te =

gr

VG AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

PA

Bu

>
Kj

i ; Pi i
ORTHODIA!

>

À

No. 6.

SE

P=

129

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

Barneorthodiagrammer.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 6.

M.-N. Kl.

S. A. HEYERDAHL.

130

1909. No. 6. ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE. I3I

S. A. HEYERDAHL.

I7B | EN
Fo
/ ol Å
1 7 EN \
es VAN \

133

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

M.-N. Kl.

Se A. EVE YER DAVIE,

134

Pe

’
på

på
7

1
E
å
al

1 Lungeinfiltrationerne er ikke markeret.

M.-N. KI.

S. A. HEYERDAHL.

136

a
vw
©
:
få
=
«
œ
Å
fe)
E
©
No)

>
1909.

e
hi
d a
=

M.-N. KI.

S. A. HEYERDAHL.

138

139

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

EN

M.-N. KI.

S. A. HEYERDAHL.

140

Emphysema pulmonum.

å
i
]

I4I

ORTHODIAGRAFERING AF HJÆRTET OG LUNGERNE.

1909. No. 6.

enter.

Hjertepati

mu

. | a | 2 Jule: i x Er

a: Trykfeil.
su å
. + | EE
Side 1 linje 9 f. n. staar: mutio . . . . . . .
Le 5. 460. espirationsstilling - - |
ao ia: 4£tu Ottomar, Rosenbach . .
Mo . 7 fo: exphalion: I rs “5.2 3
Se a? dE o exprakom RUE ı
GI FO) 0; i expiration og nedre del i
wees... nee TAHOE. haar ak shed
See = TEE skylde VE EN
EEE oe AG tidligere opstillede . .
SE ee i E 0: Krafis kraftig 120 or: -
ag. IG 0: SRE rd are
L 5 106 , 20 fn. ET Sepp

i
|

mutuo.
exspirationsstilling.
Ottomar Rosenbach.
exspiration.
exspiration.

under exspiration og nedre
del under.

lange, kraftige.
skyldes.

opstillede.

efter.

fand.

STUDIEN UBER DIE ETAGE 4
DES NORWEGISCHEN SILURSYSTEMS
BEIM MJOSEN

VON

OLAF HOLTEDAHL

CHRISTIANIA

IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD

= wpa cree +9 NN eee
ee LH UT CP ie
cm a

Fremlagt i Fællesmødet den 16de Oktbr. 1908.

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI

Die vorliegende Arbeit ist aus stratigraphischen und faunistischen Unter-
suchungen, die ich 8 Wochen lang in den Sommern 1906 und 1907 getrieben
habe, hervorgegangen.

Mein urspringlicher Plan, den mir meine verehrten Lehrer, die Herren Pro-
fessor Dr. W. C. BRÔGGER und Professor Dr. J. Krær vorgeschlagen hatten, war
die Unterabteilung 4 a im ganzen Kristianiagebiete zu bearbeiten. Während
meiner Studien über diesen Horizont beim Mjösen wurde es mir aber bald
klar, dass zum Festsetzen einer oberen Grenze hier auch eingehende Unter-
suchungen der jüngeren Schichten nötig waren. Die Sedimentgesteine sowie
die Fauna ergaben einen ganz eigentümlichen Charakter, von dem der übrigen
bekannten Gebiete Norwegens durchaus verschieden. Da die Etage 4 beim
Mjösen bisher gar nicht systematisch untersucht war, erbot es sich als eine
interessante Aufgabe, einen Versuch zu machen, um die Schichtenfolge hier auf-
zustellen. Von einer endgültigen, detaillierten Einteilung kann selbstverständ-
lich hier nicht die Rede sein; die für eine solche nötige, genaue Durchsuchung
nach Fossilien hat mir die Zeit nicht gestattet. Deswegen will ich auch hier
von einer genauen, systematischen Untersuchung der Fauna abstehen.

Die Bearbeitung des von mir eingesammelten Materials sowie der hie-
sigen, älteren Sammlungen, die mir durch Güte des Direktors des Museums,
Herrn Professor BRÖGGER überlassen wurden, ist in dem mineralogischen In-
stitut der Universität zu Kristiania ausgeführt worden. Während der Arbeit
bin ich in wertwollster Weise von Herrn Prof. Kiær wie auch von Herrn
Prof. BRÖGGER unterstützt worden; es sei mir hier erlaubt, den beiden Herren
für ihren interessierten Beistand meinen besten Dank auszusprechen.

Kristiania, Oktober 1908,

Der Verfasser.

Inhalt:

Emletunes. (Me; En ch er DE KA EN JE POMPES:
De Profile tach) Sa GOD JE DES a ota Rat SR 5
Zusammenfassung. kr fan SELGERE SR Nr
DiesGesteies ve så GST SES SJ PR
Vergleichung mit entsprechenden Ablagerungen in anderen Gebieten . . . . . . . 60

Schlussbemerkungen ran ST ENE GN GE GE SR ee

Einleitung.

Die sehr beschränkten Aufgaben, die in der Literatur über die Etage
4 beim Mjösen vorliegen, stammen wesentlich von Professor KjeruLrs Hand.
In seiner Arbeit »Über die Geologie des südlichen Norwegens« (1857) hat
er einen besonderen Abschnitt »Kambrische und silurische Formationen am
Mjösen<, wo er einige der uns hier interessierenden Profile kurz erwähnt
und die gefundenen Fossilien aufrechnet, u. a. das Profil bei Hovindsholm
auf Helgö (S. 37) und dasjenige von Furuberget (S. 36—37). Auch die
Schichten von Fangberget bei Veldre Eisenbahnstation werden als wahr-
seheinlich der Etage 4 angehörig erwåhnt. Eine Ubersicht der Schichten-
folge gibt er nicht. Er erwähnt nur, dass über der Etage 3 als
deren obersten Teil er die Schichten bei Hovindsholm rechnet, in
Furuberget die Schichten einer oberen Etage (4 und 5) vorhanden
sind. Die Grenze zwischen diesen Etagen wird nicht näher bespro-
chen. Im Jahre 1862 gibt er in »Beskrivelse over Jordbunden i Hede-
markens Sorenskriveri og Totens Thinglag« (S. 4 und 5) eine kurze Uber-
sicht der silurischen Schichten. Auch hier lässt er seine Etage 3 den
Schiefer-bei Hovindsholm ‚umfassen. Die Etage 4 besteht nach ihm aus
Mergelschiefer mit Schichten und auch kleinen Knollen von Kalkstein; von
Fossilien erwähnt er: Phacops, Lituites antiquissimus, Favosites Lycoper-
don. In seiner grossen Arbeit (»Udsigt over det sydlige Norges Geologi<
1879) hat er auch eine ganz kurze Übersicht.

Ausser diesen Aufgaben KJERULFS finden sich an einigen Stellen in
den Arbeiten, wo Professor BRöÖGGER die Etage 4 im Kristianiagebiete be-
handelt hat »Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien« (Nyt
Mag. f. Naturv. 1884) und »Geologisk Kart over Oerne ved Kristiania«
(Nyt Mag. 1887), kurze Bemerkungen, wo er Schichten und Fossilien, die
er aus der Umgegend des Mjösen kennt, erwähnt.

Von den am nördlichen Ende des Binnensees und noch weiter gegen NW
gelegenen Gebieten haben wir in Tu. Münsters »Beskrivelse av Kartbladet
Lillehammer< (Norges geol. Unders. Aarbog No. 30, 1900) eine kurze Be-

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 7. 1

2 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

schreibung der Schichten der Etage 4, die hier auftreten. BJØRLYKkE! hat
die Eisenbahnprofile zwischen Hamar und Lillehammer kurz erwåhnt.

Von geologischen Karten haben wir ausser KJERULFS » Jordbundskart«
(1862, verbesserte Ausgabe 1870) die Rektangelkarten »Hamar« 1884,
»Gjövik« 1884, »Aamot« 1887, wesentlich von KJERULF ausgearbeitet, und
»Lillehammer« 1900, von Minster aufgenommen. Von diesen umfasst be-
sonders »Hamar« und Gjévik« das zentrale, von mir untersuchte Gebiet.
Diese zwei Blätter sind für ihre Zeit, was die untersilurischen Schichten
angeht, ausgezeichnet. Das Obersilur ist weniger befriedigend behandelt.

Die ganz bedeutenden älteren Samlungen von Fossilien wesentlich von
Hovindsholm, Flakstadfluss, Furuberget und Fangberget, die sich in dem
Museum des mineralogischen Institutes finden, sind von KJERULF, BRØGGER,
Krzr, REKSTAD, MÜNSTER u. a. eingesammelt worden und haben einen
guten Beitrag zur Kenntnis der Fauna gegeben.

Auch aus der paläontologischen Sammlung der landwirtschaftlichen
Hochschule zu Aas sind mir durch Güte des Herrn Dr. K. ©. BJüRLYKKE

einige Fossilien überlassen.

Das von mir untersuchte Gebiet, für welches also die angeführte Schichten-
folge gilt, umfasst den grössten Teil der nördlichsten zwei grossen SW— NO
gehenden Silurstreifen beim Mjösen, die von dem Urgebirgshorste in
Solbergaasen auf Nes getrennt sind. Von Kirchspielen ungefähr die fol-
genden: Ottestad, Vang, Furnes, Veldre, Jevne, Nes, Helgöen, Balke, Hof
Kolbu und Aas. Die zwei kleinen, am westlichen Ufer des südlichsten
Teils des Sees sich findenden Silurflecken sind von mir wegen ihres —
durch die Eruption des angrenzenden Syenites verursachten — stark
metamorphosierten Charakters nicht untersucht. Eine Beschreibung dieser
Gegenden, auch die silurischen Schichten umfassend, ist von Prof. I. H.
L. Vocr (Nyt. Mag. f. Nat. B. 28, 1884) geliefert.

Was die Begrenzung und allgemeine Geologie der silurischen Ge-
biete beim Mjösen betrifft, kann ich auf das grosse, ganz neu erschienene
Werk von Prof. J. Kiær »Das Obersilur im Kristianiagebiete« (Videnskabs-
selskabets Skrifter, I. Math.-naturv. Klasse 1906) hinweisen.

Doch muss ich einige Verhåltnisse, die uns hier besonders angehen,
kurz besprechen.

Es sind im unserem Gebiete zwei Umstånde, die stratigraphische

Untersuchungen im ganzen, besonders aber wo es sich um so weiche und

1 Det centrale Norges Geologi, Norges g. U. Aarbog 39, 1907, S. 18—19.

1909. No. 7- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 3

wenig widerstandsfähige Ablagerungen, wie die uns hier interessierenden
es meistens sind, handelt, ausserordentlich erschweren. Erstens das starke
Überdecktsein mit losem Material, zweitens die gewaltigen Faltungserschei-
nungen. Die starke Überdeckung, die ja eben die Ursache dazu ist, dass
diese Gegenden zu den fruchtbarsten unsres Landes gehören, ist teils durch
abgelagertes Moränematerial, teils durch die Verwitterung der darunterlie-
genden Gesteine verursacht. Die weichen, stark gefalteten Schiefer,
woraus unsre Etage zum grössten Teil besteht, muss ja natürlich sehr
durch die Verwitterung leiden, und man kann sie auch allgemein in dunkle,
meterdicke Ackererde verwandelt sehen. Frische oder verhältnismässig
frische Schichten sind nur sehr selten zu beobachten. Ausser einigen spär-
lichen Eisenbahnprofilen verdanken wir unsre Profile der grabenden Tåtig-
keit der Flüsse und der Wellen des Binnensees. Hierdurch können oft
ausserordentlich schöne Durchschnitte hervorgebracht werden; doch ist
man bei solchen Profilen oft von der Wasserführung der Flüsse und dem
Stande des Sees abhängig.

Die Faltungserscheinungen können anfangs leicht zu Irrtümern führen.
Es ist beim ersten Anblick oft sehr natürlich, die Aufeinanderfolge der
Schichten, die meistens dasselbe, NNW-liche regelmässige Fallen zeigen,
als eine ursprüngliche anzusehen. Und doch ist sie dies unzweifelhaft in
den meisten Fällen nicht. Sehr oft kann die Frage ursprünglicher Auflage-
rung oder Falten nicht entschieden werden; dies ist ja der Fall, wenn es
sich um eine Folge von petrographisch wie faunistisch ähnlichen Schichten
handelt. Von Mächtigkeitsbestimmungen kann daher nur sehr selten die
Rede sein.

Spaltenverwerfungen haben geringe Bedeutung. Man kann sie wohl

oft beobachten — sie haben ja auch unzweifelhaft an der jetzigen Topo-
graphie dieses Gebietes einen grossen Anteil — doch in unsren Profilen
selten mit beträchtlicher Sprunghöhe. .

Auch von der störenden Einwirkung von Eruptiven sind wir hier frei.
Ich habe nur an zwei Stellen, am SW-lichen Ufer von Helgö und bei
Furuberget, wenig måchtige die Schichten durchsetzende Diabas (bei Furu-

berget Proterobas) åhnliche Gånge beobachtet.

4 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Hurdalen

Fig. 1. Ubersichskarte über das centrale Gebiet beim Mjøsen.

I : 400 000.

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 5

Die Profile.

Die leider nicht sehr vielen Profile, die hier zu besprechen sind, habe
ich nicht, wie es vielleicht am natürlichsten scheinen möchte, geographisch
geordnet. Es hat sich nåhmlich erwiesen, dass die Abteilungen unserer
Etage in den verschiedenen Gegenden des Gebietes fast ganz in derselben
Weise entwickelt sind, dass also wesentliche lokale Schwankungen nicht vor-
handen sind. Unter diesen Umstånden habe ich es vorteilhaft gefunden,
die Profile meistens in der Reihefolge, worin sie zeitlich einpassen, zu be-
handeln.

Das Profil bei Hovindsholm. Nahe an dem siidlichen Ende der
Helgö, von einer wunderschönen Landschaft umgeben und mit einer rei-
zenden Aussicht über den Mjösen und seine Umgebungen — im O und
SO das flache, reiche Stange Kirchspiel, im S und SW die måchtigen,
malerischen Felsen des Skreia — liegt die alte stattliche Besitzung Hovinds-
holm. Auch in geologischer Hinsicht hat dieser Name einen guten Klang.
Seit langen Zeiten haben Geologen, Norweger wie Auslånder, in den
reichen Schichten, die am Strande, SW vom Gute, von den Wellen des
Binnensees blossgelegt sind, nach Fossilien gesucht. In der Literatur liegt
aber sehr wenig vor. KJERULF erwähnt in seiner Arbeit von 1857, dass
auf »Holmen« gewundene Kalknieren, am Strande der Helgö stark ge-
wundene Schiefer mit: Orthoceratites imbricatus, Wanr., O. regularis, O.
duplex, O. trochlearis, O. distans, Nileus depressus, Ss. & Bx., Asaphus,
Lituites lituus, L. cornu arietis, I. Sow., L. angulatus, M. C., Euomphalus
trigonalis, Bellerophon bilobatus, Trochus ellipticus, Hıs., aufgeschlossen
sind.

Ausser KJERULF hat BrøGGER und die Schweden ANGELIN und G.
Horm die Lokalität ganz flüchtig erwåhnt.

Das folgende Profil (Fig. 2) zeigt die stratigraphischen Verhältnisse, wie sie
am Strande SW von Hovindsholm (NW und SO von Helskjær) erscheinen. Man
kann auf dieser Strecke wegen des mehrmaligen Auftretens leicht erkennbarer
Abteilungen zu einer ziemlich sicheren Auffassung der Stratigraphie gelangen,
was sonst nur sehr selten der Fall ist. Die ålteste Abteilung, die auftritt,
ist der Phyllograptusschiefer, BRÖGGERs Etage 3b. Uber diesen Schiefer, der
sich durch gewaltige, bis fast meterlange, Ellipsoiden von lichtem, sehr
grobkrystallinischen Kalk auszeichnet, kommt mit ganz scharfem Uber-
gange der Orthocerenkalk (in weiterer Bedeutung), BRÖGGERs Etage 3 c.

OLAF HOLTEDAHL.

M.-N. KI.

Fig. 2.

Uh

My

WMS:

i MUM

TELL

Ogygiaschiefer, Feinkn. Schiefer mit

Orthocerenkalk,

Phyllograptusschiefer,

Fallen N 20—30° W.

Cephalopoden

Kalkzone.

und Gastropoden.

(3 c).

Die Långe ung. 200 m.

Profil am Ufer SW von Hovindsholm.

BrøGGER hat in »Die silurischen Etagen
2 und 3 im Kristianiagebiet und auf Eker«
S. 28 u. 374 das Auftreten des Orthoceren-
kalks beim Mjösen kurz erwåhnt und findet
hier eine zu der Entwicklung bei Kristiania
ganz entsprechende. Nur von der Mäch-
tigkeit kann er der stratigraphischen Stö-
rungen wegen nichts sicheres anführen.

In unserem Profil bei Hovindsholm va-

riieren die Måchtigkeiten zwischen 7 und

10 m., also ganz beträchtliche Differenzen.
Es scheint hier jedoch nicht, als ob ein
besonderer Teil des Kalkes bei dem klei-
nen Måchtigkeiten weggepresst wire, es ist
vielmehr als ein allseitiges Zusammenpres-
Die

drei im südlicheren Gegenden petrogra-

sen der ganzen Abteilung anzusehen.

phisch (wie auch faunistisch) gut charakteri-

zierten Zonen konnte ich hier — wie auch
anderswo im Gebiete — nicht deutlich er-
kennen. Petrografisch herrscht nicht eine

solche strenge Regelmässigkeit; die mehr

schieferreichen und die mehr kalkreichen
Horizonte scheinen — auch wenn wir von
den Wirkungen der starken Faltung ab-
sehen — an verschiedenen Lokalitäten in
verschiedener Weise zu wechseln. Nur im
herrscht eine deutliche Re-
Wir

eine Zone mit ziemlich kompaktem, nur

obersten Teil

gelmässigkeit. haben hier konstant
mit unbedeutenden Schieferfetzen gemisch-
ten Kalk — wahrscheinlich 3 c y entspre-
chend — wo man an den Schichtenflächen
oft meterlange Orthoceren massenhaft er-
blicken kann. Über diese Zone kommt in
oberstes

Kalk und Schie-

ferschichten wechseln hier,

eine Mächtigkeit von 2 m. ein
schieferreiches Niveau.
unterst über-
der Kalk, während er im ober-

Teil dicke,

wiegt

sten nur als Cats cm! un-

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN.

—]

regelmässige Schichten in einer doppelten Menge grauen Schiefers einge-
bettet liegt.

An bestimmbaren Fossilien ist der Orthocerenkalk in unsrem Gebiete
sehr arm. Bruchstücke kann man jedoch oft in einigen Schichten in rei-
cher Menge finden. In den obersten Kalkschichten habe ich — ohne ein-

gehendes Suchen — nur die folgenden gefunden:

Megalaspıs acuticauda. Anc.

Niobe frontalis, Daım..

Cheirurus n. sp., aff. C. pseudohemicranium, NIESZK.
Orthis aff. calligramma, Daim.

Lingula sp.

Über diese Kalkschichten kommt dann — wie bei Kristinnia — als
unterste Abteilung der Etage 4 (nach BrøsGER) — der schwarze Ogygia-
schiefer mit seinen Kalksteinellipsoiden oder Kalksteinslinsen. Der Schie-
fer hat hier ein sehr zerquetschtes Aussehen und keine regelmässige
Spaltbarkeit. Er lässt sich leicht zu ganz kleinen Stücken, durch wellige,
mit Graphitspiegeln versehenen Flächen begrenzt, zerbrechen. Wie zu er-
warten war, ist im Schiefer keine Spur von Fossilien zu finden, obwohl
er in weniger zerstörtem Zustand unzweifelhaft graptolithenführend gewesen
ist. Die Kalklinsen, die unter »Die Gesteine« zu besprechen sind, zeich-
nen sich durch eine Menge von kleinen, annähernd linsenförmigen Baryt-
krystallen aus, die im äusseren Teil der Ellipsoiden eingewachsen sind.

In diesen Ellipsoiden sind folgende Versteinerungen gefunden:

Ogygia dilatata, BRÜNN, var. Sarsı, ANG. massenhaft.

Nileus armadillo, DALM., var. depressa, S. & B., sehr allg.

Megalaspis patagiata, Törno., sehr allg.

Asaphus n. sp., aff. A. striatus, S. & B.

Pseudasaphus globifrons, Eicuw., var.

Ampyx mammillatus, SARS.

Ampyx mammillatus, Sars, var.

Ampyx n. sp., aff. A. costatus, Borck.

Trinucleus foveolatus, ANG., var.

Remopleurides radians, BARR, var. angustata, Törng., kleine,
glatte Form, allg.

Telephus bicuspis, ANG.

Aeglina sp?, nur die Augen.

Orthocerenfragmente.

Sinuites (Bellerophon) niger, Ko.

8 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Obolus Salteri, Hott, allg.
Climacograptus sp.. selten.

Didymograptus sp., selten.

Die Mächtigkeit dieser Abteilung, die unterst wie oberst soweit ich
gesehen habe, denselben faunistischen und petrographischen Charakter
zeigt, schwankt hier zwischen 10 und 20 m.; dass sie urspriinglich noch
grésser gewesen ist, ist wohl wahrscheinlich.

Nach oben geht dieser Schiefer in eine ganz abweichende, 3—4 m.
mächtige Zone über. Diese Zone besteht aus einer Reihe feinknolliger
Schichten von lichtgrauem Kalk, nicht ungleich dem Gestein des unteren
Teils des Orthocerenkalks. Die Kalkschichten liegen im mittleren Teil dicht
aneinander, nur mit unbedeutendem dazwischenliegenden Schiefermaterial, in
den äusseren Teilen mit überwiegendem Schiefer. Dieser Kalk ist ausser-

ordentlich arm an Fossilien; nur

Nileus armadillo, DALM., var. depressa, S. & B,, allg.
Ampyx nasutus, DALM.? (Fragment).

Orthoceren- und

Gastropodenfragmente

sind hier gefunden.

Die nachste Abteilung ist wieder ein schwarzer Schiefer mit Ellipsoiden,
beim ersten Blick wohl mit der unteren Schieferabteilung leicht zu ver-
wechseln. Die Ellipsoiden (siehe unten) haben hier doch einen anderen
Charakter, mehr kugelig und oft mit eigentiimlichen Erhöhungen, deren
Inneres auch aus Baryt besteht, besetzt. Wenn man diese Knollen in
frischem Zustand zerschlagt, findet man gewöhnlich nichts; in verwittertem
Zustand dagegen, wie solche oft am Strande liegen, kann man leicht eine
ausserordentlich individuenreiche und sehr interessante Fauna an den Tag
bringen. Nicht selten kann man auch hier die Fossilien an der Oberflache
ausgewittert sehen.

Die folgende Formen sind hier gefunden:

Von Cephalopoden und Gastropoden.
Orthoceras regulare, SCHLOTH., allg.
Orthoceras centrale, Hıs., allg.
Orthoceras devexum, FICHWALD?, allg.
Orthoceras sp. indet.

Endoceras sp.)

1 G. Horm führt („Über die innere Organisation einiger silurischen Cephalopoden“ Pal.
Abh. von Dames & Kayser B. III. 1885) als einen der Fundorte seiner neuen Art
Endoceras gladius die cephalopodenreichen Schichten bei Hovindsholm an.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN.

Cyrthoceras priscum, E1cuw.
Cyrthoceras oryx, EICHW.
Cyrthoceras div. sp. indet.

Trocholites contractus, SCHROEDER.

Trocholites Remelei, Scur. (Tr. incongruus, ANG., LINDSTRÖM) allg.

Trocholites Damesi, SCHR., allg.
Trocholites aff. macromphalus, SCHR., allg.
Lituites lituus, Monr., allg.

Lituites perfectus, WAHLB.?

Sinuites corpulentus, Kol.

Pleurotomaria hyperborea, Ko., sehr allg.
Bucaniella Christiania, Ko.

Raphistoma Schmidti, Ko., allg.
Raphistoma Wesenbergense, Ko.
Straparollus parvulus. Ko.

Holopea Eichwaldi, Ko.

Lytospira norvegica, Ko., allg.

Viele von diesen Formen treten in ungeheuren Mengen auf, oft be-

stehen die verwitterten Knollen nur aus einer verworrenen Masse

Fossilien. Von anderen Formen sind nur sehr wenige gefunden:

Ogygia dilatata, BRÜNN, sehr selten und fragmentarisch.

Nileus armadillo, Darm., einige grossen Pygidien.
Asaphus latus, PAND, var.

Asaphus n. sp.

dieser

Fragmente der Kelchplatten einer Cystoidé (Cheirocrinus penniger,

Eicxw. ?).
Enkrinitenstiele, ganz kleine.

Hyolithus latus, Eicnw.

Von der Måchtigkeit dieser Abteilung kann nicht einmal etwas An-

nåherndes gesagt werden. Wenn wir unseres Profil gegen SO fortsetzen,

so steht dieser Schiefer mit ungefåhr demselben Fallen — nur sehr selten

sind deutlich gebogene Schichten zu sehen — das ganze Ufer entlang,

senkrecht zum Streichen 350—400 m., bis er an der siidlichen Spitze der

Helgö in das lose Verwitterungsmaterial verschwindet. Es muss auch er-

wähnt werden, dass, besonders in diesem SO-lichsten Teil des Schiefer-

I Die meisten von den Gastropoden sind von Koken bestimmt, einige von ihnen sind
auch Originale seiner neuen (auch bis jetzt nicht veröffentlichten) Artenbeschreibungen.

10 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

gebietes ganz dünne, 1—2 cm. dicke, zusammenhängende Schichten aus
fossilleerem Kalksandstein auftreten.

Nach einer Unterbrechung von ca. 200 m. setzt das Profil am Ufer
von »Holmen«! fort. Die Schichten hier haben jedoch ein ganz anderes
Aussehen als die eben besprochene. Es steht hier nördlichst grauer,
grober, planspaltbarer Schiefer mit dünnen, selten mehr als 2 cm. dicken,
plattenformigen Schichten aus grauem, gans feinem kalkhaltigem Sand-

stein — der Schiefer überwiegt noch bedeutend quantitativ — und dazu

Fig. 3. Kalksandsteinsbänke mit Coelospheridium am NW-lichen Ufer der Helgö.

nicht selten einige, meistens 5--8 cm. lange, glatte Ellipsoiden aus dunk-
lem, sehr feinkörnigem Kalk. Das Fallen der Schichten ist auch hier
gegen N—NW, ca. 40—50°. Weder in dem Schiefer noch im Sandsteine
sind Spuren von Fossilien zu entdecken. In den kleinen Kalkknollen habe
ich kleine unbestimmbaren Bruchstücke von Gastropoden gesehen.

Wenn man diese Schichten ca. 50 m. in südlicher Richtung verfolgt
hat, verändert das Gestein wieder seinen Charakter; die Dicke der Kalk-
sandsteinsbänke, die ein eigentümliches, durch Kalkspatadern zerspaltenes
Aussehen darbieten, nimmt beträchtlich zu, während der Schiefer in ent-
sprechendem Grade quantitativ abnimmt. Oft stehen nur wenige cm.
Schiefer zwischen 20—30 cm. dicken Kalksandsteinsbänken. Die kleinen
Kalksteinsknollen sind seltner zu sehen. Nach Fossilien hatte ich in diesen

Schichten lange vergebens gesucht; erst bei einem letzten Besuch im

1 Siehe die Kartenskizze.

1909. No. 7: DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. II

Herbste 1907 bei niedrigem Wasser gelang es mir, an den Flachen ei-
niger der dicken Kalksandsteinsbanke ausgewitterte Spuren von

Coelosphæridium cyclocrinophilum, F. Roemer.

Monticulipora (Diplotrypa) petropolitana, PAND.

1”

zu finden. Ich war diesmal durch Erfahrungen darüber, wie die Fossilien
in diesem Kalksandstein anderswo vorkommen, geleitet und versuchte nicht
durch Zerschlagen des Gesteins, sondern durch sorgfältiges Überblicken
der im Sommer gewohnlich vom Wasser überspülten Flächen der Banke
die Spuren aufzufinden.

Diese Schichten sind nur auf einer Strecke von ungefahr 20 m. zu

beobachten, weiter südlich ist »Holmens von losem Material überdeckt,

12 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Man kann in den letzbesprochenen Schichten oft eine deutliche Umbiegung
wahrnehmen; die dicken, ganz wiederstandsfåhigen Bånke haben kein so
vollståndiges Zusammenklappen und Aneinanderlegen der Falten wie die ålte-
ren Schieferabteilungen gestattet.

Dieselben fosilienarmen Kalksandsteinschichten können an vielen Stel-
len am Ufer des westlichen Teils der Helgö (siehe Fig. 3) beobachtet
werden. Sie stehen meistens mit dem gewöhnlichen NNW-lichen Fallen,
doch auch nicht selten mit offenbaren, unregelmåssigen Faltungen. Das
Gestein hat überall denselben Charakter wie im südlichen Teil von Holmen,
auch sind nur dieselben Fossilien sehr sparsam zu finden.

Von anderen Profilen, die uns die Schichten der untersten bis jetzt be-

sprochenen Abteilungen der Etage 4 zeigen, mögen folgende erwåhnt werden.

SSS ==
res

a 27 20058 5053
SCO 372222

© a
So

" Fig. 5. Profil in der Kluft des Flakstadflusses.
Senkrecht zum Parallel des Streichens.
Streichen. Fallen 40° NW. Profillinie NO -SW.

Das Profil des Flakstadflusses südöstlich von Lund. Dieses
Profil ist besonders dadurch interessant, dass man hier in den oft 10—15
m. hohen, steilen Wånden der vom Flusse ausgegrabenen Kluft eine gute
Gelegenheit hat, sich von den oft überraschenden Wirkungen des Faltungs-
druckes zu überzeugen. Der Orthocerenkalk steht hier stark gebogen
(Fig. 4), doch ist die Umbiegungstelle hier aufbewahrt. Der eigentliche
Ogygiaschiefer ist fast ganz weggepresst, nur an einigen typischen Kalk-
linsen, die in einem ganz zerquetschten Schiefer liegen, kann man ihn er-
kennen. Dann folgen an der Ostseite des Flusses die feinknolligen Kalk-
schichten, die bei Hovindsholm den Ogygiaschiefer überlagern. Die hohen
Wande werden jetzt, besonders an der Ostseite, stark überdeckt, bis sich
ca. 150 m. weiter südlich — es steht hier eine alte Mühle — ein ausgezeich-
neter Schnitt an der Westseite öffnet. Die Schichten sind hier jedoch
ungefähr parallel ihres Streichens abgeschnitten, und hierdurch hat das

Profil einen ganz eigentümlichen Charakter bekommen (Fig. 5).

1900. No. T- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. I3

Es zeigt uns drei übereinander liegende Streifen aus dem feinknol-
ligen Kalkhorizont, in vertikaler wie in horizontaler Richtung eine höchst
wechselnde Mächtigkeit aufweisend. Die zwischenliegenden Schichten be-
stehen aus schwarzem Schiefer, entweder mit den flacheren Linsen des
Ogygiaschiefers oder meistens mit den mehr rundlichen Ellipsoiden des
cephalopodenreichen Schiefers, das Ganze mit einem sehr verworrenen
und gestauten Gepräge.

Die Fossilien in den verschiedenen Zonen scheinen genau dieselben
wie bei Hovindsholm zu sein, eine Reihe der dort vorkommenden Formen
sind gefunden.

Südwärts wie auch nordwärts von dem eben besprochenen Teil der
Kluft kann man an manchen Stellen ähnliche Faltungserscheinungen beo-
bachten; sie hier weiter zu verfolgen hat keinen Zweck. Nur mag erwähnt
werden, dass sie in nördlicher Richtung, wenn wir uns dem Gebiete der
Sparagmitformation nähern, noch ausgeprägter werden. Schichten von weit
verschiedenem Alter finden sich hier oft in chaotischer Verwirrung an-
oder ineinander gepresst.

Ein noch viel nördlicheres Vorkommen von den untersten Schichten
der Etage 4, das Vorkommen in dem wohlbekannten, vielmals beschriebenen

Profilan der Eisenbahnlinie nördlich von Tande St. mag
auch kurz erwähnt werden. Die Schieferschichten, die hier mit ihren
gewöhnlichen Ellipsoiden in einer Mächtigkeit von nur wenigen Metern
an dem Orthocerenkalk aufgeschlossen liegen, sind besonders dadurch
interessant, dass sie trotz ihrer sehr nahen Nachbarschaft mit den harten
gewaltig gestauten Gesteinen des zentralen Norwegens einen sehr wenig
veränderten Charakter beibehalten haben. Hier ist es auch nicht schwierig
Graptolithen in ganz guter Aufbewahrung zu finden. Ich habe folgende

bestimmt:

Didymograptus Murchisoni, BECH, var. geminus, His.
Climacograptus Scharenbergi, Larw.
Diplograptus sp.

Hier will ich auch das Vorkommen von Ogygiaschiefer bei Stok-
bäkken in Vesttorpen! erwähnen. In einigen von Münster gesammelten

Stücken von Kalkellipsoiden habe ich die folgenden Formen bestimmt:
Ogygia dilatata, Brünn, var. Sarsi, ANG.
Trinucleus foveolatus, ANG. var.

Aeglina sp.? nur die Augen.

1 Von Münster 1. c. beschrieben.

14 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Cheirurus sp.
Orthocerenfragmente.
Climacograptus sp.

Diplograptus sp.

Das Profil im Tale des Lenaflusses (Lenaelven) und das

damit zusammenhångende in der Kluft des Böverflusses

Fig. 6. Cephalopodenschiefer am Wege bei Billerud O. Toten.
Nach einer Photographie von Herrn G. Mikkelsen, Kap.

(Böveraaen) in W. Toten. Von Rose und nordwärts (wie aus süd-
warts) kommt zuerts eine Reihe von Orthocerenkalkstufen, überall mit
dem regelmässigen ziemlich steilen Fallen (ca. N 30° W). Die nördlichste
Stufe (auf der geol. Karte »Gjévik« hier nicht abgesetzt) ist vom
typischen Ogygiaschiefer mit den gewöhnlichen Fossilien überlagert.
Der obere Teil des Schiefers wie auch der darüberkommende Kalkhorizont
sind stark überdeckt und auch fast unzugänglich, was übrigens leider’ mit

diesen steilen Wänden sehr oft der Fall ist. Weiter nordwärts haben wir

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 15

dann die Schichten des oberen, cephalopodenreichen Schiefers mit ihren
charakteristischen Knollen, Fallen to—45° NNW, in einer imponierenden
Folge; in einer Långe von 2 Km. bis sich die Talkluft am Wege in die
flache Landschaft öffnet, stehen die Schichten dieser Abteilung in den
steilen Wänden, senkrecht zur Richtung des Streichens, nicht weniger
als 16—1700 M. kontinuierlich entblösst. Wenn wir weiter nach Westen
fortsetzen, dem Lauf des Böverflusses folgend, veråndern die Schichten
bald ihren Charakter. Schichten, mit am nördlichen Teil von »Holmen«

anstehenden ganz übereinstimmenden,

Furuberget

aus fossilleerem, kalkhaltigen Sand-
stein und Schiefer bestehende, kom-
men hier und da vor, die grossen
Knollen verschwinden mehr und
mehr, bis in einer Entfernung von
ca. 200 M. (in der Fallrichtung be-
rechnet) von den nördlichsten Schich-
ten des Lenaflusses, nur graulicher
Schiefer, fossilleerer Kalksandstein
und kleine Knollen zu sehen sind.
Noch weiter gegen Westen folgen
dann die måchtigeren Kalksandsteins-
banke mit Coelospheridium in Hund-
erten von Metern.

Höher in der Schichtenreihe geht
auch dies Profil nicht.

Der Hekshusfluss in Ostre

Toten hat sich in åhnlicher Weise

in die Schichten des cephalopoden-
reichen Schiefers in mehreren Km. — doch hier zum grössten Teil dem
Streichen parallel — eingegraben.

Fig. 6 gibt ein Bild dieses Schiefers mit seinen Knollen (Durchschnitt
am Wege bei Billerud, O. Toten).

Das Ufer zwischen Storhamar und Furuberget. Was wir
hier sehen können, ist nicht sehr viel, doch von ganz grosser Bedeutung
far das Verstandnis der Schichtenfolge.

Man hat (Fig. 7) auch hier zuerts eine Reihe von Orthocerenkalkstufen
(ab und zu sind auch die Schichten der umgebenden Schiefer entblösst) mit
wechslender Mächtigkeit. Die normale scheint 10—12 M. zu sein; eine
Machtigkeit von 18 M. — in der nördlichsten Stufe — ist zweifellos

auf Faltungserscheinungen zurückzuführen. Nördlich von dieser Stufe ist

16 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

das Ufer ca. 400 M. (NNW-lich berechnet) überdeckt. An dieser Strecke
haben wahrscheinlich die niederen, weichen Schiefer der Etage urspriinglich
gestanden. Die Schichten, die dann erscheinen (1), nur wenig über die
Anhåufungen von losem Material hinaufragend, sind die måchtigen Kalk-
sandsteinsbånke von »Holmen«. Sie sind hier ca. 25 M. zu beobachten.
Fossilien habe ich nicht gefunden. Weiter nördlich ist nur an 7
isolierten Stellen — südlich von Furuberget — festes Gestein entblösst, an jeder
Stelle meistens nur wenige Meter, und auch dies nur bei niedrigem Wasser.
Doch kann man durch diese isolierten Miniaturprofile zu einem, wenn auch
nicht ganz genauem Begriff von den Ubergangszonen zwischen dem Kalk-
sandstein und den jiingeren Schichten in Furuberget kommen.

Bei (2) haben wir unveråndert die Kalksandsteinsbånke, eine Dicke von
höchstens 25—30 Cm. erreichend.

Ich fand hier die beiden alten Formen:

Coelosphæridium cyclocrinophilum, ROEMER.
Monticulipora petropolitana, PAND. samt

unbestimmbare Gastropoden.

Bei (3) uud (4) wesentlich denselben Charakter des Gesteins, doch sind
die Bänke hier mehr kalkhaltig. Ausser den beiden erwähnten Formen

habe ich hier notiert:

Platystrophia biforata, SCHLOTH; var. /vnx, Eicaw.
Enkrinitenstiele.

Monotrypa sp.

Bei (5), (6) und (7) werden die Bånke dinner und bedeutend kalk-
haltiger; man muss sie hier als sandhaltige Kalkschichten bezeichnen. Sie
haben auch ihren eigentiimlichen zerspaltenen Charakter mehr verloren.

Von neuen Formen kommt hier eine reiche Fülle hinzu:

Asaphus lepidus, ToRNQ var.

Cybele Grewingki, F. SCHMIDT.
Pterygometopus Kuckersiana, F. Scum.
Orthoceras div. sp.

Sinuites bilobatus, Sow, mut. macer, Ko.
Sinuites sp.

Pleurotomaria baltica, VERN.
Pleurotomaria sp.

Eccyliopterus aff. replicatus, LINDSTR.
Porambonites Schmidti, NOETLING.

Leptena sericea, Sow., stark gewölbte Form.

1909. No. 7+ DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. ET

Leptæna convexa, PAND, var.

Leptæna sp. aff. tenuissime-striata, M. Coy.
Orthis aff. testudinaria, DALM.

Philhedra glabra, HuEne.

Die weitaus håufigsten sind

Coelospheridium cyclocrinophilum, F. Roem.
Platystrophia biforata, SCHLOTH, var. lynx, Eicnw.
Monticulipora petropolitana, PAND.

Bei (8) endlich haben wir Schichten, die petrographisch wie faunistisch
dem Typus der untersten Schichten im siidlichen Teil des Furubergs
angehören.

Die hier betrachteten Schichten stehen gewöhnlich mit steilem NNW-
lichen Fallen, doch kann man sie auch oft deutlich gebogen sehen.

An dem SO-lichen Teil der Eisenbahnlinie zwischen Hamar und Furu-
berget sind auch hie und da verschiedene Schichten, besonders oft der
aufragende Orthocerenkalk, aufgeschlossen. Die Schichten der Etage 4 sind
doch besser am Ufer zu studieren; in den frischeren Durchschnitten der
Eisenbahnlinie kan man z. B. nie die wenigen Fossilien der Kalksandsteins-
bånke beobachten.

Das Profil in Furuberget. Dies Profil, das fir das Studium von
sowohl dem oberen Teil des Untersilurs! wie auch dem unteren Teil des
Obersilurs? von grosser Bedeutung ist, wird schon von KjErurr ? erwähnt
und auch schematisch abgezeichnet. Er gibt übrigens auch ein Übersichts-
profil, das die Gegenden N- und S-lich von Furuberget umfasst; es ist
jedoch mit wesentlichen Fehlern belastet. KjERULF bezeichnet in folgender
Weise die Schichten in Furuberget.

a. (unterst) graue Thonschiefer und Mergel mit einzelnen Kalkplatten.
Sie enthalten Favosites fibrosa und Varietåt Lycoperdon in Menge.
Trocholites auguinus Salter, einige Orthiden, kleine Leptaenen und
undeutliche Encrinitenstiele,

b. dicke Bänke von grauem Kalksandstein,
fetter blauer Kalkstein.

Die weitere Beschreibung von b und c zitiere ich nicht, da diese
Abteilungen unserer Etage nicht angehören. Es ist nur die Abteilung a,

die uns hier interessiert.

Kızr: Faunistische Übersicht der Etage 5 des norwegischen Silursystems.
== Das Obersilur im Kristianiagebiete.
Uber die Geologie etc. S. 36—37.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 7.

19

OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

uruberget.

4

Eisenbahnprofil deuch I

ig. 6:

In Fig. 8 habe ich
das durch die Eisenbahn-

£
EG.
S 8 url :
ae linie geschnittene Profil
23%
NG å 9. gezeichnet.
EEA on = AU
ES NS Am südlichen Ende
==) i liegt (Fig. 9) unterst ein
oF VM
—G = iS dunkelgrauer, schlecht
Sa 1Q © : ;
ET EG ° spaltbarer Schiefer mit
= == = . . = .
= RE Schichten aus feinkörni-
u gem, grauen, oft sandhal-
24
ie tigen Kalk. Besonders im
©
SE 1. .
Ih SE oberen Teil jeder diesen
= tf Sy ea ; Å
on zy ae Schichten wird der Sand-
> 3 ite (ES ae
= era il JE gehalt oft beträchtlich.
7, = i YRS \ Å
GE = = I 255 Diese mehr oder minder
ä RER Ÿ on I PD) Aa € :
17 7 NE NA KER plattenförmigen Kalk-
Zee } ar N oO
D DEL £ © .
Boe IE au ‘© schichten haben eine va-
VE SE AN 5 *
EN Ss Naa < riierende Dicke, von 2 bis
Za: SE AA =
> N; Og yee É g 10 Cm. Im untersten Teil
7 _ nel < à
/ = Q-I 28
%G Eg N EXSS des Profiles kann man
we AWS N © & à
GE \: |: oN? 2—4 solcher auf 1 M.
N oO iv
å
oh 3 .. ..
es Schiefer zählen. Aufwärts
eras werden die Kalkschichten
©
=
a x häufiger, oft liegen 2 ganz
= ole dicht aneinander. Nach
a
QO . a . .
= z| einer Måchtigkeit von ca.
v *
= 11 M. hat das Gestein
e
D den Charakter einer Kaik-
Or Å 4
oS abteilung. Meistens ca. I
[e) S
ue Dm. dicke Kalkbänder
à = liegen aneinander mit fast
å À gar keinem oder nur eini-
I = gen Cm. Schiefer da-
> = : å
I 9 zwischen, (die obersten
© = ; 3 :
8 = Schichten, Fig. 9). Dieser
> .
Kalkhorizont hat eine
Måchtigkeit von 8 M. In
- den untersten Schichten
£ .
= des Schiefers habe ich fol-
=

gende Formen gefunden:

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. IQ

Remopleurides dorsospinifer, Port.

Acidaspis Kuckersiana, var. Mickwitzi, F. Scum.

Chasmops n. sp., steht Ch. Wesenbergensis sehr nahe, zeigt
doch auch Annäherungen an den älteren Ch. Odini-coni-
cophtalmus Typus; sehr allg.

Chasmops maxima, F. Scum., in kleinen Varietäten. Einige
der Stiicke konnten wohl ebensogut als die ausserordent-
lich nahestehende Art Ch. Macrourus, Sjögr. bestimmt

werden, allg.

Fig. 9. Südlichste Teil des Eisenbahndurchschnittes, Furuberget.
Nach einer Photographie des Verfassers.

Pterygometopus Kuckersiana, F. Scum.

Orthoceras sp.

Bucaniella lineata, Ko.

Modiolopsis devexa, Eicuw.

Athyris? aff. laeviuscula, Sow.

Leptena sericea, Sow., allg.

Platystrophia biforata, SCHLOTH., kleine Form, allg.

Crania sp., aff. C. siluriana, Davips., massenhaft in einigen
Schichten.

Enkrinitenstiele, allg.

OLAF HOLTEDAHL.

M.-N. Kl.

Verzweigte Monticuliporen (Heterotrypa sp.).
Cyclocrinus oelandicus, STOLLEY, allg.

Cyclocrinus Vanhoeffeni, STOLL., allg.

Im iibrigen Teil des Schiefers:

Cybele brevicauda, ANG.

Chasmops n. sp. (dieselbe Art wie unten).
Chasmops maxima, F. Scum., allg.
Chasmops bucculenta, Sjøgr.

Bucaniella conspicua, EICHW.

Modiolopsis attenuata, Eicaw.

Arca sp.

Leptena sericea, Sow., massenhaft.
Leptæna aff. Schmidt, Torna.
Strophomena Asmusi, VERN., allg.
Strophomena rhomboidalis, WILcK., var. rugosa, Darm.
Platystrophia biforata, SCHLOTH, sehr allg.
Triplesia insularis, EiICHW.

Monticulipora petropolitana, Pann.

Verzweigte Monticuliporen, allg.

Cyclocrinus sp. nicht selten, meistens nur als Querschnitte zu

beobachten.

Palaeoporella? sp. in einigen Schichten allg.

In dem Kalkhorizont:

Basilicus Kegelensis, F. Scum.

Asaphus (Basilicus) aff. Powisii, Murcu.
Illenus Linnarssonii, Horm. allg.

Harpes Wegelini, ANG.

Lichas sexspinus, ANG.

Cybele brevicauda, Anc.

Chasmops n. sp. (dieselbe Art wie unten), selten.
Chasmops maxima, F. ScHM., allg.
Chasmops bucculenta, Sjögr.
Pterygometopus Kuckersiana, F. SCHM., var.
Pterygometopus Kegelensis, F. Scum.
Beyrichia aff. Marchica, KRAUSE.
Orthoceras suave, ANG.

Orthoceras sp.

Pleurotomaria rotelloidea, Ko.

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 21

Euomphatus sp.

Conularia aff. pulchella, Horm.

Lamellibranchiata.

Leptena sericea, Sow., sehr allg.

Strophomena Asmusi, VERN.

Strophomena rhomb., Wick, var. rugosa, DALM.

Strophomena deltoidea, Conr., var. undata, M. Cox.

Strophomena sp.

Fig. 10. Schiefer mit Platten von Kalksandstein, Etage 5 a, Furuberget.
Nach einer Photographie des Verfassers.

Platystrophia biforata, SCHLOTH, gewölbter als unten, allg.
Orthis argentea, His.

Verzweigte Monticuliporen.

Diplograptus sp.

Cyclocrinus sp.

Uber diesen Kalk folgt mit allmahlichem Ubergange eine 30 M. måch-
tige Folge von Schiefer mit stark sandhaltigen Kalkplatten. (Fig. 10). Diese
Abteilung hat Prof. Kiær) zu der Etage 5, als ihre unterste Zone gerechnet.

Ich führe nach ihm die gefundenen Fossilien an:

Harpes Wegelini, ANG.

1 Faunistische Ubersicht etc. S. 39.

22 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Chasmops sp., gehört zu der Gruppe der Ch. bucculenta.

Chasmops nov. sp.) Diese Art steht derjenigen aus dem
Gastropodenkalk auf Ringerike ausserordentlich nahe. Be-
sonders im oberen Teil.

Pterygometopus sp.

Asaphus cf. Powisii, Murcu.

Beyrichia cf. Marchica, KRAUSE.

Orthoceras sp.

Bellerophon sp.

Murchisonia sp.

Coscinium proavum, F. Scum.

Camerella sp.

Rhynchonella borealis, SCHL. var., nur in den obersten Schichten
und auch da selten.

Atrypa Headii, Birt. Nicht selten.

Stophomena deltoidea, var. undata, M. Coy.

Strophomena rhomboidalis, WILCK.

Leptæna sericea, Sow. Massenhaft in einzelnen Schichten im
oberen Teil.

Platystrophia biforata, SCHL.

Monticulipora sp. Verzweigte Form, kommt in einzelnen Schichten
in grosser Menge vor.

Ich kann einige hinzufügen:

Beyrichia eraticus, KRAUSE.

Strophomena Asmusi, VERN.

Orthis Actomæ, Sow.

Cyclorinus sp.

Weiter nordwarts folgen in dem Profil die machtigen Kalksandsteine
und Kalke der Etage 5, die Kiær jetzt unter dem Namen »Mjösenkalk«
zusammenfasst.

An der Nordseite des Tunnels folgen dann die Schichten in umge-
kehrter Reihe. Bald wird jedoch hier die regelmåssige Schichtenstellung
durch Faltungen zerstört. Dies ist hier um so mehr zu bedauern, als eben
im nördlichsten Teil des Profiles ältere Schichten als die südlichsten
auftreten. Wir haben hier mnördlichst einen dunkelgrauen stenglichen
Schiefer, worin sich nur ganz wenige, dünne Schichten von unreinem Kalk

finden. Nach einer Måchtigkeit von 5—6 M. werden die Kalkschichten

1 Steht der Art die in den unterliegenden Horizonten als Ch. Maxima angefiihrt ist,

ganz nahe. (0. H.).

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 23

häufiger und dicker, und das Ganze nimmt den Charakter der südlichsten

Schichten des Profiles an.
In den untersten schieferreichen Schichten sind gefunden:

Bucaniella lateralis, Ercuw.

Modiolopsis sp.

Strophomena Asmusi, VERN.

Strophomena imbrex, PAND.

Orthis aff. testudinaria, Darm.

Orthis calligramma, DALM., var.

Orthis sp.

Ptychophyllum sp.)

Mastopora concava, EicHw., in sehr grossen schönen Exemplaren

allgemein im Schiefer eingebettet liegend.

Darüber in einigen Kalkschichten sehr allgemein:
Coelosphæridium cyclocrinophilum, F. Roem.

Weiter aufwårts ist die Schichtenfolge zu zerstört, um die Schichten-
folge mit voller Sicherheit verfolgen zu kénnen. Doch ist es unzweifelhaft,
dass schon ein Paar Meter über diesen Coelospheridium-Schichten die
Schichten, die wir vom siidlichsten Teil des Profiles kennen, anfangen.

Noch weiter nordwarts — ander Nordseite der Eisenbahnbriicke — haben
wir einige, wenn auch kleinen, Durchschnitte. Die hier stehenden Schichten
sind auch am Ufer zu beobachten. Es zeigt sich hier, dass sie ungefähr
den Schichten bei (5), (6) und (7) südlich von Furuberget entsprechen.

Auch die fossilärmeren Kalksandsteinsbänke sind weiter nordwärts
aufgeschlossen. Es ist im ganzen das Profil südlich von Furuberget in
umgekehrten Reihefolge.

Ein Profil, das von grossem Interesse ist, weil es uns einen bedeut-
enden Teil der Coelospheridium-Schichten in fast ungestörter Schichten-
stellung zeigt, ist

das Profil durch Fangberget bei Veldre Station. Auch hier
hat die Eisenbahnlinie einen vortrefflichen Durchschnitt (Fig. 11) gemacht.

Die untersten Schichten, die in Fangberget entblösst sind, können
schon am Wege, der unten am Berge geht, beobachtet werden. Es ist
ein dunkelgrauer, stenglicher Schiefer, ganz dem von dem nördlichsten
Teile des Furubergs gleichend, mit dünnen sparsamen Schichten aus sand-
haltigem Kalk. Man kann hier

1 Nur in ein Paar Exemplaren von Prof. Kiær gefunden.

24

OLAF HOLTEDAHL.

M.-N. KI.

N 100.
Die Höhendimensionen verdoppelt.

Profillinie N 30° W.

Eisenbahndurchschnitt, Fangberget.

Fallen.

Md

Fig.

Coelospheridium cyclocrino-
pilum, und

Mastopora concava

sehr allgemein sehen.

Die untersten Schichten im
südlichen, wie auch nördlichen
Teil des Eisenbahndurchschnittes
entsprechen einem wahrscheinlich
nur wenige Meter höheren Niveau.
Sie haben auch ganz den Cha-
rakter der unteren Schichten. Die
Kalkschichten sind oft sehr sand-
haltig, verwittert stark rostgefärbt,
die gewöhnliche Dicke 5—10 Cm.;
die Mächtigkeit der zwischenliegen-
den Schieferzonen beträgt meistens
1/, 2/3 M. WennsichsowohlSchie-
fer wie Kalk in frischem Zustand
befinden, weicht ihr Aussehen im
Profile nicht sehr voneinander ab.
(Fig. 12). Die ganze Mächtigkeit
hindurch, in welcher die Schichten
zusammenhängend entblösst sind
— sie beträgt nicht weniger als
ca. 40 M. —, haben sie diesen
Charakter. Die Fauna scheint sich
auch konstant zu halten. Man
würde vielleicht durch detaillier-
tere Einsammlungen kleine Ab-
weichungen finden, die Hauptfor-
men, die durch ihr massenhaftes
Auftreten die Fauna charakteri-
sieren, gehen doch durch das ganze
hindurch. Es sind hier meistens

shlecht erhalten gefunden:

Asaphus levigatus, ANG.?
Illenus Linnarsoni, Horn.

Lichas sp., (Fragment).

No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN.

19)
ui

Chasmops n. sp. (scheint dieselbe Art wie in Furuberget

Chasmops maxima, F. SCHMIDT.
Chasmops marginata, F. Scum.
Chasmops bucculenta, Sjögr.

Orthoceras aff. scabridum, ANG.

Orthoceras sp.

Simu:tes bilobatus, Sow., mut. macer, Ko.

Pleurotomaria sp.

Bucaniella sp.

Euomphalus sp.

Porambonites Schmidt, Nort.
Leptena sericea, Sow.

Leptena sericea, Sow., var. rhombica, M

Cor:

zu zein.)

26 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Leptæna convexa, PAND., var.

Strophomena Asmusi, VERN., allg.

Strophomena rhomb., Witck, var. temuistriata, Sow.
Strophomea imbrex, Pann.

Platystrophia biforata, Scuu., var. lynx, EıcHhw., sehr allg.
Orthis aff. rustica, Eicaw.

Enkrinitenstiele, massenhatt.

Receptaculites sp.

Monticulipora petropolitana, PAND., sehr allg.
Coelospheridium cyclocrinophilum, F. R., massenhaft.
Mastopora concava, EiGHw., sehr allg.

Cyclocrinus Schmidt, STOLL., selten.

Weiter aufwärts auf dem steilen Felsen ist das feste Gestein fast ganz
von losem Material überdeckt. Nur ab und zu ragen einige Schichten
hervor. 10—15 M. über den obersten, eben besprochenen Schichten sind
Coelospheridium und Mastopora verschwunden. Noch etwas höher hinauf
scheint das Gestein Kalksteinsartiger zu werden, doch konnte ich an keiner
Stelle eine so kompakte Zone wie diejenige, die im Furuberg die Etage
abschliesst, beobachten. Endlich 40—50 M. über den obersten ganz
entblössten Schichten treten uns einige mächtige Bänke des Mjösenkalks
entgegen.

Ein wenn auch nicht sehr bedeutendes Profil ist durch den Bau des
neuen Weges am nördlichen Abhang von Eksberget auf Helgö
entblösst. Man hat hier die oberen Coelosphæridium-Schichten, mit einer
Mächtigkeit von ca. 15 M. und darüber wieder 15 M. mit Schichten von
dem Typus des unteren Schiefers südlich in Furuberget. Die Grenzzone
scheint etwas schieferreicher als die umgebenden Schichten zu sein. Interes-

sant war hier der Fund von gut bestimmbaren, ganzen Exemplaren von
Cyclocrinus balticus, STOLL.

Von anderen Lokalitäten, wo ich die Coelospheridium-Schichten in ihrem
oberen schieferreichen Habitus gesehen habe, kann ich die kleinen Durch-
schnitte bei Eina Eisenbahnstation und am Wege gleich SO des
Hofes Ostby, 4 Km. S. Gjövik, beide also im westlichsten Teil des
Gebietes, erwåhnen. Sowohl bei Eina, wo die Schichten ganz ohne Ver-
bindung mit ålteren oder jiingeren Schichten stehen, wie bei Ostby, wo
sie in einer Entfernung — nach der Machtigkeit berechnet — von 60—7o
M. von den Schichten des Mjösenkalks stehen, das Fallen für beide Zonen

70—80° N 10° W, sind es die von Fangberget bekannten Schichten die

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 27

uns entgegentreten. Der Schiefer ist verwittert meistens rostrot, auch
blåulich gefarbt.
Ich habe bei Ostby ohne genaueres Suchen die folgenden Formen

gefunden:

Strophomena Asmusi, VERN.

Platystrophia biforata, ScHL., var. lynx, Eicnw., allg.
Orthis sp.

Erkrinitenstiele, allg.

Monticulipora pehopolitana, Pann. allg.
Coelospheridium cyclocrinophilum, F. R. sehr allg.
Mastopora concava, EıcHw.. allg.

Cyclocrinus Schmidti, STOLL.

Zuletzt will ich das dem obersten Teil unsres Furubergsprofils ent-
sprechende am Strande O. Gaalaas auf Nes mit einigen Worten
erwåhnen. Es ist hier von unsren Schichten nur der oberste Horizont, die
kompakte Kalkzone entblösst. Sie scheint hier noch kompakter als in Furu-
berget zu sein. Einige der Schichten sind sehr reich an Fossilien. Bei

einem kurzen Besuch habe ich folgende gefunden:

Basilicus Kegelensis, F. Scum.

Illænus Linnarsomii, Horm (forma avus).

Chasmops n. sp. (dieselbe Art wie in Furuberget; ein Pygidium
hat fast ganz den Charakter von Ch. Wesenbergensis).

Orthoceras cuneolus, Eicaw.

Orthoceras div. sp. indet.

Lamellibranchiata.

Platystrophia biforata, Scuu., allg.

Orthis testudinaria, Daim, kleine Form.

Camerella aff. borussica, GAGEL.

Heterotrypa aff. Dawsoni, Nicnoz., sehr allg.

Cyclocrinus sp.

Die darüberliegende Schiefer- und Kalkplattenzone der Etage 5 zeigt
ganz dieselbe Entwickelung wie die entsprechenden in Furuberget.
Noch einige andere Profile könnten erwåhnt werden; da sie aber

nichts Neues hinzufügen, hat es keinen Zweck, sie hier aufzuzåhlen.

28 OLAF HOLTEDAHL: M.-N. KI.

Zusammenfassung.

Nach den eben beschriebenen Profilen werde ich hier eine Ubersicht

der Schichtenfolge, wie sie aus den angefihrten Beobachtungen hervorgeht,
mitteilen.

Die Abteilungen, die ich unterscheiden kann, sind folgende (von ålteren
bis zu jüngeren gerechnet):

1. Der Ogygiaschiefer. Schwarzer Schiefer mit flachen Linsen
aus dunklem Kalkstein; auf die obersten schieferreichen Schichten des

Orthocerenkalks direkt folgend. Folgende Formen sind gefunden:

Ogygia dilatata, BRÜNN., var Sarsi, ANG.; massenhaft:

Nileus armadillo, Darm. var. depressa, S. & B., sehr allg.

Megalaspis patagiata, Törno., sehr allg.

Asaphus n. sp., aff. A. striatus, S. &. B.

Pseudasaphus globifrons, Eicnw., var.

Ampyx mammillatus, Sars.

Ampyx mammillatus, Sars, var.

Ampyx n. sp., aff. A. costatus, Borck.

Trinucleus foveolatus, ANG., var.

Remopleurides radians, Barr., var. angustata, TØRNo., kleine
glatte Form, allg.

Telephus bicuspis, ANG., allg.

Aeglina sp.? nur die Augen.

Orthocerenfragmente.

Sinuites niger, Ko.

Obolus salteri, Hour, allg.

Didymograptus Murchison’, Beck, var. geminus, Hıs., allg.

Climacograptus Scharenbergi, Lapw., allg.

Diplograptus sp., allg.

Die Mächtigkeit kann nicht sicher angegeben werden, wahrscheinlich
20—30 M.

2. Fossilarme Zone aus feinknolligen Kalkschichten. Feiner

lichtgrauer Kalk mit dazwischenliegenden Schieferfetzen :

Nileus armadillo, Daım., var. depressa, S. & B., allg.
Ampyx nasutus, Daim?
Orthoceren- und

Gastropodenfragmente.

Måchtigkeit 3—4 M.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 29

3. Schiefer mit Cephalopoden und Gastropoden. Schwarzer

Schiefer mit unregelmåssigen, rundlichen Knollen aus dichtem, dunkel blau-

grauem Kalk. Besonders im oberen Teil sparsame diinne Schichten aus

Kalksandstein:

Ogygia dilatata, Brünn., selten.

Nileus armadillo, DaLm., selten.

Asaphus latus, PAND., var., selten.

Asaphus n. sp.

Orthoceras regulare, SCHL., allg.

Orthoceras centrale, Hıs., allg.

Orthoceras devexum, Eicaw.? allg.

Orthoceras sp. indet.

Endoceras gladius, Horm.

Cyrthoceras priscum, Eicaw.

Cyrthoceras oryx, Eicuw.?

Cyrthoceras digitale, Eicaw.

Cyrthoceras div. sp. indet.

Trocholites contractus, SCHROEDER.

Trocholites Remelei, SCHR., allg.

Trocholites Damesi, SCHR., allg.

Trocholites aff. macromphalus, SCHR., allg.

Lituites lituus, Montr., allg.
Lituites perfectus, WAHL., ?

Sinuites corpulentus, Ko., massenhaft.

Pleurotomaria hyperborea, Ko., sehr allg.

Bucaniella Christianie, Ko.
Raphistoma Schmidti, Ko., allg.
Raphistoma Wesenbergense, Ko.
Straparollus parvulus, Ko.
Holopea Eichwaldi, Ko.

Lytospira norvegica, Ko., allg.

Hyolithus latus, Eicaw.

Cystoideenstiele und Kelchfragmente.

Mächtigkeit unbekannt.

angesehen werden.

4. Fast fossilleere

Kann doch wahrscheinlich als sehr gross

graue Schiefer mit dünnen platten-

formigen Schichten aus Kalksandstein und ganz kleinen

Kalkellipsoiden.

Kleine Gastropoden-Fragmente.

30 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

5. Kalksandstein und Schiefer, Coelospheridium-Niveau.
Unterst meistens ganz måchtige Banke von quer zerspaltenem Kalksand-

stein mit geringem, groben, grauen, auch griinlichen Schiefer.

Nur Coelosphæridum cyclocrinophilum, F. R.

Monticulipora petropolitana, PAnD.

Im oberen Teil dünnere Schichten aus sandhaltigem Kalkstein. Schiefer

reichlicher, dunkelgrau und feiner.

Asaphus lepidus, Torna., var.

Asaphus lævigatus, Anc.?

Illenus Linnarssonii, Horn, allg.

Lichas sp.

Cybele Grewingki, F. Scum.

Chasmops n. sp., selten.

Chasmops maxima, F. Scum.

Chasmops marginata, F. Scum.

Chasmops bucculenta, Sjøgr.

Pterygometopus Kuckersiana, F. Scum.
Orthoceras aff. scabridum, ANG.

Orthoceras div sp. indet.

Smuites bilobatus, Sow., mut. macer, Ko.
Sinuites sp.

Pleurotomaria baltica, VERN.

Pleurotomaria sp.

Bucaniella lateralis, Eicaw.

Bucaniella sp.

Euomphalus sp.

Eccyliopterus aff. replicatus, Linpst.
Modiolopsis sp.

Porambonites Schmidti, NoETL.

Leptena sericea, Sow.

Leptena sericea, Sow., var. rhombica, M. Coy.
Leptæna convexa, PAND., var.

Leptæna sp., aff. L. tenuissime-striata, M. Cox.
Strophomena Asmusi, VERN., allg.
Strophomena rhomboidalis, Wiick., var. tenuistriata, Sow.
Strophomena imbrex, PAND.

Platystrophia biforata, ScHL., var. lynx, Eicaw., sehr allg.
Orthis aff. testudinaria, Darm.

Orthis calligramma, Dam, var.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 31

Orthis aff. rustica, Eicnw.

Orthis sp.

Philhedra glabra, HUEXE.

Enkrinitenstiele, massenhatt.

Ptychophyllum sp.

Receptaculites sp.

Monticulipora petropolitana, Panp., sehr allg.
Monotrypa sp.

Coelospheridium cyclocrinophilum, F. R., massenhaft.
Mastopora concava, EıcHw., sehr allg.

Cyclocrinus Schmidti, STOLLEY, seiten.

Auch diese Abteilung ist unzweifelhaft von bedeutender Mächtigkeit.
Wir wissen, dass sie in Fangberget mehr als 4o M. entblösst ist ohne
dass Gestein oder Fauna wesentliche Veränderungen erleiden. Wahr-
scheinlich kann sie auf das 2—3 doppelte von 40 M. geschätzt werden,
da ja auch die unteren fossilarmen Kalksandsteinschichten eine beträcht-
liche Mächtigkeit auzudeuten scheinen.

6. Schiefer und Kalkschichten mit Cvyelocrinus, Leptena
sericea, Sow. etc. Dunkelgrauer Schiefer mit 3—10 cm. dicken Schichten
aus sandhaltigem Kalk.

Remopleurides dorsospinifer, PoRTL.

Acidaspis Kuckersiana, var. Mickwitzi, F. Scum.
Cybele brevicauda, ANG.

Chasmops n. sp., sehr allg.

Chasmops maxima, F. Scum., allg.

Chasmops bucculenta, Sjögr.

Pterygometopus Kuckersiana, F. Schm., allg.
Orthoceras sp.

Bucaniella lineata, Ko.

Bucaniella conspicua, Eicnw.

Modiolopsis attenuata E1cuw.

Modiotepsis devexa, EıcHw.

Arca sp.

Athyris ? aff. laeviuscula, Sow.

Leptæna sericea, Sow., sehr ailg.

Leptena aff Schmidti., Torna.

Strophomena Asmusi, VERN., allg.

Strophomena rhomboidalis, WıLck, var rugosa, DALM.

Platystrophia biforata, Scur., kleine Form, allg.

a2 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Ki.

Triplesia insularis, Eicnw.

Crania sp., aff. C. siluriana, Davips.
Enkrinitenstiele, allg.

Monticulipora petropolitana, PAnp., allg.
Verzweigte Monticuliporen (Heterotrypa sp.).
Cyclocrinus oelandicus, STOLL., allg.
Cyclorinus Vanhoeffeni, Storr., allg.
Cyclocrinus balticus, STOLL.

Palacoporella? sp.

Machtigkeit wahrscheinlich ca. 15 M.

7. Kalk mit Cyclocrinus. Mehr oder minder kompakter, aus ca. 1
Dm. dicken Schichten bestehender grobkrystallinischer, sandhaltiger, grauer

Kalk mit unbedeutend dazwischenliegendem Schiefer.

Basilicus Kegelensis, F. Scum.

Basilicus aff. Powisii, Murca.

Illenus Linnarssomii, Horm (forma avus), allg.
Harpes Wegelini, Anc.

Lichas sexspinus, Anc.

Cybele brevicauda, ANG.

Chasmops n. sp., selten.

Chasmops maxima, F. Schm., allg.

Chasmops bucculenta, Sjögr.

Pterygometopus Kuckersiana, F. Scum., var.
Pterygometopus Kegelensis, F. Scum.

Beyrichia aff. Marchica, Kr.

Orthoceras suave, ANG.

Orthoceras cuneolus, Ercnw.

Orthoceras div. sp. indet.

Pleurotomaria rotelloidea. Ko.

Euomphalus sp.

Conularia aff. pulchella, Horm.

Lamelhbranchiata.

Leptena sericea, Sow.. sehr allg.

Strophomena Asmusi,. VERN.

Strophomena rhombordalis, WILcK, var. rugosa DALM.
Strophomena deltoidea, CONR, var. undata, M. Coy.
Strophomena sp.

Platystrophia biforata, SCHL., gewölbter als unten, allg.

Orthis testudinaria, DALM.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 33

Orthis argentea, His.

Camerella aff. borussica, GAGEL.

Enkrinitenstiele.

Verzweigte Monticuliporen (Heterotrypa sp., aff. A. Dawson,
NICHOLS).

Diplograptus sp.

Cyclocrinus sp.

Måchtigkeit ca. 8 m.

Hiermit werde ich die Etage abschliessen. Die nächste Abteilung, die
Prof. Kiær wie gesagt zu Etage 5 rechnet, zeigt zwar sehr grosse Uber-
einsstimmung mit der eben erwåhnte, obersten Zone und ist wohl natiir-
licher mit ihr zusammenzustellen als mit dem Mjösenkalk, der den übrigen
Teil der Etage 5 ausmacht; wenn wir aber unsrer alten Etagen-Einteilung
folgen, muss die Grenze wie erwåhnt gezogen werden. Dies geht aus
Vergleichungen mit dem unteren Teil von Etage 5 anderswo im Kristiania-
gebiete hervor und ist bemerkbar, wenn wir in der Parallelisierung den
Umweg um das unsrem Gebiete zu diesen Zeiten faunistisch sehr nahe-
stehende, ostbaltische Gebiet machen.

Faunistisch fallt die Etage 4 beim Mjösen in zwei gut chakakteri-
sierte durchaus verschiedene Hauptabteilungen: die eine unter- die andere
oberhalb der fossilleeren Kalksandsteinschichten. Man könnte wohl auch
diese Schichten als eine dritte aufstellen; doch kann man durch Ver-
gleichung mit nahestehenden Gebieten (siehe unten) mit grosser Wahr-
scheinlichkeit behaupten, dass der allgemeine Charakter der Fauna, die zur
Zeit der Ablagerung dieser Schichten lebte — nur nicht hier zu finden
ist — die Zone an der oberen Abteilung am nächsten stelle. Wie es
jetzt ist, hat diese fossilleere Zone bewirkt, dass wir die beiden Haupt-
abteilungen scharf und ohne Ubergånge begrenzt haben. Die untere Ab-
teilung konnte kurz als Asaphiden, die obere als Chasmops-Siphoneen-
Abteilung bezeichnet werden.

Die erste schliesst sich eng an die unterliegende Etage, BRÖGGERS
Etage 3 an. Wie friher erwåhnt, waren auch in der urspriinglichen Ein-
teilung Kyerutrs, die Schichten bei Hovindsholm, also die Zonen 1, 2, 3,
vielleicht auch 4 zu dieser Etage gerechnet.

Von gemeinen Arten sind es zwar nicht viele, die einzige, ganz sicher
übereinstimmende ist wohl Nileus armadillo, Darm., var. depressa, S. & B.;

das allgemeine Gepråge der Fauna aber, wenn wir von solchen Verschieden-
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 7. 3

34 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

heiten, die durch abweichende facielle Bedingungen verursacht sind, z. B.
Seltenheit der Cephalopoden oder Mangel an articulaten Brachiopoden im
Ogygiaschiefer absehen, zeigt eine nahe Verwandtschaft. Es sind unter
den Trilobiten sowohl unterhalb wie oberhalb der Grenze der Etagen die
Asaphiden, die die wichtigste Rolle spielen. Asaphus, Megalaspis und
Pychopyge-Arten kommen auf beiden Seiten allgemein vor, Ogygia
ist wohl nur auf Etage 4 begrenzt, aber doch mit einigen der Formen
(besonders den Niobe-Arten) in 3 c ziemlich nahe verwandt. Ampyxarten,
die sich ja auch nicht selten im Ogygiaschiefer finden, sind ja ebenso in
3 c repräsentiert. Die in der Etage 3 fehlende Gattung Trinucleus spielt
auch in den unteren Abteilungen der Etage 4 eine ganz unwesent-
liche Rolle.

Eine sehr interessante Erscheinung ist die überaus stark differenziierte
Fauna von Cephalopoden und Gastropoden in der Zone 3. Diese
Tierklassen müssen hier besonders gute Lebensbedingungen gefunden haben,
Bedingungen die für andere- z. B. Brachiopoden und Trilobiten
weniger günstig gewesen sind. Doch muss auch hier in Betracht gezogen
werden, dass jedenfalls für unsere wichtigsten Cephalopoden, die regu-
laren Orthoceren-, die Trocholites-, Cyrthoceras- und Lituites-Formen auch
als primäre Ursache ein Autblühen dieser Tiergruppen eben zu dieser Zeit
als zweifellos anzusehen ist, da ja solche Formen, wie später näher zu
besprechen ist, auch in anderen nordischen Gebieten, in zeitlich ent-
sprechenden, doch petrographisch verschiedenen Ablagerungen besonders
häufig auftreten.

Wenn wir uns jetzt nach der oberen Seite der fossilleeren Kalksand-
steinschichten begeben, ist das faunistische (und floristische) Bild ein we-
sentlich verändertes. Hier beginnt bei uns die Ära der Siphoneen, wie wohl
diese interessanten Coelosphæridium-, Mastopora- und Cyclocrinusformen
jetzt zu benennen sind. Es ist das Verdienst von E. StoLLey! diese
bisher heimatslosen Formen — sie sind von den verschiedenen Verfassern
zu ganz verschiedenen Tiergruppen, meistens Cystoideen und Spongien, ge-
rechnet — eine sichere systematische Stellung unter den ausgestorbenen

Organismen gegeben zu haben ?.

1 Untersuchungen über Coelosphaeridium, Cyclocrinus, Mastopora u. verwandte Genera
des Silur. Archiv for Anthropologie u. Geologie Schleswig-Holsteins und benach-
barte Gebiete. B. I, H. 1 — 1896. Neue Siphoneen aus baltischen Silur. Dieselbe
Zeitschrift B. III, H. I — 1808.

2 Kırsow hat doch, wohl mit Unrecht, seine alte Anschauung, dass sie Cystoideen waren,
verteidigt. Auch mehrere von StoLrys neuen Arten bestreitet er, indem er die ver-
schiedenen Artscharaktere nur als von der verschiedenen Aufbewahrungsweise bedingt
zu sein, ansieht. Zwei von den hier angeführten Cyclocrinus Arten C. oelandicus und.
C. Vanhoeffeni will er in dieser Weise mit der älteren Form C. porosus identifizieren.

1909. No. 7- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 35

Zunåchst tritt bei uns Coelosphæridium cyclocrinophilum auf, dann
Mastopora comcava) mit einer Cyclocrinusart zusammen, im obersten Teil
(den beiden Cyclocrinuszonen) folgt dann eine Reihe von Cyclocrinusfor-
men, deren Zahl durch weitere Einsammlungen zweifellos betråchtlich
steigern würde. Mit dem Auftreten der gewaltigen Banke des Mjösen-
kalks sind sie dann verschwunden. Von diesen Siphoneen treten die
meisten sehr zahlreich auf, die eine Art Coelospheridium cyclocrinophilum in
imponierender Menge. Man hat hier ein Aquivalent för den baltischen,
lokal auftretenden Coelospheridiumkalk, obwohl bei uns die Ablagerungen
als kalkhaltiger Schiefer entwickelt sind. In den Coelospheridiumschichten
tritt neben diesen Siphoneen eine Reihe von anderen Formen auf, die mehr
oder minder charakteristisch sind. Die fast kosmopolitische, für den mitt-
leren Teil des Untersilurs leitende Monticulipora petropolitana, Pan. tritt
sehr häufig auf. Mit den erwähnten zusammen ist der grosse, schöne Pla-
tystrophia biforata, SCHLOTH., var. lynx, Eıchw. als eine der gewöhnlich-
sten Formen zu nennen.

Gastropoden treten häufig und oft in sehr grossen schönen Formen
auf. Auch Orthoceren sind nicht selten. Die Arten, die ich von diesen
Fossilien bestimmt habe, sind alle von denen der Zone 3 verschieden.

Trilobiten sind selten und können hier nicht günstige Bedingungen
gefunden haben. Wichtig ist doch das Auftreten der Chasmopsarten, die
in einigen den Cyclocrinusschichten ganz häufig werden. Wir haben hier
zwei Haupttypen, Ch. Maxima, F. Scam., die in den Coelospheriaium-
schichten beginnt und in Varietäten bis in 5 a hinaufsteigt, und die neue
Chasmopsart, die sich in den Coelospheridiumschichten, dem Cyclocrinusschie-
fer und C.-Kalk findet. Es ist hier ganz auffallend, dass sich diese Arten
für einen so langen Zeitraum, wie der, dem die Ablagerung der erwähn-
ten Sedimente zweifellos entspricht, nahezu konstant halten. Mit bal-
tischen Ablagerungen zusammengestellt, dauert — wie später näher er-
wähnt wird — das Vorhandensein von Ch. Maxima in ihren Varietäten
beim Mjösen ungefähr so lange wie die Perioden der Jeweschen D,, Ke-
gelschen D», Wesenberger Æ und Lychholmer F Schichten; das der neuen
Art in den drei erstgenanten. In dem baltischen Gebiet selbst hat jede
Schicht meistens ihre eigenen Chasmopsarten, sie sind dort vor allem aus-
gezeichnete Leitfossilien, nur D; und D, haben mehr gemeine Formen.
Jetzt stehen in der Tat Formen wie die baltischen Ch. Maxima (D,—2)
und Ch. Eichwaldi (F) einander ziemlich nahe, sie gehören demselben

1 Vielleicht ist es doch die sandigere Beschaffenheit der Gesteine, die das Fehlen dieser
wohl weniger erhaltungsfähigen Art in den tieferen Schichten verursacht hat, im Bal-
tikum kommt ja M. concava schon in Itfer vor.

36 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Typus an, während Ch. Wesenbergensis (E) und dem verwandten Ch. Odin:
(C) zu einem andern gehören. In beiden Fällen folgen also hier die
nahestehenden Formen nicht direkt aufeinander in der Schichtenfolge,
sondern es keilen sich Formen aus einem anderen Typus dazwischen.
Dass jedoch z. B. Ch. Maxima-Echwaldi-Formen auch in Wesenberg ge-
lebt haben, darf man wohl annehmen; sie sind nur nicht gefunden worden.
Sie können ja auch sehr sparsam gewesen sein.

In unseren Schichten beim Mjösen zeigt sich jetzt ein anderes Ver-
hältnis; unsere Formentypen finden sich kontinuierlich in den Schichten.
Zwischen ihren ältesten und jüngsten Erscheinung gibt es keine Lücke.
Zur selben Zeit zeigen sie ein sehr geringes Variationsvermögen. Die
Ch. Maxima-ähnliche Form aus 5 a zeigt zwar bedeutende Annäherung
an Ch. Eichwaldi, doch ist sie in der Tat auch sehr wenig von der Ch.
Maxima der Coelospheridiumschichten verschieden. Die neue Art, die zu
einer Zeit zwischen Ch. Odin! und Wesenbergensis auftritt (sie kann ja
auch älter gewesen sein, die unterliegenden Schichten beherbergen ja
keine Trilobiten) zeigt auch eine vollständige Zwischenstellung. Auf der
einen Seite Ch. Odini, auf den andern Ch. Wesenbergensis. Bis zu einer
Zeit, die der Wesenberger Schicht entspricht, hat sie sich fast nicht ver-
ändert und weicht in mehreren Charakteren von Ch. Wesenbergensis ab.

Auch einer der anderen Phacopiden mag als Beispiel dieser Stabilität
der Formen in ihrer Entwicklung erwähnt werden. Pterygometopus Ku-
ckersiana, F. Scum., in Esthland nur in Kuckers vorkommend, setzt hier
unverändert in den Zonen 5, 6 und 7 fort, also ungefähr bis zur Zeit der
Wesenberger Schicht. In dem Cyclocrinuskalk kommt er auch mit Plerygome-
topus Kegelensis zusammen vor, und wir haben hier also eine nach balti-
schen Verhältnissen ältere und jüngere Art zur selben Zeit repräsentiert.

Von anderen Trilobiten mag der im Cyclocrinuskalk und besonders in
5 a vorkommende Asaphide vom englischen Typus, Asaphus Pow:sii,
MurcH. erwähnt werden, da er eine erste Andeutung von westlichem Ein-
fluss auf die Trilobitenfauna andeutet. In dem unteren Teil derselben
Schichten findet sich auch der jüngste Vertreter der baltischen Ptycho-
pygearten, Basilicus Kegelensis.

Die Brachiopoden, die quantitativ in den Zonen 6 und 7 ganz vor-
herrschen, bestehen aus einer Reihe der gewöhnlichsten zu dieser Zeit
sowohl in England wie im Baltikum vorkommenden Leptæna-, Stropho-
mena-, Orthis-Arten u. s. w. Die im Coelospheridium-Niveau sehr haufig
auftretende Platystrophia bif., var. lynx, setzt hier in einer kleineren fla-
chen Form, dieich als Schlotheims typische Form bestimmt habe, in grosser

Anzahl fort, Leptena sericea, die in 5, besonders in 6, 7 und Etage 5a

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 37

in oft gewaltiger Menge zu finden ist, zeigt keine bedeutenden Variationen
wie z. B. Storzey! für das Geschiebematerial aus den baltischen Gebieten
gefunden hat.

Gastropoden, Cephalopoden, Monticuliporiden (besonders verzweigte)
sind auch in den Cyclocrinuszonen sehr allgemein.

Von Korallen ist ausser der erwähnten Pfychophyllumart aus den
Mastopora- (Coelospheridium)schichten keine Spur gefunden. Erst im
Mjösenkalk treten sie in bedeutender Anzahl auf.

An die eben besprochene, obere faunistische Hauptabteilung der
Etage 4 schliesst sich ziemlich eng die Abteilung Etage 5a an. Auch hier
treten ähnliche Chasmopsarten, so wie erwähnt in Varietäten Ch. Maxima,
F. Scum., Cyclocrinus-, Leptæna-, Strophomenaarten häufig auf. Im ganzen
sind die allgemeiner vorkommenden, charakteriserenden Formen mit den
darunterliegenden Schichten gemein. Doch kommen besonders im ober-
sten Teil auch Formen wie Rhynchonella borealis, Scur. und eine
Atrypa-Art vor, die der Fauna ein jüngeres Gepräge verleihen.

Ein Versuch, ein auf faunistisch-petrographische Betrachtungen gegrün-
detes Einteilungsschema? der Etage 4 beim Mjösen aufzustellen, ist unten
gegeben.

A. 1. Ogygiaschiefer.
Feinknolliger Kalk.
Schiefer mit Cephalopoden und Gastropoden.
Fossilleerer Schiefer und Kalksandstein.

Kalksandstein und Schiefer mit Coelospheridium.

bon wp

3a. Schiefer mit Cyclocrinus, Chasmops, Leptena etc.
b. Kalk mit Cyclocrinus, Chasmops, Leptena etc.

Dass die drei untersten Zonen in einer Hauptabteilung zusammen-
gestellt werden miissen, ist oben erklart. Dass ich die drei Zonen als
gleichwertige aufgestellt habe, beruht darauf, dass, obgleich die mittlere mit
ihrer unbedeutenden Måchtigkeit stratigraphisch und faunistisch von we-
niger Bedeutung ist, so ist sie doch so eigenartig entwickelt und gut
charakterisiert, dass sie sich einer der angrenzenden Zonen nicht unter-
ordnen låsst. Die fossilleeren Schichten sind, wie erwåhnt, wenn man die

1 Die Cambr. und silur. Geschiebe Schleswig-Holsteins und ihre Brachiopodenfauna. 1
Geologischer Teil. Kiel und Leipzig 1895.

wm

Es hat sich hierbei als unmöglich erwiesen, die für die Etage 4 bei Kristiania von
BRÖGGER aufgestellten Bezeichnungen 4 a, b, c und d zu benutzen; sie passen hier gar
nicht hinein und würden ein unrichtiges Bild der Schichtenreihe geben. Das hier gege-
bene Schema ist doch ein ganz vorläufiges und erst, wenn mit der alten Etagen-Einteilung
gebrochen wird, kann ein für diese Ablagerungen und den zeitlich angrenzenden mehr
natürliches aufgestellt werden.

38 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Verhältnisse in naheliegenden norwegischen Gebieten in Betracht zieht, in
die Hauptabteilung B, zu stellen. Wenn man das Mjösen-Gebiet isoliert
betrachtete, wiirde sie ja faunistisch gesehen (wegen ihrer totalen Mangel
an Fossilen) als eine eigene Hauptabteilung aufzustellen sein. Petrographisch
schliesst sie sich ganz den obenliegenden Schichten an. Weiter habe ich
den Coelospheridiumschichten als eigene Unterabteilung einen Platz gege-
ben und mit ihnen gleichwertig eine Cyclocrinusabteilung, die wieder in die

faunistisch nur wenig abweichenden Zonen, C. Schiefer und C. Kalk fållt.

Die geographische Verbreitung dieser Abteilungen in dem Ge-
biete ist eine sehr verschiedene. Die weitaus bedeutendsten Strecken sind von
den Schichten des cephalopodenreichen Schiefers und des unteren Teils
der Coelospheridium-Abteilung bedeckt. Auch den dazwischenliegenden
fossilleeren Schichten, von denen die untersten Coelospheridiumbanke oft
schwer zu trennen sind, muss eine betrachtliche Verbreitung zugeschrieben
werden. Im allgemeinen ist ja eine solche grössere oder mindere Ver-
breitung zum grössten Teil von dem im Gebiete erreichten Stadium der
Erosion abhångig; doch wenn es sich um so gefaltete Schichten wie hier
handelt, wirken auch andere Verhiltnisse ein.

Unter sonst åhnlichen Verhåltnissen kann man wohl in diesem Falle
eine grosse Machtigkeit mit grosser geograghischer Verbreitung als gleich-
bedeutend setzen. Wenn aber andere Faktoren hinzukommen, wird es
komplizierter. Ich kann hier einige nennen: verschiedene Widerstands-
fähigkeit gegen Faltung und die verschiedene Lage in der Schichtenfolge
— eine Abteilung, die an eine kompakte Kalkzone wie den Mjésenkalk
grenzt, wird natiirlich weniger gefaltet als eine andere, die von weichem
Schiefern umgeben ist. Doch meine ich, dass für die erwähnten drei
Abteilungen — selbst wenn solche Verhältnisse mitgerechnet werden —
als die wesentliche Ursache ihrer grossen Verbreitung eine grosse Mäch-
tigkeit festgestellt werden muss.

Ich habe im ganzen Gebiete nur an zwei Lokalitäten die Schichten der
Etage 4 in horizontaler oder fast horizontaler von der Faltung wesentlich
ungestörter Schichtenstellung gesehen, nämlich in den schönen Mulden
von Furuberget und Fangberget, mit anderen Worten nicht ausserhalb des
Gebietes der wenigen mittel- oder obersilurischen Ablagerungen, die jetzt
zu finden sind. Unter den anderen mehr oder minder regelmässigen
Kalkmulden im östlichen Teil des Gebietes — im westlichen herrschen,
wahrscheinlich der minder kompakter Entwickelung des Mjösenkalks wegen,

nicht so regelmässige Verhältnisse — Eksberget auf Helgö und Bergsaas

1900. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 39

auf Nes liegen auch zweifellos unsre Schichten in ebenso regelmåssiger
Stellung: wegen des Mangels an Durchschnitten kann dies nur nicht beo-
bachtet werden. Nun meine ich, dass man in diesen Verhåltnissen einen
Grund hat zu schliessen, dass auch an keinen anderen Stellen die — nach
Kızr in Furuberget 80 M. — mächtige Kalkabteilung mit aufliegenden ober-
silurischen Schichten dem Faltungsdruck so gut widerstanden habe, sondern
zerbrochen und wegerodiert worden ist. Denn håtte die Kalkabteilung
ihre ursprüngliche Lage beibehalten, würde auch für die darunterliegenden
Schichten dasselbe der Fall gewesen sein. Selbstverståndlich habe ich
diese unteren Schichten über das ganze "Gebiet nicht beobachten können,
an sehr vielen Lokalitäten habe ich sie jedoch doch gesehen. Es liegt auch
nahe anzunehmen, dass der Grund, weshalb die Kalkabteilung nur an den
erwähnten Stellen erhalten worden ist, eben in dem Verhältnisse liegt,
dass sie anderswo durch Faltung und Zerbrechen viel weniger widerstands-
fähig geworden war. Doch kann hiergegen angeführt werden, dass auch
ohne ein solches Zerbrechen, die hoher belegenen Teile, die Sättel also,
von den erodierenden Kräften am meisten gelitten haben müssen.

Ein Verhältnis, das ganz auffallend ist, wenn man eins der langen
Ufer-oder Flussprofile durchwandert, ist die Regelmässigkeit, womit die
gefalteten Schichten der verschiedenen Abteilungen in horizontaler Rich-
tung auf einander folgen. Man hat oft diese Abteitungen ganz voneinander
getrennt liegend. Man kann Hunderte von Metern in der Fallrichtung gehen
und sieht nur die Schichten ein und derselben Zone, dann folgen meist mit
sehr raschem Übergang die Schichten einer anderen, ohne dass die beiden
wesentlich miteinander vermischt werden.

Die einzige Erklärung dieses Verhältnisses muss wohl sein, dass stets
nur ganz wenige Schichten für sich gefaltet wurden, dass also nicht sehr
grosse Schichtendicken die Falten ausmachten. Wennz.B. eine Falte aus
mehreren Abteilungen bestand, mussten ja diese Abteilungen stets mit
einander im Profile wechseln und auch ungefähr ihre ursprüngliche Mächtig-
keit haben — wie es z. B. in der Umgebung Kristianias der Fall ist.
Dass die Faltung mehr innerhalb der einzelnen Schichten gewirkt hat, lässt

sich auch aus dem sehr zerquetschten Zustand des Schiefers schliessen.

40 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Verzeichnis der in Etage 4 beim Mjösen gefundenen,
bestimmten Formen.

A1 | Ag | A3 | Bj | Ba | Baa | Bab

Ogygia dilatata, Brünn, var. Sarsi, Anc.. . . . . | X DX |

Dasilicus Kegelensis, F. Scum.

DR

Pasilicus aff. Powisit, MUrcH.
Pseudasaphus globifrons, Ercaw.
Asaphus n. sp., aff. A. Striatus, S. & B.
Asaphus sp.

xx

RR

Asaphus latus, PAND., var.

Asaphus lepidus, TorNQ. var.

xx

Asaphus lævigatus, ANG.?
Megalaspis patagiata, ToRNQ.

xx
x

Nileus Armadillo, Datm., var. depressa, S. & B.
ANaleus Armadıllo, Dare GE SEE 3x

Tikenus Emnarssonii, Horm SJ 90 2 us S<

Remopleurides radians, BARR., var. angustata, TØRNQ.
Remopleurides dorsospinifer, Port.
Ampyx mammillatus, SARS .

Ampyx mammillatus, SARS, var.

Ampyx n. sp., aff. A. costatus, Borck
Ampyx nasutus, Darm.? .

Trinucleus foveolatus, ANG., var.
Harpes Wegelini, ANG.

Telephus bicuspis, ANG.

Ka ENE

Aeglina sp.? er Ge
EACHAS=SD ite. Er ge es ee er x
LET CIESESCAS/ ILLES mA (Cte te a a på

Acidaspis Kuckersiana, var. Mickwitzi, F. Scum. .
Cybele Grewingki, F. Scum. .

Cybele brevicauda, ANG.

Chasmops n. sp. .

Chasmops maxima, F. Scum. & var. .
Chasmops marginata, F. Scum. .

Chasmops bucculenta, Sjøgr.

OS) ABS NR

DOTE PE. Re
Me DS ite! ces PEN

Pterygometopus Kuckersiana, F. Scum. & var.

Pteryometopus Kegelensis, F. SCHM.

Orthoceras regulare, SCHL.

Orthoceras centrale, Hts.

XXX

Orthoceras devexum, EICHW.

Orthoceras scabridum, ANG. - -» » » - x... | Da

Orthoceras suave, ANG.

X X

Orthoceras cuneolus, EICHW. .

1909. No. 7- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÔSEN. 41

Endoceras gladius, Horn.
Cyrthoceras priscum, Eicaw.
Cyrthoceras oryx, EicHw.
Cyrthoceras digitale, EicHw. .
Trocholites contractus, SCHROEDER .
Trocholites Remeléi, SCHR.

Trocholites Damesi, SCHR.

Trocholites aff. macromphalus, SCHR.

Lituites lituus, MontF.

Litutes perfectus, Want?

Pleurotomaria hyperborea, Ko. .
Pleurotomaria baltica, VERN.
Pleurotomaria sp.
Pleurotomaria rotelloidea, Ko.
Bucaniella Christiania, Ko.
Bucaniella lateralis, Etcaw. .
Bucaniella sp. .

Bucaniella lineata, Ko.
Bucaniella conspicua, Ercuw.
Raphistoma Wesenbergense, Ko.
Raphistoma Schmidti, Ko.
Euomphalus sp. .

Euomphalus sp.

Eccyliopterus aff. replicatus, LINDSTR.

Straparollus parvulus, Ko.
Holopea Eichwaldi, Ko.
Lytospira norvegica, Ko. .

Hyolithus latus, Ercaw.
Conularia aff. pulchella, Horn. .

Modiolopsis sp.
Modiolapsis attenuata, Eicaw.
Modiolopsis devexa, Ercaw. .

Arca sp.

Porambonites Schmidt, Nort.
Athyris? aff. laeviuscula, Sow. .
Triplesia indularis, Ercuw.
Camerella aff. borussica, GAGEL.

Leptena sericea, Sow. .

Leptena sericea, Sow., var. rhombica, M. Coy.

Leptena convexa, PAND., var.

Leptena aff. tenuissime-striata, M. Coy. .

| | |
A| 42) As | By | Ba | Bza| Bab

|
|
|
|

I
!

xX

x XXXXXKKKKKX

42 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Leptæna aff. Schmidti, Torna.
Strophomena Asmusi, VERN .

Strophomena imbrex, PAND. «

Strophomena dettoidea, CONR., var. undata, M. Coy.

Strophomena rhombordalis, WILCK, var. tenustriata, Sow. SK

— var: zugosa, DAIM . . m Så © >

Orthis testudinaria, DALM .

GVD IK

Orthis aft. testudinaria, DALM

Orthis calligramma, Darm, var.

mS A

Orthis aff. rustica, EicHw.

Orthis argentea, His.

xx

Platystrophia biforata, SCHL. + + + + + + eee <<
Platystrophia biforata, Scan, var. lynx, EICHW. . x
Philhedra glabra, MUENE . > à 2 x. + un. >x
Grania att. siluriana, Davms. =~ 2m = = = = » = NG
Obanıs Salterı Hore EF 4

Enbrmitenshele te ee cee GE EE DE SCIE oe

Monticulipora petropolitana, Pano. .

X X

Monotrypa sp.
Heterotrypa aff. Dawsoni, NICHOLS. . . - + + = : x
Heeonpesp- de EN eS SCH
Ptychophyllum sp.

xx

Receptaculites Sp.

Didymograptus Murchisoni, BECK, var geminus, Hıs

Climacograptus Scharenbergi, LAPW.

RER

Diplograptus sp. .
ID GNOAPOS See 2 8 Se oo bw oo Oe pe

Coelospheridium cyclocrinophilum, F. Ror.

Mastopora concava, EICHW.

Rz

Cyclocrinus Schmidti, STOLLEY
Cyclocrinus oelandicus, STOLLEY .
Cyclocrinus Vanhoeffeni, STOLLEY

Cyclocrinus balticus, STOLLEY.

Cyclocrinus sp.

EG

Palaeoporella? sp.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 43

Die Gesteine.

Was ich hier anzuführen habe, ist nicht viel; die Ursache dazu ist
jedoch nicht, dass das Material nicht das för eine genaue Untersuchung
genügende Interesse darbietet, sondern dass die Zeit mir jetzt keine ein-
gehenderen Studien gestattet. Ich habe indessen die wenigen Beobachtungen
in einem eigenen Kapitel angeführt, um nicht störend auf die stratigraphische
Ubersicht zu wirken.

Das Studium der silurischen Sedimentgesteine, — um dadurch zu einem
Begriff über die Ablagerungsverhåltnisse zu kommen — ist in den skandi-
navisch-baltischen Låndern (wie auch anderswo) sehr vernachlåssigt worden.
Nur ganz wenige Forscher — wie J. G. ANDERSSON und in ganz neuer
Zeit F. M. NoRREGAARD — haben dies etwas eingehender betrieben. Was
hier nötig ist, sind Untersuchungen sowohl über die allgemeine Struktur
und mineralogische Zusammensetzung der Gesteine und auch, was meiner
Meinung nach nicht genügend berücksichtigt ist, über die Grösse und
Form derjenigen Bestandteile, die nicht wie z. B. der Glaukonit in Situ
gebildet, sondern durch Flüsse und Strömungen mitgeführt und endlich
auf den Meeresboden niedergeschlagen sind: nämlich mit anderen Worten das
terrestrische Material, wo solches vorhanden ist. Nur wenn man auch
dies Material genügend kennen gelernt hat, kann man durch Vergleichung
mit modernen Ablagerungen zu einigen — wenn auch dann nur wahrschein-
lichen — Resultaten gelangen. Es sind ja für die Meeresablagerungen so
viele Umstände, die mitspielen, dass man durch die sparsamen Reste
alter Sedimente, die uns zugänglich sind, wohl nie zu unbedingt sicheren
und einigermassen genauen Schlüssen kommen kann. Die Fragen dieser
Ablagerungsverhältnisse und damit der Verteilung von Land und Meer
sind ja doch so interessant, dass man sich auch mit wahrscheinlichen und
etwaigen Antworten begnügen muss.

Eine genaue Bestimmung der Korngrösse des terrestrischen Materials
setzt voraus, dass man die Körner isolieren kann, was ja vollkommen nur
bei (durch Säure) löslichen Gesteinen (Kalksteinen u. s. w.) geschehen kann.
Durch mikroskopische Untersuchung von Dünnschliffen zu guten Resul-
taten zu kommen lässt sich mit unseren, meistens durch feines, dunkles
Material verunreinigten Gesteinen nicht erreichen. In weniger kalkhaltigen

Gesteinen muss man durch Auflösen des Kalkes und dann vorsichtiges

44 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

zerbrechen des jetzt oft brechbaren Gesteins zu einem Begriff von der
Grösse zu kommen versuchen. Für unsere feineren Schiefer führt dies
jedoch zu keinem Resultat. Uber die Beschaffenheit dieser Schiefer meine
ich doch durch Untersuchung der unlöslichen Bestandteile in den darin
liegenden Ellipsoiden und Schichten aus Kalk Aufschliisse erhalten
zu können. Besonders fir Schiefer mit isolierten Knollen meine ich hierdurch
zu genügenden Resultaten zu kommen. Die Kalkknollen sind ja zweifellos
durch eigentiimliche Konzentrationsprozesse gebildet; die terrestrischen
Mineralkörner, die durch diese Kalkhülle geschützt ihre Form und Grösse
beibehalten haben, repråsentieren, meine ich, das terrestrische Material
auch in dem umgebenden Schiefer. Das Residium der Knollen zeigt keine
Eigenschaften, die Konzentrationsprozesse auch fiir das terrestrische Ma-
terial andeuten; es repråsentiert nur einen kleinen Teil dieses Materials,
der in den Kalk eingebettet worden ist!. Etwas anders kann es sich, wo
von Gesteinen wie den in dem mittleren und oberen Teil der Etage auf-
tretenden Schiefer mit Kalkschichten die Rede ist, gestalten. Obwohl hier
im ganzen dieselben Verhåltnisse herrschen, so kann ja hier auch die
Schichtung eine mehr primåre sein, die Kalkschichten mögen also auch
ursprünglich reicher an Kalk gewesen sein. Oft ist ja auch das mehr
grobkörnige, sandige Material in deutlichen Schichten abgesetzt; dass
diese Schichten jedenfalls teilweise primär sind, meine ich u. a. aus ihrer
oft sehr deutlich unebenen, wellenförmigen, auch schwach diskordanten
Schichtung schliessen zu können.

Der Zweck mit den folgenden sparsamen, analytischen Anfgaben >
ist nur eine Idee von dem Verhältnis zwischen terrestrischem und orga-
nischem Materiale der Gesteine zu geben; ich habe die in kalter Salzsäure
(ca. 20 °/,) unlösliche Substanz bestimmt, dann im Filtrat fe und A/ ge-
fällt und als 77303 und 4203 zusammengewogen. Der zurückbliebene Teil
des löslichen Materials wird dann aus CaCO; bestehen (von Mg sind nur
in einer Probe Spuren gefunden) und repräsentiert annähern | die orga-
nisch gebildete Substanz3.

Orthocerenkalk, oberste Schichten, Hovindsholm. Der
Kalk ist ziemlich dicht, lichtgrau, verwittert gelblich. Unter dem Mikro-

skope zeigt er sich aus wenig verunreinigten, kleinen Kalkspatkrystallen

å

Eine genaue Analyse des Residiums einer Kalkknolle und des umgebenden Schiefers
wurde wohl diese Frage entscheiden können.
Für die meisten Proben ist die Mitte von zwei oder drei Analysen angeführt, zur Be-

Lo

stimmung der Korngrésse sind eine gréssere Anzahl Proben untersucht.
Der sekundåre wesentlich in Kalkspatadern sich findende Gehalt an Kalk spielt keine

wesentlich Rolle.

wo

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 4

UT

(mittlere Grosse 0,08 mm.) mit verhåltnismåssigen deutlichen Fossilienbruch-

stiicken zu bestehen. Håufig sind ganz kleine Enkrinitenstiele zu sehen.

Unlösliches: 22,55 Jo Das Residium besteht aus teils abgerun-
Fe03 + ALO; : 5,41 » deten, teil mehr kantigen Quarskörnern und
Phosphorsåure: keine Spur feiner (tonerdehaltiger) Substanz. Mittlere

(lösliche) Grösse der Mineralkörner * 0,08 mm. Haupt-

masse des Residiums < 0,06 mm.

Wenn man auch die Schieferschichten und Schieferfetzen der Ortho-
cerenkalkabteilung beriicksichtigt sieht man, dass der Kalkgehalt der Ab-

teilung als Ganzes betrachtet ein sehr måssiger wird.

Schieferprobe, Ogygiaschiefer, Hovindsholm. Schwarz,
grauer Strich, stark zerquetscht und mit deutlichem Graphitspiegel.

AEE 66,64 %/ 9 (wenn gepulvert).
Fe>O3 + Ab O3: 17,64 »
Phosphorsåure: Spuren.

Kalklinse aus Ogygiaschiefer, Hovindsholm. Blauschwarz,
feinkörnig (durch Schlagen schwach stinkend), U. d. M. wegen der feinver-

teilten bituminösen Substanz keine Struktur zu sehen.

Unl.: 22,91 % Res.: Quarzkörner, kantig.

Fe,O3 + AbO: : 4,04 » Min.: Mittlere Grösse 0,08.

Phosphorsäure: Spuren Hauptmasse dunkle, amorphe Substanz
von ganz kleinen dimensionen.

Probe aus der Kluft des Flakstadflusses zeigt fast genau dieselben Eigen-

schaften.

Die Knollen (Fig. 13) sind von verschiedener Form und Grösse, meistens
flach linsenförmig mit einem Diam. von 30—40 cm. Auf der Overflache,
die verwittert grau oder schwach gelblich ist, ist sehr oft eine Menge von
I—3 cm. langen Krystallen aus grauem, bituminösen Schwerspat? zu
beobachten. Die Krystalle heben sich entweder einwenig über die Ober-

fläche der Elipsoiden, mit einem Überzug von schieferartigem Material be-

1 Ich benutze hier die Einteilung von Murray und Renarp in „Deep-Sea-Deposits“,
Report on the scientific results of the exploring voyage of H. M. S. CHALLENGER,
1873—76. Die Grenze zwischen den Korngrössen von ,minerals" und , fine washings“
ist hier zu-ung. 0,o6 mm. gesetzt.

2 Nach einer Angabe von dr. Reuscu: Geol. notitser fra Kristinniaegnen (S. 177). Nyt
mag- f. nat., B. 28, hat schon Kyerutr 1862 diese Krystalle beohachtet. Auch im
Orthoceren kalk auf Ringsaker soll er ähnliche Bildungen gesehen haben.

46 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

deckt, oder sie finden sich ganz in Kalk eingebettet doch nur in der åus-
sersten ung. 2 cm. dicken Zone. Der Kalk enthalt sonst keine Spur von
Baryum. Da der Kalk nicht leicht löslich ist, und die Krystalle leicht
brechbar sind, so dass ein Herausåtzen nicht gut gelingt, ist es sehr
schwer, einen Begriff von der Form zu bekommen. Was ich aus Kom-
binationen der Durchschnitte und auch aus dem Studium der aufragenden,
sehr unregelmässigen Flächen schliessen zu können glaube, ist, dass auch
die äussere Form die des Schwerspats ist, dass Pseudomorphosen also nicht
vorliegen. Die Krystalle sind gewöhnlich nach der A-Achse stark ausge-
zogen. Als gewöhnliche Flächen, durch annähernde Winkelmessung be-

Fig. 13. Kalklinse aus dem Ogygiaschiefer.

stimmt, finde ich als wahrscheinliche: c (001), o (ort), z (111). Im Ver-
hältnis zu der Oberfläche der Ellipsoiden sind die Krystalle am meisten
in der Weise orientiert, dass die Basisfläche (c) auf der Oberfläche unge-
fähr senkrecht steht. Oft finden sich durchwachsene Krystalle, doch ganz
unregelmäsig zu einander orientiert. Es mag erwähnt werden, dass die
feinen, durch die Faltungsprozesse gebildeten Kalkspatadern, die sowohl
in Schiefer wie in Ellipsoiden ganz häufig auftreten, auch diese Krystalle
durchsetzen, dass die Krystalle also älter sind.

Was die Lage der ausserordentlich schön aufbewahrten Fossilien be-
trifft, so liegen sie ganz regelmässig, parallel der Aussenfläche der Kalk-
linsen orientiert. Die Linsen liegen im Schiefer verhältnismässig sparsam,
so dass der Kalkgehalt des Sedimentes als ein Ganzes betrachtet —
Schiefer + Kalklinsen — denjenigen des eigentlichen Schiefer nicht sehr

viel übertrifft.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 47

Kalkprobe, feinknolliger Kalkhorizont, Hovindsholm.

. Liehtgrau, ziemlich dicht. Verwittert gelblich. U. d. M. sind nicht selten

kleine, sehr undeutliche Schalenfragmente, meistens Gasteropoden zu sehen.
Unl.: 11,10 09 Meistens kantige, sehr kleine Quarzkörner.
Fe,03+ AhO3: 4,51 » Nur wenige > 0,06.

Schieferproben aus dem Cephalopodenschiefer nicht che-

misch untersucht.

Proben aus Knolle, Cephalopodenschiefer, Hovindsholm.
Blauschwarz, sehr dicht. U. d. M. sieht man meistens nur eine undurch-
sichtige dunkle, feinkörnige Masse, in einzelnen Fallen auch deutliche
Schalenfragmente (Gastropoden und Cephalopoden). Ich habe hier nach
Pulverisierung, das Gestein ist sehr wenig angreifbar durch Såuren, die
unlösliche Substanz:

im äusseren Teil einer Knolle zu 87 % | Der Gehalt an SzO, ! in einer mitt-
im inneren — » — » 56,82 » leren Zone = 61,97 °/o, also sehr

Keine |? Betrachlieht

Die Knollen (Fig. 14) variieren sehr an Form und Grösse; sie sind
meistens mehr unregelmässig kugelig als die des Ogygiaschiefers, die
Grösse schwankt zwischen 10 und 40 cm. Auch in diesen Knollen finden
sich allgemein Einsprenglinge von Schwerspat. Meistens sitzen sie stralen-
förmig angeordnet in rundlichen Anhåufungen, die sich oft bedeutend
über die Oberflache der Knollen heben. Durch Verwitterung werden
nicht selten diese aufragenden kleinen Higel, die mit ihrer meistens
dunkelgrauen Farbe auf der lichteren, grauen oder gelben Oberflåche der
Knollen einen sehr eigentiimlichen Eindruck machen, mehr oder minder
ausgehöhlt, und es entstehen kleine, kraterförmige Vertiefungen.

Auch in Innern der Knollen, meistens als Füllmaterial zwischen den
Septen der Cephalopoden ist weisser oder grauer Schwerspat sehr oft zu
beobachten.

Schwerspat im silurischen Sedimentgesteinen ist von Dr. ReuscH? in
dem unteren Teil des Phyllograptusschiefers bei Slemmestad in der Nahe
von Kristiania nachgewiesen, er kam jedoch dort als Pseudomorphosen nach
Gips vor. In Schweden ist Schwerspat in mehreren Niveaus der kam-
brisch-silurischen Schichtenreihe gefunden.

Ein solches Vorkommen wie das eben besprochene låsst sich wohl
schwerlich als durch einen urspriinglichen Reichtum dieser Sedimente an

1 Nach einer Analyse von Herrn stud. real J. Oxaar.
2 Geol. notitser fra Kristianiaegnen.

48 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Ba verursacht, ansehen. Moderne Sedimente wie auch das Meerwasser
enthalten ja im allgemeinen nur ganz kleine Spuren von Ba; doch sind
grössere Anhåufungen auch gefunden, so sind z. B. aus dem Boden des
indischen Ozeans ausserhalb Colombos! eigentümliche um Globigerinen-Frag-
mente konzentrierte Konkretionen bekannt, die Schwerspat in Krystallagregaten
in reichlicher Menge (75 °/o) enthalten. Man muss doch wohl beim Mjösen
die Schwerspatkrystalle als sekundär aus durchsippenden Lösungen aus- -
krystallisiert denken. Wäre der Baryumreichtum eine primäre Eigenschaft
des Sediments, so sollte man erwarten, åhnliche Krystalle auch in anderen
naheliegenden Gegenden zu finden z. B. bei Kristiania, wo keine Spur
beobachtet ist. Zwar habe ich Schwer-
spat in sowohl Ogygra- wie Cephalo-
poden-Schiefer an allen Lokalitåten in
unsrem Gebiete bcim Mjésen gefunden,
d. h. über eine Fläche von ungefähr
1400 km.” und auch auf Hadeland kommt
er an einigen Lokalitåten im Ogygia-
schiefer vor, aber diese verhåltnis-

måssig allgemeine Ausbreitung schliesst

ja nicht eine sekundåre Bildung aus.

Auch sein Vorkommen als Füllmaterial

Fig. 14. Typische Knolle aus dem
cephalopodenreichen Schiefer. deutet wohl mehr sekundåre Prozesse

an. Dass jedoch diese Prozesse zu
einer sehr alten Zeit vor sich gingen, bereits zur Zeit der postsilurichen
Faltung abgeschlossen waren, ist schon erwåhnt. Dass der Schwerspat in zwei
zeitlich verschiedene, petrographisch doch sehr gleichen Schieferhorizonten
vorkommt, wåhrend er in der dazwischenliegenden Kalkzone fehlt, sagt ja
nur, dass eben diese Schiefer die giinstigen Bedingungen besassen um
eine Auskrystallisation bewirken zu können. Man konnte wohl hier an
den grossen Schwefelgehalt dieser bituminösen Ablagerungen denken. Doch
auf diese komplizierten Fragen hier einzugehen wurde zu weit führen.
Ausser in der Form und Art, in welche der Schwerspat in den
Knollen des oberen Schiefers vorkommt, von den Linsen des Ogygiaschie-
fers verschieden zu sein, haben diese Knollen auch einen ganz anderen,
einen deutlich mebr koncentrischen Bau.
Die Fossilien liegen auch nicht in einer bestimmten Weise orien-
tiert, die Cephalopoden z. B. zeigen nach allen Richtungen hin. Oft kann

man ein einziges Fossil, meistens eine grosse Trocholites-Form, den

1 Journ. Asiatic. Society of Bengal. Vol. LVI 1887, S. 209—2r2.

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 49

weitaus grössten Teil einer Knolle ausmachend beobachten; es ist nur
eine dünne Hülle von Kalk um sie ausgefällt worden. Was gewöhnlich
von den Fossilien zu sehen ist, ist nur die äussere Form; dies ist beson-
ders an den Cephalopoden gut zu beobachten. Von dem inneren Bau ist
in vielen Fällen keine Spur aufbewahrt, die Septen sind aufgelöst worden
und das Innere mit Gesteinmasse gefüllt, entweder ohne Struktur oder,
wie ich es in Dünnschliffen ausgezeichnet gesehen habe, aus einer ver-
worrenen Menge von kleinen Schalen und Schalenfragmenten (wesentlich
Gastropoden) bestehend. Es sind was die Widerstandsfahigkeit gegen
Auflösung der inneren Schalenteile anbelangt, deutlich grosse Unterschiede
zwischen den verschiedenen Formen vorhanden. So sind die Septen und
Sipho der Orthocerasarten: O. regulare und O. centrale, recht oft gut
erhalten, während sie für die dritte angeführte Art, O. devexum?, in
keinem einzigen Exemplar deutlich zu sehen sind, und daher hat auch die

Form nicht mit Sicherheit bestimmt werden können.

Probe aus Kalksandsteinsbank, unterst im Coelospheri-
diumniveau. Ufer zwischen Storhamar und Furuberget. Grau,
verwittert grau oder braunlich. Allgemein ist eine Menge von ganz kleinen
Glimmerschuppen, wohl sekundär gebildet, zu sehen. Oberfläche ver-
hältnismässig glatt; durch Ätzen mit Säure tritt der sandige Charakter
sehr gut hervor. Man beobachtet dann eine deutliche Schichtung; milli-
meterdicke Schichten mit lichter oder dunkler Farbe wechseln und setzen

sich wieder oft zu I—2 cm. dicken zusammen.

Unl.: 75:38 Jo Die Quarzkörner scheinen eine
Fe,O03 + AhO3: 14,13 > mittlere Grösse von 0,I—o,2 mm.

Phosphorsäure : keine Spur zu haben.

Die Kalksandsteinbänke sind meistens von Kalkspatadern kreuz und
quer durchsetzt und haben daher, besonders wenn der Kalk in diesen
Adern durch Auflösung weggeführt ist, mit ihren scharfen Kanten ein
sehr eigentümliches Aussehen. Der zwischenliegende Schiefer ist grau

oder schwach grünlich, oberflächlich glatt und ein wenig kalkhaltig.

Probe aus kalkreichem Schiefer, worin die Coelospheridium-
individuen in Hundertzahl eingebettet sind, und der in grossen linsen-
förmigen Massen gegen, den gewöhnlichen, fast nicht kalkhaltigen Schiefer
begrenzt ist, Fangberget.

Unl.: 85,00 %
F,03+ ALO3: 4,27 >
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 7. 4

50 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

In unreinem Kalk aus Schichten, Fangberget besteht das

Residuum aus gerundeten Quarzkörnern, Grésse oft mehr als o,r mm.

In einer Probe aus einer Kalkschicht, Cyclocrinusschie-
fer, Furuberget, haben im Residuum die Quarzkörner eine mittlere

Grösse von 0,00 mm.

Probe aus sandhaltigem Kalk, Cyclocrinuskalkzone, Furu.

berget. Grau, grobkrystallinisch.

Unl. : 23,17 Jo Kantige und gerundete Quarzkörner, mittl.

F303 + AbO3 : 7,16 » Grösse: o,1 mm. Nur ganz wenig Substanz

Mg : Spuren <_0,06. Auch kantige Körner von Feldspaten
sind beobachtet.

Probe aus sandhaltigem Kalk, unterste Schichten des-
Mjösenkalks, Furuberget. Auf verwitterter Oberfläche deutlich

sandartig.

Das Residuum zeigt Quarz, Feldspate und einige gefarbte Mineral-

körner: mittl. Grösse 0,2 mm.

Hiermit werde ich diese leider sehr fragmentarischen Aufgaben ab-

schliessen.

Was dirfen wir jetzt in Begriff der Ablagerungsverhåltnisse dieser
Sedimentgesteine schliessen? Und wenn wir sie mit modernen marinen
Sedimenten vergleichen — in welche der grossen Gruppen passen sie
am besten hinein? — Eine solche Vergleichung mag vielleicht als ziem-
lich zwecklos erscheinen, denn wir wissen ja von den klimatischen, bathyme-
trischen Verhältnissen u. s. w. der Silurzeit sehr wenig und eben diese
Verhältnisse spielen ja für den Charakter der sich bildenden Sedimenten
die wichtigste Rolle.

J. Warner kommt ja z. B. in seinem geistreichen Werke »Geschichte
der Erde und des Lebens« zu dem Resultate, dass die Meerestiefen der
Silurzeit im allgemeinen viel kleiner wie die jetzigen waren und — was
daraus zum Teil folgt — dass man statt grosser Kontinente eine mehr
inselige Verbreitung des festen Landes hatte. Was die kleineren Tiefen
betrifft, so meint er sie hauptsächlich teils aus der Mangel an deutlichen
Tiefseeablagerungen und teils aus der Tatsache, dass mit dem Beginn der
Devonzeit die gewaltigen Gebiete des »alten roten Nordlands«, das bisher
vom Meere bedeckt war, in festes Land verwandelt wurde. Nun ist ja

die Frage »Tiefseeablagerungen« eine auch für die meisten der jün-

1909. No. 7: DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 51

geren Formationen umstrittene; das Vorkommen von pelagische Faunen
kann ja nicht ohne weiteres als einsbedeutend mit dem Vorhandensein von
sehr grossen Tiefen festgestellt werden. Und dass nicht eine grosse Reihe
silurischer Sedimente auf viel grösseren Tiefen als ein Paar Hundert
Metern, was WALTHER als eine wahrscheinliche mittlere Tiefe erwähnt,
gebildet worden sind, ist wohl schwer zu beweisen. Der grossen Ver-
breitung der devonischen Sandsteinen kann wohl auch keine entscheidende
Bedeutung zugeschrieben werden, jedenfalls nicht für die ältere Silurzeit.
Dass sie ein seichtes Meer für die Sandstein- und angrenzenden Gegenden
zu der letzten Silurzeit andeutet ist wohl wahrscheinlich, aber im Allge-
meinen genauere Folgerungen von den bathymetrischen Verhältnissen der
Silurzeit aus solchen Grunden zu schliessen, lässt sich wohl nicht tun.
Und Sandsteine in den silurischen Ablagerungen sind gar nicht auffallend
häufig; dass lokal eingeschaltete Sandsteine für die skandinavischen Ge-
biete »überaus charakteristisch« sind, kann man wohl auch nicht sagen.
Mit der Richtigkeit oder Unrichtigkeit der Waltherschen Hypotese sei es
wie es will — ich halte es trotzdem nicht unwahrscheinlich, dass sie viel-
leicht teilweise richtig ist — es kann doch wohl gesagt werden, dass wir
jetzt im Ganzen die genauere Beschaffenheit der silurischen Sedimente in
den verschiedenen Gegenden zu wenig kennen, um dadurch allgemeine
Folgerungen von der’Form der Erdoberfläche zu dieser Zeit ziehen zu
können. Erst wenn genaue Untersuchungen, paläontologische wie petro-
graphische, von allen Gebieten über einen grösseren Teil der Erdober-
fläche vorliegen, kann man sie vielleicht wagen. Und der wesentliche
Ausgangspunkt für solche Untersuchungen kann nur die Vergleichung mit
modernen Sedimenten sein. Denn wenn auch die klimatischen und bathy-
metrische Verhältnisse andere waren, so sind auch auf der jetzigen Erd-
oberfläche eine Reihe von sehr verschiedenen repräsentiert. Die Frage
ist diejenige der modernen Sedimenttypen aufzufinden, die mit den ver-
schiedenen silurischen am besten übereinstimmen und dadurch kann man —
wenn auch nicht in allen Fallen — zu angenäherten Resultaten kommen.
Jetzt ist unsre Kenntnis zu den modernen Meeresablagerungen (die uns
hier interessieren) leider keine vollständige, doch haben die grossen
Meeresuntersuchungsexpeditionen ein überaus reiches Material mitgebracht.
Besonders die »Challenger<-Expedition hat ja hier eine grundlegende Ar-
beit ausgeführt und in ihre »Deep Sea Deposits« einen sehr wichtigen
Betrag geliefert.

Ehe ich zu der Besprechung der Sedimente aus Etage 4 übergehe
werde ich die Ablagerungsverhältnisse des Orthocerenkalks (3 c) kurz be-

rühren. Diese Ablagerung ist ja nicht nur aus der Umgegend Mjösens und

52 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

bei Kristiania bekannt, sondern ist auch wie bekannt in allen übrigen skandi-
navischen und baltischen Gebieten ein charakteristisches Glied der Silurforma-
tion. Die mit dem Namen Orthocerenkalk (Rusland: Vaginatenkalk) bezeichnete
Ablagerung ist ja, wie später genauer erwähnt wird, nicht in allen Ge-
bieten ein genau entsprechender Horizont; in den meisten schwedischen
Gebieten z. B. werden auch Kalkschichten, die dem untersten Teil unsrer
Etage 4 homochron sind, mitgerechnet; doch sind auch diese Schichten
in ihrem wesentlichen Charakter den übrigen sehr ähnlich. Wenn man also
nur mehr allgemeine Resultate beabsichtigt, kann der Orthocerenkalk in
den verschiedenen Gebieten als ein ganzes behandelt werden.

Die Frage von den Ablagerungsverhältnissen dieses charakteristischen
Kalkhorizonts ist in Schweden (LINDSTRÖM, J. G. ANDERSSON, HEDSTRÖM,
MoBERG, Wiman, NÖRREGAARD u. a.) und Rusland (LamanskyY) von einer
Reihe von Geologen diskutiert worden. Durch die Untersuchungen
Lamanskys! muss es jetzt als bewiesen angesehen werden, dass jedenfalls
einige Schichten in den Ostseeprovinzen unzweifelhafte Litoralbildungen
sind, indem zur Zeit des Absetzens der Zonen 3, und B»y, bei uns
ungefähr an der Grenze zwischen 3c« und 3c, den Meeresboden in den
westlichen Gegenden von Esthland — bei Reval und Baltischport — trocken
gelegt wurde. Und an einigen Lokalitäten in Jemtland hat auch Wiman
eine wahrscheinliche Litoralfacies in dem Orthocerenkalk nachgewiesen.
Grosse Tiefen kann man hiernach, wenn man den im Ganzen — petro-
graphisch und faunistisch — übereinstimmenden Charakter des Kalks in
allen Gebieten und für alle Schichten berücksichtigt, auch nicht bei uns
annehmen.

NØRREGAARD? hat den Orthocerenkalk von Schonen und Bornholm,
der mit unserem im ganzen gut übereinstimmt, zu Murrays und RENARDS
grünen Schlick® gerechnet. Er berücksigtigt hier besonders den Gehalt
an Glaukonit, (das doch nicht bei uns gefunden ist), weniger den Kalk-
gehalt, der nach seinen Aufgaben im Orthocerenkalk 71,8—88,1 °/, beträgt,
während der grüne Schlick nur 25— 56 °/, enthält. Er meint, dass diese
Differenz zum Teil dadurch neutralisiert wird, dass ein Teil der Kalk-
substanz im Kalke ursprünglich in dem ungebenden Schiefern zugegen war
und erst sekundär in dem Orthocerenkalk konzentriert wurde. Was unseren
Kalk mit seinen Übergangsschichten zum Ogygiaschiefer betrifft, so meine

ich, dass der Kalkgehalt hier unzweifelhaft primär ist. Der geringe Kalk-

à

Die ältesten silurischen Schichten Ruslands. Mén. du Comité Geol., Nouv. Série. Livr.
20, 1905.

Nogle bemærkninger om ortoceratitkalkens petrografi. Lunds geol. fältklubb, 14, 1908.
3 Siehe auch für die weiteren Aufgaben: Challenger Report. Deep-Sea Deposits.

bo

1909. No. 7- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 53

gehalt in dem Ogygraschiefersedimente ist in die Ellipsoiden konzentriert
worden. Der verschiedene Kalkgehalt in dem (schonischen und norwegi-
schen) Orthocerenkalk und dem griinen Schlick kann jedoch eine Paral-
lelisierung gut erlauben. Sie sind, wie NoRREGAARD sagt, beide Ablager-
ungen nicht sehr weit von einer Küste, noch im terrestrischen Gebiete,
wenn auch in einem, wo die Sedimentation von terrestrischem Material
verhaltnismassig klein war, gebildet. Es ist indessen auch eine andere
Gruppe von Ablagerungen, namlich der Korallenschlamm, die in den Grund-
zügen grosse Ubereinstimmung zeigt. Für diese Gruppe ist ein grosser
Kalkgehalt, in Challenger Proben 77—90 °/) CaCO3 durch Schalenfrag-
mente von Foraminiferen, Gastropoden, Lamellibranchiaten Ostracoden,
Korallen, Echinodermen, Kalkalgen, Anneliden etc. gebildet, nur sehr wenig
terrestrisches Material, Mineralkörner, meistens Quarz und Feldspat, von
kleinen Dimensionen, nur im Mittel 10 grösser als 0,06 mm., charak-
teristisch; Glaukonit kann auch vorkommen. In noch höherem Grade stimmt
der mittelschwedische und ostbaltische Orthocerenkalk mit diesem Korallen-
schlamm oder auch fiir die grobkörnigen, sandigen Typen (in Esthland), mit
dem Korallensand überein. Dass die faunistischen Elemente zum Teil andere
sind, ist ja selbstverståndlich. Im Hauptcharakter sind doch die Faunaele-
mente dieselbe: sie bestehen in beiden Ablagerungen im wesentlichen aus
einer Mengung von benthonischen und festsitzenden kalkabscheidenden Tieren.
Festsitzend sind im Orthocerenkalk Echinodermen — nach dem håufigen
Auftreten von Enkrinitenstielen ist es sehr wahrscheinlich dass eben die
Echinodermen fir die Bildung der jetzt oft strukturlosen Kalkschichten von
der grössten Bedeutung gewesen sind — Monticuliporiden, u. a.

Wir wenden uns jetzt an das unterste Glied der Etage 4: den Ogygia-
schiefer. Mit ihrem feinen, schwarzen Sediment und der verhåltnismåssig
kleine Kalkgehalt (in den Linsen konzentriert) und ihre in ungestörter Lage
unzweifelhaft sehr reiche Graptolithenführung zeigt diese Ablagerung die
meisten Charaktere eines — wenn auch nicht ganz typischen — Grap-
tolithenschiefers, und ihre Ablagerungsverhåltnisse miissen dann in wesent-
lichen mit denjenigen, die man fir diese allgemeine Silurbildung annimmt,
zusammenfallen.

Der alten Auffassung, dass die Graptolithenschiefer auf grosse Tiefen
weit von Küsten gebildet sind — eine Auffassung, die auch jetzt in den
meisten Lehrbüchern zu finden ist — kann ich gar nicht zutreten. Eine
so bituminöse, auf terrestrischem Materiale so reiche Bildung, kann nicht
unter solchen Bedingungen niedergeschlagen sein.

J. WALTHER hat uns in seinem früher besprochenen Buche »Geschichte

der Erde und des Lebens« eine neue Erklärung gegeben. Er meint, dass

54 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

solche feinkörnigen bituminösen Ablagerungen in Buchten und Strassen
(Halistasen), wo die Stromverhåltnisse fiir das hereintreten und durchlaufen
von frischem, klarem Wasser besonders ungünstig, dagegen für reiche
Niederschlåge von faulenden Organismen sehr ginstig waren, gebildet sind.
Hiermit stimmt ja auch seine Annahme der vielen silurischen Inseln.

Wenn wir uns nun fragen ob eine solche Erklärung mit den Verhält-
nissen in den uns hier am meisten interessierenden, skandinavischen
Gebieten übereinstimmt, muss die Antwort eine verneinende werden. Denn
da Buchten und Strassen notwendigerweise von festem Lande begrentzt
sein müssen, sollte man auch sehr oft Litoralbildungen und auch Lücken
in der Schichtenfolge bei diesen Schiefern erwarten; durch nur ganz kleine
Bewegungen der Erdkruste musste ja die Verteilung von Meer und Wasser
an vielen Stellen eine andere werden. Dies ist aber gar nicht der Fall;
die Schichten der Graptolithenschiefer folgen stets lückenlos mit derselben
feinkörnigen Beschaffenheit auf einander. Man hat stets den Eindruck,
dass eben diese Schiefer über verhältnismässig grosse Strecken ganz
gleichmässig verbreitet sind!. Nur unter einer Bedingung kann ich mich
der Waltherschen Erklärung anschliessen: wenn er seine Buchten und
Strassen ganz gross mache, so gross aber, dass von vielen sehr kleinen
Inseln wohl nicht die Rede werden kann.

Des allgemeinen Auftretens der Graptolithenschiefer wegen kann man
keine sehr beschränkten Bedingungen für ihre Bildung annehmen. Nun
sind ja in der Tat die typischen Graptolithenschiefer durch alle Übergänge mit
anderen Sedimenttypen verbunden, das Bitumengehalt kann weniger, das
Kalkgehalt (durch das häufigere Auftreten von kalkabscheidenden Orga-
nismen) grösser werden bis wir zu den lichtgefärbten, Knollen oder Schichten
aus Kalk führenden Schiefern und zuletzt an die unreineren oder reineren
Kalkablagerungen hinüberkommmmen. Graptolithen können in allen vor-
kommen. Diese verschiedenen Typen folgen auf dem Meeresboden —
geographisch gesehen — nach einander, in der Weise dass die ersten?,
die kalkarmen in allgemeinen (wenn wir von mehr lokalen Bildungen
abseben), in dem kleinsten, die letzten, die Kalkschichten, in dem

grössten Abstand von dem festen Lande auftreten. Und dieses feste

1 Auch die kambrischen Alaunschiefer, die unzweifelhaft was die Ablagerungsverhält-
nissen betrifft, die schwarzen silurischen Graptolithenschiefer sehr nahe stehen, sind ja
eben für ihr gleichmässiges Auftreten über grossen Gebieten charakteristisch. Es
kommen zwar Litoralbildungen vor, so. z. B. das Exporrecta- und Eurycarekonglomerat
in Jemtland, — sie sind doch äusserst selten.

19

In einer Zone ganz nahe der Kiste hat man ja im allgemeinen nicht einen feinen Schiefer
sondern mehr grobkörniges Material, doch kann — wie wenn auch selten in jetzigen Meeren
zu sehen ist — das feine Material bis fast in die Litoralzone hinaufreichen.

=

Ich sehe hier von dem roten Tiefseeton ab, da ältere Äquivalente dieses Sedimentes in
der Geologie wohl unbekannt sind.

1900. No. 7- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 55

Land kann nicht nur aus einigen kleinen Kalkfelsen bestehen; es muss von
bedeutender Grösse sein und sedimentführende Flusse miissen seine Ober-
flache durchschneiden.

Wenn wir die verschiedenen Schiefertypen mit modernen Sedimenten
vergleichen werden, sind die meisten unter dem blauen Schlick zu stellen.
So auch unser Ogygiaschiefer. Wohl ist seine schwarze Farbe (wie
diejenige vieler andern Graptolithenschiefer) von der blauen oder grauen
des erwåhnten Schlickes ganz verschieden; solche Umstånde sind doch hier
von ganz untergeordneter Bedeutung; der grössere Bitumengehalt ist
wohl von biologischen Verhåltnissen, die wir jetzt nicht kennen, und die
in den modernen Meeren vielleicht nicht mehr zu studieren sind, herzuleiten.
Der Hauptcharakter: das Reichtum an terrestrischem Material haben sie gemein.

Der blaue Schlick, der jetzt die weitaus verbreitetste terrestrische
Ablagerung ist, variiert in Eigenschaften und Auftreten sehr beträchtlich.
Der Kalkgehalt variiert von nur Spuren bis 34 °/,, das terrestrische Material
(nur durchschnittlich ca. 39 des unlöslichen Materials sind Kieselorga-
nismen) ‘in einem entsprechenden Verhältnis; Korngrösse der Mineralkörner,
überwiegend Quarz, bis 0,3 mm. Das feine Material < 0,06 mm. beträgt 16—
97 °/o. Die Tiefen, auf denen der Schlick gefunden ist, betragen von nur ganz
wenigen bis 2800 englische Faden (1 Fathom = 1,83 M.). Der Abstand
vom Lande bis ca. 500 Km. (z. B. ausserhalb New-York). Wen wir von den
Eigenschaften unsres Ogygiaschiefers mit seinen Kalklinsen ausgehen,
können wir doch einen bestimmteren Typus dieses vielgestaltigen Sedimentes
ausscheiden. Durch Vergleichung mit den »Challenger< Proben bin ich
— wenn ich für die Erdoberfläche im Ganzen ungefähr ähnliche klimatische
und bathymetrische Verhältnisse wie die jetzigen voaussetze — zu dem fol-
genden Resultat gekommen: entweder stammt das Material des
Ogygiaschiefers aus keinem grossen Kontinent oder auch ist
es auf sehr bedeutenden Tiefen, mehr als 1000— 1500 Faden,
abgesetzt worden.

Denn wenn wir die Proben studieren, die ausserhalbder Küste der jetzigen
Kontinente heraufgebracht worden sind, — die angrenzenden Gegenden
der Kontinente mögen verhältnismässig reich an Niederschlägen und grossen
Flüssen sein (wie der östliche Teil von Nordamerika, Südamerika, China
u. s. w. — siehe z.B. die Proben von Stationen 42—54, 323—26, 206)
oder regenarm wie die mittlere westliche Küste von Südamerika (298—99) —
so finden wir, dass selbst in Tiefen von 1500—2000 Faden und noch mehr
und in grossen Abständen der Küste, 1—2—3—400 Km., als Regel das
terrestrische Material viel grobkörniger ist als dasjenige, welches sich in

den Kalklinsen findet. Nun meine ich aus verschiedenen Gründen, dass

BO. % OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

man solche Tiefen fiir unseren Schiefer entschieden nicht annehmen kann.
Dass der Schiefer ganz måchtig ist, ohne einen sehr langen Zeitraum zu
reprasentieren, die Fossilien sind in den verschiedenen Schichten dieselben,
— Ogygia dilatata und Nileus armadillo finden sich ja auch in dem oberen
cephalopodenreichen Schiefer — kann vielleicht durch eine sehr grosse Tåtig-
keit der sedimentführenden Flüsse erklärt werden. Doch gegen solche Tiefen-
verhältnisse spricht erstens das Auftreten von Formen, die wie Nileus arma-
dillo in dem Orthocerenkalk, für den ja solche gar nicht denkbar sind, vor-
kommen oder wie Megalaspis patagiata, Ogygia u. a., die in den dem Ogygia-
schiefer entsprechenden Kalkschichten des schwedischen Orthocerenkalks
auftreten. Auch der Bitumengehalt und der vorzügliche Erhaltungszustand der
Fossilien lässt sich schwer mit grossen Tiefen in Übereinstimmung bringen.

Hiermit meine ich zu der Annahme kleiner, inselförmiger Landmassen
gebracht zu werden als die hier wahrscheinliche. Sedimente, die unserem
Schiefer ganz gut entsprechen, sind auch in der Umgegend solcher Inseln
nicht selten. Ein gutes Beispiel bietet Neu Seeland dar. Man hat hier
zwei Inseln, zusammen von einer Länge, die ungefähr ?/; von der der skan-
dinavischen Halbinsel beträgt, von den Kontinenten isoliert im Weltmeere
liegend. Von dem umgebenden Meeresboden haben wir 3 Proben aus
blauem Schlick, in grösserem Abstand, Globigerinaschlamm. Die 3 Proben
(167—168—169) in Tiefen von 145 -ıroo Faden, Abstand von der Küste
ungefähr 40—100 Km. enthalten, 4,36—26,71 °/) CaCO; (Foraminiferen,
Fischfragmente, Gastropoden, Lamellibranchiaten, Ostracoden, Echinodermen
u. s. W.). 69,64—86, 29 °/) des terrestrischen Materiales sind < 0,06,
mittlere Grösse der Mineralkörner 0,08—0,1 Mm. Man sieht, dass diese
Eigenschaften ganz gut passen.

Ich habe hier stets ungefähr dieselben bathymetrischen Verhältnisse
wie diejenige, die in den jetzigen Meeren herrschen vorausgesetzt. —
Waren diese Verhältnisse wesentlich andere, kann ja solche Vergleichungen
auch leicht zu Irrtümern führen. Wenn wir z.B. mit Walther weniger be-
deutenden Tiefen für die Weltmeeren voraussetzen würden, stellt sich
notwendigerweise die Sache etwas anders. Man konnte wohl dann auch
mit Walther sagen, dass in einem solchen Falle könnte man a priori das
Auftreten von kleineren Inseln und nicht grossen Kontinenten als das
wahrscheinlichste setzen, so dass das Resultat würde dasselbe werden. Doch
kann man sich ja trotz der Annahme von kleinen Tiefen wohl auch grosse
flache Kontinente denken, man kann ohne weiteres eigentlich hier nichts
folgern. Wenn wir nur kleinere Tiefen voraussetzten, also die eine der
zwei oben erwähnten Möglichkeiten von vornherein ausschliessen, dann

könnten wir nicht nur direkt die andere akceptieren. Wir haben in diesem

r

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 57

Falle nicht die Gelegenheit mit modernen Sedimenten Vergleiche anzustellen,
der jetzige Meeresboden habt keine solche grossen flachen, seichten Uber-
flachen aufzuweisen. Von der Grösse des Festlandes können wir in diesem
Falle wohl nichts sagen; nur muss man die Folgerung ziehen können, dass
wenn es ein grosser Kontinent ist, dann muss sich dies in beträchtlicher
Entfernung befunden haben. Und nun hat leider die Erdoberflache gegen
die Gegenden hin, wo diese Landmasse sich aller Wahrscheinlichkeit nach
befand — wir werden diese Frage im letzten Kapitel berühren — keine
bis jetzt beobachtete entscheidenden Beweise in dieser Sache aufzuweisen.

Die weiter hinauf in unserer Schichtenreihe folgenden Sedimenttypen
sind alle zu einer der jetzt erwåhnten modernen Gruppen oder einer
dazwischenliegenden zu rechnen. Doch werde ich die besonderen Charaktere
kurz erwahnen.

Der knollige Kalkhorizont hat trotz seiner chemischen Verwandt-
schaft mit dem Orthocerenkalk im ganzen einen anderen Charakter. Die Fossi-
lienarmut oder richtiger der aufgelöste Zustand der Kalkschalen sowie das
feine terrestrische Material deutet wahrscheinlich auf grössere Ablagerungs-
tiefen, als dies für den Orthocerenkalk der Fall war.

Um einen bedeutenderen Unterschied handelt es sich wohl auch hier
nicht; wie erwähnt, ist Nileus armadillo auch hier zu finden. |

Der Cephalopodenschiefer, dem man der petrographischen Gleich-
heit wegen ungefähr ähnliche Verhältnisse wie die des Ogygiachiefers zuzu-
schreiben geneigt wäre, ist doch — wie man aus dem gänzlich verschieden-
artigen Charakter der Fauna schliessen kann — gewiss unter etwas anderen
Umstånden abgelagert worden. Man muss wahrscheinlich hier, wenn man
die dünnen Schichten aus Kalksandstein berücksichtigt und besonders aus
anderen Griinden, die im letzten Kapitel erwahnt werden, kleinere Tiefen
voraussetzen.

Der dann folgende, fast fossilleere Schiefer und Kalksand-
stein miss noch seichteren Verhältnissen zugeschrieben werden. Fossilien
haben wohl auch hier gelebt — das Gestein ist, wenn auch schwach, kalk-
haltig — ihre Schalen sind jedoch in dem sandartigen Material nicht erhalten.

Für die unteren Schichten der Coelospheridiumzone gelten wohl ungefähr
dieselben Verhältnisse, die oberen deuten eine Vertiefung an. Man kann
jedoch verhältnismässig sehr kleine Tiefen voraussetzen, wahrscheinlich
bedeutend seichtere als für den Ogygiaschiefer. |

Als Abschluss unsrer Etage haben wir dann eine Kalkzone, die von

geringer terrestrischen Sedimentation, aber nicht von einem grossen Abstand

58 OLAF HOLTEDAHL.

M.-N. Kl.

von festem Land — wie mit dem Orthocerenkalk der Fall war — erzählt.
Hierauf deutet unzweifelhaft das sparsame, zur selben Zeit aber ganz grob-
körnige terrestrische Material, dass sich in den Schichten des Cyclocrinus-
kalks finden.

Der gewaltige Mjösenkalk endlich muss wohl als eine ganz lokale
Bildung, wie z.B. der Leptænakalk in Dalarne aufgefasst werden. Sie ist
wohl als eine Riffbildung anzusehen — durch ungeheure Massen von
Korallen, Monticuliporiden, Echinodermen etc., deren Struktur zerstört
ist, gebildet. Der Abstand von festem Land kann, wie auch die Tiefe

— besonders für die untere Schichten — als sehr gering betrachtet werden.

Das Folgerungen wie die hier eben gezogenen verhältnismässig
unsicher und annähernd werden müssen, gehen aus der Natur dieser Fragen
hervor. Es rührt dies natürlich davon her, dass die Ablagerung von
Sedimenten an den verschiedenen Stellen in ihren Ursachen von einem
höchst komplizierten Charakter sind. Und das Unglückliche ist, dass auf der
jetzigen Stufe unsres Wissens verschiedene Ursachen anscheinend zu ein
und derselben Wirkung führen, dass man also nach dem Charakter des
Sediments nicht eine, sondern mehrere, einander substituierende Möglich-
keiten als Ursachen annehmen muss.

Wenn z.B. über einen Schiefer eine Kalkzone folgt, kann dies —
jedenfalls in vielen Fällen — ebensogut ein Übergang zu einer nieder-
schlagsärmenen Zeit wie auch ein Entfernen der Küste andeuten. Auch
die beiden Faktoren: Tiefe und Abstand vom Lande sind oft schwer
auseinander zu halten.

Was hier ein wesentliches Zeugnis ablegen kann, ist das Auftreten
der Organismen, der Fossilien in den verschiedenen Sedimenttypen. Wenn
wir in die Biologie dieser alten Tiere und Pflanzen ein wenig eindringen
könnten, würden wir viele Fragen beantworten können. Jetzt sind wir
in den meisten Fällen, was unsere Kenntnis der Biologie betrifft eben auf
das Studium der Sedimentgesteine hingewiesen, so dass man sagen könnte,
das Ganze wird ein Ringlauf. Doch hat man ja in einzelnen Fällen
Gelegenheit. z. B. über die Tiefenverhältnisse unzweifelhafte Folgerungen
zu ziehen — wie Lamansky über die Litoralfacies des Orthocerenkalks
— und man kann dann auch auf die Lebensweise der gefundenen Fossilien
mit grosser Sicherheit schliessen. Durch Anwendung von solchen Erfahrungen
und durch verschiedene Kombinationen kann man ja auch anderswo und für
andere Ablagerungen zu vielen Resultaten kommen. Es ist ja hier von

Interesse, dass man vielleicht durch eingehendes, kombiniertes Studium von

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 59

Sedimenten und ihrem Auftreten in verschiedenen, geeigneten Gegenden
nicht nur von den damaligen Meeresverhåltnissen zu einem Begriff kommen
könnte, sondern auch die Frage von den klimatischen Verhåltnissen beant-
worten könnte. Es fragt sich ja wesentlich, ob genügende Strecken eines
zeitlich bestimmten Sediments einer Untersuchung zugånglich sind. Kannte
man z. B. durch Litoralbildungen die etwaigen Grenzen einer silurischen
Insel, so musste man durch Studien über die ungebenden Sedimente zu
verhåltnismåssig sicheren Resultaten kommen. Dies ware ja eine ideale
Voraussetzung, doch ganz gute Bedingungen fiir solche Untersuchungen
finden sich unzweifelhaft in vielen Silurgebieten; bis jetzt ist ja leider dieser

Teil der historisch-geologischen Forschung ganz vernachlassigt worden.

60 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Vergleichung mit entsprechenden Ablagerungen
in anderen Gebieten.

Norwegen.

Die Etage 4 ist bei uns — wesentlich von BRØGGER — in zwei anderen
Gebieten systematisch untersucht, erstens bei Kristiania, (hier habe ich auch
selbst mehrere Abteilungen etwas studiert), besonders auf den kleinen Inseln
im nördlichsten Teil des Kristianiafjords! und in der Stadt selbst?, zweitens
in der Gegend Langesund—Skien 3.

Die Umgebung von Kristiania. Es ist nur unsere unterste
Abteilung, der Ogygiaschiefer, die mit der entsprechenden bei Kristiania
übereinsstimmt, und auch diese stimmt nicht im Detail. Während die
untersten Schichten mit den grossen Septarienknollen bei Kristiania, in
einer Måchtigkeit von 10—15 M., sehr arm an Fossilien sind, nur wenige
Gastropoden und Cephalopoden kommen vor, ist die ganze typische Fauna
beim Mjösen schon in den gleich über den Orthocerenkalk kommenden
Ellipsoiden zu finden. Im oberen Teil treten bei Kristiania Schichten von
feinem Kalksandstein auf, die beim Mjösen nicht entwickelt sind. Fauni-
stisch stimmen die Horizonte sonst sehr gut überein. Alle die charak-
terisierenden Fossilien sind fiir beide Gebiete gemeinsam, Im ganzen sind
wohl die Schichten beim Mjésen reicher, jedenfalls an Exemplaren, doch
sind einige besonderen Gattungen, besonders Asaphus und Ptychopyge bei
Kristiania stårker repråsentiert. — Welcher Teil der Etage 4 bei Kristiania
unserem feinknolligen Kalkhorizont entspricht, ist wegen der Fossilienarmut
des letzteren schwer zu entscheiden. Es scheint doch natirlich, ihn mit
den untersten Schichten des mächtigen Ampyxkalken, aß, denen er
petrographisch auch ähnelt, zu parallelisieren. Der cephalopodenreiche
Schiefer ist dann mit den übrigen Teil des Ampyxkalkes zusammenzustellen.
Zwar sind diese Abteilungen petrographisch wie faunistich sehr verschieden,

sie repräsentieren durchaus verschiedene facielle Entwickelungen; zeitlich

Å Broccer: Geol. Kart over Øerne ved Kristiania.
= K. O. BjorLykkE: Geol. Kart med Beskrivelse over Kristiania By. Norges geol. und.
aarb. 25 1808.

3 Broccer: Spaltenverwerfungen u. s. w.

1909. No. T- DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 61

stimmen sie doch unzweifelhaft ganz gut überein. Ogvgia dilatata ist auch
bei Kristiania im unteren Teil der erwähnten Abteilung zu finden, und
Nileus armadillo ist in beiden Gebieten die Abteilungen hindurch nicht
selten. Auch ist eben der obere Teil des Ampyxkalkes oft reich an Cephalo-
poden, bes. Lituites- und Trocholitesformen.

Weiter hinauf in der Schichtenfolge kann eine, wenn auch nur annå-
hernde Parallelisierung schwer durchgeführt werden. Die beiden Entwickel-
ungen zeigen zu wenig von gemeinschaftlichen Zügen. Wieweit in der
Schichtenfolge bei Kristiania die fossilleeren Schichten beim Mjösen
reichen, kann nicht direkt entschieden werden. Wenn wir dagegen den
Umweg um Esthland machen, können wir mit grosser Wahrscheinlichkeit
die Coelospheridiumschichten ungefahr mit dem Chasmops-extensa-Niveau,
also 4b y und 4b 0 parallelisieren, die fossilleren Schichten also mit 4ba
und 4b8. Die Jewesche Schicht (D,), in Esthland, mit der die Coelosphæridium-
abteilung sehr gut übereinstimmend, muss ja u. a. nach dem Auftreten der
verschiedenen Chasmops-Arten, den Zonen 4 by und 4 bd bei Kristiania
entsprechen. Hiermit stimmt, dass einige Exemplare von Coelospheridium
in 4bd, wo auch Monticulipora petropolitana, PAND. am häufigsten auftritt,
gefunden sind.

In demselben Horizont bei Kristiania ist auch eine Chasmops Art, die
unsrer Form von Ch. maxima sehr nahe steht, gefunden. Die für die
Zone typische Art Ch. extensa, Boeck weicht dagegen bedeutend mehr ab.

Übrigens sind die Faunen in ihrem Charakter ganz verschieden. Bei
Kristiania sind es Triloliten: Chasmops, Cybele, Illenus, Lichas, Remopleu-
rides, Trinucleus und Ampyx Arten, die vorherrschen, beim Mjösen in erster
Reihe die Siphoneen (Coelospheridium und Mastopora), dazu Monticulipora,
Brachiopoden und Gastropoden.

Die beiden obersten Hauptabteilungen bei Kristiania 4c und 4d, die
Trinucleus- und Isotelus-Abteilung, müssen dann dem Rest unsrer Schichten
beim Mjösen entsprechen. Dass die Übereinstimung keine grosse ist, geht
schon aus der Benennung dieser Abteilungen hervor, denn kein einziges
Trinucleus oder Isolelus ist bis jetzt in diesen oberen Schichten beim
Mjösen gefunden. Von gemeinsamen Formen finden sich nur sehr wenige,
ich kann Illæmus Linnarssonii, Horm und Remopleurides dorsospinifer,
PorTL. (aus der Trinucleuszone) erwähnen. Es gilt auch hier zum Teil,
jedenfalls für die untersten Schichten, was für die Chasmops-Abteilung
angeführt wurde, dass die Ablagerungen bei Kristiania, die übrigens oft
sehr arm an Fossilien sind, eine Trilobitenfacies repräsentieren, während
die Schichten beim Mjösen durch ihren Reichtum an - Brachiopoden und

Siphoneen charakteristisch sind.

62 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. KI.

Petrographisch zeichnet sich die Etage 4 bei Kristiania durch einen stetigen
Wechsel zwischen dunklen graptolithenführenden Schiefern und feinknol-
ligen Kalkschichten aus. Nur im obersten Teil, in 4 cy und einigen der
Tsotelusschichten treten Schichten von Kalksandstein auf.

In der Gegend Langesund-Skien scheint die Entwickelung der
Etage 4 nach BRrøGGER im ganzen einen dem bei Kristiania sehr ähnlichen
Charakter zu haben, doch besonders im mittleren Teil der Etage bedeutend
grössere Ubereinstimmungen mit der beim Mjösen zeigend. Leider hat der
oft stark kontaktmetamorphosierten Zustand der Gesteine die Untersuchungen
erschwert.

Der Ogygiaschiefer führt nur spärliche Kalklinsen, die Fossilien sind
ausser Ogygia dilalata, BRÜNN, in verschiedenen Varietäten, Ptychopvge-,
Aaphus-, Ampyx-, Trinucleus-, Remopleurides-Arten. Dazu Lingula, Ortho-
ceren u. s. w Dann kommt wie bei Kristiania eine Ampyxzone. Die Zone
mit Chasmops conicophtalmus ist wie bei Kristiania wahrscheinlich durch
die fossilleren Schichten beim Mjösen repräsentiert. Dann kommt die
interessante Zone mit Mastopora concava, Eicnw. und der Enkrinitenkalk,
die wohl zusammen unsren Coelospheridiumschichten ungefähr entsprechen.
Die Fauna zeigt hier bedeutende Übereinsstimmung mit der beim Mjösen
gefundenen. Charakteristisch für die untere Zone, die aus Schiefer mit
Kalkschichten besteht, sind: Mastopora concava Eicuw., Platystrophia bifo-
rata, SCHL., var. /ynx, Eicuw., Orthis calligramma, DaALM., var., Orthisina,
Leptena, Strophomena, Porambonites sp., Monticulipora petropolitana,
Panp., Receptaculites sp., Chasmops aff. Wesenbergensis, F. Scum., Cephalo-
poden, Gastropoden etc. In dem Enkrinitenkalk: Enkrinitenstiele, Korallen,
Gastropoden, Strophomena aff. Asmusi, Vern, Chasmops-Arten etc.

Oberst kommt wie bei Kristiania eine Trinucleus- (Schiefer) und
Isotelus (Kalk) Zone. Auch diese Zonen zeigen hier faunistisch grössere
Übereinsstimmung mit den Schichten beim Mjösen als es bei Kristiania der
Fall war. Es tritt im 7yr/mucleusschiefer eine Reihe von Brachiopoden
(Orthis, Leptena, Strophomena sp.), Gastropoden, Cephalopoden wie auch
Trilobiten: Trinucleus seticornis, Illenus Linnarssonii, Horwm, Calymene,
Cybele, Chasmops, Proetus sp. auf. Im Isoteluskalk: Isotelus gigas, DEKAY
aff., Trin., seticornis, Illenus Linn., Ampyx, Remopleurides sp. und andere
Formen.

In den übrigen norwegischen Gebieten, wo die Schichten der Etage 4
haufig zu sehen sind, — es sind 3 besonders wichtig: Eker und Sandsvär,
Ringerike, Hadeland, — ist die petropraphische und faunistische Entwickelung
nicht systematisch studiert. Aus einigen Niveaus liegt jedoch in der pala-

ontologischen Sammlung der Universität ein ganz gutes Material von

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 63

eingesammelten Fossilien vor. Besonders aus den obersten Schichten der
Etage auf Ringerike findet sich eine ganz reichliche Sammlung (wesentlich
von BroGGER zusammengebracht), die von ähnlichen faunistischen Verhält-
nissen wie die bei Langesund—Skien bekannten, berichten. Auf Hadeland
habe ich selbst die untersten Schichten ganz fliichtig untersucht, und es
scheint, als ob man hier eine Entwickelung, die jedenfalls zum Teil deutlich
an die aus der Umgegend des Mjösen erinnert, hat. Dies ist ja auch
nach der geographischen Belegenheit der Gebiete zu erwarten; für das Ober-
silur, das auch beim Mjösen in einer ganz eigentiimlichen Weise ausgebildet

ist, hat Kiær deutliche Ähnlichkeiten nachgewiesen.

Schweden.

Ein Gebiet, das hier was die untersten Schichten anbelangt, eine sehr
ahnliche Entwickelung zeigt, ist
Jemtland. Der Orthocerenkalk besteht nach Wiman! in seiner »nor-
malen Facies<, die in der Umgebung und besonders NO von Storsjøn ent-
wickelt ist, aus 4 Gliedern: Limbatakalk, Asaphuskalk, Gigaskalk und Pla-
tyuruskalk. (Einige Kalkbanke, worin Fossilien nicht gefunden sind, entsprechen
vielleicht einem kleinen Teil des Centaurus (Chiron) Kalks). Von den 4
Abteilungen entsprechen die 3 ersten den Abteilungen des norwegischen
Orthocerenkalks, Megalaspiskalk, Expansusschiefer, Orthocerenkalk (engere
Bedeutung), die vierte einem Teil des Ogygiaschiefers. Uber den Ortho-
cerenkalk kommt dann ein typischer Ogygiaschiefer, schwarzer, graustri-
chiger Schiefer mit flachen Knollen — und auch bis 2 Dm. dicke Bänke
— eines schwarzen, unreinen Kalksteins.
Folgende Formen, die Wiman anführt, sind wahrscheinlich für beide
Gebiete gemeinsam:
Ogygia dilatata, BRÜNN, var. Sarsı., ANG.
Nileus sp.
Trinucleus sp.
Ampyx sp.
Telephus bicuspis, ANG.
Cephalopoden.
Gasteropoden.
Climacograptus.
Didymograptus.
Diplograptus.

1 Bull of the geol. institution of Upsala Vol. I, III, IV.

64 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Weiter hinauf in der Schichtenfolge sind die Ablagerungen Jemtlands
wenig bekannt.

Einige Versteinerungen, die Wiman aus seinem »Chasmopslager« an-
führt, zeigen keine bestimmte Übereinsstimmung mit unsrer Fauna.

Die mittelschwedischen Gebiete (Dalarne, Vestergötland, Oster-
götland u. a.) weichen wesentlich ab. Der Orthocerenkalk umfasst hier auch
die Zeit unsres Ogygiaschiefers — Ogygia dilatata, BRÜNN., ist in Vester-
götland in dem Lefversten (dem oberen grauen Kalk in anderen Gebieten
entsprechend) gefunden, und auch andere unserer Formen kommen in
diesem Niveau vor. So ist Megalaspis patagiata, 'Tørno. zuerst vom
Siljansgebiete in Dalarne beschrieben worden. Es mag auch erwähnt
werden, dass dieser obere, graue Kalk meistens sehr reich an Cephalopoden
(Orthoceras-, Trocholites- und Lituitesarten) ist. Auch ein Teil des oberen
roten Kalks (der unter dem oberen grauen liegt) muss mit dem Ogygia-
schiefer parallelisiert werden.

Weiter kommt ein Chasmopskalk und ein Trinucleusschiefer, die fauni-
stisch — zum Teil auch petrographisch — den entsprechenden Ablage-
rungen bei Kristiania sehr nahe stehen, von denen beim Mjösen aber
bedeutend abweichen.

Der Brachiopodenschiefer (Dalarne — Leptenakalk) entspricht nach
Kızr der Etage 5.

Die Graptolithenschiefer in Schonen stimmen auch, äusser der
Zone mit Didymograptus geminus, Hıs., die die Graptolithen unsres Ogygia-
schiefers enthält, sehr schlecht. Die Trilobitenfauna wie sie von Olin
beschrieben ist!, zeigt wenige gemeine Formen. Es muss nur hervorgehoben
werden, dass der schonische Orthocerenkalk eine Entwickelung ungefähr
wie die norwegische (wahrscheinlich noch weniger umfassend) zeigt.

Auf Oland, wo die Ablagerungen einen mehr esthländischen
Charakter haben, zeigt die jüngste bekannte Abteilung »Ølands jüngster
Kalk« oder das jüngere Chasmopslager faunistisch ganz grosse Übereins-
stimmung besonders mit den unteren Cyclocrinusschichten. Von Interesse
ist übrigens auch das Vorkommen von Ogygia dilatata im oberen grauen
Orthocerenkalk.

Für das von C. Wman* untersuchte nordbaltische fom
lurgebiet, welches eine interessante Zwischenstellung einnimmt, auf der
einen Seite die mittelschwedische, auf der anderen die ostbaltische Ent-

wickelung, kann nur angeführt werden, dass besonders die oberen Abteil-

1 Om de Chasmopskalken og Trinucleusschiffern motsvarande bildningarne i Skane. Med
delelsar fran Lunds geol. faltklubb. Ser. B. N. 1, 1906.
? Bulletin of the geol. Inst. of Upsala, Vol. VI, VII.

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 65

.
ungen, Macrourus- und Ostseekalk, in demselben Grade den Ablagerungen

beim Mjésen faunistisch ähneln, wie sie mit der ostbaltischen Entwickelung

übereinstimmen.

Das ostbaltische Gebiet!.

In diesem von unsrem ganz weit entfernten Gebiete finden wir im ganzen
die weitaus grösste Übereinstimmung. Diese Übereinstimmung ist auch um
so leichter und sicherer festzustellen, als die entsprechenden Schichten im
ostbaltischen Gebiete so eingehend und detailliert studiert worden sind, wie
es wohl in keinem anderen nordischen Gebiete der Fall ist. Ausser den
russischen Forschern, vor allem Fr. Scumipt, haben auch eine Reihe
Geschiebe-Geologen zu unsrer Kenntnis der silurischen Schichten beigetragen.

Der Grenze zwischen den norwegischen Etagen 3 und 4 entspricht im
Ostbaltikum derjenigen zwischen den Abteilungen B und C, Vaginaten- und
Echinospheritenkalk. Dieser Echinospheritenkalk ist mit den 3 untersten
Horizonten beim Mjösen zu parallelisieren. Eine grössere Übereinstimung
findet sich jedoch hier nicht. Die F auna des Ogvgiaschiefers ist im Ost-
baltikum nicht bekannt; die Varietäten von Ogygia dilatata, die sich im
oberen Teil des Echinosphæritenkalks und in der folgenden Abteilung,
Kuckers, finden, weichen nicht unwesentlich von unsrer typischen Form ab.
Im ganzen zeigen die Trilobiten nur wenige gemeinsame Züge. Von unsren
Cehalopoden dagegen sind die meisten auch von dem Echinospheritenkalk,
in deren oberem Teil sie besonders reich auftreten, bekannt.

Die fossilleeren Schichten entsprechen wohl ziemlich genau C3 und C3,
Kuckers und Itfer, (die letzte Zone scheint auch an mehreren Stellen in
diesem Gebiete sehr wenig entwickelt zu sein).

Dann tritt uns mit der Coelospheridiumabteilung beim Mjösen ein
faunistich sehr gut übereinstimmendes, norwegisches Äquivalent der Jewe-
schen Schicht (D,) entgegen wie es aus dem Fossilienverzeichnis unten
hervorgeht.

Für den Rest unsrer Etage wird eine genaue Parallelisierung etwas
schwieriger. Die faunistische Entwickelung beim Mjösen ist auch hier im
ganzen ostbaltisch, nur kann ich beim Mjösen nicht zwei getrennte Abtei-
lungen, die Kegel (Dz) und Wesenberg (Æ) entsprechen, aufstellen. Die
Faunen dieser ostbaltischen Zonen scheinen bei uns mehr vermischt auf-

zutreten. Im ganzen stimmt die Fauna des unteren Cyclocrinusschiefers und

1 Ich rechne hier auch die Heimat der Geschiebe mit, die ohne aus dem jetzigen ostbal-
tischen Silurgebiete zu stammen, durch ihren übereinstimmenden Charakter zu einem
naheliegenden, baltischen zurückgeführt werden können.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 7. 2

66 OLAF HOLTEDAHL.

M.-N. Kl.

Cyclocrinuskalks mit den kegelschen Formen überein, zur selben Zeit aber
kommen hier Wesenberger und auch Lyckholmerformen vor. Eine deut-
liche Wesenbergerzone scheint also beim Mjésen nicht entwickelt zu sein.
Hier ist übrigens zu bemerken, dass, was im Ostbaltikum die erwähnte
Schicht am besten charakterisiert, ihre typischen Phacopiden sind, die bei
uns als Leitformen nur schlecht dienen können. Die Brachiopoden fauna
kann die Frage nicht entscheiden, da die der Wesenberger Schicht nicht
wie z. B. die der Jeweschen durch eine Reihe guter Leitformen charak-
terisiert ist.

Ich gebe unten fiir diese obersten Zonen ein Verzeichnis der wich-
tigsten fiir die beiden Gebiete gemeinsamen Formen; die ostbaltischen sind

wesentlich nach Fr. SCHMIDT, STOLLEY, KOKEN u. a. angeführt.

4B2| 4Bsa | 4B36 | © | G

| Mjøsen. | Ostbaltikum.
| Da

Basilicus Kegelensis, F. Scam. . . . . | DK

Illenus Linnarssonii, Horm. . . . . | X | | DX DDE |

Harpes Wegelini, ANG. . . . . : . | | ><

Acidaspis Kuckersiana, var. Mickwitsi, | | | | | |
PESCHUr Re ge re | |

Cybele Grewingki, F. Scam.. . . . . NG | | | | |

X
X

Cybele brevicauda, ANG.

Chasmops maxima, F. Scum.

SOR

KA

Chasmops marginata, F. Scum. . . . | X
Chasmops bucculenta, Sjøgr.. »X

Pterygometopus Kuckersiana, F. Scum. .

KG NA

Pterygometopus Kegelensis, F. Scum.

x

Sinuites bilobatus, Sow. mut macer, Ko.

re Be Be

Pleurotomaria rotelloidea, Ko. .
Pleurotomaria baltıca, VERN.

Bucaniella lineata, Ko.

DX
X

Bucaniella lateralis, Ercuw. .

Bucaniella conspicua, Ercaw.

Porambonites Schmidti, Nortv.

SE

> | aff. | BE 2

Leptæna sericea, Sow. .

KR aS) ER
X

Leptæna aff. Schmidti, Toro. .

Strophomena rhomboidalis, Wick.

var. tenutstriata

x
X

var. rugosa .

xx
xx

Strophomena Asmusi, VERN.

RE
x
x

Strophomena imbrex, PAND.

xx

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 67

Mjesen. Ostbaltikum.

| | | | |
4B2 | 4B3a | 4B3b | G | G | Di | Da | E| F

Platystrophia biforata, Sch. . . . . | [x te | |
var. lynx, EicHw.

Orthis calligramma, DALM., var.

Orthis testudinarta, DALM.

Orthis aff. testudinaria, Darm..

Orthis argentea, His. .

PE DE
RER

Orthis aff. rustica Ercnw.
Triplesia insutaris, EICHw. .
Crania aff. Siluriana, Davms .
Philhedra glabra, Hurne. . . . + . | X |
Monticulipora petropolitana, PAND. . . | X |

Se
ar
a

Coelospheridium cyclocrinophilum, F. ROEM | DE |
Cyclocrinus Schmidti, Stott. . . . . | X | | x

Cyclocrinus oelandicus, STOLL.

Cyclocrinus Vanhoeffeni, STOLL. |

x

XXX

Cyclocrinus balticus, STOLL. . | |
| |
Mastopora concava, EICHW. . . . . . | x | | SG X

Es zeigt sich hier eine seltene Ubereinstimmung, wenn man den ganz
grossen Abstand zwichen den Gebieten berücksichtigt. Besonders unsere
Coelospheriaiumzone und D), stimmen gut; eine Reihe der für diese Schichten
beim Mjésen leitenden Formen, Coelospheridium, Mastopora concava,
Plat. bif., var. lynx., Porambonites Schmidti u. s. v. sind auch für die
Jewesche Schicht sehr charakteristisch. Die oberste Zone mit Cyclocrinus
ist als zu Etage 5 gehörend von dr. Kiær ungefähr mit der Lyckholmer
Schicht parallelisiert.

Eine schematische Zusammenstellung der Ablagerungen in den Skan-

dinavisch-baltischen Gebieten ist umseits gegeben.

M.-N. Kl.

OLAF HOLTEDAHL.

68

q MICAA2/DU10D 4

(19) sypeyeagptaydsornsg

(9) ‘Ys Sayasıeyany
(99) ERIS) ei ee eye
IYDIYIS

(a) j
ayasamaf

(WM 'YIG ayasjaday

(Q) ‘YS 1281equosam

YS J13W[0OYNDIL |]
(7) pun
JIowyjoy ys0g

|
|
|
|
|
|

DUAHON

|

"HEAU9SI9O)

-0UJ10O 434101 121940
= Fey
“yo Iqossssuvs.1eq/)

yJENSUNANEJU9T)

ye
-SU199017S19 uv

YOUN

YBYUI1IIOYIIO
190818 194390

er
-sJorusvy)

“31 2JAIUOSSHYJONUIA 7

"(IPA24&19T)

19 Ja14os#2pogoiy2v4

eee)
IYDSIPIMLYPDSPPNN

'y[LNSDT1 | "AIEA1242204JA0)

"I ajalydsuapodoı YIDAT

“ype Te 7 PI

13j31Yp5018£30 |

"puepwsf

19J91yISDHI IK)

| “HUM las ypouyuroy

"u1spodo47s»%)
pun napodojpyda)
Wu 419J91IG

| ‘ulojspuLsy|ey pun

19J91U9S 9199][ISSO A

1adeisgomspy)

tp UIISPULSY[E MN

-taayds Ju pun

-0/20;) BEIEINRIS

| °D29149S
wuaryda] '51111420]2£) Ju poto
| "BIL43S

puaydaT 'suut12043 VU yey

| njauoyanaıyyy
‘pay 'snuts20)8)
yu uayejdypey pun 19J21YI5

LUO

"udSØÅy

|

~q ¥ |

n

"BIUEISLINM |

"A[UY4214820140)

1OJOIUISDLIAIO)

‘auozx (/upr

*s41071402 1110) sfomsvy)

jiu 3UOZ

DRDIUOI VAOJOISVN

yıut ou07

“Ye Np]

Fel SJOIYISSTIFJINUTA T

"A[UHS/779/087

"ypeyuopodosjsv+)

‘udTy¥S—punsosue’]

1909. No. 7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJÖSEN. 69

Die Britischen Inseln.

Obwohl hier die Ablagerungen in vielen Hinsichten von den unseren
abweichen, so sind auch viele Ubereinstimmungen zu finden.

In Wales entsprechen die Llandeilo-Schichten dem untersten Teil
unsrer Etage. Ausser unseren Graptolithen kommen eine Reihe unse-
rer Trilobitengattungen, — darunter Ogygia, hier vor. Von in dem
Cephalopodenschiefer vorkommenden Gattungen sind auch mehrere in
Llandeilo gefunden (Orthoceras, Cvrthoceras, Bellerophon, Raphistoma,
Pleurotomaria u. a.). Die oberen Abteilungen beim Mjösen entsprechen dem
unteren Teil der Bala oder Caradoc Series. Hier sind besonders unter
den Brachiopoden viele gemeinschaftliche, besonders Leptæna, Stropho-
mena, Orthisarten. Auch unter den Phacopiden finden sich nahestehende
Formen. In unseren obersten Schichten tritt eine ausgepragt englische Art,
Asaphus Powisii, MurcH. auf und ungefähr hier beginnt auch in anderen
Gebieten sich der an der norwegischen Silurfauna so ausgepragte —
von Prof. Kiær)! nachgewiesene — englische Einfluss geltend zu machen.

Im Girvandistrikte, wo Kalkablagerungen die grösste Rolle
spielen, treten eine Reihe skandinavischer Trilobitengattungen in den ent-
sprechenden Schichten auf: Ampyx, Trinucleus, Remopleurides, Telephus,
Harpes u.a. Unter den Brachiopoden kann Porambonites erwähnt werden.
Eine Mastopora-ähnliche Art, Nidulites favus, Salter findet sich hier in
höheren Schichten (unterste Obersilur). Die Äquivalente der Etage 4 sind
in folgenden Abteilungen zu suchen: Stinchar-, Balclatchie- (hier
ist Ampyx mammillatus, Sars gefunden), Ardwell- und Whitehouse-
Group. Mit den Graptolithenschiefern, wie sie sich in Nordengland
und im südlichen Schottland in typischer Entwickelung finden, kann
keine direkte Parallelisierung durchgeführt werden.

Man müsste, was hier von weniger Interesse ist, den Umweg um
andere Gebiete machen, wo die Ablagerungen: allseitiger entwickelt sind.

In den bis jetzt wenig bekannten irländischen Gebieten scheint
die Fauna in noch höherem Grade einen skandinavisch-baltischen Charakter
zu haben. Hier treten Gattungen wie Megalaspis, Ptvchopyge u. a., die in

England fehlen, auf. Auch Porambonitesarten sind hier bekannt.

Mit den böhmischen und anderen mittel- und südeuro-
päischen Gebieten stimmen unsre Ablagerungen wie bekannt sehr wenig

überein. Von Barrandes Abteilungen kommen wohl hier D2, D;, D, und D;

1 Faunistische Übersicht der Etage 5.

70 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

in Betracht. Gemeinschaftliche Trilobitengattungen sind wesentlich Bacilicus,
Telephus, Trinucleus, Acidaspis. In den Ostalpen sind Orthis calligramma,
und Porambonitesarten zu erwähnen, in Belgien und Frankreich Orthis
testudinaria, Leptæna sericea u. a. Formen.

In Nordamerika ist die Etage 4 durch die Mohawkian-Abteilung
(Birdseye-, Blackriver- und Trenton-Kalk) und wohl auch den untersten
Teil von Cincinnatian reprasentiert. Besonders der Trenton-Kalk enthalt
unter seiner reichen Fülle von Versteinerungen viele uns hier interessier-
enden Formen: Platystrophia bif., var. lynx, Orthis testudinaria, Leptæna-
und Strophomena-, Chasmops- und Lichas-Arten. Auch Cyclocrinusarten
(Phasceolus, Billings), kommen dort wie auch in jüngeren Schichten nicht
selten vor.

Hiermit werde ich diese vergleichenden Betrachtungen abschliessen;
auf andere meistens wenig bekannte, aussereuropäische Gebiete einzugehen,
wovon keine bedeutende Ubereinstimmungen zeigen, würde hier zu

weit führen.

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 71

Schlussbemerkungen.

Zum Schluss will ich eine kurze Zusammenstellung von einigen der
wichtigeren bis jetzt bekannten faciellen Ubereinstimmungen und Abweichun-
gen der Ablagerungen in den norwegischen wie auch zum Teil den übrigen
skandinavisch-baltischen Gebieten in dem uns hier interessierenden Zeit-
raum versuchen. Wir müssen uns hier wesentlich mit den petrographi-
schen Charakteren beschäftigen, denn das Studium der Lebensbedingungen
der alten Organismen ist ja im Ganzen noch zu wenig vorgeschritten,
um einigermassen sichere Aufschlüsse über die Ablagerungsverhältnisse
geben zu können.

Fangen wir mit dem Zeitraum an, der das Absetzen vom oberen
Teil des Orthocerenkalks (im weiteren norwegischen Sinne, Etage 3 c)
und vom unteren des Ogygiaschiefers umfasst. Es scheint hier als ob die
Sedimente in bestimmten Zonen geordnet werden können.

Im Ostbaltikum haben wir verhältnismässig reine Kalkablagerungen,
Vaginaten- und Echinospheriten-Kalk. Im Nordbaltikum, Dalarne,
Östergötland, Oland herrschen im ganzen dieselbe petrographischen Verhält-
nisse, nur Kalkablagerungen. Diese sind im ganzen sehr rein (schieferfrei) ;
NÖRREGAARD gibt! für den oberen Asaphuskalk, den Platyuruskalk und
den Ancistroceraskalk aus Öland 92,8, 91,4 und 93,7 Yo CaCO; an. In
Schonen und Bornholm ist der Orthocerenkalk wie in Norwegen vertikal
weniger entwickelt, man hat hier wie im Kristianiagebiet Graptolithen-
Schiefer, dem oberen Teil des mittelschwedischen Kalks entsprechend.
Der Kalk, der sich findet, ist auch unreiner, nach NÖRREGAARD wie er-
wähnt von 71,8 bis 88,1 90 CaCO;. In Jemtland bei Storsjön, hat man
ähnliche Verhältnisse, obwohl das Vorhandensein des Platyuruskalk und
der Kalkschichten im Ogygiaschiefer eine Zwischenstufe andeutet. Im
westlichen Teile des Gebiets ist nach Wiman der Orthocerenkalk wahr-
scheinlich durch einen Quarzit ersetzt. An einigen Lokalitäten ist er
auch deutlich Geröll-führend und unzweifelhaft als eine Litoralfacies zu

betrachten.

7e OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

In Norwegen entsprechen die Verhältnisse bei Langesund—Skien,
Kristiania und beim Mjösen ungefähr den schonischen. Der Orthoceren-
kalk beim Mjösen zeigt einen åhnlichen geringen Kalkgehalt. In NW-licher
Richtung vom Mjösen wird nach Münster ! der Orthocerenkalk stets rei-
cher an Schiefermaterial, auch die Måchtigkeit wird geringer; so hat mir
Herrn V. M. Go.tpscumipt mitgeteilt, dass sie bei Tonsaasen, wo der
Kalk auch stark schiefergemengt ist, nur 1!/; m. beträgt. Endlich scheint
bei Bratland in Gausdal nach BjürLykkes Fund von seinem Graptolithen-
schiefer* die Kalkzone gänzlich durch Schiefer ersetzt zu sein. NNO-lich
vom Mjésen scheint dagegen nach ScHıötz? der Orthocerenkalk normaler
entwickelt zu sein. Hier sind auch sparsame Fossilien, die wahrscheinlich
aus dem mittleren Teil von Etage 4 stammen, gefunden.

Ich habe in Fig. 15 die petrographisch-faciellen Kurven, wie sie aus
dem gesagten hervorgeben, also nach dem Kalkgehalt der Ablagerungen
geordnet, angedeutet. Die Bratlandskurve habe ich nach dem westlichen
Teil von Jemtland gezogen. Im Profil gesehen wirde die Grenze zwischen
Kalk und Schiefer gegen Westen immer mehr nach unten gehen, bis bei
Bratland eine Grenze nicht mehr vorhanden wäre, sondern sich der
unten- und obenliegende Schiefer begegneten. Zur selben Zeit nimmt auch
in der Kalkzone der Gehalt an terrestischem Material gegen Westen hin
stets mehr und mehr zu.

Was bedeuten nun diese Kurven? Die Antwort kann meiner Meinung
nach nur die eine werden: man hat den ganzen Zeitraum hindurch
in nicht zu grossem Abstand von der westlichen Seite des
Kurvensystems festes Land von ganz bedeutender Ausdehnung.
Dieses Land (oder diese Lander) ist dann die Heimat dieser Mengen
von terrestrischem Material. Der einzige bis jetzt bekannte Anhaltspunkt fiir
die genauere Lage dieser Landmasse (oder Massen) hat man darin, dass im Ge-
biete der jetziger Britischen Inseln, also im SW und W, das Meer verbreitet
war. Zwischen diesem britischen und skandinavisch-baltischen Meeres-
gebiet müsste das Festland belegen sein. Denn wenn es im W der bri-
tischen Inseln zu suchen wäre, müssten ja die Girvan Kalkablagerungen
näher der Küste als unsere Schiefer abgesetzt werden, was höchst un-
wahrscheinlich ist. Für Ablagerungen, die so mächtig sind wie z. B.
unser Ogygiaschiefer muss man sich auch a priori die Küste näher
denken. Selbstverständlich kann man von der genaueren Form dieses

Landes keinen Begriff haben, für uns ist es ja die Verteilung der Sedi-
Ze
2 Zum ersten Mal in „Norges geol. unders. aarbog“ no. 1, 1891, beschrieben.
3 „Den sydostlige del af sparagmit-kvarts-fjeldet i Norge“, N. g. u. aarb. 35, 1902.

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 73

mente, welche wieder von den Flusssystemen u. s. w., abhångig ist, die

bestimmend wirkt. Dass die Küste doch vielleicht annåhernd unsren Kurven

parallel verlief und ein trennender Riicken zwichen dem westlichen und

©
a

Pig is.
B = Bratland L-S = Langesund — Skien. Ost. = Østergötland.
T = Tonsaasen. J = Jemtland. S = Skaane.
M = Mjösen. D = Dalarne. O = Oland.
À = Kristiania. V = Vestergötland.

östlichen Meere bildete, wird dadurch angedeutet, dass die Fauna in England
gegen die in dem skandinavisch-baltischen Gebiete ziemlich verschieden ist.
Nur die freischwimmenden Graptolithen konnten sich in beiden Gebieten

nach anderen Wegen verbreiten.

74 OLAF HOLTEDAHL. M.-N. Kl.

Wenn wir vertikal, zeitlich gesehen, die Ursache des Uberganges von
kalkreicheren zu schieferreicheren Sedimenten, beim Mjösen vom Ortho-
cerenkalk zum Ogygiaschiefer, erklären sollten, haben wir zwei Alter-
native. Entweder ist die Kiste gegen Osten vorgerückt, oder verånderte,
niederschlagsreichere klimatischen Verhåltnisse haben den Ubergang be-
wirkt. Welches die richtige Erklårung ist, kann schwer entschieden wer-
den. Das natürlichste ware wohl ein heranrücken der Kiiste, doch müsste
gleichzeitig das Meer beim Mjösen wahrscheinlich nicht verseicht, sondern
eher vertieft werden. Dies darf man aus den Faunen des Orthoceren-
kalks und des Ogygiaschiefers schliessen (siehe unten). Fernere Beweise
fur meine Annahme eines Lands im W habe ich in den Beobachtungen
BjORLYKKES, dass bei Bratland ein Sandstein über seinen Schiefer kommt,
dieser Sandstein gehört dann, wenn die Schichtenfolge ungestört ist, viel-
leicht der Zeit des erwåhnten Heranriickens an.

Endlich habe ich in Kalksteinellipsoiden aus dem Ogygiaschiefer, die
Munster bei Stokbaekken in Vesttorpen gesammelt hat, deutlich mehr grob-
korniges, terrestrisches Material wie bei Hovindsholm gefunden. — Auch
C. Wiman hat durch seine Faciesstudien in Jemtland festes Land NW von
diesem Gebiete als sehr wahrscheinlich annehmen miissen. .

Wahrend der Ablagerung der feinknolliger Kalkzone sind wohl auch
im ganzen dieselben faciellen Verhåltnisse beim Mjösen wie bei Kristiania
herrschend. Die Kiiste misste — fir beide Gebiete — sich wieder zuriick-
ziehen, oder das Klima trockner werden. Es kann sich ja auch um mehr
lokale), kalkreichere Bildungen handeln.

Von der Zeit aus aber, die dem beginnenden Absetzen des cephalo-
podenreichen Schiefers entspricht, ist es mit den Ubereinstimmungen vorbei.
Der Verlauf der Kurven hat sich veråndert und ist får die norwegischen
Gebiete ein mehr O—W-licher, ungefähr SW—NO geworden. Zur Zeit
des grössten Teils des Amvakalkes bei Kristiania haben wir beim Mjösen
einen unzweifelhaft sehr mächtigen Schiefer. Dies stimmt ja mit dem
vorigen gut. Das feste Land liegt im NNW ; der Schiefer repräsentiert einen
Teil des umgebenden terrestrischen Gebietes, während bei Kristiania und ım
mittleren Schweden Kalkablagerungen herrschen. Das schonische Gebiet
muss wahrscheinlich zu seinen Graptolithenschiefern das Material von
einem in S belegenen Festland, das die ganze Silurzeit hindurch dieses Ge-

biet von dem mitteleuropäischen trennte, bekommen haben. Ich habe

1 Als eine mehr lokale Bildung müssen wohl die sandhaltige Schichten im obersten Teil des
Ogygiaschiefers, wie sie bei Kristiania und nach ausgeprägter im SW, auf Eker —

also nåher die angenommene Kistenlinie — auftreten, zu nennen sein.

1909. No.7. DIE ETAGE 4 DES NORW. SILURSYSTEMS BEIM MJOSEN. 7

| UT

Proben von Ampyxkalk bei Kristiania untersucht, das terrestrische Material
ist überaus feinkôrnig, alles > 0,04 mm. Dass dieses feinkörnige Sediment
nicht nur in grösserem Abstand vom Lande, sondern auch in grösserer
Tiefe als den Cephalopodenschiefer mit seinen Kalksandsteinschichten
abgesetzt worden ist, halte ich auch fiir sehr wahrscheinlich. Mit dieser
Auffassung stimmen die faunistischen Verhåltnisse sehr gut. Lamansky hat
jal, unzweifelhaft festgeschlagen, dass zur Zeit des Orthocerenkalkes
im ganzen Cephalopoden und Gastropoden in seichterem Wasser
als Trilobiten (und Brachiopoden) — in Esthland — lebten. Wendet
man dies auf die im seltenen Grade differenzierte Fauna von Cephalopoden
und Gastropoden beim Mjésen und auf die Trilobitenfauna bei Kri-
stiania an, kommt man also auch zu grésseren Tiefen im letzterem Gebiet.

Diese Zeit des cephalopodenreichen Schiefers repråsentiert wieder
ein Heranrücken der Kuste. Der Schiefer wird sandhaltig, bis wir die Kalk-
sandsteinschichten in typischer Entwickelung haben?. In Vesttorpen gibt
MüxsTER auch über den Ogygiaschiefer einen Sandstein an. — Mit dem
massenhaften Auftreten von Coelospheridium in den Schichten beim Mjösen
beginnt dann die faunistische Übereinstimmung mit Esthland. — Der Grund
ist hier in ähnlichen Tiefenverhältnissen zu suchen. Denn die anderen Fak-
toren (von den geographisch-klimatischen können wir wohl hier abeshen),
die für das Gedeihen der Meeresbewohner wesentlich mitspielen, waren
wahrscheinlich im ganzen durchaus verschieden. Während die Fauna bei
Mjösen schlammiges, wohl auch mehr brackiges Wasser und schlammigen
Boden hatte, herrschten im Ostbaltikum klares Wasser und hartem Kalk-
boden. Dass diese Tiefen auch in den beiden Gebieten nicht in dem
Zeitraum, der diese Ablagerung unsrer Etage umfasst, sehr gross waren,
ist wohl auch höchst wahrscheinlich. Denn dass sie von derjenigen bei
Kristiania wesentlich verschieden waren, zeigt die Fauna. Und da wir bei
Kristiania im wesentlichen die ganze Zeit hindurch eine ausgeprägte Trilo-
bitenfauna haben, während beim Mjösen die Kalkalgen, Gastropoden,
Orthoceren und grosse Brachiopoden vorherrschen, muss man im
letzten Gebiet wohl im Ganzen seichteres Wasser annehmen ?. Dem Umstand,
dass beim Mjösen die Sedimente verhältnismässig grobkörnig sind, während

sie bei Kristiania für die meisten Abteilungen aus ausserordentlich feinem

ee

2 In dieser Zeit fällt auch in Esthland das Absetzen des Brandschiefers, der durch sein
verhältnismässig reiches Schiefermaterial von den übrigen Ablagerungen Esthlands zu
diesen Zeiten abweicht.

3 Dass dies für jede einzelne Schicht in den zwei Gebieten gilt, kann ich natürlich nicht
behaupten. Der Charakter der Fauna sowie der Sedimente schwankt ja auch innerhalb
der grösseren Abteilungen und besonders bei Kristiania sehr beträchtlich, man würde
daher vielleicht bei einem genauen Vergleichung Abweichungen nachweisen können.

76 OLAF HOLTEDAHL.

M.-N. KI.

Material bestehen, (ich habe aus 4b und 4 c Å nur Korngrössen von we-
niger als 0,02 mm. gefunden, nur in den obersten Abteilungen tritt groberes
Material auf) kann keine unbedingt entscheidende Bedeutung beigemessen
werden, wenn es sich um die Schiefer beim Mjösen handelt. Die oberste
Kalkzone der Etage dagegen, die sehr wenig und doch grobkörniges
terrestrisches Material enthält, kann nur wie früher erwähnt, in ganz
geringen Tiefen gebildet worden sein. Und da auch diese Zone im
ganzen dieselben faunistischen Verhältnisse wie die unteren Schichten
aufweisen, können wir ähnliche Tiefen auch für diese annehmen. Diese
zu geringe Tiefe ist dann wahrscheinlich die Ursache dazu, dass ganze für
andere Gebiete sehr charakteristische Fossiliengattungen wie z. B. Tri-
nucleus, in unsren Schichten fehlen.

In der letzten Zeit, der unsre Etage 4 angehört, wie besonders in der
nächstfolgenden scheinen unregelmässigere Verhältnisse in den verschie-
denen Gebieten zu herrschen, es treten auch bei Kristiania sandige Sedi-
mente auf, im ganzen kommen mehr lokale Bildungen häufiger vor; verti-
kal wie horizontal ändern sich die Charaktere der Sedimente stärker als
vorher. Dass dies in Norwegen durch Hebungen und Senkungen der
Erdkruste in oder in der Nähe der jetzigen Silurgebiete verursacht wurde,
ist wohl kaum zu bezweifeln. In den Schichten der Etage 5 bei Kristiania
sind ja deutliche Küstenbildungen zu finden und hier hat auch Prof. Krær!
das Emportauchen von festem Land nachweisen können.

Man hatte wohl zu diesen Zeiten über Norwegen ein Silurmeer mit
meistens kleineren Inselgruppen. Jetzt fand sich wohl auch eine offene
Meeresverbindung mit den britischen Gebieten, wodurch ein Faunenaustausch
getrieben werden konnte. Dass zu einer Zeit des Absetzens von den
Schichten der Etage 5 jedenfalls über einen Teil unsrer jetzigen West-
küste das Meer sich erstreckte, geht aus dem wichtigen Funde von Fos-
silien, die zuerst Dr. Reuscu gemacht hat, hervor. Auch südlich von
Trondhjem haben wir versteinerungsführende Ablagerungen, die nach
Br6GGER dem obersten Teil von Etage 4 oder dem untersten von Etage 5
entsprechen und endlich ist eine Litoralbildung aus dem centralen Nor-
wegen — das Serpentinkonglomerat bei Otta in Gudbrandsdalen — nach

dem Funde eines einzigen Fossils zu ungefähr derselben Zeit gebildet.

1 Siehe Kiar, „Etage 5 i Asker“, Norges geol. unders. aarb. No. 34.

Trykt 9. Marts 1910.

VASCULAR PLANTS

COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA
(KING WILLIAM LAND, KING POINT AND HERSCHELL ISL.)
BY THE GJOA EXPEDITION
UNDER CAPTAIN ROALD AMUNDSEN
1904 — 1906

DETERMINED BY

C. H. OSTENFELD

WITH THREE PLATES

(VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MATHEM.-NATURV. KLASSE. 1909. No. 8)

UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND

CHRISTIANIA
IN COMMISSION BY JACOB DYBWAD

1910

ER
a 4
| te lesmode 8de Oktober 1909 ved Prof. Wille.
AEG "A Å A a Å i f % k , *

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.

CONTENTS.

CA ,
- LT A 2
MT AL gs Hg gh Sic ne io er a ie i Ne ER en D RN
ed he

Ur List of Vascular Plants from King William Land, collected in 1904—1905. . BER E
å MALADE of Vascular Plants from King Point and Herschell Island, Mackenzie Bay, _ Et
"NL pr nn

Aeg collected 1171905 1900, uns des © sun ee ent ee Samet EC ie ae) ee

_ Explanation ofte Plates CormicenGa 5e ge RE ER NG

INTRODUCTION.

The Gjöa Expedition under Captain Roatp Amunpsen has brought home
a rather large collection of dried plants collected 1) at Gjéa Harbour,
King William Land, and 2) at King Point and Herschell Island
near the shore of the Beaufort Sea, a little to the west of the delta of the
Mackenzie River, Canadian part of Alaska l. Most of the plants were collected
by the steward Mr. A. H. Linpstr6m, and a small collection was made by Mr.
GoprreD Hansen of the Royal Danish Navy, the second officer of the expe-
dition. Neither of the collectors having any botanical training, the plants do
not give any complete idea of the floras of the countries in question; never-
theless the large material of well-chosen plants Mr. Linpstr6m especially has
brought together is quite excellent. I think we may go so far as to say
that all the more conspicuous flowering herbs which were in full development
at the time of the stay of the expedition, have been taken, and a good many
of species are represented by numerous specimens. The shortcoming of the
collection is mainly the scarceness of grasses and grass-like plants. To a
certain extent this gap has been reduced by a careful examination of the tufts
of the larger plants and mosses, during which I have detected fragments of
many grass-like monocotyledons. I think therefore that the list from King
William Land is rather representative, but on the other hand that from King
Point and Herschell Island is far from being so, the flora of this region being
much richer.

The collection of Mr. Linpstr6m belongs to the University of Christiania,
and I owe to the kindness of Professor Dr. N. Wire, Director of the Botanical
Garden and Museum, Christiania, the permission to work it out; the small
collection made by Lieutenant GopFRED Hansen has been presented to the
Botanical Museum of the University of Copenhagen by the collector himself.
The first duplicate set of the collections are given to the Museums of Copen-
hagen and Christiania respectively. — I take this opportunity to offer my
sincere thanks to my friend Professor Witte for his placing the material at
my disposal and for his trouble with the arrangement of the printing of this
paper.

UA single species Ammodenia peploides (L.) Rupr. var. diffusa Hornem., was gathered
on Douglas Island on the south coast of Victoria Land (Aug. 2oth, 190531.

VI

Further, I should like to express the thanks of botanists to the two col-
lectors, especially to Mr. Linpström, for the great service they have done to
botanical geography in taking the trouble to collect a considerable material from
countries hitherto very little known with regard to their flora. I hope the
paper here published will show them that they have not worked in vain.

As the two regions from which the collections originate are far from
each others, I think it more convenient to give the lists for each of them
separately.

The species enumerated have been arranged in genera and families almost
to the same order as that used in Brirron & Brown, An Illustrated Flora of
the northern United States, Canada, etc., vol. III, New York 1896—98.

I have myself identified all the plants and am responsible for their names
with exception of the two new species of Taraxacum, the determination and
description of which are due to Dr. H. Danrsrepr of Stockholm. I am much
indebted to him for his kind help in this matter.

The Botanical Museum, Copenhagen.
September 1909. C. H. Ostenfeld.

I. List of Vascular Plants from King William Land,
collected in 1904—1905.

As far as I know the flora of King Williams Land has been quite
unknown hitherto. At least I have not succeeded in finding any publi-
cation about it. Many plant lists exist from the more northern islands of
the Arctic American Archipelago, based mainly upon collections brought
home by the Franklin research expeditions. Among them I may mention,
as belonging to countries in the neighbourhood of King William Land,
1) a list of plants collected at Port Kennedy (the northern part of the
Boothian Peninsula, ca. 72° Lat. N.) by Dr. WaLKER}, 2) a list of plants
collected on the southern shores of Prince Albert’s Land (Wollaston Land
and Victoria Land, 66—69° Lat. N., 112—117 Long. W.) by Mr. Raze?
These two lists will be quoted in the following enumeration, as » WALKER,
Boothia Felix« and »Rar, Wollaston-Victoria Lande.

As the present collection does not claim to represent the whole flora
of King William Land, but is only a list of the species (63 in number)
collected on this island during the stay of the Gjöa Expedition, I think it
allowable to restrict my quotations of the numerous scattered lists con-
cerning the flora of the Arctic American Archipelago to the two lists just
mentioned and further to quote the larger works: W. J. Hooker, Flora Boreali-
Americana, 1829—1840, and Jonmn Macoux, Catalogue of Canadian Plants,

parts IV, 1883—1890 ?, the last of which contains a careful compilation

1 J. D. Hooker: An Account of the Plants collected by Dr. Walker in Greenland and
Arctic America during the Expedition of Sir Francis M’Clintock, R. N., in the Yacht
Fox. — Proc. Linn. Soc., Bot. Vol. V, 1867, p. 79—8o.

2 J. D. Hooker: On some Collections of Arctic Plants, etc. — Ibidem, vol. I, 1857,
p. II4—- 121.

3 In a series of papers, “Contributions from the Herbarium of the Geological Survey
of Canada” (from 1894 onward) Mr. James M. Macoun gives numerous additions to
the records in “Catalogue of Canadian Plants”, but very few of them are from the
Arctic islands,

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 8. 1

2 CH OSTENFELD.

M.-N. Kl.

of all data accessible on the distribution of the plants of the Dominion of
Canada. Besides these treatises the following enumeration only quotes
other papers when the synonymy and the conception of the species in
question require it.

All the plants have been collected in the summers of 1904 and 1905
in the neighbourhood of the wintering place, Gjöa Harbour, Lat. N.
68° 37’ 38”, Long. W. 96° 23° 40”, which is in the south-eastern corner of
the island. Most specimens do not have any more detailed indication as
to the finding places, but a few are recorded from "Framnæs”, a pro-
jecting point at the harbour, where several coast species were growing.
In the enumeration the locality has therefore been omitted, as there is
always meant Gjéa Harbour. On the other hand, the dates of the collect-
ing are mentioned, as they give some information as to the flowering time.

The collector has mostly been Mr. Linpstrém, and if no name is
given it means that the species has been collected by him or by both
collectors; if the species does not occur in Lindström's collection, then

the name of Lieutenant Goprrep HANSEN is given.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. =

Pteridophyta.
Equisetaceae.
Equisetum L.

1. Equisetum variegatum SCHLEICH., Cat. pl. Helvet., 1807, p. 27;
Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1840, p. 270); Macoux, Catalogue V, 1890,
pP. 252; OsTENFELD, Fl. Arct. I, 1902, p. 9.

A small fragment was found hidden in plants of Epilobium latifolium L.

(collected on Aug. 5th, 1905).

Monocotyledones.
Juncaceae.
Juncus L.

2. Juncus biglumis L., Sp. pl. 1753, p. 328; Hooker, Fl. Bor. Am.
II, 1839, p. 192; Macoux, Catalogue IV, 1890, p. 58; GELERT, in OSTEN-
FELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 25.

WALkER, Boothia Felix.

A single culm from the year before was discovered among tufts of

mosses (Aug. 6th, 1904).

Luzula D.C.

3. Luzula nivalis (Læstap.) BEurun, Botan Notis., Lund, 1853, p. 55;
GELERT, in OsTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 30; L. hyperborea, 8, minor
Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1839, p. 189; Macoun, Catalogue IV, 1890,
p. 69; L. arctica Biytt, Norges Flora, I, 1861, p. 299.

Two small sterile shoots which undoubtly belong to this species,

have been collected among mosses (July 31st, 1904).

1 The dates of the publication of the different parts of Hooxer’s Flora have been taken
from "The Journal of Botany’, 1909, p. 106, viz.:

Part I Pages 1—48 1829 Part II Pages 1—48 1834
— 49—144 1830 — 49—144 1838
— 145—end 1834 — 145—240 1839

— 241—end 1840.

4 C. H. OSTENFELD. M.-N. Ki.

Cyperaceae.

Eriophorum L.
4. Eriophorum polystachion L., Sp. pl., 1753, P. 52; OSTENFELD, Fl.
Arct., I, 1902, p. 40; Macoun, Catalogue IV, 1890, p. 105 (incl. var.
angustifolium); E. polystachyum et E. angustifolium, Hooker, Fl. Bor.

Am. Ul, 1839, p. 232

Rae, Wollaston-Victoria Land. — Watker, Boothia Felix.

Rather small and slender specimens (f. elegans BABINGTON, cfr. M. L.
FERNALD, Rhodora, VII, 1905, p. 89) just in the beginning of fruiting
were collected on July 31st 1904 and Aug. 7th 1905.

5. Eriophorum Scheuchzeri Horre, Bot. Taschenbuch, 1800, p. 104,
App. t. 7; OstenreLD, Fl. Arct., I, 1902, p. 41; Zr, capılatum Desa,
Hooker, Fl. Bor. Am. II, 1839, p. 231; Macoun, Catalogue IV, 1890,
p. 104. Cfr. M. L. Frrnatp, Rhodora, vol. VII, 1905, p. 82.

Raz, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

A rich material of flowering (July 31st) and fruiting (Aug. 6th) speci-

mens was collected in 1904.

Care

6. Carex rupestris Ari., Fl. Pedemont.,. vol. 2, 1785, p.264, ploz,
fig. 1; Hooker, Fl. Bor. Am. II, 1839, p. 209; Macoun, Catalogue IV,
1890, p. 113; OsTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 86; Kökentaar Man:
coideae, in Das Pflanzenreich, 1909, p. 86.

A few sterile shoots were found hidden in tufts of mosses and lichens

(collected in Aug. 1905).

7. Carex incurva Licurtr., Fl.-Scot., Il, 1777, p. 544, pl.’ 24 bee
Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1839, p. 211; Macoun, Catalogue IV, 1890,
p. 119; ÖSTENFELD, Fl. Arct.. I, 1902, p. 49; KÜKENTHAL, Caricoideae, in
Das Pflanzenreich, 1909, p. 113.

A few flowering specimens were collected in July 1904 (GopFRED

HANSEN).

8. Carex aquatilis WAHLENB., var. stans (DREJER) BooTT, Illustr. Car.
IV, 1867, tab. 544, 545, fig.:2; Osrenrecp, Fl. Arct., I, 1902, page,
KUKENTHAL, Caricoideae, in Das Pflanzenreich, 1909, p. 311; C. stans
Dreyer, Krøyers Naturh. Tidsskrift, Kiøbenhavn, 3, 1841, p. 458; C. aqua-
tilis, var. epigeios, Macoun, Catalogue IV, 1890, p. 144.

Rar, Wollaston-Victoria Land.

Large and well developed specimens with few flowering culms were

collected in Aug. 1904 in tufts of mosses growing in wet places.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 5

9. Carex salina Wuwuec. var. subspathacea (Worwsky.) TUCKERM., Enum.
method., 1843, p. 12; OsTENFELD, Fl. Arct. I, 1902, p. 75; C. subspathacea
WormskJoLp, Fl. Dan. IX, 4. 1816; Macovn, Catalogue IV, 1890, p. 148;
KGKENTHAL, Caricoideae, in Das Pflanzenreich, 1909, p. 361; C. Hoppneri
Boortr, Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1839, p. 219, tab. 220.

A single flowering specimen of minute size was collected on Aug. 6th,
1904, some others somewhat larger (6 cm. high) erect — corresponding

to f. reducta (DREJ. pr. sp.) — on Aug. roth 1904.

10. Carex misandra R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 25; Macoun,
Catalogue IV, 1890, p. 138; Ostenrenp, Fl. Arct., I, 1902, p. 88; C. fuli-
ginosa, Hooker, Fl. Bor. Am. II, 1839, p. 224 (non C. fuliginosa STERNB.
& Hoppe); C. fuliginosa, 3, misandra, KÜKENTHAL, Caricoideae, in Das
Pflanzenreich, 1909, p. 557-

Wa ker, Boothia Felix.

A single specimen with immature fruits was collected on Aug. 7th

1905, some specimens without culms of the year on July 31st 1904.

11. Carex membranopacta Barry, Bull. Torr. Bot. Club, 20, 1893,
p- 428; Smmons, Rep. Sec. Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2, Chri-
stiania, 1906, p. 136 (extensive synonymy); C. membranacea Hooker,
Bot. Appendix, Parry’s 2nd Voy., 1825, p. 406; Fl. Bor. Am., II, 1839,
p. 220; C. compacta KR. Br., in Ross, Voy. App., 1823, p. 143; Macoun,
Catalogue IV, 1890, p. 170; C. vesicaria L., subsp. saxatilis, y, compacta,
KUKENTHAL, Caricoideae, in Das Pflanzenreich, 1909, p. 728.

Specimens with immature fruits were collected on Aug. 7th 1905.

I agree with H. G. Smmons in taking C. membranopacta Bai. as a
separate species, the Arctic-American representative of C. pulla Goop. and
C. rotundata Wusc. When I wrote up the Carices for my Flora arctica
I only had insufficient material of this species at my disposal and there-
fore united it with the nearest allied species: C. rotundata. It differs —
as pointed out by Sımmoxs — from this and from C. pulla in its inflated,

membranaceous, on drying collapsed utricles with very short beak.

Gramineae.
Hierochloé Ge.
12. Hierochloé pauciflora KR. Br., Chloris Melvill., London, 1823,
p- 35; Hooxer, App. to Parry’s 2nd Voy., 1825, p. 410, tab. II; Fl. Bor.
Am., II, 1839, p. 234; Macoux, Catalogue IV, 1890, p. 188; GELERT, in
Ostenfeld, Fi. Arct., I, 1902, p. 98.

6 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Flowering specimens were found in large tufts of mosses collected in

Aug. (6th and roth) 1904 in brooks and ponds.

Alopecurus L.

13. Alopecurus alpinus Sm., Engl. Bot., 1802, tab. 1126; GELERT, in
Ostenfeld, Fl. Arct., J; 1902, p. 99; Hooxer, FE Bor: Ami I, (1889)
p. 234; Macoun, Catalogue IV. 1890, p. 188.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

A few specimens of the main form with awns projecting beyond the
glumes were found (Aug. 4th 1905), and a single specimen of f. mutica

SOMMERF. also occurs in the collection (Aug. 1905).

Arctagrostis GRISEB.

14. Arctagrostis latifolia (R. Br.) Grise»., in Ledebour, Fl. Ross.
IV, 1853, p.434; Macoun, Catalogue IV, 1890, p. 201; GELERT, in OSTENFELD,
Fl. Arct., I, 1902, p. 107; Colpodium latifolium KR. Br., Chloris Melvill.,
1823, p. 28; Hooker, App. to Parry’s 2nd Voy., 1825, p. 408, tab. Il;
Fl; Bor Am., Il, 1839, p. 238:

Rae, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

Numerous, 20—30 ctm. high specimens in full flowering were collected
on Aug. 4th and 7th 1905; they were growing in wet places among

MOSSES.

Dupontia R. Br.

15. Dupontia Fisheri R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 33; Hooker,
Fl. Bor. Am. II, 1840, p. 242; Macoun, Catalogue IV, 1890, p. 228;
GELERT, in OSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 114.

Rag, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

Flowering specimens growing in wet places among mosses were col-

lected on Aug. 6th and roth 1904, and Aug. 5th 1905.

Arctophila Ruprecut.

16. Arctophila fulva (Trin.) Rupr., Fl. Samojed. cisural., 1846, p. 62;
GELERT in OSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 118; Macoun, Catalogue IV,
1890, p. 229 (incl. A. Lestadii Rupr. et A. mucronata Hack.); Poa fulva
Trin., Acta Petropol., VI, vol. I, 1831, p. 378; Hooker, Fl. Bor. Am,
Il, 1840, p. 247; Arctophila effusa Lance, Adnot. Fl. Dan. Suppl. 126;
Gohsp. FL Gtoenl:; 1880,- p-; 167:

The specimens which were collected on Aug. 3rd 1905 are just be-

ginning to flower, the panicle has not entirely come out of the leaves and

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 7

consequently the branches are not recurved; but this is the only distinc-
tion, which I am able to find between our specimens and the Greenland
specimens upon which the late Jon. LANGE based his species A. effusa.
The form is characterised by its coarse low growth, broad leaves, and
2—3-flowered spikelets (cfr. GELERT in Fl. Arct. p. 120) and ought to be

named A. fulva (TRIN). Rurr., var. effusa (LGE) GELERT.

Poa, t..

17. Poa cenisia Aır., Auct. Fl. Pedem, 1789, p. 40; Macoun, Cata-
logue IV, 1890, p. 224; GELERT, in OSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 122;
P. flexuosa Host et P. arctica R. Br., Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1840,
P-1245 et. p. 246.

? P. laxa; Rast, Wollaston-Victoria Land. — Wacker, Boothia Felix.

Seems to be very common in the surroundings of Gjéa harbour;

collected several times in flower in Aug. of 1904 and 1905.

Glyceria R. Br.

18. Glyceria Vahliana (LizBm.) Tu. FRIEs, Öfv. Vet. Akad. Förh.,
Stockholm, 1869, p. 140; GELERT, in ÖSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 126.

In the collection I have found a single small specimen of Glyceria .
with flat leaves, compact growth and contracted panicles. As only pa-
nicles from the foregoing year are present and the spikelets therefore are
in a very incomplete stage, I have given it the name above after much
hesitation; nevertheless the comparatively large, nearly equal, nerved

glumes hardly allow another identification. (Collected July 31st, 1904).

19. Glyceria maritima (Hups.) WAHLENB. f. reptans (HARTM.) SIMMONS,
Rep. Sec. Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2, 1906, p. 159; G. mar.,
f. vilfoidea (ANDERS.) GELERT in ÖSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p: 136.

Sterile shoots have been found among other plants collected in Aug.

of 1904 and 1905 at Framnæs, Gjöa Harbour.

Festuca L.

20. Festuca ovina L., subsp. brevifolia (R. Br.) Hacker, Botan.
Centralbl., 1881, p. 406; Monogr. Festuc. europ., 1882, p. 118; GELERT in
OSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 130; Macovn, Catalogue IV, 1890, p. 235;
F. brevifolia R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 31; Hooker, Fl. Bor. Am,
Il, 1840; p. 250.

Rag, Wollaston-Victoria Land. — Wacker, Boothia Felix.

8 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Flowering specimens were collected on Aug. 5th 1905; in buds in
July 1904 (GoprreD Hansen).

Elymus L.

21. Elymus mollis Trın., in SPRENGEL, Neue Entdeck., II, 1821, p. 72;
Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1840, p. 255; Macoun, Catalogue IV, 1890,
p. 246; GELERT, 18 Osrencerp, Fl. Aret., D, 7902, p. 333.

Flowering specimens were collected on Aug. 6th, 1904 at Framnæs,
Gjöa Harbour.

Dicotyledones.
Salicaceae.
Salix LL.

22. Salix reticulata L., Sp. pl. 2, 1753, p. 1018; Cove Før
Washington, Acad. Sc., III, 1901, p. 340, pl. 42; Hooker, Fl. Bor. Am.
II, 1839, p. 151; Macoun, Catalogue III, 1886, p. 454; S. orbicularis,
ÅNDERSSON, In De Candolle, Prodromus, XVI, 2, 1868, p. 300.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

A few small specimens have been brought home; they bear young
female catkins with dark scales (Aug. 3rd 1905).

The leaves vary from broad-elliptic to rotundate-elliptic, not orbicular.
I quite agree with Covizre (I. c.) who unites S. reticulata and S. orbi-

cularis ANDERS.

23. Salix arctica PaıLas, Flora Rossica Il, 1790, p. 86; R. Brown,
Chloris Melvill., 1823, p. 24; Hooker, Fl. Bor. Am. II, 1839, p. 152; Macoun,
Catalogue, III, 1886, p. 444; A. N. Lunpström, Weiden Nowaja Semljas,
Upsala, 1877, p. 31, fig. I; CoviLe, Proc. Washington Acad. Sc., III, 1901,
p. 326, pl. 40; H. G. Simmons, Sec. Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2,
1906, P. 130.

Rae, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

Several specimens with immature catkins have been collected in the
first half of August (July 3rst—Aug. roth) 1904 and 1905. Most of the
specimens belong to the relatively narrow-leaved var. Browmnit (ANDERS.)
Lunpstr. |. c. p.37 (leaves broad-elliptic or obovate), which, however,
passes gradually over into the main form with rotundate or rotundate-

obovate leaves.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 9

Polygonaceae.
Oxyria Hi.

24. Oxyria digyna (L.) Hu, Hort. Kew., 1768; Macoux, Catalogue
Ill, 1886, p. 414; O. reniformis Hooker, Fl. Bor. Am. II, 1838, p. 129.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — WAaLker, Boothia Felix.

In flower and with unripe fruits on July 31st 1904 and Aug. 3rd 1905.

Polygonum L.

25. Polygonum viviparum L., Sp. pl. 1753, p- 360; Hooker, Fl. Bor.
Am. II, 1838, p. 130; Macoun, Catalogue III, 1886, p. 412.

Wazxer, Boothia Felix. — Rar, Wollaston-Victoria Land.

Specimens with bulbils only (no flower developed) in the spikes were
collected on July 31st 1904 and Aug. 5th 1905; leaves hairy on the

under side.

Caryophyllaceae.
Melandrium Rörı.

26. Melandrium apetalum (L.) Fenzı, in Leves., Fl. Ross., I, p. 326,
1842; Lychnis apetala L., Sp. pl, 1753, p. 626; Hooker, Fl. Bor. Am. I,
p. 91, 1830 (a); Macoun, Catalogue I, 1883, p. 68.

WALkER, Boothia Felix.

The specimens have petals projecting above the calyx and may thus be
identified with f. arctica Tu. Fries (Öfv. K. Sv. Vet. Akad., 1869, p. 133).

They were near the end of flowering on Aug. 2nd, 1905.

Silene L.

27. Silene acaulis L., Sp. pl., ed. 2, 1762, p. 603; Hooker, Fl. Bor.
Am., I, 1830, p. 87; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 68.

Wa ker, Boothia Felix.

Flowering specimens were collected in July (17th— 31st) of 1904 and
of 1905. The white-flowered form was also found.

F. VIERHAPPER has shown that Silene acaulis L. in the Central-
European mountains occurs in several geographical races and points out
(Verhandl. zool. bot. Ges. Wien, vol. 50, 1901, p. 564) that even within
its northern circumpolar area it can possibly be splitted into several races,
but I do not lay much stress upon trying this, as I feel convinced that

the so-called races will be very difficult to separate from each other.

Io C. H. OSTENFELD. M.-N. Ki.

Alsine WaAHLENB.

28. Alsine verna (L.) WAHLENB., Fl. Lappon., 1812, p. 128; Arenaria
verna L.; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1830, p. 99 (incl. A. rubella (WAHLENB.)
Hoor., A. propingua RıcHarps. et A. hirta Wormsk].); Macoun, Cata-
logue I, 1883, p. 71.

WALKER, Boothia Felix.

A few specimens — only in buds, but with old capsules — of

f. rubella (WaAHLENB.) have been collected in July 1904 (GoDFRED HANSEN).

Stellaria L.

29. Stellaria longipes GoLDIE, Edinb. Phil. Journ., 6, 1822, p. 327;
S. longipes et S. Edwardsii, Hooker, Fl. Bor. Am., I, p. 95—96, 1830;
Macoun, Catalogue I, 1883, p. 75.

Seems to be common at Framnæs, Gjöa harbour. Flowered richly in
the first days of August of 1904 and 1905.

Most of the specimens are so few-flowered and contracted that the
flowers appear supported by normal leaves, not by bracts, and each shoot
bears only 1—2 flowers. Such forms are much like S. humifusa RoTTe.,
from which they differ in the acute ovate leaves (with the greatest dia-
meter below the middle, and long and evenly narrowed, acute tips) and
the erect-tufted growth. The sepals are oftenest somewhat pubescent. —
The form is an extreme of f. humilis Frnzt. Perhaps some of the speci-

mens may be hybrids between S. /ongipes und S. humifusa.

Cerastium L.

30. Cerastium alpinum L., Sp. pl., 1753, p. 628; Hooker, Fl. Bor,
Am., I, 1830, p. 104; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 78.

Watker, Boothia Felix.

Flowering specimens of the main form and with very hairy leaves
were collected in Aug. 1905 (3rd & roth).

Length of sepals ca. 6.5— 7.0 mm.

31. Cerastium Regelii nov. nom.; C. alpinum, y, cæspitosum MALMGREN,
Spetsbergens Fanerogam-Flora, in Öfv. af K. Vet. Akad. Förh., Stock-
holm 1862, p. 242; C. Edmondstonii, var. cæspitosum G. ANDERSSON &
HESSELMAN, Bih. till K. Vet. Akad. Handl., Bd. 26, III, No. 1, Stockholm,
1900, p. 61, fig. 28 et tab. 4; C. serpyllifolium M. Bie». ex STEVEN, in
DC., Prodromus I, 1824, p. 417 (non Win. Enum. Suppl, p. 26);
C. alpinum, 0, serpyllifolium E. Reser, Plantæ Raddeanæ, Bd. I, Heft II,
1862, p. 444; C. vulgatum, 9, grandiflorum, lus. 2, FEnzL in LEDEBOUR,
FL Rossi I, 1842.

1909. No.8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. II

Flowering specimens were collected on July 31st 1904 and Aug. 4th
1005; no fruits developed.

The name of this form of Cerastium which is closely related to
C. alpinum L. and C. Edmondstonii (Wats.) Murs. & Ostr. (= €. arcticum
LANGE, ex parte) has caused me much trouble.

The characters separating our species (see Fig. 11) from the two others
are the following: leaves small and short, mostly broadly elliptic or broadly
ovate (rarely elliptic or elliptic- or ovate-lanceolate), in the sterile shoots
close together, often imbricate, obtuse; in the flowering shoots few and
separated, pair from pair, by long internodes, sometimes more or less acute;
lower parts of the plant mostly glabrous, upper parts pubescent and
glandular; bracts with + membranous margins; flowering shoots in the
more reduced forms one-flowered, in the better developed forms rather
richly dichotomously branched, but only at the top; flower-stalks 1—2 times
as long as the flower, capillary; sepals 4.5—5.5(—6) mm. long, broadly
ovate, obtuse, with membranous margins and mostly tinged with reddish-
violet on the outer side; petals about twice as long as the sepals, emar-
ginate. The specimens have often an extremely densely tufted and com-
pact growth, and in such specimens the flowers are but few in numbers
or quite wanting (f. cæspitosa MaLmGr. sub C. alpino).

In 1862 A. J. MALMGREN (I. c.) drew attention to a peculiar Cerastium
growing commonly in Spitsbergen in bare places; he named it C. alpinum,
y, cæspitosum and said that he should have taken it for a good species,
if a most obvious series of transitions to C. alpinum did not occur.
Later (in 1900) GUNNAR ANDERSSON and H. HESSELMAX in their list of the
flowering plants of Spitsbergen also report that there is a complete tran-
sition from the main species — here C. Edmondstonii — to MALMGREN's
form, which they take as the glabrous form of C. Edmondstonii (1. c. p. 58),
but they add, that they cannot say, if the transition forms are the relicts
of an evenly and slowly working variation or if they are due to hybri-
disation (l.c., p. 61). I have seen much material of this Spitsbergen-
plant — also specimens collected by Matrmcren himself — and further
many specimens of just the same form from other countries, viz. Novaya
Zemlia, Arctic Siberia, and now from King-William-Land (the specimens
collected by the Gjöa-Expedition agree fully with specimens from the
eastern arctic hemisphere), but I have never seen any transition to C. alpı-.
num or to C. Edmondstonii. Formerly I myself believed that MALMGREN’s
plant was a variety of C. Edmondstonii, but it differs from the latter
mainly in the smaller sepals (4,5—5,5 mm. against 6,5—8 mm.), its inflo-

rescence branched at the top, capillary flower-stalks, small, obtuse and

12 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

broad leaves, which are densely placed on the sterile shoots and very
remote on the erect flowering shoots. I think it is a good species; ‘its
wide distribution in the arctic countries also speaks for this opinion. Un-
doubtedly it is derived from C. alpinum, as C. Edmondstonii also is, but
I think our species is still older than C. Edmondstonii, the range of which
is much more restricted (Great Britain, Shetland, Færöes, East Iceland,
Scandinavia and Spitsbergen).

Taking it as a species, we cannot use MALMGREN’s name, as we have
the older name C. cespitosum Gite. There is another name which has
been used for our species, but which cannot be maintained either, namely
C. serpyllifolium. In De CanpoLLe’s Prodromus I, p. 417 SERINGE records
as Nr. 25 »C. serpyllifolium, Wird. Enum. suppl. p. 26?, Linx. Enum. 1,
p. 433*?«, which is placed in the sub-section of Orthodon with »petalis
calycem ædquantibus vel minoribus« and which consequently is not our
species; but he quotes »C. serpillifolium Bieb. ex Stev. in litt., 18176.
What Steven has meant with © serpyllifolium, we learn from LEDEBouR’s
Flora Rossica I, p. 411, where we find under C. vulgatum, 3, grandi-
forum, lusus 2, the following citation. »C. serpyllifolium M.a Bieb. ex
Steven in Dec. Prodr. I, p. 417 sub Nr. 25 (mec Willd.) fide ’speem:
Steven!« From this it is evident, that FENZL, who worked out the Caryo-
phyllaceæ in LEDEBoUR's Flora, has seen STEveEN’s specimens and then
placed the plant in question under his C. vulgatum, which embraces both
our C. cæspitosum GiLIB. and a great deal of C. alpinum. The diagnosis of
»Lusus 2< is as follows: cauliculi gracillimi; folia parvula, lanceolata,
3—6 lin. longa; flores minores [»Lusus ı« has »flores magni« and means
C. alpinum, subsp. Fischerianum]; inferiorum calycibus 213—22/3 lin.
(= c. 5,5—6 mm.] longis«; the characters here given coincide very well,
except the shape of the leaves, with the description given above of our
form. The identity appears even better from E. REGEL’S treatement of
the Cerastia in »Plantæ Raddeanæ<, I. II, 1862; he has there a variety
of €. alpinum, viz.: 0, serpyllifolium M. B., with the following characters:

cæspitosum, foliis cauliculorum sterilium parvis confertis obverse-ellipticis
v. elliptico-lanceolatis, cauliculis remote foliatis cyma trichotoma divaricata
5-pluriflora terminatis. — Laxe hirsutum, apicem versus glanduloso-pubes-
cens. Cauliculi adscendentes spithamaei et ultra, paucifolii. Petala calycem
duplo superantia<. Of this variety he has seen specimens from East
Siberia, Chuckes Land, Kotzeboue Sound and Novaya Zemlia. I think there
can be no doubt, that REGEL has meant just our species; the description
fully agrees with ours, on taking into consideration that he has had well

developed specimens at his disposal.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. I3

It appears from the history of the name »C. serpyllifoliume, that it
cannot stand for our form, and I am therefore obliged to give a new
name. I propose the name C. Regeli in honour of the botanist who has
had the best idea of our species in its ordinary form.

I have seen specimens in the Copenhagen herbarium from Spits-
bergen (A. J. MALMGREN, E. JØRGENSEN, RESVOLL-DIESET, THORILD WULFF),
Franz Joseph Archipelago (H. FisHer), both North- and South-
islands of Novaya Zemlia (H. W. Fermpen, TH. Horm), Waigats and
Dolgoi islands (H. W. Feen, F. R. Kyettman & A. N. LunpstrR6m),
Yugor Schar (Tu. Horm), Mouths of the river Ob at Obdorsk (Hace)
and of the river Yenissei (A. N. Lunpström) and the Arctic Sea coast
at 85° 8 Long. E. (F. R. Kjerrman). If to these we add the distribution
given by E. REGEL and its occurrence in King William Land, we get a
circumpolar distribution with large gaps. It seems mainly at home in
Eurasia, where the principal region ranges from Spitsbergen to the mouth
of Yenissei river; the next region is East Siberian and Beringian, and
lastly the strange record of its occurrence in the central part of Arctic
America, viz. King William Land. In Greenland and Ellesmere Land it
is absent (cfr. H. G. Simmons, Rep. Sec. Norv. Arct. Exp. in the Fram
1898—1902, No. 2, 1906, pp. 120—123). ANDERSSON & HESSELMAN records
our species — as C. Edmondstonii, var. cæspitosum — from Dovre in
Norway according to specimens collected by J. E. & P. L. ZETTERSTEDT on
July 24th 1854 and now in the Riksmuseum of Stockholm; we have also
specimens in the Copenhagen herbarium from the same collectors and
same date, but they belong to the true €. Edmondstonii, so that I still

doubt if €. Regelii occurs in Scandinavia.

Papaveraceae.
Papaver L.
32. Papaver radicatum Rortt»örrL, Skr. Kiöbenh., Selsk. Lærd. &

Vidensk., vol. 10, 1770, p- 455, tab. 8, fig. 24; Murseck, Acta Horti Bergiani,
Bd. 2, 5, 1894, p. 7; P. nudicaule, Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 34;
Macoun, Catalogue I, 1883, p. 34.

Wa ker, Boothia Felix.

Numerous specimens in full flower were collected, many of them with
empty capsules from the year before. They were taken as early as
July 17th (1904) and as late as Aug. 6th (1904) still only in flower.
The specimens vary very much with regard to the shape, segmentation

and hairiness of the leaves.

M.-N. KI.

14 C. H. OSTENFELD.
The colour of the petals is in most specimens sulphureous, as far
as can be seen from dried material, but in many more or less pure

white (f. albiflora Jon. LANGE, Consp. Fl. Groenl., 1880, p. 52).

Cruciferae.

Cochlearia L.

33. Cochlearia officinalis L., var. groenlandica (L.) GELERT, apud
ÅNDERSSON & HEssELMAN, Bih. Sv. Vet. Akad. Handl., 26, II, No. 1, 2969)
p. 37; ©. danica, C. fenestrata et C. officinalis, Hooker, Fl. Bor. Am.
I, 1830, p. 57; C. danica et C. officinalis, Macoun, Catalogue I, 1883, p. 53.

Small fruiting specimens were collected on Aug. 6th 1904 (Framnæs);

fruits nearly ripe, ovoid, evenly attenuated towards the acute apex, 1. e.

true var. groenlandica (L.) GEL.
Eutrema R. Br.

34. Eutrema Edwards KR. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 9, tab. A;
Hooker, Fl. Bor. Am. I, 1830, p. 67; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 55.

WALKER, Boothia Felix.
Flowering in July (31st) 1904 and fruiting (pods unripe) in Aug. (2nd)

1905. Fruiting specimens up to 18 cm. high.
Cardamine L.
35. Cardamine pratensis L., Sp. pl, 1753, p. 656; O. E. Scxuez,
Monogr. Cardamine, in ENGLER, Bot. Jahrb., 32, 1903, p. 524; -HOOKER,
Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 45; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 41.
Flowering specimens were collected in Aug. (3rd 1904 and 7th 1905).

I can not distinguish var. angustifolia Hooker (1 c., p. 45; O. E.
SCHULZ, lc. pP. 520) from the type:
Draba L.
36. Draba hirta L., f. rupestris (R. Br.) GELERT, in Bot. Tids.,
Kjöbenhavn, 21, 1898, p. 305; D. rupestris R. Br., Hooxer, Fl. Bor. Am.,
I, 1830, p. 53; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 51.

WALkER, Boothia Felix.
Small flowering specimens with densely placed stellate hairs on the

leaves were collected on July 7th 1904.
37. Draba fladnizensis Wu tr. in Jaco. Misc., I, 1778, p. 147; GELERT,

in Bot. Tids., Kjöbenhavn, 21, 1898, p. 302; ? D. lapponica, Hooker, Fl.

Bor. Am. I, p. 53, 1830; ? D. androsacea, Macoun, Catalogue I, 1883, p. 51.

Specimens with flowers and young pods were collected on July 31st 1904.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 15

38. Draba alpina L., Sp. pl., 1753, p. 642; Hooxer, Fl. Bor. Am., I,
1830, p. 50 (ex pte); Macoun, Catalogue, I, 1883, p. 49 (excl. varr.).

Wa ker, Boothia Felix.

Typical, well-developed specimens were collected in full flower on
Aug. Ist 1905 and Aug. 3rd 1904.

The leaves are oblong-lanceolate, the prominent middle vein on the
under side does not reach the acute apex, the hair-covering consists of 1°,
long, ciliate, simple or forked hairs at the margins, 2°, stellate hairs on
the upper half of the surface of the under side. The stems are sparingly
hairy with coarse, stellate hairs. Our specimens agree fully with the fig. 11
of GELERT, Botan. Tidsskr., 21, 1898, p. 300.

38 a. Draba alpina L., var. glacialis (Apams) Dickie, Journ. Linn.
Soc., XI, 1871, p. 33; KJELLMAN, Vega Exp. Vet. Iakt., I, 1882, p. 266;
Simmons, Sec. Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2, 1906, p. 82; D. gla-
cialis Apams, Mem. Soc. Natur. Moscou, V, 1817, p. 106; DE CANDOLLE,
Prodromus, I, 1824, p. 124; ex parte: D. glacialis Hooker, Fl. Bor.
Am. I, p. 51, 1830; LEDEBOUR, Fl. Ross. I, 1842, p. 147; GELERT, Botan.
Tidsskr., Kjöbenhavn, 21, 1898, p. 294; non: D. glacialis Watson, Proc.
Amer. Acad. Arts & Sciences, 23, 1888, p. 260; nec auctt cet. Americ.

Wa tkeR, Boothia Felix.

Well developed flowering specimens of various forms were collected
in the last days of July 1904.

The explanation of what Draba glacialis Apams really is has caused
much confusion among the botanists. I think that this is due mainly to
the circumstance that later authors have not had occasion to examine
Apams’s type. I myself have not seen it, nor I have had the original
description at my disposal, but I think that the description in DE CANDOLLE’s
Prodromus (l. c.) is correct, as he has seen the specimens. Where these
are kept is not known to me, but hardly in St. Petersburg, as LEDEBOUR
(l. c.) only quotes American specimens sent him by Hooker.

Hooker (I. c.) has placed different forms under his D. glacialis and
from him dates the confusion, as some of his forms belong to the form
which I think is the true D. glacialis, others are the species which Hooker
himself on the same page describes as D. oligosperma Hook. supposing
that it has white flowers. Later Amerian authors, e. g. S. Warson (I. c.)
have taken D. oligosperma as synonym of D. glacialis and have moved
D. glacialis from the section Drabaea (Chrysodraba) to Aizopsis to which
section D. oligosperma undoubtedly belongs. All this may be correct, if
D. glacialis was rightly understood in this way — and my late friend

16 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

Mr. O. GELERT has also had this belief —, but I fully agree with
H. G. Simmons (I. c., p. 82) that this interpretation of Apams’s species is
not allowable.

I think therefore that nearly all records of the American authors of
D. glacialis from Rocky Mountains and adjacent regions must be trans-
ferred to D. oligosperma Hook.

If we take DE CaAnDoLLE's description as base for D. glacialis Apams,
we learn that it belongs to Chrysodraba (not to Aizopsis) i. e. »folia non
rigida nec carinata«. The description itself is as follows: »scapo nudo
stellato-pubescente, foliis lineari-lanceolatis, integris, pube stellata hispidis,
siliculis ovatis glabris, stigmate subsessili. Differt a D. algida foliis angusti-
oribus, silicula ovata, calyce constanter magisque villoso«. D. algida
Apams is merely a form of D. alpina L. with ciliate hairs alone (cfr.
O. GELERT, |. c., p. 300), and DE Canpo.te’s description thus shows
that D. glacialis is near to D. alpina, from which it differs only in the
narrower leaves and the denser hairiness.

This agrees with Hooker’s remarks (I. c.) »closety allied to the two
preceding species [D. algida and D. alpina]; differing from both in its
longer, narrower, and more rigid leaves, which are clothed with short,
and generally dense, stellate pubescence, and furnished, on the under-side
especially, with a strong and prominent midrib«. As he has included
forms of D. oligosperma, he has laid too much strength on the shortness
of the pubescence and on the rigidity.

After examining some of the specimens of Hooker’s D. glacialıs
collected during the Franklin Expedition and sent from Hooker himself
to Hornemann in Copenhagen I find that two specimens corresponding
to the descriptions and named and & by Hooker belong to what I call
D. oligosperma Hook., emend., while a specimen named y belongs to
D. glacialis ADAms.

I have long been hesitating whether I should place the true D. gla-
cialis as a variety of D. alpina or retain it as a separate species — for
the rest, a rather unimportant question, — and I have at last decided to
follow Simmons and a still earlier list of my own (Medd. Grönl. XXXII,
1905, p. 67), in spite of the fact that D. glacialis seems to have a rather
independent distribution. Observations on fresh material are, however,
necessary before deciding the question.

D. alpina, var. glacialis (Apams) Dickie differs from the true D. alpina
in the following: 19 leaves narrower, linear or linear-lanceolate; middle
vein very prominent, reaching, or nearly so, the obtuse or subactute tip

of the leaf; 2° the covering of the leaves consists a) of rigid, ciliate,

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. LF

simple or forked hairs at the margins and on the upper part of the upper
side, and b) of large, very irregularly branched stellate hairs on the under
side, sometimes also at the margins; 3° scape often tall, slender, not
strong and stiff, densely hairy as regards both long undivided hairs and
shorter stellate hairs; 4° sepals hairy in the same manner as the scape.

I have seen specimens from several places in Arctic America and
Arctic Asia, but none from Arctic Europe (Amer.: Melville Isl.; ex itinere
Franklini (ded. Hooker); Isl. of Neerto Nakto; Barrow River; NW-Green-
land and W-Greenland at c. 70° 30’ Lat. N.; NE-Greenland; Asia: Cape
Chelyuskin; Taimyr Peninsula).

D. oligosperma Hoox. seems to be a Rocky Mountain plant. I have seen specimens
from: Ex itinere Franklini (ded. Hooker, varr. Å & #); Alberta, near Banff (leg. Macovn,
1891, sub nom. D. glacialis, D. alpina et D. alpina, var. hebecarpa); Elbow River (leg.
Macoun, 1897, No. 18125, 18129); Crow Nest Pass (leg. Macoun, 1897, No. 18127);
Bridger Mts. (by J. W. BLanxrysuip, Fl. Montanæ, No. 50, 53a). It is characterized by its
narrow, rigid and thick, linear, carinate leaves with reflexed margins and the middle vein
prolonged nearly to the tip of the leaf.

Braya Sterns. & Hoppe.

39. Braya purpurascens (R. Br.) Bunce in Lepes., Fl. Ross. I, 1842,
p. 195; Platypetalum purpurascens R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 9;
Hooker, Fl. Bor. Am. I, 1830, p. 66, tab. 23; B. glabella auctt., non

Richardson.

B. alpina, and var. glabella, WALKER, Boothia Felix.

Two small flowering specimens were collected on July 31st 1904.

There is much confusion concerning the arctic species of Brava, the
main cause of which seems to be the misunderstanding of Brava glabella
RicHarpson (in App. VII to Frankl. rst Journ., ed. 1, 1823, p. 743). Some
authors have taken it as a mere synonym to Braya purpurascens (R. Br.)
Bunce, but this is very far from correct. Others, as my late friend
O. GELERT (in Botan. Tidsskr., vol. 21, 1898, p. 292), consider it as iden-
tical with B. alpina Sterns. & Hoppe, and this is more natural and coin-
cides more with RicHarpson’s description (l. c.). But I think it is an
independent species, which has been described again by G. Rouy, who
has given it the new name B. linearis Rovy (Illustrationes pl. Europ.
rar., fasc. XII, 1899, p. 84, pl. 254, et Revue de Bot. Systemat., tome I,
1903, p. 76).

Mr. Rouy ! has namely given this name to the Scandinavian species

of Brava, which elsewhere has been called B. alpina STERNB. & Hoppe.

1 Rovy considers B. glabella RicHarns. related to, but distinct from B. purpurascens, and
far remote from his B. linearis and B. alpina.

Vid.-Selsk, Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 8. 2

18 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

I fully agree with him in keeping the Scandinavian form apart from the
alpine one, the true 4. alpina, but it has not been necessary to create
a new name, as GELERT (l. c.) has shown, that RICHARDSON'S original
specimens in British Museum and Kew belong to the same species as the
Scandinavian ones, which also appears from several things in RICHARDSON’S
original description (1. c.), e. g. »racemo fructifero laxo elongato«; conse-
quently we must use RICHARDSON'S name also for the Scandinavian Braya,
hitherto named B. alpina auctt. scand. or B. linearis Rouy.

This species is characterized by its slender erect stems, its thin,
remote-dentate, linear-lanceolate radical leaves, its linear stem-leaves, its
long linear pods (5—6 times longer than the sepals), more slender growth
and in fruit elongated inflorescence; it has been found at a few places
in Arctic Norway and Sweden, in East Greenland (Scoresby Sound), in
western Arctic America, and seems to be a rare species. Its synonymy
is: B. glabella RicHarps., |. c.; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1830, p. 65;
8. alpina auctt. scand., non STERNB. & Hoppe; B. linearis Rovy, |. c.

Braya purpurascens (R. Br.) BUNGE on the other hand is not rare in
Arctic countries. I know it from Spitsbergen, Novaya Zemlia, Waygats,
Chabarowa, East and West Greenland, and »Arctic America«. Its distri-
bution seems in America to be more eastern, while that of B. glabella

is more western.
Parrya R. Br.

40. Parrya arctica R. Brown, Chloris Melvill., 1823, p. 11, tab. B;
Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 47; Macoun, Catalogue, I, 1883, p. 49.

In flower from the beginning of July (7th, 1904) until the beginning
of August (4th, 1905); no pods developed, but remains of ripe pods from
the year before present.

This species seems to be rare; its area of distribution is restricted
to Arctic America east of ca. 120° Long. W and west of Greenland and
Ellesmere-Baffin Land.

Rosaceae.
Potentilla L.

41. Potentilla Vahliana LEHMANN, Monogr. Potentill., 1820, p. 172;
Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 194; TH. Worr, Monogr. Potentill.,
1908, p. 247; RYDBERG, North American Flora, vol. 22, 4, 1908, p. 333;
P. nivea, var. Vahliana, Macoux, Catalogue I, 1883, p. 139.

In bloom in July 1904 (7th—31st) and the beginning of Aug. 1905
(2nd—5th).

1900. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. IQ

The expedition has brought home a fairly good material of this beauti-
full species of Potentilla. A pointed out by Simmons (Sec. Arct. Exped.
Fram, 1898— 1902, No. 2, 1906, p. 55) it forms large, densely-packed tufts.

42. Potentilla rubricaulis LEHMANN, Nov. et minus cogni. Stirp. Pu-
gillus II, Hamburg, 1830, p. 11; Revisio Potent., Bonn 1856, p. 68, tab. 30;
H. G. Srumons, Sec. Arct. Exped. Fram, 1898—1902, No. 2, 1906, p. 50,
tab. 5; TH. Worr, Monogr. d. Gatt. Potentella, 1908, p. 170; RYDBERG,
North Am. Flora, vol. 22, 4, 1908, p. 337; non RYDpBERG, Monograph
N. Am. Potentillæ, 1898, p. 101.

In full bloom in the beginning of August (3rd—5th) 1905.

For this interesting species the reader may refer to H. G. Simmons's
detailed account. I do not find it necessary to give varietal rank (var.

arctica SIMMONS, l. c., p. 51) to the arctic specimens of it.

Dryas L.

43. Dryas integrifolia M. VaHL, Skrifter udg. af Naturhist. Selsk. i
Kjøbenhavn, vol. 4, 1798, p. 171; H. G. Smmmons, Sec. Arct. Exped.
Fram, 1898—1902, No. 2, 1906, pp. 43—46; Hooker, Fl. Bor. Am. I,
1834, p. 174; D. octopetala, var. integrifolia CHAMISSO & SCHLECHTENDAL,
Linnaea, II, 1827, p. 3; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 132.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — Watker, Boothia Felix.

Flowering in July (7th—31st 1904), and with old fruits from the fore-
going year.

I am of the same opinion as H. G. Smmons (I. c.) in maintaining
that D. integrifolia M. VAHL must stand as a species, in spite of tran-
sitions to D. octopetala L. having been found at places where the two
species meet.

The rather rich material from King William Land — collected on
several occasions both in 1904 and 1905 — shows no specimens verging
into D. octopetala, but varies in many other respects, e. g. outline of the
leaf-blades, etc.

Papilionaceae.
Oxytropis D.C.

44. Oxytropis arctobia BunGE, Mém. Acad. Sc. St. Pétersbourg, VIII
ser., tome XXII, No. 1, 1874, p. 114; O. arctica, 8, minor HOOKER, Fl.
Bor. Am., I, 1834, p. 146; O. arctica, B, uniflora Hooker in App. to
Parry's 2nd Voy., 1825, p. 396; O. migrescens, var. arctobia Å. GRAY,

20 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

Proc. Amer. Acad. Ar. & Sc., 20, 1885, p. 3; Macoun, Catalogue III, 1886,
p. 509; O. uralensis, var. pumila, Macoun, Catalogue I, 1883, p. 115,
ex pte.

Rae, Wollaston-Victoria Land.

Large dense tufts with numerous flowers in full bloom have been
collected on July 7th, 1904 (see Fig. 14).

A. BUNGE has given an excellent description of this interesting plant,
pointing out that it is very near to O. nigrescens (PALL.) FISCHER, and
remote from O. arctica R. Br., as a variety of which it was first taken
by R. Brown (Chloris Melvill., 1823, p. 20), and named by Hooker B umi-
flora and 3 minor. In fact it may be right to consider it as a variety of
O. nigrescens, as Asa Gray has done, but I prefer to follow A. Buner.
I may note some few distinctive marks (from ©. nigrescens): the covering
is dense and beautifully silky, the free parts of the stipules are short,
ovate-triangular, once to twice as long as broad; flowers usually solitary ;
scapes short, about as long as the leaves; calyx teeth half as long as
the tube.

The plant forms large and dense tufts resembling the tufts of Pofen-
tilla Vahliana and Silene acaulis; it has a strong and long, branched tap-
root; the densely placed shoots are covered by the stipules and rhachis
of the old leaves. There is a striking contrast between the white-silky
hairs of the leaves, the black pubescence of the calyx and the purplish

blue corollas.

45. Oxytropis campestris (L.) D. C., var. melanocephala Hooker, Fl.
Bor. Am. I, 1834, p. 147; O. Maydelliana TRAUTVETTER, in Acta Horti
Petropol., VI, 1879, p. 16; Kserıman, Vega Exp. Vetensk. Arb., I, 1882,
p. 523; 0. leucantha A. Gray, Proc. Amer. Acad. Ar. & Sc., 20, 1885,
p. 5, saltem ex parte; J. Macoux, Catalogue of Canad. PI. III, 1886,
p. 510; A. Easrwoop, Botan. Gazette, March 1902, p. 206; an A. BUNGE,
L ©, p.ırı?; non Astragalus leucanthus PALLAS, Spec. Astragalorum,
1800, p. 59, tab. 47.

Rak, Wollaston-Victoria Land.

In full flower in July (7th—3rst) and the beginning of Aug. (5th 1905).

The plant named as above by Hooker (lc.) is a very remarkable
form of O. campestris and merits perhaps to be reckoned as a separate
species, but I am unable to decide the question, as my material has no
developed fruits, nor have I seen any fruits in older specimens (from
Hooker) in our herbarium in Copenhagen.

It differs from O. campestris mainly in the following points (see Fig. 12):

old stipules »chestnut coloured and conspicuous« (Macoux, 1886, I. c.) — this

1900. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 2I

is a very distinct character —; leaflets in 6—7 pairs, lanceolate to ovate,
under side with hairs mostly on the midvein, upper side more uniformely
hairy, hairs white, rather long and loosely appressed; scape with more
or less spreading long, villous, white hairs, especially densely in its upper
part; calyx densely villous-pubescent of black hairs and often also with
longer white villous hairs.

The plants have yellow flowers and form rather large tufts. It seems
to be an Arctic Amerian and Beringian form substituting the var. sordida
of Arctic Europe.

It is according to descriptions the same plant which J. Macoun
(1886 1. c.) and Miss A. Eastwoop have named O. leucantha, and part of
the forms so named by A. Gray (l. c.) and A. BunGE belong also here,
but it is certainly not the true O. /eucantha (PALL.) PERS. (= Astragalus
leucanthus PALLAS), which has »foliola glauco-subargentata« (PALLAS |. c.)
or »foliolis pilis arcte adpressis subincanis« (LEDEBOUR, Fl. Ross. I,
1842, p. 597).

Besides in Arctic America our plant occurs in Chukckes Land, as
O. Mavdelliana TRAUTVETTER (Acta Horti Petropolitani, VI, 1879, p. 16) is
without doubt this form. The author lays much stress on the general habitus,
the kind of hairiness and the colour of the stipules (»fuscæ<) as distin-
duishing marks from related species, viz. O. campestris and O. sordida,
and all these characters are the same as in O. campestris. var. melano-
cephala. I have not had acces to TRAUTVETTER'S own specimens, but specimens
collected by F. KJELLMAN, who records it from Konyambay (Long. W.
172° 53) are in the Riksmuseum of Stockholm, and they agree exactly
both with the description of O. Maydelliana TRAUTV. (they have been so
named by KJELLMAN, Vega Exp. Vetensk. Arb., 1883, I, p. 523) and
with the authentic specimens of O. campestris, var. melanocephala Hoox.,

and I feel sure therefore that the two names are merely synonyms.

Astragalus L.

46. Astragalus alpinus L., Sp. pl, 1753, p. 1070; Macoux, Cata-
logue I, 1883, p. 112; Phaca astragalina D. C.; Hooker, Fl. Bor. Am,
I, 1834, p. 145.

Rar, Wollaston-Victoria Land.

In full flowering on July 31st 1904, also on Aug. 5th 1905.

A rather small and rather hairy form like specimens from Melville
Island.

22 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Saxifragaceae.
Saxifraga L.

47. Saxifraga oppositifolia L., Sp. pl, 1753, p. 402; Hooker, Fl.
Bor. Am., I, 1834, p. 242; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 149; Antiphylla
oppositifolia (L.) Fourr; SMALL, N. Am. Flora, vol. 1905, p. 157.

Rag, Wollaston-Victoria Land. — Watker, Boothia Felix.

In bloom from the beginning of July (7th, 1904); the specimens bear
numerous empty capsules from the foregoing year.

48. Saxifraga cernua L., Sp. pl., 1753, p. 403; Hooker, Fl. Bor. Am,
I, 1834, p. 245; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 151; SMALL, N. Am.
Flora, 1905, p. 128.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — Watker, Boothia Felix.

In 1905 (Aug. 2nd—11th) the specimens collected have a single well-
developed apex-flower, while the specimens from 1904 (July 31st, Aug. 3rd)

have more or less aborted apex-flower. Bulbils numerous in both cases.

49. Saxifraga rivularis L., Sp. pl., 1753, p. 404; Hooker, Fl. Bor.
Am., I, 1834, p. 246; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 151; SMALL, N. Am.
Flora, 1905, p. 127.

Rae, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

Only a small fragment has been collected accidentally among mosses
(Aug. 3rd, 1905).

50. Saxifraga groenlandica L., Sp. pl, 1753, p. 404; SIMMONS, Sec.
Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2, 1906, p. 70; S. caespitosa L., Sp
pl, 1753, p. 404; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 244 (incl. S. exarata
Hook.); Macoux, Catalogue I, 1883, p. 150; Muscaria caespitosa (L.)
Haw.; SMALL, N. Am. Flora, 1905, p. 130.

Rag, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

In bloom in the beginning of August (6th in 1904, 3rd in 1905).

The specimens collected agree with var. uniflora (R. Br.) Sımm., l. c.
p. 71 (S. uniflora R. Brown, Chloris Melvill., 1823, p. 16).

51. Saxifraga nivalis L., Sp. pl., 1753, p. 401; Hooker, Fl. Bor. Am.,
I, 1834, p. 248; Macoux, Catalogue I, 1883, p. 152; Micranthes nivalis (L.)
SMALL, N. Am. Flora, 1905, p. 136.

Rar, Wollaston- Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

In bloom in the beginning of August (3rd in 1904 and 2nd in 1905).

1900. No.8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 23

52. Saxifraga stellaris L., Sp. pl., 1753, p.400; S. stellaris v. comosa
Porr.; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 153; S. foliolosa R. Br.; Hooker,
Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 251; Spatularia foliolosa (R. Br.) Smart, N. Am.
Flora, 1905, p. 149.

A single specimen of the bulbiferous flower-less form (var. comosa

Rerz., Fl. Scand. Prodr. 1779, p. 79) has been collected on Aug. Ist, 1904.

53. Saxifraga hirculus L., Sp. pl., 1753, p. 402; Hooker, Fl. Bor.
Am., I, 1834, p. 252; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 154; Leptasea hirculus
(L.) Smarz, N. Am. Flora, 1905, p. 152.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — Watker, Boothia Felix.

In full bloom in the beginning of August (1st—1oth in 1904, 3rd in
1905) and with empty capsules from the foregoing year.

The numerous specimens collected coincide fully with the description
of var. propinqua (R. Br.) Simmons, Sec. Arct. Exp. Fram, 1898—1902,
No. 2, 1906, p. 65. I follow H. G. Simmons (l.c.) in upholding the
Arctic American S. hirculus as a special variety, and I think he is quite
right in using the name S. propinqua R. Br. (cf. S. hirculus, 8, R. Brown,
Chloris Melvill., 1823, p. 15) instead of var. alpina ENGLER (Monogr.

Saxifraga, 1872, p. 124) which is an alpine Himalayan variety.

54. Saxifraga tricuspidata ROTrBÜLL, Skr. Kiöbenh., Selsk. Lærd. &
Vidensk., vol. 10, Kiöbenhavn, 1770, p. 446, tab.6, fig.21; Hooker, Fl. Bor.
Am., I, 1834, p. 254; Macoun, Catalogue I, 1883, p. 154; Leptasea tri-
cuspidata (RETZ.) Haw.; SMALL, N. Am. Flora, 1905, p. 154.

Rae, Wollaston-Victoria Land. — WALKER, Boothia Felix.

In full flower in the last days of July (31st) and the beginning of
August 1904 (1st—6th).

The specimens collected show a tendency to reduce the lateral teeth,
thus forming a transition to f. subintegrifolia ABROMEIT, Bibl. botan.,
Heft 42, 1899, p. 36.

It is remarkable that the American authors again and again (e. g.,
Britton & Browy, Ill. Fl. U. S., Il, p. 172 and SMALL I. c.) quote RETzIUs,
Prodr. Fl. Scand., ed. 2, 1795, p. 104 for this exclusively American species
described by RoTTBöLt (1. c.) in 1770.

Onagrariaceae.
Epilobium L.

55. Epilobium latifolium L., Sp. pl., 1753, p. 347; Hooker, Fl. Bor.
Am., I, 1834, p. 205; Macon, Catalogue I, 1883, p. 169.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

24 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

This species was in full flower in the beginning of August 1904 and
1905 (31st July—ıoth Aug.) The specimens are low, ca. 6—10 cm. high,

broad-leaved and with 1—4 large flowers on each stem.

Ericaceae.
Cassiope D. Don.

56. Cassiope tetragona (L.) Don, Edinb. New Phil. Journ., vol. 17,
1834, p. 158; Macoun, Catalogue II, 1884, p. 297; Andromeda tetragona L.,
Hooker, Fl. Bor. Am. I, 1834, p. 38:

Rar, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

Was in bloom on July 31st 1904; well developed specimens collected
with empty capsules from the foregoing year.

Plumbaginaceae.
Statice L.

57. Statice armeria L., var. sibirica (Turcz.) ROSENVINGE, Medd.
Grönland, vol. 3, part 3, 1892, p. 683 (sub »Armeria vulgari WILLD.<);
S. maritima Miu., var sibirica (Turcz.) Simmons, Sec. Arct. Exp. Fram
1898—1902, No. 2, 1906, p. 34; 5. armeria L:; Hoor., Fl. Bor. Amal
1838, p. 123; Armeria vulgaris WILLD.; Macoux, Catalogue II, 1884, p. 308.

In flower and with year-old faded inflorescences about the first of

August (July 31st, 1904; Aug. 3rd, 1905).

Scrophulariaceae.
Pedicularis L.

58. Pedicularis capitata ADAMS, Mém. Soc. imp. Natural., Moscou,
vol. 5, 1817; p: 100; STEVEN, ibidem, vol. 6, 1823, p. 19, tabs.) tiara,
Hooker, Fl. Bor. Am. II, 1838, p. 106; Macoun, Catalogue II, 1884, p. 371;
Simmons, Sec. Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2, 1906, p. 26; P. Nelson:
R. Br., in RicHarpson, App. to Frankl. rst Journ., 1823, p. 743 (nomen
solum); Hooker, App. to Parry’s 2nd voy., 1825, p. 402, tab. 1, figs. 1—5.

Rar, Wollaston-Victoria Land. — Wacker, Boothia Felix.

In full bloom about the beginning of August (July 31st 1904; Aug.

4th 1905).

59. Pedicularis sudetica Wirip., Spec. Plant, III, 1800, p. 209;
Steven, Mém. Soc. imp. Natural., Moscou, vol. 6, 1823, p. 44, tab. 15, fig. 2;

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 25

RICHARDSON, in Hooker, App. to Parry’s 2nd voy., 1825, p. 401; HOOKER,
Fl. Bor. Am., II, 1838, p. 109; Macoun, Catalogue II, 1884, p. 370.

Razr, Wollaston-Victoria Land. — WALKER, Boothia Felix.

In full bloom in the first days of August (Aug. 3rd 1904; 2nd 1905).

The King William Land plant belongs to var. Janata WALPERS
(Repertor. botan. System., III, 1844—45, p. 422), which seems to be widely

distributed in Arctic regions.

60. Pedicularis lanata CHAMISSO et SCHLECHTENDAL, in Linnaea, II,
1827, p. 583; SIMMONSs, Sec. Arct. Exped. Fram 1898—1902, No. 2, 1906,
p. 29 (full synonymy!), tab. 2, figs. 1—3; P. Langsdorfii, Hooker, Fl.
Bor. Am., II, 1838, p. 109, ex pte; Macoux, Catalogue II, 1884, p. 320,
ex pte.

P. hirsuta L. (lanata WıLLo.), WALKER, Boothia Felix.

In bloom in July (7th—31st July 1904; Aug. Ist 1905); flowers rosy.

It has yery long and thick roots and a thick stem-base covered
with numerous scales and old leaf-remains, from which one or several
flowering stems arise.

The King William Land plant is f. /ejantha TRAUTVETTER (Acta Horti
Petropolitani, vol. I, 1871, p. 76).

Compositae.
Chrysanthemum L.

61. Chrysanthemum integrifolium RICHARDSON, in FRANKLIN, 1st Journ.,
App. VII, 1823, p. 749; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 319, pl. 109;
Macoux, Catalogue II, 1884, p. 252.

Rag, Wollaston-Victoria Land. — WALkER, Boothia Felix.

In full bloom in the first days of August (July 31th 1904, Aug. 2nd
1905, Aug. 6th 1904).

This pretty little plant forms dense tufts nearly like those of Statice

armeria, but more flattened.

Matricaria L.

62. Matricaria inodora L., var. grandiflora (Hoox.) OstF., nov. comb.;
Chrysanthemum grandiflorum Hooker, in Parry’s 2nd Voy. App., 1825,
p. 398; Pyrethrum inodorum, 8, nanum Hooker & ARXOTT, Bot. of Beechey
Voy., vol. I, p. 126; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 320; Matricaria
grandiflora Britton, Mem. Torr. Club. 5, 1894, p. 340; BRITTON & Brown,
Il. Fl. N. Am., 3, 1898, p. 459; M. inodora var. nana, Macoun, Cata-
logue Il, 1884, p. 254; M. inodora, var. phaeocephala Ruprecut, Fl.

26 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Samojed. cisural., 1846, p. 42; J. LANGE, Consp. Fl. Groenl., 1880, p. 103;
an Pyrethrum ambiguum LEDEB.?

Pyrethrum inodorum, var. pumilum, Raz, Wollaston-Victoria Land.

In full bloom in the beginning of August (Aug. 6th 1904, Aug. rst—
roth in 1905) and with scapes from the foregoing year.

The synonymy above shows the identity of Hooker’s Chrysanthemum
grandiflorum with Ruprecut’s Matricaria inodora var. phæocephala. From
this it follows, that this arctic variety (or subspecies) of Matricaria inodora
has a circumpolar distribution. |

I have seen specimens from Fern Bay and Neerto Nakto (collected
by Parry) in the Copenhagen Herbarium: upon these plants Hooker
(I. c., 1825) based his new species of which he says that it is distinguished
from Chrysanthemum inodorum »by its diminutive stature, simple stem,

and the broad black scariose margin to the scales of the involucre«
(I. c., p. 398). His diagnosis of the var. 8, nanum in Fl. Bor. Am. is much
more meagre, viz.: »caule unifloroc. — RUPRECHT (I. c., pp. 42—43) in his
Flores Samojedorum cisuralensium says about his new variety: »Licet
nostra quod staturam et diramificationem valde variabilis est,
tamen in pluribus specc. e 12 diversis locis maris glacialis reportatis et
alibi etiam a me examinatis numquam squamas anthodii margine scarioso
pallescente ut in communi planta ruderali, sed fusco-nigricante et plerum-
que latissimo ornatas video«. It will be evident from these quotations that
Ruprecut and Hooker were both aware of the most important character
separating our form from the typical M. inodora, viz. the broad, black or
at least dark scariose margin of the involucral scales; but RUPRECHT has
much better understood the variability in the other characters of the form
in question. Nevertheless it is necessary to use the oldest, Hookerian name.

Perhaps the variety is the same as Pyrethrum ambiguum LEDEBOUR,
Fl. altaica, IV, 1833 p. 118; at least it is identical with the plant of this
name from Kola Peninsula distributed from the R. Botanical Garden of
St. Petersburg, a plant which I have had in cultivation here in Copen-
hagen. Further it is most likely that Matricaria inodora, var. borealis
Hartman, Handb. Skandinav. F1, ed. 5, 1849 belongs here.

Lastly it may be that our form is the more northern representative
of the coast-plant which has been named M. maritima L., sp. pl, 1753,

p. 1256, and which nowadays is taken as a perennial variety of M. inodora.

Taraxacum HALL.

63. Taraxacum hyperboreum DAHLSTEDT, n. sp., Fig. 18.

Planta humilis vulgo 1—1,5 cm. alta.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 27

Folia tenuia glabra, lete viridia nervo mediano petiolisque + alatis
pallidis, lingulata — linearia v. anguste lineari-lanceolata lobulis brevibus —
mediocribus acutis sat remotis triangularibus marginibus concavis v. deltoideis
margine superiore integris v. dente uno alterove instructis apicibus paten-
tibus v. ungulatim curvatis, interlobiis + latis margine concavo vulgo
integro, lobo terminali hastato brevi — mediocri acuto.

Pedunculi folia æquantes vel iis paullo longiores præsertim apicem

versus + araneosi.

Calathium sat planum valde radians 45—50 mm. latum.

Ligulæ amoene luteæ, interiores obscuriores, marginales late planæ
extus concolores v. stria inferne latiuscula superne vulgo ad nervos solum
limitata olivacea notatæ.

Anthere sat obscure lutez polline carentes.

Stylus luteus, stigmatibus longis obscuris.

Involucrum humile, sat crassum, atroviride, squamis exterioribus
latiusculis v. sat latis ovato-lanceolatis sub apice mediocriter — longiuscule
cornutis atroviridibus sæpe paullulum purpurascentibus + conspicue albo-
marginatis erectis subadpressis paullum supra medium interiarum adtingen-
tibus, intimis sub apice cornu minore instructis.

Achenium haud visum.

In full flower about the beginning of August (July 31st 1904; Aug.
3rd—5th 1905).

The well-known authority in Hieractum and Taraxacum, Dr. H. DaxL-
STEDT of Stockholm has been kind enough to examine the Taraxaca
brought home by the Gjöa Expedition and has sent me the above
description of this new species and further the description of another new
species from King Point (compare later). As to 7. hyperboreum DAHLST.
he adds the following notes: it resembles small specimens of 7. groenlan-
dicum Dauıst. (Arkiv f. botanik, Stockholm, Bd. 5, no. 9, 1906, p. 23),
but is distinguished from them by the thin leaves with distant, acute and
often claw-like lobes, by the darker and shorter involucres, by the broader
and more appressed outer involucral scales, the appendages of which are
shorter, by the even more radiating flowers, and by the absence of pollen.
It has also some resemblance to 7. arctogenum Dautsv. (ibid., p. 26) from
which it is easily known by the shape of the leaves and the absence

of pollen.

28 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

II. List of Vascular Plants from King Point and Her-
schell Island, Mackenzie Bay, collected in 1905—1906.

In the autumn of 1905 the »Gjöa« anchored west of the mouth of
the Mackenzie River at King Point, Lat. N. 69° 6° 40”, Long. W. 137° 40°
and remained there until July 1906, when it went westward and after
some few day’s delay at Herschell Island, Lat. N. 69° 35‘, Long. W. 138° 50'
succeeded in finding a way out of the Beaufort Sea along the Alaskan
north coast. During the long stay at King Point a considerable collection
of plants was made, most of them in June and July 1906, and when
waiting for better ice-conditions a number of plants was collected on
Herschell Island.

As the two collecting places are not far distant from each other, King
Point on the mainland of Alaska and Herschell Island a little to the west
of it, I enumerate the plants together in one list. Politically both places
belong to the Yukon District of the Dominion of Canada, but the flora is
the same as in the arctic part of Alaska, U. S. A.

Our previous knowledge of the flora of the delta of the Mackenzie
River and the surrounding tracts is very poor. In W. J. Hooxer’s Flora
Boreali- Americana (1829—1840) the few older data are compilated. Later
a number of scattered botanical papers dealing with different parts of the
arctic and subarctic Alaska have been published, but, as far as I know,
none of them gives anything specially about the flora of the places from
which the Gjéa collection comes. I may perhaps have overlooked papers,
as it seems to me strange that no collection from the often-visited Her-
schell Island, nor from the not rarely traversed Mackenzie delta, has
reached scientific people and been made the basis. of a publication. In
Comm. Geol. Canada IX 1896, A, p. 147« I find a note in which Mr.
Joux Macoux states, that the Geological Survey of Canada has received:
»une belle collection de plantes faites à l’embouchure de la rivière
Mackenzie et dans l’ile Herschel, dans la mer Arctique (par le Rev. J. D.

STRINGER)«, but no list of these plants has appeared, to my knowledge.

1909. No.8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 2
7

Among the lists on the Alaska flora I shall only quote those which
deal with the Arctic part, laying special stress on the Arctic coast east of
Point Barrow, 156° 15’ Long. W.

The whole of Alaska has a very varied and rich flora and the list
by J. T. Rornrock, Flora of Alaska (Rep. Smithson. Inst. 1867) is now
of but very little value.

From the western, Beringian Coast several plant lists have been
given, €. g.:

SEEMAN, B.: Flora of Western Eskimaux-Land, in: The Botany of
the Voy. of H. M. S. Herald 1845—1851. London, 1852—1857.

KJELLMAN, F. R.: Fanerogamer fran vest-eskimäernas land, in: Vega-
Exped. vetensk. arb., II, Stockholm 1883.

Eastwoop, ALICE: A descriptive list of the plants collected by dr.
F. E. BLAISDELL at Nome City, Alaska. — Botan. Gazette 1902.

A list of plants collected at Point Barrow has been published in
»Rep. Internat. Polar Exped. to Point Barrow, Alaska, Washington 1885<.
The plants were identified by Professor ASA Gray, but the list is a very
poor one (only 54 species enumerated).

Further I may mention a paper by N. L. Brirron and P. A. RYDBERG,
An Enumeration of the Flowering Plants collected by R. S. WILLIAMS
and by J. B. TARLETON, in: Contributions to the Botany of the Yukon
Territory (Bull. New York Botan. Garden, vol. 2, no. 6, 1901). The list
given there, which includes many new species, does not include any record
from the coast itself, most of the plants having been collected in the
woody parts of the country.

I have not succeeded in finding other publications which are of
interest as giving lists of plants from Alaskan tracts touching on the
Mackenzie delta, or bearing a similiar flora, but some scattered single
records occur which will be quoted in the enumeration below.

Lastly I have to mention that in SEEMAN’s paper on the Flora of
Western Eskimaux-Land an appendix is given containing lists of plants
collected during land expeditions in the Arctic America by British in-
vestigators in search for the late Sir Jons FraNkLIN. Among the lists
one is of special interest for us, namely an enumeration of plants gathered
by Captain W. J. S. Putten. on his journey from Point Barrow to the
Mackenzie River and further eastwards. This list is, as far as I have
been able to find out, the only plant list of the tracts in question,
and in the following enumeration I quote it as far as the records go:
»Point Barrow to Mackenzies, »Arctic Coast«, Pelly Isl., Garry Isl.,
Richard’s Isl. (all in the Mackenzie Delta), »Coast west of Cape Bathurste,

30 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

Hutchinson’s Bay. The more southern records have no special interest
for us.

The plants collected during the Gjéa Expedition at King Point and
on Herschell Island do not give any complete view of the flora of these
tracts, as I have already pointed out in the introduction. Taking together
both places the list reaches to 119 species.

The monocotyledons are very poorly (only 15 species) represented in
the collection which may be taken as a collection of the more conspicuous
flowering plants of the country. It has been much felt that the collectors
had no botanical educalion, and more here than with regard to the col-
lection from the poor King William Land.

Most of the plants collected have been found in Alaska before, but
some few newly found inhabitants of this flora also occur, among these
I will especially mention: Ranunculus gelidus Kar. & Kır., Anemone Drum-
mondi S. WArs., Arabis arenicola (RıcHARDS.) GEL., Douglasia arctica
Hook. Other rare plants are e. g. Erigeron grandiflorus Hoox., Selinum
cniditfolium Turcz., Androsaces septentrionalis L. var. Gormanni (GREENE).

Some few species or varieties have been described by me as new,
as I have not succeeded in identifying them with previously described
forms. They are: Lupinus nootkatensis Don, var. Kjellmanii; Oxytropis
Roaldi; Senecio integrifolius (L.) CLAIRV., var. Lindstroemii, and, lastly,
Dr. DAHLSTEDT has described Taraxacum eurylepium.

Under each species name I have quoted only the place of the original
description, and then papers where notes of systematic value or geogra-
phical records of interest in relation to the Mackenzie Delta flora have
been given; further PULLEN’s list if the name occurs there. I have not felt
it necessary to quote the other above mentioned papers throughout, but
only if they come under the just given categories. Nor I have quoted
Hookkr's Flora Bor. Am. or Macoun's Catalogue, as I have done with
regard to the list from King William Land, because I think that the
present contribution is much too incomplete and insufficient to give an

picture of the flora of the Mackenzie Delta.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 31

Pteridophyta.
Equisetaceae.
Equisetum L.

1. Equisetum arvense L., Sp. pl., 1753, p. 1061.
Herschell Isl. Sterile shoot.

Monocotyledones.

Juncaceae.

Luzula D.C.
2. Luzula sp.

King Point. A sterile shoot was found among other plants

(July 1906).

Cyperaceae.
Eriophorum L.

3. Eriophorum vaginatum L., Sp. pl., 1753, p- 52.

The specimens agree with the European E. vaginatum (anthers ca.
2,5 mm. long, cauline sheaths conspicuously inflated) and do not belong to
the Eriophorum which M. L. FERNALD (Rhodora, vol. 7, 1905, p. 85) calls
»E callitrix CHamisso<, and which is the common North American form
of the vaginatum group. FERNALD (l.c., p. 84) records with some doubt
E. vaginatum from Mackenzie district, Artillery lake, which is in good
accord with our specimens.

King Point. Flowering spec. (ab. July 1st 1906, GODFRED HANSEN),

immature fruiting spec. (July 7th, 1906).

Cobresia Winn.

4. Cobresia Bellardii (ALL.) DEGLAND., in Loisek Fl. Gall. II, 1807,
p. 626; KUKENTHAL, Caricoideae, in Das Pflanzenreich, 1909, p. 37; Elyna
Bellardii (AuL.) Koch, Linnæa, 1848, p. 616.

Elyna spicata, PuLen’s list, Arctic coast.

King Point. Å single tuft with young fruits (June 28th, 1906).

32 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Carex” bl

5. Carex rupestris Aïx., Fl. pedemont., II, 1785, p. 264, tab. 92, fig. 1.
King Point. Flowering specimens (June 16th, 1906).

Herschell Isl. Fragmentary old plants.

Gramineae.
Hierochloé Gmer.

6. Hierochloé alpina (LILJEBL.) RoEM. & Scu., System. Veget., II, 1817,

P- 515:
King Point. Flowering specimens (July 1906, GODFRED HANSEN).

Arctagrostis GRISEB.

7. Arctagrostis latifolia (R. Br.) GRISEB. in LEDEBOUR, Fl. Ross., IV,
1853, P- 434-

Colpodium latifolinm, PurceN's list, Arctic coast.

Herschell Isl. Flowers not yet opened (July 18th, 1906). It
differs a little from the typical species in the glumes being unequal, the
lower pale acute and to a small degree longer than the upper one. In
one specimen the upper pales and the flowers proper were transformed
into galls (through nematode worms).

King Point. Specimens with panicles still enclosed in the sheaths;
panicles, when removed from the sheaths, laxe; sterile shoots long-leaved,
high; the form agrees with var. arundinacea (TRIN.) LEDEB. (July 4th, 1906).

Some American authors have splitted A. /atifolia into several species
and e.g. take A. arundinacea (TrIN.) BEAL as a separate species. In
Britton’s and Ryppere’s list (Bull. New York Bot. Garden, 1901) Mr.
Nasu describes three new species from the Yukon territory, some of which
(A. macrophylla NasH?) may be what I have here retained under the old
collective name.

Trisetum PERs.

8. Trisetum flavescens (L.) Roem. & Scu., System. Veget., II, 1817,
p. 663.

King Point. Among other grasses collected near the river on
July 4th, 1906, I found a tuft of a species which with some doubt I refer
to Trisetum flavescens, although its panicle is so young that it is quite
included in the sheath. KJELLMAN (1883) mentions the species from Port

Clarence and states, that it differs in some respects from the type form

1 A sterile shoot of a coarse Carex probably of the rigida-group, has been collected at
King Point.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 33

and TRAUTVETTER (Pl. sib. bor., Acta Horti Petrop. V, 1877) has also
shown the same.

Our young specimens have quite glabrous sheaths (also the lower
ones), but the blades are hairy on the upper side.

9. Trisetum spicatum (L.) RıcHTER, Pl. Europ. I, 1890, p. 59; 7. sub-
spicatum (L.) P. BEAUV., Agrost., 1812, p. 180.

Puzzew's list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. Low flowering specimens (July 1906, GODFRED
HANSEN).

Poa L.

10. Poa pratensis L., Sp. pl, 1753, p. 67.
Herrschell Isl. Low plants with young panicles (July 13th, 1906).

11. Poa cenisia ALL., Auct. Fl. Pedemont., 1789, p. 40.
King Point. A single specimen with panicle just before flowering

was collected in July, 1906 (GoDFRED HANSEN).

12. Poa glauca M. Vant, Fl. Dan., 1790, p. 3, tab. 964; P. cesia
Su., Fl. Brit., I, 1800, p. 103; Engl. Bot., 24, tab. 1719.

King Point. Large tufts in beginning of flowering have been
collected in July 1906. One of the forms met with may be called f. e/atior
(Anpers.) LANGE, Consp. Fl. Groenl., 1880, p. 173; it has flat, 2 mm.
broad culm-leaves. Å single small specimen from June 28th may perhaps

be identified as f. atroviolacea LANGE, I. c.

Glyceria R. Br.

13. Glyceria distans (L.) WAHLENB,, f. arctica (Hook.) GELERT, in
ÖSTENFELD, Fl. Arct., I, 1902, p. 127.
Herschell Isl. Well-developed flowering specimens (July 17th).

Festuca L.

14. Festuca rubra L var. arenaria (OsBECK) Fr., Fl. Hall, 1818,
p. 28; F. rubra lanuginosa Mert. & Kocn.; Piper, N. Am. Festuca
Contrib. U. S. Nat. Herb. X, 1, 1906, p. 23.

F. Richardsonii Hoox., Putten’s list, Hutchisons’s Bay.

King Point. Fragmentary specimens with old panicles were col-
lected at June 28th, 1906.

Herschell Isl. Fragments (July 13th 1906).

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 8. 3

34 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

15. Festuca ovina L., var. brevifolia (R. Br.) Hack., Botan. Centralbl.,
1881, p. 406; F. ovina brachyphylla (Scuvurtzs) Piper, N. Am. Festuca,
Contr. Us S-Nat: Herb. (Xa, 1006 "p:. 27.

King Point. July 7th (with young panicles).

16. Festuca altaica TRIN. in Lepes., Fl. Alt, I, 1829, p. 109;
KJELLMAN, Vega Exp. Vetensk. Arb. II, Stockholm 1883, p. 54; PIPER, N.
Am. Festuca, Contr. U. S. Nat. Herb., -X,-1, 1906; p. 31; F. scabrølla
Torr.; Hooker, FL Bor, Am., I, p. 252, 1840, tab. 233.

King Point. Flowering specimens collected in July 1906 (GODFRED
HANSEN).

Dicotyledones.
Salicaceae.
Salix LI.

17. Salix reticulata L., Sp. pl., 2, 1753, p. 1018; S. orbieølaris
ANDERSSON, in D.C. Prodr., XVI, 2, 1868, p. 300; cfr. CovILLE, Proc.
Washington Acad.-Sc., III, 1901, p. 340, pl. 42.

Putten’s list, Pelly Isl.

King Point. In bloom June 21th, 1906.

The specimens collected have large obovate-orbicular leaves and cor-
respond well with ANDERSSON'S description of his S. orbicularis and with
CovILLE'S drawing of the Alaskan S. reticulata.

18. Salix arctica PALL., Fl. Ross., II, 1790, p. 86; CovıLLe, Prøe:
Washington Acad. Sc. III, 1901, p. 326, pl. 40.

PuLten’s list, Pelly Isl.

King Point. Male plant in bloom on June 21th 1906. Female
plant with immature catkins on July 7th, 1906.

Herschel] Isl. Sterile plant (?, probably of this species).

The collection contains the true S. arctica PALL., as well as large-
leaved specimens which in habit are somewhat different, but as I do not
find any character of value separating them from the typical plant, I have
placed them here.

A gathering from July 7th is perhaps the hybrid S. arctica PALL. X

S. glauca L. (var. Seemanii).

19. Salix glauca L., var. Seemanii (RYDB.) m.; S. glauca COVILLE,
Proc. Washington Acad. Sc., II, 1901, p. 321, pl. 39; S. Seemanii RYD-
BERG, Bull. New York Bot. Garden, 2, No. 6, 1901, p. (164).

I909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 35

King Point. Flowering female twigs were collected July 4th, 1906.

The plant which I take as a variety of S. glauca L., has been de-
scribed and figured by CoviLe (lI. c.); he considers it as the true
S. glauca L., but from the European S. glauca it differs a. o. in its nearly
uncleft style and uncleft inner nectaries (cfr. S. J. ENANDER, Studies öfver
Salices i Linnés Herbarium, Inbjud. t. Teolog. Dokt. Promot., Upsala 1907,
pp. 113—115), otherwise its habit comes near to it; another distinctive
character is that the leaves are glabrous on the upper surface and more
adpressed-hairy below. It agrees well with the description given by P. A.
RYDBERG (l. ec.) of S. Seemanii nov. sp. from Dawson, Alaska. CoVILLE
takes this as an unimportant form of S. g/auca, but I think it may be of

some systematic value, if not a separate species as proposed by RYDBERG.

20. Salix pulchra CHamrsso, Linnæa, VI, 1831, p. 543; CoOvILLE,
Proc. Washington Acad. Sc., Ill, 1901, p. 319, pl. 38; S. phylicoides
ANDERSSON, Proc. Amer. Acad. Arts & Sc., IV, 1858, p. 18; Kgl. Vetensk.
Acad. Handl., Bd. 6,1, 1865, p. 140; S. fulcrata ANDERSSON, Kgl. Vetensk.
Acad. Handl., Bd. 6, 1, 1865, p. 139.

King Point. With young catkins (July 4th) and nearly ripe
catkins (July 7th, 1906).

CovILLE (l. c) has given an exhaustive description and excellent
drawings of this bushy or prostrate willow, which leave no doubt as to
the indentification of my material. The shape of the leaves especially
is characteristic: »diamond-shapede as COVILLE says.

In the Copenhagen herbarium there is just the same plant taken by
F. KJELLMAN during the Vega Expedition at Pitlekaj (Long. W. 173° 24’)
on the north coast of Chuckhes Land, and in the Riksmuseum of Stock-
holm another specimen from Port Clarence; both specimens have been
named by KJELLMAN: S. boganidensis TRAUTV., var. latifolia TRAUTY.
KJELLMAN (Vega Exped. vetensk. Arbeten, II, 1883, p. 51) says about
this plant: »planta nostra in tota regione freti Beringii e. gr. in terra
Tschuktschorum, insula St. Laurentii et ad Port Clarence Amer. arcticæ
occid. sat frequens formam Trautvetterianam supra allatam certe sistit«.
From that we may perhaps be permitted to draw the conclusion that
S. boganidensis, var. latifolia TRAUTVETTER (Acta Horti Petropol., vol. VI,

1879, p- 34) is merely a synonym of S. pulchra CHAM.

21. Salix Richardsonii Hooker, Fl. Bor. Am., Il, 1839, p. 147,
tab. 182; CovILLE, Proc. Washington Acad. Sc., III, 1901, p. 315, fig. 19.

King Point. With young leaves, July 4th, 1906.

Herschell Isl. With young leaves, July 17th.

36 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

Although I have no flower-bearing twigs in my material I have no
doubt as to the correctness of my identification. This bushy willow is so
characteristic and has been so well described and figured by the authors
quoted that it is easily recognised; the most prominent marks are: the
stout and hairy young twigs, the large persistent glandular-serrate stipules
and the smooth leaves with at the base sparingly glandular-denticulate

margins.

22. Salix alaxensis (ANDERS.) CovILLE, Proc. Washington Acad. Sc.,
II, 1900, p. 280; III, 1901, p. 311, pl. 34; S. speciosa var. alaxensis
ANDERSSON, in DE CANDOLLE, Prodrom., 16, 2, 1868, p. 275.

King Point. With immature catkins, July 4th, 1906.

This remarkable willow is an erect bush. It is characterized by its
leaves which on the under side are covered with a dense white felt, and

by its felty young twigs.

Betulaceae.
Betula L.
23. Betula glandulosa Micux., Flor. Bor. Amer., II, 1803, p. 180.

Purren’s list, Arctic coast west of Cape Bathurst.

King Point. Specimens with young leaves and male catkins in
flower were collected on June 21th 1906; another specimen with fully
developed leaves on July roth, 1906.

The specimens seem to have been decumbent.

Polygonaceae.
Rumex L.
24. Rumex arcticus TRAUTVETTER, in MIDDENDORF, Sibir. Reise, I,
2, 1856, p. 29; KJELLMAN, Vega Exped. vetensk. arbeten, II, 1883, p. 50;
R. domesticus, 8, nanus Hooker, Fl. Bor. Am., Il, 1838, p. 129; R. occi-

dentalis, var. nanus TRELEASE, Missouri Bot. Gard., III, 1892, p. 82.

King Point. In flower on July 4th, 1906.

Polygonum L.

25. Polygonum bistorta L., Sp. pl., 1753, p. 360; P. plumosum SMALL,
Bull. New York Bot. Garden, Vol. 2, No. 6, 1901, p. (166).

Puruen's list, Point Barrow to Mackenzie River, Garry Isl.

1900. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 37

‘King Point. In flower on July 4th 1906 (flowers rose); speci-
mens with old flowers, but without developed fruits were collected on
Sept. 3rd, 1905.

Herschell Isl. In flower on July 17th, 1906.

I fully agree with KJeELLMAN (Vega Exp. vetensk. arbeten, II, 1883,
p. 50) in taking the specimens from arctic N. W. America as P. bistorta;
they closely resemble the arctic-asiatic plant, which again is not different
from the true P. bistorta of Europe. As far as I can judge from the
description, the new species described by J.K. SMALL. (l. c.) is just
our plant.

Specimens of true P. bistortoides PursH from Colorado, Wyoming and
Chilliwack Valley (Lat. N. 49°), seen by me, differ in many respects from

the present plant and show that P. bistortoides is a well marked species.

Carvophyllaceae.
Melandrium RüxL.

26. Melandrium affine J. VAL, Fl. Dan., fasc. 40, 1843, p. 5; M. m-
volucratum (CHAM. & SCHLECHT.), 3, affine ROHRBACH.
King Point. In full flower in the last days of June and in July

(June 29th, July 4th—oth, 1906).

Silene L.
27. Silene acaulis L., Sp. pl., ed. 2, 1762, p. 603.

Putten’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. Flowering in July 1906 (GoDFRED HANSEN).

Alsine WAHLENB.

28. Alsine verna (L.) WAHLENB., Fl. Lappon., 1812, p. 129.

King Point. Flowering specimens were collected as early as
June 20th, 1906 (further June 29th, July 7th). They may be referred to
f. rubella (WAHLENB.), but stalks, stems and partly also leaves are glan-
dular. Other specimens from July are higher, with more diffuse growth
and the stems bear 1—3 flowers; they may be called f. hirta (WoRMSK3.)

(collected by GopFreD HANSEN).

29. Alsine macrocarpa (PursH) FENZL, Verbr. d. Alsineen, in tab. ad
p. 18, 1833; Arenaria macrocarpa PursH, Fl. Americ. Septentr., I, 1814,
p.' 316. (See.pl.I, fig. 1.)

38 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

King Point. This beautiful little plant was in full flower on June
goth, 1906.

The numerous specimens collected are very large flowered: petals

2—3 times as long as the obtuse, oblong sepals. Leaves are short, broadly
linear, obtuse and with faintly ciliated margins; capsules (from the year
before) about three times as long as the sepals; seeds flattened, with long,
densely situated spinules, which are most developed on the margin oppo-
site to the funicle (as REGEL says: semina discoidea, fimbriato-cristata).
The whole plant low, cespitose, flowers solitary on short, densely glan-
dular-pubescent stalks.
A. macrocarpa has a closely allied species in A. arctica (STEV.) FENZL.
E. REGEL (Pl. Raddeanæ, I, 2, 1862) has given an exhaustive treatement
of all the East Siberian forms of Alsine. He says that the seeds form
the main distinctive character between the two species in question, but
that this character is very unpractical, as the specimens in the herbaria
mostly have no ripe seeds. I quite agree with him in this: I have not
seen any herbarium specimens of the two species in question with ripe
seeds, with the one exception of the specimens from King Point, where
I happened to find some few ripe seeds in the capsules from the year
before the collecting. As described above these seeds of A. macrocarpa
agree with REGEL’s description and also with his rough figure (Tab. VIII,
fig. 17). The seeds in A. arctica are wingless and rough.

Besides the seed character and other floral characters I distinguish
A. arctica and A. macrocarpa from the following vegetative marks:

A. arctica, leaves long-linear, subterete, only at the base with few
and small ciliate hairs, otherwise glabrous or glandular.

Å. macrocarpa, leaves short- and broad-linear, flat, obtuse, along the
margins with shorter or longer ciliate setae; but sometimes the setze are
very short and inconspicuous.

Our specimens agree in all respects with REGEL’S var. Riederiana,
as the ciliate setae of the leaves are very short and oftenest wanting in
the upper parts of the leaves; but the original description by Purs# (l. c.)
says only »margine ciliatise, so that probably Pursn's type is the same
as REGEL'Ss var. Riederiana and not as his var. {ypica about which he
says »folia ciliato-setosa«.

As to A. arctica and A. macrocarpa in Hooker, Fl. Bor. Am, I,
pp. 100—101, tab. 34, I believe that A. arctica, 8, grandiflora (tab. 34, B)
is a form of A. macrocarpa, as the leaves are strongly ciliate along the
whole margin; a definite decision is nevertheless only possible if ripe seeds

were present.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA.
39

30. Alsine arctica (STEVEN) FENZL, |. c.; Arenaria arctica STEVEN in
D.C. Prodr. I, 1824, p. 404; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1830, p. 100,
excl. varr. Å ety, tab: 34, À (vix B). (See pl. I, fig. 2.)

King Point. Flowering specimen, collected in the beginning of
July, 1906 (GODFRED HANSEN).

As to the distinguishing marks between this species and A. macro-
carpa from which it is fairly distinct, see above. The specimens collected
belong to REGEL’s var. scapigera (Pl. Raddeanæ, I, 2, p. 347) and are
glandular-pubescent both on flower stalks and leaves; the ripe capsules
from the year before are ca. 1!/, times as long as the sepals, petals nearly
twice as long. Seeds brown, rough.

Stellaria L.

31. Stellaria longipes GOLDIE, Edinb. Phil. Journ., 6, 1822, p. 327;
S. longipes and S. Edwardsii Hoox, Fl. Bor. Am., I, p. 95—96, 1830.

PuLten’s list, Point Barrow to Mackenzie River, Richard's Isl.

King Point. Flowering in the first days of July (6th—18th), 1906.
The specimens differ from the typical form in the flowers being always
solitary on the top of the branches, like the drawings of St. Edwardsii in
Hoox., Fl. Bor. Am., I, tab. 31, which exactly represent our plant; other-

wise they agree with f. humilis FENZL.

Cerastium L.

32. Cerastium alpinum L., var. vel subsp. Fischerianum (SERINGE)
Torr. & Gray, Fl. N. Am. I, 1838, p. 188; A. EAstwoop, Botan. Gazette, 33,
1902, p. 139; E. REGEL, Plantæ Raddeanæ, I, 2, 1862, p. 438; C. Fische-
rianum SERINGE in D. C. Prodromus I, 1824, p. 419; CHAMISSO & SCHLECH-
TENDAL, Linnæa I, 1826, p. 60; Hoox., Fl. Bor. Am., I, 1830, p. 103.

Purren’s list, Arctic coast.

King Point. Flowering specimens were collected in the last days
of June 1906 (28th).

The Cerastium-species here in question (see pl. III, fig. 22) differs con-
siderably from the typical C. a/pinum L., and I should think that future
investigations will result in taking it as a separate species.

It has been described by SERINGE in DE CANDOLLE’s Prodromus.
This description is short and insufficient, but shortly afterwards A. DE
CHAMISSO (in Linnæa, 1826) added many useful distinctive characters.
He says that in habit it resembles C. cæspitosum Gris. (C. vulgatum
Auctt., C. vulgare HARTM.) much more than C. alpinum L.; nevertheless

it is more nearly allied to the latter, from which it differs (1. c. p. 61):

40 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

»Calycibus duplo fere brevioribus . . . Pedunculi haud ita elongati, medius
s. alaris ramos florigeros laterales superat aut æquat in statu juniore, deinde
elongatur rami laterales, pedunculo alari deflexo, nunc uniflori bibracteati
nunc multiflori, pedunculis omnibus semper brevibus fructiferis refractis;
nec fere solus elongatus adstat uno superveniente ramo laterali bibracteato
unifloro, pedunculo elongato.« The characters given here are 1) the shorter
sepals and 2) the subumbellate inflorescence which is very like the inflo-
rescence of C. cæspitosum. I have examined a number of C. alpinum from
Iceland, Scandinavia, Spitsbergen, Novaya-Zemlia and Arctic America and
have found the length of the sepals ranging from 6 to 9 mm., mostly
7—8 mm., and the ripe capsules 11—14 mm.; only in a very peculiar
form from Arctic Siberia (Cape Cheljuchin, leg. KsELLMAN) the figures
were resp. 5 mm. and 8 mm.; but this form differed considerably from
the true C. alpinum. Measurements of C. Fischerianum from »Hort. Pawl.,
1831« in the Copenhagen herbarium gave c. 5 mm. as length of the
sepals, and the same result was obtained on a specimen labelled »ex
Amer. exped. Franklin ded. Hook.« also in the Copenhagen herbarium.
In both specimens the short sepals form a more campanulate calyx than
the cylindrical-campanulate calyx of C. alpinum. The specimens from King
Point agree in all essentials with the two here mentioned specimens and
also with the exhaustive remarks by A. DE CHAmisso. I have therefore no
doubt as to the identity of our specimens with C. Fischerianum Ser. The
sepals are 4.5—6 mm. long and the ripe capsules (a year old) g—11 mm.

CHAMISSO states that the species (or geographical race) is common in
all the countries round the Bering Sea, and he thinks that some of the
records of C. alpinum from Arctic North America should rather be referred
to C. Fischerianum. It may be so, but all the specimens from Arctic
America which I have seen (4 localities collected by Parry, further 2
localities in Hudson Bay and Strait) as also specimens from Gaspé County
in Canada are true C. alpinum and do not belong to this form, which is
certainely restricted to the more western parts of Arctic America; the
specimens from King Williams Land collected by the Gjéa Expedition are
also, as mentioned above (p. 10), C. alpinum. The true C. alpinum occurs
also in Alaska, as the specimens collected by KJELLMAN at Port Clarence

belong to it (now kept in the Riksmuseum, Stockholm).

33. Cerastium maximum L., Sp. pl, 1753, p. 439.

Putten’s list, Arctic Coast, between Point Barrow and Mackenzie River.

King Point. Numerous flowering specimens have been collected
on July 7th and roth, 1906.

a

1900. No. 8 VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 41

Ranunculaceae.
Caltha L.

34. Caltha palustris L., var. asarifolia (D. C.) HvrH, Monogr. d. Gatt.
Caltha, in Abh. u. Vortr. a. d. Gesammtgeb. d. Naturwiss., Bd. 4, I, 1891,
p. 19; C. asarifolia DE CANDOLLE, Syst. nat., I, 1818, p. 309; C. V. PIPER,
Contrib. U. S. National Herb., XI, 1906, p. 277; C. palustris, var. aleu-
tensis Hutu, ibid., p. 24 et p. 27. (See pl. II, fig. 8).

? Caltha arctica R. Br., Putten’s list. Richard's Isle.

King Point. Flowering on June 26th and July 6th, 1906.

Herschell Island. Flowering on July 17th, 1906.

The specimens from King Point and Herschell Island are all alike and
agree in most points with the description of C. asarifolia D.C. (1. c.), viz.:
»caule suberecto, 1-floro, foliis cordato-reniformibus crenatis sinu obtusis,
sepalis 6-7 ovalibus. In insula Unalaschka, una ex ins. Aleutanis. Folia
radicalia petiolata, petiolo limbo duplo longiore basi in vaginam membra-
naceam amplam dilatato, C. palustri similia sed paulo minora.< Almost the
same words are given in Hurn’s monograph (l.c.). C. V. PIPER who
records it from the State of Washington (I. c.), gives in the key to the
genus the following statement: »stems decumbent<, a statement, which
differs from DE CANDOLLE’s; and adds: »this seems fairly distinct from

the eastern C. palustris L.e I agree with the latter author that the form

in question differs from the true C. palustris, but I prefer — at least at
present — to retain it as a variety.
Huræs variety var. aleutensis (|. c.) has been based upon fruiting

specimens from the same place as C. asarifolia; it is characterized by the
creeping stems with roots from the nodes and by the not-recurvate fruits.
No doubt it is identical with C. asarifolia, as the author himself suggests
with some hesitation. His new name must therefore be dropped.

Our specimens unite the different statements as to the direction
of the stems, some being ascending, others decumbent and others again
creeping and rooting. DE CANDOLLE’s words »caule suberectos must be
seen in relation to C. palustris of which he gives the stem as »erecto«,
and he means only that the stem is less erect in C. asarifolia than in
C. palustris.

Our variety which seems to be a geographical race of C. palustris
occurring in the north-western part of N. America, i.e. a Beringian race,
is characterized by the following: stem slender, more or less decumbent,

often rooting, leaves cordate-reniform crenate, flowers mostly solitary on

42 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

the stem, smaller than in C. palustris, sepals obovate, follicles erect, not
or slightly curved outward.

KJELLMAN'S specimens from St. Lawrence Island agree with ours.

Aconitum L.

35. Aconitum delphiniifolium D. C. Syst. Nat. I, 1818, p.380; R. RaPAIcs,
Systema Aconiti generis, in Növénytani közleményck, VI, 1907, p. 164;
A. napellus, B, delphinitfolium Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 26;
KJELLMAN, Vega exped. vetensk. arbeten, II, 1883, p. 48.

PuLten’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

Herschell Island. Many specimens in full flower; flowers dark-
blue or white (f. a/biflora); raceme very laxe, 1—6-flowered. (July 13th—
19th, 1906).

Anemone L.

36. Anemone Richardsonii Hooker, in Franklin, ıst Journ., ed. 2,
1924, App. p- 20; FLBor. Am. |, 21629, 4p. 6, Tab 40

King Point. Well developed flowering specimens of this pretty
yellow Anemone were collected in June 1906.

Herschel! Isl. Leaves only (July 1906).

37. Auemone parviflora Micux., Fl. Bor. Am., I, 1803, p. 319;
Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 5; A. borealis RICHARDSON, in Franklin,
1st Journ, ed. 15751823, App, p- 740: v(Seespl.A. fe 3.)

King Point. In full flower on June 21th, 1906.

Herschell Island. In flower on July 13th.

The specimens are rather large-flowered (sepals 13—16 mm. long)
and belong consequently to var. grandiflora ULBRICH (in ENGLER, Botan.
Jahrb., 27, 1905, 2. 2517).

KJELLMAN’S specimens of this name from Port Clarence, now in the Riksmuseum at
Stockholm, are A. Richardsonit Hook.

38. Anemone Drummondii S. Watson, Botan. of California, II, Cam-
bridge, Mass., 1880, p. 424; C. V. PIPER, Contr. U. S. National Herb., XI,
1906, p. 267; À.-baldensis Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 5, non
LINNÆUS. (See pl. I, fig. 4.)

? A. multifida, PULLEN’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. Numerous flowering specimens were collected in the
later half of June (16th—3o0th) 1906.

The geographical range of 4. Drummondii Warts. is given by C. V.

PIPER as being from British Columbia and Alberta to California; it is thus

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 43

somewhat unexpected to find it again on the arctic sea-coast, but I feel
sure that the identification is correct.

S. Watson describes (1. c.) the species as resembling A. multifida Por.
and quotes A. baldensis by Hooker (l. c.) as a synonym. Yet we find
in HOOKER a description which suits our specimens, but he adds that the
American plant is »in every particular the same« as the German and
Piedmontese one; »or if there be any difference worthy of notice, it is
that the leaves are not so fully expanded at the time of the perfection of
the flower as in those of the old world«. Upon this statement E. ULBRICH
(ENGLER, Botan, Jahrb., 37, 1905, p. 244) places A. Drummondii of North
America as a synonym of the alpine A. baldensis; but I think this is
hardly correct.

The plant in question much resembles with regard to the leaves
A. multifida, as is also mentioned by Warsow, but it is not so hairy as
this. As to the flowers it is more like A. baldensis to which it is much
more nearly related. |

It has a long style (sectio Zriocephalus, subsectio Longistylæ by
ULBRICH, |. c.) and the sepals are ca. 14—18 mm. long, white and tinged
with blue outwards (as already pointed out by Hooker). The radical
leaves have more or less cuneate (not linear) lobes, and their blades are
nearly glabrous or with few spreading long, woolly hairs on the under
side. Petioles, involucral leaves and stems are hairy with the same long
hairs; flower-stalks densely woolly.

I have seen a specimen of this species from FRANKLIN’s Journey
named A. baldensis by HOOKER. Also specimens from the Rocky Mountains
of A. Drummondi have been examined by me. And in both cases I have

found agreement and also agreement with our specimens from King Point.

39. Anemone hirsutissima (PURSH) Mac MrLLan, Metasperm. Minne-
sota, 1892, p. 239; A. v. HAYEK, in Festschrift für AsCHERSON, Berlin
1904, p. 459; Anemone Nuttalliana DE CANDOLLE, System., I, 1818, p. 193;
A. patens L. var. Nuttalliana Gray, Manual, ed. 5, 1867, p. 36; A. patens,
var. Wolfgangiana RoBIsson & FERNALD, in Gray, Manual, ed. 7, 1908,
p. 401 (non A. Wolfgangiana BESSER); A. patens Hooker, Fl. Bor. Am.
I, 1829, p. 4 (non Linxeus); Pulsatilla hirsutissima Britton, Ann. New
York Acad. Sei, 6, 1891, p- 217.

King Point. Numerous flowering specimens have been collected
in the first half of June 1906 (4th—16th); young fruits from the beginning
of July.

44 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Ranunculus L.

40. Ranunculus nivalis L., Sp. pl., 1753, p- 553.
King Point. In flower on July roth, 1906.

41. Ranunculus gelidus KARELIN & KiRILOW, in Bull. Soc. Nat. Moscou,
XV, 1842, p. 133; LEDEBOUR, Fl. Ross. I, 1842, p. 733 (non À. gelidus
SCHUR = À. montanus WiLLp.; nec R. gelidus HOFFMANSEGG (1830—32)
= À. glacialis L. vel R. alpestris X glacialis); R. pedatifidus HOOKEr,
Fl. Bor. Am., I, 1833, p. 18, tab. VIII B (non R. pedatifidus SMITH in
REES, Cyclop. 29, nec. auctt. rec. Amer.); R. Hookeri REGEL, in Bull.
Soc. Nat. Moscou, XXXIV, 1861, pars 2, p. 47 (non À. Hookeri
SCHLECHTENDAL, in Linnæa, 1834 = ? À. repens). (See pl. Ill, fig. 15.)

King Point. A single large tuft in bloom, June 16th, 1906, has
been collected.

The expedition has brought home flowering specimens (without fruit!)
of a plant which quite agrees with the plant named R. pedatifidus by
Hooker. Both the description, the drawing and a small specimen in the
Copenhagen herbarium sent by Hooker himself show that our plant un-
doubtedly is what Hooker called À. pedatifidus. As shown by different
authors (e. g. H. G. Simmons, 1906) Hooker’s plant is not the true
R. pedatifidus of SmirH which is very near to À. affinis, while Hooker
(l. c. p. 18) says about his plant that it »is allied on the one hand to
R. nivalis, Eschscholtzii etc. but differing in the constantly pedatifid
leaves; and, on the other hand, I possess some single-flowered specimens
of À. affinis, which show a great affinity with ite.

E. REGEL (1. c.) who takes R. pedatifidus as a form of R. affinis, says
that HooKEr’s species is »eine andere gut unterschiedene Art«, which he
names Å. Hooker.

We learn in the description by SCHLECHTENDAL (Animadv. bot. in
Ranunc., sect. post., 1820, p. 18) of »R. pedatifidus D. C.« the origin of
the wrong identification by HOokER, as SCHLECHTENDAL'S description of
his R. pedatifidus is based upon specimens from St. Lawrence Bay col-
lected by A. DE CHAMISS0, which specimens have nothing to do with
SMITH’S À. pedatifidus (but probably belong to À. Hookeri REGEL). SCHLECH-
TENDAL also states that his plant is »affinis R. nivali«.

It is thus seen the plant must bear the name R. Hookeri REGEL; but
I think it is the same species which has earlier been described as R. gelidus
by KareLIn & KırıLow from Alatau Mountains in Central Asia. Their
description runs as follows (1. c. pp. 133—134): »R. (Hecatonia $ 4. D.C.

prodr.). Caule humili 1—3-floro, foliis glabris, radicalibus ternatim sectis,

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 45

partionibus petiolulatis subbiternatifidis, laciniis ovatis subrotundisve obtus-
sissimis; caulinis biternatisectis, calycibus adpresse pilosis; carpophoro car-
pellisque stylo uncinato rostratis glabris. — Radix perennis, e fibris nu-
merosis longissimis constans. Caulis 3—4-pollicaris, tenuiter pubescens;
inferior pars ejus unacum petiolis foliorum inter lapidum fragmina abs-
condita. Flores magnitudine R. acris, aurei. — Hab. in summis alpibus
Alatau ad fontes fluvii Lepsa in glareosis ad scaturigines nivibus formatas
deliquescentibus. Fl. sub finem Junuc.

Of this plant I have seen specimens in the Copenhagen herbarium
1° from »Arassan, Nordabhang des Alexander Gebirges, 9—11000 feet,
5/VI, 1880, leg. Fetissow«, and 2° from »Alatau transiliensis, in trajectu
Mundschika ad fontes fl. Talgar, reg. alp. sup., 1896, 7/VII, leg. V. F.
Brotherus<. These specimens are on all points in agreement with the King
Point plant and with the Hookerian fragment of his R. pedatifidus. The
description by KARELIN & KırıLow differs in some respects from Hooker's,
e. g. they say that their plant has »foliis glabrise, while Hooker says
»folia subciliata et parce pilosa, præcipue sub lente«, and Hooker is right,
as also both the Arassan and the Talgar plants have somewhat hairy
leaves, at least the young ones. But apart from such smaller points the two
descriptions cover one another in a fairly sufficient manner; and as the
alpine central-asiatic specimens differ in no points of any importance from
the arctic American ones, I feel it necessary to unite them to one species.
Its geographical range, viz: Alatau Mountains in Central Asia, St. Lawrence
Bay (probably), Mackenzie River mouth, Rocky Mountains (52°—53° Lat. N.),
is very peculiar and much broken, but we must remember how small our
knowledge is of the flora of the regions in question.

Although its habit bring R. gelidus near to the mivalis-group, it without
doubt belongs to the auricomus-group, as also R. affinis and R. pedatifidus.

To the descriptions given by SCHLECHTENDAL, HOOKER and KARELIN
& KırıLow I may add a few notes: The shape of the leaf-blades is very
characteristic and is rather well given in Hooker’s figure: the radical
leaves are tripartite, the middle lobe is trilobate and the lobes again are
oftenest more or less lobed or sinuated, the lateral lobes of first order
are at least twice cleft; in this way the blade is built up by a rather large
number of short, obtuse, rather broad lobes. The sheaths, petioles and
blades are covered with sparsely placed, whitish sub-adpressed hairs. Stem
leaves — at least the lower — are like the radical ones, but the lobes are
longer and narrower, their sheaths large and whitish. Stem lax, often more
or less flexible, one- or few-flowered, flowers on long, adpressed-hairy,

faintly canaliculate stalks; sepals on the outer side with whitish hairs,

46 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

more or less membranous and tinged with reddish-violet; petals yellow
about as large as in À. acer; young fruit with recurvate styles.

The plant forms tufts with very many long, richly branched roots,
many old leaf-sheaths and numerous new shoots with leaves with large,
white-membranous sheats; stems ca. twice as long as the radical leaves,
stem-leaves inserted on the stem in such a manner that they hardly sur-
pass the radical leaves.

42. Ranunculus affinis R. Brown, Chloris Melvilleana, 1823, p. 7;
Hooxer,--Fl. Bor. Am., I, 1829, p. 12, å (non 8 nec y), tab. 6 A, &
SIMMONS, Sec. Arct. Exp. Fram 1898—1902, No. 2, Kristiania, 1906, p. ror;
R. verticillatus Eastwood, Botan. Gazette, 33, 1902, p. 144.

King Point. Two flowering specimens were collected on July
7th, 1906.

I agree with the useful and detailed unravelling of the troublesome
matter concerning À. affimis and related species given by H. G. Simmons
in his Ellesmere Land Flora (l. c.). Our two specimens are just like his
material.

I think that Miss A. Easrwoop has described specimens of R. affinis
without radical leaves under the new name R. verticillatus, as her descrip-

tion and figure agree quite well with R. affinis.

43. Ranunculus occidentalis NUTT., var. robustus A. GRAY, Proc. Amer.
Acad. Arts & Sciences, vol. 21, 1886, p. 373; Davis, in Minnesota Bot.
Stud., 1900, p. 481; À. Schlechtendalii Hooker, Fl. Bor. Am. I, 1829, p. 21.
(as to the plant). (See pl. II, fig. 9.)

King Point. In bloom July 4th, 1900.

Herschell Isl. In bloom July 13th—17th, 1906.

I am not quite certain with regard to the naming of this species. It
as a robust species of the acer-group, which has large, bright-yellow
flowers, more or less reflexed sepals and flattened, hooked styles (as far
as can be seen in bloom, no fruits being present in the rich material).
It agrees well with the description of A. Gray’s variety of À. occidentalis,
as also with the description given by K.C. Davis, but I think it is not
merely a form of R. occidentalis, more probably it is a species intermediate
between the latter and R. acer. Further observations on fruiting material
must decide the question.

In the Copenhagen herbarium we have the same form sent from
HOOKER »ex itinere Franklini< under the name À. Schlechtendalir.

The species À. Turneri GREENE (Pittonia, vol. 2, 1892, p. 296) from
Porcupine Prives, Alaska is probably near to the present form, but I have

not seen any specimens, so that I dare not unite them.

1909. No.8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 47

Papaveraceae.
Papaver L.

44. Papaver radicatum RoTTBÖLL, Skr. Kiöbenhavn Selsk. Lærd. &
Vidensk., 10, 1770, P. 455, tab. 8, fig. 24; P. nudicaule Hooker, Fl. Bor.
Am., I, p. 34, 1829.

P. nudicaule, PurLen's list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. In full flower on July 3rd, 1906.

The specimens collected are slender, with much divided leaves whose
segments are narrow; the slender scape has more or less adpressed hairs;
petals saffron; capsule short and broad.

Herschell Isl. In full flower on July 13th, 1906.

Differs much from the plant from King Point, but has more resem-
blance to the form common in Arctic Europe, Iceland and Greenland.
The specimens are coarse, leaves much divided with broader segments;
scape ca. 20 cm. high and stout with more distant and more numerous
hairs; petals yellow; capsule short and broad.

None of the forms has anything to do with P. Macounii GREENE
(Pittonia, III, p. 247) from the Pribiloff Islands; but H. G. Simmons (I. c.)
is certainely right in saying that there may be several species at present
named P. radicatum. On the other hand this question has been much
more troublesome just now after the publishing of the many new forms

created by F. FEDDE (Papaveraceæ, Das Pflanzenreich, 1910).

Cruciferae.
Thlaspi L.

45. Thlaspi alpestre L., var. purpurascens (RYDB.) m.; 7. purpurascens
RYDBERG, Bull. Torr. Botan. Club., 28, 1901, p. 281. (See pl. III, fig. 17.)

King Point. Flowering specimens in the last week of June 1906
(20th—28th).

Herschell Isl. Flowering on July 18th, 1906, and with year-
old pods.

The North American forms of the polymorphous T. alpestre differ in
some respects from the European one! and should perhaps bear special
names, as P. A. RYDBERG (l. c.) has suggested; but at present it seems
to me better to treat them as varieties until further researches have de-
cided the question on the specific range.

Our specimens agree in the main with RyDBEerG's 7. purpurascens

described from Arizona and Colorado.

1 Rypsere (I. c. p. 280) says: "T. alpestre which is not found in America”.

48 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

Cochlearia L.

46. Cochlearia officinalis L., var. groenlandica (L.) GELERT, apud
ANDERSSON & HESSELMAN, Bih. Sv. Vet. Akad. Handl., 26, III, No. 1,
1900, Pp. 37.

? C. oblongifolia, Purren's list, Point Barrow to Mackenzie River,

Herschell Isl. Two different forms have been collected. The
first one (July 13th, 1906) is in full flower and with very young pods;
it is erect with sub-adpressed ascending branches, ca. 15 cm. high, and
approaches much to the typical C. officinalis from which it mainly differs
in the nerveless pods. The second form (coll. July 17th, 1906) is much
lower with spreading or arcuate-ascending branches; it was with unripe
pods and approaches to var. arctica (SCHLECHT.) GELERT (I. c.), but has not

so narrow pods nor its erect growth.

Eutrema R. Br.

47. Eutrema Edwardsii R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 9, tab. A.
King Point. A single flowering specimen was collected in July,
1906 (GODFRED HANSEN).

Sisymbrium L.

48. Sisymbrium sophioides FISCHER apud Hooker, Fl. Bor. Am, I,
1830, p. 61, tab. 20.

Purren’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. Not flowering June 12th, 1906; flowering and with

very young pods June 24th and July 3rd, 1906.

Cardamine L.

49. Cardamine hyperborea O. E. ScuuLz, Monographie d. Gatt. Car-
damine, in ENGLER’s Botan. Jahrb., 32, 1903, p. 550; C. digitata RICHARDSON,
in Franklin, rst Journ., ed. 1, App., 1823, p. 743; Hooker, Fl. Bor. Am. I,
1829, p. 45; C. digitata, var. oxyphylla (ANDRZ.) TRAUTVETTER, Acta Horti
Petropol., VI, 1879, p. 11; KJELLMAN, Vega Exp. Vetensk. Arb., II, Stock
holm, 1883, p. 44; C. hyperborea, var. oxyphylla O. E. SCHULZ, I. c. p. 551.

C. digitata, PULLEN’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. Flowering on July gth, 1906.

Herschell Isl. Flowering on July 17th, 1906.

It is correct to alter RicHARDSoN’s name C. digitata, when the genus
Dentaria is taken up in Cardamine, as we then have the older name
C. digitata (LAM.) O. E. SCHULZ.

1909. No.8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 49

The description given in O. E. SchuLz’s monograph of the genus is
detailed and excellent, but I do not understand why he maintains the
variety oxyphylla TRAUTV., the less so as he himself quotes RICHARDSON’Ss
own specimens as belonging to this form. If we look for the description
of the variety by TRAUTVETTER (I. c.), we find that the main distinction
from the type is given in the words: »foliis ... distincte pinnatisectis«.
TRAUTVETTER here refers to the term: »folia digitatim pinnatas used by
RICHARDSON (1 c.) when describing his species. Now this term is un-
doubtedly incorrect, as the leaves are pinnate and not digitate, but the
leaflets stand rather near to each other, and that is what RicHarpson has
meant by >digitatim pinnatas (TRAUTVETTER incorrectly writes: »digitato-
pinnata<). ©. E. SCHULZ uses other characters as distinctions between the
type and the variety, but I think he is not right in fixing in such a
manner the varietal name of TRAUTVETTER which is based upon a mis-
understanding.

We have a specimen collected by RicHarpson during the Franklin
voyage in the Copenhagen herbarium, and this agrees in all respects with
the plants from the Gjöa Expedition, as well as with the other Arctic
American specimens. I do not find any reason therefore for maintaining
the var. oxyphylla, not even as a mere form.

J. Macoun (Catalogue, 1883, I, p. 41) gives "C. digitata (?) RicHaRDs.” as a mere syno-
nym to C. pratensis L., which is evidently quite wrong. As pointed out by O. E. Scaurz
our species belongs to a section of the genus remote from C. pratensis L.

Later James M. Macoun (Canadian Record of Science, Jan. 1897, p. 268) records
€. digitata RicH. from near the mouth of the Mackenzie River and the country between
Lake Athabasca and Chesterfield Inlet and points out, that it has been referred to C. pra-
tensis by American botanists, but is easily distinguished by its creeping rhizome and the
scape of the leaves.

50. Cardamine bellidifolia L., Sp. pl, 1753, p- 654; O. E. Scuurz,
E €... p. 452-
King Point. Only one flowering specimen of usually large size

has been collected in July 1906 (by GopFRED Hansen).

Draba L.

51. Draba hirta L., Sp. pl., ed. 2, Il, 1763, p. 897.

King Point. Flowering on June 2oth— July 3th, 1906.

Herschell Isl. With young pods, July 17th, 1906.

Most of the specimens of D. hirta are tall and large-flowered, with
large lanceolate-obovate radical leaves and per well-developed, ovate,
somewhat amplexicaule stem-leaves — thus agreeing with the form collected
by F. KJELLMAN at Port Clarence and named f. subamplexicaulis (C. A.
Mey.) KJELLM. (Vega-Exp. Vetensk. Arb., Stockholm, 1883, II, p. 46).

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 8. +

50 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

On the other hand, they bear some resemblance to D. prealta GREENE
of which I have seen specimens from Alberta collected by J. Macovn,
but the description of which (Pittonia, vol. 4, 1900) has not been accessible
to me. D. præalta seems to have stellate-hairy pods, while our form has
glabrous pods; also the shape of the pod is not quite the same. I con-
sider our form therefore as D. hirta. The specific value of D. præalta is
another question upon which I shall not enter.

Besides this form of D. hirta another much smaller form has been
collected in the last part of June of 1906 at King Point (by GODFRED
HANSEN); it agrees well with var. arctica (J. VAHL) Warson.

52. Draba nivalis LiLseBL., N. Acta Reg. Soc. Scient. Upsaliensis,
V6 31799.
King Point. A single small plant in flower (June 16th, 1906).

53. Draba fladnizensis WULF. in JACQUIN, Misc., I, 1778, p. 147;
cfr. GELERT, in Botan. Tidsskrift, Köbenhavn, vol. 21, 1898, p. 302.

King Point. A number of various forms have been collected in
June—July, 1906.

There are forms with only ciliated leaves (f. /actea (ADAMS)), forms
with stellate-pubescent leaves with long ciliate hairs (f. /apponica (WHLBG.)),

and a form with linear-lanceolate pods (f. femuisiliqua LANGE).

54. Draba alpina L., var. glacialis (Apams) Dickte, Journ. Linn.
SOC, Al, 107, D: 33:

D. glacialis, PuLLen’s list, Garry Isle.

King Point. In full flower on June 29th, 1906.

The specimens from King Point differ from those from King William
Land by the less development of stellate hairs on the leaf-surfaces, and
by more numerous stiff ciliate hairs; besides the leaves are more rigid

with somewhat revolute margins.

Erysimum L.

55. Erysimum inconspicuum (S. Wats.) MacMirrax, Metasperm.
Minnesota, p. 268, 1892; E. asperum, var. inconspicuum S. WATSON,
Bot. King’s Exped., p. 24, 1871; Æ. parviflorum Nutt. (non PERS.);
E. lanceolatum Hoox, Fl. Bor. Am., I, 1830, p. 64 (non R. Br., 1812).
(See pl.« I, fe. 5).

E. lanceolatum, Puren’s list, Arctic Coast.

King Point. Numerous flowering specimens have been collected

on June 2oth, 1906.

1900. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. SI

Hesperis L.

56. Hesperis Pallasii (PursH) Torr. & Gray, Fl. N. Am., I Suppl.
1840, p. 667; Hesperis pygmæa (ADAMS) Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1830,
p. 60, tab. 19.

King Point. Numerous flowering specimens have been collected
in June (4th—24th) 1906; few specimens with young pods in the begin-
ning of July.

Parrya R. Br.

57. Parrya nudicaulis (L.) REsEL, Pl. Raddeanæ, Moskau, 1861,
p. 176; P. macrocarpa R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 12.

P. macrocarpa, var. aspera, PULLEN’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. Young flowering specimens were collected in June
(21th, 1906), also flowering in July (4th, 1906).

Herschell Isl. Flowering and with very young pods (July 1906).

A. Eastwoop (Botan. Gazette, 33, 1902, p. 148) records the plant under the name
P. macrocarpa R. Br. and gives as type locality "Melville island”; this is evidently an error
as P. macrocarpa named by R. Brown in his “Chloris Melvilleana” is based upon Carda-
mine nudicaulis L., Spec. plant., 1753, p. 654, the type locality of which is "Sibiria. D.
Gmelin“.

In Melville island P. macrocarpa does not occur, nor has it been recorded by R. BRown
who described P. arctica from this island.

Rosaceae.
Dryas L.

58. Dryas octopetala L., Sp. pl., 1753, p. 501.

King Point. In bloom in the later half of June (20th—2gth) and
the beginning of July (7th), 1906.

The material is rather rich and shows that D. octopetala occurs both
in the typical form (a, genuina REGEL) and in a form with leaves hairy
also on the upper side (f. hrsuta N. Hartz, Medd. Grönland, 18, 1895,

p. 319).

59. Dryas integrifolia M. VAHL, Skrifter Naturhist. Selsk. Kiöbenhavn,
4, 1798, p. 171.

Punuen's list, Point Barrow to Mackenzie River; Pelly Isl.

King Point. Flowering July 1906.

In the collection there is only fragments of this species, viz. some

sterile shoots of the typical form, and a specimen in flower with more,

52 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

crenate leaves corresponding to f. intermedia Naruorst (Ofv. K. Sv. Vetensk.
Akad. Forh., 1884, No. 1, p. 24 sub D. octopetala).

Seeman (Fl. West Eskimaux Land; Voy. Herald, 1852, p. 29) says very correctly on
this species: "the leaves are always smooth on the upper surface, never rugose, as those
of D. octopetala; this character seems to be the best mark of distinction between the two
species, all the others assigned to them are subject to variation”.

Potentilla L.

60. Potentilla nivea L., Sp. pl., 1753, p. 499; TH. Worr, Monogr.
Potent.,, 1900, p. 233.

Puruen's list, Coast west of C: Bathurst.

King Point. In bloom and with young fruits, June 21th and July
3rd, 1906.

The specimens collected belong to the arctic group of nivea forms
which have deep-cleft (»pinnatifid«) leaflets: var. pinnatifida LEHM., Pugill.
IX, 1851, p. 67, in which the monographer TH. Wozr (I. c. p. 239) includes
P. altaica BUNGE and P. nivea, &, subquinata LANGE (= P. subquinata

RYDBERG).

61. Potentilla Vahliana LEHM., Monogr. Potent., 1820, p. 172; TH.
Wozr, Monogr. Potent., 1908, p. 247.

P. nivea, var. Vahliana, PuLven’s list, Coast west of C. Bathurst.

King Point. In bloom in June (21th—23th) 1906.

Rubus L.

62. Rubus chamæmorus L., Sp. pl., 1753, P- 494.

Purren’s list, Point Barrow to Mackenzie River.
King Point. In bloom, June 29th and July 4th, 1906.

Both male and female plants are in the collection.

Papilionaceae.
Lupinus L.

63. Lupinus nootkatensis DONN, var. Kjellmanit nov. var.; L. nootka-
tensis KJELLMAN, Vega-Exp. Vetensk. arb., Stockholm, II, 1883, p. 39.
(See pl. I, fig. 6.)

Differt a forma primaria: planta multiceps, caules 10—25 ctm. altæ;
inflorescentia curta, 5—10 cm. longa, foliola oblanceolata, versus apicem
attenuata, acuta, subtus pilis longis subadpressis instructa, petiola dimidiam
vel bis quam foliola longiora, stipula petiolum adnata, partes liberæ lineari-

lanceolatæ; flores verticillatæ, bracteis caducis, lineari-lanceolatis instructæ,

1909. No. 8 VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 53

calycis labium inferius anguste lanceolatum, 8—10 mm. longum, integrum;
caulis præcipue superne, petiola, bracteæ, pedunculi, calyx pilis albis longis
villosis; legumen juvene cum 8—g ovis, sparsissime pilosum.

King Point. In full flower in June (21th—24th, 1906).

Herschell Isl. In flower on July r7th, 1906.

The Expedition has brought home a very large material of this
beautiful blue lupin. It is just the same plant which. Fr. KJELLMAN
collected at Port Clarence on the Vega Expedition and which he (I. c.)
referred to L. nootkatensis J. Donn (Catal. hort. Cantab. 1812, p. 205),
adding some remarks on the differences from the type. It seems to me
that these differences are so great that the form merits at least a varietal
name. The form of the leaflets, the form and hairiness of the calyx, etc.,
show that it cannot be the true L. nootkatensis Donn.

PULLEN's list (in SEEMAN, Fl. W. Eskimaux Land, Voy. Herald, 1852)
has »>L. perennis DC.< from the Arctic Coast; this is probably the plant
here described.

To L. arcticus Watson (Proc. Amer. Acad. Arts & Sc., VIII, 1873,

p. 526) our form has no relation.

Astragalus L.

64. Astragalus alpinus L., Sp. pl., 1753, p. 760; Phaca astragalina
DC. Astrag. 1803, p. 64; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 145; Tium
alpinum RYDBERG, Bull. Torr. Bot. Club, 1905, p. 659.

Phaca astragalina, PULLEN's list, Point Barrow to Pelly Isl.

King Point. A small form like the plant from King William
Land in full flower on June 29th 1906, a larger form in flower on July
18th, 1906.

65. Astragalus eucosmus B. L. RoBixsox, Rhodora, vol. 10, 1909,
p. 33; A. elegans (Hoox.) BRITTon in BRITTON & Brown, Illust. Flora, II,
1897, p. 303 (non BuNGE, 1869); A. oroboides var. americana A. GRAY,
Proc. Am. Acad. Arts & Sciences, VI, 1864, p. 205; Phaca elegans HooKER,
Fl. Bor. Am., I, 1830, p. 144; Atelophragma elegans RYDBERG, Bull. Torr.
Bot. Club. 1905, p. 660.

King Point. In buds on June 2gth, 1906.

Herschell Isl. In flower on July ızth, 1906.

The specimens have somewhat broader leaflets than specimens from
the Selkirk Mts. and Fort Fairfield (Maine) in the Copenhagen herbarium,

but agree otherwise well with the species.

54 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

66. Astragalus frigidus (L.) Bunce, Mem. Acad. imp. Sc. St. Péters-
bourg, VII Ser., t. XV, No. 1, 1869, p. 28; Phaca frigida L., System.
Nat., ed. 20,1759:

King Point. In full flower on June 24th—27th, 1906.

Herschell Isl. In flower and with young fruits in July.

All the specimens collected belong to var. /ittoralis Hook., Fl. Bor.
Am., I, 1830, p. 140, sub Phaca frigida (Ph. littoralis (Hook.) RYDBERG,
Bull. New. York Bot. Garden, II, 6, 1901, p. 176).

Oxytropis D.C.

67. Oxytropis nigrescens (PALL) FISCHER in DE CANDOLLE, Prodro-
mus II, 1825, p. 278; BUNGE, Mem. Acad. Sc. St. Pétersbourg, VII Ser.,
t. XXII, No. 1, 1874, p. 113; A. Gray, Proc. Amer. Acad. A. & S jeu
1885, pi 3. (See pl. Il, fig. 13.)

? O. arctica, PuLLEN’s list, Arctic Coast west of C. Bathurst.

Herschell Isl. One single tuft with young fruits (July 13th, 1906).

Our specimen agrees with the plant collected by F. R. KJELLMAN
(Vega Expedition) on St. Lawrence Island. The covering consists of
white, but not truly silky hairs and the free parts of the stipules are
lanceolate-triangular, about 3 times longer than broad; the flowers stand
usually two together and the teeth of the calyx are about as long as its
tube. In these characters it is different from ©. arctobia BUNGE.

68. Oxytropis campestris (L.) D. C., var. melanocephala Hoox., Fl Bor.
Am., I, 1834, p. 1475 cfr. above p. 20.- (See pl IL. fig. 12-)

O. campestris, Putten's list, Point Barrow to Mackenzie River; Garry Isl; Pelly Isl.

King Point. Flowering June 29th and July 6th, 1906.

The few specimens from King Point differ from the King William
Land plant in the covering of the scape and of the calyx being to a less
degree dark-pubescent and to a higher degree white-villous; they are
higher and better developed, but agree in all other characters with the

other specimens of var. melanocephala, which I have seen.

69. Oxytropis Roaldi n. sp. (See pl. III, fig. 16.)

Ex aff. O. Lamberti PURSH et O. monticola GRAY.

Scapigera, usque ad 20 ctm. alta, multiceps; stipulæ alte petiolares,
albæ, membranacez, longe-ciliatæ, pars libera uninervis, e basi dilatata
linearis; foliola 7—8-juga, lanceolato-ovata, adpresso niveo-pilosa; scapi
foliis longiores pilis subadpressis vel subpatulis instructi; inflorescentia
subcapitata, 5—10-flora; bracteæ lineari-lanceolatæ, calycem subaequilon-
gee; calyx tubuloso-campanulata, dentibus triangularibus tubo triplo brevi-

oribus, pube nigra pilisque longioribus albis instructa; corolla calyci dimidio

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 55

longior, violaceo-purpurea; legumen (altum) ovato-oblongum, recte, acumi-
natum, membranaceo-chartaceum, ca. 12 mm. longum, uniloculare vel partim
semibiloculare, pube breve griseo, calycem subduplo superans.

Herschell Isl. In full flower on July 13th, 1906 (and with year-
old pods).

I have been much in doubt as to the identification of this pretty
Oxytropis. It belongs to the relationship of O. Lamberti PursH and
O. monticola Gray (cfr. A. Gray, in Proc. Americ. Acad. Arts & Sciences,
vol. 20, 1885, p. 6); but is rather different from both. The smaller flowers
and the dark pubescence of the calyx distinguish it from the true O. Lam-
berti of Colorado and Montana, and the same characters as well as the
subcapitate inflorescence and the longer pod from the O. monticola of
Wyoming, Montana and Nebraska, as far as I can judge from Gray’s
description and from examination of specimens from South Sybille (Al-
bany Co.) and from Pipestone Creek, N. W. T.

J. Macoun points out (Catalogue Canad. Pl. III, 1886, p. 509—3510)
that his former O. Lamberti also includes O. monticola, but as he at the
same time (p. 509) quotes specimens from Kicking Horse Lake (Rocky
Mts.) under O. Lamberti, I think he means that they belong to the true
O. Lamberti, not to O. monticola (which in his opinion »is the true prairie
form«). These specimens of which we have a set in the Copenhagen
herbarium, are not like O. Lamberti from Colorado and Montana, but
come very near my new species, from which they only differ in having
yellow flowers. I think they are a southern representative of our species.

To our species also the record of O. Lamberti from Klondike,
Alaska (James Macoux, Ottawa Naturalist, Dec. 1899, p. 211) may be
referred. And probably we must place here O. Lamberti, 8, foliolis bre-
vioribus, floribus minoribus congestis erectis by Hooker, Fl. Bor. Am., fs

1834, P- 147-

Hedysarum L.

70. Hedysarum alpinum L., var. americanum Micux., Fl. Bor. Am.,
II, 1803, p. 74; B. A. FeprscHenKo, Obsor vidof roda Hedysarum, St.
Petersburg, 1902, p. 75; H. americanum Britton, Mem. Torrey Bot. Club”
vol. 5, 1894, p. 201; H. boreale NUTT., Gen. Amer. II, p. 110, 1818;
Hook., Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 155; Macoux, Catal. Canad. Pl., 1883—
1886, p. 117 & 510; KJELLMAN, Vega Exped. Vetensk. Arbeten, II, 1883,
P- 39; H. occidentale GREENE, Pittonia, III, 1896, p. 19; ? H. auriculatum
and H. truncatum EASTWOOD, Botan. Gazette, 33, 1902, p. 205.

56 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

King Point. In beginning of flowering on June 28th— July
7th, 1906.

Herschell Isl. In full flower on July 2oth, 1906.

I do not find any difference of specific importance between our plant
and the Siberian HZ. alpinum L.

71. Hedysarum Mackenzii RICHARDSON, in App. VII to FRANKLIN,
ist Journ., ed. 1, 1623, p. 745; .Hoox., El. Bor. Am, J, 1854, p. 755, Be
FEDTSCHENKO, Obsor vidof roda Hedysarum, St. Petersburg, 1902, p. 91
(A. »Macquenzii«).

Herschel! Isl In full flower ‘on July 17th, 1906.

Saxifragaceae.
Saxifraga L.

72. Saxifraga radiata SMALL, North Am. Flora, vol. 22,2, 1905,
p. 128; S. exilis STEPHAN, in STERNBERG, Suppl. Revis. Saxifr., I, 1822,
p. 8, pl. 3, fig. I (non S. exilis PoLL., 1816); S. elegans STERNB., Suppl.
Revis. Saxifr., II, 1831, p. 34, pl. 14 (non S. elegans ZEYH. 1824); :S. sibi-
rica Hook, Fl. Bor. Am, I, 1834, p. 246 (non LINNÆUS).

? S. cernua, PULLEN’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. In full bloom on July roth, 1906 (a single specimen
collected Sept. 3rd, 1905).

Herschell Isl. In full bloom on July 13th, 1906.

The specimens from Herschell Island differ from the typical form in
having (very) small bulbils in the axes of all the cauline leaves, besides
developed flowers in the upper ones, and they approach in this way
S. cernua L. very much; in fact it is open to doubt if the species is to be
maintained or if it would be better to reduce it to a variety of S. cernua L.

KJELLMAN has collected typical S. cernua L. at Port Clarence; the

specimens are now in the Riksmuseum, Stockholm.

73. Saxifraga hieraciifolia Waupst. & Kır., PL rar. Hung., I, p. 17,
tab. 18, 1802; Micranthes hieractifoha Haw., Saxifr. Enum., 1821, p. 45;
SMALL; Ni Am: Flora, 22,2, 1905, p. 134:

King Point. In beginning bloom on June 3oth, 1906.

Herschell Is! In full bloom on July 17th, 1906.

74. Saxifraga reflexa Hook., Fl. Bor. Am., I, 1834, p.. 249, pl. 85;
Micranthes reflexa SMALL, N. Am. Fl., 22,2, 1905, p. 146.
King Point. In bloom in June of 1906 (June 2ıth to July 4th).

Igog. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 57

We have no specimens of this species in the Copenhagen herbarium,
but the material of the Gjöa Expedition is on all points like the drawing
by Hooker (I. c.) and agrees exactly with his description.

75. Saxifraga Nelsoniana D. Dox, Trans. Linn. Soc., 13, 1822,
P- 355; PIPER, Contr. U.S. Nat. Herb. XI, 1906, p. 314; Micranthes Nel-
soniana SMALL, N. Am. Fl. 22,2, 1905, p. 146; S. punctata KJELLMAN,
Vega Exp. vetensk. Arb., II, 1883, p. 42; ? Eastwoop, Bot. Gaz., 33,
1902, p. 201 (non LINNÆUS); ? S. fuberosa STERNB., Suppl. Revis. Saxifr.,
H, 1831, p. 8, pl. 12. (See pl. I, fig. 7.)

King Point. In bloom in the last days of June (2oth—28th)
and the first days of July (3rd—4th) of 1906.

Herschell Isl. In bloom on July 17th, 1906.

The species of the punctata-group-are rather difficult to separate, and
many mistakes probably have been made. The present plant agrees in
all points with the description of S. Ne/soniana by J. K. SMALL, and I think

the naming is quite correct.

76. Saxifraga hirculus L., Sp. pl, 1753, p. 402; Leptasea hirculus
SMALL, N. Am. F1, 22,2, 1905, p. 152.

PuLten’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

Herschell Isl. In bloom July 17th, 1906 and with emptied cap-
sules from 1905.

The specimens belong to var. propinqua (R. Br.) Sri. (cfr. above
p- 23), but have unusually large petals (ab. 9 mm.).

In North Am. Flora, Vol. 22,2, 1905 J. K. SMALL describes (p. 152)
a Leptasea alaskana n. sp. from Pt. Barrow, which comes near to S. hr-
culus, var. propinqua, but is said to have smaller petals (5,5—6,5 mm.)
with a claw-like base. I think this may be considered a mere variety of
S. hirculus.

77. Saxifraga tricuspidata RoTTB., Skr. Kiöbenhavn Selsk. Lærd. &
Vidensk., vol. 10, 1770, p. 446, tab. 6, fig. 21; Leptasea tricuspidata Haw.;
SMALL,:N. Am. Fl., 22,2, 1905, p. 154.

King Point. In bloom at the beginning of July (7th, 1906).

Empetraceae.
Empetrum L.

78. Empetrum nigrum L., Sp. pl., 1753, p. 1022.

PuLten’s list, Richard's Isl.

King Point. Only a single branch without flowers and fruits has
been collected (July 1906).

58 C. H. OSTENFELD, MN. KI

Onagrariaceae.
Epilobium L.

79. Epilobium angustifolium L., Sp. pl., 1753, p. 347; Chamaenerion
angustfokum (L.) Scop. Fl. Carn, Ed. 2, I, 1772, p. 271:
Purren’s list, Point Barrow to Bear Lake River.

King Point. Tall shoots, but not yet flowering were collected on

July 4th, 1906.

80. Epilobium latifolium L., Sp. pl, 1753, p. 347; Chamaerion lati-
folium SWEET, Hort. Brit., ed. 2, 1830, p. 198.

King Point. Specimens in bud were collected at July 7th, 1906.
Both large, broad-leaved specimens and smail, rather narrow-leaved ones
were gathered; the short pubescence is comparatively less developed than

usually.

Umbelliferae.
Selinum L.

81. Selinum cnidiifolium Turcz., Bull. Soc. Natur. de Moscou, 1840,
p. 72; LEDEBOUR, Fl. Ross., II, 1844, p. 293; KJELLMAN, Vega Exp.
vetensk. Arbeten, II, 1883, p. 43; ? Selinum Dawson: COULTER & ROSE,
Botan. Gazette, 13, 1888, p. 144; Conioselinum Dawsoni COULTER & ROSE,
Contr. Nat. Herb., ‘vel: VH, 1900, p. 152.

King Points. Plants in buds only (July 7th, 1906).

Herschell Isl. Plants in full bloom (July 14th, 1906).

I am not quite sure as to the determination of the umbelliferous plant
in question, as I have no authentic material for comparison at hand.
Nevertheless my plants agree so well with the description in LEDEBOUR
(l. c.) of Selinum cnidiifolium Turcz. and with a specimen labelled: »Sibir.
or. ad fl. Janam, leg Dr. A. BUNGE, 1885«, that I do not think my deter-
mination can be wrong. On the other hand CoULTER & Rosr’s description
of Conioselinum Dawsoni also agree so exactly with my plants, that I feel
no doubt that it is the same species. I cannot find any difference of
importance between the descriptions of these two plants, and probably
they are identical. CoOULTER & ROSE (1900) do not at all mention Selinum
cnidiifolium as North American, although it has been recorded from Port
Clarence by KJELLMAN in 1883.

I think that it is more correct to leave the species in Selinum, as it
has — as also stated by CouULTER & Rose — oil tubes solitary in the

intervals of the fruits and two oil tubes on the commissural side; further

1900. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 59

all the fruit wings are almost alike, the lateral not being considerably
broader than the dorsal. The fruit — at least the immature one — is
not dorsally flattened as in Conioselinum. The petals are broadly obovate
or obcordate, emarginate and with infolded tips. The linear-oblong or ovate-
oblong membranous involucel leaves with long, abruptly limited attenuation
are very characteristic for the species and are laid strees upon both by
TURCZANINOW and by CoULTER & Rose.

Bupleurum L.

82. Bupleurum americanum COULTER & Ross, Revis. N. Am. Umbellif.,
Indiana, 1888, p. 115, fig. 17; Contr. Nat. Herb., VII, 1900, p. 85; B. ranun-
culoides Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 277; KJELLMAN, Vega Exp.
Vetensk. Arbeten, II, 1883, p. 43.

Herschell Isl. A small fragment of a flowering plant (July
17th, 1906).

Pirolaceae.

Pirola L.

83. Pirola rotundifolia L., var. grandiflora (Rap1vs) D. C., Prodromus,
VII, 1840, p. 773; cfr. OSTENFELD, in Medd. om Grönland, XXXIII, 1905,
p. 65.

? P. rotundifolia, PuLzen’s list, Point Barrow to Great Slave Lake; Richard's Isl.

King Point. In full bloom on July 4th, 1906, in young buds
on June 17th, 1906.

Ericaceae.
Ledum L.

84. Ledum palustre L., var. decumbens Aır., Hort. Kew., vol. 2,
1789, p. 65.

L. palustre, PULLEN’s list, Point Barrow to Mackenzie River; Richard’s Isl.

King Point. Begins to flower about on 1st July (in buds on
June 28th, in bloom on July 7th, 1906).

The King Point specimens are quite like the Greenland ones.

Empty ripe fruits from the foregoing year are present on the flowe-
ring specimens.

Cassiope D. Don.

85. Cassiope tetragona (L.) Don, Edinb. New Phil. Journ., vol. 17,
1834, p. 158.

Puuuen's list, Point Barrow to Mackenzie River; Garry Isl.

King Point. In full bloom about July 1st, 1906.

60 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

Arctostaphylos Apams.

86. Arctostaphylos alpina (L.) SPRENG., Syst., II, 1825, p. 287.

King Point. In full bloom on June 16th, 1906; with full-grown
leaves on June 2oth—2gth, 1906, and with old fruits from the foregoing
year. Specimens from September 3rd, 1905, show that the leaves also at

King Point become purple-red in the autumn.

Vacciniaceae.
Vaccinium L.

87. Vaccinium uliginosum L., f. microphylla Lance, Consp. Fl. Groenl.,
1880, p. 91 (pro subspecie).

PuLLen’s list, Arctic Coast.

King Point. Only sterile fragments collected (June 1906, GoDFRED
HANSEN).

88. Vaccinium vitis-idea L., Sp. pl., 1753, p.351; Vitis-idæa vitis-idea
(L.) Britton, in Bull. New York Botan. Garden, vol. 2, No. 6, 1901, p. 179.
King Point. Specimens with young flower-buds were collected

on June 16th, 1906.

Primulaceae.
Peimala I

89. Primula borealis Dusy, Mém. Soc. phys. et d'hist. nat, Genève,
X, 1843, tab. 2, fig. 2; DE CANDOzELE, Prodromus, VII, 1844, po 23
Pax, Primulaceæ, in Das Pflanzenreich, 1905, p. 80; P. mistassinica CHAM.
& SCHLECHTEND., Linnæa I, 1826, p. 213 (non Micux. 1803).

Herschell Isl. In full bloom in the middle of July 1906 (13th).

The specimens collected are tall and large (8—-15 ctm.) and belong
partly to var. Loczi (KANITZ) Pax:(l. c. p. 81), which has even transitions

to the main form.

Douglasia Livi.

90. Douglasia arctica Hooxer, Fl. Bor. Am., II, p. 120, 1838; Pax
u. KNUTH, Primulaceæ, in Das Pflanzenreich, 1905, p. 169.

King Point. Flowering in the later half of June (16th—21th, 1906).

The Expedition has brought home a rather rich material of this rare

species, which was described on specimens collected between Mackenzie

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 61

River and the mouth of Coppermine River by RicHarpson, and which, as
far as I know, has not been mentioned since. It has red or pink flowers

and seems to grow in gravelly wet places.

Androsaces L.

gt. Androsaces chamæjasme Host, Syn. pl. Austr., 1797, P- 95;
Eastwoop, Botan. Gazette, 1902, p. 211; Å. villosa, v. latifolia LEDEs.;
KJELLMAN, Vega-Exp. vetensk. Arb., Il, 1883, p. 36.

Putten’s list, Pelly’s Isl.

Herschell Isl. In full bloom on July 13th, 1906 and with empty
capsules from the foregoing year.

The specimen collected belongs to the more hairy form of this species
(the so-called A. villosa, var. latifolia LEDEB.) and must be named var.

arctica R. KNuTH (Primulaceæ, in Das Pflanzenreich, 1905, p. 190).

92. Androsaces septentrionalis L., var. Gormannit (GREENE) OstTF.,
nov. comb.; A. Gormannit GREENE, Pittonia IV (1899—ıgor), p. 149;
Pax u. KNuTH, Primulaceæ, in Das Pflanzenreich, 1905, p. 218; ? Britton
& Ryps»erc, in Bull. New York Bot. Garden, vol. 2, No. 6, 1901, p. 179.
(See pl. III, fig. 21.)

King Point. In bloom in the later half of June 1906 (17th— 28th).

I have not had access to the original description of A. Gormanmi
GREENE in >Pittoniae, but Pax and KnutH quote the description, and the
rich material collected by Mr. LinDström agrees exactly with it, so that
I feel convinced that my specimens are what GREENE has named A. Gor-
mann. The type is from Fort Selkirk, Alaska, and has been collected
on May 24th, thus in the spring. It is evident that the plants must have
been in bloom only — and Greene does not describe the fruits —- and
this is of importance with regard to the conception of the value of the
species. The only essential point in which A. Gormanni differs from
A. septentrionalis is that the umbel is densely flowered, i. e. that the
flower-stalks are short. Now A. Gormanni is only known in bloom, and
we do not know therefore, if the stalks become longer at fruiting time,
which they most probably do. But if so, there is no cause to uphold the
species as distinct from A. septentrionalis. When I nevertheless maintain
it as a variety, it is because I do not find flowering specimens of A. septen-
trionalis with such short flower-stalks. At least provisionally the Alaska
plant may bear the name Å. septentrionalis, var. Gormannit (GREENE), and
is characterized by the flower-stalks being shorter than or as long as
the calyx at flowering time, while in the true Å. sepfentrionalis they are
longer — oftenest much longer — than the calyx.

62 C. H. OSTENFELD. M.-N. Ki.

At Port Clarence F. KJELLMAN has collected A. septentrionalis which
agree with European specimens having long flower-stalks; the specimens,
having been taken on July 22th—26th, bear young fruits (Vega Exp.;

now in the Riksmuseum, Stockholm).

Dodecatheon L.

93. Dodecatheon frigidum Cuam. & ScHLEcHT., in Linnæa I, 1826,
p. 217; Hoox., FL Bor. Am., Il, 1838, p. 119; Pax u. Knurs, Primula
ceæ, in Das Pflanzenreich, 1905, p. 239; SEEMAN, Bot. Voy. Herald, 1852,
p- 38 POLK:

Herschell Isl. In full bloom in July (13th—17th, 1906).

Polemoniaceae.
Polemonium L.

94. Polemonium boreale Avams, in Mém. Soc. natur. de Moscou, V,
1817, p. 92; P. lanatum, subsp. A. boreale BRAND, Polemoniaceæ, in Das
Pflanzenreich, 1907, p. 40; P. lanatum Parras, Reise, Ill, 1776, p. 33
nomen nudum; P. humile Wittp. in ROEMER & SCHULTES, System., IV,
1819; P. pulchellum Auctt., vix Bunce in LEDEBOUR, Fl. Altaic. I, p. 233.

? P. coeruleum, PurLen’s list, Point Barrow to Mackenzie River ("several forms of
this species were gathered”).

King Point. In bloom in the later part of June (from 2oth to
July 4th) 1906.

Herschell Isl. In full bloom on July 13th, 1906.

A. Branp (1. c.) uses the name P. lanatum Patras for this species,
but this is a »nomen nudum« and the plate quoted by BRAND is -— as he
himself also suggests — »inedita«. The next oldest name is P. boreale

Apams (|. c.).

95. Polemonium coeruleum L., var. villosum (Rup.) BRAND, Polemonia-
ceæ, in Das Pflanzenreich, 1907, p. 38; P. villosum RunpoLrHı, in GEORGI,
Beschreib. Russ. Reich. Il, 4, 1800, p. 771; P. acutiflorum WırıD., in
ROEMER & ScHuLTEs, System., IV, 1819, p. 792; P. campanulatum Tu.
Fries, Botan. Notiser, 1858, p. 183; P. coeruleum, 8, acutiflorum et y,
ovatum LEDEBOUR, Fl. Ross., II, 1847, p. 84; ? P. occidentale Britton &
RYDBERG, Bull. New York Bot. Gard., vol. 2, No. 6, 1901, p. 180, non
GREENE, Pittonia II, 1890, p. 75.

? P. coeruleum, PuLten’s list, Point Barrow to Mackenzie River (“several forms of this
species were gathered’”).

King Point. A single flowering specimen has been collected on
Sept. ard, 1905.

1909. No. 8.. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 63

Herschell Isl. In beginning of flowering on July 13th, 1906.

The specimens of P. coeruleum L. collected belong to the var. villo-
sum (Rup.) as limited by A. BRAND (I. c.); the corolla lobes are »acustius-
culie (subobtuse-triangular) and the calyx is + villose-glandulose.

Borraginaceae.
Mertensia Roth.

96. Mertensia maritima (L.) S. F. Gray, Nat. Arr. Brit. Pl., 1821, p. 354;

Pneumaria maritima Hitt; Stenhammaria maritima Rcue.

Purren’s list, Cape Bathurst.
King Point. In fruits in the autumn of 1905 (most fruits not

developed) and in full bloom July 7th, 1906.

97. Mertensia pilosa (CHAM.) G. Don, Gen. syst., 4, 1838, p. 320; De
CanDOLLE, Prodromus, X, 1846, p. 90; Pulmonaria pilosa A. CHamIsso, in
Linnæa, 4, 1829, p. 449; Lithospermum corymbosum LEHMANN, PUGILLUS 2,
Hamburg 1830, p. 27; Hooker, Fl. Bor. Am., II, p. 87, 1838; Stenham-
maria paniculata KjeLıman, Vega Exped. vetensk. arbeten, II, 1883, p. 35.
(See pl. II, fig. 10.)

King Point. In full bloom in the last week of June (24th—27th)
and the first days of July (4th) 1906.

The species of Mertensia belonging to the group of which M. panicu-
lata (Art.) G. Don is the first described, are very difficult to identify and
require a thorough study. The older botanists, e. g. LEHMANN and G. Don,
have given names to several forms of which we know very little, but
before creating new. species it will be necessary to try and clear up these
older ones. At present we have no idea, if the new names M. alaskana
Britton (Bull. New York Bot. Garden, vol. 2, No. 6, 1901, p. 181) and
M. alaskana Eastwoop (Botan. Gazette, vol. 33, 1902, p. 287) are to be
maintained or are to be taken as synonyms of old names.

There is no doubt that the Mertensiæ of north-western North America
consist of several nearly related species, and F. v. HERDER (Plante Rad-
deanæ, in Rapper, Reisen in den Süden von Ostsibirien, Bd. IV, Heft 1, 18
p. 229) is wrong in reducing Pulmonaria pilosa Cuam., P. lanceolata
PursH, etc., to synonyms of Mertensia paniculata (Aır.) Don.

The rich material collected by the Gjöa Expedition agrees well with
the detailed description of Pulmonaria pilosa by A. DE Cuamisso (I. c.),
with the exception that the corolla is not »circiter sesqui pollicaris«; but
this is decidedly a lapsus calami by CHamisso, the corolla being only
three quarters of an inch long. The same species — probably — has

64 C. H. OSTENFELD. M.-N. Kl.

been described by J. G. C. Leumann (L c.) as Lithospermum corymbosum,
and Hooker (I. c.) has it under this name in his flora.

Our specimens are scarcely so hairy as A. DE CHamisso’s original
material, but the hairiness of the stem seems to be somewhat variable,
The specimens collected by Fr. KJELLMAN at Port Clarence and published
as Stenhammaria paniculata (Ait.) Don coincide in this repect better with
CHamisso’s description. |

From M. alaskana Britton and M. alaskana Eastwoop (are they
distinct?) our species differs among other characters by its greater hairi-
ness, especially by the sepals being hairy also on the outer surface.
Nevertheless they come very near to our form, but as I have not seen

the types, I cannot express any definite opinion.

Myosotis L.

98. Myosotis silvatica Horrm., Deutschl. Flora, ed. 2, 1791, p. 85.

Purren’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. In bloom in June (15th—20th) of 1906; in bloom
and with fruits (nearly all abortive) Sept. 3rd, 1905.

Herschell Isl. In bloom July 17th, 1906.

The specimens collected are rather large (autumn specimens reaching

35 ctm. in height). Collected also with white flowers at King Point.

Scrophulariaceae.
Castilleja Murs; L. f.

99. Castilleja pallida (L.) H. B. K., Nov. Gen. & Spec., vol. 2, 1817,
p. 331; KuNTH, Synops. Plant. Æquin., vol. 2, 1823, p. 100; Bartsia pallida
L., Spec. Pl., 1753, p. 602; Castilleja pallida Cuamisso, in Linnea, vol. 2,
1827, p. 580; Hooker, Fl. Bor. Am., II, 1838, p. 105; C. septentrionalis
LinpLey, Botan. Register, 1825, tab. 925; C. sibirica LinDLEy, ibid.

C. septentrionalis, PULLEN’S list, Point Barrow to Mackenzie River; Pelly Isl.

King Point. In bloom the first days of July (3rd—1oth, 1906).

Our plants agree well with the Siberian specimens of C. pallida in all
essential characters, but the upper part of the stems, the bracts and the
calyx are somewhat villous, thus representing a transitional stage to the
following variety:

99a. C. pallida (L.) H. B. K., var. unalaschcensis Cuamisso & SCHLECH-
TENDAHL, Linnæa, vol. 2, 1827, p. 581.
Herschell Isl. In full bloom in July (13th—17th) 1906.

1909. No.8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 65

This variety may perhaps be a distinct species. It is larger and the
leaves are much broader; the upper part of the stems with bracts and
calyx is villous of long whitish hairs. The bracts are only very little
paler than the leaves, the calyx and especially the corolla are dull-purple.

We have a specimen in the Copenhagen Herbarium collected by
ESCHSCHOLTZ in Unalaschka and named C. acuminata (PURSH) SPRENG., but
which is undoubtedly Cuamisso’s variety of C. pallida. C. acuminata is
quite another species, if we follow PursH's original description (Flor. Am.
sept., 2, 1814, p. 429), from which it appears that this species is very
narrow-leaved.

Perhaps our variety has been reported from Alaska by Britron &
RYDBERG (Bull. New York Bot. Garden, vol. 2, no. 6, 1901, p. 181) who say
about specimens from Fort Selkirk and Five-finger Rapids that they differ
from the others in being villous to the base and may represent another

species.
Pedicularis L.

100. Pedicularis capitata Apams, Mém. Soc. Imp. Nat., Moscou, 5,

1817, p. 100; cfr. above p. 24.

PuLten’s list, Garry Isl.

King Point. In full bloom on June 28th and July 7th, 1906.

101. Pedicularis verticillata L., Sp. pl., 1753, p- 608.

Purren’s list, Garry Isl.

King Point. In bloom on July 6th, 1906.

Herschell Isl. In full bloom, July 13th—17th, 1906.

The specimens from both localities differ from the type in having a
very small and short calyx (ca. 4 mm. long), round-ovate in shape; they

deserve perhaps a special name.

102. Pedicularis sudetica Wiiip., Spec. Plant, III, 1800, p. 209.

Purren’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. In flower on July gth, 1906.

Herschel! Isl. In full bloom on July 13th, 1906.

While the specimens from King Point agree with the typical P. sude- .
tica, the specimens from Herschell Island are to be named var. lanata

VW aLPERS.

103. Pedicularis lanata CHam. & SCHLECHT., Linnea, Il, 1827, p. 583.

? P. hirsuta, PULLEN's list, Garry Isl.

King Point. In flower in the later half of June 1906 (in buds
on June ızth; beginning flowering June 17th; full bloom June 21st);

flowers rosy. — The specimens belong to f. /ejantha TRAUTVETTER.
Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909 No. 8. 5

66 Co. OSTENREED.

M.-N. Kl.

104. Pedicularis arctica R. Br., Chloris Melvill., 1823, p. 22; Sim-
mons, Rep. Sec. Norw. Arct. Exped. in the Fram 1898—1902, No. 2,
1906, p. 31; P. Langsdorfii FISCHER in STEVEN, Mém. Soc. imp. Natural.
Moscou, vol. 6, 1823, ex pte; CHAMISSO & SCHLECHTENDAL, in Linnæa, II,
1827, p. 584, et auct. alii; P. hirsuta KJELLMAN, Vega Exp. vetensk. arbet.,
II, 1883, p. 34 (vidi spec. in Herb., Riksmuseum, Stockholm), non LINNÆUs;
? P. hians Eastwoop, Botan. Gazette, 33, 1902, p. 289.

King Point. In bloom on June 25th and July 4th, 1906.

Herschell Isl. Two large flowering specimens were collected
on July 13th, 1906.

Flowers are pale rose (CHamisso says: pallide purpurascens, while
Simmons has »purple«).

My friend Dr. H. G. Simmons has (1. c.) shown that the name P. arc-
tica R. Brown is more correct than the more commonly used P. Langs-
dorfii FiscHer in Steven (I. c.), as the later authors have confused the
species with P. lanata Cnam. & SCHLECHT., and it was not until CHamisso
& SCHLECHTENDAL that we got a clear definition of the name P. Langs-
dorffi.

Many later authors have made mistakes in this direction. One of thé
latest is Miss A. Eastwoop who in Botan. Gazette, vol. 33, 1902, pp. 289—
292 described several Pedicularis species collected in the neighbourhood
of Nome City, Alaska. As far as I am able to explain the descriptions
(I have not seen the specimens upon which they were made), her P. hians
nov. sp. is P. arctica, and her P. Langsdorfi is P. lanata, in spite of
that she has also the later name separately; but I think that the two names
represent only two forms of one and the same species, viz. P. lanata

CHAMISSO & SCHLECHTENDAL.

Selaginaceae.
Lagotis GARTN.

105. Lagotis glauca GÄRTN., Nov. Comment. Petropol., XIV, 1770,
P- 534, tab. 18, fig. 2; Eastwoop, Botan. Gazette, vol. 33, 1902, p. 293;
Gymnandra Stelleri Cuam. & SCHLECHTD., Linnea, II, 1827, p. 561; G. Gme-
lint Cuam. & ScnrecuTD., ibidem, p. 559; Hoox., Flor. Bor. Am., I,
1838, p. 102.

King Point. In full flower in the last days of June (24th—3oth)
and the beginning of July (4th) 1906.

Herschell Isl. In bloom in July (13th and 17th) 1906.

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 67

All the specimens collected at both places belong to var. Stelleri
(Cham. & SCHLECHTD.) Trautv., Acta Horti Petrop., V, 1877, p. 95, with

relatively narrow basal leaves.

Valerianaceae.
Valeriana L.

106. Valeriana capitata PaıLas, in Ling, Jahrb. d. Gew., I, 3, 1829
— 8933, P- 66.

Purren’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. With late flowers on Sept. 3rd, 1905; in buds and
with the first flowers opened on July 4th—roth, 1906.

Herschell Isl. In full bloom in July (13th—17th), 1906.

Compositae.
Erigeron L.

107. Erigeron grandiflorus Hoox., Fl. Bor. Am., Il, 1834, p. 18,
tab. 123; Brirrox & RyDBErg, in Butt. New York Bot. Gard., vol. 2, no. 6,
1901, P. 185.

Herschell Isl. In full flower on July r4th, 1906; numerous

specimens of this pretty herb.

Antennaria GARTN.

108. Antennaria sp.; ? A. pulcherrima (HooKER) GREENE, in Pittonia,
Ill, 1897, p. 176; Brirron & RYDBERG, Bull. New York Botan. Garden,
vol. 2, no. 6, 1901, p. 185; A. carpathica, y, pulcherrima Hooker, Fl. Bor.
Am., I, 1834, p- 329.

King Point. A fragment of a plant with two sterile leaf-shoots
(July 7th, 1906).

Owing to the very insufficient material a closer identification has been
impossible, but it is most probable that the plant is Å. pulcherrima (HooK.)
GREENE, as it has no stolons and 4—5 ctm. long, floccose-woolly leaves,

and consequently belongs to the carpathica-group.

Achillea L.

109. Achillea millefolium L., var. lanulosa (Nutt.) Piper, Fl. Palouse
Reg., 1901, p. 196; Contr. U. S. Nat. Herb., XI, 1906, p. 584; ? A. bore-

alis BonGARD; ? A. millefolium, 3, occidentalis D.C.

68 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

King Point. In beginning bloom July roth, 1906; with flowers
and unripe fruits Sept. 5th, 1905.

Herschell Isl. In full flower July 17th, 1906.

I have referred the material at hand to A. lanulosa Nuttart (Journ.
Acad. Philadelphia, 7, 1834, p. 36) which is merely a form of À. mille-
folium. Our specimens are villose-tomentose in the upper parts and the

involucral scales have a rather large dark-brown membranous margin.

Matricaria L.

110. Matricaria inodora L., var. grandiflora (Hoox.) Ostr.; cfr. above
Be. 25:

Pyrethrum inodorum, var. pumilum, PULLEN’s list, Richard’s Isl.

King Point. In bloom and with unripe fruits (Sept. 3rd, 1905).

Herschell Isl. In full bloom July 13th, 1906.

The specimens from Herschell Island are 1o—15 cm. high and with
nearly erect, one-headed stems; those from King Point have more decum-

bent or ascending stems.

Artemisia L.

tit. Artemisia vulgaris var. Tilesii Lepes., Fl. Ross., II, 1845—46,
p.586; 4. Tilesu Lrpe»., Mém. Acad. St.’ Petersb. Vi p 568.

A. vulgaris, Purren’s list, Point Barrow to Bear Lake River.

King Point. With nearly ripe fruits on Sept. 3rd, 1905; in
buds, just before opening on June 28th, 1906.

Hers’ichell Is139 mn buds July 17th, a1906:

The specimens from King Point have pale-green capitulæ, those from

Herschell Island purple.

Petasites GÄRTN.

112. Petasites frigida (L.) Fr., var. corymbosa (R. Br.) HERDER, Plant.
Raddean. Monopet. Bd. HI, 2, 1867, p. 4; Tussilago corymbosa R. Br.,
Chloris Melvill., 1823, p. 21; Nardosmia corvmbosa Hook., Fl. Bor. Am. I,
16345) P! 307.

Purren’s list, Point Barrow to Mackenzie River; Richard’s Isl. (Nardosmia corymbosa).

King Point. In bloom in June 1906 (roth—2gth), with unripe
fruits in July (7th).

Herschell Isl. With unripe fruits July 17th, 1906.

The numerous specimens collected vary rather much with regard to
the incisions of the leaves, but taken as a whole the leaves are more deeply
lobed than in the European plant (cfr. Brirron & Rypperc, Bull. New

York Bot. Gard., vol. 2, 1901, p. 186); this has been observed earlier by

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 69

Turczanınow and HERDER, |. c., pp. 3—4. A more important difference
seems to me to be that the outline of the leaf-blade is broadly ovate-

cordate, not triangular-cordate as in most European and Asiatic specimens.

Arnica L.

113. Arnica alpina (L.) Or, Dissert. Arnica, Upsala, 1799.

King Point. In full bloom in the first week of July (4th—gth), 1906.

Herschell Isl. In full bloom July 17th, 1906.

Most of the many well-developed specimens from King Point and
Herschell Island have but one flower-head and a few have three. In all
characters the material agrees exactly with the numerous specimens from

Greenland in the Copenhagen Herbarium.

. Senecio L.

114. Senecio lugens RicHarpson, in Franklin ıst Journ., ed. 1, 1823,
App. p. 747; Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 332, pl. 114; ? S. lugens,
var. Blatsdellii Eastwoop, Botan. Gazette, 33, 1902, p. 298.

Putten’s list, Arctic Coast.

King Point. Two young individuals, only in buds, belong pro-
bably to this species (June 29th, 1906).

Herschell Isl. A _ specimen in full bloom collected on July
17th, 1906.

The specimen from Herschell Island agrees exactly with the descrip-
tion by RicHarpson and Hooker and with the drawing by Hooker, only

differing in its lower stem (15 cm. high); the achenes are glabrous.

115. Senecio palustris (L.) Hoox., Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 334 (cum
BP, congestus); LEDEBOUR, Fl. Ross. II, 2, 1845—46, p. 648 (cum varr. 3,
congestus et y, laceratus LEDEB.); S. Kalmir Nuttatt, Gen. North Am.
plant., Il, p. 65; Hooker, I. c. p. 335. Cineraria palustris L., Sp. pl.
1753, P- 1243; C. congesta R. Brown, Cloris Melvill., 1823, p. 21.

PuuueN's list, Point Barrow to Mackenzie River (S. palustris, var. congestus).

King Point. With not fully ripe fruits, autumn of 1905.

Herschell Isl. In full flower in July 1906 (17th—2oth).

The specimens collected vary very much with regard to the breadth
and dentation of the leaves, thus showing that no distinctive character
can be based upon them; there are specimens with linear, remotely sinuate
leaves (C. congesia R. Br.) and others with pinnatifid-laciniate leaves
(S. Kalmii Nutt.; S. palustris, y, laceratus LeDE»B. Common for all
specimens are the densely crowded heads and the extreme villousness on

the upper part of the plant. I think therefore it may be convenient to

70 CNHJNOSTENPELD.

M.-N. KI.
maintain R. Brown’s name as a varietal name of inferior rank in a wider
sense, corresponding to his description (1. c., p. 21): »Anthodia in capitulum
terminale subsphæricum ..... dense congesta, lana copiosa semi-invo-
luta . . .<, but omitting his remarks on the leaves. HOOKER (l. c., p. 334)
has done almost the same: caule simplicissimo floribus capitatis. The name

for our form is then Senecio palustris (L.) Hook., f. congestus (R. Br.) Hook.

116. Senecio frigidus (RICHARDS.) LESSING, Linnæa, VI, 1831, p. 239;
Hoox., Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 334, tab. 112; Cineraria frigida RICHARDSON,
Franklin 1st Journ., ed. 1, App. 1823, p. 748; C. frigida f. typica KJELL-
MAN & f. tomentosa KJELLMAN, Vega Exp. vetensk. arb., II, 1883, p. 13
& 9.120,

Purren’s list, Garry Isl.; Pelly Isl.

King Point. In full flower, June 29th— July 4th, 1900.

Herschell Isl. In full flower, July 13th, 1906.

I cannot find any distinct limit between the f. typica KJELLM. and the
f. tomentosa KJELLM.; the latter is characterized according to KJELLMAN
(I. c., p. 13) by being more robust and by the denser villousness on the
upper part of the scape and on the involucre; but already RICHARDSON
tells us: »calyx . . . villosus«. I find an even transition from the more
tomentose specimens into others which have only very small and few hairs
on the involucre (especially specimens from Novaya Semlja). Compare
the many forms enumerated by F. v. HERDER, Plantæ Raddeanæ, Bd. HI,
2, 1867, p. 125—126; using his manner of suddividing the species all our

specimens belong to his var. P, robusta.

117. Senecio integrifolius (L.) CLAIRV., var. Lindstroemir var. nov.;
? S. integrifolius Hooker, Fl. Bor. Am., I, 1834, p. 335; Cinerarıa inte-
grifolia Ricuarpsoy, in Franklin, 1st Journ., ed. 1, App., 1823, p. 748;
KJELLMAN, Vega Exp. vetensk. arb., Il, 1883, p.29; an Murr.? (See pl. III,

Kimg Point. Flowering in the first days of July 1906 (4th—7th).

The material at hand is not rich, and as I have only rather few com-
parative specimens at my disposal I dare not decide the question, if the plant
from King Point is a new species or more correctly should be taken as
a variety of S. integrifolius to which it is nearly allied; nor if it has been
named before.

As far as I know, J. M. GREENMAN'S monograph of the genus has
not yet appeared, and from the preliminary report (ENGLER, Botan Jahrb.,
2, 1902), it is not possible to find out if our plant has been named by him,

Le 3 .
as he gives no descriptions to his new species.

wn = = ==. Oe ee = Ke

1909. No. 8 VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 72

Specimens which exactly agree with the King Point plant have been
collected by KJELLMaN at Port Clarence, and he names them Cineraria
integrifolia. Probably also RtcHarpson’s Cineraria integrifolia and HooKER's
Senecio integrifolius are the same plant as ours, at least with regard to
the plant recorded by RicHarDson from »woody country, in lat. 54°, to
the shores of the Arctic Seac.

It is a different matter, if the Amerian plant is the same as the
European S. integrifolius. Torrey and Gray (North Am. F1, II, 1842,
p- 438) meant that it was distinct from it, and named it S. Hookeri. Their
description has two points which show that their plant was not S.integrifolius
(L.) CLarRv., — but I also think that it was not S. integrifolius HooKer.
The first point is, that ToRREY and Gray say that their plant has
glabrous achenes; if HooKER'S plant has had glabrous achenes, he would
have mentioned it, as the true S. integrifolius has pubescent achenes; but
he says nothing, and therefore I think that his American plant has had
pubescent achenes, as the true S. integrifolius and as our King Point
plant have. I therefore believe that S. integrifolius Hook. and S. Hookert
Torr. & Gray are not synonyms.

In another point Torrey & Gray’s description differs from our plant,
viz. they say: »rays 8—9, oblong, short«. The European S. integrifoltus
has about 15 rays, while the King Point plant has about 21, which are
much longer, linear-spathulate and bright orange. In this latter point our
plant differs from the true S. integrifolius, and in one character more: our

form has the very narrow and long involucral leaves deeply purple-

coloured, at least in their upper part. I have therefore provisionally — as
I have no mature fruit at my disposal — arranged it as a new variety,
var. Lindstroemii, under the much varying S. integrifolius, naming it in
honour of the indefatigable collector on board the Gjöa Mr. A. H. LINDSTRüM.
With regard to the shape and covering of the leaves it agrees well with
the main-species, but the subumbellate inflorescence has rather few (1—5)
heads.
Saussurea D.C.

118. Saussurea alpina (L.) D.C., var. angustifolia (D.C.) REGEL & TILING,
Fl. Ajan., p. 107, KJELLMAN, Vega Exp. vetensk. arb., II, 1883, p. 31.

S. monticola, Purzen’s list, Point Barrow to Mackenzie River.

King Point. In buds on July 7th, 1906.

Herschell Isl. In flower on July 18th, 1906.

The specimens from King Point agree well with the var. angustifolia
(D. C.) Recez & Tuna (= S. angustifolia D.C. in Ann. Mus. d’hist. nat,
XVI, p. 199; S. monticola RicHarpson, Franklin 1st Journ., ed. 2, App.

72 C. H. OSTENFELD. M.-N. KI.

p. 29; Hooker, Fl. Bor. Am. I, p. 303), while that from Herschell Island
has somewhat broader leaves (lanceolate), thus corresponding to S. alpina,
y, remotifolia Hoox., 1. c. This form has nothing to do with Saussu-
rea nuda LEDEB., Fl. alt, IV, p. 16 in nota, which has »involucri
squamis omnibus subzequilongis«. I think therefore that BriTTon & RYDBERG
(Bull. New York Bot. Gard., vol. 2, no. 6, 1901, p. 187) are not right in
recording S. muda from the Yukon territory. Their note on the much
narrower leaves of their specimens seems to point to S. alpina, var. angusti-

folia (D.C.) REGEL & TILING.

Taraxacom FAG.

119. Taraxacum eurylepium DAHLST. n. sp. (See pl. III, fig. 19.)

Planta sat humilis c. 1—2 ctm. alta.

Folia angusta sat elongata lingulata — linearia, firmula, glabra
æte viridia nervo mediano petiolisque sat angustis pallidis irregulariter et
sat crebre dentata — breve lobata, lobis triangularibus v. vulgo deltoideis
humilibus margine superiore +» dentatis apicibus et dentibus vulgo recur-
vatis, acutis, interlobiis latiusculis concavis integris brevibus, lobo termi-
nali hastate angusto brevi — sat longo + acuto.

Pedunculi folia vulgo superantes, glabri, superne + cupreo-
colorati.

Calathium sat plenum parum radians, 35—40 mm. latum.

Ligulz sat obscure lutez, marginales latiusculæ subplanæ, extus
stria inferne latiuscula superne vulgo solum ad nervos limitata magis
rubro-olivacea notatæ, dentibus + obscuris.

Antheræ polline carentes.

Stylus luteus, stig matibus obscuris sat longis.

Involucrum humile, crassum basi + truncata atroviride, squa-
mis exterioribus + adpressis latis—latissimis ovatis acuminatis acumine
sæpe + violascente margine sæpe inæqualiter et late parci-dentatis, haud
v. apice solum marginatis, infimis sub apice + callosis, superioribus sub
apice breve et obtuse cornutis, infra medium interiarum adtingentibus, inte-
rioribus sub apice solum callosis v. breve cornutis.

Achemium haud visum.

Herschell tsi, In full bloom on July 17th; 1906.

Dr. H. DantstEDT gives the following additional notes: From the
other species of the group Ceratophora it differs by the unusually broad
and short outer involucral leaves. In this character it recalls on 7. hyparc-
ticum DAHLST. (Arkiv f. Botanik, Stockholm, Bd. 4, 8, 1905, p. 17) and

its allies, from which it on the other hand differs by the rather well

jal - dr Li

1909. No. 8. VASCULAR PLANTS COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA. 73

developed teeth of the corolla, by the faint colouring on the underside
of the outer rays and by the long stigmas. The just mentioned charac-
ters are also characteristic of the Ceratophora. Among the species of
this group it seems nearest related to 7. arctogenum Dautst. (Arkiv f.*
Botanik, Stockholm, Bd. 5, 9, 1906, p. 26), from which it is easily distin-
guished by the very broad outer involucral leaves and by the absence of
pollen.

Explanation of the Plates.

All the figures are half size (4/9) reproductions of photographs taken from dried speci-

mens. Fig. 11, 14 and 18 are from plants from King William Land, figs. 3, 9, 13, 16, 17

and 19 from

King Point.

Herschell Island, and figs. 1, 2, 4—8, 10—12, 14, 15, 18, 20—22 from

plater:

Alsine macrocarpa (PURSH) FNZL.

Alsine arctica (STEVEN) FNZL.

Anemone parviflora Mıcnx., var. grandiflora ULBRICH,
Anemone Drummondit S. Warts.

Erysimum inconspicuum (S. Wars) Mac M.

Lupinus nootkatensis Donn, var. Kyellmant nov. var.

Saxifraga Nelsoniana D. Don.

Plater

Caltha palustris L., var. asarifolia (D.C.) Hurn.
Ranunculus occidentalis NUTT., var. robustus A. Grav.
Mertensia pilosa (CHam.) G. Don.

Cerastium Regelit nov. nom.

Oxytropis campestris (L.) D. C., var. melanocephala Hook.
Oxylropis nigrescens (PALL.) Frscu.

Oxytropis arctobia BUNGE.

Pilates lil:

Ranunculus gelidus Kar. & Kir.

Oxytropis Roaldi nov. sp.

Thlaspi alpestre L. var. purpurascens (Ryp».) nov. comb.
Taraxacum hyperboreum DAHLST., nov. sp.

Taraxacum eurylepium DAHLST., nov. sp.

Senecio integrifolius (L.) CLatrv., var. Lindstroemii nov. var.
Androsaces septentrionalis L.,'var. Gormannii (GREENE) nov. comb.

Cerastium alpinum L., subsp. Frscherianum (SERINGE) Torr. & GRAY.

Corrigenda.
Page tro line 2, p. 128 read p. 129.

SU D MOG NP GO:
er 15 , 15, delete: "Arabis arenicola (Richards.) Gel.“

21

Printed April 2rst 1910.

Vip.-SELSK. SKR. M.-N. Kr. 1909. No. 8. PLATE I.

Alsine arctica. 3. Anemone parviflora, var. grandiflora. 4. Anemone

Drummond. 5. Erysimum inconspicuum. 6. Lupinus nootkatensis, var. Kjellmanu.

1. Alsine macrocarpa. 2.

7. Saxifraga Nelsoniana.

4
=
u
I
à L
I
nå
hå 1
1
i
|
À
å
få
¢
CR]
i
kim
}
=
r Cm

Vip.-SELsk. SKR. M.-N. Kr. 1909. No. 8. PLATE II.

8. Caltha palustris, var. asarifolia. 9. Ranunculus occidentalis, var. robustus. 10. Mertensia pilosa.
11. Cerastium Regeli. 12. Oxytropis campestris, var. melanocephala. 13. Oxylropis nigrescens

14. Oxytropis arctobia.

5

VıD.-SELSK. SKR. M.-N. Kr. 1909. No. 8. PLATE III.

15. Ranunculus gelidus. 16. Oxylropis Roaldı. 17. Thlaspi alpestre, var. purpurascens.
18. Taraxacum hyperboreum. 19. Taraxacum eurylepium. 20. Senecio integrifolius, var. Lind-

stroenut, 21. Androsaces septentrionalis, var. Gormanii. 22. Cerastium alpinum, subsp. Frscherianian.,

Ce en a 3000 DE

hå

Ag
Fa i

å
he
«
i
1

i | a “

\ på
A | :

LUN ee

i 2 MM ay 22

a ‘D |

= FT pr 1

FUNGI (MICKOMYCETES)

COLLECTED IN ARCTIC NORTH AMERICA
(KING WILLIAM LAND, KING POINT AND HERSCHELL ISL.)
BY THE GJOA EXPEDITION
UNDER CAPTAIN ROALD AMUNDSEN
1904 — 1906

DETERMINED BY
J. LIND

WITH ONE PLATE

(VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. Mara.-Naturv. KLASSE. 1909. No. 9)

UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND

CHRISTIANIA
IN COMMISSION BY JACOB DYBWAD

IQIO

TT INE VE Li) dre à
«| M Leu
Å Au ae)
ar Å N
Å
it
NL
i \
wl
vs

i i

BG EU CAEN, SPE Put aia

- i ‘ , . ie j

-
E
N
å
i
/
i i I u!
» 7 LAN 1 ¥
% 6 så
1 4 >
i 4 å
4 ? k
4
2
i
+
it
LA
t
:
e
'
1
=
,
1
1
‘
\ =
’
.
'
4
si
‘
.
, å
'
:
j

i | A: W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.

a ian

12 vor

DE NE RENE IE ER Die JE:

AA Å

PA

ie
i FLÅ:
å
it
VA
ø
i | ‘

INTRODUCTION.

Oz account of the collecting of plants during the Gjöa-expedition not
being made by a botanist, no regards were taken to the fungi; and those
named here are consequently only such, as quite accidentally were living
upon the collected Phanerogames. The small Pyrenomycetes therefore are
much more represented than the more conspicuous fungi as the Uredineae
and Exobasidieae which surely are to be found.

It is my opinion, that a statement of the countries — where the same fungi
have formerly been found — would be useful; it shows, that most of the
fungi, found by the expedition, have a circumpolar distribution, many of them
_ are also found in the Alps.

My account is close to Dr. OSTENFELD’s account of the Phanerogames
from the Gjöa-expedition, so I have left out the names of the author and
other details, which are to be found there.

The Botanical Museum at Copenhagen,
October roth, 1909.
J. Lind.

List of Fungi from King William Land in the vicinity
of Gjöa Harbour Lat. N. 68° 37° 38”, Long. W. 96° 23° 40".

Ustilagineae.

Entyloma ambiens (Karst.) Jomans. (85). Syn.: Ustilago ambiens
K. (72), Entyloma crastophilum Sacc, VII, pag. 491, Thecaphora Dactylidis
Pass. (F. von W. 77). Sacc. VII, pag. 496. Icon: Jomanson (85).

Sp. 12—24 u diam.

On leaves of Dupontia Fisher: (hosp. -nov.). 1/s 1904.

Area: Spitsb., Su. (Umea), N., Isl.

Ustilago violacea (Pers.) Gray. Sacc. VII, pag. 474.
Sp. 6—8 u diam, echinulatis.
On Melandrium apetalum f. arctica. 7/5; 1905.

Area: N. (Tromsø), Fær., Isl., Grønl., Am. b., etc.

Uredineae.

Puccinia Oxyriae Fuck. Sacc. VII, pag. 642. Sydow 04, pag. 567.

On living leaves of Oxyria digyna. °/3 1904.

Area: Su. (Quickjock, Scrroet. 81), N. (Hardanger), Feer., Isl. besides
Germ., Helv., Tir., and Colorado.

Pyrenomycetes.

Carlia rhytismoides (Bas.) Kuntze. Syn.: Hypospila rhyt. Niessl.
Sacc. I, pag. 424.

Ase. 50u X 14 u. Sp. 14—16 u X 7 u.

On dead leaves of Dryas integrifolia. July 1904.

Area: Sib., Su., N., Spitsb., Fær., Isl., Gr., Labrador besides Germ.,
It., Brit.

6 J. LIND. M.-N. KI.

Mycosphaerella pachyasca (Rostrur) Var. (00). Syn.: Sphaerella
pach. Rostr. (88). Sphaer. nivalis Fuck. (72) non Oups. (85). Didymo-
sphaeria nivalis (Fuck.) BERL. & Vocr. Sacc. IX, pag. 613. Icon: Fuck. (72).

The perithecia, which I have measured, varied from 120 to 160 u
in diameter. The length of asci was 40—50—54—76—80 u and width
12—18—22—23—24 u. The size of the spores varied too, the length
was 16—20—24—28 u and the width from 4 to 7 u. Nevertheless I do
not doubt, it is the same species in every case. A characteristic for the
species is the thick wall of the asci and the extraordinary clear and
colourless spores. This latter characteristic is the more notable, as in this
regions the spores of the most part of the Pyrenomycetes are very dark
coloured.

On dead leaves and stems of Alsime verna f. rubella July 04,

Astragalus alpinus *|s 05, Chrysanthemum integrifolium >|

s 05, Cochlearia

officinalis var. groenlandica °/; 04, Epilobium latifolium %/; 05, Eutrema

Edwardsii ?/; 05, Papaver radicatum f. albiflora 1/5 05, Parrya arctica

177 04 & 4/5 05. Pedicularis sudetica var. lanata Juli 04, Saxifraga cernua

3% 04, Saxifr. hirculus var. propinqua Vs 04, Saxifr. rivularis */s 05,

Stellaria longipes f. humilis "ls 05 and Taraxacum hyperboreum July 04.
Area: N. (Dovre & Tromsø), Su., Spitsb., Isl., Gr., Els., Al.

Mycosphaerella Polygonum (Cri) Lip. Sacc. I, p. 512.

Peritheciis subcutaneis, atris, in foliis gregariis vel sparsis, in caulibus
in series elongatas dispositis. Perit. 200 u diam., asc. 50—70 u X 16—
20 tl) Sp. 17—20 u X 6 u, I sept.

On dead leaves and stems of Oxyria digyna 5/4 04.

Area: Isl., Gr., Els. besides Gall.

Mycosphaerella Tassiana (ve Nor.) Jonas. (85). Syn.: Sphaeria
arctica Fuck. (72), Didymella arctica (Fuck.) Bert. & Vocr. Sacc. I, pag.
530. Icon: pr Nor. (63). Tab. XCVII, Fuck. (72). Tab. I, fig. 600003
(8517 Tab. I, tee:

Perith. 200 u diam. Asc. 40—44—47—52 u X 16—18—19—22—
23 u, Sp. 14—20—22 u X 4,8—6 u. I do not see the necessity of
separating this species from Mycosphaerella pachyasca.

On dead leaves and stems of Alopecurus alpinus */s 05, Carex incurva
& misandra *|s 05, Car. salina var. subspathacea ®/; 04, Eriophorum
Scheuchzü ®/, 04, Glyceria maritima f. reptans 1]; 05 & ®/, 04, Glyc.
Vahliana 3; 04, Poa cenisia ?/3 04 (look fig. 2).

å Area: Nov. Seml., Finl., Su., N., Spitsb., Fær., Isl., Grønl., Labrador
besides Germ., Tir., It.

de

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 7

Mycosphaerella Wichuriana (ScHroEr. 1881) JoHans. (85). Sacc. I,
pag. 530-

Perith. 60—75 u diam., asc. 25—36 u X 14—18 u, sp. 13—16 u
X 3

On withering leaves of Carex membranopacta & misandra "is 05,
C. rupestris Aug. 05, C. salina var. subspathacea /; 04, Dupontia
Fisheri ®/, 04, Festuca ovina subsp. brevifolia 5/ 05.

Area: N. (Tromsø, SCHROET. 88. Dovre, BLYTT 91), Su. (SCHROET. 81),
Fær., Isl., Gr., Els., Al.

Didymella hyperborea (Karst.). Sacc. I, pag. 551. Syn.: Sphaeria
hyperborea K. (72).

Ascis cylindraceis 80—100 u X 9 u. Sporidiis monostichis, sub-
rhomboideis, medio septatis, hyalinis, 16—18 u X 7—8 u (look tab. I,
figs. 7 and 11).

On leaves of Cassiope tetragona 3; 04.

Area: N., Spitsb. (TH. M. Fries legit !/; 1868), Gr., Labrador

(ScHROET. 88).

Venturia chlorospora (Ces.) Karst. Sacc. I, pag. 586.

Ascis 48—52 u X 14 u; sporidiis 18 u X 6—7 u, I septatis, primo
chlorino-hyalinis demum rubro-fuscis.

On dead leaves of Salix arctica var. Browmi */s 05. Sal. reticulata
5/8 05.

Area: Finl., Su. (Umeå, Vreucer), N. (Tromsø, Rostrup 86), D., Isl.,
Gr. Els.

Didymosphaeria Dryadis (Fucx.) Bert. & Vocr. Sacc. IX,
pag. 733. Syn.: Pleospora Dryadis Fuck. (72), non Pleospora Dryadis
(Stars.). Sacc. IX, pag. 892. Icon: Oups. (85), tab. II, fig. 6. Fuck. (72),
tab. I, fig. 4.

Ascis crasse tunicatis 100—120 u X 36—40 u, sporidiis 28—32 u
x 12—16 u strato hyalino obvolutis.

Epiphyllous on leaves of Dryas integrifolia */; 1905.

Area: Gr. (but not Nov. Seml. as mentioned by Bert. & Vocı.,
pag. 114, Sacc. IX, pag. 733 and Sacc. XII, pag. 201).

Leptosphaeria caricinella Karsten (72). Sacc. Il, pag. 65.
Icon: BERLESE, vol. I, tab. LVI.
Peritheciis 120—200 u diam.; ascis ovato-oblongis, crassiusculis, breve

stipitatis, paraphysatis, 52—72 u X 20—24 u; sporidiis conglobatis,

8 J. LIND. M.-N. Kl.

curvulis, utrinque obtusis, fuligineo-olivaceis, 3-septatis, loculo subultimo
crassiore, 32—40 u X 5—6 u. (look tab I, fig. 1).
On leaves of Carex misandra.

Area: Spitsb., Gr. (SCHROET. 88).

Leptosphaeria insignis Karst. (72). Sacc. Il, pag. 71. Icon:
BERLESE, vol. I, tab. LXVIII, fig. 2.

Peritheciis 200—260 u diam.; ascis 100 u X 30—45 u; sporidiis
utrinque obtusatis, strato gelatinoso 3 u crasso obvolutis, 36—38 u X
12—15 u, 5-septatis, ad septa constrictis, fuscis (look fig. 12).

On dead leaves of Dupontia Fisher: %s 04.

Area: Spitsb.

Pleospora arctagrostidis Oups. (85). Sacc. IX, pag. 879. Icon:
Oups. 85, tab. I, fig. 1, BERLESE, vol. II, tab. XXIII.

Ascis 105 u X 40 u; sporidiis primo brunneis demum obscurioribus,
atro-brunneis, 35—42 u X I4—17 u, 7-septatis, ad septa constrictis,
sepimentis in longitudine 2—3.

On Alopecurus alpinus 3/5 04.

Area: Nov. Seml.

Pleospora deflectens Karst. (72). Sacc. Il, pag. 266. Icon:
BERLESE, vol. II, tab. XIII, fig. 1.

Ascis 80—95 u X 15—16 u; sporidiis atro-fuscis, episporio crasso,
19—29 u X 8—9 u, 5 septatis, ad septa constrictis (look fig. 4).

On dead leaves of Poa cenisia */s 05.

Area: Su. (Gotland), Spitsb., Gr.

Pleospora discors (Mont.) Ces. & pr Nor. Sacc. II, pag. 270.
NuessL. (76). Icon: BERLESE, vol. II, tab. XXIII, fig. 3.

Ascis 140—180 u X 35—60 u (praecipue 165—172 u X 41—43 u);
paraphysibus filiformibus, ascos superantibus, 270 u X 3 u; sporidüs
40—51 u X 14—19 u, transversim 7—8 septatis, longitudinaliter 1—3
sept. (look tab. I, fig. 9).

On dead leaves of Elymus mollis ®/; 04. Eriophorum Scheuchzert
öl, 04.

Area: Gr., besides on the European mountains f. inst. Helv., Tir.,
It. bor., Gall. and in Algeria.

Pleospora herbarum (Prrs.) RABENH. Sacc. Il, pag. 247. Icon:
Nıessı. (76), tab. IV, fig. 14, BERLESE, vol. II, tab. XXVI etc.

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 9

Ascis 140—160 u X 40—48 u, sporidiis melleis, 4o—48 u X 17 u,
7 septatis, non constrictis.
On dead stems of Saxifraga hirculus 3/5 05.

Area: common.

Pleospora macrospora Scuroet. (81). Sacc. Il, pag. 263.

Peritheciis 280—310 u diam.; sporidiis atrofuscis, 4o—47 u X 17—
20 u, transversim 3 septatis, longitudinaliter imperfecte 1 septatis (look
tab. I, fig. 8).

Hierochloa pauciflora '/, 04.

Area: Su. (Luleå), Gr.

Pleospora media Nısssı. 76, pag. 188. Sacc. Il, pag. 244. Icon:
Niessi. (76), tab. IV, fig. 12, BERLESE, vol. II, tab. XV, fig. 1.

Ascis 80—88 u X 14—18 u; sporidiis 20—25 u X 8—11 u.

On dead peduncles of Papaver radicatum f. albiflora 31; 1904.

Area: Germ, Austr., lt, Gall. etc, Al.

Pleospora pentamera Karsten (72, pag. 99). Sacc. II, pag. 266.
Icon: BERLESE, vol. Il, tab. XLVI, fig. 3.

Ascis 140 u X 40—45 u; sporidiis 32—44 u X 14—16 u, trans-
verse 6—8 septatis, longitudinaliter 1 septatis.

Dupontia Fisher: 13 04.

Area: N. (Dovre), Spitsbi Fær, Jet? Gr Els, Al.

Pyrenophora chrysospora (Nirsst.). Sacc. II, pag. 285 & IX,
pag. 896. Icon: STARB. (90), tab. I, fig. 8. BERLESE, vol. II, tab. LVII,
fig. I.

Peritheciis 120—230 u diam.; ascis 80—95—96 —100—110—112

115—125 u X 21—28—30—31—32—40—42—45 u; sporidiis primo
melleis, I septatis, valde constrictis, dein atrofuscis 23 —24—25—28—29—
Se 3234, 3037 390 40 LEZ 13, 14—15 0 ie
24 u, 7-septatis, septis semper rectis et paralelle dispositis (look fig. 6).

On Cerastium alpinum 3/5 & A 05, Chrysanthemum integrifolium
2/5 05, Draba glacialis */; 04, Epilobtum latifolium *|s 05, Melandrium
apetalum f. arctica */s 05, Oxyria digyna 3"; 04, Oxytropis arctobia '/; 04,
Oxvt. campestris var. melanocephala ‘|; 04, Parva arctica 3; 04, Potentilla
rubricaulis 3|s 05, Pot. Vahliana 3|s 05, Saxifraga stellaris f. comosa 1/ 04,
Silene acaulıs V/ 04.

Area: common in all arctic and subarctic regions, vize Nov. Seml.,

Su., N. (Dovre), Spitsb., Isl., Gr., Al. as wel as in the Alps.

TO J. LIND. M.-N. KI.

Pyrenophora comata (Nısssı.). Sacc. Il, pag. 286. Icon: BERLESE,
vol TE Ab EI ee.

Is distinguished from the above by ist 3 stronger cross-walls and
with marked furrows at these; alternating with 4 thinner cross-walls with-
out furrows.

On dead leaves of Pedicularis capitata and Ped. lanata July 04, Ped.
sudetica var. lanata 3/s 04.

Area: N. (Tromsø and Dovre), Isl., Gr., Els., Al. besides It. bor.

Linospora insularis JoHans. (84, pag. 171). Sacc. IX, pag. 849.
Syn.: Ceutocarpon insulare (JoH.) BERL., vol. II, pag. 149. Icon: JoHANs.
Sa, tab XXIK ig 3.

Ascis 120 u X 8 u; sporidiis 80—90 u X 2 u, 2 septatis.

On Salix reticulata (hosp. nov.) 5 05.

Area: isle Cr:

Gymnoasceae.

Gymnoascus Reesii Baranetzky. Sacc. VIII, pag. 823.
On excrements of ptarmigans 17/; 1904.

Area: Germ., Brit.

Hysteriaceae.

Lophodermium arundinaceum (SCHRAD.) CHEv. Sacc. Il, pag. 795.
Icon: SCHRAD., tab. III, fig. 3.

On dead leaves of Elymus mollis. Framsnæs 4 04.

Area: Finl., Su., N., Spitsb., Fær., Isl., Gr., Els., etc. even are
del Fuego (Bomm.).

Lophodermium versicolor (WaHkLB.) SCHROET. (88). Syn.: Hysterium
versicolor WAHLENB. (12, pag. 522), Hysterium versicolor SCHROET. (86).
Icon: WAHLENBERG (12), tab. XXX, fig. 5 (habitus).

The description of this fungus is to be found by VLEUGEL (08),
pag.f377, not in Sacc.

On dead leaves of Salix arctica var. Brownii (hosp. nov.) (look
tab. I, fig. 10).

Area: Su. (Luleå, Linp (05), Umea, VLEUGEL (08)), N. (Hammerfest,
WAHLENBERG (12), Nordkap, ScHRoET. (86)), Isl., Gr., Al. (Harr. wrongly
»Lophoderm. maculare (Fries) DE Nor.«), besides in Berner Oberland
(REHM. (96)).

1900. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. II

Discomycetes.

Naevia fuscella (Karsten) Lisp. Syn.: Phacidium fuscellum
Karst. (85, pag. 160). Sacc. VIII, pag. 720. Trochila fuscella Karst.
(7I, pag. 248).

Ascis 80—100 u X 12—16 u; sporidiis 16—20 u X 6—8 u, utrinque
rotundatis. By examination of the rich material of this species at the
museum in Copenhagen I have found, that in regard to colour, consistens
and relation to its host it agrees much more with the genus Naevia
Fries (Sticteae) than with Phacidium Fries (Phacidiaceae). It is formerly
noticed on Carex atrata, hyperborea, leporina, scirpoidea, stans and
vulgaris.

On Carex aquatilis var. stans. 1/s 1904.

Area: Finl., N. (Dovre), Su. (Jemtland, Rostrup (83)), Fær., Isl., Gr.

Naevia ignobilis (Karsten) REHM. (96, pag. 142). Syn.: Phacidium
ign. Karst. (85, pag. 160). Sacc. VIII, pag. 720. Trochila ign. Karst.
(71, pag. 248).

Ascis 52—60 u X 12—14 u; sporidiis 12—13 u X 3 u.

On Carex aquatilis var. stans. 3/5 04.

Area: Finl., N. (Fløjfjeld, Rostrup (86) etc.), Su. (Snjärrack and
Pollaure, ScHRoET. 81), Isl., Gr., Els. besides Helv.

Naevia pusilla (Lıs.) Rens. (96, pag. 143). Syn.: Stictis pusilla
Lisert, Mollisia perpusilla Cooxe, Trochila pusilla Spec. & Roum, Mollisia
aberrans REHM, Stictis Niesstu Roum, Trochila juncicola RosTruP. Sacc.
VIII, pag. 662 & VIII, pag. 732. Icon: REHM (96, pag. 118).

Ascomatibus sparsis, primitus immersis, clausis sphaeroideis, initio
epidermide tectis, dein erumpentibus ore circulari sescernentibus, disco
pallido fulvo-flavo, 1/; mm. diam, concavo, margine pallidiore. Ascis
8 sporis, clavatis, sursum rotundatis, sessilibus, 40—52 u X 8,7—10 u.
Jod +. Paraphysibus apice clavatis usque 5 uw incrassatis, pallide flavis,
ascos paulo superantibus. Sporidiis distichis, clavulatis, undique obtuse
rotundatis, continuis, hyalinis 8—11 u X 3—4 u, biguttulatis.

The description of Trochila juncicola by the late Mr. Rostrup (86,
pag. 231) is very insufficient. I have examined numerous specimens,
deposited here in the museum determined by him, they all agree with the
description of Naevia pusilla by REHM (96, pag. 143) and with the speci-

mens, determined by REHM and issued by Jaap (Jaap: Fungi selecti

J. LIND. M.-N. KI.

exsiccati No. 106 a & b). This gives also the explanation of Mr. Rostrur's
finding Trochila juncicola in many places, where other investigators did
not find it, and on the other hand, Mr. Rostrur's never finding Naevia
pusilla.

This species is for the first time found by Md. Liserr on Juncus
conglomeratus at Malmedy in Belgium and placed in her herbarium as
Stictis pusilla, but she has never published that name. After her death
her collection was distributed both by Thümen in Mycotheca universalis
No. 1662 and by ROUMEGUÈRE in Fungi Gallici No. 663 and described as
well as Trochila pusilla (Lis.) by SPEGAZZINI and ROUMEGUERE (80, pag. 20)
as by CookE (80, pag. 85) as Mollisia perpusilla (Li8.) Cooke. Rerum has
found it in Bavaria and distributed the same in his Exsiccat: Ascomycetes
No. 608 and described it in Hedwigia 1882, pag. 67 as Mollisia aberrans.
KRIEGER found it in Sachsen (Fungi saxonici No. 40) and Jaap in
Thürmsıa on Juncus effusus and in Mecklenburg on Juncus balticus
besides on the island Rome; VESTERGREN found it also on Juncus balticus
on Oesel (Russia) (Micromycetes rariores select. No. 221) and STARBÄCK
(89, pag. 20) on Juncus effusus on Øland (Sweden). Warming (Rosrrup
86) found it at Kaafjord in Finmark on Juncus compressus; it is further
noticed from Norway (BLytr 91 & Rostr. Asc.) on Juncus arcticus and
trifidus and Luzula arctica, parviflora and pilosa; from Iceland (Rostrur
03) on Juncus balticus and filiformis and Luzula multiflora; from Greenland
(Rostrup 88) on Juncus trifidus and triglumis and Luzula arctica, arcuata,
confusa, multiflora and spicata, and finally in Ellesmereland (Rostrup 06)
on Luzula nivalis, and on Jan-Mayen (OSTENF. 97).

It will be seen, that this little fungus has a very great propagation
and is found on many different host plants; it is easy distinguished by its
wide spread, at first globular and immersed apothecia, which later break
out through the epidermis, cutting in this a circular opening of the size of
the discus, the cut-off cover is often attached to one side as a flap
or gets loose and drops off. It is found at summer time on withered

leaves and stems of the above mentioned Juncaceae.

Juncus biglumis (hosp. nov.) %s 04 and Luzula nivalis 31 04.

Mollisia advena Karsten (72). Sacc. VIII, pag. 352.

Ascis 36—48(—60) u X 16 u.

On dead leaves and stems of Eriophorum polystachvum & Scheuchzeri
5/g 04, "Js 05-

Area: Spitsb.

PE AN =
.
.

>

_ t Ze Fu;
th
+

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 13

Mollisia graminea Karsten (71, pag. 199). Sacc. VIII, pag. 352.

Ascis 40—50 u X Io u (immaturis); sporidiis 14 u X 2 u ellipticis,
hyalinis, ı septatis.

On dead leaves of Dupontia Fishert.

Area: Finl.

Niptera Lychnidis (Fucx.) Linp. Syn: Micropeziza Lychnidis Fuck.
(74). Not in Sacc. Icon: Oups (85), tab. II, fig. 10.

Ascis ellipticis, utrinque attenuatis, breve stipitatis, tenue tunicatis,
curvulis, 8-sporis, 60 u X 12 u. Paraphysibus numerosis. Sporidiis
ellipticis, falcatis, hyalinis, inaequaliter bipartitis, 18—22 u X 4—5 u.

FuckeEL has found it on the same hostplant without stating the finding-

.place. It has not been found again during the following 35 years. The

genus Micropeziza is in the meantime obliterated, and I must put it to the
genus Niptera, to which it relates according to its general habitus and its
2 celled spores. Fuckel writes: »sporidiis continuis (seu septo obscuro ?)<
but on his figures the spores are plainly divided into two cells of un-
equal size, as I always have found them. It is very much related to
Niptera Agrostematis (Fuck.) REHM.

On dead leaves of Melandrium apetalum f. arctica *'s 05.

Fungi imperfecti.

Phoma complanata (Tove) Desm. Sacc. III, pag. 126.

On dead stems of Pedicularis sudetica var. lanata. July 04.
Area: N. (Dovre), Fær., Isl., Gr., Am. bor., Al. etc.

Phoma herbarum West. Sacc. Ill, pag. 133.
Matricaria inodora +5 05.
Area: Isl., Gr. etc.

Sphaeronema foliicolum (Fuck) Lixp. Syn.: Ceratostoma foliicolum
Fuck. (74, pag. 94).. Sacc. IX, pag. 483. Icon: Fuck. 74, tab. I, fig. 7.

FuckeL has never found asci, and he deliniates only perithecia and a
single spore. I have also most frequently found the perithecia steril, but
in few cases I have found spores, similar to Phoma-spores. ‘According
to its shape and occurrence I am inclined to think, it is the conidial
stage of Hypospila groenlandica.

On dead leaves of Salix arctica var. Brownit.

14 Jo LIND: M.-N. KI.

Diplodina arctica n. sp.

Peritheciis sparsis, nigris, sphaericis, 150—200 uw diam., tectis, epider-
midem minute pustulatim subelevantibus, vix erumpentibus, poro 35 u diam.
pertusis. Sporulis oblongis, utrinque rotundatis, 1 septatis, cylindricis vel
constrictis, leniter curvulis, hyalinis, endoplasmate granuloso, 30—42 u X
7—9 u (look tab. I, figs. 13 & 16).

On dead leaves of Alopecurus alpinus f. mutica Aug. 05 and Poa

cenicia 3 04.

Rhabdospora cercosperma (Rostrur). Sacc. X, pag. 391. Syn.:
Septoria cercosperma Rostrur (83), Septoria caudata Karst. (84 b), Rhab-
dospora caudata (K.). Sacc. Ill, pag. 593. Kellermannia Rumicis FAUTR &
Lamp. Sacc. XIV, pag. 964. Description and many figures by VESTER-
GREN (00).

It is a very curious and inexplicable circumstance, that this fungus,
which is found on many different hostplants in the arctic countries, is not
found in Denmark on other hosts than Rumex. According to the descrip-
tion it is identical with Kellermannia Rumicis, which is found on Rumex
crispus in France.

On dead stems of Chrysanthemum integrifolium °/3 04, Matricaria
inodora var. grandiflora. Framnæs %/s 04 and Papaver radicatum §/s 04.

Area: Finl., Su. (Umeå, VreuGEeL & Jåmtland, Rostrup 83), N.,
Beeren Eiland, Fær., Gr., Els. besides D. and Gall.

Rhabdospora Drabae (Fuck.) Bert. & Vocr. Sacc. X, pag. 391,
Syn.: Rhoma Drabae Fucker (72, pag. 94), Septoria Drabae Rostrur (88).
Icon: Fucker (72, tab fe. o and Oups. &5, tab. IL, fe)

On dead stems of Draba alpina.

Area: N. (Dovre), Gr. (but not Nov. Seml. as Sacc. X, pag. 391 &
XII, pag. 660 scribes).

Rhabdospora groenlandica Linp nom. nov. Syn.: Septoria
nebulosa Rostrup (88). Sacc. X, pag. 385. Non Rhabdospora nebulosa
(Desm.). Sacc. III, 589.

Sporulis 16—18 u X 2—3 u, hyalinis, continuis, curvatis, undique
attenuatis.

On dead leaves of Poa cenisia "| 05.

Area: Gr.. Els.

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 15

Hendersonia Stefansonii Rostrur (03, pag. 320). Sacc. XVIII,
pag. 365-

Sporulis atrofuscis, 20 u X 7 u, 3-septatis.

Carex rupestris. Aug. 05.

Area: Isl. (but not Denmark as Sacc. XVIII notes).

Marssonina obscura (Rome) P. Macnus. Sacc. X, pag. 478.

Conidiis elongato-piriformibus, curvulis, protoplasmate granuloso farctis,
hyalinis, bilocularibus, loculo inferioro minore quam superiore, basi con-
tracto, 25—28 u X 5—8 u (look fig. 15).

On leaves of Salix sp. July 1904.

Area: D., Su., Finl.

16 TREND: M.-N. KI.

List of Fungi from King Point! Lat. N. 69° 6’ 4”, Long.
W. 137° 40' and from Herschell Island’ Lat. N. 69° 35‘,
Long. W. 138° 50.

Pyrenomycetes.

Erysiphe Polygoni pe C. Salm, pag. 174 & icon., tab. 8 & 9.
On Astragalus frigidus var. littoralis. K. P. 27/, 06.

Area: Isl. etc.

Mycosphaerella Capronii (Sacc.) Linp. Syn.: Sphaerella salicicola
Cookr non Fuck. Sacc. I, pag. 487.

Peritheciis atro-nitidis, interdum subcaespitosis, hypophyllis; ascis 40—
60 u X 8 u; sporidiis 16—18 u X 4 u, I-septatis, hyalinis. The brief
description by Mr. Cooke does not permit us to decide, if this is really his
species; but the present fungus is at all events identical with those,
which Mr. Rostrur has related to this species.

On dead leaves of Sahx arctica. K.P. 06. “Salix” pule
K. P. 4/, 06. Salix Richardsomii. K. P. 4/7 06.

Area: N. (Tromsø, Rostrur 86), Brit., Isl., Gr.

Mychosphaerella pachyasca (Rostrur) Ver.

Aconitum delphinium, Anemona hirsutissima, parviflora var. grandı-
flora and Richardsoni, Arnica alpina, Astragulus alpinus, elegans and
frigida var. littoralis, Cassiope tetragona, Cerastium maximum, Draba
fladnizensis et f. tenuisiliqua, hirta and glacialis, Dryas octopetala f. hirsuta,
Melandrium affine, Papaver radicatum, Polemonium coeruleum var. villosum,

Saxifraga hirculus var. propingua and Taraxacum eurylepium.

Mycosphaerella recutita (Frırs) JoHans. (84). Sacc. I, pag. 527.
On Festuca rubra var. arenaria. K. P. °®/, 06.

Area: N. (Dovre), Su., Isl. besides Germ., Brit., Tir. etc.

! indicated by K. P.

2 indicated by H. I.

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 17

Mycosphaerella Tassiana (ve Nor.) JoHans.
Trisetum spicatum. K. P. July 06.

Mycosphaerella Wichuriana (Scuroet.) JoHans.
Carex rupestris. K. P. 1%. H. I. B/ 06. Eriophorum vaginatum.
RE 1/- 06.

Venturia chlorospora (Ces.) Karst.
Ascis 76—84 u X 8—10 u; sporidiis 14—15 u X 5 u.
Salix reticulata. K. P. *%.

Leptosphaeria subconica (C. & Pecx.). Sacc. II, pag. 15.
On dead stems of some Ericace. K. P. July 1906.
Area: Am. bor.

Hypospila groenlandica Rostrur (88). Sacc. IX, pag. 849. Icon:
BERLESE, vol. I, tab. CXXVII.
On dead leaves of Salix. K. P. %- 06.

Area: Su. (Umeå, VLEUGEL), Gr.

Pleospora Anthyllidis Awb. Sacc. Il, pag. 252. Icon: BERLESE,
vol. II, tab. XLI and Nirssu. (76), tab. IV, fig. 13.

Ascis 120 uw X 48 u; sporulis atrofuscis 40—48 u X 18—20 u,
14-septatis.

Lupinus nootkanensis var. Kjellmanii. K. P. %/, 06.

Area: Germ., Tir., Helv., Hisp.

Pleospora deflectens Karst. (72, pag. 99), Sacc. Il, pag. 299.
Ascis cylindricis 100—115 u X 17—21 u; sporidiis e rhomboideo
fusoideis, melleis, 28—35 u X 11—12 u, 5-septatis, loculis 2—4 mediis
in longitudine 1-septatis.

Poa glauca. K. P. July 1906.

Area; Spitsb., Gr.

Pleospora Drabae Schrorr. (81). Sacc. II, pag. 253.

Ascis 60—72 u X 13—16 u; sporidiis fusco-flavidis 18 u X 6—8 u,
3—5-septatis (look fig. 3).

Draba nivalis. K. P. 19%; 06.

Area: N. (Dovre), Su. (Lapland, Scuroet. 81), Isl., Gr., Els.

Pleospora oblongata Nısssı. (76, pag. 177). Sacc. Il, pag. 245
& IX, pag. 892. Icon: NirssL. 76, tab. IV, fig. 3 and BERLESE, vol. II,
tab. XI, fig. 1.

Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1909. No. 9. 2

18 J. LIND. : M.-N. KI.

Ascis 65 u X 12 u; sporulis piriformibus 21—25 u X 8—9 u,
4—5—6 transverse septatis, loculo uno in longitudine diviso, fuscidulis.

Oxytropis nigrescens.

Area: Austr., Gall., Germ., It.

Pleospora pentamera Karst.

Festuca ovina var. brevifolia. K. P. °/- 06.
17

Pleospora vulgaris NizssL. (76, pag. 187). Sacc. II, pag. 243.
leon. Nirser+ 76, ab eee 17.

Ascis 76—90 u X 16—18 u; sporidiis 18—24 u X 7—10 u, trans-
verse 3—6-septatis, in longitudine 1-septatis, medio constrictis.

Alsine verna f. hirta. K. P. July 06.

Area: Isl, Gr. etc.

Pyrenophora comata (Nizsst.). Sacc.
Peritheciis 300 u diam.; ascis 100—108—112—128—140 u X 24—

28—30—36 u; paraphysibus ascos superantibus, numerosis, simplicibus,

filiformibus, hyalinis; sporulis 28—30—32—33—34—35—37—40—44—

48—50—52 u X 13—14—15—16—17—18—20 u, transversim 7(—8)-
septatis, in longitudine 3-septatis.
On dead leaves and stems of Aconitum delphinifolium H.1. 19; 06,

Anemona Drummondii and hirsutissima K. P. 1;

; 06, Astragalus frigidus
var. Jittoralis H. I. 19; 06, Cerastium maximum K.P. 1/ 06, Hedysarum
Mackenzii K. I. “/; 06, Oxvtropis campestris var. melanocephala "|; 06,

Ox. Roaldii H.1. 2/; and Parya nudicaulis K. P. #/; 06.

Pyrenophora helvetica (Nizsst.). Sacc. Il, pag. 287. Icon: Nressv.
76, tab. IV, fig. 18, BEREESE, vol. Il tab. LVIIL te: 2:

Ascis 68—80 u X 20—36 u; sporidiis 21 —25 u X 7—9 u.

Androsace chamaejasme var. arctica (hosp. nov.). H. I. 1?/- 06.

Area: Helv. Tu.

Pyrenophora paucitricha (Fuck.) Bert. & Vocı. Sacc. IX,
pag. 897. Icon: Fuck..-72, tab. I, tig 3:

Peritheciis 150 se diam.; setis atrofuscis, apice obtusis, septatis, usque
8 u crassis; ascis cylindricis 90—120 u X 25—26 u, sporulis 24—30 u
X 13—17 u, transversim 6—7 septatis, in longitudine I septatis, atro-
fuscis, demum subopacis, medio constrictis.

On dead leaves of Salix reticulata. K. P. ?21/,.

Area: N. (Dovre, Bryrr), Gr.

1900. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 19

Pyrenophora phaeospora (Du»y). Sacc. Il, pag. 281. Icon:
BERLESE, vol. II, tab. LXI.

Sporulis atrofuscis 32—33 u X I14—13 u.

Alsine arctica f. scapigera. K.P. July 06.

Area: Tir., Helv.

Dothideaceae.

Dothidelia betulina (Fries). Sacc. II, pag. 628. Icon: Wr.,
pag. 894.

Betula glandulosa. K.P. 1/> 06.

Area: Sib., Finl., Su., N., Spitsb. (H. Resvoır-Dieset, ex expl. in
Herb. Copenhagen), Isl., Gr., Al. (KorzeBue Sound. RoTHRocK), etc.

Hysteriaceae.

Lophodermium versicolor (Wanr.) SCHRoET.
Ascis clavatis 56—80 u X 6 u; paraphysibus filiformibus ascos

superantibus, sursum recurvatis; sporidiis filiformibus (look tab. I, fig. ro).

Discomycetes.

Agyrium rufum (Pers.) Fries. Sacc. VIII, pag. 634. Icon: REH,
pas: 447-

Asc. 44 u X 8 u; spor. ovatis 9—14 u X 6—7 u.

On old wood of Betula verrucosa. K. P. °/- 06.

Area: Finl. (»per totam Fenniam et Lapponiam satis frequens<,

Karst. 85), N. (Saltdalen, Sommr. 1826, p. 309), Isl., Am. bor., etc.

Mollisia atrata (Pers.) Karst. Syn.: Pyrenopeziza atrata Fuck.
Sacc. VIII, pag. 354.

Ascis cylindricis seu clavatis 34—36 u X 6—7 u; paraphysibus
filiformibus, I u crassis.

On dead stems of Potentilla Vahliana (hosp. nov.). K. P. 73/, 06.

Area: Finl., Su., N. (Tromsø), Isl., Gr., besides Tir. etc.

Fungi imperfecti.

Phoma Astragali alpini Oups. (85, pag. 160). Sacc. X, pag. 170.
Icon: Oups. 85, tab. I, fig. 17.

On dead stems of Astragalus alpinus. K.P. 19% 06.

Area: Nov. Seml., Su. (Luleå, Ver. 02 wrongly »Phoma Astragali

Oups.«).

20 J. LIND. M.-N. Kl.

Phoma herbarum West. Sacc. III, pag. 133. i

On dead stems of Lupinus nootkanensis var. Kjellmamii. K. P. *4/, 06
and Thlaspi alpestre f. purpurascens. H. I. 8/7 06.

Area: Sib., Isl, Gr, Am. bor. ete.

Phoma Oudemansii Berit. & VocrL. Sacc. X, pag. 174. Syn.:
Phoma Polemonii Oups. (16) non Cooke.

On dead leaves of Polemonium coeruleum var. villosum. H. 1. 17/; 06.

Area: Nov. Seml.

Rhabdospora Drabae (Fucx.) Bert. & Vocı. Syn.: Septoria
nivalis Rostrup 88.

Peritheciis numerosis, sparsis, in foliis emortuis, erumpentibus, nigre-
scentibus, hypophyllis, c. 80 u diam.; sporulis elongato-ellipticis, utrinque
attenuatis seu clavulatis, semilunaris, hyalinis, intus granulosis, contiguis,
18—26 u X 3—4,5 (-

On dead leaves of Ærigeron grandiflora, Papaver radicatum (hosp.

nov.) and Polemonium boreale. H. I. ™/; 06.

Dothiorella latitans (Fries). Sacc. Ill, pag. 241. Syn.: Phylla-
chora latitans (Frirs). Sacc. Il, pag. 610.
On dead leaves of Vaccinium Vitis idaea. K. P. 19%; 06.

Aréeas-Finl"Su DL Gr.

Gloeosporium Roaldii n. sp.

Acervulis numerosis, sparsis, in vasta macula arida foliorum vel in
foliis emortuis, erumpentibus, nigrescentibus, hypophyllis, c. 80 sw diam.

Conidiis elongato-ellipticis, utrinque attenuatis seu clavulatis, curvatis,
hyalinis, intus granulosis, 20—26 u X 3,5—5 u.

Hab. in foliis Erigerontis grandiflori et Polemonii borealis. H. I. '/; &
lil; 1906 (look tab. I, fig. 14).

Cladosporium herbarum (Pers.) Link. Sacc. IV, pag. 350.
Alsine verna f. hirta. K. P. Juli 1906. Hesperis Pallas. K. P. "/g 06.
Thlaspi alpestre f. purpurascens. K. P. °0/, 06.

Coniothecium sp.
Is generally found on leaves of all species of Potentilla. It can

hardly bee referred to any of the described species (look fig. 5

21

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA.

Abbreviations.
Alaska Gr.
The Alps Helv.
Arctic America Hisp.
Austria Isl.
Great Britain It.
Denmark N.
Ellesmereland Nov. Seml.
Finland Sib.
France Spitsb.
The Færöes Su.
Germany Tir.

Greenland
Switzerland
Spain

Iceland

Italy

Norway

Nova Zembla
Arctic Siberia
Spitzbergen
Sweden
Tyrol.

22 J. LIND. M.-N. KI.

Bibliography.

A. ALLESCHER & P. HENNINGS: Pilze aus dem Umanakdistrikt. Bibliotheca Botanica.
Hefte 42. Stuttgart 1897.

ALLESCHER OI = RABENHORST: Kryptogamen-Flora, Bd. I, Pilze. Abt. VI. Fungi imper-
fecti. Leipzig 1901.

Berk = J. BERKELEY: Enumeration of the fungi in Capt. Nares: Narrative of a voyage
to the polar sea during 1875—76, vol. II, 1878, with some addit. in Journ. of
Linn. Soc: vol. XVII, p 13-17:

BERLESE = Auc. Nap. BERLESE: Icones fungorum, vol. I & Il. Berlin 1890—1905.

Bert. & Voct. = BERLESE et VoGLiNo: Additamentum ad vol. I—IV. P. A. Saccardo
Sylloge Fungorum. Padua 1886,

Bıyır 91 = A. Brytr & E. Rosrrup: Bidrag til Kundskaben om Norges Soparter.
II. Ascomyceter fra Dovre. Kria. Vidensk.-Selsk. Forh. 1891. No. 9. Kria. 1891.

Bomm. = Mmes E. Bommer & M. Rousseau: Champignons in Résultats du voyage du
S. Y. Belgica en 1897—1899. Expedition Antartique Belge. Anvers 1905.

Cooke = CookE: Reliquiae Libertianae. Grevillea VIII, pag. 81. 1880.

F. von W. = FiscHer von WALDHEIM: Aperçu systematique des Ustilaginées. Paris 1877.

Fries = E. Fries: Summa vegetabilium scandinaviae. Upsala 1846.

Fuck. 72 = Bonorpen & FuckeL: Die 2. deutsche Nordpolfahrt. II. Botanik, pag. 90—96
& 1 tab. Bremen 1872 & Leipzig 1874.

Fuck. 74 = Fungi in M. TH. von Heucrın: Reisen nach dem Nordpolarmeer in den
Jahren 1870—1871. III. Braunschweig 1874.

GreNLUND: Islandske Svampe. Botanisk Tidsskrift. 3 R. 3 Bd, pag. 72—76. Keben-

havn 1879.
Harr. = Harriman: Alaska Expedition. V. Cryptogamic Botany. 1904.
Jaap 07 = Orro Jaap: Verzeichnis zu meinem Exsiccatenwerk. Verhandl. des Botan.

Ver. der Prov. Brandenburg 1907, pag. 13.
Jouans. 85 = C. J. Jonanson: Svampar från Island. Ofv. av Kgl. Vet. Akad. Förh. 1884.
No. 9, pag. 161. Stockholm 1885.
Karst. 71 = P. A. Karsten: Mycologia Fennica. I. Discomycetes. Bidrag till Känne-
domen av Finlands Natur och Folk. Helsingfors 1871.

KARST. 72) — id. Fungi in insulis Spetsbergen et Beeren Eiland collecti.
Ofv. av Kgl. Svensk Vet. Akad. Förhandl. 1872. No. 2.
KARST OA. id. Fungi rariores Fennici atque nonnulli Sibirici a. D:re

Edv. Wainio lecti. Medd. af Soc. pro Fauna et Flora
fennica. XI.
Karst. 84b = id. Fragmenta mycologica. XI. Hedwigia, vol. 23. 1884.
Karst. 85 = id. Revisio monographica atque synopsis Ascomycetorum in
Fennia hucusque detectorum. Act. Soc. pro Fauna et
Flora fennic. II. No. 6. Helsingfors 1885.

4
å

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 23

LAGERHEIM: Algologiska och mykologiska anteckningar från en botanisk resa i Luleå Lapp-
mark. Ofvers. av Kgl. Vet.-Ak. Förh. 1894. No. 1.
— Ueber eine neue Peronospora-Art aus Schwedisch-Lappland. Botaniska Notiser 1888.
— Beitråge zur Kenntnis der parasitischen Pilze. Bihang Kg. Sv. Vet.-Ak. Handl.
Bd. 24. Afd. III. No. 4. Stockholm 1808.
— Tromsø Museums Aarsberetning 1803. Tromsø 1804.
— Briosi e Cavari: Funghi parassiti delle piante coltivate od utili. No. 261.
— Om växt- och djurlamningarna i Andrées polarboj. Ymer 1809.
— Beitråge zur Kenntniss der parasitischen Bacterien und der bacterioiden Pilze.
Bih. Kgl. Vet.-Akad. Handlingar. Bd. 26. Afd. III. No. 4. Stockholm 1900.
Lind o5 = J. Limp: Uber einige neue und bekannte Pilze. Annal. Mycolog. Bd. III, 1905,
pag. 427—432.
Linpsay: The flora of Iceland. Edinburgh New Philosophical Journal. New series.

July 1861.

Maen. 05 = P. Macnus: Die Pilze von Tyrol. Innsbruck 1905.

Niesst. 76 = G. von Nrssi.: Notizen über neue und kritische Pyrenomyceten. Verh.
naturforsch. Verein Brinn. XIV. 1876.

DE Nor. 63 = GIUSEPPE DE NOTARIS: Sferiacei italici. Centur I. Genovae 1863.

Duc p'ORLEAns: Croisiére oceanographique. Botanique. Bruxelles 1908.

OsTENFELD-HANSEN, C. (postea nominat C. H. OsSTeNFfeLD): Contribution å la flore de l'ile
Jan-Mayen. Botanisk Tidsskrift. Bd. 21, pag. 28.

Oups. 85 = Oupemans: Contributions a la Flore Mycologique de Nowaja Semlja.
Verslagen en Mededeelingen der Koninklijke Akad. van Wetenschappen. Afd.
Naturkunde. 3. Reeks, Del II, pag. 146—161. 3 tab. 1885.

M. P. Porsmp: Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa Øen Disco. Medd. fra Grøn-
land. XXV. Københ. 1902.

REHM 06 = RABENHoRST: Kryptogamenflora, Bd. I Pilze, Abt. III: H. Reum: Hysteriaceen
und Discomyceten. Leipzig 1896.

RercHarprt, H. W.: Flora der Insel Jan-Mayen. Die internationale Polarforschung 1882-83.
Die österreichische Polarstation Jan-Mayen. Bd. III. 1886.

Rostr. Asc. = E. Rostrur: Norske Ascomyceter. Videnskabs-Selskabets Skrifter. I. Math.-

Nat. Klasse. 1904. No. 4.

ROSE 83, — id. Mycologiske Notitser fra en Rejse i Sverige. 1882. Ofv. Kgl.
Vet. Ak. Förhandlingar. 1883. No. 4. Stockholm 1883.

Rostr. 85 = id. Islands Svampe. Botanisk Tidsskrift. Bd. 14. København 1885.

Rostr. 86 = id. Svampe fra Finmarken samlede af E. Warming. Botanisk

: Tidsskrift. Bd. 15, pag. 231. Köbenhavn 1886.

Rostr. 8 = id. Fungi Groenlandiae. Szrtryk af Meddelelser fra Grenland.
Iil, pag. 517. København 1888.

Rose 91 N = id. Tilleg til Grønlands Svampe. Særtryk af Meddelelser fra
Grønland. III, paz. 503. Køhenhavn 1801.

ReSre 940 — id. Østgrønlands Svampe. Særtryk af Meddelelser fra Grønland.
XVIII, pag. 1. København 1804. ;

BROSTR OS — id. Svampe. Part of F. BörGEsen and C. OsTENFELD HANSEN:

Planter samlede paa Færøerne i 1895. Botanisk Tidsskrift.
Bd. 20, pag. 157.

Rostr. or = id. Fungi «from the “Fzrges. Pars I of Botany of the Færøes,
pag. 304—316. Copenhagen Igor.

Rostr. 03 = id. Islands Svampe. Botanisk Tidsskrift. Bd. 25, pag. 9281.
København 1903.

Rostr. 04 = id. Fungi Groenlandiae orientalis in expeditionibus, G. Amdrup,
1888 —1902. Meddelelser fra Grønland, vol. XXX. Koben-
havn 1904. £

Rostr. 06 = id. Fungi collected by H. G. Simmons on the 2nd Norwegian

Polar Expedition 1898—1902. Report of the second Nor-
wegian Arctic Expedition in the ,Fram“. No.9. Kristiania 1906.

24 J. LIND. M.-M. KI.

Rorurock = J. T. Rorurock: Flora of Alaska. As well in B. Seemann: The Botany of
the voyage of H. M. S. Herald, London 1852, as in: Report of the Smithsonian
Institution for 1867, pag. 433—463. Washington 1867.
Sacc. I—XVIII = P. A. Saccarpo: Sylloge Fungorum omnium hucusque cognitorum, vol.
I--XVIII. Patavia. |
Sarm. = E. S. Sarmon: A. Monograph of the Erysiphaceae. Memoirs of the Torrey
Botanical Club, vol. IX. New York 1900.
Scurap. = H. A. ScHRADER: Plantae cryptogamicae novae rariores aut minus cognitae.
Schraders Journal f. d. Botan. 180r.
SCHROET. 81 = J. SCHROFTER: Ein Beitrag zur Kenntniss der nordischen Pilze. 58.
Jahresber. der Schles. Gesellsch. für vaterl. Cultur 1880.
Breslau 1881, pag. 162—178.

SCHROET. 86 = id. Ueber die Mycologischen Ergebnisse einer Reise nach
Norwegen. Jahresb. der Schlesis. Gesellschaft fiir vater-
land. Cultur 1885, pag. 1—5. Breslau 1886.

SCHROET. 88 = id. Beitråge zur Kenntniss der nordischen Pilze. Jahresb. der
Schlesis. Gesellschaft fir vaterlånd. Cultur 1887, pag. 266.
Breslau 1888.

SmitH, Wortu. G.: Fungi in Ropert Brown: Florula Discoana. Transaction of the bot.

soc. of Edinburgh. Vol. IX. 1868.

Sommr. 26 = SCMMERFELT, SEV. CHR.: Suppplementum Florae Lapponicae. Kria. 1826.

Sommr. 28 = id. Bemeerkninger paa en botanisk Excursion til Bergens
Stift. Magazin f. Naturv. VIII, p. 246 & IX, p. 1.
Kria. 1828.

SoMMF. 32 = id. Bidrag til Spitzbergens og Beeren Eilands Flora.

Magazin f. Naturv. 2 Serie. I. Kria. 1832.

SPEGAZZINI and ROUMEGUÈRE in Revue mycologique. Bd. II. 1880.

Srare. 89 — K. SrarBÄck: Ascomyceter från Öland och Östergötland. Bihang till Kgl.
Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 15. Afd. III. No. 2. Stockholm
1880.

STARB, 90 = id. Bidrag till Kännedomen 6m Sveriges Ascomycetflora. Bihang

till Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 16. Afd. III. No. 3.
Stockholm 1890.

Sypow 04 = H. & P. Sypow: Monographia Uredinearum. Vol. I. Lipsiae 1904.
Traw = James W. Trait: Enumeration of Fungi collected in Hardanger in 1887. Trans.
and Proceedings of the Botanic. Society. Vol. XVII. Pars 3. London 1880.
Var. oo = Tycno VESIERGREN: Eine arktisch-alpine Rhabdospora. Medd. från Stock-
holms Högskola. No. 208, pag. 1— 23. Stockholm rgoo.
Ver og = id. Verzeichnis nebst Diagnosen und kritischen Bemerkungen
zu meinem Exciccatenwerke: ,,Micromycetes rariores
selecti“. Botaniska Notiser. Lund 1902.
VLEUGEL = J. VLEUGEL: Bidrag till kånnedomen om Umeåtraktens svampflora Svensk
Botanisk Tidskrift. Bd. 2. Stockholm 1908.
Wanzs. = Göran WAHLENBERG: Flora lapponica. Berolini 1812.
Wr. 87 = RaprenHorst: Kryptogamen-Flora. Bd. I. Abt. Il. G. Winter: Gymnoasceen
und Pyrenomyceten. Leipzig 1887.
Wr. go = GEorG Winter: Pilze und Flechten von Kingua Fjord. Die internationale Polar-

forschung 1882—1883. Die deutschen Expedition und ihre Ergebnisse. Bd. II.
Berlin 1890, pag. 93— 96.
Tuorizp Wurrr: Botanische Beobachtungen aus Spitzbergen. Lund 1902.

1909. No. 9. FUNGI (MICROMYCETES) COLLECT. IN ARCT. NORTH AMERICA. 25

Explanation of figures.

Fig. 1. 1 ascus of Leptosphaeria caricinella Karst. on Carex misandra.
2 2 asci of Mycosphaerella Tassiana (DE Not.) JoHaxs. on Poa cenisia.
3 1 ascus of Pleospora Drabae Scuroet. on Draba nivalis.

Fig. 4. 1 ascus of Pleospora deflectens Karst. on Poa cenisia.
5
6

Fig. 5. Conidia of some undeterminable Coniofhecium on Potentilla emarginata.

Fig. 1 ascus of Pyrenophora chrysospora (Nirsst.) Sacc. on Qxytropis campestris.
Fig. 7. 2 asci of Didymella hyperborea (KARST.) Sacc. on Cassiope tetragona.

Fig. 8. 1 ascus of Pleospora macrospora SCHROETER on Hierochloa pauciflora.

Fig. 9. 1 ascus of Pleospora discors (Mont.) Ces. & Not. on Elymus mollis.

Fig. 10. 4 asci of Lophodermium versicolor (WAuLB.) SCHROET. on Salix arctica.

Fig. 11. A trug of Cassiope tetragona with peritheciis of Didymella hyperborea (K.) Sacc.
Fig. 12. 2 sporidia of Leptosphaeria insignis Karst. on Dupontia Fisheri.

Fig. 13. 5 sporidia of Diplodina arctica n. sp. on Alopecurus alpinus.

Fig. 14. ro conidia of Gloeosporium Roaldii n. sp. on Polemonium boreale.

Fig. 15. 12 conidia of Marssonina obscura (RoMELL) P. Maen. on Salix arctica.

Fig. 16. 5 sporidia of Diplodina arctica n. sp. on Poa cenisia.

The figures are drawn by Mr. Ove Rostrup and all magnified 540 X with exception
of fig. 11.

Printed April 25th 1910.

N on 7 a

ee Ne ib ae ie

t } x Ming wi) tes ae a UM mi N &
| | JER
LATE HA i wur we oi eds føl tk « NE ALT La

AD NM fi NG RE OPNE Mø i

\ Va wr i Luse LUS

¥ MEN O
if vi |
Jen Me i 4

FA MN
td yr hi då

et or

PrA Å

VıD.-SELSK. SKR. M.-N. Kr. 1909. No. 9.

u)

A
(3

ka SAA | på
DEE PAS,

Å
Lå

er Svak
Wis:

Sr; ris

PG:
TT

N «
up

2

OR

7 4

Marsa
A adr
Ea Få z

ee seters

f
=
på
«
+

i
2
H

SK we
NAN
MN

ou