Sprogvidenskabens historie; en kortfattet fremstilling

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http : //books . google . com/|

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

J

ucimn

Mm.

1 8>7

ARTES SC16NTIA VERITAS

r

r

I ,

\
1

h

il

>N

. X.

. /

SPROGVIDENSKABENS

HISTORIE

VILH. THOMSEN:

SPROGVIDENSKABENS

HISTORIE

EN KORTFATTET FREMSTILLING

. •

KØBENHAVN
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

1902

TRYKT I UNIVERSITETSBOGTRYKKERIET (J. H. SCHULTZ)

Blandt alle menneskelige livsytringer må sproget vistnok siges
at være den, der til alle tider har stået som den mest vid-
underlige. Ikke blot er det gennem sproget, at mennesket mest
umiddelbart giver sig til kende som tænkende fornuftvæsen i
modsætning til alle øvrige væsener, men samtidig dermed er
det i sin uendelig skiftende mangfoldighed det mest håndgribe-
lige udtryk for alt det, der, i tid og i rum, samler eller ad-
skiller slægter og samfund i forskellige nationaliteter. Der
er da heller næppe noget emne, der mere måtte opfordre til
granskning end netop sproget, i det hele som i det enkelte, og
få områder af den menneskelige granskning kunne se tilbage
på en så lang udvikling som denne. Det er hovedpunkterne af
denne gransknings historie, fra de f5rste famlende begyndelser
indtil vor tids h5jt udviklede videnskab, hvorover jeg på de
følgende blade vil forsøge at give en kort udsigt; men jeg må
forud fremhæve, at dette her kun kan ske i de store og brede
træk, gennem antydninger af de hovedfaser, som den alminde-
lige sprogbetragtning i de vexlende tider har gennemløbet, og
af de synspunkter og de personligheder, der fortrinsvis have
givet disse deres præg.

Allerede tidlig møde vi de forste bevarede spor af, at sprogets
mysterium har sysselsat menneskenes tanke, idet de have søgt at
finde svar på sporgsmålene om, hvorledes sproget og sprogenes
mangfoldighed er blevet til, eller hvorledes i alt fald genstandene
have fået de navne, hvormed de forskellige sprog betegne dem.
Vidnesbyrd herom træflFe vi f. ex. allerede i de forste kapitler

1

af det gamle testamente, hvor vi læse (1 Mose b. 1, 5. 8. 10), at
,,gud kaldte lyset dag (jom), og m5rket kaldte han nat (låjil)^j
han kaldte ^den udstrakte befæstning^ (hvælvingen) himmel
(éåmåjim)^ han ^kaldte det torre land jord (éres)^ og vandenes
samling kaldte han hav (jammtm)^. En hel anden forestilling
ligger til grund for 1 M. b. 2, 19-20, hvor det hedder: „Og gud
herren havde gjort af jorden alle vilde dyr på marken og alle
himmelens fagle og ledte dem til mennesket for at se, hvad
han vilde kalde hvert, og alt det, som Adam kaldte hver levende
sjæl, det var dens navn". Den forskel, der her træder frem
mellem kap. 1 („elohisten"), hvor det er gud, der selv giver de
store naturfænomener deres (hebraiske) navne, og kap* 2 ( Jeho-
visten"), hvor det er Adam, mennesket, der giver de levende
væsener navne*), repræsenterer i virkeligheden to forskellige
grundopfattelser, hvortil vi skulle finde paralleler i de græske —
og atter, omtr. to årtusinder efter, i nyere — filosofers strid om
disse sp5rgsmål. Den samme stræben efter at klare sig sprog-
lige problemer møde vi i de ret tabige exempler på en etymo-
logisk motivering af et navn som (1 M. b. 2, 23) issah ,kvinde'
af ti ,mand*, eller (3, 20) Eva (Havvah) som „moder til alt
levende" (haj), o. m. a., eller i den naive, sikkert på sammen-
blanding af forskellige myther hvilende beretning (kap. 11) om
Babelstårnet som forklaring af, hvorledes sprogenes mangfoldig-
hed er opstået i stedet for det ene tungemål, der oprindelig
taltes over „al jorden".

Det vilde ikke være vanskeligt fra andre litteraturer at hente
parallele vidnesbyrd om den tiltrækning, det for menneske-
ånden altid har haft at sysle med sådanne problemer; men
herfra til en sprogvidenskab er der endnu et uhyre skridt, og
når vi her særlig have dvælet ved de naive forestillinger, vi
møde i det gamle testamente, er det ikke blot, fordi vi her have
nogle af de ældste udtryk for denne menneskeåndens søgen,
men også fordi vi senere ville komme tilbage netop til disse
samme forestillinger, der på et langt yngre trin skulde få en
skæbnesvanger indflydelse på sprogvidenskabens udvikling.

1) Jf. £s. Tegner, Språkets makt ofver tanken, Stockh. 1880, s. 11 ff.

' Men hvor stort end, som sagt, skridtet er herfra til en
sprogvidenskab, blev dette skridt dog allerede indenfor oldtidens
grænser taget p& to steder uafhængigt af hinanden og under
temmelig forskellige forhold og former, nemlig dels hos Inderne,
dels hos Grækerne.

Indernes sprogvidenskab fremgik oprindelig af sysselsæt-
telsen med de gamle hellige hymner, Vedaerne, særlig Bigveda.
På hvad tid disse hymner vare blevne til, er, som alt hvad der
vedr5rer indisk kronologi f(jr Apoka (omtr. 250 f. Kr.), ganske
usikkert; men de ældste dele af dem kunne vel, med et rundt
tal, næppe sættes til at være synderlig yngre end omtr. 1500 f. Kr.
I tidens løb kunde det ikke være andet, end at forskellen mel-
lem talesproget og dette gamle digtersprog uddybedes mere og
mere, så at de gamle hymner efterhånden i mangfoldige punkter
bleve uforståelige. På den anden side var det tillige af st5rste
vigtighed, at de hellige kvad overleveredes med den yderste
n5jagtighed, og det ikke blot hvad selve texten angår, men også
indtil de mindste enkeltheder med hensyn til udtalen og fore-
draget af hvert vers og hver stavelse i verset; thi deraf afhang
netop deres religiøse betydning, den virkning, de skulde have
ligeoverfor guderne. På denne overlevering anvendtes utrolig
mdje og studium, så meget mere som hele overleveringen ude-
lukkende eller så godt som udelukkende var mundtlig, og resul-
tatet har åbenbart også været en aldeles mærkværdig troskab
og n5jagtighed *). Af disse bestræbelser for den rette overleve-
ring og fortolkning af de gamle kvad fremgik nu Indernes hojst
mærkelige sprogvidenskab; men efter at den f5rst var udviklet,
indskrænkede den sig ingenlunde blot til Yedasproget, men om-
fattede ligeså fuldt eller endnu fyldigere den form af sanskrit,
der må opfattes som det almindelige talesprog (bhåsha) og skrift-
sprog*).

1) SmL Westergaard, Om de ældste Tidsrum i den indiske Historie med
Hensyn til Literaturen, 1860, s. 44 ff. S. Sørensen, Om Sanskrits Stilling
i den alm. Sprogudvikling i Indien (K. D. Vidensk. Selsk. Skrifter 6. R., hist
og filos. Afd. m, 3), 1894, §§ 1-10.

2) Sml. Westergaard, anf. st., s. 63 ff. Th. Benfey, Geschichte der Sprach-
wissenschaft und oriental. Philologie in Deutschland, Mdnchen 1869, s. 35 ff,

Sørensen, anf. st, | li ff.

På hvad tid de grammatiske studier eller iagttagelser have
taget deres begyndelse hos Inderne, derom vide vi intet; dog
gå de forste spor deraf allerede langt tilbage. Sit hojdepunkt
når denne videnskab ved PÅNINI, hvis grammatiske værk af-
tvinger os den allerh5jeste beundring. Om hans levetid have
meningerne været noget delte; men al sandsynlighed taler dog
for, at han må sættes til omtr. 300 eller den sidste del af det
4de årh. f. Kr. For øvrigt har den indiske litteratur frembragt
en mængde andre grammatiske og lexikalske arbejder, både
ældre og yngre end PSnini og tildels tilhørende andre skoler;
men en nærmere opregning deraf vilde være overflødig her.

Det er en yderst mærkelig h5jde, som sprogvidenskaben
nåede hos Inderne, en hojde, som denne videnskab ikke har nået
i Europa for i det 19dQ århundrede, og det ikke uden at den
har lært mangt og meget af Inderne. Således som den frem-
træder navnlig hos Panini, og som man også nærmest må vente
efter dens oprindelse, holder Indernes grammatik sig til det
rent empiriske, den analyserer og beskriver sprogformerne, men
indblander ikke, således som det tildels var tilfældet hos Græ-
kerne, spekulationer over sprogets eller ordenes oprindelse eller
over almindelige sproglige principer. Ganske vist findes sådant
også hos Inderne, men det skydes ud af den egentlige grammatik,
om end med nogen forskel i de forskellige skoler, og overlades
væsentlig blot til filosoferne.

Indernes grammatik har til baggrund en fin anatomisk be-
handling af hele sprogbygningen, hvad der har været begunstiget
af sanskritsprogets forholdsvis klare former. Hvert ord opløse^
i alle sine bestanddele: bojningsendelse, stamme med dens for-
skellige afledningstillæg og rod. Til rødder (sanskr. dhatii ,grund-
lag*), væsentlig med verbal betydning, føres så vidt muligt alle
ord tilbage, og allerede for Panini havde man udførlige forteg-
nelser over de i sproget forekommende eller forudsatte rødder ^).

1) Sml. Westergaard, Radices linguæ sanscritæ, Bonnæ 1841. I sanskrit-
ordbøger og grammatikker anføres verberne ikke i en b5jet form (saaledes
som f . ex. lat. amoj fero), men altid i den af de indiske grammatikere op-
stillede rodform, som %^%d vide, t%fd støde, hhr (eller i nyere tid sædvanlig
hhar) bære, pac koge, o. 1. Ligeledes gives substantiver og adjektiver i

Selv om Inderne i mange tilfælde sikkert ere g&et alt for vidt
i at konstruere sådanne rødder, og selv om den form, hvori de
fremstille dem, ikke altid kan billiges, så må vi dog beundre
den skarpsindighed og den konsekvens, hvormed de herved ere
gået til værks, og det må siges, at den nyere sprogvidenskab
egentlig forst efter at være bleven bekendt med Inderne har
lært at operere med disse abstraktionsbegreber, rod og stamme,
hvilket har givet den et fra den ældre grammatik så forskelligt
præg, — men en tid lang rigtignok også således, at man har
glemt, at det netop kun er abstraktioner, ikke virkeligheder.

Denne analyse er imidlertid kun baggrunden. I selve frem-
stillingen gås den modsatte vej ; den er strængt synthetisk. Det
forste grundlag er fremstillingen af sprogets lyd og deres ind-
byrdes forhold. Her træffe vi nu på den ene side nøjagtige be-
stemmelser af de enkelte lyds fysiologiske dannelse, der vidne
om en mærkelig iagttagelsesevne og stille denne side af Indernes
sprogvidenskab betydeligt over hvad vi af den art have hos
Grækerne og Romerne, og nær op til den nyere tids resultater *).
Dernæst gores der noje rede for lydovergange og forholdet mellem
de forskellige beslægtede lyd. Således kan fremhæves bestem-
melsen af det forhold i vokalismen, der kan sammenstilles med
det, vi finde i græsk Xsinw, ikinov^ XiXoinaj Xoinog^ og som over-
hovedet er så karakteristisk for de indoeuropæiske sprog — noget,
som de græske grammatikere aldrig have taget notits af — , f. ex.
af roden „t'tcZ'' vidya ,videnS vidina ,vi vide', veda jeg ved', vedorS
,den hellige viden', vaidya- ,lærd' (ligeoverfor den forudsatte
grundvokal i i dette exempel betegnes e som ffU7ia, egl. ,egen-
skab, accidens* (?), ai som vrddhi ,tilvæxt').

Hvad angår den egentlige sprogbygning, hele den morfolo-
giske side, hviler fremstillingen på en klar og omfattende er-
kendelse af alle forskellige kategorier. Med skarp adskillelse
mellem hvad vi kalde primære endelser, ved hvilke ordstammer

stammefomien, ikke, som vi fra andre sprog ere vante til, i nominativ, og
i samme form anføres sædvanlig indiske navne, som Paninij KalidSmt
medens nominativ ender på -s (-h).
1) Fremstillingen af Indernes lydsystematik hos BrCcke, Grundztige der Physio-
logie u. Systematik der Sprachlaute^ Wien 1876, 100 ff., er både lidet ud-
tdmmende og næppe ganske rigtig eller retfærdig.

afledes af rødder (sml. f. ex. græsk ytJ-ai-^), og sekundære en-
delser, ved hvilke der af disse atter dannes nye ord (sml. gr.
(jpv-at'HO'g), gives der indgående regler for orddannelsen o. 1.;
der gores n5jagtig rede i alle enkeltheder for dannelsen af de
forskellige bojningsformer som kasus (hvilke betegnes som 1ste,
2den osv. efter den eneste rigtige rækkefølge: 1. nominativ,
2. akkusativ, 3. instrumentalis, 4. dativ, 5. ablativ, 6. genetiv,
7. lokativ), de talrige verbalformer, osv. Alt dette gives med
en finhed og fuldstændighed, som man næppe endnu vil finde
magen til i fremstillingen af noget andet sprogs grammatik,
f. ex. med n5jagtige bestemmelser om, når den ene eller den
anden dannelsesmåde skal bruges, med nøjagtige regler for alle
de forskelUge arter af lydforandringer, der kunne indtræde i
hvert enkelt tilfælde, for alle enkeltheder med hensyn til accen-
tuationen af hver form, osv. Også for en række syntaktiske fæ-
nomener, f. ex. med hensyn til brugen af kasus eller tider og
måder, gives der regler; dog er syntaxen i det hele den sva-
geste side«

Særlig fremmedartet for os er hele fremstillingsmåden, der
er uhyre forskellig fra hvad vi ere vante til i vore grammatikker.
Vel er her en vis orden, men uden at grammatikkens forskellige
afdelinger: lydlære, formlære med dens underafdelinger, osv.,
ere holdte strængt ude fra hinanden, uden at der findes noget
eneste b5jningsmønster osv. Pfininis store værk består af en
række (henved 4000) yderst sammentrængte regler, der i og for
sig vilde være uforståelige uden kommentar og åbenbart ere
beregnede på at overleveres ad mundtlig vej og let at fæste sig
i hukommelsen. Dette er opnået ved en udstrakt og yderst
sindrig anvendelse af allehånde afkortninger og mnemotekniske
ord og bogstaver. Man har beregnet, at selve Paninis værk,
uden den ledsagende kommentar, trykt med temmelig stor skrift
vilde fylde knap 150 almindelige sider og omskrevet med la-
tinske bogstaver 75-100 sider, og dog turde det være den fuld-
stændigste grammatik, der existerer for noget sprog, dødt eller
levende.

Ad andre veje og på anden måde uddannedes der en national
grammatik hos det folk, der i oldtiden var civilisationens hoved-

bærer i Europa, hos Grækerne. Fra dem overførtes den til
Bornerne, og på disses grammatik har atter al den senere tids
sprogvidenskab væsentlig levet, lige indtU det 19de århundrede.

Hos Grækerne er det filosof eme, der give det fOrste stød til
en begyndende sproganalyse ved deres spekulationer over for-
holdet mellem tank^i og ordet, mellem tingene og deres (græske)
navne'). Slagordene her ere på den ene side ^i/aci, på den an-
den side vofÅta^ avv&ijxi], også i&ei, senere &ia€i. Betydningen
af disse ord synes at være noget skiftende til forskellige tider
og i de forskellige skoler; men i det hele kan man vel sige, at
det sp5rgsmål, som filosofeme så ivrigt, men for en stor del så
ensidigt debatterede, i det væsentlige drejer sig om, hvorvidt
ordene betegne tingene i overensstemmelse med naturen (q^vaet),
hvad der er det samme som rigtigt (oQ&we), efter sand erkendelse
af deres væsen, eller om de blot gore det vedtægtsmæssigt, vil-
kårligt, altså ikke og&wg. Diskussionen om disse sp5rgsmaal, der
fortsattes gennem århundreder, ja kan forfølges helt ned til vor
tid, om end med en lidt anden betydning af slagordene end den,
de græske filosofer forbandt dermed^), førte vel ikke direkte til
noget resultat, men indirekte blev den af stor betydning for
sprogvidenskabens udvikling. Sporgsmålet angives aUerede at
have sysselsat Heraklit og Demokrit, af hvilke den forste skal
have holdt på fpvaetj den sidste på poftWj uden at vi dog vide
noget nærmere eller sikkert herom. Det synes også at have
været behandlet af sofisterne (Protagoras) og har formodentlig
på deres tid været et almindeligt diskussionsemne^).

Det forste litteraturværk, hvori dette problem træder os

1) Sml. Lersch, Die Sprachphiloaophie der Alten I— m, Bonn 1838—1841.
H. Steinthal, Geschichtc der Sprachwissenschaft bei den Griechen und
Romem, Berlin 1863, s. 39ff., 2den udg. 1890—1891, I, 8.41ff. (jeg citerer
i det følgende som regel efter Iste udg., da dennes sidetal kun afvige
meget lidt fra dem i 2den udgaves 1ste bd., og i 2det bd. ere tilfdjede ved
foden af siden). Benfey, anf. værk, s. 100 ff. Th. GOMPERZ, Griechische
Denker, I, Leipz. 1896, s. 317 ff.

2) Se f. ex. Whitney, øvosi or dé«« — Natural or Conventional, i Trans-
actions of the American Fhilological Association, 1874. W. WUNDT, Yolker-
psychologie I, 2 (1900), s. 585 f.

3) Sml. f. ex. Xenophon Mem. III, 14,2: — loyov ovtog ntgl ovoftarmv itp otæ
åQy<p fnacvov iirj.

imøde, er den mærkelige dialog af PLATO, Kratylos^ der ude-
lukkende drejer sig om herhenhørende spørgsmål ^). Foruden
Sokrates optræde i denne dialog to personer, Hermogenes og
Kratylos. Den sidste holder p&, at hver enkelt benævnelse,
både på græsk og i de barbariske sprog, af naturen indeholder
og bor indeholde en med selve genstanden stemmende „rigtig-
hed", og vil ikke anerkende som navn, som ord i sproget, hvad
nogle blot blive enige om at bruge som sådant*). Hermogenes
derimod mener, at der overhovedet ikke er anden „rigtighed"
i en benævnelse (et navn? eller et hvilket som helst ord?) end
det vedtægtsmæssige'), og beder nu Sokrates om at udtale sig
herom. Sokrates går ind herpå og undersøger derefter sp5rgs-
målet på sin sædvanlige måde, idet han viser, at ingen vilkår-
ligt kan forandre på ordene og f. ex. give sig til at kalde en
mand for en hest og omvendt. Ligesom et stykke værktoj må
svare til sin bestemmelse, således må ordene også svare til den
ting, de benævne ; de have altså af naturen en vis rigtighed ; ej
heller er det hver mands sag at lave ord, men det kan kun
den, der forstår sig derpå og kender tingenes natur. Hermo-
genes vil imidlertid ikke lade sig overbevise, uden at Sokrates
virkelig også kan påvise ham, hvad han mener med „den natur-
lige rigtighed i en benævnelse" (p. 391 A), og denne søger da
at vise dette gennem en række af exempler. Hvorvidt disse fra
Plato-Sokrates's side ere mente som spøg eller alvor, derom have-
meningerne været delte; man får vel nærmest det indtryk, at

1) Jf. Benfey, Ueber die Aufgabe des platonischen Dialogs Kratylos, i Ab-
handl. d. Kdn. Gesellsch. d. Wissensch. zu Gdttingen, XII, 1866. Samme,
Gesch. d. Sprachw. s. 112 ff. Steinthal, anf. værk, s. 76 ff., ^i, g. 79 ff.
Grote, Plato and the otber Companions of Sokrates, New ed., London 1888,
m, 8. 285 ff., især 299 ff. W. LUTOSLAWSKI, The Origin and Growth of
Plato's Logic, London 1897, s. 220 ff.

^) 'Ovéfiaxog oj^^orijra flvat knaaTæ xmv ovttov q>v6fi nsqivxvlccvy nal ov rovro
etvai ovofia o av tivsg ^vvd'éfASvoi xcrilfrv xaXæai, r^s avræv qpoov^g fitgiov
énKpd'fyyo/iéivotj dXXa op^'on^ra ttva t&v ovofidræv nttpvithai »al '^Eklrjct
%al §aQ§aQOig trjv avvrjv anactv. P. 883 A.

B) Ov åvvtt/jLai neiO^^vai æg alltj rig OQd^orrjg ovoftarog ^ ^wd'rjxri nal bfioXoyia,
åfiol yccQ Somlj o zi av xig tcd d'fjrai ovofia, tovto slvai to oq^'ov kuI av
av%ig ye fVepov (UTad'^Tai^ intlvo dl fijptéri naX'ff, ovålv rjVTov ro vctsqov
OQ^åg ^z^iv TOV ngoråQov. P. 384 D.

9

hensigten kun er at parodiere, at gore nar af hvad der for-
modentlig ofte har været fremsat af den art under diskussionen
om disse problemer; men principielt har dette næppe været
hverken bedre eller værre end hvad vi finde hos Plato, og i
ethvert tilfælde vedblive vi i den senere grammatiske litteratur
at genfinde ikke blot methoden, men også en række af selve de
platoniske ordforklaringer^), og Plato betragtes i oldtiden som
etymologiens grundlægger.

Nogle få exempler ville være tilstrækkelige som prøver på
fremgangsmåden. Under henvisning til, at Grækerne oprindelig
kun anså solen, månen, jorden, stjernerne og himlen for guder,
og at de så alt dette løbe rundt {d-iovia), antager han, at guderne
{&€oi) ere blevne kaldte saaledes „a'yid tavifjg Tfje (jpvaews tov &9iv^.
Heroerne {ijgweo) kunne have fået dette navn, enten fordi de
ere frugten af kærlighed (Sgæg) mellem en gud og en dødelig
kvinde eller en dødelig mand og en gudinde, eller også fordi
de var vise og dygtige talere {QijTogeg) og dygtige til at sporge
{fgwtarj „to ytig eigeiv Xiystv iariv^). Navnet Poseidon kan af
den, der forst har kaldt ham således, være ment som noaiåsajtioQj
den, der har lænker om fødderne, „fordi havets natur hindrede
ham i at gå*^, eller, oprindeligt med II i stedet for $, som noXXd
siåoig^ den meget vidende, eller måske som o asiwvt den (jord-)
rystende, med tilfojelse af p og d. På lignende måde gennem-
gås nu en mængde andre ord og navne, hvis „naturlige rigtig-
hed" forklares gennem lignende idéassociationer, om der end
lejlighedsvis kan fremkomme ret interessante bemærkninger.

For de ords vedkommende, der ikke således kunne sættes
i forbindelse med andre ord i sproget, men som Sokrates i det
foregående jævnlig har brugt til dermed at forklare de afledte
eller sammensatte ord — grundordene, t« ngæra ovojaaia — ,
anvendes en anden fremgangsmåde. Her søges der nemlig —
med afvisning af sådanne udveje som, at guderne skulde have
dannet disse grundord, og skont Sokrates selv finder disse for-
klaringer „dristige og latterlige** (p. 426 B) — påvist, hvorledes

1) Se f. ex. R. Reftzenstein, Geschichte der griech. Etymologika, Leipzig 1897,
B. 173 ff., 179, 184 note 2, o. fl. st.

2

10

de enkelte bogstaver efterligne eller udtrykke en vis egenskab,
således at der herigennem kem fremkomme en overensstemmelse
mellem navnet og tingen ^) ; således skulde p, r (p. 426 D) være
udtryk for bevægelse (fordi tungen særlig svinger ved udtalen
deraf), som qbiv flyde, Qoij strom, rgo/tioe skælven, 'igayvg ujævn,
xgovsiv slå, d'QavBiV sønderbryde, o. a., A, I for det bløde og
glatte, som XbIoq glat, 6kta&av€iv glide, Xtnagog fedtet o. a., osv.
Her møde vi således for forste gang et princip, lydsymbolikken,
som har spillet en stor rolle i de følgende århundreder, ja helt
ned til vor tid, men som i virkeligheden er bygget paa rent
vilkårlige abstraktioner ud fra et givet sprog, og mod hvilket
der ikke nok kan advares*).

Efter at Sokrates saaledes, til Kratylos's glæde, i det væsent-
lige, som man må tro, har givet denne ret og mere og mere
bragt Hermogenes til at boje sig, vender han sig i den
sidste del af dialogen til Eiatylos og beder ham dog at se
lidt nærmere på sagen. Han fremhæver, at uimodsigeligt nogle
ord ere gode, andre mi^idre gode, at det, han har udtalt i den
foregående samtale om grundordene og betydningen af bog-
staverne, alligevel ikke passer (f. ex. axXTjgog hård, med I mod-
sat den for påviste betydning af denne lyd), og at overhovedet
ordenes „naturlige rigtighed" ikke kan findes og ikke existerer
i det virkelige sprog. De, der have dannet ordene, kunne
aldeles ikke have haft den indsigt i tingenes natur, som skulde
være forudsætning for den rigtige benævnelse på dem, og lige
så lidt kan man komme ud over begrebet vedtægt {id'og^ et be-
greb, som Kratylos anerkender, men som efter Sokrates falder
sammen med |vf ^17x17); men dette er blot at forstå således, at
den hørende efter vane og vedtægt opfatter ét ord i den samme
betydning, i hvilken den talende har ment det^). Resultatet
bliver da, at hverken den ene eller den anden af de to ensidig-

^) "Ovo/ia fff a ictiv, æg foixf, fiinrifårCi (pcov^ imlvoVy o fiifisttat xal åvofidifi
6 fu/iovfiBvog T§ (ptov^, ovav /iå/iTJratj p. 423 B.

8) Sml. f. ex. Madvig, Første Stykke af en Afhandl, om Sprogets Væsen, Ud-
vikling og Liv, 1842, s. 11 ff. = Kleine philologische Schriften, s. 63 «f.

S) "^H ttklo ri XiyBtg to i^og ^ oti lyæ, otup tovto q>9iyyaiAttt^ Siavoovfiai
ixHyo, 6v dl yiyvmtfxtig oti ixflvo Stavoovfiat ; P. 434 E.

11

heder har ret, og at et „naturlig rigtigt" sprog kun har hjemme
i ideernes verden.

Den næste af de store filosofer, ARISTOTELES, har også syslet
med sprogfilosofien og har fortjenesten af at have ført erken-
delsen af de sproglige kategorier et lille skridt videre, dog endnu
væsentlig kun for så vidt de stå i forhold til logikken ; grammatiker
er han aldeles ikke. For øvrigt er det ikke altid så let at afgore,
hvad han har ment, bl. a. også på grund af de kritiske tvivl, der
knytte sig til forskellige af de under hans navn overleverede
skrifter. I stridssporgsmålet om tpvaet eller ej synes han at holde
på at ordene have deres betydning xmd avvd-i^xTjPj vedtægts-
mæssigt. Vi finde hos ham begyndelsen til en adskillelse af tre
ordklfiisser eller egentlig sætningsdele: ovojita (= nornen)^ QVI^^f^
(^ verbum, egl. udsagn*), dernæst, som logisk kategori, prædikat,
endelig verbum) og avråsa/uog (eller ag&gov? — coniundio^ d.v.s.
alle småord, ikke blot konjunktioner, men også pronominer og
artikel) *). Hertil slutter sig så begrebet nTiiais ,fald* (= casus),
en hvilkensomhelst fra grundformen (nominativ eller verbernes
præsens) afvigende bSjnings- eller afledningsform; f. ex. ^fidåioep
og fidåt^e, ap&Qbjnog og av&Qoanotj åinatov og dixamQ ere for-
skellige nftaosigj medens åmamg, inaivitwg^ dvågeiwg ere samme
„fald", dannede xara vijp avTijv nvtiaiv. Endvidere findes hos
Aristoteles adskillelsen af de tre k5n, idet han skelner mellem
ovofiaTa aQQSva^ mandlige, &i^X€a, kvindelige, og jueta^Vy som
ligge midt imellem (senere ovåhsgovj neiitnim), og som exempler
anfører han i denne orden: KaXXtonTjj It/Aos^, KoQiauog. Allerede
Protagoras skal for øvrigt, efter hvad Aristoteles selv meddeler'),
have opstillet denne forskel, idet han betegnede intetkdnsordene

1) Således Plato Krat. p. 399 B om udtaleforskellen mellem dit (pllog og egen-
navnet Jilg>ilog „Tva avrl ^i^natog ovofuc rj/Aif fhrjtai^.

^) Jf. Quintilian 1,4,18, om antallet af taledele: Yeteres enim, quorum fuerunt
Aristoteles quoque atque Theodectes, verba modo et nomina et convinc-
tiones tradiderunt; videlicet quod in verbis vim sermoms, in nominibus
materiam (quia alterum est quod loquimur, alterum de quo loquimur), in
convinctionibus autem complexum eorum esse iudicaverunt; quas coninnc-
tiones a plerisque dici scio, sed haec videtur ex awditf/åqi magis propria
translatio.

8) Sophist. el. 14. Jf. RiCH. CHRISTENSEN, Sophisteme, Kbh. 1871, s. 94 f.
GOMPERZ, Griecbische Denker, I, s. 354 ff.

12

I

som axevf^j redskaber (en betegnelse, Aristoteles dadler, fordi
der er redskaber, hvis navne høre til de andre to kOn, som
daxog sæk, nXivf^ seng) og søgte at bestemme konnet efter be-
tydningen ; men Aristoteles førte dette videre og søgte at op-
stille visse primitive konsregler efter nominativendelsen^). Også
sproglydene, hvortil jeg senere skal komme tilbage, har Aristo-
teles givet sig af med, men, som det synes, uden at fremdrage
væsentlige nye synspunkter*).

De forskellige filosofiske skoler, der opstod hos Grækerne,
vedblev nu stadig at sysle også med de engang rejste sprog-
filosofiske sp5rgsmål. Epikuræerne synes således at have
hævdet, at sproget i sig selv er af naturen, q>voeij og at det er
de forskellige folkeslags engang givne, til dels af omgivelserne
betingede natur, der præger de forskellige sprog; men at der-
efter forestillingerne og betegnelserne derfor hos de forskellige
folkeslag efterhånden udformes bestemtere efter trang og behov og
vedtægtsmæssigt'). Det er altså et ikke uinteressant forsøg på
ud fra denne skoles ejendommelige grundanskuelse at forene de
to overleverede stridspunkter. Men i det enkelte synes dette
ikke at være blevet ført videre.

Langt storre betydning med hensyn til udviklingen af sprog-
erkendelsen, om end stadig væsentlig kun i dens forhold til
logikken, fik dog Stoikerne, navnlig Chrysippos, og deres ind-
flydelse har — ikke altid paa heldig måde — sat sit mærke på
hele den følgende oldtids sprogvidenskab, ja helt ned til den
nyere tid. Hvad grundproblememe angår, holde de bestemt
på q)VO€t, om end på en anden, i og for sig mindre klar og
mindre realistisk måde end Epikur. De forstå derved, at sproget
er blevet til i menneskets sjæl af naturen, og at ordet gengiver
tingen i overensstemmelse med dens natur og ligeledes hos
den hørende fremkalder et med naturen stemmende indtryk.
I denne henseende er det navnlig Skeptikerne, der stå i den
skarpeste modsætning til Stoikerne, idet de bestemt holde på

O Jf. Steinthal, a. st, s. 263.
^) Jf. Steinthal, s. 247 ff.

«) Diog. Laert. X, 75 f. Jf. Lucrets, De rerum natura V, 1027 ff. : At varios linguae
sonitus natura subegit Mittere, et utilitas expressit nomina rerum, etc.

13

&ia€i (et ord, der forst synes at være brugt af dem, men senere
bliver den almindelige betegnelse for modsætningen til g>vaei;
lat. positione^ også posihi\ d. v. s. de hævde, at ordene kun have
f&et deres betydning ved en vilkårlig, tilfældig „sætten", og
henvise til, at ellers alle folk m&tte kunne forstå hinanden.

Stoikerne holde altså på at ordene indeholde en med naturen
stemmende „sandhed**, eller at de oprindelig, som de udtrykte
sig, ere „sande", Hvfia. Derved fremkommer der, bestemtere end
det tidligere havde været tilfældet, en ny opgave for sprogfilo-
sofien, nemlig den at finde „sandheden", %6 i%v/uovj i de enkelte
ord, en opgave, der betegnes med ordet „etymologi", itv/uoXoyia *).
Følgen heraf var, at etymologiske undersøgelser af Stoikerne
blev drevne med st5rste iver, men tillige på den allervildeste
og vilkårligste måde, efter ganske lignende principer som dem,
vi have mødt i Platos Kratylos. Vi mjl altså slet ikke herved
tænke på etymologier i samme forstand som i vor tids sprog-
videnskab; det var ikke målet, og dertil savnedes alle midler;
man kendte intet til den rettesnor, vi have i sammenligningen
med andre sprog eller i lovbundne lydovergange, og man havde
intet begreb om den analytiske methode, hvori Inderne da alle-
rede var mestre. Men det må også erindres, at det for Stoikerne
aldeles ikke galdt om at drive sproghistorie, men kun om at
finde tilknytningspunkter, associationer, der kunde svare til de
forestillinger, som« de forud lagde ind i ordene, og således be-
kræfte disses „sandhed". Vi skulle i det følgende atter komme
tilbage hertil og se exempler derpå.

Ved siden deraf have Stoikerne fortjeneste af at have ført
erkendelsen af de grammatiske kategorier betydeligt videre end
tidligere, og en væsentlig del af de grammatiske benævnelser,
som vinkende så godt i deres fra græsk oversatte latinske form
og bruge den dag i dag, skyldes oprindelig Stoikerne. Således
indskrænkes benævnelsen mwag ,fald* nu til kun at betegne
det, der med det latinske navn kaldes castis, og hver af disse

1) Jf. Steinthal, anf. værk, s. 323 ff. Om muligheden af at ordet hvftoXoyla
kan være ældre og stamme allerede fra de ioniske filosof er^ se Curtius,
Gnindztlge der griech. Etymol.^ s. 5; men det er i ethvert tilfælde fdrst
Stoikerne, der slå det fast

14

får navn. Nominativ kaldes 17 oQdij (ntoiaii;) = casus rectiis, den
„rette, rigtige", naturlige kasus, den, hvori man nævner ordet.
De øvrige tre, der tilsammen kaldes nXaytai = casus obliquij
vistnok de „skæve", afvigende, opstilles i følgende lidet heldige
orden: yevixij == genetivtis (af yivo^y altså egl. den form, der be-
tegner „arten"; den latinske gengivelse er for så vidt ikke al-
deles adækvat, som den synes at tyde på, at man har opfattet
det græske navn, som om det kun skulde have hensyn til op-
rindelsen); doxiKtj «= dativiis, ,givefald*; ahtattxij ^^ acctisathnis.
Dette sidste navn er på græsk dannet af ahtatogj ,bevirket,
påvirket*, og ahtaiiKrj er altså den kasus, der udtrykker det
bevirkede. Den latinske gengivelse accusativuSj ,anklagefald*,
er meget uheldig og tilhører en tid, da den oprindelige betyd-
ning af det græske navn ikke mere har været følt; man har da
troet deri at have en afledning af verbet aittdofiai ,jeg beskylder,
anklager'. Hertil kommer endnu en femte form xXfjrtuij «= vo-
cativus, der indtager en stilling for sig selv og måske ikke rigtig
har været regnet for en med de øvrige^) sideordnet kasus.

Også forskellige verbalformer have Stoikerne rigtig erkendt
og givet navne, ligesom de også — stadig mere ved filosofiske
end ved grammatiske betragtninger — have ført adskillelsen af
taledelene videre ved opstilling af begreber som ag&gov -= årti-
ctdtis (omfattende artikel og pronomen), ngoofjyogia eller ovoftta
ngoofjYogixov = appellatio (Quint. I, 4, 19; 21) eller fiomen appeUa-
tivum i modsætning til ovojua (xvgtov) = nomen (proprium), egen-
navn (en gengivelse, der hviler på en noget anden tanke end de
gamles benævnelse : et egentligt navn, et navn i dette ords egent-
lige betydning), osv.

Vi se altså, at sprogbetragtningen hos Grækerne endnu fuld-
stændig er afhængig af filosofien, særlig logikken; et virkelig
empirisk sprogstudium, en selvstændig sprogvidenskab ligger
endnu ganske i svøbet. Grammatik, 17 yga/u/naTtxf] (i*X^?/)j ®^
endnu kun, hvad der ligefrem ligger i ordet, læren om bogsta-
verne, %a ygdfifiava, d. v. s. egentlig blot det at kunne læse og

1) Det angives dog, at Chrysippos skal have skrevet et værk „om de fem
kasus^, nt(fl rc5v nivrt ntiuGtæv.

15

skrive, h5jest tillige (som hos Aristoteles) en vis elementær ind-
sigt i sproglydenes natur.

Et virkeligt sprogstudium fremkommer forst i den litterære
forfaldsperiode, fra 3dje årh. f. Kr. af, og har — på lignende måde
som hos Inderne — sit udgangspunkt i syslen med den ældre
litteratur, efter at denne er kommen til at stå i forsvundne og
ikke mere umiddelbart forståelige former. Det ligger uden-
for hensigten med dette arbejde at dvæle ved enkelthederne af
hele denne bevægelse, der jo væsentlig havde sit hjem udenfor
det egentlige Grækenland, navnlig i Alexandria og til dels i
Pergamon, og hvis genstand var den gamle litteratur fra alle
dens forskellige sider, såvel den sproglige som den reale og
den kritisk-exegetiske. Disse studier sammenfattes under benæv-
nelsen grammatik i h5jere forstand, i -overensstemmelse med
brugen af ordet ygd/tiiuaiu om skriftværker, litteratur, lat. litterae,
Forst i en langt senere tid, da den sproglige side blev mere og
mere fremtrædende som den væsentligste, indskrænkedes ordet
grammatik til særlig at betegne sprogstudiet og dernæst frem-
stillingen af hele et sprogs bygning, hvad de gamle kaldte 'i€)^v7j
{/ga/ft/ntttixi^), ars (grammatica).

Desværre kende vi forholdsvis kun lidet til de ældre gram-
matikeres arbejder; det meste af hvad vi vide om dem, have vi
kun på anden eller tredje hånd, i brudstykker eller udtog fra-
senere tider. Men vi se dog, at opfattelsen og den deskriptive
fremstilling af de sproglige fænomener efterhånden når en ikke
ringe udvikling, samtidig med at man i begyndelsen, i alt hvad
der angår den almindelige sprogbetragtning, bygger videre på
filoso ferne, navnlig Stoikerne. Men efterhånden forstår gramma-
tikken i det væsentlige at frigOre sig fra dem og bliver til en
selvstændig videnskab.

I stedet for den tidligere kamp om natur eller vedtægt træde
nu andre stridspunkter med slagordene anomali og analogi.
Begyndelsen hertil går allerede tilbage til filosofeme, navnlig
Stoikerne, der havde fremhævet den anomali, den mangel på
ensartethed^ der ofte kan fremtræde i forholdet mellem ord og
tanke ^). Man så en sådan anomali i at det hed f. ex. o noQul

1) Steinthal, anf. værk, s. 347 ff. Ghrysippos skal have skrevet et værk nt^i
dvmfialiag^ hvorom se Varro, de lingna lat. IX, 1.

16

som maskulinum både om en han- og en hun-ravn, ^ jeAøVi;
som femininum b&de om en hun- og en han-skildpadde, og dette
overførtes til bojningsformeme, hvor man f. ex. ikke forstod,
hvorfor Avaiag i genetiv hed Avaiov^ men Biag Biavtog; man
gik jo altid ud fra nominativen som grundform og kendte intet
til de lydforhold, hvorved denne form af forskellige stammer
tilfældigvis kunde få samme udseende; Toi6%^g er nominativ,
iXaiTje genetiv, osv.

Fra filosofeme gik sp5rgsmålet over til de egentlige gram-
matikere, af hvem det blev grebet og behandlet med stor iver,
og i modsætning til anomalien hævdedes &a anden side analogien,
ensartetheden, som det herskende princip i sproget ^), Dette var
navnlig indenfor den alexandrinske grammatikerskole, og hoved-
repræsentanten for denne retning var ARISTAKCH (omtr. 200-150)^),
den beromteste af de ældre alexandrinske grammatikere. På
den modsatte side står som den vigtigste repræsentant for ano-
malisteme hans samtidige, den pergamenske grammatiker EJtATES
fra Mallos*).

Om selve striden mellem disse to retninger, der ikke blot
have taget sigte på sproget, men også og endnu mere på textkri-
tikken navnlig af Homer, er vor kundskab temmelig ringe og
kan udelukkende øses af, hvad vi tilfældig finde opbevaret i
senere citater eller gengivelser, især gennem latinske forfattere
og blandt disse forst og fremmest Varrc*). For os må den en-
sidige hævdelse af hvert af disse standpunkter stå blot som
vidnesbyrd om en yderst mangelfuld sprogbetragtning. Men for
at forstå denne strid og domme retfærdigt må vi sætte os hen
til den tid og dens forudsætninger; vi må fuldstændig se bort
fra det udviklede grammatiske system, vi nu kende, og erindre,
at det, der forelå, var den kaotiske mængde af ord og former i
det talte sprog og i litteraturen med alle dens forskellige dia-
lekter. At overskue alle disse enkeltheder og finde princip og

1) Jf. Steinthal, s. 435 ff.

2) Steinthal, s. 448 ff.

8) Sml. om Krates C. F. Wegener, Dc aula Attalica, Ilauniæ 1836, s. 110 ff.
Steinthal, s. 485 ff.

•») Sml. også Gellius II, 25.

17

orden i hele dette kaos, hvor emomalieme måtte falde mindst
lige så meget i 5jnene som analogierne, var et arbejde, der
måtte knnne overvælde den skarpeste tænker og føre ham til
ensidig at lægge vægten på det ene eller det andet synspunkt.
Naturligvis endte striden efterhånden i en udjævning mellem de
to ensidigheder med anerkendelse af sprogbrugen, avnjd'Siay con-
snetudoj som det afg5rende; men den havde dog haft sin betyd-
ning, væsentlig derved at den bragte de forskellige partier til
fra alle sider at søge argumenter til støtte for deres respektive
anskuelser og således alsidigt at belyse de sproglige fænomener,
og frugten af den blev den systematiske grammatik med sine
regler og undtagelser, sine analogier og anomalier^). Det ældste
arbejde af denne art skyldes Aristarchs discipel, DiOXYSIOS
THRAX (omtr. 100 f. Kr.)*). Sit kulminationspunkt når den græske
grammatik med APOLLONIOS DYSKOLOS (2det årh. eft. Kr.) «) og
hans s5n HERODIAN, og, således som vi finde systemet her, har
det, i alt væsentligt, gennem de latinske grammatikere været
nedarvet lige ned til den nyere tid.

Udførligst behandles formlæren med sine fra Aristarchs tid
af fastslåede 8 taledele: 1. ovofAU^ nomen (jf. ovf. s. 11, 14), 2. Qfjfia^
verhim, 3. /biétoxijj participium (som „har del" både i nominets
og verbets ejendommeligheder), 4. a^^^oi^, aiiicithiSj 5. dv%oivvfUay
pronomen^ 6. nQo&MO^Q^ praepositio, 7. iniQQfjfna^ adverbium^
8. avpåsaiuogj coniundio, (Hos Bomeme udgå af disse artictdus
som egen taledel, hvorimod de som den sidste tilfoje inferiectio,)
Svagere er lydlæren eller læren om „bogstaverne" — arotXMla^
élementa^ som man særlig kaldte bogstaverne med hensyn til den
lydværdi, hvormed de indgå som bestanddel af stavelser og ord**).

1) Jf. Steinthal, anf. værk, s. 514 ff., 700 ff.

^) Dionysii Thracis Ars grammatica, ed. G. UH LIG, Lips. 1884.

^) Jf. £. Egger, Apollomas Dyscole, essai sur Phistoire des théories gramma-
ticales dans Pantiquité, Paris 1854. En ny udgave af Apollonii Dyscoli quae
supersunt er begyndt af R. Schneider i Grammatici Graeci I, Lips. 1878.

4) Jf. allerede Flato Krat. p. 393 D: x&v cvoixtinv otø^'a Zti. ovofutva Xåyofiiv^
all' ovx avtå xa øtoixeut, nlijv rrrta^øy, rov c ned tov v nal tov o *al
TOV m (disse fire bogstaver hed dengang endnu blot c^ i, ov, i), xoig
^alloig (panniici xi ual dtpmvoig olo^a oxt ntiféxt^iyrfg alla y^afifiaxa
léyofiiVj åvofiaxa noioivtig. På lignende m&de mange andre stoder senere. Om

3

18

Om den fysiologiske dannelse af de forskellige lyd havde Græ-
kerne og Romerne vel gjort en del iagttagelser, men i det hele
havde de dog langt mindre klare forestillinger herom end In-
derne^). De inddele bogstavlydene, blot efter deres relative
klangfylde, deres funktion i stavelsen, i 1) tpmvt^Bvxa vocaleSj
„selvlyd", d. v. s. de bogstaver, der kunne udtales alene, i og for
sig have en hørlig klang, og 2) avfifprnvoy consonantes (sjeldent
consmiaé), „medlyd", som kun kunne udtales sammen med en
vokal; disse kunne atter være dels i^iuiq>wva^ se^nivocales^ de, som
dog have en vis i og for sig hørlig klang (A, ^, f, p, a og de
sammensatte ^, f, V'), dels atpoivu^ mutae^ de ganske klangløse med
de kendte underafdelinger ^/Acf, lévesy tenues, fiiaa^ mediae, åaaåa^
asperae, aspiratae'^). Bet indgående har man behandlet ngoawåiaij
de forskellige accenter, og derunder tiUige kvantiteten, hvorved
kan mærkes betegnelsen af stavelser som lange dels q>vasij naturaj
dels d-iaetj positione; her møde vi igen den modsætning, vil det
foregående atter og atter have truffet; kun synes &ia$ti positione^
egentlig „vedtægtsmæssigt", her efterhånden at være blevet op-
fattet som „på grund af stillingen"*). Heller ikke syntaxen er
fors6mt; en særlig og ret udførlig fremstilling af den har navnlig
Apollonios Dyskolos givet.

Fra Grækerne kom grammatikkens studium til Bomer ne.
Selv om de formodentlig allerede tidligere havde modtaget visse
elementære impulser gennem Grækerne i Syditalien (således En-
nius), kom de dog forst til at g5re nærmere bekendtskab med den
græske grammatiske videnskab ved den tilfældige omstændighed,
at den fornævnte grammatiker ICratES fra Mallos omtrent år
169 f. Kr. kom til Bom som gesandt fra kong Attalos og blev
nødt til at blive der i længere tid. Han holdt da i Bom sproglig-
litterære forelæsninger (naturligvis på græsk), hvilke vakte stor

den videre betydningsudvikling af ordet <itot%uov og det dertil svarende
lat. dementum ud fra gnmdbetydningen bogstav, flert. alfabet (de enkelte
led i en række, oxolxo^\ se H. DiELS, Elementum, eine Vorarbeit zum
griech. u. lat. Thesaurus, Leipz. 1899.

1) Jf. BrCcke, Grundz. der Physiol. u. Systematik der Sprachlaute2, 1876, s.
117 ff.

2) Jf. allerede Plato Krat. anf. st. og 424 C, Philebos 18 B, C, Theaot. 203 B.
a) Jf. Madvig, Kortfattet græsk Metrik, 18f)7, s. IG note 1.

19

"^ opsigt blandt de dannede Komere '). Hvad den grammatiske side

ang&r, blev man ført midt ind i den stående strid om anomali
^ eller analogi, og det varede ikke længe, inden Romerne begjnidte

^' på deres eget sprog at anvende de principer, de havde lært af

^ Grækerne. Hvor interesserede selv de hojeststående have været

^f i disse studier, se vi f. ex. af at CÆSAB p& et af sine tog til

r Gallien skal have skrevet et værk „de andlogia'^, som desværre

£ er tabt. Titelen kunde tyde på, at han har været analogist. Ham

i tilkommer også æren af at have dannet kasusnavnet ablativuSj

hvortil der jo på græsk ikke fandtes noget tilsvarende. Uden
at dvæle ved de egentlige grammatikere, som vi kun kende af
navn eller af citater (f. ex. hos Gellius), må særlig fremhæves
Cæsars samtidige VARRO (116 — 27 f. Kr.), den lærdeste af alle
Eomere. Han havde bl. a. skrevet en række grammatiske ar-
bejder, af hvilke vi desværre kun have levnet en forholdsvis
lille del (5te — 10de bog, endda med forskellige huller) af værket
de lingiia latina (oprindelig 25 bøger). Så ringe den bevarede
del end således er, giver den os dog, trods alle svagheder, til-
strækkeligt til i hoj grad at lade os beklage savnet af det, der
er tabt. Varro er en hovedkilde for vort kendskab til de gamles
opfattelse af begreberne analogi og anomali, mellem hvilke han
i det hele optræder mæglende, idet han drøfter, hvad der i b5j-
i^g og orddannelse taler for eller imod hvert af dem*). Da
han altid henter sine exempler fra latin, bliver han tillige i
mange henseender en vigtig kilde for os med hensyn til det
latinske sprogs historie. Hvad angår etymologisk methode —
om man t5r bruge dette ord — slutter han sig fuldstændig til
det fra Stoikerne overleverede, hvorpå jeg skal nævne exempler
i det følgende, medens han ellers oftere træder i modsætning
til dem.

I de følgende tider fortsattes hos Romerne stadig de gram-
matiske studier, studiet af sproget og af den ældre litteratur,
hvad vi dog ikke her kunne opholde os nærmere ved. Jo mere
talesproget efterhånden fjerner sig fra det traditionelle skrift-

^) Suetonius, de grammaticis 2.

2) Jf. Steinthal, anf. værk s. 493 ff., an, s. 130 ff. V. Henry, De sermonis
homani origine et natura M. Terentius Varro quid senserit, Insulis (Lille) 1883.

20

sprog, som man stadig vedblev at holde fast p&, desto nød-
vendigere blev lærebøger og andre hjælpemidler til den nojag-
tige tilegnelse og forståelse deraf, og vi have derfor fra den
senere del af oldtiden en række sådanne arbejder, dels glossarer
dels grammatikker (^artes") f. ex. af Donat (omtr. 350) o. m. a.,
iblandt dem som den ypperste PRISCIAN (omtr. 500) *).

Jeg har dvælet en del ved sprogvidenskabens udvikling hos
Grækerne og Romerne på grund af den betydning, den har haft
for hele eftertiden. På Grækernes sprogvidenskab, således som
den formede sig hos Bomeme, er overhovedet den grammatiske
videnskab i Europa lige ned til det 19de århundrede bygget;
som et vidnesbyrd derom blandt mange andre står endnu den
grammatiske terminologi, der for den allerstorste del er ganske
den samme, som oldtiden allerede brugte, og selv f. ex. de i de
senere tider opkomne, almindelige danske benævnelser ere for
en stor del kun en mere eller mindre heldig gengivelse af de
gamle navne og grunde sig kun i de færreste tilfælde på en ny
og bedre indsigt i de sprogUge kategorier«).

Den svage side ved Grækernes og Romernes sprogviden-
skab er på den ene side dens afhængighed af filosofeme, hvad
der for lange tider, tildels bestandig, gav den spekulative side
en uforholdsmæssig overvægt over den empiriske, der netop
skulde afgive grundlaget for erkendelsen af de almindelige
principer, på den anden side den omstændighed at man kun
kendte og kun brød sig om sit eget sprog, h5jest de to, græsk
og latin. Den sidste ensidighed gælder ganske vist også med
hensyn til Tndeme; men for de klassiske sprog er den så meget
uheldigere, som disse i sig selv i det hele ere mindre gennem-
sigtige end sanskrit. Mange fænomener måtte som følge deraf
enten undgå opmærksomheden eller blive urigtigt tydede, og
særlig måtte den historiske erkendelse af sprogudviklingen i
h5j grad lide under dette begrænsede syn. Ganske vist have
vi i rigt mål optegnelser om ord og former fra de ældre litte-
raturtrin, der afvige fra en senere sprogbrug; men forståelsen

1) Jf. Grammatici Latini ex recensione Keilii, I — VII med supplem., 1855 — 80.
3) Jf. fra den nyeste tid H. G. WlWEL, Synspunkter for dansk sproglære,
Kbh. 1901.

21

af udviklingens historie, f. ex. i lydlig henseende, er, for s& vidt
man overhovedet indlader sig derpå, i regelen yderst mangel-
fuld; oftest er formålet blot enten at oplyse om vedkommende
ords glemte betydning eller at fremhæve forskellen fra tidens
sprog.

Den side af oldtidens sprogvidenskab, der nærmest skulde
synes at staa i forbindelse med sproghistorie, er ordetymo-
logien. Men således som denne hele oldtiden igennem blev
drevet, og det med stor iver, har den i virkeligheden lidet eller
intet med sproghistorie at g5re. Methoden er, så snart man
kommer ud over, hvad der for enhver må være umiddelbart
indlysende, stadig den samme som hos Plato eller Stoikerne og
yderst forskellig fra Indernes exakte analyse^). Etymologen
søger blot, ved en vilkårlig association og en lige så vilkårlig
anvendelse af rent logisk-rhetoriske figurer som lighed, analogi,
modsigelse o. 1., i ordet at eftervise en vis i forvejen dannet
forestilling om den genstand, det betegner. Om noget lov-
bestemt forhold mellem forskellige lyd eller lign. havde man
intet begreb, tværtimod tillader man sig, hvad antagelsen af
lydovergange angår, de allerstorste vilkårligheder*), og selv
med hensyn til det historiske forhold mellem de forskellige ord,
der sammenstilles, kunne vi finde exempler paa den besynder-
ligste uklarhed. Således siger Varro f. ex., at en „læge" er
kaldt således efter lægekunsten, ikke af at læge, „hvilket er
denne genstands sidste rod"^). Dette er dog ganske at vende
forholdet på hovedet, foruden at vi her også have et exempel
på en anden uklarhed, som man aldrig kom ud over, nemlig.

O Jf. Reitzenstein, Gesch. d. griech. Etymologika s. 179 ff. E. WOLFFLIN, Die
Etymologien der lateinischen Grammatiker, i Archiv ffir lat. Lexikographie
u. Gramm. VIII, s. 421 ff., 563 ff.

') Jf. Quintilian I, 6, 32: lam illa minora, in quibus maxime studiosi eius rei
fatigantur, quae paulalum declinata varie et multipliciter ad veritatem
reducunt aut correptis aut porrectis, aut adiectis aut detractis, aut permu-
tatis litteris syllabisve. Inde pravis ingeniis ad foedissima usque ludibria
labuntur. Ang. hele dette punkt se WOlfplin, anf. Bt., s. 563 ff.

3) Artificibus maxuma causa ars; id est ab arte medicina ut sit medicus dictus,
a sutrina sutor, non a medendo ae suendo, quae omnino ultimae earum
rerum radices. Y, 92.

22

hvorvidt det ene ord er afledt af det andet eller den ene „ting**
har f&et sit navn efter den anden.

At der kan findes gode og rigtige forklaringer, er en selv-
følge; men i virkeligheden er det undtagelser. Her skal kun
anføres exempler, væsentlig fra latin, paa nogle af de mest
iojnefaldende afveje.

Et princip, der stadig spiller en stor rolle især ved for-
klaringen af „grundordene^, som etymologen må standse ved
(apjra/, initia^ radices^ hvad der er noget helt andet end de
indiske grammatikeres rødder), er onomatopoiien, lydsymbolikken
eller lydefterligningen (^e/iiyaip), hvorved man lader ordet i sin
lydlige form efterligne den genstand, det udtrykker. Herhen
hører det, vi allerede have truffet exempler på i Platos Kratylos
(ovf. s. 10), at man tillægger den enkelte bogstavlyd en vis vil-
kårlig betydning, som naturligvis udelukkende er abstraheret
fra enkelte ord i ens eget sprog. Exempler på en sådan opfat-
ning træffe vi stadig på. Således læse vi hos Oellius (X, 4),
at grammatikeren Nigidius Figulus (1. årh. f. Kr.), blandt andre
eu*gumenter for at ordene ere fpvaeiy har gjort opmærksom på at
ved udtalen af vos bevæger man læberne frem og retter ud-
åndingen mod dem, med hvem man taler, medens man ved 7ios
ikke skyder læberne frem og tillige holder udåndingen tilbage
hos sig selv; ligeså ved tu, tibi lige overfor egOj mihi{\)^).

En langt senere forfatter, kirkefaderen Augustinus (f 430 e. Kr.),
giver os i sit lille Skrift „Principia dialecticae"^) nogle ret inter-
essante bemærkninger om etymologi og dens methode, som han
for øvrigt selv stiller sig noget tvivlende til '). Han udtaler der

1) Hvad mon han vilde sige f. ex. om svensk vi og ni? Sml. også Holbergs
Epistel 280, der handler om dette sted: „Disse Argumenter ere artige nok
og kunde holdes for at være af nogen Vægt, hvis han kunde til Beviis
herpaa have anført nogle 100de andre Ord af samme Natur. Men, saasom
dette ikke kand skee, bliver Anmærkningen latterlig". Og han ender meget
fornuftigt med at sige : „Man maatte ellers, for at dømme med nogen Grund
herom, anføre Exempler af meere end et Sprog, ja man maatte søge om
Beviisligheder af det allerældste Sprog, eller det som Adaniy Sprogets
Inventor, haver talet, hvorom dog ingen Vished haves".

^) Sancti Augustini opera, Antwcrpiæ 1700, I, s. 615.

^) De origine verbi quaeritur, cum quaeritur, unde ita dicatur: res mea sen-
tentia nimis curiosa et non nimis necessaria . . . Quod si omnino multum

23

bl. a., at ingen vil bestride, at de stavelser, der indeholde bog-
stavet V, har en klang af noget tykt og stærkt (crassum et
quasi validum sonum edere), som venter, vafer, relum, vimini,
vomis, vtilnus o. a., særlig visl Hertil slutter sig f. ex. vinada
„quia violenta sunt**, vimen „quo vincitur" o. fl. ord, bl. a. via
enten „quae vi pedum trita est** eller fordi den krummer sig
ligesom en vinstok {vitis) eller en vidie {vimen\ o. s. v. ! (Hvad
via angår, har Varro, V, 35, den utvivlsomt rigtige forklaring:
„qua vehebant, viae dictae'', o: via kommer af roden i veho
[for véhia eller vegiaf], jf. oldn. vegr»)

En ejendommelig anvendelse af det samme princip, over-
ensstemmelse mellem lyd og betydning, finde vi*), når gram-
matikeren Tryphon (på Augusts tid) forklarer ordet q>$X^%f]Q
(^AiyTiytf) ,tyv, bedrager* af vipeXia&ai ,hemmelig borttage*, så-
ledes at det skulde stå i stedet for v^eiXh^e; thi når der i et
ord ligger betegnelsen af en mangel, en berøvelse (,tyv*), skulde
dette også kunne udtrykkes i formen, derved at et bogstav eller
en stavelse (t;-) mangler. Det samme skulde også finde sted
f. ex. i ordet i^fuxvnXtov ,halvkreds*, som efter hans mening står
i stedet for i^fnavnvnXiov^ og hvor da stavelsen ov skulde være
bortkastet som udtryk for at der mangler noget i det hele, hele
kredsen. (Naturligvis er 17^1-, lat. senii-j det oprindelige og
adjektivet ^/utave ,halv* en videre afledning deraf.)

Også det modsatte finde vi exempler på*). Således hedder
det i Etymologicum Magnum, at det græske imperfektum ad-
skilles fra præsens ved det forlængende augment, fordi det også
i betydningen udtrykker en længere udstrækning i tid end præ-
sens, og efter et temmelig sent grammatisk skrift af den såkaldte
Apuleius minor b6r ordet saeailum, sk5nt det efter forfatterens
mening kommer enten af seqnor eller af senex (!) og derfor egentlig

iuvarct explicarc originem verbi, ineptum esset aggredi, quod perseqni pro-
fecto infinitum esset. Quis enim reperire possit, quod quid dictum fuerit,
unde ita dictam sit? line accedit, quod ut somniorum interpretatio ita
verborum origo pro cuiusque ingenio prædicatur. Anf. st., s. 614.

O Se Steinthal, anf. værk, s. 342.

2) Steinthal, anf. st.

24

skulde have «, dog skrives med ae, fordi det betegner noget,
der er meget langt (quia rem produotissimam designabat) i).
Hermed kan det omvendt sammenlignes, når Seneca (Quaest.
natnr. II, 36, 2) taler om ordet fulgere ,lyne* og siger, at de gamle
sagde fulgére med kort vokal i (infinitivens) næstsidste stavelse
„ad significandam hane e nubibus snbitae Incis eruptionem^.

Et udslag af den fuldstændige mangel på etymologisk methode
og den gennemgående uklarhed med hensyn til de almindelige
principer for afledning og det historiske forhold mellem sammen-
hørende ord er den overordentlig hyppige forklaring af et ord
ved en slags sammensætning af to eller flere ord^), som f. ex.
når Varro (V, 101), med henvisning til grammatikeren Aelius
Stilo, forklarer volpes (imlpes)^ en ræv, „quod volat pedibus"
(— jjVolipes" Quintilian 1, 6, 33), eller (V, 129) ornattis, py^^j som
„ab ore natus«, fordi det mest kommer an på ansigtet, hvad
der klæder en kvinde, eller når vi hos senere grammatikere
finde forklaringer som monumentumj quod moneat mentem. Mang-
foldige exempler herpå forekomme hele oldtiden igennem lige
fra Plato af.

Den værste af de etymologiske figurer er dog måske forkla-
ringen xoy' dvxitpqaoiVy hvad der på latin kaldtes co7itradictio
eller progressio in contrarium. Herhen høre sådanne bekendte
etymologiske karikaturer*) som lucus, quod minime luceat*); ludus
(i betydningen skole; oprindelig leg, øvelser), quia sit longissime
a lusu; Ditis (underverdenens gud), quia minime dives; hdlum,

1) Ordet saectdum, hvis oprindelige betydning er en menneskealder, er vist-
nok afledt af roden i sero (*8i'8'0) ,så\ satumy simen. Skrivemåden af
dette ord vakler noget mellem ae og e; dog er det fdrste hele oldtiden
igennem det aldeles overvejende.

2) Jf. WOlffun, anf. st., 8. 423, 436 ff.

S) De f5rste tre exempler allerede hos Quintilian I, 6, 34 (JucuSf quia umbra
opacus parum luceaf^); jfr. Charisius hos Keil, Gramm. Lat. I, s. 276,
Donat smst. IV, s. 402, Augnstinus, anf. st., o. m. a. Se også STEINTHAL,
anf. st., 8. 343 ff., WOlfflin, anf, st, s. 434 ff.

4) LucuSy ældre lat. loticos ,lund* må oprindelig netop have betydet ,ly8ning\
et sted med lav eller tynd trævæxt eller uden træer; sml. sanskr. Idha-s
,frit rum; sted; verden', litauisk laukas ,det frie (mods. huset), mark*, old-
hrijtysk loh (oldn. 16 i stednavne som Oslo?) ,buskads, lund^

25

quod res bella non sit^); foedtis^ quod res foeda non sit*); Farcae,
quia nuUi parcunt (Donat); caelum^ quod est caelatum (kunstig
udhamret) smykket) aut, contrario nomine, celatum (skjult!),
quod apertum est (Varro V, 18 efter Aelius Stilo).

Således afleder Varro (V, 117) vdlhim jforskansning* af at
ingen kan skræve over den (quod ea raricare nemo posset),
men han tilfojer endnu et andet alternativ, nemlig at de enkelte
palissader ere tilhuggede i spidsen, så at de danne et V (quod
singula ibi extrema bacilla furcillata habent figuram litterae V).
Her have vi et med onomatopoiien beslægtet princip, men med
den forskel, at det ikke engang er lyden, man går ud fra, men
det latinske begyndelsesbogstavs form. Efter samme princip
forklarer den for nævnte Apuleius ordet hostis (der oprindelig
ikke engang betyder ,fjende', men ,gæst, fremmed*) deraf, at
bogstavet H er „quasi biceps gladius inter duas hostiles partes".
Her ere vi efterhånden nåede over i det vildeste af det vilde ^).

Det vilde være orkesløst at dvæle mere ved disse fantasterier.
De anførte exempler ville være mere end tilstrækkelige for at
vise, hvilket svælg der adskiller oldtidens etymologiseren fra
vor tids sprogvidenskab. Dersom de gamle havde kendt noget
til andre sprog, vilde man dog måske ikke være kommen ind
på så fortvivlede yderligheder. Det hojeste, man sammenlignede,
var imidlertid græsk og latin, og det endda kun fra det sidste
sprogs standpunkt, ikke omvendt. Man kunde naturligvis ikke
undlade at lægge mærke til den store overensstemmelse, der i
det hele er mellem disse to sprog. Man plejede da at antage
latin for en fordærvet afart af græsk, særlig den æoliske dialekt

1) Bellum ,krigS tidligere dueUum (en form der atter senere optages: duel),
af talordet duo; jf. vort tvist, tvedragt o. 1.; béUus ,smuk* af honuSy bene,
hvor for øvrigt b også er trådt i stedet for ældre du (gi. lat. duenoSj duonus),
men roden er en helt anden.

'-) Varro, V, 86, stiller rigtigt foedus ,forbund* sammen med fides {pdo, ældre
feido; samme aflydsforhold som gr. nMa, ninoi^a).

^) Jeg kan ikke nægte mig den fornøjelse at tilfoje, at endnu i det 19de årh.
en ungarsk sprogfilosof for alvor har villet finde et vidnesb>Td om det
ungarske sprogs oprindelighed i at f. ex. ordet for ,8ax*, oUoj når det skrives,
netop viser billedet af en sax (oUo), eller at kut ,br6nd* (KuT) på samme
måde fremstiller en mand (K), der ved hjælp af brdndvippen (T) hejser vand
o\) af en brond (V).

26

(således f. ex. Varro på flere steder), og dette kombineredes så
med de bekendte ukritiske sagn om en indvandring til Latium
efter den trojanske krig. En enkelt gang kunde man vel også,
til forklaring af et eller andet ord eller navn, tage hensyn f. ex.
til frygisk for græskens vedkommende *), for latinens til andre
af de gamle dialekter eller sprog i Italien som sabinsk (oftere
hos Varro), oskisk*) eller etruskisk^), for så vidt man overhovedet
kendte noget til disse, og i Kratylos finde vi f . ex. udtalelser om
at barbarerne ere ældre end Grækerne, og at disse utvivlsomt
have lånt mange ord fra barbarernes sprog (p. 409 E, 425 E)*).
Men dette er så forsvindende, at det blev uden nogen som helst
betydning for en virkelig historisk sprogerkendelse. Udenfor
deres egne grænser så oldtidens kulturfolk overhovedet kun
barbarer, hvis sprog det efter hele deres ånd ikke kunde falde
dem ind at ofre nogen interesse, endsige noget videnskabeligt
studium.

T5r vi antage, at en vis grad af kendskab og hensyntagen
til andre sprog end modersmålet vilde have været af betydning
for dettes grammatiske behandling i oldtiden, så må videnskaben
endnu fra et andet synspunkt dobbelt beklage denne oldtidens
ensidighed. Hvor meget værdiløst arbejde med etymologiske
spekulationer eller i andre retninger vilde vi ikke have skænket
oldtiden, hvis den i stedet derfor havde efterladt os nogle ordent-
lige og pålidelige meddelelser f. ex. om Skjiihemes sprog, om
frygisk, thrakisk eller getisk — som Ovid havde haft så ud-
mærket tid og lejlighed til at sætte sig ind i — , om etruskisk,
som i det mindste i republikens tid endnu må have været al-
mindelig hørt i Rom, om gallisk, iberisk, ligurisk eller hvilke-
somhelst andre af de mangfoldige, beslægtede eller ubeslægtede
sprog, som man da kom i beroring med! Hvilken betydning
vilde dette ikke have haft til forståelse af menneskeslægtens

1) F. ex. Kratylos p. 410 A {nvQ, vdæQj kv9Bq),

2) F. ex. Varro VU, 28 (cascus), 21) (casnar), Festus p. 206 MuU. (pdaritum,
o&k. petora 4).

3) F. ex. Varro V, 55, Festus (Pauli exe.) p. 88 Mttll. (falae „a falando, quod
apud Etruscos significat caelum").

*) Om Platos betragtning af fremmede nationer sml. LUTOSLAWSKI, Origin
and Growth of Plato's Logic, s. 231 f.

27

historie! Nu ere disse sprog forlængst forstummede, og de fleste
have for evigt taget løsningen af de gåder, der knytte sig til
dem, med i graven. Hvad vi tilfældig finde af spredte glosser
eller andre antydninger vedrorende sådanne sprog hos Grækere
og Romere, har man i nyere tid omhyggelig samlet, men det,
der kan bygges derpå, er for lidet eller intet at regne. Kun
for de sprogs vedkommende, der selv have efterladt sig skrevne
mindesmærker - ofte sparsomme nok, når vi se bort fra Orientens
store kulturfolk — , sådanne som f. ex. oskisk, umbrisk, etruskisk,
lykisk, frygisk og enkelte andre, må nutidens sprogvidenskab
mojsommeligt søge at arbejde sig frem til en smule lys, med
bevidstheden om hvor spredt og ufuldkomment dette med de
midler, den har til rådighed, alligevel altid vil blive.

Hvad der forst bragte skranken mellem kulturfolkene og
„barbarerne" til at falde, var kristendommen. Den henvendte
sig ligelig til alle folk, idet den betragtede alle mennesker som
brødre, og den måtte gore det i folkenes eget sprog. Just blandt
de tidligere tilsidesatte vandt den for en stor del sine tilhængere.
Dette havde til følge, at disse sprog efterhånden begyndte at
fremdrages af den skjulte og tilbagetrukne stilling, hvori de
hidtil havde levet, og at man også begjnidte at benytte dem i
skrift, fornemmelig gennem oversættelser eller fortolkninger af
bibelen eller dele deraf. Dette gælder således allerede i 3.-5.
årh. om kop tisk (den yngre fortsættelse af gammelægyptisk),
gotisk, armenisk, dernæst keltisk (irsk), oldengelsk, oldhpjtysk,
slavisk (9. årh.), og andre sprog, af hvilke en del efterhånden
ere blevne bærere af nye store litteraturer. Derved er kund-
skaben om disse sprog eller sprogtrin bleven bevaret, og denne
gennem kristendommen vakte interesse for folkesprogene er
således i h6j grad kommen en senere tids videnskab til gode.

På den samtidige sprogvidenskab fik dette derimod foreløbig
ingen indflydelse. I hele middelalderen var latin det eneste
sprog, man studerede; selv græsk glemtes fuldstændig i hele
Vesteuropa. Og hvad latin angår, nåede man ikke blot ikke ud
over den senere oldtids grammatik, men hvad denne tidsalder
selv frembragte, indskrænkede sig — med nogen forskel mellem
den ældre tid og den senere fra det 12te årh. af, da skolastikken

28

sætter sit præg også på grammatikken — til kompilationer og
udtog af de ældre grammatikere, navnlig Donat (hvis navn
næsten blev til et fællesnavn) og Priscian^. De yderst få
grammatiske arbejder, man har på folkesprogene fra middel-
alderens sidste halvdel, have dels blot til formål at lette til-
egnelsen af latin, dels gå de i alt fald ganske i latinens og de
latinske grammatikeres ledebånd. Som nogle af de mærkeligste
blandt disse må fremhæves de små islandske gi*ammatiske af-
handlinger (fra 12te til 14de årh.), der ere fojede til Snorres
Edda og navnlig indeholde hojst interessante fonetiske iagt-
tagelser^); også kan nævnes et par proven9alske grammatikker
fra 13de årh. ') og en kymrisk grammatik fra samme tid. Hvor-
ledes grammatikken i middelalderen blomstrede hos Araberne i
forskellige skoler, med delvis påvirkning fra Aristoteles, ligger
for langt af vejen til at jeg her kan komme ind derpå ^).

Efter den genfødelse af videnskaberne, der betegner over-
gangen fra middelalderen til den nyere tid, vedbliver latin
endnu stadig at være det centrale i alle studier, hvortil imid-
lertid nu også slutter sig græsk. Udgivelsen og fortolkningen
af de gamle litteraturværker giver dog for lang tid tilstrækkeligt
arbejde; hvad der fremkommer i retning af grammatik og lexi-
kografi som frugt af disse studier af mænd som JUL. CÆSAR
SCALIGER (1484—1558), ROBERT STEPHANUS (Estienne, 1503—1559),
dennes son Henr. STEPHANTS (1528— 1598) o. a., er enten endnu
altfor meget præget af skolastisk filosofi eller væsentlig beregnet

*) C. Thurot, Notices et extraits de divei-s manuscrits latins pour servil- å
riiistoiie des doctrines grammaticales au Moyen-åge (Notices et extraits
des manuscrits de la Bibliotliéque imperiale, etc, T. XXII, P. 2). Baebler,
Beitråge zu einer Geschichte der lat. Grammatik im Mittelalter, Halle 1885.

2) Islands grammatiske litteratur i middelalderen, Kbh. 1884—86 (I. Den forste
og anden gramm. afhandling i Snorres Edda, udg. af V. DAHLERUP og
Finnur Jonsson. II. Den tredje og fjærde gramm. afhandling o.s.v. udg.
af BjOrn M. Olsen, som i indledningen også giver en udsigt over middel-
alderens grammatik).

3) F. GuESSARD, Grammaires provengales de Hugues Faidit et de Raymond
Vidal, 2e éd. Paiis 1858.

*) Jf. Renan, Ilistoire générale des langues sémitiques, 4^ éd. 1863, s. 375ff.
Fr. Buhl, Sproglige og historiske Bidrag til den arabiske Grammatik, 1878,
indledning; Besthorn, Aristoteles og de arab. grammatikere, i Festskrift
til V. Th., 1894, s. 166 ff.

29

på at være hjælpemidler til tilegnelsen af de klassiske sprog;
i den egentlige sprogvidenskab yder den klassiske filologi ikke
umiddelbart noget nyt af blivende betydning, og i det 17de —
18de årh. indtræder der ligefrem en tilbagegang. Hvad navnlig
de på deres område ellers fremragende hoUandske filologer fra
denne periode præstere af sprogforklaring, står fuldt paa trin
med det værste fra oldtiden og havde kun den virkning efter-
hånden at bringe etymologi fuldstændig i vanry ^).

Men at der ved renæssancen virkelig var vakt et nyt liv
i videnskaberne, viser sig alligevel snart på andre områder af
sprogvidenskaben ved det langt videre og friere syn, der her
træder frem. Ved siden af de klassiske sprog kastede man sig
allerede tidligt med stor interesse over orientalske sprog, d. v. s.
væsentlig de semitiske (hebraisk, arabisk, syrisk o.s.v.), om hvis
indbyrdes forhold man hurtigt var på det rene*). Men også
mange andre og da forst og fremmest de forskellige levende
sprog begynder man efterhånden så småt at inddrage i forsk-
ningeme. Det fortjener at nævnes, at vi endog hos den geniale
og mærkværdig mangesidige filolog JOSEPH JUSTUS SCALIGER
(1540—1609, son af Jul. Cæs. S.) finde det forste forsøg på en
gruppering af alle de europæiske sprog, som i al sin korthed er
mærkelig klar og fuldstændige). Han henfører dem til 11 stam-
sprog, „matrices", med mange dialekter eller „propagines". Af
sådanne „matrices" er der 4 storre, hvilke han betegner efter
deres respektive navne for „gud", og 7 mindre **).

O Jf* indledningen til CUUTIUS, Grundziige d. griech. Etymol.

3) Th. NOldeke, Die semitischen Spraclien2, Leipz. 1899, s. 2.

^) Diatriba de Evropæorum lingvis (ski'evet 1599), i Jos. Just. Scaligeri Opu-
scula varia antehac non edita, Parisiis 1610, s. 119 ff.

*) Han siger f. ex. : „Eadem verba faciunt vnam linguam videri: sed eorundem
verbonim traiectio, immutatio, infiexio, aliam atque aliam propaginem facit.
Nam Italicam, Hispanicam, å Gallicam, Latinam vocamus propter vnum
verbum Latinum, quanquam varie immutatum in illis tribus: exempli gratia
GENER Latinum, Italis cst GENERO, Hispanis YEKNO, Gallis GENDRE.
Latina sunt, si originem species, sin distinctionem, vna quæque natio harum
trium illud vindicat sibi. Itaque possumus deligere vnum verbum Matricis,
quod commune sit propaginibus, siue Dialectis, å quo nomen ipsa Matrix
habere possit. Sunto igitur quatuor hæc verba, DEUS, 9E0£j GODT, BOGE,
notæ quatuor maionim Matricum, Latinæ, Græcæ, Teutonicæ, Sclauonicæ".
— Om „Godf -sprogene" siger han videre: „Matricis GODT propagines siue

30

Mærkelige tilløb til en ny, mere empirisk methode i sprog-
videnskaben finde vi hos den navnlig som filosof bekendte

Petrus Ramus (Pierre de la Ramée, f. 1515, dræbt Bartho-

lomæusnatten 1572)*). Den kamp, han i filosofien førte mod den
aristoteliske logik og skolastikken, overførte han også på behand-
lingen af grammatikken, og f. ex. den franske grammatik, han
udgav 1562 under den lakoniske titel Oramére og på ny, meget
forøget, 1572, indeholder ved siden af særheder og ensidigheder
også adskillige fine iagttagelser især med hensyn til lydlæren og
til formlærens inddelinger. Blandt filologer af hans skole bor
vi her særlig mindes vor landsmand JACOB MADSEN AARHUS
(JACOBUS MATTHLE f. 1538, fra 1574 professor her ved universi-
tetet, død 1586)2), der af E. Sievers*) er bleven hædret med titelen
„der alteste Phonetiker der Neuzeif*. Det, der skulde berettige
til denne titel, er det mærkelige lille skrift af ham, der udkom
i selve hans dødsår, 1586, i Basel: De literis libri dtiOt — mær-
keligt dels ved de systematiske bestemmelser af sproglydene
og deres dannelsesmåde, som han her giver, dels ved de oplys-
ninger, det indeholder om dansk dialektologi, idet de mange
danske exempler, der anføres, og som åbenbart gengive forfatterens
egen udtale, ere rent ravjyske (f. ex. ah ego, smej faber, svoH
niger, løv vivere)*).

idiomata præcipua sunt tria Teutonismus, Saxonismus, & Danismus. Rursus
Teutonismi idiomata dup, superior Teutonismus, quæ est lingua Wasser;
inferior Teutonismus siue lingua Water: Reliqua duo idiomata & ipsa quidem

sunt linguæ Water Danismi tria discrimina sunt, lingua scilicet Danorum

Limitaneonim, quos Denemarkos vocant; Danorum Australium: qui Suedan,
Suedi & Sueones ab Austro dicti [han må vel altså antage „Suedan" for
ailedt af Syd] : denique Danorum Septentrioualium. Qui Nordan, Normanni, &
Noruegi vocantur; a quorum Idiomate propagatum est Islandicum hodiemum,
quod ita intelligitur å Noruegis, vt Hollandica lingua å Germanis, Italica å
Gallis". — De 7 mindre „matrices" ere albanesisk („epirotica"), tatarisk,
ungarsk, finsk med lappisk, irsk, kymrisk („britannica") med bretonsk,
baskisk. — Når han betegner alle disse 11 „matrices" som „nullo inter se
cognationis vinculo coniunctæ", går han naturligvis for vidt.

1) Jf. HOFFDING, Den njere Filosofis Historie, 1894, I, s. 168 fE.

2) Jf. H. F. RORDAM, Kjøbenhavns Universitets Historie fra 1537 til 1621. H,
1869—72, 8. 215 ff., 297—301, 608 ff. Bricka, Biografisk Lexikon I, s. 24 ff.

3) Grundzilge der Phonetik*, 1893, s. 149, 387.

•*) Jf. om dette værk Techmer, Internat. Zeitschr. f. allgem. Sprachwiss., V,
8. 84 ff., hvor den vigtigste del af det er optrykt på ny; O. JESPERSEN,

31

Det vilde ikke her være stedet til at komme ind på alt, hvad
det 16de — I8de århundrede har bragt frem vedr6rende de enkelte
sprog såvel europæiske som ikke-europæiske^). Her skal kun
nævnes, at også den historiske behandling af visse af dem be-
gynåer at komme ind på rigtigere og bredere veje, i alt fald
iivad den etymologiske side angår, hvor famlende og usikkert
det end er i methodisk henseende. Således kan på de romanske
sprogs område nævnes G. MÉNAGE'S Dictionnaire éiymologique de
la langxie frangaise (Paris 1650, på ny 1694 og 1750) og Origini
della lingua italiana (Par. 1669 og på ny Genf 1685) samt FERRAKrs
Origines Itnguæ italicæ (Patavii 1676), værker, der have haft deres
betydning ned til vor tid; endvidere, på nordisk område, det
beskedne, men om megen lærdom og interesse vidnende lille
arbejde af PEDER SYV: Nogle Betenkninger om det Cimhriske Sprog
(1663, „cimbrisk" bragt dels i betydningen nordisk dels i
videre forstand gotisk-germansk), eller fra det 18. årh. den frem-
ragende svenske sprogforsker J. IHRE'S Olossarium Suio-Oothicum
(1769), et forsøg til en stor svensk etymologisk ordbog.

For sådanne begrænsede områder var etymologiske resultater
dog til en vis grad mulige trods tidens mangel på methode.
Men "værre var det, når man vilde gå længere tilbage. Hvor-
ledes de klassiske filologer efterhånden bragte al etymologiseren
i vanry ved deres aldeles vilkårlige behandling af dette emne
med hensyn til græsk og latin — hvilket sidste, som i oldtiden,
betragtedes som et slags fordærvet græsk — , dette er allerede
nævnt i det foregående. Men toppunktet i denne henseende
nåedes dog, da der efter reformationstiden tillige indblandede
sig religiøse hensyn og fordomme, støttede af tidens bornerte
intolerance. Efter bibelens autoritet går man ud fra, at ikke
blot alle sprog stamme ned fra ét, men at dette oprindelige
sprog er hebraisk. Selve denne tanke går meget længere tilbage

Fonetik, 1897 — 99, s. 17 f., hvor der dog fremdrages en lidt ældre engelsk
fonetiker, JOHN HART (1569).
1) For dansk lå vi jo således, som bekendt, i den anden halvdel af det 17de
århundrede de vigtige og fortjenstfulde grammatikker af ERIK PONTOPPIDAN,
Peder Syv og Henrik Gerner og i midten af det 18de århundrede HOjs-
(lAARDS endnu stedse uovertrufne arbejder.

32

og kan allerede spores hos de gamle kirkefædre, men dengang
endnu ganske naivt, saa meget mere som de fleste knap kendt«
noget til hebraisk. Nu stiller sagen sig ganske anderledes, da
alle de betydeligere filologer i det 16de og 17de årh. tillige var
dygtige orientalister og theologer. Den hebraiske theori sættes
nu ligefrem i system, og, som Bask siger et sted *) om hele denne
bevægelse, „man kan ikke undres over, at dette lykkedes så vel,
da man i forvejen var så overbevist derom".

Der existerer en mængde skrifter navnlig fra det 17de, til
dels endnu fra det 18de årh., der hvile på denne anskuelse eller
gå umiddelbart ud på at vise dens rigtighed. Naturligvis beror
det hele kun på de vildeste og vilkårligste ordsammenstillinger,
i hvilke man ved allehånde fortvivlede kunster søger at bringe
en methode ind. Et af de udførligste og tillige mest karak-
teristiske arbejder af denne retning er ETIENNE GUICHARD'S
Uharmoyiie étywologique des langties (trykt i Paris 1606)*). Det j

hedder her i fortalen: „Qiiand å la derhmson des mols par ad-
dition, sid)straction, transposition, & inuersion des lettres: TI est
certain que cela se peid & doit ainsi faire, si on veut trowier les
etymologies. Ce qui rC est point difficile å croire, si notis considerons
que les Hehrieux escrinent de la droirte å la senestrc, ék les Orecs
<& autres, de la senestre å la droirte'^. Dette princip, der nærmest
er beslægtet med det s. 25 omtalte og ligesom dette hviler på

1) Om det gamle nord. Sprogs Oprindelse s. 73.

2) Bogens oprindelige fuldstændige titel synes at være „Ukarmonie Hymo-
logique des langnes Hebraique^ Chaldaique, Syriaque, Grecque^ Latine,
Fran^oisCj Italienney Eapagnole, AUematide. Flaniende, Angloisey &c." Men
den er flere gange bleven forsynet med nyt titelblad (og fortale). Det
cxemplar, jeg selv ejer, har titelen: ,,L'harmonie étymologiqve des Langves.
En laquelle par plusieiirs AntiquUez & Etymologies de toute sorte, se de*
monstre euidemment que tontes les langues sont descendues de VHehratque.
Par M^ ESTIENNE GviCHARD. A Paris, Chez Guillaume le Noir, ni'é S.
laques. M.DCX'\ Derimod findes forstnævnte titel som „hoved" på s. 1
og ligeledes i „Extraict du priuilege du Roy^, dat. „le 16 lour de luin
1605", på sidste side. På næstsidste side står „A Paris, De rimprimerie de
Denis du Val acheué ce'4. Mars 1606". Det kongelige bibliotheks exem-
plar, hvor titelen atter er lidt forskellig, betegner sig som „Seconde edition
reueue & corrigee" med årstallet 1619, men er blot en ny titeludgave. Se
WlMMER i Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1868, s. 258 og jf. Brunet, Manuel
du libraire, II, 1851, s. 1807.

33

«

en sådan mangel p& begreb om al sproghistorie og sprogadvikling,
ab vi have vanskeligt ved nu at tænke os muligheden deraf, an-
vender han nu med storste vilkårlighed, ligesom det kan passe sig.

Et par tilfældig valgte exempler ville vise fremgangsmåden.
Om ordet 5|j« ,vinge* siges : „Or de ce mot C|j« agap, dia, transposé
en nye fdgd, fokken a esté forme en Alleman, en mesme signi*
fication, ala : ce que les Anglois ont corrompu, disans, du mesme
mot renuersé «JB faga, winge, wiecke en Flamen". Endvidere,
med indskudt I, tysk fiugel. Eller f. ex. narj dabar ,tale*: „Et
ainsi retranchant la premiere radicale *t d, ou bien par trans-
position, de nna var ad, vvorde a esté forme en Anglois, wort
en Alleman [ord]"; måske også lat./aW og verbum, lan dabar,
betyder også ,ødelægge' ; af omsætningen harad afledes lat. perdo
og græsk nég&w; af en anden omsætning, darab, tysk derhen i
sammensætningen verderhen, og ligeså af nan déber ,død', med
foransat s, tysk sterben. — Det er klart, at man på denne måde
kan bevise hvadsomhelst.

Er man fdrst inde på sådanne veje, at lade et enkelt kendt
sprog være ursproget, kan det ikke undre at se en og anden
give fantasien endnu friere spillerum og ty til alle mulige andre
sprog for blandt dem at finde det, der skulde have været talt i
Paradis, lige fra kinesisk til baskisk eller hollandsk (Goropius
Becanus i 2den halvdel af 16. årh.) eller svensk — alt i principet
ikke mindre meningsløst end den hebraiske hypothese.

Blandt dem, der især have fortjeneste af at have åbnet ojnene
for det umulige i den hebraiske hypothese, b5r fdrst og fremmest
nævnes det store universalgeni &. W. LEIBNIZ (1646—1716). Til
de videnskaber, der var genstand for hans alt omfattende inter-
esse og utrættelige virksomhed, hørte også sprogvidenskaben, og
om det end forholdsvis ikke er meget, han selv har præsteret
på dette område, så har han dog på forskellig måde indlagt sig
ikke ringe fortjeneste af denne videnskabs udvikling. Hans
interesser knytte sig navnlig dels til etymologiske undersøgelser^),
dels til undersi^gelser over sprogenes slægtskab og klassifi-

1) Leibnitii CoUectanea etymologica illustrationi linguarum veteris Celticae, Ger-
manicae, Gallicae aliarumqne inservientia, cum praefatione J. G. Eccacdi.
Hannover 1717.

34

kation^). Hvor mangelfuldt vi nu end ville finde dette, er det
dog ubestrideligt, at det efter omstændighederne betegner et
betydeligt fremskridt, og at hans klare og omfattende blik har
set eller anet meget, hvori han afgjort var forud for sin tid.
Men medens denne art af undersøgelser ikke umiddelbart blev
fortsat af andre, fik Leibniz middelbart endnu st5rre betydning
ved gennem sine talrige forbindelser, lige fra Peter den Store
til missionærer rundt omki*ing, at vække interesse for sproglige
studier og navnlig for fortsat indsamling af nyt materiale.

Her ligger måske det, der har givet det 17de og især det
18de &rh. st5rst betydning i vor videnskabs historie, nemlig den
måde, hvorpå synskredsen mere og mere udvides navnlig ved
to faktorer, den store lyst til rejser og iveren for kristendommens
udbredelse. For en mængde sprog i de andre verdensdele, navn-
lig i Asien og Amerika, fremkommer der grammatikker, ganske
vist endnu bestandig efter den latinske grammatiks skema, eller
i alt fald ordsamlinger, hvortil der ofte slutter sig oversættelser
af st5rre eller mindre stykker af bibelen. Alt dette nye materiale
søges nu draget til nytte for den almindelige sprogvidenskab,
og slutstenen på hele den ældre periode i vor videnskabs historie
betegnes ved de store polyglotsamlinger, der fremkom i slut-
ningen af det 18de og begyndelsen af det 19de årh. og som til-
sigte en samlet bearbejdelse og supplering deraf.

Den fdrste af disse skyldtes den russiske kejserinde KaTA-
BINA n, der allerede som storfyrstinde havde interesseret sig
for tilvejebringelsen af et universalglossar. Hun opstillede selv
lister over ord, der skulde oversættes i alle mulige sprog, og
sendte disse omkring ikke blot i Busland, men også til russiske
gesandter og til lærde i andre lande for at få dem oversatte i
så mange sprog som muligt. I bearbejdelsen af det således ind-
komne og det tidligere foreliggende materiale deltog hun selv,
men den endelige udgivelse deraf blev overdragen den bekendte

1) F. ex. Brevis designatio meditationum de Originibus Gentium, ductis potissi-
mum ex indicio lingaarum, i Miscellanea Berolinensia I, 1710, s. 1 — 16,
udgivne af det væsentlig på hans initiativ stiftede Kgl. Vidensk. Societet

- (senere Akademi) i Berlin, eller hans Nouveaux Essais, 1. III, ch. II, i
Leibnitii Opera philosophica omnia, ed. Erdmann, 1840, I, s. 299 ff.

35 .

rejsende og naturforsker P. S. PALLAS (1741 — 1811), der måtte
udføre arbejdet med stor hast, så at ikke engang alt materialet
kunde benyttes. 1786 — 87 udkom så det f5rste afsnit af det
store værk under titelen: Lmguanmi totitis orbis vocabidaria
comparativa, Angtistissimae ctira collecta. Det indeholder ordlister
for 200 sprog og dialekter fra Asien (149) og Europa (51). Den
forhastede udførelse gjorde imidlertid en ny bearbejdelse ønskelig,
og allerede 1791 udkom denne i 4 bind, omfattende 272 sprog,
deriblandt også en del fra Afrika og Amerika. Trods alle iojne-
faldende svagheder — allerede derved at man blot får ordlister,
hvor adskillige ord tilmed ere lidet heldigt valgte, men tillige
ved mangelen på kritik og ved mange fejl og unøjagtigheder i
lydbetegnelsen — er det et for sin tid mærkeligt arbejde, der
vel nu Tr ganske forældet, men ved sin fremkomst gjorde be-
tydelig opsigt og bidrog mægtigt til yderligere at vække inter-
essen for sprogstudier.

Det andet store arbejde af denne art skyldes den spanske
jesuit LORENZO HerVAS Y PANDURO (f. 1735, d. 1809 i ItaKen,
hvor han opholdt sig fra 1767). Han udgav i den italienske
by Cesena, hvor han en del år boede, på italiensk et stort, alt
omfattende værk i 21 bind, Idea delV Universo. Det 17de bind
indeholder Catalogo delle lingue conosciute e notizia della loro
affinitå e diversitå (1784). Heraf gav han senere en udvidet
omarbejdelse på spansk: Catalogo de las lengttas de las naziones
conocidas y numeradon, division y dases de estas segun la diversidad'
de sus idiomus y dialedos (6 bind, Madrid 1800 — 1805). Han
behandler her en mængde sprog (omtr. 300) fra Amerika., Asien
og Europa. Særligt nyt har han at meddele angående de ame-
rikanske sprog, til hvilke han havde erhvervet sig omfattende
kendskab ved et længere ophold i Amerika som missionær, ja
han skal have skrevet grammatikker for over 40 amerikanske
sprog. Ojemedet med Hervas's store værk er dog ikke så meget
at skildre de enkelte sprog som at påvise folkenes slægtskab
eller forskellighed ved hjælp af sprogene, og om han end her-
ved kun på enkelte punkter når videre end man hidtil var nået,
så fortjener det at fremhæves, at han er en af de f&rste til at
gore opmærksom på betydningen af den grammatiske bygning

36

ved sprogsammenligningen fremfor ordforrådet, som man hidtil
blot hayde holdt sig til.

Den sidste og bekendteste af disse store polyglotsamlinger,
der bl. a. har kunnet benytte begge de to foregående, er J. Chb.
AdeLUNG'S Mithridates oder aUgemeine Sprachenkunde mit dem
Vdter Unser eds Sprachprobe in beynahe funfhundert Sprachen
und Mundarten (Berlin 1806 — 17 i 4 bind, af hvilke det 3dje §

er delt i 3 afdelinger). Dog er kun lst.e bind og en del af
2det udarbejdet af Adelung selv, der døde 1806 (f. 1732), medens
det øvrige er bearbejdet af JOH. SEV. VATEB (1771—1826). Det
er et i og for sig stort anlagt og dristigt foretagende, dobbelt
dristigt, når man mindes, at Adelung var 74 år, da han be-
gyndte derpå, og det er et stort materiale, der her er magasi-
neret; men foruden at være meget lidet åndfuld, lader bearbej-
delsen også ellers såre meget tilbage at ønske. Man mærker
overalt så tydeligt, at forfatterne ere stue- eller bibliothekslærde,
der selv ikke have hafb meget omfattende eller grundige sprog-
kundskaber. Hvad der gives om hvert sprog, indskrænker sig
med få undtagelser, f. ex. en udførlig afhandling om baskisk af
WiLH. V. HUMBOLDT i tillægsbindet IV, til almindelige bemærk-
ninger. Kun i enkelte tilfælde får man Udt nærmere at vide
om sprogbygningen eller en kortere eller længere ordliste, der-
imod som regel en bibliografisk fortegnelse over grammatiske
og lexikalske hjælpemidler, alt dog ofte temmelig fejlfuldt (som
f. ex. når y^Pel. Siv [o: Peder Syv] Betænkninger om det CHmbriske
Sprogø [se ovf. s. 31] II s. 149 anføres blandt kymriske gramma-
tikker). Hertil slutter sig så en eller flere oversættelser af
Fadervor som sprogprøve, for de ^emereliggende sprogs ved-
kommende til dels med en interlinearoversættelse eller under-
tiden med en lille sproglig kommentar. Valget af denne text
er nu i og for sig så uheldigt som muligt til at give et billede
af et virkeligt levende sprog; men dertil kommer, at der af-
trykkes løst og fast, uden spor af kritik, alt, hvad udgiverne
have kunnet finde noget sted; kun sjældent er sproget nogen-
ledes korrekt, ofte derimod forvansket på det forfærdeligste,
hvad enten det skyldes udgiverne eller deres kilder. I den ene
af de II s. 301 meddelte gengivelser af Fadervor på dansk (fra

37

1599) kan således „sam i Himmelen" eller j^Oitt oss i Dag vort
daglige Bred"^ naturligvis være uheldige trykfejl; ligeså i den
anden (fra 1771) yjpa Jorden" eller ^vort daglige Brod^. Men hvad
skal man sige f. ex. til et Fadervor på „norsk" (smst. s. 303 f.),
hvor vi læse sådanne ting som „Oehailiget worde dit Nafn*^,
„Din Wilia gesJcia", „Oiff os y Tag tvart dagliga BroiUa, Och
forhiet 08 wort Skioldty som wy forlata wora Skioldonar" ? Ofte
ere også de enkelte ord afdelte urigtigt i texten eller forbyttede
i den ordrette oversættelse. Hvad der findes af sammenligninger
mellem de forskellige sprog, er i det hele lidet og ret over-
fladisk og består så godt som kun i sammenstillinger af enkelte
ord. Dertil kommer endelig, at ordningen af sprogene væsentlig
er geografisk efter de forskellige verdensdele (I Asien, II Europa,
in, 1 Afrika, III, 2 Sydamerika, HI, 3 Mellem- og Nordamerika,
IV tillæg og rettelser); indenfor disse rammer tilstræbes dog
i det mindste i de af Vater behandlede partier en ordning
efter genealogisk slægtskab ; men det er, selv efter den tids for-
udsætninger, ikke altid lykkedes videre godt. Således bliver i
2det bind rumænsk skilt langt fra de andre romanske sprog og
stillet for sig selv som „Romisch-slavisch oder Walachisch", hvad
der dog rettes i 4de bind. Ligeledes bliver ungarsk skilt fra de
øvrige finsk-ugriske sprog („Tschudischer Volkefstamm"), sk5nt
dets slægtskab med disse allerede på den tid var bevist, og be-
handlet sammen med albanesisk (et indoeuropæisk sprog) som
„Einige gemischte Sprachen im Stid-Osten von Europa"^).

Dette store værk danner på en vis måde slutstenen på den
ældre sprogvidenskab, ja var næsten forældet, dengang det blev
afsluttet; inden den tid var allerede en ny æra begyndt i vor
videnskabs historie.

Der er imidlertid en art af sproglige undersøgelser^ som
endnu blot skal berores her, og som navnlig i det 18de årh.

^) Om behandlingen af de nordiske sprog jf. Rask, Saml. Afh. III, s. 445 ff.
Forskellen mellem datidens og den nyere tids videnskabelige krav og
methode vil falde skarpt i ojnene ved en sammenligning mellem „Mithri-
dates" og det næste store værk af den art, Friedr. MOlleR'S Qrundriss
der Sprachtvissenschaft (I— IV, 1, Wien 1878 — 88), hvor for øvrigt behand-
lingen af de forskellige sprog er af temmelig forskellig værdi. Allersvagest
er her måske fremstillingen af de „indogermanske** sprog.

38

spillede en betydelig rolle hos engelske, franske og tyske^filo-
sofer. Det er paa en måde en genoptagelse i ny form af de
undersøgelser, der allerede sysselsatte de græske filosofer, spQigs-
målet om sprogets forhold til forestillingerne og sprogets op-
rindelse, hvorvidt det er guddommeligt eller en menneskelig
opfindelse, og hvorledes man i det hele skal tænke sig sprog-
stoffets f5rste tilblivelse^). Disse undersøgelser have utvivlsomt
deres betydning i den menneskelige tænknings historie; men
jeg tror at turde sige, at de kun have lidet at g5re med sprog-
videnskaben og ikke, hverken direkte eller indirekte, have bragt
den et haneQed fremad. Det er subjektive spekulationer, som
måtte mislykkes, allerede af den grund at man intet begreb
havde om sprogvidenskabelig empiri, om sproghistorie og om
sprogets liv overhovedet. For øvrigt gælder det samme om den
allerstdrste del af hvad der indtil den nyere tid er fremkommet
om dette emne, og ligeså om det; man i slutningen af det 18de
og den f5rste del af det 19de århundrede kaldte „almindelig
grammatik"*). Den art undersøgelser er derved efterhånden
kommen i sådant vanry, at f. ex. det franske Société de linguistiqtce
de Faris i sine statuter (af 1866) udtrykkelig undtager sprogets
oprindelse fra de emner, det er tilladt at behandle i selskabet.
Dette er dog måske nu til dags at gå noget for vidt.

Men vi vende tilbage til den egentlige sprogvidenskab,
som vi forlod i den form, hvori den fremtrådte som sammen-
lignende i Adelung-Yaters Mithridates.

Skulde vi med et ord angive, hvad der betegner forskellen
mellem den ældre og den nyere sprogvidenskab, da bliver det
erkendelsen af, at det eneste, der kan være en pålidelig fører

1) Af de betydeligere arbejder over dette emne kan, blandt mange andre,
nævnes Herder'S af Berliner-akademiet beldnnede prisskrift ttber den
Urspnmg der Sprache (1772) og HORNE TOOKE, Ensa ntBgofvra or the
Diversions of Purley (I 1796, n 1805, på ny 1829 og oftere). Sml. om
denne Litteratur forskellige steder i Max MGller'S Lectures on the
Science of Language, og Benfey, Gesch. d. Sprachw. s. 283 ff. P& dansk
er i 18de årh. spdrgsmålet bl. a. berdrt af ElLSCHOV i hans Philosophiske
Breve (1748), 5te brev.

2) På dansk har FR. Lange leveret en „Almindelig Grammatik" 1. Hefte (1840).
Jf. herom Madvig, Første Stykke af en Afh. om Sprogets Væsen, Udvikling
og Liv (1842), s. 11 ff.

39

gennem sprogenes mangfoldighed til at udfinde deres slægtskab
og følge deres historiske udvikling, det er ikke ligheder mellem
enkelte ord, som man hidtil blot havde holdt sig til, men som
kunne være mange tilfældigheder underkastede, men det er
forst og fremmest en methodisk behandling af hele sprogbyg-
ningen, alt det grammatiske. Denne erkendelse har ved slut-
ningen af det 18de og begyndelsen af det 19de årh. s& at sige
l^ge^ i luften og kommer frem, uafhængigt af hinanden, fra
forskellige sider. Den spores, som allerede nævnt, hos Hervas,
og paa den hviler fuldstændigt — som også udtalt i titelen —
et vigtigt arbejde af den ungarske sprogforsker SAM. GtaRMATHI:
Affinitas linguae hungaricae cum linguis fennicae originis gram-
matice demonstrata (GOttingen 1799)*).

Den, der, vel altsaa ikke f5rst, men med stOrst genialitet
og i det videste omfang og tillige med fuld forst&else af det
nye deri hævdede denne synsm&de, var vor landsmand BASMUS
Kristian EASK (1787—1832). Om end Rask på den ene side
har en vis tilknytning til den art af sprogforskning, hvis formål
fandt sit udtryk i Adelungs Mithridates, så træder han dog på
den anden side netop i bestemt modsætning dertil ved hele sin
methode og ved sin omfattende og sikre viden. Han danner
derfor overgangen til en ny æra i hele sprogvidenskaben og
bOr med rette nævnes fdrst blandt dem, der indlede denne.

Det arbejde af ham, som han selv betragtede som sit hoved-
værk, og hvori den nye retning især trådte frem^), var hans

1) Benfey, Gesch. d. Sprachw., s. 2G8 amn., citerer også en udtalelse af
Chr. J. Kraus (i en anm. af kejserinde Katarinas Vocab. compar. i AUgem.
Lit.-Zeit. 1787): „Aus individuellen Aehnlichkeiten, z. B. der grammatisclien
Formung, Stellung, Yerbindung des Wortstoffes zweier Sprachen . . . auf
eine weitere Ucbereinstimmung . . . zu schliessen, ist man aus gutem Grund
befugt. Denn es haftet dem Menschen die grammatische Methode seiner
Sprache sogar stårker, als der Stoff derselben an'^ . . . „Sonach kann
eine kurze Yergleichung der charakteristischen ZOge des Baues der Sprachen
vortrefflich dazu dienen, dem eben so mahsamen und weitl&ufigen als miss-
lichen und verfElhrerischen Gesch&fte der Wortvergleichnng zum voraus
sichere Wege vorzuzeichnen".

^) For øvrigt spores denne erkendelse af den grammatiske bygning, „grund-
indretningerne'', som det væsentlige allerede klart i hans fOrste stdrre
arbejde, Vejledning til det Islandske eller gamle nordiske Sprog, 1811,
s. XVU ff.

40

mærkelige, af Videnskabernes Selskab belønnede prisskrift
Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Op-
rindelse. Det er fuldendt 1814 og derefter ikke forandret, men
udkom fdrst 1818, to år efter at han allerede havde tiltrådt sin
store rejse, idet trykningen besQrgedes af R. Nyerup og Finn
Magnusen. Af den sidste halvdel s. 159 — 300 eller afsnittet
„Thrakisk" (se nedfr.) udkom der 1822 en tysk oversættelse af
J. S. Vater under titelen Vber die thrakische Sprachclasse (sammen
med Vaters Vergleichungstafeln der Europåischen Stamm-
Sprachen osv.). Oversættelsen er desværre dårlig og sjusket
gjort og tillige noget afkortet; dette ligesom også den omstæn-
dighed, at den fdrste halvdel ikke er bleven oversat, er så meget
mere at beklage, som omtrent alt, hvad man i udlandet kender
til dette Basks arbejde, grunder sig på den Vaterske over-
sættelse.

I det „forste hovedstykke", „om etymologien overhovedet"
— et klart tænkt og fortrinlig skrevet afsnit, hvis fleste betragt-
ninger have værd den dag i dag — hævder han etymologiens
betydning ligeoverfor det vanry, hvori den efterhånden var
kommen, han bestemmer med stor klarhed dens væsen, dens
mål og methode ikke som blot ordforklaring, men som
virkelig sprogforklaring, som han kalder det, hvis mål er
at forklare ikke blot de enkelte ord, men også deres bojninger
og sprogets hele indretning (en art af sprogforskning, „som
man — siger han s. 17 — såvidt jeg véd, hidtil aldeles har over-
set og forsomt"). Hvad angår sammenligningen mellem sprogene,
fremhæver han stærkt, at „erfaring viser, at den lexikalske
overensstemmelse er hojst usikker" (s. 34), hvorimod „den gram-
matikalske overensstemmelse er et langt sikrere tegn paa slægt-
skab eller grundenbed, thi man vil finde, at et sprog, som blandes
med et andet, yderst sjælden eller aldrig optager formforandringer
eller bSjninger af dette, men omvendt taber snarere sine egne"
(s. 35). Han gor opmærksom på hvorledes ordene kunne skifte
betydning, p& skelnemærkerne meUem ægte og lånte ord, pi
nødvendigheden af, når man vil sammenligne ordene, vel at
skille roden fra de øvrige dele, men heller ikke „at opløse eller

41

antaste roden selv", og endelig på nødvendigheden af at udfinde
regler for „bogstavovergangene" ^j mellem beslægtede sprog.

På grundlag heraf bestemmer han nu forst, i det „andet
hovedstykke", islandskens forhold til de øvrige sprog af „den
gotiske sprogklasse", og går derpå over til, i det store hoved-
afsnit, „tredje hovedstykke", at undersøge kilden til de gotiske
sprog, især til islandsken. For at finde denne sammenligner
han nu efterhånden islandsk med en række forskellige sprog,
f5rst 1. grønlandsk, 2. keltisk, 3. vaskisk (baskisk), 4. „finnisk"
(finsk og lappisk), men viser, at der intet slægtskab er med noget
af disse sprog*), hojst kun nogle ordligheder, og i ethvert til-
fælde kan intet af dem være den søgte kilde. Udførligere dvæler
han derpå ved 5. slavisk og 6. lettisk (o: særlig litauisk), hvis
stilling som en selvstændig afdeling indenfor vor æt han her for
fOrste gang rigtig bestemmer«), og påviser hCjst mærkeUge over-
ensstemmelser mellem disse sprog og de gotiske, hvilke kun
kunne forklares af at de ere udgåede fra en fælles rod.

Endelig indeholder hele den sidste halvdel af bogen en
indgående sammenligning mellem islandsk og gotisk på den ene
side og „thrakisk" eller „de thrakiske sprog", som han med et ret
uheldigt navn kalder dem, d. v. s. græsk og latin, på den anden

1) I denne tids grammatiske videnskab og jævnlig endnu omkring midten af
det 19de årh. (f. ex. Bopp, Grimm) skelner man ikke mellem „bogstaver^
og »lyd**. Når man altid taler om „bogstaver^, svarende både til Grækernes
yQdfifåa og atoixftov (ovf. s. 17), er det dels en levning fra den latinske
grammatik, dels står det vel også i forbindelse med at det aldeles over-
vejende er skrevne sprog, man giver sig af med, kun i ringere grad de
levende talesprog som sådanne. Men for øvrigt havde netop Rask, selv
når han taler om „bogstaver'', klarere forestillinger om lyd og forholdet
mellem disse og bogstaver end f. ex. de store tyske sprogforskere Bopp
og Grimm (jf. JESPERSEN, Fonetik s. 27).

^) Med hensyn til keltisk er det ikke aldeles tydeligt udtrykt, om han allige-
vel tænker sig et grundslægtskab med de gotiske sprog eller ikke, dog
synes han nærmest at benægte et sådant slægtskab. Senere er han
kommen til storre klarhed, jf. Saml. Afh. I, s. 157 f., ligesom han i et
brev fra Januar 1819 (smst. II, s. 268) i ethvert tilfælde opstiller den
keltiske sprogklasse som et led af den „sarmatiske*' (= jaf etiske, indo-
europæiske) race (æt).

3) Jf. A. F. POTT, De Lithuano-Bonissicae in slavicis letticisque linguis princi-
patu, 1837, s. 6.

42

side^). Han gennemgår her udførligt hele den grammatiske
bygning og en række prøver af ordforridet for at vise overens-
stemmelsen mellem de nævnte sprog og meddeler derved, ved
siden af mange urigtige og ofte hojst besynderlige bemærkninger,
også for f5rste gang en mængde sande og skarpsindige iagt-
tagelser. Det resultat, han så kommer til, er, at nordisk og
germansk ere nærstående sidegrene, der begge tilligemed slavisk
og lettisk have deres kilde i „det gamle thrakiske^, hvorved han
altså ikke specielt forstår sproget i Thrakien, men det ukendte
og uddøde grundsprog eller oldtidssprog i Sydost-Europa, hvoraf,
som han siger (s. 302), „græsk og latin ere de ældste og eneste
levninger, og for så vidt at betragte som dets (islandskens) rod".
Hvad de asiatiske sprog angår, nægter han ikke slægtskab med
dem, men ser sig foreløbig ikke i stand til at gå ind derpå;
ere de beslægtede med islandsk, kan det i alt fald kun være
fjernere, gennem de „thrakiske" sprog*).

Det kan vistnok beklages, at Bask her må standse ved de
asiatiske sprog og navnlig ikke kan medtage sanskrit i sine
undersøgelser; thi det er utvivlsomt, at mangt og meget måtte
have stillet sig anderledes for ham, dersom han på den tid
allerede havde kendt noget nærmere til dette sprog. Men på
den anden side må det bestemt anerkendes, at Bask er fuldt
inde på den rigtige vej med hensyn tU den sprogsammenlignende
methode, navnlig for så vidt som sammenligningens mål er at
eftervise forholdet mellem de forskellige sprog, deres slægtskab

1) Navnet thrakisk i den her foreliggende betydning (jf. Saml. Åfh. I, s. 157,
II, s. 2G8), der lider af den samme fejl som adskillige andre af Rask fore-
slåede benævnelser på sproggrupper, nemlig at være en vilkårlig anvendelse
af et enkelt navn i en udvidet betydning, er vistnok påvirket af benævnelsen
„Thracisch-Pelasgiscb-Griechischer und Lateinischer Sprach- und Vfilker-
stamm*^ i Mithridates II, s. 339 og de smst. fremsatte udtalelser om Thrakeme
som oprindelig udbredte over hele det sydøstlige £uropa og om den om-
fattende betydning af dette navn i ældre tid, ,,besonders ehe sich die
Griechen von ihnen abgesondert hatten''.

S) Et udkast til en anden slutning på prisskriftet, der efter håndskriften at
domme synes at være skrevet i St. Petersborg 1818 eller 1819, men hvori
han for øvrigt væsentlig beskæftiger sig med forskellige ubeslægtede sprog,
er trykt i hans Saml. Afh. I, s. 153 S..

43

og slægtskabsgrad, og det ses altså, at denne methode kunde
vindes også uden kendskab til sanskrit. Og have ikke netop
den nyere tids undersøgelser vist, at græsk i sproghistorisk
henseende indtager en særlig fremragende plads indenfor vor
sprogæt og i adskillige væsentlige punkter endog står på et op-
rindeligere trin end sanskrit? Det, der kan beklages, er da kun,
at Bask for afgjort lader græsk i den form, hvori vi have dette
sprog, være identisk med „det gamle thrakiske" og i denne form
sætter det som det centrale i hele systemet. Hertil kommer en
tilsvarende ensidighed på et andet punkt, der, som vi senere
skulle se, blev skæbnesvanger med hensyn til erkendelsen af
forskellige fænomener i de „gotiske" sprog; det er den for store
vægt, han helt igennem lægger på det specielt islandske, hvilket
han i hele sin slutningsrække aldeles afgjort sætter som det
centrale i undersystemet, ikke blot for nordisk, men også for
germansk. Der er noget heri, der altid har mindet mig om
Tyge Brahe, hvem han også lignede i iagttagelsernes hidtil
ukendte omfang og nøjagtighed, men tillige i, at det ikke blev
hans navn, til hvilket de for en stor del derpå hvilende almene
resultater skulde knyttes.

Besynderligt er det imidlertid, at, selv efter at han har
giort sin store orientalske rejse (1816—1823) og været i Indien,
kommer sanskrit aldrig til at spille nogen videre rolle for ham,
og hans betragtning af de ovennævnte punkter vedbliver stadig
at være i det væsentlige den samme som tidligere. Men for
øvrigt træde hans arbejder i den almindelige sprogvidenskab i
den sidste periode af hans liv meget tilbage; hans interesser
blev nu saa stærkt optagne af andre ting, tildels sådanne, som
vi må sige at han var for god til at sætte så meget ind på,
således hans retskrivningskamp, tildels også hans kamp for danske
grammatiske benævnelser. I virkeligheden giver han, efter at
han er kommen tilbage fra sin store rejse, næsten intet, som
han ikke lige så godt kunde have givet uden den, bortset fra
den større modenhed og sikkerhed, han har vundet. Blandt
undtagelserne må særlig fremhæves den vigtige afhandling „Om
Zendsprogets og Zendavestas Ælde og Ægthed", der dog op-

44

rindelig var skrevet på engelsk i Indien (1821)^). Det var en
stor skuffelse for den lærde verden, at det fCrste, han udgav
efter sin hjemkomst, var en spansk sproglære, hvilken så i de
følgende år blev efterfulgt af grammatikker for en række andre
sprog, byggede efter det system, han havde udtænkt og som
han søger at gennemføre overalt; til mange andre har han
efterladt sig mere eller mindre udførte udkast i manuskript.
Han ordner således i reglen de forskellige bojningsklasser efter
to hovedarter, en „simplere" („åben"), hvor „kendebogstavet"
(tilsyneladende) er en vokal, og en „kunstigere" („lukket"), hvor
det er en konsonant; af k5nnene sætter han altid neutrum som
det, der i nominativ (i mange tilfælde) har den oprindeligere form
(-« stammen, som ftiya^ yAt/xt'), forst foran maskulinum {fiiyag^
yXvxvs), hvormed det jo ellers i sin b5jning hører nær sammen i
modsætning til femininum; de forskellige kasus ordner han,
allerede fra sit prisskrift af, på den måde, som det senere glæder
ham at genfinde hos de indiske grammatikere (se ovf. s. 6) : no-
minativ, (vokativ,) akkusativ osv., osv.

Trods den store vægt, Bask lægger på „sprogforklaringen",
ligger hans stdrste fortjeneste ikke så meget i hans umiddelbare
forhold til den historiske sprogforskning; i det store hele er
denne side for ham mere middel end mål. Dog må det aner-
kendes, at han også med hensyn til denne side har indlagt sig
store fortjenester, og hans storste fortjeneste er utvivlsomt den
at have skabt den nordiske sprogvidenskab ved sin behandling
af islandsk, som næppe nogen har kendt så grundigt som han,
og ved sine andre undersøgelser over de nordiske sprogs historie.
En lignende fortjeneste har han indlagt sig af studiet af angel-
saksisk, ligesom han middelbart, som vi strax skulle se, har
fået den stOrste betydning for grundlæggelsen af den germanske
filologi i det hele. For øvrigt er Bask væsentlig systematikeren.

1) Trykt i Skand. Lit..Selsk. Skrifter XXI, 1826, påny i Saml. Afh. H, s. 360 ff.;
oversat på tysk af F. H. von der Hagen: „tjber das Alter und die Echtheit
der Zend-Sprache", Berlin 1826; på engelsk: „Remarks on the Zend Language
and the Zendavesta'' (hvor forfatteren på titelbladet kaldes Emanuel Rask!)
i Transactions R. Asiatic Society IH, London 1834. Hertil slutter sig hans
opdagelse af den rette betydning af nogle tegn i den persiske kileskrift,
som gav et mægtigt stød til den endelige dechilFrering af denne skriftart

45

„Sproget er en naturgenstand — siger han (Saml. Af h. II, s. 502)
— og kundskaben derom ligner naturhistorien, der frembyder
to genstande for filosofiske betragtninger: 1) forholdene imellem
de enkelte naturting, o: systemet, 2) bygningen af disse legemer,
og hvad dertil hører, o: fysiologien". Hans bestræbelser efter
altid at finde et klart og naturligt system træder på den ene
side frem i hans inddelinger af sprogene overhovedet, med den
mærkelige evne, han havde, til at gribe de kendemærker, som
det herved kommer an p&; således opstillede han, oprindelig
med nordisk som udgangspunkt, så klart og udtommende som
ingen f&r ham den fuldstændige ordning efter „klasser" og videre
underafdelinger af vor store sprogæt (han kalder den en kort
tid forsøgsvis den „europæiske", i regelen den „sarmatiske", fra
omtrent 1821 den „japetiske", et navn, der vistnok stammer fra
Leibniz) ; men hans arbejder i denne retning strække sig nsdsten
over sprogenes hele kreds; særlige fortjenester har han med
hensyn til de finske sprog. På den anden side fremtræder hans
ejendommelige systematik i hans fremstillinger af de enkelte
sprogs bygning og i den måde, hvorpå han her lader den sam-
menlignende, paralleliserende (men vel at mærke ikke historiske)
methode gribe ind i behandlingen af dem, samtidig med at
disse hans arbejder altid udmærke sig ved den storste kritiske
n5jagtighed i alle enkeltheder.

I udlandet er Bask desværre ingenlunde kendt eller skattet
efter fortjeneste, hvortil grunden naturligvis er den, at han har
skrevet så godt som alle sine arbejder på dansk; de eneste ar-
bejder af ham, som man i regelen der kender og hvorefter man
bedommer ham, ere de yderst få, som tilfældig ere oversatte
på andre sprog, og efter at en del af hans hovedresultater på
anden hånd, mest igennem J. Grimm, ere gåede over i den al-
mindelige europæiske videnskab, har udlandet, navnlig Tyskland,
i langt ringere grad England, kun altfor ofte glemt hans navn^).

^) Som et arbejde, hvor der undtagelsesvis findes en både med varme og i det
hele rigtigt affattet skildnng af hans liv og virksomhed, hans stUling i viden-
skabens historie og særlig hans forhold til J. Grimm, må nævnes R. v.
Raumer, Gesch. der german. Philologie vorzugsweise in Deutschland, Miinchen
1870, 8. 470 ff., 507 ff.; jf. også W. SCHEliER, Jacob Grimm, 2. opl., Berlin

46

Af gennemgribende betydning for sprogvidenskabens videre
udvikling blev bekendtskabet med sanskritsproget pår grund af
dettes ælde, dets formrigdom og ejendommelige klarhed i hele
bygningen. Det er engelske lærde, som have fortjenesten af, i
slutningen af det 18de &rh., efter at Indien var kommen i Eng-
lændernes magt, at have bragt kendskabet til dette sprog til
Europa. Blandt disse må særlig nævnes WiLL. JONES (1746—
1794), den f5rste, der i Indien lærte ordentlig sanskrit og bl. a.
har gjort sig fortjent ved stiftelsen af det „Asiatiske Selskab^ i
Calcutta. Allerede i 1786 udtalte han sig i 1ste bind af de af
dette selskab udgivne Asiatic Researches^ 8.422, således^): „The
Sanscrit language, whatever may be its antiquity, is of a won-
derful structure; more perfect than the Greek, more copious
than the Latin, and more exquisitely refined than either; yet
bearing to both of them a stronger afiinity, both in the roots of
verbs and in the forms of grammar, than could have been pro-
duced by accident; so strong that no philologer could examine
all the three without believing them to have sprung from some
common source which, perhaps, no longer exists; there is a similar
reason, though not quite so forcible, for supposing that both the
Gothio and Geltic, though blended with a different idiom, had
the same origin with the Sanscrit^. Det kan også nævnes,
at han oversatte Kaliddsas (^akuntalfi^ som strax vakte over-
ordentlig opsigt. Ved siden af ham må især fremhæves H. TH.
COLEBROOKE, der begyndte udgivelsen af den forste sanskrit-
grammatik, og Oh. WILKINS.

Men snart nåede disse studier også til Frankrig og dernæst
til Tyskland og fik der en uhyre indflydelse på udviklingen af
sprogvidenskaben, for hvilken Tyskland overhovedet i fortrinlig
grad har æren — ofte desværre med for stor tilbojelighed til
også at betragte den som sit specielle domæne^). Det fdrste

1885. Selv har jeg givet en kort fremstilling af min opfattelse af Rask i
Nord. tidskr. utg. af Letterstedtska foreningen 1887, s. 593 ff. (overs. p&
tysk af C. Appel i Bezzenbergers Beitr. z. Kunde d. indogerm. Spr. XIV.
8. 317 ff.) og i Bricka, Biograf. Lex. XIII, s. 489«.

1) Jf. Benfey Gesch. d. Sprachw. s. 348.

2) Den franske sprogforsker V. Henry har engang i en anmeldelse udtrykt
det samme i form af en anke over tyske sprogforskeres utilbdjelighed til

47

skrift i Tyskland, der henledede opmærksomheden paa sanskrit,
var Fe. V. SCHLEGEL'S (1772—1829) tJher die Sprache und Weis-
heit der Indier (Heidelberg 1808). Det røber ganske vist temmelig
mangelfulde sprogkundskaber og indeholder i sit forste afsnit,
^om sproget^, ved siden af fine bemærkninger (bl. a. også om
betydningen af den grammatiske struktur for sprogenes genea-
logi) ret uklare betragtninger af sprogfilosofisk art og oyer de
forskellige arter af sprog; men som helhed bidrog det ved sin
åndfulde fremstilling af kulturlivets forskellige sider og de led-
sagende poetiske oversættelser mægtigt til at vække interessen
for sproglige studier og det Qeme Indien. Hans ældre broder
AUG. WILH. V. Schlegel (1767—1845) var den forste, der under
et ophold i Paris, omtr. 1814 — 15, satte sig grundigere ind i
sanskrit, hvori han fra 1818 til sin død var professor i Bonn.

I Paris opholdt sig dengang en ung landsmand af ham,
der var ham behjælpelig med disse studier, og som snart skulde
bryde nye baner i sprogvidenskaben. Det var FRANZ BOPP
(1791 — 1867, professor i Berlin). Hans fOrste værk er t)T>er das
Oonjugationssysteni der Sanskritsprache in Vergleichung mit jenem
dej' griechischen^ lateinischen, persischefi und germanischen Sprache
(Frankfurt a. M. 1816). Den sidste halvdel af bogen, s. 159—312,
indeholder oversættelser fra sanskrit. Dette værk er altså to
år yngre end Basks prisskrift, men udkom to år for dette, og
begge ere således uafhængige af hinanden. 1819 udkom en
forøget engelsk udgave. Det er vel kun et begynderarbejde,
men lader dog allerede ane, hvad der kan ventes af dets for-
fatter. Som Bask lægger han den grammatiske bygning til
grund for sammenligningen mellem sprogene, og i Tyskland
betragtes han som den, der forst har indset, at dette er vejen,
hvad der dog, som ovenfor udtalt, ikke er ganske rigtigt; men
ubestrideligt er det, at det er hans værker, som nærmest have

at anerkende eller tage notits af, hvad der ikke bærer stemplet „made in
Oermany''. Der kunde også anføres exempler på uberettigede forsøg på
at ville anbringe dette stempel (for mit eget vedkommende må jeg f. ex.
bestemt afvise et sådant i Zeitschr. fdr roman. Philol. III, s. 489 og på
en anden måde om det samme i GrCbers Grundriss der roman. Philol. I,
s. 116; det der omtalte er gået ganske andre veje, og de hypotheser, der
henvises til, ere efter min overbevisning uholdbare).

48

bidraget til at slå dette princip fast. Det er kan en enkelt
side af sprogbygningen, verbalbojningen, som han i dette arbejde
behandler, og ved sammenligning af formerne i de forskellige i
titelen nævnte sprog viser han, at disse former i det væsentlige
ere fælles og altså pege hen på en fælles oprindelse« Det er
navnlig denne deres forste oprindelse, som han søger at udfinde,
ved udstrakt antagelse af sammenslutning af forskellige rødder,
navnlig roden „os" ,være', som han finder ikke blot f. ex. i det
for sanskrit og græsk fæUes aorist med mærket 8, men endog
f. ex. i det latinske passivmærke r, gennem meget voldsomme for-
andringer, ja selv i de islandske passivformer på -st som élskast!
Hvis vi ville sammenligne dette Bopps ungdomsarbejde og
Basks prisskrift med hinanden, ses det strax^ at formålet er
forskelligt i de to arbejder, og begge have de hver på sin måde
mange svage punkter i enkelthederne. Bopp har den fordel at
kunne benytte sanskrit med dets rige og klare former. Indenfor
det område, han holder sig til, søger han at gravo dybere, men
kommer næsten overalt ud på ganske gyngende grund. Rask
tager, efter en klart gennemtænkt og klart fremsat methode,
et langt st5rre felt under arbejde, hvad angår omfanget af
fænomener såvel som af sprog, og når her mærkelig vidt uden
at kunne tage hensyn til sanskrit. Som helhed betragtet —
når man altså ikke holder sig til den halve og dårlige Vaterske
oversættelse — tror jeg, at Eask ikke blot fuldt kan tåle sam-
menligning, men at en upartisk donmier endog vil give hans
arbejde prisen fremfor Bopps.

Det omtalte værk af Bopp var imidlertid endnu kun det
forste ungdommelige forsøg. Hvad han her havde eftervist på
et begrænset område, det udførte han senere efter en storartet
målestok for hele sprogbygningen i det hovedværk, ved hvilket
den sammenlignende sprogvidenskab i det væsentlige fik sin
forste skikkelse, og som, hvor meget end opfattelserne siden
hans tid have forandret sig, dog har fået den n5Lest indgribende
betydning i sprogvidenskabens historie. Dets fuldstændige titel
er: Vergleichende Orammatik des Sanskrit, Send, Armenischen,
Oriechtschen, Lateinischen, Litanischen, Altslavischen, Oothischen
und Deutschen, hvorved må mærkes, at oldslavisk forst kom til

49

i 2defc bind af 1ste udgave, armenisk forst i 2den udgave. Det
er i 3 bind. 1ste udgave udkom i Berlin 1833—52, 2den fuld-
stændig omarbejdede udgave i 1857 — 61 (med et registerbind
af C. Arendt, 1863), og 3dje næsten uforandrede udgave er
endelig kommen 1868 — 70, altså efter forfatterens død. Værket
er også oversat på fransk af M. BeÉAL under titelen Orammaire
comparée des langues indoetiropéennes, 1866 — 74, i 4 bind. En sær-
egen værdi får denne oversættelse ved de fortrinlige indledninger,
hvormed Bréal har forsynet den.

I en vis let og fri form, ofte med digressioner til hojre og
venstre, giver Bopp i dette værk en sammenligning mellem alle
de i titelen nævnte sprogs bygning, idet han, i regelen med
sanskrit som udgangspunkt, indgående drøfter de forskellige
fænomener; han anatomerer sprogformerne med en beundrings-
værdig skarphed og kombinationsevne, viser den udvikling, de
have gennemgaaet, og søger stadig, såvidt muligt, at finde deres
fdrste oprindelse. Overhovedet er det den genetiske side af
sprogudviklingen, der er endemålet for Bopps forskninger. I
tydelig tilslutning til de indiske grammatikere går han herved
ud fra, at ordene i vor sprogæt oprindelig ere afledte af rødder,
der kun bestå af én stavelse. Der er to klasser af sådanne:
verbalrødder som as ,være*, tan ,strække', af hvilke dannes
verber og nomina, og pronominalrødder som ta, ma, der ligge
til grund for pronominerne og tildels de forskellige arter af
småord. Bojnins^sendelseme, både, som det synes, i kasus-
bejningen og i veJben^es persinbOj^. ere ligele^s clprindelige
pronominalrødder, i alt fald for st5rste delen, f. ex. 1ste persons
endelse -mi af ma (mig)^), 3dje persons endelse -f i af ta (gr. to-,
den). På lignende måde anvendes dette allerede i „Conjugations-
system" fremsatte (og af W. v. Humboldt støttede) princip til
forklaring af andre former som opståede ved tilfOjelse, aggluti-
nation til hovedroden af oprindelig selvstændige rødder, f. ex.
aorist med mærket s af roden as ,være*, og ligeså futurum, hvor
han i det på sanskrit (-sya-) ^efteT s optrædende y (o:;) ser det

^) Jf. Rasks prisskrift s. 179 og 258, hvor personendelserne også antages at
være afændringer af eller tagne fra de tilsvarende pronominer.

7

50

samme mærke, der findes i optativ, og som han henfører til en
rod t ,ønske' ; i lat. amavi forklarer han v af roden bhuj lat. /w-t,
osv. Vi skulle senere se, hvorledes der efterhånden hævede sig
vægtige stemmer mod hele denne betragtningsmåde, som i
nyere tid også er bleven ganske betydeligt modificeret. Hvad
lydforholdene angår, taler Bopp ganske vist om de for de for-
skellige sprog karakteristiske lydovergange som „ fysiske ** love,
men anerkender dem alligevel ikke som sådanne, da han be-
standig tillader sig alle slags undtagelser fra dem; i det hele
behandler han ligesom Bask denne side med stor frihed og
lader den kun spille en ret underordnet rolle. Det generer
ham f. ex. ikke at antage, at i græske aorister som i&tjna^ iåwxa x
undtagelsesvis er — oprindeligt s, og at støtte det ved, at slavisk
dl svarer til et oprindeligt s. Karakteristisk er det, at lydlæren
slet ikke optræder som et eget afsnit, men at han kun har et
afsnit „Schrift- und Laut-System", der ikke engang udgor halv-
delen af 1ste bind.

Ved siden af dette store værk har Bopp skrevet en række
andre stdire eller mindre arbejder, tildels som forarbejder til
dette. Endvidere må fremhæves de forskellige hjælpemidler,
han har udgivet til studiet af sanskrit, således gentagne frem-
stillinger af grammatikken og et „Glossarium Sanscritum^ (1830,
3. udg. 1866 — 67), hvor han også bestandig giver sammenligninger
med de beslægtede sprog, hvilke i de senere udgaver efterhånden
have bredt sig mere og mere, men indeholde overordentlig meget
løst og urigtigt, idet han her kun altfor ofte overtræder de love,
han selv har opstillet. Endnu værre er det, når han vover sig
udenfor vor sprogæt, og f . ex. hans afhandlinger „Uber die Ver-
wandtschaftdermalayisch-polynesischenSprachenmitdenindisch-
europåischen" (1840) og „Die kaukasischen Glieder des indoeu-
ropaischen Sprachstamms^' (1^42, 1845) må betegnes som aldeles
mislykkede ^).

Ved siden af Bask og Bopp må vi endnu omtale en tredje,
der samtidig med dem i fortrinlig grad bidrager til at give sprog-

1) Jf. om Bopp Benfey, Gesch. d. Sprachw. s. 370 ff. ; DelbrCck, Einleitung
in das Sprachstudium s. 1 ff.; Lefmann, Fr. Bopp, scin Leben u. seine
Wissenschaft, 3 bd. 1891—97.

51

videnskaben en ny skikkelse. Det er JACOB GRIMM (1785—1863),
og det værk, der, blandt den store rigdom af geniale arbejder,
som skyldes hans hånd, særlig berettiger ham til at nævnes her,
er hans Deutsche OrammatiJc. Forste bind heraf udkom 1819.
Allerede 1822, altså elleve år f5r Bopps Vergl. Gramm., kom 1ste
bind i 2. udg., der er fuldstændig omarbejdet; bl. a. optages mere
end halvdelen af bindet af en udførlig lydlære eller rettere
„bogstavlære*^ (j^Yon den buchstaben", sml. ovf. s. 41 note 1), der
ganske manglede i 1ste udgave. Denne omarbejdelse skyldtes
utvivlsomt, som bl. a. også Baumer har vist*), forst og fremmest
indflydelse fra Eask, navnlig hans prisskrift, en indflydelse^ der
synes at strække sig lige til den ydre form, anvendelsen af la-
tinske bogstaver og retskrivningen; ja det er end ikke usand-
synligt, at selve tanken om dette værk fra allerforst af er op-
stået hos Grimm gennem Easks f5rste arbejde, hans „Vejledning
til det Isl. Sprog", 1811*). Værket udg5r i denne form 4 bind,
af hvilke det sidste kom 1837. Et nyt optryk af denne udgave
er udkommet 1869 — 98. Af 1ste bind begyndte i 1840 en 3dje,
fuldstændig omarbejdet udgave; men der kom kun 1ste binds
Iste del, der behandler vokalerne, og den er ingen forbedring.

Denne „Deutsche Grammatik" er ikke, som man skulde tro
efter titelen, en tysk grammatik, men derimod en på historisk
baggrund bygget, paralleliserende fremstilling af alle ældre og
yngre gotisk-germanske sprogs bygning, idet Grimm på en
meget uheldig og aldeles forkastelig måde bruger ordet „deutsch"
som fællesbenævnelse for alle disse, hvad der desværre endnu
ofte efterlignes i Tyskland. Indenfor dette område har Grimms
værk været absolut epokegorende og er endnu stedse et hoved-
værk, hvor mange enkeltheder der nu end må rettes, og hvor
meget doktrinært der end findes i opfattelserne ; men også uden-
for sit område har det, middelbart eller umiddelbart, fået en
overordentlig stor indflydelse på udviklingen af den sammen-
lignende historiske sprogvidenskab.

Grimms fortjeneste består væsentlig i at have givet stødet
til den historiske grammatik, der forfølger og oplyser det

1) Gesch. d. genn. Phaol. s. 507 ff.

S) Jf. WIMMER, Rasmus Kristian Rask, 1887, s. 13 ff. ScHERER, J. Grimm^ s. 156.

52

historiske forhold mellem de beslægtede sprogs former gennem
de forskellige tider og forskellige dialekter. Så genialt og originalt
Grijnm end herved har arbejdet, bor det dog ikke glemmes,
hvorledes han i mangt og meget bygger umiddelbart paa Bask
eller videre udformer tanker, som Rask havde antydet. Herhen
hører f. ex. den nærmere formulering*) af den af Grimm såkaldte
„Lautverschiebung" (af enkelte endog benævnt „Grimms lov**) —
et af de allervigtigste punkter, der kommer frem i 2den udg. af
hans grammatik — d. v. s. det bekendte fænomen, at de gotisk-
germanske sprog, navnlig i forlyd, have /, p, h svarende til p, t, k
i de andre sprog, som lat. pater, tu, cornu := oldn. fafir^ pii, horrtj
og at på samme måde d, g er blevet til f, A, som lat duo, genu -=
oldn. tveir, kné, og de oprindelige aspirater bh, dh, gh^ gr. y, &, %
til h, d, g^ som q>éQ(a, &vQa^ yoXf] = oldn. hera, dyrr, galt Disse
overgange ere allerede fuldstændig fremstillede af Bask i hans
prisskrift s. 169 f. : „Af de stumme bogstaver bliver især for i
ordene hyppigen: p til f^ osv., hele rækken igennem med ex-
empler på hver af overgangene, og han tilfojer: „Men ofte for-
andres de også på andre måder, f. ex. i midten og efter en selv-
lyd bliver k til ^f", osv. Dette udvikles nu videre af Grimm
med anførelse af en mængde exempler og sættes dernæst i for-
bindelse med den videre forandring af nogle af disse lyd, der
er indtrådt i hojtysk, f. ex. zwei, Thiir („den anden lydforskyd-
ning"). Dette sidste fænomen, som de tyske lærde ikke have
kunnet finde nævnt hos Eask*), omtales i virkeligheden i hans
bog s. 68 f. (altså i den del af den, der ikke har været oversat
på tysk). Det må da indrommes, at Bask fuldstændig har set
sammenhængen, men ganske vist kun som en ^^yPP^" ^^d"
trædende overgang, ikke som en lydlov, et begreb, som Bask og
hans samtid overhovedet ikke kender. Derimod skal det aner-
kendes, at den nærmere formulering heraf — skont med betydelige

1) Deutsche Gramm.« I, b. 584 ff., optrykket s. 498 ff.

2) Således Bopp, Vergl. Gramm.2,8 g. 119, hvor han gor en elskværdig und-
skyldning for, at det tidligere var undgået hans opmærksomhed, at den
fdrste lydforskydning allerede for Grimm havde været klart og præcist
udtalt af Rask.

53

urigtigheder, f. ex. i opfattelsen deraf som et kredsløb^), „weil
der sprachgeist seinen lauf vollbracht hat"(!) — tilhører Grimm,
og at han i hvert tilfælde forst hcu: set lydforskydningens
store historiske betydning og rækkevidde.

. Når Grimm og Hask, der tidligere havde stået i en trods
stadig fremtrædende modsætninger dog forholdsvis venskabelig
korrespondance, i den senere del af dennes liv kom i en meget
skarp fejde ^), da ligger dette tildels i, at Bask ikke kunde gå
ind på den historiske betragtning, navnlig når den tillige f. ex.
kom til at gribe ind i den systematiske ordning af de forskellige
bojninger o. 1. På dette punkt har sprogvidenskabens senere
udvikling i det hele givet Grimm ret ligeoverfor Bask. Således
opstiller Bask f. ex. altid den „simplere" eller „åbne" hoved-
art af verber, sådanne som ehke-de, tæak-te, forst, derefter den
„kunstigere" eller „lukkede", hinde handt hundet o. 1. Grimm gor
det omvendte, idet han begynder med den sidste gruppe, „de
stærke verber", og stiller den anden, „de svage", derefter (selve
denne tvedeling har han utvivlsomt fra Bask, kun med for-
andring af navnene); han siger nemlig med rette, at de stærke
verber ved deres lydvexel, „Ablaut", „aflyd" — et fænomen, hvis
store betydning Grimm også for forste gang indser, selv om
den metafysisk-symbolske forklaring, han giver deraf, er ganske
urigtig — repræsentere sprogets „inderste struktur" og ere den
ældste grundstok af verber, medens de svage så godt som alle
ere afledte og i deres bojning frembyde yngre former. Om det
i en grammatik for et enkelt sprog vil være rigtigst eller mest

1) Jf. E. Jessen, Om J. Grimms lydfremskydningslære, i Tidskr. for Philol. og
Pædag. II, 1861, s. 165 ff. Den samme opfattelse af dette fænomen som et kreds-
løb, men uden Grimms mystiske baggrund, findes for øvrigt allerede et år f6r
Grimm hos vor landsmand J. H. BREDSDORFF, der i sin afhandling „Om Aar-
sageme til Sprogenes Forandringer**, 1821, s. 21 f. (nyt optryk 1886 s. 29) kort
og klart har omtalt disse overgange, idet han gOr opmærksom på „at den
germaniske Sprogstamme oftest har Aspirater, hvor den græske har Tenues,
Tenues, hvor den har Mediæ, og igen Mediæ, hvor den har Aspirater**;
i anledning af exemplet „Horn, gr. xe^a^** tilfojer han: „H var udentvivl
her fra først af ^ o: det græske j** — en iagttagelse, der, åbenbart uden
kendskab til Bredsdorff, langt senere fremsættes af Jessen, anf. st., s. 166,
168, men forst bliver anerkendt, da det samme i 1868 udtales af W. Scherer.

3) Sml. Brief wechsel der Gebriider Grimm mit nordischen Gelehrten, herausgeg.
von £. Schmidt (Berlin 1885), s. 84 ff. Rask, Saml. Af h. m, s. 198 ff. o. a. st.

54

praktisk at stille den ene eller den anden af disse grupper forst,
det bliver en sag for sig, og her kan man naturligvis meget godt
give Eask ret. Men rent historisk set har Grimm afgjort ret over-
for Eask, og netop det historiske synspunkt er det, som Grimm
vilde gore gældende, medens Eask ikke ret har 5je herfor.

Endnu bestemtere gælder dette med hensyn til substantiver
og adjektiver, hvor Eask, tildels fordi han holdt sig for ensidigt
til islandsk, er kommen til ganske at miskende forholdet til de
beslægtede sprog, idet han f. ex. sammenstiller oldn. nafn gen.
nafm umiddelbart med lat. nomen, nominis og overhovedet den
store masse af ord, der p& oldn. (tilsyneladende) ende p& en
konsonant, med den latinske 3dje (og 4de) deklination, og om-
vendt paralleliserer f. ex. oldn. afi gen. afa umiddelbairt med
lat. avtis, avi. Havde Eask taget mere hensyn til de andre
germanske sprog og den historiske udvikling, skulde man have
ventet, at han selv havde indset det urigtige heri; allerede den
gotiske form nanio gen. namins, en b5jning, der er parallel
med den oldn. bQjning indenfor den klasse, hvortil afi hører,
viser, at her ligger parallelen til lat. nmnen, notninis, og at oldn.
har foretaget en ejendommelig forandring af dette og enkelte
andre ord og ført dem over til den klasse, der i virkeligheden
er parallel med lat. 2den og Iste deklination på -tis, -um og -a,
den, hvor ordene på oldn. ende på en konsonant, medens, som
vi nu vide, en stammeudlydende vokal i virkeligheden er bort-
falden, f. ex. (ilfr (af ældre undforz) =* græsk Avxoff, lat. lupus.

Noget lignende kan siges med hensyn til opfattelsen af
visse lyd, navnlig vokalerne, idet Eask her var forblindet af
den nyislandske udtale, som han antog for identisk med den
oldnordiske; for ham er f. ex. a et a, der er kort foran konsonant-
forbindelser, ellers langt, d derimod — au] i en e-agtig lyd, der
ligeledes kan være både kort og lang, i -= det rene t, o. s. v. ;
efter Grimm er derimod almindeligt a, t, osv. i de ældre sprog
altid korte lyd, medens de lyd, han betegner a, 5, osv., oprindelig
blot ere de tilsvarende lange lyd. Også her har den senere
sprogvidenskab givet ham ret.

Omvendt er der adskillige andre punkter, i hvilke Eask
utvivlsomt har ret ligeoverfor Grimm. Denne gik tidt meget

55

doktrinært frem, indblandede ofte i sin betragtning af de sprog-
lige fænomener uklare, spekulative opfattelser og tillod sig ikke
sjældent at konstruere former, der ikke forekomme ; han bar derfor
i behandlingen af de enkelte sprog gjort sig skyldig i mange
slemme fejl, som man vel kan forstå netop måtte støde Ilask
efter de strenge krav, han stillede til nojagtighed i alt det
faktiske. Trods mangler og svagheder har imidlertid Grimms
storartede arbejde fået en uhyre betydning for hele det historiske
sprogstudium.

Altså Bask, Bopp og Grimm have hver på sin måde bidraget
til at indlede en ny udvikling af sprogvidenskaben og lægge
grunden til den sammenlignende sprogvidenskab: Bask f5rst og
fremmest ved sine undersøgelser over de nordiske sprog, særlig
islandsk, og ved sin systematiske påvisning af dette sprogs
stilling og forhold, i det dtore og i det enkelte, til de andre
beslægtede sprog i Europa, men dernæst tillige af disse og
mange andre sprogs forskellige slægtskabsforhold og ber5rings-
punkter; Bopp ved den måde, hvorpå han optager sanskrit med
i sammenligningen af de til vor æt hørende sprog og ved sine
skarpsindige, om end nu for en stor del forældede, anatomisk-
genetiske undersøgelser over disse sprogs hele bygning; Grimm
endelig ved sin behandling af de gotisk-germanske sprog og
ved den grundlæggende måde, hvorpå han herved anvender det
historiske synspunkt.

Gerne ønskede jeg ved siden af disse tre endnu at kunne
stille en landsmand af os som en af dem, der indlede den nye
tid, nemlig J. H. BredSDOKFF (1790—1841), en sjælden genial
og omfattende gransker. Blandt hans forskellige sprogviden-
skabelige afhandlinger må, foruden nogle vedr5rende fone-
tikken^), her særlig fremhæves en, nemlig „Om Aarsageme til
Sprogenes Forandringer" (udgivet som skoleprogram fra Boskilde
1821; et nyt optryk har jeg besorget 1886), en afhandling, der
i al sin beskedenhed er et liUe mesterværk af iagtt€igelsesevne
og skarpsindighed og — naturligvis med mange svagheder i
selve det sproglige materiale — i sin hele betragtningsmåde er

1) Jf. Jespersen, Fonetik s. 31 ff.

56

et halvt hundrede år forud for sin tid. Men desværre gik den,
dels netop af denne grund, dels på grund af sin udgivelsesform,
aldeles ubemærket hen og kom ikke til at udøve ringeste ind-
flydelse på videnskabens udvikling, hvad der i h5jeste grad må
beklages.

En ganske anden stilling indtager en mand, hvis navn ikke
b5r forbigås i denne sammenhæng, en af Tysklands stormænd,
nemlig WILHELM v. HUMBOLDT (1767—1835). I besiddelse af over-
ordentlig omfattende sprogkundskaber, der strakte sig lige fra
baskisk (jf. ovf. s. 36) til de nordamerikanske sprog på
den ene side, de malajisk-polynesiske på den anden side, har
denne fine tænker i en række af arbejder, af hvilke det om-
fangsrigeste er „tJber die Kawisprache auf der Insel Java" (i
3 bind, 1836—40, 3. udg. 1883) med den berømte indledning
„tJber die Verschiedenheit des menschlichen Sprachbaues und
ihren Einfluss auf die geistige Entwickelung des Menschen-

«

geschlechts", fra filosofisk (Kantisk) synspunkt behandlet alle-
hånde sider af sproget i almindelighed, sproggrupperne og sprog-
individualiteterne i deres forhold til menneskeånden, til menneske-
lig tænkning og kulturliv. Sikkerlig betegner han her et over-
ordentlig stort fremskridt sammenlignet med den tidligere tids
løse sprogfilosofi og „almindelige grammatik", og ikke uden
grund betragtes han, navnlig i Tyskland, som grundlæggeren
af den nyere tids „almindelige sprogvidenskab", foruden at han
også, hvad selve det sproglige materiale angår, har bidraget så
meget til at udvide blikket. Og dog, med al anerkendelse heraf
og al beundring for det geniale tankearbejde, der træder os
imøde hos ham, kan man fra rent sprogvidenskabeligt stand-
punkt, efter m5jsommeligt at have forsøgt at arbejde sig gennem
hans sprogfilosofi, ikke værge sig mod indtrykket af noget, der
ligger hele vor tids mere empiriske sprogopfattelse så underlig
fjernt, af så meget abstrakt og uvirkeligt, undertiden ligefrem
mystisk, at man har vanskeligt ved nu fuldt at vurdere betyd-
ningen deraf eller endog blot at forstå den indflydelse, det skal
have øvet på sprogvidenskabens udvikling^).

«

^) Jf. den allerede af Madvig, Første Stykke af en Afh. om Sprogets Væsen
O.S.V., 1842, s. 3f. (= Kleine philol. Schriften s. 50 ff.) udtalte dom, lige-

57

I modsætning hertil b5r på dette sted fremhæves, hvorledes
vor store landsmand J. N. MADVIG (1804—1886) — hvis egentlige
filologiske virksomhed ligger udenfor emnet for dette lille arbejde
— i forskellige på dansk skrevne afhandlinger^) (af hvilke en
del dog f5rst falder efter den periode, hvormed vi her syssel-
sætte os), med stor klarhed og ædruelighed og med skarp kritik
af alle forestillinger om sproget som noget dunkelt og mystisk,
har fremsat anskuelser om sprogets væsen, udvikling og liv, der
i h5j grad stemme med, hvad der ellers forst langt senere kommer
frem fra andre sider*). Også i sporgsmålet om sprogets op-
rindelse (jfr. ovf. s. 38) udtaler han sig med stor ædruelighed og
forsigtighed, idet han navnlig hævder det samme, som er den
nyeste tids løsen, at „sprogdannelsens akt ikke var nogen anden
end den, hvorved det virkelige, nu existerende sprog som for-
ståeligt og frit meddelelsesmiddel frembragtes" ^). Men atter her
gik det således, som vi allerede have set at det desværre er
gået i mange andre tilfælde; han havde, som han selv et sted
siger, „skrevet i et sprog med såre snævre udbredningsgrænser
og dertil i den Hdet tiltrækkende skikkelse af programmer og
endeUg i en muligst stræng form af bevisførelse uden al stræben
efter populær lethed"*). Disse arbejder gik derfor temmelig

som han på forskellige andre steder stærkt polemiserer mod den endog
hos Humboldt fremtrædende tilbøjelighed til lydsymbolik. Sml. også Del-
BRCck, Einleitung in das Sprachstudium^ s. 27. Som et nyere arbejde,
der i sin art er beslægtet med den Humboldtske retning, men tillige tager
afstand derfra, kan nævnes II. Steinthal, Charakteristik der haupt-
såchlichsten Typen des Sprachbaues (Berlin 1860; fuldstændig omarbejdet
af F. MISTELI, 1893).

1) Om Ejønnet i Sprogene, især i Sanskrit, Latin og Græsk, 1835 (i Vidensk.
Selsk. Skr. 4 R., hist-fil. Afd., V, s. 101 ff.); Første Stykke af en Afhand-
ling om Sprogets Væsen, Udvikling og Liv, Universitetsprogr., 1842; Om de
grammatikalske Betegnelsers Tilblivelse og Væsen, ligeså. 1856 og 1857;
Sprogvidenskabelige Strøbemærkninger, ligeså, 1871. Oversatte på tysk i
Kleine philologische Schriften, Leipzig 1875. Sml. også hans Livserindringer,
1887, s. 105 ff., 264 ff.

-) Således har han selv fremhævet den mærkelige, undertiden næsten ordrette
overensstemmelse mellem udtalelser af ham og hvad der, tildels mange år
efter, uafhængigt er udtalt af Amerikaneren Whitney.

8) Første Stykke o. s. v., s. 7.

*) Nordisk tidskrift, 1881, i en afliandling: „Hvad er sprogvidenskab?" (sær-
tryk s. 12).

8

58

upåagtede hen og blev fdrst mere kendte, efter at de i den
sidste del af hans liv var blevne oversatte på tysk, på en tid
da meget af det nye, som deri var fremsat, allerede ikke mere
var nyt.

Men vi vende tilbage til den historisk-sammenlignende sprog-
videnskab, således som den forelå ved begyndelsen af den anden
tredjedel af det 19de århundrede. Blandt dem, der i Tyskland,
i nær tilslutning til Bopp og den af ham indførte betragtnings-
måde, supplere sider, som hos denne kun spille en underordnet
rolle, må særlig fremhæves AUG. FR. POTT (1802—1887). Hans
hovedværk er „Etymologische Forschungen auf dem Gebiete
der Indogermanischen Sprachen mit besonderem Bezug auf die
Lautumwandlung im Sanskrit, Griech., Lat., Littauischen und
Gothischen" (2 bd., 1833—36, 2den udg., 6 bd., 1859—76). Be-
tydningen af dette arbejde, hvis form er overordentlig tung og
besværlig, ligger dels i de der samlede etymologiske sammen-
stillinger, dels navnlig i at det, på grundlag af disse sammen-
stillinger, for forste gang giver en indgående fremstilling af
lydovergangene imellem de forskellige sprog*). Jeg nævner i
denne sammenhæng også AdALBERT KuHN (1812 — 1881), der
har fortjeneste som den væsentlige grundlægger dels af to af-
læggere af den sammenlignende sprogvidenskab, den sproglige
arkæologi og den sammenlignende mythologi, af hvilke dog
navnlig den sidste i methode og grundanskuelse efterhånden er
kommen helt bort fra den Kuhnske form, dels af det vigtige,
endnu bestående „Zeitschrift fiir vergleichende Sprachforschung"
(fra 1852; oprindelig sammen med A. Aufrecht). Ved siden
heraf udgav han 1856 — 76 (til 1868 sammen med A. Schleicher)
et andet tidsskrift „Beitråge zur vergl. Sprachf. auf dem Gebiete
der aricjchen, celtischen und slawischen Sprachen" (8 bd.).

For øvrigt ere de følgende år indtil midten af århundredet
eller lidt efter især karakteriserede ved det ivrige studium af
de enkelte sprog, navnlig de gamle eller dog de ældre former
af de nulevende, og ved bestræbelsen efter på dem at anvende

1) Jf. den udførlige skildring af Pott^tt virksomhed (ved P. Horn) i Bezzen-
bergers Beitr. Xm, s. 317 ff.

59

den historisk-sammenlignende methode. Undertiden kan dette
antage den uheldige form, at fremstillingen, navnlig for mangel-
fuldt overleverede sprogs vedkommende, i den grad overlæsses
med sammenlignende stof, at de virkelig foreliggende fænomener
næsten drukne deri. Men i det hele virker den nye methode
overordentlig befrugtende p4 studiet af de enkelte sprog og
fremkalder et fuldstændigt omslag i behandlingen af dem.

Forst og fremmest er det studiet af sanskrit, som man kaster
sig over med den storste interesse, og det ikke blot af hensyn
til sprogets betydning for sammenligningen med de beslægtede
sprog, men fuldt så meget for emnets egen skyld, hvad der fører
til udviklingen af en ny stor filologi, den indiske. Som naturligt
er, var det den mindre fjernt liggende episk-klassiske del af
den uhyre rige sanskrit-litteratur, som man m&tte begynde med;
fbrst lidt senere^ omtrent fra begyndelsen af 40me, drister man
sig til at give sig i lag med de ældste mindesmærker, Vedaerne,
de gamle hymner, der frembyde mangfoldige flere vanskeligheder,
men ogs& såvel i sproglig som i kulturhistorisk henseende have
den allerstorste betydning som (delvis i alt fald) de ældste op-
bevarede litteraturmindesmærker indenfor hele vor sprogæt. Disse
studier have, efterhånden som de ere skredne fremad, været af
gennemgribende betydning for sprogvidenskabens udvikUng. Også
studiet af de gamle indiske grammatikere (se ovf. s. 4 ff.) blev i
hoj grad frugtbringende ikke blot for selve sanskritstudiet, men
også langt ud over dettes grænser. Medens det ikke vilde være
stedet her til at dvæle nærmere ved den indiske og den senere
dertil sig sluttende eranske filologi (hvis oldtidskilder ere dels
Avesta, tidligere mindre korrekt kaldet Zendavesta, den zoroa-
striske religions hellige bøger, dels de oldpersiske kileindskrifter ^)),
l)5r vi blandt de ældre forskere, hvis betydning strækker sig
udenfor selve dette område og ind over den almindelige sprog-

1) Om dechifreringen af disse, hvori også danske lærde (hl. a. Rask, se ovf.
8. 44 note) have taget virksom del, se f. ex. FR. SPIEGEL, Die altpersischen
Keilinschriften, Leipz. 1862; 2. opl. 1881. Hvorledes dette atter gav n5glen
til tydningen af den store rigdom af assyrisk-hahyloniske kileindskrifter,
kan jeg ikke komme ind på her, lige så lidt som på omtalen af et andet
ham af det 19dc årh., ægyptologien.

60

videnskab, foruden de allerede omtalte ikke glemme mænd som
TH. BeNFEY (1809—1881) i) og vor landsmand N. L. WesTERGAAKD
(1815 — 1878). Den sidste har :— foruden ved sine bidrag til
tydningen af kileindskrifteme og sin udgave af Zendavesta —
særlig fået betydning gennem sit værk Radices Ihiguæ sanscritæ
(1840 — 41)*). Det er en ordbog over alle sprogets verbalrødder,
udført p& grundlag af de indiske grammatikeres fortegnelse
over disse, men med kritisk sigtelse og med fyldig exempelsam-
ling for alle de i litteraturen virkelig forekommende rødder. Som
ordbog over disse er den forst bleven gjort overflødig ved af-
slutningen af den storei af Petersborg-akademiet udgivne „San-
skritworterbuch" af B5HTLINGK og EOTH (7 bind, 1855—75).

At man i sin beundrende glæde over alt det nye, der herved
kom frem, undertiden gik for vidt, at man overdrev betydningen
af sanskrit og anså dette sprogs former for altid at være ældre
og oprindeligere end alle de øvrige sprogs, ja at enkelte endog
gik så vidt, at de mente i sanskrit at finde selve stamsproget
for alle de andre beslægtede sprog, — det er noget, som vi nu
fuldt vel kunne indse, idet vi tillige må indr5mme, at der var
meget, der den gang kunde undskylde en sådan overdrivelse.

Denne omstændighed var delvis grund til at den sammen-
lignende sprogvidenskab med sin stærke fremhæven af sanskrit
i lang tid mødte den storste uvilje fra den klassiske filologis
side. Den havde fra tidligere tid af sit eget system, sin egen
sproglige methode, som man vistnok ikke kunde forlange at den
uden videre skulde opgive, tilmed da der samtidig ad andre
veje indtrådte et så storartet opsving i denne videnskab. Under
disse omstændigheder måtte de klassiske filologer harmes ved at
se, at alt nu skulde sanskritiseres, og ved at se alle de mange
dristige hypotheser, der fremsattes angående de klassiske sprogs
ord og former, og den overfladiskhed og de mange forsyndelser
imod selve sprogene, der unægtelig ofte lagde sig for dagen

^) Se den udførlige nekrolog over ham af A. Bezzenberger, en af hans nærmeste
disciple, i deimes Beitråge VIII, s. 2d4ff.

2) Af hans liv og virksomhed har jeg givet en skildring i Vidensk. Selsk. Over-
sigt 1878, s. 87 jff. ; oversat p& tysk af Bezzenberger i Beitr. Y, s. 248 £E.

61

hos dem, der syslede med græsk og latin blot i sprogsammen-
lignende 5jemed.

Som den, der vistnok har storst fortjeneste af at have bi-
draget til at udjævne denne kløft, må nævnes GEOKG CUBTIUS
(1820—1885). Selv klassisk filolog har han gjort sig i h5j grad
fortjent af den historisk-sammenlignende sprogvidenskab ved
sine arbejder over det græske sprog. Hans hovedværk er
^Grundziige der griechisohen Etymologie" (1858—62, 5. opl. 1879).
Efter en udførlig og interessant indledning om den græske
sprogvidenskabs historie i den nyere tid og om de almindelige
principer for sprogsammenligning giver han en stor rigdom af
etymologiske sammenstillinger og behandler i den sidste del af
værket en række sporadisk fremtrædende fænomener. Dette
værk har endnu stedse sin betydning, om end navnlig i den
sidste del meget nu må siges at være forældet. Endvidere må
nævnes hans bog „Die Bild ung der Tempora und Modi im
Qriechischen und Lateinischen^, 1846, fuldstændig omarbejdet
under titelen „Das Verbum der griechisohen Sprache" (1873—76,
2. opl. 1877 — 80), Også hans til skolebrug beregnede „Griechische
Grammatik^ (1852 med mangfoldige senere oplag) og de dertil
sig sluttende „Erlauterungen zu meiner grieoh. Gramm." (1863
og flere gange senere) have haft betydning ved at optage resul-
tater af den nyere sprogvidenskab og g5re de klassiske filologer
mere fortrolige med dem. Nogle andre arbejder af ham vil jeg
senere komme tilbage til ^). Mange vigtige afhandlinger af hans
elever ere oflfentliggjorte i de af ham udgivne „Studien zur griech.
und latein. Grammatik« (10 bd., 1868—78).

For latinens vedkommende er der navnlig arbejdet af W.
CORSSEN (1820—1875), hvis hovedværk er „Uber Aussprache,
Vocalismus und Betonung der lat. Sprache" (1858, 2. udg.
1868—70). Dog står han langt tilbage for Curtius. Der er vel
scunlet en mængde stof, men det skorter ham både på sikre
kundskaber og på methode, der kun altfor ofte erstattes af løse
hypotheser. Både dette og hans andre værker må nu for storste

^) Nærmere om G. Curtius se f. ex. Bezzeubergers Beitr. X, s. 325 ff. (ved
Angermami).

62

delen betragtes som forældede og kun benyttes med stor kritisk
varsomhed.

N&r kløften mellem den klassiske filologi og den sammen-
lignende sprogvidenskab efterhånden m& siges at være ganske
udjævnet, så at de to videnskaber nu hos de yngre generationer
fuldstændig gå hånd i hånd med hinanden, da står dette i for-
bindelse med, at de begge have forandret sig og begge i så rigt
mål have støttet hinanden i deres senere udvikling. Den stærke
„sanskritisering^ der i begyndelsen var så afskrækkende for de
klassiske filologer, er efterhånden trådt i h5j grad tilbage, efter
at man mere og mere er bleven klar over, at sanskrit ingenlunde
altid frembyder de ældste former, men at også de andre sprog
og n)Eivnlig græsk i mange punkter står fuldt ved siden af det
og i visse henseender endog overgår det i oprindelighed. Har
ved siden deraf den sammenlignende sprogvidenskab lært meget
af hele den nyere filologiske kritik, så har den på den anden
side åbnet nye store områder for filologien f. ex. ved undersøgelsen
af de græske dialekter og tydningen af de græske indskrifter,
ved fremdragelsen af de gamle italiske sprog ved siden af latinen ^)
og overhovedet ved alt det nye lys, der i ordets videste betyd-
ning er kastet på de gamle klassiske sprogs historie. Et vidnes-
byrd om den fuldstændige udjævning haves f. ex. i den omstæn-
dighed, at i Iwan Mullers Handbuch der klass. Philologie II den
græske grammatik er behandlet af en af de ypperste repræsen-
tanter for den sammenlignende sprogvidenskab K« BBUGMANN.

Men det var ikke blot studiet af sanskrit og de klassiske
sprog, som blev af vigtighed for den sammenlignende historiske
sprogvidenskab og omvendt fra denne modtog nye befrugtende
impulser, men det var også andre sproggrupper, og det nærmere
studium af disse fremkaldte atter en række nye livskraftige
„filologier", der hurtig have nået en stor udvikling og frembragt
meget betydningsfulde resultater, tildels netop fordi disse filologier

1) Den Yidenskabelige tydning af de umbriske indskrifter begynder med AUF-
RECHT Og Kirchhoff, Die umbrischen Sprachdenkm&ler, 1849—51, af de
oskiske med Mommsen, Die unteritalischeu Dialekte, 1850. Men senere
er der arbejdet videre af mange andre; fra nordisk side må særlig frem-
hæves Sophus Bugge. Sml. det nyeste store hovedværk: R. v. Planta,
Grammatik der oskisch-umbrischen Dialekte (2 bd., Strassburg 1892 — 97).

S3

umiddelbart fremgik af den nye sprogvidenskab og sluttede sig
til dens methode.

Jeg nævner således fOrst alle de fra latin nedstammende
sprog, de romanske. Allerede fra tidligere tid havdes der vel
arbejder vedrdrende dem; nogle ældre ere anførte ovenfor s. 31,
og i begyndelsen af det 19de århundrede gjorde franskmanden
EAYNOUAED sig fortjent ved sine arbejder over provencalsk
sprog og litteratur, medens han om de romanske sprogs alminde-
lige forhold endnu kun havde temmelig uklare forestillinger.
Alt dette blev imidlertid helt stillet i skygge ved de arbejder,
vi skylde den tyske sprogforsker FR. DlEZ (1794—1876). Han
må med rette betegnes som den egentlige grundlægger af
den romanske filologi. Hans hovedværker ere: ^Grammatik der
romanischen Sprachen" (3 bind, 1836, 38, 44, med 5 senere ud-
gaver, også på fransk) og „Etymologisches W5rterbuch der rom.
Sprachen** (2 bd., 1853, 4 udgaver). Han fandt snart en mængde
efterfølgere dels i Tyskland, dels naturligvis i selve de romanske
lande; jeg nævner således i Frankrig foruden E. LiTTRÉ (1801
— 1881), der indtager en noget ejendommelig særstilling, de to
hver på sin vis overordentlig fremragende romanister GASTON
PARIS (f. 1839) og Paul Meyer (f. 1840), i Italien den mange-
sidige sprogforsker G. I. ASCOLI (f. 1829); men til disse har en
stor skole af yngre romanister sluttet sig rundt omkring i
verden, også i de nordiske lande. Den romanske filologi har
som følge af den store almeninteresse, der knytter sig til dens
genstand, og af dens særegne ungdommeUge og livsfriske natur
efterhånden taget et ganske overordentligt opsving og har, trods
sit endnu ikke lange liv, allerede nået en udvikling og et om-
f^g, hvori den måske kun står tilbage for den klassiske filologi ^).
Også på den almindelige sprogvidenskab har den romanske
filologi udøvet et betydningsfuldt tilbageslag, og for denne
frembyder den en ganske særegen interesse. Intet andet sted i
verden have vi som her en sprogudvikling, der næsten uafbrudt,
kun med forholdsvis kortere afbrydelser, kan forfølges gennem et
tidsrum af mere end 2000 år, stadig bevægende sig i former.

1) Jf. GrOber, Grimdriss der roman. Philologie I, 1888. U, ikke sluttet endnu.

64

som hver til sin tid have fået verdenshistorisk betydning, og
som med forholdsvis lethed lade sig gribe og forstå endog af
den, der blot har almindelig sproglig dannelse. Intet andet sted
i verden se vi, i en sådan udstrækning og i en sådan mang-
foldighed som her, alle de kræfter i virksomhed, som overhovedet
betinge sprogenes udvikling og forandringer, og kendskabet til
de romanske sprogs historie er derfor af stor betydning for
enhver sprogforsker og særlig egnet til at forhindre alle forud-
fattede meninger og aprioriske slutninger angående sprogudvik-
lingen i almindelighed.

At endvidere de germanske Og særlig også de nordiske
sprog siden Rasks og Grimms tid have været genstand for meget
indgående og omfattende undersøgelser fra mangfoldige forskeres
side både i Tyskland og i Norden, er en selvfølge; men det
vilde føre os for langt til side at dvæle nærmere ved enkelt-
hederne indenfor den rige udvikling af den germanske, og særlig
åen nordiske filologi*).

En anden sproggruppe, der på grund af de herhenhørende
sprogs store formrigdom, deres ejendommelige klarhed og op-
rindelighed frembyder en overordentlig stor interesse i kredsen
af de indoeuropæiske sprog og som efterhånden er bleven ivrig
studeret, er de slaviske sprog samt endvidere det litauiske,
der indtager en selvstændig stilling, om end med særlige be-
roringer med hine. Ikke ringe fortjeneste af begge disse sprog-
grupper, navnlig dog af litauisk, har en mand, som jeg strax
skal komme tilbage til, A. SCHLEICHER. Den, der dog har ind-
lagt sig de største fortjenester af den sammenlignende behand-
ling af de slaviske sprog, er FRÅJNZ MIKLOSICH (1813—1891).
Hans hovedværk er „Vergleichende Grammatik der slavischen
Sprachen'* (4 bind, 1852—74; I lydlære HI bdjningslære [„Wort-
bildungslehre'*] i 2. udg. 1876) ; endvidere „Etymologisches Wor-
terbuch der slavischen Sprachen" (1886) foruden en mængde
andre arbejder.

Det er også forst på grundlag af den historiske sprogforsk-
ning, at man har begyndt at trænge nærmere ind i de keltiske

1) Jf. R. V. Raumer, Geschichte der german. Philologie, Mflnchen 1870; H.
Paul, Gnmdriss der germ. Philol., Strassburg 1891 ff.

65

sprog. Et hovedværk om disse er J. C. ZEUSS, Grammatica Celtica
(1853, 2. udg. ved H. EbEL, 1871). Dette' er blevet efterfulgt af
arbejder af engelske, fFanske og tyske, i den seneste tid også
danske sprogforskere; dog er antallet af keltister ikke stort,
hvad der vistnok væsentligt skyldes de ejendommelige vanske-
ligheder, som disse sprog frembyde.

At der ved siden af alt dette efterhånden er udført et stort
arbejde for at overføre den for de indoeuropæiske sprog uddannede
historiske methode på andre sprogætter f . ex. de semitiske, de iinsk-
ugriske og andre sprog, eller for at fremdrage og behandle
fjernere liggende, hidtil ukendte eller mindre dyrkede sprog,
kan her kun antydes; det er store fremskridt, som i disse hen-
seender ere gjorte navnlig i løbet af det 19de århundredes anden
halvdel og her for en stor del gennem ikke-tyske sprogforskere.

Derimod må jeg dvæle noget nærmere ved en mand, der
for en tid betegner kulminationspunktet og tillige afslutningen
af den forste periode indenfor den nyere sammenlignende sprog-
videnskabs historie. Det er AUGUST SCHLEICHER (1821—1868) i).
Det forste arbejde, hvorved han henledede opmærksomheden på
sig, havde titelen „Sprachvergleichende Untersuchungen" (Bonn
1848). Det består af to afhandlinger: 1. „tJber den Zetacismus",
d. V. s. det fænomen, hvorved visse konsonanter forandres under
indflydelse af et j (i), f. ex. svensk kotty gifva, ital. giorno^ fransk
jour af lat. diurmimy o. 1., hvilket her eftervises i en mængde
forskellige sprog ; 2. „Die Sprachen Europas", en udsigt over alle
ældre og yngre sprog i Europa med deres sidegrene i andre
verdensdele, næfmest betragtede efter de almindelige principer
for deres bygning. I de følgende år vendte Schleicher sig især
til specialstudier i de slaviske sprog og litauisk, idet han på
dem anvendte sin ejendommelige sproghistoriske methode. 1852
udkom hans „Formeniere der kirchenslawischen sprache" og
1856 — 57 hans meget vigtige „Handbuch der litauischen sprache"
(I grammatik, II læsebog indeholdende folkesange, folkeæventyr
o. 1. med glossar). Der fik man for f5rste gang en udførlig frem-
stilling af dette i historisk henseende så overordentlig interessante

1) Jf. S. Lefmann, August Schleicher, Leipz. 1870.

9

66

sprog, hvilket Schleicher havde sat sig omhyggeligt ind i ved
et halvt års ophold i Litauen, om der end f. ex. i de finere
accentforhold var fænomener, som han ikke havde opfattet rigtigt.

1861 — 62 udkom endelig hans epokegorende hovedværk, hvori
han gav hele sit system for de indoeuropæiske sprog: „Cbmjpew-
ditim der vergleichenden grammatik dei' indogermanischen sprachen"^
(4. oplag 1876). Hertil slutter sig en „Indogermanische chresto-
mathie", bearbejdet af ham selv og nogle af hans disciple (1868),
der indeholder prøver p& de i Compendiet behandlede sprog,
for storste delen rigtignok for korte til, at man kan lære noget
ordentligt deraf. Endvidere må nævnes hans bog „Die deutsche
sprache" (1860, 3. udg. 1874), som tilsigter at være mere populær,
og hvori han fdrst i en'udførlig indledning udvikler sine almin-
delige principer og derefter særlig anvender dem p& tysk (for
øvrigt bruger han, på samme uheldige og vilkårlige måde som
Grimm, „deutsch" som fællesbenævnelse for alle gotisk-germaniske
sprog).

Vi ville nu se noget nærmere på hans system, således som
det navnlig fremtræder i hans „Compendium". Han giver her
fbrst i indledningen en kort fremstilling af sine almindelige
synspunkter og hævder, at sprogvidenskaben nærmest hører
sammen med naturvidenskaberne, hvad der også på forskellig
måde får indflydelse på hans opfattelse af mange enkeltheder;
han fremhæver, at man ikke kan antage et fælles ursprog for
alle sprog, men at der må have været mange, og opstiller —
med definitioner, der bero på en altfor doktrinær skematisme —
de tre kendte arter af sprog, 1. „isolerende sprog" (f. ex, kinesisk),
bestående af lutter uforanderlige rødder, 2. „sammenfojende
sprog" (som de finske, tatariske o. a.), hvilke til den uforanderlige
rod foje andre rødder, der udtrykke funktionen, 3. „flekterende
sprog" (kun de „indogermanske" og de semitiske), i hvilke de
således sammenfojede rødder yderligere blive foranderlige. Disse
tre arter betegne efter ham tillige tre udviklingstrin, som kun
de sidste to sprogætter fuldt have gennemløbet. På en måde,
som vi nu ville finde ganske vilkårlig, deler han dernæst „sprogets
liv" i to afsnit: 1. „sprogets udvikling", den forhistoriske periode,
2. „sprogets forfald", den historiske periode, idet han uden videre

67

betragter alle forandringer som „forfald"^). Endelig giver han
en udsigt over de ^indogermanske^ sprog og deres slægtskabs-
forhold, som han samler i en grafisk fremstilling i form af et
stamtræ. Hovedpnnkteme i dette er, at han tænker sig en
fælles stamme, der f5rst spalter sig i to hovedgrene. Den ene
af disse deler sig atter i to grene: arisk (indisk og eransk) og
sydeuropæisk (græsk og dernæst italisk og keltisk). Den anden
hovedgren deler sig ligeledes i to grene, af hvilke den ene bliver
til slavisk og litauisk, den anden til germansk. Nogle enkelte
punkter vedrOrende en sådan opstilling skal jeg senere komme
tilbage til. — I selve værket behandler han s&, i en ejendommelig
kortog koncis form, alle de ældre sprog af vor æt, på en måde
i en række parallele grammatikker, men således at hovedsagen
altid er at vise, hvorledes i hvert sprog de forskellige former
have udviklet sig af de forudsatte fælles grundformer.

Som det allerede heraf vil fremgå, slutter Schleicher sig i
de almindelige synspunkter angående formernes oprindelse i vor
sprogæt, i det hele, om end ikke i alle enkeltheder, til Bopp.
Ligesom denne går han ud fra at de rødder, der ligge til grund
for alle ordene i sprogene, altid kun bestå af én stavelse; han
adskiller ligesom Bopp to klasser af rødder, verbal- og prono-
minal-rødder, og ligesom Bopp betragter han aflednings-
og bøjningsendelser som oprindelig selvstændige rødder eller ord,
der ere fojede til selve stammen eller roden; denne dfimnelses-
måde fortsættes efter hans anskuelse også over på de enkelte
sprogs område, f. ex. de lat. perfektformer amavi — stammen a^na
+ perfektumformen fui, scripsi •«= scrib + ^si, formodet gammelt
perfektum af roden es, „as*^ ,være^

En væsentlig forskel er dog tilstede i hele den måde, hvorpå
deres systemer fremstilles. Hvad fbrst formen for deres arbejder
angår, da er Bopps værk skrevet i en vis behagelig ræsonnerende
bredde, Schleichers derimod i lutter korte systematiske regler
og paragrafer; Delbriick*) sammenligner træffende Bopps værk

1) Denne deling er for øvrigt ikke opfunden af Schleicher, men genfindes i
lidt forskellig form hos hele den ældre skole i Tyskland og stammer vist-
nok oprindelig fra W. v. Hamboldt. Jf. E. Wechssler, Giebt es Laut-
gesetze? Halle 1900, s. 38£E.

^) Einleitung in das Sprachstudium^ s. 46, hvor han overhovedet giver en
meget god karakteristik af Schleicher.

68

med en fremstilling af en interessant proces, Schleichers med
paragraferne i en lovsamling. En stor forskel er der dernæst
tilstede i forholdet mellem de forskellige dele af grammatikken,
idet hos Schleicher lydlæren indtager næsten halvdelen af hele
værket, medens dette parti hos Bopp var aldeles underordnet.
Schleicher opstiller nu for hvert sprog en række love for de der
indtrådte forandringer af de forudsatte oprindelige lyd. Men
disse love ere alligevel, således som Schleicher formulerer dem,
langt fra at være love; thi der er stadig undtagelser fra dem,
som han ikke kan eller forsøger at forklare; vi få for en stor
del kun at vide de forskellige overgange, der finde sted for hver
lyd, men når vi få det ene og når vi få det andet resultat, op-
lyses væsentligt kun ved exempler og begrundes ikke nærmere.
DertU kommer, at han giver disse lydlove eller de på sådanne
grundede lydforandringer altfor stort et omfang; næsten alle
forandringer, som overhovedet ere indtrådte i lyd- eller form-
systemet, søger han så vidt muligt at bringe ind under sådanne,
og om han end undertiden anerkender nydannelser og det, han
kalder „falsk analogi'^, undervurderer han dog i det hele i for
h5j grad betydningen af det psykiske moment i al sprogudvik-
ling, hvad der står i forbindelse med hans grundopfattelse af
sprogvidenskaben.

Den mest fremtrædende forskel og det, som er mest karak-
teristisk for hele Schleichers methode, er dog noget andet. Han
bliver nemlig ikke stående ved at eftervise overensstemmelsen
mellem ord eller former i de forskellige beslægtede sprog og
antyde deres mulige oprindelse. Når denne overensstemmelse
er fuldstændig, stemmende med lydlovene, da vil den jo ikke
sige andet, end at vedkommende ord eller former oprindelig må
have haft et fælles og identisk udgangspunkt, og forskellen
mellem dem er kun en følge af de forskellige lydforandringer,
som ere indtrådte i de forskellige sprog. Der må altså antages
at have været en tid, da de forskellige sideordnede sprog af
vor æt endnu ikke existerede, men da der kun var et sprog,
af hvilket de efterhånden have udviklet sig. Det ejendommelige
ved Schleichers methode er nu, at han stadig går tilbage til
dette formodede fællestrin, „det indogermanske grundsprog"

69

(„die indogermanische ursprache" — altså noget helt andet end
de tidligere tiders vilkårlige drommerier om et fælles ursprog),
og et væsentligt formål for ham bliver det netop ved sammen-
ligning mellem de forskellige enkeltsprog og ved fradragelse af
alt det, som tilhører det enkelte sprogs særlige udvikling, at
rekonstruere hint ukendte grundsprog. F. ex. sanskr. ajra-s —
gr. dyQos -*= lat. ager — got. dkrs ,ager* ; da got. k = oprinde-
ligt jr, og et a er bortfaldet foran nominativmærket 5, forud-
sætter den got. form altså et oprindeligt ^agras^)] den lat. form
er afsleben af en form *agroSj stemmende med den græske, hvor
o efter Schleichers mening er opstået af et oprindeligt a, altså
ligeledes *agras,^ og sanskr. j (udtalt omtr. som i engelsk eller
dj) står for ældre ^r; *agra8 bliver således efter Schleicher grund-
sprogets oprindeUge fæUesform. ,Han bærer' hedder på sanskr.
bJiarati, gr. gjigsiy lat. fert^ got. bairip osv., som den fælles
grundform sætter han her den samme som på sanskrit bharatij
og så fremdeles. I sin fremstilling af systemet går han da altid
ud fra de formodede grundformer og søger at vise, hvorledes
formerne i de gamle enkeltsprog ere opståede af dem. Schleicher
er endogså gået så vidt, at han har konstrueret en hel sammen-
hængende text, en lille fabel, på dette sprog.

Selve denne tanke er meget genial og har i og for sig
også vist sig meget frugtbringende for videnskabens videre ud-
vikling. Men vilde vi sporge, hvorvidt det nu også er lykkedes
Schleicher at nå til et overbevisende eller blivende resultat i
sin rekonstruktion af dette grundsprog, da må dette bestemt
besvares med nej. Thi hvad er vel egentlig dette grundsprog?
Ja, for Schleicher er det egentlig kun det trin, der danner skel
mellem de af ham opstillede to store perioder i sprogets liv:
dets udvikling og dets forfald. Men selv således kan det jo
ikke have været en stillestående enhed; det må jo have strakt
sig gennem et tidsrum måske af årtusender og må naturligvis i
løbet af den tid have forandret sig betydeligt, foruden at det
vel også fra uhyre §eme tider af må have båret spiren i sig

1) Schleicher har indført, hvad der siden hans tid er blevet almindelig optaget,
at betegne en ikke virkelig forekommende, men kun formodet form ved en
foransat *.

70

til forskellige dialekter. Opfatter man imidlertid sagen så
simpel og skematisk, som den fremstilles hos Schleiclier, må
man sige, at den sprogform, man ved sammenligning mellem
de forskellige enkeltsprog kan tænke sig at nå til, kun kan
være den, som må formodes at have været talt, umiddelbart for
de forskellige enkeltfolk forst begyndte at skille sig ud fra
fællestrinet. Men Schleicher fastholder ikke altid dette; han
går ofte videre og ud over det, man i virkeligheden kan slutte
ved selve sammenligningen. Ordet ,fader* hedder f. ex. i nomi-
nativ på sanskr. pitå^ gr. nari^g^ lat. pater ^ got. fadar, oldn. faStr
og parallele former i andre sprog, navnlig overalt uden det 5,
som vi ellers regelmæssig finde som nominativmærke. Formerne
vilde altså — forudsat at Schleicher har ret i at sætte vokalen
som a — vise hen til en fælles grundform *patar eller muligvis
endog *pata. Men Schleicher går ud over dette og mener, at
der til stammen patar- nødvendig må være f5jet nominativ-
mærket s, grundformen altså *patars^ og alle videre forandringer
skriver han på enkeltsprogenes regning, f. ex. gr. nattjQ for
^natBQ-s med bortkastelse af s og „erstatningsforlængelse" af det
af a opståede 6. Her kan aldrig have været nogets; for de østlige
sprog må grundformen have endt på -fe, for de øvrige på -tei\
Men hertil slutter der sig nu andre betænkeligheder med
hensyn til mange enkeltheder, hvoraf jeg blot skal fremhæve et
punkt af gennemgribende betydning. Schleicher går ud fra,
at det formodede gnmdsprog kun havde forholdsvis få lyd,
f. ex. af enkelte vokaler ikke andre end a, i, u. Grunden til
denne antagelse var dels, at sanskrit ikke har andre end disse
tre hovedvokaler, intet kort e, o, dels den, at Grimm (med
urette, som vi skulle se) havde hævdet, at de germanske sprog
oprindelig heller ikke havde haft andre end de samme tre.
Ved siden deraf sæ^er han de to rækker a (a-^a)^ at, au og
å (a-^å)^ di, au, hvilke han betegner henholdsvis som f5rste
og anden stigning („steigerung*^) af grundvokaleme svarende til
Indernes ffU7ia og vrddhi (se ovf. s. 5), og hvilke han betragter som
opståede, uvist hvorledes, ved at man foran grundvokalen har
sat henholdsvis a og a + a. På lignende måde antager han
også et forholdsvis begrænset antal af konsonanter. Alle videre

71

forandringer lader han da foregå i de enkelte sprog, hvorved
f. ex. det oprindelige a skal have spaltet sig i a, e eller i, o
eller w, uden at man for øvrigt ser nogen grund dertil. At der
imod alt dette er vægtige indvendinger at g5re, og at altså
den form, hvori Schleicher vilde rekonstruere det ^indogermanske
grundsprog" umuligt kan give et virkeligt billede af det for-
modede fællessprog, skulle vi meget snart få at se. Men der-
for skal det dog indrommes, at den vej, Schleicher her har vist,
den geniale methode, han her har indført, er bleven af storste
betydning og — holdt indenfor de rette grænser — ikke mere
kan undværes i vor videnskab som et bekvemt, om end altid
noget subjektivt, efter de forskellige opfattelser skiftende udtryk
for, hvorledes man må tænke sig udviklingen på ikke over-
leverede trin af sprogenes historie.

Ubestrideligt er Schleicher den, der, måske i forbindelse med
G. CurtiuS; fortrinsvis har sat sit præg på den indoeuropæiske
sprogforskning i den nærmeste tid efter århundredets midte, dog
ikke uden at møde modstand fra forskellige sider, således blandt
de ældre især Pott og Benfey. Men samtidig hermed kan den
nye sprogvidenskab glæde sig ved et bestandigt stigende antal
af yngre dyrkere, der mere og mere uddybe undersøgelsen af
de sproglige fænomener og hver på sin måde bidrage til at
hidføre det store omslag, der kan dateres omtrent fra midten af
70eme. Jeg nævner af tyske sprogforskere navne som JOHANNES
Schmidt (1843—1901), AUG. LESKIEN (f. 1840), hvis specialitet
er de slaviske sprog og litauisk, B. DELBRUCK (f. 1842), der især
har gjort sig fortjent ved sine syntaktiske arbejder, den åndfulde
germanist WiLH. SCHERER (1841—1886), der på almensprogligt
område navnlig har virket vækkende ved sit værk „Zur Geschichte
der deutschen Sprache" (1868, 2. udg. 1878), med dets mange
geniale og nye, men også ofte løse synspunkter, AUG. FiCK (f.
1833), hvis hovedområde, er etymologien^), ADALB. BeZZENBERGER
(f. 1851), specialist særlig i litauisk-lettisk, udgiver af tidsskriftet

1) WOrterbuch der indogenn. Grundsprache, 1868; p& ny under titelen Ver-
gleichendes Worterb. der indogenn. Sprachen, 3. opL, 4 bd., 1874 — 76, der
nu allerede er forældet. Af 4. opl. er kommet 2 bd. bearb. af Bezzen-
BERGER, FiCK Og deu engelske keltist WiilTLEY SlOKES, 1891—94.

72

„Beitråge znr Kunde der indogerman. Sprachen" (begyndt 1877),

Herm. Osthoff (f. 1847) og, last not least, Karl Brugmann

(f. 1849), hvem vi foruden mange andre arbejder^) skylde det
store hovedværk, en strængt videnskabelig kodifikation af den
indoeuropæiske sprogforskning p& dens nuværende standpunkt,
Orundriss der vergleichenden Orammatik der indogennanischen
Sprachen (I— II, 1 — 2 med registerbind, 1886—93; I, indledning
og lydlære, er kommet i ny bearbejdelse i to dele 1897; dertil
ni— V, syntax, af DELBRCck, 1893—1900); af nordiske forskere
den geniale og omfattende SOPHUS BUGGE (f. 1833), den åndfulde
Es. Tegner (f. 1843) og vor snævrere landsmand KARL VERNER
(1846—1896), som jeg ret strax skal komme tilbage til; endvidere
Franskmanden MICHEL BRÉAL (f. 1832), den h6jt fortjente ita-
lienske filolog G. I. ASCOLI (jf. S.63), Amerikaneren W. D.WHITNEY
(1827 — 1894), bekendt navnlig som sanskritist og ved sine gedigne
arbejder over sprogvidenskaben i almindelighed*) — og der
kunde nævnes en hob andre navne, for endda ikke at tale om
de mange, der på mere begrænsede områder have båret sten til
den nye bygning, eller den store stab af yngre, der have fortsat
arbejdet på den til den nyeste tid.

Når jeg skulde forsøge i al korthed at antyde nogle af de
hovedsynspunkter, der betegne modsætningen mellem den ældre
og den yngre (en tid såkaldte Junggrammatiske**) retning, så-
ledes som denne har udviklet sig i den sidste fjerdedel af det
forlebne århundredes), vilde jeg f5rst fremhæve den stigende

1) Fra 1892 udgiver han sammen med W. Streitberg det vigtige tidsskrift
„Indogermanische Forschungen".

2) „Language and the Study of Language" (1867 og oftere; bearbejdet p& tysk
af J. Jolly under titelen „Die Sprachwissenschaft'', Milnchen 1874) ; „Oriental
and Linguistic Studies" (2 bd., 1873—74); „The Life and Growth of Language"
(1875; på tysk ved A. Leskien: „Leben und Wachstum der Sprache", 1876,
svensk bearbejdelse af G. Stjemstrom: „Språket, dess lif och utveckling",
Stockh. 1880). — Derimod ere de bekendte „Lectures on the Science of
Language" af den tyskfødte, til England overflyttede Max MCller (1823—
1900) mere åndrige causerier, der i hdj grad have bidraget til at vække
og brede interessen for sprogvidenskaben, men savne selvstændigt værd.
Hans fortjenester ligge i andre retninger (indisk filologi og religionshistorie).

^) Ret oplysende om denne modsætning ere nogle polemiske skrifter fra 1885,
på den ene side CURTIUS, Zur Kritik der neuestcn Sprachforschung, på
den anden side Brugmann, Zum hcutigen Stand der Sprachwissenschaft,

73

mistilHd til de hos Bopp og 'endnu hos Schleicher så stærkt
fremskudte hypotheser om de grammatiske formers f5rste op-
rindelse. Denne mistillid var rettet dels mod muligheden af (i
alt fald i det af de nævnte forskere tilstræbte omfang) at udfinde
denne oprindelse, dels mod det af dem antagne almindelige
princip, agglutinationen. Af de forsøg, der i nyere tider have
været gjorte på helt at komme bort fra dette princip og sætte
andre i stedet derfor *), har dog hidtil intet været overbevisende
nok til at finde nogen almindeligere tilslutning. At en vis
række af grammatiske former eller afledninger fra f5rste færd
af ere opståede ved agglutination, synes ikke at kunne betvivles,
men lige så utvivlsomt er det, at der er endnu mange flere
fænomener, for hvilke en sådan oprindelse er både ubevislig og
usandsynlig, og at sp5rgsmålet i det hele er betydelig mere
kompliceret end man en tid vistnok var tilb5jelig til at tænke sig.
Jo mere man har uddybet undersøgelsen af sprogene, desto
mere er man efterhånden bleven almindelig klar over — hvad
der for øvrigt allerede for længst har været hævdet fra andre
sider, hos os særlig af Madvig, men fOrst sent er blevet aner-
kendt af den rådende skole i Tyskland — at sproget ikke er
en selvstændig organisme, der voxer, forfalder og dør, men at
det kun lever i og med de mennesker, der tale det, og at de
faktorer, der betinge dets liv i det hele, dets dannelse, dets
overlevering og dets forandringer, til alle tider have været de
samme. Det måtte da gælde om f5rst og fremmest ad empirisk
vej at trænge til bunds i forståelsen af disse almindelige for-
hold og dernæst tillige, ved samarbejde mellem den sproglige
empiri og psykologien, at søge at klare sig ikke blot hvad
der foregår i sprogene, men også hvorfor det foregår. Medens
tidligere interessen væsentlig samlede sig blot om de ældste
overleverede sprogtrin, netop fordi de ere de ældste, kom man
nu med dette mål for oje til fuldt så meget at rette opmærk-
somheden på de yngre sprog og dialekter, i hvilke hele ud-
viklingen med langt stdrre skarphed lader sig forfølge. Som

og DelbrOCK, Die neueste Sprachforschung. Sml. endvidere sidstnævntes
Einleitung in das Sprachstudium, 1880, 3. opl. 1893.
1) Jeg må nOjes med herom at henvise f. ex. tfl Delhrilck, Einleitung 3 s. 73 ff.

10

74

et arbejde, der giver en god fremstilling af den nyere tids
opfattelse af alle disse forhold, betragtede b&de fra sprogempirisk
og fra psykologisk side, nævner jeg H. PAUL, Principien der
Sprachgeschichte (Halle 1880, nye opl. 1886 og 1898). I for-
bindelse hermed må også mindes om det nyeste store værk om
sproget fra filosofisk side: W. WUNDT, Volkerspychologie, eine
Untersuchung der Entwickelnngsgesetze in Sprache, Mythus
und Sitte, I. Die Sprache (2 dele, Leipz. 1900) og det derved
foranledigede skrift af B. DelbrUCK, Grundfragen der Sprach-
forschung mit Bticksicht auf Wundt's Sprachpsychologie erdrtert
(Strassburg 1901).

Ligeoverfor den ældre skoles udstrakte opereren med be-
greberne rod og stamme er der et vigtigt punkt at fremhæve,
et punkt, der skulde synes aldeles simpelt og indlysende, men
som det dog har taget lang tid at nå til klarhed over. Det er
det^ at enhver sprogoverlevering fra slægt til slægt, lige fra de
ældste tider af til den dag i dag, kun foregår gennem virkelige
færdige ord — eller strængt taget kun gennem hele sæt-
ninger, hvad enten disse bestå af et eller af flere ord. Jeg har
tidligere nævnt, hvorledes Schleicher f. ex. i en latinsk perfekt-
form som scripsi så en forbindelse af roden eller præsensstammen
scrib + en forudsat gammel perfektform *m af roden as, es
jVære*. Ligeså forklare både Bopp og Schleicher latinske futu-
rumsformer som amaboj monebo og imperfekter som amabam,
monebam, ved at der til præsensstammen amå-, mone- er fojet
henholdsvis *ftw og *Jiiam^ en gammel præsens- og fortidsform
af den i fui foreliggende rod fu (sanskrit bhn). Selve disse
forklaringer, skal jeg strax komme tilbage til; men i den fore-
liggende form kunne vi ikke mere anerkende rigtigheden af
dem. Man kan indrdmme muligheden eUer sandsynligheden af
at sprogets ord, til en vis grad i alt fald, på et primitivt trin
have været „rødder", d. v. s. lydforbindelser af forholdsvis simpel
bygning og uden adskillelse i den ydre form efter ordklasser
eller grammatisk funktion — et trin, som man dog aldrig vil
kunne nå til at genfremstille, thi de af ordene abstraherede
rødder, af én eller tildels af to stavelser, kunne aldrig blive andet
end videnskabelige præparater — og vi må indromme sand-

75

synligheden, ja nødvendigheden af den antagelse, at i vor sprogæt
„stammerne'' (som a^/ro-, stammen f. ex. i græsk dygoe^ lat. a^er)
engang i storre omfang have fungeret som virkelige ord end
dette finder sted på de historiske trin, hvor stammerne, på visse
undtagelser nær (som gr. noXv^ lat. pater, imper. agej o. 1.), forst
blive til ord ved tilfSjelsen af en eller anden bojningsendelse.
Videnskaben kan ikke undvære disse begreber „rod" og „stamme" ;
men det må vel fastholdes, at allerede på det ældste trin, hvor-
til vi ved sammenligning mellem de bevarede sprog kunne
slutte tilbage, har bojningen været fuldt udviklet, og man var
forlængst kommen ud over sådanne trin, hvor sproget kan
tænkes at have bevæget sig i rødder eller stammer. For en
Romer har lydkomplexet scrib selvfølgelig været følt som bærer
af betydningen ,skrive*, men det har ikke mere haft en sådan
selvstændighed, at det kunde tjene som basis for en dannelse af
den art, som Schleicher har forudsat i det ovennævnte exempel.
N&r vi på de sprogtrin, hvor vi historisk kunne forfølge
udviklingen, finde nydannelser i b5jning eUer afledning op-
ståede på den i de anførte exempler forudsatte måde, viser det
sig da også^ altid, at vi have en sammensmeltning ikke med en
rod eller stamme, men med et i forvejen færdigt ord; således
f. ex. substantivernes bestemte form i de nordiske sprog:
manden, huset, hvor vi på ingen måde have en pronominal*
stamme fojet til en substantivstamme, men et b5jet pronomen,
der under særlige forhold er smeltet sammen under én betoning
og som ét samlet ord med et færdigt og bdjet substantiv (oldn.
niafr-inn, gen. manns-inSj osv.); ligeså vor passiv-reflexiv-form
på "Sj kaldes, kaldtes^ oldn. kalla-sk^ kallafi-skj ved sammen-
smeltning af pronomenet sik med den bojede verbalform. På
samme måde forholder det sig med futurumsdannelsen i alle de
vestlige romanske sprog som fransk chanterai, kondit. chanterais
af lat. cantare habeo, haJbeham, hvor altså det b5jede hjælpe-
verbum er smeltet sammen med den færdige og fulde infinitiv-
form^), eller med adverbialendelsen fransk -ment, ital., spansk

O Om udviklingen af denne omskrivning, der udgår fra cavdandum mihi est^
hvoraf cantandum haheo (habeo = mihi est) og endelig cantare habeo^ og
som i betydningen af „jeg skal — " allerede træffes i 1. &rh. e. Er., se
Thielmann i WOlfflin's Arch. f. lat. Lexikogr. II, s. 64 ff., 157 ff.

76

-ment€j som vivement, vivamente, oprindelig to ord tnva tfie7ite
,ined levende sind*. Men den slags sammentrækninger ere ikke
indskrænkede til de såkaldte nyere sprog, men når der i de
gamle sprog forekommer utvivlsomme exempler derpå — en
forklaringsmåde, man for øvrigt nu til dags er langt forsigtigere
med at gribe til end tidligere — må de nødvendigvis betragtes
på samme måde, selv om man der ikke altid så bestemt kcm
påvise deres nojagtige oprindelse. Medens det således ved-
blivende må antages, at den ovf. nævnte, allerede af Bopp og
Sohleicher opstillede forklaring af lat. -bo i fut., -barn i impf. af
*fuo {^bhud\ *fuam (*bhimm) er rigtig, kunne vi ikke mere
blive stående ved, at det skulde være præsensstammen, som
disse tillæg ere fojede til; det må nødvendigvis være en bestemt
bojet form deraf, rimeligvis en gammel infinitivdannelse (på c?
jf. scrtbébam med langt é)^).

En hovedfaktor ved alle nydannelser og overhovedet i hele
sprogenes liv er det, man kalder analogi, den ubevidste til-
knytning til andre færdige ord eUer former, som foresvæve den
talende. Hvilken uhyre rolle denne faktor under mange for-
skellige former spiller og til alle tider har spillet, er man forst
i nyere tider bleven fuldt klar over*), selv om man også hos de
ældre sprogforskere som Bopp og Sohleicher nu og da kan finde
det samme princip („falsk analogi^) anvendt, dog kun som und-
tagelser og væsentlig med hensyn til yngre sprogtrin. Den
stærke fremdragelse af analogiprincipet er et af de punkter, der
særlig karakteriserede den Junggrammatiske" retning^), og det
er efterhånden blevet anerkendt af aUe, uanset de tvivl eller
meningsforskelligheder, der i det enkelte ofte kan være om hvor
udgangspunktet for en eller anden analogidannelse kan være at

1) Sml. Brugmann, Grundriss II, s. 1266 f., § 899.

3) Den forste, der med stor klarhed og skarpsindighed har gjort opmærksom
på analogiens betydning ved sprogenes forandring, er afgjort J. U. BREDS-
DORFF i det s. 55 omtalte skrift, men uden at nogen havde lagt mærke
dertil, og dernæst er det samme fremhævet af Madvig. I nyere tid er
det fra tysk side vistnok fOrst blevet klart udtalt af W. Scherer i hans
Gesch. d. deutschen Sprache.

B) Jf. Curtius, Zur Kritik d. neuesten Sprachforsch., s. 33 fE. ; Brugmann, Zum
heutigen Stand d. Sprachwiss., s. 75 ff.

77

søge, og hypotheserne have i denne henseende haft en meget
frodig væxt. Jeg anfører blot nogle enkelte exempler blandt
uendelig mange på hvad man forstår ved analogi^).

Lat. amare er på gammel fransk blevet til anier^ idet ubetonet
a holder sig uforandret (jf. ami < amiciim^), amour < amorein,
amant < amantem\ derimod er lat. amo blevet til aim (med regel-
mæssig bortkastelse af o efter tonstavelsen), anias, amat til aimes,
aime^ idet betonet a foran m og n bliver til ai; analogien herfra
(„systemtvang") har efterhånden bevirket en udjævning af for-
merne, så at ai nu er gennemført overalt i hele verbets bojning:
aimer, aimons osv.; endvidere er 1. pers. atm fortrængt af den
nyere form ahne i analogi med 2. og 3. pers. og ligeså i alle andre
verber af samme bojning. Imperfektum dertil var på gml. fransk
anwie, anwie, nu aitnais] dette kan imidlertid ikke svare til lat.
amaham, der skulde blive til ameve eller ainoue (amove), former,
hvorpå der i virkeligheden dialektvis forekommer enkelte ex-
empler i gamle kilder; endelsen -eie, -oie (-ais) kan derimod kun
svare til lat. '€(b)a(m), og denne form er altså ved analogien på
fransk bleven overført fra lat. 2. og 3. konjugation til 1. og har
der fortrængt de regelmæssige fortsættelser af lat 'Oham.

Den franske infinitivform etre, tidligere estre udgår fra en
form essej'C (= ital.), der er udvidet af esse ved analogisk til-
føjelse af det almindelige infinitivmærke -re. Da dette imidlertid
allerede findes i esse i sin ældre form -se (der efter en vokal er
blevet til -re), få vi således det samme mærke to gange. På
lignende måde have vi i en form som dansk deres en dobbelt
betegnelse for genetiv ; den ældre form er nemlig dere, gml. dansk
theræ, oldn. peira, hvor kasusmærket er -ra (jf. lat. 'rum)] men der-
til er endnu blevet fojet s, der oprindelig kun hørte hjemme i
genetiv ent. af det overvejende antal af han- og intetkonsord, men
ved analogien derfra er blevet overført til gennemgående mærke
for denne kasus både i ent. og flert.

1) En række exempler på analogidannelser kan findes hos Y. SÅBY, Eksempler
på uorganiske lydformer i Dansk, i Blandinger udg. af Univers.-jubilæets
danske Samfund I, 1881, s. 1 £f., og Kr. Nyrop, Adjektivernes konsbdjning
i de romanske sprog, 1886, indledn. s. 28 ff.

2) Tegnet < bruges almindeligt i betydningen „opstået af*^ og > i betydningen
„forandret til"^. De crc vistnok forst anvendte af K. Verner.

78

På græsk hedder f. ex. ,vi ere* almindeligt ia/iiiv, en form,
som man tidligere vilde sige er dannet simpelt hen ved til roden
eller stammen i g at fOje personendelsen -fiev. Denne form passer
imidlertid ikke med lydlovene, idet en oprindelig forbindelse
sm ellers altid på græsk har mistet sit 8 med forskellige videre
forandringer (jf. el/uij æolisk i/n/uå jeg er', af oprindeligt *é$mi,
sanskr. dsmi). Ej heller stemmer den nævnte form med hvad vi
finde i de andre ældre sprog, som sanskr. smås, lat. siimtts^ med
bortkastelse af rodstavelsens a, e. Denne bortkastelse, der vilde
være uforklarlig, hvis den skulde have fundet sted i de enkelte
sprog, har vist sig at bero på en bestemt gammel lydlov, hvorom
jeg strax skal give nogle antydninger, og at stå i forbindelse
med accenten; den må altså have været tilstede allerede i grund-
sproget, hvor formen må have været noget sådant som *^»&.
Græsk ia/uiv er følgelig en nydannelse i analogi med 3. pers. iari
(oprindelig *ésti), og ligeså den ioniske form el/uiv i analogi med
1. pers. ei/ui, og noget lignende gælder med hensyn til forskellige
andre former af den samme stamme. På ganske tilsvarende
måde kan på gammel fransk ved siden af sonies ,vi ere*, nu
sommesj af lat. sunrnSy enkeltvis træflFes esmes^ en analogidannelse
efter de med es- begyndende former, særlig vel 2. pers. flt. estes ;
omvendt har spansk i 2. pers. flt., i stedet for den fegelmsBssige
fortsættelse af lat. estis^ fået formen sois^ dannet i analogi med
1. pers. somos^ 3. pers. son.

Jeg har allerede et par gange nævnt Schleichers forklaring
af latinske perfektdannelser som scripsi og betegnet den som
uantagelig. Der er ikke tvivl om, at disse former, som allerede
udtalt af Bopp, oprindelig ere s-aorister, parallele med græske
former som iygatfja — om der er nogen forbindelse mellem dette
mærke s og roden es- ,at være*, ligger udenfor grænserne for vor
viden og er ligegyldigt for erkendelsen af formernes historiske
udvikling og betydning. Det ejendommelige er imidlertid, at
denne dannelse på latin ikke blot i betydning er bleven blandet
sammen med det oprindelige perfektum som dedi, légij men også
ved analogien helt igennem har antaget samme bojning som
dette.

I ingen del af sprogbygningen har man fordybet sig i den

79

grad som i lydlæren. Så vist som de af de menneskelige tale-
organer frembragte lyd ere det medium, hvorigennem sproget
får sit udtryk, så vist ligger også n5glen til den historiske for-
ståelse af sprogudviklingen for en såre væsentlig, ja for den
væsentligste del netop i den lydlige side. I denne henseende
er uhyre meget nyt kommet frem. Det n5jere studium af de
levende sprog har lært, hvilken rigdom på lyd og hvilken sikker-
hed i adskillelsen af dem der er til stede i sprogene. Dertil
har, væsentlig fra midten af århundredet af og navnlig i omtrent
de sidste tyve år, sluttet sig et indgående studium af lydenes
natur og dannelsesmåder, af hele lydfysiologien eller den al-
mindelige fonetik, der efterhånden er bleven til en selvstændig
videnskabsgren ^). Man er derved på en ganske anden måde
end tidligere trængt ind i forståelsen af lydovergangenes natur,
har set, hvad det egentlig er, der foregår eller er foregået ved
dem, i stedet for at man tidligere kun holdt sig til de døde
bogstaver.

Alt dette har nu på mange måder sat sit præg på den
nyere historiske sprogvidenskab. Jeg skal blot ber5re et par
exempler på fænomener, for hvis vedkommende opfattelsen i
væsentlig grad har forandret sig, og som vise, hvilken fasthed
og lovbundenhed der hersker i den lydlige udvikling lige fra
forhistorisk tid af indtil de yngste sprogtrin.

Vi have tidligere set, hvorledes Schleicher og hans samtid
havde antaget, at det indoeuropæiske grundsprog havde været
meget fattigt på lyd. Ligeoverfor den lydrigdom, som vi ellers
finde i sprogene, lå det nær at sporge, hvorfor det egentlig
skulde have forholdt sig således, og det viste sig snart, at man
umuligt kunde blive stående ved den ældre anskuelse, og at
der ved opgivelsen af denne på mangfoldige punkter blev den
skonneste orden, hvor man for kun havde set tilfældighed og
vilkårlighed.

Indenfor konsonanterne havde Schleicher f. ex. antaget, at

^) Angående den nyere fonetiks historie og den fonetiske litteratur kan jeg
n5jes med at henvise til O. Jespersen, Fonetik, en systematisk fremstillingi
af læren om sproglyd (Kbh. 1897—99), kap. II, og JOH. STORM, Englische
Philologie2 I, 1, Leipz. 1892.

80

man fra forst af i vor sprogæt kun havde haft en enkelt række
af gutturaler („bagtungelyd"): k, (kh,) g, gh. I tilfælde som:
gr. éxaxov^ lat. centum (c = k), vort hundrede — sanskr.

gaiåm, litauisk szimtds, oldslav. suto (i de nyere slav.

sprog sto)^ og
gr. no'TSQos jhvilken af to', %ie ,hvem*, lat. quo-d, qtii-s, oldn,

hva-t — sanskr. ka-s ,hvem*, ka-tarors ,hvilken af toS lit.

kOrS ,hvem', oldslav. ku-to ,hvem*, o. s. v.,
måtte han da antage, at den forskellige udvikling blot beroede på
en tilfældig differentiering af samme oprindelige lyd k (*ka7itam,
*ka-). At der imidlertid her ligger en ældgammel, dyb og karak-
teristisk forskel, er efterhånden blevet klart gennem en række
undersøgelser f5rst af ASCOLI^), dernæst af A. FiCK*) og for-
skellige andre efter dem^). I det forste af de ovenfor anførte
ord have vi exempel på en lyd, som vi i dens oprindelige
skikkelse her kunne betegne c (med tilsvarende aspirat ch og
^-lyd, uaspireret og aspireret) og hvis oprindelige lydværdi her
ikke kan undersøges (Æ*, g' osv.?), men som i græsk, latin og
keltisk optræder som k (g osv.) og i gotisk-germansk på grund
af lydforskydningen som h {k osv.), i alle de øvrige, østligere
sprog derimod som forskellige hvislelyd. I modsætning dertil
står den lyd, der foreligger i det andet exempel, og som vi
kunne betegne q (A:«, g*^ osv.). Denne lyd optræder i de fdr-
nævnte fire sproggrupper som kv (jgt) osv.) eller deraf opståede
lyd (lat. qi(j gr. n eller i bestemte tilfælde t, germ. hv, osv.),
i de øvrige derimod som rent k (g osv.) med dertil svarende
sideformer (som på sanskrit i visse tilfælde c [tj] ved siden af /r,
/ [^^j] ved siden af g, h ved siden af gh). Sandsynligvis har
man foruden disse to rækker endnu haft en tredje, den
rene fe-række, der i alle sprogene optræder som k {g osv.).
Hele dette forhold er i forskellige henseender blevet af stor
vigtighed; bl.a. viser det strax uholdbarheden af det af Schleicher
opstillede stamtræ (ovf. s. 67), idet det stiller de ovennævnte fire
sproggrupper, græsk, italisk, keltisk og germansk, i et nært for-

1) Corsi di glottologia I, 1, 1870 (tysk oversættelse: Vorlesungen fiber die

vcrgleich. Laiitlehre, 1872).
^) Die ehemalige Spracheinheit der Indogermanen Europas, 1873.
8) Jf. Bechtel, Die Hauptprobleme der indogerm. Lautlehre seit Schleicher,

1892, 8. 329 ff.

81

I10I4 til hverandre i modsætning til alle de øvrige. Man plejer
nu, for kortheds skyld, efter benævnelserne for ,hundrede' at
betegne de fSrstnævnte som ce7«<wm-sprogene, de sidste som
«a^ew-sprogene.

Den tidligere opfattelse af vokalforholdene i vor sprogæt,
således som den særlig fremtræder hos Schleicher, har jeg
berSrt ovf. s. 70 f. og har der allerede nævnt, hvorledes der til a i
sanskrit kan svare snart a snart e (i) eller o (w) i andre sprog,
f. ex. sanskr. bharami ,ieg bærer*, 3. p. hharatij 3. p, flt. hharanti
■« gr. ^f'pco, {^igst,) (piQovat^ oprindelig og dorisk (pégovTt^ lat.
f^o^ (fertf) feruntj got. haira {at -« æ, kort e), bairip^ hairand^
oldslav. hera (Jeg tager'), herett^ berqdj eller sanskr. ajrors ,mark',
se ovf. s. 69. Efter at sanskrit engang var blevet slået fast
som det formentlig ældste og oprindeligste sprog i vor æt, var
der ingen, der ytrede mindste tvivl om at a i de tilfælde, jeg
her har nævnt exempler på, overalt er det oprindelige. Hvorfor
og under hvilke omstændigheder det da havde udviUet sig på
så forskellige måder, var der ingen, der kunde besvare eller
endog blot søgte at give svar på.

Det forste lille fremskridt i opfattelsen af dette forhold
skyldtes Q-. CURTIUS^), idet han nemlig efterviste, at der er nfije
overensstemmelse mellem alle de europæiske sprog af vor æt
med hensyn til e, hvorimod forskellen er noget st5rre med
hensyn til de andre lyd. Han sluttede da, at der i de euro-
pæiske sprog måtte være foregået forskellige spaltninger af
det oprindelige ene a. Forst måtte på fælleseuropæisk trin
(det vil sige på det forudsatte trin, på hvilket alle de europæiske
sprog af vor æt endnu skulde have udgjort en enhed efter at
have skilt sig fra de asiatiske [indisk-eranske] sprog) a have
spaltet sig i a og 6, senere skulde så i de enkelte sprog de til-
bageblevne a have spaltet sig videre dels i a, dels i o. Ved
denne påvisning af lyden e som fælles for aUe de europæiske
sprog fik den hidtil i Tyskland almindelig gældende Grimmske
anskuelse om a, i, u som de oprindelige vokaler i de germanske
sprog dødsstødet. Medens man altså hidtil f. ex. havde anset i

1) tJber die Spaltung des a-Lautes im Griech. und Latein., i Berichte d. KOn.

Sachs. Ges. d. Wiss., philoL-hist. GL 1864.

11

82

i got, itan ,spise* for oprindeligere end e i nordisk cto, blev det
nu fuldt klart, at forholdet var det omvendte — noget, der for
øvrigt tidligere havde været udtalt og anerkendt hos os, forst
af E. Jessen ^) — og at e er det samme, som vi have i græsk
og lat. edo, hvorimod det gotiske i er en særlig forandring af e.

Ved denne fra Curtius stammende opfattelse af spaltningen
af oprindeligt a blev man nu i en del år stående; men fyldest-
gorende kunde den dog i længden ikke være. Det var og blev
lige uforståeligt, hvorfor det oprindelige a i nogle tilfælde var
blevet til e, i andre til o eller havde holdt sig som a; nogen
regel eller lov var det umuligt her at opdage. Man måtte da
efterhånden komme til at sp5rge: ja men, forholder det sig nu
ikke lige omvendt? Er det virkelig de europæiske sprog, der
have spaltet et oprindeligt, kun i de indisk-eranske sprog be-
varet a i flere lyd, eller er det ikke snarere disse sidste sprog,
der have sammenblandet forskellige, oprindelig adskilte lyd til
den ene lyd a?

At det virkelig forholder sig således, derfor er det lykkedes
at føre et aldeles afgdrende bevis; jeg skal kort antyde, hvori
dette består. Som ovenfor (s. 80) nævnt har man på sanskrit
og ligeså i de eranske sprog ved siden af lydene k^ kh, g, gh,
en anden række af lyd, palataleme c, ch, j samt h, og disse to
rækker stå i nært forhold til hinanden og vexle ofte med hin-
anden. Den sidste række af lyd er omtrent den samme, som vi
finde f. ex. på svensk i kiir ved siden af karlj på italiensk ddo
ved siden af caro o. 1. Her ere disse lyd bevislig af yngre op-
rindelse, idet de ere indtrådte i stedet for ældre k, g^ foran „for-
tungen-vokalerne (i, c, o. 1.) eller j. På sanskrit synes en sådan
oprindelse ikke at passe. Men ser man nOjere til, viser det sig
dog, at man — på visse undtagelser nær, der åbenbart bero
på let forklarlige analogiindflydelser — foran et oprindeligt i
altid har palataleme c, j^ osv. og ikke ky g, osv., og omvendt
foran u. Der synes dog altså også her at være et vist forhold
mellem disse konsonanter og den følgende vokal. Men den
stOrste vanskelighed ligger i at vi foran a finde snart den

O Tidskrift for Philologi og Pædagogik I, 1860, s. 218.

83

ene snart den anden konsonantrække, uden at det er muligt af
sanskrit selv at se nogen som helst grund til en s&dan vexel.
Ved indgående undersøgelse af forholdet er det imidlertid
lykkedes fyldestgorende at bevise — en opdagelse, der 1675 — 76
omtrent samtidig fremkom fra flere sider — at man regel-
mæssigt har c, j^ osv. foran a, når der til dette a svarer e i de
europæiske sprog, derimod har man Zr, g, osv., når der til a
svarer europæisk a eller o. For at nævne et par exempler: ca
,og' « lat. que^ gr. t^; catvaras ,fire' •«- gr. Tiaaagse, gotfidvor]
altid i reduplikationsstavelsen som cakåra perfektum af roden
Jcar ,g6re*, jf. græsk XéXotnoj lat. peptili] pacati ,han koger',
men paka-s ,kogningS der forholde sig Ugesom f. ex. gr. Xiyu tU
Xoyog'j katara-s ,hvilken af to' = gr. noTsgoQj got. hvapar^ osv.
Undtagelser lade sig i regelen let forklare. Når man f. ex. i
3 p. flt. har pacanti med c, skont endelsen her oprindelig har
været -onti, beror det ganske simpelt på en analogiudjævning af
lignende art som f. ex. i fransk aiviier (s. 77). Efter at det ad
anden vej er lykkedes at bevise også den oprindelige tilstede-
værelse af o forskelligt fra a, er det nu tilfulde godtgjort,
at det ene a i sanskrit er langt fra at repræsentere det op-
rindelige, men at det tværtimod er opstået ved en sekundær
sammenblanding af e, der er hovedvokalen, o, der for stdrste
delen står i aflydsforhold til e, og et derfra forskelligt a. Ved
alt dette har theorien om sanskritsprogets gennemgående st5rre
oprindelighed fået et stærkt stød, og det viser sig, at særlig
græsk i væsentlige henseender, navnlig i vokalforholdene, står
på et ældre trm end sanskrit.

Hertil slutter sig nu en række andre nye opdagelser ved-
rørende lydsystemet eller forholdet meUem de forskellige lyd,
således f. ex. de forskellige aflydsrækker af vokalerne ^). Dette

^) Af epokegørende arbejder om disse forhold fremhæver jeg Brugmann,
Nasalis sonans in der indogerm. Grundsprache, og Zar Geschichte der
stammabstiifenden Declinationen, begge i de af Cnrtias, fra dette bind af
sammen med Brugmann, udgivne Stadien zar griech. and latein. Grammatik,
LX, 1876, samt F. db SAUSSURE, Mémoire sur le systéme primitif des
voyelles dans les langues indo-européennes, Leipz. 1879. Om videre arbejder
må jeg nøjes med at henvise til Bechtel, Hauptprobleme og Brugmann,
Grundriss, under de forskellige fænomener.

84

sidste forhold viser sig nu at være langt mere kompliceret end
man skulde tro efter den skematiske opstilling hos Schleicher
(ovf. s. 70) og for en del i det mindste at være afhængigt af
accenten, selv om også analogi og andre, til dels endnu uop-
klarede processer gribe med ind. Når det f. ex. på sanskrit hedder
emi jeg går* (med é af ældre ai), 1. p. flt. imåSj på græsk «i///,
ijLtev, må det oprindelige have været noget sådant som *éimij
flt. *iinés. Medens man tidligere opfattede i som grundlyden og
ei som en i sin årsag dunkel „stigning" deraf, betragte vi nu
ei som grundtrinet, der holder sig uforandret i accentueret stavelse,
i derimod som en på grund af accentløshed svækket form deraf
med bortkastet e (jf. de s. 78 omtalte former af roden es-).

Endnu et punkt, der på en hojst mærkelig måde vidner
om, med hvilken sejhed de forskellige lydfænomener og lyd-
nuancer kunne fastholdes og fortsættes gennem de skiftende
sprogtrin, må her ber5res, et punkt, der er påvist af vor lands-
mand Karl Verner i en afhandling, som hører til de aller-
ber5mteste i vor videnskabs nyere udvikling*). Det drejer sig
om forklaringen af visse ejendommeligheder i de germanske
sprogs lydforskydning (ovf. s. 52). Hvad dette fænomen angår,
stiller forholdet sig jo således, at de normale overgange af op-
rindeligt p, t, k til /, pj h kun optræde gennemgående i forlyd
(begyndelsen af ord), medens vi — som allerede bemærket af
Eask — i indlyd og udlyd snart træffe de samme lyd /, p, fe,
snart 6, d, g. Svarende f. ex. til lat. pater, maters frater have
vi på gotisk Jadar, modar, men bropar og på højtysk med den
„anden lydforskydning" af fællesgermansk d til ^ og / til d,
Vater, Mutter^ men Bruder (i oldn. ere p og d faldne sammen
i f: fafir, mbdir, broSir). Dette forhold havde hidtil stået som
en gåde, som en fuldstændig regelløshed ; tnen Verner har givet
forklaringen og det ad en yderst mærkelig og interessant vej.
Han viser nemlig på en lige så genial som aldeles afgorende
måde og gennem et meget stort antal af exempler, at den om-
handlede forskel i lydudviklingen beror på en oprindelig accent-
forskel stemmende med den accentuationsmåde, vi navnlig finde

1) Eine ausnahme der ersten lautverschiebung, dateret juli 1875, trykt i Kuhns
Zeitschrift far vergl. Sprachf. XXHI, 1876, s. 97 ff.

85

i de ældste indiske litteratunnindesmærker, Vedaerne, og med
nogen forandring i græsk, og som også af andre grunde må
antages at være den oprindelige i vor æt. På sanskrit hedder
det f. ex. pitår-j matår-j men bhratar-, græsk natligt (ftiirfjQ med
forandret accent i nominativ, medens denne er bevaret f. ex. i
akkus. jnf^rigay) men q)gdrwQj og i denne accentforskel ligger
efter den „Vemerske lov" forklaringen af den ulige behandling
af det oprindelige < i de gotisk-germanske sprog: t må fra
forst af overalt være blevet til /, men dette / har i indlyd kun
holdt sig umiddelbart efter den accentuerede stavelse, hvorimod
det ellers er blevet til den „stemte" lyd d (o: ff). Ganske på samme
måde stiller forholdet sig ved de med t parallele lyd: k > h
(s. 53 note 1) eller g^ p > f [eller b (g som i dansk bage^ b en
tilsvarende „åben" lyd), samt endvidere ved s z> 8 eller z
(o: stemt, „blødt" 5), -hvilken sidste lyd navnlig i nordisk er
rykket videre til r. Når vi altså f. ex. have verbalb5jninger som
oldengelsk (angelsaksisk) slahan ,slå^, fort. sloh^ l.p.flert. slogim^
oldn. (der har bortkastet h i efterlyd) sid, slå, slogum, dansk slå,
slog (med g overført fra flertalsformen), eller oldhojtysk ziohan,
zofi, zitgum, nu zielien, zog, zogen (med analogiudjævning mellem
ent. og flert.), eller oldn. kjosa ,vælge, kåre*, kan^, kurum, så
beror det her optrædende konsonantskifte på ganske de samme
ældgamle accentforhold, som vi finde i sanskritformer som
bodhati (med o af oprindeligt en) ,han vågner', perf. bubo'dha
(med o af opr. oii), flert, bvbicdliimd, Hele dette gamle accentua-
tionsprincip må i de gotisk-germanske sprog være opgivet for
over halvandet tusend år siden, og dog se vi, at eftervirkningerne
af det leve endnu den dag i dag.

Alt det, jeg her kun har kunnet antj-de gennem nogle
exempler og i al korthed, har, som allerede gentagne gange
det foregående udtalt, frembragt et nyt syn på hele den lyd-
lige side i sprogudviklingen og på den lovmæssighed, der i de
enkelte tilfælde råder både i lydovergangenes omfang og i deres
kausalitet. Man har set, at man virkelig har med lydlove at
gore, og at dette begreb må opfattes med en ganske anden
skarphed end man tidligere gjorde.

Her stå vi ved det punkt, der en tid i ganske særlig grad

86

blev slagordet for den såkaldte „junggrammatiske" retning,
nemlig den sætning*), at „lydlovene virke uden undtagelser"
eller „med blind nødvendighed" eller, som den også har været
udtrykt, at „den samme lyd i samme stilling og på samme tid
og sted altid vil give samme resultat". De undtagelser, der
faktisk næsten altid forekomme, bero da på indgriben af andre
faktorer, således navnlig i hoj grad analogien, men også kryds-
ning mellem forskellige lydlove, indflydelse fra andre dialekter
eller fra kultursproget eller skriftsproget, o. 1. Om den nævnte
sætning førtes der i en halv snes år en ivrig debat; selv fra
forskellige sider, der ellers sluttede sig til den nye retnings
ånd og methode, blev sætningens formulering bestridt*). Men
efterhånden døde striden hen, og i en række af år har der nu
været stilhed om denne sag. Meget arbejde og megen skarp-
sindighed, men også meget løst hypothesemageri er sat i be-
vægelse for at påvise lydlove i de forskellige sprog eller sprog-
trin lige fra de yngste til de mest forhistoriske, eller for at
forklare undtagelser fra dem, og praktisk har man fra alle sider
i sine undersøgelser holdt sig de anerkendte lydlove efterrettelig,
men theoretisk er man gået udenom enhver formulering af et
almindeligt princip. Sp5rgsmålet vil imidlertid komme frem
igen, alt som den voxende empiri giver flere midler til dets '
besvarelse, og det vil da gælde om at klare sig, hvilke årsager
der i de enkelte tilfælde ligger bag ved en lydbevægelse, ad
hvilke veje denne breder sig til alle individer af et sprog-
samfund og under hvilke betingelser den virkelig bliver til en
lyd lov, der med tvingende nødvendighed g5r sig gældende over-
alt, hvor de lydlige forudsætninger ere de samme. Et vigtigt
bidrag til løsningen af disse sp5rgsmål har særlig E. WECHSSLER
for nylig givet i en interessant og klart skreven afhandling
„Giebt es Lautgesetze?"'), et arbejde, der t5r formodes at ville
give anledning til en fornyet drøftelse af problemet.

1) Fdrst udtalt af Leskien i „Die Declination im Slavisch-Litauischen und
Germanischen" 1876. (Jf. også Nyrop, Adjekt. kOnsbdjn. s, 3 ff.)

S) S&ledes hos os af O. Jespersen, Til spdrgsm&let om lydlovene, i Nord. tid-
skrift for filol. VII, s. 207 fE. (på tysk i Techmers Internat. Zeitschr. IH).

8) Halle 1900; særtryk af Forschungen zur roman. Philologie, Festgabe fflr
^. Sucbier.

87

Som man allerede for tusender af &r siden begyndte med,
således sporge vi i sprogenes uendelige verden endnu og ville
bestandig vedblive at sporge: hvorfor er det så? hvorledes er
det blevet så? £n mængde af de sporgsmål, som man allerede
i en fjern fortid rejste, og utallige andre, som man dengang
end ikke havde dr5mt om, mene vi nu at kunne give svar på.
Men jo mere blikket udvides over sprogenes mangfoldighed og
jo dybere vi trænge til bunds i dem, desto flere sp5rgsmål,
almindelige eller specielle, rejser der sig og kræve besvarelse.
Her er opgaver nok, og en stor del af dem vil sikkert efter-
hånden finde deres løsning med storre eller mindre sikkerhed
eller sandsynlighed; men til gengæld turde der da også lige-
overfor visse retninger eller bestræbelser være al anledning til
at minde om - hvad vi alle også på anden måde ofte kunne
behøve at henvise til — at der er grænser for, hvad der kan
vides, og punkter, hvor det gælder at resignere, eller som Quin-
tilian siger (I, 8, 21) : Inter virtutes grammatici habebitur aliqua
nescire.

1