Skip to main content

Full text of "Steen Steensen Blichers livs-tragedie i breve og aktstykker"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 




raroTvTiicHTryiiNNixc^ 

LNlVKRSriY or MK'II1G;\N 

QKKEH\L UBR,^U^ , 









CFiraSTIAN JENSEN 



STEEN STEENSEN 

BLICHERS 

LIVS-TRAGEDIE 

ItBEVE OG AKTSTYKBER 
JEPPE /VAK.)ÆR 

II. BlNlJ 



1 




STEEN STEENSEN 



BLICHERS 



LIVS-TRAGEDIE 



I BREVE OG AKTSTYKKER 



VED 



JEPPE AAKJÆR 



II. BIND 




G Y L D K N D A L S K E BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 

KORKNHAVN 1904 KRISTIANIA 



rr 

5/c?H- 



KØBENHAVN — GRÆBRS BOOTRTRKRRI 



/4- 






iji 



, 1 



^K4Vti4t^ 




•■i 

4 



•« <-.~ 



— T» :^«- 






Blichers Haandskrift til »Jyden 



« 



()ri;;in.ili-ii Innilcl I'-mN iiLiiidi II. C. Siiiioiisciis l'sipirt-r - tilliortT ./i'/f/i' .tiiA-ycrr 






1^.39 
3 



INDHOLD AF 2. BIND. 



Side 

1. Blicher og »De samlede Noveller* 1 — 46 

2. Historiske Randgloser til Blichers Noveller 47—213 

a. Jydske Røverhistorier 49 — 52 

b. En Landsbydegns Dagbog 53 — 73 

c. Præsten i Thorning 73 — 77 

d. Fruentimmerhaderen 77 — 79 

e. Jøderne paa Hald 79 — 94 

f. Hosekræmmeren 94 — 96 

g. Præsten i Vejlby 96—98 

h. Kjæltringliv 99 — 119 

i. Eremitten ved Grenaa 119 — 120 

j. Juleferierne 120-122 

k. Leonore 122 

1. Eneboeren paa Bolbjærg 122 — 123 

m. Fjorten Dage i Jylland 124—134 

n. Landsbydoktoren 134 

o. Skytten paa Aunsbjerg 134 — 138 

p. Eneste Barn 138—174 

q. Kjærlighed paa Dagvognen 174 — 176 

r. En Jydsk Mordbrænderhistorie 176 — 184 

s. Bettefanden 185 — 199 

t. E Bindstouw 199—213 

3. Blicher og de samlede Digte 214—232 

4. Hi-toriske Bandgloser til et Par af Digtene 233—261 

a. Kroermanden og hans Søn 233 — 238 

b. Søren Kanne 238—245 

c. Andre <Bedningsdigte» : . . . 245 — 247 

d. « Jyden'' og dens Komponist 247—257 

e. Digte af St. St. Blicher i dansk Musik . . . 257—261 

5. Blicher som Demokrat 262—291 

6. Blicher som Himmelbjærgpræst 292 — 424 



ANDET BIND 



Jeppe Amk^: Blicher II. 



BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 



VI har ovenfor set, hvorledes Blicher, da det gik snavs med 
Nordlyset, satte sin Lid til de Indtægter, han troede at 
skulle opnaa ved at overføres paa fremmede Sprog. Det er dog 
ikke sandsynligt, at han ad den Vej er bleven én eneste Skilling 
rigere; efter god gammel Skik og Brug tog man uden Vederlag 
hans Noveller baade i Ind- og Udland. Oversætterne gjorde 
Strandhugst, hvor de lystede, og vovede den plyndrede Digter 
at udtale en mild Bebrejdelse, fik han bare Grovhed til Svar. 
Saaledes gik det alle Dages Digtere, og saaledes gik det i 1832 
Blicher : 

I Randers Avis for 29. Okt. d. A. havde en Almuesmand i 
Anledning af Dronningens Fødselsdag indrykket følgende Digt: 

Der boede engang i Sabaland 

en Dronning ved Navn Palmene; 
hun ejede Guld som Havets Sand, 

tilmed og kostbare Stene, 
og Perler strøede hun omkring, 
som havde de været slet ingen Ting, 

og Silke hun bar om sin Hofte, 

som jeg bærer Vadmel i Kofte. 

Men jeg agter dog til Hobe for Tant 

det Guld, hun stabled i Dynge, 
imod de Skatte, den Dronning vandt, 

om Hvem mig lyster at synge: 
det er Maria, vor Dronning huld! 
vor Kjærlighed er Hendes ægte Guld, 

og Perler de Sukke, som stige 

for Hende til Himmelens Rige. 



4 BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 

Hiin Dronning nød ikke ringeste Lyst 

af det, liun aate tilsammen; 
thi aldrig rørte sig noget Bryst 

for hende i Sorg og Gammen: 
hver Svend i Saba var baaren Træl; 
Maria os kalder saa vennesæl 

sine Børn; med Hjertet paa Tunge 

Hendes Priis vi gladeligt sjunge. 

Thi qvæde jeg vil paa din Fødselsdag, 

Dig, Dannemoder! til Ære: 
en liden Gave fra Bondens Tag 

tør Dig og tækkelig være: 
Gud krone med Held dit Leveaar, 
og signe din Høst med gyldene Skaar; 

den Frelser, Du elsker til Døden, 

forsøde Dig Alderdoms Møden! 

Ole Pedersen, 
Fæste-Bonde. 

Strax var der en Indsender, der — 31. Okt. — antydede, 
at her sikkert var udlagt forkert Barnefader, da det øjensynligt 
var Spentrup-Præsten , der havde staaet for Tilberedelsen af 
disse Vers: 

Ole Pedersen! veed Du hvad! 
vakkert var, minsandt! dit Qvad; 
men jeg tvivler, paa min Ære! 
om at Du kan Bonde være: 
dertil meer bekjendt, end Skik er, 
i Apollos Hal dit Blik er. 

Blicher protesterer i Bladet for 5. Nov. i følgende Rim- 
brev: 

Svar til den, som skrev det lille Vers i Nr. 171. 

Skjøndt jeg har gaaet hos Apollo lidt i Skole, jeg ingen- 
lunde derfor er hiin Pokkers O/e, der skrev den smukke Sang, 
jeg virkeligen kunde — hvis han ej var min Ven — ham 
næstendeels misunde. Men tage Æren for den — nej! det gjør 
jeg ikke! hvorvel jeg mærker, sligt er nu blandt Tidens Skikke. 
Hvad gjorde ikke nys Professor Lars i Hamborg?*) skjøndt han 



*) Her sigtes til titulær Professor Lauritz Kruse (født i Kjbh. 1778 
t 1839), en cSkrivekugle» i Datidens Maner, der forfattede et Utal af 
Romaner og Theaterstykker; bedst kjendt som Oversætter af Ingemanns 
Romaner til Tysk. 



BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 5 

med mig har lært en god Moral hos Gamborg*). Hvad gjør 
han ikke nu? tilegner sig paa Tydsk, hvad jeg heroppe i min 
Afkrog skrev paa Jydsk. Her Andre ta'er saa smaat, han kni- 
ber i det Store, at jeg darauszen ikke komme skal for O're. 
For Lars nu ta'er fra mig, skal jeg saa ta'e fra Ole? Paa ingen 
Maade, Nej! Nej! derpaa kan Du stole! Derfor erklærer jeg een- 
gang for alle nu: til Anonymiteten stander el min Hu; hvad jeg, 
naar Musen kjærlig tager mig i Favn, mon synge ofifentlig — 
derunder staaer mit Navn. cMen,> spørger Du: »hvorfor da 
staaer det ikke her? Og hvorfor vil Du tage Dig af Verset der?» 
Viid! skjøndt Du ej mig nævner reentud, troer jeg sikker, at 
hæftet fast paa mig alligevel dit Blik er. — 

Men endnu tidligere paa Aaret havde Blicher i de kjøben- 
havnske Aviser anket over den tiltagende Udplyndring, han var 
Gjenstand for; man læser saaledes i Dagen for 1. Marts 1832 føl- 
gende Artikel: 

«I det i Mandags ••) udkomne Numer af «Kjøbenhavns- 
Posten» læses følgende *Literair-Notice» fra den yndede Digter, 
Hr. Pastor Steen Steensen Blicher: »Nogle Avis-Redacteurer have 
efterhaanden viist flere af mine Digtninger den Ære at optage 
dem i deres Blade, men mig selv den Ringeagt, ej engang at 
spørge mig eller min Med-Redacteur af Nordlyset (hvoraf man 
udpiller dem) derom, og den Uretfærdighed, ikke at antyde disse 
Digtningers Forfatter, saa at hvo der ikke kjender dem fra 
Nordlyset — og de ere vel ikke ret mange — maae nærmest til- 
troe Redacteurerne dem. Endnu medens Nordlyset udkom, saae 
jeg en af mine Noveller: »Røverstuen* stykkeviis optaget i en 
Avis, vel med den Yttring: »at man ikke haabede, at Forfatte- 
ren tog det ilde op», — hvilket han ej heller gjorde eller lod 
sig forstaae med — men dog uden at nævne ham, eller Nord- 
lysety hvoraf den var taget. Siden ere andre Smaadigte pillede 
ud af Nordlyset, og nu nylig har eet med Overskrift: »Digterens 
Lyksalighed*, staaet i to forskjellige Blade, og det med samme 
Taushed angaaende Kihlen, hvoraf der er øst***). Det er ikke 



*) Anders Gamborg, Prof. i Filosofi ved KJbhs. Universitet, skrev 
bl. a. en »Katekismus for alle Mennesker* (1801) og < Anvisning til et ret- 
skaffent Forhold« (1815). 
*♦) D: 27. Febr. 
**•) Dette Digt er af »Dagen »s Redacteur, Hr. Etatsraad Thaarup, op- 
taget i dette Blad Nr. 30 d. A. med Anførelse af Åalb. StifUtid. som den 
Kilde, hvorfra det er taget. (O. Th.) 



6 BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 

aliene her, man behandler mig saaledes, men ogsaa i Tydsk- 
land: for et Par Aar siden udkom en Samling af fire Noveller 
— rigtignok paa Titelbladet angivne for oversatte af dansk — 
men hvori een af mine, under Benævnelsen ^Bruchståcke auå 
dem Tagebuche eines DorfkåstersT^*), ej aliene uden at lægge mit 
Navn til — Ingemanns var dog nævnet paa den næste — men 
ogsaa forøget med en lille Fortale af en saadan Beskafifenhed, 
at enhver, som ikke vidste bedre, nødvendigen maatte ansee 
Oversætteren for Forfatter. Man har sagt mig, at dette oftere 
har fundet Sted. Jeg troer ikke længere at borde tie til en 
saadan Adfærd, der dog er altfor dristig mod en Forfatter i 
hans levende Live. At jeg, hvergang et Stykke knibes fra mig, 
skulde staae frem og sige: «Det er mit!» vilde falde for vidt- 
løftigt, og derfor beder jeg eengang for alle, at jeg maae be- 
holde min literaire Ejendom ubeskaaret. Tillige beder jeg ind- 
stændig alle de Herrer Udgivere af Aviser og periodiske Blade, 
som ikke have brugt denne Manøvre, at de gratis ville indrykke 
denne min Notice, saavel til Underretning for det læsende Publi- 
cum i Almindelighed, som til deres egen Retfærdiggjørelse i 
Særdeleshed. Med det samme faaer man vel at see, hvo der ej 
skjøtter om at optage den. 

Spentrup i Februar 1832.> 

Nu viser det sig, at den tyske Oversætter, hvem Blicher 
har sigtet til, er ovennævnte L. Kruse; han træder ind i Dagen 
for 17. og 18. Decb. s. A. og er vred som en af sine Tyskere: 

Det har aldrig været hans Hensigt, siger han, i nogen 
Maade at ville berøve Blicher den Digterære i Tyskland, som 
med Rette tilkommer ham; man maa derfor tillade ham at 
gjøre Rede for sit Forhold til de af ham oversatte No- 
veller : 

«Af Hr. Pastor Blichers Fortællinger, ere, saavidt mig er 
bekjendt, kun 4 oversatte paa tysk: nemlig 1) Brudstykker af en 
Landsbydegns Dagbog, 2) Præsten i Veilby, 3) Jøderne paa Hald, 
4) Pigen fra Rhodos; og disse alle af mig. 

Den første udkom 1827 i en Lommebog Hemera, trykt i 
Lybek, der tilfældigviis ikke hører til dem, der har vidst at for- 
skaffe sig et stort Publikum, under følgende Titel: Bruchstdcke 



•) Stod i sin Tid i Læsefrugterne som t Brudstykker af en Landsby- 
degns Dagbog*. (Blichers Anm.) 



BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 7 

aus dem Tagebuche eines Dorfkusters, aufgefunden, durchgesehen 
und herausgegeben von S, S. Blicher, dem Dånischen nacherzåhlt 
von L. Kruse.* 

Kruse mener herved tilstrækkeligt at have betegnet Fortæl- 
lingen som forfattet af en anden end ham. 

Samme Fortælling udkom anden Gang 1828 i en Samling, 
ikke af 4, men af 6 fra dansk oversatte Fortællinger. I en læn- 
gere Imødegaaelse søger Kruse at godtgøre, at han er ganske 
uden Skyld i, at kun een eneste (den største) af disse Fortællin- 
ger blev forsynet med Forfatternavn (Ingemanns), medens de an- 
dre fem udkom uden Signatur. Under Kruses Fraværelse havde 
Boghandleren ved Udgivelsen ikke sørget for at Forfatternes 
Navne blev vedføjet; Boghandleren allene havde saaledes An- 
svaret. 

Kruse skriver videre herom: « Denne Samling udkom førend 
min Tilbagekomst og Nedskrivelsen af den omtalte Fortale, 
hvoraf fulgte, at som sagt, ikke allene Hr. Blichers Navn, men 
ogsaa Frøken Jessens, Ingemanns og Oehlenschlågers, der dog 
ligeledes ved en Skriverfejl er angivet efter Fortællingen, foran 
disse udeblev; hvorover dog ingen af disse Forfattere have be- 
klaget sig, uden Hr. Blicher, som jeg selv mundtlig havde med- 
deelt denne Forseelse; ja, han drev endogsaa sin Skarpsindighed 
saa vidt, ved Nævnelsen af Ingemanns Navn, endog at ansee 
Fornærmelsen mod sig forstørret, idet han syntes at meene, at 
det allene var hans Talent, som jeg holdt det for Umagen værd 
at fordunkle, for derved at hæve mig selv, hvilket hans Anmerk- 
ning over den i hans Expectoration berørte Fortale det mindste 
synes at tyde hen paa.> 

Præsten i Veilby findes i første Aargang af Kometen under 
følgende Titel: Der Pfarrer von Veilby, eine dånische Criminal- 
Geschichte aus dem 16 Jahrhundert, aus dem Tagebuche des 
Amtsvogts Erick Sofrensen und einigen Aufzeichnungen des Pfar- 
rers in Aalsoe, ans Licht gesteilt von Herrn Pastor S. Blicher, 
mitgetheilt von L. Kruse. (I en Note siger Kruse: »Udgiveren af 
Kometen, Herlozsohn, havde anmodet mig om et Bidrag, der 
kunde bringe mit Navn i de foreløbige Prøveark af dette Tids- 
skrivt. Dertil valgte jeg denne Fortælling, hvis Værd jeg fuldt- 
vel erkjendte, men da han selv havde givet mig at forstaae, at 
det raeest var ham om Navnet at gjøre, maatte jeg tage min 
Tilflugt til Benævnelsen meddeelt. Man har i danske Blade fun- 
det den tvetydig, concedo* . . . Han fordrister sig dog til at 
tro, at Udtrykket kan forsvares.) 



8 BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 

Anden Gang aftryktes denne Fortælling tilligemed eder Soli- 
tair> af Kruse selv. « Foran den staar udtrykkelig aus dem Då- 
nischen ubertragen, saavelsom Forfatterens Navn, kun med den 
Forskjel, at en Trykfejl har forvandlet Navnet Blicher til Blu- 
cher, — hvilket Kruse siger sig at være fuldkommen uskyldig i. 
Rigtignok staar paa Hovedtitlen : Erzåhlungen von L. Kråse. Men 
ogsaa dette har Forlæggeren sat paa Titelbladet, uden • at Kruse 
har set det før bagefter, og desuden mener han, at ingen vil 
mistænke ham for at være Forfatter til de oversatte Stykker, da 
han loyalt har vedføjet Forfatternavnet ved hver enkelt For- 
tælling. 

Den 3dje Fortælling: «Die Juden auf Hald» findes første 
Gang i «Die Erholungsstunden», hvor efter ovenstaaende Benæv- 
nelse følger: *eine dånische Novelle von S. S. Blicher, nach- 
erzåhlt von L. Kruse*. Den er aftrykt anden Gang bag efter min 
Fortælling: Le Dragon rouge. Og Hovedtitlen lyder: Le Dragon 
rouge. Novelle. Die Juden auf Hald, dem Dånischen des S. S. 
Blichers nacherzåhlt von L. Kruse.* 

I samme Tidsskrift findes den 4de: cPigen fra Rhodos*. 
Kruse havde afsendt den sammen med « Jøderne paa Hald* og 
med samme Betegnelser, men den blev optaget under følgende 
Titel: Das Mådchen auf Rhodos, eine wahre Anekdote von L. 
Kruse. Uopholdelig, siger Kruse, skrev han da til Udgiveren, Hr. 
Hofraad G. Doring, for at faa dette rettet og i 5. Aargang 4. 
Hefte af Erholungsstunden findes da følgende Svar fra Doring: 
Die Redaction sieht sich zu der Erklårung veranlaszt, dasz die im 
vorigen Jahrgang enthaltene Erzahlung: das Mådchen auf Rhodos 
von Herrn Professor L. Kruse, von dem Verfasser als eine 
Uebersetzung aus dem Dånischen im Manuscripte bezeichnet, 
diese Bezeichnung aber durch ein Versehen bei dem Drucke, an 
welchem Herr Kruse durchaus keine Schuld tragt, hinweg ge- 
lassen worden ist.* 

Anden Gang er Fortællingen trykt i «Mesmerische Liebe* 
med Benævnelsen: von Herrn S. Blicher, aus dem Dånischen 
uebertragen. 

«Det er kun en Forblindelse af pirrelig Forfængelighed,* 
siger han, naar Blicher mener, at Kruse vil fortrænge hans Ry 
i Tyskland. Han meddeler som Bevis paa sin Agtelse for Bli- 
cher, at han etsteds omtaler ham saaledes: ««Die dånischen In- 
seln>, sagt ein geschåtzster dånischer Dichter S. S. Blicher, aus 
dessen erzåhlenden Dichtungen, der Uebersetzer gegenwårtigen 



BLICHER OG HANS OVERSÆTTER. 9 

Werks der deutschen Lesewelt schon mehreres mitgetheilt hat> 
o. s. V. 

Kruse slutter saaledes: 

«Humanere, christeligere, ja selv præsteligere havde det 
været, hvis han c førend han havde udskreget sin Vredes Ra- 
serie» — *fra sin Afkrog» havde henvendt sig til mig selv eller 
ved andre søgt Oplysning, end i forfængelig Overilelse angribe 
mig med Ord som: 

Hvad gjør han ikke nu? tilegner sig paa Tydsk 
hvad jeg heroppe i min Afkrog skrev paa Jydsk. 
Her andre ta'er saa smaat, han kniber i det Store, 
at Jeg daraussen ikke komme skal for Ore. 

I det mindste skal han med Hensyn til sit Angreb paa mig, 
ikke daraussen komme for Ore! thi jeg ærer Manden og hans Ta- 
lent alt for højt til ikke at oversee en Overilelse, hvortil en 
hypochondrisk Forfængelighed, aldeles fremmed for hans eget 
Væsen, vistnok ene har forledet ham.» 

Blicher har ikke fundet den lange Snak et Svar værd, og 
Tyskeren kunde derfor dristig fortsætte Geschåften, hvad han da 
ogsaa gjorde; 1838 udsendte han «Z)ic Episode — Telse — zwei 
Novellen d. Dånischen nacherzåhlt>. 

Blicher er ellers bleven meget lidt oversat; i 1849 udkom 
hans Noveller paa Tysk i 6 Bind; en enkelt Novelle «De tre 
Helllgaflener» er overført til Fransk (1866), et Par til Czekisk, 
«Røverstuen» og cMarie* (Prag 1888). Den lille Skizze tDen 
døve Mand og den blinde Kone» til Svensk (1842); et Par min- 
dre Noveller til Hollandsk (1839); men ikke en Stavelse til det 
Sprog, der havde saa flittig en Dyrker i Blicher — vi mener det 
Engelske. Anføres bør det ogsaa, at man i de senere Aar har 
begyndt at overføre hans betydeligste Noveller til norsk Bygde- 
maal. 



BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 



HIDTIL var Blichers Noveller udelukkende indgaaet som Under- 
holdningsstof i jydske Tidsskrifter, der kun havde nogle 
faa hundrede Læsere; hans Venner — som Ingemann — havde 
bebrejdet ham denne Oflfentliggjørelses-Maade ; men Blicher havde 
undskyldt sig med sin Trang, der bød ham at tjene en Skilling, 
hvor han kunde; han var desværre ikke i de Omstændigheder, 
at han kunde faa Tid og Raad til at sidde taalmodig og < nusse 
Adjektivet*, eller ordne sin Produktion i sirligt renskrevne Ark, 
som sin heldigere stillede Ven i Sorø. Blicher maatte nødtvun- 
gent hugge sit Talent i Spaaner og bærer ethvert lille Aands- 
produkt — endnu vaadt af Blækket — til nærmeste Trykkeri, — 
forsaavidt fik hans Produktionsmaade Lighed med Journalistens; 
ogsaa i sin stærke Samfølelse med sin egen Tid, i sin Optaget- 
hed af alt, hvad der spalter og bevæger, ligner Blicher den 
gode Journalist. — Havde Blicher saaledes endnu ikke faaet ud- 
givet et eneste Prosa værk — tiltrods for, at han allerede havde 
passeret sin Digtnings Middagshøjde — saa tilbød der sig i 1S32 
en kjærkommen Lejlighed til at faa Novellerne samlede, idet en 
kjøbenhavnsk Forlægger — C. Steen i Pilestræde*) — tilbød at 
tage dem paa sit Forlag. — Subskriptionsplanen har følgende Ud- 
seende ••): 



*) Boghandler Christian Steen, der i mange Aar havde Forretning 
paa Hjørnet af Sværtegade og Pilestræde, var født i Vendsyssel 6. Oktbr. 
1786; oprindelig lagde haji sig efter Landvæsen, men kom til Kjbh. 1807 
og etablerede sig 1810 i Helliggejststræde; han var en i kjbh.ske Bog- 
handlerkredse meget anset Mand og i flere Aar Formand for Boghandler- 
foreningen. Han døde 25. April 1861 (se Delbanco: * Boghandlerforenin- 
gens Festskrift* [1887] S. 163—64). 

♦♦) Se Randers Avis for 2. Juli 1832. 



BLICHER OG iDE SAULEUE NOVELLER*. 



• Samlede Noveller 

af 

Steen Steensen Blicher. 

Under aaførte Titel vil om kort Tid paa mit Forlag ud- 
komme i een Samling: (Digteren, Pastor St. St. Blichers deels i 
forskjellige Tidsskrivter adspredte, nu paa nyt gjennemseete, 
ældre, deels nge og hidtil utrykte Noveller>. Samlingen, der vil 




vorde trykt i Lommeformat, skal blive udstyret paa Hint Papiir 
og med smuk Tryk. Prisen bliver for Subscribenteme 8 Sk. 
paa Trykp., 10 Sk. paa Skrivp. pr. Ark. Bogliideprisen for de 
faa Expl., der trj'kkes over Subscriptionen , derimod en halv 
Gang mere. Subscription modtages i alle Boghandlinger, o^ 
Sabscribentsamlere gives paa 5 Expl. det 61e frit. 

KJebenhavn f M^ 1S32. 

C. Steen, 
Bog- og Paplirhandler. 

Paa den ovenanførte Novelle-Samling modtages ogsaa Sub- 
scriptioa paa Bogtrykkeriet i Randers.i 



12 BLICHER OG «DB SAMLEDE NOVELLER*. 

Denne første Udgave af de ^Samlede Noveller*, som brugte 
hele tre Aar (1833—36) til at udkomme, bestod af 5 uanselige og 
smaa Bind plus et Supplement, der først saa Lyset ,i 1840. Det 
meste af hvad der fandtes i Værket, havde tidligere staaet trykt 
i « Læsefrugterne* og cNordlyset**); en Del Fortællinger var dog og- 
saa komne til i Aarenes Løb, saaledes Himmelbjærgei (1833), Jule- 
ferierne (1834), Marie (1836), Fjorten Dage i Jylland (1836) og en- 
kelte andre mindre Stykker; endelig i Supplementbindet ^ Høst- 
ferierne* (1840). 

De foran i Bindene anførte Subskriptionslister udviser, at 
første Del kunde drive det op til præcis — 100 Abonnenter, 
deraf 47 Kjøbenhavnere, af hvilke Reitzel havde de 20 paa sin 
Kappe; med 2. Del var der kommen endnu yderlige 90 Holdere 
(deraf Gyldendal 15 og Reitzel 52); med 4de Bind, der kom i 
1834, var Værket knirket op. til knap 250 Abonnenter! Man sam- 
menligne med dette Tal det nuværende Salg af Klassiker-Vær- 
ker! — Af literære Navne træffes paa Subskriptionslisterne kun 
Fr. Paludan- Muller, Hostrup og Kierkegaard (formodentlig Søren). 

Vi skal nu anføre nogle Breve til Ingemann, som alle mer 

eller mindre refererer sig til denne Novelle-Udgave. Det ældste 

lyder saaledes: 

Spentrup, den 7de Juni 1832. 
Kjere Ven og Broder! 

Er det dog ikke besynderligt, at saa langvarig en Taus- 
hed har hersket imellem os? skjøndt den vist fra ingen af Si- 
derne var forsætlig. Du har havt en dunkel Anelse (min Taus- 
hed forsvarer den), at Noget i dit sidste Brev havde ubehagelig 
berørt mig — Intet mindre! det forsikkrer jeg Dig! thi netop 
din Yttring, tat jeg skadede mig selv ved at adsprede mine 
Frembringelser i et Tidskrivt*, fandt jeg aldeles rigtig og følte 
det selv; men min oeconomiske Forfatning tvang mig til og- 
saa at see paa Fordelen, og den var ikke ubetydelig. Nu 
gjør jeg, hvad Du dengang tilraadede og atter gjentager — jeg 
samler det adspredte: paa Steens Forlag udkommer først mine 
Fortællinger, og — om det kan betale sig — derefter alle mine 
andre Digtninger i bunden Stiil. 

Men jeg skal sige Dig en anden og rigtigere Aarsag til 
min Efterladenhed — jeg har stedse havt det Forsæt at ville 
og det Haab at kunne besøge Dig i Sorøe. Nu nyelig var det 
nærved; jeg var i Kjbh.; men efter faae Dages Ophold maatte 



*) Se I. S. 136 og 197—99. 



BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 13 

jeg tilbage. Forretninger, men endnu mere Sygdomme i min 
Familie tvang mig. Gud veed, om mit Ønske til næste Aar 
skal opfyldes. 

Hjertelig Tak for Tilsendte! Dette glæder mig mere end 
Haldregaverne — ikke være dette sagt for de sidstes egen Skyld : 
difficUe est satgram etc. det har jeg jo selv følt og ofte viist; 
men fordi Digtet paadrog Dig Ubehageligheder og maatte gjøre 
det — det var just Vand paa de litterære Vindmageres Mølle; 
de leve og trives kun i Polemik; og Polemik er igjen det, 
Pluraliteten helst læser. Gud bedre det! Hvilke Mennesker 
det dog er, der nu føre det store Ord! Hvilke Principer, de 
bygge paa! — Har Du hørt om det nye Triumvirat? Heiberg, 
Hertz, Poul Møller — de siges at ville udgive et Tidsskrivt, 
hvis Tendents ikke kan være tvivlsom. Og Øhlenschlæger vil 
ogsaa udgive eet, og det ligesaa kritisk — hvad mener Du der 
vil komme ud af? mon han ikke vender sig baglænds paa 
Pegasus? Disse lidet opbyggelige Nyheder hørte jeg i Kjbh. 

Ja Gjengangeren ! Formens Ridder! Smagens Polerer! 
Sprogets Maskinmester! Baggesen op ad Dage, paa — det 
poetiske nær; thi Følelse har han nok lige saa lidt som den 
vandkolde Heiberg. Men hans Tid kan heller ikke blive lang. 
Nogle Venner derovre vilde absolut, at jeg skulde gjøre hans 
Bekjendtskab : det skedte, men jeg troer ikke, at nogen af os 
syntes stort om den anden. Mecst morede det mig, at en 
Skuespiller (Winsløv junior) tappert og heldigt bekæmpede 
nogle af hans Paastande — (det forstaaer sig, alle disse mine 
litterære Yttringer blive jo mellem os; thi kom de hine Herrer 
for Øre, blev jeg sagtetis trukken ind i en Strid, som maaskee 
kande more andre, men ikke mig). Nu nok om dem! 

Har Du ikke en historisk Roman paa Værftet? Oprigtig 
talt: Din Valdemar og Erik Menved har inderlig huet mig, og 
— hvad der maaskee vil behage Dig endnu mere — mange af 
dem, for hvis Øjne Du ellers ikke hidtil fandt Naade. Giv 
os endelig mere af dette Slags ! Hvad mig angaaer, da var jeg 
ifærd med en Roman i stor Format, hvor Skuepladsen er det 
vestlige Jylland, og Tiden den franske Revolution, hvis Virk- 
ninger herinde jeg fra min Barndom godt erindrer — jeg var 
ifærd dermed; men saa kom Anmodningen fra et par Bog- 
handlere og Opmuntringer fra nogle Venner at udgive mine 
samlede Noveller — naar det er skeet, tager jeg fat igjen, om 
Liv og Evne mig forlenes. Hjertelig Hilsen og trofast Venskab ! 

Din S. S, Blicher. 

Icppø Aakimr: BUcber H. 2 



14 BLICHER OG c DE SAMLEDE NOVELLER ». 

En Jydsk Roman drev Blicher det af ovennævnte Grunde 
aldrig til; derimod skrev han i 1836 sin største Novelle Fjorten 
Dage i Jylland med Æmne fra Revolutionstiden og i 1S39 udsendte 
han (Vestlig Profil af den cimbriske Halvø»; et overordentlig liv- 
ligt Rejse-Værk, hvor Blicher slaar alle sine Gjække løs. 

Blichers næste Brev til Ingemann lyder saaledes: 

Spentrup, d. 23. Jan. 1833. 
Kjere Broder! 

Det er længe siden jeg fik et Brev, der glædede mig saa 
meget som dit af 17de d. M. Det er ikke det, at Du roser 
mine Fortællinger, men at Du criticerer dem. Deraf seer jeg, 
at de have Værd i dine Øjne*). Bryd Dig ikke om, at Du 
finder noget at udsætte! Er da noget menneskeligt Værk fuld- 
komment? og troer Du ikke, at jeg selv veed, det samme er 
Tilfældet ved min? Dine Anmærkninger ere i Sandhed ikke 
umotiverede, og det slaaer nok et Søm i vort Venskab, at Du 
siger mig din Mening, og et ditto større, at — din Mening 
stemmer temmelig med min egen. Vel! lad nu disse Smaa- 
krøniker vandre ud i Verden! Jeg seer, de finde Vej til Hjer- 
terne — Fejlene tilgives da nok. Ret har Du i din Bemærk- 
ning ved «Jøderne paa Hald» angaaende Indmureisen; det er 
vist nok Stykkets svage Side, og for en Kjender vanskelig at 
fordøje, men jeg trøster mig med, at kun faae ere istand til 
at kikke mig saa dybt i Kortet som Du. Ligesaa rigtig (eller 
paa det poetiske Pairskammers Sprog: ligesaa overensstem- 
mende med min) er din Erindring om <Tilfældets alt for vig- 
tige Rolle i Josepha*, thi den kunde i^været undgaaet, da J. er 
reen Opfindelse; derimod er « Præsten i Thorning* en virkelig 
Begivenhed, noksom bekræftet ved Almuesagnet derstæds. Og 
have vi her atter et Exempel paa: at den virkelige Historie 
ofte er usandsynligere end den meest phantastiske Roman. 
Derimod er jeg ikke enig med Dig i din Anskuelse af « Landsby- 
degnen*. For det Første maae jeg erindre atter om: at Hoved- 
begivenhederne ere reen historisk Sandhed, lige til Sophie Grub- 
bes yderste Fornedrelse. Pro secundo: den korte Skizzering 
af M. Vinges og de lange, lange Spring i hans Historie fore- 
kommer mig netop at være af — tilgiv mig Udtrykket -— stor 



*) Ingemann kan paa dette Tidspunkt kun have kjendt Novellernes 
1. Del, der udkom 1833 og indeholdt følgende Fortællinger: En Landsby- 
degns Dagbog, Josepha, Præsten i Thorning, Fruentimmerhaderen, Røver- 
stuen, Jøderne paa Hald, Hosekræmmeren, Kjeltringliv, Himmelbjerget. 



BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 15 

tragisk Efifect. At de ere deprimerende er vist; men kan 
det være anderledes? og kan vel det tragiske altid være ele- 
verende? 

Du seer nu, kjereste Bernhard! at jeg veed at skatte dine 
Bemærkninger, og at jeg af din Mund gjerne tager mod Ind- 
sigelser, dem jeg — fremsatte af Recensent-Klubben ej engang 
ændser. Hils din Hustrue kjerligst fra mig, og siig hende: at 
det kvindelige Hjertes sikkre Takt og fine Følelse er en Dom- 
stol, hvis Legitimitet jeg oprigtigen erkjender; og at Ingemanns 
Kones Bifald er mig dobbelt dyrebart. Gjenhils Hr. Lorent- 
zen, og enhver Anden, der for Dig maatte yttre sin Velvillie 
mod den jydske Landsbyepræsts Lucubrationer ! Apropos med 
Landsbyepræst: Jeg føler mig i mit Forhold til mine særdeles 
agtværdige og kjere Sognefolk her, i min isolerede umisundte 
Stilling og i min landlige Frihed {otium hedder det hos de 
Gamle) saa vel, at jeg betragter Spentrup Kirkegaard som mit 
sidste stille forborgne Hvilested. Det vil findes ved Foden af 
en eenligt staaende Løn, hvis Hoved Stormene have bøjet — 
Hig dens, hvis lille Sovekammer den venligen vil beskygge — 
dog nok herom! mit Brev maae ikke tage den Vending. Jeg 
har nu tilvant mig at indeslutte mine Sorger i mit eget Bryst, 
der — Gud være lovet! er hærdet nok til at bære dem. Men 
jeg siger i Ydmyghed: «Min Sjæl lov Herren! naar Du ned- 
bøjer mig, da gjør Du mig stærk». — — See vi engang hin- 
anden her, som jeg stedse haaber, da kan vel være, at jeg for 
Dig aabner et saaret, men ikke sønderknuset Hjerte. 

Nu til Slutning et behageligere Æmne! jeg længes meget 
efter din Erik Menved (en Fortsættelse dog af E. M. Barn- 
dom?) og ønsker Dig Liv og Kræfter til at forlænge denne 
Cyclus af fædrelandske Romaner. Grundtvigs Mythol. har 
jeg ikke endnu læst; men kan sagtens forestille mig, at den 
som alt, hvad den kjere Mand skriver, ikke kan være frie for 
Polemik. 

Jeg har tit i mit stille Sind leet ad det Heiberg'ske Mi- 
nisterium. Hvor længe mon det endnu kan holde sig? Jeg 
tænker, vi kunne snart sige: Godnat, Heiberg! Godnat Hertz! 
Godnat Allesammen ! og sov vel! Kanskee lægger Publicum til: 
« Fanden ta'e jer*), I Formskjærere! (Du veed vel, at Formen 
er nu disse Gileaditers Schibolet? og er det sært? <Klæder 



♦) R— [?]ine8terens Udtrjk. 



6 BLICHER OG iDE SAMLEDE NOVELLER«. 

skabe FoIk>, og hvo, som mangler Følelse, seer at snakke 
pent for sig[)]. Var Jeg bare hos Dig, jeg kunde fortælle Dig 
mange lystige Ting om denne Materie; men jeg vil gjemme 
det til Sommer. Kunde jeg blot erubrige saa meget Mam- 
mon, at min Vej torde lægges om ad Soree. Nu vi ville 
gjøre, hvad vi altid gjøre, naar vi ikke vide bedre — trøste 
os med Haabet. 

Lev da vel min Ven og Broder! 

S. S. Blicher. 




Skjønt de to næste Breve til Ingemann drejer sig mere om 
dennes end om Blichers Frembringelser anføres de dog rettest 
paa dette Sted: 

Spentrap, d. 8. Aug. 1S33. 
Min Ven! 

Andengang har jeg nu læst Din <Erik og de Fredløser 
Da jeg havde fuldendt den første Gjennemlæsnlng, vilde jeg 
skrevet Dig til; men saa syntes det mig for snart efter det 
forrige; og da vor Brewexling ikke er meget livlig, er det 
vist t>edre, at Pauserne faae saa noget nær een s Længde. 
Andengang, som sagt, har jeg allerede læst — andengang! Du 
veed, hvad det betyder; og jeg har ikke forsvoret at læse den 



BUCHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 17 

tiere. Mine Landsmænd ere nok af samme Smag; thi det 
Exemplar, Du skjænkede mig, vandrer fra Bye til Bye, og der 
er en liggen og en Tryglen, naar jeg vil have det hjem. Det 
er en slem Uskik med den Laanen Bøger, i mercantilsk Hen- 
seende lidt ærgerlig baade for Boghandler og Forfatter — en 
litterær Toldsvig, som kun vil hemmes, naar Publicum ind- 
seer det nedværdigende heri. (En dig Baron laante engang 
min Oversættelse af Ossian — det sidste Exemplar jeg ejede, 
og — beholdt den, for at føje den til en Bogsamling af nogle 
tusinde Bind siirligt indbundne Værker. En vis Prinds sagde 
mig for ikke længe siden noget forbindtligt for mine Noveller 

— han havde laant dem af sin Adjutant! men dette sub rosaW). 
Det var <Erik Kongen hiin unge* jeg kom fra. Den har vakt 
een Scrupel hos mig : Christoffer — hans Omvendelse falder mig 
noget mistænkelig. Han har været saa lumpen nederdrægtig, at 
foreene sig med Faderens Mordere for at rydde Broderen af 
Vejen, da kan jeg ikke vel troe paa Oprigtigheden af hans For- 
soning; men maaskee har Du Historien for Dig. Og den 
virkelige Historie fremviser ofte noget usandsynligt, saa usand- 
synligt, at Digteren ikke, uden slig Hjemmel, tør fingere det. 
Et mærkeligt Exempel oplever jeg selv, idet de Begivenheder 
i mine Fortællinger, som Recensenterne mene at være umoti- 
verede og lidet rimelige, netop ere de historisk sande. End 
Du selv? Helmer Blaa! dræber sin Kjerestes sex Brødre og 
alligevel elsker hende ømt og elskes igjen. Intet i Verden er 
mere inconseqvent end Menneskets Sind. — Hvad mener Du vel? 
Heiberg og jeg have gjort hverandres Bekjendtskab ! Han for- 
ærede mig og min Kone Fribilletter til Forestillingerne i Ran- 
ders, og kom mig med megen Artighed og — som det syntes 

— Oprigtighed imøde. Jeg kunde ikke være uhøflig. Hvo 
skulde have tænkt det? har han forandret sig? eller sin Me- 
ning om mig? eller hvad? Hvad om det nu gaaer Dig lige- 
saa? Vi tre kunne udgjøre et ganske underligt Kløverblad. 
Men forresten alt dette mellem os to, kjere Bernhard! vi som 
kjende hverandre. Ham kjender jeg endnu ikke — lærer det 
vel heller ikke — higer heller ikke derefter. Hvad siger Du 
om de Noveller (af Forf. til en Hverdpgshistorie) han har ud- 
givet? Jeg troer, at de ere skrevne af en peen og flydende 
Pmentimmerhaand*), og har læst dem med stor Fornøjelse. 



*) Det er godt gjættet af vor Digter; som bekjendt var Fru Gyl- 
leflnbonrg deres Ophav. 



18 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER ». 

Endnu dette Aar vil gaae hen, uden at jeg kommer til 
Soer, men saa adaare — volente deo! laar har jeg selvtredie 
berejst en Strækning af Jyllands Vestkyst; den Rejse glemmer 
jeg aldrig. Kom engang og see! Du vil ikke fortryde det. 
Mere vil jeg ikke sige, thi det jeg saae er forraeget til et Brev 
og kommer vel engang i en Roman af større Omfang — Bu- 
det til Randers venter — lev vel, kjereste Ven! og hils din 

elskelige Hustru. 

Din 

S. S. Blicher. 



Spentrup, d. 7. Marts 1835. 

Din sidste Historieroman, min Ingemann ! har jeg mod- 
taget og læst med udelt Interesse. Du har mesterligen ud- 
fyldt Historiens tørre Skelet med Kjød og Blod, og indaandet 
din Skabning det friske poetiske Liv. Saa ledes holder Du, 
hvad Du i Fortalen lovede. Din Characteertegning udmærker 
sig saavel ved Sandhed — ligemeget om den endog kun var 
blot æstetisk — som ved Mangfoldighed. Valdemar Atterdag 
er nøjagtig, som jeg har tænkt mig ham — hiin kolde, selvi- 
ske, listige Speculant, der lod Niels Ebbesen bløde sig tildøde 
for Danmarks Befrielse, og Niels Bugge snigmorderisk dræbe. 
Vel, min Broder! vil Historieskriveren ikke øve Ret, da lad 
Digteren gjøre det! — Nu Rænke-Mester Jacob! — en herlig 
Karl! hans summariske Omvendelsesmaade har gottet mig 
inderligen. — Og Svend Trøst! var det ikke for Niels Ebbesen, 
man kunde kalde ham^Hovedfiguren i dette dit colossalske Ma- 
lene, paa hvilket enhver tiltrækker sig efter sit Standpunkt 
meer eller mindre Opmærksomhed. 

Een Scrupel vil jeg dog ikke dølge for Dig: Tateren — 
er han ikke kommen for tidlig herind? Det var først efter 
Tamerlans Røvertog, og navnligen 4 Aar efter hans Sejr over 
Bajazeth ved Angora at Taterne først viiste sig i Europa (i 
Joh. Mullers Schweit. Historie omtales de f. Ex. som hidtil 
ukjendte og først fremtrædende under deres saakaldte Hertug 
Michael paa det Costnizske Kirkemødes Tider 1414—18). Kan 
Du ikke legitimere Dig bedre, end jeg veed af, saa skal Du 
høre en Skraalen af Recensenterne; Molbech vil sikkert lægge 
sit Skolemesterens Riis i Saltlage. Endnu een Betænkelighed: 
Du henlægger N. Ebbesens sædvanligste Opholdssted til Bra- 
tingsborg ved Kleitrup Søe, og lader ham søge derhen, efter 



BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 19 

at have dræbt Geert. For det første er det temmelig uvist, 
om den Borg, der engang stod her, hedde saaledes; og der er 
Sandsynlighed for, at denne Benævnelse er blot poetisk og 
synonym med: Kæmpeborg — Helteborg. For det andet synes 
mig rimeligere, at N. E. salverede sig for de eftersættende 
Holstener over Gudenaae, som paa en Udstrækning af 6—7 
Mille kun endnu har denne ene Broe ved Randers, end 
over den smalle Hvidemølleaae. Men det er da i sig selv en 
Ubetydelighed; kun den, som kjender Locali teten, studser noget 
herved. 

Og nu tilsidst: jeg for min Deel ønskede langt hellere, 
at Du i samme Form vilde fuldende — og saa langt muligt 
udstrække — Cyclussen af denne din poetiske Fædrelands- 
historie — end i et metrisk. Mine Grunde vilde blive vidt- 
løftige at fremsende; men jeg vil blot holde mig til denne 
ene: bedre og skjønnere end din Romanform tror jeg ingen 
kan vorde. 

Og hermed Gud befalet! og venlig Hilsen fra 

Din 

S. S. Blicher. 



Da de csamlede Noveller* saa Lyset, havde deres For- 
fatter allerede passeret de halvtreds; han havde skrevet næsten 
ustandseligt i en Menneskealder om alt mellem Himmel og Jord 
fra Brakmarkens Behandling til de subtileste Skjaldemotiver; han 
havde forsøgt sig i alle Digtarter: i Verset, i Dramaet, i Novel- 
len; han havde da rakt sin Samtid Dokumenter nok til at skjønne 
om hans Talents Dybde; vi har set, hvilken Dom, der fældedes 
over hans Dramaer og Vers; vi skal nu se, hvad Datiden dømte 
om hans Noveller; først vil vi da give Ordet til et Par af hans 
Læsere, siden kommer Turen til Kritikerne og det sværere Skyts. 
— Som vi allerede bemærkede under vor Omtale af Nordlyset, 
havde Blicher — som vel alle Datidens Skribenter — næsten 
adelokkende sine Læsere i Overklasserne; Bønderne læste intet 
ud over Almanakken og Salmebogen; og selv en jævn Borger- 
mand er en sjælden Fugl at træffe paa Datidens Subskriptions- 
lister. Det er da let forstaaeligt, at de faa Udtalelser af mere 
privat Karakter, som vi ejer, angaaende de Blicher'ske Noveller 
stammer udelukkende fra cThe highlife> -Sfæren. 

Den første skyldes N. Fogtmann (1788 f 1851), Bisp først 



20 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 

over Ribe siden over Aalborg Stift; den 16. Jan. 1833 skriver han 
til sin Ven, P. Hjort i Sorø*): 

«Har De læst Blichers nys udkomne Noveller? Der er et 
vist Liv og en vis Danskhed i disse Fortællinger; der er me- 
get Godt i dem og noget Vaas. De har dog i det Hele inter- 
esseret mig og behaget mig.> 

Mere udførlig er Louise Hegermann-Lindencrone — den ade- 
lige Forfatterinde til nogle intetsigende Historier ••) — ; hun skri 
ver samme Aar i et Brev — ligeledes til P. Hjort***): 

Rolighed [ved Kjbh.], d. 5. Aug. 1833. 

«Kjære, gode Ven! 

— — — — Jeg længes efter at vide, hvad De synes om 
de Blicherske Noveller, de har vundet meget Bifald her i 
Byen; mig vil de ikke ret smage, jeg veed ikke, om jeg en- 
gang før har yttret min Mening derom; der synes mig at 
herske en vis Plumphed og Plathed i dem, som vist ikke alene 
er et uheldigt Valg; det forekommer mig at være Forfatterens 
Natur, der udtaler sig derigjennem; derfor bliver alt det, der 
skal have en højere og ædlere Tendents, saa underlig for- 
keert, at man ikke veed, om det skal være rigtig Alvor. Jeg 
har ikke hørt noget Menneskes Mening om 2. Del; men jeg 
begriber næsten ikke, at man tør byde Publicum en Fortæl- 
ling som Jordbærret eller Den sildige Opvaagnenif), Jeg er især 
begjærlig efter at høre, hvad De synes om Præsten i Veilby; 
mig har den interesseret meest, maaskee tildeels fordi jeg, som 
De nok erindrer, har havt fat paa samme Æmne. Der er 
meget deri, som vist passer meget bedre til Tiden, i hvilken 
det skeete, end min Indklædning deraf. Præstens Individualitet 
gjør det maaskee ogsaa her sandsynligere, at man mistænker 
ham, men paa den anden Side har det noget ubehageligt at 



*) P. Hjort: Udvalg af Breve (Ny Saml. 1869) S. 121. 
**) Baronesse L. H.-Lindencrone (f. 1778 f 1853) udsendte 1825 
• Danske Fortællinger*, historiske Noveller af et hyper-romantisk Ind- 
hold. 

♦♦♦) * Udvalg af Breve til P. Hjort* I. (1867), S. 389—90. 
t) 2. Del (1833) indeholdt Novellerne: Telse, Sildig Opoaagnen, Jord- 
bærret, Præsten i Veilby, Den svenske Major, Stakkels Louis!, Skibsjournal, 
Eva, Eremitten ved Grenaa. 



BUCHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 21 

læse om en Præst, som slaaer med en Spade, saaledes at han 
ikke selv veed, om han har dræbt den, han slaaer, og at han 
siger: Ueg skal slaae Dig til Du ligger, din Hund!* og der- 
efter: jeg skal huske Dig det, eller ramme Dig — hvilket det 
nu er, han siger; det er dog temmelig stærkt, thi man maatte 
næsten troe, at han i det Øjeblik havde noget slemt isinde. 
I første Øjeblik forekom det mig, at være en meget heldig 
Idee med Somnambnlismen, hvorefter han selv tilstod Mordet; 
men naar man rigtig eftertænker det, er det dog aldeles Uret 
af Dommeren, at han da dømmer ham som Morder; netop 
derved og ved hans Udladelser derom, bliver det jo klart, at 
om endogsaa Karlen er død af Slaget, saa er det en Vaades- 
gjerning og intet Drab, og saa er det jo forskrækkeligt, at 
han uden Videre dømmer ham»*) — 

Dersom det forholder sig rigtigt, hvad Øhlenschlæger vil 
hævde, at denne Generalinde er — «maaskee den meest poetiske 
quindelige Siæl, Danmark har eiet> (se Øhl.' «Erindr.» IV, S. 4), 
eller som af P. Hjort paastaaet, at hun baade *saa skarpt og 
dømte idealt* — da er der ikke stort Haab for vor elskede St. 
Blicher. 

Efter at have hørt denne højadelige Sippe-Dorthe skal det 
virke forfriskende at læse den Ros, som ydedes vor Digter af 
Samtidens højeste Intelligens, Søren Kierkegaard. I sin lille Bog 
om H. C. Andersen: «Af en endnu levendes Papirer* (1838) siger 
han (S. 9) efter at have sluttet en længere Karakteristik af Fru 
Gyllembourgs c Hverdagshistorier* : 

« Vende vi os nu fra disse Noveller og deres Tumleplads 
til hiin Røst [cStille og mørkladen er vel min Hede* etc] i 
Ørkenen St. St. Blicher, der dog, og det er netop det mærke- 
lige, omskabte den til et venligt Tilflugtssted for den i Livet 
landflygtige Fantasie, saa møde vi vel ikke her en saadan 
Verdensanskuelse, paa hvilken der er gjort Prøve i saa mang- 
foldige Livstilfælde, ikke heller den Livsgymnastik, der er hiine 



*) At den Opfattelse af Blichers Noveller, som her kommer til Orde, 
har holdt sig Itnige i Overklasserne, derfor borger, hvad Georg Brandes 
har fortalt mig, at da han som ung Student i Begyndelsen af 60*erne kom 
i Studenterforeningen og der spurgte efter Blichers Noveller, blev der svaret 
haiD, at det var en Lekture, som dannede Mennesker ikke kunde være be- 
kieodt at line. 



22 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 

Noveller saa ejendommelig; men dog finder ogsaa her en vis 
Begynden forfra Sted, foretaget, medens den negative Side er 
aldeles latent, i Kraft af, at en hel Positivitet saa at sige 
vaagner op og kommer tilorde og ungdommelig frisk fornyer 
og gjenføder sig med autochthonisk [Af Jorden est du kom- 
men!] Originalitet. Istedetfor den i Hverdagshistoriens Forfat- 
ters Noveller indeholdte Livsanskuelse, der er Individets, som 
har fuldendt Løbet og bevaret Troen, fremtræder her som 
Eenheden af en for Sjælens indre Øre gjenlydende individuel- 
folkelig poetisk Grundtone, og et for Fantasien udslagen folkelig- 
idyllisk af mægtige Kornmod gjennemsyret Billede — en dyb, 
poetisk Stemning, indhyllet i Umiddelbarhedens Taageslør. 
Istedetfor vi i hiine Noveller maae beundre den mesterlige 
Teknik, frapperes vi her af enkelte dramatisk-svangre Repliker, 
som ikke saa meget forudsætter en Cuviers Skarpsindighed for 
af dem at construere en Totalitet, som næsten Naturens Dyb- 
sindighed som Tilblivelsesgrund. I ethvert Tilfælde er ogsaa 
her en Eenhed, der i sin Umiddelbarhed betydnigsfuldt peger 
ind i Fremtiden, og som nødvendigviis maae gribe Samtiden 
meget mere, end den har gjort, og derved maaskee komme til 
at virke heldbringende for den prosaiske Maade, paa hvilken 
Politiken hidtil er bleven behandlet.* 

Af andre litterære Kapaciteter fra Datiden, der har udtalt 
sig om Blicher, maa vi endnu erindre om H. C. Andersen, hvis 
tidlig vakte Interesse for Jylland, saavel som hans Rejse gjennem 
denne Landsdel i Sommeren 1830 sikkert ikke er uden Forbin- 
delse med Læsning af Blichers Noveller. Da han i 1832 — alt- 
saa før de < samlede Noveller* forelaa — udgav sine »Vignetter 
til danske Digtere* helligede han Blicher følgende Linjer (S. 9): 

Hvor Nordhavets Bølge slaaer højt paa Strand 
om de sorte Vrag i det hvide Sand, 
hvor Landet staaer halvt som et Paradiis, 
halvt viser kun Lyngens sorte Riis, 
der bygger en Lærke, den synger godt, 
den ligner — sig selv og Walter Scott! 
den skildrer Jyden og Jydens Land, 
man kalder den der Peer Spillemand. 

Var saaledes de mere eller mindre private Domme om 
denne Novelle-Samling baade op og ned, gjæider dette i endnu 
højere Grad om den officielle Kritik. 



BLICHER OG c DE SAMLEDE NOVELLER*. 23 

Af Datidens Anmeldelser griber vi strax et af de gunstigste, 
forfattet af H. C. Wosemose i tAllerngeste Skilderie af Kjøben- 
havns (15. Jan. 1833); det hedder her: 

c Blandt de Novelledigtere, som vi ejer, og som vi snart 
kunne tælle, er nærværende Forfatter, der tillige er hæderligen 
bekjendt som lyrisk Digter og ægte jydsk Bondesanger, uden al 
Tvivl den meest ejendommelige. Forfatteren har altfor godt et 
Navn og Rygte paa sig i vor Litteratur til, at han skulde trænge 
til min Roes; men enhver, som uden Fordom læser disse No- 
veller, maae erkjende, at de baade med Hensyn til Materie og 
Form tilfredsstiller Læseren, og de Fordringer, den upartiske 
Smagsdommer maae gjøre til Novelledigteren. Forfatterens nøje 
Bekjendtskab med Almuens Skikke og Udtryk sætter bam godt i 
Stand til at skildre Landboen. Handlingens Gang i hans For- 
tællinger er simpel og dog riig paa frapante Situationer, og Knu- 
dens Løsning ligesaa overraskende som naturlig. Foredraget er 
simpelt, hjerteligt, rørende, og paa sine Steder meget jovialt, 
haraoristiskt og vittigt. Ogsaa indeholder disse Noveller mange 
træffende Bemærkninger og Blik paa Livet, som vidner om 
stor Menneskekundskab. Det havde været at ønske, at Forfatte- 
ren i Novellen Kjeltringliv havde forklaret flere af Kjeltringe- 
sprogets Udtryk end dem, han har oversat i skikkelige Folks 
Sprog, da de fleste ikke har den rothvelske Lexikon ved Haan- 
den. Af store Sprogfejl findes kun nogle faa, f. Ex. lagt, for: 
liffi^^f og' uomgængeligt f. uundgaaeligt. Af Tr}'kfejl findes vel 
nogle, men ikke saa mange, som man kunde have ventet, da Forf. 
paa Grund af sin Bopæls lange Afstand fra Kjbh. ikke selv 
har kunnet besørge Correcturen. Tryk og Papiir ere meget 
smakke.* 

Den sidste Bemærkning vilde en Nutidslæser paa det kraf- 
tigste modsige. 

Ret elskværdig i sin Form er ogsaa følgende Anmeldelse af 
Novellernes 1ste Del i c Dansk Litteraturtidende* Nr. 10, 1833 (S. 
145— 153)*): 

«Dct er længe siden, at Anmelderen overraskedes paa en 
saa behagelig Maade som ved Læsningen af denne lille Bog. 



*) Forf. er vistnok Jens Møller. 



24 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 

Tilfældigviis var Nordlyset ikke faldet i hans Hænder*); følgelig 
var hele Bogens Indhold ham nyt; og han havde den Glæde 
paa een Gang at gjøre Bekjendtskab med ni originale, i den 
egentligste Forstand, fædrelandske Fortællinger, hvoraf hver en- 
kelt har Krav paa Erkjendtlighed ; thi selv den ubetydeligste af 
de ni Noveller, og som staar langt under de øvrige — Præsten 
i Thorning**) — er ikke uden Værd. Det var derfor en heldig 
Beslutning af Hr. Pastor Blicher: at samle sine spredte Fortæl- 
linger; og en stor Tilgift i Læsernes Nydelse er det at see Or- 
dene: Første Deel trykte paa Titelbladet; thi den Sorg, man ellers 
har ved at ende en interessant Læsning, forvandles nu til en 
frydefuld Forventning af det, der staaer tilbage. Vi ønsker Hr. 
Blicher, hvis Muse vi paa Grund af andre Arbejder længe have 
elsket, lignende Held i Fremtiden. Da skal han ogsaa have den 
Løn — som vi af Dagen see hidindtil at være ydet ham — 
nævnt eller unævnt paa Tydsk at blive nacherzåhlt, siden For- 
læggere og Almanakkræmmere hos vore gode Naboer ej længere 
ville taale paa Titelbladet det beskedne, men sande Skildt: Aus 
dem Dånischen uhersetzt. 

Ville vi gjøre os Regnskab for, hvad det er, som giver de 
Blicherske Fortællinger (de ere ikke alle Noveller) den særegne 
Tillokkelse, da troer Rec[ensenten], at det fornemmelig maae 
søges i det nationale, som betegner dem alle, og som ikke blot 
bestaaer i, at Danmark (som oftest Jylland) er Skuepladsen, — 
thi dette gjør ej stort til Sagen — men at danske Characterer, 
danske Sæder, saavelsom danske Egne deri ere skildrede troe og 
livligen, aldeles efter Naturen; dog tillige med en idealiserende 
Pensel, saaledes at de Skjønheder, vi i Livet opsøger smaaligen 
og adspredte, findes her consentrerede. Med Grund protesterer 
Digteren i en Excurs (som vi forresten ønske bort) S. 118-— 121 
imod at ansees for Efteraber af nogen anden Novelledigter. Det 
er ganske sandt; han er ligesaa lidet en Copie af Tieck som af 
Hofman n, ligesaa lidet af van der Velde som af Walter Scott. 
Om den sidste — som Hr. Blicher upaatvivlelig skylder meget, 
uden at være hans Abe — siger han Side 119 efterat have ladet 
Læserne gjætte paa denne uforlignelige Romandigter: <Ak! kjere 
gunstige Læser! det er endnu ikke den rette. Du gjør mig 
virkelig for megen Ære; thi hans Fuldkommenheder ere hans 



*) Et Tilfælde, der desværre hyppig ramte Blichers Frembrin- 
gelser. 

*•) Det var den første Dumhed! 



BUCHER OG <DE SAMLBDE NOVELLER'. 



25 



Ejendom, som hverken jeg eller nogen anden kan tage fra ham*) 
og hans Fejl, om han har nogen, vil jeg gjærne overlade til 
C***** (Cooper?) og Andre, der kunne fylde et Ark med at he- 
skrive et Shawl og Haaden at bære det paa, og som ikke kunne 




fere os ind i en Bondes Røghytte, uden at gjøre os nøje be- 
kjendte med enhver Stol paa Gulvet, enhver Høne paa Ranen**) 



*) meD nok efferligne, som Mange have gjort, ihvorvel Faa med saa 
!get Held lom Hr. Blicher. \Rec.] 

**) Et obaalet, dog roaaskee i Jylland endnu brugeligt Ord. Af saa- 
ane bruger Hr. Blicher mange, <^ de gjøre tit en god Virkning: men 



26 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 

Og enhver Pjalt, de uskyldige Børn har paa, o. s. v.> Det maae 
enhver indrømme Hr. B., at han i sine Beskrivelser, som tit ere 
i høj Grad pittoresque, har omhyggelig vogtet sig for den paa- 
pegede Fejl: at forfalde til det brede og udtværede. Derimod 
har han ikke altid været saa heldig at undgaae en anden Fejl, 
hvortil humoristiske Fortællere let forfalder, og hvorpaa netop 
den Indledning, som vi nys epitomerede, afgiver et Exempel: 
nemlig at standse Læseren ved uvedkommende Reflexioner over 
Forfatterens Maneer, Forehavende o. s. v. Det hele Stykke, hvor- 
med Capitlet Aunsbjerg begynder (fra S. 118 til 122) er efter Recs. 
Tanker et saadant hors d'oeuvre; og af dette Slags møde vi ej 
saa faae, skjøndt de sjældent breder sig saa vidt ud som paa 
det nysnævnte Sted. Til Overvejelse for Hr. Forfatteren ved en 
forventet ny Udgave nævne vi nogle Exempler paa formeentlige 
Udvæxter, der let lader sig bortskjære: 

Side 115: Undskyldningerne for Udeladelsen af Niels Skyttes 
Eeder. 

Side 136: Formaningen til Læsere og Læserinder at flytte nær 
sammen, fordi der kommer en Spøgelsehistorie. 

Side 138: Bemærkningerne om de forskjellige Slags Mod. 
Men Rec. lægger iøvrigt ikke stor Vægt paa deslige Smaating. 
Vigtigere er i hans Øjne to andre Punkter, hvorom han ej bør 
tilbageholde sin Mening. Først beklager Rec, at der i en Sam- 
ling af Noveller, som med Hensyn til Digterens Stand og Ind- 
holdets med Grund forudsatte Sædelighed gives uden Betænk- 
ning enhver Dame i Hænde, skal forekomme — og netop i den 
første Novelle*) et Par slibrige Situationer, som saare Blufær- 
digheden og som selv en opmærksom Forelæser ikke kan forbi- 
gaae, fordi det Hele beroe derpaa. Frøken Sophie paa Thiele 
besøger nemlig Tjeneren Jens om Natten, og da Jens har byttet 
Seng med sin Medtjener uden at underrette Frøkenen derom, 
lyksaliggjør hun tillige denne (som ogsaa er forelsket i hende) 
med en Hyrdetime. Anmelderen er vist ikke den eneste Fore- 
læser, som ved at støde paa slig Scene er bleven bragt i For- 
legenhed. Det er en ypperlig Regel, som ingen Forfatter (og 
mindst de, der skrive for det smukke Kjøn) bør forglemme: ej 
at betroe Papiret andet, end hvad de selv kunne i hvilketsom- 



har her ofte forglemt — hvad der for ikke jydske Læsere var fornødent 
— at forklare deslige Ord i en Note. Dette Ord, som betyder (iblandt 
andet) en Hønsestige, skrives i gamle Bøger Randen. Rec, 

*) En Landsbydegns Dagbog. 



BUGHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER >. 27 

helst Selskab fremføre over deres Læber. Anmelderens anden 
Hovedanke er en undertiden paafaldende Mangel paa Sandsgn- 
liifhed i de opdigtede Begivenheder. Dette gjælder allermeest om 
den aldeles ubegribelige Indmuring af den kjerlige Søn i Fortæl- 
lingen: Jiøcfer/ie paa Hald, Alt hvad der skal opnaaes ved hans 
levende Begravelse (med Undtagelse af Moroe for Nutidens Læ- 
sere) var jo ligesaa fuldstændigen opnaaet ved hans Flugt. Læ- 
seren veed derfor aldrig, hvorfor han piner sig saa forfærdeligt 
i sit underjordiske Fængsel, og ikke hellere flygter, hvilket staaer 
ham frit for. Men kan man først glemme det Unaturlige i Si- 
tuationen — og maaskee har Forf. her fulgt et gammelt Sagn, 
hvilket dog i saa Fald burde af ham have været bedre motiveret 
— da følger man heelt igjennem Skildringen med levende Deel- 
tagelse; og siden Historien faaer et lykkeligt Udfald, vilde i det 
mindste Damerne langt foretrække denne Fortælling for den 
næstfølgende: Hosekræmmeren^ hvori vel intet Usandsynligt fore- 
kommer, men som er saare tragisk; og sandt at sige synes og- 
saa Anmelderen, at Hr. Blicher denne Gang har valgt altfor 
mørke Farver*), ihvorvel vi lader hans gode Hensigt vederfares 
Ret: at advare Forældre fra at bruge Tvang ved deres Børns 
ægteskabelige Forbindelse. Den anden Novelle, hvori Anm. har 
savnet Sandsynlighed, er ^ Fruentim merhaderen> — — — Det er 
dog ikke Recs. Mening, at Forf. for hans Skyld skal rette noget 
i denne Fortælling, derimod vilde den føromtalte skjønne For- 
tælling Jwierne paa Hald vinde betydeligt ved en stærkere Mo- 
tivering. 

Hr. B. er ikke af de Digtere, der bruger et stort Apparat 
til at overraske og underholde sine Læsere. Og Rec. seer just 
heri et Beviis paa hans Digterkald. Han kjender Menneske- 
hjærtet og den ham omgivende Natur. Af denne dobbelte Kilde 
udflyde de Farver, hvori han dypper sin Pensel; brogede (chi- 
nesiske eller hofmannske) Malerier fulde af skjærende Farver, 
maae man hos ham ikke vente. Han er ogsaa i denne Ordets 
Betydning en ægte dansk Digter — — — Hvor sindrigt Hr. B. 
alligevel forstaaer i al Simpelhed at knytte en Plan med flere 
Forgreninger, viser den sidste Fortælling: Himmelbjærget som 
Rec. er nærved at erklære for den smukkeste Blomst i hele Urte- 
kosten. — — — Men idet vi saaledes lykønsker vor Litteratur 
til en sand Udvidelse af dens Gebet just paa en Kant, hvor den 



^ Det er Deres 2den Kapital-Dumhed, hæderværdige Hr. Anmelder! 



<mt-'>iif^. 



28 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 

trænger dertil, bør vi ikke rordelge, at Hr. 9, \ Besiddelsen af 
et sjældent og betydeligt Talent, enten misKjender eller dog 
undervurderer Værdien af Correcthed. Denne Egenskab savner 
vi saavel i Henseende til Smagen som hvad Sproget betræffer. 
Til Smagens Resort henfører vi de to af os først paasnkede 
Fejl, til Sprogbommerter hører Forvexlingen af ligger og begger, 
sidder og sælter m. m. deslige. Vil man endog tillade Hr. Ro- 
senkilde som Huusfaderen i Familien Reqvebourg at begaae slige 
Sprogfejl i sit eget Haas. 
saa tillader man ikke en 
Digter det paa Prent, og 
mindst en Digter, der ellers 
har Sproget fuldkomment 
i sin Magt, og tit henriver 
os ved sine livlige, baade 
naive og veltalende Skil- 
dringer. Intet er ubehage- 
ligere for den dannede Læ- 
ser, end naar han bortfért 
af en saadan Strøm, plud- 
selig støder paa en Klippe, 
der ved Styrmandens Kunst 
(d. e. ved en renset Smag) 

kunde være undgaaet. 
Denne Bemærkning gj ælder 
D/åsk Bonae. Tedniog uf iiaiiguni. naturiigviis q oær saa me- 

get de tilsigtede Sprogfejl, 
som de enkelte Spor af Raahed, hvilke den gode Smags Fiil 
burde bortskaffe. Da Hr. B.'s Ortographie ellers er den veil- 
tagne, vide vi ikke, hvorfor han skriver Dans og danur. Selv 
det lydske Tanz giver Skrivemaaden Danda Medhold.* 




Den for Novellernes Held mest skæbnesvangre Anmeldelse 
fremkom dog i »-Maanedskrift for Litteratur' (13. Bind S. 401— 18) 
i Foraaret 1835, og havde den 30-aarige Videnskabsmand J. N. 
Madvig til Forfatter: da det er den uilferligste og tillige mest 
omstridte af alle de Anmeldelser, Blicher nogensinde har været 
ude for, anfører vi den her uden Afkortning; den behandler dog 
kun de første fire Dele; kjender saaledes ikke noget til lo af de 
ejendommeligste af Blichers Frembringelser: ^Marie* og 'Fjorten 
Dage i Jylland', der først saa Lyset med 5. Bind i 1836. 

Anmeldelsen lyder som følger: 



BLICHHR OG (DB SA.ULEDE NOVELLER*. 2d 

tVed dcQ raske Tiltagen af Blomsternes Tal i vor Novelle- 
Bor er del ønskeligt, ikke allene at see en frodig Fremvæxl af 
Afleggere af samme Art, men i nye Slægter og Arter at vinde 
Afvezling og MangToldighed, forudsat at virkelige poetiske Blom- 
ster indplantes I Haven og ikke gemene Grøntsager, og at de 
nye Arter fremstilles i ikke for ufuldkomne Exemplarer. Kun 
saaledes forces den aandelige Nydelse. Denne Porskjellighed i 




Farre og Dnft vil den, der mueligen i Forvejen har læst Hver- 
dagihistoHens Portsllers Noveller, i høj Grad Tinde i Blichers 
Noveller, (^ er han heldig i at trælTe de rette Partier, vil Af- 
vexlingen (^saa kunne forlyste ham, og han vil erkjcnde, at han, 
skjøndt i en anden Egn, dog endnu beHoder sig i Poesiens Ene- 
mcrker. Den Forudsætning, vi her for Exemplets Skyld tillade 
os om et tidligere Beltjendtskab med hiin anden aandrjgc For- 
fatter, troe vf, er indtmBen ved mange Læsere af dem, Hr. Bli- 
cher Til s«tle Priis paa, uagtet den ikke stemmer overeens med 
den Tldsorden, i hvilken begge Fortællere først frcmtraadte med 
deres enkelte Arbejder. De blicherske Noveller ere nemlig, i 
det lUngeate for største Delen, første Gang tidligere trykte end 



30 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 

hiine andre, de fleste i det i Randers udgivne Tidsskrift: Nord- 
lyset. Men den Blicherske Muse undgik for det meste, idet den 
førte et stille Liv i en vis provindsiel og landlig Afsondring og 
forlystede en snævrere Kreds, en stor Deel af Publicums og især 
Hovedstadens Publicums Opmærksomhed. Da den derfor med 
en Samling af dens Gaver fremtraadte i den større Kreds, vakte 
den hidtil uænsede Landsb3^skjønhed just ved dens afvigende^ 
men friske og behagelige Physiognomie og naive Væsen en ikke 
ringe Interesse. Vi ville ikke sige, at denne har vedligeholdt sig 
i samme Grad ved dens siden tre Gange gjentagne Fremtrædelse, 
om end Hr. Steens Subscribentliste viser, at det engang vundne 
Ry har hidtrukket nye Beskuere*). Men vi tør desuagtet ikke 
mod Publicum rette den almindelige Anklage for Vægelsind og 
Flygtighed i Tilbøjelighed, for Tilsidesættelse af den ægte Elsk- 
værdighed ved Siden af Modens Damer. Meget mere forholder 
det sig vel saa, at den selv de sidste Gange har udviklet en 
langt ringere Grad af Elskværdighed og bragt mindre skjønne 
Gaver end da den først viiste sig**). Man turde vel endogsaa 
gaae saa vidt, at tillægge Hr. Blicher nogen Bevidsthed herom, 
naar man lægger Mærke til, at et Udvalg af Blomster er skeet 
til den første og næstfølgende Krands, medens Meget, der da 
blev forbigaaet, er — man kan næsten sige — pillet sammen for 
at bringe det . sidste i Stand. Da det imidlertid er dem, som 
den Blicherske Muse interesserede, uformeent at fastholde den 
første Tilsyneladelse som den sande Gjenstand for deres Hyldest, 
ville de i denne Henseende ikke synderligen have Grund til at 
beklage sig, uden forsaavidt som de ridderligen ville harmes 
over Forvexlingen af deres Dame med en, der forekommer dem 
at være en anden og mindre skjøn, og paastaae, at den Erkjen- 
delse, der skyldtes den første, forvanskes og svækkes ved de 
andre Skikkelsers Indblanding. Maaskee ville de da ogsaa paa 
engang tilstaae og vredes over, at der dog senere er fremkom- 
met et og andet Træk, som de gjærne vilde overføre paa Gjen- 
standen for deres Tilbøjelighed og vindicere den som dens 
Ejendom. 



♦) 1. Del havde 100 Abonnenter, 4. Del: 238. 
♦*) Indholdet af de to første Bind har vi anført ovenfor S. 14 og 20; 
3. Bind (1833) indeholdt: Den sachsiske Bondekrig, Kjerlighed i Syden^ 
Falddøren, Den døve Mand og den blinde Kone^ Urtepotten, Fiore og Fio- 
retta, Rodiserinden, Ak, hvor forandret, Fire Perioder; 4. Bind (1834): 
Gyldholm, Lelacq, Hævnen, Juleferierne, Leonore, Krybeskytten, Eneboeren: 
paa Bolbjerg. 



BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 31 

Dersom man imidlertid kort efter at første Bind af Blichers 
Noveller var udkommet, havde spurgt Læsere, paa hvem de 
havde gjort et livligt Indtryk, — og dette livlige Indtryk kunne 
slige Arbejder kun gjøre paa dem, der søge en højere Aands- 
nydelse, ikke paa dem, for hvem ved al Begjerlighed dog Roman 
er Roman, — hvis man, siger Anm., havde spurgt slige Læsere, 
hvilke Stykker, der fortrinlig havde behaget dem, som de, der 
havde ejendommelig Ynde, vilde En maaskee have nævnt Røver- 
stuen først, dernæst Hosekræmmeren eller En Landsbydegns Dag- 
bog, en Anden derimod de samme Fortællinger i en anden Or- 
den; ogsaa KJeltringliv vilde — med Undtagelse af Indledningen 
— være kommen En og Anden isinde; men Ingen vilde have 
nævnt Josepha eller Fruentimmerhaderen, heller ikke, skjøndt fra 
disse forskjellig. Jøderne paa Hald; selv Himmelbjærget vilde kun 
især være blevet omtalt, forsaavidt det ikke er Fortælling. Gjen- 
tog man ved de følgende Bind dette Experiraent, vilde de samme 
Læsere, hvis de ikke havde vendt sig bort strax ved at træffe 
for det Meste en ganske anden Maneer, nævne som de Stykker 
der havde erindret dem om deres tidligere Nydelse, de, der før 
havde sat Landsbydegnens Dagbog øverst, nu Præsten i Vejlby e 
(2den Deel) og, med større Betænkelighed, Eneboeren paa Bol- 
bjerg, de, der havde foretrukket Røverstuen vel Ak, livor foran- 
dret! (3die Deel); selv af Juleferierne (4de Deel) vilde enkelte 
Scener falde disse ind. Disse Forsøg har nu Anm. ikke blot 
udtænkt sig, men han har uvilkaarlig og uden at tænke paa at 
spørge, havt Lejlighed nok til at see Resultaterne fremkomme af 
sig selv; og den Gyldighed, man raaae være tilbøjelig til at til- 
lægge et saa almindeligt Indtryk, hvor det kommer an paa fore- 
løbig at udfinde det for en vis Forfatter Characteristiske, det 
Ejendommelige, om man end betvivler dets Ret til at afgjøre 
den poetiske Fortjenestes Ægthed og Grad, forøges og sikres ved 
at lægge Mærke til den indre Conseqvents, der viser sig deri. 
Thi at just de her nævnte Stykker have betydelige Familielighe- 
der, vil ikke kunne undgaae Nogen. Anm. skal altsaa stræbe 
noget nøjere at gjøre Rede for den digteriske Ejendommelig- 
hed, der viser sig i disse Bestanddele af den blicherske Novelle- 
samling. 

De Billeder, der her fremstilles, tiltrække sig strax Opmærk- 
somheden ved en national Tone i Farverne og indsmigre sig ved 
at tiltale den Følelse, der gjerne dvæler ved det hyggelige Hjem; 
men denne Tone faaer et bestemtere, mere individuelt og derved 
mere kraftigt Præg, idet den ikke blot i Almindelighed er dansk. 



32 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 

men er særegen provindsiel. Hjemlige Farver udstraale nu først 
fra selve den Localitet, der danner Grunden for disse Fortællin- 
ger, den jydske Natur, opfattet og skildret i dens ejendommelige 
fra de danske Øer saa afvigende Chåracteer. Den digteriske 
Naturbeskrivelse fordrer endnu mere end Landskabsmaleriet, der 
kan indskrænke sig til en enkelt, yndefuld Plet, for at blive in- 
teressant, et paa en vis Maade ved Modsætninger marqueret 
Physiognomie. Dette har af de danske Lande kun Jylland i 
nogen betydelig Grad. Det, der giver de danske Øers Egne, 
foruden bliid og roelig Ynde, ogsaa noget Imponerende, ligger 
fortrinlig i deres Begrændsning ved Havet, hvor altsaa med Und- 
tagelse af en enkelt kunstig Tilværelsesform Menneskelivet op- 
hører. Ånderledes er det med Jylland, hvor allerede den Side, 
der i det Hele bevarer Øernes Chåracteer, dog enten ved en 
dristigere Bølgeform af Overfladen forener noget mere Kraft 
med Ynden eller ved Ind sprængning af ofte store Pletter, der 
minde om en anden Deel, ved enkelte Heder og større Mose- 
strækninger røber, hvad der vil følge lidet længere borte, hvor 
man enten ved en langsom Hendøen af Vegetationen eller ved 
en brat Overgang fra de frodigste Skove, der paa høje Bakker, 
om ikke Bjerge, indeslutte yndige Søer og Aaer, føres over i 
den eensformige, mennesketomme, tause og melancholske Hede. 
Heden viger atter for et, om end lidet frodigt eller yppigt og af 
intet Liv forskjønnet, saa dog af Menneskets Færd oplivet, ofte 
af dets Møjsommeligheds Sved vædet Land; men selv dette vover 
sig ikke overalt lige til det Hav, hvis Brusen træder istedetfor 
de Fugles Sang, for hvem de hen farende Storme intet Tag lader 
voxe. Imellem Sandbakker og Klitter bygger kun Havgassen den 
Hytte, hvorfra han spejder udover Søen enten for ikke at for- 
sømme den belejlige Tid til at fiske eller for at (inde den en- 
kelte Skude, der nærmer sig havnløs Kyst, ofte til forbudt Han- 
del, eller for at opdage det til hans Hjælp trængende Vrag. Det 
er denne Natur i dens Modiflcationer og de ved den betingede 
Phænomener, der træde os imøde i nogle af Blichers Fortællin- 
ger, klart opfattede, sandt, livligt og tillige simpelt gjengivne. 
Enhver vil indrømme disse Fortrin ved Skildringen af Himmel- 
bjerget i Fortællingen af samme Navn, af Hedebrand i Røver- 
stuen og Josepha, af Hedens Physiognomie i Almindelighed i 
Hosekræmmeren og Kjeltringliv. Anm. veed ikke, om disse Bil- 
leder have været mere tiltrækkende for mange af Hr. Blichers 
Læsere, fordi den jydske Natur baade er de øvrige Danske og 
Hedeegnenes de østlige Jyder deels i og for sig, deels ved det 



BUCHEB OG <DB SAULÆDE NOVELLER). 33 

analoge Folkeliv, der bevseger sig i den, hjemlig nok for at have 
den hermed forbuodne Interesse, og paa den anden Side halv- 
fremmed, saa at et nyt Land her aaboer sig for dem. 

Den troe og livlige Skildring af slige Localiteter er imidler- 
tid ikke blot langt fra endnu selv at være Poesie; den er ikke 
engang i og for sig i Stand til at frembringe det nationale Præg 
i Fortællingen, for hvilken den, naar den ikke som væsentligt 
Element griber ind i den, bliver et tungt og livløst Paahæng. 
Det er lykkedes Hr. Blicher at oplive sine jydske Egne med 
naturtroe og dog til poetisk Almindelighed hævede Billeder af et 




saadant Liv, der i dets særlige Form er betinget ved de locale 
Forhold og nøje slutter sig dertil. Naturskildringen griber nu 
viricsom ind, ikke blot ved Enkeltheder i den fijcngiver den hele 
Stemning, der tilhører visse Egne og som en egen Belysning 
gjeonemtrænger den der sig rørende Menneskefærd. Med et 
poetisk Gemyts Deeltagelse har Forf. betragtet et i visse Hen- 
seender indskrænket og lidet bevæget Livs, det jydske Proprie- 
tair- og Almuelivs Skikkelser, sat sig ind i dets Forhold, og 
idet han ved Fortællingen af simple og lidet forviklede Tildra- 
gelier med sanddrue Træk og i individuelle Billeder afpræger 
deU Iøjnefaldende Ejendommeligheder, fremhæver han med Fe- 
lelae eller med naiv Humor det reent Menneskeliges, del Gemyt- 
liges Fremtræden deri. 1 den første Retning nævner Anm. frem- 



34 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 

for alle den lille Idyl — thi det er det mere end Novelle — 
Hosekræmmeren, udentvivl det Stykke i hele Samlingen, der for- 
uden dels positive Fortrin er mest fri for de Pletter og Anstød, 
-der ellers kunde findes*). Med sikker Haand ere Billederne af 
<len pengestolte, beregnende Kræmmerbonde, den noget mildere 
stemte, men dog aldeles ikke Mandens jordiske Beregninger for- 
-dømmende Moder og den i sit Ydre phlegmatiske, men trofaste 
Elsker tegnede; med Inderlighed, med Simpelhed den tragiske 
Gatastrophe fortalt og i den Vanvittiges Fremtræden stillet 
for Øje. 

Den vemodige Stemning, der er udbredt over denne For- 
tælling, svæver lettere, men dog ikke umærkelig i Kjeltring livet. 
Over Skildringen af en udstødt og foragtet Menneskeclasses fat- 
tige Fest i en ussel Tørvhytte paa Lyngen, og frembringer just 
Virkning ved Contrasten med den beskrevne vilde Lystighed, idet 
tillige Deltagelsen for de Elendige vækkes ved Fremstillingen af 
en Troskab, som hverken ydre Livsorden eller Underviisning og 
Lære, men naturlig Følelse opretholder. I lysere Farver, men 
med samme Tydelighed og samme Sandhed i Tegningen frem- 
træder i Røverstuen et Liv, hvis Forbillede nu vel ikke længer 
findes ganske i Virkeligheden, det, som Ejendommenes Udstyk- 
ning, Bondens Emancipation og den jydske Proprietairstands Op- 
løsning mod Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar- 
hundrede, tildeels ogsaa før en større Udbredelse af en vis al- 
mindelig selskabelig Politur, førtes paa og ved mange Herre- 
gaarde af Herskabet, naar det ikke hørte til de højeste Familier, 
og af de Undergivne. I Billedet heraf ere Trækkene af ind- 
skrænket Dannelse, endog Raahed, selv hos de Højere, af en til 
en ringe Kreds bunden Bevægelse og Interesse, men tillige af 
baade godmodig og sund Natur, af en simpel, men kraftig Livs- 
nydelse, af Standsforskjellens Betydning og Herskabets Højhed 
ved Siden af den Lighed, fælleds Mangel paa Dannelse frem- 
bragte, heldigt sammensmeltede til et Hele, hvori ogsaa en af 
Feudalvæsenets Sider, det muntre Jagtliv, den eneste Adspredelse 
for «Naadigherren>, med det strængc Jagttilsyn og dettes Mod- 
stykke, Krybskytteriet, fremtræder. Aunsbjerg manden^ «hvis Skog- 
gren klinger huult som en Rørdrummes*, er ikke saa nedladende 



*) Kun nogle hverken som Alvor eller Ironie ret passende Reflezio- 
ner over Rigdoms Herlighed S. 221, der føre os ud af den naive Beret- 
ning hen til Grækeren Epictet og udtrykkelig erindre os om, at Forfiitte- 
ren er Romanskriver, maatte ønskes borte. [Anmelderen]. 



36 



• DE SAULEDE MOVELLERi. 



sløvet Præst, og den ogsaa af Tidens Haand berørte Kone i det 
mismodige Huus er den, der under hiint forrige Ophold i samme 
Egn ved jomfruelig Skjønheds Pragt og ved ungdommelig Over- 
givenhed havde udbredt Glæde og Lyst. 

I de Stykker af den Bli- 

P^^_ cherske Novellesamling, Anm. 
^^^ -iS hidtil mcest bar taget Hensyn 

^^B ^H til, er Skildringen af Tilstande 

^^^■T ^iH aldeles overvejende over Por- 

tællingen af Tildragelser, og i 
Characleertegningen viser sig 
mere den tro og klare Opfat- 
ning af Stænders og Classers 
Egenheder, end den psycbolo- 
giske Udvikling af fodividuellc 
Sindsbeskaffenheder. Vi mis- 
kjendle imidlertid ikke i Hote- 
kræmmeren det sande i Skil- 
dringen af den stille Sorg og 
Fortvivlelse hos den udannede 
Bondepige. 

Det samme Talent til en 
simpel og rørende Skildring af 
et fromt og barnligt Gemyts 
Bevægelser hos et Menneske, 
hvis Lige i ydre Stilling gjeme 
Bondt ivn Hobnwgncn Fot. uih. gaae Ubemærkede igjennem Li- 

Han« smidih. ^^j ^g ^lindre gribes af det, 

er det, der giver den paa Sam- 
menknytningen af en Række Tildragelser beroende Fortælling En 
Landsbydegns Dagbog dens ikke ringe elegiske Interesse. Den 
opadstræbende fromme Bondesøns stille Lidenskab, hans Glæde 
uden bestemt Haab, hans Hengivenhed for sit Herskab, hans 
Sorg over den Opdagelse, der tilintetgjør hans Kjerlighed og 
hans Drømme, indeholde just ikke noget i psychologisk Hen- 
seende ejendommeligt og mærkværdigt, men Skildringen er naiv, 
reen og klar. Contrasten med den raae, letsindige Præstesøn og 
Jæger, der længst har fundet den sandselige Quinde, hvor den 
fromme Morten saae det rene Ideal, fremhæver hiint Billede, og 
den ogsaa her heldigen anbragte Baggrund af det jydske Herre- 
gaardsliv, men i en ældre Tids Skikkelse og efter en noget større 
Maalestok, giver det hele en særegoere, livligere Colorlt. Enkelte 




BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER ». 37 

heldigen anbragte Smaatræk bidrage til at levendegjøre Forestil- 
lingen om hiin Tid, der intetsteds forstyrres; saaledes Mortens 
Glæde over den lange Ligprædiken, hans Moder fik (S. 14, hvor 
forresten 7 Qvarter er en Virkningen forringende Overdrivelse). 
Imidlertid er dette vakre Malerie ikke fri for Pletter, der tyde 
hen paa, at Maleren udenfor visse Grænser let forvirrer sig. At 
Morten lærer Fransk ved at lytte udenfor Døren til det Værelse, 
hvori Mamsellen læser med Frøkenerne, er en stødende Fiction, 
men værre er det, at han efter den Kanefart med sin Frøken, 
som han selv beskriver med stærke Farver (S. 10) og den Drøm, 
han kort efter fortæller, i affecteret Enfoldighed og Pedanterie 
lader sig belære af Ovidius, at hans Sygdom er Amor, det er 
paa Dansk, Kjerlighed eller Elskov, og Onder sin bly, beskedne 
Kjerlighed <accurat beskreven » i O vids lascive Digt. Denne Af- 
fectation og denne Udfalden af den naive Tone gjentager sig, 
naar Morten vil curere sig med Ovids remedia amoris. Vi savne 
heri sikker Takt og Holdning. 

Gjenklang af de elegiske Toner og den naive Tale fra en 
længst forsvunden Tid i Landsbydegnens Dagbog vil man høre i 
den Maade, hvorpaa (2den Deel) Herredsfogden Erik Sørensen 
simpelt og rørende fortæller sin Forlovelse og den Skjæbne, der 
stilles hans Bruds Fader, Præsten i Veilbye, som tilsyneladende 
overbevist Drabsmand for hans Domstol og derved tilintetgjorde 
hans Lykke og Ro. Mattere klinge de samme Strænge i Ene- 
boeren paa Bolberg, hvor Personerne have forliden Interesse og 
Forholdene ere for svagt skizzerede til at Phantasien ret kan 
føle sig opfordret til at sysle med at adsprede det Mørke, der 
hviler over Begivenhedernes Sammenhæng. 

Anmelderen har hermed omtalt de Sider, fra hvilke Hr. 
Blichers Noveller forekomme ham at have en ægte og ejendomme- 
lig poetisk Værdie; men han har tillige næsten omtalt alle de 
Noveller, han kan tillægge synderlig Deelagtighed i denne Værdie. 
Saa stort nemlig Talentet for en vis idyllisk, humoristisk eller 
elegisk, Fremstilling af provindsielle og folkelige Livsformer og 
af Gemyttets Bevægelser i mere enkelte Forhold og Skikkelser 
forekommer ham at være, saa lidet finder han Anledning til at 
tilUegge disse Novellers Forfatter særdeles Kald til Opfindelsen 
og Fremstillingen af mere forviklede Livsforhold efter en større 
Maalestok eller til psychologisk Digterudvikling af saadanne Cha- 
racteemnancer, der paa højere Dannelsestrin og under hine For- 
hold danne sig. Hans Opfatning har større Inderlighed og Reen- 
hed end Omfang og Mangesidighed. To Fortællinger, der ved 



38 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER*. 

at begynde med saadanne Naturskildringer eller Scener, i hvis 
Fremstilling Hr. Blicher har sin Styrke, spænde Forventningen, 
men derpaa baade i Anlægget af den hele Composition og i de 
enkelte Characterer svigte den, afgive den bedste Forklaring over, 
hvad Anmelderen mener. Jøderne paa Hald (i første Deel) og 
Juleferierne (i Qerde). I den første, der spiller i Christian den 
Femtes Tid, er den fortællende Hovedperson en af den nuvæ- 
rende kongelige Amtsforvalter paa Hald (det gamle Herresæde 
ved Viborg) i hans Ungdom i Holland med en Jødinde af en 
riig Familie avlet Søn, som Faderen, pludseligen adskilt fra Mo- 
deren og uden Efterretning om hende, har ladet opdrage i Hol- 
land indtil han for nogen Tid siden har taget ham til sig paa 
Hald. Faderen kommer, især ved Overbærelse med Skatteyderne, 
i Cassemangel, og da de Penge, han ejer i Holland og hvormed 
han vil dække Mangelen, formedelst indtrufne Hindringer ikke 
kunne hæves uden af ham personlig, rejser han til Holland. 
Men for at ikke i hans Fraværelse Cassemangclen af didsendte 
Kommissarier skal opdages, angiver Sønnen sig i et Brev, der 
lægges i Gassen, som den, der har bestjaalet Gassen, og, for at 
ansees for deserteret, lader han sig af Faderen levende indmure 
i en Løngang under Slottet, naturligvis med Levnedsmidler for 
et Aar. (Man skulde troe, at det dog var sikkrere virkelig at 
desertere for en kort Tid, især da det dog maae være en egen 
Sag at leve en Vinter over indmuret i en Kjelder paa disse 
Bredder. At Sønnen forsvinder før Faderens Bortrejse, da han 
dog vel vil ansees for at have begaaet Tyveriet i hans Fravæ- 
relse, er heller ikke saa rigtigt). I Faderens Fraværelse drage 
to rige hollandske Jøder, Brødrene Joseph og Salamiel Lima ind 
paa det dem af Kongen i Pant overdragne Hald Slot. Den ind- 
murede, der har fundet en ubekjendt Vej til Gaminen i Ridder- 
salen og igjennem den ind i Salen selv, bliver bag Gaminen 
Vidne til en Samtale mellem Brødrene, der viser dem som højst 
mærkværdige Mænd (— hvilket forresten ikke har nogen Indfly- 
delse paa Fortællingens Udvikling.) Salamiel, <den bedste Billard- 
spiller og forvovneste Skøjteløber i Holland*, forfølger vidtud- 
seende politiske Planer, der gaa ud paa intet mindre end ved 
Guld og Sølv at sætte ham paa en gjenoprettet jødisk Throne 
(hvorved han rigtignok kommer til noget imod sin jødiske Or- 
thodoxie at spille en halv Messias-Rolle); Broderen derimod 
(<den gode, ærlige Joseph, som han hed paa Børsen, det milde, 
kloge Ansigt, der altid sig selv liigt snoede sig omkring imellem 
Jøder og Ghristne*) er en jødisk Rationalist, der halv om halv 



BLICHBH OO <DE SAMLEDE NOVELl.ERi. 39 

er gaact over til ChristeDdommeD, uagtet han synes at staa over 
enhver Religionsform. (Mikkel Skytte, der ledsager Salamiel paa 
Jagten, synes imidlertid [S. 198] i ham ikke at have fundet den 
dybsindige og stolte Politiker; efter lians Beretning, <ryger han 
sin Pibe, drikker sin Dram og fletter hollandske Eder af sig saa 
store som pommerske Bjelker>.) Snart opdager den Indmurede 
I Bredrenes Selskab tillige som Datler af Joseph sin Sulamith, 
som han uoder sit Ophold i 
Holland har fattet en ikke ube- 
lennet Kjerlighed for uden at 
kjende hendes Familieforhold, 
Fra sit Kikhul i Muren, der 
vender ud til Haldsøe, ser han 
Salamiel paa Skøjter styrte 
igjennem Isen; han iler med 
sine Lagener igjennem Gangen 
til Riddersalen, igjennem dens 
Vindue ud paa Isen og redder 
med stor Fare den 1 Nad Be- 
stedte. Ledsagende den Ud- 
mattede til hans Værelser, fal- 
der han ved Synet af Sulamith 
i Besvimelse. Imedens han, 
efter sin Gjenopvaagnelse, be- 
stonnes med Spøi^smaal om, 
hvem han er, træder Joseph 
ind med et Brev, spørger, pe- 
gende paa Golvet, 'Om han er 
kommen dernede fra>, og om 
favner ham ved Svaret iJa> 
som sin velkomne Søstersøn. "°"'^' '™ '■J'"'" "'"«i. k«. iiih. 

Brevet er nemlig fra den bort- 
rejste Fader, der i Holland, efter en lang Sygdom og 3 Maa- 
neden Bevidstløshed, har fundet ved sin Seng som Plejerske sin 
fordnms Elskerinde, Sønnens Moder, der er Broilrcne Limas 
Søster Eva. Naturligvis fuldbyrdes nu Ægteskabet (— der i den 
Tid ellers vel Ikke saa let lod sig fuldbyrde mellem Christen og 
Jødinde —) og Sv<^rene i Jylland anmodes om snarest mueligt 
«t asbne for den Indesluttede og at tilstille Øvrigheden de Penge, 
der icodes for at fylde Kassen. Saameget lettere ordner sig nu 
alt, lom Madame Lima erklære dem 'alle bestemt paa> at gaae 
over til Christendommen. Denne ikke just meget sandsynlige 




40 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 

Historie er indtil Katastrophen meddeelt i Form af den Indmu- 
redes Dagbog, der føres saaledes samtidig med Begivenhederne, 
at han, siddende foran sit Hul og iagttagende den paa Skøjter 
løbende Joseph stykkevis nedskriver Momenterne i hans Bevæ- 
gelse: <Jeg vil raabe til ham gjennem mit Glughul, — han har 
hørt det, han standser og seer sig om, — nej! du fortsætter han 
sit Løb, — Himmel! han synker.* Der vil Ingen heri gjen- 
kjende Hosekræmmerens Fortæller, men vel Maneren i de For- 
tællinger, hvormed i skokkevis tydske Tidsskrivter og Taschen- 
bucher udstyres. Ånm. skulde ikke have opholdt sig saalænge 
herved, hvis det ikke var interessant at see, hvorledes et højst 
vakkert, men til en vis Sphære indskrænket Talent uden for 
denne Sphære synker ned til det dagligdags i det samme Mo- 
ment, i hvilket det vil frembringe noget Større. Han vil derfor 
ikke paa samme Maade analysere Juleferiernes ligesaa forviklede 
og kunstige, men den nyeste Tid tilhørende Indhold, der imid- 
lertid er oplivet af ret vakre Skildringer af en lystig Juul paa 
Landet, hvorved og en og anden ikke uheldig Figur lader sig 
see. Kun det Misgreb, der er begaaet i en af Hovedfigurerne, 
vil han omtale, fordi det har en almindeligere Side. En dansk 
Søemand, der som russisk og siden hollandsk Søofficer (Capi- 
tain) har tumlet sig vidt om i Verden, har i Livorno gjort Be- 
kjendtskab med en dansk Comtesse, der foruden hendes øvrige 
Elskværdighed skildres som <højst dannet, riig paa Kundskaber, 
paa Følelse*; en Misforstaaelse adskiller dem, og vi gjenfinder 
hende førende et eensomt, melancholsk Liv i en lejet Bopæl paa 
hendes Families fordums Gods. Herhid fører nu ogsaa en un- 
derlig Skjæbne den fra Batavia tilbagekomne Søemand, som end- 
videre her træffer sammen med sin Broder, en pedantisk, men 
brav Conrector, hvem han, uden at ahne sin Elskedes Nærhed, 
fortæller sin Kjcrligheds Historie. Og hvorledes? Uheldigviis 
falder det Forfatteren ind at give os en humoristisk, djerv Søe- 
gut; som Forbillede fremstille sig SmoUets saftige Matroser eller 
lignende Figurer, og vi høre da den fine Comtesses Elsker tale som 
saa: <Nu, seer Du, traf det sig saa, at der paa denne Plads var 
nogle fornemme rejsende Russer; og de kom ombord til mig, 
og jeg kom til dem igjen; og det gik lystigt til med Baller og 
Basseraller i en Fandens Tid. — Paa saadant et Pikkenik blev 
jeg paasejlet af den Fregat, jeg mener, og fik en Skamfiling i 
Hjertet, som jeg ikke i mange Tider forvandt.* I denne Sqval- 
der, der er lige saa utænkelig hos en naturlig Matros som hos 
en dannet Søeofficer, gaaer det nu videre. Ånm. maae tilstaae 



BUCHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 41 

at blandt alle de stereotyperede Figurer, der som Gjengangere 
komme igjen hos den ene Digter og Fortæller efter den anden, 
er intet ham modbydeligere end disse personificerede Lexica over 
ofte galt anvendte Skibsudtryk, som nu engang ere stemplede til 
raske Søegutter, fordi næsten Ingen af de Forfattere, der bruge 
disse Figurer, har i Virkeligheden (og ikke i enkelte efter Bøger 
indstuderede Søemandsskuespillere) iagttaget Søemanden paa hans 
Stands forskjellige Trin. 

Ugjeme vender Anm. fra disse Stykker tilbage til dem, hvis 
Fortrin han ovenfor har glædet sig ved at erkjende, fordi han 
maae tilføje en Indskrænkning i sin Roes. Han tør nemlig ikke 
fordølge, at han selv i disse ikke tør love den dannede Læser, 
just den, der kan sætte Priis paa de gode Egenskaber, en reen 
og uforstyrret Nydelse. Hvad han ovenfor savnede et Par Ste- 
der i Landsbydegnens Dagbog i Charactererne, Takt og Hold- 
ning, savnes ogsaa paa andre Steder i Fortællemaaden. Dennes 
naive, lette, ofte muntre Tone afbrydes hyppigen ved fremmede 
Reflexioner, men hverken Forf.s Talent eller Fortællingernes hele 
Natur tillader en humoristisk Tumlen, hvorved Læseren maae 
finde sig at være snart i, snart udenfor Fortællingen, men tillige 
belønnes derfor ved det sprudlende Vild eller Reflexionens Dyb- 
sind; Virkningen er altsaa blot forstyrrende, og bliver det saa 
meget mere, som disse Reflexioner ikke sjelden dreje sig om 
Forf.s Arbejder og undertiden paa en, Anm. maae næsten sige, 
gnaven Maade udtale en Forstemning, der maae saare den meest, 
der meest glæder sig ved det Fortalte. Intetsteds er dette i 
højere Grad Tilfældet end i Røverstuen. Niels Skyttes Eed — 
som jo dog Forf. har nogen Deel i, — foranlediger S. 115 en 
Expectoration imod vore <genialske Comoedier;», hvori der ban- 
des saameget. Lidt efter (S. 118) føjes til Niels Skyttes natur- 
lige Fortælling om Mikkel Rævehale Forf.s Forsikring om, at 
den <er lige saa utroelig, men mere sandfærdig end mange an- 
dre, som vi forskrive fra Udlandet*; og umiddelbar derpaa føl- 
ger en Klage over, at man ikke paaskjønner danske Forfattere, 
og eiigender deres Originalitet, især ikke i critiske Blade, <//i 
specie den danske Ptisquino*, Denne Klage giver da Anledning 
til en Undersøgelse om, hvem da Hr. Blicher efterligner, og til 
Bemærkninger om van der Veldes og Scotts Manerer og Andres, 
hvis Navne Anm. ikke er belæst nok i den tvdske Roman litte- 
rator til at dechiffrere af Begyndelsesbogstaverne, hvormed de 
med en saare overflødig Delicatesse ere betegnede. 1 Sandhed, 
det klæder Hr. Blichers landlige Muse noget ilde at raisonnere, 



42 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 

Og hun gjor det ikke med Smag. Men da hun er lidt vanskelig 
i dette Punkt, vover Anm. neppe at støde hende ved at sige, at 
han, hendes naturlige Anlæg og Talent ufortalt, troer, at W. 
Scott endda ikke har havt saa liden Indflydelse paa hendes Ud- 
dannelse, var det endog blot ved at antyde Retningen, hvori 
hun kunde yttre sig, og skaffe denne Retning Anerkjendelse. 

Anm. føler sig ikke opfordret til efter Betragtningen af 
smukke og nationale Digterbilleder at dvæle længer ved den rig- 
tignok ikke lidet større Masse af Fortællinger, der lidet eller 
intet poetisk Udbytte give. Erindrer man sig deres første Frem- 
komst i et Tidsskrivt beregnet for Læsere, der for største Delen 
vel hverken fordrede eller paaskjønnede synderligt mere end al- 
mindelig Moerskabslæsning, vil man ikke blot finde de fleste 
Stykker lige saa gode som det Meste af det Middelgods, der fyl- 
der tydske Tidsskrivter og derfra oversættes, stundom ogsaa Uge 
saa unaturligt og usandsynligt sammensatte og fortalte, som oaar 
f. Ex. en ung, højtfrugtsommelig Majorinde drager som Gadet 
med et Cavallerieregiment fra Spanien til Danmark uden at op- 
dages, eller naar spanske Emigranter, der ville drage til Ame- 
rika, strande paa Jyllands Kyst for at komme til deres Datters 
Bryllup, iJosepha, 1ste Deel) o. s. v. Man vil desuden have An- 
ledning til at erkjende en vis Færdighed i at opfinde forskjellig- 
artede Gjenstande, hensætte dem i forskjellige Localiteter, og be- 
arbejde dem i forskjellige Manerer. Himmelbjerget er som For- 
tælling endog et vakkert og let og naturligt fremstillet Vehikel 
for en smuk Skildring af Jyllands skjønneste Egn, og hflBver sig 
over de øvrige. Skibsjournalen (i anden Deel) er«en ret man- 
tert fortalt, fordringsløs Spøg, der i enkelte Træk af de hjemlige 
Personers Dialog erindrer om Hr. Blichers Talent; Søeofficereme 
er i det Ringeste mange Gange bedre end Comtessens Elsker i 
Juleferierne. Ditmarskerkrigens Skildring i Telse og Den sachsiske 
Bondekrig kunne fuldkommen sættes ved Siden af v. der Veldes, 
Tromlitz's eller v. Millitz's Lommebogsefterligninger af W. Scott, 
saa vidt Anm. fra enkelte Prøver, han for adskillige Aar siden 
har gjort Bekjendtskab med, erindrer sig denne Slags Arbejder. 
Han maae, trods Hr. Blichers Remonstrationer (1. Deel, S. 119), 
hvad disse Fortællinger angaae, tillade sig denne Parallel med 
hine tydske Forgængere. Det vilde være forekommet Anm. som 
et passende Maadehold, hvis Forf., tilfreds med den gunstige 
Modtagelse for en Samling paa tre Bind, i det ringeste havde 
udelukket saadanne Bagateller som Jordbærret, en urimelig Hi- 
storie om tre med tre Venner ikke blot for Andre, men for hin- 



BLICHER OG 'DE SAULEDE NOVELLER*. 



43 



anden indbyrdes hemmeligt forlovede Søstre med et fælleds 
Modermærke, et Jordbær i Panden, der, ved den ene Kjerestes 
Sammenstød paa Fødselsstiftelsen med en fjerde ubekjendt Dame 
med samme Mærke giver Anledning til Forvirring, eller det troe 
Udtog af Procesakterne mod den bayerske Krybskytte og Røver- 
høvding Matthias Klostermayer, der i en Novellesamling synes 
noget fremmede, eller den Tolerantse lærende allegoriske Drøm 




Ggldholm. Men fremfor alt burde en ubetinget Forkastelsesdom 
have tniRet den indtil del smudsigste Detail udforte, aldeles 
useslhetiske Skildring af et dobbelt Ægteskabsbrud og Horeliv, 
(ler ferer Navnet Sildig Opvaagnen, og den ligesaa hæslige, i 
historisk Henseende paa trivielle Overdrivelser grundede. Beret- 
ning om Livet i de spanske Inqvisttorers Harem, uniler Navnet 
Leonore. Disse Stykker vanzire i bøj Grad den hele Samling 
og Forf., der ofte tiltaler sine Læserinder, mnae her aldeles have 
glemt dem. 



44 BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER'. 

At Forf. i sine jydske Skildringer ikke blot har benyttet sit 
Bekjendtskab med de Almuen i Almindelighed særegne, ofte 
meget prægnante Udtryk for mange af de den berørende Gjen- 
stande og Forhold, men ogsaa har givet Stilen en individuellere 
Farve ved mangt et Provindsialudtryk, er saa ganske i sin Or- 
den, det første saa nødvendigt, at Anm. ikke ovenfor har omtalt 
det særskilt, som medvirkende til Indtrykket af Hjemlighed. 
Naar sorte Mads siger, at han har det i sin Magt at < pirre Niels 
overende*, smelter det Euphemistiske i Udtrykket herligt sam- 
men med den triumpherende Antydning af Handlingens Lethed. 
At Hr. Blicher maaskee en Gang imellem har ladet sine Perso- 
ner lægge den ikke jydske Læser en ufornøden linguistisk Van- 
skelighed ivejen, uden i det mindste selv at hæve den ved For- 
klaring, derom vil Anm. ikke gaae i Rette med ham. At et Par 
Steder Forf. i egen Person, hvor Stilen just ikke zires derved, 
taler om knøv og snogsk, faaer da gaae med som et let und- 
skyldeligt formeget. Saadanne ufrivillige Jydskhcder som <e/ 
pænt Kro^ (IV, 241 i Beskrivelsen af Fussingøe) træffer man ellers 
næsten paa intet Sted.* 

— Det fordømmelige ved denne Kritik ligger i Tonen, i den 
gnavne Anerkjendelse af det udmærkede og den uforholdsmæs- 
sige og selvbehagelige Dvælen ved Manglerne. Denne 30-aarige 
Aristark med den høje kolde Pande og de skarpslebne kritiske 
Brilleglas knejser ved denne Lejlighed lidt for selvbevidst under 
sin filologiske Doktorhat. Han behandler Blicher, som han vilde 
have behandlet en Pebling, der var greben i Fusk ved fjerde 
Klasses Afgangsexamen. Men Blicher havde forlængst aftjent sin 
literære Værnepligt; han var 53 Aar og havde det bedste af sin 
Produktion bag sig; han kunde da vel have gjort Fordring paa 
en skjønsommere Kritik, saa meget mere som Madvig, naar det 
commer til Stykker, ikke har andre end Blichers egne No- 
\reller at holde ham op for Øjnene som efterfølgelsesværdige 
Exempler. 

Det er bekjendt, at Blicher hævnede sig paa Madvig- ved i 
Udgaven af sine samlede Digte 1836 (II. Bind, S. 132) at give 
Digtet: ^Aristarchos aaiodidactos eller en kort og grundig Anviis- 
ning til at lære sig selv det æsthetiske Recensenterie* følgende 
Anmærkning: «Jeg har oplevet den Glæde: at en Recensent i 
Maanedskrift for Litteratur (1835) har saa temmelig nøje behand- 
let mine Noveller efter de i Lærebrevet opgivne Regler. Dog 



BLICHER OG «DE SAMLEDE NOVELLER ». 45 

maae jeg bemærke en meget almindelig og meget undskyldelig 
Fejl: at han ikke har trukket Løvehuden højt nok op over 
Ørerne. » 

En Anmelder i Tidsskriftet Dannoin*) havde hellere «øn- 
sket, at den agtværdige Forfatter havde tilbageholdt Anmærk- 
ningen. — — — Med Satire gjendrives ej Grunde, og at saa- 
danne findes i Maanedsskriftrecensionen tør idetmindste Anmel- 
deren ikke nægte.* 

Og Madvigs Opfattelse af Novellerne blev ved at staa som 
den eneste gyldige, indtil P, L. Møller i • 1845 tog Bladet fra 
Munden og anviste Blicher den Plads i Litteraturen, som hans 
Talents Fortjenester og Fortrin berettigede ham til at ind- 
tage. 

Siden har Blichers Noveller hugget sig frem fra Oplag til 
Oplag. 

For at give en Idé om den Stigen, der har hersket i 
Efterspørgslen af hans Fortællinger, skal vi paa Grundlag af 
nogle Beregninger, der er overladt os af den Gyldendalske Bog- 
handel, anføre et Par Talstørrelser, der forhaabentlig vil illu- 
strere Sagen: 

Vi har set, at de samlede Novellers første Udgave (1833—36) 
maatte nøjes med ca. 250 Abonnenter; den næste Udgave, 
der kom i 7 Bind (1846—47), den saakaldte MøUer'ske Udgave, 
tryktes i 1500 Exemplarer; af samme Størrelse var ogsaa Op- 
laget af 2. Udgave (1856); og 3. Udgave i 8 Bind, der kom 
1861—62, maatte endda fordoble Oplaget til 3000; i 1871 foran- 
staltede P, Hansen en Folkeudgave i 3 Bind; den tryktes i 7000 
EzempL I 1882 — 100 Aar efter Digterens Fødsel — oplagdes 
paany hans samlede Noveller i 4 Bind, der tryktes i 6000 Expl. ; 
en 5. Udgave blev nødvendig i 1893; den tryktes i 5000 Expl.; 
siden er der kommet en Enkeltbinds-Udgave (1895), trykt i 3000 
Ezempl., Noveller i Udvalg med Illustrationer af Carl Thomsen 
(1807): 5500 Expl. og endelig Udvalgte Noveller i 2 Bind (1898), 
trj'kt i 10,000 Expl.; tilsamiuenlagt er de samlede Noveller saa- 
ledes trykte i ca. 50,000 Exemplarer; naar man hertil lægger Op- 
lagene af de Noveller, der de sidste halvhundrede Aar er blevne 
trykte i Enkelt-Udgaver (som Telse, Fjorten Dage i Jylland, 
Reoerstaen^ Brudstykker af En Landsbydegns Dagbog, ikke at 
tale om E Bindstoaw) saa vil Oplaget paa de Blicherske Novel- 
ler nu sikkert have passeret de 100,000, en Rekord, der næppe 



•) !• B. (1836), S. 393—94. 
Jeppe AmkiKri BUehcr II. 



46 BLICHER OG <DE SAMLEDE NOVELLER*. 

er bleven slaaet af nogen anden dansk skjønliterær Forfatter. — 
Men det maa ikke glemmes, at denne Opgang i Salget først er 
kommen mange Åar efter at Blicher laa vel gjemt paa Spentrup 
Kirkegaard; thi det er en gylden Regel i <allen Stad» — ikke 
mindst i Litteraturens — hvad Henrik Ibsen har givet Udtryk i 
disse Linjer («Digte» 5. Opl. S. 49): 

*Nu er Pris i Mængdens Munde; 
først dog maatte Kæmpen blunde. 

Han et Lys i Landet tændte; 
I med det hans Pande brændte. 

Han et Sværd Jer svinge lærte; 

I det prøved mod hans Hjerte » 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL 
BLICHERS NOVELLER. 

I en udstrakt Grad har Blicher i sine Fortællinger gjort An- 
vendelse af Modellen; han bekjender det gladeligt selv bl. a. 
i følgende Brev til J. M. Thiele: 

Spentrup, den 17. Decbr. 1838. 
• Højstærede Hr. Professor Thiele! 

Med megen Fornøjelse knytter jeg fra mit afsides Løn- 
kammer en skrivtlig Forbindelse med D. Vbhed. Og for det 
første meddeler jeg Dem da nogle af de attraaede Bidrag til 
Folkesagn, og flere skulle følge, naar Tid dertil han erhaves. 

1) For det første henviser jeg til nogle Røverhistorier, 
som jeg har meddelt — saavidt jeg mindes — Liunge til 
Harpen eller om det var et andet af ham udgivet æstet[isk] 
Dagblag i Aarene fra 1820—24; de var grundede paa virkelige 
Sagn. 

2) I min Novelle Fjorten Dage i Jylland er Fortæll. om 
« Lange Margrethe* og «Natmandsbataillen i Grønhøj* ligeledes 
historiskt. Den. sidste forefaldt i min Barndom og i Nærheden 
af mit Fødested, Vium; og Lange Margrethe mindes jeg endnu 
klarligen at have seet saaledes som jeg haver beskrevet hende. 
Hun døde i Viborg Tugthuus*). 

3 og 4) I en Novelle Høstferierne, som snart udkommer, 
er Sagnet om Skattegravningen i Daugbjærg og det om den 
gamle Pige, der ej vilde gifte sig fordi hun var spaaet at 



*) Ja, deo 30. Oktbr. 1794, 76 Aar gi. Om hende se nedenfor. 

4* 



48 HISTORISKE RAXDGLOSER TIL BUCHERS NOVELX£R. 

skalle døe i første Barselseng, tagen fra Almuens Aflenkrøniker 
i deres Bindestuer. 

5) Ligesom Sagnet om Spøgeriet i Halds Ruiner (se Jé- 
derne paa Hald). 

6) Prenten i Thorning er og en Almuehistorie, som vist 
ikke er opfundet. 

7) Eremitten i Grenaae er en virkelig Person, som jeg 
selv har seet, men Begivenheden med de andre er opdigtet. 

8) Af Røversagn har man endvidere følgende, som jeg 
har tænkt at afbenytte: I en høj og lang Bakkestrækning lige 
overfor Herregaarden Ulstrup i Viiborg Amt, som kaldes Buhs- 
bjærg, skal i forrige Tider et farlig Røversamfund have haft 
Tilhold nede i Bjerget under en med Lyng og Steen skjult 
Nedgang. Ved en Gaard i Nærheden Hvorslevgaard havde 
Manden sammesteds fedet 12 Galte til Julen. Disse bleve 
bortsjaalne Natten før Slagtningen, og Ingen kunde begribe, 
hvor de var blevne af. Men en Tjenestedreng kom hændelses- 
\iis til at hore Galtenes Skrigen nede i Røverredet. I det 
samme kom een af Røverne op og saae ham staae der; han 
skulde nu været dræbt, men skjænkedes Livet paa Vilkaar, at 
han ikke maatte sige, hvad han her havde erfaret, til noget 
Menneske. Herpaa blev han tvunget at gjøre Eed, hvilken 
han holdt paa den Maade, at da han kom hjem, sang han til 
Lænkehunden — men i Huusbondens Paahør — «Hvorslev- 
gaards tolv røde Galte, de ligge i Buhsbjærg isalte>. Nu blev 
tilstrækkeligt Mandskab hentet, Røverredet stormet. Besætnin- 
gen fangen og henrettet og Galtene førte hjem til den rette 
Ejer*). 

9) Sagnet om at Svend Grathes (Graaes) Krigshest blev, 
da han tabte Slaget mod Waldemar, nedvæltet i graae Mose — 
da en Søe eller meget blødt Morads, har endnu vedligeholdt 
sig. Og vil man endnu stundom see Lys brænde over den 
om Natten. En Skolelærer i Bedehøj. Kragelund Sogn, gik 
mens jeg var i Thorning en Nat og satte Pinde ned i en lige 
Linje efter Lyset, men Skolebørnene, som fik dette at vide og 
ikke havde Mesterens stærke Troe, gik ud tidlig om Morgenen 
og rykkede Pindene op. 

10) Odder, en stor Kirkebye i Hadsherred, siger Almuen 



•} Se En ji/dsk Roverhistorie (1843^ 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 49 

der i endnu at have været Stærkodders Fødeby. En Sidelaage 
paa Kirkegaardsmuren hedder endnu « Stærkodders Laage>. 

Jeg gjentager det: at jeg redebon skal forøge ovenstaaende, 
og henlever med Højagtelse 

Deres ærbødigste 
^'^^' »*»»»-l S. S. Blicher, 

Vi skal nu gaa over til at undersøge det historiske Funda- 
ment, paa hvilket en Række af Novellerne hviler; med en 
enkelt Undtagelse — E Bindstouw — vil vi tage dem i den Or- 
den, hvori de forekommer i den Udgave af Novellerne, der er 
videst kjendt, nemlig P. Hansens. Vi begynder da med 

Jydske Røverhistorier 

Trykt i tHarpen* 2, Jan. 1824. 

•Mange endnu Levende kunne vel erindre sig Navnet «0/c 
Hestegilden og den frygtelige Person som det tilhørte*; — saa- 
ledes begynder Blicher den fordringsløse lille Skizze, der danner 
<len første Kim til hele hans efterfølgende Novelle-Flor. 

Hvad veed vi da altsaa om hin « frygtelige* Ole? Ikke meget. 
Og det vi kjender til ham, tegner ham som en Person, der sna- 
rere manglede Respekt for det sjette end for det femte eller 
syvende blandt Budene. 

Det første Sted, hvor vi træffer hans Navn, er i Bjerregrav 
KLirkebog. Her hedder det: 

«Anno 1765 dend 10 November blev døbt et u-ægte Barn og 
kaldet Willads. 

Moderen Bodil Nielsdatterj som logerede hos Christen Hviid 
i Bierregrafv og gav sig ud* for at være fra Vensyssel, angav 
Olle Heste-Skiærer for at være Barnefader.« 

Næste Gang, vi hører noget om ham, staar hans Navn atter 
i mystisk Forbindelse med Kirkebogen i Bjerregrav, hvor et 
Medlem af Blicherslægten kommer til at gnbe skjæbnesvangert 
ind i hans Liv, idet Præsten i nævnte Sogn Laurits Nielsen 
Blieher% Farbror til St. Blichers Far: Niels Blicher — Anno 
1774 — sender Amtmand A. Scheel følgende Skrivelse: 



*) Præst i B|. fra 1759 til sin Død 1782. 



50 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Høy Velbaaren 

Hrr. Cammer Herre og Amtmand! 

Jeg maae herved underdanigst indberette Deres Høy Vel- 
baarenhed, hvorledes her paa Fussingøe Gods i Bierregrafv 
Bye hos Gaardmanden Peder Christensen er kommen eet 
Qvindemenneske kaldende sig Bodil Marie Nielsdatter og 
sammesteds gjordt Barsel. Hendes Barn blev inddøbt dend 
27de hujus og til Barne-fader angiven Olle Willadsen, Heste- 
Skiærer, som er een Omløber. Qvinden fremviiser ellers et 
falsk Skudsmaal lydende paa, at hun til bemeldte Olle Heste- 
Skiærer skulle være ægteviet. Saadant har jeg ikke villet 
undlade at ind-berette Deres Høj Velbaarenhed i Følge Lovens 
6. Bog 13. Cap. 29. Artikel. Vendtendes Deres gunstige Svar 
til min Sikkerhed, at det af mig er bleven anmeldet. — 

Forblivende i største Submission 

Høj-Velbaarne 

Hrr. Cammer Herre og Amtmand 
Bierregrafv Deres underdanigste Tiener 

Dend 31. Jan. 1774 ^ Blicher 

Denne Indberetning har til Følge, at Parret indfanges og 
holdes fængslet paa Fussingø. Birkedommer Gierrild faar dem i 
Forhør og her oplyses følgende: 

*Olle Heslegicelden siger, at han er født i Ilsøe Gaarde i 
Vester Velling Sogn omkring 1714; hans Far hed Villads Ander- 
sen og er død for flere Aar siden, hans Mor Anne OUesdatter 
lever endnu (d: 1774) i Vester Velling. Selv hedder han Olie 
Willadsen og bekj ender, at det at gaae omkring i Landet og 
skjære Heste var det « eneste han havde lagt sig efter og lært». 
Han vedgaar at have levet sammen med Bodil Marie Nielsdatter 
den sidste halvsnes Aar uden at være gift med hende og uden 
at turde benægte, at han jo vel vidste, at hun havde haft en 
anden Mand, der maaske endnu levede. Af de 5 Børn, de havde 
haft sammen, levede kun de to: Christian Ollesen 5 Aar gi. og 
Magdalene — Corpus delicti — 14 Dage gi. 

Bodil forklarer, at hun er ca. 36 Aar og født i Dronning- 
lund Sogn; hendes Far var Niels Rasmussen — Rytter ved Lut- 
tichaus Regiment i Kolding. For en 15—16 Aar siden blev hun 
gift med en Thomas Sørensen, der c blev desperat og absenterede 
sig baade fra hende og Barn, imedens de endnu boede i Huset 
ved Skjelleh; hvad hendes Mand var bleven til, veed hun ikke, 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 51 

«uden aliene efter Spargementet, som havde sagt hende, han var 
død>. Da hun udspurgtes om Forholdet til Ole Villadsen svarede 
hun diplomatisk: <Det hun dertil hverken vilde svare Ja eller Nej, 
enten hun var ægteviet eller ikke, men havde avlet sammen 5 Børn, 
af hvilke de tre vare døde og de 2de endnu levende.* Og da man 
udspurgte hende om deres Bopæl og Næringsvej svarede hun: c At 
de ingen egentlig Opholdssted havde, men søgte Retirade, hvor 
de kunde komme, og havde allene ernæret sig af, at Olle Vil- 
ladsen rejste omkring og skaar Hester*. Hendes første Bekjendt- 
skab med Olle Hestegilder stammede fra det Aar, han var ovre i 
Vendsyssel paa Professionen, og denne Paastand er i god Over- 
ensstemmelse med Dronninglund-Præstens Attest, hvori det siges, 
at han konfirmerede hende 1758; samme Aar giftedes hun med 
luerbemeldte Thomas, der imidlertid snart løb fra hende og 
senere kun nu og da «som et Vejrlys* har ladet sig see i 
Sognet. 

Et væsentligt Indicium imod dem er det af Lauritz Blicher 
omtalte falske Ægteskabsbevis af følgende Ordlyd: 

•Nærvæi'ende Enkemand Olle Villadsen, som her i Mee- 
nigheden af og til har opholdt sig, mig ikke bevidst andet, 
u-paaklagelig i Liv og Levnet og nogle Gange nydt det hellige 
Alterens Sacramente her i Ugiltz Kirke. — Imidlertid har be- 
meldte Olle Villadsen forlovet sig med ærlig og Gudsfrygtige 
Enke-Kone Bodil Marie Nielsdatter, hvis Sal. Mand for nogen 
Tiid siden i Herren er hensovet, og ellers er bemeldte Enke 
fød her iblandt os og opdragen af ch ristelige og ærlige For- 
ældre, da jeg blev anmodet om at ville trolove dem, som jeg 
og ikke dennem vilde nægte, mens hellere for at forekomme 
videre syndige Laster, har jeg paa Guds og mit hellige Em- 
beds Vegne dennem trolovet, og efter foregaaende Lysning 
bleve de her i Ugiltz Kirke copuleret 4de Søndag efter Paaske, 
da de Onsdagen forher tillige med andre Guds Børn blev 
deelagtige i den hellige Nadvere, og nu da de begge efter ind- 
sUendig Begjæring anmoder mig om deres Vielses Attest, saa- 
som de agter dem her fra Egnen for at søge deres Lykke- 
Brød paa andre Stæder, vil jeg da hermed fuldbevidne, at 
jeg ikke veed noget usømmeligt med dem, men vil have dem 
trohjærtelig Recommenderet til mine Herrer (?) Ordens Brødre 
de meerbemeldte Ægte-persohner, hvor de det hellige Minist. 
maatte forlange, de det ingenlunde vorder nægtet, mens paa 
christelig Vils og Maade antaget og annammet, hvor til jeg 



52 HISTORISKE RANDGLOSER TIL RUCHERS NOVELLER. 

ønsker dem Guds naadige Velsignelse af Gud vor Fader og 
den Herre Christo af Ugiltz Præstegaard dend 23de Maj 1766. 

H. Boge,> 

Ved Hjælp af dette Papir er de gjennem 8 Syndens Aar 
blevne tagne til Alters de obligate to Gange aarlig; nogle Gange 
i Neder Hornbæk, men hyppigst i Sønder Oosild, hvor de har 
communiceret en 10—12 Gange. Præsten dersteds — H. Monrad 
— attesterer — 3. Marts 1774 — at han vel er vidende om, at 
«de ingen visse Boelig har, men gaaer omkring i Landet, som 
gjærne Folk af den Profession* ; iø\T'igt siger han, at de altid 
har gaaet for Ægtefolk hos dem *og for god Omgang vel gndede*, 
et Skudsmaal, som giver Ole Hestegilder en noget sen Oprejs- 
ning. — Præsten i Ugilt, Hr. Hans Hansen Boye, fralægger sig 
afgjort ethvert Kjendskab til ovennævnte ^£gteskabs-Bevis, og da 
man spørger Ole, hvorledes han er kommen i Besiddelse deraf, 
svarer han, «at hånd ey vidste, hvem der havde skrevet om- 
spurgte Pass, men var ham uafvidende leveret det med ham 
følgende Quindemenneske Bodil Marie Nielsdatter af et u-bekjendt 
Fruentimmer*. — Forøvrigt cindskikkede* Staklerne sig <ander 
Rettens medlidende Behandling og ventede, at deres Eenfoldighed 
og U-kyndighed i Loven og deres smaae u-opfødte Børn, der 
ellers kom Publicum til Byrde, blev taget i Betragtning til deres 
Strafs Formildelse*. 

Sagen faldt imidlertid saa uheldigt ud, at den cenfol- 
dige* Ole 16. April 1774 dømtes for Lejemaal osv. til 1 Aars 
Tugthus, Bodil — som den mest kompromitterede, da han 
var gift i For^•ejen — til 6 Aar. Desuden maatte de betale 
deres Arrest og Forplejning med 14 Rdl., «og i Mangel af Pen- 
genes Betaling da at straffes paa Kroppen med Arbejde*. Begge 
Arrestanterne paa Rettens Tilspørgende erklærede enstemmig, at 
de med dend afsagte Dom vare fornøjede*. Og nogen Tid efter 
træffer vi da i Viborg Tugthus' Protokol vor «011e WiUadsen 
fra Fusing, en Hæstgiælder, indsat 5. Nov. 1774 for Løsgiæn- 
gerie og falsk Ægteskab; løsladt 8. Decb. 1775*. 

Livet derinde niaa ikke have behaget Hestegilderen, thi det 
er baade første og sidste Gang, vi træffer Ole Villadsen i Tugt- 
husets Annaler*). 



*) Se Viborg Tugthus-Arkiø i Christianshavns Kvindefæogsel : Såantt' 
listen I med tilhørende Dokumentpakke. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 53 



En Landsbydegns Dagbog (1824). 

Hvem husker ikke Ludvig Holbergs «Epistola 89 — Til**», 
der begynder saaledes: 

«Du forundrer Dig over, at en saa pæn Jomfrue, som N. N. 
haver kunnet fatte Kiærlighed til M. M. og indladet sig i Ægte- 
skab med en Person af saa slette Qualiteter, og om hvilken intet 
andet kand siges, end at han er een af de største Tabacs- 
Smøgere udi Landet. Jeg derimod forundrer mig ikke derover; 
det kand just være derfor hun haver fattet Kiærlighed til ham; 
Thi man seer jo, mange Mennesker at finde større Smag udi 
røget end udi ferskt Kiød; Iligemaade, at mange fatte Kiærlig- 
hed til det, som Andre kave Afskye for. Derpaa vil jeg anføre 
tvende mærkelige Exempler* — — — Og Holberg nævner nu 
først HipparchiOy der giftede sig med den svinske Crates, Kyniker- 
Filosofen. «Et andet Exempel af vor Tids Historie er udi en 
Høy-Adelig Dame, hvilken havde en u-overvindelig Afskye for 
hendes første Ægtefæller, skiønt han blant alle Undersaattere var 
den fornemmeste og tilligemed den galanteste Herre udi Riget; 
og varede dette indtil paafulte Skilsmisse, da efter et nyt Ægte- 
skab, som ogsaa havde et ulykkeligt Udfald, hun omsider tredie 
Gang begav sig udi Ægteskab med en gemeen Matrods; med 
hvilken, endskiønt han dagligen handlede ilde med hende, hun 
9»agde, sig at leve langt meere fornøyet, end udi det første Ægte- 
skab. Og haver jeg saadant hørt af hendes egen Mund, da jeg 
var i hendes Huus, som var ved et Færgested udi Falster, paa 
samme Tiid, da hendes Mand var arresteret formedelst en Mis- 
giæroing. Saa at det synes, at just det, som kunde være af- 
skyeligt for Andre, var Tønder til Elskov og Fornøyelse hos 
hende> — •) 

Det er en velkjendt Sag, at den « Høy- Adelig Dame», hvis 
Navn Holberg ikke har villet nævne, er den samme som Blicher 
i sin Novelle kalder Sophie, men hvem andre af vore Digtere, 
som H. C. Andersen**) og allersidst J, P. Jacobsen, har skildret 



•) L. Holberg: Epistler I— V (1748-54). 

**) Hmnse-Grethes Familie i ^Tre nye Eventyr* (1870). Andersen har 
fondet sit Stof I LoUand-Falsters Stiftstid. — se Andersens Bemærkninger 
til de senere Æventyr (1874). 



ri4 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

under hendes sande Døbenavni Maren eWetr Marie Grabbe*). Hun 
var fodt paa Tjele omkring 1640 af gammel jydsk Adel; hendes 
Far var Erik Grubbe til Gammelgaard og Tljele (f. 1605 f 1692), 
hendes Mor var -Maren Juel Iversdatter (f 1647). Den 16. Decb. 
1660 bortgiftedes hun til Frederik den 3djes uægte Sen Ulrik 
Frederik Gyldenløve. Brylluppet stod med Pomp og Pragt og 




Frederik d. 3. forfattede i den Anledning allernaadigst Tølgende 
Bryllupsrim") (skrevne paa en Strimmel gult Atlask): 

Geh dann fein såuberlich! Emeck den tapfren Saamen, 

und pflantz nach Cedern art den Nahraen GSldelour 

in diesea Kånigreich: Brich aber nichts entzwcy: 

Der Grubin Purpurglantz, die Krone keuacher Dabmen 

tritt wi Auror hervor die Jalirs-Zeit zuberahmen, — 

sie weisz wie kurti der Tag, ivie lang die Nacht Jetit »ey, 

Was aber jauchzt die LufTt? was lifirt man vor Geschrey? 

Heil! Segenf 
Alles Volk spricht ein GluckwQnschend Amen.' 



•) J. P. Jacobsen: f>H Marie Grubbe (1876). 
••) Danske Samlinger 2. R. 4. B. (1874—76), S. 26S— 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 55 

Wolan du junger Held geneus der sQssen Ruh, 

und wandre frdlich nach der Låwengruben zu; 

das schdnst Theil der Welt, der Leib, das Blut der Wangen 

ist dir zum Preisz gestelt; Schau, wie Sie seufftzend lacht, 

das man den Daniel aus Vlrich Friedrich macht; 

fallt Sie dir noch zu klein, so denck auffs Mucken fangen. 

Ægteskabet med denne ejendommelige, men yderst letsin- 
dige Mand, der ved et Magtsprog havde maattet slippe sin første 
Hustru næsten i samme Stund, han havde gjort hendes Bekjendt- 
skab*), blev aldrig lykkeligt. Allerede i 1668 ophørte de med 
at leve sammen, og den 14. Okt. 1670 opløstes Ægteskabet alde- 
les ••). Gyldenløve tilbagegav hende dog hendes Mødrenearv — 
12,000 Rdl. foruden en Del Jordegods; Marie rømte nu til Ud- 
landet, og i Løbet af 2 Aar havde hun ødelagt hele sin Formue 
i Ledtog med Folk som Stig Høeg til Gjorslev, der var gift med 
hendes Søster Anne Marie***). Denne Mand, der saaledes blev 
attraaet af to Søstre paa én Gang, faar et alt andet end smig- 
rende Skudsmaal af en Samtidig: Mathias Skaanlandj der havde 
haft Lejlighed til at se hans Færd paa nærmeste Hold. Han 
siger, at Høeg var den egentlige Anledning til Skilsmissen fra 
Gyldenløve; til Straf derfor blev han landsforvist og flakket nu 



*) $ophie Urne — Datter af Marsken Jørgen Urne — giftedes med Ulrik 
Fr. G. 11. Juli 1659 (hun fødte ham to Sønner, Carl Løvendal død som 
Barn, og Valdemar Løvendal f. 25. Sept 1660 f 1740); selv døde hun 
1714. Gyldenløve giftedes 3. Gang med Antonia Augusta Altenburg, ^Vs 1677 
(-f- 1701); havde med hende 9 Børn; med en ukjendt Kvinde havde han 
Søoneo Vilhelm Ulriksdal f. *Vi 1692 f 1747. — Om Gyldenløve se iøvngt 
A. D. Jmrgenien: Peter Sctiumacher Griffenfeld 1, S. 251 ff., sml. S. 481 og 
Dantke Saml 2. R. 2. B. (1872—73) S. 357 ff. — Moleswortti kalder ham 
«One of the finest Gentlemen that Denmark has produeed*. 

*^ Om Skilsmissen se en Mundfuld Hofsladder i Le Chevalier Hugues 
de Terlons Relationer i Danske Saml. 2. R. 111, 6, hvor det under 25. 
Okt. 1670 fortælles, at Frederik den 3. af religiøse Grunde er imod Skils- 
miaaeo; det hedder tillige, at Gyldenløve sendte hende tilbage til hendes 
Bror (?); chno er meget rig og af en af Landets første Familier«. 
Se tillige: Dansk Musæum 2. B. (1782) S. 297—98. 
*^ Senere, da Ægteskabet med Høgen, der var indgaaet 1661, ophørte 
<Denilig 1674), lod Anne sig vie til den berygtede Hezejæger Jørgen Arenfeld 
til Rngaard (f. 1644 f 1717). Der nævnes endnu 5 Sødskende til Marie 
Grubbe, der dog næsten alle døde som smaa; naar der i en Anmærkning 
til Farstrups og AxeUens Dag}>og (udg. 1813) S. 234 udtales, at en af Erik 
Gmbbes Døtre døde i < meget kummerfulde Omstændigheder« mens en 
anden blev halshugget, ved vi vel, hvem der sigtes til med den første. 
men Ikke med den anden. — En Søster ved Navn Maren døde ugift. 



56 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

om i Europa i adskillige Aar; i 1678 kommer han saaledes til 
Nimwegen, »slemmer og demmer* efter en større Maalestok, 
som Skaanlunds Autobiografi beretter med alle fornødne De- 
tailler: 

«Men denne Sti Høg var gruelig inclineret til Drik og Quind- 
folk uden Forskjel, ja han opspurgte det sidste Slags, saasnart 
han kom ind om Nimwegens Port. Efter Maaltid om Eftermid- 
dagen lod han sig ophente af Hr. Just Høgs Kjelder en Pot gi. 
rhinsk Viin og drak, lod saa spænde for en Carosse, kjørte saa 
for Lyst paa Volden hver Dag, og naar han kom derop paa, 
var der smaa Kipper neden under Volden, did søgte han ned, 
som var nogle heel gemeene Canaille Huse. Denne slette For- 
lystelse øved han baade om Morgenen heel tidlig og, som be- 
meldt, om Eftermiddagen* *) 

Det var da næppe hos denne fornemme Herre, at Marie 
skulde lære gode Sæder og heller ikke hos Faderen paa Tjele, 
hvor hun nu — ribbet som hun var — havde søgt Ly; den 
gamle Erik Grubbe havde alle sine Dage gaaet for en liderlig 
Kumpan; efter Hustruens Død traadte han i Forhold til sin 
Husholderske Ane Jensdatter og avlede med hende en Datter 
ÅnnOy som han 1673 lyste i Kuld og Kjøn og bortgiftede med 
en Adelsmand Frederik Ulrik Ulfeld til Hammergaard**). — Her 
paa Tjele gik Marie nu omkring i nogen Tid, indtil Faderen 
overtalte hende til at gifte sig med Palle Dyre til Trinderup og 
Nørbeg; i Begyndelsen af dette Ægteskab var hun Faderens ud- 
søgte Kjæledægge, saa han i 1685 til de andre Slægtningers store 
Harme skjænkede hende alle sine Godser; men senere, da der 
blev indgivet Klage derover til Kongen, brød han ethvert Løfte 
med den Motivering, at «saadant er skeet hannem med uberaad 
Hue i een Svaghed, som hannem i hans Høj^e Alderdom tilfalt» •••). 
Og efterhaanden vender Faderens Sind sig i den Grad mod Dat- 
teren, at han 14. August 1690 sender Kongen følgende mærkelige 
Skrivelse: 



♦) (Norek) Historisk Tidsskr. III (1875) S. 118. 

**) Hun døde 1679. — Hendes Mor levede endnu 1684, da hun ^{øbte 

Nørgaard i Salling, men solgte det dog Aaret efter til Svigersønnen, (ilcfe- 
lens Aarbog, 1901 S. 557). 

♦♦♦) Jtjdske Missn>er for ^»4, "4, »»e, »A 1689 samt Vi 1690 [Rig*- 
Arkivet], 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 57 

Stormægtigste Konge, 

AUernaadigste Arveherre ; 

Udi allerdybeste Underdanighed understaar jeg mig for 
Eders Kgl. Majestæt at beklage og tilkjendegive min Datters 
Marie Grubbes Forhold imod mig sin gamle Fader, med For- 
agt og Ulydighed imod mig som jeg af hende begcgnet med 
paa efterfølgende Maader: 

1) Hendes onde Forhold imod hans høje Excell. Gul- 
denløve, hvorfore han lod sig skille fra hende, som jeg hende 
formanede trohjerteligen, som hun dog foragtede, som paa er 
kjendt, at hende saadan Spot overgik, at hun blev skilt fra 
saadan Ære til sin store Vanære. 

2) Dernest rejste hun ud af Landet imod min Vilje og 
Vidskab, som jeg hende og fraraadte, at hun ikke skulde 
gjøre, rømte hun dog hemmelig til Kjøbh. og med sig toog 
tolv Tusender Rixdaler, som hans høje Excl. hende gav for 
hendes Mødrene, udi Contant Penge, foruden hendes Jorde- 
gods, og ongefæhr paa to Aars Tid bortsatte, og kom hjem 
igjen, og havde næppe det, hun kunde klæde sig med, tog jeg 
hende til mig, fordi hun lovede F'orbedring og at hun vilde 
anstille sit Liv og Levnet bedre, hvilket hun ikke efterkoni- 
mede, men levede meget slemmere end tilforn. 

3) Jeg forhjalp hende siden udi Ægteskab med Palle Dyre, 
som dette hele Lands Rygte, ja jeg tror hendes egen Mand 
Palle Dyre nok skal give sin Erklæring, hvorledes hun sig 
imod ham haver forholdet udi deres værende Ægteskab, og 
endda baade jeg og andre hendes Venner haver raadct hende 
til Skikkelighed, imod hendes Mand og sin egen Ære at fore- 
komme, haver hun udi dette som udi alt andet været mig en 
ulydig Datter. 

4) Den 22. Juni nu sidstafvigte kom hun op til mig her 
paa mit Kammer, og da jeg foreholdt hende hendes uskikke- 
lige Levnet og lastede saadant af hende, skieldede hun mig 
skammelig over og sagde iblandt andet: See hvor han sidder 
og blavretj veed ikke selv, hvad han siger, med mange flere 
abehøviske Ord, som jeg undseer mig ved og skammer mig 
ved at sige. 

Anno 1689 entholder hun sig fra hendes Hosbond Palle 
Dgre, lever uskikkelig med ham, som hele Landet snart er 
bevidst, giver Attester imod hannem, og igjen Attester med 
hannem imod mig, og saaledes continuerer endnu udi saadant 



58 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

uskikkeligt Levnet. Den 13. Juli 1690 kom bemeldte min 
Datter til mig paa mit Kammer, og overskieldte mig, som jeg 
kunde været en Hundedreng, ja udi andre grove Maader 
skikker og skaaer sig selv, som hele Jyllands Rygte er bevidst, 
hvorudover Gud hoielig maae fortørnes, stor Scandalum be- 
gaaes hendes Venner og Slægt til stor Fortrydelse og snart alt 
Quinde-Kiøn til Forargelse og Foragt. 

For saadan hendes Forholds Uskikkelighed og Ulydigheds 
Skyld, er jeg foraarsaget at gjøre hende arveløs, saa jeg beder 
allerunderdanigst Ed. Kgl. Maj. allernaadigst vil mig bifalde 
og confirmere, og at Eders Kgl. Maj. ydermere ville bevise 
mig den Naade og tillade mig ved Eders Kgl. M.' allemaa- 
digste Befaling til Stiftamtmand Hr. Mogens Scheel at han 
efter Erforskning paa saadan hendes Forhold baade imod mig 
og sin Mand og hendes egen Uskikkeligheds Skyld, at hun paa 
min egen Bekostning maatte vorde hensat paa Borriogholm 
for Guds Vrede og Fortørnelse at forekomme over hende, som 
er saadant et ulydigt Creatur, andre til Afskye og derved hen- 
des Salighed kunde erlanges. 

Hvis det Alleryderste mig ikke dertil havde dreven, skolde 
jeg ikke understaaet mig om dette at anholde; mens leve udi 
den allerunderdanigste visse Forhaabning om Ed.' kg. M.' 
allern. Bønhøring, Svar og Hjelp som Gud skal visselig be- 
lønne. Jeg lever og døer 

Eders kg. Maj.' 
allerun. og pligtskyldigste 

tro Arve-Undersaat 

Tielle d. 14. Augustii £^,.^/, Grabbe.^*) 

Anno 1690 

Kongen forlanger nu Palle Dyres Erklæring; den lyder: 

Allernaadigste Konge! 

Aid Jyllands Land veed min Ulykke og Fortred; det 
Marie Grubbe ei skikker sig imod mig, som en ærlig Ægte- 
Hustrue, jeg har dulgt det saalænge og med Taalmodighed 
baaret det, fordi jeg ej vilde gjøre min Skam mere aabenbar, 
men desværre, det har ej frugtet, thi alle Mennesker vide det. 
Vil Eders kg. Maj. bevise mig den Naade at ophæve det 



*) Erik Grubbes Brev og hele Skilsmissesagen mellem Marie Grubbe 
og Palle Dyre vil ses i ^ Dansk Musæum* Juli— Decb. 1782, S. 257—98. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 59 

Ægteskab, uden Proces, bliver min Spot saa meget mindre, 
og Gud vil belønne Eders kgl. Maj. for saadan kgl. Naade, 
hvorved jeg skilles ved en stor Hjærle-Sorg. Jeg forbliver 
efter min allerund. Pligt 

Min allern. Arve-Konges 
alierund. Arve-Undersaat 
Kibh. d. 30. Sept. A. 1690. Palle Dyre,* 

Heller ikke Stiftamtmanden Mogens Skeel til Fussingø slip- 
per for at afgive sit Skjøn i Sagen; og han er saa langt fra at 
frikjende Marie, at han bærer nye tunge Sten til hendes tidli- 
gere Synderbyrde: «Den Sag som nu mest omtales til hendes 
Disavantage, er hendes Familiaritet med en ved Navn Søren 
Ladefoget, som tiente paa Tielle, imens hun der boede. Jeg vil 
intet arrestere mig med at referere det, Folkene paa Tielle eller 
i Beegsgaard*), hvor hun nu er, mig har sagt, at samme Søren 
Ladefoget kom til Gaarden om Aftenen, blev i Stuen hos hende 
og drog først om Morgenen bort, var ogsaa tit hos hende om 
Dagen, og havde større Gemeenskab med hende end Ærbarheden 
tillader, men de største Vidner imod hende ere tvende Piger, 
som jeg selv har examineret, og som vil være gestændige, hvor 
det skal være alt det som de mig har sagt; den ene har været 
Fadebordspige paa Tielle, mens Fru Marie Grubbe der boede, 
hun har sagt mig, at Fruen havde en Maner at ja^e Pigerne i 
deres Seng førend hun lagde sig selv, og saa at sætte Kroge 
paa Døren for dennem, at de ej kunde komme ud, og at baade 
fornævnte Pige og hendes Medtjenerinde saae tit udaf Vinduerne 
lefterat de saa vare indelugte), at Søren Ladefoged kom over 
Gaarden og gik op til Fru Marie Grubbes Kammer, og lige saa- 
ledes saa de hannem gaae bort om Morgenen tidlig, førend Kro- 
gen blev taget fra deres Dør. 

Den anden Pige, som har givet den bedste Oplysning, tjener 
hende endnu, hun bekjender, at i Førstningen, der hendes Frue 
kom til Beegsgaard, blev oftbemeldte Søren Ladefoget tit hos 
hende om Natten udi Stuen, og blev hun [o: Pigen] imidlertid 
udviist, som maatte sidde hele Natten i Kiøkkenet. Men siden 
brugte hun intet meere saa stor Præcaution, hun klædte sig af, 
og gik i Seng i Søren Ladefogets Nærværelse, som imidlertid 



*) Om Palle Dyre og Marie Grubbe paa Nørbeggaani se; Jydsk 
HiMt, og Topogr. 2. R. 4. B. S. 276—78. 



60 HISTORISKE RAKDGLOSER TIL BUCHEBS NOVELLER. 

laa paa en Kiste i Stuen hos hende, og saasnart Lyset var slugt 
og EMgen havde lagt sig i sin Seng, som var i samme Stue, 
hørte hun, at Ladefogden lagde sig i Fruens Seng, uden at 
skamme sig for Pigen, som var der tilstæde. — Siden denne 
Vens Arrest i Skanderborg har hun været meget utaalmodig, og 
vilde gjærne sælge det lidet, hun har at raade for, til hans Be- 
frielse. — Dette er den Kundskab, som jeg har kundet faa om 
denne Sag, thi hvad sig hendes Rygte, saavcl for bemeldte Søren 
Ladefoget som for en anden Person (hvilken ikke er af hæder- 




ligere Condition; anbelanger, da er det unødvendig det at referere, 
hvor man saa authentiqve Vidnesbyrd kan have. 

Pussinge 6, Novb. Anno 1690. 

Jlf. Scheel. 

Efter at have modtaget disse Skrivelser beordrer Kongen 
13. Dech. ]690 nedsat en Kommission bestaaende af Amtmanden 
Mogens Skeel, Bispen Søren Glad og Provsten Søren Seoel. De ind- 
kalder nu en Hoben Vidner, mest Tjen es tety ende fra Tjele og 
Nerbeg; Palle Dyre møder personlig I Retten, Erik Grubbe lader 
sig repræsentere ved Svigersønnen Jøi^en Arenfeld, Marie Grabbe 
af Christian Larsen Dyster, Foged paa Tjele; Søren Sørensen 
søges i Norup, men findes ikke, da han <ingen vis Bopid haver>. 



HISTORISKE RAND6L0SER TIL BLICHERS NOVELLER. 61 

— Saa begynder Rækken af Vidner: Først Søren Sørensens 
Sødskendebarn Maren Mortensdatter, 24 Aar gi., der tidligere har 
tjent Marie Grubbe, men nu er i Røddinge; hun fortæller, at 
da hun forleden Sommer en Morgen tidlig skulde gaa gjennem 
Fru Maries Stue for at tappe noget 01 til Jens Boyers Frokost, 
<og Søren Ladefoged, som næst foregaaende Nat havde ligget i 
Sengen hos Fruen, var noget lidet tilforn opstanden, og havde 
ført sig i sine Støvler, saå hun, at han var Gangen i Sengen til 
Fruen igjen». — En Dag havde hun sagt til sin Frue: tNu hører 
jeg, Palle Djrre er hjemkommen og vil have os til Tinget at 
vidne; dersom det skeer svær jeg mig ikke om Mén, men faaer 
at sige, hvad jeg veed; og som Mads Mortensen^ som da tjente 
Frueo, var i Stuen hos, viste Fruen ham ud, og da han var ud- 
gangen, sagde Fruen til hende: om du skulde til Tinge, hvad 
vilde du Skam da sige? Hvortil hun sagde: jeg vil sige, at jeg 
saa Eder ligge hos Søren Ladefoget. Derpaa bad Fruen hende 
tie og gav hende en Kjol, hvorpaa hun lovede at tie stille, saa- 
fremt hun ikke blev ængstet paa sin Ed, men skede det, saa 
vilde han ikke sværge sig om Mén. Endelig vandt fornævnte 
Maren If. at han ofte, naar Søren Ladefoged laa hos Fru Marie 
GroMie paa Nørbeggaard, om Natten (saasom hun Maren M. laa i 
••wM"^ Stae) havde hørt og fornummet adskilligt, hvoraf hun 
sllduerlig kande vide, at de havde legemlig Omgiængelse sam- 
mens. 

J&t$ Christensen Boyer, der tjente Fruen og var 26 Aar, 
havde den Dag Maren kom med Øllet listet sig ind og «seet 
dem liggende sammen*. Og da han tjente paa Tjele og laa hos 
Søren i hans Kammer, havde Pigen Anna Knudsdatter ofte om Nat- 
ten Kl. 10—12 hentet Søren op til Fruen, hvor han blev til 
Midnat, hvis Palle Dyre var hjemme, men til om Morgenen, hvis 
Palle var borte. Han havde ogsaa maattet hente Søren til hende 
paa Nørbeggaard; Fruen sendte Søren Vin, Steg og anden god 
Mad gjennem Jens; han havde ofte kjørt Fruen hen til Norup, 
hvor han gik med Søren ind i et øde Hus, undertiden halve 
Dage og engang, de mødtes udenfor Norup, omfavnede de hinan- 
den. Han havde den 10. Marts d. A. kaldt ham op og bedt 
ham Ikke sige noget af det, han vidste. 

Anna Andersdatter, 34 Aar, fortæller, at da der en Aften 
støbtes Lys paa Tjele, sad Søren for Overbordenden og blev paa 
Fraens Befaling «trakteret med en Sølvkande fuld af Mød, og 
imidlertid caresserede han Fruen og ofte kyssede hende for 
llanden», hvorefter de gik ind i Palle Dyres Kammer og blev 

u. 5 



62 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

der ODgefæhr halvanden Times Tid». Ellers var han som oftest 
i Fruens Kammer, «som var indenfor to Stuer fra den daglige 
Stue, undertiden halve Dage — og Fruen havde aldrig Roe eller 
Taal, uden naar han var hos hende». — I Palle Dyres Fravæ- 
relse havde hun set Fruen sy <paa en rød Klædes Hue med 
Guld-Galluner og sorte Plumager omkring, som Søren Ladefoged 
siden fik». 

Anna Knudsdaiter, 34 Aar, har tjent Fru Marie som « Knippel- 
Pige*. Hun melder, at naar Søren var drukken, sov han i et 
Kammer nær ved Fruens, hvor Anna havde maåttet varme Sen- 
gen til ham, og engang i Fruens Kammer i hendes egen Seng, 
og Fruen gik til og fra ham. En Nat, da Anna laa i Sengen 
hos Fruen, kom Søren og bankede paa Døren; hun maatte nu 
lukke ham ind, blev saa vist ud, og Krampen sat paa Døren, 
saa hun ikke kunde komme ind og faae sine Klæder; de var da 
blevne sammen næsten en Time. — Palle Dyre var engang kommen 
hjem fra Randers; men Anna havde advaret dem, og Søren slap 
op ad en Trappe, mens Fruen kom ind i Vinterstuen. Baade 
hun og hendes Medtjenere « havde inderlig Fortrydelse over, at 
slig en Frue vilde holde saa gemeen og ubluelig Omgiængelse 
med saa ringe en Person, saasom af al deres Omgiængelse 
kunde sees og mærkes, at Fruen elskede Søren Ladefoged højere 
end sin egen Mand, Palle Dyre». 

Anna Christensdaiier i Foulum vidner, at engang, mens hun 

tjente Fru Grubbe, var denne taget til Viborg og logerede hos 

Glarmester Jens Willadsen, og da laa Søren, som dengang var 

Fruens Kusk, i hendes Kammer udi Stolpe-Sengen, som Fruen 

ellers skulde have ligget i. Fruen lod da rede sit Leje paa Gulvet. 

En anden Gang samme Steds var Anna bleven vist ud af Ram- 

ii tiltrods for, at Fruen ikke turde ligge alene; men da hun 

»rgenen redte Sengen, kunde hun paa Klæderne grangive- 

ende, at der havde ligget to. 

Inger Andersdaiier havde tjent Marie Grubbe fra Mikkelsdag til 
1689; engang, mens hun tjente paa Tjele, havde Søren skudt 
jd Pige der paa Gaarden ved Navn Anna Trinderup; samme 
Nat havde Fruen ham inde i Junkers Kammer, hvor hun gik ad 
og ind fra hannem, intil Folkene næsten var alle i Seng, da gik 
ban i Stuen til Fruen og var hos hende til Midnat. Bartskjær 
Morten Pedersen kom fra Viborg, og efler at Anna Trinderup var 
forbunden, blev Søren hos Fruen Natten over og gik først ned, da 
Pigerne gik hen at malke; <han havde Magt til at fordre, hvad 
han havde Lyst til, af hvis som var paa Gaarden>. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 63 

Mads Mortensen, 18 Aar, Sørens Sødskendebarn, vidner, at 
en Nat, da Søren var brudt ud af Skanderborg Arrest, gik han 
ind af et Vindue til Mads uden for Fruens Sengkammer og lod 
ham gaa Bud til hende; hun stod strax op og viste sin Pige 
ud, og han blev der til Aften silde. 

Fruen havde sagt til Mads, «at hun vilde ønske, hun var 
skilt ved Palle Dyre, og havde Søren Ladefoget igjen, han var 
saadan kjøn og læt Karl; hun gad saa gjerne lugtet Tjære og 
Heste-Gjøde, og der var ingen, hun hellere vilde have end han- 
nem, om han end ikke havde mere end det, han stod og gik 
udi>. Hun havde sendt ham hen at advare Søren mod Palle 
Dyre, der vilde have ham fat; da han kom tilbage sagde hun: «Før 
Søren Ladefoget skulde lide noget eller komme i Fortræd, skulde 
hun før frelse ham med hendes højeste Eed; og hvad det var 
for en Snak, at de tre Fingre skulde betyde de tre Personer; 
Gads Sød kom nok i hendes Fingre at sidde !» Sørens Søster og 
Svoger løb idelig til Fruen, mens han sad i Skanderborg; efter 
at ban var kommet ud, havde han af Fruen faaet en grøn At- 
laskes broderet Hue, som Palle Dyre foreviste i Retten, og som 
▼ar funden under Sørens Laas. 

Skytten paa Tjele, Søren Jensen, 24 Aar, havde set Søren 
ved Nattetid blive hentet op til Fruen, og blive der til Dag, «da 
han kom ned med Skoene paa Hælene*. 

Naar Søren Ladefoged var drukken, førte hun ham ind i Palles 
Værelse for at han der kunde sove ud. Engang han var beskjænket 
€og tomlede sin Hest nogle Gange paa Steenbroen, sendte Fruen sin 
Pige ned til ham og bad ham komme op til hende, hvilket og- 
saa skete. Om anden Dagen spurgte Fruen Søren Jensen, hvor- 
ledes det maatte have været med Søren Ladefoged i Aftes, at han 
hag saa hen? Og da Søren Jensen svarede: han nødtes dertil for- 
medelst én og anden truer ham, og alle spaar ham ilde for den 
Gangs Skyld, han bar til Fruen, svarede hun: de skal gjøre ham 
en Skade; og da Søren Jensen siden spurgte Søren Ladefoged, 
hvoriedes han turde tage saa afsted, svarede han: Jeg har ikke 
andet forskyldt end at miste Livet, og her laves ikke paa andet. 
— Da Søren Ladefoged engang forleden Vinter vilde været oppe 
hos Fruen om Aftenen, og Søren Jensen raadte ham derfra, fordi 
Palle Dyre var hjemme, svarede han: hvorfor ikke? Ser du. Jeg 
har en Rlxdaler, naar andre har ingen, og naar jeg faaer paa 
den Maade Fangen fuld, vil jeg quittere og hjælpe Dig dertil 
eflter mig. 

Falle Dyre fremstiller ogsaa for Retten en rød Hue, som 

5* 



64 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Søren Jensen har set Søren Ladefoged med, og som Fruen tidli- 
gere har gaaet med. Marie Grubbe har engang aget i Havre- 
marken med Søren paa et Læs Aure (!). Han gjorde sig ofte 
syg, naar Palle Dyre vilde have ham af Byen, og trakteredes 
da med det bedste. 

Christian Skytte, 22 Aar, var i Viborg i Palle Dyres Gaard 
bleven vist ud, mens Fruen vilde være ene med Søren Kusk. 
cSiden saa Chr. Skytte ind igjennem en Sprække over Døren, 
at Søren kyste Fruen og havde hans Hænder i hendes Barm og 
andetsteds og drev hende for sig op i en Krog bag en Kakkel- 
ovn og Skorsten, hvor han ikke kunde se, hvad de videre be- 
stilte; siden saae han, at Fruen laae paa Sengen i Kammeret, 
og Søren Kusk gik til og fra hende og gav hende Mad.> 

Efter disse Vidners Afhørelse fremlagdes der en Attest over 
Beslaglæggelsen af en Række Gjenstande, som Herredsfoged An- 
ders Christensen havde fundet i Søren Ladefogeds Gjemmer, og 
som Palle Dyre vedkjendte sig som sine, deriblandt de to før- 
omtalte Huer, en Elfenbens Kam med et guld- og sølv-vævet 
Kamfoder, en Pung vævet med Sølv og Guld, et Par fine Knip- 
lings-Handtaster, en fin Kniplings Halsklud, et Elfenbens Tobaks- 
hus uden Skrue, en Tandbørste med en Elfenbens Tandstikker, 
en Bog: de 12 gudelige Maaned-Stemmer kaldet, en Compliment- 
Bog, et Sengedækken af rød og gul Atlask, tre lange fine Da- 
maskes Duge, 11 store fine Damaskes Servietter, to Stykker lug- 
tendes Læder, en kostbar syet Kniplingskrave, en rød Pudehynde 
etc. etc. 

Saa følger en Attest fra Erik Grubbe, hvor han endnu en- 
gang kortelig begrunder, hvorfor han ønsker Palle Dyre og Marie 
Grubbe skilte; endelig en Opfordring til Marie Grubbe fra Mo- 
gens Skeel om at udse sig en Sagfører. Behøver hun Vogn til 
at komme til Viborg, «om hun selv ingen haver, ville hun mig 
og det lade vide, saa skal jeg hende den og forskafifft*. — Marie 
Grubbe vidste imidlertid ikke at nævne nogen Sagfører, «ikke heller 
Penge derfor at give>. Med Hensyn til Vognen og Retssagen 
«tjener til venlig Gjensvar, at det ikke anstaar mig som en Dame 
at møde i saadan Rettergang, mens skal tilstille Eders Excellence 
(3: M. Skeel) udi Retten imorgen inden Kl. 12 mit Svar og Indlæg, 
som for det første noksom skal give I gode Herrer Fornøjelse 
fra mig». (Tielle, 11. Martii 1691.) 

Marie Grubbes Indlæg gaar ud paa, at Palle Dyre intet bar 
at skaffe med hendes Forhold til Faderen. «Men det Palle 
Dyre siger, at jeg ikke haver levet med hannem som en ærlig 



HISTORISKE RANDQLOSBR TIL BLICHERS NOVELLER. 



65 



Ægte-Hustru, skal af hanRem eller nogcR troværdige Folk aldrig 
mig skiellig overbevises, og formener jeg: hvo Ære vil vinde bør 
Ære al vove>. Hud indskyder sig under Loven og Retfærdigheden 
bos de høje Herrer, der har med Sagen at gjøre: hun beder des- 
uden om, lat del maatte ansees, bvad Personer det er, som skulle 
vidne raig min Ære fra, om de er af saadan Condilion og saa 
Bislante, al de kan gjøre Caution for sig til mig, indtil denne 
Sags Udgang, at jeg over denuem kunde igjen naae og erlangc 
saadan tilbørlig Satisfaction for saa bøje Poster, som de mig ved 
deres utilbørlige Paasagn ville beskyldc>. 




HuB sidder nu under Bevogtning af Bønder i en Arl Arrest, 
men Palle Dyre siger dog, at alle kan komme til hende, og han 
har forgjæves tilbudt hende at betale hendes Prokurator. Han hæv- 
der, at de Personer, han har ladet optrjedc som Vidner, alle er ær- 
lige og uberygtede Folk, mest hendes ogne Tjenere. <Højere Stands- 
personer end Vidnerne er, haver hun nu i lang Tid ikke villet 
være i Omgiængelse med, hvorfore ej højere Personer til Vidne 
om bendes onde Forhold kan udkræves, og skal de vidne om 
ta Ung, som deraf veed>. Han insisterer endnu engang paa 
Skilsmlfse. — Og med Bunker af tyngende Præmisser giver Ret- 
tea Palle Dyre Medhold heri. 

Tre Personer har overensstemmende vidnet, lat fornævnte 
Saren Ladefoged har haft Frihed til at begegne Frue Marie 
Grabbe med Kys, Favntag og andet, som en ærbar Hustrue til- 



66 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

lader ikke nogen fremmed Mandsperson, helst af saa ulige Kon- 
dition ». — 

«Saa bør det Ægteskab, som velbyrdige Palle Dyre og Frue 
Marie Grubbe haver været imellem, at være opløst og Palle 
Dyre at nyde sin Frihed efter Guds Forsyn, at træde til andet 
Ægteskab.» Denne Dom er af'23 Marts 1691. 

Palle Dyre benyttede sig af den Ret, der var givet ham, og 
giftede sig endnu engang — forhaabentlig med bedre Held end 
første — med Margrethe Rodsteen (f 1747). Ret længe nød han 
dog ikke Ægteskabslykken, thi den 18. Febr. 1707 kom han for 
nær til en preussisk Spidskaarde og fik sit Ranesaar. Sagen er 
i Korthed denne: 

Palle Dyre sad nævnte Dag paa et Værtshus i Holstebro og 
drak med en Land-Kaptejn: Jochum Ernst Schlochow; paa en- 
gang raged de — drukne som de var — i Klammeri og gik ud 
i Gaarden for at jævne Trætten; lidt efter kom de ind som for- 
ligte og omfavnede hinanden; det har dog kun været et Skin, 
thi kort efter saa man Palle Dyre gaa hen og hviske Schlochow 
noget i Øret: «Ja, ja, jeg er en ærlig Karl!» sagde denne, mens 
Dyre forsvandt gjennem Døren. Kaptejnen sad endnu og drev 
over Øllet en halv Times Tid; saa rejste han sig fra Rænken og 
gik ud af Stuen, dog gjennem en anden Dør end Dyre. For- 
inden han forlod Huset lod han Musikken spille et Nummer 
foran Værtens Vinduer. — Imens ventede Dyre paa Torvet i 
stor Utaalmodighed. Han havde ladet sin Tjener bente en an- 
den Kaarde til sig; med denne blottet i Haanden stod han og 
bied paa Kaptejnens Ankomst. «Han har lovet et Ord, han hol- 
der det vel,» sagde Dyre og sendte sin Tjener hen at se efter, hvor 
hans Fjende blev af. Paa engang saa man Schlochow komme 
marcherende hen imod Torvet i Spidsen for alle Spillemændene. 
«Kom hid!» tordnede Dyre; Kaptejnen gjorde nu brat omkring; 
Slagsmaalet begyndte; og et Øjeblik efter laa Palle Dyre il^el- 
stukken paa Stenbroen*). 

Underretten dømte Schlochow fra Livet, men Højesteret 
mildnede Dommen betydeligt, hvormeget kan vi ikke se, da Dom- 
bogen er brændt; men den 18. Aug. 1708 ansøger Kaptejnen om, 
at Kongen allernaadigst vil tillade, at 20 Rdl., som er indkomne 
ved Salg af hans Ejendele, og som tilfalder Retten, maa tilhøre 
hans «arme uopdragne smaa Rørn i Jylland», mens han selv prøver 



♦) Se Højesterets Votations- Protokol, 8. Aug. 1708 fol. 218—21 ^JRi^r 
arkivet]. 



HISTOfaSKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 67 

Lykken i sit Hjemland Preussen; i 20 Aar siger han, at han har 
staaet i den danske Konges Tjeneste uden at forgaa sig det 
allermindste, han skulde ogsaa fremdeles have fortsat saaledes, 
«wen dieses fatale Malheur mir nicht arrivirt wåre>. Kaptejnens 
beskedne Bøn opfyldtes*). 

Imens havde Marie Grubbe forlængst forladt de røde Borge 
for at flakke om i Landet med sin berygtede Ladefoged. Hun 
« nærede sig af at spille paa Lire; hun kunde færdig tale Fransk. 
— — Vidi illam sæpissime* [o: jeg har set hende mange Gange], 
siger Hofman i sine ^Danske Adelsmænd* [III, S. 255— 56]**). 

En Tid boede de paa Møen i noget, der kaldtes Skovhuset; 
her er det formodentlig, at Søren Møller (eller Ladefoged) rager 
i Strid med den strænge Stege-Præst om Altergangstilladelse; Mag. 
Morten Reenberg sender sin Bisp følgende Skrivelse •**): 

> Deres velædle Højærværdigheds af Dato d. 28de April 
1701 angaaende Søren Sørensen Møllers Besværing over mig, 
at jeg ham ej til Sakramentet vil annamme, har jeg faaet d. 
2den hujus og takker ydmygst, at samme Persons Klage til 
min Erklæring gunstigst er remitteret. Thi er Sagen denne: 
Det sidste Aar, Garden var her paa Landet [o: 1697], var 
samme Person Tærsker hos Generalløjtnant von Plessen, og 
som en af Hans Excellences Tyende blev denne med Hustru 
antaget til Alters. Siden, efter at Landet var kommet i For- 
andring, blev han indskrevet som Baadsmand og er nu nylig 
siden sidste Fejde sat til Kvartermester her ved Baadsmæn- 
dene. Men som jeg ufejlbarlig maatte fornemme, at han har 
en Person til Ægte, hedder Marie Grubbe Eriksdatter, som 
først har været ægtet med hans høje Excellence Gyldenløwe 
og siden med velbyrdige Palle Dyre udi Jylland, som hun for 
Letfærdigbeds Skyld uden Tvivl med denne Søren Møller skal 
▼ære skilt fra, og han ikke efter min Paaæskning har frem- 
vist nogen kongelig Tilladelse, at han med denne fraskilte maa 
leve i Ægteskab, alene en Ægteskabsseddel, hvoraf følger her 






^) Rentekamretå Re$ol. 1708 Nr. 46 [Rigsark.]. 

^ Denne Ytring af Hofman er dog noget paafaldende. Ifølge R, 
€Forfiitteriexikon> fødtes Tycho de Hofman d. 15. Decb. 1714 
paa SiyciTildgaard ved Kolding, mens Marie Grubbe ifølge Hofmans egen 
Meddelelse dede i Borrehuset paa Falster i Juni Maaned 1718, altsaa for- 
ioden Hofknan endnu var fire Aar gammel. Hvorledes faar man det til 
at lime? 

•^ PimonalhUt Tidsskr. 2. R. 6. B., S. 84—85. 



68 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

en indlagt Kopi, vides ikke, om den kan akcepteres til kraf- 
tigt Forsvar for saadant et Ægteskab, langt mindre om den er 
dateret, før eller siden hendes Ægteskab med velbemeldte 
Palle Dyre for sit Forum var annuleret. Sagen har jeg an- 
givet paa sine Tider og Steder efter høje Anordning for Ge- 
neralfiskal Rosenvinge og det af Dato d. 17. Februar 1699; nu 
igjen er det angivet for velbyrdig Kommandør Schombølle her 
paa Landet af Dato 21. Marts nu sidst afvigte, saa før jeg ser 
højere Dispensation fra Deres Højærværdighed, tør jeg ikke 
annamme enten Søren Møller eller hans Hustru Marie Eriks- 
datter Grubbe til Alters. At Mester Gert til Holmen [d: Gert 
Mathiesen Weinecken, Præst til Holmens Kirke i Kjbh. 1686— 
1702] har tilladt ham det, er vel sket, fordi han ikke om Sa- 
gen er oplyst. Jeg skulde vel tænke, saasom Irringer i Ægte- 
skabssager mest forefalder ved Soldater og Baadsfolk, jeg da 
og maa der have nøjest Opsyn, at, idet jeg tier til en For- 
argelse, maatte jeg derved trues af andre skyldige til at tie 
med flere. Den Marie Grubbe siges at have Prætention over 
en temmelig Arv efter hendes Fader, afgangne Erik Grubbe i 
Jylland, saa hvis højere Hænder vilde hjælpe, at denne For- 
argelse blev afskaffet, kunde hun meget vel paa andre Steder 
underholdes af det, hende tilkommer, og dette bekjendte Scan 
dalum afskaffes, saasom hun lever her til største Beskæm- 
melse baade for fremmedes og Indlændinges Kuriøsitet at se 
hende, han derved befries fra dette Levned og dygtigere gjøres 
til hans Majestæts Tjeneste. 

Denne min ydmygste Erklæring at maatte i Gunst optages 
fra den, som daglig beflitter sig gaa at leve etc.» 

Senere træffes Parret paa Falsler i Borrehuset eller « Huset 
paa Borre»*) [Aastrup Sogn], hvor de havde en Ølkippe for Sø- 
mændene. Her hændte d. 19. Maj 1711 en Begivenhed, der ka- 
ster et grelt Lys over den Mandsperson, Marie Grubbe havde 
udvalgt sig, og viser, hvilken Raahed hun efterhaanden havde 
vænnet sig til at aande i**): 

Nogle Skibsfolk sad Natlen mellem den 18.— 19. Maj nævnte 
Aar og drak i Søren Sørensens og Marie Grubbes Knejpe sam- 
men med Værten ; blandt de tilstedeværende var ogsaa en Skipper 



*) Sabledes kaldet i Falsters Herredsthingbog for 1711. 
♦♦) Se Falsters Herredstliings Protokol 1711 fol. 350 ff. (i Prouinsarkivet 
paa Jagtvejen): flere Blade af Forhøret er dog bortkomne. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 69 

fra Dragør: Peiter Palmsen og hans Søn Teiiz Peitersen; de var 
alle sammen godt fulde, Søren ovenikjøbet ondskabsfuld. Det 
er muligt, at han tidligere har haft noget Nag til den gamle 
Skipper, ihvertfald skal han ved Svirens Begyndelse den fore- 
gaaende Dag have udtalt, «at én skulde faae en Ulykke inden 
Aften*. Og da han under selve Kalasset havde været ude og 
vist sig ubehagelig mod en Johan Jørgensen, havde han udtalt 
de Trøstens Ord: <Skjøt Du kuns intet; det jeg gjør ved din 
Skipper er kuns Gjekkeri; mens de andre der inde [det var Pei- 
ter og Sønnen] de skal faae Skam! Jeg skal tage én i hver 
Haand». For nu at komme efter, hvad der gik for sig inde i 
Kippen, maa vi lytte til Frederik Jensens Vidnesbyrd. Han 
havde siddet i Sørens Hus hele Natten, uden at der var hændet 
noget usædvanligt; hen imod Dag var han dog falden i Søvn, 
og da han vaagnede op, hørte han, at Søren <knurrede> ad de 
to Skibsfolk. Frederik Jensen rejste sig og gik et Øjeblik ud i 
Køkkenet; da han atter traadte ind ad Døren saa han Søren 
tage efter Bøssen, der laa paa Bjælken, idet han lod falde de 
Ord: «Det var ikke Synd at skyde din gamle Hundsfott paa 
Panden !» Denne Trusel blev dog foreløbig stillet i bero, men 
kort efter slog han Skippersønnen Teitz under Øret, saa Huen 
faldt paa Bordet; Teitz vendte sig om og slog efter ham og 
naaede saa langt, at han fik Tag i hans Haarlop. Søren hented 
nu en Stok og slog dermed Teitz to Gange; Faderen, der havde 
set paa denne Mishandling, sprang ud paa Gulvet og spurgte, 
hvorfor han slog hans Søn? Skipperen fik som Svar selv et Rap 
af Kjæppen. Men nu gik Frederik Jensen imellem for at mægle 
Forlig. «Gaa af Vejen!* sagde Søren, «eller jeg slaaer Dig paa 
din Pande.* Frederik Jensen bad nu om Lov til at komme 
udenfor. «Saagaada!> sagde Søren, men i det samme stødte han 
den gamle Skipper for Brystet med Kjæppen; Frederik Jensen 
greb ham i Kjolen og forlod Stuen. Lidt efter famlede Søren 
atter med Haanden ved Bjælken. «Rør ikke Bøssen, for den er 
ladt!> ssigde Inger Larsdatier, Tjenestepigen; hun sad ved Rokken 
og spandt. «Skjøt Dig selv, for jeg veed nok, hvad jeg gjør,* sagde 
Søren, men i det samme faldt «den liden Ende af Bøssen* ned i 
hans venstre Arm, og mens han greb efter den med højre Haand, 
gik Skuddet af og ramte Peiter Palmsen under venstre Armhule, saa 
han sank død over mod Bænken. Frederik Jensen, som havde 
hørt Skuddet, ilede mod Huset; i Døren traf han Søren og 
spurgte: «Hvad skyder Du?» «Der ligger han!* Del var alt Sø- 
rens Svar, hvorpaa han med Bøssen over Armen tog Vejen ned 



70 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

mod Færgebroen. Frederik raabte til Vagten, at den skulde 
gribe ham, da han havde skudt et Menneske. Men de lod Søren 
uantastet løse Baaden og ro over til Møen. — Her saa Henning 
Christoffersen ham komme ganske langsomt, med Bøssen i Armen 
og Taarer i Øjnene op mod dennes Hus. «Gud bedre mig! Jeg er 
kommen til Ulykke og skudt en Karl ihjel !» «Hvem er det?> sagde 
Henning, c Det er en Bunde, som holdt Vagt der,» sagde Søren, 
men hvor han var fra eller om han havde Børn, vidste han ikke; 
thi saa drukken var han, at han ingen Vid havde om, hvem han 
havde dræbt. Henning bad ham pakke sig bort; og Søren drev 
da hen i Færgehuset, der ogsaa var Henning Christoffersens. 
Her forlangte han et Krus 01, som han ogsaa fik, men han ved- 
blev at jamre sig over det, han havde gjort; Taarerne løb ham 
ned ad Kinderne; snart var han inde, og snart igjen ude af 
Huset; omsider gik han op og lagde sig paa en Seng; Bøssen 
havde han dog hos sig; og før han lagde sig ned, havde han 
lukket Vinduet op og kigget ud til alle Sider; om han ogsaa 
havde anbragt Bøssepiben i Vindueskarmen, skal Henning ikke 
kunne afgjøre. Men da Søren sov, listede Henning sig til at 
prøve Bøssen, og han saa da, at den var uladt, men gik af paa 
halvt. — Søren var bestandig meget drukken og saa underlig 
ud; han vilde ikke videre fort, «mens sagde, at band vilde hiem 
igien til sin Koene. Dog eengang ønskede, at band var i Skov- 
h uuset paa Møen, hvor band tilforn havde boet». — Mens Søren 
sov Rusen ud, roede Henning over til den anden Strand og sagde, 
at Drabsmanden laa og sov paa en Seng ovre hos ham. Hans 
Sadolin, der havde været inde i Borgehuset og set den dræbte 
endnu ligge paa Bænken, roede da med Vagten over Vandet for 
at gribe ham De gik op til Sengen, hvor han laa, og vækkede 
ham; Søren græd, men vidste ikke, hvem han havde skudt, før 
man sagde ham, at den dræbtes Søn endnu sad ovre ved Liget; 
da græd Søren endnu mere og sagde, at «det gjorde ham ondt 

for den Mand; han havde elsket ham som hans (!) Fader> 

« bejamrede og derhos for dem [den] slette Tilstand, hans Kone 
vilde geraade udi». — Der er dog adskilligt, der tyder paa, at 
det ikke hai* haft den rette Art med Angeren, thi til to af de 8 
Mænd, der stod omkring, da man lagde Jærnene paa ham, skal 
han om den dræbte Skipper have ladet falde de «slette Ord»: 
«Han var en gammel Mand paa 66 Aar; han var ikke en Fils værd>*) 



*) Højesteretsdommen konverterer bly det altfor folkelige Udtryk til <6 
Skilling'. — I Store Magllbgs Kirkebog staar under Rubrikken Døbte: c3. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 71 

— Søren fulgte godvillig med tilbage til Borrehus, hvor Liget nu 
var bleven lagt i Sørens Ligkiste. Søren lod da paany falde 
en Vits, der blev Gjenstand for den forskjelligste Udtydning: 
«Det er ikke den første, det bliver ikke heller den sidste », havde 
Søren sagt, da han stod overfor den dræbte. Aktor udlagde det 
saaledes, at Søren havde tænkt paa Drabet, Søren hævdede imid- 
lertid, at han havde tænkt paa Ligkisten, som han havde kjøbt 
til sig selv, men som nu gik til en anden. — Han havde nu til- 
budt Sønnen af den dræbte at bøde efter Loven ; da dette Tilbud 
blev afslaaet, udbrød Søren harmfuld: «Hvad er Du tient, at Du 
vilt stræbe efter mit Blod? Det var en gammel Mand, han skulde 
dog døe engang». — Sønnen har dog næppe følt sig videre op- 
bygget ved denne Trøst, og Forhørene tog deres Begyndelse. 
Da man spurgte Søren, hvormed Bøssen havde været ladt, sva- 
rede han: «Med en Kugle, som var bunden fast ved en Patron 
med Krudt i». — En sagkyndig Undersøgelse af Bøssen godt- 
gjorde, at «Laasen var udygtig og gik af og slog Ild paa 
halvt, mens kunde dog ikke gaa af uden Stillepinden rørtes, 
saasom den stod haardere paa halvt end paa heelt». Blandt de 
talrige Vidner optraadte ogsaa «Delinqventens Hustrue Maria 
Grabbe og efter aflagde Eed vandt, at hun for omvundne Nat, 
da dend døde Petter Palm sen og hans Søn Teis Pettersen sad 
og drak i Vidnets Huus, da bad hun dennem nogle Gange, at 
de vilde føie sig omborde paa deres Skiberom, hvor da Petter 
Palmsen svarede: ieg skal ikke gaae ombord inat eller imorgen 
med, mens jeg kand siunke en Taar; soer derhos, at han ikke 
i tie Aar tilforn havde saaledes siddet oppe om Natten og druk- 
ken; ellers forklarede Vidnet, at hun ikke hørte nogen Klammer 
eller Striid var imellem fornævnte Fader og Søn eller hendes 
Mand.> 

Søren Møller søger ikke at fragaa, «at Ulykken disvær ved 
hannem var skeet», og selv om det tilstrækkeligt er godtgjort, 
at Søren var overmaade perialiseret, «da Passagien er tildraget 
sig>Y saa kan Retten dog ikke anse det for Vaade, men maa er- 
klære det for tilsigtet Mord. Thi «kjendes for Rett, at Delin- 
qaenten Søfren Søfrensen Møller, bør for dette begangne Drab 
paa Peter Palmsen fra Dragør — — miste sit Lif ved hans 
Hofvedes Afhuggelse med et Sverd», Skarpretteren bør for Execu- 



Scpt. 1648: Palm Henriksens Søn Peter*; det er sikkert vor Peiter Palm- 
sro; Søren kan let have taget de 3 Aar fejl. 



72 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

tionen have 12 Rdl., hans halve Boeslod forfalder til Kongen og 
betales Processens Omkostninger med 6 Rdl. 

Landstinget frifinder dog Søren og forlanger blot, at han 
skal betale 40 Lod Sølv til den dræbtes Arvinger, som for Vaade- 
drab*). Højesteret kan imidlertid ikke lade ham slippe saa bil- 
ligt, saameget mere som han nok ikke sjælden «har meleret sig 
i fremmede Handel* og »tilforne været berygtet for et Skarns 
Liv og Levnet». 6. August 1712 dømmes han da 'til Bremer- 
holms Arbejde i tre Aar**). 

Søren udleveres til sin Skæbne og Straffens Afsoning gjen- 
nem følgende Skrivelse *•*): 

cDelinqventen Søfren Søfrensen Møller at slaais i Jern og 
arbeide udj 3 Aar som skeede d. 19. AugusiJ 1712, 

Delinqventen Søfren Søfrensen Møller, som formeedelst 
sin begangne Misgjærning, nemblig at skal have ihielskudt een 
Skipper nafnlig Peter Palmseen efter een over hannem d. 6. 
hujus ergangen Højeste Hættes Dom her paa Bremmerholm i 
Jern sluttet udj 3 Aar skal arbeide, ville Hr. Schoutbynact 
Velædl. og Velb. Olaus J udiehær her paa Holmen lade ind- 
tage, udj Jern slaae samt arbeide og Forfflægning med Fan- 
gerne anviise. 

Sø-Etatens General-Co. 

d. 17. Augustj 1712 

Gedde. B. Seehman. B. Lassen.* 

Den 4. Marts 1714 overflyttes Søren Møller til Kronborg 
Fæstning, og 2. Sept. 1715 foreligger der Ordre til, at han skal 
slaaes af Jærnene, da hans Straffetid er udløben f). 

Hvor længe Søren Møller har levet efter at være givet til- 
bage til Friheden, er ikke godt at sige; Aastrup Kirkebog har 
ikke opbevaret en Stavelse hverken om ham eller Marie 
Grubbe. 

Hofman anfører som nævnt, at Marie døde i Juni 1718, 
men paa hvilken Kilde han grunder denne Meddelelse, vi- 
des ikke. 



*) Lollands Landstingsprotok. for 'Vi 1712 [Provinsark. paa Jagt- 
vejen]. 

♦♦) Se Højesterets Votationsprot. 1712 paj,'. 381-87 [Rigsark.J. 
♦♦•) Protokol over Bremerholms Fanger 1700—1719 pag. 120 [Rigs- 
ark.]. 

t) Se ovennævnte Protokol over Bremerholms Fanger pag« 188. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 73 

Hermed har vi fortali den Smule, der med Sikkerhed kan 
vides om de tragiske Personer i den Novelle, som Blicher lader 
ende med Salmens tungsindige Ord*): 

«Anlangendes et Menneske, hans Dage ere som Græs; som 
et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Naar Vejret 
farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kjender det 
ikke mere. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil 
E vighed ». 



Præsten i Thorning (1824). 

Da Blicher i Efteraaret 1^25 holdt sin Afskedspræken i Tor- 
ning Kirke, skal han have sagt, at siden Reformationen var han 
den eneste Præst i Rækken, der var flyttet fra Torning Kald — 
med Undtagelse af ^den Ulykkelige*. Med denne Ytring sigtede 
han til hin mystiske Præstemand Søren Madsen Lihme, som han 
et Aar tidligere havde skildret i den Novelle, som han oprinde- 
lig kaldte Else Sandberg efter den kvindelige Hovedperson, men 
i de samlede Noveller (1833) gav ovenstaaende Titel. Den efter- 
følgende korte Redegjørelse vil vise med hvilken Ret: 

Otto Skram til Hammergaard hed en ung jydsk Adelsmand, 
der havde set sig meget om i fremmede Lande. Han fødtes 22. 
Juli 1569 paa Hammergaard; hans Forældre var Ove Skram og 
Eline Rostrup. Efter i tre Aar at have opholdt sig ved Frede- 
rik 2.' Hof gav han sig i Tjeneste hos den østerrigske Baron 
Georg Christoffer Teafel, deltog i en Række æventyrlige Krige og 
afsluttede omsider sin Udlændighed med en Rejse gjennem Palæ- 
stina, Ægypten, Italien og endnu flere Lande **). — Nogen Tid 
efter sio Tilbagekomst til Danmark var han tilstede ved Mogens 
Kaas' Bryllup, der fejredes 20. Jan. 1606 paa Raadhuset i Vi- 
borg. Han var kommen til Gildet Kl. 1 om Eftermiddagen, blev 
der til henad 5, cgick saa neder og ville gange til sit Losament. 
Paa Gaden ved Erlig oc Velbyrdig Mands Olufl* Broekenhuses 



•) Daoidå Pgalmer 103, 16—17 V. 

**) Han har efterladt en lille liaandskreven Journal over denne Rejse 
— 68 Kvartsider — der begynder 1587 og slutter 10. Aug. 1592. Den opbe- 
xmrtM paa d« kg]. Bibi.: Nye kgl. Saml. N. 2121—2122. 



74 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLEII. 

Gaard kom (som ulycken skal haffue en Aarsag) en Pi-æstemand, 
disværre, mct nogle nndre Folck imod hannem, saa ere de 
blefTne met huer andre uens, saa at Olle Skram haffuer aff 
samme Præstemand faaet sil Banesaar; Gud bedre det — — .> 
Hans Dreng tog ham i sine Arme og bar ham ind i Brockenhuus' 
Gaard, imen der hånd kom der ind i Huset, gaff band sig haart 
oc raabte paa, at mand skulle fly hannem Prsesten, oc begieret 
uden tvil trøst afT hannem paa Guds vegne>. Husets Frue 
og andre kom ti); de bad ham tænke paa Gud: tDa krystet 
Salig Ottho Skram haart paa deris Hender, oc gaff sig suarligen, 
oc der met Soff hånd hæden». — Saadan fortæller den ældste 




Kilde*). Hen der er jo endnu ikke sagt os noget om, hvem 
• Præstemanden' var. Del tror derimod den næste Kilde Ptder 
Hansen Resen at kunne robe os; i en mægtig Fortale, som han 
(1684) skriver til en dansk Oversættelse af Erik Krabbes i 1557 
til Tysk overførte 'Valdemar den 2dens jydske Lov-Bog>, beretter 
han noget om len Otto Skram til Hammei^aard, som havde vel 
reysl, oc synderlig in Oriente, som bleff paa Viboi^ Gade aff en 
Landsbye Presl, ved Naffn Hr. Søfren i Hornum med en Knlff 
ihjelslagem'*). — Ogsaa Klevenfeld holder for""), at Præsten hed 



') Nieh Lauritzen Arelanden [.igprædlken over Otto Skram (trykt 
i Kjbh. 1607). 

") Sml, Pontoppidan: Gesleå et Vestigia Danoram (1740) I, 57, der 
ogsaa nievner en tSeverJnus Parochus In Flomuni>. 

•^) I sine haandskrevne Geneatogier (co. 1760) paa Rigtarldoel. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 75 

Sefren og var fra Herne eller Horne — sandsynligvis en Fejl- 
læsning for Hornum. — Med Navnet Søfren er vi jo i god Over- 
ensstemmelse med Blicher; det er bare saa ærgerligt, at hans 
Residens benlægges til Hornum, og dobbelt ærgerligt, naar det 
ikke kan paavises, at Hornum paa den Tid har haft en Præst, 
der hed Søfren. Vi maa da fritte videre og naaer saaledes hen 
til den sprænglærde Domprovst Tyehonius fra Viborg (f. 1680 f 
1740). Han siger om Otto Skram bl. a. følgende*): «Hans Ære 
og Skjebne er rar — — — Hans Skjebne var, at han i Snaps- 
ting 1609 [!] blev stukken ihjel her i Nytorv-Gyde af Hr. Erichy 
Prest i Torning, som han vilde gjenne til Side af den snevre 
Gang. Skram var muelig beskjenket, thi han kom fra et adeligt 
Br^'llup paa Domhuuset, og Præsten maaske ej ædru.» Saadan 
gik altsaa Hr. Søfren overstag, thi ogsaa den næste Kilde Hans 
de Hofman**) tager Parti for Torningpræsten Erik med Efter- 
navn Sørensen, om hvem han fortæller, at han « braverede med 
sin Styrke«, og udæskedes af Otto Skinm ; viklede dennes Kaarde 
ind i sio Præstekjole, tog ham den af Haanden og dræbte ham ; 
hvorefter han ca. 1604 [!] maatte flygte, kom i svensk Tjeneste 
og mange Aar efter i Fejdestrid til Torning, hvor han skrev 
under et Bordblad, som længe var i Præstegaarden : «N. N. for- 
dum Præst udi Thorning, nu Lieutnant udi Svensk Tjeneste*^**). 
Med Danske Atlas er vi sikkert naaet frem til Blichers Kilde. 
Men hvem af de mange forskjellige Meddelere har da Ret? Og hvad 
hed hin Præst med de blodige Hænder? Ja, det faar vi et uom- 
stødeligt Svar paa i følgende kongelige Skrivelse, affattet ca. 6 Uger 
efter den tragiske Begivenhed f) : 

Christianus IV 

Giøre alle Witterligtt ad Efttersom Os Elskelig Hanss 
Skram thill Skouffgaard Wor Mand och thinner Underdanigst 
haflfiier ladet giffue Os thillkiende, huorledisz Hans Broder af- 



•) Se Nye Danske Magazin (1806) II, 347. 

^) Danske Atlas IV, S. 488, citeret af Viberg (uden Kildeangivelse) i 
hans PrtEstehistorie III (Thorning). 

••*) En i Viborg Arkiv opbevaret Herredsbog for Lysgaard Herred fra 
1772 vil vide, at Navnet, der stod paa Bordbladet, var * Erich Sørensen^: 
< Dette Bordbladf som var værd at gjemme for Opskriftens Skyld, skal 
tiden ved okyndiges Skiødesløshed være bortkommet eller Opskriften ud- 
slettet*. 

t) Jydske Tegneiser, 1606, fol. 306 (Rigsarkivet). 



6 HISTORISKE hANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

gaitgne Otthe Skram for nogen kortl thid siden schall ynche- 
ligen vehre drebtt och I hi el Islage nn udi Wor Kiøbsted Wibor- 
righ udaff en prest ved nalTn Her Erich Søffremen t Thorning, 
Och eflter ad hannd samme Prestemand agther ved sandcmennd 
Och Rcttenn ad lade forfølge, Och Sex Uger nu ehre forbi 
gaaenn Siden samme gierningh er blelTuenn giorth, saa hannd 
samme sag saa louttgen iche kannd forfølge som dend sigh 
bøer, Haffuer hånd Underdanigst vehrit udi samme sagh vhor 
opreisningh begicrendis, daa halfue vi nu reist og fornyed Och 
nu med detthe Wortt Obne breff Reisse og fornye samme 



sagh, saa form. Hans Skraiii maa ilend iglen lade begj-nde och 
fohretage Och uilj all inaatle med Sandnicnnd lade forfølge 
som dend nyeligcn sched var. 

Hafnia 7. Martij 
Anno 1608. 

benne kongelige Naadesbevisning har Hans Skram næppe 
faaet mcfjon Glæde af, da Præsten sikkert har vidst at komme til 
en Side, men.s Tid viir. Dog om hans senere Skjæbne vides intet 
udover det Ktedsagnct fortæller. — Derimod er vi nogenlunde 
istand til al sige, hvad Tid han kom til Torning Kald. Han 
maa nemlig være fulgt efter Michael Melchiorsen, der 1598 bliver 
Kapellan hos sin Far, Hr. Melchior, 'der paa Grund af Alder- 
tlom og Sygdom ikke fandt sig duelig og færdig at udrette hvad 
hans Kald og Kirketjenesle krieven*). I Aaret IGOZ meldes der 

*) Se Kirkehistoriske Saml. 3. R. 2. B. S. 741. 



HISTORISKE RANDGLOSEH TIL BLICHERS NOVELLER. 77 

om en Ericas Severinus Hingius der til Aarhus Bispen Jens 
Gjødesen forfatter et Prøveskrift (d: en Examensstil) om «denne 
strænge Landeplage og skadelige Pestilense, hvormed Gud haver 
sogt os>*), og det er udentvivl vor Erik Sørensen, som her har 
været oppe til sin Præsteexamen, og Aarstallet 1602 vil da sik- 
kert angive Tiden for hans Overtagelse af Torning Kald. Mulig- 
vis er hans Formand Michael Melchiorsen da bleven et Rov for 
Pesten. — Erik Sørensen er sikkert en Søn af Præsten Søren 
Mikkelsen i Hinge, der dør ca. 1596; en Broder: Hans Sørensen 
sad i mange Aar ved Hinge Kald, mens tden ulykkelige* bol- 
trede sig i Verdens vilde Tummel; Erik Sørensens Efterfølger 
Anders Pallisen er nok kommen til Kaldet i Slutningen af Aaret 
1606; i Begyndelsen af 1608 deltager han som t Herredets yngste 
Præst> i Prins Christians Valg; han har endnu Embedet 1645, 
hvilket Aar han sættes i Skat paa Silkeborg**). 

Heller ikke 5and^crg-Navnet er grebet ud af Luften; paa 
en Messingplade i Torning Kirkes Altertavle staar — ifølge 
Danske Atlas — en Inskription over Hendrik Sandberg til KJærs- 
Aotei***) t 6. Juli 1588; i Kirken skal tillige findes en Sten over 
hans to Fruer: Tale Maltesdatter og Kirsten Juul (t 1626). Heller 
ikke EUe Sandberg er en bar Fiktion; i Torning Kirke vil vor 
Digters Blik sikkert ofte have gledet hen over en Ligsten, paa 
hvilken stod: Jomfru Helle Sandberg t 1660, 50 Aar gl.f); Helle 
har han saa uden videre forandret til Hlse, og forøvrigt spun- 
det hende ind i et romantisk Digterspind af et Kjærlighedsfor- 
hold til den kjønne Erik Sørensen, uden smaaligt Hensyn til, at 
hun først fødes fire Aar efter hin dramatiske Livsafslutning, som 
hun skulde have været ihvertfald den indirekte Aarsag til. 



Fruentimmerhaderen (1827). 

Hin Arthur paa Mørkedal, som skildres i denne Novelle, 
der var den første af de Historier, som Blicher lod trykke i Nord- 
lyset, er Jean Arnold Fischerff) til Allinggaard, (iravballegaard 



•) Kirkehist Saml. III, 3, 745. 

^) Danske Saml. II, 6, 157. Se ogsaa Silkeborg Lehnsregnskab [Rigsark,]. 
••*) Altsaa ikke — som i Novellen — Revl, der er en langt ældre 
Borgtomt i Vinderslev Sogo. Se Trap: Danmark, 4. B., S. 748, 3. Udg. 
f) Danske AHas IV, 486—87. 
ff) Oprindelig hed han Johan Arenbold F". 
Icppc AahJ«r: Blicher II. 6 



78 HISTORISKE RANDGLOSER TIL RLICHERS NOVELLER. 

Og Vindumovergaard. Han fødtes i Kjebenhavn 29. Jan. 1749: 
hans Far hed Mourilz Fischer, Justitsraad og Auktionsdirektør 
(f. 1703 t 1777), hans Mor var Marie Elisabeth Coliner (f. 1716 
t 1765). Efler Slægtens Sigelse var han en virksom, aandrig og 
sprogkyndig Hånd, der havde rejst meget i fremmede Lande, 
mest i Frankrig og England. Allinggaard — som Frederik 3. i 
1661 havde foræret til sin Hundskjænk Chr. Fischer (t 1677) 
— kom han i Besiddelse af omkring 1774. Han var en dygtig 




Lan<lmand og forbedrede sine Godser betydeligt; og da han om- 
sider solgte dem for den høje Sum af 5—600,000 Rdi. skal det 
ikke desto mindre bagefter have ærgret ham saa stærkt, at han 
tog sin Helsot derover. Hans Død meldes saaledcs i Berlingtke 
Tidende [Nr. 5, 1805]: 

Al min elskede Broder Hr. Johan Arnoldi Fischer til 
Allinggaard etc. den 8. dennes ved Døden er afgaaet, bekjendt- 
gjøres herved paa egne og Sødskcndes Vegne af mig som 
Nærværende. 

AllinKgaarJ den 9de Jan. 1805. Q. FUcher. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 79 

Han ligger begravet ved Linaa Kirke. 

Han synes at have været en stor Særling; og i mange Aar 
taalte han af ubekjendte Grunde ikke Fruentimmer inden sine 
Døre; og i denne Besynderlighed sammen med andre Ejendom- 
meligheder fandt Blicher et kjærkomment Stof for en ikke sær- 
lig betydelig, men ganske underholdende Novelle*). 



Jøderne paa Hald (1828). 

Det er ikke megen historisk Sandhed, der er i den Blicher- 
ske Novelle af dette Navn, men saameget er ihvertfald korrekt, 
nt Hald Slot var i jødiske Hænder i ca. 40 Aar, nemlig fra 1664 
til 1703. Da der har ruget en vis Mystik over denne Periode 
af det gamle Slots Historie, har vi taget os for at gjennemlede 
en Række Papirer paa Rigsarkivet; og har vi end ikke formaaet 
at løfte ethvert Slør, haaber vi dog, at der i vor Undersøgelses 
Resultater skal være noget af Interesse. 

Den pragtsyge Frederik den tredje led — som sin Far — 
af permanent Pengemangel, saa han tit maatte tage ethvert Mid- 
<iel for gode Varer; ellers vilde han sikkert ikke have søgt Hjælp 
hos de den Gang i al Kristenhed saa foragtede Jøder; men den 
haarde Nød drev ham, og allerede i sit første Regeringsaar 
1648 (13. Decbr.) henvender han sig til den jødiske Kjøbmand 
Duarte de Limma og faar af ham Juveler til den smukke Sum 
af 30,000 Rdl., og da nu Kongen havde fundet Sporene til denne 
(lUldfugl, vender han under de vanskelige Tider, der med Svenske- 
krigen oprandt for Land og Rige, Gang efter Gang tilbage til dens 
Rede, og med saa godt et Resultat, at de Limma'ers Regninger 
den 3. Maj 1661 udviser, at Hans Majestæt skylder Familien 
334,901 Rdl.**), en Sum, der i vore Dage ved sin Kjøbeevne vilde 
svare til tre smaa Millioner Kroner. — Denne Duarte de Limma 
hørte til de portugisiske Jøder, hvis Stilling omkring i Evropa — 
ogsaa i Danmark, hvor de nu og da kaldes « Kongens Jøder* — 



*) Se cThomas Fischers Descendens* 1—2 (1888) og Ev. T. Kristen- 
sen: « Danske Sagn> III, 89; IV, 379; Sagnene holder dog næppe de fur- 
skjellige AHinggaard-EJere af Navnet Fischer ud fra hverandre. 
**) Afregninger XXIII, 8. (Rigsarkivet.) 

6* 



so HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

var bedre end deres gemene Trosfællers*). Duarte {o: Edvard) 
de Limma boede paa dette Tidspunkt, da Frederik den tredje 
fik Affærer med ham, paa «Dreckvollen> i Hamburg; han næv- 
nes ogsaa Henrick van den Bom**\ et Navn, der tyder paa, at 
Slægten har haft Ophold i Holland, før den slog sig ned i Ham- 
burg. — Den 5. Febr. 1649 inter\'enerer Corfits Ulfeld til For- 
del for Duarte i følgende Brev til Statholderen Chr. Rantzau, 
Breitenburg***): 

«Min Herre! 

Jeg er bleven anmodet om at ville gaa i Forbøn hos 
Deres Excellence til Gunst for Sr. Duarte de Lima, som har 
en Proces i Deres Landsdel, stammende fra en vis Person ved 
Navn Socia di Pinto; det er overflødigt overfor Dem at op- 
rede den nævnte Sag, som De har tilstrækkelig Kendskab til 
i Deres Egenskab af Embedsmand i Holsten. Da han nu er 
bange for, at man paany skal berede ham Vanskeligheder, 
gør han Regning paa Deres Velvilje, ikke saa at forstaa, at 
han ønsker noget, der strider mod Retfærdigheden, men blot 
Deres Velvilje til at hjælpe ham til hans Ret, saaledes som 
jeg véd, at De hjælper enhver, der har med Dem at gjøre. 
Jeg undlader ikke at fremføre min Forbøn til Gunst for ham, 
idet jeg sender Dem denne min Anmodning, bedende Deres 
Excellence om Mildhed og Velvilje for ham og om at hjælpe 
ham til hans Ret, for at han kan komme ud af denne Laby- 
rinth. Hvis De vilde skjænke ham Deres Bevaagenhed saa- 
vidt det er ret og billigt, vil De gjøre mig meget forbunden, 
og i^g vil anse det for et Udslag af Højmodighed, thi vi er 
alle Mennesker, og omend den, for hvem jeg beder, ikke til- 
hører vor Religion, staar det i Guds Haand at omvende ham, 
naar det er hans guddommelige Vilje. Tag mig ikke denne 



*) Se A. D. (lotien: De mosaiske Trosbckjenderes Stilling i Dan- 
mark (1837). 

**) Baade Duarte og hans Efterkommere staver deres Navn : Limma ; 
paa danske Dokumenter hedder de derimod uvægeligt Lima'eme eller de 
Limis eller endogsaa: Limerne* 

Om Navnet har noget med Byen Lima at gjøre, skal vi ikke kunne 
sige, men vist er det, at Slægten har haft Medlemmer i denne sydameri- 
kanske By. Saaledes nævnes der fra en Autodafé i Lima 23. Jan. 1639 
blandt de anklagede tre Brødre de Lima « stammende fra Portugal* (med- 
delt mig af Prof. D. Simonsen). 

***) Danske Magazin 5. Række 4, S. 167 (Louis Bobé). 



HISTORISKE HANDOLOSER TIL RLICHEKS NOVELLER. 



81 



min Mellemkomst ilde op, — jeg stoler paa Deres Excellences 
Venskab; hjælp ham med at føre ham ud af denne Labyrinth. 
Den Evige bevare Deres Excellence tilligemed alt, hvad han 
elsker. 

Deres Excellences meget hengivne Tjener 

Corfitz Vlfetd.* 
Kjbh., den 5. Febr. 1619. 

At den jødiske Kjøbmand tit har trængt paa for at faa sine 
Laan godtgjorte, derom vidner adskillige af de opbevarede Do- 
bnmenter; 22. Marts 1650 ser Kongen sig saaledes nødsaget til 




hos Daarle at pantsætte Diamanler til 20,r)00 Rdl. og den 23. 
Sept. 1658 afstaar Frederik d. 3. til samme Duarte de Limnia 
Fxslniogen Dansborg (i Ostindien) mod omliggende Distrikt for 
«),000 Bdl.') — Duarte er formodentlig død i Eneraarcl 1659"); 
der DKvnes fire Sønner; de to: Jonas og Moyses dog kun en 
eneste Ciang, mens Jacob Isaac og Samuel de Limma stadig figu- 
rerer som Duartes Arvinger. — Det bliver nu deres Sag at lirke 



■) Nyt danske Magazin II, 2. B. (1806) S. 58—62- — Se ogaaa Gigas: 
Grw Btrnadiao dt RobtUtdo S. 320—21; 351. 

■*) VI har ham UndcrakriR paa et Dokumenl 20. April 1659. men 
den la. Sept lUO tala der om ham aom •afgangmi. 



82 HISTORISKE RANDGLOSEH TIL RUCHERS NOVELLER. 

Og læmpe sig til de store Fordringer, som de har paa den danske 
Krone. Saaledes anmoder de 12. Sept. 1660 om Toldindtægterne 
af Kolding, Ribe og Aalborg, der tilsammen andrager 34,000 Rdl. 
aarlig; det tilstaaes dem d. 19. Sept. s. A. Tillige begynder de 
at se sig om i Landet efter Jordegods til Fordringernes Dæk- 
ning; de er saaledes omkring ved denne Tid kommen i Besid- 
delse af «Nedde Mølle* , om hvilken der skrives 3. Okt. 1664, at 
den «gandske Totaly skal verre nedfalden og uden stor Bekost- 
ning icke kand opbiugis*. Tiltrods for disse Afdrag har de den 
1. Maj 1664 endnu 113,476 Rdl. tilgode hos Majestæten, og for 
at fri sig for deres evige Rykkerier er Frederik d. 3die nød- 
saget til at se sig om efter et klækkeligt Bid; de tilbydes nu 
Jorde-Gods i Stjærnholm Amt*) til 42,700 Rdl. samt det holsten- 
ske Gods Hanerov, der er værdsat til 100,000 Rdl., men ved 
denne Handel vil Dhrr. Jøder blive Kongens Skyldnere for en 
Sum af 29,224 Rdl., »hvortil hånd [o: Jøderne] ingen Midler vid- 
ste at opbringe*, «og da Godset ikke kan deles*, ordnes Sagen den 
22. Juli 166^ saaledes, at de to Brødre modtager Skjødet paa 
Hald Gods [«somb ellers Poul Klingenberg var belofuit*] for den 
•resterende hele Summa*, idet det hedder, at tVi haflfiier os 
Poul Klingenberg derhen formaaet, at hånd er tilfreds Hanerov 
i Steden for Hald at antage* **). 

Saaledes kom Hald i Jødernes Besiddelse, og 12. Jan. 1665 
erklærer de Limmaer højtideligt, at de og Kongen er kvit. 

Hermed begynder de Limmaers Lidelseshistorie, thi det ser 
ud til, at de har brændt sig frygteligt ved dette Kjøb. Hald var 
vel en betydelig Ejendom, som d. 3die Okt. 1664 angives at staa 
for 2119 Td. Hartkorn, deraf dækker Hald' Slot og Ladegaard 
dog kun over de 16 Td.; 1154 Td. er Bøndergods, 65 Td. ligger 
i Viskum Herred, desuden ansattes Skovene — «80 Svins Olden* 
— til 3 Td. Hartkorn. Men det var umiddelbart efter Svensker- 
krigen, hvor alt var i Forfald, en « Besigtelse anlangendis Hald 
Slot og Len* den 12. Maj 1662 udviser, at talrige Vinduesruder er 
«brechede» eller totalt borte. Dørene fattes Hængsler, og Mur- 
værket er nedfaldet. Bedre staar det ikke til med Godset; 
Lehnsmanden Ebbe Gyldenstjerne jamrer højt over sine Bønder 
og andrager om, at en Del Gods i Hald Len, csom udj disse 
forleden Krigstiider och til forne ere bleffune Øde och ruineret och 
[da] ingen Kand tilbringis det at ville antage*, maa faa visse 



*) Derved forstaas Bjerge. Hatting og Nun Herreder ved Horsens. 
**) Kongens Skjøde om den endelige Afstaaelse er af- 25. Okt. 1664. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 83 

Friheder, roens Gaarden kan bygges op og tføris i Brug igien>. 
Det anferes, at en hel Del Gaarde ikke har haft saaet i et Aar; 
andre har endog undladt Udsæd i 4—5 Aar. Den 1. Haj 1662 
er Lensmanden atter ude med en Jammerklage, fordi iBenderoe 
lil Halds Lehn sig entholder, och icke vil) driffiie Aulingen till 
Ladegaarden och Een deel afT Engen, som aufflis til Ladegaar- 
den, ligger offuer Een miil weigs derfra. Hvorfor den icke uden 
Bøndernis Hielp Kand indanfllls. Er derfore paa det under- 
danigste b^ærendis, E. kgl. M. vilde beviise mig den kgl. Naade 




at Bønderne maatte AufQtngen till Ladegaarden driffue, som dog 
er m^et ringe. Eftersom det bedste Jord er fra Ladegaarden 
bortkommen, och jeg dog deraf giffuer Eet 100 Rdl. aarlig>. — 
Sit sidste dyhe Suk udstøder Ebbe Gyldensljerne 8. Novb. 1664 
d« han skildrer den Ned, han er kommen i ved Limma'ernes 
Overtagelse af Hald Gods; fer var han Lensmand og Stiflamt- 
nund, bavde <Hnsverelse, lidebrand och Piskerj samt Ladegaarden 
Sammesteds udi Forpagtning, saa och 500 Rdl. af Amtets Ind- 
komster til aarlig Pension>. — Og hvad er han nul En husvild 
Stodder, med mindre Kongen skyndsomst ser i Naade til ham. 
Bien hvem ser i Naade til Limma'crne, der pludselig rives 



84 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

fra deres Kontorstole for at have Opsigt med et vidtløftigt og 
forfaldet Gods? De har øjensynlig været slette Landmænd og er 
blevne snydte efter en større Maalestok; sjælden har de opholdt 
sig paa Godset ret længe ad Gangen; ikke et eneste af deres 
efterladte Dokumenter er dateret fra Hald; i 1661 har de endnu 
Bopæl i Hamburg, men den 27. Juli 1664 hedder det, at de bor 
i Kjøbenhavn; de har da formodentlig ladet Hald bestyre ved 
Ladefogder, der næppe har forsømt at mele deres egen Kage. 
Paa de mange Processer med smaa og store Kreditorer mær- 
ker man da ogsaa, at det gaar strygende hen imod Ruin. 
Mens de den 27. Jan. 1669 ser sig istand til endnu engang at 
betro Frederik den 3die Juveler for 10,000 Rdl., hedder det 
om Samuel de Limma i Aaret 1683, at han er «i en elendig 
Tilstand og ikke ejede en Skilling*. I Aaret 1670 dør — ugift 
— Jacob Isaach de Limma, der, saavidt det kan skjønnes, var 
den ældste af de to Brødre; nu bryder alle Ulykker ind over 
den efterlevende Samuel de Limma; saaledes dømmes han 5. 
Juli 1671 ved Højesteret til at betale 5000 Rdl. til Baron Wil- 
helm F. AVedel, en Svigersøn af Hannibal Sehested, hvilken sid- 
ste i 1664 havde kautioneret for de Limma'er hos Gabriel Mar- 
selis i Holland for nævnte Sum; Limma*erne havde imidlertid 
undladt at betale Afdrag, saa Sehested havde maattet punge ud 
med Summen. For at udrede Pengene maa Samuel den 25. Au- 
gust s. A. give Jordegods og Bro-Korn i Pant til Hans Knudsen 
i Viborg for 4000 Rdl. og næst efter Jacob Roluf i Hamburg 
lade ham have Prioritet i Hald Slots Hovedgaard, der nu an- 
slaaes til kun 536 Td. Hartk.*). Det maa vel have været omtrent 
ved samme Tid, at endnu en Del Tiende og Jordegods afstødes 
til Jan Alvaris i Amsterdam *•). 

Ogsaa nedenstaaende Brev vil give et Begreb om de Bryde- 
rier, som de forandrede Forhold har skabt disse i Landvæsnet 
ukyndige Bymennesker (Brevet selv har ikke noget Datum, men 
Griffen feld har givet det Paa tegningen : 9. Decb. 1674); 

<Eders kgl. Maj. i dybeste Underdaninghed at foredrage, 
at saasom jeg af E. kgl. Maj.' Herr Fader — Glorværdigste 
udi Hukommelse — iblant andet er blefuen udlagt Broe- 
Kornet af Rinds og Gislom Herreder for 4200 Rdl., hvilket 
icke meere kand aarlig indbringe end som 120 Td. biug af 



*) Se Højesterets Protokol 1693, fol. 83. 
**) Højesterets Dombog 1697, fol. £52. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. S5 

huilcke Jeg neppc de otte Broer som deraf skall ved lige hol- 
dis kand tilbørlig aarlig lade reparere, foruden de Bønder i 
forbm. tvende Herreder samme Korn gifuer, nemblig somme 1 
Skp. och een Deel 2 Skp., vil hafve at mand Sligt udj en 
hvers Sogn skall lade annamme, og Siden paa Egen Bekost- 
ning till Kiøbstæderne lade indvogne, da dog Ed. kgl. Maj.' 
til Lehnene beliggende Bønder det maatte i forrige Thider 
indage: och naaer Samme Vognleye eflter den Priis, Biuget 
der udj Landet er, fragaaer med anden Omkostning och for- 
tæring, blifuer der ikke tilbage uden det halfue, Saa mand 
derudofuer icke alleniste mister interessen aarlig af ofvenbm. 
Capital = 4200 Rdl., mens endoch till Broerne giøre aarlig 
forskud, Saa Jeg derudofver blifuer gandskc ruineret, tilmed 
dersom mand i Dag samme Broer lader reparere, da blifver 
det straxen deraff bortstaalen, saasom det ligger paa vild Mark 
och Heder och derved boer ingen Mennesker, u-anseet der 
ofte derfore er gifven Kirkens Bøn og Band, hielper dog 
intet: Søger derfor paa det allerunderdanigste At Ed. kgl. M. 
af Kongelig Clementz Naadigst vilde tillade och bevilge mig 
En kgl. Befaling, at Bønderne samme Broe-Korn mig aarlig 
udj Mariager Schulde levere, naar de derom tillsigendis vor- 
der, saa och att alle de, som icke gifver nogen Affgift till 
samme Broer, schulle gifve afT Heste og Vogn 1 Sk. danske, 
och af hver par Øxen 1 sk. danske. Och paa det Thyfveriet 
som ved Broerne forefalder, dend Reysende Mand till stor Af- 
bræck, kunde hindris, vilde jeg med EUl. kgl. M.' gode Behag 
lade ved hver Broe opbygge et Huus paa Egen Bekostning, og 
deraf som af et andet Bondehuus aarligen at yde, paa det at 
icke alleniste af Broerne desformedelst motte beobagtis mens 
endoch dend Reysende Mand ved Nat och Dag kunde befordre 
och till Rette forhielpe, och paa det att Ed. kgl. M. icke schall 
tæncke, at Jeg herved søger nogen Profit, mens allene Broerne 
at kunde tilbørlig ved lige holde, som ellers uden delt, uden 
min gandske ruin och Undergang u-mueligt skee kand, da er- 
byder jeg mig hermed icke alleniste Imod min Capitalls afT 
ofvenm. 4200 Rdl. Erleggelse at vil cedere mens gierne det 
endda 500 Rdl. ringere vil afstaa, till hvem det begierendis vor- 
der, Och vill herpaa udj dybeste Underdanighed ervarte Ed. 
kgl. M.' Naadigste gode Resolution med forblifvende Ed. kgl. M.' 

alier Underdanigste Huld 
og troe arffve-Undersat och tiener 
Samuel de Limma. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL 



NOVELLBH. 



Imidlertid bliver man ved med at rykke den ulykkelige Sa- 
muel fra alle Kanter. Den 29. Decb. 1674 ser ChristiaD 5. sig 
da nødsaget til al lade nedsætte en Kommission, for at han med 
de værste af sine Kreditorer 'til endelig Rigtighed kunde konime>*); 
det bavde for den plagede Mand dette Gode, at det gav Galgen- 




frist; tbi den 19. Sept. 1682 sidder Kommissionen endnu og fun- 
derer over den pantsatte Jødes mange Gjældsposler; det ses da 
at de sværeste Kreditorer er en Joseph og Simon Jeuerum, Par 
og Son; Samuel lod imidlertid ilissc Kreditorer gaa i Arv til 
sine Efterkommere. 

Ved denne Tid nedsattes den store Revisions-Kommission, 
der afstedkom saa megen Forfærdelse blandt alle dem, der for- 
hen bavde haft Forretninger med Kronen, og 1681 kom Raden 



*) Sjællandske Tegnelser 16T4 Nr. 490. 
S- T. 1682. N 288. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 87 

omsider til Samael de Limma ; haa udfærdigede i den Anledning 
en meget ynkelig Skrivelse, hvori han nedspejlede al sin Slægts 
Jammer fra det Øjeblik den var traadt i Handelsforhold til Kro- 
nen. Thi den havde aldrig rigtig kunnet faa sine Fordringer 
fyldestgjorte, derfor blev hans Far — der virkelig havde været 
en ganske velstaaende Mand — udarmet, og hans Fattigdom gik 
i Arv til Sønnerne «saa jeg — saa sandt Gud lever — endog har 
oplevet den Dag, da jeg, min arme Kone og Børn af Mangel 
paa Brød, Penge og Kredit har maattet spise Oxelever i Brødets 
Sted, da det var os kjærere end de Almisser, som blev os til- 
budte, ja næsten paatvungne af medlidende danske Borgere*. 

Han anmoder Regeringen om at skjænke ham et Told- 
embede, som sket er med en Trosfælle Gabriel Gomez, der blev 
Tolder adi Gluckstadt. 

Hans Bønner bliver der imidlertid ikke taget Hensyn til, 
hvorimod Rommissionen 14. Novb. 1681 dømmer ham til at til- 
bagebetale Kongen 45,253 Rdl. og 5 Sk. Danske. 

Imidlertid resolverer Kongen saaledes: «Vi haver endnu 
Jacob Isach og Samuel de Limma og deres Arvinger i allernaa- 
digst Henseende til dens slette Tilstand den øvrige halve Deel 
af hvis Os efter denne Dom hos dennem tilkommer allern. efter- 
givet dog saa, at det Broe-Korn udi Rinds og Gieslum Herreder, 
som til dennem er udlagt og sig 64 Td. 5 Skp. 1 Fj. beløber, til 
Os igien afstaais*. (28. Febr. 1682.) 

Synderiigt mere end dette Bro-Korn fik Kongen næppe, da 
der ikke var mere at tage. 

I Maj Maaned 1687 dør Samuel de Limma, og hans Lig 
føres til Altona; det hedder herom i den kgl. Skrivelse*) af 31. 
Maj s. A. <at Vj efter allerunderdanigste Ansøgning oc Begiering 
allern. haver bevilget oc tilladt, at afgangne Samuel de Limas 
Hig maae føres her fra Staden over lands til vor Stad Altona og 
der begravis. — Isaach David og hans Consort der Higet haver 
at fræmføre*, maa have fri Passage, <om de skulle blive tilsinds 

sig igien herind i Riget at begive med hvis de kunde med 

sig have>. 

Samuel efterlod sig Enken Rachel og fire Børn i ret tarve- 
lige Kaar. Kort efter Mandens Død erindrer hun Rentekamme- 
ret om hin gamle Fordring, som hendes Mand havde paa Fre- 
derik d. 3. for leverede Juveler; der udlægges nu Jordegods til 
hende paa Langeland for 6235 Rdl.*), men endda staar der 4808 



*) S|«U. Tegn. 1687 N. 15L 



88 HISTORISKE RANDGLOSER TIL RUCHERS NOVELLER. 

Rdl. tilbage. Efter Datidens Sæd og Skik maa hun selv udp^e 
sig det Gods, hun ønsker til Dækning; og hun foreslaar da 
nogle Kirketiender; men her er der vinket af; idet det hedder, 
«at hende er blefven forholdet, at Eders Kongel. Majst. hafde 
ingen udaf den Religion forundt dem hid indtil, saasom de og 
ikke kunde med god Maneer befatte sig enten med Kierkemes 
bygning eller med Jure vacandi>. Den 14. Novb. 1690 maa hun 
igjen ydmygeligen spørge hendes høje Skyldnere, om ikke noget 
Gods «kunde være fangeligt* ? 

Men hverken Kongen eller Rentekamret synes at forhaste 
sig, thi endnu 29. April 1692 skriver hun til Kongen, at «jeg fat- 
tige bedrøvede Enke har opholdt mig nu i 5 Aar i Landet alene 
for at faa [min] Fordring fyldestgjort, tsaa jeg fattige og bedrø- 
vede Enke derover haver sat mig udi stor Skyld for at under- 
holde mig og mine mange smaa uopføde Børn*. — Nu har Ra- 
chel — tSamuel de Limmas \Vitve> — faaet Kig paa en Vand- 
mølle ved Odense. Maatte den ydes hende som Erstatning for 
Fordringen, vilde det højligt gavne hende og hendes «fattige 
smaa Børns derover geraadede store Højtrængenhed». Hun slutter 
sin Henstilling med følgende højtidelige Tirade: «Jeg forvarter 
allerunderdanigst et høj-kongeligt naadigt Svar til min og fattige 
Børns Frelse fra Total Undergang; det Gud den allerhøjeste her 
timelig og hisset evig vil belønne*. 

Hun opnaaede virkelig at blive tilskjødet Næsbyhoved Mølle 
ved Odense [5. Juli 1692], men endda synes hendes Armod lige 
stor, og hendes Rykkeres Tal er Legio. De falder over hende 
saasnart Mandens Lig er vel sendt til Altona og kommer dra- 
gende hertil baade fra Ud- og Indland, saa hun maa henfly til 
Kongens Naade som eneste Redning; han giver hende da Fred 
for hendes Plageaander i to Aar, «paa det hun imidlertid disse 
bedre igien kan søge at Contentere». «Thi forbyder vi alle oc 
een hver særdelis Rettens Betjenter oc ellers samtlige vedkom- 
mende hende herimod eftersom forskrevet staaer at hindre; eller 
i nogen Maader Forfang at gjøre, under vor Hyldest oc Naade> 
[7. Jan. 1688]. 

Men saa snart denne kongelige Frist er udløben er Filistrene 
atter over hende med fornyet Kraft. Slægten Jesseram er især 
paagaaende og gjør hende ansvarlig for Fædrenes Synder i opad- 
stigende Led; den stakkels Kvinde kastes af den ene Proces i 
den anden. Ogsaa Assessor Hans Knudsen i Viborg er hende 



*) Skjødet er af 5. Marts 1689. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 89 

en haard Knast. Værst af dem alle er dog maaske Amtsforval- 
leren Jacob Brochmand, over hvem hun højlydt jamrer [13. Maj 
1696] : at han i 18 Aar har indtrængt sig paa hendes Gods i Hald 
og for en Fordring paa 1200 Rdl. taget fra hende for mindst 
30,000! Kan man da undre sig over, at den stakkels bedrøvede 
«\Vitve» nedkalder Himlens Hævn over ham. At Brochmand 
ikke føler sig i Besiddelse af den allerhvideste Samvittighed, 
derom vidner den Kjendsgjærning, at han ikke vil ud med Regn- 
skabet over Hald Gods«, fra Aaret 1677—1686*). Ved en Proces, 
der afisluttedes i Aaret 1698 faar hun dog Fyren sat paa Porten, 
saa hun atter paa en Maade er Herre i sit eget Hus; hun kla- 
ger dog over, at Ejendommen er kommen i stort Forfald •for- 
medelst ond Medfart under min og salig Mands Afstaaelse». Hun 
anraaber Kongen om Lettelse og Sædegaards-Frihed for Hald 
Ladegaard — nu 22 Tdr. Hartkorn og 200 Tdr. Bøndergods tin- 
den tvende Mile nær> — «paa det jeg fattige Enke med mine 
umyndige Børn deraf nogetledes kunde subsistere saa og for at 
hjælpe det næsten ruinerede Bøndergods nogenledes paa Fode 
igjen> [1698]. 

Havde Brochmand end været hende en stiv Torn, synes 
hans Eftermand i Embedet ikke at have faret lempeligere med 
hende. Den 13. Maj 1696 fortæller hun til Kammerkollegiet, 
hvorledes Amtsforvalter Fr. Wesenberg sidste Vinter har ladet 
Bønderne paa Hald aftærske hendes Korn: 94 Td. 4 Skp. Rug, 
21 Td. Byg, 31 Td. Havre, 10 Td. Boghvede, og ladet hendes 
Bønder kjøre det bort. Tillige har han < bortlejet til Udtæring« 

tog mine Bønder daglig gjort stor Arbejde og Førsel, som 

ej saa hastig for dem bliver at forvinde og vil for mig fattige 
bedrøvede Enke blive til Tutal Ruin og Undergang, saafremt 
Deres højædle Herrer ej for Guds Skyld vil forhjelpe og redde 
mig». — 

Baade i Aaret 1697 og 1699 pantes Rachel for ubetalte Skatter, 
End ikke Præsten Anders Munck i Dollerup kan tilbageholde et 
HJærtesuk over, at hun og hendes salig Mand har inddraget en 
Afgift til Præsten af Korn og Penge, hvilken Inddragelse i be- 
tydelig Grad har forværret hans Økonomi**). I 1702 har hun 
Proces med en Mand ved Navn Jens Pedersen frn Hald, der har 
klaget over, at hun vil sætte ham ud af en Gaard to Aar før 
Forpagtningen er udløben; Kongen har dog ikke Fidus til Jens 



•) Se Jydske Missiver 1694, N. 31. 
•^ Jydske Tegneiser 1699, N. 20. 



90 HISTORISKE HANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 



Pedenens Forklaring, da det er bleven oplyst, at hans Svoger 
Erik Jensen itidi hendes Fraværelse* har udgivet sig for hendes 
Puldmægtig ved Hald <iaard og Gods, <til kvilket han af heade 
ikke skal have været betroet, og dog i adskillige Maader imod 
hende og Bønderne u-forsvarlig handlet, desligeste at bemeldte Jens 
Pedersens Ladefoged, Chr. Christensen, som og tilligemed han- 
nem og Erik Jensen i næst afvigte Vinter skal have været Aar- 
sag til og selv begaaet ubodelig Skovhug i Halds Skov, foruden 
andre, saasom Jens Madsen Kalbek, Henrik Runkel, Chr. Ander- 
sen i Viborg, Povel Mork i Flye og fl. som Sagen angaaer og 
hun iligemaade haver Prætention til>*). — Overfor den Mylder 
af Sftgsmaal og Kredilorer og Hjemsøgelser af enhver Art maa 
den snilde Hachcl vide at sno sig snart ved næsegrus Nedfalden 




for Kongens Fod, snnrt ved de dyreste Forsikringer om sin 
redelige Vilje, men rin^e Evne, som da hun anmoder Budet fra 
■ Hustrue Jael Jesserum, som Gud bevare udi Altona>, der havde 
Kt)gt hende pan Husbonds Vegne, idet han vitde betage Eder den 
Trring, at jeg ej har vundet den ulykkelige Proces af saa stor 
Imporlants. mens efterdi jeg for min Skyld saa Og dermed tillige 
har mist ald den Efne jeg ellers hafde at fornøje Eder, som jeg 
vilde, hvilket jeg saaledos befinder udi ald Oprigtighed og Sand- 
hed, saa ved Gud, at del derudover ej staar i min Magt at for- 
noje Eder. Til Gjensvar har jeg intet videre at melde end at 
forsikre Eder om, som jeg og hermed gjor, at ifald Gud hjelper 
mig, som jeg haaber, at Hnde nogen Udvej i mine andre Sager, 
saa skal I strax faa Fornojelse. som raisonnabelt er. Imidlertid 

•i Jydake Tegn. 1702 N. 57. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 91 

beder j^ til Gud om Eders Velgaaende, og at hånd vil unde 
Eder et langt Lif og Trøst*. 

Træt af de evige Pengekvaler solgte Rachel 18. April 1703 
Hald til Gregers Daa for «ongefæhr 9695 Rdl.>*) eller 35 Rdl. 
pr. Td. Hartkorn. 

Kongen forlanger 17. April 1703 at Kjøberen skal tilbage- 
holde 102 Rdl. 1 Mk. 3 Sk. af den Sum, han udbetaler Rachel 
for Ejendommen, thi for saa meget staar hun paa daværende 
Tidspunkt i Restance. 

I Anledning af dette Systemskifte forfattede en Local-Poet**) 
et yderst løjerligt Produkt: 

« Halds Fr>'den-Skrig 

Da den blev befriet fra det 

jødiske Slaveri 

Ved 

Den Hø3'ædle og Velbaarne 

Herre 

Hr. Gregers Daa, 

Hans Kongl: Mayts til Dan- 

nemarch og Norge 
høybestaltede Obriste eto 

Her skildrer Hald Slot sin egen mærkelige Skæbne ligefra 
Ildernes Morgen («0m du min spæde-vext fra barne-been vil 
vide* — ) til det kom i Daas Hænder: 

— — — Jeg mange hundret aar har blinde tærning spillet 
I lychens tommel -bret : Mens ack! nu er jeg drillet; 

Før var Jeg heyen Hald, som nu maa staa paa hald, 
Omskaaren-Jøde-tnel blef jeg ved Brockmans fald. 

— — For nie og tredif aar mit største fald mig mødte; 
Da Konning Friderich den Tredie mig skiødte 

Fra sig til Jøderne, som vore Brødre tre 
Enddog Jeg kommen var tilforn tit paa Knee. 

Omskaaren Jeg ey blef, men saa lod de mig rage 
At Jeg stod bar igien, som fedderpluchet Krage. 
For deris rage-knif jeg tvende Gange var, 
Hvad Brockmand lefnede de sist afpillet har. 



* Rachels LAwærger er ved denne Lejlighed <kgl. Majestæts Fac- 
tor*: MoMes Jasoa Henricques af Gluckstadt. 

••; Gigoåf der har fremdraget Kvadet — se Dania, 8. B. S. 40 — 48 
" gjjetter paa Præsten ved Graabrødre Kirke i Viborg Morten B. Rhode. 



92 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Først pluchet de mit skieg, mit hofvet dernæst raget, 
De Klæderne har og til baren-Krop afdraget. 
Min Kram stod aaben for enhver Liebhaber fal; 
Hvad de ey fich med Dag, om Natten de bortstal. 

Hvo røfve kunde best, band tencbte at band giorde 
Ret Gud en tieniste, for band mig plyndre torde. 
Hey, slaae for fode ned! En gifven parol var; 
Hvad rafnen icbe faar, det Kragen dog borttar.* 

Forøvrigt tillægger Forfatteren den gamle prøvede Borg føl- 
gende lidet humane Udtalelse: 

— — var Bonden ikke bunden, 

band da langt verre var end bidske-gierrig Hunden. 

Og efter en ny Omgang Pølsesnak slutter Borgen med en 
skummende Toast for den ny Ejer: 

cJeg tog saa af min Hat og tacbede min Gud; 

Jeg drach derpaa et glasz af klaren Hhinsk-viin ud.> 

Gregers Daa blev paa Hald ikke gammel i Gaarde, men faldt 
mod Svenskerne ved Gadebusch d. 20. Decb. 1712. 

Hvor Rachel og hendes Slægt blev af i Verden, er det van- 
skeligere at svare paa. Vi ved kun, at hendes ældste Datter 
omkring 1702 er bleven gift med en Isaac Granada^\ <Jøde af 
den portugisiske Nation », og at han 4. Febr. s. Å. indlemmes 
under Kongens Borg-Ret, under hvilken Rachel og Familjen i 
mange Tider havde staaet, hendes Mand Samuel endog før 1667. 
Hvad Svigersønnen angaar, da ser vi af Kjøbenhavns <Raadstue- 
og Borgerskabs-Protokol for 1702**), at <Isach Granada, Ktøb- 
mand, fød udj Amsterdam*, har faaet Borgerbrev den 1. Decbr. 
nævnte Aar. 

I 1710 maa baade han og Svigermoderen < Madame de Lima> 
give hver 100 Rdl. til Krigens Fortsættelse; i 1715 kjøber Isaac 
Granada Begravelsesplads i Møllegade; ja, endog saa sent som 
1728 lever han her i Landet, thi i dette Aar — den 18. Sept. 
— ansøger han — «forhen sjællandsk Herremand*, men nu 
Kjøbmand i Kjøbenhavn — om at maatte fritages for de imod den 
Tids Jøder rettede Omvendelsesforsøg, der bl. a. gaar ud paa, 
at de hver Torsdag skal møde i Waisenhuset <for at anhøre 



•) SJ. Tegn. 1702, N. 24. 
**) Paa Kjbb.s Raadsiue Arkiv. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL RLICHERS NOVELLER. 93 

Pnedikenen og at svare til, hvis Spørgsmaai dennem af Præ- 
sterne kunde gjøres>. Hr. Granada finder det saa meget urime- 
ligere, som han altid i sin Egenskab af Kjøbmand har handlet 
redelig; desuden har de portugisiske Jøder ikke én, men mange 
Gaoge maattet spytte i Bøssen til det ostindiske Kompagni, af 
hvilke Kapitaler de nu i 2 Aar ingen Renter liar faact. 




Eder 1728 har vi ikke fundet Navnet paa dansk Grund. — 
Derimod vil Historikeren ikke saa sjælden støde paa Lima- 
Navnet i Udlandets Storstæder, det gjælder Ikke alene Ham- 
borg, men ogsaa London og Amsterdam : paa dette sidste Sted 
forckotniDer der saaledes en Salomon de Lima saa langt op i 
Tiden som 1811**). 



•> Se O. Nielsen: lywbenhavns Hist. V. 355; VI. 119. 206. 
**) Heddelt mig af Prof. D. Simonstn. 



94 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Alting tyder paa, at Limma'erne har opholdt sig saare lidt 
paa Hald Slot; Samuels Enke Rachel kaldes saaledcs altid i de 
kgl. Skrivelser «Indvaanerske i Kjøbenhavn>. Kun Kjøbeb revet 
af 5. Febr. 1703 er dateret: Viborg; men om de aldrig havde 
boet paa Hald, hvorfor skulde de saa egentlig have hængt deres 
Familieportrætter op i Salene; og som saadanne maa vel dog de 
to Billeder betragtes, der endnu bevares paa Hald Slot. Det 
tredje — Bu^r^fcbilledet — er vel nærmest at anse for et Maler- 
lune, en raa Skizze, maaske forestillende én eller anden hol- 
landsk Ålmuesmand. De to Familieportrætter forestiller næppe 
vore Jøder Isach og Samuel, men ældre Medlemmer af Familjen 
fra den Tid Slægten endnu boede i Holland. 

Paa Grundlag af disse Portrætter og formodentlig en Række 
Stedsagn har Blicher opbygget sin Novelle; i den Grad har han 
ladet haant om den historiske Korrekthed, at han end ikke har 
benyttet de rigtige Navne, der dog har staaet til hans Raadighed 
gjennem Pontoppidans Atlas*), af hvilket Værk han ellers har 
været en flittig Læser. Uhindret af enhver historisk Indskrænkning 
har han villet vække Opmærksomhed for disse saa at sige: før- 
ste Jøder paa dansk Grund, ligesom han jo allerede tidligere — 
i 1813 — havde brudt en Lanse for denne Nation. 



Hosekræmmeren (1829). 

Skuepladsen for denne klassiske Bondenovelle skal ligge i 
Simmelkjær, 2—3 Mil Nord for Herning, den rigtige Hedes Terri- 
torium. «Paa en regnfuld Eftermiddag,* fortæller en Simmel- 
kjærbo**), <kom han kjørende forbi en Vandrer, der lignede en 
Haandværkssvend, og denne bad om Forlov til at komme op og 
kjøre. Det var Blicher. Da Kusken strax spurgte, hvor denne 
her Karl var fra, erfarede han jo sin Fejltagelse, og de kom 
snart i en livlig Snak. Uldhandleren undrede sig over, at Blicher 
saadan rejste til Fods. — <Jo, saa faaer jeg meest at høre og 
see, hvorimod der hændes mig saa saare lidt i Deligenceme,» 
svarede Blicher.* — De to skal have fundet et saadant Behag i hin- 



*) Danske Atlas IV, S. 679. 

♦•) Se Galschiott: Danmark I, S. 422 (i Afsnittet <Heden> af Evald 
Tang Kristensen). 



HISTORISKE RANOOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 95 

andens Selskab, at de kjørte omkring sammen paa Uldbandel i 
tre udslagne Dage. 

I denne Novelle har Blicher med særlig Forkj ærlighed teg- 
net Heden og Hedeboernes ensomme og dystre Esistensvilkaar; 
dea, der vil have et Begreb om det Spring i Opfattelsen af He- 
den og Hedebondens Liv fra de nærmeste Forgængere til Blicher, 
han læse til Sammenligning Sognepræsten i Skarild Nicolaus 
Hegelahn Værk: Forlystelser i Heederne (1788), der indleder med 
nedenstaaende Vignet som Illustration til Hedeboliv: . 




■Paa kunatlet Væderhorn hiin Hyrde spiller hist! 
Han priser Himmelen, for det at Hiorden trives, 
ved Lyden Uiven tlyer — men Faarene oplives; 
see, hvor begierlfge de gnave Lyngets Kvist!> 

Eller han fejrer sammen med Forfatteren følgende dilyram- 
biske Delirium ved Synet af en Plovstud: 

■Hist seer en Stud saa høit og fnyser modig hid. 
Ja, ved hans hule Røst roaae hine Blerge brole — 
ban skal ved Aagets Tvang med ydmyg Taushed féle, 
at ban blev stsrk til Brug for svage Bønders Vild.> 

Den eilerede Forfatter er dog ikke altid lige gal; netop om 
Hosekræmmerfolket paa Heden bar ban skrevet følgende Vers, 
som i Betragtning af Tiden for deres Fremkomst vel er værd 
at 1«m: 

■Den bløde Uld, som groer paa Paarets kielne Krop, 
den sammenknyttes ber saa net til Strømper — Vanter, 
at Penge samles Ind derfor fra alle Kanter — 
gid aldrig savnedes Uld nok at bruges op! 



96 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Der sidder Moder med den spæde hos sit Bryst, 
hun spinder ulden Garn paa samme Tid tillige; 
ved slige Qvinders Flid kan Mænd vist blive rige, 
hun byder alt sit Folk — hver lyder hendes Røst. 

Her knytter Fader selv, der klemmer Drengen Uld, 
her spinder Pigen det — hun træder tvende Rokke, 
hun tvinder og paa eea — hist sidder Børneflokke 
som Garnet maales til, naar Rokkens Teen er fuld. 

Her tælles Timerne foruden Klokke-Lod, 
de maale Tidens Gang ved Favnemaal paa Garnet — 
hver veed sit visse Maal at knytte, ogsaa Barnet, 
sexaarig Finger er opfyldt af Moders Blod. 

Snart knytte disse Smaae, snart læse de i Bog, 
og hvad de stave feil, det rettes straz af Fader, 
som knytter ligefuldt, skiønt Øjet tit forlader 
hans Hænders Gierninger; hvad Flid er dette dog I 

Som sagt, ikke helt ueffent; men alligevel, hvilket Spring 
fra denne rapsodiske Himmelflugt til den rolige sikre Menneske- 
tegning i Blichers Novelle, med Bondepigens jævne, tungsindige 
Omkvæd : 

cDen største Sorg i Verden her 

er dog at miste den, man har fcjær.> 



Præsten i Vejlby (1829). 

Den ulykkelige Præst, der skildres i denne Novelle, hed 
Søren Jensen Quist og var født 1571 i Aalsø, hvor hans Far 
Jens Andersen var Præst. Efter at have bestaaet den Tids 
theologiske Examiner blev han omkring Aaret 1600 Præst i Nabo- 
byen Vejlby. Om hans Præstegjærning vides intet, men hans 
Livs Tragedie begynder med følgende Begivenhed: Den 21. Sept. 
1607 afholdtes i Grenaa det saakaldte Emmer Marked. Søren 
Quist var ikke til Markedet, da det holdtes paa en Søndag, men 
hans Hustru Eline Klemensdatter havde ladet sig kjøre derhen af 
Jesper Nielsen Hovgaard, en Husmand nede fra Revn, der gjorde 
Daglej erarbejde i Præstegaarden og havde en høj Stjæme hos 
Søren Quist. Eline havde i Kommission at sælge to Stude, der 
dreves til Marked af Gaardens Røgter Jep Skade. Da Præste- 
konen henimod Aften havde solgt sine Stude og vilde hjem, var 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 97 

Jesper Hovgaard borte; Eline ventede og ventede, men Jesper 
kom ikke; da kjørte hun hjem uden ham, i Haab om, at han 
vilde følge efter. Men han kom ikke den Nat, heller ikke Dagen 
efter; han blev borte for evig. 

Denne mystiske Forsvinden gav Anledning til slemme Ryg- 
ter, der først hviskede, men siden spærrede Munden frækt op og 
sagde, at Søren Quist havde dræbt Jesper Hovgaard. Den, der 
især pustede dette Rygte Vind under Vingen, var den sølle Jep 
Skade, der blev brugt som et villigt Redskab af Præstens Avinds- 
mænd; thi af dem havde han en Del, først og fremmest Dele- 
fogden Jens Mikkelsen i Tolstrup, Søstersøn af Jesper Hovgaard, 
en bondesnu, men gjennemond og sammenvittighedsløs Mand, der 
hadede Hr. Søren, fordi han, der var en halvgammel Stodder, 
havde hentet sig en Kurv hos dennes knap 16-aarige Datter Ma- 
ren. Delefogden forlangte nu at Jep Skade skulde komme til 
Things og vidne i Sagen; det fik han dog foreløbig ikke megen 
Glæde af, thi den 18. Aug. 1612 mødte Jep Skade paa Sønder- 
herreds Thing og svor med oprakte Fingre, «at han ikke vidste 
med Hr. Søren Jensen eller hans Hustru Eline Klemensdatter 
andet end det, som ærligt og kristeligt og godt er, saa han 
barde dem at vidne som ærlige og oprigtige Folk i alle Maader*. 
Ikke heller anede han noget om, hvor Jesper Hovgaard kunde 
være bleven af. Men bagefter gik han dog omkring i Egnen og 
pievrede højlydt om Drabet til enhver, der gad høre derpaa. Sa- 
gen var dog ved at dø hen, da den pludselig fik nyt Liv ved 
følgende Tilfælde: En Sommerdag i 1622 havde Præstens Karl 
gravet efter Ler i Nærheden af Kirkegaardsdiget ; her var der 
kommet en Del Menneskeben tilsyne, hvad der ikke kunde være 
noget foruroligende i, da Skjellet mellem Præstens Jord og 
Kirkegaarden var vanskelig at angive. En 14 Dage efter havde 
Præsten ladet Hullet dække til med Jord og Grus, for at ikke 
< nogen Mands Fæmon, naar Ævretiden kom, skulde falde deri 
og komme til Skade*. — Men nu begyndte Rygtet atter at tale 
med bred Kjæft mod den ulyksalige Præst; Jens Mikkelsen lod 
ingen Lejlighed gaa ubenyttet hen; han øvede et stærkt Tryk 
paa Lehnsmanden Jørgen Skeel, der omsider saa sig nødsaget til 
at lade Præsten indsætte som Fange paa Kalø Slot (1625). Jens 
Mikkelsen førte nu alle sine underkjøbte og brutaliserede Vid- 
ner, først og ft*emmest den Qogede Jep Skade, der uden Hen- 
syn til sit edelige Vidnesbyrd fra 1612 nu vidnede med de 
samme oprakte Fingre, at han hin Markedsaften 1607 havde sid- 
det i Præstens Lillestue ved Nadverbordet, mens Jesper Hovgaard 



98 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

kom ind ad Døren og tog Plads blandt Folkene. Da nu Præste- 
konen vilde give Jesper et Stob 01, fordi han havde kjørt for 
hende, sprang Hr. Søren Quist op fra et andet Bord, hvor han 
sad og svirede med sin Bror Rasmus, nærmede sig Jesper, brugte 
Mund og cbjælstrede op>, fordi han var kommen saa sent til 
Gaarde, greb sluttelig en Tinkande fra Bordet og slog Jesper 
dermed ved hans Øre, saa han sank under Bordet, hug ham 
endnu et Par Buler i Hovedet; og hjulpen af Broderen Rasmus 
slog de Bordet sønder imellem hverandre og skød Skiven over 
Jesper, der laa paa Gulvet. Og der blev Jesper Hovgaard død. 
Senere begrov de ham i en Sandgrav og lagde yderligere fire 
Egeblokke over ham. Præstekonen havde mere end én Gang 
budt Jep Skade Penge for at tie eller rømme. — Peder Worms 
Vidnesbyrd gik i samme Retning. Præsten stod hjælpeløs overfor 
Jens Mikkelsens udspekulerede, hjærteløse Strategi, og Dommen 
over ham lød paa Døden •— Rigsraadets Flertal stadfæstede den, 
og en Sensommersdag 1626 henrettedes Søren Quist paa Thing- 
højen mellem Albøge og Nødager ikke langt fra Aalborgmølle- 
Bro. Hvor han jordedes, ved ingen; men Sagnet siger: paa Aalsø 
Kirkegaard. 

I sin Grav har han faaet en sildig Oprejsning. Jep Skade 
og adskillige andre Vidner staar frem paa Tinget og tager deres 
Beskyldninger tilbage, idet de siger, at de af Jens Mikkelsen er 
kjøbte og pryglede til at vidne falsk. I Marts 1634 henrettedes 
Hovedvidnet Jep Skade for sin Andel i Præstens Ulykke, samme 
Skæbne fik det andet Vidne, Peder Worm, men Manden for det 
Hele, Jens Mikkelsen, sad til sin Dødedag paa sin Gaard, uden 
at nogen krummede et Haar paa hans forbryderske Hoved. 

Blicher har sandsynligvis hentet sit Æmne fra Pontoppidans 
€ Annalen ♦). 



*) Min Kilde til denne korte Skildring er Severin Kjærs lille for- 
trinlige kulturhistoriske Arbejde: Præsten i Vejlby Søren Jenun Qvist 
(1894; 243 Sider). I dette Værk er med stor Flid samlet alt, hvad der 
kan belyse Søren Quists mærkelige Skæbne. 



HISTORISKE RANDGLOSEH TIL BLICHERS NOVELLER. 



Kjæltringllv (1829). 

Næppe nogen af Blichers Noveller har naaet en højere 
PopnUritel end denne. Og med Rette; thi intetsteds i sin 
Produktion har han smukkere tegnet Lynglandet og dets halv- 
vilde Børn. — Hans Fortælling staar nu som en Saga over 
en næsten uddød Menneskerace, der dog har været med til at 



„. Af \^ ■ 



give det jydske Land Karakter; og den, der endnu mindes disse 
sære, brune, solfalmede Skikkelser, naar de kom ned over Bak- 
kerne med deres Tiggerposer og deres blinkende Bliktøj eller er 
gaaet dem nysgjeirigt forbi ved Vejkanten, naar de laa med Byg- 
gen mod et solbagt Dige og sled i et Stykke glinsende Spege- 
flæsk, han læser Blichers Novelle med det Vemod, der altid sti- 
ger af del, som for bestandig tables. 

Man har jaget Taterne som man jager Ræve; jeg har blot 
nødigt at erindre om den store Kjæltring-Klapjagt over 4 jydske 
Amter den 11. Pebr. 1835, der indbragte et Bytte af ca, 200 



100 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Individer*). — Disse omdrivende Samfundsforagtere har altid 
haft stor Tillokkelse for poetiske Gemytter, Blicher har tidlig 
haft Opmærksomheden henvendt paa deres Existens; Landøkono- 
men i ham tvang ham til at sende Landhusholdningsselskabet 
dybsindige — men aldrig trykte — Afhandlinger om deres 
Ny ttiggj øreise for Samfundet, og Digteren i ham drev ham 
til at kigge disse af Samtiden saa foragtede Væsner lidt under 
Vesten og vise, at de handlede og følte, led og elskede omtrent 
som alle andre. — Eftertiden har dog maaske været tilbøjelig til 
at tillægge Blicher et endnu større Rjendskab til disse Menne- 
sker, end han virkelig havde. Og naar man ikke saa sjælden 
ser anført, at Blicher talte med Kjæltringerne i deres eget Sprog, 
saa er det en Fabel som saa mange andre; i sit Værk Viborg 
Amts Beskrivelse (1839) siger Blicher i en Anmærkning S. 22: 
«Jeg har flere Gange forgjæves søgt at indlede en Prævliquant- 
Conversation, men de Tiltalte har set hen paa mig med et dumt 
Blik og svaret: «De kinner a ett nød te>. Alt Blichers Rjend- 
skab til Tatersproget skriver sig fra hans Ven N. V. Dorphs 
«Rotvelske Lexikon», hvis 1. Udgave stammer fra 1824; det er 
formodentlig ogsaa Dorph, der er «den gode Ven» i Novellen, 
som siger til ham: «Skriv os en Kjæltringhistorie! den kunde 
blive snogsk nok». Ihvertfald har Dorph kjendt Linka Smælem 
og Peiter Benløs flere Aar, før de indgik som handlende Per- 
soner i Blichers Novelle, og '^Professorerne havde meddelt Dorph 
alle Gloserne til hans Ordbog. Og naar vi nu skal søge at Qerne 
Masken fra disse romantiske Figurer og vise deres sande Aasyn 
uden al poetisk Sminke, saa maa vi netop tage vort Udgangspunkt 
hos Dorph; i sit Værk Dejydske Zigeanere (1837) ••), der er at be- 
tragte som en Art Fortale til 2. Udgave af hans «rotvelske Lexikon>, 
siger han S. 5: cDen af Blicher i hans ovennævnte Novelle skildrede 
Linka Smælem er heller ikke en blot poetisk Fiction. Jeg er- 
indrer ikke rettere, end at Pastor Blicher den 27de Maj 1823 var 



♦) Se F. Dijrlund: Tatere og Natmandsfolk i Danmark (1872) S. 238. 
*'*') Indsendt som tForslag»: til Kongen 21. Marts 1836. — Se SkabspcMe 
8/f2: Om Natmandsfolk etc. [Rigsark. 2, AfdJ. Nævnte Pakke er forøvrigt af 
stor Værdi for Tater- Forskere ; især henledes Opmærksomheden paa en deri 
af Tugthusinspektør Undall udarbejdet <t Fortegnelse paa de saakaldte Jydske 
Natmandsfolk, der siden Aaret 1822 [og indtil 27. Okt. 1835] have været 
indsatte i Viborg Tugt- og Forbedringshus, med Hensyn til Alder, For- 
brydelse, Tid samt hvilke Jurisdiktioner hjemmehørende*. 9 Foliosider; 
meget skematisk, men tillige meget instruktivt, især hvis den benyttes 
sammen med Stamlisten i Viborg Tugthusarkiv i Kvindefængslet paa Chri- 
stianshavn. 



HISTQRISKE RANDGLOSEH TIL BLICHERS NOVELLER. 101 

tilstede med mig i Tugthusgnardcn i Viborg, da et Fruentimmer, 
vdvoxent og stærkt, forbrændt af Solen, med et determineret 
Ansigt traadte ind med en Mand paa Ryggen, og uden at vær- 
dige os eller nogen af de flere Tilstedeværende et Øjekast, 
spurgte sin Ledsager med bestemt Rolighed: «Hvor skal jeg 
hen?» og skred derpaa mellem os over Gaarden hen til den an- 
viste Opgang. Denne Mand, som hun havde levet i et naturligt 
Ægteskab og havt flere Børn med, var vanfør baade paa Arme 
og Been og kunde aldeles ikke gaae. Hun maatte altsaa bære 
ham. — — — Den omtalte Quinde hed Birgitte Christensdatter. 
Hun var født 1790 af vandrende Forældre, og hendes Fødested 
vides ikke, thi hendes hele Liv havde været en Vandring uden 
Hjem eller noget fast Opholdssted. Hun og Mage, som vare 
dømte for Løsgængeri, blev confirmerede paa een Dag i Viborg 
Tugthuskirke*. — Gaar vi nu fra Dorph til Viborg Tugthus-Proto- 
kol •), saa finder vi under det af Dorph anførte Datum — 27. Maj 

1823 — virkelig indsat en Birgitte Christensdatter dømt ved Rougsø, 
Sønderhald og Østerlisberg Herreders Ret den 9. Decbr. 1822 og 
ved Overretten 12. Maj 1823 til 8 Maaneders Tugthusstraf for 
Løsgængeri og Betleri; Opholdssted: cStrøjfet om i Landet.* 
Hvor født? (Aaben Rubrik). Alder: «Henimod 36 Aar». »Løs- 
ladt: 24. Novbr. 1824 og afleveret til Øls Sogn i Aalborg Amt». 
Svagelighed: »Angiver et Slagtilfælde ». Gift: «Nej». Børn: 2 
Piger og 1 Dreng». Ikke tidligere straffet. Konfirmeret 18. Juli 

1824 i Tugthus -Kirken. Brugt til «Uldplysning m. v.» — Og 
amiddelbart i Rubrikken under hende optræder en Mikkel Chri- 
stensen indsat samme Dag og dømt af samme Ret til samme 
Straf for samme Handling. Han anføres at være født i Haldto- 
stnip (ved Hobro); angiver selv at være 48 Aar gi , men menes 
at være kun 40; 1. August 1824 hjemsendt til Øls Sogn; Opførsel 
upaaklagelig. «Han blev over sin Tid for at blive confirmeret.» 
Profession: »Kedelflikker*. »Brugt til at plukke Ender » {o: Hamp). 
»Lcr/n I begge Benene med videre*. — Der kan da ikke herske 
Tvivl om, at vi her staar overfor det Blicherske Kjæltringpar: Linka 
Smælem og Peiter Benløs og vi skal nu ved Hjælp af Forhørs- 
protokollerne og andre Retsdokumenter fremdrage nogle Træk 
af deres Omløberexistens**). 



•) «Stamli8te> II, Viborg Tugthus' Arkiv i Kvindefængslet paa Chri- 
stianshavn. 

•^; Nøglen til denne Skildring maa søges i Viborg Tugthus-Arkiv paa Chri- 
stianshavn, men Hovedstokken af Dokumenter findes i Arkivet i Viborg. 
Det vil dog blive for vidtløftigt at citere hvert enkelt. 



102 



HISTORISKE EtANDGLOSER TIL BUCHERS 



Da de arresteredes i 1822 havde de holdt sig til hin- 
anden i 14 Aar, ikke som ^^tefolk — thi giile var de ikke 
— 'men ejjesen søen — I vedd wal'. Mikkel, der havde 
ondt ved at gaa paa sine vanskabte Ben, søgte at gjøre Ind- 
tryk paa Landalmuen ved at fortælle, at han var bleven 










skudt til Krøbling i Krigen; han havde staaet som eo Helt og 
slaaet nogle gevaltige Slag paa Prøvestenen i 1801. 'Etter den 
Tid har han lagt l'/t Aar paa Sø-Quæslhu5et>, som ynkelig btes- 
serel og siden opbebaaret en Pension. Det viser sig at være 
pure Opspind altsammen: Kvæsthuset har aldrig inden sine Døre 
haft en Matros aT det Navn Mikkel; Pension er der heller ikke 
vankel noget af. Mikkel Christensen maa da gaa til Bekjendelse 



HISTORISKE RAND GLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 103 

Og indrømme, at han — saa vidt han ved — har faaet sin Lam- 
hed i Børnekopper. — Forøvrigt giver Præsten i Øls, St. Blichers 
Fætter, Jens Chr. Blicher*) 2. Jan. 1824 efter Opfordring fra 
Tugthusdirektionen følgende Oplysninger om Mikkels Fødsel: 

< Michel Christensen er i Overensstemmende med hans 

Opgivende født af berøgtede (hans Fader førte for en Snees Aar 
siden Navn af Mestertyven) omløbende Tiggerfolk i Haldthostrup, 
Øls Sogn**), Aar og Dato kan jeg ej opgive, da Embedsbogen af 
daværende Sognepræst Wassard, som i saa meget andet ogsaa 
heri er ført saa ligegyldig, at det omskrevne Tiggerbarns Fødsel 
ej deri er indført, men at han alligevel for omtrent 40 Aar siden 
er født i Haldthostrup Bye, Øls Sogn, og 10de Dagen efter sin 
Fødsel var i Hørbye Kirke, har jeg af nøjere Undersøgelse dog 
faaet at vide af Folk i Sognet. Men siden Dagen derefter, da 
hans Forældre vandrede bort med ham som et 11 Dages gam- 
melt Barn, har ingen her, saavidt jeg veed, seet noget til ham. 

At tvende af hans Sødskende Greis og Trine ogsaa for en 
Del Aar siden som Børn har erholdt efter Ordre Understøttelse 
(fonneDtlig interimistisk) fra Øls, er ogsaa sandfærdig, skjønt 
ingen af disse tvende vare fødte i Øls Pastorat, og deres For- 
ældre cjheUer der nogensinde har haft stadigt Ophold uden i 
det højeste nogle faa Dage. 

Heller ikke har de nogensinde der, saavidt vides, holdt deres 
Alteiiguig, som vel næppe af dem nogensinde er skeet.» 

Præsten nævner derpaa to Brødre Niels og Jens Pedersen, 
Gaardfolk i Haldthostrup, som Folk, der er istand til at give 
næmiere Oplysninger. 

De to Brødre kaldes da for Herredsfogden i Helium Herred 
F. S. MAhle og forklarer følgende: 

cDe have begge kjendt en omløbende ber^'gtet Person, som 
kaldte sig Christen. Denne Person opholdt sig for mange Aar 
sideo 4 å 5 Dage med et Fruentimmer, som han kaldte sin Kone, 
i deres Fødegaard i Haldthostrup, hvor Fruentimmeret fødte en 
Sen, som ved samme Lejlighed blev ført til Hørbye Kirke og 
der døbt og givet Navnet Mikkeh. — — «Med Vished kan Vid- 



*) Pnest i Øls fra 1823—33 derpaa i Understed og Karup (ved Fre- 
derikshavn) 1833 — 43; han var Bror til Lauritz Blicher i Sønderholm. Se 
I. S. 143. 

^ Mikkel Christensen siger selv at hans F'ar hed: Christen Mikkelsen 
og hans Mor: Anne Jensdatter. 



104 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

nerne ikke sige, at have seet bemeldte Mikkel Christensen siden 
den Tid; dog troer Vidnet Jens Pedersen at have sect ham en- 
gang i hans Opvext, i det mindste sagde Folk, at det var ham, 
og han havde da krogede Arme, saaledes, at ligesom Arme og 
Hænder bøjede tilbage paa en unaturlig Maade. Vidnerne have 
hørt som Rygte, at engang, da Mikkel Christensens Fader og 
dennes Børn bleve anholdte, skal Mikkel have været med, men 
undveeg. 

Mikkel Christensen kan være nu imellem 30 og 40 Aar gi., 
dog nærmest de 40 Aar». — Trine og Greis kom til Øls som 
Børn fra Viborg Tugthus. 

«Meerbemeldte Christen kaldte sig Christen Høy; men de 
mindes ikke, at han gav sig ud for at have nogen særegen Be- 
skjæftigelse, og han gik omkring snart med Natmandsfolk snart 
med Glarraesterfolk.» 

Endnu større Dunkelhed hviler der over Birgittes Oprin- 
delse. Hun begynder med at sige, at hun er født i Holstebro 
og opdraget der hos en Smaahandler Jørgensen ; hendes Far hed 
Chresten og hendes Mor Elisabeth Margrethe Rangkou, Datter af 
en Provst i Holstebro. Dette velmente Forsøg paa at fixe lidt 
op paa Afstamnin'gen omstødes' brutalt af den Kjendsgjæming, at 
der i bemeldte By aldrig har levet en Præst af dette Navn. Det 
kan Birgitte ikke begribe; vel døde hendes Forældre i hendes 
Barndom, men hendes Mor har altid sagt, at hun — Birgitte — 
var født i en Kjøbstad, og er det ikke Holstebro, saa er det 
maaske Hobro; men det veed hun ihvertfald, at de var ialt 13 
Sødskende, som nu er døde allesammen saa nær som hun selv 
og hendes ældre Søster Ellen Marie, der for omtrent 16 Aar 
siden boede hos Natmand Clemen i Hole (Louns Sogn); om 
hun boede der endnu, vidste hun ikke, men hos hende kunde 
de sikkert faa Oplysninger om hendes Afstamning; forøvrigt 
havde hun ogsaa en Halvsøster Else Marie, der var født i Vin- 
terslev i Galten Sogn og havde boet i Østbirk, siden hun var 
kommen ud af Viborg Tugthus. — Med Mikkel har hun haft 
ialt 7 Børn, deraf lever dog kun de 3: Anne Johanne^ 3 Aar gi., 
har hun med sig ind i Tugthuset; Christen, 10 Aar, og Kjersten, 
6 Aar gi. undløb ved Forældrenes Arrestation; et Qerde Barn, 
som Birgitte har faaet under Vejs, er død tæt ved Rønde Kro, 
«og har de medbragt det afsjælede Legeme». 

Saadan har dette Par slæbt sig over den jydske Halvø i 
Solskin og Slud, saalænge de selv kan huske; aldrig har de ejet 
Tag over Hovedet, intet besidder de, uden hvad de fægter sig 



niSTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 105 

til; Mikkel siger for Retten, at han intet ejer uden de Pjalter, 
hvori han staar og gaar; og ligesom de selv er fødte tilfældigt 
paa den Plet, hvor Veerne kom over Moderen, saadan føder og- 
saa Birgitte sine Børn, snart paa Vejkanten og snart i en Bondes 
Udhus. Det hedder saaledes i Koldt Kirkebog for 1810: 5. Juni 
fcidt et Drengebarn, Christen, i Hasselager hos Søren Pedersen 
af en omløbende Betlerske Birgitte Christensdatter ; baaret i 
Kirke af Niels Jensens Kone Maren Jensdatter i Vejlby. Som 
Barnefar udlagt < Soldat Mikkel Christensen fra Holstebroe ». — I 
Skjærup Kirkebog for 29. Jan. 1815 meldes der om endnu en Søn : 
Lorenz; som Barnefar udlagt «afskediget Matros og Kjedelflikker 
Mikkel Christensen fra Aarhus*. — — Et Vidne fortæller føl- 
gende : 

— En Sommermorgen for flere Aar siden var Mikkel og 
Kone komne til Anders Gydesen i Havdrup Mølle tilligemed en 
Glarmester, gift med Mikkels Søster; de indlogeredes i Laden; 
men midt om Natten kom Glarmesteren ind i Stuen og sagde, 
at Mikkels Kone havde faaet et Barn, og vilde med det samme 
have et Lys tændt; om Morgenen erfaredes det da, at Birgitte 
< havde faaet Omslag eller født et dødt Barn>. Samme Dag for- 
lod de alle fire Anders Gydesen med Barn og det Hele. 

Anledningen til deres nuværende Arrestation var en Art 
Undvigelse; Birgitte var nemlig søgt ind til Sognefogden i Ødom 
med sit spæde Barn; han havde da anvist hende Plads i Laden 
med Befaling til at forblive der indtil videre; men det laa ikke 
for Birgitte at ligge stille ret længe ad Gangen, og da nu Mikkel 
Christensen var taget til Horsens Marked*), kom Vandrelysten 
med uimodstaaelig Magt ogsaa over hende; forinden hun stak af, 
havde hun hos Sognefogdens Kone undskyldt sig med, <at det 
var altfor besværligt for hende at ligge i Laden med sit spæde 
Barn, samt at hun ønskede at komme til sin Mand, som hun 
troede det muligt at kunne finde». — Men da Sognefogden kom 
hjem, satte han efter dem, og Resultatet blev, at de anholdtes i 
Nærheden af Randers og førtes til Randers Arrest 7. Juli 1822. 
Deres Signalement paa dette Tidspunkt lyder saaledes. Mikkel 
Christensen er 60 Tom. høj, han har blaa Øjne og brunt, men 
meget kort Haar og er skaldet saavel i Nakken som paa Pan- 
den; han har et stærkt rødt Skjæg og smaa Bakkenbarter; 
et rødladent Ansigt, en kort Overlæbe og Ringe i Ørerne; 



^ Han har altsaa dog kunnet bevæge sig, uden at hun til enhver 
Tid ikolde have ham paa Hyggen. 



106 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

begge hans Arme er megel korte og aldeles vanskabte, og ogsaa 
begge hans Ben er vanfore og sammen trukne, saa hans Gang er 
meget besværlig. Han taler den Jydske Dialekt. — Blrgille Chri- 
slensdaller er 61 Tom. høj; ogsaa hun har blaa Øjne, tyst Haar, 
lyse Øjenbryn og skarpe Ansigts-Liniamcnter; Vndali (Tugthus- 
inspektøren) siger <log, at hun har et lille blegladent og noget 
fyldigt Ansigt; en høj, fladagtig Pande, spids Næse, kort Over- 
læbe, middelstor Mund, lille Hage. Hun er klejn af Skuldre og 
Lemmer, men har en rank Væxt; smaa Hænder med lange, 
smalle Fingre og lange Negle. Paa det venstre Bryst har hun 




en aparte Vorte foruden Modervorten. — Ved bendes Indsæt- 
telse i Arresten var hun iført følgende Dragt: Blaa Trøje, rødt 
Skørt, blaatærnet Lærredsforklæde ; en blaa Kartunshue med 
hvide Prikker og et hvidlærreds Korsklæde. 

tinderretlen havde værdsat deres Forbrydelser, der bestod 
i, at de var drevet rundt for at betle Føden, til 4 Aars Tugt- 
hns; (ta det var første Gang, ile var ude for Loven, maa det 
siges, at den høje Dommer ikke just har lagt Fingrene imellem. 
Sagen gik til Overretten. Aktor var ikke blid, og selve Defen- 
soren (Ørum) udtalte: 'Unieglelig strider de Tiltaltes Vandel og 
Samliv imod den Sædelighed og Ærbarhed, hvorover Loven i 
enhver velindrettet Stat bør vaage>. Han fandt dog ikke der var 
nogen Grund til at fare frem mod disse Stakler med Aktors 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 107 

Strænghed; det var let nok at sige, de skulde søge hæderligt 
Arbejde; men hvor var de, der vilde ha' dem i deres Brød! 
Defensor pegte paa, hvad de allerede havde gjennemgaaet under 
Sagen: den lange Arrestation, Uvisheden om deres husvilde 
Børns Skæbne m. m.; han henpegte desuden til deres gode 
Skudsmaal og til det Faktum, at de aldrig i al deres Nød havde 
forgrebet sig paa Næstens Gods. — Overretten nedsatte Strafifen 
til 8 Maaneder, og det var undervejs til Afsoning af denne Straf 
at de i Tugthusporten var gledne forbi St. Blichers hulslebne 
Brilleglas. I Tugthuset opførte de sig udmærket, naar det lige 
undtages, at Birgitte 26. Sept. 1824 idømmes «6 Timers Kaschot> 
for i Arbejdstiden tat have foretaget sig uvedkommende Ting». 
Efter udstaaet naadig Straf sendtes de begge i Høsten 1824 
hjem til Øls Sogn i vel konfirmeret Stand; Mikkels Iver efter at 
opnaa Konfirmationsbeviset skal endog — mirahile dictu — have 
været saa stor, at han « efter sit eget Ønske > er indgaaet paa at 
blive i Anstalten en Maaned over Tiden for rigtig at kunne til- 
egne sig den hidtil saa forsømte Katekismus' Grundsætninger. 

Før de forlod Tugthuset, havde de faael et velment Tilhold 
om al indgaa hæderligt Ægteskab paa regulær Vis; og ifølge 
Høiiiy Sogns Kirkebog viedes de den 11. Decb. 1824 c efter spe- 
dd kongl. Bevilling hjemme, da Brudgommen* er en Krybling>. 
Og na volder de ikke Samfunds-Autoriteterne yderligere Ulejlig- 
hed, fer det i samme Sogns Kirkebog for 6. Febr. 1833 hedder, 
at nu er Mikkel død. — Birgitte lever derefter ubemærket videre, 
indtil han i 1844 indvikles i et Faarelyveri: En Knægt ved Navn 
Niels Jensen Høver har Natten mellem 18.— 19. Maj 1844 stjaalet 
3 Vædderlam fra en Mand i Vesterbølle og slæbt dem hen til en 
højst misliebig Person paa Hvilsom Hede: Jens Christensen Busse, 
hos hvem Birgitte i længere Tid har søgt Tilhold. At de Hvil- 
som Mænd har været alt andet end smigrede ved Birgittes Ind- 
kvartering, derom vidner følgende Linjer af Hvam- Hvilsom Sogne- 
raads Forstanderskabs Protokol for 15. Maj 1844: 

— — «De i Dag forsamlede Sogneraadsforstandere vare alle 
enige i at henvende os til den conslilucrede Herredsfoged S. T. 
Hr. Procurator Holm for at bede ærbødigst om Deres gunstige 
Bistand for at faae os befriet fra el Fruentimmer navnlig Bir- 
gitte Christensdatter, som nu paa 5te Aar har opholdt sig hos 
en Lejer af et Hus paa Hvilsom Hede ved Navn Jens Christen- 
sen [Busse], og da saavidt Forstanderskabct kan skjønne, at be- 
meldte Folk maae søge een Seng, da de ikke er flere ejende, og 
saadant giver Forargelse, da de aldrig har været ægteviede til 



108 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

hinandea, saa er det os saameget mere magtpaaliggende at blive 
befriet for bemeldte Birgitte, da huQ desuden er Forsørgelses 
berettiget af Hørby Sogn, og desuden saasnart hun boer i Hørby 
Sogn, da hæver hun en Understøttelse af Randers Hospital; men 
denne Understøttelse falder bort, naar hun har Bopæl anden- 
steds. 

Endvidere er hun vidnesfast udsagt af Huset at skulle flytte 
nu til sidste Paaske, som dog ikke er passeret. » 

Birgitte havde aldrig været nogen passioneret Dyrker af den 
enlige Stand, men det kan ikke skjules, at hun jo her var kommen 
i meget daarligt Selskab ; Bussen havde givet hyppige og ikke alt- 
for korte Gjæsteroller paa de fleste af Landets Tugt- og Rasp- 
huse, og da det nu under Sagen oplystes, at Busses c Husholder* 
alias Birgitte havde ladet sig forlede — om godvillig eller gjen- 
nem Trusel maa staa hen — til at klippe merbemeldte trende 
Lam, saa udfandt Retfærdigheden i Hobro, at en saa utilstedelig 
Behandling af andres Væddere kvalificerede hende til 1 Aars For- 
bedring i Viborg Tugthus (9. Aug. 1844.) Men hvad nu end 
Grunden har været, saa kom hun, saavidt vi kan se, aldrig til 
at odsone denne Straf, ihvertfald har vi forgjæves ledt efter 
hendes Navn i alle Datidens Tugthusprotokoller for Aaret 1844. 
— Resten af sit« omtumlede Liv tilbragte Bilette paa Hørby 
Sogns Fattigvæsen, hvor hun døde 24. Decb. 1857. 

Om et af Børnene, Ane Johanne^ ved vi, at det fortsatte 
Fædrenes Traditioner og strejfede om paa bedste Beskub. 15. 
Marts 1831 skriver Amtmand Sponneck i Ribe til Tugthusinspek- 
tør Undall, at der i Ribe By er cantruflen et forladt Pigebarn, 
der navngiver sig Johanne Marie, 9 å 10 Aar gl.> Hun har ved 
Forhøret erklæret, «at hun ikke kan gjøre Rede for, hvor hun 
er født, eller hvor hun er forsørgelsesberettiget, hvorimod hun 
forklarer, at hendes Forældre, en Mikkel Fisker og en Omløber- 
ske Lovise Birgitte, der ingen Hjemsted havde, skal, førend hun 
blev født, have været arresterede for Tyverie i Colding og der- 
efter dømt til Tugthusstraf i Viborg i 3 å 4 Aar, samt dernæst 
været arresterede i Aarhus, da hun var 1 å 2 Aar gi., hendes 
Fader skal derefter være død, og hendes Moder forlod hende 
sidst afvigte Sommer i en Bondebye mellem Aarhus og Horsens. 
Siden den Tid har hun vandret om paa egen Haand i Jylland 
og havt Natteleje snart paa ét og snart paa andet Sted. End- 
videre har hun forklaret, at hendes Fader var bleven quæstet i 
Krigens Tid i Kjøbenhavn, havde en vissen Arm, og at han des- 
aarsag nød Pension, men at det var hende ubekjendt, hvor han 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 109 

• 

hævede samme — og at hendes Moder skulde være Datter af 
en Provst, hvorfra vides ikke, men hun skal være løbet bort fra 
sine Forældre i sin Ungdom, og siden den Tid ført et om- 
vankende Levnet*. — Undal svarer, at her vistnok maa være 
Tale om en Datter af Mikkel Christensen og Birgitte Chri- 
stensdatter, og hendes Navn er da sikkert Ane Johanne: « Fa- 
deren Michel Christensen er meget lam baade paa Arme og 
Been, hvormed han skal være født; men har ingenlunde taget 
Skade i nogen Militær Tjeneste, hvorfor han ej heller erholder 
Pension. — - Hvad han i saa Henseende fortæller, skeer for end 
mere at opvække Landalmuens Medlidenhed. — Med Hensyn til 
Barnet da har jeg af et Par i Straffeanstalten værende Fanger 
erfaret, at Barnets Navn Johanne Marie samt dets opgivne Alder 
omtrent 10 Aar formentligen stemmer med Sandheden; af disse 
har jeg tillige erfaret, at dette Barn skal være født og forsør- 
gelsesberettiget i Løsning og Korning Pastorat under Hatting 
Herred, hvor dette Barn ogsaa i længere Tid skal have været 
forsørget af Fattigvæsnet. » 

Det er samme Ane Johanne der 3. Maj 1844 eftersøges gjen- 
nem en Amtmandsskrlvelse fra Randers af følgende Indhold: 

•Ifølge modtagen Underretning er Pigen Ane Johanne Mikkels- 
datter, der til sidstafvigte 1. Novb. tjente i Sveistrup i Lyngaae 
Sogn, og som i Vinter har vandret om i Følge med en Niels Jensen 
af Høver [Faaretyven], men nu skal strejfe omkring i Landet med 
den saakaldte Roland's Familie af Støvring, mistænkt for Delag- 
tighed i et i Svejstrup forøvet Tyveri.* Amtmanden ønsker 
hende derfor efterlyst og arresteret. «Hun er 25 Aar gi., middel 
af Væxt, klein af Lemmer, af godt Udseende og synes bestandig, 
naar hun taler, at smile.* 

Som det vil fremgaa af, hvad der ovenfor er meddelt, har Bli- 
cher laget sig ret store Friheder overfor dette Tater Ægtepar; den 
betydeligste er vel nok den, at han — formodentlig for at poin- 
tere det tateragtige — har gjort Linka mørk og robust, mens 
han, efter hvad der her er oplyst, var blond og spinkel. 

Vi skal nu søge at kaste lidt Lys over en tredje af Novel- 
lens Figurer, nemlig hin mystiske * Professor* som Blicher paa 
Ørre Hede lader danse Reel med Linka Smælem i treQerdedels 
Takt, og som Dorph betegner som sin Læremester i det rotvel- 
ske Sprog og øjensynlig har haft meget tilovers for^). Det kan 



*) Se den sympathetiske Omtale han giver ham i sin lille Bog: 
De Judake Zigeunere og en rotvtlsk Ordbog (1837), S. 1 — 5. 

•ppc AjilU«r: BUcfacr II. 8 



HUSKK KAXlMlUISIvK Til. BLICHERS NOVELLER. 




HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 111 

dog ikke nægtes, at den snedige Landstryger har bundet den 
brave Dorph adskilligt paa Ærmet og bl. a. skildret sin egen 
Livsførelse som betydeligt mere cspændende» og romanagtig end 
den i Virkeligheden var. Hans postulerede Deltagelse i Napoleons- 
krigene saavel i Tyskland som i Italien maa sikkert helst ses 
under Synsvinklen af den Mennesket iboende Trang til at give Helte- 
roller, en Svaghed, der optræder endnu hyppigere hos «Kjeltringer» 
end hos «ærlige Folk». Baade Blicher og Dorph har fortiet t Pro- 
fessorens* Navn; der er ingen rimelig Grund til, at ogsaa vi 
skulde gjøre det. Han hed Hartvig Andreasen Landing, født i 
Vejen (ved Kolding) og døbt 27. Maj 1782; hans Far var Glar- 
mester Andreas Nicolaj Lunding; hans Mor hed Ane Cathrine 
Pedersdatter. I 1798 lod han sig hverve til det holstenske 
Infanteri-Regiment og blev omsider Piber ved Livkompagniet; i 
de 12 Aar, han tjente her, forsøgte han ialt fire Gange at deser- 
tere; han indfangedes og fik Spidsrod i Rendsborg; omsider slap 
han dog ud af Militærbøjen og strøjfede nu omkring, lyksalig 
som en Køter, der har sprængt sin Lænke. Det varede dog 
ikke længe før han indvikledes i en Tyverisag, og den 9. Maj 1817 
idømtes han i Itzehoe 2 Aars Fæstningsarbejde. Kommen ud af 
Slaveriel (14. Maj 1819) søgte han en kort Tid hjem til sin Sted- 
mor, «Soldaterenken» Kirstine Marie Pedersdatter, der paa den 
Tid havde et bitte Hus i Bække. Ret længe nød han dog ikke 
Hvilens ScKlme, men erhvervede sig Pas som Kludesamler til 
Engelsholms Papirfabrikker i Aarhus; det blev et skæbnesvangert 
Moment i « Professorens* Liv, at han under denne beskedne 
Virksomhed altid havde vanskeligt ved at skjelne mellem « Klude* 
og Vasketøj; i Sommeren 1819 traf han i Nærheden af Christians- 
feld Caroline Kirstine Jensdatter; hun var en Kvinde paa de 35, 
fedt i Odense, og havde ligesom Lunding prøvet noget af 
hvert; hun havde siddet i Tugthuset i 1807; hun puttedes ind 
igjen et bitte Stød i 1814; det var justement en Ganning for 
Lunding; hun var rank af Væxt, blaaøjet og sorthaaret og havde 
en lille Mund, hvori der blot manglede en Fortand. Mod disse 
Yndigheder vejer det kun lidt, at hun c er plaget af et stærkt 
Slag, som ofte overfalder hende og gjør hende svagelig*. At det 
dog undertiden er hende, der overfalder andre med c stærke 
Slag» ser vi fra hendes Ophold i Viborg Tugthus, hvor hun en- 
gang idømmes 8 Slag Tamp for at have yppet Slagsmaal i Ar- 
bejdstiden. — Hun og Kludesamleren blev da enige om at 
slaa Pjalterne sammen, og de vandrede nu uhindrede omkring 
i et Aars Tid. Men Langfingeriet sad dem begge i Kjødet, 

8* 



112 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Og hidsede dem til det ene Smaa-Rapseri etter det andet. Luo- 
ding hjemsøgte fortrinsvis Futks Blegepladser og bragte ad den 
Vej ofte Kjæresteo eo Gave; engang var det en Trøje og et 
stærktfarvet Skjørt; en anden Gang bragte han hende en skin- 
neode Kobberkaffekjedel, som han havde taget fra en gammel 
Aftægtskone. — Ed Sommeraften i 1820 var de komne ind i 
Uldum By; da alle nægtede dem Natkvarter, lejrede de sig bag 
et Raalgaarddige. Søvnen vilde dog ikke rigtig smage nogen af 
dem, og hen mod Toliden gik Lunding saa op til Uldum 




Kro, hvor der laa et Par Hesteprangere, der Dagen efter skolde 
til Randers Marked; Lunding linnede sagte en Sprosse i Vinduet, 
stak en Arm ind ad Anbningcn og log et Uhr og en Merskums- 
pibe, som de sovende Friingere havde henlagt paa Bordet. Til 
Uheld for Lunding vaagnede de besljaolne midt i Gjærnings- 
stunden og vækkede Huset; Kromanden, Karlen og de to Pran- 
gere styrtede hatvpaaklædte ud i Natten og gennemsøgte Komet 
rundt om Kroen; en af dem, der var kommen paa en Hest, for- 
fulgte i skarpt Trav nogle Individer, der søgte at dukke sig ved 
Hesselbalte Dige; i et Nu var baadc Lunding og Kjæresle tagne ved 
Vingebenet og førte i Triumf til Kroen. Sagen var klar nok, især 
efter at Kosterne, som Lunding under Flugten havde set sit Snit 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 113 

til at nedgrave, atter var komne for en Dag. Den 28. Juni 1S20 
holdtes det første Forhør og den 20. Januar Aaret efter afleve- 
redes det uheldige Par til Viborg Tugthus, Lunding til Afsoning 
af 5 Aars Straflfearbejde for 2den Gang øvet Tyveri, Caroline 
til et Aar for Hæleri^). — At Lunding har haft noget van- 
skeligt ved at forsage den gamle Adam, derom vidner de tal- 
rige disciplinære Straffe, der i Tugthuset idømmes ham. 27. 
Sept. 1S22 faar han til den Ende 10 Slag Tamp for Slagsmaal 
under Arbejdet, 11. Jan. 1825 6 Slag dito <for bedragerisk For- 
hold med Fangernes Pligtarbejde*; og den 27. Febr. 1824 begeg- 
nes han med 15 Slag Kat for en saa kostelig Forbrydelse: som at 
have været Deltager i et Komplot, der havde brudt Hul i Skille- 
væggen for ved Nattetid at opnaa fri Passage til Fruentimmer- 
Fangerne. Den krølhaarede Don Juan blev saaledes sig selv lig 
baade i og udenfor Tugthuset, hvis Tvang og Tvingsel i det Hele 
taget maa have været yderst pinagtig for disse Hedens vilde Fugle**). 
— Lunding skildres under sin Tugthustid saaledes: «63 Tommer 
høj: blaa Øjne, mørkt Haar; har et Ar paa langs underNæsen; mid- 
<ielfør af Skuldre og Lemmer. Paa den indvendige højre Arm et 
stort rødt Kors; ugift; konfirmeret i Rendsborg; Profession: Slagter; 
brugt til Overskjærer, Spole- og Skotrokspinder». — Det var mens 
denne vor Herakles sad og drejede sin Skotrok at den lærde 
Hellener N. V. Dorph — Adjunkt ved Byens Latinskole — med 
Inspektørens Tilladeise kom til ham en å to Timer ad Gangen 
OK drog Nytte af hans Indsigt i Tatersproget. «I en af disse 
Undervisningstimer,' fortæller Dorph, « fulgte engang min Ven, 
Pastor S. S. Blicher, med mig for at see min Lærer, og som 
Hospitant høre en lille Prøve af vor Forelæsning. Jeg erindrer, 
at Blicher blandt andet bemærkede, at <han saae ud som en 
Høg i et Buur». Det er rigtigt. Hans Blik var skarpt og sik- 
kert som Rovfuglens, og blinkende som Kniven i vild Mands 
Haand. Man kunde tydelig see, ved hans første Indtrædelse i 
et Værelse, hvor han ikke før havde været, at han ved et eneste, 



*, Akterne til Lundings Sag maa søges i Provinsarkivet i Odense: 
Hyfogdens Journalbøger Nr. 'Visss o. a. St. 

^ Et aarligt tilbagevendende Lyspunkt i det ensformige Fængsels- 
<jrajivejr synes Kongens Fødselsaag — 28. Januar — at have været; da faar 
Fjrogsclsprotokollen regelmæssig af Inspektøren følgende egenhændige Til- 
fojelse: «I Anledning af Hans Majestæts høje Fødselsdag gaves samtlige 
Fanger [i 1824 er Tallet: 1^^] varm Aftensmad af mig: UndalL bestaaende 
af 7i Pond Flæsk og iVt Portion Hvidkaalssuppe pr. Mand>. 



114 HISTORISKE RANUGLOSEB TIL BLICHERS NOVELLER. 

ligesom uvilkaarligt lynsnar spejdende Øjekast havde gjort sig 
saa bekjendl med AU i Stuea, al jeg turde vedde paa, man strax 
kunde binde for hans Øjne, eller føre ham ud af Stuen igjen. 
og han skulde dog kunne beskrive den, dens Udseende, Døre. 
Møbler, indtil de mindste Ting og disses Plads saa nøjagtig, som 
om han stod fri med aabne Øjne midt i Værelset. Og i Sand- 
hed! hans Forsland, eller om man vil hans Hjærnes Livlighed, 
lignede hans Øjnes. Kyndige ville vist ogsaa indrømme, al det 
havde været mig umuligt, gjennem et raat Menneske i en Tid 
af 30 lil 40 Timer at faa tilvejebragt, hvad jeg her har kunnet 



levere [o: den rolvelske Ordbog], naar ikke hans naturlige Kløgt og 
livlige Fatteevne var kommen mig saa særdeles til Hjælp. Ligesom 
en Itovfugl i et lluur lettelig tirres til Vrede, naar man blot. endog 
i den uskyldiijste Hensigt, peger med Fingren hen ad den, saa- 
ledes kom ofte min Kotvelsker, naar jeg under mine Udsporgsler 
kunde komme lil at ytre Formodning om en endog blot tilsyne- 
ladende Modsigelse eller Urigtighed af ham i Sammenhold med, 
hvad han for havde anbragt, i en saa øjeblikkelig hæflig Bevæ- 
gelse ved den ringeste Mistanke mod hans Sanddruhed, al Blo- 
det fu'r ham lil Hovedet og brændte paa hans Kinder, og Øj- 
nene gnistrede, indtil jeg atter fik ham rolig ved at angive, at 
Fejltagelsen var paa min Side-*). — Lunding løslodes af Tufjt- 

■) DoTph: De jydske Zigeunere, S. 4. 



HISTORISKE RANDGLQSER TIL BLICHERS NOVELLER. 115 

huset 20. Jan. 1826 og skikkedes — ifølge Tugthusprotokollen — 
hjem til Bække; men Dorph beretter, at han paa Hjemvejen 
udenfor Kolding omringedes af en Bande Kjeltringer og ned- 
huggedes; det var Hevngenier, der med blinkende Knive søgte 
den, der havde forraadt deres Sprog til fremmede. Den god- 
hjærtede Dorph siger: «Jeg kan ikke dølge en synderlig bevæget 
og veemodig Følelse ved at gjentage Sagnet om dette Drab, thi 
skjønt jeg vel ikke kan føle Samvittighedsnag derover, som om 
Brøden var mig tilregnelig, saa meget mindre som jeg aldrig 
brugte den ringeste Overtalelse eller noget Slags Lokkemad, for 
at lede ham til at røbe sin Hemmelighed, kan jeg dog ikke 
nægte for mig selv, at jeg jo alligevel, skjønt uskyldig, er Skyld 
i hans Død; jeg kan ikke rive mig fra den Tanke, at han under 
den fortvivlede Kamp for sit Liv — thi der var flere om ham 
— og i sin Dødsstund har sendt mig sin Vrede maaskee For- 
bandelse, fordi jeg var Aarsag i den Ulykke, som rammede 
ham*. 

Trods de ivrigste Eftersøgninger har vi ikke kunnet faa 
dette Drab bekræftet; det maa da staa for Dorphs egen Reg- 
ning; men da vi aldrig senere træfler Hartvig Andreasen Lun- 
ding, er der en høj Grad af Sandsynlighed for, at han altsaa er en 
af de faa danske Professorer, der med deres Blod har beseglet 
deres Kjærlighed til Videnskaben. 

Endna staar det tilbage at oplyse lidt om Johannes Axelsen, 
«Taterkongen», der ogsaa lod sig kalde Hans Johansen og til hvis 
Hytte <paa Ørre Hede» Blicher henlægger det Kjeltringkalas, 
hvoraf han i Novellen har givet en saa uforglemmelig og farve- 
rig Skildring. — Johannes Axelsen fødtes i Øster Brændgaards 
Lade i Ørre Sogn, 1783, af vandrende Forældre, der senere ned- 
satte sig i Steppinge Sogn i Sønderjylland. I 13 Aars Alderen 
skal han være kommen tilsøs, og ogsaa han praler af at være 
en af de uovervindeligste Helte under 2den Aprils-Kampen i 
ISOl. Han havde sin Plads ved Kanonen Nr. 5; og mens det 
øvrige Mandskab paa dette Sted bortskødes hele tre Gange, stod 
vor Axelsen, ifølge hans egen Angivelse^), ene Mand uskadt til- 



♦) Se M. Goldschmidt: En Hederejse i Viborg-Egnen (1867), hvor G. 
S. 199 — 206 ret udførligt fortæller hans Levnet. Men da disse Meddelel- 
ser grunder sig paa Johannes Axelsens egen Beretning, og hans historiske 
Paalidelighed næppe har været udpræget, foretrækker vi at støtte os paa 
Viborg Tugthuus' Protokol og de af hans talrige Domfældelser flydende 
Retsdokumenter; desuden skylder vi Lærer Holmgaard i Ørre Tak for 
adskillige gode Oplysninger. 



116 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

bage, ved Kampens Slutning ligesaa usaaret og ubesejrelig som 
ved dens Begyndelse •). 

Efter saa megen udvist Kourtoisi fra Skæbnens Side skulde 
man tro, at den havde haft noget stort isinde med ham. Men 
i saa Henseende skuffede Johannes Axelsen enhver Forventning, 
thi hans Liv blev en Vandring fra Arrest til Tugthus og tilbage igen, 
ustandselig gjennem 70 Aar. Saaledes indsattes han den 30. Juli 
1813 i Viborg Tugthus for at afsone 2 Aar for Tyveri. 28. Decb. 
om Aftenen s. A. deserterede han og nød nu den gyldne Frihed 
indtil Retfærdighedens Arm atter indfangede ham (^/e 1814). — Paa 
den Tid skildres han som en Mand paa 68 Tommer med mørke- 
brune Øjne og sortbrunt Haar; velproportioneret og rank af 
Vext; sortsmudset Ansigt; taler Plattysk og Dansk «og er rask 
og ådret*. Det er ikke at undres over, at denne Kjeltring-Adonis 
blev ivrig efterstræbt af de sortøjede Tater-« Diller », og man kan 
kun daarlig fatte, hvorfor han (omkring 1810) knyttede sin Skæbne 
til Mette Kirstine Pedersdatter (eller Møller), der allerede i 1802 
er anklaget for « Løsgængeri og mistænkelig Omgang med en 
Musqveeteer* og paa et senere Tidspunkt tegnes saaledes: «Født 
i Agerskov ca. 1780; 60 V« Tom. høj; blaa Øjne; sort og graaagtigt 
Haar; lang Overlæbe; Huller i Ørene; stærk af Skuldre; smaa Hæn- 
der; har Tarmbrok; er brystsvag og gaar daarligt; taler Jydsk 
og Plattysk og «har en meget flydende Tunge«. — Maaske er det 
da denne sidste, der har faaet Helten til at strække Gevær. — 
Ifølge Kancelliskrivelse af 3. Juni 1815 blev Joh. Axelsen kjendt 
forsørgelsesberettiget i Ørre, hvorfor denne Kommune samme 
Aars Sommer byggede ham og Familie et Hus paa Nygaard 
Hede, som han søgte hjem til, da han i 1816 kom ud af Tugt- 
huset; dette Hus, der nedbrødes 1892 for at give Plads for et nyt, 
er altsaa Scenen for det Kjéltringbal, som Blicher overværede hin 
Uvejrsnat i 20'erne, da han sikkert var paa Vej til sin Ven, Etats- 
raad Fjelstrup paa Sinddinggaard. Det var det næstøstligste af de 
Huse, der nu gaar under Navn af Sammelstedby; det hed Kjel- 
tringhus eller Axelhus og var et kjært Samlingssted for Tater- 
banderne i de lyse Sommernætter, naar kun den vide, maanebe- 
lyste Hede og en enkelt gysende Nattevandrer var Vidne til deres 
Stimen og Støjen. — Under de større Basseraller blev dette Hus 
dog let for snævert; man søgte da ikke sjælden ned til en Bonde- 



*) Med al den flammende Lyst til at opofre sig for Fædrelandet 
stemmer det kun slet overens, at han i sin Tid straffedes med Tamp, 
fordi tian var udcljleven fra Sø-Sessionen. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 117 

gaard Nørre Thalund, der laa ^/» Fjerdingvej Sydvest for Hytten ; 
dens Ejer, Jesper og senere Peder Thalund, stod paa en god Fod 
med Johannes Axelsen, og lod ham tmæ hiele hans laanng Haahh 
danse mcui væk og svinge sig af Hjærtens Lyst over Lergulvet 
til Kjeltring-Fj olens vildeste Toner. 

Johannes Axelsen slap ud fra sit første Ophold i c Viborghus* 
26. April 1816. Men 30. Jan. 1817 blev der begaaet et Tyveri i 
Steenholt (Kragelund Sogn); Axelsen arresteredes som mistænkt; 
bekjendte dog ikke denne, men en anden Forseelse, nemlig at 
han for nogle Aar tilbage havde givet sig i Slagsmaal med en 
Bonde fra Fjellerad Birk, var bleven arresteret, men var brudt 
ud faa Dage efter, idet han havde faaet nogle Matroser af sit 
Bekjendtskab til at drikke Arrestforvareren fuld. — En December- 
nat i Aaret 1819 brændte saa Herregaarden Højris (Ikast Sogn). 
Ilden var paasat, og Traditionen siger, at Johannes Axelsen var 
gaaet over Hederne for at stikke Gaarden ibrand og samme 
Nat vendt tilbage til Axelhus. Af Forhørene ser det ud, som 
om han har sendt Herredsfogden et ligefremt Undsigelsesbrev. 
Axelsen arresteredes, og det er rimeligt nok, at han var Gjær- 
ningsmanden; thi Højris ejedes af Taternes Skræk, Herredsfoged 
over Hammerum Herred, Kammerraad Caspar Møller*); og dette 
lille Memento maatte da helst opfattes som en c Tak for sidst » fra 
Taterkongen og hans Klan. De fik dog ingen Bekjendelse ud 
af Axelsen, og en Nat brød han ud af Arresten og lod den 
gamle Herredsfoged sidde sørgende tilbage paa den afsvedne 
Gaards Ruiner. Møller arresterede nu i Flæng af pasløse 
Personer for at «komme paa Sporet efter hin nederdrægtige 
Skurk, der antændte den Ild sidste Tirsdag Aften* (3: 7. Decb. 
1819), men Axelsen vidste at hytte Bælgen ••). — Nu drys- 
sede han igjen omkring i nogen Tid og prøvede alskens Ting, 
skal endogsaa, ifølge sin egen Beretning, i nogle Aar have 
haft Gaard i Aulum Sogn. I 1828 maatte han dog atter spa- 
sere i Tugthuset for Tyveri. — Hvilken Vilkaarlighed der her- 
skede overfor disse lovløse Existenser, ser vi af denne Domfæl- 
delse: Ved Underretten blev han — ^Vi 1828 — dømt til Kag- 
strygning og Fæstningsarbejde paa Livstid y ved Overretten ned- 
sattes Straffen — ^V? 1828 — til 5 Aars Rasphus, og ved Højeste- 
ret divideredes den yderligere ned til 2 Aars Forbedringshus 

«) Han havde Højris fra 1780 til sin Død 1825. Han plantede Gaar- 
dens store Have. 

••) Se Skabspakke 8,A2 om Natmænd etc. (Rigsark.), hvor Højris- 
branden har sat tange Spor i Forhørsdokumenterne. 



118 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL RLICMERS NOVELLER. 



(Vio 1828;. — 1 1847 var han paa en mystisk Maade kommen i 
Besiddelse af nogle Uhre, som en Uhrmager i Bælum erkjendte 
for sine. men som Johannes Axelsen sagde, han havde kjøbt af 
en ham ukjendt Person i Erkjendelse af. at idet er bedre at 
kjebe saadanne Ting for de Penge, man tjener, end at svire 
dem op>, en uangribelig Moral, som Axelsen havde forkyndt for 
Sønnen, Abraham Johannesen. Atligevel kostede denne Misfor- 
staaelse Axelsen i Aar i Tugthuset; hans sidste Optrosden i disse An- 
stalter var helliget den i Horsens, 
først 1854-60 saa atter 1862—70; 
Aarsagen til dette hans sidste 
Uheld var denne, at han paa 
Silkeborg Marked 'for Komedies 
Skyld> havde gjort nogle Kun- 
ster med et mindre ægte Specie- 
stykke; men iblandt Tilskuerne 
befandt sig en, som øjensynlig 
ikke har kunnet forstaa Spøg, 
for ban løb til Sognefogden, saa 
Axelsen Hk denne her 6-aarige 
Ulykke over sit gamie Hoved. 
— Axelsen var en stor Tusind- 
kunstner, behændig og fingernem 
som de Heste Landstrygere. 1 
Tugthuset slog han Væven med 
D-i^-rd: T..,r (omkring I8S0). ^i^j. Duelighed, Og paa Lande- 

vejene drejede han sin Slibesten ; 
men han var desforuden Skomager, Bødker, Glarmester og meget 
andet. — Han var tillige en passioneret Dyrker af Kvinde- 
kjønnet; efter at bave skilt sig af med den iidt uheldige Mette 
Pedersdatter levede han et langt og forholdsvis lykkeligt Familje- 
liv — Lykken afbrødes dog baade nu og da af begges ufrivillige 
Tugthusophold — med Kirtlen Jensdatter (eller Kirsten Kirstine 
Pedersdatler), der — uden Ægteskab — fødte ham fem Børn — 
3 Sønner og 2 Døtre — og som regelmæssig saasnart hun kom 
ud af Tugthuset susede afsted til Johannes Axelsen istcdetfor til 
Janderup, hvor Loven havde anvist hende Forsørge! sessted. 

Axelsen døde ikke i Ørre, som hans Hu stod til. En Præst 
der i Sognet') skal have faaet godtgjort, at Ørre Kommuae ingen 




, Præst i Ørre fra 182*— 41 t 1864. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 119 

Forpligtelse havde til at forsøde hans Alderdom. Axelsen blev 
heldt ud uden lang Snak, endskjønt han havde skjult sig oppe 
paa Loftet af sin Vaaning. Den Sorg overgik ham omkring 
1850*). Han skal dog senere have været der paa Stedet og truende 
sagt til Eftermanden — Peder Søvndal — at nu kom han snart 
og vilde i sit Hus igjen. Det skete dog ikke; og siden Johannes 
Axelsen som en 87-aarig Gubbe en Gang i 1870 umiddelbart efter at 
være sluppet ud af Horsens Tugthus laa en Nat i Ørregaards Lade, 
har han ikke været set der paa Egnen. Sine sidste Leveaar til- 
bragte han i Linaa Sogn ved Silkeborg. Han døde paa Skjelle- 
rup Fattiggaard — tragisk nok for en «Konge»! — 19. Maj 1872 
og ligger begravet paa Linaa Kirkegaard. 

Goldschmidt, der i 1867 saa ham i Horsens Tugthus, siger 
om ham, at «han ser ikke underfundig ud; han er en meget 
kraftig Skikkelse, lidt bøjet af Aar — med stærk Pande, brede 
Kindben, lidt hængende Underlæbe*. — Til Goldschmidt havde han 
udtrykt sin Utilfredshed med Blichers Novelle, Kjeltringliv, forsaa- 
vidt den angik ham. Hans Hus paa Nygaard Hede havde ikke 
▼æret Scene for den Slags Optøjer, som Blicher henlægger dertil. 
<Han har ofte hørt tale om Peiter Benløs og Linka Smælem; 
men han har aldrig været sammen med dem; thi de var døde 
længe før hans Tid, og han forstaar ikke, hvorledes Blicher 
kunde bringe ham og dem sammen* ^^). 

Dog hvad de to nævnte Skøjeres — Linka og hendes «Knaspers» 
— Levetid angaar, vil vi af ovenstaaende have set, at Blicher har 
været betydeligt bedre underrettet end den graanede Taterhøvding. 



Eremitten ved Grenaa (1833). 

Om Helten i denne Novelle siger Blicher: « Eremitten i 
Grenaae er en virkelig Person, som jeg selv har seet>, men han 
tilføjer: «Begivenheden med de andre er opdigtet^***). — Blicher skal 
have været i Grenaa i Sommeren 1812; samtidig (24. Maj) ankom 



•) I Viborg Tugthusprotokol for 1847 nævnes han endnu forsørgelses- 
berettiget i Ørre; men i Horsens Tugthusprotokol for 1854 siges han at 
være forsørgelsesberettiget i Linaa. 

**) Goldschmidt: c Hederejse* S. 205. 
**•) Se dette Værk II, S. 48. 



120 HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

hans Svoger og Ven Maanedsløjtnant Friderich Georg Berg til Ro- 
flotillen, der denne Sommer laa ved Grenaa. Der er da ikke 
noget i Vejen for, at Blicher i Selskab med nogle lystige Kamme- 
rater kan have gjæstet <Ulykkesprofeten», der var en af Grenaas 
store Seværdigheder. Han var født omkring 1745, saavidt man 
ved: paa Anholt; hans borgerlige Navn var Rasmus Andersen, 
men Folk kaldte ham for Nemheds Skyld: Rcu^ Amm\ I sin 
Ungdom fo*r han til Søs, men nedsatte sig omsider i Grenaa i et 
lille Hus i Byens Udkant; da han havde sviret Hjemmet op, søgte 
han hen til en gammel Skibskammerat i den modsatte Ende af 
Byen; af ham fik han Tilladelse til at danne sig en Bolig i et 
Gærde 150 Alen fra Byens gamle Borgerskole. Dette siges at 
være sket i 1807. Den gamles Hule var et firkantet Rum, 37« 
Alen paa hvert Led, og 2^/« Alen til Loftet. Væggene var af op- 
stablede Kampesten, Loftet af Grene og Græstørv med et Røghul 
i Midten. Ras' Amm' var slemt forfalden og gik mest omkring 
og tiggede i en Dragt af ufarvet Vadmel, som han holdt af at 
pynte med brogede Mønstre og Flitter. Han var aldrig rigtig i 
Hovedet, og Byens Drenge drev de syndigste Løjer med ham, 
blandt andet drillede de ham ved at tilstoppe hans Røghul. For 
at hævne sig udstillede han snilde Snarer for de uvorne Unger; 
og hændte det, at én uforvarende gik i Fælden, da fejrede « Ere- 
mitten* en større Triumf, der gjærne endte med, at Knægtens 
Forældre maatte løskjøbe Fangen for en Flaske Brændevin. Da 
han var bleven et rent Vrag af Drikfældighed og Mangel, lod 
Byfogden ham installere i et Rum paa Byens Raadhus; men her 
trivedes han kun ilde, og 3. April 1824 døde han som Sognets 
Fattiglem — 78 Aar gi., siger Kirkebogen*). 



Juleferierne (1834). 

Til denne Fortælling har Blicher især øst af sit rige Kjend- 
skab til Latinskolen, som den tog sig ud omkring det 18de Aarh.' 
Slutning og det lOdes Begyndelse. Det er dog nu haabløst at ville 
udfinde, hvilke Personer han har tænkt paa ved hver enkelt af 
de pudsige Skildringer. De fleste er vel hentede fra Randers 



*) Se Aarhuus Stiftstid. for 1. Marts 1891. Artiklens Forfatter er en 
Lokal topograf: Løjtnant Jensen, 



HISTORISKE RAMD6LOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 121 

Skole, som han havde staaet i et intimt Forhold til baade som 
Elev og Lærer; en eneste er dog uden Tvivl taget fra Aarhus, 
nemlig Qaintas; med ham sigter Blicher sikkert til Fjerdelexiehøreren 
ved Aarhus Kathedralskole : Hans Nicolai Årendahl, en Særling af 
første Skuffe, der har faaet sin Biograf i Rektor H. N. Blache*). 
Arendahl sad som Lærer for 4. Klasse i 38 Aar (1767—1805) og 
var en stor Drengepisker efter Datidens Mønstre; chans Kund- 
skabsforraad var meget indskrænket, og hans Lærergaver lidet 
heldige*. Han er Ophav til hin mærkværdige Oversættelse af 
Terentses : Ira amantium amoris est integratiOy som Blicher anfører 
saaledes: fNaar Katteren ryues» [lauer de Killinger] ••). Hans Tale 
var rayjydsk, det samme var nok ogsaa de Øgenavne — Hunde- 
sjæl, Hundetunge, Skejsunge — hvormed han regalerede sine 
Elever. Naar han blev søvnig i Klassen, sagde han: <Nu kan I 
læse over paa jere Lejser til imorgen*; saa begyndte Kværnerne 
at larme, og saalænge dette stod paa, slumrede han blideligt. 
Blache fortæller følgende komiske Træk: «En Discipel i Mester- 
lexien kom en Sommermorgen ind i Skolegaarden, og da han 
saa Arendahl spasere i Skolehaven, og hans Kammerdør staa 
aaben, fik han Lyst til at se sig om derinde. Paa Bordet stod 
noget til Frokost, hvoraf han først nød et Stykke. Derpaa iførte 
han sig Arendahls Slobrok og satte hans nylig pudsede Søndags- 
paryk paa sit Hoved; paa en Hylde laa et musikalsk Instrument, 
en saakaldt Fløjtedus, som Arendahl i sin Ungdom havde trak- 
teret. Denne greb han, satte sig i Lænestolen og begyndte at 
blæse. Saasnart Arendahl hørte de bekjendte Toner, ilede han 
ind og blev i det første Øjeblik noget forskrækket ved Synet af 
sin Dobbeltgjænger, men styrtede strax over Personen og greb 
efter hans Haar, hvorved han dog kun fik fat i sin egen Paryk, 
der herved led betydeligt. Imidlertid krængede Skjælmen Slo- 
brokken af sig og tog Flugten* — mens Arendahl stod tilbage, 
indhyllet i en Sky af Pudder og Forbitrelse. Arendahl havde 
aldrig været gifl. — c Han var en temmelig høj Mand med sund 
Ansigtsfarve, men barske Miner. Hans Klædedragt var bestandig 
af samme Snit, der havde været i Mode i hans Ungdom. Han 
bar en rund Paryk, som man dengang kaldte <grundmuret», og 
derpaa en trekantet Hat, der snart sad paatværs, snart med de 



♦) Se Hiåtorisk Tidåskr. 4. R. 3. B. (1872) S. 61—66 {* Erindringer 
fra AarhnuM CathedraUkole^), 

^ Betegnende nok har Blicher dog ikke turdet anføre den sidste 
Del af Ordsproget 



122 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

lange Spidser for og bag*. Sidstnævnte Stilling varslede Uvejr. 
Årendahl førte et tarveligt og ædrueligt Liv, men var slemt penge- 
gjerrig og yderst paaholdende, saa han ved sin Død i 1808 liunde 
efterlade sig en betydelig Sum i Specier, Kroner og gamle Rigs- 
dalersedler. 

Blandt Årendahls Elever var i sin Tid ogsaa Jens Blicher, 
en yngre Broder af Digteren; gjennem dennes Beretning er den 
sære' Stabejs sikkert gaaet ind i Blichers Produktion. 



Leonore (1825)% 

Som Kilde til denne lidet betydelige Novelle anfører Blicher 
— ærlig som altid — < Bakers Inquisitionshistorie, der udkom 
for noget over hundrede Aar siden ••) og seer ud som Sandhed*. 
Blicher har egentlig bare ot;crsa/ Værkets 28. Kapitel, S. 836— 62***). 
Kun har han i Novellen ombyttet Begyndelsen og Slutningen. Til- 
dragelsen henlægges hos Baker som i Novellen til Åaret 1706, da 
Ludvig 14.' Tropper indtog det spanske Aragon. Om Beretningens 
Paalidelighed kan vel nuomstunde intet afgjøres. 



Eneboeren paa Bolbjerg (1834). 

(Sml. Nøddaaben 1824.) 

Til et større Afsnit af denne Fortælling har Blicher benyttet 
sin allerede i Læsefragter for 1824 trykte Skizze: Nøddaaben og 
kun hist og her foretaget en lille Rettelse. Mens han saaledes 
i det første Udkast fra 1824 henlægger Begivenheden med den 
lidet reglementerede Daab til « omtrent i Midten af forrige 
Aarhundrede* , ved han nu (1834) præcis, at det hændte <i 



*) Sml. dette Værk I, S. 137. 

**) J. Baker: History of the Inquisition as it subsists etc, Westminst. 
1734; i en tysk Oversættelse ved Chr. Fr. Tieffensee udkom det i Kjeben- 
havn paa Jacob Preus' Forlag /74/ under Titlen Herrn Bakers volståndige 
Historie der Inquisition — et Værk paa 1128 Sider! 

♦♦♦) Det samme har Esaias Fleischer gjort i sine Historiåke Skrifter 
2. Tom. (1758) S. 367—86; dog uden at nævne sin Kilde. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 123 

Aaret 1738 en Sommeraften i Skumringen*, og Lauritz Blicher^ 
Niels Blichers Farbror, der var Præst i Nabosognet Bjerre- 
grav, dengang Begivenheden skete, udlægges som Kilde. Men 
Siels Blicher, der i Læsefrugter 26. B. (1824), S. 425, har gjort 
nogle historiske Bemærkninger til Sønnens første Skizze, siger, 
at den mystiske Daab foregik 174^, og som sin Kilde anfører 
han selve Ministerialbogen for Vorning Pastoral, hvori der ganske 
vist ikke er nævnt noget om Daaben, men bare staar de Ord: 
'Begravet et lidet Barn, navnlig Clvristiane». Kislen stod endnu 
i 1824 efter næsten 100 Aars Forløb i Vorning Kirke under en 
Kvindestol lige for Kirkedøren. Den var plumpt lavet af 
skjær Eg. «I hine Dage skal der være mumlet adskilligt om et 
meget fornemt Barn, født i Dølgsmaah. 

De to agerende Præster er Mogens Chr. Pedersen Marquard 
eller Marcusen (f. 1708 t 1786), Præst i Kousted 1733—68; af Vi- 
berg skildres han som «rig, men ligegyldig; gik altid tilsogns; 
udlagt 1744 af en Tjenestepige; blev frikjendt (Vi 1745), men 
maatte dog betale 100 Rdl. til fattige Præsteenker*. Han var 
gift to Gange; sidste Gang med en Bondepige fra Sognet. Han 
skrev flere Bøger, bl. a. Mastix tergo stultorum (1741), o: <En 
Pisk paa Daarernes Ryg». — Præsten i Vorning, der i Novellen 
benævnes Hr, Jens er Jens Jensen Hasselager, f. 1693 t 1769; 
han blev 1724 gift med Mette Eskildsdatter Spentrup, og hun maa 
altsaa være det mandhaftige Fruentimmer, der døbte Barnet i 
den modvillige Præsts Sted; hun dør 23. Juni 1742. — Niels 
Blicher skriver 1824: «Det er kun 11 Aar siden den ældgamle 
Degneenke døde her i Byen (d: Vorning), som tjente i Præste- 
gaarden, da denne Begivenhed gik for sig. Hun har ofte for- 
talt, at det var hende, der bar Vandfadet ind i det Værelse, hvor 
Præstekonen i sin Mands Præstehabit døbte det romantiske Barn». 
— Her maa gamle Niels Blichers Hukommelse dog svigte ham 
en lille Smule; for <11 Aar siden», altsaa 1813, dør der ingen 
Præsteenke i Vorning, men 1816, den 23. Decb. dør dér i Byen 
i Følge Kirkebogen Anne Cathrine Dreyer, « Degneenke, 75 Aar 
gl.>, men hun kan jo umuligt have deltaget i Begivenheden, 
medmindre den tør skubbes en Række Aar frem i Tiden. 



HISTORISKE RANDGLUSER TIL BLICHBBS NOVELLER. 



Fjorten Dage 1 Jylland (1836). 

Den af Personerne, der kraftigst fanger Opmærksomheden i 
denne romantiske Novelle, er uden Tvivl Lange Margrethe, der 
altid véd at dukke op af Lyngen i de mest kritiske Øjeblikke 
og klare alle Grejer med en ramjydsk Kraftsætning eller et deter- 
mineret Greb om Knivskailet. Hun er som Indbegrebet af al 
den vilde Hedes Gru og Uhygge, den beskørtede Røver uden 
Tag eller Hus, der altid er tilrede med sit venlige «lille Put 
under H!igen>. Det jydske Land har endnu ikke ganske glemt 
at berette om hendes Bedrifter. Den Dag i Dag kan Bedstefor- 




ældrenes Fortællinger om hvad de har hørt om denne van- 
drende Mcg;cre, faa et Barnehjærte til at hoppe af Rædsel*). Bli- 
cher gjorde da et heldigt Greb, dengang han satte denne Taterkvind 
ind i sin Novelle, ved hvis Fremkomst der endnu levede mange, 
som maatte hiivo .set og kjcndt hende; thi tiltrods for hvad de 
fleste nulevende bar været tilbøjelige til at antage, er hun ikke 
bare en poetisk Opdigtelse, men en i alle Haader historisk af- 
hjemlet Person, der bar det grundskikkelige Navn Anna Mar- 
grethe Sørensdatter. Hun var født omkring 1720 og blev i Løbet 
af en Menneskealder Moder til 14 Børn, med hvilke hun gjennem- 
støvede Landet, mest de fattige Hedeherreder mellem Herning 
og Skive. 

En Oktoberdag i 1774 staar hun og hendes Bande foran 
Skranken i Skive Tinghus hos Herredsfoged Kold, anklaget 



•) Se bl. a. Eirald T. KrUlemen: Det jijdike Almueliv 6. Afd. S. 273—76. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 125 

for Overfald paa en Bonde i Sjørup (Vroue Sogn). Tilstede 
er foruden Margrethe selv — hendes Mand, Glarmesteren Chri- 
sten Jensen eller Nellik (ca. 60 Aar) samt syv Børn, nem- 
lig « afdanket* Rytter Peder Christensen (Thisted), ca. 24 Aar; 
Herred (o: Birthe), 17 Aar; Rebekka, 13 Aar; Hylleborg, 9 
Aar; Anna Margrethe, 8—9 Aar*); Anna Marie, 6—7 Aar og Sø- 
ren, 4—5 Aar gi. — Om Aarsagen til deres Arrestation vil vi 
lade selve *Laang' Greth** udtale sig; efter at hun af Retten 
var bleven formanet til < Sandheds Udsigelse » og havde lovet 
at efterkomme Opfordringen, stod hun frem og forklarede: «At 
hun med hendes Mand og Børn ikke havde nogen fast Op- 
holdsstæd, men ernærede sig deels af Glarmester Professionen, 
som hendes Mand og Søn hidindtil havde brugt, men undertiden 
havde maattet bætlet Brødet til deres mange Børn. Sidste Løver- 
dags Eftermiddag [o: 15. Okt. 1774] havde hendes Mand og Søn 
bekommet 2^/% Pot Brændevin ved en Vævpige i Sjørup, og efterat 
de samtlig samme havde fortæret, gik Sønnen tilligemed Faderen 
ind til Chresten Jussen i hans Huus og æskede Brændeviin for 
1 Ski.; men da Chresten Jussen svarede, at han vel havde 
Brændeviin for ærlige Folk, men ikke for Kjældtringer og Land- 
strygere, greeb Sønnen fat i Chresten Jussens Bryst, men hvad 
der passerede videre, vidste hun ikke, da hun ikke ved dette 
Clammerie var tilstæde; men lidet efter kom hendes Mand og 
Son der ud fra til hende ved Christen Jussens Toftdige, da hun 
ville have dem fra Gaarden med sig, hvilket de ikke vilde, men 
begav dem ind i Christen Jussens Gaard paanye, da hun saae, 
at hendes Søn tog et Støkke Træe i Gaarden og slaaeg efter 
Huuset, hvoraf sprang en Splind imod Vinduerne og graattede 
nogle Ruder, hørte og at hendes Søn ærkede sin Hat og Stok 
af dem indenfor; men Døren var tillukt, og Hunden for Døren 
udslagen; men Hatten fandt Sønnen ude i Gaarden; hun havde 
vel og hørt, at før de anden Gang gik der neer, var overlagt 
imellem hendes Mand og Søn, at de vilde neer at hævne sig 
paa dem, som havde slaget dem i Christen Jussens Huus.» 

Grethes Mand, Chr. Jensen, der havde været inde i Stuen, 
forklarer dog Sagen lidt anderledes; han siger, at Sønnen havde 
trængt sig ind hos Chr. Jussen og forlangt enten Brændevin eller 
10 Rdl. i Penge; da Bonden gav et afslaaende Svar, greb Peder 
Christensen ham i Halskluden; Chr. Jensen havde hjulpet Søn- 



^ Senere af Almuen kaldt: GuV Greth'. 
Jeppe Aakjmti BUchcr IL 9 



126 HISTORISKE HANDGLOSBR TIL BUCHERS NOYELLEB- 

nen: men da den overfiildne hitvde skreget Gevalt, vnr en Glar- 
mester Olle Ollesen fra Balling kommen denne til Undsætning og 




l)iiv<U' Jii^el ile lo Miidi 
TilskvMdclsc v;ir cl r 



:if iriiM't; Clir, Jensen var blevet slimet 
■r l-imfj" Miirnrcllies *gjorte Allarm o^ 
nriiiltib liicvcn forsogt; men da ogsiiii 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 127 

dette var tilbageslaaet, drog de deres Vej, han med de smaa Børn 
til Bregendal, Moderen og Sønnen Peder til Fly By, hvor de 
anlioldtes om Natten af Ctir. Jussen og andre og førtes til 
Krabbesholm, cfterat « deres Glarmesterredskaber tilligemed Fyr- 
tøv, Tobaks-Pibe og Knive var Chr. Jussen overleveret*. 

Sønnen, Peder Christensen, forklarede, <at band og hans 
Forældre med Sødskende hverken havde Huus eller Hjem». Han 
havde staaet som Rytter ved det slesvigske Rytterregiment og 
dens Liv-Eskadron under Generalmajor Sehested, havde faaet Af- 
sked for en Maaned siden, var deserteret etc. Han var barne- 
født i Sunds, men opfødt i Thyland og 24 Åar gi. Han var kom- 
men fra Ingedal til Sjørup og var gaaet ind til Chr. Jussen, 
der havde sagt til ham, «at han som en Kjældtring skulde gaae 
ad». Hans Mor kom til ham et Stenkast fra Gaarden; og da 
gik han tilbage; «som han stod og task paa Diget med ommeldte 
Træ, sprang en Splind op og grottede Vinduerne*. — Ellers for- 
klarer han i Overensstemmelse med Forældrene. 

Den overfaldne Chr. Jussen vidner, at da han Søndag 
Morgen sad og spiste sin Davre sammen med sine Folk, kom 2 
Omløber^Pigebørn ind og spurgte, om han ikke trængte til lidt 
Glarmester-Arbejde? — Nej, han gjorde ikke; Børnene fik en 
Almisse og gik, men Kl. 2—3 kom Peder Christensen Thisted og 
▼Ude ha' Brændevin; det nægtedes, og Peder raabte da: <Du 
Hnnd, Du Carnalie! Skaf Brændeviin eller og 10 Rdl.!> Jussen, 
der laa paa sin Seng, bad Omløberen gaa og lade ham Fred i 
hans Hus, men Omløberen overøste ham med grove Skjældsord 
<og bandte, at Djævlen skulde bryde hans Sjæl med mecre>, om 
han ikke skaffede Brændevin; Jussen stod nu op af Sengen og 
satte sig ved Bordenden, men Peder Christensen søgte efter, greb 
ham i Halsen og truede videre; hvorfor han maatte raabe Ge- 
valt, men nu traadte Chr. Jensen ind og forlangte det samme 
som Sønnen; heldigvis kom nu ogsaa Ole Olesen til, saa de fik 
de to Personer sat ud af Døren og Hunden slaaet ud i sin 
Lænke. Et Kvarter efter stormede hele Omløberskaren ind i 
Gaarden, overdængede Vinduerne med Sten og Træstumper, saa 
flere Ruder gik i Løbet, og de tre ældre raabte trestemmig, at 
Chr. Jussen nok skulde faa en Ulykke, selv om de saa skulde 
passe ham op i 8 Dage og Nætter, <og kunde det ikke træffe 
paa hans egen Person, skulde det skee paa Huus ug Claard*. 

Chr. Jussens Nabo, Jens Jensen af Wittrupy forklarer, at da 
Omløberne gik fra Chr. Jussen, kom to af Kvinderne ind i hans 
(iaard og pralede af, hvorledes de havde handlet med Chr. Jus 

9* 



128 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

sen, bl. a. sagde de, at de med et Stykke Træ havde slaaet ham 
over Ende i hans Mødding; strax efter gik Jens Jensen ud sam- 
men med Peder Wormstrup af Egebjærg og Chr. Christensen 
af Laanum, og da de saa, at Selskabet laa bag ved Jens' Lade 
og Peder Christensen <i de røde Klæder* forestillede sig som 
død, sagde Peder Wormstrup, at de skulde staa op og pakke 
sig fra Gaarden, hvorpaa han gav Peder Christensen «et lidet 
Slag med sin Kieppe paa Laaret>, saa «fik denne strax Liv*,, 
stod op og truede ham, <som den Tid stod næst hos ham, at 
hånd nu skulde miste sit Liv for hans Haand, men det kom ej 
videre, saasom de andre af hans Komplot hindrede ham; og der- 
paa rejste de samtlig»*). 

Krabbesholms-Manden Grev Trampe faar af Skive By Løfte 
om Folk til Vagthold, da Arresten er altfor skrøbelig til saa far- 
lige Fanger. 

Under et senere Forhør — 24. Okt. — forelægger de i Ret- 
ten — «Een forbrændt, Sønder Reven og meistendeels ulæselig 
afskeds Beviis af Dato Roslef Præstegaard d. 18. Juli 1756 under 
Thomas Jensen Grønbechs Navn», stilet paa Chr. Jensen og Anne 
Margrethe Sørensdatler. «Paa bemeldte afskeeds Seddel fore- 
fandtes endeel Præslealtester Mand ej rettere skiønner, fra øster 
og Vester, Sønder og Nor kort sagt Hans Majestæts Nordre Pro- 
vins igjennem Betræffende disse tvende Omløberes Communica- 
Uon og Altergang udi en Tid af 18 til 20 Aar til Dato>. — Med 
Hensyn til «den voldelige Omløber* Peder Christensen Thisted^ 
udviser et Løbepas af 19. Septbr. 1774, at han af Generalmajor 
Sehested i Aarhus har faaet sin Afsked som Rytter «for slet Con- 
duite og Førseb. 

De tilkaldte Vidner beretter, at de har set disse Kjæltringer 
gaa omkring og betle med Glarkiste paa Ryggen aarevis i denne 
Egn. Specielt Folk fra Sjørup og Laanum forklarer, at «dette 
Selskab nemlig Fruentimmer og Børn gjorde Anløb i deres Huse 
med Betleri og var meget strænge og paahængende at faa for- 
nøjet, imidlertid stod og laae Mandfolkene udenfore>. — Der var 
ingen, der vidste noget om »deres Hjemmen*. 

Deres Aktor, Procurator Grønlund, er af den Formening, 
«at ingen Mand kunde om saadant Camaille-tøy og saadanne 
Voldsmænd skulde strøyfe omkring, være sikker paa Helbred^ 
Huus og Hiem>. Og Dommen er da ingenlunde blid; den lyder 



*) Se Skive-Sallings Politiprotokol, 1774, Pag. 69 ff. (Arkivet i Viborg). 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 129 

paa, at Lange Grethe og Manden skal hensættes i Viborg Tugt- 
hus et Aar; Berred og de andre Børn øjeblikkelig < forføje sig> 
af Amtet, og Peder Christensen bør <til Skræk og Exempel for 
aadre at arbejde som Arrestant i Viborg Tugt- og Manufactur- 
Hous hans Livs Tiid**), 

Den 2. Decb. 1774 ankommer da Staklerne til Viborg Tugt- 
hus; de to gamle slipper atter løs paa Klokkeslettet et Aar efter; 
Sønnens Skjæbne er derimod uvis; i Tugthusprotokollen hedder 
det, at han er 30 Aar gi., men da han under Forhørene i 1774 
opføres som 24-aarig, er det vel sandsynligt, at de 30 Aar antyder 
hans Bortgang fra Straffeanstalten; maaske er han død derinde, 
maaske har man ladet Naade gaa for Ret og aabnet Porten for 
ham. Man handlede jo i det Hele taget yderst vilkaarligt med 
disse lovløse Existenser. 

I mange Aar hører vi nu ikke noget til Lange Grethe eller 
hendes Slæng, indtil hun 20. Oktbr. 1792 staar foran Taternes 
Skræk: Caspar Møller til Højris, Herredsfoged og Skriver i 
Hammerum Herred; hun er denne Gang anklaget for Betleri 
og Lediggang og «for at have gaaet i Complot*. Aktor er den 
samme uforsonlige Prokurator Grønlund (nu Birkedommer i Ring- 
kjøbing), der tidligere afgjorde hendes Skæbne. 

Lange Grethe og Følge blive «løs og ledig » for Retten frem- 
stillet «og spurgte man dem: om de enten hos sig eller anden- 
stæds eyede Penge eller Gods; hvortil de eenstemmig svarede 
Nejv 

I 30—40 Aar har Lange Grethe betlende trukket Landet rundt 
sammen med sine Børn, og hendes Opførsel under denne Om- 
strejfen har, ifølge Aktor, været i høj Grad, om ikke farlig, saa 
dog forargelig. < Hendes Forhold med hendes Børn, som hun 
har ladet hengaa i yderste Grad af Vankundighed, saa de hver- 
ken har lært at læse eller er confirmeret, da de dog er over de 
Aar. Anordningen derfor fastsætter, maa absolut give et ufordel- 
agtigt Begreb om hendes egen slette Sjælsforfatning, og hun for- 
tjener endog derfor en forøget Straf; hun er af det Slags, der 
ikke kan forsendes til hendes sidste Huus og Hjem; thi hun har 
aldrig haft noget*. 

Defensor, Prokurator Timmermann — ligeledes fra Ringkjø- 
bing — anslaar — til Forskjel fra Grønlund — de rørende 
Strænge. 



♦) Se FJends-Nørlyng Herreders Justitsprotok. 1774, S. 393 fif. [Vi- 
borg Arkiv J 



130 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Han «formodede, at alle Fornuftige beklagede Margrethe 
Sørensdalters tunge Skiebne; for meer end 40 Åar siden indlod 
hun sig i Ægteskab med en Person, som var Glarmester af Pro- 
fession, hvilken, for at tjene Brødet til sig og sine, maatte søge 
saadant Arbejde rundt omkring i Landet, saa meget meere, da 
Børneflokken aarlig tiltog, saa tilsidst blev 14 i Tallet. Fælleds 
arbejdsomme Hænder af hendes Mand og hende vandrede [dej dog 
sammen indtil Alderdom og Skrøbelighed tiltog; da dette indfandt 
sig, tvang Nøden dem til at søge deres medlidende Medmenne- 
sker om Almisse ». — Da hun sidst kom ud af Tugthuset «var 
hun allerede nogle og 50 Aar gammel, og da hun nu kom derud 
fra, blev Nøden haardere; thi ingen Sdgne vilde vedkjende sig 
hende, og hun havde endda som før den talrige Børneflok at 
forsørge; man kan derefter fuldkommen tilstaa, at hun var nød- 
tvungen til at tage sin Tilflugt atter til Betlestaven; med alt det 
under denne Sag førte, er der ej heller videre hende Lastvær- 
digt og Strafværdigt overbeviist. Defensor indstillede derfor til 
den velvise Dommer, om Anne Margrethe Sørensdatter ikke i 
denne Sag for Aktors Tiltale bør frifindes, og hun som et gam- 
melt, skrøbeligt, sig selv og Verden unyttigt Mænneske, nyde sit 
Ophold af Amterne*. 

Den strænge Dommer er af en anden Mening, hvad der 
tilstrækkeligt vil fremgaa af den Dom, han den 3. Novb. 1792 
fælder over Margrethe, og hvori det hedder: 

«Med de over Arrestanterne optagne og under Sagen pro- 
ducerede Forhører saavelsom de førte Vidners edelige Forklaring 
er det fuldelig bevist: 

at Arrcstantinden Anne Margrethe Sørensdatter, som længe 
har været frygtet under det Navn Lange Grethe, i de sidste 30 
Aar ingen Bopæl har haft for sig og sine, men hendreven Tiden 
i utilladelig Lediggang, Betlen og Omvandren blandt Almuen i 
Landet, hvor hun i Komplot med sin Familie, der undertiden 
bestod af 12 til 14 Personer, ofte, meest paa eenlige Steder, og 
hvor Huusfaderen ikke var hjemme, har tiltruet sig større Al- 
misser, end vedkommende har villet give, Og saaledes Tiid efter 
anden gjort sig frygtet blandt Quindekjønnet og den svage Deel 
af Almuens Mænd, saa ingen af disse vovede at nægte hende 
eller nogen af hendes Komplexes en 3-dobbelt Gave eller Al- 
misse. 

Hendes Børns Oplysning og kristelige Lære har hun og 
hendes afdøde Mand saa aldeles forsømt, at de tvende med 
hende arresterede Døtre, Anne Marie og Anne Margrethe Christens- 



HISTOHISKB RANDGI.OSER TIL BLICHERS NOVELLER. 



131 



døtre ikke kjender et Bogstav eller den mindste Deel af deres 
Pligter mod Gud og Næsten; disse Ulykkelige har i den mørke- 
ste Vankuodighed fra deres Fødselsdag og (il den Time, de blev 
aahotdt for Lediggang og Betleri, fulgt Moderen paa hendes Slreife- 




rier (^ været Vidne til de Skiændighcder, der følger den ilovne 
LedJgglKDger, et Beviis paa den ugudelige Moders Siels slelte 
Porfotoing og den Atlraae hun har hiift efter at anføre sine Børn 
til de samme Lasler og Utcerligheder, der har fulgt heniie fra 
Barndommen. — Den Tuglhuusstraf, hun for 16 Aar siden ud- 
stod for hendes liderlige Levnet og Betlpn, har Ikke forbedret 
hende; selv tllataaer hun, overeensslemmende med Vidnerne, 



132 HISTORISKE RANDGLOSER TIL RUCHERS NOVELLER. 

siden den Tid stedse at have omvandret Landet i utilladelig 
Lediggang og Betlede, og Rygtet tillægger hende mange grove 
Forbrydelser, som ikke her kan komme i Betragtning, da ingen 
deraf er godtgjort: saavidt Beviserne imod Lange Grethe og for- 
bemeldte hendes tvende Døtre. > 

I bemeldte Komplot er ogsaa arresteret en Gunder Thomas- 
datter, der har strejfet om i et Par Aar; <og hun har været 
uforskammet nok til under Forhøret at rose sig af forbuden 
Sammenleye med en Matroes, der siden skal have hængt sig 
selv, og med hendes foregivne Kjæreste, Arrestanten Musqveteer 
Søren Christensen Houet [Søn af Lange Grethe]. — Hvad denne 
sidste angaar, da kan han slippe, til han kommer hjem til sit 
Regiment, «og da hans Fader, Christen Nellik, er død udi Arre- 
sten i Ringkjøbing [efter kort forinden at have brækket sit Laar], 
bliver kuns tilbage Lang* Grethe, hendes 2de Døtre og Gunder 
Thomasdatter ». 

Og er da 

* kJ endt for Rett* : 
At Lang' Grethe, der i de mange Aar har gjennemstrejfet Lan- 
det, <hvor hun i Komplot med en Bande slette Mennesker, der- 
iblandt hendes 2de Svigersønner, har søgt at gjøre sig frygtet af 
Almuen, deels ved Trudsler og deels ved hendes Tilhængeres 
store Antal, som ofte gik til 14 Personer — bør herefter, og 
fordi hun har holdt hendes mange Børn til Lediggang og ganske 
forsømt deres Underviisning i Guds Ord — — og den Omstæn- 
dighed, at hun ingensinde har haft nogen Bopæl eller fast Op- 
holdssted, hvortil hun kunde forsendes efter udstaaet Straf, hen- 
bringe hendes øvrige Leve-Tiid med Arbeide i Viborg Tugt- 
huus». 

Døtrene, Anne Marie og Anne Margrethe, gaar samme Vej 
— dog undskyldes de noget, da de ikke har kjendt til Guds Ord: 
♦ følgelig ikke har haft Evne til at rive sig løs fra Forældre- 
nes Myndighed og det lastefulde Levnet, hvortil de er blevne 
anført*. 

Men for Gunder gjælder ingen Undskyldning; hun er kriste- 
lig opdraget af Bønderfolk i Fardrup ved Ribe [f. i Febr. 1771]; 
derfor er hun < mind re at beklage end sidstnævnte hendes Sel- 
skabs Søstre, der som Børn ere ombaarne i Betlerposen og i 
den tykkeste Vankundighed anførte til Lediggang*. Gunder faar 
derfor \^U Aar i Tugthuset, mens de to Søstre slipper med ét. 

Siden hedder det: «Anno 1792 d. 13. Novb. haver vi under- 
skrevne lovlig forkyndt denne Dom for indbemeldte Arrestanter 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 133 

i Deres Arrester i Ringkjøbing Raadhuus, hvoraf de imidlertid 
bleve udløste, og paa frie Fod hørte Dommen, ligesom de og 
erklærede hver for sig, at de med denne Dom vare fornøyede. 

13. Novb. 1792. 

Jens Thoffl. Joh, Westermann.*^) 

Den 2. Decb. — der lader til at være et skæbnesvangert 
Datum i Margrethes Liv — nøjagtig 18 Aar efter hendes første 
Indsættelse, puttes den gamle frygtede Taterkvinde da i sin le- 
vende Grav. I Tugthusprotokollen under Overskriften: <Naar 
iasladtf* hedder det lakonisk: <1794 den 30. Okt. død i Tugt- 
huset og 3. Novb. begravet. » — Hun var da 76 Aar. 

Naar Blicher i 1838 siger, at han »mindes endnu klarligcn* 
at have set hende, «saaledes som jeg haver beskrevet hende***), 
saa bør dog hertil bemærkes, at dette Møde med Lange Mar- 
grethe isaafald maa henlægges til hana allerførste Barndom; 
thi han var kun 10 Aar gammel, da hun i 1792 indsattes i denne 
sin levende Begravelse. — Da intet andet Øjenvidne har beskrevet 
hendes Ydre, vil vi kortelig aftrykke det Afsnit af Novellen, hvor 
Blicher fingerer at træffe hende paa Viborg Snapsting •••). 

«Det var et Kvindemenneske paa de Fyrretyve omtrent f) og 
efter Skjønnende af halvtolvte Kvarteers Højde saavel; idet mind- 
ste oversaa hun alle os Mandfolk, saamange som vi vare. Hendes 
Klædedragt var ogsaa mere mandlig end kvindelig; thi en lang, 
blaa Kofte med to Rader svære Sølvknapper bedækkede Krop- 
pen lige til Knæerne; og kun derfra og til noget nedenfor Læg- 
gene viste sig et grønt Skjørt, tyndt og luvslidt og under Gangen 
slyngende sig om Benene, der skjultes af blaa uldne Hoser. De 
svære Fødder var prydede med Sko og massive Sølvspænder. 
Paa Hovedet havde hun en sort Fløjelshue med Guldgalloner; 
derom en hvid, men dog noget sort smudsig Skjægkappe — som 
Bønderfruentimmer der i Jylland almindeligt bruge; og endelig 
ovenpaa en højpullet sort Mandshat, der øjensynlig var for lille 
til Amazonens Kranium. Hendes Ansigt var langt, magert, sol- 
brændt og fregnet, og i det hele saa mandhaftigt, at man virke- 



*) Se Viborg Tugthus Arkiv: Stamliste II Pag. 26 med tilhørende Do- 
kumentpakke. 

**) Se foran S. 47. 
*♦♦) Se P. Hansens Udg. af Novell. III, 351. Sml. S. 405: »Hun er i 
Viborghttset*. 

t) Man ser strax, at den galante Blicher gjør hende mindst 30 Aar 
yngre end han var. 



134 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

lig savnede Skjægget. To graagrønne Øjne saa forvovent ud un- 
der tynde rødligthvide Bryn. Hendes Haand, paa hvis lange 
Fingre blinkede en Guldring og tvende Sølvringe, bar næsten 
horizontalt en ægte Spanskrørsstok med forgyldt Knap og Dup- 
sko. Denne mærkværdige Skikkelse gik os forbi med lange 
Skridt, ved ethvert af dem sikkende i Knæerne; Kroppen be- 
holdt sin Stilling fremad, men Ansigtet drejede sig som Uglens 
heelt til Siden imod os.» 

Denne romantiske Skikkelse har haft adskillige Efterkom- 
mere i Litteraturen; saaledes er Carit Etlars cKulsoeu'^'en meget 
nær Slægtning. 



Landsbydoktoren (1839). 

Hovedpersonen i denne lille Skizze er Lægen Johan Chri- 
stian Bredenfeld født 1741 f 1804. I 1770 blev han Landkirurg 
paa Frijsenborg og foretog sig mange Vidunderkure, hvoriblandt 
ogsaa en med Blichers Far*). Kanske kan dette have været 
Anledningen til, at Blicher ofrer ham en Novelle. Ved at tilbe- 
fede en Salve skar han sig i Fingeren og fik en Blodforgiftnings 
der lagde ham i Graven; han var saa afholdt, fortæller et bio- 
grafisk Værk, at jydske og fynske Aviser i Anledning af hans 
Død udgik med Sørgerand. Ved Sammenskud af Egnens Be- 
boere stiftedes ved hans Død et Legat til Oprettelse af et Almue- 
bibliothek; Legatet kaldtes «Bredenfelds Minde>**). 



Skytten paa Aunsbjerg (1839). 

I de selvbiografiske Linjer, hvormed Blicher efter sin Sæd- 
vane indleder denne Novelle, fortæller han, at han i sin Opvæxt 
maatte < oftere og længere end jeg ønskede opholde mig eller 
rettere indespærres paa denne Gaard» (d: Aunsbjerg). Hans Mor, 



♦) Se dette Værk I, S. 6. 
♦♦) Se Den danske Lægestand af F. L. E. Smith og M. C. F, Cartias 
Bladt (1872) S. 12. 



HISTORISKE randgloseh til buchehs noveller. 



135 



Christine Marie Ctirte, var en Søsterdatter til Aunsbjerg mand en 
Steen de Steensen (f. !725 f ^"/b 1800), der var gift med en Sø- 
ster tU Fr. Schinkel paa Hald: Mette Elisabeth de Schinkel (f. 1810 
t 1801). Da Aunsbjergfolkene selv var barnløse og Forholdene 
i Blichers Hjem yderst sølle paa Grund &f Moderens Sindssyg- 
dom, er det saare Torstaaeligt, at den lilte Steen, der tilmed var 
opkaldt efter Aunsbjergs Ejer, kom til at færdes meget paa den 
gamle Herregaard, der ligger i saa umiddelbar Nærhed af Vium*). 
— De tog sig i enhver Henseende af hans Opdragelse — Blicher 




synes eadogsaa, at den myndige Etatsraadinde tog sig lidt for- 
megel af den. 

I en •Kaldsprotokol* fra 1787 forekommer der følgende 
Skrivelse : 



•) Aurabjtrg, der har haft en meRet i 
den fønte Halvdel af 18. Aarhundrede K: 
t 1754); men 1 1752 afhændede han det I 
StccnseD, åer nu havde del til 17S3, hvilket 



:xlende Skæbne, tilhørte i 

-nmen-aad Steen Jørgensen 
1 9in ældste Son, Steen de 
^ar han solgte det til Hans 



Amnltxbell Ibr 72,000 Rdl.; at han har faaet altfor lidt for det. derom 
Uler den Tinft at Amnitsbøll i 1798 atter solgte det for 106.000 Rdl. 
Ved Salget f 93 havde Steen de Steensen fraskilt Uselund som en Aldcr- 
domabollg For sig og sin Hustru; her dode lian 1800 og Hustruen Aaret 



136 



HISTORISKE RANOGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 



tSieen de Steensen til Aunsbjerg, kongl. Haj.' besUlter Etats- 
og Justice Raad gjor vitterligt : At da Hr. Samael Møller utgaagne 
Birkedommer Møllers Søn, som lil denne Tid i 3de Asr bar 
været her i mit Huus og imidlertid ikke alleoe ved el ustrafie- 
ligl ærbart og anstændigt Levnet forholdt sig til Forneyelse, 
men endog haft et ungt Barn til Vnderoiisning i sin Christen- 
dom> — ~ — saa kaldes han herved til Degn i Almind og 
Siørslev efter Niels Høegs Død. 

Der er næppe Tvivl om, at det unge Barn, som her er paa 
Tale, er St. Blicher, som da var 5 Aar gi. De brave Mennesker 




har da endog holdt Lærer til den lille Slægtning uden formo- 
dentlig at modtage megen Tak derfor, da den urolige Gut sik- 
kert langt har foretrukket Skytten Vilhelm for Læreren i Chri- 
K tendom. 

Hvad ellers Novellens øvrige Indhold angaar, har Blicher 
med sædvanlig digterisk Fripostighed sammenknyttet to hinanden 
historisk set uvedkommende Begivenheder: Et Mord og et ulykke- 
ligt Fald fra en Hest — til en rørende Skæbnetragedie. 
Det historisk afhjemlede i Novellen er følgende: 
En Karl Søren Pedersen i Vorret myrder den 9. Juli 1786 
• sin Fæstemø*. Maren Torbensdaller: dog ikke paa den af Blicher 
skildrede Maailc. ~ Da Søren om Morgenen Kl. 8 red Hestene til- 
vnndR, lokkede han hende med ud paa Marken, slog hende her 



HISTORISKE RANDCLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 137 

til Jorden med en Egekjæp, hvorpå a han tiltrods for hendes 
Skrig og Bønaer slæber hende i et Tøjr ned i en Aa med */i 
Fods Vand. Da han nogen Tid efter vendte tilbage, fandt han 
hende død. 

Landithinget fældede 13. Sept. 1787 den Dom, at Soren Pe- 
dersen burde iknibes med gloende Tænger, hvorefter hans høyre 
Haaod med Øxe levende afhugges, og Hovedet ligeledes med Øxe 
afhugges, hvornæst Legemet lægges paa Steile og Hovedel tillige 
med Haanden at settes paa en Stage m. v.> 




Slfltt KUiallrlh d. 



Hejaleret, der havde Sagen til Behandling den 17. Marts 
1788, fandt den første Del af Dommen uudførlig, men dømte 
saaledes: tgøren Pedersen bør miste sin Hals, og hans Hoved 
settes paa en Stage. Saa bør han og have sin Hovedlod forbrudt 
og Jord til Kongen, om han nogen eyer>. 

Derpaa læser vi i Tern Sogtu Kirkebog for 1788: 
«24. Julii blev Søren Pedersen af Worret halshuggel, fordi 
han havde myrdet sin Fæstemøe Torben Anilersens Datter af 
Pogstmp. — Han var gi. 36 Aar.> 



138 HISTORISKE RANDGLOSER ' TIL BLICHERS NOVELLER. 

At den noget mystiske Aunsbjerg Skytte skulde have det 
allerringeste med denne Tildragelse at skaffe, er ikke i mindste 
Maade sandsynligt — Helt er Skytten dog ikke grebet ud af 
Luften; men alt, hvad vi kjender til ham, indskrænkes til hans 
ulykkelige Død, som Niels Blicher melder saaledes i Vium Sogns 
Kirkebog for 1791: «Onsdagen den 24. August begravet Skytten 
Wilhelm Johansen fra Aunsbærg, som fandtes død under sin Hest 
paa Colonien Steendalgaards Mark, og, som efter Syns-Forretning 
og Amtmandens Erklæring blev jordet, da han var fundet den 
20de og formodentligen styrtet den 19de; — 63 Aar gl.> Han 
ser altsaa ud til at være en god Dansker, det franske Navn: 
Guillaume de Marlonniére nævnes intetsteds, ligesaalidt som Bar- 
nets og Hustruens Død. Heller ikke Kirkebogen i Sjørslev ved 
noget om det Hastværksbryllup med Skytten og Mette Kjelds- 
datter, som Blicher vil have <bivaatiet^ der i Kirken. — Som 
Digteren skjæmtende bemærker: «Jeg veed det nok: jeg er kom- 
men i Ord for at lyve; og nu kunde maaskee Een og Anden 
ogsaa her beskylde mig for et Falsum*. — Langtfra, en Digter 
har ingen Forpligtelse til ogsaa at være Historiker. Kun er det 
letsindigt af Blicher ved denne Lejlighed at tilføje: c Men jeg er 
ikke bange; jeg kan legitimere mig — og jeg holder af Legiti- 
miteten*. 



Eneste Barn (1841). 

<Gud er Gud, og Kongen er Kongen, men jeg er den Onde 
gale mig den tredje Mand i Landet!* — saadan lyder det Mund- 
held, som Fjends Herreds Bønder den Dag i Dag tillægger den 
strænge Ejer af Hald: Landsdommer Friderich Schinkel. Da han 
spiller saa stor en Rolle i denne Novelle, og han desuden aldrig 
tidligere har fundet sin Biograf*), skal vi drage nogle grove Rids 
til hans Karakteristik **). 



♦) M. Goldschmidt har doj,' i sin Hederejse S. 69—73 fortalt en Del 
Stedsagii om ham. 

**) Det meste af Stoffet er hentet paa Rigsarkivet [Jydike Registre og 
Tegneiser (1745 — 95) samt SuppUkprotokollerne med tilhørende Dokumen- 
ter]. En Hække Kommissionsdomme maa dog søges paa Viborg Arkivet 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 139 

Fr. Schinkel, der fødtes den 26. Jan. 1719, var en Søn af 
Etatsraad Claus Christian Schinkel, der 6. Okt. 1731 udnævntes 
til Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig, hvilket Embede 
han besad til sin Død den 16. Juli 1747. Schinkels Mor hed 
Valdborg Sophie Gynthelberg; han havde én eneste Søster, Mette 
Elisabeth Schinkel, gift med Steen de Steensen paa Aunsbjerg. 

Om Schinkels Barndom ved vi absolut intet, om hans Ung- 
dom vil vi lade ham selv fortælle; i en Ansøgning af 10. Decb. 
1745, hvori han beder Kongen om at gjøre ham til Assessor 
enten i Kancelliet eller i Hofretten, skriver han saaledes: 

«I Henseende til at jeg ikke ved nogen virkelig merité alle- 
rede har giordt mig distingverede undseer jeg mig ligesom Selv, 
og neppe tør give mig dend Hazart, at foredrage min allerunder- 
danigste Bønfaldelse til Deris Maiestæts Naade ved denne kraftes- 
løse Suppliqve. Men da jeg formedelst sønlig Lydighed at be- 
viise min kiære Fader Etatsraad og Amtmand Schinkel, fra den 
Tiid jeg An. 1737—38 hafde freqventered det høilofl. kjbhsk. 
Academie og derfra under 2de offentl. examinibus absolvered 
Studia Philosophica , har derefter udj sidste 8te Aar forbleved 
hjemme hos min Fader og været ham til fornøden Assistance 
udi sine Embeds Forretninger, ellers i alt at bestriide ved en 
Anden bekaastelig maatte have besørget, hvortil ingen Formue 
var, hvilket og har hindret min viidere Progress.* 

Efter nu at have lovtakket Vorherre for, at han dog ogsaa 
i denne beskedne Gjærning har faaet Lejlighed til at vise sin 
« Habilitet*, udbryder han: ^ Aller naadigste barmhjærtige Konge! 
saaledes er snart min Ungdoms Tiid og anvendte Fliid forsvun- 
den uden noget mit rette Gaun». — Men «Gud være lovet!* 
endnu engang, han har ikke omsonst deltaget i en Amtmands 
Forretninger, hvorfor han allerunderdanigst ansøger, «hjertesuc- 
kende, at D. Kgl. M. af Høiforbarmelig Naade og Clemence aller- 
naadigst vil behage at forunde mig Stæd og Forretning som As- 
sessor enten udi det kongl. danske Cancellie eller Hoff Rætten, 
paa det jeg kunde have dend Naade og Ære at bære Naun af 
Kongens allerunderdanigste Tiener i virkelig Tieniste, og der- 
under, som dend der af sig Selv (saa at siige) intet i Verden 
eyer, tarveligen subsistere, naar D. M. allernaadigst maatte finde 
for godt mig Løn at tillegges. 

Jeg lever i dybeste Devotion til min sidste Døds minute 

D. kgl. Majestæts Allerunderdanigste og ringeste Tiener 

Frideric Schinkel.* 



140 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Denne Ansøgning bærer dog ingen Frugt, men da Lands- 
dommer Edvard Trellund dør i Febr. 1746, er Schinkel strax 
tilrede og indsender 26. Febr. en fuldstændig ligelydende Ansøg- 
ning, der har til Følge, at han 18. Marts 1746 modtager Udnæv- 
nelse til Vice-Landsdommer i Nørre-Jylland ; og nu er han paa 
det rette Spor. — I Slutningen af Fyrrerne træffer vi ham som 
Forpagter af Estuadgaards Kloster, og naturligvis er han raget i 
Spektakel med Klostrets Administrator, hans afdøde Fars Efter- 
mand, Amtmand Werner Rosenkrantz til Krabbesholm. Det er 
Forpagtningskontrakten, som Schinkel udlægger paa sin egen 
Maade, og da der ^daglig skal yttre sig een og anden Tvistig- 
hed* om den rette Udtydning, saa ender det med, at der tilbydes 
Schinkel 1000 Rdl., for at han skal opgive sin Forpagtning 1. Maj 
1750; det sker, og 3. April s. A. kjøber han af Stiftamtmand Vilhelm 
Guldenkrones Enke det saa omtumlede Hald — 400 Td. Htk. — som 
han nu holder mellem Kløerne i over 40 Aar. — De første Aarin- 
ger forslaar han Tiden med sin Yndlingssport: Processer; først har 
han een med en Justitsraad Caspergaard, der i sin Tid har laant 
Schinkels Far dels Korn, dels Penge, ialt til den Sum 1192 Rdl. 
Til en Begyndelse er Schinkel indgaaet paa at betale Summen (^^. & 
1749), senere vrider han sig fra det. — - Saa følger en ny, vidtløftig 
Proces (1753) med en Hans Carsten Langballes Arvinger, hos hvem 
Schinkel gjør Fordring paa 6000 Rdl.; ogsaa det ender i Retter- 
gang og Kommission og Spektakel. 

Ikke for intet tillægger Traditionen ham den Udtalelse, at 
»Uretfærdigheds Penge tætter ogsaa et Hul» — thi i 1759 rager 
han sig i Strid med hele 5 Provster — Bestyrere af fattige 
Præsteenkers Kasser i Aarhus Stift; de indgaar til Kongen med 
Klage over, at Schinkel uden Blusel opkræver Lejemaalsbøder, 
som tilkommer ikke ham, men de ærbare Præsteenker; Kongen 
maa tale ham haardt til for dette Forhold og bebrejde ham, «at de 
Lejemaals Bøder, som falder paa Præstegaardens Grund og er- 
lægges af Præstens Tjenestefolk og Tyende [og som] skulde til- 
falde fattige Præsteenker, skal du dog ved Anledning af et Leje- 
maal, som 2de udi Almind Præstegaard da tienende Personer, 
navnlig Christen Jacobsen af Aunsberg Gods, Os elskelig Can- 
cellie-Raad Steensen tilhørende og Anna Sørensdatter af det dig 
tilhørende Halds Gods med hverandre begaaet have, [have] tilegnet 
dig og ladet oppebære Qvlndens forfaldne Lejemaalsbøder dog med 
anseelig Aftingning for hende indtil 28 Rdl.> 

Her maa Schinkel krybe til Korset og modstræbende afle- 
vere til de fem Provster de Syndens Penge, som de to Tjeneste- 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 141 

folk havde ligget og bolet sammen til de fattige, men ærbare 
Præsteenker. 

Schinkcl blev op imod 40 Aar inden han giftede sig, og 
hans Valg faldt paa Edel Helene Margrethe Moldrup, en Datter af 
den velstaaende Regimentsskriver i Skanderborg Rytterdistrikt, 
Kamraerraad Niels Olsen Moldrup. Brylluppet stod den 27. Okt. 
1758 paa Skanderborg Ladegaard, og først en otte Dages Tid 
efter, nemlig d. 3. Novb., gjorde Parret sit Indtog paa Hald Slot 
under store Festligheder; den celebre Begivenhed fattedes end 
ikke en Skjald, der med mange Skrabud nedlagde Produktet af 
flere søvnløse Nætters Anstrængelser i den 23-aarige Naadigfrues 
hvide Haand; vi sigter til Finnerupdegnen J. Schaalen og hans 
20 Sider digre * Halds Rimkrønike*, som for kort Tid siden er 
fremdragen af sin Glemsel*), og hvor den udi Poesien sve- 
dende Skolemester finder mange snurrige Udtryk baade om det 
gamle og det nye «eller itzige Hald*. Bl. a. tiltaler han — paa 
Halds Vegne — den unge nygifte Fru Edel saalunde: 

«Koro, smukke Frue, kom, læg Dig i mine Arme, 
jeg dine Dage vil Dig elske, ære, varme; 
naar Du mig kiender ret, Du ey fortryde skal, 
Lands- Dommer Schinkels Fru' Du bleven er paa Hald: 
mit skiønne Legem har udvortes Ære-Klæde. 
Indvortes Værelser som i et Greve-sæde. 
Prospecter yndelig som paa et Lyste-slot; 
troe, rare Frue, mig, paa Hald at boe er godt.» 

Han vover endogsaa følgende dristige Lignelse: 

c Men vil Du agte vel, hvor Inder-Øen stavner 
i Søens dybe Vand, og Søen Øen favner 
med lange Arme, see, da Søen viise kand, 
hvordan en Kone skal begegne Hendes Mand.« 

Og han slutter med følgende Ovenuds-Skjæmt: 

«Giv Schinkel og Moldrup maae leve tilsammen 
saa glade som Degnen i Finderup, Amen! 
tilsætter, naar Offer Hånd leendes venter, 
og Lommerne tager mod gyldene Renter!* 

Næppe altid har Fru Edel kunnet istemme den poetisk an- 
trukne Degns Udbrud: tPaa Hald at boe er godt!» Thi, som 
ogsaa Blicher bemærker, var Schinkel paa det sjette — som paa 



*) Se Jydsk Historie og Topografi 3. H. 3. B. S. 93—118. 
icppe A«lU«r: Blicher II. 1() 



142 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

de fleste andre af Budenes Omraade, en ret vidtløftig Herre: 
« Hvilken Bondepige paa Godset han tilkastede Tørklædet, hun 
maatte holde for». — Ikke altid gik hans Tilbøjeligheder ud over 
Bønderpiger alene; nedenstaaende Udskrift af Mønsted Kirkebog*) 
dækker øjensynlig over én af hans galante Æventyr; under 
< Fødte > læses følgende: 

Anno 1781, Dom. 17. p. Trin. d. 7 Oct. 

*Louise, Birgitte Cathrines uægte Barn af Mønsted. — 
Testes: David Haun, Hans Pedersen og Hustrue og Jens Pe- 
dersen alle af Mønsted. David Hauns Hustrue i Mønsted bar 
Barnet. 

Fornævnte Birgitte Cathrine var el fremmed Fruentimmer, 
som kom reysende og indlogerede sig i David Hauns Huus, 
hvor hun gjorde Barsel. Hun sagde sig at være fra Kjøben- 
havn og udlagde til Barne-Fader en Lieutnant, navnlig Just 
Hendriksen, som for tilskibs paa de lange Reyser.* 

Pigens Efternavn med andre Oplysninger har muligvis senere 
været føjede til i Randen; men her er der atter med en Kniv 
skaaret ca. 2 Kvadrattommer ud af Bladet. 

I sit Ægteskab fødtes der Schinkel 3 Børn, men det første 
— en Søn Niels Moldrup Schinkel (f. 1760) døde efter tre Maane- 
ders Forløb, og da ogsaa det næste Barn, Charlotte Sophie 
(f. 1764), døde ganske spædt (1766), tvivlede Schinkel om, at han 
fik levedygtigt Afkom mere, hvorfor han og Konen d. 17. Febr. 
1769 opsatte deres Testamente saaledes, at den længstlevende 
skulde arve alt «saafremt det derved forbliver, at vi maaske i 
Fremtiden ej heller bekommer Livsarvinger*. I dette Testa- 
mente havde han bestemt 1000 Rdl. for 2 Skoler: én i Almind 
og én i Daugbjærg, der skulde bygges i Stil med de kgl. danske 
Skoler paa Landet. 20 Rdl. aarlig var bestemt til Skoleholderens 
Løn. — Samme Aar faar han kgl. Tilladelse til at nedbryde de 
gamle Kirker i Dollerup og Finderup og med Hjælp fra Omeg- 
nens Bønder at sætte dem i ny og bedre Stand. 

I Almindelighed plejer dog hans Bestræbelser at tage en 
mere jordisk Retning end den, der repræsenteres af Skole og 
Kirke. 



♦) For 1781, S. 410; David Haun var Degn i Mønsted. Sml. Gold- 
schmidts c Hederejse*, S. 189 — 92, og hans Samtale med Degnens Datter 
Stine Haun, f. ca. 1790. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS 

Kanske staar dog denne Himmelvendthed i Forbindelse med 
den betydelige Modgang, som faldt ind over ham i disse Aar. 




Uden at besidde nogen egentlig juridisk Uddannelse var han — 
som før omtalt — bleven udnævnt lil Landsdommer i 1746; denne 



*) Indtil 1884 »Isterede der foruden dette endnu et Portræt at Fr. 
Schinkei og et andet at hans Hustru Edel Moldrup; de to Malerier var 
havnede paa et Loft i Rungsted mellem Kammelt Skrammel, og da Bille- 
det af den brøsige Kammerherre her af respektlase Stæfttninger ikke sjeel- 
deo paa vaade Dage maatte tjene som Bodeklud paa utætte Tagvinduer, 
kan det iiKppe undre nogen, at Forgyldningen efterhaanden gik af mere 
end Kammerherre-Nøglen, hvorfor en mere pietetsfuld Ejermand omsider 

10* 



144 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Udmærkelse er øjensynlig steget ham til Hovedet, saa han troede 
at kunne skalte og valte med Lov og Ret efter det gladeste For- 
godtbefindende. Folk skjalv for denne Dommer som for selve 
den Onde; hans tyranniske Luner kjendte ingen Grænser, og 
synes endda nok sna meget at være gaact ud over hans egne 
Kolleger bagved Skranken, som over den skjælvende Hob af al- 
mindelige dødelige foran den. Den 21. Oktbr. 1759 indkommer 
der saaledes til Kongen en ynkelig Klage fra den gamle Lands- 
dommer, Konferensraad Fr, Arensiorph, om alt det, han i den 
senere Tid har maattet døje af Meddommer Fr. Schinkel; for det 
første har denne Herre i Landstingsprotokollen den 12. Septbr. 
s. A. ladet indføre en lang Klamamus, i hvilken Arenstorph be- 
skyldes for tvende Gange at have »svoret ved sin Sjæl, og saa- 
ledes forfængelig misbrugt Guds Navn, Guds Bud og Kongens 
Lov», og ved denne sin fletfærdige Sværgen og Banden vanæret 
Retten«. Derfor skal Arenstorph nu « agtes som den, der ikke 
for med Sandhed*, samt i Bøde idømmes IV2 Quintin Sølv. 

Arenstorph har udspurgt ærede Tilstedeværende, om hans 
Klage er ugrundet, eller om det ikke er overensstemmende med 
Sandheden, at Fr. Schinkel «af vred Hue talte endeel anstøde- 
lige Glosser og det med høj Røst?» En Hr. Olufsen svarer her- 
til, at han kan ikke nægte, det jo forekom ham, at Schinkel var 
« noget misfornøjet; men at jeg ved dette Svar skulde opregne 
alle de Ord og Expressioner, som Hr. Landsdommer Schinkel 
ved den Lejlighed brugte, formoder jeg Hr. Requirenten excuse- 
rer mig for; eftersom jeg, i Fald jeg udførlig skulle melde de af 
mig bemærkede Talemaader, hvilke jeg ey kan nægte jo synes 
at være af den Slags, som Hr. Conference Baaden har behaget 
at nævne, snart maatte befrygte at overtræde de Grændser, som 
Modestien foreskriver*. 

Et andet Vidne har hørt Schinkel sige til Arenstorph, «at 
hånd nok ikke var meget vant til at komme for en Rett, siden 
han der ey vidste bedre at comportere sig; og desuden lod hånd 
Hr. Conference-Raaden høre, at hånd lagde sine Arme paa Bor- 
det for Retten*. 

Arenstorph anraaber Kongen om at forhjælpe ham til Satis- 



.sendte de to ramponerede Malerier op paa Christiansborg Slot til en anset 
Reparatør; men ak og ve! tre Dage efter brændte Slottet, og da Kammer- 
herren altid i levende Live havde vist Tilbøjelighed til at fUtte op, var 
han noget af det første, der gik Ild i. Den sørgmodige Fru Edel delte 
hans Skjæbne. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 145 

fnktion, <soni kan sætte mig igjcn istand, at forrette efterdags 
mit Embede under eet sikker Geleide med den vedbørlige aller- 
underdanigste Frimodighed og Lyst*. 

Og Schinkel modtager da den 18. Jan. 1760 en skarp Irette- 
sættelse, i hvilken det befi>les, at hans Fripostighed i Proto- 
kollen skal udstryges og det kgl. Brev indføres; desuden bøder 
Schinkel til Landstingshuset 50 Rdl. og en lignende Sum til 
Justitskassen. 

Men der er ikke gaaet tre Maaneder, saa er det galt fat igjen. 
Det er stadig Arenstorph, der maa være Skive for Schinkels Chi- 
kanerier. Den 6. April 1760 behandler han denne den øverste 
Landsdommer som en Skolepog. Arenstorph havde staaet med 
et af Rettens Dokumenter i Haanden. «Hvad er det for et Do- 
kument!* siger Schinkel, og vrister det ud af Haanden paa 
ham og putter det i Lommen. 

Desuden havde han sagt om nogle Papirer: '^Vil De paa- 
skrive disse Breve?» ^^Ja,« sagde Arenstorph. Schinkel havde 
fortsat saa mange hørte det: 

«Det er vel for Storagtigheds Skyld, kand jeg tænke, de vil 
gjøre det; og hvorefter gjør De det? Har De noget derfor? Det 
er ej efter Forordningen. De vil vel ej verificere Attesterne; ney, 
iler holder De nok deris Næse fra.v 

Generalprokurøren Henrik Stampe, der har faaet Sagen til 
Betænkning, siger — den 6. Juni 1760 — om Schinkels Opførsel, 
at den er baade «capricicux, dristig, grov og heel uanstændig*; 
det var «en stoer Impertinence af Lands Dommer Schinkel al- 
lene og paa egen Haand at ville gjøre om, hvad alle de andre 
havde aftalt. Endnu en større Dumdristighed var det, at han 
derved tog sig selv til Helte og saa godt som med Magt, tog Do- 
kumenterne fra Conference Raad Arenstorph. — De Ord, han ved 
den Anledning haver talt til Conferentz R. A. viise en Barnagtig 
Piqvanterie og Malice; og den Maade, paa hvilken han haver 
underskrevet disse Dokumenter, saa at A. ikke siden kunde 
komme til at underskrive dem, med mindre han vilde under- 
skrive efler Schinkel, afgiver en taabelig Chicane . Stampe gjor 
opmærksom paa, at Schinkel tidligere har faaet baade Mulkt og 
Reprimande; nu maa rette Vedkommende træife Afgjørelsen; thi 
<man erfarer, at en Reprimande eller en taalelig Mulet just ikke 
ere tilstrækkelige til at corrigere ham*. 

Kancelliet indstiller ham til Suspension i 6 Maaneder, og 
Kongen suspenderer ham fra Embedet den 3. Sept. 1760, uden 
dog at fastsætte nogen Frist. Nu lever han da under den konge- 



146 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

lige Unaade indtil 13. Febr. 1761, da hæves atter Interdiktet, og 
Schinkel drager paany ind i Landstinget, <idet han har ansøgt 
derom > 

Nu henlever han godt og vel tre Landstingsaar under en 
rosværdig Tavshed fra Protokollernes Side, men den 11. Maj 
1764 har han atter været i sit slette Hjørne og søgt at fortræ- 
dige og opirre «0s elskelig* Generalauditør og Landsdommer Rothe 
efor at bringe ham til at forløbe sig«; denne Gang slipper han 
dog med at blive « erindret og admoneret*. 

Der gaar igjen et halvandet Aar, da gaar Landsdommer 
Schinkel atter løs paa en højtæret Kollega — om vi saa tør 
sige — i Skjorteærmer. Det er dog bedst at lade Vedkommende 
selv fortælle og « Vedkommende* er Landsdommer Chr. Leth til 
Nørre Vosborg; i en lang og begrædelig Klage til Over-Kancelli- 
sekretæren, Hr. Otto Thotty fortæller han, hvorledes han d. 20. Sept. 
1765, efterat Landstingsraødet var sluttet, havde begivet sig hen i 
sit og Landsdommer Schinkels fælles Logemente ^) uden Tanke 
om at fornærme noget Menneske. Paa én Gang traadte Proku- 
rator Rasmus Bondo hen til ham og bebrejdede ham, at han 
havde afgivet sin Stemme i Disfavør af en af hans Sager. Leth 
svarede lidt undvigende, at enhver vel maatte stemme, som han 
fandt raadeligst for sin Samvittighed . . . 

« Lidet efter triner Landsdommer Schinkel til mig og uden 
nogen i Forvejen given Anledning eller Ordvexling ligesom ex 
abrupto siger til mig, om Jeg vel var andet end Vice-Landsdom- 

mer?» — Leth bemærkede lidt undvigende at — «havde jeg 

lige saa tidlig som han haft den Naade at faa kgl. Bestalling 
som Landsdommer, havde jeg lige saa vel som han kunnet være 
virkelig og ved Lønnens Hævelse. Jeg havde næppe faaet disse 
Ord udtalt, før han springer til og raaber: I er en Sk[ide] Lands- 
dommer, slaaer mig saa med det samme under mit Øre, og giver 
mig mange vældige Ørefigen og Slag i Ansigtet, saa Pemquen 
fløj af Hovedet, den han sparkede ud af Døren med sin Fod, 
springer saa atter til og kratter mig med sine Nagler i Ansigtet, 
at Blodet flød. I samme Tid triner Procurator Bondo tillige ind 
paa Livet af mig og siger: «Det er Ret, hvad I der vederfares 
af Landsdommer Schinkel, saaledes bør I have; I er jo ikke 
mere end Lds. Leth, og jeg er ikke bange for Jer!> Jeg recoUi- 
gerede mig strax, fattede al min CoRtenance og besluttede for 



*) Det viser sig senere at være i «et Vinhus*, hos Vinhandler 
Peder Lind. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 147 

alting ikke at give Lige for Lige. Jeg troede nu vist, at her 
var et oplagt Raad, tog derfore imod Schinkels grove og vold- 
somme Overfald med den største Taalmodighed, bad om Fred 
og Nærværende at drages tU Minde, hvad her passerede, saa vel 
som med den største Koldsindighed svarede Bondo: «Min Ven, 
bliv mig fra Livet; jeg haver intet med Eder at bestille, vil ej 
heller have det». Thi jeg vilde for ingen Deel den Skjændsel, 
at dette nederdrægtige Menneske skulde siges at have lagt Haand 
paa mig. 

Imidlertid jeg saaledes staaer med det blotte Hoved og blo- 
dige Ansigt, kom min Tjener, som i Gaarden havde hørt Landsd. 
Schinkels Stimen og Raaben, ind i Gangen, saae min Peruque 
at ligge imellem Fødderne af de der forsamlede Mennesker, tager 
den op og bærer den ind til mig. Jeg bestyrkedes nu end mere 
at her var oplagt Raad over mig, thi Procurator Bondo triner 
strax til min Tjener og byder ham gaa ud, Landsdommer Schin- 
kel bliver ham tillige var, tager Ordene af Bondos Mund og 
siger: « Herud !» vilde og støde ham ud af Døren, men som Tje- 
neren spændte sig fast i Døren, slog han ham med knyttet Næve 
i Ansigtet, at han har været blaa under sit Øje i nogle Dage 
derefter, — løber saa atter hen til mig, som staaer og sætter 
min Peruque paa Hovedet, kaster dend af igjen, løfter Haanden 
i Vejret, men førend han slaaer til (alene for at gjøre min Be- 
skjemmelse desto større) raaber til Musicanterne: «Blæs op!» Og 
i det samme slog mig under Trompeters Klang paany med knyttet 
Næve i Ansigtet mange Gange, rev et Stykke Kjød af min Lippe, 
ligeledes under mit ene Øje sampt Næse og sled mine Man- 
chetter i Stykker, trækkede mig tillige nogle Gange i Haaret, 
hvilket alt uden mindste Modværge eller mindste onde Ord holdt 
ud, bad aliene, som før, om Fred og Rolighed. Bondo stod og 
i Ryggen af mig, færdig at gribe til ved den første Mine, jeg 
havde gjort, til Modværge. 

Jeg retirerede mig derpaa igjennem en anden Stue ud i 
(laarden, men lidet efter gik ind igjen i et andet Værelse, hvor 
jeg tænkte at være i Ro for Landsdommer Schinkel; men han 
tilligeroed Bondo havde efterfulgt mig og var alt inde i Stuen, 
før jeg. Saasnart Landsdommer Schinkel blev mig vaer, fo'r 
han igjen paa mig uden mindste af mig given Anledning enten 
i Ord eller Gjæming, spyttede mig lige op i Ansigtet, skjeldede 
mig for Hund, Canaille med mange flere ærerørende Skjeldsord, 
raabte igjen: «Blæs op!» og slog mig saa paany med knyttede 
Næver i Ansigtet mange Gange, det ligeledes som forhen i mange 



148 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Vidners Paasyn ganske gelassen taalte — — og maatte nu ind i 
mit Kammer for at faa mit blodige og oprevne Ansigt ved en 
Chirurgus forbunden.* 

Den ulykkelige Mands eneste Trøst er denne, at Rasmus 
Bondo ikke fik Anledning til at lægge sin Prokurator- Næve 
paa ham : 

«At blive overfalden af Landsdommer Schinkel var haardt, 
men det var dog min Ligemand; men skulde den af alle honette 
Folk ringeagtede Rasmus Bondo have lagt Haand paa mig, vilde 
jeg have anset det for en Klik, den jeg aldrig kunde tørre 
af mig.» 

Leth kan ikke se rettere, end at det har været aftalt Spil 
«imellem Landsdommer Schinkel og hans Adhærent, den be- 
kjcndte Procurator Rasmus Bondo, at jeg den Dag skulde pryg- 
les og beskjemmes*. 

Han fortæller, at Bondo samme Nat arresteredes for Gade- 
spektakler, men udløstes af sin Ven Schinkel. Sluttelig anraaber 
Leth paa sine Knæ Oversekretæren om at skaffe ham Oprejs- 
ning, paa det at ikke hans mange Børn skulle drage ud i Ver- 
den med Mindet om en for evig beskæmmet Fader. 

Leth belægger sin Klage med en Hoben uomstødelige Vid- 
ner og Attester. 

Det aner Schinkel, at han denne Gang er gaaet lige lov- 
lig vidt; hans slette Samvittighed rører sig kraftigt i efter- 
staaende Breve til Otto Thott*)\ denne var en Del pietistisk be- 
væget, derfor ser vi vor jydske Tartuffe uophørlig slaa paa disse 
Nagler: 

Deres Excellence 

Høi og Velbaarne Hr. Geheime Raad 

Naadige Herre! 

I Continuation af min forrige Rapport med sidste Post**) 
indflyer ieg fremdelis til Deres Excellences høie gracel under- 
danig bedende, at dog over mig maae haves een Slags naadig 
Medliidenhed. Gud give mig dend Lycke eengang, ieg maatte 
tillades at foredrage Deres Excellence min Skiæbne og de 
sande Aarsager dertil, ja Gud dend almægtige reedede mig ud 
af al dend Fortrædelighed, som imod mig opfindes snart paa 
een snart paa een anden Maade. Nyelig er ieg bleven meget 



*) Født 1703, Oversekretær i dansk Kancelli 1763—1770. 
**) Har ikke kunnet findes. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 149 

touchant begegnet af Landsdommer Leth ; dend Frygt ieg har 
for at forgaae mig, giør at andre sætter al Frygt og Und- 
seelse tilsiide; der over er det kommen saavit, at ieg forme- 
delst een sømmelig Ambition nødvendig, siden det blev sagt 
mig under Øyne paa et publique Huus, maatte revangere mig, 
det gaaer alt ud paa, at ieg har været suspenderet og nær 
ved Cassation etc. Ieg tilbød ham strax og siden i brave 
Officerer Hr. Major Wind og Lieutnant Beyermanns Overvæ- 
relse al dend honnette Satisfaction som nogen Chevallier kunde 
forlange; men hånd vil føre Proces og Klage; det første giør 
mig i saa Tilfælde ingen Skade, men at anklages meere, det 
krænker mig smertelig. Fromme, nnadige Herre, saadan ringe 
Sag, som er passeret paa et Viinhuus, vedkommer hverken 
Kongens Tieneste eller Embedet. Dersom Landsdommer Leth 
skulde faae isinde at klage over mig, da udbeder ieg mig 
dend Naade, at band maae afviises til Lands Lov og Ræt, 
allerhelst band Selv dermed har begyndt, og ieg under Pro- 
cessen tilbudet ham el ganske convenabel Forliig. 

Til Gud og Deres Excellence staaer al min Trøst og Til- 
liid. Naar dette er vel forbie, saa haaber ieg og inderlig at- 
traaer for Fremtiiden at blive forskaanet for slige U-leiligheder. 
— Dend Allerhøieste lade sin Naade-Soel daglig beslraale Deres 
Excellence med iidel Lycke og Velsignelse til sildigste Alder, 
det ønsker troehiertig dend som med største Devotion forbun- 
den til Graven henlever 

Deres Excellence min Naadige Herres 
underdanige og lydige Tiener 

Fr. Schinkel. 
Hald, d. 13. Novb. 1765. 

Stadig ængstet i Sjælen afsender Schinkel ca. 14 Dage efter 
endnu følgende Brev til Otto Thott: 

Deres Excellence 

Høi og Velbaarne Hr. Geheime Raad 

Naadige Herre! 

Dersom Gud har givet mig dend Lycke at min sidste 
underdanige Skrivelse maae hos Deres Excellence være bleven 
i Naade antagen, saa lever jeg i det faste Haab og Tilliid, at 
det aldrig gaaer mig saa ilde, som nogle her udspreed[tje løse 
Relationer yII have det; thi da maae ieg siige, at være bleven 



150 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

ret u-lyckelig. leg kand dog umuelig forestille mig, at dend 
passage paa Viinhuuset kunde drage andet efter sig, end at 
min Anklager kand vedblive ligesom begyndt at søge mig paa 
loulig Maade, og ieg efter Loven at liide Dom, fordie sligt 
ikke vedkommer Embedet, Embeds Forretninger eller der med 
kand have nogen Sammenhæng. Og foregives anderledes, da 
er det aldeles urigtig og ubeviislig; men derimod er det sandt, 
at min Anklager af Forsæt inviterede mig til Forgaaelse og 
havde bestilt visse Personer af bands egen Famillie, som var 
i Nærværelsen, og strax kom tilstæde, at skulde giøre del, 
som dog icke lyckedes dem. Har ieg nu forseet mig, saa er 
det allene imod ham, min Lige-Mand, og naar band icke 
anderledes er at tilfredsstille, vil ieg gierne give ham al dend 
Satisfaction, Loven i saa Maade allernaadigst byder. Naadige 
Herre! afværge for Guds Barmhjertigheds Skyld, at ieg dog 
icke skulde blive til Rov for mine Fiender eller undergaae 
formedelst deres haarde Efterstræbelser. Ieg er imidlertid 
inderlig bedrøvet, sucker og beder om deres Excellences naa- 
dige Protection, at ieg denne Gang maae overvinde, saa skal 
ieg ved Guds Bistand herefter hædre viise at bevare mig, som 
til Livets Omvexling uforglemmelig og med den dybeste Re- 
spect henlever etc. 

Fr. Schinkel. 

Hald. 2. Decb. 1765. 

Schinkels Ønske om at faa det hele omsat til en regulær 
Proces, hvor han var den overlegne paa Grund af sin betydelige 
Formue og havde i sin Magt at trække Sagen ud, saa Vejret gik 
fra Modparten, blev dog denne Gang ikke imødekommet; den 6. 
Decb. 1765 suspenderes han atter fra Embedet for sin «skamme- 
lige og uanstændige Opførsel imod hans Colleger* og 24. Jan. 
1766 ordrede Kongen nedsat en Kommission til Sagens Oplysning 
og til at dømme over, om Schinkel efter dette kunde beholde 
sin Plads i Landstinget. — Kommissionen, som bestod af Stifts- 
befalingsmand Matthias Huitfeldt og Amtmand D. TrappeaUy stæv- 
ner nu Parterne for sin Skranke. Schinkel søger her at godt- 
gøre, at de omvundne Prygl ikke var tildelt Kollega Leth paa 
Em bedsvegne, men var nogle ganske private Klø, der udeluk- 
kende stammede fra « nogle Pocaler og Viindricken med viidere». 
Kommissionen har dog ikke fundet sig beføjet til at tage denne 
Forklaring for gode Varer, thi d. 17. Marts 1767 fældes føl- 
gende Dom : 



HISTOHISKB RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 



151 



Fr. Schinkel bør have sit Embede som Landsti ngsd om mer 
forbrudt saml bøde 100 Rdl. Ul Viborg Hospital og 100 Rdl. til 
Justitskassen, endvidere betale Kommissioosherrerne 200 Rdl., 
Generalfiskal Wivel 70 Rdl. og Skriveren 30 Rdl. — Schinkel for- 
langte selvfølgelig at komme for Højesteret; og d. 2. Novbr. s. A. 
voterede dens Dommere i Sagen, og skjønt de alle fandt, at 
Schioket i enhver Henseende havde opført sig raal og skamme- 
ligt, dømte de dog, at han burde beholde sit Embede, roen 
bede 400 Rdl. til Christianshavns Kirke, samme Sum til Justits- 
kassen og 100 Rdl. til Geoeralfiskalen. 




is- 



Saadan slap Schinkel ogsaa denne Gang over den værste 
Forskrækkelse; dog lader det til, at den Ængstelse i^ Spænding, 
hvori ban paa tredje Aar havde gaaet, i nogen Grad havde sut 
Gjordene paa ham, saa der i de efterfølgende tyve Aar var — 
ihvertfald tilsyneladende — Fred i Landstingshuset. Schinkel 
laa dog i al den Tfd ingenlunde paa den lade Side; i 1779 havde 
han opnaaet Titel af Kammerherre: evigl og altid havde han Proces- 
ser, hvori han væltede sig som en Hund i et Aad.^el. 1 1768 
har han en Sag med to Brødre, begge af Navnet Lars Kieldsen 
fra Egens, som han vil have puttet i Soldaterlrøjen ; i 1780 fører 
han en Kiv med Jtan Arnold Fischer (iFruenlinimerhaderen" om 
en Bro, den saakaldle: Kongens Bro. Saa har han en Trætte 
med Banderne i Vorde Sogn om en Konge-Tiende; det hele 



152 HISTORISKE RAXDGLOSEK TIL BLICHERS NOVELLER. 

drejer sig om en Aarsafgift paa 55 Rdl.; en Kommission ned- 
sættes den 11. Decbr. 1789; Schinkel er vældig sej overfor «de 
uskyldige, gode Bøndermænd*, der ikke har bedre Vid end at 
vove sig i Proces med ham. Han pralede af, hvorledes «de Høj- 
lærde og Beste baade i Theologie og Philosophie raadede dem 
(O: Bønderne) fra Proces og Pengespilde. Andre, selv begierlige, 
derimod lovede dem vel mere, end de kan holde mod Enden, 
l'orførte ere de kjære Bønder og det fortryder de allerede ''. 
Men: — — »Ikke destomindre fordi det er mig ubehageligt at 
have Proces med nogen [ha, ha!], og allermindst med saadanne 
Folk, som ikke selv haver den fornødne Indsigt i Sagen, men 
maa lade sig styre af andre, saa at de ofte kommer i Forliis og 
Skade » — saa rækker han herved de Vildledte sin forsonende 
Pegefinger. En Del af de Vorde Bønder blive rørt ved saa me- 
gen Nedladenhed fra Naadigherrens Side og tilskriver — med 
paaholden Pen — den stridige Herre: 

« Gunstige og kicre Husbonde! Del er os meget imod at vi 
er kommen i Strid med vor kiere Husbond — — — » 

Andre fremturer i Forhærdelsen og taber deres Sag med 
Glans (^Vs 1790), endda vi syntes, deres Ret var red nok*). 

Han har ogsna en Sag med en Hjulmand: Chr. Christensen 
i Ravnstrup, hvem han har beskyldt for at have stjaalen et 
Stykke Eg i hans Skov; den Sag løber i fem Aar op mod de 
højeste Instancer, indtil den sagte slukkes ved hans Død**). 

Det vilde dog falde altfor langtrukkent at opremse alle hans 
Processer; vi vender hellere tilbage til hans Landstings-Meriter, 
der omkring 1790 atter faar en kort Blomstringsperiode. 

Først er der en Sag om Landstings-Domhusets Regnskaber, 
som ser ret fordægtig ud. Her deler han dog Skjæbne med 
Mathias Thestrup til Mariager Kloster; Gang efter Gang har man 
anmodet de to Herrer — Schinkel og Thestrup — om at gjøre 
Rede og Riglighed for Domhusets Status, der nu ikke har været 
fremlagt i over 30 Aar. Da enhver Henvendelse indtil Dato er 
bleven mødt med døvt Øre, foranstaltes der den 28. Novb. 1788 
nedsat en Kommission, der efter to Aars Forløb (O: 26. Novb. 
1790) dømmer de to uheldige Regnskabsførere til at udrede en 
Erstatning paa 2001 Rdl. 56 Sk., erlægge Sagens Omkostninger 



*; Vi maa lier meddele, at vi ikke har haft Lejlighed til at gjen- 
nemgaa de lokale ITnderretsprotokoller fra den Tid Schinkel sad paa Hald. 
De vilde sikkert bringe artige Ting for Lyset. 

♦*) Hjulmandens Forlig med Schinkels Svigersøn er af 14. Jan. 1795. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 153 

med 380 Rdl. samt bøde 10 Rdl. til Domhuset, 10 til Justits- 
kassen. Desuden faar de det Skudsmaal, at de begge <have 
tilladt sig en Overhørighed imod saavel flere Cancelli-Ordres som 
forhen citerede kgl. Rescript og Landstingsordningen, samt ende- 
lig været særdeles langsomme og viist megen Sendrægtighed med 
at efterkomme deres Pligter*. 

Højesteret piller lidt ved de mange indviklede Talkolonner, 
men tiltræder dog Kommissions-Dommen i det væsentligste. 

I 1790 gaar Stormskyerne atter lavt over Hald og dels bal- 
styrige Ejer, den 70-aarige Kammerherre. De digre Klager, der 
næsten fra samtlige hans Kolleger hagler ned om ham, vidner 
om, hvilket Hus der til daglig maa have ligget i det gamle vi- 
borgske Landsting. 

Først er der en lang Klage-Solo fra Landsdommer Peter 
Seaerin Føns, der i bevægede Ord tolker de Krænkelser, som 
Schinkel har tilføjet ham paa Person og Ære; saa følger Kvar- 
tetten: Lautrup, Gierulf, Hoff, Leth — alle Landstingskolleger — 
der anraaber Kancelliet om «at sætte Hr. Kammerherre Schin- 
kels Forvovenhed de tilbørlige Grænser*. Daglig har de gjen- 
nem mange Aar maattet finde sig i hans Selvtægt og Chikane- 
rier, men det, der har faaet Gryden til at koge over, er dog 
hans aabenbare Forfalskning af LandstingsprotokoUen og især 
hans Forhold i Sommeren 1790 til Svogeren Steen de Steensens 
Opbuds-Erklæring, som han uden videre tog til sig og skaffede 
Underskrift under falsk Angivelse. 

Men lad Parterne tale deres egen Sag. Føns har først Or- 
det. Han værger sig energisk imod den Formening, at han 
skulde fremføre sine Klager af Had til sin Kollega: 

«Jeg er virkelig ikke Kammerherre Schinkels Avindsmand; 
altid har jeg beundret den sjældne Sjæls og Legemsstyrke, som 
i saa bøj en Alder endnu er conserv^eret hos ham;* — han ved 
tillige, at Schinkel altid har vist Ærbødighed «for det Embedes 
Titel og Ordens Tegn, Deres Majestæt endnu har ladet ham be- 
holde, men lige saa vist som dette er, lige saa sandt er det og, 
at jeg og mine andre Colleger i Embedssager ofte har været af 
aadre Meninger end Kammerherren, og det har gjort ham mis- 
fornøjet, saa han « tilstrækkelig har vist sin Myndighed* dels ved 
at forhale Sagerne som nu i Febr. 1789, dels ved «at begynde 
Landstinget sildigt og ende det tidlig, [og] chikanere mig med 
mange Dages Ophold i Byen* etc. — Maaske har Føns i den 
Anledning tilskrevet ham et «varmt* Brev. Men om han anfø- 
rer noget saadant, lad ham da altid fremlægge Orinalerne. Og 



154 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

lad det allernaadigst blive erindret, hvilke strænge Breve højsa- 
lig Frederik 5. saa sig foranlediget til at sende ham for hans 
frække Forhold til sine Meddommere. 

Nej, Kammerkerre Schinkel «er den egenmægtige, ufredelige 
Mand, som ikke alene eluderer Rætten og fornærmer mig samt 
de øvrige nuværende Landsdommere, men han har i over 30 
Aar gjort dette saavel imod sine Formænd som Eftermænd*. 

Enten maa Kongen da suspendere ham og lade ham tiltale 
eller ogsaa forflytte Føns eller fritage ham fra at møde i Lands- 
tinget — — «thi Schinkels Omgang mod mig er saa utaalelig 
stiklende ved alle Lejligheder, at jeg ikke kan udholde samme. 
Og skulde jeg være saa uheldig ikke at faa naadigst Beskyttelse 
fra Deres Majestæt — saa uagtet det stedse har været min stør- 
ste Glæde at kunne vise mig til mit Føedelands Tjeneste, mane 
jeg dog gribe til det for mig saa smærtefulde eneste sidste Mid- 
del til min Beroligelse med at bede Deres Majestsdt i Naade 
meddele mig min Afsked, naar ingen anden Understøttelse er for 
mig at haabe, da det er bedre at leve ukjendt i sin Krog end 
miskjendt af Publicum, fordi man sidder i Embede med en Kol- 
lega, som med Magt vil bøye Retten 5. [30. Sept. 1790.] 

Schinkel laa dog heller ikke paa den lade Side, men ind- 
sendte til Majestæten følgende for ham karakteristiske Skrivelse: 

Allerunderdanigst Erklæring! 

At skrive som Justitsraad Vice Landsdommer Føns udi 
Supplique af 28. Juni sidst har andraget, saa fnysende og 
interrogative til vor allernaadigste Souverain Konge, det siunes 
at være formasteligt, og da hånd her torder vove sig paa 
Højeste Sted med saadan Frækhed, saa er det desmindre at 
undre over, at hånd har skrevet saa needrig imod mig. 

Føns, eller Kilden her til, er i sig selv fordærvet af stor 
Overmod, Avind og egen Regiærings Syge. Disse rasende La- 
ster, som fordum behærskede de blinde Jøder, forvoldte, at 
de kaarsfæstede Forløseren uskyldeligen. 

Jeg afskyer det grove Væsen, som jeg med største Sou- 
mission for Deres Majestæt er pligtig til, og gjør bedst udi at 
begiægne onde, men lidet giældende Beskyldninger med mue- 
ligst Koldsindighed. 

Af mig er intet ulovligt begaaet, intet i Giæming eller 
Ord, ejheller noget væsentligt mod mig anført, uden de af 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 155 

animosité, Had, Avind og Efterstræbelse indkomne ubeviiste 
Klageskrifter mest ft*a Føns, som attraaer tilligemed nogle af 
de andre Landsdommere ved lidelig Chikaner at gjøre mig 
kiædsommelig af Lands-Dommeriet og ved min ventende Af- 
gang stiiler deres Regning paa selv at blive ophøjede, saa og 
befordrede til at nyde Indkomsterne*). 

Jeg derimod tiener ikke for at giøre mig Fordeel, men 
af Hengivenhed til at være troe udi Deres Maiestæts Tienniste, 
ligesom alle i min Faraillie, hvilke baade i Militaire og Civile 
Over Charger har efterkommet Deris allerunderdanigste Plig- 
ter, saalænge Gud har forundt dem Helbredelse og Liv. Det 
samme er min reedelige Hensigt, som de andre troer at blive 
dem langvarigt. At jeg forhen har været suspenderet efter 
dumdristige Beskyldninger af lige saadanne sorte Siæle, hvis 
Lige endnu indfinder sig, dend Skæbne har jeg nok haft, men 
vederfaret dend Retfærdighed ved kgl. allern. Reskript af 13. 
Febr. 1761 igjen at tiltræde og beklæde min forrige Plads ved 
Landstinget. 

Ligeledes efter fiskalisk Tiltale ved Høyeste Rættes Dom 
forblevet og befæstet i mit Embede, saa at Anklagerne tilhører 
Skiændselen. 

Sandelig! Dend skal staae paa et højt Bierg, som skal se 
sin Lycke tilende. Mange ere faldne ved skarpe Sværd, men 
flere ved treske Klager. Jeg har haft min Deel og udstaaet 
saa mange haarde Prøver, men velsignet være baade Himlens 
og Jordens Konger. Thi 

Jo meere Værden mig af Had har vildet undertrykke, 

Jo meere Kongerne forn*emet har min Ære, Stand og Lycke. 

Deris Majestæts allernaadigste Lov har oprejst en Kobber 
Muur for den uskyldig Beførte imod løse Beskyldninger, at 
saadanne giftige Piile icke maae kunde skade. » — Han beder 
derfor nu om tre Ting: 1) to Kommissionsmedlemmer til Sagens 
Undersøgelse, 2) at maatte indstævne Dommen for Højesteret 
og for 3) «at Deres kgl. Maj. Selv som Souverain og den 
Højeste Dommer paa dend danske Jord nu Sagen fra begge 
Sider er forestilt og documenteret, behager allernaadigst imod 
Justitz Raad Vicelandsdommer Føns som Autor til Oprøret og 
de andre Landsdommere, saa mange som ere hånds Medfølgere, 



*) Schinkels Løn som Landsdommer var 400 Rdl. om Aaret. 



156 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

at beskiærme mig ved ægen høy kongelig Resolution, at jeg 
efter dend hellige Skriftens Sprog maae nyde Rætt imod Rætt 
og Rætfærdigheds Rætt. Deres Majestæts Tienniste kand sande- 
lig ingen Tab liide ved Fønses Afgang, thi hånd er bedst 
skicket til at være sin egen Herre, ligesom hånds Forfædre. 
Henlevende med største Soumission 

Allerunderdanigst 

Fr, Schinkel. 
Hald ved Viborg d. 18. Okt. 1790. 

Schinkels første Bøn om Kommissionsundersøgelse opfylder 
Kongen ved Skrivelse af 17. Decb. 1790. Kommissionen, der be- 
staar af Amtmand Ditlev Pentz og Justitsraad Johan Fr, Carøe*), 
holder sit første Møde 3. Marts 1791. Forhørene er meget vidt- 
løftige. Det bebrejdes især Schinkel, at han forblev bag Skran- 
ken, mens man forhandlede Svogerens Opbuds-Erklæring; istedet- 
for at gaa, rykker han blot sin Stol lidt tilbage, snakker højt, 
skumler over de andres Vota osv. Han har skudt et Stykke 
Papir hen til Landstingsskriveren for at faa en Udskrift af sine 
Kollegers Stemmeafgivning i Protokollen; og da Skriveren vægrer 
sig ved at give ham en saadan, tager han ham i Armen og 
skubber ham fra Pladsen, mens han selv afskriver Protokollen, 
hvorved Retten forsinkes en Time. 

Schinkel værger hidsigt for sig: 

Hvorfor skulde han gaa sin Vej, fordi Svogerens Sag var 
til Behandling? «Da alle andre var nærværende, behøvede Jeg ej 
heller at gaa paa Gaden. » Han trak sin Stol ud, og sad 
og saa til uden at forulempe nogen hverken ved Ord eller Ge- 
bærder. «Nej, Drengestreger bruger jeg ikke.» 

Han vender sig til Skriveren Marcussen og spørger ham, om 
det ikke er ham vitterligt, «at jeg møder til Landstingets Betje- 
ning paa den i Loven befalede Tid præcise om Morgenen baade 
Sommer og Vinter, men dog altid oppebier de andre Landsdom- 
meres Ankomst, ofte paa en Time og undertiden længere med 
Landstingets Begyndelse«. Ja det er gaaet saa vidt med Nøle- 



'*') Om Carøes Valg lader Schinkel falde de mystiske Ord, at dette 
kunde maaske nok have været heldigere, <da det er bel^endt og unægte- 
ligt, at han, som nærmeste Slægt til Jomfru Ring, har været hendes For- 
mynder den Tid, Hr. Justitsraad Vice-Landsdommer Fens befriede hende*. 
Vi ved ikke, hvad der her sigtes til. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 157 

riet, at han er mødt, men ikke en eneste af de andre ; og endda 
har han taalt Henstand til næste Dag. 

Han benævner sig selv «den ældste og øverste Landsdom- 
mer*, der i Snapstingslandstinget < alene forestaar Revision og Ex- 
pedition med alle de Breve og Documenter, som udkommer til 
Læsning og henhører til Skjøde- og Pantebøgerne*. Hans For- 
svar er nu og da mærket af det stærkeste Raseri, især mod 
Føns; han truer med at stævne samtlige Landstingsdommere; 
men Føns opponerer harmfuld mod <inquisitorisk Adfærd* fra 
Schinkels Side, da < intet Rabulisterie, Haarklyverie og Vidtløftig- 
heder er Kammerherre Schinkel tilladt* •). 

Mens denne Sag staar paa, skriver Schinkel ind til Kancel- 
liet angaaende en Række Processager (thi han har ogsaa andre 
Høns at vande), at der ved Underretten «er bleven kjendt og 
dømt saa lovstridigt, at han finder sig højst fornærmet og be- 
føjet at indstævne samme for højere Ret, som efter den alminde- 
lige Tour skulde skee til Landstinget. — Men da Landsdom- 
merne have anklaget og søgt ham paa Ære og Embede, og i 
saadan Anledning udvirket en Kommission nedsat over ham, maa 
han ansee disse som ham aabenbare Avindsmænd, der forment- 
lig ikke kan være upartiske Dommere over ham, saalænge denne 
Sag vedvarer. Desaarsag han herved ansøger Bevilling til — at 
deslige hans Sager imidlertid maa gaa den mellemste Instance 
forbi og indstevnes lige for Højeste-Ret*. 

Og saa meget formaar Kammerherre Schinkel paa højeste 
Sted, at ogsaa denne Begunstigelse »bevilges i Betragtning af Om- 
stændighederne* [15. Novb. 1792]. 

Imens gaar Kommissions-Sagen sin langsommelige Vej. 
Dommen falder 29. April 1793. Den lyder paa Embedsfor- 
tabelse og 1130 Rdl. i Sagsomkostninger. — Ogsaa denne Dom 
blev underkjendt ved Højesteret, uden at vi dog er i Stand til 
at anføre Motiveringen, da det ikke er lykkedes os at finde selve 
Højesterets- Voteringen. Kun ved vi bestemt, at Schinkel forblev i 
Landsdommerembedet til sin Død, trods ethvert Stormløb. Thi 
1. Juni 1795 henvender hans Svigersøn og « eneste Arving* Mar- 



*) Under denne Sag nævnes blandt de af hans Tjenere paa Hald, der 
n o og da har gaaet ham til Haande foruden Forvalter Christensen og 
Mer Daugbjerg ogsaa tLøberen Hans Laanuniy ukonfirmeret*; det er da 
sikkert denne sidste, som Blicher har tildelt Navnet «Thonias», og i No- 
▼ellen lader løbe saa gesvindt mellem Frøkenen og hendes Kjæreste, og den 
lamme som lokker den mandolme Tyr til en forsmædelig Død i Møddingen. 

BUeber II. 1 1 



158 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

iinus Braém sig til Kancelliet for efter Landsdommer Schinkels 
dødelige Afgang at faa udbetalt «hans tilkommende Vs Aars Gage 
for Aaret 1794 ». Og den erlægges uden Ophævelser. 

Det var i de Tider — som endnu, kan jeg tænke — en 
vanskelig Ting at pirle en Kammerherre af Pinden. Det er med 
den Slags Folk som med Vildgjæssene, de flyver saa højt, at 
selv et dristigt Skud vil have svært ved at naa dem. 

Var Kammerherre Schinkels offentlige Færd saaledes præget 
af Larm og Bulder, saa var det Liv, der førtes indenfor Halds 
Porte til Tider ikke mindre stormfuldt. Det skulde have været 
interessant at have fulgt hans korte, føre Tyreskikkelse, naar han 
forsvandt over Bakken og med Stokken i Haanden pludselig stod 
midt mellem de krybende Hovbønder, men vi maa holde os til 
vore Dokumenter, og de peger endnu dybere ind — lige til Fa- 
miljelivets lønligste Kroge. 

Ude paa Hald gik den gamle Niels Moldrup^ Schinkels Sviger- 
far, og humpede om ved en Krykke, siden han havde mistet 
Førligheden ved et ulykkeligt Fald; i 1767 havde man villet for- 
fremme ham fra Regi mentsskri ver i Skanderborg til Amtsforvalter 
i Korsør; han afslog det under Henvisning til sin Alder og Svag- 
hed og søgte saa hen til Datteren paa Hald^ hos hvem han 
døde 12. Maj 1771 i sin Alders 79de Aar*). Schinkel skal have 
faaet ialt en Tønde Guld af denne Svigerfar. — Om Fru Schinkel 
ved vi intet udover det, Blicher fortæller. De, som husker hen- 
des Portræt, siger, at hun saa meget forkuet ud, hvad der er 
troligt nok. Hun var næsten altid syg og døde 23. Juli 1790, 
55 Aar gi. efter i syv Aar at have lidt af Lamhed og Gigt j 
Underlivet. Hun jordedes først den 6. August. 

Naar Schinkel i 1769 havde næret Ængstelse for at skulle 
dø barnløs, viste denne Frygt sig ubegrundet, thi den 11. Aug. 
1773 fødtes der ham en Datter, der blev kaldt Charlotte Åmaliey 
og som i 19 Aars Alderen gav Anledning til den Episode, paa 
hvilken Blicher har opført sin Novelle. 

Da Charlotte var bleven voxcn, havde Schinkel set sig om 
efter en Svigersøn og omsider fundet den, der anstod ham; det 
siges, at hans Navn var Baron Rosenkrantz til Frisenvold ved 
Randers*^). Men Charlotte, der ikke var bleven taget paa Raad, 



•) N. Moldrup mistede sin Kone U. Maj 1736; i 1767 havde han i 
16 Aar været Fuldmægtig og i 34 Aar Hegimentsskriver i Skanderborg Rytter- 
distrikt; 1752 udnævntes han til Kammerrnad. 
*•) Se Goldschmidt: < Hederejse* S. 69. 



HISTORISKE RANDaLOSBR TIL BLICHEBS NOVELLER. 



159 



havde udset sig en anden, en Præstesøn fra Korsør, den Gang 
Premierløjtnant i Plaaden, Martinus Braem, der var en halv 
Snes Aar ældre end hun, idet han var fedt den 23. Decb. 1762. 
Denoe Forbindelse var ikke i Schinkels Kram; og ved alle- 
haande brutale Midler søgte han at pille Datteren de Nykker ud 




af Hovedet. Hvorledes han gik tilværks, vil vi se af følgende 
Brev, sendt fra Viborg af Kammerraad Michael R. Giørap, 
La ndvæsenskom missær og Koloniforvalter paa Ahlheden, til hans 



*'i Hald er en af de ældste danske Boi^e, der omtales i vor Historie; 
naa tit er det nedrevet og bygget op igjen. at den godt hundreilaarige lidet 
anselige B3'gning, der nu staar. regnes Tor Nr. 5 i Rækken. Nr. f tilharer 
den graa Oldtid og skal ifølge Tro/is 3. Udg. 4. B. have ligget der, hvor 
man nu vixer Valdeman Skanse; Nr. 2: Gammelhald eller Bugges Hald 
laa i Soen ligeoverfor det nuværende Holel Bækkelund; det nedbrødes 
t:i93. .Vr, 3: Jadtrnt* Hald. det hvoraf der endnu ses betydelige til- 
dels restaurerede Ruiner, laa paa et Næs nordost i Søen: det byggedes 
1528 af Viborgbispen Jørgen Friis og stod indtil 1710 da det afløstes af 
.Vr, 4. der rejstes af Gregers Daa Itdl nærmere Soen end det nuværende. 
.Vr, 5 det nuvterende eller Schinkels Hald opfertcs 1789, og den lidt 
barnlige Tegniug af den næppe 17-iiarige Charlotte viser os da det nre 
Hald paa et Tidspunkt, da Bygmeslrene knop kan have givet del den 
sidste Afpudsning. 



160 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Ven Martinus Braém, der paa dette Tidspunkt opholdt sig i 
Kjøbenhavn : 

« Bedste Braém! 

Din Elskeligste er i den beklageligste Forfatning under 
den umenneskeligste Faders og Onkels*) tyranniske Behand- 
ling; berøvet ald Samqvem og Trøst at kunne meddele sig — 
bevogtet og paapasset endog af den ringeste Domestik i Huuset, 
og uden Haab nogensinde at kunne vinde sin ublide Fader — 
har hun Tilfælde, som lader befrygte, at hun gandske tabes 
for Dig, sig selv og Verden ; hendes Gienvordigheder er komne 
til den Høide, at hendes Siel med ald dens Styrke og Tænke 
Evne af og til ligger under. — Man skiuler den sande Aarsag 
dertil under Forskrækkelse af et Torden Vejr om Natten« Hun 
har forlangt Doctorcn. Faderen har været grusom nok til at 
afslaae det og at kalde det hele Egensindighed; kort, hans 
Medfart er umenneskelig uden Grændser. Jeg veed, bedste 
Ven, Du vil intet undlade til hendes Redning. S.*^) her raa- , 
der at tale [med] hans kongl. Høyhed Kronprindsen om din 
Sag; naaer det da lykkes at kunne foredrage ham den i sin 
Sammenhæng, er han for retfærdig og følsom til at kunne 
afslaae Dig sin Understøttelse. Men ihvordan du end gjør 
det, troer jeg. Du bør komme her. Alle her tager den inder- 
ligste Deel i din og hendes Skiæbne. 

Din 

M, Giørup.* 

Viborg, 6te Sept. 1792. 

Saasnart Braém havde modtaget dette Budskab, satte han 
sig øjeblikkelig i Bevægelse og sendte Majestæten følgende Bøn- 
skrivelse : 

Kjøbenhavn, den 11. Sept. 1792. 

• Til Kongen! 

For Deres Kongelige Majestæt vover jeg allerunderdanigst 
at nedlægge nærværende Klage, som den yderste Nødvendig- 
hed og de Pligter, jeg skylder den Helligste af alle Forbindel- 
ser, aftvinger mig. 



*) Onklen er Steen de Steensen paa Aunsbjerg. 
**) Formodentlig Stift-Amtmand Setiested. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 161 

For noget over et Aar siden har jeg indgaaet Forlovelse 
med Frøken Charlotte Amalie Schinkel, en Datter af Kammer- 
herre Schinkel paa Hald ved Viborg. — Efter den Forfatning, 
hvori jeg staaer, og efter den Karakteer, som jeg stedse har 
stræbt at gjøre mig værdig til, troer jeg ikke, at denne For- 
bindelse enten i Følge Lovens eller Ærbarheds Grundsætninger 
kunde være at dadle. — Ikke desto mindre har min Forlovede 
fra det Øjeblik af, da hendes Fader blev vidende om vores 
Forbindelse, været et Offer for hans yderste Strenghed, hvil- 
ken er nu gaaet saa vidt, at hun holdes indesluttet under den 
haardeste Bevogtning, udelukket fra al Samqvem, ja endog 
berøvet og nægtet Lægens Hjelp i den Sygdom, hvori hun er 
styrtet. Den derhos allerunderdanigst vedlagte Skrivelse fra 
Kammeraad Giørup i Viborg bekræfter denne heele Behand- 
ling. — Børl indtil Sielen over min Elskedes ulykkelige For- 
fatning, overbeviist om, at ingen af hendes Kiøn meere for- 
tiente en blidere Skiebne, er det min eneste tilbageværende 
Trøst at kunne anraabe Deres Majestæt om den Beskyttelse, 
som er Kongescepterets værdigste Brug. Efter Deres Maje- 
stæts Loves Bydende i 3. Bog 16. Cap. 3. Art. ér Kammer- 
herre Schinkel uberettiget at imodsætte sig sin Datters For- 
bindelse, naar han ikke haver skiellig og lovlig Aarsag. At 
mishandle sit Barn forbyde Statens og Menneskelighedens 
Love ham. 

Jeg tør altsaa herved allerunderdanigst bønfalde Deres 
Majestæt, at Frøken Schinkel ved Øvrighedens Foranstaltning 
maatte befries fra hendes Faders Vold, og haaber jeg i denne 
Henseende af Stiftamtmanden, Hr. Kammerherre Sehesteds be- 
kiendte retskafne Tenke-Maade og hans Frues*) Venskab for 
min Elskede, at de ikke vil være uvillige at modtage hende i 
deres Huus. — Jeg vover endnu at tillægge, at Deres Maje- 
stæts Befaling maatte skee saa hastig og hemmelig som mue- 
lig, paa det at ikke min Forlovede skulde udsættes for en (om 
muelig) endnu haardere Begegnelse af hendes Fader, naar denne 
min allerunderdanigste Ansøgning kom til hans Kundskab. 

Allerunderdanigst 

Martinus Braém.* 



•) NUU Sehested, Stiftamtmand over Viborg Stift fra 1789—1813, 
gHIcdes 1781 med Birgitte Sofie Sehested til Rydhave, Han afskedigedes 
1813 og døde 'Va 1821; han Hustru levede til 1841. 



162 HISTORISKE KANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Samme Dag den 11. Sept. sendtes Braéms Ansøgning til 
Sehested med Anmodning om, at han ufortøvet vilde indsende 
sin Betænkning derover. «Men i Tilfælde af, at der skulde be- 
" findes periculum in mora [o: være Fare ved at tøve], vilde han 
efter foregaaende Overlæg og Medvirkning af Kammerherre Pentz*) 
[i hvis Amt Frk. Schinkel nu skal opholde sig] præliminariter 
føye de fornødne og paa Omstændighederne passende Foranstalt- 
ninger efter Analogien af Lovens Forskrifter i 3— 16— 34». Des- 
uden tilføjedes der følgende snedige Slutning, der i Koncepten 
er forsynet med utrolig mange Rettelser og Overstrygninger: 

« løvrigt tilstilles Dem herved en af K. Herre Schinkel 
under 28. Okt. 1790 ansøgt Bevilling, at hans Datter maa være 
myndig under Curator, hvilken Bevilling De, ifald De nu fin- 
der den tienlig til hendes Fordeel, vil behage at meddele 
hende, da den sidst, under andre Omstændigheder og paa 
Grund af Deres Erklæring, blev udsat. 

D. kgl. d. Cancelli 
11. Sept. 1792. 

Koncepten bærer Paaskriften: *Strax!* og det ellers tungt 
bevægelige Kancelli er ved denne Lejlighed jaget afsted som med 
en brændende Halmvisk under Halen. Allerede den 19. Septbr. 
kunde Amtmand Sehested holde i Schinkels Gaard med den be- 
friende Myndighedsbevilling i Haanden. 

Bevillingen havde følgende Ordlyd •*: 

Chr. 7*""« 

Gjøre alle vitterlig, at eftersom Os elskelig Frederich Schin- 
kel vores Kammerherre og Landsdommer udi vort Land Nørre 
Jylland for Os allerunderdanigst haver andraget, at han, som 
er bleven Enkemand, ikkun har een Datter navnlig Charlotte 
Amalie Schinkel, hvilken han ønsker maatte blive raadig og 
myndig over sine tilfaldende Arve Midler under en selv an- 
tagen Curator, da ville Vi i Anledning af en hans derhos aller- 
underdanigst gjort Ansøgning og Begiering samt i Betragtning 



*) Ditlei} Pentz, Amtmand bl. a. over Silkeborg Amt (1789—93), hvor 
Steen de Steensens Gaard Aunsbjen/ var beliggende. 

**) Sml. hermed Blicliers fingerede Kancelliordre; paa dette ene Punkt 
er Blicher ikke rigtig underrettet: han troede, Bevillingen gjaldt Giftemaal, 
mens den angik Afj7/K/i(//iedserhvervelse. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 163 

af del fordeelagtige Vidnesbyrd, som er givet fornævnte Char- 
lotte Amalia Schinkel af hendes Frænde Os elskelig Major 
Moldrup, allernaadigst have bevilget og tilladt saa og herved 
bevilger og tillader, at Os elskelig Jomfrue Charlotte Amalia 
Schinkel af Hald maa være hendes egen Værge og selv sine 
Arve Midler til sig annamme og raadig være, dog under een 
hende af Øvrigheden beskikket god Mand som Curator hans 
Tilsyn efter Loven, forbydende etc. 

Christiansborg, den 11. Sept. 1792*).» 

Til Frøkenens Kurator udsaa Amtmanden Braéms gode Ven, 
Michael Giørup. 

Hvorfor Sehested tidligere havde modsat sig Frk. Schinkels 
Myndiggjørelse vil ses af Supplikprotokollen for 7. Jan. 1790; her 
refereres hans Erklæring saaledes: 

«Da hendes Fader sidder i uskiftet Bo, og det for hende, 
som kuns er 17 Aar gammel, maae, uagtet hendes ellers bekjendte 
gode Egenskaber, ansees for bedst, at hun ej bliver i Stand til 
at kunne gioe Afkald paa sin Mødrene Arv, siden hendes Fader, 
der med hendes Moder erholdt det meste af en Tønde Guld, har 
stor Gjæld tinglyst paa sin Gaard og Gods samt sidder i ud- 
videde Haandteringer, saa indsees ikke, at Myndigheds Bevilling 
kan gavne hende uden i Tilfælde, at Faderen døde, imedens 
hun var umyndig, og i dette Tilfælde frafalder han. Amtmanden, 
al Skiftesalarium af hende.* 

Amtmanden har næppe været nogen kjærkommen Gjæst i 
Kammerherre Schinkels Gaard den 19. Sept. Om Resultatet af 
hans Færd derude véd Supplikprotokollen følgende at meddele: 

«Ved Pro Memoria af 20. f. M. (Septbr.) har Stiftamtmand 
Sehested indsendt vedlagte Udskrift af Forretningen dat. 19. 
Sept. ang. hans Møde til samme Tid paa Hald, hvoraf sees den 
øjensynligste periculum in mora, formedelst hvilken [han] ansaa 
det [for] uforsvarlig at udsætte Frk. Schinkel for alt, hvad der 
kande hændes, imedens andre Bevisligheder førtes, samt at hen- 
des Fader frivillig lod hende indlede for Retten og ikke mod- 
satte sig hendes Afreyse fra hans Huus, hvilken hun, myndig og 
dertil berettiget, selv fordrede; han tilføjer, at Kammerh. Schin- 
kel i Forveyen skal have frataget Frøknen hendes Uhr, Penge 
og Klæder m. v. og allene tilladt hende at medføre det Højest- 
fomødne. > 



^ Jydske Registre 1792, Nr. 450: pag. 939. 



164 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Forinden Frøken Charlotte steg ind i Amtmandens Vogn og 
for bestandig forlod det Hald, der i den senere Tid havde for- 
vandlet sig til hendes Fængsel, anmodede hun Amtmanden om 
at skaffe hende tilbørlig Sikkerhed for Arven efter hendes Moder. 
Til den Ende rekvirerede Sehested samme Dags Eftermiddag 
Skifteretten ud paa Hald, sandsynligvis for at hindre, at Schinkel 
stak noget tilside af Fællesboet. Rettens Personer var Byfoged 
og Raadmand Thomas Wissing samt Frøknens Kurator merbe- 
meldte Giørup. De fik kun en maadelig Modtagelse og maatte 
rigtig føle, hvilke uvelkomne Gj^ster de var. Kammerherre 
Schinkel holdt sig hele Tiden inde i de indre Gemakker, han 
var upasselig, lod han sige, og agtede ikke at komme frem. 
hans Sted fungerede Forvalter Christensen, der ved hele sin Ad- 
færd synes at have indgydt de to Skifterets-Herrer stor Rædsel. 
Da det ret snart blev mørkt, bad de om et Lys; det nægtedes 
dem, hvorfor de kun med stor Vanskelighed kunde fortsætte 
Forretningen. Efterhaanden fyldtes ogsaa Stuen med misliebige 
Personer; først indtren Skytten, saa kom én ved Navn Spies [alene 
Navnet syntes at eje noget ildevarslende], og Forvalter Christensen 
var der jo i Forvejen. Lidt efter gik de alle ud, men traadte 
strax ind igjen med den truende Melding fra selve Kammerherre 
Schinkel til de to kappeklædte Herrer, der sad saa stille som 
Mus ved Protokollen, «at han ingen Uroe vilde have i sil Huus 
om Natten, og at det nu var paa Tiden, at han vilde have sine 
Døre lukkede, siden dér ikke holdtes Værtshus for nogen ; idet 
han saaledes viste Skifteretten med de fleere Døren, skal han 
endog have brugt det Udtryk fleere end engang, at der ikke var 
noget at hente for den eller dem, samt ellers have talt i Hidsig- 
hed og med Bitterhed og ringe Agtelse mod Skifteretten og frem- 
deles igientaget, at de havde dér intet at bestille. Derpaa skal 
Christensen have forføjet sig bort og ikke være seet mere, men 
strax derefter skal Skytten og forbemeldte Spies have indfundet 
sig i Stuen, hvor Forretningen holdtes, samt spadseret frem og 
tilbage, og noget efter skal atter 2de Personer være indkommen 
nemlig Gartneren med en hvid Hue paa Hovedet, hvilke først 
blev staaende indenfor Døren, ligesom de vilde hindre al Udgang 
af samme, men siden efter gik op i Stuen, satte sig ned pg ta- 
lede højt sammen; endelig da det var ud paa Aftenen mellem 
Kl. 8 og 9, og Hundene, som var løs nede i Gaarden, gjorde 
megen Allarm, samt mange Mennesker lod sig see, strøjfende 
hist og her omkring i Gaarden, hvilket syntes at viise frygteligt 
Anlæg, skal Skifteretten have bedet Spies at bekjendtgjøre Kammer- 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 165 

herre Schinkel, at siden han ingen Lys vilde unde dem, og dette 
ikke heller kunde faaes uden i nærmeste Gjæstgiversted, som var 
en Fjerdingmiils Vej derfra, og han ikke vilde huse dem om 
Natten, ikke heller de Heste, de havde for Vognen, saa maatte 
de imod deres Villie begive sig paa Hjem-Rejsen uden at kunne 
fyldestgjøre, hvad Kald og Pligt bød i Følge Requisition ; be- 
meldte Skifteret skal derpaa være gaaet ud i Gaarden, og saa- 
snart dette var sket, skal Dørene for Stuehuset strax være blevne 
tillukt; da nu Retten ved Ankomsten til Porten ogsaa fandt denne 
tillukket, samt blev va'r, at en Deel Mennesker flokkedes sam- 
men i Gaarden, skal Rettens Personer have anmodet dem om, 
at bede Schinkel tillade Porten oplukket, for deraf ubehindret 
at udrejse, men denne Begjæring mange Gange igjentagen skal 
ikke være bleven opfyldt; de skal derfor efter en halv Times 
Ophold af Frygt for Overfald, og da ingen Muelighed saaes at 
blive i Gaardens Stueværelser eller at komme ud af Gaarden, 
have været nødsagede til med Livs Fare at opklavre og [med 
Protokoller og Blækhorn] lade sig nedfalde af en høj Stakit-Port 
for Gaarden, og i Mørke tilfods at gaae til Viborg, hvorimod 
Vitterlighedsmændene, efter at Skifteretten var kommen bort, skal 
være blevne udladt med deres Befordring af Porten>*). 

Schinkels Fortrydelse over at være bleven taget ved Næsen med 
Myndighedserklæringen maales bedst af ncdenstaaende Skrivelse: 

*Til 

Det høj Kongelige Danske Cancellie! 

Udi Aaret 1790 den 28. Okt. har jeg af bedste faderlig 
Omsorg for min eneste Datter, i Betragtning af min Dødelig- 
hed, at samme snart, eller dog omsider, forestaaer, allerunder- 
danigst ansøgt, at min Datter maatte blive selvmyndig over 
sin Arv under Opsigt af Gurator, hvorom Cancelliets Resolu- 
tion paa Notifications Listen den 18. Jan. 1791 lyder saaledes: 
«At denne Ansøgning nu for Tiden ikke kan bevilges ». 

Dette Afslag holdt jeg mig efterrettelig, men jeg udbeder 
mig af det høje Collegio den Bevaagenhed at blive viidende 
om, efter hvifi underfundige Ansøgning min Datter nu imod 
min Villie er bleven myndig, da saadan Frihed efter hendes 
afvigelige Forhold, hvortil hun af slette og egennyttige Gemyt- 
ter er forført, ikke har været hende tienlig; thi saa strax Be- 



^) Se Jgd»kt Minivcr 1792, Fol. 547 (Rigsarkivet). 



166 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

villingen var udstædt den 11. Sept. sidst, blev samme den 19. 
næstefter her paa Gaarden forevist under hendes Bortførsel 
ved Amtmanden og Rettens Middel, og strax igjen ved Aftens 
Tid mod Natten indfandt sig Raadmand Wissing efter Angi- 
velse paa Amtmandens Vegne tilligemed hendes Curator Land- 
Commissair Giørup at vilde holde Skifte, i hvilket uventelige 
Tilfælde jeg lod foreviise den kongelige allemaadigste mig for- 
undte original Bevilling af 29. Aug. 1777 at skifte med Sam- 
frænder, og dette var Amtmanden forud bekjendt, da han ved 
min salig Kones Dødsfald i Recognition bekom et Hundrede 
Rigsdaler. — Jeg lod disse fremmede Gjester strax sige, at jeg 
var gandske beretliget til at holde Samfrændeskifte, hvortil de 
Vedkommende: Hr. Etatsraad Steensen og Hr. Consistorial- 
Assessor Krarup strax uden Ophold den 20. Sept. sidst som 
næstpaafølgende Dag have udstæd deres Proclama og nu alle- 
rede baade ved Landstinget og andre Retter samt udi Avi- 
serne er bleven bekjendtgjort.» 

Efter at have anført, hvorledes Amtmand Sehested forgjæves 
har forsøgt at faa disse Frænder til at falde fra, siger Schinkel: 

«Jeg selv som Enkemand, Barns Værge og Hoved-Arving 
henholder og fortrøster mig til den med stor Bekostning an- 
skaffede Bevilling. — At min Datter efter falsk Anbringelse 
er bleven myndig, tror jeg ikke kan gjøre nogen Forandring i 
den bevilgede Skifleholdsmaade, da hendes Curators Begiering 
ikkun er eensidig, og jeg ikke kan ansees mindre myndig 
paa denne Side, følgelig kan hverken hun eller Curator tvinge 
mig noget af, og endnu langt mindre tilintetgjøre mit konge- 
lige Privilegium — — — . » 

Han fortsætter: 

« Magistraten i Viborg har endnu paa en langt grovere, 
voldsom og formastelig Maade angrebet min Ejendoms Gaard 
i Viborg, forseglet alle Dørene, Ud- og Indgange til Gaden og 
i Gaarden, bemægtiget sig Nøglen til Porten, spærret Gaarden 
med Vagthold baade Nat og Dag, og betjener sig af dragne 
Side-Gevæhrer, antænder Lys og Lamper i mine Lygter, ind- 
lader Folk i Flokkeviis i min Gaard og Have til Skade; alt 
dette har de foretaget sig, uden forud at lade mig vide noget 
derom. 

Jeg er da gandske udsat fra al Raadighed over min 
Gaard og Boe, til offentlig Beskiemmelse baade i By og Land; 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 167 

Forholdet ligner den Medfart, som endnu sielden bruges imod 
den groveste Misdæder. 

Dette har jeg maattet lide og af Nødvendighed logere 
mig andensteds i Byen, endskjøndt jeg har min egen frie 
Ejendoms Gaard, som med alt indehavende Boe er mig plat 
forment; men nu jeg omsider har faaet Magistratens Forret- 
ning beskreven, vil jeg søge min Beskiermelse under Kongens 
allernaadigste Lov paa den befalede Fremgangsmaade og ikke 
dermed ulejlige det høj kongelige Cancellie, om hvis Bevaa- 
genhed og retfærdige Protection jeg i forekommende Tilfælde 
giør mig forsikret. 

Hald, 11. Okt. 1792. Fr. SchinkeL* 

Samtidigt anmodede Schinkel indtrængende Kancelliet om at 
tilstille ham en Udskrift af alle de Klager, der maatte indkomme 
over ham, «for at afværge, at min Ære, Navn og Rygte ikke 
skulde lide uskyldeligen, men lovlig Forsvarelse tillades, hvilket 
skeer i alle christelige Stater paa den gode Grund og alminde- 
lige Regul: audiatur altera pars*. 

Mens Schinkel saaledes bombarderede Kancelliet, arbejdede 
Sehested af alle Kræfter for sin Myndling. Som af Schinkel an- 
ført, havde han allerede den 27. Septbr. skrevet ud til Frøken 
Charlottes to «Samfrænder», Assessor Krarup i Vejrup ved Hol- 
stebro og Steen de Steensen paa Aunsbjerg for at faa dem til at 
opgive det af Schinkel attraaede Samfrændeskifte. Resultatet var 
kun kummerligt. Krarup svarede diplomatisk, at han ikke kunde 
paatage sig noget Ansvar i Sagen: <Saadan Paakjendelse vil vel 
overgaae min Sphære». Og Steensen holdt en dundrende Moral- 
præken for baade Sehested og Frøknen, hvori han bl. a. hæv- 
der, at der ikke har »været noget Ansvar for Øvrigheden eller 
periculum in mora at slige ufærdige og unødvendige Ophævelser 
skulde foretages*. Samfrændeskifte, siger han, er fuldt saa ret- 
færdigt som ethvert andet Skifte, tilmed er det langt billigere ; og 
efter med Bitterhed at have dvælet ved den Kjendsgjærning, at 
Frk. Schinkel den 19. Septbr. umiddelbart efter at have paahørt 
sin Myndighedserklæring var bleven ^bortført af Faderens Huus>, 
slotter han med følgende højtidsfulde Tirader: 

•Ilde er det, at en Datter, paa hvis standsmæssige Opdra- 
gelse er anvendt store Bekostninger og har sandelig Vigtigheds 
Egenskaber, af interesserede og slette Gemytter vilde lade sig 



168 HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

forføre til ved slig overordentlig Optog at befordre en aldrende, 
god, omhyggelig Faders graae Haar med Sorg og Uroe desto 
snarere til Graven og underkaste sig som Offer Publici billige 
Omdømme. 

Deres Højvelbaarenhed! Bekjendt af Retfærdighed, har Selv 
Børn, af hvem De ufejlbarlig fordrer Lydighed, og ønsker Glæde 
og Fornøjelse i Tiden, omtvivler jeg ikke, jo paa bedste Maade 
biedrager til endelig og kjærlig Foreening her, imellem Fader og 
Datter, thi det Qerde Guds Bud indeholder frem for de andre en 
Forjettelse af Vigtighed. 

Dette er maaskee til Kjedsommelighed at læse, vidtløftigere 
udført end fornødent, men den Nidkjærhed og Iver til at søge 
og sørge for min kjære Niece, Frøken Schinkels Vel, at hun 
ikke skulde lide for stor Afgang, Tab og Skade i sin Arvedeel, 
driver mig dertil, som behagelig maatte undskyldes. 

Aunsbjerg, 6. Okt. 1792. 

Steensen,* 

Hvorledes de smukke Frænder havde tænkt at ordne det 
med Faderen, saa deres <kjære Niece» ikke kom til at lide for 
store Tab, vil ses af Amtmandens næste Skrivelse til Kancelliet 
[11. Okt. 1792]; den begynder saaledes: 

«Saa vist som det er, at jeg af alle Skifter, som kunde ved- 
komme mig, mindst ønskede at foranstalte Skiftet efter afgangne 
Frue Kammerherreinde Schinkel, — saa vist er del ogsaa, at jeg 
af ingen nødigere saae mig i Embedssag fortrængt end af Kam- 
merherre Schinkel.« 

Efter nu at have skildret (len Nød, hvori han er stedt, idet 
han kan vente Sagsanlæg fra begge Parter, fra Schinkel, hvis 
han gjør sin Pligt, fra Frk. Schinkel, hvis han søger at smyge 
sig fra den, fortsætter han med følgende Oplysninger: 

«Det er bekjendt, at K. H. Schinkel med sin afdøde Frue 
bekom det meeste af en Tønde Guld — og ligesaa, at han nye- 
lig har villet (under en anden Forbindelse)*) give sin Datter 
meere end 20,000 Rdl. i Medgivt. Derimod kan det bevises, at 
Hr. K. Herren nu byder hende i Mødre Arv 6000 Rdl. derunder 
beregnet 2000 Rdl., som hende af en Fru Sieefeldl, og 1000 Rdl. 
som hende af en Friedenreich var testamenteret: altsaa virkelig 
ikkun 3000 Rdl. i Arv.> 



*) Den ovennævnte Baron Hosenkrantzf 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 169 

Amtmanden anraaber Kancelliet om Bistand mod den bal- 
styrige Kammerherre, thi cjeg er saaledes i denne Sag i megen 
Forlegenhed* ; med Skifterettens sidste Modtagelse paa Hald i 
frisk Minde havde han i sin Tid forhørt hos Kancelliet: «oni 
ikke en Ordre kunde tillægges det jydske Dragonregiment paa 
nærmere Requisition at geleyde Skifteretten ved dens Modtagelse 
af Schinkels og afdøde Frues fælles Boe til Skifte og Deling, og 
om ikke Kammerherre Schinkel, hvis Nærværelse paa Hald ey 
ansees hans Datter og hendes Ret tienlig, kunde, medens Skiftet 
staar paa, anviises hans Gaard i Viborg?* 

Kancelliet svarede paa alle disse bekymrede Spørgsmaal 
med at udnævne Sehested til Skifteforv^alter og opfordrer ham 
til som saadan at gjøre sin Pligt. Thi da Forholdet nu er dette, 
at Schinkels Datter ^efter hans egen Ansøgning [!] er bleven 
myndig under Curator* — saa gjælder ikke mere de gamle Be- 
stemmelser, og Amtmanden skal bare ikke være forknyt, men 
dristig gaa i Lag med Boets Behandling, c Men, da det vilde 
være meget forhadt, om Skifte Retten skulde, uden den aller- 
yderste Nødvendighed ledsages ved militær Commando, saa 
ville De med 2de Vidner endnu engang behageligen indfinde 
Dem i Kammerherre Schinkels Huus og der paa Grund af 
oveoDævDte Fortolkning forlange Adgang til at forrette Deres 
Embede.* 

Hvorledes Amtmanden er sluppet fra dette andet Besøg paa 
Haldy har vi ikke kunnet oplyse; forhaabentlig har det dog endt 
mindre melodramatisk end det foregaaende, der vedblev at spøge 
for Skranken maaske endda efter Kammerherrens Død. Kun saa 
meget ved vi om Retstrætten i den Anledning, at den nedsatte Kom- 
mission den 4. April 1793 var kommen til det Resultat, at Schinkel 
næppe kunde idømmes Straf, fordi Skifterettens Medlemmer havde 
fundet sig foranledigede til at optræde som Badutspringere ved Natte- 
tide. Kancelliet spørger Sehested om, hvad han mener om den 
Ting: Amtmanden svarer pr. Omgaaende, «at Schinkel som en Ol- 
ding over 70 Aar ey uden Grund kunde qualificere sig til Skaansel 
ved Resolution, at Sagen maatte bortfalde, imod at han betalte 
Undersøgelses Commissarierne Regningens Beløb, hvilket saaledes 
henstilles*. 

Schinkel <fornemmes*, idet Kancelliet den 14. Sept. 1793 til- 
skriver Kammerherren, at bemeldte Kommission har indsendt en 
lille Regning paa 68 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. « Forinden nu noget vi- 
dere i den Henseende besluttes, har man ikke villet undlade 



170 HISTORISKE HANDGLOSEH TIL BLICHERS NOVELLER. 

herved at fornemme, om De maatte være villig til at betale for- 
ommeldte Beløb — i hvilket Tilfælde Sagen kan bortfalde* — ? — ?. 

Schinkel visker Kancelliet over Følehornene med det studse 
Svar: <at han ikke anser sig pligtig at betale Kommissions Om- 
kostningerne, men at han derimod troer, at samme bør udredes 
af dem, som dertil har givet Anledning*. [26. Sept. 1793.] •) 

Hvorpaa Sagen triller videre. 

Vi skylder endnu at tilføje et Par Oplysninger om Frk. 
Charlotte og hendes Løjtnant. 

Mens Sehested og Giørup arbejdede af alle Kræfter i Viborg 
for Kjæreste folkene, laa Braém heller ikke paa den lade Side i 
Kjøbenhavn. Vi saa, hvorledes han ved Skrivelsen af 11. Sept. 
til Kongen opnaaede at faa denne til at intervenere for sig, og 
den 25de i s. M. ansøger han Admiralitetet om Ret til at gifte 
sig, da han alt ved Kancelliets Understøttelse char faaet bemeldte 
Frøken Schinkel udfriet fra hendes Faders og Families tyranni- 
ske Behandling«. Kancelliet raadspørges i Sagen. 

Det svarer Admiralitetet ved at tilstille det en Gjenpart af 
Frk. Schinkels Myndighedsbevilling, idet det tilføjer, at ingen har 
hos Kancelliet gjort Indsigelse mod Ægteskabet [6. Oktbr. 1792]. 
Kort Tid efter maa Bryllupstilladelsen være udstedt, thi den 19. 
Okt. 1792 viedes Parret paa Amtmand Sehesteds Gaard Rgdhave. 
Herom melder Ryde Sogns Kirkebog korteligt: 

«At ingen lovlig Hindring er for Ægteskab mellem S. T. 
Hr. Premier Lichtenant af Søe-Etaten Martinus Braém og S. T. 
Frøken Charlotte Amalie Schinkel, det bekræfter vi som For- 
lovere. 

Rydhauge, d. 19. Oct. 1792. 

iV. Sehested. Kierulf,* 

Forøvrigt gav del fashionable Giftermaal Anledning til et 
komisk Efterspil mellem de to Præster Peder Schourup i Bor- 
bjerg og Gavert Nielsen i Dollerup. Denne sidste er yderst 
misfornøjet med, at det rige Bryllup er gaaet hans Næse forbi, 
mens hans heldigere Kollega har indskovlet hele Offret. Han 
klager i den Anledning til Kancelliet og spørger, om det ikke er 
noksom bekjendt, at Kammerherre Schinkel bor og altid har 



•) Supplikprotokollen. (Rigsarkivet.) 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 171 

boet paa Hald Slot i Dollerup Sogn, i hvilket han — Gavert 
Nielsen — er Sognepræst. Han anfører endvidere, at < Bruden 
har altid — nogle faa Besøg un[d]tagne — opholdt sig i sin Fa- 
ders Huus paa Hald. 

Hun har staaet til Konfirmation [1789] og tilligemed sin Fa- 
der nydt sacra i Dollerup Kirke. 

Hun var hjemkommen fra Besøget [!] hos sin Faster, Etats- 
raadinde de Steensen, og var hos sin Fader paa Hald, da hun 
med kgl. allernaadigst Tilladelse blev taget ud af sin Faders 
Huus, og modtog Stiftamtmandens Tilbud at opholde sig nogle 
faa Dage*) paa hans Gaard Ryedehauge i Ryede Sogn, indtil 
Brylluppet kunde skee ved Kongebrevets Erholdelse* 

<Ikke desto mindre har dog Hr. Schourup paataget sig 
denne Forretning uden mit Samtykke* og søger at forsvare sin 
Handling med den Udtalelse, «at Løjtnant Braém og Frøken 
Schinkel tilsagde offentlig hinanden Egteskab i flere Vidners 
Paahør paa Ryedehauge i Ryede Sogn». — Men saa let kommer 
man vel ikke forbi Kongens Lov? «I øvrigt er de høje Herrers 
[O: det danske Kancellis] noksom bekjendte Vittighed og Rede- 
lighed* Hr. Gavert Nielsen en Borgen for, at han vil ske sin 
Ret. Men skjønt Biskop Tetens gjør opmærksom paa, at der 
vilde være den bedste Brug for det rige Bryllupsoffer i det fat- 
tige Præstehjem i Fallesgaarde, hvor der ikke hver Dag forefaldt 
Vielser i Silke og Maar, saa afgjorde Kancelliets t bekjendte Vit- 
tighed* dog Sagen derhen, at Bo rbjergp ræsten bør beholde det 
gjorte Bytte ubeskaaret [26. Jan. 1793]. 

Havde Frk. Charlotte end saaledes forladt sit Barndomshjem 
under sin Faders dybeste Fortørnelse, maa de dog under én 
eller anden Form være bleven forligte inden altfor længe; thi 
Goldschmidt vil vide**), at Schinkel sendte Dallerens første 
Barn***) «en stor Kiste med Linned og en Medaillon med Ind- 
skrift: «Ær din Fader og din Moder, at det maa gaa Dig vel>. 



•) En Pastor Astrup i Viborg, der er bleven anmodet om < Betænk- 
ning* i Sagen, bemærker hertil, «at det var vel ikke saa faa Dage, Frøk- 
Dco opholdt sig paa Ryedhauge forinden Brylluppet*. — Sml. hermed 
Goldschmidt: Hederejse^ S. 71. 
^ Hederelse, S. 72. 

•^ Det var en Pige, og hun blev kaldt Frederikke Helene (f. 8. Aug. 1793 
i K{bh. t 1851); Forsoningen ligger da maaske allerede i dette Fornavn. 
Der kom foruden hende endnu 4 Børn i dette Ægteskab, det sidste født 
25. Decb, 1801. {Se Elvius' og Hjort- Lorenzens : Danske patriciske Slægter 
(1891) S. 28—32.) 



172 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

En saadan Form for Gaver vilde netop udmærket ligne den 
excentriske Kammerherre. 

Han afsluttede sin stormfulde Tilværelse tl794, den 29de 
Decb. Kl. 6 om Morgenen«, og faa Dage efter: den 14. Jan. 1795 

— overdrog Amtmanden hans Ho til Martinus Braém som eneste 
Arving*). 

De første fire Aar boede det nygifte Par i Kjøbenhavn, hvor 
Braém var Lærer ved Søkadetkorpset ; men i 1796 kjøbte han 
for 90,000 Rdl. Nordraplund ved Sorø, og her boede nu han og Fa- 
milie indtil 1804, da han solgte Gaarden til Kammerherre Grabow 
Juel for 136,000 Rdl. Hald, som han arvede efter Svigerfaderen, 
brød hverken han eller Hustruen sig meget om; og Aar 1800 af- 
hændede han det til Guldberg; Kjøbesummen var 18,000 Rdlr. 

— Braém beklædte en Tid lang en Række militære Poster; i 
1801 udnævntes han til Oberst, og under Kjøbenhavns Bombarde- 
ment (1807) kommanderede han paa Christianshavns Volde. Men 
det ser ud til, at andre imens kommandere i hans Hjem; og 
den Kvinde, hvis Haand han med saa fagre Ord havde bedt om 
ved Tronens Fod, maatte han nu ved en ny allerunderdanigst Skri- 
velse bede sig fritaget for. Dette andet til Kongen stilede Brev, der 



♦) Min Oldefar Søren Jepsen (f. 1763 f 1848), der i mange Aar var 
Kusk for Kaninierherre Schinkel, har fortalt et Pap Træk, som endnu le- 
ver i Slægten. Schinkel vilde altid frem <som Lyssen ogTorren», og han var 
ikke let at kjøre for. I den første Tid kunde Søren aldrig holde ham 
Tømmen til Maade. For at indøve ham i Kunsten satte han sig med hele 
sit Legems Tynge paa Knøsens Knæ; og Schinkel var en meget svær og 
før Mand: <Og der so han jo saa og gumped op og nied, æ lied* Skumpi, 
imen' han hrølt: «Saadan skal Du kjøre, og saadan skal Du kjøre!» — saa 
han war jo lig' ved aa grott' æ Bjenn' under jenl> 

Hn af hans Folk blev en Dag ordret til at rense en Vogn i Soen; Schinkel 
stod selv paa Bredden med en Knaldepisk og kommanderede. Hver Gang Kar- 
len og Hestene nærmede sig Land raabte Schinkel paany: c Herom endnu en- 
gang for de smukke Piger !> Og stadig maatte Kusken gjøre Cirklen større og 
større, indtil Hestenes Manke flød paa Vandet; endda var Schinkel ikke 
tilfreds, men fortsatte «Spogen» til de udmattede Heste forsvandt med 
Vogn og Kusk i Dyndet. cNaa, ligger han saa dér, Skideren !> sagde 
Schinkel. — Er dette Sagn maaske end overdrevet, viser det dog, hvad 
Bønderne troede ham istand til. 

Der fortælles ogsaa om en tysk Teglbrænder, som Schinkel ikke 
kunde spændes med; efter længe at være bleven chikaneret tabte Tegl- 
brænderen en Dag Taalmodigheden og svor, at <han skulde sætte Schinkel 
en saadan Kage i Ovnen, at den skulde blive der én Lidt». Derpaa 
brændte han hele Teglovnens Beholdning af Sten i én Grød og und- 
rendte. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 173 

slutter Parantesen om et 22-aarigt ulykkeligt Ægteskab, lyder 
saaledes : 

19. Jan. 1814. 

« Uoveren sste ram ende i Karakter og Handlemaade, der ej 
er at hæve, bleve vi i Aprril 1809 enige om at leve fraskilte, 
og i Sept. 1810 ved Øvrigheden efter Lovene at søge Bevilling 
om Fraskillelse fra Bord og Seng, hvilket under 27. Septbr. 
s. A. blev af Hr. Amtmanden over Frederiksborg Amt be- 
vilget. 

3*/4 Aar ere siden henrundne, uden at vi paa nogen af 
Siderne have Haab eller Aarsag til at sarales paa nye, saa- 
ledes sora vi turde og burde det for vore 5 sararaenavlede 
Børn.* — Thi beder han ora, at Ægteskabet raaa hæves, begge 
indgaa nyt Ægteskab, og Charlotte Araalie <for Freratiden raaa 
føre sil Fædre Navn Schinkel i Stædet for rait. 

Allerunderdanigst 

Braém. » 

Professor H. G. Clausen ledsager Ansøgningen raed føl- 
gende Erklæring: 

«r)a Aarsagen, sora har bevirket Uenighed og i Aaret 
1810 foreløbig Skilsraisse mellem de her ansøgende Ægtefæller 
ulykkeligvis vedvarer, en utilladelig Forbindelse nemlig, som 
Konen har indgaaet raed en anden gift Mand, hvilken Forbin- 
delse hun selv ingen Heraraelighed gjør af, og ikke er at for- 
maae til at afstaae fra*), saa er Manden, over hvis Forhold 
hun ingen Klage har at føre, nødsaget til at ansøge ora Ægte- 
skabets fuldelige Ophævelse, der saa raegct lettere kan bevil- 
ges, som Ægteskabet fra Konens Side ved den af hende be- 
gangne aabenbare Utroskab allerede forraeligen er brudt. Men 
saa meget mindre burde hende forundes Tilladelse til at ind- 
lade sig i andet Ægteskab, som del og saa i delle Tilfælde for 
en stor Del synes at være Haabet om denne Tilladelses Op- 
naaelse, der først har forledet hende til Utroskab og siden 

deri har bestyrket hende. 

Allerunderdanigst 

Kjbh., 7. Jan. 1814. ^ ^ Clausen. 



*) Sml. EneMte Barn, sidste Afsnit (P. Hansen III. 664 65,. 
Jeppe Aal^lBr: Blicher IL 12 



174 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Da ogsaa Amtmanden over Frederiksborg Amt, Hr. Arciander, 
anser Bruddet for ulægeligt, opløses Ægteskabet 24. Pebr. 1814, 
idet dog begge faar Ret til at gifte sig igjen. De benyttede sig 
imidlertid ikke af Tilladelsen. Oberst Martinus Braém døde paa 
Rungstedgaard i Decbr. 1834 og Fru Charlotte overlevede ham i 
næsten en Menneskealder. Efter et omtumlet Liv endte ogsaa 
hun sine Dage i Rungsted den 15. April 1861 i sin Alders 
89de Aar. 

Blicher har maattet høre ilde for, at han under et let 
gennemsigtigt Skjul har behandlet en fornem Dame, hvis tragi- 
ske Skæbne var kjendt af mange, og som levede hele 20 Aar 
under Novellens fortsatte Oplæggelse. — Saaledes skriver M. Gold- 
schmidt om Eneste Barn: «Der er ogsaa, ligefrem sagt, noget 
Stygt i Fortællingens Begyndelse og Slutning; det kan være fac- 
tisk, men vilde i denne Form knap passe til en Levnetsbeskri- 
velse endsige til en Novelle* •). 

Man skal ogsaa hellere betragte den lille Fortælling som 
et Stykke »Livserindring* end som en Novelle. Æmnet var 
her i den Grad lagt til rette af Begivenhederne, at den digte- 
riske Fantasi kunde spare sig enhver Anstrængelse. Desuden 
var der i den romantiske Kjærlighedshistories Forløb og Opløs- 
ning adskilligt, der maatte lede Tanken hen paa Blichers egen 
tragiske Livsskjæbne. 



Kjærlighed paa Dagvognen (1842). 

Det som især har bidt sig fast af denne lille spøgefulde 
Novelle er hin uforlignelige Vise om Mads Doss — kanske den 
populæreste af alle vore Almuesange — som den kaade Peer Spille- 
mand synger for sine Medrejsende, da Dagvognen paa Routen 
fra Hobro til Randers ruller ind over Lyngheden. — Er end 
saaledes Visen kjendt nok, aner dog maaske de færreste, at der 
virkelig har levet en Mads Doss, som tilmed i den Tid, da Blicher 
var Præst i Thorning, maa have hørt med til hans Sognebørn. — 
Mads Doss, der oprindelig hed Mads Christensen, fødtes i Høgild i 
Sønder Resen Sogn i Aaret 1779 (hjemmedøbt 12. Juli), som den 3die- 



*) « Hederejse >, S. 72. 



HISTORISKE RANDGLOSEH TIL BLICHERS NOVELLER. 175 

ældste af en hel Række Sødskende*). Hans Forældre var Chri- 
sten Kildsen og Mette Madsdatter, der havde holdt Bryllup 12. 
Oecb. 1775. Mads Doss' Kone hed dog ikke Mette og var ikke 
fra Kølvraa, men hed Ane Else Christensdatter og var fra Ørre. 
Hun skal have været et grovt Fruentimmer, der holdt meget 
af en stor Skraa. — En Tid lang boede Mads i Karup Sogn, 
hvor der fødtes ham mindst to Børn: Inger Cathrine 1. Septbr. 
1808, og Mette Cathrine omkring 1811; der maa ikke have været 
særlig propert i Mads' Hjem, for da de to Døtre er til Vakcina- 
tion i August 1814, er de begge fnattede. — Fra Karup flyttede 
Mads til en lille Gaard i Thorning Vesterhede; paa Gaardens 
Mark ligger der en Høj, som de kalder Doss-HøJ; ogsaa Gaarden 
kaldes undertiden Dossgaard. Her fik Mads sit Tilnavn. Han 
skildres som noget af en Særling, hvem Folk gjærne vilde have 
lidt til Bedste. Han var langt fra nogen Skjønhed, var bl. a. 
frygtelig skeløjet, saa man havde den Talemaade paa Egnen, at 
hvis et Kreatur var sygt, kunde det kureres fuldstændigt, dersom 
man kunde faa Mads Doss til at se lige ind i Nøsset. Han 
var yderst gammelsindet i alt sit Væsen og ivrede især imod 
Kvindernes Lyst til at møde opstadsede i Kirken. 

Datteren Mette viedes den 14. Juli 1835 i Thorning Kirke til 
Anders Jacobsen Ganshorn (28 V2 Aar gi.); men Ægteskabet blev 
ikke langt; den 15. Febr. 1844 døde hun af Tæring, 33 Aar gi. 
Mads Doss og Kone naaede derimod begge en saare høj Alder. 
Han døde som Aftægtsmand 28. Maj 1851, 75 Aar gi.; og hun to 
Aar efter: 23. Novb. 1856 i sin Alders 88de Aar. 

Mads Doss hørte altsaa ogsaa til de ikke ganske faa, der endnu 
i levende Live maatte yde deres Tribut til den Blicherske Muse. 

Kuriøst er det forøvrigt, at en nær Slægtning af Mads Doss, 
faa Aar efter at Visen blev skreven, kom til at staa i et intimere 
Forhold til den Blicherske Familie, end Digteren sikkert skjøttede 
om, idet en af Mads Doss' Broderdøtre Mette Marie Jensdatter 
(f. ^/s 1819), der tjente i Spentrup Præstegaard, kom i Barsel- 
seng med den næstældste af Blichers Sønner; Barnet fødte 
hun hjemme i Homalt, Kristrup Sogn, den 11. Marts 1848; 
det kom til at hedde Vilhelmine Jensen, og levede forøv- 
rigt under sin Opvæxt i Vinding Præstegaard; Mettes Far var 
Jens Christensen (f. 1789), der alt i en tidlig Alder havde forladt 



♦) Anna fedt 1776; Kild f. 1777 (f 1779); Kield f. 1781; Sidsel f. 
1783; Jens f. 1786; Kirsten f. 1787; Jens (o: Jens Kusk) t ^\'\o 1789 f 
''/i 1864; Maren f. 1792; Maren f. 1796. (Se Resen Kirkebog.) 

12* 



176 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Fædrenehjemmet i Høgild for at drage til Randers, hvor han 
blev Kusk hos Kjøbmand og Forligelseskommissær Jacob Holm; 
den 18. Novb. 1818 giftede han sig med Nille Mailene Christens- 
daller, en 30 Aar gammel Pige, og flyttede nu ud paa en Ejen- 
dom, som Kjøbmand Holm havde paa Kristrup Mark; Mette 
havde flere Søskende, deriblandt en Broder, der bar det besyn- 
derlige Navn Jelle (f. ^^/i 1826). ~ Jens Christensen, der for 
Nemheds Skyld kaldtes Jens Kusk, døde som Aftægtsmand i Kjel- 
struphus den 11. Jan. 1864, 79 Aar gi. 

Forøvrigt lader det til, at hin Familie fra Høgild har haft 
stærke Udflyvertilbøjeligheder, thi ogsaa en anden af Mads Doss* 
Brødre, nemlig Kield Christensen, træffer vi omkring 1820 blandt 
de tjenende Aander i Randers*). 



En Jydsk Mordbrænderhistorie (1842). 

Ogsaa denne Fortælling er vel skikket til at illustrere, hvor- 
ledes Blicher arbejdede; han valgte sit Stof uden synderlig Kræ- 
senhed: skar bort og føjede til, som det anstod ham bedst, og 
serverede saa med et lunt Smil det hele som en «sandfærdig Hi- 
storie*. 

De, som søger Aktstykkerne til den grufulde Begivenhed, der 
danner Fortællingens Baggrund, vil forgjæves i disse lede efter et 
Stænk af den Erotik, hvormed Blicher er saa ruttes, men vil 
kun møde Ondsind og Vold og Hævnens spillende Flammer. 

Natten mellem 23—24. April 1749 brændte Randlev Præste- 
gaard. Præsten selv — Caspar Ernst Pblycarpussen Hartmann — 
hans Hustru og Børn og fire Tjenestefolk reddede sig med Nød 
og Næppe ud af Branden, mens én af hans Karle, Jørgen Jensen, 
«der ellers var en Dumme (o: en Døvstum) af Moders Liv», aldeles 
opbrændte, en anden, den 17-aarige Jens Stephensen, fik saa dybe 
Brandsaar, at han døde tre Dage efter, idet Gaarden «i Hast 
med Ild skal være bleven bespændt, og [de] ikke kunde faae 
Retirade derudaf*. — Tillige savnedes ved Morgengry en af Pi- 
gerne, den 26-aarige Maren Knudsen, Datter af Knud Snedker 
i Nøløf. Hun fandtes ved Solopgang af Hyrden Søren Sørensen 
i en nærliggende Mose paa Gosmer Mark, liggende udstrakt med 
overskaaren Strube; «saa den ene Elendighed overgik den anden ». 

*i Se S. Resen. Kristrup og Randers Kirkebøger. [Viborg Arkiv.] 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 177 

Ingen tvivlede om, at her forelaa et raat Overfald af <udædi- 
ske Mennesker*. Retten afholdt det første Forhør 28. April*). Det 
drejede sig udelukkende om det fundne Kvindelig; ^Studenter* 
Matthias Toldorph — »Conditionerende hos Pastor Hartmann* — 
forklarer, at han saa Maren sidste Gang Brandaftenen, da hun 
var inde at rede hans Seng; heller ikke hendes Medtjenerskc, 
Appellone Madsdatter eller Jomfru Mørch, havde set hende siden 
Onsdag Aften Kl. 9, da hun laa rolig i sit Kammer ••). Syns- 
mændene forklarer, at hendes Trøje var brændt af Ild, hendes 
Hue og Nakkehaar <svejen>; hun laa paa Ryggen med Armene 
ud fra sig, men man saa «hverken Kniv eller andet Mordiske 
Gevær* i hendes Nærhed; men oppe i Kirkens Vaabenhus var 
Gulv og Vægge oversølet med Blod, derfor sluttede man, at hun 
var bleven dræbt der og senere slæbt ud paa Marken. Ingen 
ytrede under dette første Forhør Mistanke til nogensomhelst, og 
der var foreløbig ingen rigtig Skred i Sagen; hvorfor Hartmann 
hen paa Eftersommeren maatte klage sin Nød hos Kancelliet for 
sin Præstegaard, der <den 23. April om Midnatstide af onde 
Mennesker forsætlig blev sat i Brand og i faa Timer lagt i Aske 
med alt hvad derudi var — — hvilken gruelige Gjærning hid- 
indtil er bleven fordulgt, fortiet og u-eftersøgt, saasom den i 
Mørket blev bedrevet, og ej bekjendt, hvem Gjærningsmændene 
ere; og siden samme ej kan faaes at vide, efterdi ingen efter 
blot Suspicion tør anlægge Sag imod nogen, saa beder Supplican- 
ten, at H. Maj. ville befale een til at inquirere i saadan Sag, 
der hører til almindelig Landefred og Retfærdighed. Og da 
Supplicanten med Hustru og Børn ved denne ulykkelige Hæn- 
delse ere gjorte Husvilde, saa beder han, at H. Maj. ville for- 
unde ham den Hjælp til hans underhavende Bygning, som i Lo- 
ven er fastsat til en vis Afgift til hver Kirke i Stiflet* •••). 

Denne Henvendelse paa højeste Sted havde til Følge for det 
første, at Hartmann 10. Novbr. s. A. bevilgedes <den sædvanlige 



•) Se Hads og Ning Herreders Tingbog (1741—63), foL 330 AF. (\^i- 
l>oiig Arkiv.) 

••) Matthias Clemens Toldorph var født i Horsens 17*23; Kandidat 
1746: Præst i Ry 1780—88, f "/if 1788. — Ogsaa Blicher ved om «cn 
Informator* i Præst egaarden, der skal have leget Kjæreste med den dræbte 
Pige- — PaaioT Hartmann var født i Kallehave ^Vu 1708 f "/s 1786: han 
%-ar Præst i Randlev 1738 — 78: han giftede sig med sin Formand Mørchs 
Datter Maren, og det maa altsaa være en Søster til hende, der gaar i 
Pnestegaarden som Jomfru Mørch, 

•**) SupplikprotokoUen, 1749, 13. Okt. (Rigsark.) 



178 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Brandstød* af alle Stiftets Kirker til sin Præstegaards Gjenopbyg- 
gelse, og for det andet : at der tilskreves Stiftsbefalingsmand over 
Aarhus Strft Chr. Ulrich von Nissen følgende Brev: 



«F. 5 



u» 



V. S. G. T. Udi Memorial af den 26. Septbr. sidstleden, 
haver Hr. Capar Ernst Hartman, Sognepræst til Randløw og 
Bierager Menigheder udi det dig allernaadigst anbetroede Stift, 
allerunderdanigst klagelig andraget, hvorledes hans Præstegaard 
sidst afvigte 23. Aprilis om Midnats Tide formodentlig af onde 
Mennesker forsætlig skal være bleven sat i Brand og i faae 
Tiimer lagt i Aske med alt hvad derudi var af Kreaturer, 
Korn og Boeskab tilligemed Linnet og Uldet, intet undtagen, 
da og tvende af hans Tieneste-Folk skal være brændt til Døde 
paa Stædet*) og en anden ilde forbrændt, foruden at en af 
hans Tjeneste-Piger, der skal være ynkelig myrdet i Vaaben- 
huuset ved Kirken, der skal ligge tæt ved Præstegaarden, og 
tivor Ilden skal være anlagt og oppustet til at stikke Gaarden 
i Brand, og derude funden Blodet af samme Pige voldsom at 
være udgydet, men hendes Legeme med afskaaren Strubbe et 
lidet Stykke Vej derfra over Markskjellet beliggende. Da som 
vi af din tilligemed Biskopen, Os elskelig Hr. Peder Hygoms 
Jierover indhentede Erklæring haver fornummen, at forskrevne 
Præstens Andragende befinder sig saaledes i Sandhed, saa er 
hermed vores allernaadigste Villie og Befaling, at du foran- 
stalter, at der om Gierningsmanden til dette Mord og Mord- 
brand bliver inquireret, og naar han maatte vorde opdaget, 
da at lade ham, til Strafs Undgieldelse, efter Loven forfølge. 
Derefter du dig allerunderdanigst haver at rætte; Befalende etc. 

Christiansborg, den 21de Novembris 1749**). 

Saa hører vi i næsten to Aar intet til Sagen, før Stiftsbefa- 
lingsmand Nissen den 4. Juni 1751 skriver til Kancelliet om dens 
daværende Standpunkt. Det hedder her, at Sagens Aktor, Pro- 
kurator Grimstrup, vel har gjort sig megen Flid, men tiltrods 
derfor dog ikke har kunnet faa Sandheden frem — <uden allene 
at 5 å 6 Personer er bleven særdeles mistænkelige, endeel som 
formeentlige virkelige Gjærningsmænd, og nogle som de, der ikke 



*) Præsten selv nævner dog kun een. 
♦♦) Jydske Missiver, Nr. 116, 1749. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 179 

vil eller tør sige Sandhed, men enten af Frygt eller for andre 
forborgne Aarsagers Skyld lægger Dølgsmaal paa Sandhed*. Han 
udbeder sig derfor Tilladelse til at maatte lade de mest kom- 
promitterede arrestere og forhøre; og som særlig mistænkelige 
nævner han saa: Jens Isachsen, hans Hustru, Kirsten Jensdatter 
Baches, og deres Søn, Isach Jensen, alle af Spøttrup. 

De vare af deres Hus Blodnatten; de er blevne sete i Nær- 
heden af Præstegaarden, mens den stod i Brand, nemlig af ceen 
Mand, som kom kjørende derforbie, hvem de skal have attaque- 
ret, og greben Hestene i Middel-Tømmen, og han mueligt at 
have svoret sig fra dennem med Forpligtelse ikke at aabenbare 
dem, for at beholde sit Liv, hvilke Omstændigheder een Kari af 
Gylling haver sagt til en Kone i Fillerup, som hun under Ed 
har forklaret, men Karlen, som derpaa er bleven examineret, 
siger nej derfor, eller rettere han kan ikke huske det, saa at 
der ikke kan sees rettere, end den Person nu dølger Sandhed 
og enten maae være bekjøbt eller band med fleere for de mis- 
tænkte og for Gjærningen vidlberygtede Persohner ikke tør sige 
Sandhed af Frygt for, af Dennem at vederfares noget ondt». 

— Som fordægtig nævnes derpaa en Skomager i Beder. — 

«Saa og en Mand navnlig Hans Clausen Kræmer i Aarhuus, 
som har logeret i Jens Isachsens Huus den Nat, Gjærningen 
skete, hvem der har sagt til en Kone af Spøttrup, da der blev 
talt om den Sag, at dersom band vidste han skulde døe imor- 
gen, kunde band sige meget i Dag, men har aldeles intet villet 
tilstaae under E^amen.* 

<Da det saaledes er umueligt at faae Sandheden frem, saa- 
længe de mistænkte gaae paa frie Fod, som de, der ellers i Al- 
mindelighed ere berygtede for ryggesløse og ugudelige Mennesker 
og hver Mand er bange for>, og Kongens Lov kræver <slige 
udædiske Menneskers Afstraffelse, andre ligesindede til Afskye og 
Forskrækkelse*, saa henstilles, at de maa paagribes for at Sa- 
gen *igjen kan komme til en frie Undersøgelse og videre Be- 
handling*. 

Skjønt Kongens Ordre til at lade fængsle de oraspurgte tre 
Personer udfærdiges allerede 25. Juni s. A.*), hengaar der dog 
et halv Aars Tid, før Ordren sker fyldest. Den ilde berygtede 
cKjæltringfamilie* [thi Navnet synes at røbe, at der var Taterblod 
i dem] havde forstaaet at gjøre sig saa frygtet, å\ man næppe 



•) Jydske Missiver 1751, Nr. 51 



180 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

vovede at lægge Haand paa dem. Deres Rygte var det værst 
mulige; især var Moderen og Sønnen Isach Individer, som var 
istand til alt. 

Den 4. Febr. 1749 havde Isach Jensen, der tjente hos Søren 
Nielsen i Rørt, sammen med en Medtjener, Svensk Laurs^ paa 
Vejen overfaldet Olle Poulsen, en af Præstens Bønder, «ilde hand- 
let og slaget ham næsten fra Liv og Førlighed*; og efterat han 
havde slæbt sig hjem, var Isach Jensen trængt ind i hans Hus 
og havde atter <slaget ham, hans Hustrue og spæde Barn blaae 
og blodige*. Præsten lod Voldsmanden stævne for Retten; men 
her blev Parterne forligte, imod at Isach Jensen bødede 10 Slet- 
dalere til Hartmann, et Træk, der viser, at den brave Præste- 
mand just ikke holdt sine Bønders Liv og Sikkerhed i nogen 
overdreven høj Pris*). 

Men disse lumpne 10 Dalere vakte Kjæltringpakkets vildeste 
Hævnsj'ge mod Præsten og hans Hus. — « Mener Du det skal 
betales!* havde Kirsten Buches sagt til Maren Jørgensdatter. 
«Gud ved det,* svarede den skikkelige Maren. Men Kirsten 
havde fortsat: «Jo, det skal betales, saa det skal svie til Marv 

og Ben! Dersom Vorherre vil unde mig Fødder og Liv 

ved Magt, skal jeg love ham for, at den røde Hane skal komme 
til at svinge og gale over ham. — — — Jeg skal love Præsten 
for, at han skal blive ligesaa ussel og arm, som jeg er!» — I 
de to— tre Aar, de endnu gik rundt paa fri Fod, truede de alle 
paa Livet, der vovede at vidne mod dem; til Præsten, der efter- 
haanden havde faact sin nedbrændte Gaard rejst af Asken, sa* 
de trøstende: at hvad der én Gang var skel, kunde ske igjen! 
Til Birthe Hjorth havde Kirsten Buches udtalt, at hun skulde 
skjære Tungen ud af hendes Mund. om hun røbede noget, og i 
det samme havde hun vist hende «en hos sig havende stor 
Stang-Kniv*. Til samme Birthe havde hun sagt, at Herredsfog- 
den burde faa en Ulykke for den Fortræd, hvori han havde ført 
dem; men da Birthe hertil bemærkede, at det nok ikke var 
Herredsfogden, der havde været dem værst, men den Kræmmer 
— Hans Clausen — som laa hos dem Blodnatten, svarede Kir- 
sten overrumplet: at havde man tænkt sig det, skulde han aldrig 
have faaet Hus hos dem. — Engang havde Birthe fortalt Kirsten 
Buches om de nye skjærpede Straffe**), der var bleven indført 



*) Hads N. Herr.' Tingbog, fol 312 ff. 
**} Radbrækning og gloende TaMigers Kneb etc. — SmI. Forordningen 
af 16. Oct 1697 med Tillæget af 5. Fcbr. 17^9. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 181 

paa det sidste mod Folk, der havde gjort sig skyldig i Forbry- 
delser af den omhandlede Art. Kristen Buches var da bleven 
blodrød og hviskede: «Aae, Birthe, nu faaer jeg saa hjertelig 
ondt!> Men Birthe havde fortsat: <Det vil bedre bide, naar I 
skal see eders Søn saa ilde mishandlet*. — Efter dette at dømme 
var det næppe overflødigt, naar Sønnen paa Vejen til Arresten 
havde indskjærpet Moderen <at vare sin Mund ad>. 

Alt pegede hen paa, at det var Mor og Søn, som havde for- 
øvet Ugjærningen, mens Jens Isachsens Brøde nærmest bestod 
deri, at han havde været de to andre behjælpelige med at ud- 
slette Sporene. 

Der var ialt fem, som havde vidnet, at de Morgenen efter 
Branden havde set Isach Jensen «sveedig og blodig« ; selv paa- 
staar han, «det var af en Sælhund, som han havde flaaet Bæl- 
len af>; men det kan ikke være sandt, for den Sælhund fangedes 
længe før. 

Simon Andersen i Boulstrup, 76 Aar gi., havde hin Morgen ved 
Solens Opgang ligget og hvilet sig ved et Led mellem Halling og 
Boulstrup Marker, og da saa han «grangivelig>, at Isach Jensen 
og Kirsten Buches ckom tumlende forbi*; Kirsten havde Mands- 
klæder paa: en hvid Vadmelstrøje og Hat paa Hovedet; Isach 
var i en hvid Lærred skj o rtel. Derpaa vil han gjøre sin Salig- 
hedsed, saa vist som han haaber med en god Samvittighed at 
møde for Guds strænge Dom. 

Svinehyrden Rasmus Gundersen havde staaet paa Hesselbjerg 
Bakke lidt efter Solens Opgang og set to Karlfolk — den ene 
med en hvid og rød Dusk i sin Hat, saadan som Landsoldaterne 
brager, løbe over Marken ned mod noget Hvidt, kaste Frakkerne 
og tumle med det Hvide, som senere viste sig at være Maren 
Knudsdatters Lig; han var bleven hel bange ved Synet af dem, 
der kom saadan tumlende, da Rædslen fra Branden endnu 
sad ham i Kroppen. 

Skjønt saaledes alle er enige om at udpege Spøttrupfamiljen 
som Gjærningsmændene, nægter de halsstarrigt enhver Skyld. 
Engang var dog Isach Jensen nær ved at overgive sig, da han i 
Arresten under grædendes Taarer kyssede Pastor Langballe paa 
Haanden, fordi han sang og bad med ham og lovede at <inter- 
cedere for ham om en mild Dødsmaade*. Men umiddelbart efter 
struttede Isach atter af stejl Benægtelse. Og Underretten maatte 
den 26. Marts 1753 dømme dem uden at have faaet deres Til- 
staaelse. Den skildrer deres Adfærd for Retten som bæstisk — 



182 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

«soin vel næsten ey tilforn er hørt af nogen Arrestant saa ugude- 
lig og skammelig en Opførseh, i den Grad har de ruttet med 
Trusler og Undsigelser, « Banden og blodige Eder>, saa de «nepe- 
lig undertiden har været til at styre». Isach Jensen har endog 
ved en Lejlighed kastet sig over Aktor foran 'Skranken, og Jens 
Isachsen har gjort Udbrud af sin Arrest under Raadstukjælderen 
i Aarhus. 

De var da modne til at tages under den omhyggeligste For- 
varing, og Underretten henviser Kirsten Buches til Manufaktur- 
Huset paa Christianshavn, Isach til Bremerholms Jærn og Jens 
Isachsen til F'æstningsarbejde i Frederits — alt paa Livstid. — 
Landstinget, der dømte i Sagen 15. Aug. s. A., forandrede Dom- 
men saaledes, at Far og Søn begge skulde sidde i Fredericia 
Fæstning, mens Kirsten skulde indsættes i Viborg Tugthus; og 
(ia Sagen et Par Aar efter var naaet frem til Højesteret, stadfæ- 
stede dette — 1. Maj 1755 — denne Dom, dog med den For- 
skjel, at Isach Jensen skulde skilles fra Faderen, for at de ikke 
i Fællesskab skulde udruge nye onde Planer; Isach blev derfor 
anbragt paa Citadellet Frederikshavn i Hovedstaden. 

Der faldt ved Højesteret mange skarpe Ord mod den slette 
Retsforfølgning, der havde hersket under Sagen; saaledes skrev 
Stampe i VotationsprotokoUen : 

«Det visseste i denne Sag er, at den fra Begyndelsen er ilde 
ført; efter skedte Ulykke er hengaaet over 13 Maaneder inden 
Sag blev rejst; — efter Kongens Ordre gik endnu et halvt Aars 
Tid før de mistænkte arresteredes; «saa de have haft tilstrække- 
lig Tid til at præparere sig». Ogsaa Weyse er af den Overbe- 
visning, at var de strax blevne arresterede og indsat hver for 
sig, havde man nok faaet Bekjendelsen ud af dem. Klevenfeldt 
udtaler, at «om Tortur i nogen Sag kunde være applicabel var 
det i denne, som H. Maj. ogsaa allerretfærdigst havde tilladt, om 
det var bleven refereret*. Ogsaa Arenstorph beklager, at der 
ikke er bleven anvendt Tortur. Der ytres blandt Dommerne en 
vis Medynk med den gamle Jens Isachsen; en enkelt vil endog 
have ham pure frikjendt. 

Om den dræbte Maren Knudsdatter falder der følgende Be- 
mærkning, der dog ikke vinder nogen Tilslutning: 

• Der er et Slags Præsumtion, at den dræbte Pige maa have 
været i Ledtog med, eftersom hun har faaet sit Toj' ræddet, 
havde Klæder paa, da hun blev opvakt; en brændt Lægte er 
funden i Vaabenhuuset, som Dagen tilforn laae i Præstens Loe, 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 183 

saa det er troeligt, at de siden af Frygt for at røbes, have di*æbt 
hende •).» 

Men Synsforretningen havde jo godtgjort, at hun havde Brand- 
saar og svedne Pletter i Tøj og Haar, hvad der synes at frikjende 
denne ulykkelige Skabning. 

Denne Brand er saaledes en evig Gaade. De tre, der kunde 
have talt, gik alle i deres skumle Grave uden at have røbet 
noget. Om Faderens sidste Skjæbne ved vi dog intet. Sønnen 
derimod lader endnu engang høre fra sig, idet han fra sit Fæng- 
sel udfærdiger følgende ydmygelige Ansøgning: 

Høybaarne Riigs Greve til Ysenburg, Byddingen 

Høybydende Hr. Kammerherre og Oberst 

Ridder, Naadige Herre! 

Deres Høy Grevelige Excellence vilde i Naade tillade, at 
Jeg Arme, Fattige forladte Menneske, og Schlave, understaaer 
mig i allerydmygeste Underdanighed herved at foredrage, hvor- 
ledes jeg formedelst onde Menniskers falske Udsigende uskyl- 
digen er bleven bragt i Mistanke at have været Aarsage til 
een udkommende Ildebrand udj Randløw Præstegaard ved Aars 
udj Jylland, og dets Aarsage efter 3de Aars udstandene Arrest, 
tildømt, paa Hans May*' Kongens Naade at arbeyde her udj 
Citadellet Frederichshavns Schlaverie, hvorudj jeg allerede ha- 
ver tilbragt 3de af mine heste Ungdoms Aar**). Da jeg nu til- 
forn fra min Alders 16de Aar af haver tient Hans Mav** som 
•een Erlig troe Soldat ved det Øster Jydske National Regiment 
udj 10 Aar, og endnu er døgtig, tillige af Hiertet ønsker i 
mange Aar som Soldat at tiene min allernaadigste Arve Herre 
og Konge : Altsaa indflyer jeg til Deris Hoy Grevelige Excellence 
med allerydmygeste underdanigste Bøn og Begiering ved Høy- 
formuende Forestilling at see mig befriet fra mine Baand og 
Elendige Tilstand og derjmod sette mig ved Deris Høy Greve- 
lige Excellences allernaadigst andfortroede Regiment, og Hr. 
Major Wildenradts underhavende Compagnie som Soldat, da 
jeg i allerydmygeste Underdanighed forsikrer at tiene som en 
ærlig retskaffen Soldat min Liveslid, og for saadan store 
Naades Beviisning uafladelig at bede den Almægtige Gud 



*) Se Højesterets Votationsprotokol, 1755, S. 141—54 (Rigsark.). Sml. 
hermed Hads-Ning Herr.' Tingbog 1749—53 (Viborg Arkiv). 
**) Han var dengang 47 Aar gi. 



184 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

vil belønne Deres Høy Grevelig Excellence, som i dybeste For- 
nedrelse leve ; 

Deris Høy Grevelige Excellence, Naadigste Herres 
Allerringeste Underdanigste Rneckt og Slave 

Cittadelle Friederichshavn, ^*^^^ Jensen.* 

d. 6te Marty 1758. 

Denne «slaviske» Underkastelse hjalp dog i dette Tilfælde 
ikke den snedige Forbryder. Isledctfor Anbefaling vedhæftedes 
der hans Ansøgning følgende Udtog af Landstingsdommen, at «det 
vilde falde alt for betænkeligt ligesom og usikkert for alle Ved- 
kommende, som Arrestanterne haver opført sig saa grove og 
formastelige imod, om nogen af dem skulle vente nogensinde 
paa frie Fod at vorde slillct». Desuden gjøres der opmærksom 
paa, at det ikke er «paa Kongens Naade, men paa LiDstid, han 
er hendømt. Hvorfor Kancelliet den 11. Maj 1758 lader svare, 
«at der ved denne Slaves Begiæring om Løsladelse intet er at 
gjøre>*). 

Isaeh Jensen maa da atter ud med Skubkarren, indtil Døden 
udfrier ham den 11. Maj 1765. Han var da 54 Aar gi.**) 

Hans slette Moder, Kirsten Buches, overlevede ham; hun 
døde i Viborg Tugthus 8. Maj 1767, 88 Aar gi., efter at have 
siddet bag dets graa Mure i 12 Aar. 

Det dramatiske Møde paa Kjøbenhavns Vold mellem *en 
rundrygget, hvidhaaret StokhussIavc» og én af Blichers Ungdoms- 
venner er saaledes kun el poetisk Paahit. 



♦) Kancelliskrivelse Nr. 168 (1758). 
**) I SlaveruUen (i Christianshavns Kvindefængsel) optræder han un- 
der Nr. 898 med følgende Vedtegning: «Ehrlich; geboren 1711 JQtland. 
Lutherisch. Profession: Rademacher. (Han var gifl^ men havde ingen 
Børn.; Herkomst: eines Bauern Sohn. Forbrydelse; »Ist in Verdacht 
eincn Priesterhof im Brand gestecket zu haben» Straf: »Zeitlebensc 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 185 



Bettefanden (1846). 

I Provinsarkivet i Viborg gjemmer man Dokumenterne til en 
Rommissionssag, hvis Undersøgelse strakte sig over 7 Aar (1837—44) 
og har affødt over 50 tætskrevne Protokoller, hver saa tyk som en 
Huspostil, foruden et Utal af Papirer og Dokumentpakker. Det 
er en Forbryderroman, som den trykte Litteratur ikke ejer Mage 
til, fordi hvert Træk er « Sandhed », der er beediget «med op- 
rakte Fingre*. Naar man engang ønsker et usminket Indtryk af 
Retstilstanden under de sidste Aaringer af højsalig Frederik den 
Sjettes glorrige Regimente, saa tage man for sig dette Vognlæs 
Protokoller, der er rodet sammen af bemeldte Kommission 
(nedsat 27. Maj 1837). Og med sligende Forundring vil man følge 
de svedende Kommissionsmedlemmer gjennem deres Tusindtal af 
Forhør, der bringer de frygteligste Gjærninger op i Dagen, og 
ender med at hvirvle i Tugthuset Flokke af forbryderske Indivi- 
der, Husfolk og Gaardfolk imellem hverandre. De nøgne Tal 
vil tale: Ved Kommissionens Slutning i 1844 hendømtes af selve 
Kommissionen 79 Personer i Fængslerne — deraf 7 til Kagstryg- 
ning samt livsvarigt Tugthus, Resten dels til Stokhusslaveri i 
indtil 12 Aar, dels til større Fængsels- eller Vandogbrød-Straffe; 
men foruden de af Kommissionen Dømte, hjemsendtes til Lan- 
dets forskjellige Jurisdiktioner 156 Individer som strafværdige. 
Det var i Sandhed en General-Oprydning blandt de forbryderske 
Elementer i tvort Land Nørrejylland*! ~ Saa kunde da den 
skræmte Bonde atter gaa tryggelig med Tøjrekøllen i Skyggen af 
Rold Skov. 

Kommissionen havde sit Sæde i Aalborg; dens Nedsættelse 
var foranlediget ved et natligt Indbrud den 19. Marts 1837 hos 
Chr. Sørensen i Byghaven (Kjær Herred), hvor man havde bun- 
det og mishandlet Beboerne. Ved den Tilfældighed, at Skomager 
Lorenz Jacob Meier — et udpræget Forbrydertalent, født i Aal- 
borg *% 1800 og velkjendt i alle Tugt- og Rasphuse — var blandt 
de første, der nappedes, fik Sagen Navn efter ham; men egentli<^ 
burde Navnet: Bettefanden d: Johannes Jensen, Stenild, skrives 
hen over alle de 50 Protokoller, thi det er dog denne af Blicher 
forevigede Mandsling, der er Aanden i det hele, og hvis svedne 
Aasyn dukker op af alle de alenlange Forhør som en Ræve- 
Lunte over et Rugfald. 

Lad os da engang se lidt nøjere paa denne Miniatur-<Kjel- 



186 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

tring», der i fuld udvoxet Tilstand ikke maalte mere end 5S 
Tommer. 

Begyndelsen til hans bugtede Løbebane er omhyggelig an- 
tegnet i Vejerslev Kirkebog (paa Mors) som følger: 

«6. Marts 1801 blev omløbende Forældre Jens [Nicolai] Chri- 
stian Pedersen og Anne Dorthe Hansdotter deres Barn hjemme- 
døbt hos Mads Redsted i Vils og kaldet Johannes.* 

Selv siger Bettefanden, at hans Far var «Landkræmmer> og 
hed Claudi. — Bettefanden blev, som de fleste Omløbere, født 
paa Gjennemrejse; Mors var kun en Station; hans Forældre 
boede til hans 11. Aar i Grynderup (Gislum Herred); paa dette 
Tidspunkt — 1812 - flyttede de til Stenild ved Hobro. Bette- 
fanden passede Kreaturer om Sommeren (bl. a. i Rørbæk), men 
opholdt sig hjemme hos Forældrene om Vinteren; saadan gik 
Tiden til hans Konflrmation i 1818*); saa kom han i Skomager- 
lære hos Peder Møller i Randers; efter V* Aars Forløb var han 
kjed af det, kom hjem hos Moderen < Kræmmerenken » og slog 
Dank et halvt Aars. Tid; begyndte saa paa Uhrmageriet og var 
hos Jens Madsen i Troelstrup et Aar; saa søgte han atter hjem 
til Stenild, hvor han snart efter kom i Besiddelse af Moderens 
Hus; og da han nu havde Reden, saa han sig, som rimeligt var, 
omkring efter en Mage, og den 30. Juli 1826 viedes han i Frej- 
lev Kirke til Tjenestepigen Mette Pedersdatter fra Tostrup. — Til 
Belysning af hans Færden i disse Aar, vil vi anføre en Skri- 
velse, der paa Rettens Foranledning i 1842 udfærdiges af St. 
Blichers Fætter, Lauritz Blicher^ Præst i Sønderholm; den lyder 
saaledes : 

«Omspurgte Uhrmager Johannes Jensen af Stenild, ogsaa 
bekjendt ved Navn Johannes Kræmmer og senere berygtet un- 
der Navnet Bitte Fanden, har rigtig nok efler opgiven Forkla- 
ring afvexlende opholdt sig i Freilev Sogn i Aarene 1825 og 
1826; — 1826 tjente han i Høe- og Korn-Høst Gaardmand Niels 
Smed i Freilev, hvor han ei blev mistænkt for nogen Utroskab 
og forrettede i sin Tjeneste, hvad ham paalagdes. I samme 
og næstforegaaende Aar havde han stundom Ophold hos sin 
Broder, Husmand Jens Christian Smed i Freilev^ og beskjæfti- 
gede sig med at gaae omkring og sælge Kram af Tørklæder 
og Alen[varer]. — Det hændte sig paa den Tid, at han en 



*) Hans Lærer giver ham ved denne Lejlighed dette Skudsmaal : 
« Kundskab antagelig god. Opførsel uden Anke». 



HISTORISKE RANDGLOSEK TIL BLICHERS NOVELLER. 187 

Aften kom sildig hjem, [an]givende at være bleven overfaldet, 
plyndret og pryglet; det angivne Factum blev ej beviist, men 
der er Mistanke om, at det Hele har fra hans Side været op- 
digtet; siden han i Efleraaret 1826 forlod sin Tjeneste hos 
Gaardmand Niels Smed, har han ej havt Ophold i dette Pa- 
storats Sogne. 

L. Blicher, 
Sognepræst for Sønderholm, 
Sønderholm Præstegaard, Nørholm og Freilev Menigheder. 

29. Maj 1842. * 

I disse Aar begynder Forbryderen allerede at stikke Heste- 
foden frem. Sit nom de guerre skal han have erhvervet sig paa 
følgende Maade: 

Han var kommen i med en Slagter fra Aalborgkanten; af 
deooe laante han en Dag en Kohud, paa hvilken Hornene endnu 
sad; indsvøbt i denne Hud traadte han en Aften ind til en gam- 
mel Kvinde og opfordrede hende med hul Røst til at udlevere 
ham, hvad hun ejede af Gods og Penge; da hun troede at 
have klar Fanden for sig, lod hun Skurken tage efter Behag. 
Siden hed han i Folkemunde Bettefanden. 

Den 17. Juni 1827 indsattes han i Viborg Tugthus paa et 
Aar for Tyveri og Hæleri sammen med en Kollega Christen Mad- 
sen (Hoppe) fra Nørager, halt paa Benet, « skarp af Ansigt og 
har et trædsk Smib. 

Undall giver ved denne Lejlighed Bettefandens Signalement 
saaledes : 

^58 Tom, høj; blaa Øjne, mørkt Haar, temmelig store brune 
Øjenbryn; noget magerlnden af Ansigt; en kort, flad Pande; en 
stor, lige Næse, der drejer til Højre; kort Overlæbe; middel 
Mund og Hage, smaa Ører uden Læbber og uden Huller. — 
Middel Hals; klein af Skuldre og Lemmer. Smaa Hænder. Taler 
Jydsk. Har et meget skarpt og ikke aldeles almindeligt Ud- 
seende. > 

En halv Snes Aar efter skildrer en Bonde under et Forhør 
ham som «en bette stakke' Mand, men javn før». 

I Tredverne drager han om i Landet med « Klotrups fra- 
skilte Hustru » og faar i den Anledning (1836) 8 Dages Vand og 
Brød for Hor tiltrods for, at han hævder, al han og Fruentim- 
meret kun i « Nødstilfælde* har delt Seng sammen. Aaret efter 
(1837) arresteres han af merbemeldte Kommission ; de bruger hele 
7 Aar til at klemme Sandheden ud af ham, men da er det og- 



HISTORISKE RANDUI^SER TIL 



NOVELLER. 



saa artige Ting, der kommer for Dagen. Den lille uhyggelige 

• Mellemregning', som Kommissionen efter sin 7-aarige Under- 
søgelse har faaet med Bettefanden, og hvoraf en Afskrift som 

• Følgeseddel* i 1844 ledsager ham ind til Christianshavns Tugt- 




luis, vidner inn, al det vtir (laa Tide, at han Hk lettet .Samvittig- 
heden: den udviste nemlifj følgende tiinfje Anklagepunkter: 

(i fuldbyrdede o(> 2 )ihinlat>te, ufuldbyrdede Røverier; 2 
• Underslwltelser af Kovericr-: 8 fuldbyrdede Og 5 ufuldbyrdede 
natlige Indbrud: 17 fuldbyrdede simple Tyverier; 1 Tyvsmedvi- 
dori: 1 Hæleri: desuden deltnjiel i Phiner til 7 forskjellige tilsig- 
tcde Korbryilelsor. 

Vi skul lidt udfurli^ere omtale et Par af de mærkeligste af 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 189 

disse Meriter, som gamle Folk i de paagjældende Egne endnu 
vil være istand til at mindes. 

Det første røveriske Angreb gjaldt hans egen Svoger Husmand 
Simon Pedersen i Voldsted, som Bettefandcn vidste i Besiddelse 
af en Del rede Penge. Overfaldet foregik Natten mellem 18.~19. 
Marts 1833 i Ledtog med den ovenfor nævnte Lorentz Jacob 
Meier og en anden Forbryder ved Navn Peter Fr. Hjorth, Efter 
en forud lagt Plan bandt de baade Manden og Konen og udtog 
derpaa 200 Rdl. af en Kiste. Forinden de forlod Huset, lagde 
de dog et spædt Barn til den bundne Moders Bryst; da de var 
komne ud, huskede de, at der var en 7 Aars Dreng, som de 
ikke havde faaet bunden; én af dem gik nu tilbage og bandt 
ogsaa ham, for at han ikke skulde løse Forældrene. Efter to 
Timers Forløb bed dog Simon Sønnens Baand over med sine 
Tænder, hvorpaa Knægten befriede de andre; men da var Ban- 
ditterne allerede i Sikkerhed. 

Det andet Røveri gjaldt Udflyttergaardmand Rasmus Chri- 
stensen i Almtoft (Lysgaard Herred); Bettefanden havde faaet op- 
snuset, at denne enligtboende gamle Mand for nylig havde faaet 
solgt et Par Stude; og om Natten 8. Oktbr. 1834 borede han et 
Hul i Lervæggen og krøb ind i Huset sammen med en Skomager 
Lars Chr. Larsen (Kragelund), mens Fruentimmeret Ane Marie 
Kioirup holdt Vagt udenfor; Bettefanden var bevæbnet med en 
afbrækket Bajonet; da de kom ind i Stuen stod den gamle 
Bonde aldeles splitternøgen og trak Slagværket op; ham over- 
prak de over hele Kroppen for at faa ham til at røbe Pen- 
genes Gjemmested, og hans gamle Kone fik et Stød for Brystet, 
saa hun dejsede baglænds over i Sengen ; efter 10 Minutters For- 
løb fjernede de sig med Pengene for de to Stude; forinden havde 
dog den vagthavende Kjælling set sit Snit til at smutte gjennem 
Hullet i Lervæggen og stjæle to Kjødpølser, der hang ved Kakkel- 
ovnen. Skomageren fik Kjødpølserne og Vs af Pengene; de an- 
dre Vs — 20 Rdl. — gravede Bettefanden samme Nat ned i det 
nordvestre Hjørne af Kirkegaardsdiget i Viborg, hvor Rettens Folk 
senere gjentagne Gange søgte efter Skatten ; saaledes den 21. Nov. 
1839, da Bettefanden under fuld Bevogtning selv var paa Pladsen 
for at udpege Stedet; forgjæves? Tiltrods for at 80 Alen Dige 
blev gjennemsøgt paa det grundigste, fandtes intet; det formen- 
tes, at Bettefanden forinden havde givet «den saakaldte Randers- 
Lise* fornøden Oplysning om Skattens Gjemmested og nu gottede 
sig ved at trække den strænge Ret rundt ved Næsen. 

Det tredje Togt — 2. Juli 1835 — gjaldt en Præsteenke i 

J«pfw AaKJier: Blicher IL 13 



190 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Lilleaars: Fru Lemvig, f. Nysom, der boede ene sammen med 
sin Tjenestepige. Bcttcfandens Hjælpere var ved denne Lejlighed 
Smeden Anders Hansen Nørager og Gaardmand Germann Willadsen; 
Bettefanden var kommen til Germann lidt før Aften og havde aftalt 
Sagen med ham, hvorpaa han gik i Seng for at vildlede Gaardens 
Folk ; ud paa Aftenen stødte de sammen med Smeden ved et Faare- 
hus paa Lillelindrup Mark; her drak de hver en Pægl Brændevin 
for at stive sig af og ankom til Enkens Hus ved Midnatstid. Bette- 
fanden og Smeden gik ind ad et Vindue, mens Germann, der 
havde givet Anvisning paa Enken, vogtede Husets Udgange; saa- 
snart de var komne ind, sprang Smeden hen og holdt Dynen 
krystet om den vidskræmte Præstekone, mens Bettefanden rodede 
rundt i hendes Chatol; han fandt imidlertid intet af hvad han 
havde ventet, og Smeden truede nu den stakkels Kvinde paa Li- 
vet til at staa op i bar Særk og vise Røverne, hvor hun havde 
sit Sølv- og Guldtøj. Paa nøgne Fødder ledte hun dem da over 
en Gang og ind i en Qærnere liggende Stue, hvor hun gjemte 
nogle mindre Kostbarheder; Tjenestepigen, der hidtil var forble- 
ven ubemærket, fattede strnx Madmoderens Strategi og søgte i 
det blotte Linned at flygte ad en Bagdør for at hente Hjælp hos 
Naboerne. Men Germann passede paa som en Smed og drev 
hende med nogle velrettede Slag af en Pilekjæp paany ind i 
Huset. Efter en Times Rumstering forlod de Enken med 650 
Rdl. i Obligationer og 150 Rdl. i Dukater og Sølvtøj. 

Da det er en Selvfølge, at Bettefanden helst introducerede 
sin infernalske Person paa de Steder, der laa Qærnt fra andre 
Mennesker, hvad kunde saa ligge heldigere for hans skumle Hen- 
sigter end GJedhuset i Haderup Sogn, der dengang som tildels 
endnu laa omgivet af milevid, øde Hede til alle Sider. Her 
boede i Tredverne en Husmand Ole Andersen^ der nu og da gav 
Logis til Kræmmere og andet vejfarende Folk. Han havde og- 
saa fiere Gange huset hin forbrj^derske Smed fra Nørager i de 
Aar, da han trak Landet rundt som Kramkarl; da Smeden havde 
et Horn i Siden paa Ole Andersen, ved hvis Kone han troede 
at have faaet nogle Penge tilgode, som hun ikke vilde betale, og 
han desuden kjcndle Ole som en ret velstaaende Mand, foreslog 
han Bettefanden, at de i Fællesskab skulde aflægge en lille nat- 
lig Visit hos Ole Andersen. Bettefanden fandt Forslaget fortræffe- 
ligt. Og en tidlig Augustmorgen 1835 kom de to Skintinger frem 
af Bettefandens Hus i Stenild for at begive sig paa Vej til det 
7—8 Mil fjærne Gjedhus. De ankom til Bestemmelsesstedet sent 
om Aftenen den 21. August, men da de var noget matte i Sok- 



HISTORISKE 



TIL BLICHERS NOVELLER. 



191 



kerne efter den laDge Vandrioff, og de tillige ansaa Dagen, naar 
alle var i Marken, for den bedste Tid >al arbejde> paa, krav- 
lede de op paa Høhjaldet i et af Udhusene. Her laa de to 
Røvere nu og lurede denne Nat og hele den paafølgende Dag, 
uden at det lykkedes dem at faa alle Beboerne til at forlade 
Huset paa én Gang. De udspekulerede da en ny Nederdrægtig- 
hed til Ole Andersens Fordærvelse og iværksatte den paa føl- 
gende Maade: Saasnart det alter var bleven Nat, og Folkene var 
gaael til Ro, lod Banditterne sig lydløst glide ned fra Høloftet; 
paa Toften udenfor Huset fandt de en Hest tøjret; de aftog dens 




Tøjr, som de i Mangel af Kniv nicde i passende Stykker over 
en stor Sten; en Egcknippcl uf Form som en Vognkjæp, som 
Smeden havde fundet i el Vognskur, knappede tian omhyggeligt 
ind under Frakken, hvorpaa han nærmede sig Sovekammervin- 
duet; og kaldle med hul, fordrejet Stemme: •Wolle, Wolle! 
Sover Du, Wolle!> Saasnart han havde fnaet Ole vaagen, for- 
talte han — stadig med fordreje! Maat — en bedrøvelig Historie 
om, hvorledes han, der var en holstensk Pranger, havde væltet 
med Vognen en Fjerdingvej inde paa Lyngen og ikke kunde faa 
den paa ret Kjøl igjen ved egen Hjælp. Den tjenstvillige Hede- 
bonde kom da snart halvpaaklædt frem i Døren, parat til at yde 
Skurken en Haandsrækning; de gik nu sammen ind i Mørket; 
Ole Andersen trippede, ivrig for at hjælpe, hen over Lyngen med 
sine Træsko i Haanden; Smeden holdt sig turende og langbenet 
ta Kjende bagefter, stadig med Frakken tætknappel over Ege- 



192 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

kniplen. Da de var komne ^1% Fjerdingvej ind paa Lyngen, 
kastede Røveren Masken og lod Kniplen suse ned over den intet- 
anende Oles Arme og Skuldre; han styrtede til Jorden; Bandit- 
terne kastede sig over ham — thi nu var de pludselig bleven 
to; han kom dog atter paa Benene og huggede sig fra dem, 
men indhentedes paany; Smeden slog en Løkke om hans Hals, 
som Ole dog frigjorde sig fra, imens han holdt paa Kniplen; 
atter blev han slaaet til Jorden; de truede ham med Kniv, om 
han skreg; og da de nu havde pryglet ham til at ligge stille, 
kom Rebene frem, og man bandt hans Arme paa Ryggen og 
slog hele tre tykke Hampesnore om hans korstvungne Ben. Bette- 
fanden bandt, og Smeden holdt. Nu begyndte man at udfritte 
ham om hans Penge, og da ogsaa Kniplen her havde gjort sit, 
stak Smeden Haanden i Oles Lomme og udtog Chatolnøglen, og 
efterat de havde truet med at vende tilbage og slaa ham død paa 
Stedet eller stikke Ild paa Ejendommen, saafremt han gav et Kny 
fra sig, begav de sig i Rend mod Huset. — Ole søgte forgjæves 
at frigjøre sig fra sine smærtefulde Baand; men alt, hvad han 
kunde udrette, var at trimle lidt rundt i Lyngen; og da ogsaa 
det var forbundet med Sraærte, laa han omsider stille hen 
med sine Øjne fæstede paa Hjemmet. Paa én Gang saa han, 
der tændtes Lys i Huset; det fo'r frem og tilbage i stor Forvir- 
ring; han tænkte med Gru paa sine tre smaa Børn, der nu sam- 
men med al hans Ejendom var prisgivet Røvernes Luner; og 
Lyset blev ved at hvirvle ud og ind, op og ned — i næsten en 
Time. Da stod det med ét ganske stille, og da det havde staaet 
saaledes en Tid, vidste Ole, at nu havde Røverne forladt Huset. 
Han vovede sig da til at gjøre Anskrig, og langt om længe kom 
Karlen Ole Poulsen Skinderholm — hidkaldt af hans Skrigen — 
over Lyngen og skar hans Baand over. Da havde han ligget 
bunden i to Timer. Med Møje kunde han ved Karlens Arm 
stavre til sit Hjem, hvor Røverne havde huseret galt nok; dog 
havde de intet Ondt tilføjet Børnene; men Husholdersken, Else 
Pedersdaller (Oles Kone levede nemlig ikke mere), havde de truet 
med Kniplen, om hun ikke fonstrede ret. Bettefonden havde 
forgjæves opbrudt to Chatoller; var saa gaaet ud i Kjøkkenet og 
havde tændt et Lys ; fandt her en Øxe, gik atter ind i Stuen og 
huggede Chatollets Gjern mer op. Udbyttet havde dog ikke været 
stort: 27 Rdl., nogle Klædningsstykker og en Flaske Brændevin, 
det var alt. 

Saasnart Røverne var vel ude af Huset, fik Else en Hyrdetøs 
— Appellone Mikkelsdatter — jaget over til Kjølvraa; der kom 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 193 

Folk til; to Karle kastede sig paa Oles Heste; én red til Sogne- 
fogden i Haderup, en anden til Sunds; begge uden Resultat; 
men nogle Mænd fra Kjølvraa kunde «slave> Røverne ned over 
Heden til Karup Bro og videre forbi Kroen, men her blev Spo- 
rene efter Støvlesinkerne borte i Græsagrene*). 

Da Bettefanden i 1S41 sad i Arresten i Aalborg, og Kom- 
missionen — 6. Juli — havde sin Forhørsdommer i Gjedhuset**), 
kunde Husholdersken endnu erindre, at den ene af Røverne var 
saa meget højere end den anden; begge var de sortladne og 
havde skarpe Træk; den lange var i en halvgammel, mørkeblaa 
Frakke, mens den stakkede var iført en kort, blaa Trøje. Else 
indrømmer dog, at hun havde været altfor bange til rigtig at 
turde se paa dem. Alt, hvad den udplyndrede Ole Andersen fik 
tilbage, var en Fruentimmerkjole til en Værdi af 2 Mk. — Be- 
givenheden er endnu i frisk Minde der paa Egnen tiltrods for 
de 70 Aar, der ligger imellem. 

Endnu skal vi kun omtale det røveriske Indbrud som Bette- 
fanden Natten mellem 12.— 13. Novb. 1835 forøvede hos Gaardejer 
Niels Sørensen (eller Mortensen) i Ersted, midtvejs mellem Aalborg 
og Hobro. Hans Hjælpere var ved denne Lejlighed Hans Peter 
Frederik Hjorth, som sj^nes at have været en særlig brutal Røver, 
desuden Skjærsliber Niels Christensen Larsen; ogsaa Germann 
Willadsen og en Person ved Navn Lars Petersen Wandtrang var 
indviede i Sagen. Sent om Aftenen mødtes Banden ved Torsted- 
lund Skov, hvor de delte den medbragte Beholdning af Brænde- 
vin: tre Mand høj, nemlig Bettefanden, Larsen og Hjorth, ankom 
de til den enlige Gaard ved Midnatstide; Bettefanden bar som 
Vaaben en halv Hestesko, Hjorth havde i Haanden et langt 
Drejejæm. De rev en Karm Vinduer ud paa Salsens søndre 
Ende med en saadan Voldsomhed, at et Stykke af Lervæggen 
gik med i Løbet; gjennem Storstuen listede de sig med stor For- 
sigtighed og anførte af Bettefanden hen mod Sovekammerdøren, hvis 
Haspe de sagte Qærnede, hvorpaa de under dyrisk Hylen kastede 
sig over alle, der laa i Sengene. Niels Sørensens Kone havde 
ved Røvernes Indtrædelse slængt Fødderne ud over Stokken, men 



*) Til Sammenligning mellem før og nu kan det anføres, at vi slet 
ikke har fondet dette skumle Overfald omtalt i Datidens Presse; derimod 
ses det af Viborg Stiftstid., at der Natten efter Begivenheden er gaaet et 
mægtigt Tordenvejr over Egnen. 

••) Herredsfoged Nellemann fra Holstebro havde dog optaget Forhør 
PM Stedet aUerede V« 1835. 



194 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Hjorth sprang ind i Sengen, og med det ene Ben hen over Konen 
holdt han hende fast for en Tid; hun slog sig dog fra ham, 
men ramtes nu i Næse og Mund af Bettefandens Hestesko, hvor- 
paa hun atter skødes op i Sengen og bandtes; da hun paany 
gled ned fra Dynerne tog Bettefanden hende i Nakken og hug- 
gede hendes Ansigt gjentagne Gange mod Stengulvet samt slog 
hende oven i Issen ; tilsidst rev han et Tørklæde af hendes Hoved 
og bandt hendes Hænder foran paa Brystet og lod hende i denne 
Stilling ligge paa Gulvet. Imens huserede de andre med den 
ulykkelige Niels Sørensen; flere Gange var han bleven ramt i 
Hovedet af Bettefandens Hestesko, saa Blodet drev ham ned over 
Ansigtet. Nu kastede Hjorth sig over ham • som et Vilddyr og 
gjennemhullede og oprev næsten hele hans Legeme med det 
frygtelige Drejejærn, hvoraf Banditten — som han troede — be- 
holdt saa meget inde i Haanden, at det ikke gav Dødssaar. Blo- 
det stiede flere Gange op i Hjorths Ansigt, og mens han tum- 
lede med den kraftige Mand for at vælte ham om paa Maven 
og tvinge hans Arme overkryds paa Ryggen, havde Bettefanden 
allerede i et Hængeskab fundet Skatten, som han — ubemærket 
af Medhjælperne — skyndsomst stak til sig. En halwoxen Søn 
og en Datter paa 12 Aar, der laa i Seng sammen, slap betyde- 
ligt billigere end Forældrene; Sønnen fik el Ræk over Armen, 
og Pigebarnet, der søgte Flugt i det blotte Linned, indhentedes 
i Forstuen af Bettefanden og slæbtes ved Haaret atter ind i Sen- 
gen. Nu var Niels Sørensen endelig bleven saa medtaget af 
Hug og Blodtab, at han indgik paa at lade sig binde; men som 
Hjorth var ifærd med at slynge Bindsierne om hans Arme, kom 
Skjærsliberen til med den for Røverne frygtelige Meddelelse, at 
Konen under Hurlumhejen var kravlet ind under Bordet, havde 
der overbidt de Baand, som skar hendes Haandled, og var 
flygtet efter Hjælp. Som tre onde Aander forlod de nu Huset 
under hule Forbandelser. De havde da huseret derinde en halv 
Time, der for de hjemsøgte havde været som en Evighed; Niels 
Sorenscn havde faael 36 Saar fra V«— 2 Tommers Længde; en 
Flænge paa venstre Laar maalte endogsaa 5 Tom. i Længden og 
^ 8—'^ 4 Tomme i Dvbden. Desuden havde de brækket ham 
et Ribben. Han dode et Aarstid efter, og ingen kunde være i 
Tvivl om, at de frygtelige Mishandlinger havde været Aarsag til 
hans Endeligt. 

Denne uhyggelige Tragedie gav .\nledning til et helt lystigt 
Efterspil, hvor Hævngudinderne fejrede en dem velundt Triumf 
over den forbryderske Smaadjævel fra Stenild. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 195 

Indbruddet hos Niels Sørensen havde langt fra været nogen 
fed Forretning; Bettef^nden havde indkasseret 110 Rdl. som sin 
Part; men Udbyttet for de andre var nærmest en lang Næse. 
Da Stenild-Manden ogsaa ved andre Lejligheder havde vist sin 
Træskhed mod de Kammerater, der arbejdede i hans Brød, 
besluttede de at give ham en lille Advarsel. Til den Ende 
allierede Hjorth sig med Smeden fra Nørager, der ogsaa havde 
en lille Høne at plukke med Mester Langfinger, idet Bette- 
fanden engang havde villet bestjæle ham i Hobro Marked, men 
da det mislykkedes havde faaet en Ven til at afprygle ham, saa- 
som han selv var for stakket til det. Smeden havde siden den 
Tid været lynende gal i Hovedet, og gik med stor Glæde ind 
paa den Plan, ved hvilken Hjorth vilde lære Fyren mores. Nat- 
ten mellem 15. — 16. Febr. 1836 stod de to Hædersmænd da hævn- 
glødende udenfor Bettefandens Hytte i Stenild, parate til at op- 
stille Fælden for den Snedige. Hjorth traadte hen til Vinduet 
og bad ham staa op og linne Døren, da han havde noget vig- 
tigt at meddele ham. Bettefanden vrissede og bad ham forføje 
sig bort; han var træt og vilde have Ro. Hjorth lod sig dog 
ikke slaa af Marken dermed, men begyndte at tale om noget 
Sølvtøj, der var bleven sendt ham til Bettefanden af Kollega 
Lorenz Meier, og som han foregav at have stukket tilside ude i 
Heden. Bettefanden forvandt under denne Oplysning noget af 
sin Tværhed og begyndte at spidse Ører; Hjorth indflættede 
snedigt nogle Ord om, at man da ikke vel kunde betro den Slags 
Sager til Smeden; Bettefanden opgav pludselig enhver Opposition 
og begyndte at harke og smaapusle inde i Stuen; lidt efter stod 
Mandslingen halvpaaklædt i Husets Gangdør. De fulgtes nu ad 
bort fra Hytten. — Da de var komne et Stykke ind paa Heden, 
maatte Puslingen træde af paa Naturens Vegne; Hjorth fjærnede 
sig, som han sagde, for at søge efter Sølvtøjet. Som Bette- 
fanden sad der ydmygelig i Lyngen, kom Smeden til og trak 
ham én oveni Hovedet med en Stok, saa han sank om i sine 
Gjærninger. Bettefanden bad ynkelig for sig, men Smeden blev ved 
at hamre løs paa ham, alt imens han spurgte om, hvor han havde 
sine Grunker? Nu kom ogsaa den trædske Hjorth tilstede. tHvor 
er Pengene fra Ersted ?» brølte han, mens nu to Stokke dansede 
Poiskdans over Bettefandens Uldenbul. Den bitte Mand nævnede flere 
Gjemmesteder, saasom Kirkegaardsdiget i Stenild, en Mose der i Nær- 
heden osv. Men da de endnu ikke havde Tillid til hans Oprigtig- 
hed, besluttede de at prøve hans egen Methode paa ham : de bandt 
da hans Hænder med hans eget Halstørklæde, skubbede ham afsted 



19< 



RANDGLOSER TIL BUCBBRS NOVBLLER. 



længere ind over Lyngen, mens Smeden gik bag efler og tarsli 
ham som et Dyr. Under denne bodfærdige Vandring slap det 
omsider ud aT Kjeltringen, at han jo da ogsaa havde Lidt ■ en 
Hovedpude paa sin Seng i Stenild. iHvormegetf> buldrede de 
to Vildmænd og løftede atter Kniplerne. il50 Rdlr.!> støn- 
nede Puslingen, mens Vaabnene atter faldt i Ro. — Saasnart 
Gavtyvene havde fanet denne Oplysning, tvang de endnu engang 
Bettefanden i Knæ, sur- 
rede hans Arme og Ben 
godt sammen med deres 
Strompebaand , gav ham 
endnu et Par venskabelige 
Bask — og skyndte sig der- 
paa hjem til Hytten. Her 
flk de ved den dem med- 
fødte Snedighed Mette til at 
aabne for sig; de kastede 
sig øjeblikkelig over den 
betegnede Hovedpude; den 
højt frugtsommelige Mette 
kæmpede som en Ulvinde 
for at bevare Skatten; men 
her hjalp ingen Kjærmor; 
de røveriske Vildmænd puf- 
fede Mette omkuld og styr- 
tede ud ad Døren med Pu- 
i^^jl'' ''' j^f den, som de senderrev ude 

*•■ '■-t ' <-'■ ' paa Heden, mens de delte 

'Tarrrakaara-, omnmlnnd« »liKliuit tn, Bdhhndiai denS ludhold af Sølv Og 

Hj™l.nd. TvKn,! af V. J..lr.«, IBS*. Sedler. 

Imidlertid hiivde Bettefanden derude paa Lyngen gnubbet 
sine korte Ben saa vedholdende imod hverandre, at Baandene 
omsider gav efter paa liet Sted; men Bindsierne om Haandlederne 
var stadig lige uløselige. 

Og aldrig har den menneskelige Skadefryd vel faaet sig en saa 
homerisk Latter, som dn denne i Miles Omkreds frygtede og for- 
bandede Køvermandsling en (idtig Vintermorgen kom ind til Stenild 
By endnu meti Buxernc om sine Hæle, med Ansigtet ophovnet 
og Kroppen morbiuikel. mens han hjælpeløs og assel maatle bede 
den menneskelige Ba r ni hj ærlighed at overskjære hans haarde 
Bnand. 




HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 197 

Den Farce har man endnu ikke glemt i den ringe Stad, Stenild. 

Men Bettefanden havde alt spøget længe nok; som ovenfor 
nævnt fængsledes han sammen med en Hoben andre Banditter i 
Aaret 1S37; den 11. April 1S43 faldt Kommissionsdommen, der i 
alt væsentligt stadfæstedes af Højesteret den 29. Juni 1844. 

Syv af de værst kompromitterede Individer inddømtes for 
Livstid i Christianshavns Rasphus; blandt disse var foruden selve 
Bettefanden samt den Ærkeskjælm Lorenz Jacob Meier, ogsaa Nør- 
agersmeden Anders Hansen og Skærsliberen Niels Christensen Lar- 
sen ; Hjorth var derimod død under Forhørene. Germann Willadsen 
Død med 15 andre den Begunstigelse at stikkes i Stokhusslaveriet ; 
for Germanns Vedkommende lød det paa 12 Aar (f 1853). — Før 
Bettefanden forlod Aalborg, skulde han og hans Bande dog først 
miste deres Hud ved Kagen. Det skete 24. Juli 1844 og medde- 
les korteligt saaledes i < Aalborg Stiftstid.»: 

<Igaar foregik her den lidet opbyggelige, men som sædvan- 
ligt talrigt bivaanede, Execution af den de 7 Individer af den 
store Justitssag idømte Kagstrygning.^ 

Den 29. Juli s. A. ankom Bettefanden sammen med de 
andre 6 kagstrøgne til Rasphuset. At han just ikke havde 
røvet sig rig, derom vidner hans tarvelige Habengut ved Indsæt- 
telsen; den indskrænkede sig til følgende Gjenstande: 1 Skjorte, 
god; 1 graa Klædesfrakke, ubrugelig; 2 Par blaa Vadnielsbuxer, 
ubrugl.; 1 do. Vest, ubrugl.; 1 Par Strømper, ubrugl.; 1 Par Sko, 
gode; 1 Mavebælte; 1 Brystlap; 1 Hat; 1 Par Seler; 2 Par Tør- 
klæder; 1 Smørkande; 1 Pose med nogle Vanter og Lapper; 2de 
Niptænger; 1 Haandklæde; 1 Hue; 1 Par Tøfler; 1 Nattrøje; 1 
Tørklæde, god; 1 Kobberdaase; 1 Bog(!); 1 Sax; 1 Børste; 1 
Kam, «givet til Brug>. — I tyve lange Aar sad nu Bettefanden i 
denne Jammerens Bolig paa Christianshavn; han opførte sig exem- 
plarisk i sit Fængsel og steg gradvis — gjennem «Oprejsning paa 
Æren*, til Tugt og Forbedring frem mod Kongens Naadesakt. 
En Gang aarlig skrev han hjem til Mette i Hytten, indtil hun 
døde (*A 186I)*). 



*) Mærkværdig nok synes Retten slet ingen Notits at have taget af 
heode, der dog næppe kan have været helt uvidende om Mandens Færd, 
ona han end ]angtft*a er den forbryderske Hex, som Blicher tegner i Skik- 
kelsen Oldmowr. Folketraditionen siger ganske vist, at Mette Pedersdatter 
fik 30 Dages Vand og Brød, men dette har ikke fundet nogen Bekræftelse 
i Aktstykkerne. Derimod vil gamle Folk endnu kunne huske hende som 
en stnebsona og flink Kone, der ernærede sig redeligt under Mandens lange 
Straffetid og derfor erhvervede sine Bysbørns Sy mpathi. (Meddelt mig, sam- 
men med andre Oplysninger, af Pastor H. G, H. Jungersen, Rørbæk.) 



198 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

Den 7. April 1864 indtraf den kongelige Benaadning, som 
omfattede foruden Johannes Jensen (alias Bettefanden), Lorenz 
Meier, Jens Chr. Olsen og Smeden Anders Hansen Nørager^). 
Folk i Stenild erindrer endnu, hvorledes de en Foraarsdag i 
1864 efter 20 Aars Forløb saa den nu graahærdede Røver gjøre 
sit Indtog i Byen med høj Hat og andre Emblemer paa for- 
bedrede Sæder og raffineret Levemaade. — De sidste Aaringer 
af sit Liv levede han i stor Fred med sine Omgivelser; han la- 
vede Bliktøj, som han drog omkring og solgte til Egnens Folk; 
paa disse Vandringer fik man ham uden Vanskeligheder til at 
fortælle om sine mange vovsomme Streger fra Fortiden; og da 
skultrede Bønderne sig, mens de uvilkaarligt trak sig længere 
ind paa BænkQælen. 

Det, som stærkest har holdt sig i Folkebevidstheden, er 
Mindet om hans udprægede Forslagenhed. Saaledes fortæller en 
af vore Hjemmelsmænd fra Bettefandens Velmagtsdage, at hvis 
han havde været <ude paa Forretning* Lørdag Nat, var han al- 
tid en sikker Mand i Kirken om Søndagen. 

Efter sin Hjemkost fra Tugthuset boede Bettefanden i Stenild 
Fattighus. Hans Død indtraf 25. Febr. 1870; og der skal endnu 
leve Afkom efter ham. 

Da Rygtet om hans Bedrifter gik viden om, kan de ogsaa 
sagtens have naaet St. Blicher, der jo desuden boede i næsten umid- 
delbar Nærhed af deres Centrum; ogsaa Fætteren, Hr. Lauritz i 
Sønderholm, kan muligen ,have fortalt ham et og andet om Rø- 
veren med det løjerlige Navn. 

Og Blicher har ikke næret nogen Betænkelighed ved med 
Navns Nævnelse at skrive om en Person, der levede endnu næ- 
sten en Menneskealder efter Novellens Fremkomst. I saa Hen- 



*) Denne yderst urolige Mand fødtes 1802. Blev Faarehyrde; senere 
Tjenestekarl i Farsø; stjal engang Herredsfogdens Snusdaase, da han skulde 
age Fogedkorn til Byen for sin Husbond; gift 1823 med en Skolelærer- 
datter fra Nørager; {hun døde 1835); ejede en Smedje i Durup, hvor han 
smedede et Aars Tid; blev atter Tyende, Kludesamler, Bissekræmmer; 
havde en lille Landhandel, som Konen passede, mens han fo*r omkring og 
opkjøbtc Smør og Aal; kom i Spektakel med Sogneraadet om et Stykke 
Skolejord, og fordi de ikke vilde forsørge hans Børn. Blev i 30*eme Ikendt 
med Bettefanden, der snart saa, at det var hans Ganning. I Tugthaspro- 
tokollen skildres han som 64 V4 Tomme høj, stærklemmet, koparret; blegt 
Ansigt, mørkt Haar; «kan læse, men ikke skrive*. — I Novellen er han 
skildret under Navnet <ifMang' AJs>. — Forf Joh. V. Jensen har set ham 
i Aarestrup staa ved Vejkanten som en halvQollet Olding, der blot kunde 
lalle det ene Ord: < Kongen! Kongen!« 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 199 

seende kjendte vor Digter ikke til Skrupler; og Bettefandens Ære, 
Navn og Rygte har saavist ikke lidt ved at komrae under St. 
Blichers Gaasepen. 

Endnu skylder vi at oplyse, at ogsaa ved det besynderlige 
Præstepar, der forekommer i Novellen, har Blicher haft kjendte 
Personer for Øje, nemlig Hans Christian Holst, Præst i Rørbæk 
fra 1821—36 og hans Hustru Charlotte, født Rahbek; Holst var 
født i Kjøbenhavn 1780 og var en Tid lang Adjunkt ved Horsens 
lærde Skole; han nød stor Anseelse for sit Kjendskab til Latin 
og Græsk, men var i alle andre Henseende et stakkels Pjok, der 
aldeles lod sig kujonere af sin Kone; hun tvang ham endogsaa 
til at gaa i Kjøkkenet og gjøre Opvaskningsarbejde, hvor\'ed hans 
Fingre blev krogede som hans øvrige Væsen*). Han døde ^^/s 
1810 men havde allerede i 1836 taget sin Afsked. 

Charlotte Rahbek er, som Novellen siger, «en Kjøbenhavner- 
inde, født Frøken, og Søster til en baade her og i Udlandet 
navnkundig og hædret Forfatter*; ved disse Ord sigter Blicher 
til Knud Lyhne Rahbek; Charlotte (f. 1783) og Knud Lyhne (f. 
1760) var dog kun Halvsøskende, idet Justitsraad og Toldskriver 
Jacob Rahbek (en Bondesøn fra Rabæk i 011 um Sogn i Vestjyl- 
land, f. 1728 t 1795) var gift tre Gange; først med Johanne Riis, 
der var Mor til Knud Lyhne; hun døde 1761; senere med K. M. 
Gertsen (f 1768); og allersidst (1769) med Anna Orlog^^) (f. 1747 
t 1828), Mor til Novellens Rappenskralde. Charlotte Rahbek levede 
indtil d. 10. Febr. 1855, og det maa ikke have været helt hyggeligt 
for hende at finde sig selv saa skaanselløst udleveret som i 
denne Novelle. 



E Bindstouw (1842). 

Dette jydske Nationalværk, der nu synes os alle en uløselig 
Enhed, hvoraf intet kunde undværes, er trukket fra Blicher i 
Stumper og Stykker gjennem hele 15 Aar. Først kom hin her- 
lige Krigshistorie om *^Jens Jensen, ham e Hueskræhnier — I 



♦) Se Vibergs Præstehistorie II, S. 694. 
**) Se Rahbeks Erindringer I, S. 53 fiF. Sml. III, 9 fiF. IV, 406: se til- 
lige Rahbeks Selvbiografi i Kofods Lexikon, 26 B. S. 198—209. 



200 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL DUCHEBS NOVELLER. 



kinne ham wal!> Det var i Nordlytel for 1827*). Samme Aar 
fulgte den anden lystige Soldaterhistorie: WoUe Vislisena Skildring 
af sine mange Viderværdigheder i Kjøbenhavn **) ; Aaret efter 
(1828)' kom saa det vemodige Digt om Marri, der <skull aslej »,""*), 




og i IK'i'.l Den jænarmed Sældaals* tungsindige Beretning om sit 
Eljærtcs Hesignation-il. — Til denne første Periode af E Bind- 



De fanxnrlat Oer I Jtni Jat- 



•l 2. Kind S. 21« rr. — Titlen v 
sent I.jiu. iFtler lians wjn lieikrt/iielt. 

•*: I .\oriHysf/ :i. R. S. 11.-.— 21 under Titlen: UolU Yiitutni Skryutlt 
l\jem /rir Kjornhann te hans ki-ere Forirller. 

"*,i yuitll. 6, 113—117: >Famuil Marri!' (med en iKngere ladledning 
lim den jydske Dialekt'. 

+ Surdl. 11. U. S. 1—5. under Titlen: .Ofn jgdike Landaoldatt. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 201 

stouws Tilblivelseshistorie maa ogsaa henregnes Mahs aa Vrah- 
nums Krigsminder fra Slaget d. 2. April 1801, som han foredrager 
i eden hæhr Vihs om den hæ Krie aa huddan Å fek Hold o 
Kjesten*; det første Udkast til denne «Vise> udarbejdede Blicher 
i 1832*). Men allerede et Par Åar efter underkastede han Digtet 
en stærk Omarbejdelse, hvorved det naaede den Form, under 
hvilken det med Titlen: < Hudden a fek Kjesten* i 1836 optoges i 
2. Del af hans <Samlede Digte* (S. 288—96) og derfra atter gik 
ind i E Bindstouw^^). 

Resten af E Bindstouws 13 Viser og Historier maa antages 
at være blevne til omkring selve Udgivelsestiden for det samlede 
Værk (c: 1842)***). 

Blicher var jo ikke helt uden Forbilleder naar han digtede 
paa Bonderoaalet; der existerede ogsaa før hans Tid — om end 
meget sparsomme — litterære Forsøg i jydsk Ålmuedigtning 
baade i Vers og Prosa; vi skal som Exempler kun nævne den 
lystige Vise om Hans aa Kaaren fra det 18. Aarh. og den endnu 
ældre aforlignelige Munkeprædiken, At Blicher har kjendt baade 
disse og talrige andre kaade Udslag af Folkeviddet, kan der 
ikke være Tvivl om; men de har næppe helt tilfredsstillet ham; 
Blicher vilde nemlig noget mere med det jydske Sprog end 
bruge det til Løjer og Langkaal; og her er han absolut ny og 



*) Se dette Værk 1, S. 234—36. 

**) Ogsaa de to tidligere nævnte: *Faaual Marri* og *Den jydske 
Landsoldah (forkortet til: «Sældaaten>) optoges i de <Saml. Digte* (1835 
— 36); disse tre Digte i Almuesproget kalder Blicher her under et: Digtnin' 
ger i den østerjydske Mundart; mens selve E Bindstouw kun blev ud- 
styret med et Par forklarende Noter, har han her ^1836) ligefrem ødslet 
med Oplysninger og Ordforklaringer. 

*^ Naar vi endnu, hvad E Bindstouw og adskillige andre af Blichers 
senere Værker angaar, er nødt til at bevæge os paa Gisningernes usikre 
Vej, da tillader vi os at tro, at det i en ikke ringe Grad skyldes den Om- 
stændighed, at en enkelt Mand, nemlig Hr. Boghandler N. B. Kousgaard, 
der er i Besiddelse af en Bække sikkert ganske værdifulde Blicherpapirer, 
har nægtet os enhver Adgang til disse Dokumenter. Hr. Kousgaard kjøbte 
i sin Tid af Boghandler N. Smith i Kanders alle dennes Forlagsartikler, 
deriblandt E Bindstouw og endnu en Bække mindre Blicherværker; og 
der er næppe heller nogen Tvivl om, at han ved samme Lejlighed over- 
lodes de Breve og Dokumenter, som Blicher til forskjellige Tider havde 
vezlet med sin Forlægger. At Hr. Kousgaard har en hel Del Blicherbreve, 
har han aldrig forsøgt at nægte; vi maa kun ikke se dem. Vi kan ikke 
skjøone rettere, end at en saadan Vægring er temmelig umotiveret; Blicher 
tilhører forlængst Nationen og ikke bare Hr. Kousgaard og hans indu- 
strielle Fonnaal. 



202 HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

banebrydende. Blicher er den første paa dansk Grund, der tager 
Bondens Maal i den sande Poesis Tjeneste; og Modet tit at turde 
gjøre dette har han sikkert hentet fra Skotterne, der i det 18. Aarh. 
(.Robert Barns Tidsalder) var et af de sangkjsreste Folk i Verden. 
Blichers forsle Digt i jydsk Dialekt — Sangen om <Marris Faa- 
wab, er nemlig en Oversættelse fra Skotsk om end en Oversættelse 
af en egen Art. Blicher lægger ikke Dølgsmaal derpaa; ved 
Digtets første Fremkomst i •Sordlyset* VI (1828) skriver han 
S. tl3: 

(Endelig vil Forfatteren, der, st^jønt selv en fattig Fugl, 




lader haant om at pryde sig med stjaalne Fjedre, oprigtigen til- 
staae, at el fornyligt trykket Digt i den skotske Dialect af Scotten 
Laidlaw "Twas when tho wan leaf frae Ihe birk-tree was fa'in« 
— foran led if{ede nærværende Forsøg, der ikke har til Hensigt at 
sætte Liitlermusklerne i Bevægelse.* 

Da de sikkert snart er talte, som har set Originalen til 
dette saa landkjendte jydske Digt, aftrykker vi den her til 
Sammentif(ning*): 



*) Kfter tPiitms o{ Ihe scfillisli minor Poeti from Ihe age of Ramsay 
to David Gruy. selected and editcd wilh an Introductloa and notes, by 
Sir George Douglas, Bari. <.Loiidon 1891). S. 120—21. Sml. S. SDO. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 203 



Lucy's flittin'. 

'Twas when the wan leaf frae the birk-tree was fa'in' 
and Martinmas dowie had wound up the year, 
that Lucy row'd up her wee kist wi' her a' in', 
and left her auld maister and neebours sae dear. 
For Lucv had served in the Glen a' the simmer, — 
she cam' there afore the flower bloom'd on the pea: 
an orphan was she, and tliey had been gude till her, — 
sure that was the thing brocht the tear to her e'e. 

She gaed by the stable where Jamie was stan'in'; 

richt sair was his kind heart the flittin' to see. 

< Fare-ye-weel, Lucy!» quo' Jamie, and ran in, — 

the gatherin' tears trickled fast frae his e'e. 

As down the bum-side she gaed slaw wi' the flittin', 

fare-ye-weel, Lucy! was ilka bird's sang; 

she heard the craw sayin't, high on the tree sittin', 

and robin was chirpin't the brown leaves amang. 

tOh, what is't that pits my puir heart in a flutter? 
and what gars the tears come sae fast to my e'e? 
If I wasna ettled to be ony better, 
then what gars me wish ony better to be? 
Fm Just like a lammie that loses its mither, — 
nae mither or friend the puir lammie can see; 
I fear I hae tint my puir heart a'thegither, — 
nae wonder the tear fa's sae fast frae mv e'e. 

•ir 

Wi* the rest o' my claes I hae row'd up the ribbon — 
the bonnie blue ribbon that Jamie gae me: 
yestreen, when he gae me't, and saw I was sabbin', 
ril never forget the wae blink o' his e'e. 
Though now he said naething, but t Fare-ye-weel, Lucy!» 
it made me I neither could speak, hear, nor see: 
He couldna say mair, but just « Fare-ye-weel, Lucy!» 
Yet that I will mind till the day that I dee. — 

The lamb likes the gowan wi' dew when it's drookit; 
the hare likes the brake, and the braird on the lea; 
but Lucy likes Jamie», — she turnd and she lookit — 
she thocht the dear place she wad never mair see. 
Ah, weel may young Jamie gang dowie and checrless! 
and weel may he greet on the bank o' the bum! 
For bonnie sweet Lucy, sae gentle and peerless, 
lies cauld in her grave, and will never return. 

Egentlig er det lidt misvisende, naar Blicher i 1828 kalder 
Lucg's flittin* *ei fornglig trykket Digt», thi paa dette Tidspunkt 



204 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

havde det allerede 18 Åar paa Bagen, idet det fremkom første 
Gang i Hogg's *Forest Minstreh, 1810. Dets Forfatter var Skot- 
lænderen William Laidlaw (f. 1780), hvis hele Produktion, 
fraregnet nogle Artikler i < Edinburgh Monthley Magazine», ind- 
skrænker sig til nogle ganske faa Digte*). Hans Far var Faare- 
opdrætter i Yarrow i Selkirkshire; her lærte han at kjende den 
højtbegavede poetiske Faarehyrde [«The Ettrick Shepherd>] James 
Hogg (f. 1770 f 1835), der tjente Laidlaws Far som Hyrde i 9 
Aar og skrev de skjønneste Digte ved Hjordkjæppen under aaben 
Himmel ••). Da Walter Scott i 1801 kom til disse Egne, stiftede 
han Bekjendtskab med disse to landlige Lyrikere, hvad der for 
Laidlaws Vedkommende førte til, at Scott optog ham i sit Slot 
Abbotsford og gjorde ham til sin « Stewart* og samtidig til sin 
Ven for Livet. Laidlaw nedskrev bl. a. Ivanhoe efter Scotts 
Diktat. — Da Scott døde i 1832 flyttede Laidlaw hen til en Bror, 
hos hvem han tilbragte sine sidste Dage. Han døde i 1845***). 
I E Bindstouw vil man ikke mindre end i Blichers øvrige 
Noveller skimte historisk virkelige Personer og Begivenheder 
bag de i F'ortællingerne fremstillede. Først er der c ham Kræn 
Kouslrup, e Skivolmæjsten, hvem Blicher til en Begyndelse søger 
at gjøre til den midtpunktsamlende Figur i Bogen, men senere 
opgiver aldeles. Med ham sigtes der til den Lysgaard Degn 
Mogens Andersen, der var født 1760 og blev Skoleholder i Lys- 
gaard By i 30 Aars Alderen. Niels Blicher skriver i 1795 f) om 
ham og Skolen i Lysgaard (der jo ifølge Traditionen afgav Scenen 
for hin Bindestue, der afholdtes «e Awten fa bette Jywlawten» 
— eller «den Awten far ve indda»): 

«For Lysgaard Sogn holdes Skoelen i Lysgaard Bye, som 
det bekvemmeste Sted i heele Sognet. — Skolehuuset be- 
staar af 9 Fag, Skolekammeret — andet kan det ikke kaldes 
med Sandhed — er et Værelse, hvis lave Loft indeholder 42 □ 
Al.» Der var 28 Skolebørn sidste Vinter. — »Skolehuuset, 
hvoraf gjøres Ugedage til Hald, er altsaa egentligen et Fæste- 
huus, og har en liden Kaalhauge. 

Skoleholderen Mogens Andersen er en retsindig Mand, en 



*) Deriblandt — foruden Lucy s" flittin — Her bonnie black c>. 
**) Se især *Skylark^ og det uforlignelige tWhen the Kye come 
Hame » . 

*♦*) Se bl. a. Dictionanj of national Biography XXL B., 397—98. 
t I tVium Præstekald* S. 258—59. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 205 

Børneven, og en duelig Skoeleholder, der har en god Maneer 
med at lære fra sig. Derfor ansees han ikke af Børnene som 
en Bussemand eller Skoelen som et Tugthuus. Virkningen er 
som enhver kan forestille sig — frydelig. Han er 32 Aar 
gammel og har vel forestaaet sit Embede i 4 Aar. 
Skoelekaldets Indkomst i Lysgaard er: 

3 Tdr. Rug .... 8 Rdl. » Mk. 

Lysepenge 3 — 2 — 

24 Læs Tørv . . . 4 — > — 



ialt ... 15 Rdl. 2 Mk. 



Til Udkomme er dette altfor lidet; men da han arbejder 
om Sommeren som Muurmester og Tækkemand, hvilke Haand- 
værke han har lært sig selv, og hans Kone binder fortrinlig 
gode Strømper, saa slaaer han sig ret vel igjennem og under- 
støtter endda sin ældgamle Svigerfader og yderlig trængende 
og sygelige Moder. > 

Saavidt Niels Blicher. Hvad her fortælles harmonerer jo 
godt med St. Blichers Beretning: «for om e Vinter wa han 
Skwolmæjster, men om e Sommer wa han Muhrmæjster; aa han 
wa lih døgte te beggi Diel». — Den Kone, der altsaa — ifølge 
Niels Blicher — binder ham saa < fortrinlig gode Strømper*, 
at hans Armod føles mindre, er Barbara Kirstine Johansdatter, 
der ikke nedlagde Strikkepindene før den 16. Marts 1836, da hun 
døde, 84V« Aar gi. — Mogens Andersens Haand ses hyppigt i 
Lysgaard Sogns Kirkebog; alligevel er nedenstaaende skriftlige 
Dokument fra 1815 det eneste, vi fmder Anledning til at lade 
gaa over til Eftertiden: 

<Mit Navn Er Mogens Andersen og Min Alder er 55 Aar og 
25 Aar Har jeg Været Skoleholder i Dette Sogn.» 

Omkring 1825 nødes Mogens til at tage Substitut {Mønsted 
hedder han). Provst Bregendahl regner paa den Tid hans Skole 
blandt dem, <hvor det forhen stod slettest til med Skolevæsenet 
i Herredet*. — Bedre synes Sagerne ikke at have staaet en halv 
Snes Aar efter, da Bispen Palludan Muller var der for at visi- 
tere; han skriver den 5. Juni 1833 i sin Visitatsbog*) om Skolen 
i Lysgaard: 

« Læreren kan ikke catechisere. Religion: alene udenads 



•) I Viborg- Arkivet. 

Jeppe AalU»r: Blicher IL 14 



206 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER 

Remserie, og det ikke engang af alle; Læsning usikkert og kun 
nogenledes; Skrivning maadeligt. 1. Cl. var j det hele maadelig 
og indb. Undv. kun pro forina. Den slette Tilstand, hvori Frem- 
gangen i alle 3 Skoler og især i Thorning og Lysgaard berandtes, 
blev Lærerne i Præstens Nærværelse tilbørlig foreholdt og dem 
alvorlig paalagt at gjore sig bedre Flid, da det kjendelig har 
manglet dem derpaa.t 

Disse strænge Ord gjælder dog mere Substituten Mads Ja- 
cobsen Monsted end gamle Mogens, hvem Alderen nu havde gjort 
ansvarsløs. 

Om ham skriver Bispen: 




ombyggede . 



"Den gamle Di-gn og Skolelærer Mogens Andersen i Lysgaard 
lever og nyder den gamle Skoleløn omtrent 5'/« Td. Rug og 
Skolejorden, men bofatter sig ikke med Embedet; er omtrent 72 
Aar gl.> 

Mogens .<;idder endnu i Armstolen en lang Række Aar og ser 
til, mens Drengene slaas. 

Han dor i Lysgiianl den II. Maj 1849, efter (langvarig Svag- 
hed og Alderdom'. Sil Aar gi. 

Ogsaa J'e Iiaahslrur>s Beretning om den strænge Jørreii 
Mtialiswyen (f. I(j0!l t 1671) og hans despotiske Adfærd mod »vi 
Uynner> er nogenlunde lii.storisk afhjemlet ved en Begivenhed, 
der fandt Sled i 1654, hvilket Aar den daværende Ejer af Auns- 
bjerg jog Baastrupmændene fra Hus og Gaard og »ammendejg- 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 207 

nede deres forladte Ejendomme til Herregaarden Marsvinslund 
(ca. 12 Tdr. Hartkorn)*). 

I den dystre Vise: «Po trej Bien humper e Hælhæjst astej* er 
der ligeledes taget Sigte paa en virkelig Tildragelse fra selve Torning 
Sogn, hvor en Skindød engang skal være vaagnet op igjen**). Det 
siges endda at være hændet, mens Blicher var Præst der i Kaldet. 

At Historien om Messingjens hviler paa solide Kjendsgjær- 
ninger, derfor har vi Blichers egne Ord, idet han i Original- 
udgaven Sif E Bindstouw hensætter følgende Note: «Der er endnu 
ri842) Flere levende af dem, som kjendte Messingjens i levende 
Live, og hans Eftermæle lever, saavidt jeg veed, mellem de sles- 
vigske Kyrasserer*. — Den *Wattrup*, der nævnes i Fortællingen 
som Messingjens* første Rytter, var Gaardejer C/afi5 Nielsen Vat- 
trup, der boede i den østlige Del af Torning Sogn paa Vattrup- 
gaard, Nabogaarden til KJærsholm, Han skildres som en vel- 
staaende, men hidsig og stridig Mand. Han døde 24. Febr. 1861, 
77*A Aar gi. og hans Grav vises den Dag i Dag øst for Kirken. Hans 
endna levende Datter, Enke efter Jens Nipgaard, har fortalt, at 
Blicher kom i Besiddelse af Historien om Messingjens paa den 
Maade, at en Tækkemand, der <laa og tat' paa> Præstegaards- 
laden i Tomingy fortalte Blicher det Hele, mens denne gik neden- 
for og langede Tag og Lyng op til Tækkemanden***). Da Med- 
d^aren senere saa sine Krøniker paa Prent, skal han dog være 
bleven værkelig og have sagt: <Der er han nu altid saa nysgjærrig 
og sidder og hører én ud og gaaer saa strax hen og laver en 
Fortælling af det; det er jeg ikke fornøjet med^f). 

I Fortællingen om æ Staakelsmand, hvor Mads Uhr beretter 
om sine Oplevelser i Sunds Præstegaard, kommer Blicher endnu 
engang ind paa sit Yndlingsæmne: Præsten der <war en bette 
faapint Sperris», mens Præstekonen var en Havgasse, som ingen 
andre end Karlen kunde magte. Ved denne forkuede Præst tænkte 
St. Blicher tt) paa sin Kollega Nicolaus Hegelahrfff), Forfatteren 
til t Forlystelserne i Heederne» (1788) Præst i Sunds fra 1815— 
1819. Han var en Præstesøn fra Hassing i Thy, født 1746, og blev 
Student fra Roskilde Skole 1768. I 1769 underviste han Arve- 
prins Frederik i Mathematik. 1773 blev han Præst i Skarrild og 



•) Se Hans Hansen: Studier over St. St. Blicher (1898), S. 77 ff. 
••) Ev. T. Kr. og M. A. S. Lund: Steen St. Blicher (1882), S. 78. 
') Meddelt mig af Branddirektør J. S. Møller i Randers, 
t) Eller E. T. Kristensen. 
tf) Ifølge Ev. T. Kr. 
ttt) Se foran II, S. 95. 

14* 



HISTORISKE BANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLBR. 



giHedc sig i Sønder Felding (1775) med Maren Andendaller Skouby. 
Hun blev hans Huses onde Aand, og hende er det allsaa, Mads 
Uhr niHa afvæbne, da hun render bag efter sin stakkels halte og 
forkrøblede Mand rundt om Laden ined en Kniv i Haanden laa 
rowt, te hun sku gjø de liæhr ve ham>. — Han døde som Præst 
i Gjellerup 23. Febr. 1822 
— <aa saa wa de ett mier*. 
De som kjender E Bind- 
stomo og den vexlende 
Strøm af Humor og Sorg, 
der bølger igjennem den, 
vilde vel have dømt, at 
den var som skabl til al 
gaa — saa at sige — med 
Træsko paa iod i del jyd- 
skc Polkesind. Men saa 
glat gik intet for St. Bli- 
cher. I 1842, da den ud- 
kom i el elendigt blaat Kar- 
dusonislag hos N. Smith 
i Randers *), var det hos 
Litterater og i Bladene for- 
længst bleven Mode at anse 
St. Blicher for <færdig>. 
Dens Udgivelse blev da 
ogsaa en komplet Fiasko. 
Skjønt del første Oplag 
sikkert har været meget 
lille, blev el nyt Oplag 
ikke nødvendigt før adskillige Aar eller Blichers Død. Udgiveren 
blev dog ved med op gjennem Aarene at reklamere for Værket 
paa Bagsiden af Bandersbtadet; Bckjcndtgjørelsen har følgende 
Udseende : 




»Fra Pressen i Randers er udkommen 

• £ Binnatoaw, 
ForUellinger og Digte i J3*dske Mundarter 



*) En tro litograferct Gjcngivelse ar denne Originaludgave 
nærværende Værk ved dets Afsluliiing 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 209 

Dette lille Skrift (50 Sider i Sedez) koster hæflel 24 sk. og 
faaes her i Randers hos D'Hrr. Boghandlere Smith, Kjeldsen og 
Jacobsen. Om kort Tid vil det ogsaa kunne faaes i Bogladerne 
i Hovedstaden og i de fleste Provindsstædcr.»*) 

Foruden disse merkantile Linjer har den — saavidt det har 
kunnet efterspores — kun faaet én — siger og skriver én — An- 
meldelse, nemlig den som Blichers gode Bekjendt og Omgangs- 
ven Fr. Sneedorff-Birch**) fik optaget i det lidet udbredte jydske 
Ugeblad: Ny Jyllandspost for 15. Juli 1842; den lyder saaledes: 



*) Randers Avis for 23. Juli 1842; Sml. Bladet for 2. Aug. og 3. 
Sept. s. A. og 11. Sept. 1844, 14. Maj 1845 etc. 

•*) Af denne begavede, men tillige stærkt havarerede og meget for- 
soldede aarhusianske Adjunkt og Digter, har Carit Etlar i «En smuk Hi- 
storie* (første Gang trykt i Wisbechs Almanak for 1875 siden stærkt for- 
andret optaget i C. Etlars ^Minden [1896] S. 111 ff.) givet en ret grotesk Karak- 
tenstik, hvis Paalidelighed næppe er hævet over enhver Tvivl. Selv har 
Birch paa yderst skematisk Vis tegnet sin Livsførelse i et lille Skrift — 
14 Sider stort — betitlet: Fr. Sneedorff -Birch. Et Bidrag til den danske 
Litteraturhistorie (Randers 1856). — Heraf fremgaar det, at han fødtes i 
Maribo 1. Marts 1805 som Søn af Andreas Birch, Biskop over Lolland- 
Falster — senere over Aarhus Stift (1805—29). — I en Aarrække var Sn.-B. 
Lærer og Adjunkt ved Aarhus Latinskole, indtil han 7. Juli 1838 tog sin 
Afsked. Han har skrevet en Bunke Ting, forsøgt sig næsten i alle Digt- 
arter, mest dog i Lejlighedsverset; om sine Forsøg i denne Genre siger 
han — forhaabentlig dog med nogen Overdrivelse — at « deres Antal i 
Løbet af 37 Aar kan antages at være voxet til flere tusinde*. Hans Avis- 
artikler er Legio; hans Noveller er heller ikke faa; for Provinsselskaberne 
skrev han Skuespil som <Den falske Tand» og « Kjærlighed uden Støvler*. 
Ogsaa her holdt han af at give Stor-Leverandøren, som naar han engang 
offentliggjer cBrudstykker af sex dramatiske Arbejder*. Han har ogsaa 
forsøgt sig i det satiriske, som: <Nye poetisk-politiske klingrende, sking- 
rende, slingrende Svinglinger og Dinglinger i Vischi-Vaschimancren etc* 
4 1844); i Krigsaarene overstrømmede hans Blækhorn alle østerjydskc Aviser 
med patriotiske Sange. Naar Muserne lod ham Fred et Øjeblik gav han 
Læseverdenen c Udsig* over nordisk Mythologi* (1834), eller han udarbej- 
dede en « Dansk Retskrivningslære* (1835). Det kunde ogsaa falde ham 
ind at give os sine uforgribelige Meninger <0m Gjendøberne» eller ud- 
kaste «Nye Forslag ang. Væddeløbene, helligede Vennerne af Fuldblodet 
og den ægte gamle jydske Race*, og i sin korte Selvbiografi indskjærper 
han os omhyggeligt, «at han siden 1842 har samlet en Del Efterretninger 
angaaende Bundgarnsfiskerierne ved Aarhuus og Samsøe og navnlig i 1850 
rettet sine Bestræbelser paa at forsyne Aarhuus og Omegn med Rød- 
spætter*. 

Ved Himmelbjærgfesterne vil vi ofte træffe ham Arm i Arm med 
St. Blicher, og ikke uvillig til at dele Festglansen med ham. Han var 
et følsomt og blødt Gemyt, men tillige en yderst svag Karakter. Han 



210 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

*E Bindstouw. 
Fortællinger og Digte i jydske Mundarter. 



Under foranstaaende Titel har Pastor St. St. Blicher i disse 
Dage udgivet en Samling af hans adspredte i den vesterjydske 
Dialekt skrevne Stykker forøget med adskillige nye, hidtil utrykte 
(Randers hos J. M. Elmenhoff 50 Sider i Sedez). At der ikke 
gives nogen dansk Digter, som mere naturtro i sine Arbejder 
gjenspejler den jydske Nationalcharacteer, har Forfatteren paa den 
mest glimrende Maade atter godtgjort ved denne Samling, hvil- 
ken Ingen uden en høj Grad af Tilfredsstillelse efter Gjennem- 
læsningen vil lægge fra sig, og dette gjælder ikke blot om den 
dannede, men ogsaa om den udannede Læser, saa at man med 
Føje kan kalde dette lille Skrift en Krands, flettet af friske jyd- 
ske Hedeblomster, lige tiltrækkende ved Duft og Farveskjær. 
Blandt de nye Stykker tillader jeg mig fremfor alle at udhæve 
den mesterlige Fortælling (S. 35—43) om Kyrasserhesten Messing- 
jens og dens Herre Rasmus Owstrup. Dette yndige Genrebilled 
udmærker sig ved en reen homerisk Simpelhed og indeholder 
de skjønneste Træk af en Fiinhed og Dybde i Følelsen, som ofte 
findes i en langt slørre Reenhed hos det ufordærvede Natur- 
menneske end hos den Overkultiverede. Kyrasseren R. Owstrup 
viser her en Ridderlighed i Maaden, hvorpaa han orogaaes sin 
Hest, en reen Gjenklang af den chevalereske Aand; thi ingen 
Ridder i Middelalderen har behandlet sin Hest uden Delicatesse 
og ædel Skaansel. Jeg tillader mig med Hensyn hertil at hen- 
vise til den mesterlige Skildring af Ridderaanden hos Hegel i 
hans Værkers 10de Deel anden Afdeling S. 165— 191 •). St. St. 
Blicher har ved denne Samlings Udgivelse føjet en ny og uvisne- 
lig Blomst til sin Digterkrands, som ikke vil hensmuldre, saa- 
længe Lærken kvidrer over Enebærbuskene paa de jydske He- 
der; og jeg er for min Deel fuldkommen overbeviist om, at det 
her anmeldte Skrift inden kort Tid i et Antal af mange tusinde 
Exemplarer vil udbrede sig blandt Høje og Lave og af alle op- 
tages som et umisteligt Bidrag til Skildringen af den jydske Na- 



beundrede Blicher overalt og synes paa ethvert Felt at have abet ham 
efter; men han naaede — nej, han overgik ham — kun i ét: i An- 
vendelsen af Flasken. — Han døde under en Art Forvisning i Landsbyen 
Halling d. 11. Marts 1869. [Se endnu «Rand. Av.> ^/% 1839 om hans 
Umyndiggjørelse.] 

*) < Messingjens* og — Hegel! Hvilken Sammenstilling I 



B19TORISKE RANDQLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 



211 



tjonalitet. Til Slutning kan jeg ikke nægte mjg den Fornøjelse 
at de ældre her paany optrykte Stykker at afskrive følgende Ro- 
mance, med hvilken ingen Læser med Aand og Hjærle bør være 
ubekjendt. 

(Her følger saa Digtet >Faawal, Marri!>) 



Randers, den 12te Juli 1842. 



Fr. Sneedorff-Birch.' 



Hed denne fattige An- 
meldelse maatte Blicher alt- 
saa lade sig nøje for denne- 
sinde; og mens han levede, 
faldt der vel endnu kun én 
eneste rosende Bemærkning 
om dette Værk og den kom 
Tra P. L. Møller, der i sin 
Karakteristik af St. Blicher 
fra 1845 siger om E Bind- 
atoaiu, at det hører 'til det 
ypperste Blicher har frem- 
bragt' •). Hvad Blichers egen 
Opfattelse angaar, da tror vi 
ikke, at han har udtalt sig 
om dette Værk mere end en 
eneste Gang — og det gan- 
ske flygtigt i et udateret Brev 
(vistnok fra 1844) til P. L. 
Meller angaaende en ny Ud- 
gave af sine Noveller; her 
gjør han bare den Bemærk- 
ning: iLigesaa vil det være f 
mig kjært, at De forestitler 
min iBinnstoww> for Selskabet 
af læsende Danske- ••). 

Efter Forfatterens Død har der uldrig manglet Lovord over 
dette Værk; og de sande jydskfødte Kjendere af hans Produktion 
fog hvad specielt detle Værk angaar maa Jyden have det sidste 
Ord} har alle sluttet sig til P. L. Møllers Opfattelse af E Bind- 
atouiv som det ejendommeligste og oprindeligste af Blichers Vær- 




jeg mener del store Selskab 



*) Sml. P. L- Møller: Kritiske Skizzer '1817) 11. S. 124. Se delle 
Vterk 111. B. 

**) Se lUiutrerel Tidende. 1882, 8. Okl. 



212 HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 

ker. Saaledes sagde Carl Ploug i den Tale, som han holdt ved 
Blicher-Monumentets Afsløring i Viborg den 14. Sept. 1866: c Intet 
af Blichers Værker staaer maaskee høiere end hiin lille Samling 
Viser og Fortællinger i Almuesproget, som kaldes «E Bindstouw*. 
Det er den jydske Bonde selv med hans Sørgmodighed og tørre 
Lune, der her træder frem med et Virkelighedspræg, som Digte- 
konsten sjeldent naaer.>*) 

Endnu skal vi kun anføre en langt senere Udtalelse af en 
Forfatter, der staar for Samtiden som vor Litteraturs største For- 
tællertalent, nemlig Henrik Pontoppidan; i en Boganmeldelse fra 
Slutningen af Firserne**) siger han om Blicher bl. a. : 

< Steen Blicher er det mest kjendte, inen langt fra det ene- 
ste Exempel paa en Digter, for hvem Vejen til det danske Par- 
nas gik gjennem Kirkegaarden. Dette ensomme Geni, der levede 
sit Liv for Lud og koldt Vand, som saa at sige aldrig følte, hvad 
Anerkj endelse eller Opmuntring vilde sige, han er vel nu snart 
en af de mest læste og bedst kjendte af alle danske Digtere — 
nu først da allerede en hel ny Skare af Forfattere behandler de 
samme Æmner fra nye Synspunkter og efter Nutidens Behov. — 

Blicher og Jacobsen er saa danske Digtere som nogen, ja dem, 

til hvis Værker man maaske netop maatte henvise en fremmed, 
der ønskede at stifte Bekjendtskab med digteriske Udslag af ejen- 
dommelig dansk Naturel. E Bindstouiv og Niels Lyhne findes 
næppe i andre Litteraturer.* — Og i en lidt senere Anmeldelse***) 
kommer han atter tilbage til Blicher og siger : 

«Siden «E Bindstouw* kom til Verden, har adskillige forsøgt 
sig med at gjøre dette Mesterværk efter; de allerfleste har imid- 
lertid kun opnaaet at vise Steen Blichers uhyre Overlegenhed, 
ikke alene i den Kunst at fortælle — thi i den Henseende træf- 
fer man i det hele ikke let Blichers Ligemand i Litteraturen, 
og det har endda gjærne været de allertarveligste Skolelærer- 
skribenter, der har haft Mod til et Forsøg — men tillige i 
korrekt og morsom Benyttelse af det ejendommelige jydske 
Sprog.* 

Forøvrigt fik den gamle Sneedorfl-Birch Ret i den Spaa- 
dom, at E Bindstouiv i Tusinder af Exemplarer «vilde udbrede 
sig blandt Høje og Lave> selv om det ingenlunde skete <inden 



*) Se Fædrelandet for 18. Sept. 1866, Nr. 216. 
**) Se Politiken for 3. Decb. 1888. 
***; Se Politiken for 21. Decb. 1888. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL BLICHERS NOVELLER. 213 

kort Tid>. De første Oplag sneglede sig møjsommeligt frem 
med 10 Aars Mellemrum og det tarveligste Udstyr*); men i det 
sidste Tiaar er der kommen 3—4 Udgaver, deraf endda en — 
tDanske Forfattere Nr. 18» (1891) — i 10,000 Exemplarer. 



*) Skandaløsest er i saa Henseende 4. Oplag fra 1863 (Randers), hvor 
Papir og Tryk er lige slette, og hvor Boghandler-Reklamen tager fat med 
c højst vigtige Meddelelser for Hesteejere* eller < Beretning om Dobbelt- 
morderen M. Sørensen,* lige umiddelbart under Blichers Text om <Marri 
i suoten Maahl>. 



BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 



SAMTIDIG med at Blicher fik sine Noveller sanket sammen i 
en omfangsrig og gjenneraset Udgave, lod Boghandler Steen 
i Kjøbenhavn sig bevæge til ogsaa at tage mod en samlet Ud- 
gave af Digtene. Det var i Aarene 1835—36 at Blicher i lo 
smaa Oktavbind samlede sine over al Verden spredte lyriske 
Frembringelser. Det var langtfra nogen velordnet Udgave, ja, det 
er næppe muligt at se, efter hvilket Princip disse Digte er sat 
sammen, medmindre det skulde være dette, efter hvilket Bonden 
sammenryster Negene i sin Lo: først lidt Havre og saa en 
Smule Hø! Saadan har Blicher — hvis ordnende Sans aldrig var 
overdreven i nogen Ting — løst Baandene om sine tidligere Digt- 
samlinger — Digte (1814), Jyllandsrejse (1817), Bautastene (1823), 
Sneklokken (1826) — og saa pisket det hele ihob med senere 
lyriske Poesier, mest fra Nordlyset. Ja saa besynderlig er han 
gaaet til Værks, at han f. Ex. i Jyllandsrejsen har udpillet Dig- 
tene om Niels Ebbesen, Qvistgaard og Buhl for at indsætte dem 
blandt sine « Bautastene*, og har saa uden videre ladet deres 
oprindelige Plads staa tom. I denne ejendommelige Ordning er 
han paa dette Punkt bleven slavisk fulgt af P. L. Møller; der- 
imod har P. Hansen, hvis Udgave dog ellers er alt andet end 
tilfredsstillende, atter indsat de tre Digte paa deres naturlige 
Plads. 

For at give et fuldt Begreb om den mangelfulde Orden i 
Opstillingen og tillige faa Lejlighed til at afgjøre, naar det en- 
kelte Digt er bleven til, hidsætter vi her Indholdsfortegnelsen af 
de cSamlede Digte» (1835—36); den skarpe Klamme angiver da 
Digtets første Indtrædelse i Litteraturen: 



BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 215 

Indholdet af 1. Del var dette: 

Wt første Digt [skrevet 1810; Digte 1814], Til Valmuen [Nord- 
lyset 1S27], Skjaldeia Embede [Sneeklokken 1826], Diglerrang [ogsaa 
kaldet Digterbrev: Læserrugler 1820], Livet [Nordlyset 18291, Doxologia 
[Nordl. 1827], Til Glæden (Læsefr. 1820], Til Sorgen [Læsefr. 1820], 
Ynglingen i den slore Stad [Digte 1814], Til en ang tangsindig Digter 
[Læsefr, 1820], Den unge Lærkes Foraarssang [Læsefr. 1820], Den 




SI. SI. authtr. [Kfler l>(Hirn'llil I I. I)e1 ar de SoniWit lllgle. IMi]. 

yamle Lærkes Efleraarssang jLæscfr. 1820|, Nglaarsmorgen [Nordl. 
1829], Skovplanteren (o: G. Faye) [Nordl. 1829|, Hjenwee [Digte, 1814], 
Min Yndlingsdal [Digte 1814|, Natten pim Jellingehøje [skrevet i Okt. 
1817 — trykt 1 Liunges Juletræ 1821[, Til det gjenfedle Grækenland 
[Viborg Samler '/> 1821 og dernæst i Kiobenfaavns Skilderie "/< 
s. A.j, Nygrækernes Sejershgmne [Karpen, '/■ 1822[, Ipsara (Læsefr. 
18241, Navarinoslagel [fremsagt p. d. kgl. Theater '/it 1827; Nordl. 
s. A.), Stormnatlen []825[, De Indmurede [Nordl. 1828[, Faderkjær lin- 
hed [Nordl. 1827[, Skilaberen [Digte, 1814|. Klintekorset fDigte, 1814[, 
Den eenlige Brud (Digte 1814[, Gjenfærd [Digte. 1814], Snedkersang 



216 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

[Nordl. 1828J, Bjørnkjærs Ruiner [Digte, 1814], Skibbrudet [skrevet 
1811; Digte, 1814], Laternen og Fyret [Nordl. 1827], Juletanker [Nordl. 
1828], 27/ Danmaiks Ungdom [Bautastene 1823], Saxo [Nordl. 1827], 
Snorro [Nordl. 1827], Niels Ebbesen [J3'llaiidsrejse 1817], Quistgaard 
[Jyllandsrejse 1817], Niels og Jens Juul [Nordl. 1827], Holm [Bauta- 
stene 1823; sral. Najaden, Aarhuus Stiftstidende »*/» 1812]. Buhl [Jyl- 
landsrejse 1817], Griffenfeld [Bautastene 1823], Bernstorf [Bautastene 
1823], Morten Borup [Nordl. 1829], Holberg [Bautast. 1823], Tygge Brahe 
[Bautast. 1823], Schielderup [Læsefr. 1820]. u. Westen [Læsefr. 1820], 
Tyge Rothe [Bautast. 1823], Birkner [Bautast. 1823], Pfingsten [Nordl. 
1827], Tode [el. Todes Grav i Læsefr. 1820], De Fredløse [Nordl. 1827|. 

2. Del har følgende Indhold: 

Jyllandsrejse [1817], Digterens Lyksalighed [Nordl. 1829], Adskil- 
lige Evigheder [Nordl. 1829), Rang og Fortjenester [Nordl. 1829], Vild- 
bassen og Vædderen [Nordl. 1829], Bien og Myggen [Nordl. 1829], 
Prolog [ved en Forf.s første dramatiske Forsøg — Nordl. 1827], 
Stambogsstykke til en Yngling [Nordl. 1829], Stambogsstykke [til en 
ung Pige [i Holst's Nytaarsgave 1835], En Gaade [Sneklokken 1826], 
Et af Horatses Breve til Mæcenas [Nordl. 1829], Jægersange I— II 
[trykt første Gang her i Sml. Digte 1836), Sneklokken [Sneklokken 
1826], Aristarchos autodidactos [Læsefr. 1823], Haarlokken [Læse- 
frugter 1820], Dykkeren [efter Schiller, Digte 1814], Pianistinden 
[el. Klaveerspillerinden, Digte 1814], Nordlyset [NordL 1827], Idag og 
Imorgen | Nordl. 1827], Imorgen [Nordl. 1827], Tiden, Kjerlighed og 
Venskab [Nordl. 1828], Hvo har Ret i [Nordl. 1828], Vennen i Nød, 
efter Gay (Harpen Vi 1823), Vennen i Nød, efter Pfeffel [Harpen V4 
1823), Epilog [«Ej blot til Lysts Sneklokken 1826], Prolog [cHejst- 
ærede Herrer* — Liunges Juletræ 1821), Holbergs Minde [Harpen 
"/ii 1822], Epilog, 28. Okl. [Sneklokken 1826], Bordsang [tPordum sad 
ved Kongebords Viborg Samler "/« 1824], / en Stambog mect en 
Porsquist [Sneklokken 1826], Vise til en Farvers Bryllup [Læsefr. 1821], 
Den sande Lykke [Sneklokken 1826], Kjerlighed og Whist [Læsefr. 
1824), Robin Hood [Nordl. 1827], Kjerlighedsdalen [Liunges Juletræ 
1821], Hedclærkens Velkommen hjem til Nattergalen [Kiøbenhavns 
Skilderie — »indsendt* uden Navn — *Vii 1819], Ossianske Elegier 
(Nordl. 1828], Ossians Svanesang [Nordl. 1828], AngelicsL Caialani [paa 
Italiensk og Dansk, Nordl. 1828), Ode til Løgnen [Saml. Digte 1836], 
Den største Nar [Nordl. 1828], Politisk Gnavpose [Nordl. 1828], Epilog 
[<Her har skyldfri Skjæmt sin Bolig , Saml Digte 1836], Krigssange: 
V Udmarsch; V Natlejr (Saml. Digte 1836), Vise ved en Krigscommis- 
sær Fuldmægtigs Bryllup (el. Bryllupsvise. Af en Overkomplet, 
senere Amors Udskrivning, Holst's Nytaarsgave 1835], Avertissement 



BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 217 

(Rand. Av. »Vi 1831], Nytaarsønsker [Saml. Digte 1836], Den 15. Juni 
1830 i Randers [tKongen kommer*, Rand. Av. 'Ve 1830], Det lykkelige 
Møde. En Morgenscene [opført i Viborg "A 1825; trykt i Læsefr. 
s. A.j, Sældaaten [o: Den jydske Landsoldat; Nordl. 1829], Faawal 
Marri [Nordl. 1828], Hudden a fek Kjesten [første Udkast fremsagt 
paa d. kgl. Theater 'Vn 1832], Familiebegravelse : Carl Fischer [o; 
Til Carl Fischers Enke, Nordl. 1829), Stengel [Viborg Saml V* 1830], 
Knud Henneberg [Randers Avis *Vij 1832], Gartneren [1835], Birgitte 
Bloch [1836], En Morgenscene ved Vilsted Sø [1836], Ved min Old- 
mosters Hælsot [1835?], Farvel til min første Kjerestc [Harpen'V© 1822]*). 

Denne Gang havde Blicher det Held at finde en Anmelder, 
der ikke bare vilde sætte sig i kritisk Positur, men virkelig 
havde Sans for det centrale i Blichers lyriske Digtning. Vi sig- 
ter til Th. Overskou og hans Anmeldelse i Søndagen for 4. Sept. 
[Nr. 36], 1836. Det hedder her bl. a.: 

«Man har saa ofte bebreidet de danske Digtere, at de med 
altfor stor Forkjærlighed for deres Fædreland synge dets Hæder 
og Roes, og, saa at sige, coqvettere med de patriotiske Følelser. 
Dette kan imidlertid vistnok kun dadles med Grund, for saavidt 
som Digteren tildeler Danmark en Roes, hvormed han sætter det 
over alle andre Lande og derved bevirker en national Forfænge- 
lighed, som netop hindrer den Stræben efter større Udvikling og 
høiere Aandsdannelse, som det bør være Digterens første og 



•) Af Vers, som Blicher ved denne Lejlighed ikke havde fundet vær- 
dige til at indgaa i Samlingen, anfører vi: To Digte til Harhou, skrevne før 
1810 [se dette Værk I, 29 ff.J, Kjædebrev [skrevet 1811, Snekl. 1826], La 
Cours Død [Digte 1814], FAlekongen, af Goethe [Digte 1814], Til B. S. Inge- 
mann [Dansk Minerva Decb. 1815], Digtene i Bagge- og Barberfejden 1812 
—16 [se dette Værk I, 45 fif.; 115 fif.], Etoi.se til Abailard [Tilskueren 26. 
Jan. 1817], Abailard til Heloise [i Abl. og Heloise, 1818], Ridder Kulman og 
Jomfru Nysted [Læsefr. 1823], Kirkeuejen [Læsefr. 1823], Hymne efter en 
Sygdom [cOpløft dig, Sjæl," fra Smærtens Land», Harpen 'Vi 1823 — af 
F. L. Møller fejlagtig henlagt til 1838], 6jøgesang [Harpen 'Ve 1823, se 
GJøgen i Trækfuglene, 1838], De to Digtere [Læsefr. 1824), Navnene [Læsefr. 
1824), Et godt Raad til Forliebte [Læsefr. 1824], Den enfoldige Elsker [Læsefr. 
1824], Til en smuk^ men slet Sangerinde [Læsefr. 1824], De to Drankere 
[Læsefr. 1824], Vise ved en Apotliekers Bryllup [Kibhs. Morgenbl. »Vs 1825; 
se dette Værk I, S. 162], Ringen [Kibhs. xMorgenbl. Vs 1826, se nyeste No- 
veller og Digte 1840], Skjaldens Rang [Sneklokken 1826], Smilet og Taaren 
[Nordl. 1827], Ingen Crossreading [Nordl. 1827], En Serenade [Nordl. 1827], 
Til vore Gjæster [Nordl. 1827], De Gamles Fest [Nordl. 1828], Edvar og 
Adelid [Nordl. 1828], Lethe [Nordl. 1828], Friedericli 2. og Rekrutten [Nordl. 
1828], Oluf Trgggesen og Enrid [Nordl. 1829], Over en Lærke, som hung- 
rede Htdøde [Nordl. 1829], Livet, sidste Afsnit [Nordl. 1829]. 



218 BLICHER Oti DE SAMLEDE DIGTE. 

helligste Kald al fremme. Vækker eller styrker han derimod 
ved sine Digte Kjærlighed til Fædrelandet, Higen eder at gavne 
det og udbrede dets Hæder, opflammer hnn — ved med digterisk 
Aand at skildre store og ædle patriotiske Handlinger og lovsynge 
de Mænd, der have virket 111 Fædrelandels Berømmelse og Frem- 
gang, — hos sine Læsere Lysten til kraftig Daad, til at følge de 
ædle Exempler, gjør han, veil sin Phantasies Kraft, de gamle 
Billeder nye og tillokkende, saa at de derved kun præges dybere 
og inderligere ind i Folkels Hjerte, da fortjener han ikke Dadel, 




Tlmina, <>r,-rHk-a. T. I78l<. t l»^i■ 

fordi han har gjort Danmark til den Elskede, der er hans Poc- 
sies Gjonstand, men tvcrlimod Roes, som den der vier Fædre- 
landet sit Ceiiie: da er lian ingen eensidig, fordomsfuld Fædre- 
lan<lsbeundrcr, men dets »-(^Ic Stm, og maaskee dets ædleste Bor- 
ger, Fordi hans Iver for Fa'drelandels Hæder og Ære trænger 
ind i Tusinders Hjcrtor og bcgeislrcr, forædler og oplyser dem 
sanledes, at deres Kræfter voxc og udvikles til Fædrelandets Tarv 
og Ære, da bliver han en sand nalioiial Digter. Dette er Bli- 
cher: vi have kun meget faa Digteie. hos hvem den sande Dansk- 
hed eller den Aand. der især ndgaaer fra og føles af det datuke 
Hjerte, er saa fremtrædende, at den er udbredt over næsten alle 



BLICHER OQ DE SAMLEDE DIGTE. 219 

deres Arbeider, og iblandt disse Faa indtager Blicher, om iklce 
den allerhøieste, saa vistnok dog en af de høieste Pladser. 

Det er ikke vor Mening ved denne Dom at tillægge hans 

Digtergenie større Værd end Andres. — Men vi ville ikke 

nægte, at den ædle Simpelhed og Kraft i Følelsernes Udtryk, 
som stedse aabenbarer sig i Blichers Arbeider og gjør ham fatte- 
lig selv for den simple Mand, der blot har et Hjerte for det 
Gode og Skjønne, forenet med den Forkjærlighed for Danmark, 
som bringer ham til især at skildre dets Hæder, Skjønhed, Min- 
der, fortjente Mænd og dets Almues Sæder, efter vor Mening, 
maa gjøre ham fortrinsviis kjær for os som Danske, give hans 
Sange Rod i Folket og gjøre det til Sandhed, hvad han sang i 
sit < første Digt: 

Af evig Ild opflammet skal jeg sjunge 
og tusind henrykt lytte til min Røst; 
min Røst igjennem Tiderne skal runge 
paa Fjeld, i Dal, ufødte Slægters Lyst. 

Mit Navn skal i de Qærne Dage mindes, 
og Fremtids Børn mit Kvad forlyste vil, 
naar ingen véd, hvor Skjaldens Gravhøj findes, 
og ingen af hans Slægt er mere til. 

Det er ikke blot ved sine alvorlige Digte, som < Bauta- 
stene*, eller ved den Phantasie, hvormed han selv af sin jydske 
Hede veed at fremlokke et poetisk Billede, at Blicher griber det 
danske Hjerte, ikke aliene ved sin Begeistring for sit Fødeland 
og hans Hjemstavns golde Egne, at han opliver vor Sjel, end- 
skjøndt han allerede i at bes>nge dem træder værdig i Skran- 
ken med Thaarup og Baggesen, thi hvilken Inderlighed og ædel 
Følelse udtaler sig ikke i følgende skjønne Vers? 

Kjær est Du, Fødeland, sødt er dit Navn — *) 

Anmelderen berømmer <det godmodige Lune, der, endog i 
den skarpe Satire, udtaler sig i Jyllandsreisen og den Naturlig- 
hed og Naivetet, hvormed den jydske Bonde fremtræder i hans 
•Digtninger i den jydske Mundart«, som desuden ikke blot ud- 
mærke sig ved at være de første, men ogsaa, i Henseende til 
Sproget, ere saa flydende og smukke, at de neppe ville blive 
overgaaede af nogen senere Digter.* 



*) Se ft-emdeles Slutningen af c Hjemve*. 



220 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

Han fremhæver «(ien Jevnhed, Ærlighed og Trohjertighed, 
der overalt træder Læseren imøde>, og fortsætter: 

<Men det er langtfra ikke alene med Hensyn til at Blicher 
behandler danske Emner og skildrer danske Sæder, at hans 
Digte fortjene at finde almeen Udbredelse blandt Folket. Hans 
lyriske Årbeider aande tillige den rene Humanitet, som man ved 
den mægtige Digtekunst maa ønske mere og mere indpræget i 
ethvert dansk Hjerte; hans Satire vender sig kun bidende mod 
det Foragtelige og Slette, og er selv da stedse forenet med et 
Lune og en Ynde i Udtrykket, som dæmper det Skarpe i Ind- 
holdet. Kjærlighed til og Erkjendelsen af det Ædle og Gode ud- 
tale sig overalt hos ham. — — — Blicher er den sande Friheds 
ildfulde Ven, og en kraftig Skjald, naar han indgyder den Under- 
trykte Mod til- at afkaste et vanærende Aag; med dyb Agtelse 
for Fyrste og Lov forener han et svulmende Frihedssind og 
Djærvhed i Udtrykket, naar han synger Grækenlands Gjenfødelse, 
Ipsaras Fald og det med de meest levende Farver skildrede 
Navarinoslag. 

Blichers Digte aande tillige en Religiøsitet, der aabenbarer 
sig i simpelt og hjerteligt udtrykte Tanker, som kunne fattes og 
føles af Almuesmanden, men dog ere saa poetiske og høie, at 
de ogsaa henrive de Dannede. Som hans Blik paa Livet er frit, 
muntert og uhildet af Fordomme, saaledes er hans Anskuelse af 
det Aandelige reen og ædel.» 

Overskou citerer som Bevis Digtet Doxologia og slutter sin 
Anmeldelse med de Ord: 

«Vi have ikke ved denne Artikel havt til Hensigt at give 
nogen kritisk Bedømmelse af S. S. Blichers lyriske Årbeider; 
men kun villet henlede Publicums Opmærksomhed paa dem, da 
de ikke, uagtet deres populære Aand og Stiil, endnu have fun- 
det Udbredelse i den Grad, de fortjene. Vi have især søgt at 
opnaae denne Hensigt ved af Digtene at optage Brudstykker, der 
sikkert ikke blot ville bevise Sandheden af det Anførte, men til- 
lige hos Mange vække Ønsket om at kjende hele Samlingen, som 
fortjener en Plads i enhver Dansks Bogskab, der er prydet med 
Oehlenschlågers, Holbergs, Ewalds og Heibergs Værker.« 

Blichers Tak for denne smukke paaskønnende Ros foreligger 

i følgende Brev: 

Spentnip, "/lo 36. 
Højstærede Hr. Overskou! 

Jeg anser det for tilbørlig Skjønsomhed at tilmelde Dem, 
at siden Deres Bedømmelse over mine Digte udkom, er mine 



* BUCHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 221 

Varer stegne svært i Prisen, saa Boghandlerne endog have 
budet mig indtil det tredobbelte af, hvad jeg før har faaet; 
jeg anseer det meest som en Virkning af Deres Kritik — den 
første offentlige som har tiltalt mig, thi skriftlig har jeg mange 
Bevidnelser lig Deres, men som en mig fremmed Herre blandt 
andre har til[skrevet] mig, «det synes som Recensenterne ere 
bange for at lade Dem vederfares Ret». Skulle De til Dagen 
ønske nogle Smaabidrag, da er jeg med Glæde til Deres Tje- 
neste. 

Med hjertelig Hengivenhed og Højagtelse 

Deres 
St. St. Blicher. 

S. T. Hr. Overskou, kongelig Skuespiller, Kjøbenhavn. 

[Kgl. Bibliothek.] 



I Åaret 1836 gjorde Blicher den ene.ste lille Udenlandsrejse, 
som det faldt i hans Lod at gjøre; den gik gjennem vort svenske 
Naboland og affødte en lille Digtsamling, der under Titlen Svithiod 
eller Efteraarserindringer fra en Sommerrejse i Sverrig i Aaret 
1836 udkom hos Smith i Randers, 1837. Samlingen indeholdt 
20 Digte; man læser selve Rejsens Retning ud af Indholdsforteg- 
nelsen: Indledning, Rommeliklint, Kullen, Løberød, Helsingborg 
og Suarteraa, Karup, Græfsnæs, Kinnekulla, Stockholm, Diurgaar- 
den, Haga, Ulriksdal, Sigtuna, Upsala, Skogkloster, Wreta, Vette- 
ren, Leckø, Trolhættan, Afrejse. — Samlingen blev ganske venligt 
modtaget; baade Dagen og Kjøbenhavnsposten havde Anmeldelser; 
den sidste skrev bl. a.: 

«Den kraftige skandinaviske Åand, der gjennemstrømmer Dig- 
tene, forenet med en blid Fædrelandskjærlighed, der flere Steder 
yttrer sig mere speciel som Kjærlighed til Hjemstavn, udbreder 
over dette hele lille Værk en begeistrende Varme, der maa be- 
mægtige sig Enhver, og overtyde ham om, hvis han ikke vidste 
det før, at her taler en Digtergenius.* 

Ved sin Bemærkning om Hjemstavns-Kjærligheden har An- 
melderen sikkert tænkt paa Digte som det til det svenske Karup, 
i hvilket Blicher udbryder: 

Jeppe Aaigar: Bllcber 11. 15 



222 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

• 

— — — cAh, det Navn har og 
en venlig Klang. Jeg har jo og et Karup 
bag jydske Hederyg*); skjøndt ej saa smukt 
som dette svenske — — — 

Mit er kun lidet, heelt foruden Trseer, 
og Kirken uden Spiir. Adspredte ligge 
. dets Lyngtagshytter i de gule Sande. 
Det har sin Bæk**); men dybt den skjuler sig 
imellem mørke Banker, og med Murren 
den skynder sig fra Ørken ned til Havet. 
Men jeg har kjendt den, siden jeg var lille; 
mit Barndomsøje tidt har søgt og fundet 
den hvide Kirkegavl fjernt udi Heden, 
hvor ikkun den og enkelt Kæmpehøj 
gav Blikket Hvile. Kjær er derfor Karup 
bag Jyllands Aas^ og kjær skal Hallands vorde 
for min Erindring; tidt jeg begge mindes.»***) 

Aaret efter sin Sverrigfcrejse faldt Blicher i en haard Syg- 
dom, der truede med at gjøre det af med ham, midt under Li- 
delserne skrev han den smukke Svanesang: <Længe er det siden 
jeg var ung> — ; han lod den senere trykke i Nyeste Noveller 
og Digte (1840). 

Da Livskræfterne atter begyndte at indfinde sig forfattede 
han den Række Digte — ialt 32 — som i Aaret 1838 udkom 
under Titlen: ^Trækfuglene, en Naturconcert», og indledes med det 
vemodige * Præludium* : 

cSig nærmer Tiden, da jeg maa væk, 
jeg hører Vinterens Stemme* — — 

Det blev Blichers sidste egentlige Digtsamling, og den Idé, 
der springer som en Gnist fra Digt til Digt og knytter alle San- 
gene sammen til en Helhed, stiller Trækfuglene højt i Blichers 
Produktion. Det var Ny-Digtning altsammen paa en enkelt Und- 
tagelse nært). 



*) Nabosogn til Torning. I Karup sad Blichers Svoger og gode Ven 
Frederik Berg som Skolelærer, mens han selv var Præst i TomiDg. 
*•) o: Karup Aa. 

***) Et Par Aar efter — 1840 — beskrev han i Prosa Sverrigsturen i 
en lille munter Bog: i Sommer rejse i Sverrig Aar 1836*; den maatte ud- 
komme paa Forfatterens eget Forlag og har, ligesaalidt som Blichers øv- 
rige fortrinlige Rejseskildringer, nydt den Opmærksomhed, som dens ene- 
staaende Humor havde Krav paa. 

t) Gjøgen «Min Søn, om Du vil i Verden frem, saa kakI>X trykt i 
Harpen 'Ve 1823. 



Randers bladet havde varskoet Bogens Komme paa fe 
Maade: 

•Vor jydske Skjald, Pastor Sleen Steensen Blicher, har i 
Dage udstædt omslaaende 
Subscriptionsplan paa et 
nyt poetisk Fosler, som 
haa kalder ^ Trækfuglene, 
en Naturconcerl' •), Vi 
ville haabe, at Digterens 
deri udtalte mørke Ah- 
nelse ikke maa stadfæ- 
stes^ men derimod vort 
og Manges Ønsker gaae i 
Opfyldelse: at Musen, som 
hidtil, ret Sittigt vil gjæ- 
ste ham, og han endnu 
i mange Aar glæde os 
med sine herlige Aands- 
fre mb ringeiser.« [Derpaa 
aftrykker de Præladiet in 
estenso.] ••) 

Da det var udkom- 
met skrev Jyllandsposten 
for 27. Aug. 1838: 

■ Fra S. S. Blicher, vor Dannemarks berømmelige Digter, 
have vi i denne Tid fra Pressen seel udgaac 'Trækfuglene', en 
ynderig Naturconcerl, som i sine dybe, rørende og hjertegribende 

•) Se naru. Vark 1, S. 237 ff. 
••) Randers Amt 19. April 1838. 
En lignende Samling af Naturdi)tte lod Blicher trykke henimod siu 
Død; vi sigter her til den Digtcyklus, der under Navn af: De danske 
Træer fremkom i •Min YinterbestilHiig for 18i3~~i3t |t)anders 1844] og 
som l>cstod af tølgende 30 Digte: Slllie. Beg. Vidie, Asp, Abild, Hass«), 
Birk, Gran, Ener, Ron, Lind, Hyld, Hyben. Torn, Poppel Ask, EU, 
Moiifcrtne, Myrthe. Rankevæxler: Vedbend, Brombærbusk, Immergrent, 
Revlingriis, Vlinranke, Gedebtad, Lyng, Ivg. Desuden Gywl (af Saml. No- 
veller 7. 1844). 

Dlue Dfgte kan I Kraft og Ynde aldeles ikke taale nogen Sammen- 
ligning med Trak fuglene; helt fornægter de dog ingenlunde deres Ophav; 
man Isse f. Ex. følg. betitlet: Lyny: 

(Man mig jo Hedelærke kalder. 
og ej med Uret; thi min Bane falder 
saa gjennem Lyng, saa ouer Lyng, 
naar det udi mig hvisker: isyngfi 




224 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

Toner saa udtryksfuldt udtaler den Aand og Tankegang, som i 
den svundne ublide Vinter bevægede sig i dette sande Natur- 
genie, i denne varme Digterbarm, medens Døden pikkede paa 
hans Rude og Farcen udspandt hans Livs Traad til en Fiinhed, 



« Hvorom da?> I veed mine andre Sange, 
dem Vinden førte fra de brune Vange, 
saa de gav Gjenlyd i de grønne Skove — 
nu, hvilken ny at byde skal jeg vove? 
Ny Coda til et gammelt Thema? Nej I 
Det blev vel højst et Opkog — smagte ej. 

See! Hedens Blomstertid er snart forbi. 
Og saa er Lærkens. Paa sin mørke Sti 
vil Jægren over Ørkens Taushed sørge 
og: «hvor er Sangeren?* veemodigt spørge. 
<Hm, han har sunget sig tildøde; men 
der efter ham vil komme ny* igjen, 
saa mange ej den Gamle savner, 
som Graven favner*. 

Eller følgende lunefulde Skjæmt om Rævlingen: 

«Dig, RevUngriiSy jeg kjender nok — 

saavelsom Hedens sorte Kok — 

de Hyrdedrenge sværter Du om Munden, 

ham paa et andet Sted — Du holder bunden 

det bisselystne Kvæg. Tilvisse: 

For Pegasus sligt Tøjr var godt, naar han vil bisse.« 

Ogsaa de danske Insekter havde Blicher tænkt at besynge; dette ses 
af en Bemærkning til Digtet: Sphinx atropos (i Gæa for 1845), som Blicher 
der kalder c sidste Stykke af Insecterney utrykt Naturdigtning; se ogsaa 

Fluerne i min Vinterbestilling for 1842 — 43 — • 

Nogle Brudstykker af denne Samling har han ladet trykke i cimpro- 
viseret Aftenunderholdning* [Min Vinterbestilling 1844 — 45]; de er dog alle 
saavelsom De danske Træer i høj Grad mærkede af Alderdommen ; her et 
Par smaa Prøver: 

Oldenborre. 
Skovslagter! nu, Du la'er dog Stammen staae — 
ja, ja, den faaer nok Lov at gaae. 
Bag Børsen man jo ikke seer, 
hvad der i Jyllands Skove skeer. 

Myg. 
Væk, Skattefoged! her Du ej har at befalet 
Jeg er en holden Mand, kan, hvad jeg skal, betale. 
Bort til de Fattige! af dem Du bliver rig 
og det med Lov og Ret, foruden mindste Svig. 



BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 225 

som lod vor Digter betvivle et længere Ophold paa denne 
Jord — — — 

En heftig Sygdom af forhærdet Characteer kastede vor Bli- 
cher sidste Vinter paa Sygeleiet, Appetiten forlod ham i den Grad, 
at han i en Tid af 8 Uger aldeles ingen Næringsmidler tog til sig, 
kun nogle Theskeefuld Medicin var det, der daglig holdt Livet 
vedlige. Alt Haab var opgivet; tilsidst forlangte han at blive flyttet 
op i den ene Gjæstestue, da han vilde døe i dette Værelse som det 
roligste i Præstegaarden og længst borte fra de huusligc Sysler. 
Hans trofaste, kummerfulde Søn [o: Jens Frederik B\.] bad ham i 
Sorgens Time, at maatte hente en anden Læge end den tidligere 
brugte, da muelig en forandret Kuur kunde redde ham, og den 
unge duelige Læge, Hr. Møller, som nylig var hjemvendt fra Ud- 
landet, var bekjendt for sin heldige Kuurmethode. Dog vor Bli- 
cher fraraadede Sønnen det med de Ord : *Tiden var der, han 
skulde væk>. Dette uanseet jog Sønnen efter Lægen, som op- 
holdt sig i Randers, 1V2 Miil fra Spentrup Til Held var han 
hjemme og ilede strax med Vognen tilbage. Denne ordinerede 
nu en Vaccine anbragt rundt om Patientens Liv — og reddet 
var vor Sanger. Kuren gjorde en forbausende Virkning, og lidt 
efler lidt vækkedes de udmattede Livs-Kræfter; hans fulde Aands- 
kraft beholdt han under den haardeste Afkræftelse, og hans 
« Digternykker*, som han selv siger, forlod ham endog ei i det 
tvivlsomme Øieblik. Læser — lad denne Nøgle aabne Dig det 
brune Bind paa Trækfuglene, følg vor gjenoplevede Digter i hans 
Veemod, følg ham i hans Glæde, og lad hans Svanes Sang blandt 
Trækfuglene — den vi her maa udsynge — tolke Dig det Him- 
mellys, der helligt begeistrer vor udødelige S. S. Blicher.* [Saa 
følger Digtet *Svanen^, det sidste i Trækfuglene.]^) 



•) Da Møller senere faldt i en haard Sygdom, indrykkede Blicher ved 
hans Helbredelse følgende Digt i Randers Avis for 10. Juni 1841: Til Hr. 
Sirækkebeen (i Anledning af Lægen Møllers Opkomst af en farlig Sygdom). 

Du lange Bad med den krumme Kniv, 

Du tog dog ikke den Doctors Liv: 

der blev Du rigtig flxeret. 

Vel sandt, han kunde forskyldt det, da 

han haver Dig taget saa mangen fra, 

som Du haver engageret. 

Mod mig har Du ogsaa hvæsset din Tand 

og grinende rakt mig din Knokkelhand 



226 BLICHER OG DK 'SAMLEDE DIGTE. 

I de to— Ire Aar, der ligger imellem Blichers Rekonvalescens 
og hans Deltagelse i Himmelbjærgfesterne, var hans Sind ladet 
indtil Sprængning af patriotisk Ild og Fynd, der gav sig Udslag 
i et Haglvejr af Avisartikler, men især i en Række herlige Sange, 
der alle bar et bredt folkeligt Præg og lyste af Tro til Folkets 
nationale Kræfter. De indlededes med €En ganske ny Vise om 
en Kroermand og hans 5ø/i>, der udkom i Randers som et 
tyndt Hæfte i Efteraaret 1838*); umiddelbart efter fulgte det 
skjønne Kvad om Søren Kanne under Titlen: *En anden ny 
Vise om en Sømand og en Landmand* [Randers Auis ^Vn 1838] ••). 
De nød begge den Ære Aaret efter at blive fremsagt paa d. kgl. 
Theater. Nu fulgte Digtene Slag i Slag; snart var Rand. Auis 
snart Jyllandsposten [redigeret af C. G. Clausen] den begunstigede 
Bærer for Blichers Sang. Det nye energiske Ugeblad tog dog Broder- 
parten. Den 10. Decb. 1838 præsenterede det for sine Læsere Visen 
om Kroermanden og hans Søn, der, som nævnt, et Par Maaneder 
tidligere havde foreligget i Bogladen; først paa Aaret 1839 [21. Jan.] 
bragte det saa Visen om Tym Sællands fa' r, og knap otte Dage 
efter fulgte: Christian den fjerde i Søslaget ved Femern [Jyllp. *®/i 
1839]; endelig kom ud paa Efteraaret Sangen om Prinds Christian: 
<Ved Christianssand der laa den sidste Orlogsmand* [Jyllp. ^/lo 
1839]. 

Til Rækken af disse patriotiske Digte fra denne Periode 
maa ogsaa henføres: Et dansk Kløverblad [o: Steen vinkel. Rost- 
gaard og Gerner; — i Kornmodn 1839] og Digtet ved Frederik d. 
SJæites Dødy der fremkom i Randers Avis for 11. Decb. 1839 og 



da Du til Kehrausen indbød mig; 
men Haand og Segl han tilside slog, 
din Knokkelmand han paa Døren Jog, 
ej videre om Dig jeg brød mig. 
Gid han maa leve til hundred Aar 
din Fjende, til Alderen Magten faar. 
Kom! sig saa: «Nu skal jeg ta* Dig!» 
Ja vel, ja vel, men ej heller før, 
imens gaa bestandig til anden Dør, 
saalænge Vi, Doctor! vil ha' Dig. 

Peder Christian Møller var født i Randers 1812 og blev Læge der i 
»yen 1836. Se Blichers Erindringer S. 19—20. 

*) I en Note til dette Værks 1ste Del S. 239, har der hidsneget sig 
den Fejl, at det angives som trykt i Randers Avis Vii 1838; paa dette Tids- 
punkt annonceres det i Bladet. Digtet selv er altsaa lidt ætdre* 

**) Se fremefter. 



f DE SAMLEDE DIGTE. 



227 



derfra gik over i en Række Blade bl. a. i Fædrelandet [V> 1840], 
der kalder det 'Ct fortræffeligt Digt — som uagtet det i lyrisk 
Krafl staar højere end det Meste af, hvad der ved denne Lejlig- 
hed er fremkommet, oeppe noksom er blevet paaagtet>*). — 
Denne patriotiske Digtning fortsattes i Fyrrerne med Himmel- 




bjergsangene og afslutledos med: Jyden han æ stærk aa sej, 
skrevet til en paalænkl Folkefest paa Holiøj ved Manager den 18. 
Septbr. 1846"). 

Under hvilken Synsvinkel Digteren selv ønskede denne Pro- 
duktion betragtet, skjønnes bedst af den Bemærkning, som led- 

•j Der digtedes i Anlednin); af Kongens Ded d. 3. Detb. c. KU Sange, sam- 
lede af Studenl V. Johansen under Titlen Mindequad t Anledning af Frederik 
den SjKttes Dod. Det iiar Lifters i alle Sprog endog i Græsk. Bll- 
cliers S«rgekvad blev lians sidste Digt til den gamle Monark; tilsammen 
havde ban nok skrevet en 40 Sange til Frederik 6., offentliggjorte dels i 
Randert Aoit dels i Viborg Samler, og ikke senere Tremdragne. 

**) Saadanne Digte er: For l}anniark [iDanmarh Fostermoder kjierelt 
Kander* Aoit */< 1tJ39|, For Notgt ['Op at Nordhavs dybe Vandei, Rand. 
Ao. "/• 1840|, For Sverrig |«Du gamle Asers ferste Hjem i Norden>, Band. 
Ao. "/. 1840], For Nordenn Enighed |«0m end Tvedragt hersken. Rand. 
Ao. '.1 18*0], Jtfi( jlfoder5moaI[<Dudyrel)are Tolk for mine Tanker«, Rar\d. 
An. */■ 1840], Din Skaal og min Skaal [Rand. Ai>. °/e 1S41], Til de danske 
Kvinder [Rand. Ao. "/i 1844|, Til Jyden Feter Hiorl |underskrevet: Jyden 
Steen, Rand Au. '/» 1 845]. — Jgden han ir xtterk aa »ej opdagedes forst efler 
Blichers Ded og tryktes ferste Gang i Aalborg Slifltddende for 11. Haj 
1S49 [m fremener]. 



228 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

sager Visen om Tym [«En Vise nu ville vi sjunge — hører til 
baade Gamle og Unge>]; den lyder saaledes: 

c Spartanerne bleve i en Krig med deres Naboer Mes- 
senierne san haardt betrængte, at de søgte Bistand hos deres 
gamle Fiender Athenienserne. Disse sendte dem, til formeent- 
lig Spot, (len halte Poet Tgrtæus. Men denne digtede saa- 
danne Stridsviser — vi have dem endnu — at Spartanerne 
under Sangen af disse opflammedes til en Tapperhed, for 
hvilken Messenierne maatte bukke under. Jeg er vel ogsaa 
en fattig og ringe Mand, og haver ingen andre Vaaben end 
min Pen og mit Plecter; men jeg vil føre dem saa godt, og 
saa langt, og saa længe, jeg mægter. — Jeg har endnu ikke 
opgivet det søde Haab om Danmarks Gjenfødelse, og jeg vil 
nære dette Haab med det eneste, jeg ejer af nogen Værd, med 
Syngegaven. Jeg vil istemme mit Biarkemaal, om jeg ogsaa 
skulde ende det ved min Rolfs F'ødder. Jeg vil udsjunge 
mit: «Nu galer Hanen >, om ogsaa denne Slægt vil sove sig 
ind i Ragnarokr. 

Vel veed jeg: min Røst raaber i den danske Lyngørken; 
men den kan dog vel ogsaa høres i « Danmarks dejlige Vænge* 
og lyde igjcn fra dets stolte Bøge, saa længe til denne Røst 
— ikke længer min Røst, men Folkets — faaer Overhaand. 

S. S. B..*) 

I denne bevægede Periode af hans Liv fremstod ogsaa de fleste 
af hans jydske Digte, saaledes Bindstouw-Sangene: Slåeren sedder o 
Gowlen, Øwli han wa sæ saa løste en Sivenh og Po trejBien humper e 
Hælhæjst astej [alle — saavidt vides — fra omkr. 1842]; desuden frem- 
kom spredt rundt om i Novellerne eller andetsteds følgende Digte I 
Bondemaalet: Mads Doss han war en kon Koltringtknæjt [i No- 
vellen: «Kjærlighed paa Dagvognen*, 1841], Pe' Syw$pring$ VUis 
og Eir aa Visti [«Ve Pinnsdætih haa' Skowen Blaah>]**), begge 

•i Jyllandsposten *' i 1839. 

**) I den snurrige Kladdebog, som Blicher har efterladt sig, og som nn 
findes paa Universitetshibliothekct, er der en Art Udkast til dette Digt; 
der vil man foruden de kjendte Vers træffe endnu dette: 

Ung aa gammel di lakkcd dædid. 
hwo dæ wa Spcl aa Faanowcls. 
Nowen gik ekk saa glaali hjem som hid. 
Fo (ilehd de ka tit føll Bedrøwels. 

Om Kladdebogen og dens brogede Indhold se en Artikel af Herman 
Trier i Dania 5. H. 1898) S. 05—87. 



^^Wt"'--'" j 


— - ."> ■ Hl 


■'■'■ J 




JÉM^rZari ■■ ' ' 



230 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

af « Høstferierne* [1841], E Buen aa e Herremand [«D'ræ somm 
dæ seje, te e Buen ær aa en sølle Stand«, Randers Avis Ve 1844], 
En nøjh Viis om en fatte Pi hg dæ bløiv te en rihg Froww 
[«Brøløes og Doowwerløes* ; Ni/ Jyllandspost ^/% 1844]; Hesuhd 
hænn i e Vejsten [Af «Fem Noveller og to jydsUe Sange>, Kjbh. 
1844], H. C. Simonsen [o: « Jydens* Komponist; Rand, Av. ^Vs 
1846], Ungdom aa Løndom [i P. L. Møllers Tidsskrift: Gæa, 
1846]. — Som ovenfor nævnt staar Digtet Jyden som Afslut- 
ningsled saavel for Blichers patriotiske som jydske Digtning; det 
er som han imod sit Livs Aften har samlet sine sidste Kræf- 
ter og krystet disse tre smaa kjække Vers til et Kvad, der vil 
leve saalænge der existerer blot en Erindring om et jydsk Land 
og dets Folk. 

Vi aftrykker her et Brev, som vedrører den Flor af bro- 
gede Efteraarsblade som Digteren lod flagre ud i Verden omkring 
1840; Brevet er til Chr. Molbech, med hvem han havde rejst 
sammen i Sverrig. 

Højstærede Hr. Justitsraad! 

Jeg har i denne Tid havt et Besøg af Mr. Cleasby fra 
London, som viste mig nogle Ord fra Dem, men skrevne alle- 
rede i 1835; da han efter en Sidetuur til Viborg rejser til Kjø- 
benhavn og der vist besøger Dem, beder jeg, at De vil bringe 
denne vakkre Britte min Efterhilsen. — Deres Bedømmelse over 
mine Digte i sidste Hefte af M[aaneds]-Skrift for Litteratur har jeg 
først for nogle Dage siden læst, og det med langt større Op 
byggelse end en Forfatter sædvanlig finder ved Resensioner 
over hans Frembringelser. Saameget hellere havde jeg seet 
Deres Tanker om «Svithiod* og « Trækfuglene*, men jeg kan 
vel tro: Rummet tillod det ikke. 

Næste Pakkepostdag sender jeg Manuscript af < Vestlig 
Profil af den cimbriske Halvø tagen paa Rejser* til min Søn 
Stud. Theol. i Kjøbenhavn at forhandle. Tillader ellers Deres 
Tid troer jeg ikke De vil fortryde at kikke lidt i den. Og 
tør jeg regne paa Deres Venskab foV mig, vilde De maaske 
vise mig den Godhed, at bidrage til, at den kunde afhændes 
nogenlunde rimeligt. Thi Steen min sædvanlige Forlægger er 
ej engang for at have den, da han sagtens anseer den for en 
dagligdags tør Rejsebeskrivelse*). Min varmeste Hilsen til 

*) Min Søn modtager Honoraret [Sønnen er: Jens Fr. Bi,]. 



BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 231 

Deres gode Kone. Med Haabet snart at see Dem i Hoved- 
staden er jeg Deres 

bestandig hengivne agtelsesfulde 

S. S. Blicher. 
Spentmp 1. Maj 1839. 

Kgl. Bibi.] 

Tiltrods for Blichers rige og skjønne Produktion vedblev 
den dominerende J. L. Heiberg og hans Gruppe at føre sig 
stramt og køligt lige overfor ham. Da Heiberg saaledes i Fyr- 
rerne samlede *100 lyriske Digie af den danske Lileratur**), fandt 
han kun Plads for ét eneste af Blicher**), og selv i dette Valg 
var der en Haan, thi det foretrukne var et ret intetsigende 
Lejlighedsdigt: ^Sophia Amalia^, som Blicher for Aar tilbage 
havde ladet indrykke i en Avis***). 

Det er i god Overensstemmelse med alt det øvrige, at Bli- 
cher ikke er medtaget paa det bekjendte Litografi af ^Danske Dig- 
tere* fra første Halvdel af det 19. Aarh. [Litografi af A. M. 
Petersen, 1848], hvor 13 Lyrikere — deriblandt ogsaa den in- 
feriøre Fr. Høegh-Guld berg — flankerer den midtsamlende Oehlen- 
schlågers stærkt dekorerede Digterbarm. 

Var hans Samtids Kunstretning saaledes tilbøjelig til at sætte 
ham paa den laveste Skammel, saa har Folkets sunde Sans, der 
bryder sig fejl om alle «Retninger>, for lang Tid siden knæsat 
ham som én af dets kjæreste Sangere. Mens han levede var 
han Skumpelskud, men efter hans Død arbejdede den Mening sig 
efterhaanden igjennem, som Niels Matthias Petersen omkring 
50'eme formede i følgende utrykte Dom: 



*) 1. Udg. 1842, 2. Udg. 1846. 

**) Til Sammenligning anføres, at en Undermaalér som Fr. Høegh- 
Guldberg er repræsenteret i Samlingen ved 3 Digte, Claudius Rosenhoff lige- 
ledes ved 5, H, P. Holst ved 5, Chr. Wilster: 5, Chr. Winther: 11 og Jens 
Baggesen endog ved i5, derimod maa Grundtvig dele Skjæbne med Blicher 
og sidde nederst i Heibergs Stadsstue med ét Digt! 

♦••) Se Randers Avis ''/t 1838. — Det er Sophia Amalia Rantzau til 
Rodstenseje [Se dette Værk I, S. 242 Anm.y hvor der er indløben en Tryk- 
fejl for hendes første Mand Grev Trampes Død; der staar f 1738; skal 
vøre: 1783,] Hun er sikkert Modellen til Baronessen paa Solholm i 
« Fjorten Dage i Jylland »; Sonnenthal^ hendes Mand, er en god Type paa 
eo Adelsmand i det 18. Aarh., men har kun lidet tilfælles med den plumpe 
og bigotte Kammerherre Schinkel paa Hald, hvis Plebejer- Fysiognomi 
somme har villet skimte under denne Hcrremandsmaske; bl. andre da 
ogsaa Dr. Vilh, Andersen: se hans < Indledning til Jysk Digtning af St 
Si. Blicher (1902) S. 36 >. 



232 BLICHER OG DE SAMLEDE DIGTE. 

« Bestandig kæmpende, med et Liv fuld af Modgang, har 
han næsten lige til det sidste bevaret sit friske poetiske Liv: 
Naturens Forny elsesevner og den faste Villies Kraft havde han 
Prøver paa fra sin Barndom indtil sine sidste Dage. Lidet paa- 
skjønnet fra Begyndelsen af vil han som Digter mindes, saa 
længe dansk Litteratur er til. Hans Digte have et eget Anstrøg 
af Dybde og Humor. Den jydske Naturs og Folkelivets Ejen- 
dommeligheder har han uforlignelig gjengivet i sine Noveller. 
Og selve det jydske Dialektsprog gjengav han i sine jydske Ro- 
mancer. >•) 



•) Kgl. Bibi.: Ny kgl Saml. 2273, 4°. Af N. M. Petersens tMaterialier 
til Fortsættelsen af d. danske Litt. Hist.*, — Meddelt mig af Bibliotheks 
assistent Carl S. Petersen. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL 
ET PAR AF DIGTENE. 



OM end det kunde være ret fristende at udrede det historiske 
Grundlag for adskillige af Blichers patriotiske Digte, skal 
vi indskrænke os til at grave Grunden op om et Par af de 
kjendteste. Vi begynder med en ganske ny Vise om en Kroermand 
og hans Søn [1838]. 

I Asminderød ved Fredensborg levede i Begyndelsen af d. 19. 
Aarhundrede Krormanden Johannes Christian Hammer [f. 1754 
t 1830]; fra sin tidligste Ungdom var han fortrolig med Bøssen, 
og da nu Englænderne i 1801 havde vakt det danske Folks stærke- 
ste Vrede og bragt det til at frygte et nyt Angreb, søgte den 
skydelystne Krormand at mande sine Bysbørn op til at øve sig i 
Riffelskydning, for at de kunde være parate til at tage imod 
Fjenden, om han vovede at indfinde sig. Som bekjendt viste 
Kromandens Ængstelse sig vel beføjet; en engelsk Flaade ankrede 
i 1807 op for Helsingør. Hammer og hans Skytter holdt flinkt 
Udkig med den; saasnart det blev ham klart, hvad den havde 
isinde, beredte de sig til at komme Englænderne paa Skud. 

Endnu ivrigere end Faderen var maaske dennes Søn Frederik 
Abel Hammer [født 10. Decbr. 1792], der allerede som niaars Gut 
havde en saadan Færdighed i Behandlingen af et Gevær, at han 
kunde skyde en Spurv ned fra en Gren. I flere Dage ventede 
de nu paa, at Englænderne skulde vove sig paa Land; men 
istedet for sejlede de ind til Kjøbenhavn; der var da ikke andet 
for den Asminderødkrormand at gjørc end at styre bag efter, 
hvis han vilde have Fjenden i Tale. Og det vilde han. Hammer 
og hans Søn drog nu ind til Hovedstaden og meldte sig ved 
Herregaardsskytterne, der lededes af Kammerherre Krog, Her 



HISTORISKE HANDOLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 237 

snakket om, og 6a- vel ikke saa Mange af Jer kjende den, saa 
vil jeg nu sige den frem, del bedste jeg kan.> 

Her tog Blicher Hammer-Visen op af Lommen og begyndte 
at recitere 1 

€De Bønder de sidder saa tykt over Bord 
alt udt dcD SkJKDkestue — — > 




Og da han er naaet tilende med Sangen, der jo slutter med 
de Ord: 

tOg dette jeg ved: at hvad blive skal 
god Krog shal tidligen krage; 
og hvo der siden vil staa for Skrald, 
■om Dreng han med Døden maa spege.i 

drejed han sig hen mod Digtels Helt, Frederik Hammer, og sagde: 
•Og der seer jeg netop den selvsamme Krog, som krøgede 
saa tidligt — ham, om hvem jeg har snakkel og sunget. Vel- 
kommen! En Dannemand paa det nordiske Haabels Bjerg I Kom 
og giv den jydske Lyngmand og Liremand et dansk Haandtag! 
Den dede Hammen Minde leve, saalænge der er Liv i Dan- 



238 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

mark! Og Hæder være den levende Hammer! Hans Afkom arve 
Faderens og Farfaderens Dyder og Dannished! Du dygtige 
Forhammer! Du ægte Thorshammer! Hurra for de danske 
Hammere ! » 

At denne Scene, hvor den graanede Digter henvender sig 
til sin Helt, har været af en gribende Virkning, ved vi af et 
Øjenvidne, der har refereret Begivenheden i *Fædrelandeh for 
12. Aug. s. A. ; her hedder det: 

«Efter at den saakaldte Himmelbjergsang var afsungen, be- 
steg Pastor Blicher den før af mig omtalte Vogn og holdt herfra 
et meget vakkert og livligt Foredrag, hvis Slutning gjorde en 
næsten dramatisk Effekt. Efter at han nemlig med stærke og 
livlige Farver havde skildret den Dødsslummer, hvori den danske 
Nationalitet var nedsunken, som selv Englændernes Kanontorden 
ikke havde kunnet vække, og Svien fra Kjøbenhavns Brand kun 
for et Øjeblik havde forstyrret, fremsagde han sit bekjendte Digt 
om Skytten Hammer som et Exempel paa de enkelte Livstegn, 
der havde bevaret Haabet om den danske Folkeligheds Gjenop- 
vaagnen, og nu da denne stundede til spaaede et kraftigt Liv. 
Dette smukke Digt, der blev fortræffeligt fremsagt, gjorde meget 
Indtryk, og det var derfor af en højst overraskende Virkning, 
da han ved dets Slutning henvendte nogle hjertelige Ord til den 
Mand, hvis modige Færd som Dreng deri var skildret. Hr. 
Hammer besteg efter Opfordring Vognen, og blev fra alle Sider 
hilset med lydelig Jubel. » 



En anden ny Vise om en Sømand og en Landmand 
o: Søren Kanne (Rand. Av. ^Vn 1838). 

Dette er vel nok det berømteste af Blichers fortællende 
Digte. Ved dets jævne Inderlighed og troskyldige Meddelelsesform 
taler det sig dybt ind i Menigmands Sjæl. Blicher har skrevet 
adskillige andre <Redningsdigte>, men ingen der i nogen Grad 
kommer dette nær hverken i Formens Renhed eller i Følelsens 
Styrkegrad. 

Men historisk set har han taget sig flere Friheder end 
strængt taget nødvendigt. Vi ejer nemlig i dette Tilfælde et 
uomstødeligt Middel til at kontrolere ham. Den Stranding, 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 239 

hvorom her er Tale, fandt Sted den 15. Febr. 1835 i Nærheden 
af Grenaa; Begivenheden stod selvfølgelig omtalt i Datidens 
Blade, først i < Ugeblad for den danske Bonde », *) hvor Blicher 
sandsynligvis har set den, derfra optoges den i en Række andre 
Blade, indtil den ogsaa kom Frederik den Sjætte for Øje. Han 
fik da Lyst til at lade Sagen nærmere undersøge og gav sit 
Kancelli de nødvendige Ordre; og den 8. April 1835 kunde Kan- 
celliet da forelægge Kongen følgende**): 

Allerunderdanigst Beretning 
angaaende den af Boelsmand Søren Mikkelsen Kanne 

udviste Daad. 

I Anledning af en i Bladet *Dagen* for Onsdagen den 1ste 
dennes af ^Ugeblad for den danske Bonde* optagen Beretning om 
eo af Boelsmand Søren Mikkelsen Kanne af Fuglsang ved Greenaae 
udvist ædel Daad ved at redde Skipperen paa et ^A Mil sønden 
for Greenaae Havn forlist Fartøj fra at omkomme i Bølgerne m. 
V., har det behaget Deres Majestæt ved allerhøjeste Reskript af 
2den dennes at paalægge Kancelliet at indhente nærmere Oplys- 
ning om Sagens Omstændigheder samt derefter at nedlægge aller- 
underdanigst Beretning desangaaende. Paa samme Tid som Kol- 
legiet modtog forbemeldte allerhøjeste Reskript, indløb der hertil 
en Skrivelse fra Amtmanden over Randers Amt, hvori han ind- 
berettede den af Søren Mikkelsen Kanne udviste Daad og til Op- 
lysning om de med samme forbundne Omstændigheder indsendte 
Udskrift af et inden Nørre Herreds Politiret under 24de f. M. 
i den Anledning optaget Forhør. 

Af dette Forhør, hvorunder den forulykkede Skipper saa 
vel som fornævnte Søren Mikkelsen Kanne og hans Fader Mikkel 
Sørensen Kanne har afgivet Forklaring, erfares Omstændighederne 
ved det omhandlede Redningstilfælde at have været følgende: 

Den 15. Febr. sidstleden sejlede Ole Jensen Jyde af Horn- 
bæk fra Helsingør med sin ejende Jagtbaad Bente Marie, 6 Kom- 
raercelægter drægtig, indehavende en Ladning Salt, bestemt til 
Greoaae og bemandet med 2 Matroser, nemlig Jens Larsen og 
Ratmas Svendsen. Samme Dags Aften omtrent Kl. 8 kom der 
en svær Bræksø over Skibet som borttog Kompasset og slukkede 



♦) «*/• 1835. 
•*) 3. Departements Forestillingsprotokol [Rigs-Ark.]. — Sml. Hist. 
Tidsskrift 6. R. 1. B. S. 536 AF. 

16* 



240 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

Lyset, og omtrent Va Time derefter kom Skibet paa Grund under 
Herregaarden Hessels Forstrand. Strax efter at Fartøjet var 
stødt, gik dets ene Side itu, saa at Forenden strax stod under 
Vand, og Skibsdækket løsnedes og gik tilsøs. Skipperen og hans 
2de Matroser forsøgte at gaa i Land med Skibsbaaden, men 
denne blev ved den stærke Søgang strax f34dt af Vand, saa at 
de maatte begive sig tilbage paa Skibet, hvorpaa Baaden drev i 
Land. Skipperen holdt sig derpaa fast ved Agterspejlet, staaende 
i Vand til op paa Livet og forblev i denne Stilling, indtil han 
næste Dags Morgen blev reddet. Den ene af Matroserne, Rasmus 
Svendsen^ holdt sig fast ved Masten, men blev endnu samme 
Aften omtrent Kl. 10 kastet i Søen af en Bølge og har ikke 
siden været at finde; den anden Matros Jens Larsen^ gik op i 
Vanten og forblev der, indtil det begyndte at dages, da han 
svømmede i Land. Han bad Skipperen følge sig, men denne 
var for udmattet og svag dertil og maatte derfor blive paa 
Vraget, i hvilken Stilling han tilsidst kom i en næsten bevidstløs 
Tilstand. Omtrent et Par Timer efter at Jens Larsen havde 
forladt Vraget, kom Søren Mikkelsen Kanne i Følge med sin 
gamle Fader Mikkel Sørensen Kanne med Heste og Vogn til 
Strandbredden. I det Haab at kunne frelse Skipperen steg først- 
nævnte i den i Land drevne Baad og førte den fire forskjellige 
Gange ud i Søen, men maatte hver Gang formedelst Storm og 
Søgang med Paalandsvind vende tilbage uden at kunne naa 
Skibet, og ved den stærke Søgang var Baaden flere Gange nær 
ved at kæntre, og kun ved at holde sig fast til Rælingen af 
Baaden undgik han at blive kastet i Søen; da det inaidlertid 
var hans faste Forsæt at redde Skipperen, hvilken Fare han end 
udsatte sig for, hvortil han saa meget mere bestemte sig, da 
man idelig hørte den ulykkeliges Jammerskrig, spændte han 
Hestene fra Vognen og gik ud i Søen med dem, uagtet hans 
Fader bad og besværgede ham ikke at gjøre det, forestillende 
ham, at det ikke kunde ske uden Livsfare, og at, naar det ikke 
var muligt at gaa ud til Vraget med Baaden, maatte det være 
endnu mindre muligt at opnaa denne Hensigt med Hestene. 
Ikke desto mindre begav han sig som bemærket, siddende paa 
den ene Hest og ledende den anden med Haanden ud i Søen 
og førte dem med stor Livsfare svømmende under en stærk 
Storm og svær Søgang med Paalandsvind, saa at Bølgerne flere 
Gange slog over dem, til en Sandbanke i Nærheden af Vraget, 
hvor der vel var Fodfæste, men hvor dog Vandet gik ham op 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 241 

til Armene, ligesom ogsaa Bølgerne her slog over hans Hoved 
og Hestene, saa at Faderen ofte ikke kunde øjne nogen af dem. 
Fra det Sted kastede han Enden af Hestenes Tømme ud til 
Skipperen, der efter flere forgjæves Forsøg omsider fik den 
bundet om Livet, hvorpaa Søren Mikkelsen Kanne halede ham 
til sig paa omtrent 3 Alens Afstand. Han søgte nu først at 
bringe ham til at stige op paa Hesten, men da Skipperen var 
saa svag og afkræftet, at han ikke formaaede det, maatte han 
selv stige af i Vandet og løfte ham op paa Hesten, og da han 
heller ikke var istand til at holde sig oprejst paa denne, maatte 
Kanne med den ene Haand holde ham derpaa, medens han 
med den anden Haand styrede begge Hestene og saaledes førte sig 
selv og Skipperen med største Livsfare gjennem det oprørte 
Havs Bølger til Lands. Han kjørte derpaa Skipperen til sit 
Hus, plejede ham der omhyggeligen og sendte strax Bud til 
Grenaae, hvortil han endnu samme Dag blev afhentet. 

Paa Grund af de saaledes oplyste Omstændigheder, der 
yderligere bestyrkes derved, at den tilbageblevne Matros Jens 
Larsen, som var bortrejst, forinden det forommeldte Forhør 
blev optaget, men før sin Afrejse blev fremstillet for Retten for 
at beedige sin for Notarius publicus afgivne Søforklaring, ved 
denne Lejlighed bevidnede, at Søren Mikkelsen Kanne var den, 
der med særdeles Anstrængelse og Livsfare reddede Ole Jyde, 
har Amtmanden over Randers Amt anset førstnævnte, som- des- 
uden ifølge vedkommende Underøvrigheds Erklæringer er en god, 
sædelig og arbejdsom Mand, kvalificeret til at forundes Medaillen 
for ædel Daad og derhos holdt det for ønskeligt, om han, der 
sandsynligvis er fattig, kunde tilstaaes en passende Pcngebc- 
lønning. 

Kancelliet formener, at Søren Mikkelsen Kanne, har gjort 
sig fuldkommen fortjent til at forundes Medaillen for Druknedes 
Redning med Tilladelse til at bære den i det for Medaillen i 
Anledning af Søslaget den 2den April 1801 bestemte Baand, hvor- 
hos Kollegiet tror endvidere at burde henstille til Deres Maje- 
stæts Naade, hvorvidt De maatte finde Anledning til at tilstaa 
ham nogen Pengebelønning for hans højst rosværdige Forhold. 

Det indstilles saaledes allerunderdanigst at Boelsmand 
Søren Mikkelsen Kanne af Fuglsang i Randers Amt aller- 
naadigst maa forundes Medaillen for Druknedes Redning med 
Tilladelse at bære den i det for Medaillen i Anl. af Søeslaget 
d. 2. April 1801 bestemte Baand. hvorhos lige allerunderd. 



242 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

henstilles, hvorvidt D. Maj. maatte finde Dem bevæget til end- 
videre at tilstaa ham nogen Pengebelønning. 

Det kgl. d. Kancelli d. 8. April 1835. 

Allerunderdanigst 
Stemann. Ørsted. Larsen. M. Lange. Hansen. Bentzen. 



Jacobsen. 



Kongen bestemte den 11. April 1835, at Søren Kanne skulde 
have den nævnte Medaille*). »Derhos ville vi endvidere aiier- 
naadigst have bemeldte Boelsmand i Betragtning af de særdeles 

Omstændigheder bevilget en Gratification af 40 Rdl.-Sedler. 

F. R.* 

Da jeg havde faaet opspurgt, at den reddede Skipper Ole 
Jyde eller Ole Fisker havde en endnu levende Søn, Brevsamler 
Jensen i Glæsborg ved Grenaa — skrev jeg til ham for ogsaa at 
høre, hvad han vidste; han svarede mig fra Glæsborg den 7. 
Sept. 1903: 

* Fader er født i Hornbæk ved Helsingør den 24. Juni 
1790. Hans Fader [Jens Nielsen] var Fisker, og Hornbæk var 
paa den Tid et fattigt Fiskerleje. Allerede da Fader var 12 
Aar gi. for han med en Galease paa Norge. 

Senere kom han hjem og gik til Konfirmationsforberedelse 
hos Præsten i Tikjøb, hvor han blev konfirmeret. Han gik 
tilsøs igjen og var i de sidste Aars Krige med England tilcaps. 
Senere blev han ansat som kongelig Lods imellem Kjøbenhavn 
og Helsingør, hvilken Plads han betjente i 12 Aar. Han havde 
mange Brødre, som alle vare Søfolk, men som blev borte i 
deres unge Alder; formodentlig ere de druknede; men paa 
den Tid hændte det jo undertiden, at Søfolk ved Forlis bjer- 
gede sig i Land paa fjerne Øer, hvorfra de ingen Forbindelse 
fik med Hjemmet. 

Senere fik Fader selv en Jagt, som han mest sejlede med 
i Kattegattet. Han boede i Hornbæk i mange Aar, og der 
havde han ogsaa Bopæl paa den Tid, da den brave Søren 
Kanne bjergede ham. 



*) Denne Medatlle er endnu i Slægtens Eje tilligemed et Mindebægcr. 
som Søren Kanne den 11. Juni 1835 modtog og som bærer denne Ind- 
skrift: tpra Borgere og Borgerinder i Aarhuus til Boelsmand Søren Kanne, 
den højmodige Frelser af et Menneskeliv.* 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 243 

Han var hin skjæbnesvangre Nat paa Rejse fra Kjøben- 
havn til Grenaa og inddrev hen ad Midnat med en orkanagtig 
østlig Snestorm et lille Stykke syd for Grenaa Havn. Jagten 
hed < Bente Marie* af Hornbæk, og der var foruden Fader to 
unge og kraftige Folk med, men som blev skyllet overbord 
af en Bræksø, strax som Skibet stødte paa Grunden. Den 
ene var saa heldig at svømme til Land, men den anden druk- 
nede, og han var dog kun taget med for at være fri for at 
møde paa Sessionen i Helsingør. 

Fader blev ikke bjerget førend Kl. 3 næste Dags Efter- 
middag; han stod altsaa i 15 Timer paa Vraget og blev over- 
skyllet af Bølgerne paa denne kolde Åarstid. Da var det, at 
den hjertensgode og heltemodige Søren Kanne greb til at ride 
derud med sine to kraftige Heste. Søren Kanne boede nemlig 
paa en Gaard, som laa ca. en ^/s Mil fra Strandingsstedet. 

Da Fader saa Søren Kanne, var han saa udmattet og for- 
tumlet, saa han antog ham for en Strandfugl; og det vilde 
vist ogsaa have været umuligt for Søren Kanne at redde Fa- 
der, dersom Vraget ikke havde ligget der saalænge, saa der 
havde dannet sig en Sandbanke et lille Stykke derfra, hvorpaa 
Hestene kunde bunde, medens Søren Kanne kastede et Reb 
over til Fader og halede ham til sig. Fader havde paa den 
Tid omtrent tabt Bevidstheden og syntes, at han havde faaet 
det saa godt, saa Søren Kanne rev ham bogstavelig ud af Dø- 
dens Arme. 

Søren Kanne var en Mand af middel Størrelse, og Fader 
var en meget høj og sværtbygget Mand. Hvorledes nu Søren 
Kanne havde faaet denne udmattede tunge Mand med alt det 
vaade Tøj op paa Hesten under saadanne Forhold, er ube- 
gribeligt, da Bølgerne skyllede over Folk og Heste uafbrudt. 
Nu var det jo et Held, at Hestene kunde bunde, men dette 
var jo Søren Kanne uvidende om, da han red ud, hvilket 
derfor desmere er at prise ham for; thi han vovede derved 
i fuldeste Maal baade Liv og Gods. Søren Kanne kjørte 
nu hjem med Fader og plejede ham paa det kjærligste. 
Desuagtet fik Fader Koldbrand i Benene og maatte ligge 
under Lægebehandling i Grenaa i 3—4 Maaneder.* 

Som man vil se afviger disse autentiske Beretninger — som og- 
saa af C. F. Bricka i Hist. Tidsskr. paavist — ikke lidet fra Bli- 
chers. Begivenheden foregik om Vinteren, mens Blicher lader 
den foregaa paa en Aarstid, da Hestene staar <tøjred paa Brin- 



244 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

ken>; der er ikke Tale om <en liden Dreng* men om to føre 
Matroser, hvoraf den ene gaar uhjælpelig tilbunds, mens den 
anden svømmer tilland og formodentlig tilkalder den reddende 
Søren Kanne. Men saa stædigt har Folketraditionen fastholdt 
Sagnet om den frelste Skibsdreng, at en gammel Kvinde, der 
levede endnu i 1892, og som havde <lagt Ole Jydes *Kone i Lig>, 
paastod at have set Fabel-Drengen og beskrev ham som <en 
bitte knøv Fyr»*). 

Søren Mikkelsen Kanne var født den 10. Febr. 1801 i Hessel 
Strandhus ved Grenaa. Af Folk der har kjendt ham, skildres 
han som en Mand af Middelstørrelse, med et rundt noget bredt 
Ansigt, sort krøllet Haar og blaa Øjne; Trækkene var store 
og hele Ansigtet indrammet af en Skjægkrans. Han besad et 
livligt og muntert Sind og ægte jydsk Lune; han var meget af- 
holdt, og Egnens Folk tillagde hans Ord stor Betydning; han 
havde faaet en god Oplæreise, thi Faderen,' Mikkel Kanne, der 
var ret velhavende, havde bekostet baade Sørens og hans Sød- 
skendes Undervisning i Byskolen 1 Grenaa, da der var omtrent 
en Mil til Sogneskolen i Aalsø. 

Det er besynderligt, at den Mand der saa kjækt havde 
trodset det vildt oprørte Kattegat skulde ende sine Dage i et 
elendigt Aaløb, der knap nok har Vand til Knæerne; men den 
Skjæbne fristede han; Mortensaften 10. November 1860 faldt han 
i Djursaaen og druknede. Den tragiske Begivenhed fortælles saa- 
ledes i Grenaa Avis**): 

«I Løverdags Aftes er her i Nærheden passeret en beklagelig 
Ulykke, idet Gaardmand Søren Kanne paa Hessel Hede ved i 
Marken at lede om en Ko faldt i Aaen og druknede. Det var 
ham, der i Stormen den 15. Febr. 1835 ved Hjælp af sine Heste 
reddede 2[!] Menneskeliv fra Skibet < Bente Marie», ført af Skipper 
Ole Jensen Jyde {endnu bosiddende her i Byen).» 

— — — Ole Jyde var tilstede ved hans Begravelse paa 
Aalsø Kirkegaard, hvor man siden rejste Søren Kanne en Minde- 
sten med tre Vers af Blichers Digt. 

Søren Kannes Kone hed Karen Møller; Blicher har kjeodt 
Navnet, som han anfører i Sangen. Hun blev en 80 Aar før 
hun døde; de havde ingen Børn sammen, men før Giftermaalet 
havde Søren Kanne en Datter, der endnu lever som en 77- 
aarig Kvinde ; hendes Moder tjente en Tid i Æbeltofl, og en 



♦) Se Maanedsskriftet Jylland (1891—92), S. 156—160. 
*♦) '•'' Il 1860. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 245 

Gaog, mens hun var forlovet med Søren Kanne, var hun i Besøg 
hos hans Forældre; der skal ikke paa den Tid have været meget 
propert i Kannegaarden, og Kjøbstadpigen skal da have ladet 
falde den letsindige Bemærkning, at naar hun nu blev Kone i 
Gaarden, skulde der nok komme Gang i Fejekosten. Dertil skal 
Sørens Moder truende have bemærket, at *den Stramaahk* aldrig 
skulde komme til at gjøre rent efter hende. Og hvordan det nu 
end er gaaet til, saa blev det Karen Møller fra Bredstrup og 
ikke Ane Marie Pedersdatter der blev Arvtageren i Kannegaarden. 
Ole Jyde, der i en Menneskealder levede i Grenaa og fra 
Skipper var bleven Fisker, overlevede i tre Aar sin Rednings- 
mand; han døde i Grenaa 19. Marts 1863. 



Andre ,,Redningsdigte*^ 

«Hvor een sætter Livet paa farligt Spil, 
jeg sætter saa gjærne min Tone ttl.> 

(Se Digtet til •Peter Hjort Lorentzen.*) 

Vi kjender endnu fem Digte af Blicher, der behandler et 
noget lignende Æmne som « Søren Kanne>. Det er ^) Peder 
Lgkke, trykt i Barfods Skrift < Brage og Idun>, 1839, og som 
sigter til en Begivenhed, der fandt Sted under de store Over- 
svømmelser ved Vesterhavet og langs Limfjordskysterne Natten 
mellem den 7.-8. Januar 1839*), ^ Folkevisen om en Matrosdreng 
[Rand. Av. ^V« 1842], der omhandler et Uheld paa Peblingesøen i 
Kjøbenhavn, *) Niels la Cour*% *) Ædelfalken [Rand. Av. "/s 
1845], hvor en Mand ved Navn Falk redder en Del Mennesker 
under en Isgang paa Øresund, og endelig ^) Rasmus Peder Rgm- 
kjær, der er fremkommet ved følgende Stykke i Fgns Stiftstidende 
for 21. Juni 1839: 

ciforgaars [o: 19. Juni] var Gaardmand i Stige Lars Hansens 
tiaarige Søn gaaet ud at svømme i Kanalen, men bortreves af 
Strømmen og sank. Fisker Henrik Rgmkjærs 17-aarige Søn 
Rasmus Peter var heldigvis ligeledes nede at svømme i Nær- 
heden, og da han mærkede, at han ikke for Strømmen kunde 
komme hen og frelse Drengen, havde han den Conduite at 
svømme i Land og løb da langs Dæmningen, indtil han kom ud 



•) Se bl. a. Randers Avis fra 16.— 30. Jan. 1839. 
**) tDet var en saa stadselig Vinterdag 
som nogen, der skinner i Norden.« 

[Se Randers Av. ^Vs 1842] 



246 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

for det sted, hvor Drengen var gaaet under. Første Gang han 
gik tilbunds, fik han ikke den Sjunkne, men anden Gang fandt 
han ham, tilsyneladende død. Ved heldig anvendte Midler kom 
Drengen atter tillive.* 

— Knap forten Dage efter at Blicher havde læst dette i Bladet, 
sendte han Redaktør Hempel det Digt, der begynder saaledes: 

<Min Harpe den bliver saa særdeles let, 
mine Fingre de løbe saa fage — » 

og som findes i Fyns Stiftstidende for 2. Juli 1S39. Det maaler 
sig ingenlunde med * Kanne-Visen^ , men er dog som den en varmt- 
følt Lovsang til Kjækhed og Vovemod. 

Til Slutning gjengiver vi her Folkevisen om en Matrosdreng^ 
da den som det Øjebliksbarn den var aldrig har fundet Optagelse 
i nogen af Blichers Samlinger: 

Jeg sidder nu her i min mørke Krog 

mellem Edderkopper og Fluer. 

Et Lysglimt af og til kommer dog, 

som mig saa ret inderlig huer. 

Saa skimted jeg ogsaa forleden Dag 

en liden Notits i Avisen: 

Den varmed den gamle Poet med Behag, 

om Hjærtet ham løsnede Isen. 

lis blev der og løsnet paa Pebltngesø, 

i Hullet en Pebling sank under. 

Han kunde belave sig vist paa at døe, 

at leve han ikke fik Stunder. 

Maaskee — hvis det ellers er Knøsens Agt, 

der hen imod Hullet nu springer. 

Han dukker — men har han, som Mod, da Magt? 

Sig selv maaskee Døden han bringer! 

Det er saamænd dog en betænkelig Sag: 

Saa dybt, og i saadan en Kulde! 

Hvis Du nu kom atter herfrem for en Dag, 

et Underværk være det skulde. 

Hvem var den Krabat? Han var klædt som Matros, 

men ung; han var liden til Væxten. 

Men kommer han op — skjønt han bør jo ha' Roes, 

hans Moer vil nok læse ham Texten. 

Der er han minsandten! Og see! der er To — 

Han holder den Anden ved Toppen. 

Men er det dog ikke for seent? Nej, min Tro I 

End see vi, der Liv er i Kroppen. 

Han hiver ham op paa den faste lis, 

og trækker med ham til Landet. 

cHør!» — raabes der — « Dreng 1 Du fortjener stor Priis!» 

Han ryster sig: «Hm! ikke Andet! 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 247 

<Hvi skulde han blive dernede da, 

<og denne Bolle udtømme? — 

<En anden Gang holder han sig derfra — 

€til han haver lært at svømme.* 

Du flinke Gut! denne Daad var dansk. 

— Jeg ved ikke, hvad du hedder — 

men det kan jeg see: Du er indenlandsk, 

dig Hjærtet paa rette Sted sidder. 

St. St. Blicher, 



»Jyden** og dens Komponist. 

Efter at Himmelbjergfesten af sig selv var løben ud i Sandet, 
forsøgte den aldrig hvilende Blicher at starte en ny Aarsfest — 
hyad han kaldte <et Høstgilde » — paa det herligt beliggende 
Hohøj ved Mariager; han søgte at 'vække Deltagelse for Ideen 
ved smaa Opsatser i Randers Avis; det første fremkom 11. Juni 
1846; han ventede et Par Maaneder, saa gav han et nyt <Stød i 
Gjallerhornet* ; da endnu ingen Deltagelse meldte sig, stødte han 
igjen i Luren den 5. Aug. s. A. Han spejdede bekymret hen 
over Jyllands Aaser efter lidt Sympathi; da den haardnakket 
udeblev, gik han langsom ned fra sin Bakke med sin forsmaaede 
Idealitet. 

Men under Indflydelsen af sin første Begejstring havde han 
skrevet den udødelige Sang: Jyden han æ stærk aa sej; han for- 
tæller derom i en af sine Staccato-Artikler i Randersbladet [3. 
Aug. 1846]. Hør hvorledes han lokker for den trevne jydske Mand, 
der paa dette Tidspunkt var optagen af at sætte sine Neg i Hob: 

<Det ringer tredie Gang. 

Himraelbjergpræsten, nu entlediget fra det Kald, hvor han 
i otte Aar har fungeret [o: Himmelbjærget], fik isinde at søge 
et andet paa Hohøj — bevilget. At han her vil prædike over 
sin gamle Text: * Folket i Samdrægtighed og Trofasthed om 
Kongen!* er selvfølgeligt. Men <er Kirken tom, vender Præsten 
om>, kommer ikke Tilhørere, er Taleren stum. — Vil ingen paa- 
tage sig at smykke Højalteret i det store Gudshus, saa lyder ej- 
heller den nylagte Psalme: 

Havet bruser. Stormen suser 
om og over Daneland. 
Markens Grøde skjænker Føde. 
Rigdom gier det salte Vand. 



248 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

Mod Og Styrke frejdigt dyrke 
Havets Bølger« Markens Muld. 
Rappe Hænder, stærke Lænder, 
det gier Hus og Lade fUld. 

Samdrægt skjærmer, naar sig nærmer 
Tiden til en Vaabendyst. 
Krig paafærde, skarpe Sværde 
værne vil om Strøm og Kyst. 

Tid vil rinde, Guld kan svinde, 

haardt kan falde Skjæbnens Slag. 

Blive stærke! Danneværke 

skal staae fast til Dommedag! 

Steen Steensen, 

Mærk! Tone til denne Nationalsang, saavelsom til en, lige- 
ledes ny, Jydsk Provind sialsang, giver een af vore fortrinligste 
Tonedigtere: H. C. Simonsen.* 

— Den anden <ny jydske Provindsialsang* det er netop Sangen 
om Jyden, som Blicher aldrig fik høre sunget, fordi Jyderne 
ikke fandt det Umagen værd at mødes med deres Digter og 
høre hans Lovprisning af deres Sejghed og Kraft. Af alle Bli- 
chers SkuflFelser har vi Grund til at tro, at denne har ramt 
dybest. Da den 18. September nærmede sig, uden at hao havde 
faaet den Tilslutning, som han havde haft et billigt Krav paa, 
lod han indrykke følgende i Rand. Av. [^V« 1846]: 

«Da jeg ikke ene og alene kan indrette og forestaae den 

antydede Folkefest paa Hohøi, saa nødes jeg til, for mit eget 

Vedkommende, at afsige den. — 
Spentrup, den 8de Septbr. 1846. 

St. St. Blicher.* 

Det var Blichers sidste Forsøg paa at samle den jydske 
Menigmand til Fest. Efter dette var hans Liv Tavshed. — Et 
sikkert Bevis for den Brod, der efter dette Nederlag sad i hans 
Sind, har vi i den Kjendsgjærning at han, der ellers altid lod 
ethvert nok saa ringe Produkt, som hans Aand havde skabt, 
komme Almenheden tilgode, han beholdt sin Sang om «de stærke 
Jyder* i sin Skuffe; først efter hans Død er den kommen offentlig 
frem*), vi ved ikke gjennem hvem; formodentlig har dog Kom- 
ponisten haft en Finger med i Spillet. 

♦) Aalborg Stiftstd. "A 1849. — Her dog med den Meningsløshed i 
sidste Linie: «Sø'en et Sind da hær i Noer 

haall sæ ve, ti aalt faagoer.* 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AP DIQTENE. 249 

Da H. C. Simonsens og St. St. Blichers Navne i denne Sang 
er uløseligt sammen tvundne, og Simonsen ogsaa med stort Held 
bar lagt Melodi til andre af Blichers Sange, skal vi søge at give 
et Par Rids af denne ganske oversele Mand, hvem Blicher be- 
tegner som <een af vore fortrinligste Tonedigtere >*). 

Hans Caspar Simonsen blev født i Assens den 29. April 
1812; hans Far — en Bondesen fra Turup [f. "/s 1777] — havde 
forsøgt sig i mange Ting, men sad ved Drengens Fødsel i den lille 
fynske Kjøbslad og forenede de tre tilsyneladende modstridende 
Bestillinger som Havnefoged, Værtshusholder og Stadsmusikanter. 
Hans Mor stammede fra Rudkjøbing, hvor hun var født i Aaret 




1776; hun hed Marie Weierap, men gik i sine Pigedage mest 
under Betegnelsen: den smukke Marie. 

— Hans Caspar saavel som hans ældste Bror, den senere 
ansete Violinist Jørgen Ernst Simonsen [t. 1813 f 1886], blev tidligt 
holdt til Musikken; han fortæller derom saaledes: tSom Børn 
havde vi alle Stadsmusikanter-Børns Skjæbne al vi spillede med 
til Baller og Bryllupper, deels paa Triangel, Stortromme, Fløjte, 
Klarinet og senere Violin, deels vel ogsaa Horn, og mangen tung 
Kamp blev kæmpet deels med Søvnen og deels med den Skam — 
at spille, naar andre kunde danse.> En Tid tænkte han paa at 

*) Vore OplysDinger om Komponisten har vi hentet fra en haand- 
■kreven Selobiografi, der fremtræder som en Gave iTit min kjsre Sen Jøi^ 
gen Christian Simonsen' og ejes af Komponistens endnu levende Enke, 
Uarit Simonsen t. Dreger — SmI. Nekrologen i Fyns Sliftstd. for 6. MarU lå76. 



250 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 



opgive Musikken og blive « enten Maler eller Tobaksspinder>, men 
da Broderen havde hørt nogle af hans smaa Violinkompositioner, 
overtalte han ham til at hænge bedre i med Musikken; han flyt- 
tede nu ud til Broderen, der i Mellemtiden var bleven Synge- 
lærer ved Skaarup Seminarium og tillige havde en Huslærerplads 
paa Klingstrup, Fra Klingstrup, <hvor jeg havde de bedste Dage 
i mit Liv>, og hvor han havde nydt godt af Broderens Under- 
visning, rejste Hans Caspar til Kjøbenhavn for at faa Ansættelse 
som Hoboist ved Fodgarden. <Jeg var 16 Aar, da jeg kom til 
Kjøbenhavn, lagde mig lidt efter at forbedre den Smule, jeg 

havde begyndt paa et 
gammelt fortærsket Kla- 
ver, som jeg fik i mit 
12. Aar, tog nogle Timer 
i Generalbas hos den 
blinde Organist P. Jensen, 
Elev af Kuhlau, og efter 
at have lidt og døjet me- 
get i Kjøbenhavn i 2^/2 
Aar . . . tog jeg min Af- 
sked fra Garden (jeg ha- 
dede nemlig det militære 
Liv), og drog til Apen- 
rade som Musiklærer. Ved 
at høre andre lærer man 
selv. Dette erfarede jeg 
i Apenrade, og jeg gjorde 
der langt bedre Frem- 
skridt end i Kjøbenhavn, 
anskaffede mig flere theo- 
retiske Skrifter over Musik 
og levede op igjen, formodentlig ved en mere venlig Omgang 
hos gode Mennesker.* — Efter 6 Aars Ophold i Aabenraa tog 
han over Kjøbenhavn til Randers, hvor Broderen nu var Musik- 
lærer; efter at have opholdt sig hos denne et halvt Aar drog 
han atter sydpaa og var i 6 Aar Lærer i Haderslev; saa 
Ok han Lyst til at se Italien, men kom dog ikke længere end 
til Hamborg; efter et Fjerdingaars Forløb vendte han atter 
Næsen nordpaa og havnede omsider i Randers, hvor han d. 5. 
Juli 1842 opnaaede Ansættelse som Sanglærer ved deo lærde 
Skole i Broderens Sted, da denne var bleven forflyttet til et Or- 
ganistenibede i Nyborj^. 




lians CatjHir Simonsen, f. 1812 t 1876. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 251 

Sextallet synes at have spillet en Rolle i Simonsens Liv, 
thi ogsaa i Randers opholdt han sig i sex Aar, og skjønt han 
ikke har værdiget denne Tid nogen Omtale i Selvbiografien, er 
det dog det Tidsrum af hans Liv, der interesserer os mest. 
Her maa han være bleven grebet af Blichers Digtning, især 
af hans Dialekt-Viser, der dog skulde synes at staa ham, det 
fynske Kjøbstadbarn, noget Qærn. Men ikke desto mindre: i 
Foraaret 1846 udsendte han fra Randers sine: Digte i jydsk Mundart 
af St. St. Blicher 1, Hefte, satte i Musik af H. C. Simonsen. De 
fremtraadte under følgende Motto af E Bindstouw: 

<Æ der ingen aa jer, dæ vil synng Nød eller faatæll Nød, 
saa lidd ed saa gjæwt med de hæhr Værkerie.* 

Samlingen indeholdt Melodier til følgende 4 Blicherske Sange : 

BJergmandsbruden [o: <Ve Pinnsdætih haa' Skowen Blaah»], 
Mads Doss, Øwli og Faawal Marri, 

Blicher, der langtfra var forvænt med Kompositioner til 
sine Sange, rørtes paa det behageligste af disse friske Melodier 
og bevidnede Komponisten sin Anerkjendelse gjennem følgende 
ukunstlede, hjemmegjorte Linjer i Randers Avis for 23. Maj 1846: 

H. C. Simonsen. 

Do æ mæ da relle en pussig Krabaat 
mæ den hæ Spellen aa Sengen. 
A loe no saa rolle aa fek mæ en Luur 
hærud, Do veed nok, i Løngen. 

Saa komme' Do buhsted aa vække mæ op, 
smotaawele lo A aa løtted: 

Haar A saae ed, A tint ved mæ sjæl, hva' Do saang? 
Æ de miin Uer? Hm! ja, A tøt et. 

Hwo Dæulen ka Do da finn sædden epo 
aa sæt mi Sludder i Nueder? 
De æ knap A ka kinns ve mi æjen Bø'nh, 
næ Do saa forunnele tueder. 

A hoer'^a A hoer, aa A saah te mæ sjæl: 

No kan A faasto hwa A wanter. 

Men ka Do sæt Tuen te de bæh Vrøwleri? 

De twiller A po, Mossekanter. 

Stien. 

Da Blicher — som ovenfor omtalt — denne Sommer om- 
gikkes med Planer til Hohøjfesten, tilsendte han strax Simonsen 
sine to for denne Fest bestemte Sange: Havet bruser og Jyden-, 
Simonsen satte dem begge i Musik, men da Festen strandede 
paa Jydernes Troløshed mod deres Sanger, blev Kompositionerne 



252 HISTORISKE RANDGLOSBR TIL ET PAR AF DIGTENE. 

lagte tilside indtil de i 1857 fremkom i Immanuel Rées Musi- 
kalske Album. 

Skjønt Betegnelsen: 1. Hæfte paa Titelbladet af de Blicher- 
ske Kompositioner jo egentlig indeholdt et Løfte om en Fort- 
sættelse, blev Simonsen dog staaende ved disse sex Sange af den 
jydske Digter*); der har da næppe været nogen synderlig Afsæt- 
ning paa dem, hvad ogsaa synes at fremgaa af nedenstaaende 
Brev, der er karakteristisk for Samtidens Stilling til Simonsen 
saavel som til Blicher: 

Kjøbenhavn, ***/i 57. 
< Højstærede Organist og Selvskyldner! 

Deres Maria er i min Varetægt og skal iaar blive brugt 
— i Anthologien, men, som jeg sagde strax, jeg kan ikke sige 
naar. 1., 2. og 3. Hefte er complet fulde, og til 4de veed jeg 
ikke ret hvad, da hele min Pult ligger fuld af skjønne Sager. 
Jeg vilde helst have den sammen med Hartmanns Dands af 
Et Folkesagn, thi det lægger Publicum Mærke til og vil da 
ogsaa tage kjærligt imod Marri, men vi faae nu see. Compo- 
sitionen er sammen med Texten udmærket kjøn, men som 
Glaveerstykke, altsaa for de alene Spillende, er den jo lidt 
lang i sin Eensformighed. 

For Andersens Spillemand kan jeg ikke ook som takke. 
Den er høist characteristisk gjort, interessant og melodiens, 
ergo særdeles vellykket. Jeg tillader mig at tilegne mig den, 
men De er neppe tilfreds med, at den hviler et Aar, og i 
denne Aargang af Anthologien troer jeg ikke, at det er muligt 
at faae den ind. Jeg tænkte for en Tid siden paa at trykke 
endeel forskjellige Sangcompositioner af Forskjellige (Hartmann, 
Rung, Gebauer, Helsted, Heise og saadanne Nogle). Kunde De 
ikke lide at faae den deri? 

Marias Text vilde jeg gjerne have oversat paa Vers, men 
det vil falde haardt. Jeg skal dog see at faae et Stykke Dig- 
ter til at gjøre det; thi det Jydske gaaer ikke rigtig oed. 

Tusind Tak for Gratulationen. Min Kjæreste spurgte mig 
om, hvem Simonsen var; tænk Dem: skiøndt hun synger, 
kjender hun Dem dog ikke. Men saa sagde jeg, det gjorde 
jeg: Simonsen er en stor Aand, som lever mellem de Asener 



*) En ny Udgave af disse sex Melodier til Blicher-Tezter vil om kort 
Tid udkomme hos Wilhelm Hansen. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 253 

i Fyen og selv holder sig for en lille Aand, skjøndt han vel 
er omtrent paa Længde med Kirken, hvor han spiller baade 
til Udgang og Indgang. — Og nu veed hun sgu, hvem Simon- 
sen er! 

Deres forbindtlige 

Immanuel Rie. 

Apropos! Mads Doss kom løbende og tjente mig gratis, 
men Mari er et fatte Baan, og Spillemanden er jo selv en 
fattig Spillemand. Jeg maae derfor benytte mig af min Ret 
og sende Dem det samme Honorar, som alle de Andre faae, 
og som De skal være fornøiet med. De kan putte det i 
Deres Søns Griis. Honoraret beregnes å 2 Rdl. pr. trykt Side, 
altsaa betales det først naar Piecen er trykt. Er det for 
«trykkende», saa stil selv Betingelserne.* 

Forøvrigt har H. C. Simonsen næppe befundet sig synderlig 
vel i Randers. Sygelig var han alle sine Dage. Lønnen har 
næppe været stor, og vi sporer ogsaa andre Vanskeligheder. Den 
28. Oktb. 1846 bekjendtgjør han saaledes i Randers Avis, at han 
kun kan stemme Fortepianoer mod en aarlig Akkord, <som da 

vil skee i visse Terminer, f. Ex. 6 Gange aarlig for 4 Rdl.> 

« Ligeledes seer jeg mig foranlediget til at bemærke, at jeg kun 
kan beholde og modtage Informationer, ved hvilke den abonne- 
rede Tid bliver mig godtgjort, med Undtagelse af Forsømmelser 
fra min Side>. — Et ikke særligt uhøri Forlangende hverken i 
Randers eller andet Steds. — I 1847 raged han sig i en ondartet 
Polemik med én af Stedets Honoratiores, en Lokalpoet og Trans- 
latør Matthias Drejer*), med hvem han var bleven uenig om 



*) Blicher maa have været godt kjendt med denne Præstefamilie i 
Eveldmpy thi han følger alle dens Medlemmer til Graven med Sørgeflor om 
Harpen. Ved Fru Drejers Død findes i Rand. Av. "/s 1847 et Digt <77/ 
Translateur Mathias Drejer* , der begynder: tTranslata er din Moder til 
din Fader », og ved Broderen Salomon Drejers Jordefærd havde han sunget 
[Rand. Au. V« 1842]: 

«Ak; ogsaa Du! 

Det mørknes meer og mere nu 

for mig, der savne maa Een efter Anden. 

Kun een Gang saae Jeg Dig — Du gav mig Handen, 

og den var varm og Hjertet varmere. 

Nu skal paa Himmelbjerg Jeg Dig e! mere see. 

J«ppe Aal^lnr: Blicher IL 17 



254 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

Ledelsen af Byens < musikalske Forening*, i hvilken Simonsen var 
Dirigent. Kampen, der udfægtedes i Randers Av. ^\ viser Simon- 
sen som en ganske bidsk Polemiker, prejer har meldt sig ud 
af Foreningen, hvor han sad som Formand, og har sat dén øvrige 
Bestyrelse i Gabestokken ved i Avisen at angribe Foreningens musi- 
kalske Præstationer. Simonsen svarer, at <Hr. Drejers Sagkyn- 
dighed i musikalsk Henseende, skulde jeg forresten gjærne tage 
mig ad notam, hvis det ikke var altfor almindeligt, at man 
baade har Sagkyndige i Virkeligheden og udi egen Indbildning*. 
— Drejer svarer vældig kjæphøjt ; han < lykønsker den unge For- 
fatter [o: H. C. Simonsen] til hans heldige Debut paa Arenaen*, 
men tilføjer spydigt: «at hvo der vil paatage sig at skrive imod 
andre, burde i det mindste først selv have lært at læse* — — 
cSlutteligt bemærker jeg, at smaalige Privatissima og personlige 
Picanterier foragter jeg altfor dybt til videre at indlade mig paa 
at besvare dem*. 

Men nu lader den i Affekt geraadede Simonsen Taktstok- 
ken danse Tappenstreg over den selvgode Translatørs Ryg- 
stykker i følgende Opsats: 

«Ikke sandt, Hr. Drejer! lutter interessante Opdagelser: 
jeg erfarede, at De var en daarlig Declamator, og De, at jeg 
var en daarlig Translateur. Nu har jeg atter erfaret eller op- 



Nei; ei paa det ved Rye; men der er dog et andet 

langt skjønnere, der, hvor Du nu er landet; 

der seer jeg Dig igjen, 

naar Himmelbjerg her svinder til et Muldskud hen. 

Jeg tænker, vi skal skue Blomster der, 

der hverken visne eller trædes ned, som her. 

Der ei engang vi Cryptogamer finde, 

hver Blomst udfoldet paa den høje Tinde, 

hver Længslens — Haabets — Troens — Kjærlighedens 

en Storbotaniker — som fordum Edens 

vil frede for os — de skal ei gaae ud. 

Nu held Dig, Drejer! Du før mig fik Bud. 

— Fik Bud — hvor staaer det til i Eveldrup? 

Jeg haaber: godt. De Gamle staae for Tour — 

o! Livets Sorg er som en Middagsluur: 

Der vaagnes op med friskt og muntert Sind, 

naar Rejsen gaaer til kjære Venner ind. 

St St Blicher, 

— Se endnu Rand. Av. Vs 1846: €Der skrider en Aae mellem Brunt 
og Grønh: sml. Rand. Av. Vs 1846. 

•) For 11., 25., 28., 30. Jan. samt 1. Febr. 1847. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 255 

daget, at De, paa Grund af Deres Inserater og andre Annon- 
cer i Avisen, endogsaa i Ordets strængeste Betydning, bilder 
Dem ind at være Forfatter — ne, Hr. Drejer! jeg kan ikke 
have den Ære at møde Dem paa Arena, med mindre det 
skulde være med andre Vaaben. Hr. Drejer hører vist alle- 
rede Publicums *Bravo, Toro!* og han brøler frygtelig over 
den brændende Piil, jeg skjød ham i Siden — ne, Hr. Drejer ! 
mit Arbejde er ikke <paa Stile at file>, og hvorfor jeg atter 
skriver, det skal blot forestille en rød Kappe, De kan have 
at stange, medens jeg giver Dem en Piil i den anden Side, og 
fornyer Deres Raseri. »Bravo, Toro!» Digter! Forfatter! De- 
clamator etc. etc. ! Jeg gratulerer Dem til det friske Arbejde, 
der her atter gives Dem! gid det maa stille Deres Hunger 
efter Fileri. 

Randers, den 30te Januar 1847. 

H. C. Simonsen.* 

Nu faar Simonsen uventet Undsætning af en Tredjemand, 
der ogsaa vil give sit Besyv med til Forstaaelse af Drejers «for- 
skjellige til Litteraturen eller rettere sagt Maculaturen hørende 
Artikler, hvormed han jævnlig opvarter Randers Avises Læsere*. 
— Han er ondskabsfuld nok til at erindre om, at < Holberg for- 
tæller etsteds om en Mand, der sagde: « Hvilken Mand Jeg er, 
han I se af 4de Tome af theativ europæo^. Jeg antager, at Hr. 
Drejers Hensigt med hans Sprogartikler ogsaa har været at vise, 
hvilken Mand han er». 

Endelig trækker Drejer sig ud af den ulige Kamp med føl- 
gende heroiske Vending. 

*En aandelig umyndig Modstander som Hr. Simonsen kan 
ikke fornærme mig. Dette er mit sidste Ord i denne Sag.» 

— Da Simonsen forgjæves havde ventet paa Organistpladsen i 
Randers, drog han i 1847 med det Lange' ske Skuespilselskab som 
Musikdirektør; han kom til Sverrig, hvor han i 2^/% Aar opholdt 
sig dels i Malmø, dels i Stockholm; i 1851 kom han tilbage til 
Danmark og blev nu Organist i Assens, og ikke længe efter holdt 
hao Bryllup med sin Søsterdatter Marie Dreyer; efter i 16 Aar 
at have røgtet sit Hverv som Organist i sin Fødeby forflyttedes 
han til St. Knuds Kirken i Odense [1868], hvor han sad til sin 
Død den 5. Marts 1876. 

Han levede og aandede kun for Musik og ejede den Evne 
ogsaa at kunne vække andres Begejstring derfor. Han skildres 

17* 



256 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

som en sjælden omhyggelig Lærer; hans Hoyedinstrument var 
Violinen, men han var ogsaa en betydelig Mester i Behandlingen 
af Orglet. — «Den dybe Følelse og store Inderlighed, som han 
kunde lægge ind i sit Spil, navnlig i sine Præludier, yar et Ud- 
tryk for den Kjærlighed, hvormed han omfattede sin Kunst >, 
siger en af hans Tilhørere. 

Han kæmpede næsten al sin Tid med et daarligt Helbred; 
han skildrer sig selv som én, der < lever af en meget mager Løn 
og selv altid har været mager og lang». Hans Selvbiografi giver 
os intet Indtryk af nogen betydelig Intelligens, men tegner for 
os en Mand af et blødt og barnligt Gemyt. Alle haos Livs For- 
haabninger drejer sig om det ældste Barn*), til hvem han havde 
skrevet sin lidt ubehjælpsomme og naive Biografi. Han spiller for 
ham, han komponerer til ham, og naar den lille rejser sig paa 
Tæerne og slaar i Tangenterne, kan han ikke undlade at drage 
en Sammenligning mellem sit Barn og den 3-aarige Mozart. — 
Og dette Barn skulde han miste! Den 24. Juli 1863 bøjer han 
sig grædende over Papiret og skriver: 

<Hvad er dog Menneskets Beregninger og Bestemmelser for 
Fremtiden ! Jeg skrev her et Slags Slægtsregister for min ældste 
Søn Jørgen Christian, og den 20. Juli 1863 Kl. 37« Eftm. berø- 
vede Døden mig ham i sit 7de Aar! — Hvad jeg tabte, veed 
alene den Alvidende; han kan — og maaskee han da ogsaa sen- 
der den Trøst, som baade Moderen og Faderen trænger saa høj- 
lig til! Den afdøde var et højst begavet og elskeligt Barn! 

Vi ville nu derfor, da intet mere kalder ham tilbage til Livet, 
da han imorgen, Løverdagen den 25. Juli Kl. 12, bliver stædet 
til sit sidste Hvilested paa Assens Kirkegaard, herved slutte hans 
Dagbog og ønske ham en evig Fred og sige ham et langt^ et 
inderligt Farvel! Farvel i al Evighed! Amen I » 

— Hans Caspar Simonsen har komponeret en Hoben Musik: 
Danse, Kantater, aandelige Sange — mest utrykt og begravet — 
men intet af denne Produktion maaler sig i Ægthed og Dybde 
med hans Blicherkompositioner**); for deres Skyld, men mest for 
den stolte, malm faste Melodi til Jyden, bør hans Navn renses 
for Aarenes dryssende Støv. 



•) Der var lait fire. 
**) 1 Odense samlede han c 116 Melodier*, udgivet af c Foreningen for 
Indre Mission*; heri træffes adskillige af hans Salmer; et Par af dem er 
gaaet over i Chr. Barnekows Melodier til Tillæget til cPsalmebog for Kirke- 
og Husandagt* 1878. 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 257 

Vi hidsætter her en Fortegnelse — udarbejdet af Cand. 
Jens Åanbo — over 

Digte af St. St. Blicher i dansk Musik. 

[De meddelte Oplysninger gjør ingen Fordring paa Fuldstæn- 
dighed. W. H. betyder, at paagjældende Komposition er ud- 
kommen enkeltvis hos Wilhelm Hansen, D. Mb. vil sige * Dan- 
marks Melodibog* I— III paa samme Forlag. Utrykte Ting er der 
kun undtagelsesvis taget Hensyn til]: 

Fædrelandssange. 

1. Jyden, komp. af H. C. Simonsen 1846, først trykt i t Mu- 
sikalsk Album > ved Im. Rée 1857. Jvnfr. Carl Mortensens 
cFlerstemmige Sange for Mandsstemmer«, Udg. 1858—60 ogff. 

2. Havet bruser, komp. af H. C. Simonsen, først trykt sam- 
men med ovennævnte « Jyden*. 

3. Din Skaal og min Skaal, Mel. af Fr. Foersom (f 1854, 
Organist i Odense) opgives i Fr. Barfods < Politisk Vise- 
bog> 1842, jvnfr. «Ny Samling fædrelandske Sange* ved 
cSelskabet for Trykkefrihedens rette Brug* 1846. 

4—7. Himmelbjergsangene I — IV, komp. under Titlen «Det skan- 
dinaviske Fostbroderskab* af A. P. Berggreen 1848. Nr. 1 
(tFor Norge*) endnu i «De tusind Hjem »'s firstemmige Sange 
ved O. Paulus Nr. 37. Opgivelser af de Folkemelodier, 
hvortil Texterne 1, III, IV oprindelig er skrevne, se Fr. 
Barfods « Politisk Visebog* 1842, Nr. 10, 19, 30. 

8. 5/i7/e og mørkladen er vel min Hede (af « Forsang til Jyl- 
landsrejse i sex Døgn* v. 23 og 25), komp. af 1) /. Glæser 
(t 1891) i <Saml. af firstemm. Mandssange* ved Lanzky II. 
2) af Prof. J. A. Krygell til Blichers 100-Aarsdag 1882. D. 
Mb. III. 3) af H. Nutzhorn i «Fem Sange for Sopran, 
Alt, Tenor og Bas* 1896. Se endvidere Edg, Collin « Illu- 
streret Folkevisebog* 1873, S. 65. 

9. Min Fødestavn er Lyngens brune Land (af « Hjemve* VII), 
Melodi af P. Heise, <Naar Aftendæmringens stille Fred* 
overført dertil (jvnfr. Baagø og Nørregaard « Nordiske 
Fædrelands- og Folkesange* 1873, S. 224, og J. Mikkelsen 
«Tostemmige Skolesange*). 

Særlig Melodi af H. Nutzhorn i <Fire Sange for Sopr. 
Alt, Ten. og Bas> 1897, og af Joh. Egeberg i tMelodier til 
Sangbog for den danske Folkehøjskole* ved Vad og Kirke- 
gaard (3. Opl. 1899). 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIOTBNE. 



10. Uit Modersmaal, Vers 4, 5 og 3 (lidt udvidet] som selv- 
stændig Sang i <Ny Samling fædrelandske Sange> 1846; 
Melodier af C. C. Christensen og H. O. Guldberg, opgivet 
i F. L. Grundtvigs iSangbog for det danske Folk i Ame- 
rika* 1891, Nr. 438. 

Krigssange I— III. 

Nallen før Slaget og Natlejr, to flrslemmige Mandssange, 
digtede af St. St. B., komponerede af 
^_ A. P. Berggreen 1848, jvnfr. P. C. Koch 

^^1^1^ <Fædrelandsk Visebog', Haderslev 1850. 

t^ s. 50-52. 



Vdmarscb, komp. af J. E. Simon- 
sen (jvnfr. S. 249) i 'Melodier til Sang- 
bog for Skytteforeninger' 1867. D. Mb. II. 

Nattelejr, komp. af J. P. B. Harl- 
tn (1850?), jvnfr. Chr. Ball .Sange 
til Skolebrug' III, 1854; D. Mb. 1. 

/ — ///, alle komponerede af W. 
Matlhison-Hansen, i <Ssmling af fir- 
stemmige Mandssange' ved Lanzky. III. 



1. Saxo, komp. af W. Matlhison-Hansen, (W. H.). 

2. Morlen Borup, komp, af A. P. Berggreen i (Melodier lil 
fædrelandshistoriske Digte* 1840 (lindes i de fleste nyere 
Samlinger). 

3. Søren Kanue, komp. af Pastor L. N. Boisen (f 1875) i hans 
<Ottr Melodier' 1852. derfra i <228 Melodier til P. O. Boi- 
sens ny og gamle Viser. 1867; endvidere af Chr. Ball (f 1873) 
i "100 Melodier til P. O. Boisens ny og gamle Viser > 1S52. 

Danske Folkeviser. 

Tgm Scellandsfar, komp. af H. Natzhorn i <Sex trestemmige 
Sange- {W. H.), H. Tofte og J. Malling i »Tostemmige 
Melodier til Viser og Sange ved Holm og Tolte' 1. 



Christian den Fjerde, komp. af P. Heite i *Sex Sange for fire 
Mandsstemmer' {W. H.). H. Rung i ilOO Melodier til 
P. O. Boisens nye og gamle Viser* 1852, Emil Hartmann 



HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIQTBNE. 259 

i •Tostemmige Sange af Danske Komponister* ved J. 
Mikkelsen. 
Prinds Chrislian, komp. at Cora Nygaard (Præstefrue, 1 1891), 
først trykt i 'Sange til Skolebrugt (hos J. G. Salomon) 
1846 (derfi-a i mange nyere Samlinger). 

<E Bindstouw. 

Øwii, komp. 1) af H. C. Simonsen i 'Digte i jydsk Mundart 
af St. St. Blicher, 1. Hefte Nr. Jvnfr. <100 Melodier til 
ny og gamle Viser« 1852. 

2) P. Heise i <Romancer og Sange> af St. St. Bl. Nr. 8 
D. Mb. III. 

3) E. Bruan i hans iSange*, 3dje Hæfte (Nordiske Musik- 
fortag). 

Degaang te di ve Kjavvenhawn mæ 
Amraal Nielsen drowes. Denne, 
saavel som andre af Blichers Vi- 
ser er oprindelig digtet ti) be- 
stemte, i Forvejen kjendte Melo- 
dier til Almuesange. Særlig fæstet 
til Blicher'ske Texter er kun en 
enkelt af disse Melodier bleven 
(<Mads Doss>). De øvrige har 
næppe faaet Plads i storre Sam- 
linger, ligesom deres Udbredelse 
kun har været stedlig. 

Faawal Marri>, komp. 1) af H. C. Simonsen i ovennævnte 
Hæfte Nr. 4, 

2) P. Heise. Nr. 7 i bans »Romancer og Sange af St. 
St. Bl.., 

3) opr. Melodi »Det var en Lørdag Aften> (?), se Mor- 
ten Eskesen <170 Melodier* 1877, Nr. 6. 

Andre jydske Viser. 

BU aa Visti, komp. af H. C. Simonsen, ovennævnte Hæfte 

Nr. 1. 
Pe' Symsprings Vihs (af <Høstferierne>), komp. af L. Nielsen 

(t 1895, Organist i Odder) i 'Tidsskrift for Kirke-, Skole- 

og Fotkesang> 1883. 
Mads Doss, komp. af H. C. Simonsen, Nr. 2 i ovenn. Hæfte. 




260 HISTORISKE RANDGLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 

Ed Folkemelodi, optegnet o. 1876 af Masikhistorikeren , 
Komponist S. Å. E. Hagen (foresunget af en ang Pige fra 
Ulvborg Herred), trykt i <Tidsskrifl for Kirke-, Skole- 
og Folkesang> 1881, derefter i D. Mb. HI. 

Trækfuglene. 

Præludium, komp. 1) af Fr. Foersom, i Enkelttryk hos Quist 
(Expl. paa d. kgl. Bibliotek), næppe i Sangbøger. 

2) L. Nielsen, se i « Melodier til Sangbog for den dan- 
ske Folkehøjskole* ved Vad og Kirkegaard, 3. Opl. 
Side 302, og 

3) af Forfatteren Jakob Knudsen, ændret sammesteds Nr. 
518 (opr. Skikkelse i < Højskolebladet* 1887, udsat af H. 
Nutzhorn). 

Nattergalen, F. Andersen i <Syv Romancer* (W. H.). 

Gøgen, optaget bl. a. i Fr. Barfods <Politisk Visebog* 1842 
og i c Politiken »s Sangbog 1885. Melodi som W. F. Åbra- 
hamsons Vise «Min Søn, om Du vil i Verden frem*. 

Ossianske Elegier. 

7*1/ Aftenstjærnen, komp. af P, Heise i « Romancer og Sange 
af St. St. Bl.», Nr. 3, 

Til Maanen, komp. af P. Heise smst. Nr. 3, Emil Hartmann 
(W. H.) og W. Matthison- Hansen (W. H.). 

Spredte Digte. 

Til Ossian (af «Jyllandsrejsen*) « Selma, hvor er Din Skjald*, 
komp. af P. Heise i »Romancer o. s. v.* Nr. 1. 

KJærlighedsdalen, 1) af Josef Glæser (W. H.). 2) K. Af. Kri- 
stiansen i hans «34 Mandskvarteter* 1896. Blicher øn- 
skede ved Lejlighed dette Digt komponeret af "Weyse (se 
dette Værk I. S. 151). 

Armidas Sang [« Hvert Foraar Cotaldi grønnes min Grav*; 
af Novellen « Kjærlighed i Syden*], P. Heise i < Romancer 
o. s. v.» Nr. 5. 

Sneklokken, cNaar alle Blomster slumre*, Josef Gkeser^ D. Mb. II. 

Til Sorgen, W. Matthison- Hansen (W. H.). 

Til Glæden, Jørgen Jørgensen (Cand. theol. 1831—57, Kom- 
ponist til Ingemanns «Jeg saae kun tilbage*), jvfr. « Høj- 
skolebladet* 1904 (hvor Melodien første Gang bliver trykt). 

Den unge Lærkes Foraarssang, P. Heise i « Romancer o. s. y.*, 

Nr. 6. 



HISTORISKE RANDOLOSER TIL ET PAR AF DIGTENE. 261 

En Drøm, en Drøm og intet mer (af Digtkredsen tLivet>) i 
F. L. Grundtvigs < Sangbog for Danske i Amerika*, 2. Udg. 
1891, med Mel. af F. P. J. Lund og C. C. Christensen. 

Om Strømmen mod Dig bruser, Uddrag af Digtet tTil en 
ung, tungsindig Digter*, komp. af P. Heise i « Romancer 
o. s. v.» Nr. 4; jvnfr. D. Mb. II. 

Hurra Kammerater, Drikkevise af cjyllandsrejsen>, komp. af 
P. Heise, i « Flerstemmige Sange for Mandsstemmer >, ud- 
givne af Studentersangforeningen 1873 (2. Udgave 1890), 
jvnfr. D. Mb. III. Den udførtes af Studentersangere 
første Gang i Maj 1863; sammen med Lundensere end- 
videre i Foraaret 1877. Om den store Lykke den gjorde, 
se Studentersangforeningens «Mindeblade» 1889 ved Ax. 
Sørensen, Side 89 Anm. og S. 130. 

/ ømme SJæie fjern og nær, Vise af «Jyllandsrejsen», komp. 
af Pseudonymet Sapeur i «Charivari», 150 Viser samlede 
af Nogie Russer (W. H.) I, Nr. 19*). 

Som det vil fremgaa af denne Fortegnelse, er det først i Bli- 
chers allersidste Leveaar (o: omkr. 1840), han opdages af Komponi- 
sterne; Hovedstokken af Kompositionerne — P. Heises — falder 
endda adskillige Aar efter hans Død. Og den Tonedigter, der om- 
hyggeligt gjennembladede Blichers Lyrik, vilde sikkert i dens 
mandige, faste Rytmer, i dens inderlige, vemodige Troskyld og 
varme Humor endnu finde adskilligt, der fortjente at løsnes fra 
Boghylden og flagre ud paa Melodiens Guldsmedevinger. 



*) Carl Plougs bekjendte Mindedigt « Hedelærken den liden Fugl> er 
opr. skreven til H. Rungs c Moders Navn er en himmelsk Lyd>. Særlige 
Mel. af J. Glæser, C. Mortensen og H. Nutzhorn. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 



Det er bekjendt nok, at de fleste af Datidens literære Aan- 
der stillede sig i et mer end køligt Forhold til Menig- 
mands Bestræbelser for at opnaa politisk Indflydelse. Saaledes 
nærede Ingemann (1838) Ængstelse for at « Danmarks Sønner^ 
helt skulde være « druknede i Nutidens politiske og statsøkono- 
miske Møllestrøm*. Og to Aar efter (1840) skriver han til Grundt- 
vig med Henblik paa det Røre, der er kommet frem ved Op- 
rettelsen af Provinsialstænderne : 

«Hvad der i det sidste Halvaar næsten (for at tale moderne) 
har « paralyseret* mig, er den unge Møllehjulsbrusen og Hamren 
af vor indenlandsk-politiske Damp-Kandestøberi, som jeg intet 
Kald føler til at tage Del i og dog heller ikke kan være lige- 
gyldig ved. At der er noget væsentlig i Ulave i Statsmaskineriet 
synes den foruroligende Klapren at bebude; men hvad der nær- 
mest vil være at gjøre for at bringe den i Lave synes selv vore 
sidste Folkerepræsentanter kun med liden Sikkerhed at vide. 
LJ-den en Hovedreparation frygter jeg, et Hovedhjul kan gaa i 
Stykker; men ved alle slige Operationer kan man let komme til 
at sande, hvad de franske baade har sagt og følt: «Le mieux 
est l'ennemi du bien».» •) [o: Det Bedste er det Godes Fjende.] 

Og da den fri Forfatning forelaa som en fuldbyrdet Rjends- 
gjerning, skrev Øhlenschlæger [25. Marts 1849]: 

«0m det Politiske lader der sig da endnu intet sige. I 
Rigsforsamlingen gaar det søvnigt og langsomt. Jeg har endnu 
aldrig været der. Gud give, de dog maa komme saavidt, at de 

*) BrevvexUng mell. Grundtvig og Ingemann (1882) S. 237. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 263 

kunne indskrænke Valgretten lidt; ellers synker vi i Mudder- 
pølen — — — » *). 

En saadan Angest for de folkelige Elementers Indgriben i 
Samfundsorganismen havde Blicher aldrig næret selv i sin mest 
reaktionære Livsperiode, og omkring 1S40 var han langt mere 
ængstelig for, at det skulde gaa for langsomt end for raskt med 
den politiske Udvikling. 

Han havde altid haft et vaagent Øje for Pressens Magt og i 
en Tidsalder, hvor alle Munde var fulde af Anklager og Trusler 
mod de dristige Bladudgivere,**) skrev Blicher: 

c Hvad er det for et Skrivt, som baade den og den, 
de store med de smaa begjærligt rive hen 
fra Bonden og til Kongen, læses tyst og lydt, 
og, end det kommer Stykkevis er altid nyt? 
Det er Avisen. 

Hvad er det for et Skrivt, der skal Oplysning fremme 
saavel om Udenlandske som os selv herhjemme, 
der lærer os at kjende Verdens Løb, 
som fra Forstanden løser mangt et Fordomssvøb? 
Det er Avisen. 

Hvad er det for et Skrift, hvori 
paa engang læres Livsphilosophie 
med Politik og Statsøkonomie 
ja gaaer end ej den huuslige forbi ? 
Det er Avisen. ***) 

Der er da sikkert heller ingen dansk Digter der har skrevet 
saa meget i Bladene som han; som vi foran har godtgjort, har jo 
nemlig, saa at sige, al hans Produktion staaet trykt i Blade 
og Tidsskrifter, før den udgik i Bogform. 

Det var i god Konsekvens med den Tilsidesættelse han hele 
sit Liv var Gjenstand for, at ingen tænkte paa at indsætte ham 
i Stænderforsamlingen; at denne Forbigaaelse har krænket ham, 
ser vi af Antydninger baade nu og da. Han hævnede sig imid- 



♦) Se Erindringer IV. S. 296. 
*'*) Endog Grundtvig blander her sin Røst med de øvrige, som naar 
han i sin Pjece: Bøn og Begreb om en dansk Højskole i Soer (1840) siger 
(S. 19), at tselv naar man har størst Overtro paa Folkets Boglæsning og 
Bogstavers Magt, maa man kun grue desmeer for den Oplysning, Folke- 
Bladene udbrede.* 

*) Se Randers Avis 1. Jan. 1845. 



264 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

lertid ved i sine Livorganer Jyllandsposten, Dannevirke eller 
Randers Avis at lade det regne med « Udkast* og «Forslag>, der 
undertiden kunde være nærgaaende nok; en enkelt Gang bærer 
Artiklen endogsaa følgende Titel, der ikke er til at tage fejl af: 
^Tale, drømt at være holden i Stændersalen**); den indeholder 
en kraftig Maning til at sætte Landet i Forsvarsstand ved Ind- 
førelse af Folkevæbning; det er en af Blichers kjæreste Tanker, 
som vi senere vil komme tilbage til; han siger bl. a.: « Med- 
borgere! Kongen har kaldet Eder, ikke for at sige ham, hvad 
han i Forvejen vidste, ikke heller for at sige ham Smigerier 
om Landets Tilstand - — — Hvorfor tier I med det, hvorom 
I først og fremmest skulde tale. Tager Eder vel iagt, at I ikke 
brænder inde med de Trumfer der kunne stikke de elendige 
Foser: Dorskhed, Selviskhed, Egennytte og Menneskefrygt — — 
Danske! er I bange for Skindet? eller for Skindpungen? eller for 
begge Dele? Just derved kunde det skee, at der kom den, der 
baade tog Skindpungen og barkede Eder Skindet> — — -- Og 
han slutter: <Tykkes Eder raaaskee jeg taler noget haardt: tager 
Bladet for vidt fra Munden? Vee over hver den Bestyrerens 
Raadgiver, der ikke gjør dette! Ikke ere vi komne her, for at 
sige hverandre smukke Ting, men for at sige Sandheder; og det 
uden Hensyn, uden Frygt, uden Sminke, uden Forbeholdenhed, 
men med Klarhed, med Kraft, med Oprigtighed. Vi ere komne 
her, for at bruge vore danske Tunger med samme Frimodighed, 
med hvilken vi skulle bruge vore danske Sværde, naar den Tid 
kommer — nu er det Tid at tale; ellers kommer aldrig Tid at 
handle. 

Landsmænd ! Dannemænd ! Denne Tale er ikke en hidsig og 
uerfaren Ungersvends umodne Hjernefoster. Mit Haar er graanet 
under lang Erfaring, under bittre Erfaringer. Vel føler jeg 
endnu Varme i mit Blod, men det løber ikke bort med For- 
standen. Vel er det gammelt Blod, der rinder i mine Aarer; 
men det er dansk Blod, og det kølnes ikke, saalænge det bringer 
mit Hjerte til at slaae, og dette Hjerte slaaer for gamle Dan- 
mark*. 

Ved en anden Lejlighed frembærer han under Mærket P. 



*) Se Jyllandsposten for 1. og 8. April 1839. — Et Udvalg af disse 

Taler er samlede af Evald Tang Kristensen i Skizzer og Bladartikler af 

St ^* iithtr (Vejle 1899, 160 Sider). Af Ting, som ikke der har ftindet 

1 vi pege paa den fortrinlige Artikel : Cromwell, betragtet fra 

le Harpen 17. Juli 182^. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 265 

Spillemand og med Skjælmen tindrende i Øjenkrogene følgende 
« ganske nye Forslag > :♦) 

«Jeg har givet adskillige til d'Hrr. Stændermænds nærmere 
Overvejelse; men da Ingen har taget Notice af Noget af disse, 
saa maae jeg vel ansee dem for urimelige eller umodne. Men 
istedetfor nu at haabe nogen Opmærksomhed henvendt paa 
Fædrelandets Forsvar, og slige pia desideria, vil jeg nu, efter 
modent Overlæg, fremkomme med Noget, som jeg sikkert haaber 
vil finde Gjenklang. 

Dette griber nemlig ind i eet af de allervigtigste menneske- 
lige Anliggender, nemlig Rang og Titler. Ikke, som om vi jo 
vare temmelig godt assorterede med disse solide Varer; men 
Man kan af saadant aldrig have for meget. 

Vi have for Exempel mange Slags Raader, ligefra Gehejme- 
raader og ned til Commerceraader; men mig tykkes ikke, det 
er nær nok, ej heller bestemt markeret. Lad os blive staaende 
lidt ved Kammerraader? Hvad Retydning har egentlig denne 
Titel? Sigter den til Rentekammer eller Toldkammer? Jeg har 
kjendt Kammerraader, som aldrig enten have seet eller corre- 
sponderet med Rentekammer eller Toldkammer, og som neppe 
vare istand til at beregne deres egne Renter, ja som, naar det 
var gjørligt, slog Toldvæsenet Plader. Jeg har derfor paatænkt, 
om det ikke skulde være tilraadeligt at nuancere og specificere 
denne laxe Titel. Der er nemlig mange Slags Kammere; og 
Man burde dog vide, af hvilket en Kammerraad egentlig havde 
gjort sig fortjent, i hvilket han egentlig var hjemme. Saaledes 
synes mig, at Nr. 1 i denne Klasse kunde være Spisekammer- 
raad, og Nr. 2 i naturlig Følge Sovekammerraad (den første 
kunde egne sig for fede Folk; den sidste f. Ex. for Klokkere og 
Branddirecteurer). Nr. 3 kunde være Pigekammerraad, og være 
passende for rige Pebersvende. Dernæst kunde komme (i hvilken 
Orden de skulde staae, fordrister jeg mig ikke til at bestemme) 
Loflskammeraad, Kvistkammerraad (for fattige Skribenter), Melke- 
kammerraad (for Mejeribesiddere) og Pulterkammerraad ; til hvil- 
ken Titel at erholde jeg vilde foreslaae de Embedsmænd, hvis 
Sager og Papirer var i mere end almindelig Uorden. 

Dersom dette mit Raad vinder Bifald hos dem, der egentlig 
ere kaldte til at raade, da haaber jeg, at man taknemmelig fore- 



*) Se Jyllandsp. for 18. Marts 1839. 



266 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

slaar mig selv til at blive Spisekammerraad , hvilken Titel af 
dem alle har for mig det mest Tiltrækkende.* *) 

Det er ikke at undres over, at vi i Blichers aabne og lige- 
fremme Personlighed træffer en af de kraftigste Forsvarere for 
Offentlighed og fuld og sand Besked i alle Statens Sager. Man 
læse til Exempel følgende Stykke i Jyllandsposten for 29. Okt. 
1839; det er ejendommeligt saavel for Blicher som for den 
Brydningstid paa hvilken det fremkom : 

«Et Vink om Bestyrelsen af offentlige Midler. 

Man har i den senere Tid talt og skrevet om Offentlighed 
i Statens Finantsvæsen ; men det tykkes mig, at man glemmer 
de vel underordnede og partielle, men alligevel for mindre Sam- 
fund som for det Hele saare vigtige offentlige og private Stiftelser^ 
Legater, Klostre, Hospitaler osv. af hvilke Nogle have og Andre 
burde have vægtige Kasser og mægtig Virkekraft; men om hvis 
Tilstand Almenheden er enten uvidende eller falsk underrettet — 
hvilket er det samme — og for hvilke intet aariigt Regnskab 
kommer til offentlig Kundskab. 

For det communale Fattig- og Skolevæsens Bestyrelse og 
Pengetilstand aflægges Regnskab til vedkommende Overbestyrere, 
og det er billigt og godt. Men at Overbestyrerne af disse smaa 
Kasser, der selv har speciel Bestyrelse af ligesaamange Rigs- 
bankdalere, som Fattig- og Skolecom missionen har Skillinger; at 
disse intet offentlig Regnskab aflægge, det ikke blot synes, men 
det er anomalisk ! Man forlanger Regnskab af den højeste Finants- 
bestyrelse og af de mindste, nemlig Communalbestyreiseme, 
men om de Mange derimellem bryder man sig slet ikke. 

En specificeret Fortegnelse paa alle disse Cryptogamer 
vilde fylde hele Ark, som deres aarlige Indtægter hele Kister. 

Lad os for det første see ind til Hospitalerne. — Alene 
disse milde Stiftelser besidde Dotationer af Millioners Værdie. 
Vi vide ikke, hvad ethvert enkelt ejer, ej heller, hvorledes det 
bestyres, ej heller, om det gaar frem eller tilbage. Forstanderne 
veed det, Stiftsøvrighederne veed det — forsaavidt Forstandernes 
Regnskab er rigtigt; men vi have seet baade den ene og den 
Anden gaae afvejen, fordi Regnskabet ikke kunde blive rigtigt. 
Hvor urigtigt det var, vide vi ligesaalidt, som hvor urigtigt noget- 
somhelst saadant i Fremtiden kan vorde. At een Bestyrer af- 



*) Naar enkelte har undret sig over at Blicher aldrig mcKltog nogen 
som helst Orden eller Udmærkelse, da ligger Forklaringen her. Ogsaa i 
dette Stykke er Blicher en afgjort Modsætning til Datidens Digtere. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 267 

sættes, en Ånden kommer i Slaveriet, og en Tredie hænger sig 
selv -- det er godt nok; men hvad blev der af Tyvekosterne? 
Og hvorledes skulde disse Tyverier forebygges, eller dog besvær- 
liggjøres herefter? 

Vi har ikke saa kort tilbage oplevet, at en Spillekasserer 
har plyndret «den gamle Mand>; men vi har snart efter oplevet 
ved samme Kasse noget Lignende. Og hvem veed, om man 
ikke oftere kan faae saadant noget morsomt noget at snakke om? 

Her er et Frøkenkloster og der et Jomfrukloster med store 
og sikkre Ejendomme og Indkomster. Det kan gjerne være, at 
baade det Ene og det Andet bestyres godt og redeligt; men man 
veed det ikke. 

Der er nu Universitetet med samt sine lærde Skoler, sine 
mange Professorer, sine mange Legater og Stipendier, sine store 
Godser, sine store Bygninger, af hvilke een er et Tempel, der 
er nærved at stikke vor Frues ud, som endda ikke er saa sært, 
da hun maatte hentye til Goddædigheden — hvormeget mon denne 
Skoles Rigdomme beløbe sig til? Det var dog saare interessant at 
vide. Hvormeget mon Søsteren derude ejer [d: Sorø Akademi)? Vi 
vide, at hun ejer Hartkorn i tusindtøndeviis ; at hun ejer Skov i 
tusindtøndeviis ; men hvad hun faar ind af alt dette — hvorfor maa 
saadant ikke vorde almeent bekjendt? — Riegels, der purrede lige- 
saa forgjæves som somme Andre, baade ved det og ved det — 
ham hørte jeg engang fortælle: «at han havde ligget en Nat i 
Krebshuset, men ikke kunnet sove for de Lærdes Snorken der- 
inde i Byen.> Sovesygen er vel nu helbredet; men vi have 
seet en vis Mand*) derinde vaage, mens Andre sov — <og hvad 
saa raere?» Vi vide ikke stort mere, end at han blev Vægter et 
andet Sted, og gjorde atter sine Sager saa godt, at han ikke 
længere behøvede at vaage. 

Der ere i vort kjære Fødeland mange Legater; men hvor- 
længe de skulde vedblive at være til, det veed Ingen i denne 
dødelige Verden, ligesaalidt som hvordan det staaer sig med 
deres Helbred. Der ere Legater, som neppe kjendes af Andre 
end dem, der raade for samme. 

H vormange af mine Læsere har maaskee hørt det <Getreuer- 
ske Legat* nævne? Det er dog ikke ganske ubetydeligt; thi 
Stifteren var Guldtrækker. Tvende fattige Koner, som var af 
den benificerede Familie, og af hvilke den Ene boede i mit 
Pastorat, bade mig om at søge for dem, hvilket jeg gjorde; men 



♦) o: Etatsraad E. G. Tauber, se Dannevirke Vn 1839 Jyllp. *7» 1840. 



268 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

forgjæves. Jeg blev ydermere gjort opmærksom paa en Paragraf 
i den trykte Erection, der har til Indhold: «at dersom nogen 
ellers Berettiget klager over eller sagsøger Bestyrelsen, da har 
den derved tabt sin Ret til Legatet.* Det er rart for Bestyrelsen; 
men det er synderligt, at en saadan Erection har erholdt en 
Konges (jeg tror Christian den Femtes) Conflrmation. En Konge 
kan rigtignok ikke see Alt, ikke gjøre Alt; men derfor har han 
Raader, Collegier, Embedsmænd; men da somme af disse ikke 
heller kunne see Alt, og Nogle — ikke nu, men stundom forhen 

— ikke have villet, at Kongen skulde see Alt, saa have vi nu 
Offentligheden^ den Kongen ligesaalidt som Folket kan undvære. 

— Skal vi nu ikke, i pligtskyldig Henhold til samme Offentlig- 
hed, see os andetsteds ora? 

Der er Bestyrelsen af Umyndiges og Forældreløses Penge 
og Velfærd? Den er vel som oftest god — og det er virkelig at 
takke Overformynderne for — men vi have og stundom seet en 
saadan omskifte den røde Kjole med den graa; og det er rime- 
ligt at saadant ikke var skeet, hvis aarligt, og vel at mærke, 
offentlig Regnskab aflagdes — jeg gjentager offentligt; thi endog 
de dygtigste og redeligste Overrevisioner ville ikke altid være 
istand til nøje nok at kontrollere de mangfoldige Regnskaber. 

Der havde vi nu den, for ikke mange Aar siden ophævede, 
Collectering for Fangerne i Barbariet. Der ofifredes aarligt til 
et mennekjærligt Øjemed i Rigets Kirker; men hvormeget det 
saralede Offer udgjorde, det saae man aldrig, ligesaalidt som 
hvormange Fanger der aarligen udkjøbtes. Og hvor stort er vel 
nu Tabelfondet? Tabellerne ere betydeligt reducerede, men Af- 
givten er den samme. Det er langt fra mig at ville kalde saa- 
dant urigtigt; men jeg mener blot: at det var ønskeligt for de 
hundredtusinder Contribuentere at see Fondets Status og An- 
vendelse. 

Det er langt fra mig, at ville skumle over nogen Pengebe- 
styrelse; men mit Ønske er blot: at det ved ingen maa gaae 
skummelt til; og hvo kan vide det, saalænge saadant er i 
Mørke? 

Der er nu Amtsprovsternes Lønningsfond. Jeg tror gjeme, 
at det bestyres rigtig; men de mange Præster — jeg er ikke 
blandt dem — der passive, de mange tusinde Hartkomsejere, 
der active yde til samme, kunde heri ønske Oflfentlighed. 

Nu den rige Postkasse. Jeg siger det, og jeg mener det 
alvorligt: jeg anseer den for at være, og det i en meget lang 
Aarrække, godt og ærligt bestyret. Dens Overskud er kommet 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 269 

mange Trængende tilgode. Men dens rentebærende Capitaler, 
dens aarlige Indtægter (ved den dyre Brevporto) — kunde her- 
med ikke hjelpes noget paa Statsgjeldens Afdrag? Vi ønske det, 
men vi vide det ikke. 

Nu den almindelige Enkekasse. Jeg nærer ingen Tvivl om 
dens Bestyreres Redelighed. Men vi vide ogsaa, at den har lidt 
store Tab; hvor høit disse beløbe sig, vide vi ikke, saalidt som 
hvad den endnu har tilbage. Hvad om dette var saameget, at 
den kunde understøtte Staten, inden denne bliver Enke? 

Ikke er jeg bleven kaldet til at raade; men jeg takker vor 
gode Konge, at det er tilladt. Mit Livs Sol er et godt Stykke 
hen paa Eftermiddagen, og jeg seer Nærværelsen af den Aften, 
paa hvilken jeg ikke mere kan arbejde. Jeg erkjender min store 
Gjæld til mit Fædreneland. — Dette for denne Gang til et Af- 
drag, c ♦) 

S. S. Blicher. 

Skyede Blicher end saaledes ikke at kigge Høkerpolitiken 
og den hjemlige Slendrian i Kortene, slap han dog aldrig de 
større Maal af Syne. Han havde altid været en glødende Skan- 
dinav, og da han nu i 1836 besøgte Sverrig, enedes han med en 
Dr. Eckhohrn om Udgivelsen af et fællesnordisk Aarsskrift til den 
skandinaviske Tankes Udbredelse paa begge Sider af Sund og 
Hav. At det imidlertid ikke blev Blicher, men den langt yngre 
Frederik Barfod^ der kom til at realisere denne Plan vil frem- 
gaa af nedenstaaende Breve. Først dette til Ingemann: 

Spentrup d. 16. August 1836. 
«Min Ven! 

Af Kbhvnsposten kjender Du vel allerede Planen til en 

poetisk Caiender, og er jeg vis paa, at den hos Dig har fundet 

samme Yndest som hos alle baade Digtere og Digtelskere. 

Maaskee torde den vorde en Begyndelse til venlige Kamplege 

for de saa nær beslægtede nordiske Folkeslag. Jeg venter 

med saa meget større Føie Bidrag af Dig, som Du er den af 

Danmarks Skjalde, der er nieest læst og meest yndet i Sverrig. 

(Under mit Ophold der overbeviste jeg mig herom.) Hvad jeg 

paa min 5 Ugers Reise saae og følte hos dette vakkre Broder- 



*) SmI. hermed endnu følgende to politiske Artikler: Toa$t for den 
tilkommende Kastebesoærger (Jyllandsposten ^% 1839), og Sammenligning 
mellem Collegial- og Ministerial-Bestyrelse (Jyllp. */« 1840). 

Jeppe AalU«' : Blicher II. 18 



270 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

folk kommer — volente deo — i UDi[oDs]-Calenderens første 
Aargang. — Venligst Hilsen til din ædle Hastrue, og kjerligst 
Tak for sidst! 

Undskyld min Korthed! jeg er halv begravet under For- 
retninger. Din 

S. S, Blicher*, 

[Sorø Akademi.] 

Saa følger dette til Barfod: 

Velædle Hr. Student Barfod. 

Fra Ingemann erfarer jeg, hvad hidtil var mig aldeles 
ubekjendt, at De ogsaa har haft Ideen om en skandinavisk 
politisk Nyaarsgave, og at De til den Ende har faaet hans 
Anbefaling til nogle af de svenske Digtere. Kunde De ikke 
finde Kald til at overlade Dr. Eckhohrn og mig, hvad De muli- 
gen har eller faaer til den af Dem paatænkte Samling? Tvende 
saadanne Foretagender vilde desuden næppe lykkes lige godt 
ved Siden af hinanden; men for at frembringe det bedste 
muligt var det vist rigtigt, at vi alle concentrerede vore Kræfter 
paa eet Punct. 

Et æret Svar imødeses af Deres med Agtelse 

ærbødige 

5. S. Blicher. 

Spentrup, d. 16. September 1836. 

[Personalhist. Tidsskr. 1882] 

Saa atter et til Ingemann : 

Spentrup, deo 11. Oktb. 1836. 

tMin Hjerteven! — Det er min 54de Fødselsdag. Idet jeg 
efter Sædvane overtænker Guds Velgjerninger — og ere Lidelser 
andet? — baade i det • sidst henrundne Aar og i de forbi- 
gangne Aar, falder jo min Tanke paa de ikke faae Venner, der 
ere lagte til min beskikkede Deel. Og hvem skulde den da 
hellere søge end Dig? I ti ve Aar staaer vor Sjæleforening fast, 
og vil, som jeg troer, aldrig opløses — ej engang hemede 
løsnes. Guds Velsignelse være med Dig og din fromme Kvinde! 

Du var, men ej mod min Forventning, den første, som 
sendte mig Bidrag til Unions-Calenderen; og hidtil den eneste. 
Men jeg faaer da vel flere fra dem, som Jeg ønsker; thi baade 
Grundtvig og Øhlenschlæger har mundtlig og redebon tilsagt 
mig det. Selv maae jeg jo være med; og digter til den Ende 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 271 

paa; • E Re raarse rind ringer fra en Sommerrejse i Sverng'.*) — 
Hvad din Scrupel angaaer med Hensyn til Mistanke om poli- 
tisk Tendents i Foretagendet, da har jeg fra dansk Side intet at 
befrygte; derom har jeg allerede længst forvisset mig; og for den 
siKiiake maae min Makker sørge. — Fra Formskjæreriauget") 
venler jeg intet og ønsker intet. Deres finerede Arbejder tage 
sig ret smukt ud, men det Indvendige er trøsket. Deres Retter 
glide godt ned, men — jeg fryser. De frembringe smukke 
Blomster, men de ere uden Lugt; for en enesle Natviol bort- 
giver jeg deres hele Tuli- 
pan flor. 

Du studser over, at jeg 
gjar i Garn og Lærred. 
Vel sandt, det har intet 
med det aandelige at be- 
stille; men jeg er jo heller 
ikke ganske Aand; ug saa- 
danne Arbejder ere virkelig 
en Forfriskning fra Aands- 
anspændelsen, tit hvilken 
jeg næsten aldrig ofTrer 
andtagen de første Morgen- 
limer. 

Til den i dit sidste om- 
talte Barfod har jeg skrevet, 
men endnu ej faaet Svar. f"™' fr«(«/fc Bar/od, t. uii. t lew- 

Uaaskee han ej bar faaet 

mit Brev, da jeg ej vidste hans Adresse, men har overladt 
min Søn i Kbhvn. at oplede ham. 

Vil Du nu unde mig mere, saa er rimeligviis dermed 
god Tid i Vinter; thi fra Eckbohrn har jeg i sex Uger intet 
hørt. . 

Gud befalet! Din 
I*™ Aiu-hmLl S 5 Blicher. 

Dernæst følgende tre Breve til Barfod: 

Spentrup, d. 29. Nav. 1836. 
Højstærede Hr. Barfod! 
Igaar modtog jeg Deres særdeles behagl. af 25. d. og iler 
med at besvare det. 




■) Udkom 1837 i Randen, se S. 221. 
**] 3: /. L. Heiberg og hans Skole. 



272 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

Ingenlunde vil jeg benytte mig af Deres ædelmodige Til- 
bud. De har fattet Ideen før jeg, og Dem tilkommer det at 
realisere den saavidt muligt. 

Gerne kunne vel vore Foretagender gaae frem ved Siden 
af hverandre. Og er det ikke godt, at vi tvende Goter paa 
eengang taler Venskabs Ord til vore Brødre mellem Fjældene? 
Og ligesaa, at disse tvende Stemmer lode sig høre særskilte, 
uden at den ene vidste af den anden? 

De mig venligst tilbudne Bidrag ville De altsaa anbringe 
i Deres Maanedsskrivt; og saa meget mindre vilde jeg mod- 
tage de svenske som Dr. Eckbohrn allene er overdraget at 
sørge for dem. 

Jeg kan sluttelig ikke andet end tilføje, at jeg, ganske 
ubegribeligt! i omtrent 3 Maaneder slet intet har seet fra ham, 
saa jeg maae frygte, at han enten er syg eller død, eller og 
at mit sidste Brev til ham er forkommen. — Jeg skriver nu 
atter i Dag til ham; men skulde af een eller anden Aarsag 
17/1. Cai. ikke blive til noget, skal jeg — om Gud giver Kræf- 
ter — tilstille Dem noget Bidrag til Deres Maanedsskrivt. 

. Ærbødigst 

S. S. Blicher. 

Mellem dette og næste Brev falder Blichers svære Sygdom: 

Højstærede Hr. Barfod! 

At De først nu erholder mit Svar, dertil er Aarsagen den 
besværlige Communication formedelst Vinterens Strenghed. Deres 
Brev af 27de f. M. erholdt jeg nemlig først for 2 Dage siden: 
og dette mit Svar kan maaskee ogsaa blive ligesaa længe un- 
der Vejs. 

Hvad nu angaaer de hos mig ønskede Bidrag til Deres 
nordiske Tidsskrivt, da skulde jeg endogsaa uden Deres Be- 
gjering have tilsendt Dem saadanne; men her er for det før- 
ste dette ivejen: at jeg heri ikke ganske raader mig selv. 

Doctor Eckbohrn i Gothenhorg foredrog mig, da jeg var 
derovre, sin Plan til et lignende Tidsskrivts Udgivelse; men 
som skulde have recn poetisk Tendents. Jeg forbandt mig nu 
med ham til denne Plans Udførelse; Subscriptionsplaneme ere 
udsendte i begge Rigerne — Gud veed med hvad Held — og, 
synderlig nok, vi ere komne overeens om ogsaa at kalde det 
Idunna. Men da vi er to om det, og det saa vidt adskilte, 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 273 

deels og fordi vi begge have lidt af langvarig Sygdom, er 
Planen endnu ikke kommen til Udførelse; have vi tænkt at 
Begyndelsen kunde skee i Sommer. 

De seer altsaa, at jeg er bunden indtil min Ven muelig 
\ilde løse mig, hvilket jeg næsten kunde ønske, da jeg forud- 
seer de allerede antydede Vanskeligheder; og det saa meget 
snarere som Planen alligevel og raskere kan vorde udført. Jeg 
skal derfor og tillige skrive til Eckbohrn og tilmelde ham 
Deres Foretagende tilligemed min Mening. Og skal jeg uop- 
holdelig gjøre Dem bekjendt med Resultatet. 

Med de varmeste Ønsker for Sagens Fremme i hvilke 
som helst Hænder. 

Spentrup, d. 10. Marts 1838. 

Deres ærb. 

S. S. Blicher. 

Spentrup, d. 28. Marts 1838. 
Højstærede Hr. Barfod! 

Ved Læsningen af Deres Brev af ^^/s tyktes det mig, som 
om den af os med saadan Varme omfattede Sag var taget un- 
der en højere Beskyttelse. Og hvorfor tør vi ikke ansee os 
som Redskaber for en usynlig Magt til at grundlægge en Byg- 
ning, uden hvis Fuldbringelse det gamle Norden, maaskee før 
nogen aner, vilde bekræfte Vøluspas frygtelige Forudsigelser. 

Enhver, der arbejder paa at tilintetgjøre denne onde Trold- 
dom, er min Mand, og derfor giver jeg Dem mit broderlige 
Haandslag. 

Hvad da først og fornemmelig? Hvad andet, end at vi 
alle tre forene os til eet Øjemed ved Udgivelsen af eet Tid- 
skrivt. Ideen foresvævede mig — men ej saa tydeligt — da 
jeg tilskrev Eckbohrn. Og er det aldeles i sin Orden, at De 
har tiltalt denne vor svenske Broder. Og er det end mere 
ligesaa, at De vorder Samler og Udgiver: thi De befinder Dem 
i et Centrum, fra hvilket Radierne hurtigst og sikrest kunne 
odstraale. — Eckbohrn og jeg befinder os i Periferierne og 
det diametralsk adskilte. Jeg haaber, at han vil dele denne 
min Anskuelse, Deres Enighed med mig kan jeg ikke be- 
tvivle. 

Gid nu Eckbohrns Svar kunde være saaledes, at De snart 
kunde udsende Planerne! 



274 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

Med glad Forventning imødesees et Svar til Deres høj- 

agtelsesfulde 

5. 5. Blicher. 

Svaret foreligger tilstrækkeligt i selve det Tidsskrift, der un- 
der Navn af Brage og Idun og med Barfod som Redaktør gik 
fra 1839—41. 

Fornægtede Blichers onde Stjærne sig saaledes heller ikke 
ved denne Lejlighed, var han højmodig nok til baade at sende 
Tidsskriftet Bidrag og virke for dets Udbredelse ved følgende i 
Jyllandsposten for 18. Marts 1839 indrykkede Anmeldelse: 

cBrage og Idun. 

Vi see her det første Forsøg paa at frembringe en nøje 
aandelig Forening mellem trende Broderfolk i Norden. Paa en 
saadan har Tidsaanden allerede længe hentydet. De gamle 
taabelige Nationalfordomme ere lidt efter lidt forsvundne som 
natlige Taager for Morgenlyset ; og videnskabelig Samfærdsel har 
mægtigen tiltaget. Men der fattedes endnu et Foreningspunkt, 
et saadant som Tidsskrivtet Brage og Idun giver glædeligt Haab 
om at vorde. 

Heftets prosaiske Deel indeholder: tvende Afhandlinger af 
Grundtvig; een af Hammerich; een af Stang (i Christiania) og 
een af P. L. Møller. Det poetiske Afsnit vise Digtninger af een 
Nordmand, to Svenske og ni Danske. At gjøre en udførlig An- 
meldelse af disse Bidrag tillader dette Blads Rum ikke; og sandt 
at sige, er det og bedre, at den, hvem Sagen ikke er ligegyldig, 
selv læser Skrivtet. Tilmed, da jeg ogsaa har leveret et Par 
Digte, vilde en Bedømmelse ikke sømme sig. 

Med reneste Glæde seer jeg nu, at den Idee, som Eckbohrn 
gav mig, men som min Afstand fra ham og min afsides Stilling 
ej tillod os i Samfund at udføre, allerede var undfangen hos 
Barfod, og nu under hans Haand er heldigen født til Verden. 

Men smerte mig desto dybere maae det, i Abonnements- 
listen at see den liden Deeltagelse, dette for hele Norden saa 
glædeligtvarslende Værk har vundet. Det hele Antal er 195; 
deraf 41 i Sverrig, 25 i Norge*), og Resten i Danmark. Hvor- 
ledes seer dette ud i den læsende Verden? Røverromaner, ind- 
smuglede fra Tydskland, gaae af som varmt Brød; og Brage og 



*) I Løbet af næste Halvaar steg dog Abonnentantallet til ca. (fOO, 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 275 

Jdun skulde ej engang faae den halve Trykkeløn betalt! — Der- 
som ikke et større og nærmere Bekjendtskab med Værket gjør 
dette til Almeenlæsning for det dannede Norden, da maae vi 
med Harme og Drøvelse erkjende, at Gjenfødelsens Time endnu 
ikke er kommen. 

S. S. Blicher.^ 

I dette Tidsskrift offentliggjorde Blicher foruden Digtene 
Brage og Idun (1839), Dugdraaben (1839), og fire Himmelbjergsange 
(1840) tillige sine Livserindringer. Samt endnu følgende, ikke 
senere fremdragne Digt om 

Dronning Gunhild*): 

Fordum. 

Da varst Du klædt udi Zobel og Maar, 
og pyntet med prægtige Smykker. 
Juveler og Perler i guldfagert Haar, 
i Sindet de slemmeste Nykker. 

Nu. 

Da ligger Du nøgen og skrumpen og fæl 
alt med dit skallede Hoved, 
langt sortere end den Egepæl, 
hvormed Du blev Sumpen troloved. 

Fordu m. 

Du glimred som Stjærnen af første Rang 
og tusinde adlød din Villie, 
forelskede Sukke ledsaged din Gang. 
naar yndigt Du dansed paa Tillie. 

Nu. 

Da ligger Du stille paa Dødningeliin 
med haarde visnede Hænder; 
med dette stive og isnende Grin 
Du ingen Hjerter antænder. 



*) o : Dronning Kongemoder (gift med den norske Konge, Erik Blodøxe 
ca. 920)« om hvem der gik det fejlagtige Sagn, at Harald Blaatand lokkede 
hende ned til Danmark, lod hende dræbe og hendes Lig nedsænke i Ha- 
raldskjær Mose. Da nogle Grøftegravere her i 1834^ stødte paa et Kvinde- 
lig, troede man at have Hendes Majeslæt for sig; det er ganske uhistorisk. 
Gunhild blev ikke lokket til Danmark, og døde hun end i Udlændighed 
(ca. 970) fik hun dog et mindre vaadt Hvilested. 



276 BLICHER SOM DEMOKRAT. 



Fordum- 



Da satte Du gjæme Blodøxen i Gang, 
Kong Erik Du lettede Byrden; 
Du delte paa Fjæld og paa Hav og paa Vang 
din Tid mellem Leflen og Myrden. 

Nu. 

Nu har Du det temmelig tørt og svalt, 
men hæslig med Munden Du vrænger: 
Dødsvi*ælet, da Du blev i Mosen kvalt, 
neddukket af Bødlernes Stænger. 

Hvor kunde Du tro Harald Blaatand saa? 
Selv brødst Du jo over Dig Staven, 
nu ligger Du blaatandet selv påa Straa, 
mens han ta'er en Lur sig i Graven. 

Der er endda gledet en heel Deel Aar, 
mens Du haver ligget i Sølen; 
gad vide, hvordan det dernede staaer. 
Hvad Nyt, Dronnning Gunnild, fra Pølen? 

Blevst Du udi Helvede saa forbrændt, 
da have de handlet Dig ilde; 
Erik Blodøxe skulde Dig næppe gjenkjendt, 
om ellers forresten han vilde. 

Maaskee han er ogsaa dernede endnu 
med samt Eders værdige Sønner; 
maaskee det er rundet ham siden i Hu, 
hvor daarligt sig Blodøxen lønner. 

1 tusinde Aar snart — det falder mig paa — 
min Naadige haver sig Qælet ; 
De vil til Dagen paa Ny opstaa, 
De længe med Døden har hælet. 

Maaskee det skal være en Overretsdom, 
som De nu paa den Maade lider. 
De laae udi Mulmet et Tusind Aar om 
og atter til Lj'set nu skrider. 

De viser Dem ret som en Antiquitæt 
fra gamle hedenske Tider; 
God Nat! og sov vel, Deres Majestæt! 
Det sorte Laag over Dem skrider. 

Min Ligpræken kommer saa temmelig seent, 
vil mulig ej somme behage; 
imidlertid er den dog ærlig meent, 
jeg beder tiltakke at tage. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 277 

Blichers Hjærtesag var og blev dog, som før bemærket, i 
disse Aaringer almindelig Værnepligt; i dens Indførelse saa han 
tilsyneladende den eneste sande Borgen for Danmarks Bestaaen. 
Hans første Artikel om dette Æmne fremkom i Jyllandsposten 
for 24. Sept. 1838; den begynder med et Hib til Stænderforsamlin- 
gen i Viborg: 

«Vi have nu nys seet, ej aliene med Forundring, men og 
med Forbauselse; ej allene med Forbauselse men og med Be- 
drøvelse — dyb Bedrøvelse — at det vigtige, ja vel det aller- 
vigtigste af alle de Forslag, der ere gjorte i Danmarks Stænder- 
forsamling: det ovenskrevne nemlig, ej engang har kunnet udvirke 
en Commitees Nedsættelse.* 

Det er en Pligt mod Gud, siger han, al værge sit Fæ- 
dreland : 

«Hvad kan være mere lavtegennyttigt, end at ville unddrage 
sig denne Pligt enten ved at frakjøbe sig samme, eller ved at 
vælte den over paa Andre? Og hvad er tillige mere farligt? 
Naar Fædrelandet er i Fare, kan det da være ret eller gavnligt, 
at Een af ti vaabenføre Mænd kæmpe for det, og de andre Ni 
staae hos og see til, eller krybe i Skjul? Kan man undres over, 
ynkes over, at de Hænder, som laae i Skjødet istædetfor at 
løfte Sværdet — at disse Hænder lægges i Lænker? at de, som 
ikke ville vove Livet for Friheden, at de miste den, eller i 
bedste Fald dem begge? — Men dybtnedtrykkende, sønderknu- 
sende er det: saaledes villieløs og magtesløs at vorde berøvet 
Livets høieste Goder lige indtil Æren selv. Er det at opfylde 
Pligterne mod Xæsten og mod sig selv'* 

*Hvad koster det?* Dette er et godt oeconomisk Spørgs- 
maal, som enhver Huusfader gjør, naar han vil kjøbe noget. Er 
det ham for dvrl, saa lader han det være. Men naar vi nu 
have et Fædreland, skulle vi da ængsteligen spørge: «Hvad koster 
det at beholde det?» — Sandeligen! det koster ikke nær saa 
meget, soift at tabe det! Eller troc I, at en Erobrer vil for- 
mindske Eders Skatter? eller spare Eders Trælleblod i hans 
andre Krige? Forblindede Folk! ej engang Dit Maal og Dit 
Navn lader han Dig beholde. Her kunde maaskee en lille Tid 
blive et Jylland, et Fyen, et Sjælland; men intet Danmark! 
Bonden kunde vel faae Lov til at tale sit jydsk, sit fynsk, sit 
sællandsk; men dansk det vilde i Tidens Løb vorde et dødt 
Sprog, som maaskee brugtes til en Afvexling i lærde Skoler, 
hvor Dine Ætlinge kunde faae Ørefigener for: «Kong Christian 
stod ved højen Mast* og Niels Ebbesøns Vise.* 



278 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

cEn saa liden Stat som Danmark har ingen anden veder- 
hæftig Borgen for sin Selvstændighed, end almindelig Vaaben- 
dygtighed. Uden denne, vil det kun leve et usikkert Statsliv, et 
Liv, der blot hænger i udenlandsk Politik — politisk Skinsyge 

— det vil sige: hænger i et Haar. Vi kjende allerede noget til 
Udskiftning i det Store — hvad betrygger os for nye Landinspec- 
tører? — Tractaternes Ubrødelighed? deres evige Fasthed? Mini 
strenes Ordholdenhed? Regenternes uforanderlige Ædelmodighed? 

Mon det dog ikke var sikkrere at stole paa os selv? — 
cStol paa Gud!> Det er ret! Men den, der ikke vil bruge de 
Kræfter, Gud giver ham, mon han og tør stole paa en miraculøs 
Bistand af den usynlige Magt, hvis Gaver han fomegter. — — » 

<Tilforn blev ingen øvet i Vaaben, førend han med eet 
kom ind under Corporalens Stok og Officerens Klinge — nu 
blive de danske Drenge allerede i Skolen forberedte som i Leeg 
og med Lyst; og der er Ingen, som nu gjør sig selv til Krøbling, 
for at blive fri for at følge Kalveskindet, hvis Lyd forhen var 
ligesaa frygtet som den yderste Dags Basun. 

Og uagtet denne Statsstyreisens Tendents til almindelig Vaa- 
bendygtighed, ville dens Raadgivere ej engang høre tale om 
samme! Det vil staae som et sørgeligt Blad i den danske Hi- 
storie: at en blind Mand, født udenfor Danmark, har hævet sin 
mandige Stemme for at bringe alle Danske til at være Mænd; 
men at denne Stemme blev overdøvet. *Der kan ikke være Tale 
om et Forsvar, som vilde koste Landet mere, end dets Indtagelse 
af en Fjende!!!* Saaledes lød det forrige Gang paa Danmarks 
gjenoprettede Landsting; og denne uheldvarslende Røst tilbage- 
slaaes endnu af den gamle Domkirkes fortørrede More. 

Det koster — det koster! ja vist koster det — alting koster 

— Stændernes Raad koster ogsaa. Men af alt, hvad der koster, 
er Intet saa kostbart som det, at blive erobret af en Fjende. 

Naa! hvad koster det da at forsvare — at frelse sit Fædre- 
land, sin Selvstændighed, sin Ejendomssikkerhed, sin Legems- 
sikkerhed, sit Modersmaal, sin Nationalitet? Hvorledes staaer 
Priis-Couranten paa disse Varer? Har Peder Madsens Bogholder 
ogsaa udregnet det rigtigt i ægte eller uægte Brøk? Ja, ja! jeg 
vil nok troe, han forstaaer sin Søren Mathiesen: Regningen er 
rigtig paa Facit nær; thi det er Nul — et stort No/, et politisk 
Nul og Intet! 

Men skulde det da og see saa farligt ud med denne Bekost- 
ning? Dersom det danske Landeværn organiseredes, eqviperedes, 
exerceredes ganske som den nu bestaaende Armee, Ja da vilde 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 279 

det jo koste ti tolv Gange saa meget som nu, og saaledes snart 
opløse sig selv. Det kan da ikke være Meningen; man skal 
derimod søge at godtgiøre, at Statscassen snarere skulde vinde 
end tabe ved den paatænkte Landeværnsindretning.> 

Blicher søger nu at godtgiøre, at ved Læretidens Nedsættelse 
til en Tredjedel, ved Indførelse af Nationaldragt, der samtidig 
skulde være Krigerdragt, og ved en forstandig Anskaffelse af 
Vaaben én Gang for alle, vilde Udgiften til et Landeværn kunne 
holdes indenfor ganske rimelige Grænser. 

Denne Artikel var uden Navns Underskrift, men den næste 
om samme Æmne — i Jgllp. for 29. Okt. 1838 — ledsages af føl- 
gende Bemærkning: 

tAt det var mig, som — skjøndt uden Navn — har skrevet 
om denne Sag i Jyllp. N. 39 vil jeg nu her vedgaae. Jeg har 
skrevet eet og andet uden Navn, fordi det var mig om Tingen 
at gjøre, og Navnet intet gjorde til Sagen. Men dette sidste 
er Sommes Hovedsag; derfor gjætter og spionerer de, og saa- 
ledes har min Personlighed mere end een Gang maattet und- 
gjælde for andres Sager. Jeg haver nok i mine egne; thi er- 
klærer jeg: at jeg herefter sætter mit Navn under alt, hvad 
jeg skriver. 5. S. Br> 

Forøvrigt er denne Artiicel kun Variationer over samme 
Thema: Vi ejer kun et Redningsmiddel til Landets Bevaring, 
det er ^almindelig Bevæbning og Vaaben færdig hed og herfra 
skulde ingen fritages uden Embedsmænd, Oldinge, Bern og Krøb- 
linge,* . . . 

«Vi har en Talemaade i vort Sprog — den er sagtens ind- 
ført — en Talemaade, der passer ret bekvemt allevegne, hvor 
man behager at gaae udenom PligL Den lader sig bruge, naar 
man vil unddrage sig sin Pligl, og naar man vil overtræde den, 
hvilket i Gjerningen kotnmer ud paa eet. Den skydes foran 
som et Skjermbræt, naar man vil gjøre noget, som ikke vel kan 
taale at sees ved Dagslyset. Den stikkes frem som et Motto, 
naar man vil tale imod sin Overbeviisning, imod Sandhed, imod 
Pligt. Denne Talemaade hedder: <a/ lage Hensyn*.* Man skal 
tage Hensyn til, om det at gjøre Ret mod de Andre, kunde 
skade os selv; om det at tale Sandhed kunde støde Nogen. 
Naa! lad da Den, som ejer en rummelig, bøjelig Samvittighed, 
tage hvilke Hensyn den behager i dens egne Sager! Men i de 
oflTentlige Sager, i denne Sag over alle Sager, der skal kun 



280 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

være eet Hensyn^ og det er res publica d: Ålmeenvel. Jeg har 
et Embede, jeg staaer i forskjellige Forhold til adskillige Men- 
nesker, jeg har en stor Familie at forsørge, jeg har syv Sønner, 
men jeg vilde til alt dette intet Hensyn tage, men stille dem 
alle Syv, jeg vilde ej engang undtage een som Gammelmandssøn, 
jeg vilde stille dem Alle mod Fædrelandets Fjender, naar Alle 
vilde gjøre som jeg, naar Pligten mod Fædrelandet er almindelig, 
var eens for alle. Jeg har her nu intet andet Hensyn at tage 
end Fædrelandets Frelse; thi af alt Jordisk og Timeligt tilhører 
dette min første og højeste Kjærlighed; og jeg haaber at have 
ret mange Medbejlere.* 

I en senere Arlikelrække*) siger han bl. a. : 
<Der er kun een Stand af det hele Borgersamfund, som af- 
giver Soldater: Bondens Arne, der ernærer det Hele, maa ogsaa 
værne derom. Men endog heri er stor Indskrænkning, mange 
Undtagelser: Velhavende Bøndersønner gaae næsten alle fri, 
hvorvel de dog ikke alle kunne være beladte med Brok eller 
Øjensvaghed. Der findes store Landsbyer, hvor ikke een Gaard- 
mandssøn er Soldat. Soldater vorde da ikkun Huusmænds, Ind- 
sidderes og meget fattige Gaardmænds Sønner.* — Den 12. Marts 
1839 indrykkede han i Jyllp. følgende karakteristiske Opsats: 

<Nok engang om Værnepligten: 

Nu rejser Tscherning; Brock og Fibiger ældes; de lave sig 
allesammcn spart til den lange Rejse, fra hvilken man ikke 
vender tilbage. — Skal det saa være reent forbi? jeg mener med 
Hovedsagen i Danmark? — Det er slet ikke længere siden, end 
at Mange endnu meget godt kunne huske det, at man herudenfor 
snakkede meget peent om det Venskab, man havde for os; men 
det Venskab svier til os endnu. Og eftersom man nu nyssens 
har hørt en lignende Lyd, saa kunde den ogsaa let være et 
Forvarsel. — I Roeskilde er vel Intelligentsen for stærk til at 
troe paa saadant noget. Og inden man samles igjen deroppe 
ved den Søe, der leverer de lækkre Brasen, kunde det hænde, 
at vi fik fremmede Fiskere herind. 

Kongen har af Folket forlangt Raad til Folkets eget Bedste. 
Nogle har han faaet, og jeg troer, at de i det Hele ere gode; 
men det Bedste, det staaer endnu tilbage — hiint Raad over 
alle Raad, uden hvilket intet af alle de andre er vist paa at 
komme tørt i Huus. Er det saaledes, at man bygger paa den 

*) Om Blichers Udtalelser i denne Sag se endnu Jyllandåpoålen ^Vit, 
-Vil, 1838, ^1, "/3, "/«, %, ^%, 'V« 1839: "/6 1840. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 281 

af en god Konge lagte Grundvold? Er det saaiedes, man ret- 
færdiggjør Folkets Tillid? — Man debatterer om Finantserne : 
det kan være godt nok; men hvad om der kommer Fremmede, 
og tømme alle vore Kasser? — Man raadslaaer om Hartkornet: 
meget vel! men hvad, om der kommer Nogen og slaaer os og 
alle vore Beter i Hartkorn? 

Det er en Mærkelighed : den producerende Stand har sine 
Repræsentanter i Raadet, den Handlende sine; endogsaa den Læ- 
sende har nogle; men Krigsstanden har Ingen. Er dette ikke 
som et Tegn paa: at alle Stænderne tilsammen skulle være een 
Krigerstand, naar der er Krig paafærde? Naar Landet er i Fare, 
da er der hverken Bonde eller Greve, hverken Kræmmer eller 
Grosserer, hverken Grovsmed eller Guldsmed; men Alt er — 
eller skulde være -- Kriger, Landsforsvarer. — I Fred gik Cin- 
cinnatus bag sin Plov; men naar Krigstrompeten smældrede, 
smed han Plovkjeppen og greb til Sværdet. I Fred drev Man- 
Hus Kvæg tilvands; men naar Jani Tempel blev lukket, ombyt- 
tede han Hyrdekoflen: Sagum^ med Prætexta. Da de forkjælede, 
fordærvede Romere lode <stille for sig», da de holdt Lejesvende, 
da var det og forbi med deres Magt og Herlighed. 

I de Tider, da Dansken kjendte og brugte sine Kræfter, da 
heed det ved Spydklappet paa Skjoldet, ved Budstikkens Løb, 
ved Baunens Blus: *Mand af Haus!* men derfor lodes dem ej 
heller •deres Huse øde.* — Nu klappe de Rige og Fornemme til 
Dands, til Engelskdands — der niaaskce kan endes med Polsk- 
dands; Gaardmanden lader Budstikken løbe forbi hen til Huus- 
manden, og Kjøbstæd manden anstiller et Fakkeltog. Dermed 
skolie vi holde Fienden ude — ja! ligesaagodt som med et Ca- 
binet fuldt af Gaasefjer, og en Portefeuille fuld af Noter. 

Det er vist nok: Mennesket er af Naturen seluisk, men Bor- 
geren skal fremfor dette være fædrelandsk. Og de, hvis Sjæle 
ere for egennyttige eller for fejge, for lumske eller for dorske, 
til at være dette — deres Legemer skulde alligevel holde Trop 
med de Braves. 

Grever, Prindser, Konger og Kejsere vove deres Purpur- 
kjortler — hvorfor skulde Skrædcre og Skomagere, Bodsvende 
og Skriverkarle, unge Gaardmænd og Gammelmandssønner ikke 
ogsaa vove deres Trøjer* — «Jah!» sige de, «hine gjøre det for 
Æren» — som om alle de Andre ingen Ære havde. Den Ære 
at værne om Fædrelandet, den kunne, den skulle alle dets Søn- 
ner have. Kan Kongen omskifte Sceptret med Kaarden, skulle 



282 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

Naal og Syl, og Pen og Alen, og Plejl og Plovkjep være fred- 
lyste — hvad jeg vilde sige: æreløse. 

Krigsstand — jeg kan ikke komme tilrette med det Ord. 
«Min Søn skal i Krigsstanden* sagde Greven eller Baronen, og 
Præsten og Degnen, Forvalteren og Forpagteren, og Mammeselle 
og Mejerske, og Gaardens Folk og Godsets Folk saae paa den 
nysconfirmerede eventuelle Fændrik som paa et højere, halv- 
fremmed Væsen, et *Noli me tangere!* «Min Søn skal i Krigs- 
standen », sukkede Trælbonden, og Moder og Broder, og Søster 
og Frender, og Venner saae paa den tilkommende Soldat som 
paa En, der var uskyldig dømt til Kagstrygning og Slaveriet. — 
Mon den Tid da ikke vil komme, da det skal ansees for en 
Vanære eller en Ulykke, ikke at maatte, eller ikke at kunne 
værge for Fædrelandet, med Alt, hvad deri indbefattes, det 
er: alt det Gode, vi eje og nyde under denne vor jordiske Til- 
værelse.« — — — 

Omsider giver Blicher sig til i en Række vidtløftige Dagblads- 
Artikler omstændeligt at udrede indtil de mindste Bagateller, 
hvorledes han har tænkt sig hele vort Værn ordnet; og sjælden 
slutter han i disse Aa ringer en Opsats uden at indflette nogle 
Ord om den almindelige Værnepligt. Da han saaledes den 4. 
Marts 1839 er ude i Jyllandsposten med en kraftig Opfordring om 
at rejse Niels Ebbesen et Monument i Randers, udbryder han 
pludselig : 

«Jeg føres her af Sagen selv umiddelbart ind i den om 
Danmarks Forsvarsvæsen, det er: almindelig Værnepligt og Værne- 
dygtighed. Cato blev saalænge ved at ende alle sine Taler i 
Senatet med det velbekjendte: € Forresten mener jeg, at Carthago 
bør ødelægges* — til hans Mening havde gjort sig gjældende, og 
Carthago blev ødelagt. Jeg er vel ingen Raadsherre; men havde 
jeg faaet et Sæde i Raadssalen her, jeg vilde saalænge gjentaget 
mit Raab paa Aimeen- Værnepligten, til det dog endelig var ble- 
vet hørt. — — — 

Cato raabte paa at ødelægge en Stat, udrødde et Folk ; men 
jeg raaber paa at frelse vort eget Fædreneland. <Dannemænd!> 
— vilde jeg sige — *Seer ikke efter, hvo jeg er! men hører paa, 
hvad jeg siger! Forarger Eder ikke over Vaabenraabet i Præste- 
mund! Jeg kalder ikke til Angreb, men til Forsvar for Huus og 
Hjem, for Fødeland og Forfatning og Throne —ja forThrone; thi 
den hører til Landet ; og den, der tager det Ene, kan ogsaa tage 
det Andet, — og tager det.« « Dannemænd!* — vilde jeg sige — 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 283 

— «Hvad I her høre, det er intet Drengeskvalder, det er ikke 
en brusende Ungersvends umodne sværmerske Hjernefoster. Alder- 
dommen bleger allerede stærkt paa mine Haar; men i Kjerlig- 
hed til mit Fædreland er jeg endnu en Yngling. Den Ild, som 
for et halvt Aarhundrede siden tændtes i det unge Bryst, er 
endnu ikke udslukket i det gamle. Tiden, Sygdom og Modgang 
kunne bøje min Ryg, men ikke det Sind, med hvilket jeg her 
taler, med hvilket jeg vilde handle, om jeg kunde, vilde opoffre 
Alt, hvad jeg ellers har kjært i denne Verden, for at redde den 
Deel af Verden, som bar min Vugge, og snart skal bære min 
Grav. ♦ 

« Dannemænd!« — vilde jeg sige — «Det er nu paa høje 
Tide, at staae op af Søvne; thi Eders Fordærvelse kan være 
nærmere, end I drømte. Elier ville I atter lægge Hænderne 
sammen i Skjødet, eller om Eders Pengeskrin — hvem der har 
noget — atter slumre, og sige i halv Søvne: Det har vel ingen 
Nød — det gaaer vel ikke saa haardt til, som Præsten præker — 
lad den sørge, som længst lever! og den lukke Døren, som sidst 
gaaer ud! — Ville I, i Eders daarlige Sikkerhed, smile ad mig, 
og sige: Det er Phantasier, Digtergriller! Du raser, Poet! Din 
megen Digtning gjør Dig galen.* Jeg vilde ønske — skulde 
jeg svare — at I alle vare betagne af samme Galenskab 
som jeg!> 

Kravet om almindelig Værnepligt var dog kun ét af de Mid- 
ler — ihvorvel den kraftigste — med hvilke Blicher søgte at 
rejse Nationens Selvbevidsthed og gjøre den skikket til at bort- 
feje den Truselsky, som han med sit vejrsikre Blik allerede saa 
samle sig paa vor søndre Horisont. Bestræbelser i samme Ret- 
ning har vi i hans Artikler om det danske Sprogs Førsteret*)^ 
om Indførelse af Nationaldragt, om Oprettelse af en dansk Høj- 
skole etc. — Overalt gjør Blicher sig til Talsmand for hel mo- 
derne Synsmaader. Om Latinen og Græsken siger han saaledes: 
tDe Lærde ville nu absolut — for og at bruge et fremmed Ord 

— tale et Sprog, hvis Udtale de ej engang kjender, skrive et 
Sprogø i hvilket de ej engang kunde undgaa Bommerter. De ville 



•) Om dette Æmne se f. Ex. Jyllp. "/lo 1838 : De døde Sprog i Dan- 
mark. — Tysk Vægtersang {Dannevirke V© 1840), Blik mod Syden {Dannev. 
V» 1840), Efterlysning {Dannev. % 1840). Sml. hermed Artiklerne: Dansk- 
hed {Jyllp. *Vii 1838), Dannevirke {Jyllp. Vio 1839), En Tale til alle dan- 
ske Mænd (Jyllp. 'Vi 1841). 



284 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

nu endelig bruge et Sprog, som kun een af tusinde forstaaer, 
istedetfor Modersmaalet, som alle forstaaer.* I Latinens Sted 
fordrer han, foruden Modersmaalet, Tysk og Engelsk. Thi hvad 
Brug gjør vi af de gamle Sprog? Lærer vi dem «for at præke 
Latin? catechisere paa Græsk, trøste Syge og Døende i disse 
<løde Tungemaal? Nej! naar vi have taget vore Embedsexamina 
paa Latin, saa udøve vi herefter vore Embeder paa Dansk, og 
kyle vor Cicero og Demosthenes og alle disse gamle Karle til 
vore Drengebørn i Skolerne eller paa Disken til Kjøbmanden. 
Nu have vi intet at bruge dem til — nu da vi just skulde bruge 
vor Lærdom. Jeg seer Skuldertræk og Smiil: »Herren har vel 
aldrig kunnet noget Latin; derfor er han saa gram paa Spro- 
get.« — Saamænd! Der er noget i det. Rigtignok gav gamle 
Jacob Baden mig Laudabilis præceieris for mit Latin til Artium, 
men. skulde en Cicero været min Examinator, havde jeg vel 
hverken faaet eller fortjent mere end Non contemnendus*.^) 

— — — «Hvad om der anvendtes den halve Tid, eller kor- 
tere, paa at lære Modersmaalet tilgavns, og deri lære de bedste 
Forfattere? Nabofolkenes MaaH Verdenshistorien? — men ikke i 
Beenradsskikkelse: Fædrelandets Historie? Fædrelandets Geogra- 
phie? i videste Bemærkelse; og derunder dets hele oeconomiske 
Forfatning, dets Lovvæsen? hvoraf f. Ex. en Præst i 10—12 Læse- 
aar ikke lærer sa am eget, at han kan hytte sin Trøje for en 
proceslysten Bonde engang.* 

Blicher tænkte ogsaa alvorligt paa at faa indført en almindelig 
Nalionaldragt*). Han siger herom bl. a. : <Paa Talen kjende vi 
rigtignok hverandre som Danske; men tillige som KjøbenhavnerCj 
Sjællændere, Fyenboer, Vesterjyder, Østerjyder^ Wendelboere o. s. v. 
Men Drayten, den vilde udelukke alt Provincielt, og fremstille eet 
eneste Nationalt. — — — 

Vi sende nu vore Skrædere til London og Paris, for at de 
kunne lære at omskabe os til Franskmænd og Engellændere? 
O Vee! Det er nok ikke blot i Skind, men og i Sind! — — — 



*; Bliclier mestrede som bckjendt en betydelig Række Sprog; han har 
givet Sprogprøver ikke alene i Svensk, Fransk. Engelsk og Tysl^ men 
cndogvsaa i Italiensk og Hollandsk; ja end ikke Russisk var ham ganske 
fremmed [Se Novellen •Stodderkongen*]. Ogsaa den Fortrolighed, hvormed 
han omgaaes det vanskelige Almuemaal^ Jydsken, der Jo dog egentlig ikke 
var hans Modersmaal, men hvis hemmeligste Sjæl og Betoninger han synes 
at kjende, vidner om hans enestaaende sproglige Begavelse. 

**j Se herom Jijllp. -»/lo 1838: ^Nationaldragt* \ Jyllp. Vio 1839; 
t Dansk Folkedragt endnu engang*. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 285 

Der er talt saameget om Besparelser — og der er vel ende- 
lig ikke talt for meget endnu. — I den her omtalte Sag er endda 
og Noget at tale om Besparelse. Hvad her aarligen gaaer ud for 
Klæde og Cassimir, og alt det hele lange Synderegister af uden- 
landske Silkeklude og Bomuldslapper, til at udmaje vore og vore 
Kvinders Kroppe, til at vedligeholde denne tragicomiske Verdens- 
maskerade — see! alt dette kunde spares, naar vi og vore Kvin- 
der ikke skammede os ved at være Danske.* 

Tilsidst udbryder han: 

« Landsmænd! Det er her blot om Begyndelsen at gjøre. — 
«Hvo skal være den første?» — Der skal ingen Enkelt være den 
første; men I skulle Mange være den første. Forener Eder, saa 
mange som elske det gamle Danmark, og troe paa dets Gjenfø- 
delse! Forener Eder, Alle I, som have Villie og Kraft til at hæve 
Eder over Sløvhed og Slendrian! bortslænger de udlændiske 
Lapper! og ifører Eder danske Kofter og Broge! Fæster det 
gamle Dannebroge som et Sk>ldbrcv paa Kjerlighed og Troskab 
mod Konge og Fædreland paa Eders Hjelme! Og møder saaledes 
adaare paa Danmarks højeste Bjerg! Og indvier det med hjem- 
landsk Tale og mandig Sang! 

Landsmændinder! Danske Koner! og I, som ønske at vorde 
det! Kunne I ikke opfinde en dansk Klædning, i hvilken I allige- 
vel — ja meget mere kunde behage Manden og Kjeresten? — 
Spanierinden har sin Mantilla. — Kunde der ikke udtænkes en 
dansk Kaabe, eller nogetsomhelst andet — kun ikke laant, ikke 
efterabet Klædemon, i hvilket I hedeligt og hjemligt opstige som 
Lysalfer paa Bjergets Tinde? 

Danske Kvinder! Danske Mænd! Lader os saaledes samles 
paa det kommende Aars længste Dag!> 

I 1840 havde Grundtvig udsendt sin Pjece: Bøn og Begreb 
om en dansk Højskole i Soer* . Jac. Chr. Lindberg gav i Nordisk 
Kirketidende for 8. Novb. s.*A. Tanken sin varmeste Tilslutning, 
og Sagen drøftedes flittigt rundt om i Bladene, især i det nyop- 
rettede Dannevirke, udgivet af P. Chr. Koch. I dette Organ fand- 
tes der for 6. Novbr. 1841 en * Opfordring iil den nordslesvigske 
Bondestand* om at slutte sig sammen og yde Pengebidrag til 
Oprettelse af en Højskole; der vil blive Anvendelse for mindst 
4000 Specier; disse Penge maa Bønderne selv skaffe tilveje! De 
har Raad nok til det, siger Bladet. Artiklen slutter saaledes: 

€ Dersom denne Sag faaer Fremgang og Sagen et lykkeligt 
Udfald, da vil det Nord-Slesvigske Folk rejse sig selv et herligt 

J«l>pe AmkiKt: Blkher II. 19 



286 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

Mindesmærke, og Historien vil berette til sildige Slægter, at det 
var her, at Bondestanden første Gang vaagnede til Erkjendelsen 
af sin Trang og sit eget Værd og oprettede for sig selv en Høj- 
skole, for der at kunne erhverve en levende og frugtbar Oplys- 
ning, uden hvilken den indsaa, at den ikke kunde indtage en 
hæderlig Plads i Samfundet og værne om sit Fædreland, sit 
Modersmaal og om sig selv.» 

I nedenstaaende Artikel yder Blicher denne Sag sin mest 
uskrømtede Anerkjendelse*). 

tSpentrup (ved Randers), d. 25. Novb. [1841]. 

I Dannevirke Nr. 37 læses en Opfordring til den danske 
Bondestand, hvis Formaal er saa ædelt, højsindet og almeenvig- 
tigt, at enhver rigtig Danemand, greben af en glædelig Studsen, 
udbryder: cSaadan bør det være! Hvorfor kommer det først nu?» 
— Ja! hvorfor blev Amerika ikke fundet, før Columbus ledte 
det op? — P'ordi — jo fordi Ingen, før han, havde kunnet stille 
et Æg paa Enden. — Men til vor cOpfordring*! Den er stillet 
paa den rette Ende: «En Højskole for den sønderjydske Bonde- 
stand !» 

Uagtet alle muclige Næsekrøllcr og Panderynker, saa raaber 
jeg med: Højskoler for den danske Bondestand! Højskoler i 
Sønderjylland, i Nørrejylland, paa Øerne og overalt i Dane- 
riget ! 

Men hvad skal der da læres i disse Skoler? Hverken Græsk 
eller Latin, hverken noget dødt, ej heller noget levende Sprog, 
undtagen det danske Modersmaal. — Der skal læres Historie og 
fremfor alle Fædrelandets, paa det Lærlingen kan kjende For- 
tidens Dyder og Lyder og see sig alvorligen i Spejl. Han skal 
da, idet han bevarer Mindet om udmærkede Afdøde, føle hos sig 
selv Drivt og Kraft til retskaffen Daad og til Opofrelse for Fædre- 
landet. Men han skal paa den anden Side gjøres bel^endt aied 
det Onde, der er skeet og Følgerne deraf, paa det han maae 
skye og afsky e Alt, hvad der forstyrrer, ja blot hindrer Almeen- 
vel, og sinker Fremgang til det Bedre. 

Han skal lære Geographie, udførligst Fædrelandets, og der 
indbefattet dets Bestyrclsesmaade i alle Grene, samt det Særegne 
hos de forskjellige Egnes Almue. — Og endelig skal han have 
et vigtigt Tillæg til sin Lærebogs sjette Capitel, nemlig Pligterne 



*) Dannevirke S'it 1841 sml Aarh. StiflsHd. */i% 1841, hvor Artiklen 
er lidt anderledes affattet. 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 287 

mod Fædrelandet (hvilken Lærdom allerede i Børneskolerne burde 
bibringes og indprentes). — Ogsaa vilde et kort Udtog af Land- 
væsenets Hovedgrundsætninger være nødvendigt samt en Udsigt 
over de forskjellige Drivtsmaader. 

Hertil burde — efter Undertegnedes Anskuelse — Underviis- 
ningen være indskrænket, da de øvrige for Bonden nødvendige 
Discipliner jo læres i enhver Almueskole. 

Læretiden kunde fastsættes — efter Lærlingens Aandsgaver 
— til eet, to eller flere Aar. Efter offentligt bekjendtgjort Ex- 
araen maatte Characterer meddeles. 

De Kundskaber, den unge Bonde paa en saadan ægte dansk 
Højskole vil samle, det Fædrelandssind, der hos ham vil blive 
vækket og bestyrket, turde efter hans Hjemkomst udbrede sig 
frugtbringende i hans Kreds. Han vil muelig endog paa man- 
gen lang Vinteraften meddele sine Jævnlige af det indsamlede 
Forraad. 

(I Landoeconomisk Tidende Nr. 42 findes en Artikel i samme 
Tendents*). Men højst mærkeligt er det: at en Jydsk Bondeknold 
for sexten Aar siden har undfanget den samme Idee^ men ikke 
kundet bragt den til Udførelse. Han er nu Landsbyskolelærer, 
den Samme. Paa Himmelbjerget haaber jeg, han vil lade sig 
sce og høre.)**) 

Pram, fram ! Bondemand ! 
c Kundskab er Styrke. > 

Saaledes gik Blicher svanger med Ideer til alle Sider. At 
han ogsaa i disse Aar til Danskhedens Fremme tænkte paa at 
faa udgivet en Læsebog ses af efterstaaende Breve: 

Til Kongen. 

Idet Underskrevne af et trofast dansk Hjærte lykønsker 
Deres Majestæt til Allerhøjstsammes Tronbestigelse, lykønsker 
han tillige i det gladeste Haab sit elskede Fædreland. Han 



•) Her maa Blicher vel sigte til Artiklen : Et Par Ord om Ungdom- 
mens Anbringelse til de forskjellige Leveveje, og især til Landvæsenet [1841], 
**) Hermed tænkes der sikkert paa Skolelærer Rasmus Sørensen (f. 
rt99 t 1865), en Bondesøn fra Jælling, der som Lærer i Brandstrup paa 
Lolland 1822—27 begyndte en Aftenskole for Bønderkarlene. Rasmus 
Sørensen deltog som Taler i Himmelbjærgfesten bl. a. 2. — 3. Aug. 1841 [se 
nedenfor]. — Han var Folketingsmand fra 1849—52. — Som bekjendt 
oprettedes den første Højskole 1844 i Rødding i Sønderjylland. 

19* 



288 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

beder allerunderdanigst om Tilladelse, at maatte for sin Konge 
udtrykke sine frydefulde Følelser ved at see Folkets højeste 
Ønsker allerede saa kraftigt og forhaabningsfuldt udtalte fra 
Tronen. — Blandt disse Ønsker har og min svage Stemme 
længe og ofle tolket det maaskee allervigtigste om almindelig 
Værnepligt, hvis rette Organisation er første Betingelse for 
Danmarks vedvarende urokkelige Selvstændighed saavel som 
for fremtidig fuldkommen Befæstelse af den Trone, som Deres 
Majestæt, nu den Femtende af den ædle gamle Kongeslægt, af 
Kongernes Konge er kaldet til at beklæde. 

Den for Almueskoler authoriserede Religionslærebog har 
i Capitlet om Pligterne intet om den, der er Basis eller 
Indfatning af alle. Pligten nemlig mod Konge og Fædreland; 
thi den korte, kolde og ubestemte Paragraph (Side 91) hæver 
sjælden Almuens Tanker højere end til Fogden og Amtman- 
den, Skattebogen og Sessionsbordet. Men hiin Pligt over alle 
Pligter mod Næsten borde vist indskærpes den mandlige Ung- 
dom alt med den første Udvikling af Sjæleevneme. Usvække- 
lig Følelse af denne Pligt maatte bringes til at udgjør et fæl- 
leds Grundtræk i alle individuelle Characterer. Da først, tror 
jeg, vil Vaabenfærdighed vorde forenet med den bestemte 
Villie, som gjør Nationer — smaa med store — stærke indtil 
Uovervindelighed. Det tykkes mig, at til dette store Maals 
Opnaaelse vilde et virksomt Middel findes i en Læsebog, der 
indeholdt Grundtræk af Fædrelandets Historie, ligesaa af dets 
Geographie og Statsforfatning, samt fædrelandske Sange — 
— mest historiske; i hvilke ædel Daad og ægte Fædrelands- 
sind traadte frem som i levende og begejstrende Personification. 

Under saadant Hensyn har jeg digtet mine sidste Folke- 
viser som og forhen ristet Bautastene og samlet af Andres 
over Nordens Hædersmænd. 

Til saadannc vilde deels kunne læmpes gamle Folkemelo- 
dier, deels nye underlægges: saa Digtekunstens og Tonekun- 
stens forenede Kræfter kunde give Fædrelands^jerlighed det 
dybe Præg og det høje Sving, som skaber Helte. 

Finder I(ieen min allernaadigste Konges Bifald, da vilde 
jeg udbede mig at maatte fremlægge til allerhøjeste Bedøm- 
melse et Forsøg paa en saadan Læsebog. 

Spentrup, d. 7. Jan. 1840. 

Allerunderdanigst 

Steen Steensen Blicher, 
[RiKsark.] Sognepræsti 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 



Aasegningen var ledsaget af følgeade Brev til KoDgens Ka- 
binetssekretær J. G. Adter: 



Hr. EUUraad! 
Dersom vedlagte allerunderdanigste Andrag — som jeg 
haaber — vinder Deres BiTald, da beder jeg, at Kong Chri- 
stian den Ottendes mangeaarige trofaste Ledsager og Ven vil 
bringe det for Majestætens øjne, der med Ørneblik haver 




strax paa eengang fæstet sig paa de trenile liøjviglige Na- 
lionalanliggender : Landsforsvar, Søforsvar og Secundærbesty- 
relsen (Collegiall'orfalningen). Om almindelig Værnepligt har 
jeg (i Jyllandaposlen) skrevet; om Pædrelandssind har jeg 
sjunget saa maagehaande, at jeg vel lør antage, at Noget 
deraf har naaet Deres og Deres kongelige Vens Ører; ligesom 
jeg haaber, at min Færd ptta Himmelbjerget, og den Ten- 
dents, jeg har stræbt at give denne Folkefest, ikke heller er 
Dem ubekjendt. 

Maalte del danske Folk til næste 1ste Aug. kunne omringe 
sin Drot paa Himmelbjergets Tinde, uilsjunge for ham sine 



290 BLICHER SOM DEMOKRAT. 

Følelser, og i mandig Tale tolke sit Borgersind, sin Kjerlighed 
til Konge, Forfatning og det gjenfødte Fædreland, da vilde Fe- 
sten først vinde sin fulde, sin hellige Betydning. 
Med Højagtelse og Hengivenhed, ærbødigst 

5. S. Blicher. 

Spentrup, 7. Jan. 1840. 

Det maa beklages, at ogsaa denne Idé dræbtes af Kulden fra 
oven som fra neden. Under den høje poetiske Inspirations Vinge- 
fang, hvorunder Blicher i disse Aar skrev sine herlige Folke- 
viser om Hammer'ne og Søren Kanne, vilde han sikkert have 
skjænket os af den ædleste Bryg. — Blichers Utaalmodig- 
hed ved stadig at skubbes tilside og Skuffelsen ved alle de 
kolde Straaler ned i hans rastløst glødende Aand skinner ud af 
følgende Brev til 

« Højædle og Højvelbaarne Hr. Geheime-Etatsraad Adler, 

Ridder af Dannebroge. 

Fra min tidlige Ungdom har Fædreian dskjerlighed været 
stereotyp i mit Sind; men min Virksomhed har aldrig kunnet 
strække sig videre ud, end til at skrive pan egen Haand. Jeg 
troer at kunne bruges til Handling. Jeg hnr samlet Erfaring 
og Kundskaber ogsaa om Samfundsforholdene, og jeg er mig 
en reen Villie bevidst. Nær ved de 60^* har jeg endnu ikke 
havt Udsigt til Opfyldelsen af et mangeaarigt Ønske. Jeg ved- 
bliver at opslide mig selv ved Udfyldelse af Schemaer over 
« dødfødte Børn», «øde Gaarde » etc. i Snese viis. — Jeg er for 
gammel og for hærdet i Livets Skole til at nære Ærgerrighed 
og ungdommelige Projecter; men Kjerlighed til mit Fødeland 
har endnu Ungdomsstyrke; og mine physiske som mine intel- 
lectuelle Evner føle endnu intet til Alderdommen. — Jeg tror 
at kunne udrette Noget, saavel udvendigt som indvendigt. Fra 
Himmelbjerget har jeg seet noget længere end til Skagen og 
Kronborg; jeg er ejheller ganske fremmed paa hiin Side. Ti- 
den er svanger med Begivenheder. Christian den Ottende vi- 
ser strax ved sin Tronbestigelse, at han klarligen seer dette, 
og at han ved de kraftigste Sving i Regjeringshiulet vil virke 
til at foreb^'gge gamle Danmarks Sønderlemmelse og Under- 
gang. — Der erc mange Andre, som see Landets Brøst og ane 
Faren, men Poryphæerne — Bladeskriverne — have istemt en 
skurrende, en skrattende Tone, og den Oversvømmelse af Adres- 
ser, hvormed man bestormer Kongen, have, saa synes mig, 



BLICHER SOM DEMOKRAT. 291 

allene baaret een Frugt — for hvilken jeg dog ikke troer at 

skylde Gartnerne Tak — den nemlig, at vise Christian den 

Ottende i et Lys saa klai*t som ingen af hans Forgjængere. (I 

Jgllandsposten vil med første findes min Mening herom, under 

Titel «Adresser»; det er anonymt, som jeg troer, det borde 

være*). 

Naar Deres Højvelbaarenheds Tid tillader [det], tør jeg da 

haabe et Par Linjer til højtæret Svar paa Herværende, som 

og paa mine forrige? — Sidst i næste Maaned agter jeg at 

drage over for at udbede mig Majestætens Tilladelse, at gjøre 

en Rejse til Engelland, og navnlig til Westmoreland, der i 

Sprog, Skikke m. m. endnu er meer end halv dansk, og hvor 

den store Lingvist Cleasbg, der iOor besøgte mig, har tilbudet 

at være min Cicerone. 

Med Højagtelse Deres Hbheds. ærbødigste 

S. S, Blicher. 
Spentrup, 20. Marts 1840. 



*) En Artikel med denne Titel har ikke kunnet findes i Jyllandsp. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 



DET var én af Blichers Alderdomsplaner at skrive Hind mel- 
bjærgfesternes Historie*); vi maa beklage, at den delte 
Skjæbne med saa mange andre af hans Forsætter; thi en saadan 
Historie kunde — for at laane et af hans egne Udtryk — være 
bleven csnogsk nok>; vi havde da faaet et Førstehaaodsbesked 
om hans Haab og Skuffelser, hans Sejre og Nederlag under denne 
saa betydningsfulde Periode af hans Liv. Nu maa vi møjsom- 
melig gaa og samle Billingerne op efter ham og føje det sam- 
men som bedst vi kan. — Disse vore første Folkefester forbener 
en særlig indgaaende Belysning. Thi var det ikke et genialt 
Indfald i en ellers formørket Tid én Gang om Aaret, naar Klø- 
veren duftede og Landskabet duvede af modnende Rug, da at 
kalde paa den i Dagens Stræb bøjede Almue, løfte den 500 Fod 
over Havfladen og lade den gjennemlyse af Samtidens højeste 
Kultur og Vid. Thi dette var jo Tanken som foresvævede Bli- 
cher. Dette skjønne Samlingssted stod for hans Blik som et 
Forklarelsens Bjærg, hvor det danske Folk for en Dag skulde 
staa Aasyn til Aasyn med alt det i .Nationen, der var Fremgang 
i, for derpaa at gaa rankere ned end de var komne derop. — 
Himmelbjærget er en Skanse i et vaagnende Folks Kamp for 
større Aandsfrihed. Blicher holdt denne Skanse i 5 Aar; og 
vilde have holdt den fremdeles, om andres Glød havde staaet paa 
Højde med hans. 

Blicher har egentlig talt opdaget Himmelbjærget^ ihvertfald 
er det først med ham, at det træder ind i Folkelievidstheden. 



') Se Kladdebogen. 



BUCHER SOM HIMMELBJÆRGPR.I-^ST. 293 

Der er jo nok én eller anden Geograf, der har kjendt det tidligere; 
saaledes Pontoppidan, der nævner det i sin Danske Atlaa (1768) — 
saavidt vides første Gang dets Navn ses paa Prent*) — ; han Iqen- 
der det dog ikke bedre, end at han kan skrive. <HininiGlbjærget, 




som paa den østre Side, formedelsl Steilheii, ei er at besli({e. 
skal være nogle 1000 Favne højt. Pasi vestre Side har ninn 
næsten at gaa en halv Time, Torend man kan komme dcrop>"). 
En anden Geograf N. Jonge tillægtfcr det endog (1777) en Højde, 



') Tome IV. S. 182. 
'I I Trykfejlilislen n 



i do|; <no)ik IOO(l> til •noRle 1U0 Favn« 



294 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

der om den var den rigtige, maatte berettige det til at se Mont Blanc 
over Hovedet, han siger nemlig, at det er over tretasinde Favne*). 
Selvfølgelig kan det ikke vedblive at holde sig i denne svim- 
lende Højde, men selv i 1830 rager det i velmeriterede Geogra- 
fers Bevidsthed endnu 1800 Fod i Vejret**). Og dog var det 
ikke mere kjendt, end at to unge aarhusianske Latinskole- 
elever, der i 1823 besluttede at gjøre en Rejse ud til det, satte 
Krormanden i Rye i den største Forlegenhed ved at spørge om 
dets Navn og Sted, indtil han efter en Del Hovedbrud bemær- 
kede: <De' mo wal sajt vær' Kollen, de gued' Folk miener». — 
Først omkring 1840 værdiges det Plads i de almindelige geogra- 
fiske Lærerbøger***). 

Blichers Novelle Himmelbjerget udkom i 1833; der er dog 
ingen Grund til at antage, at han først omkring dette Aar skulde 
have besteget vort Lands skjønneste Udsigtspunkt, i hvis umiddel- 
bare Nærhed han i en Aarrække havde opholdt sig. Novellens 
«to Dages Lystrejsc« over Alling til Himmelbjærget er sikkert ud- 
gaaet fra Randlev — altsaa mellem 1812—19 — og ikke fra 
Spentrup, der laa altfor Qærn til, at en Ridetur med tilhørende 
Æventyr derfra kunde fuldbyrdes i saa kort Tid. Og i den skil- 
drede juridiske Ledsager — Fætter Ludvig — har man maaske 
Lov til at tænke paa Blichers tidligere Elev, Lauritz Fois, som 
af og til besøgte ham i Jylland. 

Hvorledes nu det første Ilimmelbjærgmøde kom istand kan 
vel ikke nøjagtig udredes i alle Enkeltheder. Der er ogsaa bleven 
gjættet tilstrækkeligt baade frem og tilbage. Men følgende Brev 
fra Blicher til P. Chr. Koch fører dog vel den mest autentiske 
Tale i denne Sagt): 

«Højtagtcde Medborger! 

Tak for de tilsendte Daiinevirkerl og endnu mere for 
Deres hjertelige Brev! Det er rigtignok — i det mindste for 



*; Ludvig Holbergs (ieograpbie 5, S. 696. 
**) Se f. Ex. Jensen: Provinciallexikon over Danmark 1, 177. 
♦•*) Se C. F. Ingerslev: Lærebog i Geographien (1838), S. 123. Munthe 
og Velschow: Geographie for Skoleungdommen (1839), S. 21. 

Om Himmelbjærgets geografiske Historie se en Artikel af Ed. Erslev 
i Fædrelandet for 8. Novb. 1872. 

t' Alle Breve ~ ca. en Snes — fra Blicher til Koch findes paa det 
kgl. Bibliothek og har ikke tidligere været offentliggjorte. De falder i 
Tidsrummet mellem 1839 — 45. 



BUCHER SOM HIMMELBJÆHtiPltÆST. 



295 



mig 57-aarige Mand — noget silde, vi to støder sammen. Dog 
udsiger jeg vore Forfædres: >VeI mødt!> Det er untlen Gang 
1 et Icort Tidsrum, at jeg har fundet mig glædelig opfordret 
til at bruge denne Hilsen — første Gang, da jeg paa Heden 
heroppe gjorde den Dannemand Wulffs Bekjendtskab, hin 
aabne, klarttænkende, kraftfulde Olding i Nebel Mølle. Gud 
skjænke os alle tre og Enhver, der har samme Sigte som Vi, 
sin Velsignelse til at ramme Maalet: del elskede Fædrelands 
GJenfødelse ! 



Hvorvel jeg er I Uvished, 
ligt nok lit Dem, og om De 
løs fra Hjemmel, vil jeg dog 
mælde Dem følgende; 

Den Iste August har en 
Flok Ynglinge — meesl nok 
studerende — som ifjor vare 
samlede paa Himmelbjerget 
(ved Rye, to Miil vesten for 
Skanderborg), det højeste (!) 
Punkt i Danmark — bestemt 
at mødes sammesteds og 
samme Dag iaar*). At op- 
flamme og nære Kjerlighed 
lil Fædrelandet er Hensigten 
af denne Samling. Jeg var 
ikke med ifjor, er ej heller 
anmodet om at komme iaiii 



I mit Brev kunde komme tid- 
saadant Fald kunde rive Dem 




men jeg ngtcr alligevel at mede 



*) H. :Vu(;Iiorn. der om den tei'ste Himmelbiergfcst liar skrevet i 
Poul Bjerges tAarbog for ilansli Kullurliislorie' (1893), S. 95 IT. kjender 
Navnene poa en Dil af de Studenter, der i et Antal af en 10—20 Styk- 
ker gjiestede Ujnrrget i Sommeren 1838: som Hovedma-ndene mevner liHn 
de senere Præster Wilhelm Schøler nj{ Hans Sveislnip. menige Navne er: 
l.innemann. Hersleb. Bergenhammer. Ctinstenscn, 

Fnrovrigt maa denne Artikel, for siiavidl den angaar St. Blietier, t>e- 
liandles med forneden Varsonitied. Saaledcs er det Afsnit, der omlianEller 
Schelers Beseg og Samtaler med DigtiTen, at betragte som den rene No- 
velle. H. Sveistrup er her Forfatterens Hjemmelsmand. tDa jeg saa havde 
skrevet mit Stykkei — meddeler Porf. os — <læste jeg det hele op for 
ham (3: Sveistrup). og iiaii tiavde Intel at indvende ag kun en Ubetyde- 
ligiied at rette. Dog (ilfujede han umtrenl saaledes: 'Ja vore Studenter- 
samtaler paa Himmel bjærget ug Schelers Samtaler med Blicher er jo Din 
egen Knnstruktinn ; men de er godt konstruerede og kunde ialtfald godt 
have lydt saaledes>>. — Aajii, hvis Scheler nogen.iinde havde været hos 
St. Blicher i del nævnte i^.rinde. hvad denne jo imidlertid benoeKler. 



296 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Og med en Tale — vel og med Sang — virke til: at indstifte en 
periodisk Folkefest paa Himmelbjerget, hvor da — efter min 
Idee, maatte holdes Taler, afsju[n]ges Folkeviser, nye Digte 
fremsiges — alt over det opgivne, vigtige Æmne. Kunstnere 
maatte der fremvise deres nyeste Værker — Malere f. Ex. deres 
danskhistoriske Billeder. Der maatte endvidere holdes gym- 
nastiske Væddelege — ligervis som i gamle Grækenland — og 
Hæderstegn (men uden Pengeværdi) uddeles af Dommere, ud- 
valgte af selve Forsamlingen. 

Gid vi To da maatte sees der Ansigt til Ansigt! 

Nu noget ikke publict! De skriver: «at det glæder Dem, 
at jeg har mange Børn*. Hvorledes forstaaer jeg dette? 13*/« 
Stykker*) give dog en Deel Bryderie, saa Glædens Vægtskaal 
af og til vipper op. Jeg har nu f. Ex. en Søn, 23 Aar gam- 
mel ••), Boghandlersvend, udlært i Kbhvn., med gode Vidnes- 
byrd, og — om jeg selv maae sige det — et godt Menneske 
af mønsterværdig Vandel. Han er nu uden Condition, da Bog- 
handler Friedlænder i Kbhvn , saasnart han troede at have 
lært Professionen af min Søn, opsagde ham (denne Mosait 
kjendte nemlig intet til Boghandel, men i Besiddelse af en tU- 
strækkelig Sum fik han isinde at kaste sig paa denne Nærings- 
vej). — Nu har Boghandlerforeningen i Kbhvn. tilbudet min 
Søn Crcdit paa Caution — eftersom han ej er myndig. Men 
han skulde da 1) sætte sig ned i Apenrade og 2) naturligviis 
af dem tage ej allene Bøger, men og Papir etc, hvorved hans 
Profit — sær fra Papiir — vilde slaae under. Det falder mig 
nu ind: om De ikke mod min Caution kunde see Dem for- 
anlediget til at forstrække ham med et Par hundrede Rigsdaler, 
da han saaledes kunde etablere sig i Apenrade. — Drive 
Næring paa egen Haand og altsaa tage Varerne fra første 
Haand. — Skulde De nu selv kunne eller ved Bekjendtskab 
see Udveje til at forhjelpe min Søn — og altsaa mig selv — 
i denne vigtige Sag, da ønskede jeg helst at modtage Deres 
Svar paa føromtalte danske Olymp. 

Med Højagtelse Deres oprigtige 

5. 5. Blicher. 

Spentrup, den 27. Aug. 1839. 



* 10 havde Blicher selv, 3 af Broderens og desuden Stedsønnen 
Siels. 

**j o: Christian Charles, f. 1816. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 297 

Om Festens Forløb den 1. August har vi Blichers egne Med- 
delelser i Randers Av. for 6, Aug. 1839: 

• Den første Folkefest paa Himmelbjerget. 

IQor deo 1ste August vare nogle — ikke en Snees — unge 
Mennesker samlede paa dette Danmarks høiestc og skjønneste 
Punct. De bestemte, at ville mødes sammesteds samme Dag 
iaar. Kun Een af disse indfandt sig — hvilket gjør os hjerte- 




lig ondt for de Andre; thi Vinket var givet, og nu hidkaldte 
det 5—600 Danske af alle Stænder og Aldere. Her var Gene- 
ralen og Soldaten, Greven og Bonden, Præsten og Degnen, 
Barnet ved Brystet og Oldingen med Sølverhaaret. Her var 
Maleren, Billedhuggeren*) og Digteren — ja bele to: Peder Jensen 
fra Viby Mark og Sleen Steensen fra Spentrup. Den Sidste 
havde, lige aaavel som den Første, en trj-kket Vise med paa Me- 



^ Den Første optiolder sig i denne Tid i den romantiske Egn, for 
at give os de herlige Udsigter paa det magiske Lærred, |Her sigtes vist- 
nok til Maleren Dankoart Chr. Magnus Dreyer (Svoger til ijydenis Kom- 
ponist H. C, SimonKD), f. 1816 f 1852. der er den farste, som liar laget 
Motiv fra Himmelbjeritet : Udiigl mail Himmelbj. Aften. Paa Charlotten- 
borg- Udstillin gen (1S39). I d. kgl. Malerisamlings Maga^tin. Kronborg.) — 
Den Anden var een af Tborvaidscns heldige og at Mesteren elskede Elever. 
[BI.' Anni.{ 



298 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

lodien: « Danmark deiligst Vang og Vænge»*) [?], der blev afsungen 
(med flere ældre Folkeviser) af det glædeligt samstemmende Folk, 
efter først at være indledet ved den fortrinlige Regimentsmusik 
fra Horsens, der her paa Bjerget hilsede Folket ved sin An- 
komst, og frydede Hjærterne lige fra Middag og indtil Solen for- 
lod den klare og skjønne Himmel, forgyldende Søer og Strømme, 



*) Blichers Digt er det velkjendte: «For Danmark*: 

Danmark! Fostermoder kjære! 
hør vor Frydesang! 
Himlen disse Toner bære 
over Sø og Vang! 
Ryst Jert Løv, I Bøgeskove! 
Hav! Du krumme stolt din Vove! 
Lytter! nu den danske Tunge 
gladeligt skal sjunge !» 

— Væveren og Husmanden Peder Jensen (Høgh) fra Viby Mark deltog 
itæsten i alle Himmelbjærgmøderne og vakte der maaske næppe mindre 
Opmærksomhed end selve St. Blicher; og han var virkelig en ganske 
mærkelig Fremtoning. Hans Digte, med hvilke hån gjennem en Menneske- 
alder rejste Landet rundt, indbragte ham det parodiske Navn Jyllands 
Øhlenschlæger, I Sommeren 1832 drog han til Kjøbenhavn med tre selv- 
lavede Digte: 1) Om Polens Frihedskamp ^ 2) om Cholora morbus , og 
3) om Danmarks Glæde over den det louede stændiske Forfatning. 
Hensigten med hans literære Expedition til Hovedstaden var at tjene saa 
meget, at han kunde kjøbe sig en Plovstud og dermed drive sin lille Jord- 
lod i Viby [se Kjbhos-Posten 'Vs 1832]. — D. 25. Sept. s. A. dukker han 
op ved Hestevæddeløbene i Horsens og kvæder bl. a. felgende: 

<See Hesten Miss Elgin, hun løb jo galant, 
saa hun den bedste Præmie vandt; 
thi bør vi udsjunge med Læbe og Tunge: 
o hil Dig, Miss Elgin! Du skjønne og ungel 

Eclair han er og en ypperlig Hest, 
vi haabcr i Morgen han løber vist bedst, 
thi han er den bedste af alle de Heste, 
som er iblandt alle de ridende Gjæste*.* 

Ved et andet Væddeløb i Randers forfattede han følgende € muntre 

Vise* : 

O. hvor gaaer det glædelig! 

Darllirellarllirel lal la la 

nu vil Danmark vorde rig 

Darllirellarllirel lal la la. 

Men da højsalig Frederik 6. døde umiddelbart derefter, skrev han et 
Sørgekvad paa samme glade Melodi : 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 299 

Enge, Marker, Lyngbakker og Bjergskoven — det var som om 
Dagens Konge, til Festens Forherligelse, havde forjaget de Skyer, 
der i lang Tid lige til Aftenen forud havde formørket og vædet 
Jorden. Taler bleve holdte — og det baade af Præsten og Offi- 
cieren [Lunddall]^ og Skaaler tømte for det elskede Fædreland 
og for dets Konge, og for Den, der staaer ham nærmest, og ved 
sit for faae Aar siden gjorte Besøg paa Himmelkuld vistnok gav 
første Anledning til en Folkefest, som — del tør vi frit ud spaae 



O, hvor gaaer det sørgelig! 
Darllirell o. s. v. 
Nu vor Konge ligger Liig; 
Darllirell o. s. v. 

At dømme efter disse Prøver maa vi give hin Indsender i Jyllandsp. 
Ret (se d. Bl. 'Vi 1844), der formeente, at hvis Peder Jensen under sin 
Præmiepløjning paa Marselisborg Mark havde spændt Studen fra og sin 
Pegasus for, havde han nok faaet den Pris, som han kæmpede om. Tl)i 
hans Vers er virkelig ikke altid helt skeløjede; her et fra Skamlingsbanke- 
fcsten 1844 (se Jyllp. »*/t 1844): 

— — cVaagn op. Du danske Borger, 

om end Du elsker Fred! 

Vi har ej flere Norger, 

skal Slesvig nu gaa med? 

Nej, før skal Sværdet briste, 

før vil vi fældes ned, 

før vi saa slet skal miste 

vort Dannevirke-Led. » 

Peder Jensen optraadte heller ikke sjælden som Taler, saaledes i 1841 
paa Himmelbjærget (se Jyllp. *^/» 1841), hvor han talte om Bondestandens 
Fremgang og Husmandslodders forbedrede Opdyrkning. Bl. a. sagde han: 
« Jeg er for Øjeblikket saa rørt i mit Hjærte og saa henrykt i min Fatning, 
at jeg med Glæde vilde opofre Alt, naar det kunde virke til Statens Vel». 
Til Husmandsloddernes Forbedring vilde han — for at vise sin gode Vilje 
— caf min ringe Formue* give 1 Bdl. strax og 2 Mk. aarlig i 10 Aar. — 
Vibydigtererij der var meget agtet og afholdt for sin underholdende Evne 
og sin retskafne Karakter, blev ved Flid og Nøjsomhed omsider en ret 
velstaaende Mand; han skrev Viser til det sidste, men forsømte derfor 
ikke sit lille Landbrug, der indbragte ham adskillige Præmier fra Land- 
husholdningsselskabet. Vi kan godt forstaa, at Blicher maa have følt 
Sympathi for denne Mand, der var et smukt Bevis for, hvilke ægte Skatte 
der lidt kan ligge gjemt hos den jævne Mund, om end Manglen paa Kul- 
tur hindrede Peter Jensen i at naa indenfor de sande Digteres Kreds. — 
P. J. skildres som en ganske lille Mand, der altid gik under en meget 
høj Hat. — Det er noget misvisende, naar Cornelius Adrian i sin Pjece: 
Blicher og Himmelbjerg festerne (se Side 35 — 40) siger om Peder Jensen, at 
han døde omtrent samtidig med Blicher. Han døde — ifølge Viby Kirke- 
bog — 14. April 1867, 71 Aar gi. (Sml. Aarh. Stiftstid. 'V* 1867.) 



300 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

— aldrig vil ophøre, saalænge Danmark skal være Danmark, en 
Fest, der er af saa baade høi og dyb en Betydning, at ethvert 
fædrelandsk Hjærte vil frydes, og det med noget Mere end løse 
Profetier og flygtige Phantasier: her var Glæden ingen Indbild- 
ning og Haabet ingen Drøm. — Her saaes ingen Standsforskjæl 

— ei engang i Klæderne — Alt var Borger og Borgerindc. Den, 
der til daglig Brug har Rang og Titler, havde paa denne sande 
Folkefest ingen anden end * Dannemand*; og den, vi i daglig 
Tale kalde Høivelbaaren, var frisindet nok til at tale med, synge 
med, dandse med den, som Alle sige <Du> til. Ikke fordi det 
skulde just være saa mærkeligt, men fordi det Glædelige ogsaa 
heri skal vorde Borteværende vitterligt: Der var i denne — ellers 
siger Man <blandede», men herom siger jeg ^eensformige* — For- 
samling ikke den ringeste Uorden, ingen Overdrivelse i Nydelsen 
af Guds gode Gaver, og ikke et tvetydigt Ord, eller en skjæv 
Mine at mærke den hele lange, herlige Dag. Den komme igjen 

hvert evige Aar! — Det ønsker 

Een, som var med.*) 

Studenterne var altsaa blevne hjemme paa én nær; Schøler 
og Sveistrup har anført som Undskyldning, at de var optagne af 
at læse til Examen**). Men Blicher da, var han maaske ikke 
optaget! Endda af det, der er værre end Examenslæsning ! Læs 
f. Ex. følgende Brev, skrevet denne Sommer: 



*) Samme Artikel i Dannevirke for 14. August s. A. 

Fra disse vore Folkefesters Morgenrøde i 1839 meldes et Træk, som 
er for smukt til at skrives i Glemmebogen: Da Mængden var bleven for- 
samlet ved Bjærgets Fod, fik man den Idé to og to at gaa i Procession 
op ad Skrænten. Blicher traadte da først ud af Skaren og gik hen og 
bød Armen til en ung Pige, der rødmede let ved den store Udmærkelse; 
de to, der her hilsede paa hinanden for første Gang, skred nu forrest op 
ad Stien, de øvrige fulgte parvis efter. Man tror endogsaa at vide Navnet 
paa hin Bjærgnymfe, der i den lette Sommerluft steg op til Koldens Top 
ved Digterens Arm. Det skal have været Marie KiiUgaard^ Datter af Mur- 
mester Kiilsgaard paa c Peterslyst ». [Meddelt mig af Ev. Tang Kri- 
stensen]. 

**) Det er betegnende for den Forfjamskelse, der synes at have raa- 
det i Studenterverdenen overfor dette første almindelige Folkemøde, at 
den til Festen af Carl Ploug skrevne Sang: «Du Kæmpearm, som trod- 
sende udstrækker* — først ankom, da det hele var forbi. [Se Raski Mor- 
skabslæsning 1839 Nr. 25, d. 30. Aug., hvor Festen helliges et kvikt Refe- 
rat og tre af de sungne Sange aftrykkes.] 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 301 

Spentrup. den 18. Juni 1839. 
Højstærede Hr. Professor Thiele. 

Det er ikke uden nogen Ængstelighed at jeg, med Gjen- 
syn af Deres kjere Brev af V12 38 griber Pennen, thi jeg er 
desværre ikke vis paa, om jeg skulde have sendt Dem nogle 
af de ønskede Bidrag til Deres Folkesagn. Er dette ikke 
skeet og det ei nu skulde være forsilde, vilde De venligst til- 
give en Mand, der har vel mange Jærn i Ilden og vel meget, 
og det sjelden af det behageligste, i sit arme Hoved! — - Et 
Stykke af dette Slags har indgivet mig at sende ogsaa Dem et Par 
Sub[skriptions]planer i det Haab, at De vil og mulig kan erhverve 
nogle Underskrivter. Det er et Nødskud, kjere Hr. Professor!*) 
Og i en Snees Aar kæmpende med Gjæld og Næringssorger 
og for tretten Børns Opdragelse og Fremførelse i Livet, er det 
ikke forunderligt, om jeg snart kunde imødesee en Auction, 
der mueligen vilde berøve min Famillie endog af det, der hører 
til Livets Nødvendigheder. Ved et meer end almindelig stort 
Abonnement kunde jeg dog forhaabentlig for det første «holde 
Hundene fra Dørene» — som et jydsk Ordsprog siger. 

Heromme følger nu nogle smaa Bidrag til Deres Skrivt, 
og flere kunde jeg give, naar De kunde glæde mig med den 
Efterretning: at jeg ikke havde forbiet mig. 

Ærb. heng. 
p. Haubc 5- 5« Blicher.* 

Saadan stod altsaa Sagerne i Spentrup Præstegaard før Bli- 
cher drog til Festen. Og nogen Tid efter at han var vendt 
hjem læser vi i Randersbladet følgende Annonce: 

«Fredagen den 20de December, Kl. 10 Formiddag, afhol- 
des ofifentlig Auction i Spentrup Præstegaard over 7 Kakelovne, 
som ere u[d]pantede for resterende Skatter og Afgifter. 

Nørhald, Støvring og Galthen Herreders Contoir, den 4de 
Decbr. 1839. 

I Herredsfogdens Fraværelse, const. 

Lewerkh u asen . » ••) 

*) Her maa være Tale om Subskriptionsplaner til Novellesamlingen: 
Kornmodn (1839). 

♦*) Rand. Av. */u 1839. 

Jeppe AalOaer: Blicher II. 20 



302 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Paa denne Baggrund lyser Blichers Idealisme dobbelt skjøn. 
Hans Tale paa Himmelbjærget dette Aar har følgende Ordlyd*): 

«Tale paa Himmelbjerget den 1ste i Høstmaaneden 

Aar 1839. 

I gamle Dage — at sige: i de gode gamle Dage -- have 
bestemte, derhos frivillige Folkesamlinger været af høieste stats- 
lig Betydning. De olympiske Lege vare noget mere end Nuti- 
dens Vædderidt, Boxing, Badegjæsterier og Dyrehavsture. 

I hine ret egentlige Nationalforsamlinger næredes, styrkedes 
folkelig Aand og Følelse, Fædrelandskjerlighed, ja Kunstsands og 
alsidig Videnskabelighed. 

Det var i Kamplegene, hvor græske Ynglinge oplærtes, op- 
flammedes til Uovervindelighed, i Alvorskampe. Det var ogsaa 
der, hvor en Phidias og en Apelles, en Leonidas og en Thucy- 
dides, en Euripides og en Demosthenes gjenfødtes til et høiere, 
et ædlere Liv. 

Intet Areopagos, intet Senat, intet Parlament, ingen Forbunds- 
dag vil være istand til at virke saa vældigt, og paa engang i saa 
mange Retninger og derhos saa concentrisk. 

I vore gamle Dage — de vare baade gode og onde — da 
samledes vore Forfædre ved Leire, ved Viborg, paa Urnehoved. 
Der handledes om indvortes og udvortes Forhold; Samlingens 
Formå al var ene og alene statsretlig. 

Disse store Thingmøder gik efterhaanden af Brug, gik over 
eller nedad til «Landsthing, Herredsthing, Birkething>, paa hvilke 
blot Sager imellem Mand og Mand afgjordes, paa hvilke alene 
Loven og dens Haandhæver havde Ret til at føre Ordet. 

Vi kjendc mere end nok til de mørke Aarhundreder, som 
fulgte paa Knuds glimrende Dage. Og sælsomt! at det lille 
Danmark efter saa uhyre lang en Dvale ikke døde af Sove- 
syge. Endelig er det opvaagnet — Folket begynder igjen at see 
om sig. 

Guttenbergs Opfindelse — den vigtigste af alle dem, der ere 
udrugede i menneskelig Hjerne — tændte Lys ogsaa for Syv- 
soverne i Norden. — Pressen er Tankernes Dampskib. Ved 
denne Soriekunst taler Een paa eengang til Tusinde paa tusinde 
Steder; med det tause Sprog gjennem Øinene. Hvorfor ikke 



*) Se Rand. Av. ^r« 1839 og Dannevirke '% s. A. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 303 

gjennem Øret, med Tungen — Tankens nærmeste kraftigste Loco- 
motiv? Men dette i en Folkesamling som denne. 

Landsmænd! histnede løber Danmarks Alpheus*) — her 
staae vi paa dens Olj^mpos. Den Otteogtivende i Blomstermaa- 
neden feire vi som Fædrelandets Gjenfødelsesdag**)^ hvorfor ikke 
denne politiske Selvopstandelse paa Bjerget her, som bærer Navn 
af Himmel. 

Jeg seer disse mørke Banker, smykkede med Skaberens 
skjønneste Blomster — danske Mænd og Kvinder, hilsende Mai- 
solen, som den opruller i Østen. Jeg hører dem hilse den med 
Sange — med Frihedens Folkesange. De danske Bøge, de dan- 
ske Bølger gjengive de jublende Toner. 

Tys! — der tales — Hvo ere de, som tale? Og hvad tale 
de? De tale om Fædrelandet, for Fædrelandet, /// Fædrelandet 

— Hør! — Folket tiljubler dem — de have udtalt Folkets Røst. 
De have tolket den paa Sandhedens og Dydens og Frihedens 
Universalsprog. 

Hør! det er ingen Dansk, som taler — dette Tonefald er 
Norsk — eller Svensk — Ah! Saa ere de indbudne deroppefra 
og derovrefra — Ret saa! Det er Naboer og Sødskende — vi ere 
alle Nordmænd. 

Hvad nu? Seer! Sletten histnede — Lyngheden — det er 
en romersk Arena — men uden vilde Dyr, uden menneskelige 
Rovdyr. Man løber, man brydes — man fægter — man skyder 

— paa Tribunen sidde Dommerne med Krandse af Bøgeløv — 
Seierherrernes Belønning — de Lykkelige! Deres Lokker bekrand- 
ses med levende Diademer — Musikken hilser dem — Diglerne 
besynge dem — Kvinderne tilsmile dem. 

Ak! Om dette ogsaa var en Drøm? et phantastisk Bedrag? 

— eller et Varsel? — Dette gjælder maaskee vore Børn — eller 
deres Børn — eller deres igjen? O! maaskee dog virkelig de Ti- 
der ere ivente, da Nordboerne skulle feire saadanne Folkefester, 
da de forsamle sig, Mand af Huus, paa Himmelkulle her — paa 
Kinnekulle hisset — paa Krogkleven histoppe. 



•) Den største Flod paa Peloponnes. — Der sigtes hermed til 
Gudtnaa. 

•*) De danske Byer fejrede siden Stænderforsamlingernes Indførelse 
— der regnedes fra 28. Maj 1831 — deres Fødselsdag som en Festdag; 
disse Fester var saaledes paa en Maade Forløbere for Himmelbjærgfesteme. 
Blicher var til 28. Maj-Fest i Randers 1839 og holdt der sin Tale: Toast 
for den tilkommende Kassebesuærger i lutter lystige Variationer over Or- 
det Kasse. 

20* 



304 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Brødre! hvad om det er Eder, der idag lægge Grundstenen 
til Danmarks Circus! til fremtidige Fester ville I da vistnok ind- 
byde vore Brødre paa Fjeldene, hidkalde deres og vore Skjalde 
til Væddesang om Fædrelandssind, om Kjerlighed og Venskab, 
om Manddom og Troskab i det gjenfødte Norden! 

S. S. B.»*) 

Festen blev velvilligt omtalt i flere af Landets Blade, saa- 
ledes i Jyllandsposten, Dannevirke og Dagen, 

Blicher selv skriver til sin nye Ven Koch om Festen: 

Spentrup, d. 7. Aug. 1839. 

Min nye, men allerede gamle Ven, være forvisset om den 
Glæde, Deres Brev af 2den d. M. vakte hos mig. Jeg haaber, 
at mit skal gjengjælde noget deraf. — Da De vel ikke holder 
Randers Avis, sender jeg den Stump af samme, hvorpaa min 
Beretning om Himmelbjergdagen er aftrykt. I Jyllandsposten 
vil De finde mirf Tale og Folkesang**), af hvilke jeg ingen 
Afskrivt har. — Maatte vi dog mødes der adaare! — Jeg har 
til Festtiden foreslaaet senere 23., 24. og 25. Juny. Gid dog 
Mange af vore sønderjydske Brødre ville der forene sig 
med os! 

De skal see: det bliver ingen almindelig Skovtuur. Min 
Plan er vel højt oppe; men derfor intet Luftkastel! Nu eller 
aldrig skal Danmark opstaae af sin lange, lange Slummer. Du 
min danske Broder! er og af dem, der have stødt i Opvæk- 
kelsens Basune. 

Mit trofaste Haandslag! 

S/. St. Blicher, 

14 Dage efter er der et nyt Brev til Koch: 

Spentrup, 21. Aug. 1839. 
«Ven Dannemand ! 

Dit sidste hjertelige Brev modtog jeg iaftes paa Sengen 
— det afkortede mig ikke saa lidt af min Nattesøvn. Jeg 



*) Det er om denne Tale Blicher i Erindringerne beimerker [pag. 50]: 
< Han vil oprigtigen hekjende, at lian aldrig skulde skiltes vel ved sin flere 
Gange gjennemlærte korte Tale paa Himmelbjerget 1838 [o: 1839], hvis 
han ej havde havt Hovedmomenterne opskrevne indeni sin Hattepuld*. 
*♦) Se JijUp. '»/8 1839. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 305 

havde allerede anmældt dit Dannevirke i Jyllandsposten, og 

skal nu gjøre ligesaa i Kbhvnsposten. — I den første vil snart 

læses min »Plan til Almeenværning i Danmark*. — Kongernes 

Konge give sin Velsignelse til vore Bestræbelser! — Snart 

haaber jeg at vise min gode Villie paa ny i dit Danneværk — 

jeg skal dog føre en Steen til Volden. Du bringer mig ogsaa 

nogle til Danneborgen paa Himmelbjerg! — (Jeg har senere 

med Hensyn til Exerceertiden og Markarbeide foreslaaet til de 

aarlige Samlingsdage 23., 24. og 25. Juny. Vi faae nu see, 

hvor man tager herpaa.) 

Efter din Opfordring kalder jeg Dig Du, og venter det 

samme af Dig. — Lad os drikke Dus i en ædel og aandelig 

Viin — Begeistring for Fædrelandets Frelse og Vel — dette 

være vor Ruus! 

Din 

S. S. Blicher. 

Hermed min Tale paa Himmelbjerget, da Du maaskee 
ikke holder Jyllandsposten. Indrykker Du den i D.vrk., saa 
borde i en Note Forandringen af Samlingsdag bemærkes. 

NB. Du skulde vel ikke have faaet — i Haandskrivt — 
— - 3die Copibl[ad] af Baglænds, en Novelle under Trykken? Beder 
da om den.» 

Ogsaa det næste Brev er til Koch : 

Spentrup, 17. Sept 1839. 
Kjere Broder i Tanken! 

Hermed tilbagesender jeg Dig Fiskers Brev, som seer mig 
godt nok ud. Tiden vil vise, hvad Farve hans Islæt vil 
faae. Det andet Stykke til Indrykning i Dannevirke om Folke- 
dragt lader jeg ogsaa trykke i Jyllandsposten — maaskee og i 
de andre Øeposter. 

Hvad Du sidst tilskrev mig om at ymte i Kbhvnsposten 
om Dannevirke, vil Du og snart see der, hvor jeg troer det 
staaer bedst -— i Jyli.posten. 

I Haabet om bedre Dage. 

Din 
S. S. Blicher. 

Tilgiv, kjere Broder, at jeg ikke sender Stykket om 
♦ Folkedragt* ; da jeg seer efter det, ere alle Exemplarer alle- 



306 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

rede afsendte til Kbhvsposten, Fyensposien og Jgllandspsi. — 
og jeg kan ikke huske det udenad. Du maae da, om Du vil, 
optage det efter een af dem. Jeg ærgrer mig derover — det 
maae Du ikke.» 

Der var ikke gaaet mange Uger før Blicher allerede begyndte 
at tænke paa Festen til næste Aar. Man læser følgende Stykke 
i Jyllp, for 20. Aug. 1839: 

<I min Tale paa Himmelbjerget den 1. August foreslog jeg 
den 28de Maj til Samlingsdag for fremtidige Folkefester, men 
blev siden gjort opmærksom paa, at Krigsstanden saaledes maa- 
skee blev udelukket fra samme, da Mønstringstiden begynder d. 
26. Maj. Da denne nu ender 17. Juny tykkes mig d. 24de at 
kunde passende ansættes som første — mellemste — eller sidste 
Dag i den forventede Folkehøjtid. Vi har da Sommersolhverv, 
lang Aften og Morgendæmring, og ingen egentlig Nat — Skov og 
Mark og Eng erc paa Højden af fejre Ungdomsliv — Luften er 
renest og friskest — Storm, Regn, Torden sjeldne paa denne 
Aarets Tid — Landmanden har gjerne Ferier, inden Høsletten 
begynder. Istedetfor de gamle Munketog til Helligkilderne, iste- 
detfor Troldeblussene St. Hans Nat, skulde da Himmelbjergtoget 
træde. — Landsmænd! Forener Eder, i større og mindre Kredse! 
Sætter disse i Forbindelse! Enes om Mødet og Festens Indret- 
ning! Og udvælger et Raad til dens Ordning og Bestyrelse! Et- 
hvert enkelt Samfund kunde da vælge et Medlem i sin Kreds til 
Deputeret i den almindelige Folkeforsamling, og disse igjen et 
mindre Udskud, der maatte bestemme Festens Tidsrum, hvad 
paa hver Dag, og i hvert Tidsrum af samme var at foretage, 
f. Ex.: Første Dag ved Solopgang en Hymne, en Folkesang — 
derefter en Tale — herpaa, under Musik, Legemsøvelser — 
Maaltid, Sang — andre Kappeøvelser (Løben, Bryden, Svømning, 
Styrkeprøver osv.) — derpaa Uddeling af Ærestegn^) til Sejer- 
herrerne ved dertil beskikkede Dommere — Sang — Maaltid — 
Dands og Slutningshymne. — Tre Dage kunde Festen vare (23., 
24., 25. Juny) — Foruden selvvalgte Taler og poetiske Æmner, 
kunde og udsættes Belønninger for begge Slags, efter betids (Aar 



*) Idet jeg har nævnt «Krandse af Bøgeløv», har jeg ikke tænkt mig 
det naturlige Løv, men metalliske, formede og malede efter Naturen til 
Bevaring og Arvegods i Slægten. |BI.' Anm.] 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 307 

forud) opgivne Stoffer. Taler over afdøde danske Hædersmænd, 
Draper, Krigssange, osv. — Ligesaa skulde og opmuntres til 
Tonesætning paa den og den fædrelandske Digtning. — Endvi- 
dere maatte de andre skjønne Kunster ogsaa have sine Maal: 
den og den Begivenhed i Fædrelandshistorien foreviges ogsaa 
ved Penslen og Gravstikken, og et af Forsamlingen paa Stedet 
valgt Bedømmelsesraad forfare med Belønningerne. — Hvad om 
Nationaldragt prøves indføft til næste Folkefest? — ingen belgi- 
ske Blouser, ingen franske Livkjoler, ingen polske Frakker, ingen 
tyrkiske Kaftaner; men danske Kofter^ som de bare dem før vi 
blev Sydboernes Abekatte. Lader os dog heri ogsaa være selv 
hjemme, være os selv igjen, 

S. . Blicher. 

E. Sk. 

— Et Par Dage efter denne 1ste August var jeg paa et 
offentligt Sted, hvor En fortalte om Festen, dens Hjertelighed og 
Danskhed. ^Det kan være godt nok* — svarte en Anden — *for 
hvem der ikke har andet at bestille!!!* Det er godt nok — 
tænkte jeg — at saadanne Bestillingsmænd blive borte fra Ste- 
der, hvor Man ikke har Andet at bestille end i enigt og glæde- 
ligt Samkvem at hæve og styrke Nationalaand, Kjerlighed til 
Fædrelandet og alle de Dyder, hvortil et saadant Sind er frugt- 
bar Moder.* 

Snart begynder han da at skrive rundt til ligesindede Kamp- 
fæller. I efterstaaende Brev søger han at vinde Grundtvig for 
sin Idé: 

« Højagtede, elskelige Broder! 

Deres Brev af 14. d. M. har glædelig berørt flere aande- 
lige Strenge i mit Indre. Først lad da den gjenklinge, som 
saalænge har været spændt og forhen og rørt til Niels Ebbe- 
sens Minde! — Komiteen i Randers anseer jeg som indsovet; 
de Vink jeg offenlig gav den, som Stjerneskud, dem man be- 
gaber og glemmer i et og samme Øjeblik. Jeg tænker: det 
er os de Dødes og de Levendes Skjalde forbeholdt at rejse Bav- 
tastenen. Men hvad tykkes min kjær Broder, om vi gjorde 
dette til næste Himmelbjergfest, i Synet af den Mark, hvor 
Helten betalte Fædrelandet den sidste Rest af sin Gjæld? Hvad 
om vi paa Bjerget oprejste Mindestenen? en Pyramide af 
Kamp med Indskrift paa den ene Side: 



308 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Hav Tak, Du gode Niels Ebbesøn! 
Du varst en dansker Helt. 
Saa gjerne havde Du dit Fædreland 
ved fremmede Gjæster skilt. 

Paa den anden: 

Forgangen er siden Femhundred Aar 

i Lyst og Nød. 
End Danebrog vajer, og banmark staar 

i Aften rød. 
Fri vilde han enten dø eller leve. 

Paa den tredie: 

Saa skalt du, Danske, hædre 

det Manddoms værk af dine Fædre 

da dine Fjender blev til Jorden krj'st! 
Lad ingen Fremmed vinde 
den Mark, hvor Hlodet maatte rinde 

for os og vore Børn af Heltebryst! 

Paa Støttens Spidse maatte Hoved, og muligt Bryststykke, 
og om mueligt dannet af Thorvaldsen eller en anden dygtig 
Marmelkunstner, være indhyllet i en Kapsel, som alene aftages 
den Dag om Aaret, da Folkefesten holdtes. Den 2. April er 
det endnu enten halv Vinter eller dog koldt og fugtigt eller 
disigt. Jeg bar foreslaaet: at ansætte Festen til de længste 
Aarets Dage (23., 24., 25. Juny), da Landmændene gjerne har 
Pusterum og Krigerne ligesaa. 

Til Niels Ebbesøns den gamle Vise kjender jeg ikke Tone, 
men troede, at den fandtes i Nyerups og Rahbecks Samling. 
— Sønderligt nok ellers, at den og <Hammervisen> kunne 
synges som mit Præludium til Trækfuglene: «Sig nærmer Tiden, 
da jeg maa væk>, til hvilken Foersom den yngre i Odense 
har sat en fortrinlig Melodi i gammel Kæmpevisestil. Men 
den er rigtignok ogsaa i Mol, hvilken Toneart ikke godt egner 
sig til flerstemmig Sang. 

Vorder Folkefesten paa Himmelbjerget anrettet, som jeg 
haaber, da vilde det skikke sig ret at begynde den med en 
Hymne til Himmelens og Jordens Herre. — Dertil og derfor 
er Du Manden, hvad enten den skulde sættes til den salige 
Mortens «Ein fester Burg ist unser Gott» — eller een af vore 
Tonedigtere, f. Ex. Muth-Rasmussen, der af mig har forlangt 
Digte opgivne til Festdagen — kunde lægge en ny. — - Jeg er 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 309 

i Haabet om nærniere og snar Meddelelse min elskelige Bro- 
ders af Hjertet hengivne 

S. S. Blicher. 

Venlig Hilsen til Hustrue og Frænde!*) 
Spentrup, 18. Sept. 1839. 

(Rigsarkivet.') 

En Maanedstid efter skriver Blicher til Vennen i Sorø, som 
vi ikke har set Brev til i tre Aar: 

Spentrup, 21. Oktober 1839. 
«Min Ingemann! 

Denne Gang brød Du først Isen, den lange utilbørlige 
Taushed. Det er Opsættelsens Dæmon, der saaledes forhexer 
os; men, til at forebygge saadant i Fremtiden, da lad os fast- 
sætte: at brevvexle fjerdingaarsviis ! Saa begynder jeg nu med 
October Qvartal, og Du fortsætter med Januar ditto 1840. 
Fiat! — Jo vel har jeg faaet din Renegat og anseer den som 
et Miølnirslag paa den nyere golde Philosophies tomme Hjerne- 
kiste. Jeg har læst den flere Gange, og har intet andet imod 
den at indvende, end at Zadok er — en Jøde. Heller skulde 
jeg i ham seet en tydsk Student, der først var gaaet over til 
Catholicismen. Naa, Dig derom. — Jeg længes meget efter 
Salomons Ring, og skal slet ikke forarge mig over, at Du, 
som jeg, i Højshngen ikke kan see andet end et rent erotisk 
Digt. — Du fik dog min Vestlig Profil af den cimbriske Halvøe 
etc.**) Jeg havde paalagt min Forlægger, Steen, eller min Søn 
i Kbhvn. at tilstille Dig samme; er det ikke skeet, da beder 
jeg. Du lader mig dette snart vide — udenfor Qvartals-Corre- 
spondancen. 

Saa mit Himmelbjergværk tiltaler Dig? Dog, Brodersjæl! 
det kunde jeg jo forud vide. Ogsaa gamle Grundtvig har faaet 
Hjerteklappelse herover, og tilskrevet mig tvende Breve — de 
første, jeg har seet fra ham. Han vil med til næste 1ste Au- 
gust. Fra flere Kanter har jeg i denne Retning faaet de 
hjerteligste Tilsagn om Møde — endog fra Sønderjylland — 
og al Du kommer — det er jo i Ferien — derom tvivler jeg 
slet ikke. 



*) Grundtvig var gift med Margrethe Blicher, Datter af Provst Dide- 
rik Blicher. Gunslev paa Falster, der atter var en Brodersøn af St. Bli- 
chers Oldefar. (Sml. Novellen Skinsyge [1844].) 
♦♦) Kom i 1839. 



310 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Her foreløbig mit Udkast til en Plan for denne Folkefest: 
1) Man samles Dagen iforvejen, og indkvarterer sig i de nær- 
meste Byer, samt i de Telte, som jeg haaber fra flere Regi- 
menter og Borgervæbninger at faae laante og anbragte i tvende 
Halvcirkler, den ene over den anden paa selve Bjerget. 2) 
Solens Opgang hilses med — Kanonskud og derpaa en Hymne 
til dens Skaber, Verdensaltets Gud og Herlighedens Herre. Tre 
Regimenters blæsende Instrumenter intonere og vexle med San- 
gerne. 3) Frokost ad libitum. 4) Sang for Konge og Fædre- 
land. 5) Kamplege. 6) Middagsmaaltid. 7) Niels Ebbesens 
Støtte afdækkes under Kanonskud, Musik og Sang. 8) Lege. 
9) Belønninger uddeles. 10) Slutningssang. 11) Derpaa Dands 
og andet glædeligt Samkvem om Natten. 12) Næste Morgen 
Afskedssang og Gjensamlingsønske. 13) Kanonskud forkynde 
Festens Slutning. — Grib din Harpe, Bernhard! 

(Hvad her er sagt Dig om Himmelbjergfesten, vilde Du 
for det første beholde in petto, thi en Dannemand staaer i 
Begreb med at kjøbe Bjerget og tilhørende Slette mellem den 
og Søen. For ej at gjøre ham det altfor dyrt skulde forinden 
ikke røres formeget herved.) 

Nu ned igjen til det flade og fade! Du spørger om mit 
Huusliv, min Stilling, mine Bekymringer og Byrder? Deltagende 
Ven! — Ak! her er intet af Fester, intet af Poesie, men kun 
jammerlig Prosa. Uventede uforskyldte, eller dog ikke af mig 
selv foranledigede Uheld, idelig Gjenvordighed, jevnlig Ærgrelse 
og Drillerie, næsten bestandig Skuflelse af billige Forventnin- 
ger, og — seigpincnde Næringssorger — see disse ere nu i et 
Par Decennier staaende Artikler paa min Priiscourant. Blot 
den sidste! og Du vil have nok. — 1819 blev jeg Præst i 
Thorning — uden Gjæld; men nødtes til at modtage en daar- 
lig Præstegaard uden Brøstfæld — Herredsfogden var Enkens 
Laugværge. Jeg var tvungen til at bygge paa egen Bekost- 
ning, Børneflokken voxte. Kornpriserne faldt, kort: da jeg 6 
Aar efter forlod dette Poenit[ents] Kald, havde jeg 5000 Rdlr. 
Gjæld. Uagtet Spentrup ikke er noget stort Kald, uagtet jeg 
har havt 10 egne Børn, og nu i 3 Aar tre Fader- og Moder- 
løse af min Broders, har jeg dog afbetalt 3000 Rdl. 

Tre Sønner har jeg faaet anbragt ved Landvæsenet, hvor 
jeg blot har at klæde dem, den ældste af min Broders lige- 
saa. Der er den reneste Udsigt til, at jeg om nogle faae Aar 
kunde blive reent gjældfrie. Men med eet falder nu mine 
Creditorer ind paa mig (kun for 700 Rdl. er mine rørlige 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 311 

Ejendomme, fire Gange saa meget værd, pantsatte; Skatte- 
restancer og af en uheldig Caution for min ældste Søn be- 
løber sig til en 300 Rdl. De andre Baggjældshavere søger 
mig jo ved saadan Lejlighed — kort, 1000 Rdl., ja det Halve, 
vilde frelse mig; men alle mine Forsøg have været frugtes- 
løse, og jeg seer mig i den Nødvendighed at maatte ved Auc- 
tion skille mig ved Vs Dele af mine Ejendele, hvilket er tre- 
dobbelt tungt, da jeg kan sætte meer end tilstrækkelig Pant, 
Jeg formoder, der er et Complot imod mig, thi jeg siger for- 
mange Sandheder. Gud bevare Dig og hver Christen Sjæl for 
saadan Elendighed! 

Hils venligst Din elskelige Hustru fra Din 

S. S. Blicher. 

[Sorø Akademi.] 

Det lader ikke til at Blicher har faaet Svar paa dette Brev; 
ihvertfald er det det sidste, kjendte Minde om de to Venners mer 
end 20-aarige Korrespondance. 

Paa Slutningen af Aaret 1839 [Datum fattes] skrev Blicher 
endnu følgende Brev til Grundtvig: 

«Min Broder i Aanden! 

Dit andet Brev — det andet Lysglimt fra Østen — har 
atter gjennemvarmet mig Sind og Sjæl. Over Bælterne, og 
Danmarks Hjerte imellem dem, række vi hverandre vore tro- 
faste danske Hænder. Du kalder i Sjølunden og jeg paa 
Reidgothlands Hede de danske Stammer til nyt og kraftigt 
Liv. Den evige Kraft, som virker Alt i Alle, grunde og be- 
fæste dette vort Menneskeværk! 

«Hvo ejer Himmelbjerget*?* spørger Du — Spørgsmaalet 
er vigtigt. — Jeg haaber snart at blive Medejer deraf, i For- 
bund med en Hædersmand. Og da fmder jeg det aldeles 
passende, at vi Tvende som Værter indbj'de Gjæsterne. — 
Denne Indbydelse, mener jeg, skulde indeholde en foreløbig 
Opfordring til at samles Herredsvis eller Amtsvis for at ud- 
vælge en Formand. Alle Formændene maatte dernæst samles 
naar skee kunde, f. Ex. i Marts, og aftale, hvorledes Festen i 
det Hele og Enkelte skal ordnes. Derpaa kan Udskuddet i 
Samling indbyde Kongen og hans Huus. 

Hvad Niels Ebbesøns Støtte angaaer, da kan jeg — ihvad 
Kunstnerfolket endog siger derimod — ikke gierne frafalde 
rain trekantede Idé: Øerne, Nørrejylland og Sønderjylland ere, 



12 BUCHKR SOM HIMMELBJ.ERUPR.EST. 

eller skulde være, tre som et; Danmark, Sverrig og Norge 
ligesaa (røderativt), og Symbotiken kan udfares baade videre 
og højere. 

Jeg siger 'Dui ~ det er mig modbydeligt at bruge den 
fremmede tossede Pluralis, hvor jeg tiltaler En, og den af mig 
agtet og elsket. Gud befalet. 

5. S. Blicher. 

Javel! lad det blive 1. August. Je^; bavde slet ikke tænkt 
paa tdet latinske Folk> >: Studenterne].* liugnrk.) 




Grundtvig har altsaa spurf>t om, hvem der bar €jeDdomsretten 
over Himmelbjerget: Blicher u<llrykkcr sig om Æmnet med sædvan- 
lig Sang\'initel. idel han anser den hellige Grav for vel forvaret. 
Kan end saaledes de to Idealister have staaet lidt vakleade til Spørgs- 
maalet, saa var der i det mindsle én Mand, der Ingen Tvivl næ- 
rede om Ejendomsretlen, og det var Bonden Peder Nielten. Alle- 
rede 28. Sept. 1839 havde han indsendt følgende Ansøgning: 

.Til Kongen. 
Underlegnede, der er Ejer nf den saakaldte Himmelbjerg- 
gaard i Rye Sogn, Skiinderboi^ Amt, paa hvis Ejendom det 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 313 

navnkundige Himmelbjerg er, tager sig herved den allerunder- 
danigste Frihed at bønfalde Deres Majestæt om Tilladelse til 
Tracteurhold for dem, der agter at besøge Himmelbjerget, 
samt en vis Penge af hver Person, der bestiger dette Bjerg. 

De Grunde, hvorpaa jeg støtter denne min allerunderda- 
nigste Ansøgning, ere følgende: 1) Veien fra Rye til Himmel- 
bjerg ere ganske afsides fra alle andre Landeveje og kun be- 
faret af de saakaldte Himmelbjerggjæster, saa at Tracteurhold 
for disse Gjæster ikke i mindste Maade gjør noget Gjæstgiveri 
ringeste Afbræk. 2) Kjørende og Ridende og Gaaende fare 
ikke alene Veien til Bjerget, men og baade kjøre, ride og 
gaae i min Mark og nedtræde baade mit Græs og Korn paa 
den Deel af min Jord, der grændser til dette Bjerg. 

Da foranstaaende gjør mig megen Skade paa min Ejen- 
dom: haver jeg paa Grund heraf allerunderdanigst at bønfalde 
Deres Majestæt om Tracteurhold ene og alene for dem, der 
besøge Himmelbjerget ligesom ogsaa en vis Penge af hver 
Person, der vil op paa Bjerget; samt at D. M. allern. vilde 
bestemme, hvormeget jeg maae tage af en Person i Erstatning 
for det Tab, som jeg lider paa min Ejendom ved den næsten 
daglige Sommerfærdsel over min Mark. 

Den 1. August d. A. holdtes en Folkefest paa og ved 
dette Bjerg. Omtrent 60 Vogne holdte paa og befarede da en 
stor Deel af min Mark, foruden en stor Mængde Ridende og 
Gaaende, hvilket min herværende Øvrighed, Hr. Cancelliraad, 
Herredsfoged Wittusen, selv var Vidne til; og det er haardt at 
faae sin Ejendom, hvoraf man skal ernære sig, samt skatte 
og skylde, saaledes nedtraadt uden ringeste Vederlag, for An- 
dres Fornøjelse. 

Jeg haaber og beder: at min herværende Øvrighed naa- 

digst vil aderstøtte denne min allerund. Ansøgning, forhaabende 

allernaadigst Bønhørelse. 

Allerunderdanigst 

Himmelbjerggaard i Rye Sogn, Peder Nielsen. 

Skanderborg Amt, d. 28de Sept. 1839. 

Conciperet af Henrik Rolschau, Kirkesanger og Skolelærer 
i Rye, Skbg. Amt.» 

Denne Skrivelse gaar den sædvanlige Vej gjennem Øvrig- 
heden. 



314 



BLICllEH SOM HIMMELBJÆRBPR.EST. 



Herred S ro ({den i Brædstrup, Hans Christian Wiltuten, er af 
den Mening, iil hvis Bjerjset iskulde blive besøgt paa den Maade 
og i den Conllux, som af Folk omtales og maaskee af Nogle 
enskes' — saa kan P. N. (yærne komme til al lide Tab paa sil 
Græs, om end det raaa siges, "Ul hans Jorder ere magre, ucal- 
liverede og altsaa ikke give ham synderligt Udbytte>; derfor bør 
han maliske have Lov til at afkræve kjørende og ridende hen- 
holdsvis Ore og to Skilling. Men angaaende P. Nielsens Kro- 
hold vil han 'ikke lade ubemærket, at SupplicanteD. efter min 




Konncninf> langt fra har do personlige Egenskaber til at være 
Vært, som el diinnet Publicuni kunde have Krav paa, ligesom 
og hans Gaurd er nitfor ubetydelig Iil en saadan Beværtning 
som den, hvorom him ansøger — - 



Thiirsliiig uij Vrailx Herr.' Km 



I 25. Oktb. 1839. 

Witlaun.' 



Heller ikke .\mtmimilcn over Skanderborg Amt, Hatit Lind- 
holm, vil anbefale Peder Nielsens Plan. Han hævder, at én Kro 
i Hye er fuldt tilstrækkelig, desuden tror han med Herredsfoged 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 315 

Wittusen, at P. N. ikke har «pecuniær Kraft» eller er «i Besid- 
delse af de udfordrede personlige Egenskaber, lil at indrette og 
forestaae et Tracteursted — ej at omtale, at et saadant Etablisse- 
ment vilde blive et maaskee velkomment Skjul for ulovligt Kro- 
hold, da det indlyser, at Øvrigheden ikke vil være istand til at 
hæmme dette, eftersom enhver Gjæst, der antræffes, kan ved at 
bestige Bjerget et Øjeblik eller blot forklare, at dette har været 
eller skal blive Tilfældet, formentligen fritage Supplicanten for 
Ansvar ». 

Han kan end ikke bifalde den ansøgte Opkrævning af < Pas- 
sagepenge*. — Der gaar Vesten for Rye en indgrøftet Vej ligetil 
Bjærgets Top; ved Siden af Vejen »findes lyngbegroet Sand og 
stundom enkelte Faar, for at afgnave de enkelte Græsspirer, der 
fremkommer. Naar derhos i Ansøgningen anføres som noget 
Sædvanligt, at de Bjerget Søgende nedtræde og ødelægge Suppli- 
cantens Græs og Sæd, da har han eller Ansøgningens Concipist 
berettet Usandheder*. — — «Slutteligen lades ikke ubemærket, 
at Sognepræsten S. S. Blicher skal for ganske kort Tid siden 
have foreslaaet Ansøgeren at afhænde Himmelbjerget, men i 
hvilken Handel han da ikke vilde indlade sig, sandsynligen fordi 
de Fordele, som Bøn hørelsen af nærværende Ansøgning vilde for- 
skaffe ham, ere fristende. 

Skanderborg Amtshuus, den 5. Novbr. 1839. 

H. Lindholm.^ 

Grundet paa disse Oplysninger tilskriver Rentekamret 23de 
Novbr. 1839 Amtmand Lindholm, at P. Nielsens Ansøgning ikke 
kan bevilges. 

[RI|{Barkivet.] 

Det cr menneskeligt, at Peder Nielsen følte sig stærkt for- 
urettet ved dette Udfald af Sagen; man raaa kun beklage, at 
hans Gnavenhed i den Anledning kom til at gaa ud over Bli- 
cher og hans Samlingstanke. Thi det gjorde den. — Da 
man nemlig var naaet et Stykke ind i næste Aar stod der at 
læse i Dannevirke*) følgende Opraab, underskrevet med Blichers 
Navn: 



•) For 19. Febr. 1840. 



316 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 



«Den første August 1840. 

I Aaret Attenhundrede treti ni lod det til, at denne Dag 
vilde gjøre Epoche i Folkelivet herinde. Det var en lystelig 
Dag, den satte Liv endogsaa i gammelt Blod. — Endnu var det 
jo ingen olympisk Leeg; men det var en nydansk Leeg, og det 
kan med Tiden vorde en gammeldansk Folkeleeg. Og derfor 
raaber jeg som i hiin gamle Juleleeg: *Lad Vorherres Fugl ikke 
døel* 

For at holde den ilive — give den et kraftigt Liv — er det 
nødvendigt: at Festen i hele sin Udstrækning vorder vel indrettet 
og nøjagtigen ordnet. Til den Ende foreslaaes: 

A. 1. At Alle de, der have Sands for Sagen og besjæles af 
Fædrelandskjerlighed, samle sig efter forudgaaende Indbydelse 
i nærmeste Avis*) i een eller flere af hver Amts Kjøbstæder. 

2. At der da aftales om Festens Indretning. 

3. At der i enhver saadan Forsamling vælges en Deputeret 
til paafølgende Almeencongres. 

B. 1. De Deputeredes Valg bekjendtgjøres strax i Avi- 
serne. 

2. I Kjøbenhavn bør naturligviis udvælges flere end Een; 
og disse derpaa bekjendtgjøre Tiden og Stedet for alle Deputere- 
des Samling. — Denne maatte vel holdes i Mai paa det, der 
kunde blive Tid til at forberede alt det Nødvendige. For det 
hensigtsmæssigste Samlingssted anseer jeg Rye, saasom i Bjer- 
gets Nærhed. Skulde der endog fattes Logie til nogle af Med- 
lemmerne, da er Skanderborg ikke saa langt borte. 

C. 1. Her blev da at fastsætte Tidsrummet for Festen. 2. 
Hvad under samme i bestemt Orden skulde foretages. 3. At 
aftale Besørgelsen af Telte, Musik, Kanoner, Beværtning, samt 
hvilke Anlæg (Udjævninger, Trapper o. s. v.) med Bjerget og Ad- 
gangen dertil vare at foretage. 

Hvad Tidsrummet angaaer, da mener jeg, at det passende 
kunde fastsættes fra Solens Nedgang den 31te Juli, til dens Op- 
gang den 2den August. 

Til 2. F. Ex. første Aften Kanonsalve, Musik, Sang, Maal- 
tid, Glædesild om Natten. Om Morgenen ligesaa; men større 



*) Det kan vel ikke paatvivles, at i enhver Stad og Egn maae gives 
Flere, der føle for denne Nationalsag, og at Nogle af disse enes om at ud- 
stæde Indbydelsen. [BI.' Anm.] 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 317 

Salve (det danske Løsen). — Siden, hvis man kan komme saa- 
vidt iaar, Væddelege, Løben, Brydning, Svømning, Skydning (paa 
fri Haand) m. m. Alt under Tilsyn og Anordning af dertil 
valgte Dommere, og med Uddeling af Hæderstegn. Tiden til 
Maaltid, Dands, Tale, Sang maatte ligeledes bestemmes og Festen 
ende næste Morgen, som den begyndte første Aften, dog i om- 
vendt Orden, saa Kanontordenen, gjengivet i tusindfoldigt Echo 
fra Bjerge, Skove og Søer, kunde forkynde Afskedstimen. 

Til 3. Telte og Musik*) vilde upaatvivlelig være at erholde 
fra de tre nærmeste Cavallerieregimenter. Men de faste Musik- 
nummere maatte da i Partitur betids være Musikchorene med- 
deelte, som ogsaa disses Anførere conferere om en bestemt 
Grundtone. — Kanoner vare forhaabentlig at erholde, paa An- 
søgning, fra Randers Tøihuus, saavelsom de nødvendige Artille- 
rister til at betjene dem. — Om Beværtningen kunde gjøres Af- 
tale med den flinke og billige Gjæstgiver i Rye**); og i det Til- 
fælde, at han ikke kunde vove allene at anskaffe Levnedsmidler 
til saa mange Mennesker (rimeligviis flere tusinde) kunde i saa 
Henseende yderligere Foranstaltninger træffes. 

D. Maatte gjøres et Overslag paa, hvad Reqvisiterne, deres 
Transport, Arbejdet paa Bjerget o. s. v. kunde koste; samt hvor- 
ledes saadant blev at repartere paa Besøgerne, for hvem En- 
treen maatte være saa lav som muelig; og i Tilfælde af Over- 
skud, hvorledes da dette maatte være hensigtsmæssigen at an- 
vende. 

E. Ingen Dyrehavsforestillinger eller saadant maatte tilla- 
des, og dette Forbud betids forkyndes. 

F. Nationaldragt. — For ikke ret længe siden har jeg i 



*) For at ogsaa Sangene kunde vorde fuldstændig harmoniske vilde 
Jeg foreslaae at conferere med D*hrr. Organist Foersom i Odense og Muth- 
Rasmussen i Fredericia, af hvilke den Første har sat fiirstemmig Sang- 
tone til min Værnesang t Natten før Slaget«, og den Sidste ligesaa til 
Himmelbjergsangen. [Bl.* Anm] 

••; Fra 1799 — 1826 var Rye Kro i Hænderne paa Jens Jensen Laas- 
bye; tn ham gik den over til Svigersønnen Jens Sørensen; men da han 
døde i Slutningen af Aaret 1835, giftede den unge og energiske Per Laur- 
sen sig med Enken, hvorved han tillige fik Kroholds-Privilegiet i Rye, som 
ban sad med i over en Menneskealder. Han er tden flinke og billige 
Gjæstgiver*, som rakte de tørstige Gjæster de skummende Ølkrus i alle 
de Aar, der holdtes Fest paa Bjærget. — Per Laursen døde af Apoplexi 
"/4 1868, 64 Aar gi. — Hos ham har Blicher sikkert fejret mangt et ly- 
stigt Kalas. [Se Et Eventyr paa Himmelbjerget i 18U3 — sidste Afsnit.] 

Jeppe AalO«r: Blicher II. 21 



318 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Jyllandsposten fremstillet mine Anskuelser om denne Nationalsag. 
Det er mig ikke vitterligt, at saadant har havt nogen anden syn- 
lig Virkning, end et uheldigt Forsøg paa at gjøre Sagen latterlig ; 
hvortil den ellers, tykkes mig, er altfor alvorlig. — Jeg vil her 
blot kortelig gjentage Hovedmomenterne: 

1. Nationaldragt er vel et sandseligt, dog vel just der- 
for et kraftigt Middel til at nære Fædrelandskjerlighed, Broder- 
sind og enigt Sammenhold imellem Beboerne af alle Rigets Pro- 
vindser. 

2. Naar baade Søkrigere og Landkrigere havde eens Klæde- 
dragt (f. Ex. den gammeldanske Kofte — overspændt Frakke, 
som naaer til Knæerne — og lange vide Buxer) og den af eens 
Farve (for Ex. Mørkeblaae), da vilde den noksom bekjendte 
Fremmethed mellem de Røde og de Blaae af sig selv forsvinde. 

3. Naar Alle vare forpligtede til at anskaffe denne simple 
Godtkjøbsdragt, vilde aarlig for Staten spares store Summer, som 
nu hensmelte i kongelige Fabrikker og Skræddersale. 

Det var et glædeligt Forvarsel, at paa hiin første Augustfest 
vare alle — og det aabenbart uden Aftale, men af en rigtigt 
Takt! ~ borgerligklædte. Præster viste sig ikke i de lange sorte 
Kjoler, Officerer ei heller i de korte røde: alle vare civile til 
denne Borgerfest. 

G. Maatte raadslaaes om Formen for og Udstrækningen af 
Indbydelsen til vore nordiske Brødre. 

Det er tænkeligt, at Een og Anden, som læser dette, kunde 
tænke som saa: «Hvad mon det er for en Fyr denne S. S. Bli- 
cher? Det er sagtens et meget ungt Menneske — eet af disse 
sværmeriske Hoveder, der troe, at de kunne reformere Verden. 
Og hvad skal der saa endelig komme ud af denne Commerce? 
Tidsspilde, Pengetilsættelse, med mere.» 

Ad 1'""'". S. S. B. er nu i de 58; og skjøndt der idelig 
rører sig noget Ungt i ham, saa har han dog for det Meste sine 
Tanker samlede, og stræber at bruge den Forstand, Vorherre 
har givet ham. Det forstaaer sig: hvorvel han seer paa det 
Nærværende, som og paa det Forbigangne, kikker han ogsaa lidt 
ind i Fremtiden. Men derfor bør man dog ikke kalde ham en 
Drømmer. Skal end dette Himmelbjergvæsen være en fix Idee 
hos ham, saa veed han forvist, at den samme spøger i mang- 
foldige velforvarede Hjerner. 

Ad 2*^""^. ^Tidsspilde!* - Der er jo dog Tid til Alting, som 
Salomon siger. Fordi man spenderer 2 pCt. af Aarets Tiid paa 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 319 

Himmelbjergsturen, da er det jo meget moderate Renter af be- 
nævnte Laan; og det er ikke utroligt, at en saadan Udgivt kunde 
forrente sig endnu bedre end et Indskud i Sparekassen. 

Ad 3"""*. «Hvad der skal komme ud af denne Bjergcom- 
merce?» — Herudaf skal for det første komme et nyt indenlandsk 
ægte dansk Product, som rigtignok ikke gaaer i Handelen, men 
som alligevel er een i politiske Commercekollegier meget om- 
spurgt Artikel. Her, troer jeg ikke, at Barnet har faaet Navn 
endnu — som ikke er saa sært, da det er i Fødselen. Men i 
Tydskland er det kommen til Verden — hvorvel Moderen ikke 
gik tiltide med det — under Navn af *Volksthiimlichkeit>. En- 
gelland har for længe siden bragt et saadant til Verden — skjønt 
det endnu er et Svøbelsesbarn — og givet det Navn af Common 
sense, hvilket man paa Dansk kunde give ved «Almeensands>. 

Og skulde saa ikke en Krone sættes paa det hele Værk ved 
at indbyde Ham, der bærer Danmarks? — Den Ottende Christian 
— i Aasyn og Kongesind den Fjerdes Dobbeltgænger — Ham, 
der ved sit første Trin paa Danmarks Trone har kundgjort: at 
Han vil slaae Hovedet paa sin Formands Søm, og dertil smedde 
saadanne nye Nagler, som hverken Tyve indenfra, ei heller Rø- 
vere udenfra skulle magte at løsne. 

Kan saa Planen til «Fredriksmindet» naae Udførelse, Rune- 
stenen fortælle Folkekongens Kongedaad, og den, der har arvet 
hans Scepter, ved hans Hædersstøtte modtage sit lykkelige Folks 
jublende Hylding — da vorder første August i Sandhed en 
kongelig Folkefest. 

S. S. Blicher.^ 



Saa langt var Blicher naaet, da man bragte ham en Avis, 
der satte ham i det stærkeste Oprør; Avisen var Aarhuus Stifts- 
tidende for 7. Febr. s. A., og Harmens Anledning var følgende 
tarvelige Bekjendtgjørelse *) : 

^Himmelbjerget. 

Undertegnede, der er Ejer af Himmelbjerget i Rye Sogn, 

Tyrsting Herred, troer at burde herved bringe til offentlig 

Kundskab, at intetsomhelst Besøg, endnu mindre nogensomhelst 

*) Annoncen findes ligelydende i Bladet den 20. og 27. Febr. 

21'» 



320 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Forsamling, paa bemeldte Bjerg retmæssigen kan have Sted uden 
hans Minde og Samtykke. 

Himmelbjerggaard pr. Rye. den 4. Febr. 1840. 

Peder Nielsen. 

Blicher, der ikke kunde tage fejl af Meningen, gav nu sit 
Opraab følgende kogende 

«Efterskrivt. 

Som forestaaende skulde afsendes til Trykkerierne, kommer 
Avisen med Efterretning om: at Peder Nielsen, Himmelbjergets 
Eiermand, har spærret Adgangen til samme. At samme Peder 
Nielsen har Ret til at erklære Bjerget tTabuh>, det kan ikke 
nægtes; men at denne ene Otaheiter skal kunne udelukke en 
heel Nation fra et Yndlingssted, forstyrre en Plan til at fremme 
og befæste Folkelighed, Enighed og Kjerlighed til Konge og 
Fædreland — det var noget værre end blot ærgerligt. Vel kunde 
der udsees i Omegnen, og uden Blodpenge faaes eet eller andet 
ophøiet Punct, som godt kunde egne sig til forehavende Folke- 
fest; men Himmelbjerget har nu engang med sit Navn faaet en 
Betydning, ethvert andet først skulde vinde ved Omdøbning. — 
Vi vide af Historien: at en Person, hvem Lovens Arm ikke var 
tnægtig til at række, blev ved almindelig Overeenskomst anseet 
og behandlet som den, der ikke hørte til Samfundet, med hvem 
Ingen vilde æde, drikke, tale, langt mindre røre ved — kort 
sagt: han blev skyet som en Spedalsk; og at denne passive Straf 
virkede saaledes, at han gik hen og hængte sig. Det er langtfra 
mig at ønske, eller tilraade Peder Nielsen saadant; men var jeg 
Bonde i Rye, som jeg virkelig kunde ønske, jeg vilde virkelig 
stænge mine Døre for ham, og aldrig komme hans Gaard saa 
nær, at jeg kunde lugte Røgen af hans Skorsteen. — Ligefør 
Festen ifjor kunde Himmelbjerget være kjøbt for 20 Rbd. og 
under Festen for 50 Rbd. efter en anseet, troværdig Mands Ud- 
sigende. Kort Tid efter blev forgjæves budet 500 Rbd. og senere 
1000 Rbd. Himmelbjerget er altsaa blevet en Gjenstand for Spe- 
culation, hvori Ingen er at fortænke — jeg har selv speculeret 
paa Himmelbjerget — og dersom P. N. havde faaet Bevilling paa 
sin Ansøgning *om Ret til Krohold der, og til at tage Betaling for 
Entreen*, saa havde hans Speculation rimeligviis strandet; thi da 
vilde Besøgelseme ophørt og Augustfesten ligesaa — i det mind- 
ste paa dette Sted. P. X. vil nu hverken sælge Pladsen, eiheller 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 321 

lade Nogen betræde den uden — Tilladelse! !! Mon den saa kan 
faaes gratis? — Naa, mon det saa skal hedde som i fordums 
Collegialstiil : ther er intet ved at gjøre>. — Nei, jeg seer en 
Udvei, som baade er let og retmæssig. — Naar vedkommende 
Bestyrelse anlægger en ny Landevei og fører den over en Mands 
Jordeiendom, spørges ikke: om han vil sælge dette Stykke Jord 
eller ei, ikke heller, hvad han vil have for det; men det taxeres, 
og, som billigt, vel og noget høit, og derefter faaer Eieren Be- 
taling. Denne Adfærd er lovgrundet. — Og skulde ikke, i Ana- 
logie hermed, hiin Landevei for hele Danmarks Land, hiin Alvei 
til Dannesind, hiin Kongevei til Trofasthed, Modighed og alle 
Folkedyder — hvorfor skulde den ikke, ved en Autoritet, langt 
høiere end Veicorpsets, kunne vorde vurderet, — o ja! høit, 
meget høit, Eieren afkjøbt, og derpaa vorde — Nationaleiendom? 
hvilket egentlig var min Speculation. 

Bliver der da noget af Congressen, vil denne Sag ordentlig- 

viis allerførst tages under Behandling. 

S. S. B.^ 

Blandt Hovedstadsbladene havde Blicher sendt denne Artikel til 
Kjbhs. Morgenblad, hvor den stod trykt 23. Febr. ledsaget af føl- 
gende redaktionelle Note: 

« Uagtet vi ingenlunde ere blinde for de store Vanskelighe- 
der, der stille sig i Veien for Realisationen af de i denne Ar- 
tikel gjorte Forslag, have vi dog troet det stridende mod den 
Agtelse, vi skylde Forfatteren, om vi vilde modsat os hans Øn- 
ske om Optagelsen af samme. » 

De fleste af Landets Blade gjorde Kommentarer snart til 
Blichers Artikel, snart til P. Nielsens Avertissement. Saaledes 
véd Randersbladet at berette, at der forgjæves er gjort P. N. «tre 
antagelige Tilbud* for Bjærget. Det tilføjer*): 

. . . «Det er imidlertid at haabe, at denne Omstændighed 
ikke vil have nogen hindrende Indflydelse paa det tilsigtede 
Folkemøde i næstkommende Mai, da Man jo i al Fald dertil 
ligesaa godt kan benytte et andet, ikke mindre høit Punct i 
Nærheden.* 

Det kjbh.ske Blad Dagen bemærker — ^Va — om P. N.' 
Optræden : 



♦) Rand. Av. »<^/» 1840. 



322 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

«Efler al Sandsynlighed skal det da nu ogsaa gjøres til 
Gjenstand for Pengeberegninger, at Man ønsker at glæde sig ved 
at beundre nogle af Jyllands første Naturskjønheder, og en Bonde 
agter at gjøre sig en riig Indtægtskilde af den Begeistring for 
disse herlige Egne, der alt bliver mere og mere almindelig. 
Dette kan jo vel juridisk ingenlunde nægtes ham; men sørgeligt 
er det, at Havesygen ogsaa skal vise sig paa et saadant Sted og 
ved en saadan Leilighed, og ikke engang her kan undlade at 
forbitre Naturens Venner deres Nydelse.* 

Den egentlige Hoved fægtning stod dog i Aarhuus Sti fist. hvor 
en Rimsmed lægger ud den 28de Februar 1840 med følgende 
Spottekvad : 

Til Hr. Peder Nielsen paa Himmelbjerget. 

Høje Himmeldrot! har Du hørt Mage? 
Højt og himmelraabende at klage 
vover Man, fordi Du hævde vil, 
hvad der horer Dig « retmæssigt* til; 
højt og himmeh*aabende at skrige 
vover Man, fordi Du i dit Rige 
ej vil give Lyngens Blomst til Rov. 
uden at man spørger: med Forlov; 
højt og himmelraabende at skraale 
vover Man, fordi Du ej vil taale 
at man nærmer sig din Himmelport, 
uden at fremvise « Adgangskort*. 

Er det muligt, at Du skulde ville 

gjøre Bjerget til en «Indtægtskilde> ? 

O, hvor kan dog Nogen tænke blot 

noget Sligt om Himmelbjergets Drot! 

Du, som naadigst hidtil har forundet 

hver, som blot har villet og har kunnet, 

ligemeget fattig eller riig 

fri Passage til dit Himmeriig: 

Du, som Intet for Dig selv begiærte. 

Du, som aldrig Havesyge lærte 

skulde vorde Havesygens Træl ! 

Er det muligt? Svar mig! Er det vel? 

Er det da ej lumpent^ lavt og skjændigt, 
er det da ej slet og uanstændigt 
at klage, skrige, skraale Mund i Mund. 
fra V^estervig og indtil Øresund? 
Aldenstund dit Drøn kun vilde dette 
vitterligt basune: at med Rette 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 323 

Ingen turde, hvis Du fandt for godt, 
Dig formene, heje Himmeldrot! 
Frihed til, at lade Hver betage 
Frihed til din Himmelborg at drage; 
mens Du dog la'r Naade gaa for Ret 
og ej agter videre paa det. 

Maa man dog ej meget mere prise 
Dig for al den Naade, Du bevise 
vil Enhver saa ganske ufortjent, 
ligemeget kjendt og ubekjendt? 
Maa man dog ej meget mere love 
Dig, som stede vil Enhver til Hove, 
blot af Naade, ubegrændset stor, 
ved dit lyngbeklædte Himmelbord ? 
Jo, vi ville alle højt istemme 
til din Lov og Pris og aldrig glemme 
hvad vi skylder Bjergets Majestæt 
lige høj af Hjerte og af Æt. 

Der foreligger snart Svar. P. Nielsen er selv Førstemand; 
han skriver*): 

«Ved at komme til Aarhuus d. 28de Februar seer jeg, man 
søger at sætle mig i et slet Lys hos mine Medmennesker, ja, 
jeg kan næsten sige, hos hele den danske Nation, fordi jeg paa 
en lovlig Maade vil værne om min Ejendom. Sagen er denne: 
I de senere Aar har der den meste Tid af Sommeren mange 
Mennesker besøgt Himmelbjerget, ja den 1ste August 1839 var 
der vist 6 å 700 Mennesker, der kom i alle Retninger over min 
Mark, og det er sandsynligt, at der med Tiden vil komme lige- 
saa mange Tusinder, som der nu kommer Hundreder. Det er 
vist enhver Landmand bekjendt, at paa den Tiid af Aaret staaer 
Sæden i sin fuldeste Flor, og da der gaaer kun en smal Mark- 
vel over min Mark til Himmelbjerget, har jeg i de senere Aar 
fa aet megen Sæd nedtraadt og nedkjørt. Naar Præsten St. St. 
Blicher siger, at Bjerget i fjor kunde have været kjøbt for 20 
Rbdl., da lyver han; det har aldrig været tilfals, ligesaalidet som 
jeg er budet en Skilling for det, men som nogen Erstatning, for 
min Marks Nedtrædelse, søgte jeg om Tilladelse, selv at holde 
Beværtning paa, eller ved Bjerget, men det blev mig nægtet. Vil 
Hr. Blicher forskaffe mig den Tilladelse, da staaer Bjerget for 
ham og Enhver aaben, eller de 1000 Rbdl. han taler om, for 



♦) Se Aarhuus Stiftstid. *»/8 1840. 



324 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Bjerget, da skal han faae det med udlagt Vej over min Mark til 
samme; forresten overlader jeg til enhver Upartisk at bedømme, 
hvem af vi To, enten Præsten Blicher eller jeg, hver efter sin 
Stilling, er meest foragtelig; han sidder i et af Jyllands aller- 
bedste Præstekald, og endog skal der i offentlige Blade tigges til 
ham; eller mig, som boer i en lille Bondegaard, og som til en- 
hver Tiid udbetaler alle de Byrder, der paaligger mig. 

Peder Nielsen, 
Ejer af Himmelbjergs-Gaarden.* 

Dagen efter stikker en anden Jordtrold, der kalder sig Niels 
Pedersen, Hovedet op af Lyngbakkerne og affyrer følgende grau- 
same Salbe: 

«Gjenmæle for en retfærdig Sag. 

Jeg haver nok læst i Josvæ Bogs 7. Cap. 15. Vers, at Den, 
som bliver ramt at være i Band, han skal opbrændes med Ild, 
og alt det han haver, fordi han haver gjort en Daarlighed i Is- 
rael; men jeg havde ikke tænkt, at Peder Nielsen i Rye skulde 
komme i dette beklagelsesværdige Tilfælde, saameget mindre, som 
jeg troede, at her i Danmark gjaldt hverken den jødiske Band, 
eller den romerske, men at enhver skikkelig Mand, som frygtede 
Gud og ærede Kongen, kunde sidde her i Fred og Ro, naar han 
sad paa sit Eget Endogsaa den lille Band er, saavidt jeg veed, 
afskaffet hertillands, og i de lutherske Lande, hvor den endnu 
finder Sted, veed jeg, at ingen Præst kan belæsse Nogen dermed, 
men «t der maae et heelt Consistorium til. Ikke destomindre 
haver dog, som jeg af Aarhuus Avis Nr. 33 [^Vs 1840] •) med 
p Forundring erfarer, Præsten Hr. Steen Blicher i Spentrup 
^nget en Bandstraale mod Eieren af Himmelbjerget, fordi 
vil have sin Eiendom, hvorpaa han har thinglæst Skjøde, 
;ret mod Overløb af Crethi og Plethi, da Stedets Jordbund 
•ce antages derved at vinde mærkeligt i Frugtbarhed. Hr. Pa- 
storen, der staaer i den mildeste af alle Religioners Tjeneste, 
antyder paa en temmelig nærgaaende Maade, at Peder Nielsen 
desaarsag skulde ansees og behandles som Den, der ikke hørte 
til Samfundet, med hvem Ingen vilde æde, drikke, tale, langt 
mindre røre ved — kort sagt, han skulde skyes som en Spe- 
dalsk, saa der for ham ikke var andet tilbage i denne Verden 
end at gaae hen og hænge sig! Hr. Pastoren vil dog just ikke 



♦) Her findes blot et Referat efter Dannevirke for ^Vt 1840. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 325 

ønske eller tilraade Peder Nielsen Saadant, men han forsi kkrer 
dog, at dersom han var Bonde i Rye, vilde han stænge sine Døre 
for ham og aldrig komme hans Gaard saa nær, at han kunde 
lugte Røgen af hans Skorsteen. 

I denne Anledning bemærkes: 

1. Et lovligt Skjøde har, i vore oplyste Tider, en gandske 
anden Kraft, end Præsteband, der egentligen slet ikke gjælder 
mere, og derfor eiheller af en Ordets Tjener burde bruges mere, 
Et Myggestik kan gjøre ondt; men en Præsts Band er fast ikke 
at fornemme. 

2. Man tager sig desaarsag ikke Sligt til Hjerte, især da 
det er en fremmed Præst, langtoppe ved Randers, med hvem 
man ikke haver noget at skaffe. 

3. Vil han lukke Veien til Himlen for Peder Nielsen, saa 
lukker Peder Nielsen Ledet til Himmelbjerget for ham igjen. Lad 
det saa gaae lige op! Peder Nielsen kan meget vel komme i Him- 
len uden Pastor J?/zcAers Tilladelse; men Pasior Blicher kan ingen- 
lunde komme paa Himmelbjerget uden Peder Nielsens Tilladelse. 
Thi Pastor Blicher har ikke Nøglen til Himlen, men Peder Niel- 
sen har Nøglen til Himmelbjerget. Og en Præsts Anathema over 
en skikkelig Mand gjælder ingensteds, men et Skjøde har Kraft. 

4. Var det om Vinteren, maatte Hr, Blicher endda gjerne 
gjøre sig lystig paa Himmelbjerget, men i Augustmaaned kan det 
ingenlunde taales at man kommer hidtrækkende med Kanoner 
paa en fremmed Mands Lod, og tænder Glædesild hele Natten 
igjennem, som er ufordragelig for Jordens Afgrøde. Naar Folk 
\ille lege, saa maae de holde sig paa deres Eget, og ville de 
rende omkaps, saa maae de blive paa Landeveien, men ville de 
brydes og slaaes, som Hr. Pastoren foreslaaer, saa har vi Kroer 
og Vertshuse nok i Landet, hvor Sligt kan skee, og vil de 
svømme, saa er dertil ingen Leilighed paa Himmelbjerget, hvis 
Skraaplan heller ikke er meget indbydende til Dands. At holde 
Taler paa Himmelbjerget er et misligt Arbeide. Synge og æde 
og drikke kan man allevegne. 

5. Det indsees altsaa ikke, hvorfor man med Djævels Magt 
vil gjøre alt dette paa Himmelbjerg el, som er et meget ubeqvemt 
Sted, og som har en Eier, der holder af et roligt Liv og ikke 
er en Elsker af, at overløbes af et ubændigt Publicum, der des- 
uden kan have alt det hjemme, som man render efter her. 

6. Spørges: Hvad vilde Hr. Blicher sige, hvis disse svær- 
mende Patrioter, med en anden Præst i Spidsen, havde udseet 
sig Præstemarken i Spentrup til deres Tumleplads, og kom 



326 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

anrendende midt i Høstens Tiid, og slæbte Kanoner og Pauker 
og Trommer med sig, og tændte en Glædesild i hans Bygmar- 
ker, og gjorde hans Kløvermark til en Dandseplads, og skjøde 
paa fri Haand mellem hans Qvæg og spolerede ham alle Ting? 
Det kan jo, til sine Tider, være gandske behageligt at modtage 
Besøg, men naar man vil have Fremmede hos sig, vil man dog 
helst selv invitere dem, og at Hr. Blicher, i Haderslev Ugeblad, 
byder hele Verden til Gjæst paa Peder Nielsens Lod, er lige saa 
forunderligt, som om Peder Nielsen vilde udstæde et Program til 
en Festivitet paa Hr. Blichers Lod. Hele Verden vilde troe, 
Peder Nielsen var gal. Maaskee vilde man ynke ham, eller lee 
ad ham. Men indespærre ham vilde man gandske vist, hvis han 
ikke blot inviterede en halv Million Mennesker, eller Flere, til 
at møde paa Spentrup Præstemark i overspændt, kort Frak og 
lange vide Buxer, med Kanoner og andre musikalske Instrumen- 
ter samt store Madkurve og Flaskefodre, for at synge, holde Ta- 
ler og Maaltider, brænde Glædesild, løbe, brydes, skyde paa fri 
Haand, dandse og tillige for at svømme, men ogsaa understod 
sig at indbyde Hans Majestæt Kongen til Spentrup, ligerviis som 
Hr. Blicher yttrer, at ville indbyde Allerhøistsamme til Himmel- 
bjerget ! 

7. Hr. Blicher siger, at hvis han var Bonde i Rye, vilde 
han stænge sine Døre for Peder Nielsen; men han kan jo slet 
ikke vide, om Peder Nielsen vilde besøge ham. Saa meget seer 
man dog, at Hr. Blicher lukker dem ude, som han ikke vil 
have ind. Hvorfor maae da ikke Peder Nielsen gjøre det 
Samme? Mod paatrængende Gjæster redder man sig, som 
man kan. 

8. Hr. Blicher siger ydermere, at hvis han var Bonde i 
Rye, vilde han aldrig komme Peder Nielsens Gaard saa nær, at 
han kunde lugte Røgen af hans Skorsteen. Hvorledes gaaer det 
da til, at Hr. Blicher nu, han er Præst i Spentrup, higer saa 
stærkt efter at komme didhcn, hvor denne Skorsteen ryger? Og 
hvorfor opmuntrer han Andre til at trække efler denne Skor- 
steen? Hvorfor vil han absolut have alle Mennesker trukne hen 
til denne Peder Nielsen, med hvem Ingen kan være bekjendt at 
æde, drikke eller tale? Peder Nielsen hænger sig sandelig ikke, 
fordi disse sværmerske Liebhavere til hans Himmelbjerg skye 
ham; derimod var det vel mueligt, at et Overrend, som det, 
hvormed han trues, kunde bringe ham til et eller andet fortviv- 
let Skridt. 

9. Sluttelig formenes, at man meget godt kan elske sit 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 327 

Fædreland og vise det i Gjerningen, uden at man just beiiøver, 

at løbe ind i et fremmed Amt og sætte al Verden Stævne der. 

Hvor Gud frygtes og Kongen æres, der er det rette Himmelbjerg', 

og de, som ville lede Folket, bør arbeide for, at det kan findes 

allevegne. 

Niels Pedersen. > 

Hvem denne Niels Pedersen er, véd vi ikke; selv siger han 
i en senere Artikel*), at tPeder Nielsen er min Fætter og en 
særdeles respectabel Mand>; Fce/Zerskabet skal dog næppe opfat- 
tes altfor bogstaveligt; Navnet er dog snarere et Pseudonym for 
én eller anden af Blichers formummede Fjender. 

Det næste Angreb — i Aarh. Stiftslid. ^% 1840 — kommer 
ogsaa fra en Agrar og har dette Udseende: 

»Steen Steensen Blicher, Himmelbjerget og 

Offerstøtten. 

Motto: »Sundhed, sagde Kongen, Sandhed vil Jeg høre! 
Sandhed taler Jeg. og den min Pen skal føre.> 

Bladet Dannevirke indeholder, efter hvad Aarhuus Sliftstid. 
Nr. 53 forkynder, en Annonce, hvorudi Hr. Pastor Steen Steensen 
Blicher sammenligner Eieren af Himmelbjerggaard Hr. P. Nielsen, 
med den i Samfundet Foragtede, med den der, afskyet som en 
Spedalsk, søgte Frelse ved Strikken, og han tilføier: var jeg Bonde 
i Rye, jeg vilde stenge mine Døre for hom^ og aldrig komme 
hans Gaard saa nær, at jeg kunde lugte Røgen af hans Skorsteen! 
— I Sandhed haarde Ord! og vare de end nedskrevne i liden- 
skabelig Hede, fandtes der end Føie til Harme, saa forekommer 
det mig dog, som et Phænomeen, at den fromme Hyrde, den 
gjæve Dannerskjald, har kunnet huse saa megen Bitterhed i det 
Bryst, hvis skjønne Sange altid fandt Gjenklang i danske Hjerter. 

Hr. Nielsen har kundgjort, «at Adgang til Himmelbjerget kun 
retmæssig kan finde Sted med hans Minde og Samtykke*. Han 
har altsaa ikke spærret Adgangen men blot erindret om den ved 
Lovene fast begrundede og hos Folket stedse høit agtede Eien- 
domsret, i Kraft af hvilken man, hvad Bjerget angaaer, har at 
henvende sig til ham, og vi skjønne ei rettere, end at han har 
havt al Føie til denne Kundgjørelse, naar sees hen til, hvorledes 



♦) Aarh. Stiftstid. */a 1840. 



328 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

der, ham uadspurgt, publiceres Planer til architectoniske Fore- 
tagender, olympiske Lege og Carnevaller paa hans Bjerg. Har 
saaledes Hr. Nielsen intet foretaget sig, der kan beskæmme ham 
selv eller forurette andre, saa maae det i Sandhed oprøre saa- 
vel Forstand som Hjerte, at see en christelig og begavet Præst, 
ved Hjælp af sit aandelige Pund, at knutte ham, den brødefrie 
Mand, saa ubarmhjertigt; og vi føle os forvissede om, at Hr. 
Pastor Blicher ikke vil være impulsiv nok til at faae Manden 
lagt for Had hos Rye Sognemænd, som vel ei heller disse eller 
nogen hans Naboe nu vil finde Røgen af hans Skorsteen mere 
qvælende end før. 

Hvad det nu angaaer at reise en Offerstøtte til Minde om 
Sjette Frederiks Regent fortjen ester, da ærer vist hver Dannemand 
de Følelser, der fremkalde Forslaget; men billige det kunne vi 
ikke alle. Jeg var min hedengangne Konge hengiven af gandske 
Sjæl, og med alle brave Danske erkjender jeg de Velgjerninger, 
hvorfor Danriget har ham at takke! Men dog kan jeg ikke 
stemme for Oflerstøtten ! Den skulde staae paa Himmelbjerget 
for at minde de faae Vandringsmænd, som komme til den noget 
eenlige Egn, om hvad Frederik den Sjette gjorde for sit Rige; 
men, om end det skjønncste Marmor opreises, prydet med Ind- 
skrivter i Guld, om Hans Bedrifter, saa vil den danske Mand 
dog aldrig kunne besøge Stedet, uden at smertelige Erindringer 
om den saa skjæbnesvangre Regjeringsperiode blande sig med 
de Følelser, som Mindestøtten skal fremkalde. Vold og Overfald 
berøvede os vor stolte Flaade, syv tunge Krigsaar forjog Velstan- 
den fra vore Arner, Overmagten adsplittede Tvillingriget, og Lan- 
det nedsank i bundløs Gjeld. 

At afvende disse Nationalulykker laae udenfor den af sit 
Folk saa tilbedte Konges Magt og Viisdom; og visselig for faae 
Fyrster have Prøvelsens Dage været tungere. Man indvende mig 
ikke: Altsaa bør Historien ogsaa tie! Nei, til den ere Begiven- 
hederne med Rette hjemfaldne; Sagaskriveren tilhører det at 
skildre dem, og glemmes vil det da næppe, hvorfor i danske 
Hjerter plantedes for Sjette Frederik en Kjærminde^ som Traditio- 
nen vil bevare uvisnelig gjennem Sekler, naar alle Støtter hen- 
smuldre. 

Aastrup pr. Hjørring, den 5tc Marts 1840. q Gråbert » 

Ogsaa den næste Blæksprutter er Landmand; han fatter sig 
i en næsten latterlig Korthed, idet han giver sit Hjærte Luft i 
følgende expulsive Raab: 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 329 

<Lad mig see, Peder Nielsen! Du holder Dig tappert paa 
dit Himmelbjerg! 

Mallinggaard, den 12te Marts 1840. 

J. Schougaard. » •) 

Al den Galde af andres lader til at have svalet en Del paa 
Blichers egen; i Jyllp. for 23. Marts svarer han sine Angribere i 
følgende ret koldblodige Udtryk: 

<I Aarhuus Avis ere paa eengang gjorte tre Angreb paa 
Underskrevne i Anledning af Himmelbjergssagen. Det ene er 
ikke inhumant, og af den Grund finder jeg mig ikke opfordret 
til at besvare det. De andre ere i en modsat Toneart, og af 
den Grund besvarer jeg ei heller disse. 

At Bjergets Eier er blevet vred, det er naturligt, det var 
der Grund til; og det maae jeg finde mig i. — At den Tredie — 
en Niels Pedersen, eller hvem der ellers kan skjule sig under 
dette Navn — anfalder mig med Haan og Spot, det kan ei heller 
krænke mig. Men skulde hans Bestræbelser for at gjøre Sagen 
selv latterlig, have anden Virkning, end alle Velsindedes Foragt 
— dette vilde smerte. løvrigt er nu den største Vanskelighed 
hævet, da Himmelbjerget med Vei til bydes fal for en bestemt 
Priis — 1000 Rbd. 

Spentrup, den 13de Marts 1840. 

S. S. B.> 

Den øvrige Presse vedbliver stadig at beskæftige sig med 
Sagen; saaledes skriver Randers Avis for 9. Marts i Blichers 
Favør, at det selvfølgelig har været umuligt baade for Peder 
Nielsen og hans <Fætter» al «opfatte den af glødende Fædrelands- 
kjærlighed begeistrede Digters Idee, ligesaa lidt som det Forhold, 
hvori en national Digter som Blicher staaer til Nationen. Peder 
Nielsen troede at kunne tjene en Skillingspenge ved de mange 
Fremmede, der, tildeels efter Læsningen af de blicherske Novel- 
ler, fik Lyst til at besøge Himmelbjerget; han ansøgte altsaa om 
Tilladelse til selv at holde Beværtning der paa Stedet, men det 
blev ham afslaaet, og nu vil han ingen Sammenkomster vide af 
at sige paa sit Bjerg, skjøndt han vistnok kunde være overbeviist 



•) Åarh. Stiftstid. "/s 1840. 



330 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

om, som billigt var, at faae enhver derved paa hans Eiendom 
anrettet Skade rigeligt erstattet*. 

Jyllp. for 21. April lader en Indsender spotte over C. Grå- 
berts Angreb tilligemed «hiint hæse Raab fra Mallinggaard>. 

Derimod er Fædrelandet tilbøjelig til at tage Peder Nielsen 
i Forsvar; det skriver d. 13. Marts s. A. : 

tRedactionen har modtaget en Reclamation fra Jylland mod 
den haarde Maade, hvorpaa flere, navnlig Pastor Blicher, have 
medtaget Eieren af Himmelbjerg, Bonden P. Nielsen, fordi denne 
har gjort opmærksom paa, at Bjerget er hans lovlige Eiendom, 
og at det altsaa ikke vel gik an, uden hans Vidende og Villie, 
at give hele Nationen Stævnemøde paa samme, ja endog uden 
hans Minde at debattere Udkast til archi tektoniske Arbeider osv. 
Idet vi efterkomme den Opfordring at bemærke dette, kunne vi 
ikke nægte, at der er noget saa Ecstatisk i den Maade, hvorpaa 
Ideen om en Folkefest paa Himmelbjerg er bleven lagt Nationen 
paa Hjerte, at det just ikke er at undres over, naar en slet og 
ret Bonde ikke har formaact at følge den; men ligesom vi fin- 
der, at der i Forslaget om en samtidig Lysttour til dette skjønne 
Punct fra Landets forskjellige Egne ligger noget ret smukt, selv 
efterat de overdrevne Fordringer og overspændte Forventninger 
ere fraregnede, saaledes formode vi, at der heller ikke fra Eie- 
rens Side vil blive lagt en saa uskyldig Sag nogen Hindring i 
Vejen. » 

Ogsaa den stærkt problematiske Niels Pedersen er ude endnu 
engang — Aarh. Stiftstd. den 4. April — med «venligst Gjensvar» 
til alle Sider. Han protesterer imod at hans c Fætter* skulde 
udlægge sin Ejendom, selv om den kun bærer Lyng, «til et 
Overdrev for omtrækkende Patrioter*; og efter at have henvist 
Blicher til Salomons Ordsprog 30, 33, siger han, at det skal falde 
ham (O: Blicher) vanskeligt at bevise, <at et saa betydeligt Jorde- 
gods som Himmelbjerget, der af salig Pastor Jensen i hans Pro- 
vinsiallexikon, er tildeelt en Højde af 1800 Fod, virkeligen har 
været tilfals for 20 Rbd.» 

Men nu optræder Dansk Folkeblad for 27. Marts med føl- 
gende Angreb paa Redaktøren af Aarh. Stiftstid. Å. F. Elmquist: 

d Aarh." Stiftstd. Nr. 38 læses en overmaade plump og for- 
argelig Artikel fra Elieren af Himmelbjerget, Peder Nielsen, stilet 
imod Pastor Steen Steensen Blicher. Man kan ikke andet end 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 331 

føle sig oprørt ved, at hiin Tidendes Redaktør har villet optage 
denne Artikel uden at forlange den underkastet saadanne For- 
andringer, at hans Blad ikke blev Stedet, hvor den opbragte 
Raahed, som iqgen bedre Hensyn kjender eller ænser, kunde 
komme tilorde for det større Publicum. Her er ikke Tale om 
bemeldte Eiers Ret til at forsvare sin Tarv, hvor han formener 
den at være krænket eller truet; denne Ret maae man lade ham. 
Heller ikke kan man fortænke ham i, at han vil paatale Ytrin- 
ger af Pastor St. St. Blicher, som vistnok maae være nærgaaende 
for ham; og det er i sin Orden, at han ikke kan føle, at disse 
vistnok overspændte Ytringer ere Udbrud af en reen patriotisk 
Iver for Noget, som den Skrivende ansaae for Stort og Herligt; 
hvortil jeg her endnu vil føie den Bemærkning, at de gandske 
staae i Belysning af den omhandlede Sag, og ikke kunne have 
anden Betydning end den, Publicum, der noksom har Adgang til 
at kjende alle Omstændighederne, kan ville tillægge dem. Men 
naar han imod Pastor St. St. Blicher betjener sig af det Ord: 
flyven, da er dette, seet i Sammenhæng med den tagne Anled- 
ning, et uanstændigt Klammerieudtryk, for hvis Brug han maa- 
skee med Føie kunde sagsøges; og at han paa en høist kræn- 
kende Maade omtaler Omstændigheder i Sammes private Liv er 
lavt og uværdigt og en Forsyndelse mod al bedre menneskelig 
Følelse. Og dog kunde man maaskee her holde den udannede 
og ophidsede Landmand noget tilgode; men i ethvert Tilfælde 
hviler der et stort Ansvar paa Bladets Redaktør, som ved at op- 
tage en saadan Artikel har sat sig ud over een af sit Kalds vig- 
tigste Forpligtelser; og dette Ansvar bliver endnu større, naar 
man betænker, hvilke særegne Hensyn her vare at tage, ikke 
blot til den Paagjældendes Stilling, men ogsaa til den danske 
nationale Digters gyldige Krav paa sine Landsmænds Kjerlighed 

og Taknemmelighed. 

Red.^ [O: F. C. Olsen.] 

Den angrebne Redaktør svarer i Aarh. Stiftstd. for 10. April 
bl. a. saaledes: 

— — — «Min Bevidsthed frikjender mig. — Blichers Angreb 
paa Nielsen har jeg optaget gandske som det fra ham var ud- 
gaaet; jeg har kun gjort min Pligt, idet jeg har optaget Nielsens 
Forsvar paa samme Maade. Min Agtelse for Præsten og Digte- 
ren Steen Blieher har jeg med Glæde grebet enhver passende 
Leilighed til at lægge for Dagen; men man viser ikke sin Agtelse 



^2 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

for eo berømt Mand ved at formeae hans vel obscure, men dog 
i sin Kreds agtede Modpart at komme tilorde jast saaledes, som 
han begjærer det. En Redacteur maae have Frihed til at holde 
en Fejde ude af sit Blad: men har han engang aabnet sine Spal- 
ter for den, tilkommer det ham ikke at foreskrive de Stridende, 
hvorvidt de have at gaae. Run naar Ordet paa begge Sider er 
frit, kan Publicum dømme frit. Man lader derfor Ordene falde 
som de maae, ogsaa i denne Strid! Har Ptder Nielsen forløbet 
sig, indseer jeg ikke. hvad Grund vi, som Blichers Venner, have 
til at beklage os derover. 

Det er betegnende nok, at næsten alle Angrebene paa Bli- 
cher i denne Sag er komne fra agrarisk Hold; hidtil er disse 
hans Angribere dog optraadt enkeltvis, men i nedenstaaende Ar- 
tikel*) jager de ligesom Ulvene i Flok: 

■ Folkebladet og Bonden. 

Der skrives saa meget for Folket i vore Dage, ja vi haver 
endogsaa et eget Folkeblad, hvori der findes meget smukt om 
Folkeoplysning og Folkerettigheder. Navnligen yttrer dette Blad 
ved flere Leiligheder sin Agtelse for Bondestanden^ sin Erkjen- 
delse for denne Stands Værd. Dette tager sig ret skjønt ud paa 
Papiret: men naar det gaaer ud over Papiret ind i det virkelige 
Liv, saa seer vi strax, hvad Folket gjælder, og hvad en Bonde 
er værd. Et mærkeligt Exempel herpaa have vi i den Maade, 
hvorpaa Folkebladets Redacteur, Hr. Overlærer Olsen i Rjøben- 
havn, er traadt op med sin Dom i Sagen mellem Præsten Blicher 
og Bonden Peder Nielsen. Vi, og Mange med os, have fundet 
denne Dom saa uretfærdig og anmassende, at dertil ikke kan 
eller bør ties. 

Hr. Blicher begyndte Striden. Det var ham, der i flere 
ofientlige Aviser paa eengang væltede sig ind paa en fredelig og 
retskafien Medborger med saa grove og uchristelige Ord, at en- 
hver Retsindig maatte forarge sig derover. Han udpegede Bon- 
den P. Nielsen som en Forræder, et forbandet Menneske, et Af- 
skum og Udskud, som ingen Tilflugt havde uden Strikken. Paa 
saadan Maade tør, endnu i vore Dage, en kongelig Embedsmand, 
en Præst og Folkelærer, omtale og behandle en Bonde, ene og 
alene fordi han vil have Fred paa Sit; thi del er vel at mærke 



*) Aarh. Stiflsiid. '* * 1840 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 333 

hans eneste Forbrydelse. Runde Peder Nielsen tie til dette? 
Runde nogen retskaflen Mand ønske, at han havde tiet? 

Han har svaret. Men naar en lærd Mand saaledes overfal- 
der en Bonde, kan Nogen da med Billighed fordre, at Bonden 
skal svare ham ydmygt og artigt, med Huen i Haanden? Hvo 
er den Mand, hvis Blod ei var kommen i Rog ved et saadant 
Overfald! Alligevel finder vi, at P. Nielsen har været meget 
maadeholden, og at Hr. Blicher ingenlunde har faaet Svar, som 
han raabte i Skoven. Bonden tager ikke paa sin Modstander 
med Fløielshandsker, det er sandt; han kysser ikke Svøben, 
hvormed man hudfletter ham, det indrømmer vi. Men han taler 
alvorligt, djærvt, som den jydske Bonde pleier. Navnligen til- 
bagedriver han Hr. Blichers Beskyldning, at han engang skulde 
have villet sælge Himmelbjerget for 20 Rdl., men at han siden 
har skruet Prisen iveiret og hængt sig som en graadig Snylte- 
plante ved det Ædleste og Bedste, Dansken kjender, for at ud- 
suge dets Safter. P. Nielsen skulde have villet aagre paa Fædre- 
landskjerlighedens Bekostning, beskatte sine Medborgeres patrio- 
tiske Stræben, skulde have nedværdiget sig til den foragteligste 
Speculation, og benyttende sig af sine Landsmænds gode Stem- 
ning, have forlangt i Dag 1000 Rdl. for del, han igaar vilde solgt 
for 20 Rdl.! Dersom delle ikke er at paatrykke sin Næste et 
Brændemærke, da have vi intet Begreb om slige Ting. Det er 
værre end et raal Overfald; det er et Saar, som gaaer lige ind 
i Sjælen. Hvo tør kaste den første Steen paa Peder Nielsen, 
fordi han her i sin retfærdige Harme tager Bladet fra Munden 
og siger: *Del er Løgn!* 

Vi beklager af Hjertet, at Hr. Olsen har tordet det, og at 
han har tordet det i en Avis, som kalder sig * FoUcebladeh . Thi 
vi seer heraf, hvor oprigtigt Adskillige af de lærde Herrer, som 
kunne skrive saa smukt om Bondens Menneskerettigheder, i 
Grunden mener det med ham. Hr. Overlærer Olsen farer let 
hen over Blichers Ord, ikke fordi de er saa usømmelige, at man 
næppe kan være bekjendt at gjentage dem, men fordi det er 
— Blichers Ord. P. Nielsens Ord derimod oprører ham, han 
kalder dem plumpe, forargelige, kalder dem Udbrud af en op- 
bragt Raahed, som ingen bedre Hensyn kjender, uanstændige 
Klammeriudtryk, for hvis Brug han maaskee med Føie kunde sag- 
søges, betegner hans Gjenmæle som laut, uværdigt, som en For- 
syndelse mod al bedre menneskelig Følelse, characteriserer ham 
selv som en udannet, ophidset Landmand, osv. 

See, det er den Ret, Bonden faaer, naar det kommer til 

Jeppe Ai«kJ«r: Blicher II. 22 



334 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Stykket. Det er endnu dine Kaar, danske Bonde! Den samme 
Tunge, som priser Kong Frederik, fordi han gjorde Bonden til 
Menneske, udskjælder Dig, naar Du vover at værge Dig som 
Menneske. Hr. Olsen, som finder Bondens Tale plump, nedlader 
sig langt dybere, ikke for at reise Bonden, men for at give ham 
Naadestødet. Blicher maae paasige P, Nielsen, hvad han vil; 
værger P. Nielsen sig saa, faaer han rigtignok Fred for Blicher, 
men saa sidder Overlærer Olsen ham paa Nakken, og han har 
saaledes kun ombyttet een Fjende med en Anden. Vi vidste 
dog ikke rettere, end at Folkebladet ogsaa stred for Trykkefrihe- 
den, allenstund det udgives af Trykkefrihedsselskabet; men des- 
uagtet vil det her forbyde en ærlig Mand offentligen at sige, 
hvad han tænker. At Ordet «Løgn> ikke staaer i Hr. Olsens 
Ordbog uden som «et uanstændigt Rlammeriudtryk, som ikke 
paafører den, der bruger det, en Proces*, er en meget mærk- 
værdig Bekjendelse af en Overlærer. Saavidt vi vide, har dog 
Hr. Blicher endnu ikke sagsøgt P. Nielsen for dette Udtryk, ei 
heller forsøgt at modbevise dets Rigtighed. Han har ei engang 
vovet at paastaae Sandheden af sit Foregivende. Men er Sligt 
ikke sandt, saa maae det være Løgn. Er det Sandhed, maae 
Hr. Blicher have Frihed til at sige dette; er det Løgn, maae P. 
Nielsen vel ogsaa have Ret til at sige dette, thi enhver af dem 
siger da kun Sandheden og dertil maae han vel have Lov. Hvad 
Hr. Olsen især bebreider P. Nielsen er, at han skal have 
opholdt sig ved et mindre behageligt Punct i Hr. Blichers pri- 
vate Liv, eller, som det hedder, nedladt sig til Personligheder. 
Dette benægter vi. P. Nielsen har kun berørt, hvad alle danske 
Aviser have berettet, hvad Hr. Blicher selv i Aviserne har om- 
talt, hvad der altsaa allerede var Offentligheden hjemfalden i ud- 
mærket Grad. 

Personsanseelse bør ikke findes hos en Dommer, kan ikke 
findes hos ham, uden at forblinde hans Øine og bestikke hans 
Følelse. Men Hr. Olsens Dom er ene og alene bygget paa Per- 
sonsanseelse. Var Blicher Bonde, og P. Nielsen en yndet Digter, 
saa vilde Hr. Olsen have holdt med den sidste og følt sig meget 
oprørt ved alt, hvad Blicher i denne Sag har skrevet. Men nu, 
da Blicher er Digteren og P. Nielsen Bonden, skal det gaae ud 
over den Sidste. Men saavel paa det litterære som paa det juri- 
diske Dommersæde spiller Personsanseelse en altfor uværdig 
Rolle til at dens skjæve og uretfærdige Rjendelser ikke skulle 
finde alvorlig Modsigelse og Hjemvisning. 

Et lidet Bidrag dertil have vi hermed villet give. Skulde 



BLICHER SOM HIMMELBJÆR6PRÆST. 335 

Hr. Olsen tage til Gjenmæle mod os, skal vort Gjensvar ikke 
udeblive. 

Vore Navne kan det næppe interessere Publicum at erfare. 
Imidlertid have vi bemyndiget Redacteuren af Aarhuusavisen til 
at forevise enhver, som for ham ytrer det Ønske at kjende dem, 
vort Manuscript, hvori de findes antegnede. 

Tre Jordbrugere i Skanderborg Amt* 

Med denne Artikel løjer Angrebene af, hvorpaa en Indsen- 
der — N, E. S. — benytter Lejligheden*) til at fremkomme 
med nogle saglige Oplysninger om selve Stridens Gjenstand, nem- 
lig Himmelbjærget, som han har kjendt i 30 Aar; thi det er 
ham tydeligt, at de fleste, der har skrevet om Sagen, «kjende 
intet til det Locale*. Han skildrer nu Bjærgets agrariske Ussel- 
hed som saa stor, at det end ikke kan yde Græs til et Faar; 
det har aldrig været dyrket; paa dets Sider voxer tun cendeel 

Enebærriis og andre forknytte Buskvæxler og Smaatræer». 

«Veien op til Bjerget løber igjennem en ussel Sandmark, største 
Delen udyrket*. Der gaar en Sti op ad dets stejleste Side, an- 
lagt ikke af P. Nielsen, men af Omegnens Beboere. «Dets [o: Bjær- 
gets] Beliggenhed er paa en Udkant af Peder Nielsens Mark og 
egentlig Qærn fra hans dyrkede Jord>. Bjærget har i 30 Aar 
været besøgt af alle og enhver «som en uskyldig Navesret», og 
det er skel «med Eierens idetmindsle stiltiende Samtykke*. 

Først da der nægtedes P. Nielsen at holde Kro, begyndte 
han Afspærringen. Der ankes tillige over, at han ikke «ad den 
private Vei» har meddelt Blicher noget om denne Afspærring, 
«men derimod offentlig og triumferende i Aviserne — — og saa- 
ledes søgte at prostituere Steen Blicher, der i god Tro og efter 
hvad der havde gjaldt i Mands Minde, havde indbudet til en 
Forsamling sammesteds*. Efter dette ville vi « meget fornærme 
den jydske Bonde, om vi nægtede, at der kunde ledes iblandt 
Hundrede af disse, uden at findes een, der vilde forholde sig 
som Peder Nielsen*. Forf. føjer dog til som forsigtig Mand: 
«Det er imidlertid ikke vor Mening at ville forsvare de af Steen 
Blicher brugte Udtryk, hvilke vi endog meget maae misbillige*. 

Om P. Nielsen siger han, at han vel har naaet at blive al- 
mindelig bekjendt, men «det er en Ære, Faae vil misunde ham>. 



•) Aarh. Stiflstid, Vs 1840. 

22' 



336 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Ud paa Sommeren toner Blicher atter frem, næsten som om 
intet var hændet, med følgende Opraab [Rand. Av. 'Ve 1S40]: 

Landsmænd! 

Nu har vi ikke ret længe til første August; og Himmelbjer- 
get er ikke flyttet. Skal Sagen, I vide vel selv, blive til Intet? 
Thi Noget — en Skovtuur, et Skovbal — det er det samme som 
Intet. Landsmænd! Skal det blive til Meget, saa stræber nu og 
kalder sammen! Fortæl dem baade her og der: hvilken herlig 
Udsigt der er fra Himmelbjerget: mod Syden lige ned til Eide- 
ren, mod Norden langt ud over Skagen, og mod Øst et langt 
Stykke paa hiin Side Øresund. Fortæl dem: at man paa dette 
Bjerg kan see ind i Fremtiden, øine virkeligt Borgersind, Na- 

: tionalkrafl — ikke i Munden allene, men ogsaa i Aanden, i 
Hjertet og — i Haanden; ja siig dem: at man grandgivelig øiner 

. et scandinavisk Forbund, vævet af et langt stærkere Stof end 
salig Margrethes Treslæt, som salig Hansen skar af i Væven. 
Forsikkrer dem om: at her tænker Man aldrig paa at bryde 
ned, men paa at bygge op: ikke paa at løse, men paa at binde: 
ikke paa at omstyrte Tronen, men paa at grundfæste den. Konge 
og Folk skal være eet som Hoved og Krop: da vil, og da kan 
Hovedet føde og vederqvæge sit eget Kjød; at hade det, vilde 
være, at hade sig selv. 

Bring dem og saa smaat i Erindring om: at Sovesyge har 
været epidemisk herinde i mange, mange Aar, og har foranledi- 
get store og smertelige Amputationer. Sover man ogsaa nu over 
sig — sover over 1ste August, saa: god rolig — dog Nei! det er 
da ikke mueligt; her er dog Folk oppe endnu, som baade kunne 
og ville holde Øinene aabne, uden at behøve Spielker paa dem. 
Saa rører Eder da, I unge og raske Mænd! Ogsaa I Ældre, der 
ikke tvivle om gamle Danmarks Foryngelse! Og I, som bare 
i^amle Liremand til Vognen*), bærer dog ikke hans skjøn- 
Haab til Graven! 

Spenirup i Skjærsommer 1840. 



*) Hermed sigter Blicher til den Fest, som de kjbhske Studenter 
iiavde arrangeret til hans Ære 27. Maj 1840 paa Enighedåværn, og som 
endte med at Studenterne bar ham i Triumf til Vognen. Følgende Sang 
af Ploug blev under Festen afsungen: 

En «Trækfugl> kom herhid til Sjølunds Vange, 
den bragte tit med Vaaren sine Sange; 



BLICHER SOM HIMMELBJÆR6PRÆST. 337 

Peder Nielsen var ikke sen til at svare — i Aarhuus Stiflstid. 
for 4. Juli: 



paa Jyllands golde Hede 

der hæved den sin Røst, 

der bygged den sin Rede, 

og sang af fulde Bryst. 
Skovens Fugl lytted til dens Stemme, 
Herthas Børn over Hav fornemme 

glad dens Sang. 

Den sang saa tidt om Fuglene paa Heden, 
endskjøndt den selv er bedste Fugl i Reden; 

i lukte Kæmpehøie 

den titted stundom ind, 

den saae i Danskens Øie, 

den saae i Danskens Sind; 
derfor naar den sin Stemme hæved. 
Hjertet ved Hjemmets Toner bæved 

i vort Bryst. 

Men ak! Du er kun Trækfugl her paa Øen, 
og snart Du hjem Dig svinger over Soen! 

En Green vi derfor byde 

Dig her af Bøgens Læ; 

den vil paa Heden skyde 

til Mindets fagre Træ; 
denne Stund vil Du ikke glemme, 
denne Stund vil vort Hjærte gjemme 

med din Sang. 

(Se Rand. Av. ^e 1840. Sml Fr. Barfod i Aftenlæsning VI [1863]. 
S. 17—18). 

Følgende Brev til Etatsraad Tang paa Norre Vosboi*g staar i Forbindelse 
med dette Kjøbenhavns-Ophold: 

Højtagtede kjere Hr. Tang! 

Den 3die Mai reiste jeg i et højstvigtigt Anliggende til Kbhvn. Den 

4de d. M. kom jeg hjem og forefandt Deres venlige Indbydelse til 26. 

Mai paa Nørrevosborg. Post Festum altsaa! Men om jeg endog havde 

faaet Deres Brev i rette Tid, vilde dog en 14 Dages Feber, der holdt 

mig saa meget længere tilbage i Kbhvn., forbudet mig at opfylde Deres 

og mit eget hjertelige Ønske. — De vilde da ikke forsmaae min hjertelige 

Lykønskning, skjøndt den kommer saa seent, og forsikkre Deres Hustrue, 

at jeg haaber at opleve den Dag, da jeg i Deres gamle Ridderborg kysser 

hendes Haand. Med Højagtelse og Hengivenhed ærbødigst 

S. S. Blicher. 
Spentrup % 40. 

[Fru Valeur, Nnrre VosbonJ.) 



338 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

* Himmelbjerget er vel ikke flyttet, og jeg heller ikke; men 
idet jeg henholder mig til mine tidligere Annoncer denne Gjen- 
stand betræiTende, erklærer jeg herved: at intetsomhelst Besøg, 
langt mindre nogen Forsamling, uden min udtrykkelige Indvil- 
gelse, tillades paa bemeldte Bjerg, førend man har sikkret mig 
antagelig Erstatning for det Tab og Skade, jeg og min Eiendom 
derved foraarsages. 

Himmelbjerggaard ved Kye, den 4de Juli 1840. 

Peder Nielsen.* 

At dog ogsaa Peder Nielsen er ifærd med at trættes af 
Rampen, derom vidner følgende Skrivelse, som han efter en 
Henvendelse fra Jyllandsposten har tilstillet dets Redaktion*): 

«Som Svar paa Redactionens meget Ærede af 7de dennes, 
undlader jeg ikke at meddele: at jeg med Fornøielse vil ind- 
rømme Himmelbjerget til Brug ved den forehavende Folkefest i 
August d. A.; men da dette vil medføre betydelig Skade paa 
Græsningen saavelsom andre Ting der i Nærheden, og jeg der- 
hos ikke vel kan taale at gjøre nogen Opoffrelse i den Hen- 
seende, saa maae jeg derfor begjære en billig Erstatning, som ei 
kan være ringere end 40 Rbd., der kun er en Ubetydelighed, 
naar de lignes paa Enhver; men det bliver en Hovedbetingelse 
herved, at disse Penge betales mig forud, eller og at jeg stilles 
antagelig Sikkerhed for, al de skal vorde erlagte den Dag, Fe- 
sten holdes; thi det vilde være forbundet med altformegen Van- 
skelighed for mig at indkræve disse hos hver Enkelt, da Bjerget 
er uindhegnet og ikke kan aflukkes. For Beværtningen vil jeg 
selv sørge, og det er derfor en Selvfølge, at ingen Anden ved 
denne Leilighed dér kan tilstedes nogen Udskjænkning eller Fal- 
holdelse af Fødevarer, med mindre man derom træfifer nærmere 

Aftale med mig. 

Ærbødigst 

Peder Nielsen.* 

Himmelbjerggaard pr. Rije, å. 12. Juli 1840. 

Saaledes stod Sagen, da Christian den Ottende og Charlotte 
Amalie eskorterede af 50 ridende Sognefogder aflagde Besøg paa 
Bjærget Onsdagen den 29. Juli 1840. Begivenheden omtales med 

♦> Se Jijllp. Vi 1840. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 339 

Stor Honnør i Aarh. Sttd. for 31. Juli. Kongeparret var meget 
indtaget i den smukke Udsigt og Kongen udbragte et Leve for 
•enhver tro Jyde>. 

Paa Nedfarten « tiltalte Deres Majestæter med venlig Nedla- 
denhed flere af Mængden*), bl. a. Bjærgets Ejer Peder Nielsen, 
der anmodedes om at indfinde sig hos Hans Maj. Kongen paa 
Silkeborg, da Allerhøjstsamme ønskede at bringe det dertil, at 
der paa Himmelbjerget til alle Tider kan være fri Adgang for 
Alle og Enhver.' 

At denne Fremstilling af Sagen næppe helt er den rigtige, 
derom vidner en Skrivelse af 10. Novb. 1840 fra Amtmand Lind- 
holm til Rentekamret; efter her at have meddelt, at der nu 
efter < allerhøjst mundtlig Befaling* er opsat en Kontrakt af "/» 
1840**) om *Brugs- og Frugtsreiien af Himmelbjerg-Kub [o: Kollen] 
— mellem Herredsfoged Wittusen og dets tidligere Ejer Peder Niel- 
sen, fortsætter Amtmanden: 

— — — «Næst nu ærbødigt at /bemærke, at jeg netop den 
Dag, da Kancelliraad Wittusen modtog allerhøjst Befaling til at 
træde i Underhandling med Peder Nielsen, ikke var tilstæde paa 
Silkeborg og derfor ikke er vidende om, paa hvilken Maade Be- 
falingen blev givet, men at jeg bestemt erindrer, at der ved den 
Samtale, jeg enkelte Dage forud havde angaaende fornævnte 
Gjenstand med Hans Majestæt, kun var Spørgsmaal om en aar- 
lig Godtgjørelse til Peder Nielsen, men ikke om nogen Kapital- 
Udbetaling — — — giver jeg mig den ærb. Frihed etc. — — » 

At det imidlertid trak ud, før Tingen kom i den rigtige Or- 
den, ser vi af nedenstaaende Skrivelse til Herredsfogden: 

<Jeg tillader mig herved ærbødigst, at bede Deres Velbyr- 
dighed om behagelig at drage Omsorg for, at det passende 
Salg af Himmelbjerg Kul vorder bragt i Erindring hos høie 
Vedkommende, da jeg ikke veed nogen Anden, til hvem jeg 
i denne Sag har at henvende mig. 

Ærbødigst 

Peder Nielsen.* 

Himmclbjcrggaard. d. 9. Mai 1841. 



'^) Her forefaldt det lille morsomme Replikskifte om Naturskjønhed 
mellem Dronningen og Bondekonen — formodentlig Peder Nielsens davæ- 
rende Ægtemage. Mette Knudsdatter (f 1849): Dronningen: <1 boer i en 
dejlig Egn, Mor!> Mette: <Ja; men Hun ka* missæl trow, den æ baar!» 
(Se J. P. Trap: Danske Billeder fra Land og Sø, Nr. 34.) 
♦♦) Bekræftet af Kongen '* » 1841. 



340 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Om Afstaaelsesmaaden fortæller Peder Nielsen selv i en langt 
senere Skrivelse [^Vs 1871]. Det ses deraf, at han skulde have 
«en efter Kongens nærmere Bestemmelse af det Offentlige udste- 
det paa 1000 Rdl. Sølv lydende og 4 % Renter bærende Obligatio- 
ner, af hvis Paalydende jeg kunde vente udbetalt Halvdelen af- 
dragsvils med saadanne Beløb, som Kongen maatte forgodtbe- 
finde, hvorimod den anden Halvdeel skulde efter min Død til- 
falde mine Arvinger ».*) 

Denne Ordning blev truffet for at ikke P. Nielsen skulde 
smyge sig fra de Forpligtelser, som han havde til at vedligeholde 
Stierne og Vejen op til Bjærget. Men da Vejen var bleven over- 
taget af det Offentlige og selve Himmelbjærget den 30. Aug. 1870 
hel og holden var bleven Statens, saa P. Nielsen havde afstaaet 
ikke alene Brii^^retten, men selve Ejendomsretten til dette om- 
tvistede Punkt, var der ikke nogen større Anledning til at opret- 
holde den gamle Ordning, hvorfor det tillodes Peder Nielsen frit 
at disponere over den første Halvpart af Summen i 1877, og den 
17. Jan. 1879 faar han — med Arvingernes Billigelse — Disposi- 
tionsret over Resten. 

Dermed havde Himmelbjærget omsider rystet denne Kobolt 
af sig, der havde stillet sig til Kamp mod Tidsaanden med en 
Tøjrekølle under Armen. 

Denne lille Konge-Handel mellem Bonden og Landsfaderen 
gav Grundtvig Lejlighed til i Dansk Samfund i 1840, den 8. Sept. 
— Christian den 8des Fødselsdag — at fremsige følgende her- 
lige Vise**): 

Kong Christian sad paa Silkeborg 

hos Jyder tro og hulde, 

til Glæde vendt var Danmarks Sorg 

til Solskin Regn og Kulde! 

da stedtes brat for Kongen ind 

god Kæmpe af de rette, 

Hr. Holger axlede sit Skind 

og bar til Borg sin Trætte. 

*) Paa dette Tidspunkt (1871) har P. Nielsen opdaget, at de 6 SUts- 
obligationer, som han ^/lo 1841 havde modtaget til Værdi 1000 Rdl., nu 
paa Grund af den synkende Kui*s er dalede ned til kun 830 RdL Værdi. 
Han beder bønligt Regeringen dog atter give Summen dens rette Runding 
opefter, da han jo er uskyldig i, at Statens Aktier ei sunkne, siden han 
tingede med Kongen om sit Himmelbjærg; men Regeringen resolverede, 
at det maatte have sit Forblivende med de 830 Rdl. 



«* 



) Se X. K S. Grundtvigs Poetiske Skrifter 6. 386—88. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Hr. Konge,! sagd« han og trak 
Per Nielsen op af Lommen, 
I have skal saa mange Tak, 
vil I abige Dommen I 
For Himmelbjerget under Sky 
)eg kastet har min Handske, 
han kalder sig Per Nielsen Rye, 
og Jeg er Holger Danske. 




Om hum. som har med Frugl og Flid 

det grenne''Gudlijem værget, 

det gjaldt i Nord fra Ariids Tid: 

• han Ixir paa Himmelbjergtt'. 

Ji'g har endnu mit Gjallarhorn 

og IhjTfndal ved Side, 

hvad regner Jeg i'er Nielsens Korn, 

naar Jeg tii Tnps vil ride. 



342 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Kong Christian smiled under Skind 

med Fjerde Christians Øje; 

med Blik i Sky og Smil paa Kind 

han gransked Sagen nøje, 

han jævned Trætten snildt og snart, 

gav, blid og ubesværget, 

Per Nielsen Penge for sin Part 

og Holger Himmelbjerget. 

Hil være da Kong Christian, 

han fylder Aar med Ære. 

af Daners Drot i fremmed Land 

skal Konger Konsten lære: 

For Folkets Hu sit røde Guld 

ej spare Kongehaanden ! 

For Kongens Krone, tro og huld, 

da kæmper Folkeaanden. 

Nu rider Holger op og ned 

ad Himmelbjerg med Ære 

og holder med Per Nielsen Fred, 

som det sig bør at være; 

end op ad Bakke som en Raa, 

den gamle * Guldtop* springer« 

og det er Lyst at høre paa, 

naar Gjallarhornet klinger. 

Paa Himmelbjerg nu sætter Bo 

vor gode danske Vætte 

og taaler ej paa Gyngebro 

Spilop af nogen Jætte; 

nu Danmark lukt med Bølgen blaa 

kan le ad Fjender bistre, 

til Gude mørket falder paa, 

og Mispels Sønner gnistre. 

Saa længe Holger har sin Hest, 

og disse Lys de brænde, 

er Kongens Fødselsdag en Fest 

for danske Ungersvende: 

i Takt med Gjallarhornets Klang 

fra Himmelbjergets Tinde 

skal tone Danmarks Frydesang 

og krone Christjans Minde*). 



*) Peder Nielsen skildres af Folk, der har kjendt ham, som en stneb- 
som, men stærkt paaholdende Mand. Paaholdenheden kan have haft sine 
gode Grunde, thi hans Ejendom var skarp og lille, og Børneflokken meget 
stor; i sine tre Ægteskaber var han bleven Far til 15 Bern; deraf levede 
i 1878 dog kun Vs. Han holdt lidt Gjæstgiveri for Folk, der 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 343 

— At al den Skriven frem og tilbage — nu Blichers Opfor- 
dring til alle og enhver om at komme, saa Per Nielsens Raab 
til Godtfolk om at pakke sig bort — har forvirret Publikum og 
faaet det til at holde sig paa Afstand, er ikke at undres over. 
Den 1. Aug. 1840 blev da kun et nyt Nederlag for St. Blicher. 
Man læser hans egen Beretning om Festen*): 

Himmelbjerget. 

Endskjøndt nogle foregaaende Bekjendtgjørelser i et Par af 
de offentlige Blade om en Sammenkomst paa Himmelbjerget 
allerede i Onsdags i forrige Uge**) truede den fra iQor til 1ste 
August berammede Fest med Opløsning, idet de fleste af Om- 
egnens Beboere, og af de tre nærmeste Kjøbstæders, ilede did 
den 29. Juli, og Qernere Boende ikke kunde erholde hiin ube- 
timelige Forkyndelse tidligt nok for at følge Samme, men, des- 
værre! i rette Tid til at holdes reent borte: saa var der dog 
saa Mange, der ikke lode sig omdreie, men holdt fast ved den 
første Idee, at Forsamlingen iaar den 1ste August ikke var min- 
dre end forrige Gang — kun af Bondestanden havde færre ind- 
funden sig, eftersom de saa stakket iforveien havde sinket sig 
en Dag fra den iaar saa vanskelige Høbjærgning. Vi saae saa 
langelig efter Kjøbenhavnerne, efter Øboerne, efter Sønderjyderne, 
Vesterjyderne. Vi udsatte — drevet af Haabet — Festlighederne 
til tvende Timer før Solens Nedgang — Haabet beskæmmede os. 
Dog, Cuirasserernes udmærkede Regimentsmuslk svigtede ikke, 
endskjøndt den ogsaa havde faaet Afbud underhaanden, end- 
skjøndt de vakkre Musici havde spillet foran umiddelbart i 8 
Dage, og bivouaqveret ligesaa mange Nætter. Efter Majestæter- 
nes Afreise fra Silkeborg ilede de til Himmelbjerget, hvor de 
forherligede Festen og frydede Hjerterne med deres skjønne 
Kunst. Klokken 6 om Eftermiddagen hidkaldte et Concertslykke 



Kollen. Han skal ikke have været helt ueffen til at fortælle en Historie, 
og han gjorde det gjærne. 

Under sin Avisfejde med St. Blicher skal han have modtaget Hjælp 
af Prokurator Hald paa Laven Hovgaard; ogsaa en Lotterikollektør Store- 
Hansen i Aarhus nævnes blandt hans Spyddragere. 

Han døde i Følge Hye Kirkebog 9. Okt. 1885. 79 Aar gi. (Srol. Døds- 
annoncen i Silkeborg Avis 'Vio 1885.] 

♦) Rand, Av. 6. Aug 1840. 
•*) Hermed sigtes til en Fest d. 29. Juni, hvor Sneedorff-Birch, umiddel- 
bart efterat Kongen havde forladt Bjærget, holdt en Tale til Minde om 
Niels Ebbesen og hans 500 Aar gamle Daad. [Se Rand, Av. *h 1840.J 



344 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

de omkring Bjerget lystvandrende Gjæster. Derpaa intoneredes 
af de 10 Musici: 

tOp af Nordhavs dybe Vande kneiser«, 

hvorpaa den blev afsungen firstemmigt, og af hele Forsamlin- 
gen*). Efter et Ophold gik «For Sverrig» paa samme Maade. 
Og endelig «For Danmark*. Derpaa fremtraadte Underskrevne, 
og talte som følger: 

<Idag et Aar var her den første Folkeforsamling, om hvil- 
ken blev skreven Noget, talt Mere, og snakket maaskee endnu 
Mere. Saaledes have Nogle kaldet den *en Tidsfordriv*. Denne 
Yttring har ret inderiigen glædet mig; thi den viser: at Man er- 
kjender dette vort Himmeibjergvæsen som et Middel til at for- 
drive forrige Tiders Søvnagtighed, Sløvhed, Selviskhed, National- 
fordomme, med meget Mere af Fortidens Suurdeig. Man har 
ogsaa sagt: «at denne hersens Commerce kunde være rar nok 
for hvem, der ikke havde Andet at bestille*. Godt! — godt for 
Den, der vil og tør knibe een Dag af tre hundrede og fem og 
tredsindstyve fra sin Bestilling til en Fornøielse som denne. Jeg 
vil ikke tale om Musikken og Dandsen; den kan Man have i 
hver en Bye, og naar Man behager — ikke heller om Skoven 
her; for vi har Skov saa mange andre Steder — ikke heller om 
Søen hernede; for vi har saamænd Vand nok baade inde i Lan- 
det, og udenfor Landet — men der er en anden Fornøielse — 
hm ! jeg har ikke nødig at udmale den, eftersom vi vel Alle dele 
den med hverandre. Men lad mig blot spørge, om der ere 
mange renere og ædlere Fornøielser, end saadan Folkeharmoni- 
musik? end saadan Sværmen i Haabets grønne Lund? end saa- 
dan Kildereise, hvor Vældet er Danskheds, Fædrelandskjerligheds 
Helligkilde. Brødre! dette er ogsaa en Stænderforsamling; men 
her udgjør Kriger og Geistlig, Borger og Bonde, Læg og Lærd 
ikkun een Stand. Nu — desto enigere kan den være og blive. 
Her er ingen særlige Interesser, ingen modsatte Fordringer; kun 
denne ene: det elskede Fødelands kraftige og varige Foryngelse. 
Kjerlighed til Kongen, Agtelse for Loven, indbyrdes Troskab — 
det er Himmelbjergets uforanderlige Matricul. Landsmænd! 
Slutsteenen til en Bygning, jeg nødig vilde ansee for et Laft- 



*) Et mærkeligt Exempel paa Musiktalent og Kunstfærdighed: Ingen 
af Udførerne havde nogensinde hørt de tvende første Melodier; og dog 
bleve de først et Par Timer forud ypperligt arrangerede saavel for Vocal- 
som for Instrumental-Musik. [Bl.* Bemærkning.] 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 345 

castel, ligger i det Haab: at de tre nordiske Riger ville ivrigt og 
ærligt reparere trehundredaargammelt Brøstfæld; og at dette Fri- 
murerarbeide maae kunne staae for Syn og for Oversyn! Den 
store Bygherres Velsignelse over det treenige Norden!* 

Mange af Tilhørerne raabte hertil «A/nc/i/» og derefter lød 
et tredobbelt Hurra for de tre Broderlande. — Nu fremtraadte 
Præsten Mag. [FrJ Hammerich i Starup og holdt en livfuld og 
kraftfuld Tale. Og — Æmnet var det samme — det scandi- 
naviske — der kortelig antydedes i den forriges Slutning; Tilhø- 
rernes Bifald ligesaa*). Da begge Talerne til dette Øieblik havde 
været personlig ubekjendte for hinanden, og ei heller havde 
givet hverandre mindste Vink om, hvad de vilde fremsige: saa 
viser denne deres Tankegangs lige Retning, at de havde tolket 
et intet mindre end individuelt Ønske. Herpaa fremsagde For- 
fatteren til sidste Tale et længere lyrisk-historisk Digt, der i store 
og skjønne Variationer ligesom com menterede over den første 
Talers Sange. Han ledte ogsaa herved vor Erindring tilbage paa 
de olympiske Lege, hvor Digtere (ogsaa Talere, Historieskrivere 

— Herodot f. Ex.) i mundtligt Foredrag overgave deres nyeste 
Frembringelser til Landsmænds Nydelse og Dom. — Allerede nu 
iaar saaledes et nyt og herligt Tillæg for Himmelbjerglegene! 
Flere ville visselig følge efter. Tilsidst bleve de tre Slutnings- 
vers afsjungne. Men Sangen til Majestæterne, der netop var be- 
regnet paa Høisammes forhaabede Nærværelse, maatte gjemmes 

— i Haabet — til næste Gang. Nu dandsedes en Timestid; og- 
saa her saaes kun een Stand — een Quadrille. Dandsen fort- 
sattes derefter nede i Rye Kro, hvor Værten med Gjæsterne 
maatte beklage, at ogsaa han ved hine ukaldede Avisartikler blev 
forhindret fra at forsyne sig med Færskeri, saa man maatte 
nøies med koldt Kjøkken, hvorhos dog ikke savnedes gode 
Drikkevarer, saasom: Madeira, Portviin etc. elc. Før Adskillel- 
sen enedes, efter Hr. Mag. Drejers Forslag, han, Artilleriofficer 
Lunddal, Mag. Hammerich og Undertegnede, om at danne en 
Commitee, og at indbyde Redacteuren af Dannevirke, samt endnu 
To eller Tre i andre Rigets Egne til at forene sig med Oven- 
nævnte, i den Hensigt: at organisere og ordne Festen, med alt, 
hvad den vedkommer — Alt saa betids, at Enhver længe forud 
kan vide, hvad der er at vente: ligesom Gommitenterne, hver i 
sin Kreds, ville samle Subscribentere, paa det Gjæstgiveren kan 



*) Forfatteren vilde opfylde mange Ønsker ved at lade den trykke. 

|B1.' Anm,] 



346 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆ5T. 

være belavet paa, hvormange omtrent han vil faae at beværte. 
Naar han saaledes kan vorde nogenlunde vis i sin Sag, tilbød 
han sig at sørge selv for Telte, samt for een tilstrækkelig stor 
Forsamlings-, Spise- og Dandsesal og andre Localer til Hvile- 
sted. I det allerlængste om to Maaneder venter Man at kunne 
forelægge Publicum Resultatet af Commiteens Forhandlinger, 
næmlig: et fuldstændigt og nøiagtigt Udkast til Festens Anord- 
ning fra Begyndelse til Ende, indrykket i de offentlige Blade og 
Tidender. 

Nu da tilsidst den glædelige Efterretning: At Hans Maje- 
stæt Kongen har afkjøbt Peder Nielsen Himmelbjerget*) og 
saaledes aabnet sit Folk fri Adgang til Samme. Hvor meget 
frydefuldere lykønskede vi ikke adaare den ny Eier paa dette 
vort Yndlingssted! 

Spentrup, den 3die August 1840. 

S. S, Blicher. 

Det har sikkert gjort Blicher ondt, at P. Chr, Koch og Søn- 
derjyderne blev borte. Koch elskede han. I Slutningen af Juli 
1840 læser man i Dannevirke følgende Digt til denne hans 
nye Ven**): 

Herinde paa Halvøen findes en Kok; 
den galer saa liøit, at man hører den nok, 
saalangt som Ledet af Dannevang hænger, 
ja paa alle Kanter et godt Stykke længer; 
den galer til Dag: cVaagn op! Vaagn op!> 
cRyst Søvnen af den forsovede Krop!> 
Paa Dannevirke slaaer med sine Vinger, 
og Dannebroge til Kampen svinger — 
til Kamp for Danskhedens Liv og Seir 
den uafladelig ligger i Leir. 

Hil være Dig, aarvaagne kjække Hane! 
Sydjyderne flokkes omkring din Fane! 
Nordjyder og Øboer række Dig Haand! 
At knytte til Fasthed det slappede Baand! 

Vel er jeg gammel, men ikke kold — 
en Steen jeg triller hen til din Vold. 
Vel er jeg fattig, men ei paa Ord; 
og hvad jeg siger, jeg mener og troer: 
<I hele din Virken Gud være Dig næst!» 
Det beder og haaber den Spentruper Præst 



*) Handelen dog først endelig afgjort 23. Aug. 1840. 
♦♦) Her efter Rand. Av. "A 1840. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 347 

Kort efter slutter han en Anmeldelse af Kochs Sprogkort 
over Sønderjylland saaledes: 

<Da! det nye Dannevirkes Gjenopbygger og Forkæmper! 
Paa den danske Histories Tavler skal Saga ridse dit Navn med 
uadslettelige Træk!> 

(K^. Bibi.] 

En Maanedstid efter sender han Dannevirke nedenstaaende 
fVs 1840]: 

Tydsk Vægtersang i Danmark. 

Jeg havde løbet fra Spentrup dér paa hiinside Randers for 
at besøge en Kjøbmand i Haderslev. Det var hverken for at 
kjøbe eller sælge, men for at vexle. Den samme Kjøbmand har 
nemlig en Slags Mynt, som hedder <Ideen. Disses Værdie no- 
teres rigtignok ikke paa Børsen; men sommetider skeer det, at 
de nedtrykke Guinéerne. — Men det var da ikke det, jeg vilde 
sige. — Saa havde jeg da gjort recht gute Geschåfte — (man 
mærker nok, at jeg begynder allerede at tydskes; — og gaaer 
hjem til Gjæstgivergaarden. Inden jeg naaer samme, kommer 
mig imøde en Mand, som giver sig til at synge: <Die Klok hat 
sehn geslagen*. Jeg antog ham for en Spillefugl, der var kom- 
men fra et godt Laug og vilde parodiere Tydsken. Jeg tog fejl 
som jeg saa ofte gjør: det var virkelig Alvor; og Sangeren var 
en germaniseret Nørrejyde. Han havde antaget den tydske 
Vægterreligion, og skreg af fuld Hals for at dysse sine Lands- 
mænd isøvn. Naa! sov Du da ogsaa, lille Koch! eller, om Du 
hellere vil, saa vaag, for at høre, hvordan de andre snorke! 

Din 
S. S. Blicher, 

Ufortrødent tager Blicher nu fat paa Forberedelserne til 

næste Himmelbjærgfest og udsender bl. a. følgende Brev — vist- 
nok til Fr. Hammerich: 

Spentrup, *Vii 40. 
Højstærede Hr. Broder! 

En Forsinkelse, i hvilken jeg er aldeles uskyldig, giør at 
vedlagte nu først tilstilles Dem. — Finder De Adressen saa- 
ledes, at De vil underskrive den, da beder jeg: at De vil 
sende den til Kjøbmand P. Chr. Koch i Haderslev med An- 
modning, at han skikker den til Redacteur Hr. Ove Thomsen 



348 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

i Odense. Derfra skulde den gaae til Hovedstaden for at er- 
hverve sammesteds to eller tre Meddeltagere i Festens Besty- 
relse. Dersom Deres Broder er i Staden, og De troer, at han 
vil slutte sig til os, var det vel rigtigt først at skrive ham 
til, paa det han kunde betids vælge Een eller Flere Medbesty- 
rere, naar Adressen da havde erholdt alle sine Underskrifter, 
maatte den overrækkes Kongen. — Til at bestride Omkostnin- 
ger ved Musik, Illumination («Blaalys»), Kanonskud, vil det 
vel være den bedste Fremgangsmaade : at enhver Bestyrer sø- 
ger i sin Kreds at samle Subscribentere til Deltagelse i Fe- 
sten, og at derhos disse tegne sig for et Bidrag, om dette end 
er lidet. Skulde der i sin Tid blive tilovers, kunne jo alle 
de Bidragydende have Stemme med Hensyn til Anvendelsen. — 
Subscribentlisterne bedes sendte snarest muligt til Underteg- 
nede, paa det at Kroemanden i Rye kan vorde underrettet 
om, hvor mange Gjæster han omtrent kan gjøre Regning paa. 
Thi saaledes er han villig til at sørge for tilstrækkelig Bevært- 
ning, Teltes Anskaffelse, endog for Opførelse af en stor Pavil- 
lon til Dands, Gonversation o. s. v. , om Vejret skulde blive 
ugunstigt. — Jeg har sendt en Deel Exemplarer af medføl- 
gende trykte Beretning om sidste Fest til Sverrig. Een af de 
kjøbenhavnske Bestyrere vilde nemmest kunne sørge for at er- 
holde Underretning om: hvormange Deeltagere omtrent kunde 
ventes derovrefra. — Udgjorde de et nogenlunde betydeligt 
Antal, maatte de vel rettest leje et Dampskib til Aarhuus, og 
en Medbestyrer dér itide erhverves, paa det han kunde 
sørge for Befordring. 

Spentrup, November 1840. 

[Richard Meyer.] S. S. BUchcr. 

Først paa Aaret 1841 skriver han nedenstaaende karakteri- 
stiske Brev til Vennen Koch: 

[Udateret] 

Min Hjerteven ! 

Her har Du Noget, som jeg haaber vil faae Rum i dit 
politiske Hoved. — Jeg har sendt et Exemplar til en Stock- 
holmsk Ven; bare det kommer til ham! thi det er længe si- 
den, jeg afsendte en Deel Exemplarer af sidste Himmelbjerg- 
forhandlinger og Sangene til Gøtheborg; men intet videre hørt 
derfra. — Næsten alting gaaer for mig med Lodder. Fattig- 
dom med Sorger, der ere endnu værre, er min Løn og min 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 349 

Tidsfordriv. For at raade Bod paa den første, søger jeg nu 
Rise paa Ærøe, men med svagt Haab*). Faaer jeg det, kom- 
mer jeg Dig et godt Stykke nærmere. — I andet Fald kom- 
mer jeg dog til at lade sælge en betydelig Deel af Indboe 
etc, uagtet hvad jeg eier vilde give tilstrækkelig Pant for min 
Gjæld 1500 Rdl. Men hvem vil hjelpe mig? 

Jeg troer nok, at Du vilde, men kan ikke, og saaledes er 
endda flere. 

Gud give Dig en blidere Skjæbne! 

Ganske Din 

S. S. Blicher. 

Ud paa Sommeren skriver han nedenstaaende til Laurids 
P. Skou i Sommersted ved Haderslev: 

Spentrup. den 5. Juni 1841. 
Højstærede! 

Nylig hjemkommen fra en temmelig lang Reise, forefandt 
jeg Deres mig saa behagelige Brev. — De kalder Dem selv 
Bonde? Er Bonden en Dannemand, agter jeg ham høiere end 
den Herremand, som ikke er det. Det vækker min Beundring, 
hvorledes allerede i den Alder, uden Andres Vejledning [De] i 
en snever Almuekreds har vidst at arbeide Dem op til en 
saadan Aandsklarhed og Dygtighed, som Deres Skrivelse ud- 
viser. 

Sprogsagen! ja den er ej allene af høieste Vigtighed for 
Sønderjyderne, men for hele Danmark. Den maae forfægtes 
til det Yderste. Er Himmelbjerget ikke et godt Forsvarspunct? 
De maae endelig være med! Jeg var i Kiøbenhavn. Der ere 
hyrede allerede to Dampskibe til Aarhuus. Formodentlig 
komme 2 å 3 fra Sverrig. Vi skulle synge og tale med hin- 
anden om Venskab og Broderskab, kun ikke om Union. — 
Undskyld min slette Skrivt! Jeg ligger paa femte Dag temme- 
lig syg, og min Haand ryster — ikke min Aand. — Lev vel! 

Deres 
[K^. Bibi.] S. S. Blicher. 

Dagen efter skriver han til P. Chr. Koch: 



♦) Rise Kald ledigt med Wihes Død "/i 1841; bortgaves "A s. A. til 
Andr, Aug, Petersen. 

Jeppe Aakjær : Blicher II. 23 



350 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Spentrup d. 6. Juni 1841. 
cMin Hjertensven! 

Jeg har hørt: Du skulle ikke faae Tiid at komme til 
Himmelbjerget — det vilde smerte mig meget; men der maae 
være mig falsk berettet. 

Jeg var nu for en 14 Dage siden hos Kongen for til Fe- 
stens Holdelse at anmode om hans Tilladelse, den jeg ogsaa 
strax fik i de venligste Udtryk. To Dampskibe kommer fra 
Kbhvn. ladede allene med Himmelbjerggjæster, to ditto fra 
Skaane, stuvede med Studentere fra Lund og flere. Ogsaa 
venter jeg eet fra Gøtheborg. Og nu da Mag. Hammerich, 
formedelst Sygdom, har frasagt sig Møde og Underskrivt paa 
Adressen til Kongen, hvorledes vilde jeg komme ud af det 
uden din Bistand? 

Kommer Du, som jeg venter, da maae Du være der den 

31. July 3 å 4 Timer efter Middag; thi da stimle alle til, og 

Festlighederne maae da ordnes for næste Dag. — Kom da! 

thi ellers er Du en ulydig Søn og jeg Din 

oprigtige Fader 

S. S. Blicher. 
Et godt Svar ventes.* 

Saa følger Dagen efter dette til Fr. Barfod: 

Spentrup, d. 7. Juni 1841. 
Kjere Barfoed! 

Idag har jeg tilskrevet den flinke Vært i Rye Kro, og 
bedet ham belave sig paa en meget talrig Forsamling paa 
Bjerget iaar; men derhos lovet ham selv at komme til ham 
den 22de i denne Maaned for at være paaraad med ham ved 
Forberedelserne: Telte, Pavilloner etc. etc, og da saavidt mue- 
ligt underrette ham om, hvormange der kunne ventes fra 
Kbhvn, og Sverrig. Det er herom jeg beder Dig lade mig 
vide med første Post — saavidt Du kan calculere det. Jeg 
længes jo ogsaa inderlig efter at høre, hvordan det gik i 
Lund. Naa! Plougen tog de snart Skjæret fra — mon det 
var for at hvæsse det?*) Levvel, min Ven. 

Din 

S. S. Blicher. 



*) Ploug, som 12. Maj 1841 blev Redaktør af Fædrelandet, fik alle- 
rede Numret for 26. Maj beslaglagt og sagsøgt. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 351 

En 3 Ugers Tid efter læser man i Randers Avis [^Ve 1841] 
følgende Meddelelser om den projekterede Fest: 



Himmelbjergfesten. 

Istedetfor den 1ste August, som er en Søndag, henlægges 
den til Tirsdagen den 3die. 

Hvo der kan og vil komme Dagen forud, skal ved Solens 
Nedgang høre Noget om Solens Dalen, og saaledes belave sig 
paa dens Opgang. Underskrevne Præst agter at holde flere Ta- 
ler, i forskjellig Tone, men i een Retning — ingen af dem ex- 
centrisk, men alle concentrisk, sigtende til Skivens Midtpunct: 
gamle Danmarks Foryngelse. — Da jeg venter, at Flere ville 
præke over samme Text, anmoder jeg Prædicanterne om: inden 
Kl. 6 den 2den August at melde sig hos mig (paa Bjerget) med 
deres skrivtlige Taler, paa det Tiden, da hver kan holdes, maae 
vorde bestemt til visse Klokkeslet, og om der skulde være for- 
mange, at nogle da kunne opbevares til næste Fest efter ven- 
skabelig Overeenskomst. 

Da Kongen nu er bleven Privateier af Bjerget med Omgi- 
givelse, ansøgte jeg ved min nylige Nærværelse i Kiøbenhavn 
Hs. Maiestæt om Tilladelse at afbenytte Stedet, ligesom de to 
foregaaende Aar. Derpaa erholdt jeg gjennem Skanderborg Amts- 
huus under 19de Mai følgende allernaadigste Resolution : 

cl Anledning af et til Os fra Pastor Steen Steensen Blicher 
i Spentrup allerunderdanigst indgivet Andragende, om Tilladelse 
til, som tidligere, at maatte benytte Himmelbjerget til en den 
1ste August d. *A. afholdende festlig Forsamling, ville Vi aller- 
naadigst have Dig tilkjendegivet : at Vi ikke have noget at erin- 
dre imod den ansøgte Afbenyttelse, hvorom Du har at under- 
rette Vedkommende.* 

Efter at have modtaget denne allernaadigste Skrivelse, reiste 
jeg til Rye, for at aftale det Nødvendige med Gjæstgiveren 
sammesteds, nemlig: Anskaffelsen af de rimeligviis behøvende 
Telte, og disse saa store som mueligt, og med Seildugs Overtræk 
foroven, for at holde Regn ude, om Saadan skulde falde under 
Festen, Borde og Bænke, og endelig i de 4 af de største : Brædde- 
gulv til Dands og forhøiet Plads til Musicanter, af hvilke ventes 
saavel Cuirasseerregimentets i Horsens, som og dem fra Randers 
eller Aarhuus. Til at indlede og ledsage Sange og Skaaler, til 
Toucher o. s. v. kan Man der i fri Luft næppe have for Mange ; 

23* 



352 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Og til Dandsen kunne de fordeles paa 4 å 6 Steder. Efter mit 
Forslag besørges en Taletribune opreist. 

For en heel Deel Drikkevare: røde og hvide Viine, Kaffe, 
Thee, Punsch, Rom etc. sørger Gjæstgiveren ogsaa, tilligemed 
færske og saltede Spisevarer af alle muelige Slags. 

Men da det nu er umueligt, endog kun noget nær, at be- 
stemme Antallet af de ventende Gjæster — Een har regnet paa 
2,000, Enanden paa det Dobbelte — saa ønsker Gjæstgiveren, 
for ei at indkjøbe enten forlidet eller formeget, at ogsaa Andre 
ville hjælpe til med Beværtningen; og især fra de nærmeste 
Kjøbstæder, som næmmest kunne forsyne sig med alt Behørigt, 
og faae det ført til Stedet. Enhver, der agter at paatage sig 
større eller mindre Restaurationer, ville betids henvende sig til 
Politimesteren, Hr. Cancelliraad, Herredsfoged Wittusen i Bred- 
strup, der sørger, for hans Vedkommende, at Alt gaaer for sig 
med den tilbørlige Orden, og, for at opretholde denne, vil have 
det fornødne Personale tilrede. Skulde, som jeg formoder, saa 
Mange ankomme fra Kiøbenhavn med Dampskibe, at Vognmands- 
lauget i Aarhuus ikke med egne Heste og Vogne strax kunne 
befordre dem, tør det haabes, at Bestyrelsen af Befordringsvæse- 
net ville sørge for Forstærkning, saavel fra Byen, som fra de 
nærmeste Landsbyer. Der skal baade i Rye og de omliggende 
Byer gjøres Anstalt til Hestes og Kudskes Forsørgelse, idetmind- 
ste Huusly. Foder er det dog nok sikkrest at medtage. Slutte- 
lig vil jeg gjøre alle dem, der ynde og ville videre fremme 
denne nordiske Fest, opmærksomme paa: at jeg har erholdt 
hjertelige Breve med Tilsagn om talrigt Møde, saa vel fra 
Øerne som fra Sønderjylland, langt ned lige til Danersprogets 
Grændse. 

De Dannemænd, som paa Bulbjerg IQor*) have samlet sig, 
drevne af den gode Aand, og iaar ville fornye deres Bestræbel- 
ser til Folkelighedens kraftige Fremme, hilses og lykønskes her- 
ved af Himmelbjergpræsten. Gid han maatte see og kjende 
Mange af Eder den 3die August ••). 

Spentrup i Juni 1841. 

St. SL Blicher. 

3IHF* Jeg beder indstændigt alle Udgivere af periodiske Blade og 
Aviser, at optage Ovenstaaende, at det kan vorde almeen bemendt. 



*) I Begyndelsen af Juli 1840 samledes paa Bulbjerg 300 Mennesker 
til Tale og Sang (se Rand. Av. '/? 1840). 

**) I de Dage, da Blicher udsendte denne Artikel, var han hos den 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 353 

Samme Artikel tilstilledes Koch*) med følgende Brev: 

Ven Koch! 

Det kan jeg lide, at Du vil rive Dig løs for at arbeide 
paa det himmelske Værk. Men hvorfor skulde Vi ikke due 
til at ordne det mekaniske ved Festen? Jeg sværmer ikke al- 
tid, og kan for den Sag være ligesaa prosaisk kold og nøle- 
regnende som nogen Collegialraad. — Hvad Mavesagen an- 
gaaer, da har jeg for en Maaned siden skreven til Rye Kroe- 
mand, og reiser ydermere til ham imorgen for at faae Al- 
ting vel forberedt. Strax derpaa blæser jeg i alle Bladene 
sammen. 

Jeg har nu fra Kongen faaet allernaadigst Tilladelse til 
Commercen gjennem Amtmanden i Skanderborg. 

Idet Du i medfølgende Piece seer, hvad jeg vil sige til 
Svenskerne — hvis de kommer — saa vil jeg sige Dig, at min 
Tale til Eder, I Sønderjyder! ligger allerede færdig i min 
Skrivepult ! 

Tak for Ideen om Talertribune! Den skal vorde afbe- 
nyttet. Underligt, at mit Kjødhoved ikke først var faldet 
derpaa. 

Paa glædeligt Gjensyn! ^. 

Dm 

S. S. Blicher. 

Derpaa følger atter Brev til Fr. Barfod: 

Sover Du? Brutus! jeg har lidt saalænge efter at see fra 
Dig! Hvad faae vi for Svenskerne paa Himmelbjerget? Hvad 
faaer jeg af Dig selv? 

Hvordan har I det derovre? Lad mig dog vide det med 
første Post? Jeg vilde nødig staae eenarmet og præke paa 
Bjerget. 

Sønderjyderne komme i Mængde, Nørrejyderne ligesaa — 
falder I isøvn i Østen? 



af ham beundrede Bonde Jens Christensen, Voldum, hvor han havde sam- 
let 1000 Mennesker til Tale og Sang, ligesom det foregaaende Aar, da han 
holdt en Tale om Bonden før og nu. ^Se Rand, Au. */? 1840 og samme 
Blad Vt 1841.) 

*) Se Dannevirke V? 1841. 



354 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Kommer I, som jeg venter, saa faae os nogle Canoner 
med! om ikke andet end Skibssvingbasser. For Resten bar 
jeg sørget: Fyrværkerie, to Regimenters Musik, og den for- 
trinlig; Restauratører, Viinhandlere, Telte, alt tilstrækkeligt. 
Svar mig nu strax! elleré skal Du sættes under — ikke Ca/i- 
celliets Control, men under Himmelbjergets. 

Spentrup, 'V? 41. 

Din 

S. S. Blicher, 

(Peraonalhist. Tidsskr. 1882. S. 381.] 

Det næste Brev — formodentlig til Sneedorff-Birch i Aarhus 
— fortæller ogsaa om Arrangements- Kvaler: 

Spentrup, "'A 41. 
Højstærede! 

De Kanoner, som jeg ved Kjøbmand Benzen havde for- 
langt fra Aarhuus, kunne faaes, men alting betales forud, 
hvortil jeg ikke er istand. Der vil vistnok indkomme saa- 
meget ved Entreen paa Himmelbjerget, at saadant ogsaa kan 
klares. — Kunde De nu ikke trække os dette Skydts (2 Ca- 
noner hos N. Malling, 2 af Briggen Thetis) derdid? 

Jeg venter Dem med disse Tordnere. 

Ærbødigst 

[liiustr. Tki. 8/,o 1882.] ^- ^* BUcher, 

Paa selve Festdagen læser man i Rand. Av. [Vs 1841]: 

Af den Tour en masse fra Kiøbenhavn til Himmelbjerget, 
som Flere havde paatænkt at bringe istand, bliver der Intet, for- 
nemmelig af den Grund, at Man savner et tilstrækkelig stort 
Dampskib til Overfarten. At det alligevel ikke vil mangle 
paa kiøbenhavnske Deeltagere i Festen, derfor borger Tiden, 
paa hvilken den afholdes, og som er samtidig med Universitets- 
ferien. 

Om selve Festen — d. 2. og 3. August 1841 — hedder det 
i Rand. Av. for 5. Aug., <at Deeltagernes Antal beløb sig til ca. 
3—4000. Amtmanden havde to Dage før Festens Afholdelse med- 
deelt Blicher, at han ikke maatte tage nogen Entrée, da Himmel- 
bjerget var Hs. Majestæts Eiendom», og Blicher maatte da ved 
frivillige Bidrag samle saa meget sammen, at Udgifterne til Mu- 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 355 

sik Og Arrangements kunde blive dækkede. Følgen heraf var, 
at Bidragene blev meget ulige fordelte, og nogle maatte betale 
«1 Rbd. og Mere». Vejret var smukt, men noget koldt. 

Kl. 10 om Formiddagen talte Blicher om Værnepligt (Talen 
havde 2 Aar tidligere staaet i Jyllandsposten). Han sluttede saale- 
des: cJeg har syv Sønner, Alle friske og flinke Gutter; men kan mit 
udtalte Ønske gaae i Opfyldelse, da skal ikke Een af dem fri- 
tages som Gammelmandssøn. Skulde vi faae Ufred, vilde Jeg selv 
som Gammelmand gaae med imod Fjenden, saa længe Jeg var 
istand til at føre en Bøsse til Kinden. — For almindelig Værne- 
pligt og Vaabenfærdighed et Hurra!* — Nu følger et Referat af 
Episoden med /fa/n/ne/*-Digtet. 

Taler holdtes dette Aar desuden af Fr. Sneedorff-Birch, 
Kammerraad Wulff o. fl. — Talen for Sønderjyderne brændte 
Blicher inde med, da disse ikke havde indfundet sig i noget stort 
Antal. Samme Skæbne ramte Talen for Svenskerne af Mangel 
paa svenske Tilhørere. 

Her er Blichers Tale Nr. 1, som han holdt umiddelbart 
efter sin Ankomst til Festpladsen ved Solnedgang 2. August: 

t Velkommen! God Aften Allesammen! — Det er længe siden 
at Danmarks Sol, fra sin største Middagshøide, har sænket sig 
stedse dybere og dybere — ligesom Verdens Sol, der nu snart 
skal forsvinde i Nattens Skygger. Men denne skal opstaae iglen 
imorgen, udsprede sit evig unge Lys, og vække Alt, hvad som 
sover — sover? — kan den ogsaa vække sovende Sjæle? — 
søvndysset Folkeaand? — Den ikke; men den Aand, jeg næv- 
nede, skal vække og holde sig selv vaagen. Den maae ikke 
kjende til Nat eller Mørke; den maae have Dag Aar ud og Aar 
ind: saa bliver Daneriget staaende — om ikke i den gamle Ud- 
strækning, saa dog i den foryngede, sammentrængte Styrke. — 
Nu god Aften! men siden en gladere god Morgen!* 

Nr. 2 er Hammer-Talen, gjengivet foran [S. 235 ff.]. Saa føl- 
ger Nr. 3: at alle skulde være Dus og klæde sig i Nationaldragt: 

• Danske! — Jeg forelægger Eder paany to Sager, der ved 
første Øiekast muelig af Een og Anden kan ansees for ubetyde- 
lige. Den ene er nemlig grammatikalsk, den angaaer de Sted- 
ord — Pronominer, med hvilke Man her i Landet tiltaler hver- 
andre. I gamle Dage sagde alle <Du> til hinanden. — Du sagde 
endog den romerske Slave til sin Keiser — ligesom den norske 



356 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPIL£ST. 

Bonde til sin Konge. Men nu ere vi, ogsaa i denne Henseende, 
blevne Englændernes, Franskmændenes, Tydskernes Aber. Et 
Aarhundrede tilbage sagde man «I» (det var Engelsk og Fransk); 
nu <De> (det er Tydsk); og Smaafolk kunde lade sig nøie med 
«Han» og «Hun>. — Er delte dog ikke avet, latterligt: at tale /// 
Een, ligesom om Man talte om den: at tale til En, ligesom om 
der var Flere, og det endda slet ikke tilstede? Men denne ugram- 
matikalske Naragtighed er kommen herind med franske Snørlive 
og tydske Pludderbuxer, og saa mange andre udenlandske Moder 
og Unoder. Skulde det da være umuligt at bringe det Gamle, 
Naturlige, Folkelige paany i Gang? Skulde vi ikke ogsaa f. Ex. 
kunne faae os en stadig Folkedragt, istedetfor, med stor Bekost- 
ning, hvert Aar eller hvert halve Aar — at lade os omskabe af 
Pariserskrædere? Og skulde vi ikke ligesaa let kunne vænne os 
til det ligefremme <Du»? Hvad om alle Vi, der beslutte at eman- 
cipere os fra fremmed Modetyrannie, anlægge og bære det nu 
uddeelte indbyrdes Kjendetegn? Hvidt er Nordens Vinterfarve. 
Hvidt betegner Uskyld, Sjæl og Hjertes Reenhed, ærligt Venskab, 
trofast Kierlighed. Blaat er Havet, «de Danskes gamle Vei til 
Roes og Magt». Blaa er Himlen, til hvilken Hjærtet opsender 
sine Ønsker og Længsler. Blaa er denne Naturens store Tempel- 
hvælving, fra hvilken den indre Sands hører trøstende Gjensvar 
paa Sukke og Bønner. Grøn er Vaarens festlige Dragt, Ungdom- 
mens Farve, Haabets og Glædens. I Vaaren grønnes de danske 
Skove, Marker og Enge — saa udfolde sig nu, som Bøgens 
Foraarsløv, Haabct om Danmarks Foryngelse til kraftigt Folke- 
liv, efter den lange, lange, kolde, kolde politiske Vinter. Uden 
paa mit Hoved er det Vinter; men indenfor er det Sommer. 
Alle I Himmelbjergmænd, i hvis Hjerter det ikke er Vinter, i 
Haabet om Danmarks Foryngelse, i det faste Forsæt at virke 
kra fligen og stadigen til dette Maal: lader os drikke <Dus» — 
ikke i Sydens Druesaft, men i Nordens frie Lnft.> 

Saa følger de Ord, hvormed han havde tænkt at byde Sønder- 
jyderne Velkommen : 

«God Da' skal I ha', I kjære Sønderjyder! Naa, saa Ronge- 
aaen er endnu ikke bredere, end at I kan beskræve den? — Et 
hjærteligt Velkommen! alle I Dannevirkemænd! Norrejyden og 
Øeboen, og Fjeldboen række Jer Broderhaand, her hvor den 
nordiske Himmel haabfuldt begynder at klare sig. I ville være 
i med os Andre! I ville med den af Dvalen opvakte Folkeaand 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 357 

kraftigen medvirke til at bortaande den døsige Taage, som saa 
længe, saa længe har ruget over dette vort Fædreland, betaget 
Udsigten, søvndysset Sjælene og hidtil forgjæves mindet om Fim- 
bulveir og Ragnarokr. — Mit gamle Hjærte banker Eder ung- 
domsglad imøde — eder Alle, saa mange som have forladt 
Hjemmet, for at bygge det aandelige Dannevirke, en Vold, som, 
fast begrundet og standhaftigt fuldendt, skal trodse alle Elemen- 
ter, endogsaa Politikens. — Hilsæl Brødre, til denne Glædesfest! 
Ja Glædesfest — men den er alvorlig og betydningsfuld. Idet 
Sandserne forlystes ved freidigt Samliv, tabe vi dog ikke de 
høiere, folkelige Hensyn af Sigte eller af Sinde. Den dybe, 
mandige Alvor i vor Glæde skal luttre og hellige de underord- 
nede Forlystelser, og anslaae en saadan Grundtone, som vil gjen- 
lyde i sin fulde Klarhed hos de Slægter, som efter os — længe 
efter os — skulde samle sig paa Danmarks Folkebjerg.* 

Sange blev afsungne af Fr. Hammerich^ Fr. Sneedorff-Birch 
og af N. F. S. Grundtvig. Den sidste har følgende Anslag: 

Himmelbjerg i Dannevangen ! 

Over Øm og Ry. 
Løft dig kæk med Folkesangen ! 

Stik med den i Sky! 
Du har og en hellig Kilde, 
fundet seent, dog ei for silde! 
Sove-Syge, Tanke-Lede 

godt den kan helbrede. 

Ved Festens Afslutning den 3. August under tdet sidste Op- 
tog paa Toppen* da < Blicher havde holdt sin Afskedstale, og So- 
len sendte sin sidste venlige Hilsen af Nordvest*, afsang man 
Blichers nye Vise: Din Skaal og min Skaal, og alle gode Venners 
Skaal! (Mel. af Foersom Jun.); saa megen Lykke gjorde den, at 
den maatte synges da capo*). 

Hovedstadens Aviser skjænkede dette Aar Himmelbjærgfesten 
mere Opmærksomhed end tidligere. Fædrelandet for 12. August 
(Nr. 607; har et ret udførligt Referat, hvoraf vi her gjengiver 
det væsentligste; det skriver: 



•) Se Dannevirke ^'/r 1841, hvor der findes et velskrevet Referat af 
Festen ført i Pennen af P. Hj. Lorenzens Bror, Adjunkt C. H. Lorenzen 
i Sorø. 



358 BUCHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

< Uagtet vi af de jydske Blade allerede har meddeelt en kort 
Beretning om Himmelbjergfesten, troer vi dog, at den Opmærk- 
somhed, disse Folkemøder alt have vakt og sikkert i stedse 
høiere Grad ville vække, indeholder for os tilstrækkelig Hjemmel 
til at optage nedenstaaende af et Øien vidne os meddeelte udfør- 
lige Skildring: 

— — — Hvem der ikke før har været paa Himmelbjerget 
og seet det hele Dalstrøg, hvorigjennem Gudenaae snart som 
Flod, snart som Søe gjennem høie lyng- og skovbevoxede Ban- 
ker baner sig Vei til Havet, skulde ikke troe, at han var i Dan- 
mark. Saa ganske bærer hele Naturen der Characteeren af en 
Bjergegn, at der kun udfordres liden Fantasie til saaledes at for- 
større Proportionerne, at man tror sig hensat paa Dovre eller 
Alperne. Navnlig er den Udsigt, der fra Pynten paa Himmel- 
bjerget aabner sig ud over Søen, der ligger umiddelbart ved dens 
Fod, og ind i en Række af temmelig smalle Tragter, af en saa 
alvorlig og opløftende Art, at man faaer en Forsmag paa det 
Opsving, en virkelig Bjergnatur maae give Sindet. 

Auf den Bergen ist Freiheit: die Dunste der Klufle 
dringen nicht hinauf in die reineren Liifle. 

Stedet er derfor ypperlig valgt til folkelige Sammenkomster, 
og Pastor Blicher fortjener vistnok Nationens Tak for den Iver 
og Udholdenhed, hvormed han har vidst at skaffe denne Erkjen- 
delse Indgang hos et Folk, hvor hver ny Idee har at kæmpe 
mod saa mange Slags Hindringer. Derimod troer jeg ikke, at 
Blicher er skikket til at forestaa Festens Udførelse. Digtere 
pleier i det Hele ikke at være gode Practici, og om Faa gjælder 
det vistnok i saa høi Grad som om vor gode Blicher. Det er 
derfor heller ikke for at dadle ham, men for at formaae Andre, 
der have mere Greb paa slige Ting, til at tage sig af Ordningen 
næste Gang, naar jeg bemærker, at Indretningerne denne Gang 
vare yderlig slette, eller rettere, at der slet ingen vare trufne. 
Saaledes maatte det tilstedeværende Publicum selv paa den egent- 
lige Festdag sende Bud efter Musiken og garantere den Erstat- 
ning for sine Reiseomkostninger. For at skaffe en Talerstol til- 
veie maatte man trække en Vogn frem o. s. v. At der ikke var 
Tale om et egentlig Festprogram eiler nogen Slags Ledelse, be- 
høver efter dette vel ikke at bemærkes. Jeg haaber derfor, at 
man enten vil have udfort en Idee, hvorom flere af de Tilstede- 
værende talte, nemlig ved et Møde, der Dagen efter skolde af- 
holdes i et andet Anliggende i Skanderborg, at vælge en Fest- 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 359 

commitee, der skal indrette Alt til næste Aar eller at en saadan 
maatte sammentræde af sig selv nogen Tiid forinden næstkom- 
mende første August, for ikke blot at gjøre alle de nødvendige 
Foranstaltninger paa Stedet selv, men ogsaa betimeligen sætte 
sig i Forbindelse med Folk i andre Egne af Landet. Til de 
Forberedelser, en saadan Commitee burde træffe, hører blandt 
andet, at faae tvende Dampskibe til for billig Betaling at bringe 
Gjæster til Aarhuus, det ene fra Flensborg, Aabenraa, Haderslev, 
det andet fra Malmø, Helsingborg, Kiøbenhavn og Helsingør. — 
Dog, det var ikke om de fremtidige Fester, der tilbørligen indret- 
tede maae komme saavidt, at de kunne betale Extratour fra Chri- 
stiania og Gøtheborg, jeg her vilde tale, men om den nys af- 
holdte, der, hvor meget den end lod tilbage at ønske, dog i høi 
Grad har tilfredsstillet og opbygget mig. Vi ankom om Efter- 
middagen til Rye Kro, der ligger ved Foden af Himmelbjerget, 
hvor vi stødte sammen med en Deel andre Gjæster, navnlig og- 
saa en Deel Nordslesvigere. Paa Bakken, som vi endnu samme 
Aften besøgte, forefandt vi en temmelig talrig Forsamling, deels 
i de forskjellige Telte, som der vare opreiste, deels dandsende i 
flere selvdannede Grupper, saavidt jeg kunde skjønne meest fra 
den nærmeste Omegn. Mine Reisefæller vendte tilbage til Rye 
Kro, men for ret grundigen at kunne studere Festens Characteer 
forblev jeg Natten over oppe paa Bjerget. Jeg gjorde der Be- 
kjendtskab med en Mand, der i høi Grad har interesseret mig, 
nemlig en Skolelærer Sørensen fra Sjælland, som man sagde mig 
var en af de Hellige. Selv har jeg imidlertid ikke mærket noget 
dertil, men fandt i ham en ligesaa behagelig som kraftig og be- 
gavet Mand. Den tilfældige Anledning, der førte os sammen, 
var en lille Scene i et Telt, hvor ved min Indtræden den be- 
kjendte Bondedigter Peder Jensen fra Viby Mark netop var ifærd 
med, af et Stykke Papiir at oplæse et Foredrag, der, saavidt 
jeg kunde forstaae, var en Beretning om en Bondefest, han ved 
en tidligere Leilighed havde været tilstæde ved, om jeg ikke fei- 
ler paa Bellevue. Navnligen omtalte han den overordentlige 
Kjerlighed for Bondestandens Fremgang, som alle de tilstæde- 
værende Kiøbenhavnere i de hjerteligste og smukkeste Ord havde 
lagt for Dagen, og skildrede det vækkende Indtryk, det paa ham 
personligen havde gjort, hvad der blev talt deels om Nødven- 
digheden af almindelig Selveiendom, deels om flere afdøde Per- 
soner, der havde gjort sig fortjente af Bondestanden. Den lille 
Mand kunde imidlertid ikke komme tilrette med sin Oplæsning 
og blev idelig afbrudt ved al Slags, tildeels temmelig upassende, 



360 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Spøg, især fra den faste Stok i Teltet, af hvilke mange havde 
seet for dybt i Glassene, da Skolelærer Sørensen optog den tabte 
Traad, gjentog, forklarede og yderligere udviklede, hvad Bonden 
havde sagt og ved sine alvorlige og træffende Svar bragte Spot- 
terne til Taushed. Den — jeg siger ikke formeget ved at paa- 
staae — aandrige Maade, hvorpaa han vidste at tiltvinge sig Op- 
mærksomhed og lidt efter lidt lod Samtalen gaae over i egentlig 
Tale, interesserede mig i saa høi Grad, at jeg nærmere indlod 
mig med ham, og navnlig fik Anledning til ligefrem at beundre 
den Dristighed, hvormed han midt i et Drikkelag aabnede en 
meget alvorlig Kamp imod Brænde viinsdrikken og derved holdt 
de mange Stangen, der her paa en Maade kæmpede pro ara et 
focis. Efter en Deel forgjæves Forsøg paa at gjøre det Hele lat- 
terligt, listede lidt efter lidt de uforbederlige sig bort, og mangt 
et Glas blev staaende halv fuldt paa Bordet. Samtalen fik en 
meget alvorlig og sømmelig Characteer, og endte med at Søren- 
sen uddeelte endeel Smaaskrifter om Maadeholdsforeninger, hvoraf 
han, som han den næste Dag fortalte mig, i det Hele paa Him- 
melbjerget bortgav 500, for største Delen til Personer, der selv 
meldte sig for at erholde saadanne. — Jeg har opholdt mig saa- 
længe ved denne lille Scene fordi den forekommer mig at inde- 
holde et slaaende Bevis paa Gavnligheden af saadanne offentlige 
Sammenkomster, ved hvilke ofte de paa en Maade officielle Fest- 
taler er de mindst vigtige. For imidlertid ikke at fortabe mig i 
Enkeltheder skal jeg nu gaae over til Skildringen af den næste 
Dag, paa hvilken den egentlige Fest fandt Sted. Solens Opgang 
var ikke saa smuk, som jeg havde ventet, da Horizonten var 
meget taaget; imidlertid var dog Veiret hele Dagen saare gun- 
stigt og det frembød et meget livligt Skue at see, hvorledes der 
fra den tidlige Morgen af og indtil op ad Eftermiddagen bestan- 
dig strømmede flere og flere Mennesker til, ialt vel noget over 
3000, hvoraf omtrent Halvdelen kunde være Bønder. [Her følger 
saa Episoden med Hammer^ se S. 238.] 

Senere holdt Steen Steensen Blicher endnu et Foredrag paa 
Pynten af Bjerget, som jeg imidlertid, da han ved den Leilighed 
ikke stod paa nogen fremragende Plads, ikke tilstrækkelig kunde 
høre. Derimod hørte jeg et langt og godt Foredrag af den tid- 
ligere omtalte Sørensen om almindelig Værnepligt. Blicher havde 
i sin første Tale nemlig flere Gange nævnet denne uden yderli- 
gere at forklare sig derover; dette foranledigede en Samtale mel- 
lem Sørensen og nogle Bønder, og da stedse flere Tilhørere 
strømmede til, steg han efter Opfordring op paa den nævnte 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. ^1 

Vogn Og udviklede nu paa en meget populær og fattelig Maade 
halvt i Form af Foredrag halvt som Samtale sine Anskuelser, 
baade om, hvorledes saadan almindelig Folkevæbning maatte ind- 
rettes og hvorfor den var nødvendig baade som Retfærdighed 
mod Bondestanden og til Betryggelse for Landets Uafhængighed. 
Senere holdt han endnu en Tale om en skandinavisk Forening, 
som jeg imidlertid ikke selv har hørt, kun saae jeg ham omgi- 
ven af en stor Menneskemasse, der afbrød ham ved idelige Bi- 
faldsyttringer, ligesom jeg saae en Deel Bønder ivrigen tage ham 
i Forsvar, da enkelte Personer begyndte at ville forstyrre ham i 
hans Tale. Efter hvad een af de Nærmerestaaende senere for- 
talte mig, begyndte han med at fortælle nogle historiske Begiven- 
heder fra Nordens Oldtid og dannede derfra Overgangen til sit 
egentlige Thema ved at gjøre opmærksom paa, hvad Norden 
havde maattet kunne blive til, dersom det havde været enigt i 
Stedet for at spilde sin bedste Kraft paa at bekæmpe hinanden 
indbyrdes. Hvad der senere hen foregik, seer jeg mig ikke i 
Stand til at fortælle, da jeg var truffen sammen med en Deel 
gamle Venner fra det nordlige Jylland og i Forening med dem 
fra den almindelige Bevægelse havde trukket mig tilbage i en 
mindre Vennekreds. Imidlertiid har min Beretning dog den For- 
tjeneste, at hvad jeg har fortalt, har jeg selv seet og hørt paa. 
Kun kan jeg ikke slutte min lille Fortælling uden at tilføie, at 
det atter ved denne Leilighed viste sig, hvor roligt og sindigt og 
sømmeligt Folket stedse opfører sig, hvor det ikke møder nogen 
Hinder eller Mistillid fra Autoriteternes Side. Jeg har endikke 
i den mindste Detail seet ringeste Spor til nogen Uorden.* 

Ikke alle Blade tog dog saa alvorligt paa Opgaven. Det 
lunefulde Aarhuus Stiftstidende, der som Redaktør havde A. F. 
Elmquist — en underlig Loke-Skikkelse, hos hvem Blichers An- 
gribere altid fandt et gjæstfrit Tag — præsenterede først et gan- 
ske velvilligt Referat [% 1841], men gav Dagen efter [Vs] Plads 
for et andet, der kun var beregnet paa at sætte saavel Blicher 
som Festen i det latterligste Lys. Vi gjengiver nogle Brud- 
stykker: 

« Dagen den 3. August er altsaa forbi. Himmelbjergets Lyng 
og Sand maa bære Vidne derom.* — Referenten er naaet frem 
til en stor aaben Plads: tHer saa det broget ud. Telte med 
Flag og Vimpler, Telte med Skilter, Markskrigere, dampende 
Kaffekjedler, Brændevinsudsalg, god Musik og uharmonisk Sang 



362 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST . 

som Og hørtes fra alle Kanter. Høiere oppe paa Toppen saaes 
en stor Klynge Mennesker; paa en Vogn stod en Mand og snak- 
kede mod Vester, bevægede Armene convulsivisk, Sveden drev 
ned af Ansigtet, og med Bagdelen figurerede han mod Øster, snart 
høit, snart lavt, alt som han i en foroverbøiet Stilling med vidt 
opspærret Mund gjorde sine Tilhørere begribelig Nytten af al- 
mindelig Værnepligt. Mandens ubedækkede Hoved, buskede Haar, 
frygtelige Begeistring, viste hans Iver for den Gjenstand han talte 
om, dog kuns faa Ord kunde opfattes for mig. Nogle sagde: 
det var en Skolelærer, Andre en Gjendøber — — — Nu hørtes 
en Valts og en Hob Bønderfolk dandsede nok saa net i Sandet. 
De dandsende var prydede med en Stump Baand af tre Farver 
(Hvidt, Blaat og Grønt); man sagde, at de som bar dette Tegn, 
havde betalt Musikanterne — — — En stor Folkekreds dannede 
sig, og fra dennes Midte hørtes af og til en Røst. De nærmeste 
syntes, at hvad der blev sagt gik dem til Hjærtet, de noget 

længere borte trykkede og puffede hinanden* tMusikcorpset 

brød atter op og den største Del af Folkehoben, der fulgte det, 
tørrede og gned Øjnene, der fyldtes med Flyvesand. Det var et 
høitideligt Syn at see saa mange paa en Gang tørre Vandet af 
Øinene. Sjælden tillades det Vinden paa dette ophøiede Punct 
at spøge med Damernes tynde, lette Klæder, og mangen yndig 
Figur var at skue, medens Bønderpigernes tykke Klæder bedre 
modstod de tilfældige Vindpust* — — — c Bøndernes ærlige 
kraftige Haanddask hørtes overalt, medens Fornemmes Blikke 
ligesom befølte hinanden og skjulte sig bag Cigarremes blaa 
Dampsky. Da hørtes nogle Kanonskud! Nogle gamle Kameler 
blev forskrækkede, et Par Vogne væltede; man stormede afsted ! 
Atter var der optraadt en begejstret Taler — Aanden var kom- 
men over ham. Men en ny Valts tiltalte de muntre Landfolk, 
og Taleren anstrængte sine Lunger forgjæves. I Teltene lød nu 
Glassenes Klang og Dampen af Thevandsknægtene frydede mangen 
tørstig Hals*. — — Solen gaar ned og Maanen op — — «og et 
Tusmørke omgiver det nu begyndende Folkeliv. O, lille Fugl! 
fortæl mig hvad du saae, idet du fra Busk til Busk paa lette 
Vinger ilede ad Hjemmet!* 

Man ser, hvor Corsaren, der begyndte at udgaa i Efteraaret 
1840, allerede her i Jydernes Hovedstad har faaet Efterlignere. — 
Denne Artikel blev grebet og dens Spot ført videre af et lille 
tysksindet haderslevsk Ugeblad: Lyna, der skrev et Par Artikler 
— den 22. og 29. Aug. 1841 — under Titlen: Das Himmelberg- 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 363 

fest. Saalænge Angrebet var holdt i al Almindelighed tog Blicher 
Sagen med Ro og skrev følgende Brev til sin Ven Koch: 

Spentrup % 41. 

Hvordan lever Du min Hjerteven! — Lorenzen sagde mig, 
at Du dengang (først i August) skrantede. Det var da, vil jeg 
haabe, kun en Overgang. 

Her et Forslag til Indrykkelse i dit Dannevirke. Vil Du 
nu ikke selv udbrede dig herover med din sædvanlige Kraft 
og dit langt større Kjendskab til Forholdene derude. — Der 
er ingen Tvivl om, at jo Lorenzen vil være din Medarbejder. 
Bring ham min broderlige Hilsen! Og lad mig snart høre godt 
Nyt fra Dig. 

Jeg er saa frisk og stærk, som Nogen kan ønske sig, 
staaer op Kl. 2 å 3 hver Morgen, og bruger Pennen: og ikke 
saa sjælden bruger jeg Benene og Bøssen, thi alle mine Lem- 
mer staar mig nu bie. 

Gud skjænke Dig samme Legem- og Sjæls-sundhed ! Det 
ønsker og beder 

Din 

S. S. Blicher. 

Forslaget var følgende : 

«Istædet for Svar til Ly nas Angreb paa Himmelbjergfesten, 
foreslaaes de dansktalende og de dansksindede i Sønderjylland: 
at forene sig til en lignende Fest f. Ex. paa Grønninghoved, 
hvorfra man seer ud over en stor Deel af Fædrelandet mod Syd 
og Nord og Fyen mod Østen.*) — Kunne Vestjyderne anstille en 
lignende paa Bovbjerg — som Nordjyderne paa Bulbjerg; vilde 
Fynboer, Sællænder, Lolliker med Falstringer gjøre ligesaa: da 
blev der et rigt Liv i det danske Folk som ingen tysk Pro- 
paganda skulde kvæle. Der opstod en Conservanda for den saa 
haardt truede Danskhed. — Og naar derefter de særskilte Folke- 
samlinger vilde — om ej i Masser — saa dog ved Udvalgte for- 
ene sig med den midterste, nemlig Himmelbjergets, da blev der 
Eenhed, Kraft, Mod og Iver i Daneværket. 

Spentrup i Sept. 1841. 

S. S, Blicher. 



*) Bekvemmest maaske paa «Pothøj> 2 Mil sydvest for Haderslev, og 
altsaa nærmest Midten af Sønderjylland. [Bl. Anm.] 



364 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Da Lyna vedblev at gjæfie mod Bl., beskyldte ham for at 
præke Borgerkrig og om sidste Himmelbjergfest fortalte saadanne 
Skrøner, som at Publikum i Kaadhed midt under Rasmus Søren- 
sens Tale havde grebet fat i Stj ærtet paa den Vogn, hvorpaa 
han stod og talte og havde ført ham i Galop ned ad Bjærgets 
Side bort fra Folkets Øjne, sendte Blicher endnu følgende Brev 
til Koch: 

«Kjære Søn Koch! 

Dagen efterat jeg havde afsendt mit forrige Brev til Dig, 

modtog jeg dit med No. 18 af Dannevirke og de to Lynaer. 

Jeg sender Dig her en Pris Tobak til Rappenskrallen ; men 

da jeg nu een Gang har svaret, tykkes jeg ikke om at sætte 

mit ^avn under dette. Kanske det heller ikke skader, man 

troer, flere end een Stemme lader sig høre. — Lad mig nu 

høre, at Du vorder frisk og aandskraftig, saa Du kan arbejde 

til eet Maal med 

Din 

S. S, Blicher. 

Spentrup % 1841. 

Den «Pris Tobak* , der sigtes til, findes i Dannevirke for 15. 
September s. A. og har følgende Ordlyd: 

Himmelbjerget. 

Tre Fester have nu her været afholdte. Deeltagemes Antal 
er sidste Gang steget til over det tidobbelte mod første Gang. Dette 
er ikke det eneste haabfulde Tidenstegn. Der har viist sig et 
Par andre, som, skjøndt uden Vedkommendes Vidende og haardt 
imod deres Villie bevise Festens Betydning og borge for dens 
Varighed: Man haaner, man spotter — efter ringe Evne. Fra 
Rendestenen i Aarhuus har den gamle Kjælling Lyna i Haderslev 
samlet Uhumskhed, da hun vel troede, ikke at have Forraad 
nok i sin egen Skarnkiste. Hun gaar i Barndom, Stakkel! Hun 
snakker om: at Blicher skulle præke Borgerkrig, at han vil have 
Sværd draget imod « Slesvig-Holsten*. Det er Gunild Smeds fra 
Anholt der nu gaaer igjen. Gamle Mutter Lyna! frygt hverken 
for Tydsken eller Paven ! og endnu mindre for den jydske Præst, 
der netop prædiker om hele den danske Stats Eenhed og Enig- 
hed. Men at Kielerne, baade de sorte og røde, ville klyve Halv- 
øen; maaske for at opnaae samme politiske Lyksalighed som 
f. Ex. Landet paa hiin Side Elben, det er et Attentat, paa 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 365 

engang mod Konge og Folk. Kongen har virket for at beskytte 
200,000 Danskes Sprog og Nationalitet; men Kjællingen i Haderslev 
lader Knebberen løbe paa tydsk for at jage det danske Sprog 
over Kongeaaen og assistere Embedsmyndighederne med sin 
tandløse Mund. — Hun er nu ogsaa skrævet op paa Himmel- 
bjerget; og det giver tilkende, af hvad Aand hun taler. Nørre- 
jylland skulde ogsaa fortydskes, ligesom der nu ogsaa arbejdes 
paa det søndre Broderfolk, hvis Underkuelse i folkelig Henseende 
heroppe vækker smertelig Medfølelse og forhaabentlig flere og 
stærkere Stemmer end den paa Himmelbjerget. 

En Nordjyde [o: S. S. Blicher]. 

Dermed fik han Fred foreløbig. 

Dagen efter Himmelbjærgfesten enedes man om at rejse 
Frederik 6. et Monument paa Skanderborg Slotsbakke;*) for at 
meddele Grundtvig dette sammen med andre Ting tilskrev Bli- 
cher ham følgende Brev. [Man vil lægge Mærke til, at Blicher 
her atter tiltaler Grundtvig med «De>]: 

Spentrup % 41. 

Min Ven og Broder i Aanden 

tilstilles herved en Beretning om vore Bjergforhandlinger, 
ved hvilke flere end jeg savnede Deres personlige Nærvæ- 
relse. Ej heller Ingemann indfandt sig til Udførelsen af den 
forventede Trio. 

I Haabet til næste Fest, Deres af Hjertet hengivne 

S. S. Blicher. 
Til Præsten N. F. S. Grundtvig. 

(Rignrkfvet.l 

Et Par Maaneder efter modtog Koch følgende uforbeholdne 
Redegørelse for Blichers daværende financielle Status m. m. : 

[Omkr. 'Vio 1841.] 
Min elskelige Søn i Fædrelandet! 

Ilagte vil vise Dig, at din gamle Papa ikke lader sig 
kyse eller drille bort fra den snævre og trange Vei. Før jeg 
skulde forlade den, skal man søndertræde mig. Men om man 
end martrede mig tildøde i Hellas Ormetaarn, jeg vilde dog 
synge mit Bjarkemaal til det yderste. 



•) Rand. Ad. »% 1841. 

Jeppe Aakjcer: Blicher II. 24 



366 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Men jeg maae, i det mindste i de sværeste Partier, synge 
Solo — hvorfor tie eller pausere baade Chorister og de andre 
Solosangere? 

Jeg maae jævnlig synge med tør Hals. 

Man kommer mig Malurt i Øllet, man snapper det imel- 
lem rent bort. — Du skrev engang: «at det Offentlige ikke 
vilde gøre noget for mig» -- det er vist og sandt — «men 
at Almeenheden burde tage sig af mig.» — Noget har denne 
gjort; men endnu var noget tilbage at gjøre. Saasnart jeg 
havde min Gjæld ca. 1500 Rdl. betalt, kunde jeg holde Capel- 
lan og opofre mig til Poesien og Politiken. Fra een Kant 
venter jeg ^U Deel, fra en anden omtrent ligesaameget! — 
skulde Du maaskee i Forening med Lorentzen ikke see Dig 
istand til — naturligvis ved Landsmænds Bidrag — at gjøre 
mine Hænder og Fødder ligesaa frie som mine Tanker og 
Forsætter. 

I mit 60vende Aar har jeg Legemssundhed og aandelig 
Arbeidskrafl, men Bureaukratiets Smaaligheder ere for mig 
*som en sandig Vej opad for en gammel Mands Fødder* (see 
Salomon). 

Da min prioriterede Gjæld kun beløber sig til 700 Rdl. 
kunde jeg .stille Sikkerhed næstefter med 100 eller 150 Rdl*. 
Afbetaling aarlig. Det bemærkes, at min Ind- og Udbo med 
Besætning er fuldt 3000 Rdl. værd. 

Det kan vel forekomme Dig sært, at jeg søger saa langt 
bort om Bistand, men her i min Kreds ere faa som kunne 
og færre som ville. 

Frihedens og Sandhedens Gud styrke dine Kræfter og dit 
Mod. Er der Noget som Du og Dine ville have mig til at 
virke, da stol trygt paa din Medkæmper til det yderste! 

Giv Lorentzen min danske Hilsen! 

Din 
[K«i. Bibiioihek.) S. S. Blicher. 

<Ilagte> er følgende Artikel om Forberedelser til næste 
Himmelbjærgfest*) : 

cH ini melbjergfesten. 

Fem Dannemænd tilbøde sig nu sidst (uanmodede af mig) 
at forene sig til en Committce, der skulde bestyre saavel det 

*) Se Rand. Av. "^lo 1841. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 367 

Materielle, som • ogsaa ordne det Intellectuelle o: Taler, Sange 
o. s. V. De anmodede mig: snarest gjørlig at beramme en Dag 
til Møde dersteds, for efter fælleds Overlæg strax at kunne tage 
kraftigen fat paa Forberedelserne. Jeg foreslog i Skrivelse til 
dem Alle: den Ilte Octbr. Jeg mødte — alene, og forefandt 
kun et Brev fra Een af dem, som godtgjorde hans Forhindringer 
i Mødet^). Saaledes løb jeg da en 40 Mile April i Regn og Kulde; 
thi jeg havde kort forud for den samme Sags Skyld gjort en 
Reise til Horsens. Men min Varme er endnu ikke afkjølet: jeg 
indbyder til en anden Commiteeforening, og beder om skrivtlig 
Svar fra dem, der ikke ville vende Ryggen til « Himmelbjerg- 
præsten*, som jeg, ogsaa spotviis, er kaldet. 

At Festen, som jeg havde tænkt mig den, skulde være *Ei 
blot til Lyst*, derom ville vidne de Forslag, jeg vilde gjort den 
for mig saa mørke Ilte October, men som jeg maatte stikke i 
Lommen igjen, og som Jeg nu her udskikker i mit Fædreland, 
hvis Frelse og Velgang er mine gamle Dages yngste og lyseste 
Haab: 

1) Hs. Majestæt, som har indkjøbt Himmelbjerget med Veien 
dertil, just i den Hensigt, at Folkesamlinger uhindrede kunne 
finde Sted der, maa allerunderdanigst ansøges om Fornyelse af 
den sidst meddelte Bevilling for tilkommende Augustfest. 

2) Majestæten ansøges derhos om Tilladelse til, at der, paa 
^en Bekostning, maa udføres Hvad der kunde tjene til Pladsens 
Forskjønnelse og Beqvemmelighed for de Besøgende. Ligeledes 
om, Hvad Amtmand Lindholm sidst forbød, at tage en liden 
Indgangspenge, for dermed at dække Udlæget. Det forstaar sig, 
med Forpligtelse for Committeen: at aflægge trykt Regnskab, og 
at stille et muligt Overskud til Actiehavernes Disposition. 

3) Saasnart den forhaabede Tilladelse var at erholde, vilde 
samme være at offentliggjøre, tilligemed Opfordring til Actietegning: 
ingen Actie mindre end 1 Rbdlr. ; men Mange vilde forhaabentlig 
tage flere Actier. 

4) Committeen maatte dele sig i de forskjellige Bestillinger: 
Een, To eller Tre forestaae Indkjøb af Materialier til en stor 
Pavillon for Dands, Spisning, og, om det strækker til, en anden 
til Sovelocale, en Taletribune m. M. 

Eo anden Afdeling maatte bestyre Musik, Taler, og Sange, 
bestemme Tiden for enhver af disse. 



^ Denne Mand har derfor ikke unddraget sig fremtidig Bestyrelse. 

24* 



3()8 BLICHER SOM HIMMELBJ.EHGPRÆST. 

En tredie maatte forestaae [llumination. Kanonade. Flag- 
ning m. M. 

En fjerde have særdeles Opsyn med Væddekampene i Svøm- 
ning, Br>*dning. Løben. Springen. Kugleskydning. Bajonnetfsegt- 
ning m. fl. 

En femte maatte beskæftige sig med det Oeconomiske: 
Restaurationerne, deres passende Fordeling o. s. v. Alt i Foreninj; 
med Stedets Politi. 

En sjette var vistnok ogsaa nødvendig for Befordringsvæsenet: 
Hestenes Anbringelse, Holdeplads for Vognene ni. M.: samt Be- 
sørgelse af udforderlig Kjørsel af de fra Sjælland og raaaskee fra 
Sverrig forventede Gjæster. 

Saa indbydes da fædrelandsksindede Dannemænd til c^t 
Møde paa Gjæstgivergaarden i Randers den 9de November først- 
kommende. Der agtes discutteret ei alene om ovenstaaende 
Festindretninger: men ogsaa: 

A. 

Om iwre sønderjydske Brødres Kmancipalion fra tydsk Bu- 
reaucratie og nordalhingisk Pmpaganda. 

Det er en Nationalnodvendighed: at alle Vi Danske holde 
sammen, og holde paa det Vi have. Skal Holsteenskheden 
— thi rigtig Tydskhed er del ikke — skal den faae sin Krig 
frem, skal Kongens Anordninger til at bevare 200,000 Danske 
deres Sprog og Nationalitet trodses af nordalbingiske Søvngængere: 
det var nieer end Skam for alle os Danske — Skaden vilde blive 
endnu større; og Vi have Intet at miste. 

Hvad om Storehelt og Ullehelt kunde saaledes komme til at 
udgjøre Danmarks GrændseV — Det seer sort ud paa den poli- 
tiske Himmel, og Danmark ligger paaa et farligt Strøg. Snappe 
de Sjælland — som før er sket — «AhI det har vel ingen Nod» 
«Men i værste Fald: Hvad kunde Vi gøreV Vi ere jo ikke stærke 
nok til at forsvare os mod nogen af de store Magter, undtagen 
med Pennen, ad den diplomatiske Vej» — «Hvad skulle Vi vel 

udrette med 30,000 Linietropper og ligesaameget Landeværn til 
at forsvare vore smaae. adskilte Provindser med deres store 

Kystudstrækninger?» — Intet I — Men derfor skulde og.saa almin- 
delig Værnepligt og Vaabenfærdighed snart, strax indrettes. 
Grundideerne ere — efter min Anskuelse — følgende: 

a) Alt Mandkjøn fra 18 til iM) Aar er værnepligtig. Undtagelser 
ere alene Embedsmænd, Krøblinger og de. der ere beladte med 
enten permanente eller dironiske svære Sygdomme. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 369 

b) Kjøbstæderne skulle afgive Artillerister og Jægere, Landet 
Rytteri og simpelt Fodfolk. 

c) Underofficererne ved de nu garnisonerede Regimenter 
maattc indøve Mandskabet sognevis: Officererne (de subalterne) 
districtsviis, og saa videre Compagni- og Eskadronschefer, herreds- 
og amtsviis. Ligesaa i Kjøbstæderne. 

d) Exerceerhusene i disse maatte jo herved afbenyttes; og- 
saa for de' nærmeste af Landfolkene. 

e) Uniformerne maatte opfylde Ordets Betydning — være 
eens: blaa Kofte og Boxer (den røde Farve falder Fjenden lettere 
iøine), Hat, med symbolisk Tegn for hver Vaabenart: Kanon, 
Jægerhorn, Sabel, Bajonnet. 

f) Vaabnene maatte udleveres af Tøihusene paa Modtagernes 
Ansvar. Men Kugler og Krudt bliver en bestandig Udgivt for 
det Offentlige. — Det var herved et aldeles ikke overflødigt 
Ønske: at de glatløbede Musketteergeværer og Carabinerne blive 
riflede og fik Percussionslaase. Som de nu ere, gjøre de, selv 
for Alvor, kun meest blind Allarm. 

g) For Sødefensionen maatte sørges ved et større Antal 
Kanonbaade — om mueligt — flere Linieskibe, og Kystmandskabs 
— ogsaa en Deel af Søstædernes — Indøvelse. 

h) Det er øiensynligt, at denne Organisation af Krigsvæsenet, 
ved hvilken Fædrelandet fik en tidobbelt slørre Forsvarskraft end 
nu, tilligemed vilde vorde saa meget mindre bekostelig end den 
nærværende: at de subalterne Officerer kunde erholde en saa 
betydelig forhøiet Gage, at de ikke til det 40de, ja, 50de Aar, 
skulde føre et saa unaturligt Menneskeliv; men paa lovhjemlet 
Maade efterleve Naturens Bud og Statens Fordringer til alle dens 
Borgere. 

Jeg har endnu meget at sige; men B. og C. og de andre 
Bogstaver faae nu staae blanke, indtil jeg seer: om dette, som 
Saameget jeg før har udraabt, ogsaa skal være «en Røst i 
Ørken. » 

Spentrup, den 22. Octbr. 184L 

St. St. Blicher. 

Nu hører vi ikke noget om Festen før ind i næste Foraar. 
Den 10. Marts 1842 læser vi nedenstaaende i Randers Avis: 

I Henhold til førre Bckjendtgjørelser ankyndiges yderligere: 
at det foreløbige Sammenmøde i Rye Kro er bestemt til den 6te 
April, Kl. 8 Formiddag; hvor da bliver at forhandle: 



370 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

1) Adresse til Kongen om Tilladelse til at afbenytte Him- 
melbjerget, samt at foretage forskjønnende Anlæg, og til Omkost- 
ningerne have et (vistnok saare ubetydeligt) Bidrag af Besøgerne ; 
hvorhos de Committerede ogsaa maatte bidrage. 

2) Kl. 10: Localets og Festens Organisation (hvoriblandt 
Udelukkelse af Gøglerier og andre pengeindkrævende Forestil- 
linger, hvilket vilde indvirke nedværdigende og forstyrrende paa 
Folkefesten). 

3) Kl. 2: Discussion om de Forslag, som før Kl. 8 (helst 
Aftenen forud) maatte være indleverede til Committeen. 

4) Kl. 5: Om Nattely for den, rimeligvis store, sig indfin- 
dende Mængde. Anstalt for Sydboerne kunde vel ordnes i 
Horsens, for Nordboerne i Aarhuus eller Skanderborg. Saadant 
kunde maaskee Kromanden i Rye formaaes til at arrangere. 

Ærbd. 

St. St. Blicher^ 
p. t. Secretair. 

(Denne Bekjendtgjørelse anmodes optaget i de andre danske Aviser.) 

Efter Commitleens Bestemmelse. 

Saa gaar en Maanedstid, hvorpaa det hedder i samme Blad 
[*V4 1842]: 

Efternævnte Herrer: Pastor St. St. Blicher, Boghandler Bruun, 
Proprietair J. L. v. Halle, Bon<ien Ole Kirk, Stud. theol. F, Munch, 
Candidat Vilh. Scholer, Cand theol. J. Seidelin, Proprietair A. E, 
M. Tang, Justitsraad With, Cand. jur. With og Møller Wulff vare 
den 5te [?] Ds., efter Indbydelse af Pastor Blicher, forsamlede i 
Rye, hvorfra de samme Dag u<lstædte omstaaende Opfordring 
til at danne et fast Himmelbjerg-Selskab: 

«Da denne Folkefest synes at vinde mere og mere Yndest, 
og da Hs. Majst. Kongen ved at afkjøbe den forrige Eier det 
egentlige Himmelbjerg, og lade Adgangen staae aaben for Alle, 
saa at sige har givet Festen sit Grundlag, saa synes det at være 
hensigtsmæssigt, at et Selskab dannede sig, for ved frivillige 
Bidrag at tilveiebringe et Fond, hvoraf de nødvendige Udgivter 
til Pavillon, Musik etc, kunne anskaffes, og som ved en udvalgt 
Committee kunde bestyre Festen. I denne Anledning tillade 
Undertegnede sig at indbyde vore ærede Medborgere til at op- 
rette et saadant Selskab, ved at tegne sig for et aarligt Bidrag 
af 1 Rbd. for det første for tre Aar. Naar blot 3 å 400 Rbd. 
samles, vil den i sin Tid valgte Committee være istand til at 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 371 

træfife saadanne Foranstaltninger paa Himmelbjerget, at Samlingen 
den 3die August kan blive behagelig for Alle, som ønsker at 
deeltage. Bidragene ønskes indbetalte inden 1ste Juni, og har 
Hr. Pastor Kjerrumgaard i Rye lovet at opbevare dem indtil Sel- 
skabets nærmere Bestemmelse kan indhentes, i hvilken Anledning 
vi indbyde til et Møde den 1ste Juni næstkommende i Rye.> 

Ved Mødet i Rye den 1. Juni udfærdigede man følgende 
Ansøgning : 

*Til Kongen. 

Idet Undertegnede herved paa egne og mange af vore Med- 
borgeres Vegne aflægger Deres Maiestæt vor allerunderdanigste 
Tak, fordi Deres Maiestæt har indkjøbt Himmelbjerget og ladet 
Adgangen til dette Danmarks høieste Punct staae aaben for 
enhver, tillade vi os allerunderdanigst at indberette, at vi troe 
at have handlet i Overensstemmelse med Deres Maiestæts Villie, 
ved at sammentræde og stifte en Forening, ved hvis frivillige 
Bidrag vi see os istand til at forskaffe vore Medborgere en gavn- 
lig og behagelig Forlystelse paa en vis Dag i Aaret paa Himmel- 
bjerget. 

Dette skiønne Punct har alt længe været et Sted, hvortil 
mange hundrede Mennesker aarlig i Sommerens Løb gjorde Lyst- 
reiser, og da medundertegnede Pastor Blicher ifjor gjennem de 
ofifentlige Blade havde opfordret Publicuni til at møde den 1ste 
August, Viiste da flere tusinde Menneskers Nærværelse, hvor 
fuldkomment hans Ideer havde fundet Folkets Bifald; thi paa 
Bjerget traf Folk sammen fra alle Landets Egne, her fornyedes 
mange gamle Bekjendtskaber og stiftedes nye, her hengled Dagene 
i Enighed og Glæde under Oplæsning af Folkedigte, Musik og 
Sang, og Alle bevare endnu en kjer Erindring om denne Dag, 
uagtet aldeles ingen Foranstaltninger vare trufne til at forlyste 
en saa stor Mængde. Tanken om at en endnu talrigere For- 
samling, især hvis uheldigt Vejr skulde indtræffe, ikke skulde 
kunne erholde for Betaling de nødvendige Forfriskninger, ja, 
endog savne Ly mod indtræfifende Regn, gav os den Idee, at 
opfordre vore Medborgere til foreløbigt paa tre Aar at yde et 
Bidrag ef een Rbd., som skulde anvendes til at anskaffe Musik, 
en bedækket Dandseplads og Forfrisknings-Telte, og paa vor 
Opfordring er alt indkommen saa meget, at vi iaar nogenlunde 
kunde tilfredsstille de simpleste Fordringer. 

Vi tillade os derfor allerunderdanigst at ansøge Deres Mate- 



372 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

stæt som Bjergets Eier om Tilladelse til paa samme at opføre 
saadanne Indretninger, som kunne tjene til Festens Forskjøn- 
nelse, hvilke naturligviis efter Afbenyttelsen borttages for at bru- 
ges næste Aar. Uagtet blot nogle Hundreder have ydet Bidrag, 
er det dog vor Mening, at Adgangen til denne Folkeforlystelse, 
der i Forventning af Deres Maiestæts Tilladelse er bestemt til 
den 3die August, skal staae aaben for Alle. 

Rve, den 1ste Juni 1842. 

Allerunderdanigst 

Pastor St. St. Blicher, Spentrup. Kapellan S. W. Blicher, Øster- 
snede. Proprietær J. L, u, Halle til Killerup. Viinhandler Th. 
Kjer, Veile. Proprietær A. La-Cour til Steensmark. Cand. jur. 
Fr, Løwe, Kjbhv. Cand. theol. W. Scholer, Kjbhv. Cand. theol. 
J, Seidelin, Aarhuus. Landvæsenscommissær A. E. M. Tang, Nørre 
Vosborg. Justitsraad, Herredsfoged J. P. With, Daugaard.* 

Amtmand Lindholm i Skanderborg anbefaler Sagen i en 
Skrivelse af 8. Juli til Rentekammeret, dog saaledes, at der altid 
confereres med Stedets Politimester, og det bemærkes udtrykke- 
ligt, at Festkomiteen ikke maa tage Entré, chvilket let kan for- 
anledige Uordener og formentligen staar i Strid med Hensigten, 
hvorfor Bjerget er kjøbt». 

Først den 23. Juli — altsaa kun otte Dage før Festen — 
modtager Amtmanden Rentekamrets Svar. Ansøgningen bevilges 
paa de af Amtmanden foreslaaede Betingelser. 

[Rigsarkivet.] 

I Mellemtiden har Blicher skrevet om Festen baade i Øst 
og Vest. Først er der et Par Breve til Koch: 

Kjere Søn i Tanken! 

Her noget til dit Dannevirke. Jeg har ikke Tiid til at 

reenskrive det. Du finder vel ud af det, og seer, at de tre 

sidste Linier høre til næstsidste Vers*). 

Lev vel! til vi gjensees 6. April. 

Din 

S. S. Blicher. 

Spentrup, den 1ste Marts 1842. 



*) Vi ser ikke, at det er bleven trykt. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 373 

Min dyrebare Søn! 

Hvor blev Du af? Hvor blev Lorentzen af den 6te April 

i Rye? Vi fik dog noget bestilt, som Du vel faaer at see, og 

der var flere dygtige Mænd end den gamle Fantast i Spentrup. 

— Den 1ste Juny samles de og vel fleer; men da haaber jeg 

at være i Lund for i en svensk Tale at indbyde de Studerende 

til Augustfesten. Desværre for mig skorter det paa Penge. 

Jeg maatte gaae nu sidst til Rye (Himmelbjerget) og maae vel 

ligesaa tage samme Befordring gjennem Øerne til Lund og 

Upsala og derfra til Christiania. Naa, jeg gaaer til jeg falder, 

thi Penge til Kiørsel venter jeg forgjæves. Mine Landsmænd 

ville nok høre, hvad jeg siger, see, hvad jeg skriver, men 

understøtte mig — Nei. — Omstaaende til dit Dannevirke^), 

som Antidanerne nu ere sprungne over. 

Hils Lorentzen fra 

Din 

S. S. Blicher.* 
Spentrup, •% 42. 

3—4 Dage efter skriver han fremdeles til Koch: 

• Hvor blev Du af den 6te April, Du kjække danske Hane! 
Du seer af vedlagte, at der ere flere som gale, og det ingen 
Kyllinger. — Kan Du ikke komme til Rye den 1ste Juny, saa 
skal Du komme den 2den August, sonnst solist Du ein Un- 
gluck kriegen auf deutzche. — Du skrev mig engang til: at 
det Offentlige ikke gjorde noget for [mig] (ja, det skupper mig 
tilside, puffer mig ved Leiligheder — ) og at mine Landsmænd 
kunne nok tage sig af mig. Da jeg nu og netop i den Hen- 
sigt har søgt og faaer Capellan, saa vandrer jeg gjennem vore 
Øer til Lund, Uppsala og Christiania for at ringe de Karle 
sammen til Himmelbjerget. Vorder vi tre Nordfolk enige, 
saa ' tænker jeg, at de Schlesvig-Holstenske Rabulister nok 
skulle holde sig i Skindet. — Men jeg mangler — Penge til 
Reisen. 250 Rdl., som jeg ærligt og suurt har fortjent ved 
min nu indsendte Skanderborg Amts Beskrivelse, forholder 
man mig og vil ikke udtælle dem, før Værket er trykt ••). For 
saa mange Penge kunde jeg gjøre Reisen. — Kan Du ikke ud- 
virke Noget — om ikke Alt? Jeg skriver og idag til Lorentzen 



*) Formodentlig Artiklen: Conservativ. Se Dannevirke "/» 1842. 
**) Herom mere i næste Bind. 



374 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

— kunne I ikke enes om al skaffe mig Hjelp til Befordring, 
thi Veien er temmelig lang at gaae for en Sechsziger. Du 
har vel faaet mit nyelig tilsendte Lapperie? 

Din 

S. S. Blicher.* 
Spentrup, *% 42. 

Ca. 2 Maaneder efter: 

Spentrup. ^*/« 42. 
Min elskelige Søn! 

Hvorledes har Du det? Jeg havde ventet at see Brev fra 
Dig og Broder Lorentzen, jeg havde ventet Eder i Rye den 
1ste Juny. Vi Decemvirer vare ikke ledige, som Du vel har 
seet. 4 nye Dannemænd ere tiltraadte Bestyrelsen. Min Drøm, 
Du veed nok, gaaer i Opfyldelse. Jeg har nyelig faaet ven- 
ligt Brev fra to unge Videnskabsmænd i Christiania. Derpaa 
har jeg sendt dem Budstikke og venter en Slump af de Karle 
herned til 3die August; og flere vel af Svenskere. Vor poli- 
tiske Treenighed kommer nok istand, og da: Dansk til Ei- 
deren ! 

Er Du levende, saa svar! og kom Sdie August. Naar 
min Capellan, som jeg hver Dag venter, er kommen, vilde jeg 
nok selv til Christiania og Lund. om ellers Reisepenge kan 
erhverves, men i den Lektie om Penge har jeg nu siddet over 
i 30 Aar. — Glæd mig snart med nogle Linier! 

Din 
S. S. Blicher. 

Omkring Midten af Juni 1842 skriver han til Orla Lehmann: 

«Idet jeg lykønsker Dem til Deres Fangenskab indbyder 
jeg Dem til vor jydske, og som jeg venter, snart nordiske 
Folkefest paa Himmelbjerget den 3. August (at møde senest 
Middag den 2.) — hvis ikke Privateieren •) skulde under Skjørte- 
regimentets — jeg mener Collegiernes — Indflydelse blive til- 
sinds at gjøre som den forrige Eier. — Vi Qorten provisoriske 
Bestyrere (samlede 2. Gang i Rye den 1. Juny) blandt hvilke 
4 Stænderdeputerede og alle Karle med Been i Næsen og 



♦) o: Christian VIII. 



BLICHER SUM HIMMELBJÆRGPRÆST. 375 

Hjerne i Hovedet have søgt om Fornyelse af den mig forhen 
skjænkede Tilladelse. 

Jeg har fra Christiania havt gode Breve og tænker at reise 
derop oni faa Dage. 

Kan De saa virke i Lund og see at drage os herhid af 
de sifenska Bråderl Kommer der Nogen, holder jeg Tale til 
dem i deres Modersmaal. 

Naar De har læst delte Brev, er det bedst, De brænder 
(let; thi man har ogsaa Øie paa mig, og jeg vilde nødig tages 




ved Vingebenet inden de nordiske Ørnevinger ere blevne saa 
stærke, at de ikke kunne stækkes. 

Deres oprigtige 
["W. Bfbi.i 5 s. Blicher. 

Samtidig vedbliver han med at bearbejde Bladene; den 4. Juli 
1842 læser man følgende Bekjendtgjørelse i Rand. Av.: 

• Den nu sædvanlige Folkefest paa Himmelbjerget afholdes 
taar den 3die August, og vil tage sin Begyndelse tidligt paa Da- 
gen. Da Bestyrelsens Grene ere særskilt fordeelte mellem de af 
de Forsamlede den 1ste Juni sidst udnævnte fire Bestyrere, haa- 
ber Man at torde love et tilfredsstillende Arrangement. Det maae 
bemærkes: at Taler og Sange, som agtes holdte og afsjungne, 



376 BLICHER SOM HIMMELBJÆHGPRÆST. 

tilstilles mig, St. St, Blicher^ Dagen forud i Rye; samt at ingen 
Betalings forestillinger ville finde Sted.» 

Den 14. Juli har Bekjendtgj øreisen udviklet sig til følgende 
[se Rand. Av. 'V? 1842]: 

«Den 3die August agter Undertegnede, paa Himmelbjerget^ 
med forventet Bistand af Andres Taler og Sange, al give en Dag- 
Underholdning^ af følgende Indhold: 

Kl. 8: a. En Tale om den rigtige Landevei. b. Et Digt om Soven og 
Drømmen, c. Og strax derpaa en ny Himmelbjergsang, sat i Mu- 
sik af Foersom den Yngre. 

Kl. 10: a. Et Digt om Væverlauget — i en vis Bemærkelse, b. De tre 
forrige Himmelbjergsange. 

Kl. 12: Conseruativ — et prosaisk Foredrag. 

Kl. 2: Niels la Cour, et Drapa 

Kl. 4: Eleonore Tlfeld og Margrethe Ulfeld. 

Kl. 6: Aftensangstale og Slutningsversene af de tre Himmelbjergsange. 

Alt fremsiges af Underskrevne. 

Spentrup, den 13de Juli 1842. 

St. St. Blicher.^ 

Samtidig lokker han for Svenskerne med følgende Kvæde, 
der viser hans Færdighed i Behandlingen af det svenske Sprog*): 



Genliud fran danska Himnielbergan åt svenska 

Hel gon back an. 

O klappar icke! oppen ar den dorr, 
som vare fader hade stångat f6r; 
fremmande bjdrnar låtom oss uttstånga! 
Har sjelf vi nagon : dem vi maste vfinga! 

Ga tullfri fram och ater. Son af Nord! 
Din enda tull. den år «det fria ord» — 
det fria ord! — ja, men från fria ander! 
Da liuft det toner fifver fria lander. 

Har Fruktan icke plats i nordisk br6st, 
år fri och stark hans arm, som år hans rOst: 
Ei fråger han om ost och vest och s6der? 
i frid, i strid vi alla stå som brfider. 



•) Rand. Av, "/? 1842. 



RUCHER SOM HIMMELRJÆRGPRÆST. 377 

I frid vi råkas lugnt i Eyrasund, 
i strid på sjo på land vi har forbund. 
Neptun har med sitt treudd rakat lange — 
vi har et annat. ei på vågg skal hange. 

Kring oss i Qerran hores åskans don: 
men krigets moln går her ei 6fver sjon. 
Och skola det sig ofver Norden hoie — 
det skingras vil, oss år det blott en sloie. 

Sieen Steensen Juta. 

I enhver stor Sag fattes det aldrig paa dem, der staar og 
flirer ved Husgavlen, mens Fremtiden passerer forbi med sine 
Faner; i 1840 saa vi dem flokkes omkring Bonden Peder Nielsen 
i Haab om, at hans Pindsvine-Stædighed skulde have taget Pippet 
af Blichers Begejstring; dengang skuffedes de; nu foran Festen 
i 1842 dukker de op af Jyllandspostens Spalter som * flere af Rye 
Sognebeboere* og spytter efter Digteren saalangt som de vel kan 
naa *) : 

t Himmelbjergfes terne. 

Før Festen iQor var vor Mening om denne saaledes: 

Da Hr. St. St. Blicher saa meget tragter efter det Høie, saa 
maatte Man i Rye meget ønske, at enten vor Herre snart vilde 
kalde ham rigtig op i Høiheden, eller Kongen saa langt bort fra 
Bjerget, at han ikke kunde komme der. Hvad Nytte saadanne 
Fester stifte, er ikke let, endog med de bedste Briller, at indsee; 
men saameget er vist, at de for Rye Sogn medføre megen Be- 
kostning, Ulempe og Tidsspilde paa denne travle Aarstiid. Hel- 
ler ikke burde Man antage, at Hr. St. St. Blicher har den 
latterlige Idee, at kunne fra dette Bjerg sammenprædike et skan- 
dinavisk Forbund. 

Ved selve Festen saae vi, at vi havde taget mærkelig Feil, 
og have derfor forandret vor urigtige Mening om den; thi vi 
lagde Mærke til, at den bragte Nytte, Gavn og Fordeel til Mange 
af Borgersamfundet. 

Loppemenagerie-Directeurer eller Dresseurer, hvad Man tør 
kalde dem, Viinhandlere, Værtshuusholdere, Bagere etc. etc. saae 
vi, havde Alle en god Indtægt, og disse Mennesker skulle jo og- 
saa leve. 



•) Se Ny Jyllandspost -*/? 1842, — Forfatteren er øjensynlig den 
samme, som i 1840 skrev under Mærket: Niels Pedersen. 



378 BLICHER SOM HIMMELBJÆROPRÆST 

Nogle fik sig ogsaa der en dygtig Kuus, som for ØiebliUiet 
kan fremhæve Fædcelands-Ruus. Polli stimle sammeii der, fra 
flere af Rigets Provindser, Bekjendtsliaber gjeres, Bacchus, som 
gjør Hovedet tiedt og Hjertet varmt, er nærværende, og Amor 
kan <ta maaskee fsae Held til hist og her i Folkestimlen at ud- 
skyde sine Pile, og derved foranledige, om ikke for Festens lærde 
Stifter selv. saa dog for En eller Anden af hans hist og her ad- 
spredte Emhedsbrødre en Indtægt, og Man siger jo: al naar det 
regner paa Præsten, saa drypper det paa Degnen. Begge bør 
altsaa takhe Hr. Stifteren af denne heldbringende Fest. 

Rigtignok hændte det sig iljor ved Festen, at en Mand tog 
en anden Mands Heste og Vogn og kjerte hjem med, saa at 




Eieren med Familie maatte traske bag efter; men B^ateller bør 
ikke regnes. Vel blev vor Sæd ved Veie og Stier, som og somme 
Steder tvert over Marken, noget nedtraadt; roen Man bnrde vel 
heller ikke være saa uforskammet at forlange, at Damerne og 
Herrerne med deres blanke Fodtøi skulde vade igjennem Snavset; 
tilmed bør Man vel ogsaa holde det for en Ære, at Saadanne 
dog ansee vor Sæd tjenlig til Noget. 

Kun forekom del os, at de Taler, der boldtes IQor ved Fe- 
sten, vare fmed Undtagelse af Hr. Wulffs) meget magre, og om 
de tilsammen vare blevne kogte, vilde have givet en tynd 
Suppe. Nei! da skulde dHrr. Talere i det Sted have fortalt ob 
Noget om Holger Danske. Burmann, Roland, Stærkodder og an- 
dre saadanne fede Karle, de kunde minsandten s«tte Kringler 
paa Suppen. 



BUCHER SOM HIMMBLBJÆRGPRÆST. 379 

Det smerter os særdeles meget, at vi hermed maae gjøre 
de ærede Himmelbjerggjæster opmærksomme paa, at vi den Dag 
ikke vel kunne have den Ære at modtage Gjæster i vore Boli- 
ger, da vi: Mand og Kone, med Sønner og Døttre, med Tjeneste- 
karle og Tjenestepiger, med Tjenestedrenge og Tjenestetøse ikke 
kunne nægte os den Fornøielse at overvære denne skjønne Fest, 
og altsaa maae tillaase og tillukke vore Døre. 

Det uforskammede Rygte var sat i Omløb, at Forsamlingen 
iaar i Rye Kroe havde vedtaget, at der skulde tigges til Tæring 
og Forlystelserne ved denne Fest; men senere erfoer Man, at det 
var Bidrag, der skulde samles; saaledes kan Løgn komme om- 
kring ved falske Rygter. 

Var det ikke mueligt, at der i en Hast endnu inden Festen 
kunde vorde en Collect ombaaren til milde Gavers Indsamling 
til denne, da mange af disse Gjæster i denne dyre Tiid maaskee 
kunne have ondt nok med at slaae sig igjennem om han [?] blev 
hjemme, og altsaa ved Festen uden Understøttelse ikke vedbør- 
ligen kunde offre til Viinguden? Item: Burde ikke Festens Stifter 
liaye Broderparten af den forventende store Sum, som til dette 
▼ærdige Øiemed ganske vist vilde indkomme, som en svag Er- 
kfendtlighed for sine Reiser, Tiidsspilde, Bekostninger og Fravæ- 
relse tra Hjemmet? 

Vidste vi bare, om det tydske tHoch!» var af høiere og 
ædlere Betydning end det danske «Leve!» da vilde vi med For- 
nøielse udbringe et saadant for Hr. St. St. Blicher fra Himmel- 
bjergets Top. 

Rye, i Juli 1842. 

Fra flere af Rye Sognebeboere. 



Saaledes lønnede altsaa Rye Sogns Beboere St. Blicher for 
den Ting, at han baade i Ind- og Udland har gjort deres Hjem- 
egn til den berømteste i Danmark. 40 Aar efter lod de samme 
Sognebeboere, til Ære for den Mand de havde forfulgt, deres 
Heste slæbe en mægtig Mindesten op til Bjærgets Top, mens de 
selv gik bagefter og skjød paa. — Den gamle, lune Digter kunde 
have lagt en knøv Vise om den Ting! 

Man kan dog ikke undre sig saa meget ved disse Bønders 
Skepsis overfor Blichers Idealisme, naar vi ser, hvorledes den 
har slaaet Rødder endogsaa hos en Aand som Grundtvig. Der 
er ikke Tvivl om, at Blichers udprægede, noget paagaaende Folke- 
lighed har forekommet Grundtvig en Kjende for stram. Grundt- 



380 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

vig var og blev By-Mennesket, der tiltrods for sine smukke 
Theorier maatte se ned paa al den provinsielle Postyr med en 
vis behersket Ringeagt. Da de begge staar som de to mærke- 
ligste Koryfæer indenfor vor Folkevækkelses Historie er det sik- 
kert ikke af Veien at bemærke, at Grundtvig aldrig har haft an- 
det end Skuldertræk tilovers for denne jydske Foregangsmand, 
der stod med Foden bred og tung i Landets Muld, naar Grundt- 
vig havde Tilbøjelighed til — som det hedder — tat slaae Ar- 
men i Skyen og lade Kloden rulle». 

I 1841 sendte han dog Blicher en Sang til Festen; 1 1842 
skrev han derimod til Gnnni Busck^): 

Kjøbenhavn. 23. Juli 1842. 
tKjere Ven! 

Efter Svenns Bapport gaaer der intet Dampskib til Aar- 
huus før 3die August senere end 31te Juli, som er Søndag 
Morgen tidlig, og om jeg end kunde faae Substitut for to Søn- 
dage, synes mig dog een Fugl i Haanden er bedre end ti i 
Luften, det Visse i Vartou at foretrække for det Uvisse paa 
Himmelbjerget. Derfor tænker jeg kun paa om Mandagen 
(1ste August) at fare til Bocskilde med Kone og hvad meer, 
der vil hænge paa, naar din Vogn kan møde der, hvorom Jeg 
i Ugens Løb venter nærmere Beskeed. Den Blicherske Dag- 
Underholdning, som alt har averteret sig i Aviserne, turde vel 
ogsaa blive kold og stiv nok, saa, naar det gjør mig lidt ondt 
at slaae Beisen af Hovedet, er det egentlig kun for Aarhuus 
og Jyllands egen Skyld, som jeg nok gad seet igjen.> — — 

[Din N. F. S. Grundtvig.] 

En Ugestid efter — ^^/i 1842 — varierer han paany The- 
maet i et Brev til Ingemann, hvor han skriver: — — «Af Hini- 
melbjergsreisen blev der da intet for os, skjøDt jeg virkelig 
havde Lyst til at see Jydernes By engang igjen, men deels gad 
jeg aldrig søge om Tilladelse og endnu nødigere gaae ombord 
imorgen tiillig istedetfor at gaae i Kirke, og endelig var St. Bli- 
chers Program i Aviserne langtfra at synes mig indbydende. Det 
faaer da bie til en anden Gang»*). 



*) Se H. Bech: Gunni Busck, S. 260. 

*; Grundtvigs og higemanns Brevve.xling fra 1821 — 59 ved Sv. Grundt- 
vig (1882 , S. 253. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 381 

Denne <anden Gang> kom aldrig hverken for Grundtvig eller 
ingemann; Grundtvig var i Sommeren 1844 til Fest paa Skamlings- 
i>anken. Paa Himmelbjærget satte han derimod aldrig Foden. 

Det er i god Overensstemmelse med den Overlegenhed, hvor- 
med Grundtvig saa ned paa disse patriotiske Bestræbelser fra St. 
Blichers Side, at han i sin Pjece: ^Danske Folkefesten ikke har 
•en Stavelse tilovers for Himmelbjærgfesterne, endskjønt Bogen 
udkom 1842, det Aar, hvorom her er Tale, og da disse Fester 
-stod i deres højeste Flor. 

Vi vender tilbage til Blichers Fest, der dette Aar skildres som 
meget vellykket. Randersbladet har følgende »Beretning* •), given 
:af «en derværende Gjæst* : 

« Allerede den foregaaende Eftermiddag og Aften ankom 
Mangfoldige til Rye, og Kjørselen vedvarede en stor Deel af 
"Natten. En Deel, men kun den mindste, indtraf først næste 
Formiddag. Alligevel var dog forud Kroemandens store Gaard 
og flere propfulde af alle Slags Equipager, blandt hvilke mange 
glimrende og nyelig fra Udlandet anskaffede. De Tilreisende 
kunde jo umueligen rummes i Rye. Byer og Gaarde i en Miils 
Omkreds opfyldtes med dem, især Damer; thi mangfoldige af 
Herrerne maatte bivouakere denne og flere den paafølgende Nat. 
Men disse vare derfor ikke meget at beklage: det blideste Som- 
tnerveir, den meest skyfrie Himmel, gjorde Ude næsten bedre 
•end Inde. Musikken, tolvstemmigt Chor af blæsende Instrumen- 
ter fra Regimentet i Randers, indtraf ogsaa belids og oplivede 
Cemytterne lige til Adskillelsens Time. Her vare indtrufne lige 
fra Skagen til Eideren danske Mænd og Qvinder, som derved 
viste: at de følte Betydningen og anede Virkningerne af en saa- 
dan Folkesamling. Festens Indstifter, den tre Snese Aar gamle 
Digter St. St. Blicher, begyndte Kl. 8 den 3die August at fore- 
drage sine Taler, Digte og Sange (hvoriblandt en ny Himmelbjerg- 
Sang: *Vakt nu er Norden*) og vedblev dermed hveranden Time 
til Kl. 6 om Eftermiddagen. I Mellemrummene talte Digteren 
Sneedorff- Birch og Bulbjerg- Præsten la Cour, ligeledes fra den 
først iaar opbyggede Tribune. Restaurationstelte saaes i Mængde 
langs ned ad den vældige Skovbakke. Men ingen af de ved saa- 
•danne Leiligheder sædvanlige Forestillinger, der ellers vilde have 



*) Rand. Av. ^Vs 1842. 
Jeppe Aakjær: Blicher II. 25 



3S2 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

forstyrret og forplumret Stemningen i en saadan Folkefest. At 
der dandsedes paa Bjerget, hørte jo til Festen, hvorvel der var 
trangt Rum for saa mange Mennesker, blandt hvilke, formedelst 
Høsten, dog kun faa af Bondestanden.* 

Ogsaa Fædrelandet [^Vs] har et ganske velvilligt Referat,, 
hvori det hedder: 

«Et Privatbrev har meddeelt os følgende om den den 3die 
August afholdte Himmelbjerg fest. Bjerget var omtrent ligeså a 
talrig besøgt iaar som ifjor, dog var der næppe saamange Bøn- 
der fra den nærmeste Omegn. Det var et interessant Syn at see 
denne bølgende Strøm af et Par Tusinder Mennesker af alle for- 
skjellige Klasser og Livsstillinger, Bønder og Borgere, Herremænd,. 
Embedsmænd og Offlcierer, de fleste ledsagede af deres Familier. 

— En simpel Talerstol var opreist af Bøgegrene foran en natur- 
lig Løvhytte og eflerat en Sang, ledsaget af Musikken, var af- 
sjungen, aabnede Digteren Steen Blicher Festen med en kort,, 
poetisk Tale, der præluderede smukt paa de danske eller maa- 
skee rettere de nordiske, nationale Hjærtestrenge i Folket*. — 
Saa sang man en Sang af Sneedorff-Birch og han talte — «en i 
Modsætning til hiin aldeles prosaisk Tale> — hvori han frem- 
stillede «den vidtudbredte Løsagtighed som Hindring for lovlig: 
national Virksomhed*; derpaa talte Rasmus Sørensen fra Vends- 
løv i Sjælland om Almueoplysning. Der var ogsaa baade Sang. 
og Tale af Peder Jensen, Viby. — Cand. Schøler talte om Holger 
Danske; Medlemmer af Studentersangforeningen sang fiirstemmigt. 

— <For Leilighed til Dands og Beværtning var der sørget maade- 
ligt nok, og man generedes noget af den stærke Solhede og af 
Tørst, som Mangel paa frisk Vand forbød at stille. Omsider 
endte Festen under almindelig Lystighed og Glæde, og jeg for- 
tryder i Sandhed ikke at have gjort en lang Heise for at over* 
være den, saa imponerende fandt jeg Egnens Naturskjønhed, saa 
livlig og venlig den herskende Stemning, saa characteristisk og. 
interessant Festens hele Physiognomie.» 

Vi gjengiver her nogle af Blichers Bjærg-Taler: 

c Det er nu snart 10 Aar siden, at jeg begyndte at gaae ned 
ad Bakke; med tydelige Ord: jeg er nu snart Treds. Men idag. 
er jeg igjen gaaet op ad Bakke — og jeg troer saamænd, at vi 
Alle er gaaet op ad Bakke — kommet høiere op. — Det for- 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 383 

staaer sig: en saadan Opgang er ei saa beqvem, saa magelig 
som Nedgang. For der er alliid Nogen, som vil hjælpe til, 
skyde efter — sommetider skyde overende. Man kan dumpe, 
blive liggende, blive traadt ned; men saa har Man heller ikke 
andet at bestille — Naa! og hvad har vi saa her at bestille? — 
At flokkes her paa Bakken — fordrive Tiden med Snakken. 
Hvorom? — Saamænd: jeg veed ikke noget Bedre at snakke om 
end om Danmarks Gjenfødelse til et kraftigt, et selvbevidst 
Folkeliv. — Hidtil har Man levet saa som saa : som Man har 
kunnet, og ikke just som Man har villet. Nogle har trængt sig 
ft'em, Andre har skuppet sig frem; Andre har sneget sig frem, og 
Somme har krøbet frem. Men saadan Snigvei, Skupperi, Kry- 
beri fører ikke til nogen god Veiende. — «Hvad for en Veiende?* 
— Aah! det veed I nok. Men ikke om Enden-, men om Veien 
selv et Par Ord. Seer vi nu: der ere mange Slags Veie her i 
Verden: der er Snigveie, og der er Huulveie; der er Biveie og 
der er Alveie, ja om det saa er Skjørteveie. Ingen af dem duer 
noget; men Landeveien, lad os holde den! « Hvorledes er saa 
denne Chaussee beskaffen ?» — Underlaget er trofast, ærligt Bor- 
gersind, og Fyldningen er gammel dansk Kraft og Mod, og Steen- 
kisterne — ja de ere der for at aflede det Vandede og Dyndede. 
Naa da: lad os see at gjøre godt, suffisant Veiarbeide, som kan 
staae for Syn og Oversyn. — For vort Vei væsen eet, som jeg 
haaber, eenstemmigt Hurra !» 

Saa fulgte et Par Digte: Margrethe Ulfeld (d: Niels Juuls Hu- 
stru) og Eleonore Ulfeld; senere fremsagde han et længere Digt 
om Niels la Cour, en ung Militær, der redder et Menneske fra 
at drukne; Digtet indlededes med følgende Ord*): 

« Endnu en Frelse i Nøden — en Gang i Døden — en 
dansk Daad af en Mand, der, hvad Folkefærd angaaer, rigtignok 
var kun halvblods: thi hans Fader var fransk, hans Moder 
dansk; men i Dannished var han fuldblods, han var fransk- 
hjertelig og dansk-kraftig. Jeg er virkelig lidt stolt af at have 
været denne Hædersmands Ven i en Række af Aar - skjøndt 
hans Aar vare langt forud for mine, og jeg kun var en Pog, da 
han udøvede det Manddomsværk, jeg nu skal omtale. — Saa 
meget gladere vil jeg tale og synge — ikke digte — thi den rene 



♦) Se Rand. Av. "/s, 'Vs, "/8 1842. 



3S4 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Sandhed kommer nu gjennem min Mund — som jeg her skuer 
saa Mange af hans Reenblodsslægt. Men ei alene til Eder, I 
gjæve Lacourer! stiler jeg min Tale; men til ethvert Hjerte, der 
banker stærkere, naar Talen er om ædle Handlinger. Og Du, 
Bulbjergpræst!*) ogsaa Du en ægte Green paa den velindpodede 
Stamme, Du Søn af min uforglemmelige, saa tidligt hjemkaldte, 
Jørgen la Cour! Himmelbjergpræsten hilser Dig her med sin Vise 
om din Faders Broder, den ædle Niels la Cour.* 

Senere talte Blicher om Begrebet: Conservativ**): 

cConservativ! — det er et nuomtider meget brugt, og meget 
brugeligt Ord. Jeg har anstillet nogle etymologiske og ethno- 
logiske Betragtninger og Undersøgelser over dette mærkvær- 
dige Ord, og Resultatet af disse skal jeg nu velvilligen meddele. 

Conservativ er for det første et Adjectiv, et Tillægsord, som 
Man hænger ved et Substantiv. Nu vide vi af Grammatikken, 
at Adjectiv altid maae rette sig efter Substantiv i genero, numero 
og casu — jeg be'er om Forladelse, fordi jeg taler paa Latinsk; 
men det er ogsaa noget Conservativt fra min Skolegang af — 
det betyder da: at Konen skal rette sig efter Manden, at de, der 
skulle lyde, maae rette sig efter dem, der skulle befale, og det 
i alle Fald og Endefald. Dette herlige Adjectiv kommer ellers 
af Gjerningsordet conservare: at bevare, passe paa det Man har, 
putte det tilside, holde det under Laas og Lukke, og gjemme 
Nøglen saavel, at Konen ikke skal faae Fingre paa den. Ordet 
har i det Engelske endnu en anden Betydning: Conservare hed- 
der nemlig at sylte — nedsylte. Og denne Huusholdningsproces 
foregaaer paa to Veie: den søde og den sure; Man kan sylte 
med Sukker, og Man kan sylte med Æddlke. Begge Methoder 
har dog noget misligt ved sig: det Søde vil gjeme blive skimlet, 
dovent. Det Sure tidligt eller sildigt gaae i Gjæring: ja det kan 
endog sprænge Karret. 

Den tredie Conservationsvei er den salte. Det forstaaer sig: 
hvad der er saltet, smager i Førstningen ikke saa godt, som 
hvad der er syltet; men saa holder det sig ogsaa længere — at 
sige, naar Saltet er reent og godt, og de, som forestaae Saltnin- 
gen, ere dygtige og retskafne Folk. Nu er det altsaa af største 
Vigtighed at faae godt Salt. See, der har vi nu det tydske Salt, 



*■ Se nedenfor. 
•*; Se Rand. Av. '^U 1842; allerede trykt i Dannevirke "/• s. A. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 385 

Og det spanske Salt. Det første er for svagt, og det andet for 
skarpt. Jeg for min Deel vilde hellere tilraade Brugen af norsk 
Salt. Jeg synes virkelig, det conserverer bedre*). Men skulle vi 
kunne finde noget bedre hos os selv — vi kan jo lede efter det! 
saa lad os bruge det til at conservere den gamle nordiske Særim- 
ner. Væk da med det Søde! og væk med det Sure! Jeg holder 
mig til det Salte. Er der Nogen af min Smag, den letter Hatten 
for et ægte dansk Salt mads fad \* 

Desuden holdt han følgende versificerede Tale om Soven og 
Drømmen ••) : 

Til Søvn er Natten af Naturen givet: 

men aandeligen at hensove Livet, 

det er en hæslig Sovevsyge. 

Naa, der er Emmer dog, som ryge 

og vise: Uden er ei slukt, men dulmer; 

hvad er det da, som udi Asken ulmer? 

Aah! det er Ild — og det er Aand — 

Ih! det var bravt — kom saa ^og med en Haand! 

Pirr op i Arnen! — Hm! det er lidt silde, 

om saadan Præst endogsaa vilde 

til Ilden puste: han bli'r lidt for gammel, 

i Verdensløbet er han stedse fammel; 

han gjør dog bedst nu i at pakke ind — 

jo pyt! paa det Lav! nei han er en Stikkenpind; 

han rager op endnu i Skorsteensskjødet — 

ja sveden Grøden, muUent er ham Brødet — 

og hvad saa mere? — Nu, saa gaaer han hen 

og sover — Søvnen er den bedste Ven : 

Og den, som sover, synder ei — 

Ih! saa er Søvn jo Dydens Vei — 

der muligt dog kan syndes svært i Søvne, 

og meer, som Jyden siger, «end med aabne Øwne>. 

Jaja! herinde er der sovet dygtigt, 

imedens Dage — Aar henglede flygtigt, 

og Soverne opvaagned' lidt for seent — 

Hu! Hvad og Hvem er hermed meent? 

Ah! det er ikke vanskeligt at finde: 

Bombardementet drages end iminde! 

Da sov Man Flaaden, sov Man Norge hen; 

er Noget deraf kommet hid igjen? 

Saamænd! det er der ikke. 

Og nu begynder sydfra Man at prikke 



*) Hentydning til den norske frie Forfatning. ' Dristig ønsket paa 
dette Tidspunkt! 

♦♦) Se Rand. Av. "/h 1842. 



3S6 BLICHER SOM HIMMELBJÆR6PRÆST. 

for reent at løse og opløse Resten. 

Fra Østen og fra Vesten 

det trækker op til Torden — 

at ødelægge Norden. 

Er Ingen oppe? sover Allemand? 

Hvad? snorker gamle Dan? 

Hal Du kan vækkes frygteligt med Fart: 

Det Folk, som sover, sover hen ret snart. 

Vaagn op, o Dannefolk! ryst Søvnen af! 

Thi ellers kastes Dig en Grav, 

hvori til evig Søvn Man Dig nedlægger — 

Her er et Raab, som Dig af Slumren vækker: 

Stat op og ryst Dig! — Til Kampen bryst Dig! 

Til egen Kraft fortrøst Dig! 

Saa est endnu Du stærk; 

Kraft, Mod og Enighed, det er dit Danneværk. 

Hm ! før jeg sov. Nu drømmer jeg en Smule 

om et forynget Thule. 

Jeg drømmer: at de Tre, som stode 

med Sværd ihaand, og slog hverandre ned forfode 

i mange hundred' Aar, nu vare kede 

af dette Slagteri, og lede 

ved Brodermord. 

Jeg drømmer: at udi' Vort stærke Nord 

er Styrken samlet; Øresund 

er som et Færgested imellem Fjeld og Lund, 

jeg drømmer: Freir, Odin, Thor — 

Kraft, Viisdom, Velstand herske her i Nord. 

— Den Opposition, som ellers krøb omkring Bjærget, var dette 
Aar steget op paa det for at protestere mod enkelte af Blichers 
Tanker. 

Det var den Mand, som Blicher tiltalte under Navnet Bul- 
bjærg-Præsten : Carl la Cour fra Bjørnsholm, der om end under 
Venskabs Maske øved en ret unænsom Kritik af Blichers stejle 
Nationalisme •). 

Han begyndte saaledes: 

<Da jeg forleden spurgte En af mine Venner, om han vilde 
med til Himmelbjerget, svarede han simpelthen: «Nei! der er for 
conservativt» ; og da jeg meente, at dette vistnok ingenlunde var 



*) Se et Par af C. la Cours Taler paa Himmelbjærget 3. Ang.: Rand. 
Av. *% 1842. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRiEST. 387 

saa, viiste han mig af Pastor Blichers Program, at dennes Cul- 
minationsprædiken netop handlede om dette Punct, og han 
troede paa Bogstaven. Jeg derimod formente, at der maatte 
-stikke noget Andet derunder, og at Manden, som kæmper for 
almindelig Værnepligt og skyder til Skive efter Danmarks For- 
yngelse {vide Festprogrammet for Aaret 1841), ingenlunde kunde 
være conservativ. Denne min Formening har nu fundet Bekræf- 
telse; thi hiint Conservativ-Foredrag var Intet mindre end conser- 
vativt. Det er jo tværtimod liberale Ideer, som deri indsmugles 
under et fremmed Navn.» . . . 

La Cour gaar nu over til at tale om det, han kalder for 
«den jydske Liberalitet*. Denne sammenfatter han i følgende 
Løsen: <Undersaatlig Pietet imod Regjeringen, Agtelse for lovlig 
Orden, Kjærlighed til Frihed og Fædreland!« 

I en ny Tale opponerer han stærkt mod Blichers Udtalelser 
om «det tydske Salt, der ikke duede*. Og han slutter med at 
udbringe et Hurra for «vore tydske Brødre* — «til Bevis paa, at 
der ingen Bitterhed er i vort Sind.* 

Endog i selve Dannevirke*) havde hans Ven Koch dette Aar 
givet Plads for et Fest-Referat, der var alt andet end elskværdigt; 
ganske vist begynder den anonyme Referent (K. S.) meget skik- 
iceligt og siger: 

«Det er en god Gjærning som Steen Steensen Blicher har 
føjet til sine Fortjenester af dansk Folkelighed ved at udrive 
Himmelbjerget af sin Løndom, og der plante en Spire som 
behørigen fredet, engang vil bære rigelige Frugter til Glæde og 
Velsignelse*. 

Men kort efter kaster han hele den demokratiske Formum- 
ning og anfalder en enkelt af Himmelbjærgtalerne, nemlig den 
olkelige Skolelærer fra Vindsløv, med de giftigste Ord, idet han siger, 
«at det burde forebygges, at Talere, der som Skolelærer [Rasmus] 
Sørensen ikke har tilstrækkelig Adkomst til at træde frem, for- 
ofte bemægtige sig Ordet. Jeg vil med Fornøjelse erkjende, at 
der i Hr. Sørensens gjentagne improviserede Foredrag viste sig 
sunde Tanker og Lethed i at tale; men Hr. S. burde dog selv 
begribe, at hans udsvævende Vidtløftighed lidet hører hjemme 
for en Forsamling, der tildeels bestaar af meget dannede Ele- 



) ''^ 8 1842. Sml. yy Jyllandspost 'V» s. A. 



388 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

menter, og som er berettiget til at anse Orden og fornuftig Sanv 
menhæng for en uafviselig Fordring.* 

Denne Artikel affødte et skarpt Svar i den Nye Jyllands- 
post [*Vio 42], hvor en Hr. Legio, der udmærket kunde være 
selve St. Blicher, slutter saaledes: 

«Ogsaa Committeen ved Himmelbjergfesten faaer en Snært 
af samme Hr. K. S.; men vi spørge: hvad har saadanne Cri- 
tikaklere som Hr. K. S. gjort for at fremme Ordningen af Festen 
paa Himmelbjerget?* 

Saaledes løb dette Aars Himmelbjærgfest ud. 

Ved Forberedelserne til Bjærgstævnet i 1843 træder Blicher 
lidt mere i Baggrunden end de foregaaende Aar. Det er saa- 
ledes ikke ham, men Tang paa Nørre Vosborg, der i Bladene 
indrykker følgende Redegørelse for den paatænkte Fest, der dette 
Aar henlægges til den 16. August*). 

«Himmelbjergfesten foi^ 1843. 

Med Henhold til det mig, af ovennævnte Fests Committee 
overdragne Hverv, at arrangere Festen for indeværende Aar, til- 
lader jeg mig at oifentliggjøre, hvordan jeg seer mig istand til at 
udføre dette: 

Fra Kolden vaier Dannebrog paa en høi Flagstang om Dagen, 
og et Blus brænder om Aftenen og Natten. Skyggefulde Gange 
og Pladser anlægges med Skoveiernes Tilladelse i Skoven om- 
kring Bjerget. En passende Tribune for Talere og Sångperso- 
nalet anlægges i Skygge af Træer. En stor Pavillon (15 Alen 
bred, 40 Alen lang) indrettes til Restauration og Dands; dog, d» 
Himmelbjergkassen ei formaaer at udrede den dermed forbundne 
Udgift, er denne Entreprice overladt til Restaurateur og Viin- 
handler Morck i Randers, imod at han erholder 1 Mark i En- 
tree af hver Person, og modtage Herrerne et Baand og Damerne 
en Sløife, som aabner dem Adgang for hele Dagen til Pavillonen. 
Et Dandsegulv anlægges udenfor Pavillonen for dem, som ei 
have løst Adgangsrettighed til at dandse i Samme. 

Festen bebudes ved Solens Opgang med Kanonskud fra 
Kolden og ved at Dannebrog dér heises; men først Kl. 10 be- 



*) Rand. Av. **/7 1843. 



BLICHEK SOM HIMMISLBJÆHQPH.GST. 389 

gyader selve Festen, for at give Publicum Tid til at samfes. Da 
vil Undertegnede tillade sig, ved nogle indledende Ord at for- 
klare Pestens Indretning, og Hvad Publicum den Dag kan vente 
sig af Himmelbjerget. Derefter afvexler Taler og Sange med 
passende Mellemfrist til forud fastsatte Klokkeslet, og før hver 
Afdeling begynder, bebudes dette ved et Tegn eller en Lyd. 
Talerne maalle for Feslens Begyndelse anmeldes for Commiteen 
for at betrygge Publicum, at der fra dens Talerstol ei bydes dot 
noget Upassende. Sangene bestræber jeg mig for at erholde fra 
vore første Digtere og har alt modtaget nogle. Disse Sange, 




der bliver satte i Musik for 4 Stemmer, haaher jeg, ved musi- 
kalske Foreningers velvillige Bistand, saaledes at faae afsjungne. 
Til en Forandring og Moro tænker jeg lidt Væddeløb, Vædde- 
klattren op ad Bjerget, Springning osv.. Alt af Drenge, passende 
kunde tjene. Ud paa Eftermiddagen og Aftenen Dands i Pavil- 
lonen. Slutleligen et lille Fyrværkeri, da vor Kasse ei slaaer 
til til noget stort. 

Vi ønske at scc en Samling af vore første Pensonligheder, 
og ere derfor nogle af vore bekjendteste Mænd anmodede om at 
komme, og fra et Par allerede derom givet Løfte, hvis intet 
Uventet indtræffer. For at have Leilighed til at slutte en tættere 



390 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Kreds om disse Mænd, er Restaurationen beredt paa at kunne 
beværte 1—200 Personer ved et sluttet Bord i den store Pavillon, 
hvis de Indbudne komme tilstede og Saadant ønskes. 

Jeg har anmodet nogle Venner i Kjøbenhavn om at sam- 
mentræde i en Himmelbjergscommittee. Hensigten med denne 
Committee er at sørge for at faae et saa tahigt Besøg som 
mulig fra Hovedstaden, og ligeledes opfordre vore Venner i 
Lund og andensteds i Sverrig til at møde os paa Himmelbjerget, 
i hvilken Anledning Indbydelser ville udgaae. Tillige skulde 
nævnte Commitee besørge Dampskibsbefordringen til Aarhuus 
ved at leie et Dampskib til denne Fart, hvis et af Dampskibene 
paa den sædvanlige Tour, med en liden Forandring, ei dertil 
kan afbenyttes. For Befordring fra Aarhuus til Bjerget vil der 
blive sørget paa billigste Vilkaar for dem, som derom itide gjøre 
Anmeldelse til Commiteen. Festen er efter Fleres Begjæring be- 
stemt til Onsdagen den 16. August. 

Idet jeg beder Publicum for denne Gang tage tiltakke med 
dette simple Arrangement, som vore faa pecuniaire Kræfter ei 
tillod mig paa nogen mere fyldestgjørende Maade at udføre, 
indbydes herved gode danske Mænd og Q vinder til at deeltage i 
en Fest, som jeg mener vil have den store Nytte, at vi Nord- 
boer nærmere lære at kjende hverandre, idet Mænd fra Nord og 
Syd, fra Øst og Vest, paa Jyllands høie Aas venlig række hin- 
anden Broderhaanden. 

Comitteens Medlemmer anmodes om at samles den fore- 
gaaende Dags Eftermiddag i Rye Kro, for at affatte de Placater, 
som blive at opslaae. 

A. E. M, Tang.* 

Folk klager over, at Festdagen dette Aar er bleven henlagt til 
et andet Datum, hvad der har bragt Forvirring. Se følgende 
Indsender i Ny Jyllandspost for 7. August altsaa 8 Dage før 
Festen: 

«Himmelbjergfesten. 

Bestyrelsen heraf har ikke viist tilbørlig Opmærksomhed 
mod Publicum, ved saa betids at bekjendtgjøre den gjorte For- 
andring af Tiden, saa at ikke Faa ere blevne narrede derved, 
idet de have holdt sig den hidtil sædvanlige Tid efterrettelig og 
begivet sig paa Reisen dertil, men ere først ved Ankomsten her- 
til Jylland blevne underrettede om, at Festen var udsat til den 
16de, og have saaledes, da det ikke er Enhver beleiligt at op- 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 391 

holde sig derefter, maattet med uforrettet Sag begive sig hjem 

igjen. 

Den for i Aar bestemte Dag er desudeo i flere Henseender 

ubeleilig: de herværende Studenters Ferietid er da forbi, de 

maae til Kjbhvn. igjen, og Ingen af dem kunne ventes herover; 

desuden komme Dampskibe til Aarhuus samme Dag, som Festen 

holdes, saa Ingen heller kunne ventes dermed. Del Hele er 

saaledes forkeert. 

A. M* 

Festen holdtes en Onsdag; den var begunstiget af et sær- 
deles smukt Vejrlig; det hedder*): t Festen var iaar bedre arran- 
geret end nogensinde før.> — Tang roses. En Del Handlende 
havde nedsat sig paa Bjærget. »Man ser f. Ex. Udsalg af Fruen- 
timmerpynt ligesom ogsaa en Barber og Frisør havde opslaaet 
sin Bod.» Man anslaar Folkemængden til 2—3000. Man finder 
dog stadig et og andet at udsætte paa Arrangementet; saaledes 
var Tribunen bleven anbragt i en Krog, hvor kun nogle faa 
Mennesker kunde komme til at høre; der savnedes en passabel 
Vej for Fodgængere fra Rye til Bjærget; Dagen faldt midt i den 
travleste Høsttid og passede ikke med de forskjellige Befordrings- 
midlers Afgangstider. «Dog alt delte vil en større Erfaring og 
en stigende Interesse for Festen nok med Tiden raade Bod paa.> 
Mere end to Tredjedele tilhørte de saakaldte dannede Klasser, 
hvoriblandt mange Damer, medens den kraftige og opvakte jydske 
Bondestand derimod var temmelig sparsomt repræsenteret; Refe- 
renten maa desuden bemærke, at «det var lydeligt, at den store 
Masse af de tilstedeværende ikke havde ret Sans for Festen som 
saadan, men havde indfundet sig, ikke for at høre og lære, 
overveje og raadslaa om fælles almeninteressante alvorlige Anlig- 
gender, men kun for at træffe Bekjendte og more sig.» 

Man tror heller ikke Komiteen har været klar over, hvad 
Indhold de skulde give Festen for at vedligeholde Interessen 
for den. — Referenten synes, at den bør knyttes til Mindet 
om en for Fædrelandet vigtig Begivenhed for vedvarende at 

interessere. 

<Da Mørket faldt paa, lændtes Lamper og Blus, som fra 
Kolden kastede et funklende Skin vidt ud over Landet og de 
stille Søer ved Bjergets Fod." 



♦) Fædrelandet '»/j» 1843. 



392 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Dette Aars Talere var foruden St. Blicher: Proprietær Tang, 
Kammerraad /. Chr. Drewsen, Ritmester Mullen, C. Ploug, Kjøb- 
mand Bloch o. fl. 

Disse talte, csaaledes som man havde Ret til at vente sig 
af retsindede loyale Mænd.» — «Det glædede sikkert Mange ved 
denne Leilighed at see vor gamle jydske Skjald, St. St. Blicher, 
som egentlig har givet den første Impuls til disse nationale 
Sammenkomster, atter fremstaae ligesom med forynget Kraft og 
med Begejstring recitere sine skjønne Digte for Folket >*). 

Talerne var som sædvanlig ved disse Fester af en noget 
broget Art; ved Maaltidet — fortæller Fædrelandet — udbragte 
Justitsraad With en Skaal for Holger Danske, og J. Chr. Drewsen 
en anden tfor Holger Danskes Kone og Døtre.* 

Af Blichers Taler anføres her bl. a.: 

«Skaallale om Aftenen den 15de Aug. 

Det var en Bordskik i det gamle classiske Grækenland og 
Rom, at en Anagnostes — en Declamator fremsagde Digte og 
Stykker af mesterlige Taler, hvorved altsaa en aandelig Nydelse 
forbandtes med den physiske. Vore nordiske Forfædre havde 
en lignende Sædvane, idet deres Skjalde digtede og kvad over 
Borde, og saaledes krydrede Flæsket og Mjøden. Nu i vore 
Tider har man fundet paa at holde Toasttaler og saaledes give 
Vinen en høiere Smag. Vil jeg da nu bede om Tilladelse til at 
indlede en Skaal med en gammel snurrig Anecdot. 

Vi vide jo Alle en heel Deel om den ældgamle berømte 
Stad Athen, om dens mange store udmærkede Mænd, og iblandt 
dem Alcibiades. Han var ikke alene Krigshelt, men tillige Stats- 
mand, Taler, Rigmand og derhos det deiligste Mandfolk paa den 
Tid. Det var da ikke sært, at han besad Damernes Yndest i 
høieste Grad, saa at endogsaa en riig og deilig spartansk Dron- 
ning uanmodet tog ham til Contubernal for en Nat eller to. Om 
det var med hendes kongelige Gemals Vidende og Villie kan jeg 
just ikke gjøre Rede for; men jeg troer det, eftersom Spartas 
tappre Indbyggere ikke antog Kydskhed for nogen Dyd. 

Naa: hendes spartanske Maiestæts atheniensiske Cicisbeo 
havde, blandt mange Rariteter, ogsaa en særdeles rar Hund, en 
Skjønhed i sit Slags, som udmærkede sig især ved en mageløs 
Hale, langhaaret, kruset, hvilken den førte saare nydeligt, og 

*) Rand. Av. ^Vs 1843. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 393 

svinkede med tiltrods for Damen med sin Vifte. Naar den 
skjønne Herre og den skjønne Hund kom paa en offentlig Spad- 
seregang -- som de ofte gjorde — da var der en Skotten efter 
Begge: Damerne skottede efter Herren, og Cavallererne efter 
Hunden; og siden gik det i de fornemme Cirkler: «Saae De 
Alcibiades? Saae De hans Hund?» Og Begge gave Stof nok 
til en heel Aftens Conversation. Men saa skulde man til en 
Forandring have noget Andet at snakke om, og det var hverken 
meer eller mindre end det Rygte: at Alcibiades gik med en 
Krone i Maven. Nu skete i samme Godlav: at alle Hermes's 
Billedstøtter — jeg troer der var over tre hundrede i Staden — 
paa een Nat bleve omstyrtede. Ja! det havde ingen Anden for- 
anstaltet end Alcibiades, det var man enig i. Der blev en Skrigen 
og en Skraalen, særdeles af Mercurius's specielle Tibedere, alle 
de Borgere, der levede af Handel og alskens Kniberi. Der var 
fremfor alle en Slagter Creon, en stor føer og robust Karl, der 
havde en Stemme som Menelaos — efter Homers Forklaring — 
som en Tyr. Han brølte, og en heel Flok Stude, Unghøveder 
og Kalve stemmede i med. Og det var paa Nippet, at Alcibiades 
skulde have været balloteret udaf den atheniske Borgerklub. 
Hvad skeer? Han kommer som sædvanlig med sin Hund — hille 
den slemme Syge! hele den kostelige Hale var reent væk — 
(Alcibiades havde selv skaaret den af). — Der lød da Ak og Vee 
fra tusinde Munde; Nogle loe, men langt flere græd — eller 
vare nærved at græde over den lemlæstede Hund; og over 
Hundehalen glemte Man for en Tid Kongekronen, som Herren 
skulde lave til Baiscl med. Idelsled gjorde Man Kjældermænd 
over Hunden, som: « Hoved uden Hale* o. s. v., indtil Kjælder- 
mændene selv bleve baade uden Hoved og Hale — omtrent som 
denne min Tale — kan synes. Men er der Nogen, som kan 
finde Hoved og Hale ved den, som udfinder, Hvad jeg egentlig 
mener med Historien om den stumphalede Hund — for den en 
langhalet Toast !> 

En anden af hans Skaaltaler lød saaledes: 

<Mine Elskelige! Man siger for et gammelt Mundsprog: «Det 
gaaer ikke saa haardt til som Præsten præker. > Og det er ganske 
vist; det veed jeg sagtens ogsaa Noget om: Præsten kan staae 
paa Prækestolen, slaae i Prækestolen, husere og dominere mod 
Synden og dens Tjenere — og Hvad gjør saa Tjenerne? De sove 
under Tjenesten — om Faer ellers ikke buldrer og banker alt 



394 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

for urimeligt. Naa! i det Haab, at mine elskelige Tilhørere 
ikke skulde falde isøvn over min Smule Præken — Præk vilde 
jeg sige, saa tillader jeg mig at snakke lidt over det Thema: 
«at ville og ikke ville>, hvilket i Grunden er det Samme som: 
Man veed ikke selv, Hvad Man vil. 

«Det er godt! Det vil jeg!» siger Peer — «men jeg vil dog 
først betænke mig, og spørge Poul ad: om han ogsaa vil.> O^ 
hvad vil saa Poul? Han vil ligesom Peer; men han vil dog 
ligesaa betænke sig lidt, og spørge Jens og Niels og Søren o^ 
Christen og Lars og Mads ad. 

Og hvad kommer der saa omsider ud af al den Spørgen 
og den Betænken? Ingenting forresten: Alt bliver ved det Gamle 
— fordi disse betænksomme Menneskers Villie ligger i — Andres 
Lommer. 

For den, hvis Villie ligger i egen Lomme, for en stærk, 
fast udholdende Villie en dansk Skaal!> 

For Svenskerne holdt Blicher følgende Tale: 

tSvenska broder! 

Det år såkert forstå gangen, att edert eget sprak, hår i 
Jutors land. Huder från dansk mans munn — som från hans 
hjårta. 

Många dagar åro forflutne, skumma dagar! innom hvilka 
nordiska folket var blott — ån en plog, ån en blodyxa i mono- 
kraters eller aristokraters hånder — och hvad såmre var, i frem- 
mande despotarnes. Nu brukar folket sjelf sine hånder; ty det 
brukar hufvudan. Och icke for at skingra, utan fdr at samla. 

Så samlades redfan Svier och Gother med Daner och Joter 
på gamla Upsalas kullar liksom nu också hår på den hittills i 
dimmor holjde Himmelbergen. 

Och det blir icke sista gangen. Soner efter fader skola 
vrida fastare och fastare, oupløseligt den kedjan, som nu om- 
sluter Norden, och — utesluter vatter och vålnader. Lågan, som 
nytånd, beskiner, uppelder berg och dal — skal ei naget yrvåder 
flåcka.* 

[Derpaa reciterede han Digtet: S. 376.] 

De sønderjydske Deltagere tiltalte han saaledes: 

t Velkommen til! Sønderjydske Brødre ! Hjerteligen velkommen ! 

Saa Kongeaaen er endnu bestandig ikke gjort bredere, end 

at I med Lethed kunne komme over den. Saa de tydske Kiler 



BLICHER SOM HI MMELBJÆRG PRÆST. 395 

har endDu ikke kløvet vor Halvø! Nei! det danske Ved er 
haardt og seigt: det spytter Kilerne fra sig og holder sammen. 
Ret! Saa skal det være! 

Det danske Folk har, langt længere end det borde, været 
mindreaarigt — nu har det naaet Myndigheds-Alder — under 
Curator. Dertil have I Syddanske bidraget Eders. Paa Grøn- 
ninghoveds Høiskammel har I emanciperet Jer fra Synedriet i 
Hundeklemmen.« Ret! I laer Jer ikke kuske af Jurister og Priester, 
af schleswigholsteiniske Lappeskrædere, som have faaet i deres 
bremenfeldske Hjerner at klippe den store Flig af Danmarks 
Kort, at flikke den til det romerske Riges, som, det veed Gud^ 
seer iforveien lappet og broget nok ud. 

Vil man endnu længere klippe ad Jer med de tydske Skræder- 
saxe, saa bliver ved al holde dem fra Livet og væk fra det 
danske Vadmel! tGaaer en «Petruslåpchen in die Holle,» da 
kan det gaae ligcsaa med hele Koften. 

Lad os forstærke den, om behov gjøres, med durabelt 
Underfoer! dertil har vi selv baade Saxe og Naale, — Sønder- 
jyder og Nørrejyder! og alle dygtige danske Svende! lader os 
gjøre suffisant Arbeide paa vor Skrædersal! Idag et velforskyldt 
Hurra for de sønderjydske Mestersvende !» 

Foruden disse Taler reciterede han en Række Digte, sonr 
ban senere samlede tilligemed Talerne og udgav under Titlen : 
« Himmelbjerg festen 184^3* *). 

— Maaske kunde det undre en eller anden, at Blicher ikke 
har givet sine Taler et mere reelt Indhold ; men ingen maa 
glemme, i hvilken Tidsalder St. Blicher levede. Det var en- 
yderst vanskelig Tid for Talens Mænd. Alt maatte lægges ind i 
Antydninger og Omsvøb omtrent som i vore Dages Rusland, og. 
man maa forbavses over, at Blicher turde sige alt det, som det 
dog lakkedes ham at faa sagt. 

Netop dette Aars Himmelbjærgfest yder en Illustration til 
den Angst for det frie Ord, som næredes af de herskende i 
Landet. — Som allerede anført var Carl Ploug blandt delle Aars 
Bjærg-Talere ; han var kommen noget sent til Festen, og det var først, 
efter al man havde nødet ham stærkt, at han tog Ordet. Hans 
Tale er ikke bleven refereret i nogen af Datidens Aviser, men 
Herredsfoged Wittusen — der repræsenterede Stedets Øvrighed — 
har alligevel sørget for, at den er bleven bevaret i sine Hovedtræk 

•) Man bor ogsaa læse hans Novelle: «Et Eventyr paa Himmelbjerget 
i 1843>, der har mange Hentydninger til Festen, Bjærget og Stemningen der.- 



BLICHER SOM HIMUELBJÆRGPRÆST. 



Thi da Festen var vel forbi, satte tian sig ned i sin Kontorstol og 
i od berettede følgende til sin Amtmand Hans Lindholm, Skanderborg: 



<I de senere Aar har Deres Høivelba aren hed ikke modtaget 
nogen Indberetning fra mig angaaende de paa Himmelbjerget 
stedfundne saakaldte Folkefester, fordi Forholdet ved disse idet- 
hele har været moderat. 

Det samme var almindeligvis Tilfældet ved Festen den 16de 
dennes. Imidlertid lod dog denne Gang en Taler sig høre, som 
jeg formentlig ikke med Taushed bør forbigaae, nemlig forhen- 
værende Redaktør af Bladet Fædrelandet, Ploug fra Kjøbenhavn. 
At gjengive hans Tales 
Indhold Ord til andet, 
seer jeg mig ikke istand 
til, da denne hverken 
trykt eller skreven er 
kommen mig tilhænde, 
men dens væsentligste 
Indhold var beviisligt 
Følgende: 

Efterat Taleren havde 
i Almindelighed udtalt, 
at det ikke staaer til i 
vort Fædreland som det 
burde, gik han over Ul 
en Sammenligning imel- 
lem Fortid og Nutid, 
hvorunder han i det 
Hele taget talte som den, 
der med Krænkelser om- 
taler labteGoderojt frem- 
stiller Nutiden som be- 
drøvelig at tænke sig i 
Forhold til Fortiden; at Bonden fordum stod paa Tinge ved Siden 
af Kongen, da Folkets Villie ogsaa var Kongens ViUie; at der- 
imod nu Bondens eller Borgerens Ønske ikke engang altid trænger 
sig lit Kongens Øre. Endvidere beklagede Taleren, bvor sjeldent 
Folkeraadets Andragender nu høres eller tages tilfølge, al fordum 
vaiede Dannebrog med Hæder og var agtet og anseet paa alle 
Have, og at nu derimod undertiden en Pæreskude farer paa 
Grund. — Som en skjærende Modsætning paa, hvad Danmark 
fordum var og hvad det nu er, omtalte han fremdeles Begiven- 




BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 397 

tiederne ved Kjøge i 1807 og Bornhøvede (!) i 1813. — Forresten 
gav hnn sin Tale den Vending, at man imidlertid ingenlunde 
raaatte tro, at det var Regjeringen, han vilde dadle eller tilregne 
Skylden for Landets Brøst, hvorimod det var selve Folket, i 
hvis Magt det altid staaer at skaffe sig en kraftfuld og fri 
Regjering, hvem saadan Brøst maatte tilregnes. Han omtalte 
iøvrigt det ofte behandlede Thema om Bureaucraliet som en 
Skranke imellem Kongen og Folket. Endelig opmuntrede Taleren 
til med Kraft og Selvstændighed at stræbe til en bedre Fremtid 
for Fædrelandet, sluttende med en Hilsen til denne Fremtid, der 
skulde ledsages af et tHurra», som kunde vække de Sovende og 
skrække de Feige. 

Da jeg holder mig forvisset om, at denne Tale, langt fra 
at forfeile sit Øiemed, har efterladt endog et dybt Indtryk hos 
Mængden, anser jeg det for Embedspligt at henlede Deres Høi- 
velbaarenheds Opmærksomhed paa den. 

Jeg tillader mig forøvrigt, til lignende Misbrugs Forebyggelse 
at indstille til nærmere Overveielse, om Politimesteren ikke frem- 
tidigen maatte meddeles Bemyndigelse til i Forening med de sig 
constituerende Committeer for Folkefesten at revidere enhver 
Tale inden dens Afholdelse, samt at ingen maatte tilstedes at 
betræde Tribunen uden at en saadan Revision har funden Sted, 
eller hvis han ikke har sin Tale skreven eller trykt; med mindre 
han i Forvejen har gjort Rede for den Tales væsentligste Gjen- 
stand, han agter at holde. — 

Thyrsting og Vrads Herreders Kontorer, den 21. August 1843. 

Wit lusen . » 

Amtmand Lindholm lod dette Papir gaa videre til Kancelliet, 
idet han samtidig oplyste, al han ikke selv havde været tilstede 
ved Festen den 16. August, men efter hvad der var bleven ham 
meddelt <af flere agtbare, ingenlunde til de Exalteredes Partie 
hørende Mænd*, var der efter hans Formening næppe Grund til 
at rejse Sagsanlæg i delle Tilfælde. 

«Ej heller forekommer de af Cancelliraad Wittusen fore- 
slaaede præventive Forholdsregler mig plausible, thi ligesom disse 
ikke vides at finde Iljomniel i Lovgivningen, saaledes vilde Cen- 
sur paa den foreslaaede Maade ved en saadan Lejlighed uden 
Tvivl virke uhyggeligt paa Stemningen under Festen, og Nød- 
vendigheden deraf indsecs ej heller, da det næppe vil være 
vanskeligt senere at tilvejebringe Bevis for det Utilbørlige eller 

Jepi>e .Aakjier: Blicher II. 26 



398 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Uforsvarlige, som een eller anden Taler maatte have tilladt sig at 
fremføre.* 

Kancelliet — der paa den Tid bestod af Stemann, A. S. Ørsted, 
M. Lange, H. G. Bentzen og L. J. Holm — var tilsyneladende af en 
anden Mening, thi den 6. Sept. anmoder de Amtmand Lindholm 
om at drage Omsorg for, at der optages Forhør i Sagen « forinden 
Videre foretages.* Nu stævnes en Række Mænd for Skranken rundt 
om i de forskjellige Jurisdiktioner — saaledes Tang til Nørre Vos- 
berg, Stiftsfysikus Willemoes, Aarhus, Provst Zahle, Hveisel, Gods- 
forvalter Hansen, Mattrup, Kontorist Brandt paa Herredskontoret i 
Brædstrup, Sognefoged Rasmus Mathiasen, Emborg*), Pastor Kjer- 
rumgaard. Rye — derimod ikke St. Blicher, formodentlig fordi han 
er bleven anset for at tilhøre «de Exalteredes Partie». Af disse 
Forhør lærer vi kun, i hvilken Grad det er lykkedes Herreds- 
fogden at give et snavs Referat af en god Tale. Dens Fortrin 
kommer især til dens Ret i Provst Zahles Fremstilling; efter et 
Fjerdingaars Forløb — han forhøces den 11. Novb. 1843 — er 
denne Mand istand til at gjengive den næsten ordret. En anden 
af de Forhørte, Pastor Kjerrumgaard, udtaler, at efter hvad han 
ckunde skjønne, vakle den omforklarede Tale megen Interesse 
hos Mængden paa Grund af dens formentlige Djærvhed og Kraft- 
fuldhed og fandt Gjenkiang i Folkestemningen paa Himmelbjerget.* 

Først den 23. Febr. 1844 kan disse Forhørs-Aktstykker til- 
stilles Kancelliet. Dette sender dem til A. S. Ørsteds Gjenneni- 
læsning, og den 12. Marts s. A. udfærdiger han følgende Betænkning: 

•Ved de optagne Forhør er det vel bekræftet, al den af 
Cand. Ploug d. 16. Aug. sidst paa Himmelbjerget holdte Tale har 
været omtrent af det Indhold, som Cancelliraad Wittusens Ind- 
beretning ommeldte, ligesom det vist nok fremgaaer, at dette (!) 
har gaaet ud paa at vække Utilfredshed mod Regjeringen, i 
hvilken han antog, de Ord, som synes bestemte til at lægge 
Skylden paa Regjeringen, turde være de som allersnarest maatte 
paa den forsamlede Mængde gjøre et skadeligt Indtryk, idet 
Taleren har villet give den at forstaa, at den let ved kraftige 
Ytringer af sin Villie kan bringe Regjeringen til at rette sig der- 
efter. Imidlertid turde det dog næppe blive tilveiebragt et alde- 
les fyldestgjørende Beviis for Talens Indhold og Sammenhæng i 
alle sine Dele, og det er endog at formode, at Deponenterne, naar 
det kom til Eed, vilde i et og andet gjøre Forklaringerne mere 



♦) Talte paa Himmelbjærget om Plougs Sag *Vio 1882. [Se Silkeborg 
Avis **/io s. A] 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 399 

dubitative end de allerede ere. Hvorvidt Domstolene ville er- 
kjende, at en saadan til en forsamlet Mængde holdt Tale, hvori 
Regjeringens Færd sættes i et ufordeelagtigt Lys, og Mængden 
opfordres til selv at give sig en Indflydelse paa Regjeringen, [er 
strafbar], er vel og noget tvivlsomt; saafremt de ville antage, at 
Alt, hvad der uden Ansvar torde trykkes, ogsaa uden Ansvar 
torde siges ved saadan Leilighed, vilde der næppe komme noget 
Resultat af en Action. 

Jeg mener derfor, at man, efter at det omquæstionerede 
Optrin er bleven over V2 Aar gi. og vel af de fleste er glemt, 
gjør bedst i at lade det beroe. Derimod maatte [man] vel i An- 
ledning af Wittusens Andragende anmode ham om at forebygge, 
at der naar lignende Samlinger [afholdes] paa Himmelbjerget, 
ikke holdes agitatoriske Taler eller iøvrigt foretages noget, som 
har en Indvirkning paa de offentlige Anliggende til Formaal, i 
hvilken Henseende han maatte erindre den eller de Mænd, 
som dirigerer Feslen og i al Fald anvende sin Embedsmyndig- 
hed til at forhindre sligt, og i al 'Fald betimelig at erhverve 
nøiagtig Oplysning om, hvad Ulovligt der maatte være fore- 
faldet. 

Det er mærkeligt, med hvilken Langsomhed Cancelliets dog 
af Gane. R. Wittusen selv foranledigede Resolution er bleven 
fuldbyrdet; jeg veed ikke om man ganske skal tie dertil. 

Ørsted.* 

Dette refererede Kancelliet til Amtmanden 9. April 1844 — 
dog uden at ytre noget om Kancelliraadens «Langsomhed» — og 
dermed var den Sag ude af Verden, Men vi vil have set, at 
det ikke saa meget var Kancelliets Vilje som Hr. Wittusens Evne 
det skortede paa under Bestræbelserne for at komme en af Him- 
mel bjærgmændene tillivs*). 

Festen i 1844 bestemtes til den 1. Aug. I et Par Breve til 
Proprietær Tang ser vi, at Blicher dette Aar endogsaa har haft 
til Hensigt at rejse til Norge for der personligt at virke for 
Festen. 



*) Sml. Corsaren 2. Aug. 18H: 

^Tjeneste anvises. Et accurat og særdeles paapasseligt Individ med 
lange og fine Øren kan faae Ansættelse som Snushane paa Himmelbjerget 
den 1. Aug. 1844. Man behage at henvende sig til velbestalter Cancellie- 

raad Kjellinghusen i frankerede Breve mk.: «Hvor F ikke selv er, 

der har han sine visse Bud.> 

26* 



400 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

<Jeg har igjen havt Indbydelse fra Christiania og haaber at 
kunne virke der personlig for vor Himmelbjergsag i næste For- 
sommer,* skriver han den 15. Decb. 1843. Og en Fjerdingaarstid 
efter hedder det: 

Spentnip, *V4 1844. 
<Min højtagtede Ven! 

Frydeligt overraskede mig Deres Brev af 5te ds. — Jeg 
var bleven bekymret for Dem, troede Dem syg, maaskee i Ud- 
landet, thi af Deres Hjemkomst vidste jeg slet intet. — Nu, 
Gud være lovet! at De har faaet Madame la Grippe paa Dø- 
ren og gjenvinder Sjæls og Legems Kræfter. Mine ditto ere 
saa fuldstændig gode, at jeg aldrig har havt dem bedre. 

Nu om Himmelbjerget! 

Som jeg igaaraftes modtager Deres kjere Brev, havde jeg 
om Morgenen afsendt eet til Just[itsraad] With, hvori jeg bad 
ham conferere med samtlige Bestyrere og see det materielle 
og oeconomiske ordnet til Festen, samt derpaa en Bekjendt- 
gjørelse offentliggjort senest fem Uger iforveien. Ogsaa lod jeg 
ham som nu Dem vide: at jeg først i næste Maaned drager 
til Christiania, gaaer (jeg har ikke Raad til at kjøre, men til 
at gaae) derfra til Uppsala, Stockholm og Lund, faaer da at 
erfare, om de Grønne skulde have saa ganske forknyttet dem 
at de ikke tør komme herover til os. Ja, min Elskelige! Nor- 
dens Treenighed maae grundfæstes, og det snart! Ellers kunne 
vi takke af med en Polskdands. 

Tre Taler, tre Digtninger og en Folkesang — altsammen 
nyt — har jeg fix og færdigt. — De har anslaaet Festdagen 
for tidligt. Ferierne begynder ved ingen af Universiteterne før 
mellem 21de og 25de July. Desaarsag foreslaaer jeg den 30te 
til Høitiden (hvilket jeg og har skreven til With). 

At De vil give Forskud til Indretningerne, og det uden 
Betryggelse for fuld Erstatning, har ei allene Krav paa min 
hjertelige Taknemmelighed, men paa enhver ægte Himmel- 
bjergmands. 

Og ønsker jeg derhos at betroes det Hverv at ordne de 
oratoriske og æsthctiske Foredrag. — Endnu engang: Velkom- 
men hjem! Og varmeste Hilsen til Deres derinde paa Nørre- 
vosborg, hvor jeg saa inderlig længes efter [at] komme. 

Ganske og aldeles Deres 

S. S. Blicher.* 

Fru Valeur. Nørre Vosborg.] 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 401 

Den paatænkte Tur til Norge og Sverrig strandede naturlig- 
vis paa Blichers altid slantne Pengepung. — Først i Maj offent- 
liggjør han følgende*): 

Himmel bjerg fe sten 

agtes med allerhøieste Tilladelse afholdt iaar den Isle August. 
Paa Bestyrelsens Vegne indbydes til Deeltagelse i samme. 

Om Morgenen bebudes Høitideligheden med Kanonskud og 
Flagning. Fra Kl. 10 til 11 *tales fra Tribunen, hvorhos folke- 
lige Viser afsynges under Ledsagelse af et talrigt Musikchor. 

Den paafølgende Time anvendes efter Gjæsternes Behag. Fra 
12 til 1 gaaer det som hiin første Time. Fra 1 til 2 foretages 
gymnastiske Væddelege: Løben, Springen, Brydning, hvorefter 
Belønninger uddeles til de Sejrende. Kl. 4 tales, fremsiges og 
synges atter, indtil Væddesvømningen foregaaer, ligesaa med Præ- 
mier. Kl. 6 holdes de sidste offentlige Taler m. M. Om Afte- 
nen gives Fyrværkeri, saavelsom Dands i Natten. 

Ved Solopgang den 2den August forkynder Kanonskud Fe- 
stens Ophør. 

Det bemærkes: at Hvo, der agter al fremtræde paa Taler- 
stolen, saavelsom de, der ville kæmpe i Væddelegene for Hæder 
og Belønning, maae anmelde sig for Bestyrerne, senest Eftermid- 
dagen forud i Rye. 

Da Festens Anordning vil medtage en ikke ubetydelig Ud- 
givt (for hvilken Regnskab skal vorde aflagt), vil Man venligst 
minde dem, som før have erklæret sig for Medlemmer af Him- 
melbjerg-Selskabet, om Contingenlerne, forsaavidt Nogle staae til- 
bage. Saa indbydes ydermere til Indtrædelse i dette Selskab, 
mod Erlæggelse fra 1 til 5 Daler, med Stemmeret i Forhandlin- 
gerne i ligesaa mange Aar, som Dalere tilskydes. 

Denne Bekjendlgjørelse bedes optaget i vore periodiske 
Blade. 

St. St, Blicher. 

Faa Dage efter [Vs] læses i Randersbladet følgende 

Ny Folkesang. 
(Bestemt for Himnielbjergfesten 1844.) 

Skoven er grøn, 
.Marken er skjen. 



♦) Rand. Av, Vs 1844. Sml. Ny Jyllandsp. *Vb s. A. 



402 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

med Blomster og Frugter 
sig strækker og bugter 
den glimrende Sø 
om sin smilende 0. 

Gyngende Baad 
spænder sin Vaad. 
Hør! Høleen klinger. 
See! Høstmøen svinger 
sin Rive med Sang 
paa den gyldene Vang. 

Ja, Du er mit, 
Land! hvor saa tidt 
Grundejerne kjærligt 
de mødtes, og herligt 
slog Knude paa Baand 
med trofaste Haand 

Baandet ej brast, 
snoer det end fast! 
Saa skal det vel holde. 
Hvad Niddinger volde 
slaaer hen Dannesind 
i Vejr og Vind. 

Hver haver sin! 
Danmark er min! 
og deres som efter 
med nordiske Kræfter 
vil værge med Lyst 
om Bølge og Kyst. 

St. St. Blicher. 

Endelig en halv Snes Dage før Festen læses Tangs Bekjendt- 

gjørelse*): 

tHimmelbjergfesten for 1844. 

Da Festcommiteen har overdraget til Undertegnede at ran- 
gere denne Folkefest ogsaa for indeværende ligesom for sidste 
Aar, saa tillader jeg mig at bringe til Publicums Kundskab, at 
Festen er berammet til at af holdes paa Himmelbjerget: Torsdagen 
den 1ste August næstk. 

Forøvrigt vil Festen, der begynder om Formiddagen Kl. 10, 
blive arrangeret omtrent paa samme Maade som ifjor, forsaavidt 

♦) Rand. Au. ^^/t 1844. 



BLICHER SOH HIMHELBJÆRGPa^^T. 403 

de pecunJære Kræfter tillader det; Tater og Sange til forud be- 
stemte Klokkeslet, Musik, Væddeløben og Flagen fra Kolden om 
Dagen, og Dands, Illumination, Blus og Fyrværkeri paa Kolden 
om Aftenen og Natlen til Kl, 3. 

Det er sidste Aar, at den i sin Tid udnævnte Festcoramitee 
har at udføre det deh anbetroede Hverv, og idet den derfor af- 
lægger Publicum sin Taksigelse for dets hidtil viste Interesse for 
denne vistnok betydningsfulde Folkefest, haaber Commileen, at 
der ogsaa iaar vil vises Medvirken fra et høistæret Publicum, 
tor at give Pesten et saa skjønt, nationalt og folkeligt Præg som 




mueligt, oj> al navnlig den ægte danske Aand, der saa stærk ud- 
talede sig paa Skiuiilingsbanken, vil med lige Kraft gjenlyde paa 
HimmelbjiTgel ojj iltrfra som et stærk Echo tone hen over de 
danske Sletter. 

Ærbødigst 

Tang.' 

Festen 1. Aug. 1844 generedes af overvældende Kegn. Føl- 
gende optraadte som Talere: Blicher, Tang, Drewsen, Sneedorff- 



404 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Birch, Skolelærer Wissing fra Svenstrup, Candidat Seidelin^ Bon- 
den Peter Christian Lund fra Kjelstrup ved Haderslev, Kaptejn 
Matten etc. 

Her nogle af Blichers Taler ved denne Fest*): 

cDansk Samfund og nordisk'Selskab. 
Disse ere Textens Ord. 

Æ'^enkjerlighed, i en al Andenkjerlighed udelukkende Betyd- 
ning, har været en staaende Artikel i Menneskeslægtens Skyldbog. 
Den er endnu ikke salderet; men der er Haab om. Tegn til, at 
den nogenlunde kan dækkes. 

I Fortiden var det almindelige egoistiske Symbolum: «Mig 
vel! Lad Hver sørge for sig!» Senere heed det: «Mig vel! Og 
Ingen ilde!> Dette havde en bedre Klang; men reent harmonisk 
vilde det klinge: tMig vel, som Alle!> 

Tvende Følelser burde aldrig savnes i Menneskesindet: Setv- 
føtetse og Medfølelse! Den, der ikke føler eget Værd, har intet; 
den, der ikke føler egen Kraft, har ingen; den, som føler, at 
den duer, at den har Villie, Mod til at vise sin Dygtighed — 
den mægter ogsaa Noget — Meget. Den har Selvfølelse af ædel 
Art: fri for Hoffærdighed, uden Egennyttighed, uden Uskjønsoni- 
hed mod fremmede Fortjenester. At skjønne paa saadanne — 
de maae nu findes hos Hvemsomhelst — hæver Selvfølelse til 
Medfølelse, sammensmelter, luttrer begge. Og her er nien nød- 
vendige Betingelse for bestaaende Fasthed i Menneskesamfundet, 
med stærk Grundvold, uforstyrrelig Sammenhold, et Stormbaand 
mod politiske Orcaner — de komme inden- eller uden-fra, neden- 
eller oven-fra! 

Skulde vi faae Danske — thi faae ere vi mod de fleste andre 
Folkeslag — skulle vi tøve med al slutte os tættere end hidtil? 
ret tæt tilsammen? thi da vorde vi mange og — stærke! — 
Danmark har været mægtigt; men det er grumme længe siden. 
Det har derefter, gjennem mange Menneskealdre, ødt sine Kræf- 
ter — eller ladet dem øde — lige til Magtesløshed, Sløvhed, 
Ibarndomgaaen. Kongemagt, forhen i Forening med Folkets 
Magt — hiin med denne — bleve adskilte, undertrykte, forknyt- 
tede af indvortes Mellemmagter. 

De senere Aarhundreders, for os saa bedrøvelige, forsmæde- 
lige Historie skulde dog omsider have lært os, hvad rigtigt Folke- 
samfund har at betyde — lært os at ændre, grund forbed re. 



♦> Se Han(f, Av. »Vs og ^Vs 1844. 



# 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 405 

O! maatte dette Maal, uden hvis Opnaaelse Fædrelandet 
maae vorde søndersplittet, udstykket, udslettet af Staternes Række 
— maatte dette høihellige Maal staae os Alle uafladeligt forøie, i 
Sind og Sjæl! 

Kun saaledes kunne vi vente at vorde optagne som faste 
Medlemmer i det store nordiske Selskab; kun paa saadanne Be- 
tingelser forlange at blive — i politisk Betydning — som Ægte- 
baarne lyste i Kuld og Kjøn. Have Nordmændene før hertillands 
været behandlede som Stifbørn, Svenskerne som Stifbrødre: saa 
lader os omsider vorde og forblive Heelbrødre i Sind og Skind! 
i Raad og Daad! 

Guddommelig Velsignelse og menneskelig Hæder for det tre- 
foldige nordiske Selskab ! ! !> 

«Til Nordmændene. 

Norske Brødre! Velkommen hid tra Eders stærke Fjelde! I 
selv stærke: stærke ved Eder selv! O, al vi hernede kunde føle 
os ligesaa! Men vi kunne ei engang sige: «Vi selv!» Og derfor 
et saameget hjerteligere Velkommen ! da I ikke medynksom trække 
paa Axlerne og vende os Ryggen. 

Gud bedre det! 

Fem hundred Aar vi tilsammen gro'de : 

da vilde de rykke os op med Rode. 

Ja Tvillingstammen den fik Man kløvet: 

men Roden er endda ikke røvet. 

Ny friske Skud, tre for een, sig svinge 

og frodigen sig om hverandre tvinge. 

Haah! Hvad fremmede Apothekere have havt travlt med at 
spæde Broderblodet i os — mens vore Provisore stode og saaé 
•til — ikke fortil, men bagtil — og forsømte Laboratoriet. Men 
endnu er dog Blodet lidt tykkere end Vand ; der er kommen ny 
Ild i det — det opvarmes. Fostbrødre! lad os omhyggeligen 
holde Varmen vedlige! — Skulde endogsaa Snepperter derfra 
eller histfra aftappe os noget: der kommer nyt og sundt igjen. 
— Nordmænd! medens Eders gode Magnus børstede Venderne 
paa Leirskov Bakker, da tænkte han vel mindst paa, at han 
kæmpede for et Folk, der i Tidens Løb skulde blive halvfrem- 
med for del norske. Da vores Margrethe, med den Synaal, hun 
hvæssede paa Albrechts Slibesteen, sammenriede de trende Land- 
kort, da drømte hun næppe om, at det saasnart skulde løbe op 
i Sømmene — hvorfor løb det op? Fordi Danmark vilde være 
Manden, Norge skulde være Kone og Sverrig Medhustrue — del 



406 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

var Mesalliance! — En bedre er nu iværk. Maae den da knyt- 
tes fuldkommen holdfast! Kølen og Kattegat ikke længere være 
Skillerum, men rigtig stærkt Bindingsværk t^^ 

«Til Svenskerne. 

Svenska broder! Vålkommen hår på Danmarks KinnekuUe! 
Låt det tyckes Er, som voro ni hemmatyckes! Voro? — Ni åro 
hemma. Denne bergen egas gemensamt af Svenska, Norska och 
Danska; liksom den ånde, der radar hår idag och alla dagar 
vel råda ofver hele Norden. — Genom många seklar har Juta- 
lanns hufvud stråekat sig mer och mer långtanfull åt svenska 
kusten. Hisingen och Lindesnås åt Skagen. Naturen sielf har 
ritat det stora land- och siokort, som Nordens Genius nu litho- 
graferar. 

Manga slag hafve vi skiftat, forfårlige slag, vi tre. Dock, 
fell an den ena an den anden, upp sprungo de igen — lik Val- 
halls Einheriar på Vigrids slagfålt. 

Men låtom os nu — det mycket båttre år — stå fast på fot- 
terne! icke imol, utan med hverandra! for hverandra! Ho kan 
da krossa någon af os?» 

Saa følger et Par politiske Taler, hvorfra der nu og da 
springer Gnister fremefter ind i selve den Grundlov, der blev 
Frugten af disse og lignende Taler fra andet Hold: 

«Til de danske Stænders Fremstillere. 

Velkommen herop! I Fædrelandets udvalgte Mænd! I ere 
kjerkomne — ikke uvenlede. Hilsæl! her i denne Sal, hvor der 
er høit til Loftet og vidt til Væggene, men hvor Hjerterne ere 
nær ved hverandre. 

Dannebi^dre! Det Æg, som vi fordetmeste alle have ruget 

paa, kortere eller længere — jeg idetmindste siden jeg selv var 

en Kylling — det er der nu endelig billet for. Af og til har 

Man hørt det pippe derinde; men Skallen var bestandig for 

haard — nu er den løsnet. Sjette Frederik pilkede; men gjen- 

nem den seige Hinde kunde han ikke faae sine Fingre. Derfor 

sammenkaldte han Eder, gjæve Stændermænd! men at arbeide 

med Slugvanter paa. I ville vel drage dem af, bruge de bare 

og trofaste Hænder, tilligemed veltalende Tunger og klartseende 
Øine! 

Visselig! 1 see Danmarks Brøst. For at afhjælpe den, have 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 407 

I allerede djærvelig talet; men at handle — dertil have I hidtil 
ikke kunnet lange. — Hvilke Handlinger? Disse: at virke til Lan- 
dets sande Vel, dets faste Bestaaen, til stadig fremskridende Folke- 
kundskab, det er Selvkjendskab til Eenheden i Fædrelandssind, 
Høiagtelse for. Opfyldelse af retfærdige Love, af Pligterne mod 
Den, som giver dem til Samfundets indvortes Bestyrkelse; til al- 
mindelig, klar Anskuelse af, at Pligten mod Konge og Fædre- 
land — thi de staae begge i een, og det den første Artikel — at 
kun Pligten er Roden til alle de øvrige, saa vist som Alt her- 
nede er ovenfra. 

Konge! sagde jeg. Ja! Det har været og er endnu min po- 
litiske Troesbekjendelse, at ikkun Kongemagt kan modveie abso- 
lut Folkemagt, der, uden saadan Overvægt, nedtvinges til Afmagt; 
saa at slige Statsexperimenter i Rotationen ende, hvor de be- 
gynde, ved Kongemagt — og den da absolut. Historien belærer 
os om dette Facit af statslige Regnestykker. Men som Oplysning 
i denne Retning er i Fremskriden fra Dæmring til Dag, sees 
grant: at Intet her i Verden bliver som det er: at Alt ældes — 
forældes. 

Forynges kan ikke Mennesket; men Menneskesamfundet: dette 
er enhver god Borgers Ønske, hans Haab; dette er Eders, I Borger- 
forstanderes Bestræbelse. 

Kun de, som stræbe at hjælpe sig selv, vil Himlen hjælpe 
— lader os ikke tøve til det kunde vorde for silde, og Andre 
maaskee paatage sig at hjælpe os, saaledes, at vi tilsidst blive 
hjælpeløse. Lader os Alle arbeide troeligen, trøstigen ! Alt under 
det Løsen: for Konge og Fædreland! Og nu for vore egne gode 
og gjæve Stændermænd: Hilsæl!!!* 

• Regjeringsmagterne, som de have afløst hverandre 

i vort Fædreland. 

Den ældste, efterat Legemsstyrke og List havde ophørt at 
være Høiesteret, blev Kongemagten; men denne endnu længe ind- 
skrænket, modveiet, nedveiet af Folkemagten. 

Da kom Præstemagten, der overveiede begge. Vel var denne 
eo aandelig Magt; men dog, uden Selvmodsigelse, en aands- 
underkuende, som, lige til Reformationen, fandt kun utilstrække- 
lig Modvægt i Adelsmag ten — ikke Tale, ei engang Tanke om 
Folkemagt. 

Da Munken i Wittenberg omstyrtede Munkevælden i vor 
nordlige Verden, og svækkede den i vor sydlige, blev Adels- 



408 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

magten et saa godt som enevældigt Oligarchi, der var Kongerne 
overmægtigt, og overvældede alle de andre Stænder. Disse 
afrystede omsider det tunge Aag, og satte Enevoldsmagt paa 
Tronen. 

Men ligesaavel som denne blev Folket til Lettelse, blev den 
Kongen selv til Byrde; hvisaarsag han oprettede de endnu til- 
værende Mellemmagter, som benævnes Collegier. 

Endelig fandt sidst afdøde Konge ikke heller disse til- 
strækkelige og indstiftede et frit valgt Folkeraad; men uden 
Magi. At forlene det en saadan, har upaatvivleligt været hans 
Ønske; men vi vide nok, hvorlunde han indskrænkedes ud- 
vendigt. 

Denne Indskrænkning føles vel endnu; men Folket kan virke 
med sin Konge til Skrankernes Nedbrydelse. Hvorved? — først 
og fremmest ved det Middel — han selv — endnu vel forgjæves 
— har angivet: AlmeenværnepiigtH! 

Vi har en staaende Hær — en liden een — der endda fal- 
der Statskassen for stor, og fornyelig har maattet beskæres. Den 
er saa god som nogensomhelst anden europæisk; men den kan 
langtfra ikke beskytte vore vidtstrakte Kyster, vore havomflydte 
Øer — derom have vi smertelig Erfaring. 

Medens 30,000 Krigere skulle være baade her og der, ad- 
splittet uden at mægte Noget mod indbrydende, samlet, talrigere 
Fjendemagt, lægges 200,000 vaabenmægtige Hænder paa Ryggene 
eller foldes over angstfyldte Bryster, udtælle unyttig Krigsskat, 
og, som det kan falde, blodig Brandskat. 

Der rystes paa Hovederne: «Det vil koste !> Slet intet! Vore 
dygtigste Officerer og Underofficerer, som herved have Bestilling 
kun en kort Tid af Aaret, ville kunne i mindst travle Aarstider 
indøve sogneviis, herredsviis alt vaabendygtigt Mandskab fra 20 
til 60 Aar. Dette kunde selv koste og klæde sig — naar en 
Nationaldragt, brugelig i Fred som i Feide, anlagdes. Ja, deres 
Lærere kunde, for Hvad saaledes besparedes, endda faae bedre 
Lønning. 

Hvo, der elsker sit Fædreland, vil see det bevaret for Under- 
gang, udtale sin Stemme for Almeenvaabenfærdighed.> 

Alle kjøbenhavnske Blade havde korte eller længere Refera 
ter af Festen; saaledes Berlingske Tidende^) (ret udførligt), Fædre- 



*\ S/ 



) Vs 1844. 



BLICHER SOH HIHHELBJÆRGPRÆST. 409 



t en kort Tale. — 

9 



iandel*) (et kort Resumé; det lover imidlertid at bringe et udfør- 
ligere, hvad Beslaglæggelse hindrede det i at holde); Dannevirke") 
bavde en omstaindelig Omtale; derimod er det betegnende for 
den Interesse, hvormed Redaktøren af Aarh. Stiftttid. — Hr. Elm- 
quist — omfattede disse Fester, at han istedetfor at tage et selv- 
stændigt Referat af det, der foregik næsten umiddelbart uden- 
for hans Vinduer, foretrak al aftrykke Berlingske Tidende flere Dage 
efter. 

Festen siges at have været besøgt af 6—7000 [Fadrel.]. Stær- 
kest Lykke gjorde den sønderjydskc Bonde I^ler Chr. Lund; ogsaa 
Pefer Hjort Lorenzen'") var tilstede og holdt en kort Tale. 
Ogsaa Spotteren C.orsaren havde dette Aar s 
Repræsentant paa Himmelbjær^et; i en læn- 
gere Artikel: 'Reise til Himmelbjerget og der- 
fra til Haderslev fortæller han vittigt og stik- 
len<ie om sine Indtrykf): 

■ Før man kommer til Toppen af Himmel- 
bjerget naae man Rye. berømt af sine Oldtids 
Minder og af sine Aal. Jeg var næslen r 
Kunsten, men forøvrigt meget sulten, lod der- 
for Ruinerne staae og spiste de ileilige Aal. .unr Aaron coidtdimiat. 
Dette Maaltid krydredes end mere ved Synet '"'^f™™"! ^gg^'"' 
af Cancellieraad Willtisen. Reiersons Overmund, 
Cancelliets Kjæledægge, (Censoren over det utænkte Ord.>tt) 

— — 'De fleste Kjøhenhavnere troe, at et Bjerg omtrent 
seer ud som en Høstak paa en Eng: Man kommer gnaende, seer 
Bjerget, giver et lille Løb og er paa Toppen. Men et Bjerg, og 
navnlig Himmelbjerget, er et heelt Landskab, der høincr sig, der 
er Skove og Søer, og visse Kunstforstanitige har derfor foreslaaet 
at kalde Himmelbjerget del jydske Scliwcitz eller de jydske Kar- 



*) '/- 1844. 
") V. 1844. 
"*) Da han dnde iiitrste Foraar "s 1845. var det maastie den sidste 
sttirre Fest, han overværede. 

t) Corsarfn "/> 1844 Nr. 205. 
tt) SmI, Side :197. HerredNfoKed Willaaen havde forlanut, at Talerne 
dette Aar skulde fnri^vises liam for Afholdelsen, hvad Komiteen nægtede 
at enerkomme. 0(! med sine SkutTelser i Anlednini; at Plougs Tale i frisk 
Minde vovede Herredsfogden ikke ydiTli)(ere at insistere derpaa. saa alt 
Kik dette Aar i den (jamle Gænge. [Rand. Al), "h 184*.] 



410 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

pather. Jeg er villig dertil, naar f. Ex. Ungarerne ville kalde 
deres Karpather det ungarske Himmelbjerg. 

Mændene og Kvinderne saa virkelig godt ud, inden de blev 
vaade. Forsamlingen skal overiiovedet have frembudt et inter- 
essant Syn paa det skovomgivne Plateau, og den sindige jydske 
Glæde skal have staaet malet i alle Ansigter, men jeg saae det 
ikke; thi jeg ankom først Kl. 12 netop tidsnok til at modtage 
det frygtelige Regnskyl, der til Overflødighed fulgte efter Skole- 
lærer Wissings og Candidat Seidelins Taler. Endelig fandt ieg 
et Telt, hvor St. Blicher, Sneedorff-Birch m. fl. var samlede; men 
ogsaa her var græsselig fugtigt, navnlig troer jeg, at de fleste 
her fik vaade Fødder. Af Spisevarer var intet andet at faae end 
Lax og Aal. Alt var Fisk den Dag, endog Menneskene, forsaa- 
vidt som de jo maatte leve i Vandet. 

Drivvaad, dyngvaad kom jeg endelig under et gjæstfrit 
Tag. 

En langt senere raillerende Skribent har vi i Præsten Jo- 
hannes Fibiger, der i sit efterladte Arbejde: Mit Liv og Levnet 
[1898] •) S. 161-62 giver en livlig Skildring af sin Vandring i Au- 
gust 1844 fra Houlbjerg Præstegaard til Himmelbjærgfesten: 

» 

«Der saaes mange politiske Notabiliteter, Grundtvig holdt 
Hovedtalen, mægtig, men paa Grund af hans underlige Stemme, 
ikke synderlig hørlig.* 

Han skildrer nu den tiltagende Regn: 

— — «Vi kom tilbords i Festteltet, hvor Talerne blev til 
Raab imellem hverandre, og alt som Tordenbygerne under dun- 
drende Skrald bragte Vandet til at stige op over Fødderne, blev 
Stemningen mere og mere henrykt, det vaade Fædreland og den 
skyllende Frihed levede høiere og høiere, og Dagens Helt Steen 
Blicher blev mere og mere drukken.* 

Da ikke et eneste af Samtidens Blade — end ikke Danne- 
virke — véd noget af Grundtvigs Nærværelse paa Himmelbjærget 
i 1844, anser vi denne Meddelelse for grebet ud af Luften. Til 
de samme Regioner henviser vi den usømmelige og overspændte 
Bemærkning om Blichers Fuldskab ••). 



•) Udgivet af Karl Gjellerup, 

**) Vi skal senere komme tilbage til den Del af Paastanden, der er 
bleven opretholdt ivrigst af dem, der kjendte hara mindst. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 



411 



I 1845 holdtes ingen Himmelbjærgfest, men derfor sad Bli- 
cher ikke tijemme og røg sin Garn mel mand s pibe i Læ af Spen- 
trup Præslegaardshave, men gik flittig paa de gamle Ben fra 
Uøde til Mede for at skjønne, om hans Sæd slog Rod. — I Vi- 
borg Stipslid. for 9. Sept. 1844 læser vi følgende*): 

• Præsten og Digteren St St. Blicher har i disse Dage paa 
en Fodreise gjæstel Viborg, og har paatænkt om Itortere Tid at 
gjøre en længere Reise, paa hvilken han agter at besøge Norge, 
navnlig Guld[!]brandsdalen. Da endeel Stænderdeputerede i Løver- 




dags [3: den 7. Sept.] efler 
salen, samledes til Middag i 
med følgende 



ndt Formiddagsmøde i Stænder- 
Klubben, modtog Digteren dem 



• Hilsen paa Stændermændene i Viborg: 
Jeg udbeder mig den høiagtværdige Forsamlings Tilladelse, 
at fremtale en ganske kort Præken over den Text: Graat og 
dog Godt! 

Graat er ikke Glædens Farve. Den ansees som et Symbol 
paa Alderdom, Svaghed, Sløvhed, Hendøen til den sig nærmende 
Henfart. — Nu, mener jeg, faaer denne Lod ber i vort — er det 
endnu ikke, san vorder det vel — vort Danmark! en frydfuld 



*) Sml. Bed. Tid. 



412 BLICHER SOM HIHHELBJÆRGPRÆST. 

Betydning af Ungdom, Raskhed, modig Heostræben til det store, 
det største af alle jordiske Maal. 

Thi det er fremmest under graae Haar, at Fædre la ndsslnd 
nu tager til at fremblomstre ligerviis som vore Skove grønnes, 
leve op efter den graae Vinter. 

Det er ikke Uerfarenhed, blind Fremfusenhed, der nu brin- 
ger Røre i Folket; men det er moden Kundskab, sindig Kraft- 
yttring i den aldrende Slægl, der sætter Liv — Folkeliv! i den 
yngre. — Det er godt, del er megel godt. 

Har det hidtil seet graat ud — herom os, herover os — 
Gud bedre det! i mange langsommelige Tider ligefra den Tid, 




da de graae Brødre, med de Sorte, relste Hierarchiets Sanbenilo, 
der omskiftedes med Aristokratiets Jernhandske, indtil Folket 
selv hyldede Monokratiets Jernscepter, hvilket omsider forvand- 
ledes til Bureaukratiets Gaasefjer — har det saaledes været be- 
standig graat — sortegraat, da kan det dog endnu blive godt. — 
Hæder for de Dannemiend! Velsignelse over Dem og Deres Værk ! 
de Hædersmænd, der nu opløfte Haabets grønne Banner! Leve 
vore gjæve, uforfærdede Stændermænd !> 
Viborg, 8. Sept. 1tJl4. 

SI. St. Blicher.' 

Den 28. Maj 1845 træffer vi ham som Taler ved Festen i 
Egebæksvang i Nordsjælland sammen med Ploug, Goldachmidl, 
i, Orla Lehmann. Drewsen og endnu flere. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 413 

Blicher udbragte en Skaal for Danmark: 

«At være eller ikke være, at miste Nationalære, Folkeliv og 
Arvegods, eller at slaae en Knude, som ingen Alexanders Sværd 
kan overhugge; dette er Spørgsmaalet. Lad os besvare det saa- 
ledes, at Forfædrenes Aander ikke skulle blues over vantrevne 
Efterkommere, og at vore Efterkommere ikke skulle forbande os. 
Det er høi Tid at opvaagne og at vaage, thi Man har alt be- 
gyndt at underminere Dannevirke, og vorder det først Danmarks 
Øde at udstykkes i Hertugdømmer, Strøgodser og Parceller, hvor- 
dan vil det da gaae Norge og Sverrig?» 

Senere holdt han et lille humoristisk Foredrag «om en søv- 
nig Mand, der, efter at have været aarvaagen og vilter i sin 
Ungdom, siden fik Sovesyge, men nu endelig var begyndt at 
vaagne, trods de Opiater, hans Tjenestefolk havde indgivet ham>. 
Han sluttede med at fremsige et Digt til Norge*). 

Den 18. Juli samme Aar afholdtes den store Skamlingsbanke- 
fesL Her var Talere som Laurids Skau, Peter Ravn, Fr, Barfod 
o. fl. 

Dannevirke beklager, at « Danmarks Grundtvig* var udeble- 
bleven, men savnedes end han <saa var for første Gang dog Jyl- 
lands folkelige Skjald, St. Si. Blicher tilstæde og bragte det dan- 
ske Grændsefolk sin Hilsen, gjentagende sit profetiske Raab om 
Landets Bevæbning for de kommende Farer»**). 

Blicher begyndte med at fremsige et Mindedigt til den for 
nylig afdøde Peter Hjort Lorenzen^**): 

«Er V'olden gjennembrudt for han er død? 

Nej! 

— — tabt er han ej, 

fordi en Haandfuld Jord ham skjuler; 

livsfrisk hans Aande over Graven kuler — — 

Han gaaer igjen ! Det tor jeg spaa: 

hans Fjender vil en Hædsel faa, 

hans Venner fastere tilsammen staa — — — 

— — Nu fra den Døde til de Levende: 
Danmark! nu og altid! — det er Textens Ord. Sønder- 
jyder! Dannevirkemænd! I gav Løsenet — vi besvarer det. Ikke 



♦) Se \// Jijllanihpost ^n og '*/7 1845. 

**) Se Dannevirke '^7 og ""V- 1845. Sml. Rand. Av. ^Vi s. A. 
*•*) t 17. Marts 1845. 

Jeppe Aakjær: Blicher II. 27 



414 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

gik det, hemmeligen hvidsket, fra Mand til Mand; nei! det var 
et høit Feldtraab, det var en Landtorden, der lød, der gjenlød 
over hele Norden. Ingen Torden uden Lyn — hvad der glim- 
tede i Danesjæle, det lød fra danske Tunger — og — fra Mun- 
den til Haanden — I forstaaer mig vel? Misforstaaer mig Nogen, 
som om jeg opfordrede til strax at gribe Sværdet, den vide: at 
Tyrflng saare nødig vil ud af Skeden, for den kommer ikke saa 
let ind igjen. Min Mening er blot: at een Kniv skal holde den 
anden i Skeden; men sætter os Fjenden sin Kniv paa Struben, 
da er det allerhøieste Tid at slaae ham den af Haanden. Vel 

— hvem af os skal gjøre det? — - Det skulle vi allesammen, En- 
hver, der kan bære og bruge Vaaben til at værge om dem, der 
ikke magter det: om Oldinge og Børn, om Quinder, Skrantninge 

— Statens Embedsmænd alene blive hjemme og frede om de 
halvforladte Arner — Almeenværnepligt! Almeenoaaben- 
færdighed! Da kan det hedde Danmark! ej allene nu, men 
altid. Hvad er der paafærde? grynte de selviske, de magelige, 
de vellystige, de søvnige, de stærblinde — hvad er der paa- 
færde? Der er Fare paafærde — hører I! Danmark skal udpar- 
celleres — hører I! Hører I ikke, hvorledes man sliber Kniven 
paa de Gafler, der skal spiddes i Stykkerne? (Forskjæreme tager 
efter Skik og Brug de fedeste for sig selv.) Staaer det udseete 
Offer taalig for Kniven, da er det snart slagtet — sønderlemmet 

— opædt!!! Værg Dig' lær at værge! Din Konge har manet Dig 
til at gaae i Fægteskole — gaae da. forbie Dig ikke, sov ikke 
over Dig! Fægtemestrene vente, og de ere gode, og vi kunne 
lønne dem godt — for godt Kjøb — naar vi formindske vor 
Fredshær og forstørre vor Krigshær. Dannemænd! raadslaae! 
men ikke forlænge! Laver det saa, at vore Børn eller os kunne 
raabe jublende, som deres Fædre idag, haabende: Danmark 
nu og altid!!!* 

I samme Retning peger et Par Bidrag fra samme Aar — 
sendt til Dannevirke — uden, saavidt vi kunne se, at værdiges 
Oplagelse : 

• Pjalte kræmmeren: 

Et Stod Syd herfra vil findes en gammel Kjole sammen- 
flikket af 28 store og smaa Klude af forskjellige Farver; hvilket 
naturligviis giver Kjolen et broget og snurrigt Udseende. Lug- 
slidt er den for det meste undtagen Ærmene — det ene svinger 
mod Nordost, det andet mod Sydost, det sidste hvidt, det første 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 415 

blaat — de have ikke allene holdt sig, men og udvidet sig — 
ligesom Damernes efter de nye Moder. Den stakkels Kjole er 
revet mange Gange og mange Steder istykker, sprækket op saa 
hist saa her og atter lappet sammen; men Tøiet maae heller 
ikke være stærkt eller ogsaa ere Skrædderne Fuskere. — Et 
Skjød af denne Surtout hænger nordop over en Flod, de kalder 
Elben, og den er saamænd ikke forslidt. Sømmen er kommen 
til at svømme herop over en anden Flod de kalder Eider, og 
Pjaltkræmmerne række og strække den idelig for at trække den 
heelt op til Kongeaaen — og rimeligviis længere herop, om Tøiet 
ellers vil holde. 

I Danske! som boe mellem hine Strømme — hvis Forfædre 
have boet der fra Arrildstid! kunne I ikke holde Styr paa disse 
Kludesamlere, om I end ei kunne holde dem heelt ude? Eller 
ville I og blive Lappeskrædderdrenge? klippe et stort og godt 
Stykke af den gamle stærke danske Vams? Der er reven saa 
mangen Flig af denne, at den ikke taaler yderligere Klipning. 
Den kan blive heel sønderreven, hvis vi ikke hytte den, knappe 
den tæt sammen om os, og vogter den for Rivter og — Pletter. 

[Ktf. Bibi. Himmelbjergpræsten,* 

Alvorligere i Tonen er nedenstaaende [fra ^V« 1845]: 

«I det under Gjenfødselen svævende Danmarks Navn. 

Sønderjyder! danske Mænd! Fædrelandets levende Brystværn 
mod Syden ! Ene skulle I ei kæmpe mod fanatiske Partigængeres 
Indbrud og Omsværmen. Haver Eders Konge erklæret sig som 
Eders Folkedoms Beskytter — skulde da vi andre Danneborgere 
staae ligegyldige og see paa det vildtydske Embedsaristokraties 
Danskheden truende Umtriebef Hvorledes dette garsenha uende (?) 
Burschenschaft behandler Eder Alle som Filistere? anfalder Eder 
med Haan og Hænder og ville frarøve Eder Børnene ved Hjelp 
af tydske Bøger og Prækener? 

Schlesvig-Holstein ! ! ! Ligesom ikke tre hundred tusende be- 
boede langt over Halvdelen af det første som Fædrearv! Og 
disse 300,000 skal nu vorde til evig Tid Heloter? ikke for Spar- 
taner, men for Procuratore og Præster og for dem, der dajes i 
hines Gångelband? Saa det gamle Sønderjylland skal skarres til 
det nye Flickværk af et Storhertugdømme? 

Danmark skal deles!!! 

27* 



416 



BLICHER SOM HIHHELBJÆRGPHÆST. 



Og begge Dele — hvis det er muligt — heelt Tortydskes!! 
Hvad to Tydskere blive enige om, deri skulle to Millioner dan- 
ske Sjæle taaligen finde sig? 

Brødre! I opbygge en almeendansk Bondeskole. Ret saal 
Men videre opad! 

Eders Smaatyranner — hvorfor skulle de hentes fra de 
KJelske Kneiper? Foresliller vores Konge: al dantke Embedsmænd 
bør oplæres paa el dansk Uniuertitet. — Saa er Kuppelen relst 
paa Eders Højskole. 




Da det gamle Dannevirke opreistes af Jord og Ved og Steen, 
førte Nørrejyder og Øboere MaterialJer og Fedemidler til Eders 
arbeidende Forfædre. — Øboerel og Nørrejyderl Her er igjen 
Dagsgjerning for Eder! Forsømmer den ikke! Eltera paadrage I 
Eder en Mulet saa svær, at hverken I eller Eders Efterkommere 
ville formaae al afsone den, uden med Kroppen — og med 
Sjælen at 



Nørrejylland i BelTeltiaret. 



Steen.* 



Blicher havde usigeligt svært ved at slaa stn kjære Him- 
melbjærg-Fest af Tankerne. I den havde han felt sin Ungdom 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 417 

paany og mærket Smældet af Fremtidens Faner over sit Hoved. 
Blicher var en samfølende Aand, der først var rigtig glad, naar 
han færdedes, hvor der var mange. Han er fejlagtig bleven skil- 
dret som en Ørkenvandrer, en Grubler, der med Forkjærlighed 
søgte Hedernes Øde. Langtfra! Han gik over Hederne for at naa 
til Menneskerne bag disse, og han vovede sig sjældent længere 
ud i Lyngen, end at han mod Kvælden kunde finde én eller an- 
den idyllisk Præstegaard, hvor en frisk Pibe og en dampende 
Toddy ventede den velkomne Gjæst. — I Hjemmets kummerlige 
Ensomhed blev hans Hjærte trist og tungt, men naar Himlen 
spændte sit Lystelt over hans Hoved, mens Tusinder trængtes 
om hans Talestol, da løftede Blicher sin Pande som hin Mand 
hos Njål, der saa, at Engen var slagen og Landet vidt og fagert. 
Derfor kunde han ikke forsone sig med den Tanke, at hine 
Festdage, de eneste i Aaret, hvor han rigtig levede, nu for hans 
Vedkommende skulde være forbi. — Vi har et Stykke falmet Pa- 
pir, paa hvilket han ligesom af gammel Vane i en ledig Time 
har siddet og nedridset Udkastet til Himmelbjærg festen i 184-5; 
der ser vi det endnu engang altsammen: Flagene, Musiken, Vædde- 
legene og de melodramatiske Kanonslag; man behage at læse: 

• Himmelbjergfesten 1845. 

Begynder Eftermiddagen d. 31. July, da Flaget: den danske, 
svenske og norske Fane eller Vaaben i trestribet, grønt, hvidt 
og blaat Felt heises og bliver vaiende til næste Dags Aften. 

De Fremmede, som mueligen første Dag ankommer fra Øerne 
og Nabolandene, modtages med Musik og Sang. 

Ved Solens Nedgang den 31te July erkyndiges Festen ved 3 
Kanonskud, Musik og Sang. 

1ste August ved Solopgang: 9 Kanonskud og Musik. 

Kl. 7. Sang, 

— 8. Taler (ikke flere end to). Musik. 

— 9. Væddelege til Musik. 

Derefter Frokost. 

— 11. Taler, ei flere end 3, med Sang imellem. 

— 12. Ligesaa. 

— 1. Væddelege med Musik. 

Derefter Middagsspisning. 

— 3. Taler og Sang. 

— 4. Væddelege med Musik. 

— 5. Taler og Sang. 



418 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Kl. 6. Sang med fuld Musik. 

— 7. 3 Kanonskud forkyndende Festens Ophør. 

NB. Eet Kanonskud ankyndiger hver af de ovenanførte 
Timer at noget festligt vil foretages. 

Derefter Aftenspisning og Dands Kl. 9 til 2 å 3. 

Taler og Sange ønskes betids den 31te indleverede til Gom- 
miteen, at denne maatte kunne bestemme, til hvilken Tid og i 
hvad Orden samme vilde blive at foredrage. 

Entreebillet til Beværtningspavillonen betales med 1 Mk., den 
til Dandsepavillonen med 3 Mk. til Musik og Lys. — Billetterne 
paahæftes. 

Ingen udlaanes eller ombyttes. 

Væddelegene bestaae i Løben, Springen i Høide og Længde, 
og Svømning. De, som ville deeltage i samme, vise om Efter- 
middagen 31te deres Skudsmaalsbøger eller andre sikkre Beviser 
for deres Navne, Bopæl, Stilling og Alder. Ingen, som er under 
16 eller over tredive Aar, kan beile til Priserne, som ere: den 
første 10 Rdl.; den anden 5 Rdl. Det er Ingen formeent at med- 
beile i alle tre Legemsøvelser. 

Væddekæmperne maae til alle Øvelser være iførte Kasket, en 
Skjorte og et Par Beenklæder, og intet videre, med mindre No- 
gen til de to første Øvelser vil bruge Skoe. 

Fieer end sex paa Gangen optages ikke til Væddekamp. 

Nogensomhelst offentlig Forestilling og Foreviisning for Be- 
taling finder ikke Sted; da saadant vilde stride mod Festens 
Retning. 

Commiteen aflægger offentligt Regnskab med Bilag for Ind- 
tægt og Udgift. Mueligt Overskud vorder at anvende til frem- 
tidige Festers udvidede Forskjønnelse.* 

[Læge Warhuuå, Nyborg.] 



Hvorfor ophørte da disse Fester, som Blicher af sit inderste 
Hjærte ønskede fortsatte? Ja, der er næppe andet Svar, end at 
Fordom og Sladder i den Grad havde ødelagt Blichers Position, 
at ingen af Tidens «pæne> Mænd vilde arbejde Haand i Haand 
med ham, mens man samtidig endnu savnede Dristighed til at 
sætte ham helt udenfor i en Sag, der saa øjensynlig var holdt 
oppe ved hans Glød og Initiativ. 

Alle Vegne hvorhen Blicher saa, mødte han kun Kulde og 
beklagende Skuldertræk; Tang paa Nørre Vosborg trak sig i 
1844 forsigtig ud af Himmelbjærg-Komiteen, ængstet af Tidens 



BLICHER SOH HIMHELBJÆRC PRÆST. 419 

radikale Tendens*); Koch lod i alle de senere Aar Blichers Ar- 
tikler vandre i Papirskurven •*). Fædrelandet og Satnlidens øv- 
rige toneangivende Presse tilrakkede etlivert nyt Foster af hans 
Intelligens; Corsaren karikerede tiam i en uforskammet Tegning 
som en drukken Præst paa Ryggen af et Svin og strøede end- 

Wi) Jttåiit tt litff jRltffiitcrc pat. 




Sfpifl bin ^tgafuø! 

3tg imb, S)u dat tlinMFIist vanbtt Cst>< 
Cg btl maa itt ^voraf bet tUat vil, 
iSaa «(tb Jtg «i{), bet flfc jTtti: of ZnfU 

Vu tominri (ngin iSunt|> og €>1 faibi, 
fjvci H £>u llanbrci: flrar c^ la'n bet briftc. 
©ocTolrB, Iflt «tt, ftw ®«ne. 

Bllchrr karlhrret 1 Cortarrn [li. Stpt. U«, Nr. ISJ). 

ogsaa i 1844 sin Gift i selve Referatet fra HimmelbJærgfesteD***). 
I Provinsen, i Hovedstaden, i Bondens Hjem som rundt om 
1 Landets Præstegaarde hakkedes hans Lever af Bagtalelsens 
Nidbøg. 

*) Under Forhøret i Aalediiinft af Ploufp Tale i 1843 Uger ban be- 
standig Arstand fra dennes Udtalelser, der dog Ikke var sårlig røde. 
**) Kuu det lille Kanden Avit var ham tro til det sidste. 
•") Se Side 410. 



420 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 



Vi har et Brev, skrevet under det store norditke Studenter- 
møde i KjøbenhavD 23.-28. Juni 1845. Det vil vi føje ind paa 
dette Sted som det tristeste Blad i vor Literaturs Historie. Bre- 
vet skyldes den sønderjydske Bonde Lauridt Skau og fortæller 
om Blicher, som er rejst den lange Vej ind til Kjøbenharn for 
at deltage i dette Møde, men ikke kan faa Adgang, fordi han 
ikke mere er Studenterne fin nok. Brevet henvender sig til Carl 
Ploug — Festkomiteens Formand — og lyder saaledes: 




Mandag Morgen [a: 23. Juni 184&). 
*lgaar var Du overhængt med Arbeide, kjære Vent og jeg 
fandt det derfor ikke passende al tale synderligt til Dig om 
det, jeg i dette Øieblik vil skrive om, saameget mere som Du 
ikke var ene. — Jeg lagde Mærke til, at 5. S. Blicher ikke 
maatte komme med ved de forestaaende Festligheder, fordi 
han vilde prostituere sig, og fordi — efter Poalteiu Udtryk — 
han var luset. Efter nøie at have overtænkt dette, maae Jeg 
ærlig sige Dig, at det efter min Overbeviisning er uforsvarligt 
at nægte ham Adgang. Poulsen kan sagtens sige eller bruge 
sligt drengeagtigt Udtryk som luset, fordi han meget vel veed, 
at man bagefter ikke vil dadle ham, men at Verdens skarpe 
Dom alene vil ramme Dig, som Alle ansee for den egentlige 
Styrmand, og dette leer Poulsen jo ad, da ban igrunden er 



BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 421 

skinsyg paa Dig; men jeg leer ikke deraf, fordi jeg med Be- 
drøvelse vilde høre, at Du fik Skylden for Noget, som Andre 
vare Ophav til, og fordi jeg er ganske sikker paa, at Blichers 
Udelukkelse vil indignere Mange*). — Lad ogsaa Blicher prosti- 
tuere sig; det gjør ikke Noget, thi han har Ret til at begaae 
en Feil, som vistnok er meget iøinefaldende, men ogsaa mere 
undskyldelig end mange andre Daarligheder, som vi saa ofte 
blive vaer. Naar vi undtager Grundtvig^ saa spørger jeg, om 
der er Nogen, som har gjort sig mere fortjent af den skandi- 
naviske Sag end Blicher? Er der Nogen, som mere har kon- 
serveret de hjemlige Toner og Fædrenes Skikke som Blicher? 
— Jeg paastaaer, at Oehlenschlåger prostituerer sig mere ved 
sin Forfængelighed end Blicher ved sin Drikfældighed. — Jeg 
overlader Dig at betænke, om Bestyrelsen, der bestaaer af 
unge Mennesker**), der vistnok ofte ere blevne gjen nem trængte 
af de forunderlig simple, men lige saa gribende som sande 
Toner, der saa mange Gange ere strømmede ud af Digterens 
Bryst, kunde være bekjendte at udelukke den gamle Mand fra 
en slig Fornøielse, der maaskee er den eneste Blomst paa Dig- 
terens lange Bane, der i Virkeligheden kan tilfredsstille ham. 
Jeg beder Dig for Din egen Skyld at betænke, om Du, som 
selv er Digter, og altsaa ogsaa kan føle, hvad Blicher nødven- 
dig maae føle ved nærværende Leilighed — om Du har Lyst 
og Mod til at bære Verdens Dom, der nok skal komme; thi 
paa Dig vil Skylden falde, dette kan jeg forudsige med 
Sikkerhed. 

Bliv nu ikke vred paa mig, fordi jeg ærlig og oprigtig har 
sagt Dig min Mening; det er ligesaa meget Interesse for Dig 
som det er Bedrøvelse over, at Blicher skeer Uret, der har 
ledet mig til at skrive disse Linier. 

Din 

iHotherPloug.l jr^^ p^ SAraU.» 



•) Her er Tale om Hans Frederik Poulsen (f. 1815 f 1869), en Borg- 
mestersøn fra Hjørring, Student fra Randers (1833). — Ved det her om- 
talte Bidehusmøde (24. Juni 1845) holdt han en Tale for Nordmændene, 
der indbragte ham et Sagsanlæg fra Kancelliet; han frikjendtes ved 
Højesteret sammen med Orla Lehmann "A 1846. — P. studerede en Tid 
Jura, slog sig senere paa Landvæsen og endte sine Dage paa Frederiks- 
berg ved et Ulykkestilfælde. Han skal have staaet Model til Hostrups 
Hutler i Gjenboerne. — Hans Førerskab i Studenterforeningen var hyppig 
mærket af Hxaltation. 

**) Bestyrelsen var: F. Liebmann, C, Brix^ F, H, Eihe, H. F. Poulsen, 
A, Fr. Krieyer, Fr, Helweg^ Hother Hage, C. Borgaard, Carl Ploug. 



422 BLICHER SOM HIMMELBJÆRGPRÆST. 

Maaske er der ved ede forestaaende Festligheder* kun tænkt 
paa /{/(/e/itis-Festen den 24. Juni — maaske dog snarere paa hele 
Studentermødet, hvor Deltagere fra alle fire nordiske Universite- 
ter for første Gang holdt Stævne. Der existerer om denne Fest 
et udførligt trykt Værk*) — 235 Sider stort — med Lister over 
de forskjellige Landes Deltagere. SL Blichers Navn er ikke paa 
disse Lister. Det myldrer i dette Værk af store og smaa Poeter; 
de smaa har talt for de store, og de store har sunget for de 
smaa; men Blicher har hverken sunget eller talt, for ingen har 
bedt ham om en Sang, langt mindre om en Tale. Af dem, der 
agerede stærkest i Festglansen, var der sikkert adskillige, som 
kun havde Broderskabs-Begejstringen paa Læberne; Blicher havde 
sin i Hjærtet, men han var kjendt uværdig til at komme inden- 
for den Festdør, hvor Nordens Sag drøftedes i Tale og Sang. — 
Saadan behandledes han nu af de samme Studenter, der fem 
Aar tidligere havde holdt Fest for ham og baaret ham i Guld- 
stol til hans Vogn**). 

Vi har endnu et Brev fra dette Aar, der viser ham i For- 
hold til sine tidligere Venner; det lyder: 

cChristian Peter Koch! 

Det lader til, at Du har glemt mig; men jeg har ikke 
glemt Dig, langt mindre den Sag, for hvilken Du kæmper. Jeg 
kan vel tænke mig Aarsagen; men I tænker Allesammen feil 
om mig. 

Jeg er noget af en Skuespiller, og har en Rolle, om det 
endog kun var en selvvalgt, i det store historiske Drama : Det 
gjen fødte Danmark. Det er endnu under Indstudering; men 
naar Tæppet rulles op, ville I see mig paa Brædderne, om 
endog kun som Statist. 

For Fædrelandet skal man sætte Alt ivove; ei allene Gods 
og Liv, men, naar det gjælder, endogsaa — Ære. Min har 
jeg sat, eller ladet sætte ipant, til Indløsningsdagen kommer 
— da vil jeg ikke længere miskjendes. — Til da forbeholder 
jeg mig Udtydningen af hiin Gaade. 

Spentrup, ^/i 1845. 

S. s. Blicher. 



*) Beråttelse om Studenitågen tiU Lund och Kdpenhamn Sommartn 
1845y Utgifven af Upsalastudenternas Direktion. [Upsala 1846.] 
**) Se Side 336. 



BLICHER SOM HIMMELBJÆR6PRÆST. 423 

Omstaaende*) til Dannevirke^ som jeg længe kun ved Lei- 
lighed paa anden og tredie Haand har kunnet overkomme ••).» 

Vi har tidligere gjort opmærksom paa, hvor meget over- 
spændt og forlorent, der var i al den Tale om Blichers over- 
drevne Hang til Spiritus, og vi fortrøste os til paa sit Sted at 
kunne gjendrive den; her har vi kun at fastslaa, i hvilken Grad 
Beskyldningen umuliggjorde en Fortsættelse af Himmelbjærg- 
festerne med Blicher som ledende Kraft. 

Da han omsider havde indset det haabløse i at faa de 
gamle Bjærgfester rejste af deres Aske og hans virkelystne 
Aand dog endnu ikke kunde give tabt, forsøgte han i 1846 
oppe i sin Hjemegn at skabe disse Fester en mat Afglans ved 
at stævne Egnens Bondebefolkning sammen til et Møde paa Ho- 
høj ved Mariager. Man høre hans første Indbydelse •••): 

tPaa min Indstilling om en Folkefests Afholdelse paa Hohøj 
ved Mariager, er jeg af det kongl. Cancelli meddeelt Bevilling 
dertil. 

Dette Punct frembyder meget vidtstrakt og næsten heelt om- 
ringende Udsigt over Randers og Aalborg Amter, over Fjorden, 
som deler dem. Jeg tør antage: at Mange af disse Omegnes Be- 
boere, for hvem Himmelbjerget har været for fjærnt, ville sam- 
mentræde paa Hohøj i den samme aandelige Retning og med 
samme venlige loyale Sindelag, som otte Aar i Træk adlede 
Himmelbjergfesten. Denne har jeg fra først af berammet til 
Høslettens og Høstens Mellemrum; den her foreslaaede, har jeg 
paatænkt, kunde vorde et Høstgilde, et større og frydeligere end 
de almindelige særskilte. Og mener jeg at til Gildesdag kunde 
passende vælges den allende i September, da Kongens Fødselsdag 
saa vilde feires i den frie Luft og i en Cirkel saa talrig som 
aldrig tilforn. 

Vinder mit Forslag Bifald, da kan det forventes: at en Com- 
milee forener sig, som betids lægger Plan til Udførelsen, hvortil 
uundgaaeligt hører: 1) Conference med vedkommende Politi- 
mester. 2) Grundeierens Samtykke (ved Erstatning i Penge). 



•) Se Side 415. 
♦•j Det ses heraf, at Koch endikke mere har fundet det Umagen værd 
at sende ham sit Blad, som Blicher dog forhen havde skrevet saa meget i, 
og som han saa uegennyttig havde anbefalet til Publikums Gunst. 
♦**) Rand. Av, 'Ve 1846. 



424 BLICHER SOM HIMMELBJÆR6PRÆST. 

3) Høiens Beqvemgjørelse ved Planering, Snirkelgange til Opstig- 
ning m. M. 4) Telte. 5) Musik. 

Spentrup i Juni 1846. St. St Blicher,* 

Han søgte endnu ved et Par Avisinserater at vække Op- 
mærksomhed for sin Plan. «Det ringer tredie Gang!» saaledes 
lød Overskriften den 3. August*). Knap Qorten Dage efter skrev 
han endnu fuld af Haab**): 

«Stødet i Giallarhornet til Fest paa Hohøj har fundet mange 
aabne Ører. I dens Nærhed er en Bestyrelse sammentraadt, 
som vistnok til Forsamlingens Tilfredshed vil anordne det Hele. 
Man tør vel haabe, at den 18de Septbr. vorder den først be- 
stemte Festdag. 

En Dansker,* 

Men 8 Dage før Festen skulde have været afholdt, maatte 
han sende sin Aflysning til Bladene: «da jeg ikke ene og allene 
kan indrette og forestaae den antydede Folkefest*. [Se Side 248.] 

Her sank for bestandig Flaget over Blichers offentlige Virk- 
somhed. 



♦ Se Side 247. 
••) Rand. Av, "/b 1846.