Full text of "Østers-kulturen"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar vaert oppbevart i bibbotekshyller f0r den omhyggebg ble skannet av Google
som del av et prosjekt for a gj0re verdens b0ker tilgjengelige pa nettet.

Den bar levd sa lenge at oppbavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pa offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som
aldri bar vaert underlagt oppbavsrett eller bvis juridiske oppbavrettigbeter bar utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok
finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av bistorie, kultur og kunnskap som ofte
er vanskelig a finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om
bokens lange ferd fra ut giver til bibiliotek, og til den ender bos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over a kunne digit alisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-b0ker tilb0rer offentligbeten, og vi er simpeltben deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne
opprettbolde denne tjenesten, bar vi tatt noen forboldsregler for a bindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innf0ring av
tekniske restriksjoner pa automatiske s0k.

Vi ber deg ogsa om f0lgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formal

Google Book Searcb er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formal.

• Ikke bruk automatiske s0k

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss bvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vaere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formal, og kan vaere til bjelp.

• Bebold benvisning

Google- "vannmerket" som du finner i bver fil, er viktig for a informere brukere om dette prosjektet og bjelpe dem med a finne
ogsa annet materiale via Google Book Searcb. Vennligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett bvordan du bruker materialet, busk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at var vurdering av en bok som tilb0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offentlig tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt oppbavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp pa Google Book Searcb kan brukes pa bvilken som belst mate, bvor som belst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pa
oppbavsrettigbeter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search

Googles mal er a organisere informasjonen i verden og gj0re den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Searcb bjelper leserne
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi bjelper forfattere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom

bele teksten i denne boken pa http://books.google.com/

rs H

hlf

ill

$B 2S 535

ERS-KULTUKEN.

En Samling Afhandlinger

iadkoniiie sunt liosvaTvlsev til tlKtnr^kMiiipai^iic^t Xorg^^v ^

nsuji^v*

Krfiirtnt^ *t lilt rt rrcMii/r ill titr ,hF -ki,., KmIhii.t i

tit m:

3ff(f Tr^mtf 6ff Vhmhfr.

Chris tifinia.

18S4,

- L E I rj E N ^

^ed by Google

Jigitized by'

0Sters-k:ulturen.

En Samling Afhandlinger

indkomne som Besvarelser til 0sterskompagniet >Norges« Prisopgave:

»At give en sftavidt muligt paa egen
Erfaring stettet Fremstilling af 0sterskaItaren i
Almindelighed og apeoielt en pi^ktisk Veiledning
til at drive ^stejrsavl ved Norges Kysterc

Med TrtBsnit og Plancher,

Christiania.

B. M. Bentzen & S0n8 Bogtrykkeri.
1884.

Digitized by VjOOQIC

• • : :•

,♦ • • •••

Digitized by VjOOQIC

Indhold.

Side.

I. En praktisk Af handling om Methodeme for 0stersavl

(oversat fra engelsk) med Sign. : „Aliquis" 1.

II. Afhandling tilegnet 0stersselskabet „Norge" (oversat fra
fransk) med Sign.:

Ici comme partout ailleurs remonter
a Porigine des choses et en suivre le deve-
loppement est la voie la plus sure d'obser-
vation. (Aristote) 27.

HI. Om 0sterskultur (norsk) med Sign.: ,,Asteracantion" ... 49.

TV. Besvarelse af 0sterskompagniet „Norges" Prisopgave

(norsk) med Sign. : „Per ardua ad astra" 75.

V. Besvarelse af 0sterskompagniet „Norges" Prisopgave
(norsk) med Sign.:

„For Herreme

bar 0stersbordet Prisen".

(Paludan Miiller) 101.

VI. Afhandling om 0sterskulturen (oversat fra engelsk) med

Sign. : „Labor omnia vincit" 125.

VII. Til 0stersselskabet „Norge" i Chiistiania (Norge), (over-
sat fra fransk) med Sign.:

En ostreiculture surtout la science n'est plus,
que Tauxiliaire de la pratique 175.

VIII. Besvarelse af 0sterskompagniet ^Norges" Prisopgave.

Farste Del : 0sterskulturen i Almindelighed 185.

Anden Del : Veiledning angaaende Avlingen (the breeding) 197.
(oversat fra engelsk) med Sign.:

jjMultum in parvo".

IX. 0sterskulturen med specielt Hensyn til Norge (oversat
fra engelsk) med Sign. :

„Sub rosa" 211.

854822

Digitized by VjOOQIC

Side.

X. Til 0sterskompagiiiet „Norge" i Kristiania (oversat fra

tysk) med Sign.: „Hollaiidia" 241.

XI. Fra New Haven, Conn. U. S. A. (oversat fra engelsk)

med Sign. : „Excelsior" 281.

XII. Fra New York (oversat fra engelsk) med Sign. : „Norman" 284.

XIII. Besvarelse af 0sterskompagniet „Norges" Prisopgave
(oversat fra engelsk) med Sign.: „E pluribus unum" .... 286.

XIV. St. Helens Oyster Fishery (oversat fra engelsk) med
Sign. : „E. Mursell" 288.

XV. Fra New York (oversat fra engelsk) med Sign.: ,3©^-

jamin F. Trumpy" ! 290.

Digitized by VjOOQIC

Rettelser og Trykfeil.

Side.

Linie.

Staar:

Kettes til:

9. f. 0.

form.

firm.

3. f. n.

Kvaliteter

Kvantiteter.

9. f. 0.

Treeskanker

Trseskranker.

4. f. n.

0vrige

unge.

12. f. 0.

Det f0lger heraf

Det f0lger ikke heraf.

13. f. 0.

Fatersskaller

08terB8kaller.

7. f. n.

0,5 cm.

5 cm.

2. f. 0.

utsenkelig

utcellelig.

9. f. 0.

Men har man en

Maa her en.

18. f. n.

frisk

fint.

16. f. n.

formede

forenede.

9. f. n.

hakkes

hukkes.

2. f. 0.

Fladen

Flaaden.

9. f. n.

Jetluft

Iltluft.

2. f. 0.

Sand

Sund.

15. f. n.

OpBSptningslokalitet

OpdraHningslokalitet.

13. f. 0.

Fsesteplader

Faestepunkter.

3 f. n.

hinanden

Bunden.

12. f. 0.

Perleorme

Pseleorme.

19. f. 0.

Fremgangsmaade

Formering8methode.

115

18. f. 0.

Skabe

Skrabe.

115

8. f. n.

for, at man

for, om man.

120

1. f. n.

f0dt

f0rt.

154

11. f. n.

af Esp.

f. Exp.

162

5. f. 0.

Spolader

Pholader.

163

17. f. 0.

12 Aar

2 Aar.

178

9. f. n.

finere Haar

Fimrehaar.

180

12. f. 0.

ren

ru.

183

15. f. 0.

reparere

preparere.

188

2. f. 0.

Taug-Baadene

Tang-Baadene.

188

8. f. 0.

Taug

Tang.

189

19. f. 0.

Salg

Valg.

192

6. f. 0.

Stenkulsaffald

Stenbrud8affald.

192

12. f. n.

en gammel Kurv

et gammelt Fiskenet.

193

4. f. 0.

Taget

Laget.

194

13. f. n.

angivet

oingivet.

200

21. f. 0.

Atomer med lange flagella

Monader med lange flagelli

201

16. f. 0.

the efferent Rende

:= Udf0rsel8kanalen.

201

17. f. 0.

G0tten

= engl.: spawn.

207

2. f. 0.

en stor Del 08ter8

en stor Del 08ter88eg.

252

1. f. n.

paa samme

paa samme Maade.

261

7. f. n.

Skotland

Holland.

284

3. f. n.

Newyork-Bugtens

Newark-Bugtens.

285

5. f. n.

altid venligt

alt muligt.

288

12. f. 0.

medgaaeB

undgaaes.

291

7. f. 0.

Newark Boysaed

Newark Bay seed.

291

16. f. 0.

Boweren

Boreren.

Digitized by VjOOQIC

OSTERSKULTITREN.

EN PRAKTISK AFHANDLING

METHODERNE FOR 08TER8AVL.

VED „ALIQUIS".

Digitized by VjOOQIC

Osterskultur.

Norge er kun et af de mange Lande, hvor man efter en gjennem lang
Tid fortsat Udtemmelse og ©delaeggelse af de natnrlige Ostersbanker, har
seet sig nedsaget til at tage alvorlige og energiske Forholdsregler for,
saavidt mulig at gjenoprette disse Bankere tidligere Frugtbarhed eller i
det mindste forebygge 0stersens Udryddelse paa Steder, hvor de frera-
deles forekommer i nogen Meongde. I mange Aar bar Forraadet af
0sters paa Kysterne af de britiske 0er vseret i Aftagende. De oflPent-
lige 0stersleier har overall i hoi Grad vaeret Gjenstand for forceret Fi-
skeri. I Lobet af de sidste 20 k 30 Aar har der hersket en stadig
voksende Eftersporgsel paa Markedet, og Prisen har sfceget i tilsvarende
Grad. For at tilfredsstille denne Efterspergsel og fristede af Prisfor-
heielsen har Fiskerne ikke ladet de offentlige Grunde i Ro, forinden
den tilbagovaBrende 0stersbestand (Stock of oysters) er bleven foi liden
til at betale Fangstomkostningerne. Paa denne Maade er alle naturlige
Ostersleier (beds) rundt de engelsko, irske og skotske Kyster, den ene
efter den anden, bleVne mere eller mindre fuldstaendig udtamte, indtil
der knapt nok er en eneste af de for Almenheden tilgjsengelige, som
nu yder betragteligt og lennende Udbytte. Tidligere var der mange
udmaerkede Banker i den engelske Kanal, spredte med Mellerarum langs
hele Kysten fra Bechy Head til Falmouth, talrigst forekommende i
Nserheden af 0en Wight, men ved skaansellest og uafbrudt Fiske er
den ene Banke efter den anden enten bleven totalt renset eller i al
Fald saavidt reduceret, at de har ophort at tiltreekke mange Fiskere eller
— trods de nuvaerende heie Priser — at yde synderlig Fortjeneste for
dem, som fortsaetter Bedriften. Ligedan er det gaaet paa Kysten af
Wales og i enkelte Dele af Irland. Forceret Fiskeri har i hei Grad
formindsket de offentlige 0stersbankers Antal og Produktivitet, og i mange
Aar bar Yngelfaldet (the »Fall of spot«), d. e. den naturlige Forme-

Digitized by VjOOQIC

relse, i Almindelighed vaeret meget sparsom. I Skotland er det ikke
gaaet bedre. Af de to vigtigste 0stersdistrikter, har Loch Ryan i Syd-
vest tabt meget i Betydning, medens de engang beremte Grunde i Firth
of Forth naer Newhaven og Prestonpans ligeledes er gaaet meget tilbage.

Men hvad der i saa Henseende har fundet Sted paa de britiske
Kyster, er kun en Gjentagelse af tidligere Begivenheder paa de esters-
producerende Dele af den franske Kyst. For mange Aar tilbage var
de franske 0stersbanker meget rige. Paa de gamle Leier ved Aroachon
hestede man saaledes fra 70 til 75 Millioner ©sters om Aaret, men for
omtrent et halvt hundrede Aar siden indtraadte den almindelige og
uund^aaelige Falge ef; dette overdrevne Fiske, og fra nu af kunde man
ved:e*t2ielt^-A^4r5 9?4ng3t ikke drive det til mere end fra Vi ^i^ V2 Million.
J floljacd .van der^ tidllgftre florerende, naturlige Leier i Zuidersoen og
.T5^Ji;15yifte*a*aiKfletJsy3lljgfe Distrikt afZeeland, men deres Produktivitet
er nu saa aftaget, at Bedriften maa siges at vasre belt ophert i disse
Landsdele. Der er endnu frugtbare 0steragrunde i Holland, og senere-
hen i denne Af handling skal jeg komme tilbage til dera, naen ogsaa
deres Eksistense var en Gang sat paa Spil ved den samme ubarmhjer-
tige Udfiskning. I de forenede Stater i Amerika er 0sterstrafiken den
betydeligste af hele Fiskeribediiften. Den beskjeoftiger omkring 53,000
Mennesker, og i 1880 var Ostersudbyttet 22,195,000 bushels, der ind-
bragte Producenterne eller de almindelige Sselgere mere end 9 Millio-
ner Dollars, Af denne store Forsyning var ikke mindre end fire Femte-
parter hentet fra Chesapeake-Bugtens Vande. Amerikas Kommissionaer
ved den internationale Fiskeriudstilling i 1883, Professor Brown Goode,
udt&lte imidlertid i en af de ved Udstillingen holdte Konferencer Frygt
for, at 0steisen snart vilde vaere udryddet i Amerika, ligesom paa
mange Steder i Europa, saafremt der ikke anvendes kraftige Beskyttel-
sesmidler og kunstig Dyrkning. Denne Frygt har ogsaa vist sig at
vsBre vel begrundet ved, hvad der har tildraget sig i Amerika selv. I
en nylig udkommen Indberetning til de forenede Staters Fiskerikom-
miss'on (the United States Commission of Fish and Fisheries) ved Er-
nest Ingersoll oplyses, at for 30 Aar siden vilde man have anseet Ud-
tammelsen af Leierne ved Pocoraoke Sound og Tangier for en Umulig-
hed, medens de nu af Mangel paa Hviletid har aftaget i Produktivitet
— de forste med fire Femtedele og de sidste med to Trediedele.

Det er unedvendigt at forfelge denne Rffikke af lagttagelser
videre. Der er anfart tilstraekkelig for at vise, at Norges Erfaring med
Hensyn til 0delaBggelsen af 0sterskilderne, langt fra at vaere ekceptio-
nel, tvertimod falder sammen med den almindelige Erfaring i alle
Lande, hvor 0stersen forekommer, og paa hvis Marked den er en lan-
nende Handelsartikel.

Digitized by VjOOQIC

Spergsmaalet, om hvorledes gamle Ostersfiskerier kan vedligeholdes
og udvides, samt nye oprettes, har IsBuge beskjaeftiget saavel Naturfor-
skere som Mfcnd med praktisk Interesse i Fiskeekonomien, men Op-
gaven kan endnu ikke siges at veere fuldstaendig lest, og sandeynligvis
vil aldrig nogen Lesning findes, der er lige anvendelig under alle de
forskjelHge Betingelser med Hensyn til Klimat, Bund og Omgivelser,
hvorunder 0sters forekommer. I en eller anden Form bar Ostersavl
vaeret drevet i flere bundrede Aar, ja den naar endog tilbage til den
romerske Eepubliks Dage, da, som Plinius fortasUer, Sergius Orata til-
vendte sig en Del af Lucriner-Seen og omdannede den til kunstige
Ostersleier. I de engelske Fiskerier f. Eks. bar ©sterskultnren siden
umindelige Tider bestaaet i at forskaffe Yngel fra Leierne i aaben 80
eller, hvorsombelst den bar vaeret at opdrive, og laegge den ned paa
visse velkjendte Fedegrunde, bovedsagelig beliggende red Mundingerne
af Tbemsen og Medway, af bvilke igjen Wbitstable-Grundene er de videst
beremte. Disse Fedegrunde ligger ved Strandbredderne (on tbe fore-
shores), i Almindeligbed ved Mundingen af en Flod, og drives med fea
Undtagelser som privat Eiendom af Individer eller Korporationer. Deres
Dyrkning bar ikke vaeret ledsaget af lige Held, dog bar deres Mislyk-
ken ikke vaeret forskyldt ved overdrevent Fiske, som bar adelagt saa
mange offentlige Banker. Paa Steder, bvor det staar enbver frit at
fiske, handler Piskeren efter det Princip, at det ligger i bans Interesse
at opnaa saa mange 0sters, som muligt i Nutiden, overladende det
til Fremtiden at serge for sig selv. Enbver synes at taenke, at
dersom ban afstaar fra at fiske til det yderste, saa efterlader ban kun
en saa meget rigere Hest til sine Naboer og Konkurrenter, og saaledes
fortsaetter man at skrabe til sig, indtil Bestanden er i den Qrad redu-
ceret, at Fiskeriet paa den ombandlede Banke opberer at lenne sig.
Hvor 08tersbankeme derimod er privat Eiendom, undgaaes denne ulyk-
kelige Kappestrid, og det ligger da i Besidderens Interesse at tage
Hensyn eaavel til Fremtiden som til Nutiden. Ostersfiskerierne var
indtagne i Rammen af den omfattende Undersegelse af det engelske
Riges Saltvandsfiskerier, som for omtrent 20 Aar siden blev foretaget
af en kongelig Kommission, bestaaende af Caird, Huxley og Sbaw-Le-
fevre. Disse Kommissaerer anbefalede som den eneste paa Ostersfiske-
rieme med Nytte anvendelige Lovforanstaltning , at man skulde lette
Enkeltmand Adgangen til at erbverve for Ostersavl skikkede Dele af
Havbunden, og »0stersavl« blev defineret som Indsamling af Yngel
eller Ungesters, bvorsombelst den kunde findes, og dens Bevarelse (pre-
servation) med tilberlig Dueligbed og Ombu som en Kilde til Forsy-
ning. Dette var det eneste Middel, som Kommissaererne kunde foreslaa
for at af bjaelpe ©stersens sparsomme Forekomst, bvorover mange af de

Digitized by VjOOQIC

afherte Vidner beklagede sig, og udenfor, hvad der maatte vise sig ned-
vendigt til Ivserkssettelsen af en saadan Foranstaltning, mente man, at
nogen Regulering af eller Indskraenkning i Ostersfiskerierne ikke kunde
antages at ville ave nogen velgjerende Indflydelse paa Tilgangen for
Markedet. Noget bedre Resultat kunde man for Tiden ikke komme til.
Hovedpunktet, hvori al senere Erfaring stemmer overens, er Forslaget
ora at Dele af Havbunden af Enkeltmand bar erh verves for 0stersavl.
Hvad enten ©stersleir er naturlige eller kunstige, maa de nyde Reskyt-
telse som Privateiendom, saafremt de skal kunne dyrkes med Fordel
eller endog blot vedblive at eksistere. Den private Eiendomsrets Prin-
cip er Grundlaget for 0stersavlen.

Ved at laegge Beslag paa Egeninteressen til Bevarelsen af 0sters-
forsyningens Kilder, kan man for den starste Del undgaa Lovgivningenff
omstaendelige Foranstaltninger med Opsyiismaend og Vogtere, som udkrao-
ves for at gjennemfere indskrgenkende Forholdsregler. Den Aarvaagen-
bed, som Eiendomsretten fremkalder, er vitterligen meget skarpere end
den, leiede Vogtere pra^sterer, og en Eier eller Forpagter af en Grund,
ser paa Fremtiden og vogter sig for at adelajgge de Stamosters (the parent
stocky paa hvilke bans fremtidige Fortjeneste beror. Medens det altsaa
er onskeligt, saavidt muligt, at kalde Egeninteressen tillive ved at anvise
Enkeltmand til 0stersavl saadanne Dele af Seen, som dertil er skik-
kede, saa kan ogsaa Regjeringen gjare noget for at vedligeholde og ege
Forsyningen. Den kan saaledes bevare enkelte Banker eller Dele af
Banker som Ynglepladse, og den kan indskraenke Fiskeriet paa Banker,
der ikke er bortforpagtede til Enkeltmand. Det yderst magtpaaliggende
i at bevare velbesatte Banker for Yngling vil fremgaa af det falgende.

0stersen8 Formerelsesevne er meget stor. Det Antal Yngel, som
en voksen 0ster8 frembringer ved en eneste Gydning, anslaaes til om-
kring en Million eller endog mere. Dersom denne enorme Formerel-
sesevne kunde blive belt ud nyttiggjort, vilde der ikke vaere nogen Man-
gel paa 08ters, tverimod vilde alle dertil egnede Dele af Sebunden, snart
vaere bedaekkede af dem tiltrods for Markedets enorme og fremdeles
voksende Efterspergsel. Men kun en liden Del af Yngelen naar frera
til Modenhed. Efter at Yngelen bar forladt den faedrene 0sters Kappe,
i hvilken den er udkleekket *), svemmer den omkring i Vaudet i Lebet
af nogle Dage, hvis neiagtige Antal er ubestemt og sandsynligvis for-
skjelligt. Efter Udlebet af dens fritsvemmende TilvaDrelse, synker den

*) Jeg taler her om den almindelige nordeuropaaiske 0sters (ostrea eJulis) ikke
om den amerikanske eller portugisiske (o. viryiniana og 0. angulata), hvis
Rogn i Lighed med de fleste Fiskes gydes ud i det omgivende S0vand, hvor
den befrugtes ved at komme i Ber0ring med den paa lignende Maade gydte
Meike og altsaa i S0en undergaar Udklaekningsprocessen.

Digitized by VjOOQIC

unge Osters ned paa Bunden for der at tilbringe Resten af sit Liv.
Den seetter sig paa den ferste faste Gjenstand, som kommer i dens Vei
— i Almindelighed Sebunden. Naar den er saa heldig at falde paa
velskikket Bund, har den ikke nogen anden Fare at udstaa end den at
blive opslugt af et andet Sedyr, men i de aller fleste Tilfeelde fares den
af Stremmen hen paa ugunstig Bund for at blive kvalt eller begravet
af bevaegeligt Sand eller Dyud. At opsnappe denne Yngel eller Rogn
(these larvae or »spat«) ved Hjselp af i Vandet enkeltvis eller bundtvis
anbragte Grene eller ved Teglsten eller andre Stene eller ved specielt
forfaerdigede Samlere af Tree eller tned et Lag aftommeSkal eller rene
Stene, at bedeekke (strew over with a »cultch«) de Steder, hvor Yn-
gelen ventes at ville synke ned — dette er en af de bekjendte Prem-
gangsmaader i ©sterskulturen. Ved disse forskjellige Poranstaltninger
sikres dog kun en ubetydelig Del af de unge Osters. Vind, Stram,
Ebbe og Flod ferer dem afsted lange StraBkninger, for enten at gmnd-
IsBgge nye Banker eller komplettere gamle eller gaa til Grunde, alt
efter som deres Skjaebne bliver.

Der kan ikke siges at herske Ensartethed i Methode mellem de
eDgelske Ostersdyrkere, og dog er der et Punkt, hvori alle Erfaringer
stemmer fuldkommen overens. De har i Almindelighed ikke formaaet
at holde sine Fiskerier i trivelig Stand ved Hjelp af naturlig Fora-
gelse. Enten har der ikke vroret produceret Yngel i tilstraekkelig Meengde,
eller den er gaaen til Grunde ved Kulde eller bleven feiet bort afStrem.
Det har vseret sagt, at der ikke har indtruflFet nogen god Ynglesaeson
siden 1859, og Skylden for den knappe Forekomst er af enkelte Autori-
teter tilskrevet det kolde, solfattige Veir, som har vseret fremherskende
paa Forsommeren, paa hvilken Tid Starstedelen af Yngelen slippes (is
set free). Mangel paa Varme antages af enkelte at dreebe selve den
spsBde Organisme, af andre at formindske Forsyningen af det mekrosko-
piske Liv, der udgjer Yngelens Naering. Med andre Ord — de anta-
ges at fryse og suite ihjel. Saavidt jeg, efter at have ofret denne Sag
adskillig Opmaerksomhed, har kunnet udfinde, er disse Antagelser belt
grebne ud af Luften, jeg kan ikke finde noget Bevis til Stette for den.
Det er absurd at ville paastaa, at Somrene gjennem et belt i^exdedels
Aarhundrede har vesret ussBdvanlig kolde og solfattige, tvertimod har ikke
saa faa endog vseret ualmindelig varme, uden at de imidlertid har ud-
mserket sig ved saerlig rigt Yngelfald. Stormende Veir i Legetiden er
utvivlsom skadelig, men Grunden hertil maa snarere sages i den derved
foraarsagede Spredning af Yngelen end i dens Odelasggelse ved Kulde.
At udsflBttes for Frost er skjebnesvangert for voksne 0sters, men Frost
eller stserk Kulde i Maanederne Juni og Juli, til hvilken Tid Yngelen
hovedsagelig begynder sin frie Tilveerelse, er — for ikke at sige for

Digitized by VjOOQIC

meget — temmelig sjelden. Man er derfor tvungen til at se sig om
efter en anden Grund til et FsBnomeii, som har holdt sig gjennem eu
saa lang AarrsDkke.

Denne Grund maa efter min Mening seges i det forcerede Fiskeri.
Der har allerede vsBret hentydet til Ostersens overordentlig eltore For-
merelsesevne, og man kan gaa ud fra, at kun et lidet Antal Yngle-
0sters vil vaere tilstraekkelig til Beatandens (the stock) Vedligeholdelse.
Men tiltrods for denne overordentlige Formerelsesevne finder vi dog, at
den saa gavnlige Forsyning af 0sters paa Grund af det i dien senere
Tid staerkt tiltagende Fiskfe er bleven knappete og knappere paa den
engeleke Kyst, og kun paa nogle faa Steder er Tilgangene forblevne
usveekkede. En vaesentlig Grund til denne Tingenes Tistand vil man
efter min Mening finde i det Paktum, at paa udtemte Banker bliver
kun faa Yngel befrugtede. Ulig de Myriader af fritsvemmende Skab-
ningerj som befolker Havet, er 0stersen et stillesiddende Dyr uden Evne
til at flytte sig og laBuket til et Sted. Den kan ikke flokke sig i Stimer
og mangier Evnen til at nserme sig til eller fjerne sig fra en Nabo. Saa
vidt dens egen Vilje eller Valg angaar, beror dens Opholdsted paa rent
Slumpetrsef. Hvor Naturen har faaet stelle sig selv, sees vistnok som-
oftest et stort Antal 0sters $amlede i Klynger, men dette finder sin
Forklaring i den OmstaBudighed, at utallige Yngel slippes paa samme
Tid og ved den samme Vind og Strem bevaeges hid og did, saatenge
den fritsvemmende Tilstand varer, for, naar denne er tilende, ligeledes
at synke ned sammen paa det samme Sted* Undertiden er de unge
08ters pakkede saa taet sammen, at en stor Del af dem nedvetdigvis
maa de i Kampen for TilvaBrelsen. Saaledes kan man undertiden paa
et Stykke Teglsten eller anden Samler med en Overflade af kun nogle
faa Tommer finde Hundreder af smaa 0sters, medeas det er en fysisk
Umulighed, at, afspaerrede paa en saa ubetydelig Overflade, mere end
to eller tre af hundrede nogensinde kan opnaa Sterrelse som fuldvoksen
0sters, og disse to eller tre vil alle sine Dage vedblive at vaere nsBre
og uadskillelige Kammerater. Saadanne Ansamlinger af Individer pleier
paa en gunstig Banke at vaere fremherskende fra Ende til anden, og
meget ofte er de hobet saa taet og talrigt sammen som pa& nogen Maade
forenligt med deres Underhold. Betaenk nu Virkningeu heraf paa For-
merelsesprocessen. Beskaffenheden af denne Prooes hos 0sterseB er
endnu ikke bleven fuldstaendig udforsket En stor Del af 0stersen er
Hermafroditer, d. e. begge Kjenforenede i et Individ, men i Legetiden
finder vi, at de med Hensyn til alle Fprn:^aal og 0iemed blot bestaar
af et KJ0n. I Individer, hos hvem -^ggene er udviklede, finder man
enkelte Spor af Melke, medens Individer, der indeholder Melke i Over-
flod kap have enkelte jEg i FormereUeskirtelen. Ifelge lagttageLser af

Digitized by VjOOQIC

saa fremragende og Baa omhyggelige Fysiologer som Davaine, Huxley
og Hock, er det godtgjort, at det samme ©stersindiTid (o. eduUs) er af-
^ekslende mandligog kYindelig, idet Melke findes gjemt i Overflod,
efter at Rognen er gydt, og Rogn i tilsvarende Overflod, efter at Mel-
ken er gydt. Det er unedvendigt i en praktisk Af handling som dea
foreliggende at gaa yidere ind paa dette interessante yidenskablige
Spargsmaal, men en overfladisk Beraring kunde ikke undgaaefi. Hvad,
der saerligen bar Infteresse for os, er, at i Legetiden fungerer med Hen*
syn til Formerelsesvirksombeden enhver 08ter% en ten udelukkenda
som mandlig eller udelukkende kvindelig. Hoa den almindelige 0stera
(o. edulis) undeigaar j^ggene Udrugningsprooessen mellem Gjellespditerne
(the gill plates) og inde i Hunestersens Kappe. ! Her maa • de altsaa
blive befrogtede, og Befrugtningen maa ske udenfra. Dette kan kun
foregaa paa en Maade: Naar Melken er fuldst»ndig moden, maa den,
ligesom Tilfaeldet er med Fiskene, gydes ud i Saen, hvorfra Dele if
den maa naa neerliggende 0sters og komme i Berering med det seige
Slim (slimy muooua), i byilket -^ggene ligget*. Udladelaen af Melketi liiaa
altsaa finde Sted kort Tid fer Hunastereen befriea for sin Yngel, og tyde-
ligvis maa et stort Antal af Melkens Spermatozoer naa uSggestokken, der-
som hele Hunestersens tilsyneladendeFormerelseseVneskalbliye effektiy.

Vi er nu istand til at bedemme den Skcide, eom foryoldes yed for-
ceret Fiskeri. I samme Forhold, som ©stersenae paa en Banke er
fjernede fra hinanden, aftager SandsynlifiV^deir £(${> at-den befrugtetde
Melke naar frem til Bognen, og dersoi^ IisdHideme er adskilte ved
lange Mellemram, ophorer Muligheden i^T Befrugtning Nogle faa
Osiers i taet Naboskab til hyerandre yil sna»t under gunstige Omstaen-
digheder paany fylde en hel Banke, men naiar Skraben bar gjort fra
sig, og kun nogle Maroderer er tilbage, saa er ©delsBggelsens Veerk
fuldbyrdet, og et nyt Nummer tilfeiet paa den lange Liste ove* ud-
terote Ostersleier. Dersom Ostersavl skal lykkes, maa de Betingelser,
hyoraf Formerelsesprocessen afbaBuger, ofres den grundigste Opmaerk-
somhed, og da ferst og fremst den vigtige Betingelse — at man i Over-
ensstemmelse med Naturens Plan lader et tilstraekkeligt Antal i Klyn-
ger samlede Yngleesters blive tilbage. Dersom disse primaere og
fundamentale Betingelser ikke tilberiigen iagttages, saa yil sely de mest
omkostelige og meisommelige Bestr^belser vasre aldeles spildte, og Tab
og Skuflfelse blive det eneste Resultat af Arbeide og XJdlaeg.

Det er kun lidt efter lidt, at dette Hovedprincip. har naaet frem
til at blive anerkjendt, og det er igjen en af de y«sentlige Grrunde,
hvorfor den engelske 0sterskultur har havt sfta Kdet Held med sig.
Den franske og den engelske Methode er m^get f<)rgkjeUige fra hinan-
den, men detle Prinoip er f»lles for aUe Methoder, der kan blire af

Digitized by VjOOQIC

sand Varighed. Gjennem lange Tider gik de Love, der tilsigtede Ord-
ningen af Ostersfiskerierne ud paa — enten Pastsaettelsen af en Fred-
ningstid eller politimsBSsig Regulering; men for omtrent 20 Aar siden
blev den franske Regjering, 8om allerede under den fremragende Piscicultar
M. CoBtes kyndige Raad og Bistand havde gjenoplivet 0sterskulturen,
hailigen foiniroliget over den hurtige Udt^mmelse af de naturlige Leier,
hvorfra Yngelfoi-syningen vaesentlig hentedes. Det mest produktive
Leie i Arcachon Basinet var allerede saa fuldstsBndig renset, at kun
nogle faa enslige Osiers var tilbage, og Yngelforsyningen fra dette Leie
felgelig ophert. Det samme gik for sig paa andre Hold, og Tilintet-
gjarelsen af den nylig gjenoplivede Industri syntes atter kun at vsere
et Tidsspargsmaal. Ledet af disse Hensyn, indferte den franske Regje-
ring den Ordning, at reservere en Del af de naturlige Leier udelukkende
for Yngling. Ved Arcachon er saaledes de dybe Kanaler, som gjennem-
skjaerer Havnen, strengt reserverede. Det tillades kun en G-ang hvert
andet Aar i nogle faa Timer at fiske i dem, og af dem, hvem denne
Tilladelse er indremmet, forlanges, at de til andre Tider udferer ethvert
Arbeide, der teaatte vaere nedvendigt for at reuse Leierne og for at
holde angribende Fiendor borte. Ved Auray er en lignende Ordning
gjennemfert. Disse Indskraenkninger bar paa begge Steder vist sig overor-
dentlig velgjerende. Det Kvantum Yngel, som samles paa disse Steder, er
enkelte Aar meget sterreend andre, og til enkelte Tider falder det langt
under det Gjenneip^sni'tiige^-^^Hi i Almindelighed er der tilstraskkelig
og tilovers, saa store K«raniit^er i de senere Aar bar kunnet udfares
til England og Irland, ixvovfier i den Tid.har va)ret faa Yngleasters
at opdrive. Saadanne Fojr^nstaltninger af beskyttende Natur formaar
vistnok ikke absolut at sikre Fiskeriets Trivsel, men de forebygger en
ufeilbarlig Aarsag tif dets Ophor.

Lad OS saa betragte Forholdet med de hoUandske 0stersfiskerier,
over hvilke Professor Hubrecht gav en udmaBrket Fremstilling i en af
de Konferancer, som fandt Sted i Forbindelse med den nys afholdte
Fiskeriudstillirig i London. I tidligere Dage forekom naturlige 0sters-
leier i Overflod paa de nederlandske Kyster og i Havarmene i Indlandet,
men deres Udstreekning er bleven grundig beklippet ved forceretFiskeri.
»Der kan ikke nseres alvorlig Tvivl om, at denne Odelseggelse er be-
virket ved forceret Fiskeric, siger Professor Hubrecht. Det var i 1870,
at den hollandske Regjering blev vakt til fuld Erkjendelse af den Skade,
som var gjort. Det betydelige, i den astlige Arm af Schelde belig-
gende Yerscke Ostersleie, der holdt paa at undergaa gradvis Udtem-
melse, opherto naevnte Aar at vaere almen Fiskegrund og blev stykke-
vis bortforpagtet til Private for Ostersavl. Dette 0stersleie optager et
Areal af omtrent 7,726 engelske Acres, og den ;aarlige Forpagtnings-

Digitized by VjOOQIC

afgift fra Aaret 1870 og opover belob sig til ca. Lstlr 1720. Dette
Fiskeri tog imidlertid saadant Opsving, at i 1882, 3 Aar far Ddlabet
af de oprindelige Leiekontrakter, blev det hele atter bortforpagtet for et
Tidsrum af 30 Aar til Afgifter, der tilsammen androg til Lstr. 28,765
p. a. Denne enorme VaBrdiforegelse skyldes belt og holdent den over-
maade rige Ansamling af Yngel paa visse Steder af Leiet, og Profes-
sor Hubrechts og andre ved det hoUandske zoologiske Institut (the
Dutch Zoological Station) ansatte Ma)Dds Arbeide har med Held veeret
rettet paa det Hverv at udfinde, hvor denne Overflod af Yngel hid-
rerie fra. I Forbindelse med denne Undersegelse ai^aaende Kilden
til Yngelforsyningen blev der foretaget forskjellige Piskerier, uden at
bringe Porklaringen for Dagen. Tilslut erindrede man, at alt Fiskeri,
for at forebygge Skade paa de Diger, hvormed Landet beskyttes mod
Seens Indtraengen, var forbudt i en Afstand af 500 Meter fra Land, og
dette Forbnd blev saa meget strengere overholdt, som der inden dette
Belte af 500 Meters Brede forekommer Stenvaerker, der gjer Fiskeriet,
ora ikke belt umuligt, saa dog resikabelt, Det blev da besluttet at an-
vende en Dykker til at undersege Bunden omkring disse Stenvaerker,
og paa denne Maade blev det godtgjort, at ihvorsomhelst StenvaBrkeme
stak frem over Sebunden, som paa disse Steder skraanede brat ned
mod dybere Vand, var der en mere eller mindra talrig og paa enkelte
Steder endog meget rig Ansamling af 08ters af alle Aldre, som aldrig
havde veeret forstyrrede « . Her var utvivlsomt den store Kilde til den
Yngelforsyning, som i Lebet af nogle faa Aar i saa vidunderlig Grad
havde forheiet Vserdien af de hoUandske ©stersfiskerier. Af betydelige
Ansamlinger af 0sters, der var ladt uforstyrrede i nogle Aar, var de
tilgraendsende Vande blevne opfyldte af Myriader af Yngel og for at
fange saa mange, man enskede, var det blot nedvendig, paa velskik-
kede Steder af Sebunden at nedlsegge et tilstrsekkeligt Antal Teglstens-
samlere Jeg mener nemlig at paa velskikkede Steder er Yngelforsy-
ningen langtfra Hgelig fordelt over hele Yersekeleiet. Enkelte Dele af
Leiet har endog vist sig at vaere aldeles golde. Grunden hertil synes
at staa i Forbindelse med Stremssetningen, idet Yngelen sarnies i sterst
Overflod paa Steder, hvor et stserkt Tidvand af frisk Se brydes mod
fremspringende Land eller andre Hindringer. I det roHge Vand i Las
af et saadant NaBs, udenfor hvilket Stremmen leber, er der anbragt en
hel Del Samlere, da man paa saadanne Stedet har fundet Yngelfaldet
saerlig rigt. Andre, for NedlaBggelsen af Samlere segte Steder, er dybe
IJdhulninger i Sebunden, hvor Stremmen paa Hgnende Maade daempes.
Opmuntret ved det maerkelige Held, som bar fulgt 0stersavlen i Yer-
seke-Leiet, bar den hoUandske Regjering faestet sin Opmaerksomhed paa
Gjenoplivelsen af Zuiderse-Leierne efter en Hgnende Plan. Naturen

Digitized by VjOOQIC

opstiUer de Betingilser, efter hviike Kunsten maa foie 6ig, og det er
ved at efterligne Naturen, at Kunsten rinder nogle af sine skjtinneste
Triumfer.

Paa -de engelske og irske Kyeter forekommer der flere Steder,
hvor udenforliggende ©stersleier synes at inodtage ein Yngelforsyning
fra beskyttede Grunde; men uagtet man ved omhyggelig Undersagelse
af disse Grunde og de dam omgivende Forhold kan forvisse sig om,
at saa virkelig forholder sig, er Beviskjeden, dog sjelden saa fuld-
steendig, som Tilfseldet sees at vaere med de hollandske Fiskerier i
den iistlige Arm af Schelde. Det bar nsevnes , at den Del af
Schelde, som Prof. JEubrechts XJndersagelser gjselder,' ved en Jern-
banefylding er bleven adskilt fra Forbindelse nied Flodens ferske Vand,
6g saaledes. i Virkeligteden bleven til en dyb Havbugt fyldt med S0-
vand. Man- bar gjort et Forseg paa at komme efter Stramsaetningerne
inden denne Bugt, idet en flydende Gjenstand bar vseret sat paa Van-
det over ^Ostersleferne og vseret iagttaget under Ebbe og Flod. Denne
Gjenstand fled ud mod Seen i Ebbetiden, idet dens Retninger blev paa-
virkede af de StremniDger, der frembragte Vandets Cirkulation, og den
havde endnu ikke naaet den aabne S0, da Ebben var slut, og det til-
bagevendende Vaiid igjen ferte den indover. Prof. Hubrecht, hvis Un-
ders0gelser er af den atarste Betydning, finder Forklaringen til Stedets
astersproducerende Frugtbarhed i denne Vandets bscillerende Bevaegelse
inden Bugteds Oniraade, bvorved Yngelen hindres fra at drive ud til-
S0S, og ban forudsiger en sterre Vanskelighed ved at udvikle en ligesaa
l0nnende 0stersavl i Zuidersoens mere aabne Vand. De engelske og
irske Kysteif frembyder kun meget sjeldent et saadant begraendset Rum,
hvor vi kan studere ©stersyngelens Livshistorie ; vi finder en paafal-
dende Uoverensstemmelse i Erfaringeme fra de forskjellige Steder med
Hensyn til Yngelfeldet. Jeg hentyder ikke her til Afvigelser, der tyde-
ligvis kan henferes til forceret Fiskeri, men til saadanne, der maa
henf0refi til fysiske og hydrografiske Betingelser. De vigtigste engelske
08tersleier i private Haender ligger ved Mundingen af Whitestable og
Swale, en Arm af Medwayfloden, i Kent, endvidere ved Roacb, Crouch,
Colne og Blackwater i |388ex og ved Solent og tilgraensende Vande i
Halnpshire/ Disse forskjellige Lokaliteter frembyder forskjellige Pr0ver
paa 0stersavl (oyster reproduction). Saaledes er Blackwater en vid Flod-
miinding eller Arm af Seen med mange offentlige 0stersgrunde, der be-
80ges af et Stor^ Antal Fiskere, men alligevel vedbliver disse Grunde
at vsere frugtbare, fordi de hvert Aar rigeligen foirsynes med Yngel, der
af Strdmmen feres ned fra de vel besatte private Leier, der er anlagte i
swrsklUtd Bugter og Streg (in particular creeks and reaches) i Mundin-
gen af Floden. Disse private Nedlsegningsfiteder (layings) forsynes igjen

Digitized by VjOOQIC

med Ungesters fpa de nedenfor liggende Grunde, hvis ^Prugtbarbed ved^
ligeholdes af Stremmen, der ferer Yngelen ned fm de private Leier;
Fiskeme paa de offentlige Grande samler fuldvoksne 08ter8 til sitPor-
brag og tillige Ungesters, som de saslger til Eierne af de Grunde, hvor*
fra de samme* XJngesters er udgaaede som YngeL Paa detne Maade
fortssBttes Bedrift;en med Held Aar elter andet. Dersom ikke Uiigesters
kunde tilveiebringes andetstedsfra og nedlsBgges paa de private^' Grande,
saa vilde disse snart veero udteinte, og naar det indtraadte, rilde det og«
saa vsere ude med ©stersforsyningen paa de offentlige. De to Klaseer
af Fiskeri er gjensidig afheengig af hinanden, de staar og falder med hinanden.
I Roachfloden finder vi en betydelig og lennende Fiskeribedrift, hvor begge
Elasser er forenede. Roach er en gammel Osters-Yngleplads, men en stor
Del af den var ndfisket, da der i 1866 blev yedtaget en Parliameoisakt,
hvorved en Del af den unddroges fra offentligt Fiske og overiodes til For-
pagtning afet privat Kompani. Den saaledes overdragne Del var omtrent
en Kvadratmil i Omfang, men adskillig over en Mil i Lsengde* Der
indkjebtes og nedlagdes en stor Del Ungosters, for hvis Modtagelae de
golde Steder var blevne omhyggelig istandgjorte. Grimdens UdstrsBk-'
ning hindrede Yngelen fra at feres borfc, og i Lebet af nogle faa: Aar
var den avre Del bleven forvandlet til en veldreven Ost^rsgaard, hvor-*
fra overfledige Forsyninger af Yngel ndgik til de forskjelUge Leier, der
var forberedte til deres Modtagelse. Selv om en* Del af Yngelen fortea
udenfor Forpagtningsgrundens Gra^ndser, saa lodes der dog tilstrsakkelig
tilbage for at vedligeholde Bestanden og yde Kompaniet en foixielagtig
Rente af Kapitalen. Jeg bar her omhandlet to typiske Elksempler og
skal vselge et tredie fra det samme Distrikt — Whitstables beremte
Osterafiskeri. Paa dette udstrakte Fiskeri lagres og fedes enorme Mesng^
der af ©sters, men der bar inden dets Graendser ikke indtruffet noget
sterre Yngelfald siden 1859. Whitstabel- Kompaniet masl hvert Aaa:
indkjebe Yngel i store Kvantiteter, som de erbolder fra Irland, Skot-
land, Nederlandene og Frankrig samt fra de naerliggende offentlige 0sters-
grunde i Essex og Kent. Skal vi nu antage, at der overhovedet ikke
foregaar Yngling ved Whitestable? Paa ingen Maade. Gode Fede-
grunde er ikke gode Ynglegrunde, imidlertid ^ falder der hvert Aar no-
gen Yngel ved Whitstable, og i 1859 var Kvantummet endog meget
stort, ligesom ogsaa andre gunstige Aaringer bar vaeret iagttaget. - Naar
Yngelfaldet paa dette Sted er ubetydeligt i Forhold til Antallet af
voksne 0sters, saa kan det ikke fornuftigvis antages at der falder saa
lidet, fordi der ikke bar vserfet produceret mere, men fordi Yngelen af
Stremmen dele feres hen paa de tilgraendsende Grunde i Kebt og dek
ud i det aabne Hav. Paa de kentske Grunde ligesom paa visse Grunde
af Essexkysten bar der i Aarhundreder vaeret drevet Yngelfangst, og

Digitized by VjOOQIC

det var i lange Tider naBsten udelukkende fra disse Grunde, at Leierne
nord og syd for Themsen fik sin Forsyning. Fra den rige Forekomst
af 0sters ved Whitstable sammenholdt med den Kjendsgjeiiiing, at de
kentske Grunde Ugger taBt ved, og at der paa disse altid findes en stor
M®ngde Yngel, kan vi slutte — ora ikke bevise — at denne Yngel
bar sin Oprindelse i Rogn, der er fart ud fra Whitstable. Den frugt-
bareste Ynglegrund greendser op til Verdens rigeste Beholdning af voksne
og Yoksende Qsters. Jeg tsBnker, der ikke kan findes nogen anden For-
klaring til dette Fasnomen end den, som jeg her bar opstillet, og som
staar i Samklang med de Resultater man er kommen til ved andetsteds
gjorte lagttagelser.

A£ disse Slutninger felger, at 0stersknlturen bar drives enten paa
en Gnind af sterre Udstrsekning eller paa et Sted, hvor Formerelses-
kilden er omhyggelig beskyttet. Naar en naturlig 0stersbanke reserve-
res for Yngling, saaledes som Tilfaeldet er i Schelde, ved Arcachon, Auray
og andie Steder paa den franske Kyst, saa vil den i Middelsaar yde en
rigelig Maengde Yngel, og det Spergsmaal, som 0stersavleren faar at
lese, vil da kun dreie sig ora, paa hvilke Steder af de tilgraendsende
Vande og ved Kvilke Midler Yngelen bensigtsmaessigst kan samles. Jeg
tager ikke i Betsenkning at sige, at dette er det bedste og naturligste
System. Vor engelske Methode er ikke saasikker. Yngel, der era vlet
paa rige Fedegrunde, trives ikke saa godt som den, der skriver sig fra
natnrlige Banker, dette gjaelder ikke alene om "Whitstable, men i lige
Grad om Fedegrundene (fattening, and »greening€ claires) i Frankrig
saavelsom om Mar Piccola ved Tarent i Italien. Naturlig Yngle-
grund er nedvendig for 0stersavlens Trivsel, og denne Fordring maa
opfyldes, selv om man derved mau give Afkald paa de Fedegrunde, som
efter Gourmandens Smag forhoier 0stersens Vsord, medens de sva^kker
dens sunde Livskraft.

Indsamlingen af Yngel letlei betydelig, naar 0stersleiet er belig-
gende i en Munding, trang Bugt, Vig eller Fjord, idet Landet paa saa-
danne Steder forhindrer den fra at spredes for meget og gaa tabt sora
i aaben Se, ligesom Landet bestemmer Retningen af de Straraninger,
der farer den omkring. Vandet maa ikko vaere af for stor Dybde, der-
som den overstiger nogle fiia Favne, bliver Indsamlingen vanskelig og
usikker, og dersom Bunden er klippefuld og ujevn, kan Skraben ikke
bruges. Ved de engelske Flodmundinger, Bugter og naturlige Havne,
hvor 08terskulturen drives, forekommer det ofte, at Yngelen findes paa
Banker i den tilgraendsende Se. Disse Banker burde under alle Om-
staendigheder bestyres af et i Distriktets 0stevsfiskerier interesseretlo-
kalt Opsyn (by a local board or commission) Det er ubetinget nod-
vendigt, at disse naturlige Samlepladse beskyttes og bevares, og don

Digitized by VjOOQIC

Omstaendighed at dette ikke hidtil har Tflsret gjort, giver os en meget
betydelig Forklaring til den daarlige Forfatning, hvori det Britiske B.iges
0stersfiskerier befinder sig. Ved alle offentlige Fiskerier i Frankrig bar
man paa det strengeste sarget for Bevarelsen af et tilstreekkeligt Antal
Stamesters (breeding stock). Paa Steder, hvor — saaledes som det ex
almindeligt i England — Ynglingen foregaar paa private Grunde, og
Yngelen derfra feres bort til i^emere liggende Pladse, kan intet vsBre
mere forkjert, end at lade Eiendomsretten ophere med den private
Grninds Graendser, saa at Yngelen udenfor disse bliver et Rov for den
ferste den bedste, som finder for godt af bemffigtige sig den. Yngelind-
samlingen ber, saavidt muligt, foregaa i Nserhedenaf Ynglepladsen, men
hvor Yngelen af Stremmen feres et leengere Stykke bort, bar den fi-em-
deles ansees som tilherende Eieren af de Grunde, hvorfra den er ud-
gaaet og ber samles i den Hensigt at danne Gjenforsjming for bine Leier.
Efter disse Betragtninger er det indlysende, at stsBrk Stramerska-
delig for 0sterskulturen, fbrsaavidt den ferer Yngelen httttig afsted og
til fjerne Steder, bvor den let kan gaa tabt. Den er ogsaa i audre Hen-
seender skadelig, saaledes ferer den med sig fremmede Gjenstande, der
skader og som tillige danner en Hindring for Udviklingen af de mikro-
skopiske Organismer, som er Ostei'sens Fede. Man kan imidlertid paa
forovrigt gunstige Lokaliteter ved kunstige Midler beskytte modStram-
mems Yirkninger, forsaavidt angaar allerede eksisterende 06tersbestand..
Dette gjeres ved Anbringelsen af en gimpel Stenvaeg, der rager 1^2
Pod op over Strandbreddens (the foreshore) Niveau,' og som danner et
Indelukke, hvori 08tersen nedlaegges. Indelukker af denne Slags An-
des ved lie de R6 i Frankrig og yder tilstrsekkelig Beskyttelse mod
hele Magten af Atlanterhavet, men de er vanskelige at anbringe und-
tagen paa grundt Vand og felgelig uhensigtsmasssige i et nordisk
Kliraa, hvor der maa vsBre en Minimumsdybde af nogle Fod for at
beskytte Molusken mod Vintei-frosten. Dette viser os Aarsagen til at det
franske System med ©stersavl paa Strandbredden (foreshore cultivation)
er mislykket i Storbritanien og ikke kan indferes i Norge. Det er paa
disse Breddegrader en Umulighed, at en 0sters, som falder ter under
Ebbetiden eller ligger med kun et Par Fod Vand over dig, kan be-
holde Livet i Vintermaanedeme. I Boaohfloden og ved enkelte audre
engelske Fiskerier bar man indrettet kunstige Fordybninger , for at
bmges som Vinterlagere , og naar det lakker ud paa Hasten, flyttes
med betydeligt Arbeide de paa grundt Vand staaende ©sters didhen.
Paa Steder, hvor Minimumsdybden over Leiet ncermer sig en Favn,
bliver dette Arbeide overfledigt, da 0stersen isaafald bar tilstraekkelig
Beskyttelse til at klare sig Vinteren over. Ihvorvel en Minimums-
dybde saaledes i Nord-Europa er nadvendig for 0stersens Beskyttelse,

Digitized by VjOOQIC

er det dog, naar der sees hen til Avlens Fremme, ikke onskeligt, at
dezme Minimumsdybde i vsasentlig Grad overskrides. 0sters6iis Op-
hoIdBsted (habitat) straskker sig ikke til de norske Pjordes Afgrunde, og
selv om der kunde leve 0sters paa disse store Dybder, vilde dog Men-
nesket lidet kunne udrette til Fremme af dens Vsekst eller Pormerelse.
Ostersens Dybdeomraade (the bathy metrical range) er nemlig meget
mere indsl^rsenket. I den sydlige Del af den aabne Nordsa kan man
yistnok finde meget produktive Banker paa Dybd^ af 26 Payne, og
med Dampkraft og meget stserke Skraber fiskes der med Held paa
disse Banker, men skal kuostig Ostersavl kunne drives, bor Dybden
ikke overstige et meget lidet Antal Pavne.

Den veesentligste Pare ved forholdsvise grunde Mundinger ligger i
detes Tilbeilighed til i saadan Grad at oversvemmes af Regnvand og
smeltet Sne, at deres Natur med Hetisyn til Saltholdighed og Varme-
grad til en Tid ganske forandres. Ostersen taaler moderate Porandrin-
ger i disse Henseender, dog trives den ikke og kan neppe siges at
eksistere i 08ters0ens lidet saltholdige Yand, og i enkelte af Englands
Plodmnndinger er alvorlige Tab foraarsagede ved staerke Tilstramninger
af iskoldt Yand. I aldeles f erskt Yand der 0stersen meget snart, hvad
man let kan overbevisfe sig om ved at anstille en Prave, og i sser-
deles kolde Aar, naar Prosten har trsengt lesngere ned end almiridelig,
er hele Ostersleier blevne edelagte i Themsen og Perth ja endog under
Frankrigs sydligere Klimat. En anden Fare paa enkelte Steder er
den MaBngde Dynd, som ved Oversvammelsen bringes fra Land, og en
endnu alvorligere Pare er forhaanden, hvor I08 Sand kastes hid og did
af Stormen. Naar Sandpartikler hindrer Skjellene fra at lukke sig,
eller Dynd ophober sig ovenpaa GjoUene og standser Oilias (Skjaeggets)
Yirksomhed, kan 08tersen ikke leve.

Naar man skal vselge et Sted for 0ster8avl, maa alle disse Betin-
gelser tages i Betragtning. Derefter opstaar der Spergsmaal, om Ste-
det ogsaa er vel skikket, i Henseende til Porekomsten af den Nsering,
hvoraf 08tersen lever. Denne MoUusks Fade bestaar i mikroskopiske
Organismer, der flyder omkring i Yandet og tydeligvis isaer af de dia-
tomaeeous Planter, som paa mange Steder i Havet forekommer i ntro-
lig Meengde. Bundens Indflydelse paa 0stersens Kvalitet ier paatagelig
for enfaver, der har et, om end noksaa overfladiskt, Kjendskab til de
Kilder, kvorfm de forskjellige engelske 0stersvarieteter hidrerer. De
trives paa Strandbredder, der bestaar af hvilkensomhelst Bjergart under
nsBsten hvilkensomhelst Grad af Knusning (degree of comminution) af
Gramt, Gueis, Skifer, Sandsten, Kalksten, Kridt og Ler. Det hsender
ofte, at Smuler (the detritus) af et en Lokalitet tilherende Bjerg over-
d»kkes ved Drift fra fjemere Steder eller Affald (deposits) fra en nyere

Digitized by VjOOQIC

Formation. Paa disse Affald (deposits) sees 08tersen ligeledes at nyde
en livskraftig TilvsBrelse. FuldstsBndig gold (barren) Bund er derimod
utjenlig. Bare Sand og les Singel er blottet for tveskjellede MoUu-
sker, og de bedste Fedegrunde er identiske med en Bund af saeregen
Rigdom.. For at Bunden skal vaere skikket for 0sters, maa den vaere
i Besiddelse af en vis Seighed, saa den ikke lettelig forandres som
Falge af Ebbe og Flod eller ved Indfljrdelse af Stram og Storm. Der-
som den bestaar af Dynd, maa den vaBre indtil en vis Grad fast og
sammenhsengende (moderately form and adhesive) dersom af Sand, herr
Sanden vsere blandet med Ler. De beramte engelske >Natives« er
fedede paa londonsk Ler (» London clay«), en Jordart af blaasort Kuler,
indeholdende foruden Ler, lidt Kalk og fin Sand med rige Levninger
af organisk Stof, hvoriblandt diatomaceae og andre Smaaformer. Dette
er den fremherskende Karakter af de engelske Fedegrunde, og jeg tror
ogsaa af de firanske. Meget ofte forekommer en Blanding af itubrudte
Skjael og Levninger af sterre end mikroskopiske Dimensioner. Tilstede-
V83rel8en af organisk Stof i betydelig Mcengde er karakteristisk for alle
Fedegrunde, og — idetmindste for Englands og Irlands Vedkommende
bestaar deres Bund af Pottemager-Ler og Mergel.

Jeg bar allerede omtalt, at de bedste Fedegnmde ikke er de bedste
Ynglegrunde, og rundt de britiske 0er er der mange Steder, hvor
08ters lever og vokser, men ikke saa mange, hvor de formerer sig endog
efter en temmelig begrsendset Maalestok. Det samme er Tilfseldet i
Amerika, hvor Ostersbedriften er det vigtigste af alle Fiskerier. Der
er mange Voksegrunde (rearing places), men kun faa Ynglepladse.
Amerikanerne gjer sig ofte megen Umag med Praepareringen af 0sters-
Jeieme, forinden de unge 08ters nedlaegges. De bygger smaa balgefor-
mige Daemninger (undulating ridges), som modererer Strammene og for-
mindsker den Fare, 0stersen labor for at begraves af Sand eller kvaeles
af Dynd. De naturlige Banker, paa hvilke en frugtbar Yngel bar sam-
let sig, bar i Regelen, om ikke altid, en skraanende Overflade. Nad-
vendigheden af kunstige Foranstaltninger af omhandlede Art beror paa
Grundens Natur. I Essex og Kents seige Dynd kan Skjaellene synke
lavere end Bundoverfladen og naesten forsvinde, medens der alligevel
rundt de skjulte Beboere er fri Adgang for den belivende Stram med
dens Faring af mikroskopisk Naering, men dersom de lades for laenge
under det beskyttende Dynd, er der en hurtig voksende Fare for, at
de vil da under denne opdyngede Masse. Deraf Nadvendigheden af
stadig Skraben i de dyndfulde Mundinger af det astlige England —
om ikke for andet, saa for at lafte Bestanden, saa den atter kommer
op paa Leiets Overflade. En anden (rrund til den hyppige Brug af
Skraben paa disse Steder er, at skaffe bort de Fiender, som uafladelig

Digitized by VjOOQIC

forulemper og drseber 0stersen. Disse Fiender er hovedsagelig Purpur-
snekken (Purpura lapillus), Snabelsueglen (Murex erinaceus) samt Sa-
stjerner, Krabber og en Art Vingefaddede (boring sponge [oliona]). Paa
Steder, hvor Grunden er fast og det organiske Liv er mindre rigt, er
saadan vedholdende Skrabning ikke nadvendig.

Efter saaledes at have behandlet 0stersgrundens Beskaflfenhed, koin-
mer vi til den vanskeligste Del af vor Opgave — 0stersformerelsen
(the breeding of oysters). Den bedste praktiske Anvisning angaaende
dette Punkt af 0sterskulturen er — med samvittighedsfuld Aarvaagen-
hed at beskytte enhver eksisterende 0stersbanke. Det er meget van-
skeligt at skabe en ny god Yngleplads, men paa langt nser saa vanske-
ligt at bevare og til det yderste at udnytte en der allerede eksisterer.
Denne Beskyttelse og Udnyttelse ivaBrksaettes ved at indskraenke eller
belt forbyde Fjernelsen af Ynglebestanden, ved at reuse den for Fien-
der og ved at anvende Midler til Samlingen af den sterst mulige
Maengde Yngel.

Alt efter Omstaendighedeme anvendes forskjellige Methoder for at
opfange og samle Yngelen. Den aeldste Methode, vi kjender, er den,
som allerede for to tusinde Aar siden anvendtes i den itaUenske S0
Fusaro, og da den endnu er i Anvendelse, kan den i heiere Grad end
nogen anden siges at have bestaaet Erfaringens Prave. Den bestaar i
under Legetiden at haenge Faskiner d. e. Bundter af Grene over eller
i Naerheden af 0stersleierne eller at placere Yngleesterseme paa eller
taBt ved Stenpyramider omgivne af Traestager. Yngelen bliver da haen-
gende ved disse Knipper, Stene eller Stager og kan ved Leilighed flyt-
tes til en gunstig Vokseplads. Grenene og Kvistene, som danner Fa-
skinen eller Knippet, bindes sammen med et Taug, et Stykke Zink
eller galvaniseret Jerntraad. Nogle faa Stager af tilstraekkelig Styrke
rammes ned i Bunden og forbindes med et Taug. Fra dette Taug
udhaenges Faskinerne nogle faa Fod over 0stersleiet og under Vandets
Overflade — alt efter Dybden — idet de holdes i Stilling ved at tyn-
ges ned med en Sten. En simplere Methode er blot at ankre Faski-
nen op til en stor Sten og faeste den direkte til en Stage. I den
0sterrigsk-ungarske Del af Adriaterhavet rammer Fiskerne smaa Ege-
- traer ned i Bunden paa IV2 til 2 Favne Vand for Opsamling af Yngel.
Om Hasten tages Traeerne op, og de unge 0ster8, som bar faBstet sig
paa dem, anbringes derefter paa en saapas Dybde, at de er beskyttede
mod Vinterkulden, Sommervarmen og de Storme, som hersker paa
disse Kanter. Paa enkelte Steder saenkes Egegrene ned i Vandet og
bliver liggende der, indtil de samlede 0sters er blevne store og falder
af. Istedetfor at ramme de smaa Traer eller Grene ned i Sebunden,
bruger man tildels, som ved Tarent, at faeste dem perpendikulaert til et

Digitized by VjOOQIC

stsBrkt, firkartet Bammevaerk af Tree, der nedlastes med Sten, saa at
hele Indretningen synker tilbunds og forbliver i sin Stilling. En Beie,
faBstet til et Taug fra hvert af de fire Hjerner af Rammen eller Stfl-
ladsen, angiver Beliggenheden og tjener til at lefte den op til Over-
fladen, saa Grenene kan ribbes for deres eiendommelige Frugt. Disse
Apparater saenkes ned om Vaaren ferr Legetiden og tages op om Ha-
sten. De bar ikke laagges ned meget Isenge fer Legetiden indtrseder,
og Grenene bar vsere stsarke og saftlese, frembydende en haard og ren
Overflade for Yngelens Modtagelse og ikke tilbaielig til at breekkes
Ted Stormens eller Stremmens Magt. Dersom man lader dem ligge for
laBnge i Vandet, bliver de blade og slimede og samler Stykker af fly-
dende UgrsBS, og i en saadan Tilstand fsBster Yngelen sig ikke yed dem.
Disse Samlingsmaader bar Fordelen af at vsBre billige og lette.
Faskineme, der bar vaere lange og buskede Grene, eller smaa Tr»r,
hvad det nu kan yaBre, lader sig arrangere saaledes, at de tilsammen
danner en stor Overflade (surface) i alle Betninger rundt Forplantnings-
centret. I mange Tilfaelde bar man fundet dem meget bensigtsmaessige,
og da isser paa vel beskyttede Steder, hvor der ikke er stserk Stram.
De bar i mange Aarhundreder vseret i Brag i Middelhavet og Adria-
terbavet, indfertes i Frankrig af M. Coste — den fremragende Pisci-
cultor og Gjenfader af den franske Ostersindustri — og bar forsagsvis
ogsaa vsBret anvendte i de britiske Vande. Imidlertid er de ikke naaet
til nogen almindelig Anvendelse, bverken i Storbritanien eller Frankrig.
De er ikke bensigtsmsBSsige paa saa grundt Yand og under saa staerkt
Stramlab, som bersker paa Strandbredden og i Flodmundinger, bvor
franske og engelske private Grande for Yngelsamling bovedsagelig An-
des; i roligt Yand derimod, med en Dybde af 1 k 2 Favne og mere,
er de uden Sammenligning det mest tjenlige Middel. Jeg bar erfaret,
at denne Samlemethode i Norge anvendes med Held i Ostraviktjernet,
om hvilket de forskjellige Landes 0stersdyrkere med saa megen Inter-
esse har bart berette.

En anden Art Samlere bestaar i Traeplanker, simple Kvistfletnin-
ger (>hurdles« or rough wicker-work) Net af Metaltraad eller andre
Emner, der bseres oppe af Stager og udspesndes i horizontal Stilling en
Fod eller mere fra Bunden. Disse er undertiden med Held anvendte
paa dyndfulde Steder og har den Fordel at holde de unge Osters rene
og i betydelig Grad at beskytte dem mod Fiender. Traeplankerae bar
ikke V8Bre for glatte paa Overfladen og kan bedaekkes med et Lag af hy-
draulisk Cement eller As&lt og Sand. Staaltraadnet eller grovt Tai
spsendes stramt paa en Trseramme, der ssenkes horisontalt og fsestes til
ger omtrent en Fod over Sabunden. Over hole Nettets eller Taiets

Digitized by VjOOQIC

Overflade anbriDges derefter et Lag (»cultchO bestaaende af gamle
0stersskal, Sneglehuse eller Muslinger (ostrea, cardium, mjrtilus). Paa
dette Lag falder Yngelec, og ingen andenSamlingsmaade giver etbedre
Resultai end denne paa de Steder, som egner sig herfor. Den bar vseret
anvendt med Held paa de private ©stersgrunde ved 0en Wight i Syd-
England, hvor Bunden er dyndagtig og Dybden kun nogle faa Fod.
I 1862 gjorde man Forsag med Staaltraadnet i et Tjem paa 5 Acres
Omfang i Medinafloden paa Wight, og paa et Net af 500 Yards Laengde
erholdtes en halv Million Ungasters Denne Methode, der saaledes
havde bestaaet sin Prave, blev fra den Tid en af de paa det Sted aar-
ligen anvendte Foranstaltninger i ©stersavlens Tjeneste.

Den i England almindeligvis benyttede Samlingsmethode bestaar i, at
nedtegge paa Bunden et Lag (»Cultch€ or layer) af Skjeel for at op-
fange Yngelen. Ihvorvel i nogen UdstreBkning ogsaa anvendt i andre
Lande, kan denne Fremgangsmaade fortrinsvis kaldes den engelske Me-
thode for Yngelsamling. Tomme ©stersskal danner det bedste Lag, dog
kan Skjsellene af andre Molnsker ogsaa gjere tilfredssillende Tjeneste.
Hvert Aar feres hele Ladninger af tomme Skjsel fra London til 0sters-
leierne i det astlige England for at tjene som »Cultchc, og saa leenge
har man drevet paa med Nedlsegningen af saadanne Lag, at Skjsellene
bar ophobet sig i det tinderliggende Dynd og Lere til en Dybde af
flere Fod. Alt afhesnger imidlertid af Skjaellenes Renhed, og det er
nadvendigt, at ny Forsyning nedlsBgges hvert Aar, kort fer Legetiden
indtrsBder. Dersom de er aldrig saa lidet slimede eller bedsekkede med
Plantestof som Felge af laengere Henliggen i Vandet, vil Yngelen ikke
fsBste sig til dem. Dette kan ikke ofte nok gjentages som en almindelig,
paa alle Slags Samlere lige anvendelig Kegel — de maa frembyde en
ren Overflade, hvorpaa Rognen kan fseste sig. For at holde Laget
rent, anbefaler enkelte 0stersdyrkere at anbringe et sterre Antal Sasnegl
(Littorina) paa Leiet, denne enskallede Molusk tjener nemlig til at
rense SkjaBllene for de Organismer, som vokser paa dem, medens den
ikke paa nogen Maade forulemper selve 0ster8en, Paa Steder, hvor
man ikke kan opdrive et Lag af gamle Skj«el, eller hvor saadanne ikke
kan erholdes i tilstrsekkelig Msangde, kan man som et tjenligt Surrogat
anvende Kiselsten — ren, grov Sand (gravel) eller Grus fra Stenbrud.
Hovedsagen er at skaffe en haard Overflaade paa hvilkeu Yngelen kan
faeste sig, Omkostninger kan spares ved at skrabe af Skjj»llene fra
Leiet, blege dem i Solen og atter laeggedem ned, naar Legetiden nser-
mer sig. Paa denne Maade kan Skjaellene benyttes Gang efter Gang.
De engelske ©stersfiskerier kraBver enorme Kvaliteter af saadanne Lag,
Whitstable behever alene en stor Forsjniing, og vide Strsekninger ved
Blackwater, Roach, Hampshires Flodmundinger og 0en Wight er be-

Digitized by VjOOQIC

dsBkkede med Lag af Sjeel, som maa fornyes hyert Aar. Hvor man
benytter andre Samlere som Faskiner, Flanker, Risfletninger eller Net —r
er det altid tilraadeligt at supplere dem ved >Cultchc, overalt hvor
Banker maatte vsBre mudderholdig eller uren.

I Frankrig og Holland udflares Yngelsamlingen for det meste ved
Hjaslp af Teglsten, simpelt beiede og forarbeidede af redt Ler, gaadanne
som bniges til TagtaBkning kun i Almindelighed af sterre Dimensioner.
Disse Teglsten anbringes paa Bunden paa forskjellige Maader. Under-
tiden opstilles de i Baskker, heldende mod skraae Trseskanker, under-
tiden er Teglstensreekkeme indrettede paa at stette hinanden, idet de
afvekslende skraaner til forskjellige Kanter og holdes i Stilling ved
Hjselp af Stene, undertiden stilles de op korsvis i firkantede Stabler,
idet den konvekse Side af Teglstenen vendes nedad, og Stenen i en-
liver Raekke lig^er i rette Vinkler med dem i Bsakken ovenover og
ligeledes med dem i Beakken nedenunder. Denne Slags Stabler varierer
i Heide efter Vandets Dybde og kan paa Toppen beskyttes ved HJ8Blp
af Flanker og Stene, som tillige tjener til at samle en Del Yngel. Tegl-
stenene ber oversmeres med Cement eller Kalk og Sand, hvorved de
faar en ren Overflade, og hvorved man tillige saettes island til med
Lethed at fjerne de unge ©sters uden at skade dem. Jo kortere Tid
de er i Vandet, forinden Ijegetiden begynder, desto sikrere opfylder de
Hensigten. Man vil finde, at en Flerhed af Yngelen fsBster sig paa
Teglstenens Underside, der, i Saerdeleshed naar man anvender skraa-
nende Stilling, holder sig langt renere end den' anden Side, der
paa Grund af Tyngden og Stremmens Virksomhed er mere udsat for
at bedsekkes af Slim og Grus. Skraanende Teglsten anbringes saaledes,
at Reekkerne yder den sterst mulige Overfiade med den forbilebende
Strem. Disse Raekker modererer Stremmen, og, som man af tidligere
Bemaerkninger vil have forstaaet, er denne deres Virksomhed tjenlig
for Yngelfoldet.

Faa enkelte af de franske og irske 0stersgrunde benytter man store
flade Stene istedenfor Teglsten til Samlere. De har den Fordel at vaare
billige og kan forsegsvis benyttes, staar imidlertid langt tilbage for Tegl-
sten, hovedsagelig fordi de er meget vanskeligere at holde rene. Det
bedste Materiale for denne Slags Samlere er Shifer.

lislge den bedste franske Fremgangsmaade lader man den om Som-
meren samlede Yngel forblive paa Teglstenen indtil Oktober, paa hvil-
ken Tid den tages forsigtig af, idet man ferer en Kniv ind under
Cementen, hvormed Teglstenen er oversmurt. De evrige 0sters bliver
derpaa taellede og enten pakkede for Forsendelse eller nedlagte i lukkede
Brende for Vinteren. Om Vaaren tages de op af disse Brende og ud-
IsBgges paa mere vidtstrakt Grund, der, hvia det skulde vaere nedvendigt,

Digitized by VjOOQIC

er bleven bestr0et med grovt Sand, for at forhindre dem fra at synke
ned i Dyndet. Der gaar 3^4 Aar, far de er faerdige for Markedet,
men i den senere Tid saelges store Kvantiteter paa et yngre Stadium
for at overplantes paa engelske og ireke Fedegrunde. Forsyninger for
et saadant 0iemed kan i Almindelighed opnaaes ved Arcachon eg
Auray, og Priserne varierer efter den til de forskjellige Tider forekom-
mende MaBngde Yngel.

Det franske System — at dyrke 0sters i grunde Parker og Claires
paa Strandbreddene (shallon pares and claires on the foreshores) —
har ikke ladet sig realisere med Held i England, og det er ikke sand-
synligt, at det vil lykkes bedre Isengere nord. Nordens Monster for
0stersavl er snarere det gamle italienske System end det moderne fran-
ske, men det er nadvendigt eller fordelagtigt at gjare denne Model til
Gjenstand for saadanne forskjellige Modifikationer og Forbedringer, som
har veeret omhandlede i det foregaaende. Faskiner er i mange Tilfelde
de aller tjenligste Samlere, ' men det vilde vaere en stor Feiltagelse al-
deles at forsomme mere moderne Foranstaltninger. Om det franske
System imidlertid ikke er fuldt anvendelig i et nordisk Klimat, er det
dog ingen Grund til at undlade at indfore fransk Yngel, naar de hjem-
lige Forsyninger ikke strsekker til. De irske 0stersfiskerier drives i
mange Henseender under samme Forhold som i Norge. De Havarme,
som skjserer sig ind paa den irske Kyst, har en vis hydrografisk Lig-
hed med de norske Fjorde, og de gamle 0stersbanker har i Irlandsom
i Norge vaeret udfiskede og udtemte, indtil virkelig 0stersavl er begyndt
at trsede i Stedet for den gamle uforsigtige Fremgangsmaade. For nogle
Aar siden indfortes fra Frankrig betydelige Kvantiteter unge 0sters og
nedlagdes paa Leier tilhorende private Personer eller Kompagnier. Disse
Fors0g (this »new departure*) har vaeret fulgte af opmuntrende Resul-
tater, og Agenter for franske Etablissementer for 0stersyngling besager,
nu regelmsessig Irland for at sege Ordres paa Yngel. Der har oftere
forekommet Forsendelser paa 100,000 op til 500,000 til en enkelt Grund
i en Saison — undertiden som Yngel til andre Tider som halvvoksne
0sters. Disse Foretagender har nu veeret drevne i nogle faa Aar, og
uagtet Beretningerne ikke gjennemgaaende lyder gunstige, saafremgaar
det dog saavel af det samlede Resultat af de afgivne Erklaeringer som
af det Faktum, at 0stersindustrien er i hurtig Opkomst, at den har
vaeret drevet med opmuntrende Held. Enkelte Steder er ikke saa vel
skikkede for Bedriften som andre, ligesom der er en stor Forskjel med
Hensyn til den Duelighed og Omhu, hvormed den ragtes. Det kan
opstilles som fastslaaet Eegel, at hvorsomhelst Naturen lader 0sters
vokse, der kan den ogsaa gjeres til Gjenstand for kunstig Dyrkning,
hvorimod Forseg paa i ikke indelukket Vand at grundlaegge en belt ny

Digitized by VjOOQIC

0stersgrund, maa, i Lys af Nutidens Kjendskab til Tingen, karakteri-
seres som en, mildest talt, usikker Spekulation. Det vilde udentvivl
vaere heist uklogt, at anvende nogen sterre Kapital paa at foraage Op-
rettelsen af 0stersavl paa en ubeskyttet Del af Kysten, og betydeligere
lldlfiBg til Dannelsen af Leier, til AnskafFelsen af sterre Por83minger af
0sters og Yngel (large stocks of oysters and cultiyating plant) bar und-
gaaes, indtil det ved Erfaring er godtgjort, at Stedet er velskikket, og
at der er rimelig Udsigt til et tilfredsstillende Resultat. Hvor der
imidlertid findes gamle Leier, som ikke er tagne i Besiddelse af Sneg-
lehus og Muslinger, efter at 0stersen er udfisket, er der i Almindelig-
hed saadan Udsigt, og paa saadan Steder kan man nsere grundet Haab
om Gjenindfarelsen af Tingenes gamle Tilstand. Det falger heraf, at
dette kan opnaaes ved blot at tilveiebringe en ny Bestand af 0ster8
(by mere restocking). Det er ogsaa nadvendigt, at Ynglepladse i Nser-
heden besaettes paa nyt.

Det bar naevnes, at den fritsvammende Yngel lige saa vel som
den a}ldre 08ters bar sine Fiender. Den vaerste af disse er paa enkelte
Steder Rsegen og med den beslaegtede Arter samt Slimfiske. I de
Tjern (ponds), der tilharer Ostersfiskerieme ved 0en Wight, bar man
heldigen ndelukket Starstedelen af disse Fiender ved titmgmaskede Net
af fin Staaltraad (fine wire strainers). Den skadelige Virkning som
koldt Veir udaver paa Yngelen, bar vseret tillagt alt for stor Betyd-
ning, imidlertid er dog hurtige Temperaturfald uden Tvivl skadelige,
og i en kold og lidet fremskreden Aarstid kan Pormerelsesperioden
Hive flere ITger foi-sinket udover den almindelige Tid.

I en Afhandling som denne kan ikke belt forbigaaes en anden
meget vigtig Sag, der snart bar komme til at foranledige en fuldstsen-
dig OmvaBltning i alle vore 0stersmethoder, dog kan den neppe endhu
behandles paa en Maade, der er skikket til at anbefale den for praktisk
Anvendelse. Jeg sigter til den Proces ad kunstig Vei at befrugte
08tersrogn efter den samme Methode, som med saa stort Held bar
vaeret anvendt med de spiselige Saltvands- og Ferskvandsfiske. Der er
gjort nogle Fremskridt i Oprettelsen af en kunstig 0stersformerelse, der
svarer til den Fiskekultur, som nu i stor Udsti'aekning anvendes i
Europa og Amerika. I 1879 opdagede Dr. W. R. Brooks i Baltimore,
Bestyrer af Chesapeake-Bugtens zoologiske Laboratorium, at Rognen fra
den amerikanske 0sters (0. Virginiana) befrugtes udenfor Skallene —
efter at den er gydt ud i Vandet saaledes som det er Tilfseldet med
rogngydende Fiske. Han opdagede ligeledes, at Befrugtning kunde ske
paa kunstig Maade, saaledes som Tilfaeldet er med Fiskene. En af
Vidnerne til bans Eksperimenter var Laitnant i de forenede Staters
Marine Winslow, som, da ban det nsest/O Aar var stationeret i Cadiz,

Digitized by VjOOQIC

gjentog dem med de portugiske Osters (o. angulata), der ligeledes be-
fandtes istand til kunstig Formerelse. Opmuntret ved Dr. Brooks Ex-
perimenter har en fransk Naturforsker, M. Bouchon-Brandely, i Labet
af de sidste Aar foretaget en Raekke omhyggelige Undersagelser med
de portugisiske 0sters med det Resultat, at det lykkedes ham at frem-
bringe et stort Antal Yngel, der var skikkede for Udplantning paa
Voksegnindei. Polgende M. Bouchon-Brandclys Methode, indrettede
Mr. J. A. Ryder, Medlem af de forenede Staters Fiskekommission, en
Dam ved Stockton paa Kysten af Maryland, og i September f. A. saa
ban sig istand til at meddele, at Yngel af kunstig befrugtede Rogn,
havde vsBret holdt i Live i 46 Dage indtil de var blevne fra V4 til 74
Tomme i Diameter, »hvilket beviser, at 0steisyngel vokser ligesaa hur-
tigt i en Dam som i en aaben Bugt« og at >det er fuldt gjarligt at
opdrsette (rear) 0ster8 af kunstig befrugtede ^g«. Det er vistnok saa,
at de portugisiske og amerikanske 0sters ikke adskille sig lidet fra
Ostrea edulis og skattes ikke paa langt user saa heit, men ogsaa de har
en hei HandelsvsBidi, og deres kunstige Avl i Europa maa ansees som
et ret forhaabningsfuldt Foretagende. Resultatet af Professor Hubrechts
Unders0gelser lader formode, at om Ostrea edulis ikke kan formeres ad
kunstig Vei, saa er der dog Grund til at haabe, at man ved at holde
Vand indelukket i Damme afspserret fra Forbindebe med Seen og sam-
tidig serge for — i fornedent Fald ved mekaniske Midler — at holde
dette Vand vel forsynet med Luft, vil kunne opnaa Overflod af Yngel
uden Fare for at den bortfares for at danne nye Leier eller tabes ved
at falde paa utjenlig Bund. Megen Yngel har i Virkeligheden ogsaa
vseret samlet paa enkelte indelukkede Steder i det sydlige England og,
efter hvad jeg har hert, ogsaa i Ostraviktjernet. En Hindring for Op-
naaelsen af sund Yngel i Damme staar utvivlsomt i Forbindelse med
det under saadanne Omstaendigheder herskende abnorme Forhold med
Hensyn til Surstof og Fede. I stillestaaende Vand udtemmes det frie
Surstof, og de biologiske Betingelser undergaar en fuldkommen Foran-
dring. Saadan Stagnation indtrseder imidlertid kun paa smaa Arealer,
hvor Vandets Omfang er sterre, vil den Vind, som blaeser henover det,
vaere tilstraekkelig til at forsyne det (keep it impregnated) med beli-
vende Luft. I smaa Indelukker som f. Eks. i et Akvariums Kummer
maa den nedvendige Luft tilveiebringes ad kunstig Vei. Det er van-
skeligere at opfylde de nedvendige Betingelser med Hensyn til Feden,
eftersom Kjendskabet til dem er mere ufuldkomment. De frembringes
utvivlsomt ved Luftforsyning og sandsynligvis ogsaa ved Varmeforholdet.
Det lader sig selvfelgelig gjere, at heeve Temperaturen i en ikke for
stor Sevandsbeholder, men den Kunst at avle smaa Organismer — saa-
danne som diatomecB — maa endnu leores. Dersom Yngelen vilde neie

Digitized by VjOOQIC

sig med et Maaltid Hvedemel, Havremel eller et andet Melfoder, saa
vilde Problemet va^re slmplificeret. Gamle 0sters kan leve og trives
paa Havremel, hyorfor ikke ogsaa de unge? Jeg henkaster dette kim
8om et Vink, der faar staa forsitVterd. Ostersens Livshistorieerendnu
langt fra fuldkommen kjendt. Og vi staar kun paa Tserskelen til den
EuDst at formere Ostersen red Mellemkomsten af den menneskelige
Virksomhed. Endnu maa vi naie os med ufuldkomne Methoder og Op-
flndelser, der, saa langt de rsekker, er stadfeestede ved Erfaring, men
dog er usikre og ofte ledsagede af nedslaaende Resultater. Vi kau
indtil en vis Grad hjeelpe Naturen, vi kan ogsaa undlade at traede
hindrende i Veien for den ved Udfiskning af Avlebestanden (the parent
stock).

I en nylig udarbeidet, men endnu ikke udgivet Af handling angaa-
ende de bedste Midler til Ostersfiskeriets Fremme i Skotland har jeg
taget Ordet for en udstrakt Anvendelse af det System, at bortforpagte
0stersgrunde paa kortere Tid med Betingelse, at der hvert Aar anven-
des et vist Beleb til deres D3rrkning. Jeg tilfeiede : >Efter at en saa-
dan Forpagter havde fundet et lovende Sted og erhvervet Leiekontrakt
af Regjeringen, vilde ban have at gaa i Gang med at rense og praepa-
rere Grunden og, for at afineerke den, danne en simpel Indhegning en-
ten af Sten, der tillige vilde tjene som Beskyttelse, eller af steerke Tr»-
stager, til hvilke der i Legetiden kunde faestes Ris eller Kvistfletninger
til Sanding af Rogn. Saafremt Grundens Beskaffenhed tilled eller gjorde
det enskeligt, burde der anlsegges skraanende Rygge for at give den en
mere eller mindre belgeformig Overflade, Hgesom den burde forsynes
med et Lag gamle Skjsel eller Stenbrudsgrus, saafremt dette maatte vise
sig nedvendigt. For at sikre et heldigt Resultat, burde Grundens Tjen-
lighed for 0iemedet paa Forhaand vaere godtgjort derved, at den alle-
rede var et Opholdssted for 0sters. Det nseste Skridt er at tilveie-
tringe en Forsyning Yngel, der nedlaBgges for at vokse, indtil den har
naaet den for Markedet passende Sterrelse og for, saavidt muligt, at
formere sig, saa fremtidig Indfersel kan undgaaes. Alt dette forudssetter,
at Grunden ligger paa grundt Vande fortrinsvis med en Dybde af3&4
Fod paa laveste Vandstand. Denne Dybde vilde paa de skotske Ky-
ster yde tilstrsekkelig Beskyttelse mod Vinterkulden og veere let
bearbeidelig med Rive og Skrabe (rake and dredge). For den hen-
sigtsmeessige Dyrkning af udstrakte Grunde vilde Anvendelsen af det
franake Park-System vaere enskelig, dette vilde imidlertid kreeve
sterre Kapitaludleeg, end man fornufkigvis burde udssBtte sig for, forin-
den man ved Forseg havde forvisset sig om, at Stedet havde Be-
tingelseme for lannende Drift. Dersom kunstig 0stersavl og Samling
af Yngel i lukket Vand herefter maatte lade sig realisere, saaledes som

Digitized by VjOOQIC

man liar Grund til at aritage, vil hele Industrien faa et betydeligt Stad
fremad, Vanskeligliedenie og Omkostningerne ved at tilveiebringe Yngel
vil vaere sparede, og 0stersgaarden vaere fuldstsendig og selvopholdende.
Af dette > — hvori en almindelig Kontur af den praktiske ©stersavl
var givet — c vil det vaere indlysende, at der ved de skotske Kyster
er mange Steder, hvor 0stersindustrien ved en fornuftig Anvendelse af
Kapttal kan gjenoplives eller oprettes. Eflerspergselen paa de forskjel-
lige Markeder er langt storre end Tilgangen, og, dersom Bedriften ledes
paa den rette Maade, vil den give et meget godt Udbytte, selv efter at
man bar tilstaaet Konsumenten noget Afslag i Prison.

Det er umuligt for 0stersavl at opstille almindelige Regler, der
kan felges med Sikkerhed for. Opnaaelsen af det forenskede Resultat.
NsBsten alt af baenger af Lokaliteterne og Omgivelserne. Vi bar i det
foregaaende laert at kjende de bydrografiske Betingelser, som ifelge Er-
faring er de gunstigste, men ingen Regler eller Metboder bar blindthen
felges, og det maa overlades til enbver 0stersdyrker selv at forvisse sig
om mangt og meget gjennem forsigtige Forseg og aarvaagne lagttagelser.

Digitized by VjOOQIC

APHANDLING

TILEGNET

08TER88EL8KABET „N0RQE".

•"Her. 8om overslt «llers at g&a.
tilbage til Tingenea Oprindelse ogr
felge deres Udvikling er den sikreste
Vel for lagitaffeUen".

(Aristoteles;.

Digitized by VjOOQIC

> i

Digitized by VjOOQIC

Indledning.

Afhandlingens Inddeling og Plan.

Af Selskabet Norges Anmodning om en Besvarelse af det Sp0rg8inaal, jeg
har anf0rt i Spidsen af dette Arbeide, fremgaar det, at det fremfor alt har et
praktisk Resultat for 0ie.

' I. Anatomi og SSoologL

Det har imidlertid ikke forekommet mig muligt aldeles at forbigaa 0BterBen8
anatomiske og zoologiske Beskrivelse.

Bet forekommer mig nemlig, at lidt Kjendskab til denne MoUasks Organer,
deres Ordning og deres Funktioner er absolut ]i0dyendige for dem, som ville
beskjaeftige sig med 08ter8dyrkningen paa en grundig og praktisk Maade.

Det er til Studiet heraf, at jeg har helliget det f0r8te Kapitel af denne Af-
handling, idet jeg imidlertid har bestrcebt mig for at resumere vort Kjendskab
til dette Emne paa en saa elementser Maade, som det har vseret mig muligt.

n. Hi8torie«

I det andet Kapitel har jeg beskjseftiget mig med Sp0rgsmaalets historiske
Side. Jeg har dog ikke troet det n0dYendigt at gaa tilbage til selve 0ster8-
kulturens Oprindelse.

Seet fra et praktisk Synspunkt, har det lidet at sige, at Romeren S. Orata
var deu f0r8te, der fik den Ide at samle 0Btersyngelen. Imidlertid har jeg fiindet
det at Ysere af Vigtighed at give en kortfattet Fremstilling af denne Industris
Udvikling paa Frankriges Kyster. Det er der, at 0ster8kultaren i Virkeligheden
er skabt, og det er der, den har naaet frem om ikke til Fuldkommenhed saa dog
til en blomstrende Stand.

Jeg vil derfor anf0re den Rsekke af For80g og uundgaaelige Feilgreb, som
have vseret gjorte i Frankrig, idet jeg tror, atVildfarelser derved knnde undgaaes
af de norske 0stersdyrkere.

m. Den for Tiden anvendte Driftsmaade.

I det tredie Kapitel gaar jeg over til at beskrive, hvorledes denne Industri
for Tiden drives saavel i Frankrige som i Nabolandene. Jeg har maattet dele
dette Kapitel i to seerskilte Afsnit, svarende til 0sterskulturens to store Brancher
nemlig Udklaekningen og Opelskningen.

Digitized by VjOOQIC

Jeg har ogsaa troet at burde tilf0ie denne Del af mit Arbeide en Beskrivelse
af nogle Etablissementer, valgte blandt dem, som synes mig de bedst anlagte.

IV. Ostenkultaren 1 Norge.

Det ncsste Eapitel omhandler de mulige Betingelser for 08ter8avlen paa
Norges Eyster. Jeg Isegger ikke Slgul paa, at denne Del af mit Arbeide er
afuldstaendigt, det kan ikke V8Bre anderledes. Det er i Virkeligheden omtrent
umuligt at give n0iagtige Anvisninger om, hvorledes en nylndustri b0r anlssf^ges
i etLand, som man ikke bar bes0gt. Bedre end nogen Anden kunde Normsendene
selv hjselpe sig i denne Henseende, naar de f0r8t bar faaet Kjendskab til,
bvorledes man indretter sig paa audre Steder. |

V. ' 08ter8en8 Fiender og Sygdomme.

Det femte Eapitel ombandler de Fiender og Sygdomme, der kunne angribe
08ter8en. f.. ,

Jeg bar ogsaa paavist de Midler, der anvendes for at bekjaempe Aarsagen
til disse Onder.

Digitized by VjOOQIC

i. Kapitel.

Den almindelige 0sters (0. edulis) Anatomi og Zoologi.

Ostersen er et Dyr, der henliOTer til Mollusketfifi; Den et en
Musling (acephale lamellibranche) og herer til Ostrocidemes FamiHe og
til SlsBgten Ostrea.

Sleegten Ostrea karakteriserer Big ved sin uregehnaefssige Skal, hvis
eversre Del er flad eller konkav, ofke glat. Den underste Del af
Skallen er furet og bladet. Den har kun en Lukkemuekel, og deane
ligger bagenfor Midtpunktet.

Kappens Eande ere fint fryndsede. Gj»Uebladftne &te' fbrebede
med bveraiidre bagtil og med Kappens Blade. Lfldbefligeme ere tre*
kantede. Slsegten Ostrea er repreesenteret i Europaa Have ved fi^e
After, men i Oceanet finder man knn ostrea eduKs, kroraf der findes
en Del Varieteter. I Middelhavet findes foruden ostrea edulis ogeaa
0. Cyrnusii (paa ©stsiden af Korsika) samt O. Stentina og O.
cochelear.

Det maa bemaBrkes, at, medens Lukkemuskelen i Almindeliglied
hos 0. edulis er hvid, er den ofte farrei violet hos Qstersen paa Kcwges
Kyster (Bergens ©sters).

FordaielBeaapparatet. Fordeielseskanalen' begynder ved Munden,
der ligger paa Dyrets ewe Del, taet ved Skallens H»ngsel. Denne
Mund, der kun er reprsssenteret ved en simpe! Aabniug, er aldeles
blottet for Tyggeredskaber. Paa Siderne skjelner man to trekantede
Laebefliger. Dette er en Slags Faletraade, der tjene til at trsekke de
i Vandet svammende Smaaovgsnismer, der tjene den til Ns^ring) ben
til Munden. Lige bag Munden ligger Maven, derefter Tarmen, som
danner flere Slytigninger.

Digitized by VjOOQIC

Dersom man med Omha undersager Fordaielsesapparatets Indhold,
finder man der et stort Antal diatomeer, rhizopoder og smaa crustaceer
(copepoder, ostracoder).

Det er forresten klart, at ©stersen ikke kan gjere noget Valg mel-
lem-Naeringsmidlerae, men at den nedvendigvis maa sluge alle de Smaa-
legemer, der befinde sig i det Vand, hvor den opholder sig.

Leveren er voluminas.

Blodomlebet. Hjertet, der ligger henimod Dyrets evre Del eller
Rygdelen, bestaar af to Porkamre og et Hjertekammer. Efterat Blodet
er renset i Aandedrfletsorganeme, gaar det over i Forkamrene, passerer
gjennem Hjertekammeret, hvorfra det gaar ud gjennem to store Blod-
kar. Disse deler sig i nogle Bigrene, hvorpaa Blodaarene taber sig,
og Blodet bader direkte Organerne, gaar over i Gjaellerne, feres til-
bage til Hjertet og saa videre.

Aandedraetsorganerne. Disse Organer bestaar af to Gjaeller.
Vandet, som trsenger ind gjennem Spalterne i Kappen, beskyller da
disse Organer, og forskaffer dem den nedvendige Kvantitet Surstof.

Nerveiystemet. Nervesystemet er dannet af tre Par Nerveknuder,
forenede med hverandre ved Nervetraade. Det ferste Par, de labiale,
er beliggende paa hver Side af Munden. Fra dette udgaar to lange
Traade, som strsekker sig henimod det andet Par (de branchiale).
Endelig er det tredie Par, de pedale, placeret bagenfor det labiale Par.
Fra disse Nerveknuder ndgaar en hel Del Nerver til de forskjellige
Dele af Legemet.

Forplantnlngsorganet. 0stersen er en Hermaphrodit. Kjens-
organet ligger paa Sideme af Legemet omkring Leveren. Det er farve-
]08t, men kan antage en gulagtig Farve, naar det er opsvulmet af
Udt^mmelsesprodnkteme, Der er to Kjensaabninger, en paa hver Side
af L^emei.

De to Dele af Kjensorganet, det masculine og det feminine, ud-
vikler sig i forskjelligt Forhold. Et Individ er mere feminint end
masculint, et andet derimod mere masculint end feminint. I andre
Tilf(»lde kan de to Elementer vsBre lige udviklede.

Dette er i det mindste Hr. Lacaze Duthiers Mening. Efter Hr.
Mobius udvikler Sseden og iBggene sig ikke paa samme Tid i Kjens-
blsBreme, men vel strax efter hinanden.

jJSggene kjendefi paa deres lige Konturer, paa Blommens Uigjen-
nemsigtighed og paa den Klarhed, der karakteriserer den gjennem-
agtige Bbere. Spermatozoideme have et kugleformigt Hoved, lidt
konisk foran. Ofte finder man disse Spermatozoider forenede i Bundter.

Man er ikke fuldstsBudig enig om Maaden, hvorpaa Befrugtningen
foregaar. Mange Naturforskere tror, at et eneste Dyr er nok til

Digitized by VjOOQIC

Slaegtens Eorplantning, det vil sige, at Befrugtningen af de ^g, som
frembringes af en 0sters Kjenskirtel, finder Sted ved Spermaiozoider,
der fremkomme af den samme Kirtel.

Efter andre lagttagere blive ^ggene befrugtede ved Spermaio-
zoider fra et andet Individ. De smaa Befrugtelseslegemer traenge ind
under Skallen hos den Osters, der frembringe ^ggene.

Hvorledes det saa end er, naar Ostersen er fsDrdig til at formere
sig, bar jEggenes Masse Conaistents og Kuler af en Slags Flede. Han
siger da, at 0stersen er fuld af Melke.

.^ggenes Beveegelse fortssettes indenfor Skallen ; ^ggenes Masse
har en mark Farve og antager tilsidst en karakteristisk dybblaa
Kular.

Denne Farveskiftning angiver, at Yngelen strax skal saBttes i Fri-
hed. Det er saaledes et vigtigt Kjendemserke for Ostersdyrkerue. Thi
de kan af disse Farveforandringer slutte sig til den rette Tid for Ud-
seettelsen af Samleren. Vi kommer forresten senere tilbage til dette
Emne.

Den amerikanske Bsters (0. yirginiana).

Jeg omtaler denne Musling kun for at bringe den i Erindring.
Den lever vel ikke i de europaeiske Vande, men man importerer tern-
melig store Kvantiteter af den paa Londons Marked. Fra 5 Oktober
1880 tir 25 Mai 1881 har England modtaget 70 815 Trader ameri-
kanske 0sters, det vil sige omtrent 106 222 500 0sters.

Der er da der en uhyre Konkurence for de europseiske 0stersdyrkere.

Den portngisiske Bsters (gryphea angnlata).

Den Musling, der kjendes under Navnet den portngisiske 0sters,
herer ikke til Slsegten Ostrea. Den betragtes derfor ikke som en segte
0sters af Naturforskeme. I alle Fald er denne Slsegt gryphea meget
naer beslsegtet med 0stersen.

Hvorledes det nu end forholder sig, saa har denne MoUusk, der
er karakteristisk for den biscayiske Bugt, i de sidste Aar haevdet en
stor Plads i Konsummationen, og dette har indvirket paa dens Pris,
der var forholdsvis ubetydelig.

Ved et Tilfeelde er den portugisiske 0sters bleven akklimatiseret
paa de franske Kyster og findes nu i betydeligt Antal. Paa den syd-
estlige Kyst af Frankrige dyrkes den isser i stor Maalestok. Saaledes
fisker man aarlig i la Gironde i Omegnen af Verdon for 245 000 frc.
af donne 0sters. Til Arcachon har man i 1882 indfert mere end
40,000,000 portugisiske 0sters, til Marennes 40,000,000.

Digitized by VjOOQIC

Imidlertid maa det bemaBrkes, at ©stersdyrkerae i Bretagne aldrig
bar villet indfore den portugisiske 0sters i sine Vande. De tro i
Virkeligheden, — og denne Anklage bar fundet et Ekko i en Rapport
af Hr. Hayes, Inspektar over Fiskerierne i England, — at den portu-
giaiske 0sters kan krydses med Ostrea edulis og saaledes skulde kunne
forandre dennes Smagelighed.

Denne Antagelse synes mig dog ikke at bave megen Grund for
sig. Osterseme i Bassinet i Arcacbon synes ikke at vsere paavirket af
grypbeens Naboskab.

Dog synes det, at Bretagnes Beboere bandler vel i at renoncere
paa den portugisiske 0sters Indf^relse i deres Parker. Denne sidste
Musling er i Virkeligbeden mere avledygtig, mere livlig, mere baardfar
end den almindelige 08ters. Naar nemlig de to Arter befinder sig
sammen, saa opstaar der mellem dem en virkelig Kamp om Til-
vaerelsen og Ostrea edulis maa desvserre bukke under.

Denne Fare er ikke at befrygte i Bassinet i Arcacbon, fordi
Vandet der er klart og gjennemsigtigt. Det synes saaledes, at den
portugisiske 0sters for at udvikle sig maa leve paa Bunden af mudret
Vand, lig det, der beskyller Kysterne red Morbihan.

J^g tror saaledes, at overalt, bvor. Vandet er mudret, staar
man sig ikke paa at indfare den portugisiske 0sters, som
efter en vis Tids Forl0b aldeles vilde kunne fortraenge
den velsmagende almindelige 0sters.

il. Kapitel.

Ostersens Historic.

Som Jeg allerede fer bar omtalt, vil jeg kun bringe i Erindring
0sterskulturens Udvikling i Frankrige.

Det var i 1855 at Hr. Costes, idet ban indgav Rapport om de
Unders0gelser, ban nylig bavde anstillet paa Kysterne af Italien, ytrede
0nsket om, at den Fremgangsmaade, som var taget i Brug af Neapo-
litanerne, blev forsagt i Frankrige. Han foreslog at nedsoenke paa de
naturlige Banker store Temmervserker, bestemte til at tillade Yngelen
at fsBste sig ved. ^)

1) En Soindrulleringscommisseer, M. de Bon, havde allerede foreslaact en Samler af Trsevaerk.

Digitized by VjOOQIC

Lidt senere foreslog han at erstatte Temraervaerkerne ved Banker
af Fasciner, Risknipper, bestaaende af Grene, endnu bedaekkede af
Barken, og som boldtes nedsaenkede ved Vaegter osv.

Staten besluttede da at anstille Forsag paa forskjellige Dele af
Kysten. De mest beremte bleve de, som forsegtes i Bugten ved St.
Brienne. Nogle af disse Forseg strandede fuldstaendig, andre derimod
lykkedes udmserket.

Imidlertid tror jeg det er af liden Nytte at gaa naermere ind paa
Detaljerne ved disse Forsag, undtagen, hvad de angaar, 90m fik et
virkeligt heldigt Udfald, nemlig 1 Baseinet i Arcachon.

Bassinet i Arcachon bar en UdstraBkning af 15,259 hectares ved
Heivande. Bunden er bedsekket af Dynd pg Sandb^nker, der ligger
terre ved hver indtrsedende Ebbe og af Folk i Omegnen beneevnes
Crassats.

I dette Bassin' exii§terer naturlige 0stersbanker, der fordum vare
meget rige, men som udny ttede paa en uforstandig Maade tilslut kun
gav en ubetydelig Hast,

I 1860 besluttede Coste at anlaegge i Bassinet 3 Modelparker.
De Punkter, der valgtes, var Grand-Ces, Crastorbe og Lahillon.

De to ferste (Grand-Ces og Crastorbe) havde en. Udstfaekning ^f
22 hectares, og der befandt sig i dem et indskraenket Antal ©sters.
Man udkastede paa Bunden af di^se Parkei- en Million 0sters samt
hundrede Kubikmeter med Skalleme af Hjertemuslingen (cordiura
edule), bestemte til at tjene som Samlere. Endelig anbragte man
Samlere af Trapvaerk paa den indre Side, beklaedte med Fasciner og
Skal, fastklaebede ved Hjaelp af varm Tjaere, der ved Starkningen
faestede dem.

Hvad angaar Banken ved Lahillon, havde. den en UdstraBkning af
4 hectares. Hele denne Flade var beda;kket med Dynd, som man blev
nedt til at borttage. Derpaa udkastede man 178,000 0sters paa den
forbedrede Bund og anbragte. Samlere. .Det falgende Aar udsatte man
322,000 nye Osters. Resultatet blev'udmaerket. 2 Aar efter disse
Arbeider besad Parken ved Lahillon mere end 5 Millioner 0sters.

Disse Exempler opmuntrede Kystbefolkningeri. Parkernes Antal
fordobledes og gav gode Resultater, ja saa gode, at Parkerne, som i
1867 kun var i et Antal af 297, den Dag idag bar naaet Tallet 4419.

Ulykkeligvis havde de Forsag, som anstilledes paa Kyst^rne af
Bretagne, ikke et lignende Held. Imidlertid havde en Del sf Befolk-
ningen paa disse Kyster test de Afhandlinger, der vare udgivne af
Hr. Coste, og slaaede af de Kjendsgjerninger, soiji deri var.e anfarte,
gave de sig resolut ikast med Arbeidet.

Det eneste Maal, Fiskeme havde forfulgt indtil Aaret 1866, var

Digitized by VjOOQIC

kun Hest af 0stersyngelen. Risknipper og Tagstene blev anvendt
paa sammo Tid, men de ferste af disse Samlere blev snart opgivne,
og man holdt sig til Tagstene, anbragte paa Bunden.

Disse ferste Forseg fandt Sted i en af Morbihans Floder. Her
som naBsten overalt i Vandene i denne Del af Bretagne bestod Bunden
af Dynd. Saralerne bleve hurtig bedaekkede med Dynd og som Paige
deraf Hasten af 0stersyngel ingen eller ubetydelig. Det var da, at en
af dem, der gjorde Forsagene, fik den Ide at nedlaegge Tagstene i
Form af Krandse og Champignoner og at faeste enhver Gruppe
dannet paa denne Maade ved Enden af en Psel ncdstukket i Djmdet.

Denne Opfindelse havde et sserdeles heldigt Resultat, og man kan
sige, at uden denne vilde Hasten af 0stersyngelen have vaeret meget
vanskelig.

Paa den starste Del af Bretagnes Kyster var da Hasten af 08ters-
yngelen for Fremtiden fuldstaendigt sikret, og den blev det endnu
mere ved Brugen af0sterskas8er (caisses ostr^ophiles) opfundne i
Arcachon. Man troede da at kunne opelske 0sters paa aamme Maade
som i det sydvestlige Frankrige ; men for at Opelskningen skal fare
til noget Resultat, maa man fremfor alt disponere over et solid Terrain,
og vi have seet, at denne Slags Terrain var en Undtagelse paa Bre-
tagnes Kyster. Man fik da den Ide at gjare Bassineme haarde ved at
anbringe paa Bunden et Lag Sand, mere eller mindre tykt Dette
Middel lykkedes fuldstsendigt, og man kunde saaledes give store Straek-
ninger af blad Djmd en passende Soliditet.

Dette er Hovedtraskkene af 0sterskulturens XJdvikling i Frankrige.
Vi gaa nu over til en naiagtig og detaljeret Undersagelse af 0sters-
kulturens Udavelse i vore Dage.

III. Kapitel.

Hvorledes Ostersknlturen for Tiden drives.

0sterskulturen indbefatter to parallele Hovedgrene, der begge bar
stor Betydning.

Nogle 0stersdyrkere befatte sig med 0stersen ligefra dens TJdgang
af iEgget; de samler Yngelen og beskjaeftiger sig med Udklaek-
ningen.

Andre igjen modtage den allerede udviklede 0sters ; de beskjaeftige

Digitized by VjOOQIC

sig med dens Opfostring og med at opelske den indtil den bar faaet
den Starrelse, som den ber bave ved Salget. Det er det man kalder
Opelskningen.

Opelskuingen indbefatter ogsaa Fedningen. Det er i Yirkelig-
heden ikke nok, at en 06ters bar en passelig Sterrelse. Den maa
ogsaa vaare tilstrsekkelig fed for at falde i Consummentemes Smag.

Jeg gaar da over til at undersage disse forskjellige Industrigrene.

Udklsekningen.

1. Valg af Terrain.

Den ferste Ting, Ostersdyrkeren bar at beskjasftige sig med, er at
vaelge det Terrain, bvor ban vil anbringe sine Parker.

Den vigtigste Betingelse er, at det Terrain, som er bestemt til
at optage Samleme, befinder sig i Nserbeden af en naturlig 03ters-
banke, eller overbovedet et Sted, bvor der findes store Msengder 08ters
En saadan Anvisning synes at vaere unyttig, nsesten naiv; men man
har ofte seet, at Samlere bar vaeret anbragte paa bvilketsombelst Sted
af Eysten, uden at man bar bekymret sig om at vide, om 0stersen
bebor dette Streg eller ikke.

Stedet ber vsBlges saaledes, at Stremmene nedvendigvis ferer 0sters-
yngelen derben.

Man bar gjentagne Gange fors^t at samle 0stersyngeleu ilukkede
Bassiner. Det er dog en forkastelig Fremgangsmaade. Det er vel
ikke umuligt at samle 0stersyngelen under saadanne Omstsandigbeder,
men man kan aid rig gjere Begning paa en rigelig Hest, da Sterste-
delen af Yngelen falder ned paa Bunden og omkommer der.

I 0sterskulturen maa man altid gjennemfere detPrin-
cip, at Besultatet vil blive desto bedre, jo mere man an-
bringer 0stersen under de Betiagelser, bvorunder den
befinder sig, naar den lever i Fribed.

Det valgte Terrain bar aldrig vsere for meget udsat for Havets
Voldsombed, der vil adsplitte Samlerne og andre Bedskaber.

Med Hensyn til Bundens Natur, saa er denne ikke af stor
Vigtigbed, naar man simpeltben foressBtter sig at samle 0stersyngel.

Yi faar at se, at det stiller sig anderledes med MoUuskernes
Opelskning.

2. Samlerne.

I Frankrige bruger man for Tiden nsBsten udelukkende Tagsten
(destuiles) til at samle ©stersen. Disse Tagsten ber vsere saa tynde
som muligt, og de ber undergaa en forudgaaende Bebandling ; de ber
vaere kalkede.

Digitized by VjOOQIC

Denne Kalkning bestaar i at bedeekke Tagstenene med et Kalk-
lag, der tjener til at haerde dem. Det Haerdningsmateriale, der almin-
delig anyendes, bestaar i et Lag fed Kalk, der ferst paaetryges og
udenpaa et Lag hydraulisk Kalk.

Undertiden dypper man ferst Tagstenen i en Blanding af Dynd
og Kalk i lige Dele. Naar dette er indterret, gives den et nyt Over-
drag af hydraulisk Kalk.

Dette Hserdningsmateriale af Kalk tjener ikke alene til at lette
Afplukningen, det vil sige 4^n Operation, der bestaar i at lesne
de smaa Osters fra Samlerne, men det synes ogsaa godtgjort, at 0sters-
yngelen heist fsBster sig til Legemer overtrukne tned et Kalklag.

Ved Siden af Tagstenene anvender man ogsaa en Del andre
Samlere, som for Exempel tomme Skal, ordnede krandsformigt (faters-
skaller, Skal af cordium edule etc.), Stene og TraevaBrk.

Naar man bruger Trasveerk, det vil sige tre eller fire Bord, for-
enede saaledes, at de danne en Slags Plaade, maa man ferst dyppe
Samlerne i Kultjsere og derpaa i Kalk.

Man har det at udssette paa disse Flaader (planohers) og det med
Rette, at de give 0stersen en styg Form. Denne bliver i Virkelig-
heden ogsaa altfor flad. Naar den afplukkes i Tide, gjenvinder den
dog snart sin naturlige Form.

Jeg tror ogsaa at burde omtale de Samlere, der bruges i Holland.

Paa en Metalplade af 1 Meters Bredde og 2 Meters Lsengde fsBster
man galvaniserede Jerntraade, paa hvilke man anbringer smaa Cylindere
af braendt Ler, der har en Lsengde af 0,02 Meter.

Disse sttnaa Oylindere ere hasrdede med Kalk.

Kortsagt, man bar i Valget af Samlere lade sig lede af de lokale
Betingelser. Der hvor Trsematerialier ere billige, kan man anvende
Flaader. Paa andre Steder vil man staa sig bedre paa at anvende
Tagsten. Jeg vil heller ikke undlade at bemeerke, at tomme Skal,
ordnede i Form af Krandse, er meget hensigtsmaessige og ekonomiske.

3. Maaden at anbringe Samlerne.

To Fremgangsmaader har vnndet Haevd i Frankrige. Man an-
bringer Samlerne enten i Form af Kuber^) (ruches) eller Krandse.

Kuber. For at anbringe Samlerne i Form af Kuber, danner man
fefst en Traeramme, der bestaar af to parallele LaBgter i en Afstand
af 30 cm. fra hinanden forbundne ved to korte TvsBrarme. Ovenpaa
disse LsBgter blive Tagstenene lagte med deres konkave Del vendende
mod Bunden. Kubeme blive enten simpelthen faestede ved Hj«lp af
Paele og Jerntraade eller anbragte imellem en Slags Ramme (Indheg-
ning) af Trse.

1) Betyder egentlig Bikuber.

Digitized by VjOOQIC

K rands e (bouquets). Enhver af Tagstenene bar et Hul i den
everste Ende. Man trsekker igjennem disse Huller to lange galvani-
serede Staaltraade, som efterat 10—12 Tagstene ere forenede i Form
af eii Kube, igjen bliver solid festet til Spidsen af en Pael af noget
over en Meters LaBDgde. Denne PsbI, som nedstikkes i Rummet mellem
Tagstene i Midten af Kuben, bliver saaledes faestet til Bunden, at Tag-
stenene kan anbringes 15 — 20 cm. orenfor Dyndet.

Vel at maerke, er ikke denne Forskjellighed i Maaden at anbringo
Samleme paa, en blot Vilkaarlighed.

Som jeg allerede f^r bar fundet Leiligbed til at sige, ferer Vandet
i Bretagnes Floder en hel Del Dynd med sig, og selve Bunden er
ogsaa dyndet og af ringe Fasthed. Under disse OmstsBndigheder frem-
byder Ordningen i Form af Kuber store Dlemper. Der ojiiober sig i
kort Tid en Masse Dynd rundt Samleme, og Tagstenene synke ned i
den blade Bund. Dog overalt, hvor der findes solid Bund og gjennem-
sigtigt Vand, ber man benytte Kuber. I modsat Fald bar Ordningen
i Krandse foretraekkes.

Man maa vel vogte sig for at anbringe Kuberne eller Krandsene
for naer hinanden, da isaafald en Msengde Djmd hurtig vil opbobe sig.
Saasnart Ophobningen indtraeder ved Foden af Samleme, vil man heri
have et praktisk Bevis for, at Samleme ikke er tilstraekkelig i^^rn^de
fra hverandre, og felgelig bar man da formindske deres Antal.

E>et Tidspunkt, da Samlerne b0r udssettes.

Et bestemt Tidspunkt herfor kan vanskelig angives.

Det Tidspunkt, da 0stersen slipper sin Yngel, falder saa meget
tidligere, jo heiere Vandets Temperatur er.

Saaledes bliver i den sydvestlige Del af Frankrige Samlerne i. Al-
mindelighed udsatte imellem den 12 og 15 Juni. I Bretagne er den
heldigste Tid fra 25 Juni eller 1 Juli til 15 Juli.

At anbringe Samlerne paa det beieste Sted af Parken er over-
maade fordelagtigt. Paa denne Maade undgaar man, at Samleme
bedaQkkes afAscidier. I Virkeligbeden kunne disse Dyr, som af de
franske 0stersdyrkere betegnes med Navnet Polyper, ved deres Naer-
vaerelse i hei Grad skade ©stersyngelen, der findes paa Samleme.
Man bar bemaerket, at man kan undgaa denne Fare ved at anbringe
Samlerne i de heiere liggende Streg fra 15 Juni — 10 Juli.^) Sam-
lerne i de lavere Streg blive ferst udsatte senere fra 15 Juli — 1 August.

I Virkeligbeden bemaerker man aldrig Ascidier paa Samlerne i det
lieiere Streg. Omkring den 10 Juli er Ascidiernes Formerelse omtrent-

Ij Det er paa Bretagnes Kyster at denne og efterfelgcnde Dato ere iagttagne.

Digitized by VjOOQIC

lig forbi, medens Ostersens endnu er rigelig, og man samler da paa
denne Tid 0stersyngeleii uden Frygt for at se den kvalt af unge
Zoophyter.

DetTidspunkt, da man b0r tageSamlerne op af Vandet,

Naar man befinder sig i et koldt Land, bdr man tage Samleme
op fra Hasten af og anbringe dem i Bassiner under et Lag Vand til-
straekkeligt tykt til at beskytte MoUusken ^nod Kulden. Man maa
begynde med at optage de Samlere, der findes i de heiere Strag af
Parken. Da disse i Virkeligheden i Isengere Tid udssBttes for Luftens
Paavirkning, blive de unge Osters staerkt truede.

Til hvilken Tid b0r Afplukningen foregaaP

Nogle 08ter8dyrkere begynder med dette Arbeide allerede i Marts
Maaned. Andre vente 18 Maaneder, ja 2 Aar for de borttage Yngelen.
Denne sidste Freragangsmaade synes at vaere uheldig. De 0sters, der
voxe op paa Saralerne, antage ved at presses mod hverandre en styg
Form, som da igjen forringer deres Handelsvserdi.

Opalingskasser (caisses ostr^ophiles).

Naar man begynder tidlig med Afplukningen, maa man anvende
Opalingskasser; thi dersom man lagde 0stersyngelen paa Bund en, vilde
en stor Del af disse smaa 0sters blive et Bytte for deres talrige
Fiender.

Disse Kasser bestaar af en Trseramme af 10 ctm. Heide, lukkede
med et galvaniseret Staaltraadnet, der er fsBstet til Traeet med smaa
Kramper.

Kasserne ere satte paa Fadder af TraB af 35 ctm. Haide. Disse
Fadder bar rsekke en 7 til 8 ctm. udenfor Kassen Paa denne frem-
springende Del anbringes da Laaget almindelig' dannet af en flad
Bamme, der er oyertrukket med et Staaltraadnet. Undertiden er
Laaget dannet af TrsBlaBgter, der anbringes taet til hverandre for at
tillade Arbeideme at faerdes paa dem.

Disse Kasser ere i Regelen 2 Meter lange og 1 Meter brede; de
kunde da rumme omtrent 5000 0stersyngel.

Kasserne ber kultjseres, forat de ikke hurtig skulle adelaegges. Ved
denne Operation benytter man sig af en Kjedel af Jernblik stillet paa
en Ovn. Denne Kjedel er fyldt med Kultjsere, og man kan dyppe
hele Eassen ned deri.

Kasserne, fyldte med Yngel, ssettes i Vandet og saavidt mulig
der, hvor der findes en jevn Stremning.

Digitized by VjOOQIC

Da Prisen paa disse Kasser fremdeles er meget hei, har man for-
S0gt at erstatte dem paa forskjellig€ Maader.

0sters pa»a Potteskaa.r (tessons).

Saaledes lader Hr. Dr. Greasy og nogle andre ©stersdyrkere de
unge 08ters forblive i nogen Tid paa Samlerne for derpaa at skjeere
Tagstenene i talrige Smaastykker, og enhver MoUusk forbliver da
faestet til et Stykke Potteskaar, der tjener den til Forsvar mod Krab-
bemes Angreb. Disse Potteskaar nedlsBgges i Bassineme.

Opelskning og Fedning.

Valg af Terrain.

Det Terrain, der er mest tjenligt for Qjpelskningen af 0sters, er
det, som er dannet af grovkornet (raseux) Sand af tilstrsekkelig Haard-
hed og Soliditet.

Da dette Slags Terrain ikke findes oyeralt, har man, som jeg alle-
rede far har omtalt, fundet paa at give store StraBkninger af bledt
Dynd en passende Haardhed ved simpelthen at tildaekke dem med et
Lag Sand af 12 — 15 cm. Tykkelse.

Endnu senere er det lykkedes at give den dyndede Bund Fasthed
ved en anden Fremgangsmaade opfundet ligesom den forrige af Hr.
Dr. Gressy.

Man har opnaaet dette ved at drainere Dyndlagene. Man graver
en Hovedkanal til Vandets almindelige Leb; til denne Hovedkanal
steder en Masse smaa Kanaler, gravede i den evre Del af Bunden, der
snart vil vaere i Stand til at optage ©stersen.

Str0inine og ferskt Vand.

For at faa 08tersen til at voxe maa Parkerne vsere gjennem-
strammede af Stramninger, der have en vis Styrke. Dette laBrer Erfa-
ringen for hver Dag.

For at fede 0stersen maa den udsaettes i en Blanding af ferskt
og salt Vand.

Man ved, at de 0sters, der ere komne fra Bretagne, og som ud-
saettes i Vandet ved Mundingen af Themsen, fedes hurtig. Lignende
Exempler kunde anferes i Maengde. Dog maa det ferske Vand ikke
vaBre i overveiende MsBUgde tilstede, da Molluskerne i saa Fald kunde
omkomme.

Biomstaendigheder ved Opelskningen.

De 0sters, der udssettes paa Fedegrundene, tiltreenge dagligTilsyn.
Man maa rense dem, borttage Dyndet og fremmede Legemer.

Digitized by VjOOQIC

J eg tror nu at burde gaa over til at beskrive nogle franske
Etablissemeater. . Jeg tager som Exempler Etablissementerne i Arca-
chon, Marenne og i Bretagne, de tre vigtigste Centrer for den franske
0sterskaltur.

Etablissementerne i Arcachon.

Parkerne i Arcachon ere anlagte paa les crassats, en Slags
Dyndbanker bedaskkede med Saalger (zost^res).

Beholdere (Claires).

Paa det grundeste Sted af Parken, dot der ligger laengst blottet
ved indtrsedende Ebbe, anbringer man Bebolderne. Det erBassiner,
bestemte til at optage enten de Tagsten, der er belagte med Yngel,
eller de unge afplukkede Osters.

Disse Bassiner have i Regelen fra 30 — 40 Meters Leengde og
4 — 5 Meters Bredde. Deres Dybde er 40 — 50 centimeter.

Disse Beholdere ere beklaedte med Bord eller smaa Vidiefletninger.
Bunden er bedaekket med Sand eller fint Grus.

Man serger for at dele Overfladen af en Beholder i flere Rum med
lette Skilleveegge for at hindre Balgerne, der kunne danne sig, fra at
adsprede 0stersen.

Kasser.

Foruden disse Beholdere bar man de Kasser, som jeg allerede far
bar omtalt. Man anbringer heri ikke alene unge 0sters men ogsaa
Affaldet fra Afplukningen. Man redder paa denne Maade en stor
Msengde af de smaa 0ster8.

Tagstene ere ordnede i Form af Kuber efter den Methode, som
far er omtalt. Disse Tagstene er iforveien kalkede. Man bar i dette
Aar udsat 13,560,000 Tagsten i Arcachon. Nogle Krandse af tomme
Skal udsaettes ogsaa.

UdsaBttelsen af Samlerne foregaar fra den 12 — 15 Juni.

Etablissementet er endvidere udstyret med en Ponton, der tjener
til • Oplagssted for Vserktaiet og til Bolig for Vogterne etc. Desuden
findes der Magaziner, VsBrksteder etc.

Man kan kun exportere fra Bassinet 0sters, der bar en Diameter
af 0,5 cm.

Etablissementerne i Marenne s.

I Marennes skjelner man imellem de gamle Etablissementer, der
producerer den granne 0sters (I'huitre verte), og de Etablissementer,
hvor man beskjaeftiger sig med den hvide 0ster8. I Virkeligheden er
disse sidste kun Oplagssteder, og det er saaledes kun de farste, vi ville
faeste Opmaerksomheden ved.

Digitized by VjOOQIC

Beholderne i Marennes er beliggende ved de to Bredder af la
Seudre og findes ofte i en stor Afstand fra Havet.

De adskille sig fira Beholderne iArcachon denred, at de ikke som
de sidste blive oversvammede ved hvert Heivande, men knn ved hver
Springtid, det vil sige ved Ny- og Fuldmaane.

Disse Beholdere have i Almindelighed en Udstraekning af 5 — 600
Kvadratmeter. De er omgivne af et Jorddige af 1 Meters Heide og
Tykkelse. En Sluse, der er placeret ved en Kanal anbragt i dette
Dige, tiUader efter 0nske at regulere Vandets Ind- og Udleb. Paa
hele den indre Omkrede er der gravet en Graft eller done bestemt til
at optage det Dynd, som Stremmen ferer med sig. I dette 0iemed
bliver Beholderens Bund bragt til at skraane svagt fra Centrum hen-
imod Kanterne.

Hvert Aar bliver Beholderen renset (paree). Til den Ende lader
man Vandet lebe ud, og Bunden, der terres af Solen, vil revne. Naar
hele Overfladen er vel tarret, lader man igjen lidt Vand labe ind.
Denne tarrede Skorpe vil da vendes og ligesom komme i Kog, og der
udbreder sig over hele Beholderens Overflade et hvidt bladt Lag
kaldet humeur.

Man kan da ssBtte Ostersen i Beholderen. En 14 Dages Tid
efter grannes Beholderen, det vil sige, man ser en stor Meengde
granne Materier dannet af diatom ^er^) fremkomme.

Kensning af Beholderen foregaar hvert Aar. Hvert 3die eller
4de Aar maa man opspade Parkens Bund (piquage).

Ostersen antager meget hurtig en gran Farve. Det er isser
Gjeellerne, der farves. Laebefligerne og Tarmkanalen kan ogsaa antage
denne Farve. ^)

Etablissementerne i Marennes er desuden udstyrede med Vaerk-
steder, Magaziner etc.

Etablissementerne i Bretagne.
I Marennes beskjseftiger man sig specielt og neesten udelukkende
med Opelskning og Fedning af ©sters. Ligetil de sidste Aar havde
Etablissementerne i Bretagne, der for Starstedelen ligger i Morbihan,
isaer sat sig Udklaekningen til Maal, men nu beskjaeftiger man sig
ogsaa der med Opelskning.

De Samlere, der anvendes, er fornemmelig Tagstene iforveien
kalkede.^) Man bruger ogsaa Flaader (planchers).

1' Disse diatom^er synes at vaere den virkelige Aarsag til, at Ostersen antager den grenne
Farve. Det slcal vaere navicula fusi forme, var os^trearia.

2) Denne gronne Farve kan ogsaa optraede paa andre Steder. I de senere Aar har man fisket
gronne 0sters ved St. Jean de Lub.

3) En 0ster8dyrker i Bretagne, M. de WoUock, er det lykkedes at fabrikere Tagstene af So-
dyudet. Han kan levere disse Tagstene til en Pris af 22 fro. pr. Tusinde.

Digitized by VjOOQIC

44 ^

Disse Tagsten blive ordnede i Krandse eller i Form af Cham-
pignoner efter den for beskrevne Methode.

De afpillede 0sters blive udsatte i Kasser eller i Beholdere (claires)
i Regelen anbragte paa Dyndbund, som er givet den fornadne Fasthed
enten ved Hjaelp af Sand eller ved Drainering.

Jeg tror ikke det kan vaere nedvendigt at vende tilbage til disse
Detaljer, som jeg allerede bar beskrevet i det foregaaende Kapitel.

IV. Kapitel.

Bstersavlen i Norge.

Som jeg allerede bar sagt i Indledningen til denne Afhandling,
vil det, da jeg ikke bar besagt Norge, falde mig vanskeligt bestemt at
angive, bvilken Fremgangsmaade man der herr folge. Dog vil jeg her
give de Anvisninger, som efter min Mening vil fare til et heldigt
Reeultat paa den norske Kyst.

Oparbeidelse af de naturlige 0stersbanker.

Det ferste, man bar at gjere, er at oparbeide de naturlige Banker,
der i Norge som andetsteds synes at vaere i en temmelig daarlig For-
fatning.

At rense disse Banker, at anbringe paa deres Overflade en vis
MaBngde tomme Skal og isaar at fere et skarpt Tilsyn med dem og at
forbyde Fisket en 2 ^ 3 Aars Tid, synes at vsere de bedste Midler til
at opnaa et godt Resultat.

Samlere. Dybe Bassiner.

De Samlere, der bar bruges, er efter min Mening kalkede Tag-
sten, som overalt have givet udmaerkede Resultater. Men paa Grand
af Nordens strenge Klima, vil det vaere af sterste Vigtigbed at beskytte
disse Samlere, saasnart de ere bedaekkede af Yngel. Af den Grund
maa man anbringe dem i dybe Bassiner saa meget som muligt
beskyttede.

De Forseg, som tidligere have vaeret anstillede af Hr. Wergeland,
forekommer mig ikke at have kunnet opnaa noget heldigt Resultat.
I Virkeligbeden kan man ikke gjere Regning paa at heste 0stersyngel
i lukkede Bassiner.

Digitized by VjOOQIC

Brugen af Kasser.

Opalingskasser synes mig at maatte kunne gjere god Tjeneste og-
saa i Norge. I Lighed med Samleme bar de anbringes paa Steder,
hvor de ere bedsekkede af et tilstraekkelig tykt Vandlag.

Disse ere de eneste Anvisninger, jeg er istand til at give paa Fra-
stand og uden tilstrsskkeligt Ejendskab til Landet.

I det Hele taget forekommer Kulden mig at vsere den starste
Hindring at overvinde for de norske Ostersdyrkere.

Y. Kapitel.

Sstersens Sygdomme og Flender.

Sygdomme.

1. Sygdommen pains d'epices.

Ved Sygdommen pains d*epice^) forstaar man i Frankrige den
Sygdom, som angriber ©stersens Skal.

De 0sters, som ere angrebne af denne Sygdom, have deres Skal
gjennemboret af Tusinder af HuUer, blive oppustede, gulagtige, meget
Uede og saBrdeles emfindtlige for Eulden.

Disse Sygdomsfaenomener skyldes en Svamp (clione celata
grant), der gjennemborer 0stersen.

Clionen angriber de Mollusker, der leve paa teramelig store
Dybder. Det er kun Ostersen paa naturlige Banker, der angribes.
Det eneste praktiske Middel derimod er at rense de angrebne Banker
og at overfere 0stersen til Bassiner eller Beholdere.

2. Typhus hos 08tersen.

Man bensBvner saaledes en Sygdom, hvis Symptomer ere felgende:
Skallens Klapper ere laftede af en smudsig gulagtig Farve og meget
skjere. MoUuskens Kjed er i en Tilstand af mere eller mindre ud-
praBget Magerhed. Skallens Perlemoderlag er farvot blaat. Denne
Sygdom tilskrives Tilstedevaerelsen af sort Dynd af Lugt som Svovl-
vandstof og ogsaa af en altfor stor Ophobning af 0sters paa et lidet
Fladenim.

1) Pain d'epiee betyder egentlis Peberkage; denne er. som bekjendt, bestandig fuld af Huller
og Sygdommen har da formodentlig faaet ait Nam deraf, at 0sterseii under denne Sygdom
bar Udsecndet af en bullet Peberkage.

Digitized by VjOOQIC

3. Chambrage.

Man siger at 0ster8en er chambr^e (udhulet), naar der ved den
nedre Skal danner sig et lukket Hulrum, et Kammer, indeboldende
en kvalmende Vsedske. Dette Faenomen viser sig, naar en vis Maengde
Dynd traBnger ind i Skallen. MoUuskerue sage at isolere sig fra del
fremmede Legeme, hvorfor de afsaetter et Slags Laag, et Kalklag, som
lukker det Hulrum, hvori Dyndet bar ophobet sig.

Sands ygdom (raaladie du sable).

Naar Sandkorn trsenge ind i det indvendige af Skallen, bedaekker
Muslingen dem med et Lag Perlemoder. Man ser da indeni den smaa
Udvaexter, og man siger, at 0stersen er angrebet af Sandsygdom.

Dette Tilfaelde bar ingen farlige Felger.

Hepatite.

Med dette Navn betegner man en Sygdom, der angriber Leveren
og forekommer hoe de 08ter8, som er udsatte i Vand, der ikke bar
den tilstreekkelige Saltboldighed.

Fiender.

1. Dyxeriget.

a. Fiske.

Det er isser de baiartede Fiske, der sluge en Masse Skaldyr.

Farst raaa nsBvnes Carcharias glaucees, en Hai af en trind, laug-
strakt Form. Det overste Parti af denne Fisk er af en dyb blaa
Farve. Maven bvidagtig. Taenderne bar takkede Kanter. Carcharias
kan opnaa en Laengde af 2 Meter.

En Fisk, der er naer beslaegtet med Rokkeme, Pigrokken, Trygon
vulgaris, anretter ogsaa store ©delaeggelser i 0stersparkerne.

Blandt Benfiskene kan ogsaa naBvnes nogle, der angribe Skaldyrene,
saasom Bergylten (Labrus bergylta), Pagellen, Doraden (Chrysophrys
aurata) etc.

Det bedste Middel til at bevare Parkerne mod Fiskenes Angreb
er felgende: Man anbringer paa Overfladen af Parkerne en Raskke
Paele, hvoraf nogle er meget spidse; til andre er fasstet smaa Grene.
De ffiTste fjeme Fiskene ved at stikke deres blade Dele, de andre
skraemme dem bort ved sine BevaBgelser.

b. Crustac(5erne.

En af ©stersens vaerste Fiender er en Krabbeart, corcinusmoenas.
Den angriber isasr Yngelen; men ogsaa 0sters af temmelig stor Star-
relse kunne blive dens Bytte.

For at edelaegge dem betjener man sig af Faelder, kaldet Krabbe-
tiner. Disse Tiner bar forskjellige Former. De simpleste bestaar af

Digitized by VjOOQIC

en Kasse, der liar en liden Aabning paa en af Sideme. Indeni den
leegger man AiFald af Fisk. Krabberne traanger sig ind i Kassen og
kan ikke komme ud igjen.

I Arcachon vaerner man sig mod Crustaceemes Angreb ved paa en
Maade at forskandse Beholderne.

Disse Bassiner er omgivne af TreBbord. Paa det everste af disse
Bord spigrer man sraaa Zinkplader, der rager lldt frem, Denne Hin-
dring er tilstraekkelig til at forhindre Krabberne i at komme over
Bordene og felgelig fra at trsenge ind i Beholderne.

En anden Krebs, Palaemon serratus, beskyldes ogsaa for at
angribe ©stersen. Men den bar aldrig anrettet alvorlige ©delaeggelser.

c. Molluskerne.

Af Molluskerne findes der ogsaa en Del, der kunne henregnes til
©stersens Fiender.

Paa de franske Kyster adelsegger Murex tarentinus hvert Aar
en hel Del ©sters. Den findes fornemraelig i Bassinerne i Arcachon
og optraeder endnu hyppigere i det sydvestlige Frankrige. Det er en
MoUusk, der er sseregen for de tempererede Vande. Dog bar den
traengt op til Bretagnes Kyster og anrettet der betydelige ©delaeggelser.
Den er forsvundet fra disse Egne siden den strenge Vinter i 1879.

Murex erinacum, Nassa reticulata angriber ogsaa Ostersen.

Men en Mollusk, der fra vort specielle Synspunkt maa ansees for
meget farlig er Muslingen Mytilus edulis.

Det haBuder undertiden, at Samlerne og Parkeme ere oversvemmede
af Yngelen af denne Musling. En Oversvemmelse af denne Art bar
forrige Aar edelagt en Del af 0stersen i Marennes. Man maa derfor
saa vidt mulig sage at fjerne disse MoUusker fra 0stersparkorne.

d. Annelider.

En Havorm Arenicolen Isegger ogsaa undertiden Ostersdyrkerne
store Hlndringer iveien, isaer dem, der beskjaeftige sig med Opelskningen.

Naar Ebben indtraeffer, graver denne Annelide sig ned i Bunden og
leber sin Naervaerelse ved smaa Jorddynger. Denne Annelidens Maade
at grave sig ned paa bar til Felge, at Bunden bedackkes med en
Masse Dynd, som er meget skadelig. Man fjerner denne Ulempe ved
at stra laedsket pulveriseret Kalk paa Bundfladen.

e. Zoophyter.

Blandt Zoophyterne regnes til 0stersens Fiender:
1. Asterierne eller Sestjernerne. Disse Echinodermer anrette
undertiden alvorlige 0delaBggelser. Det gjaelder da saa meget mere
at udrydde dem, som man ved, at disse Dyr bar stor Leve-
dygtighed.

Digitized by VjOOQIC

2. Ascidierne. Ved at hsenge sig fast tilSamleme forhindre disse
Dyr Yngelen fra at faeste sig. Jeg bar for angivet Midlerne til
at forebygge denne Ulempe.

2. Planteriget.

En Del Alger, saasom Ceranicum rubrum, ulva latirca og
andre, faeste sig paa den avre Skal af 0stersen, og udvikle sig der.
Naar der opstaarVind, ogHavet saettes i Bevaegelse, lasrives do 0sters,
der er bedsekket med disse Alger og feres ud af Parkerne. Der findes
ikke andet Middel derimod end at rense Ostersen og afrive disse Snylte-
planter,

ConferYorne kan ogsaa undertiden blive meget farlige. De faeste
sig til de 0sters, der er fort udenfor.

En 0stersdyrker er kommet paa den Ide at udrydde disse Vege-
tabilier ved Hjaelp af en planteaedende MoUusk, Littorina littoralis.
Man udkastede en Del af disse Dyr, 3 deciliter pr. hectar, i de an-
grebne Parker og opnaaede derved udmaerkede Resultater.

Disse er de Kjendsgjerninger, der forekommer mig at vaere af sterst
Vigtigbed at laere at kjende for dem, der ville beskjaeftige sig med
0sterskulturen.

Jeg bar bestraebt mig for at sammentraenge dem og at fremstille
dera paa den most kortfattede Maade, det bar vaeret mig mulig, idet
jeg bar den Tro, at seet fra et praktisk Synspunkt er de mest kort-
fattede Eager ogsaa de bedste.

Digitized by VjOOQIC

OM 08TER8KULTUR.

Digitized by VjOOQIC

let der ikke skal findes nogen villigere end vi til at indri^mme, at
den norske Osterskulttir er af en altfor ny Datum, til at der allerede
nu kan gives en for alle Forholde og alle Lokaliteter gjsBldende Vei-
ledning for dem, der anske at anvende Tid og Penge i denne lUtning,
have vi dog opgivet vore Betsenkeligheder ved at skride til det fore-
liggende Arbeide, da vi anse Sagen af en saa stor Betydning, at det
naBsten er felt som Pligt for os, der efter mange Uheld nu i de senere
Aar have veerct heldige 08tersdyrkere, at meddele de Erfaringer, vi
have gjort, og de Besultater, hvortil vi nu ere komne. Imidlertid kunne
vi ikke undlade paa Forhaand at gjere opmaerksom paa, at det vilde
vaere en stor Misforstaaelse, om nogen skulde ville opfatte dette lille
Skrift som en aldeles paalidelig >Veiledning« til at drive 0stersavl i
Norge. Vi ere tvertom af egne dyrekjebte Evfaringer blevne overbeviste
om, at ingen >Veiledningc vil vaere tilstrsekkelig til at sikre et heldigt
Resultat af Forseg paa 08terskulturen8 Omraade. Paa den anden Side
ville dog altid de Erfaringer, man bar gjort, have sin store Betydning
for Sagen i Almindelighed, ligesom mange af de Resultater, hvortil man
er kommen, ville have almindelig Gyldighed, og idet vi saaledes maa
anse den ndstedte Opfordring til at indsende skriftlige Arbeider ved-
kommende Osterskulturen som et meget foilijenstfuldt Foretagende til
denne utvivlsomt betydningsfulde Sags Fremme, have vi kun at til-
feie, at der ved Siden af en hvilkensomhelst »Veiledning«, den vaBre
saa god, den vaere vil, maa vaere et skarpt iagttagende og forgtandigt
016, der altid er fasrdig til at notere sig, hvad der paa ethvert Sted,
hvor 03tersavl tsenkes eller forseges praktiseret, viser sig at vaere af
Indflydelse i gavniig eller skadelig Retning. Langs vor udstrakte Kyst,
der visselig itar en Mangfoldighed af Lokaliteter at byde 0stersdyr-
kere, ere Vilkaarene — Bundens Beskaffenhed, Stramforholde, Tempe-
ratur, Naeringsmidler, 0stersfiender etc. etc. — saa uendelig forskjellige,
at vi gad se den iVeiledning* til 0sterskultur i Norge, der for enhver
Lokalitet skulde vise sig fuldt ud tilstreekkelig. Vi ere ikke alene
endnu, men ville i mange Aar herefter vedblive at vaere paa Experi*

Digitized by VjOOQIC

menternes Pelt, og vi naere ingen Tvivl om, at de Erfaringer, der efter-
haanden ville indvindes af de forskjellige Ostersdyrkere, meget ofte
ville komme til at modsige hinanden. Naturens Love, i og for sig ofte
meget vanskelige at tyde, ere underkastede mange Modifikationer, ogvi
tilraade enhver, der agter at indlade sig paa kunstig Ostersavl. at vsere
forberedt paa, at ikke givne Theorier altid slaar til.

Ostersens Forplantning, Nsering og Opboldssteder.

Man liar nok ialfald indtil de allersidste Tider staaet i den Forme-
ning, at den europsBiske 0sters, Ostrea edulis, var tvekjennet, og at
altsaa det enkelte Individ ved Selvbefrugtning var istand til at for-
plante sig. Man kom til denne Antagelse dels ved at finde begge Kjens-
organer bos samme Dyr og dels vel foraemmelig ved at iagttage den
Kjendsgjerning, at den ynglende 0sters udsteder sit Afkom med fuldt
udviklet Liv. Vi naere imidlertid ingen Tvivl om, at denne Antagelse
er feilagtig. Hvad der bragte os for allerede lang Tid tilbage til at
naere staerke Tvivl om Holdbarbeden af denne Theori, vare de mange
aldeles paalidelige Erfaringer om, at en engang raseret 0stersbanke ikke
var istand til endog efter mange Aars absolut Fredning atter at blive
besat, uagtet der dog endnu hist og her paa Banken fandtes enkelte
gjensiddende 08ters. Vi kjende saaledes flere naturlige Banker, der for
20 ^ 30 Aar siden vare temmelig rigt besatte, men som dette Skjaebne
med saa godt som alle norske 08tersbanker, idet de bleve udplyndrede.
I 10 ^ 15 Aar bar der ikke vaeret taget en eneste 0ster8 paa dem.
Vi bave fundet enkelte meget spredt siddende gamle tykskallede Indi-
vider, aeldgamle Rester af svunden Herligbed, som den sidste Udplyndrer
ikke bar fundet; men yngre 0ster8 bar det ikke vaeret muligt at op-
dage. Havde Hermaphrodit-Tbeorien vaeret fuldt ud paalidelig, saa
skjenne vi ikke, bvorfor ikke Bankerne atter kunde blive besatte, naar
de i en laengere Aarraekke vare fuldstaendig fredede. Stavauger Qsters-
kompagnies Banker ved 0dn Idsal i Strands Fraestegjaeld vare i aeldre
Dage meget rige, men da Kompagniet overtog dem, paa enkelte bist
og ber gjensiddende gamle 0sters naer, fuldstaendig udtemte. Nogen
Reproduktion, uagtet fredede, var ikke at maerke. Men neppe var Ban-
kerne blevne taet besatte med fra Klaekkebasinet 0stravig overferte
0sters, fer man fik se, at Bankerne fremdeles bavde de gamle Betin-
gelser for at optage 0stersyngel. Naar Professor Mobius, der jo er en
Autoritet paa dette Sted, i sin Beretning over 0stersavlen i det saa-
kaldte Wattenbav ved Slesvigs Vestkyst bemaerker, at en sterre Be-
skatning end omtrent 40 % taale ikke Bankerne der, vove vi ogsaa at
tage dette til Indtaegt for vor Paastand om, at Ostrea edulis ikke er
tvekjennet. Vel er det saa, at jo flere 0ster8 en Banke bar, jo starre

Digitized by VjOOQIC

MsBiigde Yngel maa der kunne paaregnes, men naar man ved, at en
enkelt ynglende 08ter8 sender en ganske utonkelig Svsenn af Yngel —
visselig flere Millioner — fra sig, yilde selv en meget fortyndet Banke
snart atter bUve besat, om man end maa gaa ud fra, at kun en nsBsten
forsvindende Procent af den foiresten levedygtige Yngel finder Faeste
og gaar frem til virkelig at blive Osiers. Den gamle Ejendsgjeming,
at en engang udplyndret Banke ikke lettelig atter bliver besat, finder
sin ganske naturlige Forklaring, naar man gaar ud fra, at vor 0sters
ikke er tvekjennet. Men bar man en paa Enkeltkjennet grundet Befrugt-
ning til, saa indser enbrer, at denne Befrugtning kun kan ske, naar de
forskelligkjennede Individer ligger binanden saa nsr, at Handyrets be-
fragtende Spermatozoider kunne optages af Hundyret og denred befr ugte
den mellem dettes GjflBller — SkjfiBgget — liggende modne Bogn. Er
Afstanden mellem Individeme stor, vil dette neppe kunne ske. Dels
skal der Lykke til, at det befrugtende Stof fra Handyret ved Vandets
Beveegelse — Stram — netop feres ben til den med moden Bogn be-
satte Hunasters, og dels bebolde Spermatozoideme vel neppe deres be-
frugtende Evne Isenge efter at de ere udstadte. Betingelsen for Bepro-
daktionen< bliver altsaa den, at Stamesterseme ligge i Klynge saa naere
hinanden som muligt. At dette er saa, tro vi at kunne bevise fra For-
holdene i Ostrarig. Her er nemlig i Forbold til Tjernets Sterrelse slet
ikke nogen stor Miengde Stamesters. Bunden bestaar nemlig overalt
af Mudder, og her findes altsaa ingen Osters. Disse sidde derimod i
Elynger paa enkelte nsermere Stranden liggende store BuUestene samt
paa enkelte i Tjemet udspringende Fjeldknatter og FjeldvsBgge. Lange
Straekninger langs Tjernets Bredder ere aldeles blottede for Osters. Men
fra disse, dog ikke store 0sterskl]aiger, forsynes bele Tjemet med syser-
mende Yngel, saa at det er aldeles ligegyldigt, hvor Samleme anbrin-
ges: i Nserbeden af Klyngeme, ude paa Dybet eller inde i Bugter, hvor
der ikke findes en eneste Moderasters. Det er derfor ikke den absolute
Meengde af Osters der betinger Frugtbarheden, men den Omstaendigbed,
at de ligge user binanden. Fra et rent videnskabeligt Standpunkt be-
tragtet bave vi intet at indvende imod, at Ostrea edulis er tvekjennet,
naar det indremmes, bvilket.vel ogsaa virkelige YidenskabsmsBnd paa
dette Felt indremme, at dette ikke er saa at forstaa, at Selvbefrugtning
er mulig. Der udvikles blot et Kjensorgan ad G^gen til fiild Moden-
hed,- og alene kan Osteisen ikke frembringe levende Afkom.

Naar vi have dvaelet saa l»nge ved dette Kjensspergsmaal, saa er
det ikke alene for at imedegaa en blandt LeBgfolk paa dette Felt al-
mindelig gja^ngs Antagelse, men vaBsentlig fordi en rationel beldig
Osterskultur er betinget af, at Ostersen pn^tisk taget betragtes som et
enkeltkjennet Dyr.

Digitized by VjOOQIC

Den befrugtede Bogn udvikles mellem Moderdyrets Gjselleblade og
udstedes endelig som smaa med et glasagtigt Skal omgivne runde,
meget livUge Skabninger, der ved Hjaelp af et Svammeseil — Oilier —
ere i en bestandig dreiende BevsBgelse. Helder man af en netop yng-
lende 0sters den melkeagtige Ysedske, som den da indeholder, i et
Glas rent Sevand og holder dette op for Lyset, kan man med blotte
0ie se Yngelen som merke Stevgran. Bringer man den under Mikro-
skopet, vil man se, at den merke Farve skriver sig fra den nsasten
sorte overmaade store Lever, der sees gjennem det tynde glasagtige
Skal. Hvor Isenge det lUle Dyr beholder -sit Svemm^seil, og hvor
laenge det altsaa kan bevsege sig frit omkring i Vandet, er vel ikke
med nogen absolut Bestemthed bleven afgjort. Vi have dog med egne
0ine seet, at det i Fangenskab — store Glasbeholdere — har.beholdt
Sv0mmeevnen endog i flere Uger. .

I dette Afenit af ©stersens Liv er den udsat for utallige Farer.
Det er ikke nok med, at al Slags Smaafisk og Crustaeeer fraadse af
Hjertens Lyst som Svalerne i Myggesvaermene ; men. der gives desuden
en hel Masse naesten mikroskopiske Smaadyr^ der angribe og drsebe
den aldeles forsvarslase lille Skabning, Stramriien forer den ud paa de
aabne og dybe Fjorde eller endog Havet, hvor dens Undergang er sik-
ker, selv om den undgaar sine mange svemmende Fiender. Man kan
nok med temmelig stor Sikkerhed gaa ud fra, at det blot er en ganske
liden Brakdel af en Frooent, der er saa heldig at finde et for deres
fremtidige Existens skikket Punkt at hefte sig fast ved.

Den Antagelse, som synes at fremgaa af forskjellige 0stersdyrkeres
Beretninger, at Yngelen vedbliver at svemme frit omkring, indtil dens
Skal er bleven for tung til saadan fri BevsBgelse, og at den da bog-
stavelig synker tilbunds, hvorefter Tilfeeldet faar a^jere, 6m den treef-
fer paa et tjenligt FaBstepunkt eller ei, er neppe rigtig. 08tersyngel,
der har vseret iiagttaget i Fangenskab, har ofte ladet sig synke ned
paa Bunden eller paa de til dens Optagelse udlagte Samlere, og har —
ofle efter en laengere Tids Hvile — atter hsBvet sig op og gjenta^et
sin svammende Bevaegelse. Sikkert er det ialfald, at den forstaar selv
at vfl&lge sig Plads, og at Tilheftningen sker instinktmaessig og ingen-
lunde ganske uvilkaariig. Et aldeles afgjerende Bevis herpaa have vi
fra Ostravig, hvor der i det farste Aar blev anbragt en hel Del for-
kjelligslags Samlere, for at komme efter baade hvilket Materiale og
hvilken Form, der maatte vise sig mest praktisk. Blandt disse var
ogsaa cementerede Bordstykkef anbragte i Touge over hinanden som en
Boghylde, Paa Undersiden af disse Bordistykker var Afssetningen saa
rig som muligt, medens neesten ingen var at finde paa Oversiden. Efter
Synkningstheorien skulde jo netop denne have vseret optagen.

Digitized by VjOOQIC

Man bar af den Ej^idsgjeniing, at Qstersen gjeme afissBtter sig paa
s^yggefdlde Steder og som Her paa Undersiden, villet drage den Slut-
ning, at den Bk3rr Lyset. Dette er dog efter de Erfaringer, vi have
gjort, ikke rigtigt. Tingen er derimod den, at ethvert Funkt i Yan-
det, hvorpaa SoUyset falder, meget hurtigt faar et fint BelaBg af Eon-
ferver, og saasnart den lille Bvammende Skabning kommer naBr dette
blade fleielsagtige Belseg, tilsiger dens Instinkt den, at dei: er ikke
sikker Plads for den. I Skyggen derimod trives ikke Eonferverne, og
her findes altsaa rene FsBstepunkter. Finder den svemmende Yngel
aJdeles slamfrie faste Gjenstande, feester den eig ialfald ligesaa villigt
mod Sollyset som i Skyggen.

Hvad Feestegjenstandenes Art angaar, saa synes denne at vsBre
omtrent aldeles ligegyldig. I Ostravig bar der med samme Resultat
vaeret forsagt: cementeret og ucementeret Trse, Birkeris, Sten, uglasse-
rei Stentai, Skaller af neer sagt alleslags Skjesl, Bastematter m. m.,
uden at der kan paavises nogen vsesentlig Forskjel med Hensyn til
AfssBtning, ja end(^ de galyaniserede Ejsettinger og Jemtraade, hvor-
paa Samlerne ere anbragte, blive rigelig besatte. Dgalvaniseret Jem
raster strax i det salte Vand, og Jemoxyd er naturligvis Gift for den
lille Skabning, hvorfor man aldrig finder den paa Jerntraadene, hvor
Galvaniseringen er opslidt.

Efter neiagtige og hyppig gjentagne Undersagelser falder 0stersens
Yngelperiode langs vor Eyst fra sidste Halvdel af Juli til ud i Okto-
ber. Da man i Frankrig, England og Holland regner Juni og Juli
som Yngelmaaneder, yngle altsaa vore Osters betydelig senere paa
Aaret. Dette er en ligefrem Falge af vor betydelig sildigere Sommer.
At 0stersen yngler uden at vaere afhsBngig af nogen bestemt Tid paa
Aaret, naar blot Yandets Temperatur er tilstrsekkelig hei, er ogsaa mer
end tilstrsekkelig bevist fra Ostravig, hvor 0stersen paa Grund af den
mserkelig heie og jeevne Temperatur i dette Basin yngler nsesten hele
Aaret gjennem. Yel er ogsaa her Legen bedst igang, medens Yarmen
er heiest, altsaa i August og September, men Samlere, udsatte baade
i Januar og Febmar, have konstateret, at der ogsaa sveermes om
Vinteren.

Den Nsering, der betinger Ostersens Liv og Yffixt, er visselig saare
mangeartet. Alt det mikroskopiske Liv, Yandet indeholder, feres med
dette ind mellem de altid, naar ingen Fare er forhaanden, aabnede
Skaller og optages i Ordets alleregentligste Forstand som gefundenes
Fressen. Da dette Infusorieliv vsesentligst er betinget af Flantelivet^
bar man Forklaringen til, at 0sters trives seerdeles godt i lange Poller
eller Bugter, hvor der er meget Mudder og et rigt Planteliv, naar den
blot her kan finde rene og sikre Fsestepunkter. Naar man ligeledes

Digitized by VjOOQIC

gjerne finder store og fede ©sters i trange og gttmde Sund, hrorigjen-
Bem der gaar stsark Stram, saa grander dette sig derpaa, at NsBringen
sarnies ved Strammen fra et videre Felt og tilfares 0stersen i saa
meget rigere sammentroBngt MsBngde. I stille, stramfrie Bugter mod
ren Sandbund uden Vegetation trives ikke 0eters. Pindes den paa
saadanne Lokaliteter, vil den altid vsere mager og lidet velsmagende.

Naar der her hos os tales om forskjellige Slags 0sters: som Lind-
aasesters, Kragereesters etc., saa har naturligvis disse Bensavnelser
intet med Begrebet Art at gjare. Pedens Beskaffenhed og Maengde er
vel den vsBsentligste Betingelse for vore 0sterB forskjellige Sterrelse,
Fedme og Smag.

Paa Grand af den langs Kysten og ind og ud af vore lange
Fjorde gaaende stserke Strem vil naturligvis 0ster6yngelen i dens svam-
mende Periode ofte fares langt bort fra det Sted, hvor den er kkekket,
og dette forklarer, at man hyppig finder enkeltstaaende 0sters paa
PjeldvflBgge og Stene endog lige ud mod det aabne Har. Disse enkelt-
staaende Individer vil da som ovenomtalt ikke kunne formero sig, men
blive Eremitter, indtil de de eller blive opfiskede. Ere Betingelseme
tilstede baade for Afseetning og NsBring, altsaa enten jsBvn Fjeldbund
eller ren Singelbund af starre UdstreBkning og passende Dybde med
rig Tilgang af Fade, vil der i fuld Overensstemmelse med Ostersens
Natur paa saadanne Steder, forudsat at de ere nogenlunde sparede for
uskjansomt Fiske og 0ster8fiender, efterhaanden danne sig en saakaldet
0stersbanke. Paa saadanne Banker kan der i Tidens Lab ophobe sig
en ganske overordentlig Maengde 0sters, idet de ikke alene kunne sidde
tset ved Siden af, men ogsaa ovenpaa hverandre, saa at de datine hele
Klaser. Vort Land har, og det for ikke mer end et halvt hundreds
Aar tilbage, havt mange slige vakre Ostersbanker.

Naar man tsenker paa dette Skaldyrs overordentlig store Reproduk-
tionsevne, kunde det nsBSten sjmes ufatteligt, at 0deleeggel8en kunde
foregaa saa hurtigt og blive saa sargelig fuMstsemdig, som Tilfeeldet er.
Men her have vi attar et bedraveligt Exempel paa, med hvilken tanke-
las Uvorrenhed vi Mennesker, Naturens Herrer, omgaaes vore lavere
staaende Medskabninger, der behandlede med skjansom Omtanke, kunne
vaere os til saa megen Nytte og Gkede. Vi fiirstaa' mesterlig den Eunst
at gjare rent Bord baade paa Laiid og Sa. Vore SkoVe hugge vi frisk
vsek ned, som om det hastede med at gjare vort Land til en 0rken,
og med vore Fiskerier omgaaes vi, som om vi vare bange for, at
der blev noget igjen til vore Efterkommere. Vor Almue spiser som
bekjendt ikke 0sters, og saalmnge der ikke vai* nogen betydelig Efter-
spargsel, bleve vore 0stersbanker lempeiig beskattede^ Men med vore
Byers Opkomst og med de forbedrede Kommunikationsmidler steg Efter-

Digitized by VjOOQIC

spergselen, og saa gjentog den gamle Historie sig: man fiskede paa
Roy, Bankerne bleve udplyndrede, Reproduktionsevnen gik tabt af
Grrunde, som foran ere berarte, og de faa igjensiddende 0&ters bleve
efterhaanden enten opsegte og tagne af Ostersfiskere eller bleve et Bytte
for Sestjemer og andre Ostersfiender. De Osiersbanker i vort Land,
der endnu fortjene dette Navn, ere saa faa, at de neppe ere Talen veerd.
I det store Hele kunne yi med fnld Sandhed sige, at det norske 0sters-
fiskeri er totalt edelagt.

Om knnstig Udkl^kning. Klsekkeparker.

Spargsmaalet om ved kunstige Midler atter at ophjaslpe vort ede-
lagte Ostersfiskeri er ingenlunde saa ganske nyt. Yistnok kom det for-
sent til at der kunde blive Tale om ved Fredningsbestemmelser og kon*
trolleret Benyttelse af Bankerne at kunne ialfald standse den alminde-
lige 0del8eggel8e, men den varme Fsedrelandsven, nu afdade Professor
Basch, arbeidede allerede i 40 — 50-Aarene for en rationel 0sterskultnr
i vort Land. Det var vel neermest ban, der i 1865 udvirkede et Sti-
pendium af Selskabet for Norges Vel for nu afdade Tegneleerer B.
Hanson til i Frankrig og England at studere OsterskuHuren i alle dens
Enkeltheder. Hanson skrev en udtermmende instruktiv Indberetning om
sin B.eise og dens Resultater. Imidlertid lykkedes det hverken for
Hanson selv eller Andre, der fulgte de af ham givne Vink om Osters-
dyrkning, at faa Sagen til at gaa. Man var nok kommen til det Re*
sultat, at det ikke lod sig gjere at drive kunstig OstersklsDkning her i
Norge. Ialfald stod Sagen meget tvivlsom, og Hanson selv antog, at
vi ved vore Kyster havde en altfor lav Temperatur til at der kunde
blive Tale om UdklaBkning efter fransk Menster. Saa blev i 1878
Ostravigtjemet fandet, og de i flere Henseender ganske mserkelige Re-
sultater, man der blot efter et Par Maaneders Forleb kunde paavise,
gav Interessen for 0stersdyrkning i vort Land et msegtigt Sted fremad.

Da vi ikke nsere den ringeste Tvivl om, at det er ved en flittig
og neiagtig lagttagelse af 08ter8livet i disse Tjem, at man vil arbeide
sig firem til en regningssvarende 08terskultur i Norge, tro vi det at
vaere af saBrlig Interesse at dvsele noget omstsBudeligere ved dette gan-
ske msBrkelige Basin.

Det ligger indeklemt mellem bratte FjeldvaBgge paa den Land-
tunge, der stikker ud mellem Havet og Nordfjord, der paa Vestsiden
leber parallelt med RaBgefjord i Soggendals Herred, omtrent en halv
Semil £ra Ladestedet Soggendal. Det har en UdstraBkning af om:trent
20,000 D Meter. Dybden er indtil 12 Meter, men naturligvis forresten
meget forskjellig, idet Biinden overalt skraaner temmelig jevnt udover
fra Land. Dets Niveau ligger 78 cm. (2V3 Fod) over Havets almin-

Digitized by VjOOQIC

delige Heide, og det bar ingen permanent Forbindelse med dette. Kun
under ssBrdeles yoldsomme Storme fra Sydvest bryder Havet ind gjen-
nem en Revne i Fjeldmassen mod Vest, og der kan gaa Aar hen, uden
at det modtager ny Forsyning af Sevand; thi der skal ikke alene en
meget steBrk Storm til, for at Seen kan bryde ind, men Vinden maa
hare en bestemt Retning, naar ikke Belgeme skulle brydes og saaledes
miste Kraften til at trsenge igjennem den 65 Meter (200 Fod) lange
Revne ind til Tjernet. Ved den nordre Ende modtager Basinet en
liden Baek, der kommer fra en Del smaa lieiere liggende Ferskvand.
Med Undtagelse af i tarre Somre, da Baekken er udtorret, er selvfel-
gelig Tjernets averste Vandlag Ferskvand, jaofte saa ferskt, at man
kan drikke det. Ved Bunden paa de sterre Dybder er Vandet derimod
endog betydelig saltere end almindeligt Sevand. I varme og terre
Somre, naar Baskken ikke leverer Ferskvand, og naar den tidligere
modtagne Beholdning af dette er fordampet, bliver Tjernet en naturlig
Saline, da det ved Hawandet indbragte Salt ved Fordampningen bliver
tilbage i Tjernet. I Ferskvandsbeltet, der natnrligvis som betinget af
Regnmsengden er meget forskjelligt med Hensyn til Dybde, findes selv-
felgelig ingen Osters. Men disse findes heller ikke paa Bunden i det
saltere Belte. De holde sig derimod til et temmelig skarpt begraendset
Belte mellem det rene Ferskvand og det rene Sevand, altsaa der, hvor
Vandet er raer eller mindre brakt. Her sidder da 0sters overalt, hvor
der har vaeret Faestepunkter at finde. Men da, som allerede far be-
maerket, disse ikke ere rigelig tilstede, er der ikke nogen saerdeles stor
Masngde fastsiddende Stamesters.

Meget snart blev Stavanger 0sterskompagni, der har forpagtet dette
Tjern, opmaerksom paa dots ganske eiendommelige Temperaturforholde.
Saasnart man i April og Mai faar nogle klare Solskinsdage, begynder
Varmen i Vandet at stige op til 20° C. og naar udover Sommeren i
Juli og August til omkring 30°. Udover Hesten synker naturligvis
Thermometret noget; men man har dog lige henimod December en
Varme af omkring 20°. Den laveste Temperatur har man i Februar
og Marts, da den kan gaa ned til omtrent 10°. Det ferske Vand paa
Overfladen har i Regelen Luftens Temperatur, og d^ er farst i det
ovenomtalte 0stersbelte, at den stiger, for paa Bunden at naa saa hait
som naBvnt. Man har derfor havt det SaBrsyn, at have indtil 40 cm.
Is, medens Thermometeret paa 2V2 a 3 Meters Dybde har vist 14 k 16°
Varme.

Da denne maBrkelig heie Temperatur ganske sikkert er den nervus
rerum, der betinger hele det rige saavel animaLske som vegetabilske
Liv, der findes i Tjernet, er det ganske naturligt, at man har anstraengt
sig for at finde Aarsagerne til Faenomenet. Naar man da i Begyndelsen

Digitized by VjOOQIC

teenkte dels paa i Bunden udmundende varme Kilder og dels paa den
kemiske Yarmeudyikling, der var en Felge af den ved det rigelige
Bundfald firemkaldte Gjaeringsproces, gik man visselig over Baskken
efter Vand. Professor Basch, Kompagniets Chef, hayde ganske vist Ret,
naar han snart fandt Aarsagen til den heie Temperatur liggende v«-
sentlig i Tjeraets Beliggenhed dybt nede mellem neesten lodrette, merke
FjeldvaBgge, der ikke alene samle Solvarmen, men ogsaa beskytter Tjer-
net for de afkjelende Luftstremninger. Derhos antog han ogsaa med
samme Ret, at den naesten kulsorte, dybe Mudderbnnd, der straekker
sig oyer hole Basinet, i hai Orad medyirker til at opfage den fra Sol-
straaleme udstremmende Varme. Den paa Grand af den dybe Belig-
genhed nassten stadig speilblanke Oyerflade yirker mod den merke
Bond som Glaslaaget oyer Mistbsenken. Da der nu ikke findes nogen-r
sotnhelst StrembeyaBgelse, der kan fere den opsamlede Yarme bort, kan
det let forklares, at denne udoyer Sommeren stiger til en saa stor Heide,
som na&ynt. Den lille Baek, der forresten om Sommeren ofte er ter,
formaar ikke at fremkalde nogen nsdyneyserdig Stremning, og om end
denne tildels yed stsDrkt Regn kan paayises, saa holder den sig altid i
det eyerste Yandlag, nemlig i Ferskyandslaget, og faar saaledes ialfald
kun en ringe afkjelende Indflydelse paa det underliggende Saltyand.
Forresten spiller dette forskjellige Yandlag ganske yist en meget bety-
delig Rolle med Hensyn til Temperaturen i Tjernet. Saltyandet har
nemlig som bekjendt en betydelig sterre Teethed end Ferskyandet. Da
Afkjelingen kun kan ske ad den perpendikulaere Yei, idet den paa Oyer-
fladen yed Luften af kjelede og saaledes fortaettede Yandpartikel synker,
gaar ikke denne Synkning laengere ned, end til den traeffer paa den
samme Taethed, som den sely har. Men Saltyandet og naynlig det i det
dybeste Lag, der som naeynt er betydelig saltere end almindeligt Hay-
vand, har med en langt heiere Temperatur fremdeles sterre Taethed
end den synkende Ferskyandspartikel og kan derfor hindre den i at
trsBnge dybere ned. Ganske absolut gjaelder naturligyis dog ikke denne
Begel; thi efterhaanden maa jo den synkende af kjelede Ferskyands-
partikel optage Saltet og sely bliye Saltyand, og en Afkjeling af den
hele Yandmaase maa jo engang kunne finde Sted. Men i det dybe
stillestaaende Yand foregaar denne afkjelende Proces saa oyerordentlig
langsomt, at det troekker langt udoyer Yinteren, inden den fra Som-
meren opsamlede Yarme i nogen maerkbar Grad aftager. At den op-
varmede dybe Muddergrund og de ligeledes med adskillig Yarme inde-
siddende maegtige Granitmasser rundt Tjernet ogsaa en god Stund
proteetere mod en Afkjeling, er jo let at forstaa.

At denne Yarmetheori er den rigtige, haye vi yed egne Experi-
menter beyist. Yi haye nemlig yed en taet Daemning afskaaret tre

Digitized by VjOOQIC

Tjern eller Poller, der kun ved en trang Strem stod i Forbindelse mod
S0en. Fot AfskjeBiingen var Temperatur, Saltgehalt og Vegetation i
Pollerne aldeles ens med Seens udenfor. Men kort efter Afdaemningen
steg Varmen op til meget n8Br samme Hoide som i Ostravig. Da samt-
lige disse tre Poller optage hver en liden Baek og have Dybde og Be-
liggenhed i temmelig stor Lighed med Ostravig, blev Vegetationen og
Dyrelivet ogsaa snart det samme. Disse Pors0g mene vi at vaere af
overordentlig stor Betydning for 0sterskulturen hos os. Af saadanne
Poller have vi jo mange langs vor senderskaarne Kyst, og der skal
ofte blot en hedst ubetydelig Bekostning til for at omdanne den til
0stersdrivhuse ; thi som et saadant kan man betragte Ostravigtjernet.

Som allerede tidligere bemeerket S0gte Stavanger ©sterskompagni,
saasnart det havde erhvervet Tjemet, ved Forsdg at komme efter den
hensigtsmaessigste og billigste Maade at drive Ostersavlen paa, og her
hjalp et Tilfaelde Kompagniet paa god Vei. Man fandt nemlig en i
Vandet Aaret far tilfaeldig udkastet Nypetornbusk meget steerkt besat
, med Ungasters. Man anbragte derfor strax Kviste som Samlere. Ved
Siden af den forsegte man ogsaa andre Samlere, blandt hvilke uhavlede
Bord overstragne med et tyndt Oementbelaeg viste sig saerdeles gode,
idet de bleve saa taet besatte af Yngel, som det var muligt. Imidlertid
kom man snart efter, at bladt Birkeris ikke alene var det billigste, men
og^aa i alle Henseender bedste Materiale. De unge 0sters ere nemlig
saa yderst tyndskallede, at selv med den heieste Grad af Forsigtighed
gaar en hel Del istykker, naar de skull e lesgjeres fra Samleme. Be-
nyttes friskt Birkeris, er dette overfladigt Arbeide, idet man blot med
en dertil indrettet Sax (Fig. 1) klipper Kvisten, hvortil Ostersen er
fostet, af, og lader den felge Skallet.

Hvor man har jevn og fast Bund med passende Dybde, saa at
Samleme har sin Plads i det fer omtalte 0stersbelte, anbringes dette
Birkeris paa et Stillads af almindelige Leagter i Form af en Sagekrak
(Fig. 2).

Deres Starrelse er naturligvis omti'ent aldeles ligegyldig. De paa
Figuren angivne Maal er det almindelig benyttede i Ostravig. Paa en
saadan Sainler har man hestet over 4000 0sters. I Ostravig er der
imidlertid ikke i nogen betydelig Udstraekning Anledning til atbenytte
disse saakaldte Bundsamlere, da Bunden som oftest er for bled og for
sts&rkt afgaaende. Derfor begyndte man snart med at spendeaf gammel
Telegraftraad snoede Touge tvers over Tjemet. Ved lav Vandstand
anbr^te man Jernbolte i det faste Fjeld saa user Vandet som muligt,
og ved Hjaelp af Taljer spendte man saa Tougene mellem disse Bolte.
Paa Tougene feestedes saa de saakaldte Haengesamlere saa tsBt ved hin-
anden som muligt. Disse Hsengesamlere kunne konstrueres forskjelligt.

Digitized by VjOOQIC

Billigst og hensigtsmsBssigst har man fundet det at faeste Birkeriset ved
at klemme det mellem to over hinanden liggende LsBgtestykker, der ved
tre galvaniserede Spiger, en i hver Ende og en paa Midten — holdes
sammen — (Fig. 3). Naar man haster, laser man ved en I^gteham*
mer Spigerne, der ikke ere nakkede, tager det med Yngel beeatte Bis
ud, og indsffitter nyt Bis istedet, hvorved Samleme atter er fterdig til
at udseettes til ny Opsamling af YngeL Naar disse Samlere anbringes
paa Tougene, maa de belastes med en Sten i den nedre Ende for at*
faa dem til at synke. Medens den avre Tilheftning til Tougene aker
ved galvaniseret Staaltraad, tilknyttes Stenen heist ved Samandsgam,
for at den, naar Samleme blive belastede med Yngel og saaledes tunge
Dok, let kan skjseres las for ikke at udave starre Tryk paa Tougene
end nadvendigt. Disse maa alligevel, naar Afstanden mellem Fsaster
punkteme i begge Land er starre, understattes enten ved paa Bnnden
anbragte Treebukke eller, hvor Dybden er for stor, ved flydende Vand-
fade. Hvor man har ganske korte Afistande at spende Toug over, er
det ikke nadvendigt at have andet end enkel almindelig Telegraftraad.
Eie Afstandene derimod som nassten overalt i Ostravig betydeligere, er
det nadvendigt at bruge Toug af trelagt Telegraftraad. Man har endog
anyendt 5 cm.s Kjetting. Denne har man dog ikke fundet saa hen-
sigtsmsBssig som snoet Toug, hvorhos den naturligvis ogsaa er bety^
delig dyrere.

Til Arbeidet saavel ved at spende Tougene som ved at udsaette og
gjenoptage Samlerne benyttes i Ostravig en Plaade. Denne, der er
arbeidet a£ ^4 Tm. Bord og flyder paa 12 Parafintander, er 5 Meter
lang og 5 Meter bred. I Midten er en 2.8 Meter lang og 1.6 Meter
bred Aabning, om hvilken er anbragt to Bukke, formede oventil ved
en Stang (Fig. 4). Naar Samlerne skulle udssBttes, eller de skuUe hastes^
anbringes !Flaaden over Touget langs efter dette og holdes i Stillingen
ved Liner, der ere fsBstede i Landbolterne. Ved at fire paa den ene
og hale paa den anden Line farer man, efterhvert som Arbeidet skrider
from, hen langs Touget, der laber i to ved begge Ender af Aabningen
i Flaaden anbragte Jemkroge. For hver Gang en Samler enten paar
heftes eller optages, hakkes den ene Jernkrog af, forat Samleren kan
passere, medens Touget frem deles holdes oppe under Flaaden ved den
anden. Naar Samleme udssettes, ere de tarre og lette, saa at Arbeidet
med at hefte dem paa ikke er synderligt: besvaerligt. Naar de skulle
op til Af hastning, ere de vandtrukne og bcdastede med 0sters, derimod
i Regelen saa tunge, at man er nadt til at bruge den paa Bukkene an-
bragte Talje for at hale dem op. Naar dette er gjort, laegges de ned
paa Flaaden. Her lases da farst de Eiset sammenholdende Lsegter fra
iinanden, hvorpaa halvvoxne Gutter, der i Regelen benyttes til dette

Digitized by VjOOQIC

Arbeide, klipper ©stersyngelen, der sidder langs Kvisterne som Perler
paa en Snor, fra hinanden, og IsBgger dem i paa Fladen anbragte
Stampe, der ere fyldte med Vand, optaget ved en liden Blikpumpe fra
den Dybde, hvori Samleren stod eller hang. Dette maa absolut iagt-
tages, thi ellers resikerer man at faa enten for ferskt eller for salt Yand,
der Bnart tager Livet af de unge Dyr. Naar Stampene ere fulde, eller
man om Aftenen slutter Dagvaerket, bringes de af hestede 08ter& over
' til store i en stille og lun Bugt af Seen ndlagte Trsekasser, hvor de
kunne ligge tyndt udoyer uden at trykke for meget paa hinanden.
Her ligge de da og veenne sig til det rene Hawand, indtil man er
fsBrdig med Hestningen og kan tage fat paa den nedenfor nsermere om-
handlede Overfering til de Banker, hvor de skalle voxe sig store og
blive fede.

Paa Grund af den i Tjemet heist forskjellige Yngeltid, der jo
streekker sig gjennem hele 9 Maaneder, er den afhestedeTngelaf endog
betydelig forskjellig Sterrelse, og dette nedvendiggjer en Sortering for
at gjere Driften af Banken mere rationel. De smaa 08ters tiltreBnge
nemlig paa Banken, hvor VflBxten naturligvis er betydelig mindre end
i det varme og paa Nesring saa rige Ostravig, mindst et Aar Isengere
for at blive salgbar Vare, end de sterre, og de ber derfor ikke blandes
sammen, men faa forskjellige Felter paa Banken. Da Hestningen fore-
gaar i den sidste Halvdel af Mai og Begyndelsen af Juni, da der findes
den mindst mulige DiflPerance mellem Temperaturen i Tjernet og i de
fer omhandlede grunde og lune Smaabugter i Saen, som man vselger
til den ferste Akklimatisering, bar man i de sidste Aar forsegt med
Held at anbringe de af hestede mindste Yngel i sterre Kasser i selve
Tjernet, for at de kunne voxe des hurtigere. I disse Kasser kunne de
da forblive enten til ud paa Hasten, om Temperaturen da tillader en
Udssetning i Seen, (jo sterre de ere, jo bedre taale de Temperaturskift-
ning) eller ogsaa kunne de blive i Tjernet Vinteren over til nasste Vaar.
Disse Kasser maa dog have en egen Konstruktion, om de skulle svare
til 0iemedet. Den i Tjemet frodigt voxende Konferve, Oladophora
orispata, der fsBster sig paa nsar sagt alt muligt og saaledes ogsaa paa
0stersen, udvikler en Maengde Jetluft i Form af smaa Blserer, hvorved
den Tinder sin Udvikling lesrives fra sit Faeste og flyder op til Over-
fladen, hvor den danner store sammenhsengende Masser, der efterhaan-
den raadner og synker tilbunds som et ganske sort Mudder. Men naar
de ere fsBstede til saa lette Gjenstande som de mindste afhastede og
altsaa ikke Isenger fastsiddende 0sters, fere de disse med sig op i Fersk-
vandslaget, hvor de da snart da. For at forebygge dette maa da disse
Kasser vsere forsynede med Laag, der hindre Opflydningen. Bnnden
gjeres derfor af Tree, medens Sider og Laag bestaa af galvaniseret

Digitized by VjOOQIC

Jemdug. Fig. 5 viser disse Kassers Udseende. De hssnges paa Tou-
gene i den for Ostersens Trivsel passende Dybde. Foruden de aller-
mindste anbringes tillige i disse Kasser alle de Osters, der under Af-
hestningen have faaet nogen Skade. Om et af Skalleme er brsskket
itn, uden at dog selve Djret er lederet, vil det snart restituere Skaden,
naar det anbringes i disse Easser, der saaledes blire et Slags Hospi-
taler. En Overferelse til Seen Vilde saadanne skamferede Ungesters i
Regelen ikke taale.

Saasnart Afliestningen er faerdig og Yngelen bragt paa Fednings-
bankerne begjmder Arbeidet mod at indssBtte nyt Ris i Samleme.
Dette His, der ophugget i passende Lsengde mod en bestemt Betaling
leveres af Gaardbmgere i Dalferet ved Soggendal, indkjebes om Vin-
teren og lagres ved Tjemet, indtil det skal benyttes. UdssBtning af
Samleme begynder i Jnli, og er man i Segelen fserdig med dette Ar-
beide i ferste Halvdel af August.

Sifter saaledes at have giret en Beskrivelse af Ostravigtjemet, tro
vi saintidig ogsaa at have givet den fomedne Anvisning til Yngelpar
kers Indretning og Begt. Indelukkede Basiner, der ved et trangt Udleb
staa i Forbindelse med Seen, kunne ved Udlebets Staengning, somalle-
rede tidligere antydet, omdannes til Elsekkebasiner. I Dsemningen ber
der anbringes en Luge,'Som man kan aabne, naar man finder det en-
skeligt at indbringe friskt Sevand, hvilket i meget stille og varme Somre
og isser om Yinteren, naar Basinet belsegges med Is, er nedvendigt for
at forebygge opstaaende Luftmangel i Parken.

Temperaturen ber i Yngeltiden seges holdt nogenlunde jasvn —
18 k 24P 0. Man maa derfor vsere forsigtig og ikke slippe saa meget
Vand ind, at der opstaar en betydelig og pludselig Af kjeling. At Lugen
ikke i Yngeltiden ber staa aaben ved lavt Vand, saa at Stremmen gaar
ud af Parken er jo ' selvsagt, da man derved jo vil miste en stor Del
af Svermyngelen. Paa Eftervinteren, isaer i Marts, kan man lade Lugen
staa stadig aaben til en rigelig Udvexling af Vandet. Der danner sig
nemlig gjeme i saadanne Parker, naar de have en dyb Mudderbund,
Svovelvandstof, der om den end holder sig paa det dybere Lag, dog
virker skadeligt og derfor maa modarbeides.

Hvor man ikke ved en saadan Luge kan serge for at bringe friskt
og luftholdigt Vand ind i Parken, ber man navnlig, naar Parken er
liden, felge HoUaendemes Exempel og anbringe en Luftpumpe, der ial-
fald kan forhindre opstaaende Luftmangel, hvilket selvfelgelig kan for^
aarsage ubodelig Skade. Vi have i to Aar, en Sommer paa Grund af
aldeles stille Veir i meget lang Tid, og en Vinter paa Grund af et
permanent Isdcekke, havt god Anledning til at erfare, hvad det vil sige
ikke at have Luft nok i Parken.

Digitized by VjOOQIC

At en Baadan Park maa bessettes med et ikke altfor lidet Antal
Stamasters siger sig selv. Kunne disse Stamesters placeres i pa£(sende
Dybde paa Bunden, er jo dette bedst; hvis ikke maa de anbringes i
aabne hsBiigeiide Kasser. Til Stamester^ maa absolut vaelges yngre
Aarsklasser, ikke over to Aai\ Professor Easch paayiste, at blothalyt-
aargamle 0sters legede i Ostravig. Gamle 0sters lege enten ikke eller
ialfald sjelden. '

Om Banker for den ndkliekkede Bstersyngel, Anvisning til Yalg
af dem, samt deres Regt.

Som ovenfor antydet gaar vor Erfaring i den Retniog, at den i et
Klaekketjem avlede Yngel ber beholdes i Tjernet den forste Vinter
over, dels fordi den der altid vil trives bedst og voxe hurtigst, og dels
fordi vor korte Sommer i Regelen ikke vil bringe Yngelen frem til
saadan Udvikling og Haardfarhed, at det lader sig gjere allerede farste
Hast at ^bringe den over til aabne Bc^nker. Om Vinteren bar man
jo ikke andet Brug for Klsakketjernet, og der tabes derfor intet ved at
lade Samleme staa eller hsBnge urerte indtil nesste Sommer, da Parken
naturligvis maa gjeres ledig for ny Opsamling. Vi korame saaledes
til den kunstige 0sterskulturs anden Af deling: Kunetige Banker:

Vel er det saa, at vi her i Landet hav-e et langt rigere Forraad
paa hensigtsmsessige Lokaliteter for Banker end paa velskikkede Yngel-
parker, og man vil derfor i B.egelen ikke have synderlige Vanskelig-
heder for at finde gode Banker. Imidlertid kraever dog deres Valg ad-
.skillig Erfaring og Omtanke. Den sikreste Veiledning til at veelge en
god Banke er den Erfaring, man bar fra tidligere Tider om^ at 0sters
ikke alene i rigelig Msengde bar voxet paa Banken, men ogsaa vaeret
fed og velsmagende. Ere ingen nye Momenter komne til, som i en eller
anden Retning kunne have virket forstyrrende* paa Lokaliteten som
0ster8banke, kan man trygt optage den igjen; tbi det, at der nu ingen
0sters tenger findes, betyder af Grunde, som tidligere ere nsevnte, her
intet. Er man nedt til at vaalge Banke, bvor 0ster8 ikke vides tidli-
gere at have vfieret tilstede, kunne vi, stettede til egae Erfaringer, give
felgende B^ad:

Lange Poller, der optage Beekke, hvis Yandmsengde dog ikke maa
staa i et saadant Forhold til Pollen, at denne f. Ex. i Flomtid kan
komme til V8dsentligt at bedtaa af Ferskvand, ere, naar Bunden bestaar
af Fjeld, Singel eller haard Ler, isasr naar denne er bedae^kket med
Skaller af Skjael, ligogyldigt af hvilke Arter, i Regelen gode Udlaig-
ningssteder. Jo rigere Planteliv der findes i Pollen ved Siden af den
rene 0stersgrund, jo bedre er den. Temperaturen er i saadanne lange
Poller altid om Sommeren nogle Grader heiere end ude i den aabne

Digitized by VjOOQIC

Se; dette bevirker et rigere mikroskopisk Liv, der jo er en Ho-
vedbetingelse for Bankkulturen. Er det Sand, der forbinder Pollen
med Seen ikke altfor bredt og dybt i Forbold til Pollen, vil man ogsaa
her knnne gjere Regning paa en rigere Yngelafsaetning end ude paa
den aabne Fjord, hvor Stremmen vil fere Massen af Svermyngelen
laDgt bort fra Banken. Saadanne mere indelukkede Basiner levere ikke
alene de fedeste og bedste, men ogsaa de smukkeste 0sters, idet Skal-
leme i Regelen have en smuk afrundet Form og som oftest ere mere fri
for de Udseendet skadende mange Snyltedyr, der gjeme fsBste sig ved
de i mere aabent og stremhaardt Vand ypxende. Haffurd^ordens Osters
vare i gamle Dage beremte baade som velsmagende og smukke 0sters;
men denne Fjord er netop et saadant indelukket Basin med en Bund,
der vexler mellem rig Plantevaext og ren Ostersgrund.

Lange og trange Sund, bvor en gjeunemgaaende stserk Strem altid
holder Bunden ren, ere ogsaa meget brugbare som 0stersbanker. Her
er det Stremmen, der, koncentrerende den videnom opsamlede Nsering,
rigelig bespiser den hjeelpelese Osters.

Fjeld og Singelgrund ved Breddeme af vore dybe Pjorde, ere lige-
ledes meget brugbare som ©steisbanker. Den ind- og udlebende Strem
vil ogsaa her bringe Naering. Det samme er Tilfseldet med saakaldte
Skaller eller XJndervandsskjsBr af nogenlunde stor Udstrsekning, naar
ikke disse ligge paa saa aabne Steder, at Vandet under stormende Veir
gmndbryder eller ssettes i saadau Bevaegelse, at de lest liggende
Asters kunne skylles bort. Man maa nemlig huske paa, at naar Ostersen
ferst er lesreven fra sit oprindelige Fsestepunkt, bar den^kke Evne til
atter at seette sig fast, hvilket naturligvis heller ikke vilde veere enske-
ligt for den kunstige 0stersdyrkning.

Sandbnnd maa aldrig vselges til Udleegningaf Ostei-s. VorErfaring
har allerede tilstraekkelig overbevist os om, at denne Bund ikke alene
giver daarlige, smaa og magre 0sters, men at den endog virker drsebende
paa de udlagte Ungesters. Sand er en steril Jordbund, saavel i Havet
som paa Landet; det tilsteder intet mangeartet og frodigt Planteliv, og
^kennaturen stempler altid Sandflademe ogsaa paa Havbunden. Vil
^an herimod indvende, at Stremmen jo her som ellers kan bringe
TOring fra andre Steder henover den ede Sandflade, saa medes denne
Indvending med, at det netop er det vserste med denne Grund, naar
^en bestryges af en mere eller mindre stserk Strem. De finere Sand-
partikler seettes nemlig ved Stremmen i Bevffigelse og feres ind mellem
*« aabnede Skaller, afleire sig der og draebe tilsidst Dyret. Selv en
Daeget grovkomet Sandbanke, som altid ser klar og ren ud, og paa
«vilken vi placerede en Del Ungesters, viste strax disse uheldige Egen-
ber, og efter at have mistet en hel Del af vore 08ters, maatte vi flytte

Digitized by VjOOQIC

Resten derfra. Skal Sandbund kunne benyttes, maa det vsere inde i
de ovenomhandlGde lange og stremfri Poller, hvor der ligge sterre Sand-
flader inde mellem omgivende frodig Planteveext. Selv her er den dog
en uheldig Bund, thi om ikke Strammen rarer Sandpartikleme op, saa
Til dog Bundskraben, naar den skal benyttes, saette Sandet i Bevaegelse
og Virkningeme ville ialfald, naar der bliver Tale om sterre Flader
med et leengere Arbeide med Udlsegmng og Opsamling, blive de samme,
som de, der fremkaldes ved Strammen. Da starre Sandflader ofte se
meget fristende ud, navnlig af Hensynet til det lette Arbeide paa Banken,
kunne vi ikke noksom advare mod at optage dem for den kunstige
0sterskultur. *

Naar man vaelger Banker, bar der, navnlig hvis man bar til Hen-
gigt at drive ©stersavl i det Store, se til at finde jevne Flader, der ikke
ere opfyldte af fremstaaende Fjeldknatter eller stan-e Stene, da disse
altid ville laegge starre eller mindre Hindringer iveien for et rationelt
Arbeide paa Banken.

Uagtet 0sters lever og trives paa temmelig store Dybder, tilsiger
Hensynet til Driften, at man ikke maa veslge Banker med meget dybt
Yand. Mellem 1 og 4 Meter kan i Almindelighed ansees for passende
Dybde. Forskjellige lokale Forholde have Krav paa OpmaBrksomhed
ved Valg af Banke i denne Eetning. Farst og fremst maa der tages
Hensyn tU Flod og Ebbe. Her er jo Forholdene saa betydelig forskjel-
lige langs vor udstrakte Kyst. Paa vore Banker taale ikke 0sters at
ligge tarre ved Ebbe som Tilfaeldet er i Frankrig og andre sydligere
astersdyrkend* Lande. De ville da om Vinteren fiyse ihjel. Der maa
derfor altid sarges for, at der mindst staar fra V* til en halv Meter
Vand over Banken ved allerlaveste Vandstand. IsaBr maa Forsigtighed
i denne Eetning iagttages, naar der vaelges Poller, der om Vinteren
belsegges med Is. Paa saadanne Lokaliteter bar en Minimumsvand-
stand af 1 Meter fordres. Yeelges Banker dybt inde i lange og smale
Fjorde, der optage store Elve, maa der ogsaa vaelges starre Dybder, da
eUers i Flomtiden Vandet kan blive altfor brakt i OverfladeD. Hensyn
til letvindt Tilsyn og Drift tilsiger sig selv ved Valget og behaver
neppe nogen yderligere Paavisning.

Er man i Uvished, om en Banke, der agtes optagen, er en god
Banke eller ei, praves dette ved om Sommeren i Juli — August at laegge
ud et mindre Antal Ungasters, og det vil da snart vise sig, om den
svarer til Hensigten. Ganske kort efter Udlaegningen — blot nogle
XJger — vil man paa den udskydende hvide Krave, der strax, om der er
NsDring nok, danner sig rundt Skallets Kant, se om Banken harBetin-
gelser for Ostersliv. Er denne Krave enten ikke tilstede efter nogle
Ugers Forlab eller ogsaa ganske ubetydelig, er Banken enten nsBrings-

Digitized by VjOOQIC

fattig, eller ogsaa er der andre Misligheder tilstede, der gjer den mere
eller mindre uskikket til ©sterskultur.

Ved Valget at tage Hensyn til TilstedevaBrelse eller ikke af de
hos 08 optrsedende 0stersfiender er vel i Regelen lidet praktisk. Sagen
er den, at dis8e Fiender ere som Rovfuglene, der allid vide at finde
Aadselet. Om man paa en saadan Banke, der endnu ikke er besat,
ikke finder en eneste Ostersfiende, saa er deri ingen Garanti for, at de
ikke ville indfinde sig, naar Banken tages i Brag. Vel ere disse
Fiender ofte meget slemme og knnne gjere stor Fortreed, men heldigyis
ere de forholdsvis lette at fenge, hvorom mere nedenfor.

Er nu Banken fundet, saa komme vi til Spergsmaalet om dens
rationelle Drift. Det farste som her kraDves, er naturligvis at den bliver
besat med Osters og saaledes virkelig bliver en Ostersbanke. ^Idre
0stersbanker, der endnu have tilstrwkkelig Beetand, kunne blot ved
Strang Predning og omhyggelig Rensning for 0stersfiender, naturligvis
i Aarenes Leb, arbeide sig selv op igjen. Men da slige Lokaliteter des-
vBBrre nu ere sjeldne, lade vi dem traede ud af Betragtning her.
Man maa ty til Elsekkebasinet og hente » Spate derfra. Forholds-
regleme ved Overfarelsen af disse, i Henhold til hvad i forangaaende
Afsnit er fremholdt, altsaa 8 ^ 10 Mdr. gamle og til det koldere og
renere Havvand allerede noget tilvante Ungdsters, ere naturligvis betin-
gede af Afstanden mellem Eleekkeparken og Banken. Ere disse saa
naer hinanden, at Overferelsen kan ske i en Baad og i Lebet af en
Dag, kan man udenvidere leegge dem lese i Baaden og fra denne kaste
dem ud paa Banken. Er Afstanden sterre, og man er nedt til at for-
sende dem med Dampskib, laegges de ned i mindre Easser, hvoraf hver
ikke ber rumme over 1000 Stk. Skallene ere nemlig saa tynde, at de
lettelig gaa itu, naar VsBgten eller Trykket bliver for stort. At pakke
dem ned i Mose, Tang eller andre blede Sager vilde vi fraraade. Vi
bave fundet, at de staa sig langt bedre ved at IsBgges i Easser uden
end med Mellemlag. Da denne Overferelse maa ske om Sommeren,
bliver det vaade Mellemlag lettelig varmt, og denne i Eassen udviklede
unaturlige Varme drseber de endnu ikke meget stsBrke Dyr. Medtager
Overfiwelsen en Tid af flere Dage, gjar man klogt i gjennem et Par
Dage fer Transporten hyppig at tage dem op af Vandet og lade dem
ligge i Begyndelsen nogle Minutter og efterhaanden Isengere paa det
Terre. De faa derved en Ovelse i at lukke Skalleme fast sammen,
hvilket er af Vigtighed under en laengere Transport. Det siger sig selv,
at Easseme msia behandles med Forsigtighed, saa at de ikke under
Ladning og Loaning hvselves eller rystes, saa at Skallerne kunne males
istykker, ligesom det maa paasees, at de ikke stuves ned i et varmt og
kvalmt Lasterum. Uagtet vi have rigelig Erfaring for, at 8 Mdr. gl.

Digitized by VjOOQIC

Spat godt taaler 2^3 Dages Transport uden at vsBie i Vandet, ville
vi dog tilraade, at Overferelsen sker i den kortest mulige Tid; thi vel
befinde de smaa Skabninger sig naturligyis ikke, naar de ere udenfor
sit Element.

Naar de nu ere bragte til Banken, kastes de uden videre Omataen-
digheder med Haanden udover Vandfladen. Uagtet man selvfolgelig
bestrseber sig for ved denne Udsaaning at faa dem nogenlunde jevnt for-
delte, saa ville de dog som oftest under Synkningen, der paa Grund
af deres flade Form ikke blive ganske perpeudikuter, komme til at
ligge noget uregelmsBSsigt udover Havbunden. Dette bar dog lidet at
betyde. De taale overmaade godt at ligge ovenpaa hinanden baade to
og flere.

Naar man bar hort tale om Nedvendigheden af at de blive placerede
med den hule Skal nedad og Laaget eller det fladere Skal opad, saa
bar ikke vor Erfaring konstateret dette som Nedvendigbed. Paa vore
Banker trives de lige godt, paa hvilket Skal de saa ligge. Faa jaevn
Lerbimd for ikke at tale om Sand ville vi nok trodet mindre beldigt
om de ligge paa Laaget, men paa Singel- og Fjeldbund gjer det intet
fra eller til. At Stillingen i og for sig ikke er en Livsbetingelse for
0stersen, kan man til Overflod fbrvisse sig om ved at iagttage, hvorledes
de selv have valgt Plads paa Samlerne, tixi her indtage de alle mulige
Stillinger, og der synes ikke at vaere Spor af nogen Bestraebelse for
altid at have det flade Skal opadvendt. Hvor man som i Frankrig ved
Lavvand kan geia udover og enkeltvis placere Spatten, kan det lade sig
gJ0re at laBgge den paa den mere hvelvede Side, men bos os skjanne vi
ikke, hvorledes dette skulde kunne ske. Det vilde dog falde altfor
kostbart at holde Dykkere til dette Arbeide. Forresten ville de fleste
i Kraft af Tyngdens Love under Synkningen komme med den hule
Side ned og altsaa komme i den presumtiv rigtige Stilling uden kunstig
Hjeelp. Til en rationel Drift af Banken herer, at den afdeles iFelter,
saa at man ikke alene kan leegge hver Aarsklasse for sig, men ogsaa
saaledes, at man ved Sortering af samme Aarsklasse kan placere de
nogenlunde lige udviklede Ungasters paa samme Felt. Da som tidligere
bemsBrket vore 0sters trsenge mindst fire Aar paa Banken for at blive
salgbar Vare, bar Antallet af disse Pelter ikke vaere feerre end fire.

Naar nu Banken saaledes er taget i Brug, indtreeder strax Kravet
paa et eifektivt Tilsyn. Dette maa farst og fremst bestaa i en stadig
Kamp mod de ofte i stor Msengde optreedende graadige 0ster8fiender,
der, hvor de kunne komme til i uforstyrret Ro at drive deres Vaesen,
snart gjere rent Bord. De ganske unge ©sters ere ikke alene en fin
LsBkkerbisken for disse Fiender, men ogsaa et saare let beseiret Bytte.
De Piender, der hos os^ ssBrlig optraede, ere Sepindsvinet — Echinus

Digitized by VjOOQIC

esculentua (Fig 6) — . Havsneglen — Murex erinaceus (Pig. 7) — og
isaer Sestjernen — Asteracaution rubens (Fig. 8).

Hvad den ferstoeevnte — Sapindsvinet — angaar, saa tro vi ikke at
det er synderlig faiiigt for aeldre Osters. lalfald have vi ikke endnu
mserket nogen Fortraed af det paa disse. Imidlertid er det utvivlsomt,
at det med sine saerdeles gode Gnavoredskaber kan faa Hul paa ganske
unge 08ters, hvis Skal endnu er meget tyndt, og optraede de i Meengde,
som ofte er Tilfeeldet, gjere de ganske vist ubodelig Skade ved at for-
t«re den nylig paa selve Banken afsatte Yngel. Den store graahvide
Havsnegl bar en maerkelig E^Tie til at bore Hul gjennem endog tem-
melig tykt ©stersskal, og er den tilstede i sterre Msengder, maa den
bekriges med al mulig Kraft. Imidlertid er efter vor Erfaring Sastjer-
uen — Korskrabben — dog bos os den allervaBrste ©stersfiende. Den
sparer bverken unge eller gamle 0sters, som den mesterlig forstaar ved
sin indspraitede Gift at lamme saaledes, at den kan treenge ind og for-
taere sit Rov. Faar den Lov til at vsere i Fred, kan den snart rasere
en hel Banke. Vistnok ere disse Fiender paa Grand afderes ofte store
MsBngde plagsomme nok ; men det lader sig dog som antydet forboldsvis
let gjere at bekjsempe dem. Deres Graadighed kommer os her til
Hjaalp. Man placerer nemlig randt det med ©sters besatte Felt smaa
til en Jemjord feestede Net. Paa disse Net Isegger man Fiskeindvolde
eller Fiskehoveder, der samler 08tersfienderne i Nettet, som da lettelig
ved en til et Fladtboldt faestet Snor kan drages op. Enkeltvis kunne
saavel Sestjernen som Sepindsvinet opstikkes med en til en Stage faestet
udrettet stor Angel, og Sneglen kan tages i en finmasket Hov. De
saaledes opfiskede 08tersfiender ere gode Gjedningsmidler og ber derfor
samles og bringes i Gjedselbinger eller Komposter.

Paa Steder, hvor der er rig Tangvaext, kan det blive nedvendigt,
naar Tangen traenger ind over det med 0sters belagte Felt, at holde
denne borte, saa den ikke faar Overhaand.

Hvorvidt man ber bos os skulde efterligne den franske og engelske
Methode, hyppig at tage de udlagte 0sters op, befri Skallerne fra
Snyltedyr og saaledes opavle, hvad vi ville kalde smukke 08ters, er et
noget tvivlsomt Spargsmaal. Vi kunne som tidligere bemaerket ikke
terlaegge vore 0ster8, og da vil dette Rensningsarbeide altid blive noget
kostbart. Kommer man ogsaa her saa langt, at man ikke alene vil have
velsmagende, men ogsaa smukt udseende 0sters, og selvfelgelig bliver
villig til at betale for dette kostbare Pudsearbeide, der vel ogsaa bar
en ikke uvaesentlig Betydning for Dyrets Trivsel, saa er det jo intet
uoverkommeligt Arbeide. Med en god Bundskrabe er det jo forh<Jldsvis
let at optage de ikke fastsiddende udlagte 06ters, og raader man saa
over mange billige Haender, lader Sagen sig nok praktisere.

Digitized by VjOOQIC

Saasnart Banken er kommen i ordentlig Drift, yil man hyppig
finde Smaaasters siddende paa de eeldres Skaller. Disse Smaaasters
maa selvfelgelig enten under ovennaevnte Rensningsarbeide eller ialfald,
naar Banken hostes for Salg af faerdig Osters, omhyggelig og forsigtig
skilles fra det seldre Skal og leegges ud igjen paa de Felter af Banken,
som deres Alder og Sterrelse anviser.

Mesrker man, at Banken har god Reproduktionsevne, ber man i
Yngeltiden, altsaa paa Eftersommeren, udlsegge Materiale, hvortil Sverm-
yngelen kan feeste 'sig. Det for Bankkulturen hensigtsmeessigste og
oyeralt hos os lettest oyerkommelige Materiale bertil er Skaller af alle-
haande SkjaBl. Paa mange Steder kan der i Stranden forekomme Masser
af saadaune Skjsel Disse henr opsamles og henlsegges en Tid i Luften,
saa at alt Dyre- og Planteliv, som maatte have festet sig ved dem,
kan da. Disse Skal kunne gjeme Y8Bre ganske smaa, og den i Masser
optreedende Strandsnegl — Littorea littorina — , hvoraf der altid ligger
store Maengder dede i Stranden, er et godt og let tilgjsengeligt Materiale,
der derhos bar den store Fordel, at 0stersen, der benytter den som
ferste Psestepunkt, ikke senere behoves lasgjort, da Psestet er saa lidet,
at det kan ielge med. Der er naturligvis intet iveien for at bruge
Samlere efter fransk Monster, idet man benytter lagvis over hinanden
placerede Tagsten. Imidlertid have vi dog gjort den Erfaring, at op
fra Bunden ragende Samlere paa de aabne Banker ere mindre hensigts-
meBSsige, da de gjerne opsamle og efterhaanden bedaekkes af alskens
med Strammen kommende Tang og Slam.

Er man kommen saa langt med 0stersdyrkningen, at man kan be-
gynde at sselge voxne 0sters, hvilket efter vor Erfaring ikke vil ske,
for de have opnaaet en Alder af fra 4 til 5 Aar, har man ved langveis
Porsendelse at iagttage, at man IsBgger dem ned i det Kar, hvori de
skal forsendes, med det hule Skal nedad, for at de kunne beholds saa
meget Yand i Skallet som muligt, samt at man stuver dem godt sam-
men, saa de kunne ligge stadt. Opslagsbunden paa Tanden eller
Pjerdingen maa altid meerkes, saaledes at det under Transporten altid
kan paasees, at den ikke endevendes. Senhastes, om Vinteren og
Vaaren, da 0stersen ikke alene er bedst, men ogsaa bedst taaler Por-
sendelse, kan den, naar det paasees, at den ikke stuves ned i varme
Dampskibslasterum eller udsasttes for at fryse, i ugevis transporteres
uden at lide nogen Skade.

Yi have, som det vil sees, i vor Premstilling gaaet ud fra et kom-
bineret Park- og Bankbrug.

Det vil dog af sig selv skjannes, at dette ingenlunde er nogen Nad-
vendighed. Arbeidet kan ogsaa her deles. Man kan saaledes have Ad-
gang til gode og udstrakte Banker uden at kunne forbinde dem med

Digitized by VjOOQIC

gode Yngelparker og omvendt. Men her kan man rsBkke hinanden
Haanden, idet Parkeieren kan sselge sin Spat til Bankeieren, der da
sarger for dens videre Forpleining.

Paa 0sterskulturen8 neerveerende Stadium i vort Land er der liden
Mening i at indlade sig paa den pekuniaere Side. At Driften af en
god og nogenlunde aarvis Yngelpark er en god Forretning, er jo om-
trent en selvsagt Ting, og end bedre bliver Affseren, hvis man kan for-
binde Parken med en god og letdreven Banke. Rentabiliteten af Drift
af Banke uden tilharende Yngelpark vil vaere afhsengig af Prisen saavel
af Spat som paa voxen Salgesters. Uagtet Bankdrift alene neppe vil
tlive saa lukrativ som Parkdrift, bar den den store Fordel for denne,
at Udbyttet med nogenlunde Sikkerhed paa Forhaand kan beregnes.
Yngelparkerne ville hyppig komme til at vise sig lunefulde og det af
Grunde, som ofte ville blive vanskelige at efterspore.

Udlandets 0sterskiiltur.

Da det vilde blive altfor vidtlaftig for hervaerende Af handling at
redegjere for Udlandets forskjellige Methoder at opelske 0sters paa, og
da desuden disse ere saa fuldstaendig behandlede i Special- Vaerker, ville
vi blot benvise til disse, saa at den, der ensker naermere at studere
Specialia, der kan sege dem. Dette gjer vi saa meget tryggere, som
vi &le OS overbeviste om, at Udlandets Fremgangsmaader ikke belt kan
gjennemfares bos os — ja at der endogsaa for vort Land med dots udstrakle
Kyst og sine forskjelligartede Temperaturforbolde ikke kan gives nogen
almen Regel for alle Tilfaelde. Man maa preve sig frem og maa med
de Vink, som foran er givet, tage Forholdene i Betragtning og modi-
ficere sine Anlaeg efter-hvert enkelt Steds lokale Sseregenbeder.

Her skuUe vi blot til Slutning give nogle korte statistiske Notater,
der maaske kan bave lidt Interesse.

Professor Mobius angiver 1859:

Parkerne ved Marena sender aarlig 35 Mill. Stkr.,

nordlige Frankrig 350 » —

Fusora i Italien 32000 fr. Indt»gt,

Mare picolo i Do 58900 - -^

tele Prankrigs 0stersproduktion 500 Mill. Stkr.

General Wergeland angiver:

at Arcachon i 1875—76 solgte 0sters for ca. 4 Mill. fr. og at
Arealet af Bankeme var 60609 Maal. Statistik over Nederlandske
Fiskerier 1882 angiver Frankrigs ©sterssalg til 375 Mill. Stkr., der
indbragte 2 Mill. fr.

Hanson angiver 1867:

aarlig Udfersel fra Whitetable Banker (Thames) 240,000 wash

Digitized by VjOOQIC

= 40,000 Tdr.; der er 3270 Mand beskjceftiget og i 1853 var Udgif-
terne 800,000 Spd., Salgspris 850,000 Spd.

Ifelge » Report of oysters fisheries* for 1876 var Ostersforbruget i
England aarlig for Lstlr. 4,000,000. London alene fortserer for cirka
Lstlr. 2,000,000 eller -^800 Mill. Stkr. Irland producerede 1872 for
Lstlr. 50,000 og i 1874 for Lstlr. 11,000 eller ca. 5 Mill. 0sters.

Professor Easch angiver 1879:

De forpagtede zeelandske Banker Schelde gav 72,000 Tdr.

Ifelge Nederlandske Eiskeristatistik for 1882:

solgte Holland 1882 — 15,632,000 0sters til omtrentlig Pris af
938,000 Giilden.

Ifelge Scientific american 1882:

angives Nord-Amerikas Produktion af 0sters til 22,195,375 Bushels
= ca. 17,0(30,000 Tdr. til en Salgsvserdi af 13,438,852 Dollars. 52,800
Mennesker raed 4155 Fartaier og 11,900 Baade var beskjseftigede med
Fisket.

General Wergeland angiver, at der i Amerika 1859 blev solgt i de
starre Byer 15 Mill. Tdr.

Norges Ostersproduktion angives til 6300 Kr.

Efter det foregaaende producerer tilnsermelsesvis :

Irland 120,000 Tdr. for 2 Mill. Kr.

Frankrig fra V2— 1 Mill. Tdr. for 3—8 1 —

Holland 300,000 Tdr. for IV2 « —

Norge .' for 6300 —

Amerika for 50 Mill. —

Priserne paa 0sters er heist forskjellig ; thi medens f. Ex. engelske
natives koste 10 a 15 0re pr. Stk. i England, betales amerikanske der
med 5 ^ 6 0re. Ved Bankerne koste frauske 0sters 3,5 cent. pr. Stk
og hoUaiidske regnes for 9 0re i Udskibningsstand.

Ifelge Fr. Buckland indtage de i Nordseen fundne 08tersbanker et
Flademaal af 35 □ Mile. Efter samme Forfatter indeholder 0sters :
Sevand, clornatrium hydrat, clormagnesia hydrat, svovlsur Kali, svovl-
sur natron, svovlsur magnesia, phosforsur Kali, phosforsur Jern-Forbin-
delse, gelatin og phosfor.

I Connecticut-Bugten er efter Scientific american 1883 skeet en
stor 0del8Bggel8e paa 0stersen, idet Sestjernen har fortseret en Maengde.
Man kan faa en Ide om deres Antal, naar oplyses, at en 06tersud-
kleekkor med Haav har opfisket 300 Bushels i 7 Timer.

Digitized by VjOOQIC

Fortegnelse over Skrifter vedrerende Ssterskultiir.

Professor Rasch: Uddrag af Foredrag om Ostersfiskeri ved Bergens

Udstilling 1865.
Hanson, B.: Indberetning om den kunstige 0stersavl i England og

Frankrig.
General Wergeland: Om 0stersdyrkning 1877.
Norsk Fiskeritidende 1882—83.
Etatsraad Escbricht: Om kunstig Ostersavl i Frankrig og om Anleag

af kunstige Ostersbanker i Lim^orden. Kjebenhavn 1860.
Buckland, Fr.: Land & Water (engelsk Tidsskrift) 1877.
Goste: Voyage d'exploration sur le letoral de la France, d'ltali.

Paris 1861.
Scientific American, Tidsskrift. Newyork. Aargang 81, 82, 83.
Yerslag von den staat der Nederlandsche Zeevisscherigen 1882.
Professor Bascb: Om heldig Osterskultur i Nederlandene 1879.

— Anvisning til Behandling af naturlige 0stersbanker af

Dr. Karl Mobius, oversat og forsynet med Bemserk-
ninger af Professor Rasch.

AsteracauHon.

Digitized by VjOOQIC

Digitized ky VjOOQIC

BE8VAREL8E

08TERSCOMPAQNIET .^NORQES" PRI30PQAVE

At give en saavidt muligt paa egen Erfaring 8t0ttet Fremstilling af 08ters-

kulturen i Almindelighed og specielt en praktiek Veiledning til at

drive ^stersavl ved Norgee Kyster.

Digitized by VjOOQIC

1/a den ferste Del af Opgaven, at give en Fremstilling af 08ters*
kulturen i Almindelighed, er saa fuldstondig og saa eminent godt be-
svaret i de forskjellige Skrifter om denne Materie, af franske, engelske
og tydske Forfattere, synes det uden Betydning eller overfledigt her
at giye en egen Fremstilling af samme, da denne i Hovedsagen maa
blive en Oversaettelse af en af disse fortrinlige Verker, og da vore Er-
fanDger om Ostersindustrien i det aller vaesentllgste stetter sig til vort
Studium og vore Forsag ved den norske Kyst, har vi troet bekvemmest
at fremstille den ferste samtidig med den sidste Del af Opgaven, under
Tor praktiske Veiledning til at drive Ostersavl ved vore Kyster; vi
anse det tiilige nadvendigt at imedegaa de mange vrange Forestillinger
og TJdtalelser om denne Materie, der til forskjellige Tider er kommen
til Orde inden vort Land, samt at udvikle forskjellige Omstaendigheder,
som ikke netop Prisopgavens Ordlyd naevner, men som enhver Af-
handling antages at maatte behandle ; vi tro saaledes, — idet vi gaa ud
fra, at Udlandets Verker om 0stersavl er kjendt, — bedst at ramme
Selskabets Hensigt ved Besvarelsen af nedenstaaende Spergsmaal:
I Hvad er Grunden til Norges naturlige Bankers Forsvinden?
II. Hvorvidt er Fremgangsmaaden ved den i Udlandet drevne 0sters-

industri anvendbar paa vore Forholde?
III. Paa hvilken Maade skal en for Landet gavniig Ostersindustri

lennende kunne drives hos os?

1.
Hvad er Grunden til Norges natnrlige Bankers Forsvinden?

Gnmden til Ostersens umaadelige Affcagen i vort Land maa seges
^ 1) ufomuftig Fangst, 2) Brugen af Oetersskraben, 3) Ostersfiendeme
^ 4) Mangel paa Fredningslove.

Som alt andet Fiskeri i vort Land har Ostersfiskerier veeret drevet
paa Brov. Saa snart en rig naturlig Banke er paatmffen, har man for-
^yjiet sig derfra saa laenge, indtil der ei var flere — store eller smaa —

Digitized by VjOOQIC

at finde, uden at teenke paa at efterlade paa Banken endel, der kunne
tjene som Stamesters og afgive Yngel til Erstatning af de tabte ©sters;
det bar blot veeret om at gjere at fiske saa meget som muligt ; Fangsten
er ei altid foregaaet paa egen Grund, saa det bar ysBret Yedkommende
Hgegyldigt, om der er bleven nogtt igjen, eller om Banken paa dense
Maade er bleven edeleigt. Det er i Sandhed et skjent Beesonnement,
men vi maa med Blusel erkjende, at det er nationalt.

Fiskede man end paa Bov paa disse Banker med rimelige Instru-
menter, den dobbelte Rive eller Klypen, vilde det endda ei vaere saa
gait; der vilde alligevel blive nogle tilbage til at retablere Banken;
nei, man fisker der med Skraben, dette Fangstredskab, som af Fransk-
manden bar faaet den skjenne Tittel: „ Vinstrument meiirtriery Skraben
river alt med sig: meder den en rigtig fastsiddende Ostersklase, er
dennes Modstand omsonst; vil den ikke godvillig felge med, rives den
itu, og en Mangfoldigbed af lemlsBstede Osters bliver liggende igjen;
meder den en KHppespids, vaelter bele Insrumentet og der opbober sig
en bel Dynge af masakrerede 0sters. Hvad Skraben tager med sig,
feres i Baaden; de bele Ostera tages paa Land uden at befri dem fra
den paa denne Fangst siddende Mangtbldigbed af 0stersyngel, som —
forsigtig nedlagte et andet Sted — vilde kunne skafFe Fiskeren en ti-
dobbelt saa stor Draet af gode 0sters, som ban nu bar faaet; Resten,
edelagte 08ters med frodig 08tersyugel, Mudder, 0stersfiender m. m.,
kastes atter i Havet. Hvad Skraben ikke faar med, bliver liggende
paa Bunden ; ved Instrumentets baarde Bebandling er en Mangfoldigbed
odelagt, mange ere blevne syge, ligge paa feilagtig Side, sammenragede
i store Hobe, bende, blive et Rov for 0stersens Fiender; og de, som
Fiendeme ei kunne komme til, raadne fuldstaendig og udbrede en ede-
leeggende Stank og efterfalgende Pest omkring sig. Ikke nok bermed;
hvor 0stersen bar ligget, bar Skraben efterladt en Fordybning, som
den udjevnende Strem fylder med Mudder, 0stersens vaerste Fiende.
Banken er edelagt for lange Tider, bfte for bestandig, Saaledes er det
gaaet vore naturlige Banker, og paa samme Maade vil det fremdeles
gaa dem, saalsenge Skraben er tilladt som Fangstredskab. I 0sters-
industriens Tjeneste kan dog Skraben gjere stor Nytte, idet den kan
tjene ©stersdyrkeren til samme Maal, som Ploven tjener Landmanden,
til at ryddiggjere og frugtbargjere den Grund, man ansker at dyrke, og
den kan — noget anderlodes konstrueret — Ijene som Mudderske til
at Qeme Mudderat I. disse Tilftelde er den paa sin Plads, men ogsaa
kun i disse.

Hvor en saadan 08t6r6morder bar gaaet over en forben frisk BanklB,
boldes der aieblikkelig et stott Qilde af 0stersen8 svome Fiender; de
leve ber en Tid i Overdaadighed og Gleede: Hummer og Krabbe

Digitized by VjOOQIC

spiser Iste Ret af de Osters, hvis Skal er sanderrevet eller 8om i den
Grad ere medtagne, at de haveaabnet sineSkaller; saa tager Sestjerner
og Korskrabbene fat i de noget kvikkere, udsuger og udpiner dem;
Sneglene, Svampene og Refmuslingeme tage tiltakke med de yngre
Individer, og endelig forsyne Fiskene sig med den nylig paasatte og nu
lesrevne Yngel. Havde disse Fiender det saasandt, saa n^d de Cham-
pagne til og ndbragte en Skaal for Skrabefiskeren, 8om til egen 0de-
laBggelse skaffer dem en saa rigelig Fangst. Naar disse Fiender, styrket
og mangfoldiggjort ved rigelig NsBring, ei bar mer at nyde, kaste de
sig over de nserliggende friske Banker, som de red sin Mangfoldighed
snart edelsBgge. 0stersskraben kan man forbyde, men de ovenfor nssnvte
Fiender kan man ei faa adelagt som i Udlandet, hvor Parkeme er i
Fjseren ; men naar de ei gjades saa rigeligt af Menneskehaand, ville de
ei heller formere sig saa staerkt og ei adelaegge saa meget, de ville for-
mindskes i Antal paa Bankeme istedetfor nu at formeres. Ferst naar
Ostersfiendeme have Qemet sig fra Banken af Mangel paa NsBring, og
naar Banken ei er fuldstcendig edelagt af Skraben, kan man teenke paa
at retablere der en Banke med friske 0sters, friske unge 0sters fra
Formeringsstedet, hvor de flere Gange er behandlet, pleiet og flyttet,
Hgesom Havedyrkeren beplanter sine Bed med friske, flere Gange om-
plantede Blomsterplanter.

Foruden Forbud mod Ostersskraben, ere Fredningslove for0stersen
aldeles nedvendige. Det bar ei vaere tilladt at fiske i den Tid, Ostersen
kaster sin Yngel, fra Begyndelsen af Juli til Ddgangen af September,
ligesaa bar Ostersbanken vflBre fuldstsudig i Bo et Far Maaneder far
&ydnmgen, altsaa: 0sters ber ikke fiskes eller faldbydes fra
Iste Mai til 15de Oktober. — Man vil hos os i de forskjellige
Brochurer og Inserater om 08tersavl finde Gydetiden angivet fra Be-
gyndelsen af Mai til Udgangen af August efter Ddlandets Opgivende.
Saa er ikke TilfsBldet hos os, man skal sjelden finde en gydende 0sters
i Juni Maaned, de fleste begynde i Juli Maaned, og vi have fundet
gydende 08ters i Oktober Maaned. Demeest bar der gives Forbud mod
^t udkaste i Havet 0ster8levninger, Fiskelevninger eller i Fangst*
redskabeme fangede skadelige Dyr, som Snegle, Muslinger, Krabber,
Syampe ogStraaledyr, ligesom det bar veere forbudt at faldbyde 08ters, hvor-
paa derfindes synlige0ster6yngel; disse bar forsigtig aftages og bringes
til en Osterspark. Fremdeles bar det vaere forbudt at faldbyde og
^®lge 08ters, der har en mindre Diameter end 7 Centimeter. I
ndlagte Parker eller der, hvor kunstig 08tersformering foregaar, maa
det naturligvis veare Dyrkeren tilladt til hvilkensomhelst Tid saavel
at optage 0ster8 som at anvende de Inlsitrumenter, ban selv finder for-
godt til Udavelsen af sin Bedrift. ©sterskompagniet >Noige« bar

Digitized by VjOOQIC

have sin Opmfcrksomhed henvendt paa og stille sig saerlig for 0ie at
faa bevirket Udstedelse af Fredningslove for 0stersen paa vote Kyster ;
derved er allerede meget opnaaet til Osterskulturens Premme.

II.

Hvorvidt et FremgangsmaadeH red den i Udlandet drevne Bsters-
indnstri anvendelig paa vore Forholde?

Ostersindustrien i Udlandet finder hovedsagelig Sted paa den Straek-
ning af den af Havet overskyllede Kyst, der ligger tor ved Lavvand,
det, hvad vi paa vor Kyst vanlig kalder »FJ8Bren«; paa Grund af den
store Forskjel paa Vandets Heide ved Haivand og ved Lavvand, og
paa Grund af Lavlandenes ubetydelige Skraaning ud mod Havet, er
der i disse Lande betydelige Udstrsekninger , der kunne benyttes til
denne Indnstri. I vort Land er Porskjellen mellem den daglige Ebbe
og Flod liden, Kristianiafjorden nsesten umaBrkelig, i det vestlige og
nordlige Norge betydeligere — lige indtil 15 Fod — ; men da vort Land
er et Bjergland, skraaner sjelden eller aldrig Kysten saa svagt, saa at
dette Terrain faar nogen sterre Udstraekning, og om man end kunde
finde saadanne Lokaliteter, ere de uskikkede til ©stersindustrien, da vort
Lands haarde Vinter i Almindelighed vil tilintetgjere enhver Yngel,
der bar faestet sig mellem Flo og Fjsere. Medens man i de sydligere
Lande byppig finder naturlig Osters i Fjaeren, (Ostersen bar ingen Men
af, om den i nogen Tid ligger blottet for Vand), existerer den ikke,
ligesom den aldrig bar existeret i vort Land paa samme Maade. Naar
man bos os finder Ostersskaller , siddende fast ved Fjeldet i FjaBren
ligger Grunden deri, at Landet liar steget, siden Ostersen fees tede sig der.

FjsBren kan dog ogsaa hos os benyttes og da veesentlig som Op-
sflBtningslokalitet, naar den inddeemmes eller ndgraves til en Heide,
omtrent midt mellem Flo og Fjeere og forsynes med en Udlabsrende,
saa Bassinet under passende Temperatur ved Fjaere S0 kan temmes for
at rense Grande og Yngel og fjerae 0ster8fiender.

Nogen Ostersindustri drives i Udlandet i Poller, men uden Flo og
Fjflere ere de der ubrugelige; og for at de bos os skuUe tjene til Hen-
sigten, maa de i bvert Fald veere af en saadan Beskaffenhed, at de
miste Navnet af Poller, hvorom nedenfor mere.

Medens man i Frankrig og Amerika have Strsev og Meie med
Osierskulturen rigelig betalt, Iseste man i Host Indberetning fi-a England
saalydende: »08tersavlen paa Englands Sydkyst saavelsom i Mundingen
af de forskjellige Elve er falden saa tresteslas ud, at Kjendere ere komne
til den Overbevisning, at den aldrig vil komme til at lenne sig i Eng-
land; thi varme og lange Sommere ere her overhovedet sjeldne, og

Digitized by VjOOQIC

disse ere nadvendige for ©stersens Trivsel. Hertil kommer endnu den
Omstaendighed, at det selv under lykkeligere Vilkaar vilde falde saare
vanskeligt at optage Konkurrencen raed Frankrig og Amerika, der i
naturlig Henseende ere ganske anderledes begunstigede, og vel bar vidst
at udnytte disse Fordele.«

Skal man faeste nogen Lid til denne Indberetning, — den er i
Virkeligbeden paalidelig og rigtig, — maa man skreekkes tilbage for at
forsege paa at fremme 0stersIndustrIen i vort Land, der er endnu mere
udsat for et baardt og uvenllgt Klima end England, men den beviser
kun, at Ostersindustrien i England Hgesom bos os er umuHg i Pjaeren.
Osters bar trives ©g trives fremdeles orermaade godt ved vore Kyster
og have en Velsmag som faa andre Steder ; at man kan sige, at den
nu bolder paa at udda, grunder sig ei paa uvenligt Klima, men paa de
ovenfor naevnte Aarsager, og ville vi her gribe AnledniDg til at prise
det serede Osterskompagnies store Velgjeming, at det bar grebet kraftig
ind for at retablere en Industri, som — om den gribes rigtig an — vil
tunne skaffe vort Fsddreland tilbage en vigtig Emseringskilde, der visselig
vil baere sine rige Frugter, skaffe mange af vore Landsmaend Brad, vil
forbedre vort Lands akonomiske Evne, samt skaffe Selskabets Aktio-
naerer et rigeligt Udbytte.

Forsaavidt som Fjaeren hos os er ubrugbar til ©sterskulturen, kan
Premgangsmaaden ved Udlandets 0stersindustri ei benyttes bos os med
Udsigt til noget Held; men ved forstandigt Studium og tilberlig lagt-
tagen af vore Forholde, kan de af Udlandet vundne Erfaringer, Park-
laegningsmethoder, Fedningsmaader, Fangstapparater, Yngelfangere, Pak-
^ing 0. 8. v., komme os til megen Nytte, naar de blive benyttede med
Kritik; og maa man ei reeddes tilbage, fordi saamange Forseg efter
udenlandsk Menster ere slaaede feil, — anvendte med Kritik og praktisk
Skjen, ville de altid vaBre os til Nytte, et lysende Forbillede.

Den 0stersdyrker, der i vort Land taenker paa at faa istand en
Qstersindustri uden ihaordigt Studium af Udlandets Verker om denne
Materie, vil berede sig mange Skuffelser, mange pekuniaere Tab, som
kunde vaeret undgaaede. Men — som sagt — der maa studeres med
godt Kjendskab til vore egne Forholde, med Kritik og med praktisk Skjen.

IIL

Paa hvilken Maade skal en for Landet gavnlig Bstersindustri

lennende knnne drives hos os?

Det maa ei alene vaere ©sterskompagniet >Norgei9« faadrelands-
^]®riige Straeben at tiaede passivt ind ved at faa istand Regler for
l^angst og Fredning af 0sters, — skjent allerede herved meget vil
vaere opnaaet, — men Selskabet bar ogsaa optraede handlende ved

Digitized by VjOOQIC

1) at faa istandbragt et virksomt Opsyn til Haandhaevelse af Fred-
ningslovene og Forhindren af ulovligt Fiske, samt at skaffekyndig
Ledelse i denne Industri;

2) at faa besat Norges naturlige Banker, der ei ere gjort umulige ved
Benyttelse af Skraben og ved Tilstedevserelsen af overlegent
Antal 0stersfiender, med unge, friske, rensede, levedygtige 0sters,
samt at mangfoldiggjere disse 0sters med kunstig Formering;

3) selv at fange og seelge den 0ster8, der som Salgsvare er fordelagtig
at afhsende.

0stersen er efter vore Love G-rundeierens Eiendom og kan ei
— uden Eierens Tilladelse — fiskes; det bedste Middel til Haand-
heevelsen af Fredningslovene vil vsere at bibringe Grundeieren Bevidst-
heden om, hvilken Vserdi ban eier ved sin heldige Lokalitet for 0stersavl.
Det er vistnok derfor overmaade rigtigt af Selskabet at skafife sig Dis-
positionsret over saamange Grunde som muligt, saafremt tillige Grund-
eieren gJOTes til Interessent i Selskabet; ban vil, saasnart ban faar
0inene op — der kan gaa mange Aar ben endnu — , vasre den bedste
Vogter for sine egne Interesser og derved ogsaa for Selskabets, dets
bedste Politi baade i Byerne og paa Landet, der naturligvis vil veere til
Hjaelp til Haandbaevelse af Fredningslovene; — det vil i Almindeligbed
vaere overmaade let at kunne sjeldne ennaturlig0stersfra enkultiveret;
naar Selkabet bar naaet det Maal at faa under sig alle Landets Grunde,
vil KontroUen vgere let. De af Selskabet ansatte Funktionaerer ville
ogsaa kunne bave Oversigt over de Selskabet underlagte Grunde, og
maa bave Forpligtelse paa sig til at paatale Brud paa Fredningslove
og Eiendomsretten. Vi tro, at vort Land for det ferste ber inddeles i
5 forskjellige Distrikter for 0stersavl: Kiistianiafjorden, Kristiansand,
Bergen, Molde og Nordland. For hver af disse Distrikter ansaettes en
Formand, der farer Opsynet med og leder Arbeideme inden Distriktet.
Til Kontrol, Belaerelse og Veiledning for disse Formsend anssetter Sel-
skabet en teknisk uddannet, praktisk dygtig Inspektar* d©r fra farst af
underviser, oplserer og leder FormsBudene samt beordrer Arbeidets
Drift paa de forskjellige Banker og Formeringsetablissementer ; over
disse optager ban Kart og lader foretage Observationer af Strammens
Hastighed og Retning, Vandets Saltgehalt og Temperatur til de for-
skjellige Tider, nadvendige Tegninger, kort alt, der kan have Ind-
flydelse paa 0stersinduBtrien. Denne Funktionaer bar ei bave med
Selskabets Kontorforretninger at gjere, da ban til alle Tider vil blive
fuldt optagen. Nadvendigheden af en saadan Inspektar vil snart blive
erkjendt, og tvivler man ikke om, at Staten inden kortere Tid her vil
treede stattende til for denne landsvigtige Sag.

Digitized by VjOOQIC

At faa besat Landets passende Lokaliteter med levedy^jiig 0sters
til Pormering og Retablering af 08tersbanker, bliver nu det vigtigste
SpOTgsmaal at lose. At hente til dette 0iemed fuldvoxen 0sters
fra andre Lande, vil ei v8Bre tilraadeligt, issBrdeleshed dersom det
skulde vsere fra sydligere liggende Have; de fleste af disse ville
med Tiden udde; paa Grand af deres Forandring afKlimat i en moden
Alder, vil de aldrig rigtig kunne trives og saaledes ei heller formere
sig; dette bar vist sig ved Erfaring, og Erfaring bar ligeledes godt-
gjort, at 0stersen ei skal flyttes langt fra sit Opboldssted, om man venter
ved den at faa frem en firodigSeBd til 0ster8formering; Fors0g bar vist
OS, og vi vover at paastaa, at endog ikkeenhver nor8k0ster8 vil kunne
trives paa bvert estersproducerende Sted i Landet, om den end over-
flyttes med den allersterste Forsigtighed. Spergsmaalet cm der inden
de Distrikter, hvor den samme 0sters vil kunne trives, ber etableres
Formeringsapparater paa fserre Lokaliteter eller paa de forskjellige
Banker, tro vi bestemt at ville afgjere til Pordel for faerre Etablisse-
menter inden samme Distrikt, saaledes at en paalidelig Formand kan
vaere tilstrsekkelig til .at foretage og fere Opsynet med de forskjellige
Arbeider inden dette Distrikt, men ber disse ei veere saa langt §eraede
fra Bankerne, at de unge 0sters ikke kunne feres did i fuldsteendig frisk
og ubeskadiget Tilstand.

Da man ei i alle Dele kan benytte Udkndets Forbillede, maa vi
heri sasrskilt bebandle

1) Formeringsetablissementerae .

2) Pormeringsmaaden.

3) Nedlaegning af Moderesters.

4) Yngelfangere.

5) Optagning af 0sters.

6) 0stersfienderne .

1. Formeringsetablissenienter.

Som de bedste Formeringsetablissementer er man gjerne bleven
staaende ved Pollerne, men de ere i flere Tilfaelde uskikkede til dette
0iemed, idet de fordetmeste mangle den til 0stersdyrkningen saa ned-
vendige Strem og Vandskifte, og hyppig det fra PoUeraes Nedslags-
distrikt ofte isnende Vandtilleb virker forstyrrende paa PoUeraes Tem-
peratnrforholde ; endelig ere dei Almindelighed for dybe og fulde af Mudder.

Porat Pollerne skulle kunne vsere anvendelige, maa deres Udleb
v«re saa stort (dybt og bredt), at en stadig Streni og Vandskifte kan
etableres- de ber heller ikke indenfor Udlebet vsere saameget dybere

11*

Digitized by VjOOQIC

end dette, da det dybere Vand vil blive stillestaaende og saa salt, at
det bliver uanvendeligt til 0sterstdyrkmng. Strem maa til forat bevare
Moderasters; Fangstredskaber og Yngel for Mudder og Slim, til at
fremskaffe det 08tersens Velbefindende, der er n0dvendigt for at faa den til
at gyde; Vandskifte er nadvendigt forat' kunne forsyne 0stersen med
Vand af den Beskafifenhed , at den derfra kan hente sin Nsering til
egen Fade og til Dannelse af den nadvendige Skaltykkelse; er Basinet
fuldstaBndig lukket, vil det vaore uskikket af Mangel paa Naering.

Under Snesmeltningen paa de heie Fjelde i Juli, ligeud i August
Maaned, da Grydningen foregaar, strammer iskoldt Vand ned og virker
aldeles edelaeggende for den spaede Yngel, der ikke taaler en saadan
Kulde i Modssetning til den enorme Hede, der udvikler sig fra de op-
varmede Fjeldsider. Yngelen trives bedst i samme Temperatur som
Moderen og maa man fremfor alt S0ge at undgaa pludselige Tempe-
raturforandringer.

Ostraviktjernet mangier Strmn og Vandskifte, ligesom dets Tem-

peraturforholde ofte er uheldige. Den fra det kommende Yngel bar i

Almindelighed vaeret for svag til at kunne trives og deres Skaltykkelse

saa ubetydelig, at den bar vseret utilstraekkelig til Flytning. Efter vor

Formening kan i det ei etableres nogen 0stersindustri med Haab om Held.

Eidspollen — som vi imidlertid ikke bar seet — beskrives i Mor-

genbladet for 14de Januar d. A. som et 1000 Meter langt, med grundt

og smalt TJdleb indelukket Basin. Efter at have fortalt, at der i

Ostraviktjernet i 1883 var dad en hel Del Yngel (alt?) af Mangel paa

tilstrgekkeligt Saltvandstilleb fra Havet (hvilket vi meget gjeme tro),

paastaaes der umiddelbart ovenpaa, at EidspoUens smale og grunde Ud-

I0!) skal lukkes ved en Sluse, da Aarets TJndersagelser bar konstateret

dette som en Nadvendighed for en god og talrig Yngelfangst; se her

den Mangel paa Logik og den Upraktiskbed , der bereder saa mange

Skulfelser I Det ene B-aisonnement slaar det andet ihjel. Fremdeles for-

taelles der, »at denne Pol er oversaaet med Stamasters, som man kan

se glitre i Vandet, naar man stiger op paa de omkring Basinet lig-

gende baie Fjelde « ; vi ere saa dristige at paastaa, at ligesom det ovor-

alt ellers er i Naturen, at Dyrene antage Farve som sine Omgivelser

for at undgaa Fienders OpmaBrksombed , saaledes er det ogsaa med

0stersen; vi bave maattet se skarpt efter for at finde levende 0sters,

der er saa lig Bunden og de omgivende Stene, at vi ofte bar taget

feil af en 0sters og en Sten, og skjant vi bar optaget Tusinder paa

, Tusinder af levende 08ters , bar vi aldrig seet nogen glitre. Og naar

, der i samme Art^kel videre fortsplles som Bevis for TiLstedevaerelse af

,3t^n^|3aters alene, deres synbjare Glitren fra Fjeldene omkring, tillade

vi OS at tro, at det er aabnede 0stersskal, uddade 0sters fra en Tid,

Digitized by VjOOQIC

da 0stersen trivedes der ved et dybere og bredere Udl0b, der nu ved
Landets Stigen er bleven for lidet til 0stersens Trivsel. Og saa skal
Udlebet staenges med en Sluse ! I

Landgangen er af en ganske anden Beskaffenhed, den er fortrinlig
til 08tersavl; den bar god Str^m, stadigt Vandskifte, beldige Tempera-
turforhold og en god Bund, idet Distriktet er kalkholdigt og derved
skaffer 08tersen foraget Naering, Trivsel og Velsmag.

Vanskeligheden i at finde passende Lokaliteter for Formerings-
etablissementer bestaar i at finde Pladse med passende Grund, heist
kalkholdig Sten, Sand eller Singel, dernaBst passende Strem, Vandskifte
og Temperaturforhold. Strammen maa, som ovenfor sagt, ei vsBre for
svag, vasre tiletraekkelig til at bringe med sig det Mudder og Slim, der
vel laegge sig paa Moderasters, Yngel og Fangstredskaber, men ei
heller vsere saa steerk, at Yngelen ei faar Anledning til at feeste sig,
eller at Moderastersen ei faar ligge stat og stille. Ved staerk Stram ;
kan den nedlagte Moderesters, der ei er faBstet til nogen Klippe eller
Sten, eller ei er omhyggelig nedtrykket i grov Sand eller Singel, let
komme til at vendes, hvorved den bliver til Aadsel, til Buin for
Banken. De af os inventerede Stramfangere vil dog kunne optage
0sters i staerk Strem, det boldigste Sted for 0stersens Trivsel. Vand-
skiftet er i aabent Vand afhaengig af Strammen; jo staerkere Stram jo
heldigere Vandskifte. Man maa undgaa at udsaette 0stersyngelen saavel
for isnende Vand som for staerk Hede, foraarsaget enten ved Omgivel-
seme eller ved for grundt stillestaaende Vand. Tilleb af ferskt Vand
har sin store Betydning for saadanne Lokaliteter; 0stersen trives vel i
XaBrheden af ferskt Vands Udleb i Havet, og det ferske Vand gjer sin
store Nytte i Yngletiden, idet det — som det lettere — flyder ovenpaa,
og, da Yngelen under sin Opstigning ei er saa let, at den kan traenge
ind i det ovenpaaflydende ferske Vand, saaledes tjener som Laag til
Beskyttelse mod de ovenfor omtalte Farer, der mader den i Vandskorpen.

De bedste Lokaliteter for Formeringsetablissementer bliver saaledes
Kyststraekninger eller Bugter med passende Ferskvandstillab naer selve
Havet, med passende Stram, Bund, Dybde og Temperaturforhold, og saa-
ledes beliggende, at de ei ere udsatte for den fra Havet kommende Segang.

n. Formeringsmethoden.

©stersformeringen foregaar paa naturlig Maade efter Udlandets
Exempel; nogen egentlig kunstig Formering er endnu ikke praktiseret
1 nogen sterre Maalestok. Denne naturlige . Formering foregaar paa
den Maade, at der over en Samling af friske gydedygtige 0sters laBgges

Digitized by VjOOQIC

Kedskaber (Yngelfangere), som den fra Moderen udslupne 0sters-
yngel, der ved sine Traade er i stadig Beveegelse, kan stede imod og
faeste sig til. Denne Yngel forbliver paa disse Redskaber indtil Skallet
bar faaet en saadan Tykkelse, at man — uden at ledere den — kan
stikke den af; naar den er afstukken, laegges de unge 0sters i samme
Lokalitet, under samme Temperaturforhold nogle Maaneder, indtil de
have overvundet de ved Afstikningen foraarsagede Smerter og Ulemper,
hvorefter de bortferes til gode Grrunde, hvor de laegges i Parker til
videre Vaext og til Fedning for endelig 3^4 Aar gamle at optages
til Salg.

Den egentlig kunstige Formering, der vides forsegt i Frankrige
og Amerika, hestaar deri, at man tager en gydefaerdig 0sters, der er
fyldt og opsvulmet af Yngel, klemmer paa dens Skal, bvorved befrugtet
Yngel vil stromme ud som en tynd melkeagtig Vaelling. Vi sagde
befrugtet Yngel ; 0stersen er nemlig Hennafrodit, og Befrugtningen samt
Fosterudviklingen foregaar inde i selve Skallet. Ved kunstig Forme-
ring kan saaledes ikke nogen Krydsning af de forskjellige Arter, eller
nogen Forbedring af Arten finde Sted. En saadan Forbedring af Arten
kan alene tilveiebringes ved at henlsegge den unge 0sters paa fede
Grunde og med Omgivelser og Livsforhold, der ved Praxis bar vist sig
gunstige for 08tersens Vaext og Velsmag. Den kunstige Formering har
ei endnu vist nogen praktisk Nytte. Man kalder i Almindelighed den
ferst beskrevne naturlige Formeringsmetbode « kunstig 0stersavl>, der
kun forsaavidt er kunstig, som man samler Yngelen paa Gjenstande,
der ei i Almindelighed findes i Havet.

III. Nedlsegning af Moderesters.

Naar man kunde undgaa Nedlsegning af Moderesters paa for dem
fremmede Steder, bliver det altid at foretrsekke og bar man ferst og
fremst eftersege passende naturlige Formeringsetablissementer, der vist-
nok ville kunne findes paa de til Selskabets Disposition stillede Grunde,
rene, friske Grunde, besat med Moderesters, der aarligaars gyde. En
saadan naturlig Gydningsgrund bliver altid at foretreekke, da man der-
ved undgaar at befatte sig med den vanskelige Flytning af fuldvoxen
gydedygtig 0sters; ferst skal nemlig 0stersen lesrives — ofte med 0x
— fra sit tilvante Leie, bvorved den ofte vil blive lederet og vil hen-
sygne af den ved Bruddet fremkaldte Sygdom, demaest er Trahsporten,
om den er aldrig saa kort eller foretages med den sterste Forsigtighed,
altid forbunden med en for Moderestersen uvant Tilvaereise, der kan
gjere den uskikket til fremtidig Gydning, i ethvert Tilfaelde til Gyd-

Digitized by VjOOQIC

ning i det farrste Aar; endelig kan man ikke altid forskaffe Moder-
estersen Ijokaliteter af samme Beskaffenhed som de medfedte, idet
Gnind, Strain og Saltgehalten i Vandet vil vaBre anderledes end paa
det oprindelige Sted, altsammen tilstreekkelige Grunde til at Ostersen
ei vil trives og gyde. Flytning af 08ters bar altid foretages i dens
Ungdom ; den vil da lettere vaenne sig til sit nye Opholdssted, saa den
kan komme til at trives der og gyde, naar den bar opnaaetAlderen dertil.
'Kmd. naar man ei bar saadanne naturlige Gydepladse til sin Dis-
position, maa man sage et kunstigt Formeringsetablissement, og det
ferste, man da bar at gjare, er at rense Bunden og gjare den skikket
til Nedlaegning af Moderasters og til Opstilling af Fangstredskaber.
Dette kan foregaa dels med, dels uden Dykker; i etbvert Fald maa
man anbefale, at en Dykker gaar ned og efterser, om det udfarte
Arbeide i alle Dele er lykkedes, noget, der vanskelig lader sig kon-
troUere med Vandkikkert fra Overfladen. Uden Dykker kan NedlsBg-
ningen af Moderasters foregaa paa et med Bund forsynet Bret af
75 Centimeters Bredde og Lsengde samt med 5 Centimeter bai Kant ; det

F^^ 0m 4^ <^ ^' <@^ ^M

ii«iiiiininiiiiiiiiir.w^^^^^^^ ...iir niiiiMTii' 'ir-

daBkkes til Halvdelen med Sand og Singel for at Moderastersen skal
kunne faa et stat og sikkert Leie. Moderasterserne, der maa vaere ud-
valgte og friske, optages forsigtig af Dykker, renses ombyggelig for
alle Parasitter, som bave f sestet sig paa dem, trykkes ned i Singelen

Digitized by VjOOQIC

saa de kunne Hgge fast og roligt og selv &le sig tryg og sta i sit
Leie, uden hvilket de aldrig ville gyde. Et saadant Bret belaegges
saa taet som muHgt med fuldvoxne 08ters. Brettet er i alle 4 Hjerner
forsynet med Lekker med Stropper, der lebe sammen i Midten i en
Ring, til hvilken man faester Ophalingsstroppen eller Yngelsamlere.

Nedtegningen af Moderesters foregaar fra Midten afOktober Maaned
udover; nden at de have faaet ligge i 6 §i 8 Maaneder paa samme
Lokalitet og der befundet sig vel, ville de i Almindelighed ikk« gyde
til nsBsto Gydetid. Far Gydetiden, i Juni eller Begyndelsen af Juli
Maaned, maa Bretterne ophales og eftersees; findes der paa dem nogen
dad eller sygeligt udseende 0sters, ^ernes den, Osterserne stattes, om
nadvendigt, med lidt Singel og Bretterne nedfii-es med Yngelfangere,
der paahseftes over Bretterne i Ringen.

Benyttes ikke Bretterne, anvendes Dykker, og 0stersen bar da
paa Gydepladsen Isegges taet ved hinanden i mindre Ansamlinger paa
de Steder paa Bunden, der ere bekvemmest for 0stersens Leie og til
Anbringelse af Yngellangere.

At udkaste 0sters en masse maa paa det bestemteste fraraades;
om end 0sters8kallet efter sin Bygning skulde falde paa den rette Side,
naar den udslippes i Vandet, bliver dette ei altid Tilfseldet ; dette er
Theori, ikke Praxis; af Strammen kan Moderastersen lettest vendes i
det 0ieblik, den naar Bunden, og en 0sters, der er kommen paa feil-
agtig Side, vil snart da, og gjare den udkastede 0sters til en Madding
til Vsext for Ukrud istedetfor et Bed til Formering af aedel Frugt.
Denne foraeldede Maade at formere paa, der saamange Hundrede Gange
er mislykket i vort Land, er mere til 0sterskulturens Ruin, end til
dens Fremgang.

Moderasterseme maa vsere alede ikke langt fra det Sted, hvor de
nedlsBgges, i ethvert Fald aldeles friske, hele og velrensede; at flytte
0sters fra langtbortliggende Steder vil i Almindelighed mislykkes; de
ville ikke gyde, da de ere uvante til det nye Steds Forhold. Onskes
en fremmed Sort 08ters overfart, bar det forsages i en ung Alder og
i sseregne Etablissementer ; i Almindelighed vil Overflyttelse fra et
mildere Klima til et koldere mislykkes; derimod faar gjerne den mod-
satte Flytning fra en koldere til en varmere Lokalitet et heldigt Udfald.
Vor 0sters er i Almindelighed af en saadanr Starrelse og Velsmag, at
vi ei traenger Indfarsel af udenlandsk 0sters, saafremt Forbruget kan
tilfredsstilles.

Digitized by VjOOQIC

IV. YBgclfangerc.

De forskjellige Yngelfangere, der ere saa vidtleftig beskreyne i
Udlandets Yaerker, og som i Almindeligbed ere anvendelige hos os,
tror man ei her at burde gjentage, uden forsaavidt de have ved Praxis
yifit sig velskikkede ho8 os, eller vi have foretaget nogen Forandring
ved dem.

Det er den praktiske Ostersdyrker om at gjare at udsaette sine
Fangstredskaber saa kort fer Gydetiden som muligt, heller noget sent
end for tidligt; thi den ferste Betingelse forat Yngelen skal kunne
iacste sig er, at Fangstredskabeme ere fuldsta)ndig rene, frie for Madder
og Slim; og kunne de — som de i Almindelighed kan — udssettes
eiterat den af Fraktikere benesynte <gro i Yandet* er forbi, er det
det bedste.

Yngelfangere kunne veere af forskjellig Art og af forskjelligt Mate-
riale. De kunne enten ysere faste eller bevaBgelige (Sti^evnBangere) og
kunne forarbeides af Tree, Sten eller Metal. Tree kan benyttes, naar
Stremmen er staerk, saa staerk, at Grensken (Groen) ei lettelig faar
Overhaand; Gr^nsken er tilbeieligere til at £aBste sig yed Tree end yed
Sten og Metal. Ved sagte Strem maa det absolut fraraades ; da benyttes
enten Tagsten, Tallerkener, Stenheller eller Metaldug. Da Ostersen
snart vil faBste sig saa inderligt til Fangstredskabeme, at de ikke ville
kunne skilles fra dem uden enten ved 0delaBggelse af 0stersen eller
Fangeren, ber Samlerne oyerstryges efter Kemerer med en Blanding
af 1 Del hydraulisk Kalk, 4 Dele ferskt Vand og 1 Del utrevlet Blod,
en Blanding, som ogsaa vi have fundet praktisk.

Enhver Samler maa befsestes i Bunden, enten staaende paa et eller
andet Slags Fadder, om man onsker dem faste, eller forankrede ved
Stene eller Bolte, om de enskes bevsBgelige, for altid at vende sig efter
Strammen. At befaeste dem til Gjenstande i Vandets Overflade, sam-
menkoblede Baier eller deslige, har kun vaeret anvendt for 1800 Aar
siden i Fusaro, men ogsaa der kun delvis, idet de udspaBndte Touge,
tvori Fangstredskabeme hang, vare faestede til i Buniden nedrammede
Paele, fremdeles af endel exentriske Engelskmaend, der ei har villet
felge Franskmaendenes Exempel, og endelig af nogle 0stersformerere
1 vort Land. Ved den mindste Bevaegelse i Vandets Overflade, for-
aarsaget ved Vind, Stram eller Belgegang, fremkommer Stramning og
%k i Samleren, hvorved den Yngel, som er i Begreb med eller nylig
W f sestet sig, ristes af og f alder — enten i Strub en paa en afOstersens
■blender eller i Mudderet, enhver 0stersyngels sikre Gray,

Det har altid vist sig, at den meste Yngel har fasstet sig paa Sam-
lerens undre Side, altsaa under Yngelens Opgang; fra den Tid af ind-

Digitized by VjOOQIC

til det erhvervede Skal lader den synke enten for at trseflPe Samlerens
Overflade, hvilket sjelden liaBnder, eller for at naa Bunden, der i de
sjeldneste Tilfselde er skikket til at modtage den, er Yngelen udsat
for saa mange Piender og saa mange Eventualiteter, at det er meget
naturligt, at man ei finder flere ovenpaa Samleme. Saasnart Gyd-
ningen foregaar, kommer strax en Mangfoldighed af Piske og Myriader
af Aat, som lukrerer i den enorme Yngelmasse, 0stersen udsender ; saa
kommer Yngelen op mod Havets Overflade, hvor tillige Belgegang,
den forskjellige Temperatur, Isvand og Solstik edelaegger umaadelige
Masser; fremdeles forfulgt af utallige Fiender naar et overmaade lidet
Ant^l en Bund, en passende Gjenstand, hvortil de kunne fasste sig.
Yngelfangerne bar derfor vsere konstruerede til at modtage Yngelen
under dens Opgang, hvorved den ei bliver udsat for en forandret Tem-
peratur og er bedst beskyttet mod Fienderne.

Den heldigste Form for Samlere bar til alle Tider vist sig at vaere den
afrundede konkave, x^^^*^^^^''^^ baade fordi den opfenger mest og lettest
under Yngelens Op- gang og beskytter bedst mod Fiender.

Yngelfangerne bat ligge over Moderostersen i en Afstand af 20 til
50 Centimeter eller noget mere; jo staerkere Stram, des nsermere
Moderen, — ved mindre Strom kunne de stilles Isengere ifra.

Ihvorvel Fachiner til enkelte Tider og under gunstige Omstsen-
digheder bar vist sig beldige, ere deres Anvendelse som almindelige
Fachiner, under vore Forholde sjelden at anbefale, idet man dog vel
kan tilraade deres Benyttelse under Samletage af Trse, om saadanne
— trods deres Kostbarhed under vore Forholde — enskes benyttede;
dette bliver dog mere sammenbundne Riskviste end egentlige Fachiner.
Altid bar Fachinerne vaere afbarkede. Da der til Samletage af Trae
altid maa benyttes Dykker og Materialet er vanskeligt at manevrere i
Vand og Konstruktionen noget kompliceret, vil de vanskelig faa nogen
starre Anvendelse hos os.

Samletage af Sten ere
langt mere at anbefale,
da Materialet er let at
haandtere under Vand
og ei er kompliceret og
er let at sammenstille
og adskille. Hertil be-
nytter man bedst runde
Manepander, der laegges
i 2 eller 3 Rader oven-
paa hinanden, krydsvis
med den hule Flade ned, enten hvilende paa et Stativ eller paa
omvendte Manepander.

Digitized by VjOOQIC

Bedre end disse ere igjen Tallerkener eller Fade; thi de have den
fordelagtigste Form — den konkave — til alle Kanter; de hvile ogsaa

paa et Stativ eller paa Menepander. Saavel til NedlaBgning som Op-
tagning af disse Fangstredskaber anvendes Dykker.

Disse faste Yngelsamlere overgaaes dog af den sidste Form, an-
vendt bevaegelig, saa den altid vender den hule Side mod Stremmen.
Dette Instrument, Paraplyen, ser ud som en udspeendt Paraply, er
faestet over et Samlebret eller over en Samling af Osters med den

nederste Ende af Skaftet, hvor den med en Hvirvel og Krog er faestet
til Ringen eller Forankringen ; paa Skaftet er anbragt en Korkeplade,
hvis Sterrelse afhaenger af Paraply ens Diameter og Materiel og som
tjener til at holde Paraplyen i opreist Stilling. Til denne Korkeplade

Digitized by VjOOQIC

er fsBstet Sprosser af Spanskrar, der, for at Paraplyen under Strem
skal bibeholde sin konkave Form, ere forbundne med hinanden med
galvaniseret Jerntraad; dette Gittervserk er enten overtrukket med
Messingdug eller indflettet og indvsevet med Kviste eller Espartograes.
Skaftet er en galvaniseret Jerntraad, paa begge Ender forsynet med
Kroge eller Ringe til at sammenkoble den med andre Fangstindret-
ninger eller Ophalingstouget. Idet Yngelen udslippes fra Moderen,
flyder den opover, men falger samtidig med Stremmen. Medens ved
faste Fangere 0stersyngelen paa Grund af den velgjerende Stram
hyppig vil blive fart bort fra de faste Fangstredskaber, vil Yngelen
ved Anvendelse af dette bevaegelige Instrument blive fart lige paa
Samleren, og vil der faa Anledning til at faeste sig; for at mangfoldig-
gjere de indvendige Flader til Faesteplader anvendes det indvaevede
Espartogrffis saaledes indflettet, at en Mangfoldigbed af Kviste stikker
ud fra GittervaDrket paa den indvendige Flade.

Ena nden bevaegelig Samler er »Pindsvinet« (seefterfalgendeFigurer).
Skaftet bestaar af galvaniseret Jerntraad, viiret og samtidig belagt med

»Pind8vinet« (seet fra Siden).

EspartograBS ligesom en Piberenser med Bust ; de bave en Diameter fra
50 Centimeter til en 1 Meter. De benyttes sjelden alene men heist i
Forbindelse med Paraplyen, hvorfor det ogsaa bar samme Sort Sam-
menkoblingsmidler som disse. Naar de benyttes sammen med Para-
plyen, bar denne bave saameget starre Diameter end Pindsvinet, at
den Yngel, som ei faester sig ved Pindsvinet, stader an mod Para-
plyen, omtrent 50 Centimeter. Disse Apparater ville kunne leveres
for omkring 4 Kroner pr. Par (en Paraply og et Pindsvin).

Digitized by VjOOQIC

Et andet Instrument, der ogsaa kan benyttes som fast er >Kraake-
boUenc. Den bar ogsaa Paraplyform, men hver af Stsengerne
(Sprosserne) bestaar af galvaniseret Jerntraad, sammenvirret ogindflettet

■ ^iiii^. ■

Seet ovenfra.

med Piasava eller EspartogfoDs. Sta)ngerne ere sammenbundne med
hinanden ved galvaniseret Jerntraad, for at forskaffe den Klokke ellei'
Paraplyformen, og maa Stacngerne staa saa tfet sammen, at hver Stangs

Bust stikker ind i den nsermestes. Benyttes de som faste Samlere,
testes til hver af Stsengernes Ender Forankringen til at holde dem til
^mauden, og ovenover en Ring til at heise den op. Som bevaegelige
lorsynes de med samme Sammenkoblingsapparater som de ovenfor
beskrevne Stremfangere, og som flydende Middel anvendes paa denne

Digitized by VjOOQIC

som paaPiudsvinetovenover befaestede Korkeplader, naar de ei benyttes
sammen med Paraplyen og denne i sig bar passende Baerekraft.

— heist ber soge at fange Yngelen

Da man — som ovenfor berart
paa saadanne Lokaliteter,
hvor gydedygtig Osters
findes, staar det tilbage
at indrette Fangstredska-
berne for en af 08tersens
Yndlingslokaliteter , en
brat, ofte udoverheldende
Fjeldside. Fangstappa-
raterae maa her forandre
Stilling, idet de nemlig
ei kan stilles over 0ster-
sen, men udenfor eller
tilsiden, eftersom Strem-
men vil fere Yngelen
med sig.

Til Opnaaelsen af denne
Hensigt udspender man g
Traade af galvaniseret &
Jerntraad A, der i den g
forenskede Retning er g
forankret i nedsajnkede
SteneB og heeftede over
Vandskorpen i Land C.
Paa disse Traade ned-
saenkes sammenhseftede
Tagsten — overtrukket
efter Kemerers System —
saaledes af de danne et
fuldstsendigt Samletag
over den paa Bunden
og den paa Fjeldsiden
fastsiddende 08ters.

Efter » Astrasysteraet «
ere disse ovenfor med A
betegnede forankrede
Traade indvsevede lige-

somStaBngeme i KraakeboUen med Piasava, Espartograes eller afbarkede
Lavtraekviste. Alt dette kan uferes uden Dykker. (Se Plancherne).

Digitized by VjOOQIC

Disse sidste beskrevne Apparater, >Astrasystemet< bar mange og
store Fordele fremfor de ferst beskrevne: De vende sig altid efter
Strammen med den konkave Side mod den, hvorved de optage den

Seet ovenfra.

meste Yngel; de skifter Plads, eftersora Streraraen vender sig, uden
Sted eller Ryk, bvorved Yngelen kan afrystes: de kunne optages,
eftersees og rengjeres, adskilles og atter sammenfeies, uden Hjeelp af

Digitized by VjOOQIC

Dykker; naar forskjellige af disse Strmnfangere sammenkobles til en
sammenhfiBngende Kjeede, og der findes baade Over- og Understrom,
der gaa i forskjellige Retniiiger, vil de endog da vende sig efter den;
fremdeles er de de sikreste mod Fienderne, idet disse Dyr have
yanskeligt for at trseDge ind i dem; navnlig vil ikke Korskrabben, der

-,*- — ^1

Nl^fM

MMM

^^M

(j M\ i^^=^

^^^-<

er en af de farligste, faa Anledning til at faeste sig ved dem, endeligt
er de at anbefale ved sin Prisbillighed og lette Transport.

Dybden for Fangstapparaternes Anbriugelse er afbsengig af Stram
og Belgeslag, idet baade for stserk og for svag Strom er lige skadelig,
og tnaa de paa ingen Maade vsere udsat for Belgeslagene, der snart

Digitized by VjOOQIC

yil adeleegge hele Indretningen. Man bar vselge et Sted, hvor de
kunne anbringes mellem 4 k 6 Meter under Vandskorpen, thi der er
lettest at arbeide, og man har Anledning til under gunstige OmstsBndig-
heder, fra Vandskorpen i klart Vand og stille Se at kunne udfare
mange Arbeider, der ellers maa udferes af Dykker.

V. Optagning af 0sters.

Alle benyttede Sanilere fra sidste Gydetid optages og ^ernes
fra Moderestersen i Mai og Juni Maaned og anbringes paa et Sted til
Yngelens videre- Vaext for at kunne give Plads for nye Yngelfangere.
De ferste Yngelfangere rengjeres omhyggelig for Slim og Smuds og
fremmede Legemer, som Fiender, Sjaeldyr og andre, og bortbringes til
en Opdra^tningspark, hror de forblive liggende og Yngelen altsaa paa
den Plads paa Fangstapparatet, hvortil de oprindelig have feBstet sig,
indtil de have naaet en saadan Sterrelse, at de kunne afstikkes fra
Samlerne, efter 15 & 18 Maaneders Forleb i vort Klima, altsaa i Be-
gyndelsen af det derpaa felgende Aar. Middeltiden for Gydningen i
vort Land er sidste Halvdel af August Maaned, og da man ved Ar-
beidet med Afstikningen ei maa udssBtte 0stersyngelen for Frost eller
for Yoldsom Temperaturforandring, vil den i Regelen kunne paabegyndes
i folgende Aars April Maaned, altsaa naar de ere 20 Maaneder gamle.
Den opstukne 0stersyngel IsBgges fremdeles i OpdrsDtningsparken, indtil
den har overvundet de ved Afstikningen foraarsagede Smerter og
Ulemper, omtrent 4 Maaneder; 2 Aar gammel feres den hen og ned-
tegges af Dykker paa de Steder, hvor man vil etablere 0stersbanker,
eller hvor man vil have dem udlagt til Fedning for Exempel i Fjaeren
som ovenfor antaget, indtil de have naaet en passende Sterrelse til

g) hos OS i Almindelighed omtrent 4 Aar gammel.
Optagning af Osters til Salg maa alene — uden i Fjserebasinerne —

gaa med Dykker, thi i de udlagte Parker ligger 0stersen saa teet,
at denne Optagningsmethode absolut er den billigste, foruden at
Dykeren kan udvaelge de, der ere passende til Moderesters, bortfjemo
<ie, der ere syge, befri dem, der ere angrebne af Fiender, samt
inedtage og tilintetgjere de Fiender, der ere synlige.

VI. Ostersflendeme.

Fiendeme — ja her kommer et Onde, som man — under vore
Porholde — omtrent staat hjaelpeles ligeoverfor. Ihvorvel en Dykker
kan edelsBgge mange under sine Inspektioner og Arbeider, er dette dog
tun en ubetydelig Brekdel af den Mangfoldighed, som bliver igjen.
Medens man i Udlandet i Fja9ren har den bedste Anledning til at
foretage Rengjeringsarbeider og fjpmp fraParkeme de utallige Fiender,

Digitized by VjOOQIC

som altid vil samle sig i SsBrdeleshed der, hvor de unge 0sters har
sin Plads, — disses Skal er nemlig lettere at .knuse og lettere at
gjennembore, — staar man her ligeoverfor et Onde, som det er
vanskeligt at finde et Botemiddel mod. — Man har Anledning til at
:5erne disse Fiender, naar Yngelfangerne optages for at bringe dem til
Opdraetningsparken, naar de afstikkes og naar de atter optages for at
udlsBgges i Parker eller Banker, ved 2 Aarsalderen. Efter den Tid
bliver den unge ©sters ei *i den Grad hjemsagt af Fiender, idet de
have erholdt i sit tykke Skal sit gode og eneste Forsvar ; men i Tiden
mellem de ovennsevnte Tider, da 08tersen kan oversees og renses,
bliver Parkeme herjet umaadeligt. De veerste Fiender (se Planchen)
ere Fiske, Krabber, Hummer, Korskrabber, Sastjerner, Perleorme,
Rermuslinger, Svampe, borende Snegle samt en Orm, Forfatteren heraf
ei har kunnet faa Navn paa, men bar truflfet flere Gauge paa Vest-
landet og i Nordland, tynd som en Metmark og af en Lsengde, naar
den udstrsekkes, indtil 5 Meter. AUe disse Dyr og deres Levevis maa
det vaere 0stersdyrkerens Sag at kjende, at han kan opfinde de bedste
Midler til at adelsegge dem eller hindre deres Herjinger. Under den
ovenbeskrievne Fremgangsmaade kjende vi intet andet Middel end
Rengjering og samtidig Fjernelse afFiendeme. En frodig, kraftig med
godt Skal forsynet Aftom er det bedste VaBrn mod. dem.

Da man hos os til Ostersindustrien ei kan benytte Fjaeren, men
istedet maa benytte iallefald delvis den kostbare Dykkerhjaelp, og da
man hos os er mere udsat for ©stersfiendemes Herjing, vil 06ters-
industrien hos os ei vaere saa lenuende som i Udlandet, men dog altid
saa lannende, at den vil blive et af vore mest rentable Foretagender.
Paa denne Industri kan anvendes en stor Kapital, — jo sterre, jo
bedre — der fordeles og udny ttes paa 4 Arbeidsaar, hvorefter Kapitalen
atter vil blive fortjent i de efterfalgende fern Aar, hvorefter siden
sandsynligvis en Rente af mindst 25 % kan ventes, alt lavt beregnet
og Hensyn taget til uheldige Aar og tilstadende Uheld — alt forudsat
en praktisk og energisk Ledelse.

Da Forfatteren heraf i 1880 henvendte sig til de trende, som vi
kjendte som Skjennere og vel inde i 0stersdyrkningen, General Werge-
land, Professor Rasch og Fiskeriinspektar Hotting, om 0stersfredning,
det Fordeervelige ved 0stersskraben samt om Anvendelse af Dykker ved
0sterbformering, blev vi angaaende ©stersskraben madt af General

Digitized by VjOOQIC

Wergeland med den bestemte Udtalelse, at Skraben, saalangt fra at
vaBre skadelig, var yderst gavnlig, samt at ©stersdyrkning med Dykker
ei var at taenke paa. Imidlertid havde den sidste Ide vaagnet og
voxet sig stor hos denne Personlighed, hvorfor han i 1882 paa af andre
byggede Erfaringer skrev sin Brochure om denne Gjenstand, hvori
findes mange Guldkorn, om den ei i alle Dele slaar til. Trods Be-
kjendskab til Hr. Professor Rasch, viste han os ovennaade liden Fore-
kommenhed ligeoverfor de fremsatte Spergsmaal. Han vilde ei vgere
med at stette Forbudet mod Skraben, ligesom han ei vilde indremme
Dykkermethodens Berettigelse; bans eneste Haab stod til Ostraviktjsernet,
som han omtalte med en for en Videnskabsmand lidet hyggelig
Hemmeligholdelse, men dette bans Haab bar og maatte slaa Feil.
Hetting, der vistnok erklaerede sig ukjendt med Bedriften, laante os
viUigt og interesseret 0re og bar altid med Interesse forespurgt sig om
vore Ideers Fremme. Sagen er imidlertid i Lebet af disse 4 Aar
kommen i en anden Fase, er modnet og realisoret, og om vi end paa
Grrund af Omstaendighederne bar vaeret tvungen til at arbeide mere
mdirekte, synes Sagen at nserme sig sin Afslutning, der baade vil
blive til Velsignelse for vort Land og give os Tilfredsstillelsen af, at
denne af os i Decennier med Iver og Energi studerede, praktiserede
og oparbeidede Ide skal kunne se sin Lasning imede.

Per ardua ad astra.

13*

Digitized by VjOOQIC

»For Herreme

bar 0BterBbordet Priaen.*

Paludan Miiller.

Digitized by VjOOQIC

•-••• • •

Digitized by VjOOQIC

Wsterskompaguiet »Norge8< Reprsesentanlskab bar besluttet at ud*
saette til Konkurrance felgende Prisopgave:

> At give en, saavidt muligt paa egen Erfaring stattet, Fremstilliug
af Osterskulturen i Almindelighed og specielt en praktisk Veiledning
til at drive 0stersavl ved Norges Kyster.c

I Henhold hertil (illader jeg mig at fremkomme med en Beskrivelse
over 0sterskulturen i Almindelighed samt den Maade, hvorpaa jeg tror,
at Sagen praktisk b0r drives her i Landet. Dog er her ikke medtaget
en bel Del Smaadetailler, som det vilde blive for vidtleftigt at anfere,
og som tildels heller ikke paa Forhaand lader sig bestemme uden Hensyn
til den praktiske Erfaring, der efterhaanden vindes ved Bedriften, og
til de fbrskjellige Lokaliteters forskjellige Behov*

Inden jeg gaar over til Betragtningen af vor 0sterskultur, og hvad
dermed staai i Forbindelse, skal jeg tillade mig at paapege Grund-
traekkene i 08tersavlen paa flere udenlandske Felter. Denne Del af
min Afhandling maa omfatte 08terskultiiren i tilsammen 6 earopaeiske
Lande og Amerika. Da Sagen i disse Lande er langt fremme , medens
vi hos 08 endnu befinder os i en Begyndelsesperiode og have meget at
laere af Udlandet, kan denne Del af mit Arbeide forholdsvis ikke blive
saa ganske kortfattet (om end meget kort i Forhold til , hvad der kunde
skrives), medens jeg paa den anden Side bar S0gt at samle Interessen
ved det Fremmede paa Punkter, som efter mit Kjendskab til vore
hjemlige Forhold er af Interesse og praktisk Betydning for Behandlingen
af disse.

Til Fremstillingen af de udenlandske Forhold bar jeg navnlig
benyttet: Kand. jur. F, M, WaUem, Rapport fra Verdensudstillingen i
Paris 1878 om de franske Fiskerier. John A. Byder, An account of
Experiment in oyster culture 1880. Carl Moebius, Die Auster und
die Austernwirtschaft, Berlin 1877. Jonas GoUin, Om 0stersfiskeriet i
Lim^orden, Foredrag i 1881 , hvortil koramer Optegnelser efter egne
lagttagetser paa en Reise i England, Holland og Belgien.

Digitized by VjOOQIC

104

Der er foravrigt en rig Literatur om Sagen, navnlig paa Pransk,
Engelsk og Tydsk. — Ved Fremstillingen af Forholdene i Frankrig,
som jeg ikke har havt Anledning til personlig at iagttage, har jeg
vaesentlig hentet mine Oplysninger fra Hr. Wallems ovennaevnto kort-
fattede, men indholdsrige Arbeide.

Bstersknltnren i Udlandet.

Frankrig

er det Land, der tidligere har opvist de bedste Resultater af 0sters-
kulturen. Parksystemet begyndte at lykkes godt fra 1855, og Udbyttet
i 1877 var ikke mindre end ca. 24 Millioner Franks.

Strseng Fredning, kyndig, orahyggelig og ekonomisk Behandling
ere de vigtigste Faktorer til at forklare saa storartede Resultater.

At skaffe gode og praktiske Fangere ansees som en Hovedopgave.
Af saadanne bruges mange Sorter; dog har Birkeris og Teglsten-
opsatser, opstillede i alle Faxons, vist sig som det bedste. Inden Ud-
laegningen dyppes disse gjerne i en Vaelling, bestaaende af Kalk og
Sand; man beskadiger da ikke Yngelen ved Aftagningen.

Den Yngel, der viser sig for smaa eller for bled eller spred, ud-
Isegges i saakaldte Hospitalskasser, der har Jernnaitbnnd og Laag.
Disse udsaettes i Stranden nogle Fod under Vand. Fiender har da ikke
let for at skade eller tilintetgjere Yngelen.

I Frankrig er Vandets Saltholdighed ved 0stersanlaBggenG i Al-
mindelighed 2^. At der findes noget flydende Ferskvand, ansees gun-
stigt. LaBngere ude paa Havet opgives Saltgehallen til 272^* I Gyde-
tlden er Varmegraden 12 til 15° C. Ved staerk Varme bliver Salt-
holdigheden for stor. Vand af 25° 0. paastaaes at ville drsebe 0stersen.
Sne og Vind taaler Yngelen ikke stort af , lidt Is taaler den bedre.

Fin Slam eller Slik ansees i Frankrig meget fordelagtig, S ten-
bund ansees ikke saa god, fordi Yngelen saetter sig altfor fast. Fin
Sand, Mudder og Lere ansees ikke tjenlig, derimod grov Sand.

Paa et Anlaeg af ca 60,000 Meter overskyllet Strand bruges aarlig
50,000 Stkr. Teglsten. Enhver af disse rummer 5 k 600 nyfedte Yngel.
Inden Udlaegningen overgydes Stenene med den omskrevne Kalkblanding ,
og Stenene holdes stadig rene ved Barstning.

Naar Yngelen er 6 a 7 Maaneder gammel, stikkes den af Tag-
stenene, laegges i Kasser med galvaniseret eller tjaeret Jerntraadbund
og Laag. I Kasseme laegges Yngelen i ca. 3 Tommers Haide , udsaettes
nogle Fod under Vand og forbliver i Kasseme til den er 12 k 13 Maa-
neder gammel , hvorefter den udlaegges i Parker eller paa Banker , hvor

Digitized by VjOOQIC

105

der er tilstrsekkelig Naering. Fedningen foregaar gjerne i saltere Vand,
end hvor Yngelen er opalet, ligesom den raaa beskyttes mod Storm,
Belgeslag m. v.

0ster8, som har opnaaet 6 k 6 Centimeters Starrelse, kan sselges.
Inden den bringes paa Markedet, vadskes den for Udseendets Skyld.
08ters af 5 Centimeters Diameter er de mindste , som det er tilladt at
bringe i Handelen.

Udbyttet af et Anlseg, som det tidligere nsevnte, under gunstige
Porhold , beror isaer paa omhyggelig og kyndig Behandling af Yngelen ;
den bliver stadig passet, omtrent som en Gartner passer sin Have. Et
lidet Anlaeg, som det nsBvnte, producerer 8 Millioner ©sters aarlig;
men der findes starre AnlaBg, der har udstrakte, murede Basiner, med
Sluseindretning m. v. Her bliver Udbyttet betydelig sterre.

Langs hele den franske Kyst er der starre og mindre AnlsBg.
Naar de nu og da mislykkes, komraer Uheldet ofte deraf, at 0stersen
ikke vil gyde. Dette kan stundom indtraeffe i Here Aar efter hinanden
Undertiden indtrseffer ogsaa det Uheld, at Strammen bortforer hele
Masser af Yngelen.

0stersfiskeriet paa Bankerne er under Regjeringeus Kontrol. Hvert
Aar bestemmes, om der maa fiskes paa Banken, og naar Fiskeriet
tillades, bestemmes Dage eller Timer. Regjeringen paaser meget naie,
at Fredningsbesteramelserne overholdes.

Idet jeg gaar over til andre Lande, bemarkes, at jeg som Kegel
ikke anfarer, hvad de have tilfajUes med Porholdene i Frankrig.

Holland.

Paa Fiskeriudstillingen i London 1883 , som jeg havde Anledning
til at besege, havde de fleste estersdrivende Lande udstillet 0sters,
Redskaber, Modeller, Beskrivelser og Karter. Holland havde udstillet
de fleste Modeller, der viste paa hvilken Maade man fedede 0sters,
sergede for syge 0ster8, opdraettede Yngel og bevarede dem som gik
til Markedet. Der var ogsaa udstillet forskjellige Yngelfangere. Herom
tildels nedenfor i Forbindelse med lagttagelser , som jeg havde Anledning
til at gjare paa en Reise til Holland i Sagens luteresse.

Jeg skal ffiTst citere et Par i den hollandske Af deling opslaaede
Tabeller, som viser 0stersavlens Fremskridt i dette Land i de senere Aar.

Det heder her;

»For at ophjaelpe 0sterskulturen i Holland overlader Regjeringen
den saakaldte Yerske 08ters8eng til private Entreprenerer eller
Kompagnier. Sengens hele Flade er 7,720 Acres, men den er ud-

Digitized by VjOOQIC

106

stykket i Parceller, der varierer i Sterrelse fra 12 til 120 Acres
og er beliggende dels over, dels under laveste Vandstandsmaerke.
Fra 1870 til 1880 bar den aarlige Afgift af denne 0sterspark
vaeret Lstrl. 1720, men i Begyndelsen af 1885 vil denne pr. Aar
vaere Lstrl. 28,765.

Antallet af exporterede 0sters ere:

i 1879 ca 11,116,095,

i 1880 ^ 16,548,918,

i 1881 > 21,844,672.«

De hoUandske 0sters ligne i Smag meget de engelske. De fleste
Ostersanlaeg forekommer i det sydlige Holland.

I Holland bestaar Bankerne af grovkornet Sand , der fladt straskker
sig ud i Havet. I Holland er, ligesom i England, betydelig Forskjel
paa Hoi- og Larvande, hvorfor der lige ved Strandbredden ikke findes
0sters. Denne staar .fra 1 til 20 Meter fra laveste Vandstand, paa
Steder, som ligge nbeskyttede mod Havet. Som Fangere anvendes
hovedsagelig Tagsten, overstraget med en Kalksubstans , samt Jem-
krakke, hvorpaa Pibestilke af Tagstenssubstans ere heftede paa Staal-
traade. Tagstene, hvoraf der bruges Masser, Isegges dels i Stabler,
ssBttes dels paa Ende og staa dels paa skraa ned mod Bunden. Fan-
gerne ndsaettes de ferste Dage af Juni og optages, saasnart Yngeltiden
er forbi. De Tagstene, hvorpaa kun enkelte eller et Par Yngel bar
sat sig, kasseres som of test. De Tagstene, hvorpaa der bar sat sigflere,
renses for Smuds bedst muligt og udlaBgges paa Kant, staaende mod
hinanden, i naermest tilstadende indmurede Park. Naar Yngelen er
voxet frem og er bleven 7 a 8 Maaneder gammel, afstikkes den af
Tagstenene, medens de, som ere fa^stede paa Pibestilkene , hel og
holden udlaegges i naermest tilstedende Park for at fedes. Saasnart
0stersen er bleven 3 Aar gammel, bringes den paa Markedet. Til at
optage Moderesters fra Bankerne, bruges lignende Apparater som i
England , hvorom nedenfor. Til at optage Tagstenene og avrige Fan-
gere, benyttes en dobbelt Klybe med Stang. Paa Grund af, at Havet
staar lige paa , kan man i Holland ikke anvende Risbuske som Fangere.

Da den hoUandske Kyst ingen Beskyttelse bar, ere Eierne nedte
til at anvende kunstige Basiner. Dette gjeres paa den Maade, at
Masser af Traepsele , Side om Side , slaaes ned i Grunden i en starre
Firkant. Med nogle Alens Mellemrum indenfor slaaes lignends Paele,
Mellemrummet fyldes med Grus og Sand, der ovenpaa belsegges med
Mursten. Dette danner da en kunstig Mur. Indenfor denne Grusmur
er fra Bunden op til Gruskanten muret en 1 ^ 2 Alens Murstensmur,
som statter.

Digitized by VjOOQIC

107

Et saadant Basin kan vsere fra 500 til 1500 Alen i Kvadrat og
i 3 starre Rum, afmuret med ^/a Alen bred Murstensmur. Det
inderste af disse sterre Rum deles atter i 4 mindre lige store.

I de yderste IsBgges Tagstenene med den spsode Yngel, i den
naermest tilstadende den 0sters, der er bleven 7 a 8 Maaneder gammel.

De syge eller beskadigede 0sters IsBgges i tvende af de smaa Rum ,
i Kasser ca. 2 Fod heie med Staaltraaddugs Bund. Kasserne saenkes
og haenge ca. 1 Fod fra Bunden, eller, naar de ikke hasnge, ere de
anbragte paa 4 Fedder , for at Yngelen kan faa den nedvendige Vand-
cirkulation under sig. I de gjenvserende 2 Rum, hvori der findes
Masser af tynde Stager eller Stokke, der ligger paa kryds og paa
tvers, findes Kroge, hvori der haenger ca. 500 Stkr. Naetposer. I hver
gaar der ca. V4 Td. 0sters. 0ster8en laegges i disse Poser indtil den
skal bringes til Markedet. For stadig at tilfere disse Basiner friskt
Vand, er ved Enden anbragt Sluser.

Foran disse Parker findes et 50 Fod langt , 25 Fod bredt Arbeidshus ,
lig vore Sepakhuse. Dette Hus 'er forsynet med Kontor for Arbeids-
formanden, de avrige Rum afgive Plads for de Arbeidere, der ere
beskjaeftigede med at rengjere og skrabe de 0sters, der skal forsendes.
Naar Rensningen er foregaaet , laegges 0stersen altid med den runde
Side red, og pakkes saa haardt som muligt, for at den ikke skal faa
Anledning til at aabne sig; den forsendes i Almindelighed i Puru-
tender uden videre Indpakning I Bunden af Tenden er der 3 HuUer.
0stersen holder sig da i 8 a 14 Dage. Kulde eller staBrk Blacst under
Indpakningen ansees for at vaere skadelig.

AUe 0stersbanker eies af Staten. Til 0stersavl benyttes 10,000
flektarer Grund og bortforpagtes gjerne i 30 Aar.

Det vil sees af hvilken Betydning 0stersindustrien er i Holland,
naar Forpagtningsafgiften er Kr. 750,000 pr. Aar. Trods denne be-
tydelige Afgift og uagtet der til at drive disse Banker stadig beheves
fra 5000 til 6000 Mand foruden et lignende Antal Kvinder og Barn ,
der har Arbeide til forskjellige Tider, tjener dog Forpagterne herpaa
Pormuer. Franske 0sters har ikke villet trives paa den hoUandske
Kyst, amerikanske ere ikke blevne gode, men portugisiske har kommet
sig. Dog har disse staaet langt under de hollandske i Pris.

For de hollandske Bankers Vedkommende holder Regjeringen det
nedvendige Politiopsyn.

Ogsaa der ansees Fredningen for at vaere af storste Vigtighed.

England.

Paa forskjellige Steder langs den engelske Kyst har jeg seet sterre
0stersanlaBg, der daglig sysselsaetter fra 50 til 500 Arbeidere og tildels

14*

Digitized by VjOOQIC

108

derover paa hver Banke. Osiers fra Whitestable ansees som de bedste;
dog gives der saavel af disse som af andre 08ters, der forekomraer,
mange forskjellige Sorter.

I England bruges ikke Basiner, men kun Parker, hvori 0stersen
udlaegges og paa naturlig Maade forplanter sig. Ostersbankerne kan
vsBre af betydelig Udstrsekning. De ligger i Almindelighed 15 k 20
Favne fra Land og ubeskyttede. Grunden i disse Banker bestaar dels
af grov Sand og Grus, dels af Skjsel og Koraller, hvorpaa Yngelen kan
faeste sig. Paa disse St^8ek^inge^ kan Samlere af mange Grunde ikke
anbringes og man paastaar, at Bankeme ville blive edelagte, om der
hvert Aar blev fisket over den hele Straekning. Bankeme deles i Felter,
hvoraf enkelte hviler fra 3 til 4 Aar. Dog fiskes der daglig paa en
saadan Banke i 9 Maaneder hvert Aar ca. 200 Bushel — 1 Bushel lig
500 Stkr. 0sters.

Ved Optagningen af 0ster8 fra Bankerne benytter man i Eegelen
en hel Del Smaafarteier af ca. 11 Tons Drasgtighed med 3 k 4 Mands
Bessetning. Disse Fartaier ligger fortaiede over Banken, medens Op-
tagningen sker ved Hjaelp af en sterre egen Sort Skrabe, forskjellig fra
vor, som ikke let adelaBgger eller ituriver 0stersen.

Saasnart 0stersen er fisket, laegges den i Kurve med den runde
Side ned, bringes mod Aftenen til Magazinet, der er indrettet med
Masser af firkantede Brende, hvori friskt Vend leber ind og ud. Paa
Kanten af disse Brande findes Kroge, hvori der er heftet Tougposer,
hvori 0stersen laegges, indtil den skal bringes paa Markedet. 0stersen
forsendes gjeme i 2 Fod haie, 2 Fod brede og 4 Fod lange Kasser,
haardt pakkede, uden noget Over-, Under- eller Mellemlag. I vannt
Veir holder 0stersen sig i 3 ^ 4 Dage, om Vinteren i 8 ^ 14 Dage.

Paa Bankerne udlaegges ogsaa franske og portugisiske Ungasterstil
Fedning, der dog staar i langt lavere Pris end de engelske.

At fede 08ters er Hovedforretningen i England.

Eierne af 0ster8bankerne holder selv Politifarteier, der det hele
Aar krydser rundt Bankerne. Fredningen ansees for at vaere af sterste
Vigtighed.

Belgien.

Omkring Ostende forekommer de sterste 0stersanl8eg i Belgien.
Hovedforretningen bestaar i at indfere Yngel og Ungesters fra Udlandet
og lade, disse opfede i dertil indrettede kunstige, murede Fednings-
parker. Disse Parker ere hver inddelte i 3 Rum, hvori Sluser. Et
af disse Rum benyttes kun til at laegge 0stersen i til Fedning,
de andre ere bestemte til stadig at skaffe friskt Vand. Gulvet i
disse Basiner bestaar dels af Trae og dels af Sten og Vandstanden er

Digitized by VjOOQIC

109

her kun fra 3 til 4 Fod. Det Vand, som findes i disse Basiner, er
skiddent og indeholder en Masse Mudder, der stadig maa udrenses, eg
endel iSlik«, der afgiver god Naering for ©stersen. Med Rensningen
er man meget omhyggelig. 0stersen bliver flyttet flere Grange om
Dagen for at Gulvene kunne renskrabes. Som Rensningsapparat bru-
ger man en Spade, hvis Blad bestaar af en Jemramme, hvori et Kob-
bemet.

Da Bunden ved den belgiske Kyst er for mudderholdig, findes dor
ikke sierre Msengder af vilde ©sters. Dog forekommer der paa enkelte
Steder endel meget store Bjergesters.

Pakning og Forsendelse af 0sters foregaar i Belgien som i Holland.
Predning af 0stersbankerne ansees ogsaa der af den sterste Vigtighed.

Danmark.

Paa de Fladstrandske Banker voxer 0stersen i Klump, dog saa, at
den ene ikke hindrer den anden i at aabne Skalleme. Flertallet af
0sters i Limfjorden voxer enkeltvis, snart med den flade, snart med
den runde Side ned og med en gjennemsnitlig indbyrdes Afstand af
IPod.

I Lim^orden forekommer over 100 0stersbanker. Fjordens nuvae-
rende 0stersbestand antages at datere sig fra det Indbrud af Vesterhavet,
som skeede den 3die Februar 1825.

De vestlige Partier af Limfjorden bar fortrinlige Lokaliteter, medens
Fjordens estlige Partier ere ugunstige, da Bunden hovedsagelig bestaar
af Mudder.

Lim^ordens vigtigste Banke er Horum-Ende, som opdagedes for
faa Aar siden. Gjennemsnitsudbyttet pr. Baad anssettes her til 3000
Stk. daglig i den Tid, Fiskeriet foregaar.

Fortrinlige Banker, de saakaldte »Store-KnaB« og »Lille-Kn8B« ede-
lagdes for flere Aar siden under en voldsom Storm.

En anden ganske fortrinlig Lokalitet, den saakaldte »Nym0lle-
Banke«, viser paa en sargelig Maade, hvorledes en meget rig og lovende
Banke kan blive edelagt i kort Tid under hensynsles Bebandling. Man-
gel paa Fredningsbestemmelser foranledigede, at den i Lebet af 2 Aar
blev ganske raceret.

Da der i Limfjorden kun er ubetydelig Flod og Ebbe, ansees det
for vanskeligt her at anlsBgge kunstige Basiner eller Parker.

Det viser sig ogsaa her, at 0stersen trives godt, hvor Bunden be-
staar af grov Sand og Smaasten. Limfjorden har desuden et rigt Dyre-
liv, som afgiver god Nsering for 0stersen.

Digitized by VjOOQIC

110

Tysklands

Banker ere 74 Kilometer lange, 22 brede og ligge paa Schleswig-
Holsteins Vestkyst. Disse Banker ligger paa 1 til 15 Favnes^ Dybde,
Bunden bestaar hovedsagelig af Qvartssand.

Gamle 0stersskal og Skaller af andre Muslinger ansees for fordel-
agtige som Fsestepunkter for Yngelen.

Antallet af 0sters paa disse Banker anslaaes til 5 Millioner. Der
paastaaes, at 44 % at disse i Lebet af Sorameren frembringer Yngel,
hvorfor der hvert Aar opstaar en overordentlig Masse Yngel. TJdenfor
omskrevne Omraade \'iser Bundens Beskaffenhed sig at vaere ugunstig,
saa at 0stersen ikke vil leve der. Pangningen foregaar som oftest med
Slsebenet.

Havvandets Saltholdighed opgives til 3,47° k 3,50° medens Vandet
paa Bankerne bar 3 h 3,3.

Paa andre Kanter end naevnte er Bunden overalt rundt Tydsklands
Kyster saa mudret, at 0sters af denne Grund ikke kan leve.

Som 0stersfiender najvnes: Sapindsvin, Svamp, Borsvampen, Bor-
snekke og Sestjemen.

Amerika.

I Amerika foregaar betydelig 0stersavl. De amerikanske 0sters
adskille sig fra de almindelige europsDiske deri, at de afgive et langt
sterre Antal Yngel, ere ^haardferere, men ikke paa langt naer saa vel-
smagende som de europaeiske. Af europaeiske 0sters er det kun de
portugisiske, som i de nsevnte Henseender kunne sammenstilles med de
amerikanske.

Den sterre Produktivitet hsenger sammen med Befrugtningsforhol-
dene, som ere forskjellige. Medens -^ggene i de almindelige europaeiske
befrugtes i Moderen, befrugtes ^ggene i de amerikanske efter de have
forladt Moderen. At den forskjellige Produktivitet haenger sammen med
dette forskjellige Befrugtningsforhold, tror man at vide. Menderraader
endnu Uvished om, hvorledes Forholdet virker.

Af 0ster8 gives der i Amerika en Masse Sorter; de sterste Dyr
vise sig at vaere de most frugtbare.

De ubefrugtede M^ ere tyngere end Vandet og gaa tilbunds, me-
dens de befrugtede faa Evne til at svaeve omkring i Vandet.

Bankerne ere gjeme langstrakte, enkelte udsatte for Luftens Paa-
virkning ved Lavvand, hvilket ikke ansees for at vaere godt.

At anvende Skrabe, saaledes som det sker bos os — et Porhold,
som paa sit Sted skal blive belyst — anse Amerikanerne for skadeligt,
isaer fordi Skraben bringer 0stersen ud af sin naturlige, tilvante Stil-

Digitized by VjOOQIC

111

ling. At beskytte Ostersbankeme ansees af lige saa stor Vigtighed som
at beskytte Skove.

Som Fangere benyttes Skiferstene, Teglstene og Kongler opstillede
et Stykke fra Bunden; disse ere gjeme overgydte med en Kalk-
Sandsubstans , hvoraf 1 Del Kalk og 2 Dele Sand. Vertikalt satte
Fangere bar ikke vist sig at give et saa godt Eesultat som de, der ere
satte borisontalt.

Kantflisflaader 3^4 Alen lange, 2^3 Alen brede med IV2''
Aabning, overalt oversmurte med Kalksubstansen, benyttes som flydende
Fangere.

De amerikanske 0sters overgaa de europsBiske i hurttg Vsekst.
Amerikanske 3 Maaneder gammel Yngel er saa stor som et 2-Krone-
Stykke, de europaBiske ere knapt saa store efter 7 Maaneder.

Det viser sig at Yngelen fsester sig i et starre Antal paa Fangerne
i den farste Yngeltid. 8 til 16 Stkr. Skifer, der vare udsatte, viste
after 24 Dages Forleb 1506 Stkr. Yngel, efter 45 Dage 1334, efter 93
Dage 539.

Kunstig Befrugtning af Cadix-0ster8 betragtede i
300 Mil. Mikroskop.

I et Glas med V2 Pot Saltvand blev Kjansdelene af 2 mandlige og
2 kvindelige Individer lagte og blandet med Saltvandet. Efter 7 Mi-
nutter vara ^ggene begyndt at befrugtes, efter 27 Minutter vare de
fuldt nd befragtede, og Vandet ombyttedes med friskt Sevand. Efter
1 Time 53 Minutter vare -ffiggene blevne langagtige. Efter 3 Timers
Forleb kom JEggene til Live. I 5 Timer og 15 Minutter havde de
gjennemgaaet den anden og begyndt paa sin 3die Periode. 1 Time ders-
efter vare ^ggene saavidt fserdige, at de >kunde svemme paa Overfla-
den af Vandet. De vare vel udviklede og Ungeme bevsegede sig over-
ordentlig hurtig. Efter 16^/2 Times Forleb efter Befrugtningen havde
de naaet anden Smemmeperiode. Efter 24 Timers Forleb viste Gjael-
lerne sig tydelige og vare virksomme. Efter 36 Timers Forleb var
Skaldannelsen begyndt bos flere og bos enkelte udviklet; dog kunde
Formeme ikke bestemmes. Efter 2 Dage og 3 Timer efter Befrugt-
ningen var en 0stersyngel fuldt udviklet og efter 2 Dage og 19 Timer
vare Fordannelsesoganerne og Gjaellerne fuldt udviklede bos dem alle
og BevsBgelserne hurtige og lunefulde. Efter 4 Dage og 3 Timer kunde
Pordannelsen, Skal m. v. sees uden Mikroskop. Efter 6 Dage og 3
Timer, 7 Dage og 3 Timer ingen synderlig Forandring. Efter 8 Dage
og 3 Timer vilde de ikke leve Isengere i 61 asset. En bel Del dede,
medens de gjenlevende blev sluppet ud.

Digitized by VjOOQIC

112

Dette af John A. Ryder anstillede interessante Experiment har jeg
troet at burde liidsaette, fordi det har den praktiske Interesse, at man
altsaa kan beregne med nogenlunde Sikkerhed, naar man kan begynde
at unders0ge sine Fangere, efterat Gydningen er begyndt.

0sterskaltareii i Norge.

Kystlinien. Med Hensyn til 0sterskulturen i Norge, maa
der ferst sparges, om Landets Kyst egner sig til 0stersavl. Dette
Spergsmaal maa jeg besvare bejaende, da der saagodtsom overalt paa
Strsekningen fra Polargraendsen i Norge, for ikke mange Aar tilbage
fandtes 0sters i Masser, ligesom der paa de fleste Steder fremdeles iin-
des ikke saa faa Individer, uagtet deres Antal i overordentlig hei Grad
er aftaget vaBsentlig paa Grund af Skrabens Anvendelse, som sasrskilt
skal blive omtalt senere. Sserlig maa 'der sperges, om den norske Kyst
a%iver Vaem og Beskyttelse for 0stersen, hvortil jeg svarer, atdervan-
skelig er noget Land, der afgiver dette bedre. Overalt er Kysten sen-
derrevet; her findes Holmer og Skjeer og Bugter, hvoi 0stersen kan
finde Feestesteder og Beskyttelse.

Dernsest maa der sparges, om Vandet ved vore Kyster har den til-
strsekkelige Varme. Dette har nemlig stor Indflydelse paa 0stersens
Trivsel og hurtige Vsext og ikke mindst for at Moderastersen skal yngle
i tilstrsBkkelig Maengde og Yngelen komme tillive og levefrem. Hertil
maa svares, at Temperaturforholdene efter de Undersagelser, der ere
gjorte ved vore Kyster, altid viser, at Varmen i Vandet er heiere hos
OS end omkring New- York, hvor betydelige 0stersm8Bngder forekommer.
At vort Kystvand skulde vsere for koldt, kan altsaa ikke siges med
Erfaringen for 0ie. 0stersfelter, som de engelske, hoUandske, belgiske
og franske have vistnok varmere Vand end vore. Men til Gjengjseld
vise vore 0sters sig haardferere end hine Landes, et Forhold, som vist-
nok ogsaa hsenger sammen med den almindelige Omstaendighed, at
Fjeldasters gjerne ere haardfarere end Sandasters.

Stramforho Idene. For at leve godt maa 0stersen have det
rent; dette faar den ikke paa naturlig Maade, uden hvor der er Strom
tilstede, hvoraf der findes tilstrsekkelig langs vor Kyst. Denne laber
ogsaa i de forskjellige Vandlag begge Veie og i forskjellig Retning og
paa de Steder, hvor man har stserkere Flod og Ebbe, begge Veie. Det
sidstnsevnte Forhold synes at vaere det gunstigste, baade fordi Feltet
paa saadanne Steder holder sig mest rent, og fordi den lange FjsBre i
hei Grad letter Arbeidet. Et saadant Forhold have vi hos os fraLin-
desnsDS til Polargrsendsen. Man vil som oftest paatraeffe 0sters, hvor
der er stadig, men ikke for strid Stram, paa samme Tid som dette Stram-

Digitized by VjOOQIC

113

yand indeholder en Masse lavere Alger og mikroskopiske Smaadyr, der
er ©stersens hovedsagelige Nsering. Stromvandet indeholder ogsaa altid
den for Skaldannelsen nedyendige Kalkgehalt.

Paa saadanne gunstige Stremforhold, er der hos os ingen Mangel.

Bunden. Det er ikke ligegyldigt, hvor 0stersen udleegges, eller
hvilken Bund den lever paa, da de paa enkelte Bundsorter f. Ex. Mud-
derbund og Lere gjerne udder. Paa fin Sandbund bar den vanskelig
for at leve, men paa Koral, grov Sand og E^eld trives den godt. Man
deler 0stersen her gjerne i to Slags , nemlig i Bjerg- og Sandesters ;
de ferste ansees for de bedste. Disse Dyr faar ligesom de flesteFiske-
sorter sin Smag og sit Udseende efter den Nsering, de bar bavt, og den
Bund, bvorpaa de bar siddet. 0stersen trives bedst paa forvitret og
iturevet Fjeld, paa Skjser og Holmer og paa god, ren Singel og Sand-
bund, dog i de fleste Tilfaelder kun paa Steder, bvor der er nogen naturlig
Beskyttelse. I Virkeligbeden afgiver ogsaa Bunden bos os meget gun-
stige Eetingelser for ©stersens Trivsel. Der er langs vor bele Kyst
ingen Vanskeligbed ved at finde Pjeldbund, Koral-, Singel- og grov
Sandbund.

Saltgebalten i Vandet bar sin Indflydelse. Moderestersen vil
gjerne gyde paa Steder, bvor der findes noget Perskvand i Naerbeden.
Yngelen og Ungestersen trives i Almindeligbed ikke vel, bvor Vandet
er overmaade staerkt saltboldigt, bvorfor man ber i Landet ved at samle
og udklsDkke Osters kunstig, kun bar vsBret beldig i Basiner, bvor Van-
det foruden passende Temperatur og Neering ogsaa bar indeboldt den
passende Saltgebalt.

Angaaende Vandets Saltgebalt langs vor Kyst, kan jeg ikke angive
noget almindeligt Porboldstal. Men Erfaring viser, at Porboldet gjerne
stiller sig meget gunstigt. Det ferske Vand fra de Baskke og Smaa-
elve, som i saa stort Antal stremme ud i vore talrige Pjorde og Bugter,
afgive i Porbindelse med det kraffcige, salte Havvand et Porbold, bvori
0stersen trives vel. Det ovenpaa flydende ferske Vand medferer navnlig
den Pordel, at det bindrer Yngelen i at komme op i Vandskorpen,
hvor den er udsat for at edelaegges af Belgeslaget eller bortsnappes af
Vandfugle. Ligesaa bolder det Saltvandsinfusorier, der tjener 0stersen
til NaBfing, nede, og bar vel endelig ogsaa i det Hele en noget mild-
nende Indflydelse paa Saltboldigbeden. Til Ostersavl maa dog ikke
vaelges Steder, bvor det ferske Vand er det overveiende Element. Der
vil 0stersen ikke trives.

Skadelige Potenser. Som Aarsager til 0stersens Aftagen kunde
der nsBvnes en bel Del. Jeg skal ber indskrsenke mig til at naevne
dem, som jeg anser for at vaere de vigtigste og navnlig saadanne, som
kunne ovemndes. Saadanne Aarsager ere sserlig: Rovfiskeri, Overfiskeri,

Digitized by VjOOQIC

114

mangelfulde eller saagodtsom ingen Fredningsbestemmelser, Auvendelse
af adeleBggende Pangstapparater, hvortil kommer 0stersens naturlige
Fiender Korstroldene. Sterst Skade for vor 0stersavl, tror jeg er for-
voldt ved den norske ©stersskrabe, der kan vaere fra 1 til 10 Pod bred
og som bestaar af et halvrundt Jemstykke med skarp Eg og rundt
Jernet en Tougnetpose. Til Skraben^ Benyttelse maa mindst 2 Mand,
der fra Baaden paa Maa-Paa udkaster denne. Den styres derefter med
2 Touge af den, der sidder agterud, og Baaden buxeres. Paa denne
Maade hales den langs Bunden, uden at man i de fleste Tilfaelde kan
have det midste Kjendskab til, enten den har faaet Tag i nogen, ingen
eller mange 0sters.

Nedenfor skal jeg sege at belyse denne Sag nsermere, idet jeg
samtidig kommer lidt neermere ind paa 0stersens Liv og Levesact sanit
Grunden til, at jeg tror, at der ber soges indfert Forbud for 8 ^ 10
Aar mod Bnigen af dette 0del9Dggelsesredskab.

Som formodentlig bekjendt for de Fleste, der har havt Anledning
til Nsermere at iagttage 0stersfi$keriet , eller som med nogen Intei'esse
har fulgt denne hidtil i vort Land kun lidet paaagtede Bedrift, foregaar
dette fra Begyndelsen af September til Slutningen af April (8 Maane-
der), hvorimod 08ter8ens Gydning og Formering foregaaar fra Begyn-
delsen af Mai til Slutningen af August (4 Maaneder). Dog har Erfa-
ring vist, at denne Tidsregning ikke er den samme over den hole Kyst,
da Temperaturforholdene har stor Indflydelse paa Formei ingen, idet
0stersen gyder laengere og tidligere under den varmere end den kolde
Temperatur. Gydningen vil ialmindelighed foregaa tidligere vestenfor
end astenfor Lindesnses.

Fangsten med Skrabe foregaar ialmindelighed fra September til
Mai, og en starre Del af de paatrufne 0sters bliver i sterre eller min-
dre Grad sanderrevne. Porraadnelsen foregaar ikke altid strax. De
senderrevne 0sters kunne efterhaanden sygne hen og blive Aadsel, naar
der kommer Varme i Vandet. Da indtraeder ved Porraadnelsen For-
pestning af Banken, og der samler sig alleslags ©stersfiender, der vil
angribe og kvaele de gjenlevende 0sters.

Ved 0stersskrabe eller lignende Apparat optager man ikke alene
^ Moderostersen , men samtidig den Yngel, der maatte have sat sig paa
denne; disses Antal kan variere fra 1 til 100 Stykker og dens Alder
fra 8 Dage til 6 Maaneder ; denne Yngel gaar da fuldstaendig tilspilde. Ved
mange Forsag, der til forskjellige Tider ere gjorte med ganske simple
og praktiske Opfangningsapparater, vil jeg senere paavise, at en sterre
Del af Yngelen kan opfanges i og paa disse, og at Yngelen lige til
sin modnere Fremvaext bliver i det Temperatutbelte, som for den er
tjenligst, og dette uden at man rarer eller skader Moderestersen.

Digitized by VjOOQIC

115

Erfering og Undersagelser har vist mig, at saagodtsom alle paa-
trufue tidligere sterre 08tersbaiiker nu naesten udelukkende bestaar af
Skal af 08ter8, som ere dede af Pest, og der findes Banker, der har
Skallag af ca. 1 Fods Tykkelse og naesten overalt hvor Stenbund An-
des, treeflfer man paa Skalhauge af dade 0sters, som 0stersskraben ikke
har kunnet faa op, paa Grund af, at den har siddet fast mod Stenene
og vaBltet Indholdet ud.

Tager man Hensyn til, at man foruden Skal af forlsengst ud-
doede 0sters saagodtsom overalt kan finde saadanne Ophobninger, og at
disse indeholde hver i tusindvis draebte 0sters, saa vil det kunne for-
staaes, hvilken Nationalrigdom disse Skraber har edelagt. Her maa
desudeu ikke blot tages Hensyn til disse Tusinder af Moderesters, men
ogsaa til den Masse Yngel, som derved er edelagt. Denne 0delaBggelse
forages yderligere derved, at den nserliggende, endnu muligens levende
08ters inden kort Tid af Stedets Forpestning og Ansamling af Fiender
ogsaa udder.

Ved det Auferte tror jeg tilstraekkelig at have paavist, at saadanne
Banker her fredes og Forbud mod Benyttelse af Skabe udstedes.

Naar dette sker, vil de n»rmest omkringliggende Distrikter ogsaa
nyde godt af al den Svaermeyngel , der kommer tilstede og i Masser
vilde afsaette sig rundt Kysterne.

TSTaar man tsenker sig, at 1 Moderesters gyder fra 1 til 3 Millioner
Yngel og at Bankerne, hvorfra Yngelen skal komme, ere edelagte og
forpestede, saa er det ikke saa besynderligt , at 0stersm«ngden er afta-
gen, og at lidet eller ingen 0sters findes,

XJddede Banker findes flere Steder i vort Land f Ex. omkring
Drobak, Kragere og flere Steder i Christianiafjorden.

Det Spergsmaal vil kunn© gjere sig gjajldende, hvordan man skulde
faa optaget 0sters fra saadanne dybtliggende Banker uden Skrabe.
Hertil vil jeg svare, at det vilde lenne sig utrolig bedre i enhverHen-
seende paa saadanne Banker, at anvende Dykker. Dette synes ved fer-
ste 0iekast at blive kostbart. Det er det ogsaa, men det lenner sig
udmserket; mangfoldige Procent bedre end at -benytte Skraben.

Naar Bankerne paany ere beplantede, og der paa disse findes til-
strsekkelig 0st6rs, saa er der intet i Veien for, at man ikke vil bruge
Dj^kker, dog at benytte Skraben, naar dette gjflres med Forstand og
med den Indskrsenkning, som overalt i Udlandet har vist sig at vsDre
nedvendigt.

0stersyngelen holder sig svemmende, saaleenge den beholder de
rundt den siddende Fimerhaar. Efterhvert som Yngelen fremvoxer,
forsvinder Fimerhaarene, og den taber da Evnen til at holde sig oppe
og maa tilbunds.

15*

Digitized by VjOOQIC

116

I deniie Svammeperiode er den udsat for den kolde Temperatur,
der findes i Vandets Overflade f. Ex. Isvand, meget koldt Regn, Ha-
gelbyger, hvilket drseber 0stersyngelen. Dertil kommer Storm og stserk
Strem, der driver den ind i Fjseren, hvor den uddar. Den svemmende
0stersyngel, der feres hid og did og langsomt gaar tilbunds af sin egen
Tyngde, er som man let vil forstaa, ndsat for at komme dels paa for
grundt, dels paa for dybt Vand og dels paa mudret Bund, hvor den
da bliver overskyllet af Dynd ; i alle disse Tilfselde udder den, ligesom
den i Svemmetiden er en Laekkerbidsken for alle Piskearter. 0sters
ved vore Kyster forekommer paa 0stlandet paa en Vanddybde fra 4
til 9 Favne, sjelden over sjelden under dette Maal; paa Vest- og
Nordkysten, hvor der er starre Fjaere og Flod og mildere Temperatur,
staar den lige fra Fjaeremaal til 9 Favnes Dyb. Paa dybere og grun-
dere Vand er Yngelen udsat for at udde.

Neest Skraben anser jeg Korskrabben (Sestjernen) for at vsere en
af de slemmeste Fiender for 0stersen, men i Sserdeleshed for Yngelen,
som disse Dyr fortaerer i Masser. Sestjernen formerer sig uendelig og
er saa at sige tilstede overalt langs vor hole Kyst og gjeme i sterre
llsongder, hvor 0sters findes og i Saerdeleshed ved dennes Gydetid.

Jeg skal nedenfor paavise, paa hvilken Maade jeg vil forhindre
denno fra at skade 0stersen og Yngelen i naevnevserdig Grad, Jeg vil
ikke forlade dette Afsnit om 0stersen8 Fiender uden ogsaa at naevne
den borende Snegle, som saetter sig paa Skallet og borer sig igjennem
dette, hvorved den draeber 0stersen. Ogsaa denne forekommer i Maengde
ved vore Kyster; men den Skade, den forvolder, kan, som nedenfor vil
sees, end lettere modarbeides, end Tilfaeldet er med Sestjernenie.

Arbeidsplan. Jeg skal nu gaa over til at omhandle min taenkte
Arbeidsmaade, idet jeg paa Forhaand gjer opmaerksom paa, at den af
mig beskrevne Methode har vist sig praktisk brugbar og fordelagtig
under vore Forhold.

Ved den kunstige 0stersavl hos os tror jeg det farst og fremst
gjaelder at skaffe sig saavidt mulig lukkede Basiner eller Poller, der
under- eller overvands har stadigt Tilleb fra Seen. Saadanne tror jeg vil
vise sig som de heldigste Steder til at samle Yngel, naar disse Lokali-
teter forresten har de andre Betingelser, som jeg finder nedvendige.

Et saadant Basin her vaere mindst 50 Favne i D og ber have saa
smalt Indleb som muligt, dels for at Temperaturforholdene ikke skal
blivo for ofte og hurtig vexlende, dels fordi man ved et trangt Indleb
har lettere for at anbringe Apparateme, og endelig fordi Yngelen da
ikke har saa let for at drage ud. Selvfelgelig maa man vogte sig for
at opstille Apparaterne saaledes, at Vandets nedvendige Cirkulation for-
hindres. Dybden ber vaere mindst 10 Favne. Det er ogsaa heldigt,

Digitized by VjOOQIC

at der paa Dybet findes mest mulig Gytje, der bar vist sig at afgive
Varme,' som er tjenlig for 0stersen og dens Yngel. I Najrheden af
denne Gytje svsermer der gjeme Infiisorier, som afgive praegtig NsDring
for 0stersen. Saa meget vigtigere bliver dette Hensyn ved Valget af
Lokaliteter, som Ostersen ikke kan veelge sin Naering, men sluger alt,
hvad der ved Stremmen feres ind i dens Mund. Heraf sees, at et i
denne Henseende uheldigt valgt Sted kan blive ligefrem draebende for
0stersen.

For at have fuldt Haab om i et saadant at kunne paaregne Yngel
paa udsatte kunstige Samlere er det nedvendigt, at der i Basinet findes
Moderesters (Stamesters). Det beldigste vil vaere, at disse bar vist sig
at trives der i flere Aar, ligesom man, inden man udssBtter Apparater,
bar have forvisset sig om, at disse Dyr i de senere Aar har ynglet, saa
man kan paavise Osters der fra 1 til 5 Aar gammel. Det vil bedst
kunne nnderseges ved en paalidelig Dykker, der da samtidig underseger
Bunden eg Fjeldsidemes Beska£Penhed m. v.

Naar det viser sig, at de nysneevnte Betingelser findes, vil man i
de fleste Tilfselde ogsaa faa Qstersyngel paa de nedenfor naevnte Appa-
rater, hvis disse udssGttes paa en praktisk Maade.

Det er Hovedbetingelsen , at der rundt Basinets Fjeldsider, hvor
Ostersen i Almindelighed sidder, er renest muligt, for at der kan vaere
naturlige Feestepunkter for Yngelen. Det viser sig nemlig som of test,
at disse Sider af Aarhundreders Smuds ere betydelig urene, og at en
bedst mulig Rensning er nedvendig. Dog vilde jeg aldrig tilraade et
Begyndelseskompagni at foretage dette det ferste Aar; et saadant gjer
bedre i at lade Smudset sidde og heller paa Fangerne faa et mindre
Antal Yngel, da man paa Grund af, at 0sterssagen er saa ny her-
bjemme, ingen Vished har for, hvilken Indflydelse en saadan Rensning
kunde have paa Dyrene. Man kan nemlig tsenke sig, at der i dette
Snaus sidder Infusorier, der afgive NsBiing, at Smudset vilde grumse
Vandet betydelig og Dyrene i sterre eller mindre Grad blive syge
eller ndda. '

Har man det ferste Aar faaet Yngel, vil Resikoen ikke vsere saa
stor, om man senere renser. Man kunde da preve sig frem, ved at tage
en Fjeldside ad Gangen. Naar Rensningen foretages, bar dette ske
ved Lawand, for at Smudset fra Siderne kan faa flyde bort. Det Basin,
hvor der sidder flest 0sters, og hvor man kan paavise de seneste Yngel-
kuld, og hvor Fjeldet er iturevet, eller hvor der hist og her findes
Smaasten, bar foretraekkes.

I Basiner, som forevrigt synes at have de nysnaevnte Betingelser,
men hvot der ikke er eller har vaeret 0sters, bar man vaere forsigtig

Digitized by VjOOQIC

118

med at begj'ndo, da der i et saadant kan vsere naturlige Hindringer,
som man ikke kan se.

I de valgte Yiiglebasiner indretter man sig saaledes:

I Fjeldsiderne ved Vandkanten anbrlnges — med et Mellenu'um
af 4 Favne — Jernbolte og i disse fastgjeres lioldbar galvaniseret Staal-
traad, Staaltraadtaug eller tynd Kjsetting, som da bliver spaendt dels
langs, dels tvaers over Basinet. Paa Touget eller .Kjaettingerne haBnges
et passende Antal Fangere. For at nu ikke Traaden , ved den Tyngde,
der er forneden som Sek til Fangerne , skal briste eller blive slak , maa
der med 5^6 Favnes Mellemrum anbringes Baerere. Sora saadanne
bar jeg ta3nkt mig tomme , tsette Parafinfade , der paa Enderne ere om-
slyngede med en i et lebende tyk galvaniseret Traad, der paa Midten
er islynget et 0ie , hvori man fastgjar den strakte Traad eller KjoBtting.

Den ferste Dag ser 0stersyngelen ud som sur Melk, senere som
et halvkogt Perlegryn, og derefter er den noget lig et Gulerodfro. Da
det er en Kjendsgjeming, at Yngelen svaermer, inden den faoster sig,
.og at den i denne Tid opholder sig i et bestemt Vaiidlag, maa man,
da dette er forskjelligt i de forskjellige Lokaliteter, det ferste Aar
ophaenge Fangerne i alle Haider ogDybder, for at komme tilKundskab
om , hvor disse det naeste Aar kun behove at anbringes.

Som Fangere bar jeg taenkt at benytte fra 1 til V/2 Alen langt,
tyndt, tort Birkeris. Af dette laver jeg Fangere, idet jeg tager Riset
og spreder det ud og laegger det Side om Side i Laengder fra IV2 til
2 Alen, det fineste af Riset udad og Tykenderne indad. Jeg laver 2
saadanne Risflader, laBgger begge disses Tykender et Par Tommer paa
hinanden, derover en Laegte og under en Laegte og spigrer disse sammen.
Jeg faar da en Risflade, der ligner et Prassenterbret. I Overkanten af
den ene Laegte haBnger jeg en tynd Staaltraad og under den underste
Laegte i en kort Traad 5^6 Tagsten eller Monepander, der samtidig
tjener som Sok og Fangere. Den tynde Traad i Fangeren festgjor jeg
i den i Basinet udspaendte Traad og haenger Fangerne dels horizontalt
og dels vertikalt i alle Dybder, og i saa stort Antal, som med Rime-
lighed kan anbringes efter Basinets Sterrelse, dog med en indbyrdes
Afstand af 2 & 3 Favne.

Ved Yngelbasineme bor opfores et lidet Hus , bygget paa en nogen-
lundo kvadratformig Brygge. Bryggen indrettes saa, at den tjener som
Brond til Opbevaring af de 0sters, der daglig agtes bragt i Markedet.
Husets IsteEtage bor vaere Arbeidsrum , Pakningsrum og Opbevaringsrum
for Apparatenie. 2den Etage Beboelsesbekvemmelighed for Opsyns-
manden eller Arbeideme.

Fangstapparaterne hev udlaegges strax ved Begyndelsen af Yngel-;
tideu, stadig eftersees og udover Sopimeren muligens rengjores, og

Digitized by VjOOQIC

119

naar Yngelen er bleven saa stor, at man uden Resiko kan tage den,
begynder Hestningen. Dette Tidspunkt indtrseder, naar Yngelen om-
trent bar enSterrelse som et 2 Kronestykke eller lidt mindre, hvilket
vil vise sig meget forskjellig , fra 3 til 7 Maaneder efterat den liar
fecstet sig paa Fangerne Hestningen ber foregaa paa den Maade, at
man i Basinet anbringer en Flaade med et firkantet Hul , bvorigjennem
Fangerne ophales. Paa Flaaden anbringes saa mange Arbeidere som
nmligt, enbver forsynet med en stor Sax ; Arbeideme klipper da Yngelen
af, dog saa, at der med hver Yngel eller Yngelklase felger en liden
Kvist, da man ellers vil resikere at skade Yngelen, som i den Alder
er overmaade emfindtlig, da den Kam, der bar afsat sig paa den, let
vil gaa itu. Yngelen bliver da syg.

Til dette Afklipningsarbeide kan man anvende Kvinder, der gjer
Arbeidet billigst og i Regelen mest nethtendt.

Strax efter Afklipningen , som bar ske hurtigst muligt, laegges
Yngelen i en ca. 2 Alen lang, 1 Alen bred og 4 k b Tommer hei
Kasse for hurtigst at kunne feres til naerliggende Fedepladse , hvor den
udlaBgges. Udleegningen foregaar simpelthen paa den Maade, at Yn-
gelen fra Kassen i den Baad, hvori den feres, slippes ud, dog ikke
formange ad Gangen. Man bar serge for, at den kommer til at ligge
iiogenlunde t»t sammen, da dot bar vist sig, at dens Piender da ikke
bar saa let for at angribe den.

Fedningsstedome bar veere saa nser Yngelstedet som muligt, bar
ligge paa Solsiden og heist vsBre, hvor der er Flod og Ebbe, da man
her lettere kan holde det rent, tilse og optage ©stersen. Bunden ber
bestaa af grov Sand , af Smaasten eller Singel , og Yngelen ber her
udlsBgges i Banker paa 50 Favne i D, hvor Grunden egner sig til
saadan KvadratudlflBgning Udenfor denne Firkant ber vsere en 3 ^ 4
Favne bred Gade og i denne med 3 Favnes Mellemrum anbringer man
Teiner , hvori man Isegger dede Fisk , for at Korskrabber og audet Utei
kan gaa ind i Teinerne. I disse Teiner fanger man navnlig ogsaa med
Lethed de fer omtalte borende Snegler.

Teinerne optages 2^3 Gange om Dagen og bringes iland. Skuldo
dog nogle Korstrold vsere kommet ind paa den kunstige Banke, opfisker
raan dem med en lang Kjsep, hvorpaa er fastgjort en udrettet Fiske-
krog. Paa denne Maade vil man ikke have stor Vanskelighed ved at
befri sig fra de befiygtede Korstrold. Snegleme ville paa denne Maade
ikke volde nogen XJlempe, da de allerhelst vilde holde sig til den dede
Pisk i Teinerne. Her ber endnu anferes, at de naBvnte Gader, hvori
Teinerne anbringes, tillige tjene som Beskyttelsesmiddel mod For-
plantning af Smitte, dersom en eller anden 0stertkoloni angribes af
Sygdom.

Digitized by VjOOQIC

I2rt

08tersyngel, der har mistet noget af Kammen, og som er bleven
syg, ber Isegges i Kasser med Messingdug, hver for sig, indtil den er
bleven staerk nok og kan udleegges paa Fedningsbanker.

Til 0stersavl kunne anvendes ikke blot de far omtalte Basiner,
men ogsaa aabne Viger eller Bugter, hvor der er meget 0sters og
hvor Naturforholdene ere gunstige. Her gjeelder det at forhindre Yn-
gelen fra at lobe ud. Til den Ende vil jeg anbefale Fangere af den
Sort, som bruges i Holland, nemlig en Krak af Staaltraad, lig neden-
staaende Tegning, hvorpaa det meget last er befaestet tykke Pibestilke

u^d'm^^^f^^'^^^^^^J y(t}itj(£ju<*j^'^

v<iK*Hii<iki>^^

af Tagstenssubstans. Denne Slags Fangere anbringes dels foran, dels
over Moderastersen. Tagstene , der benyttes , kunne cementeres , for
at Yngelen, naar den er noget fremvoxet, med Lethed kan leses fra
Stenene uden at beskadiges.

Da det imidlertid er vanskeligt at finde en passende Cementblanding,
som er ubetinget uskadelig for ©stersen , er det i Almindelighed tryggest
at udlaegge Tagsten ucementeret. Denne Methode er foravrigt den
kostbareste , da den beny ttede Tagsten , ved Yngelens Indsamling hos os,
vil blive ituslaaet, fordi man hos os sjelden bar flade Vidder nok til
at belaBgge med Masser af Tagsten, hvorpaa Yngelen kan leve, til den
er fremvoxet og da er staerk nok til at taale nogen Beskadigelse af
Skallet ved Fralosningen. I dette Tilfaelde kunne Tagstenene atter
benyttes. Saaledes i Holland.

Ved Udlaegning af Yngel paa de forskjellige Fedningsgrunde,
hvoraf vort Land besidder mange , maa der, som ier berart, saerligt
tages Hensyn til Grundens Besky ttelse , Stremforholdene , Bundens Be-
skaffenhed, Temperaturforholdene og Saltgehalten , da man ved Ud-
laBgning af Yngel fra Basiner ellers let vil resikere, at den dor b<wrt,
hvis de Forhiold, den kommer til, viser sig formeget forskjellige fra
det Sted, hvor den er opammet.

Er man aengstelig for, at saa kan ske, ber man heller lade Yn-
gelen blive siddende laengst muligt paa Fangerne, og man her ved Ud-
laegningen samtidigt vaere opmaBrksom paa, at Yngelen saa vidt
muligt faar den Temperatur, som findes i det Vandlag, hvorfra den
er fedt, og hvori den har faestet sig paa Apparaterne.

Digitized by VjOOQIC

l2l

06tersen er hos os i Almindelighed voxen, yngeldygtig og salgW
ved 3 Aars Alderen. Alderen vil man kunne bedemme efterMaengden
af de Afsatser, som findes paa Skallet, og hvoraf der danner sig en
hvert Aar.

Overalt ved Kysterne i Norge findes der 08ter8 , der af saagodtsom
Alle ansees velsmagende. Man finder ikke paa nogen Kant af Landet
0sters med nogen Usmag. Dog ere de noget forskjellige efter dea-
Bund, hvor de have siddet, ligesom man har vseret tilbeielig til at tro,
at 08ters fira Udkanterne af ©stersdistrikteme, f. Ex. ved Nordlands
Kyster, ikke skulde vsere saa gode som Osters f. Ex. ved Lindesnses.
Men dette forholder sig ikke saa. 08ters fra Nordland ere Kge saa
gode, og 08teT8skJ0iinere paastaa, at nordlandske 08ters i Sterrelse,
Pedme og Velsmag overgaa 08ters fra det sydlige Norge, paa samme
Tid, som den viser sig at vsere betydelig mere haardfer end voreandre
08ters.

Det naturlige udenlandske Marked for vore 08ter8 vil anteg^g
nsermest blive Sverige og Rusland. Til disse Lande kan vi med stOTste
Lethed fiia Afseetning for vore 0ster8. Porsend^lsen lettes betydeligt
ved den Jembaneforbindelse, der er kommet istand mellem Throndhjem
og Sundswall og Jernbanenettet fra Hange til St. Petersburg ^ler
Dampskibsforbindelsen mellem Sundswall og St. Petersburg. Hertil
kommer, at der om kortere Tid ved den under Bygning v»rende Ofot-
bane ogsaa vil blive Lettelse i Transporten til denne Kant. Man kan
ogsaa paaregne at faa seelge Yngel og Ungesters til England, da dette
Land saagodtsom ingen Yngelbasiner besidder. Hovedforretningen be-
staar her i at opfede 0sters. Det er antageligt, at man i England vil
vaere bedre tjent med at indfere Yngel fra oe end fra noget andet
europeeisk Land, paa Grund af dens haard&re Natur. Skal den skifte
Opholdssted, er der nemlig sterre Udsigt til Trivsel for en koldere
Temperaturs Yngel af en haardferere Kvalitet end for mildere Tempera-
turers Yngel af en tendrere Natur.

Ved Porsendelse bar 0sters Isegges med den runde Side ned,
stuves, saa at den under Transporten ikke har let for at aabne sig, og
sondes i Kar paa V4 Tendes Sterrelse. Godt pakket 0ftter8 kan holde
sig i Live under en Transport af indtil 4 Maaneder.

Man har enkelte Steder, £ Ex. i EidspoUen, anbragt ha&ngende
Krakke, hvori Moderestersen er lagt og over disse opstillet Fangere.
Men dette maa fraraades, da 0stersen hverken der eller andetsteds,
mig bekjendt, har villet gyde i denne svaBvende Tilstand, ligesom
Strommen eller Siget fra Pjeldsideme med Lethed vil fere 0stersyngelen
udover, og den paa denne Maade ikke vil komme til at afssBtte sig
paa de ligeoverfor stillede Pangere. Nei , Pangeme maa vewe opstiUede

Digitized by VjOOQIC

122

cveralt i Basinet, saa at Yngelen kan faa Anledning til at faeste sig,
naar og hvor den vil.

Fra Ostraviktjernet bar man Erfaring for, at man paa passende
Fangere aarlig kan samle et storre Antal Yngel. I andre Basiner kan
det samme gjares, naar man tager Hensyn til de forskjelligeForholde,
hrilket er absolut nedvendigt, og forresten anbringer, hvad her foran
er anfart.

Foravrigt maa det bemaerkes, at der ikke lader sig opstille nogen
enegyldig Methode. Man maa altid vaBre forberedt paa at indrette sig
noget forskjelligt efter Lokalitetemes Forskjelligbed og paa den Ned-
vendighed at modificere Metboden efter de Erfaringer man indvinder.

En Sag , som paa Grund af dens Upreyetbed bos os ikke vel kunde
bebandles under ovenstaaende almindelige Fremstilling af Arbeidsplanen,
kan jeg ber ikke undlade i det mindste at antyde, en Sag, bvori Ud-
landets Exempel og Erfaring kan tjene os til Udgangspunkt, medens
derimod Metboden ikke lader sig umiddelbart overfere paa yore Forhold.
Sagen er denne: Man bar paa forskjellige Steder indrettet meget
grunde, kunstige Basiner, som dog stadig bave noget Tilleb fra Saen.
Paa Grund af Basinets Grundbed virker Solen ber stsBrkt til at bolde
Vandet stadig i en forboldsvis bei Temperatur. Den naturlige Falge
heraf er, at Yngelen udvikler sig meget raskt og opnaar Modenbed i
kortere Tid end under almindelige Forbold. Den praktiske Fordel
berved er , at man enten kan faa salgbar 0sters mindst et Aar tidligere
end ellers, eller at ©stersen bliver saa meget starre og vaerdifuldere.
Saadanne Anlseg kunne imidlertid, som bemserket, ikke umiddelbart
overf^res bos os. Grunden bertil er vore klimatiske Forbold. Basinet
vil ikke let faa den fomedne Varmegrad, fordi dots Vand bverken fra
den underliggende Bund eller fra de direkte virkende Solstraaler vil
faa den Varme , som paa denne naturlige Maade opstaar under varmere
klimatiske Forbold. Men Spergsmaalet ei:, om ikke den manglende
Varme kan tilveiebringes paa kunstig Maade. Jeg bar taenkt mig for-
skjellige Alternativer og tror, at en Del forsigtige Experimenter med
kunstig Opvarmning af smaa Forsagsbasiner ber anstilles. Men jeg
ensker forelebig kun at benlede Opmserksombeden paa Sagen uden paa
dette Sted at give nogen Anvisning til Fremgangsmaaden. Saa meget
kan dog med Visbed siges, at om Forseg i denne Retning paa en eller
anden Maade skulde lykkes, vil det kunne blive af megen Betydning
for vor 0sterskultur i det Hele.

Till{egsbem»rkninger.

Det er anerkjendt, at 0atersen er en ualmindelig sund , neerende,
let fordeielig Fede. Den er derfor ogsaa aknindelig yndet overalt. I

Digitized by VjOOQIC

123

Almindelighed saettes i .hvert Fald den nationale Osiers everst. IHandelen
har dog ikke blot Smagen , men ogsaa Udseendet sin Betydning. Den
skifter noget, ikke blot i Smag, men ogsaa i Fonn og Farve efter de
lokale Forhold. Herom kan man overbevise sig , yed f. Ex. at tage en
kidkjedet 08ters og leegge den paa grundt, varmt, meget saltholdigt
Vand blandt visse Seplanter. 08tersen vil da antage en lysegren FarVe
og faa grenligt Skjseg. Paa Ostersens Fa^on 83mes navnlig Bunden og
den Gjenstand, den fesster sig ved, at erve Indflydelse.

I Gydetiden er Ostersen mager, har ingen videre Smag og er
udelikat; naar Gydetiden opherer, bliver den fyldig og velsmagende.

Hos 0stersen er den kvindelige Kjensdel mest udviklet, medens
den mandlige nsBsten er usynlig.

>Copepoda€ ansees som Ostersens bedste Fede. Enkelte Planter
indeholder mikroskopiske Sporer , der ere gavnlige for 0stersen , andre
skadelige. Nyfedte 08tersnnger sluges i Massevis af Smaafisk.

Der forekommer en sterre Svamp eller Sop, der suger Yngelen til
sig; denne bar udryddes, medens smaa >Polykarper€, iBryozac og
smaa Alger bar indferes.

Det er ikke umuligt, at 0stersen spiser sin egen TJnge, naar der
ikke findes tilstrsBkkelig Fede.

Yngelen bar udlsegges, hvor der er Ebbe og Flod; paa saadanne
Steder vil de faa den meste Fade.

En Fare for Ostersavlen, som ma;n navnlig i vore nordlige Egne
W vaere opmaBrksom paa , er den Sygdom , som 08tersen stundom an-
gribes af under vedholdende stserk Kulde. Den bestaar i en Svaekkelse
ftf Pimerhaarene og en Slappelse af Lukkemuskelen. Man opdager den
nsBvnte Svaskkelse derved, at Fimerhaarene bedaekkes med fint Dynd.
Dette viser, at de have tabt den Svingkraft, hvorved de ellers holder
%ndet borte. Naar Dyret er friskt, fjemes Dyndet ogsaa ved den
Kraft, hvorved Vandet presses ud, idet Skallerne treekkes sammen af
Lukkemuskelen. Men taber Lukkemuskelen sin Kraft, saa vil Dyret
^0, hvis der ikke indtrseder haiere Temperatur. Et Kjendemflerke
paa, at Lukkemuskelens Kraft er svaBkket, har man deri, atGjflBlleme
^g Kappen bliver blege, og Fimerhaarsbektedningen lasner. Kan
v^stersen ikke Isengere lukke sig , bliver den et Bytte for sine Fiender.

16*

Digitized by VjOOQIC

APHAND1IN6

08TER8KULTUREN

„LABOR OMNIA VINCIT/'

Digitized by VjOOQIC

1 1 , I . • ' 1 ' / I 1 . /

n:dMiu (J I »>»;.);! :rr-^^

Digitized by VjOOQIC

Fortale.

Denne Afhandling indeholder en Rsekke Kjendsgjerninger angaaende
den naturlige og kunstige 0stersavl, Resultaterne af bekjeudte Msends
videnskabelige Undersegelser og praktiske Erfaringer.

Besvarelsen af de Spergsmaal, der er opfarte i Indholdsfortegnelsen,
er et Udtryk for de Meninger, der deles af et stort Antal 0stersdyrkere,
hvilke er blevne raadspurgte, og som alio have havt tilstrsekkelig Er-
faring til at kunne danne sig en indsigtsfuld og tilforladelig Mening
derom.

08ters kan dyrkes after de beskrevne Methoder i ethvert Land,
hvor Middeltemperaturen om . Vinteren, udtrykt ved Middeltemperaturen
i Februar, er omkring 15^ og om Sommeren ved Middeltemperaturen i
August omkring 54^, eller som bar en aarlig Middeltemperatur af circa
# eller heiere.

Digitized by VjOOQIC

Indhoidsfortegnelse.

P«t.. Kap.

Fortale 127

Biologi 137 1

^Idre Historie 138 2

F0r8te kunstige Grand 138 3

Legende om ©stersens Opdagelse 138 4

Geologisk Fremstilling 139 5

Kjanskarakteristik 139 6

Porskjel paa 0sters i nordlige og sydlige Vande 139 7

Anatomisk Beskrivelse 140 8

Befrugtning af ^g af 0. edulis 141 9

Ferste Stadium af 0. Virginianas Udvikling 141 10

0. edulis TJdsigt til Levedygtighed 141 11

0. Yirgiuianas TJdsigt til Levedygtighed 141 12

I kvilken Alder begjmder 0sterseii at yngle? 141 13

Hvorlflenge kan Ostersen i sin Levealder vedblive at gyde? 142 14
Hvorlsenge kan 0stersen leve, og hrad er Aarsag til dens

Dad, naar den bliyer gammel? 142 15

Hvad forstaaes ved «spawn», «spat» og «set»? 142 16

Hvad er «blister» ? ^ 142 17

Naar begynder Gydningen? 142 18

Hyad Virkning bar Omplantning paa Q-ydningen? 142 19

Naar finder Gydning Sted i nordlige og sydlige Vande?... 142 21
Vil alle Qsters gyde paa samme Tid, naar Vandet overalt

er af samme Dybde paa en Grand? 143 22

Har hver Grand sin egen Gydetid? 143 23

Har Str0mme og Ferskvandsstremme nogen Indflydelse paa

Gydningen? 143 24

Hvorfor er Tiden for Gydningen forskjellig paa dybt og

grundt Vand? 143 25

Digitized by VjOOQIC

130

Pag. Eap*

Yil altid indsigtsfaldt Arbeide eller paa hinanden felgende

Saisoner give den samme Tilvaext af Qsters til Moder-

stammen paa Grunden? 143 26

Hvad er Grunden til denne Forskjel? 143 27

Kan Ikke-Befrugtning forebygges? . . » 144 28

Vil Osters formere sig samme Saison, den er omplantet?. 144 29
Hvilken Indflydelse bar Varme eller Kulde paa -ZEJggene

og Melken? 144 30

Hvilken Indflydelse vil en burtig Forandring i Taetbed

sammen med Temperaturforandring udeve paa For-

plantningsorganerne ? 144 31

Hvilken Indflydelse vil Forandring ^f Omgivelser bave paa

Yngelen, for den bar faBstet sig?. V ...!.'. 144 32

Har Ensartetbed i Temperatur og vedboldende Varme om

Fqr^aret nogen Indflydelse paa Forplantningen? 144 33

yil burtige og betydelige Forandringer i Taetbed alene bave

en fijkadeHg Indvirkning paa Gydningen? .,. ; 144 34

Paavirk^s unge 0sters lettere end de modne afForandfiog

i Opgivelser?. .... .V. /, .... ... . .j. ., 144 35

I bvil^ep Periode af 0stersens Liv anretter dens FieA^^Vj

s^i^r^t Odelseggelse?. , . . 145 36

Hvor j^tort er Procenttallet af unge Qstersj der gaar til-

gri^i^de? .... ....!;. ; 145 ^31

I bvilket Forhold staar Tab af 0sters me^leji^ Etaarsalde-

reij 9g Modenbedsalderen, naariGrimden ik^e erpasset? 145 38
Hvad er Virkningen af Dynd, dep- ,samler ^ig irundii den^

J ui^ge 0sters? ......,,,,..,...., !j. .,,/..,.,..., . 145 39

Hvilke ^Farer er Moderastersens ^g ud^^tte fpr?. .^ ,...;. . 1^5 40
l^vilkeii * er den bedste^ Maade .at fofl?ip4re dyriske ilremr

komster paa pverfl^en aide, [Appayater, i^x bruges .

SQm, Samlere? . , . . , .,»... ...... . > 146 41

B(vor laiigt vil Yngeleu f^^^e bprt,. fi^r den gaar tilgrun4Q

' I eU^i; faar Fseste?. ! . ... .... . . . . 146 42

D.ersoux inan finder det bensigtsmsBSsigt at a^tiipgi^^pryder

08tep paa en S^nilea:grup4,. hvorledes i^k^L 4a dis9je

.. plajcpres?.; , , . ,,..\,.,\,. ', ,,.''. ^ ^,^,". . . ,• - •.•?• l^' ^

Hvor stort lilpta^ ^ skal de^tijl auvepd^es ?...,.-., .;.... ^. ... j 147 44

Hvad er. Principet for 0sterskultw^ i.E^i^pkrig pg Ei^g-

, land'? ..■.............."...'."./....,■,.,..,.,..'.._.,,„,.;; 147 46

Hvilket SamJermateriale pnger .flaaoge fpr beflLsigtsm^sigeji;^ . , . ; .
• tiljOp/angning af Yngel end Tagsten pg Skifti;,. f^r-

Digitized by VjOOQ IC

131

Pa«. Kap.

udsat at Grundene ikke ere udsaite for at bedcskkes

med Bundfald og Dynd? 147 46

Er ikke Samlennaterialets Beska£feiilied og Maaden, hvor-

paa det anbringes paa Grunden af Vigtighed ? 147 47

Hvilke forskjellige Slags Samlere bruges i de foiskjellige

Lande? 147. 48

HyorfoT er Qstersskal saa almindelig bmgt til Samlere?. . 14S 49

Hyilke Skaller ere mere hensigtsmsessige til Samlere? 148 50

Hvilke Fordele frembyde pr«eparerede Tagstene? 148 51

Hvad er Grunden til, at 0stersyngelen findes faestet til

TJndersiden af Tagstene og Indersiden af Kasseme? * 148 52
Findes der noget bedre Samlermateriale for en permanent

Grand end gamle Ostersskal? 148 53

Paa hyilken Maade indhegnes undertiden Grundene ? 148 54

Hvorfor mislykkedes det f0rste Forseg med Anl»gg6t af

disse Grande? 149 55

Omkring hvilken Tid ber Samlerne aiibringes paa Grun-
dene i nordlige Vande ? 14d 56

Er det af Vigtighed at komme til Kundskab om, byor hur*

tig Dynd og Bundfald ophober sig paa Samlerne? . . . 149 57
Hvad er den rigtige Fremgangsmaade ved Fordelingen af

Samlerae? 149 58

Hvormange Samlere bar der udleegges paa en Grund? . . , 149 59
Naar skal Samlerne eftersees for at komme til Hundskab

om, hvorvidt Indsamlingen bar vseret beldig? 149 60

Dersom ingen Yngel bar feestet sig, vil da Samlerne vflBre

i god Stand for nsBste Saison? 150 61

Skulde en beldig Indsamling veere opnaaet, bvad vil da

indtrseffe? 160 62

Hvad foretages med0stersen, naar den er to Aargammel?; 150 63

Hvad gjares der med Grunden det tredie Aar? 160 64

Hvad g]0res der det falgende Aar? ; 150 65

Hvad gjares der med Granden, inden et Aar efterat de

fire Aar gamle 0sters ere optagne? 150 66

Hvad maa der gjeres, bvis ikke 0ster8grunden er fast og

baard? 150 67

Hvilket relativt Forbold mellem unge og fuldvoxnei 0i8ters

bar Naturen betegnet som nfldvendigt? , 150 i 68

BUver en Grands Frugtbarbed foraget ved at bearbeides? 151 69
Kan et for stort Antal modne Osters borttages, og bvad

vil Felgen vaere? , 151 70

Er alene fiildvoxne 0sters skikkede til Forplantning? ; i . . . 151 71

17*

Digitized by VjOOQIC

132

Pag. Kap.

Hvorledes kan man bestemme Antallet af Osters, der skal

optages? 151 72

Hvorledes kan den til «Udseed» bestemte Yngel bedst an-

bringes? 151 73

Skulde den Yngel, der svemmer omkring for at sage
FsBstepunkt, tilfseldigvis falde paa en blad og dyndet

eller slimet Bund, hvad vil da Falgen vsBre ? 152 74

Hvad er Falgen af at Vandet kommer i staerkt Oprar? . . 152 75
Hvad vil Resultatet blive, naar gamle ©stersrev bar Fonnen

af Ribber? 152 76

Hvad indtraeffer, naar Grundens Overflade er meget ren?. 152 77
Er IndskjsBringer og afstsBngte Viger heldige Steder for

0stersgninde? 152 78

Vil 0stersen vise starre Frugtbarbed i brakt Vand ? 152 79

Er Bugter og Viger fordelagtige Steder for 0stersgrunde ? 152 80
Hvilke Indflydelser er det foruden de levende Fiender,
som Isegge Hindringer iveien for Qstersgrundenes Triv-

sel? 153 81

Hvad Virkning vil Sagmukker bave paa Grunden ? 153 82

Hvad Virkning vil Muddergravning have paa Grundene ? , 153 83
Naar Vandet varierer i Saltholdigbed, hvad vil da Virk-

ningen vsere ? ^ 153 84

Findes rigtig gode 06ters i brakt Vand? 153 85

Ved hvilket Tidevand tager ©stersen Nasring til sig? . . . . 153 86

Ved hvilket Tidevand foregaar Gydningen? 154 87

Kan Osters leve i forskjellige Klimater og i Vand af me-
get forskjellig Tsethed? 154 88

Er den voxne 0ster8 et haardfart Dyr ? 154 89

Hvilke 0sters ere bedst skikkede for Udplantning? 154 90

Har Veiret Indflydelse paa 0stersens Velvaere? 154 91

Vil Slag ombord i et Skib, ladet med0sters, vaere skade-

lig, ligeledes Torden? 154 92

Hvorledes kan Storme have skadelige Falger for Grundene ? 154 93

Hvad er Virkningen af Tarke? 155 94

Hvilken er 0stersens normale Stilling ? 155 95

Hvorledes vil Flomme skade 0sters, der befinde sig i Nssr-

heden af Flodmundinger? 155 96

Er Dynd og Bundfald til stor Skade, naar Grundene ere

beliggende i Poller, hvor der er Ebbe og Flod?'. . ., . 155 97

Hvilken Indflydelse har Lavfald og steerk Regn? 155 98

Hvilken Skade kan Is foraarsage? 155 99

Hvad er Felgen, naar der ikke er for megen Is? 166 100

Digitized by VjOOQIC

133

Pa«. Kap.

Pryser 0stersen nogensinde i Vandet? 156 101

Er 08ters, gydede i nordlige Vande, haardferere end de i

sydlige Vande? 156 102

Hvilken Virkning vil Drivis have paa Grunde, der ere me-

get udsatte? 156 103

Hyad anse Qstersdyrkeme i Kanada for den bedste Maade

at beskytte 0sters paa ved Lov ? 156 104

Hvilke Falger bar en streng Vinter i Norden? 156 105

Hvoraf kommer det, at Grunde, der tidligere have vflBret

meget frugtbare, nu ere ufragtbare? 157 106

Bliye 0sters paa naturlige Grande nogensinde adelagte af

Frost? 157 107

Hvad gjeres der med 06ters, som ere frosne, naar de opta-

ges af Vandet? 157 108

Hvorledes bevares 0sters fra at fryse, naar de tages op

gjennem et Hul i Isen? - : 157 109

Hvad er Falgen, naar stcerke Eftoraarsstorme indtreede

paa de nordlige Kyster? 157 110

I hvilken Dybde ansees Grundene paa disse Steder sikrede

mod Stormens 0del8Bggelser? 157 111

I hvilken Dybde under Havfladen vides 0Bters at leve og

trives i nordlige Vande ? ' 157 112

Hvilken er den bedste Fremgangsmaade ved Udryddelsen

af Sastjemer? 157 113

Hvilken Fremgangsmaade er bedst ved Udryddelsen af

Boresneglen? 158 114

Er Muslinger skadelige for Grund^n? 158 116

Analyse af 0ster8 158 116

Analyse af 0sters8kal 1^ 117

Analyse af O. angulata 159" 118

Analyse af 0. edulis 159 119

Lighed mellem O. angulata og O. Virginiana 159 120

Forskjel mellem O. edulis, O. Virginiana og O. angulata 159 121
Forskjel mellem Yngelens Veext hos O. Virginiana og O.

edulis 159 122

Raa 0sters Fordeielighed .* 159 123

De forenede Staters Fiske-Kommissions Analyse af for-

skjellige 0sters Skalindhold 159 124

Ubekjendtskab med de specifike Egenskaber 0stersgrunde-

nes Jordbund er i Besiddelse af 160 126

Hvoraf afhaenger Havbundens Indflydelse paa 0stersen?. . 160 126
Hvoraf afhsenger 08tersens XJdvikling? . . .- ......'. '^ 160 ^ 127

Digitized by VjOOQIC

134

. ' Png. Kap.

Hrorledes trives de unge 0sters bedst? 160 128

Hvorledes varierer de Betmgelser, der bestemmer Ostersens

V»xt? , 160 129

Hvorfor undgmar 0stersdyrkere vedrarende at dyrke det

samiiie Areal Grand? 160 130

Hvoraf bestaar ©stersenB Fade, og hvorledes assimileres den ? 161 131
Hviad er det, som for en ator Del opfylder 0stersens Tarm-

kaaal? 161 132

Hvad er det, som afgiver den nadvendige Substans. til Skal-

damielsen? :! 161 133

Er den Msengde Kalk, hver enkelt 0flters erholder, meget

lideA, og hvorfra kommer den? , 161 134

Vil den Forskjel, der finder Sted mellem 08ters8kalleme,

antage specifik Forskjel? 161 135

Hvorledes kan man se, at 0sters ere konme fra Grande, der

bavel vseret stserkt beskattede? 161 136

Paa hvilken Maade foregaar ©etersens Skaldannelse? 162 137

Hvorledes kan 08ter88kal nyttiggjarea ? 162 138

Have vi Kjendskab til, hvorledes 0sters skal forsynes med

• Ntering? 162 139

Hvad er Aarsag til at 0sters faar en fledeagtig Farve ? . . 162 140

Hvad er* Aarsag til at 08tersen bliver sort? 162 141

Hvad andre Farver kunne 0sters have? 162 142

Hvorledes frembringes gronne ©sters? 162 143

Ved hvilke Fremgangsmaader gives 0stersen et fedt og

fyldigt Udeeende? 163 144

Hvad foirstaaes ved «Udvalg»? • 164 145

Hvad foTstaaes ved Brakgrunde (idle grounds)?, 164 146

Hvilken Plan falges ved en fornyet Bearbeidelse afGrun-

den? 165 147

Hvad er Thomes-Systemet for Drift af Grundene ? 165 148

Hvor store ere Omkostningerne ved et AnlsBg ? 165 149

I hvilket Forhold vil 08tersyngelen a^rlig forages ? 165 150

Hvortil har man beregnet den forholdsvise aarUge Udvik-

ling og tilsvarende Vserdiforagelse af en producerende

0stersgrand?. .•....., , 166 151

Hvorledes ere de brugelige 0sti9rfl8krfl;ber aimindeligvis

indrettede? ' 167 152

Hvilke Fordele frembyder 0stersdamp«kibe? 167 153

Hvad Slags Tsenger bniges seBdvanUg? ♦ 168 154

Hvilke Fordele me^rer forsigtig Skrabning? 168 155

Blive ' Gtrundene edelagte , naar Skr;abuing foretages i

Digitized by VjOOQIC

136

Pag. Kap.

Grydetiden, da Yngelen ikke taaler at Qemes fra sin

Plads? 168 156

De Fordele, den kunstige Forplantningsmaade medfarer. . 169 157
Den af de Forenede Staters Fiske-Kommission anvendte

Methode for kunstig Befnigtniiig 170 158

M, Bouchon Brandely's kunstige Befrugtningsmetliode an-

vendt i Frankrig ' 171 159

Dr. Eyder's kunstige Befrugtningsmethode anvendt i de

Forenede Stater 172 160

Kunstig Befrugtning vil inden en ikke fjern Fremtid blive

almindelig indfart 173 161

Digitized by VjOOQIC

1. Af alle de Dyr, vort Kjendskab omfiEitter, gives der fern for-
skjellige Typer, der syarer til det samme Antal naturlige Grapper
eller Afdelinger.

Den anden Gruppe kaldes :

Mollusoa. Cuvier.
Acephalophora. Blainville.
(a uden, EifaXY^^ Hoved).

Den tredie Elasse af Typen Malacozoaria BL indbe&tter alle to-
skallede Skjael; disse Dyr have ikke noget sserskilt Hoved.

Til denne Elasse herer Acephalata: Familien Ostreidae; Ofitrea L
Ostersen. Skallen er nsesten rund, skjent forskjeUig fonnet, med ulige
Valvler; den everste Valvel er flad eller neesten flad, forsynet med
SkJ3Bl eller tynde Blade af gulagtig brun Farve; den underste Valvel
convex og bladet, af en blegred hvid Parve med Straaler af purpur-
agtig blegradt og stribet paatvers. HsBngeselen tandles. Ligamentet
indvendigt af en olivenagtig brun Farve, Umbonerne smaa. Den indre
Side af Skallen er hvid og glat. Undertiden skinner den pnrpuragtige
blegrede Farve af Kanteme igjennem. Kapperanden dobbelt og fint
fryndset, GjsBlleme naesten lige bagtil forenede med hverandre og Kappe-
lappeme dannende en fuldsteendig Gjsellehule, Le&beme flade.

Det har vssret temmelig almindeligt at betragte 0stersen som staa-
ende paa nsesten det laveste Trin i Dyreriget, men meget aegentlig.
Der gives visselig en stor Msengde Dyr, der staa lavere end den i Or-
ganisationsrcekken. Grunden til at Ostersen er bleven seet i dette Lys,
bar vaeret den, at den paa faa Undtagelser D8Br levet* fsBstet til under-
seiske Legemer eller til andre af deres egen Art. Man har ogsaa antaget,
at det var umtdigt for dem at forandre deres Plads, hvilket er en Feil-
tagelse. Visse Arter kunne beveege sig, om ikke ved Hjeelp af en Fod,
IiToraf der ikke findes Spor, saa dog ved en hurtig Aabning og Lukning
af sine Skaller, en Bevaegelsesmaade, der ogsaa benyttes af andre To-
skallede. Den kan saaledes del vis eller belt vende sig, bm den ved en

Digitized by VjOOQIC

138

eller anden OmstsBndighed er bragt i en unaturlig Stilling. Det er ikke
destomindre sandt, at de fleste af dem i starre eller mindre Udstraekning
alt efter Alderen ere fsBstede til en anden Gjenstand og derfor nadte til
at forblive paa det Sted, hvor de farst begyndte at existere eller i Naer-
heden deraf.

Der er feia Have, hyor disse Mollusker ikke ere blevne bemaerkede.
I Almindelighed findes de ikke paa meget dybt Vand eller langt fra
Land. De trives bedst der, hvor store Floder udmunde i indsalig-
nende Bugter, og hvor Vandet ikke er i saa stor Bevaegelse som uden-
for samme.

2. Grraekerne og isaerdeleshed Romerne, der haevede Kontributioner
tillands dg tilvands fra hele den da-b^kjdndte Vferdbn for 'd,t sk'aflFe'For-
ff^ning til en Liftcmlltis eller Apioius's Taflfel, eatte mogen Pris og faestede
ikke liden OpmaBrksomhed paa de Steder, hvorfra de forfi&affedes. Ro-
meme synes at have foretrukket de 0»ters, som havde mfifrkebmne
naesten sorte Kanter ved Muttden og gav dem et saereget Navn Calli-
blephora.

3. En romersk Borger i Bajai? ved Navii 8(3a:gius Grata, der levede
paa den marsisk^ Erigs Tid mere 6nd ^o tusinde Aar tilbage, adliagde
en 0stersgruiid afi Seen AvBmus. Ved bans Poretag^nde opnaaede
Lnorine^'sters sior Yndest i Rom. Dette er den ferste'paaKdelige Efter-
retriing, vi have om Tilvserelsen af en kuaistig 0steregmnd.

4. BEktoridn oplyser os ikke om, hvem der farst itidferte Osters som
ijenHgiB til Memieske&de ; men en gammel Legende fbrta^Uer os — at
et ensomt Individ af Menneskesls^gten,. som med liedadvendte 0ine
slentrede langs Bredderne af en rxndende Flod, grublende i Stilhed over
Livefs Ubestandighed, fik tilffleldigviis 0ie paa noget, der saa ud som et
Stykke Sten overdraget med Balaner o^ tUdels bedaekket med Segraes;
i Mangel af noget bedre at gjere laftede ban sin Pod og sparkede
den vaBk fra sin Vei, men se — det han havde antaget for et dedt
Fossil aabnede sin Mund paa vidt Gab, ^iensynlig forbauset over en
saa uvant Behaadling, og ud«pyede hafiiig sin shyldige Poragt. Vandre-
ren va^nede nu op af sin drammeztde Tilstand^ og idet ban' sknlde
ind^i det ukjendte Dyb, der kom tilsyne mdlem de fledeagtige Kanter
af de paa vidt Gab staaende Skaller, fenkte han\ at der knndie vaere
endnu mere uopdaget, der var v^rd at efterforskes. Han tog derfor
den na&rin^fsydemde Gamling op, der end: mere fiimaMhoaet over den fort-
satte Frihed mod bans hme Person smaskkede EjsBVerne sammen om
den'ulykkelige Enegts Finger. Benne snappede ^leieblikkelig sit saarede
Lem xtd af 4e saslmensluttede Skaller og puttede,' som naturlig var
Fiiigeren i Munden for at stille Sixierten, dg da hansma^ noget, han
far ikke kjendte: delikatl fortraetffeligtl udrbabte- had, 'h'vorpM han

Digitized by VjOOQIC

199

paany smagte paa Fingeren, som ban far uheyidst hayde pftttet paia.
Pludselig gik der et Lys op for ham, at han bavde opdagiet en ny Ny-
delse, hyorfor han uden Betonkning hurtig aabn^de SkaUen og skjeel-
vende tog en Smagebid af den Toskalledes Isekre Indhold, og ban smagte
atter og atter, indtil han var fuldkommen overbevist om at have gjort
Tidsalderens sterste OpdageUe: at Ejeeyemiislingen epiflt i sin egen
Sauce er et Maaltid passende for en Eonge.

5. I Jordklodens Historie, saaledes som den efter Bjeigformationeme
har udyiklet sig, bar Osters figureret i vid UdstraBkning. Professor
Winchell opdagede det aaldste Fossil afdenneFanuKei Eullagogklddite
dot Qstrea patercula. I Juraperioden findes 0steis i stor Mssngde, og
i Kridtperioden naaede Familien sit Haidepunkt. Hyerken fer eller
senere baye Molluskeme existeret i sterre Maengde enten med Hetisyn
t3 Arter eUer til Antallet af enkelte Indiyider eller yeret mere for*
skjelHgartede i sin Earakteristik ; de yare ogsaa da af betydelig Star-
relse. I de efterfalgende Perioder forekom Oatreademd i stor Maengde;
men Arteme yare faa. Mange Genera f. Ex. G-rypbora & Exojgyrafor-
svandt ganske yed Enden af den mesozoiske Periode. De fossile Ley-
ninger af disse gamle 0sters ere fnndne oyer den hole Yerden paa de
Steder, byor de gamle Oceaner hayde sine Grseaidser.

6. Naturforskere baye paayist som ganske sikkert, at de etiropsBiske og
amerikanske Osters udyise stor Forskjel med Hensyn til meget yigtige
Funktioner, idet de fenite ere tyekjennede, de sidste enkjennede. Den
europaeiske Osters, Ostrea edulis, er Hermaphrodit saayeUom Viyipar,
det vil sige, den feder sin Yngel leyende, medens Hunnen af den ameri-
kanske 08ters, Ostrea Virginiana, udgyder -Slg, der bagefter befrugtes
af Hannens Seed. Denne Forplantningsmaade foregaar paa samme Vis
kos de yirkeli^e Piske.

Portugiseme i Enropa bar en Slags 0sters, Ostrea angulata, som
Kgner den amerikanske, idet den uden Tyiyl er enkjannet.

Den europaeiske Yngel har yisselig bedre Betingelser for Leyedyg-
tighed deryed, at den indenfor Moderens Skal er beskyttet for Farer
paa det ferste Stadium af sit Liy. En stor Del af JBggene af den
amerikanske 0sters er udsat for ikke at bliye befrugtede; men denne
Xllempe har sin Modysegt deri, at den amerikanske 0stisrs gjrder mange
flere ^g end den europseiske. En amerikansk 0ster8 Gydning er an-
slaaet til 10,000,000, en europaeisk 08ters til 1,800,000.

7- Det er umuligt at finde nogen sp^oifik Forskjel mellem de 0sterS)
der findes i nordlige eg sydlige Haye paa samnle Eontinent. Hyor yi
finde nogen Forskjel, maaj denne tilskriyes de forskjellige. Omstsendig*
neder, hvomnder deres UdvikUng foregaar, saasom at defir en lidet eller
Overflod af Yand, Beskaffenheden af det Yand, byori de leye, de

18*

Digitized by VjOOQIC

140

Gjenstandes Natur, hvortil de hare festet sig, Maaden hvorpaa de ere
placerede sammen, deres Alder og mange andre Aarsager. AUe Varieter
gives saavel i de nordKge som i de sydlige Have. De variere fra
yderst lange og smale til brede og runde, fra yderst tykke til meget
tynde, ligesom ogsaa i Beskaffenheden af deres Overflade, idet nogle
ere ganske glatte, andre meget skjaellet eller ganske ujevne og uregel-

8. Ostersens Legeme har i Lighed med alle andre Djrrs utidtagen de,
som staa paa det laveste Trin i Raekken , , Organer for Fordaielse,
KredsomLerb, Aandednet og JTormerelse.

Aabner mail nogle faa Osters, naar Legetiden er begyndt, vil man
hos nogle af dem se, at Porplantningsorganerne ere betydelig udvidede
og af ensartet ugjennemsigtig hvid Farve. Dette er 0sters, som netop
beflnde sig paa det Stadium, at de skulde gyde, dersom de ikke alle-
rede ere ifsBrd mod at gyde d. v. s. udstade sine ^g. Undertiden
finde vi iEggestokkene saa aldeles overfyldte, at de modiie Mg villa
trsBnge sig lid af Aabningeme i Udgangskanalerne, farend hele Massen
endnu er fserdig til at slippes ud. Fuldkommen modne ^g vil sees at
vfibre klare, skarpt begrsBndsede og adskilte fra hverandre. Sknlde det
trseffe sig, at Exemplaret var maskulint, vil Mikroskopet vise os de
Eiendommeliglieder, der karakterisere Hanestersens KjensvsBdske fremfor
Han0Stersens. Ingen Legemer af saa stor Starrelse som ^ggene vil
findes; men man vil se Vsedsken opfyldt af Myriader af smaa Korn,
der ere saa smaa, at det netop er muligt at opdage dem, naar de for-
starres hundrede Gange. De ere ikke ensartet fordeltfe, men findes i
sterre Meengde paa enkelte Steder end paa andre. Det er dette, som
foraarsager, at Vsedsken har et mere eller mindre »skyet« Udseende. Ved
at vsDlge et Sted, hvor Kornene forefindes i begroBndset Omfang og er
tyndt fordelte, vil en neie lagttagelse vise, at hvert enkelt er i en
hurtig hoppende Bevsegelse. Forstdrrer man dem 500 Gange mer,
vil man finde, at hver af dem har Formen af en Frosklarve og bestaar
af et lidet ovalt skarpt begrsendset Hoved og en lang tynd Hale, ved
hvis Slag den hoppende Bevaegelse frembringes. Dette er Spermato-
zoiderne eller de maskuline Befrugtningsceller, hvis Forening med ^g-
gene er nadvendig for deres Befrugtning og den falgende Fosterudvik-
ling. Endskj^iint der er tilstrsskkelig Vaedsfce i en Hanasters til at be-
frugte jEggene af adskillige Hunesters, synes Antallet af Individer af
begge Kjan ikke at vaere synderlig forskjelligt. Det er umuligt efter
det indre eller ydre Udseende at best^mme det paagjaeldende Individs
KJ0n. Der" er 0stersdyrkere som paastaa, ' at der gives visse Eiendom-
meligheder, ved Hjaelp af hvilke man kan skjelne en Hunasters fra en
Hanasters. Tilstedievaeifelsen af et sort Pigment i'Kappen skal saaledes

Digitized by VjOOQIC

141

vaere et Bevis paa, at den er af det sidste Kjen; men naar den under-
kastes mikroskopifik Undersagelse, findes depne Paasiand at TSDre yserdilas.
Enhyer, der bar en Smule Praxis, vH uden Bnig af Mikroskopet kunne
konstatere, om det or en moden Hunasters, ved at tage lidt af det
melkeagtige Eluidum ira .^iggestokken bos et Individ med modne eller
naesten modne Mg paa et rent blankt Knivblad og lade det iidbrede
sig derpaa som en tynd Hinde. Et skarpt 0ie kan da netop opdage
iEggene som hvide Prikker, medens Yeedsken af et Hanindivid viser
sig fuldsteendig bomogen under de samme Omstaendigbeder, bvilket
ligeledes er Tilfaeldet med ^Eggessekkens Indhold bos en umoden Hun-
esters eller bos en, som allerede er fasrdig med Gydningen.

9. Det er at baabe, at Spergsmaalet om Befrugtning af JSggene
af Ostrea edulis med Meelke af Ostrea Yirginiana endnu ikke er definitiyt
anseet for umuligt. De Fors0g, som bidtil ere blevne anstillede, bave
ikke havt et beldigt Udfald. Det er meget almindeligt, at M®nd af
Autoritet ere enige om, at europeeiske 08ters (O. edulis), som sidde i
Naerheden af binanden, udstede Spermatazoid^me i Vandet, bvorefter
disse suges ind i Skalleme, og saaledes befrugter jEgget indenfor Moder-
dyrets Legeme. Yngelen forbliver da indenfor Moderens Skal, til dens
Udyikling er saa langt fremskreden, at den er indesluttet sikkert i sin
egen Skal. Efterat veere udstedte fra Moderdyret svamme de saalsenge
omkring, indtil de stade paa en Gjenstand, bvortil de kunne feeste sig.

Man bar ikke iagttaget, at der foregaiar nogen Porandring i Yngelens
Struktur fra den Tid, de forlade Moderens Skal, indtil de bave faestet sig:

10. Medens den europaeiske 0sters Yngel (O. edulis) bliver tilstrsBk*
kelig emaeret og sikkert bevaret indenfor Moderens Skal, maa ^ggene af
den amerikanske 0sters (O. Yii^iniana) eller enbver anden Osters, der
er enkjannet, flyde omkring omgivet paa alle KantiBr af saa utallige og
ttundgaaelige Farer, at i de fleste Tilfselde kun en liden Del kan existere
tilstraekkelig Isenge til at blive befrugtet'og endelig faa FsBste, saa at
de kunne beskytte sig selv indenfor et Skal af sit eget Produkt,

11. Yed at beregne Antallet af modne 0sters, som antages at gyde
kvert Aar og multiplioere dette Antal med Middeltallet af JEg, der
frembringes af bver og derpaa dividere med det Antal, som roxer op,
kommer man til det Resultat, at bver af de nyfadte 0sters bar Vi)i46500o

til at opnaa Modenbed i Europas Have.

12. De amerikanske 0sters frembringe et langt 8t0rre Antal JEg, og
erne til at de kunne leva formindskes i samme Forbold.

13. Saavidt man kan Isere af dem, som bave' studeret0stersen8 Liv,
ie de at gyde, naar eller fer de ere tolv Maaneder gamle. Mange

af Beboeme langs Kysten af de nordlige Have antage, at dette ikke
finder Sted, f0rend de ere tre Aar gamle.

Digitized by VjOOQIC

142

14. Hvor laange de i sin Levetid regelmeessig hvert Aar kunne
vedbliye at gyde, eller hvorvidt dette sker uden Afbrydelse lige til
deres Ded, er nbekjendt.

15. Man mangier fuldstendig Kundskab om, hvor lang Tid en
Osters kan leve, naar dens Omgivelser ere gavnlige for dens Trivsel. Gamle
08terskjendere ere overbeviste om, at de aldrig opnaa en Alder af over
tyve Aar, og naar Deden endelig indtrfiBfiPer, foraarsages den ved en
stadig tiltagende Fortykkelse af Skallen, der fortscettes saalsenge, til det
gamle Individ er ude af Stand til at forsyne sig med Fade, og Doden
som Falge deraf indtrseder.

16. Fra det 0ieblik jSgget gydes og under det paafelgende Larve-
stadium, kaldes den unge svemmende 0sters i Almindeligbed »spawnc,
>spat« eller »8et« (forakjellige Bensevnelser for Yngel).

17. Fra det 0ieblik den bar faaet Fseste og kun kan skjelnes som et
blot Atom, der er faastet til et SkjsBl eller anden Gjenstand paa det
Sted, hvor den befinder &ig, og til den bar opnaaet Sterrelsen af Fjerde-
parten af en Dollar, er den kjendt under det betegnende Navn »blister«
(Btere).

18. Under forskjellige Breddegrader varierer Tidspunktet for Gyd-
ningens Begyndelse alt efter Dybden af Leiet under Vandfladen, efter
Beskaffenheden af de herskende Veirforholde og mange andre Om-
sts&ndigheder.

19. Osters, der omplantes kort Tid for Legetidens Begyndelse, ville
ikkekomme til at gyde, da denneProces sandsynligvis hindres ved at de
blive foratyrrede. Gydning kan til sine Tider blive forhindret ved
Overfaring af 0stersen til dybere eller koldere Vand, som vil have til
Falge, at de forblive i den oprindelige Tilstand Sommermaanederne
over. Den Kjend^eming, at de indeholde umodne ^g, ansees end-
ogsaa af nogle 0sterselBkere for en Fordel, da de i saa Fald kunne
spise 0sters hele Sommeren igjennem.

20. Atmosfaerens Temperatur paa et givet Sted bar den vigtigste Ind-
flydelse paa Bestemmelsen af Tidspunktet, naar Gydningen skal foregaa.
I en kold og sen Yaar vil 0stersen gyde senere og er ikke saa god i
det Tilfaelde, den ikke bar havt Tid nok til at samle Eraefter efter
Gydningen.

21. I Cheesepeakbugten i de Forenede Stater er Yngel bleven samlet
fra April til Oktober. I den Bapport, som Kaptein Francis Winslow
af de Forenede Staters Marine bar indsendt angaaende sine Under-
S0gelser af Pokomako og Fangier-Sundene med Damperen >Palinarusc,
bekreeftes det, at Gydningen foregaar der fra Mai til August, men for-
nemmelig fandt Sted i Juni og JuU. M&nge 0stersdyrkere stemme
overens deri, at 0sters paa gnmdt Yand gyde ferst.

Digitized by VjOOQIC

143

22. Meniiagerne ere delte om, hvorvidt Osters, der befinde sig paa
en Grand, hvor Vandet overalt bar sarnme Dybde, alia ville gyde til
samme Tid.

23. Enbver Grund bar sin egen Gydetid. I 0stersparkerne ved
0en B^ i Frankrig kan. ea Del af Grondene udsende sin Ytigel paa en
smuk yann Dag, da Seen er speilblauk, saa at dto ntyiylsomt maa
synke tUbunds, medens paa en anden Del af 0en Yngelen kan falde
paa en stormfold Dag og saaledes blive overladt til en stserk Ebbes
Yilkaarlighed for enten at gaa til Grunde eller maaske falde paa util-
gjsengelige Klipper langt borie fra Kysten.

24. Det er bleyen ossagt, at Stremninger ingen Indvirkning bar paa
Gydningen, men at dog storke Ferskvandsstrennne ere edeleeggende for
Yngelen, idet den derved drives langt bort, og paa denne Maade bliver
hver Vaar og Sommer en stor Meerigd^ opslugt af Fisk. Et fugtigt
eller yarmt Foraar vil paaskynde Legetidens Begyndelse, om det end
ikke forkorter dene Varigbed.

26. Den Uoverensstemmelse, der finder Sted med Hensyn til Tiden
forGydningen i dybe og grunde Vande, bar sandsynligvis sin Grund i,
at de dybe Vandes Temperatur er meget layere, end Tilfaeldet er med
de grunde og Processein derved forbales. Som Bevis for det foranferte,
er det 06 meddelt , at Atmosfaerens Beskaffenbed bar saadan Indflydelse
paa Gydningen langs den nordlige Kyst, at. naar der indtrseffer en Esekke
af meget kolde Dage i Gydetiden, er det baist sandsynligt, at der ikke
vil foregaa nogen Gydning; men naar de atmosfaeriske Betingelser bave
forandret sig, naar der indtrseflfer en varm Natteregn efterfulgt af en
hed Formiddag, vil man se utallige 0sters udsende sin Svflermyngel.
26. Trods Anvendelsen af det mest indsigtsfulde Arbeide ei^boldes
ikke altid en fordelagtig FangSt, beller ikke vil umiddelbart paa hinanden
felgende Saisoner give den samme Tilvaext af ©sters til Moderstammen
paa de oprindelige Grunde. Saadan Forskjel paa Saisoneme iagttagea
fomemmelig paa de Steder , by or ©sterskulturen er drevet i stor TJd-
straBkning , og bvor de oprindelige Omgivelser ere blevne for^drede.

Istedetfor at udstrsekke sig over den bele Kystlinie, bvor Osters*
grunde findes, indskrsenker denne Forskjel sig til visse Lokalit^ter af
et mindre Areal. Engang imellem vil der indtrseffe enSaiaon, deir ud-*
maerker sig ved en overordentlig • rig Forplantning , medenfl den paa-^
felgende Saisons Gydning aldeles mislykkes, eller det vil kun yaere et
begraendset Antal Tngel, der faester sig.

27. Dette maa ikke altid tilskrives en Mangel paa Evne bos ©stersen
til at gyde, tvertimod ©stersen kan gyde et middels Antal; men der
kan indtraeffe Odelaeggelse af Yngelen i sterre, eller. mindre Grjad enteo

Digitized by VjOOQIC

144

fpraarsaget ved raat, koldt Veir eller at detSted, hvor Yngelen skulde
hfive fsBstet sig, bar havt ugunstige Betingelser for dens Modtagelse.

28. Mange gamle 0stersdyrkere ere overbevlste om, at man paa et Sted
fra Tid til anden kan iagttage en fuldsteendig XJdebliven af Befrugtning,
berpende paa mange Aarsager, som for en stor Del eller neesten aldeles
ere umulige at paavise.

29. Man er fremdeles overbevist om, at dersbm en Osters flyttes fra
sit naturlige Leie netop far Gydningen, yil ingen Formerelse af denne
0sters finde Sted far nseste Saison.

30. Den Virkning en Foragelse af Kulde eller Varme bar paa JSggene
eller Maelken, vil ikke alene vaere skadelig, men undertiden dedelig
ved at forbindre deres Udvikling og XJdsondring.

31. Hvad enten Udviklingen foregaar tidlig eller sent i Saisonen, er
den engang foregaaet, og der umiddelbart efter indtrseffer en pludselig
Forandring i TsBtbed tilligemed en Forandring i Temperaturen, kan
dette bave saadan Indflydelse paa Forplantningsorganeme, at de ikke
kunne udtemme sit Indbold, bvad der forklarer den Omsteendigbed,
at man ved Aabning af 08ters saa ofte finder, at de endnu indebolde
Forplantningsprodukter.

32. Sandsynligvis bevirker Forandring i Omgivelseme fornemmelig
med Hensyn til Taetbed og Temperatur Skade i stor ITdstrsBkuing paa
Yngelen, ferend den bar faaet sikkert Faeste. Det er oftere blevet
iagttaget langs Kysten, at bvis der omkring den Tid, da 0stersyngelen
skulde faeste sig i sterst Maengde eller under den Periode, da de
svemme omkring i sit Element, skulde indtrseffe en stor Forandring i
Temperaturen , vil denne Forplantningssaison sandsynligvis euten
delvis eller totalt mislykkes.

33. Man antager almindeligvis, at om en Forplantningssaison giver
mer^ eller mindre XJdbytte, saa af baenger dette af Temperaturens Ens-
artetbed. Jo baiere Temperaturen er, og jo laengere denne Varmegrad
bolder sig om Vaaren, desto tidligere vil Forplantningen begynde.
Stigning af Temperaturen vil ligeledes paaskynde Udviklingen af
Yngelen, og de unge 0sters vil ogsaa paavirkes deraf, efterat de bave
faaet Faeste.

34. Yi maa ligeledes antage det for baist sandsynligt, at pludselige og
veesentlige Forandringer i Taetbed alene kan ave en skadelig Indflydelse
paa Gydningen, om end sandsynligvis ikke i saa bai Grad.

36. I den Tid, der gaar forud for at 0stersen faar Faeste, vil smaa
Forandringer i Omgivelserne ikke bave synderlig Indflydelse; dog er
det indlysende, at vaesentlige Forandringer vil virke langt mere for-
styrrende paa den unge 0sters fine Organisation end Tilfeldet vilde
vaere i en kraftigere og mere moden Alder.

Digitized by VjOOQIC

145

36. De utallige Fiender, der omgive ©stersen, aurette den sterste
©delaeggelse i de ferste sex Maaneder af dens Liv. Skallen har da en
Tykkelse af en sextendels Tomme til en Tomme i Diameter og er da
saa bled og tynd, at den med Lethed gjennembores af Snegle og
knuses af Krabber. Da disse Dyr forekomme i umaadelig Meengde, er
der al Grund til at antage, at de ere Aarsag til stor Dedelighed blandt
0stersene.

37. Dndersegelsen af Samlere paa forskjellige Grunde viser, at vel
femti Procent af Ungesters blive draebte. Det er at haabe, at neiagtig
Undersagelse og Opsyn for Fremtiden vil give os naiagtig Kund-
skab om Dedelighedsforholdet efter den ovennsBvnte Periode. Efter-
som Ostersen udvikler sig, tiltager den mere i Styrke og bliver
naturligvis bedre istand til at trodse sine Fienders Angreb og vil bedre
kunne modstaa Virkningen af hvilkensomhelst Fomndring i dens Om-
givelser,

38. Man har lagt Meerke til, at paa ©stersgrunde, der ikke ere passede,
tar Antallet af ©sters aftaget omtrent med tredive Procent eller
en Trediedel af et vist Antal i Tidsrummet mellem Etaarsalderen og
Modenhedsalderen eller det fjerde Aar af dens Levetid.

39. Dersom det mindsteSpor afDynd bar samlet sig rundt den unge
08ters, vil det have den Virkning, at det hindrer dens Respiration og
derved draeber den. Imidlertid have de naturlige Grunde saa faa Steder,
der af Naturen ere rene eller vedblive at veere det i Isengare Tid, at
det maa synes forbausende, at et saa stort Antal Ungesters heldig
overstaar denne den farligste Periode af deres Liv uden at overveeldes
af de kvflelende Virkninger af Bundfald og Dynd.

40. Da jEggene af Moderastersen ere meget smaa og tungere end
Vand, synke de hurtig tilbunds efter Gydningen, og er Bunden da
bedaekket med Mudder eller bledt Dynd , er der stor Fare for , at de
aldrig ville komme til at udvikles, idet de aieblikkelig begraves i Dyndet.
SmaaOrganismervillehurtigtvoxefrem paa de Gjenstande, der ere skik-
kede til at give de unge ©sters Feeste, og det Dynd, som ophober sig,
vil opfylde Rummet mellem de smaa Organismer, og her bliver 0sters-
aeggene ofte begravede.

De smaa organiske Vasxter ere ikke alene om den odelaeggende
Indflydelse paa 0stersen. Erfaring viser, at ogsaa starre organiske
VBBxter kunne faBste Bo paa Samlerne og derved foraarsage stor Skade
paa Yngelen. Utallige Bur fsBste sig ofte til forskjellige Gjenstande
paa Grunden og er til stor Ulempe. De Steder, som ere besatte af
disse Organismer, vilde paa en vis Maade vaere rene, dersom ikke
disse vare tilstede. Andre Steder igjen optages af tallese Millioner af
Polyper, Infusorier ogBryozoer, derligeledes foraarsage ubodelig Skade.

Digitized by VjOOQIC

146

41. Den bedste Maade at forhindre dyriske Fremkomster paa de Ap-
parater, der bruges til Samlere, er at paase, at de Rammer, hvorpaa
Teglsten eller ^ingel anbringes, ere indrettede saaledes, at disse kunne
fj ernes og uden Meie eftersees, forat deres Overflade til en vis Grad
kan blive renset for de Organismer, der have faestet sig til dem. Dette
burde idetmindste gjeres hver anden eller tredie Uge, idet man maa
anvende megen Forsigtighed, saa at man ikke leaner de 0sters, der ere
faestede til deres Overflade sammen med det evrige, som man ensker
at blive kvit. At rense Overfladen af Teglstenene for de mindre Or-
ganismer vilde medfere Fare for ©stersyngelen, som bar faestet sig.

For at opnaa dette Resultat bar man foreslaaet at forarbeide Trae-
rammer eller Rister, der liggende horizontalt kunde optage Teglstenene
i dybe Skaar, gjorte med en Saug, saaledes at de holde dem vertikalt
eller paa Kant, forat man med Letbed kan udtage dem til Rengjering
og igjen saette dem ind paa sin Plads. Andre Opfindelser vilde
udentvivl svare til samme 0iemed og endogsaa vasre mere hensigts-
maessige end de sidstnaevnte. Dersom Paele bleve forsvarlig faestede i
Bunden otte eller ti Fod fra hinanden og saa beie, at de ved Heivande
ragede en Fod over Vandfladen, og man spigrede et eneste sex Tom-
mer bredt Bord til Toppene af Paelene, saaledes at det stod paa Kant
og strakte sig fra den ene til den anden, vilde man derved skaffe sig
et simpelt Apparat til at basnge Teglstenene enkeltvis fra ved Hjaelp
af galvaniseret Staaltraad fsDstet til eller baget paa Spiger, der delvis
vare indslaaede i Bordet. Ved Hjaelp af denne Indretning kunde en
Mand i en Baad overkomme paa en Dag at rense mange bundrede
Teglsten og passe dem ordentlig i en bel Saison. Denne sidste Frein-
gangsmaade vilde vaere mindre beldig, bvor der er strid Strom, men
vil vaere et fortrinlig Arrangement i stille Damme eller Parker. Paa
saadanne Steder burde bele Arealet forsynes med Paole grupperede
eller stillede i Rader, saaledes at Tilsynsm anden, naar ban var i
Arbeide, kunde gaa efter en bestemt Orden fra den ene Rad til den
anden i en smal Baad, eller to Tilsynsmaend i en Baad kunde gjen-
nemgaa to Rader samtidigt en paa bver Side.

42. Naar mantager iBetragtning de Virkninger, somVand ogVeir
maatte kunne udeve, kunde man opkaste det Spergsmaal, bvor langt
Yngelen vilde kunde flyde bort fra Moderostersen, naar Betingelseme
ellers ere gunstige, for den gaar tilgrunde eller ved at synke nedbliver
faestet. Vor Erfaring angaaende dette er meget begraendset og ikke
meget tilforladelig. Det er i Regelen Tilfaelde, at bvor Tidvand findes,
vil Stremmens Hastigbed om Sommeren ikke overstige en balv til en
Mil i Timen. Under disse Orastaendigbeder vil Stremskiftningenie
indtraede for burtigt til at tillade Yngelen at blive fert langt bort.

Digitized by VjOOQIC

147

Hvor omhyggelig 0stersdyrkeren end kan gaa tilvsBrks, kan ban
dog umulig gJ0re Begning paa at opfange nogen betydelig Msengde
Yngel Isengere end tyve :»rodB< fra Gydestedet. Endskjent Stremmen
kan YSQre stork, vil de dog snart slaa sig ned eller omkomme; ikke
destomindre er det meget sandsynligt, at man indenfor den nsBvnte
Afstand vil opfange en stor Maengde.

43. Det ansees for meget hensigtsmaossigt, naar Grundene forsynes
med Samlere for Opfangning af Yngelen og Opelskning af 0ster8 paa
kunstig Maade at anbringe et Antal Gydeosters eller unge Avleesters
paa Samlergrunden. Paa et Sted kunde man da placere dem temmelig
taet sammen tvertover Strismretningen af Tidevandet paa et andet Sted
stra dem ad her og der uden nogen bestemt Orden eller Anordning.

44. Det Antal, man skulde anvende hertil, kan variere. Som
almindelig Begel antages en » bushel « (= 2 SkjsBpper) Gydoissters til ti
»bushel« SkjfiBl eller andet Samlermateriale at vsere nok.

45. I Frankrig staar Osterskulturen paa et meget heit Trin. Detta er
ogsaa Tilfaeldet langs Kysten af England. Saaledes som den der er
udyiklet, gaar Principet ud paa at placere de modne 0sters under de
allergunstigste Betingelser, der kan sikre deres Trivsel. Paa samme
Tid blive de tset omgivne med passende Gjenstande, hvortil Yngelen
kan faeste sig strax, den bliver gydet.

46. Det er umuligt at overbevise mange gamle Ostei^sdyrkere om, at
Methoder, hvorefter Tagsten og Skiffer anvendes i mindste Maade kan
vaere mere tjenlige eller afgive mere fordelagtige Betingelser som
Faestepunkter for Yngelen end gamle Skaller eller den bilUgste Slags
Samlere, forudsat at Grundens Beliggenhed ikke udsaetter de sidst*
naevnte for at blive bedffikkede med Bundfald og Dynd.

47. Derimod ere mange af dem, som have Erfaring i Anlseg af kunstige
Grunde for Opfangning af Yngelen, af den Mening, at det Materiale,
hvoraf Samlerne bestaa, ikke er af saa stor Betydning som deres
BeskafiFenhed og Maaden, hvorpaa de anbringes paa Grunden ved den
Tid Gydningen skal begynde.

48. RammevflBrk med Tagsten eller Sten og Skifferfliser bruges i
Europa. Undertiden stables ujevne Stene i lose Dynger eller seettes
paa Kant. Paa andre Steder finder man grenede Toppe af uddede
Trser eller Bisknipper saakaldte ^Faskinerc foruden en Mangfoldighed
af andre Samlematerialer.

Paa Kysten af Bain i Naerheden af Neapel og i Seen Lacine
bliver en Maengde Sivrar stukket ned i 0stersgrundene ordnede i Cirkler
med Endeme netop over Yandfladen. Disse Bar bedaekkedes af 0sters.
Naar man vil indsamle 0ster8en, traekker man disse Ber op og efter
at have aftaget de 0sters, som man synes er af passende Starrelse,

19*

Digitized by VjOOQIC

148

blire Berene igjen nedsatte i samme Stilling, som de far havde. I
Japan bruger man Bambusrer paa samme Maade.

I Amerika er det seedvanligt, at man fortrinsvis bruger 08ters-
skaller, som ofte opdynge? paa Grundene i tilstrsekkelig MsBngde til at
tilfredsstille alle Krav, medens de til andre Tider maa transporteres til
Grunden fra andre Steder.

49. Den veesentligste Gnind til den almindelige Brug af 0sters-
skaller er uden Tvivl den, at de ere meget hensigtsmsessige og kan kjebes
ligesaa billigt som noget andet Samlemateriale.

50. Skal af en tyndere Form saasom Blaaskjael (Anomia) og Kammus-
linger vilde veere langt tjenligere af den Grand, at naar de dertil
feeetede ©sters voxe og udvikles, vil Skallet hare lettere for at brydes
istykker, hvorved Klyngen vil blive brudt, og hver ©sters saaledes
seettes istand til at naa den sterst mulige Udvikling.

Skulde det gamle Skal ikke brydes istykker, som nsevnt, er
Klyngen, som det beerer, alligevel meget lettere at udpille, end om
Grundlaget var ligesaa tungt og steerkt som et 0stersskal eller Tand-
skjael (clam).

51. Tagsten bruges i samme 0iemed til Yngelsamlere. De overstryges
med en Komposition, der foruden at vsere tilstrsekkelig staBrk til at
holde de unge 0sters fast tilHge tillader, at man let kan tage dem af,
naar de ere tilstrsekkelig gamle og af passende Starrelse til at bruges
eller til Omplantning paa anden Grund. De samme Tagsten kan
paany benyttes efter at veere forsynede med et nyt Overtraek.

52. Man er endnu ikke kommen til klar Forstaaelse af, hvorfor Ynge-
len findes feestet i stor Meengde til Undersiden af Tagstene eller de
udvendige Sider af Kasseme. Om Naturen paa denne Maade seger at
skaffe de unge ©sters en sikker Havn, hvor de kunne vsere beaky ttede
mod udvendige Farer, eller om Yngelens utallige Fiender her ikke have
veeret istand til at naa og adelaegge dem — se det er vanskeligt at
afgjere.

53. Det er hoist sandsynligt, at der ikke findes noget bedre Materiale
for en permanent Grund end gamle ©stersskaller. Vil man opfange
den svammende Yngel, kan Tagstene prseparerede som ovenfor naevnt
muligens anvendes med Held, isaerdeleshed naar man finder det fordel-
agtigt at flytte de unge 0sters i den Hensigt at danne en ny Stamme,
i^ernet fra de 0vrige, eller for at sikre den mod de edelaeggende Angreb
af dens Fiender. Den samme Hensigt vilde opnaaes ved at haenge
Snore fra Prol til Pael med Kammuslinger eller tynde Skal af hvilken-
somhelst Slags, saa at de blive haengende i en Uden Dybde under
Vandfladen eller ved at ankre et gammelt Fiskenet langs Bunden eller
ved Anbringelse af Noget, der ligner de franske Faskiner.

Digitized by VjOOQIC

149

54. Dersom man paa en sikker Maade misker at indeslutte Yngelen,
saa at den har vanskeligt for at flyde bort, bestrees en liden 0stersgrund
yel med Samlere for at sikre Indsamlingen, og det bale omgives med
et bait Gjserde af Bord.

I Frankrig blive Traepaele rammede ned i en Kreds omfcring en
Pyramide af 0sters, plaoerede paa Stene i Midten, og paa 0en lie de
Re bar man bygget Diger af aabne Stenvserker, bvorved Bunden afdeles
i Senge, der bver bar sin egen Eier. Andre Stenmure eller Skille-
vaegge gaa tvesrs over Sengene, og paa disse Stene faoster Yngelen sig.
Der er fire Tusinde af disse Senge eller Parke.

55. De ferste Forseg man gjorde med at anleegge disse Parker mislyk-
kedes, fordi Samleme anbragtes for tidlig i Vandet. Da man opdagede,
at de skulde anbringes saa nser far Gydningen som muligt, lykkedes det
at opnaa Hen^ten.

56. Fra 5te til lOde Juli er i de nordlige Vande i de forenede Stater
det Tidspunkt, da Samleme skulde anbringes paa Grundene, kvis Hen-
sigten er i kort Tid at opfange Yngelen, der i nogen stor M^engde ikke
udslippes fer ved dette Tidspunkt.

57. Det er afVigtighed at komme til Kundskab om, med bvilken
Hurtigbed Dynd og Bundfald opbober sig paa Samlerne, da man deryed
saettes istand til at vaelge de most gunstige Steder for deres Anbringelse.
Anledningen til en bnrtig Porurening formidskesmeget, naar Strammen
gaar staerkt.

58. Kjendskab til, hvorledes Samlerne skulle fordeles, er ogsaa af stor
Betydning. Dersom de ikke fordeles med Ombu, vil en stor Del af deres
Nytte gaa tabt, da de paa denne Maade vilde blive sammendyngede.
Den rigtige Fremgangsmaade vilde veere at over fere dem fra de st^rre
Farkoster, hvori de feres tillands, til en liden Baad, som burtig kan
fyldes og igjen temmes efter at vtere bleven ankret paa Qrunden, og
Samlerne blive da skuffevis spredte i alle Retninger oyer Grunden.
Enbver efterfelgende Baadladning anbringes et Stykke foran.den sidste
og saa videre. Paa denne Maade ville Samlerne blive ligeligt og ikke
for tykt fordelte over den hele Grund.

59. Bestemmelsen af, bvormange Samlere der ber udlaegges pa^ en
Grund, afbaenger af, bvilke Opofrelser man vil gjere med Hensyn til
Tid og Penge, bvad der igjen beror paa 0stersdyrkerens gode Sans og
Erfaring. Et ganske nyt AnlaBg vilde udfordre en starre Maengde Sam-
lere end et Anleeg, som allerede tidligere er oparbeidet. Gjennemsnitlig
vil en Acre tiltrsenge fra 240 til 260 >busbels€ Skjael.

60. Naar Samlerne ere udlagte ved Midtsommertid, kunne de uQder60gea
tidligt om Hasten, forat man saavidt. muligt kan komme til Kundskab
om Indsamlingto i sterre eller mindre Grad bar veeret beldig eller ei*.

Digitized by VjOOQIC

150

Man opdager da smaa Flsekker, som ville vise sig at vsere unge Osiers,
der have fsestet sig til alle Punkter af det gamle Skal.

61. Hvis der da ikke bar fostet sig Yngel i nogen betydelig MsBngde,
kan de Penge, man bar anvendt lierpaa ansees bortkastede, fordi Sam-
leme, der nedseenkedes paa Bunden tenge far nseste Saison indtrsBder, ville
blive saa bedsekkede med Slim som Felge af de Urenligbeder, som fae-
ster sig til dem , at den Yngel, som feres hen til dem, ikke vil kunne
fsDste sig.

62. Skulde det modsatfe indtraeffe, vil Ungesters i saadan Maengde An-
des faestede til det gamle Skal, at dette ikke naesten er synligt. Efter
to Aars Porleb ville de unge Osters findes at vasre haardfare nok og have
naaet en tilstrsekkelig fremskreden Alder til at deres Bort^emelse er
betrygget.

63. Alle Klumper af 0sters blive paa denne Tid optagne med grov-
maskede Ostersskraber, og naar de brydes fra hinanden, kunne de sselges
som >Ud88Bd« eller spredes ud over den anden Del af samme Grund,
der ikke fer er bleven brugt, for at forege Sterrelsen af den dyrkede
Grund. Paa denne Maade faar den enkelte Osters, der er sluppet gjen-
nem Garnets Masker, mere Plads for sin Udvikling.

64. Det felgende Aar bar hole Grunden, baade den nye og den gamle
skrabes, og de 0sters udplukkes, som egne sig til Salg.

08ters, der ere tre Aar gamle, finde en hurtig Afsaetning paa Europas
Markeder.

66. Det nsBste Aar borttages den stersteDel af debed8tudviklede4
Aar gamle 0sters.

66. I Lebet af den felgende Sommer eller maaske ikke fer om et
Aars Tid bar Grunden belt og holdent renses og gjeres istand til en ny
Fordeling af Samlere.

67. Flere end de ovenneevnte Foranstaltninger udkraeves ikke, naar
Bunden er haard og fast; men hvor den er anderledes beskaffen, ansees
det for nedvendigt at bedeskke Dyndet med et kunstigt Overdsekke al-
mindeligt bestaaende af Band.

68. Vi have tilstraekkeligeEjendsgjerninger, der kunne lede os ved Be-
stfemmelsen af det relative Forhold, som Naturen bar betegnet nedvendig
maa finde Sted mellem de unge og fuldvoxne 0sters. Der skulde vaere
1500 af de ferste for hvert Tusinde af de sidste, hvilket er det Antal
modne 0sters, der er hensigtsmsessigt at beholde tilbage, hvis man
ansker at vedligeholde Grundens Frugtbarhed. Antallet af tilvoxende
0ster8 burde aldrig veere mindre end Antallet af de allerede fuldvoxne
0sters paa Grunden. Naar Antallet af Ungesters i betydelig Grad
overstiger Antallet af modne, slutter Dyrkeme deraf, at enten har Dade-
Ughedsforholdet mellem unge og modne 0sters veeret betydelig starre, end

Digitized by VjOOQIC

161

Resultatet af Skrabningen udviser, eller at et stort Aatal fuldvoxae
0sters ere gaaede tabt ved en eller anden Proces, der ikke h&v vseret
naturlig.

69. Sandsynligvis forages Grundens Frugtbarhed noget ved at bear*
beides, idet Grunden derved bliver mere udvidet og spredt, hvorved
0stersen faar mere B.um til at udvikle sig, ligesom der ogsaa bliver
sterre Tilgang paa Fade.

70. Dedeligbedsforholdet er stort, naar Individerne paa noget Sted ere
tset sammenpakkede. Det er klart nok, at dersom et betydelig Antal
Moderesters borttages, vil Grundens Frugtbarhed gaa tabt, hvis dette
ikke vilde have saadan Indflydelse paa Dedelighedsforholdet blandt de
unge 0sters, at et starre Antal af dem vilde naa Modenhedsalderen.
De modne ©stars kunne borttages i saa stor MsDngde, at Naturen ikke er
istand til at ndfylde Mangelen, selv om den anstrsenger sig nok saa
<meget. Man kan tydelig se, at saasnart Antallet af modne 0sters paa
denne Maade formindskea, i hvor liden Grad det end er, saa vil Grun-
dens Frugtbarhed aftage.

Denne Formindskelse vil efterhaanden blive sterre og stdl^re og vil
ikke alene have Indflydelse paa de unge 0sters, men ogsaa paa de fuld-
voxne. I samme Forhold som Antallet af unge0sters formindskes, vil
ogsaa Antallet af fuldvoxne blive mindre, og naar dette Antal stadig
formindskes, vil Msengden af unge 0sters, der frembringes af den?,
ogsaa stadig aftage. Heraf kan man forstaa, hvad Grunden eT til dan
grad vise Uddeen af 0sters og Tilintetgjerelsen af Grundens Frugtbarhed,
og det er let at indse, at Frugtbarheden og Bevarelsen af en Grunds
Produktionsevne afhaenger af Antallet af modne avledygtige 0sters paa den-

71. Det er ikkehermed sagt, at den modne 0ster8 er den eneste, der
er skikket til Forplantning, hvilket ikke er Tilfaeldet; thi naar 0sters
ikke er mere end fra 6 til 9 Maaneder gamle, kan man iagttage, at de
indeholde modne ^g og Maelke.

72. Naar man ikke kjender til, hvormange ©sters en Gruud inde-
holder, er det ikke muligt at angive det Antal, der skulde optages, og da
det saagodtsom er umuligt paa nogen Maade at faa Kundskab om den
Maengde, der befinder sig paa Grunden, kan man intet videre gjare
end at vedligeholde det samme Forhold mellem de unge og voxne
0sters, som det, der finder Sted paa de naturlige Banker og ved alle
Love, som udfaerdiges i den Hensigt at vserne om Grundene, skulde
man have dette for 0ie.

73. OmendskjentSpargsmaalet har vfiBxet omhyggelig dreftet, hfir det
vseret meget vanskeligt at afgjere, hvorledes man bedst skulde anbringe
den Yngel, der anskes nytti^jort til Udsajd Paa den nordlige Kyst
er grov Sand eller Grus, der maa vaere ren, bleven byugt mad meget

Digitized by VjOOQIC

152

Held, idet man bar fundet, at kun en eller to Osters haenger sammen.
Paa denne Maade er Ulempen ved ©stersens Sammenhobning undgaaet.

74. Det er almlndelig bekjendt, at den unge ©sters, som flyder om-
kring for at sege et Sted, bvor den kan slaa sig ned og fsBste sig, aldrig
vcelger en Plads som er bled og mudret, eller som bar en uren slimet
Bund. Skulde ikke destomindre nogle af disse smaa Organismer hsBn-
delsesvis komme til at synke paa et saadant Sted, ville de ikke faa Fseste
der, og dersom det er umuligt for dem at flytte sig i sterre Afstand
derfra, vil de uundgaaelig omkomme. En Lergrund med sin slibrige
Overflade er ikke stort bedre end en mudret Bund.

75. En Storm, et usaedvanligt beit Tidvand eller bvad andet der maatte
ssette Vandet i ussedvanlig Bevasgelse, vilde naturligvis bevirke en Bort-
§emelse af de paa Gruden afsatte Urenligbeder, hvilket er meget hel-
digt kort forud for Gydetiden.

76. De fleste af de gamle Ostererev ere dannede som Bibber, der be-
virke en Brydning i Stremmens langsomme og rolige BevaBgelse, og derved
forages dens Styrke. Dette er utvivlsomt Grunden til, at de blive
fuldstsendigere rensede end Grunde, der ligge lavere i deres umiddel-
bare Nserbed, og som i hei Grad bidrage til at gjere dem til udmser-
kede Pladse for naturlige Ostersgrunde.

77. Naar Grundens Overflade er meget ren, vil Udsigten til en beldig
YngelafssBtning vsere meget sterre, og i Virkeligbeden vil de unge 08ters
under disse Omstaendigbeder fasste sig til enbver passende Gjenstand
saasom Klippestykker, Kiselstene langs Kysten, Skaller af andre Mol-
lusker og nserliggende 0sters, Terrapins og Skilpadder; paa de Kar,
hvorpaa Broer hvile, saavelsom Havnedaemninger, paa det i Vandet
flydende Temmer, paa Flaader og Bunden af Baade, Beier, Stager
og i uhyre Maengde paa de nagne Grene af Traser, som ere styrtede om
i Stremmen, ligeledes paa Kviste og Redder af levende Traser ; idet-
beletaget paa de mest besynderlige Gjenstande — Potteskaar, Blik-
stumper, gamle Sko, Plasker, Murstene og Ben, ja der synes ikke at
vaere den Ting, der ikke skulde kunne passe, forudsat at den ikke er
overtrukket med Dynd eller de smaa Organismer, der i samme Egne
burtig samle sig under Havvandet.

78. Der hersker stor Overensstemmelse i Ostersdjnrkemes Meninger om
den Hurtigbed, hvormed 08ters fedes, naar de befinde sig i Indskjas-
ringer og afstaengte Viker, bvor Vandet er grundt og af heiere Tem-
peratur, og bvor det ogsaa er i sterre Ro end i aabne Bugter eller Viker.

79. Naturlige Grunde i brakt Vand udvise altid sterre Frugtbarbed
endde i salt Vand.

80. Den fordelagtigsteBeliggenbed for Grundene ere Bugter og Viker,
$Qm, naar de ikke ere altfor brede og dybe, indehave Betingelser for,

Digitized by VjOOQIC

153

at der er al enskelig Tilgang paa smaa vegetabilske og animaUke Yexier,
der ere tjenlige til Ostersens EmsBring. Ostersen vfl langt hurtigere
opnaa Modenhed paa saadanne Steder.

81. Naar man ser bortfralevende Piender, ere de naturlige Indfly^eber,
der laegge Hindringer iveien for Grundenes Trivsel, begrsendsede i Antal.
Grunden, der er beliggende i dybt Vand, er iamr fn for det skadelige
OvertrsBk af Mudder. Jo grundere Vandet er, desto sterre Sandsyn-
Hghed er der for, at Bunden bliver bedaBkket med Dynd.

Om Sommeren saavel som om Yinteren vil herskende stive Kulin-
ger have til Felge, at der fra Sandgrundene oprykkes en stor Del Alger
GrsBs og Svampe, som ved at skylles op paa Gmnden — lad det heende
om Sommeren — vil drage overordentlige ekadelige Felger efter sig
ved at bed®kke Samleme, og dersom de unge Osters allerede ere gydte,
ville de blive bedaekkede med det Dynd, Alger, Graes og Sand, som op*
hober sig.

Naar de Osters, der ere spredte over det for Vinden ndsatte Strand-
parti, ved Stormen blive bedaekkede med Sand, kaldes dette >8anding«,
som er yderst skadelig for dem, da de undertiden i maanedsvis knnne
forblive begravede, og naar de atter komme til syne, adskille de sig fra
de andre derved, at deres Skaller ere blevne meget hvide»

82. Dersom der udtemmes en stor MsBngde Sagmukker i Floden, vil
Strammen fere det oyer Gmndene, og da deres Overflade er ujevn, vil
en Del blive liggende igjen, hvorved Mellemrummene mellem Osterserne
og de Skaller, de ere fsestede til, ville blive opfyldte med Dynd og Sag-
mukker, som senere ved at gaa i Forraadnelse ville frembringe en heist
skadelig Masse.

83. Hvis Muddergravning foregaar i sterre Maalestok, har dette en
Indflydelse paa 0stersen, idet ikke alene dens Hjem bliver

t, men ogsaa en stor Del fint Dynd bliver derved fordelt vidt og
bredt i Vandet og som ved at synke tilbunds vil bedeekke Osterseni
saaledes at den bliver tilstoppet og kvalt.

84. Skulde 0sters veere stillet under saadanne Betingelser, at Van-
det varierer i Saltholdighed , vil dette kunne bevirke en hurtig Vcext
af SkaUen, men Kjedet vil blive ganske vandigt og nden Smag.

85. Det er sjeldent at finde rigtig gode Osters i Brakvand. Naar
de flyttes fria Saltvand og i kort Tid udleegges i Vand, der er ganske
ferskt, ville de hurtig fedes ; men man maa passe paa, at de ikke kom-
me til at ligge for Isenge deri.

86. Det er bekjendt, at 0stersen altid tager Neering til sig ved
Plodtid. Paa denne Tid har Vandet et grumset Udseende, ved Ebbe-
tiden ser det klart ud. Naar Vandet begynder at stige, aabner den
SkaUen lidt; dette er Grunden til, at den da ofte faester sig ved Bive-

Digitized by VjOOQIC

154

taBndeme, naar den fanges i Flodtiden. Ved Ebbetid vides dette aldrig
at finde Sted.

87. I Begyndelsen af Flodtiden udstader 0stersen sin Yngel.
DerfoT foster denne sig i de fleste Tilfeslde paa den Tid, Vandstanden
er nser ved laveste Maerke og i Reining med Stremmen opover fra
Gydestedet, medmindre det er i en Plod med konstant Stri^m nedover.

88. 0steFS knnne leve i de meet forskjellige Temperaturforholde og
i Vand af meget forskjellig Tsetbed. Dette viser sig i deres Fore-
komst paa Kysterne af Nord-Amerika fra Nova-Scotia til Golfen, og
de findes saavel paa AtlanteAavets som det Stille Havs Kyster.

89. Den fuldvokwie ©sters er et meget haardfert Dyr, der med
Lethed lemper -sig efter de mest forskjellige Omgivelser og Omsta3ndig-
heder. Beids derpaa er, at de saa villig lade sig opaplante fra de
milde sydlige Vande til nordlige kolde, fra det teette og salte Ocean
og dets Havbugter til IndskjaBringernes og Flodernes Brakvand.

De kunne ligeledfes overflyttes fra bled til haard Bund eller omvendt,
medohs disse haardferj^ Egenskaber ikke findes hos den unge 0sters
eller Yngelen.

90. De 08ters, der ere meet tjenlige til Omplantning er enkelte
runde og dybe tynd^kallede 0sters. Jo Inindre de ere, desto heldigere
er det, at de forblive i Ro, indtil de ere fuldvoxne.

91. Veiret bar Indflydelse paa deres Velvaere. De ville lukke
sine Skaller og ophere med at tage Fede til sig, naar der bteser
stflBrke Sevinde, der foraarsager heie Tidevande og fere med sig koldt
salt Vand. Naar Vinden vender sig og blaaser fra Kysten, ville de snavt
begynde at fedes.

Efter at have overstaaet en haard Vinter er Ostersen svag og i en
daarlig Tilstand.

Naar Veiret er ustadigt og staerke Vinde fremherskende , bliver
0stersen edelagt i sterst Antal.

92. Slag ombord i et Skib — med en0xeafEsp er meget skjeBbne-
svangert for 0sterseu , ligeledes Tordenen. Et fuldt ladet Fartei kan
undertiden have alle sine 0sters dreebte ved et eneste Tordenskrald.

93. Grundene blive tQ sine Tider vaesentligbeskadigedeaf Elemen-
teme. Naar de? hersker Storme af nogen betydelig Styrke, ^alle 08ter-
sene .blive bortskyllede fra Grundene og begravede under det omvaBl-
tende Sjind og Dynd ; ligeledes vil omdrivende Tang , som af Stormen
er lesrevet fra Kysten, ophobe sig paa dem. Den Skade, Storme
anrette blandt detn, afhssnger af fra hvilke Himmel^gne de blaese.
Haarde vestlige Storme og staerkt Regnfald er gavnligt, medens det
modsatte er Tilfselde med estlige Storme.

Digitized by VjOOQIC

165

94. Virkningen af Terke er skadelig. Grunden hertil kjiandes ikke.

95. Naar 0stersen er sammenbobet, finder man dem ofte i op- og
nedad vendt Stilling med HsBngselet nedad. Dette er ikke deres
naturlige Stilling, men de ere tvungne ind i denne af wne Omgivelser.

De fineste Osiers som &aes, ere de, der indtage sin naturlige
Stilling paa sin rande eller yenstre Side.

96. De Grunde, som ere beliggende i nmiddelbar Nserbed afFlodmun-
dinger, staa i Fare for at tage Skade red Flomme, idet Vandet derved
bliver aldeles ferskt, eller ogsaa feres der med store Maengder af fint
Dynd og andre flydende Partikler, der ved at samle sig i Ostersens
0mfindtlige AandedrcBtsorganer eller ved at bundfeeldes paa Grundene,
foraarsage at den kyaBles.

97. Det er udenfor al Tvivl, at Ostersdyrkeren ikke bar nogen Fiende
at bekjaempe, der skaffer mere Bekymring og Bryderi end dette D3md
og Bundfald. Det samler sig paa Overfladen af Grundene, og med
Tiden faar det gjeme tilstrrokkelig Dybde til at blive Kilden til
megen Uleiligbed. Dette er der sterst Fare for i Poller, hvor Seens
Ebbe og Flod maa gaa gjennem trange Kanaler.

98. Efteraarslevet, som falder fra Traeeme, bar sin skadelige Ind-
flydelse. Ligeledes ville stride Regnstremme tilfare Grundene mange
skadelige Bestanddele.

0sters, som delvis begraves i dette, ville kjsampe kraftigt for at bolde
dette borte fra sine Skaller.

99. Dersom Vandet er megetgrundt paa de Steder, bvor derdanner
sig Is, bar det liden Anledning til at cirkulere umiddelbart over
Grrunden, og felgelig finder der meget liden Oprensning Sted, og er
ia Vandet opfyldt med Dynd, vil dette afsaette sig paa Grunden i
skadelig Msengde.

Hvis Isen kun kommer i Berorelse med Ostersene paa et be-
graendset Antal Steder, anrettes derved kun liden Skade. I Virkelig-
beden betragtes dette almindelig som et VaBrn for den starste Del af
Ostersene. Skulde Isen berere dem i hele Gmndens Udstr©kning, vil
der derimod kun bengaa kort Tid, far alle disse ©sters ere edelagte.

Paa den vestlige Kyst foraarsager Isen undertiden uhyre SSkade.
Isflademe opbrydes af Vinden, der hober Stykkeme op i store Dynger
paa den mod Vinden liggende Kyst og de tilgraendsende Grunde. Den
Virkning, dette ever paa0stersen, ytrer aig deri, at de blive magre og
svage, og naar de aabnes, se de slimede og syge ud, Alene herved
dreebes store Masser af Osters paa Grundene, og det er ikke for ti til
^OTteu Dage, efterat Isen er gaaet vcek, at de sesttes i passendef Staiid
^g]en til at seelges paa Markedet.

Digitized by VjOOQIC

166

lOd. Noar Veiret ikke er koldere end saBdvanligt, og der ikke
er for megen Is, siges Fisket at skulle give bedre Udbytte.

101. Det er en almindelig Mening, at 08ters aldrig fryse i Van-
det, og at Veiret, naar det ikke er usaedvanlig koldt, ikke vil have
nogen skadelig Indvirkning paa dem, saalsBnge de ere i Yandet.

102. ©sters, som ere avlede i nordlige Vande, ansees for afgjort dyg-
tigere til at modstaa Kuldens Indrirkiiing end de fra de sydlige Have,
som efter- at vsere omplantede til nordlige Vande blive ufrugtbare.

103. Hvad enten Grundene ere naturlige eller kunstige, dersom de ere
stfierkt udsatte, vil Drivisen plaie dem op i en saadan Grad, at det
virker beist edelaeggende. Eller skulde Isen komme til at hvile paa
dem, vil et stort Antal af de lesrevne eller enkelte Osters indefrj^se i
dens Underside. Naar saa en stserk Vind blaeser op, og Vandstanden
stiger, vil den komme flot, og understattet af en staerk Strem vil den
komme i Drift medtageride Myriader af 0sters. Hvad enten Isen
senere teer op eller grundsteder, ville de saaledes blive spredte over
andre Steder. De kunde ofte, udsatte for disse Indflydelser, tilbage-
IflBgge lange Straekninger, men skulde de Isenge forblive indesluttede i
disse Otngivelser omkomme de.

104. Det er ved Lov forbudt paa ethvert Sted inden Kanadas
GraBudser at tage 0sters i Gydetiden mellem Iste Mai og Iste September.
0stersdyrkere faatholde, at den rigtige Maade at yde Beskyttelse paa
ved lovlige Forordninger, er at tillade Fisket om Sommeren, men for-
byde det om Vinteren. De forsikre, at Skrabning af Grundene er
mere nyttig end skadelig, at det forager Grundens Areal og rydder op
i den paa en Tid, da det er nadvendigt. AUe ovorfledige og ubruge-
lige Gjenstande, der opsamles med Riven eller Skraben, kastes tilbage
i Vandet og vil under Nedsynkningen fuldstsendig reuses, saa at derved
dannes et Lag af rene Samlere paa Grunden, hvad der hoilig traenges
til i Gydetiden!

UTaar Fiskeriet derimod foregaar igjennem Isen, . vil Skraben rive
med sig enhver Ting inden dens Omraade, ikke alene aJle levende
Skabninger, men ogsaa alle livlese Gjenstande. Disse Hobe af unyt-
tigt Skrab. blive derefter overladte til at drive tils0S, naar Isen bryder
op, eller fares iland for at spredes udover Markeme, og Resultatet
heraf er, at intet andet end en ubrugbar Masse Dynd bliver tilbage,
naar de ere faerdige med sit Arbeide.

105. Naar de nord%e Vintre ere strenge, fryser Bunden af Bugterne
til timaadeiige Blokke af 10—15 yards i Firkant og fra 10—20 Fods
Tykkelse* Det er umuligt at stade Skraben ned i Dyndet, der er til-
frosset, og da det forbliver saaledes i laengere Tid, vil det nadvendigvis

Digitized by VjOOQIC

167

have tilfialge, at Ostersen fryser, og det er sjelden nogen af dem orer-
staar denne haarde Prove.

106. Den eneste bekjendte Aarsag til at mange Grunde ere ufrugtbare,
hvilke aarevis forud have afgivet stort Udbytte, er at Grunden har nsermet
sig Overfladen for meget, og naar der iudtraoder en use&dvanlig lav
Yandstand om Yinteren, vil den store YeBgt af Is synke ned paa
Grunden og forfryse, knuse og edeleegge 0stersen.

107. Hvor der er naturlige Grande, bUverOstersenqeldenadelagtaf
Frost. Det er en bekjendt Sag, at hvor Grunden er haard og stenet,
forbedres dares Tilstand, endskjant Isen kan la^gge aig ned paa dem
mindst en Gang om Dagen hele Yinteren igjennem.

108. 08ters, som ere indfrosne i Is, ber holdes a&ts&ngte fra Luften,
indtil de gradvis te ud igjen. Paa denne Maade bevares de fra at da.
Ofte vides hele Baadladninger af Osters at have veeret .fttldsteeindig
frosne; men efter at vsere teede op ere de befuiiidne at vaore ilive og
egnede til Handelsvare.

109. For at hindre 0stersen fra at fryse, naar den tages op gjennem et
Hul i Isen, dypper Ostersfiskeren den Seek, hvori han agter at laegge de
opfiskede Osters, i Yand og holder den i Yeiret, indtil den stivfiryser.
Den bliver da hensigtsmaeasig staaendc aaben som en T^nde, og Yin-
den kan da ikke bla^se igjennem dens Side og skade Indholflet.

110. Om Efteraaret, naar den unge 0Bters er mest emfindtlig, hjemr
S0ger sydvestlige Storme den nordlige Kyst, og skulde det da haende
sig, at der just iforveien har hersket en stiv estlig Kuling, vil d«r
opstaa de voldsomste Braeksaer, der undertiden ville oprare Saen i en
Dybde af 4—5 Favne. Paa alle Punkter mellem denne Dybde og
Stranden bliver Ostersgrundene oprevne og Indhegningerne adelagte,
livorved 0st.ers i Tusindvis af Skjeepper blive opkastede i Hobe langs
liele Stranden. Det lykkes dog ofte at redde disse 0sters, naar de
eieblikkelig blive omplantede,

HI. Dersom Grundene ere anlagte paa mindst 20 Pods Dybde,
ansees de fiildkommen betryggede mod Stormens ©delseggelser.

112. I St. Lawrence-Golfen lever og trives 0sters paa en Dybde
af 40 Pod under Yandfladen.

113. Det store Problem i O&terskulturen, som aldiig er bleven lest, er;
hvorledes man skulde kunne indskrsBnke den ©delseggelse, som foraar-
sages af Se&tjerner, De kunne aldrig blive fuldstaendig udryddede, da
deres Pede- og naturlige Ophddssted i den aabne Sa natnrligvis aldrig
^il kunne naaes. ...

Den eneste mulige Fremgangsmaade, som os bekjendt har veeret
er, at en Hand i en Baad skulde holdes i stadigt Arbeida
^ed at fiske dem op med Skraben. Han vil da v^d at ofre hele sin

Digitized by VjOOQIC

158

Tid herpaa, kunne holde 10 acres ©stersgrund ren for Sestjemer.
700 acres 0stersgrund skulde da udki-aeve 70 Mand i stadigt Arbeide
med en samlet aarlig Udgift af ikke mindre end 50,000 Dollars. I
Stodet derfor burde Eieren af tilgraBndsende Grande om Sommeren
slaa sig sammen om, at lade rense et bestemt Strag for Sestjemer eg
dele de dermed forbundne Omkostninger ligelig. Naar denne Ordning
bringes i Ud&relse ved den ferste Tilsynekomst af disse Skadedyr, vil
nogen Tids udholdende Arbeide ganske sikkert skaffe dem bort for
hele den tilbagevasrende Del af Aarstiden ; tbi naar Arbeidet med deres
Udryddelse iv8Brks8Bttes strax, ville de ikke skaffe mere Bryderi fer naeste
Saison, og da vil Antallet at fjerne blive mindre. En anden Methode,
der er Ibreslaaet, er at udseette Prsemie for deres Udrydelse.

Et Bedskab kaldet » tangles < er det hensigtsmsBSsigste, der er op-
fnndet til Fangst af Sestjemer. Det forarbeides af Tougvserk i Form
af en Daekssvaber eller Mop, som trukket langs efter Bunden vil
opfange Sestjemerne i sine Traade. Undertiden kan man med et
eneste Drag opfiske tusindvis.

1 14. Naar Boreren (the drill) bar begyndt sine Angreb paa en 0sters-
grnnd, vil den hurtig anrette ©delaeggelse. iQfan vilde kunne undgaa
en hel Del af det Bryderi og de Omkostninger, som denne Fiende
foraarsager, ved at undlade at kaste dem ud igjen, naar den til Udsaed
bestemte 08terB opsamles. De burde da kastes paa Daekket afFartaiet
eller ogsaa bringes iland. Det er nedvendigt at efterse Grundene og
foretage ^n forsvarlig Udrensning af dem for at bortfjerne den over-
veiende Del af disse Skadedyr. Naar Bunden er haard, ere de i saer-
deleshed meget besvserlige. Paa saadanne Steder optages de saedvanligvis
med en finmasket Skrabe, om det end ikke er muligt at faa alle med.
Den sikreste Maade at formindske deres Antal i nogen betydelig Grad
er systematisk at edelsegge deres ^g, der opseges ved Lavvande og
findes iblandt Klippestykker, som ere bedaekkede med Sagrees.

115. Skulde der findes Muslinger paa Grundene, maa disse om-
hyggelig ^ernes, da de ellers i kort Tid vilde gjere disse vserdilese.

116. En 0sters Bestanddele:

Analyse:

KvfiBlstofholdige Bestanddele 14,oio

Fedt 1.615

Salt 2.6e6

Ikke kvsBlstofholdige Bestanddele og unyttige I.395

Vand 80-886

117. Osterskallens Bestanddele, omtrent de samme som Ben,
nemlig omtrent:

Digitized by VjOOQIC

159

6 pCt. kulsur Kalk.
14 » fosforsur »
26 » Brusk.
Analyse af portugisiske 0sters (O. angulata):

11 Gram paa hver 100 Gram af de blede Dele.

Analyse af europeDisk 0sters (O. edulis):

0.57 Gram paa hver 100 Gram af de blade Dele. .

Ligheden mellem den portugisiske Osiers (0. angulata) eg
den amerikanske (O. Virginiana) er i mange Henseender udprsBget.

121. Den europa>iske 0sters (O. edulis) er mindre og i enhver
Henseende den amerikanske (0. Virginiana) og den portugisiske (O.
angulata) underlegen.

122. Man bar Bevis for, at Yngelen af 0. angulata og O. Viv-
giniana voxer langt hurtigere end Yngelen af O. edulis.

123. Af alle bekjendto Fedemidler ansees Osters at vaere lettest
fordeielig, spist i raa Tilstand.

124. De forenede Staters Piskekom mission &ndt, at 0sters taget
fra de nordlige Have vare mere righoldige saavel med Hensyn til totalt
Skalindhold som egentlig neerende Bestanddele end de fra de sydlige
Vande. Saaledes indeholdt Preverne fra de nordlige Have henholdsvis
20 og 20.3 pCt. Skalindhold, medens de fra de sydlige Have kun inde-
holdt 189 og 12.1 pCt. og en Prove fra Norwalk (ogsaa i Syden) blot
11-2 pOt. Saaledes kom paa den hele VaBgt af 0sterfi fra Norden ^5
Skal og Vg Kjed og flydende Substans, medens Skalindholdet indbefat-
tende Kjed og flydende Substans af Preveme fra de sydlige Have kun
udgjorde Vs af den hele Vaegt. Forskjellen mellem faste og flydende
Bestanddele i Skalindholdet varierede endnu mer. En Prove fra Nor
den viste I3.4 faste og 5.3 flydende Bestanddele. Procentgehalten af
faste Bestanddele varierede fra I3.4 pCt. i Norden til 4.7 i Sydefa, de
flydende Bestanddele fra 11 g i Norden' til 49 i Syden. De egentlige
naerende Bestanddele Andes dog i den terre (vandfrie) Del af Skalind-
holdet. Her finde vi igjen store Variationer. Saaledes rarierer i
Kjedet (faste Dele) Procentgehalten af faste Bestanddele fra 23.7 pOt*
i de nordlige til I5.5 pCt. i de sydlige Vande, medens den flydende
Substans indeholder flra 6.0 pCt. egentlig faste Bestanddele mod 2.g pCt.
i Syden. Tages Totalindholdet af Kjed og flydende Substans tilsam*
men, finde vi i de nordlige Vande 19.2 pCt. og i de sydlige kun
8.0 pCt. nserende Bestanddele. Resten er Vand.

Digitized by VjOOQIC

160

125. Naar man kommer saavidt, at man Iserer at kjende Havbun-
dens speoifike Beskaffenhed, der bar den Yirkning, at den frembringer
eti udprfiBget Forskjel i 0stersens Kvalitet, vil et beiydeligt Fremskridt i
Osterskulturens Onr.raade vffire gjart. Der er endnu ikke for Oflfentlighedeu
frfemlagt nogen Serie af Experimenter, der bar veeret drevet systema-
tisk og i tilstrfekkelig langTid til at saette ud af Betragtning lilfseldige
Aarsager og give saadanne tilfredsstillende Eesultater, at de kunne
ssette OS istand til fiildt ud at forstaa og bedamme den forholdsvise
Betydning af visse Betingelser, der utvivlsomt i hai Grad bar med-
virket til at firembringe specifike Sesnltater paa de forskjellige Trin af
Ostersens Udvikling.

126. Yidenskabsmtflsnd l»re os, og det er heist sandsynl igt, at den
Yirkning og Indflydelse, som Qstersgrundens Jordbund har paa 0ster-
sen under dens forskjellige Udviklingstrin , hovedsagelig afha&nger af
Beskaffenheden (^ den forholdsTiseForekomstaf Diatomaceer,B.bizopoder,
Infusorier og andre mikroskopiske Organismer, som findes paa Grrunden.

127. For en stor Del er Ostersens Udvikling betinget af Til-
gangen paa Na&ringsmidleme og Kalk.

Enkelte Aar foregaar den meget langsomt, og da den er betinget
af Aarstideme, vil den variere meget.

128. Som Begel vil man finde, at de unge Osters trives bedst,
dersom de blive omplantede i samme Yand, hvor de ere gydede; men
omplantes de til Steder, hvor de blive udsatte for Forandring i Tem-
peratur og komme i andre Omgivelser, der i vaesentlig Grad afvige fra
de forrige, vil deres Udvikling foregaa langsomi

129. Betingelseme for Udviklingen kan vaere meget forskjellige i
samme Strag. Yed Brod-Island i Bostons Havn vokser Ostersen paa
de dervflBrende Grunde meget langsomt, medens Ostersen paa de mudrede
Strande ved Withrop ikke mange Mile derfra, hvor den befinder sig i
ferskere Yand, tiltager meget hurtig i Starrelsen af Skallen, medens
Kjeddannelsen er meget liden, hvorfor den kan vaere noksaa heldig for
Salg, men lidet fordelagtig for Kjeberen.

130. Det farste Aar en Del af Grunden er beplantet med 0sters,
trives de bedst. Det felgende Aar trives de ikke neer saa godt, og det
derpaa falgende Aar hinder det ikke sjelden, at de foldsteendig mis-
lykkes. Derfor undgaa 0stersdyrkerne saa meget som mulig vedvarende
at dyrke det samme Areal Grund, men skifte £ra en Grund til en
anden. Paa denne Maade vil en Grund, der er bleven benyttet, faa
Tid til at restituere sig og blive oprenset af Seen. Dersom 0sters forblive
Isengere end tre Aar paa samme Sted, siges der, at en stor Ma;ngde
omkomme af Mangel paa Nsering.

Digitized by VjOOQIC

161

131. Det er bekjendt at ©stersens Fade hovedsagUg bestaar af
Partikler af organiske Substanser og mikroskopiske Organismer, som
blive overfarte fra Palperne og GjaBllerne til den store Mund, der Bid-
der paa den Ende af Skallen, hvor Hsengslet befinder sig. Indersiden
af Svaelget og Maven er i Lighed med andre Dele af Legemet bedaskket
af Cilia (Flimrehaar). Ved deres Hjeelp bliver Feden, der er kommet
ind i Munden, overfert til Mavehulen, hvorfra den fores ned i Foldeme
og de dybe Saokke i dens Vaegge, ja endog ind i Aabningerne af
Qaldekanalerne for der at blive fordeiet og oplast, saa den under sin
Passage gjennem Tarmen kan blive skikket til at absorberes og gaa
over i Cirknlationen for endelig at nyttiggjeres til Bygningen af Lege-
mets Struktur.

132. Sammen med den Fede, Dyret modtager, fores ogsaa en bel
Del ufordeieligt Rask og uorganiske StofiPe ind i Legemet. Dette i
Forening med de overfledige og unyttige Stoffe, der afeondres fra Le-
gemet, opfylde for en stor Del Tarmkanalen. Ved Undersagelse af
disse Stoffe bar man konstateret, at 0stersen for en stor Del emaerer
sig af Diatomer, en paa et meget lavt Trin staaende bevsegelig
Planteorganisme, der svemmer omkring iVandet, indhyllet i et ganske
lidet Sandstenshylster af det finest udferte Arbeide.

133. Den til Skaldannelsen nadvendige Substans tilferes 0stersen
ligesom Faden fra Sevandet, og hvis det skulde indtrseffe, at der
er Mangel paa saadanne Stoffe langs Kysterne, og Vandet som
Felge deraf paa et eller andet Sted bliver blottet for eller kun inde-
holder en utilstraekkelig Maengde deraf, vil 0stersen hindres i sin
Vaext, eller den vil udvikle tynde og sprede Skaller, der ere mere
udsatte for at brydes istykker eller blive beskadigede ved dens Fien-
ders Angreb.

134. Endskjent der findes en umaadelig Msengde Kalk opfost i
Oceanet, er den Del, hver 0sters faar, meget liden. Paa de naturlige
Grrunde er der fuldt op af dede Skaller, som snart gaa i Forraadnelse
og inden faa Aars Forleb ganske opleses, saa at de gjennem Vandet
villetilfere de unge og opvoxne 0sters en tilstraekkelig Msengde Kalk.

135. Forskjellige Omstsendigheder vil bevirke betydelig Forskjel
iinellem 08tersskal, der kommer fra forskjellige Steder.

Naturforskere vare far af den Mening, at disse Afvigelser gik saa
vidt, at de antog specifik Forskjel. 0vede Handelsfolk kan ikke alene
skjelne mellem 0ster8, som komme fra forskjellige Steder, men ogsaa
udpege 0ster8, der komme fra forskjellige Grunde paa samme Sted.

136. 0sters, som komme fra Grunde, derereblevne stserkt beskat-
tede og naesten udtamte, bar udpraegede Kjendetegn. I Almindelighed
«re de enkelte og store og brede i Forhold til deres Lsengde samt runde

Digitized by VjOOQIC

162

med afetumpede Ender. Deres Farve er saBdvanlig mark, Skalleriie
urene og sees ikke at vaere oversaaede med saadan MsBngde Svampe,
Bur eller Crepidula, som det saedvanlig er Tilfseldet paa andre Grunde ;
men de ere bedaekkede med Subicola og gjennemborede paa utallige
Steder af Spolader.

137. 0stersskallet voxer udelukkende paa Indersiden. Ved denne
Udviklingsmaade dannes en Raekke af Flige, kaldte Vaextringe, der
angive Skallets aarlige VaBxt.

138. 0ster£skal kan nyttiggjeres paa mange forskjellige Maader.
De ere tjenlige som Ballast for Skibe, Udfyldning for Brygger, Befaest-
ninger, Diger, Grundlag for Jernveie, Samlermateriale for 0stersgrunde,
som en vigtig Bestanddel af Gjadningsstof for udmagrede Marker, til
Overdaikke paa Veie og Fodstier, som Materiale til Kalk, Fade for
FjserkrsB etc.

139. Vort praktiske Kjendskab til, hvorledes vi skuUe forsyne
©stersen med Nsering, straekker sig ikke langt.

140. Naar 0stersen bar en fledeagtig Farve er det Tegn paa, at
den bar havt vegetabilsk Fade i Overflod, encellede Alger, Alger-
sporer osv.

141. Naar man finder 0stersen sort, er den ganske sikkert i en
daarlig Forfatning. Den er da naesten bestandig bedaekket med en
Maengde sort Mudder, som gjennemtraenger Kjedet. Naar den da i Tide
omflyttes, vil den burtig komme sig og gjenvinde sit Huld og sin na-
turlige renlige Tilstand.

Hele Qrunden bedaekkes undertiden gradvis med et Bundfald af
en mark, yderst fin Substans, der er af en slimet Beskaffenbed. Dette
Dynd vil tilsidst begrave 0stersen, dersom man lader den blive lig-
gende deri.

142. Dersom man ter faeste Tro til de gamle Forfattere, kan man
til Tallet af de med grant,, gult og hvidt Kjad forsynede Varieteter
ogsaa hie sorte 0sters, der skulde vaere fundne ved Circeii, samt 0sters
af en gulbrun Farve i lUyrien og rade i Spanien, ligesom det ogsaa er
berettet, at der findes violette i Frankrig.

143. Den granne 0sters faar sin Farve af den granne Conferva, som
den indtager sammen med andre Fademidler, og ikke, som Nogle an-
tage, af Kobber, som Elvene fare med sig. Enkelte antage, at den
granne Farve hidrarer fra at 0stersen ernaerer sig af Sparer af den
granne Sasalat (XJlva latissima). Sikkert er det, at den skriver sig fra
Fademidler, som bevirke en Forandring i Blodcellerne, der blive
fyldte med en granagtig Substans, som bidrarer fra en Forandring i
Leverens Afsondring. JEndskjant det er abnorme Dannelser, er de dog
ikke parasitiske, ei heller vil de nadvendigvis bevirke, at 0ster6en

Digitized by VjOOQIC

163

bliver usund. En stor Del granne Oeters komme fra He de Re-Par-
kerne i Frankrig, andre fra Grundene i Floden Seudre ved Marennes.
Disse granne ©sters ansees for mere vflerdifulde og opnaa heiere Priser
paa enkelte Markeder end de ssedvanlige hvide 0Bters. De indelukkade
Bassiner, hvori disse 0sters dyrkes, ere afstaengte fra det udenfor vserende
Vand, undtagen naar der indtrsBflfer meget h0ie Tidvande, idet Savandet
da muligens traenger ind. Enhver af disse Parker er omtrent 100 Fod
i Kvadrat. Indhegningerne ere steerkt byggede af lave, men brede Jord*
banker 5 a 6 Fod tykke i Bunden og omtrent 3 Fod haie. Eierne
gaa omkring paa disse Volde, naar de vil undersoge Bassinerne. De
Sluseporter, hvorigjennem Flodvandet kan komme ind, er ogsaa vand-
taBtte. Ostersen maa altid vsere bedaekket med Vand; menFlodenmaa
ikke for ofte faa Adgang til at oversvemme Bassinerne. I hvert
Bassin er der gravet en Graft, i hvilken det granne Slim samler sig,
naar man ved Flodtid fornyer Vandet. 0stersen er saedvanlig fra
12—16 Maaneder gammel, naar den bliver omplantet til Fedegrunden.
1 Almindelighed medgaar 12 Aar, far den er passende gran.

144. For flere Aar siden brugte Konsumenterne i England at
lade Ostersen gjennemgaa en saakaldet Fedningsproces, hvorunder den
blev lagt i et Kar med ferskt Vand, i hvilket der var blandet Havremel.

Der er nogle faa 0stersdyrkere i Ajnerika, som fade sine 0sters
med Maismel, hvilket af mange ansees for at vaere uhensigtsmsBSsigt og
til ingen Nytte, da man antager, at deres Mave ikke er istand til at
fordeie Naeringsmidler i denne Tilstand; dog er det muligt, at Vandet
kunde tilssettes en passende Maengdo af nogle af de Bestanddele, der
indeholdes i Havre eller Maismel, og derved saette 03tersen istand til
at assimilere det Dette Spargsmaal kan kun afgjares ved systematisk
anordnede Forsag.

Naar 0sters tages i Naerheden af Flodmundinger, ansees det un-
dertiden hensigtsmsBSsig i en eller to Dages Tid at anbringe dem i
gmnde Kar, fyldte med rent, salt Vand og gjade dem med Mel, idet
man passer paa at ombytte Vandet to Gange daglig og lade dem en
kort Tid staa uden Vand, for saa meget som muligt at efterligne Ebbe
og Plod. Dette vil give dem et sserdeles friskt og fyldigt Udseende.

Der er mange, som naar de aabne ©sters, umiddelbart efter at have
taget dem ud af Skallen, laegger dem i et Fad med ferskt Vand, hvil-
ket bevirker, at de smulme noget op. I denne Tilstand holde de sig
dog ikke tenge, da de hurtig svinde ind igjen. Opfriskning af 0ster8en
paa hvad Maade det end sker, virker skadeligt paa dens Kvalitet, lige-
som det beraver den den pikante saltagtige Smag, som Epikureeren
saa stor Pris paa. Dog er der nogle, som foretreekke den, naar

21*

Digitized by VjOOQIC

164

den er fri for denne Bismag, og disse maa man selv&lgelig ogsaa til-
fredsstille.

Naar man har skaffet sig en Baadladning af 200 — 800 bushels
0sters alt efter Baadens Starrelse, vil Eierenfi nsBste Skridt vsere at
giye dem, hvad han kalder »Drikke«, hvilket sker ved for en kort Tid
at kaste dem overbord i en eller anden Yig med ferskt eller tildels
ferskt Vand. Hensigten termed er at rense 0stersen og give den en
friskere Smag. Naar 08tersen ser sig hensat igjen i sit Element, vil
den aabne sine Skaller, og som man siger »spytte ud« alle de Urenlig-
beder, som haenge ved Kanteme af Munden og GjaBllerne af S0-
astersen strax indenfor Skallen. De vil strax give sig ifserd dermed,
saa dot almindelig vil veere tilstreekkelig lang Tid, om man lader dem
forblive i Ferskvandet en Flod- eller Ebbetid. De vil ogsaa ved at
indsuge det ferske Vand forandre sin Farve noget, idet Kjedet bliver
mere rent og hvidt, ligesom de ogsaa vil erholde et svulmende Udseende
der gJOT dem meget Isekre at se til.

145. Far 0stersen kastes i ferskt Vand, gjer man et del vis Udvalg,
og de vaBrdilese kastes paa Grundene i Strammen.

En naiagtigero Sortering foretages efter at de ere optagne af Strem-
men, forend de sendes til Markedet. Denne bestaar i at banke istykker
Klumper af 08ters og portere dem ef ler de forskj ellige Sterrelser, hvor-
under de ere kjendte i Handelen, hvilket kaldes »cullingc (Udvalg).
Alt Affald efter dette Arbeide ophobes paa Stranden og bruges som
Fyld eller kjares bort for at braBndes til Kalk.

Nu for Tiden optages ©stersen fra Strommen med Greb, der ligne
Bendernes Maggreb, og de Folk, som ere i Arbeide dermed, bruge Gutta-
perchastdvler, der rsekke dem op til Livet.

146. I visse Dele af Landet finder Sorteringen at 0sters Sted samtidig
med Optagningen med Skraben. De 0sters, som da ere under passende
Starrelse, samt Skal og Affald, seedvaulig kaldet »trash« (Rask), laegges
tilside, og naar man er faardig med Skrabningen, bringes det hen tilog
udspredes over de Grunde, som har faaet Navnet »idlegrounds€ (Brak-
grunde), og som allerede have vaeret beplantede med unge 0sters eller
den saakaldte ^Udsaed*. Da en stor Del af dette Udskud er 1 Live,
vil de i Labet af 6 — 18 Maaneder eller laengere blive tilstraekkelig
modne, saaledes, at naar man ved denne Tid foretager Skrabning af
Brakgrunden, vil denne findes at have faaet en ikke liden Foragelse
ved dette > Udskud «, som har udviklet sig til smukke og for Markedet
egnede 0sters.

Denne Fremgangsmaade har endnu en anden Fordel, idet den op-
rindelige Grund, fra hvilken Aarets for Markedet bestemte Hast ferst
tages, vil blive mere fuldstsDndig opskrabet end Tilfeeldet ellers viUe

Digitized by VjOOQIC

165

have vsBret og saaledes ssettes i bedre Stand for nsBste Aars Be-
plantning.

147. Naar den meste Del er opfisket inden Juletider, vil der dog
vaere en hel Del 0sters tilbage, der ere spredte rundt om paa Grun-
dene. Paa enkelte Steder giver man derfor de Arbeidere, der have veeret
ansatte i den nys tilendebragte Saison, Raadighed over Grunden. De
bearbeider da paany Grunden med Taenger og Skraber i omtrent to til
tre Ugers Tid. Undertiden tillades de at arbeide som Parthavere, idet
Eieren almindeligvis fear Halvdelen af Udbyttet. Disse Folk kan i
denne Tid gjennemsnitlig have en Fortjeneste af 4 — 5 Dollars om
Dagen.

148. Det i Thames-Mundingen benyttede System for Omplantning
og Drift af 0stersgrundene bestaar i at undersege og bearbeide dem i
hele deres Udstreekning ved Hjaelp af Skraben. Forskjellige Dele af
Grunden skrabes hver Dag, indtil naesten hver 0sters er bleven under-
S0gt. Under denne Undersegelse skilles Klynger af ©sters fraSamlerne,
de sammenvoxede 0sters skilles fra hinanden, og de talrige Fiender,
som anrette 0del8Bggelser paa Grundene, udryddes saavidt muligt. Der
tiltrsenges cirka 8 Mand pr. Acre, for at Grundene kan blive neiagtigt
efterseede. Tre Dage af Ugen anvendes til Arbeide paa de Grunde,
der skal saettes istand for Beplantning, idet 0stersen bliver omplantet
til saadanne Steder, som ansees sserlig gunstige for dens VsBxt, paa
samme Tid som alle Muslinger og dede 0sters ^ernes. Besten af Ugen
benytter Fiskerne til at skrabe til Forsyningen af Londonermarkedet.

149. Omkostsingerne ved AnlaBgget af en 0stersgrund varierer
meget lidet paa de forskjellige Steder. Som gjennemsnitligt Udgifts-
beleb kan anferes felgende Summer for et AnlsBg paa 25 Acres.

2000 bushels smaa Flodesters k 25 cts DU. 500,00

Udlaegning af samme, samt Indhegning a 5 cts » 100,00

60O bushels unge opskrabede 0sters eller Udsaed k 40 cts. » 240,00

1000 bushels Skaller til Nedlaegning h 4 cts » 400,00

DU. 1240,00

Gjennemsnitsomkostningeme ved Indhegning, Eftersyn og Istand-

saettelse af en Dybvandsgrund vil omtrent vaere pr. Acre Dll. 40,00

eller pr. 100 Acres cirka Dll. 4000,00. Hertil maa Isegges for Tilsyn

med Grunden, Beier, Ankere etc. pr. Acre Dll. 2,00.

150. 0stersyngelen vil i tre Aar foreges firefold. En Londoner
bushel indeholder:

Iste Aar, Yngel-Antal ubestemmeligt,

2det Aar, unge 0sters 6400,

3die Aar, 0sters egnede til Handelsvare 2400,

4de Aar, fuldvoxne 0sters 1600.

Digitized by VjOOQIC

166

Derfor vil en »wafih« Yngel (o: 4 pecks) som f. Ex. kjebes for
5 sh. pr. wash forages ved Vaext og tilsvarende Vaerdi til 42 sb. pr.
bushel eller en Sum af Lst. 8.

151. For i schematisk Fonn at give en Oversigt over 0stersens
Frugtbarhed, vil felgende Tabel for et Tidsrum af fire Aar vise os den
forholdsdse aarlige Udvikling og Vaerdiforagelse, beregnet firefoldig, af
en producerende ©stersgrund af 1 Acres Fladeindhold, der er istand til
at frembringe en god Sort » natives*, og som er belagt med Stamesters
i et Antal af 1000 bushels, hver indeholdende 1600 Stykker.

Farste Aar:

255 bushels, indeholdende hver 25,000 0sters, Iste Aars
Gydning, — Iste Aars VsBxt — Yngel k 20 sh. pr.

bushel Lst, 256.

Andet Aar:
1000 bushels, hver indeholdende 6400 0sters, Iste Aars
Gydning — 2det Aars Vsext — unge 0sters k 25 sh.
pr. bushel Lst. 1,250.

256 bushels, hver indeholdende 25000 0sters,
2det Aars Gydning — Iste AarsVsext —

Yngel a 20 sh. pr. bushel » 256.

^ 1,506.

Tredie Aar:

2667 bushels, hver indeholdende 2400 0sters,

Iste Aars Gydning — 3die Aars Vajxt —

08ters egnede til Handelsvare a 30 sh. pr.

bushel Lst. 4,000.

1000 bushels, hver indeholdende 6400 0sters,

2det Aars Gydning — 2det AarsVsext —

unge 0sters k 25 sh. pr. bushel » 1,250.

256 bushels, hver indeholdende 25,000 0sters,

3die Aars Gydning — Iste Aars Vaext —

Yngel k 20 sh. pr. bushel » 250.

> 5,502.

Fjerde Aar:

4000 bushels, hver indeholdende 1600 0sters,

Iste Aars Gydning — 4de Aars Vaext —

fuldvoxne 0sters k 35 sh. pr. bushel » 7,000.

2667 bushels, hver indeholdende 2400 0sters,

2det Aars Gydning — 3die Aars VaBxt —

0sters egnede til Handelsvare k 30 sh. pr.

bushel » 4,000.

Lat. Lst. 11,000.

Digitized by VjOOQIC

167

Trp. Lst. 11,000.
1000 bushels, hver indeholdeude 6400 0sters,
3die Aars Gydning — 2det Aars Vaext —
Tinge 08ters k 25 sh. pr. bushel ........ » 2,500.

256 bushels, hver indeholdeude 25,000 0sters,
4de Aars Gydning — Iste Aars VsBxt —

Yngel k 20 sh. pr. bushel > 256.

Lst. 13,756.

152. Den 0stersskrabe, som saedvanlig benyttes, har Form af en
Saek, bundet som et Net og befaBstet til en staerk Jernramme, der tjener
til at holde den evre Ende af Saskken aaben og virker tillige €om
>S0kke«, idet den udever et passende Tryk, naar Skraben farer hen-
over 0stersgrunden. Naar Baaden ankommer til 0stersgrunden, slippes
Skraben ned ved Hjaelp af et Toug befaestet til den 0vre Ring og haand-
teres af en Mand, undtagen naar Baaden seller hurtigt, i hvilket Til-
fsBlde der udkraeves to Mands Arbeide. I Mangel af Vind maa Baaden
naturligvis manevreres med Aarer. Tougets Stramning tilkjendegiver,
naar Skraben skal traekkes op. Det hole Indhold tammes i Baaden,
og Skraben kastes igjen ud. Trompetsnekker (whelks) , Tandskjael
(olams), Muslinger (cockles) og undertiden Krabber benyttes af Piskerne
som Agn for deres Liner.

153. Hidtil har man ikke i nogen stor Udstraekning benyttet Damp-
skibe ved Skrabningen i Sammenligning med Antallet af Seilfartaier.
Dog har Brugen af Dampskibe i nogle Dele af Landet betydelig ud-
videt Dyrkningen af 0sters, saaledes at et sterre Antal er bleven pro-
duceret, og den naturlige Felge heraf har vaeret, at 08terspriserne ere
blevne betydelig reducerede paa disse Steder. Far Dampskibe kom i
Brug, vare 0sterss8Dlgerne nedte til at opkjebe 0sters fra langt bortlig-
gende Steder for at kunne tilfredsstille Efterspergselen hjemme; men
nu for Tiden er det Antal 0sters, der avles paa Stedet, mere end nok
til at tilfredsstille de lokale Krav, og et saa stort Overskud er tilstede,
at en stor Maengde kan udferes.

De som ere Modstandere af Skrabning ved Hjaelp af Dampskibe,
paastaa, at naaT en saadan Jernramme drages henover Grunden, og den
Kraft der fremdriver Fartaiet er Damp, vil dette have en langt anden
Virkning end om Farteiet blev fremdrevet ved Vindens Hjaelp. Dette
forholder sig vistnok saa, men Fordelen ligger paa Dampens Side, idet
Bevaegelsen er mere regelmaessig og sta* Naar Skraben drages af et
Dampskib, vil den derfor ikke oprode Bunden saa meget som Tilfaeldet
vilde vaere, naar der hertil anvendes en Kraft, der er mindre sta og
regelmaessig.

Digitized by VjOOQIC

168

Skrabning udfort ved Dampskib vil opsamle tre til fire Tender
0ster8 ad Gangen, medens Skrabning med Seilskibe kun vil give tre
til fire bushels.

154. De TaBnger, som saedvanlig bruges, ere af almindelig Kon-
struktion og have tre forskjellige Sterrelser af 24, 32 og 36 Tommers
Bredde. Den starre eller mindre Vsegt, 0stersen har paa de forskjel-
lige Grande, bestemmer den Sterrelse, der skal anvendes. En liden
Tang med 8 — 10 Tommers Klybe bruges til at optage Stamesters, som
enkeltvis ere spredte over Grunden. Disse Redskaber burde ikke be-
nyttes medmindre Yandot er roligt og klart, da man maa se Ostersen
for forsvarligt at kunde optage den med Tsengerne. Naar Vandet ikke
er mere end fire til syv Fod dybt, kan dette lade sig gjere med Lethed.
Disse Osters have en udmaerket smuk Form, ere store og fede, og som
»Udvalg« opnaa de de heieste Priser paa Markedet.

155. Man har iagttaget, at naar en Ostersgrund lades i Ro en
Raekke af Aar, vil den vise en stserk Tilbeielighed til at blive haard
og naBsen ligesaa ugjennemtraengelig som Sten. Dette undgaaes altid
ved at brage Skraben, der vil sprede 0stersen over et sterre Rum og
udvide Grandens Areal.

Naar Skrabningen udferes med Omhu og inden rimelige GrsBndser,
er det utvivlsomt fordelagtigt for Grunden. En stor Del 0stersdyrkere
ere af den Mening, at Skrabningen er bleven dreven i altfor stor Ud-
streekning, og at nogle af de smukkeste og fragtbareste 0stersgrunde i
de europaeiske og amerikanske Vande hurtig ere blevne adelagte ved en
altfor hensynslas Skrabning.

156. Grandene ville tabe i Fragtbarhed for hvert Aar, hvis Skrab-
ningen foretages i Gydetiden, da den unge 0sters ikke taaler at^ernes
fra sin Plads og desuden som Felge af den almindelig brugte Praxis
at borttage de gamle Skaller.

Omtrent Halvparten af en Kurvfuld af den saakaldte »Uds8Bd« be-
staar af gamle Skaller, til hvilke der har-fsBstet sig store Msengder af
unge 0sters, der ere kjendte under det tekniske Navn »blisters« (Blserer),
hvoraf en stor Del omkommer, dersom de flyttes paa dette Stadium af
deres TJdvikling og saaledes ville bidrage meget til Udtemmelsen af de
naturlige Grunde. AUe mulige Starrelser af 08ters finde AfesBtning
for at benyttes ved »the steamed trade « *), og heri ligger en af de vas-
sentligste Aarsager til ©stersgrundenes 0del8Bggelse. Saalaenge Fiskerne
kunne saelge* hele sin Fangst uanseet Starrelsen af 0stersen, kan man
umuUg vente, at Grundenes Tilstand skal forbedres. Unge 0sters af
meget liden VaBxt finde naesten ligesaa god Afsaetning som store, og

^) Den Indnstri. der beskjnftiger sig med Nedlsegning af 08ter8 i Daaser. efberat de ferst ere
kogte ved Damp. Overs. Anm.

Digitized by VjOOQIC

169

saalaenge dette erTilftdldet, kan det ikkeventes, at Ostersfiskerne skulls
have saamegen Forstand, at de selv indse Nytten af at kaste alle unge
08teTs tilbage paa Grundene.

157. Hvis man ved Ostersavlen ensker at gaa frem efter en be-
stemt Plan, der kunde give mere sikre Besnltater, vil det vsere nad-
vendigt at kunne regulere Vandets Temperatnr saavelsom de Betin-
gelser, hvorander den kunstig udkleekkede Tngel befinder sig. Naarvi
ved omfattende og systematisk anstillede Forseg ere komne til fuldstfien-
dig Elarhed angaaende dette Punkt, yille de Mangier, som klsebe ved
tidligere anvendte Methoder for Oyrkningen af 0sters, nsDsten fold-
steendig kunne undgaaes, og vi baabe, at der inden ikke lang Tid vil
blive anlagt Udklsekningsteder, hvor man med Held vil kunne befatte
sig med Udkleekning af 0sters.

Ved den kunstige Udkla&kning af forskjellige Arter Fiske bar man
paa Grund af deres Yandringer fra et Sted til et andet fundet det umu-
ligt at fare neiagtig Kontrol med dem paa de forskjellige Stadier af
deres Udvikling. Hvad derimod 0sters angaar, forholder det sig ander- .
ledes, da man kan iagttage etbvert Trin af deres Udvikling fra den
ferste Tid, den bar fsestet sig, indtil den bar opnaaet fiild Modenbed.
Det Maal man farst og fremst maa sege at opnnaa, og som ved Forseg
er godtgjort at vsere det vanskeligste, er at beskytte de paa kunstig
Maade befrugtede JSg mod Odeleeggelse i tilstrsekkelig lang Tid, efterat
de have begyndt at svemme omkring, saa de saettes istand til at fseste
sig til en eller anden Gjenstand, far de gaa tilgrunde.

Det vilde visselig af mange Grunde vsere enskeligt, at vi adop-
teie den kunstige 0stersavl. Paa denne Maade kunde mange af de
Ulemper, som klaebe ved de andre Methoder, undgaaes. De Fordele,
som den eiensynlig frembyder, vise, at den vil aabne et nyt Virkefelt
paa Osterskulturens Omraade og bidrage overordentlig til at gjere 0sters-
kulturen sikker og ekonomisk, idet man vilde sikre sig en vis Hast
derved, at Yngelen bliver bevaret for de skadelige Indvirkninger, som
Temperaturforandringer foraarsage. Saaledes vilde en stormfuld og
ublid Aarstid'ikke virke hindrende paa en rigelig Hast. DaGydetiden
streekker sig gjennem et Tidsrum af to, undertiden tre Maaneder, bar
man under den kunstige 0etergavl Tid nok til mindst tre forskjellige
Grange at samle Yngelen indenfor den samme Indbegning, og man kan
da for hver Gang faa Samleme fuldt besatte.

Den kunstige Udklsekning af Fiske paa denne Maade bar udvist
Resultater, der langt overstige Naturens egne, naar den er tilladt at
folge sit eget Lab. Ikke mere end en Tiendedel af 0sters8Bggene over-
vinder alle de utallige Farer, de paa alle Kanter ere omgivne af. I
kunstige Indhegninger er Forboldet omvendt, idet Befrugtning af mere

Digitized by VjOOQIC

170

end niTiendedel af JEggenekunne paaregnes derved, at Mselken bringes
i nser Bererelse med dem, hvorved den fornemste Aarsag til dot store
Tab af JEg bliver forebygget. Hundrede befrugtede Mg have saaledes
frembragt otti levende Larver, der anbragte sikkert paa en indhegnet
Gnind beskyttes mod de Parer, som ellers vilde mede dem, indtil det
Tidspunkt er naaet, da de ere faerdige til at feeste sig til Samlerne, som,
naar de ere hensigtsmsessig anbragte, Yngelen bar let for at feeste sig ved.

Steder, der ansees hensigtsmeBSsige for 0sterskultur, ere gjerne be-
liggende i Naerheden af Flodmundinger. Det et ialfald nadvendigt,
at Vandet er brakt, og at det let kan fornyes, naar det er nedvendigt.
Dets specifike Veegt bar variere fra l,oi4 til 1,020. Dervilingen sterre
Vanskelighed veere at overvinde, heller ikke vil Anvendelsen af en
sterre Kapital vaere nedvendig for at kolonisere i nordlige Vande, der
vides at raere gun^ige, saadanne enkjennede Varieteter af Osters, der
ligne dem, som forefindes i Amerika, Portugal etc.

158. Fremgangsmaaden ved Befrugtning af 0sters, saaledes som
det udferes af de Forenede Staters Fiskekommission, er farst at kon-
statere 0stersens Kjan (O Virginiana), der efter nogen 0velse let kan
bestemmes med blotte 0ine, idet man tager en liden Portion af Kjans-
kjertelens Indhold paa en Glasplade og fortynder det med endel S0-
vand af et mange Gange starre Volum end Kjansvsedsken. Er det
Kjansvaedsken af en Hunasters, vil den se kornet ud, og ved naie Un-
dersagelse kan man se JEggene, som Vandet bar frigjort eller skilt in
hinanden. Er det Kjansvaedsken af et Handyr, blandes den vanske-
ligere med Vandet og bliver ugjennemsigtig melket. Ved Hjselp af en
Lupe er Forskjellen ineget let at opdage, Valget af Gydeasters er et
ikke uvaesentligt Moment for Operationens heldige Udfald, Som utjen-
lige til dette Brng anse vi 0sters fra grundt Vand eller som ved Ebbe-
tid hyppig ligge tarre. Af disse have vi aldrig seet et gunstigt Resultat.
Bedst er det at tage Gydeasters fra dybe Vande, som er i Bevaegelse.
Det er ogsaa af Vigtighed at konstatere, om den Kjansvaedske, der
brnges, er ganske moden. Naar man ikko er i Besiddelse af et Mikro-
skop.til denne Undersagelse, hvad de fleste 0stersdyrkere mangle, kan
man gaa frem efter falgende Methoder. For det farste ved Undersa-
gelse af Kjanskjertelen. Dersom denne er gjennemsigtig paaetPunkt,
viser dette, at Udtammelsen af Forplantningsprodukteme er begyndt,
og at disse Stoffe falgelig ere modne ; denne BemaBrkning gjaelder saavel
Handyr som Hundyr. For det andet ved at befri jEggene fra Mgge-
stokken. Dersom ^ggene let kunne lasnes ved simpelthen atstrygedem
af med en Kamelhaarpensel, maa de ansees skikkede for Befrugtning.
Vistnok finder man ogsaa, at ufrugtbare Mg inedLethed lade sig lasne
fra jEggertokken ; men dette finder kun Sted i det Tilfelde, at Gyde-

Digitized by VjOOQIC

171

estersen er bleven beskadiget. Endelig finde vi, at Kjansysedsken vir-
ker kraftigst, naar den med Lethed blander sig med Vandet. Har man
bemaerket denne Egenskab hos den, fylder man et Kar til en halv eller
en Trediepart med Savand. Derefter gjeres et Indsnit i Kjanskjertelen,
og ^ggene lesnes med en blad Berste eller Pensel og stryges saa hur-
tigt som muligt ned i Karret. Man vil finde, at Befrugtningen fore-
gaar lettere, naar man nu foretager en Eensning af dem, Denne Ope-
ration befrier dem fra de Urenligheder, som endnu klseber ved dem og
skiller fra binanden de ^Eg, der haenge sammen. Til den Ende om-
ryster man Indholdet af Karret, eller man rarer op i det med en Barste,
naar Vsedsken begynder at bundfseldes. I Lobet af en halv til en hel
Time er den ubeskadigede Del af ^Eggene faldne tilbunds. Det, som
derefter forbliver flydende i Vandet, saasom levende Individer, afrevne
Dele, beskadigede ^g osv., kastes bort. Det er fordelagtigt at gjen-
tage denne Afskumning. Saedvaedsken (Mselken) erholdes paa samme
Maade som ^ggene; men det er unadvendigt at gjere forelebige For-
beredelser. Den heldes simpelthen ned i samme Kar, hvorefter Be-
frugtning strax efter finder Sted. I Lebet af 7 — 8 Timers Udklaekning,
alt efter Temperaturen begynder Embiyoneme at rare paa eig og en
bevsegelig Larve kommer tilsyne. Dennes Bevaegelsesmaade er en bur-
tig roterende BevsBgelse eller pludselige Spring over det Areal, indenfor
hvilket 'de kunne iagttages. Den ferste Antydning til Skal have vi be-
maerket omkring den 7de Dag af Udviklingsperioden (hos de ameri-
kanske Varieteter foregaar dette undertiden i et Degn). Befrugtning
vil lykkes, uden at disse Anvisninger strengt felges i enhver Henseende.

159. M. Bouchon Brandely's Fremgangsmaade ved Forplantning
af 0sters:

Kjennene skjelnes med blotte 0ine. Derefter lesnes iEggene fra
^ggestokken ved Hjaelp af Kamelhaarpensler, hvorefter de anbringes
i et Kar f. Ex. en Flaske fyldt med Sevand. For at skille dem fra
hverandre og befrie dem fra fremmede Materier, der klaebe ved dem,
rystes Flasken nogle 0ieblikke, hvorefter man lader dem henstaa i Ro.
De jiEg, som ere skikkede til Befrugtning, synker da tilbunds, det som
vedbliver at flyde i Vandet kastes bort. Naar man afskummer dette
sidste, maa Vandet omskiftes, og man behaver kun at tilsaette en liden
Del Saedvaedske, hvorefter JEggene stmx omgives og omrulles af de
bevaBgelige Zoospermer, og det ferste Trin af Befrugtningen vil snart
paafelge. ^ggene og Spermatozoeme beholde sin Levedygtighed i
flere Timer uden at vaere komne i Bererelse med Vandet. De heldigste
Fors0g ere blevne anstillede med Kjansvsedsker, som ikke bleve bragte
i Bererelse med hinanden ferend 2 — 3 Timer, efterat de vare tagne ud
af Kjanskjertlerne. Yngelen af 0. angulata begynder at svamme —

22*

Digitized by VjOOQIC

172

alt efter Temperaturen — fra 7 — 12 Timer efter Befrugtningen. Man
har seet den svemme omkring i 7 Timer i Vand af en Temperatur af
32* C (71* F.). Efter kunstig Befrugtning dannes Skallet omkring den
6te eller 7de Dag. Det frembyder ingen Vanskelighed, og af 5 Fors0g
vil det med 4 lykkes at frembringe bevaegelige Larver, naar man bruger
gode Gydeasters.

M. Brandely indrettede i Verdun ved Frankrig to Ostersdamme
eller Beholdere, som stode i Forbindelse med hinanden, og som ved
Tidevandet fik ny Tilfersel. Den ene tjente som et Slags Reservoir,
hvorfra en Blanding af ferskt og salt Vand (Brakvand) fartes ned i den
lavere Experimentbeholder gjennem et Rer forsynet med et Piltrerap-
parat, som bested deri, at Svampe vare 'Stukne ind i begge Ender af
Reret. Fra Experimentbeholderen sivede Vandet ud gjennem et Lag
fin Sand. Paa denne Maade bleve de embryonale Mg hindret fra at
slippe ud af Beholderen. Befrugtede JEg bleve da hver Dag anbragte
i denne Experimentbeholder, medens samtidig endel Samlere eller Tag
sten nedssenkedes i den. Efter i en Maaneds Tid eller noget laengere
at have anstillet disse Experimenter kronedes de med Held, og ved de
fortsatte Forseg opnaaedes endnu mere tilfredsstillende Resultater, hvor-
ved det viste sig, at omtrent 4000 Yngel havde feestet sig paa en eneste
Tagsten under Omstaendigheder, der ikke lod nogen Tvivl tilbage, at
de vare Produkter af de kunstig befrugtede ^g, der vare indestaengte i
deres Naerhed. Det viste sig ogsaa, at disse paa kunstig Maade ud-
viklede og befrugtede JEg i Virkeligheden have udviklet sig til Yngel
i den lukkede Beholder en Maaned fer dette indtraf paa de Tusinder
af Tagsten, som vare anbragte paa de naturlige Grunde ved Floden
Gironde.

160. Den'Methode, Dr. Ryder i Amerikahar anvendt, bestaar i at aabne
Individet forsigtigt, hvorefter det er let at flytte jEggene og MaBlken
hos Han- og Hundyret ved Strygning af Kjanskanalerne i Retning mod
deres Udmunding, og Kjonsstoffene optages med en liden Pipette eller
Medicindrjrpper og overferes i Vand for at frigjeres for alle Slags frem-
mede Materier. Han fandt ligeledes, at naar den melkeagtige Vaedske
dryppedes ned i Vandet, vil Karakteren af den «Sky» af Partikler, der
fremkommer i Vandet, strax vise det Individs KJ0n, fra hvilket Kjens-
vaedsken er taget. Dersom Individet er et Handyr, vil den i Vandet
frembragte <Sky» ved at omreres oplase sig i Bundter og Striber, der
ligne Meteorologernes Cirrus-Skyer eller stribede Skyer. Dersom Indi-
videt er et Hundyr vil Kjensvaedsken dryppet i Vand eieblikkelig op-
l0se sig til en «Sky» af et tydeligt komet Udseende. Disse Forskjel-
ligheder ere saa karakteristiske, at enhversomhelst i nogle faa Minutter
kunne laere dem at kjende. Den nye Methode, hvorefter jEggene og

Digitized by VjOOQIC

173

Maelken udtages fra Kjensorganerne, sikrer et bedre Udfald af Befrugt*
ningen. 90 Procent Mg kan blive befrugtede paa denne Maade.

161. Naarman n^iere betragter de foran beskrevne Fremgangsmaa-
der og ligeledes den Maade, hvorpaa Kjannene kunne skjelnes, idet Brugen
af Mikroskop ikke or n0dYendigt, kunne vi deraf slutte, at den Tid ikke
vil vaere ^ern, da kunstig Forplantning vil blive aknindelig anvendt
med afgjort Held. Den vajsentligste Yanskelighed at overvinde under
ForadssBtning af at jEggene ere heldig udviklede er at sikre Yngelens
Faestelse. Dette kan opnaaes paa to forskjellige Maader. For det farste
ved at udslippe dem i aabne Vande, hvilket alle anse for resikabelt.
For det andet ved at beholde dem i UdklflBkningsdammene, hvilken
sidste Fremgangsmaade i en ikke fjem Fremtid vil traide i Stedet for
den ferste, naar 0sterskulturen bliver drevet paa videnskabelig Maade.

162. Det \>0T ikke oversees , at 0sters ere i Besiddelse af store
Fordele fremfor andre Dyr derved, at de formere sig hurtig efter at
vaere akklimatiserede, at deres Indferelse er mindre kostbar, og at de
have Evne til selv .at forskaffe sig sin Fade fra det Element, hvori de
leve, uden at dette kreever nogen Opofrelse fra vor Side, hvad der ikke
er Tilfselde med andre Dyr. Naar fremmede firfaddede Dyr indferes,
vil der hengaa mange Aar, inden de formere sig i nogen betydelig
Grad, og inden denne Tid ere de udsatte for at adelsegges af Sygdom,
£0r de ere akklimatiserede. 0sters ville derimod faa Aar, efterat de have
vaennet sig til de Vandes Natur, i hvilke de ere omplantede, formere sig
i Millionvis.

163. Ingensinde have Betingelserne vseret mere gunstige for Akkli-
matisering af 08ters i de forskellige Lande end nu. Lastedampskibene
svare saa fuldkommen til deres Bestemmelse saavel med Hensyn til
Bygningsmaade som Hurtighed, at Befordringen af denne Slags Fragt
kan foregaa uden Resiko eller Tab. Naar 08ters under Transporten
opbevares i Baljer eller Kar, paa Bunden af hvilke der er fyldt Singel
eller Grus, og disse Kar hver Morgen og Aften fyldes med friskt S0-
vand, der ikke maa tages i Nserheden af nogen Havneplads, og Vandet
efter at have staaet over dem i en Times Tid slaaes vsek, kunne de paa
denne Maade godt holde sig i en Maaneds Tid og hurtig trives efter
Udplantningen.

164. Til Export og Forsendelse blive 0sters for det forste solgt
i sin naturlige Tilstand. Til den Ende nedleegges de i Tender, der
have Fjerdeparten af en almindelig Meltendes Starrelse, taet sammen-
pakkede, forat ikke Skallerne skuUe aabne sig. Disse Tender ere med
regelmBBSsige Mellemrum forsynede ined Ventilationsaabninger. For det
andet forsendes 0sters i naturlig Tilstand hele Aaret rundt til Indlan-
det, om Sommeren nedlagte i Is. For det iredie nedsyltes 0sters til-

Digitized by VjOOQIC

174

beredt med Eddike og Kryderier i det Vand, hvori de koges. For det
fj«rde nedlsDgges 0sters i Daaser efter at vaere kogt ved Damp. Disse
ere hovedsaglig bestemte for Exporthandelen.

Mange antage , at de Tab, dor maa baeres, og den hyppige Feil-
slaaen, der finder Sted ved dette Bleddyrs Foiplantning, ville have den
Virkning at edetegge denne Industri. Grunden til disse Onder maa
S0ges i de utilstraekkelige Midler, der anvendes — hvis der overhovedet
anvendes noget — til Beskyttelse af de Grunde, som endnu findes.
Heri ligger Aarsagen til 0stersens Aftagen, og til at Priserne som
Falge deraf Btiger.

165. Da Dyrkningen af 0sters for Tiden er kostbar og krsever
meget Arbeide, ligesom der ogsaa er adskillig Resiko forbunden dermed,
borde der indfares Love, der ere nedvendige og enskelige, og ved hvis
Hjaelp 0stersgrunden med ringe Besvaer og uden store Udgifter kunde
blive beskyttede.

166. Fra hvilket Synspunkt vi end betragte Osterskulturen, frem-
viser den dog de mest forbausende Resultater. Det Nseringsmiddel som
derved forskaffes Landets Beboere, de Hjselpekilder, som derigjennem
tilflyder Jordbruget ved Nyttiggjerelse af Skallerne, den store Indfly-
delse paa Kystfarten, der herved har faaet et stort Opsving, den Be-
skjoeftigelse Arbeidsklassen derigjennem erholder — alt dette viser, i
hvor hei Grad S0ens Produkter kunne berige et Land, naar de rigtige
Midler anvendes for at fremelske dem i betydelig Maengde.

Digitized by VjOOQIC

TIL

08TER88EL8KABET „NORGE".

CHRISTIANIA (NORGE).

»I Osterskulturen isrer er Yidenskaben iiu kun
den praktiske Bedrifts Hj£elper.«

Digitized by VjOOQIC

Wstersindustrien gaar meget langt tilbage i Tideme, da jo Ro-
merne i sin Seiersperiode beskjaeftigede sig dermed.

I Frankrig og andensteds var denne Naeringsgren overladt til
Fiskernes Forgodtbefindende, og de havde da ogsaa opnaaet at udtemme
saagodtsom samtlige ©stersleier, og der rilde ikke vaere bleven Spor
tilbage af dem, hvis ikke en fremragende Professor ved det naturhi-
storiske Museum (Hr. Coste) havde gjort Regjerlngen opmaerksom paa,
at dette vserdifulde Bladdyr vilde om kort Tid aldeles forsvinde, der-
som ingen Forholdsregler bleve tagne derimod. Denne Videnskabsmand
blev udnsevnt til Generalinspekter for Saltvandsfiskerierne og satte sig
ferst og fremst til Opgave at beskytte, hvad der endnu var tilbage, og
dernaest at restituere de adelagte Banker.

Efter disse Forseg, som ikke altid lykkedes, tsenkte man paa at
samle ©stersenes Yngel for ved Opaling at gjere dem bnigelige til
Poi-plantningseiemed. Det var en Hr. deBon, MarinekommissaBr i St.
Servan (Ille et Velaine), hvem det i 1853 farst lykkedes med sinBraedde-
Samler (Plancher coUecteur) at indfange Yngelen. Det stod nu tilbage
at fuldkommengjere denne Indsamlingsmaade, for at den kunde blive
praktisk og lennende, og dernaest at opale Produkterne; thi om end
vore Videnskabsmaend havde gjort meget, stod der dog meget tilbage
at gjere; den praktiske Erfaring har suppleret Videnskaben.

©stersindustriens Arbeide deles i tre Dele: Reproduktionen, Op-
draetningen og Fedningen. Vi skulle nu opregne de Arbeider, der knytte
sig til ethvert af disse 0ster8kulturen8 Trin, forat Besvarelsen kan
svare til Prisopgaven.

Reprodaktionen.

For at kunne drive Indsamlingen af ©stersyngelen, maa man vaere
i Naerheden af en naturlig Banke eller besidde, Opavlings-Parker, hvor
Vandet daglig fornyes, og som indeholder fuldvoxne 0sters.

Digitized by VjOOQIC

178

Efter visse nye Forfatteres Mening skulde dette Ord »faldvoxen>
vBBre ovei'fledigt; thi efter deres, saBrlig H. J. Gerbes Paastand, for-
planter Ostersen sig allerede fra det ferste Aar. Dette er muligt; man
maa imidlertid aldeles ikke grunde noget sikkert Haab om Indsamling
paa denne theoretiske Paastand. Vi have vistnok undertiden i vor Praxis
seet nogle Yngelexemplarer paa Traelaag, der tjente til at lukke de
Kasser, som vare fyldte med Aarets unge 0sters. Men kom de fra
Kassens Indhold eller vare de bragte did afVandet? Dette vides ikke,
men den sidste Antagelse er den rimeligete; thi hvis disse unge 08ters
forplantede sig, maatte Kassen, som rummer dem, blive bedsekket med
deres Yngel, og saa er ingenlunde Tilfseldet.

Indtil det Modsatte klarlig bevises, fastholde vi, hvad Naturhisto-
rien laerer, og hvad der desuden stettes af de dygtigste lagttagere, nem-
lig 08tersenes Tvekjennethed og deres Forplantning ved Mg (oviparit^).

fios dette Bladdyr foregaar jEgdannelsen (rovulation) fra Mai til
Slutningen af August; men Gydningen (la poute) finder farst Sted
en Maaned efterat denne mysteriese Proces er begyndt. Det gjeelder
da at falge medOpmaerksomhed Trinene i denne Forplantningsperiode forat
kunne benytte det beleilige Tidspunkt til Udlsegningen af 08ters8amlerne.

0stersens normale Farve er hvid, den gydte Yngels sort; derfor
maa man fra Mai af hver TJge aabne nogle af dem. Hvis de fra hvidt
gaa over til gult, dernsest til violet, og tilsidst antage en brunlig Farve,
er det paatide at udlaegge Samleme; thi den sorte Farve vil da snart
indfinde sig, og de fuldt udviklede Embryoner komme nu frem for at
svsBrme om og faeste sig paa de haarde Legemer, som de paa sin
Vei made. Denne lagttagelse er aldeles nadvendig.

Da ikke alle 0sters gyde paa samme Tid , gjselder det at udfinde,
naar det starste Antal bereder sig til denne Proces. Man behaver kun
at aabne sex 0sters, som samtidig ere tagne paa flere Punkter, og hvis
der findes fire, hvis Farve gaar over i brunt, maa man strax nedlaegge
Samleme. Lagde man dem ud for tidligt, vilde deres VaBgge belaegges
med Dynd fra Vandet, og i denne Tilstand vilde Embryonets finere
Haar glide paa den fedtagtige Overflade uden at kunne faeste sig derpaa.

Da den farste Gydning altid er den bedste og vigtigste, resikerer
man ved at sastte ud for sent at indsamle kun Individer af de sekun-
daere Gydninger, hvis Yngel er mere sparsom og af daarligere Vsext
end den farste.

Samlere.

Til Samlere benytter man sig med Held af Teglsten af brsendt
Ler, af Form som et Ear, der er skaaret i to Dele efter Laengden.

Digitized by VjOOQIC

179

Disse Teglsten have en Laengde af omtrent 0,33"*- De ere gjen-

nemborede i beggc Ender, forat man deri kan anbringe to galvani-

serede Staaltraade No. 13. Man laegger dem i Kors med Hulsiden

^ig 1. nedad, Hgetil 12 ovenpaa hverandre. Dette dan-

J ner, hvad vi kalde en « Champignons. Midt i

^ ^1 denne Samling stiller man en Pael, 1™- eller 1,50°*-

GjennemboretTegieten. ^^^S ' ^^^^ ByUen af det Dynd (vases), i hvilket

man fsBster den. 0verst paa denne Pael omvirres

de fire Jemtraade, som gaa gjennem Teglstenene. Naar Pselen staar

opret, skuUe Teglstenene befinde sig over Bunden, saa at de paa intet

Punkt berere den.

Hvis Bnnden er haard, ogHavet ikke er ndsat for staerkere
Balgegang, kan man undvaere Paolene, naar man istedet laegger meget
tykke Egeplanker paa Bunden. Man kan i saa Fald laegge to Tegl-
sten med Endeme mod hinanden og kun 7 — 8 i Heiden. Laegger
man flere, kan man udsaette dem, der ligge under, for at blive knuste.
I Laengden anbringer man saa mange som man vil; men man maa
altid bedaekke det averste Lag med Vragbord, hvorpaa Stene laegges
for at hindrede Sammenstyrtninger, som Vandets Bevaegelse kunde
foraarsage.

Man bar lade en Vei aaben mellem hver Raekke, saavel for Pas-
sagens Skyld og for tit kunne serge for Rensningen og BortskafFelsen
af Sagraes, som ogsaa for at bevirke en Deling af det yngelfarende
Vand. Jo faerre Samlere, der er paa et givet Fladerum, desto sterre
Udsigt til rig Host er der paa dem, som ere udlagte.

Aldeles paa samme Maade forholder det sig med Ohampignoneme.
De bar stette sig til hverandre i Raekker paa 6, med et Mellemrum
af 2 Meter.

Far de udlaegges — enten i Champignon-Formen eller paa Trae
— maa Teglstenene undergaa en Operation, kaldet Kalkning (chau-
lage). Lad os strax tilfaie , at den Maade at anvende Traevaerk ved
Anbringelsen af Teglstene, som vi nys omtalte, ikke er den eneste
brugelige. Man gaar frem paa forskjellig Maade; men man maa i
alle Tilfaelde serge for saamegen Skygge som muligt for den kalkede
Overflade og let Adgang for Vandet.

Om Kalkningen.

Den til Kalkningen anvendte Masse bestaar af en Oplesning af
en Hektoliter pulveriseret hydraulisk Kalk. I et Kar 1 Meter i Dia-
meter og 70 Centimeter dybt tilsaettes en passende Maengde Saltvand
for at faa dannet en godKalkmelk. I dette Bad, som altid maa om-

23*

Digitized by VjOOQIC

180

reres, dypper man en Champignon ad Gangen; der bar blive tilbage
paa Teglstenen et Kalklag af en halv Millimeters Tykkelse.

Hvis Teglstenen er ny, bar Kalkningen foretages to Gange med
8 Dages Mellemrum. Borttagelsen af Yngelen vil da blive meget
lettere, og man vil beskadige faerre.

Saadan er den i Frankrig almindelig benyttede Methode, som
vi dog ikke ganske falge ved vort Etablissement.

For at skaffe Yngelen let Adgang til at faeste sig, anvende vi
ferst en Kalkmelk, som den ovenfor beskrevne; derpaa tilfeie vi det
andet Bad en Femtedel kornigt Sand, hvorved der fremkommer en
noget tykkere Blanding; men Sandet vil danne en sammenhaengende
ren Flade og Yngelen lettere kunne faeste sig paa Teglstenen.

Yngelens Lesning fra Samleren bliver ikke derved vanskeliggjort,
da Kniven gaar igjennem det undere rene Kalklag, over hvilketdet
komede befinder sig.

Samlere af Tree.

Hvis man vil anvende Samlere af Trae, behever man blot at tage
fire Furubord af 15 Millimeters Tykkelse, 0,12™- Bredde og 2™- Laengde,
som laegges ved Siden af hinanden, med smale Mellemrum og sam-
menfflries ved Hjaelp af fire smaa Tvaertraeer af %. Manvil paa
denne Maade faa en Flaade paa omtrent 0,50™- Bredde. Mellemrum-
met mellem hvert Braet er ikke uden Betydning ; det letter Tilgangen
af det yngelbringende Vand.

Man kalker disse Flaader med en stor Kost, kun paa den Side,
hvor TvaBrstaengerne ere anbragte, og man maa aldrig laegge dem i
Vandet, ferend de ere vel torrede en 8 Dages Tid.

Til denne Kalkning er Kalken den samme som til Teglstenene;
kun skal man tilfeie en Tiendedel Portlands-Cement (i Vegt). Uden
denne Tilfeielse vilde Kalken lese sig for tidlig fra Traeet og fere
med sig Yngelen, som bedaekker den.

Der er' imidlertid en Undtagelse, som nedenfor skal blive naBvnt.

Disse Flaader skuUe laegges i Vandet ligesom Teglstenene i Stab-
ler paa 10 k 15 med Tvaerstaengeme og Kalken nedentil. De skuUe hol-
des fast ved Hjaelp af Stolper, som ere faestede i Bunden, eller belaes-
ses med Stene. Man ber lade et Mellemrum aabent mellem hver
Stabel for Cirkulationens Skyld og tillige forat skaffe friere Adgang
for det yngelfarende Vand.

Man maa paa Grund af de staerkt vexlende Temperaturforhold,
der ere egne for Norge, saameget som muligt undgaa at blotte
Samleme.

Digitized by VjOOQIC

181

Om Lesningen fra Samlerne.

Denne Operation, hvorved den paa Samleme fsBstede Yngel bort-
tages for derpaa at nedlaBgges i Kasser til Beskyttelse mod deres
Fiender, nd&res i Frankrig fra November til Slutningen af Mai.

Det er kun Brscddesamleme man begynder med i November Maa-
ned, da Yngelen udvikler sig paa dem hurtigere end paa Teglstene.
Da demsDst Skallen ikke haBnger saa fast, vil Kniven ingen Skade til-
feie den. Ifald Lasningen fra Breedderne foregaar i November Maa-
ned, behever man ikke at feie Cement til Kalkbadet. Kalken alene
vil vsBre tilstrajkkelig. Man kan derfor uden Frygt tilraade for Nor-
ges Vedkommende Anvendelsen af Bra^dder af Trae som Samlere.

Fig 2. Den Kniv, som bruges til at lesne Yngelen,

bestaar af et let baieligt Staalblad, afrundet i En-
den, 2 Centimeter bredt og 8 Cm. langt og faestet
Kniv til Lining af ' i ^^ Skaft. Man behever kun at stikke.Enden af
Yngelen. Kniven under Yngelen og borttage Kalken, som

da skilles fra Samleren og forbliver faestet ved den unge Osters.

Et Fruentimmer kan ved ti Timers dagligt Arbeide gjennemsnit-
lig lesne 6000. Enhver Arbeiderske bar ved Siden af sig et Kar
(recipent), uden Vand, hvori bun laegger 0stersene, efterhaanden
som bun lesner dem. Derpaa samler man bveranden Time, bvad der
er losnet, i en Kurv af Metaltraadsnet (toile metallique) med fine
Masker. Man dypper den ned i Vandet og bevaDger den langsomt
from og tilbage, indtil Vandet ikke laenger bliver hvidt. TJden denne
Porsigtighedsregel vilde de Beskadigede lide ved Bererelsen med den
opl0ste Kalk.

Efter denne Vaskning anbringer man Yngelen i Haarslle (tamis)
for at skille dem i to eller tre Klasser efter Storrelsen og derved
kunne overfere dem i Kasser, hvis Masker staa i Forhold til Ynge-
lens Udviklingstrin. Jo starre Masken er, desto smukkere og raskere
foregaar Vexten.

Kassemes Form kan vaere forskjellig. Imidlertid skulle vi angive
Dimensioneme af de bos os brugelige, der fuldstaendig svare til sin
Bestemmelse og allerede bave tjent som Model for mange 0stersdyrkere.
Den er 2 Meter lang, 1 Meter bred og delt i 3 ligestore Rum, samt
forsynet med en Laengdeforbinding, der stetter det hele og tjener til
at holde to Laag, enten af Jerntraadsnet eller af Trae. Bunden dan-
nes af et Staaltraadnet, som er galvaniseret efter Fletningen (apres
tissage), der ligesom hele Kassen er overtrukket med Kultj acre. De
to Slags Laag (fermeture) have hver sine Fordele. Det, som er af Net,
er udmaerket for Sommersaisonen, naar et tilstraekkeligt tykt Vandlag
bedaBkker Kasseme, da voxe 0stersene meget frodig. Men skulde

Digitized by VjOOQIC

182

uheldigvis Kassens Overflade blive liggende ter, da vil under en
braendende Sol. som i Norge, Solstraalerne traenge gjennem Maskeme
og edelaeggo de unge 0ster8, da er del forbi med Vexten, isaer hvis
Indvirkningen er foregaaet paa den evre Skal.

Hvis slige Uheld ere at befrygte, da er Tra^laaget at foretraekke.
Det vil med sin Skygge beskytte Kassens Indhold og medfare den
Fordel, at det skafFer en vis Grad af Beskyttelse for de 0sters, som
skulle tilbringe Vinteren i Kasse. DeKasser, som have Laag afNet,
der er galvaniseret efter Fletningen koster Fr. 14, de med TraelaagFr. 12.

Vajggene (les contours) og Skillevaeggene er 0,10 Meter heie,
0,03 Meter tykke; Laagene kun 0,02.

Man kan forelebig laBgge 4,000 Yngel i hver Kasse, med den ud-
trykkelige Betingelse, at man fjerner i det mindste en Trediedel, saa-
snart 0stersen bar opnaaet en Sterrelse af 3 Centimeters Diameter,
for derved at skaane de svagere, der lide under Trykket af de sterre.
Det er det, vi kalde «8kumning» (crdmage).

Dette Arbeide foretages med Haanden og kraever megen Omhyg-
geligbed. De saaledes fjernede 0sters laegges derpaa ned i andre
Kasser med sterre Masker; thi 0stersen voxer i Forbold til den Let-
bed, bvormed den faar Vand tilfert.

Visse 0stersdyrkere — og vi bare til deriBS Tal — nedlaegge
sine «Skumninger» i Opalingsbeboldere (claires), bvorfra man bar
opnaaet at bolde Krabber og andre Fiender ude. Der indtraeder da
ferst en Tids Stans i Vexten ; men denne Stans er til Gavn for Blad-
dyrets Udvikling. Skallen vinder i Fasthed og yder saaledes bedre
Vaem mod Vinterkulden. Kasseme ber ofte underseges, dels forat
man kan vaske 0sterseme, om de tiltraenge det, dels for at fordele
dem over Bunden, bvis Stremmen skulde opbobe dem i Krogene. I
saaFald er det simpleste Middel at flytte Kassen belt om. Stramraeii
vil da paatage sig den nye Fordeling (etendage) uden at knuse Skallerne.

Man maa ikke tabe af Sigte, at de bedste Pladse for Kasserne
ere Stramkanterne, da Havets Bevaogelse befordrer Vexten ved deu
Overflod af Naering, som stadig vexlende Vand bringer 0stersene.

Om vi end antager den beskyttede Opalingsbebolder for at veere
skikket til at modtage Skumningen, forkaste vi deu bestemt som
Stedfortraeder for den ferste Alders Kasse. Denne Beholder harkuu
Vaerd, fordi man derved undgaar en tidlig Udlaegning paa Grundene
(mise de fonds), men som mere end dobbelt opveies ved det Tab, som
felger af en Udsaaning af Yngelen paa Bunden.

Disse Beholdere ere saaledes konstruerede : Man graver et Bassiii,
4 Meter bredt og af en ubestemt Laengde, som kan rumme 0,50 M.
Vand ved Ebbetid. Man omgiver dette Bassin med Bord eller Jern-

Digitized by VjOOQIC

183

traadnet fra 40 Cmt. over Bunden. Man anbringer paa de evre Kan-
ter et horizontalt liggende Bord, saa at det springer noget frem for
at hindre Krabber fra at overskride dette Hegn. Men dette er ingen-
lunde tilstraekkeligt, da alskens Fiske trsenge ind i den indhegnede
Plads og anrette megen Odelseggelse netop derved, at de ikke kunne
komme ud igjen.

Udbredning (^tendage).
Foruden den Sondring, som kan finde Sted ved Skumningen, ber
den egentlige Sondring af de unge 0sters foregaa i Norge henimod
de ferste Dage af Oktober, medens Bunden endnu ikke er altfor kold
til, at Bleddyret kan konsolidere sin Skal for Vinteren. Det er her,
at Beholdeme (les claires) kunne bruges. Hvis man skaffer dem noget
Vand, kan man saette 500 Osters paa Kvadratmeteren ligetil Foraaret.

Om Terrsenet.

For man Isegger 0stersene paa Bunden, bar man reparere sit
Terrsen nogen Tid iforveien. Hvis det er bledt, bar man skrabe det
for at faa vaek det AfiPald (detretus), som bedaekker Bunden; demflest
stampes Dyndet for at faa en ny Overflade, og jevne det ved Hjaelp
af Traeskuffer, hvorefter UdssBttelsen af ©stersen kan foregaa. Hvis
Terraenet er haardt, er det tilstraekkeligt at reuse det vel og derpaa
lade det udlufte far Udsaettelsen. Det ubearbeidede Terraen er aldrig
saa gunstigt for Vexten, som det, SoUyset bar virket paa.

Vi tro at burde indskraenke hertil vort System om Opalingen af
den unge 0sters. Hvis det bar noget Vaerd, og man ensker andre
Oplysninger, ville vi anse det for vor Pligt at give saa tilfredsstillende
Svar, som vort Kjendskab til 0sterskulturen tillader os det.

Cm Fedningen.

Denne tredie Del af 0stersindustrien opnaaes paa specielle Ter-
raener ved Hjaelp af fersktVand. Forholdet mellem det salte og ferske
Vand kan vaere forskjelligt, dog vil en Sjettedel af det sidste vaere
beldigst, naar man raader over en Strem med stadig ny Tilfersel og
som bar Udleb i Havet. Fedningen vil blive desto raskere og fuld-
staendigere, jo rigere Ferskvandet er paa Affald, saaledes som Tilfael-
det er ved Themsens Munding. Andre Vande, som hverken i Udspring
eller Udseende ligne disse store Udleb (d^versoiss) yder ikke desto
mindre Produkter af ferste Rang; derpaa er vort Land et ubestride-
ligt Exempel. At udbrede sig over dette Emne vilde vaere at gaa
udenfor Prisopgaven: 0stersenes Opaling.

«I 0sterskulturen isaer er Videnskaben nu kun den praktiske Be-
drifts Hjaalper.>

Digitized by VjOOQIC

Denne Afhandling er hovedsagelig baseret paa praktiske lagtta-
gelser og Experimenter og er delt i to Dele: Farste Del omhandler
0sterskulturen i Almindelighed, anden Del indeholder Forskrifter for
Dyrkning af 0sters paa Norges Kyst.

Mit Motto er:

<'Multiim in parvo^>.

Digitized by VjOOQIC

Farste Del.

Ustersfiskeriet drives her i Landet paa to Maader, enten ved
Hjaelp af Tang eller Skrabe. Den ferste Fremgangsmaade er ind-
skraBnket til smaa Arealer og til et begi'sendset Antal Fiskere og lige-
ledes indskraenket til grundt Vand. Den anden Fremgangsmaade for
0stersfangst er felgende: Det benyttede Kedskab kaldes Skrabe
(dredge or scrape) og ligner en stor Jemclam. Til Skrabens Bagside
er faestet en Seek af Jernnet, stor nok til at rumme to eller tre Bu-
shels. Naar Skraben traekkes langs Bunden, opspades 0stersene og
Skjgellene af Skrabens Tender og fares derpaa ned i Seekken bag.
Skraberne variere meget i Sterrelse, fra to til fem Fod tveers over
Aabningen (the mouth) og er af sterre eller mindre Tyngde efter
Vandets Dybde paa det Sted, hvor de skulle bruges. Skrabeskeiterae
(the dredging vessels) differerer i Sterrelse fra 5 — 30 Tons, og alle
benytte to Skraber. Kommen ud paa 0stersgrunden, saenker man
Skraberne, en fra hver Side og giver ud saa meget Toug, at man er
sikker paa, at Ta^nderne tage, derpaa lader man Skeiten avancere
for smaa Sail og med sagte Fart, indtil Skraben er fuld. Redskabet
hives da ind, og Indholdet tammes paa Dajkket, hvorefter man atter lader
Skraben gaa tilbunds. Medens Skraben er i Seen, skiller man 0stersene
ud fra det Dynd, Sand, Svampe, Grses og andet AfFald, som Skraben
har bragt op og kaster samme tillige/ned de for Markedet uskikkede
0sters paa Soen igjen. Efterat 0stersene ere udplukkede eller ud-
skilte fra de gamle Skjael, kastes disse overbord igjen og sammen med
(lem mange unge 0sters; dette er en vigtig Del af Arbeidet, og man
her med Omhu paase, at de unge 0sters og de gamle Skjael falde
paa passende Grund. 10 Bushels 0sters ansees for en pen Dagsfangst
for en Tangfisker; for Skraberne varierer Antallet efter Skeiternes
Sterrelse: Omkring: 60 Bushels ansees for et godt Dagsvaerk for de

Digitized by VjOOQIC

188

sterre Skeiter og 20 til 30 for Smaafarteierne. Skrabeskeiterne an-
vende fra 4 til 9 Mand og Taug-Baadene en Mand og en Gut. Taug-
fangst kan ikke med Fordel drives paa sterre Dybder end 4 Favne
og Skrabning ikke paa mere end 6. Skraberne variere i Starrelse fra
2 til 4 Fod tvaers over Aabningen med fra 8 til 16 Taender — i Al-
mindeligbed gjer man dem 3 Fod vide med 12 til 14 Taender, men
de variere betydelig i Veegt. Jeg finder det fordelagtigst at fiske
jned Taug udelukkende efter de store 0sters, der af Handelsmaendene
bruges til Nedleegning i Tender og at skrabe for Nedpaknings- og
Hermetik-Etablissementer (Packing and canning etablissements). Taug-
fisket er forbundet med sjnaa Omkostninger og Tendeastersene be-
tinge en langt heiere Pris, saasom de ere udvalgte 08ters og meget
vanskeligere at opdrive.

Den vigtigste Hemmeligbed ved lennende ©stersavl ligger deri,
at man bemaegtiger sig den unge 08ters just paa den Tid, da dens
Tilvaerelse skifter Karakter. I denne Henseende duer det ikke at
sa)tte sin Lid til Naturen alene — med andre Ord til Tilfseldet. Na-
turen svigter altfor ofte, derfor traeder Kunsten til og sikrer Tilstede-
yaerelsen i det kritiske Moment af de Betingelser, under bvilke Na-
turen rjBusserer. 0stersdyrkemes Arbeide kan efter sin Natur deles i
to Dele. I de kolde Maaneder er ban beskjaeftiget med Avlingens
Indhastning (in harvesting crop) og dens Praeparering for Markedet, og
naar den varme Aarstid naermer sig, begynder det mere specielle Ar-
beide med Forberedelseme for Legetiden. Da 0stersen behever fire
til fem Aar for at modnes, er det indlysende, at Grundene, tilharende
hvilkensomhelst sterre Dyrker, indeholdex Leier af 0sters paa for-
skjellige Udviklingstrin tilligemed Pladse, bvorfra den modne Avliug
netop er hostet. I intet Tilfaelde vil man dog finde noget Leie med
0sters af akkurat samme Alder.

Efterat en Avling er indsamlet, er der i Almindelighed ladt til-
bage et tilstraekkeligt Antal 0sters for at skaflFe et hvilketsomhelst
Kvantum Yngel for det Tilfaelde, at Grunden maatte traenges til Yng-
ling. I Mai, naar Arbeidet med Indsamlingen for Markedet aftager,
begynde 0stersdyrkerne at kjaemme (to comb) de Leier, som inde-
holde Voxestokken (their growing stock) ved Hjaelp af grovmaskede
Gam (coarse meshed dredges). Ved denne Fremgangsmaade blive
de 0sters, der i Vinterens Leb ere sunkne ned i Dyndet, tagne op,
rensede (scoured) for Slim og leselig spredte udover Overfladen, sam-
tidig fjerner man de storre Klaser og braekker dem fra hinanden for
at omplantes paa mere tyndt besatte Leier: Sastjemerne (the walks)
fanges og draebes, og Grunden saettes i Stand til Yngelens Mod-
tagelse.

Digitized by VjOOQIC

189

Yngleleieme faar en ganske anden Behandling. Paa disse vil
der vsBre efterladt faa gamle Osters for Yngling (seed) eller udvalgte
0sters ville vaere placerede der som Ynglestok, og naar Legetiden naer-
mer sig, ville 0stersdyrkeme gjere fserdige de «S8eder» (stools), som
skuUe tjene til Hvilested for den kommende Avling. Under Sorterin-
gen af de i Lebet af den foregaaende Saison solgte ©sters bar ban
opdynget en anseelig Hob Vragskjael, dode Sostjemer, Trompetsnek-
ker etc., som ved Sol og Regn ere befriede for Dynd og animalske
Materier og i andre Henseender gjort skikkede for Yngelens Modta-
gelse. Dersom der nu er god Udsigt til rig Yngling, vil ban sup-
plere denne Hob af «S8Bderc (this pile of stools) ved Tusinder af
busbelsrene SkJ8Blaf0ster8, Clams, Kammnslinger og lignende og ved
mange Skibsladninger Sand. NedlsBgningen af disse Saeder begynder
saa snart, som Ostersene vise Tegn til Gydning. I Almindeligbed
udfordres for hver Akre Ynglegrund 5 — 600 Busbels SkjsBl eller 5 — 6
Tons Sand — grov og fin. Skjaellene og Sandet kastes paa Vandet
med fuld Spade, medens Baaden driver for Stremmen.

En paatagelig Fordel vindes ved at anvende Saeder (stools) af
forskjellig Sterrelse, ikke saa meget paa Grand af det starre Salg,
som derved bydes Yngelen, som formedelst den Indflydelse, det ulige
Materiale udaver paa Bundstremningeme. Den flydende Yngel S0ger
nemlig Tilflugt i de smaa Hvirvler, der dannes ved den ujevne Bnnd
og forbliver der, indtil den er faerdig til at slaa sig ned, medens den
ellers vilde vaeret fart bort og tabt, ialfald bar det gjentagne Gange
vaeret iagttaget, at de blandede Saeder altid fange en Overflod af
Yngel, hvor de ublandede have slaaet Feil.

Det er ikke tilstraekkeligt, at disse Opholdssteder for Yngelen
straes ud over Bunden for at vaere i Beredskab for den, de maa og-
saa vaere i beharig Stand, det vil sige aldeles fri for Slim, og da
dette Slim burtig bedaekker enbver Gjenstand under Vandet, saa er
det klart, at Slumpetraefsarbeide ikke duer her. Tidspunktet for Gyd-
ningen bestemmes ved Aarstidens almindelige Karakter, Grundens Be-
liggenhed og Beskaffenhed, Dybdeforholdet o. s. v. Den kan ind-
traeflfe til enbver Tid mellem den ferste Juni og den sidste August.
De unge 0sters begynde at blive tydelig synbare omtrent 2 Uger,
efterat de have slaaet ned og under gunstige Omstaendigheder have de
vaeret synlige efter otte Dages Forleb.

Den europaeiske 0sters og den amerikanske 0ster8 ere Varieteter
af den samme Familie, og uagtet de adskille sig i ehkelte Henseen-
der, ere de dog saa temmelig ens. Hos begge Varieteter skerDannel-
sen af Formerelsesmaterien (the generativ matter) lidt efter lidt, og
begges Yngletid falder i Labet af de tidlige Sommermaaneder fra

Digitized by VjOOQIC

190

farste Juni til sidste August. Tidens Varighed kan betydelig forlaen-
ges eller forkortes ved Temperaturforandringer. AUe Autoriteter stem-
me overens deri, at den unge europseiske 0sters bliver til ved Be-
frugtning af Hunestersens uEg, medens de ere inde i dette Dyrs Skjgel,
og at den unge 0sters holdes mellem Gjaellerne (the gilt) og beskyttes
paa denne Maade af Moderen, indtil Skjaellene ere dannede, og indtil
de ere adskillig fremme i Udvikling, hvorefter de drives ud, forsynede
med egne Bevaegelsesmidler, ved Hjaelp af hvilke de begynde sine
Segen efter et blivende Hvilested. Svammeperioden er af meget kort
Varighed, og BevsBgelsesmidleme ere ikke meget store, falgelig maa
et saadant Fsestepunkt snart opnaaes, ellers vil den unge 0sters gaa
tilgrunde. En hvilkensomhelst ru, haard Substans yder, forudsat at
Overfladen er ren, et bekvemt Feeste: Trajstykker, Grene, Flanker,
Stene, gamle Skjsel, Teglsten og Bundter af Kviste have alle vaeret
anvendte med Held, det sr^blot nadvendigt, at Overfladen er haard
og ren, og dersom af merk Farve, er det saa meget desto bedre.
Naar Ostersen finder saadanne Gjenstande, setter den sig fast, og er,
forsaavidt dens egen Evne betraeffer, plaoeret for bestandig, enhver
fremtidig Bevaegelse eller Forandring af Stilling, skyldes Aarsager,
over hvilke den ikke har nogen Magt. Dens Udvikling bestaar nu i
en almindelig Va^xt, dens Organer ere dannede og ere i Virksomhed.
Foregelsen i Omfang og Udviklingen af de forskjellige Dele foregaa
langt raskere hos den amerikanske end hos den europseiske. lagtta-
gelser, som jeg bar gjort i Lebet af Sommeren i Cheesepeake Bugten
viser, at 0ster8ene i de farste tre Maaneder af sit Liv voxe i Om-
fang fra en liden neppe synlig Plet til en gjennemsnitlig La^ngde af
IVs Tomme. TJndersiden voxer hurtigst. Den ferste Tid voxer den
hovedsagelig i Laengden — der foregaar naturligvis en Udvikling i
alle Retninger, men den sterste henimod Skjsellenes Leeber. Efter
det farste Aar er ikke Foragelsen i Omfang saa stor, og to til ire
Aar gamle 0sters ere omtrent IVa Tomme bred og 2V2 Tomme lang,
dog vil dette variere betydeligt paa de fgrskjellige Steder paa Grund
af de forskjellige Betingelser, som Dyrene ere undergivne. Efter 4
Aars Forlab er 0stersen skikket forMarkedet. Man har beregnet, at
en 08ter6 gyder 1,800,000 Mg, og at omtrent 45 % af de paa et
Leie forekommende 08ters gyde hvert Aar, dersom de passes paa
tilbarlig Maade, det er saaledes indlysende, at naar tilberlig Omhuog
Opmaerksomhed anvendes, vil Storstedelen af unge 0sters naa Modenhed
hvilket nu ikke er Tilfseldet. Dadeligheden blandt de unge 0sters
maa vsere enorm (terrible).

Digitized by VjOOQIC

191

Leiets Frugtbarhed.

Leiets Frugtbarhed foreges ved at bearbeide det med Skrabe
eller andre dertil bestemte Redskaber og ved at sprede Bestanden,
der saaledes faar mere Flads til Udvikling, paa samme Tid som
der tilferes den en sterre Msengde Fade. Eftersom Dedeligheden
er stor paa tykt besatte Steder, og bvor der hcrsker taBt forenet Nabo-
skab, er det klart, at ingen Fjemelse af Yngleesters kan ske uden at
skade (destroy) Leiets Frugtbarhed, men Fjemelsen af Yngleesters kan
blive saa stor, at Naturens voldsomste Anstrengelser for at forskaffe
andre ikke formaa at holde Skridt med Efterspergselen, og det er
klart, at saasnart Antallet af Yngleesters saaledes er forringet, formind-
skes Leiets Frugtbarhed. Denne Formindskelse tiltager stadig, indvir-
kende, som den gjer, baade paa gamle og unge, efterhvert som de sid-
stes Antal aftager, sker det samme med de gamle, og saasom disses
Antal atter og atter formindskes, saa formindskes ogsaa Antallet af den
af dem producerede Yngel. Aarsagen til, at Frugtbarheden paa et
Leie edeleegges og lidt efter lidt belt udslukkes, er saaledes ligesaa let
begribeligt som det Faktum, at et Leies Frugtbarhed eller Produktions-
evne afhsenger af Antallet af dets modne og yngelbsBrende 0sters. Uden
Kjendskab til Antallet af 0sters paa et Leie er det umuligt at sige,
hvor mange kunne §ernes og da det er nsBsten ugjerligt at komme efter,
hvor mange et Leie indeholder, saa er alt, som kan gjeres, at holde
Forholdet mellem de unge og modne saavidt muligt nser det paa de
naturlige Leier fremherskende : For hvert 1000 modne 0sters ber der
vsere 1500 Ungasters, dersom Yngleestersenes Antal skal vedligeholdes,
i ethvert Tilfselde bar de unges Antal aldrig blive miudre end de gamles.

Den bedste Bund for 0stersavl.

Man har vaeret fuldt paa det Rene med, at naar den unge 0sters
svemmer omkring for at sege sig et Hvilested, vselger den aldrig en
bled, dyndagtig Bund eller en slimet og skidden Overflade; saa ofte
0stersen slaar sig ned paa en saadan bled Bund eller slimet Overflade,
faester den sig ikke, og da de ikke ere istand til at bevsege sig laengere
bort, gaa de tilgrunde. Lidet bedre end den bevsegelige blede Dynd
er en Bund af Ler med saebeagtig Konsistens. Ren Sand by der 0ster-
sen den sterste Fordel. En staerk Storm, en ualmindelig hei Flod
eller en anden Forstyrrelse i Seen, der kan antages at reuse et Bund-
stykke, hvor 0sters forekomme, er meget fordelagtig strax far Yngel-
tiden. Der er ingen Tvivl om, at den store Hemmelighed ved heldig
0stersavl ligger i Leiets fuldkomneste Renhed, i saadan Tilstand synes
der ikke at vsere nogensomhelst Ting, hvorpaa de unge 0sters ikke ville
faeste sig: 0sterss^86l, Klipper, Kiselsten etc.

Digitized by VjOOQIC

192

Kanstige „8«der" (stools).

Man har laenge Vffiret opmsBrksom paa, at ved Anbringelsen af
kunstige Lag for Yngelfangst kommer det ikke saa meget an paa Sub-
stans 8om paa Stilling og Tilstand i Yngletiden. I Europa bniger man
rue Stene sat paa Ende eller dyngede op i lose Stabler, Opstillingen
(crib work) af Teglsten eller Skifersten, Stenkulsaffald (strips of stone),
udhsengte Bundter af Kviste — kaldede Faskiner — , de buskede Toppe
af dade Trseer etc, I Amerika bruger man i Almindelighed intet uden
Ostersskal, som undertiden ophobes pad Leiet i tilstraekkeligt Antal.
Den vaesentlige Grund til denne Vedhsengen med ©stersskjgel er sand-
synligvis deres Billighed og Tjenlighed. Enkelte sprede Skjael som
Kammuslinger eller Muslinger (scallop or mussel or pingle) ere visselig
bedre, fordi de dertil fsBstede 0sters i VeDxten vride Skjaellet i Styk-
ker, brsekke opKlaseme og tilstede derved hver 0sters den saa enske-
lige Enliglied og fulde Udvikling, og selv om det gamle Skjael ikke
brsekke itu af sig selv, er det alligevel raeget lettere at plukke Klasen
fra hinanden, end naar Grundlaget er saa tykt og tungt som Skjajllet
af en 0sters eller clam. For at fremme dette 0iemed bar man som
Samlere for 0stersyngel brugt Teglsten, oversmurt med en Komposition
som lettelig skraelles af, men er staerk nok til at holde de unge 0sters.
Naar de have naaet den for Fjernelsen passende Sterrelse og Alder,
kan man uden Vanskelighed skraelle dem af og flytte dem til andre
Kanter eller nedlcBgge dem paa de for Voxning og Fedning benyttede
Steder, og Teglstenene kunne igjen oversmeres med Kompositionen og
benyttes paanyt. For et permanent Leie er intet bodre end naturlige
Skjael, men for at fange den flydende Yngel kan man med Fordel an-
vende et eller andet af omhandlede Slags, isaBrdeleshed naar det er
anskeligt at flytte de unge 0sters enten for at beskytte dem for Fien-
der eller for at lade dem voxe adskilte fra hinanden.

At ankre op en gammel Kurv paaBunden, at udhaenge Kammus-
linger, Sneglehus eller andre lignende Skjael i Vandet lidt under Over-
fladen ved at trapkke dem p^a en Snor fra Stage til Stage eller An-
vendelsen af de franske Faskiner, vilde vaere andre Midler til samme
0iemed. Jeg vilde anbefale, at smaa 0stersleier strax fer Legetiden
skulde indelukkes ved en hei Bordindhegning med tilstraekkelig Skjael
eller Smaastykker (scraps) indenfor for at opfange Yngelen, som paa
den Maade ikke kunde flyde bort. Lad mig ogsaa sige, at Laget (the
cultch) maa vsere nedlagt saa kort Tid som mulig, fer Yngelen gydes.

Udvidelse eller Forstorrelse af Leiet.

Udvidelsen af gamle Leier kan iveerksflettes og deres Ydelsesevne
forages ved at forsterre Grunden og gjare den ttiSere skikket for Mod-

Digitized by VjOOQIC .

193

tagelsen af Yngelen samt ved at nedlsegge dertil skikkede Gjenstande
paa Bunden tset red Leiet. Stene, Ballast, gamle Stykker af Stentei,
Vandfade og gamle Skjsel danne et udmsBiket Lag (cultch). Man maa
iagttage, at Taget nedtegges paa saadan Bund, som er istand til at
baere det, og ligeledes at det placeres paa Steder, som ligge i Strem-
retningen, saa at de unge Osters, der udgaa fra de naturlige Leier £0-
res henover det anbragte Lag. En Del modne 0steTS, nedlagte sammen
raed Skjaellene, ville i hei Grad bidrage til Leiets Ddvidelse. Laget (the
cultch) bar anbringes sent om Vaaren for at sikre detsRenhed.

Hvor man kan flnde nye Leier.

Naar man seger efter nye Leier, vil man have Sandsynlighed for
at finde saadanne ved Mundingen af Bugter eller Floder og ikke meget
langt fra allerede kjendte Leier. De forekomme i Regelen som lange,
smale Heidedrag (ridges), ere meget tset besatte (sloched) og have sin
sterste Udstraekning i B,etning af Strommen. Steder, hvor Bunden er
klsBbrig med pludselig Overgang fra dybt Vand byder den bedste Chance
for en lennende Eftersegelse.

Vigtige Omstsendigheder ved 0sters.

For nogle Aar siden lagde en ©stersdyrker ved Keyport Maerke
til, at en smuk 0sters kasseredes for Markedet, fordi Skraben havde
brsBkket et Stykke af omtrent en Tomme af Neebbet, saa ©stersen laa
blottet (was exposed). Dette var i Oktober. Han tog den itubrudte
0sters og lagde den i Vandet ved Siden af en Psel. Den nsBste Som-
mer undersegte ban den og fandt da, at Dyret havde fuldstcendig re-
pareret sit Skjeel.

Bstersens Fede.

0stersens Fade bestaar udelukkende i mikroskopiske Veesener og
Brudstykker af organiske Materier. BeskaflPenheden og Msengden af
Diatoraacea, Rhizopada og andre mikroskopiske Dyr paa 0stersgrundene
er af den haieste Vigtighed for Osterskulturen. Den granne Farve hos
visse 0ster8 viser, i hvor hei Grad Kvaliteten paavirkes af saadanne
Organismer. Det er sandsynligt, at denVirkning eller Indflydelse, som
Bunden af 0stersgrunden udaver paa 0ster8en paa dens forskjellige Ud-
viklingstrin hovedsagelig afheenger af BeskaflPenheden og den relative
Mgengde af Diatomacea, Toraminifica og andre mikroskopiske Organis-
mer. Af alio de spiselige Materier, der flyde om i de Vande, hvor
08tersen lever, er ingen af starre Vigtighed for den end Diatomacea
— mikroskopiske Planteformer, som vrimle baade i salt og ferskt Vand.

Digitized by VjOOQIC

194

0delaBggelsen af Ungesters.

For at paavise det uhyre Antal af XJngasters, der tabes eller ode-
leegges ved Fiskningen, har jeg ved Teelling forvisset mig om^ at der
paa en Bushel kom mellem 225 og 250 saadanne. Det reprflBsenterer
Antallet af de Ungesters, som havde faestet sig til Skjaellet af de fra
Leiet optagne modne 0sters. Ved denne Taelling fandtes ofte 20—30
unge paa et Skjael, og i et Tilfaelde tselledes 56. Dette er 0sters af
fra 2 til 6 Maaneder og kan siges at have overlevet den farligste Del
af sin Tilvaerelse, idet deres Skjael ere blevne haarde nok for indtil
en vis Grad at raodstaa the drills, er ordentlig fsestede til den voxne
0sters og ikke synderlig udsat for nogen Fare, hvorfor den gamle 0sters
ikke er fritaget. Mange flere edelaegges ved Skjedesleshed under Be-
handlingen af de gamle Skjeel, der tages op af Skraben og efter at
v8Dre plukkede ud og separerede fra 0stersene, atter kastes overbord,
idet man da ikke passer paa, at de falde paa velskikket Bund. Paa
denne Maade edelsegges langt flere, end der tages op af Leiet. AUe
unge 0ster8, der falde paa blad Dynd, gaa tabt.

Temperatarens Indflydelse.

Den Forskjel i Tid, som hersker mellem Gydningen paa grundt
Og paa dybt Vand, skyldes Forskjel i Temperatur, idet det dybe Vand
naturligvis er det koldeste og saaledes forsinker Legetiden i flere Maa-
neder. Naar man skal forklare sig Grunden til det Faktum, at0sters,
der staa .dybt, paavirkes mere af koldt Vand og Is, end de , der staa
paa grundt Vand, saa er det nedvendigt at erindre, at jo lavere Sovan-
dets Temperatur, desto storre dets Teethed (density), naar saaledes Over-
fladen bliver koldere synker den. Saltvandets Frysepunkt ligger lavere
end Ferskvandets og derfor kunne 0sters paa dybt Vand eller — i Al-
mindelighed talt — de, som staa fjemt fra Strammundingen, va3re an-
givet af en noget koldere Temperatur, end de, der Hgge naer Bugter
og Floder, som ere omgivne af Is.

Legetiden.

Tiden for Gydningen er forskjellig efter Bredegraden, efter Van-
dets forskjellige Dybde og efter forskjellige Veirbetingelser. Den synes
fornemmelig at afhaenge af Temperaturen, derfor begynder den saasnarl
Sommervarmen kommer og falger den nordover. AUe Autoriteter ere
enige i, at 0sters paa grundt Vand gyde forst. Ethvert Leie har sin
egen Gydetid, og paa Leier, der ligge i Naerheden af hinanden, ind-
traeder ikke Gydningen samtidig. Voldsomme Ferskvandsstramme ere
meget skadelige for Yngle0sters i Flodmundinger , da Yngelen derved
feres ud paa utilgjsengelige Steder og saaledes tabes.

Digitized by VjOOQIC

195

Yngleestersens Alder.

Det er saa temmelig tilfredsstillende beyist, at Ostersen begynder
at gyie (spavn), naar de ere kun et Aar gamle — leilighedsvis ogsaa i
en meget yngre Alder — , dog er det en almindelig Tro, at de maa
vaere 3 Aar gamle, far de sHppe Yngel (before smitting spat). Hvor
tenge de vedblive at yngle, og om der indtrseder nogen Stands deri for
Deden, kjender man ikke til. Videnskaben er uvidende om, bvilken
Alder 0stersen, naar den lades uforstyrret, kan opnaa, men ganJe ©sters-
folk mene, at den aldrig overstiger 20 Aar, og at Daden tilslut bevir-
kes ved Skallets fortsatte V»xt, idet dette bliver saa tykt og tungt, at
Dyret ikke leenger magter det og derfor suiter ihjel.

Veirets Indflydelse.

Veiret bar stor Indflydelse paa Ostersens Befindende. Naar der
blaeser en staerk Storm ind fra Seen med hai Plod og koldt saltVand,
lukker ©stersen sine Skjsel og vil ikke tage NsDring til sig (will not
feed), men under Vind fylde de sig ret godt. Uagtet en megot streng
Vinter foraarsager en Svaekkelse hos 0stersene, ere dog Tabene paa
Leierne sterst, naar Veiret er vexlende og stserke Storme fremherskende.

Bstersens V»xt.

VflBxten beror for en stor Del paa Porsyningen af Fade og Kalk.
Vaexten er ogsaa forskjellig efter Aarstiden, og enkelte Aar meget liden.
Ved at overfare 0sters til Vand, der ligner det, hvori , de ere fadte,
paaskyndes Vsexten, men hvis de benssettes i en anden Temperatur og
under andre, fremmede Betingelser, voxe de meget langsomt.

0ster8skJ8Bllenes Nytte er stor, og deres Anvendelse forskjellig. Den
aller starste Del anvendes til Kalk. For Naervserende bruges Skjsel-
kalken som et Grjedningsstof (fertilizer) enten bel eller efter at vsBre
braendt. Anvendt som Gjedning, viser den sig som en af Landmandens
most vfierdifulde Hjaelpemidler og fortjener starre Opmserksomhed fra
Godsbesidderens og Jordbrugerens Side, end der bidtil er bleven den tildel.

Fedning af Bsters.

De, som befatte sig med Fedning af 0sters, bruge paa mange

Steder, hvad man kalder at oppuste eller opblaese (plemping or puffing

up) 08ters for Markedet, ved en kort Tid at udssette dem for Paavirk-

liing af ferskere (fresher) Vand end det, hvori de ere opvoxede. Et Sel-

skab bar endog brugt Damp for om Vinteren at opvarme ferskt Vand

til 65 eller 70^ for at laa 0stersen til at aabne sine Klapper (valves)

og tage ind saa meget ferskt Vand, at deres Kjad posner op og tager

sig bedre ud paa Markedet. Ved denne Proces opnaar ikke 0stersen

nogen Tilgift af andet Stof end Vand.

26*

Digitized by VjOOQIC

196

Magasinflaader (storage floats).
Enkelte 0stersdyrkere anvende for Opbevaring af Osiers et Slags
Flaader, der Lseves og saenkes ved Hjaelp af Vmdespil. DetteApparat
er meget tjenligt. for midlertldig Opbevaring af 0sters I NsBrheden af
de Huse, hvor de pakkes for Markedet. Plaaderne ere 25—30 Fod lange
og 7 — 8 Fod brede meden Bund af steerkeSkifer (slats). Vindespillene
bfiBres oppe ved Toppene af 4 Paele, der ere rammede parvis ned i Dyn-
det, et Par ved liver Ende af Flaaden.

Grenne 0sters i Earopa.

Den grenne Farve hos Ostersen (the greening of oysters) frembrin-
ges ligesom de granne 6j seller ved Fortaerelsen af the clorophyl, tinted
jspores or the whole plant of other species. Hos 0stersen i Arcachon
i Frankrig har man undertiden opdaget en violet (violen) Farve, som
skyldes en lignende Aarsag; man fandt nemlig visse radagtige Alger
(algae), som, naar de vaskedes i fersktVand, meddelte dette en brilliant
violet Farve og ved omhyggelige lagttagelser forvissede man sig om, at
ogsaa Sporerne af disse Planter, som udgjer en vsBsentlig Del afNaerin-
gen, vare af linende Farve. Opblandingen af Saltvandet i Arcachon-
Basinet ved Begnfaldet var tilstraskkelig til at udvaske Farven af AI-
genies Sporer^ men naar Yandet er staDrkt salt, have Grjaellerue ikke det
omhandlede Udseende.

Digitized by VjOOQIC

VEIlEDNme ANGAAENDE AVLINGEN.

(THE BUEDING.)

Digitized by VjOOQ IC

Digitized by VjOOQIC

Anden Del.

■i- or at iagttage ©stersavlingen i Damme efter en Maalestok, stor iiok
til at give praktiskt Udbytte, blev der i Juni Maaned f. A. truflfet en
Foranstaltning af The Eastern Shore Oyster Compani. Ved en Gaard
udhuledes en Dam i det salte Morads paa Bredden af Bugten. Denne
Dam optog et Areal af omtrent 50 Kvadrat Yards og var forbunden
med Bugten ved en Grav eller Kanal omtrent 10 Fod lang, 2 Fed
vid og 3V2 ^od dyb, hvilket ogsaa var Dybden i selve Dainmen.
Det Vand, som tilfartes Dammen blev filtreret gjennem en Port eller
SkillevsBg, forsynet med HuUer, der tillod Vandet at treange igjen-
nem (Permeable Porous) og var placeret i den Grav, der forbandt
Dammen med Bugten. Intet Vand kunde komme ind i Dammen,
uden at vaere filtreret gjennem Skillevaeggen. Denne bestod af Bord,
gjennemborede med et grovt Bor og paa Indsiden forede med gummi
cloth eUer SaekkelaBrred. Der er 2 Tommer brede Rum mellem de
huUede Bord fyldte med skarp, ren Sand. Herigjennem gik Tide-
stremmen og foraarsagede en Stigen og Falden af fra 4 til 6 Tom-
mer i Tiden mellem Ebbe og Flod. Dette Apparat dannede den
Beholder, hvori de befrugtede iEg af et Antal 0sters hver anden og
tredie Dag anbragtes. Man havde tsenkt sig, at der vilde opstaa Van-
skeligheder derved, at Temperaturen i Dammen skulde stige heiere
end i Bugten som Felge af, at Vandet holdtes indesluttet og stille og
stadig udsat for Solens Straaler, men til min Overraskelse og Til-
fredsstillelse opdagede man, at Temperaturen i Dammen og i Bugten
ved alle Observationer, der foretoges for at bringe dette Sporgsmaal
paa det rene, var akkurat den samme. Et andet Spargsmaal opstod
nos mig, nemlig om ikke Vandet i Dammen vilde blive mindre salt
^^d i den aabne Bugt — med andre Ord, at dets specifike VeBgt
vilde blive mindre end af Vandet i Bugten som Felge af Tilsig fra

Digitized by VjOOQIC

200

Bankeme i Dammen i Forbindelse med Regnvandet. Til min store
Tilfredshed fik jeg ogsaa den behagelige Overraskelse, at den speci-
fike Veegt af Vandet i Dammen stadig forblev omtrent den samme,
8om fandtes at vsBre fremherskende i Bugteii. Den specifike Vaegt
var 1,018 og 1,020, i Bugten undertiden saa lavt som til 1,0175 og
Fluktuationen af Vandets specifike Vaegt i Dammen befandtes at
v8Bre omtrent den samme som i Bugten. Gjennem talrige Observa-
tioner og Overveielser baserede paa Erfaringer om ©stersens Fordeling
er man kommen til den Mening, at 08ters i alle Tilfaelde trives bedst
i Vand af en^ specifik Vaegt, der omtrentHg svarer til den ovenfor angivne
eller fra 1007 til 1020. Et andet ligesaa vigtigt Punkt at afgjare var,
om der i Bugten vilde frembringes Fade tilstraekkelig til at forsyne
et hvilketsombelst Antal (any) unge eller gamle 0sters med NaBiing.
Til min Tilfredsstillelse fandt jeg, straks efterat Skillevaeggen var
bleven opsat i Graften, at det i Dammen indesluttede Vand antog en
kjendelig brunagtig gran Farye, som jeg farst antog skyldte Partikler
af dade, brune Organismer. En mikroskopisk TJndersagelse af Van-
dets brune Farve viste, atjegtogfeil og at den for en stor Del skyldtes
Tilstedevaerelsen af utallige mikroskopiske Planter vaesentlig bestaaende
af Diatoms med brunagtigt Indhold. Der fandtes ogsaa en uhyre Mang-
foldigbed af meget smaa Atomer med lange flogella, der i de varme Mid-
dagstimer pleiede at samles paa flydende Spaan og andre lette Gjenstande
paa Overfladen. Det synes derfor paatagelig, at der her avledes Fade i
Overflod og i langt starre Maengde, end bvad der vilde kunne findes i
den aabne Bugt. En af de vigtigste Betingelser, for at mit Experiment
skulde faa et heldigt Udfald, var saaledes forhaanden. Det endelige
Resultat stadfaestede tilfulde denne Antagelse, forsaavidt som jeg
fandt, at Yngelen voxede fuldt saa burtigt i Dammen som i den
aabne Bugts Vand. Der er heller ingen Grund til at antage, at denne
Yngel ikke skulde opnaa en Markedets Fordringer tilfredsstillende
Starrelse ligesaa sikkert som den Yngel, der erhverves paa naturlig
Maade.

Samlere,

De Samlere, som benyttes ved mit Experiment, var af den
simplest mulige Art. I dette 0iemed blev der i Dammens Bund
nedrammet Stager, der ragede noget op over Overfladen, bertil fsBste-
des] OstersskjsBl, der vare gjennemborede og trukne paa galvaniseret
Jemtraad. Et Antal af disse simple Samlere anbragtes i Dammen,
og, for at afgive Data for et mere detailleret Studium af Resultatet,
blev bvert Saet maerket med den Dato, da det opstilledes. De farste
Samlere af dette Slags opstilledes den samme Dag, som den farste

Digitized by VjOOQIC

201

Yngel heldtes ud i Dammen. Det var sidstledne 7de Juli, aiidre
Samlere udstilledes derpaa paa de ulige (odd) Dage af Besten af JuU
Maaned.

Fremgangsmaaderne ved at fange og anbringe Yngelen i Dammen.

De 0sters, som benyttedes for Tngling, toges i NsBrheden af et
0stershus, der stod omtrent 20 Yards £ra Drammeii. I Sammenlig-
ning med andre, hentede fra dybere Vand i den tilgraendsende Bugt
fandt man, at ^ggene af Ostersene fra det grunde Vand tset ved
Dammen bleve ligesaa let befrugtede, som de, der hidrerte fra dybere
Vand, og der var aldrig indtil henimod Slutten af Juli nogen Van-
skelighed ved at erholde Overflod af Rogn (spawn) for mine Experi-
menter. De 0sters, fra hvilke Rognen erholdtes, bleve aabnede med
Porsigtighed ved at fjeme den heire Klaf (valve) og lade Dyrets blade
Dele forblive faestede til den venstre. Solve Rognen blev derpdA
presset ud af Formerelsesorganeme ved Hjcelp af en Pipette, der
sagte stroges over Kjertelen og udad langs Lobet af the eflferent
Rende, for at tvinge Gotten ud i det evre Gjeellekammer. Kjonnene
skjelnedes lettelig fra hinanden ved kun at dryppe Gotten (the spawn)
fra en Pipette ned i en Skaal rent Savand og iagttage XJdseendet af
den Sky (clous), som den danner efter at have berort Vandet. Naar
det er en Hunosters, forvandles (break up) -^ggene ufravigelig til en
komet Sky, som tydeligen saaes at vaere sammensat af smaa hvid-
agtige Legemer, naar det gjennemsigtige Fad holdtes op over en
mark Bund nedenunder. Er det derimod en Hanasters, vil Maelke-
draaben ikke saa let skilles, men frembyder en noget skinnende
Konsistens, og dersom man rarer den om i Vandet, forvandles
den til Bundter og Striber, saa at det — i en liden Skala — ser
ud som en Rsekke smaa Hestehaleskyer, saadanne som man un-
dertiden ser paa Himmelen. Dette Skjelnemiddel har vist sig saa
praktisk, at jeg i en Lektion med Lethed skal kunne Isere en Nybe-
gynder at skjelne Kjennene fra hinanden. Fremgangsmaaden ved at
tage Gatten er ligesaa let IsBrt. Naar Getten er tagen, blandes den
sammen i en liden Skaal. Mflelken og iEggene ssBttes strax i Forbin-
delse med hinanden, rodes ordentlig sammen og heldes nu og da over
i en TraBbette, eftersom Vandet bliver maelkeagtig i et lidet Samlefad
af Glas. Dette gjentages indtil et tilstrsekkeligt KvantumGet antages
blandet med Vandet i Betten, som derpaa heldes ud i Dammen paa
forskjellige Punkter for at fordele den over det sterst mulige Areal.
Forinden Gatten heldes ud i Dammen, lader man den staa i Batten
fra tre til fern Timer for at give den Anledning til at udvikle sig til

Digitized by VjOOQIC

202

det 8y0mmende Stadium af FosterbeysBgelsen. I denne Tid tilssBtier
man ogsaa en eller to Gange friskt Vand til det i Betten, i hvilket
Getten oprindelig toges.

Dotte er en kort Beskrivelse af den Fremgangsmaade, der benyt-
tedes ved Udferelsen af mit Eksperiment. Paa samme Tid som den
har en stserk Lighed med den Methode, som benyttedes af Mr. Brand-
ley, saa afviger den forsaavidt meget fra bans, som ban betjente sig af
en anden beiereliggende Dam, hrorfra der bentedes frisk Forsyning af
Vand. Hos mig benyttedes ikke noget saadant, jeg bavde med Hensyn
til Fornyelsen af Vandet i Dammen udelukkende sat min Tillid til
Ebbe og Flod.

Den 22de August eller 46 Dage efterat mit Experiment tog sin
Begyndelse sendte en Yen mig med Fosteu en Bsekke SkjsBl, tagne fra
de Samlere, som anbragtes i Dammen paa forskjellige Dage af Juli, og
som viste vedheftede Ungesters eller Yngel i Sterrelse fra y^—^U
Tomme i Diameter. Det var herved godtgjort, at Yngelen voxer
ligesaa hurtigt i en Dam som i aabent Vand, angaaende hvilket Fak-
tum jeg er bleven fuldkommen overbevist red tidligere lagttagelser, an-
stillede i Lebet af de tre sidste Aar.

Jeg tor saaledes paastaa, at det gaar an at opfostre (rear) 0sters
af kunstig befrugtede -^g og med Hgesaa stort Held som ved Udstra-
ning af Skjsel, der nu er saa almindelig paa de forskjellige Landes Ky-
ster. Medens mit Experiment ikke bar godtgjort, at jeg ikke kunde
opnaa et sterre Antal Yngel end det, som erholdes under naturlige
Betingelser paa nedlagte Skjsel, saa bar det lest mange Spergsmaal,
som er af den sterste Vigtighed ved det praktiske Arbeide i 0sters-
kulturen.

Ungestersens Fede.

Det Slim, som samler sig paa Dammens Bund, er ikke atforagte.
Dette Slim bar jeg fundet (determines) at bestaa for en stor Del af de
aller laveste vegetabilske Organismer isaer Bakterier, d, e. de Planter,
som altid ere forbundne med Forraadnelsesprocessen, og som endog be-
skyldes for at vaere den direkte eller indirekte (prosimote or remote)
Aarsag til smitsomme (contagious and infectious) Sygdomme bos Men-
nesket og lavere Dyr. Enbver som ombyggelig bar studeret de unge
0sters EmsBringsmaade, vil imidlertid snart blive overbevist om, at det
er af disse lavtstaaende og smaa Former, Dyret for en stor Del er
afhaengig med Hensyn til sin Fede. Man finder i Virkeligheden ofte
DDgesters i bvis Maver en Mangfoldighed af disse smaa Planter rotere
under Paavirkning af den vibrerende cilia, der omgiver Maven. Selve

Digitized by VjOOQIC

Maven er en Hulning paa ikke mere end en. firetosindedels Tomme i
Diameter, hvilket vil give nogen Ide om, hvilken Diminutiv Fade, der
udfordres for at emaere en saa bitte liden Skabning. Det synes som
det i Praxis altid vil blive umuligt at hindre AvUngen af de smaa Or- ,
ganismer, der danne et slimet Deakke paa de som Samlere i Yandet
benyttede &ste Gjenstande. Fra de foregaaende Betragtninger sees det
imidlertid, at Fjemelsen af Slimet eller Forebyggelsen af dets Ansam-
ling ikke er saa absolut enskelig, naar sees hen til det Faktum, at de
Smaaplanter, der udgjer en stor Del af dette Slim, danne et vigtigt
Element i Ungastersens Udvikling, da det, som vi have seet, ijener til
Naering i den spsede Alder.

Experimentets Nytte.

Experimentets praktiske Nytte bestaar efter min Mening deri, at
det beviser, at Damme (Ponds) eller indelukkede Vandarealer paa den
sydlige, sydvestlige og sydestlige Kyst af Norge lettelig kunne nyttig-
gjeres for Dyrkning af 08ters paa den samme Maade, som praktiseres
i Frankrig og andre Lande. Der er jo langs bele den" sydlige ogsyd-
estlige Kyst af Norge mange tusinde Akres salt Morads, der lettelig
kunde omdannes til permanente* og lannende Plantegrunde for 0sters-
dyrkning. Den store Fordel ved denne Fremgangsmaade ligger deri,
at indelukkede Arealer — hvad der jo er en Kjendsgjerning — er mere
tilgjsengelige, men kunde endogsaa indrette sig saa, at de bearbeidedes
uden Anvendelse af Baad. Man vilde ogsaa finde, at disse 0sters fede-
des og kom i den for Markedet skikkede Tilstand langt tidligere paa
Aaret, end Tilfseldet er med den paa ikke indelukket Vand,hvor kolde
Stramninger hindre en rigelig Udvikling af Fade. Denne Opfatning
stattes af det Faktum, at grangjsellede 0sters ufravigeligen ere fede og
i Almindelighed findes mod Slutten af Sommeren i mere eller mindre
indelukket Vand eller under saadanne Betingelser, som vilde opnaaes
i indelukkede Arealer — i nogen Grad lig det, som jeg anvendte. Jeg
er nu af den bestemte Formening, at de granne Gjaeller skyldes en
Overflod af gran mikroskopisk Fade, der fortaeres i saa stor MeBngde,
at den farver Vaedskerne (the juices) og tilslut Blodcellerne. hos Dyret,
og at disse granne Organismer formere sig staerkt netop under de Be-
tingelser, der tilveiebringes ved mere eller mindre fuldstaendig lukkede
Damme eller paa Steder med brakt Vand.

De bedste Samlere i mndret Vand.

De Samlere, som bedst egne sig for Vand, der indeholder en stor
Del flydende (in suspension) organisk Stof er utvivlsomt Koste (brush)

Digitized by VjOOQIC

204

eller Stager, der bssre Eader (Strings) af 0ster88kJ9Bl trukne paa Metal-
traad, fordi Ebbe og Plod altid vil bidrage til at feie det ophobede
Btmdfald bort fra Kvistene og SkjsBllenes Overflade. Saadanne Sam-
,lere maa naturligvis stilles opretstaaende (upright) i Vandet, saa at den
samlende Overflade kommer langt over (for above) Bnnden, der i Al-
mindelighed i en Dybde af fra nogle faa Tommer til flere Fod er be-
daekket med sort Dynd eller Mudder. Paa saadanne Steder trykkes
Kostens Skaft (the main stem of the brush) saapas dybt ned i Dyndet,
at den grenede Top holdes aaben med Tidstremmen, og maa den end-
videre placeres saa, at Toppen staar under ved Lavvande. Stageme
med deres Belastning af Skjael ber arrangeres paa en lignende Maade.
Disse to Slags Samlere forekomme mig at vsere de billigste og tjen-
ligste ved det praktiske Arbeide med Yngelsamling paa Steder, hvor
Vandet indeholder meget Bundfald og Bunden i saa hoi Grad er be-
daekket med Dynd, at Nedleegning af Skjael ikke med Fordel kan an-
vendes. Hvor Dyndet er for dybt, ville Skjsellene hurtig synke ned
deri, saa de aldeles bedrokkes og ikke byde Yngelen nogen Overflade,
hvorpaa den kan faeste sig og voxe. Ved Hjaelp af en eller anden af
disse Methoder kunne Straekninger, der nu ere fuldkomne golde og ubru-
gelige som Plantegrunde, gjeres indbringende som saadanne. Dette er
kun Antydninger, men jeg er gjennem de Kjendsgjeminger, som jeg i
de sidste 3 Aar har iagttaget, bleven fuldstsendig forvisset om, at de ere
meget vigtige, fordi det i mange Tilfaelde er eiensynlig at alt, hvad der
beheves for at erholde Yngel paa Steder, hvor Bunden i hei Grad er
bedaekket med Dynd, er, at tilveiebringe Overflader, hvorpaa Yngelen
kan faeste sig- Paa disse Steder vil det uden saadanne Foranstaltnin-
ger vaere en ren Umulighed at faa Yngelen til at faeste sig og anlaegge
0stersleier. Vigtigheden af under deslige Omstaendigheder at anbringe
Samlere maa derfor vaere indlysende for alle og enhver (the most ordi-
nary Person).

Yngelen i Bnzzardsbngten.

I Lebet af den sidste Uge af August tog jeg en Tur til Buzzards-
bugten for at undersege Yngelantallet paa de Kanter, opmuntret dertil
ved, hvad jeg havde iagttaget p^a Grene, der nogle Uger tidligere vare
bragte fra Naboskabet. Jeg begav mig til et Naes, rigelig bedaekket
med grov Sand, hvor en Planter havde besaaet et betydeligt Areal med
clam og Ostersskjael og fandt der et uhyre Antal Yngel fanget i Ster-
relse fra omkring ^/ig til ^s Tomme i Diameter. Den gjennemsnitlige
Sterrelse var antagelig omkring 7i6 ^ Diameter. I nogle Tilfaelde
fandtes et Skjael at have afgivet Faeste for mere end 100 unge 0sters
af naevnte Storrelse. Det er klart, at en stor Del af disse paa Grand

Digitized by VjOOQIC

205

af Sammenhobningen ikke kunne leve stort udover den Tid, da de blire
store nok til at vaere i Veien for hinanden og komme i Bererelse med
hinandens Kanter. Mange dreebes under OpvsBxten, hvoraf felger, at
dot ikke er 0nskeligt, at Yngelen tmge^ saa teet, som her var Tilfsel-
det, og det er sandsynligt, at et Antal af 3—5 unge 0sters paa et Skjsel
bar sterre Chance for at leve, end en langt talrigere Ansamling.

Fiender.

0stersens Fiender forekomme mere og mindre talrige i alle Vande,
hvor 0sterskulturen drives og er sandsynligvis en af de nedvendige
Onder, der ledsager denne Bedrift sammen med the boring spong,
som seder sig ind i Skjaellene, og som synes at holde til i sterre eller
mindre Maengde overalt, hvor 0stersen findes.

Nedvendige Betingelser.

Den Tto, at en ru, knudret Overflade er nedvendig for at Yn-
gelen med Lethed skal kunne faeste sig, erfeilagtig. Ved enhver Over-
flade, der nedlsegges som Samler, er den ferste Betingelse, at denne
Overflade er ren og vedbliver at vsere det saa Isenge, indtil den unge
0sters er bleven saa stor, at dt n paa en Maade kan passe sig selv. Det
er utvivlsomt sandt, at hvor 08ter8skjaBl er nedlagt nogenlunde tset, tje-
ner Mellemrummene mellem Skjaellene til i nogen Grad at tilbagebe-
holde YngeleD, medens den ^ndnu er paa det svemmende Udviklings-
trin, men rue Overflader ere ingenlunde af Vigtighed, vi finde nemlig,
at Yngelen faester sig ligesaa taet paa 0stersskJ8ellets glatte indre Flade
som paa den knudrede Yderside.

Yngelens Forvandling.

Naar 0ster8en bar ophert at svemme og har faestet sig, voxer den
utvivlsomt betydelig fra dette Tidspunkt, og indtil dens Skjael (valves)
taber den fuldkomne symmetriske Form, som de havde under Yngel-
perioden. Dette er bevist ved de Undersegelser, som jeg har gjort.
Det er ligeledes sikkert, at jeg har Ret i min Angivelse, at den unge
08ters faester sig meget snart eller mellem 24 og 48 Timer efterat
jEggene ere befrygtede. En anden Kjendsgjerning, der stadfaester denne
Mening, er den Omstaendighed, at det er umuligt at fjerne the larvae
shell — uden at brdekke det itu — fra den Overflade, hvorpaa den har
faestet sig, forinden Yngelskjaellet (the spat shell) begynder at udvikle
sig. Dette beviser, at Yngelens Skjael (the shell of the fry) er bleven
limet til Faestepunktet paa et meget tidligt Udviklingstrin. Det er

Digitized by VjOOQIC

206

ligeledes et Faktom, at det uden Undtagelse er det venstre Skjael
(valve), som er underst med Spidsen mod den venstre Side.

fiesparelsen ved at udkliekke Bsters af Mg.

Det heldige Udfald af mit Experiment, at udklsekke ©sters af
j3Eg, er ikke undergivet nogensomhelst Tvivl i Retning af Spargsmaal
om Identiteten af de jJBg, hvorfra den paa Samlerne fangede Yngel
hidrerte. Ingen andre ^Eg kunde paa nogen Maade have taaet Adgang
til Indelukket og saaledes forfalsket Resultaterne. Men dette heldige
Udfald anser jeg ikke af saa stort Vaerd, som de vigtige Kjendsgjer-
ninger, som det har bevist. Disse ere felgende : For det ferste har det
bevist, at ©sters kunne voxe i lukkede Damme; for det andet har det
bevist, at man kan overlade det (depend upon) til Ebbe og Flod at
fornye Vandet i en saadan Dam; for det tredie er det godtgjort, at An-
laegget (the cost out) af Dammen efter en udstrakt Maalestok vil vaere
et forholdsvis lidet omkosteligt Foretagende, eftersom der ikke kraeves
anden Gravning end den, som kan gjares med en Spade. Beskaffen-
heden af det salte Dynd tilsteder at skjaere den i hvilkensomhelst Form,
man ensker, idet den sorte Masse er gjennemfiltret af et stort Antal
Redder og visne Fibrer af vegetabilskt Stof, hvorved den bliver fast,
saa den kan skjseres ud i solide Blokke. Omtrent 3 Spadefuld i Dyb-
den (about the deepth of what would betaken in tree superimposed spa-
desfull) er paa mange Steder en tilstraekkelig Udhuling for Damkultur.
Der er (foruden den Grund, der allerede er optaget af spores) langs
den sydlige og sydestlige Kyst af Norge Tusinder af Akre salt Myr-
land tjenlig for Damkultur, saa at Udviklingen af den norske 0sters-
industri synes at vaere praktisk ubegraendset. Hvor Vandet er friskt
nok for ©stersopdrsBtning, og hvor tillige saadant Myrland forekommer,
er Anlsegget af ©stersdamme udferbart og netop efter en saa stor Skala,
som nu praktiseres paa enkelte Dele af den franske Kyst.

De nnge 0sters Naerlng.

Ved Hjaelp af en Pipette at fjerne Indholdet af 0stersens Mave
er en i flere vigtige 0iemed tjenlig Operation. Et af disse 0iemed
er at komme til Kundskab om Beskaffenheden af den Fade, som
Dyret kort forinden har taget til sig. Medens jeg i Sommer (this
seasen) med dette Maal for 0ie undersegte 0sters, fandt jeg, at de
voxne havde gjort sig skyldige i Opaedning af sin egen Afkom — i
et enkelt Tilfaelde endog saa mange som 200 i et eneste Maaltid. Disse
unge 0sters vare i Starrelse fra en Femhundrededel til en Tobundrede-
del af en Tomme i Diameter. Skja&Uene vare allerede udviklede, og de

Digitized by VjOOQIC

207

st0rre saaes at fodre sig selv, idet man kunde se Fade i deres Maver.
Foruden disse unge Osters fandtes i Mavens Indhold en stor Del 0sters
og sanunen med Spermatophorer, Diatoms, og Skjesllene eller Yderbe-
daekningen af et ussedvanligt Infusionsdyr, der blev klassificeret som en
Art Tintinnur. Af sidstnsBvnte Organiame fandtes nndertiden Skjaellene
af flere Tusinde i en eneste ©stersmave. Den Kjendsgjerning, at voxne
0sters opsluge sin egen Yngel og egne jEg, yiser, at de i nogen
Grad ere adelsBggende for sin egen Art. Det er af Vigtighed at der
— after den foran beskrevne Methode i stor Udstraekning foretages Un-
dersegelser af Havens og Indvoldenes Indhold hos ©sters paa forskjel-
lige Steder langs Norges 0stkyst, da det er vel bekjendt, at 0stersens
Velsmag er forskjellig eller paavirkes af lokale Aarsager, der sandsyn-
ligvis hovedsagligen skyldes de forhaandenvaerende Betingelser for Fade
og Saltholdigheden af det Vand, hvori de voxe. Maveindholdet af
et stort Antal 08ters kan med Lethed fjemes og opbevares for Under-
sagelse ved de Midler, som Skriveren heraf bar benyttet. Klassificerin-
gen af de smaa vegetabilske og arainalske Levninger i saadant for Stu-
dium opbevaret Materiale kunde foretages af Specialister — fortrolige
med Kjendemaerkerne hos de forskjellige Former. Diatoms danner den
vigtigste Bestanddel af 08tersens Fade. Disse frits vemmende Planter
findes i stort Antal og i talrige Arter. paa Steder, hvor 0sters voxe,
og denne Gjenstand fortjener saaledes 0stersdyrkernes Opmaerksomhed.
Ved en Raekke saadanne Undersagelser, vilde det vsere muligt at be-
stemme, om ©stersens Fade i et givet Distrikt var vaBsentlig forskjellig
fra den, som forefandtes i et andet, og det kunde paa denne Maade
blive muligt at finde Grunden, hvorfor 0sters ira forskjellige Lokaliteter
afvige i Smag.

Et 0ster8leies Ydelsesevne kan forages ved at forbedre og udvide
Grunden for 0stersyngelens Modtagelse. De naturlige Leier forbedres
ved at fjerne Ugrses og Planter ved Hjaelp af Skraber og hensigtsmaes-
sig konstruerede Harve og ved paa Bunden at udstra Skjeol af 0sters
og andre Muslinger. Naar OmstaDndighederne tillader det, ber alle Dyr
tages op med Skraben, og de, som draebe 0stersen eller opbruger deres
Fade, tilintetgjares. Udvidelse af Skrabegrunden opnaaes lettelig ved
paa den ©stersleiet tilstadende Bund at anbringe de Skjael, derophobes
omkring Pakningshusene. Saadan Nedlaegning af Skjael bar altid gjares
i Retning af Strammen af Ebbe og Flod, forat den flydende Ynge
kan fares henover det nylig anbragte Lag, Bunden er af mindre Vig*
tighed, saalaenge den bar tilstraekkelig Seighed til at forhindre 0stersene
fra at synke ned i Dyndet. En klaebrig Lerbund er at foretraekke,
ihvorvel Leierne ogsaa kunne udvides ovei' Sandbanker. Naar man sager
after nye Leier, bar man Udsigt til at finde saadanne ved Mundingeu

Digitized by VjOOQIC

af Bugter og Floder. Dybder fra to til fire Favne yder den sterste
Sandsynlighed for at lenne en Eftersegning, og hvor der er store Leier
i Bugteme og Ploderne, er det sandsynligt, at der bar foregaaet en na-
turlig Udvidelse gjennem deres Mundinger, saa man rimeligvis vil finde
Leier udenfor dem. Eftersagningen maa udferes med Omhyggelighed,
da man ellers gaar Grlip af lange og smale Leier. Naar man paa en
0stersgrund meder en pludselig Forandring i Dybde paa to til tre Fod
eller Overgang fra blad til baard Bund, er det et ufeilbarligt Tegn paa
Tilstedevserelsen af et sterre eller mindre Leie (Patch or bed).

08ters kunne omplantes til bvilkensomhelst Tid paa Aaret. 0sters,
der tages med Tang, foretrsekkes for de skrabede, og i Almindelighed
ere de, som flakes far eller efter Legetiden, mest eftertragtede. De skra-
bede 0sters ere tilbeielige til at brydes itu omkring Naebbet og der tid-
ligere og i sterre Antal pew, Plantegnindene end de, som optages med
Tang. Sterrelsen og Alderen bos de 0sters, som omplantes, afhaenger
af, bvorvidt de ere bestemte til snart at bruges eller ikke. I ferste Til-
faelde jo sterre jo bedre, men i sidste Fald foretraekkes Ungosters i en
Alder af fra et til to Aar. I Almindelighed tager man alle uden Hen-
syn til Alder eller Sterrelse. 0sters, bestemte for Plantegrunde i Nor-
den, optages i Almindelighed saa snart Isen gaar op og benyttes i
Lebet af Vaaren. Stnmpnsesede 0sters med tykt Skal trives ikke paa
Plantegrundene. Forandring af Bund ansees ved Omplantning af
0sters ikke af saa stor Betydning som Forandring af Vand. Plante-
leierne bar anlaegges ved Mundingen af Bugter og Floder og bar have
en hurtiglebende Strem. Den for Planteleier bedst skikkede Bund
er klaebrig Dynd eller Dynd og Sand af omtrent sex Tommers Tyk-
kelse og er tjenligst saavel for plantede som naturlige Leier. En for-
0get Ferskhed ved Vandet feder 0stersene, der i Amindelighed ere
magre efter en ter Saison.

Forskjellen mellem 0sters paa Leier, hvor der har vseret flsket,
og hvor der ikke har vaeret flsket.

Paa Leier, hvor der ikke har vseret fisket, ere de lange og smale,
det underste Skjael dybt, og Naebbet meget tyndt og skarpt. Vi fandt
aldrig enkeltstaaende 0sters af noget Slags, men alle voxede i Elaser
paa tre til fire og op til tolv og femten. Skjaellene ere rene og hvide,
fri for Dynd og Sand. I Almindelighed finder man en Tot red eller
hvid Svamp feestet til Klaseme, og de modne ferste og anden Klasses
0sters ere bedaekkede, og Mellemrummene mellem dem fyldte med 0sters
af tredie og fjerde Klasse. Undertiden finder man et stort Antal Lang-
halser og enkelte crepidula.

Digitized by VjOOQIC

209

0sters, der findes paa Leier, hvor der har vffiret fisket meget, ere
vaDsentlig forskjellige fra de omhandlede, idet de forekomme enkeltvis
og ere bredere i Porhold til Leengden — runde med stumpe Naab; de
ere i Regelen merke af Farve, og have en betydelig M»ngde Dynd og
Sand paa Skjaellene. Svampene synes ikke at forekomme i saadan
Meengde. Om&nget af det paa et Leie drevne Fiske kan altid let er-
fares af de optagne Qsters. Paa et Leie, der har ysBret Gjenstand for
forceret Fiskeri og nsesten er udtemt, ere 0stersene store, enkeltstaaende
og stumpneebbede med skidne Skjeel og nsBsten fri for Svampe, Lang-
halser og crepidula, hvorimod tubecola er talrigt forekoramende^ ligesom
Skjeellene paa mange Steder ville v8Bre gjenneraborede af the boring
Pholis.

Om hvorledes man skal knnne afgjere, om Leierne forringes eller

udtemmes,

I Besvarelsen af Spergsmaalet om et Leie er i dets naturlige, liys-
kraftige Stand, vil et sterre Procentantal Affald (debris) antyde, at det
— for det samrae Arbeide — ikke laengere yder det naturlige Udbytte
eller med andre Ord, at Meengden af de gamle Skjael, som bringes op
af Skraben ikke staa i Forhold til ©stersenes AntaL Dette Procent-
antal er af Vigtighed, forsaavidt som det paapeger de for Bearbeidelse
bedst lennende Grunde, og, naar det bliver meget stort, ligeledes an-
tyder, at Leiet er blevet udpint (oveswarked), og dets Beboere udryd-
dede. Procentantallet af SkjsBllene staar i samme Forhold til 0stersene
som ledige Boliger i en By til Indbyggerne. Et foreget Procentantal
af gamle Skjeel antyder et formindsket Antal Beboere.

Om hvorledes et Leies Frugtbarhed vedligeholdes.

Det er klart, at der maa vasre et yist Forhold mellem 0stersene
af de forskjellige Aldre. Udtrykt i sin Almindelighed, her Antallet
af unge raere sterre end af gamle, forat der kan vsBre Erstatning for
den naturlige Aftagen i de forskjellige Perioder af Opvaeksten. Den
Eundskab, vi for nservserende raade over, er ikke tilstreekkelig for
neiagtig at kunne angive dette Forhold, og Forholdet mellem de for-
skjellige Klasser er — som Felge af Afvigelseme i de forskjellige
Aars Yngelafkastning — for uregelmaessigt til, at man derpaa kan
bygge nogen Norm; en Ting kan imidlertid antages som et Axiom og
det er, at Antallet af unge 0sters paa et Leie altid her vflere sterre end
Antallet af modne. Man har ogsaa samlet tilstrsekkelig Materiale for
at angive det Forhold mellem modne og unge 0sters, som Naturen

Digitized by VjOOQIC

210

opfitiller som nadvendigt. For hvert 1000 modne 0sters bar der vaere
1500 unge, for at vedligeholde det Antal Yngleasters, der udfordres til
Bevarelsen af et Leies Prugtbarhed; er der nemlig ingen TJngosters i
Naerheden, vil der snart heller ikke findes nogen gamle, og da der fore-
gaar en stadig Formindskelse i alio Klasser, maa de unge i saa til-
strsekkeligt Mon udfylde de gamles Antal, at disse Herjinger erstattes
paa samme Tid, som de maa tilfredsstille Behovet og bessette de ledige
Pladse.

Om Porskjellen i Tid mellem Gydningens Indtrjeden paa grundt

og paa dybt Vand.

Den Porskjel i Tid, som hersker mellem Gydningen paa grundt og
paa dybt Vand, skyldes Forskjellen i Temperatur, idet det dybe Vand
naturligvis er det koldeste. Naar man skf\l forklare sig Grunden til
det Faktum, at 0sters paa dybt Vand paavirkes mere af koldt Vand
og Is end de, som staa paa grundt Vand, saa er det nedvendigt at
erindre, at jo lavere Savandets Temperatur, desto starre dets TsBthed
(density), og naar saaledes Overfladen bliver koldere, synker den. Salt-
vandets Frysepunkt er lavere end Ferskvandets, og dexfor kunne 0sters
paa dybt Vand eller — ialmindelighed talt — de, som staa fjemt fra
Mundinger, vsere omgivet af koldere Temperatur end de, der ligge naer
Bugter og Floder, som ere omgive af Is.

Cm det Antal 0sters som hvert Aar kan tages fra et Leie.

Det er til Evidens bevist, at der hvert Aar ikke maa fjernes
mere end 50 Procent af det paa et Leie forekommende Antal. Dersom
der tages mere end 50 Procent — lad os sige 70 Procent — , vil Leiet
snart udtommes, hvilket aldrig vilde blive Tilfaeldet, dersom den for-
nedne Omhu iagttoges ved Dyrkningen. Et andet vigtigt Moment,
som man i 0sterskulturen bar at iagttage, er, at saa ofte man finder
et for Yngling skikket Leie, bar en Fjerdepart af dets hele Areal
ssefttes i Reserve, og Skrabning paa dette Sted aldeles forbydes.

Digitized by VjOOQIC

0STEBSKTJLTUREN

MED

8PECIELT HEN8YN TIL NORQE.

SUB ROSA.

27*

Digitized by VjOOQIC

* : .' > 'i * '

i i

Digitized by VjOOQ IC

Indhoid.

Side.

0sterseii8 Fiender 215

Tabel, der viser Forholdet mellem Kjed og Skal hos forskjellige

0ster8 . . . , 216

Hyppig PeiLslaaen af Yngelen 217

Muligheden af altfor stserk Beskatning 218

Den Form, som 0stersen under Vsexten antager, bestemmes paa

et tidligt Udviklingstrin 219

Mest levedygtig i salt Vand 220

Det engelske System 220

Dot franske System 222

Den rigtige Tid for Anbringelsen af Samlerne 223

Forbud mod Udfersel af Osiers under 5 Centimeter (to Tommer) 223

Yngelsamlere (cultch), brugte i Bretagne 223

Afgift af 0stersgrunde i Frankrig 224

Klimatets Indflydelse paa Ostersens Smagelighed 225

Erfaringer, der have vseret gjorte i Holland 226

Dybvands0stersen yngler sent 226

Temperaturens XJregelmsBSsighed om Sommeren, Aarsagen til Yn-

gelens Feilslaaen 226

Ostersens klimatiske Fiender 227

TJdsatte 0sters ufrugtbare — naturlige 0sters yngledygtige 228

0sters, der ere bedst stillede med Hensyn til Forplantning 228

Vink om AnlaBg af 0stersgrunde 229

Samlere (med Afbildning) 232

Cement 232

Yngel-Kasser — Yngel-Damme 232

Kunstig Ddkleekning 232

Digitized by VjOOQIC

214

8ide

Den amerikanske og portugisiske Osters (ostrea Virginiana & an-

gulata 234

Pordde ved den engelske cnative* — Pag. 44 234

Hvorfor den falder i Pablikums Smag 234

Vor Erfaring om forskjellige Arter af Osters i Skotland 235

cBIack spat» af europsBiske 0sters (med Afbildning) 236

Do. — hvorledes de fremdrives 237

Den portugisiske Osters trives i brakt Vand 238

Uddrag af Meninger og Erfaringer 239

Digitized by VjOOQIC

0stersen8 Fiender.

Disse har man saa ofte omtalt, at vi her kun ville indskrsBnke os
til at opregne dem.
Korskrabben griber og udsuger de modae 0sters og sluger de unge

belt og holdent.
Sapiudsvinet Echini,

Purpursnekken (porpura lapillus) og andre Borere, saasom:
Pindsvin-Snekken (murex erinacens).
Muslingerne (mytilus edulis og modiola) holde den fast med sin

Byssusstilk og kvaele den.
Dengrove Alge kyseler den ved sin Fastbeengen eller drager den

med sig i Land.
Lest Mudder kvaeler den.
Sand irriterer og i visse Tilfselde drfleber den.
Krabber knuse og aede de unge 0sters i Msengdevifi.

Udklsekningsdamme maa holdes rene for Annelider og andre Smaa-
dyr, da selv et mere haardfert V®sen end en 0sterslarve vil blire et
Bytte for dem.

Digitized by VjOOQIC

Tabely der viser Forholdet mellem Kjed og Skal.

Whitstable-Colchester 1—4

River Roach-Essex-Herne Bay-Kent 1— - 5

Falmouth-Callies-Monjors Bank Galway Irland 1— 6

Plymouth-Iramore Bay, Irland — East Bourne, Sussex — Mil-
ford, Wales — Isle of Skye 1—7

Red Bank Burren, Irland — Loch Ryan, Skotland — Exmouth
Harbour — Devon — Weyford , Irland — Clew Bay — Ir-
land — Skibberen, Cape Clear — Penmaenmann, Wales . 1 — 8
Boston, Lincolnshire — Ross Muck Co. Clare, Irland — Water-
ford, Irland 1—9

Kanalen mellem Dover og Frankrig — Hayling Is, na^r Pors-

mouth 1—10

Shetland — North Bank, Irland. 1-11

Humber-Mundingen 1—12

Nordsaen 1—15

He de R4 — Vestkysten, Frankrig 1—20

Denne, afdode Frank Bucklands, Liste viser, at Yngel, der er
udsat ved Flodmundinger, rige paa Organismer, afsaetter lette Skal, me-
dens Yngelen i salt Vand afsBBtter megen Skal og lidet Kjed.

Digitized by VjOOQIC

0sterskultureni med specielt Hensyn tii Norge.

1/er gives viese almindelige Principer, som ere meget simple og
lette at opfatte, og som kunne anyendes paa 0sterskulturen, hvor den
saa end drives. Disse ville vi da forsage at fremstille saa kortfattet som
muligt, far vi gaa over til Betragtningen af de specielle Spergsmaal,
der saerlig afhsenger af de lokale Betingelser.

Vi maa ferst bemsarke, at ved Ordet fKultur* forstaa vi, fra vort
Synspunkt betragtet, alt det som ad kunstig Vei kan gjeres for at bolde
Forraadet af ©sters vedlige, saa at derved forebygges, at til den 0de-
laeggelse, ©stersen er udsat for af sine naturlige Fiender, ogsaa slutter
sig 0del8Bggelse fra Menneskets Side, uden at dette drager Omsorg for
at erstatte det Tab, som saaledes opstaar. Dette drager da SkillemeBr-
ket mellem Osterskultur og 0stersopelskning. Naar undtages paa
visse begrflBndsede Dele af de brittiske Kyster bar der i Aarhundreder
vseret drevet et bestandigt tiltagende Fiskeri, men ingensomhelst 0ster8-
kultur, ikke engang i Ordets simpleste Forstand. Saaltenge vi havde
et stort naturligt Forraad at temme af, og normale Sommere afleste
hverandre-, holdt den naturlige Formerelse paa disse store naturlige Ban-
ker Forraadet vedlige til en vis Grrad. Men i de sidste 25 Aar bar —
paa enkelte lokale Undtagelser nser — Sommerens XJstadighed og Man-
gel paa passende Middelstemperatur, netop paa den Aarstid, da Eyst-
estersen kaster sin Yngel, havt til Felge, at Yngelen enten er bleven
fort tils0S eller gaaet tilgrunde som Falge af de burtige Temperatur-
forandringer, der idelig have fundet Sted. Indenskjsers Viker kunde om
Aftenen spille med Myriader af unge 0sters, som om Morgenen efter
en kold Nat bogstavelig bedaekkede Bunden med sine dede Legemer,
Falgen beraf var, at i disse Aar overlevede kun en liden haardferDel,
der paa langt naer ikke var tilstrsQkkeligt til at dsekke det stadigt
voxende Krav, som Kjebmsendene og Fiskerne vedbleve at tilfredsstille,

Digitized by VjOOQIC

218

idet de stolede paa et godt Yngelaar for at udfylde det Hul , der saa-
ledes gjordes i deres ©stersgrunde. Imidlertid have bekjendte og meget
dygtige VidenskabsmaBnd vedblevet med at anspore Fiskerne til en
0dsel og lidet videnskabelig Fremgangsmaade , idet de grunde sine
Meninger paa en efter vor Antagelse aldeles feilagtig Forudssetning.
08tersens bekjendte store Frugtbarhed bevaegede nemlig disse Ledere
af den offentlige Mening til at erklaBie, at 0stersgrunde aldrig kunde
udtemmes; saalaenge der var 0sters nok tilbage til at Fangsten med
Fordel kunde drives, saaleenge vilde der findes en tilstrsekkelig MsBngde
igjen til at reproducere 0stersgrunden. Som praktisk Naturforsker, der
i laengere Tid skarpt bar fsestet Opmserksomheden ved denne Gjenstand
saavel Vinter som Sommer, betragter jeg dette som en af de mest al-
vorlige Vildfarelser, der kan taenkes, og som af alMagt maa sages gar-
net fra den oflfentlige Mening. Lseg ned et lidet 0stersbed eller adspred
en storre Del over et stort Fladerum, og de ville enten snart gaa tilgrunde
eller i Heiden fere en haard Kamp for Tilvaerelsen. Der er meget fca
vigtigere Klasser af Dyr eller Planter, som ikke ere selskabelige, idet
de haevde sin Plads og ska£Pe Big gjensidig Sikkerhed ved at holde
sammen. Dette er i Sserdeleshed Tilfaeldet i Havet, hvor Mollusker
af alle Klasser findes i Maengde paa visse Fladerum af en tilsvarende
Karakter, der uden Tvivl er forsynet med en rigelig Maengde Fade,
og hvor Arten i det Mindste, om ikke netop det enkelte Individ er
sikret for Undergang. I langeTider have de naturlige 0stersgrunde un-
der saadanne Omstaendigheder stadig tiltaget i Omfang, inden Menne-
sket begyndte at forene sine raveriske og systematiske Angreb med
08ter8ens naturlige Fienders. Dog selv under disse Omsteendigheder
fandt Naturen det nedvendigt, at 0stersen kastede Millioner af Yngel
forat Tallet kunde holdes vedlige og Territoriet aarlig beriges med
nogle Individer. Ikke saasnart feier daMennesket sin hidtil uberegnede
Plyndring til Problemet, ierr 0stersgrundene begynde at aftage istedet-
for at tiltage, indtil de, som TilfsBldet er med mange af de engelske
Dybvandsgrunde og den starste Del af de skotske, blive saa udtyndede,
at de ikke igjen kunne gjenvinde detTabte. Den er ikke laengere sikret
ved Antallet, og lig en brudt Karre foran en Kavallericharge bliver
Eesten enkeltvis adelagt Dette bave vi gjentagne Gauge fimdet at vsare
Tilfeeldet i mindre Maalestok, og det Faktum, at vore beremte skotske
0stersgrunde, efter engang at vaere blevne udtamte, aldrig senere have
vaeret istand til at reise sig igjen, tyder paa Sandheden heraf i sterre
Maalestok.

Heraf fremgaar det, at det ferste Princip for Udsaettelsen af 0sters
paa naturlige G-runde er, at det sker i saa stor Maalestok, at den gjen-
sidige Beskyttelse derved sikres 0stersen.

Digitized by VjOOQIC

219

Det DsestePunkt at tage iBetragtning er, atOsters, der havenaaet
en VIS Grad af Modenhed, ere vanskelige at akklimatisere. I Virkelig-
heden skulde ingen velvoxen 0sters flyttes fra sin Plads uden forat
gjares ttlgode for Spisebordet. Vi have anstillet Forsag med dein paa
alle mulige Maader fra dybt Vand til grundt og fra grundt til dybt
igjen; men de modne 0ster8 forvaerredes alle uden Undtagelse, og man
kan saaledes trygt sige, at saadanne 0steTS ere for langt fremski^edne til
med Fordel at kunne anvendes i Osterskulturens Tjeneste. Dersom
Flytningen ikke forandrer de Betingelser, under hvilke de forud levede,
saa tage de vel ingen Skade deraf; men paa den anden Side vilde
man staa sig bedre paa at lade dem blive, hvor de vare. De saakaldte
tydske og portugisiske < natives » etc., som ssBlges psui det engelske Mar-
ked, ere unge ©sters, der en vis Tid have vseret udsatte paa de rige Fede-
grunde i Thamesmundingen ; men endog disse kunde lige saa godt til-
feres OS direkte, da deres Tilstand ikke synderlig forbedredes i Lebet
af de to Aars Tid, de ere udsatte.

Forskjellen mellem de finere og de almindelige 08ters ligger i Skal-
lens Form og Tykkelse, og dette afhasnger ene og alene af deForhold,
under hvilke den levede paa de ierste Udviklingstrin. Siden Yngelen
har slaaet feil paa den engelske Kyst, og Ostersfiskere sendenfra have
udplyndret de skotske Grunde, har saa at sige ingen ny Tilfarsel kun-
net finde Sted til det gamle Forraad a£ « natives**, da disse, for at be-
holde sin oprindelige Karakter, maa nedlsegges allerede som Yngel i
det Hoieste af en halv Tommes Diameter i Sterrelse. Saasnart en
Osiers begynder at voxe flad, vil rigelig Fade ikke vsere istand til at
give den en hvaelvet Skal eller udvide Rummet indenfor Skallen, end-
skjent den vel kan fylde til det Yderste det saaledes indskraenkede
Rum. Naar man derfor vil fede 0stersen, maa den fanges i en ung
Alder og strax stilles under saadanne Betingelser, der kunne bringe den
til at afsaBtte et Maximum af Kjad med et Minimum af Skal. Disse
Betingelser ere tilstede ved Thamesmundingen, hvor Vandet er forhelds-
vis ferskt, og 0stersen af den Grund ikke afsaetter et saa stort Kalklag,
paa samme Tid som en Overflod af diatomaceer og forammiferaer skaf-
fer den rigelig Fede. Dyret tiltager hurtig i Omfang, og da dets Ho-
vedbestraebelse er rettet paa at tilgodegjere den rigelige Naering, dan-
nes kun en tynd Skal, der er tilstrsekkelig hvselvet til at indeholde en
laekker Mundf uld. Af hvor stor Vigtighed det er, at Skallen tidlig for-
mes, kan sees deraf, at i Frankrig, hvor Yngelen fanges paa Tagsten
(som vi senere skuUe komme tilbage til), bliver den Yngel, som efterla-
des paa Tagstenene, og som ved at presses mod hverandre en 8 — 9
Maaneder saaledes bliver nedte til at udvikle sig udadtil, betragtet som
langt bedre skikkede til Fedning end de, som blive flyttede to eller

28*

Digitized by VjOOQIC

220

tie Maaneder gamle og allerede ere af Sterrelse som et Shillings-Stykke ;
det vil sige af 2V2 Grange sterre Diameter end de andre.

Endskjant Ostersen tiltager i Godhed under de ovenfor nsevnte
OmstsBndigheder, er det aldeles ikke saa, at dens Levedygtighed* derved
forbedres; tvaBrtimod, hvad der vindes for den enkelte 0sterfi, bliver
igjen tftbt for Arten. Thi Ostersen er aldrig saa levedygtig og sund,
som naar den befinder sig i salt Vand af almindelig speeifik Vaegt, og
hvor den bliver forsynet med tilstrackkelig Nsering fra smaa dyriske
og vegetabilske Organismer, medens tilstrsekkelig Tid lemes den til at
forme sin Skal. Dersom den nu overflyttes til den rigere Fedegrund,
hvor den bar mindre Tid til at afsBBtte Skal og mere rigelig Nsering,
vil den fedes med Lethed, men neesten ganske ophore at formere sig.
Som der er sagt om de heiere Hvirveldyr: «Den beholder altfor me-
get for sig selv til at kunne have noget igjen for sin Afkom.>

Paa den anden Side synes Overflytning fra brakt til salt Vand at
have en heldig Indflydelse paa ©stersens Formerelseskirtel, da de ikke
alene a&sette mere Skal, men ogsaa vise en staerkere Tendents til at
formere Slsegten.

Dette bar man almindelig tilskrevet Indflydelsen af det salte Vand ;
men det kan ogsaa til en vis Grad soge sin Forklaiing i den Stadig-
hed og Ensartethed i Temperatur, som er egen for dybe og mere salte
Vande. Vort nordlig'e Klimas Ubestandighed bar i Virkeligheden vbb-
ret og vil vedblive at vaere den sterste Hindring for ©sterskulturens
Trivsel.

I Almindelighed kan det fastslaaes, at den europseiske 0sters fedes
i brakt Vand og yngles i salt, og folgelig kaste da vore 08ters for
starste Delen sin Yngel udenfor den Raekkevidde, bvortil vor Omsorg
og Kontrol for Tiden streekker sig.

De Pors0g, som hidindtil have vaeret gjorte for at forage det na-
turlige Porraad af 0sters, kan henfares under to Systemer, det engelske
og det franske, da det er i disse Lande, at 0sterskulturen bar vaeret
drevet i starst Maalestok; dog bar man aldrig indsraanket sig til noget
enkelt af disse Systemer, og derfor er intet blevet karakteristisk for de
omtalte Lande.

Det engelske System bar vaeret anvendt i Aarhundreder med Held»
saaleenge Efterspargselen holdt sig indenfor rimelige Grsendser, og det
er kun i de sidste 25 Aar, da Luxus, Rigdom og Overdaadighed har
tiltaget i en hidtil ukjendt Grad, medens paa samme Tid ingen til-
svarende TilvsBxt har kunnet finde Sted til de engelske 0stersgrunde,
at Systemet ikke har magtet at tilfredsstille vort Markeds Bebov. I
Princip svarer det til vor nationale Produktionsmetbode, der bar givet
England den farste Plads blandt Verdens industridrivende Nationer, og

Digitized by VjOOQIC

221

som er baseret paa ved simple og hurtige men effektive Midler at drive
udstrakte industrielle Foretagender, heller end at nyttiggjare til det
Yderste et mere indskraenket Omraade af Grand, Raastoffe eller Pro-
dukter. Det kan til en vis Grad siges at bero paa Slumpetrgef ; men
i almindelige Aar bar det vist sig at vsere titstraekkelig virksomt, og
man kan vel opkaste det Spergsmaal cm — under ForudsaBtning af en
normal Sommertemperatur og gunstige Veirforholde — noget mere nei-
agtigt og omhyggeligt — men folgelig ogsaa mere kostbart — System
overhovedet kunde maale sig med det.

Whitstablegrundene have fra umindelige Tider af vaBret beremte i
England, og, som de for Tideu drives af det Laug af Fiskere, der eie
dem, kunne de siges fuldt ud at reprsesentere det almindelige engelske
System. 0stersgrundene ere bedaekkede med et 5 — 6 Fod dybt Vand-
lag ved almindelig Lavvand og indtage omtrent 2 Kvadratmile Grand;
alligevel er der fra dette indskrsenkede A real bleven solgt 0ster8 for
mere end 90,000 Lstrl i et eneste Aar. Det maa bemserkes, at disse
Grunde ikke nogensinde have vaeret fuldstaendig vedligeholdte ved deres
naturlige Afkasten afYngel; men at de stadig ere blevne rekrutterede
ved Nedlaegning af unge ©sters — der endnu kaldes Yngel — af en
kvart til en halv Tommes Diameter, enten opfiskede udenfor paa de
offentlige 0stersgrunde i Thamesmundingen eller kjebte fra hvilketsom-
helst Sted, de kunde erholdes. Da Mangel paa Yngel i lang Tid bar
vseret folelig paa Whitstablegrundene, og dette i Almindelighed steder
sammen med en daarlig Forsyning udenfor, saa bar der vaeret forsegt
alle mulige Midler for at skaffe Yngel tilveie, og hverken de skotske
Vande eller de irske Bugter kunne nu Isengere tilfredsstille Behovet.

Disse unge 0ster8, der udsaettes i et Hjorne af deres Grand, blive
ved Hjeelp af lette Bundskraber omhyggelig rensede for Sograes, Kors-
krabber saavelsom andre Fiender, og den hele Grand bearbeides stadig
hele Sommeren igjennem, indtil den naturlige Yngel begynder at vise
sig paa Moder0stersen, da man opharer dermed af Frygt for at skade
de skjere Skal. Det er dog et Spergsmaal, om man ikke burde holde
det gaaende med denne Bundskrabning hele Aarstiden igjennem, da
Sagraesset gjerne er meget besvaBrligt paa denne Tid, og en Tilsrom-
ning af naturlige Fiender vilde afstedkomme uendelig mere Skade, end
den ovenangivne Fremgangsmaade nogensinde vilde vaere istand til.
Det Arbeide, der Aaret igjennem anvendes paa Grunden, er meget be-
tydeligt, da den for al Pris maa holdes ren ; 0stersen bliver ogsaa sor-
teret, og kun de, der have opnaaet en vis Modenhed, fra Tid til anden
sendte til Markedet.

Det er klart, at denne beremte Grand er mere en Fede- end en
Forplantningsgrund ; men den fostrer from til Modenhed store Maengder

Digitized by VjOOQIC

222

a£ ubge 0ster6, som under andre Omstendigheder vilde vsBre blevet
sterkt fortyndede om ikke aldeles edelagte af deres naturlige Piender.
Endog 15 Aar gammel er Whitstableestersen en liden fyldig dybskallet
0sters, der tydelig viser, at den er bleven opfostret i en Elvemunding,
idet Skallens Omkreds ikke er sterre end en fransk 2 Aar gammel
0sters, men det saftige Legeme er vidt forskjellig baade I Sterrelse og
Kvalitet.

Paa Isle of Wight, hvor der er sterre Saltholdigbed end i Tha-
mesmundingen, have UdklaBkningsgrunde vseret anlagte med mere eller
mindre Held, alt efter Aarstidernes Beskaflfenhed ; men udelukkende
Udklsekning af 0sters har aldrig vaeret Maalet for det ei^lske System,
hvilket tydeligt fremgaar af et beremt Dekret, hvori der udsiges at;
«Udtrykket 08terskultur ikke betegner den kunstige UdklsBkning af
0sters paa samme Maade som den kunstige Udklsekning af Lax fore-
gaar, men Indsamlen af Yngel i de Aar, da saadan Yngel findes i
Overflod, og dens Bevarelse ved Anvendelse af tilberlig Dygtighed og
Omsorg for at kunne tjene til Porsyning, naar Yngelen slaar Feil —.
en Praxis, der har veeret i Brug blandt de engelske Piskere fra uminde-
lige Tider af.» At denne Premgangsmaade i lang Tid var tilstrsekke-
lig, fremgaar af den Kjendsgjerning, at da Mr. Coste anstillede sine
store og heldige Porseg paa at istandsaette de franske 0stersgrunde,
havde ban ingen Vanskelighed i at erholde fra England 20—30 Mil-
lioner 0stersyngel , der skulde tjene til Udsaettelse paa . de franske
Banker.

Det franske System for 0sterskulturen har gaaet et Skridt videre
end det engelske. Det blev indfert af Mr. Coste fra Italien og i hei
Grad forbedret og udvidet, paa samme Tid som en Reekke af undtagel-
sesvis gode Yngelaar paa en heldig Maade satte det istand til at vinde
Podfaeste og at love et Udfald, som det dog neppe kan siges fuldstaen-
digt at have realiseret. Den uhyre Industri, som er bleven udviklet,
er dog af en saadan Karakter, at den kun kan betragtes som en over-
ordentlig vigtig Poregelse af de nationale Hjselpekilder, og endskjendt
enkelte Eventyrere leilighedsvis kunne have lidt Tab, har dog Nationen
i det Hole taget vundet overordentlig derved.

0sterskulturen i Prankrig har lidt efter lidt delt sig i Pednings-
og Udklaekningsdistrikter , til hvilket Resultat man paa en naturlig
Maade er kommet ved de vundne Erfaringer, tiltrods for de mange Por-
S0g, der har vaeret gjort paa at forene de to. Det vistnok heldigste
Udklaekningsdistrikt i Prankrig har den store Bugt ved Arcachon vae-
ret, med sine varmeVande, sin uhyre Udstraekning af fordelagtig Grand
og de store Chancer, som derved er givet Kommunen om ikke netop
det enkelte Individ i HeBude, til at sikre den i Aarets Leb kastede

Digitized by VjOOQIC

223

Yngel. Denne mserkvaerdige Bugt har en Omkreda af henimod 50
engelske Mil eller 12 danske Mil med et Indldb at' mindre end 2 en-
gelske Mil i Bredde, medens en betydelig (He des Oiseaux) delvis
beskytter det indre Bassin for den udenfor liggende Se. Der findes
saaledes en meget udstrakt Grund, henover hvilken de daglige Tidvande
lebe, og som ved laveste Ebbe laegger den blottet for 0stersdyrkernes
Operationer, medens de talrige Kanaler, der gjennemfure den, tillade
Arbeideme i sine fladbundede Baade at komme fra det ene Sted til
det andet. De saakaldte Ostersparke (se Kartet) ligge adspredte over
det bele Fladerum af Bassinet, dog mere talrige henimod den sandre
Kyst, mod hvilke Tidstrammene hovedsagelig stade. Oceanets Vande,
der komme ind fra Syd, maa feie rundt det hele Bassin, inden de igjen
S0ge en XJdgang, og Forholdene ere saaledes beskafne, at de hindre, at
nogen stor Del af den 0stersyngel, som kastes i Aarets Leb, bliver
fert ud i det udenforliggende Hav. Var dette Tilfseldet blev man nadt
til at sikre den indenfor selve Bassinet; thi, da Grunden for starste
Delen bestaar af dybt bledt Dynd, vilde der ikke findes nogen passende
Grund eller Samler, til hvilke de unge 0sters kimde fseste sig.

Da det er vor Hensigt her at fremstille de opnaaede praktiske Be-
sultater, er det tilstrsdkkeligt at omtale, at i Areachon har man opgivet
alle andre Samlere til Gunst for de med Kalk overtrukne Tagsteu, for-
arbeidede i den nmiddelbare Naerhed af Bassinet. Disse indseettes i
den yarmeste Aarstid, almindelig i Juni Maaned, og anbringes paa
Dyndfladerne. Her stables de op paa hverandre for at kunne frem-
stille den sterst mulige Overflade mod de Vandstramninger, der fere
Yngelen med sig. Man har dog vundet den Erfaring, at Kanalernes
Rande, der ligge terre ved Lavvande og ind i hvilke de faldne Vande
(ere 0stersyng6len, ere de mest heldige for Anbringelsen af Tagstenene.
Her stikkes de ned i Dyndet paa Ugnende Maade som de Teglsten,
der bruges til at kante en Havepromenade med, men blive fortrinsvis
satte saaledes, at de danne en liden Vinkel med de Vandstremninger,
som paa deres Vei 8t0de an mod dem.

Dersom disse Tagetene udseettes for tidlig, bedaekkes de hyppig
med et Lag Balanter eller Serpuler, der fuldsteendig hindrer 0stersen i
at faeste sig til dem, medens om man paa den anden Side venter en
Stund, kan den sterste Del af Yngelen allerede have fasstet sig andet-
steds. Store Msengder kastes ned i Hvirvler og dybere Pale, og en
stor Del gaar tabt; men saa stort er det Porraad af 0sters, der findes
i Bugten, at selv i de Aar. da en moget liden Procent Yngel overlever
vil det dog vaere tilstrw-ckeligt til at give et betydeligt Tilskud til Bassinet.

For at forebygge Udt0mmelse af dette rige Bassin har den franske
Regjering forbudt Udfersel af 0sters, under to Tommer i Diameter,

Digitized by VjOOQIC

224

saaledes at et stort Forraad af unge ©sters bestandig opfostres. Naar
da 0stersen, som vi have al Grand til at tro, i et mildt Klima vil
kaste Yngel, endog for den er to Aar gammel, kan man gjare Regning
pau, at selv dette Forraad af unge 08ters vil vaere tilstreekkelig til at
holde en god Forsyning af Yngel vedlige i Bassinet.

Denne IndskrsBnkning i Udferselen straekker sig dog ikke til andre
Havne i Frankrig, livor Udklsekning drives med naesten ligesaa stort
Held, saaledes som de dyndede Bugter paa Kysten af Finisterre i Nord.

08tersindustrien i Frankrig har havt store Vanskeligheder at kjaempe
med, ligesom de fleste Menneskehedens Foretagender, og i Arcachon
har Varmen, som har vaeret dens sterste Bundsforvant , ogsaa til sine
Tider vaeret dens sterste Fiende, idet den i meget hede Sommere har
adelagt 0sters i Millionvis paa de blottede Parke. Zortera marina er
bleven tilladt at voxe og endog ivrig plantet, for at tjene som Beskyt-
telse i Sommertiden.

Den Kjendsgjeming at et mindre Areal Grand aldeles kan gaa
Glip af den almindelige Fordeling af Yngel, medens andre igjen kunne
blive rigelig besatte, har i stor Maalestok skaffet Driften i Hsende paa
Kapitalister, saa meget mere som flittigt Eftersyn og betydelige Ora-
kostninger maa anvendes, for at sikre en heldig Driftsmaade*

I det franske Distrikt Finisterre var 0stersdyrkerne i mange Aar
overordentlig heldige i at erholde en rigelig Forsyning af Yngel paa
sine Tagstene og andre Samlere. Da den dyndede Bund er meget'
bled gJ0T 0stersdyrkerne Brug af Psele med flade Platformer af Trae,
paa h\ilke Tagstenene anbringes, saaledes at de ligge klare af Dyndet,
medens ogsaa eementerede Treeramm^r have vist sig at vsBre heldige
for samme 0iemed. Dette Distrikts Trivsel er af heengig af Betingelser,
der meget ligne dem i Arcachon Vik: Den store UdstraBkningaf Grand,
der er taget i Brug — den indesluttede Natur, de dyndede Bugter have
— samt de betydelige Kapitaler, der anvendes, og som saBtte 08teTS-
dyrkerne istand til at fere det nedvendige Eftersyn og anvende det ned-
vendige Arbeide i de Aar, da de mindre 08tersdyrkere vilde vaBre nadte
til at give tabt. Naar man kommer til de koldere Distrikter i det
nordlige Frankrig, faar deres System mere Lighed med det i det syd-
lige England bragelige og bestaar hovedsagelig i at fede Yngel paa
passende Grand eller paa Dybvandsgrundf* i en anerkjendt kort Tid.

Det store Haab, der engang knyttedes til med Held at kunne drive
Ddklaekning i Central-Distrikterne (indbefattende De de R6 og He d'OIe-
ron), er blevet haardt skuffet, og det Hele af denne til Seen graend-
sende Del af Chlarente-Inf^rieure er blevet omdannet til Fed^runde for
0sters^ der avles andetsteds. Distriktet er altfor meget udsat for Saen

Digitized by VjOOQIC

225

til at man her kan stole paa en regelmeessig UdklsBkning af Yngel ;
men dot viser sig at vsere fortrinlig skikket til Fedegnind baade foT
Arcachon i Syd og Finisterre i Nord. Arcachon-Ostersen bliver for-
sendt til Marennes for at forbedree i Velsmag og Sterrelse og i Ssbi-
deleshed for at opnaa den grenne Parve, der er saa almindelig beun-
dret i Frankrig og dog saa lidet omtykt i England. Denne gr0nne
Farve synes at skrive sig fra Confervoider eller Alzoider, der voxe i
rigelig Msengde i de kunstige Damme eller fra Diatomer, der ligele-
des findes i Overflod. Udenfor disse kunstige Damme findes store Ud-
straekninger af grundt Vand, hvor Grunden ved laveste Ebbe ligger
tar. Denne Grund leies ud af den franske Regjering for 5 Shillings
pr. Hectare (omkring 2V2 Acres). Herpaa leegges da Osters fra Fini-
sterre ned i Millionvis, for at Skallens Sterrelse skal forages i de i
hoi Grad saltholdige Vande, hvorefter de flyttes tilbage til sine egne
Pedegrunde for at udfylde den saaledes vundne Skal. Man tror, at
0sters paa denne Maade kan bringes til Markedet med den legale
Diameter — fra 6 Maaneder til et Aar tidligere, end Tilfaeldet vilde
vaere, om den var forbleven paa sin egen Grund; men vi sige Intet
angaaende Resultatet heraf for Publikum, som saaledes betaler for en
to Aar gammel 0sters i en tre Aar gammel Skal.

Det er ikke alene Fedningsspergsmaalet, der kommer i Betragt-
ning, naar man taler om en 0sters Overlegenhed over en anden, der
er ogsaa Spergsmaal om «Klimatet», dersom ikke ogsaa dettes Ind-
flydelse hovedsagelig afhsenger af Forekomsten paa dyriske Organismer
og felgelig ogsaa kan indbefattes under Udtrykket Fedning.

Som vi nu skride frem fra Arcachon til Marennes og derfra til
Auray, forbedres 0stersen i Velsmag, indtil jo naermere vi komme
Straedet ved Dover, desto mere naermer den sig i Velsmag til 0ster-
sen fra Essex og Kent.

De som ere vante til den middelstore, fyldige, hurtig udviklede
0sters fra Thamesmundingen, give udentvivl denne Prisen fremfor alio
andre; men paa den anden Side betragte forfinede Ganer den 0sters,
som kommer fra Kysterne af det heie Nord, friak fra Saen, som den
sterste Delikatesse, der kan tsenkes. Vi tvivle ikke om, at da de
arktiske Have ere langt rigere paa Liv end de tropiske, findes der i
Virkeligheden mere passende Fade for Molluskerne i de milde og
tempererede Have rundt Skotlands og Norges Kyster end i Biscay-
tugten. Det er med Hensyn hertil at 0stersens Kamp for TilvsBrel-
sen er saa skai*p, og at den hyppig ligger under for sine talrige Fien-
der. Det man har at indvende mod 0stersen fra den nordlige Del
af Stor-Britanien, er ikke dens Krops Mangel paa Fylde og Rigdom,

Digitized by VjOOQIC

226

men derimod Sterrelsen af Skallen, der er dannet i de nordlige Haves
saltholdige Vande. Dette skuUe vi senere komme tilbage til.

Det Held, ©eterskulturen nylig har havt i Holland, bar rettet
mere OpmaBrksomhed mod dette Streg end Resultateme synes at be-
rettige til. Den egentlige Interesse derved knytter sig til det Faktum,
at de Erfaringer, der ere vundne i Arcacbon og Auray, her paa nyt
ere blevne anvendte i et mere nordligtKlima; men vi finde dog ikke,'
at de hoUandske Forseg bringe nyt Lys i Sporgsmaalet. Vandets
Temperatur er forholdsvis hei i Yngletiden (70 Gr. Fahr. i Schelde-
Bassinet — og endskjont Yngelsamlere udsaettes paa grundt Vaud,
ere de 0sters, der kaste denne Yngel, selv paa dybt Vand, idet de
ligge uforstyrrede ved Foden af Digeme (dykes). Det Forraad af op-
elskede 0ster8, som findes paa Bunden af Bassinet, synes dog ikke i
nogen vsesentlig Grad at bidrage til at holde Forsyningen vedlige.
Her indtager da 0stersen netop samme Stilling som den, vi bestandig
have betegnet som mest fordelagtig for ynglende 0sters, og, naar vi
senere gaa over til at betragte mere nordlige Vande, skuUe vi igjen
ber0re dette Spergsmaal.

Af det Foregaaende fremgaar det, at Maalet for den franske
0sterskultur er: Udklaekning i de af Land indesluttede dyndede Ba-
siner tilligemed Indsamlen af 0stersyngelen; Fedning paa Diatomaceer
i de indesluttede Damme ; Udssettelse af 0sters paa de aabne Grunde,
for i de saltholdige Vande at give den Anledning til at afsaette sterre
Skal og at flytte dem fra Sted til Sted for at mode disse forskjellige
Betingelser. Resultatet heraf bliver da, at 0stersen fra Arcachon er
den mindst velsmagende, men derimod den mest forplantningsdygtige,
at det nordlige Frankrig frembringer de mest velsmagende 0sters, og
at den flyttede 0sters vil give det sterste Udbytte, naar Hensyn ta-
ges til den korte Tid, man anvender til dens Opelskning.

Vi have allerede omtalt, at der ikke har veeret noget alminde-
ligt Yngelfald paa de brittiske Kyster, siden 1858 eller 1860, og
det er ikke alene de bedre kjendte Englands- men ogsaa Irlands og
Skotiands Kyster, som have lidt derunder, Paa sine Steder i alle tre
Lande har der vseret Undtagelser fra denne Kegel; men i Alminde-
lighed maa den siges at holde Stik. Denne almindelige Karakter, som
Yngelens Feilslaaen har antaget, kan, uagtet det til en vis Gradvan-
skeligg]>r Problemet, dog paa den anden Side ssette os istand til
snarere at indskreanke og begraendse det. Thi endskjent denne Feil-
slaaen ikke alene udstrsekker sig til de paa vore Kystgrunde vaerende
« natives*, der som B.egel yngle i Mai og Juni, men ogsaa til Dyb-
vands0$ter8en, der yngler i August og September, saa viser det dog
saa meget tj-deligere, at Aarsagen til denne Feilslaaen skyldes Aars-

Digitized by VjOOQIC

227

tideme. Et end tydeligere Bevis herpaa har man i den Kjendsgjer-
ning, at ogsaa Norge de sidste 25 Aar har lidt af en stadig tiltagende
Fattigdom paa 0sters. Herved menes ikke netop, at 0stersen aldeles
har naBgtet at formere sig i den nordligc Zone, der omfatter Norge
og Storhritanien ; men at Antallet af de Overlevende har v«eret altfor
lidet til at kunde erstatte det Tab, der er opstaaet ved den stadig
tiltagende Beskatning af de naturlige Banker, og vi have liden Ghrund
til at tro, at dette i begge Lande udelnkkende skyldes Aarstidernes
Ustadighed eller den Uregelmsessighed, der har fundet Sted i den dag-
lige Temperatur. I den vestlige Del af Irland have ©stersdammene
ofte om Aftenen vseret fulde af Yngel, der alle vare dede om Mor-
genen efter en plndselig Synken af Temperaturen. Den almindelige
Overensstemmelse i Ostersdyrkemes Meninger tyder ogsaa paa, at en
Cyklus af ngunstige Aar har veeret den umiddelbare Aarsag til den
nuvflerende Fattigdom paa Osters.

Dette leder os til det praktiske Resaltat af vore Erfaringer og
disses Anvendelse paa-Forholdene ved den norske Kyst, og endskjent
vi, for de naturlige 08tersgrundes Vedkommende, kun kunne ssette vort
Haab til Tilbagekomsten af gunstige Yngelaar, som det eneste Middel
til at fremkalde en fornyet, billig og rigelig 0stersforsyning, saa maa
vi dog paa samme Tid tage i Betragtning, hvorledes saadanne 0sters-
grunde paa bedste Maade bar indrettes, forat man kan drage den
sterst mulige Nytte af saadanne Aarstider, naar de igjen indfinde sig;
det rigtige Valg af 0sters — eller 0stersarter — der er mest pas-
sende til det valgte Terraen, samt Maaden, hvorpaa den manglende
TilvsDxt igjen kan forages, om den overhovedet lader sig forage.

Da jeg har ofret 5 Aars omhyggelig Forskning paa 0sterskulturen
og studeret de nadvendige Betingelser for dens Trivsel, baade Vinter
og Sommer, i en skotsk Sa (loch), hvis Karakter og Naturforhold har
megen Lighed med en norsk Fjord, saa tror jeg^ at mine Erfaringer
kunne vsere af Veerdi baade som Advarsel og som Bettesnor.
De tre Starste Fiender, Kystastersen er udsat for, er:

1. Lavt Tidvande og stor Hede om Sommeren, som Tilfseldet var i
Arcachon i 1870, da et stort Antal 08ters gik tilgrunde.

2. UssBdvanlig Frost om Vinteren som i 1879 — 80, da i Iremblade,
Lagride, Marennes og Arvert nsBsten alle 0sters fras ihjael paa
Grundene der.

3. XJssedvanligt Begnfald, som Til£»ldet var i Arcachon i 1879, da
den overmaade regnfulde Vinter foraarsagede stor Dadelighed, hvil-
ket influerede stserkt paa Udbyttet af den 0sters, der solgtes i 1879.

Dette sidste maa vi dog mere tilskrive Temperaturens end Salt-
holdighedens Indflydelse, da et Overmaal af ferskt Vand, naar det blot

29*

Digitized by VjOOQIC

228

bar en paiaseadQ Temperatur, ingen skadelig Indflydelse liar paa 0ster-
sen, medens derimod Tilstremning af et sterre Lag koldt Vand om
Vinteren ikke alene vil bringe Temperatuen til at synke til en for
0sterseii skjsebnesvanger Grad, men ogsaa holde den paa et lavt Punkt,
hvilket i Virkeligheden vil have samme Virkning som en streng Vinter.

Da dette er Tilfaeldet, finde vi, at Vandet paa de grundere Steder
af de norske Fjorde, ligesom i de skotske Vande og i end heiere Grad
end i de, sidste, vil vaere udsat for en staerk Hede om Sommeren og
streng Kulde om Vinteren, idet de Str^mme, der udgaa fra Bjergene
i Norge, ville bedaekke dem med et Lag koldt Vand, der vil vaere meget
skadelig fot Ostersen.

I Skotland have vi i de sidste Aar udsat Osters paa alle Dybder,
ligefra grunde Viker ved Kysten til flere Pavnes Dybde, uden nogen-
sinde at have v»ret istand til at iagttage nogen maerkbar Produktion
af Yngel, medens den naturlige 0sters , der paa vore Kyster er faestet
til Klipper og Stene i nogle faa FavnesDybde, i det mindste have ka-
stet et — om end beklageligt lidet — Antal Y;Dgel, der bar levet og
voxet godt.

Disse naturlige Klippeasters, der findes i et ringe Antal indenfor
Laminariens Belte (laminarian zone) paa vore Kyster, er i det mindste
akklimatiserede, De ere forholdsvis haardfare, og deres Yngel trives og
viser stor Levedygtighed i en Temperatur af 38 — 40 ° Fahr. ; men jeg
tror alligevel ikke, at de ere paa sin naturlige Plads, og at, dersom in-
gen Forandring sker i de uregelmaessige Aarstider, til bvilke vi hidtil
have veeret vante, de da hurtig ville formindskes og tilsidst aldeles for-
svinde fra vore Kyster.

Grunden hertil er, at 0stersen eiensynlig herer hjemme i dybere
og mere rolige Vande, hvor paa en 12 — 20 Favnes Dybde eller mere
den er sikret mod Indflydelsen af de lokale Forstyrrelser. Der er Yn-
gelen mindre udsat for at blive fart bort fra Moderastersen, mindre
udsat for Temperaturforandringer, som de ikke taale, for den pludse-
lige Tilstromning af ferskt Vand, som kan bringe Forstyrrelse i deres
fine Bygning og for Belgernes Voldsomhed, som deres fine Form og
svage Bevaegelseskraft er lidet skikket til at modstaa. Naar 0sters, der
leve paa dybe og rolige Vande, overfly ttes til grunde og urolige, maa
man sikre Flytningen ved saadanne Forholdsregler, der kan vaere et
Vaern mod de nye meteorologiske og andre skadelige Indflydelser, da
filers Tilfaeldet let. kan blive som i "Whitstable, hvor der i Lebet af
60 eller 80 Aar kun har vaeret et halvt Dusin gode Yngelaar eller i
Gjennemsnit et hvert lOde Aar. Disse gode Aar have far indfundet sig
med st0rre Begelmaessighed) saa at 0stersgrunden kunde faa ny Til-

Digitized by VjOOQIC

229

forsel ved Lavvande; men i de sidste 25 Aar have de ikke kommet
igjen, hvilket da bar foranlediget os til at undersege Gninden dertil.

Dersom Damme tages i Brug paa vore nordlige Kyster, ville de
ikke afgive tilstraekkelig Neering for Dybvandsestersen af moden Veext,
medens jo grundere de ere , og jo mere de ere udsat for Solen, desto
lettere fyides de med en stsBrk Veext af Saalger. Dette fordrer en sta-
dig Omsorg og OpmeBrksomhed* Ved at skrabe Ostersen, forebygges,
at SegrsBSset faar Holdepunkt, og ved leiligvis at lade Vandet hihe ud,
ville de mere spsede Vaexter de, naar de udseettes for Sol og Luft. Men
de 0sters, der anbringes i saadanne Damme, maa veere unge Osters, da
de i modsat Fald ere ubrugelige baade til Formerelse og til Fedniiig.
Vi maa her engang for alle sige, at 0sters af fald SterreLse ikke bar
flyttes medmindre de simpelthen overflyttes i nogle faa Pavne dybere
Vand for bedre at kunne nyde godt af den Varme og Rolighed, som
synes at vaere nedvendig for en regelmaessig og heldig Formerelse.

Dersom 0stersen anbringes paa kun nogle faa Favnes dybt Vand
og i nogen stor Maengde overlades til sig selv, vil den snart bedaBkkes
med en stserk Vaext af Laminarier, hvis Grene lidt efter lidt ville om-
slynge 0stersen og om muligt kvsele den; under saadanne Omstsendig-
heder have vi hyppigt draget op Baadladninger af den storre Laminaria,
hvoraf hver enkelt Plante holdt en 0sters indesluttet mellem sine Grene
og hvoraf den starste Del allerede vare kvalte. Paa vore mere rolige
Kyster bliver den haardeGrund til en visDybde hurtig bedeekket-med
slige Laminarier, og dersom vi anbringe 0stersgrtinde paa en tilste-
dende Dyndbund, og vi omdanne disse Dyndbanker til haard Grand,
vil Sagraesset strax tage Terrainet i Besiddelse.

Paa Kysterne af Skotland og Norge bar 0stersen labt noget af
den oprindelige Dybvandsnatur, den far havde, og findes nu langs de
klipperige Kyster paa ringe Dybder og i indskrsBnket Antal. Den
synes ikke laenger at vaere saa selskabelig som paa dybere Vande og
at forlange et starre Ram for at kunne finde sin Naering. I de skotske
Vande fBBster den sig ligesom i Sohelde-Bassinet i Nederlandene til de
Klippestykker og Stene, der kante disse Vande i nogle faa Favnes
Dybde, og kaster herfra sin Yngel, som feestef sig til Steandbreddeme
og afgiver den spredte Hast, der far paa sine Steder var rigelig/ men
som nu paa Grand af de straBiige klimatiske Forholde er forholdsvis
ubetydelig. Saalesnge der faindtes Strandasters nok for Indsamlingj lod
man Moderastersen paa de dybere Vande, som var vanskelig at naa,
vgere i Fred ; men Mangel paa 0sters og den starre Vaerdi, den er kom- '
Diet i, bar i mange Aar ansporet Eventyrere — NadvendigKeden af at
tilfredsstille de lokale Krav bar ogsaa gjort sit til at anvende Bedskaber,
der kunde tjene til en om end maisommelig Indsamlen af de Dyb** '

Digitized by VjOOQIC

2S0

yandsesters, hvoraf den fremtidige Hast yar afh»ngig og som liar
yeeret til ubodelig Skade for Industrien.

Der er ingen Tyiyl om, at Naturen selv bar opdaget den sikreste
Maade at skaffe Beskyttelse for Ostersen og dens Yngel paa yore Ey-
ster, og alle Ostersdyrkemes BestraBbelser for at indfare den i Syd
brugte Fremgangsmaade for 0sterskulturen bar hidtil yist sig unyttige.
Paa yore egne udstrakte Ostersgrunde , der bedsekke en 12 Mile lang
Strsekning af forskjelligartet Grrund, er det kun de 0sters, der bave
yseret fsBstede til et fer sunket Strandparti af nogle iaa Paynes Dybde,
der ere bleyne frelste fra Undergang, og af byis Yngel i det mindste en
liden Pel er bleyen sikret.

Fra denne Strand adstrsekker sig benimedLand en baiere liggende
Grand, der kun ligger blottet yed layeste Ebbe, og ved at bolde denne
ren for SagrsBS og bedsekke den med et Lag rent Sand skaffer man sig
straz en fortrinlig Samler i den umiddelbare Naerbed af Moderastersen.
Fra en saadan naturlig Ynglegrund burde man aldrig borttage nogen
06ters, da det falder meget yanskelig at anbringe dem paa den rette
Maade igjen. I gode Aar tro yi ikke, at nogen saakaldet kunstig Ud-
klaekning kunde kappes med en saadan naturlig Forplantning paa en
dertil skikket Grund, og naar det Forraad af 06ters, som findes der, til
enbyer Tid boldes tilstrsekkelig begra^ndset, yille de yinde saayel i Leye-
dygtigbed som i Forplantningseyne.

Men de naturlige Grunde ere i bei Grad udsatte for ustadige og
ubeldige Aars Indflydelse, og af den Gnmd maa yi sage at erstatte
dem yed mere sikre og yarige Forplantningsgrunde, der saa meget som
muligt ere sikrede mod Temperaturforandringer og andre Forstyrrelser.

Udenfor den norske Kyst maa yi stige ned til en Dybde af 30—
50 Fayne, far yi finde en jeyn og forboldsyis ensartet Temperatur, og
paa denne Dybde komme yi udenfor Laminariernes Belte og ysek fra
alt det SegrsBB, der yed sin yppige VsBxt kan bliye saa besysBrligt.
Men forudsat at 08tersen kunde triyes paa denne Dybde, saa yilde dog
Bundskrabningen bliye meget besysorlig, medens paa den anden Side,
saalangt yor Erfaring strsakker sig, kan man ikke gjere B.egning paa
beldige 0ster6grunde med gode spiselige 0sters paa en sterre Dybde

Digitized by VjOOQIC

281

end 15 — 20 Favne, hvilken Dybde ogsaa maa ansees som den aller-
fordelagtigste for UdsaBttelse af 0sters.

Har man en haard, ren Gmnd paa 15 Pavnes Dybde i en beskyt-
tet Bugt i en Fjord eller Sebugt, kan en Ostersgrund med to Aar
gamle 0sters trygt anbringes der, naar man serger for at anbringe
0stersen i saa stort Antal, at gjensidig Beskytteke derved sikres den
mod andre MoUuskers Angreb. Den store Musling, Modiola, maa man
i SeBrdeleshed beskytte sig mod og sege at fjeme den fra Naboskabet.
Bunden maa omhyggelig renses for Sagrses og saa meget som muligt
holdes ren, og i den rette Aarstid nedseenker man Samlere i nogle
faa Alens Afetand over Grunden for at samle den i Vandet omsvam-
mende Yngel. Dog maa man nme etudere ©stersens Ssedvaner paa en
saadan Grund i den Hensigt at laere Yngletiden at kjende,- da ikke
alene de forskjellige Arter, men ogsaa den samme Art ©sters 3mgler
til forskjellige Tider, alt efter de for Haanden vaerende Betingelser for
Temperatur etc

Endskjent vi fastsatte to Aar som en passende Alder for den til
Udssettelse paa en saadan Grund bestemte 0sters, saa forndsaette vi dog
ikke, at den almindelige Osters vil yngle i Norge far om toAarsenere,
i Lebet af hvilken Tid den vil vaete naturaliseret, dersom den bringes
fra fjernere liggende Egne eller vsennet til de specielle Forholde, om
den kun overflyttes til dybere Vand.

Ved Valget af et saadant Terrain maa man drage Omsorg for, at
Vandet der er tilstraekkeligt saltholdigt, da noget staerkt Overmaal af
fersktVand synes at odel^gge «ostrea edulis»'s Forplantningsevne. Det
skulde om muligt ligge noget afsides fra Hoved-Stremmen og sikret for
den pludselige Synken af Temperatur, der foraarsages ved Smeltning
af Isbraeer om Forsommeren. Den store Laengde , de norske Fjorde
have, gjere dem i SaBrdeleshed skikkede for Ostersavl, naar der ikke
findes noget Overmaal af tilstremmende ferskt Vand tilstede; men for
sterste Delen er deres Dybde for stor, og passende Steder maatte vael-
ges med Omhu og Eftertanke. Udentvivl maatte man specielt sage at
sikre sig en passende Saltholdighed paa de Steder, hvor man agter at
opelske Moderasters. Kjakkenmaddingeme i Danmark vise tydelig
den uhyre Rigdom af 0sters, der far fendtes paa disse Kyster, medens
LimQorden nu er det eneste Sted, bvor 0stersgrunde findes, og den fra
forhistoriske Tider af stadig minkende Saltholdighed i 0stersaen er den
eneste forklarlige Grund til denne Aftagen.

En Forplantningsgrund paa dybt Vand, saadan som vi have fore-
slaaet den, viWe uden Tvivl formere sig selv, og Yngelen fra en hel-
dig beliggende vilde hurtig udbrede sig til de omkringliggende Vande
og Kyster. Men 0stersdyrkerens Bestraebelser vilde vsere mere specielt

Digitized by VjOOQIC

232

rettet paa at fange denne Yngel og anbringe den i kunstige Damme, for i
kort Tid at kunne opnaa de for Salget nedvendigeBetingelser. Til denEnde
ville vi foreslaa tilSamlere (sePig. Pag. 233) enten store Risknipper eller
fortrinsvis kegleformige Konstruktioner af Furutrae, besatte mod talrige
tynde Furunaale eller Grene, det Hele vel overtrukket med et Lag til-
strsekkelig holdbar Cement. Dette kan enten vesre af Kalk eller en
Blanding af Kalk og hydraulisk Cement. Kalk, lavet simpelthen af
brsendte Skal svarer fortrinlig til Hensigten.

Den almindelige Maade at behandle den indsamlede Yngel paa er
at ssette den i Kasser, forsynet med et V4 Tommes Staaltraadnet. Disse
Kasser tjaeres vel og enten opbaenges i Vandet eller anbringes saaledes,
at der stadig leber enStrem af Vand igjennem dem. Kasseme ere saed-
vanlig ai' 3 Meters Lsengde og 1 Meters Bredde, og hver af dem kan i
Forstningen indeholde 5,000 Yngel; men vi anse denne Starrelse for
noget nhaandterlig, og at de med Fordel kunne reduceres til en Trediedel.

For vor Part billige vi dog ikke denne kostbare Maade at opelske
de unge 0sters paa, og endskjent Nedleegningen i Damme bar vaBret
forbundet med ikke ringe Tab, kan dog en sterre Procent Tab baeres,
dersom Omkostningeme ved Staaltraadsnettet kunde undgaaes. Yngelen
er ikke saavidt fremskreden, at den kan flyttes fra Samlerne og ned-
Isegges ferend Hasten er omme, og dersom da Bunden belsegges med
frisk Sand og Yngelen nedlsegges derpaa, vil den have naaet etsikkert
Udviklingstrin ved den Tid om Vaaren, da Algeme begynde at voxe.
Naar man dog istedet herfor gjar Bunden af Dammen haard, og man
paa dette Grundlag lader etLag haardt, fedtDynd faa Lov til at fasste
sig, saa at det erholder en vis Grad af Fasthed og Sammenhaengnings-
kraft nogen Tid fer NedlaBgningen af Yngelen foregaar, vil 0stersen
trives langt bedre paa en saadan rig Opalingsgrund, og et meget ringe
Antal vil kvaeles i Dyndet. De franske Ostersdyrkere paastaa i Virke-
ligheden, at en ung Osters kan arbeide sig op af Dyndet igjen, og vist
er det, at medens Sand er meget irriterendo og tilsidst ender med at
blive 0stersens dedelige Fiende, adelaegger Dyndet den sjelden, uden
naar det under en Storm kastes over den i sterre Masser. Dyndede
Bugter af Mergel eller stivnet Ler ville afgive den bedste og baardeste
Bund for en saadan Dam, ind i og henover hvilken Vandet bar flyde
langsomt.

Det sidste System for 08terskulturen, som vi her ville henpege
paa, er det rent kunstige, hvilket i Amerika er bleven drevet med saa
«tort Held. Det er ikke vor Mening her at ville indlade os paa nogen
Unders0gelse af det amerikanske System, thi endskjent vi i disse Ti-
der udentvivl vilde vaere glade ved at opfostre den amerikanske eller
hvilkensomhelst anden 0sters, saa vilde dog Markedet for dem hverken

Digitized by VjOOQIC

233

Tngel-Samlere.

Digitized by VjOOQIC

blive varigt eller tilfredsstillende. Dette kan ogsaa siges om de saa-
-kaldte portugisiske 0ster8. Ved sjeldnere Forekomst af < natives* eller
de finere Varieteter af costrea edulis* kan man i Mangel af bedre
spise den portugisiske 0sters eller Musling; men naar bedre Aar ind-
finder sig, vil man sikkerlig vente at erholde denne ringere Mollusk til
samme Pris som den almindelige Musling. Efter vor Mening vilde man
handle uklogt i at basere Trivselen af nogen 0stersindustri paa noget
andet Grundlag^ end Avlen af de finale Varieteter af ostrea edulis, end-
skjant disse Varieteter vel kunde suppleres med ringere Skaldyr for
at udfylde mellemkommende Misaar. Vi frygte dog, at det vilde vsere
umjiligt at opnaa alle en < native »sPordele uden at holde fast ved den
Fremgangsmaade, der nu anvendes, dens Dyrkning paa grundt Vand
nemlig. Dersom dog Yngelen kunde erholdes paa Dybvandsgrunde
vilde Opelskningen af den unge 0sters i Damme sikre Resten. Disse
Fordele ere:

1. Finhed i Smag.

2. Legemsfylde som Felge af den rige Naering,

3. Tyndt Skal som Falge af mindre Saltholdighed.

4. Haardffirhed ligeoverfor yderliggaaende Temperaturforandringer som
Felge af stadigt Opbold i grunde Vande.

5. Istand til at udholde Isengere Transport, da den er vant til i laen-
gere Tidsruin at undvaere Vand.

6. Fordelagtigt Udseende paa Bordet, sammenlignet med de grovere
Dybvands08ters.

Hertil kommer en billig Transport. Thi dersom et Dusin 0ster
— lad OS sige fra Whitstable — ikke vil veie mere end 2 — 3 grove
0sters og dog indebolde ligesaa megen Nsering, 0sters for'0sters, er
det klart, at de kunne feres med Jembane for en Fjerdedel af den Pris,
der maa betales for andre grovere Varieteter.

Hensyn maa ogsaa tages til Forandring i Publikums Smag, dersom
denne Smag var udelukkende empirisk og baseret paa Mode eller Ind
bildning; men i et Tilfaelde som dette, hvor Smagen er baseret paa en
solid Grund, vil ingen forstandig Handelsmand resikere meget ved Troen
paa, at nogen vigtig Forandring heri tskulde finde Sted.

«Native» 0stersen i de nordlige Have er fin af Smag, af fastSub-
stans og velvoxen. Den franske er i det Hele taget den samme 0sters,
mere hurtig udviklet. Den portugisiske « ostrea angulata» — en ganske
forskjellig Art — bar en stsBrkt furet Skal, et gel^agtigt Kjad og en
egen Eftersmag, som gJ0r, at man ikke synes om den. De franske
0stersdyrkere vare bitre Modstandere af dens Indfarelse, indtil de til"
sidst fandt, at den indferte sig selv iiltrods for dem. Den bar ogsaa
vist sig at V8Bre mere levedygtig og skikket for deres Have og at for-

Digitized by VjOOQIC

285

mere sig med en msBrkyeBrdig Frugtbarhed. Om denne Klasse af 0ster6,
som i sin Maade at forplante sig paa meget ligner den amerikanske
costrea virginiana^, vil vise sig ligesaa skikket for vore koldere Have
vil blive et Spergsmaal. Den amerikanske Osiers er M for den egne
Smag, som den portugisiske har, men er af en meget gel^agtig Consi-
stens, i Sssrdeleshed de Arter, hvis Form Have noget tilfsBlles med
Muslingen. I England er den derfor kun bleven spist i Mangel af
bedre 0sters til en Fjerdedel af <the native >s Kostende. Yi have paa
vore egne G-runde forsagt alle disse forskjellige Arter af Osiers, men
have dog ikke fundei, at den portugisiske Osiers har sierre Forplant-
nmgsevneend fthe native ». MedHensyn til de amerikanske have vore
Erfaringer aldeles ikke vaarei tilfredsstillende. Af den musling^Ugnende
amerikanske Osiers nedlagde vi nogle tusinde paa vore mest passende
Gninde med nogle Miles Mellemrum og under forskjellige Betingelser;
men noget Tegn til Yngel have vi aldrig sporet. De vare uBBsten fuld-
voxne og akklimaiiseredes slot ikke. Af den smaaskallede smuktfor-
mede virginiske Osiers nedlagde vi 25,000 eller mere paa to forskjellige
Lokaliteter, hvor de ca. 18 Maaneders Tid syntes at trives vel; men
lidi efter lidt forvaerredes ogsaa deres Tilstand og de uddade tilsidst, uagtet
de befandt sig lige taei ved Osiers fra vore naturlige Q-runde, der trive*
des vel. De havde alle mulige Betingelser for at trives, og Grundeh
til at de slog Feil, skrev sig efter vor Mening fra Knaphed paa pas-
sende Fade i vore Vande eller fra at vor almindelige Temperatur er
for lav. Dog ere voreKysier opvarmede af Golfstrammen, og vor Vin-
ter-Temperaiur er heiere end i det sydlige af England, og Osiers fra
det nordlige Frankrig har trivedes vel hos os. Denne Uddeen af de
amerikanske Osiers har fundet Sted midt imellem Osiers fia alle Ran-
ter af vore egne Have, og en lignende Skjeebne har visselig ikke ram-
met de poriugisisiske Osiers, vi have experimenieret med. Disse have,
som vi ovenfor omialie, ikke vist noget Tegn til Formerelse; men de
ere i hei Grad blevne forbedrede baade i Smag og i andre Henseender
i Lebet af 18 Maaneders Tid og have gjort meget til at rydde afVeien
den Fordom, jeg havde mod dem, paa Grund af deres besynderlige Ud-
seende og det daarlige Ry, de stode i, da jeg var paa den franske Kysi.
Da denne Osiers er saa vel skikket for kunstig Udklsekning og For-
plantning og udviser en saa maerkvsBrdig Levedygiighed, medens ogsaa
dens Smag i vaesenilig Grad synes at forbedres i vore nordlige Have,
vilde den vistnok i merkaniil Henseeende blive den heldigste, dersom
den blev speoieli opelskei under udelukkende kunstige Betingelser. Men
en udelukkende kunstig Opelskning maa ansees som den sidsie Til-
flugt, der gribes til, firr man leerer at formindske Omkostningerne ved
den to Aar lange Fremgangsmaade, der maa til, for at opelske Ynge-

30*

Digitized by VjOOQIC

286

len til en faldt moden Osters. Det er ikke ved HjsBlp af et galvani-
seret Staaltraadaet, at man paa en billig Maade kan opelske 0sters, da
dette ved Siden af at vsere meget kostbart ogsaa let adelaegges af Se-
vandet, og de vilde eaaledes i hai Grad forhaie Prisen paa de 0sters,
der opelskes paa dem. Dersom saadanne Omkostninger alligevel ikke
kunne undgaas, lad dem da anvendes til Opfostringen af de fineste af
de europeeiske Varieteter af 0sters og ikke til de billigste og til dem,
hvis Indfarelse svarer daarligst Eegning.

Endskjent der er store Vanskeligheder forbundne med at opdraette
Tngelen af costrea edulis», saa forekomme de os dog ikke at vsere
uorervindelige, saalssnge som den ferste Del af Operationen udferes un-
der naturlige Betingelser af Ostersen selv. Vor Erfaring gaar ikke i
den Retning, tit Yngelen (black spat) eller den modne Larve af den
europ8eiske Osters er saa amfindtlig og let udsat for at omkomme ved
smaa Temperaturforandringer, som almindelig er bleven antaget.

Saaledes aabnede jeg den 5te Oktober forrige Hast en Osters fra
vore naturlige Grunde, som viste sig at vsere fuld af Yngel. Idet jeg
troede Aarstiden altfor langt fremskreden til at taenke paa at opfostre
den, lod jeg den li^e paa et Bord i et koldt VaBrelse, indtil den 7de
eller to Dage senere. Da jeg nu fandt, at Embryoneme endnu Tare
levedygtige, placerede jeg dem i Vand, hvor de vedbleve at leve og
trives nogle Uger tiltrods for betydelige Temperaturforandringer. Van-
dets almindelige Temperatur om Dagen var fra 38—46^ Fahr., og saa-
ledes meget lavt, Naar Solen skinnede, kom alle Embryoneme til
Overfladen og legede iVarmen; men naar det blevmerkt, sank de alle
tilbunds igjen og forbleve rolige. Saaledes er der ingen rsBsentlig Van-
skelighed forbundet med at forsyne unge Osters, der have naaet en
Larves (blackspat) Udviklingstrin, med frisktVand, da man simpelthen
behaver at formarke Rummet og helde Vandet af fra Toppen. Jeg
boldt flere Tusind af disse Smaadyr i et porast Stentrug, igjennem hvil-
ket Vandet filtrerede langsomt og saaledes liden Maie kunde fomyes
daglig. En saadan Indretning kunde lettelig gjennemfares i en stor
Maalestok og Kummen forsynes med opretstaaende Skifertavler, bedaek-
kede med Kalk, for at tillade Ostersen at fseste sig. Tiltrods for det
kolde Efteraar havde disse livlige Skabninger den 16de Oktober et TJd-
seende, som det, der er afbildet i Pig. No. 1. De havde da aUerede
absorberet en betydelig Del af den udvendige protoplasmatiske Materie,
og den 18de, eller elleve Dage efterat de vare blevne tagne fra Mo-
deren og placerede i Vandet, havde flere af dem ganske tabi sit
Larvetilbeher og faaet Udseende af en skallet Mollusk. Endskjent de
endnu vare istand til at bevaege sig i sit lette Skal, kunde de dog

Digitized by VjOOQIC

237

FigL

Fig. 2.

ikke gJ0re nogen fremadskridende Bevsegelse, som da de endnu besad
sit Svammeapparat.

Til Rettesnor for den praktiske 0stersdyrker tilfaier
jeg Tegningerne No. 2 og 3 for at vise disse unge 0sters
Udviklingstrin, som det stillede sig under et Mikroskop
af forholdsvis liden Styrke.

At fjerne Yngelen fra et halvt Dusin Osters, der
er i moden Tilstand, kan let ivaerksBBttes ved at an-
bringe 0stersen i Solen, som, hvis de ere paa dette
Stadium, snart ville gabe og bringe for Dagen sine My-
riader af Skatte. Dette synes at vaere en meget simplere Maade at
erholde Yngel af en vis Modenhed paa end ved den kunstige Befrugt-
ning af den amerikanske eller portugisiske 0sters JEg, og vi ere af
den Mening, at intet Aar forlaber, uden at Dybvands-
astersen kommer i denne Stilling. Tab ved uroligt og
strengt Veir barer med til dette Stadium.

Vi have seet, at de finere Kvaliteter af vor euro-
paeiske 0sters er meget haardfare, og at den i Alminde-
lighed kaster Yngel der, hvor det dybe Savand afgiver
tilstreekkelig Saltholdighed og Varme, at denne Yngel
ogsaa kan bebandles uden altfor stor Vanskeligbed og i det mindste
ligesaa billig kan fremelskes til Modenbed, som den amerikanske eller
portugisiske, at deres Vaerdi paa Markedet er i enbver Henseende over-
legen. Naar saa hertil kommer, at den naturlige Yn-
gel i gode Aar forbliver og trives paa vore bjemlige
Grun,de, saa tro vi, at intet kunstigt Produkt kan maale
sig med den hverken med Hensyn til Kvalitet eller
Omkostninger ved Opelskningen. Vi have derfor Grund
til at tro, at ingen anden 0sters er saa vel skikket som ^^^' ^'

vor nordiske Art til at danne Grundlaget for den norske 0sterskultur.

Paa den anden Side have vi, saavidt vore Erfaringer straekke sig,
ingen Grund til at tro, at den amerikanske 06ters vilde kunne trives
i de skotske Vande eller i Fjordene og Bugterne paa den norske Kyst,
hvis Naturforholde Hgne hinanden saa meget. Heller ikke anse vi
denne Art ostrea Virginia som saa vel skikket til Forplantning i kolde
urolige Have som vor egen. Thi naar man ser hen til, at vore egne
0sters kaste sin Yngel paa et temmelig fremskredent Udviklingstrin
istedetfor som JEg, er dette en stor Fordel for Yngelens Levedygtig-
hed under naturlige Betingelser, da den nordlige etiropseiske 0sters saa-
ledes bar baaret sin Yngel over det tidligste Stadium og farst kastet
den ved en vis Grad af Modenhed.

Digitized by VjOOQIC

238

Den portugisiske 0Bters indtager igjen et mellemliggende Stand-
punkt, idet den besidder den Levedygtighed og Haardf0rhed, som er
egen for vore ©sters og den amerikanske 08ters Maade at formere sig
paa. Den kunde vistnok med Held nedlsegges i mindre saltholdige
Vande, hvor den europaeiske 0sters tydelig bar naegtet at formere sig
eller trives.

Mange af de norske Fjorde viUe nden Tvivl paa Grund af de For-
andringer i Saltholdighed og Temperatur, som de ved Tilstramning af
koldt ferskt Vand ere udsatte for, findes at vaere uskikkede til 0sters-
avl (ligesom Tilfaeldet er med den skotske Loch Etive, en liden Fjord
af 24 Miles Laengde), men paa de Steder, hvor man har fundet 0sters
i naturlig Tilstand og i de mindre Saltvandsbugter rundt Kysten, ville
de samme Betingelser vsere tilstede som paa Vestkysten af Skotland,
hvor 08terskultuT efter det franske System har slaaet Feil, ligesom man
heller ikke har yaeret meget heldig med det engelske. Her er det kun
Dybvandsgrundene eller de, der have havt en tilsvarende Beliggenhed
til 08ter8grundene ved de hollandske Diger, der have vist gode Resul-
tater. Nedlaegningen af saadanne Grunde vilde koste lidet, og de vilde
kunne vedligeholdes med forholdsvis ringe Omkostning, da de i gode
Aar vilde vise sig meget indbringende.

Naar man saa ved Siden heraf anvender en kunstig Indsamlen af
Yngelen ved at anbringe flydende Samlere over de dybere Grunde, og
derefter overfly tter Yngelen i omhyggelig konstruerede Damme, er der
ingen Tvivl om, at et forstandigt og klogt Udlaeg vilde skafiFe en smuk
Vinding.

Man maa dog ikke glemme at 0sterskulturen hidtil, hvor omsorgs-
fuld den end er bleven drevet, forsaavidt har kunnet kaldes etLotteri-
spil, som Betingelseme for en god Trivsel har vaeret forholdsvis kom-
plicerede, og Kundskab og Erfaring have veeret ligesaa nedvendige i
denne som i enhver anden Industrigren. Smaa Begyndelser have lei-
lighedsvis givet enorme Vindinger, hvilket vel ogsaa senere kankomme
til at gjentage sig; men intet forstandigt Menneske kan vente mere end
at Kundskab, Indsigt, Omhyggelighed og et moderat Udlaeg muligens
vil kunne skabe en vigtig Erhvervskilde. Dette maa man speeielt tage
Hensyn til ved 0stersdyrkningen.

Den sterste Feil, man bar begaaet i Storbritanien, er at man ofte
har anvendt store Summer paa 0sterskulturen i Forventning om et
overdrevent Held. Den store SkufiFelse ved saadanne Dramme har fore-
bygget kloge, besindige og berettigede Poretagender, baserede paa al-
mindelige kommercielle Betingelser og Forventninger , og ledet til at
Maend af anerkjendt Autoritet endogsaa har draget i Tvivl det Held,
der har ledsaget den franske 0sterskultur. Dersom Norge kun vil bruge

Digitized by VjOOQIC

239

den Erfanng, der er vundet af andre Nationer, bestebe sig for paa en
naturlig Maade at ssette sine naturlige ©stersgrunde paa Pode igjen og
paa samme Tid benytte sig af de Anordninger, som vi have hentydet

•il *''i *°^®° ^^^^ °°^' ** °^*° ^«' ^ I^^^et af de nseste 10 Aar
xkke alene vil y^re uafhsengig af fremmed Foreyning, men ogsaakunne
iKUOTe til de mere talrig befolkede Nabolande en ikke ubetydelig Maengde
jelsmagende 0sters, tilstraekkeligt tU at give et anseeligt Udbytte for
ae anvendte Kapitaler. Seerne der ere rige paa Liv, og dersom Aars-
tideme forbedre sig, vil man, om Ostersgrundene ere vel istandsatte,
sikkert kunne gjwe Regning paa en god Hast. De Hovedprinciper,
man maa falge, ere :

1. Benyt til Opelskning de bedste 0sters, der kan faaes, da Omkost-
ningeme derved blive de samme som for de daarligere Varieteter,

— og efter den engelske «native» ere de de bedste, som faaes fra
Upahngsgrundene i Auray-Finisterre.

2. Anbring dem saa meget som muligt under naturlige Betingelser

— og drag Pordel af disse for at fange den kastede Yngel.

3. LsBg ned Grunde af tilstraekkeligt Omfeng — ingen 0sterskultur i
det Smaa er tilraadelig — og hold dem rene og far et regelmses-
sigt Tilsyn med dem.

4. Vent ikke for meget.

Digitized by VjOOQ IC

Digitized by VjOOQIC

TIL

0STEESKOMPAGNIET „NORGE

iU4

KRISTIANIA.

HOLLANDIA.

Digitized by VjOOQIC

Den ferste, som man ogsaa kunde kalde den extensive Drifts-
maade, bar sin Plads overalt, hvor det gjeelder Vedligeholdelsen og
Gjenbesaaningen af allerede existerende Ostersbanker, Den indskreenker
sig udelukkende til den rationelle, reap, passende Borttagen af de voxne
08ters, bvorved det hovedsagelig kommer an paa at iagttage en bestemt
Fredningstid og med Bestemthed afgjare, naar 0stersen er tjenlig til
FortsBring. Det sidste er forskjelligt efter den Varietet som dyrkes.

Den franske 0ster8 og Englisb Native f. Ex. bar en dyb Skal af
ringe Omfang og er allerede ved et Tvermaal af 6 til 7 Centimeter
skikkede til Fortaering, medens den boUandske og den bolsteifske 0sters
i det mindste maa bave 8 Centimeters Tvennaal, farend den kan
forsendes som prima Vare..

Fredningstiden falder stedse sammen med Legeperioden, under bvil-
ken ligeledes Arbeidet med Bankemes Gjenbesaaen finder Sted. Dette
er meget simpelt og bestaar i, at saasnart Yngelen ventes, udstraes der
paa Bunden Gjenstande, som byde den unge Osters Leiligbed til at
faBste sig. Fortrinsvis benytter man til dette 0iemed Skaller, som bid-
rarer fra dade 0sters, Pecten- og Cardiumarter.

Paa disse Gjenstande, saavelsom paa selve Moderskallen, voxerden
unge 0sters from og bliver, efter at bave opnaaet et Tvermaal af omtrent
2 til 3 Centimeter, igjen optaget og bensat i et til Fedning bestemt
Terraen. 0stersen forbliver ber indtil den er tjenlig til Fortsering.

Et saadant Terraen bliver ferst ved Anvendelse af Skrabenet under-
kastet en grundig Rensning, idet skadelige Planter og Dyr saavidt
muligt tilintetgjares. Alt efter Terraenets Beskaflfenbed maa dette Ar-
beide gjentages flere Gange under 0stersens Ungdomsperiode.

Denne Driftsmaade bar f. Ex. allerede i Aarbundreder vaeret brugt
paa Englands 0stkyst af Company of Free Fisbers and Dredgers of
Wbitstable, som roser sig af at frembringe den fineste 0sters iVerden

31*

Digitized by VjOOQIC

244

Dette Selskab arbeider under de gunstigste Betingelser. Ved Par-
liamentsakt blev der i forrige Aarhundrede sikret det den udelukkende
Benyttelse af mange Kvadratmile af den bedste 0stersbund. Desuagtet
er det trods alle Anstrsengelser ikke lykkedes det at vedligeholde den
oprindelige Bestand. Det er en bekjendt Sag, at de segte Natives blive
sjeldnere Aai for Aar.

Selskabet beskjaeftiger sig derfor stedse mere eg mere med 0sters
fra andre Steder, hvilke dels fiskes paa naerliggende Legepladse, dels
indfares fra Udlandet, navnlig Frankrig.

Den uhyre Afssetning eg de vakre pekunisere B,esultater som "Whit-
stable Company kan opvise ^) , skyldes derfor mindre en rationel Gjen-
besaaen af de natnrligo Banker end Beskaffenheden af Bunden, som i
sserlig Grad er egnet for Fedningen.

Som Dr. Professor M<5bius allerede slaaende bar bevist, lader ved
Anvendelsen af den naturlige resp. intensive Methode Udbyttet af en
naturlig Ostersbanke sig ikke drive ud over en temmelig snever G-raendse,
som betinges ved Samvirkningen af mange naturlige Aarsager. Med
tilnsermelsesvis Sikkerhed antages der f. Ex. for de holstenske Bankers
Vedkommende, at under de gunstigste Forhold udvikler sig af hver
1000 voxne og middelstore 0sters aarlig 421 Individer livskraftige og
tjenlige til Vedligeholdelsen og Foragelsen af den gamle Bestand *).

De forbedrede Samfaerdselsmidler have betydelig udvidet Kredsen af
08tersvenner i Indlandet og i ganske kort Tid overordentlig forhaiet
EfterspOTgselen efter dette delikate Naeringsmiddel. Det er derfor ind-
lysende, at den langsomme Formerelse paa de naturlige Banker ikke
kan tilfredsstille denne omfangsrige Efterspargsel, og at man bar vaeret
betsBnkt paa ved Anvendelse af en mere intensiv Kulturmethode at hid-
fere en starre Produktion.

Disse Omstaendigheder er det, den kunstige 0stersavl skylder
sin Oprindelse og sin lonnende Drift.

Der bar i Labet af de sidste 25 Aar i denne Henseende uddannet
sig en egen Praxis, som, om end lokal forskjellig, i Almindeligbed be-

1) I Aarene l.%8-1875 belob sig

for Whitstable Company

0ster8eii8 Indkjobspris

0stersens Salgspris

1868 til

Lstrl. 19.263

Lstrl. 38,780.

1869 -

- 18.407

- 46,829.

1870 -

- 19.662

- 37,382.

1871 -

- 29,298

- 38.258.

1872 -

- 21,830

- 35.844.

1873 -

- 15.989

- 34,923.

1874 -

- 19.473

- 44.360.

1875 -

- 28.240

- 55.141.

Cfr.

Report from the select Committee on Oysterfisheries, ordered by the Houn of Com-

moiis 7 July 1876. Appendix

pag. 231.

2) Cfr. Mttbius : Die Anster und die Austernwirtschaft 1880 pag. 31 ff.

Digitized by VjOOQIC

246

skjseftiger sig ined at skjaenke 0stersen, Davnlig i dens tidligste Ungdom,
, en omhyggelig Pleie og derved sikre Premvsexten af mange konsum-
tionstjenlige ©sters.

Tre Betingelser ere uomgjaBngelig nedvendige for at opnaa dette
Maal: rigelig Tilfersel af emserende Vand, saavidt mulig Fjernelse af
skadelige Indfiydelser og fremfor alt skarp lagttagelse af de lokale For-
hold, hvorved alene 0stersdyrkeren bliver sat istand til at gribe kraftig
ind, til at benytte Naturens gunstige Feenomener og uskadeliggjare deres
onde Luner.

Efter bestemte Opskrifter kan man vistnok ikke her arbeide. Meget
Slam og Mudder er f. Ex. meget farlig for 0stersen, isser i dens fbrste
Ungdom, men ve den, som uafbrudt renpudser Yngelen i OpdrsBtnings-
kasserne eller stedse paany edelaBgger den Plantevaext, som beklaeder
VaBggene i bans Bassiner 1 Han vil kun opavle svage Jndivider ; thi
netop i det svampede Ebbeslam og den altid bendaende og stedse sig
fornyende Plantevasxt findes Udviklingsstedeme for tallese Infusorier,
hvoraf 0stersen erneerer sig. I denne Henseende maa det altid over-
lades Opdraetterens Skjan, paa bvilket Tidspunkt en grundig Rensning
er fornaden. Det samme gjaelder om Valg af den Samler, som man
mod starst Held kan ajivende, om Bestemmelse af det for Udsaeden
bedst skikkede Tidspunkt o. s. v.

En Ledetraad for Praxis i 08tersavl maa derfor indskraenke sig til
at angive de Methoder, Redskaber o. s. v., som i de forskjellige Trakter
komme til Anvendelse og virkelig der have holdt sig i Praxis.

Disse falde i 3 Kategorier, eftersom de vedkomme :

a. Eeproduktion,

b. Opdraetning,

c. Fedning.

Reprodnktionen.

0stersens Legeperiode indtrsader meget forskjellig paa de forskjel-
lige Steder ; i Arcachon f. Ex. ved Slutten af Mai eller Begyndelsen
af Juni, paa den engelske Kyst derimod fafrst ved Midten af Juli, me-
dens den i nordligere Trakter straekker sig lige ind i August. Selv
paa et 0stersgebet af starre Omfang indtra^der Legeperioden forskjellig
paa de forskjellige Steder. Idenastlige Del af Ooster-Schelde (Ne-
derlandene) f. Ex. indtraeder den naesten altid tidligere end i den vest-
lige Del, der vender mod det aabne Hav, og hvor Moderostersen for
det meste befinder sig i sterre Dybde.

Digitized by VjOOQIC

246

Indtraedelsen af denne Periode betinges ved Klimatets Varme og
felgelig ved Vandets Temperatur. Da man altsaa ikke kan afgive no-
get bestemt Tidspunkt for Legeperiodens Begyndelse, er det ubetinget
nedvendigt niaiagtig og regelmsessig at lagttage Vandets Temperatur.

Den, som forsemmer dette, udssetter sig for, at Fangsten ved
Sommerens Ende ikke svarer til de naarede Forventninger, fordi Sam-
lerne enten ere blevne satte ud for tidlig eller for sent.

I f0rste Tilfselde bliver Fangstredskaberne ubrugbare: de blive let
overtrukne af Slam og en slimagtig Alge, hvorved den unge Yngel
hindres fra at ssette sig fast. I sidste Tilfeelde vil man selvfalgelig kun
heste lidet, fordi Yngelens Hovedmasse allerede bar slaaet sig ned an-
densteds.

Da i denne Henseende Flertallet af 0stersopdraBttere handler raeget
uoverlagt, hengiver sig til en vis Slendrian og ofte en Gang for alle
bestemmer en Dag, paa hvilken Aar ud og Aar ind Fangstredskabemes
Opstilling skal tage sin Begyndelse, bar Forfatteren forsagt ved naiagtig
lagttagelse af flere Aargange at finde et rationelt Holdepunkt for Be-
stemmelsen af det Tidspunkt, ved hvilket Indtraedelsen af Legeperioden
kan ventes ^).

Den hosf^iede grafiske Fremstilling skal tjene til dette 0iemed;
omendskjent denne kun omfatter 4 Aar, erholder den dog allerede et
betydeligt Vaerd ved den store Forskjel mellem Aargangene indbyrdes
og den bratte Tempera turvexling i hvert enkelt Aar.

Den 20de Juni 1880 steg Temperaturen pludselig fra 64^ Fbt. til
68^ Fht. ; ferst 8 Dage senere gik den ned til sit tidligere Standpunkt.
Kort Tid derefter viste unge 0sters sig overalt og det paa en saadan
Maade, at man almindelig frygtede for, at det principale Yngelfald alle-
rede var forbi, medens Fangstredskaberne endnu stod rolig paa det Terre.

Disse bleve derpaa sat ud i starste Hast, men af 0stersyngel var
der ikke mere noget Spor; de betydelige Temperaturforandringer i Be-
gyndelsen af Juli tilintetgjorde ethvert Haab.

Efterat i Midten af Juli en konstantere Temperatur var indtraadt
viste Yngelen sig igjen, og Yngelfaldet varede med en kort Afbrydelse
(5te til lOde August) lige til 6te September. Da gik Temperaturen
med en Gang ned under 65^ Fhr., og heller ikke en eneste ung0sters
viste sig mere.

De regelmaessige Temperaturforholde i Juli og August 1880 falde
sammen med en ussedvanlig rig Reproduktion af 0sters; de Tegl-
sten, som bleve udlagte 15de Juli, indeholdt gjennemsnitlig 60 Stykker
unge 0sters, mange endog 4 til 500.

1) lagttagelserne fandt Sted paa Ooster-Schelde i Wemeldinge paa de til Wemeldingske
Compagni tilherende 0stersparker.

Digitized by VjOOQIC

247

I Aaret 1881 beveegede Vandets Temperatur fra Iste Juli til 15de
August fiig oyer 65^ Fht. TeglstensudlsBgningen var dengang ved sbbi-
egne Omstsendigheder bleven forsinket, og der blev forst gjort en Be-
gyndelse denned den 18de Juli. Da dette Arbeide meget ofte med-
tager 2 til 3 Uger, yar de sidste Teglsten farst paa sin Plads, daTem-
peraturen allerede begyndte at synke. I den anden Halydel af August
viste Yngelen sig kun enkeltvis. Som Paige af disse OmstsBndigheder
beleb Hasten sig til kun 26 Stykker pr. Teglsten.

Aargangen 1882 karakteriserede sig ved en lay Temperatur, som'
med Undtagelse af en eneste Dag beysegede sig mellem 65® og 67® Fht
Desuagtet yar Kyantiteten af Hasten den samme som det foregaaende
Aar; Kvaliteten var derimod betydelig ringere, idet VsBxten af deunge
Dyr stod ganske paafaldende tilbage fra de foregaaende Aars.

Det bliver heraf klart, at ved en Temperatur af 65® — 67® Fht.
naar den unge 0sters vistnok til levedygtig Udvikling, men at den dog
behaver en haiere og jevnere Temperatur til sin videre Uddannelse.

Udsigterne for Aaret 1883 stille sig meget ugunstige; kun fra Iste
til 15de Juli bevaegede Temperaturen sig over 65® Fht., derpaa indtraf
en koldere Periode, og i flere Uger kunde man neppe konstatere et
eneste Spor af Ostersyngel.

Farst den 21 de August viste Thermometeret igjen 66® Fht., og
Temperaturen holdt sig ligetil denne Maaneds Slutning vedvarende haiere.
I disse Dage blev der vistnok igjen iagttaget et sparsomt Yngelfald;
men de unge Dyr forbleve smaa, saa mere eller mindre sygelige ud, og
alt viste tydelig, atHovedmassen af 0stersyngelen var adelagt afKulden
eller endog slet ikke kommen til Udvikling.

Dette Aars Hast bliver falgelig af de fleste Opdrsettere betragtet
som meget uheldig: paa hele Ooster-Schelde vil den gjennemsnitlig neppe
belabe sig til mere end 5 Stykker pr. Teglsten.

Ifalge de ovenanfarte lagttagelser ligger den Formodning nser, at
en Temperatur af 65® Fht. danner den nederste Grasnse for levedygtig
Udvikling af den unge 0sters.

Hvorvel denne korte lagttagelsesperiode endnu ikke leverer noget
uomstadeligt Bevis, berettiger dog de tilsynekomne Kjendsgjerninger og
den praktiske Brfaring til den Slutning, at naar Vandet om Formid-
dagen Kl. 8 har naaet en Temperatur af 65® Fht. og ved stadigt Veir
beholder denne Temperatur i nogle Dage, er Legetiden forestaaende.

De hvert Aar brat vexlende Temperaturforhold maa derfor vsBre
Gjenstand for en stadig og skarp lagttagelse fra Opdrastterens Side,
forat han hver Gang for sit specielle Tilfaelde kan fastssBtte det rigtige
Tidspunkt for Udssettelsen af sine Fangstredskaber. En Forsammelse
i denne Henseende kan seette Hastens Udfald mange Procent tilbage.

Digitized by VjOOQIC

248

Ved Siden af Temperaturmaalingerne er det at anbefale at ned-
laegge med korte Mellemrum Gjenstande i Vandet til Preve og ved
daglig Undersagelse af sainme at overbevise sig om^ hvorvidt ©stersyn-
gelen allerede viser sig. Bedst skikkede hertil ere Glasplader eller Glas-
teglsten, som man overtra^kker med et tyndt Kalklag. De mindste
Gjenstande tracde tydelig frem paa samme, og ved HjsBlp af et Mikro-
skop lader TilstedevaBrelsen af unge 0ster8 sig da let,konstatere.

Har man nu engang ved Hjaelp af Thermometeret og Mikroskopet
konstateret Legeperiodens Begyndelse, bar den hole Driftsvirksomhed
koncentreres paa Indsamling af Yngel, forat i den kortest mulige Tid
alio Fangstredskaber kan ssettes ud.

Ferst maa man altsaa komme paa det Rene med, hvilke Steder
egne sig bedst til Fangst, og hvilke Fangstredskaber man skal anvende.

Valget af TerreBn.

Frugtbarheden af et Fangststed betinges ferst og fremst derved, at
8er lige i Na^rheden befinder sig en naturlig eller kunstig anlagt Mo-
derkoloni. Ved omhyggelig Pleie af en saadan Koloni kan man bety-
delig forheie Fangststedets BaBiedrsegtighed. Exempler derpaa finder
man byppig paa den franske Kyst. Ved Begyndelsen af Osterskulturen
erholdt man i ilorbihan f. Ex. 25 Stykker pr. Teglsten og var meget
tilfreds dermed; nutildags derimod, efterat Staten bar anlagt kunstige
Banker, erholder man paa en Teglsten gjennemsnitlig 3 til 500 Stykker.
Dog skal en saadan Koloni ikke vaere meget langt fjernet fra Fangst-
stedet, fordi Hovedmassen af Yngelen slaar sig ned i den umiddelbare
Najrbed af Fedestedet. Finder den der ingen passende Gjenstand at
faeste sig ved, saa bliver den fort videre af Strammen, omspredt af Vin-
den, og ora den end maaske i stor Afstand finder gunstige Livsbetin-
gelser, gaar den dog i okonomisk Henseende tabt.

Terrsenets Bund skal, naar man bruger tunge Samlere, vasre saa
fast og jevn som muligt og i ethvert Fald fri for bevasgeligt Sand, forat
ikke Fangstredskaberne skal kunne rode sig ind i samme; de blive
ellers ubrugbare eller de derpaa veerende unge Osters kvaeles.

I en burtig Stram hefter 0stersen sig ikke ; det gunstige Forhold
er Hastighed af 15 C. M. pr. Sekund.

Af vsesentlig Indflydelse er det ligeledes, at Terraenet er beskyttet
mod den under Yngleperioden fremherskende Vindretning. Fortrinsvis
vil saaledes de bedste Resultater for Fangsten af Yngel kunne ventes
paa Torrsener, som ligge ved Kysten, og navnlig der, hvor denne danner

Digitized by VjOOQIC

249

en liden Bugt, hvis Premspring traeder imod Stemmens Hovedretning
og hvis Aabning er vendt bort fra den fremherskende Vindretning.

I en saadan Bugt tager Vandet nassten bestandig den modsatte
Retiring af Hovedstrammen ; paa Skillelinien mellem disse to Stremnin-
ger opstaar et roligt Sted, som er overordentligt skikket for Yngelens
Tilhseftning.

Det er indlysende, at der ligeledes kan findes gunstige Fangstste-
der i laengere Afstand fra Kysten, hvor Bundens Formation fremkalder
lignende Stremforandringer som Kystlinien; men hvor der findes gode
Steder ved Kysten, fortjener disse ganske bestemt Fortrinnet, fordi Drif-
ten der er forbundet med betydelig mindre Omkostninger, end Tilfaeldet
er med Driften i aabent Hav.

Fangstredskaberne.

lalmindelighed kaa man antage, at 0stersen slaar sig ned paa en-
hver Gjenstand, som frembyder en ren og noget pores Overflade.

Praxis stiller derimod endnu andre Betingelser; 0stersen skal
nemlig let kunne leses fra den Gjenstand, hvortil den fsester sig, uden
at derved Skallen i nogen betydelig Grad beskadiges. Dette erubetin-
get nflfdvendigt:

lo. fordi 0stersen kun i det fri erholder den smukke, dybskallede
Form, hvorved dens normale Va3xt forheies, og dens Vserd som Han-
delsvare betydelig forages;

2o. fordi det er anskeligt, at Fangstredskaberne hvert Aar kan
bruges paa ny for at undgaa unedvendige Driftsomkostninger.

Man bar derfor bestraebt sig for at omgive den Gjenstand, som man
bruger til Fangs ten, med et Kalklag, som let kan lases fra. Det
ferste Forsag dermed gjordes af Hr. Dr. Kammerer paa 0en Re.
Han benyttede dertil i Begyndelsen en Blanding af hydraulisk Kalk,
defibrineret Blod og Vand. Denne Blanding danner yirkelig et Lag, som
let lader sig fjerne fra Gjenstanden, hvorpaa det befinder sig, og der-
med vilde den foranskede mekaniske Egenskab vaere opnaaet.

Imidlertid gjorde den Omstaendighed, at defibrineret Blod ikke
overalt er let at skaflfe tilveie, en anden Sammensaetning enskelig.
Derfor benytter man dertil nu naesten overalt en Blanding af fed og
hydraulisk Kalk.

Erfaringen bar laert, at et saadant Kalklag ikke alene er nyttigt
derved, at det letter ©stersens Fraskilning, men ogsaa derved, at det i
vaesentlig Grad befordrer den unge 0sters Vaext.

Digitized by VjOOQIC

250

Idet nemlig den hydrauliske Kalk i ferskt Vand strax gaar over
til at bliye stenhaard, overferes ved Havvandets Indvirkning en Blan-
ding af fed og hydraulisk Kalk fra en begyndende Haerdning efter-
haanden i Oplesning. Idet altsaa et saadant Lag frembyder for den
unge Yngel en gunstig Leilighed til at faeste sig, bevirker det paa
samme Tid, at det Vandlag, som naermest omgiver 0stersen, i hei Grad
er kalkholdigt. Derved lettes Dannelsen og Hserdningen af Skallen be-
tydeligt, og som Felge deraf bliver 0stersen i sin tidligste Ungdom
mere istand til at modstaa ydre fiendtlige Paavirkninger.

I Frankrig gaar man nu i Almindelighed frem saaledes, at man
omgiver Fangstredskaberne, som her naesten bestandig er af Teglsten,
mod et dobbelt Kalklag. Fjerste Gang dypper man dem i en Oplas-
ning af fed Kalk; efterat denne er lufttarret, bliver Teglstenen anden
Gang lagt i en Oplasning af hydraulisk Kalk og tarret i Luften; den
er da fserdig til at laBgges ud paa Pladsene ^).

Ved dette dobbelte Lag, hvoraf det nedre er temmelig let laseligt,
opnaar man, at det evre, haardere, hvorpaa 0stersen befinder sig, let
skilles fra.

Paa den franske Kyst, hvor det mildere Klima tillader, at man
regelmeassig allerede om Hasten gjer en Begyndelse med Fraskilningen,
er denne Fremgangsmaade fiildsteendig tilfredsstillende. Hvor Vinteren
derimod er laBngere f. Ex. paa den hoUandske Kyst, hvor man under-
tiden farst kan foretage Fraskilningen efter 8 eller 9 Maaneders Forleb,
hsBnder det kun altfor let, at det nedre blade Lag for tidligt smuldrer
og bliver melkagtigt, og at som Falge deraf det haardere Kalklag tilli-
gemed 0stersen let laser sig fra og gaar tabt.

Med starste Held anvender man derfor i Holland paa Oostersohelde
en Methode, som vi skulle anbefale overalt, hvor Vinteren ikke tilla-
der en tidlig Fraskilning.

Farst dypper man Teglstenen i en meget vandholdig Oplasning af
hydraulisk Kalk. Er derpaa Teglstenen bleven lufttarret, saa dyppes
den paany i en Blanding af

1 Del fed Kalk,

1 > hydraulisk Kalk,

2 » Sand.

Disse 3 Bestanddele blandes i et Traetrug sammen med saa meget
Vand, at der dannes en tyk Grad deraf. Under stadig Omraring dyp-
pes Teglstenene ned heri og opstilles paa et Sted, hvor der findes saa-

1) Franskmssiidene kalde denne Fremgangsmaade efter dens Opfinder «Syst^me KSmmerer>; en
fuldstaendig Beskrivelse finder man i et Skrift af Hr. A. E. Haasser Vindustrie Amitribre
dans le Morbihan. Paris 1876.

Digitized by VjOOQIC

251

meget Lufttrsek som muHgt. Efter nogle Dages Forleb er Massen
forstenet.

Det nedre Lag hsenger nu for bestandig fast ved Teglstenen; det
andet forblnder sig vistnok med det farste, men den forskjelligartede
Sammenssetning af begge Lag bevirker, at de forskyves gjensidig ved et
svagt Tryk.

Det 0vre Kalklag skiller sig som Felge heraf fra; det nedre deri-
raod bliver tilbage og kan benyttes paany efterat Teglstenene ved Af-
skrabning ere rensede for vedhsengende Smuds.

Man opnaar derved en betydelig Besparelse baade i Mftterialier og
Arbeidslen ; thi kun den nye Teglsten behever to Gange at nedflyppes ; i
senere Aargange bliver den kun renset efter Fraskilningen og paany
dyppet i den ovenanfarte Kalkblanding.

Den Kalkmeengde, som man behever til denne Manipulation er af-
haengig af Antallet af Teglsten. Til den ferste Dypning behever man
paa 1000 Teglsten 1 Hektoliter hydraulisk Kalk ; anden Gang derimod
believer man paa 1000 Teglsten:

1 Hektoliter hydraulisk Kp^k,

1 do. fed Kalk,

2 do. Sand.

Man skal derved passe paa, at Kalken er finsigtet og Sandet saa-
vidt muligt frit for grove Kom.

Den, som arbeider med 100,000 Teglsten eller derover, gjer rettest
i selv at anskaflfe den ulaeskede Kalk og at lade den Iseske afegna Folk.

Man maa nemlig ikke bruge saameget Vand derved, som Tilfaeldet
er ved Laeskningen af Kalk til Murerarbeider. Man skal netop tilsaette
saameget Vand, som bliver btmdet; paa denne Maade henfalder Kalken
i en finkorne^, melagtig Masse.

100 Dele fed Kalk skal kun tilsaettes 18 Dele Vand; 100 Dele
hydraulisk Kalk derimod 20 til 25 Dele.

Den fede Kalk, d. e. saadan, som indeholder mindre end 10 %
Kiesel og Lerjord, udvider sig derved til et tredobbelt saastort Volum;
den hydrauliske Kalk derimod indeholder 15 til 30 % af fremmede
Bestanddele, og dens Rumindhold forages i Gjennemsnit kun med 1.8.

10,000 Kilogr. fed Kalk (ulsesket) giver derfor 230 til 250 Hekto-
liter laesket Kalk ; 10,000 Kilogr. hydraulisk Kalk derimod 180 Hektoliter.

32*

Digitized by VjOOQIC

252

Fangstredskabernes Art vexler efter TerraBuets Beliggenhed ogBe-
ska£Penhed

Paa dybere Steder f. Ex. komme oftere Faskiner til Anvendelse,
som forblive svemmende i Vandet, idet de ere forankrede ved en Sten.
De ferste franske Parqueurs arbeidede udelukkende med denne simple
Form af Samler ; nutildags derimod anvender man den vel -kun i ind-
skraenket Maalestok paa enkelte Dybvandssteder i Frankrig og Syd-
england.

Der haefter mange Feil ved disse Faskiner.

lo. faester ©stersen sig ikke paa afskallede Grene; Barken alene
er skikket dertil; danu denne under Hawandets Indflydelse let oplaser
sig i Trevler, er den Fare noer forhaanden, at mange 0sters falde af
i urette Tid og gaa tilgrunde. Kun Barken afT am arix germ anica
synes i laengere Tid at modstaa Saltvandets Indflydelse; denne Traesort
er dog i nordligere Egne sjelden forhaanden i tilstraekkelig Maengde.

2o. ligger der en Fare deri, at Taugvaerket, hvormed Ankerste-
nene ere bundne til Faskinerne, temmelig hurtig gaar i Forraadnelse ;
en eneste Storm er istand til at drive samtlige Faskiner I0S, hvorved
den hele Hast kan gaa tabt. De storartede Forsag i St. Brieux i
Aaret 1860 blev fuldstaendig adelagte paa denne Maade, og 2V2 Million
0sters gik, som der opgives, derved tilgrunde 1

3o. foranlediger Grenenes Form mangfoldige Misdannelser, hvorved
0stersen vaBsentlig hemmes i sin Vaext, og dens Vaerdi som Handels-
vare formindskes.

Den nutildags mest yndede Samler er afgjort Tagstenen Den
har den Fordel, at den overalt kan erholdes til billig Pris og ved sin
Vaegt kan yde tilstraekkelig Modstand mod Bolgerne. Den kan anven-
des overalt der, hvor Bunden under Ebben kun i kort Tid laegges ter
eller kun bedaekkes af et ca. 1 Fod tykt Vandlag.

I Egne, hvor lidet Slam afsaettes, og Bunden er fast, er det til-
straekkeligt, at man ordner Teglstenene^i lange Raekker, den ene efter
den anden saaledes, at de gjensidig statte og bedaekke hinanden, me
dens man levner hver Teglsten saa meget Rum, at Vandet bekvemt-
kan passere overalt.

Bedst skikket til dette Brug er den saakaldte »doppelte Kramp-
hohlziegeU (dobbelt Hulteglsten med Krampe) af den Slags, som i stor
Udstraekning anvendes til Taekning i Nordtyskland, Thuringen og spe-
cielt Holland og Belgien. Teglstenen bliver opstillet saaledes, at dens
Krampe hviler paa Bunden; den erholder derved en temmelig bred
Basis, som forhindrer dens Indtraengen i Bundens evre Lag. Den an-
den Teglsten bliver opstillet paa samme og statter sig til den farste,

Digitized by VjOOQIC

253

den tredie til den anden o. s. v., hvorved man stedse bar iagttage, at
den 0vre Rand altid bedsekker den foregaaende Teglstens Naese.

Ved denne gjensidige Daokning tilsigter man, at Teglstenens to
Flader saavidt muligt forblive rene og beskyttede mod slamagtige
Nedslag.

Paa Oosterschelde i Holland, hvor Fangststedeme gjennemgaaende
have en fast Bund, bar denno Form af Teglsten fortraengt enhver an-
den Samler, og aarlig opstilles omtrent 30 Millioner saadanne dobbelte
Hulteglsten. Mange Fabrikker beskjaeftige sig med at forfaerdige denne
Teglsten af bestemt Kvalitet til Brug ved ©stersavlen.

Ikke alle Steder i et Terraen frembyde lige god Udsigt med Hen-
syn til Hastens RIgholdighed. Bedst ere saadanne Steder skikkede,
hvor, under det saakaldte dede Tidevand, Bunden slet ikke kommer i
Dagen; disse bar ferst og fremst benyttes til Udlsegning af Teglsten.
Er disse Steder belagte, kan man skride videre opover, indtil man naar
det Belte, som ferst oversvemmes igjen V2 til ^U Time effcer Flodens
Tilbagekorast ; gaar man udover det, kan man ikke rente sig nogen
Hest mere.

Jo dybere altsaa Bunden ligger, desto bedre. Grsensen for den
yderste Dybde betinges simpelthen af Fangstredskabernes Art; hvor
sammes Opstilling ikke mer er mulig, opherer naturligvis 0sters-
kulturen.

Forat Vandet skal kunne cirkulere frit overalt, er det tilraadeligt
at udlaegge Teglstenene i Bed og mellem hvert Bed at lade frit et
Rum af omtrent V2 Meters Bredde. Bedenes Lsengde betinges af det
Antal Teglsten, som opstilles bag hinanden, omtrent 70 ellor 75 Stykker.
Bedenes Bredde derimod skal ikke overskride 6 Teglstensraekker.

Paa Steder, hvor der fanges megen Yngel lader man sig let for-
lede til at bringe Bedene nsermere til hinanden eller, om muligt, be-
leegge det hele Terraen med Teglsten. En saadan Fremgangsmaade er
dog aldrig at anbefale, og det af den Grund, at en sterre med Teglsten
belagt Flade forholder sig til det forbistrammende Vand, som en pores
Stenmasse eller en Svamp. Saasnart Porerne ere fyldte, opherer Vand-
cirkulationen, og Stremmen glider uden Nytte henover.

Som Folge deraf fanges kun de 0sters, som indeholdes i de ferst
indtraedende Vandpartikler ; de senere kommende 0sters blive kun
ferte forbi Fangstredskaberne. Ved Anvendelsen af Bed derimod fin-
der en stadig Vandcirkulation Sted, og som Felge deraf tilferes stadig
igjen unge 0sters.

Erfaringen laerer derfor, at man kan laegge for meget Teglsten paa
en Flade, og at isaafald ikke alene AntaJlet af unge 0sters paa hver
Teglsten bliver mindre, men at ogsaaTotalresultateme af Fangstenbliver

Digitized by VjOOQIC

254

ringere. For den omtaenksomme Ostersavler vil det vsBre klart, at
mange Teglsten med lidet Yngel skaffer langt sterre Driftsomkostninger
end et ringe Antal vel fyldte Tegkten; ban vil derfor bestraebe sigfor
red Forseg neie at bestemme sit Terrsens BsBredygtighed og udfinde
det for bam bensigtsmsessige Antal Teglsten.

Har Terrsenet en &st Bund, saa kan man uden Fare udnytte dets
Frugtbarbed derved, at man opstiller Teglstenene i 2 Etager; en saa-
dan Fremgangsmaade betinges ganske af, bvor dybt Terrsenet ligger.
I etbvert enkelt Tilfselde maa altsaa ogsaa ber det praktiske Forseg
anvise den rette Vei.

Paa blad Bund, bvor det lenner sig at opstille Gjenstande til
Fangst af unge ©sters, anvender man i Frankrig med Held de saa-
kaldte Bouquets^). Anordningen ved samme er folgende:

Paa begge Sider af en 2 til 3 Fod lang Pael fastspigres omtrent i
Midten 2 Smaabraetter ; tvers derover IsBgges to Teglsten, derover igjen
to Teglsten, bvis borizontale Axe skjeBrer den nedre Stages i en ret
Vinkel. Paa denne Maade bygges sex eller syv Etager over binanden.
Teglstenene, som alle ere gjennemborede, forbindes endelig ved en
Jemtraad indbyrdes og med Hovedet paa Pselen. Ved Bouquetens Op-
stilling maa man stedse passe paa, at de nedre Teglsten forblive om-
trent 6 Tommer fjernede fra Bunden. Det Maal at beskytte de unge
08ters mod Mudderets skadelige Indflydelse opnaar man fortrinlig paa
denne Maade. Denne Metbode bar derfor fundet almindelig Tilslutning
i Morbiban.

Sluttelig skal ber endnu omtales Rersamleren, som isaer kon-
strueres af det Wemeldingske Compagni i Wemeldinge og med for-
skjelligt Resultat er bleven anvendt i flere Aar.

Den egner sig fortrinlig for saadanne TerrsBner, som allerede ere
for dybt beliggende for Driften med Teglsten. Hovedstykket bestaar
af en Jernramme, bvormed smaa Lerrer af 1 Centimeters Gjennemsnit
ere forbundne ved Metaltraad.

Ved Konstruktionen af denne Samler gik man ud fra den Grund-
SBBtning, at 0stersen stedse faester sig med den Skal, som under dens
senere Vsext erbolder en konkav Form.

Faester den sig paa et fladt Legeme, saa bliver Skallen ligeledes
flad ; der opstaar derfor en Misdannelse, en sygelig 0sters, som ikke er
skikket til Handelsvare.

Som Felge beraf spiller Fraskilningen af den unge 0sters i Praxis
en Hovedrolle; denne Manipulation skaffer store Omkostninger og

1} De to Brodre E. & H. Leroux have ferst anvendt disse Bouquets i sterre Maalestok; den
praktiake Betydning af deres Opfindelse anerkjendtes meget snart af det hele Naboskab.
Naermere Oplysninger finder man i: H. Leroux. Trait* practique d'Ostrfeiculture. Nantes 1881.

Digitized by VjOOQIC

255

mange saarede Osiers. Barsamleren skal afhjaelpe denne Ulempe, idet
den frembyder 0stersen en rund Flade, hvis HyaBlving er modsatSkal-
lens. Saasnart nu den unge 0sters begynder at udvikle sig, bliver den
nedt til at fjerae Skallen fra den Gjenstand, hvortil den er feestet.

Praxis bar glimrende bevist Rigtigheden af denne Stilling; det til-
feiede Fotografi anskueliggjer de opnaaede Resultater. Smaaestersen
udviklede sig hurtig og kraftig, medens Tabet ved Bortdeen var for-
holdsvis ringe ; efter Udgangen af det andet Aar kunde 0stersene gan-
ske let fraskilles med Haanden. Paa denne Maade opnaaede man saa-
ledes betydelig Besparelse i Omkostningeme, sterre Levedygtighed og
hurtigere VaBxt.

Hidtil bar denne Konstruktion dog kun vist sig passende for dybere
Terrainer, medens overaltder, hvor Teglstenen ret egentlig barer hjemme,
Fangsten med Rersamleren bar vaeret utilfredsstillende. Forelabig fin-
der altsaa den nye Konstruktion Anvendelse i indskrsenket Maalestok,
indtil det lykkes at skaffe den en for de beiere Terrainer passende Form»

Den kunstige Befordring af Reproduktionen.

Strax den kunstige 0sterskultur tog sin Begyndelse, forsagte man
at opdraette og at opfange 0stersyngelen i indskraenkede Rum; derved
haabede man at forage Produktionen betydelig. Tanken var destomere
forfererisk, naar man sammenlignede den ubyre Masse af Smaayngel
som opstaar bvert Aar, med det forboldsvis ringe Antal af samme.
som aarligaars er disponibel for vore Kultureiemed. Mange bave der
for bestraebt sig for at udbedre dette Forbold; der findes i denne Hen
seende mange Forslag og Konstruktioner af den forskjelligste Art. Vi
ville underkaste nogle af dem en indgaaende Behandling.

I Frankrig konstruerede f. Ex. H. de la Blancb^re sin Rucber
collecteur^). Denne er en langagtig, firkantet, med et Laag forsy-
net Trsekasse, bvis Sidevaegge ere gjennemborede, og bvis Bund er
dannet af Metalnet. Under denne Kasse laBgges omtrent 50 0sters,
bvis Yngel skuUe fa3ste sig til de Muslingskaller, som i dette 0iemed-
ere lagte paa Kassens Bund. Kassen kan indebolde flere Etager af
Metalnet, bvorpaa ligeledes la)gges Moderesters og Muslingskal. De
derved erboldte Resultater synes ikke at have vffiret saerdeles betydelige.

I Report af U. S. Fiscb Kommission 1878 omtales allerede syv
forskjellige Konstruktioner af Yngleapparater for 0sters, der ere pa-
tenterede i England.^) De fleste ere baserede paa, at Moderestersene

1) H. de la Blaoch^re. Industrie des eaux. Paris 1866.

% United states commission of Fish and Fiskeries part VI Report for 1878. Washington 1880

Digitized by VjOOQIC

256

indelukkes i et snevert Rum, hvorigjeunem der ledes en Vandstrem,
som siden paa sin Vei bererer Pangstapparaterne.

Mange af disse Opfindere fordemme Ostersen til et Eremitliv i
Lerpotter og bearbeide derpaa det stakkels Dyr med en douchlignende
Vandstraale.

En vis Hr. de Lagillaraie undfanger endog den originale Ide at
gjennerabore bagfra fortil Moderestersens Skal ved Laasen og saaledes
at fseste 0stersen til en Jernstang som paa et Stegespid. Ved en
saadan Behandling maatte dog vel selv hos en 0sters Kjensdriften
gaa fleiten.

I et for Norge bestemt Skrift maa man ikke undlade at omtale Hr.
Wergelands Forseg med Opdrestning af ©sters i lukkede Basiner. ^)

I dette 0iemed skal man paa det haieste Sted af et bestemt Ter-
rain grave et Vandreservoir, som fyldes ved Hjaelp af en Pumpe. Paa
et dybt Sted konstrueres et andet Basin, 8 Meter langt og 6 Meter
bredt, hvilket er bestemt til Optagelse af Moderastersen. Begge Ba-
siner ere forbundne ved et Vandrar, som underveis maa passere en
Yandbeholder, der kan opvarmes efter Behag. Med denne Anordning
tilsigtes at meddele Vandet en jevn Temperatur, ferend det naar
Ynglebasinet.

Raret er forsynet med et fint Staaltraadgitter for at forebygge, at
skadelige Dyr komme til. Desuden befinder Ynglebasinet sig i et lidet
Hus for at beskytte det mod raat Veir.

Ifelge modtagen Meddelelse skal det virkelig vaere lykkedes Hr.
Wergeland at konstatere Tilstedevaerelsen af 0stersyngel paa de for
Pangsten bestemte Gjenstande.

Ogsaa Hr. Ditten ^) vil bringe 0ster8 t\J at forplante sig i drivende
Traekasser, hvilken Methode bar megen Ligbed med den fer omtalte
Rucber coUecteur af Hr. de la Blanch^re.

Resultaterne af disse Metboder er dog af meget tvivlsom Natur og
for Driften i det Store ialfald meget kostbar; vi skuUe derfor ikke
vsere tilboielige til at tilraade nogen Praktiker at anbringe mange Penge
1 saadanne Porseg.

0stersens Livsvirksomhed gaar kun regelmsessig for sig i det Pri;
i snevert Rum forkrebler den og opherer med sine Kjensfunktioner.
Endog i Akvariet i Neapel, det anerkjendt bedste i Verden, erdethid-
til ikke lykkedes at skaffe levedygtig Yngel af t)strea edulis.

1) Vi laante Beskrivelsen af Hr. Wergelands Forseg fra et Skrift af Hr. Bouchon-Brandely
Rapport sur la pisciculture en France. Paris 1878. Pag. 64 og 65.

2 ) Ditten : De la protection et de la reproduction du homard et des huitres. Kristiania 1879.

Digitized by VjOOQIC

257

Hos ostrea edulis, som for de europaeiske OpdrsBttere dog val farst
og fremst kommer i Betragtning, finder efter al Sandsynlighed Befrugt-
ningen Sted i Moderlivet; Saeden tilferes Moderastersen ved StrammeB.
I snevert Rum kau derfor Befrugtningen kup finde Sted paa en mangel-
fuld Maade.

Ved alle ovennsevnte Methoder anbefales derfor gjentagende at ind-
saette 0stersen i Kasserne kort far Legeperioden.

Idet man paa den Maade vil sikre sig medHensyn til Befrugtnin-
gen, kommer man op i et andet Onde. Den befrugtede 0sters, som
bereres af Menneskehaand eller pludselig henssettes i abnorme Livsfor-
hold, gyder nemlig den umodne Yngel i urette Tid; denne sidste maa
nadvendigvis de, fordi den kun i den beskyttende Moderskal naar til
fuldkommen TJdvikling.

Men endnu en anden Omsteendighed gJ0r det tvivlsomt, om disse
Opdrsetningsforseg vil lykkes, og reducerer deres Betydning for Praxis
til et Minimum.

Ved alle disse Forsag lader man ude af Betragtning, at kun en
forholdsvis ringe Del af de voxne 0sters frembringer Yngel, at altsaa af
det Par Hundrede Stykker, som komme til Anvendelse ved saadanne
Forseg, kun enkelte virkelig ere Moderdyr, og at af deres Yngel des-
uden den sterste Del gaar tilgrunde. Ved alle Betragtninger og Be-
regninger med Hensyn til 0stersens Forplantningsdygtighed skal Prak-
tikeren atter og atter paany gjenkalde sig i Erindringen, at Naturen
vod en Masseproduktion af levedygtige Spirer soger at sikre sig, at ot
lidet Antal Individer kommer til Udvikling.

Langt bedre Resultater opnaaedes overalt der, hvor man i mere
storartet Maalestok bar udfart Forsag med kunstig Befordring af Re-
produktion; ved at anvende et stort Antal Moderasters bar man for-
haiet Muligbeden af Yngelopdrajtniug, medens man reducerede TJlem-
perne ved Fangenskabet betydeligt derved, at 0stersene nedlagdes paa
bestemte Partier af Flodsengen eller i store Damme.

I denne Henseende bar der i Amerika endog uddannet sig en
praktisk Fremgangsmaade, som med forskjelligt Resultat allerede i Aar-
tier er kommet til Anvendelse og i Laeugden vist vil finde Indgang i
videre Kredse. ^) Denne Fremgangsmaade anvendes hovedsaglig i Om-
egnen af New-Haven Connecticut.

I dette 0iemed renses om Foraaret omtrent i Mai Maaned en be-
stemt Parcel ved Skrabenet, og en vis Kvantitet 3 og 4-aarige Moder-
asters udsaettes derpaa. Det brugelige Kvantum vexler fra 30 til 50
Bushels pr. Acre. ^)

1) Smlg. IngersoU. A. Report on the Oyster Industry of the H. S. Washington 1881. Pag. 71 flf.
2} 1 Bushel lig 1,200 til 1.600 voxne 0sters. — 1 Acre lig 0.4047 Hektare.

Digitized by VjOOQIC

258

Naar Legeperioden er begyndt (der i Egnen fra 5. — 15. Juli) ud-
strees i sterste Hast rene Muslinger paa denne Parcel. Det brugelige
Forhold er 10 Bushels Muslinger paa 1 Bushel Moderesters. Disse
Muslinger leire sig i den umiddelbare Naerhed af Moderastersene og
frembyde derfor den skjenneste Leilighed for den unge Yngel til at
faeste sig.

Efterat dette har fundet Sted, forbliver Parcellen 2 Aar i Eo; de
unge 0sters blive derpaa udlagte paa andre Parceller for at voxe ud,
og den rensede Parcel praepareres paany for Yngelfangsten.

De med Anlsegget forbundne Omkostninger belaber sig after Op-
girende af Hr. G. H, Townsend til ca 42 Doll. pr. Acre. Til Belys-
ning af de dermed opnaaede Resultater kan falgende Exempel tjene.

I Aaret 1868 praBparerede Hr. Townsend en Parcel paa 2 Acres
after ovennsevnte Methode oghestede deraf iForaaret 1870 2,465 Bushels
unge 0sters, som k 40 Dollarcents pr. Bushel reprseseuterer en Vaerdi
af 986 Doll., medens Anlaegsomkostningerne beleb sig til 84 Doll. *

Dog synes disse glimrende Resultater ikke overalt at have stad-
faestat sig; thi i den officielle Katalog for den amerikanske Afdeling
vad den internationale Fiskeriudstilling i London 1883 bemaerkes F0I-
gende: « Store Resultater opnaaedes ofte ved dette System; dog fulgte
ofta Skuffelser, hvis Aarsag forbliver skjult i Market.* Endog Hr.
Townsend selv skjuler ikke for sig de vexlende Resultater, idet han
paastaar, at den med Dybvandsdriften forbundne Resiko meget ligner
den tilsvarende ved Bjergvaorksdriften.

I England har man forsegt at regulera kunstig Reproduktion,
idet man hensatte Moderastersene i store Damme, hvor Floden kan
traede til gjannem Sluser. Idet man nu holdt Sluserne lukkede, saa-
snart dan ferste Yngel viste sig, fors0gte man at holde Yngelen sam-
men og lade den faesta sig paa de dertil bestemte Gjenstande.

De ferste Experimenter i denne Henseende bleve anstillede i Aaret
1866 af South of England Oyster Company South Hayling aud Sharp-
fleet og var i dan Grad tilfradsstillende, at Selskabet i 1867 besluttede
sig til at begynde Anlaegget af et Bassin paa 18 Acres Overflade.

Derhen blev forsat 600,000 Moderesters, hvoraf hastedes en umaade-
lig Maengde Yngel.

Der var i Basinet (Breeding pond) 10,000 Samlere, hvorpaa gjen-
nemsnitlig blev fanget 12,000 0sters. De felgende Aargange vare min-
dre gunstige. I 1868 gik megen Yngel tabt som Felge af at Gjen-
nembrud af Dacmningeme, og i 1869 blev Moderkolonien reduceret
betydalig.

I Syttiaarene var derfor Yngelfangsten mindre rig, og omendskjant
Selskabet endnu bestandig betaler Dividende, synes det dog ikke ganske

Digitized by VjOOQIC

259

at trives. Mr. Hart, den tidligere Direktar for dette Selskab, udtrykte
sig i 1876 Hgeoverfor Kommissionen til Undersegelse af den engelske
Ostersindustri derhen, at man har forsemt i rette Tid at saette tilstreekke-
lig Kapital i dette Foretagende.^)

Stedse, siger ban, er det for et Privatforetagende den simpleste og
sikreste Vei til at erholde Yngel. Naar man engang eier et Basin af
tilstraekkeligt Omfang og passende Dybde, og Moderkolonien er indret-
tet derefter, kan man rolig forlade sig derpaa, og man vil aarlig erholde
Yngel i tilstraekkelig Maengde.

Dette Udsagn af Mr. Hart blev glimrende bekreeftet ved de Re-
sultater, som opnaaedes af Isle of Wight Oyster Fishery Company,
hvis Stiftelse loranledigedes ved de vakre Indtaegter, som man erholdt
i South Hayling.

Det sidst neevnte Selskab stetter sig hoyedsagelig paa kunstige Ba-
siner, hvor den til Driften nadvendige Ostersyngel avles.

Helge de i ovenneevnte Report indeholdte Opgaver disponerede
Selskabet i 1876 over tre Damme (Breeding ponds) af resp. 11, 14 og
9 Acres Overflade ^)
Deri avledes.

1868: 1,347,400 Sraaaosters.

1869: 871,595 —

1870: 1,273,255 —

1871; nihU. —

1872: 514,000 —

1873: 230,200 —

1874: 1,152,000 —

1875: 4,000,000 —

1876 : Hasten endnu ubekjendt.
I Aaret 1869 hestede man endog paa en Overflade af 500 Kvadrat
Yards over 72 Million 0sters.

Direktaren Mr. Johnson tilfeiede Felgende til sin Beretniug : I de
sidste ni Aar har jeg havt Leilighed til at iagttage Eiendommelighe-
derne ved 0sterskulturen og til at laere at kjende de Aarsager, som
hemmer Yngelavlingen. Et staerkt Tordenveir f. Ex. vil i ganske kort
Tid edelaegge den frit omdrivende Yngel; pludselige Temperaturforan-
ger ere ligeledes heist skadelige. Desuden er Garnater og unge Fiske
meget farlige , fordi de begjaerlig aede 0stersyngelen og derfor skjuler
sig i Naerheden af Moderastersen for at oppebie det 0ieblik, da deune
kaster Yngelen. Om det end lykkes at holde disss Fiender borte ved

V Report from the select Committee on Oyster Fisheries, ordered by the House of Commons

to be printed 7 July 1876. Pag. 95, No. 1890-1900.
2) Den i Noten Side 24 na&vnte Report, pag. 84 fF og pag. 233.

33*

Digitized by VjOOQIC

^ 260

Staaltraadnet, kan man dog vanskelig beskytte sig imod de athmosfseriske
Indflydelser.*

Paa den internationale Fiskeriudstilling i London 1883 hayde begge
ovennasvnte Selskaber udstillet meget smukke Samlere med Yngel;
Vexten bos de unge 0sters var meget tilfredsstiUende, og den hele Ud-
stilling viste, at man i denne Henseende virkelig bavde praesteret noget
Overordentligt.

Dersom man dog neie betragter ovennsevnte Tal, er det paafal-
dende, at Maengden af den erholdte Yngel staar i et ugunstigt Forhold
til Bedriftens Omfang.

I 1875 erboldt Isle of Wight Kompagniet 4,000,000 Yngel, der-
imod forsikrer Mr. Johnson, Direkteren, at efter bans Skjan var mere
end 44,000,000 Yngel fordelte i Vandet. Man kan altsaa endnu kon-
statere et betydeligt Tab.

Grunden hertil ligger efter vor Porraening ikke blot i Forandringer
1 de athmosfaeriske Tilstande eller i de Skadedyr, som forekomme.

Omendskjent disses Indflydelse aldeles ikke maa undervurderes,
bar man dog at holde Regning med en tredie Faktor, nemlig Vandets
Beskaffenhed.

Ved Legedammens Drift; bar man i England ikke givet Agt paa,
at ved Vandets Stillestaaen forages sammes Saltgehalt ikke ubetyde-
ligt; omendskjent Videnskaben i denne Henseende endnu ikke kan op-
vise noget fuldvsegtigt Resultat, er man dog enig deri, at Vandets Salt-
gehalt udaver en betydelig Indflydelse paa Reproduktionen, og at en
kunstig forbeiet Saltgehalt sikkert maa betragtes som skadelig.

Idet man i Legeperioden lukker Sluseme og umuliggjor det friske
Vands Tilgang, lukker man ogsaa Naeringskilden for den unge 0st0rs.
Denne bebever i sin tidligste Ungdom hovedsagelig kulsur Kalk for at
udvikle sin Skal, og netop denne Hcvedbestanddel af dens Nsering er
kun i meget ringe Maengde tilstede i Havvandet. Stagnerer nu Van-
det, saa absorberes den opleste Kalkmsengde meget snart af Millioner
omkringdrivende Yngel, la^nge far disse have naaet en passende VaBxt.
De svagere Individer gaa derved tilgrunde strax; deres Kalkskal bliver
i ganske kort Tid igjen oplest og komme de Staerkere, der blive igjen,
tilgode. Paa den anden Side kan dog Forraadnelsen af disse mange
Smaalegemer foranledige Udviklingen af Byssus, en Mugsvamp, som
griber meget herjende om sig og atter betydelig reducerer Millionerne.
Legedammens Drift maa derfor ferst og fremst vaere rettet paaatbort-
rydde disse Forholde og i beiere Grad sikre Udbyttet af 0stersyngelen
ved en hensigtsmaBssig Cirkulation af Vandet.

Ved den Omstaendigbed, at de 0sters, som leve i stagnerende
Vand, kun forplante sig i ringe Maengde, lader det sig sandsynligvis

Digitized by VjOOQIC

261

forklare, at ved enkelte Forsag paa den franske Kyst ved Auray og
Regn^ville hastede man det ferste Aar en betydelig Msengde Yngel,
og at dette aldrig gjentog sig i senere Aar. Hvor man altsaa viJ ar-
beide med Yngeldamme efter engelsk Manster var det maaske at an-
befale hvert Aar delvis at fornye Moderestersenes Bestand.

Uagtet vi maa erkjende, at Breeding-ponds- Systemet endnu i lang
Tid ikke naaede Fuldkommenbedens Standpunkt, bar sammes praktiske
Anvendelse dog bragt den kunstige ©sterskultur et godt Stykke fremad
i den eneste Retning, der vil muliggjare en varig Overvindelse af alia
Tilfseldigheders Indflydelse.

Nylig bar det Wemeldingske Kompagni i Wemeldinge (Neder-
landene) beskjaeftiget sig mere speoielt med denne Gren af 0sters-
knlturen.

I et specielt dertil bygget Basin bar det reguleret Tilfarselen af
Vand, sammes Forfriskning og Hastigbed ved Damp. Den stadige Til-
gang af friskt Vand muliggjer en passende EmaBring for den unge Yn-
gel og er det bedste Middel mod Udviklingen af skadelige Mugsvampe.
Idet Vandet tvinges til at felge en bestemt Vei, far det foriader Ba-
sinet, bydes der den unge Yngel passende Leilighed til at udvikle sig
paa de opstillede Samlere.

Vistnok er ved en saadan Indretning den Muligbed tilstede, at en
Del af den forhaandenvaBrende Yngel fares bort med det udtraedende
Vand; men denne Mangel synes ligeoverfor de gunstige Forhold ved
dette System ikke at vsere saa betydelig, naar man tager i Betragtning
den kolossale Yngelmasse, som produceres af en Bestand paa ca. 50,000
0sters. Vioo deraf vilde allerede vaere nok for Driften af en Forretning
af ganske betydeligt Omfang.

Haand i Haand med denne Indretning bar det Wemeldingske Kom-
pagni grundet en Opalingsanstalt for nnge 0sters, hvor ligeledes Vandets
Tilgang reguleres ved Dampmaskiner.

Saavel med Hensyn paa Yngelens Trivsel som med Hensyn paa
Besparelse i Driftsomkostningeme ogFjernelsenaf skadelige Indflydelser
kan denne Indretning allerede optage Konkurrencen med 0sterskultu-
ren i det aabne Hav.

Det lader sig ikke naegte, at de i England og Skotland anstillede
Forsag efterbaanden viUe fremkalde en grundig Omvseltning i den bidtil
anvendte Methode ved 0sterskulturen. Den sidste, som afgjort fordrer
mindre Driftskapital, er sikert der paa sin rette Plads, hvor Konsum-
tionsgebetet er indesluttet inden snevre Grsendser. Med SamfsBrdsels-
midlernes Udvidelse og en som Falge deraf stedse stigende Eftersparg-
sel lanner derimod en intensiv Kulturmetbode sig, og man maa bestrsBbe

Digitized by VjOOQIC

262

sig for ogsaa at opelske saadanne Terraener, som i tidligere Dage vare
ubrugbare til dette 0iemed.

AnlflBgget af store Basiner og Reguleringen af deres Vandcirkula-
tion ved Dampmaskiner er isaer skikket til at begunstige denne Bestrae-
belse og at muliggjere Osterskulturen overalt der, hvor man vistnok bar
godt Vand, men ingen gunstig Havbund til Disposition.

De sidstnaevnte Fors0g fortjene derfor al Opmasrksomhed saavel
med Hensyn til ©stersens Reproduktion som med Hensyn til dens
Opaling og specielt for de Trakters Vedkommende, hvor den kunstige
Kultur ikke hidtil var beldig og hvor man desuagtet bestrseber sig for
at skaffe don Indgang.^)

Opdr^tningen.

Efterat Ostersen bar fiindet sit Faestepunkt, voxer den temmelig
hurtig til, alt eftersom Veiret er gunstigt og Tidspunktet for dens Fed-
sel ligger mindre eller mere i^^rn^t fra Legeperioden.

Under denne Periode, som gjennemsnitlig varer 6 — 8 Dger, slaa
vedvarende unge 0sters sig paany ned paa Teglstenen.

Naar man betragter en Teglsten i Begyndelsen af September, da
Legetiden for det Meste er tilende, finder man paa dem Osters fra over
3 Centimeters Sterrelse ligetil et Knappenaalshoveds, og hvis Alders-
forskjel kun kan belebe sig til omtrent 6 Uger. Da ved Hastens Ind-
trseden Vandets Temperatur synker, opberer lidt efter lidt de smaa
0sters at voxe. De mindre fale ferst Indflydelsen af det koldere Veir,
og naar Temperaturen ferst vedvarende holder sig under 55^Fahr., op-
herer ogsaa snart de stwre 0sters at voxe. Der indtraeder da en Hvile-
tilstand, der ligner.Vinterdvalen, og hvoraf Osters^i farst igjen vaag-
ner op, naar det milde Foraar for Alvor atter bar indfundet sig.

1) Under Nedskrivningen af ovenstaacnde Linicr kom os ihsende et netop udkomiuet Skrift
af Hr. Bouchon-Brandely d. 29. Novbr. 1883 under Titelen: »Rapport flur la f^condation arti-
ficielle et la g^n^ration des hiiitres.« Paris 1884.

Han meddeler deri Resnltaterne af de af ham i det forlebne Aar anstillede Forseg, hvilke
med Hensyn til den kunstige Befrugtning af ostrea ednlis er af fuldstendig taegativ Natur.
Vi laane Ftflgende fra dette Skrift :

"Hvorfor kunne ^ggene og Embryoneme af ostrea edulis ikke leve udenfor den i Mo-
derskallen indeholdte Vaedske, og hvorfor de de bort i rent Harvand? Da begge Fluider
Jimage fomjellig, troede vi at maatte sega Lesningen af dette Sporgsmaal i det mindste del-
Tis heri. Resultatet af en kemisk Analyse af Hr. Bertholot (hvilket \i allerede have offent-
liggjort paa et andet 8ted) viser, at det Eluidum, som tages fra en 08ter8 i Legeperioden
indeholder en bety^elig MsBngde Albumin. Rent Havvand mangier fuldstsBndig denne Sub-
stans. Skulde dette vesre den eneste Grund til 0stersens Bortdeen ? Vi vide det ikke og \ille
derfor anstille vore Forseg paany.«

Digitized by VjOOQIC

263

I de fleste Tilfselde optager de mindre ferst Arbdidet igjen: Na-
turen forseger paa en vis Maade at udjevne Forskjellen i Sterrelse, og
der er virkelig red Enden af den anden Sommer nepjie nogen Forskjel
mei^e at spore mellem de starste 0sters og Middelsarten. Henimod Ea-
den af det tredie A.ar (altsaa IV2 Aar senere) er endelig ogsaa de min-
ste voxet op til salgbar Vare.

Som allerede tidligere fremhaBvet, er det ubetinget nadvendigt for
0stersen8 Trivsel, at den i sin tidligste Ungdom bliver skilt fra den
Grjenstand, hvortil den bar feestet sig. Vi gjorde opmaBrksom paa, at
den unge 0sters altid fsester sig med den konkave Skal paa en Gjen-
stand; at den under sin videre YsDxt stedse forseger at stette sig til
Overfladen af det beskyttende Legeme ; at derfor, naar 0stersen er fee-
stet til en Teglsten, Skallen ikke erho]der den konkave Form, men
en flad ; at derved fremkommer en sygelig 0sters, der maa friste Livet
i en saa at sige indsnaret Tilstand og bliver ubrugbar for Markedet.

Forat Skallen skal kunne erbolde den anakelige Hveelying og 08ter*
sen udvikle sig normalt, er det anskeligt at foretage Fraskilningen saa
tidligt som muligt. Da Fraskilningen fremkalder en betydelig Forstyr-
relse i den hele Livsvirksomhed, maa dette Arbeide udfieres paa en Tid,
da Vaexten mindst hemmes. Da desuden det unge Dyr derved bliver
hensat i ganske andre Livsforhold, maa det have Tid til at l&ve sig ind
i samme, ferend Foraarsvirksomheden og dermed forynget Liv indtrs^der.
Af alle disse Qrunde egner Dvaleperioden , der indtrssder efter
Slutten af den farste Sommer, sig fortrinlig til Fraskilningen. Dertil
kommer endnu, at i denne Tid forekommer Parasiteme, 08tersens dy
riske Fiender, mest sparsomt.

Alt eftersom Hestveiret forbliver mildt, begynder man paa enkelte
Steder allerede ved Slutningen af September paa Fraskilningen ; andre
08tersopdr8Bttere ville hellere udfare dette Arbeide farst efter Vinte-
rens Forleb. Valget i saa Henseende beror alene paa de lokale For-
hold og Arbeidspriserne.

Begynder man allerede om Hasten med Fraskilningen, kan man
vedblive dermed, indtil Vandets Temperatur stadig er under 40° Fair.
Dette er den Graandse, hvorved en ved Fraskilningen saaret 0st0rs op-
barer at danne ny Skal paa de saarede Steder. Da en Beskadigelse af
0stersen som Falge af denne Bearbeidelse ikke barer til Sjeldenhedeme,
maa man ganske sikkert tage med i Regningeu Muligbeden af en Hel*
bredelse, dersom man ikke vil udsaette sig for unadige Tab.

Det Redskab, som man bedst benytter til Fraskilningen, er- en
Staalmeisel, der er svagt hvselvet i Retningen af dens LaBngdeaxe. Med
denne Meisel gjennemstikkes Kalklaget omkring 0Bter8en, hvorpaa Meis-
selen anbringes lodret bag Laasen taet ind til Skallen. Ved et kraftigt

Digitized by VjOOQIC

264

Tryk ovenfra nedad virker Meisselen som en Kile og skiller det Stykke
Kalk, hvorpaa 0stersen Bidder, fra Teglstenen.

Den 0vede Arbeider fuldfarer Fraskilningen i tre Tempo : farst et
buefonnigt Str0g fra venstre til heire, derpaa et lignende Streg fra
haire til venstre, endelig en lodret Anbringelse af Meisselen lige ved
Laasen, et let Tryk — og 0stersen er last fra sit Faestepunkt.

Kun naar Kalkpladen springer fra Teglstenen, kommer Ostersen
nbeskadiget af. Springer den ikke fra efter det farste Tryk, er det et
Bevis paa, at Kalkpladen endnu ikke er fuldstsBndig lost fra sin Om-
givel^; Operationen roaa da gjentages forfra.

Mangen Arbeider er tilbaielig iil, naar Skallen ikke strax springer
fra, at stille Meisselen paaskraa og faa Kalkpladen las red Skyvning;
dette Arbeide foraarSager dog naesten altid en steerk Beskadigelse af
0stersen og maa derfor ubetinget fraraades. Ligeledes maa man give
den neieste Agt paa, at den lodrette Anbringelse af Meisselen finder
Sted kun bag Laasen. Ogsaji naar den anbringds ved Siden af Skal-
len, lykkes det vistnok at spraenge denne fra, og 0stersen kommer til-
syneladende uskadt derfra; men den bliver dog isaafald saa rystet ind-
vendig, at den gaar tilgrunde efter faa TJgers Porlab.

Tiden lor Fraskilningen er den farligste Livsperiode for 0stersen,
og kun ved den starste Forsigtighed og omtaenksomt Arbeide er det
muligt at formindske Faren for dens Liv. Ved slet, flygtigt Arbeide
derimod forekommer det ikke sjelden, at allerede 3 Maaneder senere er
den fraskilte Msengde gaaet ned til det Halve og derunder. Den stren-
geste Opsigt og Kontrol med Arbeiderne er derfor nadvendig; cm no-
getsteds, saa er her Herrens 0ie af uskatterKgt Vaerd; tbi daarlig Fra-
skilning kan stadig bringe et Foretagendes Rentabilitet i Fare.

.1 den kunstige ©sterskulturs ientsie Tider lod man sig naie med at
udsaa 0stersene, umiddelbart efterat de vare fraskilte paa de dertil be-
stemte Terrasner. Kun de beskadigede Individer bleve omhyggelig ud-
sondrede og i Lobet af nogle Uger anbragte i saakaldte Hospitaler.

Et saadant Hospital var af meget simpel Konstruktion og bestod
af en langagtig firkantet Traekasse, bvis Bund vaf dannet af Jerntraad-
net. Ofte var der i saadanne Kasser anbragte flere Etager, ligeledes af
Metalvaev. De derpaa leirede 08ters vare paa denne Vis beskyttede
mod sine Fienders Anfald og kunde uhindret af skadelige Indflydelser
blive omhyggelig pleiede lige til sin fuldstaendige Helbreden. Efterat
de atter vare blevne friske, kunde ogsaa Udsaeden foregaa med disse
08ters.

ferfaringen Iterte dog snart, at af de i Hodpitaleme pleiede 0sters
blev %t langt sterre Prooehttal opalet til Markedsvare end af dem, som
bleve udsaa&de i saakaldet suhd Tilstand.

Digitized by VjOOQIC

265

Dette Faenomen lader sig forklare paa folgende Maade: Saalaenge
0stersen befinder sig paa et fast, beskyttende Legeme, bliver kun den
udadvendte Skal fuldstsendig uddannet; den indre, beskyttende Skal
derimod forbliver kun ganske tynd og beholder en glasagtig Karakter.

Efter Fraskilningen smuldrer efterhaanden ved Saltvandets Paa-
virkning det Kalklag, hvorpaa Ostersen bar faestet sig, og den glasagtige,
spr^de Skal bliver delvis fritliggende.

I denne Tilstand er det unge Dyr vsergelest mod bine Fienders
Angreb; Sestjemer og Krabber, som i talles Meengde falder ned over
de nybesaaede Parker, knuse med Lethed den tynde Skal og temmer
dens Indhold.

Andre Smaaesters derimod, som eiensynlig ere friske, blive ved
Fraskilningen saaledes svsekkede, at de idetmindste for en Tid ikke kunne
lukke sine Skaller fuldstsendig. I denne Tilstand ligge de under for
Angreb af Raeker og talrige mindre Arter af Tanglopper, som nopholde-
lig S0ge at traBnge ind i Skallen.

Endelig kommer ogsaa den Omstaendigbed til, at de unge 0sters
paa Grund af sin ringe Tyngde vedvarende blive ferte hid og did af
Vandet; paa Grund heraf leire de sig i mere eller mindre tykke Lag
paa alle de Steder, hvor der findes en liden Fordybning i Terraenet.
Er man tidsnok opmaerksom derpaa, kan man igjen fordele disse I^ag;
men i de allerfleste Tilfaelde kommer dog Hjaelpen for sent, og ere de
nederste 0sters ligefrem kvalte.

For alle disse Farer blev den saarede 0sters beskyttet i Hospitalet,
og deraf den ringere Dedelighed.

Efter denne Erfaring er det derfor at anbefale at lade ogsaa de
sunde 0sters efter Fraskilningen blive en omhyggelig Pleie tildel.

Mod Anvendelse af Hospitaler i stor Maalestok stiller der sig dog
forskjellige Vanskeligheder :

1) ere Kasserne forfaerdigede af Trae; da det ernedvendigt for 0ster-
sens kraftige Vaext, at Kasserne blive stillede ud i det Fri, ligger
ved Stormveir den Fare naer, at Kasserne senderrive sin Befaestning,
kommer i Drift og gaar tabt tilligemed sit Indhold.

2) Fordi Vaeggene ere massive, bar Vandet kun Adgang fraoven eller
neden, og de midtre Etager ere med Hensyn til Emaeringen af-
haengige af det, som den nedre eller evre Etage lader tilovers ; Van-
det stagnerer i det Indre af Traekassen og bliver kun delvis fomyet.

3) ere Traekasseme for massive og tunge at haandtere ; desuden ere de
lidet varige i aabent Hav, navnlig der, hvor PaBleormen (teredo
navalis) holder til.

For at bortrydde disse Mangier har man i Holland konstrueret
en Opalingskasse, som belt er fqrfaerdiget af Jern- og Staaltraadvaev.

Digitized by VjOOQIC

266

Kassen bar omtrent 2 Kvadratmeters Grundflade, Bunden og Vaeggene
ere af Metalv8Bv, som ere indfattede i en Bamme af L-Jern.

Paa denne Maade er Vandets frie Tilgang overalt sikret, medens
Kassens Vaegt holder den fast til Stedet og umuliggjar, at den kom-
mer i Drift.

Da alle Kasserne neiagtig ere af samme Konstruktion, kan man
alt efter Terraenets Beliggenhed stille dem eaa hmt paa hinanden, som
man vil ; kun den evre Kasse maa isaafald vsBre forsynet med et Laag.
Eorat Indlioldet af den nederste Kasse ikke skal lide nogen Skade af
det Mudder, som stadig samler sig under den, laegger man et Par
Teglsten eller flade Stene under samme, hvorved Vandet stadig kan
cirkulere frit mellem Kassen og Bunden.

Ved fltaerk Stram eller paa udsatte Steder er det bedst kun at
stille tre Kasser paa hverandre, for at undgaa, at Balgerne tarne for
stserkt imod. Med 4 eller 6 retvinklet baiede JernstsBnger af 1 Meters
LjBngde, bvilke simpeltben rammes ned i Bunden, fsester man det
Hole til sin Plads, og det bliver staaende uskadt trods de staerkeste Storme.
Efter fleraarig Erfaring bar det vist sig, at Jerntraad, bvis Raastof
er tiberedet efter svensk Methode ved TraBkulsmeltning yder bedst
Modstand mod Havvandets Indvirkning: af Hensyn til Kassernes Va-
righed maa man derfor anbefale at konstruere samme af ovennaevnte
Materiale.

Maskerne i Jernvaevetereaf forskjellig Starrelse alt efter Sterrelsen
af de Smaaasters, som skuUe opholde sig der. De variere fra 5 til 18
Kvadrat Millimeter. Da Maskernes Starrelse er af vaesentlig Betyd-
ning for Vandets Cirkulation, er det tilraadeligt at indskraenke Benyt-
telsen af de fine Masker saa meget som muligt.

Man maa derfor ved Eraskilningen give Agt paa, at 0stersene sor-
teres saa jevnt som muligt for strax at kunne anbringe dem paa det
for dem passende Vaev.

Heller ikke maa Kasseraekkerne stilles for naer hverandre, forat
Vandcirkulationen skal blive saa fuldstaendig som muligt.

Mange Opalere foretraekke gjennemboret Zink for Metalvaev, fordi
det er mere varigt i Havvand. Ligeoverfor denne Fordel er der dog
den TJlempe, af Vandcirkulationen erlangt mangelfuldere; vi kunne der-
for ikke anbefale Anvehdelsen af Zink i nogen saerdeles Grad.

Fremforalt \ommer det ved Opaling i Kasser an paa at befordre
Vandets Cirkulation saa meget som muligt; fri Tilgang paa Vand be-
tyder i saadant Fald rigelig Ernaering og bur tig Vaext.

Derfor bar heller ikke formange 0sters anbringes i en Kasse; ved
en Grundflade af omtrent 2 D Meter kan man antage, at derudfordres
en Kasse for hvert 4000 Smaaasters. I Begyndelsen bruger man kun

Digitized by VjOOQIC

267

Kasser med mindre Masker og behever ikke at vaere for sBngstelig med
Hensyn til Antallet af de deri opbevarede 0sters.

Naar Veexten engang er begyndt, formindsker man Beholdningen i
Sommerens Leb, idet man altid udtager de starre Osters og hensaetter
dem i Kasser med videre Masker.

Den Pleie, som man paa denne Maade lader den unge 0sters blive
tildel, udfordrer vistnok en betydelig Anlsegskapital og bar derfor i Be-
gyndelsen fra mange Opaleres Side madt megen Oadel. Man paastaar,
at de efter denne Methode opalede 08ters skulle vsBre mindre kraftige
end efter den gamle Fremgangsmaade, og at det skal vare mindst et
Aar Isengere, far de blive Markedsvare. Ved en overfladisk Betragt-
ning synes disse Indvendinger at holde Stik, idet virkelig mange 0sters
ferst i det fjerde Aar ere skikkede til FortaBring; men. man glemmer,
at ved den omhyggeligere Pleie bevares mange svagelige 0sters, der
ellers vilde gaa tilgrunde i Kampen for Tilvaerelsen.

Ved den gamle Methode derimod naar kun de stserkere Individer
det andet Leveaar; man bar derfor, naar man ved Stutten afdettredie
Aar igjen optager 0stersene til Forsendelse, en Vare af jevn Sterrelse,
medens ved Anvendelsen af den nye Methode Kassationen stedse er
meget betydelig. Denne Kassation kommer dog senere Aargange til-
gode, og naar man engang bar naaet en bestemt Raskkefelge, viser det
sig, at Foretagendets Produktivitet er bleven stadig forheiet. Vi kunne
derfor af egen Erfaring paa det varmeste anbefale Anvendelsen af denne
Methode.

Kun Frankrig turde i denne Henseende danne en Undtagelse; de
derva)rende Opalere befinde sig i en eiendommelig Stilling. Paa de
Steder nemlig, hvor den unge Yngel fanges og opales, mangier nsesten
gjennemgaaende den for Pedning tjenlige Bund; Opalerne ere derfor
henviste til at saelge 0stersen i en Alder af to Aar.

Paa Grund af den exempellese rige Produktion og den stserke Kon-
kurrance mellem 0sterseierne indbyrdes exe Salgspriseme saa lave, at
man ikke kan tillade sig den Luxus at bruge Opalingskasser. Disse
anvendes derfor kun for de syge; de sunde 0sters derimod blive strax
efter Fraskilningen udsaaede i saakaldte Parker.

Disse Parker anlaegges paa saadanne Steder i Terrsenet, som ved
Ebbetid ligge i Dagen Idet man nu indgjaerder saadanne Steder med
lave DaBmninger af omtrent 40 Centimeters H0ide, danner man smaa
Bassiner, hvori Vandet bliver tilbage under Ebbetiden. De beholde
Vandet, indtil Floden igjen er vendt saa vidt tilbage, at den over-
svammer hele Omegnen. 08tersene, som opales i disse Parker, for
blive der lige til de skulle saelges.

34*

Digitized by VjOOQIC

268

Vistnok indtreeffer der af og til betydelige Tab i saadanne Opalings-
anstalter, fordi man ikke altid kan blive Herre over ParasitterDe og
Sandet, men det store Forraad, hvorover man raader, bevirker, at man
desuagtet kan opnaa meget tilfredsstillende Resultater.

Konstruktionen af Dsemningerne er meget simpel og derfor Anlaeg-
get af disse Parker ikke synderlig kostbart; deres Anvendelse er derfor
i ovennsBvnte Tilfaelde selvsagt, navnlig af Hensyn til de billige Priser.

I de Tilfselde derimod, hvor man ikke befinder sig i den heldige
Stilling at kunne indfange Yngelen maengdevis, maa man dog forsoge
at reducere Tabet saa meget som muligt.

Opalingen af Osters i Ynglekasser fortjener i sidste Fald a%jort
den sterste Anbefaling.

0stersbassine rne.

Et uvurderligt, for det heldige Udfald af den kunstige Kultur uom-
gjaengelig fornedent Apparat er Ostersbassinet. Oprindelig kunbestemt
til midlertidig Optagelse af de til Fortsering indfangne 0sters bar det
ved Udviklingen af den kunstige Kultur antaget Karakteren af et
Barnekammer, hvor de unge Pleiebem i sin ferste Ungdom opholde
sig i Isengere Tid beskyttede mod Vind og Vover, og hvorhen de endnu
mangen Grang vende tilbage, ferend de til sin sidste XJdvikling blive
satte ud paa Fedningspladsene.

Farst tjener Bassinet som Opbevaringssted for den med Yngel
fyldte Teglsten, forat de unge ©sters kunne blive beskyttede mod
Vinterens skadelige Indflydelse. Da Teglstenene alene kunne blive op-
stillede paa saadanne Terraener, som under Ebben delvis ligge tarre,
er Yngelen (naar den forbliver der) i kortere eller laengere Tid om
Vinteren udsat for Indflydelsen af kolde Vinddrag.

De unge 0sters ere overordentlig felsomme i denneHenseende; en
skarp 0stenvind kan, selv uden at der er Tale om Frost, i faa Timer
tilintetgjore hele Hasten. Det er derfor nedvendigt at drage Omsorg
for, at Teglstenene om Vinteren stedse ligge under et beskyttende
Vandlag; kun i et Bassin lader dette sig opnaa fuldstaendigt.

Alt efter Dybden af et saadant Bassin kunne Teglstenene blive
stillede i flere Etager paa hverandre; en stoiTe Heide end 5 Etager er
dog ikke at anbefale, fordi ellers de nedre Teglsten let trykkes istykker.

Naar man, efterat Fraskilningen bar fundet Sted, bestemmer sig
til at opdrestte 0stersene i Kasser, kunne kun de starste strax blive
satte ud i det Frie; de mindre 0sters derimod, som sSBdvanlig danne
Flertallet, maa forelabig blive tilbage i Bassinet. Der bliver de un-

Digitized by VjOOQIC

269

derkastede en saeregen Opsigt og Pleie; begynde de derpaa at voxe til,
saa blive altid de sterre udtagne og Hgeledes satte ud i det Erie.

Saaledes baerer man sig ad flittig hele Sommeren igjennem, indtil
Alt, med Undtagelse af en ganske liden Stamme, ved Saisonens Slut-
ning befinder sig udenfor.

Dog truer paany Vinteren med sine Storme og sin Is, og atter
bringes de med 08ters fyldte Kasser tilbage i Bassinet.

Man opstiller dem der bedst saaledes, at der over den ^verste Kasse
endnu stedse er et Vandlag af omtreiit 60 Centimeters Heide. Banner
der sig en Isskorpe derover, skal man lade denne blive liggende rolig,
fordi den bedst forebygger en for stsBrkAfkjelingafdenederste Vandlag
og fuldstaendig overvinder den skadelige Indflydelse af staerke Snefald.
Stadig anbefales, at man paa enkelte Steder aabner Isdaekket for at
muliggjare den frie Tilgang af atmosfeerisk Luft.

Er denne anden Vinter heldig overstaaet, er Ostersen kommen saa
langt, at den trygt kan blive overladt til sig selv; den bliver derfor
transporteret til de for Fedningen bestemte Grunde for ferst efter IV2
eller 2 Aars Forleb at vende tilbage til sine Fostersteder som Vare,
der er brugbar til Fortaering.

Konstruktionen af Bassinerne er lokalt meget forskjellig og vexler
ligeledes efter det Maal, man bar for 0ie. I Almindelighed kan man
indfere dem under to Rubrikker:

lo. saadanne Bassiner, bvis Daemninger rage op over Heivande,
hvor Vandet altsaa kun kan traede ind gjennem Sluser;

3o. saadanne, bvis Daemninger daglig oversmemmes af Heivande,
som altsaa i flere Timer befinde sig under Vandet og ferst efter ind-
traadt Ebbe igjen traede i Dagen.

De ferste Bassiner egu^ sig bedst for Opbevaring af salgbare 0sters,
fordi man uafhaengig af Vandstanden udenfor, stedse have 0stersene
faerdige til Forsendelse og saa strax kan udfere enbver Ordre.

Naar der derimod er Tale om at opbevare de unge 0sters og del-
vis lade dem blive store, frembyder et Bassin med heie Daemninger
eiendommelige Vanskeligbeder. Den Omstaendighed, at Vandet kun
kan komme ind gjennem Sluser, foraarsager, at den i Basinet inde-
holdte Vandmaengde i det h0ieste kan blive fornyet to Grange i Labet
af 24 Timer.

I den Hensigt maa Bassinet ved indtraadt Ebbe temmes for hele
sit Indhold, forat E-ummet ved stigende Flod igjen kan blive fyldt
med friskt Vand. Efterat dette har fundet Sted, maa man ikkefornye
Vandet i.8 eller 10 Timer.

Er Veiret derimod ugunstigt — ved staerk Kulde, ved Stormveir
eller endelig ved usaedvanlig Hede, kan man ikke uden Fare for 0stersene

Digitized by VjOOQIC

270

lade Vandet under Ebben lebe ganske ud ; som Felge heraf bliver paa
saadanne Dage Vandforraadets Forfriskning kun mangelfuld.

Da Vandet stagnerer mellem de heie Daemninger, bliver det paa
varrae Sommerdage opvarmet formeget; 0stersene befinde sig da i et
Slags Drivhus, hvor de paa en vis Maade falme. Under saadanne
OmstaBndigheder uddanner deres Skal sig hurtig uden at blive haardt;
den beholder et glasagtigt Udseende, er sprad og senderbrydes ved
mindste Stad.

Ogsaa Legemet bliver bladt og kan kun yde ringe Modstand mod
det raa Hestveirs Indvirkning. Er Tiden til Udsaed i det Prie for-
haanden, saa gaa mange 0sters tilgrunde, fordi de ikke ere de forand-
rede Livsomstaendigheder voxne, og fordi den sprede Skal gjer dem
fuldstaendig vaergelase ligeoverfor deres Fienders Angreb.

Den anden Gruppe af Bassiner, der kan oversvammes, frem-
byder folgende Fordele:

lo. er Vedligeboldelsesomkostningeme langt mindre end ved de
haidaemmede Bassiner, fordi Dsemningens Hoveddel er mindre; de be-
have heller ikke at befaestes saa staerkt, fordi de efter Oversvammelsen
ingen Modstand have at gjare mod Belgernes Braending.

2o. ere Driftsomkostningeme betydelig mindre: et med Teglsten
ladet Fartei f. Ex. seiler ved Haivande med Lethed over Daemnin-
geme og anbringer sit Indhold paa passende Sted; Teglstenene blive
simpelthen kastede ud i Vandet, og naar efter indtraadt Ebbe Bassinet
traeder i Dagen, oplagte i sit Vinterkvarter.

Er Bassinet derimod indelukket ved heie Daemninger, kan man
kun losse Fartaiet udenfor; Teglstenene maa derpaa transporteres paa
Trillebarrer over Daemningerne og til sit Bestemmelsessted.

Naar man, som ofte haender, har at gjare med flere hundrede tusind
saadanne Teglsten, antage de dermed forbundne Omkostninger betyde-
lige Dimensioner. Desuden gaar betydelig mere Tid tabt med Farteiets
Losning, og det er mangen Gang umuligt for Skipperen at rsekke frem
til Teglstensterraenerne for at indtage ny Ladning. Det er derfor ofto
Tilfaeldet, at man i Lebet af en Uge kan anbringe det dobbelte
Kvantum i oversvammelige Bassiner. Paa Steder, hvor Skipperen er
engageret for en bestemt Ugelan, er derfor denne Omstaendighed af
betydelig Vaegt; desuden er navnlig om Hasten Tid Penge, og man
maa profitere dobbelt af det gunstige Veir, forat Vinteren ikke skal over-
raske En, om man paa Grund af Storm er nedt til at indstille Arbeidet.

3o. er Vandets Forfriskning langt fuldstaBndigere. Saa laenge det
oversvammelige Bassin naar op i Dagen, forholder det sig som ethvert

Digitized by VjOOQIC

271

andet: Vandet kan gjennem Sluser flyde ud og ind, og sammes For-
friskning foregaar som ved de heitdaemmede Bassiner.

Forholdet forandrer sig derimod, naar Floden overstiger DaBmnin-
gerne ; fra dette 0ieblik af flyder hele Vandstrammeu hen over Stedet,
og i faa Timer bliver Bassinet saa at sige en Del af det aabne Hav.
Det er indlysende, at under saadanne Omstaendigheder Vandcirkulatio-
nen inden Bassinet maa vsBre betydelig, og at Betingelserne for de unge
0sters maa nserme sig det naturlige Forhold saa meget som muligt.

I saadanne Bassiner opaler man ingen svagelige Individer; Yngle-
kasserne kunne derimod efter faa Dgers Forlab opstilles i det Frie
uden Fare for Yngelens Liv, som i bevseget Stram kun trives saa me-
get bedre.

Sluttelig kan til Gunst for de baidsemmede Bassiner kun an-
fares, at de i hai Grad lette Speditionen.

En 0sterS'Handel kan saaledes med Lethed betjene sig af et
saadant Bassin; 0sters-Opdr setter en vil derimod ubetinget give et
Bassin, der overskylles, Fortrinnet og er ikke saa neie med mindre
Uleiligheder, hvad Speditionen angaar.

Til bedre Forstaaelse tilfaie vi en Plan med Projekt af et over-
svemmeligt Bassin, der tilherer det oftere nsBvnte Wemeldingske Com-
pagni, og som i flere Aar er bleven drevet med det gunstigste Re-
sultat.

Samme blev med Hensigt bygget paa et dybtliggende Sted ved
Stranden, forat den indtrsedende Flod snarest mulig kunde naa Bassinet.
Daemningens Hoide vexler fra 10 til 12 Decimeter, hvorved det bliver
muligt at opstille Teglstenene i 5 og Ynglekasserne i 6 Etager paa
hinanden.

Det everste af Dsemningen ligger endnu stadig indtil 18 Decimeter
under Heivandslinien, hvorved Passagen bliver muliggjort for Trans -
portskibene. Ved Anlaegget har man med stort Held forsegt at udnytte
Fordelene ved de heidaemmede Bassiner, idet man forheiede den mod
Nordvest liggende DaBmning delvis til over Hoivandslinien. Paa denne
Maade bliver Bassinet beskyttet mod de der i Egnen fremherskende
Storme, og det blev paa samme Tid en Nedhavn for Selskabets Skippere.
Paa en Kai, som begraendser Bassinets Landside, er samtlige Ar-
beidsbygninger opferte, og der blive Teglstenene praeparerede tilYngel-
fangsten for til rette Tid umiddelbart at indlades i Skibene.

Ved en straengt gjennemfart Koncentration blev det muligt at hid-
fere en betydelig Besparelse i Transportomkostningerne, en Fordel,
hvorpaa der i Almindelighed laegges altfor liden Vaegt.

Ved Anlaegget af et oversv0mmeligt Bassin kommer det fremforalt
an paa Valg af Terraen ; dette skal li^e saa dybt som muligt, og navnlig

Digitized by VjOOQIC

272

skal man give Agt paa, at Stranden ikke haBver sig betydelig umiddel-
bart i NsBiheden. Hvor saadant er Tllfaeldet, kan man va^re vis paa,
at Bassinet bliver et Samlingssted for Slam og Sandpartikler, som hid-
rarende fra den heiereliggende Bund stadig afleirer sig paa de dybere
Steder.

Enhver Storm ferer med sig en stor Meengde af saadanne Sager,
hvilke kun kuune fjernes med den steiste Anstraengelse og naesten altid
medfere betydelige Tab.

Endvidere skal Materialet til Daemningerne vaere af god Beskaffen-
hed; bedst benytter man Lerjord dertil. Vistnok vil det ofte haende,
at denne ikke er at faa umiddelbart i NaBrheden, saaledes at det er
forbundet med ikke ubetydelige Transportomkostninger at skaffe den
tilveie; men man ber ikke sky denne Foregelse i Udgifterne; thi det
kommer fremfor alt an paa at forebygge Muligheden af et Gjennembrud
af DaBmningerne.

Forat disse skuUe kunne yde tilstraekkelig Modstand mod Bolge-
slaget, er det bedst at bygge Daemningerne med et Paid 3:1, paa
mindre udsatte Steder er derimod et Fald af 2^/2 : 1 tilstraekkeligt.
Under enhver Omstaendighed maa Daemningerne beskyttes mod Van-
dets oplesende Virkning ved at brolaegges med Sten. Paa mange
Steder benytter man i dette 0iemed udelukkende en Straabeklaedning;
Anskaffelsen af denne er vistnok billigere, men da den er lidet varig
og oftere traenger til Reparation, kommer man i Laengden billigere fra
det med Stenbrolaegning.

Slusernes Dimension rette sig efter Basinemes eller deres Under-
afdelingers Indhold ; i Almindeligbed kan man opstille som Kegel, at
deres Kapacitet skal vaere saadan, at Vandets Stigning inden Basinet
holder lige Skridt med Flodens Stigning udenfor.

Murede eller af Beton forarbeidede Sluser ber foretraekkes for
Sluser af Trae, fordi de ere varigere og ikke edelaegges af Paeleorme.

For rigtig at udnytte Basineme er det ubetiiiget nadvendigt, at
sammes Bund er brolagt. De Afdelinger af Basineme, som man be-
nytter til Opbevaring af den salgbare Vare, blive ofte brolagte med
Teglsten i Cement; hvor Tree er billigt, kan man ogsaa benytte det.
En saadan Brolaegning er dog altid meget kostbar og kun nadvendig
der, hvor Bunden maa holdes absolut ren.

I de Afdelinger derimod, hvor Teglstenene og Ynglekasserne blive
staaende i Vinterens Leb, er et simpelt Kisdaekke tilstraekkeligt.

For det Tilfaelde, at Basinets Bund skulde vaere meget blad, bar
man ferst anbringe et Sandlag, omtrent 10 Cm. heit, over hele Bund-
fladen og derpaa et Kisellag af lignende Dimension. I Tidens Leb
bliver Bunden da fuldstaendig makadamiseret.

Digitized by VjOOQIC

273

Fedningen.

fiar 0stersen engang naaet en Alder af 18 til 20 Maaneder, saa har den
tilstrsekkelig udyiklet sig til uden sseregen Pleie at fortssette sit lav.
Den er nu kommet saa langt i sin Udvikling, at den kan bringes paa
Fedepladsene uden Fare for at ligge under for Angreb af sine Fiender,
blive bortfert af Stremmen eller kyseles under Sandet.

I denne Livsperiode krsBver 0stersen kun lidet Arbeide, dens
Trivsel kommer alene an paa Valget af dette Terrain, hvor den skal
naa sin sidste Grad af Udvikling.

Dette Valg er mangen Gang meget vanskeligt, isBBr i Egne, hyor
0stersen ikke oprindelig herer hjemme.

I Trakter, hvor 0stersbankerne ere forsvundne paa Grund af Ud-
fiskning, bar Naturen allerede betegnet de brugbare Steder, og man
kan trygt igjen bestykke de gamle Fangstpladse. Der, hvor 08tersene
gik tilgrunde, som Felge af Forandringer ved Bunden, er det dog
meget vanskeligt at finde brugbare Pladse til Udssed.

I Almindelighed skal man give Agt paa, at Bunden er fast, og
at der findes saa lidet Sand paa den som muligt. Den Substans, som
Bunden skylder sin Fasthed, er meget forskjellig; Whitstablekompag-
niets Terrainer f Ex. ere bedsekkede med fin Kisel; i Nederlandene
paa Oosterschelde foretraekkes de Parceller, hvis Overflade bestaar af
et tykt Torvlag; i atter andre Trakter opnaar man fortrinlige Eesul-
tater paa en haard Lerbund. Som sagt, kommer det fremfor Alt an
paa, at Bunden er fast og saavidt muligt flad. Betydelige Fordybnin-
ger i Terrainet ere skadelige, fordi 0stersene let ophobe sig der, og
de underste enten slet ikke voxe eller ogsaa i Masngde gaa tilgrunde.
De smaa Pordybninger i Terrainet iidfyldes bedst med dede Muslinger,
som i dette 0iemed udstrees over Terrainet, fer 0stersene udsaettes.

En anden Omstaendighed , som kommer i Betragtning, er Terrai-
nets Beliggenhed. Dette skal i Ebbetiden enten slet ikke eller dog
kun undtagelsesvis traBde i Dagen, fordi ellers 0stersene let fryse ihjel
i steerk Kulde. Omendskjant paa heiereliggende Steder af Bunden
Naturen bestrseber sig for at formindske Kuldens Indflydelse ved et
Slamdaekke, hvorunder 0stersen skjuler sig om Vinteren, saa bliver
dog stedse en stor Risiko forbunden med Udsaed paa saadanne Terrainer.

Har man nu efter omhyggelig Pravelse bestemt et Terrain til
Udssed, saa er det fremfor Alt nedvendigt, at en grundig Rensning af
samme finder Stod; thi kun paa en ren Bund kan 0stersen trives
fuldkommen.

Fremfor Alt maa den PlantevsBxt edelsBgges, som ved fortsat
Voxen kan hidfere en overvsettos Ansamling af Slam.

Digitized by VjOOQIC

274

Ogsaa Blaaskjaellene (Mysilus edalis) maa omhyggelig opsamles og
bortskaffes. Disse kunne, naar de ere tilstede i sterre Maengde, true
0sierseDS Liv i hoi Grad, idet de med Traadene i sin Byssus sammen-
spinder Alt i sin nsermeste Omgivelse til en Bundt og ligetil begraver
det i Mudderet, som samler sig imellem Traadene.

Ikke sjelden finder man ganske smaa Blaaskjael, som holde sam-
men mere end et halvt Dusin 0sters med sine Traade og i Lsengden
foraarsage deres Ded ved Kvselning. Da Blaaskjsellet overalt, hvor
det slaar sig ned, efterhaanden fortrsBnger 0stersen, maa man, saalaenge
0stersen forbliver paa samme Fedeplads, stedse neiagtig undersege,
om nogen Fare i saa Henseende er at befrygte, forat man i rette Tid
kan fjerne denne Fiende.

Man behever mindre at frygte for Krabber og Sastjemer, ifald,
naar de ikke ere tilstede i altfor stor MsBngde, fordi de lidet kunne
skade mere end en 08ters paa 20 Maaneder.

I Frankrig, Sydengland og ligeledes paa den nordamerikanske Kyst
bliver 0stersens Liv alvorlig truet af en Snegleart (Murex tarentinus), som
i ganske kort Tid gjennemborer Skallen for at bemsegtige sig 0stersens
Kjod. Man kan kun bekjaempe den ved flittig Indsamling og ved at
adeleegge dens JEg. Denne Fiende synes dog ikke at trives over den
51de Breddegrad; idetmindste bar man bidtil ikke bemaerket denne
Snegleart i Ostende og paa Oosterschelde,

For Norge er den altsaa slet ikke af nogen Betydning.
Tilsidst vaere her endnu omtalt en Algeart, Ceramium rubrum, en
Plante, som udvikler sig paa 0stersskallen og i ganske kort Tid opnaar
en Laengde af 5 Meter og derover. Hvor denne Plante udvikler sig
talrigt, forekommer det hyppigt, at de lange Traade sammenvikle sig
ved steerk Vind og danne store Bundter, soin, idet de skylles frem
af Balgerne, fere de 0sters, bvorpaa de voxe, med sig,

Kun naar man 3- idtsommers i rette Tid skjaerer bort disse Traade,
kan man beskytte sig mod Tab, som ellers sikkert vil hidfares
af Heststormene.

Af det ovenanferte fremgaar tydeligt, at om ogsaa efter Udsseden
den kostbare Pleies og Arbeides Tid er forbi, saa kan man ikke und-
lade stadig at underkaste 0stersen en omhyggelig lagttagelse, forat
man stedse kan vsere island til virksomt at gribe ind overalt, hvor en
uventet Fare truer med varigt at tilintetgjare Eesultaterne af Udsaeden.
Ifald de til Udsiaeden skikkede Grunde ikke ere forhaanden i til-
straekkelig Maengde eller ifald de, som f. Ex. i Holland, kun ere at
faa til heie Forpagtningspriser, er det System at anbefale, som i
Frankrig nsesten overalt anvendes, nemlig Fedning i Claires.

Digitized by VjOOQIC

275

Saadanne Claires ere mindre 0stersbasiner, hvis Overflade varierer
fra 500 til 600 Kvadratmeter; de indesluttes mellem Daemninger, som
ofte ere 1 Meter heie og ligesaa brede.

Disse Daemninger ere samtidig Fodstier for Arbeiderne under
Tjenesten og blive forsynede med Sluser, hvorved Vandets Cirkulation
bevirkes.

Indenfor Basinet befinder sig langsmed Foden af Daemningen en
omtreut 30 Centimeter dyb Graft, som er 1 Meter bred og bestemt til
at bortfere det Slam, som nedleegges af det indtraedende Vand. " Bun-
den i disse Claires er desuden svagt hvselvet for at lette Bortskaffelsen
af Slammassen.

I Frankrig, specielt i Marennes, indrettes disse Claires om
Poraaret paa en bestemt Maade, forat 0stersene, som forblive der
Sommeren over, skuUe blive rigtig gronne. Da imidlertid en
saadan Farvning af 08ters kun er yndet i Frankrig, skuUe vi aldeles
ikke anbefale en saadan Driftsmethode i Almindelighed.

Imidlertid opdraBttes ligesaavel hvide 0sters i les Claires og det
med meget tilfredsstillende Resultater.

OpdrsBttelsen af Ostendeestersen finder Sted paa denne Maade
og foregaar udelukkende i smaa murede Basiner, som hver 2den eller
3die Dag modtage friskt Vand fra Kanalen ved Brugge. Den» som
maaske kunde tro, at Ostende besidder 0stersbanker eller Ynglepladse,
tager fuldstaendig fail; den hele dervaerende Industri beskjaeftiger sig
kun med Fedningen af engelske Natives Saaledes var det idetmindste
i tidligere Dage, da man for en billig Pris kunde erbolde Yngel af
denne Varietet ; nu er det for det meste 0sters fra den franske Kyst,
som efter i flere Maaneder at have vaeret i Ostende Basinerne forvandle
sig til real Colchester.

Hvorom Alting er, et Faktum er det, at Ostende-Industrien op-
naaede et betydeligt Ry, og at den derved tilstraekkelig har bevist
Paalideligheden af Fedningen i Claires.

I Frankrig anlaegges disse Claires gjennemgaaende paa Steder,
hvor Havvandet kun kan traede til ved Springflod ; Vandets Fornyelse
finder derfor kun Sted 2 Gauge om Maaneden. Forat ikke 0stersenes
Vaext skuUe hemmes ved denne sparsomme Fornyelse, udsaar man
dem temmelig tyndt, saedvanlig omtreut 40,000 Stykker pr. Hektare.
Desuagtet maa Yngelen i L^bet af Sommeren flyttes en, undertiden
to Gauge over i andre Basiner, fordi det stillestaaende Vand ned-
laegger en Maengde Slam, som truer 0stersens Liv og ligeledes for-
daerver den fine Smag.

Denne Indretning forekommer os noget mangelfuld, omendskjent
vi ikke bestride, at en saadan Drift kan aubefales overalt der, hvor en

36*

Digitized by VjOOQIC

276

Overflod af Yngel og lave Osterspriser ikke stille en frugtbar Anbrin-
gelse af en st^rre Driftskapital i Udsigt.

I modsat Fald lod dog Olairesystemet sig betydelig forbedre og
udvide ved Indfarelse af Dampdrift; ved en stadig Tilf0r8el af erase-
rende Vand lykkedes det for det ved Wemeldingske Kompagni at
opale 80 store 0sters pr. Kvadratmeter, altsaa 800,000 Stykker pr. Hek-
tare, idet en rationel Oirkulation af Vandet hindrede de skadelige
Nedslag af Slam.

Saadanne Tal behave ingen videre Kommentar; de tale ogsaa her
atter afgjort til Fordel for den kunstig drevne Vandcirkulation inden
lukkede Basiner af sterre eller mindre Dimensioner.

Ene og alene der er det muHgt at hseve ©sterskulturen til en
virkelig kunstig; kun der alene er det muligt at beseire alle
for ©stersens Trivsel skadelige Indflydelser; kun der alene er det
muligt at fjerne TilfaBldets Indflydelse, som nutildags endnu spiller en
stor RoUe i alle Stadier af ©sterskulturen.

En Betragtning af den kunstige ©sterskultur i Norge og over den
Maade, hvorpaa denne bar saettes i Drift, maa bevsege sig mere eller
mindre paa Hypothesernes Gebet.

Ligesom en Hypothese, der stetter en Fundamentalsandhed efter
logisk Orden og ved Hjselp af anologe Faenomener feres op til den
heieste Sandsynlighed, saaledes skal her forsages at vise den Vei, paa
hvilken den kunstige 0sterskultur i Norge kan naa til et praktisk
Resultat.

Vor Fundamentalsandhed er i dette Tilfselde Tilstedevserelsen af
0sterstjernet i Nserheden af Stavanger. Naturen bar her paa
utvetydig Maade bevist, at ogsaa i Norge er Reproduktionen af 0sters
i Jukkede Basiner mulig.

Opdagelsen heraf er af uvurderligt Vaerd ; thi naar man , saaledes
som Tilfaeldet er i Norge, bestrseber sig for atter at bestykke de
gamle Banker, vil man afgjort opnaa de bedste Resultater, naar man
ferst og fremst sager at befordre Reproduktionen af den indenlandske
Varietet.

Det er indlysende, at Aklimatiseringen af fremmede 0ster8 er
forbundet med stor Risiko, fordi disse, idet de maa lempe sig efter
Jordbundens og Klimatets Eiendommeligheder, enten derved gaa til-
grunde eller ogsaa paa mange Maader fare et ufrugtbart Liv. Med

Digitized by VjOOQIC

277

det sidste er man dog slet ikke tjent, fordi Oiemedet, d. e. Gjenbe-
stykningen af Bankeme ved Reproduktion af den indforte Varietet,
isaafald slet ikke naaes.

Det er derfor forauftigt fremfor alt, at beskjaBftige sig mad Repro-
duktionen og Opdraetningen af den indenlandske Osters og specielt i
dette Tilfeelde, hvor Naturen allerede bar anvist den rette Vei.

Det fremgaar af de neiagtige Undersagelser, som Hr. Professor
H. H. Rasch bar anstillet, at FsBnomeneme i 0sterstjemet efter al
Sandsynlighed sky Ides falgende Forhold^):

lo. Den i saerdeles Grrad beskyttede Beliggenhed, som
kun tillader de mildere Yestenvinde Adgang. Kun en ganske ube-
tydelig Del af Tjeinet bereres af Nordenvinden og mere specielt paa
en Aarstid, da et beskyttende Is- og Snedaekke sikrer de nedre Vand-
lag mod en betydelig Afkjeling,

2o. Den morkeFarve paa de Seen indesluttende FjeldvaBgge
og paa Bunden, hvilke under Solbelysningen udstraale en betydelig
Varme og undertiden driver Vandets Temperatur op indtil 77° Fbt.

Efter vor Mening, bar Prof. Rasch i sit 1880 offentliggjorte Skrift
derom, forsamt tilstrsekkeligt at frembseve en tredie Omstaendighed,
som netop i Strang Vintertid kommer de for Kulda saa saerdeles &1-
somma unge 0sters tilgode.

Vi mene bermed dan Omstaendighed , at der bafinder sig et
Ferskvandslag over Saltvandet, og i Forbindelsa dermad disse toVand-
lags forskjellige Forbold med Hensyn til Tidspunktat for Isdannelsen.

Idat dette Tidspunkt i det 0vre Ferskvandslag allerede indtraBflfer
ved 0° C, i Saltvandet derimod farst ved -J- 2,28° 0., dannar dar sig
paa Ovarfladen an undei'tiden fodtyk Isskorpe, hvorved en vidara
Varmeudstraaling fra det dybereliggende Saltvand i bei Grad bammes ^).

Manglada derimod Ferskvandslaget , saa vilde Saltvandet ifelge
Naturens Love ligetil de naderste Lag afkjelas indtil 2°C. under
Nul og derpaa gaa over til Is.

Under saadanne Omstaendigbeder vilda meget sandsynlig dan unge
Yngel aldeles gaa tilgrunde.

Vi maa derfor paastaa, at 0starstjarnet netop skylder dette Fersk-
vandslag sin Betydning for Reproduktionen, at uden datta vilde den
dervaerende 0sterskoloni inden ganske kort Tids Forleb opbere at bestaa.

1) Vi laante vort Kjendskab til Faenomenerne i 0ster8tjernet fra en Artikel af Prof. H. H.
Rasch, hvilken udkom i sNordisk Tidsskrift for Fiskeri* og forekommer i engelsk Oversset-
telse i "Report of the United States Fish-Commi88ion«, Aargang 1880. Washington 1883.

2) I April 1880 (?) var Temperaturcn paa en Dybde af ca. 28 Fod 64.5 Gr. Fht.. uagtet Vinteren
Far meget kold, og S0en endnu i Slutningen af Marts yar bedsekket af et fodtykt Islag.
H. H. Rasch loc. cit. pag, 4.

Digitized by VjOOQIC

278

Netop dette Ferskvandslag er det, man maa tage med i Regnin-
gen ved senere OpdrsBtningsforseg i det heie Norden ^).

Efterat vi have forsegt i ganske korte Traek, at fremstille de
karakteristiske Eiendommeligheder ved dette naturlige Drivhus, opstaar
det Spargsmaal, om det ikke var muligt kunstigt at fremstille en
0sterssj0 under analoge Omstaendiglieder. Vi vilde ikke et 0ieblik
betaenke os paa at besvare dette Spargsmaal bekraBftende.

Der findes paa den norske Kyst efter neiagtig Undersogelse sik-
kert flere Fjeldbsekkener, hvis geologiske Beskaflfenhed ligner 0sters-
tjernet, og som desuden ere beskyttede mod Indtrsedelsen af de koldere
Norden- og 0stenvinde.

I mange Tilfselde vil det vsere muligt ved at grave en Kanal, at
muliggjere Havvandets Tilgang, i andre Tilfaelde derimod vilde det
v8Bre at anbefale, at regulere Vandets Ind- og Udgang ved Vsegtslangs-
centrifugalpumper.

Vi vilde ubetinget foretraekke en saadan Indretning fremfor en
simpel Kanal, fordi man derved fuldkommen liar Vandets Regulering
i sin Magt.

AUerede far gjorde vi opmaerksom paa, at Resultateme for det
Wemeldingske Kompagni tilstraekkelig retfserdiggjer Indferelsen af
Dampdrift i 0stersbedriften, • at i mange Henseender Driften bliver
simplere og Omkostningerne betydelig reducerede. Vi vilde altsaa for
Tilfaelde, at man skulde bestemme sig til at gJ0re et Forsag, ganske
afgjort anbefale Anvendelsen af Damp.

Desuden er Oprettelsen af en provisorisk Indretning af denue
Art ikke saa sserdeles kostbar; to Pumper og et Lokomobil ere fuld-
kommen tilstraekkelige til dette 0iemed , og de beholde stedse sit
Vaerd, selv om Praven ikke skulde lykkes. Det samme er Tilfaeldet
med Rerledningen, hvorigjennem Vandet haeves.

Om Indretningens tekniske Detailler lader sig ikke sige noget
bestemt her, fordi man i denne Henseende ganske maa rette sig efter
lokale Forhold og Bundens Beskaffenhed.

Kun paa to Omstaendigheder maa vi endnu gjare opmaerksom.
Efter vor Mening var det absolut nedvendigt, forat Preven skulde
lykkes, at traeflfe en Foranstaltning, som muliggjer til hvilkensomhekt
Tid at indfere ferskt Vand i det kunstige Basin. Bedst passer dertil
en Vandledning, som staar i Forbindelse med en eller anden i Naer-
heden vaerende Baek. Ved en saadan Indretning vilde man, saasnart
der indtraeffer Frostveir, kunne daekke Overfladen af Salvandet i Ba-

1) Hr. Prof. Mobiug tilkommer ^ren for at have klargjort den praktiske Betydning af det
forskjellige Forhold ved Salt- og Ferskvandets Afkjaling til Fryeepunktet. Smlgn. M obi us:
0stersen og 0sterskultareii. 1880. Pag. 24 ff.

Digitized by VjOOQIC

279

sinet med et Ferskvandslag og paa denne Maade forhindre et Varmetab
i 0stersregionen.

Vistnbk kunne vi for 0ieblikket ikke angive bestemte Tal med
Hensyn til den nedvendige Heide af Ferskvandslaget og ligesaalidt er
OS bekjendt, til hvilken Dybde Vandets Saltgehalt paavirkes af begge
Fluiders osmotiske Virkning.

Kjendskabet til begge Omstsendigheder er vBBsentlig nedvendig for
at bestemme den for Basinet passende Dybde ; vi kunne dog udfinde
samme ved en neiagtig og fortsat lagttagelse af Fflenomeneme i
0sterstjeniet.

Efter Hr. Professor Raschs Meddelelser belaber Saltgehalten i
2 Fods Dybde sig til 0.20 pCt. og stiger indtil 3.90 pCt. paa en Dybde
af 27 Fod. lagttagelserae vise ogsaa, at den Region, hvor Ostersene
trives, befinder sig mellem 3 og 14 Fods Dybde; at paa st^rre Dyb
afiager Antallet og Sterrelsen af de unge 0sters betydelig.

Vi tar derfor drage den Slutning af disse Opgaver, at 14 Fod er
den yderste Grsendse for den Dybde, der er tjenlig for et kunstigt
Basin, og at Grsendsen mellem begge Vandlag ligger omtrent 3 Fod
under Overfladen.

Da efter vor Forudsaetning Tilstedevserelsen af Ferskvandslaget
kun er n^dvendig i den koldere Aarstid, anbefale vi at konstruere
Aflebskanaler paa Skillelinien mellem Salt- og Ferskvandslagene (i
omtrent 3 Fods Dybde), hvorved man efter Bebag kan fjeme Over-
vandet. Derved vilde Sommerarbeideme , Opstillingen af Samlerne
o. 8. V. vsBsentlig. lettes.

Hvad ErnsBringen angaar, paastaar Hr. Rasch, at Beboeme af
Osterstjemet hovedsagelig ere henviste til Resteme af en Algeart
(Cladophora crispata), som udvikler sig der i overordentlig Msengde.
Desuden forekommer Ungdomsstadier af Medusa aurita i stor Msengde
og turde ligeledes spille en betydelig RoUe ved Ostersens ErneBring.

Man kunde i TilfaBlde af et Preveanleeg ligeledes forsage at bringe
begge disse Former af organisk Liv til Udvikling i det kunstige Basin.

Skulde dette dog ikke lykkes, saa behever man ved Anvendelsen
af Vaegtstangspumper slet ikke at vaere bange derfor; idet man ved en
saadan Indretning stedse bar i sin Magt at lede ind friskt og fare ud
brugt Vand, kan man tilfredsstillende serge for 0stersens Ernaering.

Idet vi i Ovenstaaende have forsagt at antyde de almindelige
Synspunkter, som man maa have for 0ie ved Antegget af kunstige
Basiner, ere vi os meget vel bevidste, at dermed er Spargsmaalet om
kunstig 0stersavl i Norge indenlunde udtemt. Men for at opnaa et
saadant Standpunkt er det nedvendigt, at man fremfor Alt bestemmer

Digitized by VjOOQIC

280

en Lokalitety hvor eventuelt et Forsag i denne RetBing skal finde
Sted; kun da er det muligt naermere at angive Indretningens Detailler.

Dertil er fremfor Alt nadvendigt et neiagtigt Lokalkjendskab og
Kjendskab til Landet, hvilket vi som Udlsendinge ganske mangle.

Naar vi desnagtet have vovet at udtale vor Dom i denne Hen-
seende, skede dette alene, fordi vi kunde forudssBtte, at 0sterskom-
pagniet >Norge« ved et Opraab i en hoUandsk Avis havde til Hensigt
at erholde hoUandske Praktikeres Mening angaaende dette Spargsmaal

Vi tillade os derfor at formulere vor Mening om den praktiske
Drift ved ©sterskulturen paa Norges Kyster paa falgende Maade:

Da paa Norges Kyst de til Udssed passende Arter af Bund ere
tilstede, koncentrerer Spergsmaalet sig, efter Gjenbestykningen af de
gamle Fangstpladse, udelukkende paa Befordringen af Reproduktionen
og Opalingen af 0sters indtil det fyldte andet Leveaar.

Fremfor Alt skal man beskjacftige sig med Formerelsen af den
indenlandske 0stersvarietet, fordi de sikreste Resultater kunne ventes
deraf.

De derhenberende Forseg skal finde Sted, idet man laegger til
Grund de lagttagelser, som ere gjorte ved 0sterstjernet, og idet man
tager til Hjaelp de i England og Holland gjorte Erfaringer med Hen-
syn paa lukkede Basiner.

Tilstedeveerelsen eller den kunstige Tilveiebringelse af et over
08tersregionen hvilende Ferskvandslag er ubetinget nedvendig, forat de
unge Spirer stadig kunne vsere beskyttede mod Vinterkulden.

For 0stersenes Opdraetning og Pleie efter Fadselen lader eig paa
Forhaand ikke bestemme nogen Methode; derom raaa enhver Opaler
i det specielle Tilfeelde opgJOTe sin egen Mening.

Digitized by VjOOQIC

New Haven, Conn. U. S. A.

9. Januar 1884.

Til

ii0sterskompagniet Norge",

€ h r i s t i a n i a.

Dette er det aeldste 0sters Marked i Amerika og grundlagdes ved
de 0sters, som voxede uden Dyrkning i Diagen-Floden og Vest-Floden
ved Oyster Point og forsynede i en Aarrsekke hele det amerikanske
Marked. Senere, omkring Aaret 1845, begyndte man at hjaelpe paa
den manglende Tilforsel ved Skibning af Ladninger fra de umaadelige
naturlige Grunde ved Ohesepeak. Disse 0sters plantedes i April og
Mai i grundt Vand og paa Sandbanker, som laa terre ved Lavvande.
De maatte benyttes far Isens Komme, da de ikke kunne taale den
strsengei^e Vinter her.

Huse bleve senere byggede i Baltimore i Norfolk og mange andre
Steder ved Bugten indtil det Forraad, som antoges at vsere utammeligt,
er i Svinding og ikke tilstraekkeligt til at tilfredsstille Efterspergselen.
I 1870 var den naturlige B.elioldning i Connecticut nsBsten udtemt,
saa vi bleve nedsagede til at se om efter Midler for at kunne fortsa&tte
Virksomheden. Til Experimenter valgtes Grunde hoiere end Connecticuts
fornemste Flader og under Long Islands Sounds Vande,

I Begyndelsen boldt vi os taet til Strandbredden og paa grundt
Vand, 8 — 12 feet. Dette mislykkedes, da Brsendingerne adelagde ikke
alene Rogn, men endog 0sters af alle Aldre; Derpaa gik vi gradvis
laengere ud fra Stranden, indtil vore Forseg kronedes med Held.

Vore nuvaerende Grunde ligge fra 20 — 60 Fod under Vand og
straBkke sig indtil 6 miles fra Strandbredden.

Vor modus operondi er farst at localisere os over vore Grunde,
hvilket vi gjere ved at seette vinkelrette Tveertreeer fra hvert Hjerne,
pegende mod faste Gjenstande paa Stranden, som f. Ex. Kirketaame,
Sider af permanente Bygninger eller noget andet let bemserkbart.

Derpaa prave vi Bunden mod Muddremaskine, for at forvisse os
om den er fri for skadeligo Dyr.

•Digitized by VjOOQIC

282

Ken, haard eller gruset Bund foretrsekkes, naar en saadan kan
haves; men slimet Grund er god og vil frembringe et sterre Antal i
en vis Tid, men ikke saa smukke, heller ikke ere de saa lette at fede
(eller som det kaldes i Europa »godt fiskede«). Grunden maa natur-
ligvis v8Bre tilstraekkelig haard til at forhindre Skalestersen eller andre,
der plantes fra at synke i Grunden.

Naar vi ere tilfredse i disse Henseender afventes Legetiden, der i
denne Breddegrad er i Juni og Juli.

Naar vi gaa videre til Plantning og Dyrkning, foregaar det ved
at udlaegge Buoyer eller afmaBrke Grunden i Firkante, spredende Skjael
og 0sters oratrent 300 bushels paa 1 Acre i Forhold : 1 af 0sters til
100 af Skjffil.

Disse SkjsBl samles i Saisonens Lab og stuves i Stabler naer
Vandet, og vise sig at vaere mest hensigtmsessige for Rognen. 0stersen
bar blive fra 3 — 5 Aar gammel.

Naar Grundene ere plantede, vente vi til omtrent 15de August,
og paabegynde da Dndersagelse. Hvis nogen kan fanges, (hvilket
aldeles ikke kan paaregnes) lades de i Fred i to Aar, hvorpaa de gjeres
lase og udtyndes ved Forplantning af en Del.

Grunden til at de enkelte Aar formeres steerkt og trives og andre
ikke, under tilsyneladende samme Omstsendigheder og paa de samme
Grunde, er noget endnu ingen har vseret istand til at forklare.

Antag vi have beplantet Grunde denne Saison og erholdt et Kuld,
saa have vi endnu mangen Risiko at overstaa.

Skadelige Dyr kunne faa Indpas og adelasgge dem, hvad der
haendte forrige Saison med en Grund beregnet at indeholde 75,000
bushels, eller Krabber, Molusker kunne fordaerve dem, eller hvis i
grundt Vand Storme bortvaske, eller i Tilfeelde af selet Bund synke
ned i denne. Hvilkensomhelst af disse Aarsager er tilstraekkelig til at
edelaegge dem, og hvis de ere tilstede i storre Msengde eller Omfang,
er det umuligt at forhindre 0delaBggelsen. Ere vi heldige nok at kunne
bringe Udbyttet af en Grund paa Markedet, ere vi erstattede for mange
feilslagne Forsag.

Mange saBtte sin hele Formue paa et ferste Forsag, men maa op-
give Sagen, da en hel Kapital er nadvendig til at kunne drive det
med Udsigt til Held paa Grund af de mange forbedrede Redskaber,
som udkraBves for at kunne optraede mod den her herskende staerke
Konkurrence.

I flere Aar var vor Rettighed til Grundene usikker, men Sagen
er forebragt saa laenge i Repraesentantskabet for vor Stat, at vort
Arbeide nu anerkjendes, som en af Connecticuts fomemste Industrigrene.

Digitized by VjOOQIC

283

De have overdraget os vore Beplantningsgrunde frit og uden Afgift for
OS, vore Arvinger, eller hvem vi maatte bestemme.

Disse 08ters optages med Gam, og vil De paa Konvulutten og
Brevet bemaerke en Skitse af vor Damper i Begreb med at indbringe
et Gam. I Bingerae optages de med Tsenger og andre Redskaber, alt
eftersom Vandet er dybt.

Til Foregelse i Starrelsen og Fedning bruges kun 0ssters (ikke
Skjael) omtrent 2,000 bushels for hver Acre.

Excelsior.

36*

Digitized by VjOOQIC

New York, 3. Decbr. 1883.

Til
Direktionen for

„0stepskompagniet Nopge."

Besiddende 20 Aars praktisk Erfaring i ©stersdyrkning i Amerika,
tillader jeg mig herved at konkurrere om den udsatte Pris af Kr. 1000
for de bedste Oplysninger angaaende denne Sag.

1. Ved Valget af et Sted for Nedlsegning af 0sters, maa stor For-
sigtighed og Omtanke blive 0vet for at finde den mest passende
Grund for den amerikanske Tngel.

Den valgte Bugt eller Indskjaering maa mest muligt rengjeres
for Sagraes og Tang, der kunne bedsBkke 0stersen og ssBtte den ud
af Stand til i tilstrsBkkelig Grad at fede og kaste Rognen.

Stillestaaende Vand i Enden af Bugten bindrer fuldstsDndig
Nedleegning af 0sters.

Den bedste og eneste sikkre Udlaegnings Grund er rundt en
Pynt i en Bugt, bvor Vandet stiger og falder hver 24de Time,
omend i en ubetydelig Grad.

Den amerikanske 0sters trives ikke godt i sandet, baard Bund,
men derimod paa blad Bund. Den vil leve og trives, near den
spredes over Grunden med et passende Mellemrum, da den unge
0ster8 krsever Rum for at udvikle og voxe jevnt samt ordentlig
kunne kaste Bognen.

2. 0stersen maa plantes om Poraaret, naar Vinterkulden er over.

3. De bedste og bilKgste amerikanske 0sters, skikkede til Forplant-
ning, ere de i Delaware-Bugten fedte. De have et meget baardt og
taetsluttende Skal, og kunne for Afskibning leve Isengere ude af
Yandet, end nogen anden 0Bters i Yerden. De kunne skibes 24
Timer efter at vflere tagne op af Yandet, og ville bolde sig i 3—4
Uger under almindelig Bebandling.

4. Den for Afekibning neest bedst egnede Yngel, er Newyork-Bugtens.
Den trives og voxer hurtigt i bvilkensomhelst Slags Yand, kun
ikke i stillestaaende, og er faerdigt for Markedet efter 2 — 3 Aar.

Digitized by VjOOQIC

285

5. Vore beramte Blue point 0sters kunne skibes til Forplantning, men
udkrseve stor Porsigtighed, da Skallet er meget por0st og let
beskadiges.

6. Vor Connecticut og Rhode Island Tngel vil Andes meget kostbar
og kan dertil ikke stoles paa.

7. Delaware Bugtens og Blue point 0stersen ere faerdige forMarkedet
samme Aar som de ere plantede.

8. 0sters, som voxe paa Fjeld, egne sig vel, men vil ikke findes
fordelagtige til Forplantning.

9. Vandet bar vaere fra 4—9 Fod dybt.

10. I Sommerens Lab bar Udlsegnings-Stederne skrabes fri for Segrses,
saa ofte som nedvendigt.

11. De 0sters, som udlaegges omVaaren, kunne optages i September og
bringes ud paa Markedet.

12. Naar 0sters skuUe fedes for Markedet, gjares en Daemning i fersk
Vand eller i en liden brakvandet Bugt eller Strem saa neer salt
Vand som bekvemt, og de tillades at forblive deri fra 24 — 36
Timer, slippende ud det ferske Vand gjennem enSluse eller Lem.

Forarbeid Siderne og Bunden af Flanker (ikke Jem) og efterat
de salgbare 08ters ere samlede, laeg al den smaa Yngel og JSkjeel
tilbage til et andet Sted, og ville de der snart danne nye Lag.

13. Undgaa altid Bugter, som ikke have Tilleb af Ferskvand.

Ved at falge ovennsevntf* simple Regler, vil De sikkerlig
vsere heldig med Forplantning af amerikanske 08ters, i hvilket
Foretagende tillad mig at enske Dem altid venligt Held.

Norman,

P. S. Er villig til at give al Dnderretning om hvorledes Skibning og
Indpakning af 0sters ber foregaa.

Norman.

Digitized by VjOOQIC

JCifter min Erfaring i 0stersavleD, maa man vaelge et Sted i en
Bugt og ved Udlebet af en Ferskvandflod, eller hvor Vandet er brakt
og mere salt end ferskt. Til en Begyndelse maa man bedaekke Bunden
i Ploden eller Bugten med et Lag af ©stersskjael. Bunden maa ikke
vaere saa blad, at Skjeelene kunne blive bedsBkkede afSele, da dette vil
hindre Yngelens Fsestning ved Skjaellene. Derpaa tager man de til
Avlingen bestemte 08ters og planter eller kasterdem ud paa disse ud-
lagte Ostersskal. De vil finde, at 0sters kaster Rognen, naar Heivandet
gaar tilbage, hvorfor det er hensigtsmaessigt ogsaa at Isegge Skjael
laengere ude i Bugten, da Rognen, naar den falger Vandet, vil faeste
sig ved disse. 0stersskal bar stedse bruges til at opfange Rognen, da
de fgeste sig ved disse bedre end ved andre Sager. Sten og Trse kan
ogsaa benyttes, men er paa langt naer ikke saa gode som Skjael.

Efterat Legetiden er forbi, tages Skjaellene op, og vil De da finde
en Del af dem bedaekkede med unge 0sters. Disse plantes derpaa i
rent Saltvand eller, hvor Kloakerne fra Byerne ikke villeskade dem,
da dette ellers vil give dem en granagtig Farve og daarlig Lugt.

Her i Landet lade vi dem forblive i Sengene omtrent 3 Aar, da
de tidligere ikke blive faerdige for Markedet; men saavidt jeg ved,
bruge de ikke saa store 0sters, som vi her.

Efterat de ere plantede og have ligget indtil den naeste Sommer,
bar de optages, og alle Skjael og andet Uvedkommende plukkes bort,
ligesom de, hvis ikke optagne, let ville voxe for taet.

Naar Tngelen plantes, bedaekke vi Bunden. Man skal ogsaa vaere
omhyggelig for ikke at plante for taet sammen, da de i saa Tilfaelde
gjerne gro i Bundter, hvilket i Almindelighed giver den en meget
daarlig FaQon. De ville faa et meget trangt langagtigt Skal, medens
hvis plantede saerskilt, Fagonen vil vaere mere rundagtig og Kjedet
sundere. Om Vinteren bar 0ster6en plantes paa bladere Bund, men
ikke saa bled, at Salen bedaekker den, og om Vaaren paa haard Bund.
Det er nedvendigt at Tbolde 0stersen ren. 0sters, behandlet paa denne
Maade, ville voxe langt hurtigere, end den som kun lades paa en
sort Bund.

Digitized by VjOOQIC

287

Det Aar, som de ere bestemte til Salg, bar de om Vaaren leegges
paa haard Bund, hvor de ber blive liggende, indtil SaJget sker.

Naar de ere fsBrdige for Salg, biinge vi dem til en Flod, hvor
Vandet er salt ved Hoivande og ferskt ved Lavvande. Vi udleegge
dem paa Hoivande, hvor de forblive til Lavyande. Dette vil give
dem et hvidt og fet Udseende. Bunden af OpdraBtningssengene bar de
holde bedsekket med Skjsel og i Saisonen forsynet med 08ters for For-
plantning, hvoraf vil resultere, at i Labet af nogle faa Aar ville de
have en Seng af Tngel, som ikke vil tiltrsenge Bearbeidelse, da nogle
af de 0sters, der ikke optoges det foregaaende Aar, ville de og efter-
lade Skal nok for Rognen at fsBste sig paa, ligesom de 08ters, der ikke
opnaaede at samle, ville forskaffe al den Seed, der tiltraenges.

Disse Regler have aldrig feilet i min Praxis.

Eplurilus unum.

Digitized by VjOOQIC

St. Helens Oyster Fishery.

St. Helens, Isle of Wight.

17 April 1884.

Herved tillader jeg mig at besvare Deres Avertissement i »Tele-
grapli« af 25 Oktober 1883. —

Jeg sender Dem herved en Beretning, om hvorledes vi, efter
20 Aars Erfaring, dyrker 0sters paa Isle of Wight.

For kunstig Dyikning bar man have to eller flere Damme, hver
af omtrent IV3 Acres Starrelse, der staar i Porbindelse med hinanden.
I Dyrkningstiden bar Vandet i Dammene ikke vaere over 3 Fod dybt.
Dersom Dammenes Bund er bled eller solet, benyt Kalk eller Skifer.
Bedsek Sideme med Kvister forat Rengjaring kan medgaaes. Ben}^
Tagsten som Opsamlere efter at vaere dyppede i en Blanding af Kalk
og Sand, efter et Forhold af en Pas Kalk til fem Pase Sand. — I
denne Blanding dyppes Tagstenen, hvorpaa de maa tarres fuldstaendig,
inden de nedlaegges i Dammene. — Tagstenen bar Isegges paa Bat-
tens, 9 Tommer fra Dammens Bund. Til Opsamlere bruge vi lige-
ledes en Maengde Skal og tynde Naddetraeskviste, men finde Tagsten
langt mindre kostbare samt lettere at faa de unge 0sters opsamlede
fra. Stamastersen, bar komme fra det sydlige Frankrig, og finde jeg
disse langt bedre, end alle andre, jeg har benyttet, og skulde de ned-
laegges i Dammene ikke senere end Udgangen af Mai. — Jeg ned-
laegger fra 15,000 til 20,000 i hver Dam. Vandet bar labe ud og
nyt tilfares flere Gauge, inden det endelig benyttes. — Indlad farst
omtrent 2 Fod Vand, tilfar dertil et lidet Kvantum daglig, naar Hai-
vandet passer, f. Ex. lad Vandet i No. 1 Dam stige en Tomme haiere
end i No. 2, aaben Slusen, ledende fra No. 1 til No. 2, saaledes at
Vandet tilslut staar jevnt, hvorved en Stramning for en Tid vil
foraarsages.

Naar Yngelen flyder omkring i Dammen, paa den varmeste Tid
af Dagen, er det altid paa Overfladen den holder sig, lad da omtient
V2 Tomme Vand flyde ud gjennem Raret i Bunden, og lad naeste
Haivande igjen fylde Dammen. Dette er en af Hovedpunkteme ved
Opdraetningen, hvorfor en paalidelig Maud maa udfare dette Arbeide.

Digitizecf by VjOOQIC

289

Vandet bar holde 68 til 70 Grader, hvilket jeg holder for den bedste
Temperatur.

Er Vandet i Dammen 3—4 Grader varmere end i Seen, vaer
forsigtig og ikke indlad formeget, da en pludselig Forandring sikkerlig
vil edelsegge Yngelen.

Naar de unge 06ters fseste sig til Opsamleme omkring 20 Juni
eller Slutningen af Juli, indlad og slip ud saameget Vandsom muligt.
De.unge Osters bar blive siddende paa Opsamleme til den felgende
Mai, da de bedst ville kunne overvintre paa disse. I Tiltelde af
stsBrk Frost maa Isen brydes rundt Dammen hver Morgen, og naar
Teveir indtrseflfer, Vand slippes ud gjennem Reret ved Overfladen,
hvorved der ingen Fare er for at tabe Outers.

Opsaml de unge 0sters fra Tagstenene og placer dem i Kasser
omtrent 3 Fod lange og 2 Fod brede med Neet-Bund med omtrent
V2 Tomme Masker, nedlaeg ca. 1000 i en Kasse, og Ki^sseme i en
udyrket Dam, og lad dem flyde onakring indtil Slutningen af Juli.
Beiig]0r derpaa et Stykke i Sengene, nedlseg dem der, og de ville
veere istand til at beskytte sig selv, hvis ikke Tidvandet er for steerkt.
Fra enaf de Senge arbeidet efter disseEegler samlede jeg IdMillioner,
og dyrkede sidste Saison 1883 et Kvantum jeg netop holder paa
med at samle (fra Opsamleme) af en Sterrelse af omtrent et Toskilliugs-
Stykke. 0sters bestemte for Salg og nedlagte i en Flod, bar ned-
laegges spredt og ikke skiftes fra Begyndelsen af Mai til Slutningen
af August.

De ville trives bedst, hvor der ikke er formegen Stramning.

Dette Fiskeri drives i Broding Harbour, Isle of Wight, England.

(sign.) E. Mursell,
Bestyrer af Ostersfiskeriet,
Brading Harbour,
St Helen. Itle of Wight,
England.

Digitized by VjOOQIC

Newyork, 22 November 1883.

Til
Direktionen for

,i0sterskompagniet Norge^^

Hermed tillader jeg mig, at oplyse Dem om Behandlingen af
08ter8 i de Forenede Stater. — Jeg er en Borger af Newyork og en
Executor i denne By. Jeg bar vseret bosiddende ved Long Island
Sund, hvor 0ster8 dyrkes i stor Udstraekning. Long Island Sunds
0sters ere Saltvand0sters og ere meget efterspiirgt afNewyorkerne. —
Jeg skriver dette angaaende Long Island Sund, da jeg tror, at Van-
det der er det samme, som paa Noiges Kyst^ — som jeg besegte i
Aaret 1878. Jeg bar interesseret mig for Deres Foretagende, da jeg
selv er af norsk Herkomst. — Min Fader var Bergenser. - — Nogle
af mineFeettre ere tor 0ieblikket bosiddende i Bergen, Norge. Deres
respective Navne ere Alfred Trumpy, Ingenieur og Casper Trumpy.
Skibsbygger. Jeg benbolder til disse* Herrer i Bergen, Norge, for
Keference.

Deres l^rbadige

(sign.) Benjamin F. Trumpy^

336 Browne Street, Newyork.

Digitized by VjOOQIC

Afhandling over Bsterskultur for „0sterskompagiiiet Nopge".

1) Plantningstiden for 0sters er omkring den farste Juni, saasnart
Vandet er varmt nok til ikke at forkjele 0stersen.

2) Den bedste Bund, at plante 0sters i, er en haard Bund, som er
bedeekket med Muslingskal og Sinders.

3) Den Slags 0sters, som egner sig bedst til Plantning, er den lille
Newark Boysaed.

4) De kunne benytte 0sters8kal til Plantning for Rognen at hflefte
sig ved i den sidste Tid af August Maaned.

5) Legetiden er ultimo August.

6) 0sters leve ved Sugning.

7) Der bar hengaa 3 til 4 Aar, far Saedesters tages op til Beplant-
ning, og da bar de ogsaa vaere i god Kondition.

8) 08ters bar ikke tages op i Maanedeme Juni, Juli og August.

9) Vi have her en 0sters0del8Bgger, som vi kalde Starfisken og
Boweren.

10) Ved Plantning af 0sterss8Bd bar De bruge liden Seed, der gaar
tre tusind saadanne paa en Tande og nogle sterre Saedasters,
hvoraf der gaar to tusind paa en Tende.

Hvis De benytter de 3000 Ssedesters til en Tende, vil De be-
have to Hundrede Bushels til en Acre Jord.

Hvis De benytter de 2000 Saedasters paa en Tande, vil De
behave 3 til 400 » bushels « deraf til en Acre Land.

11) Saedasters ville koste i Newyork fra 5 til 6 Dollars pr. Tande.

12) 0ster8 skulde ikke udsaettes for at fryse. VedSkibning af0sters
bar disse opbevares i en kjalig Del af Skibet, hvor der er om-
kring 50 Graders Varme og ikke mere.

Mine Herrer! Hvis De antage denne Af handling over 0sters,
skulde det glaede mig, at handle for Kompagniet som dels Agent
ved Sikring af den bedste Yngel.

Vi have 0stersriver her for at tage 0sters op med; De kan
kanske behave nogle af disse.

Deres -^rbadige

(sign.) Benjamin F, Trumpy.

NB. Ved 0stersplantning lader hver Planter Bunden besigtige og
derefter afstikke med lange Peeler, forat hver 0stersmand ved,
hvor bans Land er beliggende.

Digitized by VjOOQIC

Digitized by VjOOQLC

Digitized by VjOOQIC

854832

THE UNIVERSITY OF CAUFORNLA. UBRARY

nifi

Digitized by

Google

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Østers-kulturen"

See other formats