Stille veir, en tylvt historier

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte

er vanskelig å finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.
Vi ber deg også om følgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål,

• Ikke bruk automatiske søk

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.

• Behold henvisning

Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne
Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search

Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/|

I

I

i

STILLE VEIR

JOHAN BOJER

Helga, et billede fra Trøndelagen. 1895.

Et folketog, roman. 3. opl. 18%.

Rerfleiteme, 2. opl. 1898.

Moder Lea, roman. 1900.

Gamle historier. 1901.

Thcodora, skuespil. 1902.

En pilgrimsgang, fortælling. 3. opl. 1902.

Troens roagt, roman. 5. opl. 1903.

Bnitus, drama. 1904.

Hvide fugle, eventyr. 1904.

Vort rijire. roman. 4. opbg. 1908.

Kj«ilignetens eine, skucspO. 2. opl. 1910.

Troens magt, dramatisert. 1910.

Liv, roman. 4. opl. 1911.

Fangen, som sang. 2. opl. 1913.

Sigtud Braa, skuespil. 1916.

Den franske fane, skildxinger 1916.

Den store himger, roman. 19. opl. 1916.

Verdens ansigt, roman. 12. opl. 1917.

Dyrendal, roman. 9. opl. 1919.

JOHAN BOJER

STILLE VEIR

EN TYLVT HISTORIER

FEMTE OPLAG

GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK

FORLAG - KRISTIANIA OG KØBENHAVN

MDCCCCXX

Copyright zg20

by Gyldendaiske Boghandel

Nordisk Forlag

Trykt i Centraltrykkeriet, Kristiania.

«

f)

INDHOLD

Side

Skobelef 7

Fuglene 21

Naar man er undselig 29

En ven 43

Snildalingen 55

En erindring om han Per 65

Det forjættede land 77

Orrelek 91

Hjemkomsten 103

En holmgang 127

Da gjøken gol 137

Koralen fra Korsika 149

SKOBELEF

SKOBELEF

Skobelef var en hest.

Og dette var den tiden, da kirkeklokkerne søndag
morgen kaldte, ikke ut over døde veier og sovende
gaarder, men over en bygd, som blev levende under
de lange adstadige malmtoner. Det klang, klang vidt
omkring saa det ljomet:

Kom, kom,

gammel og ung,

gammel og ung,

arm, rik,

døl og fisker og buman fra hei,

fjeld, skog,

strand, li,

Mads fra Fallin og Anders fra Berg,

og Ola paa Rein

og Mette fra Naust,

og Mari og Kari fra Denstali,

li, li,
kom, kom,

kom, kom,

kom.

Saa blev alle veiene mørke av folk paa kirkefærd,
gaaende og kjørende. Gamle kaller pæset ivei med

10

stav i den ene haanden, hatten i den anden, kufta
under armen og de graa vadmelsbuksene brettet op
over langstøvlerne, som lyste av smurning. Kvind-
folkene rugget ivei med sjal og salmebok og lug-
tende lang vei av no godt, som var dryppet paa
tørklædesnippen. Indsjøen med aaser og gaarder
omkring fik baater, som pilte frem under rappe aare-
tak, over fjorden kom seilere, ja om det saa var inde
i fjeldet, saa var det som kjyrene holdt op at æte, og
gjæteren satte bukkehornet for munden og blaaste
nedover mot bygden. Slik var det dengang paa en
søndag. Dette var helg.

Nu saa længe efterpaa synes jeg det bestandig
var solskin og grønne skoger paa en slik dag. Og
den gamle, tjærebrune kirken laa der mellem de væl-
dige trækroner og var ikke længer et hus, men et
overjordisk væsen. Den laa der som no alvidende.
Den var mange hundrede aar. Den hadde set de
døde, da de var levende og vandret til kirke som vi.
Kirkegaarden omkring var en liten by av trækors og
stenplater, og græsset vokste saa frodig mellem de
skjæve støtter. Vi visste jo at klokkeren slog det
og gav det til kjyrene sine, og naar vi dråk melk hos
ham, da var det som den smakte av de henfarnes
aander, ja den var saa at si en slags englemelk, som
vi følte os bedre av at ha drukket.

Saa stod da vi gutter paa kirkebakken og gjorde
som de voksne — vi tok maal av folk, som kom
svingende ind efter oss. Vi dømte dem efter deres
ydre, og folk følte det. Krøplingen gjorde sig liten

11

og forsøkte at gjemme sig i mængden, kakserne
møtte baade gode og onde miner, den vakre kvinde
slog øinene ned og smilte. Vi gutter søkte i mængden
efter non at se op til, en helt, som vi gjerne vilde
likne, vi skulde jo selv bli voksne en dag. Der var
nu den ny læreren, han vandret frem i vadmel, med
alle trøieknappene igjen, og hvit snip og stiv hat og
paraply. Det var et sprang op fra bondefiguren.
Det var klart, vi maatte paa seminariet vi ogsaa.
Indtil der kom en slagter fra byen med blaa dyffels
klær, guldkjæde paa en hvit vest og manchetter og
drivende hvit krave og straahat. Han var som et
syn. Læreren blev bare støv. Det var klart, at vi
maatte i slagterlære, vi ogsaa, naar vi blev store.

Mange var de høie herrer, som vakte vore drømme,
og det var ikke uten sindsbevægelse, at vi første
gang saa en sakfører fra byen. Det var en kongelig
herre. Han hadde pynt endog paa næsen, han bar
guldlorgnet. Fra nu av blev vor ærgjerrighet ikke
til at styre. Det kunde være saa som saa med ut-
sigten til at komme paa høiere skole, men saa meget
agtet nu de fleste av oss at læse, at vi fik ondt i
øinene og maatte bruke lorgnet.

Men saa kom Skobelef. Og Skobelef var en hest.

I ukevis hadde travle smaa ben rendt omkring i
bygden med den store tidende. Peter Lo hadde
faat en ny statshingst, og det var ikke en hest, det
var et eventyr. Der maatte seks mand til for at faa
den iland fra damperen, men der gaves allikevel én
som kunde klare den ganske alene, det var Peter Lo.

12

Den gik for det meste paa to ben. Den knegget,
selv naar den sov. Den var saa vild, at den alt
hadde dræpt mange mænd. Den het Skobelef, og
hvad fik Skobelef at æte? Ikke høi eller havre eller
hakkelse, nei, Skobelef fik raa egg med brændevin i.
Man sa, at Peter Lo og hingsten aat disse sterke
saker av samme krybbe. De træhgte no at styrke
sig paa begge to.

Saa kom den søndag, da vi stod paa kirkebak-
ken og saa indover bygden i spænding. Idag skulde
Peter Lo komme kjørende til kirke med ingen mindre
end Skobelef.

Og der kom det lange tog av kjørende inde fra
dalbygden. Det var vokset fra mange sideveier, nu
var det som en eneste lang brudefærd. Og idag saa
vi paa hestene, eftersom de svinget ind, og vi dømte
dem som sat i giggen, efter de dyr som tråk. En
verden av skjæbner drog forbi, fete og magre dyr,
trætte og fyrige. Gamle storbukete kriker med lang
hals og høit rygben og hodet dubbende mot jorden
for hvert skridt som i en uendelig kummer — saa
velstandsdyr, som mindet om rik avling og penger
paa rente. Der er en hoppe, som har hat mange
føl og derfor løfter hodet og ser moderlig paa hele
verden. Nu og da fjordhester med raggete laar, de
spændte i og svettet foran den tunge gig — aa non
av dem var saa smaa, at de mindet om mus. Her
kom en stor, rød olding med svære, rindende øine
og usikre knær — den saa sig om og spurte, hvor-
for den ikke fik fri idag heller. Men der er ogsaa

13

dydige, dømmesyke hoppefjæs, som gjeme vilde
vidne, at alt er tant og fjas, og like efter unge gal-
ninger, som knegger til hele verden. Men se nu den
der røde vallakken, hvorfor er den saa tilskvættet
helt op under buken? Aa, den er fra en fjeldgaard,
den har tidlig imorges vadet over myr og mo, over
bæk og elv, og nedi bygden blev der laant en kjærre
til den. Den vil nok faa en haard tøm før den er
hjemme igjen. Naa, dette var et langt tog. Men
hvor er Peter Lo? Hvor er Skobelef?

Se der kommer en kjørende efter alle de andre.
Den er langt inde mellem gaardene endnu. Men de^
gaar fort at komme nærmere. Nu er der mange
hundrede øine, som fæstes paa den.

Kirkeklokkerne klang. De fleste hester var spændt
fra og bundet til de store asketrær, nu dukket de
hodet ned i en høisæk og tygget og saa sløvt frem.
Men pludselig slog alle hodet tilveirs, og selv de
magre krikene prøvde at krumme nakken, idet de saa
nedover veien.

Det var Peter Lo. Det var Skobelef.

Den kom travende foran giggen, svart, bred,
Benene med hovduskene danset, fakset skyllet i en
tyk bølge ned fra nakken, øinene var to lyn, ved
ørene rystet der to røde præmiesløifer. Nu løftet
'^en hodet og snøftet ind selve dagen, den tok hele
landskapet i besiddelse — og saa, saa opløftet den
sin stemme og flængte luften med et signal, joho,
det var endelig en trompet, fj eldene svarte med
ekko. I giggen sat Peter Lo, med slappe tøm-

14

mer og rolig, han var endnu bare en fem og
tredve, bredskuldret, frodig, med et smil i den ene
mundviken og en brun skjegdot under haken. Ak,
hans kone, som sat ved siden, var saa meget ældre
end han, alt i hendes ansigt hang, de røde kinderne
hang, øinene hang, mundvikene hang, hun sutret
bestandig naar hun snakket. Men Peter Lo var saa
glad i alt, som var vakkert, selv om det ikke var
hans eget. Naar Skobelef knegget over til sine
veninder, da saa Peter Lo hen til gode bekjendte i
mængden og smilte. Skobelef stanset, men fik en
piskesnert, saa steilte den, men jfik mere pisk, saa
tok den non lange byks opover alleen mot preste-
gaarden — mængden efter, og vi unge foran som
fugler gjennem luften.

Det var allerede et syn at se Peter Lo manøvrere
Skobelef fra gigarmene og hen imot stalddøren. Peter
Lo var idag saa fin, det var som hesten hadde git
ham en ny æresfølelse, hans graa dress var saa vel-
børstet, han bar stiv hat som læreren, men de blank-
pudsede sko fløi nu og da op i luften. Mængden
la hodet paa nakken og glante. Saa svandt even-
tyret ind stalddøren, og litt efter kom Peter Lo ut
igjen, slog hestehaar av hænderne, vogtet sig for at
faa søle paa de blanke skoene og gik langsomt ned-
over mot kirken. Mængden efter. Peter Lo satte
foten paa trappen til vaapenhuset og gik ind. Mæng-
den fulgte. Peter Lo satte sig i en kirkestol og
fandt salmeboken frem og sang. Mængden gjorde
akkurat som han og salmen steg.

15

Men vi unge holdt idag vakt utenfor stalddøren.
Det var sandelig godt den var laast, for hvad vilde
vel ske, om Skobelef slåp ut paa egen haand? Vi
hørte med gysen at det raslet i en grime derinde,
det stampet i gulvet, og nu og da rystet væggene
av et signal. Aa, det var spændende. Vi stod stille
og hvisket sammen.

Men ogsaa for hestene var det en stor dag. Hop-
perne under asketrærne tapte matlysten og stod hele
tiden med krum hals og prøvde at se unge ut, hing-
ster og vallakker hadde idag set en motstander, hvis
øine lynte av hovmod. Skulde man finde sig i det?
De sparket rasende i jorden, og protester rystet luften
fra alle kanter.

Men endelig ringte klokkerne. Mængden kom ut,
men de fleste glemte at spænde sine egne hester for,
Gaardsrummet blev tykt av folk, som vilde se naar
Peter Lo tok Skobelef ut av stalden.

Og der kom han selv. Han samlet alle øinene,
han gik og snakket med klokkeren akkurat som han
skulde være et almindelig menneske. Men han hadde
alt faat no av de samme haandbevægelser som presten
paa prækestolen.

Saa begyndte folk at komme sig av veien. En
forsigtig mand tråk sin gig bort fra midten av gaar-
den. Kvindfolkene søkte op paa laavebroene. Det
var bedst at være av veien, men alle vilde se.

Peter Lo stak nøklen i stalddøren og forsvandt.
Der lød en kneggen som av syv tordeners lyd der-
inde, det raslet i '^n grime, hovtramp gungret mot

16

gulvet, og i næste øieblik kom en svart overkrop
tilsyne i døraapningen. Skobelef opløftet et kamp-
signal mot himmel og jord, Peter Lo blev slynget
op i luften, men et stykke længer borte i gaarden
kom han ned igjen. Kvindfolkene hylte. Kaller
sprang av veien, saa enkelte hatter blev igjen i luf-
ten. Saa begyndte Peter Lo og Skobelef en dans
rundt gaarden. Skobelef prustet, skummet, saa dens
svarte krop overdryssedes av hvite bobler, den var
ikke enig i at de skulde hen til giggen, den hadde
mere lyst til at komme hen og hilse paa sine ven-
inder, den steilte, slog, slængte sig hit og dit, og
et par blanke støvler for stadig omkring oppe i luf-
ten. Det var en aapenbaring og en drøm. Gaarden
blev feiet ren for vogner og folk. Gaarden blev en
dansesal for Skobelef og Peter Lo. Peter Lo skrek
til hingsten, og Skobelef skrek til hele verden og til
Peter Lo. De danset endnu. Tilslut syntes Skobe-
lef opsat paa at komme ind og snakke med preste-
fruen, men Peter Los blanke støvler var ute i for-
veien med et drøn mot trappen, og Skobelef fik bare
revet gelænderet ned. Peter Lo var rød i hodet,
Skobelef begyndte at skumme over hele kroppen.
Kvindfolkene utstøtte smaa, skjælvende suk — aahl
Men endelig maatte galningen ind mellem gigarmene.
Og idet tømmene løstes ned, løftet den overkroppen
tilveirs, men fik svepen over nakken — saa danset den
paa stedet paa alle fire ben, med krum nakke og
snøftende næsebor. Saa kom Peter Los kone og
samlet sjalet, og — ja saa sandelig steg hun rolig

17

op i giggen midt under dette jordskjælv. Og nu
følte Peter sig som seierherre, han la haanden op
paa fatingen, svang sig op ved siden av sin kone,
en steilen, vilde øine, skum, piskesmeld, og i næste
øieblik var det hele en støvsky, som forsvandt inde
mellem gaardene.

Der stod vi. Og det var med undseelse at de
andre siden begyndte at spænde for. Det var jo
ingenting at se paa efter dette.

Fra nu av blev Skobelef en mægtig person i byg-
den. Ja, Peter Lo og Skobelef blev tilsammen som
et høiere væsen, som folk glante paa, naar de lynte
forbi. Det var som de hidset bygden op til et ra-
skere tempo. Man fik en ny æresfølelse overfor sine
hester, man stelte dem godt, enhver vilde de skulde
se fete og blanke ut. Man begyndte at kjøre fortere
paa veiene, at snakke med mere humør, at le ut imot
himmel og jord, at tænke i en rappere ilugt. Hver
søndag naar bygden stod ved kirken og saa paa
Skobelef og Peter Lo, var det som en aapenbaring
av en ny livsmakt^ de stod foran selve tumleglæden,
styrkens helligdom, de glade musklers høisang. Det
gik endelig op for non og hver, at livet er ikke
bare synd og sut. Ogsaa dagene her paa jorden
har sin herlighet.

Men Peter Lo kom efter hvert til at klæ sig endnu
iSnere end før. Han begyndte at læse i bøker og
at bruke hvit krave og at snyte sig i lommetørklæde
ved kirken. Hans sprog blev som lensmandens. Han
visste,^at alle øine hvilte paa ham og paa Skobelef,

2 — Stille Tcir.

18

og det gav ham en ansvarsfølelse og en lyst til at
være som et eksempel for mange. Og det skal si-
ges, at det var ikke bare vi gutter som bad i vor
aftenbøn: «Gud, hjælp oss til at bli som han Peter
Lo, naar vi blir store.» Nei ogsaa de voksne be-
gyndte at efterlikne ham. «Du pudser jo støvleme
dine som han Peter Lo,» sa den ene til den anden.
cOg du gaar jo med hvit krave som han Peter Lo,»
sa de. Skobelef var kommet for at skjænke bygden
en ny hesterace, men han blev en aandelig makt, en
opdrager for et helt distrikt.

Værre gik det med Peter Lo. Han trivdes ikke
uten sammen med hingsten. Han mistet lysten til
arbeide. Han likte sig ikke undtagen naar han lynte
gjennem bygden med sin ven, eller naar han ved
kirken holdt en opbyggelse sammen med Skobelef.
Folk sa han begyndte at sove i stalden. Og de sa,
at hest og mand begyndte at likne hinanden. Sko-
belef fik som et smil i den ene mundviken naar han
saa veninder, og Peter Lo fik som en kneggen naar
han saa gode bekjendte ved kirken.

Det var ikke saa godt at være Peter Lo. Han
var saa glad i alt som var vakkert, selv om det ikke
var hans eget. Og naar han fik en rigtig gal hi-
storie, da blev han saa hjælpeløs. Da gik han til kirken
og til alters. Mangen en gang saa vi ham komme
kjørende, ikke med den vilde hingsten, men med en
gammel hoppe, til kirken. I kjærren sat hans sure
kone indenfor sine sjal, og paa den ene siden av
vognen gik klokkeren og paa den anden Peter Lo

19

med bøiet hode. I dag skulde han høre prækenen
med foldede hænder og ikke en eneste gang se over
til kvindfolksiden — og efterpaa saa var det at gaa
frem og nyde alteretis sakramente. Det var en bods-
gang, som fik mange til at le. cNu har nok han
Peter hat en historie igjen,» sa folk.

Men et par dage efter var han ute og lynte langs
veiene med Skobelef. Og indsuget da saa meget
av livslyst og glæde over det som er vakkert, at
han snart blev værre end før. Hans kone vilde
absolut ha Skobelef væk fra gaarden, hun paastod,
at det var umulig at omvende Peter til det gode»
saa længe han hadde en slik kamerat.

Men rundt i bygden vokste der snart op en mængde
sorte, dansende hester, og hjulene begyndte at dundre
hurtigere langs alle veier. En livsglad kneggen be-
g3mdte at opløfte sig over alle sind. Mændene bar
hodet høiere og saa sig muntert omkring, kvindeme
fik mot til at le høit, ungdommen fik atter lyst til
at danse.

Men Skobelef blev ikke gammel. Den brøt sig ut
av stalden en nat og strøk til fjelds for at finde sine
veninder, som nu om somren gik derinde paa beite.

Og da Peter kom og fandt stalden tom, begyndte
han at rope og jamre sig som om han straks ante
en ulykke. Han forstod, hvor kameraten hadde tat
veien, og folk sa at de ut over dagen hørte Peter
Lo trave rundt i aasene og knegge som Skobelef,
idet han kaldte og lokket paa sin ven.

Han fandt ham endelig. Skobelef stod til halsen

20

nede i en sumpmyr, langt inde i aasene, og den hadde
arbeidet saa paa at komme op igjen, at det ene for-
ben var knækket, saa bensplintene stod ut. Men
øinene hadde iluerne stukket saa de stod i blod.

Peter tørket øinene med en græsdot og gav sin
ven et raat egg og en dram. Saa graat han en stund,
men endelig maatte jo kniven frem.

Fra den dagen kjørte Peter Lo langsommere paa
veiene. Hans hode begyndte at lute, og skjegdotten
under haken blev graa.

Nu er han en gammel mand, men han klær sig
endnu finere end folk flest og snakker bysensk som
før, og naar folk minder ham om Skobelef, da blir
hans øine fugtige. cSkobelef, ja,» siger han, «det
var nu my meir end en hest. Han var som en
folkehøiskole, som opdrog oss alle sammen.»

FUGLENE

FUGLENE

Den første solmorgen i mai laa jeg i græsset uten-
for havegjærdet og hørte to svaler slaa ned paa tak-
renden og begyndte at tiske sammen.

Huit, huit — sommer.

Puit, puit — sol.

Huit, huit — synes du ikke vi skulde lægge vort
rede her paa stuevæggen?

Du er den deiligste

Nei, lad nu være. Alvorlig talt vi trænger et sted
at bo. Der kan utover somren indtræffe forandrin-
ger

Hyss, hvad mente du nu?

At vi ikke maa Qase som hittil.

Pyt — puit, puit!

Vi maa begynde at arbeide.

Ser du den kongemyggen der over fjøstaket. Før-
stemand til at fange den — huit! Og avsted for
de samtidig gjennem den blanke dag, slog spiraler
T det blaa lufthav, tilveirs og ned, fremover halvt
paa ryggen, op, hen, forsvindende som slukt av
selve lyset og deres egen lek, men saa — i et glimt
skjøt begge ned paa takrenden igjen.

24

Hyss, alvorlig talt.

Puit, jeg vil ikke være alvorlig.

Vi maa ha et rede. Vi maa begynde at arbeide.

Du er kjed av mig. Du elsker mig ikke.

Vi maa ha hus over hodet. Hvad mener du om
at lægge det her?

Ja byg det alene du.

Det samme tænkte jeg at si til dig.

Stenhjerte.

Dompap.

Jeg elsker dig.

Fang mig da. Puit, puitl

De lynte avsted ut i himlen og kom tilbake efter
en god stund.

Jeg vil ikke bygge her. Vi svaler bringer velsig-
nelse over det hus, hvor vi slaar oss ned, og her
fortjener de det ikke.

Jeg liker menneskene her. Herren er en nar, men
damen og saa barnene dal

Her er en hund.

Deilig dyr.

Og en kat.

Som bare tar spurv. Skal vi saa begynde?

Du, hvad synes du om solen?

Avsted og hent ler.

Det er ham, den anden du tænker paa, derfor vil
du bare bli kvit mig.

Huit, huit, nu maa jeg le.

Du er som en solstraale der du sitter.

Fang mig da.

25

Og avsted strimet de gjennem luften i vild, svir-
rende lek, i den brusende soldag.

Men en time senere saa jeg dem arbeide sammen.
De bragte ler, stråa, uld og hestemøk og klinte det
hele fast til væggen, og de smaapludret og ærtet
hinanden, fuld av travlhet og deres egne drømme.

Saa hang redet der en dag som en halv baat,
naglet ind til den graa væg. Hunnen laa tilsengs,
og hannen var stadig ute efter fortjeneste.

Men da han en dag kom hjem med en stor flue
blev han mottat slik:

Uf!

Nu da?

Jeg har stadig bedt dig om smaa myg. Den der
grove kosten er ikke no for mig nu — i min tilstand.

Du er en slikmund.

Du er en rovfugl.

Nei, hør nu ... .

Du svigter mig, nu da jeg er hjælpeløs.

Du tænker paa den anden.

Aah — at du gidder 1

Du trænger kraftig kost netop nu.

Vort rede blir aldrig no at ruge ut i. Det er ikke
bygget i den rette aand.

Du tænker paa den anden.

Pin mig bare.

Du tror han vilde gjort det saa meget bedre.

Ja naar du aldrig kan slutte med at mishandle
mig slik, — huitl Der er han, takk for mig I Og
midt for den forbausede ægtemands øine skar hun

26

avsted, gjorde non kruseduller i luften for at ryste
familiestøvet av sig, møtte en anden svale, der kom
hende imøte over uthusene og blaanet hen sammen
med den ny — væk — væk — som druknet i trods
og fryd. Ægtemanden saa ut over kanten paa re-
det og trodde det hele var en spøk, men da han
vilde opløfte en klagesang hadde han mistet mælet.

Saa begav han sig ut i universet for at finde hende
igjen.

Dagen efter dukket en spurvefamilie op paa tak-
renden og skvadret løs: Skrat, skrat, atter en kata-
strofe paa grund av tidens umoral. Vi tar redet i

besiddelse for at forebygge at en uværdig

skratt! Og i næste øieblik var begge nede i svale-
redet og bodde der.

Det blev ikke den fine, pudsete bygning som før.
Spurvene lot traadstumper og hestehaar hænge slur-
vet ut over kanten — for naar en spurv ser no, saa
tar han det med, det kan altid være godt at ha
— og hver gang spurvefar hadde været ute og stjaa-
let no fra en anden fugl, skrøt han av hvor moralsk
han var.

Og en vakker dag begyndte smaa pist deroppe
at forkynde, at tyvenes familie var vokset.

Men tidlig en morgen kom ogsaa svalene tilbake,
og hannen jublet: Jeg har fundet hende tusen mil
herfra. Endelig er vi hjemme igjen. Ser du, o min
Suleika — dette bygget vi dengang, og her skal et
nyt liv begynde for oss to.

27

Men da møtte spurveparret op med loven i haand
og nedla protest.

Efter lange underhandlinger og slagsmaal endte
det med, at svalehunnen fløi sin vei med en ven,
og hannen lyste forbandelsen over alle spurve og
skyndte sig efter, trøstesløs og ensom.

Otte dage efter kom min hvite fuglehund og tråk
mig hen til væggen under redet, og ganske rigtig —
der var gaat en spræk i leren deroppe, — familien
var i fare, og spurvefar er ikke bygmester.

Næste morgen kom hunden og vilde atter ha mig
med til svaleredet, den smaapep og viftet med ha-
len i den sterkeste sindsbevægelse.

Redet var faldt ned i græsset, fem ijærløse smaa
fugleunger laa med aapne næb og snappet efter luft,
mens forældrene fløi omkring og skjændte og jamret.

Men i luften over dem skar en svale frem og til-
bake og smaagottet sig. c Endelig, endelig! Der er
nu allikevel en gud!»

Jeg tok de smaa unger og la dem i en kurv, stod
saa et par timer og laget en starkasse, satte en
pind til vagle utenfor det runde hullet — en list
indenfor, saa kraaken ikke skal naa ned med kloen,
og la til slut ungerne paa rikelig stråa i bunden.
Da jeg kløv op og spikret kassen fast paa den
samme plassen hvor redet hadde været, stod min
fuglehund med en tænksom mine og viftet med halen,
og jeg hørte den si høit og tydelig: Det er rigtig.
Det er aldeles rigtig.

28

Men spurveforældrene var borte. Hadde de be-
gaat selvmord av kummer?

Om natten da solen stod op vaaknet jeg ved et
spetakkel utenfor. Det var spurvefar og spurvemor,
som sorgen hadde drevet tilbake. Saa hadde de vel
undret sig en stund over den underlige kassen —
indtil smaa stemmer derindefra hadde lokket dem
nærmere.

Jeg stod i det aapne vindu og saa dem pile ind,
den ene efter den anden, og innenfor blev der et
glædeskor fra gamle og unge, — saa kom forældrene
styrtende ut igjen, den ene efter den anden, sky-
tende frem i den blændende morgen som selve den
levende fryd — som vilde de ta jorden og himlen
til vidne paa, at det er deilig at leve.

Min hvite fuglehund kom og satte forbenene op i
vinduskarmen. Den forstod det hele, og jeg hørte
den si: Det er rigtig. Det er aldeles rigtig. Selv
tyve og røvere blir guddommelige i glæden.

NAAR MAN ER UNDSELIG

NAAR MAN ER UNDSELIG

Det var klart, at slipestenen maatte gaa.

*Dra, kjærringl>

«Aaja, eg dreg da og!*

Det vår han Johan Skaret, som stod utenfor den
graa laaven og slipte jaa. Og det var hans kone,
som drog slipestenen. Det var midt i slaatonnen,
og nedover mellem de skaldete berg stupte bakkerne
med duvende eng nedover og nedover Uke til fjæren.
Solen skjen, svaleme skjøt frem og tilbake i den
blanke sommerdag, og ute mellem fjeldene kom fjor-
den melkehvit ind fra havet, hist og her med et
skib for slappe seil.

Men skal det nytte at slipe, saa maa stenen gaa
jevnt og rundt, og hun Siri Skaret var vel ikke for
god til at hænge i. cKoles er det du dreg, kjær-
ringl» ropte han i fuldt sinne, knep munden sam-
men og trykket jaaen ned mot stenen, saa den bøiet
sig under vandsprøiten. Saa skar han ansigt mot
jaaen, sænket knærne frem og skjøt ryggen ut i en
stor bue.

Men han saa ikke til den kanten, hvor konen var.
Han vilde ikke høre, at hun stod der og ynket sig.

32

At slipe er at slipe, og da er det bare en ting om
at gjøre, og det er at slipestenen faar gaa.

fSaahl Dra nol»

Og ingen skulde ane, at Johan stod her i al stil-
het og syntes synd paa konen. For han var da
ikke blind. Han saa godt, at Siri kunde vente det
niende barnet hvad dag det skulde være, og derfor
hadde han mest lyst til at be hende gaa ind og ta
sig en kvil paa sengen en stund. Men slike blide
følelser var Johan selv saa ræd, ja naar no blødt og
omsorgsfuldt vilde frem i munden paa ham, saa blev
han rent raadvild, og saa endte det oftest med at
han svelget det hele og gjorde sig sint. Den lange
manden med den graabrune skjægdot under haken
hadde mer end en gang git ungerne et spark, naar
han i virkeligheten hadde lyst til at ta dem paa
fanget. Og hadde han været længe borte og kom
ind, saa skulde ingen makt i verden faa narret ham
til at ta omkring konen og si, at det var da make-
løst som hun hadde flidd og stelt det fint i stua,
nei han begyndte at drive paa gulvet og klage over
gigt og over, at her blev saa dyrt at leve og saa
vanskelig at klare sig for smaafolk. Og hele tiden
stod hans øine i vand, fordi han maatte svælge og
svælge det, som aldrig i verden skulde slippe frem
over hans tunge.

Det sprang av lyshaarete unger rundt de smaa
husene. Inde i stua var de to mindste røket i
klammeri og hylte op. Og alt det der skulde ha
mat og klær baade vinter og sommer. Og nu kom

33

der snart en til. Jaja, det bærer nu til fattigkassen
korsom er. «Dra da, kjærringl» hvæset lian og svang
jaaen over paa den andre siden.

Men da stanset slipestenen. Det var utrolig, men
den stanset, og nu slynget han et blik mot konen
som for at spørre ka i herrens navn dette skulde bety.

Og der stod hun og saa bønlig paa ham og støn-
net rent overgit: «Eg orke itj' meir,* sa hun. «Eg
trur eg maa til sengs.»

Han Johan var ikke den, som straks vilde be om
godt veir. Han løftet langsomt jaaen, strøk med
fingren langs eggen og sa endelig i en halvsint tone :
«Tja — naar det er paa den vis!* Og saa maatte
han jo svælge et par ganger, og reddet sig endelig
ved at snakke om jaaen. «Det kan vel hende han
klare det e stonn no I» sa han og svang den over
paa akslen og formelig tok flugten nedover jordet
for at slaa.

Bryningen klang ut i den blanke sommerdag. Saa
begyndte han at meie ned den høie, fugtige eng.

Men han visste jo, at her vilde han ikke længe
faa ro, og han følte saa godt, at han nu opførte sig
som en unge. Ropte det inde fra stua? Han slog
som en rasende. Græsset var jamen tykt, og det
kunde trænges. Her blev snart mange munde om
melken fra bare den ene kua. I høst kunde han
næsten ha får til en til. Men saa var det skillinger
til at kjøpe en ny?

Ropte det inde i stua? — Han slog og slog, men
rendte jaaen ned i sten, ind i sandtue, smaabandte

3 — Johan Bojer: Stille veir.

34

hg brynte igjen og slog saa videre, saa svetten silte.
Han hørte hjul borte paa veien, men saa ikke op.
Han hadde bare en fornemmelse av sommer — av
melkehvit fjord med slappe seil, og garn som hang
ti! tørk nede i fjæren, mens bugten ringet sig ind
dernede mellem to næss, med lyse, kjælne smaa-
bølger indover sanden.

Saa! Der hug han et stort skaar i jaaen. Og
ingen til at dra slipestenen, siden konen la sig til
sengs Nei, nei, naar han Gammel-Erik først er laus,
saa kan du like saa gjerne hive det hele og gaa
d^n vei. •

Og der har vi det! Der kommer en jentunge lø-
pende. Nu slog han aldeles vildt med den hakkete
jaaen. Og jentungen med det lyse haaret fykende
om ansigtet, hun var rent forpustet og holdt sig i
sikker avstand, men hun fik jo frem, at far maatte
endelig komme heim, for hu mor — hu mor var saa
daarlig.

Saa! Hadde han ikke andet at bestille nu midt
i Slaatten. Nei, nei, naar en først skal til fattig-
kassen saa . . .

Johan strøk sig over panden, svang jaaen over
akslen og gik langsomt opover mot huset. Morsk
saa han ut, og ingen skulde ane at der i hans indre
sat en liten flir: Var det tider til at begynde at
slaa, naar hans egen kone la sig barselsyk? Helst
vilde han jo ha siddet inde og stelt godt med
hende hele tiden, men det e ikke alle som har
frimodighet til slikt.

35

Inde i stua laa konen og smaajamret. Ungeme
hadde samlet sig og gjorde store øine og stak en
finger i munden. Moren saa paa dem og snudde
øinene bort. Her var saa meget som skulde gjøres
baade ute og inde, det var ungerne, det var koking
og vask, det var slaatten, det var Qøset. Og nu laa
hun her. «Du lyt avsted aa faa no hjælpl^» stønnet
hun, da Johan kom ind.

En unge b?ev sendt efter en av nabokoneme, og
Johan selv begyndte at fli sig og skifte.

«Du gjer deg saa finl^» klynket k^nen mellem to
veer. «Du finn no vel aldri paa at hente jormora.
Du maa da begripe at vi klarer oss med hu Bern
tine den her gangen som før.*

Jau, det forstod sig. Johan var da enig i det.
Her var ikke tider til at kaste penger bort paa en
jormorl sa han tungt og begyndte at rake sig.

Endelig gik han avsted med stav i haanden og
kufta under armen, og han saa rigtig ut som han
skammet sig. Møtte han folk, og de spurte hvor han
skulde hen, saa saa han ingen anden raad end at
gjøre sig sint.

Der var mange smaa stuer paa begge sider av
veien, der den tonte hen som en graa stripe langt
utover mot Lindegaard.

Men nedenfor grinden til hun Berntine blev han
staaende bare et øieblik. Joho, hun kunde være god
nok til at kurere baade paa folk og fæ. Men en
utlært jormor er nu likevel no andet. Og nu bar
det til fattigkassen korsom var. Johan gik videre.

36

Hun Siri var sliten og ikke ung længer. Det var
best at gjøre det som gjøres kan, gik det galt saa
fik han ikke en glad dag mer, hvis han bare hadde
hentet hun Berntine.

Han var indom paa Lindegaard og laante sig en
hest, og han var aldeles rød av undseelse, da han
som en anden storkar kjørte i kariol indover bygden.

Jormoren kaldtes frue og bodde i et net litet hus
inde ved landhandleren. Naar hun saa en mand
komme kjørende i kariol begyndte hun at lægge en
anden kjole tilrette i sideværelset — stanset han
utenfor havegrinden, saa gjorde hun i farten en liten
skindvæske istand, men naar han traadte ind, sat
hun for længe siden i gyngestolen og strikket og lot
som ingen ting.

Johan Skaret fyldte hele døraapningen og seg
langsomt ind. Han tok hatten av, fik frem et god-
dag, men tuslet længe med at faa lukket døren.
Stua dreiet rundt for ham, han var kommet til stor-
folk og han selv blev bare et kryp.

Hvordan i alverden skulde han faa frimodighet til
at forlange, at den fine damen, som sat der, skulde
følge med ham hjem til hytterne i Skaret!

«De faar sitte nedpaa, Johan U sa jormoren, som
kjendte hele bygden.

«Aa takk, eg faar vel sitte,» mente han, saa sig
om efter en stol nede ved døren og seg langsomt ned.

«Det vart nu et godt veirU prøvde jormoren og
glyttet hen paa ham, idet hun gav gyngestolen et
skub og strikket videre.

37

«Ja, det kunde en trygt si,» mente Johan og fandt
en flis i gulvet til at tvinde rundt mellem fingrene.
«Det vart et makeløst veir for slaatten.*

Men da begyndte et vægur i mahognikasse at
slaa, og Johan forstod hvor aldeles umulig det var
for ham at faa frem sit ærind.

«Og hvordan staar det til hjemme?» spurte fruen
fra gyngestolen for at hjælpe ham paa glid.

Aa, takk, det stod nu til saa bra, mente Johan
og hældet paa hodet og saa frem. «Naar en er
frisk og har helsa, saa faar en ikke klage,» føiet
han til.

Saa blev der en pause. Hvad i al verden vil man-
den? tænkte jormoren — siden han gir sig saa god
tid ? De fleste ægtemænd pleiet saamænd at komme
farende med brask og braak og forlange hende fær-
dig til at bli med paa flyvende flekken.

«Det staar vel bra til med kona?» prøvde hun
igjen.

«Jo da — det gjorde da det,» svarte han. Det
stod da saa bra til med hun Siri — han — han
kunde ikke si andet.

Men han sat her og svettet. Han strøk sig over
panden og hadde lyst til at gjøre sig sint og skjælde
stolene og bordene ut fordi her var for fint. Og el-
lers saa hadde han mest lyst til at ta flugten eller
— eller at begynde at graate.

Jormoren strikket hurtigere og skubbet gyngesto-
len i en sterkere og sterkere fart. Pausen blev ikke
til at holde ut. Hvad vilde manden?

38

cHvor mange barn har hun Siri nu?* spurte hun.

«Aa, det er ... . hm — det er no mange det —
otte trur eg. Der skal baade kost og klea til for
en slik skok.j»

«Ja, men nu blir det vel bare med de otte da vel?»

«Tja, en skulde nu synes det var mer end nok,»
mente Johan og svette sterkere. For nu skulde du
se at jormora begyndte at skamme ham ut, hvis han
nævnte no om en niende.

«Vil De ha en kop kaffe?* spurte hun endelig for
at faa en slut paa det.

Nei, var det saa likt sig — Johan hadde ikke
stunder til at vente paa kaffe. Tusen takk — men
han f6r nu slik og råk forbi lei han, og saa — ja
saa vilde han bare se indom.

Og da Johan forstod at han nu aldrig fik frem sit
ærind, saa reiste han sig og bestemte sig paa at
hente hun Berntine likevel.

«Farvel da,» sa han. «Og takk for meg.»

«De har saamæn ingen ting at takke for,» sa jor-
moren og sat her og maapet, da manden virkelig
satte hatten paa og gik ut. Men hun maatte da
være blind, om hun ikke forstod, at den arme fyren
hadde no paa hjerte.

Johan kom sig langsomt ut gjennem dørene og
gik hen til havevegrinden, løste hesten, svinget den
rundt og skulde just til at sætte sig opi, da jormoren
kom ut.

«Hør nu, Johan — det skulde vel ikke hænge slik
sammen at konen Deres har bruk for mig?»

39

Johan Skaret holdt tømmerne i den ene haanden
og begyndte med den anden at klø sig i nakken.

Tja, han visste ikke rigtig — hu Siri laa nu der
borti senga og ynka og bar sig, da han reiste hjemme-
fra, sa han og turde ikke snu ansigtet mot den
anden.

«Nei, men du storeste Gud, hvorfor sier De ikke
fra straks da, mandU utbrøt jormoren og vilde fly
ind for at gjøre sig istand.

Men da blev Johan rapmundet. «Nei, nei,» ivret
han — det var da ikke slik ment. Var det likt.
Hadde saasandt jormora no andet, som det hastet
med, saa maatte hun for guds skyld ikke hefte sig
væk. Ja han fraraadet hende rent ut at umake sig
med en simpel husmand som han, det var da slet
ikke livet det stod om, hun Siri hadde bare faat
slik rendsel over ryggen . . . hm I

«Vent et øieblik, saa er jeg færdig!» sa jormoren,

Johan Skaret sat bakpaa og kjørte langsomt hjem-
over, altfor langsomt syntes hun, som sat opi. Men
Johan var ikke den, som vilde sprænge anden mands
hest.

Bakkerne var drøie opover til Skaret, og da de
endelig svinget ind til de smaa graa husene hørtes
ingen at skrike derinde. Men endnu før de rigtig
fik stanset, hoppet jormoren ned og fløi med sin
væske i haanden ind ad den lave stuedør.

Men Johan vilde nu først og fremst sætte hesten
i tjor og hente en bøtte vand til den, og just som
han stod med bøtten i haanden, kom nabokonen ut

40

og sa: «Du vart saa læng* borte, du Johan, at hu
Siri ba itj tid til at vente. Gutten laag saamæn baade
vaska og flidd, da jormora kom.»

«SaaU sa den anden og var ikke den som viste
non sindsbevægelse over det. Vel svælget ban et
par gange, men saa begyndte ban at klage over, at
den forbandede bøtta var læk.

Han biadde reddet sig ned paa jordet og prøvde
at slaa med den bakkete jaaen, da jormoren kom i
døren og ropte bam ind.

Og da fik ban vel lystre, enda ban gruet sig. En
ting er, at der blir saa tungt at svælge, naar en ser
sit eget barn for første gang, men endnu værre var
det at efter bver barselseng blev bun Siri saa ung
igjen, ja bun blev akkurat som den sommerdagen da
de første gang traf binanden.

Ute paa dørstenen strøk ban batten av og la den
forsigtig ben i gangvinduet. For det er et gammelt
ord, at nyfødt gut bar ret til batten av den som
ban først ser.

Jormoren sat og dråk kaffe. Men borte i vuggen
var der ingen ting uten en liten dyne og en pute
med bvitt. Det var borti sengen ban maatte se, og
der laa Siri, ung og flidd og vakker igjen. Og nu
smilte bun imot bam og badde et litet rundt barne-
hode paa skulderen.

«Gratulerer med gutten!» sa jormoren, bun gik
ben til ovnen for at skjænke sig en ny kop kaffe.

«Det blir saa mang' at fø paa,» sa Siri og saa
paa kallen, som vilde bun snakke bam efter munden.

41

Johan Skaret stod aldeles hjælpeløs midt paa gul-
vet. Galt var det at jormoren saa paa ham, men
værre var det, at Siri laa der og hadde aldrig været
saa ung som nu.

cAa, det blir nu vel en bit til han der, naar de
andre faar sit,» fik han endelig sagt. Men saa langt
frem paa tungen hadde aldrig hans følelser sluppet
før, derfor svælget han to ganger, saa mot vinduet,
mumlet no om at her visst blev regn, og saa snudde
han og benet hurtig ut av stuen.

Den graa katta kom smygende forbi væggen. Den
var ræd han Johan, for han pleiet at sparke efter den,
naar den av matmoren fik en liten sildraape. Det
maatte da være bedre, at ungerne fik den melke-
skvætten, mente han. Men idag lokket han paa den
og sa ckisse mis» og «dakkars katta» og gav sig
ikke, før han fik den hen til sig saa han kunde faa
stryke den nedover ryggen. Han strøk og strøk, og
den svære, sprukne haanden prøvde at være let. For
det var nu allikevel konens kind som han tænkte paa.

EN VEN

EN VEN

Jeg fik i foræring en tispe, engelsk setter og præ-
miert for godt utseende — et nydelig dyr med bløte
bevægelser og et ømt uttryk i øinene. Første gang
den stod for fugl, og det smald, fløi den avsted som
en utskudt kanonkugle, langt, langt mot det fjerne.
Tre uker senere blev den fundet igjen flere mil derfra,
endnu forskræmt efter skuddet. Den blev et nydelig
familiedyr, men jeg tok den aldrig mer med til-
ijelds.

Naar vi paa spadserture kunde sætte os og snakke
sammen faldt mine ord slik: «Bonni, du er som
saa mange av god familie blit et degenerert individ,
den eneste redning for dit fine blod er at faa barn
med en proletar. Jeg skal se at finde et passende
parti for dig saasnart som leilighet gives.»

Jeg traf ham i form av et monstrum av en law-
racksetter, stor som en liten okse, med en masse
newfoundlænderblod i kroppen. Det var en grobrian
av en hund, men jeg tænkte: Der er redningen for
min veninde. Kraft og finfin svakhet sammen, det
blir der no godt utav.

Da Bonni nærmet sig sin nedkomst var der stor

46

spænding, særlig blandt de yngste i familien. Der
blev redet en bløt barselseng for den i en kasse, og
selv gik den ofte op i den og la sig paa prøve.

Endelig en dag kora en liten herre paa fem aar
styrtende ind i stuen og skrek: «Aa, kom op, kom
op til Bonni!*

Snart stod to voksne og tre smaa rundt barsel-
sengen og saa tre blinde nydelige hvalper kravle
omkring under morens buk.

Bonni saa op og smilte og slikket sine smaa og
dens øine spurte, om vi vel nogensinde i denne
verden hadde set maken til smaa poder.

Siden paa dagen kom en smaapike flyvende ind:
«Aa, nu er der tre til.> Og mot kvelden var det
den unge herre, som ute i trappen ropte aldeles over-
vældet: «Nu er der tolv.»

I de nærmeste dager trippedes der flittig i trap-
pene op til loftet, særlig av smaa føtter. Og da
hvalpene fik øine og begyndte at forståa sig paa
mennesker blev de en fryd for alle i huset, undtagen
for kokkepiken, som maatte avse melken.

Jeg gjorde som altid, naar man fra det behagelige
kommer over til plikterne: Jeg tok en ferietur. Og
da jeg kom tilbake var der bare to store hvalper
igjen, som fløi omkring med moren ute i haven. De
gjorde ogsaa visitter inde hos naboerne og tygget
istykker, hvad de kunde faa fat i, støvler, gulvtepper,
talerkener og snipkjoler, som var faldt ned fra sno-
ren, hvor de skulde luftes — og dels betalte jeg er-
statningen godvillig, dels dømtes jeg til det av byretten.

47

Naar mine jagtkammerater saa paa dem, sa de
altid fulde av medlidenhet: «En mor som er skud-
ræd og en far, som er halv newfoundlænder, — ind-
bilder du dig at du kan trodse naturhistorien? Slaa
dem heller ihjel straks, eller forær dem bort som
trøst for tanter og gamle jomfruer. Jagthunder blir de
aldrig.»

Det var to hanner, og da den ældste og største
av dem hadde dræpt to høns, tre gjæs og en kost-
bar fasan hos naboen, forærte jeg den bort til en
av mine fiender. Den blev svær med en ren ulve-
krop og en mægtig busket hale, og den var ikke
mer end et halvt aar gammel, da den samlet alle
stedets hunder omkring sig til en ren bande, som
gjorde røvertog rundt omkring i distriktene. Da der
ikke var flere høns igjen gik de løs paa sauer og
siden paa mennesker. Min fiende hadde sit navn
paa min pleiesøns halsbaand og blev ofte indkaldt
for politiet. Han gjorde alt mulig for at faa fat paa
hunden og skyte den, men det lykkedes aldrig, og
de forskjellige mulkter og erstatningskrav gjorde ham
efterhaanden til en fattig mand.

Men den sisste hvalpen beholdt jeg selv. Den
blev av et tremandsraad av smaafolk døpt Pan, og
den vokste op hos sin mor og nød godt av dens
fine omgang.

Med stor bekymring fulgte jeg dens utvikling. Jeg
bad til skjæbnen, at den maatte bli som et arve-
stykke av morens finhet og farens kraft. Et bevis
paa racens fornyelse gjennem en klok, videnskabelig

48

blanding av sundhet paa den ene side og fornemhet
paa den anden. Da den hadde revet stjerten av
den første hønen, fik den prygl. Da den hadde væ-
ret indi spiskammeret og gjort rent bord blev den
haardt straffet. Den lærte efterhaanden at la et
notehefte i fred paa en stol, at melde fra, naar den
vilde ut, at vogte et kaffebret uten at røre bollene
og at tilgi smaapiker, som kom med et spand i
haanden. Av sin mor lærte den at se med foragt
paa simplere hunder, at holde sin person uten smuds
og at skrape paa døren, naar den vilde ind. Den
fik det fineste lille hode, store sorte ørelapper, smukke,
melankolske øine og lette, blaa dropler langs det
hvite, silkebløte skind. Halen var som en mægtig
strudsQær, benene lange, brystet bredt, en krop uten-
for alle regler, men sterk og myk, altid sulten efter
at feie avsted i et landskap. Ak, hvordan vilde den
vel beståa den store prøven naar tiden kom?

Jeg tok den med paa rugdejagt og den satte sig
ved mine føtter, skjælvende i følelsen av at nu skulde
no ske. Da jeg løftet bøssen til skud var jeg
spændt paa om morens onde aand vilde fare i den,
saa den forsvandt som et stjerneskud. Pangl Men
der sat den rolig og saa fra mig til kruttrøken. Tak,
min skaper, dette var en seir. Da jeg senere ikke
fandt rugden, kom Pan med ett hen og la no for mine
føtter, som vilde den si: «Mon det ikke var slik du
vilde ha det?» Det var fuglen. Jeg tok hunden i mine
arme, og ingen uten vi to var vidne til min sinds-
bevægelse.

49

Jeg forærte moren til en dansk godseier, som jeg
skyldte en venlighet, og jeg hørte siden, at den ef-
ter det første skud var lynet avsted henover de dan-
ske sletter og at den siden ikke var til at finde
igjen.

Men utover sommeren vokste Pan saavel i visdom
som i gode manerer. Naar der blev spillet piano,
la den sig utstrakt paa teppet og lukket øinene —
et billede paa lytten og fuld hensmelten i tonernes
riker. Dagen efter kunde den komme og bite sin
matmor i skjørtet og prøve at trække hende hen til
instrumentet paany, hele tiden viftende med halen
og med bønlige øine. Den hjalp barnene at bære
ved til kjøkkenet, og naar de danset paa gulvet kom
den straks og vilde være med. Naar de om morge-
nen gik tur opover veien, ledet den toget, idet den
tråk den ældste piken efter skjørtet, kry og smaa-
dansende over hvor flink den var. Nu og da stan-
set den for at lægge labbene paa hendes skuldre og
faa en kyss. Den blev et menneske i huset, som
indsmigrede sig hos alle som kom paa besøk, og
naar de senere skrev breve, stod der altid : Hils Pan.
Hvis et medlem av familien var daarlig en dag vilde
hunden ikke æte, men laa foran sengen og sturet.
Jeg reiste bort en tur, og den fulgte til stationen og
sat igjen og hylte, da toget dampet bort. Na-
boene fortalte siden, at den hver dag, mens jeg
var borte, kom ned til det samme tog og sat der
for at vente.

Og endelig oprandt den første jagtdag i august.

4 ~ Johan Bojer: Stille veir

50

Gamle Kjorstaen er en hvitskjægget veteran blandt
jægere og hunde-dressører, han er som en profet at
se paa« og hans spaadomme om aarets vildt slaar
altid til. Han siger at oprindelig var det hundene,
som burde være herrer paa jorden og at mennesket
er skapt som disse dyrs tjenere — han om det.

Vi vandret indover den røde lyng-vidde med hun-
dene i lænke, Kjorstaen med en gammel øvet gordon-
settertispe og jeg med Pan. «Naa tænker jeg vi
slipper,» sa Kjorstaen og stanset.

«Pan, min ven og min søn, nu er øieblikket kom-
met. Bry dig ikke om at jeg skjælver, det hele be-
ror jo paa dig.»

Den brune tispen begyndte at snuse paa en tue,
men Pan gjorde non hopp som for at nyte frihe-
ten og stanset saa med løftet hode. Den indsuget
synet av himmel og fjeld, den tok vidden i besid-
delse, den lot rummet og avstandene bølge ind i sin
sjæl, endelig var den kommet dit, hvortil dens vage
drømme hadde higet. Se nu begynder den at springe,
nu er det gallop, den farer avsted som en hvit sky
henover tuer, kjær, lyng, ned og op, forsvinder, men
dukker frem, mykt, utrættelig, med strudsfjæren som
en vaiende fane. Hvad behager — der blir bevæ-
gelserne langsomme, nu synker ryggen ned, nu smy-
ger den frem, som forbauset over sin egen forsig-
tighet. «Den har fugl,* sa Kjorstaen. «Kom hit
Flora, avsted og hjælp til da, tosken.»

Der stod Pan. Med det ene forben løftet og ha-
len ret utstrakt, med hodet litt til den ene siden,

51

fastnaglet, skjælvende under magter i sit eget væsen,
som den ikke selv forstod. Men forfædrenes gode
aander hadde idag vaaknet for alvor, den gode arven
hadde seiret, her stod den, som lyttet den efter de
dødes stemmer.

Den blev meget forbauset over, at det var fugl,
hvis lugt hadde naglet den fast, og da skuddet
smaldt og rypen dat, blev Pan staaende og grunde.
Saa sendte den mig et blik som sa: «Nu forstaar
jeg det.»

Et par dager efter sa Kjorstaen: «Nu er hunden
din fuldt færdig.»

Den hadde en feil. Naar en kamerat hadde været
den første til at faa stand, f6r den hen og kastet
sig foran den for at berøve den æren. Alle talenter
er misundelige.

At vandre alene indover vidden med bøssen under
armen og hunden skytende hit og dit, med land-
skapet bølgende foran dig, blaat av fjeld, blankt av
tjern, brunt av lyng, rødgrønt av den falmende birke-
skog, og over det hele den uendelige, lysmætte au-
gusthimmell Du inddrikker den brede ensomhet og
føler dig styrket av den, du gaar ansigt til ansigt
med evigheten og din egen sjæl. Og lægger du dig
for at hvile litt med hodet mot en tue av sprød
mose, da er det som du føler jordaanden og himlen
smelte sammen og vælde ut og ind av dit hjerte.

At se Pan slaa ut og lægge metode i sit arbeide,
farende som et hvitt ziksak henover lyng og kjær,
saa pludselig standser den og opdager, at der bakut

52

ligger en haug, som den har glemt at undersøke:
«Død og pine,» siger den høit og farer tilbake og
undersøker haugen. Saa gjenoptar den sin krydsen
hit og dit, utrættelig frisk, som om bevægelsen bare
er jubel, time efter time, hele den lange dag. Og
saa — midt under den vildeste fart braastanser den,
naglet fast saa pludselig, at et bakben blir igjen i
luften, og den tør ikke trække det med. c Stille,
stille til min herre kommer, for skræmmer jeg fuglen
op, saa klapper han mig ikke efterpaa.»

Men nede i bygden kan dagene være lange for
en jaeger, som er for stolt til at ræke omkring hos
naboen. Først naar tiden kommer, da dens herre
skal spadsere, blir der opstyr og hyl av glæde. Og
en vakker dag ser den, at Qeldstøvlerne smøres igjen.
Hvad? — Er det alvor? siger den og vifter med
halen. Dagen efter ser den sportsdress og rypesæk
bli lagt frem — aa det bærer til ijelds. Hei, hei!
Ethvert av familiens medlemmer faar et par labber
paa skuldrene og et slik i ansigtet — og saa hyler
den og klynker den resten av tiden til det bærer
ivei.

Der stod en dag en treaars hoppe paa gaarden
og vilde ikke la sig sko. Den steilte, slog, kastet
sig ned, var ikke til at styre for hele fire mand.
Det varte en time, to timer, mændene svette, hop-
pen skummet. Pan sat og saa paa. Endelig gik
den hen til det skjælvende dyr, løftet sig paa bak-
benene og slikket hoppen beroligende om mulen.
Det var som den vilde si: «Kjære ta nu dette her

53

en smule fornuftig — det er slet ikke no at være
ræd.» Og virkelig — i næste øieblik stod hoppen
rolig og lot sig sko paa alle fire ben. Og i nær-
heten sat Pan med en mine som vilde den si: «Der
kan Dere sel Jeg maa jo ta mig av alt sammen.»

Der laa en kat en dag og lurte paa en linerle,
som sorgløst hoppet og vippet omkring paa gaards-
rummet. Ingen saa at ogsaa en anden laa paa lur,
men ret i vinkel av kattens skudlinje. Og i det
samme pus skjøt avsted for at slaa kloen i fuglen,
såas et hvidt lyn henover gaarden — Pan kom
akkurat tidsnok til at avskjære katten og redde fug-
len. Derpaa saa den sig om med en mine som vilde
den si: «Det blev der ingenting av. Den der lin-
erlen er en veninde av mig.»

Det var utpaa høsten en kvæld, at Pan inde paa
fjeldet blev træt, føtteme var saare tilblods, og det
var tiende jagtdag. Da den gjorde en feil og fik
skarp tiltale, følte den sig saaret og gik simpelthen
hen og la sig paa bakken. At blaase i pipen, at
true, at lokke, at bede, friste med smørogbrød, det
var altsammen forgjæves. Den var krænket i sin
æresfølelse, og dens blik sa: «Naar det er paa den
maaten, saa kan du ha det der.»

Jeg maatte forlate den, da det blev mørkt, og først
den næste dagen kom den langsomt og værdig van-
drende ind paa gaarden. Men siden behandlet jeg
den altid med respekt og i en høflig tone.

Kommer den en dag dyvaat hjem fra jagten vet
den at en god veninde venter paa den med varme

54

i kjøkkenet og no godt i et fat. Det er pus. Og
naar Pan har ædt sig mæt og synker sammen træt
og slåp i sin seng, begynder katten det møisomme-
lige arbeide at slikke den tør over hele kroppen. Og
siden lægger de sig til at sove sammen med armene
om hinandens hals.

SNILDALINGEN

SNILDALINGEN

Han var bjørneskytter og skindfældmaker og smed,
og han bodde over i Strandbygden, langt derborten-
for den milebrede fjorden, hvor gaardene blev saa
smaa, at de knapt var til at sanse med bart øie.

«Fas dig!» sa kjærringene, naar de vilde skræmme
en unge — «hvis du itj er skikkelig, saa kjem
Snildalingen og tek deg.>

Det grøsset jo i én, men allikevel stod vi gutter
og saa over fjorden som mot et eventyrland. Heien
derborte krummet sin graa hvalryg mot himlen,
skoge mørknet i revner og daler. Der — derborte
gik han omkring. Kanske var han i heiene med
flinten i denne dag, og netop i dette øieblik tok
han rygtak med en skadeskutt bamse. Huf! Det
endte naturligvis med at enhver gut med selvagtelse
maatte lure sig til no krudt — og gevær gaar det
som bekjendt an at lage av nøklepiper. Fangl
Nu blev det bjørnejagt ogsaa paa denne side av fjorden.

Men søndag morgen kom en flok baater med
kirkefolk roende over til oss, og ikke før steg Strand-
byggerne iland, før enhver kunde se, at det var et
underjordisk folkefærd. Paa disse kaller og kjær-

58

ringer var der likesom vokset mose. En tyveaars
gut var like saa gammel som sin bedstefar. Gamle
og unge mænd dubbet avsted med bust paa haken,
fremstaaende knær og de store hatter hængende lavt
ned i nakken. Unge jenter rugget ivei med miner
som gamle kjærringer og mindet ora sjøfugl paa land.

Men imellem dem gik en rank gubbe med gul-
hvitt haar helt ned paa skuldrene og var rigtig et
syn at se. Han kom som like ut av en troldhaug.
Den korte trøien hadde sølvknapper og var hespet
sammen med hyssing, knæbuksene var av skind,
tærne stod ut av støvlerne, og paa baken dinglet
en stor tollekniv i slire. Ansigtet med den krumme
næsen og de vasne øinene var skrukket som næver,
og skjægtjavserne hang spredt ned fra hake og
kinder og mindet om skogsnar paa en hei.

Det var bjørnekongen. Det var Snildalingen lys-
levende.

Han sa selv, at han bare var saa vidt de nitti
aar, men gamle folk paastod at det samme hadde
han sagt saa længe de kunde mindes.

Men endnu stod han fra tidlig om morgenen og
hamret i smia, og i den ene kroken av rummet stod
sengen, i den anden sat hans gamle tuftekjærring
og spandt den fineste uld.

Men best som det var — saa kom det over ham.
Saa maatte han ha fat i flinten og faa niste i
skræppa og sætte til skogs. Det ropte paa ham, sa
han. Fotlaget var let endnu og øiet laa fremdeles
godt paa sigtet. Og hvorfor skulde kjærringen

59

spørre naar han kom igjen? Det visste han jo
ikke. Det gaar an at sove i en kløft. Det gaar an at
æte av skræppa, der godt vand rinder forbi. Snil-
dalingen kom ikke tilbake, før der var fred paa skogen.

Fem og nitti bjørner hadde han alt tumlet i bak-
ken, og Vorherre kunde vel ikke ville lægge ham
selv overende før hundredtallet var fuldt

Hvad hadde han vel oplevet i disse lange aar?
Det var nu først og fremst den vanlige historien
om den skadeskutte bjørn, som sætter løs paa
jægeren. Det næste skud er ikke færdig. Det tar
sin tid at lade en flintelaas. Der skal krudt i et
maal, saa skal det i løpet, siden er det stry at
stoppe efter — saa kulen at trykke ned med lade-
stokken, og endelig er det fængpanden, som ogsaa
maa ha sit krudt. Det tar sin tid. Det er ikke
sagt bamsen har folkeskik nok til at vente. Men
det gaar an at flytte paa sig, ja rent ut sagt at
lægge paa sprang. Det gaar an at rende avsted og
samtidig at lade gevær — over stok og sten, over
lyng og myr, hele tiden med brask like i hælene. Men
det gaar an samtidig at lade. Og saa — at snu sig
og skyte rigtig — det skal der sindsro til. Glipper
det ogsaa nu, saa er det tollekniven og rygtaket igjen.

Der gik en jente inde paa heierne derborte og
gjætet kjyr, da en binne kom sættende og slog
under sig en kvige. Jenten tok en staur og vilde
skræmme udyret bort, men da kom bjørnen sæt-
tende like paa jenten. Hun tok flugten, hun sprang,
hun stupte avsted, men en lab slog hende til jorden

60

og flækket huden bakover næsen og panden. Jenten
hadde sans og samling nok til at ligge stille og
holde pusten. Bjørnen snuste til hende, men da den
trodde hun var død, saa lusket den bort. Først ut
paa natten kom jenten til folk, og da bar hun sin
egen hovedhud i hænderne.

Da Snildalingen fik høre dette^ stod han og raket
sig og skulde til bryllup. Men nu strøk han saapen av,
lot skjægstubberne staa paa den ene siden, tok skræppe
og flint og satte paa skogen. «Det skal hun dyredød
itj ha gjort for ingen ting!» sa han til kjærringen.

Denne gangen var han borte i to døgn. Han kom
hjem med en brukket arm og klærne i filler, og nu
maatte konen hjælpe ham tilsengs. Men en uke efter
var han oppe igjen, fik laane hest og drog til skogs
og kom saa kjørende hjem baade med binnen og
dens to unger.

Men jenten het fra da av bjømejenten, og hendes
næse og pande blev altid rød som en flamme. Hun
er nu gift ute paa Hitra og er bestemor.

Den værste slagbjørnen, som Snildalingen kom ut
foi, det var nu allikevel én, som gik med bukse og
trøie. Det var en tater, som het Fante-Lars.
Han hadde begaat sit fjerde manddrap og blev
jaget over hei og skog av den ene lensmand efter
den anden. Men den, som tok ham, det var Snil
dalingen, og ind paa lensmandsgaarden kom han
kjørende med knegten, som hadde faat hænderne i jern.

Fanten sa, da han blev sat i lensmandsarresten :
«Den bjønnen du skaut den her gangen, Snildalingen,

61

den er bare skaskotten. Men det kan hænde du
træfTer han en gang til.

Samme natten brøt han sig ut ar arresten og
satte paa skogen.

Og en uke senere var Snildalingen ute efter bjørn,
og just som han sitter og faar sig mat under en
gran, trær fanten frem, flirer stygt i skjægget og
lægger an paa ham med et gevær.

«Nu faar vi gjøre op regnskapet da, Snildalingen,»
sa fanten.

Men geværet klikket, og i næste øieblik var det
Snildalingens bøsse, som smald.

Tateren stupte og laa død paa flekken. Snildalingen
gik hen og tok fra ham det digre gulduret, som han
visste han hadde i vestelommen. Men skuddet hadde
nok varslet hans kammerater, for det begyndte at
lyde fotlag og rop like i nærheten, og Snildalingen
var ikke sen til at ta foten paa nakken.

Aaret efter gaar han saa omkring paaTrondhjems
marked, da en fremmed kar dukker frem av mæng-
den og sier ind i øret paa ham: «Du skaut en bjønn
ifjor du, Snildalingen, og du flk bare flaad den paa
den ene sia. Men den andre var mye fetere.» Frem-
medkaren kom sig bort i trængslen, og Snildalingen
skjønte, at den fanten han skjøt aaret i forveien,
han hadde nok hat pengeboken paa den motsatte
siden av urlommen.

Folk mente forresten, at bjørnen paa skogen hadde
god rede paa Snildalingen og streifet urolig omkring,
naar den visste han var ute med bøssa. Men et aar

62

laa gamlingen non uker tilsengs, og da begyndte vel
bamsefolket at undre sig over, hvor det blev av ham.
Den første dagen, Snildalingen var oppe, stod han i
vinduet og saa opover fjeldet. Best som det var,
saa sa han til kjærringen: cTa hit børsa!» Hun saa
gjorde» «Men ka skal du med den her i stua?»
spurte hun. «Eg meine det er en bjynn, som staar
oppåa berget der og kjiker ned for at sjåa om eg er
heim',» sa han og lurte vinduet op og tok sigte.
Det smald, og i næste øieblik kom en lodden krop
tumlende nedover stupet. «Der fik han da sjåa, at
eg er frisk igjen,» sa Snildalingen.

Saa var der en vinter, der hændte no i Trønde-
lagen, som skaket sindene op over mange bygder.
Der kom en kvitbjørn drivende paa et isflak oppe
fra polhavet, og utenfor Namdalen svømmet den
iland og begyndte at se sig omkring. Naa, den
skjønte nok, at den nu var kommet til et nyt land,
for der steg røk tilveirs fra de smaa mørke isberg,
og levende var det paa veiene, og den var sulten
efter den lange reisen. Det gjaldt at finde no, som
kunde smake. Først møtte den en liten jente, og
hun smakte jo godt nok, men deq blev ikke mæt.
Den møtte en hest og en mand. Hesten forslog jo
en del, men manden kom sig unda. Kvitbjørnen fik
nu mot til at undersøke det nye land nærmere. Der
kom folk og skjøt paa den, men de dristet sig ikke
saa nær at dqt monnet. Den fandt det allikevel best
at holde sig avsides paa lyse dagen, men om natten
var den flittig paa færde, den gik ind i fjøs, og den

63

prøvde at komme ind til folk, og der blev stadig en
hel del at livnære sig av. Den kom til nye bygder,
og stadig var her fuldt op av mat. Men over halve
landet gik der nu en rædsel. Folk sov ikke mer.
Udyret kunde dukke frem paa steder, hvor en minst
ventet det. De mest navngjetne skyttere satte avsted
i flok og følge, men naar det store, kvite beist viste
sig, saa trodde de det var han Gamle-Erik sjøl, og
saa kastet de geværene og tok tilbens eller de skjøt
bare i hyt og veir. Tilslut begyndte presterne at
bede i kirkerne om at vorherre maatte fri oss alle
fra den store landeplagen, som var sluppet løs.

Kvitbjørnen var kommet til Stenkjærkanten og
begyndte at befare Indherredsbygderne. Den agtet
sig antagelig like til Trondhjems by. Der blev kom-
mandert ut soldater, men de traf den ikke, hvor-
meget de end gik frem i skytterlinje over alle aaser.
Tilslut bestemte kongen, at den som kunde faa livet
av kvitbjørnen, han skulde faa tusen specidaler og
en stor medalje at hænge paa trøien.

Snildalingen var da gammel og skral, men en dag
kom han ind fra smia og vilde ha niste i skræppa.
Konen bad og tryglet ham om ikke at gi sig ut i
et nyt vaagestykke, men gamlingen stak en tobaksrul
i lommen, fik flinten paa nakken og strøk. Da var kvit-
bjørnen allerede naadd til Melhusbygden og kunde naar-
somhelst være ventendes paa den her siden av fjorden.

Snildalingen blev længe borte. Han søkte indover
skoge og fjeld. Det var senhøstes blit, og nætteme
var lange. Han laa mest ute med geværet i spænd.

64

Folk hørte han hadde været nede i Gjeitestranden
og faat ny niste i skræppa. Den gamle konen gik
hjemme og kunde hverken æte eller sove. Nu hadde
han snart været borte i over en uke.

Men tidlig en morgen traf endelig Snildalingen
udyret oppe paa aaserne inde ved Orkedalen. Bam-
sen laa under en gran og sov. Snildalingen tråk for
sikkerhets skyld blykuglen ut av geværet og stoppet
en sølvknap ind. Men han skjøt aldrig paa sovende
dyr. Han kremtet, idet han tok sigte, for at varsko den
anden part om, at nu var han da her. Men bjørnen
bare snorket og sov. Da maatte skytteren ta tilorde og
snakke til den. « Vaakn op no, bamse,» sa Snildalingen.
«Vaakn op, din kuflaaar, din manddrapar du er. Her
staar eg, og nu faar vi gjøre op regnskapen, vi to.»

Saa vaaknet jo udyret og var i næste øieblik paa
to ben og kom sættende. Snildalingen sa siden, at
det var det eneste øieblik i sit liv, at han skalv en
smule paa haanden. For han syntes, at beistet rak
like op i himlen. Og da det smald, lød der et brøl,
saa grener dat av trærne og skytteren seg i knæ.
Men bjørnen tumlet. Sølvknappen hadde truffet den
like mellem øinene.

I en glorie av slike bedrifter var det Snildalingen
steg iland, naar Strandbyggerne kom til kirke. Han
gik endnu rank som en soldat. Tærne stak ut av
støvleme, tollekniven dinglet paa baken, ansigtet var
rynket som næver. Selv sa han, at han bare saa vidt var
nitti aar, men gamle folk paastod, at det samme
hadde han sagt, saa længe de kunde mindes.

EN ERINDRING OM HAN PER

5 — Johan Bojer : Stille reir.

EN ERINDRING OM HAN PER

Han Per er i byen.

Aha, da visste vi alle at det var han Sivle-Per.
Han tiltalte alle med du, og for alle, som kjendte
ham, kunde han blot hete Per.

I de siste aarene før han døde dukket han op i
hovedstaden med lange mellemrum, baade vinter og
sommer i den samme graa, bredskyggede hatten og
den graa slængkappen, som begge bar merker av
støvete landeveier dg jembanerøk.

Ingen glemmer dette ansigt med det korte hel-
skjæg, kobberbrillerne, og den buklete panden, som
smalnet saa sterkt av mot haaret. Hans stolthet var
at de tykke øienbrynene var vokset sammen over
næsen. «Det er varulvsmerke,» sa han. «Og det er
bere eg og han Eigil Skalagrimsøn, som har hat det
slik.» Hans ansigt lyste altid av en fugtig varme,
og naar han kom op fra vestbanen med sin reise-
kuffert i haanden, syntes han at ha det saa uhyre
travelt, men i virkeligheten kom han for, efter det
lange landophold, at føle litt av byens hastige rytme
igjen.

En av hans venner kom en morgen ind paa Grand

68

og fandt ham sittende midt i den halvtomme kafé
med et tømt ølglas foran sig. Hatten sat dypt ned-
over ørene, og brilleme stirret tmigsindig ned mot en
pakke papir, som han hadde liggende over knærne.

cSldtt med humøret. Per?»

Sivle var en sprogkunstner, enten han skrev riks-
maal, landsmaal eller Vossemaal, men i den daglige
tale blandet han disse tungemaal sammen, og ordene
kom fra øst og vest efter som han trængte en saftig
glose.

«Aa reis du til Helsingland,» sa han. «Verden er
bare edik og salt, og fins der et ærligt kryp under
sola saa maa det vera meg sjøl. No har eg slitt
trappene hos den ene forlæggaren etter den anden
og biet hiva paa dør overalt, og no tilslut saa bau
eg fram boka mi for fem lumpne kroner, men trur
du ikkje de vriompeisa seg da og, de fordømte Is-
raels jødepak. No sat eg netop og venta paa en
slarv som kunde betale øUet mit, og akkurat — der
kom du.

«Er det en ny bok du har. Per?»

«Aaneimæn om det er. Det er samanskrap fraa
julebla og aviser, det er bazar — fest — jubilæums-
lyrik, og skrøner fraa Voss og salmar til fesjåa. Noko
er bra, mesteparten er møkk, men det er ialfald godt
nok til det rakk, som heite publikum.

Nu var der netop paa den tiden kommet en ny for-
lægger til staden, som het Erickson. Han var svensk
og hadde været boktrykker og methodistprest, gros-
serer i tvilsomme billedkort og reisende i Eskilstunas

69

jernvarer. En alsidig herre med opsparte midler og
store planer. Han hadde faat leiet lokaler og ansat
en mand, som han kaldte kontorchef, og en dag
satte han sig tilrette i sin skrivebordstol med den
anden foran sig og sa:

«Nå, ska' vi så borja at forlågga?:»

«Ja, men da maa vi ha litteratur — diktere.»

«Hva* finns det for skalder i Norge?»

«Tja — der er en som heter Bjørnson.»

«Skriv upp Bjørnson!» sa han og rakte kontor-
chefen en blyant.

«Og en som heter Jonas Lie.»

«Notera Jonas Lie.»

«Og Kielland.»

«Utmårkt. Kan vi inte ta Kielland i telefonen?»

«Og Henrik Ibsen.»

«Mycket bra. Kan vi inte be den der Ibsen at
titta innom på kontoret hår?»

En dag kom en nygift forfatter op og tilbød at
oversætte Dickens for ham.

«Utmårkt.\ Bor Dickens hår i Kristiania?»

«Nei, Dickens var englænder.»

«Ja saa far vi telegrafera til honom om autho-
risation.»

5ja, men Dickens er død.»

Kontrakten var snart avsluttet. Oversættelseshono-
raret skulde være fem kroner pr. manuskriptside for hele
Dickens, og begyndelsen skulde ske med Oliver Twist.

Forfatteren reiste til utlandet, og pakker av manu-
skript begyndte at komme, store pakker, det var jo

70

fem kroner pr. manuskriptside — endnu flere pakker,
og det var stadig Oliver Twist. Forfatteren tænkte
vel som saa, at var Dickens bred paa forhaand, saa
skulde han ialfald ikke beskjæres. Tilslut laa der en
vældig haug av beskrevne ark foran hr. Erickson og
alt sammen var Oliver Twist.

«Hør,» sa forlæggeren til sin kontorchef — hur
många bocker har den der Dickens skrifvit?»

cAa, det er vel et halvt hundrede ialt.»

Hr. Erickson sukket og tørket sig over panden.
Næste dag kom der en ny pakke manuskript, og det
var stadig Oliver Twist.

Hr. Erickson blev søvnløs. Og da han næste gang
fik følgebrev paa en pakke paa mange kilo, gik han
i sin fortvilelse hen og telegraferte; «Behag at av-
sluta Oliver Twist.»

Nu sat Sivle og hans ven paa kafeen, og de be-
stemte sig paa at til denne forlæggeren vilde de gaa
op og gjøre en forretning.

Det bar op gjennem mange trapper i en ny gaard
i Grændsen.

cNo lyt me gaa ærligt tilværks,» sa Sivle. Me
lyt segja ifraa um, at det meste ha vore trykt før.»

Men hans ven var en samvittighetsløs person. For
øieblikket tænkte han kun paa at skaffe Sivle et
eventyrlig honorar, saa fik det bli forlæggerens egen
sak at vinde eller tape paa det.

«Nu er du saa god du holder kjæft, mens forret-
ningen staar paa,» sa han. «Jeg tror det sikreste er,
at vi siger du er stum — døvstum.»

71

cGaa laus,» sa Si vie.

Hr. Erickson var en kjæmpe, høflig og formel, al-
tid med spraglet vest og lang redingot, og sent og
tidlig med en cigar i munden. Han stod i sit «la-
gerrum» og kjek ind i en reol, da Sivles ven traadte
hen til ham.

«Nu kan De tro jeg har skaffet Dem en stor dik-
ter paa forlag.»

«Mycket venligt,» sa hr. Erickson og pustet en
røksky frem i luften. «År det Bjørnson eller Ibsen?»

«Nei, død og. pine, det er no endnu bedre. Det
er Sivle — Per Sivle. Ja De kjender ham naturlig-
vis — De har læst ham »

«Naturligtvisl» sa Erickson, han var ikke den, som
tapte fatningen over et fremmed navn. f År han med
herupp?»

fja, han sitter i Deres forværelse. Men som De'
vet kan han ikke snakke. Ja De kjender naturligvis
fra literaturhistorien, at Sivle er døvstum?»

«Naturligtvis,» sa hr. Erickson og flyttet cigaren
over i den anden mundvik.

De to herrer gik gjennem det ytre kontor, hvor
Sivle sat og saa ut til at ville reise sig og ta ordet.

f Stum — komplet stuml» gjentok hans ven og
sendte ham et blik. Sivle svælget sin bemerkning
og smilte usikkert til hr. Erickson, som stod og buk-
ket, meget beæret over at ha en stor dikter indenfor
sine døre.

fForstaar han hvad jag sager?» spurte hr. Erick-
son.

72

f Nei — ja kanske han kunde læse paa læperne,
hvis De snakker tydelig.»

Og den svære mand med det krøllete haar og den
bngf „di„go« o-te. .». Si.le. haand og rop,." »ed
vældige læpebevægelser: «Jag år mycket charmerad
av Er genialiska poesi!»

Sivle sukket og svælget no, som han gjerne vilde
ha sagt. Saa gik hans ven og forlæggeren ind i
chefens kontor, hvor de tok plass i dype, skindbe-
trukne lænestole.

«Her er altsaa manuskriptet,» sa den samvittighets-
løse unge mand. «Det er et av Sivles dypeste ver-
ker. Jeg tar ikke i betænkning at paastaa, at det
er epokegjørende.»

Hr. Erickson veiet manuskriptet i haanden som
for at taksere dets indhold. Saa bladet han i det»
tællet linjeme paa siden og bokstaverne paa hver
linje og sa som den erfarne boktrykkersvend :

«Det kan bli en bok paa tio ark.»

«Elleve — lad oss si elleve.»

«Tio. Och priset?»

«Femten hundrede kroner for første oplag paa to
tusen er jo røverkjøp.»

«Tusen!» sa hr. Erickson. «Inte en øre mer end
tusen.»

Forretningen blev avgjort, vennen underskrev kon-
trakten paa Sivles vegne og ba om at faa pengene
utbetalt i en tusenkroneseddel. Det fik han, og stolt
vandret han ut av kontoret til Per.

«Stum!» gjentok han. Sivle hadde atter reist sig

73

og saa ut til at ville si et ord, da hr. Ekickson kom
efter og begyndte at bukke for ham. Men endelig
lot han sig av vennen hale avsted, og da den yt-
terste døren saavidt var lukket bak dem buset han
ut: «Ka fanken er det her for gaukeri!*

«Stille, min ven. Stumme diktere bander ikke.
Men hvad vil du nu ha for boken?»

«Boken. Du vil da ikkje bilde meg ind, at eg faar
penger. »

«Er du fomøid med fem hundrede kroner?»

Sivle maapet. Han hadde aldrig faat saa mange
penger for en bok. Han flyttet paa brillerne og stir-
ret paa den anden.

«Er du paa spel, mand? Er du reint paa spell»

«Vil du ha seks hundrede kroner?»

«Nei hør no, staa ikkje der og driv gjøn med meg,
fordi um eg er fattig. Lad meg faa igjen manu-
skriptet mit og det fort.»

«Vil du ha syv hundrede kroner, Per?»

«Aa reis til Bloksberg. Trur du eg vil staa her
som en nar for deg. Hit med boka, ellers tek eg
og banke deg op.»

«Vil du ha otte hundrede kroner, Per?»

«No ska eg segja deg, din Luzifers yngel du staar
der, at hvis du trur du har meire talent end eg, og at du
kan haane meg av den grunn, saa tek du jammerleg
feil. Og no er eg fatig nok til at vera erleg, og
derfor segje eg deg eit sandhetsord! Du er et fæl
Et talentlaust null for Guds ansigt. Ein paafogel,
ein ape, ein dromedar. Vil du saa hit med boka?»

74

«Vil du ha ni hundrede, Per?»

«Nei, saa bitterdø trur eg ikkje eg pryle deg lei!»
Og i det samme fik vennen et grep i skuldrene og
en lusing.

«Stop, stop, Perl Husk du er stum.»

«Reis tel !»

«Ta heller den her! sa vennen, idet han halte tu-
senkronesedlen frem og foldet den ut for den andens
ansigt.

Der blev en pause. Per stirret paa vennen og
paa sedlen, flyttet paa brilleme og stirret paany Saa
kom han et skridt nærmere, som om et mirakel tråk
ham, men saa veg han uvilkaarlig baklængs igjen —
som kunde det være resikabelt at komme for nær.

«Hæ — din skurk! Du vil da ikkje paastaa, at
den der er min?»

«Per, Per, du kan kjøpe dig et slot. Den her
er din!»

Det tok en stund før han vilde tro det var alvor.
Men siden begyndte han en slags dans. Og tilslut
var det vanskelig at faa ham helskindet nedover de
mange trapper. For nu var han i en sindstilstand,
da han vilde ta alle etager i ett hop.

En times tid senere kom hans ven tilfældig forbi
Norges bank. Og hvem er det vel som staar der i
dype funderinger uten han Per? Og det papiret han
stirret saa grundende ned i, det var den store penge-
seddel.

«Nei er det deg!» sa han. «Ja enten du trur det
eller ei, saa er den egte.»

75

«Har du været i selveste Norges bank og forhørt
dig om det?»

«Det var saa utruligt,» sa ban. «Og ein er aldrig
forsigtaug nok.»

Men senere paa dagen fandt vennen ham sittende
paa asfalten oppe paa Karl Johan. Han sat med
hatten paa snur og sang, og i fanget hadde han en
kurv med fire kyllinger i, som han hadde kjøpt av
en bonde for hundrede kroner. For bonden er lan-
dets merg, sa han — og han treng studnad, og vi
rikfolk lyt hugse paa det.

Hvor længe Per var rik, er ikke godt at si. Men
hver gang han senere traf sin kamerat, ropte han:
«Sjåa der har vi falskmyntnarn. Eg bannar paa du
kan laga pengane saa snedaugt at sjølveste Norrigs
bank ikkje er god for at knipa deg.»

Forlæggeren gik fallit.

DET FORJÆTTEDE LAND

DET FORJÆTTEDE LAND

Der var en liten prat mellem hoppen, hunden og
den graatærnede katten. Og den foregik bak fjøs-
væggen paa den lille Qeldgaard, som laa saa bratt
deroppe i aasen, at det saa ut som de graa husene
med jordlappen omkring var hængt op paa væggen
til pynt.

Det var en gulblak fjordhoppe med stor buk og
hængende hode. Den slog med den svarte halen
efter flues værmen, sænket øienlaakene i sløv doven-
skap, nu det var søndag, og pustet langt og befri-
ende ut, fordi den stod paa en liten plet, som var
flat, og fordi der i øieblikket ingen verdens ting var
at bære eller trække.

Den graa, stumphalete fæhunden laa under laave-
broen med snuten paa labbene og hadde god
skygge. Og katten den graatærnete sat oppe i
det aapne fjøsvindu med halen ringet om sig og
speidet efter et paaskud til at ærte de to.

«Det blir nok en hete imorgen ogsaa,» sa katten
endelig og saa mot himlen. «Det blir tungt at trække
høilassene inde fra heiene.»

80

Hoppen lot som ingenting og lukket øinene helt i,
men sukket.

«Jeg skulde heller tro, det blev regn,» gjæspet
hunden og slog i det samme efter en nærgaaende
klæg. cFutt! Holdt han ikke paa at rende naalen
sin ind i næsen min den der idioten I»

Du begynder at bli skral du ogsaa nul> sa katten
over til hoppen. «Du er ikke netop saa langt ut
over ungdommen, men benene dine er alt skjæve
som paa en sagbukk, og pusten din er som paa en
træskemaskine. Det er som jeg bestandig sier —
det er bakkerne. Herregud, vort liv er da ikke
andet end bakke op og bakke ned, saasandt vi skal
røre litt paa oss. Jeg vil ikke si no ondt om mor og
far inde i stua, var det likt sig, — det mente jeg
ikke — men skjæve og skakke er de da blit baade
hun og han, og hvad er aarsaken til det, hvis det
ikke er bakkene. Nei, du, sæt om vi var nede paa
flatbygda? Sæt bare det I Naar de dernede gaar, saa
maa vi • klyve. Naar de kjører, saa maa vi bære.
Det gaar værst ut over dig. Blakka, og andet var
det ikke jeg vilde si.»

«Det er sandt nok,» sa hoppen og løftet saa vidt paa
øielaakene. «Kunde vi endda bruke vogne med
hjul under, men det er for brat sier han far derinde.
Og en træmeislæde med lass, det er tungt paa som-
merføret, især mot bakken — det kjendes baade i
benene og i brystet, det skal være visst.»

«Det blir værre jo ældre du blir,» sa katten og
slikket sig om munden.

81

«Men forresten kan vi nu komme til at flytte
allesammen en dag,» føiet hoppen til og lukket
øinene for at kunne drømme om det.

«Flytte I» sa katten og reiste hodet, saa øinene
blev runde. «Tror du, de tænker paa at flytte?»

«Mor og far inde i stua har snakket om det, naar
de sat inde i slaatten og aad og kvilte sig,» sa
hoppen. «Men de sa ogsaa, at hvis ungeme stryker
sin vei og ikke saa meget som skriver hjem^ saa er
det bedst at slaa flytningen ut av hodet.

«De vil da aldrig flytte!» sa Pasop og saa ut over
bygden demede. Og for en hund var det nu ogsaa
aldeles makeløst heroppe. Den kunde sitte i maane-
kvældene og huje og skjændes med hele bygdens
hunde, og i solskinsdagene hadde den oversigt over
alt som hændte vidt og bredt omkring. Og paa den
brede fjorden foran fjeldene krøp der underlige
insekter frem og tilbake, som de kaldte sldbe. Nei
heroppe fra kunde man da holde rede paa den hele
vide verden.

«Det skulde nu allikevel bli underlig at flytte med
sjølfolket ned paa en gaard med flat jord,» sa hop-
pen lavt som om den drømte en gammel drøm.
«Naar en drar en vogn nedpaa de jevne veiene, saa
gaar vognen av sig selv, og ens hode vil op i luften,
pusten blir saa fri og let, at vi kan ikke andet end
knægge og slaa over i trav.»

«Og da sælger de dig og kjøper en spræk stas-
hest,» ærtet katten.

«Sælge mig kunde de ha gjort mange ganger,» sa

6 —Johan Bojer: Stille reir.

82

hoppen. «Men den har nu været her, fra den var
følunge,» siger gamla indi stua. Og engang da lens-
manden var her, saa lot hun ham heller ta komoten
sin og alle helgeklærne sine, endda det var mig han
vilde ha. Men jeg maatte trække baade komoten
og klærne nedover bakkene, og mor sjøl fulgte med
et stykke og var tungsindt i øinene.»

— Døren paa den graa stuevæggen stod aapen og
inde paa sengen laa Lars Lia med et ben fremover
sengestaven og en pipe i munden. Konen sat ved
vinduet og hadde flid sig nu det var søndag — med
briller paa næsen og salmebok i haanden. Begge var
gamle og graa.

De var kommet hit som nygifte og hadde begyndt
at rydde. Og de hadde slitt sig ut med at klyve op
og ned i bakken. Naar de hadde været borte paa
dagarbeide, og de andre kunde gaa ind om kvælden
og hvile, da hadde Liafolket det værste igjen, at
klyve den bratte stenveien opover til de graa husene
under himlen. Og naar folk paa flatbygden var
færdig med slaatten og hadde faat høiet ind, saa
stod det værste igjen for Lars og konen: Fjeld-
slaatten, skrapslaatten i skog og mark milelangt ind-
over aas og hei. Naar de andre hadde faat komet
ind, da drev Liafolket paa med slaatten endnu.
Dagene blev kortere, rim laa paa heien, solen tørket
ikke synderlig mer, men de hakket og slog frem-
deles. Og derfor sa folk, at slaataannen oppe i Lia
varte til sneen kom.

I mange aar bar og drog de avlingen hjem og

83

blev skjæve og tunge i pusten alt i den unge alder.
Men endelig fik de utkomme til at kjøpe sig et føl,
og den første vinter det knægget i det lille fjøs
syntes de det alt var lettere at dra, for til næste aar
kunde de saa smaatt begynde at kjøre.

Og Blakka blev voksen hest, og tungt var det i
bakkene og smaat var det ofte med fdr. Men en
tjording oppe i en brat aas kommer frem der gjeiten
gaar, og er manden, som kjører, et menneske, saa
ender hesten selv med at bli et FAenneske. Den
spænder i og drar, naar den er sulten, og later som
ingenting naar den er tørst. Opover bakken bruker
den de smaa ben som trommestikker, og er manden
fornuftig nok til at la den faa tømmerne løse paa
slæden, saa tar den de bratteste knæk i galop og
staar saa deroppe og ser efter manden og venter
paa ham med et smil. Den blir skindmager utover
vinteren, den knægger forvent ningsfuldt hver gang
non gaar over gaarden og biter saa iltert i kryb-
ben, naar ingen kommer ind og ser til den. Men
tre stråa får er nok til at gjøre den blid igjen, og
saa tar den sælen paa og bidslet i munden og er
utaalmodig efter at komme avsted paany.

Konen inde la salmeboken sammen og tok bril-
lerne av.

cHar du flytta Blakka?» sa hun og dreiet hodet
mot sengen.

Puhl sa det derborte. Gamlingen sov.

Saa gik konen selv ut for at se til hoppen.

Ungeme, tre jenter og to gutter, alle med lyse-

84

blondt haar, kom travende hjem fra blaabærmarken,
tilklinet om munden og forfærdelig sultne. Konen
fandt frem en bunke tykmelk og brækket istykker
en stor flatbrødleiv. Saa gik skeeme flittig en stund.
Fluerne summet over langbordet, manden i sengen
pustet og sov, moren fik atter brillerne paa og aap-
net salmeboken.

«Houl der er bedstemorl» satte Nils i og saa ut
av vinduet.

I næste øieblik var alle fem ute av døren og
tumlet nedover bakken.

Der kom en gammel kone med stav tungt opover.
Hun var liten og skjæv, og staven var det ikke godt
at holde i, for hun manglet den ene tommelfingren,
som hun hadde mistet i værk.

«Jøje meg, unger U sa hun, «her er saa varmt
at . ...» og hun tørket svetten.

Det var en kone med humør. Selv hadde hun
været stor gaardmandskone engang, men det bar ned-
over bakken, til hun og manden maatte gaa fra det
hele som fanter. Og de tre tunge storvoksne sønner
hadde saavist ikke heldet med. Den ældste sat som
landhandler og gik fallit to gange om aaret, den anden
hang ved en liten gaard nede i flatbygden, og med
ham her i Lia var det nu heller ingen stas. Det var
tre staute karer med skjægdot under haken og lang-
somme i vendingen. Og gamla gik fra den ene til
den anden og kunde ikke hjælpe med andet end
at fortælle lystige historier om fjerne tider og
trold.

85

Denne søndagskveld sat hun som saa ofte før med
ungerne omkring sig og staven i den vanføre haan-
den og fortalte. Det var om spøkeri og smaa men-
nesker som bodde paa havsens bund, og konger inde
i berg, og prinsesser med krone og lodden hale langt
inde i aaserne. Alt hadde hændt her i bygden i
gamle dager, da farmor til hendes farmor var ung.

Den næstældste gutten Nils hadde trukket de bare
føtterne under sig op paa stolen og sat med store øine
og lyttet. Bedstemor gjorde hauger og berg, skog
og gaarder, folk og fæ til no saa merkelig, at han
begyndte at se anderledes paa verden end før.

Saa gaar tiden, og en vakker dag tråk Blakka
bedstemor nedover til kirkegaarden.

Og ungerne blev store, og Lars og hans kone blev
end mere skjæve og skakke for hvert aar. Blakka
blev ogsaa saa stivbenet, at der ikke var synderlig
hjælp i den nu længer.

«No lyt vi no vel sælge gamla likvel,» sa Lars.
Men konen bad. «Hun har no været hos os fra hun
var følungen,» sa hun. Og Blakka fik bli.

Men jo trættere de blev, jo oftere sat de og saa
ned til flatbygden. De bodde dernede, hver gang de
orket at flytte i tanken. Naar de ønsket no mer,
saa ønsket de sig dit. Da de kunde faa rette ryg-
gen ut og slippe at klyve, hver gang de skulde
flytte en fot.

Den ældste gutten var voksen. Han hjalp godt

86

til med Qeldslaatten, men saa reiste han til byen en
dag. cHan sender os nok en skilling,» tænkte de
gamle, men gutten giftet sig selv og satte sig som
fattig byarbeider paa en kvist og trængte alt det
han tjente.

fVi lyt sende ham en sæk poteter,» sa moren.
For mor og far har altid no tilovers, naar barnene
faar det smaatt.

Men Nils, han som aldrig glemte bedstemorens
eventyr, han gik omkring og drømte om at bli konge.
Og da — ja da vilde han kjøpe den gildeste gaarden
dernede paa flatbygda og sætte forældrene sine der
som storfolk.

Og en dag stod Nils og var voksen kar, og da han
vanskelig kunde bli konge rigtig med det samme, saa
reiste han til byen og hvervet sig som kongens kar.
Han gik ind paa artilleriets underofficersskole og kom
en dag klyvende op til Lia i fuld mundering.

Forældrene saa paa ham. Naar han hadde utstaat
læren, saa blev han kanske sersjant, men derfra og til
at kjøpe en gaard til forældrene nedpaa flatbygda,
det var der jo et stykke vei.

«Det er vel smaatt med pengene,» sa moren og
stak til ham non kroner, som hun hadde lagt sam-
men for æg. Og gutten tok dem og reiste igjen.

«I høst lyt vi nu gjøre alvor av at sælge Blakka
likvel,» sa Lars Lia.

«Aa hu kan no gjøre ret for sig en vinter til,»
mente matmoren. «Blakka er akkurat like saa go hu
no som vi.»

87

Nils Lia blev sersjant, og han sendte hjem til de
gamle en tier nu og da. Og forresten var han ikke
færdig med bøkeme endnu, han studerte om nætterne
og i al sin fritid^ og nede paa fæstningen var der et
laboratorium, hvor han fik lov at eksperimentere med
ett og andet som stadig huserte i hodet paa ham.

Det var bedstemdrs troldskap, som kunde blit
dikte og tegninger, om han hadde faat gaa andre
veier. Men en granat er ogsaa et trold, og en kanon
er en stor jutul, som slynger kampestener ut over
den vide verden. Nils stod her og laget troldskap
paa sin vis. Han brændte fingre og ansigt under en
eksplosion, men han kom sig og tok fat igjen.
Obersten kom en dag og fik se, hvad det var, og
Nils glemte at stramme sig, men holdt foredrag og
fortalte sine eventyr. Det var et nyt vaaben, en ny
granat, og den var til at holde i haanden og slynge
ind til fienden, naar man stormet en festning.

Granaten blev vist til norske generaler, som rystet
paa hodet. En sersjant, som vil forbedre krigsvæsenet,
var no nyt. Det eneste de kunde gjøre for Nils,
det var med tiden at forfremme ham til furer.

Men Nils reiste en dag til utlandet, og da han
kom hjem var han direktør for en stor fabrik,
som skulde sende hans granater ut over den vide
verden.

Og saa blev der krig. Og saa blev der flere krige.
Og alle lande maatte ha mange hundrede tusen av
Nils Lias granater. Frankrik fik fat i ham og gjorde
ham til oberst og direktør for mange fabriker, som

88

alle sammen skulde faa millioner færdig av hans
granater til at slynge med haanden ut mot fienden.

En dag saa det daarlig ut oppe i Lia. For begge
de gamle laa til sengs, og nu lakket det til slaatten
igjen. Den yngste datteren var eneste barnet hjemme
nu. Og hun forstod at forældrene led av den syg-
dom, som heter træthet og alderdom. De lukket
øinene og sank dypere i sengen bare de tænkte paa
slaatonnen i bakker og hei.

«No kjem lensmandenl» sa datteren og saa ut av
vinduet. Og Lars Lia aapnet saavidt øinene og maatte
le. For hvad kunde vel lensmanden finde her i huset
nu, som var værdt at skrive op som pant.

Døren gik op. Lensmanden stod der, men han
hadde hverken protokol eller stevnevidne.

«Bli ikke ræd,» sa han. «For idag kommer jeg i
et godt ærind. » Og han satte sig og saa blid ut, saa
de gamle i sengen fik mot til at løfte paa hodet.

«Saken er,» sa han, «at Deres søn obersten i
Frankrig for en maaned siden gav mig i kommission
at kjøpe en pen gaard til hans forældre. Og nu har
jeg fundet en. Det er Bustad. Jeg har kjøpt den og
endda er der tyve tusen kroner tilovers, som jeg har
med til dere to. Obersten har bedt mig ordne det
slik, at gaarden kan bli bestyret av en agronom, saa
dere bare behøver at gaa og se paa. Og forresten
vil banken betale dere ut ti tusen kroner om aaret»
saa længe I lever, det har obersten ordnet.

89

Først den næste dagen var de gamle kommet sig
saapas av sin forbauselse, at de kunne begynde at
føle sig glade.

Og nu stod de op og fik helgeklærne paa, og
næste dag trippet gamle Blakka med et litet lass
nedover fra Lia.

Bustad var en av bygdens største gaarde. Den laa
med store gulmalte bygninger paa sletten. Jorden var
dyp, engene høie. I fjøset var der rummelig, rent
og lyst som i en stue, plass for tredive kjør, og i
stalden for otte heste. Og saa gik Lars Lia og hans
kone her og eiet det hele og hadde agronom og tjenest-
folk og behøvet selv bare at se paa.

Og Blakka stod ute blandt de andre hestene og
beitet paa flat jord. Og de to gamle gik med hver sin
stav og spadserte paa sletten. Det var deres egen
jord. Det var bare saa underlig at komme ut av
døren og møte det flate gaardsrum, ja mer end en gang
gik de rent ut fremover paa næsen. Og ofte stanset
de og saa op i aasen mot de graa husene, som hang
der paa bratte væggen, og som allikevel hadde været
deres hjem i saa mange aar.

Det var nu ikke let for skjæve lemmer at bli unge
og rette igjen, men føtterne blev likevel sprækere
for hver dag. Og saa kunde de ta Blakka, selv midt
i slaatonnen — og kjøre rundt og stanse op paa
veien og snakke med folk om han Nils. Eller de
stod begge to ute paa jordet hos Blakka og pudset
den og ga den havre av en øse. Og da det blev litt
for tungt at heise sig op i den høie gig eller kjærer.

90

saa var det jo ganske enkelt at kjøpe sig en trille.
Blakka syntes stadig at hjulene hemede paa de flate
veier gik av sig selv, og nu var den fet og hadde
sølv paa sæletøiet. Og den trippet med de gamle
ben akkurat saa hurtig avsted som de gamle i vog-
nen syntes det passet for dem. Men hver gang den
møtte et menneske, standset den op en stund, for
den visste jo, at de gamle i vognen stadig maatte
fortælle om han Nils.

ORRELEK

ORRELEK

Det var en kavaler, som sang. Han hadde elsket
en gang, men nu var det hele minder, og han sang
for vinternatten og maanen, ensom midt i de andres
tummel. Det var en orhane, som sang, og jeg sig-
tet paa den, men skjænket den livet, fordi det var
en poet.

Jeg var reist paa spiljagt op til non ijeldgaarde i
Krødsherred, og selv om ikke den lovlige tiden var
inde endnu, saa er det likevel en fryd for hjertet at
gaa i vaarskumringen og høre aaserne gjalde av
fuglespil. Kjender du til at gli gjennem skogen paa
ski i slutten av april, da der endnu er skaresne ved
morgen og kvæld, men da solen bruner dit ansigt
og tuerne med tyttebærlyng op av sneen vokser sig
større dag for dag? Du leter efter de gamle spil-
plasser, men kan ikke finde, at de er ibruk iaar.
Hvad er der hændt paa skogen? Og saa en dag
glir du tilfældig bortover en frossen, snedækt sjø og
blir pludselig staaende foran en rebus i det hvite
teppe. Hvad? Her har staat en dans av fugleføtter.
Her har været ball i nat Vaaren er konunen —

94

vaaren for alvor — og dit hjerte opløfter en liten
sang.

Er der endnu non dager igjen til den lovlige ti-
den, saa blir der non onde nætter da du ligger og
strir med fristelsen. Aa, hører du der — nu spiller
det. Og geværet hænger paa væggen. Er du en
sterk karakter, saa sovner du tilslut, ved ren viljes-
anspændelse. Hvis ikke, da forlater du sengen om
morgenen med røde øine, utslidt av sindsbevægelser.
Men det staar vel ikke i loven no forbud imot at
jægeren gjør alting færdig til den og den datoen.
Altsaa er det tilladt at bygge sig en barhytte ved
spilplassen, og arbeidet med dette utløser jo en del
av sindslidelsen. Siden ligger du vaaken mangen en
gang og lytter til duren av den vilde kjærlighetslek
der inde i den tause nat. Og endelig melder alma-
nakken at pønitensens tid er forbi, og saa kommer
omsider den natten, da du ligger i barhytten med
huen nedover ørene og geværet i anlæg ut gjennem
et hul i granbaret.

Men det er vinter endnu heroppe i aasene. Lad
maanen skinne og bestrø granskogen med sølv —
det er kalt, og din termoflaske med varm kaffe blir
som en frelse at ty til. Men du maa ikke røre dig
saa den mindste lyd høres eller den mindste bevæ-
gelse merkes paa granbaret. Der er øine borte mel-
lem grenene i mørket, som er paa vakt.

Og her ligger du nu milelangt inde paa vilde sko-
gen. Og langt dernede i lavlandet sover de gode
borgere i byer og bygder. Og deroppe er maanen.

95

Og heraede er du. Tænderae hakker, men klokken
er bare to endnu. Sæt om fuglen inat er buden til
kalas paa en anden spilplass ? Saa ligger du her og
fryser til ingen nytte. Joho. Her qr ensomt, o maane.
Og tiden er lang. Hvad er forresten tiden? Livet,
livet! Husker du — dengang? Med hende — nei
hør nu I Tænk ikke paa slikt, det er længe siden nu.
Det er kalt om den ene foten, hvis taaspids stikker
ned i sneen. Hvad mener du om udødeligheten?
Forresten var hun aldeles nydelig, og du, o maane,
saa. ogsaa det. Du har visst set ett og andet, du
smilende sølvgud deroppe i den blaa æter.

Hyss I Aa, det er tiurvækkeren. Den bitte lille
fugl, som byder hans majestæt at vaakne til det
første morgenspil — sst-sst — forbi over toppene.
En graa sky over Norefjeld begynder at rødme —
men endnu er det fuld nat, aaja. Der snorker for-
resten alt en rugde tvers over sjøen og svinder over
granspirene som en mørk prik. Nu lakker det. Nu
begynder hjertet at gallopere.

Det er dyp nat endnu, javel — og allikevel gaar der
en anelse henover himlen av den kommende morgen.
Det er som om alt begynder at se imot dagen —
uten at røre sig, uten at slaa øinene op. Drømmene
blekner, slukner, det er alt. Noget du ikke kan høre
aander ut av skogen, ut av fjeldenes buer, op av den
frosne sjø, det er ikke lysning, nei, det er ikke dæm-
ring engang, det er bare gryets tjeme lydløse melodi.

Aa, hvor minutterne blir lange. Du ryster, men
ta dig sammen og spild ikke det hele ved den

96

mindste bevægelse. Hvert øieblik kan det første
skrik slynges ut. Men alt er dødsstille endnu. Der
er ingenting at se, og allikevel kan her sitte mæng-
der av fugl mellem grenene.

Maanen smiler iskoldt og synes at svæve henover
en himmel saa langt borte, at den er likegyldig for
alt paa jorden. Her blir nok ikke no spil inat. Gaa
hjem. Aanei, vent et kvarter endnu I

Saa — saa faar du støtet! Saa slynges der plud-
selig fra en trætop et ckjuh-hu-hui» I ut i den dæm-
rende morgen.

Og fra den. anden bred av sjøen svarer et fornær-
met : « Kjuh-hu-hui I »

Der svares ogsaa langt inde fra en aas, og man
forstaar at ridderen kommer sættende i gallop.* Det
svarer sørfra. En spænding er utløst, de har alle
ventet paa dette første signal, og vent litt, nu skal
vi snart være paa pletten. Kampglade stemmer væk-
kes rundt om. Vingeslag suser nærmere, trær ryster,
idet de tunge fugle slaar ind. Der blir snart sorte
punkter i alle trætopper rundt sjøen. Men ingen vil
ut paa dansegulvet endnu.

Kjuh-hu-hui I Kjuh-hu-hui ! Kjuh-hu-hui ! Trærne
ryster, og man ser et fuglehode hugge ned og en
stjert som vifter tilveirs.

Da fyker en ung vigtigper ned paa sjøen, ser sig
et øieblik om paa lave ben som forundret over sin
egen dristighet, og slynger saa kampropet tilveirs
mot trætoppene til alle kanter: c Kjuh-hu-hui I»

Men dette er intet mindre end hovmod og skryt,

97

og oppe i trætoppene har taalmodigheten en grænse.
Der slaar en kjæmpe ned, saa sneen sprutter under
vingeme. Var det no du vilde, saa lad gaal Bru-
sende halsfjære, stjerten tilveirs, baskende vinger,
næbb som hugger, to fugle triller rundt i sneen som
et nøste, mens fjærene fyker. Men venner og slægt-
ninger er til for at hjælpe. Familien i trætoppene
suser ned. Den hvite sjø blir i morgenblekheten en
levende, hoppende uro. Det sprutter av maaneblank
sne. Og midt i den vilde turnering prøver stem-
merne at hæve sig fra skjænderiet til vellyd, til vir-
kelig spil, til hymne over vaarmorgenens lyse herlighet.

For der sitter jo non snøvlende væsner derhenne
under granerne langs bredden. Det er hønerne, som
er rørt til taarer over, at man gjør alt dette opstyr
for deres skyld. For det er jo altsammen for at
vinde bifald hos dem. For en liten gunst — efter-
paa. Saa uundværlige er vi. Saa ophøiet er vi.
Blod maa der til, før vi kan elske. Slik er vi.

Og næbbene hugger og fjærene fyker, og de blø-
dende vikinger synger sin smerte og kampglæde ut
for alle, som vil høre paa. Hvad er elskov uten
tapperhet? Det hjælper ikke at kunne synge, hvis
man ikke kan dræpe, det forlanger hønen, slik er hun.
Og den som blir hæs faar haanlig snøvlen borte fra
granbaret. Gak, gak — klokk — klokk — er du
slik en stakkar i stemmen, du som jeg bredte vin-
gerne ut for igaar. Ja, kom igjen en anden gang,
saa skal du faa høre, hvem du erl Hvad? Faar
du ogsaa bank! Aa, hold paa mig — den der us-

7 — Johan Bojer: Stille Teir.

98

lingen har jeg hørt om engang, men jeg kjender

ham ikke — klokk 1

I.

Den arme stridsmand plukker sig op av sneen og
vil ta sig sammen en gang til, men hans motstander
er over ham, kaster ham overende, slæper ham efter
nakken hen gjennem sneen. Mere nedværdiget kan
en orhane ikke bli — det næste er døden.

Jeg laa og ventet paa et godt skud, da en enslig
hane kom valsende hen imot barhytten. Nu er den
paa skudhold. Den danser paa geværets sigtelinje,
fingren bøier sig alt om avtrækkeren — men det
smald ikke endnu.

Hvad behager? Denne hannen er der no merkelig
ved. Den er ganske alene. Og samtidig bruser den
fjær, slaar om sig med vinger og buldrer løs i vilde
hærskrik. Men hvem slaas den med? Med ingen.
Med ingenting. Eller med no usynlig. Hvad er
dette? De lærde, som vet alt, paastaar, at orrespil-
let bare er en kjærlighetskamp. En tournering for
dameme, som ser til fra tribunen. Men denne her
slaas og spiller — og har dog ingen motstander.
Den vil ingen rival beseire og følgelig ingen pris
vinde. Den er alene. Den strækker hals og fekter
og bruser Qær mot selve natten og maanen. Den
spiller for sølvlyset og de bleke stjerner deroppe.
Den har ingen fiende mer. Den vil ingen erobre
mer, og allikevel synger den en høisang til kampen,
til elskoven, til vaaren. Aha, nu forstaar jeg. Dette
er jo en dikter. Dette er en gammel troubadur.

Nu kommer en høne. pilende henover sneen, med

99

lang .hals og flittig hilsen fra damemes leir. Hun
skulde melde og si, at dette var no, de ikke kunde
finde sig i, indbildte han sig at en pris kunde vindes
paa den vis, nei takk — ærlig kamp og ærligt blod,
om vi maa be, — livet først paa spil og siden kan
vi tale om — det andet. Find Dem en motstander,
ellers nedlægger vi protest!

Orrefar blev rasende over forstyrrelsen, midt i en
uøi arie — og hug efter hende — saa hun maatte
gripe til vingerne. Men i hønemes leir steg der et
kor av snøvlen. Gak, gak — klok, klok — dette
var uhørt.

Men nu forstaar jeg sangeren bedre og bedre.
Han er blit en ensom mand. Han er færdig med
de smukke av idag. Han lever i minderne om de
døde. De som er skudt, fanget i snare eller tat av
Mikkel eller slæpt op i et ørnerede. De er døde
hver sin egen død. Men de levde engang, og deilige
var de, og han elsket dem allesammen.

I ærlig kamp vandt han dem, og siden saa gjorde
de sig lave for ham og bredte vingerne ut. Hvor
er de nu? O maane, du vet, at jeg elsket dem, og
tolv haner la jeg blødende paa isen en eneste nat.
Tolv høner velsignet jeg med kyllinger bare paa
aasene oppe i Sirisdalen. Dengang var jeg ung.
Hvad er hønerne nutildags? Hvad er ungdommen?
Nei, i min tid var der elskov til, og du, o maane,
er mit vidne paa, at naar jeg ikke kjæmper mer, saa
er det kun av forakt for den ny slegt og den ny tid,
som ikke fatter, hvad storhet er. Men du vet, du

100

deroppe — at mit hjerte endnu er fuldt av den evige
flamme, at jeg elsker høit og dyrebart — alle de
døde, som engang var unge og var en fryd og lyst
paa jorden.

— Og midt i bulderet fra den kjæmpende ung-
dom vedblir den gamle kavaler at spille sin hyldest
ut — til maanen og vaamatten og de skjønne min-
der. Den bruser av sindsbevægelse og gjør de døde
haner levende, som han engang la blodig paa sneen,
og nu — nu dræper han dem en gang til. Ser I
mig, I døde prinsesser — her er jeg, og slik gjorde
jeg det. Kjuh-hu-huil for en vaarmorgen ogsaa den
gang, og som dagen kom med solbølger henover
alle aaser.

Men nu er det forbi — forbi — forbi. Jeg er en-
som, ensom, ensom I

Min bøsse hadde den endnu engang paa sigtelin-
jen. En liten trækning av pekefingeren vilde ha
faat den til at hoppe tilveirs, tumle hen og falde
blodig og flaksende ned igjen. Men dette var jo en
kollega. Hvad behager? Skyte en dikter!

Jeg sænket geværet og hadde lyst til at sende ham
mit visitkort.

Men denne lette bevægelse av geværmundingen
gik jo ikke upaaagtet hen. Den sænket sig et øie-
blik paa lave ben, dreiet hodet hit mot hytten, saa sig
saa rundt om og tok pludselig til vingeme og svandt
i åtn første rødme over grantoppene. Paa gjensyn,
kamerat.

101

De andre var for langt inde i kampens tummel til
at ænse dette varsel. Og da begge mine løp smald
var det to stridsmænd av den yngre slægt, som blev
liggende paa sneen. Skuddet vakte et drøn milelangt
hen, og sjøen laa i næste øieblik vforladt, mens det
suste av flygtende vinger henover alle aaser.

Den første solstripe laa alt henover den skygge-
blaa sjø, furustammerne blev gyldne, og den frosne
sne knirket under skiene, idet jeg i den tidlige
morgen gled hjemover med de to fugle i rygsækken.

Men siden gaar jeg ofte og tænker paa en poet
oppe i Krødsherreds dype aaser. Kanske sitter han
ret som det er paa en furukvist og skriver sine me-
moirer — paa sin vis.

HJEMKOMSTEN

HJEMKOMSTEN

En slik novemberkvæld med nordenvind, maane og
frost kan jage selve vakthunden ind i skjulet. Det er
et veir for spøkelser. Det er som alle de døde røster
er sluppet løs — fra tak og vægger og murpiper, fra
skogen under Lindegaard, som pisker og jamrer, fra
de brukne rør nede i elveoset, som spiller saa tung-
sindige laater. Naar en enslig gaaende kommer langs
veien bretter han kraven op om ørene og skynder
paa som ræd no han ikke vil nævne — skynd dig
hjem. Lysene slukkes i de smaa fiskerstuene langs
tjæren, men i sengene blir folk liggende vaakne. Det
er dette dumpe drøn fra havet demte bak Blaaheia,
det fylder hele natten med en egen angst, Gud hjælpe
den som er ute paa sjøen i nat.

Og kanske man vet om ett eller andet sted, hvor
der bak et litet oplyst vindu ligger en synder og
strir med døden. Det er vel kanske en slik nat vi
maa vandre avsted, denne hvitrimede jord, svøpt i
maanelys som i et likklæde, den faar en til at mindes
at man ofte har gjort ett og andet, som ikke er som
det skal.

Lindegaardsskogen var nu som et mørkt teppe.

106

bredt ut melletn hovedgodset og husmandsgrænden.
Veien svandt derind som en maaneblank stripe. Og
denne vei laa nu ganske utdød, der var ingen kjører,
ingen gaaende, ingen lyd av færdsei, men i hjul-
sporene blinket der is — om der nu kom en vogn, saa
vilde der bli et knas.

Hvad er det. Derute hvor skogen sluker den sølv-
lyse vei kommer en liten sort prik tilsyne. Den rører
paa sig, det er no levende. Og mot vinden kommer
den^ nærmere, altid nærmere. Den vokser til en
menneskeskikkelse, som kaster skygge henover den
hvitrimede myr ved veien som om den følges av
sit eget gjenfærd. Hvem er vel ute saa sent?

Det var en kvinde. Hun hadde et stort uldsjal
over hodet og det dækket bryst og ryg. Hele skik-
kelsen var sort og mindet om en nonne. Gangen var
vaklende, ansigtet blekt, rynket, magert som et kra-
nium, hvite haardotter stak frem. Man blir ikke
rødldndet av at sitte inde i femten aar. Man blir
ikke fyldig av at gaa i al den tiden og stunde og
længes hjem og græmme sig over alt det onde man
gjorde.

Og endelig — nu kommer hun. Det er utrolig,
men det er saa. Hun nærmer sig den gamle, hjem-
lige grænd derinde ved ijorden. Hun kjender godt
torvstakkenes mørke spøkelser laiigs veien, her blir
en egen kjendt lugt av myr. Hun aapner de gamle
øinene og stanser et øieblik for at se sig omkring.
Drømmer hun ikke denne gang I Er hun virke-
lig her?

107

Saa bøier hun sin gamle skikkelse fremover mot
blæsten igjen og gåar, gaar. Ingen vet at hun kom-
mer. Ingen venter hende nu inat. Hun kunde ikke
skrive selv og han Elias heller ikke læse. Og hvor-
for ikke komme uventet, saa faar hun da bedre greie
paa hvordan den gamle kallen har det til hverdags.

Her begynder de første smaa huser. Vinduerne
blinker i maanen, men der ses intet lys. Og atter
maa hun stanse op et øieblik og aapne øinene helt.
De første huser av den hjemlige grænd — er det
smaating? Nu er hun her. Non øieblikke til imot
vinden, saa staar hun nedenfor de to smaa huser,
hvor han Elias kanske har lagt sig, men hvor han
allikevel er tilstede og venter — hvor han har ventet
i alle de lange aar. «Kem er det?» vil han spørre,
naar det banker. Og hun vil svare ... ja hun har
hat ordene færdig i adskillige aar. < Elias !> vil hun
si med en ny og varm stemme, c Elias, det er meg.»

Men se — der er sandelig folk oppe endnu. Der
kommer en skikkelse nedover fra en stue, hvor der
er lys i kanmiersvinduet. Der er nok sykt folk.
Kanske en av hendes kjendinger, som skal vandre
bort inat. Ja, sæt om de fleste av hendes jevn-
aldrende ikke længer er ilive? Saa blir hun vel
ensom? Aanei, hun har da han Elias, og hun har
de smaa husene hjemme i Sletten.

Skikkelsen, som kom nedover fra den lille stua,
var ogsaa en kvinde, indtuUet i et stort sjal. Huo
stanser ved at se folk nede paa veien nu saa sent.
Den fremmede blev ogsaa staaende. De stirret mot

108

fainanden i det bleke maanelys. Saa kommer den
anden nærmere. Nu lukker hun op grinden og trær
ut paa almannveien. Den fremmede staar og venter.
Nu er de hinanden ganske nær. Den fremmede
prøvde at smile. Den anden braastanset og vek
baklængs. De tiet en stund.

«Godkvæld, Randi!» sa den fremmede.

€ Trøste og bete meg! Er det . . .!»

<Ja, det er nok meg.»

«Aa, eg vart mest ræd! Nei, du store verden . . .!»

cDu trudd vel du saag bere et spøkels.»

«Nei, men er det virkelig deg, Sara.»

«Ja du, det er meg.»

De maatte tale høit i vinden. Ut av Randis sjal
kom der en fremrakt haand, som den anden tok.
Begge hænder var gamle og knoklet.

«Og no kjem du heim! Gud velsigne deg, kjem
du virkelig hit igjen!»

«Ja, og du leve enno, du og, Randi!»

«Aaja, men vi blir gammel no.»

«Ja, vi gjer saa.»

De begyndte at gaa sammen imot vinden. Lange
skygger av de to skikkelser fulgte dem indover
jorderne.

«Men kjære — ja du maa itj ta det ilde op, Sara —
men var det itj . . .?»

«Paa livstid. Jau. Men eg var da endelig benaada.»

«Jaja. Vorherre er underlig. Nei og nei — at vi
skal faa sjåa deg igjen!»

«Og koles leve han Elias?»

109

<Jau, han Elias har faat det rigtig godt no.»

€Saa.> Og den anden gik fortere og tråk sjalet
tættere om sig. Hun vilde ikke vite mer. Hadde han
Elias faat det godt? Uten hende? Han skulde da vel
aldrig ha faat istand skilsmisse og kanske giftet sig
med et andet kvindfolk! Nei, hun vilde ikke vite
mer. Hun vilde komme selv og se.

Men Randi gik her ved siden av hende og blev
mer og mer undselig. For det var jo hun, som
— dengang — gik til jordmoren og sa: Det er neppe
som det skal være med det der barnet, som døde
inde i Sletten. Og jormoren hadde ogsaa sin egen
mening om det, og saa endte det med^ at de to gik
til lensmanden sammen. Og der blev forhør — flere
forhør — og barnet blev gravet op og doktor kom
med kniv og protokol. Saa endte det med, at Sara
tilstod, og Helga, hendes pleiedatter, som var mor
til den lille ungen, hun tilstod ogsaa, men hun fik
bare 7 aar. Gamla var ophavet til den onde gjer-
ning, og hun fik straf paa livstid. Men Elias, den
lille hjulbente kallen, han hadde ikke fattet no av
det hele, og han blev kjendt uskyldig. Og da
øvrigheten kom og strøk avsted med de to kvind-
folk, da drev han om i den lille stua, fra det ene
vindu til det andet, og tutet som en liten unge.

cGodnat dal» sa Randi og standset, der veien førte
nedover til hendes hus.

Og den anden arbeidet sig videre mot vinden.
Hun vilde ikke spørre mer, nu kom hun jo selv
for at se. Derinde øiner hun alt de smaa husene.

110

Og hjertet bcgynder at hamre — om et øieblik er
hun der . . .

Hun var sytti aar nu, og allikevel drømte hun
om et n)^ liv, da hun skulde sone og være god og
makeløs mot han Elias. For det var ikke den onde
gjerning hun hadde lidt straffen for, som hadde pint
hende mest i disse femten aar. Det var alt det
slemme hun gjorde mot han Elias gjennem lange,
lange tider. Alt det hun skjændte og dominerte,
bare han viste sig i døren — al den elendige
kosten hun tvang ham til at æte, al den gift og
ufred hun fyldte den lille stua med baade sent og
tidlig — det maatte hun faa levedage til at gjøre
godt igjen. Derfor hadde hun længtet hjem som til
en frelse for sin arme sjæl. Og derfor hadde hun
tryglet vorherre om at faa et langt liv, saa hun
kunde faa sone og betale av, alt, alt sammen.

Aa hun skulde arbeide med de gamle hændeme og
bøte hans klær og lage god mat og aldrig mer lure sig
til at koke sterk kaffe til sig selv og bare skvip til ham.
Hun skulde følge ham paa torvmyren og hjælpe ham
at bære og dra. Stua skulde hun holde saa ren og
flidd, sladder skulde aldrig komme over hendes tunge,
og rundt i alt prestegjældet skulde det hete, at i
Sletten levde de nu godt og lykkelig sammen. Og
hun Sara var et nyt menneske, ja rentut et eksempel
for baade gammel og ung.

Og Gud velsigne de smaa husene, for der er del
Nei, som stua er liten. Maanen spiller i de to mørke
vinduer mot vest, men bak dem er der intet lys.

111

Han Elias har vel lagt sig nu. Har han non hjælp,
eller er han alene og bare ligger og venter paa hende?

Men hvad er det? Atter aapner hun øinene, saa
de blir større. Stua ligger jo der alene. Det lille
Qøset er borte. Har han skilt sig av med kua og
sauene?

Og som hun staar her begynder de gamle øinene
rent ut at glane. For derborte paa jordet ligger to
andre hus, stue og fjøs, men større. Det er som ny
velstand er flyttet dit. Er det han Elias, som har
maktet saa meget . . . eller?

Hun kan ialfald ikke staa her nede paa veien i
vind og kulde, hun maa gaa derop. Men det var
som den lille stua, hendes hjem, nu laa der ensom
og utdød og vilde ikke by hende velkommen tilbake.
Hvad kunde der være hændt?

Skyggen strakte sig langt foran hende, der hun
vaklet opover den kjendte vei mot gamlestua. Vinden
blafret med hendes skjørter og sjal. Her maatte være
kalt inat, for det iset hende saa underlig nedover
lyggen. Der hadde været bare en smal gang mellem
stue og ijøs, og i gamle dage gav det slik malmlyd
under føttene. Nu sang det ikke under hendes trin,
skridtene lød døde og frosne i natten.

Utenfor døren paa den andre siden var der ingen
bøtte, ikke no granbar til at tørre føttene av paa,
intet tegn paa at non bodde der. Men hun tok i den
kjendte klinken, og døren gik virkelig op. Men ingen
spurte: Kem det er? Hun fik ikke bruk for at si:
Elias . . . det er meg.

112

Hun stod i den lille gang — aa luften her var den
gamle. Velkommen hjem, Saral Forsigtig famlet hun
sig gjennem døren til stua. Derinde tegnet maanen
to vinduer tvers over gulvet, men her hørtes intet
aandedrag fra en som sov. Der var ikke seng engang,
ikke bord, ikke stoler. Ingen klokke pikket paa væg-
gen. Var han Elias død? Jessu navn, sæt om han
Elias ikke var i live mer?

Hun gik tilhøire ut i kjøkkenet, det eneste rum i
huset foruten gangen og stua. Og her laa atter et
litet maanevindu paa gulvet, men ellers var det
ganske tomt. Ingen gryte, ingen kjel, ingen kop paa
kjøkkenbænken, ingen tallerken i rækken paa væggen.
Huset var dødt. Her bodde ingen nu.

Hun sank ned paa gruestenen. Saa var det vel
saa likevel — han Elias var vandret bort. Og her
gaves ingen paarørende, som hun nu kunde vende
sig til. Hun saa fattigkassen — og alle de onde
øinene: Der er morderskeni — Hun, som paa sine
gamle ben hadde slæpt sig hit som til en frelse —
og saa blev det kanske en større forbandelse end før.

— Og du Elias — du vilde itj vente! Eg skal
aldrig faa gjer no godt imot deg. Jessus Kristus,
vær min arme sjæl naadigl

En underlig træthet fik hende til at synke sammen
og lukke øinene. Hvad vilde hun her, hvad vilde
hun heri

Det gik utenfor, og hun løftet langsomt hodet.
Der kom non ind, først til stua^ saa gik døren op
herut. Elias? Nei, det var gamle Randi igjen.

113

cEg tykte det var ondt at la deg bli aalein, Sara.
Eg saag, du gik ind her.»

cFortæl meg, er han Elias dau?»

«Veit du itj ka som er hendt?»

«Eg veit ingen ting.»

«Han Elias bur da borti den andre stua han no.»

«Er ... er han gift?»

«Nei, han er kaarkall. Han har git plassen fraa
seg til to nygifte, og de har bygd ny hus.»

«Har .... har han git fraa seg Sletta?» — Hun
hævet øinene mot den anden og pustet tungt.

«Eg trudde du visste det. No lyt du vel fløtta dit
og bu, du med.»

«Hos frammond folk! Og vi, han Elias og eg —
vi skal itj faa stelle oss sjøl!»

Hun skaket overkroppen som om hun frøs. Drøm-
men om det ny liv — for de to — i det gamle hjem,
med kua og sauene og et par høner — den brast.
Nu blev han Elias likesom en anden end før. Hun
vugget med overkroppen og stirret frem mot vinduet,
og drog lange, tunge pust.

Randi kom og la en haand paa hendes skulder.
«Du faar itj ta det saa tungt, Sara. Han Elias, stak-
kar, orka itj meir. Han laut gjer som han gjore.
Ingen visste, at du skuU komma hit igjen.»

«Hør, Randi — vil du gaa sta og hente hit han
Elias?»

«Hit I Men kjære du lyt da heller gaa med dit der
er folk. Frys gjer du og mat trøng du vel. Og her
fins da hverken en seng eller et plagg til at breie

8 — Johan Bojer: StilU veir.

114

paa seg. Det er midt paa natta. Du 1)^ gaa med
bort og faa komma til sengs.»

«Vil du gaa og bente han Elias hit. Eg gaar aldrig
i verden til frammond folk.»

«Jaja, naar du endelig vil. Han har vel lagt seg,
men ... aa du store veies I Herre Gud, san I Herre
Gud I»

Den andens skridt døde ben, og Sara sat urørlig
paa gruestenen og stirret frem. I tak og murpipe
tutet nordenvinden, og selv sat hun ber og merket
ikke, at hun rystet av kulde. Nu var hun endelig
her. Nu var hun hjemme i Sletten. Det ny liv —
aa — det ny liv I Overkroppen vugget, overkroppen
vugget. ^

Ungfolket laa i stua i det andre huset borte paa
jordet, og de vaaknet og f6r overende i sengen, da
ytterdøren sletes op i vinden og et menneske kom
famlende ind.

«Er det dokk, Randi I Ka er det som staar paa I»

«Eg 1)^ snakke med han Elias! du store verden
for en tidl»

Og den gamle kvinden gik over gulvet og ut i
kammerset, hvor kaarkallen laa.

Det snakket derute. Den gamle kroken trodde vel
ban drømte. Og da ban endelig kom ind sammen
med Randi, sa ban til ungfolket, idet han labbet
over gulvet og ut: «Eg meine eg miste baade sans
og samling.»

«Ka er det?»

115

«Hu Sara er komme hit*

«Hitl»

«Ja, hu sitt borti stual>

Længe efter at skridtene var dødd hen ute i natten
sat de to unge overende i sengen og stirret paa hin-
anden. Hun Sara, mordersken — det gamle spø-
kelse, som de husket fra de var smaa, den onde sjøl,
forklædt som kvindfolk — hitl Vilde hun slaa sig til
heri Skulde de to være nødd til at ha hende i huset
foruten kallen I Hadde de plikt til det? Stod det i
kontrakten ? Nei, aldrig i verden. Kilien ophold paa
livstid — jaha. Men Sara var ikke nævnt. Sara
vilde de aldrig i evighet ha indenfor dørene.

Men nu sat hun derborte i stua. Hvad i herrens
navn skulde der gjøres med hende?

De fik ikke sove. De ventet at høre hende komme.
Og de fik vel huse hende ialfald inat. Men ikke
længer. Aldrig i evighet saa meget som en dag
længer.

Derutenfor skinnet maanen blankt og klart, og
nordenvinden var løiet av, men det dumpe drøn ute
fra havet tonte stadig som et Qemt rullende orgel.

Og den lille kall vandret i maanen sammen med
Randi, nabokonen, hen over jordeme mot den lille
stua, hans gamle hjem. Han satte fotbladene ut og
gik som om han spankulerte og svinget en spadser-
stok, en vane han hadde efter assessoren paa Linde-
gaard. Men han trodde stadig han drømte. Sara,
som hadde været død for ham i adskillige aar, Sara,
som var spærret inde paa livstid, nei hun var da vel

116

borte for bestandig. Han hadde i flere aar følt sig som
enkemand. Men nu sat hun allikevel borte i stua
Nu skulde h^ se hende igjen. Og gamle erindringer
vaaknet. Der hadde endelig blit fred i huset, da hun
reiste, fred og sindsro ogsaa for ham selv. Ingen
skjældte og smeldte, og nu hadde han det sorgløst
og godt. Men saa — saa dukker hun frem igjen!
Hvad i herrens navn skulde han gjøre nu?

Hans skridt blev langsommere og han pustet tungt
og saa sig om efter en redning. Det hadde været
slik en lettelse at flytte fra den gamle stua, hvor han
hadde blit mishandlet og pint, og hvor den onde
gjerning var øvet, ja i mørke gik han helst i store
ringer utenom det lille hus, og med det første skulde
det ogsaa bli revet ned. Men nu — nu var Sara
steget op der som fra selve graven 1 Og der — der
borte sat hun nu og vilde være gift med ham igjen
og begynde at husere som før. Gud hjælpe oss, han
maatte da drømme I

«Godnat dal» sa nabokonen. For nu syntes hun
vel det bedste var, at mand og kone fik være paa
tomandshaand.

Men han skuttet sig og frøs da han saa sig alene
og aapnet døren for at gaa ind.

Den lille stua var tom. Han saa paa vægger og
gulv. Vilde hun komme op av gulvet som et gjen-
færd, eller fyke ut av ovnen som en heks? Han
kremtet med en pipen i brystet som av astma. cEr
qer non?» Det lød saa lydt i huset, men ingen
svarte. Han gik mot kjøkkenet, men var ræd der

117

skulde ske ett eller andet bak barn. Han aapnet
døren, stak hodet derut. Der sat no mørkt paa
gniestenen, og det rørte paa sig, men reiste sig ikke.
Han vaaget sig helt frem i døren, men hadde mest
lyst til at ta fiugten. Nu saa han et blekt ansigt
inde i sjalet og et par øine han kjendte.

cEr det ... .1» Han kom ikke længer.

Det varte en stund, saa svarte det:

«Ja, Elias — det er meg.«

Det blev tyst igjen. De hørte hinanden puste.

«Godkvæld, Elias!» Nu reiste hun sig og kom med
en hvit knokkelhaand, som han var nødt til at ta.

«Nei, er det deg, Sara. Godkvæld ja.» Hans hals
snøret sig sammen. De hadde nu likevel været mand
og kone engang.

«Koles staar det til med deg, Elias?» Stemmen var
ny, omsorgsfuld, varm.

«Aa, det gaar da en dag om senn. Og du da?»

Han sa ikke velkommen. Han bare stod der og
stirret paa hende, turde likesom ikke komme for nær.

«Ja her er eg, Elias I» sa hun endelig.

«Ja eg ser det. Men du faar da bli med til folk.»

Det pep av nordenvinden i tak og murpipe, og
hun stod der i det bleke maanelys og hadde ikke løst
paa uldsjalet endnu. Var hun beredt til at gaa igjen?

«Hvis du vil ha meg igjen, Elias, saa faar det nok
bli deg, som flytte hit.»

«Hit I Men det er aldeles umulig.»

«Aa, stua er vel vor endnu. Og har du itj en seng
og et bord, saapas at vi kan begynde paanyt.»

118

«Her! PaanytI He, he! Veit du itj ka som er
hendt?»

fKjære Elias, du maa itj sei nei. Vi maa begynde
paanyt — her — som i gammel tid!» — stemmen
tryglet.

«Det er aldeles umulig, Sara.»

«Aa, Elias, du maa itj vaara saa hard. Eg ha
gjort saa my ondt. Eg maa faa gjer det godt igjen.
Vi skal faa det saa bra samman no, vi to.»

Aldrig hadde han tænkt, at hendes stemme kunde
være saa myk. Men han maatte likevel svare: «Eg
meine du er reint gælin, Sara. Du maa da forståa,
det er aldeles umulig.»

«Umulig I» — Hun kom nærmere. «Vil du aldrig
tilgi meg meir?»

Han strøk sig over panden og saa mot vinduet.

«Det er itj det, Sara. Men ka skal vi leva taa?>

«Vi kan da vel arbe og stræve saa godt vi kan I
Aa, eg skal itj lægg meg paa latsia, Elias I»

«Vi er over sytti begge to no. Og plassen har eg
itj længer. Ungfolket har ingen pligt til at sørge for
deg» og ellers — ellers saa vil det bli fattigkassen
for oss begge to.»

«Ja, ja, naar vi itj er god til at sørge for oss
længer, saa kan vel fattigkassen hjælpe oss som saa
mange andre. Men vi faar da leva samman ialfald.
Du faar fløtt hit, Elias, saa skal du sjåa, at det skal
bli saa godt for oss begge to.»

Da saa hun i maanelyset, at hans ansigt blev rent
forfærdet ved tanken paa at skulle flytte sammen med

119

hende igjen. Ja han fik en frysning saa han skuttet
sig. Det var forfærdelig at se. Der var nok blit saa
stor en kløft mellem dem, at ingen bønner kunde
bygge non bro.

«Kor skal du gjer taa deg, Sara? Eg er ræd for
at ungfolket har nok med meg?»

«Eg har stua her.»

«Du vil da vel alder slaa deg ned her. Vi har itj
saa my som en sene^ eller en skammel aat deg.»

«Eg sier meg ned heri» sa hun og satte sig paa
gruestenen igjen. «Stua er mi, den. Halvparten ial-
fald er mi.»

«He, hel Men eg har seilt stua, Sara. Ungfolket
eig a. Den skal rivas ned med det første.»

«Ka for no? Har du seilt stua I»

«Ja,» sa han.

«Men . . . men end eg da?»

«Du I Du var da paa tugthuset du I»

Hans ord kom som et næveslag. Han kjendte det
opdukkende uveir i hendes stemme. Men denne gangen
vilde han ikke ta imot pryl.

«Og du seilt heimen vor, fordi du trudd eg var
rydda taa veien for bestandig. Du seilt det, som mit
var. Og no — no jage du meg ut.»

«Det er itj mi skyld det, Sara I»

«Aa, du er en tulling er du. Du har bestandig
vore en tulling.»

«End du — ka er du?»

Nu var de paa god vei til at ryke i haarene paa
hinanden igjen, og hun følte det sørgelige ved det

120

og reiste sig og tvang sig til at bønfalde ham en
gang til: «Du jage meg itj ut, Elias 1 Du vil da
itj det.»

«Nei, men stua er da itj mi. Eg har sagt deg, at
eg har ingen heim aat deg meir.»

Hun strøk sig over øinene og sukket.

«Saa er det vel best eg gaar min vei igjen.»

«Kor skal du hen?»

«Eg kan vel gaa paa fjorden og drepa meg.»

«Snak itj tull no. Kom og bli med bort aat ung-
folket, saa faar du vel hus ialfald inat. Imorra kan
vi snakkas med om koles vi kan hjaalpe deg.»

«Nei, Elias — det var itj derfor eg kom hit. Det
var for at faa igjen deg og heimen min.»

«Det er for seint det no,» sa han og gjorde mine
til at ville gaa.

«Ja, bort til ungfolket gaar eg aldrig i verden,
Elias I»

«Men du kan da itj vaarra her inat.»

Nu foldet hun begge hændeme mot ham og bad
for sisste gang.

«Aa, Elias — flyt hit du ogl Høre du det. Let
meg faa lov at beg5mde livet paa nyt. Ellers kann
eg itj frelse min arme sjæl!»

Og nu orket hun ikke mer. Hun var utslidt av
reisen, spændingen og den store skuffelsen — nu
begyndte hun at hulke og sank sammen paa grue-
stenen med hændeme for ansigtet.

Han kom og la haanden paa hendes skulder:
«Kom no, Sara, og bli med til folk I»

121

Hun tørket øinene: «Nei, Elias, til fremmon folk
lyt du gaa utan meg.»

«Eg har sagt deg, du kan itj vaarra her.»

«Eg blir her. Eg blir ialfald inat. Det her er
heimen min. Imorra kan eg gaa min vei.»

Han snakket, prøvde at lokke og true — hun vugget
bare overkroppen fem og tilbake og stirret frem og
gjentok: «Eg blir her inat. Det her er heimen min.»

Tilslut husket han gamle dage igjen og blev sint.
Vilde hun være et trold og sitte her kolde vinter-
natten bare for at pine ham, saa hun om det. Nu
gik han, og vilde hun ikke være med til folk, saa fik
hun sitte.

«Det nytte itj aa snakke til al» sa han til ung-
folket, da han kom ind og gik over gulvet derborte.
«Hu er seg sjøl lik hu. Hu vil sitte der inat I»

Konen klaget over, at hun hadde ikke et senge-
plag at sende derhen. Saa fik han da hente hende hit
ialfald for den her natten.

«Aldrig i verden» fræste den lille kallen og gik
mot kammersdøren. Han kjendte ulla fra før. Det
nyttet ikke at snakke.

Men begge de unge blev hele natten liggende
søvnløs. Hvad kunde det uhyggelige kvindfolket ta
sig til? Ungkonen bad manden om at gaa derhen og
se, men hun tok de it sig igjen — den tomme stua
derborte nu paa nattens tider var ikke no at gaa hen
til, naar Sara sat der — nei han fik ikke lov at gaa.

Det store slagur paa væggen tikket og tikket, det
hadde hængt i den gamle stua, og Sara hadde man-

122

gen en gang trukket det op. Nu begyndte det at
slaa — ett — to — tre — slag — som ropte det ut i
natten og bad hende komme hit.

Men tiden gik, og der hørtes ingen skridt. Gam-
lingen hadde lagt sig demte og tullet sig saa godt
ind mot kulden. Visst var alt dette en drøm. Han
vilde ialfald ikke flytte sammen med Sara mer.

Utenfor var maanelyset blit saa graat, fordi himlen
tyknet over. Og da vinden tok til igjen mot morgen-
kvisten begyndte store, uldne skymasser at rulle ind-
over Blaaheia ute fra havet. Det var vinteren, som
satte ind for alvor, imorgen vilde bygden vaakne til
snefokk og hvite marker.

Men borte i den lille stua hadde Sara lagt sig paa
den samme plass i kroken, hvor sengen hadde staat
i gamle dager.

Nu laa hun bare paa det kolde gulvet, og hendes
føtter var fugtige efter den lange vandring fra damp-
skibsbryggen. Men hun samlet skjørter og uldsjal
tættere omkring sig og la sit lille knytte nnder hodet.
Saa var hun da endelig kommet hjem.

Ovnen stod der borte ved væggen mot kjøkkenet
og stirret paa hende. Hun hadde lagt i den og
kokt kaffe paa den saa mangen en gang i gamle
dage. Nu spurte den iskoldt: Hvad vil Du egent-
lig her?

Der hadde hun sittet og stelt det lille barnet den-
gang. Barnet! Huf!

123

Men skjønt hun lukket øinene som ræd for at se
det, saa kunde hun ialfald ikke slippe for at høre det.

Det begyndte at klynke derborte i ovnskroken.

Aa, denne lyd I

Og Elias, denne dumme kall, som aldrig hadde
faret med andet end tull og tøv, han kom ind, og
hun kastet sin tøffel i hodet paa ham og bandte og
førte hus. Gaa din veil Vi har itj matbetan i
huset I Gaa, eg taale itj synet taa deg. — Og hun
visste jo godt, at han maatte være træt nu, og at
de hadde baade mat og melk i huset. Men nu
snudde han og gik. Huf I Hun vendte sig mot væg-
gen og rystet i kulden.

Og Helga, hendes pleiedatter kom ind, blek, ung,
uskyldig. cFør deg paa bygda og faa deg en karl»
skrek gamla imot hende. <Du er saa gammel no,
at du lyt skaffe oss en maag, eller kanske du er et
slikt skumpelskud at ingen ungkar vil sjåa til din
kant I»

Men da Helga kom i ulykken en dag, da blev
der en anden vise. Barnet var bare til spot og spe.
Barnet maatte avveien, saa vilde folk glemme det
hele en dag. Hør nu der — barnet klynker — men
det maa av veien I

Hun rullet sig rundt paa det kolde gulv og stønnet.

Aa, var det ikke fred og soning hun søkte, da hun
stavret sig hit. Og saa blev det bare en dommedag.
Her laa hun, martret av kulde og spøkelser — var det
begyndelsen til det sted, hvor der skal være graat
og tænders gnidsell

124

Herre Jesus, forbarm dig over mig, arme synder!

Det beg5aidte endelig at bli varmt. Det begyndte
at bli rigtig godt og varmt. Tilslut blev det saa hedt,
at hun gjorde bevægelser som vilde hun skyve over-
flødige tepper bort.

Naar det bare ikke hadde grinet av saa mange onde
ijæs rundt i stua. Men nu mødte de op, alle hun
hadde løiet paa — alle hun hadde nasket tobak og
skillinger fra — alle hun hadde overfuset med skjæld
og smeld op gjennem de lange aar — der blev fler
og fler. Nu stirret de ogsaa ind av vinduerne — de
var der alle — alle sammen. Dette var dommens dag.

Og det var for sent at sone. Hun var for gammel
til at gjøre no godt igjen. Det var for sent.

Elias, Elias — kan du itj tilgi megl

Men han Elias var gaat. Det var for sent.

Herre Jesus . . . vær min sjæl naadig.

Nu stirret der nye fjæs ind av ruterne. Ovnen blev
levende og begyndte at snakke. Stuen blev fuld av
folk som vilde ha hevn. Hun reiste sig for at ta
flugten, men orket ikke mer og sank nedigjen. Der
hørtes tramp av mange føtter utenfor, en hel folke-
mængde kom, og alle saa vilde de dømme og klage.
^— Herre, herre ... 1

Indtil hun skjønte, at en fremmed var kommen ind.
Han trænger sig frem, de andre viker tilside og glaner
paa ham. Det er en ung mand med tyndt skjæg.
Han rækker hende haanden, og stemmen er saa blid :
cStaa op, Sara. Og gaa bort — og synd ikke mer!>

Imidlertid var maanen fuldstændig sluknet demte i

125

natten, og spredte snefiller begyndte at piske med i
nordenvinden. Men da den graa vintermorgen endelig
dæmret laa skoge og aaser under tætte hvite snelag,
og hist og her drev vinden rene spøkelser tilveirs,
som hvinte avsted til de fandt et hus eller et gjærde
at kaste sig over. Men inde forbi Blaaheia og foran
de lave fjeldene i vest kom fjorden sort i snekavet
og prøvde at lage drøn slik som den hadde hørt det
langt demte tilhavs.

Ungfolket og Elias hadde ikke sovet, men nu kom
de labbende efter hinanden gjennem sneen med en lykt i
spidsen for at se til hende som sat i gamlestua og frøs.

Snefokket hadde alt drevet hvite striper ind i
væggene paa det lille graa hus, og ved døren stand-
set ungkonen og vilde ikke først gaa ind, heller ikke
hendes mand, endda han var en slaaskjæmpe blandt
mænd. Saa mandet Elias sig op og tok lykten og
gik foran og ind.

cHar .... har du lagt dig paa golvet, SaraU
stammet han og lyste med lykten mot den lange
bylt derborte ved væggen.

Det svarte ikke. Han gik nærmere og lyste. Den
gamle kvinden laa der med hænderne foldet over
brystet. Øinene stod vidt aapne.

«Ka er det,». stammet han. Og de to yngre kom
nærmere og stirret. Gamlen bøiet sig ned.

«Jasaa er det slik I > sa han endelig og satte lykten
fra sig paa gulvet.

Gamle Randi kom og vasket liket, og Elias som var
nethændt begyndte at snedkere kisten sammen selv.

126

Da hun laa der utstrakt paa en dør, som var lagt over
to tønder, pyntet i rent linnet og med de hvite haar-
tjafser flettet, blev kallen ropt ind. Og han kom^
varm i ansigtet av travlhet — og de stod der, ung-
folket, Randi og den lille manden, som skrævet og
satte fotbladene ut.

cKjem du ihau, kor vakker hu var — i sin tid?»
sa Randi til ham.

cAaja. Hu var vakker nok, det mangla ingen ting
paa det.»

Ungkonen kom med et litet knytte, som hun hadde
opdaget der borte i kroken. Hun aapnet det, og
alle saa paa. Der var en liten hornkam, et brukket
haandspeil, et par lommetørklær, et sæt linklær, et
par strømper. Og jamen var der ogsaa en liten pung
med messinglaas, som Elias kjendte igjen fra gamle
dager. Ungkonen rakte den over til ham, og han
aapnet den. Der var penger. Non kroner i sølv —
og sandelig ogsaa non sedler. Det var vel en slags
løn, som hun hadde gjemt sammen i den lange tiden,
hun sat inde, for at ha om hun endnu engang skulde
komme nordover og hjem.

cDet kan bli til en tobaksskilling,:^ sa ungkonen.

cDet kan saal> Elias lysnet i ansigtet og stak
pungen i lommen.

EN HOLMGANG

,fi'>(i '..'!;. .:;j )i' ^-..-^ii '■•.::] i ;'j/<^ n-^L '\r.\:\ ' i;'- .::i — iil

'•''■"" ''^"^ ^•' '^'••■ÉN'^'fi[dLlk&AN'G'''''^'' "■•'" "'

: !Der gik 'én ftek- heste kide niéllem^RbndaAé.' De
var : rødie^ og brurø. ' og i blttkké. 'Der ' var étortniketé
hopper med føl og slanke ungheste og stivbéntfe
gamle' vallaker. De gnaget >psia^' voldcn-Jmelfefti' 'Vid-
jeraé' «fe . sl4)g 1 medJ haleni^efter^ fluer.» iOg erøsjeb
den gang i laftet en av 'dem' hodet o^' saa 'ut oVeridet
vældige ilandékap >-^ de''grafa,^<>bølg€!ndé Vidder «'feiMH
ruibrit i horisonten -slog ' tilvdts/ og ble V ' fenirié, blaa
o^ hvite fjeld^Timder 'den iséldlrrenfde hirlnrøel. ' » »■ '
> ^ De ' ^okiSiie heste ' hadde- ivitaterefd lalng -stadt' i' mørfcé
pg ;^ølé li ^staldénv slitt ? bkogjen rd^rp ine 'o^ sidleii
i :vaai^bhø<ieni trukket .plog og harv,i saa">giiag&åarenie
blødde^under sæletøiet' og mund«!i!il >blev' fl^s^dd^clftef
ryJok iitønwnernel 'Mieii endelig J en: i dag kém' gut^^
ten, ; la i • {bare i bidslet • påa og » isving^- • sijg ! dp ^ og «red i
Da forstod de meningen. Det bar op iriot aalséni
Føtteme ttlew i saa létté, • «lidda' dé Var ' ' traetté hbk.
Elet: ban tllfjetdsJ Til déii fri "tunrinel høif derofjpe
under h^mleni' : Utenfob skigdrén til sætra Islapgutften
sig ned og drog 'bidstet av. '«Haik),' gatrila',»^'isa hanl
Og gamla, tar hion skridt, kjeAder' sig 'uten tømmer;
uten '•■ noget jait ;trække eller badrci ■ uten Waog '— fri i

9— Johan Bojer: Stille veir.

130

Vidderne bølger til alle kanter. Himlen er over.
Den snøfter dagen ind. Den maa hen og rulle sig i
lynget. Den kommer paa benene og er fremdeles
fri — fri. Da slaar den over i trav med de gamle ben,
det er som prærien, steppen, fædrenes vilde frihet
vaakner i dens blod, den knægger med høit hode —
fri. Den drikker av en bæk, og ingen er utaalmodig
efter at den skal bli færdig. Den begynder at
æte akkurat, hvor den selv har lyst. Her er intet
tjor om foten, ingen skigarder, ingen mennesker mer.
Fril

Saa kommer en dag en kamerat, som har akkurat
samme historie. Ogsaa den er fri. Det er bedre at
være to. For da staar den ene og holder vakt om
natten, med hodet mot vinden, mens den anden so-
ver. De skiftes paa vakt. Saa kommer endda fler.
Der blir en flok med bjelde som samlingstegn. Et
litet samfund i ijeldet uten mennesker. De æter, de
bites litt, de slaas, de klør hinanden venskapelig
med tænderne der saarene gror, og hvor det dirrer i
huden. Og i den blaa, lysskimrende sommernat ligger
hele flokken og dupper med hodet, sover, fri inat,
imorgen, fri længe endnu. Men én staar opreist og
holder vakt.

Det var heste fra Gudbrandsdalen, fra Fron, Rin-
gebu, Kvam og Kvikne. Det var heste fra mange
gaarder. Og der var iblandt dem en hovmodig, brun
hoppe paa fem aar, som mistet føllet sit ivaar, men
som nu længtet saa efter et nyt. Den var fet og
rund, langvoksen, med bredt bryst og litet hode og

131

svart, bølgende faks. Den var en ung moder, som
ofte saa ut over vidden som efter en ny unge. Ofte
holdt den sig utenfor flokken og stod og tok syn mot
de fjenie, blaa ijeldrækker og knegget. Raastad-
hoppen kaldte de den, og den hadde faat præmie
paa Lillehammer ifjor.

Dage kom, da alle blaa og hvite kupler stod i
solbrand. Der kom ogsaa dage med regn og skyer
som et uhyre mørke, som drev forbi og skjulte al-
ting i røk. Regnet aat sig som kulde ind i skindet,
og flokken travet omkring for at holde varmen, hug
nu og da efter en mundfuld græs, slog atter bodet
hølt tilveirs og tok en frisk gallop. De var fri. De
hadde vidden at varme sig paa.

Saa en morgen, da solen randt og jaget alle skyerne
avsted i rullende flugt, blev de staaende med hodeme
høit og se sig omkring. Raastadhoppen gik rundt
og snøftet, den ante no langt borte, som kom. Solen
steg høiere, lyng og fugtig sten glittret i guid, vidden
og Qeldene blev som av ild. Nu hørtes no i luften.
Det knegget langt borte. Flokken stod urørlig. Joho.
Det knegget. Litt efter lød det nærmere. Og langt
borte paa en haug kom der no tilsyne under himlen.
Det var en hest mellem to karer. Den opløftet en
hilsen, saa det ljomet. De svandt ned i en dal, men
kom snart tilsyne igjen, nærmere. cVi slepper kra-
baten her,» sa den ene. <Vi kan vel det,» mente
den anden.

Men hesten var ingen mindre end Dale-Gudbrand,
den berømte, som bygdene hadde indkjøpt for tyve

132

tusen kroner ivaar. Den skulde gaa i fjeldet ut
over sommeren og sørge for at føllene herefter blev
like saa gilde som den selv.

Det var en kongelig person, svart, bred, med lang
hale og rustbrunt faks. Den rystet hodet da bidslet
kom av, og stod et øieblik. Saa la den avsted i
trav. Raastadhoppen stod foran de andre deroppe
paa heien og knægget imot den. Over den sol-
beskinnede verden av høifjeld gled nu og da mørke
skyggelandskaper fra de store skyer paa himlen.
Mændene stod og saa efter deres ven, dalens stolthet.
Den ene skulde bo i en stenhytte en mils vei borti
Qeldet og holde et øie med den i sommer.

Og nu travet den like imot flokken, snøftende og
med høit hode og skjælvende næsebor.

DaleGudbrand var vant til at være herre og høv-
ding. Den snuste paa den ene hest efter den anden,
tok flokken i ed. Saa sprang den i ring om dem og
knegget som en kommando. Raastadhoppen stod og
lot som den ikke saa den. Men rystet av spænding.

Karene nede paa haugen tok sig en pipe og rus-
let saa nedover igjen. En mils vei længer nede satte
de sig, tok skreppen av, og fik sig mat. Atter var fjeldet
folketomt. Atter var hestene alene mellem Rondane.

Men eftersom dagene gik begyndte de stivbente
vallaker og gamle, brudte hopper at bli saa skin-
nende. Benene blev saa myke, hovene sultet saa
efter en let gallop. De kunde drive roHg henover
en lyngvidde — saa fiøi en rypestegg op — nok til
at de skvat tilside og satte avsted med halerne ut

133

og fakset tilveirs, et dunder i fjeldet saa det sang,
et jag omkamp med selve vinden. Fri, fri ! Gallop
for et godt ord. De dråk himlen ind. De gamle
blev unge galninger, blev føl paany. Der kom en
dag uveirsskyer op av horisonten, de væltet sig med
storm og skylregn ind over vidden, pisket, pep, over-
faldt flokken med et vandfald, saa dyrene steilet og
jaget avsted som mot en uhyre flom, hei, for et veir.
Saa en dag kom snebygeme, midt i juli, et Herrens
vinterveir. Høvdingen samlet dem, de trykket sig
mot hverandre med hodet bort fra snedrevet, men
det blev for koldt, høvdingen skrek et kamphyl, de
kastet sig rundt, de steilet, de overfaldt uveiret i en
vild gallop, røk i et jag op paa en bergpynt og stod
der med hoderne mot himmelen og snøftet i stor-
men, hvite, dampende av varme og sne.

Og saa — saa kom solen igjen. Og vidden blev
en gylden damp, da alt det hvite henover fjeld og
myrer slog op som lys, aandeagtig let, for tilslut at
samle sig som hvite, uldne skymasser under den blaa
solhimmel. Hestene stod med høit hode og saa paa
— selv dampende av lys.

August kom med et par timers mørke om næt-
teme. Dale-Gudbrand, høvdingen, stod altid paa
vakt, mens de andre sov. Om morgenen hændte
det, at de fik øie paa manden fra stenhytten, han
vokste som op av selve vidden langt borte, og da tok
de en rask gallop imot ham. De visste han hadde salt.

Saa kom den dagen da de gik der og beitet fre-
delig sammen, og da høvdingen pludselig blev urolig

134

og beg3mdte at trave rundt flokken. Den veiret no.
Den trampet med alle fire, saa det gungret i fjeldet.
De andre hestene slog bodet op og saa sig omkring.
Hvad var det?

Jo — deri Hørte de rigtig? Det knegget av en
fremmed langt borte. Nu stod hele flokken spændt
og stirret ut i den endeløse verden av heier og fjeld.

Nu knegget det nærmere. Høvdingen sparket med
et forben i mosen. Saa vandret den urolig omkring
og rystet paa hodet. Endelig opløftet den sin stemme
og svarte med et kampsignal.

Og deroppe, paa den blakke hei mot nordøst kom
den fremmede, selv en stor brun kjæmpe. Det var
ingen mindre end Kong Dag, Østerdalens berømte
amtshingst, som milelangt henne mot Foldalen hadde
veiret en motstander i fjeldet.

Kong Dag kom nærn^ere med høit hode og gyn-
gende hovled. Dale-Gudbrand tok en gallop rundt
sin fylking for at samle sin magt over den. Saa la
den i trav sin motstander imøte. Et øieblik stanset
begge, med kneisende hode og krum hals og tok
maal av hinanden. Øinene lynte. Men da Kong Dag
hadde faat øie paa Raastadhoppen, slog den hen i en
stor cirkel og nærmet sig flokken fra den anden kant.
Raastadhoppen lot som ingenting og begyndte at æte.

Men i det samme østerdølen var den saa nær, at
den vilde snuse den paa halsen, var den andre høv-
dingen der — løftet forkroppen tilveirs og kastet sig
over den fremmede.

Hele flokken sprat tilside og blev staaende og

135

skjælve og se paa. Føll søkte under halsen til sin
mor. Og jorden, mosen, fjeldet begyndte at gungre
av en kamp mellem to konger.

Et par mil længer mot øst laa ogsaa en mand fra
Foldalen og røk sin pipe i en stenhytte. Hau skulde
passe paa den brune hingst. Og der gik en mil
længer mot sør en flok heste og hopper fra Øster-
dalen, som Kong Dag var høvding for. Men han
var færdig med den. Kong Dag var begyndt at
længte bort mot no nyt, mot at utvide sit rike i
Qeldene. Kong Dag var viking.

Og her var han nu. Her hadde han fundet litt
adspredelse. En værdig motstander. Noget at un-
derlægge sig her i verden.

Lyng, mose, smaasten reves op av to — av fire
bakhover, som fiænget jorden. To svære kropper
reiste sig stadig mot hinanden. Det skingret av
kamphyl. Der strømmet blod av brystet paa Kong
Dag, men det hidset den bare. Begge skummet over
hals og ryg. De blev svartglinsende av svett. De
slos fremdeles. Kong Dag fik et bidd over det høire
øie, saa syv sole Rammet ind i hodet paa den, og nu
blev den rasende. Blind paa det ene øie, javel, men
den hadde ett til. Den slængte sig tværs over den
anden og vilde knække ryggen paa den, men fik et
bit under buken, saa en blodsprut slog ut, og den op-
løftet et hyl og kastet sig rundt. Dale-Gudbrand slos
for sit folks øine, det var en styrke. Dale-Gudbrand
hadde blodige hudfiller slængendes om siderne, men
derfor blev den ikke mild. De slåp hinanden et øie-

136

htik i forr: «t rt>ust6 L :iit^/; é^: fbr ! at osaxnle sig litt,/ pj^
Kpijg 'PBg ^gfcep ^efilefflil jtdt, graes: li bahkejQ.:j'Men-3ei
det var et indgrep i deq: randens etehdom^. og isaa> var
IDftlfeÆrjfldbrand',oyerr.ham'i^ r,^rfj>' iin :>'j ].!
t) I ;Qg ^ ijeldfet ^BgJ^t paariy jqhfler fiife^b^AihovéiV ' o^
^]fø:^se$t(i^ hdder. beiste :^.åttei!.iBs!>t hiihleo, det^løk
av,|i»psQog 3ten|'Qg dj^ andre heslexie.begyQdteratil^FgteJ
M«ti e®d^lig iSk Pale-GUdbran^.fiai^tet éig^rrøndtjiog
aendt© et sbigiav b^khoyenelikerojiot bogen; :iiaa.Konig
P9g< ' Det ga^' let siseldy et jbjæk^øg rden anden tmsntel
i bakken. Den løftet^^hddetjTprøydél atr:réifee sig^^hieq
fiildt: overenderiigjtii^. :blødfehde,) f idampeoadei av :.liéte
ogj blodv ^~d to ^yenut av riJSKseborenb, i tlénlv^arøie;
blanke dag. .>,'/; v ^ ji r^ :< ..^r :.>

; tX)arle-Gudbrand fblev staaendej.og: 3e'> paa;^. Hble
flQ^(ckefv: atodj avstand. ! og stirret. upaa^den/faldne
k^mpie^ria^mi arbeidet. med at kDmniQ.iåp^nien^^^brølBnM
dig; >!uUet ^ orv^rende^ :. Lyngen « onokfitxg : dien hle^ ; rød.
: Tilslut løftet ijI^iilé^Gudhi^aiidi. hodet og gik-Utt \zkt
kflde indoveri viddcia;; f>g.flofcbéii fulgte,;» Bare * Raa-
atødbopj^jeoj vat^ Jbehne og jsn^st^tiHdezL døende høv-
din gc Saia f lalgte jdeh . de : andres. Og «t stykke^^ læn-
g^rts røde:begyiBite rå/t alle åt.:.^te if baidæmj ^Høv-*
dtoge» maaiteistiart ji^d.i.reffrbik og riwkke..r
:^D^te_var den :jbcrømite. holmgang joiéHeip? dejtø
ktpstbat^et^avishisigster fm^de to» dale. : ^ - .
'..Fdrat teiogi ut iiaa : høsten ^andt:. mondene fra.Fdl*
d^tlen^ihiteftctf. at ha lett >over ra ange vidder.: Kong
li^g laa i : en stor cirkel. av' oprévéa jord^ utstrakt og
død.::: Det haddev^vaerefden icn -dyr ^as atitrsénge
ind i en andens rike.

DA GJØKEN GOL

DA GJØKEN GOL

Den var endelig kommet.

Vinteren hadde været saa lang, og vaaren saa sur.
Den lille træby nede ved den islagte (jorden hadde
i lange maaneter været indefrossen, og nu endelig
var sjøen blit vand igjen, solen skinnet varmere for
hver dag, aaserne grønnedes, men det sikreste vaar-
tegn var tømret, som lik lange guldnaaler kom dri-
vende fra elvene og henover fjordspeilet. Vaar,
vaarl Folk maatte ut paa gaten og ta en trip og
snakke over til hinanden, og alle saa glemte de hat
paa hodet. Hør deri Det er oppe i bjerkelien han
sitter. Har du hørt den før iaar? Nei, end du?
Neil Men hør deri

Hoho, hoho, hoho!

Der laa langt inde i aasen to smaa huser, en sam-
mensunket stue og et fjøs med knækket tak. En-
gang hadde vel fjøset huset ku og gris, nu var det
tomt. Men inde i den lille stua var der to men-
nesker endnu. En gammel kall laa borte i sengen
med de sprukne næver ovenpaa skindfælden, og midt
paa gulvet sat konen og spandt, saa det duret. Begge
var over de sytti aar.

140

En kone som spinder faar tid til at tænke saa
meget. Fem barn i Amerika, men ingen hjælp der-
fra. Stræve paa en plass et helt liv og endda lide
nød, naar en blir gammel. Bygden hjalp dem akku-
rat saa vidt at de kunde livnære sig første halvdel av
maaneten. Men ingen tobak til gubben. Ingen kaffe.
Brændt potetkake at male paa kjelen. Spinde kunde
hun jo endnu og tjene en skilling, men øinene slog
feil, ryggen sank saa ihop. Det hun idag maatte
ha færdig var for længe siden betalt, og derfor gik
hjulet saa tungt.

Hoho, hoho, hohol

Manden i sengen slog øinene op. cjamen er det
itj gauken.»

Rokkehjulet stanset. «Ja saa sandelig.»

Begge lyet. Der blev en pause, da den kaate lyd
fra aasen like som kastet ind i stuen en hilsen, som
de maatte svare paa.

«Saa er vel skogen grøn,» sa gubben endelig, han
snudde ansigtet mot vinden.

Gamla stavret hen og saa ut: «Ja, skulde du ha
set slikt. Og eg som itj har ænsa det.»

Der kunde siges en hel del om de ting, og nu
maatte hun fortælle ham, hvad hun saa. Der var
vel grønt paa volden? Hadde kraaken reir i den
gamle rogna som før? Nu var vel folk begyndt at
sætte potet, og veiene var tørre. Holdt staren til
under fjøstaket ogsaa iaar? Ja her stod hun og
svarte og prøvde at plukke litt av godveiret og vaaren
hen til ham, som ikke kunde se det selv.

141

I Nytrøen skulde der vel bli bryllup snart ? Hvem
som blev buden? Aaja, du vet det. Stor stas. Som
da forældrene blev gift. De husket det begge to,
for begge saa hadde de danset i bryllupet.

Og skøieren derute i skogen hidset deres erindrin-
ger, saa de tok sig en tur hen i andre tider, svang
sig hen over skog og sjø, gjorde besøk og slog sig
løs, saa de blev med baade paa dans og kjæresteri.
Tilslut maatte gamla hen og faa kjelen paa.

Nei, slikt solskin som her stod ind over gulvet. Nu
opdaget hun ogsaa at geraniumen i vinduet hadde
faat en blomst.

Vet man selv, hvorfor der pludselig kan bli slik helg
i en stue, og hvorfor sorgerne ikke længer føles saa
tunge mer? Gamla syntes hun maatte skifte en ny
skjorte paa kallen, fordi han laa der og saa saa god-
lynt ut, og da det var gjort blev han virkelig mange
aar yngre.

«Du ligg der og ser ut som en brudgom,» sa
hun, da de dråk «kaffen» henne ved sengen.

«Ja, pass deg, saa eg itj gifter meg igjen,» sa
han og slurpet av koppen. Aa, han var mand for
en trøjsomhet endnu.

Konens rynkede ansigt begyndte at smile saa ungt.
Nu snakket de om, da de første gang traf hinanden.
Da han var en spræk kar og hun en rødkindet jente.
Tiden gaar. Men de husket det tydelig.

Ak, om hun bare kunde iinde en utvei til en rull
tobak, saa han kunde faa sig en skråa endnu engang.
Den eneste gave hun nu hadde at gi ham var at

142

støtte ham op, ryste puten under ham og smøre litt
kamferbrændevin paa den høire armen, som han ikke
kunde røre mer. Slikt blir man selv saa velstaaende
av, og nu begyndte hun rigtig at sætte liv i ham.

«Du skal nok sjåa, du kjem op endnu engang. Iver.»

«Ja, skal vi stryk' til Amerika og bli millionærer,»
sa han. Det var en tanke saa desperat, at de begge
maatte le høit.

Hun hadde endnu non morsomheter at si ham,
og det var som smaa gaver hun fik raad til at for-
ære ham, nu, da solen blev saa varm herinde, og
gjøken gol.

Tilslut reiste hun sig. En skråa skulde han endnu
ha, før de skiltes. Den store røde hanen var hendes
øiesten, men de to høneme fik værpe paa egen
haand.

«Skal du ut?» spurgte han, da hun begyndte at
fli sig.

«Eg faar vel avsted og snakke med prestefrua
om den ny spindinga,» sa hun.

Ute var det vindstille og varme, og paa sjøen
kom damperen pløiende med sommerklædte menne-
sker ombord.

Men gjennem den sprættende skogen langs elven gik
en mand i sportsklær ved siden av en ung kvinde.
Hun var i lys kjole og bar straahat over det mørke
haar, og det bleke ansigt hadde faat den første lette
solglød. Munden var rød og fyldig, men nu gik hun
og knep den sammen.

De to var slet ikke saa gode venner. Han trængte

143

paa, bad, tryglet. Hun rystet paa hodet og vilde
ikke se op.

Veien gjennem skogen var kun to dype hjulspor,
fulde av vand. De maatte nu og da redde sig forbi
brede pytter, som løvspræt og blaa himmel speilet
sig i.

cMen De sa jo, at ogsaa De skulde til hovedsta-
den i næste uke.

cDet skal jeg ogsaa.»

cOg De vil ikke avse en kvæld i teatret sammen
med mig?»

fjo men ...»

cOg efterpaa kunde vi gaa paa Grand og soupere.
Hvad siger De om et kabinet bare for oss to? Et
lite bord med to kuverter, roser, frugt paa et sølv-
fat, champagne i is. Skaal.»

Det var fristende. Hun saa det lille bordet, dæk-
ket for to — for de to.

cjeg synes nu bedre om tulipaner,» sa hun og
saa frem.

«Som De befaler, min dronning. Altsaa gule og
rød paner, og store kaliforniske æpler, røde og
gyldae, men snehvite i kjødet, naar man skjærer i
dem. é

Han dækket bordet for hende, her de gik. Hun
blev sulten av de syner, han rullet op. Og nu sat
de overfor hinanden og løftet krystalglassene med den
skummende vin. Skaal. Og musiken spilte fra pal-
mehaven.

«Er det saa en avtale?»

144

Hun rystet paa hodet. ,,,,,.

«Hvorfor er De saa grusom? De vét,,go.(Jt, ,^det
vilde bli mit livs lykkeligste dagv, Hvorfpi: aiger/De
nei, naar De vet, at jeg vilde bU^iS^a ifepdelig gl^d.?

«Det vet De godt.» . . i :

«Nei, hvordan kan jeg vite det?»

«De vet godt, at jeg er bundet paa^ mii^ { k^i^J:f Og
De endnu mer paa Deres . . .» . |,. ..^ , . , , . .

Han vred sig under disse ord. .Han ^vg^tjiæn-
deme og tok længere skridt. . .1 |,^ .., | . . ,

Her gik de hinanden saa nær, og dog var. ,4^^ ^^
skille imellem dem. Han holdt det ikke .j^ng^^ ut,
hendes haardnakkede motstand ^Md<^e, i ,d^g^P^' 9^^^'
neter gjort ham søvnløs. , . ^ .,, . i , . , . ; , .

De gik videre i en pinlig ^^us^i^t., JH^n yad^t. gjen-
nem pytter uten at merke diet. Der .op$tp<;^..e^a luip^
mer spænding imellem dem,^ | da bi|p, , l^^^dcl*^, lyst^ at
flygte, og han til brutalt at fprfjjjge, , ..

Hoho, hoho, hohol .., i ... 1

Da standset hun pludselig og pekte med pajtia$ol-
len: «Nei se deri» . • . 1 .. -

Der sat ved veien en ga^mrp.^l, kpne og l>ældet|5ig
bakover mot en stubbe. J^up b^dde nplcji^are fillet
hvile sig, men solen hadde varmet saa godt i aq^-
tet, og hun var sovnet blid^Ug. ,hen.; P^ ^toi;f,.pd-
traadte sko var saa tilsølet, yeien If^dde potc ^vaer^,t|
lang. I den ene haanden ]«i^o^dt.hun .epfl^u enj^yrvi»
som laaket var revet av, og j n^rhetpp^ stod en.jrpd
hane og strakte hals.

«Nei, har du set . . .» ..,

145

De to unge blev staaende. Konens ansigt var saa
herjet, øinene laa saa dypt i huler, kjolen var en
falmet, opsparet helgedragt — som fattigfolks stasklær,
der evig skal gjælde for nye.

«Hun har nok ogsaa været ung engang,» sa han.

Begge stirret ind i det. Og i næste øieblik følte
han en liten haand røre ved sin.

«Men sæt om vi prøvde at faa fat paa rømlingen,»
sa han — «og fik den i kurven igjen til gamla
vaaknet.»

Og spændingen mellem de to avløstes nu av en
munter jagt paa hanen. Det bar bort gjennem sko-
gen. De lokket, de brukte knep, de overgik hinan-
den i snedighet. «Pas paa, nu har vi ham.» Men
rømlingen hadde vinger. Huj, som de for over stok
og sten, de var som frydefulde barn i et frikvarter.
Da hun endelig hadde hanen fanget i sit skjørt blus-
set begge av varme og lo og saa paa hinanden.

«Vel fanget,» sa han.

De satte kurven med fuglen i paa sin plass, og
den gamle sov endnu. Og de unge begyndte at gaa
non skridt, men stanset paany.

«Stakkar!» sa den unge piken og famlet uvilkaar-
lig efter sin pung. Men den laa nok hjemme, og
da hun allikevel gjeme vilde gi no, sendte hun
uvilkaarlig mot den sovende kvinde sit lyseste smil.

Han saa det. Smilet blev liggende paa det unge
ansigt som en gave — det laa der endnu.

«Hør,» sa han pludselig — «saa kunde vi kanske
ta soupéen heri»

10— Johan Bojer: Stille veir.

146

cHer! Hvad mener De?>

€ Champagnen, frugten, blomsteme — var det ikke
tulipaner?»

fjo, men hvad mener De?>

Han tok sin lommebok frem: «Skulde vi be gamla
med?»

Den unge pike klappet i hænderne. Der blusset
en glæde frem i hendes ansigt, og hun tok et skridt
baklængs for rigtig at se paa ham — slik som kvinder
gjør, naar en mand fortrylles for deres øine.

Nu tok han en pengeseddel frem: «Dette er for
champagnen. >

«Bravo — De er makeløs. Og saa første ret.»

Han tok en seddel til.

«Og grøntsaker — og dessert 1 — Og frugten —
røde æpler er dyre, hvis kjødet skal være rigtig hvitt.
Saa ja. Og kaffe til. Og likør — hallo!» Nu dan-
set hun rundt. «En cigaret til mig — og cigar for
Dem — aa Gud hvor De er pragtfuldl»

«Skal vi lægge det i hendes fang?»

«Ja, De kan tro — saa vinden skulde blaase det
bort. Nei De har vel en konvolut, og her er en
knappenaal.»

«Vi maa skrive no paa,» sa han.

Hoho, hoho, hoho I

«Rigtig min ven,» sa den unge mand og lettet paa
hatten mot skogen. «Vi siger det er fra dig.»

De hjalp hinanden med ganske forsigtig at fæste
konvolutten i den gamles fang. Nu og da saa de
paa hinanden, som om de stelte med et lite barn.

147

Og det hele skete, fordi de var unge — og gik
her sammen — og fordi det var vaar. Da de endelig
vandret videre holdt de hinanden i haanden og be-
gjmdte at synge. Og de var saa gode venner som
man er, naar man har en uskyldig hemlighet sammen,
som ingen, ingen skal vite.

Gubben i den sammenfaldne stuen hadde ligget
længe og ventet, da konens skridt endelig tok ind i
gangen. Døren aapnedes, og hun stanxpet ind, varm
og forpustet med pakker. Hun sank ned paa en
stol, og endelig fik hun frem: iNei, aanei for en
oplevelse. >

Det var en utrolig historie. Han rystet paa hodet,
og hun viste frem konvulutten. Hun hadde været i
prestegaarden og faat tydet skriften. «En hilsen fra
gjøken», stod der.

Og her er tobak.

Det yar som gubben tok rullen med en viss mis-
tillid. Han fik det blaa papiret av, pinden ut og
skar en stor skråa. Kunde det være virkelig tobak,
— fra gjøken? Aajo, san. Han spyttet en brun
straaic Uke nen til ovnen. Og nu kom kjelen ^aa.
Men ute paa gaarden stod den gyldne hanen og
gakket og fortalte hønerne om sin utflugt.

Den lille ^tua var den kvæld fuld av et under. Helst
vilde de to gamle tat salmeboken frem, men det var
saa svært at holde sig alvorlig. For like ind i hus-
væggen lød det:

Hoho, hoho, hohol

/

KORALEN FRA KORSIKA

KORALEN FRA KORSIKA

Damperen fra Nizza til Ajaccio pløiet hurtig av-
sted gjennem mørket, og jeg blev hele natten sit-
tende paa dæk i den milde vaarluft. Op fra det ro-
lige hav steg den staalblaa himmel, oversaadd med
store skjælvende stjerner, og den lette bris fra sør
bar imot oss en duft av myrte, av nellik, av mang-
foldige vekster, hvis navn jeg ikke kjendte. Det kom
vel fra den eventyrlige øen dernede under himlen, som
imorgen engang vilde dukke op av havet.

Kan man andet end drømme en slik nat paa Mid-
delhavet? Der kommer en flaate av seilskibe frem
av horisonten i øst, Antonios og Kleopatras sjømakt,
paa vei til det berømmelige slag. Skjæggede vi-
kinger fra snelandene dukker frem i drageskibe fra
vest, de tror de kan naa himmerikes rike ved at seile
mot øst. Hannibal kom sørfra, Scipio Africanus hadde
et ærind sørover. Menneskehetens største begiven-
heter har trukket sit kjølvand frem og tilbake over
de samme bølger, hvor vi nu farer.

Det var endnu i februar, men da vi om morgenen
stevnet mot indseilingen til Ajaccio var det stråa-
lende sommer* De rustfarvede Qeld slaar ea balv-

152

ring om byen og den blaa bukt. Høit oppe under
himlen blinker snetoppene, men nede ved stranden
blomstrer sydens frugttrær. Selve byen ligger med
de kridthvite husene blændende op av kastanjelunde
foran brune berg. Det er søndag og klokkerne ki-
mer ut i morgenen fra byen, fra klostre og kirker
opover fjeldsiderne. Smaa landsbyer hænger deroppe
paa den bratte væg som naglet fast til selve klip-
pen. I kikkerten ser vi et langt tog av bønder i
nationaldragter, som rider paa æsler og muldyr op
de bugtede veie, og kvinder sitter med hvite ærmer
og gir barn bryst, mens de rider.

Ved havnen staar Napoleon med de fire brødre om-
kring sig i passende avstand. Dette er Napoleons
by. Denne kan ingen koalition ta fra ham.

Her i Ajaccio var det jeg traf Paolo, som blev
min ven. Han var skolelærer, sanger, poet og frem-
for alt jaeger. Ingen maatte tro han var gammel
fordi om han hadde levet i sytti somre og bar langt
snehvidt haar og et vældig sølvskjæg. Naar han til
daglig bar en solid kappe slængt fra høire og over
venstre skulder, saa var det for at gi sin ranke skik-
kelse en holdning, som var ham værdig. Han kunde
fremdeles ride, svømme, springe omkap med 3mg-
lingen paa tyve. Han var vokset op inde i bjer-
gene, og fra bjergene var hans sjæl.

Han fulgte mig rundt i den lille byen med de
trange gater og de lave huse. Vi besøkte flere gange
det hus hvor den store keiser fødtes, og skridtene
gav slik underlig dump gjenlyd i hde bygningen, mens

153

vi vandret gjennem de lave, dunkle mm. Møblerne
var faa og enkle, de gamle kobberstik falmede. Sær-
lig husker jeg den brune spinet i et hjørne av sa-
lonen hvor madame Lætitia nok mangen en gang
har sittet og spillet for disse barn, som nu var smaa,
men som verden skulde faa høre nærmere fra, naar
de engang blev store.

En dag sa Paolo: «De, som selv er fra et berg-
land. De skulde følge med mig ind mellem bergene
paa jagt imorgen. Jeg blir borte en uke, og vi lig-
ger i telt og sover paa jorden.

Men min tyske hotelvært tok mig avsides og hvi-
sket: «Ta Dem iagt for det menneske der.»

«Er han saa farlig?»

«Farlig! Han er korsikaner. Han har flere mord
paa samvittigheten, skjønt øvrigheten aldrig har kun-
net faa no paa ham. Men jeg advarer Dem endnu
engang. Følg ikke med ham til skogs.»

Hvorfor Paolo og jeg den næste dag red syngende
indover øen paa brune muldyr og med et pakæsel
efter oss med proviant og telte. Dagen var het, vi
mødte vogne, som kom farende i en støvsky, med
smaa rapfotede heste, hvis sæletøi ringlet av bjælder.
Engang mødte vi ogsaa to svære skjæggede mænd
med bøssen i rem over brystet, de sat og red paa
det samme muldyr, slog ut med hænderne, spændte
dyret i buken,. og for avsted i gallop og sang. «Det
er røvere,» sa Paolo og smilte efter dem. »Nu skal
de vel ned til et kloster og gaa til alters for et li-
tet mord.»

154

Vi fulgte en sti ind gjennem skogen og jeg kjendte
igjen den nordiske bjerk, ek og poppel-træet, men
her duftet ogsaa av frodige balsomtrær og av myrter,
kaprifolier og kaktus. — Vi fandt en liten grøn slette
langt inde paa en aas, og her reiste vi teltene, tjoret
dyrene og slåp hundene løs, og inden kvelden hadde
vi skudt et raadyr, non harer, en gemse og en
stor, gylden fasan. Det blev non uforglemmelige
dager. Vi streifet fra morgen til kvæld omkring mel-
lem klipper og skog, og nu og da stod vi stille og
hadde fri utsigt henover det brede, blaa Middelhav
dypt dernede, hvor skibe med seil liknet insekter,
som var dalet ned paa våndet. Og vi kom helt op
til den hvite sne, hvor store, blodrøde jordbær stod
og duftet like i kanten av bræen. Engang viste
Paolo mig en hule, som blev større, jo længer man
kom ind i den, og her laa tallerkener og rustne knive,
samt benraden av et menneske. Men om kvelden
sat vi utenfor teltet ved det flammende baal og fort-
satte efter maaltidet at drikke den gule landvin av
de høie tinbægre, som Paolo fyldte av en skinddunk.

Det var her ved baalet og under stjemehimlen, at
min ven blev dikter. Han fortalte gamle korsikan-
ske sagn. Han sang folkeviser med en vis blufær-
dighet i stemmen som var sangen en hemlighet han
betrodde natten, stjememe, baalet og en ven. Den
bredskuldrede olding lænet sig mot en træstub, strøk
sit skjæg og sank hen i tider som var anderledes
end nu.

Hvem hadde ikke det lille bjergfolk kjæmpet med?

155

Med Amalphi, med Genua, med Venedig, med Frank-
rikl For en lang stripe op gjennem tiderne av blod
og poesi. Og han fortalte om vendettaen, om blod-
hevnen, som gaar i arv fra far til søn, den ene slegt
efter den anden, uten ende. Non av disse regn-
skaper var ikke opgjort endnu. Han hadde været
litt med han ogsaa, joho, monsieur, han kunde ikke
si sig ganske fri, men derom en anden gang, naar
vi blir endnu bedre venner end nu.

«Ikveld skal du faa høre en vise om vore kampe
med genueseme,» siger han da baalet begynder at
synke sammen, og det lakker mot midnat. Han
banker pipen ut og lægger et par tørre grener paa
varmen, helder sig tilbake paa albuen og lukker øi-
nene. Her rørte sig ikke et blad, og jeg laa urørlig
paa ryggen og saa op i stjemehimlen og lyttet.

Og Paolo sang.

De unge soldater vender tilbake fra et slag og
har prydet sig med blomster, tegnet paa seir. De
kommer indover gaten, omjublet av kvinder og barn.
Fædrelandet er frelst, vaér hilset I blodige helte,
som kommer med nyt liv for Korsika.

En hvithaatet kvinde staar paa balkonen og spei-
der mot skårerne efter sin søn. Er han faldt? Nei
der kommer han, men blek, blek. Hvad er der i
veien? I værelset indenfor ligger hans unge hustru
og har netop født en søn, og stille mit hjerte, saa
den unge moder kan skaanes.

Lidt efter kommer sønnen slæpende sig op paa
balkonen til sin mor.