(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Strengleikar eka Liokabok. En samling af romantiske fortællinger efter bretoniske folkesange (lais), oversat fra fransk paa norsk ved midten af trettende aarhundrede efter foranstaltning af kong Haakon Haakonssön"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



F 




f^^^"%;y '" \ 



t 






i 



> 



I 



/ 



STRENGLEIKAR 



EDA 



L I D A B K. 



EN SAMLING AF ROMANTISKE FORTiELLINGER EFTER BRETO- 

NISKE FOLKESANGE aAIS), 



OVERSAT FRA FRANSK PAA NORSK VED MIDTEN AF TRETTENPE AAR- 
HUNDREDE EFTER FORANSTALTNING AF KONG HAAKON HAAKONSSON. 



I] d gi V et 



Rf 



II. KeffS^I^ og C. JR. • M/ngef. 



Med Uihographerel Skriftjtrdce. 



ChristiaDia. 

Trykt paa Feilbcrg dc Landmarks Forlag 

i Carl C. Werner dc Comp.s Bogtrykkeri. 

1850. 



Frider. OaiL, 
Beroliiij 



^ 



Ai^egsbefij 



4 

r - 



o 



F r I a 1 e. 



MMet fdr ansees for en almindelig bekjeridt Sag, at der af den old-- 
nor she Liter aiur, foruden enMcengde hoist mcerhelige originate Ver~ 
her, ogsaa er bevaret et storl Antal OverscBttelser fra forshjellige 
fremmede Sprog, shjSnt det fortrinlige Verd, man naiurligviis har 
tillagt hine,*har bevirhet, aJt man hidtil hun lidet har agtet jffoa disse, 
og sammenligningsviis i saare ringe Gra^d draget Omhu for deres 
JDffentliggjorelse. 

Men disse Oeerscettelser, om end fra Materiens Side betragtede 
ofte af underordnet Interesse, ere i sproglig og litercerhistorish Hen- 
seende af stor Vigtighed. Man Iwrer nemlig af dem, hvorledes Nord- 
mcendene i Middelalderen opfattede de fremmede Sprogs Aand og 
Former i Forhold til Mddersmaalets ; hvorledes de vidste at hjcelpe 
sig, naar det gjaldt om at udtrykke i dett^ Tanker og Soetninger, 
som ikke eare udsprungne umiddelbart af deres egen Bevidsthed, 
eller som de ikke haede.hort udtalte i de hjemlige tilvante Toner, 
men som de skulde tilegne sig fra Udlcendinger gjennem disses Tun- 
gemaal; hvorledes Nordmcendene fotsiode af Modersmaalets indre 
Kraft fi/ide at shabe ifdiryh svarende til det freffimede Sprogs, i TiU 
fcelde hvor saadanne tilfom mahglede; hborledes de fortnaaede at 
gjengive med Troskab det fremmede Forbillede uden Brud pau Mo-- 
dersmaalets eiendommelige Vcesen. Man vinder end videre af dem 
et Indblik i det oldnorske Sprogs Udvikling, forsaaeidt denne er 
bleven paaeirket af litercer Forbindelse med Vdlandet, afden almin^ 
delige eUropceiske Culturretning , og man Iwrer endelig af dem at 
kfende denne litefcere Forbindelses hele Vdsircekning og dens Ind- 
fLydelse paa den nationale Characteer, Smag og Videnskabelighed. 



266813 



IV 

Det maa derhos overhovedet bemcerkes, at det er en aldeles eensidig 
og erang Forestillingy naar man med disse oldnorske Oversceitelser 
forbinder som uadskilleligt Begrebet om et forvansketj skjodeslost 
t Sprog, ttmngne Vendinger og affecterede Vdtryk. Alle ere de na^ 
iurligviis ikke lige heldige og lige smagfulde; men om den stdrre 
Deel af dem tor man nok uden Betcenkning sige, at Sproget i dem 
kun staaer Udet tilbage for, ja endog i mange Tilfcelde fuldkommen 
kan maale sig med det i Literaturens bedste originate Verker, hvil- 
ket det endogsaa ikke sjcelden overgaaer i Udtrykkenes Afvexling og 
Rigdom, — og at om nogen Affectation % Stilen findes, da er dette 
en Feil, der er over fort fra Originalen, og en ligefrem Folge af ' 
Emnets Beskaffenhed samt Tidsalderens almindelige Tone i visse Gjen- 
standes Behandling, Overscettelserne findes jeevnligen at ecere for- 
anstaltede af Norges Konger og mwgtigste Hovdinger, og det natur- 
ligtiis for at lasses og give Underholdning i Samfundslivets hdieste 
Kredse, % hvilke den almindelige europceiske Dannelse mest ear 
indtrcengt; det maa saaledes ikke undre os at finde denne Dannelse 
i de her omtalte Literaturfrembringelser give sig tilkjende i et mere 
slebent og blomstrende Sprog, om end dette mangen Gang er mindre 
tiltrcekkende for os end det haardere og mere afbrudte, men naive 
og kraftige, som findes i mange af de originate Verker, isasr de 
Mdre. Hine ere Tidsalderens almindelige hdiere Dannelses, disse 
den cBgte Folkeaands Frembringelser ; hver af de to Klasser maa 
betragtes fra sit sceregne Synspunct for ikke at miskjendes. For 
den norske Sproggrandskning , Literaturhistorie og Culturhistorie 
'. maae altsaa disse Overscettelser vcere af overordentlig Vigtighed, og 
af den Grund alene fortjene de at fremdrages for Lyset, om end 
ikke andre Fortjenester skulde findes hos dem. 

Dog ogsaa med Hensyn til Emnet fortjener denne Green af 
den oldnorske Literaiur Opmcerksomhed, Det er almindeligviis hen- 
tet fra Middelalderens Theologi og Romantik, Fag som nu ikke mere 
betragtes med fornem Ringeagt, men som i det seneste halve Aar~ 
hundrede have fundet ivrige^ Beundrere og flittige Granskere, Yist 
nok have Overscettelserne ikke Originalernes Verd, af hvilke de ofte 
kun give en svag A f glands; men i mange Tilfcelde tjene de dog til 
at berigtige og fuldstcendiggjore dem i deres nuvcerende Tilstand; 
mangen Gang yde de Bistand til Originalens Fortolkning, i det de 
ligge selve Forfattelsestiden ncer, og vise hvorledes man dengang har 
opfaltet Meningen, medens man endnu var forlrSlig med de Seeder, 
Skikke og Forhold, under hvilke den oprindelige Forfatter levede 



•;= )'.*' 



^ 



og virkede^; endelig ere ikke sjcelden Originaleme tabte, og Ot^er^ 
scBttelseme have da dobbelt Verd, i det de maae trwde i h^nes Sted. 

Det Anforte, haabe vi^ vil vise, at denne Klasse af oldnorske 
Literaturfrembringelser vel fortjener en stdrre Opmcerksomhed , end 
hidtil er bleven den til Deel; og til at vcekke en saadan Opmcerk^ 
somhed have vi onsket at bidragevortved Offentliggjdrelsenafefter- 
fdlgende Samling af mindre romantiske Digtninger/ oprindeligen 5c-' 
handlede % Form af Folkesange i det bretoniske Sprog, siden over-^ 
forte som versificerede Fortcellinger % det gamleNordfranske og fra 
dette igjen oversatte paa Oldnorsk % ubunden Stiil, Vi have troet at 
burde foretrcekke til en Begyndelse dette Arbcide for andre af samme 
Slags af flere Grunde : — 1) fordi det maa antages at vasre af hdi 
Interesse ikke alene for den norske men ogsaa for den franske lA- 
teraturhistorie; — 2) fordi det er et af de omhyggeligst udarbeidede 
I sit Slags; — 3) fordi man er saa heldig at kunne for en stor 
Deel sammenligne det med dels Original; — 4} fordi det er et af 
dem, hvis Alder man kan bestemme og hvis Oprindelse man med 
Sikkerhed kan forfolge; — og endelig 5) fordi vi have det levnet i 
et samtidigty udmcerket godt Haandskrift, hvilket er det eneste hidtil 
bekjendte, hvis mulige Tab, for det blev udgivet, vilde vcere uerstat- 
teligt. — / det vi haabe, at disse Gj'unde noksom ville tale til For-- 
svar for vort Valg, skulle vi for det forste omhandle Verkets For^ 
hold til den franske Romantik i Middelalderen, derncest ytire os om 
Overscetlelsens Forhold til Originalen og endelig beskrive det be- 
nyttede Haandskrift samt gjdre Rede for vor Fremgangsmaade ved 
dels Udgivelse. 

Fra det lite Aarhundrede af, da det fra Latinen udsprungne 
romanske Sprog begyndte i Frankrige almindeligen at dyrkes og 
uddannes som Skriftsprog, deelte det sig som bekjendt i tvende Ho- 
vedgrene: det nordfranske (langue d'oil) og det sydfranske 
eller provengalske (lantfue d'oc). Et yndet Emne for begge blev 
snart den versificerede eller rimede Fortcelling, der undertiden valgte 
sin Gjenstand af den virkelige Ilistorie, men langt o flere dog 6e- 
handlede fabelagtige Sagn og saaledes frembragte en overmaade rig 
romjintisk Liter aiur, der saa at sige fremvoxet med Riddervcesenet 
afspeilede dette baade fra defs lyse og dels morke Side, Det var i 
den nordfranske Sproggreen at dette Slags Digtninger iscer tri~ 
vedes, og Normandi var det Middelpnncl hvorfra det spredle sig 

^) Saaledes kan f. Ex, den franske Text af Ywenee h ii5 berigiiges ved den 
norske Oversreltelsfi i Jo net S, 73. L* 37. s. Anm. til dette Sted. 



VI 

baade over det dvrige Nord-Frankrige og med Normannemes Ind^ 
flydelse og Sprog tillige over andre Dele af Europa som England, 
Skotland og Nedre-Italien^, Efterat England i 1066 var blevet 
erobret af den normanniske Hertug Vilhelm Bastard, var i Lobet af 
tvende Aarhundreder de anglonormanniske Kongers Hof at betragte 
som den nordfranske Digtekunsts og iscer Romaniiks Hovedscede, og 
denne, skjont i sin Aand altid cegte fransk, modtog saaledes sin Ud~ 
vikling og Afslibning ikkf mindre i England end i Frankrige selv. 
Den anden Halvdeel af det i2te og hele det i3de Aarhundrede var den 
nordfranske Romaniiks ypperste Blomstringstid, da dens Verker fandt 
Beundrere^ Overscettere og Efterlignere nwsten over hele Europa. 

Af den nordfranske Romaniiks Verker gives der en talrig Klasse, 
som i det romanskk Sprog bencevnes Lais. Meningerne have vceret 
deelte med Hensyn til hvad der egentlig ved denne Bencevnelse skulde 
antydeSy og hvad under samme rigtigst indbefattes. De nyeste Vn- 
dersogelser angaaende denne Gjenstand have imidlertid, som os synes, 
tilfredsstillende hcevet Usikkerheden , i det de have godtgjorty at 
ved Lais forstodes oprindelig: Folkedigtninger, indrettede til at 
synges under Ledsagning af Instrument almusiky — senere: kunsfi- 
gere Bearbeidelser af saadanne Folkesangey hvad enten nu 
disse Bearbeidelser vare indrettede for Sang eller for blot at frem 
siges, — og endelig , ved en Misbrug af Bencevnelsen: rimede 
Kunstdigtninger i Almindelighed, ikke blot*episke men ogsaa 
lyriske, uden Hensyn til deres Oprindelse, I sidste Tilfcelde har 
altsaa Bencevnelsen tabt alt egentlig Characteristisk^, 

Bencevnelsen er i sin Oprindelse keltisk. I det Kymriske har 
LI a is den almindelige Betydning: Stemme, Tone, Sang; i det GcBli- 
ske og Irske betegner Lno'idh QogsaaL'^oi, Laidh): Versy Digt^. Den 
kcltiske Folkeklasse besad og besidder endnu i alle sine Forgrenin- 
ger megen Sands for Poesi og Musik. Det var i Oldtiden ikke alene 
' de kunstigere Bardesange, som vakte deres Beundring og banede sig 
Vei til deres Hjerter men ogsaa simplere Folkesange^ udgangne saa 
at sige uden Forfatter umiddelbart fra Folkets Folelser. Disse sidste 
Digtninger overlevede i Almindelighed de forste paa Folkets Lceher 
og have, tildeels i mundtUg Tradition bevaret sig lige til vore 

Roquefort- Flamericourt: de Tetat de la poesie fran^oise dans les Xlle et 
Xllle sifecles (1815) p. 25, 39—46, 58. 

') F. Wolf: fiber die Lais. Heidelberg 1841. p. 1—12. 

») F. Wolf: fiber die Lais p. 8. 



VII 

Tider^, og disse, der paa det ndieste vare bundne til visse Melo^ 
dier, t>a^ del man betegnede med det ovencmforte Naen, 

Men som bekjendt dannede Kelter den' celdre Grundbefolkning i 
de Lamde, hvor Franker og Angelsaoper siden bleve herskende], og 
hvor det franske og det engelske Rige oprettedes. I England tr(Bngte§ 
de for stdrste Delen til Side af det erobrende germanisk'-tydske Folk, 
der beholdt sit eiendommelige Sprog, ligesom de fattrcengte Kelter 
sit. I Frankrige derimod, hvor de allerede forud vare stcerkt ro^ 
maniserede, blandedes de efterhaanden sammen med Erobreme til 
en stdrre Masse med det otenfor omtalie fra Latinen udgangne ro- 
manske Sprog, med Undtagelse af Indbyggerne i Bretagne CBrltannia 
minor), heilk^e forstoerkede ved keltiske Flygtninger fra det stdrre 
Britannia vedligeholdt sit keltiske Sprog og sin keltiske Folkeeien- 
dommelighed. At en Mcengde keltiske Folkesagn saaledes maatte 
gaae i Are til Franskmcendene, var naturligt, og Naboskab og Om^ 
gang med de reen-keltiske Bretoner bidrog til at eedligehold^ og 
opfriske dem. Da nu i Normandi, Bretagnes ncermeste Naboland, 
en fransk-romansk Literatur begyndte at udvikle sig, og denne i sin 
fortrinsviis poetiske Reining sdgte et passende Stof, saa laa inlet 
saadant ncermere end netop hine gamle. keltiske Folkesagn. Dem 
bearbeidede nu de nordfranske Kunstdigtere paa forskjellig Maade, 
i det nogle behandlede Sagnene friere, blot anvendende Indholdet 
uden Hensyn til den celdre digteriske Behandling, — andre derimod 
toge selve de Iteltiske Folkesange for sig, saaledes som de endnu 
levede paa Bretonemes Lceber som Llais, og omarbeidede dem, uden 
Hensyn paa deres rythmiske Form, til franske Kunstdigininger efter 
den franske eller anglonormanniske Smags og det romanske Sprogs 
Fordringer. Disse sidste Bearbeidelser — thi frie Overscettelser tor 
man neppe kalde dem — ear det egentlig man bencevnte med det 
samme Navn, de i sin originate Form og sit hjemlige Sprog bare, 
og kaldte Lais, i det man derved tilkjendegac baade deres oprin^ 
delige Bestemmelse at for edr ages i Sang ledsaget af Instrumental^ 
Musik, og deres Herkomst fra Frankriges keltiske BeboePe, fortrins-- 
f>iis fra Bretonerne, 

En Samling af saadanne franske Lais er det, som vi her have 
for OS i oldnorsh Overswttelse. Da Verket aabnes med en Prolog, 
hcori den franske Digter tydeligen omtaler sit Arbeide som omfat-- 
tende flere af ham i det franske Sprog over forte Folkesange CLais}, 

Th. H. de la Villemarque: chants populaires de la Bretagne (1846), Intro- 
ducUon. 



I 



VIII 

og den samme Prolog ogsaa findes i Spidsen for den norike Bear- 
heidelse, saa er del klart, at den norske (herswtters Original kar 
dannet en afsluttet Samling, hvis forskjellige Stykker skrite sig fra 
een og samme franske Forfatter, eller i det mindste hate gaaet un-^ 
der hans Navn. Den franske Samling er endnu'i det mindste for 
en Deel til i meer eller mindre fuldstcendige Haandskrifter, men den 
er ikke udginen i sit fulde Omfang. En betydelig Deel af den er 
leveret af B. de Roquefort • hans Poesies de Marie de France (Paris 
1820), T. 1., og et Tillwg (nemlig ie lai del Desire) findes i Lais 
inedits par Fr. Michel (Paris 1836). lUan har almindelig tillagt Dig- 
terinden Marie de France (Maria af Frankrige) Forfatterskabet. 
Denne Maria antages at have levet i Begyndelsen af det 13de Aar- 
hundredey at have vasret fodt i Frankrige, men at have opholdt sig 
meget i England og at have vceret beskyttet i sin Forfaiiervirksom- 
hed ttf engelske Stormcsnd. Man tilloegger hende tvende Hovedver- 
ker, som endnu ere levnede, nemlig en Samling af versificerede Fabler 
tildeels efter jEsop, og den her omhandlede Samling af Lais^. At 
Fabel-Samlingen virkelig er af hende fremgaaer klart af den Epilog, 
som folger samme, hvor det i Begyndelsen heder: Au finement de 
cest escrit, k'enRomanz ai turne etdiU menumeraiparremembraunce; 
Marie ai num, si sui de Fraunce: „Fed Enden af dette Skrift, som 
jeg har overfdrt og digtet paa Fransk, vil jeg nasene mig for Erin- 
drings Sky Id; jeg har Navnet Marie, og er fra Frankrige'^^. Sam- 
mesteds siges ogsaa, at hun har udfdrt dette Arbeide efter Tilskyn- 
delse af en Greve Vilhelm (\e cunte Willaume), hvilken man antager 
at have vceret Vilhelm med Tilnavn Longue-epee (Langsvcerd), Greve 
af Salisbury (f 1226), en ucegte Son af den engelske Konge Hen- 
rik II. Mere usikkert forekommer os hendes Forfailerskab til Sam- 
lingen af Lais. Man udleder dette af Udtrykkene i Indledningen til 
Lai de Gugemer (Guiamars 1165), hvilken Indledning ei findes i den 
norske Overscettelse (s. Anm, S, 94—95); den lyder i sin Heelhed 
saaledes: Volentiers devreit-hum oir cose k'est bonne k retenir; ki 
de boine meftre traite mult me peise se bien li'est faite. Olez^ seg- 
nurs, ke dit Marie ki en sun tens pas ne s'ublie: Celiii deivent la 
gent loer, ki en bien fait de sei parler;.mais quant oent en un pais, 
hnnime u femme de grant pris, cil ki de sun bien unt envte, suvent 
en dient vileinie; smn pris li volent abeisier; par ceo coumencent le 

Roquefort: Poisies de Marie de France (1820) L p. 1-— 23; I. L. Ideler: 
Gcfchickte der AltfranzAsischea National-Uteratar (1842) p. 185—189. 

') Roquefort IL p. 401. 



IX 

mestier del' malveis chien, coart, felun, ki mort la gent par traisun 
ner Toil mie pur ^eo laissier. Si jangleur u si losengier le me to- 
. lent k mal turner ^eo est lur dreit de mesparler> d. c. y,Man burde 
, gjerne mile hore paa en Ting, som er god at erindre. Naar nogen 
behandler et godt Emne, gjor det mig meget ondt, naar det ikke er 
godt gjorL HorHerrer! hvad Marie tiger , som i sin Tid ikke glem^ 
mes: Den bdr Folk rose, som for det Gode lader Folk tale om sig 
(som handler saaledes at han forijener en god Omtale); men naar 
man horer i et Land (tale om) en Mand eller Kvinde af stor For^ 
tjeneste, saa tale de, som misunde deres Lykke, ofte ondt om dem; 
deres R09 mile de nedscette; dermed begynde de en Id, som egner 
den onde^ feige, lumske Eund, der bider Folk paa Nidingsviis, og 
aldeles ikke ml lade det fare. Htis Spottere eller Smigrere mile 
vende migdeite til Onde, saa er det deres Ret at taleildeomFolk^^^ 
De Udtryk, hvori Marie her ncevnes, forekomme os imidlertid mere 
at ligne et Citat hentet af Digterindens Arbeider, en Paaberaabelse 
af hendes Autoritet, end en ligefrem Yttring af hende selv som Dig- 
tets Forf alter ske; og kcis denne vor. Anskuelse skulde ecere rigtig, 
saa maa det anforte Sted snartre tale mod end for hendes For fat- 
ter skab med Hensyn til Samlingen af Lais^. Men i hvorledes det 
end med Maries Forfatterskab kan forholde sig, saa maa dog efter 
al Sandsynlighed Verket vcere tilblevet i den iidligere Halvdeel af 
det i3de Aarhundrede, Thi af det ikke er celdre end.dette Aar- 
bundredes Begyndelse, antyder Sproget, og at det ikke er yngre end 
detsMidte, bemser den norske Ocerscettelse paa det uimodsigeligste, 

s 

da den, som senere skal vises, maa vcere foretagen ved den nwvnte 
Tid. Ogsaa synes det Bekjendtskab til det engelske Sprog, som den 
franske Forf alter Icegger for Dagen, noksom at vise, at han har 
fHBrei fortrolig med England og rimeligviis en Anglo-Norman; og 
denFormodning, som af flere er fremsat, bliver saaledes heller ikke 
urimelig, at den Konge, hvem Verket i Prologen tilegnes, kunde vcere 
Henrik III af England, der regjerede fra 1216 til 1272^. 

At Verker af den nordfranske eller anglonormanniske Literatur 
kunde finde Veien til Norge og blive ovetsatte % det norske Sprog, 
kan ikke vcekke nogen Forundring, naar man blot scetter sig en Smule 

^} Roquefort I. p. 48.. 

') Hermed vilde mtd> det samme den af Roquefort og Idder yltrede Formod^^ 
ning, ai Matie paa Grund af hendes Kjendtkab til det bretoniske Sprog, 
skulde vcere fodt i Nedre-Bretagne, take sit eneste St5ttepu$Hi. 

*) Roquefort og Ideler paa de amf, Steder. , 



X 

ind i dette Rig^s videnskabelige og liiercere Forhold i Middelalde- 
ren. Norge modtqg Christendommen og med den Deelagtigheden i 
den almindelige europceiske Cultur fra England^. Denne Omstcen^ 
dighed knyttede allerede et mcegtigt aandeligt Baand mellem begge 
Folky som Handelsforbindelse og idelig politisk Berdring bidrog til 
at styrke, Det var den angelsaxiske Cultur og Videnskabelighed, 
som fra fSrst af ved denne' Forbindelse aabnede sig for Nordmcen^ 
dene. Den afldstes imidlertid i England efter dette Riges Erobring 
ved den normanniske Hertug Vilhelm Bastard i 1066 af den nord- 
franske eller anglonormam^iske, Vist nok maatte denne i Begyndel^ 
sen forekomme Nordmcendene mere fremmed end Aem, da det nord- 
franske Sprog stud det oldnorske fjcernt, medens det angelsaxiske 
havde vceret det ncerbeslcegtet; men paa den anden Side mdsteNord^ 
mcendene meget vel, at de England erobrende normanniske Herrer 
Tare af deres eget Blod^ noget disse ogsaa ^elt) erkjendte. Den gamle 
baade aandelige og politiske Forbindelse mellem begge Riger fort- 
sattes derfor fremdeles efter hiin store Omvceltning ligesom for; 
Forskjellen blev kun, at det nu var den anglonormanniske Cultur og 
Videnskabelighedy som gjennem det nordfranske Sprog tilflod Norge 
fra England. Forskjelligartede Beroringer med det normanniserede 
Skotland og med selve Frankrige, ved hvis Hdiskoler desuden flere 
Nordmomd studerede^ gjorde disse end mere modtagelige for dens 
Indmrkning. Saaledes par det lige'til langt ud i det IMe Aarhun- 
drede, ligetil henimod den oldnorske Literaturs Hendoen i Norge, 
anglonormannisk Aandscultur og Videnskabelighed, der dannede det 
nmrmeste Forbillede for den norske, for saavidt denne strcebte at 
tilegne sig et almindelig europceisk Prceg. Det kan under saadanne 
Omstcendigheder ikke forutidre nogen, at Nordmcendene i hiin Tids- 
alder kjendte den anglonormanniske Literaturs fomemste Frembrin-- 
gelser og dnskede at udbrede dem blandt sig eed Overscettelser. 

Hvad nu ncervcerende oldnorske Overswttelsesverk i Scerdeleshed 
angaaer, da er det ifolge Overscetterens Fortale QS. i) foretaget fra 
Fransk efter Foranstaltning afKong Haakon (hinn virfiulegi Hakon 
konongr let norroena or volsku mali). Om hvo denne Kong Haakon 

^) Nordmandene , som i det Hele d^ nordiske Folkefard, havde, vel €tt mterke, 
allerede i Hedendommen sin eienflommelige Cultur og Videnskabelighed, hvil~ 
ken i visse Retninger vedblev ogsaa efter Christendommens Indforelse at ud~ 
vihle sig sehsttendigen. Her er kun Tale om den Tilvtext til og Udvidelse 
af hiin Cultur, som den ved Christendommen knyttede ndiere Forbindelse med 
det ovrige eivUiserede Europa skjeenkede dem. 



XI 

evy han der neppe nceres nogen Tvivl: det er Kong Haakon Haor- 
honsson, der styredeNorge fra 1217 til 1263. Vist nok udmcer- 
kede sig ogsaa tvende andre fiorske Konger af samme Navn ved Iver 
for den norske Literatur og ved litercer Virksomhed, nemlig hans Fader 
Haakon Sverresson (1202 — 1204) og hans Sonneson Haakon Mag-- 
nusson (1299—1319).' Af disse ot>ersatte nemlig den fdrstncevnte 
selv den beromte theologiske Roman om Barlaam og Josafat paa 
Norsk^ ; og den sidsincevnte foranstallede og havde selv en virksom 
Haandmed i Forfattelsen af den gamle norske Bibelparafrase bekjendt 
under Navnet Stjorn^. Men ingen af disse Konger kunne vcere deny 
som Fortalen mener. Hvad nemlig den forste angaaer, da f alder 
hans Levetid for tidlig, til at man vel kan antage den franske Samp- 
ling af Lais, hvilken som fdr er sagt ikke synes at vcere iilbleven 
fdr i Begyndelsen af det 13de ^arhundrede, allerede da at have 
vceret bekjendt i Norge. Hvad den sidste angaaer, da er det til- 
" vcerende Haandskrift af Oversoettelsen aabenbare celdre end hans 
Dage, eftersom det maa henfores omtrent til Midten uf det 13de 
Aarhundrede. Paa Kong Haakon Haakonssdn derimod passe de 
ncBvnte Omstcendigheder fortrceffelig. Om ham vide vi derhos, at 

*) Herom giver Cod, membr. No. 5. fol. i det Stockh. Kgl. BihU. Mscr.-Sml., 
indeholdende blandt mere Bishop Gudmunds Saga, ^n mterkelig Underretning. 
Det heder nemlig her Cap, 24: „}>Bt vnr i upphafi rikis hcria.II&konar kon- 
ungs Sverrissonar. en ei kunnu vcr ftrehia hvar Gudniundr byskup .kom til 
hans. en t>at er skrifat at herra konungrinn. tok ' hann kia^rliga. er p^i ok 
liklig saugn firir t)a sank at Flakon konungr unngi hefir verit liinn mesti 
hbfl>ingi ok hofsemdar madr ok allt aa Island lifir hans verka |)at er hann 
hefir snarat medr einkannfigum stil saugu Barlaam ok Josaphaat er voru 
as^s daugum Damasi pafa ok ssls Jeronimi^. Jfr. Cod, Am. Magn. No. 398. 
qp. Bl. 27. 

') Dette viser sig af selve Fortalen tU Stjorn s. K. Gislason: Um frum-parta 
islenzkrar tungu i fornuld p. X — XIV , hvor „virdulegr herra Uacon Moregs 
konungr hinn coronadi son Magnusar konungs** ntevnes som den der lod 
Bogen oversatte paa Norsk (norroena), t det han forsyncde den med Tillag 
af historia scolastica, speculum historiale og flere Verker ^eptir sialfs hans 
fofsdgn saman lesnum ok til ldg,dum^. Om den samme Konges Iver for Rid- , 
derromaners * Oversasttelse paa Nxtrsh fra fremmede Sprog vidner Indled- 
ningen til Sagaen om Blaus og Viktor (No. 567. qv. i den Amm. Sml, 
og No. 7. fol. i det Stochh. Kgl. Bibl. Mscr.-Sml,) , hvor det heder: Marga 
merkilega hluti beyrdum ver sagda af herra Hakoni Noregs konungi Magn- 
ussyni einkanliga at hann hellt mikit gaman at fdgrum irdsdgnum ok at 
hann let venda mdrgum riddara sogum i norrccnu or girzku edr fraunzku 
(franzeisu). 



XII 

J 

hati ved Siden af en levende Opmcerksomhed for den oldnorske Li^ 
teraturs originate Frembringelser tillige i hdi Grad yndede den sam~ 
tidige franske eller anglonormanniske Romantik og lad overscette 
mange af dens berdmteste Frembringelser, som Tristan og Ysold, 
Iventj Elis og Rosamuada m. f paa Norsk^. Til at blite bekjendt 
med den franske Original til ncervcerende Verk, som til flere af 
samme Slags, savnede Kong Haakon ikke Anledning. I sin lange 
Regjeringstid stod han i jcevnlig Berorelse med Ludvig IX a f Frank- 
rige, med Henrik III af England og Alexander II og IIJ afSkotland, 
og norske Sendemcend besdgte i Rigets og Kongens Anliggender de- 
res Hoffer, ligesom Sendemcend fra dem igjen indfandt sig i Norge, 
og den bekjendte engelske Skribent, den Icerde Mathceus Parisiensis 
var under Haakons Regjering to Gange her i Landet og stod i stor 
Yndest hos Kongen. Denne Konges Foranstaltning kunne ei saale- 
des med fuld Foie tilskrive det her omhandlede Oeerscettelsesverk. 
Hvo selve Overscetteren har vceret lader sig ei bestemme; maaskee 
var det den samme Broder Robert, der i andre lignende Arbeider 
fra Haakons Tid ncevnes som For fatter^. 

Det norske Verk har i det gamle Haandskrift ingen Titelover- 
skrift, men bencevnes i selve Fortalen: Ijodabo^ (Sangbog) , ligesom 
dens enkelte Stykker bencevnes snart Ijofl, snart Ijodsongar, sfiart 
strengleikar, snart slrengleiksljoft , snart slrengleikssogur, -— alt Be- 
ncevnelser, som aabenbare skulle gjengive det franske Lais. Ljoft og 
ijodsongr betegner simpelt hen Sang, Kvad bestemt til at synges; 
strengleikr, der egentlig betyder Strengeleg, Strenge^-Instrument, ud- 
trykker skarpere det oprindelige Begreb af det franske lai, nemlig 
Digt bestemt for Shng under Ledsagning af Instrnmental-Musik, og 
det samme gjor $lrengleikslj6ft endnu tydeligere; slrcngleikssaga en- 
delig henpeger paa Digtenes forfcellende Form og er maaskee tillige 
brugt med Sidehensyn til den Skikkelse, de i den norske Overscet- 
telse have antaget, i det nemlig der den versificerede Fortcelling er 

^) Tristfms Saga i den Am. magn. Saml. ^o. 5i3, qv. begynder med den Ef" 
terretning, ai den i Aavet 1226 er skreven paa Norsk af Broder Robert efter 
Kong Haakons Befaling s. Nyrups Morskabsltesning S, 119 — 20« — / Slut- 
ningen af IventsSaga (Cod. mbr* No, 6, qv* i det StochK Kgl, Bibl,) heder 
det: „ok lykr her so^u herra Iveuz er Hakon konunKr gamli let snua or 
franzeisu i norenu". — / Slutninyen af Elis Saga (Cod, mbr. No, 4 — 7. 
fol. i den Delagardiske Mscr.^Sml. i Ups, Univ. Bibl.) heder det: ^Robert 
aboU sneri ok Hakon konungr son Hakonar konunfs l^t snua ^essi norr- 
(Bnu bok**. 

') «, Not. 0, f. 



XUI 

I 

gjengiven i Prosa og saaledes bleven til hvad Nordmcendene almin^ 
delig bencevnte Saga^ Digtningernes oprindelige Bestemmelse at fo- 
redrages % Sang og med Musik er tydelig nok i dem selv angiveUj 
og der er ogsaa henpeget til, at Musiken eller Melodien joar noget 
meget vcesentligt veddem^. Dette maa imidlertid, saavidt skjonnes, 
blot gjcelde dem % deres oprindelige Form som Folkesange, saddhnne 
som lie foredroges i del bretoniske Sprog; thi fra Bretagne angive 
de sig . ncesten alle udlrykkelig ctt vcere komne. Allerede i deres 
franske Bearbeidelse synes derimod detes Bestemmelse til at synges 
at vcere op^iven; men der for er det ikke umuligt, at den oprinde- 
lige Melodi, der tilhdrte hver enkelt, dog kunde roere vedligeholdt i 
ErindrJhgen og som et eget Musiksiykke have iedsaget Fortcellingen. 
I denne Henseende ere Udtrykkene i Strandar lj66 mcerkelige^. Hvad 
den nor ske Over scett else angaaer, &er er i reeh Prosa, da kan na- 
twrligviis ved den aldeles ikke tcenkes paa noget Foredrag % Sang; 
,men gansjte umuligt er det dog ikke, at, der som visse Musikstykker 
ha/ve vceret saite i Forbindelse med den franske Text, disse da og- 
saa kunne vcere blevne forplantede til Norge med Fortcellingeme selv, 
og have forhoiet disses Interesse ved at foredrages som derhen ho- 
rende Slctatter. Man kalde sig kim i Minde, hvorledes endnu visse 
Sagn ledsage fleve af vore nationale Melodier uden dog at knytte 
sig til disse som deres Sangtext. 

Hvad Indholdet af denne Digtsamling angaaer, da ligner det 
overhovedet de ovrige nordfranske romantiske Digtninger fra samme 
Tidsrum; den mest ioinefaldende Forskjel er den, at hine Digtnin-- 
ger ere af riiigere Omfang, simplere i Anlceg og i sine Enkeltheder 
mindre udforte i det Brede, end de egentlige Romaner, — en natur- 
lig Fdlge af, at hine strcengere fulgte de celdfe Folkesange, hvis 
Characteer som saadanne udelukkede en vidt dreven Udforlighed eller 
en kunstig Indskydhing af Episoder. Forresten maa man naturlig- 
viis ved Bedommelsen af Aand og Tone i disse Digtninger i Almin- 
delighed tage strcengt Hensyn til den Tidsalder, som frembragte dem, 
ogtil den Nation og den Samfundsklasse de tiUiorte, De udviklede 
sig, som allerede ovenfor yttret, med det franske Riddervcesen og 
bare ganske dettes Prceg, En ofte affecteret Zirlighed i Udtrykket, 
en overdreven Sentimentalitet i Tonen, en vis Loshed i Scedeligheds- 
begrebet og deraf folgende Dvcelen ved letfcerdige Skildringer, — 
dette er Pletter, som strax falde i Oinene. Paa den anden Side 

1) Jfr, S. i, U, 37, 67, 68, 89. 

2) Jfr. S, 67-68. 



XIV 

/ 

maa man beundre den livlige Indbildningskrafi , den varme Fdlelse 
for tapper Daady for opoffrende Venskdb og Kjcerlighedy som udtaler 
sig I dem. Men disse baade Lyder og Dyder havde sin Rod i selve 
HiddervcBsenet J i hvis eiendommelige Characteer de dannede frem- 
springende Trcek, 

Den norske Overscettelse j som saadan betragtet, er i det Hele 
tagety meget god. Sammenligner man den med Originalen, vil man 
finde den fri, undertiden ^fordgende , endnu oftere forkortende, men, 
paa faa Undtagelser ncer, hvor Ovetsoetteren ikke tilfulde har for- 
staaet det franske Udtryk, eller hvor han er blevet vildle^et ted 
Utydeligheder eller Feil i det ham foreliggende Haandskrift^, — 
noiagtig i at gjengive sin Originals Mening. Sproget er reent, Ord 
og Talemaader valgte med stor Omhu af dels eget Forraad. Ori- 
ginalens Zirlighed er heldig gjengiven og vel eedligeholdt. Aanden 
i det Hele, SentimeiUaliteten naturligviis medregnet, er klart opfattet 
og mesterlig overfort. Hvad man kan dadle er at Overscetteren paa 
enkelte Steder rober en vis Tankeldshed eller i det mindste Vagt^. * 
SQmhed med Hensyn til Fortcellingens Sammenhceng, muligen en Folge 
af Hastvcerk^, Idvrigt sporer man i denne Overscettelse som i de 
alter fleste af samme Slags den i vore Tanker meget rigtige Maneer, 
at Overscetteren ikke har gjengivet Originalen Scetning for Scetning, 
men at han har gjennemlcest et storre Stykke af^den ad Qangen, og 
efleral have fuldkommen tilegnet sig dettes Indhold i Tankerne, ned- 
skrevet det paa Norsk, saaledes som det i dette Sprog fremstillede 
sig for ham. Overscetteren har forudskikket sit Arbeide en egen 
Fortale og gjor ogsaapaa forskjellige Steder sine originate Bemoerk- 
ninger, Disse, der ere foranledigede af Materien, fremscettes i et 
reent og flydende Sprog samt tyde hen paa en Icerd Skoledannelse 
hos Forfatteren^. 

. Det er forresten en Egenhed, som dog ikke tilhdrer ncervcerende 
Arbeide alene, men er fcelles for alle af samme Slags, at den nor- 
ske Overscettelse er i ubunden Stiil, skjont Originalen er versifice^ 
ret, Aarsagen hertil ligger uden Tvivl i den store Forskjel baade 
med Hensyn til Form og Characteer, der endnu i det iSde Aarhun- 

Jfr. i, Ex. S. 4, L. 31, S. 39. L, 31, S, 4V L. fl, S. 69. L. 26, S. 7B. L. 
23' 0. f. S. 

. «) Jfr. S. 34. L. 24, S. 40. L. 8, S. 47. L. 24, S. 62. L. 12. 19, S. 63. L. 29, 
S. 64. Xr. 35, S. 76. L. 17, S. 89. L. 25. 

') Jfr. Slutningen «/" Equilans liod (-S. 30) og forresten Bisclareis li6d (S.3S) ^ 
o. fi. St.' 



XV 

drede fqndt Sted mellem den franske og den oldnorske Poesi. Hiin 

benyttede simple enderimede Vers og forresten et Sprog og en Ud^ 

tryksmaade, som ganske faldt sammen med Prosaen; denne derimod 

bevcegede sig i stiver e Former , benyttede ikke Enderimet som noget 

charakteristisk, men derimod Bogstavrim og tildeels Statelserim inde 

' % Verslinien, medens Sproget i flere Henseender betydelig skjelnede 

sig fra det prosaiske baade i Vdtryk og Vendinger. Desuden, om 

man ikke vil Icegge Vegt paa Uligheden mellem begge Sprogs Vers-- 

former y sad f>ar der en anden mere dybtliggende Vovereensstemmelse. 

Den franske Poesi ear jcevn og klar, men derhos saare tidtsvcB^ 

vende i sine Skitdringer og bred % sine Samtaler; den oldnorske 

ear afbrudt og ofte dunkel, men kort og kraftfuldy meer antydende 

end udmalende, oftest endog, i den simplere fortcellende Form, be- 

regnet paa at udfyldes og forklares ved Tillceg af den Foredragende 

i ubundenSiiih Skulde nu de franske Digtninger have vceret over-' 

fdrte paa Oldnorsk under lagttagelse af dettes eiendommelige poe-' 

tiske Form og Tone, da er det aabenbart, at hele deres Eiendom- 

melighed med det samme vilde vcere gang en tabt, og at i Overscet-' 

telsen Originalen ei mere tilde have vceret at gjenkjende^. Den 

letter e tnderimede Vers form, der udmcerkede de saakaldte Rimur 

eller Kjcempeviser, og som fra det 14de Aarhundrede af fik 

stcBrkt Indpas baade i Norge og paa Island, efterai have, som det 

synes, alter ede langt tidligere fortrcengt de celdre nordiske Vers-- 

former i Danmark og Sverige, — var i det 13de Aarhundrede, da 

den oldnorske Literatur mest beskjceftigede sig med de her omhand- 

lede Overscettelser , endnu kun sdare lidet anvendt; og selv denne 

Versform bcerer altformeget Folkepoesiens Prceg til ret at kunne 

gjengive den franske Kunstpoesi, Naar nu hertil kommer, at i det 

Oldnorske Prosaen allerede dengang havde naaet en saadan Vdvik-^ 

ling, som % faa samtidige Sprog, og i den fortcellende Stiil iscer 

anvendtes med et Sla^s Mesterskab , — saa f alder det let begribe- 

ligt, at de norske Overscettere foretrak den ubundne Stiil i sine 

Arbeider og gjengav de versificerede Fortcellinger som Sagaer, 

Hvor mange enkelte Fortcellinger ncervcerende Overscetters Ar- 
beide har omfattet, lader sig paa Grand af det eneste bekjendte 

'} Let fere kunde man uden Tvivl ianke sig den oldnorske . Poesi at have gjen^ 
givet de bretoniske Folkesange, som dannede de franske Diginingers Grund^ 
lag, naar man tanker sig hine overhovedet at have staaei i samme Forhold 
til disse, . som den bretoniske Sang om Nattergalen (Laustiks lidd) til den 
franske Bearbeidelse af samme, «. p, iOi — W6. 



XVI 

Haandskrifts Vfuldst(Bndigked ikke afgjdre. De deels ^hele deels i 
Brudstykker bevarede ere folgende : L Guiamars lioft, //. Esklu 1,. ///. 
Equitans 1., IV. Bisclarets 1., V. Laustiks 1., VI. Desire 1., VII. Tidorels 
1., VIII. Chclovel, IX. Douns 1., X. Tveggia elskanda L, XL Guruns 1., 
XIL Hiluns 1., XIII. Geitarlauf, XIV. Strandar 1., XV. Leikara 1., 
XVI, lanuals 1., XVII. loneis 1., XVIII. Naboreis l.j X/X. Ricar hinn 
ganili; hvortil endnu komme de i Anhangel leverede Brudstykker af 
en FortcBlling, hvis Titel ikke kjendes, og af Grelenls saga. Itnellem 
I og XIX synes ingen heel Fortcelling at mangle, saaledes at m for 
gaavidt uden Tvivl have Rwkkeny hvad Titlerne angaaer, fuldstcen^ 
dig; men hvorvidt Samlingen efter XIX har indeholdt flere end de 
tvende, af hvilke Brudstykker ere lever ede i Anhanget, lader sig 
med de til vor Raadighed staaende Hjcelpemidler ikke bestemme. At 
den norske Overscettelse har omfattet den Samling af Lais, som den 
franske Fortale tilhorerj, i dens Heelhed og gjengivet dens Indhold i 
Originalens Orden, er hoist sandsynligt. Havde man altsaa Adgang 
til at kjende denne franske Samling , saa vilde man uden Tvivl af 
den kunne slutte sig til, hvad den norske Overscettelse i fuldstceri^ 
dig Tilstand hop^deholdt. Men en saadan Samling er, saavidt vi 
have kunnet erf are, hidtil ikke udgiven; og vi have heller ikke fun-- 
det udforlig Beskrivelse over noget Ha^ndskrift, der kunde antages 
at indeholde den franske Samling heel, skjont dette maaskee kunde 
vcere Tilfceldet med det Haandskrift % Museum Britannicam C^ibL 
Harleiana No. 978), hvpri Fortalen findes, og efter hvilken denne 
er aftrykt hos Roquefort (I. p. 42). De af Roquefort udgivne 
Lais ere tagne af flere forskjellige Ilaandskrifter, og Ordenen, hvori 
de i hans Udgave forekomme, synes at vcere vilka^rlig. Der findes 
hos ham to, som savnes i den norske Overscettelse, nemlig: Laid'Eli- 
d«c (I. p. 399—484) og Lai de TEspine f/. p. 542—581); men 
saa findes der igjen i den norske Overscettelse flere, som mangle 
hos Roquefort, nemlig: VI, VII, IX, XI, XIV, XV, XVIII, XIX, 
og af Anhanget den forste, som er uden Titel; af de her ncevnte 
findes dog VI hos Michel. Det er scuiledes kun en Deel af de i 
den norske Overscettelse forekommende Fortcellinger , som vi have 
havt Anledning til at jcevnfore med deres franske Originaler, og 
disse ere: I. med Lai doGugenier (Roquef. I. p^ 48 — 113), II. med 
Lai del Freisne (Roquef. I. p. 137—177), III. med Lai d'Equilan 
(Roquef. L p. 114—137), IV. med Lai du Bisclaveret (Roquef. L 
p. 178—201), V. med Lai du LausUc (Roquef. I. p. 314—327), 
VI. med Lai del Desire (Michel p. 5—37),^ VIII. med Lai du Chai- 



. i' 



XVII 



tivel (Roquef. L p, 368—387), X. med Lai des deus amanz (Ro~ 
I quef. I. p. 252—271), XII. med Lai deMilun (Roquef. I. p. 328— 
367), XIII. med Ui duChcyreSoW (Roquef. I. p. 388—399), XVI. 
med Lai deLvnivnl (Roquef. L p. 202 — 250, XVII. medhm dTwe- 
nec (Roquef. I. p. 271 — 3J3), samt afAnhanget Grelenis saga med 

• 

Lai de Graelent (Roquef. I. p. 486—541)^. Af disse finder med 
Hensyn til V. desforuden den interessante Omstcendighed Sted, at 
mafi endnu eier den gamle bretoniske Folkesang, der har dannet 
Grundlaget for den franske Digining^, og altsaa har Anledhing 
til ved Sammenligning at gjdre sig en klar Fores tilling om, hvorle^ 
des den anglonormanniske Kunstdigter har behandlet sine af Folke^ 
poesien laante Emner. Head nu de Stykker angaa^r, som ikke tides 
udgivne, da have ei al Anledning til at troe, at Originalerne til flere 
af dem, om ikke til Alle, ved ncermere Undersogelse maae findes i 
Haandskrifter i franske og engelske Bibliotheker. Saaledes ncevner 
'Michel i Indledningen til «tn Tristan (p, LXIV) en Lai de Nabaret, 
som efter Titelen at ddmme synes at stare til den norske Overscet- 
telses Naboreis Ijoft'. Den norske Overscettelse vil, som vi haabe, 
give en nyttig Veiledning i fremtidige Undersdgelser med Hensyn til 
Omfang eg Indhold af den franske Samling af Lais, som man, med 
Ret eller Uret, har tillagt Marie de France. 

Det Haandskrift af ncervcerende Verk, hvilket ved Udgaven er 
benyttet, er som alter ede oven for ytiret det eneste hidtil bekjendte. 
Det findes i det Upsalske Universitets-Bibliothek i deties Delagar-- 
diske Manuscript-Samling i Codex Membr^ No, 4 — 7 foL Bogen i 
sin Heelhed bestaaer af 42 Pergamentblade, hvert 12 Tom. langt 
og 9 Tom. bredt, alle beskrevne i to Spatter. Den indeholder egent- 
lig Levninger af tvende forskjellige Codices, hvilke ved Indbinding 
ere forenede, og det maaskee ikke fdr end i 15de eller 16de Aar^ 
hundrede, 

^) At Fortcsllingen om Grelent ligesaavel som den megei ligtiende om lanual 
eller Lanval findes i den norske Overscettelse, beviser at Roquefort har Ret, 
naar han henforer hegge til een og snmme Digtsamling og For fatter, hvorfor 
han med Uret er bleven dadlei af flere f. Ex, af Wolf (fiber die Lais 
p. 238). 

) Th. H. de la Villemarque, Chants populaires de la Bretagne I. p. 247 — 253. 

) Der gives et tydsk Digt med Titelen Titurel, men som dog, hvad Jndholdet^ 
angaaer, ikke vedkommer Strengleiken VJI af dette Navn, og den Lai de 
Guirun, som Wolf omtaler (fiber die Lais p. 236), synes heller ikke a) staae 
i nogen Forbindelse med Strengleiken XL 



XVIIl 

, Af den forste Codex er nu blot de to sidste Blade levnede^ in- 
deholdende Slutningen af en Olaf Tryggt>essdns Saga efter Odd 
Munk; i flere Henseender afvigende fra den i Forninanna sogur X. 
udgwne, Brudstykket begynder % Beskrivelsen af Svolder-Slaget 
med de Ord: En Olafs konongs menn fly flu |)a allir upp a Orminn 
langa af oflrum skipunum ser til vigis o. s. v., og ender paa andet 
Blady forste Side, 2den Spalte saaledes: Her lykr nu sogu Olafs 
konongs er at fctto ma kallazt postoli ^Norflmanna. f)essa sogu ritafli 
ok setti Oddr munkr til dyrflar })essom hinom agasta konongi ok til 
minnis f){eim monnom er siflar ero ok til froflla^iks ^mm monnum er 
vita vilia slik stormaerki. f)o at a&igi se sagan samansett mefl mikilli 
malsnilld. Fragmentet er skrevet snarere for end efter Midten af 
det iSde Aarhundrede med en overmaade smuk Baand samt med 
ypperlig norsk Retskrivning. Paa sidste Side, der af Afskriveren 
er ladet blank, findes en Paategning fra circa 1300: herra Snara 
Aslaksson a mik (Hr. Snara Aslakssdn eier mig), hvoraf man alt- 
saa seer, at Haandskriftet af Olafs Saga den Gang har eceret % hiin 
bekjendte norske Bidders Besiddelse. Paa samme blanke Side fin- 
ides en Tegning med Blcek, der rimeligviis skal forestille Kong Olaf, 
med en Overskrift:'OWs dyrd, der synes at vcere fra 15de eller 
16de Aarhundrede. 

Den andenDeel afBogen, der ligeledes udgjdr en Codex forsig, 
indeholder folgende : a) Dialog mellem tvende Elskende, Pam- 
philus og Galathea; efter BL 5 indf alder enLacune paa 3 Blade, 
hvorted Slutningen af denne Dialog er gaaen tabt ligesom Begyn- 
delsen til — b) Dialog mellem Mod og Feighed Chugrekki ok 
©flra), hvoraf kun de sidste 13 Linier ere tilbage; — c) Elis saga> 
der begynder BL 6 S. 1 Sp. 1; efter Bl, 10 folder en Lacune paa 2 
Blade; Sagaen stutter Bl. 17 S. 2 Sp. 1; — d) Strenglpikar eller 
Ljofiabok, der begynder BL 17. S. 2 Sp. 1 Lin. 6 og ender med 
BL 43 hvilket er det sidste i Bogen^. 

Stykkerne a, b og c ere skrevne med een og samme Haand, en 
smuk og fast Haand fra Midten af det 13de Aarhundrede og med 
en conseqvent og god norsk Retskrivning. 

Stykket d, hvilket er det som her ncermest vedkommer os, er 
skrevet med to, baade fra den foregaaende og indbyrdes forskjellige 

^) Da detie Stykke (d) begynder ihke alene paa samme Side menendog % samme 
Spalte som det ntest foregaaende (c) slulter, saa seer man, at skjont Ilaan- 

I 

den er forskjellig, Stykkerne dog ligefra Afskrifternes Tilblivelse have hor 
til een og samme Codex, 



XIX 

/ 

HcBnder, af hmlkeden forsie gaaer fra Begyndelsen afStykket indtil 
Slutningen afBL 29, og den anden begynder^med et nytLceg overst 
BL 30 O^cervcerende Vdgave S, 40 L. 18 med de Ord: at eigi |)arO 
og vedvarer til Bogens Ende, samt gjenfindes i de Brudstykker i den 
Ama~magncBanske Samling i Kjobenhavny hvilke i ncervcerende Ud^ 
gave ere leverede som Anhang. Da den forste Haand slutter og 
den anden begynder midt i en Scetning, kan man med Bestemthed 
aniage dem for samtidige, hvad ogsaa Bogstavtrcekkenes Characteer 
tiser, De ere begge faste og smukke, omtrent fra Midten af det 
i3de Aarhundrede, og bcere paafaldende Lighed med Skriften i en- 
kelte Breve fra Kong Haakon Haakonssons Tid. Ved Begyndel- 
sen af de fieste FortcBllinger findes Titel-Overskrifter med rodt, alle 
skrevne med den anden Haand. Initial ~ Bogstaverne , der maaskee 
ogsaa ere fra den anden Haand, ere tegnedemed rod og blaaFarce^ 
Om Skriftens Udseende giver forresten det Vdgaven vedfoiede Fac- 
simil et godt Begreb; I er Prove af den forste Haand Cjfr* Texten 
i Udg. S. 17 L. i og 31), II af den anden (jfr. S. 47 L. 27 og 
S. 48 L, 25), Det er ingenlunde usandsynligt, at vi i Haandskrif- 
tet have for os den forste Reenskrift af Forfatterens Concept, hvil- 
ken Reenskrivning da er bleven besorget ved tvende Afskrivere. I 
tthvert Fald er det af Haandskriftets Beskaffenhed klart, at det ikke 
er Gjenpart af noget meget celdre med utydelige eller udslettede Ste-^ 
der, Feilene, som forekomme, ere ikke andre end saadanne, som 
let kunne forklares, eiidog om man antog Haandskriftet for at vcere 
umiddelbart efter Forfatterens eget Dictamen eller endog af hans egen 
Haand. Retskrivningen er for begge Hcenders Vedkommfnde reen 
norsk, dog med en liden Forskjel mellem dem indbyrdes, Saaledes 
bruger I (forste Haand) ofte » for e, II (anden Haand) adskiller 
for det meste rigtig disse Vokaler; I skriver Omlydsformen af an:- 
OBy, II,anvender derimod det strengt taget rigtigere ey. Egenheder 
hvori begge stode sammen ere: noiagtig Adskillelse af ae og (d, og 
efi Forvexling i saa Henseende forekommer, ^aavidt erindres, kun 
paa eet Sted hvor or er brugt for se, nemlig i Ordet lanndamcerc, 
Side 67, dog findes her strax nedenfor den rigtigere Form laniula- 
maere. ()-Omlyden af a paa Grund af et paafolgende u, lades deels 
ubetegnet, deels gjengives den ved o, sjelden ved au. Trceder o-Ly-- 
den istedenfor eller vexler med en anden Lyd, skrives den i Almin- 
deligked ce: soefr, S, 46 L, 2i = sefr, goere S, 47 L. 36=gere^ 
koem S. 87 L, 34 = kem, nioBrna S, 77 L, i5 = morna; ligeledes 
naar den skriver sig fra et a, som gjenfindes i et andei beshegtet 



XX 

Sprog (og i dette Tilfcelde vexler den undertiden ogsaa med e i Oldn.) 
f. Ex, gloeggr, got, glaggvus, oengr, got. aggviis; saaledes gkrMes 
endog i een og samme Linie noskkuiSr og nokkuidr iS>. 31 L. 33, ' 
got, naqva})S. Den reflexive Form af Verberne Udtrykkes deels ted 
zc deels eed zt, undertiden zk eller t>k, af og til ogsaa ved s, sqm: 
burns S. 38 L. 22, fals S/66 L. 4, dvels S. 84 L. 36, gaerSes' 
S. 39 L. 7, snys S. 39 L. 35. 

Hvad den Delagardiske Codex i del Hele angaaer, da har den 
ncermest fdr den kom i Grev Magn, Gabr, de la Gardies Hcender^ 
af hvem den skjcenkedes til Upsalas Vniversitets-Bibliothek, tilhort 
den bekjendte Stepkanius eller dennes Bogsamling\ Paa et Pa- 
pirsblad for an i Bo gen er med hans smukke Haand skrevet cw. Ind~ 
holdsliste paa Latin, Paa del sidst beskrevne Pergamentsblad staaer 
nederst til Hoire: „L. Samuclides Arctander, 1624, m. nbr. Herness 
in Nordlandia". Sidst i Codex er et blankt Pergamentsblad, som 
tydelig viser sig at vcere det yderste af det sidste Lceg i Bogen, og 
er sammenhcengende med det senest beskrevne, saaledes at de til-^ 
sammen have dannet det forste og sidste Blad i Lceget. Da nu hvert 
Lceg i denne Codex synes i Almindelighed at have indeholdt 8 Blade, 
saa skulde her 6 mangle,' og Verket i dem vcere sluttet. Paa det 
sidste blanke Blads forste Side staaer tvende Gange skrevet med en 
Haand fra i6de Aarhundrede ^Tolla Benckestock'', og paa den an^ 
den Side findesnogle halv udslettede, som det synes, i i6de eller 
Begyndelsen af tide Aarhundrede med en slet Haand skrevne Ord, 
nemlig: ^gammel Norsk Kronicke paa Gammel Norsk", og nedenfor 
noget ncesten ganske udslettet, hvoraf dog kan losses: „♦ . . heller 
Gilleskaal i Nordland'', og Under skrift: „Sainuelides Arctander". 
Bogen har altsaa ved Begyndelsen af det ilde Aarhundrede vceret 
•« Nordlandene i Norge. Bogen er nu indbunden i hvidt Pergament. 

Vi have allerede berort, at den Delagardiske Codex i denne Ud-^ 
gave ved Slutningen er bleven, dog desvcerre kun for en ringe Deel, 
suppleret ved nogle Brudstykker af samme, der findes i den Arna^ 
magnceanske Samling i Universitets-Bibliotheket i Kjdbenhdvn. Disss 
Brudstykker findes under No. 666 b. qv. og udgjore storre ogmin^ 
dre Levninger af 4 Membranblade^ skrevne med sanifne Haand som 
den senere Deel af Slrengleikerne i den Delagardiske Codex, og 
aabenbare oprindelig tilhorende dennes nu ufuldstcenflige sidste Lceg. 
De ere ifolge en Annotation af Arne Magnusson fundne inden i en 
gammel Biskopshue paa Island. Da nu Haandskriftet er norsk og 
af de anforte Paategninger sees at have vceret i det nordlige Norge 



XXI 

t det 16de og, 17 de Aarhundrede, samt ikke bcerer Spor af nogen- 
sinde at have vceret paa Island, saa maa manantage^ at detiNorge, 
rimeligmis i Catholicismens allersidsie Tider, af uskjonsomme Ihcen^ 
dehavere er hlevet lemlcestet for at benytte Pergamentet , en beklor- 
gelig Fremgangsmaade^ der har odelagt saa mange ypperlige inden^ 
landske Membran^ Codices fra Middelalderen, hvis ubetydelige Sium^ 
per og Stykker, der nu med Mdie sammensamles, vidne om hvad li^ 
tercert Tab vi ted saadanne Yttringer af Raahed og Vankundighed 
have lidt, 

Vi skylde til Slutning at gjore Rede for vor Fremgangsmadde 
ved ncervcerende Udgave. I denne Henseende maa vi forst og fremst 
bemcerke, at vi have fulgt Membran-Haandskriftet paa det noiagtigste 
med streng lagttagelse af dels Retskrivning , og uden at tillade os 
nogen Forandring i Texten, undtagen hvor en Feilskrivriing var 
aabenbar, og da stedse med Anforelse af den oprindeJige Lcesemaade 
nedenunder Siden, Hvor vi fandt os operbeviste oni at et Ord var ude-- 
glemt, have vi for Kortheds Skyld tilfoiet det i Texten, men mellem ( ), 
saaledes at Tilscetningen let falder i Oinene. Indholdet af de Brud- 
stykker af Codex, som findes i Kjobenhavn, have vi tilfoiet som et An-- 
hang, da det havde sine Vanskeligheder at lade det lobe sammen med 
den ovrige Text, Denne er trykt efter en ved under tegnede linger iagen 
Afskrift af den Delagardiske Membran- Codex , hvilken Afskrift til 
yderligere Sikkerhed af begge Udgivere i Forening var collationeret 
med Originalen; efter denne blev ligeledes een Correciur Icest af 
begge Udgivere i Forening, De i Anhanget leverede Brudstykker 
bleve afskrevne i Kjobenhavn og siden sammesteds af undertegnede 
linger noie collationerede med Originalen. Vi ere os saaledes be^ 
vidste ingen Umage at have sparet for at levere Texten noiagtig og 
correct. Hovedtitelen Strengleikar have f?i, da ingen saadan fandtes 
i Codex, tilfoiet, idet vi have benyttet en i selve Texten ofte fore^ 
kommende Bencevnelse. Titlerne til de enkelte Stykker mangle i Co^ 
dex ved flere og ere ved andre feilagtig tilsatte eller slet redigerede ; 
vi have i denne Henseende tilladt os nogle smaa Forandringer, hvilke 
dog jallid nedenunder ere bemcerkede. Hvad Anmoerkningerne an-* 
gaaer, da htlve vi i dem strcebt at forklare de vanskeligste Steder 
af Texten tildeels ved at jcevnfore dem med den franske Original. 
Vi kunne madskee synes ^ i disse Jcevnforelser undertiden at hate 
vceret noget vidtloftige; men vi ant age, at Sagen., i det mindste for 
nogle Lcesere, havde saa stor Interesse, at vor Moie i den Hen^ 
seende ei vilde vasre spildt. I vore Overs cettelser og Fortolknvnger 



XXII 

» 

f » 

af de anfdrte Styhker af den franske Text hate rt gjori as al niu^ 
lig Flid for at udfinde det Rette; der* hear del maaskee ikke gkulde 
have lykkets os haabe vi Ocerhcerenhed paa Grund af de utilstrtek" 
kelige Hjcelpemidler. Vi maa herved bemcerke, at c« ikke altid hare 
kunnet folge Roqueforti smukke og smagfulde ny franske QvencBltelse, 

• 

deels fordi denne var meget for fri til eortBrug, og deeli fordi vi 
fandt den ikke allesteds at gjengive Originalens Mening noiagtigen. 
At vi i Anmcerkningeme have optaget Sang en om Natiergalen (Lhii-*- 
stiks liod) t fuld V dstrcekning baade i ordret Oterscettelse efter 
dent oprindelige bretoniske Form og i den old franske Text, haabe 
vi vil finde Lceserens Bifald, ligesoM og, at vi hare i kortfattet 
Fremstilling meddeelt Indholdet af de Digtninger , som i den old-- 
norske Overscettelse vare os letnede i mangel fuld Tilstand, ag som 
kunde fuldstceudigg lores efter den franske Original. I det tilfoiede 
Ordregister ere ikkun Ord og Talemaader optagne, der ikke fore^ 
komme i de her forhen udgivne oldnorske Skrifter, 

Vi ende dette vort lille Arbeide, i det vi aficegge vor Tak til 
de Mcend, som ved sin beredvillige Understoitelse have sat os island 
til at udfore det. Vi ncevne forst og fremst Hr. Professor Dr. J. 
H. Schroder J Bibliolhekar ved Upsalas Universitets^Bibliolhek , der 
ledet af sand Iver for Videnskaben med en Liberaliiet og Velvillie, 
som vi ikke noksom kunne paaskjdnne, betroede os den Delagardiske 
Codex udlaant til Afbenyttelse i Chrisliania. Vi ncevne ogsaa Hr. 
Thordsen, Bibliolhekar ved Universitets-Bibliotheket i Kjobenhavn, 
der har viist os den Godhed at besorge Afskrift af de i den Ama- 
magnceanske Samling bevarede Brudstykker. Nordmeendene have 
hidiil ikkun med start Besvcer selv kunnet arbeide for sin Oldlite- 
raturs Udbredelse. Saagodt som hver Levning af den er vandret til 
fremmede Lande, hvor vi med slor Opoffrelse baade af Tid og Be- 
kostning have maatlet soge den, hvis vi selv vilde have en Haand 
med i dens Udgivelse og ikke noies med at skylde Vdlcendingers 
Iver og Virksomhed Takken for Alt hvad der i den Reining gjores. 
Den Liber alitet og Tjenstvillighefi , som* ved ncervcerende Leilighed 
er OS viist fra Upsalas UniversitetS'-Bibliotheks Side, og som lige- 
ledes samtidigen er viist os af det Kongelige Bibliotheks Bestyrer i 
Stockholm, der ved lignende Vdlaan har sat Undertegnede i Stand 
til at Icegge Haand paa et nyt Arbeide af samme Beskaffenhed som 
dette, — denne Velvillie, hvilken vi ikke Ifetcenke os paa at betragte 
som en Yttring af hele det svenske Broderfplks venskabelige Fdlel- 
ser, har aabnet for os lysere Udsigier i Fremtiden. De svenske 



XXIII 

Bibliottieker indeholde mange kostelige Levninger af den oldnorske 
Literatur, og i det der gives os Adgang HI ai erholde disse udlaante 
til Nprge, skjcenkes os Fortisning oniy at m ogsaa i Hj emmet kunne 
arbeide for hiint Maal og dertil anvende Krcefter, som hidtil have 
maattet ligge ubenyttede. Vilde Danmark % Tiden ved lignende An^ 
ledning vise os samme Velvillie — og hvorfpr skulde vi ikke vente 
dette? — da skulde vor Virksomhed end mere kunne udvikle sig og 
som vi haabe bcere forholdsviis rigere Frugter. At der i Norge, 
endog i en videre Kreds og iscer blandt den yngre Slcegt ikke fattes 
Interesse for en saadan Virksomhed eller Villie til at understoite 
den; det viser blandt mere den Forening, som i dette Aar liar dan^ 
net sig for at befordre Vdgivelsen af oldnorske Skrifter. Man bor 
altid have for Oie, at der er nok at gjdre for alle Nordens Folk til 
Opklaring af deres Fortid; ordnes deres Virksomhed i denne Ret^ 
ning paa en fornuftig Maade, skal aldrig det ene gaae det andet 
i Veien. 

Christiania i December 1849, 

Ji. Keyser. C. A* Unger. 



I D d h 1 d. 



Side 

ForrcBda 1 

I. Guiamars liod * 2 

n. Eskiu liod 15 

III. Eqnitans liod 23 

IV. Bisclareto liod 30 

y. Laastiks liod « . 36 

VL Desire liod 37 

Vn. TidorcU liod 48 

Vin. Chetovel 49 

IX.. Donns liod • 51 

X. Tveggia elskanda liod 54 

XI. Ganins liod . *. 57 

XII. Milans liod 61 

XIII. Geitarlaaf ^ 65 

XIV. Strandar Hod 67 

XV. Leikara liod 68 

XVI. lannals liod 69 

XVII. loneto liod 74 

XVin. Naboreis liod 81 

XIX. Ricar hinn gamli 82 

Anhang • . 84 



' I 



STRENGLEIKAR. 



/ofrorDa'. 

Athseve ^seirra er i fyrnskunni varo likafte oss at forvitna oc 
rannzaka. f)ui at f^aeir varo listugir i velom sinom gloegsynir i skyn- 
«;emdom hygnir i rafiagserfiom vaskir i vapnom hoeverskir i hirfisifium 
'millder i giofum oc (at) allzskonar drsngscap hinir frasgiazsto. Oc fyrir 
{)ui at i fyrnskunni gerSuzc marger undarleger lutir oc ohoeyrfiir at- 
burSir a varom dogum. ^a syndizc oss at froefia verande oc viSrko- 
mande f)seim sogum er margfrofier menn gsrfto urn athseve f^aeirra 
sem i fyrnskunni varo oc a bokom leto rita til sventegrar aminningar 
til sksemfanar oc margfroeSes viSrkomande f)ioda. at huerr boete oc 
birte sitt lif af kunnasto lifienna luta. oc at aaigi loeynizsk }>at at hinum 
sifiarstom dogum er gaerSezk^ i andvasrSom. sva oc at huerr ihugi 
meft allre kunnasto oc koste meft ollu afle freme oc fuUgere meft 
ollum fongum at bua oc boeta sialvan sec til rikis gufis meS soma- 
samlegum siftum oc goftom athaevom oc ha^lgom lifssnda. pui at 
dafier oc draengskaper oc allzkonar goSteikr er skryddi oc pryddi lif 
|>8eirra er guSi likaSq. oc {)asirra er i ^aessa haeims atgaerSom frasgSost 
oc vinsaalldozt i fymskonne. huerfr f)ess giorsamlegre sem hmms paefssa 
dagar mseirr fram liSa. 

En bok f)essor er hinri virSulege Hacon konongr let norrosna or 
volsko male ma haeita lioSa bok. ^ui at af \imm sogum er }>a$ssor' 
bok birtir gaerfto skoUd i sySra Bratlande er liggr i Frannz lioSsonga. 
|>a er ga&razc i fiorpum gigiom simphanom organom timpanora sall- 
terium oc corom oc allzkonar oSrum straengteikum er menn gera 
ser oc oSrum til skemtanar paessa lifs. oc lykr her forroedo {taessare. 
oc I>esso nest er upphaf sanganna. 



*) Oveiskrifien mangier t Codex, •) retlet for gmfioik ') r. f, ^»8sir 

1 



2 STRENGLEIKAR. 

Ollum f)a;iin er gufi ha)vir let vizsku oc kunnasto oc snilld at 
birta. f)a samer teigi at fela ne loeyna Ian gufis i ser. hselldr fellr 
f)a)im at syna odrom meS gofivilia f)at scm gudi likadc ^«iini at lia. 
|)a bcra f)a)ir sem hinn villdaste viftr lauf oc blom. oc scm godlaeikr 
f)aeirra fraegizst i annars umbotuin. f)a fullgsrezt allden })®irra oc noerer 
adra. ]^a var sifir hygginna oc hoeverskra manna i fyrnskonne. at 
f)!£ir msellto frosde sin sua sem segi med myrkom ordom oc diupom 
skilnengom saker f)SBirra sem ukomner varo. at })8sir skylldo lysa meS 
liosom umroedom {)at sem hinir fyrro hofdo msllt. oc rannzaka af 
sinu viti {)at sem til skyrin'gar horffte oc rettrar skilnengar af ^mm 
ka^nnengom er philosophi forner spekingar hofdu gort. Sidan sem 
alldren teift framm oc »ve mannanna {)a vox list oc athygli oc sma- 
smygli mannkynsens mefi margskonar hsette. sva at i ollom londum 
gaerduzc hinir margfrodasto menn mselande sinna landa tiingum. En 
{)seir sem lif sitt vilia tytalaust varfivsita. pa samei: iamnan nokot f)at^ 
at ihuga oc iftna er })a g®re sialfa vinssela oc af kunnasto sinne mege 
adra froefia. Oc fyrir {)ui ihugafta ec at gsra nokora goda sogu oc 
or volsku i bokmal snua. at f)at mastte flssta hugga er flasstir mego 
skilia. En lioS {)au er ec hasvi hoeyrt er gor varo i sySra Brestlande 
af paeim kynlegom atburdom er i {)ui lande gserfiuzc. f)a likafte mer 
' at snua oc oftrum segia. {)ui at ec hafda mioc morg hoeyrt {)au er ec 
vil at visu fram telia. oc engom gloeyma af {)ui er ec ma minni minu 
a koma. seinum kurtseisum konongi er gu6 lede yvir oss vizku oc 
valid, gaevo oc gnott margfallegs bins frsgiazta gofilsiks. ^ui ihuga 
ec oftsamlega at samna lioden oil oc i sina bok at foera |)er herra 
minn hinn hoeverske konongr. ef f)er lika {)a er mer fagnadr at starf 
mitt f)£kkez oc hugnar sua hygnum hofdingia oc bans hirSar kurtasisom 
kla&rkom oc hoevaerskom hirftmonnom. 

I. 

O^uiamare UoD^ 

1. Sogur bffir er ec ymt sannar oc Brettar hava lioSsonga af gort 
vil ec segia ydr sem ec ma meS fasstom orfium. En sua sem rit- 
ningar hava synt mer vil ec sa&gia ySr atburfti, pa sem gerduzt a binu 
sydra Brettande i fyrnskunnl. Um pa daga red pui riki Odels kon- 
ongr stundom i ffidi oftsamlega i uro oc i ufriAi. pessom kononge 
pionafte med villd oc godvilia a&inn rikr laendr maftr er allre red aeinn 
Leunsborg. oc var hann kallaftr Dridias at nafne. jpesse var aein- 

*) Overskr. mgl i Cod. * « 



I. GUIAMARS LIOD. o 

kennelegr 'vihr oc hinn kserastc herra sinom konongenom; hann var 
hinn vasknsle riddare i vapnorn. oc atte hann mefi sinni seiginni pusu 
tvau bornn sun oc dotlor. Vngen hot dolter hans. en sun bans Guie- 
inar. 1 ollutn "jfxim konono^dome var engi inadr honum iamfriSr. 
uioder hans unni honum yvir alia livande. oc i alluin hitom likaSe 
hann vol fsedr sinom. f>a^ar sem hann var haeiman foerr. {)a sesnde 
hann fader hans heeiman til konongs hirfiar at {)iona kononge. En 
suseinnen var vitr oc vaskr {>okkadezt' oc vinsa)ndezt allu konongs 
hirdlifii. Sidan sem honum vox vit oc vaskla^ikr. {)a bio konongrenn 
hann rikulega ollum riddara ha^rklaedom sua tigurlcga sem hann villdi 
sialfr (Bskia. . 

2. Gviamar sem hann var riddare. |)a dualdozt hann {)ar niioc 
Isenge* Sidan skildizk hann vid konong oc allt hirdliS hans i vin- 
sselld oc vinatlo. oc staefnde hann |)adan i Flandr at roeyna roeysti oc 
riddaraskap sinn. {)ui at um f)a daga var {)ar iafnan ufriSr oc bar- 
dagar. En huerge i Lorenge ne i Burgunnie. oc asigi i Angeo ne i 
Gaskunnia fanzk engi honum iamvaskr i vapnaskifti. En f)at var 
undarlegst i hans natturo at hann hafnade vandlega konom at unna. 
f)ui at engi var sua frid ne agast fru ne frid mser at hann villdi sinni 
ast til snua. En engi myndi honum syniazc ef hann villdi til maela. 
Margar birtu honum bserlega vilia sinn. en hann lezk secki vita huat 
er {>8sr villdu. {)uiat hugr hans horfSe sua vandlega fra ^mm at engi 

, f)»irra gat |)at fundit at hann myndi kono vilia haVa. 

3. Sem hann var i bloma oc haszstom tima ossko sinnar. f)a for 
hann hseim at sia fodor sinn oc herra. mo5or oc systur. er lengi 
hofdu langat til bans haeimkuamo oc fundar. oc dualdezc hann |)a 
haeittia med {)8eim vel sua manad fullan. f>ui nest likaSe honom at 
fara a dyra vaeidar. oc stefndi hann f)a til sin tim kuelldit riddarom 
sinom oc veeidemonnum. En um morgonen for hann i morkena. f)ui 
at |)eskonar skemtan likade honom seinkar vel oc fundu ^xiv {)egar 
sinn mikinn hiort oc varo f)a hundarner loeystir og fylgdo f)a va&ide- 
menn hirtinom. En sa hinn ungi madr rasid tomlega asftir oc seinn 
suaeina hans oc foerde honom boga hans. oc sporrakka dyra oc villi* 
svina. En hann villdi giarna skiota ef nokot dyr koBme i skotmSI fyrr 
en hann foere {)adan. f>a laeit hann a^igi fiarre ser i aeinum |)ykkom 
runn hiartkollo aeina oc kalf honnar hia haenni. en var ollsniohuit oc 
hafSi aeina kuisl hiartarhorns i mifiio asnni. oc liop hon f)aegar or 
runnenom er hon hosyrSi gaufi sporrakkanna. En hann baendi boga 
sinn oc skant at haenni oc laust hana framan i briostet. en hon fell 
f>8egar lil iarSar. en brodrenn f)aegar aftr sna^rizc oc laust Gviamar 

1* 



4 STRENGLEIKAR. 

i gspgnom teret oc nam stadar fastr i haestinom. oc vard^ ^a af stiga 
hsestinom oc fell hann {)ar a grasvollenn hia kolloiincl Eii kollanjer 
{)ar la sar virkti sar sitt ock®rdiangr sinn. En f)ui nest mesHte hon 
. ined {>ess(>m haette. Harmr or mer at ec em nu drepon. en j[>u gaurr 
er mec sser6e. ^sdsse skulo vera j[>in orlog. alldre scalltu fa Iskneng 
liuarke af grosom ne grasa rotom. sekki sculo tia Iseknar ne hsilsu- 
drykkir at boeta f>er. oc alldri scalltu hesill verda af ])csso sare. er 
nu hesvir {>u i f>inu tere. til f>ess er su groedir |)ec er saker ^innar 
astar seal bera oc {>ola sua miklar pinsler hugsotta oc harma at alldri 
fyrr bar kuenmadr j[)uilika. oc f>u {>uilik fyrir saker hennar. sua al 
aller beeir er aelscat hava oc franilaeiSes sculo konor aelsca manu undra 
oc kynlegt bykkia med hueriom hette er j[>it mattod sua mykinn astar 
harm bera. Skrid brott sem skiotast oc lat mec hava friA fyrir f)er. 
. ]>esse orlog skulo sannast {)er. 

4. Gviiiniar var skaeindr oc f>otte honom kynlegt f»at sem dyret 
hafde^sagt honum oc ihugade hann {)a i hueert land hann skylldl fara 
til laeknengar at lata groeSa sar sitt. {)ui at honum likar esigi sua 
bunum at doeyia. Hann vaeit at sonnu oc hugr sesgir honiim ai 
alldregi UkaAe honum kuenna aster, oc alldregi sa hann {>a er 
hanom vesre fyi^t a. ne {)a er hann vissi at sar kynni at groeda. Oc 
kallade Jhann ])a suasin sinn oc msllti. Vinr kuad hann loeyp sem skiotast 
haasti f)inum be sta^fn hingat faelagom minom. {)ui at ec vil tala vifi 
{)a. Oc {>a for svaeinnen fra honum. en hann dualdesk asftir oc angrade 
hann miok saret. Scar hann f)a skyrtu sina oc batt -urn saret sem 
hann kunni. f>ui nest staeig hann a htesi sinn oc staefndi f)adan a brott 
oc skundade at firrazt felaga sina. {>ui at hann villdi at engi {>8Sirra 
vissi huaert hann snerizt. oc for hann f)a af vegenom um f)uaeran 
skogenn. oc fann hann f)a gatu grasvaxna. oe minkade f>a skogenn. 
oc |)ui nest kom hann a sletta vollu oc kom hann at fialle myklo. oc 
undir fialleno rann a oc fylgSe hann anne til {)ess er kom til siovar. 
oc var f)ar hafnar vagr oc i hofnenne sa hann asittskip. ocgecchann 
a t>at skip oc raeiste treet. En {)at skip var kynlegom hagteik gort. 
{)ui at uttan borz oc innan matte aengi sia samfaelling borftanna ne 
nasgling naglanna nema sua var til synis sem aeinn.vidr vaere allt. ac 
komsk hann {>a med myklo angre sarsins a scipet. oc hugfti hann at menn 
vasre a skiplno ^mr er ga^tte skipsens. oa sa hann aengan mann f)ann 
er {>ar vaDri a. oc sa hann a midiu skipi raekkio gorva med myklom 
haglaeik. Forfialar varo gorvar med Salomons hagteik. guUgorvar med 
hinum fasgrstu skurdom af cipres oc filsbaeinum^ En silkipeil gullvofet 

r. f. var 



L GUIAMARS LIOD. 5 

var yvir biUMtt rekkiona sem kullt vajre. En aeigi kann oc virfia {)au 
onnur ktedi er i reekkionne vafo. nema {)at s«ge ec ySr fra kodd- 
anom. at sa er hann lagfii a hofufi sitt skylldi alldri selldazt. En hit • 
(Bfra abraeizl^ var purpura or Alexandria landi oc undir gor sabelina 
skinn. I framstafne stodu .ii. ksertistikur af hinu skirasta guile, hin 
lakara var mikils^ fiar v»rfi. oc a |)aBim .ii. taendraS stafkserti.'oc CaO 
oUu f)ui er hann sa {)a f)otte honum f)at kynlegast. Si5an halladezc 
hnnii i ra'kiona at huilazc. |)ui at sarel virkli hann mioc. Eftir {)at 
sem stund var lifiin {)a sto5 hann upp oc villdi brott ganga. en hann 
matte aeigi f)a aflr komazt. {)ui at skipet var fiarre i hafe oc hinn maesti 
skridr at oc byrr hinn bazti oc hinn hoBgazti. oc fann hann f)a at 
hbnum te5i 8Bcki aftr at teita. oc rygdizc hann f)a mioc oc vissi m 
huat hann skylldi at havazk. oc var f)at asigi kynlegt f)ui at mikill var 
veerkr i sare bans, oc verAr hann allt at f)oIa. |)ui at hann faar aekki 
at gort |)essom kynl^ga atburd. oc bafi hann {)a mioc gufi miskunar 
s6r oc sia til sin at veria hann fyrir dau5a. oc koma honom til hafnar. 
Sidan lagdezt hann i raekkiona oc sofnafie. Nu er honum lidet f)at sem 
hafftazt var. {>ui at skipet man bratt Isenda f)ar sem hann man ha^ilso fa. 
. 5. Vndir sinni fornseskio borg er hovodborg var allz ^ess rikis 
tendi skipit. En sa herra oc hofdingi er {)aeirre borg red oc stiorn* 
;ade var gamall at alldre oc kuangadr ungri kono. f>esse fru var 
hinnar bseztu settar milld oc kurteeis hyggin oc hoevsersk oc hin mset- 
asta i ailom kurtseisra kuenna kuenskum. hin friftasta oc fe^grsta. En 
pusi.haennar oc herra var ohofsamlega abrudigr. {)ui at f)at basiddezt 
nattura bans. f>ui at gamier menn er litia fyst^ hava til kuenna oc f)at 
villdu er {>8eir maego seigi oc natturan syniar {)aeim. en iamnan avunda 
oc hata |)a er un^ir ero. Med {)seim ha^tte er lunda^rni gamalla manna. 
En {>essi hinn audgi maSr hafSi sua urn sec buet at alnar viSan gard 
undir* borgar tnrnenom hafde hann latefi gaerda hovan groens malmara 
grioz yegg mikinn oc sua at eecki malti yvir komazt. oc acinar dyrr 
litlar til kastalans oc {)ar gaeta netr oc daga med uruggom vorfiom. 
En odrum megin gecc sior oc matte f)ann vaeg ackki at komazt nema 
a bate koeme ef i kastalann aette nokkot at sysla. En f)ui let horra 
kastalans gaerda sua horn yegg oc {)ykkum at hann skylldi urasddr oc 
uruggr vardvaeita ])ar kono sina. {>ar let hann gera hacnni hit faegrsta 
oc fridasta loH; oc {)ar kapellu i hia. oc {)ar a^inn gamall prestr'^ til 
tidavasizlu blaeikr oc bloSIaus. kalldr oc kolnadr or olhim likams losta. 
hann song iafnan masssor oc byrllaSe at borde. |>at hitfriSa loft var 
staeint innan hinum fridastom liknaBskium prudra manna oc fridra kuenna. 

*)'*•/*• «hriezl -) r. f, inikil •) r. f. fyrsl *) r. f. endir *) r. f. presl 



6 STRENGLEIKAR. 

oc f)8Dirra aster oc astar f)okke oc med huterioni ha^tte samer at selska 
oc trygiega astar gseta. sua sem Ouidius kennir i bok astarvela. ]>ar 
var su bin kurteeisa fru seett. oc seina frifta mcBy fecc herra hennar at 
f)iona hffinni. "pxsse var systur dotter bans, bin kasrasta buar^ annarre 
hon oc fru bsBnnar. Mod frunne var ^esse mtdf^mm stundum er hon for 
hseiman til ^ess cr bon baeimkom. ^es a milli^ kom {)ar alldregi madr 
ne kuenmadr. sua var bon byrgd innan {)sess bins bova ste^ingarz oc 
gecc alldregi or gardenom. 

6. {>ann binn sama dag sem non var lidit. su bin friSa fru sem 
bon bafde sofet seitir mat. f)a gfficc bon i grasgardenn oc {>ionostom8er 
beennar med haenne at buggaz oc skaemta ser. Sem |)aBr litu ovan til 
siovarins. |)a sa f)aer skipet siglande med innfallande flod i bofnena. 
oc engan mann a skipino. oc Isendi {)ar undir staeingardenom. Sam 
hon bafde {)etta set {)a ra^ddezc bon oc villdi brott ganga oc var f)at 
aeigi undr at haenni f)otte kynlegt sua at bon rodnade oil. En fylgis- 
maer basnnar var kurtaeis oc byggin. buggafie fru siria oc gaerde urugga 
oc uredda. oc.kastade skikkiu sinni oc gecc ovan til strandaroc sa a 
skipet sua fritt oc fagrt oc sua rikulega buet. at alldri sa bon annat 
I)ui likt. oc fann bon |)ar sekki vetta a. nema riddara asinn sofanda. 
Oc fyrir f)ui at bon sa bann blaeikan oc blodlausan. {)a bugfii bon at 
bann vaere daudr oc skundade bon {)a aftr oc kallafte f)angat frusina. 
oc sagdc benne {)at sem bon bafde set oc kaerde mioc oc kuiddi at 
riddarenn myndi dauftr vera. ' 

7. Fru baennar suarade baenni. Skundum nu sagde bon til skips- 
ens, ef bann er andadr vit skulom grava bann. prestr^ varr man duga 
okr. en ef vit finnum bann kuikan |)a man bann roeAa vid okr. f>ui 
nest skundado {)aer baSar fruen fyrir en masren aeftir baenni. Sem bon 
var komen a skipet. {)a nam bon staftar fyrir raekkionne oc bugdi 
vandlega at riddaranom. oc kaerde bon f)a oc barmafie mioc oesko bans 
oc rygglaeik oc varkyndi siuklaeik bans, oc lagfie bon f)a bond sina a 
briost bonom oc ka&ndi at bann var bieitr oc at biarta bans barde 
undir sidunni. En riddarenn er adr var sofande vaknade i {)ui er 
bon tok a bonom. oc er bann laeit bana {>a gladdezc bann myklom 
fagnaSe oc haeilsade baenne f)aegar mod binum biidastom ordum. Nu 
vasit bann at sonnu at bann baevir lasnt. En bon gret {)egar abyggio- 
fuU fyrir bonum. suarade kuaediu bans fagrum oc godviiiadom ordum. 
oc spiirdi bann f)ui nest or buerio lande bann var komenn. eda or 
bardaga flyt. 

8. Fru segde bann f)at er m med ^sdini baette. en ef {>er likar 

») r. /*. liiia -) r. f. mlli *) r. f. prcsl 



I. GU1A2»ARS LIOD. 7 

at ec gere f)er {>ann atburS kunnegan. er mer er fallenn. ^a vil ec 
fBigi loeyna {)ec. Ec em komenn or hinu minna Brsetlande. oc var ec' 
i dag a vaeidar farenn oc laust ec i dag i vaeiftemorkenne a^ina huita 
koilu med or minni. oc er ec hafde lostet hana {)a flaug oren aftr at 
mer oc laust mec i tersBt oc haevir sua miok ssert mec at ec ottomk 
at ec vs^rfii aeigi grceddr. En cr ec hafSi lostet kollona |)a keerde 
hon miok at ec hafde drsspit hana. oc msellte hon {)a oc.bolvade 
mer. oc svor mikinn seid at alldregi skyllda ec hseill vserAa ne 
groedeng fa^ nema kona groedde mek. oc vseit ep mi huar ec skal {)a 
finna. Sem ec hafda hoeyrt {)esse orlog {)a skunndada ec or skog- 
enom oc sa ec t)a i hofn esinni {)etta skip, oc fell mer hseimscaat ec 
dirfdumk a at ganga. fyrir f)ui {)8Sgar sem ec var a komenn {)a tok 
skipet brott i haf. Nu veeit ec m huar ec hsevi la^nt. ne huat ^esse 
borg hseiter. {)ui bid ec ydr hin frida fru min fyrir guds saker oc hcey- 
versku saker ydarrar miskunned mer med hialpreeSe ySro. f)ui at ec vseit 
wi huert ec skal hsedan fara oc »igi em ec fosrr j^esso skipi at stiorna. 

9. f>a suarude honom su hin frida iru. Gode herra sagde hon 
oc hinn ksraste giarna vil ec vesita per bialprsede. {>essa borg a 
minn herra oc allt landet umhuervis. bann er rikr madr oflugr oc . 
etgpdr. en hann er miok a alldr siginn angradr oc abrudigr. fyrir 
j[>ui ha^vir hann her byrgt mec oc test i {)tessom steingarde er asitt 
at asinu er lidet a. oc asinn gamall prestr fyrir saettr gc^zlomadr er bol 
oc bal braenni. Sua em ec her byrgd netr oc daga oc asigi sua diorf 
at ec pore lit dt ganga nema minn herra saendi seftir mer. Haer a ec 
loft oc kapello oc pessa mcey mer fylgiande. Nu er per likar her 
huilazt til pess er per boetezt oc batnar. giarna skulom ver per med 
godvilia piona. 

10. Nv er hann hafde hosyrt roedo hennar. pa pakkade hann 
haenne med soetom oc soemelegom ordum. oc kuadsk yjlia duaeliask 
giarna med haenne. oc raeislezk hanH pa upp or raekkiunne oc paer badar 
studdu hann oc lasiddu i lopt haennar oc logdu hann par i ho^gia 
huilo. oc puogo .paer pa laer hans ec saret. oc er paer hofdu puasgit 
af blodet giorsnmlega. pa bundo paer fyrst urn saret. Sem pau varo 
mctt at kua3lldi pa gecc hon i brott. Nu er honom vael gaetet af 
gnogom mat oc godom drykc. en ast haevir nu skaeint hug hans. oc 
hitirta i uro. pui at su hin frida fru haevir lostet hann hugkoemelegre 
ast. oc kaannir hann^^nu pat er hann kasndi alldri fyrr.^ AUu haevir 
hann nu gloeymt fostiiande sinu faedr oc frasndom oc fostrbroedrum. oc 
kasnner hann allz sengan verk sars sins. Andvarpar^ hann af ollu 

*) r. f, nndvar 



8 STRENGLEIKAR. 

hiarta med kynlego angre oc undarlegre uro. oc bad {>a fruen {)ion- 
osto DfKBy sina at hon skyllde gewa riddaranom svffifnhuilld oc ro. oc 
gecc hon {)»gar ifra hsenni er hon gaf henni ioByvi. En fru h®nnar 
var ^a orvaA oc taandrafr .|)8eim uroar selldi er herra Guiamar keendi 
sec skaeindan af /uhofsamlcgom htetie oc hug oc ollu hiarta. 

11. Nv duaelsk {)ar riddaren seinn saman fullr angrs oc .astar 
uroar. en |)o \mi hann seigi enn at sonnu msd hueriom hseite uro 
hans stendr. en ho finnr hann at fuUo at ef aei vill su hin frida fru 
hugga harm hans f)a vaeit hann at viso buenn bana sinn. Yakte hann 
alia f»a nott med angre oc uro oc optsamlegom anduorpum. oc gsBngo 
alldregi or hug hans roeSor haennar. oc fsegrAhaDnnar augna oc anndliz 
oc.allr fridteikr vaxtar hesnnar. oc mseliti hann oftlega innan tanna 
ser. miskunna mer fru min. oc at komet at hann myndi kalla hana 
unnasto sina. En ef hann haefdi at sonnu vitat at hon kendi f)ess bins 
sama sars. |)a myndi harmr hans nokot huggazt oc lass hans lettazc. 
en nu gsrer hann blaeikan oc blodlausan. 

12. Miok arlla ssm tok at daga. {)a sto5 upp su hin fagra fru 
oc klseddaezc oc kaerde hon at hon hafde litt sofet um nottena. oc 
voUde bui uro astar heennar er fostum bondum hafSe bundet hana. 
En mseren er {)ionade hsnni fann I)segar huat f»8eim var. oc at ast 
vollde huarotvaeggia hanom oc hsenni. 6c at fruen varfastre ast tekin 
f)8ess riddara *e» |)ar dualdezc at grosda sar sitt oc ])ar huildisk i lofleno., 
En f)o^ vissi hon aeigi til sanz nema af grunseemd huart riddarenn 
unni nokot fru haennar aeda aecki. Sem fru haennar var^ i gengen 
kapellona f)a gaecc maeren i loptet til riddarans. oc saettiz fyrir huilu 
hans oc maDlltc til hans. Herra sagde hon. huert er fru min gaengin. 
hui er fru min sua arlla upp staden. En hann f»agnade oc andvarp- 
ade. Oc maeliti hon odru sinni til hans. Herra sagde hon {)u annt 
at visu. Se vid at {)u Iceynizc aeigi oflengi. f)u matt unna med |)aeHn 
haBtti oc {)aeirre er vel fellr ast f)inni. Sa er unna vill fru minni 
honum samer mart at ihuga. oc vaere ykkur ast vel samfallen ef y\% 
vaeret baeSe stafifost. {>ui at ^u ert hinn fridasti madr. hon er hin 
fra^giasta fru. En {)a suaraSe hann moeynne. £k em kuafi hann ^aeirre 
ast taskinn. at skiott man mer snuazc til harms maeira. nema ec se 
skiota huggan. HinscBta iungfrumin vidr hlalp mer {>dt sem |)u matt., 
En hon {)asgar huggade hann oc het honoro stadfastlega {>at s^m hann 
bad hana. ^idan gecc hon til fru haennar oc sagde hasnni huilikan 
harm riddarenn hafde af ast haennar. 

13. Nv sem fru ha^nnar hafde hoeyrl {)at sem hon ma?lUi. |>a 

J) r. /•. {)u =) r. f. va 



I. GUIAMARS LIOD. ' 9 

glosymdi i)on 8sigi oc gecc {)aegar aftr til hans oc villdi vita huersu 
hann matte. f)ui at hon ksendl sec miok ast keenna af honum. oc hasil- 
sade hann hsenni oc hon honum. oc hava {)au nu i myklum oc kyn- 
legom harms bondum neetiazt. En hon villdi aeigi ssegia honom ne syna 
vilia sinn. {>ui at hann var hsenni ukunnogr oc or oSru lande. hon 
ottaSezc ef hon birter nokot fyrir honum j^at sem hon hafde hugfast. 
at hann myndi hata hana oc hafna hsenni. En hann {)8Sgar hinn diarf- 
aste syncje ha)nni vilia sinn. Fru min sagde hann ec doey fyrir |)inar 
saker. pinn hugr oc minn oc hiarfa er harms oc angrs fulit. oc bid 
ec astar{)okka j^ins oc hoeyversku. at {>u hafner mer seigi. Sem hon^ 
hafde skilt f)at sem hann bad oc ba^iddezc. pn suarade hon kurtasis- 
lega oc teiande masllte til hans. Vnnastc sagde hon f)atvsereofbrad- 
skceytilegt at vseita f)er sua skiott J)essa bcE^n. sigi em ec laetlsetes- 
kona ne von sliku misvserki. Fru min sagde hann iTyrirkunn m ordum 
minum. su kona er skartsom er samer at lata bidiazt Isengi ocmseta'zt 
oc myklazt at madr hyggi hana {)seim mun villdri srin^ hon syniazt 
la^ngr. ' En |)u hiri frida fru min sua sem ec bid vaer unnasta en ec 
unnasti. Oc fann hon |)a at hann sagde satt um kuenna lunndesme* 
oc iatle honom {)8BgBr f»at sem hann ba^iddezt. oc var |)a herra Gvia- 
mar i felagskap honnar full I)riu missare. En {)at misfell {)9eim at ^a 
kom upp samvist f)seirra. 

14. Andvffirdo sumre miok arlla dags sem f)au lago bsDdi i fadme 
sua sem badom ^xiin likade. f)a maellte sit hin frida til Guiamars. 
Hinn scete minn unnaste sagde hon. mer scegir sua hugr at ec man 
bratt missa {)in. oc' man nu samvist okkor upp koma. oc ef {)u vserdr her 
drepinnv f)a seal ec her doeyia med {)er. en ef {)U brott koems. f)a mantu 
fa f)er adra unnasto. en ec man astar saker {)innar iamnan vera harms 
full oc hugsottar. Fru sagde hann msel aeigi slikt. alldre se mer fridr 
ne fagnadr ef ec snj hug minn til annarrar^. ottast alldri f)at. Vnn- 
asti sagde hon handsala mer ^at oc fa mer skyrto f)ina. en ec seal 
fallda hana sua saman. ef f)u finnr nokora f)a huar sem {>at er. er 
seflir fallde {)8eima falld. f)a geef ec {)er l(Byvi at unna {)eeirre. Oc tok 
hon {)a skyrtona oc falldade saman. oc handsalade hann pa hsenni f)at 
sem hon baeiddezt oc msllte ]^a. at xngi myndi pann falld afir fallda 
nsema med knifi skaeri eda med soxum klippi. Sem hon hafd6 saman 
falldat. f)a fecc hon honom skyrtona med {)8eim formala sem hon hafde 
sagt. at ^on skyllde sdi sfazc ne ottazc at hann myndi hallda he^nni 
handsol sin. Sua oc tok hann f)ui nest bsellti a;itt oc batt um bceran 
likam haehnar hselldr i fastara lage. sua sem innyfli haennar gate boret. 

r. f. sen ^) r. f, annarr 



10 STRENGLEIKAR. 

oc mselUe. Ec lofa |)er at unna f)8eim er {)8elta baBllti loeysir af f)er. 
]>ui rtest kystuzt {)au oc stoS })a sua bueii vidrrceda f)asirra astssmd 
oc sksemtan f)8eirra. 

15. {>ann hinn sama dag kom upp vifirskifli {)8&irra oc funnu 
menn f)aa bsde saman. oc fannz {)at allom sasm tit var hiuskaps nied 
{>8eim. |)ui at seinn vandr riddare hafSe allt {)aef^ar uppi. er herra haennar 
hafde {)angat saent at roeSa viA hana. oc er hann kom at lopteno f)a 
konisk hann mgi inn. oc sa hann igsegnom glygg eeinn {)at sein {)ar 
Yar titt. oc gccc hann f)aegar til herra sins oc sagde honom {)at sein 
j[>ar haf5e hann se^t. Sem herra hsennar hafdo hoeyrt frasogu hans 
f>a fecc hann hinn msesta harm oc angr. oc kallade hann f>a til sin 
f)ria hina villdasto vini sina. oc gaengo f)egar til svaefnlofzs haDnnar oc 

' let hann |)a briota upp hurSena. oc fann hann f)ar riddarann meS 
hsenni. Oc aff)aeirre hinni^ mykloraeideer a honum la. f)abau5 hann 
{>aeim f)aegar at draepa riddarann. En Guiamar hinn vaskaste maAr oc 
hinn vapndiarfaste Hop {)a upp oc ottadezc {)a allzaekki. ocgraaip aeina 
digra furustong er kla^e a hengo. oc man hann nu gera asiniim 
huerium {>asirra (Br6nn angr eff)aeirlaeita. til hans. oc adr on {)aeir skilezk 
j[)a [man hann^ sua laeika f)a oc lasmia at paeim vaere hoegra hasima. 
En herra |)asirra lasit f)a lasngi a hann. oc spurdi huat manna hann 
va^re. oc huar hann var barnnfoeddr. oc tal^e hann honom allt huersu 
hann kom {)Rngat oc huersu fru hans tok vael vift honom. oc fra koU- 
onne er sagde honom orlog hans ])a er hann hafde sa^rt hana. oc 
huerso hann fecc sar af henni oc fra skipi {)ui er hann a staDig oc 
huersu skipit flutti hann f)annog. oc meA I)aBSsom haetti kom ec i {)iit 
valid. ]>a suarade sa herra honum at hann truSi aeigi f)ui er hann 
hafde sagt honum. en ef sua er sem {)u haevir sagt. oc vaerAr skipet 
fundit. ^^ seal {)a^gar raeka hann i haf. ef hann tynizt f)a er honom 
fagnadr. en ef hann ko^mr kiiikr oc haeill af skipipo ^2i likar honom 
ilia. {>ui nest sem hann hafde haeitet honum uruggan frid f)a gengo 
j[>aeir ovan til strandar. oc fundu ])aeir skip i hofnenne oc gecc hann 

. f)6gar a skipet. oc toe |)a skipet mikinn skrid oc staefndi i haf. En 
riddarenn andvarpade gret oc harmade unnasto sina. oc bad hann f>a 
gud at hann skyllde skiott brott takazt oc koma alldri til hafnar naema 
hann fae unnasto sina er hann ann enn sem livi sinu. Sua sem hoiiom 
hellt {)esse harmr. {)a kom hann |)ui nest til hafnar par sem hann fyrst 
skipet sa hia fylki sinu. oc gekk hann {)aegar af. sem hann var at 
lande komenn. f>a sa hann aeinn af sinum sva&inum fylgianda riddara 
a^ihom oc laeidde vapnhaest i toge. oc kende hann f)aegar suaainenn oc 

r, f, hinnu -) r. f. maim 



I. GUIAMARS LIOD. 11 

kallade a hann*. Oc er sua^innen liuit a bak ser. pa ka&ndi hanti hcrra 
sinn oc stseig f)a af ha^sti sinom oc fecc horra sinom oc fylgdi honuiu 
nied myklom fagnade. oc aller vinir bans fagnado kuamo haiis. {)ui at 
hann var hinn vinss^Iastc oc hinn frasgasle i fostrlandc sinu. En sidan 
er hann hseim kom. [)a var hann iafnan biigsiukr oc ahyggiofullr. oc 
villdo f)a vinir bans oc fra)ndr at hann kuangadesc^. En hann villde 
J)al eengom koste. oc maelhe* hann at hann skyllde^ cngarrar^ kono 
fa nema t)8eirrar er seflir kunni fallda skyrtu bans, huarki sakar rikis 
ne fiar ne fa^grdar ne^astssemdar. Oc foru {)a;sse lidendi urn allt Brset- 
land. oc kuomo f)a til herra Guiamars allar f)a^r sekkior oc moeyiar cr 
fridasiar oc rikastar varo. oc kynbseztar i allu Brastlande oc frseista cf 
seflir gsete falldat skyrtu bans pc fannz allz sengi i allum})8aiin er {)at 
kunni at gera. 

16. Nv fxesso nest samer at syna ydr oc s»gia fra|)8Birre binni 
fridu fru er herra Gviamar villdi sua iniok unna. Sa hinn riki gamle 
madr er fecc ha^nnar asftir hui sem ,seinn af lendom monnom bans red 
hanom. ssstte hana i seinn hovan turnn. f>ar hafde bon illl um daga 
en va^rra um nsetr. f)ar {)oldc bon sua margfallegan barm oc hugsott 
oc piningar oc vsesallder oc ma)inlaete. angr oc uro. sorg oc fvsfn>7 
IcBysi. oc allzkonar niacin oc mseintete. at engi ga^lr ritat ne rann- 
sakad. Sua netr sem daga var likamr bsennar oc lif i barm oc hug«- 
sott. oc var bon i turnnenom bsetr en tva vsetr meS slikum valkom oc 
vaesalldom. oc fecc f)ar allzasnga buggan ne hiolp sinna barma. Oft 
kserande oc mielte hon. Herra mirin Gviamar sorg er mer at ec sa 
paec. myklu kys ec baelldr skiotan dauda en sua laeidar oc langar 
vesallder. £f ek ma bedan brot komask {)a seal ec ])ar a sioen laupa 
sem ec sa f)ec sidarst a skip ganga. Sem bon ma^ilti {)aB(ta {)a stod 
bon upp. oc ga3cc at duronom. oc .fann Cs^igi) loko fyrir hurdcnne. 
oc af f)8essom atburd gecc bon brott oc fann allz a^kki ()at er bfenni 
\AT til mteina. Oc er hon kom i hofncna sa hon skipet f)ar sem hon 
villdi ganga a kaf oc dra&pa ssDk sialva. oc gecc hon a skipet oc ihug- 
a5e at {)ar vasre unnaste baennar druknadr. Oc er hon gat seigi a 
fotom stadet. f)a let hon fallazc a skipet oc polde par valk oc pineng. 

17. Skipet tok psegar er hon var a komen hinn msesta skrid oc 
lasndi sidan a Brsetlande undir kastala seinum myklom oc osoekelegom. 
En herra sa er pann kastala alte var kalladr at nafne Meriadus. Oc 
fyrir pui at hann atte nokkot at sysla til seins graeiva ;sins. pa var 
hann arlla upp sladenn oc villdi brott senda birdlid silt at gera ska5a, 
uvinom sinom. Sem hann sat hia asinom glygg i.kastalanom. pa laait 

*) r. f. kuangadec ') r. f. mtelit ') r. f, skyll *) r. f, engarra 



12 STRENGLEIKAR. 

hann skipet er ^ar tende. oc gecc hann t)8&gar ofan um graddornar 
oc kaliade til sin seinn rsBkkiosvsein sinn. oc gsengo ^mr {)a bader 
skyndelega-ovan til skipsens. oc funndu {)8eir f)ar asina frida fra ssBm 
alfkona vasre. oc tok hann I)a i skikkioskaut hsennar oc Iseidde hana 
meb ser i kastalann. oc var hann mioc feginn af ^xm hinum fagra 
fund. f)ui at'hon var hin fridasta allra pmrrsL er hann hafde fyrr set. 
oc vissi hann at sonna at hon var rikrar Csettar). oc sneri hann sua 
mikilli ast til haennar at alldregi fyrr unni hann kono sua mykit. f>8esse 
herra atte seina systor^ hina frldasto moey. oc Ibiddi hann hana f)angat 
i {)at hit fagra loft systur sinnar. ^ oc fecc {)a hina fridv fru i gaezlo 
oc felagskap^ hsennar. oc var hon f)ar i myklo yvirlsete. oc rikulega 
haenne ^ionat. Hann klasdde hana rikulega med hinum villdastom 
klaedom. . er i {>ui lande funndusk. hann gecc oftsamlega til haennar. 
f)ui at hann unni hsenni af ollu hiarla. oc bad hann haennar {)a mioc. 
En hon lezc asigi vita f)at sem hann maellti. oc syndi hon honuni |)a 
bae^IItit er laest var um hana oc maellti. Alldre seal: ec unna manne 
, sagfte hon naema {)aeim er sua loeysi petta baellli af mer. at hann sliti 
f)at seigi i sundr. Sem hann hafSe hosyrt svor haennar f)a raeiddizc 
hann oc masllte til hasnnar i angre oc raeidi sinne. Sua er {)er sem 
riddara aeinom er her i landeno. hann vaersk fyrir kuanfange oc kuaezc 
engarrar kono vilia fa ne engri unna fyrir saker rikis ne fiar. nema 
})aeirrar aeinnar er a^ftir fallde skyrtu hens sua huarke vidr kome knifr 
ne SOX. oc hygg ec sagde hann at f)u manf f)ann folld hava gort. 
'Sem hon hoeyrde {>a andvarpaSe hon oc myndi nesta i uvit' falla. 
En hann tok hana i faSm ser oc sundr skar bliatbonden oc tok haandi 
sinni a bslltino oc vidr laeitade at Iceysa oc gatallzaekki at gort. Oc 
f)U] nest var aengi sa riddari i Braetlande at aeigi for f)angatat fraeista 
ef baelltit gaeti loeyst. oc gato allz asngi at syst. oc stoS f)a sua 

buet lengi. 

» 

18. ]>vi nest bar sua. at at Meriadus lagSe atraeid vift riddara 
^ann er ufridl upp haellt i mote honom. oc staefndi hann {>a til sin 
myklom fiolda riddara. oc kom f)ar fyrstr allra herra Gviamarr rikulega 
J^^rbuin oc i fylgd bans hundrad riddara vael klasdder a go5om vapn- 
haestom. f)ui at Meriadus hafdi honom ordsaending gorva upp a. mikla 
aumbun. sem hinum villdasta vin sinom 6c felaga. at hann skylldi aeigi 
bila honom i slikri nauSsyn. at hialpa honom. Nu sem Gviamar var 
^ar komenn f)a fagnafte honum Meriadus .oc herbyrgdi hann oc herlid 
bans i turn kastala sins sosmelega med gnogum fongum. Oc saendi 
hann f>a aeftir systur sinni -tva riddara oc baud hasnni i astsa^md sina 

*) f. f, syltor ") r. /*. flagskap ') r. f. vil 



I. GUiA3IARS LIOD. 13 

at hon komo at Fagna gaestom hans. oc sn* hin frifia fru mefi haenni er 
hoiium var sua sinkannlega ast a. f>8er varo rikulega klsddar oc 
hasUdozc {)a^r i lisDndr oc ^cngo sua i hollena. Sem fruen ho^yrSi 
nafn Gviamars. pa myndi hon i uvit falla m{ ffiigi haellde mseraen a 
hsenni. {)uiat hon var iillaus oc hugsiuk. EnGviamar iiop upp f)8egar 
S'ecm hann sa f)ser inngangande. Sem hann Iseit fruna {)a sa hann miofc' 
D hana at vera viss af atsBvi haennar. ef hann haefdi rsett kaent bana. 
Oc nokkoro siftarr misellte hann. Er eeigi f)aesse unnasta min. von 
inin. lif mitt, hiarta mitt, min scBta fru er sua mioc unni mer. huadan 
er hon komen eSa huerr' haevir hana haengat flutt. Nu haevi ec ihugat 
mikia haeimsku. {>ui at margar ero likar konor. en med |)ui at hon er 
sua lik {)a&irre er ec ann sua mioc. oc allr skaelfr hugr minn oc hiarta. 
{)a vil ec giarna roeda vid hana« Oc gecc f)a riddarenn framm oc 
l^ysti hana. oc saetti hanaihia ser oc maellte h^nn aekki flaeira til haennar 
nema f)at at hon skylldi sitia i hia honum. Maeriadus hugSi at {)a&im. 
oc fyrir kunni hann miok at f)au leto sua blidlega. oc masllte hann 
pa til Gvinmars laeiande. Herra sagde hann ef per likade pa villda 
' et; at maer paesse fraeisti ef hon gaeti aftr falldat skyrtu pina. Mikill 
fagnadr vaere mer ef hon gaete nokot at syst aftr at fallda folldenn. 
Oc suarade pa Gviamar. {>ui iatta ec ydr sagde hann giarnsamlega. 
Oc maellti hann pa til fehir&is sins at fo^ra serskyrtuna. ocfecc hann 
hana moeynne. oc tok hon vidr oc vidlaeitade allt pat er hon kunni oc matte 
oc gat aeiigi loeyst. Sem fruen laeit skyrtuna. pa kaende hon folldenn 
paegar. oc var pa hugr haennar i myklo angre. at hon porde aeigi pat 
sem hon villdi. til at taka skyrtunnar oc 'loeysa falldenn. Oc fann 
paegar Meriadus at fruen villdi yidlaeita at losysa falldenn. oc var 
honum mikill harmr at pui oc gat po aekki at gort. oc maellti hann 
pa. Fru sagde hann fraeista pu nu.huat pu kant at gaera at pessom 
fallde. er sua margar hava vid latitat ocekki at syst. {>a&gar sem hon 
skilldi pat sem hann baud haenni. pa tok hon skyrtuna oc hafde skiott 
loeyst. Hcrra Gviamar undraSe oc kynlegt potte. hann kaenndi oc po 
ivadezc^ hann i oc maellti pa. {>u hin frifia skepna ertu paesse unn- 
asta min. sasg mer satt oc lat mec sia likam pmn. ef pu hasvir basllti 
pat er ec laDsta um paec. Oc lagde hann pa haendr sinar a siAu haennar 
oc kasnndi paDgar baelltit oc maellti. Min hin frida sagde hann med 
hueriom haetle komt pu hingat. eda hueriom atburd hasvi ec pec haer 
fundit. Oc talde hon honum pa pinslcr oc maeinlaete oc vaBsallder er 
hon hafde i turnenom haft fyrir saker hans. maedan hon var par ilia 
hallden. oc pa atburdi er sidan vidr kuomo. huersu hon kom or 

*) Tv f' ivazeic 



14 STRENGLEIKAR. 

turnenom oc fann skipet oc n gccc oc IsDndi {>ar. oc huersu riddarenn 
fann hana. oc sidan soemelep halldet hana. nied riku yvirleete. iafnan 
mcfd villd oc vinatto. Oc oftsamlega bseizt astar hsennar. En nu er 
kuad hon fagnadr minn fundinn. Ynnaste sagfte hon kom mer hcdan 
i brott. at vit mffigcm i frseise oc i fridi saman bua oc med fagnade 
framlaei&is liva. 

19. Gviamar stoS {)a upp oc maellti. Herrar sagde hann lydit 

. rcedo minni. Ec ha)yi her i dag fundit unnasto mina. er ec hugdomc 
hava tapat. Nu bid ec Maeriadum meA vinatto oc felagscap. at hann 
upp gaevi mer unnasto mina. en ec skal {>iona~ honom sem seiginn 
hans riddare med hundraA riddarom. ffidaflaairi efhannvill. f>a suar- 

' ade Meriadus. Herra Guiamar sagde hann goSe vinr. ec em seigi sua 
cengAr meS ufriSi ne uvinum. at ec vili I)essa been iatta f)er. Ec fann 
j[)essa fru oc ec seal veria hana imote f)er. Sem Gviamar hoeyrdi 
suor hans. {)a baud hann hirdlidi skyndilega at hserklsedazt^ oc stiga 
a haesta sina. oc for {)a {)adan oc sagde Meriadum or vinatto sinni oc 
i fuUan fiandskap. oc for ^aviSsuabuet i brot harmsfullr oc hugsiukr. 
oc unriasta hans seftir sat. En alier ^mr riddarar er til banlagaraz varo 
komner oc atrseidar. stadfaestu honum tru sina at ^aeir skulo aller 
fylgia honum huert sem hann vill steefna. oc sa skiott daudr ef nokot 
hilar honum. Oc komo f)aeir |)at sama kuaslld tilkastala ^mss riddara 
er ufridinum hselit upp i mote^ honum Heriadus. Mn hann f)8egar 
feginn oc gladr vid kuamo ^xirra haerbyrgdj f>a rikulega med dyr«- 
legom fagnade. huggadr miok at herra Gviamar var komenn til hans 
med sua myklom riddara styrck at vidr hialpa honum. ^ui at nu va^it 
hann at hann man sigrazt oc ufridrenn fridazt. Um morgonenn arlla 
^a haerklaeddezt allt lidet um allan boeenn {)ar sem |)aeir varo i haer- 
l)aergiom oc ridu {)ui nest or bcBnum med myklom gny. Herra Gvia- 
mar var laeidtoge oc maerkismadr. oc er f>aeir komo til kastalans. {>a 
redo f)aeir vasklega tii at soakia hann. oc gato aeigi sott. Oc skipadi 
|)a Gviamar lidinu um huerfis borgina oc vill engom koste brott fyrr 
en hann have sott. En f)a vox sua miok lid hans frendr hans oc 
felagar. oc toko "pmr vistena^ alia fyrir {>aeim oc svaellto alia {)a er i 
va^o borgenne oc kastalanom. Sidan tok Gviamar borgena oc kastalann 
oc drap Meriadum er fyrir sat. oc tok hann sua {>adan unnasto sina 
med fogrum sigri oc miklum fagnade. oc staeig sua yvir alia sina 
harma. En af {)essare sagu er nu have f>er hoeyrt. f)a gaerdu Braettar 
i horpum oc i gigium. symphoniis oc organis bin faegrstu strasngteiks 
liod. oc haeitir ^aetta Gviamars liod med hinum faegrstum notum er a 

r. f. hterkladazt ') r. f. moUe ■) r. f. visle - 



II. ESKIULIOD. 15 

Bnetlande fiinnusc. En ydr se froede ok friSr oc Tagnadr er h(£yrt 
haved. Amen. 

n. 

leifiulioft'. 

1. Her seegir nu annan atburd annarrar soga oc var af f)essare 
fat lio8 gort er Braeltar kalla ©skiulioft*. en ec vil ssegia yftr aeftir 
kunnasto minni. I Brsetlande i fyrnskonne bioggu tvaeir riddarar. 
goder grannar oc hinir bsztu felagar. rikir menn oc vcel seignaSer 
oc inioc fiader. vasker oc traustir at riddarascap. hinir hoeverscasto 
at kurtaeisi oc ollum gofium hirdsiSum. oc huartvsegge {)aeirra atte frida 
puso. Oc bar pa sua at at onnur f)ffiirra vard ulett af seignum bonda 
sinum. oc bar hon hofn sina seftir til sidvaeniolsegs burftar i tima. oc foed- 
de hon {)a tvibunir. tvau fogr svsBinborn. oc var bonde heennar miok 
fagnande |)9essom atburd burdar haennar. Nu af f)sessom fagra atburd 
oc f)8Bim fagnade er riddarenn fecc af gsetnade sinom. {)a ssendi hann 
ord granna sinom oc hinum bsezta felaga at koma til sin oc at vera 
gudzifi bans i skirnarhallde annars sunar bans oc gseva honum nafn 
sitt. Nu sem sa hinn riki riddare sat yvir matborfte f)a kom saendi- 
madr granna bans oc felaga oc seettiz a kne fyrir borSe bans, oc 
hsilsade honom oc talSe honom SBrende sitt. Riddarenn f)akkade gudi 
oc gaf sa&ndemannenom felaga sins godan best. En pusa riddarans 
er hia honom sat at borde lo at orSom sesndimanzsens. pui at hon 
(var) grimm kona oc drambsom. illmalog oc ovundsiuk^; oc ma^llte 
hon f)a ha^imslega allom a hoeyrandom er i varo boilcnne. Guft hiaipe 
mer sua kuaft hon at mer f)ykkir })at kynlegt huar {)8esse hinn go5e 
madr tok fat rafi at hann heevir orft ssent herra minum. oc f)0 skom 
sina oc svivirdeng. at kona bans heevir foedtt tva sunu af hueeim fau 
ero bsedi suivird. pui at ver vitum huat far til kcemr. fat var alldri 
fyrr oc alldri man verSa at sa atburdr mege vid koma at sein kona 
mcge foeda i senn tvau bornn nema .ii. menn have atta hana. Spusi 
hsennar oc herra laeit la)ngi til hsannar reeiSum augom oc grimmum oc 
msellti. Fni hsett slikum ordum. f er samer ilia slikt at masla. fat vitu 
aller dugande menn f essa landz. at su bin goda kona var alldregin 
illmsellt ne r6pad. f ui at allt folket er kann hana oc freegit hsevir til 
hsennar vseit at sonnu at hon er trygg oc god kona. . frseg oc lofsasl 
at ollum godum lutom oc kurtseisri kusensko. oc hinnar bsezttu settar 
f essa landz. oc iafnan veret roplaus oc sua svivirdinga. En f seir er 
i hoUenne varo oc ord hsennar hoeyrdo foro med f sesso rope sua miok 

*) Overskr, mgl, i Cod. ') r. f, leskiliod •) r. f. ovunds 



16 STRENGLEIKAR. 

at {>cUa for opcnba^rlega urn allt Bra^lland. sua at hiner skylldaisto 
fraendr hsBnnar oc hinir villdasto .vinir hatado oc harnado ha^nni af 
|)esso saklauso rope. Ailar f)8er konor rikar oc fatoekiar er haenni 
varo kunnigar hafnaSo at vitia hsennar oc sia hana. Sua var hon miok 
hatad af {)esso ropi at fra^ndr hsnnar hofSo estlat at maeida hana. Sa 
cr i s8Bndif»rdena for talde herra sinom alltv{>at er hann hafde hoeyrt 
j[)ar ximllU En sa hinn gode madr varA mioc ryggr af {>esso ropi. 
oc gat secki at gort. nema hatade oc hafnade sinni godre spuso sua 
4it iafnan sidan haf5e hann tortrygd a hasnni oc let hallda hana i oengre 
gaezio fyrir allzaengan misvasrka haennar. 

2. En granna haannar er laug a hana I»esso rope Coc) suivirdi 
hana saklausa. ^rutnade af gaetnade a {)8eim samu tolfmanadom. oc 
gecc digr med tvaeim. oc haevlr gud nu haefnt grannu hasnnan Oc er 
at koin burd haennar. {>a foedde hon sialfre ser harm tvasr doetr. Yard 
hon mioc rygg oc harmade hormulega sialfa sec. Yaesol em ec nu 
sagde hon. huat seal ec nu gera. Alldri man ec fa soemd ne soma 
hedan af. virAing ne vinsaelld. fraegd ne lofsaelo. At visu em ec $viuir5. 
bonde minn man huervitna vera ropaAr hafnadr oc haeddr oc hatadr. 
fraendr minir oc vinir manu iafnan naeita m^r oc nasikuasJUa oc alidri 
vinir minir vera. f)a er {>etta spyrsk. f)ui at huervHna {)ar sem upp 
koemr af {)essom atburd haevi ec fyrir doemt sialva mec. {)ui at ec 
amaellte ollom konom f)a er ec laust f)aeim udcemom upp. at sengi 
kona maette asiga eSa foefia tvau bornn nema .11. menn hasffie laeget 
hana. En nu er mer baerlega synt at ec haevi af a^inum manne tvau 
bornn foedtt. oc er nu minn lutr hinn dalegre. Sa er a annan lygr 
oc odrum likar at amaela oc halla. vaeit ugiorlla huat ser sialfum kann 
at falla. {)ul at {)a&im mannum mego menn mismaela er masira lofs ero 
vasrdir en j^asir er CaO annarra livi taelia oc annarra manna lif lasta. 
en sina gloepi vilia alldregi hoeyra. En nu at vaeria sialfa mec fyrir 
skomm oc svivirding j[)a vasrd ec at myrfia adra moeyna. ^ui at haelldr 
vil ec {)aetta mandrap boBta ylA gud en verda fyrir hatreochafnan^llra 
minna' aetlingia oc ropi allz folksens. fyrir f)uiatsonnu ef {>etta koemr 
upp fyrir unnasta minn oc fraendr. {>a man ec aeiga allzasngan yin f)ar sem 
nu a ec marga. |)ui at ec doDmda sialfa mec 1 rop oc hatr oc amasU allra 
dugandi kuenna. En f)a^ir sem 1 svaefniofteno svafo med ha^nni huggafio 
hana oc maellto at {>aeir skylldo {)at alldregi f)ola haennl at gera mann- 
drap f)aeim vitande. {)ul at mandrap er hipn hoeste hofudgloepr. haettr 
fyrir monnum en haske fyrir gudi. MeA {)essari fru var aein kurta^is maer 
miok nalaeg frendkona haennar rikrar aettar oc hoeverskra manna, ^esse 
hafde lengi veref i fostre frunnar me8 villd oc virding oc hino baeztta 



II. ESKIU LIOD. 17 

yvirlaRtc. Sem hon Imi fru sina hormulega grata. j[)a mi^likade henne 
inioc harmr hsennar oc gsecc hon f)a til hsennar oc huggadi hana oc 
maellti. Fru min baett j[)8Sssoin bormulegom latoin. fa incr higat adra'* 
tvasggia moeyianna. ec skal' konia haenni sua fra {)er at alldri scalitu 
fa svivirding ne rop ne hatr af heenni. oc skal hon alldri oftar koma 
i pitt auglit. Ec seal bera hana til kirkiudura haeila 6c halldna. 
nokkorr dugandi nia^r man finna hana. oc cf gud vill man hann lattl 
fostra hana. Nu er fru hsennar hoeyrfii |)etta. |)a huggadez hon mioc 
oc fagnade raSe oc roeSo hsDnnar. oc bet hon j[)a rika ombuh ef hon 
koemr {)esso alsaidess. 

3. Sem {)etta rad var gort ^a toko I>®r f)at hit friSa oc hit goda 
barnn oc. vofftu i mil buitt silkipell. oc y vir f)etta seitt hit dyrasta pell 
gullvofet med huelum oc kringlum. er bondi ba^nnar hafdi haft mefi 
ser or MyklagarSe. sua vel gort oc aga&tt at engi hafdi villdra set. oc 
batt moSeren um binn bcegra armiegg mq^yiarennar seitt fingrgull. er 
stod oeyri brendz gullz meS hinum hagasta bastte gort. oc sastt stsBini 
{)8eim er hseitir iagunnzze. En umhuervis gimstaeinehn varo bokstafer. 
]>ui nest tok mserin vid barneno oc gecc j^egar i brottor svsefniopteno 
oc kom hon f>a a seina mykla j^iodgatu er laeidde hana i j[>ykkamork. 
a |)8eim tima nattar er menn sofa oc aller huilazc. oc for hon })a 
um skogenn med barneno oc fylgSi ffi {)iodgatunne. Sem hon gecc 
sua aein saman f)a boeyrSi hon miok iiarre a hoegrc bond hunda gaud 
oc hana galdr. oc \mi hon af pui at {)ar man at visu boer vera, oc 
stefndi hon f)a {)angat meS myklom skunda sem hon bcByrdi hundana 
gceyia. f>ui nest kom hon i aeinn boe rikan oc loeynelcgan. oc biuggu 
])ar nunnur fyrir oc abbadis yvir flokk ^aeirra. Maeren sa f)ui nest 
kirkiona stopulenn oc hovan staeinvegg oc kom f)angat med myklom 
skunda oc nam |)a stadar fyrer kirkiudurom oc lagdi f)ar barnet er 
hon bar nidr i bia ser. oc saettizc a kne med miklo lilillaeti. oc hof 
hon ^a boen sina med f)essom Cordom). Herra gud sagde hon binn 
halaeiti drottenn. saker bins baelgaista f)ins nafns ef vili f)inn er vard- 
vaeit {)etta barnn i miskunn |)inni. at a&igi tynizc. 

4. Nv sem hon lauk boen sinni |)a \x\i hon a bak ser oc sa 
mnn mykinn askvid vaxinn margum oc ^ykkum kuistum at gera oc 
geva ^ar skugga um sumrum fyrer solar bruna. ])ui var vidrenn {)ar 
plantadr. Undir {)asnna vid lagde hon barnet oc fal t)at undir guds 
varnadi oc vardvaeizlo. oc for {)a baeim aftr oc sagde fru sinne {)at 
sem hon hafdi gort af barneno. En at {)asim baelga stad er barnet 
var lagt. j[>a var aeinn gardzlids gaezlomadr. oc posse binn same var 

*) r. f. ska 

I 

2 



18 STRENGLEIKAR. 

klokkare vanr at ringia oc uppluka kirkiudyrr ^mr er horfdu at boenom. 
at aller havi buna* inngongu er hcelgar tiSir villa hoeyra. A |)seirri 
samu nott var hann upp stadenn i fyrra lage. tasndrade kaerti oc lysti 
lampa. ringdi klokkonum oc upp lauk kirkiudyrr. oc teit hann kisedi 
{)au er lago undir askinom. oc hugdi hann at {)auklaedi myndo stolen 
vera oc j^ar kastaS. oc gecc hann {)8engat sem skiotast. Oc er hann 
tok hsndi a kisedonom. f)a fann hann barnet oc f)akkaAe gudi oc tok 
|)at {)egar oc skundade hseim berande barnet. En hann atte dottor oc 
var aekkia at bonda sinum dauSoni. oc atti barnn i voggu er a brioste 
var. Sa hinn goSe madr f)segar sem hann kom inn. {)a kallade hann 
a dottor sina. Dotter sagSe hann statt upp. skunda tasndra eslld oc 
kaerti. ec foere f)er her seitt baron er ec fann undir askinom. gxt^esso 
barne briost j^itt at draekka. oc siSan gaer {)ui laug oc lauga ^at sem 
baezt kant |)u. Hon gaerfie sua sem fader haennar msellte. tasndraSe 
ffilld oc tok yib barneno. oc- fann hon {)a fingrguUit. er um var bundit 
armlsegg mcByiarennar. oc |)athit rika psell oc hitfridasta ochitagaet- 
asta^ oc {)at sem gravet vc^ a fingrgullino. Uiti ^mr er {)8etta barnn 
finna. at f)at er foedt af audgom monnum oc agaetom. 

5. Ym morgonen sem loket var tidom oc abbadis var or gengen 
kirkiu. {)a kom kirkio gaezlomadr oc yorSr gardzens at roeda vid abba- 
disi. oc taldi hann haenni allan f>ann atburd um barneU huersu oc 
huar hann fann f)at. oc f)a luti sem fylgdo barneno. f»a baud abba- 
dis honom at lata foera ser barnet meS oUu {)ui er barneno Cfylgdi). 
En hann gasrfti sua sem hon masUte. oc er barnet kom t!l hasnnar fia 
l^lt hon a laengi oc maellti hon fia. at hon seal lata skira barnet oc 
hafa hana ser fyrir fostro oc fraendkono. * En meS fiui at hon var 
fundin undir askenom. {)a likar haenni at lata kalla aeskio moeyna. j^ui 
at |)at er faegrsta nafn oc atkuaedi i volsku male. Abbadis baud fia 
klokkaranom at hann gere engom manne kunnegt. med huerium haetti 
j^a^ta gaBrdizt. Abbadis upp hellt siolf f>etta barnn i skjrnn hasilagte 
med f)ui nafne sem ver gatom. oc kallade hana ser mioc skyllda. oc 
var hon sidan innan klaustrs i fostri til ^ess er hon var fuUkomen i 
fo^um likams vaexti. Sem hon var at olluvaxen. f)asyndizt hon sua 
fogr oc frid oc rasyndizc sua hcBversk oc kurta&is sua soemeleg at 
godom siduni. sua hyggen i vael skipadom ordom oc aelskulegom at- 
haefom oc atgaerdom oc allzkonar kurtaeisom kuenna medferdum. at i 
olio Braetlande fannz aengi i kuaenmannum haennar make at orlaeik oc 
at blidlaeti. oc at godom kaenningom margfallegrar kunnasto. Hon var 
hueriom manne kaer f)aeim er hon var nokkot kunneg. oc huerlr sa er 

r. f. agsstasta 



n. ESlflU LIOD. 19 

aagom sa hona. f)a gxrbi hana lofssela^oc fraegia i godum frasogum 
seenna athsefa hssnnar. hygginna orfta oc soemelogra medfsrda hinnar 
kurteeisazto liuensko. 

1 

V 

6. Borg sein er a Brsetlande er Dool hsBitir. f^essari borg reS 
um f>a daga sua rikr herra oc raustr riddare. sua goSr oc ga^vofullr. 
frsegr oc vinsesll oc at ollum draengskap sua lofsesll. at alldregi fyrir 
bonum ne seftir bans daga bio f)ar bans iafningi. |>{essi binn kurtesisi 
madr fra or nunnusaetri. at su bin friS^ oc bin bceverska mser var 
skrydd^ oc prydd binni lofsa^lasto kuesnsko. oc af bsennar fogru frsBgS 
])a snaeri bann allri bugar ost til haennar. |>aessi berra var kalladr^ 
Gunin at nafni. Oc bar f)a sua at at bann for til atraeidar f)ar sem 
riddarar at ridaz aeinir imote odrum at roeyna riddaraskap sinn. Sem 
bann for fiaSan fraeigr oc sigrsaell. f)a baerbyrgdi bann um kuaelldit at 
nunnusaetri. oc sagdi bann abbadisi |)a at bann villdi sia moeyna. qc 
kom bon f)asgar f)angat sem abbadis maellti. oc sa bann at bon var 
bin fridasta. bcBversk oc byggin oc terS kurtaeisom sidom. oc telr 
bann at bann er svivirSr. tet bann faer vdlgi ost f)aessarar moeyiar. f)ui 
at bann bafSi alldregi fyrr set f)a adra er bonum sua vel bugnadezt. 
ne sua bugastlega likadi. En vant synizt bonum um |)aBssa ast at vela. 
f)ui at bonum finnzc. ef bann vitiar oft f)ingat. f)a man abbadis verSa 
vis buat bann vill oc at buerio bann faerr. oc man aeigi lofa baenni 
at koma fiar sem bann er. ' Oc ibugadi bann f)a. at bann seal audga 
stadenn med asignum sinum oc boeta bann aevenlega. at bonum se 
f>angat baeimillt at koma oc {)ar duaeliazt sua lengi sem bonum likar. 
oc gaf bann f)a f)angat rika aeign til broedralags {)aeirra. En bonum 
er myklo masira um moeyna en allar |)aBirra boener. Sem bann atte 
baeimillt f)angat at koma. f)a vitiaSe bann fiasirra oflsamlega oc roeddi 
vid moeyna. Sua miok bad bann baennar oc sua mikit bet bann baennii 
at bon iatti vilia bans oc boenom oc gaerSi bans vilia med astsam- 
l^gom baette. 

7. Einn dag f)ui nest |)a roeddi bann vid bana. Nu er $ua bin 
kaerasta min kuad bann at f)u baevir gort mec unnasta {)inn. far nu 
brott at fullo med mer. f)ui at f)u matt vita sannlega f)at sera mec 
ventir. at ef abbadis verdr vis eda sannfrod biuscaps okkars. f)a man 
baenni ilia lika. oc ef |)u faer berhofn oc gaetnad undir ga^zlo baennar. 
f)a man bon raeidaz f)er oc raeka f)ec i brott. Nu ef f)u villt min rad 
bava fylg mer baeim. Yittu at visu at alldregi seal ec bila f)cr. Ec 
seal ballda {)ec oc vardvaeita oc virda rikulcga oc soemclega. Hon 
I>aegar er tryggri ast unni hanum fullgorlega iatti bans ordum oc 

*) r. f, skryddr •) r. f. kalladar 

2* 



20 STRENGLEIKAR. 

roBdom. oc hafdi iiann hana f)a brott mod scr. oc hardi lion sioir f)a 
' i sinni gsezlo fin^gull sitt oc pell, f^ui at |)egar sem hon var futl- 
komcn at vexti oc vizzko. f)a fecc abbadis i heennar gsezlo' oc ma^llti. 
]>u vart her sagde hon funnin i kirkiogarde varom uadir hinum mykla 
askvidi. oc fylgdi f)er f)etta fingrgull oc f)8etta pell, nu gaet siolf. pui 
at ffikki var^ fe mseirafunnit meS |)er. Nu h»vi ec sidan variiv»itt 
oc virdt oc stismt f)ec oc siSat laert {)aec godom kenningom hoeverskri 
oc kurtselsri^ kuensku. oc fostrat f)ec oc framm dr^egit sem a&igna 
fraendkono mina oc fostrdottor iafnan vid villd oc virdeng. 

8. Nv sem matron hafSe vifir tekit pellino oc fingrgullino. f)a 
laesti hon i kistli oc hirti sem hon kunni bsezt oc villdi. esngom kosti 

. glosyma kistlenom seftir ser oc hafdi hann mod sen En sa hinn riki 
madr riddarenn. er brott hafdi hana med ser. unni haenni hugfastalega 
oc tignaSe hana med ser virSelegom soemdom oc riko yvirlseti. sua at 
sengi var sa bans riddara ne hirdmanna. svasina bans ne {)iono;stomanna 
er seigi tignade hana oc {)ionade henni. oc aeflir let oc lydnadezc' 
med fullom godvilia* f)ui at hon likade oc vael f)okknadizc hueriom manni 
af gnogom gofilaeik hoeverski sinnar oc orlaeik. Oc var hon oc herra 
haennar miok lengi med myklom fagnade oc yndilego lifi soemelega 
saman. allt til hess er riddarar bans oc vinir oc fraendr kuomo til 
hans med rcedom oc radagaerdom sinum asggiande hann at fa ser 
aeignar spuso. oc lata at fullo af {)aBssare. Sagdu at f)at var fagnadr 
f)aeirra ef hann a&tti loglegan arva. er aeigner hans oc rika aerfd maetti 
taka aeftir hann. En f)at verdr fiaeim harmr oc honum skomm oc 
skade. ef hann fyrer laetr saker frillu sinnar at aeiga rettan arva af 
loglegri spuso. |>aeir vilia honum alldregi f)i6na ne hafa hann fyrir 
bofdingia oc herra. nema hann gere f)at a^ftir radom oc roedom f)aeirra. 
Sem hann hafdc roedor oc rad f)a&irra boayrt. f)a iatte hann f)ui er 
{)aeir redu. at pusa ser aeigna kono aeflirforsk) f)aeirra. Ennu se j^er 
fyrir huar fat seal vera, at |)at mege loglega vera.* ** 

9. Granni kuado f)aeir her scamt ifra oss byr a&inn dyrrlegrmadr 
rikr lierra oc godr hofdingi. oc heevir hann roett vid oss. harin a eeina 
dottor er arfi hans er. Med haenni mattu aeignazt^ oc audgazt morgum 
oc rikum aeignum. En su bin frida iungfrii dotter bans ba^itir Haesla. 
i oUu f)esso lande er asngi fridari henni. fyrir j^ui skalltu nu skifta 
aeskionni i baesli. at askr berr alldri alldin ne huggan. en hasl berr 

> netr oc skaemtan. Nu skulo ver at visu sysla fier 1)etta kuanfang. oc 
gaerdti ^sdiT f)a sua mykit at af huarratva&ggia holfu var |)etta trygt oc 
stadfest iattat oc faestum bundit. En nu er f)at harmr oc hormung at 

*) r, f. va ') r. f, kurtsesri ') r. f, lydnadec *) r. f, mgutl 



n. ESKIU LIOD. 21 

' J 

^ I 

hinn goSe maSr ysdU sDigi huat till er um {)8Bnna atburS. f)ui atbadar 
Jaer ero doetr bans oc Iviburur. su er herra Gui*un hajvir fengH oc 
bin er nu er raden at bann seal fa. Eskia var nu loeynd oc brott 
send. En nu baevir unnlasti ba^nnar pusat systur bsennar. Sem boa 
fra at unnasti bsennar bafde adra pusat. f)a let bon sekki a finnazc 
at ba^nni fyrir f)otte. bon f)ionade berra sinom med binu sama litiilseti 
oc godiyndi. oc tignadi allt byski bans oc biidliS. Marger varo f)8eir 
innan hirdar er mikinn barm bofdu at ^mv skylldo aSra fru fa en 
bana oc ba)nni um skifta. 

10. Nv er at kom |)8Bim degi er ©indagr* var til bruUaupscns. 
ssendi berra Gurun seftir sinum riddarom oc Irsendom oc bodmonnum 
at fylgia ser til brullaups sins, oc biuggu f)8eir ser rikan bunad vapna 
oc godra klsedna. f)ui at erkibyscop var I)ar fyrir. Nu i^amnazc allt 
i Dools borg. I)a kom faSer brufiarennar. oc mofter haennar fylgSi 
bsenni oc ottadizc mioc at frilla bans veeri nokkot i navist bans, med 
f)ui at bann unni b^nni sua mikit at af f)ui myndi spillazc dottor 
baennar ast oc biuskapr. Oc fyrir |)ui ibugadi bon at bon skal rada 
berra sinom at koma baenni ifra bonom oc gifta bana nokkorom manni 
sem fyrst ma bann. oc med f)aessom baBtti astlazc bon at skilia {)au. 
oc koma frillu bans sua i fiarska. 

11. Bruliaup var f)a vaeitt vael oc rikulega oc var f)ar allzskonar 
skaemtan er buggar |)a5tta lif mefi margfallegri oc goftri gofigapt. En 
frilla berra Guruns fionafii i sva^fnlbfti mefi |)aBim er J)ar varo sua 
litiliatlega oc miklu blidla&ti. sem baenni va^ri binn massti fagnaSr a 
|)«irra biuskap. sua at engi fann a baenni at nokot \xn baenni mis- 
likandi af ollu f)ui er bon sa f)ar vasrandi. oc alldri raeiddizc bon no 
angradezc^. iamnan glod oc blidlat. f)ionadi meft goAom vilia oc bu- . 
enni f)ionosto frunni modpr brudarennar. sua kurtaeislega oc myklo 
godlyndi oc litilla^te. at aller f)8Bir er far' i ^mrfi binni myklo sam- 
Eund varo samnaSer. undrafio boeversko baennar oc niargfallaeik god- 
gaerdar oc godra medfaerda. En fruen bugdi oft at baenni oc fassti 
laengi augo a atbaevom baennar. oc bugnadizt baenni sua vel soemelaDikr 
ba^nnar oc sider at bon gaerde ser at fullu i bug. at efbonbaefdi fyrr 
vitad bana sua^kurta^isa oc godly nda. at alldregi skylJdibon lata Lu- 
anda sinn sakar dottor baennar. Nu er at kom sva^ns tima oc ra3kkio- 
konor oc svaefnburs svaeinar biuggu oc gaerdu raakkiu brudarcnnar. |)a 
kastade bon skikio sinne oc gecc f)annog oc kallade til sin raekkio- 
svaeina. oc ka^ndi f)aBim raekkio at gasra. sua sem bon vissi berra sinom 
baeztt lika oc bcegst at sofa. {)ui at bon bafdeoftazt set oc godrst vissi 

*) r. f. a>iiin daffr ') r. f. angradec *) Cod. lUf. ero 



22 STRENGLEIKAR. 

, oc bazi villdi. Sem \mx hofdu rffikkiona buet {)a kastodo '\zb\r yvir 
oitt fornt psell. En hon f)segar fannatf)atsanidi seigi tign herra hsennar. 
oc fyrir kunni hon oc mislikaSi henni svivirding boanda sins ef hann 
svsefi undir sliku pelli. sua sviuirftilego abrseizle. Tok hon f)8&gar 
kistil sinn oc drog or f)at hit agseta pell sitt. oc yvir brsiddi raekkio 
herra sins, at tigna socmd bans. f)ui at hon vissi at herra^ crkibyscop 
myndi f)ar koma, at signa rekkio |)8eirra. sua sem samdi tign hans oc 
vigslu. I)ui nest sem aller varo brotgengner or* * svsefnloptino. |)a 
kom fruen oc laeiddi meS ser dottor sina til susfns. oc mseliti at hon 
skylldi af klaedazt. Sem hon IsBit pellit yvir brseitt rsekkiona. sua dyr- 
legt at alldregi sa hon annat {)8esso likt. nema seitt er hon sendi med 

^ dottor sinni. er hon brott ssendi at loByna. oc kom hsenni {)a moeyen 
sua mioc i hug at. allr skalf hugr hsennar. Oc kallaSe hon f)a rskkiu- 
svseincnn til sin. Saeg mer svasihn sagde hon upp a tru {)ina. huar 
varf)ettahit goda pell funnit. Fru sagfte hann |)u skallt |)at bratt vita. 
Su bin hygna kona yvirbrseiddi rsekkiona f^aetta psell. |)ui at haenni 
syndizc of sviuirdelegt {)at sem undir liggr. ffiftir f)ui sem ec hyggf)a 
a hon f)etta pell at viso. Oc let hon {)egar kalla hana til sin oc 
ma)llti. |>u bin frida oc bin kurts^isa. loeyn mecseigi* huar var {)etta 
hit friSa pell fengit. huadan kom f)er eda huerr gaf {)er. seg mer satt 
huerr fecc |)er. Hon afklseftdis skikkio sinni. oc kniom standande fyrir 
hsenni suaradi henni blidom orftom litillatlega. ' Fru min kuaS hon 
frendkona min er fostradi mec fru abbadis er pellit fecc mer baud 
mer. at ec skyllda f)etta pell vcl vardvseita. })ui at f)aeir er f)angat 
ssBndo mec til fostrs leto fylgia mer m\X fingrguU oc f)8etta psll. 

12. ]^a suarade hsenni fruen. Hin frida min sagAe hon matta' 
syna mer fingrguUet. Ja fru min kuaS hon vsel likarmer at f)er seS. 
oc foerde. hon hsenni ^segar fingrguUit. oc ka^ndi hon f)8egdr hvartvseggia 
fingrgullit oc psellit. er hon hafSi adr seet vandlega at byggiande. 
ksendi at'fuUo oc ivazc hon seigi. hselldr vseit hon at sonnu. at s(i 
hin frida oc hin kurtaeisa iEskia er at visu dotter baennar. Oc 

^ maeler hon f)a allum a boeyrandi. oc loeyndi allz sekki. Hin kaera vina 
min kuad hon ec em at sonnu moAer ])in. Oc af f)aeim mykla Charm 
oc) hormung er hon fecc. at hon fann dottor sina er hugSizc hava 
tynt. {)a fell hon til iardar i ovit. Sidan sem hon vitkadezt. f)a ssendi 
hon sem skiotast seftir herra sinom oc boanda. oc kom hann {)8egar 
allr sturlladr. vissi seigi huat {)esso gegndi. Sem hann kom i svaefn^ 
loptit {)a fell hon iamnskiott til fota hans oc bad hann miskunnar af 
misverkum sinum. , En hann er seigi var vitande huat titt var maellti. 

*) r. f, herr ^) r. f, er 



m. EQUITAWS LIOD. 23 

• 

Fru sagde hann huat kserer f)u. med f)ui at vit erom satt ocsamf)ykk 
oc engi lutr med okr til angrs oc uroar. Allt se upp gasvet {)at er 
Jer |)ykkir at vera. Saeg raer vilia f)inn. oc huat J)u kaerer. 

13. Herra minn sagde hon. meS f)ui at f)er havet upp gsevet 
saker minar oc syndir. f)a lyftit |)ui er ec saegi ydr. Miok longu saker 
hsimsku minnar amsellta ec graunno minni oc misma^llta ec urn tvi- 
burur haennar. oc mistok ec imote mer sialfre. ]^ui at |)ui nest tok 
ec vid hofn. oc fedda ec tvser doetr. en adra loeynda ec. oc let ec 
kasta hana fyrir kirkiudyrr. oc f)etta ydart pell um let ec fylgia benni. 
oc |)at fingrgull er |)er gavot mer. |)'a i fyrstunni er J)er rocddoS vid 
mec um hiuscap okkarnn. Oc ma ydr mgi lengr f)etta loeynazc. |)ui 
at nu er pellit oc fingrguUit fundit oc dotter okkor er ec hugdumc 
hava iynt. {^aessor iungfru er at sonnu^ okkor dottir. er f)aessi i^iddari 
hsevir mioc a&lscat. frid ,oc kurtaeis allom soemelegom siSom laerS oc 
lofsael. er nu haevir pusat systor hasnnar. Sem fader haennar hafSe 
{)aetta spurt. |)a vard hann mioc feginn oc maellti. Med {)ui kuad hann 
at gud gaf OSS f)etta at vita fyrr en syndin aukadezcoc tvaefalldadizc. 
f>a gacc med mer dotter min. Oc fagnadi f)a mioc su hin unga fru f)aessoni 
atburd. er hon hoeyrdi. En fader ha&nnar gecc f)aegar skyndelega 
seftir magi sinom. oc aerkibyskop hafde hann {)angat med ser. oc taldi 
|)aeim |)aenna allan atburd. Sem riddarenn hafde f)aetta spurt |)a var 
hann alldri fyrr sua feginn. En aerkibyscop sagdi at honum samdi 
at skilia f)au um morgonenn. oc sidan pusa honum unasto sina. 
Fader haennar gaf mage sinom halfar allar aeigner sinar med godvilia. {)ui 
at hann var honum hinn kaerasti oc hinn kurtaeisazti herra. ,oc vaeitti 
f>a moder hennar bruUaup med mikilli soemd oc godom fagnade. 
Sidan sem f)au komo ha&im i fylkit oc fostrland sitt. {)a hofdu ft^u 
med ser Haeslu dottur sina. oc var hon sidan rikolega giftaudgom oc 
agaetom herra. Nu sem [f)essi atburdr^ upp kom oc spurdizc um 
allt Braetland. f)a likadi Bra&ttom at koma {)essa sogu i strenglaeiks 
liod. oc kallado {)aetta aeskio liod. en i valsko lai de fraedni. 

ra. 

fquiiana lioD^ 

1. Dyrlegcr menu oc dadafuUer. hygner menu oc hoeverskir voru 
i fyrnskonne i Braetlandi at riki oc at rosysti. at vizsko oc at vallde. 
at forsio oc kurtaeisi. er um atburdi f)a er innanlandz gaerduzt. at 
kunnigir skylldo vera vidrkomandom oc mgi gloeymazt okunnom. {>a 

*) er tilf, Cd, '") r. f, bessir atburdir ') Equitanftstrenerleicr crher Orsk.iCd. 



24 STRENGLEIKAR. 

t 

leto {)eir rita til aminningar i ^trmngl^eika liod oc af j^sDim gera til 
skemtanar. oc varo mioc margir {)seir atburdir er oss samer esigi at 
gloeyma er vidr leeitom liodabok at gera. 

2. Einn rikr madr oc herra hcBverskr dc kurteeis horSir^i oc 
rsBfsingastiore Namsborgar Ekuitan at nafni. hinn vaskaste i vapnom 
hinn traustasti i riddaraskap. vinsaell oc fresgr i sinu fostrlandi. let lika 
ser sksBmtan oc kurtasisi. riddarascap^ oc hirftsidi. enallan hug ohof- 
samlega lagde hann a aster oc kuehna |)okka. {)ui at' {)a&ir er miok 
slsca tyna skyndssemd rett at skilia. Herra Ekuitan atte radcsmann 
mnn' er var raustr riddare vel mannadr oc tryggr madr. ]^essom 
hafde herra bans fengit gaumgesfd oc gaezio allz rikis^ sins, mei rett- 
yndom oc rsefsingom. oc for haon sua vel med manna malom seftir 
logum oc landsidom. at engi vandi kunni sa geraz ajt herra bans |)urfti 
i at valkazt^. |)ui for hann iafnan at skemtan sinni med hundum oc 
haukom at vaeida dyr oc fugla oc riddarar bans oc birdsvssinar. En 
rssdismadr bans atte puso oc seigna kono. af f)essari kono vard ollu 
f)ui riki sidan barmr oc hormung. j^esse fru var sua frid orden at 
vsBxti oc fsegrd oc. allri likams sksepnu. at f)o at natturan hsef5i bsenni 
husetvitna gevet |)at er til faegrSar vaeri. Engi var sua rseinlifr munkr 
i allu {)ui riki. er hann sa nokkora stund apnlit oc alit baennar at 
hann myndi asigi skiott snua allum bug sinom til basnnar oc allum 
hug at unnia baDnni. 

3. Herra Ekuitan er hofSingi oc herra var {)aess lanujdz oc rikis 
boeyrSi* lof faegrSar baennar oc fraegfiar. at engi var i ollu |)ui kon- 
ongs riki iamnfriS ha&nni. Hann sendi baenni oft astsamlegar kuedior 
oc rikar giaver oc optsamlega girntisk hann felaxskaps baennar. ]^ui 
nest kaus hann a>inn fagran dag at fara f)angat med famenni at 
skemta ser sem raedesmadr bans bio. oc til {)ess kastala er su bin 
frida fru var fyrir. Hon herbyrgdi hann f)ar um nottena. {)a er hann 
kom af skemtan vaeidi sinnar. Nu maeler hann vid bana sua mart sem 
honom likar. oc ma har\n nu syna baenni allan huga sinn oc vilia. oc 
fann hann bana bygna oc boeverska oc . godviliada. bina blidasto i 
ordum. oc soemeleg i birdsiftum. ocsua vel ser likandeyvir allar ^xr 
er bonum hoffiu fyrr bugnat. Oc af |)essare viSrroedo hennar er hann 
nu sua ina^tiadr ast baennar. at alia nott fecc hann huarki builld ne 
svaefn saker f)essarar fru. er hann baidi ollum bug sinum til snuit. 
Sua er hann af ollum bug oc henni um snuinn. at hann er allr angrs 

., fullr oc abyggio. oc verdr hann nu allr til baennar horfa. J^ui at hann 

^ *) r. f, riddardcap ') r. f, rikins ') r. f, kazt *) r. f. hceyrd • 



111. EQUITANS LIOD. ' 25 

gffitr sigi vart sec fyrir valki. oc kerfti hann mioc harm sinn oc 
mselltiz Bdinn viS. 

4. Hov herra gu5 sagde hann huilik orlog.oc hardr atburdr 
hava^la^itt mek i {)8Dtta fylki. at harnir oc angr^ sua hava bundit 
mec sarom sorgum af fru J)essarre er ec h©fi* her set. oc lostefi hug 
minn oc hiarta sua iinytri ahyggio oC allan mec fra tekit sialfum mer 
meS sua kynlegom ha^tti. at skynsemS min ter mer sekki. oc valid mitt ' 
oc sua mikit riki er mer mseirr harmr en huggan. Ec skialfr allr oc 
f>o usiukr. Mec ventir at ec vaerdi eelsca hana. oc hallda henni trygglega 
ast mina oc sinorS. sua sem ec villdi at hon gserdi' mer. En ef herra 
bennar oc pusi verdr vid varr nokkorri niosn oc umsR j^a man honom 
at visu mislika miok.' En f)o at sua se j^a ma f)at vol setiazc. hselldr 
en ec fyrir faromc oc tynemc af akefd oc ohofsemd astar ha^nnar. 
Osyniom vsere hon sua frid fru ef hon seal vela urn sinn bonda. oc 
ffingan aeiga hia unnasta. Engi madr er sa livande. ef f){essi fru vseri 
honum unnandi. at hann myndi a^igi bcetazt af henni. ef hann vaeri 
hennar tryggr unnasti. En ef rsefiesmafir minn spyrr |)etta. J)a samer 
honum mgi ilia kunna. Eiga ma hann hana en aeigi seinn saman. at 
visu vil ec at bann midle hana vid mec. Sem hann hafSe msBlIt {)aetta. 
|)a andvarpade hann af ollu hiarta. oc la f)a enn kyrr oc ihugadi. Oc 
siSan msellti hann. Til huers sngde hann eda hui hsevi ec slikan angr. 
oc gere ec mer uro. Enn er mer okunnegt huart ])essi fru likar eda 
sigi at (e& se unnasti hsennar. En ec skal vita sem fyrst huart hon 
haevir nokot ksent f)ess er ec kcnni. Ec skal nu haetta oc hafna f)essom 
hsimska harm er byr i astar oviti oc oerslo. er gerer mer sua mikinn 
angr oc urd. at ec fgr seigi huilld n'e ro. en nu er langt lidit sidan 
er ec for her at vaeiSum. Nu er daga tok f)a rgeis hann upp ])8egar 
oc kteddizt sa binn riki madr f)segar oc hofdingi allz {)a^ss rikis. er 
mykia pining hafde haft f)a nott. hann upp rseis oc for |)aegar a va^idar. 
En skiott kom hann aftr oc kuads vera siukr miok oc gr kk hann f)8egar 
i hitt innzta sua^fnhus oc lagdezt^ i raekkio. Raedesmddr bans oc rikis- 
stiori vard ryggr oc harmsfullr af {)unglesik sins herra. en hann \mX 
seigi huat sott hann hevir. {)ui at migin kona bans er sottar sok herra 
bans. Hon bryddir hann oc gaddar. hon osnguir honom oc hann 
angrar. hon er bans ridusott oc ma vera honum sem sarbot. En at 
gaera ser huggan oc skaemtan. ^a sendi bann aeftir baenni at ru^da vid 
hana. oc sagde hann basniii |)a oc syndi basnni allan vilia sinn. oc 
gerer henni kunncgt at bann dosyr fyrir sakarlisennar. Honmafrialsa 

sem iUf. Cd. >) r. f, hafi ') r. f. lagdck 



26 STRENGLEIKAR. 

lion ma boota honum ef bon vill. bon ma vera daudi bans, ef hon sua 
ilia vill. 

5. Herra minn kuad su bin friSa fru. y6r samer at frsesta mer 
suor min. |)ui at ec bsBvi seigi at bugt f)esso bino fyrsta sinni ne rad 
mitt teakit. f»u ert bofSin^ mikils rikis oc agsetrar tignar. En ec em 
seigi sua mikils rikis ne sua mattogra manna ne sua rikra at bofdingia- 
scap. oc er f)er a)igi fallet at snua til min ast oc astarf)okka. Ef |)er 
bsefdit gort vilisi ySarn til min. |)a vseit ec^at visu at |)u niyndir skiott 
bafna mer oc fyrir lata mek. En frddgi min myndi falla oc lofssela 
spiljazc. oc mynda ec f)a seiga f)ar fiandr sem nu a ec frsendr. |)ar 
ovini sem nu a ek vini* f^ui at f)u ert Bdina binn rikasti bofdingi oc 
minn berra bsefir sitt valid af ydro lane^. oc myndir {)u sua sem ec 
bygg sella at ec mynda bila f)eh oc gera \ex vanda at unna men 
En ast er engo nyt nema bon se trygg oc stadfost. Myklo er villdra 
felauss maSr oc friftr. ef bann er bygginn oc vsel mannadr at dafiom 
oc drsengscap. oc ma^lre fagnaSr af bans gofugteik. en at rikum bof9- 
ingia oc mattogum manne er buerflynt baevir lundsBrni oc gseSlaust af 
ostadfsesto. Sa er ann |)8eirre er baerra er kyns oc mattar en bans 
kynkuisl eda valldi fellr'oc samer. bann ottazt se at su bili bonum er 
bann ann. oc fyrir f)ui f)ionar bann baenni med ollum hug oc seftir- 
Iseti. En sa er rikr er ^ann ottazt sekki at nokkorr dirvizt at taka 
unnasto bans. ])ui at bann bygzt seiga allt hseimilit. oc um urugt bua 
sakar valldz sins oc rikis. fyrir f)m ann bann litit efia allz sekki. \o 
at bann seigi hina fridasto oc hina villdasto kono. 

6. Ekuitan svarafie bsenni. Miskunn fru sagde bann, msel seigi 
slikt. iEigi er sa at fullu kurtseiss er mangar ser unnasto sem boear- 
madr voru a strseti. Mangare verr fe sitt i marga vanda varu at 
au5gazt oc seignast af f)ui. Undir bimninom er sengi su fru. ef bon er 
byggin oc boeversk. milld oc godviliad. ef bon er asttrygg oc seigi 
nybrsettin. f)o at bon setti allz sekki nema seina skikkiu. f)a soemde 
seinum berra riks kastala mikit sakcr bsennar tigna bana oc trygglega 
unna bsenni. En {)aeir er nybrsetnir ero oc i astom otrygguir oc 
kuenna svikarar. listugir at spotta. undir fagrmsele bunir at blsekkia. 
{)a bovum ver marga sena er seigi Cero) vserdugir duganda manna felag- 
scaps. f)ui tyna f)seir ollum scemdom at f)seiratfara illzkum oc i^vikum. 
En bin ksera unnasta min. {»er iatta ec at ollu sialfan mec. ballt mec 
sei fyrir berra ne bofdingia bselldr vin {)inn oc seiginn mann. Urug- 
lega suser ec f)er oc at sonnu ssegi ec {)er. at ec seal gera f)at sem 

•{>er likar. Ver |)u fru en ec berra. Ver J)u mikillot en ec bidill 

*) r. /". landc 



111. EQUITANS LIOD. 27 

{)inn f>ic ))iSiande. Sa hinn riki herra oc hofftingi het henni sua' 
mykit. oc sua oft baS hann hana miskunna ser. at hon fsesti honum 
asta vilia hans. en hann iattaSe hsnni sialfan sec. oc gaf {)a huart- 
tva}gia ])aeirra oSru samband sitl med umskifti fingrgulla sinna. ocfsBsti 
huart odru oruggan trygglaeik upp a tru sina. oc heslldo f)au vssl hand<« 
sol sin meS tryggri ast. oc stod f)a mioc lengi sua buet astarpokke fxseirra 
sua at a&igi kom upp fyrir adra menn. En huerio sinni er |)au sotto 
staefnu fundar sins. f)a let sa hinn riki herra gera hirdlifii sinu kunnegl 
at hann var bloSlatenn. oc varo |)a byrgflar allar hurftir^ svaefnloftanna. 
00 var engi sua diarfr at |)ar f)orde at koma. nema seflir honum vaere 
saent. En um n«tr kom hon til hans oc um nsetr for hon fra honom 
er hon unni sua mikit. En rikisstiore herrans hellt vel oc virdulega 
allt hirdliS hans oc geerfte ' orskurS allra mala oc saka f)aeirra er 
saettarr varo. Hann unni {)essare fru mioc laengi sua trygglega at ssigi 
var hugr hans a annarre. f)ui at hann villde aenga pusa ser. oc msellti 
at sengi skylldi ^sess geta. En raftgiofum hans oc vinum mislikade |)a( 
miok oc sagdo |)at vera mykit uraS. oc roeddo f)8Bir slikt sua open- 
berlega at kona raeSesmannzens hceyrdi rod ^asirra oc roedor oft- 
samlega. oc likade haenne {)at allilla. f)ui at hon ottaftezc |)at at 
hann myndi fyrir lata hana. oc at hon myndi tyna ast hans oc felag- 
legom vilia. 

7. Si5an sem hon matte at komazt at roeSa vid hann oc gera 
honum giarna slikt blidlai'te sem hann girntizc kossa oc halsfong oc 
likams losta. |)a styg&izc hon honum oc rygdizc oc gasrdizc sua harms- 
full, at hon gret undarlega mioc sua at hon higsti af sorg oc grate. 
Sem herra Ekuitan spurdi hana hui er hon let sua rygglega oc huat 
haenni var. oc huerr slikan harm vakte haenni. f>a suarade hon. Ec 
graBt sagde hon saker f)in oc okkarrar astar. |)ui at ast okkor man 
snuask mer i. mykinn harm oc angr. Ec va^it at visu sagdc hon at 
fiu mant kono pusa. en ec man vera |)a hataft oc hafnaS. huat man 
j>a verfta af mer er ecem fyrir laten af fer. fie seal fa siolf fyrir 
fara mer. {)ui at ec se mer enga huggan ^a er skiotare luki minum 
harmum en dauSann. 

8. f»a suarade henni Ekuitan af mykilli ast. Hin fridasta unnasta 
min sagde hann. ottazk allz aekki. vit {)at at sonnu oc tru at fullo. ef 
herra |)inn lykr nasom oc sinom dagum. fiec skyllda ec gera fru oc 
drotnengo allz mins rikis. valldz oc hirdliSs. allra minna aeigna oc 
kastala. ]>aegar sem hon hafde hosyrt f)a f)akkade hon honum god- 
vilia hans me5 mikilli avusu oc masUti^. Ef {)er herra trygguiS mer. 

r. f, huri r. f, micIU 



28 



STRENGLEIKAR. 



at ^er skuIoS vdigi fyrir lata mec saker annarrar. f)a man ec skiott 
|)at sysia oc alseidis koma. at minn herra se daudr. {)ui at litift er fyrir 
{)ui ef f)er viled tia nier oc sam^ykkiazt. Hana svarade haenni. at 
hann seal giarna f)at gsera sem hsenni likar. oc hon vill hava sngi 
honom. eeflir maetti sinom. huart sem {)at kann snuazt til illz eda gods. 

9. Herra sagde hon. ef ydr likar j^a fared a vseiSar i vseiAimork 
vars fylkis |iar sem optazt sit' ec. oc kom i kastala mins herra at 
huilazc: oc skulo |)er |)ar ySr blod lata. Eflir hinn {)ridia dag blodla^z 
scalltu laugazt. En minn herra seal |)a oc laugazt oc nied ^er blod 
lata. Seg honum at hann hallde j^er fyrir huetvitna framm dselan 
felagseap. En ec man lata gera laugarnar oc lata foera laugarkseren 
i svaefnhusit. oc |)a seal ec lata gera laugena i sialfs bans kere sua 
haeita oc va^llande. at engi er sa livande mafir ef hann ^koemr i sua 
buna laugena at hann seal aeigi soden vera oc mseiddr {)a er hann 
hsBvir i saeze k^ret. oc hann daudr oc sodenn. Saendid aef tir ydrom 
monnom oc bans vinum. synid f)a oc sa^gld ollum med hueriom haetle 
er hann er daudr i laugasnne at uvarom f)aeim oc bradam dauda. 

10. Herra Ekuitan iatte hcnni oc isamf)yktizt at hann seal at visu 
gera f)at sem ha^nnar vili er til. , A hmum {)ridia manade kom Ekuitan 
f)angat i vaeidimorkena oc let ser {)ar blod. oc {)o ^aeigi til haeilsu oc 
hugganar. haslldr til ugaevo oc ukomcnnar uhamengiu. Oc at hallda 
honum felagseap f)a let blod med honum racdismadr bans. Eptir hinn 
l)ridia dag blodlazz kuaze hann vilia laugazc oc {)at villdi oc ra^des- 
madr bans. Oc f)a maellte oc herra. bans. Yit skolum kuad h£(nn 
bader saman laug hava sua sem blodlat. Herra sagde hann sua ha^vi 
ec aetlat sem f)er vilid. Fru bans gece um laugargaerd. oc let bua 
huartvaeggia kaerct. annat med vaellanda vatne. er hon aetlade boanda 
sinom. en annat herra sinom. j^at er var med vormu vatne eflir mun- 
dangs hove. En sa hinn dugande raedesmadr var arlla uppstadenn oc 
utgaengenn at skemta ser. en fruen kom {)a oc rcedde vid herra sinn. 
oc logduzt |)a baede saman i raekkio rasdesmannzens oc skaemtado ser 
vc leko sua sem ^mm likade. f)au leto vord bia hurdenne. maer asin 
gastte duranna. Sem raedcsmadr kom aftr f)ageec hann {)egar f)angat. 
oc er hann villde upp skiota hurdenni. {)a hellt ma^ren lokonne. en 
hann laust hana af raeidi. oc skaut upp hurdenne mod ollu afle. oc 
laDit hann ])a hasrra sinn oc kono sina baedi i a^inni raeekio. Herra 
bans |)segar sem hann laeit hann komande. oc at fela synd sina oc 
svivirding bins, pa gade hann a^igi fyrir at sja. oc liop sem skiotazt 
i |)at kaeret er va^llande' vatnct var i. skyrfu aeinni klaeddr oeskolaus. 
do {)aegar oc sodnade -allr. Nu er hann tckinn i siaJfs sins gilldru 



m. EQUITANS LldD. 29 

oc aflr snuen a hann sialfs hans illzka. en hinn haeill oc vsdI halldcnn 
er hann sstladc at doeySa. En rsBdesmadrenn fann f)aegfar f)at semtiU 
var um herra hans. oc vissi f)a at sonnu at {)au hofdu rafiet honum 
dauda. Hann grseip med skunda kono sina. oc skaut haenni at hofdi 
ovan i kesrct. oc luku bau bar beede sinu svikafullu livi nised va&rd- 
ugum hselti. 

11. En sa er rett kann at skynia oc skynsemd hsBvir rett at 
skilia. af {)essarre sogu ma hann sannfroedazc. at sa er odrum gserer 
svik oc stiar dauda. ma fyrr giallda sinnar illzsku. en hann megt 
^mrn fyrir koma er hann villdi giarna illt gera. 

12. En sa er f)essa bok norroenaSe rsdr ollum er |)essa sogu 
hoeyra oc hoeyrt hava. at j^aeir girnizc alldregi |)at er adrer seigu 
rettfengit. huarkc Qfe) ne hiuscaps felaga. ^e ovunde alldre annars gott nsB 
gsevo. ]^ui at gud skipar lanom sinom sem hanum synizc. gaefr {)ffiim 
er hann vill gaevet hava. fra tekr fawm er ilia nyta. aeSa aelligar at 
raeinsa {)a oc roeyna sem hinn haelga lobb. Girnizc oc sengi ataudga 
sec af annars dauda. |>ui at marger doeyia |)seir fyrr ilkim dau5a er 
odrum asfna oc aetla skiotan dauAan. f>ui at gud y vir vaker misva^rkum 
mannanna oc 'ser illvilia {)a&irra. snyr upp a f)a sialfa f)ser illzskur er 
J)8Bir ofirum gilldra. Gu8 er vornn oc varnaSr. gnog gaeva oc urugg 
gaezia saklausra oc maeinlausra. rySr skiott oc af f)aeim rindr uvini oc 
umsaetr^ allzskyns.. Girnlzsk oc alldraegi at gera |)aeim svik ne svi- 
virdingar er ySr gera tign oc |)ionosto. soemder oc sama. j^ui at^aeir 
ero dalegstir i {)aesso livi. en va^slastir i ofiru livi. er giallda lilt fyrir 
goSvilia i {)es$o livi. Ef ^er vitift oc kaennift ydr saekkia vid guA i 
maeinum oc misverkum til f)asirra er ydr f)ionat hava oc yfir tignat. 
boeleft vid J)a e6a t)aBirra arva. er skylldaster ero." ef hinir ero brott 
taekner. maedan er |)er haved tima oc fraslsi |)essa lifs. |)ui at aekki 
taer f)aBim i aeilivu livi er hafna at bcetazc i |)aesso livi. Ecki taedi f)aeim 
hinum rika manne er syniade hinum haslga Lazaro lik|)ram braudmola 
bordz sins. {)a er hann bad hinn haelga Abraham miskunnar ser i • 
pinslum. at Lazarus skyllde koela braennande tungu hans. oc ])a hann 
aeigi. Hann villdi oc at brosdr hans hylpizt er aeftir hann lifdu. oc 

tasde honum huarki. Fyrir f)ui hialp honum allz aekki i aeilivu livi 
pat sem hann bad oc villdi. at hann hafnade at nyta fnelsi lifs. maedan 
er hann haRie oc m««e. Til slikra m.llti hinn h.lgi Au&uslinus 
|>etta. Quia cum potuit homo bene facere noluit. inflictum est ei non 

I 

*posse cum uelit. 

13. Sed vinir guds. Ekuitan rikr herra oc agaetr hofdingi svaeik 

oc Hlf, a. 



I 



30 STRENGLEIKAR. 

oc svivirSi hinn villdasta vin sinn. seigin |)ioii sinn. r®Sesmann allz rikis 
sins, er hanum {)ionade oc hann tig^nade meS goSom radom oc rettom 
rafiom oc roedom. med starve sinu oc stiornn. oc af honum tok allan vanda. 
seftir rettom loguin oc landzsifium hann .or skar ollum vandamalom. 
at herra bans skylldi vera^ frial^ fyrir olium ahyggiom. En herra 
hans sva^ik hann oc sviuirdi puso hans. oc sam{)yktiz dau5a hans.> 
En bans falspusa. er slaeit vid gu5 oc hann handsol sin^ saker \x\mx\ 
tignar er hon girntizc oc til sa. bio ssignum pusa sinum svik ok dau5a. 
En varr hinn riki drottenn varde f)ann er saclauss var oc aftr snere 
svikunum a {)au er svikin gserSo oc ssk varo. |>ui at f)enna dom 
bafde gu5 longu adr doemt oc upp sagt i ordum baeilagra manna. 
Sua sannar bseilagt bokmal. Omnis iniquitas in suum redibit auctorem. 
Nu f)o at |>€Btta have gorzt i fyrnskunni oc f)o at |)etta se fornn saga. 
f)a ognar hon verandom'ocvidrkomandom allum er i svikum ocillzsku 
' likar at bua. {)ui at buetvitna |)at er illt er kann at endr nyiazc. \o 
,at i fyrnskunni gserdizc. ]^ui var ^etta me5 skynsamre snilld sannlega 
meellt. Rumor e ueteri faciet qentura timeri. Cras poterunt fieri 
turpia sicut beri. Oc lykr her nu sinu ssrendi sa er bok |)essare sneri. 
14. En Brseittar a Brsetlandi. f)ar sem f)etta gserdizc sua sem 
boken bsBvir ialt upp. gerdu Ekuitans liod i strcenglseikum buersu bann 
lauk livi sinu. oc sn med honum er hann unni sua miok. ser oc 
basnni til dauda. Equitanus rex fuit. sed silenda est dignitas ubi 
nulla bonitas sed finis iniquitas. 

IV. 

Bieclarefj UoD\ 

1. Nv med j^ui at ec viSrlaeiia at gsera oc sa^ia ySr lioda oc 
strasngteiks sagur. j^a vil ec seigi gloeyma Bisclaret. Bisclaret yar 
sBinn riddare vaskr oc kurtseiss. vapndiarfr oc oflugr. Bisclaret bet 
hann i braezsko male, en Nordmandingar kallaSo hann vargulf. I fyrn- 

I 

skonne tnatte boeyra {)at sem optsamlega kunni gerazc. at marger 
menu hamskiptuzt oc vurdu vargar oc biuggu i morkum oc i skogum. 
oc f)ar atto hus oc rik hibili. En vargulfr var aeitt kuikusndi. mseSan 
. hann byr i vargs ham. f)a sUtr bann i |)®irre cede menu ef hann na^r. 
oc gaerir mikit illt. bann Iceypr um skOga oc um maerkr oc f)ar byr 
hann maedan hann i f)a&im [ham er^. Nu \m\ ec {^at standfa sua buet. 
{)uiat ec vil saegia ydr fr^ Bisclaret. 

2. I Brastlande bio dyrlegr madr: hinn soBmelegste oc hinn lof- 

r. f, ver ») oc It^. Crf. ») er her H'V. €rf. ♦) r. f, hame 



lY. BISCLARETS UOD. 31 

ssalasti yvir alia hans maka gafugr riddare. hsellt sec vasl oc rikulega 
oc var iiinn kaeraste sinom herra. virisaejii oc godviliadr allum gronnum 
sinum. |)esse pusade seina frida kono hoska oc vel sidada. oc unai 
huart ])aeirra oSru. Nu var seinn lutr sa er hsenni var maest til angrs. 
at hon misti hans |)ria daga fulla i huerri vikul sua at hon vissi mgi 
huaert er hann for, edahuar bann var komenn. oc ssngi afhansmonnum 
kunni nokot at ssBgia af honum. Einn dag sem hann var hseim komenn 
oc i hoU sinni blidr oc glaftverr. |)a spurdi hon hann s&ftir. Herra 
sagde hon hinn fridaste unnasti. ec villda giarna spyria ySr sins 
lutar ef ec f)(Brda. oc ^er ddigi fyrir kunnid. f>segar sem hann hoeyrfti 
ord haennar. {)a halsfadmade hann hana oc dro hana til siii oc kysti 
oc msellti til haennar. Ynnasta sagde hann spyr f)ess er f)u villt. 
Engi lulr er sa er |)u villt vita oc mcr er kunnegr er ec seal aeigi 
saegia |>er mod sonnum godvilia. |>at vaBit tru min herra minn sagSe 
hon. nu haevir f)u mioc huggat mec. Herra sagde hon. ec em |)a. 
iafnan rygg oc raedd oc i miklum angre um daga ^a. ^er ec missi ydar. 
oc oil em ec hugsiuk oc harms full oc ottomk ec miok at ec tyna 
f)er. Nema f)er huggiS mec skiott t>a fae ec dauSa af f)essom harme. 
Nu hinn ka&rasti unnasti sagSi hon. ec bid f)ec sua sem {)u villt gasta 
lifs mins f)a saeg mer huert er f)u ferr oc huar {)u ert oc i humm 
stad f)u byr. {)ui at ec ottumji at |)u ufinir nokorri kono hia mer. oc 
ef sua er {)a ertu foelltr oc villtr oc ec svivird oc daudven af 
^essom harm. 

3. Fru sagSe hann miskunnid ordum ydrom. f)ui at mer man 
vaerSa at skaSe oc masin ef ec saBgi ydr. Ec man {)a tyna ast f)inni 
oc fyrir koma sialfum mer. Sem hon hafSe ord hans hoeyrt j^a villdi 
hon mefi engom kosti sua buit lata vera, haslldr lokkade hon hann oc 
moedde sua lengi med boenom oc blidlaeti. at hann gaerSe haenni kunn- 
egan allan sinn atburS oc maellte. Fru sagde hann. ec hamskiptumk 
oc loeyp ec um morkena aeinn saman |)ar sem. hon er {)ykkazt oc livi 
ec vid dyra'hoUd {)aeirra sem ec draep. Sem hann hafdi allan sinn 
atburd talt haenni. f)a spurdi hon hann f)aDgar huart hann gengi kls^r 
asda noekkuidr. Fru sagde bann nokkuidr loeyp ec. Herra minn sagde 
hon huar cro f)a klasdi ydor. Fru sagde hann {)at vil ec asngom 
saegia. fyrir {)ui at ef klaedi min vaere fra mer taskin oc vissi nokkor 
huar er f>au laegi. f)a vaera ec iafnan i f>aeim ham. oc alldregi fenga 
ec huilld ne ro asda aftrkuamo i mannz ham. fyrr en ktedi min vaere 
mer aftr fengin. oc vil ec engom segia. huar ec hirdi|)au. f»a suar- 
ade hon. ^ Herra minn ec ann {)er fyrir buetvetna framm j^at er i er 
haeimenom. Engan lut samer f)er at loeyna mec. fyrir {)ui samer ^er 



33 STRENGLEIKAR. 

sigi at hava ilia grunsaemd cSa nokkbrnn tortrygleik a mer. f^a VBdre 
mer at sonnu engi ast a j^er. ef ec villda svikia fiek. Seg mer oc 
ottnzc allz sekki. seg mer oc man |)er gagn af standa oc ga&va* Sua 
lesngi oc miok lokkafte hann bliftlseti haennar ocsua vel likaSe honum 
been haennar. at hon fiarade bann uppi. oc stoSsk hann (eigi blidleeti 
ha^nnar ne lokkan. oc s^gde hann hsenni allt oc mcellti. 

4. Fru sagde hann. {)ar i skogenom hia vasgenom. . f)ar sem ec 
em van at ganga. er esin fornn kapella er mer hseVir mikit gott gort. 
oc |)er oflsamlega gagn oc hiolp fengit. |)ar er staeinn aeinn skorenn 
innan hoir hia runni aeinum. {)ar legg ec klaedi min ma»dan ec em uti 
til {>ess ef ec fa^r ha^im aftr. Sem {)esse fru hafSe hceyrt ^hsse bin 
kynlego tiSendi. |)a oskrade hon oc ottaSezc f)enna atburS. oc ihug- 
ade lion {)a meS listugu alhygli huersu hon skylldi skiliazt vid hann. 
sua at hon Isegi asigi hia honom oftarr. Nu var asinn riddare i f)ur 
fylki er laengi hafdi unnat Jhaenni. oc lengi baedet haennar oc ofl teital 
at fa vilia hasnnar til munugdar sinnar. margar giafer rikar gasvel 
haenni oc miok bionat baenni. en hon hafdi allz aekki unnat honom oc 
enga been hans iatt honum. En nu saendi hon til bans saendimann sinn 
oc sneri oILum hug sinom til hans. oc maeliti a bra^vi til hans. Unn- 
asti vaer nu faeginp blidr oc glafir. {)ui at {)at er,{)u hasvir lengi i 
valkazt. f)a vasiti ec {)er nu ast mina oc likam minn. |)u scallt gcra . 
mec unnasto f)ina. Hann j^akkade ha^nni morgum {)okkum ocvidrtok 
tru haBnnar oc trygdar faestum. oc f)ui nest tok hann asid af baenni. 
at hann skylldi uruggr um vaera oc bua uraeddr. 

5. Sem formal! |)aeirra oc felagskapr var gorr. f)a let hon upp 
alltt oc sagde honom giorsamlega f)at sem bonde baennar hafde sagt 
henni. htierssu hann skifti ham sinum oc huert hann for ocbuarh'ann 
var. medan hann var i vargs ham. Hon gaerSe banom alia luti {)essa 
kunnega. oc sidan visaSe honom til markarennar. oc sagSe honom 
huar klaede bans lago. oc at hann skylldi hava fiau. baeim meS ser. 
Um6 |)a&ssom Gia^tte) var herra Bisclaret svikinn oc ilia halldenn af 
IHzskokono sinnar. oc fyrir f)at at hann huarfsuaofl i brott. f)ahugdo 
aller at hann vaere nu at ollu tyndr. oc var f)a huasrvctna aeftir honum 
spurt oc latitat hans. oc kunni aengi fra bonum at sasgia. oc fannz 
hann huaergi. oc fyrir |)ui var hann skiott gloeymSr sem sa er daudr 
er. f>a biuggi sa kono hans er lengi hafdi baenni unnat. oc stod nu 
sua tolf manade. allt til f)asss er konongrenn for at vasida i bina somu 
mork er Bisclaret i var. Saegar hundarner varo loeystir |)a funnu 
^mv^ Bisclaret oc raku hann aller allan dag hundar oc vaeidimenn. 

r, f, faer 



IV. BISCLARETS LIOD. 



33 



sua at |)ffiir hofSu nalega taekit hann oc slitit oc drsspet. Sem hann 
kffindi konongenn f>a Hop hann ^aegar til bans at bidia ser miskunnar.v 
Sem hann kom at honum. |)a lagAe bann baSa fa^tr i kne konongsens 
oc kysti laeggi bans oc fetr. <h 

6. Sem konongrenn I^itbann f)a rseddsezk bann miok. ockallafie^ 
miok a sina menn. Herrar sagdebann. skyndit bingat be set buat undr 
ber er til. ^etta kuikuendi bevir mannz vit. litillaezc oc bifir misk- 
unnar. RsDkeA aflr bundana alia oc gaetiS at aengi liosti ne me^in gere. 
|)ui {)8etta dyr bsevir skyn oc skilning. oc kaennir mek at visa sua sem 
ec bygg. f>essu dyri gsf ec grid oc Qrid minn. oc vil ec ®kki bsr 
Yffiida' daglangt. ^ui nest snaeri konongrenn baeim. en Bisclarct fylgdi 
honum oc sem nest matte bann. oc vill aengom koste skilia:^ viS hann. 
oc hafde konongrenn hann mefi ser til kastala sins oc unni honum. 
oc likade honum aeinka vel f>a^tta dyr. oc baud hann allre bird sinni 
at aengi skyUdi ma^in gera ne liosta dyr bans, sua sem f>aeir villdi bava 
vinattb bans* |)uiat bann bafSi alldregi fyrr |)uilikt dyr s6t. oc fyrir 
|)ui f>otte honum kynlegt oc yarSvaeitte med myklom kaerlaeik godom 
vistum oc hinum villdasta drykk. oc gaetto aller |)ess er konongrenn 
bad at vera y®l vid dyret. oc var {)at iafnan meS baezstum riddarom 
f^aeim.er konongenom yaro kasrastir. oc suaf hueria nott hia konongs 
raekkio. oc var |)etta dyr huerium manne kasrt. er i bird konongsens 
yar. Hueriu sinni oc er konongr for baeiman. {»a fylgdi dyret kon- 
ongenom. oc fann {)a konongrenn at dyret unni honum. Sua yarf>at 
kurtasist oc hogvaert oc miuklynt oc gofiviliat oc alldri angraSezt {)at 
vid menn. oc aengom^ gasrde |)9t ma^in. |)ui likaSts ^at vasl ollum. 

7. Nv er um f>ann atburd {)ui nest at roeda. konongrenn gaerdi 
rika vasizlo at tigna ®ina hotid kononglega. oc staefndi til ollum rid- 
darom oc rikom monnum oc vinum sinum. er aeigner oc riki oc soemder 
helldo af honum. at koma oc tigna botiS bans oc {)iggi^ vaeizlu bans. 
En i fylgd oc fiolSa {)aeirra {)a kom sa riddari er fengct hafAe kono 
Bisclaret rikolega klasddr oc riddaralega. En asigi kom honum |)at i 
hug. at hann myndi f>ar finna sua ner ser oc nalaegan Bisclaret. Sem 
hann kom i konongs boll oc Bisclaret bafSe kaent hann. f^a liop hann 
at honum oc graeip hann med tonnum. oc kastaAe hann til iardar. oc 
myndi f>a hava bitit hann oc slitit oc uboetelegt maein gort honum. ef 
m%\ yaere konongrenn. er kallaSe oc baeitaSezc viS hann. A \m\m 
sama degi vaeitti hann honum annat atlaup. oc aef hann yasri asigi basftn 
|)a myndi hann sua rettlega hava hasfnt sin. at allz aekki myndi a hava 
short, ^etta |)otte ollum kynlegt oc undrado aller miok i konongs 



r. f. kalla «) r. f. en 






34 STRENGLEIKAK. 

holl oc hirfiliSi. oc maelUo {la flsstir huat ^tesso myndi go^gna. {)ui at 
hann let alldregi sua fyrr at eengom manne innan hirAar ne "jfddim er 
{^annog varo komandi. oc roeddo {)a at hann man t)etta a^igi hava gort 
saklau(st. At visu kuadd f)aeir hsavir |)esse riddare nokot maeinat honom 
oc misgort viS hann. at hann synir honom masira grimlseik en engom 
oArum ^mm er her hssvir fyrr komet. oc yilldi giarna haefna sin x( 
hann me^tte. oc stod sua buit at ^ui sinni. Ku sem konongrenn haffie 
rikolega vaeitt. vseizlu «ina. oc tigurlega halldet hana., ^a tok sa hinn 
mykle fiolde iarlla oc tendra^ manna oc riddara loeyvi afkonongenom 
hasimatfara. En i brottferS {)asirre var sa riddare fyrst allra er Bis- 
claret villdi bita faeginn at hann brott komskr. oc var f)at aeigikynlegt 
atBiscIaret villdi sin a honum ha&fna. er claeSe bans tok. sua at hann 
mastte Cs^igi) ham sinum skifla aftr. 

8. Nu var "pess litil stund amillum at f)esse hoeyverski konongr 
for odru sinni a dyravaeiSar i |)essa somu mork er hanndyret i fann. 
en Bisclaret fylgSe honum. Um kuaslldit sem konongrenn kom silla 
or morkenne. {)a var tekit honum rikt haerbaergi i {)ui hinu sama 
fylki. Sem kona Bisclaret fra oc vissi at konongrenn var f>ar komenn. 
f)a kteddezt hon sem prudlegazt oc um morgenenn kom til kon- 
ongsens at hitta hann. oc let foera honum meA ser margar rikar oc 
fagrar forner. En ^aegar sem Bisclaret sa hana f>angat komande. f>a 
gat aeigi halldet honum. oc aengi haeft hann. hann liop at hasnni sem 
odrva^ri oc matto aller sia huersso vael hann haefndi sin. Hann upp 
rasistizc oc ra^if af haenni klaedi sin. a^nga suivirAing matte hann mseire 
gera hasnni. f>a hasitaAozc aller viA hann. oc myndo f)aeir hava bart 
hann. ef aeigi vasre f>ar aeinn hygginn maAr. er maellti til konongsens. 
HaerrakuaA hann. lyAit J)ui e,r ec vil roeAa til yAar. ^etta dyr haevir 
miok lengi meA os$i veret oc huerr sem aeinn varra manna ha^vir oft- 
samlega set f)at oc gengjt ner |)ui ba^Ai n^tr oc daga. en alldri syndi 
|)at grimlaeik ne alldri sengom manne ufriA fyrr en kono f)essare. er 
her siom ver komna. f>at vaeit guA oc tru miiu at fyrir huetvitna 
hflpvir hann nokkora sok oc raeiAi a haenni. sua a bonda haennar. 
j^ssa kono atte sa riddare er yAarr var hinn kaeraste vinr. en nu er 
miok langt siAan er menu hava sua mist bans at engi va^it huat af 
honum er orAet. oc allz aekki hovum af honum fr^git. TakeA f)essa 
kono oc lateA oengia henni til |)ess er hon upp saegi hui {>etta dyr 
hatar hana. hon man syna f>at sem hon til vaeit. Marga kynlega 
atburAi havom ver her set i Br^tlandt. Konongrenn lyddi oc sam- 
f)yktizt |)aegar roeAo oc raAe bans. {>ui at hann var hinn hyggnasti 

1) oc tilf. Cd. 




* * 



/ 

I 



IV. BISCLARETS LIOD. 35 

radgiafa hans, . Let hann f)ar hallda riddaranom cr fe^ngit hafde 
haennar. en hana let hann setia »ina ser. oc f)r(Bngia hsenni sua 
mioc. at sakar astserndar oc ognar konongs f)a upp sagSe hon allt 
|)at sem til var urn hinn fyrra bonda sinn. huersu hon oc hann toko 
fra honum klseSi hans. oc huersu hann taldi hsenni alia atburSi sina. 
huersu hann hamskiptizk oc huert hann for. oc sagSi at siSan er.hon 
let taka klseSi hans fra honum. f>a var hann huergi seenn f>ar i fylkirio. 
Hyggr hon at visu oc tryr at sonnu. at |)etta dyr se iyana^laust boande 
hennar oc herra. f>a krafdi^ konongrenn klsefiioc gangvaeriu hans 
af haenni. oc kuadsk at \isu vilia hava. huart sem heenni likar eAa 
mislikar. oc let hann f)a hana aflr bera bunad hans. En konongrenn 
let f)8egar baera til hans. oc villdi hann sekki til sia. er fyrir hann var 
lagAr. ^a msellti hovuSradgiafe konongs til hans i sejnm^le. sa er 
fyrr hafSe raSct honuni um Bisclaret. Herra sagSe hann. seigi gere 
|)er nu rett. ' AUdregi man hann her taka ktedi sin i augfiti yAru. ne 
or ganga ham sinum fyrir sua morgum monnum. ^er soft huat til 
gasngr. honum f>ykkir skomm oc suivirding at skaepnu sinni. Latid 
lasiAa hann aeinn saman i svaefnhus ydart oc bunad hans med honum. 
oc latid hann vera aeinn saman miok langa stund. Konongrenn sialfr 
laeiddi hann i svasfnlopt sitt oc byrgSi sialfr oc laesti allar hur5ir yvir 
honum. Sem nokkor stund var lidin. f)a gaecc konongrenn aflr oc 
fylgdo honum tvasir iarllar. oc er f>aeir kuamo i svaefnioftet. |)a fundo 
^mr riddara klaeddan ollum bunaSe sinom sofande i raekkio sialfs kon- 
ongsens. ^aegar sem konongrenn lasit hann. f)a skundade hann at 
honum oc lagfie , hendr um hals honum oc kysti hann morgum sinnum. 
sua var hann feginn af fundi hans. 

9« Sem f)etta var sua buit f>a gaf konongrenn honum myklo 
maeira en hann hafSi afir 6c ver kunnum ydr at saegia. f>a rak kon- 
ongr brott or f)ui fylki kono hans oc gasrSe hana utlaega um alia 
haennar lifdaga. oc f^lgSe ha^nni sa er fengit haffte haennar. |)ui at hon 
&vaeik bonda sinn fyrer saker . hans. SiSan atto |)au morg born oc 
varo oil audkasnd. Margar konor komo af haenni oc haennar afspringi. 
en allar varo afnaefiafiar oc naaflausar. Nu finnzc aeigi jiat at sannare se 
fiesse atburftr en ver hovum ySr sagt. f)ui at mart gaerSezt kynlegt i fyrn-^ 
skonne. {>at er aengi hocyrir nu gaetet. En sa er f>essa bok norroenaSe 
hann sa i baernsko sinni aeinn rikan bonda er^ hamskiftisk. stundum 
var hann madr. stundum i vargs ham. oc talde allt {)at er vargar at 
hofduzt maefian. Er fra honum aekki laengra saegiande. En Braettar 
gaerdu liod Bisclaret af f)aessare sogu er {)er havet nu hoeyrt. 

») r. f. krafd ») var hann tilf, Cd. . 



36 STREXGLEIKAB. 

V. 

£au|tit9 UoA^ 

1. Nu vil ec ssegia ydr mnn atburd af huseim Bra&ttar gasrSu 
»itt strasnglaeiks ]io8. oc kalla {)sir ^aetta lioA Laustik. Sua er kallat 
i brszko male, en i volsku russinoL en i asnsku nictigal. En |)at er 
ffiinn litiH fugl. er |)ffigar sumra taekr. f>a syngr hon oc gellr um naetr 
sua fagrt oc miori roddu at yndelegt oc ynnelegt er til at lyda. 

2. I.|)ui fylki a Braetlande er hinn haelgi Mallo huilir er asinn 
rikr oc fraegr boer. I {)essom boe bioggn tvaeir riddarar. oc atte huarr 
])birra sinn gard. Annarr f)Bsirra var knangafir friSre oc fagre kono. 
hyggenne oc hosvserskre. en annar oUum kunnegr oc auSlatinn dugande 
monnum oc sinuni iafningium^. ^essi hinn ungi riddare unni kono 
granna sins, sua miok oc lengi bad bann hasnna'r oc sua mikill god- 
Is&ikr fanzk hasnni med honum. at hon unni honum yvir huetvitna 
framm. Or fiui svsefnlofti er hon i svaf matte hon roeda viS unnasta 
sinn. |)a er hon stoA eSa sat i lofte sinu. oc sua hann til haennar or 
sinu lofte. oc |)at f)8eim aeigi misIikaAe. f)ui at |)au varo basdi i myklo 
hoeglifi. nema f^at at seins at |)au matto aeigi saman'koma sem {)att 
giarna villdu. TAteb |)8eim hastti aelskoSost {)au laengi. Nu aeiriu sinni 
sem sumra tok. |)a tok laustik at syngia med hinum faegrsta song oc kall- 
ade maka sinn til astar auka undir vidar laufom oc blomum. Sa er 
f)a var aslskandi matte miok ihuga af fuglanna songum |)at er honum 
likafie at aslsca. Fyrir |)ui at riddarenn var astbundinn fassti (bann) 
hug sinn i songum fuglanna. sem {)ar vaere allt {)at er honum likafie' 
at hava. oc gafie hann med oUum hug songanna fuglanna. er huatto 
hann til astanna. En fruen er hann sua miok unni. |)a sa athaevi unn- 
asta sins. I tunglskineno {>a er herra haennar var sofnadr. {)a stod 
hon upp or raekkiu bans oc klaeddizt skikkiu sInni oc gecc at standa 
hia glygginom. {)ui at hon vissi at unnasti haennar stod odrum margin 

i odrum glugg oc hafSe {)uilikt lif. sua at hann vakte driugast alia 
nottena. Oc bar f>a sua at af oftsamlegre uppstoSu haennar. at herra 
haennar oc bonde raeiddezc oc asakafie hana miok horSum orSum oc 
spurdi hana hui hon uppstod oc huert hon gecc. Hon suaraSe honum. 
Herra minn kuafi hon. engi maSr er sa lifande f)asssa haeims. ef hann 
hoeyrir loeystik hinn litla fugl oc bans rodd huersu fagre roddu hann 
syngr nottena alia, at hann ma aeigihuggazt ocglaeSiazt afsuafogrum^ 
songum sem hann syngr. fyrir f)ui kuad hon gecc ec tit glygsens. oc 

er her tilf. Cod. ') r. f. iafningum 



V. LAUSTIKS LIOD. 37 

I 

staend cc f)ar lySa fogrum songum hans oc soetom. oc vil ec sengom 
koste kuad hon ySr |)uisa locyna tengr. 

3. Sem herra haennar hafSe |)8etta hoeyrt pagfie (hann) af angre 
oc ra^idi. oc hugdi hann at hann skylldi at visu svikia laustik mefi 
nokkorum velum, oc sagAe hann sua^inum sinum. oc gserSu |)seir |)8&gar 
raft oc gilldrur at vs^ifta laastik. oc fsestu f>8sir {>a lim oc gilldru 
a huern kuist allra viSa er i var garSenom. sua at f)8^r toko 
f)a laustik unri siftir oc fengo hann kuikan hcrra sinom oc hus- 
bonda. En hann |)8egar gladdezc mioc oc fagnade at hann hafSe 
fengit fuglenn. oc gecc hann f)8egar i svs&fnhuret oc maellte. Fru 
sagde hann kom hingat oc roed viS oss. ec heevi nn svikit laustik 
|)inn saker f)aess er f)u hsvir hueria nott valkat f)ec oc lengi vakat. 
Sem fruen hafde skilt ord hans. rseiddezc hon oc rygSizc oc bad 
herrasinnat hann fae haenQi fuglenn. En f>8egar hann af r^iSi sinni^ 
kastadehonum daudom a briost haenni. sua at hann blodgaSe linkyrtil 
haennar af fiiglenom draepnom. ^a tok fruen upp lik fuglsens. oc 
graet hon f)a mioc oc bolvaSi ollum f>aeim er svikuni laustik volldu. 
oc ollum f)aeim er snorur ga&rSu at svikia oc taka laustik. SiSan tok 
hon gullvofet pell oc vafSe |)ar i lik lostik oc likam. oc {>ar umhua&rfis 
saumade hon gyllta bokstafe. at haenne var harmr oc hugsott at dauda 
hans. ^ui nest kallade hon aeinn svaeina sinna er hon baezt trufti oc 
baud honum at bera sua buet fuglenn unnasta sinum. oc at hann saegde 
honum huersso herra ho^nnar svacik fuglenn. oc at hann tasle unnasta 
haennar sinn harm oc hugsott um |)aenna atburS. Sem svaeinnenn kom 
til hans. f)a foerSe hann honum l^uglenn oc sagSe hoaum allt f)at sem 
fru hans hafSe bodet honum; En hann hinn kurtaelsazti riddari harmadi 
mioc at laustik var sua af aufund oc illgirnd svikinn. oc let {)aegar 
bua haenni ker af guUi oc laesa meS gullego loke. oc let i saetia dyra 
gimstaeina umhuervis meA fogrum haetti oc myklom hagla^ik. oc laesti 
laustik i f)esso kaere. "pesse atburfir for um allt Brastland oc gaerfto 
Bra^ttar af {)83ssom atburd straengla^ik {>ann er f>a^ir kalla laustik liod. 

VI. 

Befire lioD*. 

1. Hug' vil cc a leggia oc gaumgaefa at minnazc asins atburSar. 
afhuaeim|)asirum{)adaga varo. gasrdu til minnaengar fagran straengteik 
i' allzkyns lioda tolum^. gigium oc simphonum. oc er |)aesse straengla^ikr 

^) oc tilf. Cd, ') {)essi strengleicr heitir i volsku mali Desire en (i) norroenv 
tilfysilegr. Otskr. i Cd. ») r. f. Nag *) r. f, (alum 



38 STRENGLEIKAR. 

kalladr i volsku male Desire, en i norroeno. tilfyselegr. er sua var 
fagr oc soetr at ®ngi urn hans dap^a fanzb honum friftari. 

2. A Skotlande.er menn kalla Kalatir. ner {)ar sem haeitir Huiti- 
skogr hia havi hinu mykla er uttan at gengv. |)ar er oc su hin gula 
kapella. er aller {)8eir er set hava ssegia hina fridasto. f>ar bio forSum 
leinn riddari. hinn frsegasti i sinu fostrlande. Allar {)8er aeignir er 
hann atte hellt (hann) af Frannz konongi. hann var kuangadr sua sem 
hann villdi oeskia. oc unni hann mioc fru sinni. f>ui at hon var frid 
oc hin hygnasta. En f>at aeitt var f)ffiim misfallet i. at f>au atto allz- 
»kki barnn. fyrir {)ui lifSu {>au meA harm oc hugsott. oc bafio |)au 
oftsamlega guA. at hann skylMi hugga |)au oc g®va sun cdadottur oc 
miskunna |)8eim. Eina nott sem {)au lago i raekkio. |)a maellte fruen 
viA pusa sinn. Herra minn kuaA hon. ec hssvi sannfraegit oc oft hosyrt 
at fyrir sunnan ^Englandz sio i Provenz fylki er seinn dyrlegr hsilagr 
madr er rikir menn meA pusom sinom til fara. hann er sua mattogr 
meA guAi. at aller {)iggia boener sinar af honum. er a hann haeita um 
f)a&tta t sinum {)urnum. husAan sem f)8eir ero ner eAa fiarre. aller af 
honum })iggia ^al er f>aeir |)aksamlega biAia. sua haevir guA iatt honum 
oc gasvet honum mattoga gaevo. oc allra haellzt f)aeirrar boenar. er biAia 
ser born eAa retta arfa. at hann hasvir morgum um |)etta holpet. sua 
sem mer er at sonnu sagt. oc nokkorcr af })aeim er mer ero kunnegir. 
Herra minn kuaA hbn. bums oc forum yvir ifinglandz sio til {)ess bins 
halaeita haejlags mannz. Herra haennar iattaAe haenni f)ess erhon baA. 
SiAan bioggu {>au faerA sina oc foro f)a skyndelega yvir iDnglandz 
sio. oc saendo siAan til bins haelga Egidii likna&skio aeina af gulli er 
stoA .X. niaerkr gullz. OfTraAo {>au a alltori sancti Egidii oc baAo 
gaeva ser sun eAa dottur. Sem f)au hofAo lokit boen sinni |)a snerozt 
f)au aftr oc foro haeim i fostrland sitt. En fruen var ulett meA svasin- 
barne fyrr en {)au koeme hasim. oc varA af })ui pusi haennar glaAr oc 
mioc bliAr oc feginn. Sem burAartimi pusu hans kom. |)a let hann 
kalla sun sinn tilfysilegan. af |)ui at {)au hafAi lengi til fyst barnn at 
aeiga. er aekki hafAu fyrr att. Nu hevir hinn haelgi Egidius gortt |)asim 
iartasigner oc ga&vit {>aeim lengi tilfyselega giof. 

3. SiAan leto f)au fostra sun sinn mykilli virAing oc villd. f)ui 
at hann var astfolgenn oc oil lifs huggan ^aeirra. Hann gaerAizc hinn 
friAasti maAr at likams vaexti oc annliz skaepnu. En er hann kom a 
{)ann alldr er hann var foerr haeiman at fara. f)a saendu |)au hann at 
])i6na kononge. oc nam hann at vasiAa allzkonar -dyr meA hundum oc 
huerskonar fugia meA haukom. oc for sua mioc at {}ui. at aengi var 
vaeiAimaAr villdri meA konongenom. Hann unni honum sem syni sinom. 



VI. DESIRE LIOD. 39 

# 

f^ui nest gaf hann honum hserklseSi. oc gserSi hann riddara. for {)»gar 
y vir j£nglannz sio oc dualdizc hann nokkora stund i Normandi oc fur 
hann i Bretland at atrseiSum. oc gserdezc hann af vasklseik sinum hinn 
frs^g^asti af Frankis riddarum. oc var hann hinn vinseelasti af oUutii 
|)ioduin f)aDim sem hann var kunnigr af riddarascap oc vasklaeik sinum. 
En ef seinnhuerr riddare or oSru lande foere at frs^gia roeysti sina til 
atrseida eda {)ar sem ufridr var. f>a gaerdes hann felage hans at tia 
honum at hann skylldi aeigi hsertekinn vera ne sselldr ukunnum rid- 
.darum. Nu var Desire .x. velr uttan landz sua at hann for aekki h^'im 
^ess amillum. fra^gdi oc framfti sialvan sec tignum oc soemdom villd 
oc vinsselld huerskonar {>ioda. allt til {>ess er konongr sendi honum 
ord. at hann fan hseim i fostrland sitt. Sem hann kom hseim i koh- 
ongs hirfi. |)a hellt konongr hann meS hinni niesto tign Coc) aein- 
ka^nnelegom kserlasik saker kurta^isi hans oc vaskla^iks^ f)ui at hann 
var hinn raustasti riddari. vel i hinuin harftastom vifirskiftum. oc hinn 
fridasti at vexti oc ollum limum Coc) likamsska^pnu. . Sua var hann 
konongi kaerr oc vsel {>okkadr. at aeigi villdi hann lova honum at fara 
or hird sinni. allt til ^ess er konongrenn kom 0) Kal^tir. Sa saendi 
fader hans SBflir honum at hann skylldi haeim koma oc sia oc finna 
modor sina. Nu var {)at a andvserSo sumre sem hann haeima huiUzk 
hinn fiorda dag f)a stoS hann mioc arlla upp oc kla^ddizc dyrom oc 
rikom godom gangvaerium. skyrta hans oc nesto likains klaedi voru af 
huitu silki. ollu sumars blome huitare. en kyrtill hans oc yvirkla^Si af 
hinu bsBzta skarllati. oc kraf^e {)a spora sina. oc var ^a frammlaDiddr 
hinn gode haestr hans^ meS ollum raeidarbunade. hann vill a stiga hasstinn 
oc rida at skasmta ser. Htestrenn var hinn villdasti oc mykill vaexti. 
en hann hinn liosasti at allum likam. 

4. Sem hann var astiginn haestinn f)a syndizc hann yvir alia 
hinn fridasti riddare meft fogrum fotum oc fridum oc Ta^l voxnum 
baeinum. Studdizc hann i istigum sinum oc laust hann med sporum 
haestinn oc IcBypti hann haestinom usendilega dala. oc for hann mcS 
f)essom hsstti aeinn saman on felaga oc staefnde |)angat sem menn kalia 
huitaskogenn. oc^sa hann f)ar marga fagra vidi med laufom oc blomum. 
oc haevir hann hcByrt fugla syngia sua fagre roddu. at hann lysti til 
at lyda. snys hugr hans allr oc hiarta. oc allr ])ottezc hann a lofte 
vera. Sifian rasid hann framm i morkena. I {)aeim skoge f)ar sem 
|)ykkastr var bio aeinn ' aeinsaetomadr. en hann var vanr at vitia hans 
stundum a5r en hanrf foere uttanl^ndis. Hann {>a oft allden hit basztta 
af honum i baernsko sinni. })a er hann for at vaeifta med fedr sinom. 

^) f* f- vasklsks 



• 




40 STREl^GLElKAEl. 

oc Vill liann ti] bans fara at tala vid hann »f hann mastte. Nu sem 
hann kom at hinni gulo kapeHo. f)a Isit hann aeigi fiarre mcey sina 
mioc frifia oc vsl klaedda med brunaSo purpura, oc yvir i huiAjm 
skinhkyrtli meS fogrum oc huitum yvirlit. mio um mitt ochin faegrsta 
at likams vextl. baero hofSe med* fogrum harflettingum. en bserfcett 
gecc bon at doggen skylldi rasinsa fcBtr baenilar. oc gecc hon til 
kaslldunnar med uppuaellande vatne undir asinum niyklom vidi. oc 
[bar moeyin tvaer^ munnlaugar. En riddarenn var hinn birAlegste 
oc liop f)aegar af haesti sinum oc tok upp moeyna oc vilidi hana gaera 
unnasto sina. lagSe hana nidr oc myndi nesta hava lasikit ser viS bana 
sua scm ec hygg. {)a er hon bad hann miskunnar ser. Riddare kuafi 
bon. far brott haedan. pat er |)er aengi frasmd ne fraegfi at f)u spillir 
likam minum. lat mec vaera kyrra. oc seal ec va^l ambuna |)er. Ec 
em jned aeinni^ fru harAla fViSre. i ollum hasimenom (innzc asigi fegre. 
ec seal nu bratt syna {)er hana. ef {)u ert til kuaenna foerr lat hana 
aeigi komazc i fra f)er^. saker aengarra f)aeirra orSa er hon mailer til 
|)in. ^uiat ef hon fasstir ast sina a |)er. f)a vaerSr |)u alldregi fatoekr 
ne annars {)urvi. Hon hasvir sua niykit gull oc silfr^ at eigi {)arf at 
lata f>ic skorta. sva mjkit sem {)u villt hafa allt man hon lata i ySro 
vallde vera. Haf enga grunsemd a mer at ec livga at f)er. Ef hon 
hugnar |)er eigi. {)a skal ec per eigi syniazc. Hvar sem ec em ver 
urvggr um mic. ec skal gera pat sem per licar. Se kvaA hon her 
< trv mina. at ec skal hallda pat sem ec heit per. at visu skal ec trva 
per oc pinu male hvart sem pu ert ner eda fiarre. 

5. Nv sem herra Desire heyrSe pessi orS hcnnar pa let hann 
hana vera kyrra. En maeren rann pingat sem frv hennar var i liosvm 
laufskala^. oc halladezc hon at einni fagre reckiv. Hvitillinn er a la 
reckivnni var gorr* af tveim dyrvm- pellvm. oc iadarenn umhveruis 
laufvm ^saumadr. En firir henni sat su bin frida ma^r. er Desire haffte 
pangat leitt. Sem hann stod fiarre. pa kallaSe ma^ren a hann oc 
masllte. ^u maSr kvaA hon. lit hingat oc se pat sem ec het per. tac 
her unndir laufom pessum pa frov er pu satt alldre fridare annlit. 
alldre sva fagrar henndr ne sva vel vaxna armleggi ne sva fridan 
licam i klasAom lagSan. ne friSare bar. nc hoe^gre at hanndla. ne betr 
samanndi kvenmannz hofdi. med sva fogrvm harflettom. alldre var 
onnvr iamfrid alen ne faedd. Nv bevi ec leyst mik kvafi hon af 
pui sem ec bet per. Gac nu fram oc ottazc ecki. ei skortir peC 
reysti ne drengskap. Sem hann bafSe he^rt orfi hennar pa gee hann 
pangat oc festi pann hinn goSa best sinn. pcgar sem bin rica maer 

^) r. f. baro ty»r moeyiar ') r. f. ser ') her begynder den anden Uaand, 
♦) r. f. loftskala *1 r. f, gort 



VI. DESIRE LIOD. 41 

leit hann. |)a flyde hon brott or laufskala sinvm oc komz vnndan {)angai 
sem skogrinn var {)iuckaztr. En herra Desire oflugr oc diarfr oc 
hinn skiotasti a foBti gat f)egar tekit hana i hoegre hond hennar. oc 
nieelUi til hennar biidvm orfivm oc hogvaerom. ^u bin frida kvaS hann 
roed vid mec. hui Ayr \>u unndan mer meS sva mikiUi ras. ec em einn 
riddare fosddr i |)esso fylki. ec skal {)inn vera unnaste. Ek skal ast- 
samlega f)iona f)er at eignazc astar{)occa {>inn eftir ollum msetti minvm. 
He^ren {>egar hin kurteisasta l^ut honum oc})accaAe. oc sagfie at hon 
hafnade honum ecki ne nitti f)ui er hand hana bssde. oc iattade honum 
med goSvilia oc stadfestv astar sinnar. oc leco f)au sem f>eim licafte. 
oc var hann f)ar mioc lengi mcd henni oc for nauftigr ifra hcnni. 
En hon gaf honum {)a um sidir Icyui oc sagfie honum oc syndc hvar 
hann sky)ldi mega rceda uiS hana. Unnasli goSe sagAe hon Desire. 
])u skalit nu fara til Kalatir. en ec skal fa {)er finngrgvll mitt, oc gxi 
f)ess vel er ec vil f)er nu segia. ^t f)u villizc ei'af annarra kvenna 
astom. unn vel oc trvlega })eirre sem ^u villt kosit hafa^ En ef [)u 
gffitir |)ess ei. })a manntu tyna fingrgvlleno. En ef sva berr at. at {>u 
tynir {)ui. f>a fssr {)u f)at alldre oflar sacar enskis lutar er {>u kannt at 
gera. Ger nv vel kvaS hon oc lat ei falla ferS {)ina oc skunnda til 
Kalatirs. f)ui at fyrr en f)u toct at unna mer. f)a vartulofseellaf reysti 
|)inni oc riddaraskap oc atgerSum. Engvm riddara samir at fyrirlata 
fragS^ sina sacar kvenna asta. Oc foerde hon ^a Gngrgullit a fingr 
bans. Sidan kysti hann hana oc hellt hcnni i fa5m sinvm. oc skilduzc 
{>au f)a med mikilli astsemS. 

6. |>vi nest steig hann a hest sinn oc reiS heim til herbyrgis 
sins. Upp neytti hann miclum fegiofvm oc rikum borftbunade oc gerde 
allt sem mcst til fraegSar. sva at hann gaf mcira a einum manade en 
konungr a missare. oc for hann oft heim i fylki at finna unnaslu sina 
er hann yuir hvetvitna unni. oc funnuzc f)au oft oc roedduzc viS. 
Sva stod ast f)eirra at pau gato saman svn oc dottor* En hann vissi 
ecki til f)ess. {)uiat hon gat ecki f)ess fyrir honvm.* Einu sinni send! 
konungr eftir honum at fylgia ser. konungs f)urftir varo at taca af 
vannda menu er mikit mein gerdu honum. En erkonungrinn var af^ 
for kominn. {)a toe Desire leyui heim at farii aflr i fylki sitt Kalatir 
^ar sem hann var foeddr. Um kvelldit sem hann var heim kominn. 
])a huilldizc hann |)ar um nottena. Vm morgeninn aria stoft hann upp 
oc steig a hest sinn at riSa at skemta ser at hinum huita skogi. f)ar 
sem hann fann unnasto sina. engi meS honum nema hann einn. Oc 
kom hann fiui nest f)ar nidr sem sa hinn helgi einsetomadr var ^r honum 

r. f. tegrd ») r. f, a 



42 STREISGLEIKAK. 

var mioc kunnigr. oc ihugaSehann f)a at hann vill neSa uiA hann oc 
syna honum syndir sinar i skriflagang sinvm. {)ai at hann veit ei hvart 
gvd vill lafa honum aflr at koina eSa eigi. oc gecc hann {>a inn i 
grasgarAenn oc fann einsetomannenn i capellu sinni. oc ma^llte til 
hans. Herra kvad hann. ec vil til skrifta ganga oc (aca lausn synda 
minna. Einsotomadrenn iattaSe been hans oc laut honum. oc gecc 
hann fiegar til skrifla oc sagde honvm syndir sinar oc vidskifli silt 
oc unnasto sinnar. hverso hann kom hondum .a hana i fyrslu. oc gaf 
einsetomadrenn honum hiolp heilagrar cristni. oc heilrssAe lagde fyrir 
hann. Sem hann hafSe signal sec oc bedit fyrir ser. {>a gecc hann 
aflr til hestz sins oc leit hann a fingr sina be a hond. oc sa ])a eigi 
fingrgvllit. oc vox |)a harmr hans. {)ui at Chann) fann at tynz hafde 
fingrgvllit. Alldri var hann fyrr sva rygr oc skvndade f)annog sem 
hann var vanr at koma at finna vnnaslo sina. oc hugde f)al at hon 
mynde })ar vera, oc dvalldezc |)ar allan daginn oc villdi rceAa vid 
hana. En hvarki sa hann hana ne roedde viA hana. {>a msllte herra 
Desire. Hin frida unnasta min qvaS hann. hui koemr f)u ei til min. 
f)u hevir fra mer tekit fingrgullit. ec veit at f>u f)ui valldet at ec hevi 
{)ui tynt. AI|dri man ec fa ro eda huggan {)essa heims kvad hann. 
Hvat heui ec misgort. ec ann yfir frv yuir hvetvilna. At sonnv gerer 
])u ei rett til min. alldregi niltada ec f>er |)a er ec gecc til skrifta 
vifi einsetomannen. - Nu biS ec |)ic at ^u miskunnir |)vi ler ec hevi 
misgort. ef ec heui nOckoA brotet i moti {)ui er rclt er. Hin frida 
kvad hann reiz mer eigi. legg slica skrift a mik sem f)v villt. f)at sem 
einsctomadrenn tajde fyrir mer. fostur ^edr er hann lagde a mic. {)a 
skal ec fyrir lata ef f>er f)at betrf>yckir. oc lydnaz ollum {)inum bodvni 
i ollum minvm atferdvm. 

7. f>a er hann bad oc beiddiz med hinvm blidaztom ordvm er hann 
kunni msela vnndir lydni oc eHirlsete henhar. oc sva oft sem hann bad misk- 
unnafhenni. {)a tiode honvm allzecki. {)ui at hon villde ei sia hann ocei 
rcsda vid hann. o(?fyrirj)ui var Chann) ollum hug ryggrocbolvade hann 
|)a einsetomanninvm oc stadenom oc ollum fortalvm hans. oc munni {)eim 
erslict maellte. oc ollum f)eim er hans vitia. ochans roedvmfram hallda. 
Sidan sem hann sa oc fann at ecki tydi f>ar at standa« })a stefndi hann heim 
tilCalatir hugsvttar oc harms fvllr af {)eim micla angre oc drover hann 
bar i hug sinvm. Mioc |)yntizc hann oc gerdizc mioc sivcr. med f)essvm 
haetti snoeriz huggan hans i harm, gledehans i grat. leicrhans i mis- 
lican. ast hans i angr. soemd hans i sorg. atgerd hans til enskis. afl 
hans i vmat. sialfr hann i sottar kvol oc kvein. Hann var i {>uisa 

r. jr. uru 




VI. DESIRE LIOD. 43 

anpfre vel sva tolf manade. oc leto {)a allir sem hann vsre farenn. oc 
sialfr sagftezc hann dauSvenn. iiu sem j^eir tolf manader varo liAnir 
sidan hann varS sivcr. f)a bar sva at. at skialldsyeinar hans oc {)ion- 
astomenn gengv fra honvm i'einvm tima medan hann svaf. Sem hann 
hafde lengi sovit. f)a vacnafte hann oc vppsettizc. oc |)6tli honum {)at 
kynlect oc niislicade honum {)at mioc. at hann (er) sivcr oc staddr 
einnsaman* Sem hann var i f)essarre ihugan. {)a kom vnrrasta hans 
at roeda vid hann. oc kennde hann hana ^egar oc hugdi lengi at 
henni. Af f>eirre hvggan cfr f>a fecc hann halladizc hann a oinboga 
sinn i reckivnni. ^a kallaSe hon a hann oc maellte. Desiret kva5 
Chon). mioc ertv nv farenn. foelltr oc spilltf. hui villtv deyAa ^ic sialfr. 
|)at er engv nyt. costa viSr at rettazc. Nu hevi ec lengi hatad [)ec. 
oc |)o hevir {)u sialfr valldet. {>u gecc til skriftaocsagSirvppsyndir 
ockrar. Nu fasr {>u alldri sidan fingrgvllit sem |)u fyr hafder. f)otti 
ficr sva pungt lass i ast minni. Ei var vidskifti ockat hofvSsynd. f>ui 
at alldre var ec manni pusat. oc alldre gaf ec manni trv mina hiuskaps 
handzolum. f)u at oc enga spusu. oc alldre festlr })u {)er kono. Nu 
med |)ui kvad hon. at f>u leiiader {)er skriftagangs at ^arfleyso.' f>a 
ertv varla froSr maSr. f)ui at ecki tioar skriftagangr {)eim ereigi vilia 
af lata syndvm sinum. Sva ihugar |)n. at ec vilia gera ^er galldra 
med udaA. en ei em ec f)esskonar ilsku vctr. |>a er {)u gengr til 
kirkiv at biSia fyrir f)er. f)a skalltu mic sia stannda i hia f)er. oc 
tftca vigt brand med {)er. En {>u heuir mikit inisgort vid mic. en ec 
hevi of mioc elskat {)ic. Nu skal ec sva oft vitia {)in. at hveriv sinni 
skalltv sia mic oc leica {)cr uid mfc. Hsett nu oc aflat hormvm {)inum. 
alldri fa^r f>u mein af mer sa er leitar skriftagangs oc uppsegir syndir 
ocrar. ^a svaraSe riddarenn henni. Hin friSa frv min kvaS hann. 
gud |)acki {)er. af f)essarre vitian \\m\ em ec huggaftr oc heill. alldri 
fyrr fee ec sva mikinn fagnaS. ^ui nest hvarf hon oc for brott. Af 
])essum fagnade hvarf sott hans oc mincadu harmar hans oc hugsottir. 
Sidan sem honum boE^ttizc oc hann var foer til kirkid at ganga. {)a sa 
hann unnastu sina standa i hia ser oc taca uigt brauA med ser. oc 
stannda fyrir crossenom oc signa sic. oc rceddi hon ]^a sva oft uid 
hann sem honum licade oc batnade honum ba skiott oc bc^ttizc. at 
hann- kendi ecki sottar. Hann hellt |)a slict kostnade vpp sem fyr 
gerde hann. adr en unnasta hans reiddizc honvm. 

8. Konungi:enn unni honum med fullkominni astsemd oc ubrigde- 
legre vinattu. oc dvaldizc hann {)a med konunge netr ocdaga. ocbar 
|)a sva at hann for med honum a vseidar i morkena at skemtan sinni. 
oc varo j[»a foerdir {)eim bogar oc orvav at skiota dyr i morkinni. 



44 STREJVGLEIKAR. * 

Konungrenn oc Do'$ire namo baSer staAar vnndir einum miclvin vidi. oc 
skutu {)eir bafter i senn at einum hirti. oc gato \€\x hvarki ssert hann 
ne drepit. oc komo niSr skeyti f)eirra skamt ifra {)eim i grasvollinn. 
sva-at badir {)eir sa. oc pottozc f>cir bafier saivirAir oc spottaAer, at 
hiortrinn komzc usarr vnndan |)eim. oc castaSo {)eir t)a bogum sinum. oc 
toco af benzlvm. oc toco orvar sinar })ar sem f)cer varo nifir fallnar. 
|>a maellte Desire: At visu ero j^etta. kvaS hann sionhverfingar at vid 
finnvm ei orvar ocrar er nv beint her niSr fello i augliti beggia 
occarra. at visu samir ocr undra ))at er viS siom oc uitum sva kyn- 
lect vera. Nu sem f)eir rceddo {)etta. |)a sa f>eir einn friSan svein 
vel vaxinn. fagran i asyn. claeddan kyrtii raudvmafhinubeztaskaliati. 
hann var hinn friSazti madir oc mikiil vexti. har bans gull meS fogrvm 
loccum, annlit hit friSazta meS rioSvm lit. oc bar hann baSar orvarnar 
i hendi ser. Oc hann hinn curteisazti i skipan orda sinna heilsade 
fyrst konunginum. oc fee honum or $ina. en {>ui nest fee hann Desire 
sina or oc msaUti fogrum orftvm oc blidnm til bans. Herra kvaS hann- 
\ml ert fader minn. Moftir min sendi mic til |)in at kannazc viS frsndr 
mina oc her dvoliazcmeS j)6r. I)a er J)u roeddir CO fyrstonni uifi 
modyr mina a skoginum {)a gaztv mic. oc gaf hon {)er {)a fingrgull 
eit. sidan tyndir \\i f)ui oc var })er mikiil harmr af \\A oc ryggleicr. 
nu heui ec.her f)at fingrgvll mod mer. oc skalitu lata a fingr |)er. 
En Desire kende f)egar fingrguUit oc toe sveininn i faSm ser ockysti 
hofud bans oc hals. munn bans oc kinnr betr en hunndrat sinnuril. 
Konungrenn oc allt hit villdazta hirSIid kysto sveininn oc toe vid honum 
vel oc tigvlega. Oc sagSe ^a Desire konunginom hvar hann var 
getinn. oc for hann f>a meS konunge. oc var vel latinn af hverium 
manni. Fader hans unni honvm oc baffie hann s6r hinn. ksrazta. oc 
matte hann hvarki sova netr ne daga. 

9. Sem hann haffie verit mefi feSr sinum tva manadr oc cannaz 
vid fodvr sinn oc frsndr. |)a einn dag reis hann aria upp oc klteddizc. 
oc gee hann f>a ficir fodur sinn. sem hann kom fra kirkiu. oc villdi 
f)a stiga a best sinn. oc msellti f>a sveinnin til fodvr sins. Herrakvad 
hann. skilitord min. ec vil taca leyui af ydr oc fara til modvr ininnar. 
{)ui at ec ma eigi her lengr vera. Nei sagde fader bans, firir gvds sakar 
hui villtv fyrirkoma m6r oc drepa mic. at sonnv villda ec helldr 
deyia en sia {)ic skiliazc vid mik. Herra kvad sveinnenn^ ec ma 
engvm kosti her lengr dveliazc. oc f)egar leypte hann heslenom. En 
fader bans fylgde honum oc ^ottezc of seinn vera at hann gat ei fylgt 
syni sinvm. |)ui at hann ottazc at hann tyni honum. Nv reid'hann 
sem skiotazt. sva at lafnan let hann hestenn spora kenna. Oft nefnde 



. Vi. DESIRE LIOD. 45 

faficr bans hann oc bad hann biSa sin at roeSa vidhann. en sveinncn 

gaf ei gaum orSom bans, stefndi rettleiSes oc kom {)ui nest i morkena. 

Nu sem Desire bafde fylgt honum allan dag. |)a toe at kvellda oc 

natta. oc skvnndade bann {)a ferd sinni sveinnen. en Desire sem bann 

matti skiotazt eftir bonvm til f)ess er bestrinn Hop i einn mikinn vid 

oc naud bofdi sino mioc fast, sva at bann. fell opinn aftr. ocsteigbann 

})a af bonum oc leiddi^hann eftir ser. oc hafSe f)ann dag mikit ervefte 

oc vesolld. Nu misti bann sveinsens oc vissi bdnn ei bvert hann 

stefndi. En er hann baffie rifiit at skOgenoni^« {)a leit bann a boegre 

bond ser vnndir eic einni mikinn elld. oc bugfti at f)ar vserc nockor 

rikr madr i landtiallde sa er um morgenen villdi at veidvm fara. eSa 

bufde f)ann dag at veidum faret. oc firir f)ui at bann var j^ar nattaSr. 

i)a skunndade bann til ellzens. oc fann })ar dverginn einn saman vel 

kl^ddan goftom pellum. oc sat oc stappade pipar. oc bafSe steic viS elld 

af einvin villigellti miclum oc feitum. I |)ui kom Desire at dvergenom 

oc beilsade dvergenom fogrom orSvm oc blifiom. En bann svaraSe 

bo^um engv oc let stannda piparenn. oc Hop at taca bcstinn oc let 

af bonum sodul. oc let firir bestinn nyslegit gras. Oc gee bann |)a 

aftr til riddarans. oc bio |)egar af grasi oc einstapa eina reckiv. oc 

yuir breiddi einn cagur meS miclvm bagleic gorvan. oc let riddaranh 

f)ar a sitia. En bann mselir ecki til bans oc gecc bann oc bio pipar 

sinn. Sem bann bafSe vel vellt oc buit matenn. ^a toe bann . tvaer 

munnlaugar af gvlli gorvar oc eit bvit bandklsde oc gaf vatn ridd- 

aranom. En {)egar sem bann leit munnlaugarnar. {)a kennde bann. 

oc varo binar somv sem bann sa meyna bera f>a er bann cannaSezc 

vid vnnasto sina. Dvergrenn lagde |)a mikinn borduc firir bann. siflan 

sallt disk oc knifa. oc fyllti {)a mikit bordker af brenndu gvlli af biny 

bezta vini. oc 16t piparenn i einn silfrdisk oc steicarnar i annan meira 

disk, ^a toe riddarenn knif oc skar af annarre steikenne goSan bita 

oc stac i piparenn oc bavS dvergenom. oc bann toe vid oc at. sidan 

at bann sialfr ^ui at bann var bunggrafir. Sidan toe bann silfrkeret 

oc gaf dvergenom fyrst at drecca. oc toczc bonum |)a vel til at (bann) 

gaf dvergenom sva vel. bann toc^ cngan sva goAan bita at bann gaf 

bonum ei annan iafngoftan. Sem dvergrenn fann bann sva milldan. 

sva fridan. sva sidgoda^ medferd. |)a gat bann ei lengr leynt sec oc 

vard bann at syna oc b'rta sec riddaranum er bann bafde lengi leynzc. 

10. Herra riddare kvad bann. at sonnv ertu ei acrcalla ne cot- 

unga kyns. vel se f)u oc uirdulega her kominn. ^o at ec se bardr 

sacar {)in. vil ec ei lengr ballda {)ogn firir {)er ne leynazc firir {)er. 

^} r. f, skgenom ') r. f, gaf ') r. f, sidan goda 



46 STKENGLEIKAR, 

Ec vil segia, |)er f)at scm tit cr mod mer. oc tigna {)ic oc {)iona f)er. 
Ec var i dag senndr imoti |)er sacar f)ess at ver vissum at {)u myndir 
her koma. ^a svarafie riddarenn honum. Vinr kvad hann gvA {>acki 
|)er. vel se {)eim er f)ic hengat sennde oc sva mioc viildi virda mic. 
Herra kvad dvergrcnn. ei vil ec ]eyna ^ic lengr. unnasta {)in sende 
mic hengat. f>a maeliti Desire. ' Unnasta min herra kvad hann. {)a em 
ec at visu saell. {>at veit trv min kvaS dvergrenn. at ec segi satk. 
. |)ui at Cec) skal til leggia allan mat. ec skal gera f>ic at roeda oc 
msela vid hana f)at sem f)er Ijcar ef I>u uill mer fylgia. Ec skal leiSa 
|)ic sva Cat) svefnburi hennar at f>u skallt mega huilu hennar sii. 
Yin kvad hann riddarinn. giama vil ec fylgia ^er. Sem f)eir varo 
upp stadner fra' mat. f)a fylgdi Desire dvergenom. oc gengo |)eir f)ji 
bader til f>ess er f)eir kom6 |)ar sem beer einn var. oc leiddi hann 
hann |)a at holl einni sva mykilli oc fridre at alldre hafde hann set 
adra iamfrida |)Qirri. oc gengo |)eir fram oc komo f>ui nest sem eit 
mikit svefnhus var rikulega buit oc fuhnv {)eir engar dyrr nema glyg 
einn oc mioc hat. Glyggrenn var mikill oc stod openn oc sa |)eir 
mikit lios i sVefnhuseno. |)ui at f>ar brunnv digr stafkerti. oc i svefn- 
huseno varo tvgr^ reckivr vel bunar oc tigulega. oc lago {>ar i f)eim 
reckium tvser hinar fridaztu konor. hyg ec ^ebr svafo. ^a callade 
dvergrenn a Desire synande honum reckiurnar. Herra kvad hann. f)at 
er unnasta f>in er ^ar soefr. en systir hennar annan veg. |)ar manta 
finna |)ionastu mey hennar. ec veit at |>u kant hana. ^essi m»r yar' ^ 
riculega clssd. Desire bioz inn at komaz oc liop badom fotom i 
glyggenn. oc fyrir ^ui at hann gat ei halldit s6r. {>a fell hann or 
glyggenom oc kom nidr firir reckiuna. En i |)ui er hann fell f>a ])aut 
mioc oc glumdi miclvm dyn. I f)ui vacnade systir vnnasto bans oc 
CBpte hare roddv. hialper. hialper. {>egar hirden oil i hoUinni kl»d- , 
dezc sem skiotazt oc liop til vapna. En msren i syefnhuseno iiop oc 
lauc f)egar vpp svefnhuseno oc toe i bond riddaranom oc leiddi hann ut 
oc msellte f)a. Herra kvad hon. nu gef ec ambvn f>a er ec bet i skog- 
enom. ef {)u vserer tekinn i {)essu svefhhusi. {>at trufesti ec ^er. at 
^egar vaerer f)u drepenn. oc myndi ^a frou min reidazc mer ocalldri. 
sidan min vin vera. Ejn {)u gaet^ sacar kurteisi J)innar. at ec tyna et 
ombon {)ionasto minnar. Ef nockuro sinni kynni sva at berazc at |a 
koemir i ]>ann stad er f>u megir min minnaz. fyrir guds sakir kvad 
hon gleym mer.f)a eigi. Unnasta min kvad hann ottaz ei {)at at ec 
bidi ei firir ^er. ef ec verd |)ar staddr sem ec megi hiolp veita ^er, 
Oc fylgde hon honum til ^ess cr hann kom til dvergsens. oc msUti 

«••. f' ivgir r. f. hellt •) r^ f. gect 



^ 



VI. DESIUE LIOD. 47 

hon f)a reiSom orSum. ]^u hinn illgiarne oc hinn dalegi dvergr. hui 
villdir {)u suikia {>enna hinn dyrlega mann. oc laust hon dverginn meS 
lofa sinum firir briost honum oc mselUe. Fly undan med honum sem 
skiotast mattv. Oc foro {)eir pa eftir meft miclum skuhnda til ellzens 
sem |)eir matadozc. oc kennde Desire at hann var skeinndr mioc oc 
hal|aAezc a siAu sina. oc fann at dvergrenn spottaAe hann. oc nalega 
komit honum i vandrasAe. lafnskiot sem hann leit dag oc dags lios. 
{)a setti hann so5uI a hest sinn oc gyrSe h9nn fast oc steig a bac 
honum. oc stefnde aftr i fylki sitt at hann var mioc siftusar. oc var 
honum pat mioc lengi med miclum verc oc meinlsetum. 

11. Mioc hngre stundo siSan liSinni. pa veitti konungr hirSIiSi . 
sinu i Calatir i castala sinym. oc var pat at pikisdogum. Konungr 
baud til pessarrar veizlu ollum sinum villdaztom grannom. iorlum oc 
lenndum monnvm. oc komo pangat flestir allir sem peim.samde til 
herra sins. Oc at pessarre veizlu var Desire, pui at konungr vnni 
honum yuir alia pa er honum varo kaerer. Nu eptir^ hofudtiSir pa 
gengo or kirkiu allir menu, be konungr $kylldi matazc. oc konungr 
sat i haestu sseti. pa kom inn riSande inn i hollena ein^ hin fridazta 
inngfrou a huitvm hesti hinum hoegazla. med henni var oc ein iungfrov 
a huitum mul. psr varo riculega klseddar. bunaSr peirra var betri en 
hunndrat marca brennz fear, psr baro fram pa tva sparhauca. Kon- 
ungr oc hirfi bans hugfio vandlega at peim. peer varo sva eincanlega 
fridar. at engi haffte fyrr set pessom iamfriSar at vexti oc at allre 
licams fegrS. ^essum meyium fylgde hin priSia maer eigi i ollvm 
heiminvm fannz hennar maki at fegrfi oc fridleic. oc namo stadar fyrir 
konungenom. Su er ellzt var heilsaAe konungenom. Herra konungr 
kvai( hon. skil orS min. Ec em her komin a funnd yfiarn oc foere 
ec ydr pessc tvau hin frido born. Gevid sveini pessum riddara vapn. 
oc gcrit slic raS firir meynni sem per vilit. oc tign ydarre^ samir, 
sua at tign yfior soemdizc af. At sonnu kvaS hon em ec moder j)ess- 
arra barna. en herra Desire fader peirra. Yel samir ySr firir at sia 
friSum bornum sva goz riddara oc slicrar frov sem ec em. sacar 
tignar ydarrar oc scemdar. pui at ec em hingat komin or minv lannde. 
^a svarade konungrenn. hin frifia frov kvaS hann. giarna iatta ec per pat 
er pu beidizc. Ec skal gera oc frouva eftir msetti minvm. Stig af 
oc kom at sitia oc matazc med oss oc skemtiS yftr. ^at goere ec vist 
ei kvad hon. fyrr en per hauit pat gort er {ec) bidr ydr. LatiS mic 
nu fyrst pusaz Unnasta minvm. oc skal hann siftan fylgiai mer. pui at 
ec vil bua meS honum at gvSs logum. oc sva skal hann bua med 



48 STRE?(GLE1KAR. 

mcr allan sinn aldr. iva at ec [)urvi ci skriflagaHgs ne annarra 
licna. 

12. ^a let konungrenn fram bera oil riddara klsfie oc vill gera 
svcininn riddara. konungr sialfr gyrfie hann sverfie en Orref konungr 
oc Loenes konungr bunndv spora a fcetr honum, Sem hann var 
rikulega oc tigvlega biiinn oc riddare gorr. {>a msllti konungr ollum 
a heyrandiim. ]>essa mey skal ec lata vardveita m^r til hannda oc 
gera hana drotning. fiui .at hvergi man finnaz onnur iamfrid. En herra 
Desire sat skamt ifra konunge. lysti oc til langafie at pasaz vnnasto 
sinni. oc bua i frelsi mefi henni sifian. Oc gipti hana konungr oc 
let hann hana pusazc at cristnum logum i heilagre klrkiv. Sem f)au 
varo pusat. |)a toe su hin frifia frov leyui af konungi at fara heim i 
fostrland silt oc villdi ecki lengr ^ar dveliazc. ocmaellti f)a til Desire. 
Stig a best |)inn. f)u skalt m^r fylgia. |)ui at nv er sun ockar riddare 
oc*skal hann her eftir dveliazc i |)esso lannde. . oc dotter ockor er 
nu rikulega gift, hofo vit lokit gofire syslo. Yittv kvafi hon at sonnu 
at f)au skolu til occar kom» at vitia oc si& ocr sem fyrst. ]>a steig 
Desire a best' sinn oc fylgfie vnnasto sinni. er var leifitogi bans i 
fostrlannd . sitt. oc dvaldizc mefi benne sifian. oc fysti hann ecki 
afir at fara. En Bretar gerfio |)essa sogu til aminningar^. at ei 
skyllde |)essi atburfir gleymazc ne tyna2^. oc af {>essom atburfi fagran 
strengleic^. I>ann er {>eir calla Desire strengleic oc liofi. 

vn. 

fiborels lioD*. 

1. Nv er at segia fra {>eirre strengleics sogu er Bretar calla 
Tidorel. mefi hverium baBtte er |)at gerfiizc. Hann var hinn ricazte 
konungr i Bretlannde. oc arfe margra konunga sinna aettingia. ^essi 
konungr kvangafiezc i bernsku sinni oc fe.cc dottor hertoga eins. sva 
sem hann bad oc beiddiz sacar curteisi bennar oc villdi hana pusa 
s^r. Bretlanz konungr hann tignafie oc soDmde hana vallde oc uirfiing 
i leynd oc i liose drottning sina. en hon vnni honum einkennilega 
oc trygglegd sem eignvm herra sinvm oc spusa. ]>au biuggv sva 
tiv vetr saman at f>au atto ecki barn, mefi slicum baetti biuggv |)au 
saman alia .xx. vetr. ^ui nest bar sva at at konungrenn dvaldezc i 
Nancsaborg sacar veifiimarcar |)eirrar er f)ar var skamt ifra borgenne. 
{>ui at konungi licade skemtan oc dyra veifii mefi miohunndum. oc at 
fvglvm mefi graValum oc gasbaukum. 

n r. f, aminn^ar ') r. f, stremgleic *) Heitir {lessi ftrengleicr. Om&. t CA^ 



VII. TIDORELS LIOD. VHI. CHETOVEL. 49 

2. Einn dag som hann var rifiinn mefi hirfilidP sinv a veifiar. 
f)a ^ec drottning me6 meyivm sinum at skemta ser i einn fagran gras-> 
gard eflir mat at^ nondags tima liAnum. oc sende hon eftir meyium 
oc rikvm konvm oc lee ser me6 |)eim. oc gerdo {>®r ser miela skemtaa 
oc ato ^BdT |)a flestar allar af margskonar goAo alldinL er f)ar var i 
gar6enum. En drottning kennde at henne {lyngdizc^ nockod. oclagfiiz 
nidr vnndir einvin nyvoxnvm ui6i. {>ar sem henni hugnafie bazt. oc 
halla^ez at niey einni er settizc unndir hofufi henni. Nu sem drot- 
ning kende ser {)ungleic {)a kennde inseren miclu meira. oc sofnafie 
{>a drotning oc hallafie hofAe sinv. Sem hon haffie sofnat oc upp 
stofi. I>a villde hon eftir ganga {leim er i brott varo gengnar. oc hon 
fann enga {leirra. I>a sa hon einn riddara rifia at ser tomlega mefi 
hoBgre ferd. ]>esse var hinn frida^te mafir {>ar allra f)eirra er {>ii varo 
livannde. hann var klaaddrTikulega hinvm bezta bunade. i meira nionnum^ 
virfiulegr oc vei vaxinn. Sem hon sa hann at ser rifia {)a ottafiez hon 
at hon var einsaman stodd. oc nam hon I>a sta6ar. oc stofi kyr. oc 
ihugafie at |)essi mynde vera ricr madr sa er finna villdi konung. oc 
i {>ui kom hann at henne oc heilsafie henne vel oc kurteislega. En 
hon {laccafie. honum kvediv sina. Da toe hann i vinstri bond hennar 
oc m®nte fru kvafi hann^ ' 

Vffl- 

herkla^ddozc sem skiotazt oc ut rifiu orborgenne. Enriddarar peirra 
bivgguzc eftir {>eim. ]>eir menu liota nu harAan leic. pui at })eir er 
uttan varo borgarennaY kenndu merki {>eirra oc vapnabunafi. oc riAu 
{>a imoti {>eim fiorom fiorir riddarar. tveir Flaeimingiar oc aArir tveir 
Hommgrkir. leto I>egar siga merki sin oc stefndu at ]>eim. En hinir 
fyrir ufusir at flyia sa {>a at s^r rifiande. leto siga spiot sin oc cans 
hverr s^r felaga. allir fusir at finnazc. oc moattuzc {>eir {>a mefi hor6um 
hoggvm. at |)eir fiorer er imote varo fello alter i senn oc fecc 
engi vprisu. 

2. Sv bin rica pc bin frifia frou var {>a gengin i tvrn einn. oc 
matte vel kenna {>a sina menn oc {>eirra ateevi. oc sa hon at hennar 
fiorer vnnastar sigrazc a hinum odrum felagum er imoti {>eim ri6v. 
oc reyndozc I>eir pa raustir oc frsgaztir allra. En er at komkvellde 

*) r. f. hirlidi •) r. ^ a ') r. f. fiynf^dinzc *) maaskee feiishrevei for ' 
man , ^) her mangier 2 Blade i Cd. 

4 



50 , STR£N6LBUiAR. 

1 

•^a budiiz |>eir of mioc frani; ridv einir fra lifii sinu. sra fiarre at 
hirdliS ]>eirra vissi eigi hvar fieir komo. Fyrir f^ui keyftu |)eir dyrt 
ofdirfd' sina. {nui at {>eir varo dret>ner |)rir. en hinnfiorde var sa&rSr 
lil uUvis I gegnum Isret oc sva.hann miftian oc igegnvm sva at ytti 
at baki bonum. En ^eir er s»rdo I>a castafto skiolldvm ^eirra par a 
vollenn i hia fieim. Allir harmafio fall oc dauSa |)eirra. {>ai at {)eir 
er amrSo |)a vissu ei hvat monnum peir varo. oc villdo eigi hava 
drepit |a at ser vitanndom. ^ar varo stadder betr en tvau handrat 
manna. Allir f)egar sacar harms oc hormvngar er {)eir fengo af falie 
slicra hofSingia er sva varo fr»gir oc vaskir oc vinssetir. at hverr 
maftr' unni f)eim oc tignafie pa med allzkonar pionasto. tocu pegar 
%ialma af hoffium scr oc slitu bar sitt. Sidan leto peir ber^ lie peirra 
111 bcBiarens. 

3. Sv bin rika fru sem bon baf(5e penna atburS'fregit. pa fell 
'hon pegar sem dauft vasre til iarSar. Sem bon upp stod. pa ksrfte 
bon bvern^ peirra meS sinv nafne. Yesol kvaS bon. hvat skal ec nu 
gera. alldre fs ec buggan meSan ec livi. Ec unna pessom fiorum 
riddarom. oc girnum2c ec einn sem bvem f^elrra fiugvrra mer eigin 
spusa. peir bofSu aller gnogan gofileic. oc binir villdazto menn varo 
mer yuir bvetvitna unnande. Nu veit ec ei bvern mer samir most ,at 
' k»ra. ]>ui ma ec nu ei lengr fela ne leyna lunderni mitt, par sem 
Cec} se dauSa pria unnasta mina. en pec binn fiorSa meS daufilegom sarom 
lifa. En peim er i dag varo grafnir gerfie gv6 micla oc millda misk- 
unn. ]>a su bin rica frov sendi eftir peim er bon vissi bina bygnazto 
laecna. oc fecc riddarann .i peirxa gszlo. oc la bann pa i svefnhusi 
faennar Mi til ]^ss er liecnir baffie groett bann. Einn dag sem bann 
var grceddr. pa rcedde frovum mart vi6 riddarann oc ibugaAe mart. 
En riddarenn bug5e pa «t benne oc sa at bon var i mikiili ibtig-* 
an. oc mselUe bann pa til bennar. Vrv min kvafi hann. bvat ihvg^ 
ar pu med sva michi atbygli. Sog mer. Unnaste kvafi bon. ec 
ifaoga gratannde ast pina oc fall felaga pinna, oc vil ec lata gera 
strenglaic um y%r fiora felaga er ec bafda elskat. be skal ec' kalla 
hann fiorfalldan barm. RiddfireBn peger sem bann hafde skill svar- 
ade skiot. Lat gera frov kvafi bann nyian strengleic. oc calla hann 
harmsfvllr. pui at sv er ec ana yuir dlt pat er i er beiminvm* se 
ec oftsamlega ganga i hia mer. oC roeSer vifi mec snimma oc silla. oc 
ma ec cnga buggan af benni. fa. firir pui skal streugleicrenn vesaeltl 
heita oc barmsCirilr. Dat veit trv min kvaS bon. pat licar mer vel at 
streugleier pessi se sva kalladr. Dessi saga varefnipc upphaf.,oc af 

') r. f. ofdirf ') ,r. A mad *) r. f, hvcren 



IX. DOURS LIOD. 51 

|)C5S0 var strehgleicrenn gorr oc caliaAr chetoveP i Yolsku. veslengr i 
norfoeno. Af {>es8vm las ec ecki flcira. en allzecki Til ec Yi6 auca 
ne nyia lygi yfir telia. 

IX. 

Douns 1165*. , 

1. ]>enna strengleic er Doun heitir kunnt fliestir allir er streng- 
leiki hava nvmit. en ec vi! segia yfir af hverium atburfi er ^essi 
strengleicr er eallaSr Doun. Sva serti ec hevi saqnfregit at retto 
minni {>a bio i fyfnskonni ein masr norfir a Skottlande f)ar sem heitif 
Edenburg. bin friftazta oc bin kurteisalsta. Fofivrleiffi hennar var allt 
lanndet |>at et hon i sat. Engi var annar |)ess lanndz hofSingi. 
]>esse msr er ec gat firir yfirmetnadezcafmikilteterikissins. hafnaSe , 

r 

allvm er i bivggv riki bennar. sva at engi var sva ricr ne i^anstr at 
bon villdi bafa ne elska oc ei vilide bon f^at heyfa. Hon kvazc engan 
mann vilia bafa netna |)ann er sva mikit gere sacar -astar bennar. at . 
hann rifli a einvm degi or Suflantun er stenndr a svnnanverSo Eng- 
lannde oc norfir tit Edineborgar. f)ar sem bon sat a Skotlafinde. {>ann 
kvazc ^ bon vjlia bafa. oo sa segir bon at skal fa bennar. Na sem 
j^etta var vpp komit oc {>eir er i {>ui riki bivggu f>etta frago. f)a er 
fiat sannazt at margir vifirleitaSo oc skylldo fullkoma dagleifi sina. 
Noccorer varo f)eir er fuilgerflo dagleifiena. en er komo til borgar- 
ennar |>a gee maeren imoti ^e\m oc tignafle |)a me5 fikvm fagnafie. 
oc let gera f)elm boggia reckin at drepa ^a oc svikia liniidir dyrum 
knltam oc rikum kltfiflom. En biiiir er ValcaSef varo oc ntdfler logfiuz 
ni5r sofnafio oc lago datiS^r. ^essi tidenride varo viSa fregin um 
fiessa bina mikillato mey. sva at {letta var fregit vm atlt Brettlannd er 
liggr i Frannz konungs riki firir svnnan Englandz sio. Einn ricr oc 
raustr riddare er i Brettlannde bio fra fiessi tidennde. en bann atti 
einn goSan best. o6 bet bann Doun. En firir fiui at bann treystiz vel , 
vapnbesti sinvm. j^a vill bann at uisv freista'. ef bann megi |)essa 
dagleifi upp inna. 

2. Dvi nest for bann skyndelega yuir ifinglandz sio oc lendi i 
Sudbantun. {laftan sennde bann sendimann sinn til meyarennar. oc 
sagde bvar bann baffle lent, oc sagfie at bon skyllde sennda til bans 
fuUtrva sina. I^egar sem bon sa sendimenn bans oc beyrSe ordsennd- 
ing bans. ]^a sendi bon giarna sina menn til bans. Nv var {»at laug- 

^) r. /. thetovel ') Doun heitir {)essi strengleicr Ovsh, i Cd, ') at 
visv tUf. Cd. 

4* 



52 STRENGLEIKAR. 

arda^ einn mioc aria er Doun hof dagflcid sina. oc reifi hann {>a sva 
skiott allan dag. at hann lave dagleifi sinni firir kvelld. oc er hann 
var kominh til Edcneborgar. {>a var honum {)ar rikulega fagnaS me6 
mikilli tign oc soemd. 

3. Sidan sem hann hafSe rest uid meyna |)at sem honum samde. 
f)a leiddi hon hann i vei buit hus at huilazc {>egar honum licaAe. En 
riddarenn bau6 monnvm hennar at fa ser f)urran elldeviS oc bera f)angat 
i svefnhusit. oc gerfto {>eir sem hann msllte. Si5an byrgde hann 
hurSena oc lagAizcihia elldenum oc bacaSe sec. sva at a peirre nott 
svaf hann allzecki. oc ei lagdezc hann i huilu {>a er honum var bvin. ]>eir 
er mioc mo6er verda girnaz at liggia hoegt. en, um morgonenn heuir 
])at snuiz til ubcetilegs skafia. |>ui at. f)ess harSare er moftr maSr liggr. 
{>ess skiotare endrskapaz honum ail bans oc styrcr. Um morgonenn 
at primamalom {>a stoft hann vpp oc kisddizc. oc |)ui nest gecc hann 
at rceSa uifi meyna oc krefia formala i^ins. Da svarafie mteren. Unn-* 
aste kvafi hon. {>at ma ei enn sva vera. {>ui at f)u verSr fara sya langt 
sem aelftr min flygr. siSan skalltu fa min on ameiis. sva at fiat skal 
ei dvelia. I>a beiddizc hann frest allt til {>ess er Balarfi hestr bans 
vsre huilldr. oc sialfr umceddr. oc gaf hon honum frest til iiorSa dags. 
Da hof Doun ferfi sina. Balhard Hop en elftren flaug. oc er vnndr at 
hon sprengir hann ei. Um kvelldit komo {>au btebe i einn rican 
castala. Doun huilldizc f)ar sva lengi sem honum licaSe. oc |)a er hann 
ibr i brott aftr til iEdineborgar at krefia {>ess er honum var skilt. 
mseren matt! ei f)a lengr syniazc honum. oc stefndi {>a til sin oUvm 
hof6ingivm oc hinum hygnaztom monnvm. er i varo riki hennar. oe 
eflir radom {>eirra |>a giftizc hon Doun oc gerSe hann Cherra) allz 
rikis sins meS rikum soemdum oc miclvm fagnafie. 

4. Dovn belldr rica veizlv j[)rea daga eftir brufilaup sitt. oc veitti 
miclvm fioUda af margskonar gofiom drycc. En hinn fiorfta dag mioc 
aria sto6 hann upp oc klsddizc oc var honum f)a fram leiddr hestr 
bans, oc gaf hann go6an dag spusv sinni. f)ui at hann vill nu heim 
fara i fostrlannd sitt: ]>a gret spusa bans oc ilia l^t oc bar mikinn 
harm at bonde^ hennar vill vifi hana skiliazc. Frou kvaftDoun. ec fer 
nu ifra ^et oc veit ec ei hvart vit finnvmz oftar eSa ei. Du bevir 
fengit getning af mer. Ef sva er sem ec hygg. |)a mantu sun fceda. 
^etta fingrguU mitt skalltu hirfia honum. oc fa honum {>a er hann er 
vaxinn ma5r. HonviSrtoc fingrgulleno. En hann for sva buit i brott 
oc dvaldez |)ar ecki lengr. Nu var f)at sannazt at frvvan var ulett 
En i {>eim tima er sunr hennar fceddezc. f)a fagnaAo aller vinir hennar. 

*) r. f, bonde 



IX. DOUNS UOD. 53 

Sva lengi hafde hon hann i sinv fostri at hann matte vel rida oc Tara 
at fuglavejdi oc dyra. Da fecc moAer bans honum finngrgvll fodvr 
bans oc baud honum at gaeta vannlega. Sidan bio bon fcrA svnar. 
sins rikulega oc sennde til Fracca konungs vel Iterdan ollum godvm 
sidum oc hirdlegre beyveski. Hann dvaldezc sva lengi med Fracca 
konunge. at bann gerde bann riddara. oc for bann ^a bveruitna at 
atreidvm oc reyndizc {ii^nn sva oflugr at engi stozc bonum i vapnum. 
sva at af reysti sinni gerdizc bann lofsaell oc frsegr firir alia felaga 
sina oc logunjauta. oc gecc i felagskap bans mikill fioldi riddara/ 
'Sidan for hann me5 felagum sinum vt i Bretland. |)angat sem beitir 
fiall bins heiga Michaels til atreiSar. f)ui at bann vill kannazc vid 
Breta. Nu sem var samnafir mikill fiollde bvarstveggia lids. f)ar var 
fader bans i |)eim flockinom imoti bonum. oc lengi hafde langat til at 
eiga vapnaraun vid fiann binn unga riddara. Sem bann kom i fylk- 
ingona oc imoti bonum. f)a let bann siga spiotid ocstefnde at bonum. 
oc moattuzc f>eir f)a med bordvm hoggvm. En svnrenn fellde fodur 
sinn. En bvargi vissi til annars. {>ui at Doun kennde bann ei. oc 
ssrde sveinnen bann miclu sare i armlegginn. Sem bstti atreidenni. 
f)a sendi Doun eftir sveinenvm at koma oc roeda vid bann. oc bann 
f)egar skiot {)angat ridannde. Doun ma)llte f)egar til bans. Yinr kvad 
hann. hvat manni ertv er felldir mic af hesti minvm. Herra kvad hann. 
ec veit eigi mod bverivm baetti |)at var. J)eir manv vita er nestir varo. 
Yinr kvad Doun. rid hengat til min oc lat mic sia hendr {)inar. En 
sveinnim var kurteiss pc dro fiegar glofa sina af oc synde bonum 
bsde hendr sinar oc armleggi. Sem Doun hafde set hendr sveinsens. 
{>a kenndi b^nn fingrgull sitt & fingre bans. Sveinn minn kvad hann.^ 
i.dag er vid bittomzc i atreidenni. |)a vissa ec at |)u vart settingi 
minn. ^u ert binn oflugazti oc binn hardazti i vapnum. kom oc kyss 
mic. |)u ert svnr minn. ec em at visu fader f)inn. Mikil metnadar 
kona er moder f)in. med miclo servide gat ec sott bana. f>a er ec 
hafde spusat bana. |)a for ec |)ui nest i fra benni. alldre sidan vitiada 
ec hennar. f>at fingrgull er f)u berr a bendi fee ec benni. oc veit 
ec at hon bevir Qer) fengit. fa er hon sendi {>ec i Frnccland. Berra 
kvad bann. satt segi |)er. {>a kystuz |)eir med halsfadman^. Sidan 
foro f)eir med hestum sinum yuir iGnglandz sio. oc foerde f)a sveinn- 
inn fadur sinn til modvr sinnar. er lengi hafde til langat heimkvamo 
bans. Hon toe vid bonum i miclum fagnade sem eignvm spusa sinvm 
oc herra. Sidan lifdo fiau i miclum fride oc fagnade marga vetr 

r. f. halsfadmnan 



i 



,54 STRENOLEIKAR. 

saml^yckilega oc soemilega. Nu um riddarann oc vtn host hans er 
honum var hinn luerazte gerfio Bretar strengleic er heitir Doun. 

• X. 

ftieggia e[(fanba lio&\ 

1. Fordom i Normandi gerAizc einn atburftr er siSan Tar vifia 
freginn um tvau ungmenni er inioc elskadozc. sva at vm sifiir luku 
|>au bfl^e livi sinv af astar akefft. Af|)essvin tveim ungmennom gerSo . 
Bretar strengleic. er |)eircalla tveggia eiskannda. At sonnv var|)etta 
i Neystric. eir nv heitir Normanndi. f)ar sem eit mikit fiall er vndarlega 
hat. f)ar huila f)essi tvau ungmenni a ofanverdo fialleno. En aftrvm 
megin fiallzens mioc ner fialleno let einn konungr gera micla borg 
me6 miclu athygli. er f)a var herra |>eirra |)ioda er Pistrar heita. oc 
konungr let calla borgena Pistres. oc sva heuir hon iafnan verit si6an 
callad^. En byg6 oc bus oil er kunnig at allt f)at fylki heitir Pistra 
dalar. Sa konungr er f)a bio |)ar atti eina dottur ffida oc kurteisa 
mey. en ecki atti hann fl^ira barna. Hann tignade hana oc nnniyuir 
alia lifannde. Rikir hafio hennar oc giarna villdo fa hennar. en faSer 
hennar villdi engvm kosti gifla hana. {>ui at hann matte alldreafhenni 
sia. f)ui at hon var i hia honum ba&fie netr oc daga. at hugga hann 
oc gledia hann sidan hann hafde mist drottningar sinnar. En' margir 
leto ilia yuir f)ui er hann gerfie hana ser'sva kaera. sva at allirmenn 
bans asacado oc avita6o hanUs Sem , hann heyrfie at menu um ordafio 
oc at taldo. {>a firirkunni hann oc mislicade honum mioc. oc af f)Qi 
var hann hugsivcr oc barmsfullr. oc toe |)a at ihuga mefi hverivm 
heetti hann maetti fiui af koma. at engi bifti dottvr bans. ]>a viti hann 
at sannv at sva hevir konungr ma^llt. "Ef hann getrborit dottvr hana 
vpp i fiallet i fafime sinum. sva at hvilldizc ei i millvm. fia skal hana 
fa hennar. 

2. Nv sem f)essi tidennde varo fregin um allt laitdet. f)a leitafta 
margir vi6 at bera hana er allzecki gato at syst. ^eir varo nockorir 
er gato borit hana i mitt fiallit. en engi framarr. {>ui baBtto ))»ir sva-^ 
buit. Mioc lengi stod sva buit vm konungs dottor. at engi villdi bidift 
hennar. f)^ui at engi gat fuUgort {>at er vidr la. I f)ui konungsrtki 
var einn ungr mafir svnr eins dyrlegs mannz. friAr oc^ vel mannadr 
yuir alia adra. hann ilutadezc vm konungs clottor. Hann var oft lengi 
i konungs hirfi oc unni mioc konungs dottur. oc optsamlega' roadde 
vid hana. at hon skylldi iatta honum astar])occa' sinn.. ])ui at hajia var 

^) Tveggia elscandi Ovtk. i Cd, ') r. f, iafnan ') r. f, opsamlega 



i 



r 

X. TVEGGIA ELSKAJIfDA LIOD. 35 

vasKr madr oc hinn curteisazti. oc konangr lofaSe hann mioc 6c var 
bonum hinn kaerasti. {>aa roedduz ofluifi ocynni hvart |)eirra odrv^ 
trygiega. oc leyndu sem bazt. sva iistvlega at eingi gat Ainnit ast 
^eiri a. £n {)at angrade j[)qu mioc at {>au matto ei finnaz ne saman 
koma. Sveinnen ibugade at bonum var betra at bida meS biSlunnd en 
skunnda med beimskre rapan. oc af faliannda von missa tilsio sinnar 
oc vettannde vanar. Hann var mioc astbvnndinn af henni oc hon af 
bonum. {>ui nest bar sva at. at sveinnen kom til vnnasto « sinnar er 
sva uar fridr oc vel mannaAr. oc kserir firir henni astarangr sinn. oc 
msellti at hon skylldi ei lengr valca hann i astarbanndum. oc bad hana 
fyl^ia ser i brott oc kvaz ei lengr bera f)enna angr. En ef hann bede 
hennar oc hefde fiat uppi verit firir feAr hennar. f)a vissi hann at 
fader hennar vnni henni sua mikit. at hann minnde *eigi gifta hana 
bonum nema hann gseti borit hana i faSmi sinunr upp a fiallit. |>a 
mflelUi maeren. Vnnasti quad hon. ec veit at visu at ei getr fiu borit 
mic. |)ui at |)u ert ei sva craftugr ne aflugn En ef Cec) fylgi {)er i 
brot. t)a man fadir minn iafnan lifa med harm oc hugsott. reidr oc 
augrfuUr. £n gud veit at ec ann honum sva mikit. oc sva er hann 
mer mioc kser. at alidri vil ec honum angr gera. {>u yerdr annat 
rad at hafa. f).ui at fietta hugnar mer vist ei. Ec a eina rica friend- 
kono med rikum eignvm ut i Salernaborg. hon hevir |)ar^ lengr verit 
en fimtfgi vetra. oc er hon fullkomin i allzkonar Isecnis kunnasto qc 
iengi vm |)a kunnasto veit. hon kann allra grasa oc rota skyn. Ef 
^u villt til hennar fara oc foera henni braef mit oc syna henni atburd 
{>inn. |)a man hon til leggia rad oc rceot. oc {>au budcagros gefa {)er 
oc fa fier f)a drycki. er mikinn kraft oc styrc manu gera f)^r. Sidan 
sem |)u aftr kcemr i |)etta fylki j[)a skalltv bidia min firir fedr minvm. 
Hann man kalla |)ec bernscan oc segia fier formalann. en ]^u iatta 
honum giarnsamlega. med' {)ui at ei ma med odrvm haetti vera. 

3, Sem sveinnen hafde heyrt ruedo oc rad hennar. {>a huggadezc 
hann mioc oc fiaccade henni. oc toe hann leyui af unnasto sinni o^ 
for i fylki sitt. oc bio ferd sina skyndilega oc for ut i Salernaborg. 
oc huilizc f)ar oc msellte vid frsendkono unnasto sinnar oc feci henni 
brseuit. er hon sendi henni. Sem hon hafde yuir s&ei brsBuit. fia m»llti 
hon at sveinninn skylldi dveliaz med henni til fiess er hon hafde reynt 
alia medferd bans, oc styrcti hon hann f)a med Iscningum. oc fecc 
honum j[)esskonar drycc at alldre verdr^ hann sva valcadr ne modr. 
er hann a bergir |)eim drycc. {>a fser hann fiegar fullkominn styrc oc 
fttllgort megin oc allt afl. Sem hann hafde f)etta syst. })a for . hann 

»•• f* odrvm ') r. /". fer ') r. /". vcrd 



I 



\ 



56 STRENGLEIKAR. 

heim i Tostriand^ sitt. oc hirti dryckinn i kerallde einu litlu oc hafSe 
meS ser. Na er svcinninn feginn oc glaflr. Er hann var heim kom- 
inn. |)a dvaldizc hann litla stunnd i fylki sinu. oc for f)egar til kon- 
ungs at bidia dottur hans. Konungr syniaAe honum, ei dottvr sinnar. 
en f)o let hann sem sveininvm vaere |)at mikil heimska oc ura5. Oc 
einn dag l^t konungrinn stefna eftir vinum sinum sacar dottur sinnar 
oc sveinsens. er viSr vili leita at bera dottur hans upp a fiallit. oc 
samnafiizc |>ar f)a mikit foic at sia |)ann atburS. Sem stefnudagrenn 
kom< |)a var sveinnenn |)ar fystr allra oc gleymdi cigi drycc sinvm. 
A eingivnvm hia Seine borg^ samnafiiz ^a sa hinn micli mannfiolde. 
Konungrinn let {langat koma dottor sina. var hon i engvm kleeAom nema 
sere einnm. Sveinninn *toc hana 1 fafim s6t. oc fecc henni dryckinn. 
|)ui at hann vissi at hon minndi ei svikia hann. En f)atman ecki tea 
honum. f)ui at engi hof^emd var med honum. Hann Hop meS henni 
sem hann matti skiotazt. oc er hann var kominn i mitt fiallit sacar 
fagnadar ^ess er hann fecc af meynni. f)a gleymdi hann drycc sinum. 
Sem msrejn'kcnde at hann maeddizcf)a msllti hon. Unnasti kvaS hon. ^ 
drecc drycc ])inn. f)ui at C^c) kenni at f)u moedizc. drecc oc enndr- 
nyia styrc {>inn. ^a svarafte (hann). Ec hevi yrit afl unnasta. ecki 
mcpdizc hiaijta. oc fyrir |>ui vil ec engvm kosti huilazc. Sem hann 
hafSe upsot tva luti feallsins. f)a fell hann nalega nifir i uvit. Msren 
bad hann morgvm boenum. 'Unnasti kvad hon. drecc tecning {>ina. . 
En hann villdi elgi heyra orS hennar ne trva orSvm hennar. oc for 
micla ferA med henni. oc komz hann |)a upp a fiallil^ mefi henni mefi 
mikilli pining, "^ar fell. hann nifir oc stoA alldri sidan vpp. oc rann 
hiarta hans allt or honum. oc la hann fiar ^a svabuit sprunginn. 

4. Heeren sem hon sa vnnasta sinn. pa hug6e hon at hann laegi 
i Aviti. oc settiz hon a kne i hia honum. oc villdi geva honum dryckinn 
at drecca. En hann matti allzecki msela. nema me6 ffessvm hstti do 
hann sem nu er sagt. Hon ksrfte ^a dauAa hans meS havo ope. oc 
kastdSe {)eg9r keralldeno fr& ser er drycrenn var i. oc rann drycrenn 
or oc dfeifSizc uifia vm fiallit. sva at allt ^at fylki boettiz af {>ui. fyrir 
]^ui at f>ar fvnnuz morg goA gros siSan. er morgvm monnum boBttiz 
er af drvcku {>eim drycc. Nu er fiat segiannde ydr fra" meynni er 
sva var hyggin oc heyvesk oc hin friAazta. at hon fell f>ar niAr oc 
do af harm hia unnasta sinum. En |)eir cr biAv {)eirra er f)eir sa at 
^au komo ei ofan. gengu f)a vp eftir f)eim. oc funnv f)au bsAe dauA. 
^a fell konungr niAr oc la lengi i vuiti. oc bar sva mikinn harm at 
varla loddi liuit i honum. oc allt folkit er j^ar var samnaA bar meA 

Or./-, foslr «) f Cd. b. 



i 



XI. 6URUNS LIOD. 57 

I 

miclvm harmi dauSa f>cirra. ^rca daga beilda l^eirlikum |)eirra ofan 
lardar. f)a var buin f)eim ste]n|)ro oc logd i bsefie saman. oc reAo fiat 
allir at |>au sky lido f)ar a fialleno vera gravin. oc er sva Var gort. 
f)a foro alkr i brott. Af {lessvm atbvrfi barnanna var iafnan fiallit 
(kallat} tveggia elskannde. En Bretar gerAo sidan af ^essvm atbvr6 
strcngleic {>ann er i^eiir kalla tveggia elskannda. 

XL 

(Suruno liofi\ 

1. Jeir er bva i borg fieirre er heifir Svsvezun* vitu |>enna 
strengleic er Gurvn hellir. hvar af hann vaf gpr. oc mefi hverivm 
ha&tti. Gurun var »tta5r af Brettlande dyrlegr rpafir oc ricra manna. 
Fader bans var ricr konungr. mioc hyggenn oc kurteiss. Moderhans 
var ricra manna. Scota konungr var broder hennar. Nu sem Gurun 
var fullkominn maftr at aDe oc skynscmfi |)a sendo ^au hann til 
Skota konungs mo5or broSor sins. Konungr toe vel uid honum oc 
tignade hann yuir alia oc gerde hann ser hinn ka&razta. oc |)ui nest 
sem hann kunni riddara vopn bera. {>a gerfte hann hann at riddara. pc 
eftir rafiom rafigiafa sinna. |>a gerde hann hann iarl yuir f)eim monnvra 
er Vales heita. Gurvn var hinn frifiazti ma6r. at allum limum vel 
skapaAr. oc unni einni mey er var systur dottir drotningarennar sva 
alia tolf manafie. at hann gerSe henni ei kunnict oc ei bad hann hennar. 
{>ui at hann hugAc oc otlaSezc at hon mynde syniazc honum. oc hug- 
leiddt hann med s^r at betra er at hafa blAlunnd en rapa til uvissar 
' vanar med skunnda. oc missa sva ^ess er til hyggr. Einn dag |)ui 
nest bar sva at. at Gurvn for at skemta s^r i more at veiAa dyr. oc 
haffii vjd s^r harpara einn. er meistare var allra harpara {leirra er i 
{>ui lannde varo. Oc firir ^ni at Gurvn vissi at harparanom varo 
kunnigar allar meyiar f)ess rikis. ^a rannzacade hann af honum gor- 
samlega oc hveriar hellzt varo friSaztar at atferd oc kurteisi oc hveriar 
af {>eim hellzt vsere siskannde. Harparenn nefndi allar. en |)a lofaSe 
hann mest yuir allar f)a er Gurun unni. Sem hann haffie heyrt hann 
sva mioc lofa f)a er honum bazt licade. |)a lagSe hannhendr urn hals 
honum oc ma&llti. Vin kvaS hann. ec vil gera allt pat er {>er vel lican 
fiui at {»u veizt at {>u matt mikit tia mer oc mikit at gera at, raSa 
mer heillt oc micia hialp veita m^r um {>a mey er fiu hevir sva mioc 
frsgt oc lofat firir mer. Ec heui lengi elskat hana. en ecki heui ec 
enn roett vifi hana. I>a svaraAe harparenn. kynlect I>ycki mdr kvafi 

^) Her er Garutia strengleicr Otsk, i Cd. ') dler Svspczun 



58 ' STBElfCSLEIKAR. . 

kann. hui ^u leitar ei rannzacs urn sllct. En ef f)cr Hear, ec wl vii 
kana rceda oc,segia per annsvor hennar. Da nuellti riddarenn. fNii 
vii ec giarna kTad hann. oc pess bt6 ec |)ic. Mu sem |ieir yaro 
komnir or skogenom oc metier^ i castalanoin. {>a gleymdi ei harparenn 
erenndi sinu. oc gecc |)egar i drottningar loft oc settizc I>egar hia 
frennkonom drotning^r oc meyiom. ocgerAe fieim skemtan oc gaman 
leic oc latr. oc mselti hann vid unnasto Guruns. oc bar henni kvedia 
bans, oc at hann ann henni mioc. o.e villdi nu fiegar haf^ annsvor af 
henni. oc sagde henni at hvergi txv hon frifiare ne villdre mann at 
elska en hann er. H^ren |)egar kurteislega t)accade honuin orfisending 
bans oc sagfie. at hon bafde dverg einn med ser. er foSer hennar , 
fostrafte. oc sennde ham pangat tnefi. henni. Ef sva vsere at hon villdi 
nockorum manne vnna. ^a baud faAer hennar henni at hon skyllde 
radom dvergsens^ fylgia. Oc firir {>oi sagfie hon. |)a er hon bevir 
beyrt or6 dvergsins. ^a skal hann vita svor hennar. {>a for harp- 
arenn or lofteno oc kom til Guruns. oc sagAe honum svor hennar. at 
ef dvergenom lieade. |)a vill hon giarna vnna honum. {»ui at hon verftr 
at gera efllr bans radom. Mu ef {)u matt dverglnn locca mcd fegiofutn.. 
oc sva fogr ord firir bera. at hann villdi sam{>yckia oc vera meA viJia 
^inum oc hallda ^inu male^ |)a mantv vel komazc at f)inunfi viiia.. 
|>a callade hann svein einn til sin oc send! hann skyndiiega eftir 
dverginom. oc steig dyergrenn |)egar a best sinn oc reid tiL her- 
bergis Guruns. Sem iarlinn leit hann. |)a liop Chann} up oc g^ec imoti 
honum 6c bar hann til sslis oc fagnade honum vel. {>a let hann 
honum fcera af fe sinv gott borfiker af brenndo silfre at {)i6na honum 
med oc rict silkipell til klsAa. 

2. Dvergrenn t)egar sem hann sa giaoir bans. f)a sa hann at ^at 
var allt sacar {>eirrar fridu meyiar er hann red oc vardveitti. oc svar- 
ade at engar giauir vill hann ^iggia af honum. kvazc ecki vera {lurft*- 
ugr gttllz ne silfrs. Sidan for hann aftr til meyiarennar oc sagde. at 
herra Gurvn unni henni, oc f)«r giaver er hann baud honum. En pa 
birti msren honum at hann bad' hennar mioc. oc ord sent henni.. at 
hon skylldi iatta honum astarf)occa sinn. En ec heui skotid radagcrd 
minni til |)in. Nu seg mer hvat f^er synizcafpessu. hveriu mer samir 
at svara honum. Fru qvad dvergrinn. eftir skynsemd^ mifini ' vil ec - 
geama segia fier ])at sem mer syniz bazt. Gurvn er godr madr. en 
ofgiama vill hann heima sitia. oerit er hann milldr at gefa. en haniif 
vill ei at fara atreidvm. Ef hann villdi i vidrskifti riddare vera, pa 
mynde lumn frsgiaz af riddaraskap. Betre er raustr skialldsveinn en' 

*) r. f, mett er "*) r. f, dvegsens 



XI. GDRUNS UOD. 59 

mgr riddare. en ^o ms^Ii ec ei [)etta til hans. Da lo mseren oc svar- 
ade. Kynleg ero mer svor t)in kvad hon. |>at samir el at {>u amselir 
honum. eSa vilitu at hann drepr sic sacar min. ]>at veit trv min kvad 
hann dvergrinn. nv finn ec at sannu at pu annt honum. oc {>u fylgir 
rafiom oc eggian harparans. Dat er hordomsmanna livi. ^ar sem ^eir 
venta giafar oc gcezkv. lutaz |)eir i slica syslu. Nu fyrr en {tau luku 
roedu sinni. f)a kom harparenn at Icita svara meynnar urn f>at crhann 
hafAe fyrr roatt vid hana. oc bafAe^ hann heyrt allt |)at er , dvergrinn 
mffillti. oc hann maellti pa reifir til hans. Yesaellkvad hann. allz engi 
ertv. illr oc vanndr oc af acrkorlum vesaell auki. f)at vs&re verftuct at 
ec skyta fceti minvm ficir briost per sva miklo hoggi. at pa Isgir 
sprunginn af. er amsdir dyrlegom hofAingia. oc sva mynda ec gera 
at visv ef ei vs^re pessi iungfru. Dvergrenn sortnafie allr oc svarade 
harparanom. at hann laug. Eigi em ec vandr raafir. Ec em kvad 
hann gvAs skepna. oc heuir nattura geuit mer vit oc skynsemd. kur* 
teisi oc goda kvnnasto. En pu hevir ilia syslu oc vand ats^vi. Da 
msellti mseren at peir skylldo haetta deilld sinni. Harparenn spurAe pa 
meyna vilia sins. Msren svarade hans ordum. at hon vill fylgia hans 
raSom. oc pui fram fara er honum synizc. En pess biA ec kvad hon. 
at pu geuir upp reiAi pina dvergi minum. Oc iatte hann henni pegar 
meA goAvm vilia been hennar. oc toe hvart peirra i hond annars. oc 
gengv til herbergis Guruns. oc ero peir nu felagar framleiAiz. {>a 
leiddv pau Gurun a einmsli^ oc sogAu honum timann ner hann skylldi 
finna hana. oc var pa dvergenom allr hugr a at pau skylldo finnazc 
sem fyrst* Gurun stoA mioc aria vpp oc klseddizc ricri gangveriv. 
Drottning gecc pa 0) kirkiu. en dvergrinn Iciddi pa riddarann i drot- 
ningar loft, par sem msren var. En hann hafAe ihugat pat sem hann 
villdi msla til hennar. oc baA pa hennar meA hoevilegum orAvm oc 
vel skipaAom. Sem meeren hafAe heyrt orA^ hans, pa iattaAe hon 
honum ast sina. at hon skal hava hann sem unnasta sinn. en hann 
se a pat at hann gere sva mikit firir hennar sakir sem honum samir 
at gera sacar ynnasto sinnar. Oc iatte hann pui oc packaAe henni. 
Nu' heuir Gurun pat meA frglsi oc leyui at kyssa oc halsfaAma hana 
oc atti hann mioc lengi viA hana meA kurteisum leikum oc soetum 
kossum. Dvergrenn hugAe vannlega at viArskifti peirra. oc lo mioc 
at leic peirra. oc ihugaAe hann pa oc ms&lltizc einn viAr. ^essi riddare 
kvaA hann kann vel kyssa. macara vsre at hann kynni iamvel riAa 
meA riddara vapnvm. 

3. I>es5o nest for Gurun til herbergis sins, oc fylgdi dvergrenn 

*] r. f. eimeli ') r. f, ordi 



60 STBENGLEIKAR. 

honam oc var honiim hinn ksrazti. I ^eim tima er ^etta gerSizc. {>a 
safnadekc mikill herr nordan af Msenef fiolmennilpga i inoti konnng- 
enom. oc stcrndi f)a konungr til olla lifli sina oc uinvm sinam. |>eir 
ufriflinam Ypp helldo nalgaflozc {>a miok riki konungs oc gerflo honam 
oflsamiega skaAa. drapo menn bans oc hertoco konor. Setti ^eim oft 
a morkum. sva at einn dag er hann iiKBtli |)eini. {>a oepti Gurvn 
systnrson konungs fyrst a {>a. En hinir varo aflr varir vifl ^a. vel 
herkleddir. Oc er {>eir saman komo ^a solto konungs menn {>a mioc 
Tasklega. En hinir toco vel nifi {>eim. oc fello margir af hvarom- 
tvegivm. Gonm sat a einum hinom bazta ranflvm hesti oc bar hann 
a spioti sinu eina frifia enne af hinv bazta sitki. er onnasta bans gaf 
honam. {>a er hon gerde hann unnasta sinn. Hann leypti fram hesli 
sinam. oc stefnde at einam valskam riddara. En sti var konungs sonr 
af Irlannde. ^ S(^ hann S9l at hann stefndi at bc/num. {)a bellt Chann) 
spioteno oc stefndi imoti honum. oc moettuz ^eir meA borflum boggom. 
En Guran var kroftugr maflr oc hinn aflugazti. skaut honum ^egar af 
hestinam ollum felagum bans asiannde. En einn felage bans af Got- - 
lannde. sa er bet Malkus. sem hann Qsb) felaga sinn liggia opinn. {>a 
firirkunni hann mioc oc bar fall bans med miclum barm. Hann let 
siga merkit oc leyfti at Gurun med miclu spioti oc lagde hann horfia 
spiotlagi. en ei gat hann fellt hann. en hann lagde hann mefi spiotino. 
sva at hann ssrfle hann. En i ^ui einn af bogmonnum ^eirra skaut 
at honum. oc laust hann unndir berdarblafiiL sva at broddrenn sto5 
allr i bolide bans vpp yuir falinn. Sem Gurun kennde at hann var 
sarr. f»a snoere hann aftr bestenum oc bio bofuS af honum med 
brugflnn^ sverde sinu. oc kom {)ui nest til sinna manna. 

4.' Nv sem konunge var sagt (at) frennde bans var mioc sar. 
{>a mislicade honum mioc. oc kunni {)ui ilia oc reiddizc hann mioc 
nvinum sinum. oc sncsri lidi sinu oc felldi betr en .liL hnnndrat. oc 
hertecnir varo iammargir eda fleiri. oc toku ^eir {>a at flyia sem 
skiotazt. En konungr villdi firir {)ui ei reca a land flottann. at hann 
bttadiz at ^eir myndo hafa fplgit lid sit i skogenum. oc baud mannvm 
sinvm allum aftr at snuazc. Dui nest reid hann at f una fnenda sinn. 
oc fecc honnm godan liecni er skiot gro^ddi hann. Meren er sva 
mioc unni honum. sem hon fra oc vissi til sannz. ^a ottadez hon 
mynde alldre sia hann sidan. Hon gerde ser mikinn harm sva at 
nalega mynde hon springa. Sidan kallade hon dvcrginn oc mellti. 
Gac skiot til unnasta mins oc spyr hann. ef hann se litis venn. oc 
sennde mer ord ef hann ma beilsn fa^ En ef ^ess er engi von. ^a 

r. f. bragaa 



/ 

/ 



Xn. MILUKS LIOD. 61 

skal ec ei liva eflir hann. Frou kvaS hann. h®U at miela slict. ei 
samir {)er at hava sva mikinn harm. Ef |)essi deyr {>a mattv brat fa nyia 
ast. {>ui at engi kona verdr raSlaus nema ofgomulse. Vist'ertukvaS 
hon vandr oc illr. oc ill tilbrigdi iinnaz i f)er. eigi heui ec {>at lunnd- 
erni. oc ei vil ec hafa. er kallat er hverflynde, Sem hon haffie f)etta 
msllt. {>a gee dvergrenn til herbyrgis Guruns. ^egar sem Gunin sa 
dverginn. |)a callaSe hann hann til sin oc spurAe hann um vnnastu 
sina. Hann talde honum |)a at hon bar mikinn harm sacar bans n^tr 
oc daga. Sem hann heyrSe pat. .pa firirkunni hann mioc. ^a callaSe 
hann pang^t harparann. oc sennde henni ord ifanarlaust. at hann verdr 
brat heill. Sifian for hann aftr til meynnar oc sagde henni pan tid-> 
ende. at unnasti hennar verdr bratt heill. Sidan for. hann aftr til 
Guruns oc sagAe honum. hverso msren unni honum. , Af pessum 
fagnade er nu fee hann af ast meyiarennar pa msllti hann til harp- 
arans. at hann skyllde safna nyia nota. pa sem hann. matte fegrsta 
finna. vm Gurun h^nn bazta vin sinn oc upphaf astar bans oc fram- 
fserder. En hann pegar gerde sem Gurun baft hann. oc gerfie hinn 
fegrsta strengleic uni allan pann atburd til lyctar. Oc pessi er ein- 
kennilegr strengleicr af hinum fegrstum notvm oc heitir Gurun. En 
Xiurun pegar sem hann var heill oc grceddr af sarom sinum. pa toe hann 
a launvngu^ meyna or drotnengar lofle eftir rafiom harparans. oc 
mestr var hann vin bans, oc hafAe bada meA ser dverginn oc harp- 
arann. oc foro oil saman i Cornbretalannd. oc toe konnngr vel vifi 
allum peim. SiAan reyndizc Gurvn hinn bazti riddare. harAr i vapnum. 
oflugr oc stercr oc vaskr. sva at vm bans daga fannz ei bans maki. 
|ilargir segia pessa sogu meA oArum hastti. en ei las ec annat en nu 
heui ec sagt yAr. 

xn. 

Ittiluns Iio5*. 

1. ^eir er sogvr vilia segia. pa samir' peim meA sundrskiflilegum 
hffitti up hefia. Miluns sagu at segia yAr meA fi&m orAum. oc firir hui 
er pessi strengleicr var gorr oc kallaAr Milun. Milun var i Yaless 
foeddr dyrlegr maAr oc vel kyniaAr. I pui fylki bio einn ricr ienndr 
maAr. en ei er mer nafn bans kunnict. hann atti einafriAa dottur. hoska 
oc hygna oc kurteisa mey. Sem hon fra til Milvns. pa toe hon at 
elska hann mioc. oc sendi til bans scndimann sinn ocsagAe. ef honum 
licar. pa vil hon giarna elska hann. En hann fagnaAe mioc peim tiAendom 

') r. f, launnvnga ') Her er Milani gtrengleicr (htk. i Cd* ') t. f, famirir 



62 STRBNGLEKAR. 

OG kennar orSsenndingnm oc mieilti til senndimannz hennar. Vin kvad 
bann. {>u skalt fara affar til fru {>innar oc fcera henni {>etta fingrfpilL oc 
koma efUr mer ]>a er |ienni licar. oc skal ec {>a fyrgia ^er. Sveinninn 
toe ^a leyai oc for sva bait til fra sinnar oc fee henni fingrgttilit oo 
sagde. at bannheuir syst {>at semhon vil. Scamtifrasvefnhusi hennar 
i grasgarSe einum setto {>au funnd sinn oc vidrroeAo sina. oc vitiaSe 
hann hennar sva oft at hon var me'A barne. Sem hon fann at hon var 
med hofn. {>a sende hon eftir Hiiun oc ca&rde firir honum oc sagfle honom 
atbvrd sinn. at hon var med barne. oc sacar bans bafSe hon tynt allre 
soemfi sinni oc fodarleif5 oc allu aflm gofio. Milun svarafle henni at hann 
vill gera allt {>at er hon vill leggia til rafls. {>a kvafl hon. Er bamit verfir 
foett skalt ]>u senda systur minni. er gift er i Normandie. ric oc audig. 
kurteis oc hyggin fru. Bit urn hals ^ui fingrgnllit. oc man ec sennda 
med barneno brsef mitt, at ^a er hann er fullkominn mafir at vexti 
oc kvnni skil oc skynsemfi. {>a fae hon honum brsfit oc fingrgullit« 
oc segi honum at hann varAveiti vel. at hann megi af {)essu finna 
fofiar sinn. SiSan sera hon hafSe. foett eitt sveinbarn fagrt. ^a festa 
{>aa fihgrgullit um hals sveininvm. oc var hann sva buit brott sendr 
fadur aystr sinni. er vel toe vifi honum oc mioc unni honum. ]^a er 
hon vissi^ hvafian hann var. f)a let hon hann elskolega oc meS mik-* 
illi viret fostra. Milun brott for 6r fostrlannde sinu meS odnim rldd- 
arvm. at fa sir leigu oc firiegd. En unnasta hans er eftir sat heima 
var f)ui nest gift einum rikum oc raustum riddara oc aflugvm hafS-* 
ingia. En |)a er hon vissi at fafter hennar skyllde gifta hana. f)a bar 
hon atbvrd {>enna meA miclvm harm. Atbrvdlaupi hennar leiddifafier 
hennar hana til spusa sins 'meS mikilli^ tign oc soemd. 

2. Sem Hilun kom aftr i fbstrlannd sitL I)a kuqni hann ilia at 
hann hafSe latet unnasto sina. oc var mioc ryggr oc hugafullr. ^a 
let Chann) gera braef oc inzigla« oe atti hann elftr eina er hann mikit 
unni. hann batt brsvit um hals selftar sinnar. oe batt unhdir fio^drum 
hennar. oe kallade til sin einn af skialldsveinum sinum oe sagde honum 
ordsending sina. Gae skiott kvad hann. oe skipt klsedom {linom oo bun- 
ade {)inum. {>a skaltu fara til castala frv minnar oe hava med ^er elftr 
mina. Hygg at at |)u msttir ^ui aleidis koma. at annattveggia {>ionastom»r 
cda })ionastokona foere fru minni ^essa a&lftr. Seialldsveinninn gcrAe 
})egar sem herra hans baud honum. oc toe slftena oc for leidar sinnar brot 
um midian boeen. Nu er hann kominn at borgarlideno. f)a callade 
hann til sin gszlomann oc durvord bc^^arlidsens oe sagde« Vinr kvad 
hann. 1yd ordvm minum. Ec em fuglare oclivi ec vid veidimina« oc 

oc laf. Cd. ') r. f. mikikiUi 



XU. BIILUKS U(H). 63 

em ec vel knnndnde at tacH fugla. I dag Ctoc) ecslftreina i gilldro 
niinnee undir Arlans fialte. oc vil ee gefa ^enna fugl frv castalans^ 
f>a svarade honum durvorSrenn. Vinr kvaS hann. enghm ukunmgvm 
manhi er lofat at roeda uiS hana. nema hyski faennar oc heimamonnum. 
en ei at sidr ec skal freista oc viSrIeita« efecraastti koma ^er a funnd 
bennar. ]^ui nest kom dyrvordrenn i hollena. oc fann hann ^ar engan 
mann ihia henni nema tva eina riddara. oc snerezc hann {>a aftr skynd- 
ilega oc leiddi hann f)a skialldsveinenn sva leynilega. at engi vissi 
{>arkvam6 bans, oc engi spurde hver hann var ne hvat hann villdi. 
j^eir komo bafter til frunnar oc ferfio henni elftrena. oc fengo henni 
siatfre i henndr. Hon meS miclvni fagnaie vifiitoc oc straac mivclega 
hofud hennar oc haU. oc kennde hon brsvit i ^uL var folgit undir 
fioSrvm elftrennan ^a gee hon i loft sitt oc l^t bera f)angat elftrena 
oc kallafie til sin mey eina. oc leysti br®vit oc braut innsiglit oc 
fann hit fyrsta orS Miiuns unnasta sinis. Nv var {>at fyrst a brsvino. 
at hon skylldi noera sil0i!caa^ ffvt*1@ngi sem henni licaje. en ^a er 
henni licafie at sennda hana i brott mefi brsevi sinn. ^a skyllde hon 
engan^ mat geva henpi a {>rim dogvm. oc lata leifia hana unndir beran 
himifin. oc mynde hon ^egar brott flivga til f)eirra hibila' er hon var 
fyrr von at vera. Fran umleitafiezc f)a mefi list ocvelom. at hon gat 
lyst ser blec^ oc bocfell. oc gevie bnef oc batt anndir fiaSrvm selft- 
enni (a er hon hafde fastat .iii. daga. oc fiaug hon {>egar skyndelega 
111 castala Miiuns. oc gecc ^egar til bans, oc kallafie hann raediz- 
mann sinn at geva henni mat oc toe hann brasf af haisi hennar oc 
las j[)egar allt yuir oc huggadez da mioc af blidri^ kvediu hennar oc 
iartegnum f)eim er hon senndi honum. 

3. Vei .XX. vetr lifAu {>au sva Milan oc vnnasta bans, at f>au 
gerdo eiflena sendemann sinn. sva at engi vissi nema {>aa tvau. En 
sa bin rica fra systir Miiuns. en fostrade sun {leirra. hafSe hann sva, 
lengi med s6r at htfnn var fullkominn maSr at vizko oc skynsemd oc 
afle. ^a let hon gert hann riddara oc fee honum br«f oc fingrgull 
^at er henni var sennt meft honum. at fa honum ^a er hann v»re 
vaxinn maSr. oc sagde honum hvar moftir bans var. oc meS hverium 
atburd faSer bans gat hann. ^a er frun hafde allt sagt honum. ^a 
fagnade hann at fader bans var stgoSr oc ricr at eigniim. oc ihugaSe 
hann at honum samir ei at rosa ser f)ui. at hann er sva ricra manna, 
oc fafier bans sva frsBgr af reysti oc riddaraskap. nema hann kome 
ser i meiri fremd meS afirum riddarum. Bio hann ^a brottferS sina 
or lannde. oc let fostra bans allzecki skorta hann. dvaldizc (a eigi 

r. f. eltrena ») r. f. engat •) r. f. hibilia *) r. f. ble» •) r. f. blinndri 



64 STRENGLEUAR. 

lengr eh am kvelldit. vm morgehinn toe hann Icyoi. En fosira hans 
gaf honum morg herklsfie. oc at hann skyilde vel reynaz at riddara- 
skap oc knrteisi. Siftan kom hann yuir sio oc stefndi i Bretlannd 
norSr. oc hellt hann sec vel oc for at atreidvm oc kannafiizc vMH alia 
^a er ricaztir varo i ^ui lannde. For {>a hvenritna reysti bans oc 
riddaraskapr hcim i fostrlannd hans. Milun heyrfii mioc lofadan ^enna 
hinn unnga riddara. oc mislicaSe honum mioc at sa riddare var sva raustr. 
oc ihugade hann at fara skyndilega yuir iEnglannz sio oc gera atreit 
^essum riddara. at svivirSa hann oc frsgft hans. oc gerSe ^etta kunnict 
vnnasto sinnl oc vil hann hafa leyui af henni. Sem hon Tra yilia 
hans. ^a ^ackaSe hon honum oc kunni honum - micla afusn at hann aill 
fara or lannde sinv.at leita sunar^eirra. Milun fra ordsennding hennar. 
bio rikulega ferd sina. oc kom upp i Normandie. SiSan for hann ut 
i Bretlannd oc hafSe med ser marga goda riddara. oc dvaldizc i Brett- 
lannde til ^ess er pas^iar varo lidnar. ^a safnaSezc mikill^ fiolldi 
riddara vnndir Hichials fialli Normenndingar^ oc Bretar. Milun kom 
I>a fyrstr ^ar allra grimr oc vapndiarfr. oc spurAe hann adra riddara 
hvar sa hinn gode riddare var. oc varo ^eir ymir er honum sagAo. 
oc i hvaro liSl hann var. ^asa Milun at hann reiS einkar vel ocgaf 
stor. hogg oc kennde hann af vapnom oc skipaAizc i fylking imoti. oc 
leyfU hvar at oArvm sem skiotazt matto hestar ^eirra laupa. Milan 
lagde hann med sva harfto hoggi. at ^egar brast spiotsk^ptiA i sanndr 
oc gat hann ei fellt hann. En sveinnin festi sva spiot sitt a honom 
at hann skaut honum af baki. Sem hann fell ^a sa hann undir hialm 
hans at huitnat var har hans oc skegg. oc mislicade honum at hann 
fellde hann. oc toe hann ^a hestinn meA beislino oc foerde honum i 
giof oc msUti. Herra kvaA hann. stig a best ^inn. GuA veit mer 
mislicar mioc. al ec skyilde sva mikit misgera nockorvro ^eim manni 
er a f>inum alldre er. Milun Hop ^egar a best sinn. ockunni honum 
micla afusu. oc kenndi hann ^a fingrgullit a hennde honum. ocmiellti 
^egar til hans. Vinr kvaA hann. lyA orAvm minum. Seg m6r hvat 
faAer ^in heitir oc moAer ^in oc sialCr ^u. ]^a svaraAe sveinnen. 
Giarna vil ec segia {>er {>at er ec veit til. Ec bygg kvaA hann. at 
faAer minn var foedr 1 Vales, oc er hann caliaAr Milun. Hann unni . 
eins rics mannz dottur. oc gat mic i leynd meA henni. En foAur*' 
systir min fostraAe mec oc varAveitti mic sva lengi at hon gaf mer 
besta oc berklsAp.. oc sende mec i {>etta land fbAur mins at leita. Oc 
nu fysir mic at fara i fostrland mitt oc finna bann yuir ^Gnglanndz sio 
meA skunnda. {>ui at ec vil vita hvat tit erum foAur minn. oc hverso 

^) r. f, mikil ') r. /l Nonaeimdiiigr 




XUL GEITARLAUF. 65 

hann er til mofiur minnar hvcrso samfiyckilega 'oc astsamlega {>au ero 
sainan. Milun matti ei {>a lengr fiegia. riou droUinn gvS kvad hann. 
dyrlega hcvir ^u holpit mer oc hialpsamiega huggat mic. Sveinn 
ininn kvad hann. {)u ert at sannv sun minn. Sem riddarinn haffte heyrt 
ord hans. {)a steig hann af hesti sinum oc kysti fadur sinn soBtom 
kossom. ]^cgar sem hsetti atreidvm ^a for Milun i brot. f)ui at hann 
langade at roeSa viS sun sinn sva mart sem honum licade. oc varo 
{>a badir i einu herbyrgi. oc skorti {>ar ei micia skemtan oc godan 
fagnad. oc var |)ar mikill fioldi riddara. Milun talde syni sinum fra 
moedr sinni. hverso hann unni hcnni siSan oc hon honum. oc at {)au 
gerdo selftena senndimann sinn. Dat veit try min kvad hann godr 
fader, ec skal drepa bonda hennar. en {)u skallt spusa modor mina. 
Oc hsetto {)eir j[)a sva buit {>eirre roedo. Vm morgonenn biuggu {>eir 
ferd sina oc foro skiott yvir iEnglanndz sio med godum byr oc hoegivm 
sio. Dui nest einn dag sem {>eir rido retUeidis heim. f)a moBtto f)eir 
sveini einum er komannde var fra vnnasto Miluns oc yilldi fara i Brett- 
lannd. Hann fecc Milun brssf innsiglat oc sagde honum vttan bocar. 
at anndadr var bonde unnasto hans. oc at hann skyndi heim oc dveli 
ecki ferd sina. Sem Milun {letta fr&. {^a var hann mioc feginn. oc 
ridv {>eir ^a sva lengi at {>eir komo til castala frunnar. En engan 
mann spurdo ^eirrazum. hvarki frsndr n^ vini ne adra menu. Sunr 
fieirra gift! fedr iiinum modor sina. Vm ast {)eirra oc godleic gerdo 
^eir i fyrnskunni^ vm f)enna atburd strengleic. er nv er ^esse saga 
ritad sva i^em ec gat giorst skyniat oc skilt. 

xin. 

(Seitarlauf*. 

1. Mioc Hear mSr oc giarna vil ec syna ydr f)ann strengleic er 
heitir i volsku chefrefuillenn. geitalauf 1 norroeno. hvar ^essi streng- 
leicr var gor oc kvedenn oc med hverium hsetti. ^at heui ec a boc 
leset f)at sem margir segia oc sanna um Tristram oc um drotneng oc 
vm hina tryggazto ast {)eirra. af hverio fiau fengo margan harmulegan 
harm, oc um sidir do {>au bsede a einum degi. Marhss konungr'var 
reidr Tristam frsnnda sinvm oc firirbaud honum riki sitt sacar fiess 
'at hann unni drotningenni. oc for hann i fostrlannd sitt Sudvales. fiar 
sem hann var foeddr. oc var hann fulla tolf manade' sva at hann fecc 
ei leyui aftr^ at fara. Sidan lagde hann sec i abyrgd lifs eda dauda. 

^) r. f, fyrskunni ') Bretar calla gotulaef en ver kollvm Geitarlaaf Ovsk. % 
Cd, •) r. f. made *) r. f. aftir 



66 STRENGLEIKAR. 

En ^er latet yfir ei kynlect f>yckia. f)ai at sa er ann trygglega er harms- 
Tullr mioc {)a er hann faer ei vilia sinn oc fyst^. Tistram var mioc 
ryggr. oc firir f)ui for hann or fostrlande sino oc stefndi i Kornbre- 
talannd. f)annog sem drotning var firir. oc fals einnsalnan i skogum. 
En fia er kvellda toe {)a for hann or oc toe ser herbyrgi. oc spurfte 
hvat tit var meS konunge. ^a sagSu {leir honum er fregit hafdo. at 
allir lenndir menn oc hafSingiar skolu safnazc i Tintaioi. f)uiat kon* 
nngr vill hallda f)ar hatiS oc veita ollu hirSIiSi sinu ochoffiingivm. 
A pikisdogum skolu allir |)ar vera, oc man f)ar ei skorta skemtan oc 
rikan fagnad. oc skal f)ar ^a drottningen vera. Sem Tistram haffte 
heyrt |)at. {>a huggadizc hann miok. f)ui at hon man ei fara sva um 
veginn. at hann se hana ei. Nu |)ann dag sem hann vissi at konungr 
fikyldi f)angat fara. ]^a kom Tistram i morkena f)ar i hia vegenum sem 
hann vissi at drottning skylldi vm riSa. ^a hio hann nidreinn hesli- 
vonnd oc telgdi ferstrenndan med knifi sintim. oc reist nafn sitt a 
stavenom. Ef sva kann at bera at drotning ser stafenn. f>a man hon 
ihuga uiinasta sinn. f)ui at sva hafde henni odm sinni atborit Nuvar 
ristid a stavenom. at Tistram hafde {)ar iengi bedit hennar oc umlyz 
at spyria til hennar oc vita mefi hverivm haetti hann mstti sia hana. 
{>ui at hann ma engum kosti liva on hennar. Sva ferr med ocr kvad 
hann sem [viduindili sa^ er binnz um hesIiviS^. Medan {)essir tveir 
vidir bua bafier saman. Jia liva oc bera lauf siti. en sa er ^essa vide 
skildi hvarn fra odrum. ^a deyr haslenn oc |)ui nest uidvinndillenn oc 
berr hvarki lauf. nema f)oma oc firir verSaz bsSe. Hin frifta unnasta 
min. sva oc eftir f)e)m hsDtti ero vit. Ei ma ec lifa on ^in. oc ei {>a 
on min. Drotning kom f)a ridannde oc leit stafenn er stoS i veg- 
inum. oc toe stafenn. oc upp las {)at er a var ristit. Riddara ^a er 
fylgdo henni let hon nema staS. oc baud {)eim at bidasin. Honkvaz 
vilia stiga af hesti sinum oc huilazc {>fir nockura stund. oc gerdo j[)eir 
sem hon^ msellti. En hon gee {)a mioc fiarre lidi sinu. oc kallade 
hon {)a j[)ionastomey sina. sem Brengveinn (het) er" henni var i^fnan . 
holl oc trygg. Oc gecc hon f)a af vegenom at hon fann ^ann er hon 
mioc elskade yuir alia livannde. oc var i f)eim funndi mikill fagnadr ^ 
hvarstveggia. oc msellti vid hann i godo tome allt {)at er henni licade 
oc hann til hennar. Sidan sagde hon honum. med hverivm hstti hann 
ma fa s«tt oc samrsede afherra sinum konunge. oc at konungrenn mioc 
idradezc at hann visti honum i brott. oc trvdi vandra manna uradom. 
^ui nest skildizc hon vid unnasta sinn. En {)a er at kom skUnade 
' ])eirra. {la greto {>au bsede. Tistram dvaldizc i Vales allt til |)ess er 

r. f, fystr ») r. f, vid uindil si ») r. f. hesta vid *) r. f, h' d. e. hann 



XIV. STBARDAR UQD. 67 

konungn^'enn mofiorbrofier hans send! eftir honum oc uppgaf honum reiSi 
sina. Nvaf^eimfagnade erhannfec i morkinni af huggan drotningar- 
ennar oc af syn hennar oc funndi. at mvna f)au' orft er hon msellti. 
Tistram er fuUkominn var allzskonar strengleica er i horpii gerazc. 
fann {)a nyian strengleic. Bretar kalla gotutef. valskir menn chaefre- 
fuill^. en ver megam kalla geitarlauf. En nv heui ec ydr sagt {)at 
sem ec Veil sannazt urn |)essa skemtan. 



XIV. 

Stranbar lioD*. 

1. Ny samer oss f)esso nest at skilia I)ann er heitir stranndar 
strengleicr. hverso hann upp hefzc. Viliamr konungr er sotti iEng- 
land let gera {lenna strengleic. ]^a er hann hafde allt unndir sitt valid 
lagt oc vorSum skipat firir lanndamcere. {)a for hann aflr oc steig a 
skip i Suhamtun. f>ui at hann hafde fregit at lenndir menn er atto 
kastala i lanndamsre Normandie' flestir allir misgerdo vid hann. oc 
a gengo riki hans. En hann sneri |»a reidi imoti {>eim oc samnaSe 
niikit lid imoti ^eim oc fiolmennilegan her or lonndvm sinum. Sem 
hann kom i Normanndie. {)a settiz hann um kastala j[)cirra oc nidr braut. 
oc aflr Creisti) sem honum bezt licafie. upp sotte |)a alia, oc frifiaSe 
vel allt riki sitt. oc gaf ^eim verfiuga refsing. er illir oc uruarmenn 
varo. Sem hann hafSe setit nokkora stunnd i. riki sinu. {)a fysti 
hann aflr at fara yuir ^Gnglandz sio. oc for hann til Ba.rbeflear boear 
oc sat |rar mioc lengi. oc for hvern dag med gashaukum oc veiddi 
tronur be toe mikinn fiollda. Oc {>ar sat hann mioc lengi at bida 
goz byriar. oc samnadez {)ar mikill skipafiolde at flytia her hans. En 
konungr villde ei hafa raS styremanna at rapia 1 urafiet veSr. fyrre 
dvaldez hann f)ar mioc lengi sacar {leirrar skemtanar. er honum lie- 
ade sua yel oc yndelega hugnade. ^a ihugaSe hann med retto athygli. 
at hann skal sen^imenn sina gera med brsvi sinu ut i Brettlannd til 
hinnar raufiu fru. er natturo kunni allra strengleica. oc iamnan at 
faret {lesskonar skeintan^ oc allan hug i lagt or bemsku sinni. at hon 
skylldi gera honum einn nyfiinninn strengleic meS {)eim hinum fegrstvm 
notum. er hin margfroda kunnasta hennar matte til finna. oc skynd- 
ilega sennda' honum meS {>essum senndimannum. er {lessa ordzennding 
bera henni. oc skal heita strandar strengleicr. Af {^essvm strengleic 

^) r. f. crefrefuill ') Geitarlauf er her Qvsk, i Cd, ') r. f, Normandier 

*) r. f, skemtar 

5« 



\ 



68 STR£NGL£IKAR. 

Till hann muna oc hveriv sinni minnaz f)eirrar skemtanarsamlego seto 
er hann sat a Barbefiear strondv til byriar bido. 

2. Hann sennde f)ui nest i Bretlannd alia f)a er nieS honum varo 
baztir harparar. oc uid {)eim ricar giafer oc fornir konunglegs orleics. 
Sem ^eir varo til hennar koinnir i Brettlannd ricar fornir foerannde 
henni af konungs milleic. fia uiSrtoc Hon mod miclnm fagnade oc 
morgvm {)ockum. SiSan leid litil stund ^ess i milium, {^a gerSe hon 
strengleic |)ann er konungr hafSe bedit hana med brsDvl sinu oc senndi- 
mannum. oc froedde harpara oc kenndi f)eim stranndar strengleic. 
Sem f)eir aftr til konungs foro med miclvm fagnade oc bliftre glefte. 
f>ui at |)eir hofdu vel oc skiott syst allt |)at er {)eim licade. f)ui nest 
skolu |)eir leica firir konungi {)enna strengleic oc villdarmannum bans 
oc hirdlidi. oc sogSu f)eir er skiliannde varo. at alldre heyrdo |)eir 
fyrr annan strengleic iamgodan {>essum. En mcfS |)ui at konungr let 
lica ser {>enna einkennilega yuir alia strengleica. {)a Isez ei harparenn 
ne glyiarenn vera nytr nema hann vsere {)enna kunnande vel at gera 
oc gorsamlega. oc for f)essi^ um allar birder konunga oc hertoga oc 
iarla. oc var engi su drottning hertoga ne iarla ne adrar rikar frdr 
er ei leto lica ser {)enna strengleic. Oc enn um vara daga ero f)eir 
margir er |)enna kalla hinn villdazta oc [konunglegrar skemtanar^ streng- 
leic. Nu las ec ei lengra i volsku male af {)eima strengleic. en allz- 
ccki uil ec uifir auca nema ^at at guS signi konunginn oc soemi. 
vardveiti oc uirSe. er {)essa boc let norroena veranndom oc vidkom- 
anndom til skemtanar. oc miskunni {)eim er {letta ritade. amen. 



XV. 

Cdlara Iloft'. 

f>at hava sagt oss Kombretar at bins paris^ undir Leuns fialle 
vanndizc mikit folc oc fioId& at samnaz til vcniolega a hverium tolf 
manaSom til hatiftlegrar tignar {),ess bins helga nafns. f>angat komo 
rikir riddarar fiolmennilega oc allar hinar fridaztu frur oc meyiar er i 
{)ui fylki varo. sva at engi fni var su er nockorrar fegrSar var. at ei 
kom {)ar rikolega buin a fieim degi. {)ar var j[)a mart rcet med korlvm 
oc jionum. oc langar roedur gorvar^ 

**• f' t^^^ ') **• f' konnnglegar skemtaner ') Leicara liod en i brezkv 
heitir fiessi strengleicr Gnmbelauc Ovsk. i Cd. ^) eller vans ^) her 
mgl, 1 Blad. 



XIV. lANUALS LIOD. 69; 

XVI. 

Janual9 [ioD. 



oc lengr niynde hann hafa dvalzc ef henni licafie. Oc msellti hon |)a 
til bans. Unnaste kvafi hon. statt vpp. |)u mat ei her dveliazc lengr. 
Nil samir |)er brott at fara. en ec man her eflir dveliazc. En einn 
lut vil ec segia f)^r. hveriu sinni er f)u villt ro^da vid mec. f)a ihuga 

^ j[)ann stad er f)u ser at manni samir at roefia oc finna unnasto sina 
roplaust oc amsDlis fra manna augsyn. oc skalltu |)egar sia mic hia 
f>er oc gera villa |)inn. Sera hann h^fSe t)etta heyrt f)a gladdizc hann 
mioc oc |)accaSe henni morgum |)ockum. kyssaiinde hana oc hals- 
faSmannde. En meyiarnar er i landtialldit leiddv hann. klsDddu hann 
rikum. gangverum. Sem hann var sva rikulega klaeddr. |)a syndizc 
hann hinn fridazti madr. oc toe hann {)ar natverfi^ med vnnasto sinni^ 

^ er honum samde ei at hafna. {)ar skorti ei allzcoriar sendingar. 
En riddarenn let ser vel lica med kossum oc halsfaSman vnnasto 
sinnar. Sem f>au upp stofio fra natverdar borfivm. |)a leiddu ^ser best 
bans til bans, oc toe (hann) leyui oc steig & best sinn oc reid til 
bbrgarennar mioc ihugannde ])enna atburd. oc ifadjez i bug sinum 
mefi bverium baetti fetla villdi verfta. 

2. Sem hann kom til herbergis^ sins. {>a fann hann mcnn sina 
vel klasdda oc belli f)a nott rict borSballd. oc vissi engi bvaSan ^au 
fohg komu honum. Hann sennde um alia borgena. at allir riddarar er 
hialpar varo j^urfi skylldo til bans koma. oc let hann ^eim veita vel oc 
vIrSulega af gnogvm fagnade. laiival gaf {>a margar oc ricar giavef. 
Hann leysti j[)a er hertecnir varo. lanual ktedde {>» er leicarar varo. 
Engi^ var utlenzcr ne mallaus er lanual gaf ei giavir. lanual baffie 
mikinn fagnafi {sva netr sem daga. J)ui at hann msDlir oft ui8 unnasto 
sina. oc er hon oil eftir bans villa. 

3. Nu sem mer var sngt. a |)eim somum tolf manafiom um sum- 
arit eflir Ions voku. {)rir tigir riddara af konungs lidi gengu allir 
saman at skemta ser 1 grasgardenn vnndir turninom. oc illmdi alls- 
konar soelvm grosum. I {)eira flocki var berra Yaluein oc bans hinn 
frifii fraennde oc fclage sira Iven. ]^a maellti berra Valvein hinn go8e 
riddare oc hinn kurteisi. er bvern mann gerfie ser at vin. Herrar 
kvad hann. nu hofum vor ilia gort um lanual felaga varn. er sva er 
milldr oc kurteiss. oc hann konungs sun. er ver hofum banneihingat 
med OSS. Qc snoeroz {)elr {)a aflr til herbergis. en af bcenom oc 

r. f. nafcvord ') oc tilf. Cd, ») r. /*. herbcrgins *) r. f. En 



70 SnSllGtEIKAE. 

beidingmn ^eirra ptt gee hann meA ^eim. al hallda meA ^eim felag- 
skap sinn. En a ^eim tima ^ss sama dags ^a sal drotning i stein- 
lofti sinu oc halladez i einn sknrftarglygg. oc ^riar fridar firar med 
henni. oc kennde hon {legar hirSliS konungs oclannal meAfieim. Oc 
msllti hon ^a til einnar ^eirrar er hia henni ¥ar. at hon skyllde stefna 
til hennar allar hinar friSazta meyiar hennar. ^ui at hon Till ofan 
ganga i grasgardenn at skemta ser i hia konungs riddarom. [Oc fylgdo 
^a henni betr en {irir tigir meyia f^r er fridaztar Yaro oc kurteis- 
aztar. oc gecc hon f>a ofan mn. graddur. En riddararnir gengo allir 
imoti I>eim oc fagnaSo fieim med miclnm godvilia oc hirdlegre hey veski 
oc leiddi sina hyerr {^eirra. oc er fian Yaro nidr sezc. ^a hofo^ ^aa 
karteisa rcedo oc gaman korteisrar* skemtanar^ Sira lannal ^ecc ser 
einn saman oc licaSe honom ei at kannazc vid drotningena ne meyiar 
hennar. settiz mioc fiarri {leim. oc langade hann ^a mioc efUr vnnasto 
sinni at kyssa hana oc halsfadma oc leica vid hana sifinsmilegom leic. 
En firir ^oi at hann hafSe ecki ^at er honum licade. ^a virdizc honom 
enskis f>at er hann sa ^an skemta ser. 

4. Ny sem drotningin sa at hann sat einnsaman fiarre odrom. 
^a gecc hon beint at honum oc settizc i hia honum oc kallaSe hann 
^1 sin oc synde honum allan yilia sinn. Sira lanual kyaS hon. lengi 
mioc heui ec ^er unnat lofat ^ec oc fr«gt firir morgym. oc oft heui 
ec gimzc ^ic med mikilli fyst. Allan malty hafa astarfiocca minn. 
seg mer bradlega yilia ^inn. Fru min kyad hann. m»l ecki slicl. Vist 
ei licar mer ast ^in ne unna ySr. Evarki sacar ^in kyaA hann ne 
aslar^occa ^ins yil ec yera syicare ne suiyirding herra mins. ]^a 
reiddizc drotningin oc (i) reifti sinni mismsilti. lanual kyad hon. ^at 
hygg ec at yisu. at {)er licar lilt kyenna aslir oc uiSrskifti. {>ui at f»6r 
hugnar betr at eiga yift unga syeina oc gera syndgan yilia fiinn a 
^eim. Slica skemtan l»tr ^u lica fier. Sem hann heyrde ^elta. ^a 
fee hann mikinn harm oc angr af ordum hennar. oc yar hann f>a of 
skiotr at syara henni. at hann man oft idrazc {>ess. ]^a msellti hann i 
angre sinum. Fru kyad hann. {>esskonar idn nam ec alldre. ocalldre 
fer ec at ^eirre illzku. helldr em ec ynnasti f)eirrar. er ein er yerdug 
lofs oc frsegdar er ec yeit lifannde. Yillu oc frii kyad hann. f)er berlega 
at segia at bin fatcekazta i hennar ^ionasto er fridare en {>er fru 
drotning. ^a stod drotningin upp oc gecc i brott i reidi sinni i syefn- 
loft konungs gralannde oc lagdezc i huilu sina. oc lezcyera siuk. oc 
sagde {)at opinberlega. at alldre skal hon upp risa fyrr en konungr gere 
henni rett af f)ui er lanual mismsDlltl henni oC i ordum henni mism»llti, 

**• f' haro ') r. f. kurteisara 



XVI.. lANUALS LIOD. 71 

5. Konungrenn^kom {>ui nest af veidum or morkinni. f)ar sem 
hann for at vcidum. oc er hann kom i svefnhus drotningar oc drot- 
ning leit hann. |)a^ kierde hon firir honum um lanual er misma^Uti 
henni. oc sagSe honum at lanual bad astart)occa hennar. en firir f)ui 
at hon syniaSezc honum. {)a suivirSe hann hana i orftum sinum. oc 
rosade .{)ui at hann atti {)a vnnasto er sva' var dyrleg oc ric oc mattog. 
at hann kvad villdre vera {)a er fatoecazt var {)ionastomey unnasto 
hans en drottningin syndi sec vera. Konungrenn (vard} {)egar'niioc 
reidr oc svor mikinn eiS. ef lanual getr ei vart sec mail konungs me5 
retlenndum. {>a skal konungr lata' a bal brenna hann eda hengia hann 
sem J)iof a galga. 

6. Dui nest gee konungr or svefnlofli sinu oc sendi eftir |)rim 
vinum sinum oc sendi heim eftir lanual er {)a hafSe oerinn harm oc 
vanndrsde. Hann var {)a heima i herbergi sinu oc fann hann |)a at 
sonnu at hann hafSe tynt unnasto sinni. {)ui at hann hafSe rofit oc 
uppsagt astar^occa hennar. oc var hann einnsaman i klefa sinum 
ahyggiofullr ryggr oc mioc, angraSr. Hann callage f)a ifiioc oft a 
unnasto sina. En ^al tefti honum allzecki. hann kunni alldri sva oepa 
ne hormulega lata at hon villdi miskunna honum. Huilicr man hann nu 
synaz. I {)ui komo konungs senndimenn oc sogdu honum. at hann kosmi 
til konungs sva sem konungr baud honum i {>eirra orSum. er drotning 
hafSe rcegt hann. lanual hafSe drepit sialvan sec ef hann maetti {)ui uidr 
koma i f)eim micla harm {>a hafde hann. SiSan sem hann kom firir kon- 
ung. {)a syndizc hann slier sem hann var. hugsiucr oc harmsfullr. 
litlaus oc ryggr. ]^a maellti konungrenn til hans i mikilli reidi. Snapr 
kvad hann. mioc heuir {>u svivirt mic. oc vift mic gort suivirdlega. ^u 
hoft i dag kvad hann ilia oc unyta deilld.. suivirdir mic oc spottader 
drotningena, rosader mikilli^ heimsku. Of frid oc of dyrleg er unn- 
asta {)in. ef ^ionastpmser hennar er villdre oc hoskare en drotning 
var er. lanual varde sec med morgum afrogum. at alldri gerde hann 
sinum herra sviuirding. En nu heui ec kvad hann tynt unnasto minni. 
af ])ui .er ec rosade merafastart)occa hennar. firir f)ui em ec harms- 
fullr. En {)8er sakir er konungr gaf honum. j[)a vill hann af {)ui sem 
konungs hirdlid getr sannazt s^t. • 

7. Konungrenn var mioc reidr. oc finr |)tti sendi hann {^egar 
eftir oUu hirdlidi sinu at dcema^ af f)esso {)at er rett er. Sva at ei 
virdizc konungi til hallmaelis. |)a gerdo |)eir {)at sem (hann) Hafde bodit 
f)eim hvart sem licar eda mislicar. Sem allir varo {langat gengnir. 
(a doemdo allir. at lanual skal hafa einn dag eindagadan ser tilsvara. 

r. f, t ') r,,f. mikili ») r. f, doma 



72 STRENGLEIKAIL 

I 

en {)ess imiilum skal lanual fa konungi yorfizlumenn firir sec. at hann 
skal bida doms. at koma f)a sialfr firir konung. ^a man konnngs liS 
yera fiolmcnnare. |)ui at fair varo nu heiina nema {)eir einir er nestir 
gengo oc hinir kseraztd varo konungi. ^a sendv {)eir til konungs oc 
birtu honum {>at sein {>eim hafde af sva voxnu male synzc. oc krafSe 
j[)a konungr vorzlumann. En lanual var {)a enn einnsaman fiarre uinvm 
sinvm oc frsenndum. I f)ui kom sira Yaluein oc ailir fciagar bans 
oc gengy i vorzlu firir hann. ^a msBlIti konungrenn. £k tet nu kvad 
hann lanual i ydra vohslu vpp a allt f)at er j[)er hauit af mer {)egit. 
eignir oc castala oc rikar borgir oc allzkonar adrar rlkar giafar er 
lendum monnum ero^ til scemdar gefnar oc eignadar. Nu sem {)eir hofdu 
i yorzlu gengit. f)a gengo {>eir til herbyrgia sinna. Riddararner fylgfio • 
{)a lanual oc avitado hann mioc oc refstii honum at hann skylldi ei 
hafa harm sva mikinn af ast isinni. oc bolvado sva uhofsamlegvm astum. 
Nu sem sa dagr kom er t)eir hafdo eindagat at doema f)6er sakir er 
konungr gaf lanual. {)a varo f)ar samnader allir lenndir menu konungs. 
Konungr gaf lanual {)a sakir oc drotning. ^a komv konungs riddarar 
er i vorzlu hofdu gengit firir Itinual oc leiddu hann firir konunginn. 
Allir er at sato domenom varo ryggir mioc. oc harmado mioc at {)eir 
skylldo doema^ hann sva dyrlegan mann. sva milldan oc kurteisan oe 
vel reyndan oc utiennzkan mann on hialpar oc hugganar allra sinna 
frsnda. Hargir varo {)eir er at lica konungi oc drottning viildu 
spilla bans lut. Konungrinn baud at skunnda domenom sacar drot- 
ningar er beid orskurdar {)eirra. 

8. Sem f)eir skylldu skiliazc. f>a sa {>eir tvser meyiar komannde 
a tveim fridum gangarom. varo hinar fridazto. Allir {)eir er {)ar varo 
staddir hugdo at {)eim vannlega oc kvaSoz alldre fyrr hafa iamfridar 
seet. ]^a gee herra Valvein oc f)rir riddarar med honum til lanuate 
oc sagde honum fra meyiunum^ oc synde honum. oc huggadezc hann 
^a mioc. En {>a bad hann sira Yaluein mioc med litillatlegom boenum. 
at hann skyllde syna honum hvar {)eirra tveggia var unnasta bans. 
Hann svarade. Ec veit ei kvad hann hveriar f)8er ero ne hvadanf)6er 
komo ne hvat |)©r viildu. ne hvert |)ffir* villdv fara. j^aer ridupegar 
fram oc namo ei stadar fyrr en peer komo firir konung. {)a stigv pser 
af hestonom. {>6er varo hinar fridazto oc maellto kurteislega. Herra 
konungr kvado {>6er. latet rydia svefnbur imoti fru occarre. |)ui at hon 
vill af hesti stiga oc hava herbyrgi med ydr. Konungr iatti {)eim 
giarnsamlega ^at er {^aer bade, oc kallade til sin tva riddara. oc fylgdo 

*) r. f, er •) r. f. doma •) r. f, nicynum ^ r. /*. {)» 



XVI. lANUALSUOD. ,73 

^eir meyiunum vpp i SYcfnhusit. oc g^rfio f>eir ^at sem f>8sr beidduzc. 
En j[)8er mselltu ecki fieira at {>ui sinni. 

9. Konungrenn krafde f)a af lendum mpnnuin sinvm er i domenom 
sato svor {)eirra oc orskurd domsens. oc sagde at j[)eir hafdo mioo 
angrat. at |>eir dvoldu hann sva lengi. at segia honum {)at sem {>eir 
hafdo doemt. Herra kvado |)eir. ver skildvmzc {)a er ver sam meyiarnar. 
oc hofSum ei ^a lokit domenom. en nu skolum ver adru sinni til 
settiazc domsens. Nu sen^ |)eir varo oSru sinni samnafier. Jia gerfio 
^eiT ^TBdito micla oc deilld. En i f)ieirre sundr|)yckiu er f)a gerdizc 
fieirra imillum. {>a sa ^eir komande tvsr meyiar rikolega bunar a 
hinum fridaztom hestom. oc giodduzc ^a allir er (i) domenom sato 
sacar sira lanuals. oc meellto f)a allir. at f)essar meyiar ero komnar 
lanual til hialpar. er sva er vaskr oc vapndiarfr. kurteis oc milldr oC 
pionunglegrar tigundar^. ^a gee sira Ivein^ til bans meS felagum 
sinum. oc i f)ui komo meyiarnar til konungs oc stiguafhestumsinum. 
Hin ellre var snioll oc curteis. oc bar sniallega fram serendi sitt. 
Herra konungr kvafi hon. lated bva herbyrgi fru, minni. hon er her na 
komannde at rceda viS yfir. Oc msellti f)a konungrenn. at riddarar 
skylldo leida f)essar meyiar til |)cirra svefnlofta^ er hann hafde til 
vist hinum fyrrum meyionvm. oc syndizc {)a allum f)essar miclu fridare 
en hinar fyrru. oc lovaSo allir badar oc miclu meir hinar siftarro* 
Nu sem {)W varo brott. gengnar. |)a krafde konungr af lendum monnum 
dom {)ann er {)eir skylldo doema. oc kvafi ofiengi hafa sladit driugazt 
allan daginn orskurS ])eirra. oc myndo |)eir {)a at fullu skiliazc. En 
1 {)ui kom ridande um cnndilangan boeen ein svafridmser a svagodum 
hesti. «t i ollum heiminvm var engi henni iamfrid. no hesti hennar 
annar iamgofir. hann var huitr sem snior. sua var hann hogvserr 
gangare. skiotr oc vaskr oceinkennilogr yuir allum dauSlegumhestum. 
at engi hafSe set {>uilican. Hseren bar sparhauc a hoegre hendi sinni. 
oc fylgdi henni einn hunndr. En fegrd oc hey veskleic hennar ^arf ei adra 
leid geta en fyrr er sagt. En hon reiS helldr 1 skiotara lage. ocvar 
engi sa i allre f)eirre borg vngr ne gamall. er ei liop at sia hana. 
medan hon reiS vm borgena. , Deir er i domenom sale sem {)eir sa 
hana. {>a {)otti ollum kynlect oc undarlect. sva at engi var sa imillum 
|»eirra er ei festi augu sin a henni. oc {)eir fiestir er ornadoz afasion 
hennar. En I)eir er vinir varo riddarans komo til bans oc sog-Sv 
honum. En hann er fyr sat gnufa ryggr oc rseddizc firir dom kon- 
ungs riddara sacar. lyfti vpp hofdi sinu. {)ui at t)eir sogdu honum. ef 
gudi licar. at {>essi msr man leysa hann oc frialsa. Sem hann hafde 

^) r. f, konunglega tigurlega ') r. f, Iveins '} r. f, svenlofta ] 



74 , STRENGLEIKAR. 

beyrt orfi f)eirra oc litlS umm sec^ at sia meyna. {>a kennde hann liana 
at fullu oc svaradi f)eim. f>at veit trv min kvafi hann. ^essi er min 
tinnasta. Ef hon miskvnnar mic ei kvad hann. f)a hirde cc ei hverr 
drepr mic. Ec cm nu holpen at ec se hana. Hseren raid {)egar i 
konungs gard. Engi madr sa adra iamfrida. Hon steig {)a af hesti sinum 
er hon kom firir konung. oc hofdv f)a allir augu sin a henni at kenna 
hana gloegsynilega. Hon let af ser falla skickiu sina. at hon skylldi 
inega glceglega synazc. Konungr hinn kurteisazti stod |)egar vpp i 
moti henni. oc allir tignado hana oc soemdo. oc allir kostado giarna^ 
at {)iona henni. Nu sem allir hofdu gorsamlega set hana oc mioc 
lovat fegrd^ hennar. f)a maellti hon med {)eim hsetti sem hon vill ecki 
lengi ])ar dveliazc^. Herra konungr kvaS hon. ec ann einum riddara 
hirdlids {)ins. er sira lanval er. honum varo sacar gefnar her innan 
hirdar. En ec vil at engvm se ord min til meina. oc vil ec at allir 
viti. at fru drotning heuir ranga soc a horium. {)ui at alldri bad harni 
hennar. En vm hoelni oc um rosan {)a sem hann maellti. ^a em ec 
komin at frlalsa hann. at lendir menn ydrir doemi hann frialsan. sva 
sem {)eir ro^ddo i domi sinum. Konungi^ iatli henni {)egar f)at sem 
hon beiddizc. oc doemdo f>a allir lanual frialsan. oc yar {)a klandalauss 
oc at fullu laus af asio j^eirra. oc for {>a maerin i brott. En medan 
hon Tar i konungs bird. |)a tignafio hana allir. oc {)ionado henni 
giamsamlega med godom vilia. En k6nungr gat meft engum kosti 
|»ar lengr dvalt hana. Uti firir hallar dvrum var standandi einn malm* 
ara^steinn. I f)ui liop lanual a steininn. Sem hon vt reid or hall- 
ardvrum. f)a fiaug hann up a hestinn at baki henni. oc reid hon meft 
honum til eyiar {)eirrar er Ualun heitir. ^at hafa sagt hinir sann- 
froSastu menn. at sv er bin fridasta ey i heiminum. {)agat var tekinn 
sa hinn ungi madr. Sidan fra etigi madr til bans, oc firir I)ui kann 
ec ecki lengra telia ySr fra f)eim. Her Iyer |»essarre sogu. haul 
{>ackir J>eir er heyrdu. 

xvn. 

Jonefe lioD*. 

1. Met f>ui at ec hof strengleica sogur. f>a vil ec fram hallda 
starvi minu oc telia yfir t)^ atburdi er mer ero kunnigir. En nv vil 
ec framleidiz telia ySr fra lonet. hvadan hann var foeddr oc fra fedr 
bans. I Kornbreta lannde bio fordom einn ricr madr gamall oc niioe 

■ 

*) r. f. ser •) r. f, giar '). r. /*. fegrdr *) r. f, dveiliazc *) r. f, mamara 
') lonet heitir {>essi strengleicr (htk, i Cd, 



XVIL lONETS LIOD. . 75 

alldradr^. En firir f)ui at hann yar rikum audoefom oc morg^vm miclum 
eignum auSgadr. |)a fecc hann ser unga kono at fa ser arfa vifi til 
erfia oc audoefa sinna er {)eiin msetti stioma eftir hans daga. Msr 
SY er hann fecc var rikra manna oc agsetrar aettar. hyggin oc heyvesk 
oc hin fridazta. hann unni henni inikit sacar fegrdar hpnnar. oc IsDSti 
hana iamnan i turn! sinum i einv miclv lofte stein{)ildu. Hann atti 
{>ar systur med henni oc var gomul oc seckia. hafde latet bonda sinn. 
hann hafde skipat henni hia unnasto sinni. at^ hafa gruHsemd oc gsezlu 
a henni. Nu bar sva at i upphafi aprilis manadar. er utifuglar taca 
at syngia sidveniolegnm saungvm natturo sinnar hvetiannde hverr 
annan til astar oc auca. {)a uppstoft sa hinn riki madr einn dag mioc 
aria, oc klsDddizc i skog at fara a veidar. {)a vacnade liin rica frv 
oc toe at grata f)a er hon sa solarliosit. oc fann hon f)a at gsezlu- 
kerling hennar uar brott gengin or svefnlofleno. Kserde hon mioc lif . 
sit oc {)at,er henni {lotti at vera. andvarpaSe mioc ocgratannde ein- 
saman mselltizc vidr. Vesol em ec kvad hon. oc ugsefo kvenmadr. at 
ec heui sva I>ung orlog. Ec em her hertekin dc Isest i ^cssum turn, 
ec man alldre hedan i brott komaz nema ec se daud drcgin. ^essi 
hinn gamle oc hinn abruSgi kari er ec em viSr bvndin. hvat oltaz 
hann er her helldr mec i sva f)r(Bngri hertoku. at ec fae ei frseisi til 
kirkiu at ganga ne helgar tidir heyra. ^ Ef ec msetti vid msela oc me5 
honum ganga mer at skemta. {)a mynda ec syna honum bliSlaeti mitt. 
f>o at ec^hefda ei til {>ess fyst. Bolvadir se minir fraenndr oc allir 
{>eir er |)at rad gerdo. at gifta mic {)essum gamla manni. oc pusaSo 
mec hans callda licam. er sva hevir byrgt mec i |)essum turn sem. 
{)i6f i myrkvastofo. hann man alldre kunna deyia. Oflsamlega heui 
ec heyrt sagt at menu hafa funnit i ^esso fylki i fyrnskunni^ marga 
kynlega luti er leysti {)a oc frialsado {)a er oenglega varo staddir. 
Riddarar funnv frifiar meyiar oc kurteisar eftir vilia sinum. oc varo 
^eim sva leynilega vnnande at {)au lifdu lengi sva roplaus at engi 
madr vissi nema ^xr oc {)eir. Nu ef sva hevir verit oc sva ma vera 
einnihverri. gvd er hvetvitna gerir geui mer vilia minn. 

2. Nv sem hon var mioc slict ksrannde. |)a sa hon inn beraz 
at ser sem skuggi vsere eins mikils fugls vm einn litinn glygg. oc 
|»otte henne kynlect oc vissi ei hvat f)at mynde vera, oc i ])ui inn 
flaug vm glyggenn einn hinn fridazte gashaucr med fogrum fotum sva 
sem hann vsere fim sinnum eda sex mutadr. hinn fegrsti fugl. oc settiz 
hann firir huilu frunnar. Sem hann hafde {)ar litla stund setid oc hon 
leit til hans. {)a syndiz hann fridr oc mikill riddare. 06 {>otti henni 

1) r. f. alldradadr «) r. f. oc ») r. f. fyrskunni 



y 



^ 



76 STR£NGLEIKAR. 

^at hit mesta vnndr. oc rcerSizc {)a holld hennar oc blofi oc skalf 
hon oil af raszlu oc gnnfSi hon meS hof9i sinu. Riddarenn var hinn 
kurteisazti oc msDllti fyrri til hennar. Fru kvaS hanh. ottaz ecki |)a 
at(ec) segi f)er leyndannal mit. ^ Dyrlegrr fufi^l ergasbaucr. veruraedd 
oc urugg. ger mec vnnasta {>inn. ^ui at firir |)ui em echingatkominn. 
Ec heui lengi vnnat f)er. oc innan^ hugar mioc fyst til })in. alldre 
vnna ec kono fyrr en {)er oc alldre skal ec annarre vnna en ^er. [ei 
ma^tti ec^ til {)in koma or fdstrlande minv. nema {)u hefSer bedit mcc. 
En nu ma ec at visu vera vnnaste {)inn. Frun toe at hvggazc oc toe 
{>a klsede af hofdi ser oc svarade honum. Giarna vil ec gera J)ec 
unnasta minn ef {>u tryr a sannan gvS sva at ast ockor megi saman 
falla. Fry kvad hann. j[)u mselir rett.' ec vil engum kosti at {>u hauir 
sacar a mer ne ilia grunsemd eSa tortrygd. Ec trui vol a skapara 
allrar skepnu er frialsade oss or helvitis plnslum. er Adamr hinn fyrsti 
fader var i bait oss. er a( {)ui bannafio tr6 at er gvd firirbaufi honum. 
Alia trv mina kvad hann skalec segia |)er. sva at ei skalltu ^ar um 
^urfa ifaz. ^a svaraSe hon. vel heuir {>u msellt. oc steig Chann) {)a 
i reckiu hennar oc lagfiizc i hia henni. en ei villdi hann hondum k 
iienni taca. oc ei kyssa hana ne halsfadma. t |)ui kom kerlingin aftr 
oc fann fruna vacna. oc sagfie henni at var timi til upp at stannda. 
oc villdi hon f)a foera henni klaefie sin. En hon svarade oc kvazc vera 
sivo. oc mseliti hon skylldi skunnda prestinom til sin. {>ui athonraediz 
mioc at deyia. f)a msellte kerlingin. Herra {)in kvad hon er i skog 
farenn. oc skal engi madr her koma nema ec ein. ^a var fruin mioc 
angrad oc let sem hon vsBre i liviti. En {)a rsDddizc' kerlingin oc 
gee i brott oc la^sti loftino^ eflir ser. oc kallade prestinn semskiotazt. 
oc kom hann f)a laupande sem skiotazt oc hafde helga ^ionasto med 
s6r. oc toe riddarenn vid {lionastonni. Sidan gee kapalinenn i brott. 
oc Isdsii |)a kerlingen loftcno. Fruin la {)a ihia unnasta sinum oc 
biuggu {)au med miclum fagnade. f)a er honum licade toe hann heim- 
leyui oc for i brott i fostrlannd sitt. Hon bad hann {)a morgum bosnum 
at hann skylldi oft vitia hennar. Frv kvad hann. f)a er {)eriicar man 
ec til {)in koma. En |)u gset vanndlega at vit verdem ei svikin. ]^essi 
lierling man svikia ocr oc segia herra sinujn. En ef sva kanri at at 
'berazc sem nu heui ec sagt. at vit verdom suikin. |)a komumzc ec ei 
sva i brot at ei verd ec drepinn. Riddarenn for {)a i brott en unn- 
adta bans eftir dvaldizc mod miclum fagnade oc mikilli gledi. Um 
morgonenn stod hon heil upp. oc var blid oc glod alia f)a viku. helU 
hon ^a licam sinn sem hon matte ynriilegst. oc enndr free skiot alia 

*) r. f, inoar *) r. f, ef ec mietti ■) r. f. reiddizc *) r, /• losteno 



; » 



XVn. lONETSLIOD. 77 

fegrfi sina. Nu Hear honni bezta kurseta sin i turninum. En fyrir 
{)ui at nv hugnar henni eigi onnur skemtan. f)ui at hueriu sinni er 
herra hennar heiman for. dag oc not snimma oc sitia haffie hon vilia 
sinn af vnnasta. lati gud hana bans niota. Sacar {)ess bins micla 
fagnadar er, hon bafde af vnnasta sinum er sva oftsamlega kom til 
bennar. J>a bon um snoere sidi sinum. oc oil pryddiz fegrd hennar. ^a 
fann herra hennar sinasmugall. oc ihugade hann.{)a at allirhagir hennar 
oc hamnar hennar oc medferdir varo med oSrvm hsstti en verit boffiu. 
oc msDllti bann ^a til systur. 

3. j^essi ^ er nil kvad bann kynlegr atburfir. at fru vor byr sec 
priidlega. Spyr hana f)ess bvat velldr {>ui. ^a svaraSe kerlinngen 
bonum at hon kvadz ecki til f)ess vita, nema f>at at eins at boh undi 
{)a betr einsaman en fyrrmeirr. {>at kyaz bon bafa funnit at sonnu. 
^a maellti 'herra hennar. ^at veit try min {>at ma vel vera. Nu samir 
|»6r einn lut at gera nm moerha ^a er ec [em vpp stafiinn^ aria, 
oc {)u heuir aftr test burftinni. f>a seg henni at {>u villt ^rott ganga 
oc lata eina saman. oc fel f)ec i nockorom leyndum stafi. sva at ^n 
megir sla bvat })a gerizc mefi henni er hon er einsaman. oc bvaSan 
f)essi fagnaSr koemr henni at hon er sva prud oc bliS. Oc varo f)aa . 
|»a samf)ycc a f)etta rafi. Nu er barmr at I)au er sva unnuzc monu 
svikin verji af {)essum vsoma er nu er rafienn {>eim uvitai^ndom at 
bleckia ^au (yc suikia. Dui nest at ^eim dogvm sva sem sagt er. {)a 
let konungr sem bann skylldi heiman fara oc sagSe kono sinni. at 
konungr einn gerfie eftir bonum br«f sitt at koma til fundar sins, oc 
kvaz bann skylldo skiott^ aftr koma. oc gecc bann f)a or svefnbusi sinu 
oc Isssti hurdena. oc stod {>a kerlingen upp oc kiseddiz. oc fal sec a 
bac refiunum oc leyndiz sva. at Terda uisf)ess er |»ar gerfiizc oc bon 
bafde lengi gimz oc forvitnaz. Fruin la kuirr oc vakannde. {)ui at 
hana langaSe mioc eflir unnasta sinum. oc kom bann {>a I)egar iam- 
skiott. sva at engi stunnd leiS |»ess imillum. oc komo |»a bsede saman 
med miclum fagnade oc blvSIseti oc astsamlegum rcefiom. allt til {)ess 
er timi var til upp at risa. I)ui at {)a varfi bann brott at fara. Hon 
la oc bugdi at vannlega bverso bann kom oc brott for oc rseddizc 
hon mioc {)at sem bon sa bann mann oc ^ui nest gasbauc. Nu sem 
konungr var beim kominn. er ei langt heiman farenn. ^a sagSe kerl- 
ingin bonum oc syndi {>at sem hon sa um riddarann. oc var bann {>a 
mioc abyggiofuUr um riddarann oc mart ihugannde. oc let bann 
skyndilega gera gadda af iarni oc steela oddana alia oc let bvetiasva 
bvassa sem hinn bvassasta barknif oc let .setia firir glyggenn |»ar sem 
bann vanndizc inn at fliuga. 

^) **• f' vpp Stat vm mcBrna 



78 STRENGLEIKAR. 

4. Vm morgonenn i dagan stoS hann upp oc kvaz vilia. i skog 
fara at dyrom. oc gee j^a kerlingin mcd honum at fylgia honum. Sem 
hann kom til manna sinna. {la gee hon aftr at sofa, ^m at hon gat 
eeki set a sva andverSvm degi. En frun vacte oe beiS riddarans er 
hon unni sva tryglega. oc msellti at hann mffitti vel koma til hennar 
at vera meS henni i goSo tome. Oc dvaldizc hann {)a' ei lengi oc 
kom fliugannde i glyggenn. en gaddarnir stoSo firir glyggenum. oc 
laust einn i gegnum licam bans, sva at blodit gaus or sareno meS 
mikilli ras. Sem hann kende sec sasrSan til ulifis fia sleizc hann af 
gaddunvm oc komz sva inn oc steig i reckiuna ihia henni. oc bloS- 
gaSozc oil reckiuklaeSen hennar af bIo8ras bans, oc sa hon fia oc 
kenndi hann saran oc angraSez hon af {)ui meS miclum barm. Da 
mseliti hann til hennar. Soeta kvaS hann unnasta min. nu heui ec 
latid lif mit sacar ^xn. oc sagSe ec {Her at sva minnde fara. fiu oc 
fegrd {)in oc bliSlseti fiitt beuir drepit ocr bseSe. Sem hon beyrSe 
])a fell hon drivgum i uvit oc la hon mioc lengi sem daud vaere. En 
hann buggaSe hana me5 astsamlegum orSom. oc sagde at ecki tedi 
henni harmr ne sorg hennar. Hann sagSe henni at hon varmedhofn 
oc at hon man foeSa sun vaskan mann oc raustan. Hann skal vera 
huggan hennar oc skal hon kalla hann lonet. Hann skal befna{)eirra 
beggia oc drepa uvin j^eirra. Sem hann bafSe fietta sagt^ henni. {)a 
matti hann ei fiar lengr dveliazc firir bloSras. fia ^r hann brot. med 
miclum barm, oc fylgde hon honum med tomlegre gongv. oc komzc 
hon i glygg einn oc liop ut oc var ^9X unndr at hon drap ei sialfa 
sec. {)ui at glyggrenn var betr en x alna bar. Hon var i engum 
klseSom nema sere einum. oc fylgde hon {)a bloSrasinni er var forvegr 
hennar. er or bafSe runnit licam bans, sva lengi at hon kom um siSir 
{)ar sem var mikill hellir. Oc er hon kom i hellinn. {)a var fiar sva 
myrct at hon matti ecki sia. oc skunndaSe hon um hellinn. {)uiathpn 
hugde at vnnaste hennar vsere i bellinum. af j^ui at hon sa forveg 
blodsens liggia. En hon sa {)ar aUzecki lios. oc bellt hon rcttom vege 
nm hellinn oc kom {^ui nest or hellinom {>ar niSr sem fagr vollr var 
oc engiar grasvaxnar. oc fann hon fia forveg blodsens^a graseno. oc 
{)oUe henni {)at kynlect. Fylgdi hon j^a blodrasinni um endilangar 
a^nggiarnar. 

5. ]^vi nest leit hon firir ser mioc micla borg. oc var [borg 
veggiaS^ oil umbveruis. I fieirre borg varo bus oc ballir oc turnar 
sva skinannde sem silfrklsade vsere. at sonnv varo {)eir rikir er {)ar 
biuggo. Odrum megin at tumenom varo stoSuvota reyrvaxin oc 

veidiskogar med alskyns dyrum. en annan veginn at borgarlide rann 

* 

*) r. f, borgveggia 



XVn. lONETS LIOD. 79 

mikil a oc breiS. fiar lendu skip oil. oc myndi betr vera en fiug^r 
hunndrat skipa* Borgarlid var op,et. oc gee {)a'frun i borgena oc 
fylgdi forvegi bloSsens vm enndilangt strsetid at castala einum. Engi' 
mffiUti vid hana. {>ui at hvarki sa hon karia ne konur. Sem hon kom 
at castaLshoII. j^a sa hon mikinn forvcg bldSsens. oc kom hon {)a i 
eitt fagrt loft, oc sa hon {>a einn riddara i reckiH sofa; oc firir {)m 
at hon kennde hann ei. {>a.stefndi hon fram. oc kom j^uinest i atinat 
loft oc fann f)ar annan riddara sofannda. oc gecc hon fram 1 firiSia 
loft., oc fann hon {)a reckiu unnasta sins. Stauir fieir er upp helldo 
reckiunni varo af brenndo gulli. en reckiuklsDfie hans kunni engi 
virSa. sva varo {)an dyr oc agset. en kertastickur {)8Dr er {)ar stofto 
firir reckiunni er upp helldo kertum {)eim er brunnu netr oc daga. 
varo villdri gulli oc silfre einnar ricrar borgar. Degar^ sem hon 
Csa^ vnnasta sinn. {)a kenndi hon hann. oc hon harmsfull fell i vuit 
a hann. Hann toe vel vid henni er yuir hvetuitna unni henni oc 
keerSc dauSa sinn er hann hafSe fengit af henni. Sem hon uiSr. 
rettiz or uviti {)a huggaSe hann hana mioc astsamlega oc msUti. Hin 
frida unnasta min kvaS hann. miskunn firir guSs sakir. far sem skiotazt 
i brott oc fly. Nu dey ec a {)essvm midium degi. I {)e;5sum castala 
man f>a hefiazc mikill harmr. Ef f)u verSr her funnin. f)a munu fieir 
pina |>ec oc drepa {>ec med spiotom. {)ui at allir vitu minir menu, at 
ec em dau5r sacar fiin. Nu em ec ryggr oc hyggiufullr sacar fiin. 
]^a svaraSe honum frv hans. Ef ec aftr fer til spusa mins. f)a man 
hann drepa mic. ]^a msllti riddarenn. Ei skal sva vera kvaft hann. 
oc fecc hann henni eitt litid fingrgvll. oc meellti. AUdre skal herra 
{)inum i hug koma gloepr {)inn meSan {)u varSveitir fingrgull f)etta. 
{)at sem {)u heuir misgort. Helldr skal hann scsma {>ic til goSra luta. 
^a fecc hann henni sverS sit. oc soerSe hana vid gvS oc alia helga. 
at hon fai engom {)etta sverS. nema hirAi syni sinum til ^ess erhanfi 
verSr vaxinn maAr oc fullkominn at vexti oc raustr riddare oc hinn 
vaskasti. I {)enna tima man hon heiman fara oc sun hennar til veizlu 
' |)ar sem er eitt muncliui. |>ar munu f)au sia leg eitt. oc man fieim 
{)ar vera sagt oc endrnyiat oc sagt hverso faSir sveinsins var drepinn 
oc suikinn. ]^ar skal hon fa syni sinum sverdet oc segia honum allan 
atburS hverso hann var getinn. oc hverr fader hans er. {)a munu j^er 
sia hvat hann athe&c. 

6. Sem hann hafSe msellt til hennar {)etta. f)a gaf hann henni 
eitt dyrlect bliet^ oc msellti. at hon skylldi sem skiotazt brot fara. Hon 
for {)a brott med fingrgvllino oc sverdeno. er henni var mest til hugg- 

r. f. J)e «) r. f. bilet 



\ 



80 STRENGLEIKAR. 

anar. Sem hon var 6r komin borginni oc varla halfan fiorftung fra borg- 
inni. f)a heyrSe hon at allar klockur borgarennar ringdo oc opochorm- 
aleg Iseti fieirra er i castalanom varo. ^a vox harmr hennar. Cfell hon) 
fiorom sinnum i livit. oc er hon vidr retlizc {>a steAide hon at hellenom oc 
gee urn sem skiotazt. oc kom {)ui nest i fostrland sitt oc til bonda sins, 
oc bio marga vetr med honum. oc gat hann alldre {)ess er hon hafde mis- 
gort. Sva gec{)at Vannlega or minni bans sem hann hefde {)at alldre 
vitad. hvarki auitade hann hana ne mismeeliti til hennar. Sem sun {^eirra 
var fff^ddr. j^a leto j^au vandlcga fostra hann. hyerr maSr vnni honum oc 
tignaSe hann. lonet var hann kalladr. I ollu {^ui konungs riki var engi 
hdnum iamfriSr ne iamningi bans at vsenleic ne rey^ti. hinn milldazti 
oc hinn mesti reystimadr. Nu er hann var fuUkominn at afle. {)a var 
hann gor riddare. Heyrit nu hverso at bar a fieim hinum samum tolf 
manaSom. At hatid bins helga Arons er halldin er oc helgat i Karlun- 
borg oc morgum oSrum borgum. {)a var herra hennar bodit til fieirrar 
hatidar meft vinum sinum sem landz sidvenia var til. Hann biozc 
heiman rikulega oc hafSi meS ser sun sinn oc spusu sina. oc bar j^a 
sva at at hann for fiangat. En a vegenum villtuz {)au. oo vissu ei 
hvat j^au varo komin. En^ meS fieim var eitt ungmenni i ferdenni. 
oc gerdizc hann {)a leidtogi ^eirra oc leiddi hann f)au um veginn 
einn sva lengi at {)au komo at einum sva fogrum castala. at i olltim 
heiminum var engi annar iamfridr. Innan castalans var eit munclivi 
op biuggo fiar hinir reinlifazto menu. ]^ar herbergdu {)au er fylgia 
skylldo til hatiftar. I sialfs abota herbyrgi var f)eim rikolega {)ionat. 
oc {)au virdolega tignat. Um morgeninn gengo f)au til kirkiu at heyra 
messo fyrst oc^ ferSazc siftan. oc kom j^a herra abote til {)eirra oc 
baS mioc at f)au dveldizc {)ar oc f^iggia fagnaS bans. Hann leiddi 
{)au at sia j^au bin dyrlego bus. er munkarnir i biuggu. hit frida 
svefnloft oc hina dyrlego boll er muncarnir i matadoz. oc syndihann^ 
{)eim allan gardinn. SiSan er pau hafSo framt offrennd sina. j^a gengd 
bau til borz. Sem {>au varo mett. {)a gee aboti m'ed {)eim'i fiau bus 
er |>au hofSu ei fyrr se^t. oc i \\A komu fiau i capitulo. , oc sa fiar 
eitt mikit leg er hult var gullvpfoo pelli er hvelgort var oc allt gvlloSvm 
saumat. At hofSi oc fotom oc umhveruis legit brunnv .xx. kerti. 

' kertistickur varo af brenndv gulli. en reykelsis^ ker meft hveriu fieir 
reyctu {)ann hinn sama dag leget med mikilli tign var af gimsteini 
{)eim er heitir amatiste. ]^a spurdu j^au fia er j^ar varo barnfceddir 
i {)ui fylki um legit, hverr sa vsare er sva tigulega var grauinn. Hinir 

. sem. t)eir heyrAo tocu f)egar at grata oc gratannde^ m»llto. Dessi var 

r. f. rekelsU ') r. f, gratanndo 



v. 



win. NABOREIS LIOD. 81 

hinn vaskasti oc hinn villdazti. hinn frifiazti oc hinnharSazti i vapnvm. 
hinn virdulegste oc hin vinsselazti. er i heiminn hevssr komit. Hann var 
konungr yuir fiesso riki. alldre var foeddr honum kurteisare maSr. 
Hann /var svikinn i Caroen borg oc j^ar drepinn sacar astar einnaf 
frv. Alldre sidan hor$u ver hofSingia. {>ui at ycr hofum lengi oc 
.marga daga beSit svnar hems, er hann gat meS j^eirre fru sacar hverrar 
hann var svikinn. * Sva sagSe hann oss at hang skylldi vera arfe bans. 
7. Sem frun hafde heyrt fiossi tiSennde j^a kallade hon hare 
roddv sun sinn til sin oc msellti. Hinn fridi sunr kvad hon. heuirl)u 
heyrt hvat atburfi oss hevir.hinngat vist. ^essi er fader j^ihn er her 
huilir. er {^^ssi hinn garnii karl drap medsvikum^inum. Oc iattehpn 
})a firir oJlum. er j^ar varo. at sa hinn same riddare er {^^r hvilldi 
gat hann oc var fader bans. Nu fed ec {)er sverd {)etta kvad hon er 
ec bevi lengi vardveilt. oc« talde hon honum allt {)at hit sannazta er 
hon vissi um foSur hans. {)ui nest fell hon i unit ofan a legit, oc msDllti 
alldre ord vid menn. j)ar upp gevande ond sina. Sem hon var dau6 
oc sveinninn fann j^at. fia bra hann {)egar sverdeno {)ui er fader hans 
atti oc bio hofud af stiupfedr sinum oc befndi })a fodur sins oc mcedr 
sinnar. ^ui nest f)essum atburd locnom j^a dreifduz oc friegdoz fiessi 
tidenndi um allt landit. oc kusv f)a allir lonet ser til hofdingia. oc 
fodurleifd sink skipannde. ]^eir sidan er vidr komo oc {^^nna atburd 
frago longv sidan. gerdo af {)essu fagran strengleic ,vm barm oc mein- 
teti er })au baro sacar astar sinnar. Her Iyer {)essarre sogu. Gud 
se miskunnare t>^im er {)essi boc var norroenad. 

« 

XVIII. 

ttafioreie [ioO*. 

I Kornbreta lahnde var konungr einn. er callado Naboreis. Na- 
boreis var einn riddare curteis oc vaskr oc vapndiarfr. grimruvinum. 
godgiarn vinum. atti mikit riki. miop rica oc audga fodurleifd. hann 
fecc ser kono ricrar settar dyrlega oc pruda. frida oc heyveska oc 
vel vaxna. Hon lagde allan hug a f)at at klapdazcvel oc buazsnyrti- 
lega. laza ktede sin oc bva hofud sit med hverskonar kvenna hofud-^ 
bunade. er hon fann til fegrdar var oc kvenna prudlcics. fiui at hon 
var uhofsamlega dramblsetis kona. Naboreis bonde hcnnar at hugdi 
sidveniu hennar oc mislicade honum mioc at hon villde sva ofprvd- 
lega bvazc. oc reiddiz hannhenni oftsamlega oc refsti henni leynilega 
med hordum ordvm. oc roeddi hann idulega vm metnad hennar oc 

^) Naboreis streingleicr Ovsh, % Cd. 

• • ' 

6 



82 STREKGLEIEAR. 

drambyisL mikillsti. ofpnidleic. oc sagSe at ^al var ci sacar hans. 
helldr af |>iii at ho^ hennar 8io6 a odrnm. Hann kyaA scr lica 
athaSYi hennar. {>o at hon Ysre ei sva mikillat ne sva ohofsam i skarii 
siniL f lazaa kisda sinna oc hofadfallda. oc STa einkennilego drambe 
CT hon bar 'a ser. Na sem hon Tilldi engam kosti hafna ne af lata 
tillekiu (oc3 uhofsamlego drambe sinu. {)a senndi Naboreis bonde hennar 
efkir morgnm {)eltn monnBin er Tilldazter^ Taro. oc er {larkomo hinir 
skylldazto fraenndr hennar. |>a k§rfie hann firir {leim {lal sem honam mis- 
lics^de i ata^Yom hennar. oc sende hann hcnni {la orfi me5 fnendom hennar. 
at mioc angrade hann at hon yill ei af lata ofstarki sinn. Ef henni 
licade fia Tilide hann gtama at hon eftir late' radom hans oc af late 
ofstarki sinu. En na heyrit hverso hon svarade bonda sins orAsend- 
ingvm. Herrar kvad hon. ef bonda minnni mislicar oc firirkann at 
ec klsede mic. oc at ec bvmzc Tirdulega sem siSr er friSra oc knrt- 
eisra kvenna. {)a kann ec engan annan orskorA orfizenndinga hans. 
en {»at at fier segit af minni hennde. at hann late lengi vaxa skegg 
oc campa. sidan skere hann af hvarttveggia. {)a hevir hann Tel hefnt 
sin sem abruSigr herra. Deir er heyrdusvor fninnar gengv fra henni. 
oc logu mioc at ordvm hennar. oc gerdo ser gamanafsvorum hennar. 
oc var {letta mioc viAa dreift oc fregit hvervitna. "pelt er skola helldo 
at gera streingleiki gerSo fogran strengleicssong vm Naborez. oc kail- 
ado strengleikinn nafns* hans. 

XIX. 

ttitar f^inn 0am[i^ 

Ek vil telia ySr einn strengleic oc segia ySrsoguna. afhveriuefni 
hann var gorr. ^essi strengleicr heitir Ricar^ hinn gamli. Fordom 
bio i sySra Brettlannde einn ricr konungr. hann atti friSa dottur. 
hann vnni henni mikit oc tignaSe hana mioc. fiui at hon var friS oc 
kurteis. hon kunni vel harpa oc gigia. I t>ui fylki var einn vaskr oc 
kurteis riddare oc mioc frssgr er hon mioc vnni meS astarf)occa. oc 
var hann oc at sliko mikill vinr hennar. Konungini^m var fietta 
sagt oc mislicaSe honum fietta at hann fra slict. ^a skipaSe hann 
riddarom i loft sitt at vardveita hana netr oc daga. ]^a bar sva at 
einn dag eflir mat. at hon gee at skemta ser oc settiz i f)ann glygg 
er yztr var i lofte hennar. oc hallaSez |)a astolpa einn. oc er hon ut 
leit um glyggenn. {)a sa hon vnnasta sinn unndir lofteno i garAenom. 
oc miskennde hann eigi. Hon var buin rikuni klseSom. oc licade hentii 

r.f. villdazte «) r. f, nafs «) er her iUf, Cd. *') r. f. ir ' 



XIX. RICAR HINN GAMLI. 83 

mioc at sia hann. oc var hann einnsaman ^^ngat genginn i kastalann 
at verSa i augliti henriar oc sia hana. Sem hann leit hana {)a nam 
hann staSar oc gee hv^rgu En mseren syndi honum med henndi sinni 
oc bende honum at ganga i grasgardenn einnzaman on felaga at 
skemta ser. er {)ar var vndir lofteno sem Chon) svaf. oc msellti hon at 
hann skylldi fiar biAa. Hann getAe sem hon msellti. En hon gee fia 
til manna sinna. {)a toe hon horpu sina oc slo. oc gladdemioe felaga 
sina. Ron krafde vinet oc gaf {)eim mikit at drecea. at a litille 
stunndo varo {)eir allir ofdrucnir. oc sofnafio {)eir {)egar allir. oc lago 
drvcnir sem dauAir ysere. Sem maeren sa {)a sofnan'nde. {)a kallade 
hon fiionastomey^ sina til sin oc face henni horpu sina. oc soerSe 
hana bidiannde at hon slai strengena oc lati ei nidr falla horpuslattinn 
medan hon gengr at finna unnasta sinn. oc at hon hyggi at vandlega 
at riddarar hennar vaeni ei. meSan hon var i brotto. Hin ger5e ^egar 
sem hon msellti. En hoii gee {)a i brott til unnasta sins, pe roedde 
vid hann sliet sem henni licaSe i godo tomi. oc er f>au ba&Se villdv 
{la skilduze fiau. Sem hon aftr kom. {)a svafo fieir er gaezlumenn, 
hennar varp, |>a gac hon ifra {)eim i svefnloft fodur sins oc gee firir 
hann. oc heilsaSe honum. En konungr fader hennar c«llade. hana til 
sin oc spurde hana hvat hon villde. oc synda hon hotium |)a vilia. 
Herra minn kvad hon. miskunn Grir guSs sakir. fylg mer kvad hon i 
svefnloft mitt. ]^a iatti fader hennar henni ^at er hon baS. oc Jejdjdi 
hann pa i svefnloft sit. oc sa hann {)ar gsezlom^nn henaar sofande. ^a 
syndehon honum oc mseliti 

*) r. f, piona 



6* 



ANHANG. 

Leeninger af 4 jffembranblade , 666 b qv. i den ame^magnw^ 
anske Haandskriftsaniling i Kjdbenhatm, heilke pcM Grund afHaand 
og Format maae antages at have henhdrt til de i Slutningen af den 
Upsalshe Codex manglende Blade^ 

Iste Blad^ 

iste Spalte. . . • kvad na 

i heim YSfgen. ne 

iazc af slikum car yftr 

at elska {)it fiui vel a leifi 

na hana. oc rceSa . So f)eir hann meft h 

diznockoS. Um orat^kemta 

s6r an tan gat fra honum erhann 

hafde, a meyn ^ . . . gr hans i harm 

gan a meynni. A f) hvarki eta ne dree 

. . . sinn 00 reckiusveine ioc meit mec kvaS . . 

alldre fa. {)a masUt minn kvad hann. 

J)ar |)a 

Me Spalte y 

. . . af " hallda af . 

Rumaborgar kei hofS- 

ingia. En ec ir firir sva lengi 

% {)ui nest {HagSe einninn setliz niSr . . 

matte engy svara^ , vaShannhui 

f)egir licar pc gongvm siSan 

varir viS ocr. Ec kal msela. hon vill 

^) Af dette Blad er den overste Ded bortskanren, og den Hlbageblevne Halv^ 
deel er saaledes behiippti, at der hun er tUoter* Letminger af fSrsie og fjerde 
Spalte, nemlig de forsie Ord i hver Lime af kin, og de sidsie af denne, 
') Her har et Cap, slutleL 



85 

Ufa on hennar bin . niv caus ec ySr. oc 

. . . . leic minn. fiaer gee firir lit(0 soc. En{)0 . . 

hclldr er f essi goft •. . . enn heyrfle kar- 

ing bans ....'.. 

«det Blad'. 

iste Spalte. . . . lega j^er ban 

{>er bavit 

ga ydr eftir eina beui ec ber 

iggit af vnnasto ydarr ir ef 

ySr likar. oc festi az bannd sitt. oJHet ofan sig 

^a viS oc skilduz {)au af |)eirre ugaSe oc msellli at j^essa 

ast man ...... er hann ma ei sva mart viS bana roeda se . . . . 

kyssa bana^ eda balsfaSma eftir vili bit zama ibugade mseren. 

bon yuirlit sinum af })eirre nyio ast. er |>a 

fengit med miclu meiulseti oc angr m. bidu {)au ba^de |)a 

nott til dags at iSr sva sem |)au bofSu firir ma&lt. N . 

isem t^AU bofdu fyrr funnizc. {)a stodo , 6e aria 

upp. oc er })au komo baede f)a ti mseren fyrst (tiO bans. 

liiarta mitt k oc unnaste minn oc |>agde bon . f)a oc ibugade 

.... einninn msellti {>& til bennar. Unnasta .... friSazta. keisarcna 
bevir ord sent me |>inum. oc skulu viS skiott fara til bans . . . 

4de Spalte a 

^ess bann er 

... 1 En ec veit kvad keis- 

aren ^ {)at ma vel vera berra .... 

bann viilde af syni yd ^ 

Nu ma ec sanna a bonum ^ mic kvad keisarenn. })at 

veit bclgi berra. at alldre man fyrr en Cec) 

beui utlsagt bann or riki mi 'skal ec stefna bonum i brot. 

En ef r fara riki sinu firir ordzendingum mi al 

ec samna ollum ber minum. oc skal ........ az bann^ oc borg 

bans. 

]^a for keisarenn beim oc la alia pa nott abyggiofulir um pelta. 

at firir ko toganum. oc or riki sinuCO. Um morgonenn . . 

Bdf gera oc var })at uppbaf breefsens. at baud bertoga 

Placenzo borgar. at fare or riki sinu. fyrr en land bans er 

En ef bann dvels i riki sinu balfan ma . . . man bann engan 

^) Med detfe Blad forholder dei sig som med dei forste, paa dei nmr, at her i 
Almindelighed er mere iUbage af Linierne, 



86 

finna fiann er honum vili gi viSr hialpa. f)ui at j^a skal 

hoTg hans or oc alll hyski bans drepit oc hertekit .... 

3dle Blad. 

iste ^palte hann i se e or 

komiz medan er {)esse vandraede upp va ..... . 

keisaranoin {)essarre radagerd sunar keisarans. 

oc sagSe honum al ......... . allz ecki hverso hertoginn skal 

/ vera utl at keisarinn er honum reidr. Nu sem sveinn 

...... ffte heyrt ord hans alldri sva fyrr var hann ha ... . fullr 

oc gee {)a ser einnsaman fra odrum monnum oc gret mioc af miclum 
harm. Reckiusveinn hans er var fehirdir hans.,,oc ubrigfielegr vinr. 
kom til hcrra sins, oc {)egar sem hann fann at herra hans hafde sra 
mikinn hafm. f)a rannzacade hann j^egar oc eftirleitaSe ef hdnn hefSe 
nockod tidenn^a frcgit. la kvad sveinninn. nu tyni ec unnaslo minni. 
Hertoginn man nu vera rekinn or riki sinu. {)ui at keisarenn man gera 
honum mikinn ufrid. Seg mer nu kvad hann hveria hio(l)p {lu villt 
nfier gera. {)ui at ec ann |>er. oc ec try {)er yuir alia lifannde menn. 
villtu hialpa m6r at ec tyna ei lifi minu. oc at ec drepi ei sialfan mek. 
la herra kvaS hann. eftir msetti minum. Far nu kvaS hann til unnastu 
minnar. oc spyr hana ef hon vili fylgia mer. oc |>ola oc bera med 
mer illt oc gott. ^a svaraSe fehirdir hans. Firir guds sakir hui m®ie 
|)er slict. hvert vili {)^r hafa hana. hon er ei von at vera gongukona. 
Ec a einn foSur broSur oC er hann hofudkonungr yuir oUu Spania- . 
lannde. ec skal hafa hana til hans. eftir fiui sem ec hygg hann man 
vel viSr mer taca oc uirdolega fagna mer oc henni. En j^er skolut 
fylgia ocr oc vera hofSingi occar. far skiot kvaS sveinninn oc klsez 
pllum klaedom. oc faret i Placenzina oc dveliz j^ar til ^ess er j^u hiUir 
unnasto mina. oc seg henni alltf)at sem satter. atCcc) soere hana oc 
bid sakar astar occarrar. fia komi hon til min med ^er. sva at engi 
lutr dveli hana. {)ui at ec skal brott stelaz 

2den Spalte^. . . . m 

. . . . oc ge fegar h 

ef hon vili 

. . . . sia hann sem ec gan mat 

eta fyr 

ISva buit for {> sveininn i brott 

.... gratannde um nottena j^ nnenn til Plac- 

enzo borgar. oc k dags, oc j^ann hinn zama dag . 

^) Her ere ii Linier aldeles boriskaame og de bvrige mere eller miiidre defekte. 



87 

fann na. oc sagSe henni kveSiu unnasta he at 

hann er kominn.eftir henni. Herra kvad hvatskalec gera eda 

hverso skal ec fianga . . fara. oc fodurminn oc niodorfirir lata, mod 
hverium hs&tti ma ec eftir sitia. Ec hygg at sonnu ocveit ec atvisu. 
at hugr unna[s]ta mins er meS j)eini haetti, eftir {)ui sem ec hygg. at 
,skiot man honum snuaz . . . dauSa. ef ec hafne hann at hugga. En 
.... erom baede saman. j^a man hann gera v . . . . sinn a mer. 
En ei at s\6r |)0 at mer .... iz til vandrseda. |)a vil ec gera vili 

Reckiusveinninn er heyrSe roedur h . . . .< svarade henni 

heyvesklega. Hin kvaS hann kom diarflega oc glaOl 

fagnade til unnasta |)ins. fiui at 

3die Spalte^ • • . • ♦ • ca . . . 

hcnndr 

morgvm morgum oc see 

a med miclum* 

ar latum oc samf)yc fagnaSe 

er {)'a fen f)au ollum harm, er fyr 

oc sofnaSo {)ar bsefte a ve er daga toe. Nu sem 

reckiv |>au sofannde er med peim var a e 

{)au mioc hordvm orSvm at |)au vil1[d]v f)ar sofa a almennilegum vegc. 
oc let allilla at heim. Sidan msBllti reckiusveinninn til herra sins, 
hvat rade skolu vit nu hafa at biarga {)er oc unnasto f)inni. Ef fader , 
{)inn ma&tti na henni {>a minndi hann harSa refsing gera henni. fia 
svaraSe sveinnenn heilhuglega. Ec g . . ei set meS hverium hsetti vid 
bseSe me . . . biargaz oc holpen vera. . firir guSs sacar . • . ec f)/ec 
hialpar oc miskunnar. ef {)u villt .... pa ocr oc sysla ocr mat oc, 
drycc. {)a sko .... it fara i fylki {)etta oc {)ar vera full . . . anaS allt 
til fiess er j^etta fylki se fri . . oc ufriSenom {laetti. Herra kvad reck 

■ 

. ... veinnenn. {>er hauit vel msellt oc |)at kosit . . . azt beT. Ganget 
nu kvad hann i fylsnir 

Me Spalte. . oeiarens . ./ i 

f)ui bili er bvf gag til matar sins. Er 

.... biifear |)eirra. oc koma hvern dag oc foera ser 

mat oc drycc. {)a me mataz til {)ess er ec koem 

odru . . . yccar. f)a gengu |)au inn i hellinn. oc ha . . . |)au allan villa 
sinn. En sa er gaeta skylldi f)eirra var {)an dag allan tned bufear 
hirdvm. hveriu sinni er hann kom or borginni. pa f(Brdet)eim mat oc 
drycc. bann bio iamnan ner hellinum. oc var vorSr f)eirra. oc varS- 

^) Her er del samme at hemcerke som ted and^ Spalte. 



88 

madr. sva at ofl gat hann skilt {^at sem ^au msellto. oc set j^at sem 
{)au at bofduz. oc med {)e$sum hetti lifSu {)au oc undo vcl. 

Nv samir mcr at segia ySr hvat keisarenn at hafdez. hann nm 
settiz meS ollvni her sinum Placenzoborg siAan er hann hafSe tynt 
syni sinum. sva at hverr inaSr um allt riki hans oc at hertoginn hafSe 
tynt dottur sinni. {>eim mun var ufridrenn hardare. borgin var oil um 
scz af her keisarans. sva at f)eir vunnv |>a hinn hsesla lurn. hertoginn 
komz brott or vm nott oc* for or {)ui lannde. Keisarenn let allt nidr 
briota kastala oc turna oc borgar veggi. oc allt svmaret sat hann um 
borgena. fyrr en keisarenn haffie eytt ' allt oc unnit. ]^au er i hellinum 
hafdo leynz ssetto fieim tima er herrinn skylldi brott fai*a. oc sogSv at f)au 
niatlu or fara hellenom. sva sem hafSo fyrr radet oc »tlat^. Enfieim 
varo seen onnur orlog. {)ui at keisarenn sem hann var brott^. oc leyui 
geuit ollu liSeno hvcrium at fara i frialsi heim til sinna hibila. {^ahofz 
})ar sva mikil illvedre. at hvarki menn ne bvfe matto vt ganga or 
husum vndir beran himin. hvarki matti sea gras ne velli. sva gerdizc 
mikit sniofall. atengir varo hamrar ne dalar er ei varo fuUir oc fonnum 
huldir. oc la {)essi snior alia vikuna. sva at ei mincaSe ..... 

4de Blad. 

isle Spalte {)a er hann . . . 

hellinum . 

. . . var. oc oc gratande atleita. hann 

{>uiat |) heyra ne finna dyr . . . 

a hellinum er af toe {>ann hinn micla snio. {^a m[ceddi 

hun]grenn {>au sva at naliga varo f)au fa sveinninn toe 

at ksra unnasto sina. oc mse .... hann |>a harmfuilri roddu. hin 
frida unnasta min kvad hann oc hin sa^ta. at visu hcui ec svikit |)ec. 
{)ui at ef ec hefda ei vnnat ()er. [)a vserer* ])u rikulega gift oc aga^t 
frii mikils rikis. en sacar heimsku minnar oc illrar dirfdar. {)a er nu 
hertoginn fader {)inn brott rekinn oc moSer t)in utlsecz.' ]^u unnir mer 
sva mikit oc trudir mer sva vel. at f)u firir lezt hvetvitna at koma til 
min. Nv ver5o vit baede her deyia saman. hiarta mitt er fallit er 
licamr minn skelfr. halsfadma mec oc leg mcc i faSm |>inn oc kyss 
mec. at mer se hugro oc huggan af t)er. t)ui at bseSe skolu vit i senn 
deyia. ]^a toe at t)eyia oc mincade snioenn. sva at {)a matti sea 
hellinn. |>a Hop hann {^annog meS skunnda. oc er hann kom })ar f)a 
heyrde hann ksering {)eirra. oc gecc hann fram oc fann j^au hxbe 

^) r. f, heytk ') r. /*. elat ') her er nogei udraderei, synes at have varei 
farcnn 



89 

saman ligfifiannde i faArne. En hann scttiz pn & kne firir j^au oc hugg- 
aSe })au til matar. En {)au varo sva fiunnmegin oc sva inioc faren 
af fastunni. at matr tedi {^eim {)a allzecki.' sva at ^ann hinn sama dag 
luku {)au lifi siniWfirir kvclld. En adr mselllo {)au mart vid reckiu- 
sveininn oc soerdo hann oc bafto at hann leti bera lie t)eirra til bo^iar- 
ens ocklaed'a lie {^eirra. Oc gerde hann sem |)au baAo. oc gecc eftir 
nionnum til boeiarens oc leiddi {)a til hcllissens. oc tocu ^eir barn- 
anna lie oc baro til bosiarens oc logAv bsade i eina sleint)ro oc grofo . 
innan borgar i einni kirkiu. sva scin siolf hafSo {)au^ ...... 

vin sveinninn 

K . . ' fra alldre tide 

'var yuir skipaAr upp gor .... 

|)a farenn . . . riki, oc for ....... . borg 

oc dvaldez {)ar t>rea d er funnin varo. oc athug . * 

..... bsBde 'saman. oc spurde hann f) sem hann kom i 

fostrland sitt lif {)eirra fagran strengleic. oc segia . . 

. . . . er at pessi strengleicr er fegrstr all strengleicrenn 

tveggia elskannde. oc {)esarre sogv. 

C5relenfj faga. 

Nv vil ec segia y5r einn atburd urn mann {^i^nn er Grelcnt var 
kallaSr. Sa strengleicr er um hann var gor er hinn fegrsti meS 
godvm notvm oc.vel licandom. Grelent var fccddr i Kornbretalannde. 
dyrlegr mafir oc vel kunnande. hann var hinn fridazte karlmaAr yel 
vaxinn skepnu. hinn bazti drengr oc hinn milldazti. hann var nefndr 
i aucnefni Grelent var vifir konungi f)eim er J)a^ daga var yuir Bret- 
lande. heUt mikinn vfriS imoti gronnum sinum. Hann stefndi hvaSan 
sva riddarom til sin. oc hellt ^a mod ser mikinn fiollda^. Oc kom 
Grelent meS {>eim oc toe konungr vel med honum. {)ui at*hann var 
hinn friSazti mafir. Konungr tignade oc soemde hann einkennilega 
yuir aSra. En Grelent var hinn idnazte i hversdaglegom atreidvni oc 
angraSe mioc Cu)vini konungs oc sina. Drotning«.fra frsegfi^ . . . 

ara sll af 



^) Her beg, 2den Spalte, hvor 4 Linier ere borfshaarne, sami de ovrige helt til 
Enden af denne Strengleik mere eller mindre defekie, ') r. /*. fiolldi 
') Her begynder Sdie Sptdie, hvor de Ire forsie Linier ere borUkaame og 
de paafdlgende 15 mere eller mindre defehte. 



90 

fia at hiarta. |)a 

'. • . . . min kvad hann mioc 

gerir hann sec Yin . ^en. 

Ec vil kvaft hon bui at cc em nu i uiikill 

ac oc seg honum at hann ^komi til 

. • . . honum ast mina oc astar })oc fru kvad 

hann gefa honum micla bioz sveinninn oc goc i 

fra henni.^oc est til herbyrgis Grelennz. ockvadde 

teislega oc sagde honum serende sitt at hann . . . gi til drotningar at 
rceda vid hana. En hann |)egar villdi ei dveiia. oc maellti vinr kvad 
hann far firir. ec man fylgia fier. ]^a steig Grallent a gangara sinn 
oc komo {)eir bader i castalann firir konung. stigv f)eir af heslum 
sinum. oc gengo {)aAan til drotningar. Sem hon leit pa. |)a kallade 
hon {)a til sin oc tignade {)a mioc oc soemde. Hon toe Grelent i fadm 
sinn oc hal$fadmade hann astsamlega oc msellti mart til bans kurtcis- 
lega. En hann svaraSe henni heyvesklega oc ecki {)at er til astar 
horfdi. ]^a {)agAe hon lengi oc hugsaSe mart, oc {)6tti henni kynlect 
at hann bad ei astar hennar. ne elska sec meS astar ])occa. Hon 
spurSe {)ui nest ef hann atti nockora vnnasto. eda ef honum licar at 
unna. fiui at drengskapr bans oc rpysti gerir hann verdvgan ricrar 
astar. Fru kvad hann. engre ami ec. f)at er ei allra manna at unna 
kurteisum konom. peim samir at vera reyndr^ i fullkomnum godleic. 
er girniz at vera verdugr ricrar astar. Margir roBda vid margar um 

astir^ er ei k . . . astum kurteisl er 

astar {)occa 

Drotping sem hon he sv svor Grelennz. {)o at 

fyrr gengit fyrstr at elska. {)a svoruin 

bans mart i huga. oc maellte ..... til bans. Grelent vnnaste kvad 

hon. ec an med ollum bug oc hiarta. oc iatte ec })er 

. . . allan astar f)occa. ver {)u minn. ec skal vera {)in. Fru min kvad 
hann. gud f)acki {)en En engvm kosti ma {)etta vera. f)ui at (ec) em 
leiguriddare konungsens. oc heui ec beitid honum trvnad loc trygleic. 
firir fiui vil ec alldre gera honum skom ne sviuirding ne nidazc a bofding- 
iaskap bans. Sem hann bafde {)etta msBllt. f)a toe hann leyui oc gecc i 
brott. Nu er drotning sa hann sva buit ifra ser ganga. |>a andvarpade 
hon afoUu hiarta ocvar hon {)a sva rygg oc reid at hon vissi ei bvat 
hon skillde at hafazc. En ei at sidr hellt hon fram ast oc a^tlan sinni. 
Hon sendi honum ricar fornir. en hann bafnade at fullo. oc villdi 
engum kosti {)iggia ne vidr taca. Nu ser hon oc finnr at fiess er engi 

^) r. f. reyndir ') Her beg. 4de Spalie, 



91 

Yon er hon villdi meS bonum. j^a spiliti hon allt fiat er hon matte 
bans male firir konungenom. oc gearna villde hon koma bonum i 
vanndrsede. En mefian er uFriSrenn stoS. {^a dvaldizc Grelent mefi 
konungen'om. oc upp neytti hann allt f6ar {)at er bann hafde til |)ess 
er allz ecki var eftir. oc let konungr segia at hann hafde ccki til at 
giallda bonum mala bans. {)ui at drotning talmade oc maellti oft i 
meinmseli vifi konung. at hann skylldl allz ecki gefa bonum. oc sagSe 
at bann var |llz eins verfiugr. oc at banii skylldi bonum brott visa 
or f)vi fylki. Hvat skal nu Grelent at bafazc. ei er kynlect at bann 
se ryggr. |)ui at allt {)at er bann atti var uppi. sva at allzecki var 
eftir. j^at er bann msetti veSsetia nema mottvll einn er litils var verSr. 
oc sveinn 



« 



AnmtBrkmnger. 



Fortalen. 



Fortalen bestaaer af to Dele, den f5rste (S. 1) tilhdrer den norske Over- 
setter selv, den anden (S. 2) den franske Digt-Samlin^, hvis Indhold udgjorGjen- 
stahden for bans Oversettelse. I Begyndelsen af sin Fortale ^6r Oversetteren 
Rede for sit Arbeides Hensigt. Han vil bevare i MindetFortidensDyder og' und^r- 
lige Begivenheder — om Sandheden af det Fortalte synes ban ikke at nsre nogen 
Tvivl — , paa det at kominende Slsgter deraf kunne bente Fornoielse og Kund- 
^kab, samt ved at agte paa Exemplerne blive bedre Mennesker og befordre sin 
evige Salighed. I Slutniugen bandler ban om sit Verks Oprindelse. 

S. 1. L. 19 — 20. Hacon konongr (d. e. Kong Haakon Hankonssfin^, der 
styrede Norge fra 1217 til 1263) let norroena or volsko male: „lod over- 
s«tte paa Norsk (fornorske) fra det franske iSprog**. Benevnelsen valskt mal ellcr 
Yalska brugtcs nenfllig om det ro m a nsk -franske Sprog (lingva romana, ro- 
mans, romaunz) og betegner ber det nordfranske. Den bar sin Oprindelse 
fra Folkenavnet Valir, hvorved de gamie Nordmsnd egentlig betegnede Frankriges 
^Beboere af keltisk Herkomst (Galli); deraf ogsaa Landsnavnet Valla nd (Gallia) 
forFrankrige. — Lioda bok eg. Sangbog, her en Bog indeboldende franske Sange 
oversatte paa Norsk i iibunden Sliil. — S. 1. L. 21. Sydra Bretland d. e. Bre- 
tagne i Frankrige, saaledes kaldet af Nordmtendene til Forskjel fra det egentlige 
Bretland d. e. Wales; i gammel Fransk benievnes det Bretaigne la menur 
(Britannia minor), det mindre Britannia. — Frannz, efter det Franske France, 
renstydende mcdFrakland, Frakkarfki, Frankrige med Hensyn til detberskende 
Folk, Frankerne, Frakkar (li Franceis}. — Ved Ijddsongr maa her forstaaes 
Digt, indrettet til at svnsres cftcr en vis Melodi under Ledsagning af Instrumental- 
Musik. — S. 1. L. 22 — 23. De her opregnede musikalske Instrumenter bore til de 
i Middelalderen i det vestlige Europa mest benyttede og oftest omtalte. — Harp a, 
Ags. hearpe, nfr. .barpe, sfr. arpa, mlat. harpa, arpa, Harpe; den skal i Mid- 
delalderen almindelig have bavt en triangular Form og 25 Strenge. — G(gja, 
mlat giga, nfr. gigue, sfr. gigua, guiga, Gige, etStrengeinstrumentnierbeslsBgtet 
med fid la, nfr. viole, viele, sfr. viula, viola. Violin, jfr. n. f. Anm. t. S. 14. 
L. 38. — Simpban eller Simfon, mlat. sympbonia, efter Du Cange et Slags 
Tromme. — Organ, mlat. organum, nfr. orgah, orgene, sfr. orgue, Orgel; 
i Middelalderen brugtes meget Haandorgel, som bares bundet over Skulderen, og 
paa bvilket man spillede med den hdire Haand, medens man styrede Pibeme med 
den venstre. — Timpan, mlat. tympanum, nfr. tympan, et Slags Tamburin. 
— Salterium, mlat. psalterium, nfr. psalt^re, salteire, sfr. psalterion. 



93 

et Strengeinstrnment med 10 Strenge, der tloget med et Plectrnm (Do Cange). — 
Corom (saal. dat pi.; nom. sgl. cor), mlat. chorus, after Du Cange et mivi- 
kalsk Instrument, hvis niemiere Beskaffenhed dog ikke kjendes. — Om Middelal- 
derens musikalske Instrumanter jfr. Roquefort-Flamericourt: de I'^tat de 
la poisie fran^oise dans les Xlle et Xllle sijBcles. ParislSld. p. 98 — 131. 

Den anden Deel af Fortalen (S. 2) tilbOrer den gamle franske Bearbeider af 
de bretoniske Sange og danner Indledningen eller Prologen til den Samling af saa- 
danne, overfOrte i franske Vers, hvitken Forfatteren (Digterinden Maria afFrankrige, 
Alarie de France?), tilegner en unavngiven Konge (man formoder: Kong Henrik 
HI. af England, 1216—1272). Naar man her sammenligner den norske Oversettelse 
med den franske Original, saadan som denne findes hos Roquefort: Poesies de 
Marie de France I. p. 42 — 46, viser det sig, at den f&rste er meget fri, og blot 
gjengiver den^ sidstes Tanker i Hovedsagen. Dette kan forklares deels af Oversiet- 
terens Maneer i detHele, deels maaskee ogsaa deraf, at den franske Text, som bar 
foreligget ham ved bans Arbeide, ikke bar i Eet og Alt svaret til den af Roquefort 
leverede, eller ikke paa alle Steder veeret den norske Bearbeider fuldkommen ty- 
delig. Muligen kan desuden en Strsben efter at lempe Originalens Udtryk paa de 
Forhold, under bvilke den norske Oversselttelse blev til, nemlig i FOlge Foranstalt- 
ning af en norsk Kongo, have bevseget Oversetteren til med vel beraadet Hu, at 
gidre enkelleForandringer. Tankegangen, som den fremtrteder i den norske Over- 
stetlelse er fdlgende: Dem som Gud bar forlenet Vid og Knndskaber og Meddelel- 
sesevne sdmmer det ikke at skjulc disse Guds Gaver hos sig, men ogsaa at lade 
dem komme Andre tilgode og derved tillige selv vinde BerOmmelse. Oldtidens 
Viismend fremsatte sine Lierdomme i et dunkelt Sprog, overladende til Efterkoro- 
memo ndiere at forklare dem. Senere bagyndte i alle Lande de kundskabsrigeste 
Mend at udtale sig i Modersmaalet. Da det nu sdmmer dem, som ville bevare sit 
Liv dadelfrit, stedse at arbeide noget for af sin egen Viden at oplyse Andre, saa 
er det faldet Fotfatteren ind at overstette en eller anden god Fortelling for paa 
denne Maade at gj6re den forstaaelig og underholdende for saa mangd som muligt. 
Ban bar hertil valgt de Sange, som ban havde bOrt i det sOndre Bretland (Blre- 
tagne) om der forefaldne underlige Begivenhedef, og hvad der udgj5r disse 
Sanges Indhold vil l:an nu samie i en Bog og tilegne sin Konge. Det skal gliede 
Forfatteren, om bans Arbeide vinder den forstandige Hdvdings Bifald, og bebager 
Klerker og Hirdmsend i bans. Hof. — De enkelte Punkter, hvori denne Tankegang 
Vfesentlig afviger fra Originalens, skulle i det FOlgende paapeges. 

S. 2. L. 1 — 2. snilld at birta nl. vizku sina oc kunnasto: ^Yeltalen- 
hed til at Isegge sin Forstand og sine Kundskaber for Dagen**. — S. 2. L. 4 — 5. 
Bern godlsBikr .... umbotum: „naar deres Velvillie bliver ber6mt i Befordrin- 
gen af Andres Bedste** d. e. derved at den virker til Andres Gavn. — S. 2. L. 6. 
I»a . . fyrnskonne; her paaberaabes i den franske Original Grammatikeren Pri- 
scians Yidnesbyrd: Ces le tesmoine Prescien. Roquf. Prologue 1. 10. — 
S. 2. L. 7. diupom skilnengom: „med dyb Betydning". — S. 2. L. 10. I»at 
sem ; . . skilnengar: „det som hOrte til Forklaring og ret Opfatning". — S. 2. 
L. 13— -14. sua at . . tungum; hertil Ondes egentlig intet tilsvs^ende i den fran- 
ske Text hos Roquefort; den norske Oversietter aniOrer uden Tvivl dette, at de 
sildigere Tiders Lerde> udtrykte sig i Modersmaalet, som etMierke paa deres Stre- 
ben efter at hieve den Dunkelhed, hvori de leldre Tiders Yiismiend indhyllede sine 



94 

9 

Lero8»tnin^er. — Hvad der i den frRnske Text svarer til den norskeOrersvttelseB I>a 
var flidr . • . tungum (S. 2. L. 6-*14), nemligProl. I. 9 — 22. er noget dunkelt, 
og kan neppe forklares saaledes, at det udtrykker den norske Overssettera Tanke. Stedet 
lyd^r 8oni fOlger: Custume fat as ansciens, ceo le t^smoine Pre^cien, ea 
livres que jadis feseient, assei oscurenient diseient, pur cena ki & 
venir esteien^et ki aprendre les deveient, ki puessent glosser la lettre, 
e de lur aen le anrploa mettre; li philesophe le saveifrnt el par eoa 
mesmea entendeient, cum plus treapasadrent le tens, et plus fnrent 
autil de sens, et plua ae savdrent garder, de ceo ki eat k treapaaaer, 
hyilket aynes at burde oyerssettes: „Det var de Gamtes Siedvane, det bevidner Pri- 
acianos, at naar de forfattede BOger, da talede de temmelig dunkelt for deres 
Skyld, aom koro efter dem, og.skulde forataae dem, at de kunde glossere (d. e. 
nAiere udvikle og forklare) det Skrevne, og af sin egen Forstand fuldstendiggjAre 
^ det; PhitOsopheme forstode og fattede det af sig sely, da Tiden skred liengere 
frem, og de bleve mere subtile af Forstand og bedre yidste at vogte sig for hvad 
der bO^ undgaaes**. — S. 2. L. 18. or volsku i bokmal snua: ^oversntte fr» 
Fransk i Bogsprog**; bdkrnil betegner i Kongespeilet (C. 6. S. 14. Anh. S. 188. 
L. 14. f. n.) og paa flere Steder Latin; dette er sandsynligviis ogsaa nervierende 
Forfatters Mening, og Talen er altsaa om en Fortsllings Overscttelse fra Fhinsk 
paa Latin. Dette syarer imidlertid ikke til hyad der er sagt i det Foregaaeode og^ 
ikke heller til det niest paafClgende at |)at . . . skilia. Her finder desuden en 
i&inefaldende Uovereensstemm^lse Sted mellem den norske og den franske Text, i 
hvilken sidste det heder (Prol. 1. 30.): e de Latin en Romaunz trairei „og 
overstette (Fbrtellingen) fra Latin paa Romansk (d. e. Fransk)^, altsaa netop det 
Modsatte af brad den norske Qverstetter udtrykker. Meningen i den franske Text 
(Prol. 1. 28—42.) er i det Hele: Forfatteren bar Ii5rst tenkt paa at skrive en god 
Fortselling (bone estoire faire) og oversiette den fra Latin pa^ Fransk, men da 
dette ved nsermere Eftertanke forekom bam mindre bensigtsmiessigt, efkersom alle- 
rede aaa mange andre bavde foretaget aig det samme, bestemte ban aig til at gjen- 
giye i Vera de Folke-Sange (blot I a is, at de rare bretoniske nernea ei ber ud- 
trykkelig), som ban bayde bOrt. — Om den norske Oversntters Udtryk grander sig 
i en Skriyfeil, i det ban egentlig bar billet, sige: or bdkm&li ivOlsku, eller i 
en virkelig Misforstaaelse af Grnndtexten, eller endelig i en ssregen Betydning, 
som ban muligen bar lagt i Ordet bdkm&l, lader sig vanskelig afgjOre. — S. 2. 
L. 19. liod gjengiyer ber den franske Texts 1 a i a. — S. 2. L. 23. Dat konongi 
maa' aettes i ^orbindelse med fram telia i n»st foregaaende Linie. — or gad 
lede . . . godlieiks: „hvemGud, i det ban aatte bam over oa, forlenede Fontanel 
og Magt, Lykke og Overflod af mangfoldig yidt berOmt Gobbed (gode Egenska- 
ber?)^. — S. 2. L. 27. oc bans birdar etc. bar intet tilsvarende i den fransk t» 
Text bos Roquefort og synes saaledes at v»re et Tillieg af den norske Oversvtter. 

I. Guiamars liod. 

Denne Fortfelling bentevnes i den franske Text bos Roquefort (L p. 48^=^113) 
LaideGugemer, og begynder der med en Indledning (I* 1 — 20), som ganske 
mangier i den norske Oversiettelse, og i Grnnden beller ikke bar det ringeste med 
Fortellingens Indhold at gjdre. Den er imidlertid for aaavidt m»rkelig, som deri 




95 



. V 



findes yisse Udtryk, hvoraf man bar udledet, at Marie af Frnnkrige er denne Digt- 
Samlings Forfattennde, nemlig Qrdene (1. 5— -6): Oiez, segnurs, ke dit Marie, 
ki en sun tens pas ne s'ublie. Forresten indeholder den et Udfald mod Bag- 
vaskere, der streebe at nedssette udmterkede Miends eller Kvinders Fortjeneste. 

Cap. 1. $. 2. L. 31. sua sem ritningar hava synt mer, i den franske 
Text (1. 25): sulunc ]a lettre e Tescriture; 4ett)B Udtryk viser, at den, franske 
Overssetter i det'^mindste i denne Forttrlling bar bavt skrevne Kilder for sig, og 
altsna ikke i sit Arbeide bar fulgt mundtlige Overleveringer alene. — S. 2. L. 33. 
Odelskonongr, i den franske Text (I. 29): Artus, bvormed vel er meent den 
berdmte Sagnbcit af dette Navn. — S. 2. L. 35. Isendr madr; saaledes gjcngives 
stedse i disse Oversettelser det franske barun. — S. 2. L. 36. Leunsborg, i 
den franske Text (1. 32): Liun, uden.Tvivl det nuvierende Leon eller. St. Pol 
de Leon, fordum Hovedstaden i Landskabet Leonais i det nordvestltge Bretagne^ 
0,nuv. Dep. Finisterre); dette Leonais udgjorde i den tidligere Middelalder et 
saerskilt lidct FyrstendOmme, der i Midten af det ISdeAarb. blev forenet med Her- 
tugddmmet Bretagne. — Dridias, i den ^franske Text (1. 33): Ordials. — S. 3. 
L. 3.'Vngen, i den franske Text (L 38): NiOguent; efter et andet HaandskriCt: 
Uogine. 

Cap. 2. S. 3. L. 14. Flandr, i den fr. Text 0- 53): Flaundres, Flan- 
dem. — S, 3. L. 16. Lorenge, i den fr. Text (I. 55): Loreine, Lothringen. — 
Burgunnie, i den fr. Text: Burguine, Bourgogne. — Angeo, i den fr. Text: 
An^we, Anjon. — Gaskunnia, i den fr. Text: Gascuine, Gascogne. 

Cap. 3. S. 3. L. 29. vteidemonnum, i den fr. Text(l. 80): ses v^neors 
et ses berniers, af hviike Ord det f&rste svarer til den norske Overstettelses, og 
betegner: Jsegere i Almindeligbed, det andet derimod: Tjenere (Hundevogtere?). 
— S. 3. L. 33. foerde bonom, her: fOrte (bar) for bam. — sporrakka dyr* 
oc villisvina: „de Hunde, som skulle opspore Dyrene (Hjortene) ogVildsvinene**; 
i den fr. Text (1. 87—88): son arc 11 porteit un vallez, sun banstfrt et 
8un berserez: „en Tjener bar for bam bans Bue, bans Pile og bans Lanse** 
(Roqnef.). — S. 4. L. 1. nam stadar etc.:-%stod fast i Hestcn**; ber siger den 
fr. Text (1. 100 — 102) ikknn, at Pilen traf bans Laar, saaledes at ban maatte stige 
af Hesten, hvilket falder rimeligere. — S. 4. L 4. gaui^r, et Skjeldsord: slet, 
lumpen Karl; i den fr. Text (1. 109): vassau, eg. Vassal, Tjener. — S. 4. L. 10. 
{>ui]ik er ber n. pL og maa referere sig til de foregaaende Ord hugsotta oc 
barm a (sgl. bugsott, barmr) af bvilkedet fOrste er f., det andet m. g. — S. 4. L. 
14. I)essi 6r]og etc.: „denne Skjebne skal iSandhed gaae i Opfyldelse for dig^; 
bertil er intet svarende i den fr. Text. 

Cap. 4. S. 4. L. 31. bafnar vagr: „en Havne-Vaag** d. e. en Yaag, som 
danner en Havn; i den fr. Text 0- 152): Braz fu de mer, bafne i aveit. — 
gecc bann ... . treet: „ban gik ombord paa Skibet og reiste Masten**; ber afvi- 
ger den norske Overssttelse fra den fr. Text, bvor det tilsvarende Udtryk (I. 
154) er: dunt Gugemer connut le tref: „(et Skib) bvis Segl(?) Gngemer 
kjendte**. Fremstillingen i den norske Text, at den saarede Guiaroar, om bvem 
det nedenfor siges, at ban ikke uden store Smerter kom ombord paa Skibet, „reiste 
Masten**, er lidet rimelig; men beller ikke i den franske Text er Meningen ganske 
klar. — S. 4. L. 34. sem sinn vidr viere allt, herefter er i den fr. Text Q, 
161 — 166) etTillieg, der ei bar noget tilsvarende i den norske; Indboldet beraf er: 



96 

^Skibets Segl (vcile) var heelt af Silke, saare skjOnt, naar del udfoldedes; Rid- 
deren blev megel tankefuld, thi hanhavde ikke hdrt omtale, at Skibe kunde korome 
i den Egn**; detle passer ei godt til hvad ovenfor er sagt, at „han kjendte Ski- 
bets Segl**. — ' S, 4. L. 38. forfialar: de Fjsele, som dannede Sengens Forside;^ 
det Udtryk i den franskeText (1*^73), som berved skal gjengives^ er: 1i pecun h 
H limun: ^Fodstykkerne og Stolperne**. — S. 4. L, 39. pell, svarende til' fir. 
paile, pali, iplat. pell am, var Benevnetse paa et Slags kostbart T6i, bvis ner- 
mere Beskaffenhed nu ikke mere kjendes; det udtrykker ellers her den fr. Texta: 
drap d'Aufrique, afrikansk Tdi Q, 177). — S. 5. L. 1. kallt, i den fr. Text 
(1. 178): coute, af hvilket Ord ogsaa Formerne keulte og cottre findes, be- 
stiegtet mcd det tat. culcita; det norske Ord er aabenbare laant af det Franske, 
og betegner her et Teppe eller en Overdyne. — S. 5. L. 2. koddi, Hovedpude, 
i den fr.Text(t. 180): oreiltier. — S. 5. L. 3. skylldi atldri telldazt, i den 
fr. Text (1. 182): il ne I'eust jamais kenn: „han bavde det (Hovedel) al- 
drig graahaaret**. — S. 5. L. 4. sabelina skinn, det samme som almindeligcre 
udtrykkes ved s a Tali, Sobel, baade Dyret og sammes Skind. - 

Cap. 5. S. 5. L. 22. bin metasta . . . kuenskum: „den ypperste i alte 
Egenskaber, der udmserke belevne Kvinder**. — S. 5* L. 38. byrtlade af byrla, 
forretle en Skjeenkers (Mundskjienks) Tjcneste, her uden Tvivl blot: opvarte ved 
Bordet; i den fr. Text (1. 262): et a sun mengier la serveit. — S. 6. L. 2. 
sua sem Ouidius etc., berved betegnes Ovids Digt de arte amandi. Denne 
Skildring af Loftverelsets eller Salens Udsmykning med Malerier afviger noget fra 
den franske Texts 0* ^33 — 246). — S. 6. L. 6. med frunne . . . hseim kom: 
„denne Pige var stedse hos Fruen, naar bun foer hjemme fra og indtil bun kom 
hjem**, altsaa: bun var uadskillelig fra Fruen, naar denne var ude af Borgen. 

Cap. 6. S. 6. L. 17. kastade skikkiu sinni: „hun kastede (af sig) sin 
Kappe**, nemlig for at v»re lettere'i sine Beviegelser; i den fr. Text Q. 279): son 
mantel oste la pucele.. 

Cap. 7. S. 6. L. 25. vit skulom^ saalcdes fiindes oftere i denne Oversnt- 
telse Subjectet foran sit Verbum i Eftersietninger, hvilket ikke ellers er den almia- 
delige Constructionsmaade, som her vilde vere: skulom vit. 

Cap. 8. S. 7. L. 1. at ec gere ... fallenn: „at jeg gjOr dig bekjendt 
med den Hendelse, som bar truffet mig**. — S. 7. L. 2. hit roinna Brsetland 
betegner det samme som sydra Bretland (s. o. f. Anm. t. S. 1. L. 21.)) nemlig 
Bretagne, og er en. ligefrem Overssttelse af den fr. Texts (1. 317): Bretaine 
la menor. 

Cap. 9. S. 7. L. 22. er bol oc b&l brenni: „hvem Ulykke og Baal 
brende** d. e. ham skee en Ulykke! i den fr. Text (1. 350): maus fug etmale 
flambe Tarde! „den onde lid og den slemme Flamme brende ham**! 

Cap. 11. S. 8. L. 9. Her er den fr. Text (I- 402—412) vidtlOftigere, i det 
den nemlig lader Guiamar yttre, at han vil aabenbare sin IQferlighed for hende, Ofr 
bvis bun stdder ham fra sig, da staaer intet andet tilbage for ham end at dde af 
Sorg; dog bestutter han sig ved nermere Eftertanke til at fortie sin Smerte. — S. 
8. L. 12. innan tanna ser: „inden sine Tender** d. e. ved sig selv; ligefrem 
Oversettelse af den fr. Texts: entre ses dens (1.419). — S. 8. L. 13. oc (var) 
at komet: „og det var nier ved; det var paa Nippet**. — S. 8. L. 16. Ved Slut- 
ningen af dette Capitels Indhold bar den fr. Text (1. 427 — 428) en Overgang, som 



97 

9 

her mannfler: Si il nd mnl pur li amer, ele ne s'en puet fiicnt locr: „hvis 
han fDler Smerte paa Grund af sin Kjierlighed til hende, saa kan hiin ikke ro^e sig 
af at have del bedre". 

Cup. 12. S. 8. L. 26. oc mellte . . . staden; dcUe SpOrgsmaal la&ggcr 
den fr. Text Ridderen i Munden (I. 442—444). — S. 8. L. 29. l)u matt unna 
. . . ast |)inni: „du kan elske paa den Maade og denKvinde (din Kjserlighed kan 
viere saaledes beskaffen og gjtelde den Kvinde), at det vel sdmmer din Kjserlighed" ; 
dette udtrykker dog ikke fuldkommen den fr. Texts Ord (1. 449—450): amer 
poei en itel guise, car bien est votre amur assise: ^I kan elske paa en 
saadan Maade; thi eders Kjierlighed er vel anbragt^. 

Cap. 13. S. 9. L. 1. glffiymdi hon teigi: „lod hun detikkegaae upaa- 
agtet hen**. — S. 9. L. 2. hon ktendi . . • af honum: „hun msDrkede, at hun 
f6lte en hieftig Kjserlighed til ham*'. — S. 9.L. 15. su kona . . . syniazt Isengr: 
„den Kvinde, som er koket (skartsOm, i den fr. Text 1. 517: femme vilainne 
de mestier), for hende passer det, at lade sig bede Isenge og gjdre sig kostbar 
og vise sig stor paa det, for at man skal holde hende for saa mcget bedre, som 
hun Ifengere gjdr Vanskeligheder**. — S. 9. L. 21. I»riu missare: tre Halvaar; i 
den fr. Text (1. 537): an e demi. — l)at misfell {>eim: „den Ulykke hendte 
dem**. Her bar den fr. Text 0* 538—544) et lidet Tillieg, indeholdende en alroin- 
delig Bemserkning om Lykkens Ustadighed. 

Cap. 14. S. 9. L. 33. er teftir fallde etc.: „som kan opfolde(d. e. op- 
Idse igjen) denne^ Folding"; leftir betegner her det samme som strax ndf. 3^) 
aftr: tilbage i sin tidligereTilstand; den ir. Text 0*56^): ki despl^er le porrat. 
— S. 9. L. 37. med {>eim formal a: „med den Betingelse**. 

Cap. 15. S. 10. L. 5. fannz {>at . . . med {>ieim: „det forekom Alle 
(Alle fortolkede det), som om der var en fegteskabelig Fortrolighed mellem dem 

' (som om de levede paa en saa fortrolig Fod med hinanden som Mand og Kone)**; 
noget tilsvarende hertil findes ei i den fr. Text — S. 10. L. 6. rid dare gjengiver 
her den ft*. Texts (I. 581): cambrelenc, der ellers andensteds oversiettes med: 
fekkiusveinn, Kammertjener. — S. 10. L. 16. »ina digra furustong . . . 
hengo, i den fr. Text 0* 597—98): nne grosse perce de sap, u s.uleient 

. pendre It drap; en saadan Stang at htenge Klfeder paa bar altsaa i Middelalde- 
ren hdrt til det almindelige Husgeraad endog i en fomem Frues Yerelse. — S. 10. 
L. 28. {>a seal |)tegar . . . ilia: „da skal man strax drive ham i Havet; om- 
kommer han, da er det ham (Borgens Herre?) en Glsde; men hvis han kommer 
levende og frisk fra Skibet, da vil (alligevel) han (Ridderen?) vfere ilde tilfreds 
(fSle sig ulykkelig)"» Saaledes kan maaskee dette Sted rettest forklares, skjdnt 
dejt altid bliver Tvivl underkastet, til hvem af de tvende Hovedpersoner, Borgens 
Herre eller Ridderen, honom paa hvert af Stedeme efter Oversietterens Mening 
skal vise hen, ligesom ogsaaomhan ved reka i haf bar t»nkt sig, at man skulde 

. kaste Ridderen i Havet og lade det komme an paa, hvorvidt han ved Svdmmen 
knnde redde sig ombord paa Skibet og siden bort til et andet Land, — eller at 
man skulde lade ham i Fred gaae ombord, og saa lade Skibet styre sin cgenKurs 
til Havs; det sidste forekommer os at stemme bedst med hvad strax nedenfor siges. 
Det tilsvarende i den fr. Text (1. 616— 18) lyder: il le metreit giers en la mer; 
s'il garesist, ceo li pesast, et be! li fust se il neiast, hvori den samme 

7 



98 



Uiydclighed finder Stcd. — S. 10. L. 39. vapnhsDSt, i den fr. Text 0- €40): de- 
■ strier, mlat. dextrarius, Stridshest 

Cap. 17. S. 11. L. 37. fyrir |)ui . . . grieiva sins eg.: „fordi han havde 
noget at sysle med en af sine Grever", hvilkek uden Tvivl her (jfr. I. ,38) skal 
sigc, at ban laa i Krig med ham; dette siges ligefrem i den fr. Text 0* 695); si 
guerroioit un' sien veisin. Da her bniges Ordet veisin, Nabo, saa maa 
formodes, at der i den fr. Text, der forelaa den norske Oversaetter, har staaet et 
andet Ord f. Ex. vavassin, Undervassal, eller ogsaa har han i Hast forvexlet 
veissin med et saadant. — S. 12. L. 1. graddornar: Trappen som f5rte oed 
fra Borgen. — S, 12. L. 2. rskkiosveinn eg. Sengesvend d: e. en Svend som 
gjdr Opvartning i Sengeverelset, i den fr. Text 0* 702): camberlenc, Kammer- 
svend. — S. 12. L. 4. alfkona gjengiver den fr. Texts (1. 706): f6e. — S. 12. 
L. 25. bliatbonden, af bliat, et fremmet Ord, mlat. bliaudus, bliaus, bli- 
aldns, nfr. bliaut, Bentevnelse paa et vist Kliedningsstykke, maaskee et Slags 
Overkjortel eller Kappe, har muligen ogsaa betegnet et vist Slags Tdi (Blyant); 
her altsaa: Baamlene i hendes Bliat eller Kjortel, i den fr. Text (1. 740): de sen- 
bliaut tren^a les laz: „han s5nderskar Baandene i hendes Kjortel". 

Cap. 18. S. 12. L. 30. atrseid: Kampridt, Dystridt, af at: Hidsen, Kamp, 
brugtes eenatydende med burtrei{$, turniment, baade om alvorligere Kamp og 
om blot Lystkamp; i den'fr. Text 0* 746): tnrneiement. -~ S. 12. L. 34. I)ui 
at Meriadus . . . upp a mikla anmbun: „thi Meriadas havde sendt ham Bud 
med indstendig Begjsering**; dm bun eg. Gjengjeld, LOn, altsaa efter Ordenc: „paa 
en stor Gjengjseld^ d. e. „med den Erklering,. at han vilde vsere ham stor Forbindt- 
lighed skyldig**. — S. 13. L. 10. nu hsvi*ec ihugat mikla hteimsku: „iiu har 
jeg tienkt en stor Daarskab", det var en taabelig Tanke jeg nu havde. — S. 13. 
L. 18. m»r {>fesse, nemlig Meriadus's Sdster. — S. 13. L. 21. til fehirdis 
^sins: „til sin Skatmester**; fehirdir, clen som har ens Gods i Forvaring; i den fr. 
Text (1* 798): un cambrel enc, en Kammersvend. — S. 13. L. 31. oc kynlegt. 
|>otte nl. honum: „og det forekom ham liesynderligt". — S. 13. L.36. huierium 
atburd, for: med h. a.: „med hvilken Hendelse har jeg fimdet dig her", hvoMe- 
des er det gaaet til> at jeg har fundet dig her. — S. 14. L. 2. halldet for hefir 
halldet. 

Cap. 19. S. 14. L. 10. sem feiginn bans, riddare, i den fr. Text 0* 
845): ses humes liges: bans Vassal (homo ligius); Oversstteren maa have 
fundet, at det norske Udtryk handgenginn madr, som ellers er saa almindeligt, 
ikke i den Betydning, bvori Nordmsendene toge det, ganske passede til det oven- 
nevnte franske. I Norge, hvor Lensv»senet var ukjendt, manglede man ogsaa i 
Sproget fuldkonraien tilsvarende Udtryk for de Forhold, der vare hiin Institution 
egne. — S. 14. L. 18. til banlagaraz . . . atreidar, i den fr. Text Q. 860): 
qui fust venus pur turneier: „8om var kommen for Tumeringens Skyld"; Or- 
det banlagaraz, hvis det ikke er enSkrivfeil, vide vi ikke at forklare. — S. 14. 
L. 20. 00 sa (skal) skrott daudr ef nokot hilar honum: „og den skal faae 
en hastig Ddd, som (eg. hvis ban) i nogen Henseende svigter ham"; i den fr. Text 
(1. 864): mult est huniz qui or li fa.ut: ^og den bliver nieget udskammet, som 
nu svigter bam". — S. 14. L. 38. gigia gjengiver her den franske Originals rote, 
mlat. rota, rocta, et Navn, wsom udledes af det keltiske Cruit, Crvirth, der be- 
tegnede et blandt de keltiske Folkefaerd lyemmehdrende Strenge-Instrument (s. F. 



• 99 

Wolf fiber die lais p. 242 — 246); De la Yillemarqu^ (Chants populaires dc la Bre- 
tagne. 1846. I. xxxiv.} forklarer det gamle rota eller chrota som censtydendc 
med senereTiders rebek, et Insirument m^d tre Strenge, der stroges med en Due; 
altsaa et Instrument lignende vor Langleik, Isltendingemes Idngspil, h^st naar 
dette behandles som paa Island,* nemlig str^'ges med Bue; i Norge slaaes det med 
et Stykk% Fiskebeen. ;— stnenglseiks liod, dette Udtryk hvormed Originalens 
lai her gjengives, tydcliggjdr paa det bestemteste den norske Overstetters Begrcb 
om det nevnte framske Ords Betydning, nemlig: Digt, som synges med Accompag- 
nement af Strengeleg eller i det Hele af musikalske Instnimenter. — S. 14. 1^. 39. 
notur(Enkt. nota), Noder, h^r: Melodi sat i Noder. — Den hele Slutning: En af 
I)essare sagu etc. lyder i den fr. Text (1. 885—888): De cost cunte k'oi 
avez fu Gugemer le lai trovez, qu'hum dist en harpe e en rote, boine 
en est k olr la note. 

n. Eskiuliod. 

» 

Titelen hos Boquefort 0. p. 138—477) er: Lai del Freisne, efter Hovcd- ' 
personensNavn: La Freisne, der paaNorsk gjengives vedEskia, dannet af askr. 
Ask, Asketrie. 

Cap. 1. S. 15. L. 4 — 6. Her. ssBgir . . . knnnasto minni; i den fr. Text 
(I. 1 — 2): Le lai del Freisne vus dirai sulnnc le cunte que jeo sai; ai 
disse Udtryk. vil Roquefort slutte, ^t Overstetteren i det Stykke bar fulgt en mundt- 
lig Beretning. 

Cap. 3. S. 17. L. 12. i siti huitt silkipell, i den fr. Text 0* ^21): en 
une chince de chesil: „i et Svdb(?) af fiint Linned^. — oc yvir {>etta . . . 
kringlum: „og over dette etovermaade kostbartKIsede (pell) guldvirket iHjulog 
Kredse(med cirkeldannede Figurer indvtevedemed Guld)"; i den fr. Text (1. 123): et 
desus un paile roe; det fr. paile er, i^om allcrede ov«nfor sagt, samme Ord som 
det norske pell, et Slags kostbart T5i, og Tilltegsordet ro^, mlat rotatus(afrota), 
prydet med bjulformede eller cirkelformede^igurer (Du Cairge, som netop bemierker, 
at dette Udtryk bruges om figureret T6i). — S. 17. L. 16. cey ri, i den fr. Text 0- 129) : ^ 
un unce, enUnze. — S. 17. L. 17. iagunnzze, i den fr. Text 0* 130): jagunce, 
et Slags i£delsteen; Roquefort forklaret det ved Granat. — umhuervis . . . 
bokstafer: „rundt omiEdelstenen vareBogstaver**; i den fr. Text (I. 131): esteit 
lettr^e, hvorpaa 0.132 — 134) legges til, hvad i den norske Oversfettelse mangier:! 
la ii la mescbine est trouvee bien sachent tuit verei^ment qu^ele est 
nee de bone gent: „der hvor Figebarnet er fundet kan man vel med Sandhed 
vide, at hun er fddt af godt FK)lk**. Det var altsaa i denne Hensigt, at man svdbte 
Barnet i kostbart Tdi og medgav det den dyrebare Ring. — S. 17. L. 25. boB 
rikanocloeynelegan; boe maa her forklares ved Stad eller Landsby, og Til- 
Isgget Iceynelegan skal vel elter Oversee tterens Mening betegne: afsidesliggende, 
lidet bemerket; den fr. Text 0* I'^d) h^r derimod: en une vile riche ^ bele: 
„i en rig og smuk By^, og legger til 0* 151): en la vile out une abeie: „i 
Byen var et Abbedi". 

Cap. 4. 8. 18. L. 3. lysti lamp a: „bragte Lampeme til at lyse". — S. 
18. L. 16. psll, her i den fr.' Text 0* 208): pali. 

Cap. 5. S. 18. L. 27. {)ui at f)at . . . i volsku male, et Tillseg af den 
norske Oversetter; i den fr. Text (I. 228—30) heder det: pur ceo qu'nl freisne 



• •• -• 

• - - • _ • 



• 



« « 



« •> 




100 ' 

fat trovee,lflFrei8nc li mistrent al nan, et le(1a?)Frei9n« Tapelet ham. 

— S. 18. L. 37. i kusenmannum: „blandt Kvinder". — S. 18. fc.38. at gddom 
. . . kun.nasto: „mcd Hens^ til god Undervisning i mangfoldige Kandskaber** ; i 
den fr. Text (1. 239): de bone escole: „af en god Skole^, af god Opdragelse. 
Den fr. Text er i det Hele kortere i sin Beskrivelse af hendes Fuidkoromenheder 
(1. 235—242). , ^ 

Cap. 6. S. 19. L. 4. Dool, i den fr. Text Q. 243): Do], en Stad i Haut- 
Bretagne, i nuvierende Depart. lie et Vilaine, i Nsrheden af St. Ma)o; Bi- 
skoppen af Dol gjorde en Tid Paastand paa Metropolitan- Vierdigheden i Bretagne. 

— S. 19. L. 11. Giirun, i den ^. Text (1. 246): Bnran. — hann for til atreidar 
. ^ . riddaraskap sinn, i den fr. Text (1. 249) ikkttn: a un tarneiement 
ala.. — S. 19. L. 25. til brcedralags |){eirra, i den fr. Text Q. 267): par 
aveir Inr fraternite: „for at optages i deres Broderskab"; yed brcsdralag for- 
staaes altsaa mlat. fraternitas: det Forhold hvori Ltegfolk ved beviste Velgjer- 
ninger kunde komme til en Klosterorden eller et vist Kloster, saaledes at de deel- 
agtiggjordes i Brddrcnes eller Sdstrenes Forbonner og desnden fik friere Adgang 
til Klosteret. 

Cap. 7. S. 19. L. 34. hiuskapr betegner her, som man af det 8de Cap. 
seer, ikke oi-dentligt af Kirken indviet JEgXesknh, men kun et sgteskabeligt Sam- 
liv; Ridderen togEskia hjem til sig som sinFrille. — S. 20. L. 7. Iiert I)»c . • . 
kuensku: „undervist dig vet i hdvisk og beleven Kvindelighed** d. e. i den Hd- 
viskhed og Belevenhed som sCmmer en Kvinde. 

Cap. 9. S. 20. L. 34. Hsesia, af hasi, Hassettne; i den fr. Text (I. 335]^: 
LaCodre. — S.21. L. 3. brott send, maa her forstaaesom en midlertidigBort- 
skikkelse, da mnn sideii gjenfinder Eskia i Riddercns Has; i den fr. Text (1. 349) 
^heder det kun: £1 Fresne cele fu celee: „Eskia blev bortgjemt, skjult**. — 
S. 21. L. 4. pusa bruges her i sin egentligste Betydntng: trolove sig med; nemlig 
om den.oifentlige med kirkelige Ceremonier fuldbyrdede Forlovelse, i den fr. Text 
(1.350): espusec, aF hvilkctOrd (mlat «ponsare) det norske pnsa eller spnsa 
er dannet. 

Cap. 10. S. 21. L. 13. erkibyscop s. ovf. Anm. t S. 19. X. 4. 

Cap. li. S. 21. L. 24. Foran miklu maa underforstaaes med sua. — S. 

21. L. 35. rskkiokonor oc sviefnburs svteinar, det kviiidelige og mandlige 
Tycnde, som havde med Opvartningen i Sovekamrene at gjdro; den sidste Bentev* 
nelse er eenstydende med det kort efler folgende rsekkiosvieinar, som gjengivei 
den fr. Texts camberlent^s. — S. 21. L. 37. kastade hon skikio sinne: 
„hun afkastede sin Kappe" nl. for at viere mere ledig til srn Gjeming; jfr. Anm. U 
S. 6. L. 17. — S. 22. L. 2. fornt ptell, i den fr. Text (1. 399): li dras esteit 
d*un viel bofu(?). — S. 22. L. 6—7. erkibyscop . . . rekkio {>feirra; del 
var Skik i Middelalderen , at ved fornemme Folks Bryllflp Egtesengen blev indviet 
ved Velsignelse af en Geistlig, som i dette Tilfelde var Erkebiskoppen selv. — S. 

22. L. 21. hon afklffiddiiS skikkio sinni, her afkaster hun sin Kappe for at 
vise sin iErbodighed mod den hun taler med; jfr. Kongespeilet S. 66. 81. 

Cap. 13. S. 23. Lr 9. um foran let synes her at staaeganskeoverflodigt; 
i den fr. Text (1. 474): e nostre pali od li porter. — S. 23. L. 17. fyrr en 
syndin . . . tvsefatldadizc: „f5rend Synden fordgedes og fordobbledes% nemlig 
derved at Riddefen »gtede en Sdster af den Kvinde, med hvilkeo han forud havde 



* - . - -. 



, . 101 

level i legteskabcligt Forhold. — S. 23. L. 29—31. Slutninpren: nu seni j^essi 
atburdr etc. lyder i den fr. Text (1. 515—518): Quant I'aventure fu seue 
coment ele esteit avenue, le lai del Freisne en unt trove, pur la 
dame Tunt si nunie. 

III. Equitans liod. 

Titelen hos Roquefort (I. p. 114—137) er: Lai d'Equitan. 

Cap. 1. S. 24. L. 1. 00 (let) al |)feini (atburdum) gera til skem- 
tanar: „og (lod) af dem (disse Begivenheder) gjdre til Skjiemt eller (Jnderhold- 
ning^ d. e. og lod dem tjene til Underholdning. — S. 24. L. 2— 3. oc varo . . . 
at gera; hertil findes intet tilsvarende i den franske Text. 

Cap. 2. S. 24. L. 5. riefsingastiore vil vel her sige: en stneng Styrcr, 
en Styrer, som .Over stneng Retfeerdighed eller straiTer stra^ngt Forbrydelscr; gjen- 
giver den fr. Texts (1. 12): sire jostis: j,cn retfterdig Herre". — Namsborgar, i 
den fr. Text (1. 12): desNauns, af Nantes. Eqiiitan benievnes ellers senere i den 
fr. Text (1. 27. o. fl. St.): Ii,reis, Kongcn. — 8.24. L. 9. riedesinann ^cngiver 
her den fr. Texts (1* ^O* seneschal, som nHerniest svarer til den norske Uirdem- 
bedsmand, der beno^vntes: drottseti; dog Ovede Seneschallen i Almindelighed, der 
hvor denne Embedsvserdighed fandtes, en dCmmende Myndighed, som den norske 
Drotsete ikke besad. — S. 24. L. 11. rettyndi stalker her uden Tvivl i Betyd- 
ningen: Justits, Dommermyndighed. r- S. 24. L. 14. i at valkazt: „bekymre sig 
med, bebyrde sig med". — S. 24. L. 18. at {>oat . . . vteri, et dunkelt Udtryk, 
hvis Mening dog mAa vsre: „som omNaturen havde skjeenket hendealt hvad som 
horte til SkjOnhcd"; i den fr. Text (1. 34): en li former muat nature: „i at 
danne dem (hendes Triek) havde Naturen forandret sig (gaaet udenfor sin almin- 
delige Orden)^. — Istedet for detfOlgende (1. 19— 22): engi var . . . unna hffinni, ^ 
bar den fr. Text (I. 35 — 37) en udforligere Beskrivelse af hendes SkjOnhcd og en- 
der med: el reaumene outsa per: „i Riget havde bun ikke sin Lige^. 

Cap. 3. S. 24. L. 37. Sua er hann . • . fyrir valki: „saa er ban i 
sit ganske Hjerte -og ved hende bleven forandret, at ban er opfyldt afSorg ogBe- 
kymring, og maa stedse have hende for die; thi ban kan ikke verge sig mod 
denne Plage**. * 

Cap. 4. S. 25. L. 3. Hov! i den fr. Text^(l. 65): Alias! ak! — S. 25. 
L. 9. mec ventir\ . . gserdi mer: ^eg troer, at jeg vil komme til at elske 
hende- og troligen vil holde hende min Kjerlighed og Oprigtighed** d. e. vil blive 
standhaftig i min oprigtige Kjterlighed til hende. Det tilsvarende i den fr. Text (-1. 
70 — 74) passer ikke aldeles til Oversaettelsens Udtryk: Jeo quit que mei I'estuet 
amer, e si jo Taim, jeo ferai mal; ceo est la fcmme alSeneschal. Gar- 
der lui dels amur 6 fei, si clin) jeo voil qu'il face a mei: r^eg troer, at 
jeg vil komme til at elske hende; og hvis jeg clsker hciide, begaaer jeg en For- 
brydelse; hun er Seneschnlcns Hustru. Jeg skylder ham (Seneschalen) den Kjeer- 
ligbed og Troskab, som jeg vil, at hun skal udvise mod mig**. — S.' 25. L. 10, 
en eT . . . umsat, i den fr. Text (1. 75): si par nul engin le saveit: „hvis 
ban ved nogen List fik det at vide**, hvoraf. maa sluttcs, at her i den norske Over- 
settelse skal underforstaaes af foran nokkorri; Alcningen bliver da:, hvis hendes 
Herre ogEgtemand kommer under Veir hcrmcd (ncml. dercs Kjserlighedsforstaaelse) 



102 

f 

ved nogen Speideti og Luren. — S. 25. L. 12. vel setiazc: „ye] sieUe sig, vel 
gaae over**. — S. 25. L. 15. Engi madr . ^ . bcelazt af henni, i den fr. Text 
0* 83—84): suz ciel n'ad hume, s'ele amast, ki de amur n'en amendast: 
„under Himlen gives der ikke nogen Mand, hvis hun elsker (ham), soni ikke at 
hendes Kjferlighed skulde blive bedre**, hvdr Roquefort uden tilstrffikkelig Grund 
bar rettet bume UI fern me og derved faaet en andcn Mening ud, end den som 
den norske Overssettelse udtrykker, nemlig, atEnhver maatte blive bedre Menneske 
ved hendes Kjfcrlighed. — S. 25. L. 18. ilia kunna: ^tage det ilde op**. -^ S. 
25. L. 25. er byr i eg. „som boer i**, som er forbunden med. — S. 25. L. 34« 
bon bryddir . . . sarbbt: „hun stikker og spidder ham, hun piner ham og pla- 
ger ham ; hun er bans Feber, men kan ogsaa vsere ham til Saarbod** d. e. kan og- 
saa Iiege hans Saar; hertil findes intet svarende i den fr. Text. 

Cap. 5. S. 26. L. 3. friesta mer suor min: „give mig Frist mcd mit 
Svar**. — S. 26. L. 12. af ydro lane: „af edcrs Overdragelse*' d. e. som hen af 
eder. — oc myndir fn . . . unna mer: „og du vil, som jeg troer, forestille 
dig, at jeg skulde svigte dig, og ansee det for farligt (eg. gjOre dig en Fiire af) 
at elske mig**; i den fr. Text 0* 135 — 36): que d^reiez k mun espeir le dan- 
ger de Tamur aveir: „atl afvender (undgaaer), som jeg troer, den Fare at 
^Iske**. 

Cap^ 6. S. 27. L. 3. gaf I)a . . . fingrgulla sinna: „de gav hinanden 
da sin Forbindelse med Skifte af sine Fingerringe** , d. e. de stadfaestede da sin 
Forbindelse ved at skifte Ringe. — S. 27. L. 20. felaglegom vilia: „hansdnske 
at vedligeholde den kjerlige Forbindelse**. 

Cap. 8. S. 27. L. 36. lykr nasom: „Iukker sine N»sebor** d. e. opgiver 
sin Aand. 

Cap. 10. S. 28. L. 27. Den fr. Text 0- 271—72) siger, at hvert af Bade- 
karcne blev sat foran dens Seng, for hvem det v.arbestenit; herved bliver denpaa- 
fOlgende iJlykke bedre forklaret. 

* Cap. 11. Den tilsvarende Moral lyder i den franske Text (1. 305^— 308) r 

Ki bien vodreit reisun entendre, ici purreit ensample prendre: Tel 
pur9ace le mal d'autrni, dunt le mals revertit sur lui. 

Cap. 12 — 13 indeholde den norske Oversetters Bctragtninger i Aniedning 
af Fortellingen om Eqvitan, hvortil intet svarende i den franske Text. 

Cap. 14 gjengiver det franske Digts SI utning, som i Roqueforts Text 0* 309 — 
312) lyder saaledes: Issi avient, cum dit vus ai, HBretun en firent un lai, 
de Equitan cum il fina, e la dam.e qui tant I'ama. 

IV. Bisclaretz lioft. 

Den franske Titel bos Roquefort (I. p. 178 — 201) er: Lai du Bisclaveref. 

Cap. 1. S. 30. L. 27. Bisclaret hct hann . . , vargulf, i den fr. Text 
(I. 3—4): Bisclaveret ad nun en Breton, Garwall Papelent li Norman; 
ved Nordmandingar, li Norman, forstaaes her de franske Nonnanner, Indbyg- 
geme af Normandi; vargulfr betegner: Varulv, Menneske omskabt til Ulv, og er 
beslsegtet i sin Oprindelse med Garwall, der antages at, vsre en Forvanskning af 
werwolf (s. Roquef. I. p. 179 Not. 1); man bar da her Forklaring paa Navnel 
Bisclaret eller Bisclave'reV 



103 

Cap. 2.- S. 31. L. 14. {)al vieit tru min: „det veed min Tro", en Be- 
krsDftelse som meget brugtes i Norge i det 13do Aarhundrede, og %i\ hvtlken her 
svarer i den franske Text (1. 42): par fei. 

Cap. 3. S. 31. L. 24. miskunnid ordum ydrom: ^skaan eders Ord; 
,tng eders Ord iVarc", eller: „tal naadigen, ver naadig i eders Tale"; i den fr. Text 
(I. 53): pur Deu merci.. — S. 31. L. 29. ec hamskiptumk: ,jeg skifter 
Hatn^, jeg omskabes, i den fr. Text (]. 63): jeo deviens Bisclaveret — S. 31. 
L. 36. {>a vera ec iafnan i^|>»im ham, i den fr. Text 0* 75): Bisclaveret 
sereie k tuz-jurs. — & 32. L. 5. hon fiarade hann uppi, eg.: „hun Qserede 
ham oppe", huv bragte ham til at blive staaende paa Gmnd, en Talemaade laant 
af S5v8esenet^ som her betegner: hun fik besnakket ham, hun fik ham i sin ])fagt. 

Cap. 4. S. 32. L. 20. t>u h»vir lengi i valkazt: „du har l»nge gjort 
dig xM6ie for**. ' 

Cap. 5. S. 32. L. 36. ^b biuggi sa kono bans: „da kom den i Besid- 
delse af bans Kone". 

Cap. 8. S. 34. L. 24. rsBif af henni klsdi sin, i den fr.Text G* 235): 
le neis li esracha del' vis: „rev hende Nsesen af Ansigtet". Hvad der kan 
have givet Anledning^til den her forekommende Forskjel mellem den norske ogden 
franske Text, lader sig vanskelig med Bestemthed afgjOre; men at den franske Text 
har det rette, viser tydelfg nok Beretningen i det 9de Cap. cm Konens kvindelige 
Ef'terkommere, at de nemligalle vare neseldse. — S. 35. L. 3. sakar astsemdar: 
„paa Grund af sin Kjerlighed" nl. til sin nuvserende Mand, som var sat fast, ogikkun 
ved hendes Bekjendelse igjen kunde blive frigiven. 

Cap. 9. S. 35. L. 31. Margar konor . . . nsflauisar, i den fr. Text Q. 
312 — 14): plusurs femmes de eel lignage, c'est y^rit^, sens n^s sunt 
neies, e si sovi'enent esnaseies: „flere Kvinder af denne Slegt, det er Sa^d- 
hed, fOdes uden Nsese, og blive saaledes nsbsqjOse'*. — S. 35. L. 34. En sa 
. . . ssgiande er naturligviis den norske Oversstters Bemterkning, til hvilket 
intet svarende findes i den fr. Text; denne slutter derimod med fdlgende Ord (I* 
315—18): L'aventure k'avez oie, verale fu, n'en dutez mie; de Biscla- 
veret fu feit li lais, pur remembrance k tut-dis-mais: „Den Begivenhed, 
som Ihave hdrt, var sand, tvivl ikke derpaa; om Bisclaret blev Sangen gjort til 
Krindring lor evige Tider**. 

V. LaUstiks lio&. 

Titelen til den franske Text bos Roquefort (I. p. 314—327) er: Lai duLau- 
stic, hvilket sidste Ord er det bretoniske epstik^ Nattergal, med den franske Ar- 
tikel foran. 

Cap. 1. S. 36. L. 3 — 5. En f>at ... at lyda er en Bemserkning af den 
norske verse tter hvortil intet svarende i den fr. Text. 

Cap. 2. S. 36. L. 6. 'I fiui fylki . . . huilir, Landskabet omkring Sta- 
den St. Malo i Bretagne, i det nuvterende Departemeiit He et Vilaine. 

Da man ikke alene besidder den franske versificerede Text af denne Fortsl- 
ling, men ogsaa et bretonisk Folkedigt i Th. H. de la Villemarques chants popu- 
laires de la Bretagne (1846) I. p. 248—58, hvilket maa antages for atviereKildenx 
til den franske Bearbeidelse, saa have vi troet, at det Tilde vfere af Interesse for 



104 



Lieserne at snmmenligne disse tvende Di^tnini^cr baade indbyrdes og med den nor- 
ake Bearbeidebe, og derfor meddele vi dem her, den bretoniske gjcngivet efter Ville- 
marqu^ ordrette franske Oversseltelse, den franske efter Texlen hoa Roquefort 



\ \ 



Oversffittelse af den 

St Malo's unfile Frue gried i Gaar ved 
sit hdie Vindue: 

Ak! Ye migt min stakkels Nattergal 
er dod. — 

Sig mig, min nnge Hnstm, hvi ataar 
du op saa tidt, 

Op saa tidt ved Midjenat af Sengen 
fra min Side, 

Med blottek Hoved og bare Been? Hvi 
staaer du saaledes op? — 

Naar jeg, kjiere Mand, ved Midjenat 
staaer op af min Seng, 

Da er det fordi jeg aaa gjeme seer de 
store Skibe komme og gaae. -* 

Det er sikkert ei for et Skib da saa 
tidt gaaer til Yinduet hen; 

Det er ei for Skibes Skyld, hverken 
for to eller for tre, 

Det er ei for at see paa dem, ei heller 
paa Maanen og S^ememe. 

Sig mig, Fme, hvorfor staaer do op 
hver Ifat — 

Jeg staaer op for at see til mit lille 
Bam, der sover i Ynggen. — 

Det er ikke heller for at see, for at 
see et Bam sove; 

Kom ei og fortsel mig Historier; 'hvorfor 
staaer du saaledes op? — 

Min gamle lille Mand, bliv ei vred, 
jeg skal sige dig Sandheden: 

Det er en Nattergal jeg hdrer synge 
hver Nat; den synger saa lystigt, den 
synger saa sddt; 

Den synger saa sddt, saa vidunderlig 
deiligt hver Nat, hver Nat naar Havet 
stilles. — 



bretoniske Original. 

Da den gamle Herre hdrte det, da 
blev ban eftertfenksom i sin Hu; 

,Da den gamle Herre hArte det, da 
sagde ban saa ved sig selv: 

Det viere nn sandt, det viere^u LOgn, 
Nattergalen maa fanges! — 

Tidligt den Ittlgende Morgen som han 
stod op, gik han til Gartneren. 

Gode Gartner, hdr mig! der er en 
Ting, som gjdr mig Sorg: 

Der er i Haven en Nattergal, som ei 
g]6r andet end synge den hele udslagnd 
Na^ 

Synge den hele udslagne Nat, saa 
stierkt at den vtekker mig. 

Fanger du den i Aflen^ giver jeg dig 
en Guldpenge. — 

• Aldrig saa snart hOrte Gartneren det, 
f5r han satte en Done i Haven; 

Og han fangede en Nattergal, og han 
bragte den til sin Herre; 

Og da Herren tog den i sin Haand, 
lo han af Hjertet 

Og han kvalte den og^astede den til 
den arme Frues hvide Barm. — 

Se der, se der, min "unge Hustrn, der 
er din deilige Nattergal; 

Til dig bar jegfangetden; jeg haaber, 
min Smukke, den vil gjdre dig Glsede. — 

Da Fruens unge Hjertenskjer fik dettQ 
at vide, sagde han sdrgmodig: 

Nu ere vi fangne, tninElskedeogjeg; 
vi faaeei Itenger see hinanden 

I Maaneskin ved Yinduet som fdr vi 
pleiede. 



Den gammelfranske Bearbeidelse. 



N 



Une aventure vus dirai 
Dunt li Bretun firent lin lai; 
Laustic ad nun. ceo ro'est avis. 



Lai de Laustic. 

Si Tapelent en Inr pals: 
Ceo est reisun en franceis 
e Nihtegale en droit engleis^ 



105 



A Seint Mallo en la cuntr^e 
Est une ville renumce; 
Deus chevaliers illec maneient, 
£ deus forez maisunz aveient. 
Pur la bunte des deus banins 
Fu de la vile bons li nuns. 
Li uns aveit femme Bspusee^ 
Sage, curteise, mut acemee; 
A merveille se teneit chiere, 
Sulunc Fusage e la maniere. 
Li autres fu un bachelers, 
Bien ert conu entre ses pers, 
De pruesce, de grant valur, 
E volentiers feseit honur, 
Mult teneot e despendeit, 
E bien douot ceo qu'il aveit. 
La femme sun veisin ama; 
Tant la requist, tant la preia, 
E tant parot en lui grant bien, 
Q'ele I'ama sur tu(e rien, 
Tant pur le bien qu'ele o!, 
Tant pur ceo qu'il iert pres de li. 
Sagement e bien s'entreamerent, 
Mut se covrirent e esgarderent 
Qu'il ne fussent aparceuz, 
Ne desturbez, ne mescreuz: 
E ensi le poient bien fere, 
Kar pres esteient lur repere; 
Preceines furent lur maisuns, 
E lur sales, e lur dunguns. 
N'i aveit bare ne devise, 
Fors un haut mur de piere bise; 
Des chambres u la dame jut, 
Quant a la fenestre s'estut, 
Poiet parler k sun ami, 
Del autre part, e il a li; 
E lurs aveirs entre-changier, 
E par geter e par lancier. 
N'unt gu^res rien qui lur despleise 
Mut esteient amdui a eise, 
Fors tant k'il ne poient venir 
Del tut ensemble a lur pleisir. 
Kar la dame ert estreit gardee. 
Quant cil esteit en la cuntree; 
Mes de tant aveient recur, 
U fut par nuit, u fut par jur, - 
Que ensemble poeient parler; 



Nut ne poet de ceo garder, 
Qu' a la fenestre ne venissent 
E iloec s'entrevcissent. 

Lungement se sunt entre-am^, 
Tant que ceo vint a un est6, 
Que bois e pres sunt reverdi, 
E li vergier ierent fluri. 
Cil oiselez par grant du9ur, , 
Mainent lur joie ensum la flur; 
Ki amer ad a sun talent, 
N'est merveille s'il i entent. 
Del chevaliers vus dirai veir, 
It i entent a sun poeir; 
£ la dame del autre part, 
E de parler e de regart: 
Les nuits quant la lune lus'eit, 
E 8C8 sires cuche esteit, 
De juste li sovent levot 
E de sun mantel s'afublot; 
A la fenestre ester veneit. 
Pur sun ami qu'el i saveit. 
Qui autre teu vie demenot, 
E te plus de la nuit veillot 
Deli t aveient a veer 
Quant plus ne poeient aver. 
Tant i estut, tant i leva. 
Que ses sires s'en curu9a, 
£ meintefeiz li demanda, 
Pur quoi levot e u ala? 
Sire, ia dame li rcspunt, 
II n'en ad joie en cest mund, 
Ki n'en ot le Laustic chanter; 
Pur ceo me vois ici ester, 
Tant ducement le oi la nuit. 
Que mut me semble grant deduit. 
Tant me ddit, e tant le voil. 
Que jeo ne puis dormir del oil. 
Quant li sires ot que ele dist, 
De ire e mal-talent eh rist. 
De une chose purpensa. 
Que le Lauslic enginnera; 
II n'ot vallet en sa meisiAi, 
Ne face engin, rels u Ias9uns, 
Puis le mettent par le vergier. 
Ni ot codre ne chastainier, 
U il ne mettent laz u glu, 
Tant que pris I'unt e I'etenu. 



106 



Qnant le Laustic curcnl prjs, 

Al Seignur fu rendu tut vis. 

Mut en fu liez quant il le tient, 

As chambres ia dame s'cu vient; 

Dame, fet-il, u estes vus? 

Venez avant, parlez a nus: 

Jeo ai le Laustic engine 

Pur qui vus avez tant veiII6. 

Desor poez g^ir en peis, 

11 nd vus esveillerat meis. 

Quant la dame Tod entendu, 

Dolente e cure^use fu; 

A sun seignur Tod demande, 

E il I'ooisk par engrest^; 

Le col li rumpt a ses deus meins, 

De ceo fist-il ke trop viteins; 

Sur la dame le cors geta, 

Si que sun chainse ensanglanta, 

Un poi desur le piz devant, 

De la chambre s'en ist a-tant 

La dame prent le cors petit, 

Durement plure e si maudit 

Tuz ceus qui le Laustic trairent 

£ les engins e la^uns firent. 

Kar mut Tunt colere grant halt. 

Lasse, fet-elle, mal m'esteit! 

Ne purrai mes la nuit lever, 

Aler a la fenestre ester, 

U jeo suleie mun ami veir, 

Uae chose sai-jeo de veir. 



11 quidra ke jeo me feigne 

Dc ceo m'estuet que cunseil preigne: 

Lc Laustic li trameterai, 

L'avcuture li manderai. 

En une piece de samit 

A or brusde e tut escrit 

Ad I'oiselet envolupe; 

Un sien vallet ad apel^. 

Sun message li ad chargie, 

A sun ami I'ad enveie. 

Cil est al chevalier venuz 

De par sa dame li dist saluz; 

Tut sun message li cunta, 

E le Laustic li pr^cnta. 

Quant tut li ad dit e roustre, 

£ il I'aveit bien escut^, 

Del aventure esteit dolenz 

Mes ne fu pas vileinz, ne lenz; 

Un vasselet ad fet forgid^, 

Uncques ni ot fer ni acier; 

Tut fu d'or fin od bones pieres, 

Mut precieuses e mut chi^res, 

Covcrcle i ot Xrhs bien asis, 

E le Laustic ad dedenz mis: 

Puis fist la chasse ens^eler, 

Tuzjurs I'od fet od li porter. 

Cele aventure fu cuntee, 
Ne pot estre lungu^s celee; 
Un lai en firent li firetun 
E le Laustic Tapellent hum. 



VI. Desire lio6. 

Den franske Text til denne Fortelling findes ikke \ Roqueforts Stimling, men 
cr udgiven af Fr. Michel i bans Lais inedits des Xlle et Xllle siecles. 
Paris 1836. p. 5—37, og bar der Titelen Lai del Desir6. 

Cap. 1. S. 37. L. 36. i allzkyns . . . simphonum er et Tillseg i den 
tiorskc Overssettelse , hvortil intet svarende i den franske Text — S. 38. L. 1. 
kalladr . . . tilfyselegr; i den fr. Text blot: Qo est li lais del D6sir^ Cp- 
5. 1. 5.). tilfyselegr er naturligviis en Gjengivelse paa Norsk af det franske de- 
sire, den 6nskede, den eftertragtede. 

Cap. 2. S. 38. L. 3. A Skotlande, i den fr. Text: En Escoce (p. 5. L 
7). — Kalatir, i den fir. Text: Calatir (p. 64 1. 8). — Huitiskogr, i den fr. 
Text: la blanche lande (p. 5. 1. 9). — S. 38. L. 4. bin gula kapella, i den 
fl". Text: la neire chapelle: „det sorteKapel" (p. 5. 1. 11). — S. 38. L. 6. rid- 
dari, i den fr. Text: vavasur: „Vassal" (p. 5. 1. 18). — S. 38. L. 7. afFranns 
konongi, i den fr. Text (p. 6. 1. 2): del rei d'Eschoce: „af Kongen af Skot- 



.107 

land", hvilket ogsaa Sammenhfen^cn medfOrer at vsBrc det Rctte, hvad entcn nu 
den norske Oversfetter hnr lest anderledes i sin Original, cller begaaet en Feil af 
Uagtsomlied. — S. 38. 1.. 14. fyrir sunnan i^nglandz sid i Provenz fylJii, 
i den fr. Text (p. 6. 1. 14): en Provence de \k la mer, d. e. i Provence paa 
hiin Side Havet; ved Engirds sjdr forstaaer altsaa her den norske Oversetter 
Havet niellem England og Frankrige. Paa deSteder nedenfor hvor sam'rne Benev- 
nelse forekommer bar den fr. Text blot: la mer d. o. Havet. — S. 38. L. 25. til 
bins helga Egidii, i den fr. Text (p. 7. 1. 4): a Saint-Gile. Den helligeEgi- 
dius, eller Saint-Gilles, var en fransk Hclgen, til bvis Mre et berdmt Kloster var 
opretlet na;r Uhoneflodens Munding paa dcnncs vestreiSide i det nuverende Depart. 
Var, altsaa egentlig ikke, som ovenfor siges, i Provenee, men i Languedoc. Baade 
Klosteret og den hosliggende By bemevntes efter Helgenen, ligesom og det Grevskab, 
bvori begge vare beliggende. Da Greverne 'af Toulouse i lite og l,2te Aarh. ogsaa 
benievntesigGrever afSt. GillesellerSt. Egidius, saa gav dette Anledning til atNord- 
miendene almindelig bensevnte Languedoc, og muligens ogsaa undertidcn Provence 
med, efter den beromte Helgen, nemlis^ St. Egidii Land, land bins helga Egi- 
dii. — S. 38. L. 31. tilfysilegan; her overstettes Navnet paa Norsk, uden at det 
franske Navn naevnes; i den fr. Text (p. 7. 1. 17): apeler le funt Desire. 

Cap. 3. S. 39. L. 1. I)ui nest . . . riddara, i den fr. Text (p. 8. 1. 6) 
blot: Pus I'adoba a chevalier: „siden slog han ham til Bidder" eg. vtebnede 
ban h^m til Bidder, meddelte ham Ridderskabets Insignier, nemlig ridderlige Yaaben. 
— S. 39. L. 2. for hann . . . atrseidum, i den fr. Text (p. 8. 1. 9): e en Bri- 
taine turneia: „og han tumerede Meeltog i Turneringer) i Bretagne". — S. 39.. 
L. 4. afFrankis riddarum, i den fr. Text (S. 8. 1. 10): desFranceis; Menin- 
gen er: han blev meget priset af de franske Riddere. — S. 39. L. 22. skyrta 
bans . . . huitare, i den fr. Text (p. 9. 1. 15 — 16): Braiz, chemise ot de 
chensil plus blanche que n'est flur en avril: „han havde (var ifort) Buxer, 
Skjorte af fiint Linned hvidere end Blomster i April". 

Cap. 4. S. 39. L. 31. usendilega dala, maa vel betegne: gjennem uen- 
delige (meget lange) Dale; i den fr. Text (p. 10. 1. 6): Tote la ville contre- 
val: „ned gjennem heleByen". — S. 40. L. 3. med brunado purpura: „i brun- 
rfidt eller m6rkt Purpur" (jfr. Fgrsk. S. 115); i den fr. Text (p. 11. 1. 1): d'une 
purpre bise: „af mfirktPurpur". — i huitum skinnkyrtli skal vel her forstaacs 
enten om en hvid Kjortel, bremmed med Skind, eller om en Kjortel brenimed med 
hvidt Skind; det hele lyder i den fr. Text (p. 11. 1. 1 — 4): Vestue d*une pur- 
pre bisc e de une mult bele chemise. La colur ot blanche e rovente, 
e de cors fu ben faite e gente. Her synes la colur etc. at betegne Pigens 
Udseende, og i saa Fald er intet sagt om Kjortelens Farve. Det er uvist hvorledes 
den norske Oversstter bar opfattetl^leningen; maaskee burde der rettcst i den nor- 
ske Text seettes (.) efter skinnkyrtli, og det fOlgende med . • . yvirlit ken- 
fSres tilPigen selv, ikke hendes Kla^der. — S. 40. L. 8. bar moeyin tvaer munn- 
laugar, saatedes efter Sammenhtengen og den fr. Text rcttct fra: baro tvser 
mceyiar mnnnlangar; i den fr. Text (p. 11. 1. 9): Dous liacins d'or tent 
en ses meins. — S. 40. L. 22. Se kvad hon . . . fiarre, i den fr. Text (p. 
12. 1. 12—14): Jo vus afi la meie fei, aiderai vus a grant bosoing, ou 
seit de pres ou seit de loing: „Jeg giver eder min Tro (mit trofaste Lofte), 
jeg skal hjffilpe cder naar I hOiligen trenger dertil, hvad enten det er na;r cller. 



\ 



108 ' 

fjeernt". Verbet trua maa altsaa her i den norske OversfeUclse bctegne: vcre tro, 
det vil her sige: hjtelpe, understOtte. 

Cap. 5. S. 40. L. 27. loftskala i Cod. er en aabenbare Skrivfeil for 
laufska'la d. e. Ldvhytte, hvortil det i Text^n or rcttet; i den ir. Text (p.* 12. 1. 
19): Qo fu dedenz une foill^e. — hvitillinn . . . saumadr, Oversseltelsen 
er her ikke ganske svarende til Udtrykkene i den fr. Text (p. 22. 1. 21 — 23): La 
coilte fu a eschekcrs do deus pailles ben faiz e cbers; et tut pareit la 
flur novele: ^Sengeteppet var i Ruder, af to velgjorte eg kostbare Tdier^ og det 
Hele lignede den friske Blomst (nemlig med Hensyn til de levende Farver)". hvf- 
till er en Benfevnelse paa Sengeteppet, som endnu bruges i visse Dele af Norge, 
og Oversfetterens Mening er vcl snarest, atTcp'pet ikke alen^ paaOversiden bestod 
af kostbart Tdi, men ogsaa var foret med Hgnende. — S. 40. L. 31. tac: „s«t 
dig i Besiddelse af"; i den fr. Text(p. 13. 1. 3— 5): Vassal, fet ele, ke gardes 
9a? dedenz cele foile la pernez 90 ke jo vus promis: „Mand! siger ban, 
hvad betragter I der? i denne Ldvsal tag det som jeg bar lovet eder". — S. 41. 
L. 14. 00 gst {>e8s vel . .. . fingrgvlleno, i den fr. Text (p. 14. I. 24 — p. 15. 
1. 4): E une chose vus dirai. Or vus garder de meserrer, si vus penes 
'de ben amer; si vus meffetes de nent, I'anel perdrez hastivement: „og 
een Ting vil jeg sige eder: vogt eder nu for at fare vild, hvis I vil gjOre eder 
Umageforatelske vel; hvis I forseer eder noget, skal I strax tabe Ringen". Forbudet 
synes efter hvad der siden forttelles snarest at have maattet gaae nd paa, at ban 
ikke maatte omtale deres Kjserlighedsforstaaelse for Nogen. — S. 41. L. 19.' I)a 
fser {)u ])at alldre of tar: „da fnaer du den (Ringen) aldrig oftere"; i den fr. 
Text (p. 15. 1. 7) derimod: a tuz jorz mes m'avez perdue: „da bar du for 
bestandig tabt mig". 

Cap. 6. S. 41. L. 26. Upp neytti . . . fraegdar, i den fr. Text(p. 15. 1. 
19 — 20): m ut dcspendi e mult erra, de nule ren ne se targa: ,^an gjdrde 

m 

Store Udgifter og reiste meget om og var i ingen Henseende hovmodig". Man seer, 
at den norske Oversstlelse ikke svarer fuldkommen til den franske Text, upp 
jieytti svarer til det franske despendi (jfr. S. 91. L. 4), og det Hele maa i den 
norske Oversaettelse forklares: „han gjorde store Ud^iflrr til Foraeringer og til at 
holde et pragtfuldt Bord,-og havd^ i alt hvad ban foretog sig fdrst eg fremst sin- 
BerOmmelse for Oie". — S. 41. L. 33. af for rettet fra a for ifOlge^ Sammenhaen- 
gen og den fr.'Text(p. 16. 1. 9): Quant il esteit re|i,eire. — S. 42. L. 3. aftr 
at koma, i den fr. Text (p. 17. 1. 2): ne set quant il vendra mes: „han veed 
ikke naar ban skal kprnme"; dette Udtryk her har,maaskce bevieget Oversastter«n 
til ovenfor at sige i. f6r, da ban nemlig derved bar tronkt paa Desires Tilbagekorost 
tilHjemmet fra den Reise, paa hvilken ban fulgte Kongen, medens dog den franske 
Text her neppe bar andet i Sigte end Desires Tilbagekomsi til Kapellet. — S, 42. 
L. 6. oc laut honum, i den fr. Text (p. 17. 1. 8): si li clina: „han bdiede ng 
ned til ham", nemlig for at hdre bans Skriftemaal. 

Cap. 7. S. 42. L. 28. t>a er hann . . . hennar: „da han bad og rq- 
raabte med de blideste Ord han formaaede at fremfdre, i det han lovede hende 
Lydighed og Fdielighed". — S. 42. L. 32. stadenom, her Kapellet ellerEneboe- 
rens Bolig, i den fr. Text (p. 19. 1. 6): I'ermitage. — S. 42. L. 33. hans 
rosdum fram hallda, bdr udcn Tvivl her forklares: ^som samtale ihed ham'* 
heller end: ,,som fOlge bans Tale, som lyde bans Ord"; i den fr. Text (p. 19. 1. 10} 



\ 



109 

heder det nemlig: nc ki jamds i parlerunt: „soni nog^nsinde tale med ham". 

— S. 42. L. 38. atgerd bans til enskis: „hans Virksomhed blev til intet" d. e. 
den ophOrte aldeles. — S. 43. L. 1. leto . . • farenn: „AIIe ansaae ham som 
fortabt". — S. 43. L. 3. skialldsveinar bans oc t>ionastoroenn, i den.fr. 
Text (p. 20. 1. 2): si esquier e si serganl. — S. 43. L. 9. af I)eiiTe hvggan 
• . . reckivnni; Meningen er vel, at den Trost, han hentede af at see sin Elskede, 
gav ham Krsefter til at reise sig i Sengen paa sin Afbue. — S. 43. L. 11. foelltr 
00 spill tiv i den fr. Text (p. 20. 1. 16): tut afolez e tut p6riz: „ganske tosset 
og forloren"; altsaa betegner verb, foela her: at gj5re, til Taabe; af fol. . — S. 43. 
L. 26. alldri fsr pu . . . ocrar; Oversaetterens Mening med disse Ord er vel: 
„Du faaer aldrig (for Fremtiden) nogetMeen af mig, saa at du (eg. den der) sGger 
Skriftegang og bekjender vore $ynder"; i den fr. Text. (p. 21. I. 23 — 24): mes }k 
certes plus n'i aurez, ne confessiun n'en querrez: „l vil for Fremtiden ikke 
derved fdie mere (saadan Smerte) cUer soge Skriflemaal derfor". 

Cap. 8. S. 44. L. 6. toco af benzlvni. oc toco orvar sinar; hvad 
der her skal forstaaes ved Udtrykket toco af benzlvm vide vi ikke; ligefrem 
kunde det oversxttcs: „de toge (dem nl. Buerne?) ud af Spa^ndingcrne^^; hvis her 
ingen Feilskrivning finder Sted^ kan der maaskee sigtes til en eller anden Egenhed 
Ved Bueskydningen , hvilken nu ikke kjcndes; mserkeligt er det imidlertid, at der, 
8'om nedenfor vil sees, intet tilsvarende findes i den franskeText. Det senere toco 
maa forklares ved: „grebe efter, sdgte cfter^; muligen kunde dog her vtere en 
Feilskrivning for sotto. I den franske Text (p. 23. I. 9 — 14) er Meningen klar: 
Lur arcs gettent e funt descendre, lur se4es volent prendre, la ou les 
virent chair ne pt)eient trover ne aveir: „De kaste sine Buer og stige af 
Hestene, de ville tage sine Pile, der hvor de saae dem falde, men de kunde ikke 
finde dem". — S. 44. L. 7. p^ n\a;llle Desire; i den fr. Text fp. 23. L 15) er 
det Kongen som taler til Desire: £, Deu! dit li reis a Desire. — S. 44. L. 27. 
Fader bans . . . ne daga; Overssetterens Mening med disse Ord er vist nok den, 

I 

at Desire slet ikke kunde sove afGIsede over at have fundet sinSOn. I den fr. Text 
dcrimod (p. 25. 1. 7 — 8): Desirez I'aime e tent si cher,, ne pot nuit ne jor 
leisser: „De8ire elsker ham og bar ham saa kjser, at han hverkenNat ellerDag, kan 
forlade ham". Uden Tvivl bar den norske Overssetter misforstaaet det franske 
Ord leisser. 

Cap. 9. S. 45. L. 6. sva at hann fell opinn afUr: „saa at den (Ilesten) 
faldt ganske overende", eg. faldt saaledes at den vendteBenene i Veiret; i den fr. 
Text (p. 26. 1. 20): arere chet tut.reversez. — S. 45JL. 12. nattadr: ,.over- 
falden af Natten". — S. 45 L. id, dverginn; den bestemte Form brugt for den 
ubestemte. — S. 45. L. 19. af grasi oc einstapa, i den fr. Text (p. 28. 1. 4): 
d'erbe e de junc e de beuere: „af Graes og Siv og Bregner(?)" Einst^api er 
endnu mangesteds i Norge Navnet paa den Art Bregne, som ellers kaldes Ormegrtes. 

— S. 45. L. 20. cagur, i den fr. Text (p. 28. 1. 6): tapi: „Teppe". — S. 45. L. 
27. sallt disk; disbe Ord bor forenes; i den fr. Text (p. 28. 1. 21): la salere: 
„Saltkar". — S. 45. L. 31. . silfrl^eret; heri er enModsigelse til det Foregaaende, 
hvor Drikkekaret siges at vrore af Guld; i den fr. Text (p. 29. 1. 7): le hanap: 
„et Drikkekar med Stet". . 

Cap. 10. S. 46. L. 6. Unnasta min; her ct iJdraab af Forundringi „min 
Kjiereste!" — S. 46. L. 13. boer, i den fr. Text (p. 30. 1. 19): chastel. — S. 46- 



110 . . 

L. 14. holl, i den fr. Text (p. 30. 1.20): la chambrc* — S. 46. L. 29. meren 
i svefnhuscno, herved forstaaes Tsrnen. — S. 46. L. 35. orabon ^ionasto 
minnar: ^Fordelen af min Tjeneste**; i den fr. Text (p. 32. 1. 10): Gardes, pur 
vostre gentrise, ke jo ne perde niun servise. — S. 46. L. 37. Unnasta 
min, her blot: „niin Kjsere!^ i den fr. Text (p. 32. 1. 14): bele aroie. — S. 47. 
L. 4. eftir = aftr. — S. 47. L. 6. halladezc a sidu sina: „han hasldede s'l^ 
paa sin Side^ d. e. ban hsldede sig til den ene Side, nemlig paa Grund afSaarct; 
i den fr. Text (p. 32. 1. 24): snr sa cucbe s'est apuiez: „han stOttede sig paa 
sit Laar(?)**. — oc fann . . . vandrtede, hertil er intet svarende i denfr. TexL — 
B. 47. L. 9. at hann d. e. sva at bann: „i den Tilstand at han^. — sidnsar, i 
den fr. Text (p. 33. 1. 5): mat fu bleeiez snr le coust^. — S. 47. L. 18. ^a 
kom . . . sparhauca, i den fr. Text(p. 33. 1. 19-«-p. 34. I. 2): par mi la sale 
vint errant sur un mul ben amblant nne mult riche damaisele, ensem- 
ble od une pucele, vestues furent richemeot: lur dras valent cent 
marz d'argent; dous blancs mulz chevancherent e dons blancs espe- 
reveres porterent: „gjennem Salen kom rideode paa en Mule, ^er gik godt, en 
meget herlig Dame; med hende fulgte en Pige; de vare rigt kltedte, deres Klfeder 
vare vsrd 100 SlarkSOlv; dc rede to hvide Muler og bare to Spurveh6ge^. spar- 
haukr, espervere, mlat. spervarius, en SpurvchOg, et mindre Slags til Jagten 
afrettede H6ge. — S. 47. L. 24. {jessum . • . bin {)ridia mser . . . hennar 
maki; her har deo norske Overstetter gjort sigskyldig i en betydelig Misforstaaelse 
af sin Original; i den fr. Text (p. 34. 1. 7 — 8): od eles ot un damaisel, en tut 
le secle n*ot si bel: „med dem (nerolig de tvende Damer) fulgte en Yngling, 
i bele Verdcn fandtes ikke bans Mage i SkjOnhed". Oversaetteren har forvexlet 
damaisel, Yngling, Junker, med damaisele, Dame, og dervedforvansketMenin- 
gen, uagtet det Folgende noksom viser, at her er Tale om tvende Damer og en 
ung Herre (s. ndf. L. 28). 

Cap. 12 S. 48. L. 4. en Oref konungr oc Loenes konungr, i den 
fr. Text (p. 35. 1. 19—21): De Moreis e de Leoneis aveit k la feste dous 
reis: „ved Fcsten var der to Konger af Morais og af Leonais"; her nasvnes ikke 
Kongernes Navn, men deres Rigers. — S. 48. L. 20. En Br e tar gerdo e*c.; i 
den fr. Text Cp. 37. 1. 4 — 7): Pur remembrer cest aventure, en fincient un 
lai trove, si Tapelerent Desire. 

VII. Tidorels lio6. 

Af denne Strengleiks saga, som den i forste Linie bcntevnes, er, paa 
Grund af en Lacun paa to Blade i Haandskriftet, ikkuo Begyndeben levnet. Dena 
franske Original er ikke, saavidt vides, udgiven, og vi have saaledes ikke havt 
Anledning til hverken at sammenligne den med denne eller til cfter samme at give 
en Udsigt over det manglendc Indhold. 

Cap. 1. S. 48. L. 27. Bretland, skjOnt her ingen mermere Bestemmelse 
tilfOies, maa dog forstaaes om hit sydra Brclland cller Bretagne i Frankrige. — 
S. 48. L. 35. Nancsaborg, Staden Nantes vcd Loire. — S. 48. L. 37. med 
gravalum oc gashaukum: „nicd Graafaike og Gaaschdge^; gravalr og gas- 
haukr betcgnede stdrre Arter af Jagtfalkenc, ligesom sparhaukr (see ovf.) en 
mindre. 



\ 



Ill 

Cap. 2. S. 49. L. 10. sofnat, her mindrc eg^ntligen briigt for so fit: „da 
hun havde sovet". 

Der er al Anledning til at troe, at den hervserende Lacune i det gamle Haand- 
skrift ikke omlatter mere end Slutningen af denne og Begyndelsen af den nsestfOl- 
gende FortasIIing. 

VIII. Chetovel. 

Titelen til den franske Text af denne Fortaslling hos Roquefort (I. p. 368— 
387) er: Lai du Chaitivel d. «. „den Ulykkeliges Sang** eller „Sangen om den 
Ulykkelige*'. Indholdet af Forttellingens Begyndelse, som i den norske Oversfettelse 
paa Grund af Laqune i Haandskriftet mangier, er i Korthed fdlgcnde: 

I Nantes i Bretagne levede en meget yndig og vel opdragen Fme, der Var 
saa indtngende, at enhver Bidder, somisaa hende, om end blot en eneste Gang, 
ikke kunde undgaae at lilive forelsket i hende. Hun kunde vist nok ikke elske 
dem alle igjen; men hun vilde heller ikke ved at tilbagestdde dem gjdre dem for- 
tvivlede. Fire Riddere i Bretagne, skjonne, rige, tappre og af Landets bedste Fa- 
milier, erklssrede hende sin Kjserlighed og strsebte af yderste Evne ved sine Be- 
drifter at tildrage sig hendes Opmaerksomhed , og at overgaae den ene den anden. 
Fruen, som' saa deres Anstraengelser, deres Hengivenhed og deres Mod, vilde gjerne 
gjdre et Valg, men vovede det ikke, da hun ei kunde blive enig med sig selv om 
hvem af dem hun skulde foretraekkc. Ved at erklaere En af dem for sin Elsker, 
tabte hun dc tre. Hun holdt gode Miner med dem alle, modtog deres Galanterier 
og deres Sendebud og gjengjsldte dem med lignende, uden dog at binde sig til 
nogen af dem. Hun lod hvcr af dem vsere i den Tro, at han var den udvalgte. 
Alle bare de Tegn paa hendes Kjterlighed, den ene en Ring, den anden et Erme, 
den tredie en Fane, den fjerde et Axelbaand. Alle havde de til Stridsraab den 
smukke Frues Navn. Ved Paaske-Festen fandt en stor Turnering Sted paa enSlette 
udenfor Nantes, ved hvilken de fire Elskere optraadte. Der indfandt sig Riddere 
fra flere Lande, franske, normanniske, flamske, brabantske, frai Boulogne, fraAnjou 
og fra flere Steder. Indbyggerne fra Nantes's Omegn havde ogsaa i "store Skarer 
begivet sig derhen. Ved denne Turnering kjsempede man med Heftighed. De fire 
Riddere vsebnede sig og rede ud af Staden med sit F6lge. (Her begynder den 
norske Oversaettelse ved den 85de Linie i den franske Text). 

Cap, 1. S. 49. L. 27. Flsemingiar, i den fr. Text (I. 92): Flamens d. 
e. Flamlaendere . fra Flandern. — S. 49. L. 28. Hommgrkir, i den fr. Text 0- 
92): Uenoiers d. e. Hennegauere fra Hainaut eller Hennegau. — leto . . . siga 
merki sin: „lode sineFaner synke**; her forstaaes ved merki den lilleFane eller 
Vimpel, som var fasstet til Lansen og viste Ridderens Farve. Udtrykket siger alt- 
saa ganske det samme som i den naeste Linie leto siga spiot sin: „lode sine 
Spyd eller Lanser synke" d. e. faeldede sineLanser til Kamp.' — hinir fyrir: „de 
foran" d. e. de som vare foran dem, nemlig de fire Elskere. — S. 49. L. 31. at 
|)eir^sva at Jeir. — S. 49. L. 35. vnnastar, i den fr. Text (\, 109): ses 
druz. — S. 50. L. 1. buduz . . . fram: „vovede de sig ali for meget". — S. 
50. L. 4. oc sva (a) hann midian . . . honum: „og ligeledes (blev han saa- 
ret) midt paa Legemet, og gjennemboret, saaledes at Vaabenet kom ud gjennem 
bans Ryg**. 

Cap. 3. S. 50. L. 33. fiorfalldan harm: „firedobbelt Sorg", i den fr. 



\ 



112 

r 

Text (L 204): (juatre dols. — S. 50. L. 35. harms fvllan, i den fr. Text (1. 
208): le Chaitivel. — S. 50. L. 37. vesell . . . harmsfullr, i den fr.'Text 
0. 226) blot: le Chaitivel. — S. 50. L. 39. Dessi saga etc., i den fr. Text (\. 
X 231 — 240): Issi fu li lais comenciez, e puis parfaiz e anunciez, icil k'il 
porterent avant, quatre dols i'apelent alquant. Chescun des nuns 
bien i afiert; car la matire le requiert: le Chaitivel ad nun en us, ici 
finist, kar ni od plus, plus n'en ol, ne plus n'en sai, ne plus ne vus en 
€unterai: „Her blev/Sangen begyndt, og siden fuldfdrt og fremsagt; af de som 
fremsagde den, kaldte nogle den de fire Sorger. Ethvert af Navnene passer godt 
paa den; thi Indholdet fordrcr det. « Chaitivel er det almindelig brugelige Navn. 
Den ender her; thi jeg har ikke meer, eller bar hOrt meer, eller veed mere derom, 
eller kan fortselle eder mere derom". 

IX. Douns lio5. 

Den franske Text til denne Fortelling er saavidt vides endnu uudgiven. 

Cap. 1. S. 51. li, 8. sva sem . . . minni: „eftersom jeg med Sandhed 
har hort (har hdrt paalidelig berette) efker ret Erindring^; Forfatteren paaberaaber 
sig her mundtlig Tradition. — S. 51. L. 12. hafnade: ^slogYrag paa". — S. 51. 
L. 16. Sudan tun, samme Sted, som nedenfor Cap. 2. S. 51. L. 33. kaldes Sud- 
ham tun, nemlig Southa'mpton i Hampshire, hvorfra i Middelalderen almindelig 
Overfarten fandt Sted til det nordlige Frankrige. 

Cap. 3. S. 52. L. 14. at primamalom: „ved Prima-Tid" d. e. Klokken 
6 om Morgenen, den Tid da efter kirkelig Beregning Dagen begyndte og man holdt 
den fdrste Gudstjeneste , prima bora. — S. 52. L. 15. krefia formala sins: 
„krseve sin betingede L6n". — S. 52. L. 17. 8elftr = a]pt: Svane; tamme Svaner 
omtales ogsaa ahdensteds i disse Fortsellinger s. n. f. Miluns Hod. 

Cap. 4. S. 52. L. 31. gaf hann godan dag spusv sinni: „han tog 
Afsked med sin Egtefeelle". — S* 53. L. 10. Br^tland, som sfedvanlig hen , 
Bretagne. — S. 53. L. 11. fiaU bins helga Michaels d. e. Mont St. Michel, 
en i Middelalderen bekjendt Fsstning hdrende tilNormandi (i det nuv. Departement 
la Manche) men beliggende paa Grtendsen mellem dette og Bretagne, til hvilket 
sidste den her regnei^. 

X. Tvegrgia elskanda Iio8. 

Fortsellingen om de tveiide Elskende 'findes i fransk Text bos Roquefort G« 
p. 252 — 271) og bferer der Titelen: Lai des deus amanz. 

Cap. 1, S. 54. L. 9. Neystric, i den fr. Text 0- 7): Neustrie. — Jar 
sera eit mikit fiall er; Roquefort gjdr opmsrksom paa, at et Priori des deux 
Am ants findes i Normandi ved Seinen paa et Bjerg af 350 Fods U6ide. — S. 54. 
L. 12. er I>a var herra . . . Pistrar beita, i den fr. Text (1. 14): qui estoit 
sire des Pistreis; f)iod er her i den norske Oversaettelse mindre rigttgen brugt, 
da her ingenlnnde er Tale om et Folkefserd, en Nation, men kun om Indbyggeme 
af en liden Stad med dens District. — S. 54. L. 13. Pistres, i den fr. Text 0- 
16): Pis t re, nu Pitre, en Stad ved Seine-Flo den, et Stykke ovenfor Rouen, li- 
geover for Staden Pont de TArcbe. Pistre var i Middelalderen et kongeligt 



i 13 

Slot (Roquefort 1. 254). ^ &, 54. L. 14. en bygd . . . Pistra dalar: „men 
Bygden nied alle de dervaerende Huse er bekjendt, at (nemlig) hele det Fylke 
(l^andsknb) heder Pislres-Dalene", d. e. Bygden med dens Boligei* og hele Land^ 
^kabet er beKjendt under Navnet Pislres Dal. I den fr. Text (I. 17—20): Tuz- 
jurs ad puis dure li n^ns, uncore i ad vile 6 meisuns: nus savum bien 
de la cuntree, li Vals de Pistre est nomee: „lVavnet bar siden altid vedli- 
geholdt sig; endnu er der en Stad og Huse; vi Ifjende godt Egnen, den kaldes 
Pistre-Dalen^. Roquefort bemferker, at under Aar 1119 findes Stedet omtalt bos 
den normanniske Skribent Ordericus Vitalis med Navnet: Vallis de Pistris (vallce 
de Pistres). — S. 54. L. 24. oc t6c I)a ... konungr m fell t, Meningen synes 
her at vtere: „haQ begyndte da at overveie, hvorledes han kunde afvende dct, at 
nogen skulde beile til bans Datter, da (i saa Fald) vide han (den som bciler til 
bende) for vist, at saa bar Kongen sagt^. I den fr. Text (1. 29 — 34) lyder Stedet: 

I 

Cumen^a sei a purpenser, cument s'en purrat delivrer, que nul sa fille 
ne quesist, e luinz e pres manda e dist: Ki sa fille vodreit aveir, une 
chose seust de veir: „Han begyndte at overveie, hvorledes han kunde befrie 
sig derfra, at nogen skulde forlange bans Datter, og fjrornt og naer lod han for- 
vkynde: hvo der vilde have bans Datter, maatte tage een Ting i Betragtning^. 

Cap. 2. S. 54. L. 35. hann ilutadezc vm konungs dottor: „hangjorde 
sig Umag for at faae Kongens Datter"; i den fr. Text (1. 51 —52): de ben fa ire, 
pur aveir' pris, snr tuz autres s'est entremis: „han foretog sig freinfor an- 
dre at gjdre sig Umag for at vinde Prisen**. — S. 55. L. 5. Sveinnen ihugade 
. • . vettannde vanar: „YngIingen betsenkte, atdetvarbedreforham atventemed 
Taalmodighed, end at skynde paa med laabelig Overjlelse, og i det bans Haab 
glippede forfeile sin Hensigt og sin Forventning"; i den fr. Text (I. 66 — 68): Mes 
ILvallez se purpensa que meuz en volt les maus suffrir, que trop ba- 
ste r h dune faillir: „men Ynglingen betsenkte, at det var bedre for ham at lide 
Lfengsel, end at haste formeget og derved forfeile siti!^1aal'^ — S. 55. L. 21. Sa- 
lernaborg, i den fr. Text 0* ^3): Salerne d. e. Salerno i Nedre-ltalien, i 
Middelalderen beromt af sin niedicinske Skolc. — S. 55. L. 22. fimtigi vetra, i 
den fr. Text (1.95): plus de trente ans: „meer end 30 Aar". — Itecnis kunn- 
as to: ^Liegekundskab", i deii fr. Text (L 96): Part de phisike. — oc (underf. 
hefir) lengi. — S. 55. L. 25. budcagros, eg. „Budike-Grtes" (af budkr, 
Daase, Budike) d. e. noedicinske Urter; i den fr. Text (I. 103): lettuaires. 

Cap. 3. S. 55. L. 35. til t>ess . . . medferd bans: „indtil hun havde 
prdvet hele bans Opfdrsel", i den fr. Text (I. 130): tant que sun estre ad tant 
s6u. — S. 56. L. 10. bia Seine borg, i den fr. Text (1. 168): davers Seigne 
d. e. „ved Seine"; maaskee det b. i Haandskriftet, som her er opldst borg rigti- 
gere aldeles lades nd af Betragtning saaledes at der blot Isses hia Seine. — S. 
56. L. 25. rann hiarta bans . . . sprunginn, i den fr. Text 0*203): li quors 
del ventre s'en parti: „Hjertet l6b ud af bans Wave". — S. 56. L. 39. varla 
loddi liuit i honum: „neppe hang Livet i bam". — S. 57. L. 2. 8tein])ro: 
„Steenkiste", brugtes allerede i de seldste Tider om det indvendig steensatte Grav- 
sted, i hvilket Liget lagdes, naar det begravedes ubrtendt: i den fr. Text (I. 234): 
sarcu de marbre: „Ligkisle af Alarmor". — S. 57. L. 5. En Bretar gerdo 
etc., i den fr. Text(lJ241— 42): Issi avint cum dit vus ai li Bretun en firent 
un lai: „her hendte fom j'eg har sagt eder, Bretoneme gjorde derom en Sang". 

8 




114 

/ 

XI. Guruns Iio8. 

Den franskc Text til denne Fm'tfelling er, saavidt vides, endnu ikke ud^iven. 

Cap. 1. S. 57. L. 9. Svsvezun; om Stadens Navn skal Iseses saaledes 
eller Svspezun lader sig ikke afgj6re, da p og e i Haandskriftet oftc ganske llgne 
hitiaiiden; er Susvezun rigtigt, forstanes maaskee derved den franske Stad Sois- 
son i Depart. Aisne. — S. 57. L. 19, Vales betegner her Indbyggerne enten af 
Wales eller af Gallia; senere i Fortsllingen oin Milun (S. 61) betegner detLnnd- 
skabet sely. — ' S. 57. L. 23. betra er at hafa bidlunnd ... til hyggr, jfr. 
S. 55. L. 5: ^bedre er at have Taalmodighed end at styrte abesindigen rood dct 
usikkreHaab og saaledes gaae Glip af sit Maal^. — S. 58. L. 1. leitar ei rann- 
zacs: „ei undersoger noie**. — S. 58. L. 19. vera mefi vilia . . . finu male: 
^understotte dit Onske og tage sig af din Sag^. 

Cap. 2. S. 58." L. 32. Foran ord maa underforstaaes hefir. — S. 58. L. 
38. Ef hahn . . . rid dare vera: „hvis ban 1 sine Foretagender vilde viere en 
Bidder". — S. 58. L. 39. skialldsveinn: „V8Bbner". — S. 59. L. 5. Dat er 
. . . livi: „Det er Rufferes Liv (eller Adfierd)", udenTvivl en Bebreidelse til Ha r- 
pespilleren. — S. 59. L. 23. t>au, masrkeligt er det, at neutr. plur. her bruges, da 
Prooomenet dog refererer sig til Harpespilleren og Dvergen. 

Cap« 3. S. 60. L. 2. Mfersf, det almindelige norske Navn paa Landska- 
bet Murray i Skotland. — S. 60. L. 5. sastti t>feini: „han(Gurun) traf dem". — 
S. 60. L. 11. eina frida erme; dette iErme, som var ham skjsenket af hans£]«- 
skede, bar ban efter Tidens Skik som et Kjterlighedstegn paa sit Spyd istedet for 
Fane eller Vimpel. — S. 60. L. 17. af Gotland e; enten menesherved den sven- 
ske Gotland; eller Gutlande, som uden Tvivl bar staaet i den iranske Text, 
bar skiillct betegne Jylland eller maaskee baade det svenske Gdtaland og Danmark. 

Cap. 4. S. 6t. L. 4. tilbrigdi, her uden Tvivl: „Naturel". — S. 61. L. 
15. safna nyia nota: „samle nye Noder" d. e. opfinde en nyMelodi: nota maa 
her vjere af Ekt. n6ti m. g. — S. 61. L. 18. Oc {)essi . . . ndtvm: „og denne 
Slrengleg udmrorker sig ved den skj6nneste Melodi". — S. 61. L. 23. C-ornbrela- 
lannd, her bar uden Tvivl i den ir. Text staaet Cornw^aille {%, n. f. Anm. I. 
S. 66, L. 3); overalt hvor dette Navn i de franske Lais lorekommer, er det usik- 
kert qm dermed menes Cornwallis i det sydvestlige England (hvilket Nordmten- 
dene ellers almindelig betegnede ved Navnet Kornbretaland), eller Districtet 
Cornoaille i Nedre-Bretagne (Basse-tBretagne) omkring den nuvierende Stad 
Quimper (D^p. Finisterre). Oftest har uden Tvivl det sidste vseret meent i de 
gamle bretoniske Original-Sange, om det end af de franske Bearbeidere kan Vfere 
misforstaact. — S. 61. L. 26. Margir segia etc. maa ganske vist antages at hdre 
den franske Text til, og tilkjendegiver saaledes, at den gamle franske Forfatter 
har vidst, at Sagnet om Gurun fortaltes paa forskjellige Maader, men ban har kun 
havt den Bearbeidelse, ban folger, skreven for sig. 

Xn. Miluns liod. 

Den franske Text af denne Fortslling findes hos Roquefort (I. p. 328—367) 
og bferer der Titelen: Lai de Milan. Sammenlignet med denne Text viser den 
orske Overssttelse sig mere forkortet, end Tilfteldet er med nogen af de fore- 



115 

gaaende Forttellinger. Iinidlertid findes ingen saa betydelige Forskjellighcder mel- 
lem begge, at man derved kan berettiges til at antage, at en anden Bearbcidelse 
af Sagnct end den hos Roquefort bar foreligget den norskc Overstetter. Fprkortel- 
serne bave alt Udscende af at vsre foretagne ganske vilkaarligen afxdenne. 

Cap. 1. S. 61. L.-30. t>eir er sogur . . . oc kalladr Milan. Stedet 
er bcr i Oversee ttclsen noget dunkelt, i den fr. Text (\A — 8) lyder det: Ki divers 
cuntes veul traitier, diversement deit ^omencier, et parler si raina- 
blement, k'il seit pleisibles a la gent. Ici comencerai Milun, e mustrai 
par brief sermun, pur quoi h cement fu trovez li lais ke ci vous ai nu- 
mez: „Den som viV bebandle forskjellige Fortseliinger, bdr begynde paa forskjellig 
]\Iaade (mas^ variere sin Indledning), > eg tale saa fornuftigcn at ban kan bebage 
Folk. Her vil jeg begynde Milun og i kort Tale vise, bvorfor og bvorledes den 
Sang(li lais) blev digtet, som jegsaaledes bar ntevntfor eder". Seer man ben bcrtil, 
saa bliver det bOist rimeligt, at i den norske Text et Par Ord ved Uagtsomhed ere 
udeglemte foran elier efterOrdene: Miluns sagu, nemlig ec bef eller ec byria, 
og at-der i saa Fald skulde va?re (.) efter befia; den franske Texts Mening er da 
nOiagtigen gjcngivpn. — S. 61. L. 32. Vales, i den fr. Text (1. 9): Suhtwales 
d. e. Syd-Vales, bvormed maaskee er meent det franske Gallia, viodsat det en- 
gelske Wales. Sammenbspngen i den franske Text tyderberhen. Den norske Over- 
setter bar imidlertid forstaaet det om Wales i Erigl^nd^ og berfra kan uden Tvivl 
enkelte Uovereensstemmelscr mellem den franske Text og den norske Oversa^ttelse, 
som i det Fdlgende skulle paapeges, forklares. — S. 61. L. 33. dyrl egr . . . 
kyniadr; istedet for disse faa Ord bar den franske Text (1. 9 — 20) en vidtloflijjere 
Skildring, som vi her villc gjcngive decls for at give et Begreb om den norske 
Oversstters Maade at forkorte FortSDllingen paa^ deels fordi iStykket i ^ig selv har 
Interesseved de Lands-Navne som deri forekomme: Puis le jur k'il fu adubez, 
ne trova un sul cbevalier, k'il abatist de sun destrier; mut par csteit 
bons cbevaliers, francs e bardiz, curtcis e fiers; amez fu conuz en Ir- 
lande, en Norweje e en Guhtlande, en Loengre e en Albanie. Eureiit 
plusurs de li envie; pur sa pruesce iert mut amez, e de muz princes 
honurez: „Fra den Dag bap blev gjort til Ridder, fandt han ei nogen anden Rid- 
der, som ban jo stodte af Hestcn; paa mange Steder viste ban sig som en god 
Ridder, tapper. og dristig, beleven og stolt. Hans Rygte strakte sig til Irland, til 
Norge og til Gotland, til Loengrien og til Albanien. Mange misundte ham. For 
sin Ridderligbed blev han meget elsket og bsedret af mange Fyrsler^^ Guhtlande 
skulde man her troe betegnede hele Danmiirk og Sverige i Modssetning til Nor- 
weje, IVorge, snarere end blot Jylland, som Roquefort troer^ eller Ocn Gotland. 
Loengre d. e. Loegria, en gammel biitisk Bentevnelse for enDeil af det nuva;- 
rende England, efter en britisk Stamme Lloegrwys. Albanie d. e. Albin, det 
gamle gseliske ISavn paa Skotland. — S. 62. L. 12. systur minni; her angives 
den Frue, som var udsoet til at fostre og siden virkelig fostrede Barnet, at veere 
dets JModers Sdster, bvilket ogsaa stemmer med den franske Text (I. 68). Nogle 
Linier nedenfor (1. 19) kalder imidlertid Oversee tteren bende Barnets : Faster, senere 
(S. 63. L. 29): Miluns SOster og endelig (S. 64. L. 35) atter Barnets: Faster; 
men detto er alt aabenbareUagtsomheds-Feil og Misforstaaelse af det i den franske 
Text paa sidste Sted (1. 455) bcnyttede Ord aunte, Tante, bvilket baade kan be- 
tcgne Faster og Moster. — S. 62. L. 12. i Norm an die, i den fr. Text (I. 69): 

8* 



116 

en Norhumbre d. e. i Northumberlund. Uden Tvivl bar Oversietterens Misfor- 
staaelse af den franske Texts Suhtwales (s. o. f. Anin. t. S. 61. L. 32) bragt 
ham til her at forandre ISorthumberland til Normandi, i det llele at tenke s^g Lo- 
calhetsforholdene omvendt af hvad den franske Text rirkeliff udtrykker. — S. 62. 
L. 19. fadur systi* sinni, rigtii^ere modiir s. s. , see ovf. — S. 62. L. 22. 
leigu, her: Sold, L5n for sin Tjeneste som Kri^er, jfr. n. f. Anm. t. S. 90. L. 32. 
Cup. 2. S. 62. L. 29. elftr (i den fr. Text snart cisne, snart eigne): 

- „tam Svane% jfr. Anm. t. S, 52. L. 17. — S. 62. L. 31. , skialdsveinn gjengiver 
her den franske Texts esquier d. e. Vfebner. — S. 63. L 2. undir Arluns 
fiallfe, i den fr. Text (1. 185): de suz Karliun, uvist hvad Sted dermed for^taaes, 
maaskee det nuvsrende St. Malo i Bretagne, Dep. He et Vi Maine (s. n. f. Anm. 
t. S. 80. L. 14); Arluns fiallse burde altsaa Iteses Karluns f., og Tillsgget 
fiallas er uden Tvivl kun hentet fra det franske Udtryk de suz:\under^. — S. 
63. L. -7. tva eina riddara; den fr. Text (I. 199—200) Iwgger til, at disse to 
Riddere vare sysselsatte med Bret^il: s^ur une grant table seeient od uns 
grantz esches deduiecnt: ^de sad ved et stort Bord 'og morede sig med et 
stort BretspiP. — S. 63. L. 15. fann . . . unnasta sins; i den fr. Text (l.,229 
— 30): al primer chief trova Milun, de sun ami cunut le num: „i Begyn- 
delsen (af Brevet) fandt hun Milun; hun kjendte sin Yens Navn^'. I Henhold hertil 
maa man forklare Ordene i den norske Overssttelse: „hun fandt, at det forste Ord 
(i Brevet) var Miluns heudcs Elskers^, d. e. huh kjendte paa det fdrste- Ord at 
Brevet var fra Milun; det Var ncmlig almindelig Brug i Middeluldcren, at Brev- 
skriveren nievnte sig i Be^yndelsen af sit Brev, idet ban aflagde si^ llilsen, hvori- 
mod ingen Underjikrift brugtes, men blotScgl, enten, naar Brevet var aabent, hen- 
gende nedennnder, eller ogsaa trykket udenpaa, saaledes at det fiiammenha^flede 
den Traad eller Pcrgaments-Strimmel, hvormed Brevet var sammenhasftet og lukket. 
— S. 63. L. 26. iarte^niun, i den fr. Text (I. 273): les enseignes d. e. de 
Tcgn, hun sendte ham, deeis til Erindring om sig, og dcels for at forsikkre ham om 
at Brevet virkelig var fra hende. 

Cap. 3. S. 63. L. 28. systir Miluns, rigtigere systir unnastu Miluns 
8. o. f. Anm. t. S. 62. L. 12; den fr. Text har her (1. 29t) blot la dame. — S. 
63. L. 37. nema hann kome ... . riddarum: „med mindre ban udmtcrkede sig 
blandt andre Riddere^. — S. 64. L. 3. sidan kom hann yuir sio oc stefndi 
i Bretlannd nordr; det lilsvarcnde Sled i den fr. Text (I. 319—322): A Suht- 

^amptune vait passer, cum il ainz pot se mist en mer, a Bar*b«fluet est 
arrivez, dreit en Brutaine est alez: „IIan (Miluns Sdn) drog til Southampton, 
gav sig til Soes saasnart ban kunde, kom til Barbefluet (Barfleur i Normandi) og 
gik lige til Bretagne". Her srer man aabenbare, at der i den franske Text erTale 
om en Reise fra^^Enn^land til Frankrige, medens i den norske Overseetlelse det om- 
vendte antydes, ogBretland maa forklares om Britannia eller Wales (s. o. f. Anm. 
t S. 61. L. 32). — S. 64. L. 8. iEnglannz sio, i den fr. Text (I. 352) blot: 
mer: Ilavel. — S. 64. L. 13. u|»p i Normandie svarer her til den fr. Text (1. 
375): en Normandie est passez. Her synes rigtignok den franske Bearbeidelse 
at lade Milun komme fra England til Frankrige, eftcrat have paa det f6rste Sted 
taget Afsked fra sin Elskede, og der bliver saaledes ogsaa i den, som det synes, 
en Modsigelsr. Maaskee har den franske Digter selv va^ret noget i Vildrede Died 
de i bans bretoniske Original nsvnte Localiteter, saafcdes at det ikke heller for 



117 

hum h«r v»ret klart, hvad der i Fortael lindens Bcgyndelse meentes med Syd- Va- 
les. — S. 64. L. 16. vnndir Michials fialli, i den fr. Text (1. 387): al munt 
Seinl-Michel; jfr. o. f. Anm. t. S. 53. L. Ih — S. 64. L. 34. i Vales, i den 
fr. Text (I. 449): de Gales; dcnne Bena?vnelse bestyrker den o. f. ved S. 61. L. 
32 yttrede Formodning. — S. 64 L. 35. fodur systir min, rifftijjert: modur 
8. m., jfr. o. f. Anm. t. S. 62. L. 12; det tilsvarende i den fr. Text (1. 453 — 55): 
en Northumbre fii enveez, la fu nurri e ensei^nez; une vieil apnte nie 
nurri: „til Northumberland blev jeg sendt, der blev jeg fostret og opdragen; en 
gammel Tante opfostrede mig". — iS. 64. L. 36. sende niec i |)etta land fadur 
mins'at Icita; i den fr. Text(l. 458) blot: en ceste tere m'env6a. .Da her er 
Tale oraFrankrige, bestyrker Udtrykket det ovenfor ved S. 61. L. 32 yttrede. Den 
franskeText komnier imidlertid ligesoni den norske atter i Vildrede, naar den strax 

, efter (1. 461—^63) foftsaetter: hastivement mcr passerai, en ma cuntreie 
m'en irrai; savcir voil I'estre mun pere etc. — S. 65. L. 2. lion drottinn 
gvd, i den fr. Text (1. 473): E Deu. — S. 65. L. 17. vtlan bocar: „udenfor' 
Bogen" d. e. .udenfor det i Brevet skrevnc; i den fr. Text (I. 516): -par parole 

' d. e. mundtligen. — S. 65. L. 22. Vm ast t)eirra ... ov ski it; i den fr. Text 
(1. 533 — 36): De lur amiirede liir bicn fircntunlai li auncreii; ejeo 
qui Tai mis en escrit al recunter niut me dclit: „Oin dcrcs Kjicrlighed og 
cm deres Lykke gjorde de Gamle en Sang; og jeg som bar sat den i Skrift bar 
megen Fornoielse af at fremfdre den^. 

XIII. Geitarlauf. 

Den franske Text, der findes bos Ro(}uefort (L p. 388 — S9) og n6iagligere i 
Fr. Michels Tristan (II. p. 141 — 46), baerer Titelen: Chevrefoil, hvornf den nor- 
ske: Geitarlauf ell^r Geitalauf (Gjedeblad, Caprrfolium) er en ligefrem Over- 
ssettelse. Den egentlige norske Bcna'vnclse .paa Plantcn, efter bvilken Digtet er 
kaldet, findes ellers lapngere ben i OverswUclsen (S. 66. L. 21), nemlig: vidvin- 
dill, svarende til det endnu paa mange Stedor i Norge brugelige Vive nd el. 
Denne lille Digtning udgjOr egentlig en Episode i de beromte og vidtudbrcdte ro- 
mantiske Sagn cm Tristran og Ysold, hviike i Forbindelse med Artur-Sagnene fra 
fdrst af synes at va^re udgangne fra de keltiske Britter, men siden, efter at vsere 
overforte i det franske Sprog, bave i mangfoldige Bearbeidelser spredt sig over den 
stdrste Deel af Europa. 

S. 65. L. 28. cbefrefuillenn, det franske Navn med den norske Artikel 
ha;ftet til Enden. — S. 65. I-. 30. drotneng, nemlig Ysolt eller Ysond. — S. 
65. L. 32. Marhaes, i den fr. Text (l. 11): xMarkes. — S. 65. L. 33. frwnnda 
sinvm, i den fr. Text (i. 12): sun nevuz, som her maa forkiares ved: Sosterson. 
— S. 65. L. 34. Sud vales, i den fr. Text (1. 16): Sub t- Wales; her kan atter 
vsre Spdrgsmaal om ikke denned i den gamle bretoniske Original-Sang bar va^ret 
meent Gallia. — S. 66! L. 3. Kornbretalannd^ i den fr. Text(l. 27): en Corn- 
wail le, om Betydningen beraf s. o. f. Anm. t. S. 61. L. 23. — S. 66. L. 7. Tin- 
taiol, i den fr. Text (1. 39): Tintagel, en Slad, bvis Beliggenhed ei mere kjen- 
des. — konungr vill hallda . . . bofdingivm, i den fr. Text (1. 40): li reis 
i veoll sa curt tenir. — S. 66. L. 20. Sua ferr med ocr etc.; af den efter- 
fdlgende Lignelse, der ganske list i det gamle bretoniske Digt bar va)ret Hoved- 



fl*^ 



118 

8a<;en, maa naturligviis ForUellingens Navn udleHes. — S. 66. L. 21. hcslivid er 
rctlet fra Haandskriftcts h test a vid, hvilket aabenbarc cr en Skmrni; i den fr. 
Texl(l. 70): la codre. — S. 66. L. 31. Brengveion, i den fr. Text (1. 90) : Breng- 
uein. — S. 66. L. 32. at hon = sua at h. — S. 66. L. 39. dvaldizc i 
Vales, i den fr. Text (1. 105): a Wales s'en r'ala: „drofr lilliage til Wales".— 
S. 67. L. 4. Tistram . . . nyian strengleic, i den fr. Text (1. 112 — 13): Tri- 
stram, Hi bien saveit harper, en aveit fet un nuvel lai: ^Tristram, som Tel 
forstod at spille paa Hnrpe, havde derom gjort en ny Sanj;". Det er klart at 
strengleikr her i den norske Overssettelse ligesom lai i den franske Text be~ 
tegner baade Digtet og den dcrhen hOrende Masik eller Melodi. — S. 67. L. ^. 
Bretar kalla gotultef . . . skemtan, i den fr. Text (I. 115 — 118): Gotelef 
Tapelent en engleis, Chevrefoil le nument en franceis. Dit vus en 
ai la verite del lai que j'ai ici cunte: „Gotelef kalder man den (Sangen) 
paa Engelsk, Chevrefoil bcntevner man den paa Fransk. Jeg har nu sagt eder 
Sandhed om den San^ (1>>0> ^^^ j^g her har fortalt". Naar der i den norske Text 
staaer: Bretar kalla gotultef, saa maa Bretar her forstaaes ecnslydende mcd 
Enskir menn d. e. Engclsmaend, ikke om de keltiske Briter. 

XrV. Strandar lio6. 

Den franske Text hertil findes, saavidt bekjendt, ikke udgiven. Sit Navn bar 
Fortsellingen, eller Sangen livoraf den er dannet, draget af Kong Vilhelms Ophold 
paa Stranden ved Barfleur i Normandi. 

Cap. 1. S. 67. L. 11. Viliamr konungr etc., Vilhelm Bastard eller Erobrer, 
Hertug af Normandi og Konge af England fra 1066 til 1087. — S. 67. L. 13. 
vordum . . . landamcerc: „ordnet Forsvaret for Landsgrsndserne". — S- 67. 
L. 15. i lanndamsre Normandie: „inden Piormandis Grsendser'*. — misgerdo 
vid hann: »sveg sin Troskab mod ham". — S. 67. L. 19. upp sotte fa alia: 
„han opsogtc dem alle (de oprOrske Lendermsend eller Baroner)". — S. 67. L. 22. 
til Barbeflear boear: „til Staden Barfleur", i den Tid det almindelige Overfarts- 
sted fra Normandi til Southampton i England; jfr. Anm. t. S. 64. L. 3. — S. 67. 
L. 26. rapa i tiradet vedr: „give sig uforsigtig ud i farligt Veir". — fyrrc: 
„heller". — S. 67. L. 29. Brettlannd, her Bretagne. — S. 67. L. 30. Foran at 
faret maa underforstnaes: hafdi. — S. 67. L. 32. nyfunninn . . . ndtum: „en 
nyopfunden Strengelegs-Sang med dr fagreste Noder", d. e. med den skjdnneste 
Melodi. — S. 68. L. 2. til byriar bido, eg til Borens Oppebielse d. e. for at 
ventc paa Bdr. 

Cap. 2. S. 68. L. 3. Hann sennde . . . harparar; da Talen her netop 
er om Harpespillere, Musikkyndige, saa er det tydeligt, hvad allerede synes fOlge 
af Udtrykkene S. 67. L. 33, at her Melodicn betragtedes som det Veesentlige, — 
noget som end mere bcstyrkes vcd Udlrykkene nedcnfor L. 9. oc frcedde . . .- 
stranndar strengleic, samt L. 12. leica . . . strengleic. — S. 68. L. 16. 
glyiarenn; Ordet glyiari er her uden Tvivl eenstydcnde med Icikari d. e. 
Spillemand, Musikant. — S. 68. L. 18. hertoga ne iaria: „Uertuginde ellef| 
Jarlefrue". — S. 68. L. 20. konunglegrar skemtanar strengleic: „en Stren- 
gcleg (d. e. en Sang med Melodi), som var vterdig at tjene en Konge til Under- 
holdning". — S. 68.^L. 21. Nu las etc. maa uden Tvivl forstaaes som den norske 



119 

OvorsfettersBomserkning; i alleFald maa han have hetydrlig omskrevct sin fraiiske 
Originals Orirl. Slufningen L. 24. oc mlskunni . . . amen niaa vsre af Afskri- 
veren, hvem maaskce den Torudgaaende Bon for Kongen (der havde foranstaltet 
Overstettelsen), ogsaa kan tilltegges. 

XV. Leikara lio8. 

« 

Ti) dcnne Fortselling kjende vi ei heller den franske Original eg kunne saa- 
Icdes hVerken udfylde det nianglende af Indholdet eller ved JfevnlOrelse med Ori- 
ginalen sdge Opiysning om det dunkle, rimeligviis feilskrevne Sted i fdrst^ Linle: 
at hins paris el. varis. Ved Kornbretar forstaaes uden Tvivl Indbyggerne af 
Cornoaille i Bretagne (s. o. f. Anm. t. S. 61. L. 23), og ved Leuns fiall maa- 
skee et Fjsld i Landskabet Leonais i Bretagne (s. o. f. Anm. t. S. 2. L. 36). 

Den Lacune som her findes i Haandskriflet har ikke omfattet meer end eet 
Blad, der har indcholdt Slutningen af ntervterende Fortselling, hvilken altsaa har 
vteret temmelig kort, og Begyndelsen af den neest fdlgende oin Janaal. 

XVI. Januals lio8. 

Den franske Text til denne Fortaelling bferer hos Roquefort (I. p, 202 — 251) 
Titelen: Lai de Lanv^l, og ifolge bans Opiysning (p. 203. Not. 2) benaevnes For- 
txllingens Helt i gammel Engelsk: Launfal. Navnet Janual i den norske Over- 
s(ettelse maa altsaa ansees for urigtigt, bvad enten nu Feilen har sin Oprindelse fra 
det franske Haandskrift, som forelaa 0\ersstteren, eller fra en Mislssning af ham 

I 

eller fra bans Afskriver. 

Forteellingens Begyndelse, hvilken her paa Grund af Lacunen i det gamie 
norske Haandskrift mangier, er i Korthed efter den franske Original-Text fOlgende: 

,,Da Kong Arthur engaug opholdt sig i Cardueill (ubekjendt, hvor beliggende, 
men rimeligviis et Steds i nuv. England) for at forsvare sit Rige mod Skotterne 
(lesEscos) ogPicterne (lesPis), som 6de1agde Landet, iseer Logrien (1 a terre de 
Logres, s. o. f. Anm. t. S. 61. L; 33), uddeelte han ved Pintsefesten store Gayer, 
til sine Grever, Baroner ogRiddere af detrundeBord (a cex de la table reunde). 
Een eneste blev ved denne Leilighed forbigangen, nemlig Ridderen Lanval, en 
Kongesdn af hOiiEt, der dog trqligen havde tjent Kongen, og forresten var afholdt 
af alle sine Jfevninger for sin Tapperhed, Gavmildhed, Skjdnhed og Ridderlighed. 
LanVal, der var fremmed paa Stedet og fjaernt fra sit Hjem, tog sig denne Tilside- 
ssettelse meget user. En Dag red han ud af Staden og kom til en Slette gjennem- 
strommet af en Bsk. Han steg af Hesten, som han slap Ids paa Engen, lagde sig 
ned i Grsesset med sin sammenfoldede Kappe under Hovedet og overveiede sin 
sdrgelige Stilling. Da fik han Oie paa tvende prsegtig kisedte Piger, hvis Mage i 
Skjdnhed han aldrig havde seet. Den sldste bar en Skaal af purt Guld, den 
anden et Haandkltede; de gik lige henimod det Sted, hvor Lanval laa. Denne 
sprang strax op og hilsede dem. Da sagde den ene af dem^ at hendesFrue sendte 
dem for at indbyde ham til hende; bun opholdt sig i et Telt ganske naer ved. 
Ridderen fulgte dem strax tilfods. Teltet var prsegtigt, saaledes at hverken Dron- 
ning Semiramis eller Keiser Octavian havde havt et prsegtigere. Inde i det fandt 
han en Pige, der i Skjdnhed overgik Lilien og den friske Rose; bun hvilede paa 



120 

et pra^gtigt Leie, over hendcs Kjortpl var kastet en Kaabe af alexandrinsk Parpur 
foret ined hvidt Hermelin; men hendes skjdnne Hals ogBryst kom dog tilsyne hvi- 
dere end Hvidtornens Blomst. Hun gav Lanval Plads ved sin Side og erklerede, 
at hun var kommen did fra sit fjerne lljem af Kjferlighed til ham; hnn vilde fQdre 
ham lykkeligere end nogen anden Fyrste paa Jorden. Lanval svaredc, at han for 
hendes Kjterligbed vilde opoffre alt; bans hdieste Onske var at forblive hos hende. 
Hun skjaenkede ham sit Hjerte, og derhos den Gave, at, jo mere Penge han an- 
vendte, desto rigere skulde han blive; men hun forbdd ham at aabenbare deres 
Forbindelse for nogen, tbi da vilde han tabe hende for stedsc. Lanval tilsvor hende 
at vfere taus og forblev ved hendes Side lige til Aftenen; han skulde gjeme have 
dvfelet der Ifengere om det havde behaget hende^. 

Her begynder den norske Overssttelse ved ,den 155de Linie i den fran- 
ske Text. 

' Cap. 1. S. 69. L. 7. {>a ihuga . . » manna augsyn: ^dabetienk, atdet 
maa v»re paa et Sted, hvor du indseer, at det sdmmer en Mand at tale med og 
mdde sin Elskede under fire Oine uden Dadcl og ond Omtale^; i den fr. Text (I, 
162 — 64).: ja ne sarez cellui pens^r, u nus hum puist truvjer s'amie sanB 
repruoe et sans vilonie: „[ maa ikke vide (det maa ikke falde eder ind) at 
tenke paa det Sted, hvor ikke en Mand kan finde sin Elskede uden Bebreidelse 
og uden Skam". — S. 69. L. 12. landtialldit, i den fr. Text 0- 171): tref. — 
S. 69. L. 14. ijatverd, i den fr. Text (1. 179): le sou'per. — S. 69. L. 16. En 
riddarenn...vnnasto sinnar, i den fV. Text (1. 182—86): E il & grant 
joie le prent; un entremes i eut plenier, ki mult plaiseit auChevalier, 
car s'amie baiseit suvent, et acoleit estreitement: „og han modtager det 
(iMaaltidet) med stor Glrede; en Mellcmret var der fuldt op af, som meget beha- 
gede Ridderen; thi ban' kyssede ofte og omfavnede dmt sin Elskede". 

Cap. 2. S. 69. L. 21. {>«" fong: „disse Midler". — S. 69. L. 25.^ leic- 
arar, i den fr. Text (1. 209): les jongleurs: Gjdglere, omstreifende Musikanter. 

— S. 69. L. 26. mallaus, i den fr. Text (I. 211): prive, hvilket der roodseettes 
estrange, fremmet, og altsaa betyder: bekjendt. Den norske Oversstter maa have 
misforstaaet Ordet. 

Cap. 3. S. 69. L. 29. Nu sem mer var sagt, i den fr. Text (I. 217): 
Ceo m'est avis. — S. 69. L. 32. Valuein, i den fr. Text (1. 223): Gauvaina. 

— S. 69. L. 33. sir a svarer her til det franske sire, som vel ikke paa nervse- 
rende Sted, men paa andre Steder i Digtet findes i den franske Text, og betegner 
saaledes det samme som herra. — Iven, i den fr. Text (1. 224): Ivains. Gau- 
vain og Ivain ere forresteri bekjendte Navne i Artus-Romanerne. — S. 70. L. 1. 
hann, herJanual. — at hallda med |)eim felagskap sinn: ,.for atholdeKa- 
meratskab med dem". — drotning, Kong Artus's Dronning, Genievra. — i 
steinlofti . . . skurdarglygg: „i sin Steensal og hapldede sig til et i Muren 
udhugget Vindue"; i dien fr. Text (1. 235— 36): a une fenestre entaillee s'ea^ 
toit la rolne apoiee. — S. 70. L. 9. graddur: „Trappen, Trappetrinene** , i 
den fr. Text (1. 246): les degres. — S, 70. L. 13. kannazc vid, gj6re Be- 
kjendtskab med, hilse paa, tale med. — S. 70. L. 15. leica . . • leie: „drive 
med hende den sfedvanlige Spas". 

Cap. 4. S. 70. L. 21. oft heui ec . . . fyst: „oUe bar jeg havt stor At* 
traa til dig"! — S. 70. L. 26. mismsellti, i den fr. Text (1. 274): roepparlat; 



i 



121 

Meningcn cr her: ^udtrykte sig paa en upnssende Mandc". — S. 70. L. 31. at 
hann = sva at h. — S. 70. L. 33. er ein er . . . lifannde: ^som er den 
eneste levende Kvinde, hvilken jeg veed forljener Lov og Berdmmelse". — S. 70. 
L. 39. af(>ui er lanual . . . henni mis m sell ti; her syncs nogle af Ordene at 
staac overilodige , og at va;re komne ind \rd Skrivcreus Uagtsonihed; inismaela 
inaa eliers her vsre brugt i Betydningen: ^tiltale fornfermelig, utilborligen". 

Cap. 6. S. 71. L. 16. i klefa sin^m, i den fr. Text (i. 335): en une 
cambre; klefi: ^et lidet Stdevserelsc^. — S. 71. L. 19. Huilicr . . . synaz: 
^hvorledes mon han nu vil vise sig!^ maa vel, her forklares som et Udraab; i den 

« 

fr. Text (1. 349t-50): Las cumcnt sc cuntentera cil cui 11 rois guerroiera: 
„Den Ulykkelige! hvorledes vil han fOie sig tilmode, naarKongeh paar&rer ham sit 
Fiendskab". — S. 71. L. 25. Snapr, i den fr. Text (I. 361): Vassal, jfr. Anm. 
t. S. 4. L. 4. — S. 71. L. 26. {)u hoft . . . deilld: „Du begyndte i Dag en 
ond og unyttig Strid^; i den fr. Text (1. 362): mutcumen^astes vilain plait. 

— S. 71. L. 29. hoskare, i den fr. Text 0- 368): plus vaillans: ^kjaekkere". 

— S. 71. L. 30. med . . . afro gum: „med mange Undskyldninger". — S. 71. 
L. 33. {)a vili bann af pui sc. {)at hafa: „da vil han deri underkaste sig 
den Dom". ' 

Cap. 7. S. 72. L. 1. vorc^zlumenn: „t^orgensma;nd, Cautionister"; til 
det Hele svarer i den fr. Text (1. 388—89): ke Lanvax deit aveir un jur, 
mais plege truist a sun scignur: ^atLanval skulde have en Dag (nl. paa hvilken 
hans Sag skulde paadommes) og stilie sin llerre Borgcn^. — S. 72. L. 9, vpp a 
allt l)at: „saaledes at den (edersBorgen) gjselder alt det". — S. 72. L. 17. Kon- 
ungr . . . drotning: „Kongen og Dronningen anklagede da Janual"; i den fr. 
Text (1. 415) ikkun: li rois e la roine i fu: Kongen og Dronningen vare dcr 
tilstede". 

Cap. 8. S. 72. L. 25. Sem {>eir skylldu skiliazc: „idct de skulde 
skilles ad (dele sig)", en ligefrem Overssettelse af den fransUeTcxt (1. 469): quant 
il deveient depart ir, hviiket her bctyder: „da dc skulde stemmc i Sagen", eg. 
skille sig ad, trsede til tvende Sider, for derved at tilkjendegive hvilken af to mod- 
satte Meninger man erklssrer sig for. — . S. 72. L. 26. a tveim fridnm gsmg- 
arom, i den fr. Text (1. 471): sor deus blans palefrois anblans; gangari 
skal saaledes uden Tvivl her betegne: Pasgjtenger. — S. 72. L. 32. Hann svar- 
ade . . . villdv fara; hertil findes intet tilsvarende i den fr. Text (1. 480); deri- 
mod findes i denne omtrent det san|me indskudt.senere (1. 513—22), hvor det 
mangier i den norske Overssettelse (s. n. f. S. 73. L. 15). — S. 72. L. 36. lat^t 
rydia svefnbur, i den fr. Text (1. 487 — 88): rois, faites canbres delivrer, 
e de pailes encurtiner. ^ 

Cap. 9. S. 73. L. 4. at {>eir hafdo^mioc angrat sc; hann: „at,de 
havde i hdi Grad fortdmet ham"; i den fr. Text (I. 497): que mut Tunt cure- 
cie. — S. 73. L. 6. ver skildvmzc, i den j*r. Text (1. 499): nus departimes. 

— S, 73. L. 10. a hi|ium fridaztom hestom, i den fr. Text 0* 508): che- 
vaucent deus muls cspanois: „dc rede to spanske Muler". — S.^73. L. 14. 
konunglegrar tigundar: „af kongelig Slaegt^. — S. 73. L. 15. her (foran hvad 
der svarer til Sstningen oc i fui etc.) indsk'yder den fr. Text (1. 913—22) et 
SpOrgsmaal til Janual, om nogen af de ankomne var hans Kjsercste, og et Svar 
ligt det som her findes o. f. S. 72. L. 32. — S, 73. L. 23. kvad . . . orskurd 



122 

I)eirra: nsagdc, at dcrcsDom var blcvcn nUror lasngn ndhalet, na^sten hole Dagen". 

— S. 73. L. 24. myndo . . . skiliazc, i den fr. Text Q. 543) aUer: j& le dc- 
partissent aitant. — S. 73. L. 30. En fegrd . . . er sagt, hertil findes intet 
svarende i don fr. Text, deriniod findcs strax foran (I. 555—65) en Beskrivels.e af . 
Da mens Udsecnde og Dragt, hvilken vor Oversfettelse iorbigaaer. — S. 73. I^. 35^. 
ornadoz: ^bieve hede^; de fleste bleve hede ved at see hende; i den fr.Text.(l. 
577): n'i ot nn seul qui Tesgardast, de droite amur ne s'escaufast: „der 
Var ikke en eneste, som betragtede hende, uden ban jo blev varm af sand Kjfer- 
lighed". — S. 73. L. 37. gnu fa ryggr: „nedtrykt af Sorg"; jfr. Anm» t. S. 76. 
L. 2. — S. 74. L. 9. allir kostado giarna: „alle gjorde sig med FornOielse 
den Uleilighed^. — S. 74. L. 12. einum riddara hirdlids {)ins, i den fr. Text 
0.609): un tien vassal. — S. 74. L. 19. en ec vil . .,. til meina: „nien jeg 
vil at mine Ord ikke skulle vaere nogen til Meen^; Oversastteren synes hermed at 
ville lade Fruen sige, at hendes Erklsering kun skal ga^e ud paa at frelse Jannal, 
ikke paa at skade Dronningen, nemlig ved at aabenbare den Kjsr]ighedserkl«ring 
bun bavde gjortRidderen. Det kunde imidlertid dog ogsaa hende, at Oversfettcren 
her ved ord m i n bar villet udtrykke : min Ros d. e. den Berommelse ha n bar givet mig*. 
Den fr. Text bar her (I. 612): ne voeus mie que mal li tort: Jeg vil ikke, at 
det skal komme ham (hende?) til Onde^. — S. 74. L. 19. klandalauss: „dadelfri". 

— S. 74. L. 23. einn malmara steinn, i den fr. Text (1. 628): un grant pe- 
ron de marbre bis; hermed menes udeh Tvivl en Steen udenfor HalleosDdr be- 
stemt til at lette Opstigningen paa Hesten. — S. 74. L. 26. Ualun, i den fr. Text 
(1. 635): Aval on, i Middelalderens Latin: Avallonia, et Slags Paradis i.de ganrie 
brjttiske eller bretoniske Sagn, bvilket man i den senere JHiddelalder benlagde paa 
det Sted, bvor Glastonburys Abbedi var beliggende, i det nuvferende Sommerset- 
shire i det sydlige England. I dette Abbedi troede man, at Kong Arthur var be- 
graven. — hinir sannfrodastu menu, i den fr. Text (1. 636): li Breton d. e. 
Bretonerne. — S. 74. L. 29. Her Iyer etc.; hertil findes intet svarende i den fr. 
Text; det er altsaa et Tillieg.af den norske Overstetter. 

XVn. Jonets Hod. 

Den fr. Text baerer bos Roquefort (I. p. 272— 313) Ti lei en: Lai d'Ywertcc. 
Sammenlignet med denne viser den norske Oversfettelse sig paa flere Steder,. ismt 
i Bcgyndelsen, noget forkortet, aldeles soqi Tilffeldet er med den forudgaaende 
Fortselling om Miiun. 

Cap. 1. S. 74. L. 33. Met {)ui at . . . fedr bans. Denne Begyndelse 
svarer vel i Hovedsagen til den franske Texts, men denne er dog noget vidtl6fii-> 
gere. Der siges, at Jonets eller Ywenecs Fader bed Eudemarec (U97— 10): icil 
qui gendra \wenec il ot k nun Eudemarec. — S. 74. L. 36. IKornbreta 
lannde, i den fr. Text (1. 11): en Bretaigne; om Navnet Kornbretaiand, som 
gjengiver det franske Cornv^aille, s. 0. f. Anm. t. S. 61. JL. 23; angaaaende den 
fr. Texts Bretaigne, er det her uvist om dermed menes Bretagne i Frankrige 
eller Britanuia, dog er det fdrste maaskee rimeligst, og her sknlde man da s6ge 
den strax efter i den fr. Text og laengere benne i den norske (S. 81. L. 4) ntevnte 
Stad Caerwent, Caroenborg. — S. 75. L. 1. Om den gamle Hdvding tilfdter 
den fr. Text (1. 13): de Caerwent fu avoez, e du pais sire clamez; la cit6 



N 



123 

* 

si est sor Diiglas: „linn blev nsevnt efter Caerwcnt, og kaldtes Landcts Herre; 
denne Stad lifrger vcd Duglas". — S. 75. L. 5. Om den gamle HOvdings unge 
Brud tilfdicr den fr. Text (I. 25 — 28): Purqu'en fereie autre paroje, ne n*ot 
sun per desc'a Incole, ne .tr^es-que Yllande de la; grant pechie fist 
qui li dun a: „nied andre Ord: bun havde ikke sin Mage lige til Incole og ikke 
engang paa Ylland (Irland?); den begik en stor Synd, som bortgiftede hende^. — 
S. 75. L. 6. i einv miclv lofte 8teint>ildu, i den fr. Text (1. 32): en une 
grant cbambre pavee: „i et stort steensat Kammer^. — S. 75. L. 8. at bnfa 
grunsemd . . . henni: „for at iidspeide og bevogte hende^; istedet herfor bar 
den fr. Text (1. 35 — 54) en langt udforligere Skildring af den unge Frues ubeba- 
gelige Stilling: den gainle Paapasserske fulgte hende overalt, endog til Messen, og 
lod bende ikke tale et Ord med nogen uden sit Videude; Fruen havde hveiken 
Kammersvend eller Ddrvogter, som turde tra>de ind i hendes Vaerelse eller tsnde 
hendcs Lys. Ifun bavde vel flere Kvinder til Opvartning, men disse beboede et 
andet Kammer. Saaledes blev bun behandlet i 7 Aar. llun og bcndes Aland havde 
i denne Tid ingen Born med hinanden. — S. 75. L. 13. oc fann hon . . . svein- 
lofteno; i den fr. Text (!• 61-r-64) Itegges her til, at den gamie Kjterling, efter at 
have lukket Ddren for den unge Frue, gik i et andet Varelse itied sin Psalmebog 
(un sautier) for at laese i den (ele voleit verseillier). — S. 75. L. 26. hann 
man alldre kunna deyia; her tilfdier den fr. Text (1. 91 — 94):' quant il dut 
estre baptisiez, si fu el flun d'Enfer plungiez. Durs sont li ncrf, du- 
res les veines, qui de vif sane sunt tutes plaines: „da ban skulde ddbes, 
blev han dyppet i Helvedes Flod (Styx); stterke ere bans Nerver, sta^rkc bans 
Aarer, som ere ganske fulde af levende Blod"./ 

Cap. 2. S. 75. L, 36. gashaucr, i den fr. Text (1. 114): ostoir, Lat. 
astur, asturco, asturcus, et storre Slags iloge eller Falke. — mod fogrum 
fotum, i den fr. Text (1. 114): giez ot es piez: „den havde Baand paa Fod- 
derne(?)". — S. 75. L. 37. mutadr, i den fr. Text (1. 115): mues, Lat. muta- 
tus, jetUdtryk som brugtes om denFalk, som havde overstaaet den aarlige Fja^der- 
kastning og den dermed forbundne farlige Sygdom, hvilken kaldtes i Middelalderens 
Latin muta, paa Fransk: la mue, — Ord der, ligesom det her brugte oldnorske 
mutadr, ere beslsegtede med vort nubrugelige myte, om Fuglenc at fsBlde Fjser. 
En Jagt-Falk maa have vteret agtet bOiere jo oftere den bavde overstaaet denne 
Alytning. Stedeti detllelelyder ellers i den fr.Text(l. 113 — 15): en la cbambre 
volant entra, giez ot espiez, ostoir sembla, deci ne{d.e. de cinc)mucs 
fu ou dcsis (d. e. de sis): ,,dcn (Fuglen) kom flyvende ind i Kammeret, den havde 
Batind paa Fodderne, den lignede en Gaasch5g, den var af fern eller sex Mytnin- 
Dinger (den havde overstaaet Mytningen fem eller sex Gange)^. Den fr. Text hos 
Roquefort maa her, i Medhold af den norske Ovcrsa'ttelse, berigtiges som i Parentes er 
autydet. — S. 76. L. 2. gnpfdi hon med hofdi sinu, jfr. Anm. t. S. 73. L. 37, 
i den fr. Text 0- 122): son chief covri: „hun tildjekkede sit Hoved". — S. 76. 
L. 8. ei maetti ec, denne Rettelsc stotter sig til den fr. Text 0- 135): mes ne 
pooie a vus venir. — S. 76,L. 9. toe J)a kl<ede af hofdi ser, i den fr. Text (1. 
140): sun chief descuvri: „hun afdapkkede sit Hoved". — S. 76. L. 17. {)urfa 
ifaz; herefter bar den fr. Text (1. 159— 68) et Till wg, som er afVigtijrhcd for ri^itig at 
forstaae detfolgende: Se vus de cc ne me creez, vostre chapelain deman- 
dez: dites que Dials vus asoupissc, si volez aveir lo servise, que Diex 




124 , 

# 

a el munt establi, doi»t li p^cheor sunt gari: la semblance de 'vus 
prendrai, le corps Dame-Dieu recevrai; ma cr6ance vus dirai tute, }k 
ne serez de ce en dute: „hvis I ikke troer mig heri, saa kald eders Capellan, 
sig ham, at } befinder eder megetilde, saa at 1 vil have deu Tjeneste (Sacramentet), 
som Gud bar indstiftet til Synderes Redning. Jcg skal paatage mig eders Lignelse, 
modtage Ilerrens Legeme og fremsige hele min Tro; da skal I ikke viere i Tvivl 
herom". — S. 76. L. 27. helga t>iona8to, i den fr. Text (1. J90): Corpus Do- 
mini. — iS. 77. L. 7. smasmugall: ^smaalig, nfiieregnende, misteenkelig**. 

Cap. 3. S. 77. L. 15. {)a er ec em vpp stadinn, saal. rettet i Medbold 
af den fr. Text (1. 249): au matin quant g'iere levez. — S. 77. L. 22. S)ul 
nest . . . sagt er; i den fr. Text (1. 261): Tiers jurs apre's ice cnnter d. e. 
„tredie Dag derefter at regne". — S. 77. L. 27. a bac reflunum, i den fr. 
Text (1. 268): derrier la cartine: „bag Forhsenget (Tapetel)**. — S. 77. L. 40. 
Den fr. Text (1. 299—300) Iwgger her ved Slutningen til: H6! Diex, qu'il ne le 
set ou voit, et la traisun n'aperpoit: 9Ak Gud! at han ikke msrker eller 
seer det, og opdager Fornederiet". 

Cap. 4. S. 78. L. 20. lonet, i den fr. Text 0- 334): Iwenec. — S. 78. 
L. 23: med to ml eg re gongv: „med Inngsom Gang"; i den fr. Text Q* 340) 
derimod: a mult haus cris: „med meget hdic Skrig". — j§. 78. L. 25. x. alna 
bar, i den fr. Text (1. 343): vint piez: „tyve Fod". — S. 78. L. 26. sere 
einum, i den fr. Text (1. 345): sa chemise. — forvegr: „det Spor, som visle 
hende Vei". — S. 78. L. 28. rtikill hellir, i den fr. Text (l. 350): une hoge, 
bvilket Roquefort, uden Tvivl urigtig, oversaetter: une petite cabane: „en H^ 
den Hytte". 

Cap. 5. S. 78. L. 36. var borg veggiad, saal. rettet i Mcdhold af den 
fr. Text (I. 365): de murs fu close tut entur: „den (Borgen) var med Mure 
indsluttet rundt omkring'*. — S. 79. L. 3. at castala einum, i den fr. Text 0* 
378): dusc' an Chastcl. — $.79. L. 5. at castals boll (saal. f. castala 
boll), i den fr. Text (I. 381): el pales: „i Paladsel". — S. 79. L. 6. i eitt 
fagrt loft, i den fr. Text (I. 383): en une basse chambre, „i et lavt Kammer**. 
— S. 79. L. 9. Slauir J)eir . . . brenndo gulli, i den fr. Text (I. 392): li 
pecol sunt d'or esmere: „Sengestolperne ere af renset Guld". 

Cap. 6. S. 79. L. 38. bliet, saal. rettet i Medhold af den fr. Text (1. 442 
— 43): un cier bliaut li a dune, si li cumanda a vestir: „en kostbar Kaabe 
gav han hende og bod hende at iklsde sig' den"; om Ordet bliet s. o. f. Anm. t. 
S. 12. L: 25. — S. 80. L. 7. vaunlega: ^ganske, aldeles". — S. 80. L. 8. mis- 
msellti: „tiUaUc med haancnde Ord", i den fr. Text 0* "^62) derimod: ne ne 
gueta: „han vogtcde ikke paa hende". — S. 80. L. 14. At batid bins helga 
Arons . « . i Karlunborg, i den fr. Text (1. 473 — 74): A la feste saint Aaron* 
k'um celebroit a Carlion; efter Roquefort (I. p. 36. not. 4. og p. 542. not. a) 
var en St. Aaron beliggende ved det nuvsercnde St. Malo i Bretagne. IfOlge 
Lai de L'rspjne (Roquef. I. p. 542) var der i Carlion et Kloster St. Aaron, 
i hvilket i Middclaideren en MsBugde bretoniskc Sagn fandtes bevarede i Skrift. 
Staden Carlion skulde saaledes have vacret beliggende der hvor St. Malo nu ligger. 
Er dcnne Formodning rigtig, saa bestyrkes det ovenfor (Anm. t» S. 74. L. 36) 
yttrede, at den fr. Texts Hrctaigne her maa foi-staaes om Bretagne i Frankrige, 
og folgelig den norske Texts Kornbrctaland sammesteds om Landskabet Corn- 



125 

oaillc i Nedrc Breta^nc. — S. 80. L. 22. eit munclivi, i den fr. Text 0« 
487): line abeie: „et Abbedi". — S. 80. L. 27, t>iggia fagnad bans: „niod- 
tage bans Beva;rtning". — Ilann leiddi ()au at sia . . : matadoz, i den fr. 
Text (1. 497 — 98j: si lur niusterra sun dortoir, sun capitle et sun refroi- 
toir: ^Dask^lde ban vise dem sit Dormitorium, sit Capitcl og sit Refectorium**. 
— S. 80. L. 30. offrennd synes ber at svare til offecinesi den fr. Text (1. 502) 
og altsaa at betegnc Messen. — S. 80. L. 33. er bult var . . . saumat, i den 
fr. Text (505—6): cuvert d'un cuer paile roe, d'mi rice orfroi parmi 
bande: ^bedskket med et kostbart figurerct liltede, besat i Midten med rigtGnld- 
arbeide", jfr. o. f. Anm. t. S. 17. L. 12. — S. 81. L. 4. Carocn borg, i den fr. 
Text (I. 525): a Caerwent, jfi. o. f. Anm. t. S. 74. L. 36. 

Cap. 7. S. 81. L. 10. hvat atburd . . . vist:, „hvilken Hendelse bar vist 
(fort) OS bid"; i den fr. Text (1. 534): que Dex nus ad amines ci: „at Gud 
bar ff)rl os bid".. — S. 81. L. 20. oc kusv . . . skipannde: „8lle kaarcde da 
Jonet sig til Hdvding og til at raade for sin Fwdrenearv"; i den fr. Text (1. 557— 
58):'Lur segaur unt fait d'lwenec, ainz que ll departist d'illec: „de 
gjorde Iwencc til sin llerre, fOr bnn drog biirt derfra". — S. 81. L. 21. I)eir 
sidan . . . astar sinni^r, i den fr. Text (I. 559 — 62): Cist qui cest aveniure 
oirent, lunc tens aprcs un lai en firent, dc la plainte et de la doulur, 
que cist suffrirent pur amur. Hermed slutter den franske Text. Det paafol-- 
gende i den norske Text (L. 23): Gud se etc. er naturligviis et Tilla^gs-Onske af 
den norske Oversslter. 

XVra. Naboreis liod. 

Den franskc Text til denne lilleForteellingfindes, saavidt vidcs, ikke udgivcn. 

$.81. L. 27. I Korribreta lannde s. o. f. Anm. t. S. 61. L. 23. — S. 
81. L. 32. laza kisde sin: ^smykke sine KIteder med Baand eller Snorer"; les 
laz bruges i den'fr. Text i Lai de Gugemer (I. 740) om de Baand, med bvilke 
en Kvinde-Kjortcl sammenhicjrtedes^ Snorebaand (s. o. f. Anm. t. S. 12. L. 25), og 
lar, laz, latz betyder i det gamleSydfranske: Baand, KjsBde, afdetLat. laqueus 
(s. Raynouard: lexique Roman); Verb, lacier betyder at binde (Lai de 
Graelent 1. 720, bos Roquefort); af disse franske Beufevnelser.er tla i det Old- 
norske det ber forekommende Vcrbum laza og det trlsvarende Substantiv lazan 
(s. n. f. S. 82.. L. 4): ^UdstaiTeren med Baaud", dannet. — S. 82. L. 5. er bon 
bar a ser: „8om bun bar paa sig" d. e. som bun viiste i sit Ydre, i sin Klaede- 
drngt. — S^ 82. L. 13. Herrar kvad bon , . . abrudigr berra. IdetteFruens 
Svar maa det Vittige, den egentlige Brod i Fortiellingen bave ligget, og man maa 
ttenke sig, at Frembscvelsen hcraf bar vserct llovcdsagen i det gamlc brctoniske 
Original-Digt. Soaledes som det ber forekommer, uden Tvivl ndia<rtig stemmende 
med den gamle franske versificerede Bearbeidelse af den bretoniske Sang, bar det 
— i del mindste for vor Tid — niestcn aldcles tabt det Bidende og TraefTeiide, som 
rimeligviis oprindcligcn bar ligget deri, og som bar veeret begrundet i en eller 
anden Skik, hvilken vi nu ikke kjende. — S. 82. L. 20. pe\r er skola belldo 
at gem streingleiki; en ma^rkolig Underretning, som viser. aider bos dc gamle 
Bretoiier bar vferel Digter-Skoler, i bvilke man uden Tvivl dvedes ikke alene i 
Versckuust men ogsaa i musikalsk Foredrag uf Digtene. 



126 



XIX. Ricar hinn gamli. 



Heller ikke til denne FortsBllingf have vi kunnet opspore den franske Or^fri- 
nal, og kunnc saaledes ikke udfylde den Dcel af Indholdct, soni ved Lacunen i 
Slutningen af det gamle Haandskrifl er gaaet tabt. 

S. 82. L. 27. i sydra Brettlannde: „i Bretagne^ s. o. f. Anm. t. S. 1. L. 
21. — S. 82. L. 37. miskennde hann eigi: „iog ikke-Fcil af ham^. 



A n h d n g. 

Den fdrste Forta^lling, af hvilken her Brudstykker meddeles, har rimeligviis 
i llaandskriftet fulgt umiddelbar efter Fortsellingcn om Ricar den gamle. Den fran- 
ske Text til den have vi ikke kunnet opspore. llvad Titel denh«rbaaret kan ikke 
af de Icvnede Brudstykker nied Bestemthed udfindes; thi Slutningen. er paa. Grund 
af de manglcnde Ord unfgjOrendc. Sa;tningen: at {>essi strengleicr er fegrstr 
all . . . strengleicrenn tveggia elskannde, kan nemlig ttenkes udfyldt paa 
to Maader; enten saaledes: a. {>. st. e. f. allra oc heitir st. t. e., i hvilket Fald 
Ordene: strengleicrenn tveggia elskannde giver os Navnet paa naervserende 
Fortfelling, hvilken da havde baaret sanime Navn som en anden forud i Samlingen 
forekommende; eller ogsaa kan den tsenkes udfyldt: a. {>. st. e. f. allra oc sU 
t. e. , i hvilket F»ld den franske Bearbeider maa ta^nkes at sammenligne ncervse- 
rendc Forta^IIing iiied den anden af ham forud behandlede, der bierer Titelen: de 
tvende Elskendc, og erkiaere som den almindelige Mening, at disse to Digtnin- 
ger vare dc skjunncste i sit Slags. 

FortaellingensEmncsynes, for saavidt det af Brudstykkerne lader siguddrage, 
at vsere folgeiide: En Sdn af den romerske Keiser (Rumaborgar keisari) og 
en Datter af Hertugen af Placentia (Placenzoborg, Piacenza) fily^tede med hin- 
anden bort fra sine Forieldre, udcn disses Villie og Vidende, med Bistand af en 
Kammersvend (rekkjusveinn). I Anledning heraf reiste sig enKrig mellem Kei- 
seren og Hertugen, der endte med Placentias Indtagelse og Odelaeggelse. Imidlertid 
skjultc de tvende Elskende sig i en Hule i Nserheden af Placentia, hvor en Hyrde 
skafTede dem den nodvendige Neering. Men engang reiste der sig et heftigt Uveir 
med Snefog, der rasede saaledes i flere Dage, at Folk ei kunde ftcrdes paa nogen 
Vei. Indgangen til Hulen skjultes ved store Snedynger, og da endelig ved ind- 
traedcnde TOveir den tro Kammersvend gjcnfiindt Hulens Aabning og kom ind til 
dc unge Mcnnesker, traf ban dem liggende i hinandens Favn saa udmattede af 
Hunger, at de ikke mere stode til at redde, men dode den samme Dag. 

Fortsellingens Emne syncs ikke at staae i nogen Forbindelse med Bretagne 
og Britlcrne — med mindre manske Kammcrsvcndcn har vaeret frcmstillet som en 
Bretagner, hvilket man af Brudstykkerne ikke kan skjonne. Der kan altsaa, da 
Emnet ei er bretonisk, reises Tvivl om hvon'idt denne Digtning, ligesaavel som de 
6\rige i Samlingen, er af bretonisk Oprindelse og fra fdrst af en bretonisk Folke- 
sang. Det kan vistnok ikke bctvivles, at den har havt Plads i den Samling af 
franske Lais, der forelaa den norske Oversaetter, og det er derhos hdist rimeligt, 
at den der, ligesoni i dcu uovskc OversaHtelse har havt baadc foran og efter sig 



127 

Di{^tninger over hretoniske Emner og af bretonisk Oprindelse ; man skulde altsaa, 
hvis man alene saa hen til den norske Overssttefsc, slutte, at Fortalens Ord (S. 2. 
L. 19): Hod {)au er ec h®vi iiOByrt er gor varo i sydra Brtetlande, ogsaa 
vure anvendelige paa denne Digtning, og dens bretoniske Oprindelse dermed beviist. 
Men her maa roan dog bemferke, at den norske Fortale — skj6nt vist nok, hvad 
dens senere Deel angaaer, en Oversaettelse af Fortalen for den franske Samling af 
Lais — ikke ndiagtigen gjengiver sin Originals Ord, ikke engang dens Mening; 
og just paa naerva^rcnde Sted nH>vnes i den franske Text (1. 33) ikke Bretagne ud- 
trykkeligen, men blot Lais, Folkesange, uden noget Tillipg (des Lais pensai 
k'o! aveie d. e. jeg ta^nkte paa de Lais, som jeg havde hOrt). Uagtet man nu 
Tel maa antage, at den franske Digter n'fermest har havt de bretoniske Lais for 
(He, saa kan det dog ikke negtes, at bans Ord kunne tages i en videre Betyd- 
ning og udstrffikkes til Folke-Digtninger i den bretoniske Maneer og Form, om de 
end ikke vare af bretonisk Oprindelse eller i det bretonitke Sprog. At bruge Be- 
nsvnelsenLais, skjOiit vistnok oprindelig egen for bretoniske eller brittiske Folke- 
Sange, i en saadan videre Betydning, var i det 13de Aarhundrede intet ussedvan- 
ligt (s. Wolf: fiber die Lais p. 9). Ifdlge det Anfdrte bliver det altsaa med de 
OS foreliggende Oplysninger umuligt at afgjdre, hvorvidt nervsrende Pigtning med 
Hensyn til sin fOrste nationale Oprindelse • skal regnes til samme Klasse som Sam- 
lingens Ovrige eller til en seregen. 

Grelentz saga. 

Denne Forttelling (i Oversettelsen kaldes den' simpelt hen: saga) har i det 
gamie norske Haandskrift falgt umiddelbar efter den senest omhandlede. Dens 
franske Text er os bevaret hos Roquefort (L p. 486—541) og bierer derTitclen: 
Lai de Graelent. Efter denne kunne vi altsaa udfylde det manglende Indhold, 
hvilket fordvrigt har en saa paafaldcnde Lighed med Fortfellingen oni Lanval 
eller Janual, at man neppe kan betvivle at begge Fortaellinger, trods Heltens 
forskjellige Navn, i Grunden ere lidet afvigende Bearbeidelser af eet og samme 
Emne, skjdnt Afvigelsen uden Tvivl allerede er indtraadt medens Diglningen endnu 
kun var til som bretonisk Folke-Sang. 

S. 89. L. 21. Nv vil ec . . . licandom, i den fr. Text (1. 1 — 4): L'aven- 
ture de Graelent vus dirai si que jeo T'entent; bun en sunt 11 lai k o!r 
e les notes a retenir: „GreIenfs Hcndelser vil jeg fortelle som jeg har h6rt 
dem; Sangen er skjSn at hCre og Musiken at erindre**. — S. 89. L. 23. i Korn- 
bretalannde s. o. f. Anm. t. S. 61. L. 23. — S« 89. L. 25.. hann var nefndr 
. . . gronnum sinum; her er en Forvirring i den norske Text, maaskee noget er 
udeglemt af den gamle AfskriveV,; det tilsvarende i den fr. Text (1. 8—10) er f6l- 
gende: pur 90U ot nun Graalent-Muer. Li feis qui Bretaigne teneit 
vers ses veisins grant guerre aveit: „af cfenne Grnnd blev ban kaldet Gre- 
lent-Muer (el. Mor). Den Kongo som styrede Bretagne havde stor Krig med sine 
Naboer^. Maaskee burde her altsaa leei^es: hann var nefndr i aucnefni Grelent 
Mor. hann var vidr konungi t)eim er {>a daga var ynir Bretlande. Sa 
hellt mikinn vfrid imoti gronnum sinum. Tilnavnet Muer eller Mor be- 
tegner: „den Store^ (De la Villemarqud: Chants popuL de la Bretagne. 
1846. L p. KLv). — S.89. L. 33—34. S. 90. L. 1—2 0. s. v. Indholdet af disse forskaame 



128 • • 

I 

Linier cr eftcrden fr. TcxI (I. 19—43) i Korthed : Dronning^cn hfirtcRygtet.ora G re- 
lents Tapperhed og SkjOnhed og fattede Kjacrlighed'til ham. Hun kaldte sin Kam- 
mersvend (chanbrelenc), udspurgte ham om Grelent, og da hun ogsaa afbam 
hdrte bans Uos, crklscrcdc hun at hun vilde skjeenko ham »\n Hja^rlighed og sendte 
Svxinden til hnm for at forkynde ham bendes Onske. Svenden sagde Grelent, at 
Dronningen vilde talc med ham, og Greleul begav sig strax til hendc. — S. 90. 
L. 11. a gangara sinn, i den fr. Text i), 49): sur un cbeval ferrant munla 
bvilket Roquefort forklarer om en afrikansk Hest — S. 90. L. 16. oc ecki t>tit 
er til astar horfdi, i den fr. Text(l. 65): ne li dist rien qui bien ne si^ce: 
„han sagde intet til hende som jo sOmmede sig vel^. — S. 90. L. 18. Mellero ne 
og el ska maa underforstaaes bana. — S. 90. L. 25. Disse mangelagtige Linier have 
ifOlge den fr. Text (1. 77—120) indeholdt en Fortsiettclse af Grelents Betragtninger 
over den.^gte Kjterlighed og Begyndelsen af Dronning'ens ligcfremme Kjsrligbeds- 
erk)»ring. — S. 90. L. 312. leiguriddare, i den fr. Text (1. 123): saudoiers: 
^Soldat"", jfr. o. f. Anm. t S. 62. L. 22. — S. 91. L. 6. talmade: „holdt' ^en 
(LOnncn) tilbage". — S, 91. L« 11. mottull einn, i den fr. Text (1. 156): an 
runoin, som Roquefort oversselter: un cbeval do bagage, en Lastbest eller 
Arbeidsbest, uden Tvivl det spanske rocin, daarlig Hest, Skindmsr. 

Den norske Text ophOrer nu, paa Grund afLacunen i.Haandskriftet, ved den 
franske Texts 158de Linie. Indholdet af Fortsllingens Ovrige Decl er efler. den 
franske Text fOlgcnde: 

Grelent v^r ved Kongens og Dronningens Unaade og Had' bragt i en fortvivlet 
Stilling af Fattigdom og HjslpelOshed. En Dag i Mai Maapfed forlod ban sin Bolig 
for al ride ud paa Landet; bans Ridetoi og Klsder var alt saa ussclt, at det vakte 
Borgernes Spot, da ban red gjennem Staden, uden at dog Ridderen i sin Nedsla- 
genbed lagde ]M»rke dertil. Han kom i en Skov, gjennemstrdinmet af enElv^ her 
sprang pludselig en ganske bvid Hind op foran bam. Grelent ferfulgte den Isnge 
med Iver, men kunde ikke naae den, skjdnt ban var den ganske nfer. Under denne 
Jagen kom ban ud paa en Slette. Her var en klar Kilde og ban saa en ung Pige 
bade sig i Kilden, medens to andre Piger opvartede hende; bendes Kinder vare 
ophsBngte i et Trse. Da Grelent blev opmsrksom paa hende, glemte ban Hinden 
og hcnsank i Beundring af bendes SkjOnbed. Han drillede hende fOrst ved at be- 
meegtige sig bendes Klseder; siden erklsrede ban hende sin Kjterligbed. Hun sva- 
rede ham fdrst med Stolthed; men ban oyer^^andt bendes Modstand, og til Slutning 
lovede hun bam sin Gjenkjterligbed, ja tilstod, at bun selv havde ffemkaldet Modet 
ved Kilden. Hun lovede at ville skjsnke ham Rigdom i Overflod og at ville jaevn- 
ligen bes6ge bam; men eet LOfte maatte ban gjdre hende, nemlig at ban aldrig 
med et Ord skulde aabenbare deres Forbindelse eller omtale hende for Nogen. 
Derpaa skiltes de. Strax Grelent var kommen bjem igjen til- sin Bolig, indfandt 
der sig bos bam en Riddersvend med en uforlignelig Stridsbest, de herligste Klsder 
og Guld og Sdlv i Mtengde; alt, erklserede Svenden, var en Gave til ham fra bans 
Elskede, og Svenden selv skulde trsde i bans Tjcneste, om ban onskede det Ka 
indrettede Grelent sin Bolig med Pragt, klsdte sig herligen, levede b6it, spredte 
sine Gaver rigeligen til alle Kanter, og vandt saadan Anseelse bos Stadens Borgere, 
at de agtede ham ikke mindre end sin Ilerre; ban tilbragte Dage og Neetter i Lyst 
og Glfede under j»vnlige Besdg af sin Elskede. Da nfesten et Aar saaledes var 
forlObet, fOrte bans Pligt ham atter til Kongens llof, hvor alle Baroner mOdte ved 



129 

Pintslid, o<^ bleve bcvertedc af (oilmen. Ved sandan Leilighed havde Kongen ind- 
ffirt den Skik, at hnn efter Maaltidet lod sin Dronning stige op paa en Forh6ining, 
hvor hun viste sig uden Kaabe for de samlede Herrer, at disse kunde beundre 
bendes Skjdnhcd og herlige Skabning. Dette skede ogsaa nu; og Kongen ben- 
vendte sig til de Omstaaende med det SpCrgsmaal, om de nogensinde havde seet 
en saa fiildkonimen skjOn Kvinde. Alle forsikkrede Kongen om, at de ei havde 
fundet herides Mage. Grelent alene taug og smilede; thi ban Ucnkte paa sin £1- 
skede, bvormeget bun overgik Dronningen. Men Dronningens die kvilede bemmelig 
paa ham, og bun forbittredes over bans Ringeagt. Hun anklagede ham strax for 
Kongen, som den der spottede hende, medens de Andre kappedes om at beyidne 
bende sin Beundring. Kongen kaldte Gr6lent og spurgte ham i Alles PaahOr om 
Aarsagen til bans Tausbed og spodske Smil. Grelent svarede med iErb6dighed, at 
ban ei havde kunnet vspre enig i de Andres Ros, da hantroede, at Dronningens Lige 
var at finde; og da Kongen trsengte beftigere ind paa bam, erklerede ban, at han 
kjendte en Kvinde der var mange Gange skjOnnere end bun. Dronningen blev ra-^ 
sende; hun opfordrede sin Herre til at lade Grelent fremfdre den Kvinde, han roste 
saa bdit; en Sammenligning skulde da finde Sted mcllem dem begge; fandtes bun 
ligesaa skj5n som Dronningen, da skulde Grelent vere sageslfis, men hyis ikke, 
skulde Kongen skaffe Dronningen Ret for den Krfenkelse, der var hende tilfQiet. 
Kongen bAd, at Grelent skulde gribes og ssettes i Fsengsel, indtil ban havde frem- 
fiSrt den Skjdnhed, ban havde omtalt; dog lod han sig siden fof* saavidt formilde, 
at Grelent fik sinPribed modBorgen og Udseettelse paa etAar; nsste Pintse skulde 
han mode for Kopgen og dennes Baroner, at svare for sig. Nedslagen forlod Gre- 
lent Hoffet, og hansSorg til tog da han kom til sin Bolig og der ikke Isngere fandt 
sin Svend, som bans Elskede havde sendt ham; ban kaldte sin Elskede, men hun 
aabenbarede sig ei for ham; han anraabte bende om Naade og dnskede sigDOden^ 
men alt forgjieves. F6r Aaret var rundet var Grelent saa benteret afSorg og Savn, 
at bans Styrke og Mod saagodt som var aldeles kneekket. Til den bestemte Tid 
blev han afhentet af sine Borgensmsnd og fort for Kongen; men paa dennes Spfirgs- 
maal, hvor bans Elskede var? kunde hnn kun svare, at han ikke medbragtc hende; 
det var ham en Umulighed; Kongen fik gjore ved ham hvad han vilde. Kongen 
henvendle sig da til de forsamlede Herrer og bOd dem d6mme Grelent; han min- 
dede dem om, at den ei kunde tjene bam trelig^n, som forhaanede bans Dronnlng. 
Herreme traadte nn sammen for at danne Retten; men Ifenge herskede Tausbed 
blandt dem, da det gjorde dem ondt at fsBlde en saa berlig Bidder. Da man en- 
delig skulde til at begynde Forhiandlingcrne, traadte en Svend ind, der bad dem 
dvsBle et Oieblik; thi tvende Jomfruer nsermede sig saa skjAnne, at man ei fandt 
deres Mage i Riget; maask^e kom de for at redde Ridderen. Kvinderne, som an- 
kom, vare af udmaerket Skjdnhed og pragtfuldt klsedte; de stege.af sine Pasgjsn- 
gere, som de overlode til Svendene, og traadte for Kongen. De bade ham udstette 
Dommens Afsigelse en liden Stund, da deres Frue agtede at komme for at tale til 
Grelents Gunst. Kort efter kom til Paladset tvende andre Jomfruer, endnu skjon- 
nere end de fornite; de fremsatte den samme Begjsering. Baronerne betragtede dem 
med Beundring og maatte indromme, at de overgik Dronningen i Skjdnhed. Men 
da deres Frue kom, reiste den hele Forsamling sig; bendes Skjdnhed var uforlig- 
nelig, og bendes Klsders Pragt og bendes Ridetdis Kostbarhed uvurderlig. Hnn 
red lige hen for Kongen, steg der af og overlod Hesten til sig selv. Hunhenverdte 

9 



130 

sig til Kongen nied Ynde og bad ham hOre hcnde: Forsamlingeus Hensigt var at 
ddmme Grelent for hans Opfdrsel den Gang da Dronnin^en viste sin Skj6nhed; han 
talede ved denne.Leilighed ilde, idet han vakte Kongens Vrede, men han sagdc dog 
Sandhed, forsaavidt han paastod at ingcn Kvinde kunde sammenlignes med hans Tan- 
kers tjjenstand i Skjonhed; i\u kunde man belragte hende, og saa ddmme om Gre- 
lent burde frifindes eller ei. Alle som med een Mund udraabte, at Fruen havde 
Ret, og Kongen selv bifaldt deres Dom og erklcrede Grelent frifunden. Imedens 
dette foregik pdnsede Ridderen paa, hvorlcdes han kunde fdlge sin Elskede, og 
lod sig bringe sin- hvide Stridshest. Da Fruen havde opfyldt Oiemedet for sin 
Komme, tog hun Afsked med Kongen, steg til Rest og drog afsted med sine Jom- 
fruer. Grelent fulgte hende i flyvende Gallop gjennem Staden, idelig anraabende 
hende omNaade; men hun lortsatte sinFsrd uden at svare ham. Endelig kom de. 
til en klar og dyb stierkt strdmmende Flod; Fruen styrer sin Rest ud i Strdmmen, 
Grelent gjdr det samme trods hendesAdvarsel, at han vilde drukne. Vandet gaaer 
over hans Roved, men Fruen griber Hestens Bidsel og fdrer den tilbage lil Aabred- 
den. Hun beder ham paany at (jaerne sig, hvis han vil undgaae DOden, og rider 
derpaa atter ud i Strommen. Grelent kan ikke overtale sig til at give Slip paa 
hende; han styrter sin Rest i Vandet, men Strdmmen river ham fra den, og han 
er paa Veien at drukne. Da anraabe alle Jomfruerne sin Frue om at have Medli- 
denhed med ham; hun laHer sig r5re, griber ham fat i hans Klsder, fOrer bam til 
den andenBred og lader ham fOlge sig til sit Land. Indbyggeme i Bretagne sige, 
at Grelent fremdeles lever der. Grelents Stridshest, som undslap af Strdmmen, 
savnede sin Rerre; den vendte tilbage til Skoven og gav sig ikke Fred Nat eller 
Dag. Man forsOgte at gribc den, men det vilde aldrig lykkes. Lenge efter hdrte 
man hvert Aar, paa den Tid da Grelent var forsvunden, Restens Trampen og Vrin- 
sken i det dcT^ sOgte sin Rerre. ^Tidenden om den gode Rest og om Ridderen, 
som fulgte sin Elskede, spurgtes over hele Bretagne! Bretonerne gjorde en Sang 
(un lai) derom og kaldte den Graalent-Mor'*. 



Ordregister 



abreizi, n. Dyne 5*, 22*. 
abriidigr, gkinsyg, jaloux 5**, 7*®, 

75'», 82". 
Abyrgd, /l Ansvar; Fare, Risiko: leggja 

sik i d., udsette sig for Fare 65^*. 
83ttingi, pL -gjar, m. Slfegtning 16^', 

48«». 
afnefjadr, som bar mistet Nfesen 35'^ 
afrdg, n. f/. Undskyldnihger, Reengj6- 

relse for en Beskyldning 71'®. 
Afiisa, f, Taknemmelighed 273», 64", 'o. 
akrkarl (-kail), m. Agerarbeider, Bonde 

45'^ 59". 
Alfkona, f, en Fee 12^ 
almennilegr, almindelig 87^®. 
amsli, n. Daddel 16^*; Paatale, Ind- 

vending 52*''. 
angr, m. eUers ogs. n, Sorg, Fortraed 

10>«, 25«S 31'», 55 V». 
angr a (ad), plage, smerte 4*'; angrast 

vid, gjftre Fortraed 33«*. 
angradr, bedrOvet, aergerlig 71". 
aptrkvama, f, Tilbagekomst 31 ^^ 
armleggr, m. Overarm 17'*. 
dsj6n, /*. Aasyn, Ansigt 73'*. 
askr, m. Ask 18*. 
askvidr, m. Asketrae 17**. 
astarangr, m. Elskovssmerte 55^ 
dstarvdl, f. Elskovskunst 6^ jvf.Anm, 
astar])okki, m. Kjserlighcd 9'*, 27*. 
astbundinn, forelsket, fsengsletafKjaer- 
lighed 36«, 55^ 
a8tf6lginn, hOit elskct 38**. 
at, rel, part, = er 12*'. 
at»vi = athsfi, it. Faerd, Adfaerd 13^*; 

2) Foretagende 1. 



atgerdir, f. pL Foretagender, Bedrifter 

1". 
athygli, n, Opmaerksomhed, Eftertanke 

32", 67«*. 
atreid, /*. Turnering, Dystrenden \2^y 

14". 
audga (ad), gj6re rig 75*. 
audlatinn, som let temper^ sig, giver 

efler, venlig, omgaengelig» 36', 
auki, m. ForOgelse, Fremvaext, Frem- 

bringelse, Afkom 59". 
avunda (ad) =' dfunda, misunde 4**. 
aviisa, s, dfiisa. 
banlagaraz(?) 14", y©/! Anm. 
beint, adv, lige, netop, just 44^. 
beisi, n. Bidsel 64**. 
b e n z 1 (?) 44*, jvf, Ahm, 
berfoetlr, barfodet.40*. 
bernskr, bnrnagtig, tosset 55*^. 
bfda, /". Venten, Oppebien 68*. 
bid ill, m. Beiler 26*9. 
bidlund, f, Taalmodighed 55*, 57*'. 
bila (ad), svigle 12**, 14*>. 
biti, m. Bid, Mundfuld 45*«: 
bjuggi = bj6, prat, af bua 32'*. 
blek, «. Blaek 63*». 
bhalbdnd, n. pL 12**, >/". Anm, 
bliet = blfal 79'*. 
biddga (ad), gjdre blodig 78". 
biddlat, n. Aareladning 28^. 
b16dUtinn, aareladet 27^ 
bodmenn, m. pi, Gjaester 21*'. 
bdkmal, n. LatiA 2"; heOagt bokmal, 

h^llige Skrift 30". 
bordhald, n. Bordhold, Bevcrtning 

69". 

9» 



132 



brddskeylilegr, ovcrilel, hnslif; 9". 
braudmoli, m, BrOdiriKilc 2g">. 
broddr, m. Pil 3", 60". 
brydda(dd), ilikke 23" (broddr, m.). 
budkagras, n. medicinak Urt ib*^ Jrf. 

biims ^ biiniHl, bilumsl nf huatl, lad 

□8 gjOre 09 fierdige 3S». 
byrla (afl), vire Mundakj^nk Otjrli, 

Lirlari), skjrt-iikc i 5", }vf. Anm. 
bOlvB (ad), forbande, vf. ital. T. 
daglangi, bele Dagen i^Riinein; vil 

ek ekki her veiila deglangl, jeg vil ikke 

mere jage her i Dag 33". 
dalegr, ond, »tet 47'. 
daQfivteon, som man ikke kan venle 

akal leve, Doden n«r 31", 43«. 
drambtielt, h. Overmod, Overdaadig- 

hod 81". 
drsmbvigi, f. Storagtrghed, Overmod 

82'. 
drjiigr, drSi, i Overfludighed, af Vr- 

righed; drjagaBl, adv. loro oClesI, Tor 

Blorsle Delen 36", 73"; drjugam, 

stierkl, voldsomi 78". 
dugaodi, dyglig, l,rav 17', 
dnrvOrfir, -vsiflar, n. Dfirvogter 62". 
dynr, m. Dr6n, Linn 46". 
eignadr, »om besidder Eiendomme, 

fartnuende 15*. 
eigDHrR[)i)ai, f. cglciiel Hustra 20" 

^ cjginkoni 20**. 
eindaga (.aS), rBstiielle etier beramme 

en visTennin, beatemlDag 71 », 72". 
eindagr, m. beslemi Dag, fasteat Ter- 

mio 21'", tltert aim, emdagi, in. 
einkannlega, svrdelea, rorlrintigen13*. 
eiDkenni1egr,sicrdctea,rorlrinlig,n]Er- 

kelig 2", 39"; -lega, adv. 48". 
ei nn, eitt ar cinn, eel alene, tkkun eel7**. 
einaiapi, nt. Bregne 45". 
eldividr, m. Brvade 52'. 
elltr, gtn. elftr dl. eiUtr, ace. elflr 

eU. ein, f. Svane 52, 62, 63. 
en = er, rrf. pari. 63". 
endrskapB (aA), akabe igjeii, repro- 

dacere 52". 



eng, gtH. og pi. engjar, f. Eng, Mark 
56"*, 78". 

er = ef, hvi», deraom 7**. 

fagrmeli, n. smiik, aledsk Tale 26**.i|' 

faldr, m. Fold, 9", 13". 

fair, m. Fal, deniadhiileDeel af enPil- 
eller Spydodd, bvori Skaftcl bete- 
alea 60**; upp ylir falinn, op over Fa- 
lea d. e. snaledes at hele.Oddea var 
Irnngl ind i Saarei. 

falda(aA)iaman, folde sammea, legge 

Si\i, adj. fatik, bedragerak 30*. 

fiimeDDi, n. faa Folk 24>r. 

farinn, fortabt, Odelagt 43'. 

r^lagskapr, n. Kammeratakab 14*. 

ferSait (ad), ferdea, reiie 80»*. 

ferstrendr, Grkanlet 66". 

feitar, f. pi. Foraikkring; laka v\9 

trygdar feilam 32". 
niabein, ». Elfenbeen (mi, m. Ele- 

fanl) 4». 
fjara uppi 33*, (. Attn. S. 103. 
rjaraki, m. Fjernhed, del at v»re lengt 

bortc; koma einjm i Qanka, akaffe 

latigt bort 21»". 
fjflrfiildr, lircdobbell 50". 
(\60, n. Flod {mods. Ebbe) 6>*. 
fffillr, toaaet 31", 43", jtf. Anm. 
foldr= faldr 12", 13'». 
foffjalar, f. pi. ForQele 4-, jr,f. Attm. 
formali, m-Aflale, Conlract 32*», 55H 
ffirnir, f. pL Gaver 34". 
forvogr, m. Spor 78"."', 79».*, . 
fdstra, f. Fostermoder,' Foiterdalter 

18", 63". 
friegjB (gi>), gjfire berOml, forberlige 

1", 2», SQ'.'o. 
fremd, f. Forfremmelae, Hader 63". 
freata (nfi), opMCtte, forbale 26*. 
rrceaa (dd), oplsre, belsre 1*, 68*. 
fr.iH=[l-ii, /. Frue 40", 47 o. ». r. 
rrouva = rroD, Tra 47", 50". 
faglari, m. Fuglefenger 63«». 
fullgOrlega, Fuldkommen IS", 
fullkonia (ad), Mdkomme, adfOn 

51", elleri rullkonina. 



% » 



133 



fulUrui, m. hditbetroet Mand, Fortro- 

lig 51" 
fylgi, n. Ledsagelse; fylgisnier, f, l^el- 
•^ skabtfdame 6^^ 
tylsnir? Shrivfeil for fylsni, n. Skju- 

lested, Gjemmested 87*®. 
fyrirkunna (-kann, -kunna) einu, op- 

tage ilde, blive vred over 9**, IS'*, 
firirverdast (-vardst), forkonime, lil- 

intetgjdres 66 *^ 
fyrnska, Z". gammel Tid, Oldtid; 1 Tyrn- 

skunni, i gamie Dage 30*^ 
fOnn, f. Snedynge 88»^ 
gad da (ad), gjennembore (eg. med ei 

Sow, gaddr) 25**. 
ganga, f. Gang, Gaaen 78*3. 
gangari, m. Ganger, llest 72*^. 
gangverja, /*. Gangkl»dcr 35», 39**. 
gardr, m. = grasgardr, Have 37''. 
gardshlid, n. Gj»rde«led 17'^ 
gashaukr, m. Gaasch6g 48^^ 
gaud n. Gj6en 3««, 17** 
gaunigfefa (5), give Agl paa, laegge 

MsBrke til 37^*. Kunde herogsaa /a;- 

ses gaum gsBfa d, e. gaum gefa. 
gaumgaefd, f, Varelag^en, Paapassen 

24". 
gaurr, m. lang Person, lang Rekel 4^. 
gedlauss, characterld8, usradig 26". 
gera (d) {>ik at roeda vid hana, skaffe 

dig hende i Talc 46^. 
get' da ainar vfdan gard, oprdre et 

alentykt Gjajrde 5*«. 
go la (gat), traktere, forsyne 7'*. 
getning, f, Undfangelse 52**. 
g»'gj«, f' Gige 1**, U^^jvf. Anm. 
gi'gja (ad), spille paa Gige 82*'. 
gildra, /. Snare 28*®. 
gildra (ad), stille (Snarcr) ud for 29*®. 
gjarn8amlega = gjarna 13**^. 
gjosa (gaas), fprudle frem med Fart 

og Susen 78«. 

gjorsamlega, fuldkommcn, aldeles 1", 
733. 

glyggr, m. =gluggr, gluggi, Yiudu 

10«, 36. 
glyjari, m. Spillemand^ Gjdgler 68^^ 



gnufa, Mdende med Hovedet(«fSorg) 

73»\ 
gnufa (fd), lude, helde med Hovedet 

76*. 
god get, f, Bevertning, Traktement 

21**. 
gddlyadi, ft. Sagtmodighed, Venligbed 

21 ^«». 
godlyndr, sagtmodi'^, blid 2}*^. 
gradda, f, oftere pi. Trappe 12K 
granna, f, Naboerske, Nabokone 16^% 

23«. 
grasgardr, m. Have, Urtegaard 6'^. 
gravair, m. Graafalk 48**. 
grunsenid, f. Forroodning, Alistanke 

8**, 32*. 
gudsifi, m. Daabsvidne 15'*. 
gull go rr, ar^eidet, gjort af Guld 4*^ 
gyrda (rd), omgjorde, binde Sadelen 

med Buggjorden 47®. 
gCngukona, f. omvankende Betlerske 
. 86**. 
hafna (ad), give Slip paa, lade fare, 

forsmane, m. dat, 9^*. 
hafnarvagr, m. stor Havbugt tjenlig 

til Havn 4**. 
h a 11 a (ad) = hallmtria, dadle, laste 16*^ 
hallmteli, n. Daddd 7l3^ 
halsfadnia (ad), omfavne 31", 59**; 

halsfadman, f, 69'*. 
hamnar = hafnar = athafnar (ir)« pi, 

af alhOfn, /*. F»rd, Adf«rd 77«. 
ham8kiptast(pt),bytte, skirtenamSO*^ 
hanagaldr, m. Hancgal 17**. 
hand la (ad), have mcllem Hsender, 

haandtere 40*^; elUrs hOndla. 
handsa1|i (ftd), love hoitideligen ved 

Haandtag 9*». 
hann, man; {)d viti hann at sunnu, da 

vide man for vist 54**, jvf Anm. 
harftetta, /. Haarflette 40**. 
harflettingr, tn, Haarfletning 40*. 
harp a (ad), spille Uarpe 82*^ 
harpari, m. Harpespillcr 57*^. 
hasi, m, Ilassel, Hasseltrse 66**. 
heilhuglega, oprigtigen, ligefrem'87**. 
heimleyfi, n. Hjemlov 76***. 



134 



heiigat=hingat, hid 13^^ 
herbergja, herbyrgja (gd), ». a, her- 

berge 12*'', 14« 24«»; v, n, iageind, 

logere 19", 80« 
herbuinn, rustet til Kamp 12''. 
herdarblad, n. Skuldcrblad .60^'. 
hertaka (-t6k) fange, tage til Fange i 

Krig 60». 
hertaka, /. Fangenskab 75*®. 
her toga, f. Hertuginde 68^^ 
hesli, ft. Hasseltrie 20'^ 
heslividr, m. Hassel, Hasseltrae 66*'. 
heslivGndr, m. Hasselkjep 66'^. 
heyveski, f, Hdviskhed 53*. 
heyveskr = hcBveskr. 
higsta (st), hulke 27**. 
hirdlegr, som hOrer til Hoffet (bird), 

hofmeessig, beleven 40% 
hjalpsamlega, mad god Hjselp, til- 

strsBkkeligen 65'. 
hjartkolla, f. Hind 3'«. 
hjuskapr, m. iEgteskab; sgteskabelig 

Omgang 10*, 19'*. 
hlutast (ad) i, blande sig i, tageDeel 

i, v»re med 54", 59*. 
bnjoda (hnaud), banke, slaae, st6de 

imod 45^ 
hceglifi, n. = hdgUfi, roligt, behageligt 

Liv 36^«. 
hcelni, /•. Pralen, Skryden 74". 
hdfsemd, f, Maadehold 56". 
h6r = har, h6i 5*'.'*; hcJvan groens m. 

grj6ts yegg 5*', Apposition HI gard 5**. 
h6rd6nfismadr, m. Kobler, RufTer 59*. 
hreinUfr, kysk 24". 
hroplauss, uden Dadel 69», 75'**. 
hugdstlega. inderlig, kjterligen 19". 
hugfastr, fast i Huen, som lisrger paa 

Hjerle 9*; hugfastlega, adv, 20" (hug- 

fastalega er form. Skrivfeil i Cd.^* 
hugkcemilegr, kjaer, behagelig 7'*. 
hugnast (ad), behagc, falde i Ens 

Smag 19". 
hvadanseva, fra alle Kanter, allevegne 

fra 89*». 
hvelgdrr, arbeidet med krcdsformige 

Figurer 80". 



hvcrflyndi, ft. Viegelsind, Ustadighcd 

61*. 
hverflyndr, nstadig, flygtig 26'^ 
hvetja (livatta), tilskynde, opmuntrc 

36«», 75"; hvaesse, gj6re skarp 773«. 
hvitill, m. Sengetfeppe 40*'. , 
hvUna (ad), blive hvid. 64**. 
hyggja (hugda) at, betragte 6*«. 
hdfn, f. Foster 15", 19'*. 
hOfudradgjaTi, fit. fornemste Raadgi- 

ver 35". 
hofudsynd, /l slor Synd 43". 
hfirpuslattr, ftt. Harpespil 83'^ 
i, fit. dai. ibiandt 11", 18". 
idinn, flittig, flink 8930. 
idna (ad), arbeide, sysle med 2"* 
ifanarlaust, ntvivlsomt 35^ 
ifask (ad) i, mere Tvivl, viere 1 Uvis- 

hed 13'*, 22'«. 
i 11 m e I a (It), bagvaske, tale ilde om 15**. 
illmalugr, bagtalersk 15*^ 
illvedri, «. Uveir 88". 
ilma (d), dufle 69*». 
ilutast (ad), s. hlutast i. 
inn a (nt), opregnc; inna upp dagleid, 

tilbagelfl^gge en Dagsreise 5i*'. 
innsigia (ad), forsegle 62*'. 
is tig, ft. Stigbdile 39'®. 
jamfrfdr, ligesaa smuk 3^ 
j'arla, f. Jarlekone, Grevinde 68". 
jatta(jatta eU, jattada), sigejatil, ind- 

rOmme, tilstaa; j. einum eins elL eitt, 

tilstaa En noget 38"-", 41»-", 42*. 
Jonsvaka, f, St. Hans Dag 69*^ 
juugfrii, /*. Jomfru 47. 
kapalin, ffi. Kapellan 76*^. 
kertastika = kcrtistika, f, Lysestage 

79". 
kistill, fit. Irden Kasse 20'^ 
k 1 a) d n a, uregelm» gen* pi. af kledi 21 ' ', 

jvf, fylkna t fylkna {)ing. 
klandalauss, dadelfri, fri for Til tale 

74". 
klefi, fit. lidet Sidevierelse 71". 
' klokka, f. Klokke 18«; klokkari, m. 

\%\ 
koddi, m. Hovedpude 5*. 



135 



keel a (Id), kj6le 29m 

koila, f. Dyr af HunkjOnnet uden Horn 

(/wr = hjartkolla) 4«, 1\ 
koma upp, blive bekjendt, rygtes 9^% 

10^; koma vid, komme til, indtrfeffe 

13»^ 15«''; k. einu af, afskaffe, bringe 

til at oph6re 5423. 
kostr, m, Kaar, Vilkaar; engum kosti, 
■ paa ingen Bctingelse, paa ingen Maade. 
kotungr, m. fattig Mand, Beboer af en 

usscl Hytle (kot, n.) 45'^ 
krdptugr, kraftig 55**. 
kult, «. Sengeteppe 5*, 51**. « 
kiirseta, f, stille, kjedeligi Ophold 77^ 

(af kura(d), ligge stille; man kan vel 

ikke godt antage Skrivfeil for kyrrseta). 
kvelda (ad}, blive Aften, aftnes 45^ 
kvennmadr, m. Kvinde.4'®, 6^ 
kvsima, f, Komme, Ankomst ll'« 
kvangask (ad), gifte sig, tage sig en 

Kone 11®. 
kvenska, f, kvindelig Fterdighed, for- 

traeffelig Egenskab 5« 1534, igs.ii^ 20«. 
kvirr=kyrr, rolig, stille 77**. 
kv{sl, f, Gren, Forgrening 3^'', 
k y a g 6 d r (comp, kynbetri, superl, kyn- 

beztr), af god (fornem) Herkomst IP^ 
kynjadr, som bar .sin Herkomst fra; 

vel k. = kVng6dr, af god Sl©gt 61". 
kdgurr, w. Teppe 45*®. 
lag, 1 fyrra lagi, tidligen 18'. 
lakr, daarlig; aim, % compar, Iakari = 

Utt. deterior, daarligere, mindre god 5^ 
lampi, m. Lampe 18^. 
Idn, n. Overdragelse , Laan 26^'; pi. 

Gaver (Guds) 29". 
laufskdli, m. Ldvhytte 40*^ 41 ^ 
laug, f. Bad; lauga (ad), bade 18^*. 
laugargerd, /. Tilberedelse af Bad; 

ganga um I., lave Badekarene tilrette 

28'«. 
laugarker, it. Badekar ^^^, 
laza (ad), smykke med Baand eller 

Snorer 81»», jvf^ Anm,; lazan, f. 82*. 
leg. It. Gravsted, Gravmsele 79'*. 
leiga, f.Sold, LOn = mali, m. 62**, jvf. 

ilitm. 



leiguriddari, m. Bidder som er i Ens 
, Sold 903* 
leita (ad) vid, forsdge, bestrfebe sig 

for 30**, 56^ 
l^Ulffitiskona, f. letfsrdigt Fruentim- 

mer 9*'. 
leyna (d)/ einn, skjule for En, ^inu, 

noget 22", 37*; sjwlden leyna eitl, 

skjule noget 38«, 50*»; 1. einn eitt, 

nogiet for En (I, celare aliquem ali- 

quid) 31*«. 
Mifi, II. Liv. Leynet 59». 
listugr, flink, dygtig, listig 26", 32^'; 

listulega, adv^, 55*. 
litillszc for Htillsetizo, alteaa a^ Htil- 

latast CprtBt, -I6zt)==litillstast (prtBt. 

-Iffiltist) 33^ 
litlauss, bleg 13», 71««. 
Ijosta (laust) einn upp, opdigte 16**. 
loda (dd) vid, hsnge ved 56'*. 
lofssla, f, almindelig Agtelse og godt 

Lov 161^ 
lofsell, agtet, hsdret 19^ 
lok. It. Laag 37*'. 
makr, bekvem, passende; brugdigere i 

compar. makari 59"'. 
malmari, m, = detalm. marmari, Mar- 

mor 5*9, 74*8. 
manadr, ^eit. -dar, pL -dir eU. -dr, 

m. Maaned 43«, 44*». 
manga (ad), handle, hdkre 25*^ 
margfroedi, it. mangfoldig Kundskab 1*. 
margfrddr, saerdeles bevandret i gamle 

Sagn V. 
m e d = vid, imod 89*'. 
meina (ad), gjOre Meen, Ondt 34*. 
metnast (ad), hovmode sig, vsre stolt 

51 w. 
mikilteti, it. Storhed, Herlighed 51^®; 

ellers Stoltfaed. 
mikilUtr, stolt, stor paa det 26'*. 
mink a (ad), impers, m. ace. snjdinn 

minkadi, Sneen tog af 88". 
misfalla (-fell), falde, trseffesig uhel- 

dig 9*0, 38*. 
m i 8 k e n n a (nd), tage foil af, ikke kjende 

82'*. 



136 



miskunnari, m. en soni ynkes over, 

er naadig 81". 
misHkan, f. iMishag 42>^ 
mismsla (It), tale ilde om, einum 16^% 

70 ■•.»», jvf. Anm. 1\\ 
missari, misseri, n. et Halyaar 9'®. 
mistaka (-t6k), gjOre etFeilgreb, Mis- 

greb 23^ 
misverk, n. Synd, Misgjerning 9'^. 
misyerki, m.= misverk 16'®. 
mjdhundr, m. Jagthund, Mynde 48*^. 
mundangshdf, n. det rette, passende 

Forhold 28". 
munklifi, n. Kloster 79". 
munnlaug, f, Vaskevandsfad 40^ {eg, 

mundlaug, af mund, f. Haand). 
niuta (ad), fielde Fjer (om Fugle); 

miitadr, sioin bar fsldet 75^^ 
inykla=mikla (ad), forberlige, oph6ie, 

gjore stor 9**. 
myrda(d), ombringe hemmeligen 16*®. 
nagli, m. Nagle 4'*. 
nalsegr, nterliggende , neer; n. frsnd- 
^ kona, NaerpaarSrende 16''. 

tiatta (ad), bliVeNat45'; ndttadr, over- 

falden af Natten 45**. 
nattverdr, -ar, fit. Aftensroad 69*^ 
naud 45*, s, hnjoda. 
negling, /. Sammennaglen 4K 
neikvsBda (dd), negte, fornegte 16". 
netja (ad), indvikle som i et Net 9^; 

fnetjadr (net, ».) 243*. 
ndndagstfmi, m. Tiden ved Kl^kken 

3 om Eftermiddagen 49'. 
norrcDna (ad), oversajtte paa norsk 1'*. 
n6ti, m. Node, Musiktegn, Melodi 14'*, 

61'*. 
nunna, f, Nonne V7^\ 
nunnnsietr, n. Nonnekloster 19^ 
nybrettinn, som elsker Forandring 

26»o.»« (t den fr/Orig, noreler). 
n^sleginn, nylig slagen, afmeiet 45'^ 
nyvaxinn, nylig opvoxen, ung (pm et 

Trof) 49^ 
tidkkvidr, ndgen 31''. 
oersla, f. Galskab, Raseri 25'^. 
ojfanverdr, som hdrer til det Aversti 



af noget; d o. ijallinu, oppe paa Fjel- 

det 54*. 
ofdirfd, ff for stor Dristighed, Dnmdri- 

stighed 50'. 
ofstark, ». Overmod(?) 82»«.". 
dhdfsamlega, umaadeligen 5'^.. 
olnbogi, m. Albue 43*. 
op inn, aaben; paa Ryggen, ined Be- 

nene i Veiret 45% 60". 
or da (ad), tale, fdre Snak om 54'^. 
6st = dst, /*. Kja^rlighed 19". 
d 8 y n j u m tellers dsynju, at 6synju), uden 

Aarsag, unyttigen 25'*. 
pikisdagar, m. pi. Findsedagene 47^', 

66». 
piparr, m. Febcr 45". ' - 
prfmamal, n. pL Kl. 6 om Formidda- 

gen 52'*, jvf. Arim. 
purpura, it. Purpur 5*, 40>, ahnind. 

xpurpuri, m. 
pusa, f. Hustru 3', 15». 
pus a (ad), s^te 31', ogs. p. (s^r) piis- 

a8t20»», 47'«, 48»."; trolove 21*, >/". 

Anm. 
piisi, m. iEgtef»lle 5'^ 
ragr, rdg, ragt, feig, kujonagtig 59». 
rannsak, n. UndersOgelse 5S^ 
refill, m. Tsppe, Tapetseri 77'^ 
refsingastjdri, m. 24^, Jvf. Anm. 
rekkjusveinn, m. Kammersvend 12', 

jvf. Anm. 
rattle id is, adv. den lige Vei, ligefrem 

45». 
reykja (kt) r6ge SO'^. 
reyrvaxinn, sivbevoxet 78''. 
ridusdtt, f. Feber 25". 
rikisstj6ri, m. Rigsstyrer 25'*. 
rikulega, priegtigen 3", 6". 
rcekt, f, Omhu, Omsorg 55'*. 
rdp, n. Bagraskelse 15'^ 
rdplauss, uBerygtet 15'*; r. ok sva 

svivirdinga (sc. lans), eg, hr6plans.s. 
r6f»a, br6pa(ad), fdre i Vanrygle 15". 
runnr, m. Busk, Krat 3'«, 32'<». 
seta(tt), passe op, lure paa; s. einum 

60», 88'». 
sakir, formedelst 4*. 



137 



saklaust, uden Aarsag 34^ 
aiamfallinn, harmoncrende, overcens- 

stenimende 8®'. . • 

s a m f e I li n g, /l Sammenfaeldinfj, Fuge 4*^ 
samkund, /". ^samkunda, ForsamliDg 

samraedi, n. Enighed, Forsoning 66'^ 
samvist, /. Samvter, Samliv 9-*. 
samt>ykkilega, samdrcgtigen 54^ 
sam()ykkr, enijj; a- eitt 77-®. 
sannfrceda (dd), belaere, undervise 29®. 
sauma (ad), somnie, brodere 37-®. 
81 da (ad), laere gode Steder 20^ 
sidgodr, beleven 45**. 
sidvenjulcgr, sa^dvanlig; til sidvcnjn- 

legs burdar i tima (form, Skrivfeil for 

burdar tima) 15'®. 
siun = t>eirra 2'®. 
sja (sa), see; sja af einu, undvtere, 

vaere foruden 54'*-'*. 
sj6in = 8Jani, af sjd 34". 
sj6nhverfing, /". Synsforblindelse, Hex- 

eri 44^ 
skartsamr, tilbOielig til Stads og Over- 

daftdighed i KIsder; koket (skart, it. 

Stads, Pragt i Kliededragt) 9'*. 
skemtdnarsamlegr, morsom, forndie- 

lig 68'. 
skera (skar) or, ffelde Doni i, afgjOre 

(heraf orskurdr, wi,) 30*. 
skil, n. pi. kunna skil ok skynsenid, 

vsBre kommen til Skjelsaar og^Alder 

62'*. 
skiljast 72'*, 73«, *. Anm. 
iiikfrnarhald, n. Holden over Daaben 

15'*. 
skjalfr = 8kelfr 25«. 
skj6ta (skaut) einu til, henskyde til, 

overlade Afgjorelsen til 58". 
gkunda (ad), sltynde paa, haste med, 

m. dat, 72'*. 

« 

skundi,- m. Skyndsomhed, Hast 17-*, 

47*. 
skurdr, gen. -ar, pL skurdir, m. Ud- 

skjsering, udskaaren Zirat 4*^ 
smasmugall, subtil, nOieseende 77^ 
snjofall, n. Snefald 88"^. 



snyrtilega, elegant 8P<>. 
sodinn, kogt (a/* sjdda, saud) 28'*. 
sodna (ad), koge, blive kogt 28*®. 
scera (d), besvarge 79'% 83", 86^8: 
sortna (ad), blive sort, blegne 59". 
sparhaukr, m. Spurvehdg 47". 
spjdtlag, n. Spydstik 60". 
sporrakki, m. Stdver, Jagthund 3^*. . 
sprengja (gd), spra;ngc 52". 
spusn = pusa 16®, 65". 
spiisi, m. yEgtemand 15'*. 
stad Testa, /*. Ocstemthod, Sikkerhed 

41'®. 
stsela (d), stanlsiette 77**. 
stnfkerti, n. Lys 5**, 46". 
standast einum, staa sig imod 53"^. 
stappa (ad), stode, stampe 45'*. 
steik, pL -ar, f, Steg 45'*. 
stein])ildr. belagt med Steen 75^. 
stein[)r6, f, Stcenkiste 57'. 
stiga (steig) yfir, overvinde 14'^. 
stjupfadir, tn. Stiffadcr 81'*. 
sturla(ad), forferde, forskraekke 22*''. 
stdduvatn, n.Dam, stillestaaende Vand 

78*». 
sumra (ad), blive Sommer, somres 36'*. 
sundrskiptilegr, forskjellig 61'*. 
suDdr|)ykkja, f, Ucnighed 73^. 
sva sem segi, saa at sige 2''. 
svefnbiir, n, Sovekammer 46'®. 
8 3'sa(st), udrette, udfdre, = 63'sla 12'*, , 

13'% 54'*. 
sOx, n. pi. en Sax 9**, 12". 
telja at, dadle, kritisere, paatale 16'*, 

54". 
ter, 8, tja. 
t{daveiz1a, f, kirkclig Forretning S'** 

(veila tidir, forrettc Gudstjeneste). 
tigurlega, vterdigen, som det anstaaer 

Ens Vaerdighed (tign) 34*. 
tilbrigdi, n. pi, Nntur, Charakter 61*. 
tilfysilegr, Onskelig, va^rd at attraae 

38. 
tilt, pna^Fterde; {)at sem {>ar var titt 

10% 21', 22*». 
tja (ter, tedi),nytte, hjeelpe 25% 29»». »*. 
tjda (tjotJi), bjffilpe, nytte 42*®, 43' ». 



138 



tog, «'. Dnigeii, Trekkcn; leida i togi, 

have i Ledebaand 10". 
tumlega, langvmly i Ro og Blag 3^% 

tortrygd, ^. Blistillifl 16*, 76^'. 
tortryggleikr, fli. = tortrygd 32^. 
trufestaCst), forsikre Ted sinTro46". 
Hr]^, tryr = trui, truir af trua 86*'. 
ftv'yg^^^^Cgd), forsikkre, tilsikkre 27". 
tonglskin, n. Maaneskin 36'^. 
tvefalda (ad), fordoble 23 *\ 
tviburur, f. pi. Tvillinger 15»*, 21», 

23', dim. triburar, m. pi, 
tdnn, ^. Tand; innan tanna ser, ved sig 

selv S^^yjvf. Anm. 
uboetilegr, som ikke raades Bod paa 

33". 
iibrigdilegr, nforandcrlig 43*'', 86*'. 
ugaefa, f. Ulykke 75»«. 
uhofsamlegr, umaadelig, overvaettes 

8% 72»*. jvf. dholsamlega. 
uhdfsamr, umaadelig 82*. 
olett, fragtsommelig 15*, 38'*. 
am, hen i^jennem, over; am skdginn 

17'*; honum er um ^at, ban synes 

om, holder af 19'*; biia am onigt, YtBre 

try^, sikker 26". 
umlyz := umlyzt af hlydast am, lytte 

omkring sig, forhOre sig allevegae cm- 

kring 66**. 
ums®tr, ft. Efterstra>bei»er, Bagfaold 

29". 
una (nd), viere tilfrcdd, Torndiet 88*. 
oppneyta (tt), opbruge, forbrage, m. 

dat. 41'*, M. ace. 91*. 
uppstada, f. Opstaaen 36'*. 
urd, f. Uro; urdar eldr 8*. 
utanlendi8 = utanland8 39'*. 
utifugl, m. vildFagl 75*, modis. alifugl. 
utlfl^^ja ((^d), forvise, gjOre fredlos 

85'*, 88»». 
vagga, f. Vu«:ge 18», 
valda (veld, prat, voldi), raade over, 

beherske, m. dat. 8' * ; volde, foraar- 

sage 8'*. 
valka (ad), volde Besvter, Moie 37*', 

55*<>; valkast ( 24**, jV. Anm. 32'*. 



valskr, fransk 1'*. 

Yaa=vanr 32*; inol. m. 8on = sonr, 

via = vinr. 
vapnhestr, m. Stridshett IQ**. 
vargalfr, m. VarulY 30'% «. Anm. 
yarkynna (nd), ynke, f&la 31cd>nk 

med 6". 
varnadr, m. Varetegt 17". 
varzla, f, Borgen, Caution 72*. 
veggjadr, forsynet med y^i^gt, 31uur, 

78". 
veidi, f. mdecL 24* <* Jagt, aim. veidr, 

veidi /*., gen. Yeidar. 
veidim6rk,/'.Jaglslr«kning28'®, 48". 
vela (t) urn, befatte sig ned, tage sig 

af 19»», 25**, 55". 
venjulega, ssdvanligen 68'^. 
veslingr, m. ulyklielig Person, Us- 

ling 51*. 
vetta:=Yietta, vnnta 55*. 
vidrkomandi, tilkommende, fremtidig ; 

mods, verandi 1*.», 23**, 30**. 
vidrleita, s, leita vid. 
Yidrrceda, f. Samtale 10', 62^ 
vidvindill, m. Caprifolium, Gjedeblad 

66'*. 
vildr, kja?r, godlO*', co«ip. vildri47**, 

26**, superl. vildastr 26'*. 
TinsslaztOd), blive vennessl 1*'',3^. 
virkja (kt), plei^ behandle med Omhu 

4*, 5*. 
visti = vUadi af yfsa (ad) 66*'': vist 

= visat 73'«, 8l*«. 
vorzlumadr, en Borgensmand, Caa- 

tionist 72*. 
y fi r, adv. oven over; yfir i hvitum skian- 

kyrtli, ovenover i d. e. uden paa havde 

hun en bvid o. s. e. 40*. 
yfirlitr, m. Ansigtsfarve, Udseende40*. 
yndilegr, gl»delig, forndielig20**, 36^, 

67'*. 
ynnilegr, elskelig 36^^. 
yrinn = CBrinn, tilstraekkelig, nok 56**. 
^arkvaraa, f. Didkomst 63*. 
{)ekkiazt (kt), behage 2'*. 
^ens:at=:^angat, did 18*; ^iugat d $. 

19'®. 



'*. 



|)j6dgata, f. Alfarvei 17**. , 

t>okkadr, afholdt 39^\ 

t>okkazt einum, viadeYndest bos, be- 

hage 38. • 
t>ungleikr, m. Upasselighed, Ildebefin- 

dende 25"'. 
|)nnnraeginn, adj. afkrteftet, mat 89'. 
{>urfi, adj, som tnenger til, behdver 40^^. 
t)urfl, f. Trang, Bebov, Fornodenbed 

38^% 41»». 



/ 139 

t^yngja (gd); honnm ftyngist, han'tili- 

ver sOvnig 49*. , " "^ 
^dgn, f. Tausbed 45". 
dngja^dngva, pine ^'*. 
dngr, trang, snever; streng 16'; dng- 

lega, adv, 74'*. 
dngva (gd), bringe j Knibe, Betryk 

141% 25»*. 
dskra (ad), fare saininen af Ra^d^el, 

gysc 32»». 



VmVt OP MICH)OAK 



Trykfeil. 

S. 9 L. 1 f, 0, bon /. hon 

- 24 - 9 — skyndsemd I, skynsfcmd 

- 37 - 14 — herras inn /. herra sinn 

- 40 - 4 — skinnkyrtii med rettere skinnkyrdi. med 

- 45 * 27 — sallt disk I, salttdisk 

- 77 - 22 — at ^eim dogvm I, a I>eim dog^m 

- 99 - 10 — notur (Enkt. nota) I. notum {EvOtt, n6ti)